(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "[Collection of articles on folklore"

FLQOSKRIFT 

■■■■■■■•■■■^laBan^Bwaaaiaai 

TRADISJON 

I NYNORSKEN 



FYREDRAG HALDE I 
STUDENTMAALLAGET 

AV 

DP. KNUT U£ST0L 

■ PROFESSOR 



UTOfEVE AV STUDENTMAALLAOET 
OSLO 1920 



LITTER/ER TRADISJON I NYNORSKEN. 

I soga um den bokheinien som nordmenn hev vore med a skapa, 
er det tvo hovudlinor: ei norsk og ei norskdansk. Den norske 
forer attende til den gamle norske bokheimen, den norskdanske til 
«felleslitteraturen». 

Det er ikkje ulikt lynde og lag hja nordmennene som hev fert 
denne kl0y\'ingi med seg; det er dei historiske tilhove som hev m.al- 
kloyvt OSS. I dansketidi kunde ikkje dei norske forfattarane hevda noko 
sjolvstendigt mal for det politisik usi0lvstendige Norig. Dei hadde 
nok — medvite eller umedvite — sine norske sermerke i dansken, men 
set under eitt vart det likevel dansk dei skreiv. Fornorskingi tok ikkje 
til for alvor fyrr ei tid etter at me hadde vorte eit fritt folk, med 
Wergeland og med Asbjornsen og Moe. Maurits Hansen ma i gram- 
matikken sin jamvel sanna at skriftmali i Norig og i Danmark er so 
like som «en Draabe Vand den anden». Norsk-dansken hev ein rik 
arv fra Danmark. Det er kontinuitet millom det malet som Holberg 
og Wessel skreiv for 150 — 200 ar sidan, og det malet Hamsun og 
Vilhelm Krag skriv i dag. Um malet jamt hev vorte norskare, so hev 
den eine bygt pa den andre. Det er ingen stad nok'o brot pa den litte- 
rsere tradisjonen her. Ingen hev gjenge heilt fra det gamle og bygt 
nye hus pa andre tufter. Jamvel Wergeland kom ikkje lenger enn til 
spvog-reformasjon. Kunde ikkje koma lenger heller; fyresetna- 
dene for a brjota med den danske tradisjonen var enda ikkje til stadss 
pa bans tid. Til den norsk-danske lina hoyrer dei norske forfattar- 
namni som gjeng vidast i verdi. Det hev au vore eit vektugt argu- 
ment i malstriden at me ikkje hadde rad til a gjeva upp den rike tra- 
disjonen me fekk njota godt av, nar malsambandet med Danmark var 
so intimt som det til royndiar hev vore heilt til inn i dette hundradaret. 



f\ Kiiiit l.icstol 

Den noisk-danske lina hev i lange tider vore og er framleides den brei- 
daste og rikaste i norsk bokheim. 

Den andre lina, den norskc, gjeng fra dei nynorske forfattarane 
som skriv i dag, atiende yver Vinje og Aasen, gjenom folkediktingi, 
som blemde rikt so seint som ved midten av det 19de hdr., til den 
gamalnorske bokheimen og sogeforteljingi og dikiingi. Her au er det 
ubroten samanheng. Han kann synast liten og leynd, men til dessa 
hev ban vist seg a vera storre og sterkare di meir dei hev granska 
ban. 

I denne utgreidingi skal me fyrst pr0va a halda fram nokre av 
hovuddragi i tradisjonssamanhengen. 

Dei fleste er samde urn at den gamle sogestilen var fast, soleis at 
den same soga vart fortald paa same maten den eine gongen etter den 
andre, liksom lovsegjemainnen stod og sa lovene uppatt like eins ar 
etter ar i. «Berre nar ein heyrde det same fortalt like eins gong paa 
gong, kunde det vek'sa fram ei st0d stilkjensla, som stod kvardags- 
maalet naer men likevel skilde seg ut ved ei finare og meir umhug- 
sam utforming og utgjersl av tanken».- 

Jergen Moe segjer um eventyrforteljarane at «deres Fortaellemaade 
er en Fortsaettelse og Udvikling af Sagaforedraget». Men ban meiner 
at «Paastanden gjaslder Foredragets inderste Karakter, ikke Vendin- 
geme og det Ydre.' Og dette er rett nar det gjeld eventyret; der 
er det ikkje so mykje bruk for faste formlar, og emnet er eit anna enn 
i dei gamle sogone. Men det er vel rimelegt at den eventyrstilen me 
hev no, gjeng langt attende i tidi; hadde me havt dei gamalnorske 
«stjupmoe?5ras9gur er hjari5arsveinar segja,» so hadde dei truleg 
mint mykje um eventyri i vare dagar. Baade Jorgen Moe og 
Rikard Berge hev peika pa at same sogemannen kann segja same 
eventyret kvar gong mest likt. Han fortel det like eins som ban hev 
laert det. Med andre ord: eventyr-formi er nedervd. Berge meiner 
jamvel at «liksom folkevisa er eit ervesitykke fraa millomalders littera- 
tur, so er de rytmisk fortalde folke-eventyre sameleis. De er littera- 
tur. Og de er klassisk litteratur. De er blomen av forteljekunsti i si 
tid, eit produkt av toppkultur og ikkje av laagfolkeleg kultur».* 

Men vil me beint fram sja samanhengen med den gamle tidi. 



^) Sjaa Andreas Heusler: Die Anfangc der islandischen Saga, s. 53 ff. 

'^) Maal og Minne 1910, s. 19. 

") Samlcde Skrifter (1877) II, 79. 

■•) Norsk Folkekultur 1918, s. 78. 



Littersr tradisjon i nynorsken 3 

ma me venda oss fraa den meir lause og frie foltediktingi til den 
formfaste, vers- og rytmebundne dik'tingi, ordt0ke, gator, rim og visor. 

Det som sermerkjer o r dt ki er nettupp at dei gjev laerdomen 
ei rakande, fyndig og klangfuU form, so han vert lett a minnast; og 
denne formi som han hev krystallisera seg i, held s^g da fra aett til 
aett. Ein ser snairt at mange av ordtoki vare ma vera heller gamle, 
for dei hev bokstavrim (allitteration): «Ein laerer so lenge som ein 
liver». «Det veit ingen sin alder fyrr enden kjem». «D'er mang ein 
lang og lat, og mang ein liten og kvat». Dei fleste av sovorne ord- 
tak ma ga attende til gamaJnorsik tid, og desse visdomsordi ma di- 
for ha gjenge fra far til son og fra mor til dotter i hundradar etter 
hundradar, og berre laga seg um so mykje som skifti i malbunaden 
kravde. 

Me er so hepne at me beint fram kann f0ra prov for at fleire av 
desse ordt0ki var til i gamal tid. I dei gamle eddakvcsdl er det fleire 
ordtoke som lever pa folketunga den dag i dag. Me hev nokte i 
Havamal, t. d. : 

Vits er l^grf 
[leim er vfi^a ratar, 
daelt er heima hvat. 

Jfr. dei nynorske ordtaki: «Han tarv vit som vida skal fara». 
«Det er mangt heime hovelegt og inkje i utferdom*. Dette siste vert, 
som I var Mortensson hev synt^), ein halv Ijodahatt-strofe, berre ein 
gjer eit lite brigde: 

Mangt mun heime 

hovelegt vera 

og inkje i utferdom. 

I str. 59 i Havamal heiter det: 
Sjaldan liggjandi iilfr 
laer um getr. 
Jfr. nynorsk: «Liggjande iilv faer inkje lambekj0t». 
Str. 134: 

Erat maSr . . 
sva illr at einugi dugi. 
Jfr. nynorsk: «Det er ingen so arm at han inkje duger.» 



1) Eddakvsede I s. 127. 

546119 



A Kiiiit l.iestol 

1 Fafnismal S5 heiter det: 

];>ar er mer iilfs van 
er ek eyru sek. 

Pa nynorsk luar dette so: «Nar ein ser oyro av ulven, so er han 
ikkje langt undan». 

I dei gamle sogone og dei gamle lovene, er det mange ordtoke som 
ein finn att pa nynorsk. Me skal taka nakre fa dome. 

Ute i bygdene hev dei dette ordtoket: «Det skal vera gard millo-m 
gode grannar». Dette finn ein att i dei gamle lovene (Hakonarbok) 
soleis: GarSr er granna saettir. 

I Telemarki og pa Austlandet hev dei enno eit ordtak som er so: 
«Det var naer nosi, sa guten; han fekk eit skot i auga.» Dette ordtaket 
nytt?. Eindride unge i arei 11 62, etter det dei gamle sogone fortel. Det 
kom tvo mann til heren at Hakon Herdebreid og melde at Erling 
skakke kom siglande med ein stor flate og var ikkje langt undan. Da 
tok Eindride unge til ords: «Ofnaer nefi, kva^i karl, var skotinn i auga». 
— Noko liknande fortel dei at kong Sverre sa i slaget ved Oslo 6te 
mars 1200: «Opt ver;5r slikt a see, kva«5 selr; var skotinn i auga». 
Det hev Aasen i Norske Ordsprog soleis: «Dei hender ofta slikt paa 
Sjoen, sa' Selen; han var skoten i Augat». 

Elles hev me fleire ordtoke etter kong Sverre. Fyre dette same 
slaget ved Oslo nytta han det kjende ordtaket: «I naud skal ein ve- 
nene r0yna» (I I)9rf skal vinar neyta). Um baglane sa han ein gong 
at «eru I:>eir f malum mestr sem refr i halanum»; det heiter pa ny- 
norsk: «Dei er storst i ordi som reven i rova». Det same kjem att i 
Havardar saga IsfirSings: <Er mestr i malinu sem refarnir i hg- 
lunum». I den soga um bonden og son bans som Sverre fortalde fyre 
slaget pa Ilevollen, hadde han dette ordtoket: < Ekki kemr ufeigum 
1 hel ok ekki ma feigum for(5a». Det heiter no: „Han fell som feig er, 
og ikkje som ufeig er»; eller: «Den som ikkje er feig, dreg alltid un- 
dan.* 

Soleis kann ein halda pa og rekna upp ei mengd med ordtak som 
finst i kongesogane, aettesogone og fornaldarsogone, og elles i den 
norrone bokheimen i det heile, bade i poesi og prosa. Det er slikt sem 
hev fylgt nordmennene bade heime og i nybygdene. 

Sume av desse ordtoki hev gjenge inn i folkevisone vare. Bade i 
Njala, Gislasaga, Partalopasaga og Homiliebok (Stockh.) finn ein 
det vidgjetne ordtoket: < K9id eru kvenna ra'^> Det kjem att i folke- 
visa um Lavrans unge : 



Litterjer tradisjon i nynorsken 5 

J a sjave let eg 'en Lavrans unge 
molleklaei faa, 

men dae blive saa mangein 1 svevni svikjen : 
saa kalle a^' kvenderaa.» 

Ordtaket Uhoegt mun forl9gin at fl.vja»- i Vatsdoela saga lyder 
so i visa um Villemann og Magnhild: 

«De kann ingjen si foddogji [folloga] fly ifra». 

I Flovens saga segjer hertugen til Flovent: «Putuson! ilia ertu 
lasrSr ok synir Jni, hvaSan Ihi ert kominn ; af beisku tre 'renn [beiskr 
avoxtr.» I visa um Ormalen unge, som byggjer paa eit gamalt soge- 
emne, segjer Fjalmoy-rysen til Ormalen: 

J^ du komen av manne dei, 
som du seie for meg: 
sjella so vekse de sete kviste 
pa de beiske tre. 

Jamvel i dei gamle brevi kann ein finna ordtoke. I eit testament 
fra ikr. 1280 stend det: «Ekki er manninum visara en daui5inn ok 
ekki livisara en daui^ans umi». Det er ei form av det nynorske ord- 
t0ket: «Dauden er viss, men dagen er uviss». 

Fleire av gdtone vare ma vera fra gamalnorsk tid; men i den 
norrone bokiheimen er det ikkje myikje med gator. Me hev mest berre 
Heidreks gator i Hervarar saga a halda o«s til. Der er det sumt som 
ein finn att i folkeminnet den dag i dag. T. d. denne velkjende gate 
um kyri: 

Fjorir hanga, 
fjorir ganga, 
tveir veg visa, 
tveir hundum varSa, 
einn eptir drallar 
ok optast saurugr. 

Den hev eg heyrt so: 

Fire hanga, 

fire ganga, 

tvo viser veg i by, 

tvo peikar upp i sky, 

ein diltar etter. 



^ Kniit Liestol 

Eller desse spursmali: 

Hverr byggir ha fjvll, 
hverr fellr f djupa dali, 
hverr andalauss lifir, 
hverr asva l>egir? 
Sumt av dette finn ein i den gateleiken som Landstad kallar 
«Pa Gr0nalidheidi»: 

Hot er de(\ som tyt og aldri tiger 

pa grenaliSheiSi? 
og hot er dei^ som andelaust liver? 
Men hugin leikar fer dei. 

Aa fossen er deS, som tyt og aldri tiger 

pa gronali^heii'ii, 
og fiskin er deQ, som andelaust liver. 
Men hugin o. s. v. 
Det er desse gamle folkegatone Garborg hev nytta i diktet «Sun- 
dagsro» i Haugtussa: 

«Kva ex det som tyt og aldri teg jer 

i villan Heid?» 
«Bekken han tyt og aldri tegjer 
paa langan Leid.» 



«Fire heng og fire gjeng, 

naar Lauve det spretter; 

tvo stend i Sky; tvo finn Vegen til By. 

og ein diltar etter?» 

«Kui med Jure paa fire gjeng, 
naar Lauve det spretter; 
Horn stend i Sky; Augo ser imot By; 
men Rova sleng etter.» 

Gata um kui gjeng som sagt vide ikring. Ho finst vel alle sta- 
der i Nord- og Millom-Europa. Her skal me berre nemna at pa 
Shetland hev ho halde seg pa det gamle nornmalet, norroena, heilt 
til var tid. Jakob Jakobsen hev henne i denne formi: 

F0re henge, fore genge, 

fore stad epo sky, 

twa vistre vegebi 

and en comes ate drilandi. 



LitteraT tradisjon i nynorskcii 7 

Mange av b ar ner i m i ma au vera mykje gamle. Me kann ik- 
kje koma naerare inn pa dei her, men me skal berre med det same 
peika pa at bamerim fra Shetland, som dei der hev skrive upp pa 
norn-malet, finn ein att i norske bygder. Norn-malet var eit norsk 
malfore og stod nasrast malet pa Sudvestlandet. No er det merke- 
legt at dei shetlandske barnerimi er mest naerskylde med barnerimi 
pa Sudivestlandet. Dette syn^t a visa at desse rimi ma ha vore 
til tidleg i millomalderen. Eit barnerim fra Setesdal er so: 

Ru ru reie 

bani vi 'kje teie; 

tak i legg, 

sla mot \Qgg, 

so vi' bani teie. 
Pa Shetland er det so: 

Bis bis byo 

Bulva reeka tyo. 

Tak laigen. 

Slogan veggin 

Bulva reeka tyo. 
Eit faeroisk barnerim som byrjar so: «Rura, rura barniiS* hev 
au dette: 

Vil ikki barni(5 tiga, 

so tak um legg 

og sla i VQgg, 

so skal barni?) tiga. 
Pa Jaeren syng dei: 

Syste soda i dansen, 

vil du buksen beda pa fanten? 

Ta deg sa eit kattaskinn, 

snu sa adle klonan inn, 

das ska klora fanten din. 
Pa Shetland er det so: 

Clapa, clapa siida 

Boochsina scholina bjoda 

Bauta deema kjota schin 

Swala clovena vjenta in 

Roompan poman soda. 
Sidan desse shetlandske rimi vart uppskrivne lenge etter at dei 
hadde slutta a tala norn-malet, er dei mykje forvende; men like- 
vel er det lett a sja skyldskapen med dei norske barnerimi. 



8 



Kiiut IJestol 



Sume av dei veisi som ein kann finna i segner, ma au vera 
gamle. I eit rim i ei skattesegn fra Setesdal finn ein eit ordspel 
med samnamnet kjetil (kjelen som skatten stod i) og mannsnamnet 
Kjetil: 

Kjetili undi 
kjetili pa, 
a Kjetil heit 'an 
dei finne ma. 

I ei skattesegn fra Faeroyane finn ein det same: 
Ketil undir 
ketil a 
Ketil hann \^ finna ma. 

Men det beste vitnemalet um litteraer kultur innum folkediktingi 
og um samanheng millom det gamle og det nye Norig er folke- 
vlsone vare. Dei flesie av dei ma vera dikta i 13de og 14de hdr., 
og dei gjeng difor attende til ei blomingstid i norsk andsliv. Det 
er fleire herlege kunstverk millom dei, og dei krev ikkje so reint 
lite bade av poetisk skyn og av fantasi, um ein skal kunna leva 
seg heilt inn i dei. Det finst so mange folkevisor og med so skif- 
tande eit innhald at me gjenom dei faer biletet av ein heil tidbolic i 
soga var. Folkevisone hev sin serlege stil, og folkevisemalet hev 
sine sermerke bade i formbruk og syntaks. Den faste formi gjer at 
gamile ord og former kann halda seg betre enn i dei andre slagi 
av storre folkediktingar, segnene og eventyri. Ein finn gamalnorske 
ord som no hev kvorve or malfori; ein finn ord som tydeleg ma 
vera fra den gamalnorske tidi, men som ikkje finst i den norrone 
bokheimen; ein finn jamvel ymse namn som minner um kjenningar 
som dei gamle skaldane nytta. Men ikkje berre dei einskilde ordi 
og formene vitnar um den ubrotne samanhengen med det gamle. 
Vers og strofar og jamvel stroferekkjor kann ein m.est ordrett setja 
um til gamalnorsk. Mange av visone ma vera dikta pa gamalnorsk 
mal; og nar dei so lett let seg venda til gamalnorsk alter, skynar 
ein at det kann ingen stad vera noko brot pa den litteraere fram- 
voksteren og tradisjonen. Her skal eg ikkje gjeva dome, men visa 
til det eg ein gong skreiv i «Norske trollvisor og norrone sog'or» 
(innleidingi) og det eg nyst hev sagt i fyremaelingi til folkeutgava 
av visone. 

Men denne samanhengen med det gamle gjeld ikkje berre formi; 
han gjeld innhaldet au. Og det ikkje berre so at folkevisa skildrar 



Litterfer tradisjon i nynorsken g 

liv og tru og tenkjemate i millomalderen, men soleis at mange dikt- 
emne, sogne-emne som ein finn i den norrone bokheimen, hev gjenge 
yver i folkevisa og levt heilt til var tid. 

Av dei serskilt norske trollvisone, dei som tydeleg hev norsk 
upphav, er det minst 8, d. v. s. pa lag helvti, som me kann fora 
attende til norrene litteraturverk, mest fornaldarsogor og umsette 
romantiske sogor. Det er emne fra Orvarodds saga, Ragnars saga 
loSbrokar, Hrdmundar saga Gripssonar, llluga saga Gri'i'iarfostra, 
Karlamagnus saga, Magus saga og Gyi^inga saga. Ein ser av 
dette at det er dei eventyrlege sogone og umsette sogeverk som hev 
vore mest i haeve i Norig; dei islendske aettesogone synest ikikje a 
ha vore kjende. Ein kann vera viss pa at dei hadde mangt a for- 
telja um aettfederne sine i norske bygder; men det synest ikkje a ha 
vore uppskrive. Sume av dei nynorske aettesegnene gjeng ein 250 — 
350 ar tilbake i tidi, og interessa for aettesamanhengen var vel ikkje 
mindre i millomalderen enn i dei seinare hundradari. Det hender 
au at ei nynorsk aettesegn kann ha vunne seg fram til ei tolleg 
fast form og ha mange episke drag, um dei enn aldri nar upp 
imot dei gamle islendske sogone i kunst. 

Ved visor som byggjer pa umsette sogor, kann ein lettare sja 
kor naer visediktaren hev halde seg til sogegrunnlaget sitt. Han 
hev oftast fare fritt fram; men stundom kann ein kjenna alt dei 
gamalnorske ordlagi. I Karlamagnussaga stend det at Roland «setr 
hornit a munn ser bl6Sgan», og visa um « Roland og Magnus Kon- 
gen» hev dette soleis: «Han sette luren for blogga munni». I soga 
segjer Roland: «Ek skal veita stor h9gg ok piggja» ; visa hev 
dette so: 

«Eg skal hogge so store hogg 
at de skal spyrjast til domen». 

I det heile vil ein i visone finna att mange av dei episke bileti 
og ordfellingane som er so velkjende fra den norrone bokheimen. 
Biletet ^<falla som storr fyr go'om lja)», gn. falla sva sem storS, 
finn ein att gong pa gong i visone og i den gamle bokheimen. 

Det gamalnorske malet var i sanning eit kulturmal. Det femnde 
um heile det heimlege andslivet og kunde melta den framande reli- 
giose litteraturen og romantiske diktingi. Mest alt kunde «norrce- 
nast». Folkediktingi var og serleg folkevisa hev teke arven etter dette 
vel utvikla litteraturmalet. 



]Q Knut Liestol 

Men, kann ein spyrja, kva skal det vera til a draga fram alt 
dette? Hev denne samanhengen med det gamle noko a segja for 
OSS og for framtidi? Hev han ikkje berre historisk interesse? 

Her skal eg fyrst minna um ymse roynslor del hev gjort i andre 
land. Da dei drog fram att den gamle folkediktingi or goymslone 
i England og Tyskland i det 18de hdr., kom det ei nykveikjing og 
nyskaping i bokheimen i desse landi og vidare ikring. Og tenk pa 
den dan&ke litteraturen fra 1800 og utetter. Kor mykje hev ikkje 
den fenge fra folkediktingi? So seint som i 1882 skreiv Svend Grundt- 
vig um dei danske folkevisone at dei «uimodsagt ere en Skat og en 
vCre for vort Folk og i Virkeligheden den faste hjemlige Grund, 
hvorpaa hele vor poetisike Litteratur hviler, den dybe, frugtbare 
Jordbund, hvoraf den stadig har draget Naering». 

Her i landet au hev me havt fleire som hev skyna og peika pa 
kor stort verd folkediktingi hev havt og framleides hev for bok- 
heimen var. Garborg t. d. legg so stor vinn pa folkediktingi at han 
ein gong kunde skriva: «Bokriket vaart er lite og ungt og ikkje 
stort aa rekna med enno. Det som veg meir er folkediktingi». (Den 
17de Mai =^Vr 1901). 

Det Garborg nasrast siktar til med desse ordi er elles det ny- 
norske normalmdlet. Og det er mdlet me fyrst og fremst vil gjeva 
ei utgreiding um i denne samanhengen. Det vil fera for langt a 
visa i det einskilde kva diktarane hev fenge av emne fra folke- 
diktingi. 

Med umsyn til norsk-dansken so skal me her berre nemna kor 
mykje Asbjornsens og Moes folke-eventyr og Asbjornsens folke- 
segner hev havt a segja; desse bekene hev vorte kalla «fornorsk- 
ningens gamle og nye testamente». 

Pa den heilnorske lina kann me fyrst peika pa kor djupe merke 
den rike folkediktingi hev sett pa malfori i Telemark og Setesdal. 
Telemalet er vel det malforet som betre enn noko anna einskilt mal- 
fore vilde hova til samnorsk normalmal. Det er mange som hev 
halde fram tanken, og eg lyt fa lov til a citera heller mykje ei 
stund. Her er ikkje teke med menn som Aasmund Vinje og Vetle 
Vislie, av di dei sj0lve er teler. Men eg skal citera kva nokre av 
vare sterste malgranskarar og beste stilistar elles hev sagt. 

Ivar Aasen skreiv til vitskapslaget i Trondheim: «Dialekterne i 
0stre Raabygdelaget og Tellemarken ere derimot af meget Vaerd, 
fomemmeHg ved deres rige Ordforraad, som tildeels udmaerker sig 
vcd en smagfuld Udvikling i Afledningen og Orddannelsen, saa at 



Littencr tradisjon i nynorsken j | 

Diailekten kan ansees temmelig vel skikiket til Anvendelse og Dyrk- 
ning ved Skrifter». I sin «Reiseerindrin-ger» kjem han inn pa det sa- 
me og segjer at «man traeffer ofte her paa smagfuldt dannede nati- 
onale Udtryk, hvor de andensteds mangle«. Hans Ross segjer at 
«maali i Vest-Telemark merkjer seg ut med sin rikdom paa ord, baade 
gamle og nyrunne» (Norske bygdemaal II s. 42), og han fortel: «Ein 
austlendsk embettesmann — ikkje «maalstraever» — som hadde 
hoyrt mykje av Romansk tale - — Italisk, Spansk og Fransk — , meinte 
daa han fyrste gong kom til Vest-Telemark, at no hoyrde han den 
«vakreste menneskelige tale han havde h0rt»». (Norske bygdemaal 
I s. 37). 

Werner Werenskjold, denne gl0gge andfulle mannen, denne fine, 
mjuke sjaeli, dette naepne maloyra, tok sjolve ielemalet (Mo-malet) 
til litteraert bruk, og gav ut tvo boker pa det. Han kunde nok taka 
eit og anna «klart og bekvemt Udtryk» med, um han ikkje hadde 
funne det i telemaalet; men «de allerfleste ere dog kjendte i denne 
Dialekt, navnlig alle Udtryk for Forestillinger og Skjelninger at 
mere intellektuelt Indhold, — let forklarligt af den rige Overlevering 
af Folkepoesi, som har baaret Sprogforraadet frem gjennem Tiderne» 
(Salomons Laas, s. 48). Han er glad for at det finst eit malfore 
som telemalet, for di det «takket vaere Thelefolkets aandige Energi 
og Troskab mod sine Traditioner, er kommet til at gjennemarbeide 
Sproget til en saa heelstebt Form, at den ikke alene kan skrives saa- 
godtsom ortofonisk, men overhovedet maa tages vaesentlig, som den 
er, for ikke at lide Bmd paa sin Harmoni. Denne Dialekt har alle- 
rede en asrefuld Historie, og har fremstaaet for Europa paa hele 
Folkets Vegne med en Folkedigtning, som er en yEre for vort Land. 
Dertil kommer, at 'den er klar og bestemt i sine Lydforhold og frem- 
med for al Halvhed og Fusik — — — , og overhovedet som skabt for 
et Folk af Fjeldgutter og raske Semaend. Det er et «kringt, hug- 
heilt og Ijomandes Maal»». (Salomons Laas, s. 49). Arne Garborg 
segjer at -telemaalet, som «meir enn nobo anna maalfere hev bore 
vaart folkelege litterasre liv alt fraa gamletidi av, er det sj0lvvak3ne 
sj0lvlaga ny-norske bokmaal; dertil er det og, ettersom dei maallaerde 
segjer, det mest samnorske eller midnorske (centrale) av maalf0ri 
vaare i reint spraakleg meining. Hadde Ivar Aasen bygt skriftformi 
si paa folkevisemaalet, so hadde traaden millom gamalt og nytt i 
sanning vore knytt saman att». (Den 17de Mai, ="/- 1901). — Ivar 
Mortensson segjer: «Skal me tala um eit norskt literaturmaal, so er 
det fyrst og fremst telemaale me maa tenkje paa. Gjenom alls tidir 



12 Knut Liestol 

hev telemaale halde seg ein mun hogre upp yvir kvardagslive en 

andre bygdemaal, fordi det allstedt hev havt ein bokheim . 

Telane hev gjenom mange hundrad aars arbeid maksla eit nynorskt 
kulturmaal, som var fullt ferdigt daa rette mannen kom, som kunde 
bruke det og fore det fram for heile folke, Aasmund Vinje». ' 

Her er me ved maalreisingi, det medvitne arbeidet for eit nynorsk 
S'kriftmal, moderne i and og mcderne i den ytre framburden, men 
tufta pa heilnorsk grunn. 

Aasen hev sjolv fortalt at han tok den gamle f oriel jekiinsti til 
monster for sin eigen stil. Han heldt seg til det nedervde, det som 
roynleg lag fyre. Det hover a minna um dette no nar dei stundom 
talar um at ein ma boygja seg for det «historisk givne». Skal me i 
vart litteraere mal retta oss etter det «historisk givne» so vert det 
even'tyrstilen og folkevisemalet. Sjolve skriftformi laut Aasen leg- 
gja til rettes. Um det formverket som Aasen sette upp, hev det vore 
mykje strid. Det hev vore skulda for a vera so gamaldags, og det 
var noko i det. Men ikkje stort, ikkje name naer so mykje som sume 
hev sagt; og det gjeld ikkje den nye Aasen-formi, den me no nyttar; 
for den hev stroke dei daude endingane, so det er ikkje meir att av 
dei enn i dei andre nordiske skriftmali. Naar det gjeld boygningsfor- 
mer, so hev det gjenge med mange so at dei hev fenge meir og meir 
vyrdnad for formsystemet at Aasen di lenger dei hev arbeidt med det. 
Aasen hev slelt ikkje valt ut formene fordi dei var gamaldagse. Han 
vilde hava det «almindeligste» og det «beste», og han la sers stor 
vinn pa at malet vart greidt, regelrett og lettlaert. Dette klare ho- 
vudet kravde klarleik og konsekvens. Dette fine maloyra kravde 
venleik og harmoni, og visste aa still a strengjene so dei gav 
den rette hedmlege klangen, rik og fulltonande, utan misljod. 
Stilkunsti var storst, der malet hadde halde uppe mest av den 
gamle forteljingskunsti og den gamle diktingi. Formverket var 
t)est der det var klangrikast og mest regelrett; men «de 
grammatiske Former maae ikke vaere for mange». Ei form i ny- 
norsken som var lik den tilsvarande formi i gamalnorsken, var 
sjolvsagt likso historisk gjevi som alle andre norske former. Ein 
matte gjera eit utval etter eit sJ(yn, og Aasen la her so sterkt vinn 
pa det som var regelrett og lett a laera, at han i mange stykke 
veik av fra telemaalet og la formverket naerare upp til nokre av 



') Det bor au nemnast at i boki si um „ Norsk folkeiagiiad " hev Torleif Honiiiie 
sett fram ein heil teori um eit hosfnorsk talemal i niiilomalderen. 



Littera-r tradisjon i nynorsken ] 3 

dei vestlandske malferi. Dette let seg lett gjei'a, for di at dei norske 
maalfori vik ikkje sterkare av ifra einannan, enn at dei lett kann 
semjast under eit normalmal. Me er som Hans Ross sa «exception- 
nelt heldig stillet» i so mate. 

Aasens malform var ei nynorsk skriftform som so a segja na- 
turgjeve voks fram av det nasjonale atterreisingsarbeidet i det 
heile. Ikkje brot paa den historiske voksteren, men ny vokster paa 
gamal grunn. Difor finn me at fleire av dei menn som her heime 
heldt paa evolutionslaera, darwinistane, positivistane, dei mest 
europeiske i heile Norig, kom inn pa malreisingstanken. Ein treng 
berre nemna menn som Ernst Sars og Aasmund Vinje. Aasens 
grunntankar var i pakt med aandsrorslor ute i Europa som hadde 
framtidi ior seg. Difor finn me au at Aasens malform var sers 
tevlefor. Ho hadde so vide og djupe roter i heimleg grunn at ho 
stod i stormane. No talar dei som um at det var officielle pabod 
som heldt Aasen-formi uppe. Men dei gloymer koss det gjekk til 
at Aasen-formi vart den officielle landsmalsformi: det var nettupp 
av di ho vann i tevlingi med dei andre. Me skal hugsa pa a' i 
dei fyrste 50 ari var alle former i det nynorske normalmaalet heilt 
jamstelte; dei stridde paa like vilkar, for di ingi var officielt god- 
kjend; juridisk var dei alle jamgode. Ingi kunde vinna fram ved 
ytre midlar, men berre ved dei fyremuner ho bar i seg sjolv. 

Desse sanningane skal me hava mod til a hevda, og retta oss 
etter det. Me skal vita og me skal vedkjenna oss at me hev tra- 
ditionar. Men det er so mange malmenn som er so raedd for a 
tala um samanhengen med gamalnorsk og dilikt; for dei vil for 
alt i verdi ikkje vera gamaldagse. Dei sper seg ikkje sjolve um 
det i r0yndi er noko tapt ved denne samanhengen; um det ikkje 
tvertimot kunde vera noko vunne. Dette med gamaldags er lurt 
pakome og eit godit argument nar folk ikkje tenkjer. For folk 
hev jamt ein hug til a blanda «gamaldags» i hop med «utlevt>:, 
og med «moderne» tenkjer dei gjerne pa det som hev framtidi for 
£e.g. Dei tenkjer ikkje etter at argumentet slett ikkje let seg nytta i 
denne samanhengen. Det som skulde stempla det nynorske nor- 
malmaalet som gamaldags matte vera fornwerket, og som alle veit, 
er nynorsken i det stykket eit av dei mest moderne maal som finst. 
So berre ein slaer igjenom «frasens vegg» og ser kva det er som 
er attanfor, so er det — ingen ting. 

I ei sak plar det heist vera so at folk lyder etter dei mest sak- 
kunnige. Det vilde vera rimelegt um ein gjorde sameleis nar det 



14 



Kmit l.iestol 



gjeld iioisken. Den sam hev arbeidt lengst med eit mal og levt 
seg best inn i det, skulde au vera mest for til a uttala seg urn kor. 
leis dette malet burde skrivast. Men nar ein dryfter det nynorske 
normalmalet, hev sume det pa ein annan mate. Den som talar og 
skriv berre landsmal, er «fanatisk» malmann; ban hev ikkje det 
«frie» synet som gjer at ein lett nok gjev upp det ein er van med 
og lempar seg fort nok etter krav utanfra. 

Dette gjeld ikkje berre formverket. Det gjeld ordforraadet au. 
Du ma ikkje halda deg til ordforradet i fjellbygdene, da er du ga- 
maldags. Du ma ikkje nytta eit sjeldsynt ord kor godt det er, for 
da skynar me deg ikkje. Du ma ikkje lana framande ord, for da 
syner du berre armodi i nynorsken. Du ma ikkje laga nye ord, for 
daa er ikkje maalet ditt folkelegt lenger, men kunstigt og litteraert. 
Fra andre sidor att kjem kravet um at me skai taka upp mange 
fleire framande ord. Dette er ofte krav som kjem utanfra, fra 
motmenner eller «sympati-malmenn». Og sume malmenn traelar 
under dei. Nokre vagar ikkje a bruka dei ordi dei kann, for sume 
fcunde vera uskynande, og dei kunde fa latten yver seg. Andre 
strevar so sveitten renn med a laga nye ord, so dei ikkje skal hoyra 
den skuldingi at dei skriv ureint mal eller treng lana noko. Andre 
att sit og snur og snur paa setningane og vil gjera stilen folkeleg, 
um so emnet er aldri so ufolkelegt. 

Kva vert det av dette? Jau, malet vert smalspora. Det er eit 
slag sprakleg unionspolitikk som gjer malet vart smalspora no. 
liksom jernvegane vare var det fyrr. 

No hev sume funne pa a kalla landsmalet med ymse valfrie 
former som den siste rettskrivingsnemndi sette upp, for det radl- 
kale landsmalet. Men det er det liti meining i. Desse nye for- 
mene er mest austnorske; men det er ingen grunn til a kalla aust- 
norsken radikal i motsetning til vestnorsken. Fleire av desse nye 
formene hover betre med riksmalsformene enn dei tilsvarande 
gamle landsmalsformene. Men dette kann heller ikkje vera nokon 
grunn til a kalla dei radikale framum dei andre. Aasens form var, 
etter vanlegt malbruk, radikal, av di ho braut so sterkt med det 
tilvande, det godkjende. Det var, som han beint ut sa, s^rog-revo- 
lusjon han vilde, ikkje sprog-reformasjon. Dei som no kallar lands- 
mal med valfrie former for radikalt landsmal, vil vel svara at no 
er det dei nye formene som bryt med det gamle, det godkjende, 
d. V. s. Aasenformi. Men det au er gale. Enno hev me ikkje feng3 
loyst mal-unionen med Danmark, enno hev norsk-dansken eit vel- 



Litteraer tradisjon i nynorsken ] 5 

dugt yvertak, ikkje berre i byane, men pa landet au. Enno er ny- 
norsken den stridande kyrkja. Enno er Aasenformi radikal, meddi 
ho sterkt og utan avslag hevdar dei nasjonale krav mot yver- 
makti og framandveldet i malvegen, Er nokon konservativ, ma det 
vera dei malmenn som plukkar ut det tilfanget i norsk'e bygdemal 
som likjest meat pa norsk-dansken, av di dei ikkje vagar a byggja 
pa den sermerkte norske tradisjonen, men gjeng ut fra ei jamfo- 
ring millom norsken og noisk-danskein. Dei vil taka det innum 
norsken som bryt minst med norsk-danstken, utan umsyn til um 
det er det vanlegaste norske, det som dei fleste nordmennei' hev. 
Dette er gjort av di me da so mykje snaggare skal fa eitt mal i 
landet. Eg skal minna um kva Johan Sverdrup ein gong sa i ein 
av dei store unionsdebattane: «Men, siger man, man maa huske 
paa at alt dette kun vindes gjennem kompromisser ; vi maa sperge 
OS selv: naar vi gir saa og saa meget bort og faar saa og saa 
meget igjen, hvorledes blir da den endelige balance? — Er det 
mulig at det norske storting nogensinde kan kiomme derhen, at det 
vil indrette sin betragtning av sine heiesite anliggender efter en 
sadan opfatning? — — Det er Met som kan bortgives.» 

Det same ma me segja i malpolitikken no: Me hev ingenting 
aa gjeva burt. Me vil hava rett for all norsk, ikkje berre for den 
som hover med norsk-dansken. Me hev bruk for kvart einaste nor- 
ske ordet som kann hjelpa oss til a gjera tanken klarare og kjensle- 
livet rikare pa avskyggjingar. Me hev bruk for all den venldk og 
velklang som malet eig. 

Me ma koma burt fra forbodsilina i malvegen. Ho bade krep- 
per malet saman og flatar det ui for oss samstundes. Herropet 
skal ikkje berre vera «samnorsik», men au «sernorsk». Lik'som 
Nietzsche tala um a segja ja til livet, so skal me segja ja til alt 
norsk mal som det er ei andeleg vinning a ha med pa ferdi inn i 
framtidi. Da fyrst kann me fa det frie sterke vengjeslaget som 
kann lyfta oss mot hegdene. Og den store malkunstnaren treng 
ikkje faela um det er so at «di hogre me stig, di mindre synest me 
for dei som ikkje kann fljuga*. 

Til alle dei som hev hove til a arbeida noko storre med malet 
sitt, segjer eg: lat oss i malarbeidet vart fa so mange finsmakarar, 
adelsmenneske som rad er. Slike hev alle store kulturmal havt pa 
uppgangsvegen sin; slike treng me au. Den adelskapen hev alle 
vyrdnad for. Me faer leita fram det allerbeste i malet og venja oss 
til det. Der det er hogtid yver innhaldet, skal det vera hogtid yver 



1^ Kinu Licstol. 

malet au. Stil, harmoni skal det vera. For di um andre ikkje hev 
hogiidsklaede, treng ikkje me au <rk til kyrkje i Icvardagsklaede, og 
for di um andre ikkje hev er\'esylv, treag ikkje me a kasta vart 
ervesylv i skamkrai. Det skal takast fram, nar det hover. 

Me bor lyda etter poesien i heimemalet vart. Her vil eg berre 
nemna eit par dome pa kva eg sjolv hev roynt. For tvo ar sidan 
heyrde eg i heimbygdi mi eit ord som eg ikkje kjende fyrr. Ein 
gamal mann nytta ordlaget «i halmebliket». Det tyder den tidi um 
hausten da akrane gulnar. Kor malande er ikkje dette ordet! Kor 
mykje poesi goymer det ikkje! Du ser med ein gong dei gulnande 
akrane, du liksom andar i den skire milde lufti under den hoge 
hausthimmelen ; eller minnet um maneljose augustkveldar kjem y\'er 
deg med ein foss av pcesi og mystikk i dei dokke fargane og dei 
mjuke linedragi. — Da eg var liten las eg i «Sysvorti» eit stykke 
um «Guten som hoyrde stilla tala». Ordet stilla bruka um «taushet, 
stilhet» er eit nylaga ord; Aasen segjer at «stilhet» er det vanlege 
her. Men dette ordet stilla, so heimlegt i form, so vent i klang, det 
song seg inn i sjeli; det hev sidan vore eit heimlegt ord som tan- 
ken min kunde arbeida med. Det var eit littercert ord; men kva 
gjorde det, nar det var norsk og nar det var ei andeleg nyvinning 
a eigna det til seg? 

Det gjeld ikkje berre a verta fri dansken og fa slutt pa mal- 
striden. Det skil kva me hev a setja i staden for det gamle. Um 
freden er gull verd, so kann ein kjopa gullet for dyrt au. Lat meg her 
minna um eit ord av Nietzsche att: «rn ifrd? Kva bryr Zarathustra 
seg um det? Men klart skal auga ditt segja meg: k-va hev du fenge 
fridomen til?» 

Knut Liestol. 



% 



^ 



IVAH AASEX 0(i FORNORSKINGI. 

Av Knut Liest0l. 



Det er tolleg vel kjent kva arbeid Aasen hev gjort for a 
granska og reisa det nynorske malet. Eit av fyremali med 
dette arbeidet var a gjera det lettare for stormengdi av det 
norske folket a fa seg kunnskap og daning. Men Aasen skyna 
vel at det skriftmalet som den gongen radde, vilde i alle hove 
ha makti i lange tider. Og kva skulde ein so i den fyrste tidi 
gjera, so at vanskane med a Isera norsk-dansken kunde verta 
mindi'eV Det arbeidet Aasen hev gjort i so mate, er mindre 
pa-akta; men rekjer ein etter, vil ein finna. at han bade hev 
sett fram meiningane sine um dette spursmalet klart og greidt, 
og at han sjolv hev teke ei hand med i arbeidet for a reformera 
norsk-dansken. 

Alt i 183G gjorde han ein freistnad med ein «ny Ortho- 
graphi» i bokmalet. Der hev han fleire ting som hev vorte 
gjenomforde i seinare tider: harde konsonantar for linne (Kun- 
skap, liten, veet, Sprok o. s. b.) og former som kaller for 
kalder, Grunne for Grunde, Embedsman, Konjugasjoner o. di. 
Dette er, som Halvdan Koht hev sagt, «Knudsensk rettskriving 
fyre K. Knudsen», og det er vel au som Koht meiner at Aasen 
kanskje «hev vilja prova andre loysingar paa maalspursmaalet ; 
det var ikkje ventande at han med ein gong skulde vera fuU- 
stod paa den nye framgangsvegen han hadde funne. Han hev 
visseleg gjenge og snutt og vendt paa spursmaalet, — sume tider 
kjent seg dregen til den eine sida, sume tider til den andre. 
Straks etter det fyrste stykket med den nye bokmaalsortografien 
hev han skrive eit nytt dikt paa sunnmorsmaal, og so paa nytt 
bokmaal i gamall og ny form. Det kosta strid for han, fyrr han 
tok endelegt fotfeste paa den nye skansen». ^ 

Aasen kom ikkje til a prenta noko av det han hadde skrive 
med den nye ortografien. Han heldt denne nngdoms-freistnaden 
for seg sjolv alle dagar. Han kom til a leggja arbeidet med 

^ ]var Aaseu, granskaren, maalreisaren, diktaren (1013' s. 48. 



2 Knut Liestol. 

norsk-dansken pa andre sidor ved malet, der ban fann at uin- 
beter var meir turvande og tenlege, og der dei truleg ikkje vilde 
eggja fullt so sterkt til motmsele. Han la det ikkje pa rett- 
skrivingi, men pa stilen og ordbruket. 

I den store og merkelege meldingi av «rolkevennen» som 
Aasen skreiv i Langes «Tidsskrit't for Videnskab og Litteratur» 
V 1851 — 52, (prenta i Skrifter i Samling, III, s. 24) beld ban 
fram at det er ei sak, «som i vort Land og 1 vor Tid kraever 
en sserdeles Opmserksombed, nemlig selve Stilen eller Udtryks- 
maaden i de populsere Skrifter » (Skr. Ill, s. 40). Yanskane med 
a skyna bokmalet ligg ikkje berre i den ting at det er eit 
framandt tungemal, med mange framande og ukjenslege ord ; 
men der er «indf0rt et fremmedt Vsesen i den bele Stiil, en 
besynderlig Mode i Udtrykket og Tankernes Forbindelse, som 
kan vsere magelig nok for Forfattere eller isser for Overssettere, 
men som er meget besvfcerlig for den uovede Lseser. Hertil bore 
for det forste de af Forfatterne saa meget yndede Perioder med 
Indskudsssetninger, bvoraf vi her til en Prove ville anfore en af 
de korteste, vi nu kunne opdrive, nemlig folgende af en Bibel- 
bistorie: «Da denne Gjcest, som bavde viist Kongen, der indbod 
bam, Ringeagt, taug, bod Kongen sine Tjenere, at de skulde 
gribe bam». Her er da et Exempel paa, at man just ikke bebover 
at brnge fremmede Ord for at blive uf orstaaelig. » So lastar 
ban dei framande vendingane og talematane og bileti — slikt 
som ikkje bev si rot i norsk tenkjemate og i norske tilbove, 
t. d. at boste Laurbser, at kaste Handsken til En; eller dette i 
ei novelle : «Hvilken Nederdrsegtigbed, » udbrod ban opbragt. 
«Tillad mig at forts8ette,» vedblev biin smilende, uden at bemserke 
de tordensvangre Skyer paa dennes Pande o. s. v. » «Det er 
omtrent, som om man Iseste en tydsk Fortselling,* legg Aasen til 
(Skr III, s. 42). Dessutan vert det i allslags stil, jamvel i folke- 
skrifter som galdt for a vera sers populsere, nytta «en stor 
Mvengde abstrakte Begreber, som allerede i sig selv ere noget 
dunkle, og bvis Benaevnelse for en stor Deel er bleven laant af 
et andet Sprog», t. d. «at indromme Folket en til alle Samfun- 
dets Medlemmer udstrakt Deelagtiggjorelse i de offentlige An- 
liggenders Afgjorelse» (Skr. Ill, s. 43.) 

