Skip to main content

Full text of "Christiania theaters historie 1827-1877"

See other formats


STOME. 




Blamc. 










f'^- 
^ •^*' 





















y 4^ ^ 4^ ' 
,'t ' . ' 






« r? < 



'^t^ 



y «"^ <-,v 






|y «^ 1^ 's'^'» i$» "^ ^ 'i^'' rf"* ny i$» Æ' iS, Æ * 
^' ^^'^ /^^ /^ ^^. :/^v v^v y|v if^vi v^v >fw .|r * y|, * yTw * Æ 

" ' \s "^i** # "1^ 4" * ''I*' I '?' * "'♦'' * "^^ ! # ^T^ ''T^ * >?• * '5i 



> 




■*^ . > & «■ st * A '♦ ± ♦ ± ♦ ± ♦ A ♦ ; 

4'* #- ' #" "4^ 'i' * *<l^ ^ * 'J^ v '4' v "V 

/<> ^ ^^v ♦ ^^v /4V yjw t "^^^ 1 ^' * "4" l'^^ l^ .4'' [^'' [^ "^ 



^ ^ -^ 15|^ 












-4^ ^<y ^^y ' ^fv ^^ «f^ !^ ii^ic i^ *i|y y^v vijji' ^ >ji 

,v Å * Æ^ * ^^ * Æy * ^w * Æ # Ær »|y * Æc * vTw vjv >^ 

i«t^ ^-? ^t^ '^t/g» '^^l? *.^l?,^t/r ^k '^ ^'^ ."^ ^i^ J^. 

-\ ■^^'> \- * *>*f ^^ i^ ^f ^ "^i ^ \^ ^ 

iJj^ y|( »^>t ¥^ ■^f ■i^ 4^ 'iifi •élff ■i^ ^ "^ A 

-- w^v v^v [ ^ v^v Ær ^^v- y^v 4V ,^y v^y i^^w ^^ 






U* 



sv n^ >f* 4" ''T^ ''^ '<i>' r ''4^ * '*• * 
«•4'>^ -jy «jj?» y^y *•!• ^ *4y y^y «'^ -^éy * "V * *'4'* 
A^ # viv MV * yjr * yiy yiy viv ^ y^y ^ 4* . 

" .f A " •jii* xfiw * JX • JXl. («V yiv yiy w 



'/«- wy 



'■:«f 



>•>' 



-f>- -f 



W 




* Bt, • JTT. * rrc * i?r. ♦ rr ♦ sr? * ttt, • Tfr- * ..Til. * JiT^ * .JtiL • .TiT. • ..SL. * .Jii- * uri^j lÆij -ii*_ -JH., ' >.Sit- u»- ' ^ti.: ^T 



' ^ ♦ * ^^1# •# ^ * ^'^'^^ ^ ^ ># ^ 'Sf ^ ^ 1# ♦ -^ ^ 



. "$■■ . # # * # * # #■ #■ ^ -!j^ >''|>' . ■'i'» , -*4S- ^ .-f= ^ 4v -4^ *:|« *f^^ ^^ v^w .;^ ' v|v ^ v|^ 








;^V y^y «^ ^w y^v y^v ' y^v ■ift y^v v^v y^v -«i^v •,^<? ' v^e^ -/I*» -<j;' 










//■^ 



Of->, ' 




^ 




4{2^^ 





<:t. ^^.^^^,eye..c^<^^^^<:^■-^^-<'^■<>-e.^-^ 



//"^ 



k.. 



CHRISTIANIA THEATERS HISTORIE 



CHRISTIANIA 




THEATERS HISTORIE 



1827-1877 



AF 



T. BLANC 




MED 2 FARVETRYKTE PLANCHER OG 
131 ILLUSTRATIONER 





CHRISTIANIA 
J. W. CAPPELENS FORLAG 

1899 



DEC 1 5 \^f ? 



/ 



PA/ 



Centraltrykkeriet Christiania 1899 



FORORD. 

I nærværende Værk foreligger for første Gang en udførligere krono- 
logisk Fremstilling af en længere Periode af Christiania offentlige Theaters 
Historie, omfattende de første halvhundrede Aar. Kilderne, hvorfra Stoffet 
er hentet, har væsentlig været den samtidige Avisliteratur, der er benyttet i 
videste Omfang, hvorhos, foruden en i Rigsarkivet beroende Forhandlings- 
protokol for Aarene 1828—1831, de i Christiania Theaters Arkiv opbevarede 
Kopibøger for Tidsrummet 1831—1850 har været mig tilgjængehge, medens 
man har ment, at en Benyttelse af Theatrets Arkivalier for den senere Tid 
ikke endnu bør finde Sted. 

Da Bogen behandler et hidtil saa godt som aldeles ubearbeidet Emne, 
tør jeg haabe, at denne Omstæhdighed vil blive tåget i Betragtning ved dens 
Bedømmelse. 

Christiania Theaters Repræsentantskab og enhver, der har vist Interesse 
for Arbeidet, aflægger jeg herved min Tak. 



Christiania den 14. December 1899. 

T. Blanc. 




INDHOLD. 



DET STRØMBERGSKE THEATER. 



SIDE 



Johan Peter Strømberg. Theatrets Aabningsforestilling. Publikums og 
Pressens Forhold til Theaterforetagendet. Repertoiret. Personalet. 
Theatrets Standsning og Strømbergs Fratræden som Entreprenør 3 

CHRISTIANIAS OFFENTLIGE THEATER. 

Theatret under Bøchers Ledelse. Ny Administration. Forbedringer ved 
Theaterbygningen. Nye Sujetter. Repertoiret. Theatrets For- 
danskning. Det første Gjæstespil i Christiania af Skuespillere fra 
Kjøbenhavns kgl. Theater 33 

Theatret under Saabyes Bestyrelse. Nye danske Skuespillere. Gjæste- 
optræden af Dr. Ryge. Theatrets Brand. Husly i «Dramatiken». 
Striden mellem «Patrioter» og «Danomaner» 55 

THEATRET PAA BANKPLADSEN. 

Byggeforetagendets Historie. Theatrets Aabningsforestilling. Personalet. 
Ny Strid mellem «Patrioter» og «Danomaner». Campbellerslaget. 
Udsigt over Theatrets Virksomhed indtil Begyndelsen af Femti- 
aarene 81 

Nationale Stemninger. N.orsk Skuespilkunst. De første norske Kræfter 
ved Christiania Theater. Carl Borgaards Tiltrædelse. Den norske 
dramatiske Skole. Fornyet HævdelseafNationaHtetskravet. The- 
aterslaget den 6. Mai 1856 I3l 

Theatret under Borgaards Ledelse. Repertoiret. Nye Stridspunkter. 
Det norske historiske Drama. Det nationale Element gjør sig 
mere og mere gjældende. De danske Skuespillere forlader efter- 
haanden Theatret. Borgaards Afsked. De to Sceners Sammen- 
slutning 159 

Theatrets Stilling efter de to Sceners Sammenslutning. Personalet. 
Repertoiret. Bjørnstjerne Bjørnsons Ansættelse som artistisk Di- 
rektør og Theatrets Virksomhed under hans Ledelse 183 



VH 



SIDE 

Theatret under Olaf Skavlans Ledelse. Fremmed Assistance. Fransk 
Ballet og italiensk Opera. Resultatløse Underhandlinger med 
Bjørnson om fornyet Engagement. Michael Bruns Ansættelse 
som artistisk Direktør 213 

Theatret under Michael Bruns Ledelse. Repertoiret. «De Unges For- 
bund». «Gjøngehøvdingen». Demonstrationer mod Direktionen. 
Schismaet inden Personalet Høsten 1870 231 

Michael Bruns Fratræden. De to Sceners Gjenforening. «Interregnet». 
Ludvig Josephsons Engagement. Oppositionen mod samme. De- 
monstrationerne i Theatret ved hans Tiltrædelse 258 

Theatret under Josephsons Ledelse. Operaforetagendet. Repertoiret. 
Ildebranden i Theatret den 15. Januar 1877. Operaens Ophor og 
Josephsons Fratræden 271 



VIII 



FORTEGNELSE OVER ILLUSTRATIONERNE 

SIDE 

«En Mellemakt» i Christiania Theater. Farvetryksbillede efter Maleri 

af G. Stenersen. J, W. Cappelens Samling Titelbillede. 

Strømbergs Theater i Theatergaden 3 

Vignet. J. P. Strømberg. Reproduktion efter et Silhouetbillede. Tegnet 

af L. Kleiser 3 

J. P. Strømberg og Hustru. Efter Fotografi af Ohemalerier 4 

H. A. Bjerregaard. Efter Oliemaleri tilhørende Frøken Bjerregaard . 6 

«Critica» for 25. November 1829. Efter Originalen 7 

Christianias Aftenblad af 3. October 1827. Efter Originalen ... . 7 

A. Kotzebue 8 

Morgenbladet for 1. Februar 1827- Efter Originalen 10 

Agershuus Fæstning med en Deel af Christiania. Sizzeret fra Damp- 
skibet Prinds Carl, liggende under Quarantæne fra den 4. til 

den 9. September 1831. Efter Lithografi 15 

Christian Rasmus Hansen. Efter Fotografi 24 

Christiania fra Hjørnet af Akersgaden og Theatergaden. Efter Foto- 
grafi fra 60-Aarene .... 27 

En splinterny Vise om Directeur Strømberg og Theaterpersonalet. 

Efter Originalen 1828 i Thv. Boecks Samling 29 

Christiania fra 1833. Tegnet af P. F. Wergmann. Efter Lithografi . 30 

Det dramatiske Selskabs Theater i Akersgaden 33 

Vignet. Tegnet af L. Kleiser 33 

Christiania offentlige Theaters Plakat af 25. October 1828. Efter 

Originalen 34 

Fr. Motzfeldt. Efter Lithografi i Thv. Boecks Samling 35 

U. W. Møller. Efter Lithografi i Thv. Boecks Samling 35 

W. Thrane. Efter Lithografi 38 

O. B Bull. Efter Lithografi 38 

Henriette Hansen (Fru Bjerregaard). Efter Oliemaleri tilhørende Frk. 

Bjerregaard 39 

Chr. Giebelhausen. Efter Fotografi 42 

-Mad. Wexschall. Efter Lithografi 4"^ 



IX 



SIDE 

Jfr. Påtges (Fru J. L. Heiberg). Efter Lithografi 45 

N. P. Nielsen. Efter Lithografi 46 

C. M. Foersom. Efter Lithografi 47 

Augusta Schrumpf. (Ungdomsbillede). Efter Blyantstegning 49 

L. M. Ibsen. Efter Fotografi af en Haandtegning 52 

C. N. Rosenkilde. Efter Lithografi 53 

Chr. Jørgensen. Efter Fotografi 55 

Emilie Bratz. Efter Fotografi 57 

Dr. Ryge som Håkon Jarl 60 

Signe Giebelhausen. Efter Fotografi 66 

Peter Nielsen. (Ungdomsbillede). Efter Fotografi 66 

Martin Spindler. Efter en Haandtegning 67 

Cecilie Jørgensen. Efter Fotografi 68 

Henrik Wergeland. Efter Lithografi 71 

J. S. Welhaven. Efter Lithografi 76 

Et Parti af Christiania fra Trediveaarene. Efter Lithografi 78 

Christiania Theater paa Bankpladsen. Efter Tegning af L. Kleiser . 81 

Vignet. Efter Tegning af L. Kleiser 81 

Stadskonduktør Grosch. Efter Fotografi 82' 

Bygmester Seidelin. Efter Fotografi i Thv. Boecks Samling 82 

Et af Linstows Udkast til Theaterbygningen. Efter Lithografi ... 84 

Facsimile af Aktie i Christiania Theater. Efter Originalen 87 

General, Baron Wedel-Jarlsberg. Efter Træsnit i Thv. Boecks Samling 88 
Markedsscene fra Bankpladsen. Efter Tegning af Vinc. St. Lerche i 

Thv. Boecks Samling 90 

Parti af Bankpladsen med Christiania Theater. Efter Fotografi ... 94 

H. Foss 95 

Salonen i Christiania Theater. Farvetryksbillede efter Maleri af 

L. Kleiser. J. W. Cappelens Samhng 96 

Logegang i Christiania Theater. Efter Fotografi 96 

Et Scenearrangement paa Christiania Theater. Efter Fotografi ... 97 

Betty Smidth. Efter Fotografi 100 

M. C. Hansen. Efter et Træsnit 102 

A. Munch. Efter Fotografi 102 

Plakat til Theatrets Aabningsforestilling den 4. October 1837. Efter 

Originalen 103 

Carl Hagen. Efter Fotografi Ul 

Søren Martini. Efter Oliemaleri i Kunstnerforeningen Ul 

Adolf Rosenkilde 112 

H. 0. Blom 117 

Rolf Olsen 118 

Chr. Monsen U9 

P. A. Jensen 120 

C. N. Rosenkilde som Hans Mortensen i «Aprilsnarrene». Efter en 

koloreret Haandtegning 122 

Emma Dahl. Efter Fotografi 123 

Christiania Theaters Plakat den 7. April 1843. (Rappoforestilling.) Efter 

Originalen 124 



X 



SIDE 

Den øvre Del af Toldbodgaden fra Hjørnet af Kongens Gade. Efter 

Fotografi fra 60-Aarene 127 

Jacob Lund. Mad. Staal. Efter Fotografi 130 

C. P. Riis. Efter Fotografi 133 

De bergenske Skuespillere. Efter Fotografi 134 

Gyda Klingenberg. Efter en Blyantstegning 136 

Laura Svendsen. Efter Fotografi 137 

Carl Borgaani. Efter Fotografi 139 

Henrik Ibsen. (Ungdomsbillede). Efter Fotografi 140 

Vilhelm Wiehe. Efter Fotografi 142 

Nicolai Wolf. Efter Fotografi 142 

Clara Ursin som Mad. Smidt i «Gjenboerne». Efter Fotografi .... 143 

Lucie Johannesen. Efter Fotografi 144 

Slotsgartner Mortensen 145 

Ingeniørløitnant Klingenberg 145 

Det norske Theater i Møllergaden 146 

Den norske dramatiske Skoles Theaters Plakat. Aabningsforestillingen 

den 11. October 1852. Efter Originalen • 147 

Amalie Døvle som Sigrid i «Til Sæters». Efter Fotografi 148 

Daniel Nyblin. Efter Fotografi 149 

Scene af Kotzebues Komedie «Snedkeren i Lifland» paa det norske 

Theater. Efter Illustreret Nyhedsblad l50 

Sofie Parelius. Efter Fotografi 15 1 

Bjørnstjerne Bjørnson (Ungdomsbillede). Efter et Træsnit l52 

Johannes og Louise Brun. (Ungdomsbillede). Efter Fotografi. ... 155 
Scene af «Axel og Valborg» opført paa Christiania Theater den 9. 

Februar 1857. Efter 111. Nyhedsblad 161 

Slutningsscenen af «Fru Inger til Østråt». Efter 111. Nyhedsblad 1857 166 

Et Scenearrangement paa Christiania Theater. Efter Fotografi ... 170 

Hans Brun. Efter Fotografi 175 

Sigvard Gundersen. Efter Fotografi 175 

Malersalen i Christiania Theater. Efter Fotografi 179 

Georg Krohn. Efter Fotografi 184 

Christian Abelsted. Efter Fotografi 185 

Ole Bucher. Efter Fotografi 185 

Henrik Ibsen. Efter Fotografi 186 

Henrik Klausen. (Ungdomsbillede). Efter et Træsnit 188 

Andreas Isachsen som Don Cæsar de Bazan 194 

Bjørnstjerne Bjørnson 195 

Jens Selmer. Efter Fotografi 198 

Johannes Brun som Tanne i «Hun skal debutere». Efter Tegning af 

C. H. Schwenzen 199 

Louise Brun. Efter Fotografi 200 

Et Parti af Akersgaden fra Sextiaarene. Efter Fotografi 204 

Johannes Brun som Falstaff i Henrik den Fjerde 208 

Johanne Juell-Reimers. Efter Fotografi 209 

Snoreloftet i Christiania Theater. Efter Fotografi 211 

Olaf Skavlan. Efter Fotografi . . . ' 214 



XI 



SIDE 

Arnoldus Reimers. Efter Fotografi 215 

Adrien Gredelue. Efter Fotografi 216 

Fru Gredelue. Efter Fotografi 216 

Kapelmester Hennum 217 

Michael Brun 232 

Johs. Brun som Martial i «Reisen til China». Efter Tegning af C. H. 

Schwenzen 238 

Hjalmar Hammer 239 

En Billet til Christiania Theater. Efter Originalen 241 

Elisabeth Klausen. Efter Fotografi 244 

Billetudsalg ved en Festforestilling i Christiania Theater. Efter Teg- 
ning af Alb. v. Hanno 245 

«Udsolgt.» Efter Tegning af L. Kleiser 246 

Forværelset til Kongelogen i Christiania Theater. Efter Tegning af 

L. Kleiser 257 

Hartvig Lassen. Efter Fotografi 260 

Ludvig Josephson. Efter et Træsnit 267 

vSkuespillernes Foyer i Christiania Theater. Efter Fotografi 273 

Sofie Parelius og Henrik Klausen i «Peer Gynt» Efter Tegning af 

C. H. Schwenzen 294 

Frøken Neelsen som Solveig. Efter Fotografi 295 

Dødsscenen i «Peer Gynt». Efter Fotografi ... 296 

«Mellemakten». Efter Originalen 298 

Theaterbranden den 15. Januar 1877. Efter Tegning af Alb. v. Hanno 303 
Parti af Bankpladsen med Christiania Theater ved Afskedsforestillingen 

den 15. Juni 1899. Efter Fotografi 304 

Theaterchefens Kontor. Efter Fotografi 307 

Ved Auktionen i Christiania Theater den 4. Oktbr. 1899. Efter Fotografi 308 



XH 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



m 




^ n 





Strømbergs Theater ved Theatergaden. 




Johan Peter Strømberg. Thea- 
trets Aabningsforestilling. Publi- 
kums og Pressens Forhold til 
Theaterforetagendet. Repertoiret. 
Personalet. Theatrets Stands- 
ning og Strømbergs Fratræden 
som Entrepenør. 



edens Kjøbenhavn allerede fra 
Midten af det forrige Aar- 
hundrede havde havt en 
offentlig Skueplads, og Stockholm, foruden den kgl. Opera, fra 
Slutningen af Aarhundredet en dramatisk Scene, fik Kristiania 
først i 1827 et ofifentligt Theater. Efter sin Bestemmelse skulde 
dette danne Spiren til en national Scene, og ligesom Tilfældet var 
med den 25 Aar senere i Kristiania oprettede norske dramatiske 
Skole, saaledes skyldtes ogsaa det første Forsøg paa Grundlæggelsen 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



^^ ^ ^-. 

af et Nationaltheater i Norges Hovedstad en Mand, som ikke til- 
hørte den norske Nation. 

Denne Mand var den svenske Skuespiller Johan Peter Strøm- 
berg.'^) Han var født 1772 i Stockholm, hvor hans Fader, Andreas 
Strømberg, var Tobaksfabrikant, og viede sig allerede i sin tidlige 
Ungdom til den dramatiske Kunst. Efter i længere Tid at have 
været ansat som Skuespiller og Danser ved forskjellige ambulante 
Selskaber, oprettede han i Aaret 1800 et Theater i Nykøping. Det 
var imidlertid ingen misundelsesværdig Stilling at være svensk 
Provinstheaterdirektør paa hin Tid, og det er ikke usandsynligt, at 
Strømberg, efterat Theatret i Nykoping havde maattet slutte sin 





Strømberg og Hustru. 

Virksomhed efter nogle Sæsoner, har begyndt at tænke paa, om 
ikke Christiania, der endnu intet offentligt Theater havde, kunde 
være et gunstigere Sted for et saadant end de svenske Provinsbyer. 
Foreløbig gjorde han sammen med sin Hustru*) en Reise til Norge 



*) Angaaende Strømbergs Personalier findes endel Oplysninger i Birger Schøld- 
strøms «Høg och sann konstnårlig anda», Svenska Teaterbilder, Stock- 
holm 1892. Se ogsaa « Aftenposten »s No. 646 og 649 for I892 samt 
Huitfeldts «Christiania Theaterhistorie», S. 378 o. fl. St. Han døde den 
20. September 1834, 62 Aar gammel. 

''*) Hun var Elev af Balletmester Gallodier, havde tidligere været Skuespiller- 
inde og gav sammen med sin Mand Danseundervisning. Hun døde i Chri- 
stiania under Choleraepidemien i 1853, 75 Aar gammel. 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



I 



i 1805, hvor han besøgte Christiania som Danselærer og senere en 
Tid var ansat som Instruktør for det i 1806 dersteds oprettede 
«Borgerlige dramatiske Selskab». Han havde saaledes faaet Anled- 
ning til at gjøre sig bekjendt med Forholdene, og den 21. April 
1810 erholdt han et kgl. Privilegium til at opføre et Theater i Chri- 
stiania*) og <!.dertil inddrage sædelige Mennesker af de Indf ødte samt 
med disse give Pantomimer^ Operets og saadanne Skue spil i Landets 
Sprog^ der forene Moralitet med Smag og Interesse-». Foreløbig 
betjente han sig dog ikke af dette Privilegium, men i Tyveaarene 
finde vi ham paany i Norge, bosat i Fredrikshald, hvor han imidler- 
tid ikke optraadte som dramatisk Kunstner, men havde sit Soutien 
som Bestyrer af en Tobaksfabrik. I 1826 vendte han atter tilbage 
til Christiania og begyndte nu, efterat han ved kgl. Resolution af 
22. November 1825 havde faaet sit tidligere Privilegium fornyet, 
at realisere sin Ide. Efter med megen Energi at have overvundet 
forskjellige Vanskeligheder, opførte han tildels ved Hjælp af Aktie- 
tegning det senere afbrændte Theater, beliggende paa den nederste 
Del af den Tomt, hvor det saakaldte «Malteby» nu ligger, og 
hvorefter «Theatergaden» har faaet sit Navn, og som han med sine 
norske Elever aabnede Tirsdagen den jo. Januar i82y. 

For Strømbergs personlige Vedkommende har Oprettelsen af 
dette Theater vistnok væsentlig været en Entreprise i Haab om 
ved samme at tjene Penge — et Haab, som han dog snart skulde se 
sørgelig skuffet. Uden nogen offentlig Understøttelse, var Theatrets 
Existens allerede fra først af udelukkende beroende paa den Interesse 
og Sympathi, det kunde vente at finde hos Publikum. Hvorvidt 
der hos Christiania Befolkning paa hin Tid i det Hele tåget har 
været nogen Trang til et offentligt Theater eller nogen Forstaaelse 
af en saadan Institutions folkeopdragende Betydning som Grund- 
vold for en vordende Nationalscene, tør vel være tvivlsomt nok. 
De høierestillede Samfundslag havde i ethvert Fald ved Privat- 
theatrets Præstationer tilstrækkelig Anledning til at faa sin Kunst- 
sans og Smag for de ædlere Nydelser tilfredsstillet. «For Vid og 
Smag» var dette Theaters Devise, og man fandt her en respektabel 
dilettantmæssig Udøvelse af Kunsten, hvis hovedsagelige Formaal 
var selskabelig Adspredelse saavel for Dyrkerne som Tilskuerne. 



•) Allerede i 1807 havde Strømberg ansøgt om Stiftets Tilladelse til at give 
offentlige Skuespil og smaa Balletter i Christiania, men denne Ansøgning 
henlagdes. Huitfeldts Chr.a Theaterhistorie S. 444. 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



"7^- 



-"per 



At der imidlertid ogsaa gaves dem, som indsaa, at et Privat- 
theater dog aldrig i egentlig Forstand kunde blive en «høiere 
moralsk Dannelsesanstalt», hvis Løsen skulde være «ei blot til 
Lyst», og at der heller ikke var saa faa blandt «Kunstens Yndere», 
der omfattede den nyoprettede Scene og dens Virksomhed med 
Interesse, fremgaar ikke mindst af den Opmærksomhed, som blev 
samme tildel i den samtidige Presse. Af de i Begyndelsen af 

1827 i Christiania udkommende 
Aviser var det vistnok fra først 
af blot det dengang halvt æstetiske 
«Morgenbladet», som skjænkede 
Theatret en jævnlig Omtale, men 
der opstod i den nærmeste Tid 
flere Blade, som væsentlig synes 
at skylde den vaagnende Interesse 
for Theatret og den dramatiske 
Kunst sin Tilblivelse. Dette var 
fornemmelig Tilfældet med det af 
H. A. Bjerregaard og H. L. Bern- 
hoft redigerede «Christianias Aften- 
blad», hvis første Numer, der ud- 
kom 3. Oktober 1827, i sit Pro- 
gram udtaler Ønsket om, at «Kjen 
dere og Yndere af Kunst maatte 
finde i vort Blad en lutret An- 
skuelse af Kunstens Væsen», og som under sin beklageligvis 
kun korte Tilværelse*) hovedsagelig beskjæftigede sig med Theatret, 
om hvis Forestillinger det efter Samtidiges Dom «leverede de 
interessanteste og grundigste Kritiker, som man havde seet her- 
tillands». Den 20. Oktober s. A. begyndte de af H. T. Winther 
forlagte «Anmeldelser, Literatur og Kunst vedkommende», at ud- 
komme, hvori Theatret ligeledes, om end ikke regelmæssig, om- 
tales, ligesom heller ikke det i 1828 paabegyndte «Nyeste Skilderi 
af Christiania og Stockholm», redigeret og forlagt af Schiwe & 
Komp., skjønt væsentlig af politisk Indhold, unddrog Theatret 
sin Opmærksomhed. I Sæsonen 1829 — 30 udkom endog et ude- 




H. A. Bjerregaard. 



") Bladet oplevede blot en Aargang. Det redigeredes først af Bjerregaard 
og Bernhoft i Forening, senere af Bjerregaard alene ; i det sidste Kvartal 
af flere unavngivne Redaktører. Om Hans Lassenius Bernhoft, se J. B. 
Halvorsens «Norsk Forfatterlexikon», 1. B. S. 239—41. 




»— w <J) o »-» *. 

£ £ S o- H Q 



„ „ _ JO c ^ 

«o ° Ol e " " 






Ci ds; «< w 

? t* 3 '2 t. 5 






o i: 
— - ^ =* 



o 



Ol ^ T- ' 






« H 



C*"^-— ,^r' i-t c,^ £; r,H <s 2^»^"^ <s 3 ett '«'ri *^ S 






j=-^' 



s " <5 " ^ s; li' 



^ S u. 



£ = S -s .= E- 5 

3 3 - ~ g - ^ 






S ^ c ^ '^ E E '5 

t" ^ J ■S « S- s -g .2 

•2 ■" ? =2 - ■= ® 



g 






Q 



i; ~ E S" — . 



; •-. 



jg I I I 






S ~ ^ l-^ £ 1. - g » e 



5 /3 3 «i; 






;u. «'5=""5'.i2g!2'St:St: 

: S cjl ^ e^ ^ c ." c »- *- — — ' o JO ■'^ 







r. 



Q 



&^ 



= i I g i 1 I I =- i I g I ^J 1 f 3 -S å E ^ ? -5 E ^ ^ a 8 ^ 
" S I - 5 i = I ^ H 5 : K S ® i £ « .. S g <»; 



- - 5 © 6) 



n "S- 5 " S n o 

I 5 



"~n^, ^*'£J'Eg— Et:»— cs^a 



«- E 



y i 



t^y^i^-is I . 



" S ^ v 



c = « 



s ^ r s ■? I .N-s. 

'- C 2- E 



o S 



<i)j 



S S. ■" 2" E li. S 

IQ ^ £: £ g ?> E 



*- Cl. 



r « -^ S 



:S^ -Q" 



E(a£s«^^r i£.o®Oty-s.© i lå 



~ ?' i . r i i n "^ s I 



EE''^g'~. g» 

"^isiså sia E 

^ ^ a '^ £ -O ,2" 



E ^ S». 



2 g c 

t2/ ■« , .■ 



EwSei^E&^eifi "^^ 

E i* 5 .2 5 „ . ^ I • I « g f -^ 

Sftc "-gjo-S se'ag>'' ^^- »_gc 

a- °'— Æ 5ev «.iieH^EsoE a»~ 

- s a s r s 1 2 1 s I ■= K f s, -^ 






° 5 .0 



K t; 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



lukkende Theaterblad med Titelen «Critica», som dog blot levede 
gjennem 22 Numere, da det «plaget af Spyfluer og Bremser» og 
siden af «Feider og Personligheder af umodne Dommere», sluttede 
sin Tilværelse. Af dets Indhold er især nogle Udtalelser angaaende 
Scenesproget, som kom tilorde i dets Spalter, bemærkelsesværdige. 
Bladet ønsker en Forening af den danske klangfulde Bøielighed 
og den norske kraftige Renhed og opretholder Benævnelsen «dansk- 
norsk» Sprog, men mener dog, at det dansk-norske Skriftsprog 
upaatvivlelig i Tidens Længde vil dele sig i to divergerende Grene, 
og da kan det være paa Tide at give hver Gren sit Navn. 




Efter den Tids beskedne Presseforhold — af samtlige oven- 
nævnte Blade udkom kun «Morgenbladet» daglig, de øvrige blot 

en Gang ugentlig — kan man snarere 
sige, at Theatret og dets Anliggender 
optager en uforholdsmæssig stor Plads 
i det indskrænkede Spalterum.*) Denne 
flittige Omtale af Theatret yder imid- 
lertid et temmelig righoldigt Materiale 
til dets Historie i de første Aar af dets 
Tilværelse, og fortjener saa meget større 
Paaskjønnelse, som det dengang utvivl- 
somt var et ulønnet Hverv at være 
Theaterrecensent. **) 

Den 30. Januar 1827 aabnede, som 

Kotzebue. ovenfor nævnt, Strømberg sit Theater. 

VedAabningsforestillingenopførtesKotze- 

bues treakts Skuespil «Hustruen» samt et Dansedivertissement. 

I «Morgenbladet» for 1. Februar findes en længere Beretning om 

*) En Indsender i Mrgbl. for 29. Novbr. 1828 finder ogsaa, at Kritiken 
optager en "altfor stor Plads i Bladet, «saameget mere som det neppe er 
ved Kritik, at den for Skuespillerne høist nødvendige Kunstdannelse 
betinges, men ene ved en planmæssig og fuldstændig Undervisning samt 
ved kyndig Instruktion i hver Rolle». 

Ogsaa i Mrgbl. for 9. Januar 1829 er en Indsender ude med 

Klage over den megen Theatersnak, som ikke interesserer udenbys 

Abonnenter, «der vil have soHde Ting for sine Penge». 

**) Dette synes bl. a. at fremgaaa af Mrgbl. 's Theateranmelders Svar i 

Anledning af Inseratet i Bladet for 29. Novbr. Han gjør nemlig op- 



DET STRØMBERGSKE THEATER 




^^ ^(X ^-^ 

denne Begivenhed. «En stor Mængde Mennesker — heder det 
her — kjørende og gaaende, strømmede opad Grændsen for at 
deltage i denne Nyhed. Gjennem fire forskjellige Indgangsdøre 
bleve Pladserne, der kunde rumme 1000 Personer,*) hurtigen besatte. 
Med Lokalet, Oplysningen og Proscenium samt det velforsynede og 
veldirigerede Orkester syntes man med Billighed at være fornøiet 
og higede kun efter at faa see, hvad der vilde foregaa paa Scenen. 
Tæppet gik op. Hr. Strømberg saaes paa Scenen i Spidsen for 
det hele Theaterpersonale og omgiven paa begge Sider af sine 
yngste og norske Danseelever, hvis Dannelse saavel i Henseende 
til Skolekundskaber som Theateropdragelse skyldes hans uaf- 
brudte Anstrengelse». Strømberg, der var iført sort Kjole, Knæ- 
buxer og Silkestrømper og med Chapeaubas under Armen, holdt 
derefter følgende Tale til Publikum: 

«For første Gang vover jeg at fremstille mig for et høit og 
«oplyst Publikum, hvis Domstol jeg haaber at være mild og over- 
« bærende. Svagt er Mennesket, og Ufuldkommenhed røber sig i alle 
«dets Foretagender. Aldrig opstod den Tanke i min Sjæl, at jeg 
«med mine ringe Talenter vilde eller skulde kunne danne et 
«Theater, der skulde kunne tilfredsstille et høit og oplyst Publikums 
«Ønsker og fyldestgjøre dets Fordringer, men med Haab, Kraft 
«og Mod arbeidede jeg paa at etablere en Indretning, der med 
«Tiden maaske vilde føre til Maalet og opnaa en større Fuld- 
«kommenhed ved Mænd, begavede med større Talenter, end mine 
«ringe Evner nogensinde er istand til at frembyde; og Tak være 
«de Ædle, der understøttede mine Bestræbelser, ved uegennyttig 
«Opofrelse lagde Grunden til denne Indretning og ved velvillige 
«Bidrag pleiede denne idag nys udsprungne Blomst, hvis svage 
«Stengel, bøiet ved mange Storme, alligevel var nær ved at 
«knækkes, dersom ikke brave Mænd havde udstrakt en broderlig 
«Haand til Redning og Liv. 

«Modtager, ædle Velyndere! modtager min varmeste, min 
«oprigtigste Tak; maatte I til Løn for Eders Daad opleve den 




mærksom paa, at «Hr. Faktor Hviid, da Recensenten indleverede sit 
første Bidrag, anmodede ham om, at han vilde vedblive, og at Hr. Hviid, 
da han gav sit Løfte paa saadant, viste ham den Opmærksomhed paa 
en galant Maade at sende ham Bladet gratis». 
•) Dette Tilskuerantal er for høit anslaaet; Theatret rummede neppe mere 
end 800 Personer. Cfr. A. Colletts «Gamle Christiania-Billeder», S. 265. 






^ Sos» 



®gi 



":ai*c 2 111. 






« fe; 



* ' O 



C = 3 

5 :: li ^ Ol g - 

iS Ok 

ra • 



- ©« ill 



e< 



3' 




3 


? 


i? 


f* 


a 


s 


w 


^ 


T 


■i 






sa 


s> 



' S « ° ^,S £ ° 3 g^H.» _ a I-l"'*'» 



= " - 1 T? i. 



w 3 » 

5 £o 



»t2 2 



'Bo P. 



- 3>3 



■1^1 : 



?>« 



I*-;:;» o ffi» 









■ H 5s3 



3 5 2; 




S-S t^^-sp^f^i^^gSQ cs: €3^<.»2«^2. .sas 



?of^flil5tl^§|:-g.^i|;;il«|tf§- 



2i»23 2. Z-"^^ Slå S53 






s a-s -■--"= 3 § s,® 
•» a Bog «■=. ■*» s-3 






■0-3 S > 



SO" 

a « — 



o. 



f^ ^ ■. » 
3 e.s„ a3 o'?^^ 



a S -i-a =.^ S^ 



, c — 



" « '° ^ = So^* «a-a Jf" , 
a Q * <? S" c OS ,S 3 5'" — 3 ■» 






!^ i S — ' 3 ? =* 

o " ^iS'" § ■S'' 3 3 

"» • ^•,'» ^^ a Z a » 
2:33 3 ** = = " Li 

???££3S ??? 



3ilJllt^lQi.|??| 
lf|JeJs«r°ll.'^3® 

r -f l"^ ® ^ rt <»■ 03? rt s. g. „- 
?5f3 3.2:f. 3 = 3-3 «org.. 



" 3 



® » = as -f 2, 2. 






a 



3=" - - 



3 o 



I = "!■?#? "1 3 

«-frr -5?3 S- If "^^^oM lsliS|a?° 

sig-" "■ al " e ? s.» «11; j^f ?-??<= 3 

S^i^l^f lailflll sH ff|»|. 

S«3^52=-®||o«i3|5-a3> ^§« .- 
8*5 3 — -— a, 3 § * 3 5-3— .^ 3* i" 

■-»V70'a«»S^2r?»SrttO°aa»33 






M 



®|3X 


2^?"=- 






^lo"' » 




"SB 




sl ^3 


;g-3^ 




i3--- 


9 








0^ 3 





DET STRØMBERGSKE THEATER 



^■p^- 



^(T 



«Dag, da denne Indretning med udviklede Fuldkommenheder blev 
«Stadens Ære og Landets Pryd. 

«Et offentligt norsk Theater er saaledes for en Del ved ædle 
«Medborgeres uegennyttige Bistand dannet. Dets Subjekter, valgte 
«af den kultiverede Klasse, er allesammen Norges Børn, der, hen- 
«givne Kunsten, have, trods alle Fordomme, frivilligen ofret Thalia 
«deres Tjeneste, og haabe som Nybegyndere Skaansel og Over- 
«bærenhed. 

«Disse Smaa, Theaterskolens første Spirer, ere Børn alle her 
«af Byen, hvis Naturanlæg maaske en Gang med Tiden bliver 
«værdigt et oplyst Publikums Opmærksomhed. 

«At saavel Theatret som Salonen kun provisionelt er færdig, 
«turde det ærede Publikum gunstigst tilgive. Det var Nødvendighed 
«for os alle at paaskynde en hastig Begyndelse*)» "i^J^ til næste 
«Aar ville vi haabe, at en bekvem Logeindretning med passende 
«Dekorering skal forskjønne denne Kunsten og Smagen tiltænkte 
«Bolig. 

«End en Gang modtager Alle, hver især, der i en eller anden 
«Maade have bidraget til dette Øiemed, vore Hjerters oprigtigste 
Tak. 

«Om vi nogensinde kunne formåa i dette til Glæde og 
«Munterhed opførte Tempel ved anstændig Moroe at bortfjerne en 
«eller anden kjedsommelig Aften, at vække Kjærlighed for Dyden 
«og Afsky for Lasten, og om vi blive istand til ved en naturtro 
«og sand Skildring af Lidenskabernes ulyksalige Offere at tilbage- 
«føre forvildede Hjerter paa Dydens Vei — saa have vi naaet 
«det Maal, vi stræbe efter, den Løn, vi ville vinde, nemlig Alles 
«Agtelse.» 

«Derefter sang Jfr. Ely med Bifald og Smag nedenstaaende 
Sang**,) helliget Hans Majestæt Kong Carl Johan, og hvis Chor 
gjentoges af samtlige Skuespillere og Skuespillerinder : 



) At der var hastet med Begyndelsen fremgaar ogsaa af, at Strømberg, da 
han annoncerede Theatrets anden ForestiUing til Fredag den 2. Febr. 
benytter Anledningen til at bringe en Undskyldning «for de Uordener, 
der forrige Gang indtraf ved Indgangen til Komediehuset saavel ved 
Billetternes Imodtagning, som at man havde glemt at anbringe Lygter 
ved Døren og Indkjørselsporten til Tomten», hvilket alt loves at skulle 
blive rettet paa ved næste Forestilling. 
**) Baade Sangens Indhold og Form synes at tyde paa, at Strømberg selv 
har været dens Forfatter. Han havde allerede under sit Ophold i Sverige 
forsøgt sig som Digter. 



11 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



-7^- 



«Festlig er Dagen, dens Drot til os sender 
Glæde og Fryd og sin Hilsen os bær, 
Konge ! Din Pris ; thi hos Nordmanden brænder 
Ene den Længsel, at skue Dig her. 

Du, som beskytter 

Baandet, som knytter 
Os til dit Hjerte, o Konge! Dit Folk 
Ei til de smigrende Lovsange lytter, 
Der ei er Sandheds og Trofastheds Tolk. 

Sku til os ned, lad Din Aand, lig en Stjerne, 
Straalende funkle saa venlig og bold, 
Kraftfuld i Faren Du om os skal værne. 
Og hver en Nordmand skal blive Dit Skjold; 

Fædrenes Skikke 

Svigte vi ikke, 
Hæder og Troskab vi arved fra dem; 
Og naar ved Bordet vi sjunge og drikke. 
Tømme vi Glasset for Konge og Hjem. 

Du! som, ophøiet paa Skandiens Throne, 
Størst iblandt Helte og Konninger er, 
Elsket Du bære dit Broderfolks Krone, 
Elsket og tilbedt — dog savnes Du her. 

Men, vor Belønner! 

Hør vore Bønner, 
Du, som deroppe har Verdner i Magt; 
Sign du vor Carl og hans trofaste Sønner; 
Glæde! vær Vidne og hyld vores Pagt!» 

«Nu» — heder det videre i « Morgenbladet» 's Referat — «be- 
gyndte Figuranterne Dansen, og derefter udførtes fire Solopartier 
af Jomfruerne Henriette Hansen og Andrine Christensen, hvilke 
Hr. Strømberg har tåget til sig som sine egne Børn. Med fortjent 
Bifald lønnedes disse Danserinder, og den derpaa følgende Op- 
førelse af «Hustruen» gjorde intet Skaar i Publikums velvillige 
Stemning; thi man kan upartisk sige, at det hele Stykke blev 
udført med et Sammenspil og en Flid, som især for første Gang 
gjorde enhver af de deltagende Ære. Derfor lønnedes ogsaa de 
enkelte Partier, især Jfr. Kolstad' s^ saavel som det Hele med Til- 
skuernes gjentagne Bifald. Hr. Strømberg har» — slutter An- 
melderen — «ved denne Begyndelse vist sin Agtelse for Publikum, 
sit Talent som Instruktør og sin billige Adkomst til et velvilligt 
Bifald og den modtagne Understøttelse». 



12 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



-7^ 



-^xr 



Kotzebues Skuespil «Die deutsche Hausfrau», oversåt i 1815 
af K. L. Rahbek med Titelen «Hustruen»,*) og hvis Handling 
foregaar «i en Grændsefæstning under Krigen» uden nærmere An- 
givelse af Sted og Tid, er et sentimentalt rørende Stykke, hvori 
Dyd og Pligt stilles i KoUision med Hjertets Følelser. Da der 
ingen Plakater findes opbevarede vedkommende det Strømbergske 
Theater, kjendes ikke Rollebesætningen, men da Jfr. Kol- 
stad særlig nævnes, har hun rimeligvis udført Stykkets kvindelige 
Hovedrolle, Amalie v. Wertheim, den ædle Hustru, som, skjønt 
hendes Hjerte tilhører en anden, dog er sin, ingenlunde udadlelige, 
Mand, hvem hun er bleven tvungen til at ægte, ubrødelig tro og 
hengiven, og hvis Ære og Liv hun redder, da han staar mistænkt 
og anklaget som Spion. 

En Indsender i «Mrgbl.» for. 2. Februar er misfornøiet med 
Valget af Aabningsstykket. Han mener, at «Hustruen» kan være 
et for en Liebhaver ret vakkert og moralskt Arbeide, men som 
Skuespil er det saare trættende og hører til de «grædende Dramaer», 
hvormed Kotzebue saa rigelig forsynede Tyskland og derfra andre 
Lande, og som fordrer et høist korrekt og fortræfifeligt Spil for 
nogenlunde at holde Tilskuerne skadesløse for den Kjedsommelighed, 
saa megen Graad og Kvide medfører. 

Foretagendet var saaledes sat i Gang, dets vedvarende 
Existens vilde selvfølgelig komme til at bero paa, om det kunde 
vinde Publikums Gunst og gjøre Regning paa en vedvarende Til- 
slutning, hvad der igjen maatte komme til at afhænge af, om 
Strømberg viste sig at være i Besiddelse af den fornødne Dygtighed 
til at staa i Spidsen for Theatret og veilede Eleverne paa en 
deres mulige kunstneriske Evner udviklende Maade. Men det gik 
desværre smaat med Indfrielsen af de Løfter, Strømberg i sin 
Aabningstale havde stillet i Udsigt. Skuespillerpersonalet hørte 
neppe til den «kultiverede Klasse» ; det var nok snarere hentet 
fra de mindre dannede Samfundslag, og en kyndig Instruktion 
var derfor høilig paakrævet. I saa Henseende var imidlertid ikke 
Strømberg den rette Mand. Han havde faaet sin egen kunstneriske 
Uddannelse i Gustav den Tredies Tidsalder, hvori de franske 
Unoder fik Indpas paa det svenske Theater, og denne Smagsretnings 



*) Stykket har ikke været opført paa Kjøbenhavns kgl. Theater, men var 
ifølge F. A. Dahlgrens «Anteckningar til Stockholms Theatrar» i 1824 
spillet paa Dramatiska Theatren under Titelen: «Den vårdiga hustrun». 



13 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



-y^ 



"-"ixr 



Traditioner søgte han nu ogsaa at gjøre gjældende ved den ny- 
oprettede norske Scene. Eleverne, hvis Optræden led af Keitethed, 
som alle Begynderes, og hvis Talesprog derhos ikke var synderlig 
kultiveret, skulde neppe blive bedre under Strømbergs Instruktion, 
der lagde an paa at indføre den franske Stivhed og Affektation 
— latterlige Fægterpositioner paa det Alvorliges Gebet og krumme 
Knær og en evindelig Skridten op og ned, naar man skulde være 
komisk — samtidig med at han som Udlænding ikke var det 
norske Sprog saaledes mægtig, at han havde tilstrækkeligt aabent 
Øre for dets Renhed. Enkelte af Personalet synes ikke at have 
været uden Talent, men det vårede ikke længe, førend man be- 
gyndte at klage over den maniererede Skole baade for Spillets 
og Deklamationens Vedkommende. Talesproget paa Scenen var 
stivt — en Anmelder i «Morgenbladet» anbefaler Skuespillerne 
at bruge det almindelige Konversationssprog og udtale «siger» 
som «sier» og «spørger» som «spør», «De» som «Di» osv. — og 
til Stivheden kom saa yderligere den feilagtige Betoning, der 
gjerne efter de mindre Dannedes Skik faldt paa Ordenes første 
Stavelse (f. Ex. «^«ronen»), en Udtale, som bragte den dannede 
Del af Publikum til at klage over «akershusisk Pøbelsprog». 

Strømberg havde fra først af været betænkt paa at oprette 
en Theaterskole, og i Marts Maaned sees han at avertere efter 
en Lærer til denne, der i 3 å 4 Timer daglig kunde give Eleverne 
«grundig Undervisning i det franske Sprog, Religion, Historie, 
Geografi, Kalligrafi, Arithmetik og fremfor alt i Modersmaalet». 
Til denne Indretning havde han modtaget «Bidrag fra Velyndere», 
og i Begyndelsen lader det ogsaa til, at Strømbergs Theaterskole 
har havt nogen Søgning. I «Morgenbladet» for 6. April 1827 
findes nemlig indrykket en Erklæring fra 14 Indvaanere i Chri- 
stiania — Forældre til Theaterskolens Elever — hvori der prote- 
steres mod en af Skolelærer Holst under 1. April i samme Blad 
indtaget Klage mod Strømberg over misligholdte Forpligtelser 
ligeoverfor Theaterskolens Elever og Holst selv som deres Lærer*). 
Af Skolen blev der imidlertid intet, hvorimod Strømberg selv til- 
sidst blev Theatrets Faktotum — dets Direktør, Instruktør, 
Regissør, Maskinist og Balletmester — ja han fungerede endog 
som Theaterfyrværker, idet han for at hjælpe paa Besøget under- 

*) Holst synes tillige at have fungeret som Billettør, thi han klager ogsaa 
over at «have lidt meget ondt ved Theaterdøren og derved paadraget 
sig en svagelig Helbred». 



14 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



tiden her, som tidligere i Sverige, regalerede Tilskuerne med et 
«af ham selv opfundet» Theaterfyrværkeri. 

Publikums Interesse for det nye Theaterforetagende begyndte 
snart at kjølne. Strømberg havde indbudt til Abonnement paa 
30 Forestillinger i 2 Terminer, men allerede i Begyndelsen af 
anden Termin besværer han sig i «Morgenbladet» over, at de 
fleste Abonnenter har sendt de dem tilstillede Billetter til denne 
Sæson tilbage, hvilket han dog antager er skeet ved en Mis- 
forstaaelse af Abonnementskonditionerne, der var bindende for 
hele Serien. Han griber samtidig Anledningen til at udtale, at 
«hans eneste Haab er Velynderes vedvarende Gunst, ligesom hans 
eneste Bestræbelse: at blive denne værdig». Han vil atter for- 
søge at lade de tilbagesendte Billetter præsentere for de ærede 
Abonnenter, med det ærbødige Ønske, at de maatte modtages 
med Velvilje. Han nærer ogsaa det trygge Haab, at de ærede 
Abonnenter, hvis velgjørende Understøttelse har gi vet Indretningen 
en Del af dens Tilværelse, ikke vil forlade den i dens svage 
Barndom, saameget mere som alene Tilliden til en fast Indtægt 
af Abonnementet har givet ham Mod til at underkaste sig store 
Bekostninger til Dragter og Dekorationer for nye Stykker og 
Balletter. 

Theatrets Præstationer fik derimod fra den første Tid af gjennem- 
gaaende en overbærende Bedømmelse i Pressen, som vistnok har 
villet værne om Foretagendet. Strømberg roses for sin gode Vilje, 
men der klages dog samtidig over Mangel paa Instruktion, Des- 
uden dadles tildels Repertoiret. Komedien «Uglspilstreger og et 
godt Hjerte» (Patrats «TEspiégle» i N. T. Bruuns Oversættelse) 
karakteriseres saaledes i «Morgenbladet» som et «uanstændigt 
Produkt», og Bladet beklager, «at Jomfru Ely og Hr, Møller for 
første Gang røbede Talent i et saa lumpent Produkt». Kritiken 
hjalp ogsaa; thi i «Morgenbladet» for 13. Febr. lod Strømberg 
indrykke en Bekjendtgjørelse om, at, «advaret af Kritiken, vil 
Stykket nu blive opført med Forandringer, som forhaabentlig vil 
overbevise Publikum om Theatrets Ønske: ikke at maatte findes 
uværdig dets Bifald». 

Gjennemgaar man Repertoiret fra Theatrets to første Sæsoner, 
vil man se, at det ikke just var ubetydelige Opgaver, den unge 
Scene gav sig i Kast med. Naturligvis findes der ogsaa en hel 
Del lettere Sager, saaledes ikke mindre end 18 af Kotzebues 
Stykker, som med Undtagelse af hans mest bekjendte Arbeide, 

16 



DET STRØMBERGSKE THEATER 




den sentimentalt-slibrige femakts Komedie «Menneskehad og 
Anger», væsentlig bestod af Enaktere. I Tyveaarene var for- 
øvrigt Smagen allerede begyndt at tåge Afstand fra den Kotzebueske 
frivole Sentimentalitet, men foruden at Kotzebue lader til at have 
været Strømbergs Yndlingsforfatter, laa hans mindre Stykker ial- 
fald godt tilrette for Begynderne, og han havde jo desuden været 
en yndet Forfatter paa Privattheatrene. Ved Siden heraf opviser 
imidlertid Repertoiret Stykker som Holbergs «Jeppe paa Bjerget» 
og «Jean deFrance», Ifflands «Manden afOrd», samt Beaumarchais' 
«Barberen i Sevilla» og «Figaros Giftermaal». Strømberg har 
maaske staaet i den Formening, at saadanne Stykker ved 
sit eget Værd vilde kunne dække over et mangelfuldt Spil, 
men allerede Valget af dem viser, at Strømberg ikke var sin 
Stilling voxen eller forstod at lede et Elevtheater. At give sig 
af med den Slags Opgaver var jo den sikreste Vei til at forspilde 
den Overbærenhed, et Elevtheater behøver, og det maa beklages, 
at ingen mere kunstforstandig Mand allerede strax greb direkte 
ind i Ledelsen, isaafald turde maaske Theatret have udviklet sig paa 
en Maade, der vilde kunne ført til det fra først af tilsigtede Maal. 
Strømberg benyttede ogsaa enhver Anledning og alle Slags 
extraordinære Midler til at «trække» Folk til Theatret. Saaledes 
averterer han i «Morgenbladet» for 2. Marts 1827, at, «da det 
offentlige Theaters Bestyrer ønsker i dybeste Underdanighed at 
nedlægge for Hans Majestæts Fødder et ringe Taknemmeligheds- 
offer for den Naade, hvormed Hans Majestæt allerede har behaget 
at omfatte denne Indretning, der som ny og ufuldkommen ikke 
vovede at haabe en saa stor Opmærksomhed, saa agter han i 
Anledning heraf idag at opføre en Entrée af Theatrets Elever, 
der bekrandse en ved denne Leilighed opført Støtte, som fore- 
stilles at være opført af Norges Klippestene, hvorudi Hans Maje- 
stæts høie Navneziffer funklende viser sig i en Transparent i 
Dekoration, hvorefter Stykket «Taknemmelighed og Utaknemme- 
lighed» vil blive opført». Hvorvidt dette Bevis paa Strømbergs 
Loyalitet fandt nogen særlig Anklang hos Publikum, kan ikke 
erfares, men Høitideligheden gjentoges ialfald, «efter Fleres Be- 
gjæring» — som det heder i Strømbergs Avertissement — den 
9. Marts, kun med den Forandring, at der «over Hans kgl. 
Majestæts høie Navneziffer denne Gang var anbragt en passende 
Inskription, samt at Scenen foregik i en smuk Skovegn istedetfor 
som første Gang i Colonnestilen». 



17 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



^^ ^^ -^ 

Heller ikke den 17. Mai lod Strømberg gaa upaaagtet hen, 
og hans Foranstaltning til at feire Frihedsdagen nød ogsaa en 
speciel Anbefaling i en i «Morgenbladet» for 15. s. M. indtaget 
indsendt Artikel, som omhandler Festligholdelsen af den 17. Mai. 
Efterat Indsenderen har anbefalet Kjøbmand Anton Pettersens 
«Constitutions-Veste», der symbolisk fremstiller en Granitblok med 
Paaskrift XVII Mai, af hvilken en Fønix reiser sig, omgiven af 
«Glorier», heder det om Theatret: «Taler Rygtet sandt, saa har 
den virksomme og ufortrødne - Direktør Strømberg ogsaa været 
betænkt paa i dette Aar at vise Nationen og dens Fest den 
Agtelse ved en fortjent Digters Hjælp at feire Dagen ved et til 
den Ende forfattet Nationalstykke. Maatte hans Bestræbelser for 
at skaffe os et Nationaltheater krones med Held, da kunne vi 
gjøre os Haab derom. Vi maa beklage, at han nu og da hos 
dem, der ikke indse, hvormeget Theatret er national Sag, fandt 
mindre end tilbørlig Velvillighed og Billighed. Meget vil han vist 
endnu have at kjæmpe imod. Vi ønske ham Mod og Kraft og 
Held til at beståa i Kampen baade for vores Skyld, at vi ikke 
skulle tabe et virkeligt nationalt Gode, og for hans Skyld, da 
hans ufortrødne Iver for Sagen fortjener sin Løn». 

Ved den heromhandlede Leilighed synes dog Publikum ialfald 
at have paaskjønnet Direktørens Bestræbelser; thi ifølge « Morgen- 
bladet »s Referat af Forestillingen, der bestod af den for Anled- 
ningen af Bjerregaard forfattede sceniske Prolog «Folkefesten den 
17. Mai», som gaves i Forening med samme Forfatters Skuespil 
«Clara eller Uskyldighedens Magt», var denne besøgt af saamange 
Tilskuere, som Lokalet kunde rumme, og som «ydede en vel- 
fortjent Tak til den yndede Digter, der saa skjønt havde bidraget 
til at feire den festlige Dag. Ligeledes paaskjønnede det frem- 
kaldende og applauderende Publikum den utrættelige Flid og Møie, 
som Hr. Direktør Strømberg har vist og havt ved at grunde et 
offentligt Theater, som ved hver ForestiUing stiger i Gunst», — 
hvilken sidste Tirade dog, efter hvad der foran er anført, neppe 
er at tåge saa ganske bogstavelig. 

Mindre heldig var derimod Strømberg i sin Bestræbelse for 
ogsaa ved en Theaterforestilling at bidrage til Festligholdelsen af 
samme Aars 4. November. Det af ham selv i sin Tid forfattede 
og for Anledningen oversatte Feststykke «Fredsfesten» var et saa 
ynkeligt Makværk, at det fremkaldte Mishagsytringer blandt 
Publikum, der peb og stølede, hvilket Optrin vakte særdeles Op- 



18 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



I 



mærksomhed baade i og udenfor Riget ved den Maade, hvorpaa 
samme i fremmede Blade blev fremstillet, nemlig som en For- 
nærmelse mod den svenske Nation. I denne Anledning nedsattes 
endog en Undersøgelseskommission med Befaling paa det nøiag- 
tigste at undersøge, om noget Attentat mod Lovene, det svenske 
Folks Værdighed og mod Halvøens tvende Kongerigers Regjering 
havde fundet Sted. Kommissionens Forhandlinger ledede imidler- 
tid ikke til noget Resultat.*) 

Publikums Opførsel ved denne Leilighed blev dog sikkerlig 
mistydet, idet de Flestes Mishagsytringer vistnok udsprang fra 
en lignende Kilde, som den Henrik Wergeland under Forhøret 
angav: «at Pibningen begyndte, da to skjævbenede Karikaturer 
indtraadte og i meget slet Norsk fortalte, at de vare norske Bønder», 
— altsaa fra Misfornøielse med selve Stykket og Spillet. At 
Demonstrationerne i Almindelighed ansaaes for at have været af 
en høist uskyldig Art, fremgaar ogsaa af et Brev, som Poul M. 
Møller, der paa hin Tid opholdt sig i Christiania som Lektor ved 
Universitetet, sendte til en Ven i Kjøbenhavn, og hvori det heder 
under Omtalen af den heromhandlede Begivenhed : «Vor studerende 
Ungdom, som ved Tradition har hørt, hvorledes man i mere syd- 
lige Lande yttrer sin Indignation over slet Underholdning paa 
offentlige Theatre, gjorde under Opførelsen megen Støi med Piber, 
Clarinetter og endel larmende Instrumenter. Tilstedeværende 
Svensker opfattede Pibningen som en politisk Demonstration, 
Sagen rapporteredes til Statholderen, der kommer Kurer paa 
Kurer, en Kommission nedsættes for at holde Forhør over Piberne». 

Poul Møller føler sig imidlertid overbevist om, at ikke et 
Menneske i sin Pibe har givet nogen politisk Tænkemaade Luft. 
«De fleste Pibende har været Enthousiaster, som har villet supplere 
en manglende Funktion af Christiania æstetiske Liv, og ikke Faa 
have ønsket at være nærværende Vidner til det Stohei, som de 
hidtil kun kjendte af Beskrivelse».**) 



Wr 



) Se herom «Undersøgelses- Kommissionens Forhandlinger i Anledning det 
Forefaldne i Christiania offentlige Skuespilhus den 4. November 1827, 
Udgivne af Christiania Byes Formænd», Chr.a 1828. 
Vilh. Andersen : «Poul Møller, hans Liv og Skrifter», Kbhvn. 1894. 



19 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



r-^ ^.^ ^-^ 

Som allerede nævnt blev Theatrets Virksomhed jævnligt fulgt 
af Pressen, hvis Organer dog stillede sig i et noget forskjelligt 
Forhold til samme. Fra Høsten 1827 fik saaledes Theatret i «Chri- 
stianias Aftenblad» en temmelig streng kritisk Domstol. Allerede 
i sit første Numer bragte Bladet en Artikel betitlet: «Om den 
dramatiske Kunst i Norge», hvori det heder: «Skuespilkunsten 
har hidtil her i Landet været øvet af Dilettanter, og Trangen til 
et offentligt Theater i Norges Hovedstad har derfor saa meget 
mere levende været følt af Kunstens Yndere». Men det offentlige 
Theater, Christiania for nogle Maaneder siden havde faaet, tilfreds- 
stiller ingenlunde Forfatterens Fordringer, «det trænger desværre 
til en fuldkommen Omkalfatring, forinden det kan egne sig til at 
blive Underholdning for et dannet Publikum». Det indrømmes 
vistnok, at Entreprenøren har vist megen Udholdenhed i at 
arbeide mod det Maal, han engang har foresat sig, det fattes ikke 
paa god Vilje, men desto mere paa Evne, og i enhver Kunst, og 
af alle disse maaske mest i Skuespilkunsten, er Fliden Talentet 
aldeles underordnet. «Hvor» — heder det videre — «den høiere 
Dannelse savnes, hvor det kultiverede Menneskes Øre som oftest 
saares ved et Sprog, der synes hentet fra de lavere Kredse, der 
maa Kritiken tie stille, og Beklagelsen i dens Sted indtræde». 

Som man vil se, klages der over Sproget, der vistnok har 
været og vel ogsaa maatte være en af de værste Anstødsstene 
ligeoverfor et Publikum, af hvilket den dannede Klasse dengang 
var stærkt paavirket af det danske Sprog. Paa Privattheatrene 
taltes der i «dansk Mundart», og man har endog ment, at netop 
de mange Privattheatre i Aarhundredets Begyndelse hos os har 
bidraget betydeligt til at gi ve de dannede Klassers Talesprog en 
større Lighed med den danske Diktion, end det tidligere kan 
antages at have havt».*) Det danske Sprog var jo «Gratiernes 
Tungemaal». — Den ovenciterede Artikel i «Aftenbladet» bar 
ingen Signatur, men i Bladets No. 3 leveres den næste Artikel 
over Forestillingerne, undertegnet «Justus», under hvilken Signatur 
Bjerregaard selv skrev.**) Den er noget mildere i sine Udtalelser. 
Anmelderen ved, at flere, som han tiltror langt større Kompetence 
til at optræde paa Dommersædet end han selv, har erkjendt, at 



*) L. Daae: «Det gamle Christiania», S. 317. 
"*) Se J. B. Halvorsens «Norsk Forfatterlexikon», 1 B. S. 274. 



20 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



I 



der mellem Personalet findes Ånlæg for Theatret, men at det til- 
trænger Instruktion. Han klager ligeledes over Talesproget. 

I Bladets No. 7 optræder for første Gang en Kritiker, der 
skriver under Mærket «R.», og som først i «Christianias Aftenblad» 
og senere i «Morgenbladet» gjennem nogl^ Aar fulgte Theatret 
med en interesseret og ufortrøden Opmærksomhed. Under denne 
Signatur skjuler sig Ole Rein Holm, en yngre Mand, som hørte 
med i Kredsen af Hovedstadens paa hin Tid mere fremtrædende 
literært og kunstnerisk dannede Personligheder.*) 

Han var Søn af Grosserer Ener Holm og Margarethe Rein, 
en Søster af Præsten og Digteren Jonas Rein, født i Kristiania 
1795, blev Student i 1812 og optraadte tilsidst selv som Skue- 
spiller, idet han debuterede paa Christiania Theater i 1831. Han 
synes at have havt adskillige Betingelser som Recensent, han 
havde efter eget Sigende Bekjendtskab til udenlandske, isærdeles- 
hed de engelske Theatre, og han «havde havt den Glæde, at se 
den store Talma». For en Skuespilynder med saavidt Bekjendtskab 
til Datidens europæiske Skuespilkunst, kunde vel ikke det Strøm- 
bergske Theaters Præstationer være synderlig tilfredsstillende, men 
han lægger tydehgt nok for Dagen, at hans Domme, selv hvor 
disse gaa i dadlende Retning, er dikterede af en sand og levende 
Interesse for det nyoprettede Theater og dets kunstneriske Fremgang. 

Theaterkritiken havde indtil det heromhandlede Tidspunkt 
været ukjendt i Christiania-Pressen, der, som rimeligt var, ikke 
havde gjort Privattheatrenes Forestillinger til Gjenstand for kritisk 
Omtale, og da man havde faaet et Theater, hvis Præstationer 
kunde underkastes olTentlig Bedømmelse, lader det til, at der har 
været mange, som har følt sig kaldede til dette Hverv, hvorfor 
ogsaa ofte temmelig delte Anskuelser kommer tilorde. Theatret 
var et velkomment Thema til Drøftelse for de Skrivelystne. 
Polemiken florerede derfor paa hin Tid i Hovedstadens Aviser, 
som foruden de sædvanlige Recensioner over Theatrets Fore- 
stillinger, jævnlig indeholder spaltelange Artikler, der med Over- 
skrifter som: «Noget om Kritiken», «Om Theaterkritik», «Be- 
mærkninger angaaende Theatret» og lignende i en tildels meget 
docerende Tone giver de bestaltede og ubestaltede Theater- 
recensenter Belærelse om KritiJ<:ens rette Aand og Væsen, og om 
hvorledes en god Theaterkritik skal skrives. 



*) Se «Pavels' Dagboger 1815—1816», S. 26 o. fl. St. 

21 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



-7^°- 



"^Dcr 



Det er forøvrigt let forstaaeligt, at hin Tids Kritik] ofte 
kunde blive minutiøs og smaalig i sine Bemærkninger. Skue- 
spillerne var jo nye og uprøvede, Instruktionen mangelfuld, og 
de kunstneriske Forhold ved det Strømbergske Theater i det Hele 
tåget meget primitive. Udstyr og Dekorationer var høist tarvelige, 
saaledes at det endog hændte, at en Skuespillerinde — det var 
forøvrigt Jfr. Kolstad, som viste denne Aandsnærværelse — til 
Replikén «Kom Børn og sæt jer' ned», maatte tilføie: «hvis I 
ikke foretrækker at staa», — da der nemlig ingen Stole fandtes 
paa Scenen; ikke at tale om, at Dekorationen midt i en Skov- 
scene pludselig og aldeles umotiveret kunde forandres til et 
Kabinet. Ved Opfø reisen af Thieles «Kynast» fandt Strømberg 
at kunne tilføie i Avertissementet om Forestillingen som noget 
særligt bemærkelsesværdigt, at «Stykket opføres i Kostymer og 
med stort Personale», hvilket da vil sige 5 å 6 Personer i et 
Optog. Ogsaa Disciplinen saavel paa Scenen som ellers blandt 
Skuespillerne maa have været temmelig slåp. Idelig klages der 
over, at Halvparten af de paa Theatret tilstedeværende Personer 
stak frem bag Kulisserne, og at Skuespillerne, efter at have op- 
traadt i det første Stykke ved en Forestilling, senere samme Aften 
viste sig paa Tilskuerpladsen blandt Publikum, «hvad der i høi 
Grad bidrager til at forstyrre Illusionen». Ja undertiden hændte 
det nok, at en Skuespiller efter paa Theatret at have optraadt i 
en rystende Scene øieblikkelig efter kunde komme ned iblandt 
Tilskuerne. «Den i Ildovnen kastede Slotsfoged i «Fridolin» 
sad strax efter i Parkettet» — heder det saaledes i en Anmeldelse 
af dette Stykkes Opførelse. Der klages ogsaa over den Støi, 
som herskede paa Galleriet, over de altfor lange Mellemakter samt 
over den uortografiske og Mangel paa Kjendskab til Stykkernes 
Forfattere røbende Maade, hvorpaa Plakaterne var afifattede. 
Saaledes var Claurens «Fugleskydningen» paa Plakaten anført som 
et «Lystspil i 5 A. af H. Clausen», og Beaumarchais^ «Barberen 
i Sevilla», som en Comedie af Fr. Schwarz, der kun var Stykkets 
Oversætter. 

Selve Stykkerne ofrer Datidens Kritik i Almindelighed ikke 
megen Omtale. Udførelsen er altid Hovedsagen, og Recensenterne 
hefter sig ofte ved rene Detaljer. I en Recension over Op- 
førelsen af «Figaros Giftermaal» klages der saaledes over, at 
Baziles Kappe var meget for kort; ligesom man jævnlig hefter sig 
ved Skuespillerens Udtale af de enkelte Ord og lignende. 



22 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



Kritikerne maatte jo i det Hele tåget overtage Instruktørens Op- 
gave, hvad der igjen oftere gav Anledning til ikke alene, 
at en eller anden Skuespiller følte sig saaret, men at der 
ogsaa fra et velmenende Publikum kunde fremkomme Udtalelser 
som, «at naar de stakkels indfødte Mennesker ikke gjorde andet 
ondt end at spille Komedie, kunde man gjerne lade dem i Fred». 

Dertil kom, at der allerede fra først af synes at have været 
Partier inden Publikum; medens nogle ansaa det nyoprettede 
Theater kun som «en Mistbænk for nationalt Ugræs», var der 
andre, der tillagde det nationale ved Foretagendet en Betydning, 
vigtig nok til at man burde værne om Foretagendet med næn- 
somme Hænder. «Chr.as Aftenblads» strenge Recensent fik derfor ikke 
altid Gehør, hvor velmente hans Raad end kunde være; og 
«Morgenbladet», som fornemmelig støttede Theatret i dets første 
Dage, greb ogsaa snart Anledningen til at gjøre opmærksom paa, 
at det var bedre, at stadfæste det gode Haab, Theatret gav, end 
paa enhver Maade at nedbryde det, «hvilket sidste desværre synes 
at være Dagens Tone». Derimod fandt «R.»'s kritiske Virksom- 
hed Paaskjønnelse i «Nyeste Skilderi», der i sit No, 32 for 1828 
omtaler det som en almindelig Erfaring, at Hr. «R.»'s vittige og 
i det Hele tåget upartiske Kritiker forøger Interessen for de 
offentlige Skuespil. «Smagen, som ei har været meget udviklet 
hos den Del af Publikum, som ei har deltaget i det dramatiske 
Selskab, finder i disse Kritiker en behagelig Veileder, og de mere 
skjønsomme morer dem ei lidet ved at sammenligne egne Be- 
mærkninger med Hr. «R.»'s og ved ofte at gjenfinde dem som i 
et tro Speil». 

«Christianias Aftenblad »s Redaktør, der ogsaa interesserede 
sig oprigtigt for det nye Theater, stod paa en Maade midt imellem 
Partierne. Han mener, at det er baade gavnligt og ønskeligt, at 
Kritik og streng Kritik finder Sted og anser det glædeligt, at 
Opmærksomheden for denne Gjenstand begynder at vaagne, men 
tror dog, at et vist Maadehold ogsaa deri er værd at anbefale, 
naar man vil opnaa den tilsigtede Hensigt, Forbedring af det 
feilende. Tilveiebringelse af det manglende og Bortfjernelse af det 
uhensigtsmæssige. Og skjønt han ikke i sin hele Udstrækning 
kan bifalde den strenge Dom over Strømberg som Instruktør, 
mener han dog, at den af Hr. «R.» bebudede Instruktion paa 
Prent for enhver af Personalet sikkerlig ikke vil være uden Nytte 
og maaske kunne indeholde mangt et nyttigt Vink, som det er- 

23 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



, — -p^ ^fYV' " iJ^, "v 

kjendtligt vil optage, forudsat at det sker, som ikke kan paa- 
t vi vies, sine ir a et studio >k 

Blandt de kritiske Røster, der lod sig høre var ogsaa en 
«Z n», som alvorligt ivrer mod, at Strømberg for at lokke Folk 
til Theatret tænkte paa at associere sig med det Fourreauxske 
Beriderselskab. Denne Alliance fik Strømberg for at undgaa en 
farlig Konkurrent ogsaa virkelig istand ; men Selskabets Optræden 
paa Theatret synes dog udelukkende at have bestaaet i Udførelsen 
af Danse og Pantomimer. Den 27. Januar 1828 opførtes saaledes 

«Tyrannen Ali Paschas Død», Panto- 
mime i 2 Akter af Baptist Four- 
reaux med Musik af Kapelmester 
Seifried i Wien. 

En anden Indsender i Aften- 
bladet, der fortjener at lægges 
Mærke til, er en, som skriver under 
Signaturen «Chr.» og som forment- 
lig var daværende Student Christian 
Rasmus Hansson, født i Christiania 
1807, død 1872 som Sorenskriver 
i Eker, Modum og Sigdal, og som 
senere kom til at spille en Rolle i 
Christiania Theaterforhold, særligt i 
Striden mellem «Danomanerne» 
og «Patrioterne».*) Han debuterede 
med en Opsats, betitlet «Om The- 
aterkritiker», der underholder, som 
Tilfældet er med saa mange lignende Artikler, en Belærelse om, 
hvorledes en ret Theaterkritik skal være beskaffen. I denne Hen- 
seende bemærker han, at Kritikeren helst burde indskrænke sig 
til at undersøge, hvorvidt Skuespilleren havde opfattet Rollens 
Aand, hvad der ogsaa er Tilfældet ved de større Theatre; hvor 
der ingen Instruktion er, maa dog Kritiken nødvendigvis forbinde 




Christian Rasmus Hansson. 



*) I Halvorsens «Norsk Forfatterlexikon> flndes anført, at Hansson har 
skrevet om Theatrets Forestilhnger i «Christianias Aftenblad», og at den 
ovenfor nævnte Signatur betegner Hansson, tør ansees som godtgjort ved, 
at den samme Signatur findes under et Par i Aftbl. indtagne Kupletter 
af Operetten «Vægtereventyret», der opførtes i det musikalske Lyceum, 
og hvortil Hansson i Avertissementet om Forestillingen er nævnt som 
Forfatter. 



24 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



__ -^x^ -^^ 

Recension med den fornødne Instruktion. Han anserjdet^j^derhos 
nødvendigt, at Kritiken skrives med et vist Lune, der aldrig vil 
undlade at gjøre en god Virkning saavel andetsteds som isærdeles- 
hed her. I denne Henseende finder han, at «R.»'s Kritiker frem- 
byder et fortræffeligt Exempel, ligesom han i det Hele tåget anser 
«R.»'s Kritiker som noget af det interessanteste, der fremkommer 
paa vort rolige Parnas. 



Det er vanskeligt, at danne sig en Mening om, hvorvidt 
der har været nogen scenisk Begavelse hos enkelte af det første 
norske Skuespillerkuld, som under en kyndig og omhyggeUg Vei- 
ledning maaske kunde have udviklet sig og tåget Væxt. Da 
Strømberg ikke lod sig nøie med at opføre Stykker, afpassede 
efter Elevernes Evner, og da Personalet var ringe i Antal, fik 
Skuespillerne sig tildelt Roller iflæng, hvad enten de passede for 
dem eller ei, hvorfor Kritikens Dom om en og samme Skuespillers 
Talent kan komme til at lyde meget forskjelligt. En Mangel har 
dog været fælles for dem alle — Mangelen paa Dannelse; selv 
naar de omtales rosende, klages der jævnligt over deres provin- 
cielle Talesprog og feilagtige Udtale. Størst Talent har forment- 
lig Boiflin og Jfr. Kolstad været i Besiddelse af, og hos dem 
begge gik det i komisk Retning. Boiflin havde et «godt Ud- 
vortes», og faar oftere Ros for Udførelsen af burlesk-komiske 
Roller, men han synes at have været tilbøielig til at overdrive, 
til at «spille for Galleriet», og der klages over hans syngende og 
stammende Diktion — «en Uvane, han bør vænne sig af med». 
Han spillede de Holbergske Henrik'er, og «Critica»s Recensent 
finder hans Udførelse af Henrik i «Maskeraden» saa vellykket, at 
Recensenten mener, at «hvis han med et stadigt Blik paa sin 
Kunst vil stræbe fremad, vil han maaske i sin Tid kunne blive en 
Norges Henrik Wegner*^ men han hører desværre til de Skue- 
spillere, der stadig behøver Paamindelse». Jfr. Kolstads Fag var 
vistnok nærmest Soubretterollerne — hun spillede «Pernillerné» og 
senere «Magdelonerne» — men hun maatte ogsaa overtage «An- 



*) Saaledes hed den danske Skuespiller, som paa Holbergs Tid spillede 
Henrik' erne. 



25 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



standsdamerne», og man kan tænke sig, hvorledes en Skuespiller- 
inde, hvem Kritiken maa gjøre opmærksom paa, at det ikke heder 
«Myssene», men Musene, ikke «Sypaase», men Sypose, har skilt sig 
fra den Slags Roller. Heller ikke Jfr. Ely lader til at have været 
uden Talent — hun advares mod affekterte Manerer — ligesom 
ogsaa Herrerne Nielsen, Holter^ Petersen og Løsch undertiden faar 
Anerkjendelse som stræbsomme Skuespillere. Da Damepersonalet 
var faatalligt, optraadte en af Herrerne ved Navn Wang — og 
ikke uden Held — i komiske Dameroller; han roses saaledes meget 
for sin Udførelse af Marceline i «Figaros Giftermaal». 

Strømberg kom dog omsider til Erkjendelse af, at Theatret 
ikke kunde soutenere alene med de indfødte Elever — «Skuespil- 
lerne af Landets Børn var under al Kritik», ytrer en Indsender i 
«Morgenbladet» for 2. Oktbr. 1831 — og den 15. Novbr. 1827 
erh ver vede han kgl. Tilladelse til ogsaa at engagere nogle danske 
Skuespillere. Han var heldig nok til at faa fat i to flinke Sub- 
jekter i Jens Lang Bøcher og Jfr. Christiane Hansen (som siden 
blev Mad. Bøcher og derefter Mad. Berg). Men hermed var ogsaa 
Spiren lagt til Theatrets Opløsning som Nationaltheater. I «Chri- 
stianias Aftenblad» for 31. Juli 1828 findes der en bemærkelses- 
værdig Opsats, som nærmest gaar ud paa at paavise det beklage- 
lige i, at Strømberg denne Sommer havde bortleiet Theatret til 
den danske Theaterdirektør Olsens Selskab. Artikelens Forfatter 
mener, at man kun slet anbefaler sig hos Publikum, naar man er- 
klærer, at man for at tilfredsstille dets Smag og vække dets In- 
teresse har afskediget næsten alle Norske og derimod engageret 
lutter fremmede Skuespillere, saa at en Nordmand knapt nu har 
Anledning til at høre sit eget Sprog paa Landets offentlige Skue- 
plads. 

Den første Forestilling af Olsens Selskab gaves den 30. Juli 
og averteres af Strømberg som «første Forestilling af de ny- 
ankomne Subjekter». Selskabet sees imidlertid tildels at have 
spillet sammen med Theatrets eget Personale; i en Anmeldelse i 
«Morgenbladet» af Opførelsen af «Christian den Fjerdes Dom» 
nævnes saaledes Boiflin som Indehaver af en af Stykkets Hoved- 
roller. 

I Juni 1828 var det forøvrigt slut med Strømbergs Regimente. 
Klagerne 'over hans slette Ledelse af Theatret var blevne hyp- 
pigere og hyppigere. «Han havde fra sin første Fremtræden af 
været uden Smag og døv for (Publikums Stemme». Allerede i 

25 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



Februar beretter en Indsender i Aftenbladet, at der skal være 
fattet Beslutning om at sætte Theatret under Bestyrelse af en 
Direktion, om hvis egentlige Organisation man dog endnu ikke 
har nogen nærmere Kundskab, men som forhaabentlig vil bringe 
Tingen i et bedre Gjænge, end Hr. Strømberg alene har magtet. 
Til den 3. Juni var annonceret Opførelsen af Duvals treakts 
Komedie «Henrik den Femtes Ungdom», men i «Morgenbladet» 
for samme Dag underrettes Publikum om, at «Forestilllingen for- 




A. Moestue phot. 



Christiania fra Hjørnet af Akersgaden og Theatergaden. 

(EJter Fotographie fra 60-Aarene.) 

medelst uventede mellemkommende Forhindringer indstilles indtil 
videre». Forestillingen blev imidlertid ikke gjenoptaget, og det 
averterede Stykke kom ikke til Opførelse under Strømbergs Di- 
rektorat. 

De «mellemkommende Forhindringer» var neppe saa ganske 
«uventede». Pengemangel og Gjæld nødte Strømberg til at standse 
Theatrets Drift og med sine Kreditorers Samtykke overlade Ind- 
retningen til en anden Entreprenør. Den ovennævnte danske 
Skuespiller y^ens Lang Becker overtog nu Theatret med et nyt 
Privilegium af 17. Oktober 1828, der ikke indskrænkede ham til 
at vælge Skuespillere af nogen bestemt Nation. Denne Forandring 



27 



DET STRØMBERGSKE THEATER 



"^txr 



-o^- 



i Theatrets Styrelse blev gunstigt optaget baade af Publikum og 
Pressen. Aftenbladet udtaler saaledes det Haab, at «det offent- 
lige Theater til Vinteren lig en Fugl Fønix vil opstige af sin 
Aske». Da Theatret efter Strømbergs Afgang skulde omorgani- 
seres, gjorde Tanken om en norsk Theaterskole sig paany gjæl- 
dende, og der blev fra flere Hold yttret den Mening, at der 
burde indrettes en ordentlig Skole for unge vordende Kunstnere, 
hvor der kunde gives dem Anledning til at erholde den for 
deres Kald nødvendige Dannelse, saa at man med Tiden kunde 
haabe, at se en virkelig national Skueplads uden at behøve at 
søge Subjekter dertil fra Udlandet. For det norske Sprog maatte 
der da sørges i en saadan Anstalt; «den norske Udtale maa ikke 
opofres, men alt i den skal afslibes, hvad blot er Provincialismer 
eller høres blandt de lavere Folkeklasser». Til Skolen maatte der 
anskaffes en duelig Instruktør, som tillige burde være en Indfødt. 

Strømberg satte sig paany i Aktivitet, og Aktier blev tegnede, 
men Foretagendet blev resultatløst. 

Hermed synes ogsaa Interessen for en national Scene i Chri- 
stiania foreløbig at være udslukt, eller man har ialfald indtil videre 
betragtet Foretagendet som urealisabelt og fundet sig i det uund- 
gaaelige. Den første norske Scenes Æra var saaledes afsluttet. 
Den havde, skjønt fra først af ikke blottet for Sympathi fra Pu- 
blikums og Pressens Side, ført en kummerlig Tilværelse, og af dens 
indfødte Sujetter, «der» — som Strømberg ved Theatrets Aabning 
udtrykte sig — «hengivne Kunsten havde trods alle Fordømme 
ofret Thalia deres Tjeneste», har ingen opnaaet at knytte sit 
Navn til den norske Scenekunsts Historie. 




28 



dn fpliiit«rnp SBife 



^ivttUnv SitvomUvQ 



Od 



^j^catetjpcrsonalct> 

fon fon^fS cftcrben gaml? pbttc noriT? «KcIoMc: 
"Slolteren jTulic Iapp« 35rop(lené SSrocf j» 

fljbliutr man ifffr 6tenioiiflfsI«6 »>«^ ^w ())<r«.- 
Torenbc tj?l?hbic foin er paa Dmqi»W)u; 



>Oor 'jMvcctem bet er en ^aii», 
©om fall Cipytig prale; 
9)ii'ii, fem reellt er tiDaf ©tonb 
3ii 08 nt bcwle. 

tOJen ©trumberg ^iin maler ue! fnart libi 
©naue. 

53or <}3rimn6Dnna «r en Soef, 

Si;fcnbc for cé 5lrme; 

©elu iinber folbe 8Jor6re;^ofI 

«Bilbc ()Uii gi' 06 Skinne; 

5()i .3 a 11c 1)1111 fixcuer i ©fpcrne. 






1828. 



"3eij er 3iiri|T, ofl ben forn er 30b ;" 

"3c9 fnn ollene fpiae!" 

O, gib Su bnrc tor mig flob, 

Jf)»or jeg ia g)crneuilbe! 

5)Jen S5«d)er i)aa rcifle til Sjoben()a«n. 



?If Cloinbefj onnet JRummcr t» 
Cr Sen nieb niinbre 33arme, 
5Slæfer, jeg figcr paa mui Iroe, 
SJeent bog nbaf oé Sinne. 
2Di ^(""frn Solftnb (Tal gicte fig. 

■"Jag 3ig en ^riié 3}ro'r, cg gaae fao »cpf, 

"3eg ftal til at mole: 

'Stromberg bar gi't mig faabaiit et©moff, 

"2lf leg ei meer fan tale." 

TOen 55 oi fl in l;an mnler paa S>rerten. 

Seler 3 « «" bogtig Slefpecf, 

S)en fcrfle GlfTer fommer? 

"^ei," foarer en forniafielig Sncgf, 

"J^ar\ bar 3niet i fine 2ommer." 

«JJfen 3iielfen gir 3"formation paa Sloueer 

9}n fonmter (ElfTer, gammel og ung, 

©fnrt u<^ an^et mere. 

J^ar fun een Bfilling i (tn ^uiig; 

Saacr »el albrig flere 

5l;i speter fen holber af ^Siger 03 58iiil. 

Sprflelig frenifTriber nu 

«DJeb niajejloctift Wine: 

23i fjenbe (;ain paa OrDet: "J^al" 

iao oi tit l;aniiem trine; 

'H)i ^ttttvftn 0«rer ifft gobt. 



'\f?ax Su e( <JJenge? Su ff al faat; 

3e9 bil ub at laane!" 

hjelper SJnbre — fei» maa gaae 

©ulten, faa ^on fan baane. 

tSRen J^olter et Sagene 2)?ercuriu<. 

"3e9 fan fgu leee, bet mo 3 «0* . 

(Smilenbe libt i ©fjcegget) 

"Set 3 i ©anbOeb fee ffal fo, 

"Jfjenen leer nic^té af Seggen." 

Oa nu fliflrer tø{d) baait Sag 09 SUat. 

j^jalbbelen Obinbe, JP»aIbb«I<n SJJonft^ 

23i nu til ©Intning (fuer. 

«Jabltet meb ©minfe, ifft jueb 2?flnb, 

©froget meb Santring truer. 

5f>i SSang jin beret faa bet gaatv tuntf. 



Phototypi i V Slørrelse efter Originalen. 






^ 






s 


3 


5;^ 




^ 






"1 


^ 


(S 




»-iA 


•"^S 





CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 






Det dramatiske Selskabs Theater i Akersgaden. 




Theatret under Bøchers Ledelse. 

Ny Administration. Forbedringer ved Theater- 

bygningen. Nye Sujetter. Repertoiret. Theatrets 

Fordanskning. Det første Gjæstespil i Christiania 

af Skuespillere fra Kjøbenhavns kgl. Theater. 



Slutningen af Oktober Maaned 1823 findes 
følgende Bekjendtgjørelse i Byens Aviser: 

Christianias offentlige Theater. 

«Denne Indretning, som det, under en af Vedkommende ud- 
«nævnt Direktion, er mig overdraget at bestyre, vil begynde sin 
«Virksomhed i denne Sæson Torsdag den 23. Oktober 1828. Ind- 
«holdet af første Forestilling vil blive «Prolog», «Henrik den Femtes 
«Ungdom», Lystspil i 3 Akter af Alexander Duval, oversåt af 
'<N. T. Bruun, «La Gavotte» (Dands). Efter Direktionens Be- 
«myndigelse y. L. Bøcher». 



33 






ZoxM^ kn 23^e OctoBet 1828 

cpfetd paa 

S^tiitianiai offentlige Zl)tit(v, 
(Etl ^XOlog, 

Itt fccmftgeé rtf 58ecf)er og ^ai). 58ec&cr. 

Sereftcr 

fot førfte (^ang: 

^cnrtf Den gemteé Ungbotit, 

2t)|Ifpil i 3 STctec af 2(fe):ant)cr S)ut?rtf, 
frit oberfat af g^ X- S3ruun. 

^erfonernc: 

©rct? 5lod)cftcr, - 23ød)et. 

£at)t) fflara, ^oftame, Sfc- ^eiU. 

I (stt^art), «Pcinbfcn^ ^age, -Df. «Dcgelunl). 

ffapitain gopp, QSertgf^uuéfjoIteC/ — 23Diflin. 

33ettt)/ r;ang 23rDt)et:battcr/ S0?a1>. 25øc^cc. 

^cinPfens jlammccticnpC/ ^t. van S)eur6. 

Sil (Slutning: 

La Gavott e, 

foni Imm af ^. ^nnfcn og 31- Cftridcnfen. 



^tiftrtte paa ?Siffctternc, ber ct^ofttea famme ®09« JotmiSUag i tt^eatrets 55iflet' 

Gontoit fro ^l. 11 — 1 og fra Ml 5 inSttI gotcjltOingcn er til £nBe, er?: 

Sil fortie ^arquef . . 3 Drt. 

— anbet — . . .2 — 12 g^ 

— 'yiaxtetti ... 1 — 12 9 

— Øaffcrie . . . i — 

Sngett int)(a6e6 u6cti Riflet, og un6cr ^Bitfetfom^elfl q)aai?ii& tttfiaBeS ingen 
llMfefommenbc ^bgang taa, 5^eatrct. 

Sngen q^enge, fun SSiUctter mo&tageu eeO SnCgangen, 03 Msfe gjalije fim for 
ben gorefliKirtg, ^oortil te ere fj»6te. Snbgangen fia6ncs MU 6 03 gor^jlittingen 
6e3t)n6ct Ml, 7 ptacifc, cg enbcr omtrent Ml. 10. 




Phototypi i V» Storelser efter Originalen. 
34 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-T-u- 






""«r 




m 



Theatret var saaledes indtraadt i en ny Tilstand. Strømberg, 
som vel fremdeles var Eier af Theaterbygningen, var sat udenfor 
Styrelsen; det havde faaet en ny Bestyrer, som «til Theatrets Kredi- 
torers Sikkerhed» havde 
faaet ved Siden af sig en 
af «Vedkommende» (o: Ak- 
tionærerne) tilforordnet Di- 
rektion, bestaaende af Høie- 
steretsassessor Fr. Motzfeldt, 
Byfoged Fr. Riis, Overlærer 
U. W. Møller, Digteren, 
daværende Protokolsekretær 
H. A. Bjerregaard og Stu- 
dent Chr. Hansson, af hvilke 
de tre første var udnævnte 
af Theatrets Aktieeiere og 
Panthavere, medens de to 
sidstnævnte var valgte af 
øcher. Fra blot at være 





■ 



U. W. Møller. 



Fr. Motzfeldt. 

en privat Entreprise, 
havde Foretagendet 
nu erholdt et mere 
officielt Præg ; istedet- 
for som tidligere kun 
at hede «Theatret», 
benævnes det nu « Chri- 
stianiasofFentligeThea- 
ter» og kan fra nu af 
betragtes som Christi- 
ania Stadstheater."') 

I det første Direk- 
tionsmøde, den Iste 
Oktober 1828, findes 
følgende tilføiet For- 
handlingsprotokollen : 



*) I 1837, da det nye Theater paa Bankpladsen aabnedes, gjenoptoges 
imidlertid paany paa Plakaten Titelen «Theatret» indtil Sæsonen 1854/55, 
da det antog Navnet «Christiania Theater», som det senere uafbrudt 
bibeholdt. 



35 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



'—7^ 



■^^DCT' 



«Direktionen anser sig berettiget og forpligtet til i enhver 
«Henseende at paase Indretningens Tarv og ifølge heraf a) at 
«antage og afskedige alle ved Indretningen ansættende Skue- 
« spillere, Musici og øvrige Betjente ; b) at bestemme deres Løn 
«saavelsom alle andre Udgifter ved Indretningen og dennes Ved- 
«ligeholdelse; c) at bestemme Theatrets Repertoire og Friserne 
«for Entréebilletterne og forresten ialmindelighed udelukkende at 
«afgjøre ethvert Theatret vedkommende Anliggende samt paase 
«Overholdelsen af den med Strømberg oprettede Kontrakt, uden 
«at Direktionen imidlertid anser sig ansvarlig for Theatrets Gjæld 
«og Udgifter, forsaavidt samme ikke kan dækkes ved dets Ind- 
«tægter, da alt personligt Ansvar i saa Henseende ifølge Kon- 
« trakten paaligger Bøcher, hvorimod Direktionen kun er ansvarlig 
«for den rigtige Anvendelse af Theatrets Indtægter og Udgifter.» 

Forøvrigt bestemtes, at de hidkomne, af Bøcher engagerede, 
danske Skuespillere indtil videre antoges mod en nærmere re- 
guleret Gage.*) 

En af Bøcher for Skuespillerne udarbeidet Instrux vedtoges, 
ligesom det fastsattes som reglementarisk Bestemmelse, at ingen 
Forestilling maatte gives, uden at der forud for samme var gaaet 
en Generalprøve i Overvær af saa mange af Direktionens Med- 
lemmer, som bekvemmelig kunde tilsiges. 

Til Maskinist ved Theatret ansattes Korpsskriver Johannesen 
med 10 Spd. maanedlig Gage og til Lampeopsynsmand «den 
saakaldte Lampe- Lars » . 

Den istandbragte Forandring vakte, som allerede bemærket, 
almindelig Tilfredshed hos Publikum, og Theatrets fremtidige 
Skjæbne og Virksomhed blev imødeseet med ikke ringe For- 
ventninger. Der ofres da ogsaa adskillig Virak til den nye 
Direktions ForherHgelse. «Disse hæderlige Mænd» — heder det 
— «i hvis Hænder Overbestyrelsen nu er lagt, maa nødvendigvis 
have en nytig Indflydelse paa det Hele, og man kan nu haabe 
paa, at se Stykker opførte, som ere Theatret i en Hovedstad 
værdige.» Direktionen, hvis Hverv selfølgelig var pekuniært 
ulønnet, kan kun lønnes med Publikums for ei at sige Nationens 
varmeste Tak. 

Det første Skridt fra Direktionens Side var Indbydelse til et 
Abonnement paa 30 Forestillinger for Tirsdagene og Fredagene 



*) Gagerne varierede fra 25—18 Spd. maanedlig. 

36 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



^ x""" XYy — "^ "^ 

— der spilledes i Almindelighed 3 Gange om Ugen, Søndag, 
Tirsdag og Fredag — samtidig med at man havde ladet Theater- 
bygningen undergaa en saavel udvendig som fornemmelig ind- 
vendig vistnok høist fornøden Udbedring og Forskjønnelse. Huset 
havde faaet «et saa anstændigt Udseende som en planløs og slet 
opført Bygning tillod.*) Parterret, der havde været staaende Plads, 
forandredes til Iste Farket, det hidtilværende Farket blev 2det 
Farket, og under Galleriet indrettedes et staaende Parterre. Til 
Forestillingerne udstedtes i det hele 830 Billetter, deraf 80 til Iste 
Farket, å 3 Ort, 350 til 2det Farket å 2 Ort 12 Skill., 200 til 
Parterret å 1 Ort 12 Skill, og 200 til Galleriet å 1 Ort, hvilket 
udgjorde en samlet Indtægt af 323 Spd. 

Indvendig var Væggene blevne helt panelede og maiede med 
«couleur de chair» samt prydede med en i smaa Festons ned- 
hængende Bord. Galleriets Gelænder var smagfuldt dekoreret 
«en arabesque», og gjennem en i Loftet anbragt Aabning gik en 
med 16 argandiske Lamper forsynet Lysekrone op og ned sam- 
tidig med Teppet, hvorhos Lamperaden foran Prosceniet var 
forandret saaledes, at den kunde sænkes. Lysekronen gav dog 
snart Anledning til Klager; der dryppede ikke blot Olje ned fra 
den, men Tilskuerne fik endog undertiden Glasstumper i Hovedet. 
Faa begge Sider af Amfitheatret saaes Holberg og Wessel maiede 
«en buste», der, «om de end ikke lignede saa meget som ønske- 
ligt, dog ikke var forfeilede». Teppet var nyt, forestillende et 
rødt Rideau i smagfulde Folder, paa Midten ophæftet med en 
Guldkvast og trukket til den høire Side. I Midten saaes en 
Genius og to Engle, førende den norske Løve i rødt Felt. Til 
venstre sluttede Thalia Tableauet. Borden bestod af gule Figurer 
«en bas relief» paa mellemgraa Grund. Der klages imidlertid 
over, at den norske Løve var for mager, «man kunde tælle hvert 
Ribben i den» ; Geniusen var heller ikke uklanderlig, den var 
«fortegnet og forsynet med en Arm med 4 eller 5 Led». 

Saaledes saa altsaa Salonen i Christiania Theater ud i 1828. 
Orkestret, der dirigeredes af Waldemar Thrane, bestod af 5 

*) At Theatret maa have været et skrøbeligt Hus, fremgaar blandt andet 
af en Bekjendtgjørelse i Mrgbl. for 13de Marts 1827, hvori Strømberg 
underretter PubUkum om, at den tolvte Abonnementsforestilling maa 
udsættes i det mindste for et Par Dage, da det Uheld var indtruffet, at 
en Mængde Vand, der var optinet af Sne, som havde ligget paa Tåget, 
havde strømmet nedover Theatret, hvorved Scenen var gjort aldeles 
ubrugbar. 

37 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



"^ixr 




w. Thrane. 



Violiner, 2 Violaer, 

1 Kontrabas, 1 Vio- 
loncelle, 2 Oboer, 

2 Klarinetter, 2 Fa- 
gotter, 2 Fløiter, 2 
Corno, 2 Trombaer 
ogTympani. Thrane 
afgik dog allerede 
samme Aar ved 
Døden, og Orkest- 
rets Ledelse synes 
en Tid at have 
været i Ole BulPs 
Hænder, indtil den 
overtoges af Violi- 
nisten Thøestie, der 
igjen afløstes af 
Schrunipf. 

Samtidig var og- 
saa Skuespillerper- 
sonalet bleven re- 
kruteret. Da Strøm- 



berg maaatte forlade Thea- 
tret, opløstes Personalet, 
men nogle af de mest 
lovende af dets norske Med- 
lemmer vedblev imidlertid 
fremdeles at spille sammen 
med de tidligere og de ny- 
engagerede danske Kræfter. 
Af Theatrets nuværende 
Personale var saaledes 
Boiflin og Jfr. Kolstad 
norskfødte Kunstnere; des- 
uden havde Theatret 3 
kvindelige Elever, de to tid- 
ligere nævnte unge Piger, 
Henriette Hansen og Andrine 
(Randine) Christensen^ der 





38 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-y^~ 



"^"vxr 



assisterede ved Theatrets Aabningsforestilling, samt Amalie Nielsen, 
hvorhos Direktionen i November 1828 averterede efter 2 Skue- 
spillere og 1 Skuespillerinde, «Norske af Fødsel, den sidste skikket 
for Roller i det alvorlige Fag».*) Af de tre nysnævnte Elever 
maa Henriette Hansen, som var født i Kristiania 7. Mai 1814 og 
Datter af Høker Christopher Hansen og Gunhild Jensdatter, 
efter Samtidens enstemmige Udtalelser at dømme, havde været i 
Besiddelse af en sjelden kunstnerisk Begavelse, der i Alsidighed 
minder om den danske Skuespillerinde Johanne Luise Hei- 
bergs. Hun omtales nemlig ikke 
blot med megen Anerkjendelse 
for sin forstandige og tækkelige 
Ud fø reise af de Roller, der blev 
hende tildelt, men hun faar ogsaa 
megen Ros for sin smukke Sang 
og sin gratiøse Dans. «Dette 
ypperlige Talent» — heder det 
om hende i en Anmeldelse af «R.» 
— «der lige meget udmærker 
sig i tre forskjellige af Kunstens 
Grene, vil blive vor Scenes første 
Pryd, om hun maatte faa den 
fornødne Udvikling». Den unge 
lovende Skuespillerindes Kunstner- 
bane blev imidlertid afbrudt alle- 
rede i 1830, da hun forlod Scenen 
og indgik (1831) Ægteskab med 
H. A. Bjerregaard, som hvis 

Enke hun døde i Kristiania i 1892. Af danske Kunstnere havde 
Theatret, foruden dets Bestyrer Bøcher, der især skal have ud- 
mærket sig i Lapseroller, hvorhos han ogsaa omtales som en 
flink Deklamator, Skuespillerne Hegelund, Berg og Van Deurs 
samt Skuespillerinderne Mad. Bøcher og Jfr. ne Keil og Dolgorucki, 
hvortil senere i Sæsonen kom Skuespillerne Saabye og Giebelhausen. 
Af dette Personale har flere vistnok ikke været uden Talent. 




Henriette Hansen 

(Fru Bjerregaard). 




*) Af Forhandlingsprotokollen sees, at Direktionen i Oktober havde be- 
myndiget Bøcher til at trade i UnderhandHng med «Fischer i Bergen» 
om Engagement som Skuespiller ved Theatret. Det er formodenthg 
Institutbestyrer Joh. N. Fischer, der menes; han nød i Bergen en vis 
Anseelse som Privatskuespiller. 



39 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



Hegelunds Specialitet synes at have været «intrigante Hofmænd» 
— et Fag, som Datidens Skuespil gav rigere Anledning til at 
dyrke end vor Tids dramatiske Digtning. Berg, der havde en 
«herlig Stemme og en ædel Anstand», spillede Helte- og Elsker- 
roller. Han virkede tillige som Sanger og havde faaet sin Ud- 
dannelse af Siboni. Van Deurs optraadte især i det ældre Rolle- 
fag ; han spillede Arv i Holbergs Komedier, Hans Talestemme 
siges at være smuk, klangfuld og bøielig. Blandt de kvindelige 
Sujetter omtales Jfr. Dolgorucki som en Skuespillerinde med et 
smukt Udvortes og et frit, let og jovialt Spil, men med et mindre 
heldigt Organ. Hun spillede de Holbergske Perniller. Men paa 
Spindesiden var det dog først og fremst Mad. Bøcher, som var 
baade Publikums og Recensenternes erklærede Yndling. Denne 
Skuespillerinde maa utvilsomt have havt et betydeligt Talent og 
tillige været en sympathetisk Kunstnerpersonlighed, hvad der i 
Forening med en medfødt Smag har forskaffet hende den Plads, 
hun indtog ved Scenen. «R.» har ofte vanskeligt nok for at finde 
tilstrækkeligt rosende Prædikater om hendes Spil, ja han frygter 
endog for at trætte Publikum med sin evindelige Ros over Mad. 
Bøcher og er i Tvil om, hvorvidt han ikke vilde gjøre rettest i 
hver Gang at indskrænke sig til blot at bemærke, at «Mad. 
Bøcher spillede som sædvanligt», — det vil da sige udmærket i 
enhver Henseende. I sin Omtale af Aabningsforestillingen siger 
han saaledes om hendes Spil som Betty i «Henrik den Femtes 
Ungdom», at han ikke tager i Betænkning at stille det fuldkom- 
men ved Siden af Mile. Mars'*J, som han havde seet i samme 
Rolle, og medens der jævnlig klages over, at Personalet ikke 
forstaar at kostymere sig, roses Mad. Bøcher bestandig for sine 
smagfulde og korrekte Dragter. Om hendes Suzanne i «Figaros 
Giftermaal» siger en Anmelder i «Christianias Aftenblad», at «han 
ikke har seet nogen, der staar over hende, neppe nogen ved 
Siden. Korrekt Deklamation, elskværdig Naivitet, en bag for- 
stilt Koketteri skjult fin Sædelighed, et smagfuldt Kostyme og 
et heldigt Udvortes forenede sig for at fremstille den ypperlige 
Skuespillerinde i sin fulde Glans». Hendes Begavelse lader dog 
til at have havt en forholdsvis indskrænket Rækkevidde — 
«Melpomene syntes ikke at ynde hende, medens Thalia til Gjen- 
gjæld havde tåget hende i sin specielle Varetægt«. I det bor- 

*) En berømt Skuespillerinde ved Theatre Fran§ais i dette Aarhundredes 
første Halvdel. Hun døde i Paris i 1847. 



40 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



^^ -^^ er- 

gerlige Drama maa hun dog have gjort Fyldest; hendes Udførelse 
af Luise Miller i «Kabale og Kjærlighed» omtales meget aner- 
kjendende, og i Roller som Maria i «Correggio» og Valborg i 
«Axel og Valborg» heder det om hende, at «hun var naiv, sand 
og elskværdig rørende». 

Om Theatrets kunstneriske Forhold i det hele tåget yttrer en 
Indsender i «Morgenbladet» for 10de November 1828, at «enhver 
maa erkjende Nødvendigheden af, at der blev engageret Skue- 
spillere fra Kjøbenhavn, for at faa Theatret hastigt i Gang, efterat 
den forrige Trup var opløst, og om de antagne end ikke alle ere 
øvede paa Scenen, har de dog havt Leilighed til at se meget 
godt. Derimod er det en ugrundet Mening, at Danske har et 
mere naturligt Anlæg for Scenen end Norske, og at deres Sprog 
er bedre skikket for Skuepladsen. At mange finder Behag i det 
danske Sprog, har — mener Indsenderen — egentlig sin Grund i 
en Ideassociation, da det Sprog vækker Reminiscentser om de 
mange veludførte Roller, de fleste af os har seet paa Kjøbenhavns 
Theater. Men indtil et tilstrækkeligt Antal Indfødte kan dannes 
for Theatret, og hertil trænges en duelig Instruktør, der forstaar 
sin Metier og kan fritages for selv at spille, er der ingen anden 
Udvei end at antage Udlændinge». Man ser altsaa, at der frem- 
deles har været dem, som har betragtet den nuværende Tilstand 
som en blot interimistisk, og at Tanken paa et Nationaltheater, 
om man end midlertidig maatte ty til fremmed Assistance, ingen- 
lunde har været opgivet. 

Imidlertid øgedes nu den danske Bestanddel af Personalet 
allerede i denne Sæson med Saabye og Giebelhausen, medens der 
ingen nævneværdig Tilgang fandt Sted af norske Kræfter. En 
ung norsk kvindelig Elev fik dog Theatret i Jfr. L. Hansen, der 
debuterede som Frits i «Den lille Hyrdedreng» og omtales som 
lovende, i hvilken Anledning «Critica» bemærker, at «Navnet 
Hansen synes at være et godt Omen for vor opblomstrende 
Scene». En anden norskfødt Skuespiller ved Navn Nielsen, der 
debuterede i Slutningen af Sæsonen som Sigurd Reine i «Axel 
og Valborg», har neppe været nogen værdifuld Forøgelse af det 
indfødte Personale. «Critica» kalder ham en lovende Sanger, 
«skjønt de væsentligste Feil hos ham er Affektation, Ensformig- 
hed og en utydelig Prononciation samt slet Memorering». Af de 
to nytilkomne danske debuterede Saabye den 30te November 
og Giebelhausen den 7 de December, begge i Thieles Skuespil 



41 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-7'^ 



"^txr 



«Kynast», den første som Borgfogden, den sidste som Adalbert. 
Saabye omtales som en Akkvisition, en Skuespiller, «der forenede 
Studium med Talent»; i ham fik Theatret en Repræsentant for 
de ældre alvorlige Roller. Hans Udførelse af Peter Dalstrøm i 
Ifflands «Pebersvendene» anser «Criticas» Recensent «som den 
bedste om ikke allerbedste Præstation, der hidtil er givet paa 
vort Theater; thi her stod den ædle Natur frem og rakte Kun- 
sten sin Haand». Om Christian Giebelhansen, som i en lang 
Aarrække vedblev at være knyttet til Christiania Theater, hvor 
han dog i de senere Aar ikke havde noget stort Virkefelt som 
Skuespiller, heder det i Anmeldelsen af hans Debut, at »hans 

Stemme er en klangfuld Tenor, der 
har noget fromt, hjertegribende, 
næsten barnligt ved sig, understøttet 
af den korrekteste Diktion; hans 
Gestikulation er den mest fuldendte, 
vi har seet paa vor Scene, paa Hr. 
Saabyes nær». 

Skjønt Theatret saaledes, hvad 
Personalet angik, ingenlunde var 
ugunstigt stillet, og ihvorvel den 
driftige Direktion vel maa antages 
at have gjort sit bedste for med de 
forhaandenværende Midler at give 
Forestillingerne det mest mulige 
kunstneriske Præg, saa har dog Præ- 
stationerne, ialfald hvad Udstyr og 
Kostymer betræffer, vistnok været meget tarvelige, bedømt efter 
Nutidens Fordringer. Men ogsaa Samtiden fandt sig undertiden 
utilfredsstillet i sine billige Krav. Der klages over tarvelig, 
daarlig, ja endog fuldstændig feilagtig Kostymering, og hvad 
Dekorationsvæsenet angaar, saa kan exempelvis anføres, at i 
«Kynast» bestod Møblementet i en gammeltysk Værtshusstue af 
et moderne Mahogni-Divanbord med tilsvarende Stole, hvilket 
Møblement senere ogsaa maatte gjøre Tjeneste i Kunigundes 
Kammer. Der klages ogsaa for Spillets Vedkommende hyppigt 
over slet Memorering. En Indsender i «Morgenbladet» mener, 
at naar der spilles 3 Gange om Ugen, saa er det en Gang for 
meget, og at Theatret vilde faa bedre Hus, om Forestillingerne 
indskrænkedes til 2 om Ugen. «Den hyppige Vexlen af Stykker 




Chr. Giebelhausen. 



42 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




-^ ^^ ^-^ 

maa derhos gjøre det umuligt for det indskrænkede Personale, 
der næsten samtlige hver Gang maa spille, at lære nøiagtigt de 
ofte meget vidtløftige Roller, end sige fuldkommen at studere sig 
ind i Stykkets Aand», heder det i en Recension i «Nyeste Skil- 
deri» for 5. December 1828. 

Kaster man et Blik paa Repertoiret, vil man se, at det frem- 
deles holdes gaaende i den store Stil. I Sæsonen 1828/29 
opførtes saaledes for første Gang af Holbergs Komedier «Masca- 
rade» med Intermediet, om hvilket sidste «R.» bemærker, at det 
overgik hans dristigste Forventninger, medens han er mindre 
tilfreds med selve Stykkets Udførelse, fremdeles «Henrik og Per- 
nille» samt «Jacob von Tyboe», Goldsmiths «Feiltagelserne», 
Reynolds «Munterheds Triumf» og Schillers «Kabale og Kjær- 
lighed». Oehlenschlågers Tragedier repræsenteres første Gang den 
5. December 1828 med Scener af «Håkon Jarl» (Scenen i femte 
Akt mellem Håkon (Saabye) og Karker (Bøcher) i Klippehulen 
samt samme Akts Slutningsscene, hvori Mad. Bøcher optraadte 
som Thora fra Rimol). Dette Forsøg kom man dog gjennem- 
gaaende uheldigt fra, hvad der imidlertid ikke afskrækkede Theatret 
fra endnu i samme Sæson at gi ve «Hagbart og Signe», «Correg- 
gio» og «Axel og Valborg» *) foruden «Den lille Hyrdedreng». Om 
Udførelsen af dette sidste Stykke siger «R.», at «det gik saa 
godt, at vi havde ønsket dets berømte Forfatter tilstede for at 
se, at Kunsten ogsaa kan trives blandt Norges snedækte Fjelde». 
Men ved Siden af dette klassiske Repertoire ofredes der naturlig- 
vis til Tidens mere specielle Smag. Sæsonen bragte saaledes 
bl. a. Jungers vrøvlede Sørgespil «Selim, Prinds af Algier» og 
Carmouches, Poujols og Boiries gyselige Sensationsdrama «De to 
Galeislaver», om hvilket en Recensent i «Nyeste Skilderi» yttrer, 
at «med den livlige Handling, som er nødvendig for at holde 
Tilskuernes Opmærksomhed spændt, meddeler Stykket paa den 
interessanteste Maade Sædelærens skjønne Sandheder, at hævde 
Dydens høie Kraft og Anseelse og at vise Lasten i dens mest 
afskyelige og foragtelige Skikkelse». 

Ved Forestillingen den 10de Februar 1829 assisterede Ole Bull ^ 
der i Avertissementet kaldes «Concertmester Bull», med et Violin- 



*) I dette Stykke spilledes Vilhelm af Saabye, om hvem «Critica» bemær- 
ker, at han i femte Akt sang Visen om Ridder Aage saa falskt, at man 
ikke kunde undres over, at Valborg døde deraf, og at han forsaavidt 
maatte siges at have vist Stykkets f^orfatter en Tjeneste. 



43 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-7=-t 



Peckatseck». 



numer, «Potpourri af Peckatseck». (Forestillingen indbragte 
6572 Spd.) Fra 13de Juni til 31te Juli gaves en Række Sommer- 
forestillinger under Ledelse og Medvirken af Mad. Wexschall 
(senere Mad. Nielsen) og Jfr. Pdtges (senere Fru Heiberg), 
Herrerne Nielsen og Foersom samt Violinisten Wexschall fra det 
kgl. Theater i Kjøbenhavn. Foruden flere Brudstykker, deriblandt 
Balkonscenen af «Romeo og Julie» (Romeo — Nielsen, Julie — Jfr. 




Mad. Wexschall. 

Påtges), opførtes «Axel og Valborg» (Axel — Nielsen; Valborg 
Mad. Wexschall ; Knud — Foersom), «Preciosa» (Preciosa — 
Jfr. Påtges), «Corregio» (Antonio — Nilsen; Maria — Mad. Wex- 
schall ; Michel Angelo — Foersom) og «Kabale og Kjærlighed» 
(Ferdinand — Nielsen; Luise — Mad. Wexschall). Forestillin- 
gerne var stærkt besøgte, og Fremkaldelser hørte til Dagens 
Orden.*) 



") Om de danske Gjæsters Ophold i Kristiania findes endel Notiser i 
Johanne Luise Heibergs «Et Liv gjenoplevet i Erindringen» 1. D. 



44 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-;70- 



-^W" 



Ogsaa i denne Sæson havde «R.» jævnlig leveret Recensioner 
i «Morgenbladet» over Theatrets Forestillinger. Han stiller sig i 
det hele tåget paa et meget velvilligt Standpunkt i sin Bedøm- 
melse af Præstationerne, hvorimod der undertiden fremkom Ud- 
talelser fra andre Hold, der røbede mindre Tilfredshed med 




Jfr. Påtges. 



S. 164 flg. Hun fortæller her, at baade Heiberg og hans Moder var 
meget imod hendes Reise til Norge, og at H. sagde: «Hvad skal De 
reise op til de Nordmænd for og spille for dem; lad dem komme her 
ned, naar de vil se Dem» — hvad den syttenaarige Kunstnerinde dog 
var beskeden og fornuftig nok til at finde var en høist forunderlig Tale 
af ham. 



45 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



^y^ ^ ^-^ 

Theatrets Tilstand. En Indsender i «Morgenbladet» for 27. og 
28. Marts retter endog et meget stærkt Angreb mod «R.» i 




N. P. Nielsen. 

Anledning af hans kritiske Virksomhed, som Indsenderen finder 
neppe at være til Theatrets ubetingede Gavn. Efter «R.»s Recen- 
sioner at dømme skulde Theatret være overmaade ypperligt, 
medens Indsenderen finder, at Theatret, som endnu er i sin 



46 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




Barndom, er langt fra at være fuldkomment, om det end, især i 
den senere Tid, maa siges at være gaaet betydeligt frem til det 
bedre. De mange Angreb paa hans Recensions-Virksomhed*) 
ledede formentlig til, at Holm i Slutningen af Sæsonen ophørte 
med at skrive Anmeldelser, 
ialfald under sit tidligere 
Mærke, Theateranmelderen 
i «Morgenbladet» underteg- 
ner sig fra nu af «Ingen», 
hvilken Person dog antage- 
lig er identisk med «R.»-**) 
I den følgende Sæson ude- 
bliver derimod Theaterrecen- 
sionerne i «Morgenbladet» 
aldeles, indtil en Indsender 
i Bladet for 19. Oktbr. 1829, 
der underskriver sig «amicus 
årtis», stiller en Anmodning 
til «R.» om at gjenoptage 
Arbeidet — en Anmodning, 
som denne ogsaa lover at 
efterkomme, idet han sam- ^- ^- Foersom. 

tidig gjør opmærksom paa, at han har modtaget lignende Op- 
fordringer fra Mænd, som han høiagter, deriblandt ogsaa fra en 




*) Disse Angreb fik undertiden Form af de den Gang saa yndede 
Epigramer. I Mrgbl. for 28. April findes saaledes følgende indsendte 
Epigram : 

Et Silhouette. 
R., som Recensent har Friplads i Parqvett? 
O. fule Direktion! Han bruges som Lampet. 
**) I Halvorsens «Norsk Forfatterlexikon» findes anført om O. R. Holm, at 
han skrev Theaterrecensioner i Mrgbl. under Signaturerne «R.» og «Ingen». 
At det ogsaa har været den almindelige Mening, at disse to Signaturer 
betegnede en og samme Forfatter, fremgaar af følgende i Mrgbl. for 
6. April 1829 indtagne indsendte Epigram: 
En Formodning. 
Hvor ofte blev der ikke skrevet, 
Mens R. endnu paa Jorden leved, 
«At Intet stikker i Hr. R.» — 
Nu omvendt Sommes Mening er; 
De vende op og ned paa Tingen, 
Og sige: «R., han stikker udi Ingeni>. 



47 




CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



af Direktionens Medlemmer og fra en af Skuespillerne. Fra nu 
af leverer han en Gang hver Maaned en Oversigt over Fore- 
stillingerne, indtil hans kritiske Virksomhed aldeles ophører ved 
Aarets Udgang. 



Sæsonen 1829 — 30 tog sin Begyndelse den 9. September med 
Holbeins Skuespil «Alperosen, Patentet og Shawlet», samt en 
Prolog, der fremsagdes af Giebelhausen. 

I Prologen, som var forfattet af Chr. Hansson, snertes 
Publikum for sit Tilløb til de danske Skuespilleres Sommer- 
forestillinger : 

«I glemte Sol og Fugl og alt, 

Og stormede med stort Gevalt 

Hid for at nyde Kunstens Glæder» — 

en Snert, som en anonym Indsender i «Nyt Skilderi» tog For- 
fatteren meget unaadigt op. Nu var imidlertid de fremmede 
Gjæster ilede hjem til «Herthas Strande», 

«Men Kunsten drog med dem ei hen; 
Thi Templet staar her end igjen, 
Og Ilden end pea Altret luer; 



Og vel vi vide til vor Trøst, 

At aldrig nogen fremmed Røst 

Kan Nordmænds faste Sind forandre. 



Denne KompHment til Nordmændene tager sig unægtelig 
noget underlig ud, naar man betænker, at «Røsten», der til dag- 
lig klang fra den hjemlige Scene, var saagodtsom udelukkende 
dansk, og den udtalte Tillid til Publikums Bestandighed synes 
heller ikke saa ganske at have holdt Stik, Stemningen var i det 
hele tåget neppe længere synderlig gunstig ligeoverfor Theatret. 
«R.» undlader da heller ikke at gi ve Publikum og samtidig Di- 
rektionen en Snert i saa Henseende. «Saa længe Christiania intet 
offentligt Theater havde», heder det i en Anmeldelse i «Morgen- 
bladet» for 23. Oktbr. 1829, «hørte man desaarsag en almindelig 
Klage blandt Folk, men nu, da Ønsket er gaaet i Opfyl- 

48 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



^-^ .^ c,^ 

deise og det paa en Maade, som man neppe kunde vente sig, 
har Piben faaet en anden Lyd; thi nu gjør man, som det synes, 
alt for at nedrive den engang opførte Bygning. Man indrømmer 
Lokalet til udenlandske Kunstnere, som mere øvede stille de ved 
vort Theater i en, i det mindste for en Del, ufortjent Skygge. 
Man hensynker i salig Henrykkelsesrus over hine, idet man med 
et haanligt Smil overser disse. Enhver anser sig for kompetent 
Kunstdommer og overfalder Kritikerne paa en uværdig Maade — 
ja, en ivrig Herre tror sin Kunstsans fornærmet, naar man under- 
staar sig at yttre, at det lader sig gjøre at spille Komedie ligesaa 
godt hos os som der, 
hvor vor æsthetiske 
Vugge endnu antages 
at staa». 

Mest Sympathi nød 
Scenens danske Kræf- 
ter, og Sæsonen bragte 
ogsaa strax ved sin 
Begyndelse endel Til- 
væxt i det danske 
Personale.*) Den 21. 
September debuterede 
Jfr. Augusta Smith (se- 
nere Mad. Schrumpf) 
som Rosine i Beaumar- 
chais' «Barberen i Se- 
villa». Den unge Skue- 
spillerinde, som senere- 
hen kom til at indtage en saa fremragende Plads ved Christiania 
Theater, hvis Tragedienne hun blev, skjønt hendes Styrke laa 
mere i det inderlige end i det ophøiede, og hvor hun i en lang 
Aarrække var Publikums Yndling, har dog neppe gjort ubetinget 
Lykke i Begyndelsen. Hendes Spil omtales som ujevnt, ligesom 
der ogsaa klages over hendes uheldige Armbevægelser, hvorimod 
hendes Sangstemme roses meget. Theatret antages i hende at 




Augusta Schrumpf. 



•) Da Bøcher efter Sæsonens Slutning 1829 reiste til Kjøbenhavn, bemyn 
digedes han af Direktionen til at engagere 1 Skuespillerinde og 2 Skue- 
spillere, der tillige var Sangere. Deres Gage skulde bestemmes fra deres 
Debut af i September Maaned, hvorhos der tilstedes dem fri Reise herop 
med Dampskib paa anden Plads. 



49 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



f 7=-Tr v^YV^ — — -T ^v^ C 

have faaet en lovende Sangerinde, Hun forblev ved Kristiania 
Theater indtil 1860 og har optraadt i over 400 forskjellige Roller. 
En anden Dansk, Gerner, der kort efter debuterede som Felt- 
mann i «Den fortrædelige Formiddag», har nok endnu mindre 
tilfredsstillet Forventningerne — «Critica» kalder ham dog «en 
dannet Mand, der aldrig beiler til Publikums Gunst» — hvorimod 
den tredie i Rækken, C. Bøcker, debuterede med meget Held som 
Bolzheim i Fru v. Weissenthurns fireakts Lystspil «Godset Stern- 
berg», skjønt hans Organ led af «en ikke behagelig Lispen». 
Selvfølgelig havde Personalet i Sommermaanederne overværet de 
danske Gjæsters Forestillinger, ved hvilke det jo ogsaa havde 
assisteret; men disse Kunstneres Paa virkning lader dog ikke til 
at have været ubetinget gunstig. Vistnok sporer «R.» en gavnlig 
Indflydelse paa Giebelhausen fra Nielsens frie og behagelige 
Manerer saavel i Diktion som i Aktion, medens Berg derimod 
havde ladet sig forføre til at kopiere samme Skuespillers stundom 
falske Akcentuation og Slag paa Laaret, «ligesom en vis Ængste- 
lighed, som maaske rettelig kunde antages at skrive sig fra det 
danske Skuespillerselskabs Nærværelse, i Begyndelsen af Sæsonen 
syntes at have konsterneret det hele Personale». 

I denne Sæson bragte Theatret det første norske historiske 
Skuespil til Opførelse, da H. A. Bjerregaards «Magnus Barfods 
Sønner» den 27. December 1829 for første Gang gik over dets 
Scene. Stykket blev modtaget med Bifald; den 13de Januar 1830 
opførtes det for tredie Gang og da til Indtægt for Forfatteren 
under begeistrede Ovationer fra Tilskuernes Side. Man forlangte 
Nationalsangen, og efterat den var spillet, fremtraadte Giebel- 
hausen i Kostyme som Ottar Birting (en af Stykkets Personer) 
og overraskede ligesaa meget Publikum som Forfatteren ved 
Fremsigelsen af en Epilog, der var skrevet af en af Forfatterens 
Venner, og som blev modtaget med Enthusiasme.*) Bjerregaards 
historiske Skuespil, hvortil Stoffet, hvad ogsaa Titelen antyder, er 
hentet fra Sigurd Jorsalfars Saga — den fra Sagaen bekjendte 
Mandjævning forekommer saaledes i Stykket ligesom ogsaa Op- 
trinet mellem Ottar Birting og Sigurd — og som er skrevet 
med den Oehlenschlagerske Tragediedigtning som Forbillede, er 
et svagt Arbeide, baade hvad Karaktertegningen og Handlingens 



*) Prologen findes indtaget i Mrgbl. for 15. Januar. Forestillingen gav en 
Indtægt af 205 Spd. 48 Skill. Stykket har i Tidsrummet fra 27. Decbr. 
1829 til 17. Mai 1833 ialt gaaet 8 Gange over Scenen. 



50 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



dramatiske Udvikling betræffer, paa samme Tid som Dialogen 
har en uforholdsmæssig Bredde og ofte lider af svulstig Pathos. 
Paa Samtiden gjorde dog den yndede Digters Stykke et gunstigt 
Indtryk og kanske ikke mindst ved de Egenskaber, vor Tid 
vil være mest tilbøielig til at betragte som Svagheder. I «Criti- 
ca»'s Anmeldelse, hvori Stykket sammenlignes med Oehlenschlå- 
gers «Håkon Jarl», heder det saaledes bl. a., at «den herlige, 
althenrivende Svada, som udgjør et saa lysende Punkt i Bjerre- 
gaards Digteregenskaber, ogsaa her fremtræder med fornyet 
Glans i hans ligesaa kraftige som skjøntformede Jamber». Ogsaa 
Udførelsen faar en meget anerkjendende Omtale; især roses Berg 
for sit Mesterspil som Sigurd, ligesom ogsaa Giebelhausen nævnes 
som særlig heldig i Ottar Birtings Rolle, i hvilken hans Ud vortes 
og Kostyme var idealt skjønt, hvorimod Saabye tilfredsstillede 
mindre som Eystein. I et Brev fra Christiania til «Kjøbenhavns- 
posten», indtaget i dens Numer for 6te Januar 1830 og derfra 
igjen optaget i «Morgenbladet», udtaler imidlertid vedkommende 
Korrespondent sig mindre enthusiastiskt. Han finder dog, at 
Stykket ikke mangler Interesse, og at Dialogen lader til at være 
meget smuk, og mener, at Stykket vilde kunne gjort endnu 
større Lykke end Tilfældet var, om det var blevet givet paa en 
stor Skueplads og af gode Skuespillere. Naar «Critica» slutter 
sin Anmeldelse med Ønsket om, at «vor brave Skjald maatte 
finde den Opmærksomhed, han saa værdigen fortjener, og at flere 
Arbeider af ham, som dette, maatte pryde vor Scene», saa gik 
Ønsket forsaavidt ikke i Opfyldelse, som Bjerregaard med dette 
Skuespil afsluttede sit dramatiske Forfatterskab. 

Af andre Stykker, der opførtes for første Gang i denne Sæson, 
kan nævnes Holbergs «Mester Gert Westphaler» (Enaktskomedien) 
Gert — Bøcher); den engelske Forfatter Mortons femakts Ko- 
medie «Den hjemkomne Nabob» (Vortex — Giebelhausen; Rapid 

— Saabye; Dik — Bøcher), Kotzebues i sin Tid saa yndede 
femakts Skuespil «Korsridderne» samt Schillers «Røverne» (Carl 
Moor — Berg; Franz Moor — Giebelhausen) og Lessings Sørge- 
spil «Emilia Galotti (Emilia — Jfr. Smith; Prindsen — Giebel- 
hausen; Marinelli — Berg). Efter Sæsonens Slutning gaves 2 
Forestillinger til Indtægt for Personalet, ved hvilke der opførtes 
Scener af Holbergs «Melampe», Shakespeares «Hamlet» (Hamlet 

— Berg) og Oehlenschlagers «Aladdin» (Aladdin — Berg; Mor- 
giane — Jfr. Dolgorucki). 

51 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-7^- 



""vxr^ 



Syngestykker havde Theatret endnu ikke givet sig syn- 
derlig af med; i denne Sæson var dog Méhuls «Joseph og 
hans Brødre» kommet til Opførelse. Af en Tilførsel til Protokol- 
len i Direktionsmødet den 19. September 1829 sees imidlertid, at 
Skuespillerne havde andraget om paa egen Bekostning at maatte 
fa a lære at synge, i hvilken Anledning det bestemmes, at der 
indtil videre skal bidrages maanedlig med 5 Spd. af Theater- 
kassen til denne Syngeskole, og at Syngemesteren tilstedes fri 
Adgang til Iste Parket. Til Syngelærer antoges L. M. Ibsen, 
der bl. a. har komponeret Melodien til «Hvor herligt er mit 
Fødeland.*) 

I den følgende Sæson (1830 
til 1831) fik Theatret atter to 
nye danske Sujetter i Hr. og 
Mad. Voltz^ som begge de- 
buterede i Kotzebues Enakts- 
lystspil «Den lige Vei er den 
i; ^ bedste», hvorhos Ole Rein 

Holm den 20. Januar 1831 
^ debuterede som Sir Peter 

Teazle i Sheridans Komedie 

«Bagtalelsens Skole», der ved 

f denne Leilighed gaves for 

første Gang. Hans Debut fin- 

s, des ikke omtalt i Aviserne ; 

han skal imidlertid have været 

, .. ,. en flink Skuespiller, men han 

L. M. Ibsen. ^ ' 

døde allerede det følgende 
Aar, saa hans Kunstnerbane blev ikke af lang Varighed.**) I 
denne Sæson opførtes desuden for første Gang Ifflands Skuespil 
«Jægerne», Holbergs «Den pantsatte Bondedreng», «DonRanudo», 
«Den Stundesløse» (Vielgeschrei — Holm) og «Ulysses von Ithacia» 
samt Oehlenschlågers Tragedie «Hugo von Rheinberg». Den 
24. Marts 1831 optraadte den danske Skuespiller J////?/' som Gjæst 
i Titelrollen i «Håkon Jarl», og den 20. Juni begyndte en Række 



*) Forøvrigt maa en Syngemester tidligere have været ansat ved Theatret, 
idet en Syngemester Wetterstrand staar opført blandt Orkesterpersonalet 
i 1828. 

") I Mrgbl. for 1832 No. 253 findes et Mindedigt over ham af C. Schwach. 

52 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



■-^rr- 



'^vXT' 




Sommerforestillinger, ved hvilke kgl. Skuespiller C. N. Rosenkilde 
gjæstede og spillede bl. a. Johan von Ehrenpreis i «Kjærlighed 
uden Strømper». 

Ihvorvel Theatret saaledes udfoldede en ret paaskjønnelses- 
værdig Virksomhed, blev dog Bøchers artistiske Ledelse af kun 
kort Varighed. Ved Udgangen af Sæsonen 1830 — 31 saa han 
sig nødt til at fratræde sin Stilling som Bestyrer, da han ikke 
kunde opfylde sine Forpligtelser til Strømberg og Personalet. Han 
havde fra først af leiet Theatret af Strømberg paa 2 Aar for 23 Spd. 




C. N. Rosenkilde. 

pr, Spilleaften og mindst 90 Forestillinger. Da der almindeligvis 
spilledes 100 Aftener blev den aarlige Afgift saaledes 2300 Spd, 
foruden at Strømberg beholdt Dispositionsretten over Restau. 
rationen, hvorhos han havde 2 afhændelige Billetter til hver 
Forestilling samt fri Entrée for sig og Familie. I Februar 1830 
maatte Strømberg imidlertid nedsætte Leien til 13 Vs Spd, for 
hver Forestilling fra 1, Oktober 1830 og fremdeles paa Betin- 
gelse af, at der i Sæsonen gaves 90 Forestillinger. I Direktions- 
møde den 14. Marts 1831 besluttedes Leien opsagt fra 1. Ok- 
tober s. A. I 1829 havde Bøcher allerede maattet laane 800 



53 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-y^ 



^vr 



Spd., og i Sommeren 1830 udstedtes paany en Vexelobligation 
paa 600 Spd. til Bestridelse af de Udgifter, Forestillingerne ikke 
havde dækket. Direktionen endosserede Obligationen til Motzfeldt, 
mod at Bøcher udstedte Skadesløsbrev til ham. I 1831 saa 
Theatret sig ikke istand til at betale Skuespillerne Sommergager. 
Bøcher fratraadte med en Deficit af 15 å 1600 Spd., der imidlertid 
omtrent balancerede med Værdien af de af ham anskaffede 
Garderobe- og Inventariesager. 

Theatret blev nu af Strømberg solgt til Skuespiller Saabye, *) 
som ligeledes erholdt et kgl. Privilegium, og under hvis Ledelse 
den følgende Sæson aabnedes, efterat paany endel Forbedringer 
var foretagne med Skuespilhuset. 



*) Skjødet er udstedt 22. Juni 1832, og Kjøbesummen opført med 5 163 Spd. 
49 Skill. I Salget medfulgte ogsaa den Strømberg tilkommende Ret- 
tighed, at holde Restauration i Theatret. 



54 




Theatret under Saabyes Bestyrelse. Nye danske Skuespillere. Gjæsteoptræden 
af Dr. Ryge. Theatrets Brand. Husly i «Dramatiken». Striden 
mellem «Patrioter» og «Danomaner». 



Den 28. September 1831 begyndte Christiania offentlige 
Theater sin Virksomhed under Skuespiller Carl Anton 
Saabyes Bestyrelse. Selve Aabningsforestillingen bød 
paa ikke mindre end 3 Debuter, idet Balling og Wienecke debu- 
terede, den første som Dowly og den sidste som Clinton i Scribes 
Lystspil «Formynder og Myndling» samt 
Wimmer som Anders i Syngestykket «Bød- / \ 

keren». Af disse tre nye danske Skuespil- / ^ 

lere omtales Balling som en flink Komiker 
med et i det Hele tåget alsidigt Talent, *) me- 
dens Wienecke, der havde et fordelagtigt 
Ydre og en god Sangstemme, antoges at ville 
gjøre god Nytte for sig i Cavalierroller. Ingen 
af dem kom dog til i nogen længere Fremtid 
at være knyttet til eller at faa nogen sær- 
deles Betydning for vor Scene. Dette blev 
derimod Tilfældet med Christian Jørgensen, C^^- Jørgensen, 

som den 5. Oktober s. A. havde sin Debut som Hellewitz i CarlTøpfers 
nu forlængst glemte Drama «Fredrik den Anden i Leiren». Jørgensen, 
der strax tiltrak sig Opmærksomhed ved sin for Scenen heldige 




IJK*) Balling havde i 1829 debuteret paa Kjøbenhavns kgl. Theater, trods at 
■^* Ryge og Nielsen med megen Iver havde modsat sig hans Debut som 
«uværdig for Scenen, .da han savnede baade Exteriør, Organ og den 



55 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



/■ — -;p-o >5YV ' ^ — ' 

Personlighed, sit prægtige Organ og sin korrekte Deklamation, og 
som omtales som en Skuespiller, «af hvem man kan vente sig 
det bedste», var født i Kjøbenhavn 1812 og allerede i en ganske 
ung Alder antagen som Elev ved det kgl. Theater. Da det imid- 
lertid ikke lykkedes ham at faa nogen Rolle, hvori han kunde prøve 
sine Kræfter, besluttede han at reise til Norge og tåge Engage- 
ment ved Christiania Theater, hvor han senere uafbrudt virkede 
indtil 1863 og fik et stort Rollerepertoire baade i Tragedien og 
Karakterkomedien, i Lystspillet saavelsom i Vaudevillen, hvorhos 
hans gode Sangstemme ogsaa gjorde ham anvendelig i Operaen, 
hvor han har sunget baade Don Juan og Leporello. Hans sonore, 
kraftige Organ anviste ham en selvskreven Plads som den Oehlen- 
schlågerske Tragedies Helte, paa samme Tid som hans Evne til 
smidig og pointeret Replikbehandling gjorde ham til en yndet Skue- 
spiller i Firti- og Femtiaarenes franske Intrige- og Salonkomedier. 
Han indtog i en lang Aarrække en fremragende Plads blandt Per- 
sonalet og var i det Hele tåget en heldig, af Publikum høit skattet, 
Repræsentant for Datidens Kunst — en Skuespiller, der forenede 
Intelligens og Begavelse med Rutine og Aplomb i sin ydre Op- 
træden. Han fungerede tillige i længere Tid som Sceneinstruk- 
tør og havde som saadan en ikke ringe Indflydelse paa det 
yngre Personales kunstneriske Udvikling, Theatret paaskjønnede 
ogsaa hans Talent; i 1838 erholdt han saaledes Understøttelse af 
Theaterkassen til en Reise til Kjøbenhavn, Hamburg og Berlin 
for at uddanne sig i sin Kunst. En flink Skuespillerinde fik man 
samtidig i Jfr. Emilie da Fonseca (senere Mad. Fonseca-Møller 
og derefter Mad. Bratz), som i 1827 havde debuteret paa Kjøben- 
havns kgl. Theater, men uden Held, som Susanne i «Figaros 
Giftermaal». Her optraadte hun for første Gang den 7. Oktober 
1831 som Mad. Almer i Kotzebues Komedie «Syv Tusinde Rigs- 
daler», og tilhørte siden i et langt Tidsrum Christiania Theater, 
hvor hun fornemmelig i ældre komiske Roller gjorde god Fyldest 
for sig og vandt megen Yndest hos Publikum. Den ved samme 
Leilighed ligeledes for første Gang optrædende Jfr. Heimbach hørte 
derimod til de mindre betydelige Kræfter, hvad der nok ogsaa var 
Tilfældet med Mad. Wimmer, som den 28. Oktober debuterede som 
Fru Møenstrup i Samsøes Sørgespil «Dyveke». 

Skuespilleren nødvendige objektive Betragtning». Han slog da heller ikke 
igjennem, hvorfor han forlod det kgl. Theater og søgte Engagement i 
Norge. Overskou: «Den danske Skueplads» 5. D. S. 87—88. 

56 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




.-^ .^ .^. 

Den første Sæson under Saabyes Direktorat bragte saaledes 
en betydelig Forstærkning i det danske Personale, medens ingen - 
somhelst Tilgang fandt Sted af norske Kunstnere, af hvilke des- 
uden Boiflins Navn i denne Sæson forsvinder fra Plakaterne.*) 
Det betydelige Antal danske Skuespillere, som Saabye, strax han 
havde overtaget Theatrets Ledelse, engagerede, tyder just ikke 
hen paa, at han — som en Indsender i «Morgenbladet» for 
10. Januar 1832 udtrykker sig — «ikke skulde hylde det skammelige 
unorske Princip, men virkelig bestræbe sig for at give vor Skue- 
plads den Nationalitet, som den savnede». En Bestræbelse i den 
Retning vilde vistnok nu ogsaa have vist sig unyttig og forgjæves. 
Det danske Element kunde fra 
nu af ansees som eneherskende 
paa den norske Hovedstads offent- 
lige Theater — et Faktum, der 
ogsaa blev Anledning til en heftig 
Strid mellem de to Partier, hvori 
Befolkningen var delt, idet The- 
atret kom til at spille en frem- 
trædende Rolle i Kampen mellem 
den gamle Kultur og de nyvakte 
nationale Krav og Interesser. 

Hvad Repertoiret angaar, saa 
holdt det sig gjennemgaaende paa 
samme Stadium som tidligere. 
Kotzebues Komedier lader dog til 
at have tabt noget af sin tidligere 
Yndest. En Indsender i «Morgen- 
bladet» beklager sig saaledes over, at man skal være nødsaget til at 
døie Kotzebues moralsk lascive Skuespil, hvad han mener nærmest 
er at tilskrive en Slags Magelighed af Vedkommende, da der dog 
gives saa mange ypperlige franske, tyske og danske Stykker for 
ikke at tale om de mange engelske af den gamle Skole. Af 
danske Stykker bragte Sæsonen forresten ikke saa faa. For- 
uden Holbergs «Julestuen» og «Den politiske Kandestøber» (med 




Emilie Bratz. 



*) Af den oftere nævnte Forhandlingsprotokol sees, at Mad. Boiflin (forment- 
lig den tidligere Jfr. Kolstad) var død 1830, og i Mrgbl. for 3. Oktober 
1831 tillyser Boiflin Auktion over Indbo i sit Logis hos Skræddermester 
Sundberg i Grubbegaden. En Jfr. Boiflin, som var blandt Eleverne ved 
den norske dramatiske Skole i 1852, var hans Datter. 



57 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



-^ ^ -^ 

Balling som Herman von Bremen) gaves i Sæsonen 1831 — 32 for 
første Gang Henrik Hertz' toakts versificerede Lystspil «Amors 
Geniestreger», der blev modtaget med et overordentlig Bifald, frem- 
deles J. L. Heibergs Vaudeviller «Recensenten og Dyret» (med 
Giebelhausen som Trop og Jørgensen som Ledermann) samt 
«Aprilsnarrene», i hvilket Stykke Jfr.ne Smith og Fonseca som 
Trine Rar og Frk. Trumfmeier nævnes som særdeles heldige, og 
endelig «De Uadskillelige». De gjorde samtlige megen Lykke 
og skaffede Penge i Theatrets Kasse. Af Heibergs Vaudeviller var 
«Kong Salomon og Jørgen Hattemager» allerede bragt til Op- 
førelse i Strømbergs Tid, og det fortjener at bemærkes, at «Cri- 
tica» tager Ordet mod dette Stykke, som Bladet mener vil bi- 
drage til at give Smagen en skjæv Retning, ihvorvel det ind- 
rømmer, at det godt spillet gjør en ualmindelig Theatereffekt. 
Af større Arbeider opførtes Oehlenschlagers «Palnatoke» (med 
Balling i Titelrollen), og J. N. Bruns «Einar Thambeskjælver», der 
gaves for første Gang den 27. Januar 1832 som Feststykke i An- 
ledning af Kong Carl Johans Fødselsdag i Forening med en for 
Leiligheden af Kaptein H. Foss forfattet Prolog, der fremsagdes 
af Saabye, og hvori det heder tilslut: 

«Mer værdig Gjenstand ei formaar vor Scene 
Med Kongedagens Høitid at forene; 
Det store kun sig værdigt nærme kan 
Europas Kongehelt, vor Carl Johan.» 



Theatret synes i Begj^ndelsen af Saabyes Styrelse paany at 
være bleven omfattet med adskillig Interesse. Ifølge en Opgave 
i «Morgenbladets» No. 52 for 1832 havde Indtægten fra 28. Sep- 
tember til Udgangen af 1831, i hvilket Tidsrum der var givet 29 
ForestiUinger, udgjort omtrent 4200 Spd., altsaa henved 150 Spd. 
hver Spilleaften, en Gjennemsnitsindtægt, som i Forhold til Byens 
daværende Indbyggerantal jo maa siges at være meget god. 
«Antages det nu,» heder det videre, «at Theatret giver 10 Fore- 
stillinger om Maaneden, saa vil selvfølgeligt et Theateraar (9 Maa- 
neder) indbringe Entreprenøren 13500 Spd. Sættes det maaned- 
lige Gagereglement til 800 Spd., altsaa for et Aar 7200 Spd., saa 
bliver endnu 6300 Spd. tilovers til Afbetaling paa Gjæld, An- 
skaffelse af nye Stykker, Garderobe m. v. Udsigterne for The- 
atrets Vedligeholdelse formenes derfor ingenlunde at være mørke, 

58 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




^^ -^^ -:-. 

saafremt Entreprenøren forstaar ved en kraftig og indsigtsfuld 
Bestyrelse at sikkre Kassen lignende Indtægter.» 

Uheldigvis viste Saabye sig ikke at være i Besiddelse af den 
for en Theaterleder nødvendige Kraft og Indsigt. Han havde 
strax ved sin Tiltrædelse ved omkalfatrende Forbedringsplaner, 
der havde kostet 3500 Spd., i Forening med Kjøbet af Theatret, 
Garderobe og Inventar paadraget sig en betydelig Gjæld af 
mellem 13 og 14000 Spd., som stadig øgedes, og efter et halvt 
Aars Forløb blev det derfor nødvendigt at søge Forholdsregler 
for at sikre Theatrets Existens. Saabye fik nu en Direktion, be- 
staaende af Bjerregaard, Colban, Motzfeldt, Møller, Møinichen og 
Smith, over sig, han fik en fast aarlig Gage og maatte forpligte 
sig til ikke uden Direktionens Samtykke at belaste Indretningen 
med nogen Gjæld og kun foretage Udtællinger til Indretningens 
Tarv samt, naar Direktionen fandt det for godt, at sælge Theatret 
til Christiania By. Saabye var saaledes foreløbig reddet ud af 
sin Forlegenhed, og den 3. September 1832 kunde Theatret be- 
gynde sin 5. Sæson. Den bragte 4 danske Debutanter, Herrerne 
Friis og Weise samt Damerne Jfr.ne A. Påtges og Schlowits^ af 
hvilke dog ingen tilførte Personalet nogen nævneværdig Forøgelse. 

Af mere bekjendte Stykker opførtes i denne Sæson for første 
Gang Ewalds tragikomiske Forspil «De brutale Klappere», Rosen- 
kildes Vaudeville «Vennernes Fest», Overskous «Kunstnerliv», J. L. 
Heibergs «Kjøge Huskors», Hertz' femakts Lystspil «Hr. Burchardt 
og hans Familie», Scribes enakts Lystspil «Qvækeren og Danser- 
inden» samt Ingemanns Sørgespil «Masaniello», og af Synge- 
stykker Mozarts «Bortførelsen fra Seraillet». 



Theatret havde i Sæsonen flere fremmede Gjæster. I Mai 
optraadte Sangeren Ronniger fra det keiserlig-kongelige Theater i 
Wien bl. a. i Scener af «Barberen i Sevilla» og «Jægerbruden» samt 
den neapolitanske Hofsanger Cesare Gobbi, der foredrog «Vokal- 
numere, i hvilke han afvexlende sang Sopran, Alt, Tenor og Bas 
med stor Færdighed i Passages og Figurer og med en forbausende 
Overgang fra den ene Extrem til den anden». Isærdeleshed skal 
han have excelleret i et Sangnumer å la Paganini. Af større In- 
teresse for det skuespilyndende Publikum var dog en Række 
Gjæsteroller, som gaves af den kgl. danske Skuespiller Dr. Ryge 

59 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



~^Q(r 




Ryge som Håkon Jarl. 



60 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



fra den 7. Juni til den 31. Juli, i hvilket Tidsrum denne udmærkede 
Kunstner, assisteret af Theatrets Personale, udførte flere af sine 
bedste Roller, deriblandt Titelrollerne i «Håkon Jarl» og Sanders 
«Niels Ebbesen», Per Degn i «Erasmus Montanus», Warberger i 
Ifflands «Jægerne», Salomon Goldkalb i «Kong Salomon og Jørgen 
Hattemager» og Saft i Syngespillet «Sovedrikken». Samtidig med 
Ryge ankom hertil ogsaa de kgl. Skuespillere Nielsen og Wms/øv, 
som den 10. Juni optraadte i Schillers «Røverne», den første som 
Carl, den sidste som Franz Moor, hvorpaa de afreiste til Bergen, 
uden efter Forventning at aflægge Christiania Besøg paaTilbageveien. 
Ryge blev saaledes alene tilbage og var Gjenstand for stor 
Ovation og almindelig Beundring. Publikum skal endog have 
drevet den sidste saavidt, at det paa de Aftener, han optraadte, 
stillede sig op i Grændsen for at faa se ham, naar han gik til 
Theatret. Da han den 14. Juni havde spillet Håkon Jarl og 
efter Forestillingen blev fremkaldt, besvarede han denne Opmærk- 
somhed ved at recitere følgende Ord af det Digterværk, hvori 
han havde udført Hovedrollen: 

«Hvad Mennesket er skabt til, føler han. 
Og medfødt Drift udvikler medfødt Kraft», 

hvilke Ord gav ham Anledning til at berøre sit personlige For- 
hold som Videnskabsmand og Skuespiller. Han sluttede med at 
bevidne det norske Folk sin Agtelse og Christiania Publikum sin 
Erkjendtlighed. Hans Foredrag blev modtaget med lydeligt og 
længe vedvarende Bifald.*) « Morgenbladet» s Referent finder imid- 
lertid til Antidanernes Beroligelse ogsaa at burde gjøre opmærk- 
som paa, at «det samme Publikum, der oftere i denne Tid har 
vist den udmærkede danske Kunstner sin Hyldest, ved den om- 



*) Det maa have været Skik og Brug paa den Tid, at den Skuespiller, 
der fremkaldtes, takkede for Opmærksomheden med nogle Ord til Publi- 
kum. Da Ryge fremkaldtes efter sin Udførelse af Overførster Warberger 
i «Jægerne», erklærede han saaledes, at han ved denne Opmærksomhed 
fra Publikums Side følte sig endnu mere smigret, end da han fremkaldtes 
som Håkon Jarl, saasom han troede at maatte tilskrive Rollen og Publi- 
kums Nationalitetsfølelse det Bifald, han dengang høstede, hvorimod han 
denne Gang ansaa sig berettiget til at henføre det til Spillet. Og da 
Professor Nielsen i Begyndelsen af Firtiaarene optraadte som Gjæst paa 
Christiania Theater, takkede han, da han fremkaldtes som Philip II i 
«Don Juan af Østerrig», med at forsikre, at «det var ham en dobbelt 
Ære som Tyran at vinde Bifald hos det frieste Folk i Verden». 



61 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



.-^ -^^ .^- 

handlede Leilighed med Begeistring istemmede vor Nationalsang 
og bragte det elskede Fædreland et enthusiastisk tre Gang tre 
gjentaget Hurra». Den 3 I.Juli tog Ryge som Håkon Jarl endelig 
Afsked med Publikum i en Epilog, hvori han paany bevidnede 
sin Agtelse for og Erkjendtlighed mod Nordmændene.*) Fore- 
stillingen bivaanedes af Kronprins Oscar, ledsaget af Adam Oehlen- 
schlåger, som netop i de Dage under sit første Norgesbesøg op- 
holdt sig i Christiania. Ryges Gjæstespil havde skaffet Theater- 
kassen en betydelig Indtægt,**) men til ubetinget Gavn for The- 
atret var Ryges Optræden ikke. Den har maaske ei været uden 
heldig Indflydelse for et Par af Skuespillernes Vedkommende, men 
Publikum havde nu faaet se en Prøve paa dramatisk Kunst, som 
nødvendigvis maatte stille vore egne Præstationer i Skyggen, 
ja det lader til, at man nu først rigtigt har faaet Øinene op for, 
hvor tarveligt det hele Stel herhjemme i Grunden var, og dette 
skulde ikke være skikket til at ophjælpe den allerede i Forveien 
hensygnede Interesse for Theatret. Der klages fra nu af saaledes 
jævnlig over det lurvede Udstyr, og Direktionen gjøres opmærk- 
som paa, at Sceneriet stod i en sørgelig Kontrast til den ud- 
mærkede Kunst, man nu havde havt Anledning til at se. «Man 
synes ordentlig at have lagt an paa Skjødesløshed ved Maskine- 
riet, og fast enhver Virksomhed af dette foregik under Latter og 
stærk Piben», heder det i et Referat i «Morgenbladet» om Op- 
førelsen af «Håkon Jarl» den 14. Juni. «At Maskineriet er slet 
og Dekorationerne maadelige, kan vistnok ei regnes Direktionen 
tillast» — tilføies der — «men det Slags Bestialiteter, som under 
denne Forestilling fandt Sted, maa Direktionen dog kunne fore- 
bygge, naar dens Opmærksomhed er bleven vakt ved en fore- 
gaaende Forestillings Fataliteter af en lignende Beskaffenhed». 
Saavel Landskabs- som Arkitektur-Dekorationerne maa have 
været under al Kritik, hvad det kunstneriske angik, og gjorde 
ved sin Urenlighed og sit forrevne Udseende et endnu væmme- 
ligere Indtryk. Det er altsaa fremdeles de samme Klager, som de 
der i sin Tid førtes over Strømbergs Regie, «at Tepper og Ku- 
lisser ved Sceneforandringer kom ravende og vaklende i Minutters 



*) Se «Breve fra og til Henrik Hertz», Kbh. 1895 p. 220, hvor Epilogen i 
et Brev af 21. Septbr. 1833 fra Chr. Winther til Hertz omtales som et 
«chef d'oeuvre af Ækelhed». 
**) Sæsonens samlede Indtægt udgjorde 14000 Spd. 

62 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



Kamp med hinanden, og at Skoven mangengang beholdt en fast 
Plads i Riddersalen og Riddersalen i Skoven». 

Saadant Slurveri skulde naturligvis ikke hæve Theater- 
ledelsen i Publikums Øine. Direktionen synes heller ikke at have 
havt den fornødne Myndighed, og Saabye selv at have tabt In- 
teressen for sin Stilling, efter i Virkeligheden kun at være bleven 
Entreprenør, om han end i Navnet fremdeles stod som Theatrets 
Eier. Direktionen savnede dog paa den anden Side ikke sit For- 
svar. En Indsender i «Morgenbladet» for 17. Juni indrømmer saa- 
ledes vistnok, at Theatrets Maskineri er saa slet, som det kan 
være, og at den største Negligence existerer ved Udførelsen, men 
gjør tillige opmærksom paa, at «da Hr. Saabye er den, som baade 
er betalt som Maskinist og lønnet som Direktør med en ikke 
ubetydeUg Gage og overdraget det specielle Opsyn med Scenen, 
saa maa enhver Bebreidelse ramme ham. Direktionen har kun 
Overopsynet med Theatrets Ledelse, uden hvilket den hele Ind- 
retning sandsynligvis vilde være gaaet istaa, og Direktørernes 
Løn derfor — er Tab af deres Tid, Opofrelse af Penge, Ærgrelser 
og Chikaner, som daglig vises dem. Man maa beklage, at der 
ikke kan raades Bod paa Indretningens Slethed, forinden Tid og 
Omstændigheder tillade saadant». 

Omstændighederne kom heller ikke til at stille sig gunstigere 
for Theatret i det nærmest følgende Tidsrum. Thi nu fulgte den 
ulykkelige Choleratid, i hvilken Indretningen lilføiedes et Tab af 
5 til 6000 Spd., og hvorefter Saabye reiste sin Vei, «uden at have 
sørget for noget», som det heder i den af Direktionen efter The- 
atrets Brand i 1835 afgivne Beretning angaaende dets Ledelse i 
de nærmest foregaaende Aar. Hvor lidet aktivt end Direktionen 
kan have grebet ind i Styrelsen, saa fortjener den dog ialfald 
Anerkjendelse for, at den bidrog sit til at holde Theatret oppe 
i den efter Saabyes Afreise følgende Krise ved at sørge for, at 
alle Lønninger fremdeles udrededes, og at intet dueligt Subjekt 
fjernede sig. 

Imidlertid begyndte Theatret sin 6. Sæson i Oktober 1833 
fremdeles under Saabyes Ledelse, idet han sees i Aviserne at ind- 
byde til Abonnement. Om Aabningsforestillingen, der bestod af 
«Henrik den Femtes Ungdom», og hvori to nye danske Skuespillere 
havde sin Debut, namlig Frænkel som Kaptein Coop og Sanne 
som Edvard, heder det i «Morgenbladet» for 9. Oktober, at «Au- 
spicierne ikke var de heldigste, hvad enten man saa hen til de 



63 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



faa Tilskuere eller til, hvad der præsteredes paa Scenen, hvor 
Søvnighed og Kraftesløshed i den Grad herskede, at Publikum ei 
en eneste Gang under hele Forestillingen foranledigedes til at yttre 
Bifald. Hvad de tvende Debutanter angik, afholdt Publikum sig 
fra enhver Dom.» Ligesaalidet Held havde Theatret med de 
følgende Debutanter, Nielsen (der ikke maa forvexles med Peter 
Nielsen, som først debuterede i den følgende Sæson), der første 
Gang optraadte den 11. Oktober som Stadsmusikant Miller i «Ka- 
bale og Kjærlighed» — i hvilket Stykke Mad. Bøcher atter viste 
sig paa Scenen efter et Aars Fravær — og Hochbrandt, der de- 
buterede som Frangois i «De to Galeislaver». Begge disse Skue- 
spillere var engagerede for Theatret af Ryge, som havde lovet 
at skaffe det brugbare Subjekter fra Kjøbenhavn, et Løfte, med 
hvis Opfyldelse han sees at have været særlig uheldig — «de 
Folk, Dr. Ryge sendte, var værre end ingen». Til disse hørte 
formentlig ogsaa de næstfølgende Debutanter, Selmer, der op- 
traadte den 25. Oktober som Lord Elmswood i «Formynder og 
Myndling», og Jfr. Larsen, der debuterede som Rose i «Recen- 
senten og Dyret».*) Derimod var Theatret heldigere med sit 
Engagement af Anton Smidth, som under Navnet «Anslcky» havde 
sin Debut den 21. April 1834 som Clavigny i Scribes Lystspil 
«Gesandten». I Begyndelsen lader han dog ikke til at have gjort 
nogen synderlig Lykke, men han blev senere en meget anvendt 
og yndet Skuespiller ved Christiania Theater, til hvilket han var 
knyttet, indtil han i Firtiaarene modtog Ansættelse ved Kjøben- 



*) I en Skrivelse fra Direktionen til Ryge af 16. September 1834, hvormed 
den sender ham en Anvisning paa 124 Spd. for Indkjøb af Garderobe- 
sager til Theatret, anfører Direktionen, som Undskyldning for Beløbets 
sene Fremkomst, Theatrets slette Besøg i den forløbne Vinter, der igjen 
«er resulteret dels af Choleraepidemien og dels af de høist uheldige, totalt 
talentløse Subjekter, Theatret i afvigte Høst havde faaet fra Kjøbenhavn > 
Fra først af har nok Instruktør Nielsen gjort Tjeneste som Kom. 
missionær for Theatret, hvad Engagementer angaar; i JuH 1835 hen- 
vender Direktionen sig til kgl. Skuespiller Liebe med Anmodning om at 
overtage Hvervet og gjør i den Anledning opmærksom paa, at Gagerne 
er mellem 20 og 25 Spd. pr. Md. Aaret rundt, og at Theatret behøver 
fire Skuespillere med Sangstemme, da Syngestykker for Tiden især inter- 
esserer Publikum; fornemmelig tiltrænges høilig en god Tenor. Liebe 
maa dog ikke have været villig til at fungere som Kommissionær, 
thi i Oktbr. s. A. sender Direktionen Skuespiller Phister en Takke- 
skrivelse for hans Tilbud om at ville bistaa med at engagere Subjekter 
for Theatret og udtaler tillige det Haab, at en Mand med hans Talent 



64 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




havns Kasinotheater. *) Endelig bragte Sæsonen nok en Debu- 
tant i Heger, der optraadte første Gang den 23. Mai som Trop i 
«Recensenten og Dyret». Som rimeligt var, maatte Personalet 
blive noget ambulerende; men de bedste Kræfter af dette ved- 
blev dog at være knyttede til Theatret og danne dets egentlige 
Kjærnetropper. 

Af mere bekjendte Stykker, som i denne Sæson kom første 
Gang paa Repertoiret, kan nævnes Heibergs Vaudeville «De 
Danske i Paris» og Scribes og Aubers Opera «Fra Diavolo», der 
begge vandt meget Bifald. Men i det Hele tåget var denne Sæ- 
sons Repertoire tarveligt; Stykkerne valgtes uden Smag og Skjøn- 
somhed, ligesom der fremdeles jævnlig klages over, at der under 
Opførelsen herskede en Skjødesløshed og Uorden, som overgik al 
Beskrivelse. Det var jo forøvrigt ikke saa underligt, om den 
trykkede Stemning, der udøvede en saa hemmende Indflydelse 
paa Besøget, at Huset i et Par Maaneder næsten stod aldeles 
tomt, ogsaa maatte have en sløvende Indvirkning paa Skue- 
spillerne og Theaterledelsen i det Hele tåget. 

Theatret sled sig dog igjennem ogsaa i denne Sæson, og i 
den paafølgende, der aabnedes den 3. September 1834, begyndte 
Omstændighederne at føie sig noget gunstigere. Christiania Ind- 
vaanere var nu komne sig efter Choleraskrækken, og Theaterdirek- 
tionen var saa heldig strax ved Sæsonens Begyndelse at forskaffe 
Personalet en værdifuld Forøgelse i et Par Kunstnere, som ikke 
blot ydede Theatret en god Assistance i den forhaandenværende 
Misere, men som ogsaa i den lange Fremtid, hvori de vedblev at 
være knyttede til dets Scene, kom til at indtage en Plads blandt 
dets bedste og mest skattede Kræfter. Ved selve Aabnings- 
forestillingen debuterede Jfr. Signe Winsløv (senere gift med Skue- 
spiller Giebelhausen) som Fruen i Tøpfers Lystspil «Ser Jer i Speil». 
Hun var en Datter af den kgl. danske Skuespiller Winsløv d. æ. 
og havde i 1832 debuteret paa det kgl. Theater i Kjøbenhavn, 
hvor hun havde erholdt Plads som Elev og nydt Veiledning af 
sin Onkel Skuespiller Carl Winsløv, som ogsaa under sit Gjæste- 
ophold her i 1833 paa hendes Vegne modtog Engagement for 
hende ved Christiania Theater, hvilket hun siden tilhørte i 40 Aar, 

og Iver for den dramatiske Kunsts Udbredelse vil være heldigere i sit 
Valg, end Theatrets tidligere Kommissionærer havde været. 
*) Senere optraadte han igjen en kort Tid paa Christiania Theater, indtil 
han omsider fratraadte Scenen. Han døde som dansk Fiskeriinspektør. 

65 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




.-^ ^^ 

og hvor hun fik et betydehgt Repertoire, hvori de saakaldte An- 

standsdame-RoUer var de overveiende. Sæsonens anden Debutant 

var Peter Ludvig Nielsen, der optraadte paa Christiania Theater 

for første Gang den 8. September 1834 
som PhiUbert junior i Picards Stykke 
«Brødrene Philibert» og blev den af 
de danske Kunstnere, der var længst 
knyttet til samme, hvor han i 1884 
som den sidste Danske og vor Scenes 
Nestor feirede sit 50 Aars Skuespiller- 
jubilæum, og som han først fratraadte 
i 1889, en og otti Aar gammel. Født 
1808 i Kjøbenhavn, forlod Nielsen i 
Tyveaarsalderen sit Fødeland for i 
Norge at følge sit Kunstnerkald, da 
det ikke var lykkedes ham at faa Ad- 
gang til Kjøbenhavns kgl. og den Tid 
eneste offentlige Theater. I Bergen 

debuterede han ved det Olsenske Selskab som Stig Andersen i 

«Niels Ebbesen», men da Direktør Orlamundt i Trondhjem tilbød 

ham bedre Vilkaar, reiste han derop, hvor en af Christiania The- 

aters Direktører under et tilfældigt Op- 

hold sammesteds fik se ham spille, hvad 

der gav Anledning til hans Engagement 

ved Hovedstadens Scene. Under sin 

lange Kunstnerbane, paa hvilken han 

efterhaanden satte sig mere og mere 

fast i Publikums Gunst, har han ialt 

spillet 856 forskjelligartede Roller: 

«Snart Riddersmand i Pantser og i Plade, 
snart Tigger, svøbt i Pjalter, saa Grosserer, 
saa Skurk, saa Biskop, gammel Onkel, Kam- 
merherre, 
saa simpelthen «En Herre» — — 



Signe Giebelhausen. 




Peter Nielsen. 



som det heder om hans kunstneriske 

Virksomhed i en Epilog til en af hans 

Beneficeforestiilinger; men mest betegnende for hans Kunstner- 

individualitet var Komediens Karakterroller, fornemmelig de kjøben- 

havnske Spidsborgere i Heibergs, Hertz' og Hostrups Lystspil og 

Vaudeviller, ligesom han ogsaa havde en Specialitet i sine Jøde- 



66 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




roller, især i den gamle engelske Komedie.*) Nielsens Debut 
efterfulgtes den 15. s. M. af Spindlers som Kaptein Don Ludovico 
i Calderons Skuespil «Bonden som Dommer». Han havde i 1828 
debuteret paa Kjøbenhavns kgl. Theater, men uden at vinde Bi- 
fald. Ved Christiania Theater, hvor han efterhaanden fik et ikke 
saa lidet Repertoire, forblev han indtil 1843, da han vendte til- 
bage til Kjøbenhavn og der optraadte som Gjæst paa det kgl. 
Theater, hvad han, efter Overskous Beretning, kom meget uhel- 
digt fra.**) 

Ogsaa Repertoiret tog i denne Sæson noget Opsving. Af 
større Stykker opførtes for første Gang foruden Ifflands «Spilleren» 
og Holcrofts Komedie 
«Veien tilØdelæggelse» 
Delavignes Tragedie 
«Ludvig den Ellevte». 
Direktionen, som nu 
omsider begyndte at 
tåge sig noget mere 
af det forfaldne Deko- 
rationsvæsen, -|-) havde 
ofret en efter Omstæn- 
dighederne ikke ube- 
tydelig Sum paa dette 
Stykke, men Udstyret 
omtales alligevel som 
tarveligt nok, ligesom 
selve Stykket, hvori 
Balling udførte Titel- 
rollen, laa over Theatrets daværende Kræfter. Som karakteristisk 
for Datiden kan nævnes, at man i denne Sæson bragte to 
«Napoleons-Stykker» paa Scenen, nemlig Dupatys og Regniers 
historiske Dramaer «Napoleon i Schonbrunn» og «Napoleon paa 
St. Helena», i hvilke begge Napoleons Rolle udførtes af Spindler. 
Den 4. Januar 1834 opførtes for første Gang Oehlenschlågers 




Martin Spindler 




Nielsen har ialt optraadt 6599 Gange, og i de 55 Aar, han var ansat ved 
Theatret, kun været 2 Gange sygmeldt. 
Overskou: «Den danske Skueplads» 5 D. S. 616. 

Den havde bestilt 3 Dekorationer, en Pragtsal, en Gade og en Skov, af 
den danske Theatermaler Troels Lund, men ingen af dem kom for- 
medelst Theatrets Brand dette tilgode. 



67 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



^^ ^ „^ 

Tragedie «Tordenskjold», «arrangeret i 4 Akter for den norske 
Scene» af Conrad Schwach, og med en ligeledes af Schwach for- 
fattet Prolog, der fremsagdes af Mad. Schrumpf, « Morgenbladet »^s 
Theateranmelder finder, at denne Tragedie hører til den danske 
Digters mindst heldige Arbeider, og at det vel især har været 
Heltens berømmelige Navn, som har bevæget Schwach til at ar- 
rangere Stykket for Scenen. Titelrollen udførtes af Jørgensen, «i 
det Hele med Kraft og Sandhed, ligesom det ogsaa lykkedes ham 
godt at gjengive det muntre Lune, der er et Træk i den norske 
Søhelts Karakter». Harriet spilledes af Jfr. Winsløv og Kammer- 
tjeneren Cold af Nielsen «med den Trohjertighed og Inderlighed, 
hvormed den er skildret af Forfatteren.» Af Syngestykker bragte 
Sæsonen Aubers Opera «Bruden» samt 
Herolds og Hale vys «Ludo vie». 

Den 4. September 1835 aabnedes den 
9. og sidste Sæson paa det af Strømberg 
opførte Theater. Ogsaa i denne Sæson fik 
det en Skuespillerinde, som siden i en lang 
Aarrække hørte blandt Scenens dygtigste 
og mest anvendte Kræfter. Den 9. Sep- 
tember debuterede Jfr. Cecilie Gade (senere 
Mad. Jørgensen) som Nice i «Ludovic». 
Ogsaa hun havde forsøgt sin Lykke ved 

_ .,. - Kiøbenhavns kgl. Theater, hvor hun i 1830 

Cecilie Jørgensen. ^ ^ 

havde debuteret som Cherubin i Mozarts 

«Figaros Bryllup», men uden at vække nogen større Opmærk- 
somhed. Ved Christiania Theater, hvor hun fornemmelig havde 
sit Repertoire i de jævne borgerlige Dameroller og tillige med- 
virkede i Syngestykker og Operaer, forblev hun indtil 1863, da 
hun tilligemed sin Mand tog Afsked fra Scenen og flyttede til 
Kjøbenhavn. 

Den 5. November 1835 afsluttedes pludseligt Forstillingerne 
paa det Strømbergske Theater ved dets Brand. Man spillede 
denne Aften «Ser Jer i Speil» og P. A. Heibergs «Indtoget». 
Under Opførelsen af det sidste Stykke opkom Ild i Garderoben, 
hvor Statisterne havde klædt sig, og da Ilden bemærkedes, stod 
allerede Værelset i Lue. «Aktørerne», heder det i «Morgen- 
bladet» 's Beretning om Katastrofen, «flygtede fra Scenen, og Til- 
skuerne strømmede ud af Huset, endnu før der gjordes Brand- 
allarm. Der var kun noget over hundrede Tilskuere tilstede, saa 



68 




CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



at Trængselen for at komme ud ikke var meget stor, og ingen 
kom til Skade». Paa de yderste Mure nær afbrændte hele Byg- 
ningen ligesom alt Inventarium. Huset var assureret for 5620 Spd., 
derimod var Indboet ikke assureret. Havde man maaske tidligere 
med Føie kunnet bebreide Direktionen for Uvirksomhed og Lige- 
gyldighed ligeoverfor Indretningen, saa viste den ialfald nu en 
paaskjønnelsesværdig Aktivitet for at hindre Theatrets Virksom- 
hed fra at standse, og Skuespillerne saaledes blive brødløse. Alle- 
rede den 6. November om Morgenen udfærdigede Direktionen, der 
nu bestod af H. Bjerregaard^ Colban^ H. Foss, P. Møinichen og 
U. W. Møller, et Cirkulære til Theaterpersonalet, hvori den lovede 
at faa tilveiebragt saadanne Arrangements, at de ved Branden 
afbrudte offentlige Forestillinger igjen kunde fortsættes jo før jo 
heller, og Midler til Personalets Gagering saaledes tilveiebringes. 
En Skrivelse blev ogsaa sendt til Direktionen for det dramatiske 
Selskab, som paa Opfordring velvillig stillede sit Lokale til Dis- 
position. 

Den 22. November gjenoptoges Skuespilopførelserne paa det 
dramatiske Selskabs Theater med en Beneficeforestilling for Per- 
sonalet, og her fandt nu dette Husly i de to følgende Sæsoner, 
indtil det imidlertid opførte Theater paa Bankpladsen aabnede 
sine Døre den 4. Oktober 1837. 

I dette Tidsrum fik Theatret en dygtig Skuespiller i Cronborg, 
der debuterede den 3. Oktober 1836 som Ludvig den Ellevte i 
Delavignes Tragedie af samme Navn, hvorimod Skuespilleren og 
Sangeren Berg forlod Theatret i Juli 1837 og vendte tilbage til 
Danmark og med ham Mad. Bøcher, som efter sin første Mands 
Død havde indgaaet Ægteskab med Berg. Disse to Sæsoner 
bragte af nye hidtil ikke opførte Stykker Mélesvilles toakts Vaude- 
ville «Michel Perrin» med Giebelhausen i Titelrollen, J. L. Heibergs 
«Nei» med P. Nielsen som Klokker Link samt Olafsens femakts 
Lystspil «Gulddaasen». Af Syngestykker og Operaer, hvoraf ad- 
skillige i disse to Sæsoner for første Gang kom paa Scenen, kan 
nævnes Mozarts «Don Juan», opført første Gang 6. Januar 1836, 
Boyeldieus «Den hvide Dame» og Webers «Jægerbruden». Endnu 
skal vi blot omtale et eiendommeligt Gjæstespil, som fandt Sted 
under Opholdet i «Dramatiken», nemlig Balletmester Springer'?,. 
Han optraadte under Titel af «Groteskdanser fra det kgl. Theater 
i St, Petersburg» og udførte Titelrollerne i de melodramatiske 



69 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



Skuespil «Domi, den brasilianske Abe» eller «Kampen mod 
Slangen» og «Domis Død».*) 



Efterat det havde vist sig, at Strømbergs Idé at grundlægge 
et Nationaltheater i den norske Hovedstad ikke lod sig realisere, 
havde Publikum — om end enkelte Røster af og til hævede sig 
mod Theatrets Fordanskning — i det Hele tåget fundet sig i det 
trufne Arrangement, der syntes uundgaaeligt, hvis man overhovedet 
vilde have et fast Theater i Christiania. Men da den heftige Agi- 
tation, som i Begyndelsen af Trediveaarene dreves af Forkjæm- 
perne for Hævdelsen af det nationale Element ligeoverfor den 
danske Kulturs vedvarende Indflydelse paa det norske Aandsliv, 
trods Rigernes politiske Adskillelse, var begyndt at komme til 
Orde ogsaa i Pressen, blev Theatret et særdeles brugbart Strids- 
emne i denne Kamp mellem «Norskhedspartiet» og «Danomanerne» 
eller den Fraktion inden det norske Samfund, som fremdeles følte 
Sympathi for Danmark og ikke med en Gang vilde afbryde 
Broen mellem dansk og norsk. Den danske Skuespilkunsts Herre- 
dømme paa den norske Hovedstads Theater — «dette Etablisse- 
ment for Fordanskelsen i Norge», som «Statsborgeren» udtrykker 
sig — var jo et af de haandgribeligste Vidnesbyrd om det danske 
Uvæsen og om vort Afhængighedsforhold til dansk Kunst og 
Literatur. 

Denne hidsige Theaterfeide tager sig unægtelig noget komisk 
ud, naar man betragter den med et nøgternt Blik; thi man maa 
uvilkaarlig spørge sig selv, hvilken anden Udvei der vel stod ved- 
kommende Entreprenør aaben, naar man ønskede et offentligt 
Theater, og det viste sig umuligt at grunde dette med norske 
Kræfter, end at ty til det Land, der stod os nærmest i Sprog og 
Sæder, og derfra at hente de kunstneriske Subjekter, som vort 
eget Land ikke formaaede at præstere. Gang paa Gang var der 
blevet averteret efter norske Skuespillere, uden at nogen meldte 



*) Der fortælles om denne «Kunstner», hvis Specialitet var Aberoller, hvori 
han optraadte paa mange af Europas Theatre, at han udstedte følgende 
Cirkulære til Theaterdirektørerne : «Springer heisz' ich, Springer bin ich; 
wenn Sie meine Sprunge bezahlen, spring' ich. Ihr ergebenster Springer 

Springer.» 



70 



CHRISTIANIA OFFENTLIG E THE ATER 

sig, og den «Mængde af næringsløse norske Studenter», som en 
Indsender i «Morgenbladet» for 22. Novbr. 1832 giver Anvisning 
paa, og «som skulde afgive dannede Skuespillere, der skulde for- 
trænge de Fremmede, som det norske Publikum hidtil alene i 
Mangel af det bedre havde ladet sig sjeldnere more end ærgre 
af», lod ialfald vente paa sig. De norske Studenter dråk jo, efter 
hvad der berettes, i et af sine Gilder de danske Skuespilleres 
Skaal, hvad der rigtignok gjorde den tilstedeværende Henrik 
Wergeland saa opbragt, at han knuste sit Glas mod Kakelovnen. 
De fleste af de heftige Angreb paa Theatret skrev sig vist 
ogsaa fra Wergelands Haand, og var et Udslag af hans varme 
Fædrelandssind, medens han vel neppe stillede sig klart for Øie, 
hvorledes der skulde rettes paa 
det bestaaende. «Væk med Da- 
nerne!» — det var Løsenet. Den 
norske Hovedstad skulde have 
norske Skuespillere, og paa dens 
Scene shilde der spilles norske 
Stykker, uanseet hvor man skulde 
faa begge Dele fra. Det lyder 
næsten parodisk, naar en Ind- 
sender i «Morgenbladet» for 24. 
Januar 1832 i Anledning af Paa- 
standen om, at den norske Lite- 
ratur ikke tilbød Theatret Stykker 
nok, og at man derfor maatte 
holde det tilgode, om det op- 
vartede med fremmede og da især danske, giver Anvisning paa 
— foruden Holbergs og P. A. Heibergs Komedier — Nordal Bruns 
«Einar Tambeskjælver», Falsens «Dragedukken», J. Storm Munchs 
«Præsten i Hallingdal», Bjerregaards «Fjeldeventyret» og «Magnus 
Barfods Sønner» samt Wessels «Kjærlighed uden Strømper» som 
et norsk Theaterrepertoire, der ikke skulde tiltrænge synderlig 
Forstærkning udefra. At paa den anden Side Smagen og Inter- 
essen for alt, hvad der kom fra Kjøbenhavn, paa hin Tid blev 
drevet lige til Affektation og Lapseri, kan neppe benægtes, og at 
specielt den Begeistring, de Heibergske Vaudeviller vakte hos Pu- 
blikum — «Vaudevilleraseriet» — kunde forarge en Digter som 
Wergeland, er let forklarligt. Ved Siden af hans egen storslagne 
og fantasirige Digtning maatte den Heibergske Vaudeville fore- 




Henr. Wergeland. 



71 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



"-^ ^ -- 

komme ham flau og ubetydelig, og det er ogsaa i Følelsen af sin 
egen Poesis Undervurderen, at han i Indledningen til Digtet «Paa 
Kirkegaarden»*) udbryder: 

«Min Harpes Sprog 
Bliver kun en Monolog; 
Ingen skatter, ingen fatter 
Det for Vaudevillelatter.» 

I sin i 1832 udgivne Farce «Om Smag og Behag man ikke 
disputere» gik han da ogsaa løs paa «Danomanien» med særligt 
Hensyn paa Theatrets Fordanskning. En oldenborgsk Skuespiller- 
trup giver Forestillinger for et mechlenborgsk TheaterpubHkum, 
og dette troende Publikum udraaber: «Ingen slet Smag, om vi 
maa bede — — ingen mechlenborgsk Nationalmelodi, hvori vi 
høre vore egne vendiske Ege suse bare oldenborgske Me- 
lodier — — eller tror I kanske, vi ikke have Smag, skjønt vi 
blot (til Ulykke) er Mechlenborgere?» 

Den egentlige Avisfeide angaaende Theatret tog sin Begyn- 
delse med en i «Morgenbladet»s No. 326 for 1831 indsendt Artikel 
af Henr. Wergeland**) der var fremkaldt ved en Anmeldelse i 
samme Blads No. 313 af Henr. Hertz' Lystspil «Amors Genie- 
streger», der da som Nyhed var gaaet over Scenen og havde vakt 
et overordentligt Bifald. Denne Anmeldelse karakteriseres som en 
ægte «Rævbælgopsats»,-|*) formet som en Recension af et af de 
danske Lystspil, hvormed den norske Hovedstads Publikum senest 
har ladet sig underholde af sin fremmede Skuespiller trup, medens 
dens egentlige Øiemed er at «indgyde Foragt for den norske 
Skjønvidenskabeligheds Fremadstræben ved at omgive den ka- 
rakterløse danske med Berømmelsens Glorie.» Anmelderen havde 
været uforsigtig nok til at fremsætte den Mening, at Mangelen 
paa — især dramatisk — Poesi i Norge maaske kunde ligge i 

*) Digte, Iste Ring. Chr.a 1829. S. 120. 
**) At denne Artikel har Wergeland til Forfatter, antager ogsaa H. Lassen 
i sit Værk «Henrik Wergeland og hans Samtid», og det fremgaar 
desuden af en indsendt versificeret Opsats i Mgbl. No. 67 for 1832, 
betitlet «Siful Sifadda og Theaterrecensenten Hansson». Siful Sifadda var 
som bekjendt Wergelands Pseudonymnavn som Farceforfatter, og Student 
Chr. Hansson synes paa den Tid at have været Mgbl.'s faste Theater- 
kritiker, fra hvis Pen Anmeldelsen i Bladets No. 313 upaatvivlelig 
skrev sig. 

f) Om denne Benævnelse se H. Lassens «Henrik Wergeland og hans Sam- 
tid» . S. 130. 

72 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



Tidsaanden, i det Sving, Nationalaanden under den nye Forfatning 
havde tåget — og dette var jo at saare «Patrioterne» paa det 
ømmeste Sted. Indsenderen tager da heller ikke i Betænkning, at 
erklære en saadan Formening for et Bevis paa «total Mangel paa 
Dømmekraft». — «Hos Friheden findes altid Muserne. Fremtræde 
de ikke hos os» — heder det — «i al deres Herlighed og med 
deres umiskjendelige Præg af Aandshøihed og Karakter, saa 
skarpt præget som Landet, da er dette alene at tilskrive den 
Overfyldelse af Levninger af det gamle Barbari og Slaveri, som 
endnu finder Sted i vort Frihedstempel, og som ikke lader os se 
de herlige Skikkelser, som dog der bevæge sig og prøve at lette 
Vingerne.» Det Indtryk, den danske Poesi gjorde paa en Del af 
det norske Folks mere dannede Klasser, skrev sig efter Forfat- 
terens Mening netop fra denne Poesis Karakterløshed, der just, 
fordi den var karakterløs, maatte behage enhver Nations Karakter- 
løse. «De Danske tro at høre en national Poesi, blot de høre 
ret mange indflettede Christian'er og Fredrik'er og se i Theater- 
kulisserne de kjendte Gader igjen.» Og det var denne Skjøn- 
literatur, som de Danske nu vilde gjøre national i Norge, uden 
at forståa, at man forsøgte det umulige, «eftersom en fremmed 
Literatur aldrig vil kunne akklimatisere sig i et fremmed Land». 
Staven brydes da ogsaa over de fleste af de den Gang særlig 
yndede danske Forfattere — Blicher, Ingemann, Oehlenschlåger 
og Heiberg. Den sidste var fornemmelig en Torn i Øiet paa 
Norskhedsforfægterne, der i ham kun saa eller vilde se «Vaude- 
villemageren» — «en poetisk Charlatan», som en anden Indsender 
i «Morgenbladet» udtrykker sig, «der ved at smigre saavel poHlisk 
som literær Pøbel har vundet et Navn og Indflydelse paa Smagen 
ei alene i Danmark, men ogsaaa i de to andre nordiske Riger». 
Det blev ligeledes, og vistnok ikke uden Grund, af Norskhcds- 
partiet gjort gjældende, at de Danske betragtede alt Norsk med 
en fornem Overlegenhed og ikke saa liden Foragt og fandt, at 
Nordmændene maatte takke til, at Danmark tilsendte dem Lære- 
mestre i sine egne rejicerede. Endelig var det da ogsaa Sproget, 
som blev et stadigt gjenopdukkende Tvistepunkt i Striden. Det 
norske Sprog, der taltes paa Strømbergs Theater, har, som tid- 
ligere paavist, neppe været synderlig tiltalende for det mere dan- 
nede Publikums Ører, og Strømberg var naturligvis ikke Manden 
til at rette paa Manglerne i saa Henseende. Efterat Nyhedens In- 
teresse ved Theaterforetagendet havde begyndt at tabe sig, blev 

73 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



Sproget ogsaa den værste Anstødssten, den begyndende norske 
Scene havde at komme over. Man fandt det norske Sprog tungt 
og haardt og ialfald uskikket for Scenen; derfor kunde Publi- 
kum ikke blot med Lethed forsone sig med den danske Dialekt 
paa vor Scene, den blev for mange netop et yderligere Fortrin 
ved de danske Skuespillere — ja det tør vel hænde, at der ikke 
var saa ganske faa, som fandt, at «hvilkensomhelst dansk Dialekt 
dog altid var bedre end den afskyelige norske». Men saa skurrede 
den danske til Gjengjæld desto mere i Patrioternes Ører. «Paa 
det offentlige Theater fordærves vore Øren af en dansk Bandes 
Plappr — — Du kan tro, det er hyggeligt at høre Håkon Jarl 
og Sigurd Jorsalafar tale «Københaunsk» — heder det i et Brev 
fra Henrik Wergeland til den svenske Digter Ridderstad fra 1834.*) 
De Danskes Foragt for det norske Sprog blev ført i Marken som 
en Advarsel for dem, der, skjønt Norske i Hjertet, dog tankeløse 
understøttede Danomanernes Planer til vor Nationalitets Tilintet- 
gjørelse, og som kastede Vrag paa vort «mandige og velklingende 
Tungemaal».**) 

Fra den anden Side gjordes det gjældende, at Patrioternes 
Raseri og blinde Had mod alt, hvad der var dansk, netop afgav 
et Bevis paa, at de selv følte vort Lands Fattigdom, baade hvad 
Literatur og Kunst angik. Denne Antidanskhed var desuden saa 
meget mere taabelig, som den Fornorskelse, «Kvasi-Patrioterne» 
saa ivrigt ønskede at faa indført ved Theatret, vilde og nødven- 
digvis maatte have den skadeligste Indflydelse paa Kunsten og 
Smagen. Et Udtryk for denne Stemning og Anskuelse giver det 



*) «Breve fra Henrik Wergeland», udgivne af H. Lassen, S. 94. Ved 
Opførelsen den 17. Mai 1833 af Bjerregaards «Magnus Barfods Sønner» 
skal Wergeland, der stod i Parkettet, have gi vet sin Uvilje mod Danmark 
og de danske Skuespillere saa høirøstet Luft, at daværende Storthings- 
mand, Rektor M. A. Boye fandt sig beføiet til at imødegaa ham fra 
Balkonen. L. Dietrichsons «Svundne Tider», I, S 285. 

*) Som et Exempel herpaa henleder en Indsender i Mgbl. for 12. Decbr. 
1831 det norske Publikums Opmærksomhed paa en Opsats i «Kjøben- 
havnsposten», hvori en Indsender havde bebreidet Ryge, at han havde 
spillet Lægen Mørch i Hertz' Lystspil «Emma» med norsk Dialekt, — 
«en Mundart, der er ligesaa upassende i Dr. Mørchs Mund, som den 
mulig er passende i Ulysses von Ithacias eller OleVægters Roller, hvori 
Nordmændenes til latterlig Stolthed udartede Selvfølelse har givet sin 
Akcent et Slags Hævd til at benyttes». Se forøvrigt herom «Breve fra 
og til Henrik Hertz», S. 141—44. 

74 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 




i «Morgenbladet» for 13. Januar 1832 indtagne anonyme, men af 
Welhaven forfattede, Digt «Theatret», hvori der spottes over den 
yderlige Antidanskhed, over dem, 

«der vrager Slettens Frugt og gjør sig til, 
skjønt selv man kun Potetes har og Sild.» 

Og dem, 

I «hvis Tanker henrykt svæver i 

et norsk dramatisk Bomuldsvæveri», 



jørMian opmærksom paa, at 

«al Kunst maa læres, da først er den fri, 
thi Frihed vindes kun i Tvangens Skole, 




men naar man tappert i Avisen prater 
om norsk dramatisk Kunst og Nationaltheater, 
man glemmer, at den hele norske Kunst 
er kun en Bjældeklang, en luftig Dunst, 
saalænge der — Gud naade os! — i Staten 
ei findes Spor af Anstalt, Institut, 
hvori man danne kan en duelig Rekrut 
til Nytte for dramatiske Etaten. 
Nu har dog Dansken vant sit Øre til 
en klassisk Scenes mesterlige Spil, 
og, hvis han har et Glimt kun af Geni, 
formaar han dog at give en Kopi, 
der ei er halvt saa ækel og fatal 
som — ak! — en vaterlandsk Original — . 

Hvorefter han slutter med at give sine Landsmænd det Raad: 

«Hvad Kunsten bringer os fra fremmed Strand, 

bør Norges Sønner vide klogt at nytte 

og varligen det ædle Frø beskytte, 

til smukt det spirer i vort Klippeland.» 

Welhaven lader forøvrigt ikke til at have været nogen ubetinget 
Ynder af det danske Element paa den norske Hovedstads Scene, 
medens det dog for ham nærmest gjaldt at bekjæmpe Raaheden 
og Smagløsheden i sin Almindelighed.*) I «Norges Dæmring» 
heder det saaledes, hvor Talen er om Theatret: 

« — paa vort unge Nationaltheater 

Vi høre Musen sukke under Krampe: 

«Skal Kunsten være eller ikke være?» 



*) Smlgn. A. Løchen: «J. S. Welhaven. Liv og Skrifter» I. Chr.a 1898. 
S. 199. 



75 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATFR 



^-^ ^^ ^. 

Orkestret sover, og Parterret tramper, 

Paa Scenen staar en Haupt- und Staatsaffære 

Med norske «Greier», danske Tinsoldater.» 

Og i den af ham forfattede Opsats «Christiania Vinter- og 
Sommerdvale» i Tidsskriftet «Vidar» for 1834*) udtaler han føl- 
gende: «Selv den Methode, hvorved Scenen nu i en længere ube- 
stemmelig Tid maa rekruteres, kan ei andet end lægge Hindringer 
i Veien for dens friere Indvirkning paa Publikum; thi denne Me- 
thode er ligesaa upopulær, som den er ukritisk. Det er utvivl- 
somt, at man har havt fuld Beføielse til at give Slip paa den Ide 
at besætte Theatret med norske Subjekter, men et dansk Perso- 
^^^ naie vil dog aldrig kunne optage 

jjpPfPlHk i sig og gjengive den nationale 

Ær \ Esprit, som vi maa ønske udtalt 

^ i*i* tvM' ^""^ ^^ norsk Scene. Saalænge 

nu Landet mangler en eiendom- 
melig dramatisk Literatur, vil 
denne Ulempe vistnok være min- 
dre betydelig, skjønt vi allerede 
flere Gange hår havt Anledning 
til at bemærke den; imidlertid 
maa dog alene Bevidstheden om 
dette Misforhold virke forstyr- 
rende og nedslaaende, hvor den 
idelig vækkes ved et gement og 
provinsielt Dansk.» Christiania 
offentlige Theater er efter hans 
Mening et «sørgeligt Institut for moralsk og fysisk Forkjølelse». 
Hvad den sceniske Kunst yder, staar under den Dannedes Smag, 
thi «har han end savnet den levende Beskuelse af sand Kunst, 
ville dog de mangehaande Paavisninger og Belærelser, hans Ud- 
viklingsgang maa have medført, sætte ham i Stand til at føle det 
Forfeilede og den jammerlige Modsigelse, der ligger i et maade- 
ligt Kunstværk». Der ligger i dette Kunstens lave Standpunkt 
«en saa dyb Jammerlighed, noget saa modbydeligt for den Tæn- 
kende, at han lettelig foretrækker en total Undværelse». 

Efterhaanden døde imidlertid Striden hen; i 1834 fik den for 
en Tid et nyt Afløb i den heftige literære Polemik, som Welhavens 




J, S. Welhaven. 



*) Samlede Skrifter 2. B. 



76 



CHRISTIANIA OFFENTLIGE THEATER 



da udkomne Digtning «Norges Dæmring» fremkaldte, og først 
efter Theatrets Brand, da der skulde bygges et nyt Theater, brød 
den atter løs. Ogsaa da aabnede PF<?r^"^/a;z^ Kampen, men ogsaa 
den Gang blev den resultatløs for Patrioternes Vedkommende. 
De danske Skuespillere flyttede ind i det nybyggede Theater, og 
det var først et Par Decennier senere, at Spørgsmaalet om dansk 
eller norsk Skuespilkunst fik en aktuel Betydning og Striden om- 
sider en seirende Afslutning for Norskhedens Forfægtere tildels 
ogsaa derved, at de danske Kunstnere da selv begyndte at indse 
Kravets Berettigelse og efterhaanden at vende tilbage til sit Hjem- 
land for at give Plads for de opvoxende norske Kræfter. 



77 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



n 





&)^=i 



,,~i^^jm^^ 




Christiania Theater paa Bankpladsen. 




Byggeforetagendets Historie. Theatrets Aab- 
ningsforestilling. Personalet. Ny Strid mel- 

lem «Patrioter» og «Danomaner». Camp- 
" -- bellerslaget. Udsigt over Theatrets 

( Virksomhed indtil Begyndelsen af 
Femtiaarene. 



hristiania maatte imidler- 
tid have et nyt Theater i 
det afbrændtes Sted, og alle- 
rede den 14. November 1835 
— en Uges Tid efter Branden — 
tog den tidligere Direktion det 
første Skridt i denne Retning ved 
i en i «Morgenbladet» for samme Dag indrykket Redegjørelse for 
det afbrændte Theaters Ledelse og pekuniære Status at gjøre Almen- 
heden opmærksom paa, at et af de Motiver, der havde bestemt Direk- 
tionen til fremdeles at blive staaende og handle som saadan, var at sørge 
for Bibeholdelsen af et offentligt Theater i Christiania, enten som en ny 
Indretning, uafhængig af den forrige, eller som en Fortsættelse af 



81 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



denne. *) Samtidig oplyste den om, at der med Hensyn til Op- 
førelsen af et nyt offentligt Theater var gjort følgende Skridt: 

1. Grundlinierne til en eller tvende alternative Planer for Op- 
rettelse og Organisation af et Interessentskab til Opførelse af et 

nyt Theater var under Arbeide og 
haabedes at blive færdig inden 
meget kort Tid, og 2. Plan til 
et nyt Skuespilhus, ledsaget af 
fornødne Tegninger og med Over- 
slag over Bygningsomkostningerne, 
som ved særdeles Velvilje af 
D'hrr. Stadskonduktør Grosch og 
Bygmester Seidelin ligeledes haa- 
bedes at være færdige inden kort 
Tid. Saasnart de nævnte Arbeider 
var færdige og prøvede af en i 
dette Øiemed foranlediget Forsam- 
ling, vilde Direktionen udsende 
Indbydelse til Deltagelse i et In- 
teressentskab til Opførelse af et 
nyt Theater. De, der maatte tegne 
sig som Deltagere, vilde derefter blive indkaldte til en SamUng, 
hvilken det selvfølgelig skulde være overladt at forkaste eller 
antage de af Direktionen fremsatte eller andre 
Forslag og at vælge af sin Midte eller udenfor 
samme en Bestyrelse for den nye Theaterindretning. 
Direktionen vilde da anse sit frivillig overtagne 
Hverv for endt. 

Direktionen arbeidede imidlertid videre paa 
Realisationen af den fattede Plan og fremlagde 
under 7. December næstefter et motiveret Udkast 
til «Grundlinier til tvende alternative Planer for Bygm. Seidelin. 
Oprettelsen af et nyt Theaterinteressentskab».**) 
I disse Motiver, hvis Udarbeidelse væsentlig skyldes daværende 
Høiesteretsadvokat F. Stang- hvem Direktionen aflægger sin særdeles 
Tak for den virksomme Bistand, han har ydet den ved Arbeidet, an- 




Stadskonduktør Grosch. 




*) Det af brændte Theaters Gjæld beløb sig til ca. 12030 Spd., til hvis Dækkelse 
havdes Assurancesummen 5600 Spd., Tomten 2000 Spd. og i Behold væ- 
rende Sager og Effekter til en samlet Værdi af 920 Spd. 

*) Medfulgte som Tillæg til Mgbl. No. 345 for 1835. 



82 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



stilles der først en Del Betragtninger over, hvilke Udsigter i økono- 
misk Henseende en vordende offentlig Theaterindretning i Chri- 
stiania vil kunne paaregne. «Man kan vel», heder det bl. a., 
«med temmelig Sikkerhed gjøre Regning paa, at ligesom Sog- 
ningen til Theatret fra 1826, da det forrige Theater blev oprettet, 
betydelig har tiltaget, saaledes vil den vedvarende Forøgelse af 
Hovedstadens Folkemængde, *) den fremskridende Dannelse og 
deraf flydende større Almindelighed af dramatisk Kunstinteresse 
samt endelig den Forhøielse af de dramatiske Præstationers Værd, 
som under Forudsætning af en sohdere Theaterindretning og et 
mere tilfredsstillende udvortes Arrangement vilde være at op- 
naa, upaatvivlelig bevirke, at Theatersøgningen fremdeles vil til- 
tage, og en offentlig Theaterindretnings Bruttoindtægter forøges». 
Hvis det nye Theaters Virksomhed og Økonomi indskrænkes 
til det samme som det forhen bestaaende, antages det med Sikker- 
hed, at Theatret vil bære sig med en Grundkapital af omtrent 
35000 Spd., forsaavidt intet Hensyn tåges til noget aarligt Afdrag 
af Kapitalen. Dernæst undersøges, hvorvidt det skulde være hen- 
sigtsmæssigt at betragte den vordende Theaterindretning i øko- 
nomisk Henseende som en Fortsættelse af den ældre eller aldeles 
at sondre den fra den ældre Indretnings Økonomi. Ifølge det 
første Alternativ, hvilket Direktionen var mest tilbøielig til at 
bifalde, vilde det Beløb, der udkrævedes tilveiebragt gjennem 
Aktietegning i hele, halve og kvart Aktier, lydende paa respektive 
100, 50 eller 25 Spd., udgjøre 23400 Spd., idet man antog, at det 
forrige Theaters Kreditorer vilde være villige til ialfald for en Del 
at lade sig betale med Aktier. I dette Tilfælde vilde man ogsaa 
kunne bane sig Adgang til det forrige Theaters Tomt, om ingen 
anden passende kunde erholdes, foruden at man strax kunde 
komme i Besiddelse af en ikke ubetydelig kontant Kapital i det 
afbrændte Theaters Assurancesum. Valgtes derimod det andet 
Alternativ, vilde der blive udstedt en almindelig Indbydelse til 
Aktietegning paa samme Vilkaar som oven anført, for at tilveie- 
bringe den fornødne Sum til Opførelsen af et nyt offentligt The- 
ater, som færdigt med Inventarium (Dekorationer, Garderobe, Mu- 
sikalier, Bibliothek og alt andet Tilbehør) antoges at ville koste 
omtrent 32000 Spd. Saasnart den fornødne Sum var fuldtegnet, 
vilde i begge Tilfælde alle, der havde tegnet sig for hele og 
halve Aktier, blive sammenkaldte for at fatte de fornødne videre 
•) Christiania Indvaanerantal paa den heromhandlede Tid var ca. 25000. 

83 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Beslutninger. Skulde man ikke ved Aktietegningen naa den kalku- 
lerede Sum, skulde ikke destomindre de, der havde tegnet sig for hele 
og halve Aktier, sammenkaldes for at tåge under Overveielse, om 
Øiemedet ved andre Midler skulde søges opnaaet eller aldeles opgives. 
Samtidig ofifenthggjordes en Skrivelse fra Stadskonduktør 
Grosch, Murmester Seidelin og Direktionsmedlemmet H. Foss an- 
gaaende de væsentligste af de Fordringer, som formentlig burde 
søges fyldestgjorte ved Opførelsen af en ny Theaterbygning i 
Christiania.*) Som de vigtigste Punkter fremhæves, at Bygningen 
bør kunne give bekvem Plads for 900 til 1000 Tilskuere, at den 




Et af Linstows Udkast. 



bør ligge paa en saavidt muligt fri Plads, hvortil Adkomsten ikke 
besværliggjøres enten ved lang Vei eller ved mørke og slet bro- 
lagte Gader; at Bygningen udvendig bør beståa af ildfaste Mate- 
riaUer, være forsynet med Vand og Brandredskaber paa bekvemme 



*) Denne Skrivelse var bilagt med: Fra Grosch 9 Bl. Tegninger med til- 
hørende Beskrivelse og Overslag. Fra Seidelin 1 Bl. Tegninger med 
Overslag. Fra Foss 4 Bl. Tegninger med tilhørende Beskrivelse og Over- 
slag. Foruden disse Tegninger til et nyt Theater var der ogsaa af den 
i Danmark 1788 fødte, men senere i Christiania bosatte H. D. S. Lin- 
stow, der i 1825 var udnævnt til «Slotsbygnings-Intendant» og som saa- 
dan ledede Arbeidet ved Slotsbygningen i Christiania indtil dens Fuld- 
førelse i 1848, udarbeidet et «Forslag angaaende Opførelse af et nyt 
Skuespilhus i Christiania». Dette Værk, som med tilhørende Tegninger 
udkom i 1836 paa Johan Dahls Forlag, indeholder tillige Forslag til en 
Organisation af Theatret saavel i kunstnerisk som i administrativ Hen- 
seende, der viser, at Forf. har været en i det Hele tåget baade kyndig 
og for Sagen varmt interesseret Mand. Linstows Plan var dog beregnet 
paa et altfor stort Antal Tilskuere og til en Byggesum, der i altfor høi 
Grad oversteg det af Interessentskabet fastsatte Maximum, 

84 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Steder; at Trapper og Gange bør være rummelige og bekvemme, 
og at Bygningen bør have mange og bekvemt placerede Udgangs- 
døre; at den til Tilskuernes Rekreation og Bekvemmelighed bør 
indeholde en stor Restaurationssal med flere Lokaler, at Scenen 
bør være meget rummelig og alle til den hørende Lokaler ligge 
ved Siderne og bag den, og at Huset saavel udvendig som ind- 
vendig ved sine arkitektoniske Forhold, Former og Ornamenter bør 
behage Øiet og udtrykke en fordringsfri, let og til dets Bestem- 
melse svarende Karakter. 

I Henhold til disse for Almenheden fremlagte Oplysninger og 
Forslag indbød Direktionen «den forhenværende Theaterindretnings 
Kreditorer saavelsom Enhver, der som Endossent eller Kautionist 
indestod for til Indretningen laante Summer», til et Møde i An- 
ledning af Sagen den 12. December paa Børssalen. 

Paa dette Møde, hvor der fremmødte mellem 40 og 50 af 
det forrige Theaters Kreditorer, vedtoges bl. a. det første 
af Direktionens foran nævnte Alternativer, hvorhos de Mø- 
dende gav sit Samtykke til, at «et Interessentskab til Istand- 
bringelse af en ny offentlig Theaterindretning for Christiania søges 
oprettet og organiseret efter de bemeldte Grundlinier». Der blev 
derhos paa Stedet tegnet Aktier for et Beløb af 5400 Spd. eller 
34 Aktier, af hvilke den høieste Sum var 1000 Spd. eller 10 Aktier 
og den laveste 100 Spd. eller 1 Aktie. Aktietegningen skede dels 
med Reservation, efter Planen, i Likvidation i Tilgodehavende og 
dels uden saadan Reservation. 

Det første Skridt var saaledes tåget, og idet Direktionen gjør 
opmærksom paa, at Sagens videre Fremgang vilde bero paa den 
virksomme Deltagelse, som den maatte møde i Almindelighed 
blandt Christiania hæderlige Indvaanere, underretter den tillige 
om, at Subskriptionsplaner vil blive omsendte til «enhver af Byens 
Indvaanere, hos hvem vi, saalangt vort Kjendskab strækker, kunne 
vente Vilje forenet med Evne til at deltage i Interessentskabet», idet 
Aktietegningen helst ønskedes sluttet inden den 23. December, foråt 
Aktietegnerne allerede kunde træde sammen den 29. næstefter og 
tåge videre fornøden Bestemmelse, Interessentskabet vedkommende. 

Det gik dog ikke saa raskt med Aktietegningen, som Di- 
rektionen havde haabet. Indtil den 29. December var der saa- 
ledes kun tegnet Aktier til et Totalbeløb af 16650 Spd., deri 
indbefattet Aktier for 4313 Spd., tagne til Likvidation i priori- 
terede og uprioriterede Fordringer paa det forrige Theater, saa- 

85 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



ledes at de tegnede Aktiers kontante Beløb kun udgjorde 12337 
Spd. Man nærede dog grundet Haab om, at Aktiernes Beløb 
inden Udgangen af April næste Aar vilde kunne udgjøre omtrent 
15000 Spd., saa at man, naar hertil lagdes det forrige Theaters 
Assurancesum, Værdien af dets Tomt og dets tilbageværende 
Indretninger, vilde kunne paaregne et Beløb af 23600 Spd. til at 
bestride samtlige Udgifter ved den nye Theaterindretning. Men 
da man saaledes i bedste Fald vilde faa en Deficit af 9000 Spd. 
i den opstillede Kalkule 32000 Spd., fandt Direktionen i Betragt- 
ning af, at det maatte ansees meget betænkeligt at bebyrde den 
nye Indretning med et saa betydeligt nyt Laan, selv om dette 
kunde tilveiebringes, ikke længere at kunne tilraade Iværksættelsen 
af det paatænkte Foretagende efter den angivne større Plan, men 
at denne fik taale saadan Indskrænkning, at de til dens Udførelse 
fornødne Midler bragtes i et mere passende Forhold til Ressour- 
cerne. Man antog at kunne iværksætte denne Reduktion ved kun 
at beregne det paatænkte Theaters Størrelse til 7 a 800 Tilskuere 
— idet man selv i saa Tilfælde vilde faa et Skuespilhus, som endnu 
i mange Aar vilde være tilstrækkeligt til at tilfredsstille Byens Pub- 
likum endog under Forudsætning af, at Folkemængden betydelig 
forøgedes — hvorfor Direktionen vilde føreslåa, at Interessent- 
skabet antog som Hovedbetingelse, at der til Opførelsen af et 
nyt offentligt Theater med Maskineri og alt øvrigt fornødent fast 
Inventar ikke anvendtes mere end høist 20000 Spd,, saafremt ikke 
tilflydende Ressourcer under Arbeidets Udførelse skulde tillade at 
gaa videre. I Henhold hertil ansaa den Sagen allerede for Tiden 
at være bragt til det Punkt, at Aktietagerne strax kunde konsti- 
tuere sig som Interessentskab og træffe de fornødne nærmere Be- 
stemmelser for Byggeforetagendets Fremgang, til hvilken Ende 
den indbød til en Generalforsamling i Børslokalet den 30. Decbr.*) 



*) I en Artikel i Mrgbl. No. 86 for 1836, der indeholder en rosende Omtale 
af Linstows Forslag, gjøres der opmærksom paa, at Huset bør rumme 
1000 Tilskuere og ikke, som efter Forlydende paatænkt, 700. Den eneste 
Hindring for at give Huset et saadant Omfang antages at være Mangelen 
paa de fornødne Fonds, i hvilken Henseende det formenes ikke at være 
for meget ventet, om man antog, at Kommunen ved et lidet aarlig Tilskud 
af f. Ex. 500 Spd. vilde understøtte en Indretning, «af hvilken Byens egne 
Indvaanere høster den meste pekuniære Fordel, og som bidrager saa væ- 
sentlig til dens egen Dannelse. Tilskud fra Statskassen kan man vel ikke 
vente endnu, saalænge Theatrets Nytte af Mangel paa udbredt Kunstsans 
ikke alment erkj endes». 