Alt sovore sknlde ein leggja burt. Vilde ein fyrst taka seg 
eit monster for stilen sin, so skulde ein ga til «vore allerseldste 
Forfattere, vore Sagaer og andre Skrifter fra Norskbedens gyldne 



Ivar Aasen og fornorskingi. 3 

Tid . . . Der vil man netop finde en Stiil, som er i Sandhed 
baade segte norsk og segte folkelig» (Skr. Ill, s. 51). 

Det lag Ijost for Aasen, at dette med a gjera stilen meir 
einfeld og naturleg var nok eit slag fornorsking. Det me hadde 
av ekte norsk stil, var einfelt og greidt. Men all folkeleg stil 
viser «en simpel Naturlighed», so at dei brigdi i stilen som 
Aasen her hadde gjort framlegg urn, liksovel, i dei fleste tilfelli, 
vilde vera a gjera honom meir folkeleg dansk sarastundes. Um 
det segjer han: «Herved kommer man paa en Maade tilbage til 
den simple Stiil, som brugtes af enkelte Forfattere for Isengere 
Tid (omtrent et par Aarhundreder) siden; imidJertid,» legg han 
til, «kunde man nok gaae et Skridt videre end de danske For- 
fattere og afholde sig fra enkelte grammatikalske Vendinger, 
som ikke bruges her i Landet» (Skr. Ill, s. 48). 

Nar det galdt tilfanget av ord i norsk-dansken, so gjorde 
forfattarane det meir framandt og ukjensleg for almugen her i 
]andet, enn turvande var. Me hadde drive so lenge med dansken 
at folk vilde so nokolunde skyna dette malet, berre bokmennene 
vilde skriva rein og ekte dansk. Men dei tok inn so altfor 
mykje tilfang som ikkje var runne av nordisk rot. Anten det 
var norsk eller dansk, so skulde malet hjelpa seg med heimlege 
ord so langt rad var. Den meining Aasen hadde um framand- 
ord, ser ein greidt av stykket nm «Folkevennen» : «]Sru er det 
just ikke min Mening at hvert eneste freramedt Ord burde bort- 
vises af et Sprog; hvor den nationale Sprogsands endnu er frisk, 
der vil nogle fremmede Ord ikke gjore nogen Skade, hvilket vi 
kunue see af det gamie Norske, hvori allerede ved Kristendom- 
mens Indforelse nogle fremmede Ord bleve optagne i en tillem- 
pet Form. Men naar Antallet af de fremmede Ord stiger i 
Tusindetal, naar de ei alene vrimle i al videnskabelig Stiil, men 
ogsaa i allehaande Forretningssager, i Arbeidssager og i de mest 
hverdagslige Ting, da kan det ikke feile, at Folkets Sprogsands 
maa blive aldeles fordservet, saa at man tilsidst ikke veed nogen 
Forskjel paa det hjemlige og det fremmede. Det er vserdt at 
Isegge Mserke til, at vore Fremmed-Ordboger have voxet saa 
Isenge, at de nu udgjore hele tykke Bind, og alligevel ikke inde- 
holde noget af den store Masse af optagne tydske Ord, for- 
modentlig fordi man ikke har anseet disse Ord som fremmede. 
Det er ogsaa mserkeligt, at vore Fremmedordboger af og til 



4 Kunt Liestol. 

indehoide Ord af vor gamle Mythologie, men derimod ikke 
saadaune Ord soni : Andagt, Anstalt, anstaendig, begeistre, beremt, 
beskjseftige, bibringe, bidrage, bivaane, erindre, erklsere, erobre, 
foranstalte, forinode, fortstette o. s. v.» (Skr. Ill, s. 41). Dersom 
Aasen hev rett i at desse ordi trong uttyding for almugen, so 
er det eit vitnemal um koss desse dansk-tjske ordi hev vunne 
fram i dei tvo siste mannsaldraiie. For no er slike ord som t. d. 
anstaendig, beromt, erindra, fortsetja vel kjende og mjkje bruka. 
Dei tevlar no med tilsvarande norske ord som someleg, vidgjeten 
eller medgjeten, minnast eller hugsa, halda pa elier balda fram. 

Pa hi sida viser ei onnor liste som Aasen set upp, koss 
gode norske ord i den same tidbolken hev vunne inngang i norsk- 
dansken. Aasen trudde at det kunde ha sin nytte a taka inn 
norske ord i bokmalet, nar ein valde dei «med nogen Skjonsom- 
hed og «efter en vis Plan». Ein fekk halda seg til sovorne 
ord, «som der er nogen vsesentlig Vinding ved, nemlig isser saa- 
danne, som ere meget udtryksfulde og som vanskelig lade sig 
gjengive med andre Ord>. Av slike sers hovelege ord nemnde 
han ei liti rekkje til dome: afdaget, Afsole, attre, and, Bolk, 
Bos, Daam, Dokk, eentsenkt, faamsendt, faatsenkt, Felle, Flage, 
Floke, Flus, forde (o: transportere), fortsenkt, furte, Foretanke, 
grann, gretten, grete, heppen, Hugvserk, Hove, kave, kipen, 
kure, kuven, kvekke, kverve, Lad, lave, Laan (Storbygning), 
laate, mangmsendt, Maalemne, mislike, neise, Nogd, neyte, Ov- 
verk, Plagg, Prette, Rabb, rumlsendt, Rnnn, ruve, royte, saar, 
seentajnkt, Skant, skuve, slitne, snarfor, snaud, stortok, styrd, 
svive, ssel, tagne, Taatt, tove, Uleende, undan, uvyrden, Vase, 
Von, ^ve (Skr. Ill, s. 48). Mange av desse ordi er no vanlege 
i bae riksmali her i landet, ikkje berre i det norske, men i det 
norsk-danske au. 

Med umsyn til den fornii dei norske ordi skulde ha, nar 
ein nytta dei i norsk-dansken, hevda Aasen at dei skulde « gives 
i sin fuldkomneste Form og ikke eensidigt efter en enkelt 
Dialekt» (Skr. Ill, s. 49). Ein skulde ikkje leggja vinn pa a 
vika av fra den danske formi, i minsto ikkje utan ein kunde 
setja ei betre form i staden. Det var betre a skriva v<Lee» 
enn «Jaa». Det var rettare a skriva «Vid> (nar det tyder for- 
stand) enn a skriva «Vet» eller jamvel «Viett». Skreiv ein Eid, 
Tid, lide, skulde ein au skriva greid, lad, Hide. Ein skulde skriva 



Ivar Aasen og foruorskingi. q 

Onn, vyrde, Gruve og ikkje Aaii, vole, Grue. ^ I norsk-dansken 
skulde det norske tilfanget harmonera med det danske. Og 
Aasen rnedgav at for del «soni holde strengt over Sprogformens 
Eenhed og Regelmsessighed*, vil dei norske ordi ofte vera uvel- 
komne, og Aasen tykte sjelv at «allerede flere af de forhen 
optagne Ord gribe forstyrrende ind i den danske Sprogform; 
saaledes Aur, Gaupe, Skreid, Veite, Nsjepe, gjsete, like, Buskap, 
^kre, Fonn, Helle» (Skr. Ill, s. 46). 

II. 

Me hev set kva grunntankar Aasen retta seg etter nar 
han arbeidde med fornorskingi av norsk-dansken. Det stend att 
a sja koss han fekk hove til a setja desse tankane i verk. 

Det var ikkje nokon gong Aasen so sart sakna eit nasjonalt 
norsk skriftmal, som nar ein skulde gjeva nt folkedikting, « Sam- 
linger af norske Ordsprog, Gaader, Stev, Viser, Folkesagn og 
Eventyr». I alt dette var det ei fast form, som det var vandt 
a fa sett um; dei var au for heimlege og nasjonale til a verta 
nmsette til eit anna mal, og dei var altfor vanlege i landet til 
at ein kunde skriva dei pa eit malfore (Skr. Ill, s. (U). 

Her hadde Asbjornsen og Moe gjort det storverket at dei 
hadde lyft den folkelege forteljingsmaten iipp til medviti kunst, 
og trass i det at skriftmalet veik so sterkt av fra bygdemali, 
hadde dei makta a halda pa den norske stilen all igjenom. A 
berga den heimlege stiltonen var den storste vansken for dei; 
og nar det i det heile var mogelegt, kom det seg av at eventyr- 
stilen er so einfeld og almenn. 

Utgjevarane gjekk so langt dei trudde seg med a nytta 
norske ord og ordformer. Men her lant dei vera meir varsame, 
og for OSS no kann det lett sja ut som det var heller lite dei 
fekk med av sernorske ord, som ikkje hadde vunne rom i ski'ift- 
malet fyrr. Den andre utgava av eventyri 1852, synte ikkje 
nokon framgang i den leid, og ikkje tridje (1866) eller fjorde 
(1868) eller femte (1874) heller i nokon storre mun, enda stilen 
jarat vart betre. Men fra atti-ari og iitetter kjeni det storre 
fart i fornorskingi av sjolve malet, bade i former og i ordval. 

Den mannen som alt fyrr hadde synt leidi her og peika pa 

^ Aasen klaga au vver at dei som skreiv uorske malfore «haYe deels 
Isempet sig altfor meget efter Skriftsprogets Former (f. Ex. i at .skrive Bsek 
for Bekk, lenne for lone)* (Skr. Ill, s. 19). 



5 Knut Liest0l. 

koss ein skulde stella seg i dei einskilde tilfelli, var Ivar Aasen. 
Det ser ut til at Asbjornsen, ei tid etter at femte utgava var 
komi, hev flitt Aasen eit interfoliera eksemplar av tridje ut- 
gava av folke-eventyri, so Aasen kunde gjera sine merknader. 
Asbjornsen var noko usto i stiikjensla si og trong jamt hjelpes- 
menn^: Jorgen Moe, lektor Thaasen, Jakob Lokke, Moltke Moe. 
Aasen hadde fyrr hjelpt Asbjornsen; i 1.S5G da Asbjornsen gav 
ut boki «0m Myrdyrkning» sat Aasen lenge og streva med eit 
gjenomsyn. Sidan kom det nok ein knute pa traden millora dei. 
I 1S61 hadde Asbjornsen skrive um malsaki i «Budstikken!> 
(anonymt). Av dagbokene at Aasen kann ein sja at ban tok 
seg mykje naer av dette stykket. Den 17de februar skreiv ban: 
«Nyt Hefte af Budstikken med et Svinestykke om Sproget. 
Megen ^rgrelse, S0vnl0shed». Men dei hadde vore mykje saman 
fram igjenom ari, og dette skakka ikkje venskapen deira likevel. 
Av dagbokene at Aasen kann ein sja at dei er saman i lag og 
sellskap etterpa som fyrr. Da so Aasen skulde skriva merknader 
til eventyri, tok ban det grundigt. Han kom med ei mengd 
framlegg til brigde, stundom i stilen og ordlagi, men oftast er 
det einskilde ord ban vil ha umbytte med andre — det er i alt 
yver tusen rettingar han vil gjera. 

Desse rettingane gjeng ut pa ei fornorsking. Sume vilde 
kanskje venta at han var mindre nogd med sume av dei aust- 
landske dialekt-ordi og vilde ha dei umbytte med andre ; Asbjornsen 
var fra Oslo og Moe fra Ringerike, medan Aasen var fra Nord- 
vestlandet. Aasen medgjev au at sumt i eventyri var ukjenslegt 
for honom det fyrste. Um det segjer han: «Da jeg for ti Aar 
siden Iseste Asbjornsens og Moes Folke-Eventyr, fandt jeg ogsa 
adskillige Ord, som jeg ikke forstod, fordi de ikke ere brugelige 
paa Vestlandet; men alligevel bar det aldrig en eneste Gang 
faldet mig ind at laste Forfatteren for disse Ord. Thi naar Ost- 
Isending og Vestlsending og Nordlsending skulle holde sammen 
og betragte sig selv som eet Folk, da maa vel euhver af deui 
have Ret til at blive hort, naar han bar noget godt at sige, og 
Enbver maa ogsaa finde sig i at Isere lidt af de Andre, naar 
Leilighed dertil f alder.* (Skr. Ill, s. 59). 

I dei utvali av eventyr som Asbjornsen sende ut i slutten av 
70-ari og fyrste helvti av 80-ari, er det ikkje teke so mykje um- 
syn til Aasens merknader som ein kunde venta. Men i 6te 

' Sja Anders Krogvig cFnv det nationale gjennembruds tid», s. 57. 



Ivar Aasen og fornorskingi. 7 

utgava (1896) er yver helvti av Aasens rettingar med, i minsto 
i dei 13 fyrste eventjri, der eg hev tait etter. I Barne-eventyr 
1909 er det ikring -/s av Aasens rettingar som utgjevaren hev 
teke umsyn til. I det heile var det Moltke Moe som mest 
malmedvite fornorska eventyri. Han var pa tryggare grunn, 
med di han hadde storre kjennskap til det norske folkemalet 
enn nokon av dei fyrste utgjevarane, og han atte ei stoare stil- 
kjensle enn Asbjornsen, som fyrr hadde stelt mest med revisjonen. 
Han kunde lettare gjera seg upp ei sjelvstendig meining um 
kor god grunn Aasens framlegg hadde. 

Her skal eg taka fram nokre deme pa dei merknadene Aasen 
hev gjort. Fyrst skal me taka eit par ting or syntahsen. Aasen 
vil alltid ha siibjektsformi av personlege pronomen etter vera; i 
staden for det er mig, det er dig, det er hende vil han 
ha: det er jeg, det er du, det er hun; t. d. i «Somme Kja^rringer 
er slige» : «Da hun vaagnede, var hun fjseret over det Hele og 
begyndte at undre sig: «Er det mig eller er det ikke mig? Nei 
det kan aldrig vsere mig! det maa vsere en artig -Fugl. Men 
hvorledes skal jeg bsere mig ad, for at faa vide, om det er mig 
eller om det ikke er mig?» Her rettar Aasen: «Da hun vaag- 
nede, var hun fjseret over det Hele og begyndte at undre sig: 
«Er det jeg eller er det ikke jeg? Nei det kan aldrig vsere 
jeg! det maa vaere en artig Fugl. Men hvorledes skal jeg basre 
mig ad, for at faa vide, om det er jeg eller om det ikke er 
jeg?» (s. 44). S. 61: «Det var mig som var Hest retta til: 
«Det var jeg som var Hest». S. 205: «Det var hende, som 
skulde havt Prindsen», brigda til «Det var hun, som skulde havt 
Prindsen». — Fleire gonger vil Aasen ha pronomeni han og 
hun til a visa attende pa ord som i norsk er hankyn eller 
hokyn i staden for den som utgjevarane nyttar; t. d. s. 123: 
«Retnu kommer Maanen, saa skal jeg sporge den», der Aasen 
set «ham» i staden for «den» ; og s. 210: «Der var engang en 
Hone, som var floiet op og havde sat sig i et Egetrse til Kvelds. 
Om Natten dromte den, at kom den ikke til Dovrefjeld, saa 
skulde Alverden forgaa, der Aasen vil ha: «... Om Natten 
dromte hun, at kom hun ikke til Dovrefjeld, saa skulde Alverden 
forgaa». 

I desse tilfelli hev Aasen fenge sin vilje igjenom. Men han 
kom med ymse andre framlegg, som ikkje nettupp vedkjem 
fornorskingi, men som eg vil nemna her, av di dei er karak- 



}-! KnHt I.iestol. 

teristiske for Aasens stilkjensle. I fleire hove vil Aasen ha Sftt 
inn relative pronomen og konjunksjonar som var utelatne, som 
so ofte i dagle^ tale; t. d. s. 102: ' Saa slog Troldet efter bam 
med en stor tyk Jernstang, han liavde i Naeven*, der Aasen vil 
ha: «Saa slog Troldet efter ham med en stor, tyk Jernstang, 
som han havde i Nseven* ; s. 306: «Der er Ingen, som sa^tter 
Penge, han har faaet paa aerlig Maade, under Stene borte i 
Skoven», der Aasen vil ha: «Der er Ingen, som ssetter Penge, 
som han har faaet paa serlig Maade, under Stene borte i Skoven» ; 
s. 169: «En Dag, Troldet var borte, tog hun den seldste af 
Sostrene og satte Hovedet paa hende», der Aasen vil ha: «En 
Dag, da Troldet var borte ete». Nar Aasen so mange stader 
vil fa inn desse smaordi, kjem det seg av at han vil ha all 
skriftleg ordleiding so logisk; han kunde ikkje med alle dei 
avstyttingar og sprang i tanken som so lett vil koma inn i 
daglegtalen, og som ein stundom ma taka med i skrift au, um 
stilen heilt skal hova til emnet og falla lett og naturleg — aller 
heist nar det skal verta liv og fart i forteljingi. Men denne 
hugen hja Aasen til a gjera alt umstendeleg, er ein av grunnane 
til at hans eigi attforteljing av eventyr kjennest noko seig og 
seinvori; ho er ikkje alltid kring og kjapp nok i ei bravending. 

Mange ordlag hja Asbjornsen og Moe vil Aasen ha umbytt 
med andre. Her skal eg gjeva nokre dome. Fyrst stend det 
3dje utgava hev, og etter > kjem det Aasen vil ha brigda det til. 

S. 4: Nu gaar han an ;;> nu er han taalelig. S. 13: Da 
han var forbi dem, lettede han paa Klubben > Da han kom 
fremom dem etc. — S. 15: For der var endnu ikke Nogen, som 
havde kunnet bringe ham nogen Underretning om Prindsesserne 
> . . . som havde kunnet sige ham nos^en Tidende om Prind- 
sesserne (Moltke Moe rettar til: give ham nogen melding om). 
— S. 15: blev han nsesten ude af sig af Glaede Z> blev han 
nsesten fra sig (fortullet, orsken) af Glrede. — S. 19: Noglen 
sidder jo i Laasen >> Noglen staar da i Laasen, — S. 20: jeg 
har trukket ham op som min Egen > jeg har fostret etc. — 
S. 21 : Bent over Skoven var det ikke langt >> Bent igjennem 
etc. — S. 31 : spise til Aftens >> sede til Kvelds (holde Kvelds- 
maal) — S. 50: Jeg . . . har aldrig i mine Dage seet en Hjulrok, 
end sige. jeg skulde kunne spinde saa meget i et Jrevndopn; 
her vil Aasen i staden for end sige ha ' des mere» el. «og» el. 
«og endda» (skulde jeg). Moltke Moe hev valt det siste. — 



Ivar Aasen og fornorskingi. 9 

— S. 65 : angest og bange >> rsed og fselen (forfselt, skrsemt). 

— S. 65 : Det var Troldkjserringen, som havde taenkt om igjen 
:> . . . tsenkt sig om igjen (I 4de utg. brigda til: betsenkt sig 
igjen). — S. 124: Er ban rask til Bens, kan ban vsere med mig 

> Er ban rask paa Foden etc. — S. 142: Tyvene tilbens, og 
Gidske lagde afsted efter dem >■ Tyvene til Sprangs. — S. 161: 
«Ja, det gaar nok an,» sagde Mestertyven > «Ja, det er nok 
mulig,» (lader sig vel gjore) sagde M. (Moltke Moe rettar til: 
«Aa det var vel raad>> etc.). — S. 167: Med Et saa borte bun 
ogsaa, det sagde borte i Bergvseggen > Bedst det var (ret som 
det var) etc. — S. 181: Kunde ban ikke det, skulde ban drsebes 

> . . . skulde de drsebe bam. — S. 188: I yverskrifti «Det bar 
ingen Nod med den, som alle Kvindfolk er forlibt i» vil Aasen 
byta «er forlibt i» um med «elske» el. ere indtagne i» el. 
«bave Hug til». Moltke Moe tek «er glad i». — S. 196: en 
Ture, som var saadan og saadan ■> slig og slig (saa og saa 
laget). — S. 215: Da de skulde spise om Middagen i Bryllups- 
gaarden > . . . bolde Middag . . . (Moltke Moe rettar til: Da 
de skulde til med middagen i bryllupsgaarden) — S. 216: Der- 
med slog bun bele Latterdoren op s> dermed satte bun i en 
Skrgeldelatter (Skrellelaatt) — S. 223: Hvad montro der er oppe 
i den? tsenkte ban > Maa tro bvad (skal tro) etc. — S. 223: 
Det kommer bare an paa, bvorledes den smager >- Det gjeelder 
bare om etc. — S. 234: Han gik nu sagtens lidt sagtere end 
Lensmanden >> ban gik nu vel noget senere etc. (Moltke Moe 
rettar til: sagtens noget senere). — S. 254: Da det led mod 
Kvelden, ranglede ban bortover til Udengen ban >-..., rak- 
lede ban bortefter etc. (Moltke Moe rettar til: ruslet ban 
bortover). — S. 298: Naar vi kunde faa denne Gutten did efter 
Frugt, ban orkede ikke at bare sig for at smage paa ^blerne 
>> . . . ban vilde ikke kunne berge sig for at smage paa ^blerne 
(Moltke Moe rettar til: Han var ikke karl til at berge sig for 
at smage paa). 

I dei fleste av dei tilfelli me bev nemnt ovanfor, bev ut- 
gjevaraue brigda pa det gamle, anten so at dei beint fram bev 
retta seg etter Aasen, eller dei bev funne andre norske ordlag, 
som dei tykte var laglegare. 

Det er ei beil mengd framande eller halvframande ord som 
Aasen vil ba umbytte med andre. Her tek eg berre nokre fa 
dome : S. 1 : Ligeover for > Midt imod (bent bortenfor). — 



10 Kniit J.iestol. 

S. 2: afholdt > omtykt (vel likad). — S. 4: Da de otte Dage 
viire t'orbi ;> . . , vare omme. — S. 7: Nu manglede der kun 
nogle Da<^e :> Nu skortede etc. (Moltke Moe : Nu var der bare 
nogen dager igjen). — S. 8: fleitede >> blistrede (Moltke Moe: 
plystret). — S. 16: inunter >• glad (kvik, livlig, kaad); kostbar 
>■ kostelig. — S. 19: pent indrettet > fint indredet (tilstelt). — 
S. 22 : Svigersonnen >• Maagen (bans). — S. 25 : Menneskebeen 
^^ Maudebeen. — S. 27 : Kostbarheder >> kostelige Ting, Midler, 
Eiendele (Moltke Moe: gilde ting). — S. 34: et deiligt Fruen- 
timmer :> en fager tTvinde (En vsen, yndelig, teekkelig True); 
Pige > Gjente. — S. 35 : bedrovet >- sorgfuld, sorgmodig, uglad. 

— S. 36 : stum > maallos ; frugtsommelig >• raed Barn (frem- 
melig). — S. 37 : reddet >- frelst. — S. 50 : de ovrige > de 
andre. — S. 168: skottede >■ kigede, glyttede. — S. 169: Bede- 
dagsansigt >> Surmule, Graadmine. — S. 246 : bestandig >> altid 
(Moltke Moe: stott). — S. 82: elendig >■ opgiven, ufa3rdig, 
magtlos. — S. 83: foran (sig) >• fremfor, — S. 86 : lyst foran 
og morkt bag > lyst fore (fremfor, fremtil) og morkt bag. — S. 90 : 
Kari tog Skoen op, satte Benet i den > . . . satte Foden i den. — 
S. 253: St. Hansnat > Jonsvaagenat (Moltke Moe: jonsoknat). — 
S. 257: Da Dagen kom, som Kongen havde bestemt > . . . havde 
tilsagt (Moltke Moe: hadde sat). — S. 258: Skridt > Stig, Skrsev 
(Moltke Moe: steg). — S. 137: vide lidt bedre Besked > . . . Eede, 
Vished (Moltke Moe: greie). — S. 139: annammede (Brod og Vin) > 
fik (?). — S. 140: igjen > atter (?). — S. 59: et gammelt usselt 0g> 
en gammel Skarvegamp (ein utsliten 0yk). — S. 75: fornuftigt 

> viisligt, klogeligt. — S. 76 : Nabogaard > Grandegaard. — 
S. 95 : havde bandlet gait > havde gjort gait. — S. 97 : Aar- 
hanen > Orren. - — S. 99: mandhaftig > mandslig, modig, fri- 
modig. — S. 101: Bedrovelse > Kvide (Sut, Stur). — S. 104 
o. fl. st. trsekke > drage. — S. 107: Proviant > Reisekost, Niste. 

— S. 112: undselig > blyg, skamfuld. — S. 130: forhexet > for- 
gjort, forskabt, fortroldet. — S. 144: behove > trsenge til. — 
S. 185: De bed og de slog baade med Forbenene og Bagbenene 

> . . . med Fiemfodder og Bagfodder (Moltke Moe: med frem- 
fotteme og med bakfotterne). — S. 186: Gevreret > Borsen 
Bossen). — S. 189, 200, 258: Skorstenen > Ildstedet (Aaren, 
Gruen). — S. 192: bringe > fore, sende. — S. 240: oprigtig > 
serlig, aabenhjertig. — S. 247 : Er du ikke gal, saa forundrer 
du dig sagtens gal med det Allerferste > Er du ikke galen, saa 



Ivar Aasen or fornorskingi. U 

undrer du dig vist galen med det AUerferste. — S. 250: takkede 
for god Underretning > . . . Retledning; alle Djsevlene, baade 
store og smaa, stimlede om ham som Mjrer om en Mark > 
Maur om en Makk. — S. 273: hun forsikrede, at det var sandt 
hvert Ord > hun paastod (stod paa sit) etc. — S. 280: saa 
bleve de enige om > . . . samtykte om (Moltke Moe : samraadd 
om). — S. 284: saa traf det sig saa > saa faldt (hevde det 
saa til). — S. 302: Larm > Staak (Moltke Moe: leven) — S. 305: 
famlede > trivJede. — S. 306: Skuldrebladene > Hserdebladene 
(Hserderne). — S. 310: Easkeri > Eusk; kjed > led. — S. 311: 
bardus (ned i Ulvestuen) > lukt. 

Her — liksom ved dei fjrre domi — hev utgjevarane oftast 
pa ein eller annan mate retta seg etter Aasen. Men det er an 
mange gonger dei i k k j e f er etter honom. Me skal taka tvo- 
tri dome pa det. S. 9 : prsegtigt > staseligt, prydeligt, roseligt, 
skinnende. — S. 52 o. fl. st. Tallerken > Borddisk. — S. 133 : 
ormstukken > makkstungen. — S. 134: Ambolten > Stedet 
(Smediestedet). — S. 145 o. fl. st. forsigtig > varligt, varsomt. 
— S. 149: tager jeg ikke Feil > tager jeg ikke i Mist. — S. 
179: Hopper > Merrer. — S. 212: overende > i Kuld. — S. 
253: betsenke sig > tsenke sig om, omraade sig. — S. 280: Skil- 
deri > Tegning. — S. 293: Fanteri > Fanteskab (Troldskab). 
Dessutan vil Aasen jarat ha ordet fort umbytt med snogt el. 
dl., det transitive verbet slippe vil han boygja lint: slipte, slipt 
(nynorsk : slepte, slept), og i staden for j o vil han ha da, dog 
og dl., nar det ikkje er svar-ord. 

Aasen vilde at dei norske ordi i norsk-daiisken skulde skri- 
ves efter «en viss Plan», og han vil stundom ha andre former 
enn dei utgjevarane hadde nytta. I staden for undaf (unna) vil 
han ha undan, Bagstefloi skal vera Bagstefloig; Skjsere (fuglen) 
skal heita Skja^r (el. Skjor) ; den vikske formi v a k (impf . av vekke) 
skal ein byta um med det vanlege kvakk. Han vil ha gaarde- 
mellem for gaardimellem, Barnsol for Bars el, Storr- 
g r 86 s for Starrgrses, klive for klyve, Eseke for E o k o 
og meir slikt. 

Me hev her teke eventyri fyrst, av di Aasen der hadde med 
eit verk a gjera som pa visse matar var avnorska i den ytre 
malbunaden, og der det berre galdt um a fora malet noko nserare 
attende til det upphavlege malgrunnlaget. Men som me alt hev 
nemnt, kom ikkje Aasens arbeid her til a bera storre frukter 



12 Kniit Liostel. 

fyrr ut i 80-ari. Det er onnorleis pa ynise andre urarade; der 
tok Aasens fornorskingsarbeid alt tidleg til a syna att. 

I 1853 sende «Selskabet for Folkeoplysningens Frerame» ut 
ei umsetning av den sveiiske kernikaren Berlins «Larobok i natur- 
laran». Boki gjekk uvanleg godt. Fyrste upplaget var pa 5000 
eksemplar, 2dre (1856) pa 20000 og tridje aret etter pa 15 000, 
d. V. s. 40 000 eksemplar pa 5 ar. Ivar Aasen var med i Folke- 
oplysningsselskabet og var jamleg pa moti der. Da det store 
andre npplaget av natnrlsera skulde ut, fekk sellskapet Ivar Aasen 
til a saumfara umsetningi. Av dagbokene at Aasen kann ein 
sja at ban liev arbeidt lenge med dette gjenomsynet, og jam- 
forer ein dei seinare upplagi med det fyrste, vil ein finna at 
mange norske namn og nemningar no hev fenge rom i verket. 
Ofte stend det norske ordet berre i parentes jamsides det danske, 
som ein variant eller ei tyding. Av norske ord som hev kome 
inn, skal me nemna (det ordet som stod i fyrste utgava, er sett 
attat i klomber) : Beengrind (Beenrad), Rygtovler (Ryghvirvler), 
Rorelser i Sindet (Sindsbevsegelser), Midgarden (Mellemgulvet), 
spsendig (elastisk), Eorene (Lyskerne), Barken eller Garpen (Luft- 
roret), Vilendet (Madroret), Gommen (Ganen), kvferve Synet (for- 
vende Synet), Gan, Tokner (Gjseller), Spindelen, Kongloen (Edder- 
koppen), Folen (Follet), SJag (Eace), Blandingsdyr (Bastard), jorte 
(tygge Drov), Smaapoka (Bornekopper), Myse (Valle), Sau (Faar), 
Sole (Hunfaar), Purke (So), byrdig (drsegtig), Maurtasse (Myrbjorn), 
Maur (Myre), Oter (Odder), Ikorn (Ekorn), Musskjser, Vandskjser 
(Spidsmus), Agnhager, Agnorer (Gjenhager), Gauk (Gjog), Ormene 
(Slangerne), Makkene (Ormene), Skjoldpadde, Skjeelpadde (Skild- 
padde), Ljosmakk (Sanktbansorm). Og so burtetter. 

Stundom forklarar Aasen kva namnet er pa dansk, so det 
ikkje skal verta nokor samanblauding : «SkJ8eren (Skjoren, 
dansk: Skaden)», «Maaltrosten (dansk: Droslen)'»; og stundom 
gjev ban fleire norske namn t. d. «Skintryter (ogsaa kaldte Blokke- 
baer og Mikkelsbser)*. 

Ei av dei laerebokene som vart mest nytta her i landet i 
siste helvti av 19de bdr. var Siegwart Petersens «Norges Historie. 
Lsese- og Lserebog for Almue- og Borgerskoler». Ho kom fyrste 
gong i 1858 og alt 20 ar etter var ho komi i 8 utgavor (89 000 

' .Ifr. at Welhaven nyttar cDroslens t. d.: 

Hvor sodt at favnes af Aftnens Fred, 
naar Droslen floiter i Skoven. 



Ivar Aasen og fornorskingi. J 3 

eksemplar). Da Petersen skulde senda ut 3dje utgava i 1861, 
fekk ban Aasen til a sja boki igjenom, og Aasen hev atter gjort 
eit grundigt arbeid. Me skal taka nokre dome (ordi i 2dre utg. 
stend i klomber) : Lagderne havde forskjellig Let [um det haret 
som Halvdan svarte droymde at ban badde] (Lokkerne bavde 
forskjellig Farve), Grannekonge (Nabokonge), Smiested (Ambolt), 
Andlet (Ansigt), gleg (noieseende), faamselt (faatalende), Firfosler 
el. 0dler (0gler), vejde Bjerne (jage), Lyrskogsmoen (Lyrskogs- 
bede), Sejer og Hserfang (Seier og Bytte), Vinterkveld (Vinter- 
aften), fagert Andlet og kostbar Kltjedebunad (smukt Udvortes og 
kostbar Dragt). Dette er berre einskilde ting plukka ut pa ei 
ram; det er ei mengd rettingar ikkje berre i dei einskilde ordi 
men i stilen med, so det beile bev fenge ein norskare svip. 

I 1852 tok M. B. Landstad pa seg a gjera utkast til ei ny 
kyrkjesalmebok, og ban beldt pa med dette arbeidet til i 1861, 
da «Kirkesalmebog. Et Udkast» kom. I millomtidi badde ban 
gjeve ut serskilt ei umsetning av Lutbers salmar (1855, 2dre 
auka utg. 1859) og nokre jolesalmar 1856. Fyrst i 1870 kom 
sjolve salmeboki. — Aasen badde vorte kjend med Landstad i 
1845, da ban kom til Seljord pa den store granskarferdi si; der 
var Landstad prest den gongen, og Aasen raka bonom ofte i 
den lange tidi ban budde pa Glosimot (mest 4 manader). Sidan 
badde dei bavt eit langt brevskifte um malformi i Landstads 
«Norske Folkeviser», og Aasen badde pa ymis vis bjelpt til med 
utgjevingi av dette verket. I 1855 da Landstad badde gjeve ut 
umsetningi av Lutbers salmar, sende ban boki til Aasen og bad 
ban (i eit brev ban sende samstundes) sja benne igjenom. «Spe- 
cielt er det de i Salmeovers^ettelsen benyttede Ord af Folke- 
sproget, som jeg onskede Deres Mening om, livorvidt de pas- 
sende kunde anvendes saaledes, eller optages i vort Kirkesprog 
— om vi saa maa kalde det. Jeg veed nok Mange ryste paa 
Hovedet derad». Han nemner i brevet fleire slike ord, t. d. tarv 
(turfa), fritt (fridr), Tjeld, Hjell, Mon (Mun), usams, seel, og ser- 
skilt sper ban kva Aasen meiner um ordi «lyt, trega, frseg, 
Odd o. fi.». 

Aasen svara i eit brev so langt at det er mest ei beil av- 
bandling. Han talar um kor unaturlege maltilstandi i Norig er, 
og ban meiner at det ma konia ei vending, nar folk fser betre 
greide pa tilbovi. <Imidlertid faar man nu tage Tingene som 
de ere og komnie ibu, at der bverken i dette Aar eller i de 



14 Knut Liestol. 

naermeste Aar kan blive nogen stor Forandring, og hvad den 
religiose (gudelige) Lcesning og Sang angaaer, da vil vel denne 
modstaae Forandringene i det ]a3ngste. Hvad der altsaa for 
0ieblikket kan gjores i denne Vei, er at gjore Sproget reent og 
forstaaeligt, og iseer at udelnkke og undvige de mest barbariske 
og unorske Ord, f. Ex. Afsked, befordre, beskytte, betragte, Bi- 
stand, erindre, forgjette, forsigtig, forsere, Gemyt, Gevinst, Hand- 
ling, hpeslig, Kreds, Lidenskab, lyksalig, munter, omsonst, op- 
rigtig, skjsendig, smnk, spise, svanger, traurig, Vandel, Vemod, 
Vsesen, zittre, a^kkel. Paa denne Maade kan der vist gjores 
meget i Sangen, da nemlig de Tanker og Billeder, som her fore- 
komnie, ere meget simple og almindelige, saa at man kan hjaelpe 
sig langt frera med de simpleste Ord, som ere fselles for de nor- 
diske Folkeslag. Hvorvidt man derimod tor gaae i at optage 
nye Ord og Former, kan vsere vanskeligt at afgjore. For en 
Deel vil Folk vistnok finde dem platte og stodende, men dette 
vilde nu jeg for min Deel Isegge mindre Vsegt paa, da det grun- 
der sig paa en falsk og fordservet Smag, som nemlig finder alt 
det nationale stodende, og paa denne Smag maa der seent eller 
tidlig gjores et ret alvorligt Angreb». Men so er det den van- 
sken at so fa norske ord vil heilt hova inn i dansken. « Mange 
af vore Ord ville blive altfor afstikkende mellem de danske For- 
mer, og saaledes fore til en blandet og uregelmsessig Sprogform, 
som hverken er dansk eller norsk og altsaa stoder paa begge 
Sider». Dette dryfter ban da nserare, og ein ser av dei domi 
ban kjem med, at fleire av dei ordi som etter bans meining var 
ubovelege, sidan bev vunne seg rom i norsk-dansken (Braut, Fonn, 
gjsete, Onn, Veite o. fl.). Men so tenkjer ban seg at ein kanskje 
kunde nytta ymse norske former; «tbi i det Tilfselde at en stser- 
kere Fornorskelse engang sen ere skulde blive paakrcevet, vilde da 
Versene kunne beboldes omtrent i samme Form» (ban nemner 
slikt som «Eenstavelsesformen af de stserke Verber f. Ex. giv, 
Ises; dog vil dette falde noget vanskeligt i Dansken*). 

Nar det galdt Landstads umsetning, tykte ban at ein kunde 
nytta dei fleste av dei norske ordi eom Landstad badde teke 
upp. «Saadanne Ord som: Hommer, droges, Mon (el. Mun), 
Grand, Mo og Vir, synes jeg der er ingen Beta^nkeiigbed ved 
at optage; ogsaa synes jeg det maa dog gaae an at bruge: ssel, 
tarv, tvaar, Tjeld, Hjell og Elskov eller Elsk. Ogsaa «nsams» 
er godt, men Formen er noget sa^regen ; «fridt» er vel lidet be- 



\ 



lyar Aasen og fornorskingi. J 5 



kjendt ; frceg og trege vilde vsere gode; «lyt» er maaskee vel 
meget afstikkende». — Det var noko ujamt ved Landstads stil- 
sans; og enda ban gjekk so langt som Aasen og vel so det, nar 
det galdt a taka upp norske ord, so njtta ban samstundes mange 
unorske ord, som Aasen mseler imot. «Men,» segjer Aasen, 
«dette er da ikke saa meget at rette sig efter, da nemlig jeg 
tager det strengere med saadanne Ord end mange andre; saa- 
danne Ord ere : Elende, fro, f reidigt, staae bi, beskjserme, ernsere, 
bespiset (86), annam (97), anstaaer, Kreds, fortornet (109) ». 

I 1858 arbeidde Aasen ei tid med a sja igjenom manuskript 
til Landstads salmeverk, og da utkastet til salmeboki koni i 1861, 
sende Landstad boki til Aasen og takka bonom for god bjelp. 
Han fwler for atak pa malet i boki. «Selv synes jeg, at jeg 
bar vseret sparsom i Benyttelsen af norske Ord, men de ville 
vist alligevel synes visse Folk at vsere baade for mange og ufyse- 
lig stygge». Han var an redd for at dei folk som kom til a fa 
mest a segja i saki, badde lite skyn pa folkemalet, og ban 
bed Aasen «yde Deres gode Bidrag til at forsvare den sparsomme 
Brug, jeg bar gjort af Folkesproget, forsaavidt De finder den 
tilborlig*. 

Landstad kom sjolv til a skriva eit sterkt og varmbuga for- 
svar for dei norske ordi i salmane. I 1862 sende ban ut «0m 
Salmebogen ; en E,edegjorelse». Der badde ban ein stor bolk 
um malet; for det badde gjenge som ban tenkte at det var kome 
kvasse atak. Denne boki bev pa den maten vorte ei viktug 
kjelde nar ein vil granska fornorskingi. Aasen skreiv ikkje um 
salmane ; ban badde altfor mykje anna a gjera (Brev til Land- 
stad 1^5 1864). 

Men Landstad beldt pa med a umarbeida ntkastet til salme- 
boki beilt til 1865, da ban flidde det fra seg til domsnerandi ; 
og serleg i februar og mars 1865, var Aasen mykje med i arbei- 
det. I ca. 10 ar badde ban da vore til stndnad og rettleiding 
for Landstad i salmebok-spursmalet. 

Det er fleire andre velkjende og mykje lesne boker som 
Aasen bev fornorska. Her skal me berre nemna at ban gjekk 
igjenom Scbiibelers Havebog for Almnen (1856), ei bok som vart 
prenta i 11000 eksemplar berre dei 4 fyrste ari. Vinje segjer 
at «Maalet i denne vesle Bok er mest so greidt og godt som 
det kan vera, naar det skal vera Bokmaal, for I. Aasen saa paa 
fyrste Upplaget» (Dolen 1 nr. 28). Men um me berre ser attende 



16 Knut Liestol. 

pa dei bakene me alt hev nemnt, vil me lett skyna at det for- 
norskings-arbeidet Aasen hev gjort, matte koma mange til nytte 
og setja merke etter seg. Landstads salmebok er mest i kvar 
manns bus og hev i mykje yver ein mannsalder vore nytta ved 
songen i dei fieste norske kyrkjone. Berlins naturlsere var ei av 
dei bokene som folk i bygdene tykte mest mun i for 1 — 2 manns- 
aldrar sidan. Ho kom vide ikring au; det eine upplaget gjekk 
etter det andre. Og det var store upplag; det fyrste upplaget 
der Aasen hadde retta malet, var som nemnt pa 20000. Nar 
ein tenkjer etter kor vel bygdefolk las dei fa bokene dei hadde 
i dei tider, og koss kvart eksemplar kunde ga pa Ian fra gard 
til gard, so skynar ein at mangt eit auga vandest til a sja pa 
prent dei norske ordi som Aasen hadde sett inn. Eg minnest 
vel kor gjsev Berlins naturlsere var for gamle folk i heimbygdi 
mi, da eg var liten. Noko av det same var det med Siegwart 
Petersens Norges historie. I dei fyrste ari eg sat i skulen, hadde 
eg ei gamal utgave av denne boki, og det undra meg a finna so 
mange heimlege ord i ei bok pa det malet. 

Det kann ikkje vera tvil um at det fornorskingsarbeidet 
Aasen gjorde med desse bokene, ma — stilt og mest umerkande 
— ha gjort mykje til at fleire norske ord og ordlag vann seg 
heimstadrett i norsk-dansken. Folk vande seg til a sja dei pa 
prent, til a tola dei, til a nytta dei. Og folk kunde i desse 
bokene gleda seg ved ein lettare og naturlegare stil enn i dei 
fleste andre folkeboker; dei vande seg til a venta denne stilen i 
sovorne boker, og kravet um at stilen skulde verta meir heimleg, 
fekk meir makt. 

III. 

Aasen lagde mykje arbeid pa fornorskingi. Og likevel — 
det synest a ha vore gjort med halv hug altsaman, — med ei 
kjensle av at ban ikkje var pa rettaste og beste vegen, men at 
det ban gjorde var ei naudhjelp fyrebils, til ein gong betre mal- 
tilstand skulde rada i landet. 

Ait i det stykket ban skreiv i 183G <Oni vort Skriftsprog> 
umtalar ban fornorskingi, den «Sprogreformation» som med tidi 
skal gjeva oss eit norsk mal. Men ban meiner at den langvarige 
reformasjonen vilde «blive en evig Opbyggen og Nedriven, da 
Sproget, manglende en bestemt Basis, stedse vil vakle fra det 
Ene til det Andet, saa man ikke veed, hvad man skal holde sig 

(Trykt 2U. jamiar 1922.; 



Ivar Aaseu og fomorskingi. ]^'^ 

til. Og derhos frygter jeg for, at det rette Nationale vil omaider 
vige for det Fremmede, at nemlig Folkesproget, og ikke Skrift- 
sproget, biiver det, som reforineres» (Skr. Ill, s. 10). 

I meldingi av «Folkevennen» 1852 var det so at Aasen 
(etter at ban hadde tala um fornorskingi), kom med dei velkjende 
Ordi : Forholdet mellem de to Sprog er forovrigt af en saa 
ubeldig Beskaffenbed, at den eneste sikkre Udvei for os vilde 
were at ankegge en aldeles norsk Sprogform, saaledes at Form- 
bygningen dannedes efter en eller flere af de bedste Dialekter, 
og Sprogstoffet dannedes ved det almindelige norske Ordforraad, 
med stadigt Hensyn til det gamle Sprog. Kun ved en saadan 
radikai Reform vilde Sprogets Np.tionalitet atter kunne ssettes 
paafode ; idetmindste er jeg ikke island til at see nogen tilstrsek- 
kelig Hjselp i noget andet» (Skr. Ill, s. 47). 

I «Grundtanker til en Afbandling om en norsk Sprogform » 
(1854) kjem Aasen atter inn pa fornorskingi, og ber er det mest 
berre tvilsmali ban beld fram: «Den forstyrrer Sprogets Harmo- 
nie»; «den skaber en Mellemtiug som bverken er Dansk eller 
Norsk > ; «den er utilstrsekkelig, idet der kun vil optages Navne 
paa ubetydelige Ting, medens Sprogets rette Malm og Kjerne 
vil blive ubemeerket. Og der borer mere til et Sprog end Navne 
paa Fugl og Fisk, paa Mad og Kleeder, paa Kopper og Kar. 
Skal den drives saa vidt, at den biiver til virkeligt Gavn for 
Folket, vil den ogsaa krajve saa megen Umage, at man ligesaa 
let kunde antage en ny Sprogform » («Maal og Minne» 1917, 
s. 13). 