86 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



'-<xr 



Paa dette Møde, i hvilket omtrent 30 Aktiehavere deltog, 
besluttede man at erklære det nye Theaterinteressentskab konstitu- 
er et som saadant «overensstemmende med de vedtagne Funda- 
mentalbestemmelser», hvorhos der valgtes et midlertidigt Repræ- 
sentantskab, bestaaende af 9, og en midlertidig Bestyrelseskomité, 






/'^ 






„. 







''Ji^yai 







>Vj?*^'*-^«' 






■u^ /i '/I, 



O- 



\^:^i-^ 



.^- 



Facsimile af et Aktiebrev. 



bestaaende af 5 Medlemmer. Til Repræsentanter valgtes : Høieste- 
retsassessor Motzfeldt, Høiésteretsadvokat Petersen, Konsul Du- 
borgh, Kjøbmand N. Andresen, Kjøbmand A. Tofte, Grev Wedel- 
Jarlsberg, Baron Wedel-Jarlsberg, Kjøbmand J. Heftye og Assessor 
Bjerregaard, og til Bestyrelseskomité : Kjøbmand T. Olsen, Høieste- 



87 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



retsadvokat Stang, Major Møller, Stadskonduktør Grosch og Exercer- 
major Ytteborg. De videre Forhandlinger og Beslutninger udsattes 
til en af Repræsentantskabet sammenkaldt Generalforsamling den 
14. Januar næste Aar. Paa denne Generalforsamling vedtoges 
imidlertid en Beslutning, der gjorde en væsentlig Forandring i det 
hidtil trufne Arrangement, idet man blev enig om, at man aldeles 
ikke vilde indlade sig paa nogensomhelst af dejt gamle Theater- 
indretnings Gjæld, men konstituere et nyt Theaterinteressentskab uden 
mindste Forbindelse m,ed den gamle Indretning, og at den i Tillægget 

til Mgbl. No. 345 for 1835 ind- 
førte Plans Litr. B skulde være 
Fundamentet for nærværende 
Interessentskab. 

I de specielle Bestemmelser 
i denne Plan heder det bl. a., 
at Aktierne saavel fra Eiernes 
som fra Indretningens eller In- 
teressentskabets Side er uop- 
sigelige. Dog er det samtlige 
stemmeberettigede Aktieeiere 
forbeholdt i Tiden med Plu- 
ralitet at vedtage, at indtil 
Halvparten af samtlige Ak- 
tiers Beløb kan amortiseres, 
naar Omstændighederne her- 
til maatte synes gunstige — 
hvilken Bestemmelse skulde forhindre Muligheden af, at et lidet 
Antal Personer, der engang kunde blive Eiere af samtlige Aktier, 
skulde ville drive Indretningen mere med Hensyn til økonomisk 
end det tilsigtede almene Formaal. Fremdeles findes der Bestem- 
melse om, at Aktieeierne i?itet Udbytte tilkommer i de to første Aar. 
Efter bemeldte to Aar skal alt Overskud af Revenuerne udenfor 
de aarlige Driftsomkostninger tilfalde Aktionærerne. Saafremt 
imidlertid det aarlige Udbytte af Aktierne maatte overstige 4 '^/o 
og det saaledes Overskydende ikke maatte bestemmes til Ud- 
videlser og Forbedringer, skal det henlægges til et Reservefond 
for at anvendes efter nærmere Bestemmelse, tågen af de stemme- 
berettigede Aktieeieres Pluralitet, og hvorved fornemmelig skal 
haves for Øie at se norske Subjekter dannede for Scenen. Samtlige 
Eiere af hele og halve Aktier, der udgjør Interessentskabets 




General, Baron Wedel-Jarlsberg. 



88 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




stemmeberettigede Medlemmer, har at udvælge hvert Aar af 
samtlige Aktieeieres Midte et Repræsentantskab, bestaaende af 
9 Medlemmer, der har Overbestyrelse af og Tilsyn med Indret- 
ningens Økonomi, samt en Direktion, bestaaende af 5 Medlemmer, 
hvilke kunne udnævnes saavel iblandt som udenfor Aktieeierne. 

Samtidig blev det overdraget til Bestyrelseskomitéen bl. a. at 
indhente Erklæring fra Aktiehaverne om, hvorvidt de vilde ved- 
blive, hvad de havde tegnet sig for, at indgive Betænkning til 
Repræsentantskabet om, hvilken Tomt der burde vælges, at fore- 
slaa en bestemt Byggeplan, hvis Udførelse ikke fordrede en større 
Sum end 20000 Spd,, at engagere en duelig Arkitekt og at meddele 
Oversigt over Foretagendets Fremme og Interessentskabets Status 
i en Generalforsamling, der agtedes af holdt i Løbet af Juli Maaned. 

Af en under 9. April 1836 af Bestyrelseskomitéen til Repræ- 
sentantskabet indgiven Forestillling fremgaar det, at det sidst- 
nævnte allerede under 5. Februar havde bifaldt Komiteens Be- 
stræbelser for at erholde Tilladelse til at opføre Theatret lige- 
overfor Murmester Steinerts Gaard i-Kirkegaden, og at det under 
30. Marts havde behaget Hs. Maj. Kongen naadigst at resolvere, 
at det tillodes Theaterinteressentskabet uden at erlægge nogen 
Godtgjørelse for Tomten at opføre Theatret paa dette Sted, mod 
at Interessentskabet paa sin Bekostning besørgede udlagt til 
offentlig Plads den Waisenhuset tilhørende Have. Denne Have 
vilde Interessentskabet kunne faa tilkjøbs for 2000 Spd., en Sum, 
som indtil videre mod lovbefalet Sikkerhed og 4^0 Renter kunde 
ventes at blive staaende uopsagt. I det den iO. Novbr. 1837 ud- 
færdigede Skjøde paa Tomten sees det ogsaa at have været gjort 
til Betingelse for Overdragelsen, at Bygningen skulde opføres i en 
Afstand af mindst 30 Alen fra Depotbygningen, samt at der af 
Interessentskabet skulde anskaffes og bekostes en Vandpost med 
fuld Spring i eller nærved Theaterbygningen.*) 

Valget af denne Tomt, hvorpaa Theatret senere blev be- 
liggende,**) vandt ingenlunde ubetinget Bifald. En Indsender i 



) Mrgbl. for 6. April 1836 beretter under sin Christiania-Artikel, at der 
«med en Courér, som igaaraftes ankom fra Stockholm, skal være kommen 
Tilladelse til Theatrets Opførelse lige mod Bankbygningen og Bank- 
kontorerne» ; men Bladet haaber, at Theaterkommissionen ser sig om paa 
Veien til Slottet efter Tomt. 

*) Af Tomten, hvis Kvadratindhold ifølge OpmaaHngsforretning aflS.Decbr. 
1836 udgjorde 2576V2 Kv.-Alen, henlaa den ubebyggede Del i Firtiaarene 



89 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



«Morgenbladet» for 30. Marts mener saaledes at kunne betegne 
Valget som et overilet Skridt af Theaterbestyrelsen, og at det af 
mange Hensyn vilde være beklageligt at se Theatret opført der, 
uden at Indsenderen dog udtaler sig nærmere om en mere hen- 
sigtsmæssig Plads. Derimod er dette Spørgsmaal behandlet i det 
ovenfor nævnte, af Linstow udarbeidede Forslag. «At den Tomt» 
— heder det her — «hvorpaa det forrige Theater var opført, i 
mange Henseender er uhensigtsmæssig for et Skuespilhus, derom 




Markedsscene fra Bankpladsen. (Tegning af Vinc. St. Lerche.) 

kan neppe være to Meninger. Den Del af Byen, hvori det forrige 
Theater laa, vil vel» — heder det videre — «i Fremtiden ikke 
kunne henregnes til en Udkant, naar Kongeboligen bliver fuldført, 
og som en Følge deraf rimeligvis en Gade vil opstaa, som sætter 



og Begyndelsen af Femtiaarene som en aaben, ubeplantet Plads, hvor i 
Christianiamarkedstiden Hestemarkedet med dets Publikum af svirende 
og lirespillende Bønder havde sit Tilhold. I 1843 erholdt Theatrets Re- 
stauratør Graaberg Tilladelse af Direktionen til under Markedstiden at 
opsætte en Markedsbod ved den øvre Side af Indgangen til Theatret. 



90 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ^xr ^'^ 

denne Bygning i Forbindelse med Byen. Forinden imidlertid en 
Plan for denne Udvidelse af Byen er antaget, saafremt det er at 
vente, at en Plan, som koster, nogensinde vil blive antaget, vil 
man handle i Blinde, om ogsaa en anden Tomt der i Nærheden 
blev udsøgt til Theatret. Kun den Del af Christiania, som Chri- 
stian den Fjerde i sin Nærværelse lod tracere Planen til, er anlagt 
med Orden og Hensigtsmæssighed, skjønt senere Tider ogsaa har 
forhutlet den. Byens øvrige Del er derimod planløs kommen til 

uden mindste Hensyn til en almindelig eller fælles Interesse». 

Efter Forfatterens Mening er der kun en ledig Plads i Christiania, 
som temmelig nær fyldestgjør alle Fordringer, nemlig den aabne 
Plads, som paa Fæstningens forrige Glacis indsluttes af Bank- 
bygningen, Kommandokontorbygningen, Depotet, Waisenhuset og 
paa den anden Side af private Bygninger. «Denne Plads er om- 
trent 160 Alen i Firkant, ligger for Enden af Byens betydeligste 
Gade, temmelig bekvemt for den mest bebyggede Del af Byen, 
og er saa stor, at naar Theatret opføres midt derpaa, vil der des- 
uagtet være 2 til 3 Gaders Bredde omkring den, frit til alle Sider». 
Forfatteren udtaler tillige Haabet om, at denne Tomt, som tilhører 
Staten, maatte være at erholde gratis; «derved vilde dog Staten 
ialfald bidrage noget til et saa almennyttigt Foretagende, der 
unægtelig maa erkjendes som et Nationalanliggende». Men selv 
om den maatte indkjøbes, formenes den større Søgning, som et 
der beliggende Theater kunde gjøre Regning paa, sikkerlig flere 
Gange at ville dække Renterne af Kjøbesummen. De her udtalte 
Anskuelser har nok ogsaa været de overveiende hos Samtiden 
med Hensyn til Valget af Tomten. Det maa jo isaamaade tåges 
i Betragtning, at den øvre Bydel dengang endnu savnede enhver 
Regulering, medens Tomten, der ovenikjøbet kunde erholdes gratis, 
laa ved Enden af Byens betydeligste Gade — Kirkegaden — og 
lige i Nærheden af Fæstningen, hvis Volde paa hin Tid var Byens 
mest fashionable Promenade. 

Betræfifende Byggeplanen for Theatret oplyser Komiteen om, 
at den i Henhold til den samme af Generalforsamlingen overdragne 
Myndighed havde engageret Stadskonduktør Grosch til baade at 
forfatte de nødvendige Tegninger med Beskrivelse og Overslag og 
til i Tiden at udføre den Plan, der maatte blive valgt. Foråt 
imidlertid en Plan for Opbyggelsen af Theatret kunde blive ud- 
arbeidet eller i det mindste prøvet af en Mand, der med Indsigt 
i Arkitekturen i Almindelighed og en dannet Smag forbandt spe- 

91 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-^ N^X^- --=" 

cielt Bekjendtskab for Reglerne ved Theatres Konstruktion og 
Indretning, havde Komiteen i Overensstemmelse med Grosch's 
yttrede Ønske tillige engageret Theatermaler Lund i Kjøbenhavn 
til fælles med Stadskonduktøren at udarbeide Bygningsplanen og 
til at anordne Scenens Indretning. Den for den paatænkte Theater- 
bygning udarbeidede Plan var at betragte som Lunds og Groschs's 
fælles Arbeide, hvorhos bemærkes, «at det af den udmærkede 
Kunstner, Statsintendant Linstow udkomne Skrift har været be- 
nyttet.» Komiteen kan derfor ikke indse rettere, end at der er 
gjort alt, hvad der efter Omstændighederne lod sig gjøre for at 
tilveiebringe en Byggeplan, for hvis Kunstrigtighed og Hensigtsmæs- 
sighed der kunde haves den størst mulige Betryggelse, hvorfor den 
indstiller den i medfølgende 8 Tegninger med Beskrivelse og Over- 
slag fremstillede Byggeplan til Repræsentantskabets Approbation. 
Imidlertid viste det sig her, som ved de fleste lignende An- 
ledninger, at den fra først af kalkulerede Sum var utilstrækkelig. 
Komiteen anser det nemlig for en Umulighed at tilveiebringe en 
anstændig og til de sceniske Fordringer svarende Theaterbygning 
for det af Interessentskabet fastsatte Maximum 20000 Spd., og 
den ser sig derfor i den Nødvendighed at henstille til Repræsen- 
tantskabet at sammenkalde en Generalforsamling for at bevirke 
det fastsatte Maximums Forhøielse fra 20000 Spd. til 28000 Spd., 
idet den antager, at Interessentskabet vil foretrække at bære en 
forøget Udgift af 8000 Spd. fremfor at erholde et uhensigtsmæssigt 
og til Publikums billige Fordringer ikke svarende Theater. Er- 
holder Komiteen saa betimehgt, som Omstændighederne tillader 
det, Approbation paa sit Forslag, antager den, at Theater- 
bygningen forhaabenthg allerede i Løbet af Sommeren vil kunne 
bringes under Tag. Sluttelig tilføier den, at den ikke har været 
uopmærksom paa de mange, dels offentlig dels privat til Komi- 
teens Medlemmer yttrede Anskuelser og Ønsker betræffende The- 
atrets Opførelse. «Det synes» ■ — heder det — «som om mange 
antage, at der ved Valget af Plads til den vordende Theater- 
bygning burde tåges fortrinligt Hensyn til Stadens Forskjønnelse 
efter en mere omfattende Plan. Det synes isærdeleshed, som man 
ønsker, at Theatret maatte blive placeret i Strøget fra Grænsen 
og henimod Slottet for der med flere projekterede offentlige Byg- 
ninger i Tiden at frembringe et smukt og i arkitektonisk Hen- 
seende rigt udstyret Parti». En anonym Skrivelse med vedlagt 
Rids, hvori en hertil sigtende Proposition udvikles, var bleven til- 

92 



THEATRET PAA BAN-KPLADSEN 




stillet Komiteen, hvorhos den ogsaa gjør opmærksom paa, at der 
var tegnet I4V2 nye Aktier bl. a, under Betingelse af, at Theatret 
blev at anlægge i det nys nævnte Strøg, ligesom den ogsaa mener 
at have Grund til at tro, at endnu nogle flere Aktier under den 
nævnte Forudsætning kunde ventes tegnede. Imidlertid formaar 
Komiteen ikke at indse, at det kunde beståa med Theatrets In- 
teresse, om samme under de forhaandenværende Omstændigheder 
blev placeret i det antydede Strøg. Komiteen er meget mere af 
den Formening, at Theatrets Anlæggelse i dette Strøg under de 
nuværende Forhold vilde være til væsentligt Afbræk for dets Inter- 
esser. En Tomt i det nævnte Strøg vilde ikke paa langt nær være 
at faa for den Sum, hvorfor Tomten ligeoverfor Murmester Steinerts 
Gaard vilde være at erholde, nemlig 2000 Spd., hvortil endnu kom 
Tabet af Tid, da det under den berørte Forudsætning ikke vilde 
være muligt at bringe Bygningen under Tag i det indeværende Aar. 

Det sidste Argument har vistnok for mange havt en over- 
veiende Betydning, og paa en den 20. April 1836 af holdt General- 
forsamling besluttede man sig mod to Stemmer — Brigadelæge 
Hjorth og Expeditionssekretær Arntzen, der i udførlige og vel- 
begrundede Foredrag androg paa, at Theaterbygningen maatte 
opføres paa Veien til Slottet — i Betragtning af Tomtens Kost- 
barhed og Vanskeligheder ved Anlægget i det sidstnævnte Strøg 
samt Vigtigheden af, at Theatret snart kom istand, for den af 
Bestyrelsen valgte Tomt paa Bankpladsen, hvorhos man blev enig 
om, at Theaterbygningens Opførelse i det høieste kunde koste 
30000 Spd , hvis det endnu manglende i denne Sum ved Laan 
kunde erholdes mod Pant i Bygningen og Af betaling i aarlige Afdrag. 

Da alle foreløbige Skridt saaledes nu var ordnede, begyndte 
man at gaa ivei med Byggeforetagendet, og i de første Maaneder 
af 1837 var Bygningen allerede bragt under Tag. Paa en i Be- 
gyndelsen af Marts af holdt Generalfoi samling blev Repræsentant- 
skabet bemyndiget til at optage et Laan for Interessentskabets 
Regning indtil et Beløb af 8000 Spd. for dermed at bestride, hvad 
der maatte udfordres til den hele Theaterindretnings fuldkomne 
Istandbringelse, idet der tillige udvalgtes en Valgkomité af 1 5 Med- 
lemmer til at vælge en Direktion paa 5 Medlemmer, *) der be- 



i 



Til Medlemmer af denne. Direktion valgtes : Expeditionssekretær Kjerulf, 
Høiesteretsadvokat Petersen, Kaptein Foss, Høiesteretsadvokat Lasson og 
Adjunkt C"tf/(^Æ«, og som Suppleanter: Stiftsoverretsprokurator 5cAy^/f/i?r«/, 
Major Møller og Overlærer Møller. 



93 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



myndigedes til at modtage af Bestyrelseskomitéen den nye Theater- 
bygning med alt Tilbehør, saasnart den var færdig, og til at lade 
Forestillingerne paa det nye Theater begynde saa hurtigt, Om- 
stændighederne maatte tillade det. Den havde tillige inden 1. 
Juli 1838 at indgive et Forslag til Repræsentanterne om, hvilke 
Bestemmelser der for Fremtiden burde fattes med Theaterindret- 
ningen, ledsaget af Forslag til de nødvendige Love, Reglementer, 
Instruktioner osv. Naar Direktionen var valgt, havde den hidtil- 
værende Bestyrelseskomité alene at fungere som Byggekomité og 




Parti af Bankpladsen med Christiania Theater. 

at ophøre, naar den havde afleveret Theaterbygningen til Direk- 
tionen. 

Denne Afleverelse fandt Sted den 2. Oktober 1837. Der var 
ligefra Foraaret af arbeidet meget raskt med en gjennemsnitlig 
Styrke af 80 Mand, og i Løbet af to Somre var altsaa Theatret 
blevet fuldført. Det maa siges til Byggekomitéens Ros, at Ar- 
beidet var gaaet raskt, og paa Bygningens Soliditet var heller 
intet at klage. Derimod savnede den adskilligt af den Komfort, 
de moderne Theatre frembyder, baade for Publikums og Skue- 
spillernes Vedkommende. Der fandtes hverken nogen Tilskuer- 
eller Skuespillerfoyer, der svarede til Nutidens Fordringer, Gangene 



94 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




var smale — skjønt man dengang fandt dem luxuriøst rumme- 
lige — og Trapperne trange, hvorhos 'de førstnævnte end yder- 
ligere belemredes med Publikums Reisetøi. Noget, Theatret mang- 
lede, var ogsaa fornødent Magazinrum. Salonen afgav oprindelig 
Plads til 805 Personer, men efter Tilbygning i 1853 af en tredie 
Logerad rummede Theatret ca. 900 Tilskuere. Bygningen indtog 
i sin Helhed en Flade af 160 Fods Længde og 64 Fods Bredde, 
altsaa en Udstrækning af 10240 Kvadratfod eller lidt over i Maal 
Jord. 

«Den Constitutionelle» indeholder i sit Nummer for 2. Oktober 
1837 en længere Beskrivelse af Bygningen, hvori der berettes, at 
«den udvendigen er holdt i en 
Hvælvings-Stil, der nærmer sig 
noget til den Byzantiske. Hvad 
den er, er den i sig selv og ved 
sig selv, paaklistrede Ornamenter 
skylder den intet. Det heldigen 
udførte Buesystem i Væggenes 
Aabninger er Bygningens Pry- 
delse. Dens Fuldkommenheder 
skyldes Arkitekten, dens Ufuld- 
kommenheder, hvortil især maa 
henregnes det uforholdsmæssigen 
høie Tag,Bygningslo ven og By gge- 
fondets Utilstrækkelighed. Som 
særegent ved Bygningen fortjener 
at bemærkes den udstrakte An- 
vendelse af Jernet som Bygnings- 
materiale. Vinduesindfatningerne 

og de tynde Søiler, hvorpaa Logeraderne hviler, medtager saaledes 
omtrent 90 Skippund Støbejern. Denne Anvendelse af Jernet har 
gjort det muligt at indsætte den nederste Rude i et balkonagtigt 
Ornament, der giver en rig Dekoration. Tilskuerpladsen er en 
mod Scenen aaben Oval, saaledes at Platfonden danner en fuld- 
kommen Cirkel af 46 Fods Diameter. I denne Sal er Tilskuer- 
pladsene anbragte dels par terre, dels i to Logerader. Platfonden 
er dekoreret som et udspændt rigt Teppe, heftet til 10 mod Midten 
konvergerende forgyldte Spyd. Logernes Brystninger ere maiede 
i samme Smag med Guirlande-Dekorationer paa Chamois Grund. 
Væggene derimod ere holdte i en kraftig og brillant rød Farve. 




J^i/'^^- 



95 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^"^ ^<^ -^ 

Man venter sig i dette Theater en fortrinlig Lydeffekt, da de 
akustiske Regler saavel ved Konstruktionen af Salens Form som 
ved Fladernes Bedækning ere iagttagne. Alle Flader, der ligge 
længere fra Skuespillerne, og som kunne reflektere Lyden falsk og 
forvirret, ere nemlig beklædte med Lærred, saavelsom Platfonden, 
Gesimset, Logernes Brystninger og Underflader, hvorimod Om- 
fatningsvæggene og Prosceniet ere konstruerede som Sangbunde- 




Logegang i Christiania Theater. 

Scenen er 44 Fod dyb, 57 Fod bred og 44 Fod høi, og under 
den er en Kjælder af 18 Fods Dybde, saa at Anledning haves til 
det mest komplicerede Maskineri. Af Kulisser findes 5 Rader paa 
hver Side med 3 Kulisser i hver Rad. Salen og Gangene op- 
varmes underet ved Luftstrømninger, ophedede af Ovne i Kjæl- 
deren». Af Theatrets øvrige Rum laa i første Etage Skuespiller- 
foyeren og Damernes Paaklædningsværelser. I anden Etage Di- 



96 




x: 
O 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



rektionens Forsamlingsværelse og Herrernes Paaklædningsværelser. 
I tredie Etage var Paaklædningsværelse for Kor- og Statistperso- 
nalet og i fjerde Etage Opbevaringsrum for Garderoberne.*) 

Pladsenes Priser var allerede fra først af de samme, som senere 
vedblev bestandig at være gjældende.**) I den første Tid synes 
man at have brugt at bortsælge Logerne ved Auktion. I en Bc- 
kjendtgjørelse fra Theaterdirektionen i «Mrgbl.» for 28. September 
1837 heder det nemlig: »Strax efter at den første Forestilling er 
givet, vil Benyttelsen af Logerne forsøges bortsolgt ved offentlig 
Auktion enten for samtlige ugentlige 'Forestillinger eller for Fredags- 
forestillingerne alene, men ikke for et mindre Antal Forestillinger 
end 10. Approbation paa de gjorte Bud, forsaavidt de maatte 
findes antagelige, meddeles paa Stedet. Betalingen erlægges paa 
engang og forud. Kjøberen erholder saa mange Billetter, som 
Logen indeholder Pladse; men da disse ere beregnede saa rumme- 
lige, at nogle flere Personer, især Børn, vil kunne finde Plads i 
Logen, end samme egentlig er beregnet til, vil det ikke blive 
nægtet Kjøberen at erholde, efter Logens Beskaffenhed, fra 2 til 
4 Billetter flere end det Antal Pladse, som paa Logedøren er an- 
ført, naar han derom henvender sig til Direktionen». Pladsene i 
Parkettet, der alle var numererede, blev derimod enkeltvis bort- 
abonnerede, og de ikke abonnerede solgte enkeltvis for hver 
Forestillingsaften paa sædvanlig Maade, «dog saaledes» — gjøres 
der opmærksom paa — «at enhver faar den Plads, han for- 
langer, forsaavidt Billetten til samme ikke allerede er afsat». 
Endvidere bekjendtgjøres, at «enhver Skuespilbesøgende er for- 
pligtet til at iagttage følgende Regler, f) sigtende til at ved- 



*) Den kgl. Loge var fra først af udelukkende bestemt til Afbenyttelse af 
den kongelige Familie, men allerede under 18. Oktober androg Hof- 
chefen hos Theatrets Direktion om, at den norske Hofstat under 
Kongens Fraværelse maatte tilstedes Adgang til Logen, i hvilken An- 
ledning Repræsentantskabet besluttede, at iste Rads Loge Litr. A 
skulde stilles til Disposition for Hofifets Herrer og Damer. Fra 
Juni 1839 erholdt imidlertid Hofstaten efter Kongens derom afgivne Be- 
stemmelse Adgang til den kgl. Loge, hvorhos Kongen samtidig forhøiede 
sit aarlige Bidrag fra 1000 Spd. til 1200 Spd. 
**) Iste Parket 72 Skill. CKr.2,.50), 2det Parket 60 Skill. (Kr. 2,00), Iste Loge. 
rad 72 Skill, og 60 Skill., 2den Logerad 48 Skill. (Kr. 1,50) og 36 Skill. 
(Kr. 1,25); 3die Logerad 24 Skill. (Kr. 0,80), 18 Skill. (Kr. 0,60) og 12 Skill. 
(Kr. 0,40). 

Y) Disse Regler fandtes endnu i Slutningen af Femtiaarene opslaaede paa 
Logedørene i 2den og 3die Rad. 

98 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




ligeholde den Ro, Sikkerhed og Bekvemmelighed, som Tilskuerne 
have Krav paa, og som man altsaa maa paase nøiagtigen over- 
holdte: 

Medens Teppet er oppe, maa Ingen passere eller opholde sig i Midt- 
gangen mellem Bænkene, heller ikke er det tilladt at staa mellem Bænke- 
raderne eller stige op paa disse. 

Ingen Mandsperson maa i Tilskuerlokalet beholde Hat eller Hue paa 
Hovedet, saalænge Teppet er oppe. 
Anm. Af Damerne forventes, at de ligeledes enten aftage deres Hatte 

eller for Theatret vælge saadan Hovedbedækning, som ikke kan 

genere nogen af de bagved Siddende. 
Reisetøi, Hatte, Paraplyer og deslige maa ikke henlægges paa Bænkene, 
saaledes at det indskrænker Rummet for de tilstedeværende Tilskuere, 
heller ikke maa deslige Sager hænges over Skrankerne imellem Or- 
kestret og Parkettet, imellem dette og Parterret eller imellem Logerne. 

4. Ingen har Adgang til anden Plads end den, hvorpaa hans Billet lyder. 

5. Abonnerede Pladse, der altid ere betegnede med No., maa ikke for den 
Aften, Abonnementet er gjældende, optages af andre end vedkommende 
Abonnenter. 

6. Billetterne gjælde kun for den Forestillingsaften, hvortil de ere kjøbte. 

7. Indgangen til Skuespilhuset er for Fodgjængere gjennem de 3 Døre i 
Husets Front og for Kjørende alene gjennem de tvende nærmeste Side- 
døre til Vestibulen. 

8. Tobaksrygen — Cigarer indbefattet — er ikke tilladt, hverken paa Gange, 
Trapper, i Restaurationslokalet eller i Tilskuerrummet». 

«Det er en Selvfølge» — heder det videre — «at ingen Hand- 
ling, som maatte enten hindre Tilskuerne i den uforstyrrede Nydelse 
af Forestillingen eller stride mod Orden og Velanstændighed, vil 
blive taalt. Herunder henregnes naturligvis ikke Udøvelsen af den 
almindelig gjældende Theaterrettighed til paa sædvanlig Maade at 
yttre Bifald eller Mishag». Endelig gjør Direktionen Publikum op- 
mærksom paa, at der til Betryggelse mod Ildsfare ved Brand- 
væsenets velvillige Assistance vil ved hver Forestilling være til- 
stede: 1 Brandofficer, 1 Rodemester og 4 Brandfolk med en Sprøite, 
hvorhos et Par gode Haandsprøiter og Vand desuden stedse vil 
haves i Beredskab ved Scenen. 



Samtidig var der ogsaa af Direktionen tåget tilbørligt Hensyn 
til den kunstneriske Side ved det nye Theaterforetagende. For- 
uden Orkesteranfører {Schr7impf), Syngemester {Muth- Rasmus sen), 
Sufflør og samtidig Assistent ved Syngeskolen (Møller), Maskin- 
mester {Wedén) samt Frisør, Skrædder og Pyntekone, var der 



99 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



bleven engageret følgende Personale (hvoraf dog de fleste ha\'de 
havt Engagement ved det tidligere Theater), nemlig Skuespil- 
lerne Christian Giebelhausen (tillige Regissør), Christian Jørgen- 
sen (tillige Scene-Regissør), Peter Nielsen (tillige Gardcrobe- 

inspektør), Jonathan Balling^ Ferdi- 
nand Wienecke, Martin Spindler, Anton 
Smidth, Jens Cronborg^ Ditleii Staal, 
William Levini, Andreas Broch, Søff- 
ren Degen, Søren Martini^ Luding 
Jensen og Richard Berg (norsk) samt 
Skuespillerinderne Mad.ne Aiignsta 
Schrumpf, Elina Voltz (tillige Garde- 
robeinspektrice), Emilie da Fonseca- 
Møller, Signe Giebelhausen og Han- 
sine Levini samt Jfr.ne Cecilie Gade 
(senere Mad. Jørgensen)^ Wilhelniine 
Luplau og Betty Christensen. *) 

Orkestret bestod af ca. 30 Musici. 
Direktionen havde ligeledes været 
betænkt paa at aabne det nye The- 
ater paa «enNationen værdig Maade 
ved Opførelsen af et originalt, norsk dramatisk Arbeide», i hvilken 
Anledning den i April Maaned havde udsat en Præmie af 100 Spd. 
for et saadant Arbeide, der mindst skulde beståa af 3 Akter og være 
indsendttilDirektionenindenUdgangen afjuli Maaned uden Angivelse 




Betty Smidth. 



*) Af dette Personale lever for Tiden (1899) Fru Schrumpf, der forlod Scenen 
i 1860, i Bergen, og Peter Nielsen, der forlod Scenen i 1889, i Christiania 
som Theatrets Pensionister. Jørgensen og Kone forlod Theatret i 1863 
og er senere døde i Danmark. Mad. Voltz blev gift med Præsten Broch 
(i Loppen) ; Jfr. Luplau, der ifølge Overskous Theaterhistorie havde debu- 
teret paa det kgl. Theater i 1836, og som havde en «høi og rank Figur 
samt en i de dybere Toner kraftfuld, men i Høiden mindre velklingende 
Stemme», blev gift med den danske Skuespiller Rasmussen og tog Engage- 
ment ved Odense Theater; Jfr. Christensen, der Hgeledes i 1836 havde debu- 
teret paa Kjøbenhavns kgl. Theater og omtales som en «behagelig Personlig- 
hed med en smuk om end ikke stærk Sangstemme», blev gift med Anton 
Smidth, med hvem hun reiste tilbage til Kjøbenhavn og tog Ansættelse ved 
Kasino. Broch reiste efter første Sæson tilbage til Danmark. Levini blev 
senere omreisende Theaterdirektør i Danmark, hvor han døde 1887. Wienecke 
og Degen levede senere i Kjøbenhavn som Musikinformatorer og døde samme- 
steds. Cronborg, der i 1852 var en af Stifterne af den norske dramatiske Skole 
i Christiania, samt Balling (1846), Staal (1859), Martini (1863), Fru Giebel- 



100 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ^^ .^ 

af Forfatter, hvorefter det eller de indsendte Arbeider skulde be- 
dømmes af en ved Theatrets Repræsentantskab i Forening med 
Direktionen valgt Komité, Foruden de 100 Spd. skulde For- 
fatteren til det antagne Stykke, naar det havde været opført 3 
Gange, og Direktionen da maatte finde, at den almindelige Dom 
havde udtalt sig saaledes til dets Fordel, at det kunde antages 
som fast i Theatrets Repertoire, have en Opførelse af Stykket 
som Beneficeforestilling ; forøvrigt skulde Stykket i Henseende til 
Trykning og Forlagsret være ganske at betragte som Forfatterens 
Eiendom. Uanseet den temmelig knappe Termin — fra April til 
Udgangen af Juli — indkom der dog ikke færre end 1 1 Konkur- 
rencestykker, hvoriblandt et Syngestykke ^(Cainpbellerne eller Den 
hjemkomne Søny, af Henr. Wergeland og to historiske Dramaer 
ti. Håkon Athahtan-A af M. C. Hansen og «Kong Sverres Ungdom^ 
af A. Munch, hvilket sidste seirede i Konkurrencen og aabnede 
Theatrets Forestillinger den ^de Oktober iSjy^) 

Da de fleste af Billetterne til den første Forestilling Dagen 
for var opkjøbte af Aktieeierne, som fortrinsvis berettigede til at 



■ 



■ 



hausen (1879) og Fru Bratz (1884) er samtlige afgaaede ved Døden i Christi- 
ania og Giebelhausen (1885) i Fredriksstad. Nordmanden Berg forlod inden 
kort Tid Theatret, nedsatte sig som Inkassator og reiste siden til Amerika. 
Ved de to første Forestillinger var efter Forfatterens Ønske hans Navn 
ikke angivet paa Plakaten; først ved den tredie Opførelse fik Publikum 
Besked om, et Stykket var forfattef af «Studiosus juris A. Munch». 

Foruden de ovennævnte norske Forfattere deltog ogsaa den danske 
Digter Adam Oehlenschldger i Konkurrencen. Underrettet af Boghandler 
Dahl efter Anmodning af Artillerikaptein H. Foss og Adjunkt Colban om, 
at der var udsat en Prisbelønning af 100 Spd. for et Aabningsstykke til 
Theatret, sendte han sin i 1836 forfattede Tragedie «Olaf den Hellige» til 
Dahl med følgende Skrivelse: «Her, kjære Dahl, sender jeg Dem min 
«Olaf den Helliger, for at De kan forsøge Deres eller (rettere sagt) min 
Lykke hos de Herrer Censorer, der alle, som jeg ved, ere mine Velyndere 
og gjerne — det tror jeg vist — ville gjøre noget for mig. Denne Sum 
vilde komme mig fortræffelig tilpas, og det vilde hædre og glæde mig, 
at det norske Nationaltheater blev indviet med mit Værk. Til enhver 
mulig Indretning eller Forkortning med Hensyn til Opførelsen er jeg 
saare villig.» — Stykket blev imidlertid refuseret, hvad nu enten Grunden 
hertil har været, at man, naar man havde et akceptabelt norsk Arbeide, 
fandt at burde foretrække det, eller, som Oehlenschlåger i et af ham til 
Dahl i 1838 efter Stykkets Opførelse paa Kjøbenhavns kgl. Theater sendt 
Brev mener, at «Stykkets Opførelse gik langt over det norske Theaters 
Kræfter.» — «Erindringer om Adam Oehlenschlåger og hans Nærmeste» 
af Johan Dahl i «Ude og Hjemme» 3. Aarg. 1879—80. 



101 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^-'c^^ 



^^xr 




\ 

\ 

■^"i 



--å 



M. C. Hansen. 



erholde et vist Antal, var det at forudse, at der selve Forestillings- 
dagen vilde blive en stærk Rift ved Billetkontoret om at erholde 
de tiloversblevne. For at undgaa «Uordener og Slagsmaal» havde 
Politiet truffet Forholdsregler, saaledes at de, der kom for at kjøbe 

Billetter, blev opstillede i en 
Række i den Orden, de ind- 
fandtsig, hvorved ogsaa «alt 
gik meget fredeligt af» . «Man 
kan» — heder det i «Rigs- 
tidenden» for 5. Oktober — 
«gjøre sig en Forestilling 
om, hvor stor Lysten efter 
at være tilstede den første 
Aften var, naar man hører, 
at der indfandt sig over 200 
Mennesker, som i det stær- 
keste Regn ventede 3 a 4 
Timer. Af disse maatte al- 
ligevel Halvdelen vende til- 
bage med uforrettet Sag, 
uagtet der var truffet den Foranstaltning, at ingen fik kjøbe flere 
end 3 Billetter. 

I «Den Constitutionelle», hvis kvikke og vittige Theaterfølje- 
toner havde den daværende Kopist, i 1871 som Raadmand i Chri- 
stiania afdøde. O/e Falk Ebbell til Forfatter, 
findes følgende Skildring af det nye Theaters 
Aabning: «Hanen havde neppe galet første 
Gang den 4. Oktober, førend Theaterpladsen 
var bedækket af Mennesker og Paraplyer. 
Man havde ladet Vægteren ringe paa Porten! 
Kl. 4 om Morgenen for ibetids at kunne sende | 
Bud efter Billetter. De Danske ved Bryg- 
gerne maatte standse med Løsning, da Korn- 
bærere ikke for nogen Pris var at erholde, 
og havde ikke et Skylregn vadsket Skotøiet 
rent, vilde Halvdelen af Christiania maattet 
gaa med upudsede Støvler; thi alt hvad der 

har Navn af Oppasser og Sjauer, var opstillet en queue i en Rad 
af fire Mands Tykkelse, der naaede fra Politiet, som stod i Galla- 
dragt paa Theatertrappen, til ganske tæt ved Professor Sørensens 




A. Munch. 



102 






Onétagcn l)en 4"! Octobtt 1837/ ^I. G%/ 

aabmi gorcfliUingcrnc met»: 

originalt Srama i 3 3(ctcr, mcB til^^rcn&e 'Prolog. 

^crfoiicrne: 

@»errc ©igurbfon ^v. Sorgenfen. 

@utif)ill), fjané Weber Wab. ©iebelf;aufcn. 

eoECilta, r;ané Scficr Sf*"- ©al»e. 

JBifp SKoe .5»^- kronborg. 

S3r»)njolf — (Spinbler. 

.^ilbuc 5J?al>. (S d) r u ni p f. 

^elge i^J^orfinnfcn, en 95irfcb«nec . .^r. 9Ziclfen. 

£lff, en gammel £l»inl»e Wab. 5K u 1 1 c r. 

gerfte Jpivbmanb .^r. ©mibtB. 

Sfnbcn .^irbmanb — (Sta al. 

gcrjle ficiefuenb — Såiling. 

Stnbcn £eiff»enb — ©Ubell^auff n. 

Sirfebener, .^irbmænb, ^ræf!er cg glerc. 

SBilletpviferne til te forffjetligc "ipiabfcc i .^iifct ere, [cm folger: 

^atquet 72 ©fiU. pr. «piabé. 

parterre 60 — — 

gerfte fiogerab. 
Se 4 fioger nctrmcfl ^ongelogen, 2 paaf)»cr 

Si&e af ©amme bctcgncte me6 !Rr. 1 og 2 03 

eitr. A og B 72 — — 

Se corige 14 fioger i benne 9{ab, rpoa^rø 

©iBc, bctcgncbc meb JJJr. 3, 4, 5, 6, 7, 8, og 9, 

og Sitr, C, D, K, F, G, H og I 60 — — 

Slnbcn fiogcrab. 
Se 12 fioger, bctcgncbc mcB iRr.1,2, 3, 4, 5 og6 

£itr. A, B, d, D, E., og F .48 — — 

Se 4 ^oger, bctcgncbe meb Ulv. 7, og 8, og i!ttr. 

G. 09 H, 36 - - 

SBiUetterne er^olbeé i S^eatreté SBilletconroirer om^crmibbagen fra^l. 
12 til 1, og cm (Sfterniibbagen fra Sil. 5. 5nbgangen aabneé 511. 6, 
Surefliatngen begtjnber Al. 6'/,, og «nber omtrent Al. 9. 

Sugen Uuebfommenbe tilllæbeé Slbgang paa Sf^eatret. 

(Stirifliflma. Irpft bod Sorl ?. Wp«bauro. 
Phototypi i ^j& Størrelse efter Originalen. 




103 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Gadedør.*) Som «Rigstidenden» saa smukt bemærker, herskede 
der en vis høitidelig Stilhed, da man om Aftenen første Gang 
samledes i Thalias nyreiste Tempel. Den gik endog saa vidt, at 
man aldeles glemte at stemme i med, da Nationalsangen blev 
spillet. Der var for meget nyt at se paa, til at man kunde tænke 
paa at synge. Man følte sig desuden noget forlegen og generet 
ved at være kommen i et saa pent Hus; maaske var man ogsaa 
i Uvished, om Sangen vilde tåge sig godt ud i den nye Sal, 
hvilket dog var en ugrundet Tvivl, efterat man havde hørt, at 
Væggene og Prosceniet var konstruerede som Sangbunde. Ved 
anden Forestilling havde man imidlertid faaet Bugt med Forlegen- 
heden. Man sang Nationalsangen, forlangte Fanfarer og jublede 
i etvæk.» 

Publikum synes at have fundet sig særdeles tilfreds med det 
nye og «smagfuldt indrettede» Theater, der havde saa meget forud 
for det gamle, og navnlig følte man sig overrasket ved de af den 
danske Theatermaler Lund forfærdigede Dekorationer samt de 
fortræffelige Kostymer, blandt hvilke «Den Constitutionelle» spe- 
cielt fremhæver Birkebeinernes Dragter, «for hvis Fuldendthed 
man tillægger Hr. Nielsen /Eren.»**) Ved Teppets Opgang ud- 
brød Publikum i lydelige Bifaldsytringer, hvorpaa Skuespiller 
Jørgensen traadte frem og fremsagde efterfølgende, ligeledes af 
A. Munch forfattede Prolog: 

Der er en anden Verden i vort Indre, 
Et stille Gjenskin af den vilde. Dyst, — 
En Himmel, hvor de samme Stjerner tindre, 
Men varmere og med en salig Lyst; 
En Sø, hvor man kan sværme og erindre 
Og sende Længsler mod den fjerne Kyst, 
Thi Kunstens gyldne, drømmefulde Rige 
Har hjemme der, hvor Livets Kilder stige. 

Men længe kan det hvile uopdaget 
I Brystets inderste og dunkle Krog — 
Indtil en Genius da heiser Flaget, 
En ny Columbus drager ud paa Tog 



*) Den nuværende «Engebret Christophersens Restauration». 
**) Peter Nielsen havde, før han blev Skuespiller, i 3 Aar været Elev af 
Kunstakademiet i Kjøbenhavn og senere en kort Tid Maler og Gravør 
ved de kgl. Porcelænsfabriker. 

104 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Og lukker op den Verden, han har tåget — 
Det ædle Land, saa nær, saa ukjendt dog. 
Nu kjende vi, nu eie vi det alle, 
Nu høre vi dets Barndomsrøster kalde. 

Og dybt i Underlandets høie Skove 
Staar Billedstøtten, taus og underfuld. 
De rige Farvens Børn i Græsset sove, 
Og over dem sig breder Morg'nens Guid. 
Fra Blomst til Blomst paa Ordets lette Vove, 
En Lysalf, svæver Poesien huld — 
Af Flammerne fra Livets vilde Krater 
Den luttrer sig et klart, et skjønt Theater. 

O, det var Kunstens blide Aand, som lærte 
Os Veien til det lyse, gjæstfri Tag, 
Hvor man kan græde uden Kval og Smerte, 
Hvor man kan smile uden bittert Nag — 
Hvor Romantikkens maaneblege Kjerte 
Kan mildne Livets lummerhede Dag. — 
Et sHgt Asyl er det, vi ville grunde 
Her i vort Norges mørke Granelunde. 

Det Skjønne er ei fremmed her, det venter 
Fra gammel Tid i Kvadets Pantsersærk. 
Er ikke Sagas store Monumenter 
En vældig Piedestal for Kunstens Værk? 
Vor Tid skal bruge disse Elementer, 
Men ordne dem, velgjørende og stærk — 
Og af den gode Malm i Bjergets Skove 
Tilhugge sig et Hus ved Kunstens Love. 

Høit op mod Nord vel ligger dette Land, 
Og Isen stivner paa dets Tind af Ælde - 
Men Kunsten af det Indre leve kan, 
Og tusind Kilder af dets Dyb udvælde. 
Høit synger Havet mod den norske Strand, 
Og kraftigt skinner Solen paa dets Fjelde, 
Og Frihedstræet i de grønne Dale 
Kan bære Kunstens Frugt paa Grene svale. 

Se! Templet er nu reist, og Ordet klinger 
Forundret, uvant i den nye Sal — 
En livsglad Krans den døde Væg omringer 
Og venter paa, hvad Phønix bringe skal, 
Man huske vel, at Fremtid endnu svinger 
Sin dunkle Skygge over denne Hal, 
Man glemme ei: vi kunne blot begynde — 
Forsøget har ei Mesterværkets Ynde. 



105 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Og førstegang henover denne Scene 
Skal gaa en Kjæmpe fra vort Norges Old, 
Nær staa vi atter vore Mindestene, 
Nedbrudt er lange Tiders skumle Vold. 
En stor Erindring over Skovens Grene 
Kan stige rød som Maanens Kobberskjold. 
Kong Sverre staar ved Kjæmpehøiens Ege 
Og smiler over sine Sønners Lege. 

Men dette svage Billed af det Døde 
Kan ei, skal aldrig bringe det igjen — 
Nu er der Liv i Norge: Friheds røde 
Livsfakkel flammer over Landet hen. 
Og Blomster aabne sig, og Kræfter gløde 
Med Oldtids Styrke, men ei raa som den. 
Dog, Nuets Daad vil sin Erindring kræve — 
Og gjennem Kunsten skal det svundne leve. 

Efter Prologen blev Nationalsangen spillet af Orkestret, hvor- 
efter Feststykket fulgte. Dette nu længst forglemte Arbeide, som 
tilligemed Prologen allerede den følgende Dag udkom i Boghandelen 
paa Johan Dahls Forlag, er af følgende Indhold: 

Hos sin Moders Svoger, Biskop Roe paa Færøerne, lever den 
unge Sverre som simpel Bondesøn, men kraftfuld og modig, og 
drømmer om de norske Heltes Bedrifter. Naar han sværmer om 
paa Øerne, tænker han sig som Norges Drot, og naar den gamle 
Bisp, der vil opdrage ham til Præst, sovner ind over Breviaret, 
tager Sverre frem den norske Kongesaga og følger med Liv og 
Sjæl de der besungne Heltebedrifter. Endelig aabenbarer hans 
Moder, efter Pavens Tilskyndelse, Hemmeligheden ved hans Fødsel, 
og Sverre hører saaledes Bekræftelsen paa sin Drøm, at han er 
Kongesøn. Nu kan han ei dvæle længer; Præsten er forglemt, 
hans Faders Arv, det kjære Norge, vinker ham, og uden Bistand 
og Følge drager han afsted for at tilkjæmpe sig sit Rige. Kun 
Hildur følger ham, en norsk Pige, som engang har reddet hans 
Liv, da han i Vrede dræbte en af den rige Bonde Brynjolfs 
Svende, der spottede ham, fordi han var Bondesøn og præste- 
klædt. Den kjække, unge Pige vandt Sverres Kjærlighed, de gav 
hinanden sin Tro, og Sverre overtaler hende til at følge ham og 
en Gang dele Norges Throne med ham. Men Brynjolf, der ogsaa 
elsker Hildur og tilbyder Sverre tvende vel bemandede Langskibe 
for at beholde hende, haster efter dem for at berette Kong Magnus 
om Sverres Ankomst og Planer. Da Sverre fra sin Frænde, Birger 

106 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Jarl i Sverige, hos hvem han forgjæves har søgt Bistand, ene 
flygter over Skov og Ødemyrer, falder han i den paa Lur liggende 
Brynjolfs Baghold, af hvilket han dog snart befrir sig og naar 
lykkeligt til sin Søster Cæcilia i Wermeland, Men heller ikke 
her er han sikker, Huset bliver omringet af en Skare vilde Krigere, 
der forlanger at faa Sverre i Tale. Hildur, hvem han træfifer hos 
sin Søster, og som han halvveis synes at have glemt, vil nu atter 
redde ham, men Sverre træder dristig frem mod de indtrængende 
Mænd. Disse er dog ei Magnus' Folk, men en Skare Birkebeinere, 
som nu, da deres Anfører Eystein Meila er dræbt, kommer til 
Sverre for at tåge ham til deres Høvding. Først efter at have 
prøvet deres Troskab tager han mod Tilbudet, og med disse sytti 
Birkebeinere drager han mod sine Fiender og fordriver Kong 
Magnus fra Nidaros efter at have fældet hans Fader i Slaget paa 
Kalvskindet. — Men Sverre har nu aldeles forglemt sin Ungdoms 
Brud, der fremdeles bor hos Cæcilia. Der kommer intet Bud til 
hende, og tilsidst kan hun ikke holde det længer ud. Hun har 
lovet ham Hævn, hvis han sveg hendes Tillid, og hun vandrer 
nu til Nidaros for at fuldbyrde den. Her trygler hun Husly af 
en gammel Kvinde, hos hvem ogsaa Brynjolf har sit Tilflugtssted. 
Hævnen forener dem alle tre — Kvindens eneste Søn er paa 
Sverres Befaling bleven hængt som Speider ■ — en Plan bliver 
lagt mod Kongens Liv, og Brynjolf følger Hildur til Kongsgaarden 
for at udføre den. Sverre kommer just med sine Krigere fra Er- 
ling Skakkes Grav, hvor han har vist den faldne Fiende den sidste 
Hæder, da Hildur træder frem og bebreider ham hans Uret. Nu 
er hun kommen for at vise ham, «hvorledes Elskov vælger sig sin 
Hævn», hun trækker Byrnjolf frem og raaber: «Han vil myrde 
Kongen!» men synker i det samme om, trufifen af Brynjolfs Dag- 
gert; thi det var Aftalen mellem dem, at hvis hun forraadte Bryn- 
jolf, vilde hun selv blive det første Offer. Sverre vil ei tro, at 
hun er død; han byder sine Mænd at knæle for sin Dronning, 
Kjærligheden vinder endnu engang Seier over Krigeren, men Hildur 
vaagner ikke til Liv, og Kong Sverre «har nu kun En at elske: 
Norges Rige!» 

Stykket gjorde kun delvis Lykke. Ifølge «Den Constitutio- 
nelle» tilkjendegav vistnok Publikum ved dets Slutning sin Til- 
fredshed ved lydelige I^ifaldstegn, men «Morgenbladet» finder, at 
Bifaldet neppe var et saa levende, som man kunde ventet vilde 
blive det Stykke tildel, som skulde aabne Forestillingerne paa det 

107 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



nye Theater. En endnu mindre gunstig Dom fik det af den lite- 
rære Kritik. I en længere gjennemgaaende Omtale af Stykket i 
No. 290 og 291 af «Den Constitutionelle» fremhæves det som den 
største Brøst ved Munchs Drama, at det mangler al mulig drama- 
tisk Holdning. Ingen af Personerne foretager sig noget paa Sce- 
nen, de taler blot; Handlingen foregaar saa at sige mellem Ak- 
terne. Derfor kan der heller ikke blive Tale om nogen Karakter- 
tegning; thi Personerne savner al Selvvirksomhed og Indivi- 
dualitet, der rører sig intet bevidst Liv i dem, «de flyder alle 
hen i Taage». — Alle disse Anker er fuldt berettigede, lige- 
som det ogsaa er en fortjent Ros, naar Anmelderen omtaler Dik- 
tionen som «let, frisk og temmelig ren». Dialogen er ubetinget 
det bedste ved Stykket, der i sin Helhed er en svag Pastiche af 
det Oehlenschlågerske Drama. Det opførtes foruden Aabnings- 
dagen ogsaa den 6., 8. og 13. Oktober, sidste Gang til Fordel 
for Forfatteren. Siden har det ikke været gjenoptaget paa Re- 
pertoiret. 



Christiania havde saaledes ved sine Borgeres Ofifervillighed 
og Interesse for Kunsten faaet et efter Omstændighederne baade 
stort og smukt Theater, hvis Bestemmelse dog kun var at tjene 
som Byens offentlige Skuespilhus, hvor de danske Skuespillere 
skulde fortsætte sin Virksomhed. Om et Nationaltheater blev 
der fremdeles ikke Tale. Ligesom det første Forsøg i denne Ret- 
ning ikke var fremgaaet af noget nationalt Krav, om det end 
havde vundet enkelte patriotiske og intelligente Mænds Sympathi, 
saaledes havde det heller ikke sat Rod i Folkets Forstaaelse af 
dets kunstneriske og sociale Betydning. Det unge, frigjorte Norge 
havde hidtil været saa optaget med sine politiske og økonomiske 
Anliggender, at det ikke havde faaet Tid til at ofre nogen syn- 
derlig Tanke paa en selvstændig norsk Kunst. Hvis der over- 
hovedet paa hin Tid i de fleste Institutioner endnu fandtes meget 
traditionelt, som umiddelbart fortsattes for først efterhaanden at 
afløses af mere eiendommelige og selvstændige Forhold, saa gjaldt 
dette isærdeleshed de kunstneriske og literære, som fornemmelig 
paavirkedes af den danske Kulturs Indflydelse. Hvad havde hin 
Periodes norske og tilmed i national Retning saa lidet udviklede 
Literatur at opvise ved Siden af den danske i al dens rige Frugt- 

108 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



barhed? Hvor skulde man i vor Digtning søge et Repertoire, der 
kunde tjene som Grundvolden, hvorpaa den norske dramatiske 
Kunst skulde bygges? Da Oehlenschlåger i 1833 gjæstede Norge, 
havde man visselig ikke med Urette feiret ham som den ypperste 
Talsmand for begge Nationers fælles aandelige Interesser, og ved 
hans Side stod, foruden flere andre fremragende Digtere, Johan 
Ludvig Heiberg, hvis Vaudeviller havde sat hele Kjøbenhavn i 
Henrykkelse og, hvad der er let forklarligt, maatte udøve en lig- 
nende Virkning paa et Publikum, der kun ved en halv Menneske- 
alder var skilt fra den Tid, da det kjøbenhavnske Liv og de 
kjøbenhavnske Lokaliteter gjorde et ligesaa hjemligt og mangen 
Gang et mere hjemligt Indtryk end dets egne. *) Men maatte end 
saaledes for en uhildet Betragtning den norske dramatiske Kunst 
efter Forholdenes egen Natur saa at sige med Nødvendighed have 
sine Læreaar under en fremmed, om end nærbeslægtet Mester, 
saa fandtes der dog, som allerede tidligere nævnt, ikke desto- 
mindre dem, der ikke vilde anerkjende dette, men stormede mod 
det danske Uvæsen. Norskhedsbevægelsen, der omkring 1830 be- 
gyndte at vise sig i vort offentlige Liv, havde i Forening med sit 
Sværmeri for den «frie Normand» og sin Begeistring for den na- 
tionale industrielle Produktion — det norske Vadmel og Verken — 
ogsaa — som paavist — søgt at hævde Selvstændigheden paa det 
aandelige Felt og kjæmpet mod den efter dens Mening skadelige 
Indflydelse, som den danske Kultur fremdeles, trods de to Rigers 
politiske Adskillelse, vedblev at øve her i Landet. Og denne Ind- 
flydelse fik jo særlig sin Manifestation i den danske Skuespilkunsts 
Herredømme. «Norske Skuespillere! Norske Stykker! Norsk Mu- 
sik! Bort med Jyderne ! Sprogfordærverne, Smagsfordærverne, Vaga- 
bonderne Fanden i Vold ! » havde Opraabet lydt i det patriotiske 
Blad «Statsborgeren», og man havde inden enkelte Hold vistnok 
ikke været langt fra at se en Fædrelandsforræder i hver den, som 
hyldede og med Sympathiens Baand følte sig bunden til den 
danske Kultur. 

Da det nye Theater skulde bygges, kom Nationalkravet paany 
tilorde, og der opstod en kort, men heftig Avisfeide angaaende Spørgs- 
maalet om, hvorvidt den nye Scene ikke ogsaa retteligst burde blive 
en Nationalscene, eller om man ialfald ikke nu burde sørge for Op- 
rettelsen af en norsk Theaterskole, hvortil Statskassen maatte yde 



•) H. Lassen: «Henrik Wergeland og hans Samtid». 

109 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Bidrag. Kampsignalet gaves ogsaa denne Gang af Henrik Werge- 
land i en anonym Opsats i «Morgenbladet» for 17. November 1836, 
betitlet: «En Aster til Theaterdirektwnen>\ der sluttede med efter- 

følgende i Wergelandsk Pathos afifattede Tirader: « ■ Men 

da Luerne slog høit over Tåget, da saa jeg i Røgen noget smukt, 
noget blegt, luftigt, men smukt — 

«paa en klangfuld Vinge baaren 
en himmelfødt Idee» 

— ja, netop hin smukke, men saa troløst behandlede Idee, som 
fødtes i Snak, vuggede sig en Tid paa nogle letsindige Hjerter 
og maatte dø i Røg. Hvor den var smuk ! Paa Gestaltens Vinger 
af et uforligneligt fint Stof saa jeg en Tegning som malt af Dug- 
gens matte Lysning af en kolonnadéret Pragtbygnings Front. Var 
det Nationaltheatret? Skulde det se saaledes ud ? Inden jeg fik 
Tid til at tænke herover, var Gestalten forsvunden — jeg ved ikke 
hvorhen, men jeg tror lil gamle Strømbergs Grav. I det mindste 
drev en Ahnelse herom mig til at søge denne ved Daggry. Og 
der maatte være noget foregaaet ; thi de ellers saa melankolske 
og nedbøiede Astre derpaa havde allesammen reist sig, saa kjækt 
om sig med de store, dumme blaa Øine og syntes at spørge: 
«Hvad behager.^ Lad herlige Ideer ty til de Døde, naar Menne- 
skene ikke ville bruge dem! Har du et Løfte, min Ven, saa put 
det ned i denne Muld. Her kan der lige saa vel gro Mose der- 
over. Forresten saa tag kun din Hat af for os; thi der er mere 
Kraft i vøre svampede Stengler end i Menneskenes Sjæle, og vore 
Farver ere trofastere end de Løfter, man vover at gjøre et Folk!» 

1 den paafølgende Feide førte Modpartiet omtrent de samme 

Vaaben i Marken som tidligere, og som ogsaa benyttedes, da der 
femten Aar senere atter blev Tale om Oprettelsen af et norsk 
Theater i Christiania. Forkjæmperne for Norskheden karakteri- 
seredes som «Kvasi-Patrioter», og den Fornorskelse, som de saa 
ivrigt ønskede at faa indført ved Theatret, vilde, saa langt fra at 
medføre nogen Fordel for samme, meget mere have den skade- 
ligste Indflydelse paa Kunsten og Smagen, ja en Indsender i «Morgen- 
bladet» fandt endog, at «det vilde være en aabenbar Ringeagt mod 
Publikums Ønske, om Theaterdirektionen vilde tåge Skuespillere af 
Landets egne Børn». 

Det var blevet et Axiom hos den overveiende Opinion^ 
at Nordmændene ikke duedc til at spille Komedie — ialfald 

110 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



naar Skuespillerne skulde hentes fra en anden Klasse end den, 
hvorfra Privattheatret havde faaet sine Kræfter. «Og det vil vare 
længe» — mener det officielle Blad «Rigstidenden» — «førend 
smaalige Fordomme ville tillade den dannede norske Mand og 
Kvinde uden Sky at fremtræde paa Theatret». Under disse Om- 
stændigheder maatte vi jo prise os lykkelige, ved at der gaves en med 
os i Sæder og Sprog saa nærbeslægtet Nation, som kunde forsyne 
os med Subjekter for Skuepladsen. I det forhaandenværende 
danske Selskab havde man flere dygtige Kræfter, der i Tidens 
Lob kunde ventes rekruterede fra Kjøbenhavns kgl. Theater, og 
med hvis Præstationer en ny oprettet norsk Theaterskoles — selv 
om den havde faaet nogen Tilslutning — umulig vilde kunne have 





Carl Hagen. 



Søren Martini. 



hamlet op hverken for Teknikens eller Rutinens Vedkommende. 
Vistnok kunde der ikke gjøres Regning paa at faa andre Kunst- 
nere fra Kjøbenhavn end dem, man mente der selv ikke at have 
Brug for, men det hændte heldigvis undertiden, at det kgl. The- 
ater ikke fik Øinene op for, hvad en og anden af dets Elever 
evnede — paa den Maade erholdt vi Kunstnere som Jørgensen, 
Adolf Rosenkilde og Vilhelm Wiehe. Personalet forøgedes ogsaa 
.snart med flere talentfulde Medlemmer. I 1838 kom foruden 
Orlamundt og Kone, Carl Hagen; i 1839 Jfr. Schwirtz og Adolf 
Rosenkilde, i 1841 Sangeren ^zV/z/æ?/, i 1843 Jfr. Anna Paasche (senere 
Mad. Rosenkilde). Hagen var født i Kjøbenhavn 1816 og skulde 
efter i syv Aar at have studeret ved det derværende Musikkonser- 
vatorium have debuteret som Tenorsanger paa det kgl. Theater, 
men begav sig istedetfor til Norge, hvor han først optraadte i 
Bergen og derefter i 1838 med meget Bifald debuterede paa Chri- 



111 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



stiania Theater som Mikkel i «De Danske i Paris». Ved Christi- 
ania Theater, hvor han virkede baade som Skuespiller og Opera- 
sanger og stod høit i PubHkums Gunst, forblev han indtil 1856, 
da han modtog Engagement ved Kasinotheatret i Kjøbenhavn. 
Han var fornemmelig yndet som Komiker og skal som saadan 
have forenet en bred, elskværdig Komik med en hoi Grad af 
Naturlighed i sit Spil. Adolf Rosenkilde, født 1816, var en Søn 
af den bekjendte Skuespiller Christen Niemann Rosenkilde. Han 
debuterede paa det kgl. Theater 1837, og skjønt han med sit 
heldige Udvortes, sin tydelige Talestemme og en sjelden Ro og 
Bestemthed i sin ydre Optræden fik en god Modtagelse, fandt 

han det dog rettest at søge til en 
Scene, ved hvilken han kunde vente 
at faa større Anledning til at udvikle 
sit Talent. Han gik da til Christiania 
Theater, hvor han efterhaanden op- 
naaede megen Anseelse som en smag- 
fuld og dygtig Karakterfremstiller saa- 
vel i Skuespillet som i Syngestykket, 
og hvor han holdt sig i stor Yndest 
som en af det danske Selskabs bedste 
Kræfter, indtil han i Slutningen af Firti- 
aarene vendte tilbage til Kjøbenhavn 
med Engagement ved Kasino," hvor 
han vandt et saadant Kunstnernavn, 
at han siden igjen kom tilbage til 
det kgl. Theater.*) Anna Rosenkilde, 
der debuterede som Henriette i «Bru- 
den», forenede med et ualmindelig heldigt og vindende Ydre en 
smuk Sangstemme, men var derimod ikke i Besiddelse af noget be- 
tydeligere dramatisk Talent. Hun fulgte sin Mand til Kjøbenhavn og 
erholdt sammen med ham Ansættelse først ved Kasino og senere ved 
det kgl. Theater. Foruden i Sichlau fik Theatret ogsaa en Sanger 
i Rasmussen^ der i 1840 havde debuteret paa det kgl. Theater 
og af Overskou omtales som en Skuespiller med en høi, smal 
Figur og et udtryksløst Ansigt og med en noksaa behagelig, men 
liden og uskolet Tenor. Ved Christiania Theater, hvor han ud- 
førte flere store Sangpartier, lader det dog til, at han har gjort Lykke 




Adolf Rosenkilde. 



*) Overskou: «Den danske Skueplads» 5 D. S. 302—303. 

112 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Den artistiske Ledelse besørgedes af Skuespillerne Jørgensen, 
I Nielsen og Cronborg, der vexelvis gjorde Tjeneste som Scene- 
instruktører, medens Repertoiret valgtes af den til enhver Tid 
fungerende Direktion. Dette, som jævnligt fulgte i Kjølvandet 
efter Kjøbenhavns kgl. Theater, var lagt an paa en nogenlunde 
ligelig Afvexling af det reciterende Skuespil og Syngestykket, 
ja selv ikke saa faa større Operaer kom til Opførelse med det 
daværende Personale. Saaledes gaves Mozarts «Don Juan», der 
dog allerede, som tidligere nævnt, var opført i 1836 under Op- 
holdet i Dramatiken, den 6. November 1837, oprindelig bestemt 
til at opføres den 4. s. M. paa 50 Aars Dagen efter dens første 
Opførelse i Prag, hvad der imidlertid forhindredes ved Reforma- 
tionsfesten samme Dag, samt «Figaros Bryllup» med Jørgensen 
som Figaro og den tyske Sanger Schmuckert, der en kort Tid 
var engageret ved Christiania Theater, som Bazile, og hvori Jfr. 
Schwirtz i November 1839 havde sin Debut som Susanne og 
gjorde megen Lykke ved sin usædvanlig smukke og omfangsrige 
Sopran og sit kvikke Spil. Hun var engageret gjennem Phister, 
hvem Direktionen i den Anledning sendte en Takkeskrivelse. 
Som Bevis paa, hvor høit hun stod i Gunst, berettes, at efter 
en Forestilling af «Regimentets Datter», hvori hun som Maria 
havde en af sine Glansroller, spændte det enthusiasmerede Publi- 
kum Hestene fra Theatervognen og tråk hende hjem. Hun forlod 
Scenen allerede i 1 842, da hun indgik Ægteskab med Boghandler 
J.W.Cappelen. Fremdeles Rossinis «Tancredo», Herolds «Zampa», 
Adams «Postillonen fra Longjumeau» med Sichlau i Titelrollen, 
Donizettis «Regimentets Datter», Aubers «Den sorte Domino», 
«Fra Diavolo», «Murmesteren» og «Den Stumme i Portici» med 
Rasmussen som Masaniello, Mad. Schrumpf som Fenella og Sich- 
lau som Alfonso — i det Hele tåget et Operarepertoire, der re- 
præsenterede Samtidens mest fremragende og yndede Kompo- 
nister. Tiaaret 1830 — 40 var jo fornemmelig den saakaldte «Tale- 
opera»'s gyldne Dage, og heller ikke Christiania Publikum var 
bleven uberørt af Operas værmeriet. «Vort Publikum har altid havt 
Forkjærlighed for Operaen», heder det i «Den Constitutionelle» i 
Anledning af Mad. Simonsens Gjæsteoptræden her i 1842, «det 
har forlangt Opera trods alt, og derved tvunget de herværende 
Skuespillere og Skuespillerinder, som aldrig i sit Liv har tænkt 
paa at blive Sangere og Sangerinder, til at udføre de vanskeligste 
Sangpartier med den største Naivitet. Man forskrev først en 



113 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Syngemester fra Danmark, dernæst en fra Tyskland (Reissiger), 
man engagerede Harzmusikverein i Orkestret, og man lod ind- 
studere og udstyre og beklappe paa det bedste Operaer af Méhul, 
Boyeldieu, Herold, Halévy, Adam, Thomas, Donizetti, Rossini, 
Lortzing, Weber, ja endog Mozart — kun til Meyerbeer har man 
endnu ikke vovet sig, men det kommer nok». Theatret havde dog 
enkelte virkelig gode Sangkræfter paa denne Tid, og «Den Consti- 
tutionelle»'s Recensent synes selv at have været en Ven af Operaen; 
han udtaler sig saaledes med megen Enthusiasme om Herolds « Zampa » , 
som han finder er et fortræffeligt Værk, «om Musiken end ikke er saa 
klassisk som i «Don Juan» eller saa dæmonisk som i «Robert». 

For Skuespillets Vedkommende holdt man sig væsentlig til 
den franske Literatur. Scribe havde afløst Kotzebue som Mode- 
digter, og hans Arbeider afgiver den største Kontingent til Reper- 
toiret, hvor forøvrigt baade Alexander Dumas og Victor Hugo er 
repræsenterede, den sidste ved sit Drama «Angelo, Tyran af Padua», 
hvori Jørgensen spillede Titelrollen. Den 13. November 1842 intro- 
duceredes Moliere paa Christiania Theater med Komedien «Doctoren 
imod sin Vilje» — der blev udpebet. Stykket havde ved en Sommer- 
forestilling samme Aar havt en lignende Skjæbne paa Kjøben- 
havns kgl. Theater, til hvis Repertoire det forøvrigt havde hørt 
lige siden 1749. J. L. Heiberg tog da ogsaa det kjøbenhavnske 
Publikum ordentlig i Skole i den Anledning,*) og hos os gav «Den 
ConstitutionelIe»'s Recensent**) Publikum den fornødne Afhøvling. 
Han medgiver vistnok, at Direktionen kunde valgt et heldigere Ar- 
beide af Moliere til at introducere ham med, og mener, at Valget af 
«Doctoren imod sin Vilje» kun skyldes den sædvanlige Efterplapren 
af det danske Repertoire; men «Publikum burde dog have vist Dan- 
nelse og Takt nok til at modtage Stykket anstændigt, da der gives 
literaturhistoriske Navne, der er saa udbredte, at deres Værd bør 
forudsættes kjendt for Enhver i en nogenlunde dannet Forsamling». 

Foruden franske Stykker spilledes ogsaa den ældre engelske 
Karakterkomedie og enkelte klassiske Arbeider af den tyske Lite- 
ratur, saaledes i 1841 Schillers «Maria Stuart» med Mad. Schrumpf 

*) «Tak-Adresse til Publikum». Intelligensblade 1842. Prosaiske Skrifter 6. B. 
*•) Pressens Deltagelse i Theatrets Virksomhed er i Tidsrummet 1837—50 
meget ujævn. I den første Tid besørges Theaterkritiken væsentlig af 
«Den Constitutionelle», og efterat den i Begyndelsen af 1847 ophørte at 
udkomme, fik «Den norske Rigstidende» en kunstforstandig Recensent i 
Georg Elias Schjelderup (død 1897 som Byfoged i Bergen), ligesom ogsaa 
«Chr.a Posten» fra 1848 af og til leverer Theateranmeldelser. 

114 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



I 




-^ ^ xxr "^ 

i Titelrollen og Jfr. Luplau som Dronning Elisabeth. Dette Stykke 
lader dog til at have ligget over Personalets Kræfter, og der klages 
ogsaa over Udstyret. «Elisabeths Værelse» — heder det i «Den 
Constitutionelle»'s Omtale af Forestillingen — «var det vel- 
bekjendte i pompeiansk Stil, og Marias Klenodier bestod i nogle 
fattige Blikbægere paa en Præsenterbakke». Derhos holdt natur- 
ligvis Theatret Publikum å jour med Nyhederne i den danske 
dramatiske Literatur. Af Stykker, som i det heromhandlede Tids- 
rum opførtes for første Gang, kan nævnes: I Sæsonen 1837 — 38 
Oehlenschlagers «Væringerne i Miklagard», som blev modtaget 
med stort Bifald, og hvori Jørgensen spillede Harald «med Sikker- 
hed og Moderation», Mad. Schrumpf Maria «med indtagende Ro 
og Klarhed», medens Jfr. Luplau «vakte Enthusiasme som Zoé», 
samt Henr. Hertz' «Svend Dyrings Huus» med Mad. Schrumpf 
som Ragnhild; i 1838 — 39 Scribes «Bertrand og Raton» (Stats- 
mand og Borger) med Jørgensen som Bertrand og Nielsen som 
Raton; i 1840 — 41 samme Forfatters «Kammeraterne» (Koterier), 
hvori Mad. Schrumpf som Zoé samt Jørgensen, Smidth og Spindler 
roses for sit gode Spil; i 1841 — 42 «Et Glas Vand» med Mad. 
Schrumpf som Hertuginden af Marlborough og Smidth som Bo- 
lingbroke; i 1842 — 43 «En Lænke» og «Badet i Dieppe» samt 
J. L. Heibergs «Elverhøi». I 1844 — 45 opførtes for første Gang 
Shakespeares «Othello» med Jørgensen i Titelrollen, Smidth som 
Jago og Mad. Schrumpf som Desdemona, af hvilke de to sidst- 
nævnte omtales med Ros, medens Stykket som Helhed nok laa 
over Theatrets Kræfter, samt Oehlenschlagers «Dina» med Mad. 
Schrumpf i Titelrollen og Mad. Jørgensen som Eleonore Christine; 
i 1845 — 46 Overskous «Pak»; i 1847 — 48 «En Søndag paa Amager» 
og Hostrups «Gjenboerne», der vakte stormende Jubel, og hvori 
navnlig Rosenkilde udmærkede sig som von Buddinge, Hagen som 
Madsen og Mad. Jørgensen som Kobbersmedmadamen ; i 1848 — 49 
«En Spurv i Tranedans» med Hagen som Peter Ravn — en Rolle, 
hvori han skal have været mindre heldig — og i 1849 — 50 «Even 
tyr paa Fodreisen» med Jørgensen som Skriverhans, Hauchs «Sø- 
strene paa KinnakuUen» og Oehlenschlagers «Dronning Margareta». 
De originale Nyheder, som i samme Tidsrum bragtes til Op 
førelse, var meget faa i Tallet, og de fleste fristede kun en kort 
Tilværelse paa Scenen.*) Et af disse Stykker har dog faaet et 

•) Der indsendtes til Theatret i Aarene 1837—50 ikke saa ganske faa ano- 
nyme Originalarbeider, som Direktionen uden videre Anmærkninger re- 



115 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-~^ xxr 

berømt Navn i Christiania Theaters Historie om end mere paa 
Grund af de Spektakler, hvortil det gav Anledning, og som igjen 
var et Udslag af det da herskende Partihad, end ved sit æsthe- 
tiske Værd. Som allerede omtalt, havde ogsaa Henr. Wergeland 
konkurreret til den af Direktionen udsatte Præmie for et originalt 
Aabningsstykke til det nye Theater med Syngestykket «Camp- 
bellerne». Skjønt Stykket ikke blev fundet værdigt til den udsatte 
Præmie, tilkjendtes det dog af Bedømmelseskomitéen «Accessit», 
hvorfor Direktionen besluttede sig til at lade det opføre, og den 
24. Januar 1838 gik det første Gang over Scenen. Ifølge «Morgen- 
bladet» 's Beretning modtoges det i det Hele tåget med Bifald. 
Ved Enden af første Akt hørtes endel Hyssen og en enkelt Pibe, 
der dog strax overdøvedes af den store Flerhed af Tilskuernes 
Bifaldsytringer. Men gik Forestillingen end saaledes nogenlunde 
rolig af første Gang, saa blev Spektaklet desto større ved den 
anden Opførelse den 28. Januar. Det Parti, der dengang 
ansaa sig for Smagens og Dannelsens Repræsentanter, og som 
ogsaa ganske vist talte mange intelligente og fremragende Mænd 
i sin Midte, havde i sit Organ «Den Constitutionelle» erklæret 
Opførelsen for at være en Skam for Theatret, og at «den For- 
stemthed, der havde vist sig under Forestillingen hos den bedre 
Del af Publikum, havde en langt dybere Grund end den Kjed- 
somhed, som Ødet paa Scenen maatte fremkalde; at den udsprang 
af en Skam- og Undseelsesfølelse og det paa Nationalærens Vegne». 
Bladet udtalte ogsaa en Mistanke om, at Forfatterens Personljghed 
ikke havde været uden Indfly deise paa Stykkets Antagelse. «I 
Sandhed, det stod misligt til med Fædrelandets Sag» — heder 
det — «hvis der blandt dem, der som Theaterdirektionens Med- 
lemmer indtage vigtige Pladse i Samfundet, skulde findes mange, 
som manglede det borgerlige Mod til at trodse en tøilesløs Skrib- 
lers hadske Angreb og ikke agtede det dybt under sin Værdighed 
at bygge eller vedligeholde en forfængelig Popularitet ved Conces- 
sioner for eller AUiance med Raahedens Koryphæer». Hermed 
var Kampsignalet givet og Partilidenskaberne manede frem, og 
ved den anden Opførelse var det med Nød og neppe, at Stykket 
kunde blive spillet til Ende. Allerede efter Prologen, det bekjendte 
smukke Digt «Den første Gang», begyndte Pibningen, og da den 

fuserede. Kun ved Tilbagesendelsen af Brynjulf Bjarmes Drama «Cati- 
lina» fandt den at maatte beklage, at den ikke kunde anse dette forøvrigt 
velskrevne Drama for skikket til Opførelse paa vor Scene. 

116 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



efter Teppets Fald brød løs med fornyet Voldsomhed, endte Stri- 
den med en Afgjørelse ved Hjælp af tørre Næver, — en Kamp, 
der begyndte i selve Theatret og fortsattes udenfor samme. Disse i 
vort Theaters Historie enestaaende Demonstrationer har ogsaa faaet 
Navn af «Campbellerslaget» og fremkaldte foruden en Uendelighed 
af Artikler i den periodiske Presse tillige en Brochure med Titelen: 
«Tro og detailleret Fremstilling af det berømte Theaterslag i Chri- 
stiania den 28. Januar 1834».*) Stykket oplevede i det Hele kun 
3 Opførelser; den 12. Februar gaves det til Indtægt for Forfatteren 
tilligemed den af ham skrevne Epilog, der har Titelen «Christiania». 
Det næste originale Arbeide, som kom til Opførelse, var 
H. 0. Bloms i 1839 anonymt indsendte treakts Komedie «Den 
hjemkomne Søn» eller «En 
Nutidens Jean de France» — 
et Stykke, hvis Satire antydes 
allerede ved dets Titel, og som 
ikke er uden Karaktertegning, 
men svagt bygget og lidet 
spændende i sin Handling. 
Det imødesaaes med megen 
Forventning og ængstelig Nys- 
gjerrighed; allerede en Time 
før Premierens Begyndelse var 
— beretter «Den Constitutio- 
nelle» — Vestibulen opfyldt 
med Mennesker, der gj ættede 
paa de mest forskjellige For- 
fattere til Stykket. Det mod- 
toges ogsaa med endel Bifald, 
især fra de øvre Regioner, men 
oplevede kun 3 Opførelser. I 
1840 debuterede Rolf Olsen 
som dramatisk Forfatter med 

femakts Tragedien «Den sidste Viking», der med det Oehlen- 
schlågerske Drama som Forbillede i en bred og lidet interessant 
Handling skildrer Magnus Barfods Optræden i Irland; den gjorde 

•) Fremstillingen gjør dog unegtelig Indtryk af et være noget farvet i Favør 
af Norskhedspartiet. Se forøvrigt om «Campbellerslaget» H. Lassens 
«Henrik Wergeland og hans Samtid» S. 171 fig. og P. Holmsens «Kri- 
stiania Politis Historie». 




H. 0. Blom. 



117 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



heller ikke synderlig Lykke og henlagdes efter at have gaaet 3 
Gange over Scenen. Samme Aar forsøgte ogsaa A. Munch sig 
paany som Skuespilforfatter med Natscenen «Donna Clara», der 
gaves med Mad. Schrumpf i Titelrollen og Jørgensen som Grev del 
Fuente. Stykket, der fremkom anonymt, og som ubetinget er 
det bedste af Munchs Ungdomsarbeider og ved sin svulmende 
Lyrik minder om den franske nyromantiske Digtning, opnaaede 
uanseet sin spændende Handling og smukke (versificerede) Dialog 
kun to Opførelser og har heller ikke senere været gjenoptaget 
paa Repertoiret. Sæsonen 1840 — 41 bragte ogsaa Henr. Werge- 
lands femakts Drama «Veneti- 
anerne», der, skjønt det, som 
Wergelands dramatiske Digt- 
ning i det Hele tåget, er svagt 
i scenisk Henseende, dog drev 
det til 4 Opførelser, samt 
endnu en (anonym) original 
treakts Komedie «Processen» 
(hvis Handling foregaar i og 
ved Christiania), som fik en 
temmelig ublid Modtagelse og 
kun gik 1 Gang over Scenen. 
Synderligt Held havde heller 
ikke det i den følgende Sæson 
opførte originale anonyme (af 
C/ir. Monsen forfattede) Ar- 
beide «Hævnen», Sørgespil i 
5 Akter, eller et i den derpaa 
følgende Sæson givet originalt 
Drama «Penge», der ligeledes 
fremkom anonymt. Begge 
Stykker henlagdes for bestan- 
digt efter 3 Opførelser. Større 
Lykke gjorde derimod H. 0. 
Bloms andet dramatiske Arbeide, enakts Vaudevillen «Torden- 
skjold», som opførtes første Gang 22. Mai 1844 og, skjønt det 
fra et æsthetisk Synspunkt er lidet værdifuldt, holdt sig paa Re- 
pertoiret ved sine nationale Melodier og sin Appel til den patri- 
otiske Følelse lige op til Syttiaarene. Endnu mere Lykke gjorde 
imidlertid Rolf Olsens i 1847 givne Vaudeville «Salonen» eller 




Rolf Olsen. 



118 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



«Intrigen i Kræmmerhuset». Forfatteren havde i dette sit Forsøg 
paa at skabe en lokal Vaudeville gjort et heldigt Stofvalg og 
rammet et virkeligt aktuelt Punkt ved at gjøre den samme Svag- 
hed i Datidens selskabelige Liv, som Welhaven allerede havde 
snertet i sine «Soirée-Billeder», ■■■) til Gjenstand for Stykkets Sa- 
tire. Den næsten uhørte Opsigt, som Stykket ifølge Rigsliden- 
dens Theateranmelders Udsagn vakte blandt Hovedstadens Be- 
folkning, «af hvilken det lokkede Hundreder til maaske for første 
Gang i deres Liv at betræde Thalias Tempel», skyldtes utvivlsomt 
dets træffende, om end noget overdrevne Satire, og hvor lidet 
bemeldte Theateranmelder end finder Stykkets Skildring at passe 
til de virkelige Forhold og Personligheder, maa han dog tilstaa, 
at «Publikum allerede ved at 
nævne næsten enhver deri fore- 
kommende Person med For- og 
Tilnavn». Forøvrigt er Stykket 
— hvorfor Forfatteren erholdt 
et Honorar af 100 Spd. i Be- 
tragtning af den Indtægt, det 
skaffede Theaterkassen — ingen- 
lunde noget Mesterværk ; Hand- 
lingen er i og for sig lidet in- 
teressant, og med Undtagelse af 
den æsthetiserende Kræmmer- 
madam, som holder «Salon» i 
sin Dagligstue, naar hendes 
Mand er i Klubben, og et Par 
af Salonselskabet er de øvrige 
Personer ikke synderlig origi- 
nale Figurer, ligesom det ogsaa 
ellers i mangt og meget minder 
stærkt om sit Forbillede, den Heibergske Vaudeville. Det op- 
levede som Nyhed 1 1 Opførelser — et for den Tid betydeligt An- 
tal — men har senere ikke været gjenoptaget paa Repertoiret. 
Rigstidendens Theateranmelder gik Stykket temmelig stærkt 
paa Klingen, hvad der bragte dets stridbare P^orfatter til at tåge 
til Gjenmæle i «Morgenbladet» i en Række Artikler, betitlet: «Om 
Indførelsen af en lokal Vaudeville paa vor Scene», som dog for 
en væsentlig Del kun bestaar i Optryk af J. L. Heibergs drama- 
*) Nyere Digte, Chr.a 1845. Samlede Skrifter 4. B. 




Chr. Monsen. 



119 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



turgiske Af handling fra 1826: «Om Vaudevillen som dramatisk 
Digtart». I 1847 bragte Theatret after 7 Aars Mellemrum atter 
en original Tragedie i Fredrik Frank's (Pseudonym for P. A. Jensen) 
«Kong Gorm»,*) et farveløst Arbeide af den Oehlenschlågerske 
Skole, der heller ikke vandt noget Bifald og henlagdes efter 4 
Opførelser. Aaret 1848 bragte foruden en liden Vaudevillebagatel 
«M. S.», der fremkom anonym, men havde Student, senere Skue- 
spiller, Andr. Isachsen til Forfatter, en ny Vaudeville af Rolf Olsen 

«Kontrolløren» eller «Even- 
tyr paa Landet», som imid- 
lertid baade i Henseende 
til Satire og Vittighed stod 
langt under sin Forgjæn- 
ger. Siden optraadte ikke 
Rolf Olsen som Vaude- 
villeforfatter. Den af ham 
engang udtalte Formening 
om, at hans Vaudeviller 
skulde blive banebrydende 
for en vordende norsk Lyst- 
spilliteratur, gik ikke i Op- 
fyldelse. Den næste origi- 
nale Vaudeville paa Chri- 
stiania Theater var C. P. 
Riis' «Til Sæters» (28. Ja- 
nuar 1850), og i den havde 
det nationale Element an- 
P. A. Jensen. tåget en anden Form og 

et nyt Indhold — den norske Naturromantik holdt med den sit 
Indtog paa Scenen. 




Det var imidlertid ikke alene med sine egne Kræfter, Theatret 
søgte at underholde Publikums Kunstsans, — det har ikke nogen- 
sinde senere havt saa hyppig og forskjelligartet fremmed Assi- 
stance som i Firtiaarene. Gjæsterne kom fornemmelig fra Dan- 
mark, hvis Nationalscenes mest fremragende Kunstnere i Sommer- 
maanederne afvexlende optraadte her i flere af sine bedste Roller. 
I 1839 besøgte saaledes Holst og Phister Christiania, hvor de 

*) Trykt i «Dramatiske Digtninger» af P. A. Jensen. Chr.a 1852. 



120 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




spillede sammen i «Kean», Holst Titelrollen, Phister Suffløren 
Salomon, og hvor den sidstnævnte desuden spillede Henrik i 
«Maskaraden».*) I 1840 optraadte Balletmester Bournonville og 
Danserinden Jfr. Fjeldsted i endel Solodanse og gav desuden med 
Assistance af Theatrets Personale Balletterne «Sylphiden», «Sol- 
dat og Bonde» samt «Søvngjængersken».**) I 1842 glædede 
C. N. Rosenkilde Christiania Publikum med sin fortræfifelige Ud- 
førelse af Michel Perrin, Trop i «Recensenten og Dyret» og Hans 
Mortensen i «Aprilsnarrene»; i 1843 gjæstede Nielsen og Phister^ 
i 1844 Hr. og Mad. Nielsen^ Jfr. Petersen (senere Fru Phister) og 
Edv. Hansen i Forening, hvorhos Christian Mantzius samme Aar 
gjorde megen Lykke i en Række Gjæsteroller, deriblandt Eras- 
mus Montanus, i hvilken Rolle han havde debuteret i 1842 paa 
det kgl. Theater, som han dog, misfornøiet med sin Stilling, alle- 




■ 



Se Otto Zinck: «Joachim Ludvig Phister. Et Theaterliv.» Kbhvn. 1896. 
S. 100 flg. 

I «Mit TheaterHv» 3 D. omtaler Bournonville denne sin Gjæsteoptræden 
i Christiania og bemærker bl. a., at det gik mærkværdigt godt med Bal- 
letterne. «Choreographien og den dramatiske Kunst rakte hinanden søster- 
lig Haanden, og dertil var det en Fornøielse et se vore Statister af det 
aggershusiske Jægerkorps med rosværdig Iver og Præcision deltage i 
Handlingens vigtigste Momenter». 

Bournonvilles Optræden gav forøvrigt Anledning til en Skriftfeide mel- 
lem Direktionen og Skuespillerpersonalet, der førtes gjennem flere Nu- 
mere af «Den Constitutionelle» og var foranlediget ved Personalets Næg- 
telse af at assistere ved en gjentagen Opførelse af «Søvngjængersken» 
til Indfægt for Theatrets Pensionsfond. Striden har kun Interesse, for- 
saavidt man af den erfarer, at Generalforsamlingen i 1839 havde bemyn- 
diget Direktionen og Repræsentantskabet til at vælge en Komité til at 
udarbeide «Regler for det nyoprettede Pensions- og Understøttelsesfond», 
og at dette for Tiden (August 1840) udgjorde 579 Spd. 70 Skill., som var 
indsatte i Christiania Sparebank. I Redegjørelsen for sin Optræden for- 
sikrer forøvrigt Personalet Publikum om, at det intet høiere Ønske har 
end at anvende sine Evner i norske Interesser og «nærme Theatret i 
Norges Hovedstad til de nationale og naturlige Sympathier og saaledes 
give denne Institution et forhøietVærd og sin egentlige Betydning», idet 
det samtidig besværer sig over Direktionens Indolence med Hensyn til 
Theatrets Udvikling til en Nationalinstitution. I sit Svar herpaa bemærker 
Direktionen, at «den oftere forhen fremsatte Paastand, at der ikke gjøres 
nok for at nationalisere vor Scene, vistnok i og for sig kan opfordre til 
en alvorlig Besvarelse, som Direktionen heller ikke skal unddrage sig for, 
naar en passende Leilighed maatte frembyde sig» ; men den mener dog, 
at Theatrets norske Direktion ialfald maa kunne forudsættes at nære 
ligesaa stærke norske Sympathier som dets danskfødte Skuespillere. 



121 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ^^ .^ 

rede havde forladt ved Udgangen af Sæsonen 1843 — 44. Til 
noget Engagement ledede dog ikke hans Optræden. I 1842 og 
1845 gjæstede den kgl. danske Kammersangerinde Mad. Simonsen 
som Angela i «Den sorte Domino» og Agathe i «Jægerbruden». 
I 1840 optraadte Skuespiller KircJiner fra det kgl. Hoftheater i 
Miinchen i flere tyske Stykker, bl. a. i «Die falsche Madame 
Catalani in Kråhwinkel», «Posse mitGesang» i 3 Akter af Bauerle, 





C. N. Rosenkilde som Hans Mortensen i «Aprilsnarrene». 

assisteret af Theatrets Personale, som ligeledes udførte sine Roller 
paa Tysk, idet der dog vistes Publikum den Opmærksomhed, at 
der uddeltes Programer over Stykket i det norske Sprog. 
Som Byens eneste større offentlige Lokale benyttedes Theatret 
i denne Periode ogsaa hyppigt som Koncertlokale af inden- og 
udenlandske Virtuoser paa saavel Vokal- som Instrumentalmusikens 
Omraade. I Slutningen af 1841 og Begyndelsen af 1842 gav Ole 
Bull en Række Koncerter, deriblandt en til Indtægt for Pensions- 
fondet; i 1842 koncerterede Violinisten Henrik Gehrmann, i 1845 



122 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




— xxr ^^^ 

Gehrmann og Violoncellisten Kellennann, i 1847 den norske Pianist 
Tellefsen, i 1848 optraadte atter Kellermann i Forening med Danser- 
inden Jfr. Fjeldsted og Danseren Gade fra Kjøbenhavns kgl. The- 
ater. I 1841 gjæstede Sangerinden Demoiselle i^r^j^^f-S^j^jz i Scener 
af «Barberen i Sevilla» og «Søvngjængersken» samt ligeledes i 1847 
(som Mad. Emma Dahl) i Scener af «Robert le Diable» og «Søvn- 
gjængersken». I August 1849 fik Christiania for første Gang Besøg 
af et italiensk Operaselskab, som under Direktion af Egisto Ricci 
med Paolo Sperati som Kapelmester gav en Række Forestil- 
linger, og i den næste Sæson optraadte atter enkelte af Truppens 
Medlemmer tildels sammen med Theatrets eget Personale. Sel- 
skabet, der kom fra Stockholm og havde 
flere dygtige Sangkræfter, opførte Ope- 
raerne: «Ernani», «Attila», «Barberen 
i Sevilla», «Lucrezia di Borgia», «Eli- 
sire d'amore» og «Lucia di Lammer- 
moor». Da Selskabet reiste, blev Spe- 
rati tilbage og erholdt Ansættelse først 
som Musikinstruktør, derefter som Ka- 
pelmester ved Christiania Theater, hvil- 
ken Stilling han indehavde, indtil han 
i 1866 afløstes af Hennum. 

De eiendommeligste Gjæsteforestil- 
linger fandt dog Sted i 1843, da der 
den 3. April «paa det offentlige The- 
ater i Christiania gaves en stor ara- 
bisk, herkulisk, athletisk og akademisk- 
plastisk Kunst- og Kraft-Repræsenta- 

tion i 4 Afdelinger af Carl Rappo (erkjendt som Europas største 
Herkules), hans Søn Frangois og Akrobaten ved det k. k. Theater 
i Wien Wx.Schåffer samt Hr. Charles, Ekvilibrist». Programet til 
Forestillingerne, der bekjendtgjordes ved kjæmpestore Plakater, 
smykkede med markskrigerske lUustrationer i græsselige Træsnit, 
byder bl. a. paa «stor non plus ultra Luftspasergang paa den 25 
Fod høie hollandske Vindmølle», hvilken interessante Kunstpræsta- 
tion gjentages den 5. næstefter med den Variation, at «Hr. Carl 
Rappo istedetfor paa Fødderne da staar paa Hovedet paa den 
hollandske Vindmølle og udfører sin Luftreise i brillant Fyr- 
værkeri». Ved Forestillingen den 7. April gaves til Slutning «Carl 
Rappos Reiseeventyr i Asiens Stepper» eller «Røveranfaldet i Sim- 




Emma Dahl. 



123 




^tcba^ ben T-' ^ipxxi 184S 

en ftor arabtfl, ^ttfullf!, at^Ictifl 09 afabtmi)! = plajiij! 

CARLRÅPPO 

famt ^an6 ©ra ^roncota ofl STfro i ^L ^ jb^ I Mtrilpct) 1. f. æ^f atcr i SStcn, ^r. 






RiMMil XiM*, OtvM. Cvfnt *j eul K«i«t 



3ln&en 9(fi«(tna: 



U £im>j. ewf rf<BM t 



£rrMe Sifceling: 

|)«fulift« Stge og Sraftptimn:. 



r gi«ts gon4iKmb* untlatrt at ffl|l( Jtuflldtw Ofl ?ot' 



KC^* »illtttfnit Mt tun giffftt HI Nn SottOillina 

cm gotniiWjgtn ftajll. 12 til 1, cfl cmgfttrairtagtn fra 

A. 7/ 09 flutttt 




CARL RAPPOS S 

nømanfcAbtt 

fJot 9tWfr-@tnit i 1 9f et, 



BiKrtptiffTnc til tt feiiricBifl» ^tic 



tOCTKI tt nc Heitt, frJcItfS i SiwatretS SiBrttonfoirtt 
&l. 5. S!n^9nll3(n aatntS XL 61, gorelhUingni btjpnCtr 
tmtroif &l. 10. 



124 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




birskerskoven, arrangeret af Carl Rappo og grundet paa den for 
det respektive Publikum bekjendte sandfærdige Tildragelse, da han 
i Asiens Stepper blev anfaldt af 32 Røvere, hvilket noiagtigt gjen- 
gives», og den 18. April opførtes «Sultan Mahomeds frygtelige 
Dom over Prindsen af Navarra, der blev kastet ind til en levende 
Tiger for af samme at blive sønderreven. Stor historisk Panto- 
mime i 2 Akter efter en sand Begivenhed, arrangeret af Carl Rappo». 
Strømberg havde, som det vil erindres, i sin Tid allieret sig med 
det Fourreauxske Beriderselskab, ligesom han ogsaa fandt fra Tid 
til anden at burde opfriske Publikums Interesse for Theatret ved 
Afbrændelse af «det af ham selv opfundne Fyrværkeri»; i 1843 
opfandt vistnok ikke Theaterdirektionen selv Fyrværkeriet, men 
den havde dog, som man ser, ingen Betænkelighed ved at lade 
Theatret afgive Plads for lignende Muntrationer. Forestillingerne 
har dog neppe fundet den forventede Søgning, thi Selskabet faar 
efter de Par første Forestillinger en Nedsættelse i den stipulerede 
Leie paa Grund af det mindre gode Besøg. '"^) 




I en Tid, da det offentlige Liv ■•■■"•■) endnu ikke havde naaet 
nogen synderlig Udvikling i vor Hovedstad, vil man lettelig 
kunne forståa, at Theatret maatte komme til at indtage en frem- 
ragende Plads og blive den Institution, hvorom Publikums Interesse 
fornemmelig samlede sig. Her mødtes Byens Beaumonde, og Kon- 
versationen og Kurtoisien forplantedes fra Salonen til Theatret. 
«Konversationen var meget levende», heder det saaledes i «Den 
Constitutionelle»'s Omtale af den sidste Forestilling i det nye 
Theaters første Sæson, «man takkede hinanden for alle de be- 
hagelige Timer, man havde tilbragt sammen, for alle de Kræmmei - 

•) I 1838 havde dog Direktionen fundet at burde afslaa et Tilbud fra et i 

Gøteborg optrædende Akrobatselskab om at give Forestillinger be- 

staaende af «athletiske, gymnastiske og arabiske Øvelser» paa Christiania 

Theater. 

**) Af de sociale Forhold i Christiania i Slutningen ef Trediveaarene og Be- 

»gyndelsen af Firtierne findes en morsom satirisk Skildring i Wergelands 
Farce «Selskabet Kringla eller Norske Almacks». Et Bidrag til Skil- 
dringen af hin Tids Christiania giver ogsaa den danske Forfatter 
P. L. Møller i sine tSkizzer fra Norge» i «Gæa» for 1846. 

125 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



huse med Sukkertøi, man havde fortæret, og alle de Appelsiner, 
man havde skrællet i Fællesskab», Men man havde ogsaa efter 
Føljetonistens Formening Ret til at glæde sig over Præstationerne 
i det nye Hus. «Vor Scene er unægtelig gaaet fremad, vore 
Skuespillere have antaget finere Sæder paa vort smukke Theater, 
og de fleste stræber med Iver og Lyst til det bedre». Efter den 
første Sæson reiste Mad. Schrumpf, Jørgensen og Kone samt 
Nielsen til Udlandet med Stipendier af Theaterkassen for at stu- 
dere fremmed, navnlig tysk, Skuespilkunst, medens Balling allerede 
i Slutningen af April paa egen Bekostning var tiltraadt en Kunst- 
reise til London, Paris og Wien. 

Besøget var i de to første Sæsoner nogenlunde jævnt godt, 
skjønt Udgifterne allerede i den første oversteg Indtægterne. Dens 
Driftsomkostninger, som i sin Tid var anslaaede til 16000 Spd., 
opviste en Udgift af 30459 Spd. 1 Skill., '•') og da Indtægten beløb 
sig til 29017 Spd. 91 Skill, (deraf ved Billetsalg til 100 Forestil- 
linger 25217 Spd. 30 Skill.), bragte allerede den første Sæson en 
Underballance af 1441 Spd. 30 Skill. Den følgende Sæson ud- 
gjorde Billetsalget noget over 29000 Spd., og Status forbed- 
redes med 1700 Spd.; ogsaa Sæsonsn 1839 — 40 gav et lidet 
Overskud; men den derpaafølgende viste igjen en Underballance 
af 1682 Spd. 108 Skill., og i Sæsonen 1841—42 sank Billetsalget 
ned til 21967 Spd., trods at der paa 120 Forestillinger faldt 52 
Operaforestillinger. Fra det følgende Aar daler Indtægterne sta- 
dig, og henimod Slutningen af Firtiaarene klages der jævnlig 
over, at Publikum begynder at negligere Theatret, hvis Præsta- 
tioner nok kunde fortjene mere Paaskjønnelse, end man tror det 
stemmende med Bonton at burde vise dem, og at det kun søges 
med Begjærlighed, naar det gjælder Kunstpræstationer, som Tonen 
tillader at finde gode, hvortil da først og fremst hører fremmede 
Kunstneres og udenlandske Virtuosers Optræden — den samme 
Smag altsaa, som Wergeland allerede havde gjort til Gjenstand 
for Satire i sin i 1830 udgivne Farce «Harlekin Virtuos», hvori 
der spottes over Christianiapublikumets Sværmeri for de uden- 
landske Virtuoser, som dengang under Navn af verdensberømte 
Kunstnere gjæstede vor hyperboræiske Afkrog. Det theater- 

*) Af Udgifterne androg Gager og Lønninger til 11241 Spd., Afdrag og 
Renter paa Gjæld 1197 Spd. 74 Skill.; Honorarer 734 Spd., Reisestipen- 
dier 600 Spd., Korister og Statister 553 Spd. 62 Skill., Belysning 429 Spd. 
12 Skill., Fortæring paa Scenen 110 Spd. 3 Skill. 

126 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




besøgende Publikum synes forøvrigt snart at have delt sig i to 
Klasser. «Vi har et Søndags- og et Fredagspublikum-^» — heder 
det i en Føljeton i «Den Constitutionelle» for 1842 — «det 
første bestaar af Haandværks- og Handelsklassen og en stor Del 
Studerende, — et Publikum, der vil more sig for enhver Pris, et 
stølende, lystigt, naivt taknemmeligt Publikum. Fredagspublikumet, 
Abonnenterne, gaar derimod til den modsatte Yderlighed; en 




Den øvre Del af Toldbodgaden fra Hjørnet af Kongens Gade. 