Dette er skrive fyrr Aasen badde gjort det fornorskings- 
arbeidet som me bev tala um. Men det same mismodet kjem 
fram seinare au, t. d. i det brevet som ban skreiv til Landstad 
1 1856, nettupp i den tidi da ban beldt pa med Berlins natur- 
laire. Han fortel at det var ei tid «da jeg interesserede mig 
sserdeles meget for Kirkesangen» ; men no bev ban ikkje den 
same gleda av songen som da ban var heime. Han kjenner sag 
framand i by en og orgespelet doyver ordi. «Hertil er nu for 
mit Vedkommende ogsaa kommet en anden Omstsendigbed, nem- 
lig en vis Afsmag for det Sprog, bvori vore Sange og andre 
Sager ere stilede. Jeg lider ikke Formen i det Hele, fordi den 
synes at vsere kommen for langt bort fra den nationale Form. 
Medens saa mange andre synes, at den danske Form nu er den 
eneste vjerdige til at bruges i Kirken, synes jeg derimod, at den 



1^ Knut Liestol. 

for Nordmsend endog er den mindst vcerdige, og i det Hele fore- 
kommer den hidtilvserende Tilstand mig saa unaturlig, at jeg 
ikke kan troe, at den vil holde sig i Laengden, naar en bedre 
Kundskab om Forholdene engang bliver udbredt over Landet. 
Og af disse Grunde er jeg heller ikke i Stand til at tage Deel 
i det nuvserende Oplysningsvserk med saadant Liv og Mod, soni 
jeg ellers havde onsket». 

Aasen kjende seg pa utrygg grunn ved fornorskingsarbeidet 
eller, um me vil nytta eit ordlag av ban sjolv, ban tykte at ban 
hadde ingen basis. Hugen til at malet skulde vera so norsk 
som inogelegt, og det nmsynet at almugen skulde skyna det 
betre, dreiv honom f ram ; sansen for samklangen i norsk-dansken 
heldt honom attende. Typisk er noko ban segjer i eit brev til 
Landstad 1864: «Rigtignok er det nu saa at jeg ikke saa ganske 
kan gaae ind paa den Plan at optage norske Ord i en dansk 
Text; men alligevel maa jeg dog for Almuens Skyld onske, at 
vore nodvendigste Boger skulde vsere saa folkelige og nordiske 
som vel muligt». Men «det er besynderligt nok, at endog et 
almindeligt bekjendt og aldeles upaaklageligt Ord (f. Ex. Rid) 
kan stundom synes at stode i denne Sammenbseng; det synes at 
hefte som en Knude paa en Traad; man synes, at der er gjort 
et lidet Brud paa Sprogets Harmonie, uagtet man vanskeligt kan 
forklare sig hvorledes det bar sig. End mere marker man noget 
sligt, naar de optagne Ord have en noget afstikkende Form, 
saasom at «greide Tankefloker», uagtet dette i en fuldstsendig 
norsk Text vilde vseret et ypperligt Udtryk. Det er bedroveligt, 
at der endda skal vtere saa liden Adgang til at benytte vore 
norske Ord til hoiere Formaal, og det er da ogsaa dette, som 
bar drevet mig og flere til at forsege det paa en anden Maade. 
Vi ville haabe, at der bliver virket for en Vending i Sagen, og 
at denne Vending ogsaa om nogen Tid vil komme; men det er 
bedroveligt at vide, at det endnu vil vare la^nge, forend Folket 
vil synge og bede med egen Tunge». 



Det eg her hev gjeve. er nserast eit referat av Aasens mei- 
ningar um fornorskingi. Me hev her a gjera med eit dagseus 
spursmal, som det framleides er mykjen strid um, so det er ikkje 
hovelegt her a prova a verdsetja dei grunnar som Aasen hadde 
for meiningane sine. Kvar og ein fper draga sine slutningar. Eg vil 



Ivar Aasen og forDorskingi. \\) 

berre peika pa, at nar me set oss inn i det fornorskingsarbeidet 
som Aasen gjorde, so ser me skarpare og fra ei ny side ymse 
drag i det andelege fysiognomiet bans. Me finn her an det fine 
maloyra, den sterke sansen for samklang, harmoni, stil i eit mal. 
Og denne evna kunde stydja seg til ein grundig kjennskap til 
det som var norsk bade i gamal og i ny tid, bade i aust og 
vest, i sud og nord, so han lettare kunde finna det ordet som 
var alment og gjeva ordet den formi som best kunde sameina 
dei ymse landsluter. Sameleis merkar me her an kor varsam 
han var nar der kunde vera tvil, og kor vel han tenkte igjenom 
grunnane bade for og imot. 



(Sartryck ur Nordiska Folkminnesstudier. 
Tillagnade Sverker Ek, Folkminnen och 
Folktankar 1937). 



TroUkvinne og ulv. 
Ikring folkevisa um Liten Lavrans. 

Av 

Knut Liesiol. 

I. 

Nar det i norske folkevisor er tale um umskaping, plar ein 
ikkje heyra noko um kva rader trollkvinna brukar for a fa 
hamskiftet til. Det heiter berre at ho skapte han eller henne um 
til det eller det. Visone synest ikkje a bry seg um eller ha nokon 
kjennskap til detaljane, og interessa samlar seg heilt um hovud- 
momenti i handlingsgangen. 

Men visa um »Liten Lavrans » er i so mate eit undantak. Her 
vert det fortalt at ei vond dronning, som tydeleg ma vera eit 
umskapt jotunkvende, »forskapar» fyrst stykson sin, Lavrans, 
til hest, og sidan bade Lavrans og kongen, far hans, til bjornar. 
Um da Lavrans vart umskapt til fole heiter det i ei uppteikning 
fra Mo: 

Sa slo ho ti mse ufsegreipi 
i den sama stund: 
»Du sko' blive ein vidde foli 
a springe i grone lund. » 

Ved umskapingi til bjorn heiter det i same uppskrifti: 

Sa slo ho ti mse ufsegreipi 

i den sama stund: 

»De sko' blive tva vidde bjonnir 

a gauge i grone lund. » 

88 



Sa slo ho ti mse ufsegreipi 

i de sama bragdi: 

»De sko' blive tva vidde bjonnir 

a skrie framti mse haddir. 

Sa lengji sko' de bjonnir vera 
pa vidde skogji gange, 
ti de taka bani 6 mo'ismagji 
a for de upp ti manni. » 

Ei onnor uppteikning fra Mo hev: 

Ho slo ti han mse tiissegreipen 
liti den sama stund, 
ho skapte han i ein fljotan foli 
ti laupe der laus i lund. 

Det same ordet ))tussegreipen» kjem so att ved dei tilsvarande 
strofane der det gjeld umskaping til bjornar. Like eins hev dei 
fleste andre variantane »tussegreipen». I ein er det Uussegreip)), 
i ein )>tussegreive» og ein hev »toksegreip)>. 

vSiste samansetningslekken i dette namnet pa trolldomsradi er 
greip m. og f., som kann tyda bade »Grebet i Haanden, » »den 
indvendige Haandflade» og »Forstykket i en Handske» (Aasen). 
Tussegreivi, som ei av Landstads tekster hev, er berre ei umlaging 
etter »tossegreven » i Torsvisa. Fyrste samansetningslekken er 
ufse-, tusse- og tokse-. Av desse tri synest tokse- a vera ei seinare 
tilknyting til ordet toks, grevling.^) Tusse- synest naturleg a 
kunna knytast til tuss, jutul, sidan det her er tale um ei jotunkvin- 
ne. ufse- kann vera kome av ulv, som vestlengst i Telemark hadde 
formi uv; eit gamalnorsk ulfsgreip skulde regelrett verta uvsgreip, 
som so atter i visone kunde verta uvsegreip av rytmiske grunnar. 
Bindevokalen e er ofte innskoten millom tvo Ijodsterke sta- 
vingar; det heiter ikkje berre leikvoll, men og leikevoll og leikarvoll, 
tavlhord og tavlehord, rimestein av gimstein; det kann jamvel heita 

1) Rikard Berge hev i Norsk Folkekultur 1930; s. 39, gissa pa at »toksegreip» 
kjem av eit gn tgkvissgreip »forgjerande hand». Men dette hev ikkje storre griinn 
for seg, og moter bade formelle og reelle vanskar. 

89 



korilehand ved sida av korilhand. vSidan ufsegreip hadde vorte 
uskyneleg for kvedarane, kunde ein heist meina at det er det eldste 
i visa. Men bade tttssegreip og ufsegreip kann vera upphavlege. 
I ein variant fra Mo er det fortalt at dronningi slser til terna si 
med »tussegreip »: 

Ho la' ti hsena mse tussegreip, 
ho matte undi hoggji liite: 
»Gjer 'kji du, som eg deg seie, 
di arge leie piite. » 

Her forer ikkje slaget med seg nokor umskaping, og ein kann da 
tenkja seg at greip er nytta um jotunhand, som so ofte i den nor- 
rone litteraturen, utan tanke pa trolldom, og at troUdomsradi 
er ufsegreip. Det hev eg gjenge ut ifra i »Norske Folke visor. 
Folkeutgave» nr. 50, der hissegreip er bruka i str. 10 da dronningi 
slser til terna, og ufsegreip i str. 39 — 40 ved umskapingi til bjornar. 
Seinare kann so dette lettskynelege tussegreip ha trengt undan 
ufsegreip alle stader so nser som i den gamalvorne varianten etter 
Hsege Aarmote i Mo. 

Lenger synest ein ikkje a kunna koma pa sprakleg veg ut ifra 
visetekstene sjolve, dersom ein ikkje vil triva til gissingar. 

Men alt Bugge hev i »Gamle norske Folkeviser», s. 150, peika 
pa at ordet ufsegreip »oplyses mserkelig)) ved Bodvarstatten i 
Hrolfs saga kraka. Der prover den vonde dronningi, eit umskapt 
jotunkvende, a lokka st^^ksom sin, Bjorn, medan kongen er burte. 
Da han ikkje vil vita av henne, lovar ho vondt, og »lystr mi til 
hans me5 lilfhanzka ok segir, at hann skyldi ver6a at einum hi6- 
birni olmum ok grimmum» (kap. 19). Kongssonen vert so til 
bjorn, og vert drepen sidan. — Denne forteljingi stend i mangt 
nser »Liten Lavrans». Me hev bae stadene stykmori, som i grun- 
nen er eit jotunkvende, og me hev styksonen (kongssonen) som 
vert umskapt medan kongen er burte. Umskapingi gjeng fyre seg 
ved at trollkvinna slser til kongssonen; i soga er det med ein ulve- 
hanske,!) i visa med »ufsegreip»; kongssonen vert umskapt til 



^) I tydingi Dhanske av ulveskinm), hev me ordet pa dansk og i eit dikt av J. 
Sorterup: 

90 



Heist der hand fik sit hoved med 

En Refskinds-hue dekked, 
Og over sine fingre-leed 

To ulve-handske trekked. 

(Danske Vers VI, Kbh. 1720, s. 155). 

bJ0rn. Ulvehanske og »ufsegreip» finst soleis pa same staden i 
den episke handlingsgangen, og er bruka pa same maten. Det 
er ingen rimeleg grunn til a tvila pa at ulv- er fyrste samanset- 
ningslekken i bae ordi. 

Ulvehansken finn ein att i samband med umskaping i Jons saga 
leikara. Der heiter det: »Vargr sa, er herra Jon gaf lif, var einn 
konungssonr af Fleming] alandi, ok hafQi or5it fyrir horSum alogum 
af sinni stjupmoSur; hafSi hon lostit honum me6 ulfhanzka, ok 
syndiz hann af J)vi vargr vera. »^) 



II. 

Det sambandet millom ulv og trollkvinne som umskapingi til 
ulv og ulvehansken gjev uttrykk for, er eldgamalt pa nordisk grunn. 

Den vanlege umskriving for ulv hja skaldane er a kalla han 
ridedyret at trollkvinna: flagds blakkr, trolls fdkr, 
jlagds goti, kveldridu hestr, trolls marr, flagda grdstod, og mange, 
mange andre. I Ulv Uggasons Hiisdrapa fra slutten av lode hdr. 
er det umtala at den sterke jotunkvinna ved Balders balferd skuva 
skipet ut og at Odins krigarar kasta hesten hennar til jordi. Av 
Snorra Edda ser me at denne hesten var ein ulv: »I*a var sent i 
Jotunheima eptir gygi J3eirri er Hyrrokkin het; en er hon kom ok 
rei6 vargi ok haf5i hoggorm at taumum, J)a hljop hon af hesti- 
num».2) Den same fyrestellingi finn me i eddakvsedi. I Hynd- 
luljod 5 segjer Freyja til jotunkvinna Hyndla: 

Nil taktu ulf J)inn 
einn af stalli, 
lat hann renna 
me5 runa minum. 



^) Citera etter lYagerholm, Drei lygisngur, s. LXIII. 
^) I, s. 176. 



91 



I prosaen til str. 30 i HelgakviSa HjorvarSssonar er det fortalt at 
»Heainn for einn saman heim or skogi jolaaptan ok fann troll- 
konu; su rei9 vargi ok haf5i orma at taumum. » I Haralds saga 
harSrada er det fortalt at ein mann droymer at han ser ei »troll- 
kona mikil» som rid »a vargi ».^) 

Men ein hoyrer ikkje berre urn at trollkvinnor hev ulv til ride- 
dyr; dei kann fara ikring i u 1 v e h a m sjolve. I Vglsunga saga 
kap. 5 kjem Siggeirs trollkunnige mor i ulveham og et upp brorne 
til Signy. Fra nyare tid hoyrer me i segner um trollkvinnor i 
ulveham, sja E. T. Kristensen, Jyske Folkeminder III, s. 264, IV, 
s. 210, og det Russwurm fortel um ulvekvinnor i Eibofolke II, 

S. 202ff. 

Den norrone litteraturen veit a fortelja um jotnar i ulveskap. 
Fenresulven var son til Loke og eit jotunkvende. Snorra Edda 
fortel at »Gygr ein b3;T fyrir austan MidgarS, i t^eim skogi er Jarn- 
vi3r heitir; i t)eim skogi byggja J)ser trollkonur er JarnviSjur heita. 
En gamla gygr foeSir at sonum marga jgtna ok allir i vargs lik- 
ium».2) Millom desse ulvane er solulvane, og den strofen i Vg- 
luspa (39), som fortel um det same, segjer at »tungls tjugari» 
er »i trolls hami». At ulv og troll soleis er jamstelte, hev kom- 
mentatorar undra seg y\^er, men for det fyrste hev troll i gamal- 
norsk ei vid tyding, »fjolkunnug vera, mennsk e8a 6mennsk»,^) 
og for det andre hover denne tydingi i Voluspa heilt med at troll 
kann brukast um tdv i nynorsk. Wille upplyser i sin »Sillejords 
Beskrivelse », s. 140, at »Ulven kaldes Skrubb, Graabein, Troll », 
og Skar fortel fra Saetesdal at troll var det vanlegaste namnet pa 
ulven.*) I samanheng med dette ma nemnast at i fleire svenske 
dialektar er ulven kalla tuss eUer tusse, og at det same hev vore 
tilfellet i Noreg med, er rimeleg; fra Seljord hev Wille verbet 
Uusse, at forskrsekke Ulve».^) Som ein skynar er det difor mogeleg 
at tussegreip kann tyda det same som ulvsgreip. — Um ulvar 
og troll fortel Storaker, Rummet (nr. 210): »Tordenen slaar ned 



^) Fommanna Sogur VI, s. 403. 

') I, s. 58. 

*) Einar (3l. Sveinsson i Eyrbyggja saga, s. 53. 

*) Gamalt or Sietesdal IV, s. i86. 

*) Etter upplysning fra Nynorsk Ordbok. 



92 



paa Trold. Engang saa en Mand derpaa; Troldet var af det Slags 
som kaldes Elvetrold; det var rodt og havde bare en Fod. Naar 
et saadant Trold styrter, fortsere tildels Graabenene det, men 
de holde Isenge paa at spytte deraf; dette Spyt er giftigt og kaldes 
Troldspyt, og faar Kvseget noget deraf, bliver det sygt. » Den 
norske folketrui at )>Ulven kommer udover til Sjokanten om 
Vaaren for at drikke SJ0, hvilket er nodvendigt, da den ellers ingen 
Unger vilde faa»,^) set Storaker saman med »Folketroen om Havet 
som Opholdssted for alskens Troldskab, og hvorved man har 
taenkt sig at den faar en trolddomsagtig Natur. »^) 

Ved den grd leten var ulven pa ein serskild mate knytt til det 
yvernaturlege. Grd er det faste tilleggsordet til ulv. Han er, for 
berre a nemna einskilde dome, kalla grddyri i gamalnorsk og grd- 
bein i nynorsk. Folkevisone talar um »ulven gra». I ordtoket 
heiter det at »Ulven er aldrig saa graae, ban jo har Venner, skjont de 
ere faae».^) I Ssetesdal let dei ulven segja: 

»Kallar du meg gra, 
so gjeng eg ifra. » 

Men gra er alle dyr som yvernaturlege vette bev. Vil ein fa tom- 
tegubben til a Isera seg a spela, skal ein gjeva ban ein gra sau. 
Huldrefolket bev gra sauer, gra kyr og gra bestar. I Ssetesdal bev 
dei ei segn um Grafolen, som kom or beiane og badde guUsko pa, 
og tri ar i rad var med pa besteskeidet, og so vende attende til 
beii. Da den mannen som badde lagt beislet pa ban, skulde sleppa 
ban att tridje aret, slo ban til ban 3rv^er lendi med beislet, men med 
det same spente folen mannen i bel.*) Ei tilsvarande forteljing 
bev dei pa Island um ein prest som badde gjort ei rideferd pa ein 
gra trollbest, og da ban kom tilbake og var innmed kyrkjegards- 
muren, »tekur prestur rei5tygi af Grana; en er bann tekur af bo- 



1) storaker, Elementeme, nr. 471. Alt Peder Clausson umtalar at folk meiner 
»det er Wlffuens Natuur, at hand strax effter Kyndermisse-tijde om Vinteren 
schall begiff ue sig ud till Ilaf fsiden effter salt Vand for dieris Forogelse Schyld » 
(Samlede Skrifter. s. 26). 

2) Naturrigerne, nr. 206. 

*) Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Tillaeg, s. 70. 
*) Skar, Gamalt III, s. 155 f. 

93 



num beizliQ, slaer hann J)vi i lend hans, » og som i den saetesdalske 
segni spenner hesten, men rakar berre kyrkjegardsmuren, og i den 
vart det eit skard soni aklri kann fyllast.^) Den gra hesten med 
dei fire gullskorne finn ein att i eit dansk eventyr.^) Pa Island, 
liksom stundom i Noreg, tenkjer dei seg nykken som ein gra best, 
og alt Landnamabok fortel at Audun stoti »sa um haust at hestr 
apalgrar rann of an fra HjarSarvatni ok til stoQhrossa bans. » 
Han tok hesten og koyrde med, men da det leid pa dagen, »steig 
hann i vollinn til hofskeggja; en eptir solarfall sleit hann allan 
reiSing, ok hljop til vatsins; hann saz aldri siQan. »^) Bade i Njala 
og i Svarfdoela saga finn ein som ulukkevarsel ein mann »a gram 
hesti»; i Njala er det kalla gandreiS. I dansk tradisjon kann ein 
finna at bergemannen rid pa gra best, og heksebesten er gra etter 
tysk tradisjon. Huldrefolket bev gra klaede (norsk grdkall, dansk 
grdmand, tysk Graumann, Graumdnnlein). 

Samstundes med at ulven soleis pa ymse matar var knytt til og 
hovde for troUkvinnor og yvernaturlege vette, var ban det dyret 
som i folks tankar stod som det mest uhuglege av alle. Enda 
bade ulven og bjornen etter gamalnorsk lov var utlaege, hadde 
bjornen gjerne meir samhug. Det var ulven og ikkje bjornen som 
var sinnbilete pa det fredlause illmennet, og etter Tryggdamal 
skal trygdbrytaren verta jaga so vidt »sem menu vi5ast varga 
reka ». Ulven hadde etter f olketrui den f arlege eigenskapen at um 
ein jaga ban eller gjorde ban noko vondt, so bemnde ban seg.^) 
I den kristne tidi, da trollkvinna hoyrde djevelen til, finn me at 
ulven er sinnbiletet pa antrikist og djevelen, liksom lammet er 
det pa Kristus. I den nyare folketrui og kjem motsetningi millom 
ulven og det kristne fram. Hev ulven fenge tak i eit kroter, og 
ein med det same segjer: »Hav det i Guds namn!» so lyt ban 
straks sleppa det.^) Av eit menneske kann ikkje ulven eta bogre 

^) J6n Arnason, fslenzkar {)j68s6gur I, s. 517 f. 

2) Grundtvig, Danske Folkeseventyr 1876, s. 63. 

3) Utg. 1925, s. 57. Jfr. Einar (3l. Sveinsson i utg. av Eyrbyggja saga, s. 170 
der det er nokre andre dome og pa bruk av gra i tradisjonen. 

*) Asbjornsen, Huldre-Eventyr, 3. utg., s. 28. — Cfr. Magnus Olsen um ulfr 
som nenming for hemnar i gamal dikting i Norges Indskrifter med de seldre Runer 
III, s. 153. 

*) Storaker, Naturrigerne, nr. 243. 

94 



hand og hogre fot.^) Born som doyr utan dap, vert ulvar og fer 
ikring.2) uiven er soleis etter folketrui pa ein mate »varg i veum». 
Den gra leten vert knytt til det vonde likso vel som til vetti i 
folketrui.^) 

Nar ein dreg seg dette intime sambandet millom troUkvinne 
(jotunkvinne) og ulv til minnes, fell det heilt naturleg at ein hanske 
av ulveskinn vert nytta i folkevisa og dei tvo sogone ved umska- 
pingi til ulv. Det er i analogi med at ein kann fa ulveham med a 
draga yver seg eit ulveskinn eller taka pa seg eit ulveskinnsbelte 
( Wolf sgiirtel) . Elles og finn ein skinn nytta ved trolldom; 
her kann nemnast trui pa at lappane kann »banka til bJ0rn», 
d. V. s. piska hudi av eit menneske og draga eit bjorneskinn yver 
i staden og ved det skapa mennesket um til bjorn.*) Like eins 
hanske; serskilt bor det merkast at etter tysk tru kann ein fa 
ei trollkvinne (heks) i dyreham til a taka sin rette skapnad att 
med a kasta ein hanske yver dyret. Pa Island finn ein den trui at 
bJ0rnen »se maQur i alogum, og eigi birnan born, en jDau verdi 
a9 himum, ef hun user ad sld yfir ^au hramminum».^) Ogso slaget 
hoyrer gjerne med ved umskapingar, ofte slag med ein kjepp 
eller troUstav; dette finst i segner og eventyr hja mange folk. 

III. 

Det er enda ein likskap millom trollkvinne og ulv som hev inte- 
resse i denne samanhengen. Peder Clausson fortel at nar ulven 
»seer Hyrden eller Hund som vogte Fse, forend de see hannom, daa 
fordriffuer hand dennom med sin kalde forgifftige Suem at de 
bliffue hese, at Hyrden kand iche raabe oc hunden iche gio, och 
daa siger mand paa Norsche at Wlffuen khmset dennom ».®) Som 

*) S. st. nr. 222. 

*) Finlands svenska folkdiktning VII, s. 836. 

') Ei forteljing hja Etienne de Bourbon um at djevelen i kvinneskapnad rid pa 
ein ulv, er umtala av Albert Wesselski i Schweizerisches Archiv, bd. 35, s. 138. 

*) Sja t. d. O. T. Olsen, Norske folkeeventyr og sagn samlet i Nordland, s. 140. 

^) Arnason, Isl. |)j65s6gur I, s. 608 — Cfr. at i Hjalmters saga ok Olvis (Fas. 
Ill, s. 472) er det fortalt at ei jotunkvinne kom ut or ein heller til fostbrorne og 
»br4 yfir \)k hendi sinni ok baS ]3d verSa at h6num», som dei da og vert. Det 
er gjort for a berga dei; sidan skaper ho dei um att til menneske. 

*) Samlede Skrifter, s. 27. 

95 



Gustav Storm meiner ma Suem her tyda »smittende Pust» og 
vera det same som sveim, som i norske malfore den dag i dag tyder 
»en paakommende Sygdom; isaer Smitsot» (Aasen), »Luftning, 
meget svag Luftstrom », »kvalm og fugtig Luft; ubehagelig kvalm 
Luft el. Os» (Ross); ordet finst vide ikring i germansk i liknande 
tydingar. No er det ei mengd dome pa at trollkvinnor og yver- 
naturlege og dsemoniske vette kunde gjera skade med anden sin, 
like eins som ulven. »Von besonderer Kraft ist der Hauch da- 
monischer Wesen, so der Berchta, der Elben, der weissen Frau, 
der Holzweiblein, der Zwerge, des Berggeistes, des sog. Wan- 
zenschneiders; er ist zumeist todlich oder wenigstens betaubend. 
Des Teufels Anhauch lasst die Menschen erblinden; des Drachen 
Hauch zerstort alles Lebende. »i) 

Men pa grunn av dei almenne fyrestellingane um sjeli som ein 
ande eller eit pust, glid and, ande, pust og hug yver i einannan. 
Som ein skynar av det Peder Clausson fortel, er det der ikkje 
tale um ulveande i vanleg meining, men um ulvehug. »Hugen» 
var noko som kunde pa ein mate konkretera seg, fara ut or leka- 
men og »fljuga a» ting som var eit stykke burte. Ein som var 
huga pa brennevin og fekk sja ein brennevinsdunk, kunde fa dun- 
ken til a leka med »hugen» sin. Eit utslag av trui pa hugen som 
ande, pust, vind finn me i den yngre edda, nar Snorre segjer at 
»huginn skal sva kenna at kalla vind trollkvenna ». Ein finn 
kenningar som bergjarls brudar vindr, Gridar hyrr, gifrs vedr o. dl.^) 
At det nettupp er vindr trollkvenna, syner at hugen at 
trollkvinnor hev spela ei serskild rolle i folketrui. I Ssetesdal 
tala dei um at hugen kunde verta so sterk at han tok ham pa, 
og i den islendske J)6r6ar saga hredu er det tale um »manna hugir » 
i vargham. Men dette med »ham» kann so atter brukast i meir 
eller mindre yverford tyding, som nar me i nynorsk hev ordlaget 
»taka ulvehamen pa seg» i meiningi »komme i meget ondt IyUne», 
og det islendske »vera i ulfsham» tyder »vsere meget arrig». Det 
gamle ulfshugr, ulfiid tyder »fiendskap, illvilje», liksom grdr kunde 
tj^da »fiendsleg» og grdlyndr »vondvis». 

*) Handworterbuch des deutschen Aberglaubens I, 1355. 

2) Sja Meissner, Die Kenningar, s. 138 f., og L. Weiser-Aall i Maal og Minne 
1936, s. 76 — 78. 

96 



Nar det er tale um trollkvinne og ulv, faer den eldste norske 
trolldomssaki serskild interesse. Trollkjerringi Ragnhild Tregagas 
var 1325 for retten i Bergen, og det kom upp at ho hadde nytta 
ein trollformular som var slik: »Ritt ek i fra mer gondols ondu; 
aein ])er i bak biti, annar i briost J3er biti, J^ridi snui uppa ^tik 
hseimt oc ofund». (Eg sender ut ifra meg ggnduls gndu, ein bite 
deg i ryggen, ein annan i brystet bite deg, ein tridje vende mot deg 
hat og ovund). ggnduls ^wcZw ma referera seg til trollkvinnehugen 
som fer ut; gndu er den vanlege dativformi for gnd »ande, pust, 
sjel». Ordet gQndull finn ein att i Salus rimur og Nikanors, IX. 2 
og der og er ordet sett i samband med trollkvinne: 

Gygjar er svo ggndull hvass i Greipar Iddi. 

Gijgjar ggndull ma vera ein kenning for hug, av same slaget som 
ei rekkje andre kenningar for hug i rimur: gygjar vindr, gygjar 
glygg, o. dl., alle laga etter regelen um at »huginn skal sva kenna 
at kalla vind trollkvenna ». Tydingi av dei tvo ordi ma vera »pus- 
ten, anden at trollkvinna ». Det same viser paralellismen med 
Imu vindr um hugen i strofen fyreat (IX,i): »69ar liggr i ymsum 
skautum Imu vindr », og like eins tilleggsordet hvass, bitande. 
Ggndull i den islendske rima stend soleis med same tyding som 
ggnduls gndu i den norske trollformularen. I dette er det ingi 
motsetning, men berre ein tanke-nuance. Trollformularen tenk- 
jer seg tilgangen meir konkret og differentiera: hugen som fer ut, 
er ein ggndull med ande;^) i kenningen er anden (at trollkvinna) 
ein ggndull. 

Men kva er so ggndull? Fr. Ohrt hev gjeve ei forklaring som nar 
det gjeld det saklege hover framifra, og som med umsyn til det 
formelle let seg forsvara. Han meiner at ggndull kjem av gand- 
ulfr. At det er tale um a bita hover pa ulv, og mykje viktigt er 
det at Ragnhilds formel stend user ein formel som finst i ei troU- 

1) Ein kjem i hug Per Sivles mektige dikt »Varulv», der den usynlege ulven 
fylgjer mannen: 

Han horte dens Trin, 
han folte dens Aande. 
Det fyldte bans Sjsel 
med Raedselens Vaande. 

97 



somssak fra Basel 1407: »Ich sich [dvs. sehe] dir nach und sende 
dir nach niin gewere wolffe, drie die dich zerbyssent, drie die 
dich zerryssent, drie die dir din hertzlich blut uss lappent und 
sugent». Ei kvinne hadde bruka formelen for a tvinga til 
elskhug. gewere wolffe er truleg Werwolfe, varulvar som vart 
sende ut. Dei ni ulvane i Basel-formularen stend pa same staden 
som g^nduls j)w^iA i Bergensformularen, og fyremalet med ut- 
sendingi er i bae a valda vondt. Meiningi i den norske formelen ma 
vera den at Ragnhild pustar »Ulvs Aande fra sig og derigennem 
Trylle-Ulve ». Med umsyn til formi gondol, so viser ei jamforing 
med mannsnamn pa -ulfr, at denne samansetningslekken kann 
verta Ijodveik og fora umljod med seg, t. d. BJQrgulfr, og v kann 
falla burt i genitiv {Gunnwls ar 1401).^) Ohrts tolking av innhaldet 
i formelen og meiningi med ordet gondol vil sta ved makt, ogso 
um ein gjeng ut ifra at ggndull ikkje er samansett, men berre 
avleiding av gandr i tydingi ulv. Slike avleidde ord pa -ull kann 
vera »mest utan tydingsskilnad fra hovudordet» (Torp), t. d. 
keipull til keipr, hgrkull til hark. Er ordet samansett med -ulfr, 
ma ein rekna med burtfall av v ogso i den islendske rima, der det 
stend i nominativ. 

Ragnbilds trollformular og den islendske kenningen med ulve- 
anden at trollkvinna, hev eit so a segja episk sidestykke i den 
fseroyske visa »Hindin» (CCF 135). Der vert kongssonen Eirik 
umskapt til ulv av stykmori. Um korleis det gjekk til, fortel visa 
(str. 7): 

Andan blaes hon yvir hann, 

hon ba5 hann ver5a [at] vargi: 

»Eingin maSur i heiminum 

tser veiti ella bjargi! » 

Her svarar andingi til slaget med ulvehansken i »l4ten Lavrans». 
Merkeleg er det at bade andingi og hansken kjem att i det fser- 
oyske »Grimmars kv8e6i» (CCF 51) i samband med umskaping og 
annan trolldom. Gormundur vil vitja Grimmar, morfar sin. 
Hilda, Gormunds mor, veit at det er farleg og hjelper sonen med 
trolldomskunster (A 165): 

^) Acta philologica Scandinavica 1935, s. 199 — 207. 

98 



G16gvu[r]nar kastar hon a hans bak, 
hon andaQi i hans munn: 
hon mintist vi6 unga arva sinn, 
ti henni voru svikin kunn. 

Da det er kome til strid og Grimmar hev skapt seg um til flog- 
drake, heiter det (A 207): 

Gormundur greiddi glogva sin 
bra hann sser a hendi: 
skapti hann seg i orna-liki 
fast mot Grimmari rendi. 

Seinare skaper Grimmar seg »i varg-liki ». »Grimmars kvseSi » 
er eit av dei typiske andrehands dikti som byggjer seg upp pa 
motiv or eldre visor; trolldomsradene er her nytta til vernande 
trolldom, og det heile er avbleikt og sundbrote. 



99 






Knut Liestol: 



J0RGEN MOE 
SOM EVENTYRFORTELJAR 

Serprent or „SYn og Segn" 
hefte 4, 1932. 



J0RGEN MOE SOM EVENTYRFORTELJAR. 

Den 27. mars i ar var det 50 ar sidan J0rgen Moe djziydde i Kri- 
stiansand. Han hadde da arbeidt i den norske kyrkja ikring 
30 ar, fyrst som prest i Kr^dsherad, Drammen og- Vestre Aker, og 
fra 1875 som biskop i Kristiansand. For dei som hadde vakse upp 
etter 1850, stod ban heist som den veltalande og myndige presten 
eller bispen. 

Det er ikkje tvil um at det arbeidet han gjorde som prest og 
bisp var stort og sette djupe merke etter seg. Men spjzir ein yngre 
folk no kva dei tenkjer pa nar dei hjziyrer namnet J^rgen Moe, so er 
det tvillaust Asbj^rnsens og Moes «NoTske Folkeeventyr» dei fyrst 
og fremst kjem i hug; og ved sida av det vil dei fleste vel nemna 
«I BrjzJnden og Kjsernet». Dessutan er dikt som Blomster-Ole, 
Truls og Inger, Fanitullen, Den gamle Mester, Det lysned i Sko- 
ven (og fleire andre) allemanns-eige. Det er heller ikkje tvil um 
at det er diktingi og eventyri som kjem til a halda namnet hans 
uppe fram igjenom tidene. Det er um eventyrforteljaren me skal 
h^yra her. 

No er det so at nar det gjeld eventyri, er Moes namn ul^yseleg 
knytt saman med Peter Christen Asbj^rnsens, og det er ikkje fritt 
for at Moes namn ved det hev sige noko i bakgrunnen. Det hev 
for det fyrste ein grunn som ein gjerne kann kalla alfabetisk: folk 
talar berre um Asbj^rnsens eventyr um dei so meiner Asbjjzirnsens 
og Moes. Dessutan er grunnen den at Asbj^rnsen stelte med even- 
tyri so lenge ; Moes arbeid var avslutta med andre utgava i 1852. 
Asbjjzirnsen var ikkje berre saman med Moe pa «faellessamlingen» 
og greidde med alle utgavor av den etter 1852, men han gav ut ei 
serskild samling i 1871. Han prenta ikkje so fa eventyr i det mykje 
lesne «Juletr3eet» (1850, 1851, 1866). Han gav ut framande even- 
tyr i umsetjing. Hans tvo band med «Norske Huldreeventyr og 



4 Knut Liest0l. 

Folkesagn» hjziyrde pa cin mate til same iimradet. Men det som 
gjorde mest til at Asbjj^rnsen kom i forgrunnen, var at det illu- 
strcra utvalet av eventyri og segnene mest berre inneheldt bans 
eventyr og kom ut under bans namn aleine. Asbj^rnsen vart even- 
tyrkongen. 

Men nar ein tek fyre seg den eventyrsamlingi som Moe og As- 
bjjz^rnsen gav ut saman, vil ein finna at av 58 eventyr i utgava av 
1852 er 30 av Moe, 27 av Asbj^rnsen, og dessutan 1 av dei saman. 
Ser ein pa talet av variantar i denne utgava, vil ein au finna at 
Moe hev kome med fleire. Tek ein so fyre seg Asbj^msens «ene- 
sainling», syner det seg at ved meir enn helvti av eventyri hev ban 
nytta uppteikningar av J^rgen Moe. 

Kvar hadde Moe alle desse eventyri fra? 

Me ma bugsa pa at det no er yver 100 ar sidan Jjzfrgen Moe 
voks upp pa Ringerike, og den gongen levde det mykje av den 
gamle folkediktingi der uppe. Der vanka enda den gamle Syngjar- 
Hans fra gard til gard, ban som skulde vera fjzfdd i 1716 same 
natti som striden stod ved Nordertbov kyrkje og dj2^ydde i 1833 
yver 116 ar gamal; ban kunde kveda slike gamle folkevisor som 
den um kjempa Grynborg, og ban kunde dikta og syngja um seg 
sj^lv. Der var fleire gode eventyr forteljarar, der levde segnene eit 
rikt liv, der spann f olketrui enda sitt net ikring livet bade til kvar- 
dags og b^gtid. Den unge guten badde sj01v prjzJvt kva makt «Even- 
tyr af et dybt bemmeligbedsfuldt og gruvsekkende Indbold» kunde 
ba yver hugen. I dei av Moes dikt som byggjer pa barndoms- 
minne, ser ein korleis folkedikting og folketru er med og formar 
biletet ut. Men elles var den unge J^rgen ikkje so lite av ein ra- 
sjonalist. Han badde b^yrt at ormen kunde stemnast til a mj^ta 
naeste torsdagskvelden pa den staden der ein ibadde set ban. Da 
vilde ban koma rullande som eit tunneband, med di ban beit seg 
sjjzilv i sporden og trilla av stad, og da var ban farleg, og ban 
kunde au taka med seg so mange ormar ban vilde. Dette vilde 
Jjz^rgen pr^va, for ban hadde sine tvil um at det var sant, enda det 
var mange som kunde sanna det. So stemnde ban ormen. Da mor 
bans fekk greide pa det, vart bo ottefull og freista a telja ban ifra, 
men ban var ikkje til a rikka, ban m^tte fram torsdagskvelden. Or- 
men kom ikkje, og med det var den sak greidd. 

Heile den gamle folkediktingi var berre ein lekk i eit rikt og 
sermerkt b3'gdeliv med gamal tradisjon pa dei fiesta umrade og 
noko beilst^ypt yver seg. Men dette bygdelivet synest den gongen 



j0rgen Moe som eventyrforteljar. 5 

a ha havt eit sterkt innslag av humor. Der ferdast mange rarin- 
gar, ikkje berre av bondesett, men ogso sHke som hj^yrde dei «kon- 
disjonerte» til. Ein av desse originalane var Ole Sagvolden, som 
J^rgen Moe hev skildra i «Blomster-01e». Ein annan kjenner de 
som Hans Grenader fra «I Brj^nden og KJ3ernet» — og der var 
mange andre som JjzJrgen Moe hadde merkt seg ; i brevi bans f inn 
ein'ofte ordtak etter dei. 

A veksa upp i eit slikt milj0 var ei framifra fyrebuing til ar- 
beidet med norsk folkedikting. Men Moe byrja ikkje a samla even- 
tyr fyrr eit godt stykke nt i 1830-ari. Fyrste gongen me h^yrer at 
ban sp^r etter eventyr, er i eit brev til syster si Beate fra hausten 
1834: «Kan du Eventyret om de «Sju Folaa-a? Opfrisk Erindrin- 
gen derom alt hvad du kan, for jeg behj^ver det.» Noko st^rre 
samlararbeid synest det ikkje a ha vorte til, fyrr ban varen eller 
fyresumaren 1837 hadde gjort avtale med Asbj^rnsen um a gjeva 
ut ei samling med eventyr. 1838 ser ut til a ha vore det aret da 
ban dreiv mest med innsamling og so a segja skaffa seg grunn- 
stokken i eventyrsamlingane sine. I dei fyrste ari avgrensa ban 
innsamlingsumradet til beimbygdene, so at dei fyrste 20 av dei 28 
eventyri etter Moe i 1. utgava er fra Ringerike alle saman. Ikkje 
fyrr enn i 1844, i siste heftet av samlingi, kjem det med nokre fa 
eventyr fra Telemark, som Moe hadde vitja pa ei samlarferd i 
1842. So var han og Asbj^rnsen i lag pa samlarferd til Ringerike, 
Adalen og Hedalen i 1845. Naeste sumar gjorde Moe med univer- 
sitetsstipendium ei ferd gjenom Telemark og yver Haukelifjell til 
Hardanger og vidare til Voss, Sogn, Hallingdal. Det var serleg 
Hardanger han hadde tenkt a gjenomgranska, men det synte seg at 
den staden der ein kunde venta a finna mest, var nok Telemark. 
So s^te han universitetsstipendium att i 1847, og gjorde den su- 
maren rike fund i Telemark og Saetesdal. 

Ein bjz^yrer so tidt det vert spurt : Kven var det som fyrst f ann 
eventyri, Asbjj2^rnsen eller Moe? Men dette spursmalet er formals- 
laust, for bae tvo ma ha bjzJyrt eventyr beilt fra dei var sma. I den 
tidi h^yrde vel alle menneskje eventyr, og um Moe i barndomen 
truleg b^yrde fleire, so vanta dei ikkje i Christiania heller. Even- 
tyret um «Tre Citroner» skreiv Asbjjzirnsen upp etter ei «kurve- 
kone» lenge etter han var vaksen. Det som hev st^rre interesse er 
a vita kven fyrst kom pa a skriva dei upp. Det veit me dessverre 
ikkje noko visst um. Ingen av dei kann ha nokb stort forsprang. 
Bae gjorde hovudarbeidet til 1. utgava i andre helvti av 1830-ari. 



A Knut Liestol. 

Eit tridje spursmal er kven fyrst fekk ideen til a gjeva ut even- 
tyri; heller ikkje det veit me, men J^rgen Moe skal ha vore den 
som i 1837 gjorde framlegg um at han og Asbjj^^rnsen skulde ga 
saman um utgjevingi. 

Alle desse spursmali hev elles lite a segja mot det eine store : 
Kven var det som fyrst fekk ideen til a fortelja eventyri soleis som 
me finn dei fortalde i Asbj>rnsens og Moes eventyrsamling • fra 
1842—1844? Det var ikkje det at det kom ei samling med norske 
eventyr som var so merkelegt. Det var det at ho kom nettupp so- 
leis, at dei norske eventyri steig f ram i ein bunad som med eitt slag 
sette dei millom dei fremste i verdi i knnstnarleg kvalitet. Nar ingi 
av dei seinare eventyrsamlingane i landet hev havt ein liknande 
sukses korkje her heime eller i utlandet, so kjem ikkje det seg av 
at Asbjj^rnsen og Moe var fyrst ute og skuma fl^yten og at dei sei- 
nare samlarane hev lote n^gja seg med tiinnare saker. Nei, i dei 
seinare samlingane finn ein ofte nye eventyr som er like ekte og 
vitskapleg set like verdfulle, og millom dei seinare utgjevarane hev 
det au vore gode forteljarar. Men likevel vil alle segja : Asbjjzirn- 
sen og Moe stend fremst. 

Nar me skal pr^va a forklara korleis dette kann ha seg, h^ver 
det a byrja med det som dei tvo eventyr forteljarane sj^lve fortel 
um framgangsmaten sin. Ein vil fyrst leggja merke til at dei skil 
skarpt millom a samla og a fortelja. Dei talar um at det og det 
eventyret som dei hev skrive upp, ikkje er «fortalt» enda ; det som 
dei ikkje hev utgjeve av samlingane sine er «vore ufortalte Even- 
tyr», og i fyreordet til andre utgava umtalar dei seg sj^lve som 
«Samlerne og Gjenfortsellerne». Det kann vera vanskeleg nok a 
samla; det krevst bade takt og ^ving og ikkje minst kjgerleik til 
emnet. «Dog er det ikke Samlingen af Stoffet, der giver et Ar- 
beide som nservaerende sin stjzfrste Vanskelighed. Denne ligger i 
Gjenfortsellingen, navnlig naar den skal skee ved et Sprogmiddel, 
der i den Grad har fjernet sig fra Folkets Talesprog, som vort 
Skriftsprog. Foruden et poetisk Sind, der er istand til at opfatte 
det Charakteristiske, fordres med N^dvendighed et njziiagtigt 
Kjendskab til Folket, fuld Fortrolighed med dets Leveviis og Ud- 
tryksmaade, om en saadan Gjenfortaelling skal lykkes. Naar en der 
savner disse Egenskaber, fors^ger at fortaelle vore Eventyr, seer 
man hvad det bliver til. FortccUeren maa staae over Folket, og h-an 
maa dog have hevaret en mderlig Forhindelsc med dette.» 

Dette med attforteljing ma ein ikkje taka som einstydigt med 



Jorgen Moe som eventyrforteljar. 7 

umdikting eller umlaging av tradisjonen. Dei hadde Isert av dei 
tyske eventyrutgjevarane, brjTJrne Grimm, at det som det fyrst og 
f remst galdt um, var truskap mot folkemimii ; eventyri var ikkje 
berre til moro for born, dei var ein vitskapleg og nasjonal skatt. 
Alt i 1840 i subskriptions-innbjodingi til fyrste utgava skreiv Moe 
at utgjevarane vilde attfortelja eventyri «med Troskab saaledes 
som vi have modtaget dem af Fortaelleren, uden Forskj^nnelse af 
nogen Omstsendighed eller Forandring af nogen Begivenhed.» 

Det som ligg i «Gjenfort3elling» vert da for det fyrste yver- 
f^ringi til det vanlege bokmalet og alt som det drog etter seg. 
Bjziygningsformer og endingar i originalmalet matte gjevast upp. 
Sj^lve ordi matte lempast so dei koni til a hj2^va med malet elles og 
mange ord matte bytast um med andre. «Kun saadanne Ord af 
Folkesproget ere optagne, som kunde gives et det nutidige Skrift- 
sprog analogt Tilsnit,» segjer J^rgen Moe. Mangt eit idiomatisk 
ordlag var ubrukelegt, og andre som var meir nf^ytrale i malvegen, 
matte setjast inn i staden. Sj^lvsagt tapte malet ikkje so lite pa 
dette, men det vart ikkje berre tap. Nar den hovudregelen dei sette 
seg var : fortel som folket, galdt det a berga so mykje som moge- 
legt av det folkelege yver i den nye malformi. Dette fjzfrde med 
seg at dei st^dt laut vera pa vakt mot alt boklegt. Dei vart tvinga 
til «at give Slip paa mangt og qieget Usegte, der kun er Produkt af 
egen Dannelse eller Tsenkning og ikke af Folkets.» Deira grundige 
gjenomgaing av eventyri i malvegen f^rde med seg ei utreinsing 
av det som var iijamt og tungt og skapte noko harmonisk og ein- 
felt, som gjorde at det heile kjendest ekte og truverdigt. Ja sj^lve 
den knipa som forteljarane var i nar det galdt malet, gjorde at det 
f ekk noko alment og lettskynelegt yver seg ; dei laut heist taka ord 
som var sams for bae mali, og det vilde i dei f leste tilf elle segja dei 
alment kjende, samnordiske ordi. 

Men det ligg sj^lvsagt noko anna og mykje meir i deira attfor- 
teljing enn berre ei yver faring i ei onnor malform. Det ser ein 
straks av den ting at enda dei hev havt mange forteljarar. so gjeng 
det ein og same tonen gjenoni heile verket som um det skulde vore 
fortalt av ein munn, Og enda det visseleg var bade gode og mindre 
gode forteljarar millora dei som fortalde for Asbj^rnsen og Moe, 
so er alt lyft upp i den same h^gd. Og enda det er eventyr bade 
fra Austland, S^rland og Vestland, er stort set bygdedamen burte. 

Ein kunde lett tru at dette skreiv seg fra det romantiske synet 
pa eventyri. Dei, som onnor folkedikting, skulde vera skapte av 



g , Kntit LJestol. 

<3:folkeancli» og vera eit uttrykk for den og ikkje for den einskilde 
forteljaren, «Folkeaandens reneste og bestemteste Aabenbarelses- 
form» (Moe). Eit slikt grunnsyn kunde lett f^ra med seg at ut- 
gjevarane vilde taka burt det individuelle og jamna alt inn under 
det alment folkelege og norske. Men samanhengen er ein heilt an- 
nan. Utgjevarane hadde av eigi r^ynsle Isert at kvar forteljar hev 
sin sersvip. Moe segjer: «Uagtet Efterklangen af Sagaernes For- 
tsellemaade er en faelles Eiendonimelighed for vort Lands Eventyr- 
fortaellere bliver derfor dette almindelige paa mangfoldige Maader 
aendret og forskjellig formet efter de enkelte Fortaelleres aandelige 
Beskaffenhed.» Kvar av dei set sin stempel pa eventyret, for di 
«de under Fortsellingen ikke blot skue Begivenhederne, men opleve 
dem». Kunstverket fekk sin dam av deira lynde. Dei mannlege 
forteljarane hadde gjerne eit anna repertoar enn dei kvinnelege. 

Med eventyri kann ein ikkje gjera det same som Asbj0rnsen 
gjorde med segnene: setja dei inn i ei rame av naturskildring og 
folkeliv; til det er dei altfor almenne og altfor lite stadbundne. 
Men det er mangt i Moes forfattarskap som viser oss kor uppteken 
ban var ikkje berre av det tilfanget ban fekk hja forteljarane, men 
av forteljarane sjj^lve. Han hadde eit g\0gt auga for sermerki ved 
deira hug og hatt. I si lange «Indberetning» til Universitetet um 
samlarferdi i 1847 gjer ban ikkje berre greide for det tilfanget ban 
hev funne — soleis som skikk og bruk er — men ban gjer dessutan 
noko som er jnykje sjeldsynt: han skildrar kvedarane og fortelja- 
rane. Han fortel um Anne Lillegard og Bendik Felland, um bus- 
mannskona fra Bygland og hennar.lagnad. Andre stader hev han 
gjeve oss meir kunstnarleg utforma skildringar. Han hev fortalt 
umstendeleg um ein gamal eventyr fortel jar fra Hjartdal, som han 
raka i 1842 — ein umvankande sogemann som for fra gard til 
gard, halvt tiggar og halvt gjest. Ein kunde ikkje segja «at han 
fortalte sine Eventyr, thi han spillede dem : den hele Person fra 
Isseflasngen til Skoens Vidjehork var f ortsellende ; og naar han 
kom til det Sted i Eventyret, hvor Askeladden havde faaet Prin- 
sessen og Alt var Jubel og Bryllupsglaede, saa dandsede han dette 
Eventyrets «Snip,Snap Snude» efter en gamniel Springdandstakt. 
Hans Repertoire ha vdelutter komiske Nummere.» Men fremst av 
alt stend den ugl^ymande fagre skildringi av Blind-Anne fra Har- 
danger der ho sit under den njektige hengjebjjzJrki «saa fordybet i 
sin Beretning, at de snehvide Haar havde l^snet sig under Huen og 
gled hende ned over Pandeaj ved iher^des Fjz^dder de barbenede, 



Jargen Moe sbm everltyr£prteljar. Q 

barhovede, skjortaermede BjzJrn, hvis pine hang ved den gamle 
Mund og vilde snappe Ordet, f^r det endnu var sluppet over Lae- 
ben; tidenfor, i den tindrende Julidags Lys og Glands, den ned- 
styrtende Breds yppige Ljzfvpartier, og saa Sj^Jrfjordens grj^nlige 
Vandspeil, i hvis lette Krusninger Solstraalerne spillede og glim- 
tede og glindsede i tusinde Ref lexer, indtil Fjorden fjernt henne 
b^iede af og lukkede sine msegtige Kl^fter i duftige, mildt hen- 
blaanende Fortoninger. Men paa den anden Side, midt over Fjor- 
den, glittrede og blinkede Folgefonnens Snekam, som b^iede sig ned 
og kyssede Fjeldets Graes og Ljz^v, skinnende hvid som Blind-Annes 
Haar, der laa over Sangens og Eventyrets vaarf riske Tanker. — Da 
jeg Dagen efter sagde Blind-Anne Farvel, grsed hun og takkede 
mig for de gode Timer, vi hadde havt sammen. «Vi sees nok ikke 
mer her paa Jorden,» sagde hun ; «naar du kommer til Harang 
igjen, er jeg sagtens d)2(d.» Hun havde Ret, Ingen som bes^ger 
Sj^rf jordens vidunderlige Bredder, vil finde hende. Nu er hun atter 
f lyttet under Tag med salig Provsten ; Ullensvangs Kirkegaard har 
med sit Grsest^rv taekket over dem begge.» 

Det Asbjjzirnsen og Moe vilde, var ikkje a attergjeva so n^gje 
som rad var det dei h^yrde. Dei vilde ikkje gjeva noko stenogra- 
fisk upprit av det andre hadde fortalt. Dei sette seg sjjzilve i klasse 
med forteljarane; dei Iserde seg eventyret, tok det pa ein mate upp 
i seg, liksom gjenomlevde det, og fortalde det so att, med truskap 
mot tradisjonen, men likevel pa sin mate. Liksom dei beste for- 
teljarane hadde sin kunstnar-individualitet, so hadde dei tvo utgje- 
varane sin. Ser ein pa Jjz^rgen Moes uppteikningar, finn ein at dei 
oftast er eit heller stutt upprit som gjev oss det viktigaste i hand- 
lingsgangen og dei sermerkte replikkane. Det heile er nserast til 
studnad for minnet. Ein kann her jamfjzira med det Johannes Skar 
gjorde. Det var sjeldan at ein sag han skriva upp. Han lydde og 
han mintest. Nar han so sj0lv fortalde, var innhaldet det same, 
men formi var bans eigi, det vil segja at han hadde lyft henne upp 
so iho kom pa hjzJgd med det beste i Ssetesdals forteljekunst. A 
gjera som Moe og Skar kann ein ikkje utan ein ber i seg so a segja 
eit ideal eller mjzinsterbilete av forteljematen, kjenner «ideen» at 
dette stilslaget. Ein ma ha levt so lenge raillom gode forteljarar at 
ein kjenner pa seg korleis det og det skal segjast um det skal verta 
ekte og godt. Ein ma ha h^yrt mykje god forteljekunst og vera 
noko av ein kimstnar sj^v. 

Det var bade Asbj^rnsen og Moe, og difor vart det noko 



^ f) Knut Liestol. 

levande og personlegt yver deira eventyr, liksom det er det hja dei 
beste forteljarane. Men det som skil dei fra dei folkelege sogemen- 
nene cr det sterkt medvitne i deira kuiist. Dei hadde i stj;5rre mun 
enn f orteljarar millom folket havt ;h0ve til a h^yra mange slag soge- 
menn og leggja merke til kva var sams for dei og kva var tilfelle- 
legt og individuelt. Men dessutan hadde dei litteraire og vitskap- 
lege fyresetnader som gjorde at dei kunde samanlikna eventyr- 
stilen med andre stilslag og i nokon mun gjera klart for seg sj^lve 
kva det sermerkte i eventyrstilen lag i. Det er tydeleg dette dei 
siktar til nar dei understrekar at «Fortaelleren maa staae over .Fol- 
ket, og han maa dog have bevaret en inderlig Forbindelse med 
dette. » Endeleg ma me hugsa pa at dei hadde h^ve til atter og atter 
a gjenomarbcida stilen i sitt manuskript og for kvar gong gjera 
han meir fullkomen. For mange kann det liggja ein fare i soleis 
gong pa gong a klussa med stilen; ein kann lett falla hurt i det 
kunstige og utkrota eller i maner. M^en «in der Begrenzung zeigt 
sich der Meister», utgjevarane kom berre naerare og naerare det 
lette og naturlege, det malande og rakande. 

;• Den stilistiske utarbeidingi fp^rde med seg at dei stundom matte 

-gjeva einskilddragi ei rikare utmaling enn dei hadde hja fortelja- 
rane. Ved utformingi av den varianten dei hadde teke til grumilag 
elldr' «tJovedfortaelling» som dei segjer, kunde dei nytta smadrag 
fra andre variantar til hjelp. Me skal taka eit d^me. Da Moe sende 
«Jomfruen paa Glasbjerget» til Asbj^rnsen, upplyser han at det 
er «fortalt hovedsagelig efter et ringerigsk og thellemarkensk». 
Men Asbj^rnsen sende det tilbake. «Det forekommer mig at 
trsenge til en Smule Udbedring hist og her, og jeg har af H. Scheel 
faaet en Variant, der har nogle Trsek som ere bedre.» Dei fylgjer 
her stort set i fotefari l.t 'del store .laeremeistrane sine, br^rne 
Grimm. Dei au hevda at' ein matte vera tru mot tradisjonen, men 
ordlagi var deira eigne^ og dette med prdlagi tok dei i ei noko vid 
meinitig so at dei kom til t«at utdfjzire Eet og Andet med flere Ord 

;og ... med en og anden Udmalii^ af en Omst8endighed,» som Moe 

•segjer;.' •■ ■ -.:;';■ •'::.' i '■ - • 

I'r Me bev.heiievtidilalajun?'' Asbj^rnsen og Moe under eitt, og nar 
me ser kor heilst^pt"Verketiideira er, kann det synast naturleg. 

•Men.nettnpp for di verket.euso heilst^ypt, er det dobbelt grunn til 
a venda tilbake til spursmalet : Kven var det som fekk ideen til a 

■ifortelja eyentyri sokis'?' Forteljematen i Asbj^rnsens og Moes 

' eventyr er so^ serm^kt ^ , «o. -pergiarjl^: og. -kuiistnarleg -set so g>enom- 



j0rgen Moe som eventyrfoiteljar. 'l J 

fjzfrd at tvo mann kann ikkje kvar for seg ha kome pa han, og hel- 
ler ikkje kann han ha vakse seg fram ved noko samarbeid, det 
vere kor intimt det det vera vil. Ein ma ha kome pa det og den 
andre ha gjenge med pa det. Ein ma ha gjort den fyrste freist- 
naden. Men kven det var er ikkje heilt klart og meiningane um det 
hev skift. Alle fyrearbeidi er burte, det fin^t korkje handskrift 
eller korrektur, so ein hev ikkje anna a halda seg til enn brev- 
skiftet deira, og det dei mintest i sine seinare ar. Henrik Jseger 
som bygde pa det Asbj0rnsen hadde fortalt honom, segjer at Moe 
i 1836 vilde fa Asbj^rnsen med pa ei umdikting av eventyri i 
Tiecks maner. Til det svara Asbj^rnsen at han «hverken havde 
Lyst eller Evne til at overtage en saadan Bearbeiderrolle. Hvis 
Moe derimod vilde gjenfortselle og udgive Folkeeventyr i ubearbei- 
det Skikkelse, vilde han gjerne vsere med. Moe indsaa, at Asbj^rn- 
sen havde Ret, og dermed var Principet for Gjenfortaellingen 
fastslaaet.» Men Moe meinte at dette matte vera ei mistyding, 
og ei gjenomgaing av brevskiftet deira hev synt at det var so. 
Rettnok hadde Moe i 1836 skrive til Asbj^rnsen og der tala um 
a nytta eventyri til emne for dikting, men han nemner ingen 
ting um at han vilde ha Asbj^rnsen med pa det. Ved det same 
leitet vart han kjend med Grimms eventyr, og alt varen etter, 
medan han og Asbj^rnsen var saman i Christiania og pa Moss, 
kom han som fyrr nemnt med framlegget um at dei skulde gjeva 
ut eventyri. Det var etter dette m^tet at Moe skreiv diktet «Jeg 
har Nj2^glen», som byrjar so: it.^]-^ t^ 

Vor Barndom er et deiligt Eventyr 
Med blanke Guldslot i de dunkle Skove, 
Med saere Raster dybt fra Fjeld og Vove, 
Med Sjael og Tunge hos hvert Markens Dyr — 

Dei fleste av dei som hev skrive i det seinare um dette; hev 
meint at Moe ma, i fyrstningi i minsto, ha vore den f^fcrande. 
Moltke Moe hevdar at J0rgen Moe var den «som f jzfrat *behersk€t 
folkets stil», men han meiner at i sj^lve utgava «er begge for- 
fattere belt og fuldt hkestillet, har begge den' samme del»; Mot 
dette hev Anders Krogvig halde framat 'Moe.alltid Var stilsikrare, 
og at Asbj^rnsen stjzfdt var noko ujamn og ustjz(d;og-*rong'r€itt- 
leiding av andre. ' ■ : ■ v.'r,^''' . ■-,,■ i 

Krogvig held vel mykje ffam' Asbjf^rnsens hjelpel^yse^nir 
han var aleine, men han ma ha- rett' -^jhovudsaki. r Enda bae utgje- 



12 Knut Liestel. 

varane alt i barnedagane hadde h^yrt og huglagt eventyri, ma 
ein ga ut ifra at Moe kjende dei best. Han var heime pa Ringe- 
rike heilt til 1830, so ban kunde ut og inn det folkelivet der desse 
diktingane badde trivest; den bakgrunnen dei hadde i norsk natur 
og folkeliv stod klar for honom, og ban kjende vel dei menneskje- 
typane som eventyri rekna med, ikkje minst dei humoristiske. 
Det var gode forteljarar millom bans naeraste skyldfolk. Syster 
bans, Marcn, var «en uforlignelig fortseller». Ei onnor syster, 
Beate, badde kunstnarlege gavor og skreiv upp for bror sin. Nar 
det gjeld malformi, som bev so mykje a segja ber, ma me koma 
i bug at Moe utan samanlikning var den som kunde dialekten 
best. Han var bondegut medan Asbj^rnsen var bygut, og som 
fyrr nemnt var ein stor lut av eventyri fra bans eigi beimbygd, 
so ban badde alle fyresetnader for a kunna gripe kvar avskygg- 
jingi. Me finn da og at ban er den mest varsame ved yverfjziringi 
til skriftmalet. Han er bade reddare for dialektformer som bryt 
i malet og for reint skriftlege ord og vendingar. Asbjjzirnsen skjer 
oftare ut til bae sidor. 

Mykje viktigt er det au at J^rgen Moe var beime att pa Ringe- 
rike i dei ari da forteljematen vart fastsett og dei fyrste eventyri 
utarbeidde. Dei ari ban hadde vore i Christiania badde gjeve 
honom h0ve til a samanlikna bygdelivet med andre livsformer 
og sja pa det med medvitne augo. Han kunde samla eventyr 
aret rundt, og me bjzJyrer i brevi bans um ymse slag forteljarar 
og ymse slag stil. Dei eventyri ban badde fenge av ein gamal, 
halt skreddar «udm8erkede sig ved en sserdeles Phantasirigdom i 
Kompositionen, og Manden fortalte med Liv; men ban manglede 
derimod den Bestemthed i Udtrykket — naar Fortsellingen anden- 
gang gjentoges — som saa fordeelagtig udmserkede Birthe Oddens 
Foredrag». Asbj0rnsen var pa den tid for det meste i byen og 
rabla og skreiv for levebrjzkiet samstundes med at ban studera 
medicin. 

Det er tydeleg at Moe i fleire ar spekulera pa a nytta eventyri 
til emne for dikting, og av dei tvo var det serleg ban som prpivde 
a fa klart fyre seg bade kva det er som sermerkjer eventyret som 
diktart og kva det er som sermerkjer norske eventyr i motsetning 
til f . eks. danske og tyske. I «Indledning» til andre utgava bev 
ban karakterisera bade eventyrstilen og karaktertypane, heist 
oskeladden, og det kulturelle miljj^ som eventyri reknar med. 
Stilen er «en Fortsaettelse og Udvikling av Sagaforedraget». Ein 



Jorgen Moe som even tyrfortel jar. 13 

finn «overalt den sagamsessige ligefretnme og hensynsl0/se Beteg- 
nelse af enhver Gjenstand». Ejin finn den «uforf3erdede storartede 
Humor ». Ein finn «hint reen-episke Foredrag, hvis Maal alene 
er Beskuelsens Glsede». 

Ogso nar ein ser pa dei tvo mennene som kunstnarar, vil ein 
koma til det Moe ma ha vore den fjz^rande. Han var den medvitne 
kunstnaren av dei tvo, med mykje st^rre evne til a tvinga verket 
inn under ein ide og fa alia detaljane til a samarbeida. I det heile 
ein mann med stor sans for det formelle. Asbj^rnsen pa si side 
hev ein forunderleg levande sans for den gode detaljen, det malande 
ordet, det rakande svaret, den Ij^^glege tilburden; men han er utan 
nokor sers evne til a stj^^ypa dei spreidde drag saman til eit kunst- 
verk. Hans romanar vart det ingenting av, og det er ikkje eit 
tilfelle at han hev gjort sine beste ting i «Huldreeventyr og Folke- 
sagn», der han hadde med den stutte, fyndige segni a gjera. 

Ei gjenomgaing av kva eventyr kvar av dei tvo hev fortalt, 
viser kva leid deira evnor og hugmal ligg i. Ein kann gjera ei 
samanlikning reint objektivt med a setja eventyri deira inn i det 
internasjonale eventyr systemet og sja korleis dei byter seg pa dei 
ulike gruppone. Av dei eigenlege eventyri, under-eventyri, er 21 
av Moe, men berre 12 av Asbj}2irnsen. Av andre gruppor hev 
Asbjyrnsen alle eventyri som h0yrer til gruppa um «kloke, toskute, 
hepne eller uhepne menn» og sameleis er det med gruppa «novelle- 
eventyr». Karakteristisk er det au at Moe hev alle dei eventyri 
som svipar inn pa legenda eller der guddomlege personar og reli- 
gijzJse umgrep spelar ei rolle — i slike eventyr trengst det ei stor 
stilistisk balanceringsevne. Nar Asbj^rnsen seinare gav ut ei sam- 
ling aleine, seig talet pa under-eventyr ned til %, medan talet 
pa eventyr um toskute og uhepne menn, um ektepar, friar historiar 
og novelle-eventyr auka til V/i gong so mange. Det vil segja 
at Asbj^rnsen likar betre skjemte-eventyret, det som kanskje heist 
er fortalt for vaksne, medan Moe hev bore st^rste byrdi nar det 
galdt dei alvorlege under-eventyri med deira einfelde og episke 
ro. Men ei slik arbeidsdeling er ikkje gjenomfjz^rd. 

Dei eventyri som Asbj^rnsen gav ut aleine er elles umveges 
eit vitnemal um at Moe ma ha vore den leidande. Dei han skreiv 
i «Billed-Magazin for B^rn» i 1839 er reint undermals; men ein 
ma visst ikkje leggja so mykje vekt pa dei som Krogvig gjer, 
for det ringe kann i nokon mun vera der «formedelst den korte 
tid». Men i «enesamlingen» 1871 merkar ein tydeleg at han ikkje 



14 Knut Liest0l. 

hev Jfirgen Moes evne til a nyskapa eventyret pa grunnlag av 
den einskilde uppskrifti; han samanarbeider i mykje st^rre mun 
enn fyrr, og fylgja er at denne eventyrsanilingi vitskapleg set 
ikkje held mal med den fyrste. Men skal ein vera heilt rettvis 
her, ma ein au koma i hug at da var Asbj0rnsen ein 30 ar eldre 
og den kunstnarlege uppkoma hans hadde so a segja turka ut. 
Men alle ma vera samde um at enda ]0rgen Moe nok var den 
mest visshj^ve kunstnaren og den leidande, so hadde ikkje eventyr- 
boki vorte det ho var iitan Asbj^rnsen. Difor hev eg ikkje kunna 
tala um J^rgen Moe som eventyrforteljar utan samstundes a 
tala mykje um Asbj^rnsen. Dei tvo supplera ein annan. Dei hev 
ihop skapt meisterverket ved ei sameining av det gamle og tradi- 
sjonelle og nasjonale med det individuelt kunstnarlege. Dei lyfte 
eventyri vare inn i norsk litteratur og gav dei ny livskraft so dei 
sprakleg og kunstnarleg kunde gjera ei stur gjerning. Dei lyfte 
norske eventyr inn i iheimslitteraturen og sette dei der millom 
dei fremste. 

Knut Liestpl. 






KNUT LIEST0L: ^ ^ 



NORSK MILLOM ALDER ' " """' 

I MODERNE DIKTING 



Serprent av „Syn og Segn", 
novbr. 1922. 



NORSK MILLOMALDER 1 MODERNE DIKTING 

Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter. 

Dei fleste vil nok ha lagt merke til visse ting som peikar 
pa at nye straumdrag held pa a arbeida seg fram i 
litteraturen. Lyrikken blomer atter; ein treng berre minna um Nils 
Collett Vogt, Olaf Bull, Vilhelm Krag, Herman Wildenvey, Olav 
Aukrust. Folk streymer til nar lyrikk vert upplesen, anten det so 
er diktarane sjolve som gjer det, eller det er skodespelarar. Hja 
Olav Duun faer me ei upptrevling av sjelelivet at ei heil aett. Dik- 
tingar med religiost emne hev lett for a vinna publikum, jamvel 
um kunstverdet ikkje er so stort; dei trivst i livd av religiose rorslor 
v alle slag. Det er ein hug til a venda seg fra alt det kollektive, 
det specielt sociale, fra klassekamp og fagforeiningar, fra konserva- 
tisme og radikalisme, i det heile Ifra alle dei -ismer og forbod 
som vare store folke-uppsedarar og samfundsvaktarar og moralske 
heltar velsignar einskildmannen med. 

Me hev ingen litteraer strid som varslar at her kjem det noko 
nytt med dramb og drust. Ingi nedsabling eller vanvyrding av 
det gamle, men ei supplering, ei landevinning. Litteraturen hev 
drege seg fram enda eit stykke pa utviklings-spiralen. Ein kann 
au kalla det ein trong til a supplera det utvendige med noko inn- 
vendigt, som er likso reelt og likso viktugt og som i grunnen 
€vigt og alltid er nytt og aktuelt og moderne. Diktarane granskar 
einskildmannen og samspelet millom individi, som individ, i kjaerleik 
og hat, i glede og sorg, i vyrdnad eller vanvyrdnad for einannan, 
i aetti eller utanum setti. Mang ein tykkjer likso gildt i dette som 
i a hoyra kva kar samfundet gjev einskildmannen. Kanskje det 
hja sume hev sin grunn i ein hug til a venda seg burt frii alt det 
faelslege i samtidi. Kanskje det hja andre botnar i det synet at 

25 - SYN OG SEON. 



335 '^""^ Liestol 

individet er det primaere, og at samspelet millom individi i eit 
samfund faer sin karakter av dei eigenskapar som dei einskilde hev. 
Grunnvilkaret for a skyna samfundslivet er a vera noko av ein 
menneske-kjennar. Den som hev set kor mangslungi ei mannesjel 
er, lian veit at der kjem ein ingen veg med rettlina stenge og 
passar og linjal. Her er det djupner ein aldri loddar, 

Vil diktaren samla interessa urn den sjelelege utvikling hja 
den einskilde, so ma han ikkje setja han inn i slike tilhove at 
sjolve desse tilhovi og dei ytre umstende i det heile fangar hugen 
so sterkt at det eigenlege hovudinnlialdet i verket kjem i skuggen. 
Det skjer so lett nar me i diktverket faer a gjera med stridsspursmal 
som tendrar hugane i brand for eller imot. Det syner seg pa alle 
umkverve av kunsti. Kven minnest vel ikkje da ^Babels tarn" 
gjekk pa Nationalteatret fyrste gongen. Stormoen, som spela ei av 
hovudrollone framifra, vart utpipa da han gjekk fram og skulde 
bukka. Han tenkte tydeleg so godt um pubhkum at han meinte 
dei sette kunst-prestasjonen fyrst, og at dei meiningane som diktaren 
let han uttala i rolla, hadde i den samanhengen ingen ting a segja. 

Onnorleis vil det vera nar diktaren flyt personane yver i andre 
tider og andre tilhove, som berre hev historisk interesse. Nar sjolve 
dei umstende diktaren set personane i, ikkje hev aktuell interesse 
eller set kjenslone i sving, kann me med klarare syn og med rolegare 
hug studera koss menneski reagerar ved det eller det inntrykket, 
koss kjenslor veks og vilje vaknar. 

Det biletet diktaren kann laga seg av dei framfarne tidene, er 
sjolvsagt ikkje so rikt som det han faer av si samtid. Men det hev 
fenge den reinsking og avklaring som historia gjev. Dei nye tidene 
hev gjeve nye synspunkt a sja det gamle fra. Er so tilfanget full- 
nogjande og evna hja diktaren til a granska og leva seg inn i det 
framfarne stor, so vil det verk han skaper mang ein gong ha fullt 
so mykje i seg av livssanning som ei menneskeskildring fodd under 
trykket av einsidige meiningar og skakk-koyrde kjenslor. 

No er det noko som atter og atter sla?r ein nar ein les 
diktarane fra gamletidi : Kor forunderleg likt mennesket alltid er 
seg sjolv. Dei gamle diktarane kann verka heilt moderne; eg treng 
berre minna um den persiske diktaren Omar Kajjam. Dette kjem 
seg sjolvsagt av at grunndragi i manne-sjeli skifter overlag seint. 
Alle freistnader pa a visa noko anna, hev vore mislukka. Vil ein 
syna skilnaden i tanke- og kjensleliv millom fyrr og no, er ein 
straks pa utrygg grunn. Millom anna av di skilnaden millom 



Norsk millonialder i moderne dikting ^y 

individi innum kvar tidbolk er so uendeleg stor. Sp0r me : kven 
sympatiserar du mest med, kven skynar du best anten ein gresk 
filosof eller ein moderne pietist ? so vil svari falla ulikt. Vilh. 
Gronbech provde a visa kor grunn-ulike me og dei gamie nord- 
buane er. I Egil Skallagrimsson ser han den typiske representanten 
for det gamIe aettesynet, frendekjasrleiken. Men ein annan like 
kunnskaps-metta og fintenkt granskar, Axel Olrik, „opfatter Egil som 
individualitetens store gennembrud", og segjer um denne diametrale 
motsetnaden millom honom og Gronbech at „der ma ojensynlig 
vaere noget usikkert ved de regler hvorefter sadanne typer opstilles". 
Det som skaper skilnaden, er at det i millomalderen var andre kar 
a leva seg inn i, andre ovtruer, truer og teoriar a boygja seg for. 
Desse truene kann nok pa ei vis liggja att pa sjelebotnen og kann 
koma til yverflata av og til ; dei kann halda seg lenge og binda 
ein til fortidi. Genialt hev Hans E. Kinck vist oss leivor av „det 
middelalderlige gemyt" i norske bygder i IQde hdr. Men det er 
som Sigrid Undset skriv i slutten av „Fortaellinger om kong Artur 
og ridderne av det runde bord" : „Ti sed og skik forandres meget, 
alt som tiderne lider og menneskenes tro forandres og de taenker 
anderledes om mange ting. Men menneskenes hjerter forandres 
aldeles intet i alle dage." 

For di alt dette er so, kann diktaren projicera sine kunnskapar 
og roynslor um manne-hugen attende i millomalderen. Hev han 
so den rike kunnskapen um den tidi da han let hendingane ga 
for seg, vil han kunna skildra menneske-lagnader som tek oss ved 
sin realisme ; han vil kunna skildra ein sjele-strid som heilt fangar 
hugen »var; han kann lata livsens eigne lover stiga klarare fram for 
oss gjenom livsspelet. 

Det er dette Sigrid Undset hev gjort i det storverket som ber 
namnet „ Kristin Lavransdatter". 



Eg hugsar vel fyrste gongen eg laerde Sigrid Undsets dikting 
a kjenna. Det var ein dag i Moltke Moes bibliotek at eg sat og 
venta pa honom. So tok eg pa ram ei bok utor hylla innmed 
meg. Det var Sigrid Undsets diktsamling „Ungdom». No hadde 
eg hoyrt diktingi hennar umtala fleire gonger, og eg tenkte at eg 
vilde lesa litt i denne boki. Det var mykje som ikkje gjorde nokon 
verknad pa meg ; stundom var formi noko hjelpelaus. Men so var 



388 



Kniit I.iestol 



det att nokre vers som song seg inn i meg med ein gong, og beit 
seg fast i minnet : 

Et navn, som var vort liv engang, 

og siden som et blodig saar 

i sindet — og saa aar for aar 

som mindet om en sluknet sang. 



Da haends det — i en drommestund 
vi minds — blandt nye toners klang, 
med skjaelv av nye smil om mund 
et navn, som var vort liv engang. 

Vi ser — som paa et vissent blad, 
vor ungdoms yndlingsbok bar gjemt 
til minde om en sommerdag, 
hvis duft og farver laengst er glemt. 

Eller — i diktet „Steensgaten" — dette varbiletet med dei 
reine einfelde drag, som for meg kjem som med ein sus av stem- 
ningsfyllte minne ; millom nakne greiner med svellande knuppar 
tykkjer eg at eg ser gron varhimmel yver dokke asar : 

— En vaarkveld slik, naar jeg har gaat 
langt over Vestre Aker ut 

og alle jorder gronnes smaat 
og iasrkens tril tar aldrig slut. 

Og blaaveis blaaner hvert et skridt 
indunder Vettakollens brem 
og kvelden blekner langt og blidt 
. — da gaar jeg denne gaten hjem. 

Eller dette: 

Min vaar, det er den nokne vaar, 
naar solen hvitlig flammer, 
og viltre tovandsbaekke gaar 
imellem nokne stammer. 

— Aa i de bare bakkeheld 
den lyse blaaveisvrimmel, 
aa sus av loste kildevaeld 
og bleke stjerner imot kveld 
paa hoi og blaagron himmel. 

Alt i denne boki motte meg noko av det som tek ein sterkast 
hja Sigrid Undset: evna til a skildra koss ei kjensle veks, evna til 
a sja koss ho kann fa ein indre skade som er umerkande det fyr- 



Norsk millomalder i moderne dikting 339 

ste; kjensla kann vera som den ring-rotne fura, hoi og roti inni, 
frisk utanpa; so kjem stormen ein dag, og ho brotnar vonom 
snoggare. — Ho kjenner kleyvingi og tvidraget i hugen og hev ei 
sjeldsynt evne til a hoyra understrenger som gjev ein annan klang. 
Tak t. d. diktet „H0stvarsel" : 

Det forste bitre ord var talt 

imellem dig og mig! 

vi fulgtes tause samme vei, 

— vi gik og angret alt. 

Og trist jeg stirret like frem, 

— da knitret det i veiens stov — , 
som slaepte jeg min kjoles brem 
henover vissent lov. 

Men guldregn blomstret, og syrin, 
i parken, hvor vi gik, 
og junidagens soldis fik 
en vellugt, het og tung som vin. 
Utover plaenens blomsterpragt 
gik hvite sommerfugles flugt, 
og det, som knitret i min dragt, 
var almetraeets vingefrugt. 

H0it op i himlens klare bund 
drev hvite skyfnugg, bitte smaa. 

— Jeg loftet oiet mot det blaa — 
da kysset du min mund. 

Og skjont jeg forst stred litt imot, 
var snart vor forste traette glemt. 
Men dypest i min hjerterot 
sat der en liten kulde gjemt. 

Og da det sidste bitre ord 

var skiftet mellem dig og mig, 

og harm og saar jeg gik min vei, 

da raslet paa den frosne jord 

det visne lev i taette lag; 

der steg en skarp og syrlig lugt. 

— Da mindtes jeg den junidag 
og almetreeets frugt. 

I denne diktsamlingi motte meg au den levande natursansen 
hennar. Ein kjenner naturi ikring seg, merkar henne med alle 
sansar; som i sjolve livet ringar ho deg inne og er botn og bak- 
grunn for alt. 



390 



Knut Liestol 



Eiii kann spyrja kvifor ein forfattar so med ein gong kann 
festa rot i liugen var. Er det for di ein er nokolunde jamaldra 
med diktaren? Det er liksom kvar tidbolk hev sin serskilde lufttone, 
si serskilde stemning eller hildring yver tilvaeret. Kanskje me som 
voks til da dei litteraere stormane og problemdiktingi i 80-ari var 
yver, fekk var serlege dam: Eit vidt perspektiv, for di den fyrre 
aettleden hadde brote ned alle stenge — og takk skal dei ha for 
det — , men og noko illusionslaust, for di det ikkje opna seg utsyner 
mot noko Kanaans land. Me kunde droyma, men trudde ikkje pa 
draumane. — Eller er det stundom for di dei litteraere paverknadene 
er i stor mun dei same. Sigrid Undset synest a kjenna sers godt 
ymse litteraturgreiner som eg sjolv hev huglagt: den engelske 
roman, den islendske aettesaga, den millomalderlege folkevisa. — 
Eller er det for di ein hev levt noko av si brusande ungdomstid og 
droymt nokre av sine fagraste og heitaste draumar i det same 
miljo som diktaren, so at eit naturbilete, ein situasjon vekkjer minne 
som skaper stemning, og stemningi skaper forstaing. I sovorne 
hove er ein det Gaston Paris hev kalla „ein p^ssiv diktar"; med 
glede og djup rorsle kjenner ein att hja diktaren ymist som lag 
bunde i hugen og ikkje hadde funne ord. 



Tvo gonger fyrr ho skreiv „Kristin Lavransdatter" hadde Sigrid 
Undset handsama millomalderlege emne. Ho hev gjeve ei attfor- 
teljing av ei rekkje segner or den bretonske segn-krinsen i den 
fyrr nemnde boki „Fortaellinger om kong Artur og ridderne av 
det runde bord". Dei einskilde episodane er godt fortalde ; ho 
hev berga den forunderlege damen av mystikk og varfrisk romantikk 
som kviler yver dei. Men det vert til slutt noko skiftelaust med 
alle desse eventyr og dyster. Tingen er den at her er mange upp- 
havleg skilde forteljingar knytte saman. Dei hev nok alle kong 
Artur og bans hoff til midpunkt, og dei gamle songarane kjende 
vel oftast samanhengen millom dei. Men dei gamle kunde ikkje 
fortelja dei alle etter einannan; dei laut taka ei da og ei da etter 
som det fall lagleg. Dei kom ikkje veltande inn yver ein soleis 
som dei gjer nar ein faer dei i rad og rekkje i ei bok som ein 
kann lesa ut pa nokre timar; da kjenner ein det eintonige og 
merkar uppatt-takingane sterkare. Dette med a samla Saman sogone 
hoyrer nok millomalderen til, men det er eit noko seint stadium i 
den episke framvoksteren. Det er resultatet av ein vitskapleg sam- 



Norsk millomalder i modenie dikting 391 

lartrong. Dei einskilde diktingane kjendest som brot av noko heilt 
og stort, som samlarane provde a fa i hop att med a jamna til og 
skoyta saman etter beste skyn. 

Men ait fyrr Sigrid Undset gav seg til a fortelja dei bretonske 
segnene, hadde ho skapt eit meir personlegt verk med emne fra 
millomalderen og med formi lant fra den islendske aettesaga: 
„Fortaellingen om Viga-Ljot og Vigdis." 

Sigrid Undset hev mange fyresetnader for a taka etter den 
islendske aettesaga. Ikkje berre det at ho kjenner sogone ut og 
inn og hev levt seg inn i dei. Som dei gamle sogemennene veif 
ho noko um den tidi ho vil fortelja um. Dei gamle sogone gjev, 
saman med eddakvaedi, folkevisone og den religiose litteraturen. so 
mange upplysningar um dei gamle nordmennene og islendingane 
at det er fa folke-aetter som hev so godt hove til a kjenna for- 
federne sine som me. Men det er au noko i Sigrid Undsets tem- 
perament som er i aett med dei gamle sogemennene: ho hev ein 
vitskapleg sans for realitetar; det er noko objektivt i synet pa dei 
personane som er med i diktverki hennar; ho kann skildra ein ka- 
rakter som er mislyndt, „mjok blandinn". Men framum alt er det 
noko klart og skarpt i uppfatningi som knyter henne til den 
islendske sagakunst. Eg kjem serskilt til a tenkja pa det stykket i 
Sturlunga saga som Gudny, kona til Hvam-Sturla ma ha fortalt, 
og som skildrar det som gjekk for seg paa Hvam i den graljose 
kalde vindale morgonstundi da Ingjald kom med bodet um fe-ranet. 
Det er same maten a sja tingen pa som me hev i den skarpt 
teikna scenen i „Den lykkelige alder", der Uni og Kristian stend 
uppmed gjerdet i Kirkeveien og ser utyverAker ein kald vinterkveld 
med dimt maneljos. Det er som du skulde sja det for augo nar 
du les det. Det var noko av det same i det Ingvald Undset, far 
til Sigrid Undset, skreiv. Nar ein les ferdaskildringane hans i „Fra 
Akershus til Akropolis", so teiknar alle linedrag seg merkeleg 
klart. — Sigrid Undset hev som aettesogone den naturlege jamne 
. stilen som korkje er affektert folkeleg eller brikjande med ordblo- 
mar eller dynjande av patos, men som er det stil skal vera: midlet 
til a fa tanken eller biletet til a stiga fram; han skal ikkje vera 
noko som legg seg millom oss og det forfattaren vil fa fram. 
Stilen skal i ei viss meining vera usynleg. 

„Fortaellingen om Viga-Ljot og Vigdis" skildrar elskhugen 
millom ei norsk kvinne og ein islending, Det er i det heile eit 
diktverk av rang. Det er som sagt ein pastiche og den gamle 



392 



Knut Liestol 



stiltonen er raka betrc enn cin er van med i slike boker. Men eiit 
ma ikkje tru at her er skapt nokor ny saga; og var det meiningi, 
so vilde freistnaden vera mislukka. 

Ei saga er ikkje eit diktverk i vanleg meining. Ho gjer krav 
pa a vera historie, og er det pa ein mate au. I alle fall gjeld dette 
den eigenlege islendske aettesaga. Ho forte! oftast urn historiske 
personar og um roynlege hendingar. Det finst i ei saga ei mengd 
upplysningar som ingen ting hev a gjera i eit kunstverk. Det er 
t. d. fortalt um ein strid; alle eller dei fleste av dei som var med 
er rekna upp og nemnde med namn; det er sagt at den fall og 
den vart sara, men korkje fyrr eller sidan hoyrer me um dei. Fra 
historisk synsstad er dette mykje forvitnelegt; det er ein rik tradisjorr 
som hev halde uppe eit klart og detalj-rikt bilete av hendingane. 
Fra kunstnerisk synsstad er det daudvekt. Um me fann det same 
i ei forteljing som me visste var uppdikta, vilde det kjennast tilgjort 
og berre troytta. 

Det historiske grunnlaget viser seg au i det at soga oftast 
ikkje hev kunstnerisk komposisjon i moderne meining. Dei fleste 
sogone er ikkje so heilstoypte som me vilde krevja del av eit verk 
som var kunstverk berre og ikkje historie attat. Sogone kann ha 
brestar bade her og der, for di at hendingane som lag til grunn 
ikkje hadde nokon djup indre samanheng eller kom etter einannan 
pa ein slik mate at det vart skapt spaning. Er samanhengen sers 
god, som ved Gunnlaugs saga ormstungu, faer ein lett mistankar 
um at soga ikkje er palitleg; denne mistanken kann vera heilt 
ugrunna, men han viser oss da i alle fall kva me ventar a finna i 
ei islendsk saga. 

Det historiske i aette-soga syner seg framleides i det at ho — 
som livet sjolv — byd oss gator me ikkje faer loyst. For det 
er nettupp ein fundamental skilnad pa historie og dikting at historia 
ofte ma nogja seg med a gjeva oss dei historiske hendingane utan 
den indre samanheng, utan den fulle klarleik yver personane og 
utan harmoni i samspelet millom dei. 1 kunstverket ma det vera 
liv yver personane og arsakssamanheng millom hendingane, elles er 
det ikkje noko kunstverk. 

Det kunstneriske i den islendske aettesaga viser seg heist i eit 
forunderlegt gloggsyn nar det gjeld a sja det sermerkte ved ein 
mann, bade det ytre og det indre. Kunsti syner seg au i ei rik 
utforming av dialogen og i avrundingi av dei einskilde episodane. 
Men det er eit spursmal um denne utformingi for sogemennene var 



Norsk millomalder i moderne dikting 



393 



noko avvik fra historia. Dei hadde vel, som historikarane i garaletidi, 
ei slik uppfatning av historia, at ein vel hadde lov til a fella inn 
ein dialog, nar det heile ved det vart meir levande, og ein fekk 
gjeva ei klarare framsyning av personane og deira karakter. 

Men den eigenlege vansken for ein moderne diktar nar han vil 
etterlikna sogone er den at dei ikkje er skapte av ein einskild 
diktar. Dei er komne upp ved eit slags uppsummering av det 
kunstneriske arbeid med emnet som fleire kunstnarar (sogemenn) 
hev gjort aett etter aett. Det er ingen jamn framvokster, men ei 
utvikling i sprang, storre eller mindre etter som kunstevnone til 
sogemannen hev vore; eller for a lana eit bilete frd var tid: soga 
hev kome i fleire nye og umarbeidde utgavor, kvar gong ved 
nye utgjevarar. Resiiltatet av dette er at i soga kann det liggja 
ovanpa einannan eller jamsides med einannan dei tilskot som fleire 
sogemenn hev gjeve. Nar so ein einskild diktar vil imitera, moter 
han vanskar som Jacob Grimm sikta til, da han sa at ingen kunde 
dikta ei folkevise. 

Nar det gjeld a skyna saga-and og saga-menneske, hev Sigrid 
Undset som fyrr nemnt alle fyresetnader. Det var a venta at nar 
ho la burt dei millomalderlege formene og tala meir beinveges 
til OSS, vilde ho kunna skapa det framifra, det varande. 

So kom „Kristin Lavransdatter" bd. I Kransen i 1920, bd. II 
Husfrue i 1921 og bd. Ill Korset skal koma i ar. Hendingane 
er lagde til fyrste helvti av 14de hundradaret, tidi fyre Svartedauden. 
Skodeplassen er bade Sud-Noreg og Nord-Noreg : Sel i Oudbrands- 
dalen, Oslo, Husaby i Trondelag. Boki ber namn etter hovud- 
personen Kristin, dotter til storbonden Lavrans Bjorgulfsson pa 
jorundgard i Sel. Ho veks upp hja far sin, vert fest til Simon Darre, 
dreg til Oslo og er der i laere i Nonneseter kloster, medan ho er 
festarmoy. I Oslo rakar ho so riddaren Erlend Nikulausson. Dei 
kjem til a elska einannan so sterkt og heilt at dei set alle umsyn 
til side. Kristin svik festarmannen sin og gjer far sin stor sorg. 
Bade ho og Erlend nyttar rader som ikkje let seg forsvara og som 
berre elskhugen deira kann forklara. Som fleire kvinnor i den 
norrone bokheimen, bade i eddakvaede og i aettesogor, hev Kristin 
noko viljesterkt og uboygjelegt i kjaerleken sin. Etter mykjen strid 
og stor kvide, som hev teke pa Kristin bade pa den eine og den 
andre maten, vinn dei tvo einannan. Fyrste bandet endar med 
brudlaupet. Andre bandet skildrar samlivet deira pa Husaby, Erlends 
gard. Me fa?r ei umstendeleg skildring av kvardagslivet pa ein 



394 



Knut Liestol 



norsk storgard. Me ser koss Erlend og Kristin lyt b0ta for fram- 
ferdi si, koss det daglege samlivet tok pa kjenslone deira, men au 
koss faren, da Erland hev vore med i politiske loynrader og held 
pa a missa livet, faer ein kjaerleik som hadde brunne dauvt til a 
loga upp atter. 