No. 22 er den Gaard, hvor Carl L. Roshauw havde sit Bogtrykkeri, og hvori Christiania Theaters 
Plakater i en lang Aarrække blev trykte. 

Kulde og Stivhed er udbredt over Forsamlingen, ingen tør lyde- 
ligt yttre sit Bifald eller Mishag uden at oppebie Naboens Exem- 
pel; der bliver ingen Notis tåget af Skuespillerne, hverken til det 
Onde eller til det Gode, og sker det desuagtet undertiden, saa er 
det med en Usikkerhed, en Forlegenhed og en Famlen, der er 
bedrøvelig, og skal et nyt Stykke bedømmes, træder disse Sym- 
ptomer endnu kjendeligere frem». Paa den anden Side viser det 
sig dog, at hin Tids Publikum ialfald ved enkelte Leiligheder ikke 
lod sig afholde fra i fuld Udstrækning at benytte sin Ret til Bi- 
falds- og Mishagsytringer i Theatret, og om end ikke Demonstra- 



127 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.-^ ^ .^ 

tionerne antog saa storartede Dimensioner, som Tilfældet var med 
det foran nævnte «Campbellerslag», saa kunde dog Meningsytrin- 
gerne staa temmelig skarpt mod hinanden. En heftig Strid mel- 
lem Fibere og Klappere opstod saaledes ved Opførelsen af Rolf 
Olsens Vaudeville «Kontrolløren» ; og endnu værre Spektakler fandt 
Sted i Anledning af Erik Bøghs Farce «Nytaarsaften 1848», en 
harmløs Satire over Datidens Christianiaforhold, hvormed den 
senere saa bekjendte danske Forfatter debuterede som Skuespil- 
digter paa Christiania Theater under sit daværende Ophold i den 
norske Hovedstad, af hvilken Episode han selv har leveret en 
Skildring i «Dit og Dat» for 1883. 

Skjønt Besøget, som allerede bemærket, i Firtiaarene var 
i jævnt Aftagende — medens det i Sæsonen 1843 — 44 (i hver 
Sæson gaves gjennemsnitlig 100 Forestillinger) opgives til 50000 
Tilskuere, var det i 1849 — 50 sunket ned til 41000, ja i Sæsonen 
1848 — 49 endog til 35000 — havde dog Theatret slaaet sig igjen- 
nem uden at ty til extraordinære Foranstaltninger, men i 1849 
maatte det optage et Laan i Sparebanken paa 3000 Spd., hvoraf 
de 1500 medgik til Omkostningerne ved den i 1848 i Huset 
indlagte Gasledning. Tiderne var forøvrigt daarlige, og under 
disse Omstændigheder laa det jo nær, at Theatrets Vedkommende 
begyndte at tåge under Overveielse, hvad der kunde gjøres for at 
hjælpe paa dets mislige Affærer. I saa Henseende synes man 
først og fremst at have tænkt paa at tåge Operaen ud af Reper- 
toiret. I en Skrivelse til Repræsentantskabet af 16. Oktober 1849 
behandler Direktionen Operaspørgsmaalet, idet den gjør opmærk- 
som paa, at det gjentagende har været bragt paa Bane, om 
man burde vedblive med Opførelsen af de egentlige Operaer. 
Direktionen meddeler i den Anledning, at af de 31 Operaer, der 
var givne siden Theatrets Aabning, havde den samlede Indtægt 
været 70812 Spd. 96 Skill., altsaa paa hver i Gjennemsnit 2284 
Spd. 34 Skill., medens der i samme Tidsrum var givet 301 andre 
Stykker, der kunde beregnes som 194 fulde Forestillinger med en 
samlet Indtægt af 183944 Spd. 36 Skill., altsaa paa hver Fore- 
stilling 948 Spd. 20 Skill. Direktionen tror, at de Besparelser, 
som ved Operaens Afskafifelse kunde opnaaes ved Indskrænkning 
af Orkester og tildels Udstyr, vilde blive saa ubetydelige, at den 
enstemmig har erklæret sig for Operaens Bibeholdelse. Den væ- 
sentligste Betragtning, der havde gjort sig gjældende i saa Hen- 
seende var dog, at Operaen hos et saa lidet og saa kræsent The- 



128 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ^^ .^ 

aterpublikum, som Christiania Befolkning maatte ansees at være, 
var uomgjængelig nødvendig for at skaffe tilveie et antageligt 
Repertoire og til at give Præstationerne den fornødne Afvex- 
ling; Direktionen fandt ogsaa, at den overveiende store Del af 
Publikum, som ikke havde Anledning til at besøge fremmede 
Theatre, gjorde en ikke ubillig Fordring paa, at Christiania Theater 
skulde efter Evne give det Anledning til at gjøre Bekjendtskab 
med en eller anden af de Operaer, hvis Ry udspredtes gjennem 
Aviser og mundtlige Relationer, hvorhos vor Smule Opera og 
vort temmelig gode og fuldstændige Orkester unægtelig ydede et 
betydeligt Bidrag til Udviklingen af musikalsk Sans og Smag, 
som i Tilfælde af Operaens Sløifning vilde i høi Grad savnes. 
Naar Repræsentantskabet forøvrigt havde henstillet til Direk- 
tionen, om den ellers kunde paavise noget, hvorved Indtægterne 
og Udgifterne kunde bringes i et bedre Forhold, da maatte Direk- 
tionen erklære, at den ikke saa sig istand til at angive noget 
Middel, medmindre et saadant mulig skulde være at opnaa ved, 
at den nærmeste Bestyrelse overgik til en dertil særlig antaget og 
lønnet Mand, som aldeles kunde opofre sig for dette Hverv. Den 
her af Direktionen foreslaaede Udvei har vistnok bevirket, at man 
omsider begyndte at se sig om efter en Funktionær, som kunde 
tåge den specielt kunstneriske Ledelse i sin Haand, hvad der igjen 
gav Anledning til, at Carl Borgaard i Begyndelsen af Femti- 
aarene blev engageret som artistisk Direktør ved Christiania 
Theater. '-'j 



") Man havde dog ogsaa tidligere følt Savnet af en artistisk Ledelse. Alle- 
rede i det forrige Theaters Tid var det paa Tale at engagere en Funk- 
tionær, som kunde tåge alt vedkommende den sceniske Instruktion som 
sin Bestilling, og i 1840 traadte den daværende Direktion i Underhand- 
linger med den danske kgl. Skuespiller og Instruktør Nielsen angaaende 
Overtagelsen af en saadan Post ved Christiania Theater. I en Skrivelse 
til Nielsen af 9. Januar 1840 gjør Direktionen opmærksom paa, at den 
har bragt i Erfaring, at Nielsen har i Sinde at forlade det kgl. Theater 
og ikke vilde være utilbøielig til at modtage Engagement som Instruktør 
ved den herværende Scene. Direktionen udtaler, at den med Glæde vilde 
modtage et saadant Tilbud, men at den dog paaGrund afTheatrets Res- 
sourcer ikke ser sig istand til at byde ham en høiere aarlig Gage end 
800 Spd., hvorfor han tillige maatte paatage sig at indstudere Synge- 
stykker med Personalet, assisteret af en duelig Pianist, og desuden 
spille de Roller, Direktionen maatte tildele ham, dog med behørigt Hen- 
syn til Omfanget af hans øvrige Funktioner. 



129 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Vi/ ~ ^'^ 

Samtidig fik Skuespillerpersonalet, der i Firtiaarene lønnedes 
dels med fast Gage, dels med Feu, sine Gager regulerede. Høiest 
lønnet var af Herrepersonalet Jørgensen og af Damepersonalet 
Mad. Schrumpf, hvis maanedlige faste Gager bestemtes til respek- 
tive 27 V2 og 25 Spd. Desforuden skulde der fremdeles udbetales 
en vis Procent af hver Forestillings Bruttoindtægt i Spillepenge. 
Om Personalet ved Christiania Theater i Slutningen af Firti- 
aarene udtaler Erik Bøgh sig saaledes:**) «Forrest stod Jørgen- 
sen med sit mangesidige Repertoire i Karakterroller af alle 
Arter. Anton Smidth glimrede ved sit prægtige Ydre og 

sin forstandige Opfatning af yngre 
Helte; Edvard Hansen spillede de 
rørende Elskere, Hagen og Adolf 
Rosenkilde rivaliserede i de komiske 
Rollefag. Rasmussen, en særdeles 
yndet Skuespiller, og Sichlau, der 
havde en meget høi Tenor, delte de 
syngende Elskere mellem sig. Giebel- 
hausen spillede alle talende, syngende 
og døvstumme Englændere; Jakob 
»l < '^^^^^■^■f Lund gav de mere uskyldige Elskere 

ff , ' J^^^^^lr "^^^^ dramatisk Umiddelbarhed. Fru 

Schrumpf gav de pathetiske Elsker- 
inder med en overvældende Sym- 
pathi, trods sin udprægede kjøben- 
havnske Dialekt; Fru Anna Rosen- 
kilde henrev alle sangbare Herre- 
hjerter i det naive ZerHne-Fag; Fru Betty Smidth var en af de 
kvikkeste og smukkeste Soubretter, man kunde se ; Fru Jørgensen 
havde baade i Anstandsdamerne og Borgerkonerne en Mængde 
BravourroUer, hvori især hendes inderlige Tækkelighed gjorde sig 
gjældende; Fruerne Rasmussen og Giebelhausen spillede de høie 
og magre komiske Dameroller og Fru Staal med ubevidst, men 
uimodstaaelig Virkning de smaa tykke Do.» 

Theatret havde, som man vil se, dengang et meget respek- 
tabelt Personale, hvormed der under en dygtig Instruktørs Vei- 
ledning maatte kunne præsteres god Kunst. 

**) Dit og Dat i «Folkets Avis» for 15. Januar 1870. 




Jacob Lund. Mad. Staal. 



130 




Nationale Stemninger. Norsk Skuespilkunst. De første norske Kræfter ved 

Christiania Theater. Carl Borgaards Tiltrædelse. Den norske dramatiske 

Skole. Fornyet Hævdelse af Nationalitetskravet. Theaterslaget den 

6. Mai 1856. 



1 Midten af Firtiaarene begynder en ny Periode i den norske 
Nations Udviklingshistorie — en Periode, i hvilken den nationale 
Bevægelse i Modsætning til Trediveaarenes politiske og civili- 
satoriske Virksomhed faar et overveiende literært og kunstnerisk 
Præg. Paavirkede af den opvaagnende Interesse for og Studiet 
af Folkepoesien i dens forskjellige Former, vælger denne Tids 
Digtere fornemmelig Landets Natur og Folkeliv til Stof for sin 
Produktion. Og samtidig foregik der en Udvikling i lignende 
Retning i den bildende Kunst, repræsenteret af Navne som Tide- 
mand, Gude, Cappelen, Frich og Eckersberg. En stærk Impuls 
fik disse nyvakte nationale Interesser i Vinteren 1848 — 49 fra 
det kunstneriske Liv, som da tilførtes Christiania ved de norske 
Maleres Hjemvenden fra Udlandet paa Grund af de politiske Uro- 
ligheder rundt om i Europa. De brugte Opholdet herhjemme til 
ikke blot at faa istand en Maleriudstilling, men den 28. Marts 
1 849 arrangeredes der under deres Ledelse paa Theatret en Aften- 
underholdning, som hører blandt de interessanteste Minder fra hine 
Aar, og ved hvilken Maleri, Musik og Poesi samvirkede for at give 
Publikum et rigt og fyldigt Indtryk af den unge norske Kunst. 
Forestillingen aabnedes med en for Anledningen over norske Folke- 



131 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



melodier komponeret Ouverture af Reissiger, hvorefter fulgte en 
af Welhaven skreven Prolog, der skildrede Festens Betydning: 

«Den norske Kunst forsamler sig ikveld 

Om sine Billeder fra Fjord og Fjeld 

Den aabner Scenen med sin Tryllestav 
Og peger mod sit Maal og mod sit Krav 
Og beder Folket lægge det paa Hjerte». 

Forøvrigt bestod Forestillingen af en Række Tableauer, stil- 
lede efter norske Kunstneres Malerier, hvoriblandt Tidemands og 
Gudes «Aften paa Krøderen» og «Brudefærden i Hardanger», idet 
hvert Billede ledsagedes af et Digt eller et Kor af norske For- 
fattere og Komponister. Samtidig optraadte ogsaa Ole Bull med 
sit «Vildspel i Lio» og «Sæterbesøg», der ved denne Leilighed 
foredroges for første Gang som Introduktion til «Brudefærden i 
Hardanger», hvilket Billede ledsagedes af A. Munchs bekjendte 
Digt, sat i Musik af Halfdan Kjerulf og udført af Sangere under 
Komponistens egen Ledelse. Publikums Jubel var ustandselig, og 
Aftenunderholdningen maatte gjentages den 29. og 30. Marts. 

Men det forblev ogsaa med Begeistringen; at føre den over 
i praktiske Konsekventser tænkte ingen paa, og fornemmelig havde 
dette Norskhedssværmeri ialfald foreløbig ingen synderlig Ind- 
flydelse paa Hovedstadens sceniske Kunstforhold. Medens man 
jublede til de norske Maleres Arbeider og de norske Komponisters 
Toner, tog man intet Anstød af, at en dansk Skuespiller tolkede 
Festens Betydning gjennem Fremsigelsen af Welhavens Prolog og 
deklamerede Jørgen Moes «Fanitullen» som Indledning til Tide- 
mands «Mandefald i et Bondebryllup». Betegnende er det ogsaa, 
at Periodens poetiske Produktion væsentlig fik sit Udtryk i natur- 
romantisk Lyrik, medens den dramatiske Digtning med sin psyko- 
logiske og individuelle Menneskeskildring bestandig lod vente paa 
sig. Wergeland havde jo vistnok i sine sidste Levedage gjort et 
Forsøg paa at skildre Bøndernes Liv i sit Skuespil «Fjeldstuen», 
som han selv karakteriserede som et «nationalt Stykke, tåget lige 
ud af Tiden og Bondefolket», og som det var hans inderlige Ønske 
før sin Død at faa fuldendt og indleveret til Theatret, ••") men 



") Af Chr.a Theaters Kopibog for 1845 sees, at Wergeland den 1. Juli, alt- 
saa en Uges Tid før sin Død, har indsendt et Skuespil med Titelen 
«Amerikafarerne», som Direktionen, tilligemed en af Pastor Wergeland 



132 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Stykket, som i 1848 blev udgivet i Trykken, kom dog selv i denne 
stærkt bevægede Tid ikke til Opførelse.*) Som et Virkeligheds- 
billede af Bondelivet betragtet, har det vistnok ikke meget Værd, 
men Publikum var dengang i sit naive Sværmeri for Folkelivs- 
skildringen heller ikke synderlig kritisk i sine Fordringer. «Det 
Nationale har været i Mode», skriver Østgaard i sin Fortale til 
«En Fjeldbygd», «man har blot behøvet at sætte frem en Smørbut 
og en Melkeringe med behørige Attributer af Lur og Horn og 
Bjældeklang under Overskrift «En norsk Sæter», og strax er 
Publikum blevet henrykt og har raabt: hvor prægtigt! hvor 
nationalt!» Under saadanne Forudsætninger kan man ogsaa 
forklare sig, hvorledes et i dramatisk Hen- 
seende saa tarveligt Arbeide som C. P. 
Riis' «Til Sæters» kunde gjøre saa stor 
Lykke. Denne «dramatiske Idyl» med sin 
«Krans af hjemlige Melodier» og sine 
søndagsklædte Bønder opførtes for første 
Gang den 20. Januar 1850 og efterfulgtes 
i samme Sæson af Bjerregaards «Fjeldeven- 
tyret», som ikke tidligere var kommet til 
Opførelse, skjønt det forelaa trykt allerede 
1825, og hvori Hagen spillede Mons Østmoe 
«i det norske Sprog», samt i den paa- 
følgende Sæson af P. A Jensens «Hul- 

drens Hjem», der paa Plakaten kaldes «nationalt Skuespil i 3 
Akter», men som dog ikke paa langt nær opnaaede den samme 
Sukces som «Til Sæters». 

Hvor lidet det nationale Element selv i sin ydre Form var 
trængt ind i Publikums Bevidsthed, faar man en Forstaaelse af 
ved at læse en Kritik over Opførelsen af «Til Sæters» i «Morgen- 
bladet», der har Rolf Olsen til Forfatter, og hvori han, efter at 
have gjort den meget rigtige Bemærkning, at Stykkets væsent- 
ligste Fortjeneste er dets Ramme — det ydre sceniske Udstyr — 
udtaler sin Tilfredshed over den Lethed, hvormed de danske Skue- 




C. P. Riis. 



senere indleveret Renskrift af Stykket, den 6. Oktober næstefter remit- 
terer Uigterens Enke som ikke antaget til Opførelse. Det maa være 
dette Stykke, som senere fik Navnet «Fjeldstuen». 
*) Stykket bragtes første Gang paa Scenen ved dets Opførelse paa Bergens 
norske Theater den 13. Januar 1850. Se T. Blanc: «Norges første na- 
tionale Scene» S. 28 og 33—35. 



133 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



~^r 




Marie Bull Benedicte Hundevadt Ole Bull. Louise Brun Lucie Johannesen, 
f. Midling. (senere Fru Krag). f. Gulbrandsen. 

Peter Nielsen. Harald Nielsen. Jacob Prom. HansBrun. Andr.Isachscn.Joh.sBrun. 
Carl Hansen. Berent Bottelsen. Ole Hestenes. 



Birgitte Rojahn 
f. Gulbrandsen. 



Fredrikke Nielsen 
f. Jensen. 



Elisa Berg. 



Janny Isachsen 
f. Grip. 



De bergenske Skuespillere. 



134 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



spillere formaar at udføre norske Stykker, hvori det eiendomme- 
lige norske endog er lagt tykt udenpaa. Man tænke sig i vore 
Dage «Til Sæters» udført af danske Skuespillere for et norsk 
Publikum! Ogsaa «Christiania-Posten»'s Anmelder tinder at burde 
udtale det glædelige i, at virkelig nationale Sujetter lader sig give 
af vort nuværende Theaterpersonale paa en saa tilfredsstillende 
Maade som i dette Tilfælde og mener, at det efter denne Fore- 
stilling maa være godtgjort, at vort Skuespillerpersonales hoved- 
sagelig danske Nationalitet ikke lægger nogen uovervindelig Hin- 
dring i Veien for Ud viklingen af et norsk Drama.*) 

Firtiaarenes patriotiske Begeistring blev dog alligevel af stor 
Betydning for den norske dramatiske Kunsts Fremtid, thi ud af 
den skabtes den første norske Scene, som under Ole BuWs Au- 
spicier aabnedes i Bergen den 2. Januar 1850, og som ikke blot 
blev hilset med Enthusiasme af Bergenserne, men ogsaa ialfald 
inden enkelte Kredse i Hovedstaden, og især af den akademiske 
Ungdom, omfattedes med megen Interesse.**) Og samtidig med 
denne Scenes Grundlæggelse, hvorved der først og fremst blev 
rammet en Pæl gjennem den gamle Fordom, at Nordmændene i 
en mærkelig Grad fremfor alle andre civiliserede Nationer skulde 
savne dramatisk Begavelse, fik ogsaa Christiania Theater sine to 
første norske Kræfter i Skuespillerinderne Jfr.ne Gyda Klingenberg 
(født i Trondhjem 1826) og Laura 5i7^«^i'^;z (født i Bergen 183 3).f) 



*) Stykket gaves med følgende Rollebesætning: Sigrid — Mad. Rosenkilde 
Ragnhild — Jfr. Klingenberg (Debut), Asmund — Jørgensen, Nordal — 
Rasmussen, Steenby — Nielsen, Busk — Smidth, Skoleholderen — Rosen- 
kilde, Peer — Hagen, Halvor — Lund. 

Den 16. Oktbr. 1850 opførtes Stykket for første Gang paa Bergens na- 
tionale Scene, ved hvilken Anledning «Bergens Stiftstidende» i sin Om- 
tale af Forestillingen yttrer, at den «har hørt sige af Folk, som nyHg 
har seet Stykket i Christiania, at dette her paa Stedet tiltalte dem meget 
mere end i Christiania», en Udtalelse, som Bladet er beskedent nok til 
at fortolke derhen — for ikke at lade sig lede til partisk Overdrivelse — , 
at Stykket ifølge sin Natur og Situation egnede sig bedre til Udførelse 
af norske Kunstnere og tog sig mere naturtro ud gjennem deres Mund 
og Personlighed, end man kunde vente det af danske eller daniserede 
Kunstnere, idet Bladet antager, at Udførelsen ellers, baade hvad Spil og 
Sang angaar, maa have staaet over, hvad Bergens Scene kunde præstere. 
T. Blanc: «Norges første nationale Scene» S. 71—72. 

*•) Se herom «Norges første nationale Scene» S. lOl flg. 

f) Theatret havde dog allerede i 1848 havt en norsk Skuespillerinde i 
Jfr. Nathalia Dahm, der debuterede som Lisbeth i «En Søndag paa 



135 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




^f 



Den førstnævnte havde sin Debut den 23. December 1849 
som Ingeborg i Oehlenschlagers «Dronning Margareta» og den 
sidstnævnte den 8. Januar 1850 som Regisse i «Svend Dyrings 
Huus», og begge blev modtagne med megen Sympathi og 
Velvilje. «Morgenbladet'» omtaler Jfr. Klingenberg som en af 
de mest lovende Debutanter, der har fremtraadt paa Christiania 
Theater, og udtaler Haabet om, at hun endelig vil blive den, ved 
hvem norsk Sprog og norsk Kunst for stedse indføres paa vor 
Scene. «Christiania-Posten» udtaler ligeledes, at hendes Optræden 

har vakt megen Opsigt, og at man 
til samme har knyttet mange For- 
haabninger om vort Theaters Udvik- 
ling i en mere national Retning. 
Hun roses for sit smukke Sprog og 
sin gjennemført heldige Diktion. 
Senere spillede hun med Bifald 
blandt andre Roller Danserinden i 
«Qvækeren og Danserinden», Elisa- 
beth Munk i «Elverhøi», Aagot i 
«Fjeldeventyret» og Zerlina i «Don 
Juan». Ogsaa for Operaen antoges. 
hun at ville blive en Akkvisition ; 
men uanseet den gunstige Mod- 
tagelse, der var bleven hende tildel, 
og de sjeldne Betingelser for Scenen, 
hun synes at have været i Besiddelse 
af, forlod hun dog denne efter nogle 
Aars Forløb og skuffede forsaavidt de mange Forhaabninger, man 
havde knyttet til hende. 

Heldigvis fik den norske Kunst en rig Erstatning i den anden 
samtidige Debutantinde, om hun end ikke fra først af vakte saa 
store Forventninger. Publikum modtog vistnok den unge sytten- 
aarige Bergenserinde med den fordringsløse Optræden, det til- 
talende Ydre og det smukke, bløde, men dog fyldige Organ med 
Velvilje, applauderte og fremkaldte hende; men Kritiken forholdt 
sig mere reserveret. «Christiania-Posten» udtalte om hendes De- 
but, at den i Betragtning af hendes Ungdom, og at hun ingen 




Gyda Klingenberg. 



Amager» og skal have forenet Talent med en smuk Sangstemme. Hun 
forlod imidlertid Scenen efter en Sæsons Forløb. 



136 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




anden Skole havde gjennemgaaet end den Instruktion, en af Skue- 
spillerne i nogen Tid havde givet hende,*) maatte erkjendes ikke 
at være lidet lovende, og at hendes Spil flere Steder havde vist 
et Talent, som fortjente at opelskes og uddannes, og «Morgen- 
bladet» fandt ligeledes, at hun «var en meget lovende ung De- 
butantinde, der berettigede til at vente, at hun med udholdende 
Flid og Anstrengelse vilde drive det til at kunne gjøre Lykke 
paa den Bane, hun havde valgt». Den Lykke, der her stilledes 
hende i Udsigt, kom hun ogsaa til at opnaa i fuldeste Maal paa 
sin lange af en Række Triumfer betegnede Kunstnerbane. Hendes 
Talent udviklede sig forholdsvis hur- 
tigt, og hun fik snart et ikke ube- 
tydeligt Rollerepertoire inden det 
romantiske Drama (Agnete i «Elver- 
høi», Julie i «Romeo og Julie», Val- 
borg i «Axel og Valborg»). Hendes 
Fremgang skyldtes, foruden hendes 
medfødte Begavelse, ogsaa Sam- 
spillet med det dygtige Personale, 
Theatret dengang besad, og især, 
at hun allerede i 1851 fik en saa 
rigt begavet, med hendes eget Ta- 
lent beslægtet Medspiller i Vilhelm 
Wiehe. Men samtidigt kunde det 
ikke undgaaes, at den unge norske 
Skuespillerinde blev stærkt paavirket 
af sine ældre danske Omgivelser, 

saa meget mere som hendes væsentlig i idealistisk Retning gaaende, 
mere for Inspiration end Reflexion anlagte Naturel passede 
godt til den da raadende Kunstopfatning. Da senere hen det 
nationale Element begyndte at gjøre sig gjældende og afsætte 
sit Præg saavel i vor dramatiske Digtning som i vor Scenekunst, 
kunde man derfor oftere faa et uvilkaarligt Indtryk af, at Jfr. Svendsen 
(som i 1864 var bleven Fru Gundersen) stod noget fremmed for 
den nye Retning og dens Krav, Efterat imidlertid i Begyndelsen 
af Syttiaarene det norske Samfundsdrama og med det den reali- 




Laura Svendsen. 



*) I August 1849 var Jfr. Laura Svendsen bleven ansat som Koristinde med 
Forpligtelse til ogsaa at udføre smaa, stumme Roller, hvorhos hun sam- 
tidig for Theatrets Regning nød Instruktion af Skuespiller Hagen. 



137 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



> x-u xyy ^'^^ — ^ 

stiske Fremstilling med sin Fordring til en skarpere Karakteri- 
sering havde holdt sit Indtog paa vor Scene, tog ogsaa Fru Gun- 
dersen med afgjort Held et Skridt mod den nye Skole, som i 
Aarenes Løb bragte hende til at staa i første Række blandt den 
moderne Skuespildigtnings Fortolkere (Leonarda, Fru Wangel i 
«Fruen fra Havet»), om end hendes Kunst altid naaede høiest, 
naar den var baaret af Inspirationens Magt og kunde give Liden- 
skaben og de store Følelser Udtryk gjennem en enkel, klar og varm 
Pathos (Hjørdis i «Hærmændene», Hermione i «Et Vintereventyr»). 
Fra 1850 og til sin Død den 25. Decemberl898 var Fru Gundersen 
paa en kort Afbrydelse nær knyttet til Christiania Theater, al- 
mindelig anerkjendt som dets største, hidtil uovertrufne tragiske 
Skuespillerinde 

At Publikum i sin Almindelighed har anseet Grundstenen til 
en fremtidig norsk Scene lagt ved de to ovennævnte Debutantinders 
Fremtræden, kan dog neppe antages, ligesaalidt som at Theatrets 
Direktion for Alvor har omgaaets med Tanken om for Fremtiden 
at ville rette sine Bestræbelser mod Skuepladsens Nationalisering. 
Karakteristisk i saa Henseende er, hvad en samtidig Forfatter for- 
tæller, at Direktionen, som paa denne Tid bestod af General Wedel- 
Jarlsberg, Amtmand Møinichen, Borgermester Bretteville, Professor 
Langberg og Ingeniørkaptein Th. Broch, havde Ord for at være 
meget streng i sin Bedømmelse af originale norske Arbeider, ja, 
at disse i det Hele tåget var den lidet velkomne, da de maatte 
honoreres, medens man fik de danske Stykker gratis.='0 Carl Bor- 
gaards Engagement i 1851 tyder heller ikke hen paa, at den har 
været synderlig besjælet af et saadant Ønske; thi det maatte jo 
ligge nær at antage, at denne danske Mand neppe vilde være 
særlig skikket til at bringe Tanken om et Nationaltheater til Virke- 
lighed, selv om Fornorskelsen kun skulde ske sukcessivt. Fra 
dette Tidspunkt af daterer sig ogsaa den paany opblussende Strid, 
som gjennem hele det paafølgende Tiaar førtes af Nationalitetens 
Forkjæmpere for af det danske Theater i Hovedstaden at skabe 
en norsk Skueplads, indtil de omsider gik af med Seieren i 1863, 
da en Sammenslutning fandt Sted mellem Christiania Theater og 
den i Christiania i 1852 oprettede norske Scene. 



") C. P. Riis's «Theatererindringer» i «Aftenposten »'s No. 58 for 1883. Riis 
erholdt forøvrigt 50 Spd. i Honorar for «Til Sæters» foruden fri Entrée 
til Forestillinjrerne i Sæsonen 1849 — 50. 



138 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



I 



Carl Borgaard;'^) der lige til 1863 stod i Spidsen for The- 
atrets artistiske Ledelse, var født i Kjøbenhavn 20. Decbr. 1801, 
havde tåget Studentexamen 1826 og var altsaa af en temmelig 
fremskreden Alder, da han tiltraadte sin Stilling. Som Kvalifika- 
tioner for samme kunde han, foruden sin, rigtignok ikke synderlig 
betydelige, Forfattervirksomhed, paaberaabe sig et udstrakt Be- 
kjendtskab til Udlandets dramatiske Literatur gjennem et om- 
fattende Oversætterarbeide, der havde bragt ham i Forbindelse 
med Theatret i hans Fødeby, til hvilket han ogsaa var knyttet 
som Lærer i Dansklæsning med de unge Mennesker, der forberedte 
sig til Scenen. Det havde, som alle- 
rede foran omtalt, i længere Tid været 
anseet som ønskeligt, at Theatret kunde 
faa en æsthetisk dannet Mand i sin Be- 
styrelse, en Mand, som mod derfor at 
oppebære en passende aarligGage kunde 
ofre det hele sin Tid og alle sine Kræf- 
ter og bringe mere Enhed og Planmæs- 
sighed ind i dets Ledelse. Mangel paa 
Ressourcer havde dog, uanseet Hensigts- 
mæssigheden af et saadant Skridt, hidtil 
hindret dets Realisation. Men flere 
sammenstødende Omstændigheder, hvori- 
blandt ogsaa den, at nogle af de bedste 
Kræfter opsagde sit Engagement, havde 
imidlertid bragt Theatret i en stedse 

misligere Stilling, og da saa Borgaard kom herop sammen med de 
danske Studenter Sommeren 1851, blev han af den daværende Di- 
rektion med Rcpræsentantskabets Samtykke valgt til artistisk Di- 
rektør, foreløbig for et Tidsrum af 3 Aar og med en aarlig Gage 
af 1200 Spd., en Sum, der ikke just tydede hen paa daarlige Res- 
sourcer. I det første Aar af sin Virksomhed formaaede dog Bor- 
gaard ikke at bringe Theatrets pekuniære Affærer paa Fode, idet 
Indtægten dette Aar kun beløb sig til 14437 Spd., den laveste 
Indtægt siden 1837 med Undtagelse af Sæsonen 1848 — 49, og det 
vårede da heller ikke længe, forinden det af Direktionen trufne 
Arrangement, der forøvrigt mod 1 Stemme (Rolf Olsen) var rati- 

*) Se om Carl Borgaard «Udvalgte Feuilletoner» af Cabiro, Kbhvn. 1870. 
Nogle Træk til Belysning af Borgaards Pcrsonlighed findes ogsaa i 
Fru Lucie Wolffs Livserindringer. 




Carl Borgaard. 



139 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



haberet af en i Juli Maaned 1851 afholdt Generalforsamling, blev 
gjort til Gjenstand for Angreb i Pressen. 

Omtrent samtidig med Borgaards Engagement var Henrik Ibsen 
af Ole Bull bleven ansat som artistisk Leder af Theatret i Bergen. 
Han havde som saadan i 1852 erholdt et Stipendium for under et 
Ophold i Udlandet at udvide sin Indsigt i Dramaturgi, og man 
fandt nu, at Christiania Theaters Direktion istedetfor at vælge en 
dansk Mand til at staa i Spidsen for den kunstneriske Ledelse 

af Hovedstadens Scene, heller 
burde have fulgt det bergenske 
Theaters Exempel, saa meget 
mere, som en Nordmand sand- 
synligvis vilde have ladet sig 
nøie med det halve af den Gage, 
der var stipuleret Borgaard, da 
600 Spd. vilde være en Indtægt, 
som efter vore tarvelige Forhold 
oversteg de Flestes Fremtids- 
udsigter, fornemmeHg hvis Ens 
Tilbøielighed stod til literær 
Virksomhed. For at godtgjøre, 
at der ogsaa virkelig havde 
været Anledning for Direktionen 
til at erholde norsk Assistance, 
og dermed samtidig paavise 
Uholdbarheden af det Paaskud 
for Borgaards Ansættelse, som 
var blevet brugt paa ovennævnte 
Generalforsamling, at «der ikke 
fandtes nogen Nordmand, som 
havde Evne og Vilje til at 
arbeide for Christiania Theater», fremkom Rolf Olsen med en 
Opsats i «Den norske Tilskuer». Han angreb her Borgaards 
Ansættelse som baade stridende mod Theatrets Love og skadelig 
for dets Fremtid og oplyste samtidig, at han i April Maaned 1851 
havde indsendt en Skrivelse til Direktionen, hvori han for en 
aarlig Aflønning af 500 Spd. tilbød sig at levere 2 originale 
dramatiske Arbeider om Aaret samt at besørge alt Oversætter- 
arbeide og forøvrigt overtage Borgaards Funktioner. Og skjønt 
han «naturligvis vidste meget vel, at man ikke vilde indgaa paa 




Henrik Ibsen. 

(Ungdomsbillede.) 



140 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




^-^ .^ .^ 

dette Tilbud», ønskede han dog, at hans Skrivelse skulde blive 
henliggende i Theatrets Arkiv som et Vidnesbyrd om, at «man 
ingenlunde havde behøvet at hente Folk fra Kjøbenhavn for at 
faa Theatrets Indtægter formindskede». Paa den anden Side sav- 
nede dog heller ikke Borgaards Ansættelse og Virksomhed For- 
svarere, og specielt blev Rolf Olsen imødegaaet i «Christiania- 
Posten» af Rektor Vibe^ som bl. a. fremholdt det Uforstandige i at 
ville drive det Norske frem paa en sund Smags Bekostning, og 
Umuligheden af at bortse fra de Betingelser, som vor Dannelse 
og vor Kulturs Standpunkt en Gang havde anerkjendt som nød- 
vendige i Kunst, Literatur og paa Scenen ligesom i mangfoldige 
andre Sfærer, «hvori vi følge Civilisationens Gang, og hvori vi 
bruge en europæisk Maalestok paa vore egne Frembringelser, 
istedetfor et ujusteret norsk Bygde-Alenmaal». Denne Artikel 
fremkaldte igjen et Tilsvar fra Rolf Olsen i «Morgenbladet», hvor- 
efter Striden foreløbig døde hen. 

Borgaard gav imidlertid Afkald paa 200 Spd. af sin Gage, 
og hvad der var endnu bedre for Theatrets ugunstige Kaar, 
det fik et Par danske Skuespillere, som ikke alene bragte Er- 
statning for nogle af dets tidligere Personale (hvoriblandt Rosen- 
kilde og Kone), som havde tåget Engagement i Kjøbenhavn, men 
ogsaa i en længere Fremtid blev af stor Betydning for dets kunst- 
neriske Virksomhed. Den ene af disse nyerhvervede Kræfter var 
Vilhelm Wiehe, som debuterede den 11. September 1851 som Oluf 
i «Dronning Margareta». Han var født i Kjøbenhavn 1827 og var 
en Dattersøn af den geniale norskfødte Skuespiller Michael Rosing. 
I 1843 var han bleven antaget som Elev ved det kgl. Theater, 
hvor han havde havt sin Debut den 19. April 1844 som Einar 
Thambeskjælver i «Håkon Jarl». Men skjønt han strax gjorde 
Lykke og under sin derpaa følgende syvaarige Ansættelse havde 
formaaet at vedligeholde sin Yndest hos Publikum, opnaaede han 
dog ikke at faa Roller, som hans Evner og Flid kunde gjøre 
Krav paa, og han besluttede sig da til at modtage Engagement 
ved Christiania Scene, hvor han havde Udsigt til en rigere Virk- 
somhed. Han vandt allerede ved sin første Optræden meget Bi- 
fald, og hans Debutrolle gav ham ogsaa god Anledning til at 
lægge meget af det Essentielle i sin kunstneriske Begavelse for 
Dagen — sit ungdommelige, kjække, freidige Væsen, sin varme 
Følelse og betagende Erotik, paa samme Tid som hans prægtige, 
sonore Organ fik gjøre sig gjældende i hele sin Skjønhed gjennem 



141 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



de Oehlenschlagerske Vers, I 9 Aar forblev Wiehe ved Christi- 
ania Theater, hvor han udførte 138 forskjellige Roller, en broget 
Blanding af alle Slags, hentet fra Tragedien og det lyrisk-roman- 
tiske Drama, fra Komedien, Lystspillet og Vaudevillen, og i dem 
alle gjorde han Lykke ved sin sympathetiske Kunstnerpersonlighed 
og sit omfattende Talent, om han end fornemmelig feirede sine 
Triumfer som Tragediens Helte og det romantiske Dramas Elskere. 
Den anden Nyankomne var Nicolai Wolf. Født i Kjøben- 
havn 1824 var han, efter i nogle Aar at have nydt Undervisning 
ved det musikalske Konservatorium, i 1844 bleven ansat som Elev 
ved det kgl, Theater, hvor han dog først fik sin Debut i 1848 





Vilhelm Wiehe, Nicolai Wolf. 

som Joseph i Méhuls Opera «Joseph og hans Brødre», Han vandt 
megen Ros for sin smukke Stemme baade i denne Rolle og ved 
sin næste Debut som Max i «Jægerbruden», men da han ikke 
destomindre kun opnaaede et lidet fordelagtigt Engagement, for- 
lod ogsaa han det kgl. Theater og tog Ansættelse i Christiania, 
hvor han optraadte første Gang den 4. Oktober 1852 som Max i 
«Jægerbruden» sammen med Jfr. Salomonsen (dansk), der spillede 
Anna, og den svenske Sanger Sandstrom*) som sang Kaspars 
Parti. Man tænkte nemlig nu paa atter at bringe Operaen paa 
Fode, da Scenen besad flere gode Sangkræfter, hvoriblandt Jfr. 
Hansen (senere Fru Ursin), som i 1847 havde debuteret paa 
Kjøbenhavns kgl. Theater, og den norske Sangerinde Jfr. Sommer- 
feldt, der begge havde tilhørt den siden Sæsonen 1849 — 50. 



*) Om Gustaf Sandstrom se F. Hedberg: «Svenska Operasångare» S. 119 flg. 

142 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Operaen gik dog snart overstyr, men Wolf forblev ved The- 
atret, hvor han senere, væsentlig henvist til Talescenen, i 
Aarenes Lob ved sin alsidige Begavelse kom til at indtage 
en fremtrædende Plads som Skuespiller, og som han først paa 
Grund af Helbredshensyn forlod et Aars Tid før sin Død, der ind- 
traf den 7. Februar 1875. I dette lange Tidsrum optraadte han i 
354 forskjellige Roller i Tale- og Syngestykker, omfattende et Om- 
raade fra Skule Jarl, Othello og Macbeth til Figaro og Løitnant 
von Buddinge, fra Max i «Jæger- 
bruden» og Masaniello i «Den 
Stumme» til Ledermann i «Re- 
censenten og Dyret» og Barber- 
svend Fugtel i «Aprilsnarrene». 
Og i dette omfangsrige Rolle- 
repertoire gjorde han ikke blot 
gjennemgaaende god Fyldest for 
sig, men i mange og ikke mindst 
i de største Opgaver præsterede 
han fuldlødig Kunst. 

En ligeledes for Theatrets 
Fremtid betydningsfuld Debut 
fandt Sted i det derpaa følgende 
Aar, da det erholdt sin tredie 
norske Skuespillerinde i Jfr. Liicie 
Johannesen (senere Fru Wolf) fra 
Bergens Scene, hvor hun havde 
debuteret i 1850 og strax gjort 
megen Lykke ved sin ungdomme- 
lige Ynde, sit glade, lystige Hu- 
mør og det utvivlsomme Talent, 
hun lagde for Dagen. Hun optraadte her første Gang den 
17. April 1853 som Lisbeth i «En Søndag paa Amager». Hun 
fik en glimrende Modtagelse og blev strax Publikums erklærede 
Yndling, hvad hun senere ogsaa altid har vedblevet at være paa 
sin lange og rige Kunstnerbane, af hvilken hun selv har givet 
en interessant Skildring i sine i 1897 udgivne Livserindringer. 
En Debut af den norske Skuespillerinde Jfr. Osenbrock, som lige- 
ledes en Tid havde været ansat ved Bergens Scene, i Marts 1851 
som Jenny i «En Hytte og hans Hjerte» blev derimod uden Re- 
sultat, hvad der ogsaa var Tilfældet med en Gjæsteoptræden i 




Clara Ursin 

som Mad. Smidt i «Gjenboerne» 



143 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



November 1852 af Student Fa/sen fra Bergen som Axel i «Axel 
og Valborg» og en Debut af Joachim Welhaven i 1856 som Olaf 
Trygvason i «Håkon Jarl». 

Angaaende de første norske Skuespillerinders Stilling ligeover- 
for det danske Personale — et Forhold, hvorom der har været ud- 
talt forskjellige Meninger — giver en Opsats i «Christiania-Posten» 
for 17. April 1853 i Anledning af Lucie Johannesens Debut et 
Indblik. Det heder her: «Vi haabe, at Morgendagen» (Artikelen 
er dateret den 16. April) «vil blive en Glædesdag baade for De- 

butantinden og for Enhver, som 
interesserer sig for en national 
Skueplads. Vi ønske ogsaa Jom- 
fruerne Svendsen og Klingenberg 
til Lykke med hendes Ankomst. 
Vi haabe, at de ved den Tilvæxt, 
de norske Kræfter derved have 
faaet, vil rives ud af den fortrykte 
Stilling, hvori de som Nationali- 
tetens Propaganda ved vort The- 
ater hidtil have befundet sig». Om 
det nu end maaske kan være for 
stærkt at betegne de unge norske 
Skuespillerinders Stilling som for- 
trykt, er det dog vel neppe tvivl- 
somt, at de danske Skuespillere 
paa hin Tid ikke saa med synderlig blide Øine paa sine norske 
Kollegaer.*) 




Lucie Johannesen. 



Imidlertid havde Ønsket om en norsk Scenes Oprettelse ogsaa 
i Hovedstaden i længere Tid gjort sig gjældende inden den Del 
af Befolkningen, der krævede Nationaliteten repræsenteret ogsaa 
for den dramatiske Kunsts Vedkommende. Den egentlige Impuls 
til Virkeliggjørelsen af dette Ønske kom vistnok nærmest fra det 
Liebhaberi for norske sceniske Præstationer, som den lavere Klasse 
af Byens Publikum havde lagt for Dagen ligeoverfor nogle paa 
det daværende KUngenbergs Theater i Begyndelsen af Femtiaarene 
givne Forestillinger af endel Dilettanter blandt Haandværksklassen, 
oprindelig i den Hensigt at samle Bidrag til de arresterede Ar- 



*) Jvfr. Lucie Wolfs Livserindringer. 



144 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 





Slotsgartner Mortensen. 



beideragitatorer under Thraniterbevægelsen. Den Interesse, hvor- 
med dette i enhver Henseende umodne Foretagende var blevet 
omfattet af den menige Mand, ledede til, at den danske Skue- 
spiller Cronborg i Forening med Slotsgartner Mortensen (ligeledes 
dansk af Fødsel) og Ingeniørløitnant Klingenberg indgik et Inter- 

essentskab angaaende Oprettelsen af en 
dramatisk Skole i Christiania. Dens For- 
maal skulde være at bidrage til en natio- 
nal Scenes Opkomst, idet man nærmest 
tænkte sig Indretningen som «en For- 
beredelsesskole for de Indfødte, som 
maatte have Anlæg for og ønskede at 
betræde Skuespillerbanen, men savnede 
Anledning til at erhverve saamegen Ud- 
dannelse, at de med et kunde optræde paa 
Christiania Stadstheater, hvor Forholdene desuden for Tiden frem- 
bød saa mange Vanskeligheder for en heldig Virksomhed af de 
Indfødte paa Grund af dets væsentlig udlændiske Karakter». Sam- 
tidig blev det ogsaa opstillet som en af 
Skolens Opgaver at værne om Tale- 
sproget, idet man paa Christiania Thc- 
ater kun vilde høre det norske Sprog, 
naar dette ved sin Blødhed og Bøielig- 
hed havde lettest for at smelte sammen 
med det danske. Som sproglig Veileder 
for Eleverne valgtes den bekjendte 
«Maalmand» Overlærer Knud Knudsen. 
Den 11. Oktober 1852 aabnede «Chri- 
stiania norske dramatiske Skole» sine 
Forestillinger i Huset No. 1 i Møller- 
gaden med Opførelsen af Bjerregaards 
toakts Vaudeville «Krydsbetjenten», og 
skjønt mange ansaa Foretagendet for 
et baade forhastet og unødigt Projekt, 
mødte det dog ogsaa paa den anden 

Side megen Interesse hos en Del af Publikum og kunde navn- 
lig glæde sig ved Under- og Mellemklassernes Sympathi. Ogsaa 
den samtidige Presse stillede sig velvillig ligeoverfor Fore- 
tagendet. Kun et af Hovedstadens Organer, «Christiania-Posten», 
indtog en mere reserveret Holdning og fandt, at det vilde være 




Ingeniørløitn. Klingenberg, 



145 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



et Tilbageskridt, om det nyoprettede Theater skulde komme til 
at skade det gamle — en Udtalelse, der blev tåget strengt i Skole 
af «Krydseren», som paaviste, at Ønsket om et norsk Theater 
var vel begrundet, baade fordi det var en Tort for Landet, at 
det ikke eiede en national Skueplads, en Kunstanstalt, som intet 
civiliseret Land i Verden manglede, og fordi det danske Theater 
hverken formaaede at opretholde og understøtte vor Literatur, 
danne nogen Norm for vort Talesprog eller overhovedet gjengive 




Det norske Theater i Møllergaden. 

vor Folkeeiendommelighed». Det var nok ellers fornemmelig det 
der indførte Talesprog, som gjorde den norske Scene mindre 
yndet inden de dannede Klasser. Anvendelsen af de haarde Kon- 
sonanter stødte den Gang i høl Grad an mod den almindelige 
Sprogbrug; ja selv Brugen af Ord som «Sjø» og «Skog» tog Da- 
tiden Anstød af.*) 

Christiania Theaters Direktion stillede sig ikke synderlig 
imødekommende ligeoverfor Foretagendet, i hvilket den formentlig 
nærmest har seet en mindre velkommen Konkurrent. Et Andra- 
gende fra den dramatiske Skoles Bestyrelse om at erholde Fri- 
pladse for dens Skuespillere i Christiania Theater blev saaledes 



*) Smlgn. L. Dietrichson: «Svundne Tider» I. S. 269. 



146 




MBen norshe d^ra/Mnntishe Shoie» 




Thealer 



(i Huset Nr. 1 i Mbllurg^adenl. 



Mandagen d. 11* Oetober 1859 aabae.s Forestillingerne ved Skolens Elever med 



Prolog, 



«I c !■ c f 1 c r 



Hrydsbetjeiiten, 



i 2 Actcp af II. A. Bjcrreg-Titrd, MiisiliiMi arr;iiigei-ct af J. G. Conraiii. 

Personernet 

Gran, Godseier Hr. Bleclistad. 

Au^sla, lians Itrodordalter Jinfr. Sulluslad, 

Rin{;liulni, Sl>ilisca|i(aiii, liciides Mand .... Hr. [Nielsen. 

'Solijorii, en gaiiuiiel l"islicr — Bye. 

Astrid, lians DattiT Jnilr. Elin. 

Salve, Fisher, hendes Hjicrestc Hr. llnsrud. 

Rrisli, l>rul.->ltetj>'iil — rNylilinii. 

Handliugeii foregaac paa Vestky.sien af Norge. 



Billetter erholdes paa Fiirestillin{,'sdu(><'ii lia Kl. 1—2. -amt fra RI. 5 KIteriiiiddap, i del i 
Forgangen «ærende Itillrlhuiitur lil rulg<ndi; IViser: 

Balkon A, numerercl ... 3fi Sk. Balkun H ojf T 24 Sk. 

Pai-ket . 30 „ F-nleiie 12 „ 

Til l>ai'hi't han derhos laaes iiiiniereri-de l*hidse iiidlil lil. 6 ICrii'iinidda|; iniod el Tilla-g 
ar 6 Sh. i Uf(aliu|;en, hvorfor irhuldes et (^otitrategn, der ;uif;iver.Pladsens INiniicr. 
Indgnrigi-n aahiies Itl. J7. Forestillingen lM-gyiid'-r lil. 7 iig slutter Kl. 9. 
"" indganjjcn til Parterret er gjcnnciii Porten i Griibbcgadtn. 



Krnliania F Steens Eukes BJBinkkeri. 





THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ .^^ --^ 

afslaaet. Men Direktionen maa dog alligevel have seet et Tidens 
Tegn i den nyoprettede nationale Scene, thi allerede i Marts Maa- 
ned 1853 bekjendtgjorde den gjennem Aviserne, at den havde be- 
sluttet fremtidig i Regelen kun at engagere Indfødte^ en Beslutning, 
som endog «Christiania-Posten» fandt at burde ledsage med Øn- 
sket om det bedste Held, og til hvis Iværksættelse den mener at 
der ogsaa er langt bedre Udsigter nu end i fordums Tid, saasom 
Interessen for den dramatiske Kunst i den senere Tid i hoiere 

Grad er vakt, og de nyoprettede The- 
atre saavel i Bergen som her i Staden 
har givet Talentet Anledning til at 
prøve sig og tillige frembyder Udsigt 
til, at Hovedtheatret for Eftertiden 
ikke vil have saa vanskeligt for at re- 
krutere sig som forhen. Imidlertid fik 
man endnu en dansk Skuespiller i Pe- 
tersen, der debuterede den 16. Oktober 
1853 som Løitnant Brienne i «Amors 
Geniestreger», men endel norske Kræf- 
ter kom dog i den nærmeste Fremtid 
til at forsøge sig paa Christiania The- 
ater. Den 23. April 1853 debuterede 
saaledes Harald Nielsen fra Bergens 
Scene som Grev de Ligny i «Den 
unge Hovmesterinde», den 1. Februar 
1855 Jfr. Siillustad fra den dramatiske 
Skole, der nu havde antaget Navnet 
«Christiania norske Theater», som 
Amalie Døvle Helen i «Slægtningerne» og den 

som Sigrid i «Tii^sæte^rs. paa det norske ^^ Marts næsteftcr Jfr. Parelius, lige- 

ledes fra Christiania norske Theater 
som Ragnhild i «Dronning Margareta», ligesom ogsaa Mad. Hiinde- 
vadt fra det herværende norske samt Hr. og Mad. Isachsen fra 
Bergens Theater optraadte som Gjæster i Sæsonen 1854-55. 

De nyengagerede norske Kræfter forblev dog ikke længe ved 
Theatret, hvor de ikke fik nogen synderlig Anledning til at ud- 
vikle sine Evner. Allerede ved Slutningen af Sæsonen 1854—55 
vendte Nielsen tilbage til Bergen, og ved den paafølgende Sæsons 
Slutning tog ligeledes Jfr. ne Parelius og Sullustad Ansættelse ved 
Bergens Scene. Og saa begyndte Direktionen, uanseet det nogle 




148 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Aar i Forveien givne Løfte for Fremtiden kun at ville engagere 
norske Skuespillere, paany at se sig om efter dansk Assistance. 
Man fik et Engagement i Stand med Ferdinand Schmidt ved 
Kjobenhavns Kasino, og han kom herop i Mai Maaned 1856 for, 
som det hed, at give Gjæsteroller, men i Virkeligheden for at 
tiltræde som Skuespiller. Han optråadte som Madsen i «Gjen- 
boerne», og nu brød Oppositionen for Alvor løs, og i Spidsen 
for samme stod en ung Mand, som fra nu af bliver en af de ivrigste 
og mest aktive Forkjæmpere i Striden for Theatrets Nationalisering. 

Lederen af det store Theaterslag 
den 6. Mai 1856 var Bjørnstjerne 
Bjørnson. Han var i Syttenaars- 
alderen kommen til Christiania for 
at studere og i 1852 bleven imma- 
trikuleret ved Universitetet, men op- 
gav dog snart Studierne. Allerede 
medens han paa Heltbergs Skole for- 
beredte sig til Examen artium, havde 
han skrevet et Drama og faaet samme 
antaget til Opførelse, men da han 
senere var kommen til den Over- 
bevisning, at det var umodent, havde 
han tåget det tilbage. Og saa vendte 
han sig forelobig til Journalistiken. 
Efterat han i 1854 var bleven knyttet 
til «Krydseren» og dennes Efterfølger 
«Aftenbladet» som Medarbeider for 

literær og dramaturgisk Kritik gik han i 1856 over til «Morgen- 
bladet», hvor han som anonym Theaterrecensent stillede sig 
som Hovedformaal at hævde den norske Nationalitets Ret paa 
Landets Hovedscene og at udvikle en norsk Scene paa Grundlag 
af den oparbcidede danske. Til den Ende hævdede han uden 
i nogen Maade at stille sig i Opposition til de danske Skue- 
spillere, hvis Begavelse og Talent han villig anerkjendte, de norske 
Kunstneres Ret til Ligestillen med de danske, ligesom at de norske 
Forfattere ikke skulde stilles i Skyggen for det danske og udenlandske 
Repertoire. I en Opsats i « Morgenbladet» 's No. 69 for 1856 klager 
han saaledes over, at den artistiske Direktør ikke ordner Reper- 
toiret med særligt Hensyn paa de yngre norske Kræfter. «laar» 
— heder det — «reiser Hagen med Kone, næste Aar maaske en 




Daniel Nyblin, 

Skuespiller ved det norske Theater. 



149 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



anden med Kone, to Herrer har allerede sagt op. Dette maa 
kunne overbevise om, hvor Theatret skal søge sine fremtidige 
Støtter. Man skulde da med Billighed vente, at de af vore yngre, 
som foreløbig skal være disse, indtil flere Landsmænd kan træde 
til, ogsaa blive forberedte. Man ser imidlertid ikke til noget saa- 
dant. Det værste er, at under saadanne Omstændigheder faar 
Theatret ingen Tilvæxt af duelige Landsmænd, thi enhver, som 
maatte have Lyst og Anlæg for Scenen, opgjør naturligvis hos 




Nyblin. Jfr. Sullustad. Jfr. Boillin. ]5Iikst;ul. Olsen. jfr. Fischer. 

Scene af Kotzebues Komedie «Snedkeren i Lifland» paa det norske Theater. 

sig selv det yderst simple Regnestykke, at hvor to eller tre Norske 
maa gaa og flytte Stole, der maa ogsaa den fjerde og femte gaa 
og flytte Stole». Men om Bjørnson saaledes ikke netop hørte til 
dem, der mente, at alle gode Patrioter helst burde lade det danske 
Theater seile sin egen Sø, hvad der da naturligvis vilde føre til 
dets totale Undergang, og udelukkende hellige den nyskabte norske 
Scene sin Opmærksomhed og Interesse, og skjønt han, som sagt, 
forstod at vurdere de danske Skuespillere, som i en lang Række 
af Aar havde repræsenteret Hovedstadens dramatiske Kunst, saa 
holdt han dog strengt paa, at ingen nye danske Kræfter burde 
engageres, da et saadant Arrangement kun vilde lede til yderligere 



150 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



at forhale og forplumre den norske Scenes naturlige Udviklings- 
gang. Og da den artistiske Direktør ikke kunde eller ikke vilde 
indse dette eller overhovedet tåge Hensyn til de reiste nationale 
Krav, maatte der nedlægges en alvorlig Protest, og saa samlede 
han sine Meningsfæller til en mere aggressiv Optræden. 

At Bjørnson var at anse som den egentlige Ophavsmand til 
og Styrer af Demonstrationerne, er neppe tvivlsomt, om end 
disse kanske kom til at antage et noget større Omfang, end han 
fra først af havde formodet, derved at det almindelige Misnøie 
med Theatrets Styrelse og Harmen 
over de brudte Løfter om fremtidigt 
udelukkende Engagement af norske 
Kræfter nu fik Anledning til at give 
sig Luft. Bjørnson selv var dengang 
endnu for lidet kjendt til i stor Ud- 
strækning at kunne paavirke Almen- 
hedens Dom, og der var visselig ad- 
skillige af Fiberne, som ikke engang 
kjendte ham af Navn eller Udseende, 
og forsaavidt var det ogsaa mindre 
berettiget, naar man fra Modpartiets 
Side vilde give det Udseende af, at 
Demonstrationerne ved denne An- 
ledning kun var en enkelt Mands 
Værk eller planlagt af et Koteri og 
foranstaltet af et Komplot.*) 

Om Spektaklerne, der gjen- 
tog sig tvende Aftener, indeholder 

«Morgenbladet» for 8. Mai følgende kortfattede Redaktionsnotis : 
»Igaar gav Hr. Ferdinand Schmidt en Gjæsterolle paa Christiania 




Sofie Parelius. 



*) Jvfr. Inseratet «En gammel Theaterfeide» i «Aftenpostens» No. 319 for 
1894. 

Der fortælles, at Jørgensen, som spillede Jerusalems Skomager, da han 
fremsagde Versene: 

«De store Poeter — de kan saa gaa — 
Hvad man for Resten paa dem vil klage, 
Lidt Humanitet har de dog tilbage, — 
Men Gott bevare Enhver for de smaa!» 
skal have hyttet med Haanden op til Bjørnson, som sad i tredie Rad, 
— et Træk, der, om det er sandt, ogsaa tyder hen paa, at Bjørnson al- 
mindelig betragtedes som Demonstrationens Ophavsmand. 




151 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



'' y^ ^^^x^r " ^■'^^^ — ^ 

Theater. Forsaavidt Meningen skal være, at han, antaget a f Pub- 
likum, ogsaa er antaget af Direktionen, saa vil der medgaa flere 
Aars Renselsesproces, før det partikulære Danske er afvisket. En 
Del af Publikum peb ganske frygteligt, før han endnu kom til 
Orde, og dette gjentog sig efter Stykket. Dermed vilde de vel, 
hvad enkelte Raab tydede, erindre om, at Tiden ikke længere til- 
lader stadig Tilvæxt af fremmede Elever ved vort Theater.» Og 
om Forestillirgen den 8. Mai heder det: «Da Hr. Ferdinand Schmidt 




Bjørnstjerne Bjørnson. 

(Ungdomsbillede.) 

i Thorsdags gav sin anden saakaldte Gjæsterolle, reiste der sig 
et langt større Spektakel end sidste Gang. Der var en Begei- 
string paa den ene Side, en Forbitrelse paa den anden, som 
var uden Lige. En stor Hob, hovedsagelig af de første, ud- 
bragte flere Hurraer udenfor Theatret, bl. a. for «norske Skue- 
spillere». Under Nationalsangens Afsyngen bar det opover mod 
(s.Ftatlux»,'^') hvor et tre Gange tre Hurra udbragtes for Fædrelandet». 

*) En dengang midt paa Stortorvet anbragt med flere Gaslygter forsynet 
Lygtepæl, som bar denne Inskription, hvorefter den havde faaet sit Navn. 



152 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



De fleste af Opponenterne tog vistnok Sagen meget alvorlig 
og ikke mindst Bjørnson selv. Allerede under 8. Mai leverede 
han (anonymt) i «Morgenbladet» en længere Redegjørelse, betitlet 
«Fibernes Program», hvori der gjøres opmærksom paa, at det ikke 
var den nyankomne Mand, der var ment, men selve den Mangel 
paa Agtelse for Nationens Krav, den Haan, der var vist den ved 
denne Leilighed, mod hvilken der var nedlagt Protest. Og det 
gjaldt at være aarvaagen, saavist som et Theater i Hovedstaden 
var at betragte som Nationalitetens Forpost mod Udlandet. «Vi 
er taknemmelige mod de tildels sjeldne Kunstnere» — heder det — 

«der midlertidigt har opretholdt et fremmed Theater hos os, 

disse fremmede Kræfter staar heller ikke vor Nationalitet synderlig 

imod, thi de er akklimatiserte men nye Fremmede, bestandig 

nye, trods alt, hvad vi ofrer til Selvhjælp og Selvstændighed — 
alligevel nye Fremmede, det ikke alene er at odelægge, hvad vi 
har gjort og gjør, det er at haane os. Dog ikke os, nei, en 
Magt, som staar over os alle, vort fælles Fædreland». Og da 
«Christiania-Posten», des ogsaa ved denne I.eilighed optraadte som 
Theatrets Allierede, i sit Referat af Optrinnet, havde «med skam- 
løs Frækhed», som en Indsender i «Morgenbladet» udtrykker sig, 
paastaaet, at «det blot var Folk, som Landet vilde rødme over, 
der ved denne Leilighed havde demonstreret», samtidig med, at 
man fra visse Hold syntes at ville laegge an paa at fremstille, hvad 
der var hændt, som en enkelt eller et Par Mænds Værk, saa ryk- 
kede Bjørnson paany frem med en Artikel, betitlet «Sagen har sin 
Historie» og undertegnet af «En ikke Anonym». Han søgte her 
at godtgjøre, at Sagen var forberedt gjennem flere Aars Foruret- 
telser og Misforstand paa den ene Side og stedse klarere Følelse 
heraf paa den anden, og hvis man i en Sum skulde nævne det, 
som gav de mange Piber en saa skarp og skjærende Lyd, saa 
var dette kort og godt: «en ideforladt Bestyrelse». Der havde 
været lagt Penge, F^lid og Kraft i denne Bestyrelse, kun ikke Ideer; 
den vilde intet opofre af det tilvante og ikke skjænke Fremtiden 
en Tanke, naar blot Nutiden kunde glide sødt og blidt hen. The- 
atret var altfor meget i en enkelt Mands Vold, og denne Mand 
søgte en Trøst i at trodse Opinionen. «Den artistiske Direktør løber 
væk fra alle rimelige Maal, Kunstens og Nationalitetens, og Ideerne 
føres til ham i F^orm af Ord, af Pibehvin, i Form af Tanker og i 

Form af Trudsler, men han stopper Ørene til. — Men», 

heder det til Slutning, «for at faa F^rcd nytter det ikke at sende 

153 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Folk ned til Forestillingen, nytter det ikke at stille haandfaste 
Mænd omkring Theatret, disse slemme Ideer vil bringes ham 
overalt og altid i alle mulige Skikkelser og bestandig mere paa- 
trængende. Og han kan trodse dem idag og imorgen, de magter 
ham dog tilsidst. De har nemlig den Egenskab, at de voxer.» 

Endnu en Redegjørelse leverede Bjørnson i « Morgenbladet »^s 
No. 154 for 1856 angaaende Theaterstriden, nærmest fremkaldt 
ved, at denne, der ogsaa havde vakt vore Nabolandes Opmærk- 
somhed, var bleven omtalt i de betydeligste danske og svenske 
Blade, som alle med Undtagelse af det danske «Dagbladet» enten 
havde dadlet eller ligefrem spottet dens nationale Bestræbelser, 
«hvad man for de danske Blades Vedkommende kunde finde for- 
staaeligt, men som var aldeles ufatteligt ligeoverfor de svenske». 
Ogsaa i denne Opsats, der direkte er henvendt til «nogle danske 
og svenske Blad», gjør Bjørnson opmærksom paa, at man ikke 
ønsker de ældre danske Skuespillere væk, men kun ikke vil have 
flere nye, og at Theaterstriden er at betragte som en enkelt Ud- 
talelse af en almindelig national Bevægelse. Og med dette for 
Øie beder han, at Bladene, om de af visse Grunde ikke ganske 
kan billige Bevægelsen eller dens forskjellige Midler, dog ikke vil 
behandle den med Ringeagt. 

Foreløbig fandt dog Theatrets Direktion, at den ikke behøvede 
at tåge noget Hensyn til Oppositionen. I sin Imødegaaelse af 
«Fibernes Program» havde «Christiania-Posten» — idet den for- 
øvrigt gjorde Fiberne den Indrømmelse, at det i og for sig ikke 
kunde siges at være uanstændigt at hylde deres Frogram, og at 
man gjerne kunde holde paa den Anskuelse, at der ikke burde 
hentes flere Danske herop, «da man kan være et skikkeligt Men- 
neske, om man ikke har Forstand paa, hvad der bør gjøres til 
Kunstens Bedste», — ikke blot udtalt den Formening, at Fiberne 
retteligst burde henvendt sig til Direktøren istedetfor til den ny- 
ankomne Fremmede, men ogsaa samtidig gjort opmærksom paa, 
at hvis de troede, at der paa Grund af deres vedholdende Fløite- 
toner ikke vilde blive engageret flere Danske, «saa veiede deres 
Votum ikke saa meget som saa». I denne sidste Udtalelse fik 
Bladet ogsaa forsaavidt Ret, som der i Sæsonen 1856 — 57 blev 
engageret af Danske ikke blot Schmidt og Kone, men ogsaa Jacob 
Lund og Kone samt Sahlertz. Men omtrent samtidig fik dog 
ogsaa de norske Kræfter en særdeles værdifuld Forøgelse ved 
Johannes Brunos og Louise Brunos Engagement. I Juni 1856 

154 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



havde Brun optraadt som Gjæst paa Christiania Theater og for 
meget Bifald spillet Ole i «Abekatten» og Lord Howard i «Slægt- 
nirgerne». Den 24. April 1857 debuterede han som Michel Perrin 
— en af hans ypperligste Roller — og den 30. s. M. Louise Brun 
som Luise i Hertz^ «Indkvarteringen». Det norske Element ved Chri- 
stiania Theater havde i dette udmærkede Kunstnerpar faaet en be- 
tydelig Forstærkning. Johannes Brun var født i Værdalen 10. Marts 
1832, men allerede i en ung Alder kommen til Bergen, paa hvis 
norske Scene han havde debuteret den 2. Januar 1850 — dens 
Aabningsdag — som Henrik i «Den Vægelsindede» og strax vakt 
Opsigt ved sin sjeldne Begavelse 
og sit rige Lune. Ved Bergens 
Theater, hvor han for første Gang 
udførte flere af sine senere Glans- 
roller, som Jeppe og Michel Per- 
rin, forblev han i 7 Aar og havde 
allerede et betydeligt Navn som 
scenisk Kunstner, da han til- 
traadte sit Engagement ved Chri- 
stiania Theater. Ved dette, hvor- 
til han var knyttet indtil sin Død 
i 1890, fik han Anledning til 
yderligere at udvikle sit store, 
væsentlig i komisk Retning gaa- 
ende Talent, hvis centrale Egen- 
skab var en eiendommelig For- 
ening af et jovialt-elskværdigt Lune og en dyb, varm Humor, 
hvorfor hans Kunst ogsaa naaede høiest i Roller, hvori han kunde 
forene det komiske med det elskværdige. Paa Christiania Theater 
udførte han henimod 400 Roller, af hvilke hans Navn for vor na- 
tionale Digtnings Vedkommende særlig vil være knyttet til Præ- 
stationer som Daniel Heire i «De Unges Forbund», Straamand i 
«Kjærlighedens Komedie», Kaptein Ekdal i «Vildanden» foruden 
til en Række fortræffelige Figurer i den klassiske Komedie og 
den danske Literaturs Lystspil og Vaudeviller saasom Argan i 
«Den indbildt Syge», Skrædderen Rappid i «Den hjemkomne 
Nabob», Jeppe i «Jeppe paa Bjerget», Skriverhans i «Eventyr paa 
Fodreisen», Skolemesteren i «Intrigerne», Ole i «Abekatten» og 
Klokker Link i «Nei». Af sin Samtid stod Brun anerkjendt som 
den ubetinget største Skuespiller, den norske Nation hidtil har 




Johannes og Louise Brun. 



155 



THEATRET PA A BANKPLADSEN 



/ — 7=T3 ^'Yy "'^^^ — ^ 

frembragt, og hans Død vakte almlndelig Sorg hos det Publikum, 
hvis erklærede Yndh'ng og mest populære Kunstner han altid 
havde været. Ogsaa Louise Brun, der var født i Bergen 1831 og 
som Jfr. Gulbrandsen ligeledes den 2. Januar 1850 havde debuteret 
paa Bergens Scene, var en begavet og særdeles sympathetisk 
Kunstnerpersonlighed, hvis Talent særlig gjorde sig gjældende 
i det lyrisk-romantiske Fag, samtidig med, at hun ogsaa ved sin 
Intelligens og sin Sans for fin, pointeret Replikbehandling fik et 
stort Repertoire i Datidens franske Salonkomedie. Ved Siden af 
Roller som Agnete i «Elverhøi», Valborg i «Axel og Valborg» 
spillede hun Fru Inger i «Fru Inger til Østraat», Dronning Elisa- 
beth i Schillers «Marie Stuart» og Hertuginden af Marlborough i 
«Et Glas Vand». Hun forblev ved Christiania Theater indtil sin 
Død den 21. lanuar 1866. 

Fra Bergen var Johannes Bruns Ry naaet til Hovedstaden 
allerede før hans Ankomst hid, og dens Publikum fik nu Anled- 
ning til at overbevise sig om, at vi selv eiede Kræfter, som for- 
maaede at udfylde de tomme Pladse efter de danske Kunstnere, 
som dels allerede var vendte eller i Tidens Løb maatte ville vende 
tilbage til sit Fødeland. 

I sine ovenfor nævnte Avisartikler havde Bjørnson ogsaa 
stillet Johannes Bruns Engagement i Udsigt og udtalt som sin 
Formening, at dette maaske vilde kunne lede til en Forsoning 
mellem de stridende Partier. En saa betydelig Indflydelse fik det 
nu vistnok ikke, om det end maatte være en stor Tilfredsstillelse 
for Norskhedspartiet at se denne Kunstner knyttet til Hovedstadens 
Scene. 

Et Havblik i Striden indtraadte der forøvrigt dog i den nær- 
mest paafølgende Tid, hvad der vistnok for en Del hidrørte 
fra, at Bjørnson nu forlod Christiania og reiste til Kjøbenhavn, 
hvorved Partiet foreløbig mistede en af sine fornemste og mest 
aktive Høvdinger. 



I 1854 indgik Christiania Theaters Direktion med et An- 
dragende til den norske Regjering om, at der paa det Budget, 
som blev at forelægge førstafholdende Storthing, maatte blive op- 
ført en Sura som Bidrag til Theatret med Forpligtelse for dets 



156 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




^~~p^ ■ ~*^S?/^ ■ ^ ^ 

Bestyrelse til at anvende denne Sum udelukkende til Lønning og 
Uddannelse af 7wrskfødte Elever og iovrigt paa de Vilkaar, som 
naadigst maatte vorde bestemt. 

Christiania Stiftamtmand havde anbefalet Ansøgningen, men 
denne Anbefaling fandt Kirkedepartementet (Statsraad Riddervold) 
ikke at kunne tiltræde. Departementet gik herved ud fra den 
Forudsætning, at det, hvorledes man end forøvrigt maatte opfatte 
den dramatiske Kunsts Formaal og Betydning, dog maatte er- 
kjendes, at der her ikke var den samme Nodvendighed eller An- 
ledning til at yde Understøttelse af de offentlige Midler til den 
som til de skjønne Kunster, der hidtil havde nydt en saadan. 
Forøvrigt fandt Departementet det med Hensyn til de i An- 
søgningen anførte specielle Øiemed med den begjærede offentlige 
Understøttelse, nemlig at lønne og uddanne norskfødte Elever for 
Theatret, ikke at burde undlade at bemærke, at der formentlig 
maatte anstilles nærmere Undersøgelse, førend man kunde danne 
sig en bestemt Mening om, hvorvidt det efter Omstændighederne 
maatte være hensigtsmæssigt eller fornødent at yde Bidrag af det 
Offentlige i denne Retning, og i bekræftende Fald, om dette 
burde ske paa den her foreslaaede Maade eller paa en anden, 
saasom ved at understøtte en Indretning, udelukkende rettet paa 
at danne norske Elever for den dramatiske Kunst, men til for 
Tiden at anstille saadan Undersøgelse vilde Departementet, efter 
dets ovenanførte Opfatning af det Offentliges Forhold til nær- 
værende Anliggende i det Hele, ikke have fundet tilstrækkelig 
Grund, om der ogsaa hertil havde været levnet behørig Tid inden 
Budgettets Affattelse. 

Statholder Løvenskiold samt Statsraaderne Krog, Vogt, Stang, 
Erichsen, Bretteville og Bloch tiltraadte ikke denne Indstilling, men 
indstillede paa, at der ved Affattelsen af Budgetforslaget for den 
forestaaende Budgettermin skulde haves for Øie Ønskeligheden af, 
at der i samme kunde opføres et Beløb af 2000 Spd. aarlig som 
Understøttelse til Christiania offentlige Theater under Betingelse 
af, at dets Bestyrelse anvendte denne Sum til Lønning og Ud- 
dannelse af norske Elever under de nærmere Bestemmelser, som 
maatte findes fornødne. Regjeringens i Overensstemmelse hermed 
afgivne Indstilling af 18. Januar 1854 bifaldtes ved kgl. Resolution 
af 8. Februar næstefter. 

Budgetkomitéen udtalte i sin Indstilling, at det var især paa 
den af Kirkedepartementets Udtalelser, at der ikke var den samme 

157 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^"^ -^^ — 

Nødvendighed eller Anledning til at yde Understøttelse af offent- 
lige Midler til den dramatiske Kunst som til de skjønne Kunster, 
der hidtil havde nydt en saadan, at Komiteen maatte lægge Vægt, 
naar den erklærede sig enig i det Resultat, hvortil Departementet 
med Hensyn til nærværende Spørgsmaal var kommet, da den selv- 
følgelig ikke vilde have forstaaet sine Ytringer derhen, at ikke 
Statskassens Ressourcer skulde tillade Bevilgning af et Beløb som 
det foreslaaede til Fremme af rent aandelige Interesser, naar man 
iøvrigt fandt, at der var Anledning dertil. Imidlertid var det 
ogsaa vist, at Statskassen ikke vilde kunne gaa langt i denne 
Retning, og at den umulig vilde kunne bevilge til alle de Theatre, 
som havde andraget om Understøttelse.*) Men om Christiania 
Theater, der af Regjeringens Pluralitet var indstillet til at erholde 
et Bidrag af 2000 Spd., var det, der burde komme i fortrinlig 
Betragtning, naar Grunden til Bevilgningen skulde søges i Be- 
stræbelsen for at udvikle national dramatisk Kunst, derom turde 
der maaske med Føie være delte Meninger. Thi at der ikke var 
noget andet Sted i Landet, der frembød de materielle Ressourcer 
for et Theater, som man fandt i Christiania, derom kunde Komi- 
teen vel være enig med Regjeringens Pluralitet, men om de aande- 
lige Elementer for en national Scenes Udvikling i samme Grad 
var tilstede, kunde vel ansees mere tvivlsomt. Af disse Grunde, 
og tildels ogsaa fordi den havde Frygt for at betynge Stats- 
budgettet med Udgifter af den Art, som ikke en høiere og uaf- 
viselig Nødvendighed paabød, fandt Komiteen at burde indstille 
at det til Christiania Theater opførte Tilskud af 2000 Spd. ikke 
blev at bevilge, og denne Indstilling blev enstemmig bifaldt af 
Storthinget i Møde den 15. Mai 1854. 



*) Der var samtidig indkommet Andragende fra den dramatiske Skole i 
Christiania om et aarligt Bidrag af 1000 Spd. og fra Bergens norske 
Theater om en aarlig Understøttelse af 2000 Spd. 



158 





Theatret under Borgaards Ledelse. Repertoiret. Nye Stridspunkter. 

Det norske historiske Drama. Det nationale Element gjør sig mere og mere 

gjældende. De danske Skuespillere forlader efterhaanden Theatret. 

Borgaards Afsked. De to Sceners Sammenslutning. 



^^^^ triden, som for en kort Tid var stilnet af, brød snart paany 
^^^ løs, og denne Gang var det Repertoiret og Theatrets Stilling 
^„^^ ligeoverfor de norske Forfattere, som nærmest gav Anlednin- 
gen. Skjønt man nu havde en national Scene baade i Hovedstaden 
og i Bergen, lod den norske dramatiske Digtning, som man vistnok 
havde haabet skulde faa en mægtig Impuls gjennem den nationale 
Skuespilkunst, fremdeles vente paa sig. Begyndelsen af Femti- 
aarene var i det Hele tåget en gold Periode i vor Literatur, og 
for dramatisk Produktion synes Tiden fornemmelig at have været 
lidet gunstig. Huldreromantiken var ikke synderlig egnet til at 
afgive Stof for denne Digtart, og Tiden var endnu ikke travl og 
urolig nok og Forholdene for smaa og indsnevrede til, at et 
borgerligt Skuespil, et Samfundsdrama, kunde udvikle sig, hvortil 
yderligere kom, at Datidens Kritik for det meste optraadte i høi 
Grad terroristisk ligeoverfor ethvert originalt Forsøg og vogtede 
strengt paa det norske Parnas' Værdighed.*) 

Hvad Christiania Theater angaar, saa syntes det heller ikke at 
have følt noget Savn ved Mangelen paa Originalarbeider. Det hen- 



•) Smlgn. Henr. Ibsens Fortale til 2. Udgave af «Gildet paa Solhaug» og 
P.A.Jensens versificerede Forord til «Dramatiske Digtninger» Chr.a 1852. 



159 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^-^ .^ ^-. 

tede sit Repertoire dels fra den franske og danske Literatur, dels 
fra den ældre engelske Komedie og gav Shakespeare i Sille Beyers 
Anretning — kort sagt det bedste af, hvad den samtidige og den 
klassiske Digtning bød paa, og saa i Ny og Næ et norsk Original- 
arbeide. Det hører til Borgaards Fortjenester som artistisk Direk- 
tør, at han gjennemgaaende sørgede for et godt og afvexlende 
Repertoire, der blev budt Publikum i en omhyggelig indstuderet 
Udforelse. Foruden de nye Arbeider, de danske Forfattere bragte 
vor Scene i Femtiaarene, og hvoriblandt kan nævnes Hostrups 
«Mester og Lærling» (Aage — Wiehe; Grønholdt — Smidth) og 
samme Forfatters «Drøm og Daad» (Thomaso — Wiehe), Hauchs 
«Tycho Brahes Ungdom» (Tycho — Wiehe; Kirstine — Jfr. Svend- 
sen), Hertz' «Den Yngste» (Tadeo — Wiehe; Fiorella — Mad. Wolf) 
og samme Forfatters «Ninon» (Ninon — Mad. Jørgensen ; Chevalierde 
Villiers— Wiehe), opførtes af franske, tildels af Borgaard selv over 
satte, Stykker bl.a. Augiers «Hr. Poiriers Svigerson» (Poirier- — Jørgen- 
sen; Gaston — Wiehe; Anette — Jfr. Svendsen), Legouvés «En 
Brud ved Erobring» (Georges Bernard — Wiehe; Mad. Georges — 
Mad. Jørgensen), Scribe og Legouvés «Adrienne Lecouvreur» med 
Louise Brun i Titelrollen, Scribes «Damernes Fe» og «Dronning 
Marguerites Noveller» med Jørgensen som Carl V, Barrieres «Skikke- 
Hge Folk», Octave Feuillets «En fattig ung Mands Roman», Layas 
«Hertug Job», Halms Tragedie «Fægteren fra Ravenna» og Frey- 
tags Lystspil «Journalisterne». Af Shakespeare gaves «Romeo og 
Julie», «Kongens Læge», «Livet i Skoven» (RosaHnde — Jfr. Svend- 
sen; Celia — Mad Schrumpf; Orlando — Wiehe), «Blind Allarm», 
oversåt af Borgaard (Hera — Jfr. Svendsen; Benedict — Wiehe; 
Beatrice — Mad. Smidth) og «Viola» med Jfr. Svendsen i Titel- 
rollen. Af originale Nyheder bragte Sæsonen 1850 — 51 foruden 
de tidligere nævnte, Henr. Ibsens i den Oehlenschlågerske Maner 
forfattede enakts Stykke «Kjæmpehøien», der henlagdes efter 3 Op- 
førelser, og den følgende Sæson C. P. Riis's toakts Lystspil «Jule- 
gjæsten» — et yderst tarveligt Produkt — samt Rolf Olsens histo- 
riske Skuespil «Anna Colbjørnsdatter», hvori Annas Rolle udførtes 
af Mad. Jørgensen, Oberst Løwens af Smidth og Thore Hovlands 
af Hagen, og som fra 7. Marts til 22. April oplevede 5 Forestil- 
linger uden nogensinde senere at være gjenoptaget paa Repertoiret. 
I de to derpaa følgende Sæsoner kom intet originalt Arbeide til 
Opførelse, men Sæsonen 1854 — 55 bragte et Par mere værdifulde 
Skuespil i A. Munchs «Salomon de Gaus» og «En Aften paa 



160 







V t/J 



J3 

u 






t2 d 5 "^^ 



W 



o 



c« 






bi) 



^ > 



"•i 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Giske», desuden Henr. Wergelands Syngestykke «Søkadetterne i 
Land», som tidligere gjentagne Gange var forkastet, men nu blev 
antaget i en af Rolf Olsen besørget Bearbeidelse, med Musik af 
Halfdan Kjerulf — det oplevede kun 2 Opførelser — og endelig C. Mon- 
sens historiske Drama «Gudbrandsdølerne», der ogsaa tidligere havde 
været indsendt, men var blevet refuseret. Stykket, hvortil J. G. 
Conradi havde sat Musik, har fra 1854 — 67 gaaet 9 Gange over 
Scenen. De fleste Antal Opførelser falder paa «En Aften paa 
Giske», som indtil Slutningen af 1878 har været spillet 12 Gange. 
Saa kom i 1856 Henrik Ibsens «Gildet paa Solhaug». Ved Ber- 
gens Theater var Ibsen foruden som Instruktør tillige bleven 
ansat som Theaterdigter og havde som saadan pligtskyldigst 
skrevet et Stykke hvert Aar til Theatrets Stiftelsesdag, men først 
det tredie i Rækken, det af Bergenserne med saa stor Henrykkelse 
og Jubel modtagne romantiske Skuespil «Gildet paa Solhaug» naaede 
frem til Christiania Theater, hvor det første Gang opførtes den 
13. Marts 1856 med Mad. Schrumpf som Margit, Jfr. Svendsen 
som Signe og Wiehe som Gudmund Alfsøn. Ogsaa her fik 
Stykket en velvillig Modtagelse af Publikum, medens Kritiken 
derimod havde adskilligt at udsætte paa det og paapegede spe- 
cielt, at det baade i Indhold og Form mindede altfor stærkt om 
«Svend Dyrings Huus». Kun Bjørnson gjorde en Undtagelse. 
Han skrev allerede Dagen efter Stykkets første Opførelse en 
meget begeistret Anmeldelse, der dog — som Ibsen selv be- 
mærker i Fortalen til Stykkets anden Udgave — snarere var «en 
stemningsrig, fri Fantasi, digterisk improviseret over Stykket og 
Forestillingen» end nogen egentlig Kritik. Men Bjørnson gjorde 
mere. Da det saa ud til, at Stykket skulde forsvinde fra Reper- 
toiret efter den første Opførelse, angivelig fordi Mad. Schrumpf 
var bleven syg, og man nødig vilde doublere hendes Rolle, ryk- 
kede han i Marken med flere Opsatser, hvori han, samtidig med 
at paapege den Tilsidesættelse, Theatret i Almindelighed viste de 
norske Originalarbeider, henstillede til dette atter at optage Stykket, 
om det end maatte ske med forandret Rollebesætning. Han 
opnaaede ogsaa, at det atter kom paa Scenen i Slutningen af 
April, denne Gang med Jfr. Svendsen som Margit og Mad. Wolf 
som Signe — en Ombesætning, hvormed Stykket snarere havde 
vundet end tabt, isærdeleshed for den første Rolles Vedkommende.*) 

*) «Gildet paa Solhaug» opførtes i 1856 sex Gange, i 1857 tre Gange, i 1861 
tre Gange og i 1866 en Gang. Derefter var det ude af Repertoiret lige til 

162 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 





-_ — ^W^ "^ 

Den følgende Sæson bragte af originale Arbeider kun et versi. 
ficeret enakts Lystspil «/Egtemand og Frier» (af C. A. Muller), 
hvorimod det nationale Repertoire i den første Halvdel af Sæsonen 
1857 — 58 fik en værdifuld Forøgelse ved Bjørnsons enakts Skue- 
spil «Mellem Slagene» og A. Munchs femakts Tragedie «Lord 
William Russell». Det førstnævnte Stykke, hvormed Bjørnson 
debuterede som dramatisk Forfatter, vandt Bifald uanseet sin for 
et historisk Drama paa hin Tid noget uvante Form, og havde i 
Jørgensen en heldig Fremstiller af Eystein (Kong Sverre). Efter- 
tiden har dog vurderet det endnu høiere; det har ialt opnaaet 
81 Opførelser. Langt mere Forstaaelse hos Datidens Publikum 
fandt imidlertid A. Munchs i den traditionelle Form og Smag 
skrevne Tragedie, der tillige fik en særdeles god Udførelse og for- 
nemmelig i Wiehes sympathetiske Kunstnerpersonlighed havde en 
ypperlig Repræsentant i Titelrollen ved Siden af Jfr. Svendsen, 
som i Lady Russell havde en af sine Glansroller, præget af kvinde- 
lig Ynde og Adel, samtidig med at Jørgensen og Mad. Jørgensen 
ydede fortræffelige Præstationer, den første som Hertug Jakob og 
den sidste som Hertuginden af Portsmouth. Stykket blev mod- 
taget med meget Bifald; ved Premieren den 13. December 1857 
blev den tilstedeværende Forfatter fremkaldt og maatte vise sig 
paa Scenen, hvorhos ogsaa Wiehe og Jfr. Svendsen nød Æren af 
en Fremkaldelse.*) Senere har Stykket været spillet 30 Gange, 
senest i 1875, da det gjenoptoges i ny Indstudering ved Fru 
Gundersens 25 Aars Jubilæumsforestilling. 

Høsten 1857 havde Henr, Ibsen, der nu var vendt tilbage 
til Hovedstaden fra Bergen, indleveret til Christiania Theater sit 
nye Stykke «Hærmændene paa Helgeland». Man vil let kunne 
forståa, at den artistiske Direktør, — om han end havde ladet 
Bjørnsons «Mellem Slagene», slippe frem — maatte begynde at 
faa Betænkeligheder ligeoverfor denne moderne Dramadigtning, 



1897, da det fra 6. Decbr. 1897 til 22. Marts 1898 gaves otte og tyve 
Gange, hvorpaa det gjenoptoges i Oktbr. s. A. og spilledes syv Gange 
ialt 48 Opførelser. 
*) Kritiken udtalte sig derimod tildels mindre anerkjendende, saa at For. 
fatteren endog fandt sig beføiet til i «Christiania-Posten» for 15. Marts 

■^K 1858 at fremkomme med «En Sangerprotest» i Anledning af en i samme 
^■^ Blads No. 58 indtaget Recension af hans Arbeide. Jvfr. M. J. Monrad: 
«Fragmentariske Studier over A. Munchs Tragedie Lord William Russell». 
Chr.a 1858. 



163 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



som saa fuldstændig forsøgte at emancipere sig fra den Oehlen- 
schlågerske Skoles Traditioner og med Sagastilen som Forbillede 
vilde skabe et nyt no^sk Drama. Det var jo ikke saa urimeligt, 
om han nærede den samme Anskuelse som hans Lærer og Mester, 
J, L. Heiberg, der mente, at den hele Bestræbelse for ad denne 
Vei at frembringe et eiendommeligt norsk Drama var en Misfor- 
staaelse og Veien kun en Afvei — at det nye her kun var Manér 
og Affektation. *) Stykket mødtes dog ikke med en ligefrem 
Afvisningsdom, maaske for ikke at give Norskhedspartiet en 
direkte Udfordring. Det hed, at Stykket var bestemt til at op- 
føres i Marts 1858, men da Opførelsen lod vente paa sig, og Ibsen 
forhørte sig om Aarsagen hertil, blev der svaret med Udflugter; 
Theatrets Kasse, hed det, tillod ikke at udrede Honorarer hverken 
for hans eller noget andet originalt Stykke i den indeværende 
Sæson. Og saa brød Striden løs. Ibsen slog selv først Allarm i 
«Aftenbladet» **) og paatalte Theatrets Adfærd mod de norske 
Forfattere. «Med Seighed har nu Christiania Theater» — heder 
det saaledes i Digterens Opsats — «i henved tyve Aar værget om 
sin sygnende Tilværelse. Skridt for Skridt og Tomme for Tomme 
har det opgivet den brede Basis, hvorpaa det engang støttede sig, 
beskyttet af Fordømme og Publikums Indififerentisme. Aldrig har 
dog Direktionen før nu været varmblodig nok til at vove et virke- 
ligt Sammenstød, hvormed det enten maa bære eller briste; den 
har krympet sig under Slagene, derpaa faret varsomt frem en 
Tid, følt sig for, om Faren var over, og saa igjen begyndt, hvor 
den slåp. Konsekvent har den været, det maa man tilstaa; det 
skal holde haardt at paavise nogen Uoverensstemmelse i dens 
Politik i 1838 og 1858, det synes paa den, som om den mellem- 



*) J. L. Heibergs Censur over «Hærmændene paa Helgeland». Samlede 
prosaiske Skrifter 7, B. S. 401—402. 

«Ligeoverfor en saadan Fremstilling af det gamle Norden (Talen er 
om Oehlenschlågers «Palnatoke») føler man levende» — siger Kr. Arentzen 
— «det Berettigede i den nyere norske Digtekunsts Bestræbelse, som 
rigtignok trues af det modsatte Skjær, det Umælende, Brutale, Dunkle, 
Forskruede og Formløse». — «Baggesen og Oehlenschlåger», Literatur- 
historisk Studie II. Kbh. 1871. Jvfr. P. Chr. Asbjørnsens Udtalelse i et 
Brev til Jacob Grimm i «Briefwechsel der Gebriider Grimm mit nor- 
dischen Gelehrten», Berlin 1885. 

*) Aftbl. No. 58 for 1858: «Et Træk af Christiania danske Theaters Be- 
styrelse», hvilken Artikel i sin Helhed ogsaa findes indtaget i J. B- 
Halvorsens «Norsk Forfatterlexikon» 3. B. S. 36—39. 



164 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



"^txr 



liggende Tids Rivninger aldrig havde fremlokket en eneste Sand- 
hedsgnist». Først havde Tlieatret værget sig mod den frem- 
brydende norske Kamp med det Argument, at vort Sprog, vor 
medfødte Mangel paa Lethed osv. lagde uovervindelige Hindringer 
i Veien for scenisk Fremstilling. Da saa de norske Theatre imid- 
lertid opstod, maatte man overføre Modstanden paa et andet 
Gebet, og endelig havde man fundet det tidsmæssigt at lægge en 
ny Forsvarsplan, grundet paa Forvisningen om, at de norske 
dramatiske Interesser i alle Maader varetoges paa Christiania 
Theater. Om Ærligheden af denne Paastand havde Direktionen 
nu selv udtalt sig, idet den havde af kastet Broen mellem Theatret 
og den norske dramatiske Literatur. Men Digteren finder imid- 
lertid, at det er godt, at denne Udtalelse omsider er kommen; 
Striden i vor dramatiske Verden maa nu brydes; Offentligheden 
maa tåge Parti for eller imod; thi den nuværende Mellemtilstand 
var uholdbar. 

Paa den anden Side kom Theatrets altid trofaste Alli- 
erede, «Christiania Posten», det ogsaa ved denne Leilighed til 
Undsætning.*) Men det var kun at gyde Olje i Ilden, isærdeles- 
hed da Bladet var uforsigtigt nok til ikke blot at fremholde 
Pengekrisen som en Undskyldning for Direktionen angaaende Ud- 
sættelsen med Stykkets Opførelse, men ogsaa udtalte den For- 
mening, at Ibsens Stykke (der først udkom i Trykken Vaaren 
1858) «sandsynligvis var et middelmaadigt Arbeide». Fra Bergen 
begyndte nu Bjørnson, som i 1857 var bleven artistisk Direktør 
ved det derværende Theater, at lade høre fra sig, **) og inden 
Christianiapressen var det fornemmelig det af P. Botten-H ansen 
redigerede «Illustreret Nyhedsblad», der altid havde hørt blandt 
den nationale Sags Forkjæmpere, som tog sig af Digterens og 
de norske Forfatteres Gjenvordigheder. -|*) Allerede i 1857, da 
Borgaard havde nægtet det af Ibsen i 1854 forfattede historiske 
Skuespil «Fru Inger til Østeraad» Opførelse paa Christiania 
Theater, havde Bladet udtalt, at det var et stort Spørgsmaal, om 
den artistiske Direktør havde været i sin Ret, naar han under 



•) «Christiania-Posten» 1858 No. 80 og 94 (af Richard Petersen) Jvfr. No. 93, 
hvortil Ibsen replicerede i Aftbl. No. 71 og 76 med «Endnu et Indlæg i 
Theatersagen»; jvfr. tillige Mrgbl. 1858 No. 93 og 102 (af M. J. Monrad). 
*• «Bergensposten»s No. 25 for 1858. 

f) '«III. Nyhedsbladss Artikler i denne Strid udkom i Særtryk i 1858 under 
Titelen «Theateranliggender. Et Stridsskrift af Nyhedsbladets Redaktør» 

165 





f/3 








C 








3 






/— s 


3 


w 


CTQ 


T" 


(/) 


ni 

I-l 


(A 

f» 


t_H 


S 


[ — ! 


n> 




3 


"Z 


— 


ET 


•^ 




C 


er 


« 


p 


3 


CXOTQ 




n> 


t— * 


-1 


r>o 




<j\ 


2, 


~4 


•"^ 



Q 




THEATRET PAA BANKPLADSEN 



vore fattige Theaterforhold havde nægtet et Stykke som dette 
Optagelse paa Scenen, og at det ikke formaaede at se nogen 
anden Grund til Stykkets Udestængelse end en særegen Lyst hos 
Theatrets danskfødte Leder til efter yderste Evne at tilbagetrænge 
eller udelukke fra dets Scene de norskfødte Forfatteres Produkter 
— en Lyst, som det ogsaa troede at have opdaget deri, at de 
norske Stykker, selv naar de vedblev at trække fiildt Hus, skyn- 
somt henlagdes for bestandig. Christiania Theater maatte saa- 
ledes ialfald for det første siges at have afskaaret Broen mellem 
Landets dramatiske Forfattere og dets Publikum, og et af en dansk 
Direktør og et dansk Personale drevet Hovedtheater i Norge, der 
ansaa Landets Forfattere for sig uvedkommende, var derfor en 
Uting for ikke at sige en Absurditet. Og saa meget mindre var 
der Grund til at tilsidesætte de norske Stykker, som Theatret 
netop i denne Tid havde gjort saa særdeles gode Affærer med 
A.Munchs Tragedie «Lord William Russell». Artikelens Forfatter 
vil dog forøvrigt ingenlunde medregnes blandt dem, «der finder 
noget godt, fordi det er norsk» ; — «naar vi udtale os mod 
Danskheden» — heder det til Slutning — «miskjende vi ingen- 
lunde Betydningen af dansk Kunst og Videnskabelighed eller 
ønske dem satte i Rigets Akt; thi dertil kjende vi dog for godt 
til Kulturudviklingen i Norden. Men det er for at bede om en 
Plads ogsaa for vore egne aandelige Interesser og for at kræve, 
at Dygtigheden og Talentet ikke tilsidesættes og hindres i sin 
Udvikling, fordi Feltet, hvor denne skal foregaa, er forlænrgst 
optaget af fremmede Kræfter. Og naar Forholdene gjør det 
umuligt, at Udviklingen ikke længer kan foregaa fælles paa en 
for vort Eget uskadelig Maade, maa vi i Spørgsmaalet om, hvem 
der skal vige, kun have een Mening. Og da kunne vi forsikre, at 
denne Mening hverken er os dikteret af nogen Miskjendelse af 
den europæiske Kulturs Nødvendighed eller af nogetsomhelst Had 
til Danmark eller efter nogen rabulistisk Nationalitetsstræben». 

Striden fremkaldte en hel Del Indlæg tildels for, men dog 
fornemmelig imod Christiania Theater. Saaledes bragte «Morgen- 
bladet» for 4. April 1858 en Redaktionsartikel, hvor der paa- 
pegedes Nødvendigheden af, at der, ligesom alt i andre Hen- 
seender, ogsaa hvad den dramatiske Kunst angik, indtraadte et 
Brud med det danske Formynderskab. «Et dansk Theater i Norges 
Hovedstad», ytres der bl. a., «kan i sig selv, i Ideen, umulig 
retfærdiggjøres; det kan ialfald kun forsvares som noget midler- 



167 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



tidigt, og Spørgsmaalet er da kun, hvorlænge skal denne Mider- 
tidighed vare? Naar kommer den Krisis, der skal afløse det 
Gamle og gi ve Plads for det Nye?» Det indrømmes, at det danske 
Theater som det danske Væsen overhovedet har spillet en vigtig 
Rolle i vort Fædrelands Udvikling, og at dette er fremgaaet med 
Nødvendighed af Forholdenes egen Natur, men der maa komme 
en Tid, da Umyndigheden ophører, og da den norske dramatiske 
Kunst tager sin Myndighedstoga og erklærer Mesteren overflødig. 
Der paavises derhos den skadelige Indflydelse, som de to Theatre 
i Hovedstaden har paa hinanden — et dansk Theater med national- 
indifferent Kunst, og et simplere norsk Theater, der ved Modsæt- 
ningens Kraft maaske kommer endog mere end tilbørligt til at 
akcentuere det Nationale og appellere til Nationalsympathien end 
til en upartisk Skjønhedssans. I den Theaterkrise, som nu paa- 
gaar, ser Artikelens Forfatter et nødvendigt Resultat af det danske 
Theaters falske Stilling og et Symptom paa, at Afgjørelsens Tid 
er nær. Det kommer for Dagen, at man har spekuleret over 
Evne i ureelle Værdier, der ikke har noget Fundament i Folke- 
aanden, kort sagt — «at det Hele var Svindel!» 

Stridens nærmeste Formaal, at faa «Hærmændene paa Helge- 
land» opført paa Christiania Theater, opnaaedes imidlertid ikke. 
Forfatteren maatte lade sig nøie med at præsentere det for Pub- 
likum paa Christiania norske Theater med dettes yngre og for 
Stykket mindre egnede Kræfter. Først den 11. April 1861 kom 
det til Opførelse paa Christiania Theater,*) hvor det opnaaede sin 
100. Opførelse den 20. Marts 1896. 

Af originale Arbeider opførtes forøvrigt i Tidsrummet 1858 — 63 
«En Time paa Jerkind», Lystspil i 1 Akt af H. 0. Blom, «Djæ- 
velens Barn», Lystspil i 2 Akter med Sange (af Z. Schlytter), 
«Dyrskue», Vaudeville i 1 Akt (af J. Vibe), «En Julaften», Sang- 
spil i 2 Akter af C. P. Riis, og «Eystein Meila», Drama i 3 Akter 
(af K. Elster). Det sidstnævnte af disse Stykker, hvoraf de tre 
fremkom anonymt, opførtes den 13. August 1863 ved en Aften- 
underholdning for Frk. Svendsen**) og har rimeligvis ikke været 
indleveret til Theatret. 



*) Rollebesætningen : Ørnulf — Jørgensen; Sigurd — Wolf; Gunnar — Joh.s 
Brun; Thorolf — Fru Hundevadt; Hjørdis — Frk. Svendsen; Dagny — 
Fru Wolf. 

•*)Fra den 1. Januar 1861 betides Theatrets Skuespillerinder «Fruer» og 
«Frøkener» paa Plakaten. 



168 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Vaaren 1858 havde Bjørnson indsendt sit treakts Drama 
«Halte-Hulda» til Christiania Theater, hvor det ifølge en Skrivelse 
fra Borgaard til Forfatteren var blevet antaget og vilde komme 
til Opførelse i den følgende Sæson — et Løfte, som imidlertid 
ikke blev indfriet. Borgaard skal have udtalt om Stykket, at «det 
var æsthetisk uskjønt». Det kom først paa Scenen i 1865. 

Paa samme Tid, som Direktionen erklærede sig ude af Stand 
til at honorere norske Forfatteres Arbeider, fandt den dog Midler 
til at forhøie Gagerne for flere af de danske Skuespillere, idet det 
synes, som om disse har benyttet Theaterstridighederne som en 
Anledning til at prøve, hvorvidt man virkelig maatte anse dem 
for uundværlige, ved at stille i Udsigt at ville forlade Theatret, 
saafremt Gagetillæg ikke blev dem tilstaaet. Paa den Maade fik 
Wiehe Gagen for sig og Kone (hvilken sidste saagodtsom aldrig 
gjorde nogen Tjeneste) forhøiet fra 1000 Spd. til 1400 Spd., Jørgen- 
sen og Kone sikredes en Gage af mindst 1500 Spd., og Sahlertz — 
en høist ubetydelig Skuespiller — fik et Tillæg af 50 Spd. Følgen 
heraf var naturligvis Misfornøielse hos de andre, der ikke erholdt 
Gagepaalæg; de følte sig tilsidesatte, og et Par af dem, Petersen 
og Møller, gjorde ogsaa Alvor af sin Trusel og forlod Scenen ved 
Udgangen af Sæsonen 185 7-— 58. At disse Indrømmelser ligeover- 
for det danske Personale maatte være vel skikkede til at vække 
Forargelse, er let forklarligt. «Det maa have en Ende med disse 
evige Trusler om at gaa, hvormed Skuespillerne idelig søger at 
gjøre sig interessante», heder det saaledes i «lUustreret Nyheds- 
blad» for 14. Marts 1858, «og en Scene», bemærker Bladet videre, 
«der maa laane selv til det Nødvendige, og som forresten ikke 
kan eller ikke vil ofre en Skilling for Landets egen dramatiske 
Literatur, synes os lidet skikket til at operere med Dukater». 
Heller ikke vandt Direktionens Bestræbelser for at erhverve norske 
Skuespillere, hvorefter den omtrent samtidig lod avertere i Aviserne, 
nogen synderlig Anerkjendelse hos Norskhedspartiet, al den Stund 
de Gager, der bødes, var saa ubetydelige, at de neppe skulde 
friste nogen til at reflektere paa Tilbudet, i hvilken Henseende 
Nyhedsbladet oplyser om, at de to senest engagerede norske 
Kræfter, Jfr. Ber^ og Hr. Schibsted, lønnedes med en maanedlig 
Gage af respektive 10 og 8 Spd. 

Der var saaledes stadig en eller anden Anledning til, at Stri- 
den kunde holdes vedlige, og den blussede fornemmelig heftig op 
fra Slutningen af 1859, efterat Bjørnson var vendt tilbage fra 

169 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Bergen til Christiania for at indtræde i «Aftenbladet» 's Redaktion. 
Som artistisk Direktør ved Bergens Theater havde han havt Lei- 
lighed til personlig at erfare, hvad den norske Skuespilkunst eiede 
af Dygtighed og Talent, og han kastede sig atter med Iver ind i 
Kampen for Hævdelsen af en national Scene i Christiania under 
den Landsebrydning mellem de to Partier, hvortil Vilhelm Wiehes 
Opsigelse af sit Engagement gav den nærmeste Foranledning.*) 

Uanseet den Sympathi, de danske Kunstnere nød hos en 
stor Del af Christiania Publikum, som fremdeles følte sig stærkt 




Et Scenearrangement ved Christiania Theater. 

knyttet til Theatrets danske Traditioner, var det dog uundgaae- 
ligt, at de mere og mere maatte føle sig trykkede af Situationen 
og ønske frivillig at fortrække. To af dem, Petersen og Møller, 
af hvilke den første vistnok har været en flink Skuespiller, havde 
allerede, som nævnt, i den foregaaende Sæson forladt Theatret, 
og i Begyndelsen af 1860 efterfulgtes de af Mad. Schrumpf, som 
optraadte for sidste Gang den 16. Marts samme Aar efter at være 



*) I November 1859 havde Henrik Ibsen i Forening med Bjørnson stiftet 
«Det norske Selskab» — en Forening, hvis nærmeste Formaal skulde 
være at virke for de nationale Interesser i Kunst og Literatur. Af dette 



170 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



knyttet til Theatret i et Tidsrum af 30 Aar. Skjønt hun endnu 
altid omfattedes med Veneration, fornemmelig af den ældre Slægt, 
vakte dog hendes Bortgang ikke saa særdeles megen Opmærk- 
somhed ; men desto større Røre fremkaldte Efterretningen om, at 
Wiehe tænkte paa at forlade den Scene, hvor han nu i 9 Aar 
havde været PubUkums erklærede Yndling. I Slutningen af 1858 
havde Wiehe modtaget fra Etatsraad Hauch, der da var Direktør 
for det kgl. Theater i Kjøbenhavn, en Skrivelse, hvori det hed, 
at Hauch for at gi ve det kgl. Theater Forherligelse og forøge dets 
kunstneriske Kræfter ønskede at vinde for det en saa udmærket 
Kunstner, som Wiehe var bekjendt for at være, og derfor indbød 
ham til at opgive de Vilkaar, paa hvilke han vilde indtræde i dets 
Tjeneste. Intet kunde selvfølgelig være rimeligere, end at Wiehe 
med Glæde modtog dette Tilbud og strax underrettede Direktionen 
om, at han ved Sæsonens Slutning agtede at fratræde sin Tjeneste.*) 
Da denne Wiehes Beslutning kom til almindelig Kundskab, opstod 
der et sandt Ramaskrig; et Utal af Penne satte sig i Bevægelse, 
og Striden førtes baade paa Prosa og Vers. I December 1859 
havde Bjørnson i en Artikel i «Aftenbladet» søgt at paavise, hvil- 
ken skadelig Indflydelse de danske Skuespillere havde udøvet paa 
sine norske Kollegaer, og at der aldrig kunde blive Tale om at 
reise en norsk Scene, saalænge vi havde udviklede danske Skue- 
spillere ind paa Livet af os. Naar nu Wiehe saa sig nødsaget 
til at reise, var det selvsagt, at det var de «norske National- 
Bersærker», der jog ham paa Flugt. I et til Wiehe rettet Digt i 
«Morgenbladet» udtalte H. 0. Blom sin Skræk for den dramatiske 




Selskab, til hvis Formand Bjørnson blev valgt, blev der i Decbr. 1859 
nedsat en Komité, der skulde samle norske Skuespillere fra de 3 Theatre 
til 6 Mønsterforestillinger i Christiania for saaledes at vinde en Støtte 
for Ideen om en national Scene. Komiteen, der bestod aflngeniørkaptein 
Klingenberg, Kand. mag. Siegwart Petersen, Hartvig Lassen, Ibsen og 
Bjørnson, udstedte ogsaa i den Anledning en Indbydelse til det norske 
Theater i Bergen, men Forslaget strandede væsentlig paa Christiania 
Theaters Direktions og Repræsentantskabs Afslag paa Komiteens Andra- 
gende om at erholde Theatret til Brug for de paatænkte Forestillinger. 
Det er det her nævnte norske Selskab, som forøvrigt ikke havde nogen 
lang Tilværelse, til hvilket Bjørnson i 1861 dedicerede sit da udkomne 
Drama «Kong Sverre». 

Hans Ansættelse ved det kgl. Theater gik imidlertid overstyr, men da 
han havde opsagt sit Engagement her og iøvrigt ønskede at optræde 
Kjøbenhavn, modtog han et treaarigt Engagement ved Kasino, hvorfra 
han senere gik over til det kgl. Theater. 



171 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ■ ^^ --- 

Kunsts Fremtid i Norges Hovedstad, om saa galt skulde hænde, 
at Wiehe forlod Theatret: 

«Et Ragnarokur venter da vor Scene, 

Som har udviklet mangt et smukt Talent — » 

spaar Digteren i sin Fortvivlelse, og han har kun den Trøst til- 
bage, at Wiehe ogsaa i Kjøbenhavn fremdeles vil kunne virke til 
Norges Gavn, 

«Thi Nordens Mønster i Theatrets Sfære 
Vil endnu længe være Kjøbenhavn». 

Til denne mørke Spaadom replicerede Henrik Ibsen ligeledes 
i en poetisk Epistel, betitlet «Aabent Brev til Digteren H. 0. 
Blom»,*) hvori han foreholder denne, at han ikke forstaar Tiden 
og dens Krav, og slutter med Forsikringen om, at 

« — — — Ragnarok faar Ende, 

Der gryr en Fremtidssol bag Aasens Bryn», 

Og 

t — _ — (len høieste blandt Himle 
Er ikke Valhal, men det unge Gimle». 

Ogsaa en anden af vore Digtere optraadte i Striden og sendte 
den bortdragende Kunstner et Poem, som aander en dyb Beklagelse 
over den Skjæbne, som nu venter vor Scene. Det var A. Munch, 
der netop havde havt Anledning til at beundre Wiehe som Wil- 
liam Russell, og som nu ved Efterretningen om hans forestaaende 
Bortgang udbryder: 

« — — — Hvad? kan det være muligt, han er drevet 

Herfra ved Døgnets hule Norskheds-Skrig, 

Ved vilde Raab af National-Bersærker, 

Mens han har hele Publikum for sig, 

Og alle dem, hvis Mening sund og stærk er». 

Naar man nu læser disse Lamentationer over, at en dansk 
Skuespiller ønskede at vende tilbage til sit Fødeland, gjør de 
unægtelig et komisk Indtryk; men anderledes paa hin Tid, da 
Theatersagen kappedes med selve «Statholderspørgsmaalet» om 
at optage Almenhedens Interesse, da fik ogsaa de Betydning 
som Indlæg i Dagens Strid. Det vårede derfor heller ikke længe, 



*) Digte af Henrik Ibsen S. 50 flg. 

172 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




^^ ixr ^'^ 

forend Bjørnson tog Munchs Digt under Behandling i en Redak- 
tionsartikel, hvori han bl. a. bemærker, at den megen Tale om at 
stænge Kulturen ude ved en kunstig Isoleren ingensteds hører 
hjemme, da der vel maatte være Forskjel paa at stænge Kulturen 
ude og paa at stænge endel danske Skuespillere ude. «De danske 
Skuespillere», slutter Artikelen, «er agtede og af holdte, men vi 
agter dog mere at gjøre vor Pligt mod os selv og vore Efter- 
kommere, og vi holder dog mere af at arbeide taalmodig med 
vore egne stræbende Kunstnere. Det danske Theater er i enkelte 
Henseender (ved norsk Hjælp) et godt Theater og vil blive mindre 
godt, naar tre eller fire af de bedste Danske reiser, men vi er 
dog redebonne til at bringe dette Offer, naar vi dermed snarest 
kan tjene vor egen Kunst — en Kunst, som ialfald kommer til 
at have et Samspil, hvad det nuværende Skuespil ikke har». Et 
Inserat angaaende «Theateranliggendet» i «Morgenbladet» for 
10. Decbr. 1859 fremholder ogsaa Nødvendigheden af, at det 
norske Folk gjør Alvor af sin Selvstændighed, og at det ikke er 
nok, at vi til evige Tider glæder os over andres Kultur, men at 
vi ogsaa maa søge at ud vikle denne hos os selv. «Et Theater, 
hvor de vigtigste Spillende er Danske, kan længe nok kalde sig 
Christiania Theater, det bliver dog et dansk og ikke et norsk 
Theater, og kan ikke erstatte en aktiv Bestræbelse af Landets 
egne Børn for i Landets egen Aand og eget Sprog at udvikle en 
scenisk Kunst.» 

Wiehe var nu imidlertid under enhver Omstændighed tabt 
for Christiania Theater, hvor han optraadte for sidste Gang ved 
sin Afskedsforestilling den 25. Mai 1860 som Møller i «Embeds- 
iver», og som han derpaa forlod, dybt savnet af et stort Publikum.*) 
Og han fulgtes snart af flere af sine danske Kollegaer. I 1861 forlod 
Mad. Bratz Theatret, og i Sæsonen 1862 — 63 opsagdes Borgaard 
som artistisk Direktør.**) Han havde, uanseet hvad der ellers 



•) Et harcellistisk Digt i «Aftenbladet» over Wiehe-Begeistringen af «en 
dannet kjøbenhavniseret Nordmand» slutter saaledes: 
«Naar jeg saa neppe skimter i det Fjerne 
Den mindste Flip af denne Kunstens Stjerne, 
Jeg sukker dybt, men siger: Himlen være lovet, 
Jeg har benyttet Tiden, jeg kan tale Sprovet». 
) Borgaards Afskedsbenefice den 5. Januar 1863 indbragte 616 Spd.; han 
reiste senere tilbage til Kjøbenhavn, hvor han indtil sin Død 1866 oppe- 
bar en privat subskriberet norsk Pension. 



173 



THEATRET PAA BANKPLADSKN 



^'^ ^^ -^ 

kunde være at sige paa hans Styrelse, med Dygtighed ledet Thea- 
tret, som især i den første Tid af hans Direktorat havde præsteret 
et udmærket Samspil mellem hinanden jævnbyrdige, af samme 
Skole udgaaede Kunstnere, der gav Forestillingerne et homogent 
Præg og en Sikkerhed, som vor Scenekunst siden hidtil sjeldent 
har evnet at tilveiebringe. 

At «Norskhedsmændene» ogsaa forstod at vurdere Borgaards 
Fortjeneste af Theatret, fremgaar bl. a. af en Skriftvexel i Aviserne 
i 1864 angaaende, i hvilket TidsruniafTheatrets Tilværelse dets egent- 
lige Glansperiode kunde siges at falde. En Indsender i «Morgen- 
bladet», som mente, at den faldt under den kollegiale Bestyrelsestid 
(1837 — 51), imødegik Bjørnson i «Aftenbladet» med den Bemærk- 
ning, at dette vilde være baade en Uretfærdighed og en Utak- 
nemmelighed mod Borgaard, «thi i hans første Periode, dengang 
han var virkelig uindskrænket artistisk Direktør, var der en Plan- 
mæssighed i Repertoiret, en Rigdom af nye Stykker, som Theatret 
hverken før eller siden har kjendt. Der var ogsaa den- 
gang et Ensemble over Theatrets Forestillinger og dermed en 
Smag, som det nu til Dags næsten gjør ondt at mindes om», — 
Den næste Afgang var Jørgensens og Kones, der i Slutningen af 
Sæsonen fratraadte og reiste tilbage til Kjøbenhavn, Ogsaa ved 
denne Leilighed viste det sig, at Modstanderne forstod at skatte 
de danske Kunstnere. Der blev givet en Afskedsfest for Jør- 
gensen, hvortil Henr. Ibsen leverede Festsangen,*) og det kan 
derfor neppe med noget Skin af Ret siges — hvad der fra dansk 
Side har været paastaaet — at de danske Skuespillere «blev chika- 
nerede bort». 

Det danske Personale svandt saaledes efterhaanden mere og 
mere ind, medens det norske i samme Tidsrum var blevet forøget 
med Mad, Hundevadt (1860), Hans Brnn (1861) og Sigvard Gunder- 
sen^ hvilken sidste debuterede den 7. Septbr. 1862 som Ingomar i 
«Ørkenens Søn», foruden at der blev antaget nogle Elever paa 
Prøve, af hvilke dog ingen senere fik nogen Betydning for Theatret. 
Mad. Hundevadt, der var født i Bergen, paa hvis Scene hun havde 
debuteret i 1850, og senere en Tidlang havde tilhørt det norske 
Theater i Christiania, var en begavet Skuespillerinde, som med sit 
særlig for det komiske Fag anlagte Talent forenede en prægtig 
Sangstemme. Hendes Virksomhed ved Christiania Theater blev 



") «Til en bortdragende Kunstner». Digte, 1871 S. 66. 



174 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




dog kun af kortere Varighed, da hun efter nogle Sæsoner tråk 
sig tilbage til Privatlivet. Ogsaa i Hans Brun, der ligeledes havde 
debuteret paa Bergens Scene i 1855 og senere i 6 Aar været 

knyttet til samme, erholdt Theatret for- 
uden en brugbar Skuespiller en dygtig 
Sanger, som fornemmelig fik et større 
Virkefelt i Aarene 1874 — 77, da man 
paany søgte at forene en Opera med 
Talescenen. Den største Kraft tilførtes 
dog Personalet ved Sigvard Gundersen, 
som, født i Kristianssand 1842, tyve Aar 
gammel havde opgivet den militære Løbe- 
bane, hvortil han oprindelig var bestemt, 
for at blive Skuespiller. I den unge Mand 
med sit for Scenen heldige Ydre og lyse, 
vestlandske Organ haabede man at faa en 
Hans Brun. Stedfortræder for den bortdragne Wiehe, 

hvorfor han ogsaa i Begyndel- 
sen fornemmelig anvendtes som 
lyrisk-romantisk Elsker. Men det 
viste sig snart, at hans Begavelse 
ikke gik i den Retning, og han 
fandt først sit rette kunstneriske 
Omraade, da han senerhen efter- 
haanden gik over tli Karakter- 
faget. Her fik hans Talent et rigt 
Felt saavel i det norske histo- 
riske Drama (Haakon i «Kongs- 
emnerne», Sigurd i «Hærmæn- 
dene», Harald Jarl i «Sigurds 
anden Flugt») som fornemmelig 
i det moderne Samfundsskuespil, 
hvor han med et skarpt Blik 
for det psykologiske i Karakter- 
tegningen skabte en Række for- 
træfielige Figurer (Tjælde i «En 
Fallit», Bernick i «Samfundets Støtter», Biskoppen i «Leonarda», 
Werle i «Vildanden») prægede af en intelligent Opfatning og 
levendegjorte med en aaben Sans for det individuelle i Person- 
skildringen. Til Christiania Theater, hvor han tillige spillede 




Sigvard Gundersen. 



175 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Roller som Othello, Macbeth, Faust, Markien af Auberive i «Gi 
boyers Søn» og Hertugen af Septmonts i «Den Fremmede», for 
blev Gundersen knyttet paa en kort Afbrydelse nær, ligetil det 
afsluttede sin Virksomhed ved Udgangen af Sæsonen 1898—99. 



Partisplittelsen inden Publikum havde i Forening med de 
slette Fengetider*) i Begyndelsen af Sextierne efterhaanden bragt 
Theatrets financielle Status i en temmelig mislig Forfatning, og 
det synes, som om denne Omstændighed mere end alt andet har 
bidraget til med Nødvendighed at søge virkeliggjort det Formaal, 
hvorfor der nu saalænge var kjæmpet, at faa Grundvolden lagt til 
en national Scene i Hovedstaden med en gunstigere Væxt og 
Fremtid i Udsigt end den, der kunde ventes at ville blive det 
hidtil existerende norske Theater tildel. Efter et Par mislykkede 
Forsøg paa at faa istandbragt en Sammenslutning af de to 
Scener, første Gang i September 1860 og derefter i Sommeren 
1862, blev der endelig i Oktober samme Aar, strax efterat det 
norske Theaters Bo var kommet under Skifterettens Behandling, 
medens Christiania Theaters Direktion samtidig havde gjort Fore- 
stilling til Repræsentantskabet om, at den ikke uden Tilskud eller 
Laan troede sig istand til at fortsætte Theatrets Virksomhed, 
atter aabnet Underhandlinger i samme Øiemed. I en General- 
forsamling den 30. Oktober af Christiania Theaters Aktionærer 
udvalgtes en Komité, bestaaende af T. jf. He/tye og Peter 
Petersen samt Advokaterne Ihlen og Lasson, til hvem det blev 
overdraget at træffe et Arrangement om Kjøb af det norske 
Theater eller at indlede Underhandlinger med dettes Personale, 
som nu gav ForestilHnger for egen Regning, om en Sammen- 
slutning af de to Theatre til et. I Skrivelse af 9. November 
næstefter henvendte denne Komité, der af Folkevittigheden fik 
Navnet «Velfærdskomitéen», sig til den norske Scenes Personale 
med et Tilbud i sidstnævnte Retning, «for saaledes at undgaa 



*) I Borgaards Direktionstid var der skeet først en langsom, men senere en 
rask Opgang i Theatrets Indtægter indtil Sæsonen 1856—57, da Billet- 
salget kulminerede med 26700 Spd. Endnu indtraadte dog ingen mærkelig 
Tilbagegang, men i 1861—62, hans sidste Sæson, dalede det til 21987 Spd. 
og i den derpaa følgende lige til 16510 Spd. 

176 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



den indbyrdes Rivalisering, og foråt Christiania Theater paa den 
Maade kunde gaa over til omsider at blive et norsk National- 
theater». Komiteen tilbød sig derhos at ville gjøre Forslag for 
en Generalforsamling om Engagement af samtlige den norske 
Scenes nuværende Skuespillere og Skuespillerinder samt at søge 
bevirket, at den artistiske Direktør blev en Nordmand, og Ved- 
ligeholdelsen af den nu bestaaende Regel, kun at ansætte norske 
Skuespillere og Skuespillerinder. Under 16. November indløb 
Personalets Svarskrivelse, undertegnet paa dettes Vegne af Georg 
Krohn. I denne Skrivelse, der tydelig nok røber, at de norske 
Skuespillere nu betragtede sig som Situationens Herrer, heder 
det: «Det har heller ikke kunnet undgaa den ærede Komités 
Opmærksomhed, at der ikke længere er Spørgsmaal om ved en 
saadan Overgang at tilføre Christiania Theater en betydelig 
Gjæld*), hvorimod det nu er det norske Theaters Skuespiller- 
personale, som indbydes til at indtræde under Forhold, der, saa- 
vidt man af den ærede Komités Skrivelse har kunnet erfare, for 
Øieblikket er saa lidet betryggende, at de alene ved Haabet om 
extraordinære Bidrag kan opretholdes. Dette har dog ikke 
kunnet afholde Skuespillerpersonalet fra at imødekomme den Vel- 
vilje, som aabenbarer sig i Komiteens Tilbud, og til nærmere Be- 
stemmelse om Vilkaarene for en foreløbig Overenskomst erklærer 
derfor Personalet sig villigt til ved nogle dertil udvalgte Mænd at 
træde i Underhandling med Komiteen.» 

De to Theatres Sammenslutning blev nu et af Dagens bræn- 
dende Spørgsmaal, der diskuteredes i Pressen, idet de fleste ansaa 
en Sammenslutning ønskelig, medens man ikke saa let kunde 
komme til Enighed om Betingelserne for samme. De ivrigste 
Norskhedsmænd krævede intet mindre af Christiania Theater end 
rent Bord for de fremmede, her i en Menneskealder ansatte Skue- 
spillere, foråt de norske med Faner og klingende Spil som 
Seierherrer kunde drage ind i en erobret og ryddet By. Paa en 
saadan Fordring fandt naturligvis det andet Parti, at man umulig 
kunde gaa ind, og at Forsøget heller maatte opgives. Den i det 
Hele tåget mindre imødekommende Holdning, som det norske 
Theaters Personale indtog ligeoverfor det reiste Spørgsmaal, synes 



*) Dette var nemlig en af de Grunde, hvorfor Direktionen havde fundet 
ikke at kunne indgaa paa det af det norske Theater det foregaaende 
Aar fremsatte Tilbud om Sammenslutning. 



177 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^-xr 



ogsaa at have indgydt de mere Moderate inden Norskhedspartiet 
Frygt for, at den forventede Ordning skulde blive resultatløs. 
«Selv om de norske Skuespillere», heder det saaledes i en Artikel 
i «Illustreret Nyhedsblad», «ved at sætte alt paa Spidsen dog 
skulde naa Maalet, maa de vide, at maaske mere vilde være tabt 
end vundet derved; thi de vilde for sit paa en rigorøs Basis 
grundede Nationaltheater have forspildt de Sympathier, som de 
nu for saa godt Kjøb kunne regne paa hos den store, gamle Hob 
af Theatergjængere, der vel ikke er dansksindede med Hensyn til 
sin Kunstnydelse, men som dog af Humanitetshensyn vilde føle 
sig tirrede ved, at man uden videre jagede Folk, som de i en 
Menneskealder have kjendt og beundret som virkelige Kunstnere, 
ligesom Hunde paa Porten. Og hvad endelig angaar det Skræm- 
sel for Sammenslutningen, som man har hentet fra de norske 
Skuespilleres Gaaen op i det danske Væsen, uagtet hine bliver 
mange Gange saa mandstærke som disse, da viser dette en Mis- 
tillid til de norske Skuespilleres Evner og Kunstnerdygtighed, 
som de selv maa være de første til at afvise. Tiltro de sig ikke, 
skjønt af en mangedobbelt numerisk Styrke, ideal og kunstnerisk 
Vederhæftighed nok til at modstaa den fremmede Paavirkning og 
uforandret at blive sig selv og sin Idé tro, da have de paa For- 
haand frasagt sig Adkomsten til at danne nogen ny Æra i vort 
Lands Theaterhistorie». Ogsaa «Aftenposten» udtalte sig stærkt 
imod, at de danske Skuespillere nu ved et Magtbud skulde jages 
ud af Landet, og hvad den solidariske Ansvarlighedsfølelse, som 
synes at have gjort sig gjældende i de norske Skuespilleres Op- 
træden angik, saa burde ikke denne afskrække de dygtigste af 
dem fra at modtage Tilbudet og vove sit Talent med i Laget 
under Bestræbelserne for at danne en eneste grundfast Scene med 
de bedste og talentfuldeste Spirer til efterhaanden engang at gaa 
over til at blive et i Ordets egentlige Forstand norsk Nationaltheater. 
Resultatet af Forhandlingerne førelagdes en til den 28. No- 
vember sammenkaldt Generalforsamhng af Christiania Theaters 
Aktionærer, og paa denne besluttedes nu en Sammenslutning paa 
de Vilkaar, der foreløbig var antagne mellem det norske Theaters 
Skuespillerpersonale og den af Generalforsamlingen den 30. Oktober 
nedsatte Komité.*) Samtidig valgtes der en Syvmandskomité 



Samtlige Skuespillere og Skuespillerinder ved det norske Theater skulde 
engageres for 1 Aar med de af dem for Tiden oppebærende Gager, hvor- 



178 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.^ .^ ^-^ 

til sammen med Theatrets Repræsentantskab at vælge en ny Di- 
rektion, bestaaende af 5 Medlemmer, hvoraf de 2 skulde vælges 
blandt de af det norske Theaters Personale foreslaaede Mænd, 
hvorhos denne Direktion, der havde at realisere Sammenslutningen» 
bemyndigedes til at søge de dertil fornødne Pengemidler tilveie- 
bragte dels ved Obligationslaan og dels ved frivillige Gaver. 





Malersalen i Christiania Theater. 



Efterat man var kommen saa langt paa Glid, synes det, som 
om den hele Sag har været nærved at strande paa Grund a^ 
Uvillighed hos den daværende Direktion {B. Dunker, H. Schirmer 
og G. Ræder) til at acceptere den af Generalforsamlingen den 28. No- 
vember fattede Beslutning. Denne Generalforsamling har vistnok 
været en af de mest stormende, der har fundet Sted i Christiania 
Theaters hele Tilværelsestid. Direktionen, som havde stillet sig 
imod Sammenslutningen, var af den Grund blevet meget upopulær, 
og fornemmelig gjorde Oppositionen sig gjældende ligeoverfor Ad- 
vokat Dunker, der havde siddet i Theatrets Bestyrelse siden 1861, 
hvor han tilsidst var bleven en Slags Diktator, og det gjaldt nu 

hos den artistiske Direktør, Sceneinstruktør, Regissør, Sufflør og Theater- 
elevernes Lærer for Fremtiden skulde være Norske. 



179 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



at faa den upopulære Direktion fjernet. «Dunker kjæmpede ved 
denne Leilighed for Direktionen», skriver en Korrespondent til 
«Drammens Blad», «med et Mod og en Dygtighed, som mindede 
om Napoleons gamle Garde ved Waterloo — Garden, som vel 
kunde falde, men ikke vige». I en overordentlig Generalforsamling 
den 12. December næstefter indgav imidlertid Direktionen*) sin 
Dimission i en Skrivelse til Repræsentantskabet, hvori den gjør 
opmærksom paa, at den ikke havde fu ndet Beslutningen af 28. f. M. 
at være noget Udtryk for den almindelige Mening, og at den 
havde troet at kunne skaffe Christiania Theater og dets Personale 
en bedre Skjæbne end den, der beredtes dem ved hin Beslutning. 
Men da Erfaringer, den havde gjort i den forløbne Tid, imidlertid 
havde forvisset den om, at den almindelige Stemning i Publikum, 
mod hvilken Theatret ikke kunde sætte sig op, virkelig var saa 
bestemt for den ubetingede Iværksættelse af den af General 
forsamlingen fattede Beslutning, og at Interessen for Christiania 
Theater og dets Personale var saa ringe, at den af Direktionen 
paatænkte Appel til Publikum ikke kunde forudsættes at ville føre 
til andet end en frugtesløs Forlængelse af en i sig selv uholdbar 
Stilling, saa vilde Direktørerne, for at rydde af Veien Hindringerne 
for Generalforsamlingens Beslutning, forsaavidt disse havde ligget 
hos dem, nedlægge sine Poster. Denne Skrivelse skal ifølge «Aften- 
posten»'s Referat af Mødets Forhandlinger, «have gjort et sær- 
deles behageligt Indtryk paa den temmelig talrige Forsamling». 
Efter en Debat, hvorunder baade Repræsentanterne, «Velfærds- 
komiteen» og de syv i forrige Generalforsamling udvalgte Mænd 
blandt Aktieeierne havde erklæret sig uvillige til at befatte sig med 
Sagen, blev man endelig, efterat isærdeleshed Fabrikeier Halvor 
Schou i et kraftigt og for Theatret varmt Foredrag havde op 
mandet Forsamlingen til ikke at unddrage sig Besværet, men bi- 
drage sit til at redde Theatret og arbeide paa en Sammenslutning, 
medens han ogsaa stillede Pengespørgsmaalet i en lidt lysere Ud- 
sigt, enig om paany at udvælge en Komité paa syv Medlemmer 
til at undersøge, paa hvilke Betingelser en Sammenslutning af 
begge Theatre nu maatte kunne iværksættes. Komiteen bemyn- 
digedes tillige til at realisere en saadan paa Grundlag af de i Ge- 



'^) Theatret havde nu opsagt samtHge sine Skuespillere og Funktionærer, 
som i den sidste Tid havde maattet finde sig i en betydelig Reduktion i 
Gagerne, fra 1. Februar 1863 af. 



180 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




neralforsamlingen den 28. November fattede Beslutninger, samt i 
Tilfælde af, at Sammenslutningen kom istand, at vælge en ny 
Direktion paa 5 Medlemmer. 

Forholdene var imidlertid, siden sidstnævnte Generalforsamling 
var afholdt, blevne noget forandrede, idet det norske Theaters 
Bygning i Mellemtiden var solgt og derved en ny Hindring op- 
staaet, som atter syntes at skulle gjøre Sammenslutningen til intet. 
I en den26. Januar 1 863 af Direktionen udstedt Abonnementsindbydelse 
lil Christiania Theaters Forestillinger, hvori der tillige redegjøres 
for Gangen i Sammenslutnings-Affæren, gjøres der ogsaa opmærk- 
som paa, at Underhandlingerne nu var afbrudte, eftersom det havde 
vist sig, at Eierne af det norske Theaters Bygning ikke vilde 
overlade denne til Christiania Theater uden paa Betingelse af, at 
Theatret afskedigede saagodtsom alle danskfødte af sit Personale 
og derved berøvede sig sine bedste Kræfter og deriblandt dem, 
der i en lang Række af Aar havde udgjort dets fasteste Støtter. 
«Den nedsatte Komité» — heder det videre — «der ikke anser 
sig berettiget til at anvende den afTheatrets Venner subskriberede 
betydelige Pengesum til Opnaaelsen af et saadant Resultat, har 
derfor i Skrivelse til Repræsentantskabet af 16. Januar erklæret 
sin Virksomhed for endt, og Repræsentantskabet har i Skrivelse 
til Direktionen af 17 de næstefter overladt til denne med Hensyn til 
Overleverelsen til Skifteretten af Christiania Theaters Bo at handle, 
som samme finder nødvendigt». Direktionen fandt dog ikke 
at burde benytte sig af den af Repræsentantskabet givne Bemyn- 
digelse til at sætte Theatret under Konkurs, medmindre dette 
maatte vise sig at være uundgaaeligt, og den appellerer derfor til 
Publikum om at støtte det — «det Publikum, ved hvilket Theatret 
væsentlig har bestaaet, men som i den senere Tid for en stor Del 
har unddraget det sin Søgning, afventende Udfaldet af de Kampe, 
det har havt at gjennemgaa. I Erkjendelse af Sagens store Vig- 
tighed for vort Land har Direktionen» — gjøres der opmærksom 
paa — «henvendt sig til de Mænd, som sammen med den har 
undertegnet nærværende Indbydelse,*) og som dels ved sine Be- 
stræbelser for at bevirke den Sammenslutning af begge Theatre, 
der fremdeles er det Maal, hvorefter man stræber, dels paa andre 




") Indbydelsen var foruden af Direktionen (Dunker, Schirmer og Ræder) 
undertegnet af Halvor Schou, Chr, Lasson, Niels A. Nicolaysen, Jacob 
Ihlen, R. Kierulf, Hartvig Lassen og J. Heffermehl. 



181 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Maader har lagt sin Kunstinteresse for Dagen, og opfordret dem 
til at forene sig med Direktionen om at foretage et sidste Forsøg 
paa at aabne Veien for en Sammenslutning af begge Theatre, 
der i en ikke tjern Fremtid vil sikre en Kunstudøvelse, som ikke 
alene kan fyldestgjøre Nationalitetens, men ogsaa Kunstens For- 
dringer». 

Det sidste Forsøg ledede da ogsaa omsider til det forønskede 
Resultat. Publikums Sympathi synes paany at være vaagnet for 
Christiania Theater i Betragtning af de Vanskeligheder, det havde 
at kjæmpe med, samtidig med at det fik Akkord med sine Kre- 
ditorer. Udsigten for Theatret til at kunne redde sig af den kri- 
tiske Situation i Forening med, at Joh.s Brun og Kone, som fra 
1. December 1862 havde tåget Engagement ved den norske Scene, 
fra næste Sæsons Begyndelse havde ladet sig gjenengagere ved 
Christiania Theater, har formentlig væsentlig bidraget til, at der 
blev Alvor af Sammenslutningen, som iværksattes ved en General- 
forsamlings Beslutning af 15. Juli 1863, saaledes at samtlige Med- 
lemmer af den norske Scenes Personale engageredes med Und- 
tagelse af Isachsen og Kone, der gik til Trondhjems Theater, og 
Døvle, som tråk sig tilbage fra Scenen. 

Den langvarige Theaterfeide havde saaledes faaet en Ende. 



182 




Theatrets Stilling efter de to Sceners Sammenslutning. Personalet. Reper- 

toiret. Bjørnstjerne Bjørnsons Ansættelse som artistisk Direktør og Theatrets 

Virksomhed under hans Ledelse. 

Da Christiania Theater Søndagen den 23. August 1863 aab- 
nede sin Sæson med Erik Bøghs efter Victor Hugos 
Roman «Notre Dame de Paris» frit bearbeidede femakts 
Sangspil «Esmeralda» — en Arv fra det norske Theaters Repertoire — 
kunde det, hvad Personalet angik, ialfåld i numerisk Henseende 
siges at være bleven en norsk Scene, thi af dets 40 Medlemmer 
var kun følgende 6 : Giebelhausen, Nielsen, Wolf og Lund samt 
Fruerne Giebelhausen og Ursin danske. Men nogen større Be- 
tydning kunde der neppe heller tillægges det nationale Element, 
som nu var kommet ind paa det tidligere danske — som det 
sædvanlig hidtil var blevet kaldt — Theaters Brædder.*) Det fik 
fra det norske Theater med Undtagelse af Frk. Parelius og Georg 
Krohn intet særlig fremragende Talent, om end Skuespillere som 
Abelsted, Bucher og Fru Døvle maatte kaldes gode og brugbare 
Kræfter. 

Sofie Parelius, født i Bergen 1827, havde i 1852 debuteret 
paa Christiania norske Scene, hvorfra hun i 1855 var gaaet over 
lil Christiania Theater, som hun imidlertid efter en kort Tids For- 



") Det første Stykke, som gaves med fuldstændig norsk Rollebesætning, var 
Erik Bøghs enakts Farce «En glædelig Fastelavn», der opførtes den 
27. August. 



183 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



løb forlod for at tåge Engagement ved Bergens nationale Scene, 
hvor hun forblev, indtil hun i 1860 igjen vendte tilbage til det 
norske Theater i Christiania. Hun lagde allerede fra sin første 
Optræden af et mere end almindeligt Talent for Dagen og blev 
i Aarenes Løb ved det kostelige Lune og den ligesaa djærve og 
umiddelbare som sikre og beherskede Komik, der udmærkede 
hendes Kunst, en høit skattet Skuespillerinde med et stort Reper- 
toire saavel inden den klassiske som den moderne Komedie. Hun 

er en af de faa Holberg -Fremstil- 
lere, vor Scene har eiet; hendes 
Magdeloner har været i ægte Hol- 
bergs Stil og Aand, og i den nyere 
norske Komedie har hun skabt yp- 
perlige Figurer af Frk. Skjære i «Kjær- 
lighedens Komedie» og Malle i «Geo- 
grafi og Kjærlighed», samtidig med, 
at hun med Held har spillet Roller 
som Aase i «Peer Gynt» og Frakark 
i «Sigurd Slembe». Hun forblev ved 
Christiania Theater paa en kortere 
Afbrydelse nær, indtil det i 1899 af- 
sluttede sin Virksomhed, 

Georg Krohn, født i Bergen 1831, 
blev Student 1849, men forlod Stu- 
deringerne for at følge sin Lyst til 
Skuespilkunsten og optraadte første 
Gang paa Bergens Theater i 1856 som 
Erasmus Montanus. Han gjorde strax megen Lykke og forblev ved 
Bergens Scene, hvor han tillige en Tid virkede som Instruktør, til 
1860, da han tog Engagement ved det norske Theater i Christiania. 
Krohn forenede Talent med Intelligens og Dannelse og havde 
desuden ved Ophold i Udlandet, især i Paris, studeret fremmed 
Skuespilkunst; men hans Omraade var begrændset og henviste 
ham nærmest til Roller, hvori han ved sin Intelligens og Smag 
kunde erstatte, hvad han manglede i Lunets og Personlighedens 
Umiddelbarhed. Efter nogle Aars Virken ved Christiania Theater 
tråk han sig tilbage fra Scenen og bosatte sig i Paris. Herfra 
vendte han imidlertid i 1869 igjen tilbage til Norge og tog paany 
Ansættelse ved Christiania Theater, hvor han fik Anledning til at 
spille Lundestad i «De Unges Forbund» ved dettes første Op- 




Georg Krohn. 



184 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 





Christian Abelsted. 



førelse. Han gjorde her megen Lykke ved sin karakteristiske 
Opfatning og ypperlige Fremstilling af denne norske Bondetype, 
cg man begyndte at knytte store Forhaabninger til hans frem- 
tidige Kunstnerbane, da denne pludselig 
af brødes ved hans Død Vaaren 1870. 
Christian Abelsted var født i Chri- 
stiania 1833 og en afde faa Østlændinge, 
som vor Scene paa hin Tid talte blandt 
sit Personale. Han forblev ved Chri- 
stiania Theater, indtil han i 1888 tråk 
sig tilbage fra Scenen, hvor hans Spe- 
cialitet havde været den naiv-komiske 
Genre, inden hvilken han ved sit god- 
modige Lune og sin Sans for det pud- 
sige og smaamorsomme i Aarenes Løb 
skabte et helt Galleri af Figurer saavel 
i det egentlige Lystspil som i Farcen 
Ole Biicher, født i Bergen 1828, havde 
havt sin Debut i 1851 paa Bergens na. 
tionale Scene, som han imidlertid forlod allerede Aaret efter og 
tog Engagement ved Christiania norske Theater, til hvis mest an- 
vendte og populære Kunstnere han i 
Femtiaarene hørte. Ved Christiania 
Theater blev han kort efter sin An- 
sættelse Regissør, og hans kunstneriske 
Virksomhed indskrænkede sig væsentlig 
til den Assistance, han med sin gode 
Sangstemme ydede i Repertoirets Synge- 
stykker og Operetter. Han forblev ved 
Theatret indtil sin Død i 1895. 

Fru Amalie Døvle^ der var født i Chri- 
stiania, og som havde hørt til det norske 
Theaters Elever, forenede medet tiltalende 
Ydre en vakker, om ikke stor. Sangstemme 
og havde sit Omraade fornemmelig inden 
Soubrettefaget. Hun forlod Scenen i 1 87 9. 
Theatrets nye Bestyrelse bestod af 
Direktør Richard Petersen, Ceremonimester Holst, Arkitekt Schir- 
mer. Kandidat Hoelfeldt og Advokat N. Nicolaysen, men nogen 
egentlig kunstnerisk Ledelse — hvad der fornemmelig kunde været 




Ole Bucher. 



185 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-^ ^^ ^^^^^ 

Brug for under de forhaandenværende Forhold — havde det ikke. 
Henrik Ibsen var vistnok fra Nytaar 1863 bleven ansat for at assi- 
stere Direktionen ved Udførelsen af Theatrets artistiske Funktioner 
med en Gage af 100 Spd. aariig, men det var dog fremdeles Fem- 
mandskoUegiet, som vedblev at være øverst styrende. 

Skjønt Publikum maa antages at have imødeseet Sammen- 
slutningen af de to Scener med en vis Interesse, var dog Frem- 
mødet ved de første Forestillinger ikke særdeles talrigt. «Det 

kombinerede Theaters første Fore- 
stillinger», skriver «Aftenbladet» 
for 29. August, «ere just ikke 
blevne modtagne med Begeistring, 
ei heller have de bidraget til at 
hjælpe synderlig paa Kassen. Har 
da Publikum vist sig uskjønsomt, 
eller have de havt Ret, som have 
ment, at Skuespillet ved Theatre- 
nes Sammenslutning vilde blive 
saa slet, at ingen dannet Mand 
længer vilde taale at se det.? 
Endnu behøver man ialfald ikke 
at antage det, maaske vil ogsaa 
Sagen ret snart tåge en anden 
Vending, men vist er det, at Be- 
gyndelsen har været af den Be- 
skafFenhed, at den ikke kan vække 
andet end urolige Ahnelser. Man 
behøver ingenlunde at være blind for de Vanskeligheder, det maa 
medføre at manøvrere med et Personale som det nærværende, der 
i Grunden hverken er helt eller halvt, for at kunne ønske, at Sæsonens 
Aabning maatte være bleven lidt anderledes. Ved Indtrædelsen af 
den nye Æra skulde man vel nærmest være berettiget til at vente 
en Smule Vilje til kraftig Fremgang, om ikke for andet, saa for 
at give Vidnesbyrd om egen Lyst og egen Evne, for ikke at tale 
om, hvor godt Theatret vilde havt af, at Publikums Interesse var 
bleven vakt ved et dygtigt Tag, thi Forudsætningen maatte jo 
være, at den trængte til en Vækkelse». Bladet klager over Re- 
pertoirevalget og søger Grunden til Misligheden i den artistiske 
Styrelses forkjerte Organisation. Theatrets artistiske Ledelse laa 
nu i Hænderne paa 5 Direktører, der modtog Forslag til Reper- 




Henrik Ibsen. 



186 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



~^W 




toire og Rollebesætning af en Konsulent, som stod udenfor alt 
Forhold til Personalet og fri for hvilketsomhelst Ansvar, idet hans 
Stilling kun satte ham i Forbindelse med Direktionen som et denne 
raadende, men i et og alt underordnet Organ. 

Theatret havde jo nu faaet et betydeligt Personale til sin 
Raadighed, men det havde vanskeligt for at finde nogen mere 
frugtbar Anvendelse for de mange Sujetter. Inden Personalet 
gaves der temmelig stærkt udprægede Brancher, og der gjordes 
intet for at faa disse forskjelligartede Bestanddele sammenarbeidet 
til et Hele. Man lod de nyerhvervede Kræfter helst spille i et af 
dem tidligere oparbeidet Repertoire, og der var saaledes noget 
begrundet i Anken over, at Theatret ikke nu begyndte at stille 
sig et høiere Maal for Øie, rettet mod et større Samvirke af Per- 
sonalet. Noget synderlig bekvemt Materiale skal det dog med- 
gives, at man ikke havde at arbeide med. Det var vanskeligt at 
faa Harmoni og Enhed i Fremstillingen; alene den Omstændighed, 
at man nu samtidig havde tre forskjellige Taleorganer — en dansk, 
en vestlandsk og en østlandsk Dialekt — paa Scenen, maatte 
isaamaade virke hemmende. Det var jo forøvrigt lidet sandsyn- 
ligt, at Theatret i en længere Fremtid kunde beholde de mange, 
tildels temmelig underordnede Subjekter, det havde erholdt gjen- 
nem Sammenslutningen, og der foregik da ogsaa — saasnart Om- 
stændighederne tillod det — en stor Udskiftning mellem Faarene 
og Bukkene, ved hvilken flere af Personalet erholdt Afsked. 

Den af Direktionen i sin Tid i Udsigt stillede «ikke alene 
Nationalitetens, men ogsaa Kunstens Fordringer fyldestgj ørende 
Kunstudøvelse» viste sig ialfald ikke at være gaaet i Opfyldelse- 
Det blev da ogsaa saavel dengang som senere fremholdt, at det 
hele Stræv med Sammenslutningen var et forhastet Foretagende, 
der kun virkede til Skade for en sund og normal Udvikling af 
den norske Skuespilkunst, som paa denne Maade forceredes frem, 
medens der ved en langsommere, men sikrere og naturligere Fri- 
gjørelse fra det fremmede og en successiv Indpodning af det 
norske Element gjennem dets dygtigere Kræfter vilde være op- 
naaet et gunstigere Resultat, hvorved meget af det famlende og 
usikre, som endnu klæber ved vor Scenekunst, vilde være und- 
gaaet. Men om der end kan have været noget berettiget heri, 
saa vilde det dog paa den anden Side i Længden have været et 
bagvendt Forhold, at Christiania havde en Hovedscene, der var 
overveiende dansk, og et Sekondtheater, der var norsk. Og naar 



187 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^"^ ^^xr ^^ 

der endnu klages over, at vor Scenekunst mangler Teknik og 
kunstnerisk Kultur, saa maa tillige de ugunstige Vilkaar, hvorunder 
den i det Hele tåget har virket, tåges med i Betragtningen, og 
først og fremst den Omstændighed, at der til vor Scene aldrig 
har været knyttet nogen Elevskole, hvorigjennem Naturbegavelsen 
har kunnet erholde den fornødne Kultivering og videre Uddannelse, 
inden den vordende Kunstner stilledes vis-å-vis Publikum og ved 
Siden af ældre, modne og rutinerede Kræfter. 

Den første Halvdel af Sæsonen bragte af ikke tidligere op- 
førte Stykker Charlotte Birch-Pfeififers femakts Skuespil «Sydens 

Datter», Goldonis treakts Lyst- 
spil «En Tjener og to Herrer», 
Emile Augiers femakts Skuespil, 
«En Prøve», Mélesvilles treakts 
Komedie «Sullivan» og C. M. 
Wengels toakts Lystspil «En 
Tale» (de to sidste en Arv fra 
det norske Theater). Desuden 
opførtes af ældre danske Styk- 
ker Hostrups «Mester og Lær- 
ling» (med Gundersen som Aage), 
Overskous «Østergade og Vester- 
gade» og Henr. Hertz^ «Svend 
Dyrings Huus» samt af Operaer 
Scribes ogAubers«Broncehesten» . 
Den 30. August 1863 optraadte 
Henrik Klausen første Gang paa 
Christiania Theater, hvor han havde sin Debut i Scribes Vaudeville 
«Zoé» eller «Den laante Elsker». Han var født i Kopervik 1844 og 
havde hidtil været ansat ved Trondhjems daværende nationale Scene 
og spillet der i 2 Sæsoner, hvorefter han havde tåget Engagement 
ved det norske Theater i Christiania, hvorfra han med dettes øvrige 
Personale nu var kommen over til Christiania Theater, Hans Debut 
fik en velvillig Omtale i Pressen, men hans Virksomhed blev den- 
gang kun af kort Varighed; da der fandt en Udrensning Sted 
inden det talrige Personale, blev Klausen ikke gjenengageret, og 
han kom først tilbage til Christiania Theater i 1872. 

I Begyndelsen af 1864 fik Theatrets norske Repertoire en 
værdifuld Forøgelse i Henr. Ibsens historiske Drama «Kongs- 
emnerne», som opførtes første Gang den 17. Januar. Der var an- 




Henrik Klausen. 



188 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 





vendt en forholdsvis stor Sum for at bringe Stykket, som var ind- 
studeret under Forfatterens egen Ledelse, værdigt frem. Der var 
saaledes bleven malet 4 nye Dekorationer af Theatermaler Werg- 
mann efter Konference med Antikvar Nicolaysen, forestillende 
Christkirken i Bergen, Bergens Kongsgaard, en Gade i Oslo med 
St. Halvards Kirke i Baggrunden og Elgesæter Klostergaard. 
Ved Førsteopførelsen spilledes Haakon Haakonssøn af Gundersen, 
Hertug Skule af Wolf, Bisp Nikolas af Nielsen og Margrete af 
Frk. Svendsen (Fru Gundersen). Stykket blev modtaget med 
meget Bifald, og efter Forestillingens Slutning fulgte en Frem- 
kaldelse af Digteren, som, da han viste sig, modtoges med stor- 
mende Applaus. Ogsaa Udførelsen omtales rosende, og af de 
Spillende lønnedes Wolf med en Fremkaldelse, 

Vaaren 1864 besluttede Theatret at gjenoptage Schillers 
Tragedie «Maria Stuart», der ikke havde været gi vet siden 1841. 
I den Anledning fremkom der i «Aftenbladet» en Anmodning til 
Direktionen om under Theatrets nuværende Forhold at opgive 
dette Forsæt, da Stykket ikke vilde kunne faa en Opførelse, der 
var det værdigt*). Inseratet er ikke undertegnet med nogen 
Signatur, men man tager neppe Feil ved at tillægge Bjørnstjerne 
Bjørnson Forfatterskabet.**) Bjørnson, som saaledes her efter lang 
Tids Forløb atter søger at gjøre sin Stemme gjældende i Thea- 
trets Anliggender, var Aaret i Forveien hjemkommen efter et tre- 
aarigt Fravær i Udlandet, hvor han havde studeret Skuespilkunst og 
Theatrene i flere tyske Byer foruden i Paris, og fra Oktober 1863 
havde han med Familie bosat sig i Christiania, hvor han nu paany 
begyndte at føle sig hendragen til Theatret og dets Virksomhed. Den 
10. Febr. næstfør havde han tilstillet Christiania Theaters Repræsen- 
tantskab en Skrivelse angaaende Theatrets fremtidige Styrelse, som 
dette ogsaa havde oversendt til Direktionen, med Paalæg til denne 
om at afgive sin Betænkning inden 1 . Marts. I denne Skrivelse-|-) 
foreslaar Bjørnson, at Repertoiret skulde bestemmes af den arti- 
stiske Direktør, men forelægges dem, der øvede Kontrollen, og 
af Personalet skulde de anerkjendte gode Kræfter gaa over til et 
fast Personale, hvoraf Direktøren ikke paa egen Haand skulde 



•) Det opførtes (for tredie Gang) den 18. Marts 1864 og gik 5 Gange i 
Sæsonen med Frk. Svendsen i Titelrollen og Fru Brun som Dronning 
Elisabeth. 

••) Jvfr. J. B. Halvorsens «Norsk Forfatterlexikon» 1. B. S. 326. 

•j*) Skrivelsen er i sin Helhed indtaget i «Aftenbladet»s No. 66 for 1864. 

189 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-^ ^ -^ 

kunne afskedige nogen; de andre skulde han derimod kunne ind- 
rette sig rned, som Erfaringen og Forholdene krævede, samt have 
fuld Frihed til at prøve nye Kræfter og sætte overflødige bort. 
I Skrivelsen skildres Theatrets Tilstand som daarligere, end den 
nogensinde har været. Publikums bedste Del har forladt det, 
Personalet er dels uøvet, dels ikke sammenøvet, Repertoiret plan- 
løst, og Instruktionen savner Harmoni og kunstnerisk Arrangement. 
Den levende Interesse, Bjørnson nærer for dramatisk Kunst, og den 
Tro, han har paa Theatrets Opgave i vor nationale Udvikling og 
vort Samfund, bringer ham nu til uforbeholdent at fremstille, hvad 
han tror der maa gjøres for at løfte Theatret op af den Lige- 
gyldighed, som nu truer dets Gjerning. Ved alle Europas større 
Theatre — bemærker han — er man kommen til det Resultat, 
at en sammensat Bestyrelse ikke er gavnlig. Den største Myndig- 
hed maa ligge hos Instruktøren; han maa være Direktør, engagere 
og afsætte Kræfter og vælge Repertoire. Bjørnson tilbyder sig 
nu selv at ville overtage denne Direktør stillinga idet han dog beder 
om, at dette Skridt ikke maa opfattes som noget fiendtligt Skridt 
mod den for Tiden værende Bestyrelse. En kontrollerende 
Komité skulde ansættes af Repræsentantskabet, hvor dette ikke 
selv vilde overtage Kontrollen. Men skulde en Komité varetage 
Repræsentantskabets Tarv, saa maatte ikke den have Afsættelses- 
myndigheden, men Repræsentantskabet selv, til hvilket baade 
Direktøren og Komiteen i Tvisttilfælde maatte have Appel. 

Det begyndte snart at rygtes, at der var en Kabale igjære 
imod den nuværende Direktion, hvorfor Bjørnson tog tilorde i 
Pressen i den Anledning og gjorde opmærksom paa, at om noget 
saadant var der ikke Tale. Hans Tilbud undlod imidlertid ikke 
at vække Opsigt, og Folk, som mente at forståa Tingen bedre, 
fik en velkommen Anledning til at lægge sine dramaturgiske og 
administrative Indsigter for Dagen. Der fremkom saaledes alle- 
rede under 20. Marts i «Morgenbladets, hvilket Bjørnson ogsaa 
havde sendt sin Skrivelse til Offentliggjørelse, en Protest, betitlet 
«Theaterdirektør og Digter», hvori det heder: «Bjørnson har frem- 
sat et Forslag til Theatrets Bestyrelse om at overtage som Ene- 
direktør Theatrets Ledelse saavel i økonomisk som i artistisk 
Retning. Dette maa ikke ske!» Indsenderen tiltror ikke Bjørn- 
son noget Kald som Theaterdirektør, en Stilling, som desuden 
vilde lede ham bort fra den Vei, hans naturlige Begavelse havde 
anvist ham. Indsenderen finder forøvrigt, at Theatrets nuværende 



190 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Stilling ikke er saa særdeles uheldig. Denne Artikel blev imøde- 
gaaet i et Svar i «Aftenbladet» for 26. Marts, hvorefter der i 
«Morgenbladet» for 1. April atter fulgte et Inserat «Bjørnson og 
Theatret», undertegnet W., hvori der gjøres opmærksom paa det 
Mislige \, at Bjørnson vil indrette sig, som han selv vil efter eget 
Godtbefindende. Der tilraades en Ledelse af to sideordnede Direk- 
tører, en artistisk og en financiel, hvoraf den sidste dog i Tilfælde 
af Uenighed skulde have det absolute Veto, hvorefter Sagen 
skulde indbringes for Repræsentantskabet til Decision. Ogsaa 
denne Indsender synes at anse Bjørnson for en farlig Person at 
indlade sig med og mener, at han under en hvilkensomhelst 
Bestyrelsesordning vil være mindre skikket til Direktør. 

Der aabnedes imidlertid fra Theatrets Side Underhand- 
linger med Bjørnson om Overtagelsen af Posten som artistisk 
Direktør, men disse strandede paa Meningsforskjel angaaende 
Engagementsvilkaarene, særlig om den artistiske Direktørs Myn- 
dighed til at ansætte og afskedige Skuespillere. I Juli Maaned 
begyndte saa Theatret at underhandle — men ligeledes uden 
Resultat — med Henr. Ibsen, som da kort i Forveien var ind- 
truffen til Rom, og samtidig valgtes ny Direktion for Sæsonen 
1864-65, der foruden Holst og Nicolaysen nu kom til at beståa 
af Korpslæge Vogt, Advokat Lasson og Kandidat Olaf Schaw- 
land (Skavlan). Forhandlingerne med Bjørnson gjenoptoges dog 
ud paa Vinteren. Bjørnson skrev atter til Theatret og gjorde 
yderligere Rede for, hvad hans Forslag tilsigtede. Repræsentant- 
skabet tog Skrivelsen under Overveielse og foreslog endel /En- 
dringer, som Bjørnson gik ind paa, bl. a., at Direktionen og den 
artistiske Bestyrer i samlet Møde skulde afslutte Engagementerne, 
men at den sidstnævnte, hvis han var utilfreds med Resultatet, 
kunde indanke Sagen til Repræsentantskabet, samt at ethvert 
Stykke, der krævede en Udgift over 50 Spd., skulde nyde Direk- 
tionens Approbation. 

Der blev altsaa fremdeles Tale om en sideordnet Direktion, 
og i Repræsentantskabsmøde den 15. December besluttede man, 
at Bjørnson skulde ansættes fra Nytaar 1865 som «Bestyrer af 
det sceniske og artistiske ved Christiania Theater», efterat Advo- 
kat Dunker forinden definitivt havde meldt Repræsentantskabet, 
at han og hans tidligere Kollegaer, Oberst Ræder og Arkitekt 
Schirmer, var villige til at indtræde som Bestyrere af Theatret og 
til . at engagere Bjørnson som artistisk Direktør, idet det i Engage- 



191 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



mentsvilkaarene bestemtes, at Bestyrelsen ikke uden med Repræ- 
sentantskabets Samtykke skulde kunne opsige ham. 

Idet «Morgenbladet» for 17. December kundgjør denne Ny- 
hed, tilføier det, at «den nye Styrelse tiltræder sin Funktion 
under nogen Tvivl fra Publikums Side om, hvorvidt den er istand 
til at holde Theatret oppe. De uheldige Konjunkturer, hvorunder 
dette har virket i adskillige Aar, har gjort det stedse vanskeligere 
at sammensætte en Direktion. Theatret befinder sig i en Over- 
gangsperiode fra dansk til norsk, og under denne Tilstand af 
Halvhed og Gjæring har det tabt en stor Del af sin Tiltræk- 
ningskraft paa Publikum». Bladet finder imidlertid ikke at burde 
oprippe det ofte diskuterede Spørgsmaal om Bjørnsons personlige 
Egenskaber nu, da hans Ansættelse er en fuldbragt Kjends- 
gjerning. Det ønsker tvertimod at tilsige ham sin Understøttelse 
under Udførelsen af hans vanskelige Hverv, forsaavidt han ikke 
griber til fanatiske Midler, imod hvilke hans Meddirektører vist- 
nok vil vide at sætte fornøden Modstand. 



I den af Direktionen afgivne Beretning til Repræsentantskabet 
for Sæsonen 1863 — 64, hvorefter der i samme havde været givet 
170 Forestillinger, hvortil der var solgt 77567 Billetter til en samlet 
Indtægt af 28456 Spd. 116 Skill., heder det bl. a.: «Der viste sig 
ved Theatrenes Sammenslutning mange Vanskeligheder ved at danne 
en Direktion, idet de fleste, som man henvendte sig til, tvivlede paa 
den nye Anstalts Bestaaen. Nogle af de Mænd, der især havde 
bidraget til, at Sammenslutningen kom istand, fandt da ikke at 
burde undslaa sig for at overtage Theatrets Ledelse i den første 
Tid, indtil Forholdet havde ordnet sig, og navnlig indtil den Re- 
duktion af Personalet, som ved Sammenslutningen blev en Nød- 
vendighed, havde fundet Sted. Det viste sig da snart, at man 
ikke forgjæves havde fæstet sin Tillid til Publikums Interesse for 
den nye Anstalt, idet nemlig Bruttoindtægten ved Spilleaarets 
Slutning naaede op til en Sum, der aldrig noget Aar havde været 
større, nemlig omtrent 32000 Spd., og som udgjorde omtrent det 
dobbelte af forrige Aars».*) Med Hensyn til Theatrets økono- 

*) Herved maa dog tåges i Betragtning det Gjæstespil, som i Aarets Løb 
havde fundet Sted, først af den svenske Operasangerinde Fru Louise 



192 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^-^ .^^ v^, 

miske Stilling i det Hele tåget gjør Direktionen opmærksom paa, 
at Grunden til, at det kun med den yderste Sparsomhed havde 
kunnet ballancere, uagtet Indtægten havde været saadan, at Skue- 
spillerne i den senere Tid havde erholdt fuld Gage og endog der- 
over, var den, at de Procenter, hvorefter i sin Tid Forholdet mel- 
lem Lønningerne til Skuespillerpersonalet og Udgifterne til Ad- 
ministrationen var blevne regulerede, for den sidstes Vedkommende 
havde været for knapt ansatte. 

Efterat en Reduktion af Personalet — oplyser Direktionen 
videre — ved indeværende Sæsons Begyndelse var bleven iværk- 
sat, bestod Skuespillerselskabet ialt af 23 Personer (1 1 Damer og 
12 Herrer). Uagtet deriblandt fandtes flere særdeles dygtige 
Kræfter, var dog Personalets kunstneriske Værd overhovedet ikke 
et saadant, at man havde turdet optage paa Repertoiret Flerheden 
af de dramatiske Kunstarter, som ved et saadant Theater kunde 
ventes repræsenteret, navnlig Tragedien og det høiere Drama. Det 
havde derfor været Direktionens Formaal at drage de bedste af 
vore nationale dramatiske Kræfter til Christiania Theater, der efter 
Forholdene var det Sted, hvor Landets talentfuldeste Skuespillere 
efterhaanden burde samles. Man havde i den Anledning tilskrevet 
Kunstnerparrene Prom og Isachsen med Anmodning om at mod- 
tage Engagement. Begge havde dertil erklæret sig villige, men 
var ved tidligere Forpligtelser hindrede fra at tiltræde Engage- 
mentet før fra førstkommende Juni (1865), hvorfor man havde 
troet at burde overlade den nærmere Beslutning i denne Henseende 
til den kommende Direktion, 

Prom og hans (anden) Kone, der som Frk. Fougner havde 
debuteret paa Bergens Scene, var paa den Tid ligesom Isachsen 
og Kone ansatte ved Trondhjems daværende nationale Scene. 
Prom, der i Bergen havde været en særdeles afholdt og yndet 
Skuespiller**) og i 1858 havde gjæstet paa Christiania Theater 



Michaeli og senere af Skuespillerne Phister samt Vilhehn og Michael 
Wiehe, af hvilke den sidste ikke tidligere havde optraadt i Christiania. 
De danske Skuespillere medvirkede ved en Række Forestillinger i Juni 
Maaned, ved hvilke bl. a. kom til Opførelse Moliéres «Don Juan» med 
V. Wiehe i Titelrollen og Phister som .Sganarel, «Abekatten» med Phister 
som Ole, «Nei» og «Ja» med Phister som Klokker Link, «Axel og Val- 
borg», hvori V. Wiehe spillede Axel og M. Wiehe Sortebroder Knud, 
samt «Maskaraden» med Phister som Henrik og 2den og 3die Akt af 
«Jeppe paa Bjerget» med Phister som Jeppe. 
Se T. Blanc: «Norges første nationale Scene» S. 77—81. 



193 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



som Vagtel i «Pak» og Birch i «Embedsiver», afgik imidlertid 
ved Døden den 9. Marts 1865, hvorimod Isachsen og Kone mod- 
tog det tilbudte Engagement ved Christiania Theater, hvor Isach- 
sen debuterede som Sigurd i «Sigurds første Flugt» den 27. Au- 
gust 1865. 

I Andreas Isachsen, der er født i Grimstad 1829, og som — 
efterat være bleven Student i 1850 — havde debuteret paa Bergens 
Scene den 10. Januar 1852, fik Theatret en begavet og dygtig Skue- 
spiller, som siden paa enkelte kortere 
Afbrydelser nær vedblev at være 
knyttet til samme, indtil han i 1894 
af Helbredshensyn saa sig nødt til at 
forlade Scenen. Han virkede fornem- 
melig som Karakterskuespiller saavel 
i den klassiske som i vor nationale 
Skuespildigtning, i hvilken sidste Kong 
Sverre i «Mellem Slagene», Lethington 
i «Maria Stuart i Skotland», Aslaksen i 
«De Unges Forbund», Advokat Berent 
i «En Fallit» og Guldstad i «Kjærlig 
hedens Komedie» hørte til hans ypper- 
ligste Præstationer, lige udmærkede 
saavel for Opfatningens som Udførel- 
sens Vedkommende. Til hans Reper- 
toire hørte ogsaa Richard den Tredie, 
Jago, Hamlet og Mefistofeles, Roller, hvori han viste sig som den 
dannede og intelligente Kunstner, hvorhos han i et længere Tids- 
rum fungerede som Sceneinstruktør og Lærer i Deklamation. Fru 
Janny Isachsen, der som Frk. Grip havde debuteret i 1852 paa 
Bergens Scene, havde sit væsentHge Repertoire i Anstandsdame- 
rollerne; hun forblev kun nogle Sæsoner ved Theatret, hvorefter 
hun tråk sig tilbage fra Scenen. 




Andreas Isachsen 

som Don Cæsar de Bazan. 



Nytaar 1865 begyndte Theatret sin Virksomhed under Bjørn- 
sons jLedelse. Den vårede kun til Sommeren 1867, men dette 
Tidsrum blev dog en af de mest interessante Perioder i vor Scenes 
Historie, og det ikke blot i Henseende til, hvad der i samme præ- 
steredes af godt Spil og Repertoire, men væsentlig i Betragt- 



194 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



ning af den grundlæggende Betydning, Bjørnsons Ledelse i det 
hele fik for den norske Scenekunst. Siden Sammenslutningen 
kunde jo Theatret, som allerede bemærket, i Navnet siges at være 
blevet en norsk Scene, — de fleste danske Kræfter havde forladt 
det, og de tilbageblevne kunde i Grunden betragtes som natura- 
liserede — men Personalet stod dog i det hele tåget famlende 
og hjælpeløst. Det var en Over- 
gangens Tid, man havde Følelsen 
af, at det gamle nu maatte afløses 
af noget nyt; men der var hidtil 
ingen, som havde Evnen eller Viljen 
til at gribe ind. Og her var netop 
Bjørnson den rette Mand. Han 
havde aldrig vist sig blind for, hvad 
der skyldtes de danske Skuespillere, 
men han havde samtidig havt et 
aabent Øie for Faren ved Amalgama- 
tionen af dansk og norsk, hvis man 
for Alvor vilde reise Kravet om, at 
vor Skuespilkunst skulde blive na- 
tional, — en Kunst, der stod i 

Vexelvirkning med Folkeaanden og var præget af de eiendomme- 
lige Træk i Nationens Karakter og Naturel. Det gjaldt nu at 
begynde at bygge paa denne Grundvold, og Bjørnson var, som 
sagt, fremfor nogen anden den, der var mest skikket til at tåge 
dette Arbeide op. Han havde baade en varm Interesse og en 
sjelden Begavelse for det Virke, han nu frivillig havde paataget 
sig. Allerede under sin Ledelse af Bergens nationale Scene i 
1858 og 1859 havde han vist, hvilken ualmindelig Dygtighed han 
besad til at virke vækkende og befrugtende ved sin Instruktion 
og til at hjælpe de udviklingsdygtige Kræfter frem til Klarhed 
over sig selv og sine Evner.*) «Han har» — skriver den danske 
Dramaturg Clemens Petersen — «en aldeles utrolig, næsten hexeagtig 
Iwne til i en Samtale langs ad Gaden at udmale en Karakter 
saadan, at den tilsidst begynder at spadsere ved Siden af en».**) 




Bjørnstjerne Bjørnson. 




) Om Bjørnsons Ledelse af Bergens Theater se T. Blanc: «Norges første 
nationale Scene» S. 260 flg. 
'•'*) «Christiania Theater» i Hamiltons «Nordisk Tidsskrift» Aarg. 1S67. Jvfr. 
Lucie Wolfs Livserindringer S. 176 flg. 



195 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ^^^ ..^ 

For begavede og intelligente Skuespillere, der forstod at assimilere 
den med sit eget kunstneriske Naturel, var Bjørnsons Instruktion 
i høi Grad udviklende, medens den unægtelig paa den anden Side 
netop gjennem sin overbevisende og betagende Magt kunde be- 
virke, at hos Personer med ringere Evner eller mindre kunst- 
nerisk Selvstændighed det tillærte tildels kunde komme vel meget 
tilsyne. 

Det vårede da heller ikke længe, førend Bjørnsons Indflydelse 
gjorde sig gjældende, og Publikum saavelsom den offentHge Kritik 
atter begyndte at fatte Interesse for Theatret. 

Den første Nyhed, der gik over Scenen under hans Ledelse, 
var den tyske Forfatter Oscar v. Redwitz' historiske femakts Skue- 
spil «Philippine Welzer», der opførtes den 11. Januar 1865. Den 
1. Februar gaves for første Gang Augiers Komedie «Le fils de 
Giboyer» under Titelen «Fader og Søn», og den 5. Marts fulgte 
A. Munchs Tragedie «Hertug Skule», der kun oplevede 3 Op- 
førelser uden senere at være bleven gjenoptaget paa Repertoiret. 

Det betydeligste Arbeide, der kom til Opførelse i Sæsonen, 
og hvormed Bjørnson selv mente at have givet et Vidnesbyrd 
om, hvad han evnede som scenisk Leder, var Shakespeares Eventyr- 
komedie — som Stykket kaldtes paa Plakaten — «En Skjærsommer- 
natsdrøm», der i Oehlenschlagers Oversættelse (fra 1816) og med 
Mendelsohns Musik gaves første Gang den 17. April 1865, Skjønt 
Stykket opførtes 5 Aftener itræk — hvad der dengang endnu var 
et sjeldent Tilfælde — synes det dog neppe at have gjort det for- 
ventede Indtryk paa Publikum, ligesom Kritiken heller ikke stillede 
sig ubetinget imødekommende ; « Aftenposten »^s Theateranmelder 
fandt endog, at Stykket var kjedeligt. Bjørnson, der i det Hele 
tåget ikke var synderlig tilfreds med den offentlige Theaterkritik 
— ihvorvel Hovedstadens Presse paa den Tid ialfald besad en 
kunstforstandig Recensent i Hans Bordevik — rykkede nu selv i 
Marken med en Artikel i «Aftenbladet» for 28. April i Anledning 
af Opførelsen, som indeholder en fortolkende Redegjørelse for 
Stykkets Handling, da « Aftenposten »'s Anmelder «ikke havde ud- 
lagt Stykkets indre Handling saa godt som detsydre» og «Morgen- 
bladet» 's Anmelder «hverken havde forklaret dets ydre eller indre 
Handling». 

Artikelen er et karakteristisk Aktstykke, fordi den i flere 
Punkter redegjør for Bjørnsons dramaturgiske Anskuelser og sam- 
tidig viser den Iver og Interesse, han nærede for sin Gjerning, og 

196 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



hvor magtpaaliggende det var ham hos PubHkum at vække For- 
staaelse for dens Betydning. «Af al Kritik» — heder det — «er 
den «aandrige» den ørkesløseste, og jeg finder det derfor for- 
nødent, foråt dette skjønne Stykke ikke skal savne alsidig Be- 
lysning, at gjøre en Tilføielse». Efter at have givet en Tolkning af 
selve Stykket og Mendelsohns Musik, oplyser han om, at Stykket 
er sat i Scene efter det i Tyskland brugelige Tieckske Arrange- 
ment, «hvor Ordet paa alle Punkter faar fuldt virke ved sin egen 
Magt, der hverken overdænges af Anstaltmageri eller stødes tilside 
af bevægeligt Sceneri». Bjørnson hylder her de samme Anskuel- 
ser for et Stykkes Iscenesætning, som i sin Tid ogsaa hævdedes 
af Heinrich Laube, at en dramatisk Digtning først og fremst skal 
virke gjennem sin egen Magt, medens Sceneriet maa være det 
accessoriske, der blot træder støttende til. Han mener derfor, at 
«de, der har fundet Iscenesætningen tarvelig, og som vil henvise 
til Udlandets materielle kostbare Gjengivelser, har gjort sig skyldige 
i en komisk Feiltagelse, ogsaa fordi al Illusion har Forhold til det 
Tilvante, og naar vort Publikum efter det, som her i Aarrækker 
har været budt, ikke kan fange Illusion ligeoverfor «Sommernats- 
drømmens» Udstyr, saa har daarlige Kritikere med og uden Pen 
forstyrret det Hengivelsens Øieblikke — Bevæggrunden skal jeg 
ikke undersøge. Hovedsagen er» — heder det videre — «at 
det hele Sceneri virker harmonisk, og jeg appellerer til Fagmænd, 
om vort nu ikke gjør dette, og da skal man være en rigtig Smaa- 
tingsmand for at sidde og passe Maanen, naar Shakespeare taler 
til os gjennem Oehlenschlågers Mund, og Mendelsohn lægger 
Musiken til». Til Slutning udtaler han sig om sit personlige For- 
hold til Stykket, hvilken Virkning det gjorde paa ham, da han 
første Gang læste det, medens han i Eikisdal skrev «Arne». Han 
længtes derfor til ogsaa at vise andre Stykket, og saasnart 
han som Theaterdirektør havde faaet nogenlunde Herredømme 
over Kræfterne, havde han vovet Forsøget. Han indrømmer vist^ 
nok, at Stykket kunde gaa bedre, «men alting gjøres dog i Ret- 
ning af det Rigtige, og alle arbeider med en saadan Hengivelse, 
at jeg, sidste Gang det gik, maatte som første bUve, til det var 
færdigt. Enten man nu kalder dette Naivitet eller Overmod, 
saa er det mig en stor Sag med dette Stykke ; thi det er for mig 
Bindeleddet til Publikum, Appellen til det. Vil Publikum ikke føres 
i Retning af dette, saa kan jeg ikke føre. Vil man altsaa have 
mig bort fra Theatret, saa angrib mig kun her; thi her findes jeg»- 



197 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Selv om man maatte finde, at Artikelen giver Udtryk for 
en let optændt Irritabilitet over at se sine Anstrængelser og sit 
kunstneriske Sigte uforstaaet eller undervurderet, saa viser den 
dog tillige, at Bjørnson var gaaet til sin Stilling som Theatrets 
kunstneriske Leder med det Maal for Øie at høine Repertoiret 
og derigjennem ogsaa Skuespillernes Kunst. 

Sæsonen havde en Debut, der blev af Betydning for Theatret. 
Den 10. Mai 1865 optraadte !/ens Selmer for første Gang og 
spillede Ruy Gomez i «Man kan hvad man vil». Ogsaa i ham 

mente man i Begyndelsen at have 
fundet en romantisk Elsker og en 
Stedfortræder for Vilhelm Wiehe. Det 
viste sig dog snart, at hans Begavelse 
væsentlig gik i Retning af det komiske 
Rollefag, hvor han med sit joviale, 
godmodige Lune blev en ypperlig Re- 
præsentant for Bonhomien. Foruden 
en hel Del Roller i tyske og franske 
Farcer har han i den Holbergske Ko- 
medie spillet Troels i «Barselstuen», 
Oldfux i «Den Stundesløse» og Hen- 
rik i «Den politiske Kandestøber» 
samt desuden Jeppe efter Joh.s Bruns 
Bortgang (1890), af hvis Roller han 
ogsaa overtog Tanne i «Hun skal de- 
butere», Straamand i «Kjærlighedens 
Komedie» og Bryggermester Jakobsen i «En Fallit». Han var 
paa en kort Afbrydelse nær knyttet til Christiania Theater, indtil 
det afsluttede sin Virksomhed i 1899. 

Den samlede Indtægt i Sæsonen 1864 — 65 udgjorde265 15 Spd. 
107 Skill. Der var givet 157 ForestilUnger, hvortil Billetsalget 
havde indbragt 23892 Spd. 100 Skill. Underballancen viste 1360 Spd. 
80 Skill, eller omtrent den samme Sum, som i Theateraaret var 
udbetalt for Leie af Theatret i Møllergaden. Fra 1. September 
1865 indførtes et nyt Lønningsregulativ paa halve faste og halve 
Procent-Gager, beregnede efter 20 Procent af den halve Brutto- 
indtægt, medens Personalet tidligere var lønnet med 46 Procent 
af den samlede Indtægt. 




Jens Selmer. 



198 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Sæsonen 1865 — 66 begyndte under mindre heldige Auspicier, 
da 5 af Theatrets betydeligste Kræfter, Joh.s Brun og Kone, Wolf 
og Kone samt P. Nielsen forlod samme den 12. September 1865, 
idet de beklagede sig over ikke at have erholdt de dem tilkommende 
Gager fuldt ud for August Maaned, men kun to Trediedele af samme, 
fordi Direktionen urettelig havde anvendt, hvad der tilkom dem, 
i andre Øiemed. Dette foraarsagede naturligvis endel Forstyrrelse 
i Repertoiret og havde desuden til Følge, at Isachsen udnævntes 
til Sceneinstruktør i Bruns Sted. Hertil kom ogsaa den Kalamitet, 
at Sparebanken begyndte at true med alvor- 
lige Forholdsregler, saafremt ikke Renter blev 
betalte af den til samme skyldige Kapital. 
Denne sidste Sky drev dog over, idet Bankens 
Vedkommende erklærede, at de vilde have 
aabent Øre for Theatrets nødlidende Anmod- 
ning, og at Henstand skulde være at opnaa 
indtil videre. Efter endel Underhandlinger — 
hvorunder de strikende endog truede med at 
ville tåge Engagement ved det netop da op- 
rettede den 8. August 1865 i det dramatiske 
Selskabs Lokale aabnede Folketheater — gik 
ogsaa Engagementet af de 5 ovennævnte Kunst- 
nere lorden. Direktionen benyttede sin Seier 
til at foretage en Reduktion i deres Gager, 
hvorhos Brun maatte give Afkald paa Scene- 
instruktørposten, der lønnedes med 150 Spd. 

I September 1865 gjenoptraadte Georg 
Krohn, der en Tid havde opholdt sig i Paris 
for at studere fransk Skuespilkunst, medens den danske Skue- 
spiller Jacob Lund havde fratraadt Scenen i Løbet af Sæsonen 
1864—65. 

Den første Halvdel af Sæsonen bragte Bjørnsons Drama 
«Halte-Hulda», der opførtes første Gang den 4. November med 
Fru Gundersen i TitelroUen, som hun, skriver «Morgenbladet», 
udførte med Varme og lovpriselig Moderation. «Forøvrigt var der», 
heder det», over det hele Spil en særdeles stilfærdig, dæmpet Tone, 
som fremhævede sig heldigt fremfor den hidtil brugelige Opskruet- 
hed, hvormed dette Slags Stykker gaves med Støi og høirøstet 
Deklamation, men som imidlertid ogsaa let kan overdrives til den 
modsatte Yderlighed, hvorved alt bliver mat, ensformigt og farve- 




Johannes Brun 

som Tanne i «Hun skal 
debutere». 



199 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^-^^ ^ ^ ixr 

løst og — som virkelig ved denne Forestilling var Tilfældet — 
saa svagt, at det Sagte kan blive uforstaaeligt eller rent ud uhør- 
ligt». Af de øvrige Rollehavende fremhæves Isachsen som Aslak 
og Gundersen som Eyolf Finson. Stykket blev modtaget med 
Bifald og Forfatteren til Slutning fremkaldt. Forestillingen havde 
trukket usædvanlig godt Hus, det var den mest lukrative i hele 
Sæsonen, som forøvrigt havde et jævnt godt Besøg, ligesom 
Abonnementet, der i forrige Sæson ikke havde oversteget 76 Spd., 
nu naaede op til over 100 Spd. Samtidig blev dog de ugentlige 
Forestillinger nedsatte fra 4 til 3, hvorhos Theatret fik en Konkur- 
rent i det væsentlig med norske 
Kræfter oprettede Folketheater. 

Af originale Arbeider bragte 
Sæsonens første Halvdel fremdeles 
CP. Riis' Vaudeville «Han har det 
strengt» og Bjørnsons «De Nygifte», 
opført første Gang den 20. December 
1865, og hvori Frk. Berg, der for- 
lod Theatret Aaret efter, spillede 
Laura. Ved Premieren fremkaldtes 
Digteren, men viste sig ikke. Af 
ældre Stykker gjenopførtes bl. a- 
Moliéres «Fruentimmerskolen» med 
Fru Gundersen som Agnes; Sheri- 
dans «Bagtalelsens Skole», «Barsel- 
stuen», «Kjærlighed uden Strøm- 
per» og Shakespeares «Othello» 
med Wolf i Titelrollen. Lige i Begyndelsen af den anden Halv- 
del af Sæsonen led Personalet et stort Tab ved Louise Bruns 
dødehge Afgang den 21. Januar 1866. Theatret hædrede hendes 
Minde ved en Sørgefest den 30. s. M., ved hvdlken Hauchs «Søstrene 
paa Kinnekullen» gaves i Forening med en Epilog med Kor af 
Bjørnson.*) 

I Marts og April optraadte den svenske Skuespiller Edvard 
Stjernstrom som Gjæst og spillede bl. a. Titelrollen i «Don Cæsar 
de Bazan» og Harpagon i «Den Gjerrige». Den 17. Mai debu- 
terede Fru Marie Prom som Margit i «Gildet paa Solhaug». Hun 




Louise Brun. 



") Se «Digte og Sange» af Bjørnstjerne Bjørnson, Kbhvn. 1870, S. 106 flg. 

200 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



forblev dog kun kort Tid ved Scenen, idet hun forlod samme i 
Begyndelsen af Sæsonen 1867 — 68. 

Inden Sæsonens Slutning bragte Theatret endnu to ikke tid- 
ligere opførte Stykker af høist forskjellig Art paa Scenen. Det 
ene var Shakespeares romantiske Skuespil «Et Vintereventyr», 
som i Dingelstedts Bearbeidelse og med Flotows Musik opførtes 
første Gang den 4. Mai, og hvori Fru Gundersen som Hermione 
havde en af sine Glansroller, og det andet Offenbachs Operette 
»Den skjønne Helene», som med Fru Wolf i Titelrollen og H. 
Brun som Prins Paris gaves første Gang den 13. samme Maaned, 
Opførelsen af «Den skjønne Helene» — Offenbachs første parodisk- 
mythologiske Operette «Orpheus i Underverdenen» var forøvrigt 
allerede i 1864 gaaet over Christiania Theaters Scene — havde 
vel sin nærmeste Grund i økonomiske Hensyn — Hensyn, paa 
hvilke Bjørnson ogsaa havde sin Opmærksomhed henvendt, lige- 
som han i det Hele tåget ikke lagde an paa store, ensidigt lite- 
rære Experimenter, men sørgede paa samme Tid for Afvexling i 
Opgaver for Kunstnerne og i Publikums Underholdning. Ved at 
optage den Offenbachske Burleske paa Repertoiret, om end i en 
stærkt beskaaret Form, hvori det mest anstødelige var dæmpet 
eller helt fjernet, og gjennem en Fremførelse, der vistnok laa ad- 
skillig tjernt fra Parisertheatrenes, gav dog Bjørnson sig alligevel 
blot for sine Modstandere, som her fik en velkommen Anledning 
til at angribe ham og hans Styrelse i den krænkede Morals Navn. 
I et Inserat i «Morgenbladet» No. 48 for 1866 gjøres der saaledes 
opmærksom paa, at Stykkets Opførelse var drevet i gjennem af 
Bjørnson trods Direktionen, dog med det Forbehold, at han maatte 
forpligte sig til «ikke at lade det opføre for Abonnenterne», samt 
at Grunden til, at det forholdsvis saasnart igjen forsvandt fra Re- 
pertoiret, skyldtes den danske Skuespillerinde Fru Heibergs Besøg 
i Christiania. De to første Forestillinger synes imidlertid at have 
løbet roligt af, men saa kom Bladenes Kritik og bearbeidede 
Opinionen. I «Morgenbladet» for 20. Mai rykker ogsaa «en Mand 
fra Landet» den haardt krænkede Dyd til Undsætning i en Artikel, 
hvori han beretter, at «han med dyb Beklagelse havde overværet 
Forestillingen den 18. Mai» og endog opfordrer Storthinget til at 
støtte Theatret, for «at dette ikke for det Pekuniæres Skyld skal 
fristes til at byde Publikum den Slags demoraliserende Arbeider». 
Ved den tredie Forestilling blev der pebet, og ved den fjerde (den 
18. Mai, den samme altsaa, som Manden fra Landet havde været 



201 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



saa uheldig at overvære) antog Demonstrationerne et temmelig 
stort Omfang». Al denne «sittliche Entriistung» tager sig unægtc- 
lig noget komisk ud i vore Dage, da man har seet Stykker — 
ogsaa paa Christiania Theater — der fuldt ud kan konkurrere 
med «Den skjønne Helene», hvad Slibrighed angaar. Den Offen- 
bachske Operette havde jo dengang desuden en vis Celebritet ; 
dens Ry var fra Paris, hvor den var bleven opført første Gang 
den 17. December 1864 med Mile. Schneider i Titelrollen, gaaet 
ud over Europa, og hvor meget der end kan indvendes baade mod 
den og hele den Ofifenbachske Operettegenre, saa havde den dog 
paa hin Tid sin eiendommelige Interesse som en Repræsentant 
for den demimondæne Smagsretning, der beherskede Frankrig og 
da fornemmelig det toneangivende Paris under det andet Keiser- 
dømme. Stykket, der ialt gik 16 Gange — sidste Gang den 
10. Juni 1867 — tråk stadig fuldt Hus og bragte mange Penge 
i Kassen; men Opførelsen af «Den skjønne Helene» blev dog 
senerehen sledse et velkomment Argument for Bjørnsons Mod- 
standere til at føre i Marken mod hans Theaterledelse. 

Ved Sæsonens Udgang leverede Bjørnson i «Aftenbladet» 
No. 146 en Oversigt over samme, hvori han tillige gav en ud- 
førlig Fremstilling af sit Syn paa Theatret, paa den offentlige 
Kritik og paa Publikum. Det fremgaar af denne, at der i Sæsonen 
havde været givet 140 Forestillinger — Mandagsforestillingerne 
var tildels inddragne — ved hvilke 60 Stykker var komne til Op- 
førelse, hvoraf 3 1 var indstuderede helt fra nyt. Det største Antal 
Opførelser — 12 i Tallet — faldt paa «De Nygifte»; «Skjær- 
sommernatsdrømmen» var indtil Sæsonens Udgang givet 10 Gange 
og havde indbragt 1711 Spd. GjennemsnitUg var der blevet op- 
ført et nyt Stykke hver Uge. Naar der i Sæsonen var blevet 
spillet saa mange Smaastykker, skrev dette sig fra, at de store 
Stykker ikke kunde spilles saamange Gange, at Stykkerne kunde 
indbringe saa meget, at det stod i Forhold til Arbeidet, hvad der 
igjen kom af, at det theatersøgende Publikum endnu var for 
lidet. Bjørnson foreslaar, at man spiller 6 Gange om Ugen for at 
lette Publikum Leiligheden til at søge Theatret ved at gjøre den 
stadig, saa man mulig kunde faa drevet det til, at alle Stykker 
i Gjennemsnit gik 7 å 8 Gange og de, der gjorde megen Lykke, 
20 å 30 Gange. Han omtaler dernæst det kunstneriske Arbeide 
ved Theatret og bemærker i den Anledning, at der klæber en 
Mangel ved vort Skuespil, som det har arvet fra det danske, der 



202 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



~^' 




vistnok maa roses for sin ædie Deklamation, sin Naturlighed og sin 
Elegance, men neppe nogen Tid har været saa stærkt i at karak- 
terisere som i at give Figurer. «Men Tiden» — siger han — «vil 
ha det frem, og det er mere end en Tilfældighed, at vi netop nu 
har faaet Ordet; thi her har vor NationaleiendommeHghed vistnok 
en bestemt Ævne.»*) Han klager over, at PubUkum ikke er syn- 
derlig theaterinteresseret. Theatret har en liden fast Kreds, som 
altid vender tilbage ; Theatret er ikke blevet en Folkesag, fordi det 
oprindelig ikke har voxet op med sit Publikum, men er indført fra 
en høiere Kultur og tilsidst som fremmed Kunstanstalt underholdt 
af nogle Faa endog i Strid med den almindelige Mening. Efterat 
en Slags nødtvungen Forsoning har fundet Sted, mener han, at 
«det skal have sin Tid, inden det Publikum, som søgte det norske 
Theaters Repertoire, søger vort, og inden de, som holdt det 
danske Theater oppe, overfører sin Kjærlighed til dette». Han er 
ogsaa misfornøiet med Kritiken, i hvilken Publikum ingen For- 
bundsfælle har. Saalænge ikke en god Kritik giver Publikum 
Mod til at bruge sit eget Hoved og sit eget Hjertelag, tør det 
aldrig give sig hen. Bjørnson mener dog, at den nærværende Tid 
er en Overgangstid, «men denne Overgangstid» — heder det — 
*saa haard som den er, maa vi ikke alene bære, men med Glæde 
bære; thi bag den kommer a//e med». 

Af Direktionens Indberetning til Repræsentantskabet erfares, 
at den samlede Indtægt i Sæsonen 1865 — 66 havde været 
24983 Spd. 17 Skill., hvoraf 22339 Spd. 40 Skill, havde kunnet 
disponeres over til Theatrets Drift. Billetsalget havde udgjort 
22781 Spd. (62578 Billetter eller omtrent 447 til hver Forestil- 
ling) og Gjennemsnitsindtægten for hver Forestilling 168 Spd. 
Udgifterne havde beløbet sig til 20332 Spd. 93 Skill. «Theatrets 
Regnskab», bemærker Direktionen, «viser for den forløbne Sæson 
en Tilstand, der er heldigere, end Theatret i en længere Række 
af Aar har kunnet opvise. Det heldige Resultat skyldes først 
Sparebankens Liberalitet, der har eftergivet ældre Renterestancer 
til et Beløb af henimod 2000 Spd. ; men hovedsagelig maa det 
dog tilregnes den jævne Søgning uden Anvendelse af overordent- 



*) Smlgn. Bjørnsons Udtalelser i en Opsats i «Bergensposten» No. 6, 7, 8 og 13 
for 1859 sOm Opførelsen af Oehlenschlågers Tragedier». Se ogsaa 
T. Blanc: «Norges første nationale Scene» S. 362 flg. 



203 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^-^ ^x^-^ -^ 

lige og bekostelige Lokkemidler fra Theatrets Side, som i den 
forløbne Sæson har faldt Theatret til Del, og som utvivlsomt maa 
tilskrives den artistiske Ledelse, som Direktionen har skaffet The- 
atret ved den, af det ærede Repræsentantskab stadfestede. Over- 
enskomst med Hr. Bjørnson om Bestyrelsen af det Sceniske og 
Artistiske ved Theatret». Direktionen er derfor af den Mening, 
at dersom Theatrets Virksomhed fremdeles kunde fortsættes under 
Bjørnsons Ledelse paa samme Maade og Vilkaar som hidtil, da 
vilde det snart igjen tilvende sig den almindelige Interesse hos 
Publikum og den jævne og trygge Sogning, som det nød, forinden 



nr^— 











Et Parti af Akersgaden fra Sextiaarene. 

de Rystelser begyndte, af hvilke den nuværende Tilstand var frem- 
gaaet som et nødvendigt og fuldt berettiget Resultat. 

Ikke destomindre var dog Theatrets pekuniære Tilstand saa- 
dan, at Direktionen, der nu frasagde sig sit Hverv, fandt at burde 
henstille til Repræsentskabet at overlevere Theatrets Bo til Skifte- 
rettens Behandling. Den egentlige Kalamitet laa i Theatrets Kon- 
trakt med Eierne af Huset No. 1 i Møllergaden (det forrige norske 
Theater) om en aarlig Leie af denne Bygning af 1400 Spd., der 
var indgaaet 20. Juli 1863 og fra Christiania Theaters Side uop- 
sigelig paa 5 Aar. Denne Leie kunde Theatret ikke udrede, 
uden at dets Drift paa andre Kanter lammedes; der stod derfor 



204 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



jævnlig betydelige Restancer tilbage paa Leieafgiften, og de øgedes 
stadig. Saa meget mindre Nytte havde Christiania Theater nu 
af, at Møllergadens Theater var nedlagt, som der var oprettet 
et nyt Theater i Akersgaden (Folketheatret), og det selvfølgelig 
— som Direktionen meget rigtig bemærker — maatte være Chri- 
stiania Theater ganske ligegyldigt, enten det konkurrerende Theater 
spillede i Akersgaden eller i Møllergaden, En vidtløftig Korrespon- 
dance var bleven ført mellem Direktionen og Eierne af det norske 
Theater, til hvem det var blevet henstillet at tåge Huset tilbage til 
fri Disposition, eftersom Christiania Theater ikke var istand til at 
opfylde den indgaaede Kontrakt. Herpaa vilde dog Eierne ikke 
indlade sig — ja selv en Appel til deres patriotiske Følelse og 
Kjærlighed til og Interesse for den norske dramatiske Kunst viste 
sig frugtesløs. Den 19. April 1866 havde Eierne ladet af holde 
Exekutionsforretning i Christiania Theater, hvorved Udlæg var 
blevet tåget i alt, hvad der ved tidligere Exekutionsforretninger 
allerede var blevet Christiania Sparebank udlagt, det vil sige 
alt, hvad Theatret eiede af Løsøre, desuden i Leien af Theatrets 
Restauration for hele Leietiden samt endeHg i, hvad Theatret 
maatte have indestaaende i Christiania Bank og Kreditkasse eller 
i andre Pengeinstituter. Denne sidste Del af Exekutionen, som 
Direktionen forøvrigt af mange Grunde ansaa for aldeles ulovlig 
og ugyldig, havde dog, efter hvad der oplystes, ikke havt andre 
Følger for Theatret, end at den havde skafifet det Fred og Ro, 
medens Fordringshaverne og Kreditkassens Bestyrelse stredes om, 
hvilken Virkning der skulde tillægges den, efterat Fordringshaverne 
ved at holde Direktionen og Theatrets Kasserer uvidende om For- 
retningen, netop havde foranlediget, hvad der maatte antages ved 
deres Fremgangsmaade at have været deres Hensigt at forebygge, 
nemlig at den Del af Theatrets Kassebeholdning, som Kassereren 
havde staaende i Kreditkassen, allerede var udtagen, forinden Exe- 
kutionsforretningen var bleven vedkommende Kassabetjent behørig 
notificeret. 

I en Skrivelse til Ordføreren i Theatrets Repræsentantskab 
fremkom daværende Kriminaldommer C. Hansteen paa Eierne af 
det norske Theaters Vegne med en Imødegaaelse af Direktionens 
Fremstilling. I denne Skrivelse, der i sin Helhed er indtaget i 
«Morgenbladet» No. 245 for 1866, gjøres opmærksom paa, at 
Bygningen flere Gange forgjæves havde været forsøgt solgt, og 
at Hensigten med Skrivelsen væsentlig var at redegjøre for, at 

205 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.^^^ ^ -c- 

det, om Christiania Theater skulde komme under Konkurs, ikke 
var Uvillighed fra det norske Theaters Eieres Side til at indgaa 
paa rimelige Vilkaar, som havde fremkaldt Katastrofen. 

Theatret undgik dog ogsaa denne Gang at komme under 
Konkursbehandling, men samtidig begyndte der at opstaa Kon- 
flikter mellem dets Direktion og den artistiske Leder angaaendc 
Indholdet af den sidstes Kontrakt. I en Skrivelse, dateret Stock- 
holm 25. Juni 1866, som Bjørnson havde indsendt til Repræsentant- 
skabet, havde han gjort Forslag til nogle udvidende Tillæg i sin 
tidligere Kontrakt, gaaende blandt andet ud paa, at han for et- 
hvert Stykke, som kostede indtil 150 Spd. at faa sat i Scene, 
selv skulde bestemme, hvorledes disse Penge blev at anvende; at 
alle Mulkter under 5 Spd. skulde dikteres af ham alene, og at der 
skulde tilstaaes ham 100 Spd. som Gratiale for den, han fandt 
maatte fortjene det. Disse 3 Poster gjorde han til en conditio sine 
qua non^ men han ønskede tillige, at samme Myndighed, som han 
allerede havde til at ind- og afsætte Regissør og Sceneinstruktør, 
ogsaa maatte indrømmes ham ligeoverfor Maskinmesteren. Et- 
hvert af disse Forslag, heder det i Skrivelsen, var gjort af den 
Erfaring, Sæsonen havde givet ham, hvorpaa han slutter sin Skri- 
velse med følgende Ord: <^Den Fremgang, som Scenen har havt, 
har gjort mig glad i mit Arbeide og fuld af Haab. Jeg beder 
derfor om, at man nu ikke vil lægge mig nogen Hindring i Veien 
for at fortsætte.» 

Repræsentantskabet oversendte Skrivelsen til Direktionen, som 
i den Anledning gjorde opmærksom paa, at da Bjørnson ikke 
havde opsagt sin Kontrakt inden Juni Maaned, var han bunden 
ogsaa for den følgende Sæson, hvorfor den fandt, at hvis Repræ- 
sentantskabet gik ind paa Bjørnsons Forlangende, saa vilde Di- 
rektionen faktisk være afskafifet, hvorfor man ogsaa kunde afskaffe 
den i Navnet; thi de af Bjørnson opregnede Poster betegnede nøi- 
agtigt alle de Punkter, paa hvilke den artistiske Direktør havde 
bragt i Erfaring, at hans egen Myndighed havde en Grænse, 
og at nogen Gjenstand i Theatret maatte blive at afgjøre efter 
Direktionens og ikke efter hans Mening og Forgodtbefindende. 
Forøvrigt udtaler Direktionen som sin Formening, at der i Bjørn- 
sons Andragende indeholdes et helt og konsekvent gjennemført 
System gaaende ud paa, at Direktionen skulde bibeholdes af Navn, 
men kun bruges til at aflægge Regnskab og tåge af for Ansvar, 
medens al Magt og Myndighed alene skulde tilkomme den saa- 

206 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



kaldte artistiske Bestyrer. Naar Direktionen ogsaa i Navnet blev 
afskafifet, og al Myndighed ligefrem overladt Bestyreren, saa at 
Foranstaltningen i sin Form kom til at stemme med dens virkelige 
Indhold, og Ansvaret kom til at følge og altsaa moderere og be- 
grænse Magten, vilde en saadan Foranstaltning, ialfald naar den 
kun betragtedes i sin Almindelighed og uden Hensyn til Personer, 
ikke indeholde noget, der ikke muligens kunde have ligesaa gode 
Grunde for sig, som den nu bestaaende Indretning havde. 

Her gives altsaa, som man vil se, et Anslag paa at sætte 
Theatrets Ledelse udelukkende under en eneraadig og eneansvar- 
lig Theaterchef. 

Under 11. August tilskrev derpaa Repræsentantskabet Bjørn- 
son med Underretning om, at da hans Kontrakt var afsluttet med 
Theatrets Direktion, var det ogsaa denne Autoritet, der var rette 
Vedkommende til at foretage de Forandringer i samme, som 
maatte findes forenelige med Theatrets Tarv. Skrivelsen vilde 
derfor, naar en Direktion for den kommende Sæson var valgt, 
blive denne tilstillet til Behandling, ledsaget af en af den nu- 
værende Direktion paa Foranledning over samme afgiven Be- 
tænkning. 

Bjørnson blev saaledes fremdeles staaende i sin Post, og 
under hans Ledelse aabnedes ogsaa Sæsonen 1866 — 67. Den nye 
Direktion, han fik ved sin Side, kom til at beståa af Advokat 
J. Andresen, Kaptein Henry Heyerdahl og Stadskonduktør Bull. 

Sæsonen aabnedes den 2. September med Moliéres Komedie 
«Fruentimmerskolen». Dens første Nyhed var Frans Hedbergs 
romantiske Skuespil «Brylluppet paa Ulfåsa» — der i to Hen- 
seender var en saadan — baade som Digterværk og som svensk 
Original betragtet, da kun faa svenske Stykker hidtil var op- 
førle paa vort Theater. Den 28de September gaves for første 
Gang Alfred de Mussets treakts Lystspil «Man maa aldrig sværge 
paa Noget» i Oversættelse af Bjørnson. Af ældre Stykker gjen- 
optoges i Sæsonens første Halvdel «Den politiske Kandestøber» 
og «Kjærlighed uden Strømper», der begge fik en fortræfifelig 
Udførelse. I det første spilledes Herman von Bremen af Johs. Brun, 
i det sidste Grethe af Frk. Parelius, Johan af Abelsted og Mads 
af Krohn, til hvis bedste Roller den hørte. Sæsonen bragte ogsaa 
en Reprise af Overskous «Pak» og Lessings «Emilia Galotti» med 
Fru Gundersen i Titelrollen. Udførelsen af dette Stykke roses 
specielt for den kunstneriske Holdning, der hvilede over det hele 



207 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ .^ ^.-^ 

Samspil, som røbede et grundigt og samvittighedsfuldt Arbeide. 
Af Nyheder, som i den anden Halvdel af Sæsonen kom til Ud- 
førelse, maa særlig nævnes Shakespeares «Kong Henrik den Fjerde» 
og Bjørnsons «Maria Stuart i Skotland». Det førstnævnte Stykke 
var af Bjørnson sammendraget efter «Kong Henrik den Fjerdes» 
første og anden Del og opførtes i Lembckes Oversættelse. «Morgen- 
bladet» ofrer Forestillingen en længere Anmeleelse, hvori der 
imidlertid udtales Misfornøielse med Bearbeidelsen, idet Anmel- 
deren mener, at den, der har lært at kj ende Shakespeares «Henrik 
den Fjerde» ikke vil gjenfinde, hvad han kan vente og ønske i 

denne Bearbeidelse, der burde været 
kaldt «Falstafif». Stykket er afstreifet 
altfor meget af det aller væsentligste, 
om det end maa indrømmes, at der 
er fortrinlige Brudstykker tilbage, og 
«er Falstafif den Gud, hvortil der i 
Bearbeidelsen er ofifret, saa skal man 
heller ikke i Joh.s Bruns mesterlige 
Udførelse af denne Rolle frygte for 
at miste noget Træk til dennes sande 
Karakteristik». Ogsaa Selmer, Gun- 
dersen og Isachsen roses for deres 
Udførelse af Prins Henrik, Percy og 
Kong Henrik, ligesom ogsaa Sam- 
spillet anerkjendes som særdeles godt 
og omhyggeligt. «Maria Stuart i 
Skotland» opførtes første Gang 
den 29. Marts med en Iscenesæt- 
telse, hvorved der var bleven anvendt mere Pragt i Dragter og 
Dekorationer end i noget andet paa hin Tid opført Stykke. 
Titelrollen spilledes af Fru Gundersen, Darnley af Gundersen, 
Bothwell af Wolf, Knox af Nielsen, Rizzio af Krohn, Lethington 
af Isachsen og Ruthwen af H. Brun. Kritiken omtaler dem alle 
og isærdeleshed Fru Gundersen med Anerkjendelse. Ved Fore- 
stillingens Slutning fremkaldtes Fru Gundersen og Wolf samt — 
heder det i «Morgenbladet» — under nogen Meningsforskjel blandt 
Publikum Forfatteren. Stykket, som den 28. November 1893 
gaves for 100. Gang, indbragte ved de 3 første Forestillinger 
noget over 1000 Spd., en efter Datidens Forhold temmelig stor 
Indtægt. Af ældre Stykker gjenoptoges bl. a. «Erasmus Montanus» 




Johannes Brun 

som Falstaff i «Henrik den Fjerde» 



208 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



'vcr 




og Macbeth», der ikke havde været givet siden 1844, da den kgl, 
danske Skuespiller Nielsen spillede Titelrollen, der nu udførtes af 
Wolf, medens Fru Gundersen spillede Lady Macbeth — en af hendes 
ypperligste Roller. Fremdeles Scribes femakts Lystspil «Koterier» 
og «Et Glas Vand», med hvilket sidste Sæsonen sluttede den 
7. Juni 1867. 