Ein hadde ikkje lese langt i boki fyrr ein merka at her bar 
det mot hogdene. Eit og anna kann falla vel breidt. Serleg i 
midbolken i andre bandet hender det at ting er tekne med som 
ein i minsto ma segja ikkje var turvande. Sume stykke synest ikkje 
a vera so vel gjenomarbcidde som dei kunde vera. Me kann fa 
forvitnelege kulturhistoriske bilete som aukar var kjennskap til 
millomalderleg tru og skikk ; t. d. den lange skildringi av Kristins 
fyrstc barnseng og dei yvernaturlege radene som dei nyttar til a 
hjelpa den sjuke ; eller stubben um koss Kristin klypper Eriends 
har og kastar det i elden. Men sjolve hovudhandlingi hev slik spa- 
ning og den sjelelege utvikling hja personane er skildra med slik 
intensitet at det lokkar og dreg ustanseleg framyver, og alt som 
ikkje beintfram er turvande lett vil kjennast som eit hefte. Det var 
noko av det same i „Jenny" ; der kunde ein koma burti ei lang 
samrode um kulturelle spursmal, utan at det eigenleg forde handlingi 
fram eller gav nokor storre upplysning um dei sidor ved huglyndet 
at personane som romanen sidan hadde bruk for. 

Det er ei lang rekkje av personar me minnest nar me hev lese 
„Kristin Lavransdatter". Eg veit ikkje a ha lese nokor bok som 
gav meg so mykje av minneverdige menneske og menneske-lagnader, 
sympatiske og usympatiske, bonde og klerk, tenar og hovding, klok 
og favis. Me hev — for berre a nemna tvo-tri av dei viktugaste 
— den ugloymande Lavrans Bjorgulfsson, far til Kristin. Hen- 
dingane i romanen sigler pa sida av han i stor mun, men det opnar 
seg bade her og der glyttar inn i bans tragiske livslagnad, glyttar 
der augo gjerne vil dveija, for di perspektivet er so djupt og rikt 
i sin grotelege fagerdom. — Der hev me Erlend Nikulausson, ein 
noko ustadig hovding med urolegt blod i adrane. Han eig ikkje 
tiltak nar han er heime pa garden i ro og fred ; han vantrivst, og 
han forsomer gardsstellet. Han hev i grunnen eit godt hjarta og 
vil vel, han kann lida for sine eigne og for landet sitt. Men det 
er noko veikt ved sume sidor av karakteren bans. Mot tvang og 
trugsmal utanifra kann han sta fast som berg. For kjenslor som 
veil fram or sjeledjupet vert viljen bans som voks. Somd og aere 
og umsyn til andre vik for bans heite tra. Han den staute karen 



Norsk millomalder i moderne dikling 3g5 

med den riddarlege atferdi kann koma til a gjera uriddarlege ting 
— ting som den uhepne ' medtevlaren hans, Simon Darre, ikkje 
kiinde fa seg til, for di han er „vel stiltr". 

Det er forunderlegt med „ Kristin Lavransdatter" at trass i den 
store mengdi av personar som er med, er det liksom alle faer rom 
og h0ve i romanen til a syna sermerki sine og den bragd som 
livsroynslone hev gjeve dei. Oftast kiinde dei ha sagt med Vinje: 

„Mit Hjarta liar voret i Livets Strid, 
og mangteit Saar har det fengjet ; 
det laa sjukt og saart i so mangei Rid, 
men endaa det har til denne Tid 
fraa Leiken med Li vet gjengjet." 

Kristin sj0lv stend i centrum. Dei andre kransar seg kring 
henne, og oftast ser diktaren med hennar augo og er heist med 
der ho er med. Serleg i fyrste luten er det som kvart kapitel opnar 
nye utsyner inn i hugen hennar. Ved ei rekkje hendingar som 
tek henne sterkt gjeng andsvoksteren hennar framyver i rykk ; yver- 
naturlegt og naturlegt er med og set sin stempel pa henne, fra 
motet med alvemoyi og den fyrste ferdi til Oslo, til Beintein prover 
a fa tak i henne. Der er barneglad undring ved livet og der er 
skuldlaus draum, der bryt livsens raskap og vyrdioyse inn yver ein 
rein hug. Det er ei normal men rik kvinnesjel ein vert kjend med. 

So kjem det eigenlege vendepunktet i boki : elsken til Eriend 
Nikulausson. Denne elsken er skildra fra den fyrste vakning til 
den ville fysna. Erlends fortid og karakter stend i vegen for honom 
hja far til Kristin, og no byrjar for Kristin den lange striden for 
a vinna den ho elskar. Her kjem livsverde i strid med livsverde. 
Ho ma trampa pa ymist som stend henne naer og er henne kjaert, 
skal ho na malet. • Ho ma fa gode royster i sitt indre til a tegja 
ei stund. Denne striden kostar, og ein ventar at sumt av det som 
er halda nede i hugen hennar atter vil reisa seg ein gong. Dessutan 
er ikkje kjaerleiken hennar kritikklaus. Den gaverike, naturlege kvinna 
ser veilone hja den ho held av. Ulyst og mothug kann stundom 
brjota fram og varsla at eit stendigt slit pa kjenslone gjenom mange 
gra kvardagar kunde nok skapa eit tomt rom der nytt evla a trengja 
inn. — Med ein viss otte let ein fyrste bandet att etter lesnaden. 

I andre bandet moter me Kristin att i kvardagen. Det held 
pa a rakna for henne mang ein gong. Men som so ofte hja Sigrid 
Undset set livsbyggjande krefter inn. Borni bind henne til mannen 



395 Kiuit Liest0l 

og til framtidi. Kristentrui viser utvegar til a velta syndeskuldi av 
seg og gjev lise og fred i tunge stunder. Det er ikkje med Kristin 
som med Marta Oulie i Sigrid Undsets fyrste bok at dogmer og 
gudsdyrking berre er fagre draumar. For Kristin — som for 
millomalders-mennesket i det heile — er den autorisera trui lyft yver 
all tvil. Utan tvilsmal um realitetar og sanning kann ein kasta 
seg i armane pa kyrkja og lata alle jordiske suter kverva inn til 
smating mot den endelause saela og frygd i samfundet med Gud 
og bans heilage. — Eriend elskar henne; ho veit det og ser det. 
Men det er som det lag noko av „d0de dages duft" imillom dei: 
synd som trong soning, trege for verde spillte i utrengsmal. Men 
da Eriend er komen i naud og ligg fanga langt fra heimen, da 
kjenner den viljesterke kvinna ikkje berre sin skyldnad som Eriends 
viv, men da stig den gamle elsken fram att, avklara og provd i 
eit langt samliv og utan det slagg som lenge hadde heft ved ban. 
Men ogso ein annan bev goymt og inkje gloymt: Simon Darre, 
den fyrste festarmannen bennar som no er gift med syster bennar 
og som bo sokjer bjelp hja, da det gjeld a berga Eriend. Hja 
ban vaknar kjenslone pa nytt, og andre bandet endar med eit mote 
millom ban som tapte og ban som vann. 

Men det er ikkje mi meining her a gjeva ei utgreiding um 
komposisjon og menneske-skildring i det mektuge verket. Eg vil 
berre i stuttmal syna koss millomalderen her bev stade upp att for 
oss; for det store person-galleriet stend pa ein klar og rik bakgrunn, 
som i djupaste meining er bistorisk, enda dei fleste personane er 
ubistoriske; det er ikkje bistorisk roman i den meining. Det finst 
snaudt nokor norsk bok som gjev meir kunnskap um millomalders 
liv og stell og tenkjemate enn denne. Her finn me ei rik verd 
av yvernaturlege vette og yvernaturlege krefter; dei tyngjer nok 
med raedsle, men dei kann au balda vonene uppe der mannemakt 
og mannevit ikkje kjem lenger. Her ser me den makt katolicismen 
hadde yver hugane. Me ser domkyrkja med fargespelet i glasbileti, 
me ser stavkyrkja pa bondegarden, me lever med i klosterlivet. Me 
ser det ytre ved kristenlivet: messe og nattevake^ faste og pilegrims- 
ferder. (Noko av det venaste som finst i boki er den skildringi 
av ei Roma-ferd som Gunnulf gjev Kristin). Me ser koss trui 
slaer ned og verkar i dei ulike sinn: fra asketen Edvin, ein kunstnar, 
og misjonaren Gunnulf, ein fodd bovding som bev fenge sin 
dadsbug inneklemd i munkekappa, til den stoe bonden Lavrans, 
som held si faste og bev si tru som den urikkelege berggrunn a 



Norsk millomalder i nioderiic dikting' 



397 



sta pa nar alt anna sviktar, men som let andre menneskjelege 
kjenslor og hiigmal fa rom. Han segjer ein stad: „Det er de 
faerreste maend fodt av kvinder som har sa stor kjaerlighet til Giid 
at de vil forsverge vabenbyrd. Ikke hadde jeg det." Livet i hovud- 
staden og i den stengde dalen er skildra. Me er med folket i helg 
og hogtid og i det daglege strevet. Der gjeng dansen pa den 
grone voUen i sumarnatti; der dryfter stormennene landsens framtid. 



Me hev set at i „Kristen Lavransdatter" gav Sigrid Undset 
upp del millomalderlege kunstformene og tok den vanlege moderne 
formi for slike emne: romanen. Det trongst ingi kunstig millom- 
alders form, nar boki var skrivi slik at det anga millomalder av 
kvart eit blad. 

Men det er eit umrade der ein ikkje kann gjeva upp det 
millomalderlege: det er i malet. Ein kann ikkje lata ei ung gjente 
fra ei av dei ovste bygdene i Gudbrandsdalen i fyrstningi av 14de 
ndradaret nytta same ordforrad og vendingar som ein backfisch 
i Kristiania i fyrstningi av det 20de. Og ein kann ikkje lata eit 
hovdingviv tala som ei grosserarfrue. Sume vil kanskje venta at 
liksom ein kom lengst med a taka den moderne kunstformi og 
leggja all millomalderleg staffage til side, so skulde ein koma lengst 
med a lata dei gamle tala eit moderne mal. Men der tek dei i miss. 
Likso lite som det bor vera anakronisme i skildringi av tru og 
tenkjemate og institusjonar, bor malformi gjeva nokon smak av a 
hoyra ei onnor tid til. Malet heng inderleg i hop med dei sociale 
tilstand i tidi. Ein kann likso lite lata Erlend tala Kristianiamal 
som a lata han roykja ein cigar eller dansa tango i staden for 
folkevisedans. 

Det som det gjeld um er a finna den uttryksmate og den malform 
som sainstundes er skynelegt moderne mal og ber med seg rytmen 
og stemningi i det gamle. Her ma ein skilja millom den ytre 
malbunaden og stilen eller tankeformi, 

I det heile finn ein den gamle stiltonen i „ Kristin Lavrans- 
datter". Det er nok sjeldan at samtalone nar den fastleik og stal- 
glans som dei kann ha i den islendske aettesaga. Men det er yver 
dei noko einfelt, rolegt, vyrdelegt; noko knapt, fyndigt og malm- 
fullt; stundom noko staccato; av og til ein atterljom fra folkevise 
eller gamalnorsk religios prosa. Sigrid Undset skriv nok moderne 



398 Kmit Liesto! 

riksmal; men ho loyser ikkje i iitrengsmal upp dei gamla fortetta 
konstruksjonane. Ho flatar ikkje ut dethistoriske perspektivet i maletved 
ei lieil umleggjing i moderne tankeformer. 

Kva det her gjeld, ser ein klarare nar ein lek for seg umset- 
jingar av norrone bokverk. Eg skal ikkje nemna norske, for da 
blandar straks spursmalet: landsmal — riksmal seg inn. Men tak 
Andreas Heuslers meisterlege umsetjing til tysk av Njala. Kor for- 
underleg godt hev ikkje den gamie elasticiteten i stilen halde seg! 
Heusler hev sjolv fortalt kva rader han bruka til a halda pa den 
gamle damen. Han la merke til talet pa stavingar i kvar setning, 
og provde so a gjeva den tyske setningi like mange stavingar som 
den islendske. Og han fann at nar det hadde lukkast, so var 
gjerne umsetjingi betre pa andre matar au. Han nemner eit dome 
pa ulike umsetjingar av ei setning i Gisia saga: „Ek tok engan 
mann undir Gfsia". Urn ein set det um so: ,flch habe nicht hinter 
Gislis rijcken mit einem anderen mann straflichen verkehr unter- 
halten", so er dette, som Heusler peikar pa, snarare ein kommentar 
enn ei umsetjing. Men set ein um: „Ich trieb's mit keinem ne- 
ben Gisli", so faer ein like mange stavingar; blekklukten er burte, 
det l£et „freiluftig und volkstiimlich". Ein lyt stundom lesa origi- 
nalen uppatt og uppatt til ein hev lydt grunntonen inn i seg, og 
kann stilla strengene i umsetjingi etter det. 

Sigrid Undset hev lydt so lenge etter songen i det gamle 
malet at ho kann han. Men den ytre malbunaden i riksmalet stend 
henne ofte i vegen. Riksmalet hover ikkje godt nar ein etter- 
liknar gamalnorsk stil. Sjolve ordbileti, klangen i ordi vik so sterkt 
av fra det gamle. Endingsvokalane er alle avveikte til den dokke 
klanglause e'en, og diftongane er samandregne. Sigrid Undset 
prover i „Kristin Lavransdatter" a leggja inn noko av det gamle 
med a taka upp ymse gamle ord; men det er ikkje so lett a fa 
nokor storre mengd av dei til a falla inn i rama. 

Ein betre utveg vilde det ha vore a lata personane i romanen 
tala eit mal som var meir i aett med gamalnorsken, t. d. eit noko 
gamalvore*) landsmal. Dei klangfulle endingsvokalane er der, dif- 
tongane like eins, sjolve dei gamle ordi som ein vil taka med 
stend betre til det andre. 1 riksmal vil former som k a s t a, 
b e i n, grant kjennast vulgaere, for di dei mest hev vore nytta 
i kvardagsleg almugevoren stil. Ein er ikkje van med a sja slike 
former i hogtidsam, vyrdeleg eller tragisk stil. Dei ideassocia- 

*) som ikkje vil segja det same som „vandt a skvna". 



Norsk millomalder i moderne dikting 399 

sjonane ein faer nar desse formene kjem stingande der ein ikkje ven- 
tar det, skaper misklang i sjeli, um so desse ordformene i seg 
Sjolve hev betre klang. I landsmal derimot er desse gamalnorske 
formene noytrale. Dei fell aldri utor stilen ; dei fylgjer i stiging 
og siging som baten pa bylgja. 

Um samrodone i romanen var i ei noko onnor malform enn 
forteljingi elles, vilde det ikkje skada kunstverket. Dei tvo mal- 
idiom vart da haldne ut ifra einannan og kunde fritt fylgja kvar 
sine lover. Det vart ingen friktion. Men den norskare klangen i 
tala vilde hjelpa til a styrkja den millomalderlege damen og skapa 
enda storre realisme. Me hev noko liknande i fleire moderne ro- 
manar og skodespel. Garborg hev late byfolk tala bymal og lands- 
folk landsmal. Hans E. Kinck hev late bygdefolk tala bygdemal. 
Olaf Benneche let i „Rygnestadgutten" dei gamle segnfigurane tala 
saebyggjemal. Ingen vil vera i tvil um at det jamt hev vore 
til kunstnerisk vinning. 

Men dette er likevel ein mindre ting, og det er ikkje noko a 
gjera ved. Eg hev berre vilja peika pa at under elles like 
V i 1 k a r hev nynorsken store fyremuner framum norsk-dansken 
ved umsetjingar og etterlikningar av gamalnorsk tale. Sigrid 
Undset lyt lata dei skapnadene ho hev gjeve form tala det mal 
som det for henne fell naturleg a lata dei tala. Det er best 
soleis. Ho turvte elles ikkje ha [gjenomfort ei malform s o kon- 
sekvent at ikkje eingong dei norske folkevisone kjem til orde, enda 
dette er midt uppe i den tidi da folkevisa liksom fyllte lufti og 
tok emne fra alle umrade. Der folkevisedansen ein gong er skildra 
kjem underleg nok ,,Danske-Sivord" fram og syng ei dansk folke- 
vise. Men ungdomen trodde nok heller dansen til vare eigne visor 
og stev med deira mystikk og eggjande elskhugsord. 



Ser ein attende yver verket, so er det som alle sma motmasle 
ein kann ha havt medan ein las, druknar i kjensla av kor stort 
dette verket er tenkt, kor grundigt det er fyrebutt, kor intenst det 
er upplevt, kor rikt det er pa kunnskap um liv og lagnad i ei tid 
som for dei fleste nordmenn hev lege i myrker. Og for ein som 
lenge hev sysla med millomalderen er det ei glede a finna det 



400 Knut Liestnl 

biletet ein liev provt a laga seg av tidi, stadfest og gjort levande 
i ein diktarliug. 

Det er fa boker som fyller tanken slik som „ Kristin Lavrans- 
datter" og ein sp0r seg: Korleis vil det ga? Kanskje Kristin til 
slutt kjem til same resultatet som gamle Tulliver i George Eliot's 
„The Mill on the Floss" : This world is too many for me. 
Den undertitelen som er annoncert til tridje bandet, „Korset", sy- 
nest a peika pa den livsleidi som for millomalders-m.enneski tykkest 
vera den beste nar dei kjende seg troytte eller vonbrotne eller 
sulka i livsens strid. Da var heil avstengjing fra verdi anten i 
oydemarki eller attum klostermuren den visse radi til a skapa fred 
i sjeli, reinleik i kjenslone, koncentrasjon i viljen. 

„0 crux, unica spes mea!" 

Knut Liestol. 



l.ts*^ \U3 



aktstykke til soga um xordisk folke- 
minne:gransking. 

Utgjevne ved Knut Liestol. 

Dei tri aktstykki som er prenta her nedanfor, gjev forvitnelege 
upplysningar um nordisk folkevisearbeid i tidi frS 1850 og 
utetter. 

Det fyrste er eit brev fra Svend Gruudtvig til Jorgen Moe. 
Dot andre er Sophus Bugges melding til Universitetet um den fyrste 
siipendferdi ban gjorde til Telemark. Det tridje er eit brev fra 
Svend Grundtvig til Sophus Bugge. 

Av Svend Grundtvigs brev til Jorgen Moe og av Sophus Bugges 
melding, ser ein koss dei tvo fremste nordiske folkevisegranskarane 
sag pa M. B. Landstads «Norske Folkeviser» (1853). Dei feller bae 
ein streng dom. Til a skyna deira standpunkt ma ein hugsa pa at 
det er fleire matar a gjeva ut folkevisor pa. Ein kann prenta alle 
tekstene nettupp soleis som dei fiust i gamle handskrifter eller i 
den munnlege tradisjonen. Det er det einaste som fra reint vit- 
skapleg synsstad er det forsvarlege, og det er den framgangsmaten 
som Svend Grundtvig fylgde i «Danmarks gamle Folkeviser> (1853 ff.) 
og Sophus Bugge i «Gamle norske Folkeviser> (1858). Men ein 
kann au gjeva ut ei tilskipa tekst av kvar vise — ei tekst som er 
utarbeidd pa grunnlag av alle variantane. Det var det Sophus 
Bugge gjorde i «Folkeviser fra ovre Telemarken* (1859; i Barfods 
«b"olke»); det var det Svend Grundtvig gjorde, fyrst 1 1867 i «Dan- 
ske Kaempeviser og Folkesange fra Middelalderen, fornyede i gam- 
mel Stil», og seinare i 1882 i «Danmarks Folkeviser i Cdvalg», 
Denne tilskipa teksti vil da gjerne verta meir heilsleg og lett- 
skynande enn nokon av dei einskilde uppskriftene. Men samstun- 
des er ho mindre verdfull for visegranskaren, av di dei vitskaplege 
og sestetiske fyresetnadene som utgjevaren gjeng til arbeidet med, 
og bans subjektive skyn pa kva er ekte og upphavlegt i visa, alltid 
vil ha noko a segja for den form som restitusjonen fser. Det kann 
no ikkje vera so mange meiningar um koss ei vitskapleg utgave 
ber vera; men knapt tvo maun vil vera heilt samde um koss ei 
vise skal restituerast. «Danmarks gamle Folkeviser* held dei no 
for eit monster pa ei vitskapleg folkevise-utgave. Child, Olrik o. fl. 
hev fylgt i Grundtvigs fotefar der. Men jamforer ein t. d. Olriks 
vise-restitusjonar med Grundtvigs, vil ein oftast finna stor skilnad. 
Ei vitskapleg utgave vender seg til vitskapsmannen ; dei restituera 
tekstene er nserast til folkelesnad. 

Landstad hadde i « Norske Folkeviser* gjeve tekster som var 
meir eller mindre restituera. Han vilde med sitt arbeid bergu ein 



98 Knut Liestel. 

nasjonal skatt, og boki bans vende seg ogso til «Almue8folk». Nar 
viseuppskriftene var «Brudstykker», mStte ban stundom «ved at 
samle flere saadanne fra forskjellige Steder, forsege det misli;:e 
Arbeide deraf at sammenssette et Heelt» (Norske Folkeviser, s. VIII). 
Ogso malformi i visone normalisera ban noko. Men ban gav stund- 
om tvo tekster av same visa, og i merknadene sette ban «en Deel 
variante Lsese- eller Talemaader, da jeg ikke turde stole paa altid 
at trseffe det rette Valg» (Norske Folkeviser, s. VIII); stundom gav 
ban upplysning um kven kvedaren var, stundom inkje. Boki vart 
pa den maten ein millomting millom ei vitskapleg utgave og ei 
folkeutgave. ^ Landstad badde vel beller ikkje klart fyre seg kva 
krav det laut setjast til ei vitskapleg utgave. Det var ikkje ven- 
tande beller; ein treng berre minna um kor mykje motburd Sveud 
Grundtvig mette bja kunnige folk dc\ ban la fram planen for « Dan- 
marks gamle Folkeviser*. - 

Landstads bok var den fyrste store samling av norske folke- 
visor. Visegranskarane m&tte difor ei tid frametter mest berre balda 
seg til Landstads tekster. Det badde fleire ulempor. Dei kunde 
ikkje vita um det eller det i tekstene var ekte eller berre resultatet 
av Landstads samanarbeiding og tilskiping. Grundtvig badde ingen 
ting imot folkeutgavor, og ein ser at ban stundom var svaert fri i 
restitutionane sine. Men Landstads samling var den grunnleggjande, 
og da kom saki til a sja onnorleis ut. Sjolve grunnlaget burde 
vera a lita pa. Og ber var originalane ikkje offentleg tilgjengelege; 
kanskje var dei ikkje til eingong. Dette matte vera serleg irriterande 
for Svend Grundtvig, som sat midt uppe i folkevisearbeidet og jamt 
badde bruk for det norske vise-materialet. Han kom i tvil b&de 
um det eine og det andre bja Landstad. Dessutan var Grundtvig 
enda varm etter den store folkevisestriden ban badde vore uppe i 
nokre ar fyreat. I denne striden badde ban (for utgjevingi av dei 
danske visone) bevda dei same principp som ban vilde dei norske 
viseutgjevarane skulde retta seg etter. Han la ein strengt vitskap- 
leg maelestav pa Landstads samling. Ordi bans fekk kanskje ein 
enda skarpare klang, av di ban som god dansk patriot matte mislika 
sumt som Landstad uten fuUgod grunn badde sagt um danske 
folkevisor. 

Jorgen Moe, som sjolv badde samla visor i Telemark og Hardanger 
og Setesdal og som lenge badde tenkt pa a gjeva ut norske folkevisor,^ 

' At Bugge alt i 1856 hadde dette klart fyre seg, ser ein av eit brev til 
Svend Grundtvig * 9 56): «Men det er blevet mig klart, at jo nier man samler, 
des vanskeligere vil det blive at give en Udgave paa en Gang til Folkelsesning 
og til videiiskabeligt Brug; disse to Formaal maa, tror jeg. nodvendig holdes 
fra liinauden, ellers bliver det - som Land.stads Arbeide — hverken Fugl eller 
Fisk* (Karl Aubert: Breve fra Sopbus Bugge til Svend Grundtvig^ i Maal og 
Minne 1909, s. 56 . 

- Sja Carl S. Petersens klare og Itererike utgreiding i -^ Danske Stadier:> 
1905, s. 65 ff. : «Fra folkevisestriden . 

* Sja Moltke Moe i Grans «Nordm8end i det 19de aarbundrede» II, s. 
198 ff. 



Aktstykke til soga uni nordisk folkeminnegransking. 99 

var i det heile samel med Grundtvig i bans syn p& Landstads bok, 
men ban tykte at Grundtvig for vel bardt fram. Den Iste februar 
1855 skreiv ban til P. Cbr. Asbjornsen : «Fra Sveud Grundtvig bar 
jeg bavt Brev og Forsendelse af bans «Dan8ke Minder ». Jeg troer 
ikke ban for det Forste dedicerer nogen Bog til Landstad. En 
slig Huggen les bar jeg ikke nylig Isest. Og det vaerste er, at 
Grundtvig i alt vsesentligt bar Ret. Landstad vil nok en vakker 
Dag komme til at forundre sig, saa loftet op imod den syvende 
Himmel, som ban er bleven af P. A. Muncb Gang efter Gang, naar 
G. tager bam ned igjen og lader bam staa Skoleret. Det er den, 
som Grundtvig mener, desperate Forgaaelse imod de gamle berlige 
Folkeviser, ban er bakkende gal paa Landstad for. Du veed, jeg 
aldrig bar syntes om Landstads Udgave, saalidt som Du ; men 
Grundtvig synes jeg dog tager Tingen for bvast.» ^ 

At Bugges meining fall saman med Grundtvigs og Moes, ser 
ein av fyrste luten av stipend meldingi. Etter det Moltke Moe upp- 
lyser, so kom bade Bugge og Moe til a doma mildare um Landstad 
sidan : «Baade Moe og Bugge lempede senere sin dom — den sidste 
bar gjentagende udtalt, at eftersom ban trsengte dybere ind i Tele- 
markens visetradition, fik ban en gunstigere opfatning af Landstads 
bog: vilkaarlighederne viste sig dog som undtagelser. » ^ 

Den innsamlingsferdi Bugge gjorde i 1856, var den fyrste av 
ei rekkje innsamlingsferder. I arsmeldingane fra Universitetet vil 
ein finna desse upplysningane : 

1856 
Stud, pbilos. Sopbus Bugge 50 Spd., for ved omtrent 1 Maaneds 
Opbold i Tbelemarken og Saetersdalen at gjore sig bekjendt med 
Kjaempeviser og andre Folkedigtninger. 

1857 
Cand. pbilos. Sopbus Bugge 100 Spd. for under et 2 Maaneders 
Opbold i Tbelemarken og Saetersdalen at fortssette sine Undersogelser 
af de der bevarede gamle Folkeviser. 

1859 
Cand. mag. Sopbus Bugge 100 Spd., for under en 2 Maaneders 
Reise i Tbelemarken, og efter Omstsendigbederne tillige i Valders, 
at fortssette sine Undersegelser om Folkedigtninger. 

I 1861 fekk ban 50 dalar, «for ved omtrent 1 Maaneds Reise 
at fortsaette Undersogelsen og Optegnelsen af Folkeviser og andre 
Levninger af Fortidens Digtning og Tro i Fjeldbygderne». I 1863 
fekk ban 40 dalar til same fyremalet, og i 1864 atter 50 dalar. 

So seint som 1874 var Bugge atter i Telemark. Han fortel i 
eit brev til Svend Grundtvig dagsett 7de februar 1875: <De norske 

^ Fra det natiouale gjennembruds tid. Breve fra Jargeu Moe, s. 275 — 76. 
* Grans «Nordnisend» II, s. 213. 



IQO Knut Licstol. 

Folkeviser bar derimod hvilet formeget i den senere Tid. Dog gje- 
stede jeg i Sommer en Uges Tid de kjendte Fjaelddale. Noget be- 
tydeligt fandt jeg ikke, og vemodigt var det at bore rundtom, at 
de Gamle som kunde Viser, var lagte under Laag, og Viserne med 
dem. Enkelte gode Tillaeg fik jeg dog samlede. » 

Elles vil ein finna fleire npplysningar um Bugges fyrste sam- 
larferder i dei brevi ban sende Svend Grundtvig i 50-ari. Sja Karl 
Aubert: «Breve fra Sopbus Bugge til Svend Grundtvig* i Maal og 
Minne 1909, s. 52 ff. 

Da Sopbus Bugge i 1874 fekk k gjera med Gustav Storms 
doktoravbandling: «Sagnkredsene om Karl den store og Didrik af 
Bern bos de nordiske Folk* (som medlem av domsnemndi og som 
opponent ved disputasen), kom ban inn pa spursmalet um alderen 
pi dei nordiske folkevisone. Bugge var i mangt usamd med Storm 
og tenkte p& a skriva ei bok um dette emnet. Han gjorde eit ut- 
kast til fjTste del av arbeidet, og sende manuskriptet til Grundtvig 
og vilde heyra, bans meining. Til svar fekk ban det brevet (av 
^^7 1875), som er prenta her, s. 113 ff. 



Kobenhavn 'Vn 1854. 

Hejstserede herr pastor! 

Det er nu vel snart to ar siden, De viste mig deu iiforskyldte 
sere at tilstille mig anden udgave af Deres over min ros ophoi- 
ede cnorske folkeseventyr*, og jeg ma meget bede Dem und- 
skylde, at jeg forst nu bringer Dem min tak for den velkomne 
gave. 

Idet jeg herved bar den fornojelse at oversende Dem Iste 
befte af de islandske folkeviser, for forste gang udgivne efter 
bandskrifter (fra 17de arb.) og nutidens tradition, (to lignende 
befter ville fuldstoendig udtomme det tilstedevserende forrad), 
samt begyndelsen til et forseg pa at vsekke en virksom interesse 
for de mundtiige minder af forskellig art, som endnu leve bos 
det danske folk, - og derved at f o r b e r e d e vor indtrseden i en 
venskabelig kappestrid med vore grander, som bidtil bave sa 
ganske overflojet os beri, navnlig da i benseende til folkeseventy- 
rene, — sa beder jeg Dem ikke at tage mig ilde op, at jeg blan- 

' [D. e. Islenzk fornkvcedi udg. ved Svend Grundtvig og Jon Sigur5sson. 
Tri hefte kom 1864—69; men verket vart aldri heilt ferdigt. Eit fjorde hefte 
kom i 1886, etter at bae utgjevarane var avlidne, men enda var det nokre 
visor att.] 

'^ [D. e. Gamle danske Minder i Folkemunde I, Kbh. 1854.] 



Aktstykke til soga uni nordisk fi)lkeniinnegransking. ]01 

der mig- i de norske anlig-gender ved ligefrem at sporge Dem om, 
hvad det bliver til med Deres skonne plan: at give os en ordentlig 
udgave af Norges gamie folkeviser; ti at Landstads ikke er det, 
men kun, ved pa en gang at vise stoffets umadelige rigdom og 
skenhed og — udgiverens ukyndighed, uforstand og vandalisme, 
pa en smjsrtelig made lader os fole savnet deraf, deri er jeg 
forud vis pa, at De vil vsere enig med mig. 

AUerforst ligger det mig meget pa hjserte at erf are, om den 
uskatterlige skat af originale optegnelser, som Landstad bar haft 
at udgive efter, endnu eksisterer, eller om ban bar puttet dem i 
ovnen efter at bave lavet sine tekster ud af dem? Og dersom 
de endnu ere til, om de da ikke for gode ord eller betaling lode 
sig redde for almenbeden, om ikke for vor, sa for en komnaende 
slsegt, f. eks. ved at overga i Norges centralbibliotek ? Det hele 
fra folkets tradition af mig samlede materiale vil i sin tid finde 
sin plads i det store kgl, bibl., og noget lignende burde aben- 
bart ske med Landstads; ban bar vist ikke mere brug for det, 
og matte vel kunne formas til at overlade det til X^ univ. bibl. 
— bvis ban blot ikke bar en altfor tydelig anelse om, hvilke 
midler til en kritik af bans vterk, ban berved giver fra sig, og 
bvis ban ikke da bar selvfornsegtelse nok til af kserligbed til 
sagen at udsfctte sig for, at det lader sig bevise — bvad dog 
alle vide — : at ban bar bandlet ilde. Frygten for, at man ved 
at vise den sande beskafiFenbed af den brng ban bar gjort af sit 
vserdifulde materiale, for sa vidt denne allerede ud af selve bans 
bog lader sig vise, niaske skulde foranledige tilintetgorelsen af 
dette, bar bidtil afboldt mig fra, hvad jeg ellers vilde: i et norsk 
tidsskrift at give en udf orlig fremstilling af , del s, hvad det er 
for en berlig skat, Norge nylig bar fundet mellem sine fjselde, 
og dels, hvor ganske anderledes der burde omgas med denne 
skat, end bidtil er sket. 

Dersom jeg tor babe, at De vil besere mig med et svar pa 
dette mit brev, sa beder jeg Dem at lade mig vide, bade hvor- 
ledes det forholder sig med de af Landstad benyttede original- 
optegnelser, o g hvad der i fremtiden kan ventes, navnlig fra 
Deres hand, i den antydede retning. 

De fa ord, jeg bavde den sere at veksle med Dem, da jeg 
for nogle ar siden bavde den lykke at se et glimt af Norge og 
af Dem, sagde mig, at De i det vsesenlige deler min betragtning 
af den agtelse og varsomhed, vi som udgivere ere den folkets 



102 '^""' I^iestol. 

gamle ejendom skyldige, som kommer under vore hsender. Og 
jeg vover at habe, at De ved hvad jeg hidindtil bar levert af 
Daninarks gl. folkeviser ikke bar fundet Deres anskuelse berom 
svsekket, men snarere bestyrket. 

Hammersbaimb, soiu i sine tidligere arbejder i denne retning 
for Fsereernes vedkommende bar taget sig sterre fribeder end 
man kan billige (skent langtfra sadanne, som Landstad idelig 
tillader sig) ban er nu i et nyt befte af forisk fornkvseQi, ^ som 
alt er under pressen, ganske slaet ind pa, bvad jeg anser for 
den eneste rette vej : streengt at bolde de forskellige opskrifter 
af en vise ud fra bverandre, kun i sadanne tilfselde at benytte 
flere optegnelser til en tekst, bvor intet viser sig uforeneligt, og 
da altid at anmserke enbver foretagen afvigelse fra den til grund 
lagte optegnelse. 

Jeg forlanger ikke at man overalt skal ga til den grad af 
udforligbed, som vi ere gaede i udgaven af de islandske viser, 
bvor enbver endog mellem a f skrif ter, der stamme fra samme 
skrevne kilde, stedfindende afvigelse er bemserket. Stoffet var 
ber sa ringe i udstreekning, at dette lod sig gjore. Jeg forlanger 
ikke engang den grad af udforligbed, som jeg giver udgaven af 
de danske viser, bvor enbver opskrift meddeles in extenso, medens 
der af de fra en og samme skrevne kilde stammende afskrifter 
kun meddeles en (den til grund lagte) in extenso og af de andre 
kun sadanne Isesemader, som enten kuune bave sproglig interesse 
eller m a s k e ligge den oprindelige skrevne tekst (d : original- 
opskriften) nsermere end den til grund lagte afskrifts. Men 
jeg forlanger, som en ueftergivelig fordring, at bvad der med- 
deles det gives uforvansket af udgiveren, sa at jeg er i stand 
til at se den meddelte optegnelse ganske saledes, som udgiveren 
bar faet den: at altsa pa de steder, bvor en enten conjiceret 
eller fra en anden optegnelse lant sendring er optagen i teksten, 
da selve den til grund lagte optegnelses Isesemade dog meddeles 
i en note. Dette gor nu ogsa Hammersbaimb ; ban kan, pa 
grund af stoffets rigdom og midlernes ejeblikkelige ringbed, ikke 
give alle optegnelser in extenso, men ma nojes med at give en 
el. to sadanne, men ban angiver da (ligesom De bar gjort i anm. 
til seventyrene, bvor det dog kun kommer an pa indboldet og 
ikke pa nogen ordret form), bvilke andre optegnelser, der fore- 

' [D. e. Faeroiske Kvgeder samledc og besorgede ved V. U. Hammershaimb 
II. Kbh. 1855.] 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminuegransking. 103 

\igge: disse ere og vedbliver at vsere eksisterende storrelser, som, 
ialfald i handskrift, ville vsere efterverdeiien tilgsengelige. Dette 
er den subsidisert rigtige fremgangsmade ; mens det altid ved en 
forste udgivelse bliver uforsvarligt at senderlemme to eller ti 
optegnelser eller tage de allerede i traditionen adspredte lemmer 
af forskellige tekstformationer og af stumperne at lave en tekst, 
som da hverken bar hoved eller hale eller — hvad stundom er 
hsendt Landstad — dobbelt besaetning af en af delene. 

Tillad mig at habe, at De med velvilje vil modtage disse 
mine bemserkninger, som, efter det nu i Norge givne slette 
eksempel, have brsendt mig pa samvittigheden i over et ar; tag 
mig dem ikke ilde op, selv om de skulde forekomme Dem vel 
skarpe mod en landsmand og maske personlig ven af Dem. De 
ved kun [min kserligbed til sagen gor mig nidkser, og De vil 
derfor ikke fortornes pa Deres med udmserket 

Hejagtelse forbundne 

Hr. Pastor Jergen Moe. Svend Grundtvig. 



Indberetning 
til collegium academicum om en i Sommeren 1856 med offentligt 
Stipendium foretagen Reise i 0vre Telemarken for at undersege 
de der bevarede Kjgempeviser og andre Folkedigtninger. 

Det har vseret mit Haab at kunne forst i dette Aar fore- 
Isegge det hole Collegium en liden Samling af norske Folkeviser, 
hvis Trykning allerede er begyndt, ^ ti derved vil det, som jeg 
tror, bedst godtgjores, at min Reise ikke har vseret uden Frugt. 
— Imidlertid kan Isengere Tid hengaa, inden denne Samling er 
faerdigtrykt, og jeg har derfor anset det for min Pligt alt nu at 
meddele nogle forelobige Bemserkninger, idet jeg forbeholder mig 
senere at fremlsegge de Samlinger af norske Folkeviser, jeg ud- 
giver, og onsker disse betragtede som den egentlige Redegjorelse 
for Resultaterne af min Reise. 

I min Ansogning om Reisestipendium tillod jeg mig at ud- 
tale den Mening, at Undersogelsen af norske Folkeviser i deres 

' [D. e. Gamle norske Folkeviser. Samlede og udgivne af Sophus Bngge. 
Kria 1858.] 



1()4 Knut Licstel. 

Hjem, navnlig Telemarken og Ssetersdalen, endnu ikke kunde 
betragtes som afsluttet, at vsesentlig Berigelse og Berigtigelse af 
vor Kundskab maatte kunne vindes ved Efterforskninger hos det 
sjngende Folk selv : ti dels afgav den righoldigste Udgave, vi 
hidtil have, M. B. Landstads Samling, ikke et sikkert Grundlag 
for videnskabelige Studier paa dette Felt, dels var en ikke ringe 
Efterhost at vente. — Ved min Eeise er denne min Mening 
bleven bestyrket og det i en Grad, som jeg i Forveien ingenlunde 
kunde tro. — 

Forst bar jeg da faat tilstrsekkelig Vished for hvad jeg alt 
for formodede, at de af Hr. Landstad udgivne Visetekster over- 
hoved ere upaali delige. — Denne Dom er ligefrem grundet 
paa Beviser, som foreligge i de paa min Reise erhvervede Vise- 
optegnelser, hvilke jeg bar hentet dels fra de samme Kilder, som 
Hr. Landstad bar benyttet, dels fra naerliggende; jeg udtaler den 
med fuld Erkjendelse af, bvad vi skylde Hr. Landstad, fordi 
ban forst i videre Maalestok bar gjort Almenbeden bekjendt med 
denne Folkedigtning og fordi ban ved sine ivrige Efterforsknin- 
ger bar reddet mangt et vserdifuldt Stykke fra Forglemraelse. — 

Hr. L. bar, som jeg tror, ikke opfattet sin Opgave ret, ban 
bar ikke bavt klart Blik for disse Visers mangesidige Betydning, 
for Vigtigbeden af at gjengive dem aldeles tro og noiagtig, saa- 
ledes at man — saavidt muligt — i et og alt faar vide, bvorledes 
de lyde i Folkets Mund. — 

Hvor ban bar bavt forskjellige Optegnelser af samme Vise 
for sig, bar ban af dem, fordetmeste uden at angive 
bvad ban af bver bar taget, dannet et Helt, som i 
mange Tilfselde aldrig bar tilbort og aldrig kan bave tilbort 
Folket, bvor Sagnformens Enbed og Renbed er forvansket: Stvk- 
ker som ere indbyrdes uforenelige, ere satte sammen; forskjellige 
Optegnelsers indbyrdes til binanden svarende Vers ere optagne 
Side om Side. Det bliver berved ofte umuligt at afgjore, bvor- 
vidt denne eller bin Forbindelse tilborer Folket eller er frem- 
bragt ved Udgiverens Vilkaarligbed, og tit kan man da ledes til 
at tilskrive dennes Feil en allerede i Folkemunde indtraadt For- 
vanskning. — Hvor Hr. L. kun bar bavt een Optegnelse af en 
Vise for sig, bar ban ofte ikke vaeret mer tro. Han bar ikke 
ret vidst, hvor eiendommelige og vaesentlige de enkelte Udtryk i 
disse Viser trods al Variation ere, og bar derfor ikke bavt syn- 
derlig Betsenkeligbed ved uden Redegjorelse at f oretage sig 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegransking. 105 

Rettelser i det Enkelte, ved hvilke han mangen Gang, istedenfor 
at gjore det bedre, kun bar fjsernet sig mer fra det segte og 
oprindelige. — Saaledes bar ban forandret bele Linier for at 
skaffe Rim tilveie eller for at bortfjerne Rim, der ikke vare bam 
tilpas; ban bar nden videre indsat norske Ord og Ordformer for 
danske, uagtet disse som oftest ere af Vigtigbed for Visens 
Historie; paa den/anden Side ere ogsaa undertiden gamle, Ud- 
giveren uforstaaelige Ord, forandrede og forvanskede. — 

Man kan saaledes let fristes til ber at tsenke paa de strsenge, 
men ikke ugrundede Ord, som en Udgiver af skotske Ballader, 
Motberwell bar udtalt: «Tre Aarbundreders Slid ved den mundt- 
lige Forplantelse paa Almuens Lseber, gjor en gammel Vises 
Tekst mindre Skade, end een kort Time, efterat den er falden i 
Hsenderne paa en af vore Dages dannede Udgivere*. 

Jeg maa endnu bemserke, at Afvigelser mellem Landstads 
Udgave af en Vise og min Optegnelse efter samme Kilde, som 
ban bar benyttet, i flere Tilfselde kan bave sin Grund i, at San- 
geren bar meddelt Visen noget forskjellig til forskjellige Tider, 
ikke altid bar kunnet mindes den ligegodt. — 

Men de fleste af disse Afvigelser maa — og det ikke blot 
af indre Grunde — forklares deraf, at Hr. L. bar forandret, 
bvad der var bam meddelt. Hr. Jergen Moe, som med udmserket 
Velvilje bar stillet sine baandskrevne Samlinger af norske Folke- 
viser til min Raadigbed, bar nemlig flere Viser fra de samme 
Sangere, som Hr. L. og jeg, og det bliver da ber af Betydning, 
at Hr. Moes Optegnelser nsesten overalt stemme med mine, bvor 
disse afvige fra Hr. Landstads Udgave. — 

Dernsest er jeg blev'en faldt overbevist om, at der overalt i 
0vre Telemarken endnu er meget, saare meget at finde af gammel 
Folkedigtning. Jeg bar Grund til at vsere tilfreds med den ikke 
ubetydelige Host, jeg gjorde i den Maaned, jeg var der; men til 
en fuldstisendigere Indsamling fordres Isengere Forskninger og 
flere Arbeidere. Den korte Tid tillod mig kun at gjseste de 
nordvestlige Bygder, navnlig Vinje ligetil Haukelid, Mo og 
Annekset Skafsaa, Lardal og Annekset Eidsborg, Moland, Kvites- 
eid og desuden Sillgjord; iseer maa jeg beklage, at jeg ikke 
kunde komme over til Ssetersdalens overste Fjeldbygder, bvor 
Rygtet lovede mig endel. Ingensteds fandt jeg de gamle Kvad 
saa vel bevarede som i Mo og de tilgreensende Bygder Skafsaa 
og Eidsborg. Vistnok maerker man ogsaa ber tydelig nok den 



106 Knut Liestel. 

Forandring, som de senere Aar hai- bragt i de forhen saa af- 
lukkede Fjeldegne; ogsaa her brydes overall det Nje ined det 
Gamle. Maalet fjerner sig- mer og mer fra det Ssetersdalske, 
hvis Eiendommeligheder for en stor Del vistnok forhen har havt 
vidt Raaderum i Telemarken, og antager de ydre Bygders mindre 
sseregent udprsegede Former. De folkelige Minder trsede alt 
mindre og mindre klart frem. . Men endnu kjendes og yndes 
gamle Viser her af de Fleste, endog af de Unge; de kvsedes tit 
og ofte, naar Familien samles i Hjemmet, og ved Gjsestebud, 
is£er i Gravel, medens den almindeligste Forlystelse ved Bryl- 
lupper er Dans. — 

Det er mig en Glsede at kunne bevidne, at jeg isser har 
mange og vigtige Optegnelser af de Viser, som under eet have 
vseret kaldte m y t h i s k e : hvori vi have Oldtidens Sagn og 
Tro, omend i senere Behandling og i nyere Rammer. Denne 
Kreds af Viser maa nemlig for Norges Vedkommende sikkerlig 
erkjendes for den mest betydningsfulde. 

Her behandles mythiske og mythisk-heroiske Oldsagn, som 
dels ere oprindelig nordiske, dels egentlig tilhore sydligere boende 
Stammefrsender, der alt i fjern Fortid have meddelt Norden af 
sin Sangrigdom. Her kvsedes om Kampe med Ryser og Trolde 
for at frelse en rovet Mo, hvilke have sine Forbilleder i Tors og 
de andre Guders Kampe med Jotnerne. Her gjemmes historiske 
Minder fra de germaniske Folkestammers Barndomstid, da Van- 
dringslysten endnu var levende hos dem. Her gjenfinde vi Navne, 
som tilhore de beromte Sagnkredse om Karl Magnus og bans 
Jsevninger, om Artus og Ridderne ved det runde Bord. — Og 
saa have vi her den nordiske Oldtids Tro paa overnaturlige 
Vaesener i Hav og Skov, paa Omskabelser og Runer. — 

Behandlingen er kunstlos, men kraftig. I flere af de egent- 
iige Kjsempe viser er det lyriske Element traadt lidet selvstsendig 
frem: det er Handlingen, som det gjselder; i mange er ogsaa det 
Kjsempemsessige opfattet rent og har ikke slaat om i det Bur- 
lesqve. — Sproget er i denne Kreds af Viser for det meste rent 
og alderdommeligt; forceldede Udtryk, som ere uforstaaelige for 
KvEederne selv, ere hyppige. 

Af de allerfleste af de i Landstads Samling forekommende 
Kjsempeviser har jeg Optegnelser; sserskilt nsevnes her nogle af 
de vigtigere. — 



I 



Aktstykke til soga um nordiak folkominnegransking. 107 



Visen om Kappen Iddugjen (Landst. Nr. 2.) hvis Mmne 
vi gjenfinde i den islandske «saga lUuga GriSarf 6stra», 
var vel kjendt i Mo og- Skafsaa; jeg fik saaledes flere gode, dog 
mest i Udtrykket afvigende Optegnelser. I en af dem heder det 
mserkelig nok, at Kappen Iddugjen onsker sig «Tor mse tungan 
Hamri* til Hjselp; han gjor da alle Troldene feige. 

Visen om Kvikjesprakk Hermoson (Landst. Nr. 12.) 
er i Landstads Udgave meget vanstelt. Den kjendes i Mo ogsaa 
i en anden temmelig afvigende og mer alderdommelig Form, med 
mer segte Navne. 

Kvikjesprakk — siges der her — rider over Bjrteskogjen 
(vistnok det samme mythiske Stedsnavn som Bertangaskogr i 
Didrik af Berns Sage) til Kong Ljodvor i Girklaand d. e. Grse- 
kenland (der kvsedes ogsaa Serklaand) Broderen, som loser bans 
Baand, kaldes Iven Erningjen; dette Navn, som ogsaa forekom- 
mer i Landst. Nr. 13 og 21, er laant af Artussagnkredsen, hvor 
vi finde Helten Iven (Owain) Yrianson. Kongsdatteren naevnes 
kun Fruva i Rosanlund; «jomfruga Rosenlunde» maa vsere Land- 
stads eget Fabrikat. 

Ogsaa Landst. Nr. 13 (Om Iven Erjningjen og Jonkar 
Riddarsonen) kjender jeg i en i Here Henseender bedre og 
fuldstsendigere Skikkelse. ^ Her kaldes Enken Jsertru Fruva. 
Der fortselles, at Galite, efter at ban bar givet Iven den Isegende 
Drik, forst bestaar en Kamp med Trolde fra <Troddebotn». — 
Mange forvanskede Udtryk i Landstads Tekst finde her sin 
Berigtigelse. Af Visen om Hemingjen (Landst. Nr. 15; norsk 
Folkekalender for 1850) bar jeg en Optegnelse, som er mserkelig 
derved, at vi i den gjenfinde ellers forglemte Trsek som efter 
Tormod Torvesons Vidnesbyrd forekom i den norske Vise paa 
bans Tid, nemlig Hemings Svommekamp med Kongen og Bort- 
tagelsen af dennes Kniv. ^ 

Visen om Lavrans unge er i den af Landst. Nr. 36 med- 
delte Bebandling tildels meningslos. Den rigtigere Sagnform 
giver en Optegnelse fra Mo: Stivmoderen forskaber, nnderstettet 
af sin Tserne, liden Lavrans unge i Hestebam, for at dolge det, 
kvsele de forst en anden Smaadreng i Svanedun, og sige saa 
Kongen, at det er liden Lavrans unge som er dod. Han byder 

^ [Bugge hev i «Folkes 1869, s. 361 — 61 prenta ei noko restituera tekst 
av denne visa. Noko er prenta uppatt i «Syn og Segii» 1902, s. 32 — 37.] 
* [Prenta i «Gamle norske Folkeviser», nr. I.] 



108 Knnt Liestol. 

da at bugge Sonnens Lig i to Stykker, og saa vise ham Under- 
kroppen («Foteluten»): 0inene vil han ikke se. ^ 

Her nsevner jeg ogsaa den deilige Vise om B e n d i k og 
Aarolilja (Landst. Nr. 60); ti, skjont den nu vsesentlig bserer 
et ridderligt Prseg, rsekker dens Stof vistnok op i Oldtiden. Jeg 
bar en fortrinlig Optegnelse fra Eidsborg, som bar indtaget flere 
Trsek, bvilke vi gjenfinde i de danske Optegnelser af Visen om 
Hagbard og Signe : Bendik kommer til Aarolilja, Serklandkongens 
Datter, forklsedt som Jomfru; ban aabenbarer sig for bende, da 
de tale sammen i Loftet. En falsk Tserne forraader bam og 
giver siden det Raad, at man skal binde bam med en Lok af 
Aaroliljas gule Haar; det nsennes ban ikke slide.- — Dette 
sidste Trsek forekommer ogsaa i en meget alderdommelig, men 
ufuldstsendig Optegnelse fra Lardal, ^ 

Ogsaa bar jeg erboldt flere forben ikke bekjendte Kjsempe- 
viser, som jeg dels bar gjenfundet bos andre nordiske Stammer^ 
dels ikke. — 

I Mo optegnede jeg et meget alderdommeligt Kvsede om 
Ivar Alison,* som drager ud og draeber sin Faders Banemand 
i d d e H e r m o. Dette sidste Navn gjenfinde vi i Landstads 
Nr. 17. 

Era Lardal bar jeg en Vise, som ogsaa er kjendt i 
Mo og Skaf saa, om rike Rodenigaar, ^ der runebinder 
0rnen i Beiarlunden, som krsever Offer af bam. Denne 
Vise, der vistnok ikke er oprindelig norsk, er for udgiven 
paa Dansk (Sv. Grundtvig, Danmarks gamle Eolkeviser Nr. 
12.). Heltens Navn er knyttet til Sagnkredsen om Didrik 
af Bern. 

I Mo og Skaf saa fik jeg Brudstykker af [en] mserkelig 
T r y 1 1 e V i s e : Tre Brodre ere f orskabte, en til en Ravn, en til 
en Lindarorm og en til en Sten; Ravnen flyver over Havet med 
Bud fra unge Alv til bans Elskede. ^ Det bos Landst. S. 306 
(6te Tylft. 9) meddelte Stev borer til denne Vise. 

' [Prenta i tGamle norske Folkeviserii, nr. VII A.] 

^ [Prenta i « Danmarks gamlo Folkeviser> III, s. 792—794.] 

' [Naerare umtale og tvo strofar prenta i J)gF. Ill, s. 794.] 

■• [Prenta i tGamle norske Folkevisem, nr. IV.] 

* [Prenta i «Gamle norske Folkeviser», nr. III.] 

" [Prenta i «Gamle norske Folkeviser>, nr. IX: Ravnen here bo.] 



Aktstykke til soga una nordisk folkeminnegransking, 109 

Videre kan her nsevnes en Vise fra Skafsaa om H a k j e, ' 
som drager ud for at lede efter sin Soster; han finder hende i 
Bjerget og forer hende med sig; Bjergemanden forfolger dem, 
men drsebes af Hakje. Endelig en Vise fra Mo om Margjit- 
som lokkes af Bjergemanden, heraf findes ubetydelige Brudstyk- 
ker som Stev hos Landst. S. 394. 

Den maerkeligste af alle nn bevarede norske Folkeviser er 
kanske det halv-hedenske, halv-kristelige Draumkvsee (Draugkvsee), 
hvori den gamle Solsang (S61arlj65) gjenklinger. Denne Vise har 
vel forhen, ligesom den af Walter Scott (Minstrelsy. 1835. Ill, S. 
135) meddelte skotske «lyke-wake dirge » der kan betragtes som et 
ufuldstsendigt Sidestykke, isser vseret kvsedet i natlig Stund, naar 
Kvinderne vaagede ved Lig. — Nsesten overalt i ovre Telemar- 
ken havde man hort om den, men faa var det nu, som kunde 
laengere Stykker; ofte henfortes urigtig til den gamle aldeles 
fremmedartede Stev. De Optegnelser, jeg fik, give ikke synder- 
lig meget Nyt; dog tor man her haabe Noget af Fremtiden. 
Jeg kan saaledes nsevne, at der hoit til Fjelds i Ssetersdalen bor 
en Mand, om hvem det fortaltes, at han havde kveedet denne 
Vise fast en hel Vinternat igjennem, da endel Doler laa veir- 
faste midt paa Haukelidfjeldet. 

Draumkvsee danner Overgangen til de rent legendariske 
Viser, af hvilke vi hidtil have kjendt to, seerdeles smukke, nem- 
lig Agnus Dei, (Landst. Nr. 63) og Tore liti (fra Valders, i Univ.- 
og Skole-Annaler f. 1850. S. 449.) Hertil kommer nu en Vise 
om Kristus og Maria (Magdalen a), ^ hvoraf jeg fik Op- 
tegnelser i Skafsaa og Sillgjord ; den synges ogsaa i andre nor- 
diske Lande (se Sv. Grundtvig, Danm. gl. Folkev. Nr. 98). — 

Stserke Mserker af Katholicismen bsere ogsaa flere Former 
af nogle oprindelig vistnok hedenske Kvad; saaledes Visen om 
den dode Moder, som staar op af Graven for at frede om sine 
efterladte Barn, der mishandles af en Stifmoder (Landst. Nr. 62.). * 

Der gives, som naturligt er, ikke skarpe Skjelnemserker mellem 
den egentlige Kjsempevise og Riddervisen. — I de fleste af de 
forhen nsevnte Kvseder er vistnok Oldtidsprseget temmelig klart; 

^ [Prenta i «Gamle norske Folkeviser*, nr. X.] 

' [Prenta i « Gamle norske Folkeviser , nr. VI.] 

^ [Prenta 1 « Gamle norske Folkeviser >, nr. XVIII.] 

* [Nokre av Bugges uppteikningar er prenta i DgF. Ill, s. 866 — 868.] 



110 K-i"t Liestel. 

der synges imidlertid i Telemarken ogsaa en Msengde Viser, som 
have en overveiende r i d d e r I i g Charakter, omend ogsaa her 
paa mangfoldige Steder Minder fra den heroiske Oldtid klinge 
igjennera. — I denne Kreds reber overhoved Sprog, Behandling, 
ja hele Charakteren, hele det ydre og indre Liv, som bseres os 
imede, Indfiydelse fra Syden, nserraest da fra Danmark og Sverige. 
Tildels kan det vsere oprindelig norske Kvad, som forst senere 
ere blevne gjennemtrsengte af denne fremmede Charakter, ere 
blevne iforte denne ridderlige Dragt. Men de fleste af disse 
Viser med de deri behandlede Sagn, ere vel indvandrede sydfra, 
tildels temmelig sent. Jo mer man bliver kjendt med vor Folke- 
digtnings Rigdom, desmer forundres man over, hvor levende den 
aandelige Forbindelse mellem de nordiske Lande i Middelalderen 
maa have vseret. Det var sandelig ikke enkelte Sange, som ved 
en eller anden vandrende Sanger fandt Vei til os fra vore Broder- 
lande. Det var da nsesten det hele Folk, som kvad; Sangens 
Stromninger, af hvilke den bredeste og rigeste gik fra Syd mod 
Nord, lod- fast ikke en Plet af Norden urert; den overveiende 
Flerhed af Viser var Fselleseiendom. At dette, ogsaa hvad Norge 
angaar, forholder sig saaledes, er blevet bestyrket ved det, jeg 
har samlet paa min Reise. — Ferst er det da her ikke uden 
Betydning, at jeg i Telemarken har fundet enkelte middelalder- 
lige Viser, til hvilke der i Danmark og Sverige kjendes Side- 
sty kker, som der ere knyttede til historiske Navne. Saaledes 
gjenfandt jeg i Skafsaa den danske, hos Syv IV. Nr. 41. Abr. 
og Nyer. II, 31. (jfr. II, 343 f.) udgivne Vise om Kong Valde- 
mar og bans Soster, ^ der ogsaa synges i Sverige og paa 
Island. Den telemarkske Behandling stemmer mest med den 
svenske, og Visen er da vistnok nsermest fra Sverrige kommen til 
OS. Kongens Navn er forglemt; Sosterens uforandret; Navnene 
Sofie og Buris eller Burisleiv gjenkjendes kun svagt i Sylvelin 
og Bronsvenn; Slutningen er usegte: Kongen drseber ikke liti 
Kjersti, men lader sig true til at give hende til Bronsvenn. — 
I Skafsaa fik jeg en meget god Optegnelse af en Eunevise om 
S t i g 1 i t e n, - der ogsaa er kjendt i Danmark, Sverrige og paa 
Island; Svend Grundtvig, (Danm. gl. Folkev. II S. 303) formoder 

^ [Ei av Bugges uppskrifter prenta og tvo andre unitala i DgF. Ill, s. 
913—914; cfr. s. 69.] 

* [Prenta i «Gamle norske Folkevisen, nr. XIV.] 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegransking. HX 

at Folket ved Visens Helt har tsenkt paa Stig Hvide, Valdemar 
den ferstes Svoger, som faldt i Slaget ved Viborg Aar 1151. 

En Vise f ra Mo om Olov Agjesdotter, ^ svarer til den 
danske ouiElen Ovesdatter (Syv. IV Nr. 96. Abr. II, S. 282) 
som er stedfsestet til Jylland. Peder Syv paastaar at have fun- 
det i gamle Slsegtsboger, at Begivenheden som her behandles, 
foregik Aar 1386, og at Jomfru Elen var en Datter af Ove 
Lunge til Klausholm. Stedsnavnet Strandeby i den norske Af- 
sendring peger ogsaa hen til Jylland. 

I Skafsaa og Lardal horte jeg en Vise om en Spaakvinde, ^ 
som foriidsiger en Konges Dod, hvilken ogsaa kjendes i Sverrige 
(Afzelius Nr. 63) og — i mer afvigende Form — i Danmark. 
Hos OS gjenfinde vi den svenske Vises Omkvsed: d bede saa vel 
for den unge Kong Erik!» hvorved mulig antydes at Folket her 
har tsenkt paa Erik XII Monsson og hans Gemalinde, som dode 
i Aaret 1358. 

Jeg skal endnu tillade mig at nsevne endel, for som norske 
ubekjendte Ridderviser, som jeg har samlet, og hvoraf de 
fleste bsere Prseget af at vsere indvandrede fra Sverrigre eller 
Danmark. 

Ingeibrett og Sylveliti Jonsdotter;^ fra Mo ; 
dansk i Tragica Nr. 19. Abr. Ill, S 147. — Liti Kjersti 
og Dronningen;* fra Skafsaa; islandsk, se Abr. V, S. 73 f. ; 
antiqv. Tskr. 1849—51 S. 224 Nr. 23; svensk hos Afz. II, S. 
164; dansk hos Syv. IV Nr. 72, Abr. IV, S. 225. 

Unge Vaakukadd, ^ fra Skafsaa; svensk hos Afz. Nr. 56; 
Arwidss. Nr. 58; dansk hos Syv. IV Nr. 16; Abr. IV, S. 55. 

Maalfri;^ fra Skafsaa; islandsk i isl. fornkvseSi. Nr. 24; 
svensk hos Afz. Nr. 14; dansk i Tragica Nr. 26, Abr. Nr. 133; 
haves ogsaa engelsk og tydsk. — 

Alv og Ingeliti; fra Mo; svensk hos Afz. I, S. 112; 
Arwidss. II, S. 37; dansk hos Syv. IV Nr. 61, Abr. IV, S. 155. 

'■ [Prenta i « Gamle uorske Folkeviser», nr. XXII.] 
^ [Prenta i « Gamle norske Folkeviser», nr. XXI.] 

* [Prenta i « Gamle norske Folkeviser», nr. XXIII.] 

* [Nokre brot av Bugges uppskrifter av deune visa er prenta i DgF. Ill, 
s. 161 og 915.] 

* [Prenta i tGamle norske Folkeviser», nr. XIX.] 

® [Prenta i «Gamle norske Folkeviser», nr. XXV B.] 



112 Knut Liestol. 

S i g n e 1 i 1 1 og hendes S n n e r ; ^ f ra Skaf saa ; islandsk se 
antiqv. Tskr. 1849—51 S. 258; svensk hos Arwidss. II, S. 92. 

Signelill og Albrett;- f ra Moland ; svensk hos Afz. 
Nr. 32; hos Arwidss. Nr. 107; dansk hos Syv. IV Nr. 32, Sv. 
Grundtvig Danm. gl. Folkev. Nr. 83. 

Af Skjseinteviser, blandt hvilke flere gamle og mserkelige 
bente sit Stof fra Dyreverdenen, af Vuggeviser, Barnerim 
og E e g 1 e r bar jeg samlet endel. Her aabenbarer sig Sammen- 
ba3ngen mellem de nordiske Stammer ofte ganske mserkvserdig ; 
ikke sjelden finde vi de, som det synes, ubetydeligste telem^rk- 
ske Rim og Regler nsesten aldeles ligelydende igjen paa Island 
og Fseroerne. Vi advares berved mod for snart at forkaste 
Noget som vserdlost, overalt gjemmes her Trsek, som kunne 
belyse Foikets Liv og Cbarakter. Meget vil Fremtiden vise i en 
Betydning, som vi endnu ikke kunne erkjende. 

Endelig bar jeg optegnet mange folkelige Gaader, de fleste 
af disse ere seldgamle ; endel have bevaret mytbiske Forestillinger 
fra Hedenold. Flere som nu kjendes i Telemarken, ere alt op- 
tagne i Hervararsaga ; en Gaade om Sneen, der smeltes af Solen, 
Iseses i et tydsk Haandskrift fra Begyndelsen af det tiende Aar- 
hundrede. Paa den anden Side ere ikke faa af dem udbredte 
over neesten bele Europa; enkelte gjenfindes saaledes f. Eks. bos 
Albaneserne. 

Til Slutning maa det vsere mig tilladt at udtale for det hole 
Collegium min varme Tak for den Liberalitet, der bar sat mig 
i Stand til at foretage denne Reise, bvorved min Interesse for 
nordisk Folkedigtning er styrket. min Kundskab udvidet, og — 
som jeg vover at tro — min Opfatning klarnet. 

^rbodigst 
3^- Jan. 57. Sophus Bugge. 



' [Prenta i « Gamle norske Folkeviser*, ur. XX.] 

' [Tvo av Bugges upp.skrifter og brot av ei tridje (deu her nemnde fra 
Moland, 0: Fyresdal) er prenta i DgF. Ill, s. 857—868.] 

(Trykt 4. april 1923.) 



Aktstykke til soga utn nonlisk folkemiunegransking. 113 

Platanvej 13. juli 1876. 

Ksere ven ! 

Alt for lang tid bar jeg ladet dit brev af 31. maj ubesvaret, 
sa jeg nu ogsa bar at takke for en bilsen med bidrag til DgF 
af 3dje dennes. Sagen er den, at jeg bar vEeret sa letsindig at 
lade ord falde om, at jeg kunde bave vsesentlige vink at give 
dig til din mig meget pa sinde liggende afbandling om folke- 
visens eelde i Norden. Dette tror jeg nu slet ikke, og jeg fattes 
bade tid og bjselpemidler til nu ordentlig at forfolge mine ideer 
om vor folkevise-digtnings selde og oprindelse. Jeg skal ikke des 
mindre fremseette dem pa det stadium de nu befinde sig og over- 
lade til dig at udklsekke mine seg eller kaste dem ud af reden, 
ganske som du finder for godt. Det bliver alt kun antydninger 
— til dels vistnok af, bvad du kender sa godt som jeg eller 
bedre, til dels af tanker, som du enten selv bar eller bar baft, 
men ladet fare. Det far nu vsere lige meget: jeg giver alt bvad 
jeg i ejeblikket bar at anfore til supplering af dit mig tidligere 
meddelte udkast. 

Du bavde i det for Islands vedkommende benyttet Vigfus- 
sons artikel «dans», men ikke Finn Magnusens i GbM. I ^. Der 
er dog, ved siden af fantasterier om fornyrSalags og drottkvseSi- 
sang, ogsa gode bemserkninger, og det er sikkert rigtigt som 
der sket (s. 327) at tage Rafngilingernes spotteviser i Sturl. II, 
17 som danseviser, da de ganske stemme med verset i den 
smstds. anferte Jarlmanns saga. 

Jeg savnede ogsa inddragelse af sporgsmalet om runbenda 
i det bele, bvorpa vi vel i Egils HofuSlausn bave det seldste 
eksempel, der i sin metriske form stemmer forbavsende noje 
overens med det rimede digt i Exeterbog (Grein II, 137), sa at 
tanken ma benledes pa, at denne form turde vsere Isert af Egil 
i England og af bam bragt bjem til Island. Og sa vidt jeg ved 
er den enderimede verseforra i England forst anvendt i kymrisk 
sprog. — Foruden til det nsevnte runedigt i Exeterbog, vilde 
det vel ogsa, ved siden af de bojtyske galte-vers i St. Gallener 
bdskr., vsere naturligt at tage bensyn til de 30 rimede linjer i 
Kynewulfs epilog til Elene (Grein II, 135) og til de 10 rimede 
linjer inde i den oldengelske rimkronnike fra lite arb. ved ar 
1036 (Grein I, 357). Navnlig i de sidste klinger folkevisetonen 

' [D.v.s. Gronlands historiske Miudesmajrker.j 



11^ Knut Lie.st0l. 

sa staerkt igennem, at det nieppe tor betvivles, at den har lydt 
samtidig i egne sange. Eilers er det jo meget vanskeligt at pa- 
pege den i England, hvor egentlige ballader forst findes opteg- 
nede i 15de arh. ^ Men den Hgger abenbart bagved mere 
kunstmaessige digte fra tidligere tid. Da havde i dit udkast 
nogle sadanne af Morris' Old English Miscellany. Flere eksemp- 
ler findes i Wright's Specimens of Lyric Poetry composed in 
England in the reign of Edward the first (1272 — 1307) London 
1842 (Percy Soc). Derimod soger man forgseves efter nye bevi- 
ser for folkevisetonens selde i England i en bog som Chappell's 
Popular Music of the Olden Time, der dog meddeler musikken 
til majsangen fra c. 1224: 

Sumer is icumen in, 

Lhude sing Cuccu, 
groweth sed, and blowetli med, 
and springth the wode nu 

— Sing Cuccu ! 

Guest, History of English Rhythms omhandler « rhyme in Eng- 
lish Poetry before the Conquests I, 119. II, 94. Men jeg har 
ikke selv set bogen. 

Old English Homilies of the Xllth cent. ed. by Morris (1st 
Ser. 1867, 2d Ser. 1873) har nogle « hymns » fra 13de arh. der 
give OS det 4-linjede visemetrum f. eks. 

Ich am nu elder l)an ich was 

a wintre and a lore 
ich weolde more than i dede 

mi wit oh te be more. 

Ogsa rimes croisees : 

Edi beo \)u, heuene quene, 

folces froure and engles blis, 
moder unwemmed and maiden clene, 

swich in world nou ofier is! &c. 

Moder milde flur of alle ! 

l)u ert leuedi swu|)o treowe, 
bricht in bure & eke in halle 

111 loue is euer illiche neowe, &c. 

* «Kichard of Almaignei), Percy's Heli(|ues Ser. II, Book II [o: 1. U.a.], j 
Nr. 1 (Hist, fra 1264. — Mss. fra sidst i I4de jirh.) forudsaetter folkevisen. 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegransking. ;|15 

I Transactions of the Philological Society 1858 findes efter hdskr. 
fra 1305—10 

p. 35. Seint Dunstane was of Engelond 

icome of gode more, 
miracle cure lowerd dude for him, 
ere he were ibore. 

p. 40. A knigt fer was in Engelond 

be nor|)e her biside, 
a gung child he hadde bi his wyf, 
as god wolde hit scholde bitide &c. 

og flere lignende. 

Min hovedtanke m. h. t. folkeviseformen sa vel som til den 
hele digtart som sadan er ellers den, at dens ophav ma soges 
der, hvorfra de vigtigste kulturstromninger udgik i middelalderen. 
Omend hos ethvert af de gotiske folkeslag indpodet pa og sam- 
mensmeltet med dens nedarvede natjonale digtning, er den lyrisk- 
episke folkevise med e n d e r i m, forbunden med d a n s e n, og 
ledsaget af den til dansen svarende taktfaste m u s i k, dog sik- 
kert forst udviklet hverken som Snellaert vil i Nederland eller 
som Percy vil af de dansk-norske skjalde i England, og ej heller 
grot op^af den tyske jordbund, men er med dansen og de denne 
ledsagende melodier forst udviklet i Nordfrankrig. Frankrig bar 
da tidlig afgivet dansemestre til den ovrige verden. Den verds- 
lige dansevise hsenger i sin oprindelse noje sammen med den 
folkelige kirkesang (Jfr. Ferd. Wolf, tJber die Lais &c. 
Karl Bartsch, Lateiniscbe Sequenzen des Mittelalters, Eostock 
1868.) Den seldste franske rimvise om St. Eulalia: 

Buona pulcella fut Eulalia, 

bel avret corps, bellezour an! ma 

star jo allerede i flere henseender som forbillede for vore folke- 
viser : 

In figure de colomb volat a ciel 

tuit oram [!j que por nos degnet preier. 

(Jfr. DgF. Ill, 8y6. Tillifig e til Nr. 101.) Og betragte vi de 
verdslige franske romanser i bdskrr. fra 13de arh. som f. eks. i 
Wackernagels Altfranzos. Lieder u. Leiche 1876, el. Karl Bartsch's 
Altfranzijs. Romanzen u. Pastourellen Leipz. 1870 — sa gjen- 
finde vi afgjort den samme digtart, knn i mere kunstmoessig 
behandling. «Dass ich — siger Bartsch — die altfranzos. Rom. 



1 l(J Kiiut Liestel. 

u. Past, /usainmengefasst habe, ist nicht zufallig, sondern mit 
gutein Bedacbt gescheben. Beide ruhen auf volkstbiim- 
licber Grundlage und baben volkstiimliche Ele- 
mente in sich aufgenommen. Bei dem bedauerlicben 
Verluste, der die romaniscbe Volkslyrik des Mittelalters betroffen 
hat, sind sie daber von hobera Wertbe; sie bilden die bervor- 
ragendsten und bedeutendsten Gattungen der nordfranzosiscben 
Lyrik, neben denen die iibrigen farblos erscbeinen und von der 
reicbereu 8iidfra[n]zosiscben iiberstrablt werden.» 

Min tro er, at medens den sydfranske ridderlyrik gav tonen 
an og efterlignedes i Scbwaben sa fuldt som i Spanien, sa bar den 
nordfranske lyrisk-episke vise (iigesom den der udviklede rimede 
reman og episke fabliau) udbredt sig i vide kredse til alle sider, 
og det meget tidlig. Korstogene og pilgrimsrejserne gave da rig 
anledning til, at ogsa Nordboer kunde blive umiddelbart pa- 
virkede af den. 

Nar vi se pa de levninger af franske, katalanske, spanske, 
portugisiske, norditalienske lyrisk-episke folkeviser som optegnes 
i dette arbundrede, kunne vi intet ojeblik miskende deres sam- 
menhseng med den gammelfranske folkelige vise, der ligger bag 
ved, forud for sadanne romanser som de af Bartscb samlede. 
Og pa den anden side falder disse romanske folkevisers tradi- 
tjonelle sammenbseng med vore jo lige sa bestemt i ojnene. Den 
engelsk-tysk-nederlandsk-nordiske folkevise bsenger jo utvivlsomt 
sammen med den romanske ; og da denne er udviklet i bjemmet 
i den tidligste middelalder, sa kan det ikke betvivles, at den for 
sa vidt er moder til vor; livor meget end tonen og indboldet 
kan vsere betinget af det folks erer, som bar optaget digtarten, 
sa er stilen og forme n dog modtagne fra den romanske 
verden, uden tvivl i forbindelse med dan sen. Yi stode idelig 
pa de samme faste trsek i de romanske som i vore egne folke- 
viser. Som sadanne kan nsevues: 

1. Moen, der lader sig bortfore af elskeren, siger til bam, 
at ban skal ga i stalde og sadle ganger sin, medens bun gar i 
balle og samler guld i skrin. Ganske ligesa f. eks. i den spanske 
vise bos Wolf (Sitzungsbericbte d. Wiener Akad. XX) s. 136. 

2. Trseerne pa de i livet adskilte elskendes grave i den 
portugisiske vise bos Wolf (smstds. s. 94 m. anm.) Jfr. Liebreebt 
Cypriscbe Volkslieder i Arcbiv f. Litt. Gescb. II, 35, 36, 45. 
Marino Vreto's nygrseske, se Ftedrelaudet 1863, s. 647. 



Aktstj^kke til soga uni iiordisk folkemiiniegrunsking. 117 

3. Elskeren, der skal ile sin ksereste til hja3lp, hvem man 
vil indespserre i kloster, iler ned i stalden, skader den Iste hest 
og den 2den, Isegger sadel pa den Sdje. Se Rathery i Revue 
des deux mondes 1862, s. 327 ff. 

4. sMoller tre, syv, ni» som tilbud fra den rige findes som 
hos OS og i Tyskland sa ogsa i de romanske folks viser. Se 
Liebrecht i Orient u. Occident II, 276. Heidelb. Jahrb. 1869, 
s. 187. Gott. gel. Anz. 1873, s. 202—4. 

Og saledes kunde man blive Isenge ved at anfore fselles- 
ejendommeligheder ved den episke middelalders-folkevise i Syd 
og Nord. Havde vi kun et nordfransk « Karen Brahes folio- 
handskrift* fra ar 1100, sa skulde vi se lojer. Nu ma vi jo 
famle os frem mellem sparsomme rester af reflekser. Men de 
store historiske kendsgerninger ma vi dog kunne fasthoide ogsa 
uden diplomatarisk bevis. 

Du bar spurgt mig, om verset «Vor herre ban red i 
lierref8erd» i Brandts Gl. d. Lsesebog s. 64 findes i hdskr. 
fra XIV arb. Nej det gor ikke, bvad Brandt ogsa antyder s. 61 
lin. 7 — 11. Tbott 710 4to er sammensat af mange forskellige 
stumper aile fra 15de arh. Det stykke hvori den nsevnte trylle- 
formel forekommer ma scettes til tiden 1440 — 50 ifolge biblioteks- 
assistent kand. Weekes dom, der i disse sporgsmal anses for 
vsegtig. 

Andre gamle signeformler pa Dansk? Jeg kender ingen 
optegnelser fra lode arb. uden de af Brandt meddelte; og ban 
kender ej beller flere. 

Du sperger om det versemal (som man kunde kalde forn- 
kvseSabattr bneptr) bvori DgF. nr. 3 og 90 &c. ere digtede, fin- 
des i fa?roske viser. Det findes, men meget sjselden og ssedvan- 
lig stffirkt fordunklet ved udvidelse, som jo ogsa ofte er ti'a3ngt 
ind i de danske. Jeg vedlsegger 1 : Filkus Veymarsson. For- 
uden den findes det nu kun i 2 andre viser («Patur Knutssons 
rima» og «Tjiigandi bi(>il») der beegge bore til de forboldsvis 
unge, den sidste en art sksemtevise. Men jeg er tilbejelig til at 
tro, at det bar vseret til stede i «Regin smi8ur». — Det 
findes nu i Isl. fornkv. nr. 23, 36 og 42 (samt endnu i 3 utrykte) 
og det bar maske vseret til stede i nr. 5, 21, 41 og 48. 

«Limgrises vise*, som du beder om, folger vedlagt efter det 
eneste bdskr. bvori den er os bevaret. Jeg bar pa afskriften 
givet mine betsenkninger om den. 



II g Knut I.ifstol. 

Tak for de modtagne sairtryk af forskelliore afhandlinger! 
Ogsa det tilbagesendte htefte af jyske folkeviser er rigtig raodtaget. 
Det var ellers en flov historie for inig med nr. 67 i Kristensens 
nye samling! Forelobig er vi to nu ene om den hemmeligbed ; men 
jeg ma jo se pa en pa3n made at fa den rettet ogsa for Iseserne 
af bogen, uden at de dog far for meget at vide. ^ 

Tak for dit svar pa foresporgslen om Fornaldar sogur. Den 
var aldeles tilst,ra?kkelig, om end ikke ganske efter onske. Jeg 
havde tajnkt, at du maske havde tekstbebandlingen af de ikke 
udgivne sagaer liggende videre fremraet end den er. Vi ma nn 
hjselpe OS som vi kan. Og bliver det fornodent, vil jeg huske 
pa dit gode tilbud : at se oversaettelsen efter, navnlig af versene 
i Ragnars saga. Videre mas vilde og vil jeg ikke skaffe dig i 
den anledning. Dertil er din tid for kostbar. 

Venligst hilsen fra min hustru. Det gar sa talelig, og vist- 
nok sa smat frem ad. Hun ma dog endnu stadig blive i ssengen, 
skont udtagen af gouttieren. Vi holdt sommer her pa Platanvejen 
og jeg befinder mig meget vel derved efter de forrige somres 
urolige flakken. Jeg skal til efteraret IfEse over «folkedigtning og 
folketro som kilder for den komparative etnologi og det menneske- 
lige andslivs historic*. Det bliver svsert nok og vil krseve arbejde. 

Det gar stadig, men smat med trjkningen af DgF. Det 
varer noget inden jeg kommer til nr. 51. Lev nu vel [og] glsed 
dig i den dejlige fjseldluft. Glem ej heller der ganske 

din hengivne 
Svend Grundtvisr. 



' [Grundtvig hadde i innleidingi til «Ridderen i Fare», nr. 67 i «Gamle 
jj'ske Folkevisers (Jyske Folkeminder II) skrive at det var ei - Vidundervise*, 
medan det i rej^ndi er ei noko grov skjemtevise. Det vart retta i < Till£eg» ^ 
i boki.l 



^n tim% 



j^mM 



TIL SKRADDARSOGA. 

Av Knut Liest0l. 

ISkraddarsoga, som eg hev dryft i «Norske settesogor, er 
det i nokre variantar fortalt at Lisle-Knut, son til settfaren 
Knut skraddar, drap bror sin Nils. 

I den fyrste formi av Skraddarsoga som vart prenta (Anders 
Tveitstels i «Den 17de Mai» 1904, nr. 15; uppatt-prenta i «Bi- 
drag til Agders historie» IV s. 62), heiter det: «Skraddaren 
hadde tri soner: Gunnulv, Nils og Knut . . . Den andre sonen 
Nils vart drepen av broren Knut, Lisle-Knut, dei^kalla. Blod- 
flekken synte paa sengi lenge etter. Daa fekk Lisle-Knut heile 
medelen, baade gardar og pengar». — I ei uppskrift eg tok i 
1921 etter Aasmund Bjergulvsson Forgard heiter det: «Ein av 
sonin ti Skraddaren drap bror sin. De va da gammelen lag 
klein'e, a dei va samla inn i stova a ville dela pa arven. Dei 
hoyrde gammelen klautra a tala noko, a ein la eyra ne ti a 
lydde, a da sa ban de, at hadde han vore kar, so siile dreparen 
ha reist same veien sjav» (Norske settesogor, s. 178). 

Den sogemannen som kunde Skraddarsoga best av dei eg 
hev heyrt, Aasmund Nordgarden, nemnde ikkje dette brordrapet 
med eit ord, da han fortalde for meg. Heller ikkje kann han 
ha fortalt urn det for Johannes Skar, som au skreiv upp etter 
Aasmund. Men han visste um det; for ein gong da Aasmund 
og brorson bans var ute i skogen aleine og dei tala um Skrad- 
darsoga, spurde brorsonen koss det kunde_ ha seg at Knut skrad- 
dar ikkje kalla upp att far sin, Nils. Og da fortalde Aasmund 
um brordrapet, men han la til at «det var ikkje noko a tala 
um». Han hoyrde til Skraddar-eetti sjelv, og vilde ikkje at dette 
uhuglege minuet skulde haldast uppe. Likevel var det ein og 
annan som visste um det. 

I « Norske settesogor*, s. 80 hev eg av ymse grunnar gissa 
pa at dette drapet matte vera historisk. Eg hadde ikkje noko 
samtidigt vitnemai a stydja meg til. Men i brev av Vi 1923 
melde lektor Daniel Danielsen i Kristianssand meg at han 
alt i aret 1920 i pakke 221 (1637—38) av lensrekneskapane for 



120 Knnt Liestel. 

Robyggjelaget i Det Norske Eiksarkiv hadde funne ei «sagefalds»- 
liste der dette brordrapet var umtala. Denne lista hadde eg av 
ein eller annan grunn ikkje kome yver, da eg nokre ar fyreat 
gjekk igjenom lensrekneskapane for Robyggjelaget. Det stykket 
det her gjeld urn, lyder sIik: 

Annammit aff Knud Knudsenn Legnevand, i Aasserald, for drab, 
hand haffde Beganget, paa Sinn Broder Oluff Knudsenn Lognevannd, 
der samesteds, Och derfor demt thill Boder, At giffue thill Kon: 
May : Enn theigenn, Och Enn Fredkiob, effter bans Landsvistis 
indhold, 

Penge . . . . IIV2 dlr. 1 mk. 
Det ma ha vore serleg skuldminkande umstende ved dette 
drapet. Etter lovi skulde Knut ha vorte ubotemann. Det heiter 
i mandhelgebolken i Kristian den fjordes norske lov, sotn galdt 
da: «Dr8eber mand sin fader, moder, sen, daatter, broder eller 
SGster: da er hand vbodemand: vden den det gier, er gallen oc 
aflFsindig» (Hallager og Brandts utgave, s. 42). Men me ser 
tvertimot at Knut slepp med 1 tegn og 1 fredkiop, medan t. d. 
Knut Nateland fra Iveland, som same aret hadde drepe Knut 
Tjomstel, laut bota IV2 tegn og IV2 fredkjop. ^ 

Hermed er det da fort fullt prov for at soga hev rett i det 
at Lisle- Knut drap bror sin. Ho hev au rett i det at drapet 
skjedde i den tidi da gamle Knut skraddar levde; det er gjort 
seinast i 1637, og Knut skraddar levde til noko ut i 1640-ari. 

So fortel soga at det var urn arven at Knut og bror hans 
fall ut. No kann ein sja at den Olav som vart drepen, ma ha 
vore eldre enn broren Knut. 1 1664 var Knut etter folketeljingi 
54 ar; han er difor truleg fodd i 1610. Av lensrekneskapane 
kann ein sja at da Olav vart drepen, var han gift og hadde seks 
born. Eit av desse borni, son en Nils, var etter folketeljingi 37 
ar i 1664, d. v. s. han er truleg fodd i 1627. Da var Knut 
berre 17 ar, og Olav kunde ikkje godt vera gift og hava born 
ved det leitet, um han hadde vore yngre enn Knut att. * Men 

' Eiu ser au at Knut erver det nieste etter faren. Men i kap. IX i arve- 
bolken i Kristian 4des norske lov stend det: «0m nogen mand kommer saa 
ilde for skade, at hand slaer nogen mand ihiel for arff skyld, da haffuer hand 
forgiord den arf[» (Hallager og Brandts utg., s. 86). 

* I ei odelssak um Austegarden 1742 er det 3 odelsvitne, som alle vitnar 
at etter Knut skraddar «kom hans eldste sen Knud Knudsen ; men det ma 
vera so a taka at han var eldste sonen da gamle Knut fall fra. 



Til Rkraddarsoga. 121 

lovi segjer at «om fader haffuer odels jorder efftev sig, da viger 
elste broder til hoffuit bellit*. ^ Og det hev vore ein mykje 
vanleg skikk i Noreg heilt til det siste, at eldste sonen, soin 
skulde hava hovudbolet, i royndi kom til a fa mykje meir enn 
dei andre systkini. So var det nok i 17de hundradaret au. Ein 
ser av det skiftebrevet som Lisle- Knut sette upp sidan, at ban 
let sin eldste son fa ein gard umfram som «8eldste broders ret». 
Nar alt dette er so, vert det rimelegt at soga hev rett og at det 
var um arven dei tretta, Striden millom brorne hev truleg stade 
um nettupp denne «8eldste broders ret» ; den radrike og havgiruge 
Knut hev tykt at han leid nlut. 1 minsto ser ein at han kom 
til a erva hovudbolet seinare, enda det var eldste sonen til den 
drepne Olav som skulde ha havt det, etter den lovi at «s0nne- 
son skal haffue jorder, som bans fader fald til».- Dei 6 ervin- 
gane etter Olav fekk berre helvti av garden Torsland ' ; Knut 
fekk hovudbolet Austegarden, andre helvti av Torsland og enda 
meir, koss det no hev gjenge til. 

Nils Torsland, son til Olav, kom sidan pa ein mate til a 
taka hemn for drapet pa faren. Soga fortel: «Osmunn, son ti 
Lisle-Knut, blei drepin pa Kaddelann. Nils Tosslann va der a 
ruta a slost. Osmunn hadde lagt seg pa lopte; so henta dei 
han ne at han sille halla styr pa Nils. Da han kom i dyrse, 
gjekk Nils bort ti han a ville liksom gotalast mse han, men so 
fekk han sett ein kniv moddum horan. So gjekk Osmunn uppa 
lopte att a blodde seg i hsel. — Nils laut beta 10 dala for kvser 
kjorkjegar dei koyrde framum. Likevsel ville Lisle-Knut hevna 
sonen, a gjekk a liska pa Tosslann a ville drepa Nils. Han laut 
loyna seg i mone pa eit hus. Sia laut han ryma ti Sverik. Da 
han reiste, hoyrde dei koss han kva ei salma uppa kleivan. De 
va de seinsta dei hoyrde ti han» (Etter Aasmund Nordgarden ; 
sja «Norske 8ettesogor», s. 172). Her ser ein at Nils drap son 
til banemannen at faren. Som eg hev vist i «Norske 8ettesogor», 

' Kristian fjordes Norske Lov ved Hallager og Brandt, s. 78. 

^ Same staden, s. 78. 

' Pa s. 80 i Norske aittesogor» hev eg umtala at etter lensrekueskapane 
for 1646, skulde Knut skraddar ha havt ein son Bora. Men det er ei mislesing 
av meg; det er ikkje tale um ein bror, men um nokre brorborn. Det stend, 
som docent Gustav Indreb0 hev nemnt med meg, at Knud Knudsen eig 
«paa bans egne og broder borns vegne i Torsland 3 huder». Desse brorborni 
er, som ein kann sja av seinare lensrekneskapar, nettupp dei 6 borni at den 
drepne Olav. 



122 J'^""* Liistol. 

er dette drapet historisk. Nils hev visseleg gjenge med ein agg 
i seg mot den mannen som hadde drepe far bans og som heldt 
honoin burte fra det som truleg var bans rette odelsjord. Ogso 
drapet pa Kaddeland er etter dette umveges ei fylgje av striden 
um dei eigedomane som vart kjepte for den skatten Knut skrad- 
dar badde vunne. Det au er noko av det som «blodpengane» 
drog etter seg — ein lekk i den store bandlingsgangen i soga. 

Men dette kjem ikkje fram i den tradisjonen eg kjenner, og 
ein kann lett skyna kvifor. 

Brordrapet var noko som dei tala heller lite um. Det hoyrde 
med til dei ting som setti heist ikkje vilde minnast, og som dei 
ikkje tok med nar dei fortalde um settfederne sine. Folk utan- 
for petti tala vel heller ikkje so gj erne um det, nar einkvar av 
dei mange settingane at dreparen var til stadar. Det kom difor 
ikkje til a boyra med i den vanlegaste sogeformi ; det vart slikt 
som dei heist kviskra um i krokane. 