I September 1866 optraadte den svenske Skuespiller Fredrik 
Deland som Gjæst og spillede Konjander i August Blanches 
«Hittebarnet», samt Jørgensen og Kone i «Pariserdrengen» under 
et Besøg, Kunstnerparret gjorde i Christiania dette Aars Høst. 

Den 28. December 1866 blev 
en Mærkedag for Theatret ved Fru 
Johanne Juell s (senere Fru Reimers) 
Debut som Regisse i «Svend Dy- 
rings Hus». Fru Juell (f. Elvig) var 
født i Bergen 17. Oktober 1848 og, 
efterat hun som ganske ung havde 
debuteret ved det norske Skuespiller- 
selskab, som da vexelvis spillede i 
Bergen og Trondhjem, i 1866 ble- 
ven engageret ved det nyoprettede 
Folketheater i Christiania. Her havde 
hun havt sin Debut som Marie i 
Folkekomedien «En Haandværkers 
Kone» og tiltrukket sig Bjørnsons 
Opmærksomhed, hvad der ledede til 
hendes Ansættelse ved Christiania 

Theater. Hun forenede med et stort og alsidigt Talent en livlig 
Fantasi, megen Intelligens og en høi Grad af Energi og blev i 
Aarenes Løb en af Scenens mest anvendte og yndede Kræfter. 
Til hendes fornemste Roller hørte Nora i «Et Dukkehjem», Val- 
borg i «En Fallit» og Aagot i «Leonarda» ; TitelroUerne i de 
franske Skuespil «Dora», «Froufrou» og «Lady Tartufife», hvorhos 
hun tillige havde et stort Repertoire af IngenueroUer saasom 
Susanne i «Den kjedelige Verden» og Toinette i «Gnisten», for- 
uden at hun i det egentlige Drama spillede Roller som Messalina 
i «Arria og Messalina» og Johanne d'Arc i «Jomfruen fra Orleans». 
Hun forblev ved Christiania Theater, indtil hendes Kunstnerbane 
afbrødes ved hendes Død den 29. April 1882. 




Johanne Juell-Reimers. 



209 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Da det ikke var kommet til Enighed mellem Direktionen og 
den artistiske Leder angaaende de af den sidste fremsatte nye 
Engagementsvilkaar, fratraadte Bjørnson sin Stilling ved Sæsonens 
Udgang. I Anledning heraf udtaler «Morgenbladet» : «Vi have 
ikke altid kunnet være ganske enige i Enkelthederne med Hensyn 
til de stillede Opgaver eller Benyttelsen af Kræfterne, men som 
Helhed betragtet har Bjørnsons Virksomhed unægtelig været be- 
tegnet af en Stræben efter at give saavel de yngre Kunstnere Op- 
gaver, der kunde udvikle deres Evner i en god Retning, som de 
ældre Kunstnere Leilighed til at løse større og mere betydende 
Opgaver paa samme Tid, som der kunde bydes Publikum Ting 
af Interesse og virkeligt Værd. Mange af disse Forsøg har været 
kronede med Held, og under de vanskelige Forhold kan man 
ikke undre sig over, at nogle ere faldne mindre heldig ud. 
Den hele Ud vikling har i det Hele vist Fremgang, og man skal 
ikke glemme, at den har kostet den artistiske Direktør meget 
Arbeide, først med den daglige Dont, men ogsaa udenfor, hvad 
der paalaa ham som Pligt ved Oversættelser og Bearbeidelser af 
Stykker m. m., ligesom han paa flere Maader har lagt uegennyttig 
Interesse for Theatret for Dagen ved f. Ex. at overlade det sine 

egne Stykker, saavidt vides uden Honorar. Der er megen 

Anledning til at yde ham den Anerkjendelse, at hans Arbeide i 
mange Retninger har været til Fremgang for Theatret i artistisk 
Henseende, og denne Mening tro vi ogsaa har vundet megen 
Indgang hos Publikum». 

At Theatret led et Tab ved Bjørnsons Bortgang var vist 
ogsaa den almindelige Mening, og dets Stilling og Virke i de 
nærmest efterfølgende Aar viste, at denne Anskuelse var fuldt 
berettiget. 

Af Direktionens Beretning sees det, at der i Sæsonen 
1866 — 67 var blevet gi vet 153 Forestillinger, hvorved der var 
solgt ialt 71940 Billetter, udgjørende en Indtægt af 25786 Spd., 
altsaa i Gjennemsnit til hver Forestilling et Salg af 470 Billetter 
og en Indtægt af 169 Spd. Theatrets samlede Indtægt havde 
været 27874 Spd. 81 Skill, og Udgifterne 24191 Spd. 99 Skill. 
Direktionen gjør opmærksom paa, at der i Løbet af Sæsonen var 
ble ven anvendt omtrent 900 Spd. til Garderoben og Dekorations- 
væsenet, der i flere Aar havde modtaget saa liden Udbedring og 
Tilvæxt, at de ikke fyldestgjorde de tarveligste Fordringer til 
scenisk Udstyr. Derimod var der ikke blevet anvendt noget 



210 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-^^^^~ = ^Y ^- 

betydefigere Beløb til noget enkelt Stykke med Undtagelse af 
«Maria Stuart i Skotland», hvis Udstyr havde kostet 47 1 Spd. 90 Skill. 
Stykket havde imidlertid ved 9 Forestillinger indbragt Theatret 
2095 Spd. 42 Skill. 




Snoreloftet i Christiania Theater. 

Af den skyldige Husleie for No. 1 i Møllergaden, 1400 Spd., 
var der kun blevct af betalt 350 Spd. For at faa Theatret løst 
fra denne Forpligtelse, der væsentlig bidrog til at forværre dets 
økonomiske Stilling, hvor meget man end maatte erkjende disse 
Kreditorers Skaansomhed i Indfordringen af sit Tilgodehavende, 
!iavde Direktionen indlcdet Underhandlinger om Gaardens Salg, 



211 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ^ .^ 

som imidlertid endnu ikke havde ledet til noget Resultat. Direk- 
tionen gjør fremdeles opmærksom paa, at medens der i Theater- 
aaret gjennem Christiania Sparebanks Gavmildhed var tilflydt The- 
atret en Understøttelse, som ikke blot væsentlig vilde forbedre dets 
ydre Vilkaar^ men som ogsaa gav Haab om, at man havde nærmet 
sig til den Anskuelse, at Theatret, istedetfor at overlades til et 
privat Aktieselskabs Tilfældigheder, som et Nationaltheater burde 
nyde Understøttelse af det Offentlige, havde det i sin indre Be- 
styrelse lidt et Tab ved Fratrædelsen af den dygtige artistiske 
Direktør, under hvis Ledelse den almindelige Sympathi for The- 
atret var bleven vakt. Uagtet Direktionen endnu ikke havde 
kunnet træffe noget endeligt Arrangement om denne Post, havde 
den dog det Haab, at dette vilde kunne ske inden næste Spille- 
aars Begyndelse. Direktionen fandt saaledes, at der var Grund 
til at antage, at Theatrets Virksomhed kunde fortsættes i den 
kommende Sæson uden Forstyrrelse. Det eneste, som i denne 
Henseende havde foranlediget nogen Tvivl, var den af Repræ- 
sentantskabet fremsatte Fordring paa, uafhængig af Direktionen, 
at have Adgang til Theatret til enhver Tid og overalt. Direk- 
tionen, som imidlertid ikke havde kunnet indse, at de 9 Repræ- 
sentanters stadige Tilstedeværelse enten paa de for Tilskuerne 
bestemte Pladse eller indenfor Scenen vilde afhjælpe nogen af de 
Savn, hvoraf Theatret har lidt, og som heller ikke kjendte nogen 
Omstændighed, der skulde gjøre det mere nødvendigt nu end tid- 
ligere at paakræve denne Autoritets Assistance ved Theatrets 
daglige Virksomhed, havde ikke kunnet tilraade en saadan Ad- 
gang paa den eneste Maade, hvorpaa dette lovlig kunde ske, 
nemlig ved en Forandring af de Love, hvorefter Theatret hidtil 
havde været ledet, hvorfor Repræsentantskabet havde henstillet 
Spørgsmaalets Afgjørelse til Generalforsamlingen. 

Hvorvidt dette vigtige Spørgsmaal fandt sin endelige Af- 
gjørelse ved Generalforsamlingens Beslutning kan ikke erfares af 
Avisernes Referater. 

I Sommerens Løb underkastedes Theaterbygningen den første 
større Reparation efter dens Opførelse i 1837, hvortil Christiania 
Sparebank ydede 2500 Spd. 



212 




Theatret under Olaf Skavlans Ledelse. Fremmed Assistance. Fransk Ballet 

og italiensk Opera. Resultatløse Underhandlinger med Bjørnson om fornyet 

Engagement. Michal Bruns Ansættelse som artistisk Direktør. 



Ved Sæsonens Aabning den 4. September 1867 stod altsaa 
Theatret paany uden artistisk Leder. Der var efter 
Bjørnsons Fratræden blevet ført Underhandlinger med 
Georg Krohn^ men denne havde afslaaet Tilbudet, og man havde 
da henvendt sig til Henrik Ibsen, som for Tiden befandt sig i 
Rom, men med lignende Resultat. Endelig havde man tilbudt 
Posten til den svenske Skuespiller Edvard Stjernstrom, der, som 
tidligere nævnt, havde givet GjæsteroUer her i 1866, men ogsaa 
han afslog Tilbudet med den Bemærkning, at ligesom han ansaa 
det upassende fra et norsk nationalt Standpunkt, saaledes troede 
han ogsaa, at Opgaven for en svensk, at dirigere en norsk Scene, 
vilde med Hensyn til Sproget have store, om ikke uovervindelige 
Vanskeligheder. Enden blev da, at Direktionen selv med Assi- 
stance af et Par af de ældre Skuespillere maatte overtage den 
kunstneriske Ledelse, indtil denne omsider blev anbetroet til 
Olaf Skavlan. 

Skavlan (død 1891 som Professor ved Christiania Universitet 
i europæisk Literaturhistorie) havde i 1861 tåget juridisk Embeds- 
examen, men senere opgivet den juridiske Løbebane for at ofre 
sig for Studiet af Literatur og Æstetik. Han var, da han ansattes, 
30 Aar gammel, og han besad baade Smag og et sundt kritisk 
Omdømme, men forøvrigt ingen af de særegne Betingelser, der 



213 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-.^=^^=— — ==— ^^.^ —- 

skulde gjøre ham skikket til Stillingen. Noget egentlig drama- 
turgisk Studium havde han neppe givet sig af med, og han savnede 
tillige den personlige Autoritet, der er saa nødvendig for en 
Theaterleder. Han havde antagelig heller ikke tidligere ofret 
Theatrets Virksomhed nogen synderlig Interesse og raadede saa- 
ledes neppe over noget mere indgaaende Kjendskab til dets 
Kræfter eller til Repertoiret. 

Sæsonen 1867 — 68, da Theatret stod under Skavlans artistiske 
Ledelse, er da ogsaa en af de eiendommeligste, dets Historie har 

at opvise, idet dets egne Kunst- 
nere kun delvis blev tåget i 
Brug, medens Repertoiret for 
den væsentligste Del udfyldtes 
og holdtes oppe ved fremmed 
Assistance. I September Maa- 
ned fik Theatret allerede en saa- 
dan i den svenske Operasanger- 
inde Fru Louise Michaeli, der 
optraadte som Marie i «Regi- 
mentets Datter» og Agathe i 
«Jægerbruden». I Oktober assi- 
sterede Ole Bull ved 4 Fore- 
tillinger med sit Violinspil. I 
denne Maaned gjenoptoges for- 
øvrigt « Hærmændene paa Helge- 
land», som ikke havde været op- 
ført, siden det gik som Nyhed 
i 1861. Fru Gundersen spillede 
Hjørdis, Wolf Sigurd og Isach- 
sen Ørnulf, men Stykket synes ikke ved Gjenoptagelsen at have 
vundet synderlig Sympathi hos Publikum. Sæsonen havde 2 
Debutanter. Frk. Olefine Moe, som ved sin vakre Sangstemme 
i flere Aar blev en væsentlig Støtte for Theatrets lyriske 
Repertoire, debuterede i Scribes enakts Lystspil «Den første 
Kjærlighed» og i Donizettis Operette «Schweizerhytten». I det 
første Stykke vandt hun ikke synderligt Bifald, hvorimod hun i 
det sidstnævnte tiltrak sig Opmærksomhed ved sin vakre 
Sang. Af større Betydning for Theatret blev dog den anden 
Debutant. Den 20. November optraadte Arnoldus Reimers 
som Stig Hvide i «Svend Dyrings Hus» og gjorde sig strax 




Olaf Skavlan. 



214 



THEATRE T PAA BANKPLADSEN 



^'^ xxr '^^ 

gjældende ved sin dannede Fremtræden og sit smukke, velklingende 
Organ. Han var født paa Alvøen ved Bergen, hvor hans Fader 
var Præst, den 10. August 1844 og havde tåget Artium i 1865. 
Efter 2 Aars Studium meldte han sig til Scenen, hvortil hans 
Lyst altid havde staaet. Han blev VViehes Efterfølger i de tragiske 
Helteroller; allerede ved sin anden Debut spillede han Harald 
Haardraade i «Væringerne i Miklagard» og som sin tredie Grev 
Stahl i Heinrich v. Kleists «Kathchen von Heilbronn». I 25 Aar 
blev han fra nu af en af Theatrets hyppigst brugte Skuespillere, 
hvis Begavelse tillod ham at tåge Roller fra Shakespeare (Coriolan, 
Macdufif) og Oehlenschlåger (Håkon 
Jarl), fra vort nationale Drama (Ørn- 
ulf, Skule Jarl) saavelsom fra Nutids- 
komedien, hvori han i Ibsens Stykker 
har skabt fortrinlige Figurer af Stens- 
gaard, Hjalmar Ekdahl, Dr. Stock- 
man og Ulrik Brendel, foruden fra 
Farcen og de moderne Lystspil, hvor 
han var en ypperlig Ræsonnør. 

Sæsonens første Nyhed var The- 
odor Banvilles enakts Skuespil «Grin- 
goire», der gaves med Titelen «Digter- 
løn», og hvori Selmer skilte sig sær- 
deles heldig fra Titelrollen ; det efter- 
fulgtes af Goldschmidts treakts Skue- 
spil «En Skavank», hvori fornem- 
melig Nielsen udmærkede sig i Pro- 
kurator Severinis Rolle. Men Sæsonens 
Clou blev det franske Balletsel- 
skab, som under Ledelse af Adrien 

Gredelue fra den keiserlige Opera i Paris begyndte sine Fore- 
stillinger den 1. December og i hele 3 Maaneder forlystede 
Christiania Publikum med sine koreografiske Præstationer. Sel- 
skabet, hvis fornemste Kræfter bestod af Balletmesteren og hans 
Hustru samt Solodanserinderne Mlle.ne Gouffard og Ronquet, havde 
tillige et Corps de Ballet og var i det hele tåget et dygtigt 
Selskab af den Bournonvilleske Skole. Det debuterede med et 
Ballet-Divertissement i to Afdelinger «Don Zeffiro ou le maniaque 
pour le danse», og gav flere lignende, deriblandt et med Titelen 
»Thin-Thin eller den bedragne Troldmand», men den Præstation, 




Arnoldus Reimers. 



215 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



som gjorde den mest ubetingede Lykke, var et af Gredelue arran- 
geret norsk Balletdivertissement i 3 Akter og 6 Tableauer, «Huldrens 
Magt», hvortil Musiken var arrangeret af Kapelmester Hennuni 
og Dekorationerne tildels maiede af Eckersberg. Denne Ballet, 
hvori der blandt andet dansedes «Valdersskotsken» (komisk Dans), 
Halling, Springdans (udført af Hr. og Fru Gredelue), «Kjærringen 
med Staven» (komisk Runddans) og «Grand pas de Huldren», ud- 
ført af Signora Gredelue og hele Personalet, gik en Række Gange 
for et beundrende Publikums euthusiastiske Bifald. Ved Ballet- 
selskabets Medvirken kom ogsaa Holbergs »Maskaraden» med det 





Adrien Gredelue. 



Fru Gredelue. 



til samme hørende Intermedium paa Scenen, fremdeles Overskous 
«Capriciosa», hvori Selskabet udførte Balletdansen i Stykkets 
første og fjerde Akt, samt Erik Bøghs «En Caprice» med 
Mile. Gouffard som den spanske Danserinde Pepita di Oliva (for 
hvem Stykket i sin Tid var skrevet under hendes Optræden i 
Kjøbenhavn, og i hvilket hun ogsaa havde optraadt paa Christiania 
Theater i Mai 1861) samt Bucher som den norske Balletmester 
Bjerkebæk, en Rolle, han tidligere med meget Held havde kreeret 
paa det norske Theater.*) 



Under Balletselskabets Nærværelse her fandt ogsaa den første og, saavidt 
vides, eneste i Christiania givne Theatermaskerade Sted den 25. Februar 
1868 i Christiania Theater, hvis Salon og Scene var indrettet til Dansesal, 
medens Iste og 2den Logerad var forbeholdt umaskerede Tilskuere i 



216 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Imidlertid førsømtes dog ikke Skuespillet ganske. Af Nyheder 
bragte Sæsonen saaledes foruden de ovenfor nævnte, Heinrich 
von Kleists store Ridderskuespil «Kathchen von Heilbronn» med 
Fru Gundersen i TitelroUen, og af Repriser foruden Oehlenschlågers 
«Væringerne i Miklagard>>, Moliéres «Den adelsgale Borger», 
Reinolds «Munterheds Triumf», Holbergs «Erasmus Montanus» 
med Krohn i TitelroUen og Henr. Hertz «Den Yngste». 

Men allerede den 22. April sluttede Theatrets ordinære Fore- 
stilliger for at give Plads for en Række Operaforestillinger af et 
italiensk Selskab, som under 
Ledelse af Impressarioen Hermann 
havde optraadtpaa Kasinotheatret 
i Kjøbenhavn. Idet «Aftenposten» 
bringer denne Nyhed til sine Læ- 
seres Kundskab, udtaler den som 
sin Formening, at det er den gun- 
stige Modtagelse, det franske Bal- 
letselskab har nydt, der har givet 
Theaterdirektionen Mod til at se 
sig om efter nye, fremmede Kræf- 
ter, som sammen med vore egne 
kunde hjælpe til at holde Pub- 
likum i Aande. Selskabet, der 
bestod af dygtige Kunstnere : Da- 
merne Calisto (Sopran) og Cari 
(Alt), samt Herrerne Bentami 
(Tenor), Pantaleoni (Baryton) og 
Cormago (Bas), og som havde sin egen Kapelmester, Signor Faccio, 
opførte, tildels med Hjælp af vor egen Scenes Sangkræfter, følgende 
italienske Operaer : Verdis «Il Trovatore», « LaTraviata», «Rigoletto» 
og «Un ballo in maschera», Donizettis «Regimentets Datter» og 
«Lucia di Lammermoor», samt Bellinis «La Sonambula». Det var 
jo vistnok ikke Nyheder, men det var længe, siden Christiania 
Publikum havde havt Anledning til at høre Opera i stor Stil. 
Besøget var ogsaa udmærket, og Entreprisen vilde have stillet sig 
endnu gunstigere for Theatret, om ikke Orkestret midt i Juni 




Kapelmester Hennum. 




Selskabstoilette. Maskeraden, der afholdtes under Gredelues personlige 
Ledelse, og hvorunder Balletselskabet optraadte i flere Danse og Optog, 
var besøgt indtil Trængsel. 



217 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



pludselig havde gjort Strike. "^O Den 25. Juni fandt nemlig det 
Publikum, som havde indfundet sig i Theatret for at overvære 
Opførelsen af «Lucia», til sin store Forundring Orkestret aldeles 
tomt for Musikere, og Klokken syv maatte Regissøren aflyse 
Forestillingen. Denne gjenoptoges imidlertid nogle Dage senere, 
idet Akkompagnementet udførtes af Faccio paa Pianoforte, men 
skjønt Publikum viste sin Sympathi for Theatret og Italienerne ved 
et talrigt Fremmøde, saa kunde dog hverken Operaforestillingerne 
med Pianoakkompagnement, eller de Koncerter, Selskabet gav 
som Surrogat for Forestillingerne, i Længden vedligeholde Inter- 
essen, hvorfor det afsluttede sin Séjour den 6. Juli. Det vårede 
dog ikke længe, førend man igjen fik Opera; thi allerede den 14. 
s. M. begyndte et svensk Selskab, bestaaende bl. a. af Arnoldson, 
Arlberg, Bekrens og Fru Strandberg en Række Forestillinger paa 
Christiania Theater, hvor de opførte «Barberen», «Den hvide Dame», 
«Fra Diavolo», «Stradella» og «Ernani». Men nu syntes det, som 
om Publikum havde faaet nok af Opera. Det svenske Selskabs 
Præstationer tråk ikke — trods de dygtige Sangere — Hus, og 
Selskabet forlod Christiania allerede den 19. Juli. 

I denne Sæson, der først sluttede den 6. Juli, havde fremmede 
Kunstnere assisteret ved 95 Forestillinger. Blandt det Publikum, 
som ansaa Theatret for mere end en blot og bar Forlystelses- 
anstalt, kunde et saadant Arrangement naturligvis ikke finde 
nogen ubetinget Billigelse, og Pressen undlod heller ikke at give 
sit Misnøie tilkjende. «Aftenbladet» klager over, at den fremmede 
Assistance, og da især Balletten, havde trukket Interessen bort 
fra Skuespillet, der tillige havde været negligeret, idet man havde 
stølet paa, at de fremmede nok vilde trække Hus og skaffe 
Penge i Kassen. Der var ingen, som havde stillet overdrevne 
Fordringer til den nye artistiske Direktør — kun at han vilde 
opstille et godt og efter en bestemt Plan anlagt Repertoire, i 
hvilket der blev tåget Hensyn til, hvad Theatret bedst magtede, 
og hvad der kunde vedligeholde Publikums Interesse for samme. 
Men man havde ingen Sammenhæng kunnet se i, hvad der var 
bleven budt, og den franske Ballet var kommen Direktøren til 



") Aarsagen til Striken var dels, at Orkestrets Medlemmer fandt, at der 
lagdes utilbørligt Krav paa deres Arbeide, ved at Sæsonen udstraktes 
betydeligt over den ordinære Tid, og dels en fra Direktionens Side 
uopfyldt Fordring paa Sikkerhedsstillelse for Musikernes Sommergager. 



218 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Undsætning, da han stod paa Nippet til at gjøre Fallit. Feilen 
var dog ikke, at der var blevet danset, men at der var blevet 
bare danset. «Mrgbl.» mener, at Publikum havde Krav ogsaa 
paa at faa se de Kunstarter, der repræsenteres ved Ballet og 
Opera, paa vor Scene, og da vore egne Kræfter ikke kunde 
præstere dem, saa fik det ske ved fremmed Assistance, men det 
fandt ogsaa, at Ballettens Optræden havde varet vel længe, og 
at Operaforestillingerne, under hvilke Theatret havde indstillet 
sine øvrige Forestillinger, havde begyndt for tidligt i Sæsonen. 
Scenens Opgave maatte dog være Skuespilkunsten. For det store 
Publikums Mening gjorde dog vistnok «Aftenposten» sig til Tolk, 
naar den fandt, at Theaterdirektionen fortjente særlig Paaskjønnelse, 
fordi den i saa sjelden Grad havde sørget for at skaffe Publikum 
Afvexling. 

I Sæsonen 1867 — 68 gaves tilsammen 163 Forestillinger, der 
indbragte 36 543 Spd. 101 Skill, eller i Gjennemsnitsindtægt 
224 Spd. ved hver Forestilling, til hvilke der tilsammen var solgt 
92 691 Billetter (gjennemsnitlig 568 til hver Forestilling). Theatrets 
samlede Indtægt i Sæsonen var 39 622 Spd. 13 Skill, og Udgif- 
terne 36 374 Spd. 87 Skill, Af disse var der udbetalt i Honorar 
til de assisterende fremmede Kunstnere 11733 Spd., men ikke 
destomindre havde Nettoindtægten i denne Sæson været noget 
over 900 Spd. større end i de tidligere Aar, og dette Resultat 
— siger Direktionen i sin Aarsberetning — vilde have været endnu 
bedre, om ikke Orkestrets Nægtelse af at assistere ved Opera- 
forestillingerne i den sidste Halvdel af Juni havde paaført Theatrets 
Kasse et betydeligt Tab, da der for denne Tid var sluttet Kontrakt 
med de fremmede Kunstnere, medens de enkelte Forestillinger, 
der var givne uden Orkester, og Koncerterne kun havde bragt 
en liden Indtægt. 



Den 1. Juni 1868 fratraadte Skavlan sin Stilling som artistisk 
Direktør, og Posten var saaledes paany vakant. Imidlertid var 
Bjørnstjerne Bjørnson kommen tilbage fra sit Ophold i Udlandet. 
«Bjørnson kom igaar», skriver «Aftenposten» for 5. Juni, «tilbage 
fra sin Udenlandsreise, og sandsynligvis er det nu hans Hensigt 



912 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



at bringe Orden igjen i vore mislige Theaterforhold. Efter hvad 
vi har hørt, skal man ogsaa gjentagende have tilbudt ham at 
overtage Chefsposten. Imidlertid tror vi neppe, at Bjørnson ind- 
gaar herpaa, medmindre man bekvemmer sig til at gjøre Konkurs, 
saa det hele Theatervæsen kunde faa et mere stabilt og fast Grund- 
lag. Konkurs og et Par Direktører ved Siden af Hr. Bjørnson 
vilde utvivlsomt være det bedste». 

Denne Betingelse opstillede dog Bjørnson ikke i sine Under- 
handlinger med Direktionen om sit fornyede Engagement. Under 
12. Juni 1868 sees han nemlig at have sendt Direktionen følgende 
Skrivelse : 

«Jeg skulde ønske, at det, som jeg gjorde til Betingelse for min 
Indtrædelse som artistisk Direktør, blev tilføiet Protokollen, og derfor 
opsætter jeg dette Brev. Forrige Gang, vi begyndte vort Samarbeide, 
blev aftalt, at jeg ingen Kontrakt skulde have. Min Mening, at et 
Theater styres bedst af Een, men at denne Eene bør nyde et vaagent 
Tilsyn, blev paa denne Maade imødekommet. I lod mig styre, ligesom 
jeg lod gaa til Eders Afgjørelse Sager, hvorfor jeg ikke vilde have det 
hele Ansvar, f. Ex. Udstyr af større Stykker og større Mulkter. Jeg 
hører flere Exempler paa, at dette har været anderledes under min Fra- 
værelse, men jeg ønsker det gamle Forhold. Da jeg forrige Gang gik 
til Styrelsen af Theatret, modtog jeg den Gage, som nu afdøde Bor 
gaard tilslut havde havt, nemlig 700 Spd. Han gjorde vistnok i sine 
sidste Aar ikke Ret for mere, men for mig var den for liden, da Posten 
medfører mange Udgifter og gjorde, at jeg blev ilignet en høi Skat, 
som ikke blev formindsket, skjønt jeg oplyste om Forholdene. Jeg har 
endvidere mærket, at jeg længe efter afsluttet Virksomhed er ude af 
Stand til at fri min Fantasi af de Baner, hvorpaa den her har arbeidet, 
og denne Tid maa jeg have godtgjort gjennem høiere Gage. Jeg gaar 
ikke til Theatret af Trang, men fordi jeg ser Nødvendigheden deraf; 
men derfor tager jeg det heller ikke under 1000 Spd. om Aaret. 

Det Hile Rum, hvorfra jeg følger Komedien, er nær ved at være 
en Baas, og alle de Løfter, man i sin Tid gav mig om Udbedring af 
det, blev uopfyldte. Ved hvilketsomhelst andet Theater har Direktøren 
et godt Rum, hvor man i alle Fald uden Fare for Lemmer eller 
Klæder kan søge ham under Forestillingen, som han maaske ikke 
ønsker at forlade. Jeg har længe ønsket, at de to Pladse og Direktør- 
pladsen, som den artistiske Direktør har til sin Raadighed i selve 
Huset, maatte kunne forenes med det Rum, han har indenfor Scenen. 
De dertil medgaaende Udgifter skal blive mine egne. 

Det første og andet Punkt er mig en Nødvendighed, det andet vil 
jeg tåge som Bevis paa god Vilje hos dem, med hvem jeg atter skal 
arbeide sammen. Jeg havde jo ikke megen Hygge af Publikum, sidst 
jeg arbeidede; med det i frisk Minde vilde jeg nok gjerne have det 
saavidt hyggeligt i og under min Gjerning, som Omstændigheder og 

220 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Forhold kan tillade — og dette længe nærede Ønske koster Theatret 
intet. 

Jeg skulde henstille, om det ikke var rigtigst, at jeg ansattes strax 
(for Repertoirets Skyld m. m.), men naturligvis først hæver Gage fra 
den Tid, Theatret atter begynder. 
Jeg er mine Herrers ærbødige 

Bjørnstjerne Bjørnson.» 

Herpaa fulgte følgende Svar fra Direktionen, dateret 22. s. M. : 

«Hr. Bjørnstjerne Bjørnson. 
Deres ærede Skrivelse af 12. Juni har ikke kunnet besvares 
tidligere, fordi den ene af Direktionens Medlemmer har været fra- 
værende. Vi maa imidlertid beklage, at Theaterdirektionen ikke har 
nogen Bemyndigelse til at gaa ind paa de af Dem for Overtagelsen 
af den artistiske Direktørpost opstillede Betingelser, fordi disse stride 
mod de Bestemmelser, som ved Postens Oprettelse i Forening med 
Repræsentantskabet er blevne vedtagne, og som senere have været 
gjældende. Deres Tilbud vil derfor ikke kunne imødekommes paa 
anden Maade end ved at overlade til Repræsentantskabet at afgjøre, 
om det for en Del eller i det Hele vil antage disse Betingelser, 
uagtet der fra en Anden er fremkommet Tilbud om at overtage 
Posten paa de samme Betingelser, hvorunder den hidtil har været 
bestyret. Deres nærmere Meddelelse herom vil det være os kjært at 
modtage snarest muligt, da vi med Dem er enige i, at det for Reper- 
toirets Skyld, hvortil der forøvrigt for September Maaned allerede er 
truffet Forberedelser, er af Vigtighed, at Ansættelsen sker nogen Tid 
forinden næste Sæsons Begyndelse. 

Deres meget forbundne og ærbødige 

J. P. Andresen. H. Heyerdahl. G. Bull.» 

Hermed synes der foreløbig at være indtraadt en Standsning 
i Underhandlingerne. Den 25. Juni bringer «Morgenbladet» føl- 
gende Notis desangaaende : «Bjørnstjerne Bjørnson, som for 
nogen Tid siden ankom hertil fra Kjøbenhavn, har staaet i Under- 
handlinger med Direktionen om at overtage den artistiske Direktør- 
post fra næste Sæsons Begyndelse. Rygtet vil imidlertid vide, 
at han skal gjøre større Fordringer, end Direktionen ser sig istand 
til at indrømme, der nævnes 1000 Spd. i aarligt Honorar og til 
sin Disposition Sniplogen i første Rad, hvilket formentlig vilde 
være et Afsavn af 400 Spd. Saavidt erindres, havde Bjørnson 
under sin forrige artistiske Bestyrelse 700 Spd. og et Par Pladse 
i Iste Farket. Vi vide ikke, om Underhandlingerne er definitivt 



221 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



afbrudte med Bjørnson, men der berettes rygtevis, at Krohn skal 
være bragt paa Bane til den efter Skavlan ledige Post». 

Paa denne Notis svarede Bjørnson i «Morgenbladet» for 27. 
næstefter og gjorde opmærksom paa, at han ikke, som det a f 
samme kunde synes, var kommen herop for at trænge sig ind. 
Sagen var, at han i lang Tid og saa vedholdende havde faaet 
Opfordring til at komme hjem igjen til Theatret fra dettes Direk- 
tion og Skuespillere og fra Theatersøgende, at han umulig havde 
kunnet sidde ligegyldig derved; thi dertil var hans Evner og Ud- 
vikling for meget sammenvoxet med Theatrets Gjerning. Desuden 
syntes Repertoire og Rollebesætning at vise, at Skavlan ikke 
havde været skikket for Ledelsen af Theatret, og han havde hørt 
den samme Mening fra Direktionen og Skuespillerne. Den første 
og væsentligste Betingelse havde imidlertid været, at han ønskede 
det gamle Forhold oprettet igjen med Hensyn til sin Myndighed, 
og dette gamle Forhold vilde Direktionen nu ikke længere have. 
«Jeg har troet» — fortsætter han — «at mit Arbeide ved Theatret, 
efter Evne at holde Skuespillerne løftede og i større Repertoire 
og derved høine deres Gjerning, saa de mangfoldige Tusinde, 
som dernede søger den omtrent eneste aandelige Fællesunder- 
holdning i vor afspærrede Vinter, kan faa deres Skjønhedstrang 
forædlet, deres Følelser fuldere, deres Vilje styrket, deres Sam- 
fundsaand samlet i fælles Billeder af Erindring og Længsel — 
jeg har troet, at mit Bidrag til denne Gjerning i Landets Hoved- 
stad var næsten af ligesaa stor Betydning som mit Forfatterskab, 

og jeg har anseet for min Pligt at dele mig mellem begge. 

Jeg har i sin Tid tilbudt mig at tåge Theatret og fik derfor en 
hel Hølj af Grovheder. Jeg tog desuagtet dengang Theatret og 
for en Betaling, som var mindre end den, jeg troede at trænge; 
jeg tog det paa Betingelser, helt andre end dem, jeg ansaa for 
hensigtsmæssige ; jeg førte det frem til Folks Agtelse gjennem et 
Regnskyl af daarlig Kritik og Uartigheder — men nu er Stillin- 
gen ikke længer den samme». 

Under 13. August underretter Direktionen Repræsentantskabet 
om, at den havde modtaget Tilbud fra Bjørnson om at overtage 
den artistiske Direktørpost mod en Gage af 1000 Spd. og 
Af benyttelse af Loge No. Sil. Rad, «saaledes at denne Loge 
sættes i Forbindelse med den nedre Prosceniumsloge ved en Til- 
bygning paa Gangen». Paa egen Haand havde Direktionen dog 
ikke troet at kunne gaa ind paa denne Betingelse, især fordi det 

222 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




vilde medføre en Forandring i den Indredning af Theatret, som 
nylig under Repræsentatskabets Ledelse var foretaget for de af 
Sparebanken bevilgede Penge. 

Vedkommende Abonnent afstod imidlertid sin Ret til Logen 
til Fordel for Bjørnson, og under 28, August meddelte Repræ- 
sentantskabet Direktionen, at det samtykkede i, at Bjørnson 
antoges som artistisk Direktør med en Gage af 1000 Spd. og 
med Ret til at have 3 Pladse i første Rads Loge No. 8, samt 
«forøvrigt paa samme Vilkaar, som indeholdes i den med den 
forrige artistiske Direktør afsluttede Kontrakt». Forsaavidt Bjørnson 
tillige ønskede Sniplogen sat i Forbindelse med Prosceniumslogen, 
kunde Repræsentantskabet for Tiden herom ikke afgive nogen 
Bestemmelse, da man ønskede at udbede sig Arkitekt BulFs 
Betænkning om, hvorvidt og hvorledes en saadan Forandring 
kunde lade sig udføre uden Skade for Theatret, og hvilke Omkost- 
ninger der vilde være forbundne med samme. 

Imidlertid var Arbeidet med Sniplogens Forandring, muligens 
ved en Misforstaaelse fra en af Theatrets underordnede Funktionærers 
Side, bleven paabegyndt, uden at Theatrets Vedkommende derom 
havde nogen Kundskab. Da Direktionen blev vidende herom, 
paabød den det videre Arbeides Standsning, og den skede 
Forandring omgjort. 

Bjørnson, som i Mellemtiden underhaanden havde meddelt en 
af Direktørerne, at han gjorde Logens Erholdelse til en bestemt 
Betingelse, og at han ikke vilde have nogen Kontrakt som den, 
Skavlan havde havt, tilstillede derpaa under 1. September Repræsen- 
tantskabet følgende Skrivelse: 



«Ved den Standsning, som min Forhandling med Christiania Theater 
har mødt, maa det være mig tilladt at udtale mig om det Punkt, som 
har foranlediget Standsningen, og at bede min Skrivelse tilført Repræ- 
sentantskabets Protokol. 

Den Kontrakt, som det ærede Repræsentantskab nu har budt mig 
til Underskrift, er den samme, som jeg for to Aar siden erklærede for 
ubrugbar, og som foranledigede Uenighed mellem den Dunkerske Di- 
rektion og mig, hvilken endte med, at Hr. Dunker og Kolleger tråk 
sig tilbage. Den nye Direktion lagde denne Kontrakt ad acta og bød 
mig fuldstændigt kollegialt Forhold, de7vic Sort Kontrakt, naturligvis 
den mest bindende, viste sig at holde Prøve. 

Da ]&^, nu atter skulde tiltræde, ønskede jeg det gamle Forhold, og 
den ærede Direktion ønskede det samme. 



223 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



""^ -^ -r^ 

Men skal der endelig være en skriftlig Kontrakt, saa er dette en 
anden Sag og ikke mig imod i mindste Maade; kun underskriver 
jeg aldrig den gamle. 

Om hvad Slags Kontrakt, jeg er villig til at underskrive, er jeg 
aldrig bleven spurgt af den simple Grund, at hverken Direktionen eller 
jeg ventede, at Repræsentantskabet vilde forlange Indflydelse paa vort 
Arrangement, saalænge ikke dette blro krævet. 

Men skal dette være saa — jeg er ikke inde i Traditionerne — 
saa foreslaar jeg, at det ærede Repræsentantskab og den ærede Di- 
rektion nedsætter et Udvalg, som gjør Kontrakt og konfererer med mig. 

Dette Forslag gjør jeg, for at det skal være synligt, at Forhand- 
lingerne med mig er standset — ikke fordi jeg ingen Kontrakt vil have, 
men fordi jeg ikke vil have den, som jeg allerede for to Aar siden 
har erklæret for ubrugbar, og som faktisk var tilsidesat, men som des- 
uagtet nu atter er forelagt mig til Underskrift. 

I Ærbødighed 

Bjørnstjerne Bjørnson.» 

I Skrivelse af 17. September meddelte derefter Repræsen- 
tantskabet (som da bestod af Bretteville, J. Aall, Joh. Andresen, 
K. Graah, Harald Holst, Thv. Meyer, Nils A. Nicolaysen, R. Petersen 
ogC. T. Schiøtt) Bjørnson, at hans Skrivelse var bleven det oversendt 
af Direktionen med en Følgeskrivelse, hvori den gjør opmærksom 
paa, at der til Grund for Bjørnsons Skrivelse laa en Misforstaaelse 
saavel af de tidligere som af de nuværende Forhold. Hverken 
den tidligere eller nuværende Direktion havde været villig til at 
gaa ind paa de af Bjørnson i sin Tid *) foreslaaede Forandringer 
i Kontrakten, som «betegnede alle de Punkter, paa hvilke den 
artistiske Direktør havde bragt i Erfaring, at hans egen Myndig- 
hed havde en Grændse» ; men paa Grund volden af den oprindelig 
indgaaede Kontrakt var der derimod af Direktionen under Theatrets 
Bestyrelse vistnok dannet et kollegialt Forhold. Efterat Bjørnson 
under de med ham i Løbet af to Maaneder drevne Underhand- 
linger havde tåget tilbage sin Fordring paa, at der i hans Forhold 
til Theatret ikke skulde paahvile ham nogen kontraktmæssig 
Forpligtelse, havde Direktionen gaaet ud fra, at han var villig til 
at indtræde i det tidligere kontraktmæssige Forhold; den havde 
derfor ikke havt nogen Grund til at underhandle med ham om de 
Vilkaar, som indenfor den i Lovens § 18 bestemte Begrændsning 
blev at bestemme af Direktionen, Hvorvidt de af Bjørnson ønskede 
Forandringer i Kontrakten faldt sammen med dem, som han for to 



") I Skr. af 25. Juni 1866. 

224 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Aar siden havde fremsat, og som Direktionen havde fundet uan- 
tagelige, derom havde Direktionen ingen Kundskab. Men efterat 
Bjørnson strax var bleven tilbudt at indtræde i det samme For- 
hold, som tidligere, og efterat de ham gjorte Indrømmelser ikke 
havde ført til noget Resultat, havde Direktionen ingen Grund 
fundet til nu at paabegynde Underhandling om en Forandring i 
den Kontrakt, hvorpaa den artistiske Direktørpost var grundet, 
hvilket alene vilde tjene til at svække Forholdene ved at gjøre 
den afhængig af den Enkeltes personlige Tilbøieligheder. 

Hertil bemærkede Repræsentantskabet, at det, da Direktionen 
anholdt om dets Samtykke til at antage Bjørnson som artistisk 
Direktør paa enkelte mellem Direktionen og Bjørnson aftalte 
Betingelser, ansaa det som en Selvfølge, at det var Direktionens 
Mening, at Bjørnson forøvrigt skulde gaa ind under den samme 
Kontrakt, der saavel under hans tidligere Engagement som for 
Skavlans Vedkommende havde været gjældende. Det var derfor 
Repræsentantskabet, under Bifald af de foreslaaede enkelte nye 
Vilkaar, havde stadfæstet Bjørnsons Engagement efter den eneste 
existerende og med Bjørnsons Vedtagelse forsynede Kontrakt af 
1. Januar 1865, «der aldrig sees at være i nogen Maade forandret», 
og Repræsentantskabet havde i saa Henseende ikke engang noget 
andet Valg, da der hverken fra Direktionen eller Bjørnson var 
indkommet noget Forslag til anden Kontrakt. Repræsentant- 
skabet fandt saaledes, at Bjørnson ingen Grund havde til at beklage 
sig over Direktionens eller Repræsentantskabets Handlemaade i 
denne Sag. Hvorvidt der maatte være Føie til at indlede nye 
Underhandlinger med Bjørnson, vilde Repræsentantskabet overlade 
til Direktionen som rette Vedkommende at bestemme. 

Da Bjørnson havde modtaget denne Skrivelse, tilstillede han 
samme Dag Repræsentantskabet et Svar, hvori han gjorde opmærk- 
som paa, at den tidligere Kontrakt, som Dunker og hans Kollegaer 
ikke vilde forandre — hvorfor de aftraadte — aldrig havde været 
i Kraft, i Henhold til derom trufifen Aftale, hvorfor det havde for- 
undret ham, at Direktionen nu vilde have, at han skulde under- 
skrive den forrige, som Direktionen selv maatte vide ikke kunde 
følges. «Om hvilke Punkter» — heder det videre — «det er, som 
ikke har været holdte, og som altsaa maa forandres, er jeg aldrig 
spurgt. Jeg vil blot have det Forhold, som faktisk har bestaaet, 
ophøiet til Kontrakt, og det synes Direktionen ikke at ville. Da 
jeg altsaa nu har faaet at vide: 1. at der ved Christiania Theater 

15 225 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^^= ^ ^/ 

for Tiden kun gives en eneste Kontrakt for en artistisk Direktør, 
2. og at det netop er den, jeg har erklæret for ubrugbar, 3. og 
som jeg heller ikke i de sidste to Aar har holdt, saa skal jeg 
naturligvis i Ærbødighed trække mig tilbage og lade Kontrakten 
indtage min Plads for at gjøre min Gjerning». 

Hermed afsluttedes Underhandlingerne mellem Bjørnson og 
Theatret. Det kan neppe nægtes, at der over samme hviler en 
besynderlig Løshed og Uklarhed, som det ikke synes at have 
været nogen af Parterne særlig om at gjøre at faa nærmere op- 
klaret og udredet. Det viser sig dog imidlertid, at det ikke, 
som man dengang vistnok i Almindelighed var mest tilbøielig til 
at antage, var «Logespørgsmaalet» eller «en ren Bagatel», hvorpaa 
Underhandlingerne strandede, men at det var et virkeligt Princip- 
spørgsmaal, det gjaldt, nemlig Rækkevidden af den artistiske 
Direktørs Myndighedsomraade og Ansvarlighedsforhold, og man 
kan neppe med Rette lægge al Skyld paa Theatrets Vedkommende, 
for at Engagementet ikke kom istand. Direktionen maa saaledes 
gives Ret i sin Paastand om, at den Kontrakt, Bjørnson 
ønskede, ingen Kontrakt var, fordi han vilde være eneraadende, und- 
tagen i Tilfælde, hvor han ikke ønskede at staa som ansvarlig. 
Paa den anden Side kunde man ikke vente, at Bjørnson vilde 
gaa ind paa at undertegne en Kontrakt, som han paa F^orhaand 
vidste, at han ikke kunde være tjent med. Det kollegiale Forhold, 
som tidligere havde hersket mellem ham og Direktionen, kunde 
han vel neppe være forvisset om altid vilde komme til at existere, 
saa meget mindre som Direktionsskifte ved Christiania Theater 
jo ingenlunde hørte til Sjeldenhederne. Der vilde dog vel nu 
som tidligere kunne være fundet en modus vivendi, om de kontra- 
herende Parter havde gjensidig været noget mere medgjørlige. 
Men det synes, som om Bjørnson, trods sin Forsikring om, at 
«hans Evner og Udvikling var sammenvoxet med Theatrets 
Gjerning», dog har sat sin personlige Vilje høiest, og Theatrets 
Vedkommende har vel neppe, naar alt kommer til alt, anseet hans 
Engagement saa nødvendigt eller endog kanske ønskeligt, at de 
nu, da de efter sin Formening kunde trække sig tilbage med en 
rolig Samvittighed, fandt at burde gjøre yderligere Skridt for 
at faa Meningsuklarhederne afviklede og en endelig Afgjørelse i 
Sagen. Et i saa Henseende ikke ganske betydningsløst Moment 
tør det vel ogsaa have været, at Bjørnsons Forhold til de tone- 
angivende Hovedstadskredse, som neppe nogensinde havde været 

226 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



ubetinget velvilligt, nu havde begyndt at undergaa en yderligere 
Afkjøling. 

Som bekjendt kom Bjørnson aldrig senere til at overtage 
Christiania Theaters Ledelse, ih vor vel Spørgsmaalet endnu en Gang 
bragtes paa Bane. Dette maa vistnok beklages, skjønt han vel 
neppe selv i Længden vilde have følt sig tilfredsstillet med en 
Theaterleders Virksomhed.*) «Til at sætte et Theater i Gang» — 
skriver Clemens Petersen, der hørte til hans ivrigste Beundrere, 
i det ovenfor citerede Essai om Christiania Theater — «er Bjørn- 
son ganske udmærket skikket og er sandsynligvis den eneste i 
Norge, der var i Stand til at tåge ordentlig fat paa dette for- 
virret henkastede Raastof og bringe en virkelig Skabning ud 
deraf. Han har denne overordentlig sjeldne Ævne til at kunne 
samle andre Menneskers Tanker og Lidenskaber, Bestræbelser og 
Retninger sammen under sig og faa dem, skjønt de kommer fra 
alle Verdens forskjellige Hjørner, til at virke paa det samme Punkt, 
— og han eier deune Ævne, saaledes som den skal haves, naar 
noget skal begyndes, medens han visselig vilde mangle den, hvis 
Talen var om noget, der skulde fortsættes. Til at fortsætte hører 
nemUg denne ophøiede Humanitet, der egentlig kun er en stor 
Naturs strænge, men harmoniske Udvikling ; den er et Standpunkt 
og ikke en personlig Egenskab». 

Direktionen begyndte nu paany at se sig om efter artistisk 
Hjælp, og henvendte sig i den Anledning for anden Gang til 
Georg Krohn, som ved Sæsonens Udgang 1867 havde fratraadt 
sin Stilling som Skuespiller og med sin FamiHe bosat sig i Paris. 
Da Krohn tilfældigvis for Tiden befandt sig i Bergen, skede 
Underhandlingerne gjennem Telegramudvexling. Krohn synes 
denne Gang ikke at have været uvillig til at overtage Posten, 
men han fordrede 500 Spd. af sin Gage udbetalt forskudsvis, 
hvad Direktionen først ikke fandt at kunne gaa ind paa, og da 
den senere besluttede sig dertil og herom sendte telegrafisk Under- 
retning til Bergen, kom denne først to Dage efter at Krohn alle- 
rede havde tiltraadt Tilbagereisen til Paris. 

Da disse Underhandlinger saaledes heller ikke ledede til noget 
Resultat, var Direktionen nødt til, ialfald indtil videre, at tåge den 
artistiske Ledelse i sine egne Hænder. En Komité, bestaaende 



*) Se Bjørnsons egne Udtalelser herom i et Brev til Fm Lucie Wolf, med- 
delt i hendes «Livserindringer», S. 275—76. 



227 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



af Skuespillerne Joh.s Brun, Nielsen og Wolf fik i Opdrag at 
arrangere det fornødne angaaende Forestillingerne, og under 
denne Ledelse aabnedes Theatret i Sæsonen 1868 — 69 den 4. Sep- 
tember med Ivar Aasens Sangspil «Ervingen» og «Hun skal de- 
butere». Sæsonen bragte som sin første Nyhed den Offcnbachske 
Operette «Hertuginden af Gerolstein» med Fru Wolf i Titel- 
rollen. Den gjorde ikke nogen synderlig Lykke, men vakte 
heller ikke noget Anstød. Henr. Hertz' treakts Lystspil «Scheik 
Hassan» og M. Goldschmidts efter det engelske bearbeidede to- 
akts Skuespil «Engelskmænd i Indien», der fik en fortræfifelig 
Udførelse med Wolf, Fru Wolf, Isachsen og Joh.s Brun i Hoved- 
rollerne, hørte ogsaa til Nyhederne i den første Halvdel af 
Sæsonen, medens der af ældre Stykker gjenoptoges Hostrups 
«Mester og Lærling» og samme Forfatters «Drøm og Daad», 
A. Munchs «Lord William Russell» og Shakespeares Lystspil 
«Hun maa tæmmes». 

Imidlertid var det jo Meningen, at den nuværende Tilstand kun 
skulde være at betragte som interimistisk, og Direktionen satte 
sig derfor snart paany i Virksomhed for at finde en Mand, til 
hvem den artistiske Ledelse kunde anbetroes. Valget faldt paa 
den norskfødte danske Theaterdirektør Michael Brun*) Brun var 
født i Bergen 1819, men var allerede i sit trettende Aar gaaet 
tilsøs og vedblevet at være Sømand, indtil han i 1843 havde be- 
givet sig til Kjøbenhavn for at ombytte Sømandskabet med den 
kunstneriske Løbebane. Han havde først tænkt paa at blive Skue- 
spiller ved det kgl. Theater, men opgav denne Plan og betraadte 
den literære og journalistiske Bane. Han fik et Par Skuespil, som 
imidlertid ingen Lykke gjorde, opført paa det kgl. Theater, og 
blev i 1851 engageret til at styre Odense Theater. I denne Stil- 
ling forblev han i 10 Aar. I 1861 — 63 havde han været Direktør 
for Kasino-Theatret og havde derefter virket 1 Aar som Direktør 
for «Alhambra», hvorefter han var bleven ansat som Sceneinstruktør 
først ved Folketheatret og senere igjen ved Kasino. Brun manglede 



*) Brun havde tidligere, Høsten 1850, søgt om Ansættelse for sig og sin 
Forlovede, den danske Sangerinde Jfr. Rantzau, ved Christiania Theater, 
i hvilken Anledning Direktionen i sin Svarskrivelse gjorde opmærksom 
paa, at hans Funktion i Tilfælde af et eventuelt Engagement vilde blive 
at oversætte og arrangere Stykker for Scenen, veilede Direktionen ved 
Valg af Repertoire samt forøvrigt overtage saadanne Forretninger, som 
Direktionen maatte finde det passende at overdrage ham, 

238 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



saaledes ikke Praxis, men foruden at denne udelukkende havde 

været knyttet til de danske Sekondtheatre, maatte han som Nord- 

mand siges at være fuldkommen denationaliseret. Det var derfor 

ikke uden Føie, at et Parti herhjemme betragtede ham som en 

Mand, der, om han end var norsk af Fødsel, dog i saa lang Tid 

havde været fremmed for vore nationale Forhold, at han neppe 

kunde ansees skikket til at stilles i Spidsen for vort Theater og 

der fortsætte det af Bjørnson begyndte Arbeide. Det manglede 

da heller ikke paa, at Direktionens Valg mødtes med stærk 

Uvilje og det selv inden den Fraktion, der ikke ubetinget kunde 

siges at hylde Bjørnson. «Med ikke ringe Grad af Forundring», 

skriver saaledes «Aftenposten» for 5. November, «erfare vi, at 

Christiania Theaters Vedkommende i sin Vaande for at finde en 

artistisk Direktør, der vil arbeide sammen med den, har bestemt 

sig til at gjøre et Skridt, der mildest talt maa kaldes forhastet, 

og som vanskelig kan undskyldes selv af den prekære Stilling, 

hvori Theatret nu engang ved Omstændighedernes Magt er bragt». 

Bladet anser det for sin Pligt paa det indstændigste at fraraade, 

at man kalder Brun hid som Bestyrer af Theatret. At det Parti, 

som holdt paa Bjørnson, allerede paa Forhaand udtalte Fordøm- 

melsesdommen over Brun, er let forklarligt. Bjørnson selv stillede 

sig heller ikke ganske udenfor Striden. Han havde saaledes sendt 

et Telegram til en Ven af sig i Kjøbenhavn, hvori han bad denne 

underrette Brun om, at Stemningen heroppe var harmfuld, og 

at Bladene vilde modarbeide ham, saalænge han (Bjørnson) var her, 

hvad der paany gav Anledning til, at han blev mødt med Chika- 

nerier fra den anden Leir, der fandt, og ikke uden Grund, at da 

han selv havde trukket sig tilbage fra Posten, burde han helst 

forholde sig passiv og ikke hindre, at den kunde blive overtaget 

af en anden, om hvis Kapacitet man ialfald fik opsætte sin Dom, 

indtil han havde vist Prøve paa, hvad han duede til. 

I November 1868 blev Brun engageret som artistisk Direktør 
foreløbig dog kun for en Sæson og med en Gage af 1000 Spd. 
Han kom til Christiania i de sidste Dage af November, og der 
ymtedes strax om, at der vilde finde Demonstrationer Sted 
mod ham i Theatret. I «Morgenbladet» for Iste December heder 
det: «Der gaar Rygter om, at der skal være forberedt en Pibe- 
koncert for Theatrets Direktion, og at denne Forberedelse skal 
være truffen under Bjørnsons personlige Medvirkning», hvortil 
Bjørnson i «Aftenbladet» svarede, at ihvorvel han ingensomhelst 

229 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



>=^.^— =— =— — ^-^^^^ 

Anledning havde givet til noget, der kunde foranledige Demon- 
stration, vilde han dog, hvis han havde været ung Student, pebet. 
Ved Forestillingen den 2den December var Publikum forberedt 
paa en Theaterskandale, men til nogen saadan kom det dog ikke. 
Ved Teppets Opgang hørtes vistnok en svag Fløitelyd fra de 
øvre Regioner, men den døde snart hen. Publikum lagde tvert- 
imod en saa velvillig Stemning for Dagen, at «Aftenposten» i sin 
Omtale af Forestillingen neppe tror at sige for meget ved at 
paastaa, at der i det stærke Bifald, der ledsagede Forestillingen, 
laa en Demonstration skjult til Gunst for Theatret. Bladet anser 
det overmaade heldigt for Bjørnson og hans Venner, at der ikke 
blev pebet, og at det uden Tvivl var en Skuffelse for hans Uvenner, 
at saa ikke blev Tilfældet, Paa den anden Side ansees det for 
et Held for Brun, at ikke Publikum gik saa vidt, som der fra en- 
kelte Hold skulde være ymtet om, at applaudere ham eller Theater- 
direktionen. Den nye Direktør, mener Bladet, havde Grund til at 
ønske sig tillykke. Han havde ialfald gjort sin Indtræden under 
upaaregnelig gunstige Omstændigheder. 

Den 11. December gik den første Forestilling med nyt Pro- 
gram efter Bruns Tiltrædelse. Den bestod af Holbergs «Den 
Vægelsindede», der ikke tidligere havde været opført paa vor 
Scene, og hvori Fru Wolf spillede Titelrollen, samt et nyt hi- 
storisk enakts Skuespil «En Frokost paa Slottet Schwarzenburg» 
af A. Munch. Ogsaa denne Forestilling løb fuldstændig roligt af. 
I sin Anmeldelse af samme bemærker «Morgenbladet», «at man 
neppe skulde kunne paavise nogen synderlig Indflydelse af den 
nye artistiske Direktør paa Udførelsen, om han ellers maatte have 
havt nogen Befatning med samme». Intet af de to Stykker slog 
an hos Publikum; det første opnaaede 4 og det andet 5 Opførel- 
ser, og intet af dem har senere været gjenoptaget paa Repertoiret. 



230 




Theatret under Michael Bruns Ledelse. Repertoiret. «De Unges Forbund». 

«Gjøngehøvdingen». Demonstrationer mod Direktionen. Schismaet inden 

Personalet Høsten 1870. 



Det første Stykke, som kom frem under Bruns Ledelse, 
var Labiches og Delacours treakts Farce «Reisen til 
China», der i Adolf Reckes Bearbeidelse opførtes første 
Gang den 22. Januar 1869. Dette Stykke, som senere er opført 
ialt 85 Gange, (sidste Gang 7. Juni 1889), blev med sine kvikke 
Melodier, væsentlig hentede fra Offenbachs «Pariserliv», og den 
gode Udførelse, der blev det tildel, meget snart et af Publikums 
Yndlingsstykker. Forsaavidt var Valget heldigt, og paa samme 
Tid noksaa betegnende for Bruns Smag. «Det dekorative Udstyr» 
(tredie Akt foregaar paa et Dampskibsdæk), heder det i «Morgen- 
bladets» Referat af Forestillingen, «og det hele ydre Apparat frem- 
bød en Skjønhed og næsten en Glans, der overraskede Publikum, 
som gav sin Anerkjendelse Luft i temmelig livlige Raab paa 
Hr. Brun ved Tæppets Fald». Man var nøisom dengang; det 
Brunske Udstyr vilde neppe have vakt synderlig Opmærksomhed 
i vore Dage. 

Den franske Farce, hvormed den nye artisiske Direktør havde 
introduceret sig, efterfulgtes dog snart af to fra den nyere tyske 
Literatur hentede større Arbeider, men hverken Heinrich Laubes 
«OndeTunger», der opførtes første Gang den 8. Februar til Benefice for 
Orkesterpersonalet, eller Alfred Brachvogels femakts Drama, «Narcis 



231 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Rameau» (med Wolf i Titelrollen og Fru Gundersen som Mad. 
Pompadour), der gaves første Gang den 4. Marts som Benefice- 
forestilling for Skuespiller- og Orkesterpersonalet, havde noget 
større æstetisk Værd eller gjorde nogen synderlig Lykke. Det 
første (der gjenoptoges i 1879) er i det hele opført 11 Gange og 
det andet kun 4 Gange. Fremdeles gaves af Nyheder, foruden 
H. Schulzes originale enakts Sangstykke «Petter og Inger», som 
trods sin Ubetydelighed holdt sig en Tid paa Repertoiret for- 
nemmelig ved Johs. Bruns morsomme Spil som «Departements- 
Lars», Henr. Hertz' treakts Lystspil «Tre Dage i Padua», opført 

første Gang 7. April til Indtægt for 
Pensionsfondet, og Balzac's treakts 
Komedie, «Børsprojektmageren« (Mer- 
cadet), af hvilke dog ingen gjorde 
Lykke, og henlagdes det første efter 
4 og det andet efter 3 Forestillinger. 
Derimodt vandt Lecocqs Operette, «The- 
blomst» med sit vakre Udstyr og liv- 
lige Musik, mere Bifald. Af ældre 
Stykker gjenoptoges bl. a. Scribes 
«StatsmandogBorger»,Høedts«Embeds- 
iver» og Shakespeares «Viola», «Et 
Vintereventyr», «Macbeth» og «Naar 
Enden er god, er alting godt», («Kon- 
gens Læge»), med hvilket sidste Sæso- 
nen sluttede den 25. Mai. 
Inden Sæsonens Afslutning fik man paany italiensk Opera, 
idet et af Impressarioen Hermann ledet Selskab begyndte sin 
Optræden paa Christiania Theater den 12. Mai med Verdis «Un 
ballo in maschera» og gav 3 Forestillinger om Ugen. Selskabet 
bestod af Damerne Marinoni, Cariog Domasis2iVCit¥[Qxreme Sabatini^ 
Guadagnini, Garcia og Casielli, alle meget dygtige Kræfter. De 
opførte af Verdiske Operaer, foruden den nævnte, «Troubadouren», 
«La Traviata», «Rigoletto», og «Ernani», samt Donizettis «Don 
Pasquale» og Rossinis «Barberen i Sevilla». Men Selskabet bragte 
tillige en Opera, som dengang var en Nyhed for Christiania 
Publikum, nemlig Gounods «Faust». Skjønt Faustforestillingerne 
gaves til forhøiede Priser og med et meget tarveligt Udstyr, og 
ihvorvel Indøvelsen baade for Korets og Orkestrets Vedkommende 
var foregaaet med stor Skyndsomhed, gik dog Operaen flere Gange 




Michael Brun. 



232 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



for fuldt Hus og under livligt Bifald, hvortil foruden dens Nyhed 
ogsaa bidrog den fortræffelige Udførelse, den fik for Solisternes 
Vedkommende, blandt hvilke fornemmelig Garcia som Mefistofeles 
brillerede, baade hvad Sangen og Spillet angik. 



Ifølge Direktionens Aarsberetning havde Sæsonens samlede 
Indtægt været 30220 Spd. 25 Skill., der viste et Overskud over 
Udgifierne af 274 Spd. 102 Skill. Der var i det Hele givet 157 
Forestillinger, hvortil der var solgt 76097 Billetter eller gjennem- 
snitlig 485 Billetter med en Gjennemsnitsindtægt af 180 Spd. pr. 
Forestilling. Forøvrigt besværer Direktionen sig fremdeles over 
Theatrets Forhold til Eierne af Huset No. 1 i MøUergaden. Af 
Leien efter den i 1863 paa 5 Aar afsluttede Kontrakt stod endnu 
tilbage 2407 Spd. 80 Skill., hvorhos Eierne gjorde Fordring paa 
Erstatning, fordi Bygningen paastodes ikke at være forsvarlig 
vedligeholdt i Leietiden, hvorom der verserede Proces. Der 
klages atter over de Forsøg, bemeldte Huseiere havde gjort paa 
at tiltvinge sig Betaling til Præjudice for Theatrets bedre berettigede 
Kreditorer. For at raade Bod paa den Usikkerhed, som var 
en Følge heraf, ansaa Direktionen det nødvendigt, at der blev 
sluttet en Akkord med Eierne, eller, hvis de maatte vise sig util- 
bøielige hertil, da at overlevere Christiania Theaters Bo til Skifte- 
behandlig, noget, som alligevel ikke vilde kunne undgaaes, naar 
disse Kreditorers Mening var at fremtvinge et saadant Skridt. 
Selv med en ringe Dividende af det Tilbagestaaende, vilde efter 
Direktionens Mening den ovenmeldte Kontrakt indbringe Eierne 
en Leie, som uden Tvivl vilde være større, end de paa den Tid 
kunde have faaet af nogen anden, og de havde oppebaaret et meget 
større Beløb, end de efter de pekuniære Forhold ved Christiania 
Theater kunde have gjort Regning paa. 

De af Repræsentantskabets Medlemmer der efter Tur skulde 
udgaa, Brigadelæge Schiøtt, Ceremonimester Holst, Fabrikeier 
Graah, Direktør Petersen og Statsraad Bretteville gjenvalgtes, 
ligesom ogsaa Direktionen, Advokat Andresen, Ingeniørkaptein 
Heyerdahl og Stadskonduktør Bull. 



233 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Medens Sæsonen var forløbet, uden noget direkte Angreb 
fra Pressens Side, paa den nye Direktør, indlededes den paaføl- 
gende (1869 — 70) med en liden Skjærmydsel mellem «Morgenbladet» 
og «Aftenbladet», hvilke to Blade fornemmelig repræsenterede de 
to modsatte Leire. Aarsagen var en Anbefaling fra «Aftenbladets» 
Side, af en Beneficeforestilling for Hr. og Fru Gundersen, hvori 
Bladet fremkom med en Klage over, at dette Kunstnerpar i den 
forløbne Sæson ingen betydeligere Opgave var bleven tildel. I 
den Anledning bragte en Indsender i «Morgenbladet» nogle 
statistiske Data tilveie, beregnede paa at vise, at bemeldte Kunst- 
nerpar havde været lige meget anvendt under Bruns som under 
Bjørnsons Ledelse, og sluttede med at udtale som sin Formening, 
at «den systematiske Forfølgelse af Brun, som var begyndt med 
den telegrafiske Trusel, nu formodentlig skulde exekveres». I 
sin Imødegaaelse af denne Artikel, rettede «Aftenbladet» ogsaa 
et Angreb paa den sidste Sæsons Repertoire, «som maaske kunde 
siges at have været til Gavn for Kassen, men som havde været 
til ligesaa megen Skade for Publikums gode Smag som for 
Skuespillernes Udvikling og den Agtelse for deres Kunst, som er 
ethvert Theaters Livsnerve. Ofifenbachiaderne og Sensations- 
stykkerne havde særlig været betegnende for Bruns hidtidige 
Styrelse af Theatret». Dette var imidlertid, som sagt, kun en 
liden Forpostfægtning ; alvorligere Konflikter udbrød derimod 
senere i Sæsonen. 

Denne aabnedes den 1. September med et Festspil med 
Sange i 1 Akt, «Farbror» af H. P. Holst, der opførtes samme 
Aften tillige paa Stockholms og Kjøbenhavns kgl. Theater i 
Anledning af den norsk-svenske Kronprinsesse Lovisas Formæling 
med den danske Kronprinds Fredrik. Paa Christiania Theater 
gaves det i Forening med «De Nygifte». I September opførtes 
som Nyhed den danske Forfatter Frits Holsts treakts Vaudeville, 
«Revuen», et ubetydeligt Arbeide af det kjøbenhavnske Sekond- 
theater-Repertoire, som Brun unægtelig havde en Forkjærlighed 
for, og den 1. Oktober kom Oehlenschlågers Tragedie, «Hagbarth 
og Signe», som i en lang Række af Aar havde været ude af Reper- 
toiret, atter til Opførelse med Arnoldus Reimers og en ung 
Skuespillerinde, Frk. Soelberg, i de to Titelroller. Kritiken undlod 
ikke at bemærke, at Signes Rolle neppe kunde gives en tilfreds- 
stillende Tolkning af en ung og uøvet Debutantinde, men hvad 
der fra Modstandernes Side isærdeleshed blev lagt Brun tillast, 

234 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



"xxr" 



var, at han samtidig havde givet Dronning Beras Rolle til Fru 
Gundersen, som, medens hun vistnok med Held vilde kunne have 
udført Signes Rolle, mærkelig nok ikke havde formaaet at skabe 
nogen mere individuel Figur af Beras i dramatisk Henseende dog 
langt virkningsfuldere Karakter. Det kunde neppe med Rette 
bebreides Brun, at han havde betroet denne Rolle til Scenens 
første Tragedienne, men nok, at han ikke gjennem Instruktion 
have søgt at bibringe Fremstillerinden en bedre Forstaaelse af 
samme, end den tomme Theaterfigur, Fru Gundersen ved denne 
Leilighed leverede. «Aftenbladets» Theateranmelder, Kristian 
Elster, der forøvrigt var en habil Recensent, men gjerne betjente 
sig af et noget skruet, pathetisk Sprog, erklærede lige ud, at 
Brun ved denne Anledning «havde aftvunget Fru Gundersen den 
første Løgn paa hendes Kunstnerbane», ligesom han ogsaa havde 
en hel Del andre Udsættelser at gjøre ved Spillet. Nogen større 
Anerkjendelse som Instruktør opnaaede Brun heller ikke, da 
Henrik Ibsens «De Unges Forbund» den 18. Oktober første Gang 
gik over Christiania Theaters Scene, skjønt de Demonstrationer, 
der ved dette Stykkes Opførelse flere Aftener i Træk fandt Sted 
i Theatret, ikke var rettede mod Brun, men mod selve Stykket, 
som allerede ved sin Fremkomst i Trykken nogen Tid i Forveien 
havde været Gjenstand for skarpe Meningsudvexlinger i Bladene. 
Med «De Unges Forbund» holdt den første norske Samfunds- 
komedie sit Indtog paa vor Scene. Gjennemgaar man Repertoiret 
fra 1827 til 1869, vil man i det forsvindende Faatal af Original- 
arbeider fornemmelig finde det satiriske Lystspil yderst sporadisk 
repræsenteret. Naar man har nævnt H. 0. Bloms i 1839 opførte 
treakts Komedie «Den hjemkomne Søn» og Rolf Olsens Vaude- 
ville «Salonen» fra 1847, har man omtrent nævnt alt, hvad 
Repertoiret har at opvise i den Genre. Tidens smaa og gjennem- 
sigtige Samfundsforhold stillede sig selvfølgelig ikke mindst 
hindrende i Veien for ethvert Forsøg paa satirisk Lystspildigtning, 
og det er derfor let forklarligt, at den pludselige Fremkomst af 
et Skuespil, der rykkede de samtidige lokale Forhold saa nær 
ind paa Livet, som Tilfældet var med «De Unges Forbund», og 
tilmed streifede ind paa det politiske Omraade, maate vække Uro 
i Leiren. Man kom snart paa det Rene med, at Stykket var et 
politisk Partiskrift, «et ensidigt Partistandpunkt sat i Digt», som 
«Aftenbladets» Theateranmelder udtrykte sig, medens det jo i 
Virkeligheden var et tveægget Sværd, som rammede til begge 

235 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Sider. Da det nu skulde bringes paa Scenen, besluttede den 
Fraktion, som ansaa sig angrebet, «de Unge», som følte sig 
krænkede og saarede ved den formentlige Persiflage, at nedlægge 
Protest mod samme og svare paa Spotten med Piben. Og saaledes 
gik det da til, at vor Literaturs ypperligste Lystspil, der senere 
blev et af Publikums Yndlingsstykker, opført over 100 Gange, og 
som gjennem en Meneskealder har bevaret sit Vid og sin Humor 
usvækket, ved sit Indtog paa Scenen blev Gjenstand for temmelig 
heftige Demonstrationer. Ved Premieren var de Misfornøiede 
imidlertid i Minoriteten. Første Akt vakte stærkt Bifald; i de to 
følgende Akter sagtnede Interessen lidt; men i fjerde Akt fulgte 
der Bifaldsstorme Gang paa Gang. Ved Bastian Monsens Replik 
til Stensgaard : «Ved du ikke, hvad Nationen vil sige.?» osv. hørtes 
først et Par Piber og en svag Hyssen, og denne Demonstration 
gjentog sig ogsaa et Øieblik ved Teppets endelige Fald, medens 
en saagodtsom almindelig stærk Applaus syntes at vise, at 
Stykket faldt i Publikums Smag. Ved den anden Opførelse — til 
Indtægt for Forfatteren — brød derimod Spektaklerne for Alvor 
løs. Allerede ved Lundestads første Replik lød der stærk Piben, 
som imidlertid besvaredes med ligesaa stærke Bifaldsytringer, saa 
at Regissøren maatte frem — Theatret havde dengang endnu 
ikke anskaffet sig nogen Gongong — og bede om saavidt Ro, at 
Forestillingen kunde fortsættes. Men efter Forestillingens Slutning 
begyndte Demonstrationerne paany med en saadan Heftighed og 
Ihærdighed, at Gasen maatte slukkes, hvorefter Kampen fortsattes 
udenfor paa Gangen og paa Gaden. Ogsaa ved den tredie Fore- 
stilling, til hvilken Tilstrømningen var saa stærk, at der var solgt 
Pladse i Orkestret, medens mange maatte gaa igjen uden at 
erholde Billet, gjentog Demonstrationerne sig, om end paa en 
noget mindre heftig Maade. Der blev saaledes denne Aften ikke 
pebet for aabent Teppe, idet Fiberne nøiede sig med en demon- 
strerende Hyssen, hver Gang der blev applauderet, og først ved 
Forestillingens Slutning forenede sig i en Kraftanstrengelse, som 
dog tildels overdøvedes af det øvrige Publikums Klappen. Hermed 
var Striden udkjæmpet i selve Theatret, men den efterfulgtes af en 
Skriftfeidei Bladenes Spalter, idet «Morgenbladet» og «Aftenbladet» 
kom i Strid om Omfanget og Betydningen af de stedfundne Demon- 
strationer, som det førstnæ vnte Blad vilde reducere til det mindst mulige. 
Af Bladenes Kritik fremgaar det, at Datidens Recensenter 
ingenlunde fandt sig tilfredsstillede ved Stykkets sceniske Gjen- 

236 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



gi velse,*) « Morgenbladet « omtaler vistnok Opførelsen som »en 
afgjort Sukces for Stykket og en Ære for Theatret», idet man 
neppe tidligere havde seet et saa omfangsrigt Værk gaa over 
Scenen med en saa god Udførelse af alle Hovedroller og paa 
samme Tid med et saadant Ensemble, men de øvrige Blades An- 
meldere har derimod meget at udsætte paa Udførelsen, ja «Intelli- 
gentssedlerne»'s Recensent gik endog saavidt i sine misbilligende 
Udtalelser saavel om Spillet som isærdeleshed om den Mangel 
paa Instruktion, dette lagde for Dagen, at Theatrets Direktion 
fandt sig beføiet til at inddrage Bladets Fribilletter. Med Und- 
tagelse af Krohns Lundestad, som alle var enige i at erklære for 
en ypperlig, i høi Grad naturtro Præstation, og Isachsens Aslak- 
sen, der ligeledes omtales som en realistisk og fornøielig Figur, 
fandt man Gjengivelsen af de øvrige Hovedroller mere eller mindre 
mangelfuld, og Anken gjaldt ikke mindst Joh.s Bruns Daniel Heire 
— en Figur, som « Aftenbladet» 's Anmelder mener neppe kan siges 
at være digtet paa Grundlag af Virkeligheden. At «De Unges 
Forbund» med sin originale og individuelle Karaktertegning — en 
saa at sige hel ny Genre af dramatiske Karakterer — maatte frem- 
byde uvante og vanskelige Opgaver for Skuespillerne, er let for- 
staaeligt, og det var forsaavidt egentlig ikke at undres over, om 
man ikke strax havde fundet den Tone og Form, der kunde give 
Ensemblet dets rette Præg, og som senerehen bidrog saa meget 
til, at Stykket blev et af Theatrets mest yndede Repertoirestykker. 
Det næste større Arbeide, Theatret bragte til Opførelse, i Sæ- 
sonen, var Oehlenschlagers Tragedie «Dina», der ikke havde været 
givet siden det som Nyhed gik over Scenen i 1845. Ogsaa her 
var Titelrollen bleven betroet til en Debutantinde, Frk. Malthe, hvis 
Kræfter den store og ingenlunde lette Rolle langt oversteg. Men 
heller ikke de øvrige Rollehavende synes at have udført sine Par- 
tier tilfredsstillende, naar undtages Fru Gundersen som Eleonora 
Christina. Derefter fulgte Holbergs «Det lykkelige Skibbrud», som 



■ 



*) Stykkets første Rollebesætning var følgende: Bratsberg — Wolf; Erik — 
Selmer; Thora — Frk. Soelberg; Selma — Fru Gundersen; Fjeldbo — 
Gundersen; Stensgaard — Reimers; Monsen — Bucher; Bastian — Abel- 
sted; Ragna — Frk. Hansen; Helle — H. Brun; Ringdal — Nielsen; 
Lundestad — Krohn; Daniel Heire — Joh.s Brun; Mad Rundholmen — 
Fru Wolf; Aslaksen — Isachsen ; En Tjenestepige hos Bratsberg — Fru 
Døvle; En Opvarter — KavH; En Pige hos Mad, Rundholmen — Frk, 
Kristofifersen, 



237 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



ligeledes havde været ude af Repertoiret siden Firtiaarene, og her 
havde Theatret Held med sit Valg. Udførelsen roses som gjennem- 
gaaende god, og isærdeleshed nævnes Isachsens Magister Ros- 
iflengius som en karakteristisk opfattet og godt gjennemført Figur. 
Det var dog ikke blot de bestaltede Smagsdommere — Avisernes 
Theaterreferenter — som var misfornøiede med Theatrets Præsta- 
tioner. Misfornøielsen med Bruns Ledelse — saavel hvad Reper- 
toiret som Instruktionen angik — synes at have været noksaa 

almindelig, om der end 
var et Parti, som under- 
støttede ham baade i Tide 
og Utide. I en Artikel i 
«Morgenbladet» for 1869, 
betitlet «Om Opførelsen af 
vor Literaturs Klassikere 
paa Christiania Theater», 
siges der, at det nye i The- 
atrets Repertoire ikke var 
godt og det gode ikke nyt. 
Artikelens Forfatter be- 
sværer sig over, at Styk- 
kernes Hovedroller besæt- 
tes med Debutanter, og 
at der foretages hensyns- 
løse Strygninger og Scene- 
udeladelser. Paa denne Ar- 
tikel tog Brun selv til Gjen- 
mæle, trods at han, som 
han siger, havde gjort sig 
til Regel ikke at tåge til 
Gjenmæle mod den in- 
kommensurable Kritik, Bladene Tid til anden bragte. Han for- 
svarer sig mod de fremsatte Beskyldninger for Mangel paa Pietet 
mod Klassikerne, og om han end kan finde sig foranlediget til i 
mange Ting at rette sig efter Publikums Smag og Tidens For- 
dringer, haaber han dog aldrig at skulle fornedre sig til at for- 
gribe sig paa Aanden eller Karakteren i et Digterværk. Den 
23. December opførtes for første Gang Hauchs fireakts Skuespil 
«Kongens Yndling», der gik fire Gange over Scenen, og den 
7. Januar 1870 en original Nyhed «Junkeren og Flubergrosen», 




Joh.s Brun 

som Martial i «Reisen til Kina». 
Efter Tegning af C. H. Schwenzen. 



238 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^-^ - - -^ ^^^ 

Operette i 1 Akt af H. 0. Blom med Musik af M. A. Udbye, 
der oplevede 5 Opførelser, hvorhos Goldonis treakts Lystspil «Til- 
fældet har Ret» og Chr, Richardts Vaudeville «Deklarationen» 
kom til Opførelse for første Gang i denne Sæson, medens der 
af ældre Stykker bl. a. gjenoptoges «Cora eller Slavinden», «En 
liden Hex», «Badet i Dieppe», «Mellem Slagene», «En Bryllypsdags 
Fataliteter», «Indkvarteringen» og «Ulla skal paa Bal». 

Den 12. Januar spilledes Henr. Hertz' fireaks Lystspil «Den 
Yngste», hvori Frk. Malthe havde sin anden Debut som Fiorella 
og Hjalmar Hammer, født i Egersund den 16. November 1846, 
sin første som Tadeo. Den unge, 
vakre, treogtyveaarige Student mod- 
toges med meget Bifald af Publikum, 
som i ham hilsede vor Scenes første 
norskfødte Elsker — et Rollefag, der 
kunde siges at have staaet ubesat 
siden Vilhelm Wiehe forlod Theatret. 
Hammer, der skilte sig meget heldigt 
fra sin Debutrolle, forblev ogsaa i et 
langt Tidsrum vor Scenes eneste Re- 
præsentant for Elskerfaget, men han 
fik dog tillige i flere store Karakter 
roller, som Hamlet, Romeo og Ruy 
Blas, Anledning til at vise, at han 
havne Evne til at løse større Op- 
gaver, samtidig med at han i vort 
nationale Drama skabte Figurer som 

Gregers Werle i «Vildanden^ Dr. Rank i «Et Dukkehjem», og 
Hagbart i «Leonarda». Efter i 22 Aar paa en kort Afbrydelse 
nær at have været knyttet til Christiania Theater, maatte han i 
1892 forlade Scenen paa Grund af Helbredshensyn, og han afgik 
ved Døden den 29. Mai 1896. 

Skjønt der nok kunde gjøres endel berettigede Indvendinger 
mod Mangelen paa en fast Plan i Repertoirets Sammensætning 
og mod Theatrets Ledelse i det Hele tåget, saa havde dog Brun 
hidtil ikke givet sine Modstandere Anledning til at rette noget 
Angreb mod ham uden gjennem Aviserne. En saadan Blot- 
telse gav han sig derimod, da han begik den Taktløshed 
den 28. Januar 1870 at præstere et af sine egne drama- 
tiske Produkter, nemlig det af ham efter Carit Etlars Roman 




Hjalmar Hammer. 



239 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



af samme Navn bearbeidede Folkeskuespil «Gjøngehøvdingen». 
Stykket, der i sin Tid havde været opført paa Kjøbenhavns 
Folketheater under Bruns Ledelse af dette, var et paa Massen af 
Publikum beregnet Effektstykke med en hel Del (dansk) patri- 
otisk Bombast, men uden nogetsomhelst æsthetisk Værd. Rygtet 
om, at Brun tænkte paa at bringe Stykket frem paa Chri- 
stiania Theater, havde paa Forhaand bragt Gjæring blandt hans 
Modstandere, der ogsaa havde modtaget et veiledende Vink 
fra Bruns gamle Antagonist Erik Bøgh. Denne havde nemlig 
i Slutningen af 1869 aflagt et Besøg i Christiania og derefter i 
den af ham redigerede «Folkets Avis» skrevet en Føljeton, betitlet 
«Et Besøg i Christiania Theater»,*) hvori han, idet han fortæller, 
at Rygtet gik, at «Gjøngehøvdingen» skulde udpibes, samtidig 
paapegte de Steder i Stykket, hvor Mishagsytringerne efter hans 
Mening passende kunde anbringes. Samme Dag, Stykket skulde 
opføres, havde Brun i en af ham til «Morgenbladet» indsendt 
Notis henledet Publikums Opmærksomhed paa denne Artikel, 
som forøvrigt i sin Helhed havde været optaget i samme Blad, 
idet han udtalte, at han ikke gjorde Regning paa nogen Velvilje, 
personlig Deltagelse eller Overbærenhed, men derimod fuld Regning 
paa et dannet Publikums Humanitet og Retfærdighed, og at han 
med Rolighed vilde underkaste sig dets Dom, idet han haabede, 
at det vilde se og høre, førend det dømte. Dommen blev imidlertid 
ikke naadig. Alle Billetter til Forestillingen var allerede tidlig 
paa Formiddagen udsolgte, og Huset var overfyldt. Efterat Stykket, 
der var spillet under temmelig ringe Deltagelse fra Tilskuernes 
Side, var endt, lød der fra alle Kanter i Theatret — om end mødt 
af en energisk Klappen — en saa stærk og vedholdende Piben, 
«som man i de sidste Snes Aar neppe havde hørt noget Side- 
stykke til», ledsaget af gjentagne Raab: <i.Ned med Direktør 
Brun I — Ud med Direktionenl — Op med Bjørnson !•>-> Man forsøgte 
et Par Gange ved at dæmpe Gasen forgjæves at gjøre Ende paa 
Støien, som fortsattes en længere Tid, uden at Gongongen lod 
sig høre, og under hvilken Politiet, som var tilstede i betydeligt 
Antal, forholdt sig rolig, blot afværgende Haandgemæng. 

«Aftenbladet» udtalte i sin Anmeldelse af Forestillingen, at 
man neppe tog Feil ved at antage, at Grunden til den bestemte 
og stærke Mishagsytring ikke alene skyldtes Opførelsen af selve 

*) Jvfr. Side 130. 

240 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 






^-^ ^^^ ^.^^ 

Stykket, men at den ogsaa var at betragte som et Udtryk for 
Misfornøielsen med Theatrets hele Ledelse i den sidste Tid. 
Borgaard var i sin Tid ofte bleven klandret for i Tide og Utide, 
i slet som i godt, at følge det kgl. danske Theater i Kjølvandet, 
Brun havde anseet de danske Sekondtheatre som det mest passende 
Mønster, saavel for vor Scenes Kræfter som for dets Publikum. 
Et stort Antal slette danske Stykker var allerede opførte, som 
ikke vilde være blevet givne paa en anden Hovedscene, og aller- 
mindst burde findes paa et nyt begyndende Nationaltheater, hvor 
de Hensyn, der skulde tåges, var i sær Grad eiendommelige og 
vanskelige. Det var som et 
nyt Exempel paa, at vor Scene 
ikke førtes i det rette Spor, 
at man hilsede Opførelsen af 
et Stykke som «Gjøngehøvdin- 
gen», og det var, fordi man i 
den Omstændighed, at Styk- 
kets Forfatter tillige for Tiden 
var vor Scenes artistiske Di- 
rektør, troede at finde et au- 
thentisk Vidnesbyrd om, at 
han ikke ansaa det danske 
Sekondtheaters mest udpræ- 

gede Smagløsheder uanvendelige hos os, at en Del af Publikum 
havde protesteret, og det i den Form, at en saadan Styrelse 
ønskede det fjernet. 

«Morgenbladet» søgte derimod efter bedste Evne at komme 
Brun til Undsætning og fandt, at «man fik overlade til Vedkom- 
mende selv at bedømme, hvorvidt en saadan Maade at agitere 
paa mod Bruns Styrelse og for et nyt Bjørnsons Diktatur, var 
greben ud af Visdommens Bog». Brun var bleven kaldt herop, 
han havde ikke trængt sig paa Theatret, og han havde med 
Hensyn til Theatrets Økonomi opnaaet Resultater, som man 
neppe havde ventet, og i flere andre Henseender bragt vor Scene 
paa en saa god Fod, som den aldrig forhen havde været. Det 
maatte vistnok indrømmes, at Repertoiret havde været stykkevis 
temmelig let, men det havde det ogsaa været i hans Formands 
lid. «Bjørnsons Aand svævede endnu over Publikum med «Den 
skjønne Helene» paa Ryggen», og forøvrigt udtalte Bladet som 
sin Mening, at det maatte være blottende unge Mennesker, som 





En Billet til Christiania Theater. 



241 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



tXT" 



kunde indbilde sig, at det ved saadanne Demonstrationer kunde 
indvirke paa Theatrets Repræsentantskab, saa at dette skulde 
tvinges til at antage Bjørnson paa hvilkesomhelst Betingelser, 
han maatte opstille. 

Forsaavidt som man fra det Bruns Styre venligsindede Parti 
gjerne vilde give det Udseende af, at det her kun gjaldt Per- 
soner og ikke Sag, tog «Aftenbladet» i den Anledning tilorde 
i en Artikel i dets Numer for 4. Februar 1870, hvori det bl. a. 
heder: «Det er Manden Brun man vil tillivs, siges der — ja natur- 
ligvis. Her er jo Sagen Manden og Manden Sagen. Det er 
denne Mand paa denne Post, man strider mod; hvor kan her 
Mand og Sag skilles? Og det er Bjørnson, man agiterer for. Dette 
siges, som om det var en Dødssynd, som om det stemplede Ens 
hele Færd som foragtelig. Men er det da blevet en Forbrydelse 
at vedkjende sig, at man ønsker den kyndigste Mand til at lede 
Theatret, fordi om denne Mand heder Bjørnson? Kom frem med 
En, som har hans ualmindelige Evner til al løse den Opgave, som 
foreUgger, saa har vist ingen noget imod, at denne Mand tager 
Roret. Men da der nu ingen Anden er, som saaledes forener alle 
Betingelser i sig som han, og da vort Theater især i denne Over- 
gangsperiode saa stærkt savner en saadan Ledelse, skal man saa 
ikke nævne den Mands Navn, fordi om der findes Folk, som af 

en eller anden Grund har imod ham } Den, der skal lede, maa 

ikke blot have et Sind, som er opladt for Poesien og en Kjær- 
lighed til den, der ei vil se den forraadt, han maa desuden have 
dette Vækkende i sin Personlighed, som kan kalde Kræfterne til 
Arbeide, give Kunstnerne Respekt for og Tro paa sin egen Gjer- 
ning, og han maa forståa de enkelte Individualiteter, saaledes at 
enhver faar det, han trænger til i sin Udvikling, saa han føler, 
at Opgaven virkelig svarer til hans Evne og Eiendommelighed». 

Saa rigtigt dette Ræsonnement end maatte siges at være, og 
trods at Brun, der i sin hele Udvikling var dansk og uden noget 
Syn for de nationale Bevægelser, hvoraf Theatret i sin nuværende 
Skikkelse var fremgaaet, absolut ikke var den rette Mand til at 
lede denne UdvikHng videre, men i det høieste kunde oparbeide 
Skuespillernes Rutine paa den Basis, hvor Theatret nu engang stod, 
saa vilde dog dette sandsynligvis alligevel kunde holdt det gaaende 
med en vis tarvelig Respektabilitet under Bruns Styrelse, om der 
ikke blandt selve Skuespillerne var udbrudt en Misfornøielse med 
denne, der ledede til et Schisma inden Personalet. Publikum havde 



242 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.-^ ^.^ -^ 

forøvrigt faaet et Vink om, at noget saadant var i Gjære gjennem 
en Artikel i «Dagbladet», der behandlede de forhaandenværende 
Forhold ved Christiania Theater og sluttede med følgende Ud- 
talelse: «Saasandt den artistiske Direktør ved vor Scene ikke skal 
blive en Hindring, men en Betingelse for Theatrets Fremgang 
og Flor, maa han afsættes. Sker ikke dette, da ser vi ikke 
nogen anden Maade, hvorpaa vor Scene kan reddes som kunst- 
nerisk Anstalt, end at vore Skuespillere — alle de, som har Agtelse 
fj^HK for sin Kunst og Kjærlighed til sit Kald — forener sig og tager 
^^ sin Tilflugt til et andet Sted, hvor de kan virke under Vilkaar, 
der giver Haab om, at de paany kan grundlægge den norske 
Scene>^. I Februar 1870 indgik nedennævnte Skuespillere og 
Skuespillerinder med hverandre følgende Kontrakt: 



K 



«Vi Undertegnede forpligte os herved gjensidig til at opsige vort 
Engageinent ved Christiania Theater inden denne Maaneds Udgang 
samt fra 1. Juni d. A. at danne et nyt Theater under Ledelse af 
Hr. Bjørnstjerne Bjørnson som artistisk Direktør. Denne Overenskomst 
er bindende indtil Udgangen af Mai 1871. 

Georg Krohn. Andr. H. Isachsen. Sigvard Gundersen. 

Sophie PareHus. Laura Gundersen. Jens Selmer. Mathias Juell. 

Gina Juell.» 



Disse Kunstnere, hvortil Hjalmar Hammer og Fru Janny Isach- 
sen sluttede sig, leiede Møllergadens Theater for der med Bjørnson 
som Instruktør ved næste Sæsons Begyndelse at sætte et nyt Theater- 
foretagende i Gang. Da dette rygtedes, antoges det almindelig, 
at Bjørnson stod bag som den egentlige Ophavsmand, og Perso- 
nalet ansaa sig derfor forpligtet til at oplyse om, at det ikke var 
engageret af Bjørnson, idet det tvertimod var Personalet, der havde 
henvendt sig til ham for at faa ham til at være artistisk Leder 
af det nye Selskab, hvorpaa Bjørnson godhedsfuldt havde indgaaet 
uden at ville indtræde som Participant i Foretagendet. Dette 
truedes imidlertid snart — og inden det endnu havde begyndt 
sin Virksomhed — med Opløsning, dels ved Krohns i Midten af 
Mai Maaned pludselig indtrufne Dødsfald og dels ved, at Juell og 
Kone, som paa Grund af dette Dødsfald ansaa sig løste fra Over- 
enskomsten, havde ladet sig gjenengagere ved Christiania Theater. 
Bjørnson skal ogsaa i Betragtning af, at Selskabet saaledes var 
blevet berøvet tre af dets Medlemmer, have anseet det bedst, at 
det opløstes, men da de øvrige erklærede, at de under ingen Om- 

243 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



stændigheder vilde gaa tilbage til Christiania Theater, gjorde denne 
Erklæring Selskabets Bestaaen til en Nødvendighed. Det kom- 
pletterede sig derefter med endel nye Medlemmer, hvoriblandt 
Henrik Klausen og hans Søster Frk. Elisabeth Klausen samt to 
unge Damer Frk. Eleonora Nielsen (senere Fru Selmer) fra 
Grimstad og Frk. Ingeborg Belling (senere Fru Hammer) fra 
Bergen, og aabnede sine Forestillinger paa Møllergadens Theater, 
der i den Anledning var ble vet oppudset, den 8. September 1870 
med en Prolog af Bjørnson og Moretos versificerede treakts Lyst- 
spil «Donna Diana».*) 

Om end Christiania Theater ved 
saaledes at blive berøvet flere af 
sine mest fremragende Kunstnere 
ikke netop, som «Dagbladet» havde 
udtalt som sin Formening, maatte 
synke ned til at blive et fuldstæn- 
digt Sekondtheater, saa er det dog 
indlysende, at dets kunstneriske 
Virksomhed maatte faa et alvorligt 
Knæk. Og skjønt der fremdeles var 
et Parti, som holdt paa Brun og 
misbilligede den tildels noget hen- 
synsløse Maade, hvorpaa han blev 
angrebet, idet Modstanderne neppe 
kunde frikjendes for at finde alting 
slet, fordi de nu engang havde sat 
sig paa det Standpunkt ikke at ville 
finde noget godt, saa begyndte dog Theatrets Styrelse nu om- 
sider at indse det ønskelige i, at der stilledes Brun en æsthetisk 
Autoritet ved Siden, i hvilken Anledning den traadte i Under- 
handlinger med Henrik Ibsen — et Skridt, som imidlertid ikke 
førte til noget Resultat. 

Medens Brun endnu havde det hele Personale til sin Raadig- 
hed, optog han paa Repertoiret et af den dramatiske Digtnings 
Mesterværker — et Foretagende, som fortjente ubetinget Aner- 




Elisabeth Klausen. 



") Denne Scene udfoldede i et Par Sæsoner en i sine Bestræbelser for at 
give god og ægte Kunst paaskjønnelsesværdig Virksomhed. Den bragte 
bl. a. Værker som Goethes «Faust», Shakespeares «Othello» og Lessings 
«Emilia Galotti» til Opførelse, hvorhos det ogsaa skal have været paa- 
tænkt at bringe «Peer Gynt» paa Scenen. 



244 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



vr ""^^^ 

erkjendelse, og hvorved han sandsynUgvis ogsaa ønskede at vise, 
hvad Theatret under hans Ledelse formaaede at præstere paa et 
virkelig kunstnerisk Omraade — idet han bragte «Hamlet» til 
Opførelse for første Gang paa Christiania Theater den 4. Marts 
1870. Fremførelsen af dette Shakespeares berømte Værk var 
ogsaa som Helhed betragtet vellykket, om det end maatte med- 
gives, at Theatret ikke egentlig besad nogen Kunstner, der for- 
maaede helt at fylde Titelrollen. Den var bleven anbetroet til 
Isachsen, som ganske vist havde enkelte Betingelser for at spille 
samme, men hvis Kuustnerindividualitet i det hele tåget ikke 




Billetudsalg ved en Festforestilling i Christiania Theater. 

(Efter Tegning af Alb. v. Hanno.) 



passede for Hamlets Karakter og fornemmelig savnede Udtryk 
for det Tungsind, der er avlet af Striden meilem Vilje og Evne, 
og som er et saa fremtrædende Træk hos den danske Prins 
Hans Spil vandt imidlertid Bifald, og selv det misfornøiede Parti 
inden den offentlige Kritik maatte indrømme, at den begavede 
Skuespiller ved sin Intelligens og ved det alvorlige Arbeide, han 
havde lagt paa Indstuderingen, havde ydet en Præstation, der i 
mange Maader var ham til stor Ære, medens der dog samtidig 
maatte reises bestemt Indsigelse mod, at hans Hamlet blev fast- 
slaaet som den rette. Det velsindede Parti greb naturligvis An- 
ledningen til at fremholde de Beviser, den artistiske Direktør her 
havde lagt for Dagen paa sin Indsigt og Dygtighed som Theater- 



245 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



leder — «Beviser, der vilde blive lige gyldige, hvor meget de end 
fra visse Hold rimeligvis vilde blive benægtede». «Morgenbladet» 's 
Recensent fandt saaledes, at Titelrollens Udførelse vel maatte siges 
at være det ypperste, Isachsen hidtil havde præsteret, ligesom 
ogsaa Fru Gundersens Ofelia, Wolfs Claudius og Nielsens Polonius 

omtales som særdeles vel udførte 
Roller. Et andet Arbeide, der om- 
trent samtidig bragtes frem som Ny- 
hed, den tyske Forfatter H. A. Schau- 
ferts femakts Skuespil «Schak for 
Kongen», der er bygget paa en 
Anekdote om Kong Jakob den Før- 
stes Afsky for Tobaksrøgning og 
temmelig farcemæssigt i sit Anlæg, 
gjorde ingen Lykke og maatte hen- 
lægges efter 2 Forestillinger. Af 
ældre Stykker gjenoptoges H. C. An- 
dersens «Mulatten», Holbergs « Jacob 
von Tyboe» og Wessels «Kjærlig- 
hed uden Strømper» i den tilbagc- 
staaende Del af Sæsonen, der sluttede 
den 31. Mai med Sheridans «Bag- 
«Udsolgt!» talelsens Skole». 




I Sæsonen 1869 — 70 var der ifølge Direktionens Aarsberetning 
givet 155 Forestillinger med en samlet Indtægt af 26250 Spd. Til 
disse Forestillinger var solgt 70370 Billetter, altsaa gjennemsnitlig 
454 til hver. Gjennemsnitsindtægten til hver Forestilling havde 
været 170 Spd. Theatrets samlede Indtægt havde udgjort 
28895 Spd. 81 Skill., medens Udgifterne, af hvilke 907 Spd. 
108 Skill, udgjorde Forfatter- og Oversættelseshonorarer, androg 
til 24435 Spd. 51 Skill. Forholdet til det tidligere norske The- 
aters Bygning i MøUergaden var nu blevet ordnet saaledes, at 
Christiania Theater i visse Terminer havde at betale 1200 Spd. 
Direktionen gjorde derhos opmærksom paa, at der tidligt paa 
Vaaren havde været underhandlet med Henrik Ibsen om den 
overordnede Ledelse af Theatrets artistiske Affærer, saaledes at 



246 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^"^ Dcr ^'^ 

den nuværende artistiske Direktør skulde overtage alt det prak- 
tiske, Iscenesætningen og lignende — en Ordning, som, uagtet 
Underhandlingerne med Ibsen ikke havde ført til noget Resultat, 
formentlig derfor ikke burde opgives for Fremtiden, 

Direktionens Formand, Advokat Andresen, meddelte paa den 
aarlige Generalforsamling yderligere angaaende Underhandlingerne 
med Ibsen, at Direktionen var gaaet ud fra, at Forholdenes Udvikling 
vilde gaa netop i modsat Retning af den, hvori man fra enkelte Hold 
vilde føre den. Istedetfor at samle en endnu større Myndighed i den 
artistiske Bestyrers Haand og at gjøre denne saagodtsom eneraadende 
i Theatrets Anliggender, troede Direktionen, at det vilde være rigtigere 
at dele den Myndighed som nu var henlagt til den artistiske Be- 
styrer, ved at stille ved Siden af ham en Censor, som skulde 
gjennemgaa alle til Theatret indleverede Stykker, stille Repertoiret 
og have Adgang sil at kontrollere dets Udførelse, medens alle 
Detaljer vedkommende denne Udførelse vedblev at tilligge den 
artistiske Bestyrer. Det havde allerede nu vist sig, at Mængden 
af de Forretninger, som paalaa denne, især efterat han havde 
overtaget hele Iscenesætningen, var saa stor, at det ikke kunde 
forlanges, at han skulde følge med i den dramatiske Literatur, 
og der vilde være Grund til at frygte for, at han under Arbeidet 
med Detaljen tabte Overblikket over det hele Repertoire. Grundet 
herpaa havde man tilskrevet Ibsen allerede i Januar for at høre 
hans Formening herom og om, hvorvidt han, under Forudsætning 
af, at han agtede at tåge sit Ophold her, vilde tiltræde en saadan 
Post. Til noget bestemt Svar fra Ibsens Side havde disse fore- 
løbige Underhandlinger ikke ført, og den Splittelse, som havde 
fundet Sted derved, at endel af Skuespillerpersonalet i Slutningen 
af Februar uden nogen foregaaende Anke eller Meddelelse til Di- 
rektionen havde opsagt sit Engagement, havde ogsaa lagt Hin- 
dringer i Veien for Realisationen af en saadan Plan. Det var 
blevet betænkeligt for Direktionen at tilbyde Ibsen en Post, der 
vilde føre ham ud i alle de Stridigheder, som kunde forudsees at 
ville blive Følgen af denne Splittelse, og man kunde ikke vente, 
at han vilde begynde sin Virksomhed med de saaledes formind- 
skede Kræfter. 

Af Direktionens Medlemmer frabad Stadskonduktør Bull sig 
Gjenvalg, hvorimod Advokat Andresen og Ingeniørkaptein Heyer- 
dahl erklærede sig villige til at fungere som Direktører indtil 
videre. 



247 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



I August Maaned optraadte et italiensk Operaselskab, bestaa- 
ende af Sangerne Baroni, Gambetti og Apolli, samt Sanger- 
inderne Monti og Antonetti, som med Assistance af Theatrets 
Personale opførte Operaerne «Il Trovatore», «La Traviata», «Rigo- 
letto» og «Lucia di Lammermoor». 



Den følgende Sæson (1870 — 71) aabnedes saaledes fremdeles 
under Bruns Eneherredømme som artistisk Leder, med Moliéres 
Komedie «Tartuffe», der ikke tidligere havde været opført paa 
Christiania Theater, og som fik en i det hele tåget respektabel 
Udførelse. Wolf formaaede vistnok ikke at gjøre helt Fyldest i 
Titelrollen, hvorimod Johs. Brun var fortræffelig som Orgon, 
ligesom ogsaa Fruerne Juell og Wolf udførte sine respektive 
Roller Elmire og Dorine meget tilfredsstillende. Derefter fulgte 
som næste Nyhed den svenske Forfatter Børjesons dramatiske 
Eventyr, «Af Karl den Tolvtes Ungdom» — med Reimers som Karl 
den Tolvte — et Stykke omtrent i Smag med Gjøngehøvdingen, og 
som maatte henlægges efter 4 Opførelser. Et heldigere Valg 
var derimod Gjenoptagelsen af Beaumarchais' «Barberen i Sevilla», 
der i lang Tid havde været ude af Repertoiret, og som nu gaves 
med Wolf som Figaro og Johs. Brun som Doktor Bartholo, hvorhos 
en af Michael Brun selv foretaget Oversættelse af Roderich Benedix' 
treakts Lystspil «Die zårtlichen Verwandten», under Titelen «Frænde 
er Frænde værst», ogsaa vandt endel Bifald. Men Besøget var 
gjennemgaaende tyndt, og man forsøgte da at pirre Publikums 
Nysgjerrighed ved at optage paa Repertoiret en Nyhed, som paa 
hin Tid havde gjort Opsigt i Paris, ikke blot ved sin Modernitet 
som Samfundsskildring betragtet, men ogsaa fordi Stykket skrev 
sig fra et Forfatterfirma, der hidtil aldeles ikke havde befattet sig 
med det seriøse Drama. Den 30. Oktober 1869 havde Meilhac^s 
og Halévy's femakts Skuespil «Froufrou» gaaet for første Gang 
over Gymnases Scene, og den 13. Januar 1871 kunde allerede 
Christiania Theater byde Publikum denne sensationelle Nyhed. 
Det lykkedes ogsaa at samle endel fulde Hus paa Stykket, der 
som et borgerligt Drama fra det andet Keiserdømmes Dage 
ingenlunde er uden Interesse, foruden at den af Forfatterne sær- 
deles godt skildrede kvindelige Hovedperson — en elskværdig. 



248 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



men forkjælet og letsindig ung Pige, der gifter sig med en 
ældre Mand, som hun forlader med sin Elsker, men til hvem hun siden 
vender syg og angrende tilbage for at dø i sit Hjem — frembød 
en interessant Opgave for en ung, begavet Skuespillerinde. Rollen 
havde paa Christiania Theater en heldig Fremstillerinde i Fru Juell, 
der spillede baade med Livlighed og Følelse, og hun havde en 
dygtig Medspiller i Wolf som Ægtemanden Sartorys. Ubetinget 
Lykke gjorde Stykket imidlertid ikke, og ved den første Opførelse 
blandede der sig endel Hyssen i Bifaldet. Heller ikke den offent- 
lige Kritik var fornøiet. «Aftenbladet» misbilligede Valget, og 
«Dagbladet» gik endog saavidt, at det fandt, at Stykket laa 
udenfor Kritikens Omraade, der blot kunde nedlægge Protest mod 
Opførelsen af den Slags Stykker. Det blev derfor heller ikke 
den Clou, Theatret vistnok havde gjort Regning paa, og dette 
forsøgte da med et Arbeide i stik modsat Smagsretning ved at 
bringe J. L. Heibergs romantiske Komedie «Syvsoverdag» (fra 1840), 
der heller ikke tidligere var gaaet over vor Scene, til Opførelse. 
Det gaves med et efter Datidens Fordringer vakkert Udstyr, men 
Publikum synes dog at have havt endnu vanskeligere for at 
goutere den eiendommelige Blanding af Hverdagsliv og middel- 
alderlig Romantik, som dette Stykke byder paa, end den moderne 
franske Komedies Realisme ; det maatte henlægges efter 7 Opførelser 
og har heller ikke senere været gjenoptaget paa Repertoiret. I denne 
Sæson opførtes for første Gang den originale Vaudeville « Hos Kap- 
teinen», der fremkom anonymt, men havde den i 1876 afdøde 
Literat Thomas Thoresen til Forfatter. Denne lille, fordringsløse 
dramatiske Bagatel gjorde megen Lykke, og holdt sig fornemmehg 
ved Johs. Bruns fortrinlige Udførelse af den gamle Kaptein Stolpe 
paa Repertoiret lige til Midten af Ottiaarene. Det har ialt oplevet 
70 Opførelser. Meget Bifald vakte ogsaa en anden Vaudeville, 
«Paa Bygden», af samme Forfatter, uden at den dog viste sig i 
Besiddelse af saa megen Levedygtighed som den førstnævnte. 
Endnu et Originalarbeide bragte denne Sæson i Michael Bruns 
efter franske Kilder sammenarbeidede Skuespil, «Marie Antoinette», 
en i Scribes Maner sammenlavet Skildring af Livet ved 
det franske Hof før Revolutionens Udbrud, og hvori den famøse 
Halsbaandshistorie spiller Hovedrollen. Stykket var uden noget- 
somhelst literært Værd, men det havde dog nydt den Ære i 1868 
at blive opført paa Kjøbenhavns kgl. Theater, og det fik da ogsaa 
en gunstigere Modtagelse end dets Forgjænger, «Gjøngehøvdingen», 



249 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



omend det kun opnaaede 5 Opførelser. Da det paa Sæsonens 
sidste Forestillingsaften gaves til Benefice for Forfatteren, blev 
denne, efter nogen Meningskamp blandt Publikum, fremkaldt, 
uden dog at efterkomme Opfordringen, hvorimod Regissøren 
traadte frem og takkede paa Forfatterens Vegne, idet han sam- 
tidig oplyste om, at «den artistiske Direktør aldrig betraadte den 
aabne Scene». Af andre Nyheder bragte Sæsonen Frits Holsts 
fireakts Lystspil «En sand Demokrat», et temmelig tarveligt 
Produkt, og F. Hodells Farce «Familien Trogelin», i en lokaliseret 
Bearbeidelse med Titelen «Familien Hanefos», samtHostrups «Torden- 
veir», og af ældre Stykker bl. a. «Hærmændene paa Helgeland», 
«Henrik og Pernille», «Broncehesten» og «Den sorte Domino «. 

I Sæsonen debuterede Frk. Sve?idsen (senere Fru Sperati), som 
Frk. Lundberg i «Intrigerne», og Frk. Evensen som Petrea i 
«Debatten i Politi vennen». De forlod imidlertid Scenen efter nogle 
Sæsoner, hvad der ogsaa var Tilfældet med Frk. Malthe^ der havde 
debuteret Aaret i Forveien. 

Theatrets Styrelse havde imidlertid gjort et Skridt for, om 
muligt, at faa rettet paa de ugunstige Forhold, hvorunder Theatret 
virkede, ved allerede i Marts 1871 at indlede Underhandlinger 
med Bjørnson om en Gjenforening af de to Theatre, saaledes at 
Bjørnson skulde overtage den artistiske Ledelse med Brun som 
Sceneinstruktør eller Overregissør. Da Rygtet herom kom ud 
blandt Publikum, undlod da heller ikke Bjørnsons Modstandere 
paany at lade høre fra sig. I «Morgenbladet» for 14. Marts er 
en Indsender ude og advarer Theatret paa det alvorligste mod 
atter at indlade sig med Bjørnson, da et saadant Arrangement 
kun vilde bh ve til dets Skade. Derimod synes «Morgenbladet» 
selv nu at ville indtage en anden Stilling til Sagen end tidligere. 
Det ledsager nemlig Inseratet med nogle Redaktionsbemærkninger, 
hvori det udtaler, at «Meningerne neppe var meget delte, om 
Ønskeligheden af, at Bjørnson fik Andel i Styrelsen af Theatret, 
da han for et Par Aar siden meldte sig dertil; det var om Be- 
tingelserne, man var uenig, og det var paa Hr. Bjørnsons anmas- 
sende Holdning og store Fordringer til Magt og Myndighed, at 
Sagen den Gang gik istykker». «Hr. Bjørnson har nu» — heder 
det videre — «slaaet betydeligt af, han forlanger hverken Kreditiv 
eller Sniploge, og vil arbeide sammen med Hr. Brun, og vi 
skjønner ikke, at der nu bør reises Hindringer mod, at han tiltræder 
Styrelsen efter hans, saavidt vi har erfaret, rimelige Tilbud og 

250 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^:^ ^. ..^ 

loyale Fremgangsmaade. En Sammensmeltning af begge Theatre 
bør for alle Parters Skyld snarest muligt søges istandbragt, og 
den har uden Tvivl bedst Udsigt til at lykkes under Hr. Bjørnsons 
Auspicier.» Underhandlingerne ledede imidlertid heller ikke nu 
til noget Resultat. Ifølge en Redegjørelse fra Bjørnson i «Aften- 
bladet» gik Repræsentantskabets Tilbud ud paa en Sammenslutning 
i September Maaned s. A., hvad han ikke fandt at kunne gaa 
ind paa, da der i saa Fald ikke vilde foreligge noget oparbeidet 
Repertoire at begynde med, og uden at han fulgte med, vilde det 
norske Theaters Personale neppe indlade sig paa nogen Sammen- 
slutning. 

En saadan kom da heller ikke denne Gang istand, men Christiania 
Theater havde dog imidlertid afsluttet fornyet Engagement med 
Skuespiller Isachsen, som forlod det norske Theater ved Sæsonens 
Udgang 1871. 




Af Aarsberelningen fremgaar det, at der i den forløbne Sæson 
var givet 160 Forestillinger, hvortil var solgt 56127 Billetter eller 
gjennemsnitlig 351 pr. Forestilling til en samlet Indtægt af 
19665 Spd. 35 Skill. (ca. 123 Spd. for hver Forestilling). Den 
samlede Indtægt udgjorde 21505 Spd. 98 Skill, mod 28895 Spd. 
81 Skill, i forrige Sæson, og Regnskabet udviste en Underballance 
af 2608 Spd. 37 Skill. 

Sæsonen havde saaledes i pekuniær Henseende ikke været 
gunstig, og under 17. Juni havde Repræsentantskabet tilstillet 
Christiania Sparebank en Skrivelse, hvori det gjorde opmærksom 
paa, at Theatrets Direktion havde underrettet Repræsentantskabet 
om, at den med de forhaandenværende Midler og den bestaaende 
Ordning ikke saa sig istand til at holde Theatret oppe, og at en 
af Repræsentantskabet til Sagens Forberedelse nedsat Komité 
havde afgivet Indstilling gaaende ud paa, at Theatrets Bo som 
Konkursbo blev at overgive til Skifterettens Behandling. Efter 
en af Theatrets Kasserer afgiven Oversigt udgjorde dets Gjæld i 
det hele 36000 Spd., og der var ingen Udsigt til, at Theatret 
ved egne Kræfter skulde kunne arbeide sig ud af denne i Forhold 
til dets Aktiva enorme Gjæld og endnu mindre til, at der i den 
nærmeste Fremtid ved dets Virksomhed vilde kunne tilveiebringes 



251 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



C.r- 



fornødne Midler til at afgjøre de mest paatrængende Gjældsposter 
og tillige bestride de løbende Udgifter. En Henvendelse til Pub- 
likum, saaledes som tidligere var skeet, med Opfordring til at 
støtte Theatret, troede man under de nuværende Omstændigheder 
hverken at kunne eller burde bringe i Anvendelse, og Repræsen- 
tantskabet fandt derfor, at der ikke var andet at gjøre end at 
følge Komiteens Indstilling, medmindre Theatret ved Overens- 
komst med sine Kreditorer maatte kunne opnaa en Reduktion af 
Gjælden, hvad der kunde gi ve rimeligere Udsigter til en fortsat 
Virksomhed. For at gjøre et Forsøg i denne Retning havde man 
troet at burde henvende sig til Sparebanken som Panthaver i 
Theatrets faste Eiendom for en Sum af ca. 18340 Spd., der langt 
oversteg, hvad der ved Realisation kunde ventes udbragt, da der 
foran Sparebankens Tilgodehavende stod som Pantegjæld i Byg- 
ningen 15000 Spd., idet man haabede, at Banken vilde gjøre alt 
for, at et Interessentskab, der havde bestaaet i 34 Aar og søgt at 
beskytte og fremme den dramatiske Kunst, ikke skulde opløses. 
Men selv om Banken med sædvanlig Liberalitet vilde være villig 
til paa ovenanførte Maade at bevare Theatret, saa var dog Sagen 
ikke dermed afgjort, idet det tillige trængte en kontant Sum af 
5 å 6000 Spd. for at kunne fortsætte sin Virksomhed. Kunde 
imidlertid den paatænkte Ordning komme istand, vilde man være 
betænkt paa at faa Beløbet tilveiebragt ved Tilskud af Christiania 
Indvaanere, dog ikke som Gave, men ved Udstedelse af Preference- 
aktier*) med Prioritet næst efter Pantefordringerne eller i modsat 
Fald ved Laan mod Afbetaling, naar Theatrets Indtægter igjen 
begyndte at flyde. Vilde Sparebanken indgaa paa den foreslaaede 
Reduktion, vilde Theatret søge Akkord med sine øvrige Kredi- 
torer, i modsat Fald henstillede Repræsentantskabet til Spare- 
banken, om denne selv vilde begjære Konkursbehandlingen, eller 
om Repræsentantskabet for en Generalforsamling skulde føreslåa 
Begjær om saadan, «da Theatret utvivlsomt var i det Tilfælde, 
som omhandledes i Konkurslovens § 1, nemlig at det ikke saa 
sig istand til at fyldestgjøre sine Gjældsforpligtelser». Spørgs- 
maalet blev da, om Sparebanken, foråt dette Resultat kunde und- 
gaaes, og for at bevare Theatret som Kunstanstalt for Byen, vilde 
renoncere paa sit Tilgodehavende hos Theatret. 



*) Nogen Tid i Forveien havde en af Byens Aviser berettet, at der ved en 
offentlig Auktion var bleven solgt en Aktie i Christiania Theater, lydende 
paa 400 Spd. for — 1 Spd. 



252 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



I Anledning af dette Andragende fattede Sparebankens For- 
standerskab under 25. Juli 1871 med 14 mod 13 Stemmer saadan 
Beslutning: «Under Betingelse af, at Christiania Theater erholder 
et Bidrag ved privat Subskription eller paa anden Maade af mindst 
3000 Spd., bevilger Sparebanken 2500 Spd. til Betaling af for- 
falden Brandkontingent af Theaterbygningen samt frafalder Renter 
til 1. Juli 1872 af dens Gjældsfordring til Theatret». 

Repræsentantskabet udsendte derefter under 5. August 1871 
en Indbydelse til privat Subskription af 3000 Spd. I denne Ind- 
bydelse heder det: «Ligesom den Liberalitet, hvormed Sparebanken 
atter vil understøtte Theatret, maa paaskjønnes, saaledes tør det 
efter det Passerede gjøre sig Haab om, at Sparebanken ogsaa i 
Fremtiden vil benytte den Raadighed, den har over samtlige 
Theatrets Aktiva, til at bevare det som hidtil for Christiania Ind- 
vaanere, og at den ikke vil lade Theatret gaa over i Spekulanters 
Hænder. Naar der under saadanne Omstændigheder appelleres 
til Indvaanernes Interesse for den sceniske Kunst og for at bevare 
det Institut, der til Fremme og Udvikling af denne Kunst i mere 
end en Menneskealder har været opretholdt og understøttet ved 
fælles Bestræbelser, haaber man ogsaa at kunne paaregne Imøde- 
kommen, saa meget mere som det Offer, der nu fordres, efterat 
Sparebanken er gaaet foran med et saa stort Bidrag, ikke kan 
kaldes betydeligt i Forhold til de pekuniære Kræfter, som Chri- 
stiania By indeslutter». 

Der gjøres derhos opmærksom paa, at Bidragene kun vil 
blive anvendte til Betaling af skyldige Renter af Pantefordringer, 
og af hvad Theatret skylder Personalet for dets tilgodehavende 
Sommergager. Disse Udredsler ansees nemUg som en Betingelse 
for den fortsatte Virksomhed, «idet de løbende Lønninger maa 
betales til dem, gjennem hvem Indtægten tilveiebringes, og Per- 
sonalet ikke kan være bundet ved sine Kontrakter, medmindre 
saadan Betaling præsteres». 

Som rimeligt var, blev denne Repræsentantskabets Beslutning 
Gjenstand for Diskussion i Aviserne. «Morgenbladet» for 12. Au- 
gust bemærker saaledes bl. a., at naar Repræsentantskabet havde 
været inde paa den Tanke som eneste Udvei, at udlevere Theatret 
til Skifterettens Behandling som Konkursbo for derefter at danne 
et nyt Theaterinteressentskab til Indkjøb af Bygningen og Inventar, 
saa var den første Betænkelighed, som her frembød sig, den, at 
der til et nyt Interessentskab vilde udfordres en meget betyde- 

253 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



ligere Kapital end den, der nu var Spørgsmaal om, og den anden 
Indvending var, at det betydelige Pensionsfond var knyttet til det 
nuværende Theaters Skuespillerpersonale og saaledes — ialfald saa- 
længe nogen var igjen af dettes Medlemmer — dette Personales Eien- 
dom. Dernæst vilde det vel ogsaa hos mange være en Betragt- 
ning, der vilde øve sin Indflydelse, at man ingen Sikkerhed vilde 
have for, hvilke Interesser og Retninger der kunde komme til at 
gjøre sig gjældende under et nyt Interessentskab. Det nuværende 
fortjente den Anerkjendelse, efter Evne og saavidt Forholdene 
havde tilladt det, i det væsentlige at have arbeidet med den dra- 
matiske Kunsts Tarv for Øie. Bladet tvivler forøvrigt ikke paa, 
at der i Christiania herskede Enstemmighed om Ønskeligheden for 
ikke at sige Nødvendigheden af at opretholde et Theater, der 
kunde varetage den dramatiske Kunsts Interesser, saaledes at Byen 
ikke skulde synke ned til at være afhængig af omreisende Skue- 
spillertrupper eller private Entreprenørers Spekulationer, og det 
antager, at dette Hensyn heller ikke denne Gang vil blive sat til- 
side, naar det først bringes paa det rene, at det Bidrag, som 
kræves, ikke vil blive bortkastet, men skikket til at opnaa Øie- 
medet. 

«Aftenbladet» var derimod ikke fuldt saa optimistisk i sit 
Syn paa Sagen. I sit Numer for 15. August udtaler det som sin 
Formening, at Theatrets Stilling neppe kunde ansees for at være 
bleven synderlig bedre ved Sparebankens Tilbud, samtidig med at 
Udsigterne for den kommende Sæson i økonomisk Henseende 
neppe var mere glimrende end tidligere. Den Konkurrence, som 
det norske Theater skabte, vedvarede jo fremdeles, og Theatrets 
egen indre Ordning, antikveret, regelløs og vilkaarlig som den i 
mange Stykker var, borgede ikke nu mere end før, for at Vanske- 
ligheder vilde blive lettere overvundne nu end før. Bladet finder 
under disse Omstændigheder liden Opfordring til at anbefale den 
af Repræsentantskabet udstedte Subskription og mener, at Theatrets 
fortvivlede økonomiske Stilling ligesaa lidt som det til Theatret 
knyttede Personales Vilkaar, de artistiske og administrative For- 
hold ved Theatret ikke mindre end Publikums naturlige og for- 
klarlige Lunkenhed under den nuværende Splittelse af de sceniske 
Kræfter, at kortsagt alle Interesser og alle Hensyn forenede sig 
om Ønskeligheden og Nødvendigheden af, at Generalforsamlingen 
vilde optage Spørgsmaalet om Christiania Theaters Fremtid i dets 
hele Udstrækning samt forlange Oplysninger og fatte Beslutninger, 

254 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



svarende til Sagens Betydning og betryggende for en længere 
Fremtid end blot en enkel Sæson. 

Det viste sig ogsaa, at Subskriptionsindbydelsen mødte liden 
Interesse hos Publikum; paa de to udlagte Lister var der indtil 
den 15. August paa den ene kun tegnet 181 Spd. og paa den 
anden ikke en Skilling. 

Paa den den 16. samme Maaned talrigere end sædvanligt be- 
søgte Generalforsamling opstod der da ogsaa en livlig Debat om 
Udsigterne for Theatrets Fremtid, idet nogle af Aktionærerne an- 
saa det for tvivlsomt, om Theatrets Virksomhed kunde og burde 
besluttes fortsat, saalænge Udfaldet af den aabnede Subskription 
endnu ikke var kjendt, medens andre mente, at der vilde være 
større Tab og Risiko ved uden videre at standse hele Anstaltens 
Drift. Efter en hel Times Debat om denne Theatrets us-ikre øko- 
nomiske Stilling, vedtoges endelig følgende af Repræsentanten 
J. Aall fremsatte Forslag: «Generalforsamlingen bemyndiger Di- 
rektionen til midlertidig at fortsætte Theatrets Virksomhed, indtil 
det viser sig, om den af Sparebanken i Forstanderskabsbeslutningen 
opstillede Betingelse bliver opfyldt». 

Paa Foranledning erklærede Ingeniørkaptein Heyerdahl og 
Stadskonduktør Bull, at de ikke ønskede at gjenvælges som Di- 
rektører. Da Theatrets hele Fremtid stillede sig uvis, og General- 
forsamlingen ikke var forberedt paa noget Direktionsvalg, beslut- 
tedes dette enstemmig overdraget til Repræsentantskabet, idet den 
tidligere Direktion erklærede sig villig til at fungere, indtil den nye 
var valgt. 

Den artistiske Direktør havde imidlertid benyttet sit Otium i 
Theaterferien til Udarbeidelse af nogle Artikler, som han der- 
efter publicerede i «Morgenbladet», og hvori han søgte at rede- 
gjøre for og paavise de efter hans Formening sande Aarsager til 
Theatrets nuværende Tilstand. Han havde gjennemgaaet dets 
Forhandlingsprotokoller, Kopiboger og Korrespondancer — hvad 
han gjør opmærksom paa ikke havde været noget behageligt 
Arbeide — for ret at kunne finde Grunden til den enerverede 
Tilstand, hvori Theatret under sin hele Existens fra 1837 af 
havde befundet sig. «Christiania Theater er» — siger han — 
«indrettet efter en storartet Maalestok ; man ser tydelig, at det 
kgl. Theater i Kjøbenhavn har tjent som Forbillede, og dettes 
Reglement, som nu for mange Aar siden er omarbeidet og 
modificeret, staar endnu her som et latterligt Spøgelse fra en 

255 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



forsvunden Tid.» Paa denne dets yderst upraktiske Administration 
lægger Brun Skylden for Theatrets mislige Stilling og mener, at 
denne ogsaa i pekuniær Henseende kunde have været en ganske 
anden, om det fra først af var blevet organiseret og bestyret 
paa en fornuftig og tidssvarende Maade. Her, «ved en Institution, 
hvor det gjælder, at Tid er Penge, og først og fremst at fatte 
en Beslutning og samtidig at sætte den i Værk», havde der 
hersket et tidsspildende Omsvøb gjennem Korrespondance mellem 
Direktion og Repræsentantskab, der som oftest havde staaet imod 
hinanden i Anskuelser og Meninger. Theatret var selv kun 34 
Aar gammelt, men dets Institutioner var hundredeaarige. Theatrets 
Direktioner havde vistnok altid bestaaet af anseede og hæderlige 
Mænd, men de havde dog neppe kunnet gjøre Fordring paa at 
have bragt med sig nogen synderlig Indsigt i et Theaters Styrelse 
og fratraadte i Almindelighed sin Stilling, inden de havde faaet 
Tid til at sætte sig ind i samme. Dette deres Ubekjendskab 
havde ogsaa bevirket, at de gav sig enkelte af Personalet i Vold, 
hvad der igjen havde bevirket Intriger og Chikanerier blandt 
Personalet. Forøvrigt ser ikke Brun med saa særdeles mistrøstige 
Blikke paa Theatrets Fremtid. Han gjør opmærksom paa, at 
dets forhaandenværende Gjæld kun udgjør 34600 Spd. og det er 
efter hans Mening ingen Gjæld, der skulde tvinge til Konkurs. 
Han føler sig overbevist om, at enhver driftig Entreprenør med 
Fornøielse vilde erlægge 5 Procent Renter af denne Kapital og 
noget til i Leie, naar Theatret blev overdraget ham til Entreprise. 

At Brun, som Theatrets Embedsmand, anstillede Kritik over 
dets Styrelsesform og dets Direktører kunde vistnok kaldes 
mindre hensynsfuldt eller passende, og det har vel heller neppe 
bidraget til at bringe hans synkende Aktier til at stige; men 
han turde dog alligevel her have peget paa et svagt Punkt 
i Theatrets Tilværelse, som i Aarenes Løb kan have været 
medvirkende til dets jævnlig ugunstige Vilkaar. 

I sit Numer for 15. September kommer «Aftenbladet» tilbage 
til Theatrets nuværende mislige Stilling, og raader paa det ind- 
stændigste til en Sammenslutning af de to Theatre, og Tilveie- 
bringelse af en Ordning, der igjen kunde samle Kræfterne og 
vække Sympathien for Theatret hos Almenheden. Den lange 
Kamp havde lidt efter lidt reist saa voldsomme Lidenskaber og 
trængt saamange underordnede Hensyn i Forgrunden, at man 
havde glemt, at den fornemste Garanti for Hævdelsen af Theatrets 



256 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-^^ 



nationale Opgave var, næstefter at der virkedes med norske 
Kunstnere, at det styredes med sikker Forstaaelse af den Folke- 
eiendommelighed, som her skulde komme til kunstnerisk Udfoldelse. 
En saadan Ordning kunde ske ved, at man, som man tidligere 
havde havt, fik en Styrelse, som «uden det artistiske Mellemled» 
havde Smag nok, til at man vilde føle sig sikret mod Misbrug af 
Scenens Kræfter, og med en Kjærlighed til vor hjemlige Kunst, 
som kunde fjerne al Frygt for, at de nationale Hensyn skulde 
krænkes, og med saadanne Egenskaber forøvrigt, at Kunstnerne 




Forværelset til Kongelegen i Christiania Theater. 



vilde føle sig visse paa at møde en upartisk og human Behand- 
ling, samtidig med at de blev styrede med en fast Haand. Og 
det var neppe sandsynligt, at en saadan Styrelse ikke skulde 
være at finde, naar man vilde gjøre alvorlige Skridt i den 
Retning. 

Et Skridt, som det her antydede, tog ogsaa Theatret i den 
nærmestfølgende Fremtid, uden at det dog ved dette Arrangement 
lykkedes at tilveiebringe en gunstigere økonomisk Stilling eller 
at oparbeide et høiere kunstnerisk Niveau. 



^ 



257 




Michael Bruns Fratræden. De to Sceners Gjenforening. 

«Interregnet». Ludvig Josephsons Engagement. Oppositionen mod samme 

Demonstrationerne i Theatret ved hans Tiltrædelse. 



IPaavente af, at Theatret ogsaa denne Gang skulde kunne 
reddes ud af sine værste økonomiske Vanskeligheder, tog 
Sæsonen 1871 — 72 sin Begyndelse den 3. September med 
Opførelse af Scribes enakts Komedie «Qvækeren og Danserinden» 
og Donizettis Opera «Regimentets Datter», hvori H. Brun udførte 
Tonios og Fru Wolf Marias Parti. Som den første Nyhed gaves 
den 5. September Moliéres Komedie «De lærde Damer», hvis 
Skildring af den falske literære Dannelse hos Forfatterens Samtid 
ikke formaaede at vække nogen Interesse hos et Publikum, der 
havde vanskeligt for at nyde det rammende i dens Satire, medens 
heller ikke den Udførelse, Theatret evnede at give den klassiske 
Komedie, var synderlig skikket til at hævde den en Plads paa 
Repertoiret. Den henlagdes efter 6 Forestillinger. En toakts 
Farce, «En extravagant Kone», af den danske Forfatter Frits 
Holst, hørte til det kjøbenhavnske Sekondtheaterrepertoire, hvoraf 
man allerede havde havt tilstrækkelige Prøver, og en fireakts Komedie 
af Roderich Benedix, «Concerten», hvori der satiriseres over det musi- 
kalske Dilettanteri, kunde heller ikke siges at være nogen mere værdi- 
fuld Forøgelse af Repertoiret. For Personalets Vedkommende led 
Theatret i denne Sæson et Tab, ved at Frk. Moe opsagde sit Engage- 
ment, medens det til Gjengjæld i Frk. Thora Neelsen (senere Fru 
Hansson), født 1850 i Christiania, der debuterede den 17. November 
1871 som Regisse i «Svend Dyrings Hus», fik en Skuespillerinde, 



258 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



I 



^-^ — - ^xr 

som senere uafbrudt var knyttet til Theatret, hvor hun dels i det 
romantiske Drama, dels og fornemmelig i den moderne Samfunds- 
komedie, (Zicka i «Dora», Claire i «Fabrikanten», Fru Bernick i 
«Samfundets Støtter», Birgit Rømer i «Geografi og Kjærlighed» 
og Oldemor i «Leonarda»), ved sit intelligente Spil indtog en 
Plads blandt dets mest anvendte Kræfter. Af tidligere opførte 
Stykker gjenoptoges «De Unges Forbund» med en af Omstændig- 
hederne tvungen forandret Rollebesætning (Selma — Fru Juell; 
Fjeldboe — Asmundsen ; Lundestad — Juell), der ikke var til dets 
Fordel, «Don Cæsar de Bazan» og «Den hjemkomne Nabob». 

I et Repræsentantskabsmøde den 30. November indberettede 
de tre Repræsentanter (Andresen, Graah og Holst) som havde 
paataget sig ved direkte Henvendelse til Christiania Indvaanere 
at søge tilveiebragt det Beløb, hvoraf Sparebankens Bevilgning 
var betinget, at de havde fuldbragt sit Hverv, og meddelte, at 
det tegnede Bidrag beløb sig til 3005 Spd.*) De gjorde derhos 
opmærksom paa, at de havde formaaet Theatrets Kreditorer — 
Pantekreditorerne undtagne — til at eftergive Krav paa Theatret 
til en samlet Sum af 1499 Spd. Der foretoges derefter Valg paa 
ny Direktion, hvortil valgtes Oberstløitnant Broch, Kaptein Bang 
og Bureauchef Heiberg, hvilke allerede den følgende Dag overtog 
Theatrets Styrelse. 

Klagerne over den mangelfulde artistiske Ledelse vedblev 
imidlertid jævnlig at komme tilorde i Pressen, og endelig gik 
det da op for Styrelsen, at der maatte gjøres et alvorligt Skridt 
til en Forandring i det bestaaende, og at man først og fremst 
maatte se til at faa Brun ijernet. Den nye Direktion, som man 
synes at have ment besad de Egenskaber, «Aftenbladet» i den 
foran citerede Artikel havde anseet som ønskelige, for at Sym- 
pathien hos Almenheden atter kunde vækkes for Theatret, lod ogsaa 
til at dele det nævnte Blads Anskuelse, at man ved at sætte det 
artistiske Melleniled ud af Betragtning, om muligt kunde faa en 
Ende paa de langvarige Tvistigheder angaaende Theatrets Ledelse 
og tilveiebragt en ialfald foreløbig tilfredsstillende Ordning af de 
kunstneriske Forhold, Til den Ende henvendte Direktionen sig 
til Literat Hartvig Lassen (født i Bergen 1824, død 1897) med 
Anmodning om at overtage en Stilling som æsthetisk Konsulent 



•) Bidragene varierede med Undtagelse af enkelte store Beløb paa 100 og 
50 Spd. fra 25 Spd. lige ned til 12 Skill. 



259 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



■■^T 



og Censor ved Theatret, der med Repræsentantskabets Appro- 
bation skulde træde i Kraft fra Nytaar 1872. Lassen havde, 
efterat han i 1842 var bleven Student, i 1850 begyndt sin literære 
Virksomhed i Christiania som Theater- og Literaturanmelder i 
«Krydseren» og «Christiania-Posten» og senere helt ofret sig for 
det literære og æsthetiske Studium. Han besad en fint udviklet 
kritisk Smag, men ligesom han neppe var i Besiddelse af særlige 
dramaturgiske Kundskaber, saaledes havde han endnu mindre 
noget praktisk Kjendskab til det sceniske Styre, hvorfor det 
ogsaa var Meningen, at Skuespiller Isachsen skulde stilles ham 

ved Siden som Sceneinstruktør. 
Samtidig søgte ogsaa Direktionen 
at gjenoprette det Tab, Theatret 
havde lidt ved det i 1870 indtraadte 
Schisma inden Personalet, idet den 
tilbød Hr, og Fru Gundersen, Frk. 
Parelius og Henrik Klausen En- 
gagement fra 1. Januar 1872. 

Forsaavidt man med disse re- 
organiserende Bestræbelser for Øie 
havde gjort Regning paa, at Brun 
skulde ville fratræde sin Stilling, 
endnu inden hans Kontrakt var 
udløben, blev man heller ikke 
skufifet. Da Lassen havde erklæret 
sig villig til at overtage den ham 
tilbudte Stilling, foreslog Brun for 
Direktionen enten et Samarbeide 
mellem ham og Lassen for den tilbagestaaende Del af Sæsonen, 
eller ogsaa at han (Brun) strax fratraadte, mod at Theatret 
opfyldte sine Forpligtelser til ham, indtil hans Engagements 
Udgang. Paa sin Skrivelse herom erholdt han imidlertid den 
Besked, at der ikke kunde være Tale om længere at beholde 
ham ved Theatret, da hans Vedbliven i hvilkensomhelst Stilling 
ved samme vilde umuliggjøre et fornyet Engagement af de 
Kunstnere, med hvilke Direktionen strax havde ladet sig det 
være magtpaaliggende at træde i Underhandlinger. 

Theatret havde saaledes omsider Udsigt til at blive befriet 
for den artistiske Direktør, der saa længe havde forvoldt det 
Ubehagehgheder, men nu indtraf det kuriøse Tilfælde, at Brun 




Hartvig Lassen. 



260 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ ^^ _ ^^_ 

pludselig syntes at skulle blive en for Theatret uundværlig Person. 
Det blev nu fremholdt, at der i dette Hastværk for at faa ham 
fjernet, laa en ubillig Undervurderen af hans Evner. Han besad 
da ialfald et praktisk Kjendskab — hed det — til Theatervæsenet, 
som hverken hans Efterfølger eller den nye Direktion havde havt 
Anledning til at vinde, og hvis Savn turde blive føleligt nok, 
hvor godt end de høiere æsthetiske Hensyn for Eftertiden maatte 
blive varetagne, hvorfor man burde se til at beholde ham i en 
underordnet Stilling ved Theatret. Hvori denne Stilling egentlig 
skulde beståa, paapegtes dog ikke nærmere, og det var vel 
ogsaa tvivlsomt, om Brun, hvis en saadan Post var bleven 
ham tilbudt, vilde have modtaget samme. Mere konsekvent 
viste en Indsender sig i «Morgenbladet», der bestemt udtalte sig 
mod Bruns Reengagement, som vilde være saa meget urimeligere, 
som de tilbagevendende Kunstnere jo netop i sin Tid havde 
forladt Christiania Theater paa Grund af Bruns Regimente og vel 
neppe vilde føle sig synderlig tilfredse med, at dette paany ind- 
førtes, om end under en anden Form. To Mænd — mener Ind- 
senderen — Brun og Bjørnson^ maa for Øieblikket absolut være 
udelukkede fra at komme i Betragtning, den første af den paa- 
pegede Grund og den sidste, fordi en Flerhed af de frivillig ydede 
Bidrag var givne under Forudsætning af, at Theatrets fremtidige 
Virksomhed ikke maatte foregaa under hans Ledelse. 

Hvis man imidlertid havde haabet, at Theatret skulde gaa en 
ny Æra imøde under den nye Styrelsesform, saa gik dette Haab 
ikke i Opfyldelse. Publikum og Presse var og blev misfornøiede 
med Theaterledelsen. Klager begyndte snart paany at komme 
tilorde i A viserne, og det ikke blot fra det Parti, der frem- 
deles holdt paa det Bjørnsonske Styre som Theatrets eneste 
Redning. 

De Anker, der havde været fremførte mod Bruns Ledelse : 
Repertoirets Svaghed og dets rent tilfældige Sammensætning, 
hvori ingen fast Plan til en passende Repræsentation af de for- 
skjellige Skuespilarter eller af inden- og udenlandske Forfattere 
havde været at spore, og hvori der var bleven optaget en altfor 
stor Mængde af ældre, tildels fra nyt af besatte Stykker, samt 
e paatagelige Mangler ved Udstyr og Iscenesætning — disse 
samme Anker blev ogsaa rettede mod den nye Styrelse. Theatret 
var jo desuden nu blevet saa meget heldigere situeret end tidligere, 
ved det fyldigere Personale, der var stillet til dets Raadighed, 



261 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



. -^ .^ ^-^-^ 

efterat Sammenslutningen af de to Scener omsider havde fundet 
Sted i Begyndelsen af Marts Maaned 1872, og hvorved det, 
foruden de ældre Kunstnere, der havde forladt det i 1870, ogsaa 
fik endel unge lovende Sujetter, hvoriblandt Henrik Klausen og 
hans Søster, Frk. Elisabeth Klausen^ samt Hjalmar Hammer. Klau- 
sen, som under Bjørnsons Instruktion havde udviklet sit medfødte 
Talent, kom ogsaa snart til at indtage en Plads blandt Theatrets 
mest anvendte og yndede Kunstnere. Ved sin Begavelses Smidig- 
hed og Alsidighed fik han et temmelig udstrakt Virkefeldt — 
undertiden endog ud over de for hans Talent naturligt afstukne 
Grændser — men det er dog især inden Lystspillet og Farcen han 
har skabt en Række ved Maske, Diktion og udvortes Karakteristik 
fortrinlige Figurer, som Gerard i «Gamle Minder», Gibson i 
«Bibliothekaren» og Dorn i «Vore Koner», samtidig med at han, 
fornemmelig i vort nationale Repertoire, fik Anledning til at vise 
sin Evne for en dybere Karakteropfatning i Roller som Lundestad 
i «De Unges Forbund», Styver i «Kjærlighedens Komedie» og 
Morten Kiil i «En Folkefiende». Ved Siden heraf har han spillet 
Titelrollen i »Tartuffe» og Harpagon i «Den Gjærrige», Bisp 
Nikolas i «Kongsemnerne» og Shylock i «Kjøbmanden i Venedig», 
hvorhos han kreerede Titelrollen i «Peer Gynt» ved dettes første 
Opførelse. Ogsaa Frk. Klausen var en begavet og sympathetisk 
Skuespillerinde, men hendes Virksomhed ved Theatret, som hun 
allerede forlod i 1878, blev for kort til, at hendes Talent kunde 
naa en rigere Udfoldelse. Den 6. Marts gaves den første Fore- 
stilling af de gjenforenede Kræfter. Den bestod af Shakespeares 
«Othello», der under Bjørnsons Ledelse havde været opført paa 
Theatret i Møllergaden med Gundersen i Titelrollen, Fru Gundersen 
som Desdemona og Isachsen som Jago, af hvilke fornemmelig 
den førstnævnte havde vundet Anerkjendelse ved sin for al ydre 
theatralsk Effekt befriede, paa et dyberegaaende psykologisk 
Studium baseret Gjengivelse af Mohrens Rolle. Foruden «Othello» 
fik Theatret i Arv fra den norske Scene Goethes «Faust», hvori 
Gundersen spillede Faust, Isachsen Mefistofeles og Fru Gundersen 
Gretchen. Ogsaa i dette Stykke sporedes Bjørnsons kyndige 
Veiledning, og fornemmelig var Fru Gundersens Spil i 5. Akt 
(Fængselsscenen) af gribende tragisk Virkning. Den 10. April 
gaves for første Gang Bjørnsons historiske Skuespil «Sigurd 
Jorsalfar». Dette Stykke, som efter Digterens egen Udtalelse 
nærmest skulde være at betragte som et «Folkestykke», inde- 



262 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



holdende Scener af Sagaen, løftede ind i en stærk, men ikke for 
svær Ramme», vakte mere Interesse ved Karaktertegningens Klarhed 
og Sprogets Kraft, end ved selve Handlingen, der i Grunden blot 
er en, om end med megen scenisk Virkning foretaget Bearbeidelse 
af et Par Kapitler af Sigurd Jorsalfars og hans Broder Eysteins 
Saga, hvori Digteren ikke kan siges at have gjort sig synderlig 
personlig gjældende i Behandlingen. Men Stykkets dramatiske 
Effekt, fornemmelig i enkelte stærkt bevægede Scener, der yder- 
ligere forhøiedes ved den af Edvard Grieg til Stykket skrevne 
Musik, undlod ikke at fængsle Publikum, der modtog det med 
meget Bifald. Udførelsen var ogsaa særdeles vellykket; alle 
Hovedroller, de to Kongsbrødre, af hvilke Sigurd spilledes af 
Reimers og Eystein af Gundersen, Borghild, der med Stemning 
og Følelse gaves af Fru Gundersen, og Otar Birting, der udførtes 
af Fru Juell, var i gode Hænder. Et andet anonymt Original- 
arbeide, Enaktsstykket «En Skilsmisse», der tildels syntes noget 
paavirket af «De Nygifte», fik ligeledes en gunstig Modtagelse 
uden dog at opnaa mere end 4 Opførelser. Den 5. Mai havde 
Théatret atter en original Nyhed at byde Publikum i L. Dietrichsons 
treakts Skuespil, «En Arbeider», der skildrer den Kamp, Loko- 
motivets Opfinder, Georg Stephenson, maatte gjennemgaa, for at 
opnaa Forstaaelse af sin store Opfindelse, og hvori det i Stoffet 
liggende Motiv til en effektfuld Handling var benyttet med megen 
Kunstforstand. Stykket, i hvilket Gundersen spillede Hoved- 
personen, blev modtaget med Bifald og har (til 1877) ialt været 
opført 16 Gange. Af Repriser bragte den anden Halvdel af 
Sæsonen bl. a. Holbergs «Abracadabra», der ikke havde været 
opført siden det i 1828 gaves paa det Strømbergske Theater, 
Hauchs «Æren tabt og vunden», Overskous «Østergade og Vester- 
gade», Hertz' «Sparekassen» og Hostrups «Gjenboerne» og sluttede 
med en Premiere, Opførelsen af Sardous fireakts Komedie, «En 
Familie paa Moden» (La familie Benoiton) i Erik Bøghs Bearbei- 
delse. Dette Samfundsbilléde fra det andet Keiserdømmes Tid, 
hvis Materialisme og Nydelsessyge er Gjenstand for Stykkets Satire, 
havde jo ikke længer nogen egentlig Aktualitet, men besad dog 
saamange af en god Komedies P^genskaber, at det med den 
heldige Udførelse, som blev det tildel, kunde forsvare sin Plads paa 
Repertoiret, hvorfra det imidlertid forsvandt efter 7 Forestillinger. 
Den 13. December 1871 å€ovi\.Q.x&åQ Albert Bøgh som Georges 
Bernard i «En Brud ved Erobring». Han forblev kun kort Tid 



263 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



ved Christiania Theater, som han allerede forlod ved Udgangen af 
Sæsonen. 

Skjønt der neppe var nogen berettiget Grund til at klage 
over Repertoiret, finder dog en Indsender i «Morgenbladet», at 
Theatret, hvad Repertoiret angik, havde konkurreret med Sekond- 
theatrene istedetfor at løse sin rette Opgave som Landets eneste 
nationale Normaltheater. Han klager over de faa Nyheder, som 
efter Styrelsens eget Initiativ var komne frem i Sæsonen, da de 
originale Nyheder jo maatte siges at være faldne den i Hænderne. 
Han mener ogsaa, at der maatte kunne gjøres berettiget Anke 
over de i Personalet foretagne Forandringer, idet man havde givet 
Slip paa Asmundsen og Kone, der havde været ansatte ved The- 
atret siden Sæsonens Begyndelse, samt Juell og Fru Sperati. 
Heller ikke denne Bebreidelse mod Direktionen kunde imidlertid 
siges at have nogen Berettigelse; efter Tilgangen af den norske 
Scenes Personale havde Theatret neppe synderlig Brug for de 
nævnte Sujetter. 



I den forløbne Sæson var ifølge Aarsberetningen givet 161 
Forestillinger, hvoraf 1 som P"orfatterhonorar til Bjørnson for 
«Sigurd Jorsalfar». Der var solgt 70120 Billetter eller ca. 436 
pr. Forestilling, med en Gjennemsnitsindtægt af 153 Spd. 60 Skill, 
for hver P^orestillingsaften. Theatrets samlede Indtægt havde været 
31930 Spd. 291/2 Skill., medens Udgifterne beløb sig til 26421 Spd. 
34I/2 Skill. Som Gjæster i Sæsonen havde den danske Skuespiller 
Mantzius optraadt 7 Gange og spillet Krans i «Eventyr gaa Fod- 
reisen», v. Buddinge i «Gjenboerne» og Golz i «Østergade og 
Vestergade», samt den svenske Koncertsangerinde Frk. Zedritz 
4 Gange. Foruden de 25 00 Spd. fra Sparebanken var der ind- 
kommet ved Subskription i det hele 3009 Spd. 89 Skill, og ved 
Eftergivelse af Gjæld 4517 Spd. Som nye Medlemmer i Repræ- 
sentantskabet indvalgtes Doktor P. Winge og Advokat A. V. Hei- 
berg, hvorhos den forrige Direktion gjenvalgtes. 

I Juli Maaned optraadte et svensk Operaselskab, bestaaende 
af Herrerne Daklgren, Arlberg og Willman samt Fru Willvian 
og Frk. Sohrling^ der opførte Operaerne «La Traviata», «Don 
Pasquale», «Regimentets Datter» og Ivar Hallstrøms «Mjølnar- 
vargen » . 



264 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Da Theatret efter Sommerferierne paany begyndte sine Fore- 
stillinger den 1. September 1872, havde dets Indre undergaaet den 
Forandring, at der var bleven 2 Indgange til Parketterne, saa at 
de 3 Døre, der tidligere førte fra Vestibulen, nu kun blev for 
Logeradernes og Parterrets Publikum. Forøvrigt tog ikke Sæsonen 
sin Begyndelse under synderlig gunstige Omstændigheder, forsaa- 
vidt som Theatret havde at konkurrere med den svenske Theater- 
direktør Ahmans Selskab, der nu, ligesom Aaret i Forveien, 
gav godt besøgte Forestillinger paa Klingenbergs Theater, og 
den svenske Theaterdirektør Hafgrens norsk-svensk-danske Sel- 
skab, der spillede paa Theatret i Møllergaden. Aabningsforestil- 
lingen gaves imidlertid for udsolgt Hus, men dens Program skulde 
ikke være skikket til at vække Haab om en Forbedring af Reper- 
toiret. Contessas enakts Lystspil «Jeg er min Broder», som 
første Gang var gi vet i 1831, var fra en forældet Smagsperiode, 
medens Nyheden, P>ik Bøghs toakts Farce «Ikke rigtig klog», 
var under al Kritik slet, hentet fra det mest lavtliggende Sekond- 
theaterrepertoire, og et andet dansk Stykke, Vaudevillen «Land- 
liv» (af W. Faber), der i November kom paa Repertoiret, var et 
ubetydeligt Arbeide. Af større Interesse var derimod Sardous 
politisk-satiriske, mod det hule og opstyltede Oppositionsmageri 
rettede Komedie «Rabagas». Stykket, der tildels minder noget 
om «De Unges Forbund», og soni i Frankrige havde vakt en 
usædvanlig Opsigt, væsentlig fordi man i Titelfiguren havde troet 
at gjenkjende Gambetta, var oversåt og bearbeidet af Hartvig Las- 
sen, som havde benyttet Anledningen til at faa anbragt endel Re- 
pliker med Allusioner til vore egne politiske Forhold, hvad der 
ogsaa bevirkede, at derved dets første Opførelse den 8. November 
efter Teppets Fald lod sig høre en Pibe, som dog ikke formaaede at 
fremkalde yderligere Demonstrationer. Nogen større Livskraft 
viste det sig ikke i Besiddelse af, det henlagdes efter 6 Op- 
førelser, hvortil vistnok for en Del bidrog, at Titelrollen aldeles 
ikke passede for Joh.s Brun, der her ikke var fin og smidig nok, 
hvorimod den kvindelige Hovedrolle, Amerikanerinden Mrs. 
Blount, havde en fortræffelig P^remstillerinde i Fru Wolf. 

Af ældre Stykker gjenoptoges i den første Halvdel af Sæ- 
sonen bl. a. Moliéres «Den Gjærrige» med Klausen som Harpagon, 
en Rolle, hvori han fik Anledning til at vise, at han under et tid- 
ligere Ophold i Paris ikke uden Fordel havde studeret franske 
Mønstre, samt «Jeppe paa Bjerget» og «Skikkelige Folk». Det eneste 



265 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^^ -^^ -«.^ 

Originalarbeide i samme Tidsrum var Proverbet «Thevand ogKjær- 
lighed» af Pseudonymet Bernhard Jul, der blev modtaget med Hyssen. 

For om muligt at rette paa den økonomiske Misere sluttede 
Theatret i November en Overenskomst med Drammens Theater 
om, at Christiania Theaters Personale skulde give Forestillinger i 
Drammen 1 Gang om Ugen, foreløbig 6 Prøveforestillinger. Per- 
sonalet skulde selve Spilleaftenerne med Extratog føres tilbage til 
Christiania, hvor det nu regelmæssig spillede Søndag, Mandag, 
Onsdag og Fredag. Herfor skulde Drammen betale til Skue- 
spiller- og Orkesterpersonalet, der ogsaa fulgte med, 160 Spd. 
og til Christiania Theater 35 Spd,; af hvad der oversteg 195 Spd. 
pr. Spilleaften, skulde Drammens Theater have 35 Spd., og Resten 
deles lige mellem begge Theatre. 

Dette Arrangement bidrog ikke synderlig til at forbedre den 
økonomiske Status, og Direktionen synes nu at have indseet, at den 
nuværende Ledelse — uden det artistiske Mellemled — neppe i 
Længden vilde være gjennemførlig. Hartvig Lassen, som vistnok 
havde gjort en personlig Opofrelse, da han overtog sin lidet tak- 
nemmelige Post, har formentlig ogsaa raadet til, at man burde se 
sig om efter en erfaren Mand, til hvem man kunde betro det egent- 
lige artistiske Styre. I «Morgenbladet» for 3. December 1872 faar 
Publikum i en Artikel undertegnet «K. A. W.-H.» et Nys om, at 
der er noget i Gjære angaaende en Forandring i Theatrets kunst- 
neriske Styrelse. Indsenderen mener, at det neppe er i Valget af 
Repertoire, Grunden til den forhaandenværende Misere maa søges, 
men i Mangelen paa Instruktion eller i det Hele tåget af en Leder, 
som med Erfaringens og den virkelige Kyndigheds uafviselige 
Autoritet kunde skjøtte hele det indre Stel. Men da nu denne 
Mand ikke kunde findes herhjemme, hvorfor da ikke søge Hjælpen 
udenfra? Og det vilde antagelig netop nu kunne lade sig gjøre 
at faa en aldeles fortrinlig Instruktør, der i længere Tid havde 
været Leder af Stockholms første Theater, og som kunde virke 
ved Siden af Hartvig Lassen. «Rygtet vil ogsaa vide» — heder 
det — «at der i enkelte Kredse under visse ikke indtrufne Even- 
tualiteter skal have været Tale om at henvende sig netop til denne 
Mand». Her nævntes intet Navn, men det vårede ikke længe, før 
Publikum vidste Besked om, at Theatret efter først at have hen- 
vendt sig til en norskfødt dansk Leder, nu agtede at søge Hjælpen 
fra Sverige og hidkalde Ludvig Josephson som artistisk Direktøi'. 
For de fleste herhjemme var denne Mand dengang fuldstændig 

266 




THEATRET PAA BANKPLADSEN 



ukjendt, og der spurgtes derfor med Rette om, hvilke æsthetiske 
og dramaturgiske Kvalifikationer han besad for, uanseet sin Na- 
tionaUtet, at kunne ansees skikket til at overtage Ledelsen af den 
norske Nationalscene. 

Ludvig Josepson^ der var født i Stockholm 1832,"-') kom i en 
ung Alder som Lærling i Bonniers Boglade. Bonnier skaffede ham 
senere Plads hos sin Pariserkommissionær, og i November 1851 
kom Josephson 19 Aar gammel til Paris. Her fik han, der alle- 
rede fra Barneaarene havde været levende interesseret for The- 
atret, rig Anledning til at studere Theatrene, og det var ogsaa 
dem, der væsentlig sysselsatte 
hans Interesse. Fra Paris reiste 
han til London, Leipzig og Dres- 
den, og efter et Aars Ophold paa 
sidstnævnte Sted kom han atter 
hjem og fik paany Plads hos Bon- 
nier. 11855 oprettede han en egen 
Boghandel, men Forretningen op- 
hørte allerede! 1857, og nu fulgte 
Josephson sin stadige Lyst til 
Scenen, idet han tog Ansættelse 
hosEdv, Stjernstrom paa «Mindre 
Teatern», medens han samtidig 
begyndte at arbeide for Theatrene 
som F^orfatter og Oversætter. Se- 
nere fik han, efterat have debu- 
teret som Jago i «Othello», En- 

gagement ved den kgl. Scene, hvor han spillede først under Torsslovs 
og senere under Bournonvilles Ledelse, og ved den sidstes Afgang 
som Theatrets artistiske Direktør fik Josephson Ansættelse som 
første Regissør. Som saadan virkede han i 3 Aar, medens han i 
sine Ferier jævnlig, dels for Studiers Skyld, foretog Reiser i Ud- 
landet. Fra det kgl. Theater afgik han i 1867 og oprettede nu 
sammen med Dekorationsmaleren Fritz Ahlgrensson et Theater- 
selskab, der spillede paa «Mindre Teatern». Dette Theaterfore- 
tagende maatte imidlertid snart standse sin Virksomhed, og Jo- 
sephson levede derefter i Stockholm som Forfatter. Under sin 
Virksomhed ved det kgl. Theater havde han erhvervet sig et 




Ludvig Josephson. 



•) Død i Stockholm 1899. 



267 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



'~^jr 



-^^-^ 



Navn som scenisk Intendant, og det forholdt sig ogsaa rigtigt, at 
Bjørnson i Foraaret 1871, da en paatænkt Gjenforening af de to 
Theatre under hans Ledelse som Direktør havde været paa 
Bane, havde indledet en Korrespondance med Josephson angaaende 
et eventuelt Engagement som Intendant under Bjørnson og der- 
under udtalt sig meget anerkjendende om Josephsons Kapacitet. 

Nu var imidlertid Forholdet ikke ganske det samme, og der 
kunde vistnok efter de indhøstede Erfaringer næres en begrundet 
Uvilje mod, at Theatret nu paany vilde hidkalde en Fremmed til 
at træde i Spidsen for dets artistiske Ledelse. Josephsons Dyg- 
tighed som Arrangør blev ikke bestridt, men hvad man frygtede 
for, var, at han som Instruktør^ ukjendt med vort Sprog og med 
vor Nationalitet i den Forstand, som her var Tale om, lettelig vilde 
ledes til at paatrykke vor Scenekunst et Præg af den svenske, der 
ialfald endnu den Gang i mange Henseender var forskjellig fra vor, 
og herimod fandt man at der burde reises en alvorlig Indsigelse. 

Avisfeiden mellem de to Partier holdtes da ogsaa gaaende 
en Tid, men Theatrets Styrelse lod Kombattanterne strides og 
sendte en af Direktørerne, Bureauchef Heiberg, til Stockholm 
for at konferere mundthg med Josephson i Sagens Anledning. 
Efter denne Underhandling og, efter hvad Josephson selv be- 
retter,*) en vidtløftig Brevvexling blev Resultatet en Kontrakt, 
ifølge hvilken han fra 1. Marts 1873 skulde overtage Posten 
som artistisk Direktør ved Christiania Theater, hvor Lassen frem- 
deles skulde indehave sin Stilling som æsthetisk Konsulent, føre- 
slåa Repertoirevalget og ved Indstuderingen af Stykkerne yde den 
Bistand, som tiltrængtes i sproglig Henseende. 

Imidlertid fortsatte Theatret i Paavente af den nye Direktørs 
Ankomst fremdeles sin Virksomhed under det gamle Regime, 
Januar bragte et dansk treakts Lystspil «De hvide Roser», et ube- 
tydeligt Ungdomsarbeide af W. Bloch og N. Bøgh, der opnaaede 
3 Opførelser, og et norsk treakts Skuespil, «Moder og Søn» af 
A. Munch, der kun drev det til 2, da dette flaue og sentimentale 
Familiedrama med sine schablonmæssige, efter en forældet Recept 
lavede Figurer umulig kunde vække nogen Interesse ved Siden af 
den energiske og livsfriske norske Dramadigtning, der nu var frem- 
blomstret. Derimod slog et fransk treakts Lystspil, «Fætter Jacques», 



*) L. Josephson: «Ett och annat om Henrik Ibsen och Kristiania Theater». 
Stockholm 1898. 



268 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



hvori Abelsted spillede TitelroUen, en fra Australien hjemkommen 
elskværdig Vagabond, bedre an og har ialt været spillet 19 Gange 
Af ældre Stykker gjenoptoges bla. «Sigurd Jorsalfar», «Et Vinter- 
eventyr» og «Axel og Valborg», 

Den 7. Februar 1873 ankom Josephson til Christiania, hvor han 
tiltraadte sin Virksomhed den 18. samme Maaned. Han fik ingen 
blid Modtagelse. I Løbet af de 14 Dage siden hans Ankomst var 
det rygtedes, at han vilde blive modtaget med en Pibekoncert af 
det Parti, der i Pressen havde kjæmpet mod hans Ansættelse, og 
som, efter hvad Josephson selv ialfald mente, var direkte eller 
indirekte inspireret af Bjørnson, der forøvrigt selv var fraværende 
fra Byen. Demonstranterne, som fornemmelig bestod af Studenter, 
hvoraf de fleste og deriblandt Lederne tilhørte den saakaldte «Man- 
dags forening», en dengang existerende literær-venstrepolitisk Klub i 
Christiania, havde valgt den 17. Februar, da «Et Vintereventyr» 
opførtes som Abonnementsforestilling, til at sætte Demonstrationen 
iværk paa, maaske i den Tro, at Josephson — hvad der imidlertid 
ikke var Tilfældet — med denne Forestilling gjorde sin Entrée ved 
Theatret. Da Forestillingen var en Abonnementsforestilling, var 
der kun faa Pladse at erholde i 1. og 2. Parket, hvorfor Kom- 
plottets Deltagere havde maattet tåge Plads i de to øverste Loge- 
rader og Parterret, hvor der var anbragt omtrent 150 Personer, 
idet dog nogle faa ogsaa var placerede i 1. Parket. Hoved- 
anføreren — efter hvad Josephson beretter, en Søn af Storthings- 
præsident Sverdrup — havde Plads i 2. Parket, iført Selskabsdragt 
med hvidt Halstørklæde og hvide Handsker. Strax efterat Teppet 
var gaaet op for første Akt, begyndte Pibningen, ledsaget af 
Raabene: <i.Ned med Direktionenl Væk med Udlændingenl>-> medens 
Parketpublikumet paa sin Side demonstrerede med livlige Haand- 
klap. Teppet gik ned, men Spektaklerne vedblev, og Regissøren, 
Bucher, traadte, som Josephson selv fortæller i sin foran nævnte 
Brochure, «faslikt illa kladd» i græsk-arkadisk Dragt, med ikke 
ganske rene kjødfarvede Trikots og den falmede Toga noncholant 
kastet over den trikotklædte Arm frem til Rampen under ret 
komiske Buk, der aldeles ikke passede til Kostymet, og bad i Di- 
rektionens Navn om Stilhed til at fortsætte Forestillingen. Pib- 
ningen blev imidlertid ved, og Regissøren viste sig paany, denne 
Gang for at underrette Publikum om, at Politiets Bistand var til- 
kaldt. Forestillingen gik nu uforstyrret sin Gang, men ved dens 
Slutning begyndte Pibningen paany, indtil Gongongen lød, hvor- 

269 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.-^ ^^ ^^-:~- 

efter de fleste Pibere standsede ; kun nogle af de aller ivrigste ved- 
blev, indtil de af Politiet betydedes, at det nu fik være nok- 
Udenfor Theatret havde der imidlertid samlet sig en stor Men- 
neskemasse, som dog skiltes ad i Stilhed, efterat nogle Arresta- 
tioner havde fundet Sted. Da Josephson, som endnu næsten var 
ganske ukjendt for Publikum, fra Theatret passerede gjenneni 
Mængden, hørte han en Person ytre : «Se, der gaar Josephson 
selv!» Hans Person blev dog ikke antastet, men da han kom til 
sit Hjem i Victoria Hotel, blev han — fortæller han — slagen 
af Rædsel ved at opdage, at hele Gaden udenfor Hotellet var 
fuldpakket af Mennesker. Det kunde ikke falde ham andet ind, 
end at det enten var hans Venner, der vilde give ham en Sere- 
nade, eller hans Modstandere, der vilde forulempe hans Person, 
og bedrøvet og grublende vandrede han halve Natten omkring i 
Byens Gader, indtil hans Misforstaaelse ved hans Hjemkomst blev 
opklaret af Hotellets Vært, der fortalte ham, at Byens Arrest laa 
ligeoverfor Hotellet, og at Menneskemassens Sammenstimlen havde 
gjældt de arresterede Demonstranter og ikke Josephsons Person. 
«Midt imod mig» — slutter Josephson sin Beretning om den bc- 
vægede Aften — «sad altsaa mine Fiender under Laas og Lukke, 
og det glædede mig». 

Umiddelbart ovenpaa disse Spektakler maa det unægtclig 
have lydt noget komisk, naar der ved en to Dage senere given 
Forestilling, som overvares af Kongen og Dronningen, i den 
Forestillingen ledsagende Prolog, gjentagne Gange udtaltes om 
Christiania Theater: i~Her er et fredet Stedl» 



270 




Theatret under Josephsons Ledelse. Operaforetagendet. Repertoiret. 
Ildebranden i Theatret den 15. Januar 1877. Operaens Ophør og Josephsons 

Fratræden. 



Det første Stykke, som gik over Scenen under Josephsons 
Instruktion og Regie, var Bjørnsons «Marie Stuart i 
Skotland», der opførtes den 5. Marts 1873. Det havde 
ikke været paa Repertoiret, siden det som Nyhed var bleven spillet 
under Forfatterens egen Ledelse. Valget af dette Stykke — en 
norsk Forfatters og tilmed Bjørnsons Arbeide — var et klogt 
Træk fra Josephsons Side, da det røbede baade Hensynsfuldhed 
mod hans Modstander og Agtelse for det norske Repertoire, 
paa samme Tid som det vistnok var hans Mening netop ved 
dette Stykkes Iscenesættelse og Ensemble at ville vise, hvad han 
formaaede at yde, i Modsætning til hvad der i saa Henseende 
var præsteret af den Mand, hvem det fiendtlige Parti stillede op 
som eneberettiget til den Stilling, Josephson nu indehavde. Stykket 
gaves da selvfølgelig i nyt Scenearrangement og tildels med for- 
andret RoUebesætning. I denne havde Josephson, som endnu 
intet nøiere Kjendskab havde til Personalet og de enkelte 
Kunstneres særlige Felt, foretaget en høist uheldig Ombesætning 
ved at give Darnleys Rolle, der tidligere var spillet af Gun- 
dersen, til Klausen, udenfor hvis kunstneriske Omraade den 
fuldstændig laa. Naar Rollen skulde gaa over fra den tidligere 
Indehaver, som vistnok nu kunde siges ikke at passe længer for 
den, til en yngre Kunstner, saa burde den ubetingent have været 
givet til Hammer, hvem den ogsaa senere blev tildelt. Fore- 



271 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



stilUingen gaves naturligvis for udsolgt Hus, og naar Josephson 
fortæller, at den blev en storartet Sukces, kan han forsaavidt 
have Ret — men naar han tillige beretter, at en lignende Sukces 
havde Stykket ikke engang havt ved sin første Opførelse, og vil 
gjøre gjældende, at det fremfor alt nu var den nye Indstudering, 
der vakte Bifald, saa er denne Paastand ikke ubetinget rigtig, hvad 
der ogsaa fremgaar af Avisernes Anmeldelser af Forestillingen. 

«Morgenbladet», der strax stillede sig meget velvilligt lige- 
overfor Josephson, mener vistnok, at det ikke var vanskeligt at 
se, at en dygtig og kyndig Haand havde grebet ind i Stykkets 
Udførelse, og røbede sig ikke alene i den ydre Virkning, men 
ogsaa i en sand kunstnerisk Harmoni. «Der var ikke en af de 
spillende Personer, ligefra Fru Gundersen til den Statist, der frem 
sagde Borgerens Replikker i 3. Akts 3. Scene, uden at man i 
Spillet kunde spore Virkningen af en kyndig Instruktion, og der 
var neppe noget, der virkede forstyrrende paa Indtrykket». Bladet 
finder, at Klausens Darnley var godt opfattet, og at Selmer, der 
ogsaa var ny i sin Rolle, spillede Rizzio paa en overraskende 
heldig Maade. «Aftenbladet» er derimod af den Formening, at 
det vilde være forhastet at udtale nogen Dom om Josephsons 
Dygtighed efter denne ene Prøve, dels fordi Titelrollens Gjen- 
givelse, til hvilken Hovedinteressen knyttede sig, ikke var ny paa 
vor Scene, og dels fordi Besættelsen af enkelte af de øvrige 
Roller syntes saa stridende mod vedkommeude Skuespilleres 
naturlige Evner, at det neppe vilde være lykkedes selv den dyg- 
tigste Instruktør at lade disse Roller ske Fyldest. «Imidlertid» 
— heder det videre — «sporedes der ikke blot i det ydre Udstyr, 
der var meget smukt, men ogsaa i Samspillet den ledende Aand, 
der havde været virksom ved Indstuderingen, og over det sidste 
hvilede der en velgjørende Ro og Sikkerhed, der i længere Tid 
har været savnet ved vor Scene, men som i Aften vistnok ved 
Skuespillernes og Instruktørens forenede Bestræbelser gav Ind- 
trykket af, at der havde været arbeidet med Alvor.» 

«Aftenposten» og «Intelligentsedlerne» fremholder begge den 
uheldige Besættelse af Darnleys Rolle og udtaler sig i det Hele 
tåget i en reserveret Tone. Det vilde ganske vist været uret- 
færdigt ved denne Leilighed ikke at have villet anerkjende 
Josephsons Fortjeneste af baade den smukke Iscenesættelse og 
det gode Ensemble, men ligesaa vist var det, at for de en- 
kelte Rollers Vedkommende fik de, hvis Indehavere fremdeles 



272 




J3 



U 



o 



3 
M 
CO 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



, — ;;;.C7— ^Ty ^ ^ 

spillede paa den Bjørnsonske Instruktion — Fru Gundersen som 
Maria, Isachsen som Lethington, Nielsen som Knox og H. Brun 
som Ruthwen — den ubetinget dygtigstee Udførelse, og havde 
ogsaa den største Andel i det heldige Ensemble. 

Derefter fulgte som Nyhed Augiers treakts Komedie «La cein- 
ture dorée», oversåt af H. Lassen under Titelen «Rigdom og 
Rygte», et baade for Handlingens og Karaktertegningens Ved- 
kommende svagt Arbeide, der henlagdes efter 3 Opførelser. I 
dette Stykke havde Klausen paany faaet sig tildelt en Elskerrolle, 
og «Aftenbladet» haaber, at baade Theatrets Styrelse og Publikum 
efter disse to Experimenter maa være blevne overbeviste om, at 
det ikke er i Elskerfaget, at denne Skuespiller med Held kan 
benyttes. Derefter fulgte Adams treakts Operette «Den Døve» 
— et tarveligt Produkt — og Carit Etlars enakts Drama «Naar 
Solen gaar ned», der heller ikke var noget fremragende Arbeide. 
Derimod sluttede Sæsonen med en Nyhed af større Værd, nemlig 
Shakespeares «De muntre Koner i Windsor», som i en af Hartvig 
Lassen foretaget Bearbeidelse for Scenen opførtes første Gang 
den 14. Mai. Vistnok hører dette den engelske Digters eneste 
Lystspil, hvortil han har tåget Stoffet fra sin egen Samtid, ikke 
til hans betydeligste Værker, men det vakte dog Interesse, om 
end Udførelsen for enkelte Rollers Vedkommende kunde have 
været bedre, særlig for Falstaffs, af hvilken Johs. Brun ikke havde 
formaaet at skabe en Figur, der stod i Høide med den, han i sin 
Tid havde skabt i «Kong Henrik den Fjerde». Af ældre Stykker, 
der gjenoptoges, kan nævnes «Adrienne Lecouvreur» med Fru 
Gundersen i Titelrollen, «Elverhøi» og «Kjærlighed uden Strømper», 
hvilket sidste gaves den 26. Marts 1873 som Festforestilling i An- 
ledning af Hundredeaarsdagen for Stykkets første Opførelse i 
Kjøbenhavn, i Forening med en Prolog af Hartvig Lassen og et 
af Josephson arrangeret Tableau, forestillende Wessels Apotheose. 

Sæsonen havde 3 Debutantinder, Frk. Baade som Fru Blanchet 
i «Valeur & Compagnie», ¥rk. Nielsen som Helen i «Slægtningerne» 
og Frk. Rasmussen som Agnete i «Elverhøi», men ingen af dem 
blev af nogen Betydning for Theatret, ved hvilket desuden Otto 
Schibsted^ som en Tidlang havde været knyttet til det Hafgrenske 
Selskab, der gav Forestillinger paa Møllergadens Theater, var 
bleven engageret fra Marts Maaned af 

Inden Sæsonens Udløb blotstillede Josephson sig for et — 
denne Gang fuldt berettiget — Angreb, rettet mod ham som 

274 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.-^ .^ ..^ 

Leder af den norske Scene, thi i Virkeligheden gjaldt dog Angrebet 
ham, om det end gaves en anden Adresse. I April Maaned 
optraadte Frk. Moe som Gjæst paa Christiania Theater i nogle 
af sine tidligere Roller. Hun havde efter sin Afgang fra Theatret 
i Oktober 1871 havt Engagement ved Stockholms Opera og over- 
raskede nu ved sin første Optræden den 19. April 1873 som Angela 
i «Den sorte Domino» Publikum med at synge Partiet — paa svensk. 
Frk. Moe havde vistnok under sit Ophold i Stockholm været 
nødt til at udføre saavel dette som sine øvrige Partier i det 
svenske Sprog, men hvad specielt Angelas Parti angik, saa havde 
hun i sin Tid baade indstuderet det paa norsk og mange Gange 
tidligere udført samme paa Christiania Theater. Den Taktløshed, 
som saaledes ved denne Leilighed vistes Publikum baade fra 
Sangerindens og Theaterdirektionens Side, undgik da heller ikke 
Paatale i Pressen. I sit Referat af Forestillingen bemærkede 
«Intelligentssedlernes» Anmelder, at «Frk. Moe's Optræden fulgtes 
af det livligste Bifald fra det talrige Publikum, hvis Begeistring 
for den norskfødte Kunstnerinde ikke lod til at lide noget Skaar 
ved det beklagelige i, at hun syntes allerede at have glemt sit 
Modersmaal», og « Aftenbladet »s Anmelder udtalte som sin For- 
mening, at hvis Enthusiasmen var noget kjøligere end den 
Begeistringens Hyldest, hvortil Frk. Moe synes at have været vant 
paa den svenske Hovedstadsscene, saa skyldtes dette udelukkende 
vort Publikums Forbløffelse over at høre Frk. Moe denationaliseret 
efter en eneste Sæsons Fravær fra Hjemmet. «Ganske bortseet» 
— heder det videre — «fra det æsthetisk forkvaklede i at udføre 
Angelas Sangparti paa svensk, medens Dialogen gaves paa et 
Sprog, der ikke vilde blive anerkjendt som smukt og korrekt 
hverken af Nordmænd eller Svensker, er det en Utilbørlighed af 
Direktionen at tillade dette. En af vore Kolleger i Pressen har 
allerede samme Aften paatalt dette, og vi tror i Publikums Navn 
at burde slutte os til en Protest mod, hvad der ingen Berettigelse 
og Undskyldning har, og som ikke vilde blive taalt noget andet 
Sted og mindst i selve Stockholm». Ogsaa «Morgenbladet» fandt 
at burde nedlægge en Protest, idet det samtidig gjorde opmærksom 
paa, at Theaterdirektionen havde formaaet Frk. Moe til at fore- 
drage de Partier, hvori hun fremdeles skulde optræde (i «Kloster- 
engen» og «Martha»), paa sit Modersmaal. Derimod tog «Aften- 
postene Frk. Moe ivrigt i Forsvar, hvad der ledede til en Polemik 
mellem dette Blads og «Intelligentssedlernes» Theateranmelder, 



275 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



om hvorvidt Frk. Moe var at betragte som «en norsk eller en 
svensk Sangerinde». 

Hermed skulde man have troet denne Affære afsluttet, 
men den fik imidlertid et Efterspil, og ogsaa ved denne Leilig- 
hed var «Nachspielet det artigste». Under Forhandlingen i den 
svenske Rigsdags andet Kammer den 16. Mai 1873 om Afsendelse 
af en Deputation til de forestaaende Kroningshøitideligheder i 
Norge fremholdt nemlig Rigsdagsmand A. Gumælius den Mod- 
tagelse, Josephson og Frk. Moe havde faaet i Christiania, den 
første, fordi han var en Svenske og den sidste, fordi hun havde 
sunget paa svensk, som en Fornærmelse mod Sverige. Skjønt 
Tanken syntes, at maatte ligge saa fjernt som muligt, havde 
dog i den paagaaende Strid om Josephsons Engagement en 
Indsender i «Aftenposten» fraraadet enhver Demonstration mod 
ham af Frygt for, at man i Sverige skulde betragte det som 
Tegn paa Animositet mod Svenskerne i Almindelighed. Bjørn- 
stjerne Bjørnson rykkede nu sine miskjendte Landsmænd til Und- 
sætning og sendte et Brev til det svenske «Aftonbladet», hvori han 
søgte at redegjøre for Situationen. Efter at have oplyst om, at 
Frk. Moe tidligere havde sunget Angelas Parti 1 4 Gange paa norsk, 
bemærker han angaaende Oppositionen mod Josephson, at denne 
ikke var ble ven angreben, fordi han var svensk, men «fordi, at 
vor eneste nationale Scene nu skal styres af en Mand, som ikke 
kan vort Sprog og ikke kjender vore nationale Eiendommeligheder, 
dem en Scene fremfor nogen anden skal gjengive. Man maa 
huske» — fortsætter han — «at vor norske Scene endnu ikke er 
en Menneskealder gammel, at den endnu har danske Skuespillere 
ved Siden af sig, endnu i Sprog og Opfatning er dansk paavirket ; 
thi længere er vi endnu ikke komne. Under disse Omstændig- 
heder tiltrænges der en kraftig norsk Ledning. En ikke norsk 
Ledning kan kun opskyde Arbeidet, hvis den er passiv, og for- 
kvakle det, hvis den er aktiv. Thi Dekorationer, Dragter, Scene- 
arrangement osv. er nødvendige Bisager, men bestandig kun Bi- 
sager mod hver enkelt Skuespillers Udvikling, Aand over Spillet, 
Varme i den samtlige kunstneriske Opfatning — og dette kan 
Hr. Josephson overhovedet neppe give, og kan det aldeles ikke 
som Leder af en norsk begyndende, i alt ubefæstet Scene». 

Josephson fandt nu paa sin Side at burde bruge de Vaaben, 
som stod til hans Raadighed, og tilstillede «Aftonbladet» de Skri- 
velser, han i sin Tid havde modtaget fra Bjørnson med Opfordring 

276 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



til at fæste sig ved Christiania Theater. Dette var nu i Grunden 
en ikke helt ud ærlig Taktik fra Josephsons Side, thi i disse Skri- 
velser var Bjørnson gaaet ud fra, at Josephsons Virksomhed skulde 
være knyttet til hans (Bjørnsons) som den øverste og egentlige 
artistiske Leder af Theatret, og Udtalelserne var ikke baserede 
paa den Forudsætning, som nu var indtrufifet, at Josephson skulde 
være Kneleder af den norske Scene. 

I sin forannævnte Brochure fortæller Josephson forøvrigt, at 
han efter Opførelsen af «Maria Stuart i Skotland» aflagde en Visit 
hos Bjørnson, som imidlertid faldt meget ubehagelig ud. Bjørnson 
forklarede, at der under de nuværende Omstændigheder ikke kunde 
være Tale om noget venskabeligt Forhold mellem dem og for- 
svarede Demonstranterne, hvis Pibning efter hans Mening var at 
betragte som Ekkoet af den saarede Patriotisme, og at Josephsons 
Ledelse vilde være til meget mere Skade end Gavn for den norske 
sceniske Kunsts Ud vikling. «Naturligvis» — fortsætter Josephson — 
«fik jeg under mit lange Ophold i Christiania gjennem Bjørnsons 
Aandsfrænder inden Kritiken ved alle Tilfælde mere end nok Bevis 
for, at mange af den svenske Fremmedes Modstandere delte den 
samme Mening som Bjørnson». 

Heri kan han for endel have Ret, men paa den anden Side 
havde han ogsaa Anledning til at gjøre den Erfaring, at hans 
fremragende Evner som Sceneleder, hans Energi og utrættelige Ar- 
beidsiver i Forening med den Interesse, han lagde for Dagen for 
den norske dramatiske Digtning, hvoraf han bragte flere større 
Arbeider for første Gang paa Scenen, forskaffede ham Agtelse og 
Anerkjendelse hos mange af dem, som fra først af principmæssig 
havde fundet at burde protestere mod hans Ansættelse. Forøvrigt 
udtaler Josephson som sin Overbevisning, at den Strid, som paa- 
gik, og som blev Gjenstand for megen Opmærksomhed i hele 
Skandinavien, kun bidrog til at befæste hans Popularitet saavel 
blandt Publikum som hos Theatrets Artister, hvortil ogsaa efter 
hans Formening meget bidrog den store Tilfredshed med Chri- 
stiania Theaters Forestillinger, som Dr. Georg Brandes, der paa 
denne Tid tilfældigvis besøgte Christiania, havde udtalt. 

Et vægtigt Bevis paa sine nærmeste Foresattes Tilfredshed 
modtog han ved Sæsonens Slutning i følgende Skrivelse fra The- 
atrets Direktion: 

«At Direktionen Dags Dato som en Anerkjendelse af den Dygtighed 
og Nidkjærhed, hvormed De har varetaget Theatrets Interesser, har 



277 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



besluttet at forhøie Deres Gage fra I.Juli førstkommende med250Spd. 
aarlig, hvorefter denne altsaa vil blive aarlig 1000 Spd., samt derhos til- 
staaet Dem et Gratiale stort 62V2 Spd., der svarer til en lignende Løns- 
forhøielse for Maanederne Marts, April og Mai d. A., meddeles Dem 
herved. 

Lars Broch. Eldv. Heiberg. Albert Bang.') 

For et Theater, der stadig kjæmpede med økonomisk Misere, 
kunde det jo vistnok siges at være en noget overdreven Gener- 
øsitet allerede efrer et Fjerdingaars Forløb at forhøie den stipu- 
lerede Gage. Men det forblev imidlertid ikke med denne For- 
høielse; Josephsons Gage øgedes bestandig, saa at han tilsidst 
oppebar 8000 Kroner om Aaret. For sine Fortjenester af Chri- 
stiania Theater er Josephson saaledes bleven bedre betalt end 
nogen anden af dets artistiske Direktører. 



Ifølge Theatrets Aarsberetning var der i Sæsonen ved 163 
Forestillinger indbragt ved Salg af Billetter (og Plakater) 28079 Spd. 
118 Skill. Til Forestillingerne var solgt 77721 Billetter eller i 
Gjennemsnit ca. 477 til hver Forestilling med en Gjennemsnits- 
indtægt af 172 Spd. 32 Skill. pr. Spilleaften. Theatrets samlede 
Indtægt udgjorde 31238 Spd. 102 Skill, og Udgifterne 30702 Spd. 
3 Skill., hvoraf 1202 Spd. 34 Skill, til Gratialer og Honorarer til 
fremmede Kunstnere (Pianisten Neupert, Jahnkes Kvartet, Frk. Moe 
og den danske kgl. Kammersanger Simonsen) og 438 Spd. 54 Skill, 
til Forfatter- og Oversættelseshonorarer. 

Direktionen og de 4 Repræsentanter, der efter Tur skulde 
udtræde, gjenvalgtes. 



Theatret aabnedes igjen efter Sommerferierne den 1. Septem- 
ber 1873. Fra dette Tidspunkt af begyndte egentlig Josephsons 
selvstændige Virksomhed; thi for det Tidsrum af den forrige 
Sæson, hvori han havde ledet Theatret, havde Repertoiret allerede 
tidhgere været planlagt, om han end i dette af og til havde fore- 
taget endel Forandringer i den tidligere Rollebesætning, hvad der 



278 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



forøvrigt synes at tyde hen paa, at Josephson, der jo skulde have 
Hartvig Lassen ved sin Side som en Slags veiledende Bistand, 
temmelig snart er begyndt at gjøre sig selvstændig gjældende. 
Valget af Repertoiret blev vistnok for Fremtiden væsentlig over- 
ladt til Josephson — Bestemmelsen af Repertoiret og Besættelsen 
af RoUerne burde jo ogsaa være hos en og samme styrende — 
og Lassen har neppe længere grebet synderlig selvstændig ind, 
medens han dog fremdeles vedblev dels at oversætte Stykker fra 
' nyt af og dels at korrigere Sproget i ældre Oversættelser.*) Hvad 
der først og fremst vil være mærkbart med Hensyn til Valget af 
Repertoire er, at den danske Literatur, som i Michael Bruns Tid 
havde saa stort Raaderum, nu sukcessivt forsvinder, idet Joseph- 
son holder sig mere til den europæiske Literatur i dens Helhed, 
om han end ikke kan frikjendes for en vis Tilbøielighed til at 
følge efter Stockholms Theatre, ligesom Brun i sin Tid efter 
Kjøbenhavns. Men hvad man fremfor alt snart maatte faa 
Øinene opladte for, var den usædvanlige Flid og Iver, hvormed 
der nu arbeidedes. Ligesom Josephson selv var en til det 
yderste pligtopfyldende Mand, saa forlangte han ogsaa, at 
Theatrets Kunstnere skulde vise den samme Iver, som han selv 
lagde for Dagen. Det lykkedes ham ogsaa paany at vække Pub- 
likums Interesse for Theatret tillive, ikke mindst ved det Opera- 
foretagende, han satte iværk, om dette end senere viste sig at 
være anlagt efter en for vore daværende Forhold for stor Maalestok. 
Sæsonen 1873 — 74 aabnedes med Henr. Ibsens «Kongs- 
emnerne», der senest havde været opført i 1870. Ogsaa i dette 
Stykke havde Josephson foretaget nogle Forandringer i den 
tidligere RoUebesætning, hvorfor han maatte høre ilde, skjønt de 
vistnok kunde forsvares. Foruden nogle Ombesætninger i Styk- 
kets Biroller — Margrethes Rolle var saaledes gaaet over til Fru 
Juell fra Fru Gundersen, der nu spillede Fru Ragnhild — var 
Hertug Skule, der tidligere var spillet af Wolf, som forøvrigt alle- 
rede nu led af det Hofteonde, der nogle Aar senere medførte 
hans Død, overgaaet til Reimers og Bisp Nikolas, hvad der for- 
nemmelig vakte Mishag, frataget Nielsen og givet til Klausen, 



*) I 1873 udkom der et anonymt Flyveskrift med den lange Titel: «Hartvig 

» Lassen og Theateret og Theateret og Hartvig Lassen — dette sørgelige 
Forbund til indbyrdes Skade og Fordærv!» hvori Forfatteren bebreider 
Lassen, at han har paataget sig en Stilling, han ikke er voxen, og hvor- 
ved han hemmer Theatrets nationale Udvikling og holder Kunsten nede. 



279 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



som allerede strax — omend ikke til sin ubetingede Fordel — 
synes at have vundet Josephsons særlige Gunst ved sin Virkelyst 
og sin Lærenemhed. Begge Roller havde hørt til de tidligere 
Indehaveres bedste; men selv om det maatte indrømmes, at ingen 
af deres Stedfortrædere helt fyldte samme, saa var der dog ialfald 
ved denne Ombesætning opnaaet, at samtlige Stykkets Roller med 
Undtagelse af Ivar Boddes, der nu var givet til Nielsen, spilledes 
af norske Kunstnere — en Unitet, der jo ingenlunde burde over- 
sees. Forøvrigt gik Stykket, der var sat særdeles smukt i Scene, 
med et godt Ensemble, «omend» — ■ som «Aftenbladet» bemærker — 
«enkelte af Bipersonerne faldt ind med en Replik paa et Sprog 
og med en Røst, som dræbte al Illusion og vakte Latter paa de 
mest fortvivlede Punkter.» Denne Bemærkning var berettiget, 
^S noget lignende hændte ikke saa sjeldent i de Stykker, 
der krævede et stort Antal medvirkende Personer, thi det kan 
ikke nægtes, at Josephsons Mangel paa Lydhørhed for vort Tale- 
sprog undertiden kunde forlede ham til i Biroller at bruge Sta- 
tister, hvis Sprog var alt andet end velklingende i et kultiveret Øre. 
Sæsonens første Nyhed var Labiches treakts Komedie «Jeg», 
et temmelig ubetydeligt Stykke med en stærkt moraliserende 
Tendens og en svag, ofte utilstrækkehg motiveret Handling. 
Større Værd havde derimod den næste Nyhed, Edmond Gon- 
dinets fireakts Skuespil «Christiane». Det var et baade interes- 
sant og talentfuldt Arbeide, med en mere poetisk Farve end 
sædvanligt i de moderne franske Ægteskabsdramaer, og hvis to 
Hovedroller, Hertugen af Najac, som efter mange Aars Fravær 
atter møder sin Datter Christiane, der er Frugten af en ulovlig 
Elskovsforbindelse — og den unge Pige, som ingen Anelse har 
om, at Greven er hendes Fader, spilledes meget fortjenstfuldt 
af Gundersen og Fru Juell. Men den egentlige Clou i Sæsonens 
første Halvdel var Schillers Tragedie «Johanne d'Arc, Pigen af 
Orleans», som opførtes første Gang den 17, Oktober. I dette 
Stykke, om hvilket det med Føie er blevet bemærket, at det 
virker mere operamæssigt end sandt dramatisk i sine sceniske 
Effekter, havde Josephson faaet en rig Anledning til at virke ved 
Udstyr og Optog. Hvad Opsætningen angaar, var den vistnok 
den mest gjennemført stilfulde, der hidtil var seet paa Christiania 
Theater, medens der nok kunde gjøres endel berettigede Indven- 
dinger mod Udførelsen og fornemmelig mod Besættelsen af selve 
Hovedrollen, der ubetinget burde have været lagt i Fru Gunder- 

280 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



sens Hænder, men som var bleven givet til Fru Juell. Denne 
Josephsons Tilbøielighed til at anvende de yngre Kræfter var an- 
erkjendelsesværdig, forsaavidt han derved gav disse Anledning til 
at prøve sit Talent paa større Opgaver, men det kan paa den 
anden Side ikke nægtes, at den blev drevet vel vidt og under- 
tiden ledede til, at en Rolles Udførelse blev ringere, end den 
ellers kunde været, paa samme Tid som han fristede de yngre til 
et Effektspil, der forsømte de finere Udarbeidelser. Fru Juell be- 
fandt sig dengang endnu ikke paa det kunstneriske Udviklings- 
trin, at hun helt magtede den store og anstrengende Rolle, og 
fornemmelig var ikke hendes Organ tilstrækkelig uddannet eller 
endog blot velklingende nok for Rollens pathetiske Sprog. Hendes 
Diktion blev oftere forceret op til en Høide, der virkede uskjønt, 
og hendes Fremstilling havde i sin Helhed et Fræg, hvori man ikke 
ganske uberettiget troede at kunne se en Paavirkning af svensk 
Spillemaner baade for Deklamationens og Plastikens Vedkommende. 
Josephson fik forøvrigt i Bladenes Anmeldelser af Forestillingen 
mange Lovord for den Omhu og det Talent, hvormed han i For- 
hold til Theatrets Midler havde forstaaet at give det hele et Præg 
af Skjønhed og Harmoni. De smukke Dekorationer, korrekte 
Kostymer og pragtfulde Optog — det hele Arrangements gjennem- 
førte Stilfuldhed vakte levende Bifald, og Josephson modtog Pub- 
likums Paaskjønnelse i Form af en Fremkaldelse ved Forestil- 
lingens Slutning. Den 2. November gik Mosers fornøielige Lyst- 
spil «En Sangerfest», og den 12. s. M. Runebergs elskværdige 
F^amiliedrama «Kan ei» i en smagfuld Oversættelse af Fr. Gjertsen 
som Nyheder, men den mest interessante P^orestilling i den første 
Halvdel af Sæsonen fandt Sted den 24. s. M., da Josephson 
bragte Henr. Ibsens allerede et Decennium gamle Skuespil «Kjær- 
lighedens Komedie» for første Gang paa Scenen. Man var paa 
Forhaand meget spændt paa, hvorledes dette Arbeide, hvorom 
den almindelige Mening var, at det neppe egnede sig til Opførelse, 
vilde tåge sig ud i scenisk Iklædning. Forsøget lykkedes over 
al Forventning, og Josephson feirede en virkelig Triumf. Han 
havde ogsaa her sørget for en meget smuk og virkningsfuld 
Ramme, og Udførelsen bidrog ligeledes sit til, at Publikum med 
Interesse fulgte det vittige og samtidig stemningsrige Stykke, hvis 
Skikkelser nu traadte levendegjorte frem. Bifaldet samlede sig for- 
nemmelig om Fru Gundersens af dyb Følelse, Alvor og Energi 
prægede Gjengivelse afSvanhilds Rolle. Man vil imidlertid erfare 



281 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



af Josephsons eget Udsagn, at han med Hensyn til denne Rolles 
Besættelse havde givet efter for en Opinion inden Publikum, idet 
der efter hans Formening ved Theatret fandtes yngre Skuespiller- 
inder, til hvem Svanhild med større Føie kunde været anbetroet, 
og at baade Fru Gundersen og Gundersen, den sidste som Falk, 
savnede den Ungdom, som disse to Roller kræver. Han indrømmer 
dog, at begge Roller fik en meget tilfredsstillende Udførelse, men 
finder, at de øvrige Medspillende og fornemmelig Joh.s Brun som 
Straamand, Frk. Parelius som Frk. Skjære, Klausen som Styver og 
Isachsen som Guldstad fortjente større Anerkjendelse end de to 
Hovedrollers Indehavere. Imidlertid vandt baade Stykket og 
Spillet meget Bifald ; det første opnaaede en Popularitet, som dets 
Forfatter fra først af vel neppe havde drømt om. Paa Christiania 
Theater har det ialt indtil 1898 oplevet 77 Opførelser, og dets første 
Opførelse skal, efter hvad Josephson beretter, endog have fundet sin 
Omtale i tyske Aviser. Det er derfor heller ikke uden med en vis 
Selvfølelse, han omtaler den Fortjeneste, han har indlagt sig ved 
at have gjort Ibsens Arbeider populære. Af Nyheder bragte Sæ- 
sonens første Halvdel endnu Moliéres «Den indbildt Syge» med 
Joh.s Brun som Argan og Fru Wolf som Toniette, der begge ud- 
førte sine Roller fortræffeligt, samt Isouards Opera «Joconde» med 
en Debutantinde Fru Lund (f. Collett) som Bondepigen Jeannette. 
Debutantinden, der var i Besiddelse af en god om end liden Sang. 
stemme, opgav dog meget snart den sceniske Kunstnerbane, og 
denne Debut blev af ingen Betydning for Theatret. 

Ved Aarets Udgang forlod Isachsen Theatret. Direktionen 
havde opsagt ham, da den fandt, at de Oplæsninger, Isachsen 
arrangerede, og som han ifølge sin Kontrakt kunde afholde uden 
særskilt Tilladelse for hver Gang, ikke var stemmende med 
Theatrets Tarv. Han optraadte sidste Gang før sin Afgang den 
12. December, som Beralde i «Den indbildt Syge», og blev ved 
sin Indtræden paa Scenen hilset med en langvarig Bifaldsstorm 
samt fremkaldt ved Stykkets Slutning. At der under denne 
Hyldest skjulte sig et Mistillidsvotum mod Theatrets Styrelse, var 
neppe til at tåge Feil af, og Direktionen fandt ogsaa at burde 
fremkomme med en Redegjørelse i Sagens Anledning. Da et 
fornyet Engagemnnt ikke kom istand, maatte Theatret indtil 
videre undvære en af sine dygtigste og mest anvendte Kunstnere. 

Den første Nyhed i Sæsonens anden Halvdel var Shakespeares 
Tragedie «Coriolanus», der opførtes første Gang den 21. Januar. 

282 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



I dette Stykke, hvis Stof er hentet fra Roms Historie, havde 
Josephson paany havt Anledning til at lægge sit Talent som 
Arrangør for Dagen i en smuk og efifektfuld Iscenesættelse, hvor- 
hos ogsaa Udførelsen, der blev det tildel, gjennemgaaende var 
vellykket. I sin kraftige Personlighed, sit sonore og fyldige Organ 
havde Reimers naturlige og væsentlige Betingelser for Titelrollen, 
og om han end ikke formaaede helt at fylde samme, havde dog 
hans Fremstilling af den stolte og lidenskabelige Patricier, mange 
gode og virkningsfulde Momenter. Som Volumnia feirede Fru 
Gundersen en ny Triumf ved sin ædle og værdige Fremstilling af 
den romerske Heltemoder, og Nielsen havde skabt en karakteristisk 
Figur af Stykkets tredie Hovedrolle, Menenius Agrippa. Den 
næste større Nyhed var Paul Lindau's fireakts Skuespil «Maria og 
Magdalena». Dette borgerlige Skuespil, hvori Paavirkning af den 
franske Skole var mærkbar saavel i den dramatiske Bygning som 
i Dialogen, bar dog alligevel et stærkt Præg af sin tyske Natio- 
nalitet og holdt sig ikke paa Repertoiret længere end Sæsonen 
tilende. 

Af originale Arbeider bragte Sæsonen kun et i L. Dietrichsons 
historisk dramatiske Digtning «Carl Folkunge». Uden her at 
have frembragt noget betydeligere Digterværk, havde dog For- 
fatteren ved en forstandig Benyttelse af de i det historiske Stof 
liggende dramatiske Momenter skabt en Række meget virknings- 
fulde Scener, der gjennem Stykkets Udstyr og Iscenesætning 
kom godt til sin Ret. Spillet lod derimod endel tilbage at 
ønske, forsaavidt som Titelrollen laa over Hammers Kræfter, og 
det heller ikke var lykkedes Fru Gundersen at give et fyldigere 
Billede af Stykkets kvindelige Hovedrolle, den tyske Adelsdame 
Mechtildis. Af ældre Stykker gjenoptoges i denne Sæson «Håkon 
Jarl», der ikke havde været paa Repertoiret siden 1859. Stykket 
kom nu frem i et, baade hvad Dekorationer og Kostymer angik, 
mere korrekt historisk Udstyr, end der tidligere havde været iagt- 
taget, men Theatret savnede nu til Gjengjæld en Kunstner som 
Jørgensen, til hvis ypperligste Roller Hladejarlen i sin Tid havde 
hørt. Reimers, til hvem den nu var anbetroet, formaaede ikke 
at give Jarlens kraftige Helteskikkelse den Værdighed, hans Alder 
skal forlene ham med, ligeoverfor hans Modstander, den ung- 
dommelige Kong Olaf, hvad der i nogen Grad svækkede Indtrykket 
af det hele. Forøvrigt gik Stykket med et i Forhold til Theatrets 
Kræfter respektabelt Ensemble, hvori fornemmelig Gundersen 



283 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



udmærkede sig som Olaf Trygvason og Fru Gundersen som Thora 
fra Rimol. Det gaves 7 Aftener i træk, og 3 Gange i den 
følgende Sæson, men dermed gik Stykket, som i alt har været 
opført 28 Gange paa Christiania Theater, for bestandig ud af 
Repertoiret. Den 14. Februar 1874 tog Nicolai Wolf som Kammer- 
herre Bratsberg i «De Unges Forbund» Afsked fra Theatret, ved 
hvilken Anledning Publikum i en varm Hyldest bragte den afholdte 
Kunstner sin Tak for hans mere end to og tyveaarige Virksomhed, 
hvorunder han havde tilvundet sig en saa almindelig agtet og 
anerkjendt Stilling ved vor Scene. I Slutningen af Sæsonen 
optraadte den danske Skuespiller Mantzius som Gjæst i sine gamle 
Glansroller: Sir Peter i « Bagtalelsens Skole», Vielgeschrey i 
«Den Stundesløse», Kammerraad Krans i «Eventyr paa Fodreisen», 
Løitnant v. Huddinge i «Gjenboerne» og Sir Philip i «Tilfældet 
har Ret». 

I den forløbne Sæson var der givet 216 Forestillinger, hvortil 
der var solgt 92664 Billetter, udgjørende en Indtægt af 33698 Spd. 
eller gjennemsnitlig 429 Billetter og 156 Spd. pr. Aften. Sæsonens 
samlede Indtægt var 36653 Spd. og Udgifterne 361 19 Spd., hvoraf 
til Garderoben 2750 Spd. og til Maskineri og Dekorationsvæsen 
1030 Spd. 

I Juli 1874 optraadte et italiensk Operaselskab, bestaaende af 
Herrerne Benfratelli, Bergamaschi og Fiorini samt Damerne Do- 
nadio og Montoya^ paa Christiania Theater og opførte «Faust» 
(uden Kor) og «Don Pasquale» samt Scener af «Il Trovatore», 
«La Traviata», «Rigoletto» og «Lucia». 



Sæsonen 1874 — 75 begyndte den 1. September med Op- 
førelsen af «Håkon Jarl». Den 10. September spilledes «De Unges 
Forbund», ved hvilken Leilighed Henrik Ibsen, som efter 11 
Aars Fravær atter besøgte Norge, for første Gang overvar 
Stykkets Opførelse paa Christiania Theater. Kammerherre Brats- 
berg spilledes nu af H. Brun, til hvis bedste Roller den siden 
hørte, og Aslaksen, under Isachsens Fravær fra Scenen, af Klausen, 
medens Lundestad, som efter Krohn var gaaet over til Juell, nu 



284 




THEATRET PAA BANKPLADSEN 



udførtes af Schibsted. Den 28. samme Maaned gaves «Elverhøi» 

i Forening med et af Josephson stillet Tableau som Festforestilling 

i Anledning af 250-Aars-Dagen for Christianias Grundlæggelse. 