Men di mindre det vart fortalt og di mindre det vart kon- 
troUera, di lettare hadde det for a verta forvendt eller avbleikt 
eller heilt gloymt. Draget um blodet pa sengi er eit alment 
segndrag (sja «Norske settesogor*, s. 97). Namnet Olav vart um- 
bytt med Nils. Dette siste var a venta. Knut skraddar hadde 
r0ynleg ein son som heitte Nils. Korkje um denne Nils eller 
um bror bans, Olav, veit soga noko anna a fortelja enn nettupp 
um drapet Ein kunde ikkje ha den minste mistanke um at Knut 
skraddar badde bavt ein son Olav, dersom ein ikkje kjende notisen 
i lensrekneskapane. ^ Men sogemennene visste at far til Knut 
skraddar heitte Nils, og dei venta at Knut kalla upp att far sin 
etter vanleg namneskikk i Aaseral og andre stader. Eldste sonen 
skulde bera namnet at farfar sin; i visse hove vart morfaren 
kalla upp att fyrst. So hev dei lata Nils vera denne eldre bro- 
ren som vart drepen. Det er dessutan merkande at det i setti 
er tvo andre Olav Knutsson'ar, som dei visste heller mykje a 
fortelja um: brorson til den drepne Olav og soneson til ban att. 
Og det syner seg jamleg at der det i soga er fleire med same 
namnet, hev dei lettare for a blandast i hop i tradisjonen, enn 
um dei ber ulike namn. Den som det er fortalt mykje um, 

' Nar det i ei uppskrift av soga (Xorske tettesogor, s. 179, C) er fortalt 

at Knut skraddar hadde ein son Olav. som vart verande i Austegarden. so 

kjem det seg av ei samanblanding med Olav Knutsson, soneson til Knut 
skraddar. 



Til Skraddarsoga. 223 

kann heilt trengja undan eller taka upp i seg traclisjonen um den 
mindre merkelege mannen. 

J^^ttesaraanhengen millom den drepne sonen til Knut skrad- 
dar og Nils Torsland kjende ikkje sogemennene til — eller dei 
tagde um det. Eg hev aldri visst um det, fyrr no eg fann det 
ut ved hjelp av lensrekneskapane. Men det er greidt at skyld- 
skapen millom Nils Torsland og Austegardsfolket ma ha vore 
kjend i setti lenge frametter, og det ma ha hjelpt til a halda 
tradisjonen um dei tvo drapi uppe so merkeleg godt i 200 — 300 ar. 



Med det same vil eg taka med noko anna som eg gleymde 
i «Norske 8ettesogor». 

Det vart fortalt i Aaseral at eit av stabburi i Austegarden 
var tingstova at Knut skraddar (som var lensmann). 

Denne tradisjonen fser studnad i noko som Anna Knuts- 
dotter Espelid fortalde meg da eg var liten. Da ho var i upp- 
voksteren, leita ho og andre born mykje under dette gamle stab- 
buret etter pengar. Dei fann ofte gamle skillingar der, og Anna 
hadde den tydingi pa dette som visseleg er den rette: Nar folk 
pa tinget betala skatt til lensmannen, so var det mykje med 
penge-veksling. Det kunde da henda at dei slepte ned pengar 
som fall ned millom golvplankone i det grisne golvet og vart 
liggjande pa marki under buret. Denne skattebetalingi heldt pa 
i lange tider, med di at bade Knut skraddar og Lisle-Knut var 
lensmenn. Soleis kann ein skyna at det var so mykje med skil- 
lingar under nettupp dette stabburet og ikkje under dei andre. 






/t<^-<-<-»_^ ^:^-x'c<2,Vt>-y^ 



Saertrj'k av «Maal og ruinne < 1. hefte 11)26. 



AKTSTYKKE TIL SOGA UM NORDISK 
FOLKEMINNEGRANSKING. 

Ny samling ved Rolv Laache og Knut Liestol. 

Dei brevi (fra Jorg. Moe, M. B. Landstad, Ivar Aasen, 
J. Elieson, Olea Croger og V. U. Hammershaimb) 
som er prenta her nedanfor, gjev ei mengd upplysningar um arbei- 
det med norsk folkedikting i tidi 1840 — 1853. Flestalle brevi sam- 
lar seg um utgjevingi av Landstads «Norske Folkeviser», og saman 
med dei nyfunne vise-manuskripti etter Landstad gjev dei eit 
bilete av korleis bans store verk vart til. Fleire gamle tvilsmal og 
stridsspursmal vert loyste. Me fser no full greide pa kva tid det var at 
Landstad og Olea Croger tok til a samla, og me ser korleis til- 
havet var millom desse tvo ihuga samlarane. I detalj kann me 
fylgja Aasens arbeid med «Norske Folkeviser», og brevskiftet med 
Landstad gjev oss mang eiu glytt inn i den store autodidakts tidleg 
mogne tankar um norske malfore og ei nasjonal form for skrift- 
mal. Aasen var hugheilt med i folkevise-arbeidet, og ban vilde 
^jerne gjera sitt til at visone kunde verta kjende og kjaere att. I 
eit brev av 30. juli 1850 (i Kyrkjedepartementet) vitrar ban Direc- 
tionen for det kgl. Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem um 
dei littersere og vitskaplege planane sine. Han emnar m. a. pa 
*en Samling af Folkesagn, Vers og Viser fra forskjellige Egne» (sja 
elles Jens Lindbergs «lnnleiding» til Aasens «Xorske AIinnestykke» , 
Kra. 1923). 

Aasen og Landstad vart kjende i 1845. Dei rakast ein vin- 
terdag i Nissedal, og «dette Mode, » segjer Aasen 1 sine Reise-Erin- 
dringer, «var mig meget beleiligt, da jeg uetop [havde] bestemt mig 
til en Tids Ophold i bans Prsestegjeld Sillejord. Han anbefalede 
mig til en gammel Skoleholder, Olav Glosemot, boende et Stykke 
fra Praestegaarden. » Aasen vart verande i Seljord nokre manader, 
og han fortel at ban vitja Landstad fleire gonger. Han nemner au 
at Landstad da hadde folkevisone «under Behandling, og vil for- 
modentlig besorge dem udgivne». Av brev nr. 2 ser ein at Land- 
stad hev hint uppteikningar um folkemalet av Aasen, og det var vis- 
seleg gjort med tanke pa a finna rettleiding um den malformi han 
skulde nytta i viseutgava. Truleg hev Landstad ogso fenge til 
lans ein norron grammatikk, for Aasen vart verande yver 2 mana- 
der i Seljord etter at brev nr. 2 vart skrive, og ein merkar at Landstad 
ved dette leitet so smatt tek til a lempa rettskrivingi i visone 
etter det gamle malet. 

Landstad hadde Olea Crogers visesamlingar au. Da ho ikkje 
sjolv fekk dei utgjevne, vende ho seg til Landstads verbror, sokne- 



2 Kolv Laache og Knut Liestol. 

prest Thonnessen i Nissedal, og han tok pa seg utgjevingi. Av 
brev nr. 1 ser ein at Jergen Moe i 1844 reknar med at Thonnessen 
er utgjevaren, men av ymse grunnar maatte han segja arbeidet fraa 
seg (sjaa brev nr. 4 og 9), og Olea Croger vende seg da til Land- 
stad. Brev nr. 1 gjev oss ogso ein tokke av korleis Jorgen Moe 
hadde tenkt seg si eigi viseutgave. Det er tydelegt at han hev vilja 
fylgja i fotefaret at A. I. Arwidsson (som i ti-aret fyreat gav ut 
den fyrste vitskaplege folkeviseutg^va) og taka med ei stor samling 
av leikar. Jorg. Moe hadde d& cyleg fenge Arwidssons samling 
(sja Krogvig, Fra det nationale gjennembruds tid s. 225, 233 og 240), 
og ho ma ha gjort sterkt inntrykk; ein ser at han sidan ved ut- 
gjeving av visetekster i mangt fer etter Arwidsson. — Brev nr. 1 
jBnst i Jorg. Moes samlingar, og det er ikkje underskrive. Det ma 
difor anten vera eit utkast eller eit kopi. 

D^ Landstad var ferdig med fyrste heftet av visemanuskriptet 
sitt i 1848, sende han det straks til riksarkivar Chr. Lange (bade 
fyreordet til viseboki og brevet til Lange, hrev nr. 4, er datera 
30. juni 1848). Meiningi var at P. A. Munch skulde fa manu- 
skriptet til gjenomsyn. Men det kann han ikkje ha fenge, for alt 
1 Ode juli skriv Aasen i si dagbok: «Faaet Landstads Viser», og 
nnder 23de juli stend det: «Fserdig med et Brev til Landstad an- 
gaaende Viserne». Det er brev nr. 5. Sjolve brevet hev me ikkje, 
men berre Aasens utkast, og der stend dei fleste av dei eksempel 
som han ma ha havt i brevet, pa eit ark for seg. Utgjevarane hev ne- 
danfor samanarbeidt det heile, so at alt som berre stend pa det 
serskilte arket med eksempel er sett i [ ]. Det stykket av brevet 
som gjeng um dei gamaldagse formene i Landstads manuskript, 
ma Aasen ha arbeidt mykje med, og tenkt sers vel igjenom. Pa 
eit serskilt blad finn me fylgjande stykke, som tydeleg er skrive pa 
same tid og inneheld dei same argument, berre i ei utforlegare form : 

«En Gjenindforelse af det gamle Sprogs Former i de norske 
Folkeviser synes forkastelig af folgende Grunde : 

1. Det er tvivlsomt, om vi have Ret til at gjore saa store For- 
andringer ved det som Folket saaledes har opbevarel. Hvad der 
egentlig horer Folket til og er vedligeholdt af dette uden fremmed 
Hjaelp, synes kun at maatte gives i den Form som det nu engang 
har. En anden Sag er det naar nogen vil selv forfatte uoget i 
dette Sprog; da staaer det ham jo frit for at bruge hvilken Form, 
han lyster. 

2. Det synes at vsere en Afvigelse fra Sandheden naar man 
giver Folkets Sang i en anden Form end den virkelig har. Det er 
som om man vilde lyve lidt til sin Fordeel, naar man fremstiller 
Tingen smukkere end den er. Dette behoves jo ikke, da vore bedre 
Dial, saasom den tellemarkiske vel taale at komme for Dagen i 
sin sande Skikkelse kun behandlede med Smag og Kritik. lalfald 
kunne de vel maale sig med enhver af de svenske og danske 
Dialekter. 

3. Det er at laegge Maerke til, at det Norske ikke er det 



Aktstykke til soga um uordisk folkeininncgraiisking. 3 

samme som det Islandske, og ikke heller ganske det samme som garu- 
mel Norsk. P]n Sammenliguing med de andre Dial, vilde her vaere 
af stor Vigtighed. Det viser sig neralig ved en saadan Sammenlig- 
ning, at der er visse Punkter hvori samtlige Dial, afvige fra det 
gamle Sprog og dog stemme temmelig meget overeens indbyrdes. Der 
gives saaledes eu vis Eiendomlighed for det Norske, og en saadan 
Eiendomlighed maa vel ansees som berettiget og vserd at respekteres. 

4. En saadan Restitution er ogsaa ubeleilig for Sprogforskeren, 
da Dialektens virkelige og sande Former derved blive tilhyllede 
for ham. Han vil betragte Restitutionen med et Slags Mistro og 
hvert 0ieblik sporge om dette eller hiint virkelig findes i Dialek- 
ten, eller hvilken Grund man har havt til at afvige fra den virke- 
lige Form. 

5. Ogsaa medforer en saadan Gjenoprettelse af gamle Former 
en heel Deel Usikkerhed i Fremstillingen. Man kan vel i mange 
Tilfjelde vide hvorledes et Ord har hedt i Oldsproget, men man 
kommer dog ofte til at staae fast. Det gaaer ud paa Gisninger, og 
det hsender da ofte, at man ferst efter at det er for seent faar en 
Oplysning om det rette Forhold, saa at man da seer, at det som 
man har forkastet, var netop det rette. 

6. I Viserne er baade Rimet og Metret saaledes beregnet paa 
Udtalen, at mange Vers blive rent forstyrrede, naar de fulde For- 
mer saaledes med Magt skulle indfores. De Forkortninger som flnde 
Sted ved Sammensted af Vokaler, er det som her ister burde re- 
spekteres. Skriver man til Ex. (i Raamunds Vise) : Eg hever leitad 
etter han Holgi Kvast, istedenfor Eg heve leitt ett'an Holgje Kvast(som 
er den virkelige Form), da bliver det vist meget ubekvemt at synge. 

7. Den Lettelse som gives ved Restitutionen kommer kun 
nogle faa CJdvalgte tilgode nemlig dem som kjende det g[amle] og 
disse traenge dog mindst til denne Lettelse. Den ovrige store Hob 
af Lsesere, saavel dannede som udannede, (der ikke kjender det 
gamle Sprog), har ingen Hjselp heraf men foler kun Uleiligheden 
derved. Men hermed er det ikke sagt at man slavisk skulde folge 
Udtalen i alle Tilfaelde. Man skal herved bestandig have det 
gamle Sprog for 0ie, men man bor heller ikke glemme Eiendomlig- 
heder ved det nyere Norske. > 

Endeleg finn ein same argumenteringi att i el stuttare form 
i hop med ei liste yver dei visor og stev som Aasen meinte burde 
prentast som prove pa Landstads samling i Langes Tidsskrift. ^ 

Aasen fekk Landstads lange og innhaldsrike svarbrev (brev 
nr. 6) den 5te September, og den Sdje oktober sende Aasen eit nytt 
brev til Landstad (brev nr. 8). Dette brevet ser det diverre ut til 
at me ikkje hev heilt lenger ; berre fyrste luten finst i Aasens ut- 
kast. I det heile er det likt til at alle dei brev um folkevisone 

' Denne tridje formi av grnnnane er fra 1849. Aasen skriv i si dagbok 
18de oktober 1849: «Gjennemgaaet endeel af Land.stad.s Viser for at foreslaae 
et Udvalg for Langes Tidsskrift.* 



4 \io\\ Laache og Knut Liestel. 

som Landstad fekk medan han var i Telemark, er burtkomne. Me 
hev difor ikkje dei brevi som riksarkivar Lange skreiv til Landstad 
um visone, og difor vantar det an noko av bakgrunnen for det lange og 
merkelege brevet som Landstad sende Lange i december 1848 (brev nr. 9). 
Det cr ille at ikkje me, likso vel som Lange, faer heyra b&e partar, 
og soleis vita korleis Jorg. Moe og P. A. Munch sag pa saki. 

1 1849 og 1850 synest det ikkje a ha vore noko brevskifte 
um visone. Aasen og Landstad mettest fleire gonger i Chri- 
stiania i 1849, og i oktober same aret flidde Aasen visemanu- 
skriptet fr& seg. I Landstads goymslor vart det so liggjande eit 
par ar, til Aasen endeleg i brev av 25de november 1851 manar 
pa Ijandstad og byd seg til a vera til hjelp med utgjevingi 
(hrev nr. 10). 

Dei siste brevi i denne samlingi er fra den tidi da viseboki 
hadde teke til a koma ut, men enda ikkje var avslutta. Ein ser 
at Landstad i «Rettelser og Anmserkninger* til utgava hev nytta 
upplysningar or Eliesons brev (nr. 19) og serleg or Hammersbaimbs 
brev (nr. 21). J. Elieson er sorenskrivar John Collett Posthumus 
Elieson (1810—1876). Han var skrivar i 0vre Telemark fra 1834 
til 1839. I 1838 vart han gift i Seljord med Ingeborg Eivindsdot- 
ter Aarhusmoen (fodd 1817). 

Umfram dei brevi som er prenta uedanfor, finst det i Land- 
stads samlingar nokre fra forleggjaren Chr. Tonsberg um viseut- 
gava. I eit av desse brevi (20de april 1853) byd Tensberg seg til 
a prenta Landstads segner: «Den i Fortalan omtalte Samling af 
Sagn og Eventyr. tsenker jeg ogsaa paa, hvis vi blive enige om 
Vilkaarene, thi den ene Samling er ligesaa vigtig som den anden ; 
idetmindste er jeg af denne Mening. At stole paa Publikums 
Deeltagelse har jeg nu vendt mig fra, idetmindste for naervse- 
rende Tid.» 

Brev nr. 3, 4, 7 og 9 finst i Riksarkivet, dei andre i Norsk 
Folkeminnesamling. 



1. J0rg. Moe til M. Thonnessen. 

Na;s Jernverk den 26de Feb. 1814. 

Hr. Sognepreest Tennesen. 
De tilgive at jeg, uden at have den ^re at vcere kjendt af 
Dem er saa fri at henvende mig til Dem i et Anliggeiide, hvori 
jeg er overbeviist om De, efter Deres fleeraarige Ophold i Thel- 
lemarken og i lagttagelse af Folkelivet der, vil kunne yde mig 
fortrinlige Oplysninger, saafremt det lykkes mig at vsekke Deres 
Interese for Sagen. Det er Dem udentvivl gjennem J.fru Kro- 
ger bekjendt, at jeg har den Plan at forsoge udgivet en Sam- 



Aktstykke til soga uni nordisk folkeminnogranskinS. 5 

ling af Folkeviser; hvad en ten nii — sorn jeg bar Grund til at 
formode — Mailing ved Vajgring af at udbetale det J.fru Kroger 
for hendes Indsamling tilkommende Honorar eller hendes eget 
0nske cm snart at see sine Sager trykte bar bevirket det — 
nok, bun bar forladt Mailing og octreret med Dem. Mailing 
bar derfor modtaget Manuscripterne fra mig tilbage og jeg er 
saa langt fra at misbillige Deres Forlangende at det skal vsere 
mig kja^rt om det ved Subscription bar fundet den Understot- 
telse at det bliver fremmet. Min Bog- bliver nemlig: anlasrt efter 
en ganske anden Maalestok og vil neppe see Lyset i de forste 
Aar. Deres Samling, om den kommer, kan derimod vsere mig 
et vigtigt Forarbeide. Det er derfor ikke denne Deel af Sagen 
jeg vil benvende mig til Dem om, uden som skeet, til Forkla- 
ring. Men i min Plan ligger som Anbang at levere Norsk e 
Folkelege, med og uden Sang, og det var derom jeg vilde 
tillade mig at anmo[de] Dem om Opljsninger fra Deres Egn. 
Kjender De A. I. Arwidsons Svenska Fornsanger? Det var en 
saadan Afsamling som der skeet jeg bar projecteret af norske 
Folkelege. At foruden de bos Arwidsou bjergede Fsellessager 
for Skandinavien (maaskee for bele Norden) som : Skjsere, skjsere 
Havre og Here — i Norge meget faa Sanglege forefindes, troer 
jeg saavei i Betragtning af vort forboldsviis lidet sangdygtige 
Folk som af umiddelbar Erfaring rimeligt. Men i Lege uden 
Sang bar jeg Anledning til at formode, vi kunne rivalisere med 
Svenskerne. Skulde der ikke i Deres Fjeldbygder leve en vak- 
ker Flok af disse en tvangfri, gemytlig Selskabsglsedes Born, 
flygtede derop mellem Nuterne fra de bredere Dales Politik og 
Halvdannelse ? Jeg kan ikke indbilde mig at de simple lave 
Fjeldstuer ogsaa alt nu skulde bave jaget dem paa Doren ved 
Kandestobervrovl og raffineerte Lader. De vilde i sserdeles boi 
Grad forbinde mig Dem ved blot at meddele mig bvorvidt disse 
mine Formodninger ere grundede; nogen Anmodning om Opteg- 
nelse af saadanne Lege tor jeg ikke tillade mig at gjore en mig 
aldeles fremmed. 

Endnu et Sporgsmaal maa jeg tillade mig — tbi det gjsel- 
der om LFforskammetbeden som om alt Vrangt: det er blot det 
forste Skridt der koster — : forefindes Eventyret i stor Rigdom 
og Afiendring i Laurdal, Hvideso og Nisserdal? Og bar det i 
disse Strog noget eiendommeligt Pbysiognomi ? 

Naar jeg bar vovet at uleilige med disse Sporgsmaal og 



Q jiolv Laache og Knut Liestel. 

Anmodninger, er det skeet i den Overbeviisning at vorFolkelig- 
hed ligger Dem, som rnig paa Hjerte og at De for Sagens 
Skyld vilde oversee at de fremkouime fra en Ukjendt. Ogsaa bar 
min Ven, Kand. Tbrane, sin Part i Breden, ved den Skildring 
ban bar givet mig af Dem. At jeg er Deres med Hoiagtelse 
til mulig Gjentjeneste beredvillige 



2. M. B. Landstad til Ivar Aasen. 

Hr. Ivar Aasen. 

Med megen Tak for Laanet tilbagesendes berved de Be- 
mserkninger ang. Almusproget, De var saa god at laane mig, 
og som det bar interesseret mig at gjennemsee. 

Hvis Deres Opbold ber endnu skulde blive af nogen Yarig- 

hed vilde det vsere mig kjsert at faae laant en Grammatik i det 

Islandske, men i modsat Fald kan det lidet nytte, da min Tid 

optages af saameget andet. 

Venskabeligst 

M. B. Landstad. 

Sillejord 6te Marts 1845. 

[Utanpa:] 

Til 

Hr. Ivar Aasen. 

Glosimod. 



3. S0lmad frd J0rg. Moe um stipendium. 

Til 

det norske Frederiks Universitets 
Collegium academicum. 
Jeg tillader mig berigjennem serbodigst at ansoge CoUegiet 
cm af Fondet for videnskabelige Reiser i Fsedrelandet at bevil- 
ges et Stipendium, stort 60 Spd., til i anstundende Jnli og 
August at foretage en Reise til og i Hardanger, i den Hensigt 
at indsamle Folkepoesier : Eventyr, Sagn og Viser. 

Jeg troer, i at motivere en saadan Reises Hensigtsmses- 
sigbed at kunne fatte mig kort. Det er en nutildags almindelig 
Erkjendelse, at det er en vel saa vigtig Sag at Isere at kjende 
Folkekarakterens som Landets Hoider og Dybder, og at de sik- 



i 



Aktstykke til soga uui nordisk folkeminnegranskiug. 7 

reste Maalere for den forste findes i Folkets egne poetiske Frem- 
bring-elser af enbver Art. Derfor vurderes overalt enhver Strte- 
ben i denne Retning som videnskabeligt Forarbeide, der kan 
sammenholdes med Indsamlingen af lagttagelser og af Natur- 
gjenstande paa det naturvidenskabelige Felt. Heller ikke troer 
jeg det nodvendigt med mange Ord at godtgjore, at Tiden til 
saadanne Indsamlingsreiser ei kan udskydes; det er Enhver, der 
bar nogen Erfaring i denne Sag, indlysende, hvor paatrsengende 
fornoden en jo for jo hellere foretagen Afsamling er, cm ikke 
denne Grode, overmodnet og berort af en den fiendsk Tidsaands 
Pust, skal drjsse af og gaa tilspilde. — Om min Kompetence som 
Samler bar jeg kun at sige, at jegi en Rsekke af Aar bar syslet med 
Arbeider af denne Art, bar feerdes meget mellem vore Fjeldbon- 
der og berved troer at bave erbvervet nogen Routine i at tvinge 
Mnnden paa Gled for de forskjellige, ikke sjelden tvsere Person- 
ligbeder, man bar at soge Meddelelserne bos. For min Opfat- 
telse baaber jeg min Deeltagelse i Folkeeventyrenes Udgivelse 
ikke ganske ufordeelagtig taler. 

Det ligger i en saadan Reises Hensigt at en Plan for den 
kun lost kan antydes. Hvor Noget er at afsamle maa der 
rastes, og ofte maa man i enbver Retning boie af fra sin Route, 
naar grundet Haab om at trteffe en dygtig Fortseller eller San- 
ger gjor det fornodent. Hovedretningen af min Reise vil blive: 
over Kongsberg, gjennem ovre Tbellemarken, langs Mjosvandet, 
benad Ariebovderne og tilfjelds. Efter Prof. Muncbs Kart og 
mundtlige Meddelelser stocler man ber strax paa Hardanger- 
Seetere: Hansbu, Belebofcn o. s. v., bvor Indsamling forsoges, 
Derpaa vilde jeg drage over Snebrseerne ned til Ullensvang, 
bvorfra Excurser i selve Hardanger foretages. Tilbagereisen ag- 
tede jeg at gjore enten over Mobodalen, Drolstelen, Nybudalen, 
Holmekjsernlegere til Numedal, eller over Fjeldene til H ai- 
ling dal og ned gjennem dette Dalfore. Naar jeg bar valgt 
Hardanger til Hovedfeltet for mine Indsamlingsforsog er det 
skeet, fordi jeg bar Grund til at antage denne Egn for en af de 
vigtigste vestenfjeldske. Fra disse Kanter mangier saavel As- 
bjornsen, i de Arter Eventyr, ban alene bar bearbeidet, som ban 
og jeg, bvor vi bave arbeidet sammen, alle Bidrag. Heller ikke 
bar Prof. Munch, der sammen med mig bar begyndt Afsamling 
af Folkeviser, nogen Meddelelse fra disse Tragter. 

Det li^srer fremdeles i Sagen selv at det er mig umuligt 



^ Kolv Laaclie og Knut Liestol. 

blot nogenlunde noiagtigt at kunne detaillere en Kalcul over 

Reisens Udgifter. Men angiver jeg som Eeisens Tid 37 Dage 

og beregner den daglige Diset til 1 Spd. = .... 37 Spd. 

samt 23 Reisedage med en Skydsudgift af i Gjennem- 

snit 1 Spd. = 23 » 

da vil dette udgjore den ansogte Sum 60 Spd. 

Vei veed jeg af egen og Andres Erfaring at denne Beregning 
i det Hele ei vil slaae til, men for hvad Reisen yderligere vil 
lobe op til, er jeg villig, selv at gjore Tilskud. 
Christiania den 30te Januar 1846. 

^rbodigst 

Jorge n Moe. 



4. M. B. Landstad til Chr. Lange. 

Sillegjords Prajsteg. 30 Juni 1848. 

Til Hr. Rigsarchivar Chr. Lange 

i Christiania. 
Uden at gjore Undskyldning trseder jeg ind til dig, kjsere 
Ven, med en Pakke under Armen, hilser dig med gammelt Ven- 
skab og vil strax i muligste Korthed forklare dig min Hensigt. 
Jeg bar i Isengere Tid vseret beskjseftiget med at samle Smuler 
af Folkediktning [sicj i den fjerne Fjeldbygd, hvor jeg fserdes, 
og er omsider kommen saa vidt, at jeg troede at kunne frem- 
byde et Hefte til Trykning. Jeg haaber Du ikke fortryder paa, 
at jeg henvender mig til dig med Bon om, at Du vilde vsere 
min Kommissioneer i denne Anledning. Jeg veed at Sagen vil 
interessere dig, og tvivler ikke paa, at Du baade for dens og 
min Skyld gjerne finder dig i at overtage lidt Besvser. Sagen 
er, seer Du, at faae en Forlsegger, der baade vil behandle Arbei- 
det og Arbeideren honet. Du er i saa Henseende en erfaren 
Mand, gjor mig derfor den Tjeneste at besorge det Fornodne 
for at hosfolgende Samling der udgjor forste Hefte af de 4 jeg 
laborerer paa, kunde paa en austeendig Maade blive befordret til 
Trykken. Jeg saae gjerne at den blev peent ud sty ret i Lighed 
f. Ex. med Muuchs Udgave af Edda, og med saadanne Typper 
som der er brugt. Subskription vilde jeg nodig der skulde ind- 



Aktstj'kke til soga um nordisk folkeminnegranskiug. 9 

bydes til, men hvis saa maa skee venter jeg i al Fald heroppe 
mange Snbskribenter. For flere Aar siden blev der af min Svo- 
ger Pastor Tbonnessen udstaed en Subskr. Indbydelse paa Folke- 
viser. Jomfru Olea Croger, som egentlig bar begyndt Foreta- 
gendet bavde nemlig faaet bam overtalt til at hjelpe hende til 
at redigere bvad hun bavde samlet. Men det blev ikke noget 
af med Tb. — bvorefter Jfr. C. benvendte sis til misr, oo- da 
jeg ogsaa samtidig bavde begyndt at samle og Sagen interes- 
serede mig, lovede jeg at forsoge Arbeidet. Men det var ikke 
saa greit endda. Imidiertid er vor Samling voxet betydelig, og 
det faaer vsere en Trost ved den lange Udssettelse som foran- 
ledigedes deels ved at jeg kun kan afsee liden Tid til deslige 
Puslerier, deels derved, at jeg bebovede at gjore mig lidt be- 
kjendt med det Islandske ferend jeg kunde komme ud af det 
med disse Levninger af dette gamle norske Maal. Hvorledes det 
gik med biin omtalte Subskr. som Organist Lindemann og jeg 
troer Mailing stelte med, det veed jeg ikke, men den synes mig 
nu at vffire dette Vserk uvedkommende, da det saagodtsom af 
Indbold er et ganske Andet, end biint, og Udgiveren er en 
anden. Imidiertid, dette overlader jeg Dig at bedomme, og for- 
bore om. Professor Muncb bar lovet mig at gjennemsee Manu- 
skriptet, og Du vilde derfor vsere af den Godbed at lade bam 
faae det til Gjennemsyn, og hvem af Dere, der vil bjelpe paa 
det, vil jeg vsere taknemmelig. Jeg beder derbos Du vil takke 
Munck fra mig for de Boger ban var saa god at laane 
mig, af bvilke isser det islandske Lexikon kom mig fortreeffelig 
til Nytte. Men siig bam, at den Ordforklaring som jeg tsenkte 
at ledsage Samlingen med, og som synes aldeles fornoden, bvis 
Kvadenes Indbold skal blive forstaaeligt for alle, efter min 
Mening ikke vel kan istandbringes forend bele Samlingen er 
fserdig. Det er muligt at en befteviis Udgivelse ikke er ben- 
sigtsmsessig af denne Grand, men at man bor faae det Hele 
paa een Gang. Jeg overlader Eder desangaaende at raadslaae, 
og beder Eder give mig et godt Raad. Men i sidste Tilf. vil 
det vare en god Stund forend jeg kan blive fserdig. Det er 
som sagt blot Svipstunder, jeg kan afsee bertil, og jeg vilde 
rigtignok gjerne at Samlingen skulde begynde at udkomme, tbi 
nu arbeide jo flere i dette Fag, og de ere allerede tildeels 
komne os i Forkjobet. Jfr. Croger bavde engang ogsaa ben- 
vendt sis: til Jorgen Moe. Det blev beller intet af. Han fik 



IQ J.'dlv Laaclie og Knut Liestel. 

en Deel af hendes Samling ^ til Gjennemsyn, som hun ikke har 
kunnet faae tilbage, og man har uden Tilladelse saa smaat be- 
nyttet den. — En Deel Melodier felge med og flere skal komme 
siden. Lindemann skal allerede fra Jfr. Croger have faaet en 
Deel af disse Visers Melodier, ligesom han har lovet at vsere 
behjelpelig med at ordne den Sag. De Samlingen vedlagte Me- 
lodier kunde meddeles ham til Gjennemsyn, ligesom vi ogsaa 
onskede at han vilde tilfoie de Melodier, han maatte vsere i Be- 
siddelse af forsaavidt de tilhore nogen af disse Viser. For Poe- 
tien [sic] og Musikken antager jeg at det nseste Hefte vil til- 
byde Mere, dette maa mest interessere Historikeren og Oldtidens 
Yen. Jeg foler at jeg ikke har vseret Arbeidet voxen, og fryg- 
ter isser for, at jeg ikke har trutfet den rette Maade at gj en- 
give Sproget paa, men da jeg nii havde Isenge syslet hermed 
og faaet Arbeidet kjsert, vilde jeg nodig kaste det fra mig, men 
see til at bringe noget ud af det — hvorledes det end maatte 
blive. Jeg skulde skrive nogle Forord til Oplysning om Et og 
Andet, men blev saa overlsesset med Forretninger at jeg ikke 
har faaet reenskrive den [sic]. Jeg skammer mig red at sende den 
som den er, men for at benytte Leiligheden — som skj el- 
den herfra gives — maa jeg lade den gaae som den seer ud. See 
nu paa disse Sager, kjaere Lange, tsenk over dem en Smule, og 
tal med Bogmagerne derinde. Siig mig saa din Mening, og vore 
Udsigter saa snart det er dig mnligt. Du maa vide Jfr. Croger 
og jeg ere sammen om dette Arbeide og skal dele dets Gevinst; det 
har sandelig ikke kostet os liden Moie. Det kunde vel vajre tvivl- 
somt om Tiden var beleilig for Udgivelseu af deslige Sager. Der 
er saa store Begivenheder, saamegen Spsending og Uroe alle- 
vegne i den vide Verden, at Folk ikke nu som for ^/a Aars Tid 
siden kan ventes at ville interessere sig for Folkeviser. Paa den 
anden Side kan dog maaskee Iveren for Nationaliteten, forsaavidt 
den skulde vaere almindelig hos os (?) gjore, at man vilde finde 
Velbehag i at kaste et saadant Blik ind i Folkelivet, som disse 
gamle Kvad giver Anledning til. Tak for at du strider for os 
som- en tapper Mand med skarpt Svserd! 

Din hengivne 
M. B. Lands tad. 

[' Lange(?) hev skrive til med blyant: t Mailing bar Samlingen, og siger, 
at den er hans.»] 



Aktstykke til soga iim nordisk folkeminucgransking. J J 

5. liar Aasen til M. B. Landstad. 

[Christiauia 22 Jiili 1848.] 

S. T. Hr. M. B. Landstad. 

Da jeg- bar havt Leilighed til at gjennemsee den Visesam- 
ling, som Hr. Rigsarch[ivar] Lange bar modtaget fra Dem, og jeg 
i Anledning af dette Gjennemsjn har nedskrevet enkelte An- 
m8erkn[inger], som Her Lange har anmodet mig om at tilstille 
Dem, giver jeg mig den Frihed herved at oversende Dem samme. 

Den forandrede Skrivemaade, som her er antagen har meget 
vsegtige Grunde for sig og vil i flere Henseender have store 
Fordele. Den Skrivemaade, som de fleste forhen have brugt ved 
at behandle Folkesproget, var i visse Henseender forkastelig, da man 
deels har viist en altfor sengstelig Omhyggelighed for at betegne 
Udtalen og deels har limpet sig altfor meget efter det nyere Skrift- 
sprog, isser i Brugen af Vokalerne. Enhver Forandring, bvorved en 
sterre Ligbed med det gamle Sprog kan tilveiebringes, uden at de 
mere vasentlige Egenheder ved det nuvserende Folkesprog gaaes 
for naer, er derfor meget anbefalelsesvserdig ; derimod sjnes det 
mere tvivlsomt, om man ber foretage saadanne Forandringer, 
bvorved de mere alminde[lige] Egenheder ved vort Folkesprog 
komme til at blive ukjendelige. Jeg har altid havt megen Be- 
tsenkelighed ved at gaae ind paa saa store Forandringer, og det 
af folg[ende] Grunde: 

Der ere visse Forbolde, bvori deels alle og deels de allerfleste 
norske Dial[ekteri afvige noget fra det gamle Norske, og endnu 
mere fra det Islandske, medens de stemme overeens. Disse Af- 
vigelser maa da ansees som en Eiendomlighed ved det norske, 
og en saadan Eiend[omligbed] maa respekteres og behandles 
med Varsombed. Det nje er ikke Isengere ganske det samme 
som det gamle. Det synes derfor at raaatte behandles selvstsen- 
digt, saaledes at man vel altid bar det gamle for Oie, men dog 
ikke binder sig ganske fast dertil. Den norske Egenhed vil 
imidlertid altid gjore sig gjseldende i Talesproget, saa at de gjen- 
optagne gamle Former kun ville findes paa Papiret, uden at 
man bar noget tilsvarende i Virkeligheden . Dialekterues tildeels 
meget interessante Egenheder blive derved skjulte for Sprogfor- 
skeren, saa at ban hvert 0ieblik maa sporge, om en vis Form 
er virkelisf existerende eller om den blot er antagen af Nedskri- 



]2 Kolv Laache oj,' Knut Liestol. 

veren. En Afvigelse fra det virkelige Tilstedeva3r[ende] giver 
desuden Anledning til megen Vilkaarlighed, da man ofte maa 
opstille en restitueret Form kim efter en Gisning, og det hajn- 
der da ofte, at man forst naar det er for seent, faaer Oplysning 
cm at der gives en anden mere rigtig Forklaring af Formen. I 
Versene nodes man ogsaa ofte til at opgive denne Restitut[ionl, 
fordi baade Rimet og Metret er saaledes beregnet paa Udtalen, 
at en streng Gjennemforelse af Formernes Antiqvisering her bli- 
ver for meget stodende. Desuden er det kun nogle faae Per- 
soner, som have godt af denne Tilnsermelse til det Gamle, nem- 
lig de som studere det gamle Sprog, og disse ere dog de, som 
mindst trsenge til denne Lettelse. 

Dette er nu da de Tanker som jeg har havt om Sagen i 
Almind[elighed]. Hvad nu den nservaerende Bearbeidelse an- 
gaaer, da ved jeg ikke hvorvidt de anforte Grunde kunde an- 
vendes imod sam[me]. Jeg synes virkelig at den Plan, som her 
er antagen, er i det Hele god; og naar jeg maa tilstaae, at jeg 
i nogle Tilfselde ikke vilde gaae saa vidt som her er skeet, da 
kunde dette maaskee grunde sig paa en overdreven jEngstelighed 
for at gaae udenfor det virkelig givne. Det kunde jo paastaaes, 
at man her har en meget bekvem Leilighed til at fremstille vort 
Folkesprog i en saa fuldkommen Form som muligt, og Vserket 
behovede jo heller ikke at udgives som en Dialektprove ; der er 
jo Leilighed til at anfore de virkelige Former i Anm[8erknin- 
gerne] hvor dette synes nodvendigt. Da jeg desuden af egen Er- 
faring veed, hvor uvelkomne saadanne Modbem8erkn[inger] ere, 
efter at man har fuldfort et langvarigt og besv8er[l]igt Arbeide, 
som man ikke uden stor Moie kan gjore om igjen, saa vil jeg heller 
ikke tale videre om nogen stor eller gjennemgribende Forandring, 
men kun gjore opmeerksom paa enkelte Punkter hvor en For- 
andring med ^f^g Lethed kunde gjores, dersom De ellers skulde 

finde Dem overtydet om Forandr[ingens] Hensigtsm8es[sighed]. 

Skjont jeg saaledes vel har noget imod enkelte af de optagne 
Forholdsformer, isser Endelsen in i femin[inum],hvor alle Dial[ekter] 
ere enige om at bortkaste n, vil jeg dog ikke her tale om nogen 
gjennemgribende Forandr[ing] men kun gjore opmserksom paa 
at der findes enkelte Inkons[ekvenserj. Saaledes i det anforte 
Tilfselde: dronningi, steiki. 

Ved Vokalforholdet har jeg anmserket folgende: Accentua- 



Aktstykke til soga urn nordisk folkeminnegriinsking. 13 

tionen synes i nogle Tilfselde at staae paa urette Sted. I Om- 
bytningen af en aaben og- en mere lukt Vokal vilde jeg tildeels 
gaaet videre end her er skeet; saaledes vilde jeg have skrevet o 
istedetfor aa i folgende Ord [: tann, harpa, nasle, skalv, vand, 
vagga, skam, nat, sax, svali, slak, makad, asp, taku, kiis, blati, 
flati, van, vanin, banni]. Derimod aa istedetfor o i [: hot, 
duragotten;^ u for b i: om, skom, brom, some, somlug; y 
for : mork, sorgir, bortingen, stong, gomrin ; o for : hog, ei 
0nno, vondum, orsi (jf. odrum, jokulen); a for a: vande, gard.] 
Ved Konsonantforholdet kunde folgfende] anmserkes: For- 
doblingen af Konsonant i kortstavede Eenstavelsesord synes at 
burde gjennemfores. Jeg vilde saaledes altid skrevet Kons[onan- 
ten] dobbelt ideOrd: att (for atter), [vat, rat, nat, fsek, sok, al- 
st0t, slep, tap.] Derimod enkelt i de Ord: setta, [sette, valnotti, 
tillje, villje, sett' eg]. Mod Brugen af gi og Jci kan vel ikke 
stort indvendes, da den staaer i en saa udstrakt Forbind[else] 
med den her antagne Plan ; den er dog til nogen Uleilighed i 
de Tilfselde, hvor Ordet for Rimets Skyld skulde forkortes, f. Ex. 
inkj'anna, kann ikj' eg. Paa nogle Steder findes j i urette Til- 
fselde [: Inf. hoggje, springje] ; derimod glemt [i steike, henge]. 
Af enkelte Ord mserkes : hokkin, sjott, sjotsleg, skjonna, koru. 
Ved de andre Kons[onanter] anmserkes : 1) r i deir, mer, der. 
2) d glemt [: brau, a gloe] ; maaskee urigtigt i [faSin, graSi, 
kleibe, klabi], 3) rd inkonseqv[ent: haraste jordi, hare og harde, 
gjnrdin for gjura]. I Lighed hermed rn. 4) U findes istedetfor 
Id [: ella, kvelli, elli, sillin, snillan]. 5) / burde hedde v [i nogle 
Ord: af, gyfrin, geefar, Alf]. 6) th bor ikke vsere [: thjov, thrsell, 
thvi, thes]. 7) hn kan vel tsenkes, men ikke hi og hi' [ : hnjoskr, 
njo, hlse og Ise, hnokune, hlse og loge, hrimar, niv]. 

Angaaende de grammatiske Former. 
[Endelser 

t, it: vorit, fengit, annat, oyrat. 

d: de5, myki5 (Jfr. r: der, mer, deir). 

in, og i: dottrin, dronningin, vanin, flintin, radin — trollin 
o. s. v., litin, vorin &c. — kongin. Ureglr. dronningi, bort- 
ingen, vivi, pi. litin og liti, steiki, kvellingen, banni, svali, 
vorin (sup.). Mserk: er geldin ettergevin (utydl.). 

[' Det finst i Aasens Utkast nokre tal, som viser til Landstads manuskript. 
Dei er utelatne her.l 



J4 Jvolv Laache o>; Knut Licstel. 

in og me: (pi. af f.): urin. 

an, ane (pi.): taumsen, dynane. 

aw, a (Rod): gama (fl, St.), sainan, sunnan. 

i}\ er (pi.): M. klsedir, klseder, stykkir, stykkjur. Jf. menu. 

er (prses.): gerer, hoyrer, — teker, genger, lielder. 
For udstrakte Former. 

Paa an (fljotan) i nom. — Paa o (i nom. og ace). 

til med Inf. (til gange). 

einki, ekki, eingin — klein, beygsli, stjukmor. — brja, trja. 

Danskheder: spender, brondin, falde, tro, Dalebo. sjunge, 

sjungin, ventist, kvindeverk, tonnur, tredive, rod. 

Fell mod Metret: gerer ban, eg bev leita etter ban. 
Islandismer: beygsl, odrum f. 0. Jfr. hi, hr, tli. 
Feilagtig Udfyldning : mannlegr, adv. veslastr, adv.] 
Hvad jeg forovrigt bavde at anmserke ved enkelte Ord og 

Udtryk, skal ber anfores efter Visernes Orden. 

No. 1. Asmund Fregdegsef ar ; burde bede: Osmund Fregdegevar, 
dagr burde ombyttes med dagin, og forkl. Frist, Hen- 
stand, radibeest maatte forkl. i radi bsest (3. Vers). 
med du vil (6. V.), mse staaer neppe for med |)eim, men 
bellere med {)i, eller medan. 12. Hvad er bunkin (el. 
bankin)? — 14. moy burde bedde m0yi(n), da Konstrukt. 
blev rettere. 16. bluge bor bedde blaude. 17. moy ber 
b[edde] moyi. 24. fnystr, er en ussedv. Form, bedre 
fryst el. froyst. — 37. tbjodvelde for dristigt. Enten 
tidvelde eller i det boieste tydvelde. 45. fregdeginni? 

No. 2. Kappin Illhugin. 5. varin bjartan ellin, synes feil. 
24. af gradi. Mon ikke grai (Graae, Had). 30. batt, 
bedder det ikke bagt? 

No. 3. Hermod unge. 6. njo: bnjo, eller knjoo. 

No. 4. Steinfin (-finn). 11. Tbjassi, for Sjessa er en altfor 
dristig Afvigelse. 

No. 5. Ormalen. 23. Leivde eg Id: Leivd' ikj' eg. 

No. 6. Sigurd Svein. 14. grime: bedre — grima (n.). 15. gjur- 
din: Gjurda. 32. burde udskydes: dei. 34. moj'-, bedre: 
moyar. 37. royrer ban sine rome. Var. ror ban sine 
rome med Forklaring «rydder ban sit Rum» vilde synes 
langt bedre. 50. «mann» bor udgaae. — Asgard og As- 
giirdreid synes mig for dristigt. Burde ialfald bedde 
Aserard. 



Aktstykke til soga uin uordisk folkeminuegransking. 15 

No. 8. Ramund. 1. dte var meg: bor hedde : eg, her som senere. 
5. V. viei-en, maatte restitueret hedde vidjiren. 14. skjalfa 
med Anm. «Udtales: skjpeve* er uheldigt. skjalfa er Is- 
landisme. 19. af deires tenne; maa hedde tenner el. 
tenn'ar. 20. guUit ratt. Formod. Feilskrivn. 

No. 9. Hermod ille. 54. brurin ; f uldt restitueret bruSrin. 07. at 
til og ned rimes synes slemt. 72. Det brjaa som An- 
des her og senere, burde hedde: braa. 78. stank, en 
uskikkelig Form ; bedre stokk. 82 b. hrutfiUen for ru- 
villen synes for dristigt. Maaskee rufiUen. 

No. 10. Kvikisprak. 32. orsi, maa vsere orsit el. horset. 

No. 11. Ivar Erlingen. 12. mytr er ellers ukjendt. 