Sæsonen bragte forøvrigt forholdsvis faa Nyheder paa Skuespillets 

Omraade. I Nordahl Rolfsens Genrebillede «I Krigens Tid» fik 

Repertoiret et Originalarbeide, der dog ikke bragte det nogen 

værdifuldere Forøgelse. Stykket, hvis Handling var henlagt til 

Bergen, hørte med sine pudsige Situationer og sin stærke Lokal- 

farve nærmest til Studenterkomediens Genre. Det gav imidlertid 

Johs. Brun, Fru Wolf og Klausen Anledning til at skabe tre 

morsomme Figurer af Smeden Ole Olsen, hans Kone Ane og den 

gamle Overlærer Graah, og det oplevede ialt 7 Opførelser. Den 

næste Nyhed var den franske Forfatter Victor Cadols fireakts 

Komedie «De Unyttige». Den interessante og tiltalende Komedie 

med sin sunde, om end noget spidsborgerlige Moral, der hævder 

Hæderen ved det pligtopfyldende Arbeide for Familie og Hjem lige- 

overfor enhver Form af ørkesløst Dagdriverliv, gik med et sjeldent 

godt Ensemble og har ialt været spillet 1 5 Gange. Af det ældre 

Repertoire gjenoptoges flere store Stykker i denne Sæson. I 

Oktober opførtes «Tartufife», hvori Titelrollen, der tidligere var 

spillet af Wolf, nu var gaaet over til Klausen, som gav et i det 

hele korrekt opfattet Billede af den skinhellige Hykler. Derefter 

fulgte «Kjøbmanden i Venedig», hvori Klausen paany havde faaet 

en Anledning til at prøve sine Kræfter som Karakterskuespiller i 

Shylocks store og vanskelige Rolle, og hvor han, selv om han 

med sin Personlighed ikke helt formaaede at fylde den mægtige 

Skikkelse, dog ydede en meget fortjenstfuld Præstation i den 

gjennem ydre Holdning, Mimik, Maske og Gestus omhyggehgt 

udarbeidede Figur, han gav af den gamle Aagerjøde. En ypperlig 

Fremstillerinde havde Fortia i Fru Gundersen, som gav den adelige 

Venetianerinde med fornem Ynde og Værdighed, og Antonio en 

heldig Repræsentant i Gundersen, som spillede den «kongelige 

Kjøbmand» med et mandigt, ædelt Alvor. Som en Nyhed kunde 

man betragte Marivaux' Komedie «Le jeu de Tamour et du hasard», 

da det ikke havde været opført, siden det i 1828 med Titelen 

«Lige for Lige» var spillet paa det Strømbergske Theater. Det 

gaves nu i ny Oversættelse af Hartvig Lassen under Titelen 

«Kjærlighed og Lykketræf», og Publikum morede sig over den 

gamle Komedie, hvis Intrige har adskilligt tilfælles med Holbergs 

«Henrik og Pernille», og hvori Tjenerparret Pasquino og Lisette 

285 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



fik en fortræffelig Udførelse af Johs Brun og Fru Wolf. Den 
tyske Digter Miinch-Bellinghausens (Fr. Halm) Tragedie «Fægteren 
fra Ravenna» kunde ogsaa gjælde som en Nyhed, da den ikke 
havde været paa Repertoiret siden 1858; men dette tyske patri- 
otiske Sørgespil, hvis Handling foregaar i den romerske Keiser- 
tid, vakte ikke længer nogen Sympathi, og dets Titelrolle, den 
unge germaniske Fyrstesøn Thumelicus, som under sit Fangenskab 
er bleven oplært til Gladiator og har glemt sin Byrd og sit 
Fædreland — en Rolle der i sin Tid havde faaet en fortræfifelig 
Udførelse af Vilhelm Wiehe — laa ikke heller tilrette for Selmer. 
Sæsonens vigtigste Begivenhed var imidlertid Opførelsen af 
Mozarts »Don Juan» den 7. November 1874, med hvilken det ny- 
oprettede Operaforetagende traadte i Virksomhed. Dette var af 
Christiania Publikum, der jo altid havde vist Forkjærlighed for 
Operaen, imødeseet med megen Forventning; Oprettelsen af en Opera 
ved Christiania Theater synes, efter hvad Josephson selv beretter 
i sin oftere nævnte Brochure, at have været et almindeligt Ønske 
inden Byens musikalske Kredse. Fra alle Kanter og fremfor alt 
fra Theaterdirektionen var han, siger han, bleven opmuntret til at 
forsøge paa ved Siden af sin øvrige Virksomhed at faa oprettet 
en Opera. Direktionens Medlemmer var saa interesserede for Reali- 
sationen af denne Idé, at de ikke alene støttede Sagen i pekuniær 
Henseende, men endog paaskyndede Spørgsmaalets Løsning med 
en Ihærdighed, der gjorde ham ængstelig. Thi om han ogsaa 
havde Forstaaelsen af, at Foretagendet kunde blive lønnende med 
et saa ypperligt og interesseret Publikum som Christianias, troede 
han dog, at Vanskelighederne vilde blive uoverkommelige, da der 
i Norge ikke fandtes tilstrækkelig mange og tilstrækkelig uddan- 
nede norske Sangkræfter for paa en værdig Maade at kunne op- 
rette en saadan Scene. Josephson synes selv at have havt nogen 
Betænkelighed ved at engagere en Flerhed af svenske Kræfter, 
da han allerede paa Grund af sin svenske Nationalitet havde havt 
saa meget at kjæmpe imod, og da ogsaa Hartvig Lassen var i 
Tvivl om, hvorvidt man burde sætte et Operaforetagende i Gang 
og nærede samme Betænkeligheder som Josephson selv angaaende 
Engagement af svenske Sangkræfter, saa blev Foretagendet en 
Tid holdt svævende, indtil Josephson omsider fandt at maatte give 
efter for de mange Anmodninger, der stilledes til ham. Under- 
handlinger kom da snart i Gang ikke blot med de norske Sang- 
kræfter, som fandtes i Norge og Udlandet, men ogsaa med de 

286 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



svenske, som for Tiden var ledige i Sverige og Udlandet. Og 
Omstændighederne stillede sig i høi Grad gunstige. Af svenske 
Sangere var Fritz Arlberg for Tiden uden Engagement og vilde 
gjerne tåge Ansættelse ved Christiania Theater, hvor et godt Reper 
toire ventede ham. Arlberg, der var født 1830, og som havde tåget 
baade Student- og Kameralexamen, havde senere forladt Embeds- 
banen for at debutere som Sanger paa Stjernstroms Theater. I 
1858 fik han Ansættelse ved Stockholms kgl. Opera, og han var 
fra tidligere Gjæsteoptræden hersteds kjendt af Christiania Publi- 
kum som en ligesaa fortræffelig Sanger som dygtig Skuespiller. 

Samtidig fik Josephson i Fru Linda Roeske-Lund erhvervet en 
udmærket Sopransangerinde til den nye Opera. Hun havde for- 
uden i Stockholm optraadt ved flere udenlandske Operascener bl. a. 
ogsaa ved Berlins kgl. Opera og forenede med en kraftig, vel- 
uddannet og velklingende Stemme og et dramatisk belivet Fore- 
drag megen Rutine og et stort Repertoire. 

Af norske Kræfter havde man, foruden Hans Brun, Thorvald 
Lammers, født 1841, som, efterat han var bleven juridisk Kandidat i 
1865, havde forladt Norge i 1870 og reist til Stockholm for at tåge 
Undervisning i Sang hos Arlberg og derefter til Italien, hvor han 
fortsatte sine Studier under dygtige Lærere, hvorpaa han, efter en 
kort Ansættelse ved Theatret i Modena, i 1874 var vendt tilbage 
til Norge. Han modtog nu Engagement ved Christiania Theater, 
hvor han snart gjorde Lykke ved sin vakre og kraftige Bas, om 
der end væsentlig af Mangel paa Rutine hæftede endel Svag- 
heder ved den dramatiske Udførelse af hans Sangpartier. 

En norsk Sangerinde fik man ogsaa i Frk. Hoch, som imid- 
lertid, da hun ikke i nogen særlig Grad syntes at være begavet 
som dramatisk Sangerinde, snart tråk sig tilbage fra Scenen. 

Med disse Kræfter som Kjærnetropper og forøvrigt med As- 
sistance af de med Sangstemme begavede Medlemmer af Skue- 
spillerpersonalet samt et større Kor og et forstærket Orkester 
under Kapelmester Hennums dygtige og energiske Ledelse holdt 
da Operaen, som nævnt, sit Indtog paa Scenen med Mozarts be- 
rømte Mesterværk, der fik en efter Omstændighederne særdeles 
god Udførelse med Arlberg i Titelrollen, Fru Roeske-Lund som 
Donna Anna, Frk. Hoch som Elvira, Hans Brun som Don Oc- 
tavia. Lammers som Leporello, Fru Asmundsen som Zcrlina, 
Abelsted som Masetto og Bucher som Kommandanten. Publikum 
viste sig meget tilfreds, og den ofientlige Kritik var ogsaa temmelig 

287 



THEATRET PAA B ANKPLADSEN 

enstemmig i sine Udtalelser om, at Begyndelsen maatte ansees 
lovende og fyldestgj ørende alle billige Fordringer. «Opførelsen 
af «Don Juan» — heder det i «Morgenbladet» 's Anmeldelse — 
«satte strax et Stempel paa Theatrets begyndende lyriske Virk- 
somhed, som vi haaber den maa bære ind i en lang Fremtid». 
Det allerede forhaandenværende Operapersonale fik snart en yder- 
ligere Forstærkning i den udmærkede svenske Sangerinde Frk. 
Signe Hebbe, der ogsaa fra tidligere Besøg hersteds som Koncert- 
sangerinde var skattet af Christiania Publikum. Hun havde faaet 
sin Uddannelse ved Pariser-Konservatoriet, havde optraadt i Italien, 
Tyskland og Polen og siden 1864 i Stockholm. Hun havde et 
stort Repertoire og forenede med sin smukke og sympathetiske 
Stemme og uddannede Sangkunst betydelige Evner ogsaa i dra- 
matisk Aktion. Med Frk. Hebbe som Margaretha, Hans Brun 
som Faust, Lammers som Mefistofeles og Arlberg som Valentin 
bragtes endnu Gounods «Faust» paa Scenen i Sæsonens første 
Halvdel. Den vakre Opera med sin noble og samtidig letfattelige 
Musik blev modtaget med stort og almindeligt Bifald og har senere 
altid været et af Publikums Yndlingsstykker. 

Den 8. Januar 1875 havde Theatret en Mærkedag, idet Fru 
Gundersen paa denne Dag for 25 Aar siden havde havt sin 
Debut paa Christiania Theater. Hun feirede sit 25 Aarsjubilæum 
som Lady Rachel i «Lord William Russell», hvori Gundersen nu 
spillede Titelrollen. Den afholdte og høit skattede Skuespiller- 
inde, der var født den 27. Mai 1833 og nu stod som den modne 
og fuldt udviklede Kunstnerinde, der kunde se tilbage paa 
en Række Triumfer, var ved denne Leilighed Gjenstand for en 
varm og anerkjendende Hyldest fra det Publikum, som i hende 
feirede vor Scenes første norske Repræsentant og dens største 
tragiske Kunstnerinde. Under Forestillingen blev der overrakt 
hende en Laurbærkrans af Guid fra «Venner og Beundrere af 
hendes Kunst», og efter Forestillingen blev hun ledsaget til sit 
Hjem af et Fakkeltog med et Musikkorps i Spidsen, fulgt af en 
talrig Folkemasse. Den 16. Januar gaves en Fest for hende i 
Frimurerlogen, hvori 300 Damer og Herrer del tog, og ved hvilken 
Kongen gjennem Theaterdirektionens Formand lod hende over- 
række Medaljen Litteris et artibus. 

Den 20. s. M. havde Theatret en Premiereforestilling af mere 
end almindeUg Interesse, da Bjørnsons «En Fallit» for første Gang 
gik over Scenen. Dette vor Literaturs første borgerlige Drama, 

288 




THEATRET PAA BANKPLADSEN 

hvortil Forfatteren havde grebet Stoffet lige ud af Hverdagslivet, 
modtoges med meget Bifald og blev i Aarenes Løb et af The- 
atrets mest yndede Repertoirestykker, der ialt har været spillet 
86 Gange. Det fik ogsaa en gjennemgaaende heldig Udførelse 
med Gundersen som Grosserer Tjælde, Frk. Rasmussen som Fru 
Tjælde, Isachsen som Advokat Berent, i hvilken Rolle han op- 
traadte for første Gang efcer sit fornyede Engagement, Fru Juell 
som Valborg, Fru Selmer som Signe, Selmer som Løitnant Hamar, 
Reimers som Sannæs, Joh.s Brun som Bryggermester Jakobsen, 
Klausen som Overtoldbetjent Pram og Nielsen som Præsten. 
Den 20. Marts 1875 fulgte atter et Originalarbeide, da Henrik 
Ibsens historiske Skuespil «Fru Inger til Østraat» paa Ibsens 47- 
aarige Fødselsdag og paa 25-Aarsdagen efter hans første Optræden 
som Digter for første Gang kom til Opførelse paa Christiania The- 
ater. Dette Digterens Ungdomsarbeide med sin dystre Tone for- 
maaaede dog ikke nu at vække nogen større Opmærksomhed, hvortil 
ogsaa den Omstændighed bidrog, at ingen af Stykkets Hoved- 
roller med Undtagelse af Fru Inger, som havde en ypperlig Frem- 
stillerinde i Fru Gundersen, helt kom til sin Ret, da Reimers' Per- 
sonlighed ikke passede ganske til den fine, diplomatiske Ridder 
Nils Lykke, og Fru Juell ikke evnede at lægge noget sympathetisk 
Skjær over Klines Person. Noget større Udbytte havde Theatret 
heller ikke ved at bringe Goethes Sørgespil «Egmont» paa 
Scenen; det maatte henlægges efter 4 Opførelser. Ogsaa her lod 
Udførelsen af Hovedrollerne endel tilbage at ønske; Gundersens 
Fremstilling af Egmont fik vel den mandige og kraftige Side af 
Karakteren betonet, men manglede derimod Udtryk for den livs- 
friske og selvtillidsfulde Helt, og Fru Juells Clårchen, skjønt ikke 
uden vellykkede Momenter, savnede noget af Karakterens naive 
og elskværdige Kjækhed. Helt tilfredsstillende var kun Isachsen 
som Hertug Alba. Et andet tysk Stykke, der ligeledes for første 
Gang opførtes i denne Sæson, Gustav v. Mosers femakts Lystspil 
«Ultimo», gjorde derimod megen Lykke, og har ialt indtil 1893 
været spillet 79 Gange. Af Repriser paa Skuespillets Omraade 
kan foruden «Lord William Russell» nævnes «Hamlet», hvori Titel- 
rollen nu var givet til Hammer — hvis Kræfter den dog endnu over- 
steg — medens Isachsen havde overtaget Kongens Rolle. 

Samtidig bragte Operaen Mozarts «Figaros Bryllup», der med 
Arlberg som Grev Alma viva. Fru Roeske-Lund som Grevinden, 
Frk. Hebbe som Susanne og Lammers som Figaro, gjorde megen 

19 289 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Lykke og var den bedste og mest helstøbte Præstation, Opera- 
personalet hidtil havde ydet, samt «Bellinis «Norma», der vakte 
mindre Bifald, skjønt Fru Roeske-Lund i Titelrollen havde et Parti, 
der laa særdeles godt tilrette for hende, lin tidligere paa Chri- 
stiania Theater ikke opført Opera var Flotows «Alessandro Stra- 
della», der gaves første Gang den 23. Marts, og hvori Tenoristen 
Julius Salomafi debuterede i Titelrollen. Han havde i 1874 havt 
Debut paa Stockholms Opera i den samme Rolle og skulde havt 
sin anden Debut i «Afrikanerinden», da han fik Engagementstilbud 
fra Christiania Theater, som han fandt at burde modtage. Endel 
Skriverier i svenske Aviser om det store Tab, Stockholms Opera 
herved havde lidt, havde spændt Publikums Forventninger, der 
imidlertid neppe blev helt fyldestgjorte. Salomans Stemme var 
en lyrisk Tenor med en blød og klar Tone, men hverken stærk 
eller meget klangfuld. Han modtoges imidlertid med Bifald, men 
nogen større Sympathi lykkedes det ham ikke at vinde hos 
vort Publikum under sit Ophold her. Operaen bragte endnu i 
den sidste Halvdel af Sæsonen «Violetta» (La Traviata) med Frk. 
Hebbe i Titelrollen, og «Wilhelm Tell». Dette Rossinis Mester- 
værk, der i 1851 havde været opført nogle Gange med Theatrets 
daværende Personale, fik en meget fortjenstfuld Udførelse og havde 
i Arlberg og Fru Roeske-Lund et Par fortræffelige Repræsen- 
tanter for Titelrollen og Mathilde. To norske Sangere Krogh 
og Svendsen, der debuterede i Stykket, den første som Geszler og 
den sidste som Ruodi, tilførte ikke det norske Operapersonale 
nogen synderlig nævneværdig Tilvæxt, da deres Stemmer savnede 
saagodtsom al musikalsk Uddannelse. 



I Sæsonen 1874 — 75 var der givet 229 Forestillinger, ved 
hvilke 52 Stykker var komne til Opførelse, hvo raf 8 Operaer. 
Den samlede Indtægt havde udgjort 50298 Spd. 80 Skill., hvoraf 
blev tilovers til Theatrets Drift 46553 Spd. 116 Skill. Den sam- 
lede Udgift til Fremme af Theatrets Virksomhed udgjorde 
46541 Spd. 56 Skill., hvoraf til Lønninger 32754 Spd., til Garde- 
robe 2204 Spd. og til Maskineri og Dekorationsvæsen 1968 Spd. 
Til hver Forestilling var gjennemsnitlig solgt 503 Billetter med en 
Indtægt af 208 Spd. 



290 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




^-^ ^ .^ 

Ved Theatrets aarlige Generalforsamling forelaa Spørgsmaalet 
om Operaens Fortsættelse, idet Direktionen gjorde opmærksom 
paa, at hvis Operaforetagendet besluttedes fortsat, vilde de dertil 
fornødne Kræfter neppe kunne skaffes tilveie her i Landet og fra 
Udlandet kun paa temmelig høie Lønningsvilkaar. Repræsentant- 
skabet, der ansaa de nuværende Forhold i det Hele tåget gunstige 
for Forsøget med at opføre regelmæssige Operaforestillinger, an- 
tog, at dette ikke burde opgives, og man besluttede derfor at 
henstille til Direktionen at slutte Engagementer til Erhvervelse af 
de fornødne Sangkræfter, uanseet om Ansættelsen skede med 
længere Opsigelsesfrist end 3 Maaneder. Det oplystes tillige, at 
der den 20. April 1874 var nedsat en Komité, bestaaende af 
Theatrets Direktion og tvende inden Repræsentantskabet valgte 
Herrer, Ceremonimester Holst og Advokat Nicolaysen, der skulde 
diskutere, om et nyt Theater burde opføres eller det nuværende 
udvides, og at denne Komité havde anmodet Stadskonduktør Bull 
om paa hans forestaaende Udenlandsreise at undersøge fremmede 
Theatres Bygning og Indredning og fremkomme med Overslag, 
der kunde lægges til Grund for de Forslag, der vilde fremkomme 
fra Komiteen. 

I Direktionen indvalgtes i Brochs og Heyerdahls Sted, der 
frabad sig Gjenvalg, Rektor C. Muller og Assurancedirektør Otto 
Aubert. 




Foruden Fru Gundersen havde ogsaa Fru Ursin i denne Sæson 
feiret sit 25 Aarsjubilæum. Hun havde i disse Aar ikke indtaget 
nogen høi Rang som Skuespillerinde, men i lange Tider været 
Theatrets bedste Sangerinde og udført betydelige Sangpartier saa- 
vel i Operaen som i Operetten. 

I Sæsonen var Theatrets Damepersonale blevet forøget med 
Fru Eleonora Selmer, der havde spillet paa MøUergadens Theater 
under Bjørnsons Ledelse. Hun vedblev senere at være knyttet til 
Christiania Theater, hvor hun, uden at virke i noget større Reper. 
toire, hævdede sin Plads som en brugbar Skuespillerinde. Af 
hendes Roller kan nævnes Signe i «En Fallit», Fru Sørbyi«Vild- 
anden» og Fru Røst i «Leonarda». 




291 



ac -asz : ^x -nrtxirrvr. æKaesac 




mter T juwjyy a< €> M- 



ifti» foødkBKs op ta 

ØdBMM» Tcawr. Einddlig: «ar i Ste Akt feradoi 
IfciitiljiHJH jf Ffgyiirfiffwmtfff oidd «åidkr FoffaiffaMC^ 
kmitagm^ I 4flMie af BS||ies»i Jg ii wp t r i gi ii c Beauhdådac bier 
4ftS^tti«: <»pfiprt til GfMf^ Ml lill r <«: iliwi«|,iiiiili Mwk 
øg mté €t tMityr^ Iwoitil Éam af uwe Malene knde letmt 
UékøaHømme, øf^ §øtm, hnå ^tmMrjmgsmM.wå og Kmmpar- 
mA MfØ^ ifM ått mati kådkt^mme, mam Mdtii haa/åc fant 
hétåami^ til jt fc foa. tnor Seeae, Fottstifinøoi Uer ogna 
€» all^øft Saifirgg; de» 6il|:fie» trodi «a betydel^ Laeag^ Ika 



^H 



THEL\TRET PAA BAXKPLADSEN 



^-^ .^ -=- 

Kl. 7 til 1 1^/4 med uddt Interesse. Kbnsm vandt m^et og for- 
tjent Bifald for sin Udførdse af Titdnslien; han gav den n^e, 
spræke Bondegut med Liv og Spamdsrigfaed og bavde t]I%c fondet 
Udtryk for Figurens mere fantasifiiklc Omrids. Fik. Pai e Bns var 
fortræfielig som Aase, Frk. Xedsen valdEcr og sjmfKitheti^ som 
Solveig, Joh.s Bruns Dovr^ubbe et meget bnoMMisCisk TnAd, og 
Isachsen havde af de all^wiske Florer, den li cn uii n i r Fass^cr. 
Knappestøberen c^ den magre PerstMi, dcabt tre særdeles karak- 
teristiske Skikkelser. Det godt sammenaibeidedfe KnsrmHr bidrag 
<^saa x^æsoitlig til at give ^yldæt Liv og Farve paa Scxnen, 
Publikum lagde sin Tiifredshed og Erl^endd^^ted for Do^cn ved 
at fremkalde alle de større Reelers 
Indehavere og til ^ntnii^ Joseph- 
s(Mi, der ogsaa modtog en Takke- 
skrivdse fra Ibsen, hvori denne til- 
lige bad ham om at frembære hans 
Tak til Personakt Stykket gik 25 
Gange i den tilbagestaaciKie Dd af 
Sæsonoi og sfMliedes 11 Gai^e i 
første Halvdd af den filerende og 
vikie vist have naaet ^ meget stnrre 
Antal Forestillinger, <Mn ikke dets 
Opfw^dse var bleven aflxudt ved 
doi Ddsvaade, der oveigik Theatrct 
i Januar 1877, og hvorved en stor 
Del af de til Stykket forferdigede 
Ddcorationer øddagdes dkr be- 
skadigedes.*) 

Omtroit samtidig med, at Takscenen Ixagte «Peer G^-nt»^ 
vovede <^saa Operaen ^ dristigt Skiidt med Opfnreben af Me^vr- 
beers «Hu^nenotbome». Hvor m^cn D y gtigbed end den aitbt^ce 
Dirdctør ogsaa ho- havde udvist for at gjøre IsceaesadtBii^en saa 
god som muligt, saa udkrævedes der dog scenidce ogkmstneri^se 




Fft. Neeisoi swn Solv^. 



1 1892 gjeiK^itQees Styticei under i^ora ]l^aRisoos LeA^e og «Md 

Bianison i TiftdroDeo, kkt iia% kim de tre teste .Abter kan ti O^ 
stedse, medens det var Moungcn at {<«« de to sadste Akta- te- sqr Q|r 
^saakdes c^itec Stykka paa tvende eter kmanden iii|gcnde AfteMr. 

Som Ticaktsstykke gaves det fia 9l Maits 1893 tfl 9. Joni 1S»3 50 Ga^ge. 

De to sidste Akter kom denmod ikke til Opterebe. 



295 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Bearbeidelse af Stykket, saaledes at det i en forkortet Skikkelse 
kunde blive brugbart for Scenen. Det skulde indrettes som et 
musikalsk Drama, og Edvard Grieg havde lovet at komponere 
Musiken. Forinden Ibsen i denne Anledning henvendte sig til 
Theatrene i Stockholm og Kjøbenhavn, vilde han først — heder 
det i hans Skrivelse — forespørge, om Christiania Theater maatte 
ville benytte Stykket, og om hvorvidt Josephson i saa Fald vilde 
lægge Vægt paa, at Christiania Theater blev det første, der bragte 
det til Opførelse. Ibsen udtaler som sin Overbevisning, at dette 
Stykke under Josephsons kyndige Opsætning vilde blive af megen 

Virkning paa Scenen, navn- 
lig naar det ledsagedes af 
god Musik, og erklærer sig 
villig til at tåge Hensyn til 
ethvert af Josephson angaa- 
ende Enkelthederne fremsat 
Ønske eller Forslag. Jo- 
sephson foretog nu ogsaa 
selv en Bearbeidelse af Styk- 
ket, hvori de tre første Akter 
var bibeholdt omtrent ufor- 
andrede. For de to sidstes 
Vedkommende var i ijerde 
Akt Scenen med de fire 
udenlandske Herrer udeladt, 
ligesom ogsaa Profet-Scenen 
var stærkt beskaaret. Den 
lille Episode, hvori Scenen 
flyttes fra Ørkenen op til 
Norge, hvor Solveig sidder udenfor Hytten og synger, var arrangeret 
som et Drømmesyn, der aabenbarede sig for Peer Gynt, medens han 
slumrede under Ørkenens Træer. Endelig var i Ste Akt foruden 
Bortskjæ reise af Begravelsesscenen endel mindre Forkortninger 
foretagne. I denne af Digteren approberede Bearbeidelse blev 
da Stykket opført til Griegs smukke og stemningsfulde Musik 
og med et Udstyr, hvortil flere af vore Malere havde leveret 
Dekorationerne, og som, hvad Scenearrangement og Kompar- 
seri angik, var det mest fuldkomne, man hidtil havde havt 
Anledning til at se paa vor Scene. Forestillingen blev ogsaa 
en afgjort Sukces; den fulgtes trods sin betydelige Længde fra 




Sofie Parelius og Henrik Klausen 

i «Peer Gynt». 
(Efter Tegning af C, H. Schwenzen.) 



294 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




Kl. 7 til 11^/4 med udelt Interesse. Klausen vandt meget og for- 
tjent Bifald for sin Udførelse af Titelrollen; han gav den unge, 
spræke Bondegut med Liv og Spændstighed og havde tillige fundet 
Udtryk for Figurens mere fantasifulde Omrids. Frk. Parelius var 
fortræfifelig som Aase, Frk. Neelsen vakker og sympathetisk som 
Solveig, Joh.s Bruns Dovregubbe et meget humoristisk Trold, og 
Isachsen havde af de allegoriske Figurer, den fremmede Passager. 
Knappestøberen og den magre Person, skabt tre særdeles karak- 
teristiske Skikkelser. Det godt sammenarbeidede Ensemble bidrog 
ogsaa væsentlig til at give Stykket Liv og Farve paa Scenen, 
Publikum lagde sin Tilfredshed og Erkjendtlighed for Dagen ved 
at fremkalde alle de større Rollers 
Indehavere og til Slutning Joseph- 
son, der ogsaa modtog en Takke- 
skrivelse fra Ibsen, hvori denne til- 
lige bad ham om at frembære hans 
Tak til Personalet. Stykket gik 25 
Gange i den tilbagestaaende Del af 
Sæsonen og spilledes 1 1 Gange i 
første Halvdel af den følgende og 
vilde vist have naaet et meget større 
Antal Forestillinger, om ikke dets 
Opførelse var bleven afbrudt ved 
den Ildsvaade, der overgik Theatret 
i Januar 1877, og hvorved en stor 
Del af de til Stykket forfærdigede 
Dekorationer ødelagdes eller be- 
skadigedes.*) 

Omtrent samtidig med, at Talescenen bragte «Peer Gynt», 
vovede ogsaa Operaen et dristigt Skridt med Opførelsen af Meyer- 
beers «Hugenotterne». Hvor megen Dygtighed end den artistiske 
Direktør ogsaa her havde udvist for at gjøre Iscenesætningen saa 
god som muligt, saa udkrævedes der dog sceniske og kunstneriske 




Frk. Neelsen som Solveig. 



I 1892 gjenoptoges Stykket under Bjørn Bjørnsons Ledelse og med 
Bjørnson i Titelrollen, idet dog kun de tre første Akter kom til Op- 
førelse, medens det var Meningen at give de to sidste Akter for sig og 
saaledes opføre Stykket paa tvende efter hinanden følgende Aftener. 
Som Treaktsstykke gaves det fra 9. Marts 1892 til 9. Juni 1893 50 Gange. 
De to sidste Akter kom derimod ikke til Opførelse. 



295 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



-^ ^ NQO^ '-r- 

Midler til at stille dette kolossale Musikværk i sin rette Belysning, 
som vor Scene ikke formaaede at tilveiebringe, og først og fremst 
et større Kor og Orkester, end den havde til sin Raadighed. 
Imidlertid var dog Soloparti erne i meget gode Hænder, og 
Signe Hebbe som Valentine, Fru Roeske Lund som Dronningen, 
Frk. Wiese som Pagen, Lammers som Marcel, Saloman som Raoul 
og Arlberg som Nevers bidrog samtlige til den^Sukces, som «Huge- 
notterne» trods Manglerne gjorde hos Publikum. Den næste Ny- 




Dødsscenen i «Peer Gynt». 

hed paa Skuespillets Omraade, den danske Forfatter William Blochs 
fireakts Lystspil «Lygtemænd», hvis Satire var rettet mod Social. 
demokratiet, viste sig ikke i Besiddelse af nogen Tiltrækningskraft 
og maatte henlægges efter to Opførelser. Derimod bragte Operaen 
paany et berømt Værk til Opførelse i Beethovens «Fidelio». Ved 
Premieren gaves Titelpartiet med megen Dygtighed af Fru Roeske- 
Lund, hvorefter det overtoges af den norske Sangerinde Frk. 
Karen Holmsen, som i denne Sæson optraadte som Gjæst paa 
Christiania Theater, hvor hun tillige sang Valentine i «Hugenot- 
terne» og Donna Elvira i «Don Juan». Hun besad ved Siden af 



296 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




en sjelden kraftig og sympathetisk Mezzosopran et dramatisk Ta- 
lent, der gjorde sig heldigt gjældende i Fidelios Parti; men Beetho- 
vens Opera med sin rene og ædle Stil formaaede ikke trods 
den vellykkede Udførelse at slaa an ovenpaa en Effektopera som 
«Hugenotterne» og gik blot 4 Gange. Af tidligere opførte Styk- 
ker gjenoptoges bl. a. Oehlenschlågers «Væringerne i Miklagard» 
og af norske Forfatteres ældre Arbeider Bjørnsons «Halte-Hulda», 
der ikke havde været spillet siden 1866, og A. Munchs Tragedie 
«Salomon de Caus», som havde været ude af Repertoiret, siden 
den i 1856 gaves som Nyhed. Dette i sin Idé noget uklare 
Stykke, med sit traditionelle Anlæg og sin rhetoriske Pathos, for- 
maaede ikke mere at vække nogen Sympathi hos Publikum og 
opnaaede kun 3 Opførelser. Af det franske Repertoire gjenoptoges 
Sandeaus Komedie «Emigranten og hans Datter», der fik en sær- 
deles god Udførelse, og af det engelske Mortons «Den hjemkomne 
Nabob». Endelig bragte Sæsonen endnu en Nyhed, idet den 
sluttede med Adolf Wilbrandts Tragedie «Arria og Messalina». 
I dette stort anlagte og efifektfulde Stykke, hvis Handling fore- 
gaar i den romerske Keisertid, havde de to kvindelige Hoved- 
roller, hvori den mest ophøiede Dyd og den frækkeste Last er 
stillet ved Siden af hinanden, to fortræffelige Repræsentanter i Fru 
Gundersen som den ædle, opofrende Hustru Arria og Fru Juell 
som den dæmonisk-sandselige og tøilesløse Keiserinde Messalina. 
I Sæsonen gjæstede foruden Frk. Holmsen ogsaa den norske 
Tenorsanger Skougaard-Severini, somudførte Titelpartiet i «Ernani». 
Sæsonen, ved hvis Udgang Asmundsen og Kone samt Fru Ursin 
forlod Theatret, havde 3 Debuter, af hvilke dog ingen blev af nogen 
større Betydning. Den 21. Februar 1876 debuterede Niels Wich- 
strø7n som Henrik i «Abracadabra», den 14. Mai Christian Thoresen 
som Darnley i «Maria Stuart» og den 24. s. M. Aagot Gjems som 
Jenny i «Den hjemkomne Nabob». Wichstrøm reiste strax efter 
sin Debut til Bergen, hvor han overtog Instruktørposten ved den 
der nyoprettede nationale Scene, og Thoresen forlod ogsaa efter 
en kort Tid Theatret, medens Frk. Gjems forblev ved samme 
indtil 1883. Hun viste sig i denne Tid meget anvendelig i det 
moderne Skuespil, hvori hun udførte Roller som Dina Dorf i 
«Samfundets Støtter», Lucy Watson i «Den kjedelige Verden», 
og Jeanne de Cernay i «Fyrst Panin», men hun tråk sig tilbage 
til Privatlivet, netop som hendes Talent syntes at skulle bryde 
stærkere igjennem. 

297 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



I denne Sæson fik Christiania Theater sit Programblad, 
«Mellemakten». Allerede i Michael Bruns Tid var der forøvrigt 
gjort et Forsøg med at trykke Avertissementer og Theaternotiser 
m. m. paa Bagsiden af Plakaterne, men dette opgaves igjen efter 
nogen Tid. 



^ 



V^^ ^H 



Fuldstændigt Th eaterprogram. 



hitåati 



«iBber ItitrS. 



-^un.t.-inaiiUcr. 



IbliT, JE,n 
r. Arih«rK^ i 



Pm arntDtM-TI 



Wf*Ope«»rt. 



t«ii}*n<)l» SkvMpiIkr I 
OjVm d«t tn4iit B 



Christiania C^eattr. 

Mandag d. 13. Decbf. 1875, Kl. 7-lO'|« 

Renteskriveren, 



Peder Madseo, kongelig Renteslmver ... Hr Niclaen. 

Låurentia. hans Datter , . Fru Juell 

Gotthnrd. hun!: Svoger . - Ur Asraundsen. 

Marthe, bins Husholderske ^ Frk, P&relius. 

Magister Soren Iversen, hendes Swsterwn . Hr Isachsen. 

Frederili Pilloy, priviligMfl Acteur KUnsen. 

Hudtingen foregaar iKjefaeobam, i Re&teakriverens Hus i Gothers- 

^VnsiutniDg: 

Hun skal debutere! 



Tune, en sammel Skuespiller . , 

Athanuia, haus Dalter 

Grev Eniest 

Hdm. MtUer-Sclniltz, Slniespitlerindt 
Dottor Spinne. Theaterdigter . , 

Bnille, Bedacteur . 

Iste Journalist ....... 

aden Journahst 

Tbeaterdirecteuren 

En Skuespinehnde 



Hr Bmn. 

Fru Juell 

Hr Ahelsted. 

Fro Ursin 

Hr Bueher. 

, Asmarlsen. 

, Hammer. 



Handlingen foregaar i en lydsk Residentsslad 





Iflæng. 


Ok 


-;;jj^;-" 


7ol*mm 


r Bjti, <nr,rr.ln. 


PBUMOn 


bron df j-lmjg 






1.j<if. 


Iwndrne it ««tta 


P.n< ro 


8pitUKl-ld 


En 


aldr» plcUttiik 




•purft om hun 


.II.fr,«.»,n..-.fM.j.rb. 






Xfttboli 


er og rrateiUH 


dlrtT"' 


r. og « J«U .k, 


tn 


B.»mel P«,f,M 


«lua .1 


r«l(« r..lU8*l..m 


mm H» 




Dem fe 


>t tan»* c#« r 


nioKer- 


•pore» b»i. t" 




rni tHn lir [> 


■rarcd* 


S'<Ml«ni(n - .Tvf 


\>n. * 


tj ikn fi>wl« +0 


rtrrd* 




Zn 


p<>iitib«v« > xi 


rn B.pi 


pon 0.^ «n A. ad 


boda wcl p&aKirkrctirJ 



Keiseeffectec 

Einar "Ifolmen, 

Oail Johans Oade 16. 


Matre .^— ,..».„, 

A. Vollmann. 


GÉ- - Sjlv-Loinineulire 

A. Vollmann. 


Mariiie-ltiEaterkiklifrler 

A. Vollmann. 


Av«ni8BemeDt, se anden Side 

fliiiiorisefiBcler 

»«• Tb. Sthljtier, 


Brler - Lorpelter 

A. Vollmann. 


yjjlert«Tb..,..Bd,.,.,c. 

A. Vollmann. 


feri,- Sra*.., S-nl-Sljldfef 

A. Vollmann. 



Phototypi i '/s Størrelse efter Originalen. 



I den forløbne Sæson var der givet 260 Forestillinger, ved hvilke 
der var opført 64 forskjellige Stykker, hvoraf 13 Operaer. Ind- 
tægten af Billetsalget havde gjennemsnitlig udgjort 198 Spd. pr. 
Aften. Den samlede Indtægt havde været 53715 Spd., hvoraf 
32181 Spd. var blevet anvendt til Theatrets Drift, medens Ud- 
gifterne beløb sig til 60327, hvad der viste en Underballance af 
6612 Spd., til hvis Dækkelse man havde anvendt et Tilskud af 



298 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 




-^ ^xr— — 

Sparebanken paa 2500 Spd. og af et privat Garantifond, egentlig 
tegnet for Driftstaaret 1876 — 77, med Garantisternes Samtykke 
optaget 2613 Spd. Resten, 1499 Spd., var bleven overført paa 
Budgettet for 1876 — 77. Direktionen oplyste paa den aarlige 
Generalforsamling, at den havde havt Operaspørgsmaalet undet 
fornyet Drøftelse og besluttet at fortsætte samme, idet man gik 
ud fra, at den Subus, Theatrets Kasse udviste ved Spilleaarets 
Udgang, foruden ved de ovenfor nævnte Midler, ogsaa vilde kunne 
dækkes ved Hjælp af de Reduktioner, Operapersonalets Lønninger 
var udergaaede. Direktionen fandt ogsaa Grund til at tro, ar 
de kostbare fremmede Sangkræfter ved Udløbet af næste Spilleaar 
vilde kunne remplaceres af norske. Det antoges, at en maaned- 
lig Indtægt af gjennemsnitlig 6000 Spd. vilde være nødvendig for 
at dække Udgifterne. Komiteen for Theaterbygningen oplyste, 
at Tegning til en saadan var indkommen, men at man endnu 
ikke havde kunnet tåge den under nærmere Overveielse. Byg- 
ningen, der skulde ligge i Akersgaden, var beregnet paa 1700 
Pladse og til at koste ca. 800000 Kr. 



Foruden i 1854 havde Theatret ogsaa i 1857 indgivet An- 
dragende om Statstilskud og var af 4 mod 3 af Statsraadets 
Medlemmer blevet indstillet til et Bidrag af 1000 Kr. aarlig. 
Storthingets Budgetkomite kom imidlertid til samme Resultat som 
i 1854, og dens Indstilling gik derfor ud paa, at intet blev at 
bevilge. I 1876 gjorde Theatret atter et Forsøg paa at erholde 
Statsbidrag, stort 5000 Spd., idet det denne Gang sendte Andra- 
gendet direkte til Storthinget, da Budgettet fra Regjeringen alle- 
rede forelaa færdigt, førend Sagen inden Direktionen havde 
knnnet fremmes. Direktionen gjorde specielt gjældende, at det 
ikke længer var som et dansk Theater, Christiania Theater nu 
fremtraadte med Bøn om Bistand til at gjøre Scenen national. 
Henvist til sig selv og det theaterbesøgende Publikums Velvilje, 
havde det, kraftigt støttet af de Bestræbelser, der før og samtidig 
gjordes af Bergens og MøUergadens Theatre, seierrigt ført Sagen 
til Maalet. At det derved havde tilfredsstillet et dybt Savn inden 
Nationen, troede man at kunne antage som almindelig erkjendt. 
Og idet Theatret denne Gang fremtraadte med sit Andragende, 



299 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.^^ -^ .^ 

var det tillige saa heldigt at kunne pege paa kunstneriske, fra 
forskjellige Dele af Landet og forskjellige Samfundsklasser udgaaede 
Kræfter, hvoraf flere, hvad Talent og Udvikling angik, vilde være 
en Pryd for hvilkensomhelst høierestræbende Scene. Direktionen 
gjør videre opmærksom paa, at der nu ogsaa er forsøgt at knytte 
en lyrisk Scene til Talescenen, med det Maal for Øie til samme 
at vinde udelukkende norske Kræfter, hvad der imidlertid endnu 
ikke havde kunnet ske. Denne forsøgsvis oprettede lyriske Scene 
formenes heller ikke at have lagt nogen Hindring i Veien for 
Talescenens værdige Opretholdelse, og Direktionen tør tro, at en 
Undersøgelse af Theatrets Stræben og en Gjennemgaaelse af dets 
Repertoire gjennem en Række af Aar vil give et Resultat, der i 
det Hele tåget gjør det Ære. Men det var ogsaa en Selvfølge, 
at de pekuniære Krav vilde stige. Uanseet den fra Kongen, 
Sparebanken og private tilflydte Hjælp havde Theatret arbeidet 
og arbeidede fremdeles under økonomiske Vanskeligheder, og 
saalænge det ikke kunde stole paa et større fast Tilskud, vilde 
det altid i høi Grad føle sig hemmet i sin Stræben og sin Stil- 
ling usikker. Sluttelig oplystes om, at Theatret for Tiden lønnede 
et fast over- og underordnet Personale af 127 Personer, hvoraf 25 
virkede som Kunstnere ved Talescenen, 8 ved Operaen og 30 i 
Orkestret, samt at dets Udgifter i det for indeværende Aars Sæson 
gjorte Overslag var beregnede til noget over 50000 Spd. Endelig 
bemærkedes det, at man ogsaa var betænkt paa at henvende sig 
til Christiania Kommune med Anmodning om et aarligt Bidrag til 
Theatrets Drift. 

Budgetkomitéens Indstilling gik ogsaa denne Gang ud paa, 
at det ansøgte Tilskud ikke blev at bevilge. Afslaget begrundedes 
ved, at man ikke med de Krav, som for Tiden gjordes, burde op- 
føre paa Budgettet en ny Post, som efter sin Bestemmelse maatte 
antages at ville blive permanent, hvorhos man fandt, at Christiania 
Theater som nærmest et Privattheater ikke kunde siges at staa i 
samme Forhold som de Statstheatre i fremmede Lande, der under- 
støttedes af vedkommende Statskasse, og Bidraget vilde derfor 
blive en af Staten ukontrolleret Udgift. 



Sæsonen 1876 — 77, der aabnedes den 1 . September med «Den 
politiske Kandestøber», begyndte ikke under synderlig gunstige 



300 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



Vilkaar. Som det vil erindres, hav de man af det forrige Spille- 
aars Underballance maattet overføre 1499 Spd. paa det nu- 
værende Budgetaar, og dette syntes, efter de første Maaneders 
Resultat at dømme, ikke at ville stille sig gunstigere i økonomisk 
Henseende. Theatret var heller ikke synderlig heldigt med sit 
Valg af Nyheder. Hverken den russiske Digter Peter Newskys 
Skuespil «Familien Danicheff» — et russisk Familiedrama fra Tiden 
før Livegenskabets Ophævelse, som behandlede det ikke særdeles 
nye Thema Konflikten mellem Kjærlighed og Standsfordom — eller 
Calderons romantiske Drama «Livet en Drøm», der forøvrigt var 
spillet nogle Gange i 1850, formaaede i nogen særHg Grad at in- 
teressere Publikum, og af det ældre Repertoire var det alene «Peer 
Gynt», som skaffede fulde Hus. Operaen havde imidlertid an- 
skaffet sig et nyt Medlem i den svenske Tenorist Sellman istedet- 
for Saloman, der var vendt tilbage til Stockholm. Han havde sin 
Debut den 28. September som Max i «Friskytten» og fik en vel- 
villig Modtagelse. Forresten spillede Operaen sine ældre Trumfer 
«Faust», «Don Juan» og «Figaros Bryllup», i hvilket sidste den 
norske Sangerinde Frk. Lona Gulowsen optraadte som Gjæst i 
Susannes Rolle, og bragte saa den 18. November sin sidste store 
Nyhed, da Wagners «Tannhåuser» eller «Sangerkrigen paa Wart- 
burg» for første Gang gik over Christiania Theaters Scene. Det 
var et voveligt Forsøg, men det faldt forholdsvis godt ud. Med 
en i det Hele tåget vellykket Udførelse med H. Brun som Tann- 
håuser, Fru Roeske-Lund som Elisabeth, Lammers som Land- 
greven. Frk. Gulowsen som Venus og Arlberg som Wolfram, 
understøttet af et vakkert og stilfuldt scenisk Arrangement, vakte 
Operaen meget Bifald og vilde sandsynligvis kunnet holde sig en 
længere Tid paa Repertoiret, om ikke en tilfældig Begivenhed 
pludselig havde overskaaret Operaens Livstraad. 

Medens Operaforetagendet den hele Tid havde været omfattet 
af det store Publikums Sympathi og Interesse, havde der dog 
allerede fra først af været dem, der betragtede det med mindre 
gunstige Øine, baade fordi det antoges at ville blive en for The- 
atret altfor kostbar Affære og samtidig bidrage til at stille Skue- 
spillet, som dog skulde være dets vigtigste Opgave, i Skyggen. 
En og anden Stemme havde ogsaa tidligere nu og da hævet sig 
mod Operaen, men først i denne Sæson begyndte Oppositionen 
at træde stærkere frem. «Dagbladet» havde saaledes i sin Omtale 
af Theatrets Ansøgning om Statsbidrag udtalt, at det var vel 

301 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



bekjendt, at Theatrets økonomiske Vanskeligheder havde begyndt 
at antage det Omfang, de nu havde faaet, med det Experiment, 
som var blevet gjort med at indføre Operaen paa vor Scene, og 
hvor priseHgt end Forsøget kunde være, saa kunde ogsaa Guid 
kjøbes for dyrt. Senere bragte ogsaa samme Blad en Række 
Artikler, hvori der under Omtalen af den nuværende Scene- 
ledelse i sin Helhed fremholdtes, at den Omstændighed, at Deko- 
rations- og Udstyrsvæsen havde faaet Lov til at anmasse sig en 
selvstændig Plads, kunde blive skjæbnes vanger ikke mindre for den 
sande Kunst end for Theatrets Økonomi. Publikum var derved 
blevet vant til at stille stedse videregaaende Fordringer, og en 
stærkt medvirkende Aarsag til at fremkalde denne Tilstand havde 
det været, at Theatret ved Siden af at være Hjemsted for det re- 
citerende Skuespil ogsaa var blevet en Operascene. Med al An 
erkjendelse af de mange nydelsesrige Timer, Operaforestillingerne 
havde beredt Publikum, var dog dens Indførelse ikke fremgaaet 
af nogen stærk Trang hos dette og skrev sig heller ikke fra, at 
der stod færdig en Kreds af Kunstnere og Kunstnerinder, som 
man ikke kunde forsvare at lade gaa bort. I «Morgenbladet» for 
10. December 1876 mener en Indsender, at der nu er Tegn til, at 
Operabegeistringen er dalende, og at det sørgelige Resultat, som det 
forløbne Spilleaars Budget havde vist, har aabnet Øinene for, at 
Forholdene endnu ikke er tilstrækkelig udviklede til, at en selv- 
stændig Opera kan vedligeholdes. Skal den fortsættes som hidtil, 
vil den ødelægge Skuespillet aldeles, og Indsenderen finder, at 
det vilde være ønskeligt, at man nu fattede en rask Beslutning og 
standsede Operaen ved nærværende Sæsons Udgang. 

Hvorvidt en Standsning vilde have fundet Sted, kan vel være 
tvivlsomt, om ikke Tilfældet var kommet de misfornøiede og 
samtidig Theatrets Styrelse, der nok i Grunden intet havde imod 
at kunne blive den kostbare Opera kvit, til Hjælp. 

Den 15. Januar 1877 af brødes nemHg ForestilHngerne pludseHg 
ved, åt der midt paa Formiddagen opstod Ildløs i Theaterbygningen. 
Den opkom i Damegarderoben i de øverste Etager over Scenen 
og trængte frem under Tagtækningen og Loftet over Tilskuer- 
pladsen. Og skjønt man efter et Par Timers Tid fik den standset 
og hindret fra at trænge ind paa Scenen, saa var dog en Del af 
Bygningen bleven saa ødelagt dels af Ild og dels og fornemmelig 
af Vand, at Theatrets Virksomhed indtil videre maatte ophøre. 
Denne Anledning benyttede saa Direktionen til at opsige samtlige 



302 




3 S 

c « 

es w 



4)13 

■a v. 



T3 u 






THEATRET PAA BANKPLADSEN 

^^^^^' ' "W "-^^ 

Operisters Kontrakter, i Henhold til en i disse indtagen Bestem- 
melse om Annullation i Tilfælde af indtræfifende Ildsvaade, idet 
der dog gjordes dem et Tilbud om at blive staaende med nedsat 
Løn — et Tilbud, som de imidlertid ikke vilde modtage. Følgen 
heraf var, at ogsaa Josephson, hvem man tilbød at beholde sin 
Stilling ved Theatret uden Operavirksomhed, opsagde sin Post, 
som han forlod ved Sæsonens Udgang. 

Men ogsaa Skuespillerne stod blottede for Erhverv, da Direk- 
tionen tilkjendegav dem, at den paa Grund af den indtrufne Brand- 
skade ikke saa sig istand til at sysselætte dem, samtidig med, at 
der henstilledes til dem at give Forestillinger andetsteds eller her 
i et Lokale, som Personalet selv maatte kunne skaffe sig, idet man 
for dette Tilfælde tilbød dem Benyttelse af Theatrets Garderobe 
og Musikalier. Theatrets Direktion og Repræsentantskab udstedte 
derhos en Indbydelse til Publikum om at tegne sig for Bidrag til 
de brandlidte Kunstnere. 

Der debatteredes nu frem og tilbage om, hvor det skulde 
være bedst at spille, i Stockholm, paa Møllergadens Theater eller 
paa Klingenberg, og Resultatet blev, at man først gav nogle Aften- 
underholdninger i den store Logesal og senere paa en improviseret 
Scene i Arbeidersamfundets Locale, indtil Theatret, efter at have faaet 
Brandskaden udbedret, atter efter en Maaneds Forløb kunde tåges 
i Brug Søndagen den 1 1 . Februar, da ForestiUingerne aabnedes 
paany med «Jeppe paa Bjerget». 

I den tilbagestaaende Tid af Sæsonen kom flere originale Ar- 
beider til Opførelse, men hverken de to anonyme Stykker, Knakts 
farcen «Datterens Forlovede» og Toaktskomedien «Der skal 
Skabet staa», eller Fru Marie Colbans enakts Skuespil «En gam- 
mel Jomfru» formaaede at holde sig paa Repertoiret ud over Sæ- 
sonen, Hgesaalidt som Dillings og Teilmans Operette «Stellas 
Ring» bragte dette nogen mere værdifuld Forøgelse. Af større 
Værd var derimod Fru Magdalene Thoresens treakts Skuespil 
«Inden Døre», hvis HandHng er henlagt til en af Norges større 
Handelsbyer og skildrer en gjennem den moderne Tidsaands 
Opposition mod forældede Anskuelser fremkaldt Konflikt inden et 
Familieliv, der hidtil har vidst at bevare Præget af indbyrdes 
Samdrægtighed og patriarkalsk Værdighed. Stykket fik en meget 
god Udførelse, og fornemmelig havde Gundersen og Fru Wolf 
skabt et Par vellykkede Typer af Ægteparret, den gamle Kjøb- 
mand Lyder Martin og hans Hustru, og ved Siden af dem 

304 




i 

00 



e 
i> 

JQ 

I...A 
C 
ti 

a 



JS 

u 



a, 

c 

03 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



.^-^ .^ .^ 

stod Joh.s Bruns ypperlige, med jovialt Lune givne Figur 
af Mægleren Didrik van Ejmer. Af norske Stykker gjen- 
optoges «En Fallit» og «Hærmændene paa Helgeland», der ikke 
havde været givet siden 1870, og hvori Ørnulf nu spilledes af 
Reimers, som i den gamle Landnamsmand fik en af sine for- 
træffeligste Roller. Af fremmede Forfattere opførtes for første 
Gang Alfred de Mussets Komedie «Man spøger ikke med Kjær- 
lighed» og Shakespeares «Kong Richard den Tredie», hvormed 
Sæsonen sluttede, og hvori Isachsen høstede megen Paaskjønnelse 
for sin karakteristiske, omhyggeligt udarbeidede Fremstilling af 
Titelrollen. Den 3 1 . Mai gaves Stykkket som Afskedsbenefice for 
Josephson, hvem Publikum i et særdeles levende Bifald bragte sin 
Tak for den Dygtighed og Energi, hvormed han i Løbet af 
4 Aar ofte under vanskelige Forholde havde ledet Theatret. 



I Sæsonen 1876 — 77 var der ved 211 Forestillinger blevet 
opført 62 Stykker, deraf 11 Operaer, Den samlede Indtægt var 
Kr. 174043.75, hvoraf som frivillige Bidrag (i Anledning af Branden) 
Kr. 15051.80 samt ved et af Repræsentantskabet til Bestridelse af 
resterende Gager optaget Laan Kr. 11790.00. Billetsalget udgjorde 
80270 Billetter til et Beløb af Kr. 133136.75 eller gjennemsnitlig 
350 Billetter og en Indtægt af 631 Kroner pr. Aften. Udgifterne 
udgjorde Kr. 172832.74. Sæsonen sluttede med en Underballance 
af 16000 Kroner. 



I Juni 1877 fik Christiania Besøg af et Skuespillerselskab, be- 
staaende af Herrerne Vilhelm Wiehe, Olaf Poulsen, Cetti, Kalling, 
Petersen og Madsen samt Damerne Fru Eckardt og Frk.ne Bour- 
nonville, Jensen og Wiehe — samtlige fra Kjøbenhavns kgl. The. 
ater — som i Juni og Juli Maaned gav en Række Forestillinger 
paa Christiania Theater. 



306 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



'■ ^<j ~~ ""XYV" ■ ""N — ^ 

Den Theatret overgaaede Brand gav Stødet til den første 
Indbydelse til ved Aktietegning at søge bygget et nyt og tids- 
mæssigt indrettet Theater, og den 30. Januar 1877 traadte om- 
kring 80 for Sagen interesserede Mænd sammen til Planlæggelse 
af samme og konstituerede en Arbeidskomité samt udsendte Sub- 
skriptionslister saavel i Christiania som ogsaa til Landets øvrige 
Byer. Men det gik ikke saa raskt, som man kanske fra først af 
havde ment, med at faa Planen realiseret, og den gamle Bygning 




Theatermaler Wang. Maskinmester Wedén. 

Sekretær H. Meyer. 
Theaterchef Schrøder. Otto Sinding. 

Theaterchefens Kontor. 



paa Bankpladsen maatte endnu i 22 Aar gjøre Tjeneste som Skue- 
spilhus for Christiania, førend det nye Theater i Studenterlunden 
stod færdigt til at tåges i Brug. — Efter Josephson ansattes den 
norske Literat Johan Vibe som artistisk Direktør, og han afløstes 
i 1879 af Kand. mag. Hans Schrøder^ samtidig med at Theatrets 
Administration undergik den Forandring, at den tidligere kollegiale 
Styrelse afløstes af en Theaterchef. Denne Stilling indehavde 
Schrøder derefter i 20 Aar, indtil Christiania Theater afsluttede 



307 



THEATRET PAA BANKPLADSEN 



^ .^^ „^, 

sin Virksomhed, og Interessentskabet opløstes, efterat Bygningen 
var solgt til Nedrivelse. 

I de sidste 20 Aar mistede Theatret efterhaanden flere af 
den aeldre Knnstnergenerations mest fremragende Repræsentanter. 
Den 29. April 1882 døde Fru Juell-Reimers; i 1889 tog Nielsen 
Afsked efter 55 Aars Tjeneste; den 7. Marts 1890 døde Jo- 
hannes Brun; i 1892 forlod Hammer og i 1894 Isachsen Scenen; 
den 25. Decbr. 1898 afgik Fru Gundersen ved Døden og den 
13. Mai 1899 Arnoldus Reimers, Den 15. Juni 1899 gav Chri- 
stiania Theater sin sidste Forestilling, og den derpaa følgende 
1. September aabnede det nye «Nationaltheater» sin Scene med 
et Personale bestaaende af de fleste af Christiania Theaters Kunst- 
nere, supplerede med endel yngre Kræfter fra de øvrige norske 
Scener og med Bjørn Bjørnson som Chef. Et langt og betyd- 
ningsfuldt Afsnit af den norske Skuespilkunst var dermed afsluttet, 
og et nyt tog sin Begyndelse. 



1 

' ! 

i 
i 








^ 


^^^^tf 


sfl^^VH||^^^^^^^^^B % H 




'^ 


il 


^^ 11 »'^ 






L^p 


■■■■ 


L|Éi Hu ^HH'.. 1 


1 


■^-1-^.^ ^' 




v 


Mk- 





Ved Auktionen i Christiania Theater den 4. Oktober 1899. 



308 



PERSONREGISTER. 



Aal, J., Statssekretær. 224, 255. 

Aasen, Ivar. 228. 

Abelsted, Christian August Rudolf, 

Skuespiller. 183, Portr. 185, 207, 237, 

269, 287. 
Adam, fransk Komponist. 1 13, 1 14, 274. 
Ahlgrensson, svenskTheatermaler. 267. 
Åhman, svensk Skuespiller. 265. 
Andersen, H. C, dansk Digter. 246. 
Andresen, J. P., Høiesteretsadvokat. 

207, 221, 233, 247. 
Andresen, Joh., Grosserer. 224, 259. 
Andresen, N., Kjøbmand. 87. 
Antonetti, italiensk Sanger. 248. 
Apolli, italiensk Sanger. 248. 
Arlberg, svensk Sanger. 218, 264, 287, 

288, 289, 290, 293, 301. 
Arnoldson, svensk Sanger. 218. 
Arntzen, Expeditionssekretær. 93. 
Asmundsen, Jakob Hveding, Skue- 
spiller. 259, 264, 297. 
Asmundsen, Rosa, Fru, Skuespiller- 

inde. 287. 
Auber, fransk Komponist. 65, 68, 113, 

188. 
Aubert, Otto, Assurancedirektør. 291. 
Augier, fransk Forfatter. 160, 188, 196, 

274. 

Baade, Frk., Debutantinde. 274. 
Balling, Jonathan, Skuespiller. 55, 58, 

67, 100, 126. 
Balzac, fransk Forfatter. 232. 
Bang, A., Kaptein. 259, 278. 
Banville, fransk Forfatter. 215. 
Baroni, italiensk Sanger. 248. 
Barriere, fransk Forfatter. 160 
Basilier, Ida, finsk Sangerinde. 293. 
liauerle, tysk dram. Forfatter. 122. 
Beaumarchais, fransk dram. Forfatter. 

17, 22, 49, 248. 



Beethoven, tysk Komponist. 296, 297. 
Behrens, svensk Sanger. 218. 
Belling, Ingeborg, Frk., Skuespiller- 

inde. 244. 264. 
Bellini, italiensk Komponist. 217, 290. 
Benedix, tysk Forfatter. 248, 258. 
Benfratelli, italiensk Sanger. 284. 
Bentami, italiensk Sanger. 217. 
Berg, Skuespiller. 39, 40, 50, 51, 69. 
Berg, Elisa, Skuespillerinde. Portr. 134. 

169, 200. 
Berg, Richard, Skuespiller. 100, 101. 
Bergamaschi, italiensk Sanger. 284. 
Bernhoft, H. L, Redaktør. 6. 
Beyer, Sille, Oversætterinde. 160. 
Birch-Pfeiffer, Fru, tysk Forfatterinde. 

188. 
Bjerregaard, H. A., Digter. Portr. 6, 18, 

20, 35, 39, 50, 51, 59, 69,71, 87, 133 145. 
Bjørnson, Bjørn. 295, 307, 308. 
Bjørnson, Bjørnstjerne. 149 — 154, Portr. 

152, 156, 162, 163, 165, 169, 170, 171, 173, 

174, 189, 190, 191, 192, 194 — 197, Portr. 

195, 198, 199, 200, 201, 202, 203, 204, 

206, 207, 208, 209, 210, 213, 219—227, 

229, 230 234, 240, 241, 242, 243, 244, 

250, 251, 261, 262, 264, 268, 269, 271, 

274, 276, 277, 288, 297. 
Blanche, A., svensk dram. Forfatter. 

209. 
Blicher, S. S., dansk Digter. 73. 
Bloch, Statsraad. 157. 
Bloch, W., dansk dram. Forfatter. 268, 

296. 
Blom, H.Ø., dram. Forfatter. Portr 117, 

118, 168, 171, 172, 235, 239. 
Boiflin, Skuespiller. 25, 26, 38, 57. 
Boiflin, Jfr., Skuespillerinde. 57. 
Boirie, fransk Forfatter. 43. 
Bonnier, Boghandler. 267. 
Bordevik, Hans, Journalist. 196. 



309 



PERSONREGISTER 



^W 



Borgard, Carl, art. Direktør. 129, 138, 

Portr. 139, 140, 141, 160, 165, 169, 

173, 174, 176, 241. 
Botten-Hansen, Paul, Redaktør. 165. 
Bournonville, dansk Balletmester. 121, 

267. 
Bournonville, Frk., dansk Skuespiller- 

inde. 306. 
Boye, N. A., Rektor. 74. 
Boyeldieu, fransk Komponist. 69, 1 14. 
Brachvogel, A., tysk dram. Forfatter. 

231. 
Brandes, Georg, Dr. 277. 
Bratz, Emilie, Mad., Skuespillerinde. 

56, Port. 57, 58, 100, 101, 173. 
Bretteville, Statsraad. 138, 157, 224, 

231, 233. 

Broch, Andreas, Skuespiller. 100. 

Broch, Ingeniørkaptein. 138. 

Broch, L., Oberstløitnant. 259, 278, 
291. 

Brun, Hans Sal vesen, Skuespiller. 174, 
Portr 175, 201, 208, 237, 258, 274, 
284, 287, 288, 292, 301. 

Brun, Johannes Finne, Skuespiller. 
Portr. 134, 154, 155, l56, 168, 182, 
198, Kostymebillede 199, 207, Ko- 
stymebillede 208, 228, 232, 237, 
Kostymebillede 238, 248, 249, 265, 
274, 282, 285, 286, 289, 292, 295, 
305, 308. 

Brun, J. N., dram. Forfatter. 58, 71. 

Brun, Louise, Skuespillerinde. Portr. 
134, 154, Portr. 155, l56, 160, I89, 
Portr. 200. 

Brun, Michael, art. Direktør. 228, Portr. 

232, 234, 235, 238, 239-242, 244, 248, 
249, 250, 256, 259, 260, 261, 279,298. 

Brun, N. T., Oversætter. 16, 33. 
Bucher, Ole Johan Samuel, Skuespiller. 

183, Portr. 185, 216, 237, 239, 269, 

287. 
Bull, G., Stadskonduktør. 207, 221, 223, 

233, 247, 255, 291. 

Bull, Ole. Portr. 38, 43, 122, 132, 135, 

140, 214. 
Bøcher, C., Skuespiller. 50. 
Bøcher, Jens Lang, Skuespiller. 26, 27, 

33, 35, 36, 39, 43, 49, 50, 51, 53, 54. 
Bøcher, Mad., Skuespillerinde. 39, 40, 

43, 64, 69. 
Bøgh, Albert, Skuespiller. 263. 
Bøgh, Erik, dansk dram. Forfatter. 

128, 130, 183, 216, 240, 263, 265. 
Bøgh, N., dansk dram. Forfatter. 268. 
Borjeson, svensk dram. Forfatter, 248. 

Cadol, V., fransk dram. Forfatter. 285. 
Calderon, spansk dram. Forfatter. 67, 
301. 



Calisto, italiensk Sangerinde. 217. 
Cappelen, A., Landskabsmaler. 131. 
Cappelen, J. W., Boghandler. 113. 
Cari, itahensk Sangerinde. 217, 232. 
Carl Johan. 11, 58. 
Carmouche, fransk Forfatter. 43. 
Castelli, italiensk Sanger. 232. 
Cetti, dansk Skuespiller. 306. 
Charles, Ekvilibrist. 123. 
Christensen, Andrine, Skuespillerinde. 

12, 38. 
Christensen, Betty, Skuespillerinde. 

Se Mad. Smidth. 
Clauren, H., tysk dram. Forfatter. 22. 
Colban, Adjunkt. 59, 69, 93, 101. 
Colban, Marie, Fru, dram. Forfatter- 

inde. 304. 
Conradi, J. G., Komponist. 162. 
Contessa, italiensk dram. Forfatter. 265. 
Cormago, italiensk Sanger. 217. 
Cronborg, Jens, Skuespiller. 69, 100, 

113, 145. 

Dahl, Emma, Fru, Sangerinde. Portr. 

123. 
Dahl, J., Boghandler. 101, 106. 
Dahlgren, svensk Sanger. 264. 
Dahm, Nathalie, Skuespillerinde. 135. 
Degen, Søffren, Skuespiller. 100. 
Delacour, fransk dram. Forfatter. 231. 
Deland, svensk Skuespiller. 209. 
Delahvigne, fransk dram. Forfatter. 

67, 69. 
Deurs van. Skuespiller. 39 — 40. 
Dietrichson, L., Professor, dram. For- 
fatter. 263, 283. 
Dilling, dram. Forfatter. 304. 
Dingelstedt, tysk Forfatter. 201. 
Dolgurucki, Jfr., Skuespillerinde. 39, 

40, 51. 
Donadio, italiensk Sangerinde. 284. 
Domasi, italiensk Sangerinde. 232. 
Donizetti, italiensk Komponist. 113, 114, 

214, 217, 232, 258. 
Duborgh, Konsul. 87. 
Dumas, A., fransk dram. Forfatter. 1 14. 
Dunker, B., Høiesteretsadvokat. 179, 

180, 181, 191, 223, 225. 
Dupaty, fransk dram. Forfatter. 67. 
Duval, A., fransk dram. Forfatter. 27, 33. 
Døvle, Amalie, Fru, Skuespillerinde. 

Kostymebillede 148, 183, 185, 237. 
Døvle, Skuespiller. 182. 

Ebbel, O. F., Copist (Raadmand). 102. 
Eckardt, Fru, dansk Skuespillerinde. 

306. 
Eckersberg, Landskabsmaler. 131,216. 
Elster, Kr., Forfatter. 168, 235. 
Ely, Jfr., Skuespillerinde. 11, 16, 26. 



310 



PERSONREGISTER 



~^r 



Erichsen, Statsraad. 157. 
Etlar, C, dansk Forfatter. 239, 274. 
Evensen, Frk., Skuespillerinde. 250. 
Ewald, J., dansk Digter. 59. 

Faber, W., dansk dram. Forfatter. 265. 
Faccio, italiensk Kapelmester. 217, 218. 
Falsen, Skuespiller. 143. 
Falsen, Enevold, dram. Forfatter. 71. 
Feuillet, Oet , fransk Forfatter. 160. 
Fiorini, italiensk Sanger. 284. 
Fischer, Institutbestyrer. 39. 
Fjeldstad, Jfr., dansk Balletdanserinde. 

121, 123. 
Flotow, tysk Komponist. 201, 290, 293. 
Foersom, C. M., dansk Skuespiller. 44, 

Portr. 47.! 
Fonseca, Emilie, Skuespillerinde. Se 

Mad. Bratz. 
Foss, H., Kaptein. 58, 69, 84, 90, 

Portr. 95, 101, 
Fourreaux, Berider. 24, 125. 
Freytag, tysk dram. Forfatter. 160. 
Frich, Landskabsmaler. 131. 
Friis, Skuespiller. 59. 
Frænkel, Skuespiller. 63. 

Gade, Cecilie, Skuespillerinde, se Mad. 

Jørgensen. 
Gade, dansk Balletdanser. 123. 
Gambetti, italiensk Sanger. 248. 
Garcia, italiensk Sanger. 232, 233. 
Gehrmann, H., Violinist. 122, 123. 
Gerner, Skuespiller. 50. 
Giebelhausen, Christian, Skuespiller. 

39, 41, Portr, 42, 48, 50, 5l, 58, 69, 

100, 101, 130, 183. 
Giebelhausen, Fru, Skuespillerinde. 65, 

Portr. 66, 68, lOO, 130, 183. 
Gjems Aagot, Skuespillerinde. 297. 
Gjertsen, Fr., Skolebestyrer. 281. 
Gluck, tysk Komponist. 293. 
Gobbi, italiensk Sanger. 59. 
Goethe, tysk Digter. 244, 262, 289. 
Goldoni, italiensk Forfatter. 188, 239. 
Goldschmidt, dansk Forfatter. 215, 228. 
Goldsmith, engelsk dram. Forfatter. 43. 
Gondinet, Edm., fransk dram. For- 
fatter. 280. 
Gouffard, Mile., fransk Danserinde. 

215, 216. 
Gounod, fransk Komponist. 232, 288. 
Graah, K. Grosserer. 224, 233, 259. 
Gredelue, fransk Balletdanser. 215, Ko- 

stumebillede 216, 217. 
Gredelue, Fru, fransk Balletdanserinde. 

Kostumebillede 216. 
Grieg, Edvard, Komponist. 263, 293,294. 
Grosch, Stadskonduktør. Portr. 82, 84, 

86, 91, 92. 



Guadagnini, itaHensk Sanger. 232. 

Gude, H., Landskabsmaler. 131, 132. 

Gulowsen, Lona, Sangerinde. 301. 

Gumæhus, svensk Rigsdagsmand. 276. 

Gundersen, Laura, Fru, Skuespillerinde. 
138, 199, 200, 201, 207, 208, 209, 214, 
217, 232, 234, 235,237, 243, 246, 260, 

262, 263, 272, 274, 279, 280, 281, 282, 
283, 284, 285, 288, 289, 291, 297, 308. 

Gundersen, Sigvard, Skuespiller. 174, 
Portr. 175, 176, 188, 189, 200, 208, 
215, 216, 234, 237, 243, 246, 260, 262, 

263, 271, 280, 282, 283, 285, 288, 289, 
304. 

Hafgren, svensk Theaterdirektør. 265. 
Hagen, Carl Harald, Skuespiller. Portr. 

111, 115, 130, 133, 135, 137, 149, 160. 
Halévy, fransk Komponist. 68, 114. 
Halévy, fransk dram. Forfatter. 248. 
Hallstrom, svensk Komponist. 264. 
Halm, Fr. (Miinch-Bellinghausen), tysk 

dram. Forfatter. 160, 286. 
Hammer, Hjalmar Frithjof, Skuespiller. 

Portr. 239, 243, 262, 271, 283, 289, 308. 
Hansen, Frk., Skuespillerinde 237. 
Hansen, Chr., Høker. 39. 
Hansen, Christiane, Skuespillerinde. 26. 

Se Mad. Bøcher. 
Hansen, Clara, Skuespillerinde. 142. Se 

Fru Ursin. 
Hansen, Edv., dansk Skuespiller. 121. 
Hansen, Edv., Skuespiller. 130. 
Hansen, Henriette, Skuespillerinde. 12, 

38, Portr. 39. 
Hansen, L., Jfr., Skuespillerinde. 41. 
Hansen, M. C, Digter. 101, Portr. 102. 
Hansson, Chr. R. Portr. 24, 35,48,7 2 
Hansteen, Kriminaldommer. 205. 
Hauch, dansk dram. Forfatter. 115, 160, 

101, 200, 238, 263. 
Hebbe, Signe, svensk Sangerinde. 288, 

290, 296. 
Hedberg, F., svensk Forfatter. 207. 
Heffermehl, ]., Høiesteretsadvokat. 181. 
Heftye, J., Kjøbmand. 87. 
Heftye, T. J., Konsul. 176. 
Hegelund, Skuespiller. 39. 
Heger, Skuespiller. 65. 
Heiberg, A. V., Høiesteretsadv. 264. 
Heiberg, E. O., Bureauchef. 259, 268, 

278. 
Heiberg, J. L., dansk dram. Forfatter.. 

58, 59, 65, 66, 69, 71, 73, 109, 114,. 

115, 119, 164, 249. 
Heiberg, J. L., Fru, dansk Skuespiller- 
inde. 39, Portr. 45, 201. 
Heiberg, P. A., dansk dram. Forfatter. 

68, 71. 
Heimbach, Jfr., Skuespillerinde. 56^ 



311 



PERSONREGISTER 



^xxr 



Hennum, G., Kapelmester, 123, 216, 

Portr. 217, 287. 
Hermann, Direktør. 217, 232. 
Herold, fransk Komponist. 68,113, 114. 
Hertz, H., dansk dram. Forfatter. 58, 

59, 62, 66, 72, 115, 160, 188, 217, 228, 

232 239 263. 
Heyerdahl', H., Kaptein. 207, 221, 233, 

247, 255, 291. 
Hjorth, Brigadelæge. 93. 
Hoch, Frk., Sangerinde. 287. 
Hochbrandt, Skuespiller. 64. 
Hodell, svensk dram. Forfatter. 250. 
Hoelfeldt, cand. mag. 185. 
Holbein, tysk dram. Forfatter. 48. 
Holberg, Ludv., 17,25,40, 43, 5l, 52, 

57, 71, 9X, 198, 216, 217, 230, 237, 

246, 263, 285. 
Holcroft, engelsk dram. Forfatter. 67. 
Holm, L., Grosserer. 21. 
Holm, Margareta. 21. 
Holm, Ole Rein, Theaterkritiker og 

Skuespiller. 21, 52. 
Holmsen, Karen, Sangerinde. 296, 297. 
Holst, Lærer. 14. 
Holst, dansk Skuespiller. 120. 
Holst, Frits, dansk dram. Forfatter. 234, 

250, 258. 
Holst, H., Ceremonimester. 185, 191, 

224, 233, 259, 291. 
Holst, H. P., dansk dram. Forfatter. 234. 
Holter, Skuespiller. 26. 
Hostrup, C., dansk dram. Forfatter. 66, 

115, 160, 188, 203, 228, 250, 263. 
Hugo, V., fransk dram. Forfatter. 114, 

183. 
Hundevadt, Benedikte, Mad., Skue- 

spillerinde. Portr. 134, 148, 168, 174. 
Hviid, Faktor. 9. 
Høedt, dansk Skuespiller. 232. 

Ibsen, Henrik. Portr. 140, 160, 162, 
163, 164, 165, 170, 171, 172, 174, 
Portr. 186, 188, 191, 213, 215, 235, 
244, 245, 246, 247, 268, 279, 282, 
284, 289, 293, 294, 295. 

Ibsen, L. M., Syngemester. Portr. 52. 

Iffland, tysk Skuespiller og dram. 
Forfatter. 17, 42, 52, 61, 67. 

Ihlen, J., Høiesteretsadvokat. 176, 181. 

Ingemann, dansk Digter. 59, 73. 

Isachsen, Andreas Hornbeck, Skue- 
spiller. 120, Portr. 134, 148, 182, 193, 
Kostymebillede 194, 199, 200, 208, 
214, 228, 237, 238, 243, 246, 251, 260, 
262, 274, 282, 284, 289, 295, 305, 306. 

Isachsen, Janny, Fru, Skuespillerinde. 
Portr. 134, 148, 194, 243, 306, 308. 

Isouard, italiensk Komponist. 282. 



Jensdatter, Gunhild. 39. 

Jensen, Ludvig, Skuespiller. 100. 

Jensen, P. A., dram. Forfatter. Portr. 
120, 133. 

Jensen, Frk. dansk Skuespillerinde. 306. 

Johannesen, Korpskriver. 36. 

Johannesen, Karen Lucie, Skuespiller- 
inde. 143, Portr. 144, se Fru Wolf. 

Josephson, Ludvig, art. Direktør. 258, 
266, Portr. 267, 272, 274, 276, 277, 
278, 279, 280, 281, 282, 283, 285, 286, 
287, 293, 294, 295, 304, 306. 

Juell, Skuespiller. 243, 248, 259, 264, 
284. 

Juell, Johanne Regine, Fru, Skuespil- 
lerinde. Portr. 209, 243, 248, 249, 
259, 263, 279, 280, 289, 299, 308. 

Jul, Bernhard. 266. 

Jiinger, tysk dram. Forfatter. 43, 115* 

Jørgensen, CeciUe, Mad., Skuespiller- 
inde. Portr. 68, 100, 115, 130, 160, 163. 

Jørgensen, Christian, Skuespiller. Portr. 
55, 58, 68, 100, 104, Ul, 112, 113, 
114, 115, 118, 126, 130, 135, l5l, 160, 
163, 168, 169, 174, 209, 283. 

Kavli, Skuespiller. 237. 

Keil, Jfr., Skuespillerinde. 39. 

Kellerman, Violincellist. 123. 

Kirchner, tysk Skuespiller. 122. 

Kierulf, Ekspeditionssekrefær. 93. 

Kjerulf, H., norsk Komponist. 132, 162. 

Kierulf, R., Oberstløitnant. 181. 

Klausen, Elisabeth, Frk., Skuespiller- 
inde. Portr. 244, 262, 271. 

Klausen, Henrik Kristen Johan, Skue- 
spiller. Portr. 188, 244, 260, 262, 265, 
271, 272, 274, 279, 282, 284, 285, 289, 
Kostymebillede. 294, 295. 

Kleist, H. v., tysk dram. Digter. 215, 
217. 

Klingenberg, Ingeniørkaptein. Portr. 
145, 171. 

Klingenberg, Gyda, Skuespillerinde. 
135, Portr. 136, 144. 

Knudsen, K., Overlærer. 145. 

KoUing, dansk Skuespiller. 306. 

Kolstad, Jfr., Skuespillerinde. 12, 13, 
22, 25, 38, 57. 

Kotzebue, tysk dram. Forfatter. Portr. 
8, 13, 16, 17, 51, 52, 56, 57, 114. 

Kristoffersen, Frk., Skuespillerinde. 237. 

Krog, Statsraad. 157. 

Krogh, Sanger. 290, 292. 

Krohn, Georg Herman, Skuespiller. 
177, 183, Portr, 184, 199, 207, 208, 
213, 217, 227, 237, 243, 284. 

Labiche, fransk dram. Forfatter. 231, 
280. 



312 



PERSONREGISTER 



~t)(r 



Lammers, Thorvald, Sanger. 287, 288, 

290, 293, 296, 301. 
Langberg, Professor. 138. 
Larsen, Jfr., Skuespillerinde. 64. 
Lassen, Hartvig, Literat, Theatercen- 

sor. 171, 181, 259, Portr. 260. 265, 

266, 268. 274, 279, 285, 286. 
Lasson, Høiesteretsadvokat. 93. 
Lasson, Chr., Høiesteretsadvokat. 176, 

181, 191. 
Laube, H., tysk dram. Forfatter. 197, 

231. 
Laya, fransk dram. Forfatter. 160. 
Lecocq, fransk Komponist. 232. 
Legouvé, fransk dram. Forfatter. 160. 
Lembcke, Edv., dansk Forfatter. 208. 
Lessing, tysk dram. Forfatter. 5 1, 207, 

244. 
Levini, William. Skuespiller. 100. 
Levini, Hansine, Mad., Skuespiller- 
inde. 100. 
Liebe, dansk Skuespiller. 64. 
Lindau, Paul, tysk dram. Forfatter. 283. 
Linstow, Slotsintendant. 84, 86, 90, 92, 
Lortzing, tysk Komponist. 114. 
Lund. Jakob, Skuespiller. Portr. 130, 

135', 154, 183, 200. 
Lund, Fru, Debutantinde. 282. 
Lund, T., dansk Theatermaler. 67, 92, 

104. 
Luplau, Wilhelmine, Skuespillerinde. 

100, 115, se Mad. Rasmussen. 
Løsch, Skuespiller. 26. 
Løvenskjold, Statholder. 157. 

Madsen, dansk Skuespiller. 306. 
Malthe, Frk., Skuespillerinde. 237, 239, 

250. 
Mantzius, Chr., dansk Skuespiller. 121, 

264, 284. 
Manuel,E., fransk dram. Forfatter. 292. 
Marinoni, italiensk Sanger. 232. 
Marivaux, fransk dram. Forfatter. 285. 
Mars, Mile., fransk Skuespillerinde. 40. 
Martini, Søren, Skuespiller. 100, Portr. 

111. 
Méhul, fransk Komponist. 52, 1 14, 142. 
Meilhac, fransk dram. Forfatter. 548. 
Mélesville, fransk dram. Forfatter. 69, 

188. 
Mendelssohn-Bartholdy, tysk Kompo- 
fr-nist. 196, 197. 
Meyer, Thv., Ritmester. 224. 
Meyerbeer, tysk Komponist. 114,295. 
Michaéli, Louise, svensk Sangerinde. 

193, 214. 
Miller, Skuespiller. 52. 
Moe, Jørgen. 132. 
Moe, Olefine, Sangerinde. 214.258, 275, 

276, 278, 293. 



Molbech, Chr. K. S., dansk dram. For- 
fatter. 292. 
Moliére, fransk dram. Forfatter. 114, 

193, 200, 207, 217, 248. 258, 265, 

282, 292. 
Monrad, J., Professor. 163, 165. 
Monsen, Chr., dram. Forfatter. 118, 

Portr. 119, 162. 
Monti, italiensk Sanger. 248. 
Montoya, italiensk Sangerinde. 284. 
Moreto, spansk dram. Forfatter. 244. 
Mortensen, Slotsgartner. Portr. 145. 
Morton, engelsk dram. Forfatter. 5l, 

297. 
Moser, G. v., tysk dram. Forfatter. 281, 

289. 
Motzfeldt, Fr., Assessor. Portr. 35, 53, 

54, 59, 87. 
Mozart, tySk Komponist. 59, 69, 113, 

114, 286, 289. 
Muller, C. A., Rektor. 163, 291. 
Munch, Andreas, dram. Digter. 101, 

Portr. 102, 104, 108, 118, 132, 160, 

163, 167, 172, 173, 196, 228, 230, 

268, 297. 
Munch, Johan Storm. 71. 
Musset, A. de, fransk dram. Forfatter. 

207, 306. 
Muth-Rasmussen, Syngemester. 99. 
Møller, Skuespiller. 16. 
Møller, Skuespiller. 169, 170. 
Møller, Assistent. 99. 
Møller, Major. 88, 93. 
Møller, P. L., dansk Forfatter. 125. 
Møller, Poul, Lektor, 19. 
Møller, U. W., Overlærer. Portr. 35, 

59, 69, 93. 
Møinichen, Direktør. 59, 66. 
Møinichen, Amtmand. 138. 

Neelsen, Thora, Skuespillerinde. 258, 
Kostymebillede 295. 

Neupert, Pianist. 278. 

Newsky,P., russisk dram. Forfatter. 301. 

Nickelsen, Alice, Sangerinde. 293. 

Nicolaysen, N. A., Høiesteretsadvokat. 
181, 185, 191, 224, 291. 

Nicolaysen, N., Antikvar. 189. 

Nielsen, Frk., Debutantinde. 274. 

Nielsen, Skuespiller. 26. 

Nielsen, Skuespiller. 41. 

Nielsen, Skuespiller. 64. 

Nielsen, Amalie, Skuespillerinde. 39. 

Nielsen, Anna, Fru, dansk Skuespiller- 
inde. 121. 

Nielsen, Eleonora, Skuespillerinde. 244. 
Se Fru Selmer. 

Nielsen, Harald, Skuespiller. 148. 

Nielsen, Johan Peter Ludvig, Skue- 
spiller. Portr. 66, 67, 77, 68, 69, 100, 



313 



PERSONREGISTER 



'^W 



- 104, 113, 115, 126, 135, 183, 189, 199, 
200, 208, 215, 228, 237,246,274,279, 
280, 283, 289, 292, 308. 

Nielsen, N. P., dansk Skuespiller. 44, 
Portr. 46, 50, 55, 61, 121, 129, 209. 

Nyblin, D., Skuespiller. Portr. 149. 

Oehlenschlåger, A. 43, 51, 52. 56, 58, 
62, 67, 73, 101, 109, 115, 136, 196, 197, 
215, 217, 234, 237, 297. 

Offenbach, fransk Komponist. 201,202, 
228, 231. 

Olafsen, dansk dram. Forfatter. 69. 

Oliva, Pepita di, spansk Danserinde. 
216. 

Olsen, dansk Theaterdirektør. 26. 

Olsen, Rolf, dram. Forfatter. 117, 
Portr. 118, 120, 128. 133, 139, 140, 141, 
160, 162, 235. 

Olsen, T., Kjøbmand. 87. 

Oscar, Kronprirds. 62. 

Osenbroch, Jfr. Skuespillerinde. 143. 

Orlamundt, Theaterdirektør og Skue- 
spiller. 66, 111. 

Overskou, Th., dansk dram Forfatter. 
59. 67, 112. H5, 188, 207, 216, 263. 

Paasche, Anna, Skuespillerinde. Ill, 

Se Mad. Rosenkilde. 
Paganini, Violinist. 59. 
Pantaleoni, italiensk Sanger. 217. 
Parelius, Sofie, Skuespillerinde. 148, 

Portr. 151, 183, 207, 243, 260, 282, 
Kosumebillede 294, 295. 
Patrat, fransk dram. Forfatter. 16. 
Peckatseck, Komponist. 44. 
Petersen, Skuespiller. 26. 
Petersen, Skuespiller. 148, 169, 170. 
Petersen, dansk Skuespiller. 306. 
Petersen. Jfr. dansk Skuespillerinde. 

121. 
Petersen, Clemens, dansk Literat. 195, 

227. 
Petersen, P., Konsul. 176. 
Petersen, R., Direktør. 165, 185, 224, 

233. 
Petersen, Siegwart, Kand. mag. 171. 
Pettersen, A., Kjøbmand. 18. 
Phister, dansk Skuespiller. 64, 113, 120, 

121, 193. 
Picard, fransk dram. Forfatter. 66. 
Poujol, fransk dram. Forfatter. 43. 
Poulsen, Olaf, dansk Skuespiller. 306. 
Prom, J. Skuespiller. Portr. 134, 193. 
Prom, Fru, Skuespillerinde. 200. 
Påtges, A., Jfr. Skuespillerinde. 59. 
Påtges, Johanne Luise, dansk Skue- 
spillerinde. Se Fru Heiberg. 

Rahbek. K. L. Professor. 13. 
Rantzau, Jfr., dansk Sangerinde. 228. 



Rappo, Carl, Ekvilibrist. 123, 125. 
Rappo, F., Ekvilibrist. 123. 
Rasmussen, Skuespiller. 112, 113,130,135. 
Rasmussen, Mad., Skuespillerinde. 130. 
Rasmussen, Frk, Skuespillerinde. 274, 

289. 
Recke, A., dansk dram. Forfatter. 231. 
Redwitz, O. v., tysk dram. Forfatter. 

196. 
Regnard, fransk dram. Forfatter. 292. 
Regnier, fransk dram. Forfatter. 67. 
Reimers, Arnoldus Hieronimus, Skue- 
spiller. 214, Portr. 215, 234, 237, 248, 

263, 279, 283, 289, 306, 308. 
Reimers, Johanne Regine Juell-, Fru, 

Skuespillerinde. Se Fru Juell. 
Reissiger, Syngemester. 114, 132. 
Reynold, fransk dram. Forfatter. 43, 217. 
Ricci, itaHensk Sanger. 123. 
Richard, Chr. dansk Digter. 239. 
Ridderstad, svensk Digter. 74. 
Riddervold, Statsraad. 157. 
Riis, C. P., norsk dram. Forfatter. 120, 

Portr. 133, 138, 160, 168, 200. 
Riis, Fr,, Byfoged. 35. 
Rolfsen, Nordahl, dram. Forfatter. 285. 
Ronniger, tysk Sanger. 59. 
Rosenkilde, Adolf, Skuespiller. 111, 

Portr. 112, 115, 130, 135, 141. 
Rosenkilde, Anna, Mad. 112, 130. 135. 
Rosenkilde, C. N., dansk Skuespiller. 

Portr. 53, 59, 112, 121, Kostume- 

billede 122. 
Roshauw, C. L., Bogtrykker. 127. 
Rosing, M., dansk Skuespiller. 141. 
Rossini, italiensk Komponist. 113,114, 

232, 290, 293. 
Rouquet, Mile., fransk Balktdanser- 

inde. 215. 
Runeberg, finsk Digter. 281. 
Ryge, Dr., dansk Skuespiller. 55, 59, 

Kostumebillede 60, 61, 62, 64, 74. 
Ræder, C, Oberst. 179, 181, 191. 
Roeske-Lund, Fru, svensk Sangerinde. 

287, 289, 290, 292, 293, 296, 301. 

Saabye, Skuespiller. 39, 41, 42, 43,51, 

54, 55, 57, 58, 59, 63. 
Sabatini, italiensk Sanger. 232. 
Sahlertz, Skuespiller. 154, 169. 
Saloman, Julius, svensk Operasanger. 

290, 293, 296, 301. 
Salomonsen, Jfr.,svensk Sangerinde. 142. 
Samsøe, dansk dram. Forfatter. 56. 
Sandeau, fransk dram. Forfatter. 297. 
Sandstrøm, svensk Sanger. 142. 
Sanne, Skuespiller. 63. 
Sardou, V., fransk dram. Forfatter. 263, 

265. 
Schauffert, tysk dram. Forfatter. 246. 



314 



i 



PERSONREGISTER 



W 



Schibsted, Otto, Skuespiller. 169, 274, 
285. 

Schiller, tysk Digter. 43, 51, 114. l56, 
189, 280. 

Schirmer, H., Arkitekt. 179, 181, 185, 
191. 

Schiwe, Bogtrykker. 6. 

Schjelderup, Stiftsoverretsprokurator 93. 

Schjelderup, G. E., Byfoged. 114. 

Schiøtt, C. T., Brigadelæge. 224, 233, 

Schlowitz, Jfr., Skuespillerinde. 59. 

Schlytter, Z., dram. Forfatter. 168. 

Schmidt, Ferdinand, Skuespiller. 149, 
151, 154. 

Schmuckert, tysk Sanger. 113. 

Schneider, Mile., fransk Sangerinde. 
202. 

Schou, H., Fabrikeier. 180, 181. 

Schrumpf, Kapelmester. 38, 99. 

Schrumpf, Augusta, Mad., Skuespiller- 
inde. Portr. 49 68, 100, 113, 114, 115, 
118, 126, 130, 160, 162, 170. 

Schrøder, Hans, Theaterchef. 307. 

Schulze, dram. Forfatter. 232. 

Schwach, C, Digter. 52, 68. 

Schwarz, Fr. dansk Skuespiller. 22. 

Schwirtz, Jfr., Sangerinde. Ill, 113. 

Schåffer, Akrobat. 123. 

Scribe, E., fransk dram. Forfatter. 55, 
59, 64, 65, 114, 115, 160, 188, 209, 

214, 232, 249, 258. 

Séidelin, Bygmester. Portr. 82, 84. 

Seifried, Kapelmester. 24. 

Sellman, svensk Sanger. 301. 

Selmer, Skuespiller. 64. 

Selmer Fru, Skuespillerinde. 289, 291. 

Selmer, Jens Ludvig Andreas. Skue- 
spiller, Portr. 198, 208, 215, 237, 243, 
272, 286, 289. 

Shakespeare, engelsk dram. Forfatter. 
51, 115, 160, 196, 197, 200, 201, 208, 

215, 228, 232, 244, 245, 262, 274, 282, 
306. 

Sheridan, engelsk dram. Forfatter. 52, 

200, 246. 
Siboni, Sanger. 40. 
Sichlau, Skuespiller. 111, 112, 113, 130. 
Simonsen, Mad., dansk Sangerinde. 

113, 122. 
Simonsen, dansk Sanger. 278. 
Skavlan, Olaf, art. Direktør. 191, 213, 

Portr. 214, 219, 222, 223, 225. 
Skougaard, Severini, Sanger. 297. 
Smidth, A., Skuespiller. 64, 100, 115, 

130, 135, 160. 
Smidth, Betty, Mad., Skuespillerinde 

Portr. 100, 130, 160. 
Smith, Augusta, Jfr., Skuespillerinde. 

51, 58. Se Mad. Schrumpf. 
Smith, Direktør. 59. 



Soelberg, Frk., Skuespillerinde. 234, 

237. 
Sommerfeldt, Jfr., Sangerinde. 142 
Sperati, Kapelmester. 123. 
Sperati, Fru, Skuespillerinde. 264. 
Spindler, Martin, Skuespiller. Portr. 

67, 100, 115. 
Springer, tysk Grotesk-Danser. 69, 70, 
Staal, D., Skuespiller. 100. 
Staal, Mad., Skuespillerinde. 100, 

Portr. 130. 
Stang, Fr., Høiesteretsadvokat. 82, 88, 

Statsraad 157. 
Steinert, Murmester. 89, 93. 
Stjernstrøm. svensk Skuespiller. 200, 

213, 267, 287. 
Strandberg, Fru, svensk Sangerinde. 

218. 
Strømberg, Andr., Tobaksfabrikant. 4. 
Strømberg, Johan, Peter, Theaterdirek- 

tør. Portr. 4, 5, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 

16, 17, 18, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 

35, 38, 53, 54, 58, 62, 68, 70, 73, 

110, 125. 
Strømberg, Fru. Portr. 4. 
Sullustad, Jfr., Skuespillerinde. 148. 
Svendsen, Laura, Sofie, Coucheron, 

Skuespillerinde. 135, Portr. 137, 138, 

144, 160, 162, 163, 168, 189. Se Fru 

Gundersen. 
Svendsen, Frk., Skuespillerinde. 250, 

Se Fru Sperati. 
Svendsen, Sanger. 290. 
Sohrling, Frk., svensk Sangerinde. 

264. 

Talma, fransk Skuespiller. 21. 
Teilman, Komponist. 304. 
Tellefsen, Pianist. 123. 
Thiele, dansk dram. Forfatter. 22, 41. 
Thomas, fransk Komponist. 114. 
Thoresen, Christian, Skuespiller. 297. 
Thoresen, Magdalene, dram. Forfatter- 

inde. 304. 
Thoresen, Thomas, dram. Forfatter. 

249. 
Thrane, W., Komponist. 37, Port. 38. 
Thøestie, Violinist. 38. 
Tidemand, A., Genremaler. 131, 132. 
Tieck, tysk Digter. 197. 
Tofte, A., Grosserer. 87. 
Torsslov, svensk Skuespiller. 267, 
Topfer, tysk dram. Forfatter. 55, 65. 

Udbye, M. A., Komponist, 239, 
Ursin, Fru, Skuespillerinde. Kostyme- 
billede 143, 183, 291, 297. 

Veden, Maskinmester. 99. 



315 



PERSONR EGISTER 



Verdi, 

293. 

Vibe, 

Vibe, 

168, 

Vogt, 

Vogt, 

Voltz, 

Voltz, 

100. 



italiensk Komponist. 217, 232, 

Rektor. 141. 

J., dram. Forfatter, art. Direktør. 
307. 

Statsraad. 157. 
Korpslæge. 191. 
Skuespiller. 52. 
Elina, Mad., Skuespillerinde. 52, 



Wagner, tysk Komponist. 293, 301. 

Wang, Skuespiller. 26. 

Weber, C. M. v., tysk Komponist. 69, 

114, 292. 
Wedel- Jarlsberg, Greve. 87. 
Wedel- Jarlsberg, Baron. 87, Portr. 

88, 138. 
Wegner, H , dansk Skuespiller. 25. 
Weise, Skuespiller. 59. 
Weissenthurn, Fru, tysk dram. For 

fatterinde. 50. 
Welhaven, Joachim, Skuespiller. 143. 
Welhaven, J. S. 75, Portr. 76, 119, 

132. 
Wengel, C. M., dansk dram. Forfatter. 

188. 
Wergeland, Henr. 19 Port. 71, 72, 74, 

77, 101, 110, 116, 118, 125, 126, 132, 

162. 
Wergmann, Theatermaler. 189. 
Wessel, J. H., dram. Forfatter. 71, 246. 
Wetterstrand, Syngemester. 52. 
Wexschall, Violinist. 44. 
Wexschall, Mad., dansk Skuespiller- 
inde, Portr. 44. Se Anna Nielsen. 
Wichstrøm, Nils, Debutant. 297. 



Wiehe, M., dansk Skuespiller. 193. 

Wiehe, V., Skuespiller. 111, 137, 141, 
Portr. 142. 160, 162, 163, 169, 170, 
171, 172, 173, 175, 193, 198, 215, 
239, 286, 306. 

Wiehe, Frk., dansk Skuespillerinde. 
306. 

Wienecke, Ferdinand, Skuespiller. 55, 
100. 

Willman, svensk Sanger. 264. 

Willman, Fru, svensk Sangerinde. 264. 

Wiese, Camilla, Sangerinde. 292, 296. 

Wilbrandt, A., tysk dram. Forfatter. 
297. 

Wimmer, Skuespiller. 55. 

Wimmer, Mad., Skuespillerinde. 56. 

Winge, P., Læge. 264. 

Winsløv, d. æ., dansk Skuespiller. 65. 

Winsløv, Carl, dansk Skuespiller. 
61, 65, 183. 

Winsløv, Signe, Jfr., Skuespillerinde. 
Se Fru Giebelhausen. 

Winther, Chr., dansk Digter. 62. 

Winther, H. T., Forlægger. 6. 

Wolf, Jakob Wilhelm Nicolai, Skue- 
spiller. Portr. 142, 143, 168, 183, 189, 
199, 200, 208, 209, 214, 228, 232, 
237, 246, 248, 249, 279, 284, 285. 

Wolf, Lucie, Fru, Skuespillerinde. 160, 
162, 168, 201, 228, 230, 237, 248, 
258, 265, 282, 285, 286, 292, 304. 

Ytteborg, Exercermajor. 88. 

Zedritz, Frk , svensk Sangerinde. 264. 

Østgaard, N., Forfatter. 133. 



316 



TILLÆG OG RETTELSER. 



nm 



S. 5. I 1771 indgav «Konstmesteren» Martin Niirenbach, der ankom 
til Christiania 1770, hvor han gav Information i Dans, Ansøgning til Kongen 
om at forundes Privilegium paa «i Christiania udi Norge at opføre danske 
Comedier med norske Undersaatter» mod for hver Aften, der spilledes, at 
erlægge en Recognition til de Fattige efter Indtægtens Beskaffenhed, og den 
27de December 1771 bevilgede Kongen Ansøgningen mod, at Entreprenøren 
skulde betale for hver Aften, Skuespil opførtes, 2 Rdlr., «den ene til den 
kongelige Cassa, den anden ad pios usus». Niirenbachs Forestillinger blev 
dog kun af kort Varighed, og det af ham erhvervede Privilegium synes ikke 
at være kommen ham til nogen Nytte. Se H. J. Huitfeldts «Christiania 
Theaterhistorie». S. 87—91. 

I «Christiania InteUigentssedler» for 24. December 1825 indbydes til 
Aktietegning til det Strømbergske Theater, idet der gjøres opmærksom paa, 
at der er indkjøbt en Tomt paa Assessor Motzfeldts Løkke i Aggersgaden, 
hvor der skal opføres et offentligt Theater, som skal koste 27 000 Spd., fordelt 
paa 270 Aktier. 

S. 7 og 10 staar Phototype, læs Phototypi. 

S. 24, L. 14 f. n. staar underholder, læs indeholder. 

S. 45 Portrætet, der har Underskriften: Jfr. Pætges, er fra 1837 og 
skal saaledes have Underskrift: Fru J. L. Heiberg. 

S. 50, L. 11 f. n. staar Epilog, læs Prolog. 

S. 75, L. 4 f. n, staar Krampe, læs Kramper. 

S. 10 1. Bedømmelseskomitéen over de indsendte Arbeider bestod af 
Kaptein Foss, Adjunkt Colban og Professor Blytt. 

S. 123. I Sæsonen 1864—65 var den svenske Pianist Fredrik Lindholm 
Kapelmester ved Christiania Theater, hvorefter Posten atter overtoges af Sperati. 

S. 143. Lucie Johannesen er født i Bergen 25. Mai 1833. 

S. 153, L. 18 f. o. staar des, læs der. 

S. 160, L. 18 f. n. Efter «Hertug Job» skal tilføieS «og af tyske». 

S. 175. Hans Brun er født i Bergen 1834. 

S. 176. Gundersen forlod Scenen ved Udgangen af Sæsonen 1898— 99. 

S. 198. Jens Selmer er født i Christiania 1845. 



317 



S. 208, L. 7 f. o. staar Anmeleelse, læs Anmeldelse. 
S. 21 5, L. 7 f. n. staar Ronquet, læs Rouquet. 
S. » L. 2 f. n. staar le danse, læs la danse. 
S. 273. Under Billedet mangler følgende Navne: 

Otto Sinding, Wiers-Jensen, Vagtmester Larsen, Theatermalei Wang, 

Olav Foss, Jens Selmer, Hans Brun, Henr. Klausen, Theaterchef Schrøder. 

S. 298. '«Mellemakten», der grundlagdes af Thomas Thoresen, udgaves 
og redigeredes af ham indtil hans Død den 9. April 1876 og derefter indtil 
f57juni_1899 af T. Blanc. 



318 




' /-#A -^^b* Aé^.. ' ,*i!ɧ^ y''^^//'- ' !^^ »'*#/''-• '''#>"^ -?^/"-- ^-«É*»! ^V'- ^/'4^ 




'#- '^ s."!:'-^ ^ '-"4^' ^-|>- , '^i:/ ,, ^1^ , '^1?- , >^|.>^- , '^^?i , ^■•:|^' 







^ if i^ ^,^^, *»#.#. '^i^/^^^ #/^i^ #\'^^^ f^^^^ 

•iJ* yiv * ^ yji' <^ v^" *!jy y^v i^< • N^V -^v ^^ ■^y t A /^ 

■ it, 'it, 'it, '^ ' 

t{^V V^ t^V 
>!pr «t^V ^ 

v^v «!^v «^ 
{ør ijv V^W * yjAi 

't-t-t-'' 

t "it '^ "st 

Pt-t-t 

lÉf .Tår* V-; 

.S-t -f 
t-tt' 



^é. 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 



UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



PN Blanc, Tharald Hoyerup 

2766 Christiania theaters 

C5B5 historie 






'4> 






\ / 


^4 

/ 






\ \ / 


^/ 






•'// 


\ 




s\^ 


-'^ 






> 


.f 






^^ 


«y 




\. 


^SS .^^ 


^^ 




^ ^ 


^ . 


\ 




t. 


-^/ 


\ 


\ 


\vv 


/ 




> 


t^y^: 


x^ 




^^ 1 


v 






^t-' 


/^ 








<? 




\S 


^^ 


// 


N'*"' 

v 




^^' . 


<^ 


'"^ 




* 


/^// 




.v 








v 


^^ . 


/ 






^ 1^^ 


*v 




l>\ 
















«v 


/ 




^ 


# 


^^ 












vT e-/ 




^^ /v ^l 


?" 


-> . 








.^ 


/ 


^ 


i 


k?. 




* 


# 




^* 








«t» 












* 


/ 


•^l 








>^^ ^1^ måø. mAm. 



^^^ '#' 




tMMPF8JCH3INDEREi-«KT.-QES 
ver:. F.A.BRRTHtL 

c.-»-l.EirziG.-4>-o