No. 14. Kong Harald. 1. a bredum benki : breidum. 

No. 15. Mindre Alf (Alv). 1. sa fridr ferd: sa frid ei ferd. 
2. dep. Variat. nyt var bedre. — gerast: gerist. 14. Maatte 
staae Birtings, eller mere norsk Byrtings. 

No. 18. odrum for aurum gaar for nser Isl. Nogle andre Dial, 
have auro og auraa for odro, m. 

No. 19. Beiarblakkin, dei trja gullskor. Enten trod el. treda. 

No. 21. Draumkvedi (-kvaide). 4. han la seg: la'. 10. bunni, 
bedre grunni. Omkvsedet burde udelades. 14. burde 
staae: dei hoyrer. 17. utexti : Utteksti. 

No. 22. Dalebo (-bu). 2. til Dalebos bus : Dalebuens. 

No. 23. 11. dynane. 13. gordist. 

No. 25. Palmen. ded tikist veslastr vera: veslaste. 

No. 26. Knut liten. 27. had'du 'ki vorin: voret. 

No. 27. Rikebald. 20. roden gullring: raudan. 

Stevene 
skulde maaskee vseret numererede. 

S. 183. kladi, mon ikke klai. 185. blauge, vel: blaude. 

- 190. hjafeti. Dannes neppe af hja, da det i nogle Dial. 

hedder Ljaafot, Ljofot, Lifot og Ljo. 

- 193. gedast og forhen etsteds : gedi er vel Feilskrivn. 

- 196. stjupmor, findes ikke i Dial. Derimod Styvmor, Stjug- 

mor, Stykmor o. fl.] 
Idet jeg herved slutter disse Bemserkninger, som rigtignok 
ikke kan vsere Dem til nogen synderlig stor Oplysning, maa jeg 
bede om Tilgivelse for den Frihed, hvormed jeg bar udtalt mig 
angaaende et Arbeide, som jeg ellers i det Hele synes saerdeies 
godt om. Den Flid og det Arbeide, som De bar anvendt paa 



l() Kolv Laaclie ot^ Knut Liestol. 

denne Samling, vil vist finde sin Paaskjonnelse, naar disse her- 
lige Folkedig'tninger engang blive Almeenhedens Eiendom. Man 
vil vsere Dem megen Tak skjldig, for den store Flid og Om- 
hygl., som De har anvendt paa dette Arbeide, som i saa Jheij 
Grad maa interessere Enhver som har opvakt Sands for det 
norske Tungemaal og den norske Folkepoesie. 



6. M. B. Landstad til liar Aasen. 

Sillgjords Prsestegaard den 18de Aug. 1848. 

Til Hr, Ivar Aasen. 
Gjennem Rigsarkivar Lange har jeg modtaget Deres Skri- 
velse af 22de f. M. Jeg er Dem meget forbunden for den 
Umage De har havt med at gjennemsee min Samling af Folke- 
viser, og for den Veiledning De har givet mig ved Deres Be- 
ma3rkninger, der for en stor Deel endnu ville kunne benyttes. 
Jeg beklager imidlertid, at jeg ikke for har havt Anledning til 
at conferere med Dem eller en anden i Sagen kjndig Mand eller 
at jeg ikke oppebiede Deres nu udkomne saare fortjenstlige 
Grammatik i Folkesproget, hvorved vistnok askillige Endringer i 
den for Retskrivningen lagte Plan vilde vsere bevirket. Men 
medens jeg var aldeles ubekjendt om, hvor langt Deres Arbeide 
var fremskredet, og adskillige Omstsendigheder foranledigede mig 
til at paaskynde Udgivelsen af min Samling, greb jeg til saa godt jeg 
knnde, og det gleeder mig at den fulgte Plan ikke er befunden 
aldeles forkastelig. At opstille en Norm for Folkemaalets Ret- 
skrivning kunde ikke vsere min Hensigt ; dertil manglede jeg den 
fornodne Oversigt over Dialekterne, saavelsom den grundige Ind- 
sigt i det gamle Sprog, som et saadant Forsog vilde gjore Krav 
paa. Ikke heller syntes disse Viser ret skikkede dertil, da de, 
som ogsaa af Dem bemserket, med Hensyn til Sproget nserme 
sig mere det gamle norske Maal, end Talesproget nuomstunder. 
Denne Omstsendighed antog jeg derfor berettigede mig til at 
forme Retskrivningen mere efter det Gamle, end man maaskee 
turde gjore ved Behandlingen af Talesproget; og under den 
Blanding af Gammelt og Nyt, som ved den mundtlige Tradition 
er foranlediget, troede jeg det rettere at restituere, end redueere 
de gamle Former for at erholde nogen Uniformitet, saameget 



Aktstykke til soga nm nordisk folkeniinnegranskin";. 17 

mere, som en saadan Restitution ofte viste sig tjenlig til med 
<iet sarame at rette paa Riim og Metrum. Anderledes forholder 
det sig rigtignok med de Digte, der have sin Oprindelse i den 
nyere Tid, og ere forfattede i det nu brugelige Talesprog, f. E. 
de nyere Stev. Her er Riim og Tonefald mere beregnede paa Ud- 
talen, og det vil vistnok have sine Vanskejigheder i denne Deel 
af Vserket at gjennemfore den vedtagne Retskrivning, men jeo- 
antager dog, at det med nogle Modifikationer vil lade sig 
g-jere uden at gribe for voidsomt ind i den blode Tunge. 
Forovrigt er jeg ganske enig med Dem i, at man ikke bor 
tvinge det nuvserende Folkesprog i den Grad under de gamle 
Former, at de mere mserkelige Egenheder ved samme forsvinder 
eller blive ubemserkbare for Sprogforskeren. Jeg har, saavidt 
det lod sig forene med min Plan, sogt at undgaae dette, og 
har derfor — hvor jeg frygtede for at have gaaet for vidt, i 
Anm. anfort Ordets Udtale. Dog tilstaaer jeg at paa den ene 
Side de gamle bestemte klangfulde Former ofte kan have fristet 
mig formeget, og at jeg paa den an den Side stundom har syn- 
tes at Consekventserne forte mig for vidt. Deraf skriver sig 
mange af de Inconsekventser som De vil have bemserket; — 
andre fra Ukyndighed eller Uagtsomhed. Det er nemlig kun 
med mange Afbrydelser og under mangehaande vigtigere Sysler 
— at jeg af og til har kunnet beskjseftige mig med dette Ar- 
beide. Overbeviist om dets Mangier havde jeg bedet Professor 
Munck om at gjennemsee det for at rette, hvad rettes kunde. 
Havde jeg vidst at De var i Kristiania, saa havde jeg nok taget 
mig den Frihed for direkte at henvende mig til Dem. Jeg tak- 
ker Dem ret meget for at De aligevel har taget Dem af mig, 
og De vilde bevise mig og Sagen en stor Tjeneste ved fremde- 
les at hjelpe lidt paa den, og derom vil jeg ret indstsendig bede 
Dem. Jeg skal ikke nsegte, at jeg nodig indlod mig paa at om- 
arbeide det Hele, deels for Arbeidets Sky Id, som dermed er for- 
bundet (jeg har nemlig i samme Form ogsaa 2det Hefte saagodt- 
som fcvrdigt) deels ogsaa fordi jeg endnu troer, at Planen i det 
Hele taget er den rette. Dersom De altsaa antager at Ret- 
skrivningen i det Vsesentlige kan passere, og at der blot udfor- 
dres saadanne Rettelser, som ere udforbare uden alt for raegen 
Uleilighed, saa tor jeg bede Dem om De vilde have den God- 
hed atter at gjennemsee Manuskriptet og i samme foretage de 
fornodne Rettelser overeensstemmende med de Bemserkninger 



]^g \li>\\- l.auclic ofi Knut Liestol. 

desangaaende, som De bar tilstillet mig. For storste Delen er 
jeg villig til at indgaae paa de Forandringer, De bar foreslaaet 
— isajr efterat jeg nu bar bavt Anledning til at blive bekjendt 
med Deres Grammatik, ved bvilkeii De bar gjort Dem fortjent 
til Folkets og enbver Folkevens Tak. Hvad jeg kunde bave at 
indvende ved Et og Andet skal jeg nedenfor anma-rke. Men det 
er maaskee ikke i sproglig Henseende alene at mit Arbeide 
kan trsenge til Rettelser, men ogsaa forovrigt. Skulde der saa- 
ledes t. E. vsere noget Feilagtigt i de bistoriske Notitser, bvor- 
med nogle af Kvadene ere ledsagede, onskede jeg gjerne Ret- 
telser deri, eller stroget, bvad der ikke maatte synes Sagen ved- 
kommende. Maaskee Professor Munck vilde vsere saa snild i 
denne Retning at bjelpe paa Sagen. Efter de Oplysninger om 
Tidens Forbold, som Lange bar givet mig, vil formodentlig Ma- 
niiskriptet endnu ikke paa nogen Tid blive overantvordet Pres- 
sen, og efter bans Raad agter jeg at forsoge om muligt forin- 
den at faae det Manglende fardigt, saa at Vserket kunde freni- 
trsede beelt. Der vil saaledes blive Tid til yderligere Discution, 
ligesom jeg allerede bar erfaret, at jeg endnu kan finde Et 
og Andet at tilfoie det allerede Meddelte. Jeg kunde saaledes 
nu bave noget at tilfoie enkelte Viser enten som Supplement 
eller som Anmserkn. men da jeg rimeligviis efterbaanden vil faae 
mere af lignende Slags, anseer jeg det bedst at samle Alt 
under Et. 

Men bvad skal jeg gjore med den paatsenkte OrdforklaringV 
Tor jeg ikke forudseette, at det Lexicon over Folkesproget, som 
De bar under Arbeide, vil gjore en saadan overflodig, eller er 
der mange Ord i disse Viser, som fordi de maa ansees antikve- 
rede ligge udenfor den Grtendse, De bar sat Dem ved Deres 
lexikalske Arbeide? og kunde man ikke isaafald indskrsenke sig 
til blot at forklare de seldste eller skjeldnest forekommende Ord? 
Men berved meder atter den Vanskeligbed: bviJke ere disse? 
Skulde Deres Vserk udkomme forinden min Samling fuldendes, 
er Svaret let, og maaskee man tor nsere Haab om at det der- 
med ikke bar saa lange Udsigter? Eller, bvis Folkeviserne for- 
inden fremtrsede, kunde De da ikke lade Deres Ordbog omfatte 
de i samrae forekommende Ord, om nogle af disse end ikke nu 
ere almindelige i Folkesproget? De bore dog — om man saa 
niaa sige — til Folkets Litteratur. Rigtignok vilde Visebogen 
tabe meget i almeen Interesse og Brugbarbed, naar den ikke 



1 



Aktstykke til soga urn nordisk folkeiiiinncgransking. 19 

kuude forstaaes uden et Lexikon ved Siden, som man specielt i 
dette 0iemed maatte anskaffe, men jeg vilde meget gjerne und- 
gaae at befatte mig med Ordforklaringen, hvortil jeg heller ikke 
foler mig synderlig oplagt. Deres Tanker herom, og et godt 
Raad i denne Sag, vilde jeg gjerne hore. 

For nu at komme til Bemperkiiingerne om E.etskrivningen, 
saa glseder det mig, at jeg faaer Lov til at tage en Deel Ende- 
konsonanter med, som ikke hores. At 5, f, n og r bortfalder i 
de ubetonede Flections Endelser er dog vistnok en Skjodeslos- 
lied i Udtalen, for hvilken Sproget ikke bor have Sky Id. Ved det 
levende Ord kommer det ikke saa noie an paa at enhver Bilyd 
hores — der ligger i den Talendes Rest, Gebserder o. s. v. Mo- 
menter nok, der bidrage til Foredragets Forstaaelighed. Ander- 
ledes er det med det skrevne Ord, hvor Lyden angives ved Tegn, 
og hvor disse Tegn tillige maa vsere saaledes afpassede, at de tjene 
til at adskille Ord af forskjellig Betydning, men som i Udtalen 
omtrent have samme Klang. Vore Casus-Endelser ere saagodt- 
som forsvundne, og naar man faaer en heel Classe af Verber, 
der hede ligedan i a He Tempora, saa er dog dette i Skrift- 
sproget en stor Ufuldkommenhed og en Mangel, som afsted- 
kommer Uklarhed og Forvirring, og naar der er Mulighed til at 
bode derpaa, saa synes mig, at man ikke bor undlade at gjore 
det. De fuldstsendigere Former ligge os saa nser, som oftest 
horer man dem dog tildeels endnu, og de ere ikke uforstaaelige 
eller fremmede for Folket. Dog — jeg vil ikke udbrede mig 
videre herom, da vi jo i Hovedsagen ere enige. — Det gjelder 
kun at finde den gyldne Middelvei — og derom kan der vsere 
forskjellige Meninger. 

For Veiledningen ang. Brugen af lukte og aabne Vocaler 
takker jeg Dem og skal bestrsebe mig for at tage Deres Anviis- 
ning til Folge, ligesom jeg onskede at de i saa Maade begaaede 
Feil maatte rettes i mit Mannskript. Kun vil jeg bemserke: 
Ordet Barn lyder her baan som om Cons, r blev opslugt af 
Vokalen — bestemt baani, Flertal bon, bst. b6ni(n) (lukt o) Dat. 
bonno, eller endog bonno; men det dobbelte n faaer vel nu bruges 
i hine Former istedetfor rn ? Om lyden af a til o er vel ogsaa 
her nu almindeligst, men o hores dog ogsaa f. E. i vondum. — 
Ligeledes er hogg almindeligt, men det er maaskee rettest at 
bruge o. Jeg vilde nok ogsaa heist have skrevet gar6, men 
Eimet fordrede saa ofte gar5, at jeg maatte gaae over dertil. 



20 Iiolv Laache. og Knut Liestol. 

Accenterne bedes rettede, hvor de feilagtig ere anbragte. For- 
doblingen af Endekonsonanterne bar jeg vseret i Tvivl om jeg 
burde gjeunemfere, men det er vistuok det Rette. I min Tvivl- 
raadigbed bar jeg baade gjort det og undladt det, — Feilene 
onskes rettede. 

Skal jeg skrive mer, der eller uie, de? De sidste Former 
ere dog meget ufuldkomne og uskjonne. InconsekventserDe med 
r6 bedes rettede, de skrive sig for en Deel fra, at denne Lyd 
undertiden syntes mig for haard og at jeg frygtede for her at 
gaae for vidt — f. E. i harSe, hartiaste jorSi. Maaskee burde 
denne Cons. Forbindelse ikke vteret brugt, men jeg tsenker dog 
den kan passere, da den nu engang er benyttet ; den er dog 
meget tjenlig som etymologisk Mterke som i her6 (h&r) herSe- 
lutt (hserelutt). Derimod synes jeg at Optagelsen af rn bar mere 
imod sig, deels fordi det er en haardere Combination, og den 
som Flections-Endelse meget byppig vilde forekomme, deels fordi 
den foregaaende Vokal ved dens (rn's) Overgang til nn lider en 
storre Forandring, end om (^ bortkastes af r5, saa at Ordet faaer 
et ganske andet Udseende, som bonn (el. bann) for barn, jonn 
for jarn. Dette troede jeg var en af de mserkelige Egenbeder, 
som man ikke turde forvandske. — Jeg valgte at benytte Udtale- 
formen 11 for Id i Ord som ell, kvell o. s. v. deels fordi den 
ikke syntes mig vildledende, deels fordi denne Assimillation fore- 
kom mig velklingeude isar i Endelserne kvelli, kvello, kvellen 
o. s. V. medens de samme Former med Id forekom mig 
baaide og ildelydende. Ordet sill bar jeg vseret meget bryd 
med. At skrive slid — silde sj-ntes mig ikke gik an, det vilde 
see uskikkeligt ud og vildledende; skulde man for at bjelpe der- 
paa optage k og skrive skilde — saa maatte man hellere oprette 
den fulde Form skylde — og det syntes mig var at gaae for 
vidt. Jeg foretrak derfor at skrive slet ben Udtaleformen og 
anmEerke dens oprindelige Form. Har jeg bandlet urigtigt heri. 
eller hvordan skal jeg klare mig med dette Ord — og i det hele 
med hiint Id? 

Navnet Fregdegsefar bor vel skrives med v for f i nsest 
sidste Stavelse, consekvent burde vel ogsaa af skrives av, men 
man er nu engang saa vant til f i dette Ord, at jeg troede det 
kunde beholdes. Dog vil jeg berimod ikke indvende noget 
videre. Men i Navne som Alf, Olaf o. s. v. der have bavt hiin 
Halvstavelse — Olafr — lyder bos os f temmelig baardt, og det 



Aktstykke til soga uiii nordisk folkeminiiegransking. 21 

synes mig derf or rettest i disse Tilf . at beholde • det, saameget 
mere som Ordet eller Navnet derved faaer en skjonnere Klang, 
— DOget man ved at forme Retskrivningen ikke bor vsere uop- 
mserksora paa. Hvor Ljdene ere paa Afveie bor man see til 
lempelig at fore dera tilbage igjen. Det Oldn. f) have vi vist- 
nok ikke synderlig Brug for, men i dets Sted synes mig dog at 
tb ofte vilde vsere et gavnligt Lydtegn samt veiledende etymolo- 
gisk Mserke f. E. i Thing. I Navne som Thjostof — og Ordet 
thjov borer man snarere k end t, og jeg synes ikke man godt 
kan undvsere biint tb i deslige Ord. Form erne thes og tbvi, 
som findes etsteds i Stevene lyder rigtignok dess og di — og 
bor vel skrives saa. niv og njo bedes rettede til hniv og bnjo, 
men i andre Viser forekommer kn — kniv — bor jeg da skrive 
k? hi og hr er jeg villig til med Fornoielse at give Slip paa. 

Ordet stykkjur (i V. No. 10, 22) er nok en Feil for styk- 
kir, som her er den almindelige Form, ligeledes klseSir. At jeg 
paa biint Sted bar hort stykkjur er meget mulig, men den al- 
mindelige Form er det ikke her. 

Flertallet menn er vistnok ikke nu den i Talesproget almin- 
delige Form, det heder her mennar, men i mine Viser horer det 
dog hjemme og kan ikke vel undvseres da Riim og Metrum ofte 
ere beregnede just paa hiin Form, cfr. 1. Vers af Asmund Freg- 
degsevar : ban tala5 til sine menn — kven vil o. s. v. og hente 
mi dotter heim? Ligeledes i Visen om Ormalen unge: «han 
sette stauren i auren ned — dec) skranglaS i kvite tenn : hokken 
er sa barb og hugabrab ban vekkjer up dau5e mennV* 

Deres Skrivemaade taumann og taumanne (for taumsen og 
tauman), bar jeg intet imod at folge. Adjektivernes Form paa 
an forekommer virkelig ofte udenfor Akkusativ, og jeg bar ikke 
turdet forkaste den. Man siger saaledes fregc^an Asmund og 
Asm. fregSan i Nom. Det forekommer mig som der er en Til- 
beieligbed til at optage Akkus. Formen som Nom. isser ved Ad- 
jektiver og demstr. Pron. Ligeledes forekommer i de danske 
Ka?mpeviser ungen, goden, hvilket man vistnok urigtig bar op- 
lost med den unge, den gode. Hvor Dativ urettelig forekom- 
mer onskes det rettet ; det forekommer vistnok i Viserne oftere, 
end i daglig Tale og derfor kan det nok vsere bleven indslangt 
paa urette Sted af Eeferenter, som havde selv levet sig ud af 
de gamle Former. Verbernes Styrelse af Dativ var mig saa 
uklar at jeg ikke altid turde forkaste Dativer som forekom mig 



22 Rolv I.aaclie oj? Knut Liestol. 

tvivlsomrae. Iinidlertid er det blot her i de nedre Bygder man 
for en Deel bar forkastet Dativerne, i de ovre derimod, i F^^ris- 
dal, Mo, Venie, Eidsborg, Odefjeld, Aamodsdal, Mostranden ni. H. 
bruges de stadigen endnu, ligesom Sproget der i det Hele er 
mere antikt. Herude taler man om det gamle Sprog, som Bed- 
steforseldrene talede, som om det var noget ganske andet, end 
deres nuvserende Sprog, og kalder det: det gamle Bjorkemaale. ^ 
Dette er det vel vi for en stor Deel have i Ksempeviserne. Til 
Eettelserne i enkelte Ords Skrivemaade bemserkes : klein er en 
Feilskrift for klen. beygsl lyder her beiksl, og jeg troede df. 
at det kunde udledes af boyge, og burde skrives som anfort 
eller boygsl. Formen e in gin, einki, ekki antog jeg, da den 
forekom mig at forene de tvende vsesentligste Fordringer man 
maa gjere til det skrevne Ord, at vffire et saavidt muligt noi- 
agtigt Prseg af det levende Ord 1 Folkemunde og tillige antyde 
Ordets Slregtskab med Andre eller Afledning. Isser den sidste 
Fordring fandt jeg tilfredsstillet ved hiin Form, og hvad den 
forste angaaer, saa er det vanskeligt at sige om den ikke — 
saaledes som Ordet lyder her — ligesaagodt skeer Fyldest ved 
den brugte Form som om man skrev ingin, inki o. s. v. I al 
Fald troede jeg at man her som i flere Tilfaelde maatte tillade 
sig at vffilge den rigtigste Form, forsaavidt den ikke stred imod 
Udtalen eller andre vedtagne Eegler — da man ikke er bunden 
ved nogen teldre Praxis. Blot for at efterligne det Gamle 
Norske er det ikke skeet. Imidlertid vilde jeg intet have imod 
at skrive som foreslaaet ingin, ikki, inki, da Forskjellen jo er 
hoist ubetydelig, dersom disse Ord ikke vare saa talrige som de 
ere i rait Manuskript, og en Forandring deri til megen Besvser. 
Imidlertid henstiller jeg den Sag til Deres nsermere Overveielse. — 

De paaviste Skrivfeil onskes rettede. Dog bemserkes, at 
Formen sjunge ofte forekomraer og stundom som Riim paa 
tunge, hvor den da maa beholdes. Imidlertid er det vistnok en 
nyere Form, her heder det syngje. Rod — for raui^ forekom- 
mer ligeledes isser i Romanserne, der i det Hele taget have et 
nyere og tildeels fremmed Preeg. T re dive er et nu brugeligt 
Talord, men maaskee forst iden senere Tid tilla?rt (?) ; derimod kjen- 
der man slet ikke til Talord ene tretti, firti o. s. v. Man bar vist 
aldrig her regnet med Tiere, men derimod med tjiige. Man 
siger ti og tjuge, femten og tjuge, atten og tjuge, tvo tjug, tvo 

[* Ms. hcv B jokemaale.j 



Aktstykke til soga niii nordisk folkeminnegiausking. 23 

tjiig og- ein, tvo o. s. v. eller fire paa tre'a tjuge, fire tju^, sex 
tjng, sjau tjug o. s. v. Man regner vel nu paa Halvtreds, treds, 
etc. men gamle Folk forstaaer ikke denne E-egnemaade Of i de 
0vre Bygder er den ikke almindelig;. I Vers iader hiin Regning 
nied tjuge sig dog ikke vel praktisere. 

Hvad Versemaalet angaaer, saa generer ikke dets Inkorrekt- 
hed i mindste Maade den syngende Thelebonde, ban teier og 
sloifer efter Behag ; ban vil hellere have en udferlig og omstsen- 
delig Tale, end en sammentra3ngt og kunstlet, derfor er Metret 
ofte forvirret. Jeg liar maattet opgive Bestrsebelserne for at 
rette derpaa, uden hvor det med Lempe og Lethed kande skee; 
men jeg har intet imod at der i saa Maade rettes Et og Andet 
naar det kan skee uden Skade i andre Henseender. I det af 
Dem anforte Ex. som Eorslag til Rettelse: eg heve leitt ett'en 
Holgi Kvass for: eg hev leita5 etter ban — ligger Eftertrykket 
paa Ordet leitaS — og jeg tvivler derfor om man gjorde vel i 
at S0ge Vinding paa een Side ved Tab paa den anden. Det er 
denne Led en, hvorpaa Opmserksomheden isser skal henveudes, 
men den bliver mere ubemserkbar ved den foreslaaede Oni- 
redaktion. 

Anmkn. til No. 1. Forsoget til Forklaring af Navnet Fregde- 
gsevar kan som mislykket eller tvivlsomt gjerne stryges. Derimod 
kan jeg ikke indvilge at dagr i Omkvsedet forandres til dagin og 
forklares med Frist, OpsEettelse. Denne Betydning af dag er 
vistnok en meget sildig opkommen, i Retshandlinger og Hverdags- 
livet brugt, men for Poetien fremmed og uskikket. Saaledes 
som Omkva^det nu lyder finder jeg det meget passende. Det er 
som siedvanlig med Omkvsedene grebet ud af en vis i Kvadet 
skildret Situation, og stiller denne for 0iet hele Kvadet igjen- 
neni. Det er her det frygtelige, hemmelighedsfulde Sted, hvor- 
hen Reisen skulde foregaae, hvor Kongedatteren var fanget og 
hvor Kampen skulde staae — dette Sted, hvor ingen Sol skin- 
nede og hvor der var ingen Dag, det er dette som ved Om- 
kvaedet fremholdes for Betragtningen hele Digtet igjennem lige- 
som Sitterstriengenes vemodige og eensformige Klang lyder igjen- 
nem den lystige Slaat ^ paa Hardangerfelen. Varianten : der er 
eingin dagin — har samme Betydning, men denne Brug af den 
bestemte Artkl. forekom mig mindre passende. 6 V. meS du vil 
— Jeg veed ikke rettere, end at Udtryksmaaden meb [)eim bru- 

[^ I ms. upphavleg skrive Dans.] 



24 Kolv Laache <>j^ Knut Liestol. 

ges i Oldnorsk — underforstaaet htetti eller noget Lignende i 
samine Betydn. som: rae^ |)vi af den Grund, Aarsag eller desl. 
16 V. For bluge vilde jeg ogsaa gjerne have sat blauSe, hvor- 
til Rimet opfordrer, naar jeg ikke havde frygtet for at tillade 
mig for stor Frihed, men jeg seer gjerne at denne Forandring 
foretages. 24 V. fnystr. Det er meget mulig at jeg her har hort 
Feil, da jeg blot har hort dette Ord denne ene Gang og af en 
gammel Kone, som talte utydeligt. E-imeligviis skal det va:re — 
som af Dem formodet frystr, saameget mere som jeg virkelig 
har Varianten: fain og frosen. Skrivemaaden fabin er maaskee 
feilagtig? Det kommer upaatvivlelig af Verb, fa — part, fadd 
(Oldn. i Betydn. rense, pudse) bruges som bekjendt om Liin som 
udlsegges, om Hoe som bleges af Regn — alts, blege. 37. For 
thjoSvelde kan gjerne ssettes tydvelde, men man synes berettiget 
til nogen Dristighed naar man finder sig saa tilbagetrseugt til 
det Oldnorske som i disse Viser. 45. fregbeginni. Dette Ord 
har jeg ingen Variant til da jeg kun har hort det denne ene 
Gang af en Mand fra Skafsa Bygd. Han udtalte det: freg- 
b'ejeni og sagde at det skulde betyde Munden, hvilket jeg 
ikke fandt usandsynligt som en poetisk Bensevnelse ikke mere 
S0gt, end mange andre af de gamle Skjalde benyttede: det be- 
romte Gab, det priste, eller hvad man nu heist skal overssette 
fregS med (maaskee vakre, og isaafald ironiskV) — No. 2 
Vers 5. Den omspurgte Strofe har jeg saaledes : da vart han 
vare bjartans eUen. 24 V. I Ordet graSi er 5 maaskee 
feilagtig, det lod ogsaa blot grai, men jeg troede at 5 horte med 
her. Referenten sagde at dets Betydning var, Vrede, Bisterhed, 
og det svarer altsaa til Bet. af Adj. grar i Oldn. — No. 4, 11 V. 
Det synes Dem for dristigt at antage Thjassi for Sjesse; meget 
muligt, men her er dog Tale om en Jotun, og i de Sagn jeg 
har nsevnes en anden Jotun ved Navn Thronde, som vist ikke 
er nogen anden end Thrymr. Dette Oldn. |) har formodentlig i 
dets Forsvinden antaget forskjellig Lyd efter Beskaffenheden af 
de Vocaler, hvormed det kom i Forbindelse. En Bekraeftelse 
paa at det er bleven udtalt som et tykt S finder jeg i Ordet 
sjesse, sjesse-mat, la?kker, delikat Mad, som jeg ikke ved at 
udlede af noget andet, end Oldn. |3Jettr, tset, fast eller |)jetta 
sammenlobet ostet Melk. Melkemad er Fjeldbondens bedste 
Kost, og bans «Haglett» er just saadan ostet Melk og ansees 
som en delikat Kost. Forholder dette sig saa, saa haaber jeg 



Aktstykkc til soga um nordisk folkeminiie<;ransking. 25 

hiin Conjectur ikke er for dristig. Men maaskee jeg tager 
Feil i denne Derivation? hvis ikke onskede jeg den anbragt i 
Anmkr. som Beviis for Rigtigheden af min Conjectur. 

De foreslaaede Rettelser i No. 6 bar jeg intet imod med 
Undtagelse af flg. 15 V. gjurSin skal vsere PI. gjurQunn. 37 V. 
Jeg anseer Varianten: ror (el. rySr) ban sine rome kun for en 
Conjektur, og bar derfor ikke villet optage den. Det er nem- 
lig samme Mand fra bvem begge disse Udtryksmaader ere ben- 
tede, og ban opgav biin tvivlsomme Lsesemaade forst, saa den 
anden burde egentlig ikke staae som Variant, men som Conjek- 
tur. Talemaaden «gera r6m» bruges dog i Oidn. cfr. Fager- 
skinna Pg. 95. Men at Betydningen af Ordet romr er forglemt, 
viser formeentlig folgende Varianter, som jeg bar til dette Vers, 
men som jeg ikke fandt Umagen vserd at anfore da de blot 
forekom mig at vsere Forvanskninger : Grane stend pa stallbiisi 
— liksom ban stob pa rome. El. Sa vene sto5 ban Grane — 
som ban var sta5en pa runne — sume slser etc. Filer: De5 
var Grane skormeidde brukar ban sine runer (roner) sume 
slser ban beinin af og sume o. s. v. og til Oplysning fik jeg ber 
den Bemserkning at Grane kunde Mandemaal og bavde Mande- 
viid. 22 V. Ordet mann kan gjerne gaae ud. V. 52. Jeg bar 
aldrig bort det omspurgte Navn anderledes udtale, end Aasgaar 
og Aasgaar-reia (For at undgaae den besvgerlige Endelse med 
ii' bruger man at ende dette og lignende Ord paa a som de 
svage Fem.) Dog troer jeg at Bonderne i nedre Tbell. med 
deres Tilbbd. til at forandre aa til o sige Oskor-reia. Hvad 
Betydning der tillsegges Ordet i vor Vise om Sigurd svein synes 
mig ikke kan vsere tvivlsomt. 

Til Anm. om nogle Ords Skrivemaade i Visen No. 8 bar 
jeg intet at bemserke, men onsker de foreslaaede Forandringer 
foretagne. Istedetfor deS var fulla meg i Omkv. kan saameget 
bellere ssettes e g som jeg bar begge Former ; de bruges nu i 
Fleng. 20 V. Gullet ratt — jeg bar virkelig faaet det saale- 
des, men maaskee skal det vsere raudt. Dog synes ber at 
vsere Tale om en tilfseldig Egenskab ved Guldet. Adjektivets 
Stilling ber efter Subst. tilkjendegiver at det ikke var Guldet, 
men dets Egenskab som isser forundrede bam, men at Guldet 
var rodt kunde ikke vsekke nogen Forundring. 

No. 9. 54 V. bruSrin bar jeg fundet for baardt og ladet 5 
blive borte ; ligeledes burde det maaskee ikke beboldes i mo5rin, 



26 Kolv Laacbe o<; Knut Lie.stol. 

men hvad der i et Ord synes baade ri^tigt og velklingende, 
lader ilde i et andet, saa det er ikke godt at gaae consekvent 
frem. Jeg tsenker derfor at man faaer finde siw i nogle In- 
konsekventser. 78 V. «heilen stank?. — Jeg bar faaet det 
saaledes, men det samme Ord forekommer i et aldeles lignende 
Vers i en dansk Ksempevise, og bar maaskee derfra sneget sig 
ind her. Der er vist intet imod at seette istedet Formen stokk 
eller, da dette Ord neppe her brnges i denne Betydning, for- 
andre det til skvatt. 

No. 15. 2 V. depp eller maaskee deep saaledes led Ordet for 
mine 0ren. Referenten kjendte ikke dets Betydning. Jeg lod 
det lobe i Haab om at Andre kunde skjonne det bedre, end 
jeg. Jeg seer at det ogsaa er Dem ubekjendt. Imidlertid for- 
moder jeg at Ordet er bleven forkvaklet i Folkemunde efterat 
man havde glemt dets Betydning og ikke Isengere brugte det i 
daglig Tale, og at det skal va3re dokk, Oldn. dokkr, sort, 
mork. En saadan Overgang af Vokalen o antreffes oftere, og 
hine Consonanter kunne jo ogsaa i Udtalen let forvexles. Jeg 
antager df. at man — da depp er tibekjendt — kan i Texten 
ssette dokk, og i Anm. anfore at Ordet rigtignok lod depp. 
Kunne da Andre skjonne det bedre er det vel. Hiint dokk 
er ogsaa her meget passende og betegner godt denne vredladne 
hemmelighedsfulde Mands Fremtrseden. Imidlertid bar jeg nu 
senere faaet en anden Variant, som er mig ligesaa uforstaaelig 
og som jeg beder Dem forklare mig: Der kom in sa brseg ein 
mann — pa Dalebu thing, o. s. v. og siden: Hat er dec) fer 
brsegjen mann — pa Dalebu thing — som inki mjoSen drikke 
kan? Mon det ikke kommer af bragc) eller brogS, og betyder 
listig, fordsegtig? Isaafald har vi atter her det oldn. o for- 
andret til se. 

14 V. Bitterbrands maaskee rettere biter brands (eller birte- 
brands) i al Fald en poetisk Bensevnelse paa Svserdet, som jeg 
antager man ikke bor forkaste. At vort Folkesprog ikke lider i 
foran r, men y kan gjerne vsere, men her brnges dog i meget 
hyppig i denne Forbindelse ; man siger Birtedalen (en Bygd i 
Fyrisdal), Birgit, birkji, o. s. v. — I Omkvsedet bor vel gerast 
forandres til gerist, men hiin Form er den givne. 

No. 18. Her bor vel aurum optages i Texten og dets 
oldn. Form anfores i Anmkn. 

No. 19. Dei trja gullskor. Her havde jeg trea, treaa, troa 



Aktstykko til sojja um nordisk folkt'minnej^ninskiiig. 27 

og treru guUskor. Hvad der tykkes Dem likest kan gjerne 
skrives. Der er Intet i Visen, hvorved Meningen af Omkvsedet 
kunde oplyses. 

No. 21, 4 V. la er en Feilskrift for la' seg. 10 V. bunns 
kan gjerne forandres til grunni, men jeg erfarer af mine Viser, 
at Ordene botn eg Vatn, isaer naar de faae en Flektions-Endelse 
ofteantage hiin Form, eller at t assimilleres med n. 

Hvad Omkvsedene angaaer, saa ssetter jeg megen Priis paa 
dem, og vil senere faae Anledning til at yttre mig om deres 
Betydning i denne Art Poetie. Deres Gjentagelse i hvert Vers 
kan vBere til Besvaer for La3seren, men ikke for den Syngende, 
som just maa have den med ved hvert Vers; for ham er deres 
Ojentagelse tjenlig, og for Lteseren vil dog ingen synderlig 
Uleilighed va^re forbunden dermed. Men for Digtets egen Skyld 
€r det ofte af Vigtighed at de folge med. De ere Sangbunden, 
over hvilken Strengene ere stemte. De give Verset sin rette 
Klang, og tjene ofte fornnderlig til at forstserke eller moderere 
og niiancere Udtrykket. Dette vil dog bedre vise sig i Roman- 
cerne. Af denne Grnnd har jeg for det meste udfort Omkva?- 
dene heelt igjennem, og enskede dem ogsaa saaledes trykte, 
men maa forovrigt overlade dette til den Forlsegger, som vil 
paatage sig Udgivelsen. Noget Vsesentligt til Sagen gjor det jo 
ikke, og Rum vilde der spares betydeligt af ved at udelarle 
dem, hvorfor jeg nok forudseer, at en Forlgegger gjerne vil vaere 
af med dem. Men i Viser, hvis Omkva3d bestaae baade af Mel- 
lemkvEed og Slutningskvsed er det ganske fornedent at Mellera- 
kvsedene gjentages, hvis ikke Indholdet skal lide alt formeget. 

No. 22, 2 V. Dalebos hus kan forandres til Dalebus hiis, 
men for Melodiens Skyld neppe til Dalebuens hus. 

Stevene gjer man vel rettest i at nummerere bl. a. for Cit- 
tationens Skyld, der ellers vil falde mere besvserlig. Grup- 
perne kunde da nummereres med Rom. Tal. Jeg undlod denne 
Nummerering for ikke at paadrage Stevene et Skin af indbyr- 
des Sammenhseng. For at foreby gge dette bor man formeentlig 
sffitte en Streg imellem alle eenslige Stev. For Oplysningen om 
af jafat bor skrives med 1 er jeg Dem forbunden. Jeg troede 
det var sammensat af Prsep. hja. At der S. 193 staaer geSast 
og etsteds forhen gebi er Skrivfeil for glebast og gleSi. At 
skrive stjukmoSer bar jeg intet imod. Jeg valgte den oldn. 



28 Kolv Laache og Knut Liestol. 

Form af Frjgi for at p ved en Skjodesleshed i Udtalen var hos 
OS bleven forandret til k. 

Jeg er bleven vidloftig, og jeg formoder at det vil gaae 
Dem, inden De kommer hertil, som det er gaaen mig, at jeg er 
bleven trset. Jeg vil derfor blot endnu gjentage min Forsikring 
om, hvor kjsert det var mig fra Dem at modtage de meddelte 
Oplysninger og Betsenkninger. Jeg bar i dette Arbeide veeret 
saa ganske overladt til mig selv, og mine Tvivl bar jeg maattet 
lose paa egen Haand saa godt jeg kunde. Dersom De frem- 
deles, saavidt Deres Tid tillader, vil meddele mig Deres Tanker 
om Et og Andet denne Sag betrseffende, vil jeg vsere Dem 
meget forbunden. De vil af Foranstaaende see, at der er somme 
Ting jeg na?rmere onskede at bore Deres Mening om forinden 
jeg gaaer videre. Dersom De ikke foler Dem besvseret ved den 
saaledes aabnede Correspondence, beder jeg De vil opgive mig 
hvor De boer, for at jeg kan henvende mig mere direkte til 
Dem. Jeg betaler Deres Breves Porto. 

Vser venlig hilset fra Deres forbundne 

M. B. Lands tad. 



7. 31. B. Landstad til Chr. Lange. 

Sillejords Prsesteg. 25 Aug. 1848. 

Kjsere Ven ! 
Jeg begyndte med forrige Postes Afgang paa en Skrivelse til 
Ivar Aasen i Anledning af bans Bemserkninger til mine Folke- 
viser, men den blev mig for lang og jeg maatte Isegge den bort. 
Da jeg nn omsider bar bragt den til Ende, tillader jeg mig at 
fremsende den igjennem Dig for ved samme Anledning at 
bringe Dig min bjertelige Tak for Dit Brev af 27de f. M., for 
det oprigtige Venskab, bvormed Du fremdeles kommer mig 
imode og for den Beredvilligbed, bvormed du paatager dig den 
bevidste Sag. Det er mig kjsert at Du bar gode Tanker om 
mit Arbeide og at Viserne bave vundet Interesse bos Eder, 
samt at den Maade, hvorpaa jeg bar tilladt mig at behandle og 
gjengive Sproget i det Vsesentlige er bifaldt af Ivar Aasen, bvem 
jeg er meget taknemmelig for bans Bemrerkninger saavelsom for 
bans Grammatik, den jeg nu bar Isest og beundret. Jeg onskede 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegransking. 29 

imicllertid at erholde lidt nsermere Beskeed fra ham om Et oo- 
Andet Sproget og dets Behandling isterdeleshed vedkommende, 
ligesom jeg heller ikke kan indgaae ubetinget paa alt, hvad han 
har anfort, derfor har jeg maattet uleilige ham med vedlagte 
Vidtloftigheder, som Du maa bede ham ikke tage ilde op. Jeo- 
har ogsaa udbedet mig bans Hjelp til Eettelse af begaaede Feil 
i det indsendte Opus. 

For dine Raad med Hensyn til Trykning etc. takker jeg 
dig ligeledes. Paa Grund af de oplyste Omsttendigheder faaer 
det beroe indtil videre med Trykningen eller Salget af Manu- 
skriptet og jeg skal imidlertid see til at faae det 0vrige fserdigt. 
Efterhaanden skal jeg da tilstille dig de ovrige Hefter. Imidler- 
tid maa jeg nu standse Arbeidet indtil jeg er bleven enig med 
Ivar Aasen om Behandlingsmaaden. Slemt er det at man om 
slige Ting ikke kan diskutere mundtlig og modtage Belserelse af 
kyndige Folk! 

Mina takker dig for at Du endnu baerer hendes Fedselsdag 
i dit Minde, samt for dine gode 0nsker for hende. Til Gjen- 
gjseld kan jeg fortselle dig at hun ogsaa godt erindrer din Fod- 
selsdag, og ssedvanlig gjor opmserksom paa den ved at sige: 
Idag er det Christian Langes Geburdsdag. Gud vsere lovet, hun 
har lykkelig overstaaet sin Barselfserd for 12te Gang og vi have 
nu Tylften fuld, 6 af hvert Kjon, alle raske og flinke. Hidindtil 
har Herren hjulpet os ! Vi bor ogsaa haabe paa ham for Frem- 
tiden. Det er nu seent paa Kvselden, og jeg skal tidlig op 
imorgen for at drage op over til Aamodsdal og tage imod min 
Smorrede. Det faaer derfor for denne Gang beroe hermed. 

Vser venligst hilset fra mig og min Kone. 
Din stedse heng. 

M. B. Landstad. 

P. S. Jeg veed ikke om jeg kan henregnes til nogen af 

Delene, enten «Videnskabsmand» eller «Studerende» — men 

hvis jeg har Adgang dertil enskede jeg gjerne at faae Universi- 

tetets sidste Program Kongespeilet, og Du vilde maaskee 

vsere uleiliget med at forbore derom hos En eller Anden af 

Vedkommende. 

M. B. L. 



30 l\olv Laache og Knnt T^icstol. 

8. Ivar Aa.sen til M. ]>. Landstad. 

Til Hr. Landstad. 

Jeg bar allerede temmelig lenge forsemt at svare paa Deres 
Brev til mig angaaende de tellemarkiske Viser; Tiden bar 
[vseret] mig- noget knap, og tillige bar jeg trestet mig med, at 
det endnu ikke bastede saa meget. Desuden bar jeg ikke rigtig 
vidst bvorledes man nu skulde gribe denne Sag, da nemlig en 
noget omfattende Forandring i den engang lagte Plan vilde 
niedfore meget Besvser og bevirke en lang Udssettelse. Da jeg 
nu i saa lang Tid bar bavt Anledning til at sysle med Beband- 
lingen af Folkesproget, kunde man vel vente, at jeg bavde dan- 
net mig en bestemt Plan for Bebandlingen af saadanne Sager; 
men alligevel er dog min Mening i enkelte Punkter endnu noget 
ubestemt; bvad Formen for Sproget i enkelte Dialektstjkker an- 
gaaer, bar jeg rigtignok en vis Plan, som nsermest gaaer ud paa 
at gjengive Talesproget i sin fuldkomneste Form ; men med Hen- 
syn til Opstilling af et Normalsprog, eller en Sprogform som 
staaer over Dialekterne, er jeg endnu ikke kommen til nogen 
fast og bestemt Plan. Jeg bar rigtignok tsenkt meget paa 
denne Sag, men ikke endda bavt Tid og Leiligbed til at gjore 
noget alvorligt Forsog. Al min Opma?rksombed bar vseret op- 
tagen af Arbeidet paa at fremstilie det virkelig Givne for at 
kunne vise Almeenbeden, bvilket Sprogmateriale vi bave. Naar 
dette engang maatte blive fuldfort, bar jeg tsenkt at slaae mig 
til en alvorlig Granskning af bvorledes Materialet burde benyt- 
tes, til deraf at danne et Almeensprog eller en Fsellesdialekt, 
om man saa skulde kalde det. Jeg bavde da tsenkt at frem- 
komme med et udforligt i alle Poster begrundet Forslag til en 
saadan Sprogform, med Prover og Exempler paa bvorledes 
samme vilde tage sig ud. Men bermed bar det endnu lange 
Udsigter; det Forbaandenvserende, det virkelig Givne er endnu 
ikke fremstillet. Ordbogen over det vil endnu medtage idet- 
mindste et Aars uafbrudt Arbeide, og efter denne vilde det 
maaskee forst blive nodvendigt at give en Deel Dialektprover, 
ferend man kunde indlade sig paa, en Sammenforelse af Dial, i 
et Normalsprog, 

Paa Grund af alt dette bar det, maa jeg tilstaae, forekom- 
met mig noget ubeleiligt, at der nu paa denne Tid, da en fuld- 



Akt.stykke til soga nm nordisk folkeininnegransking. 3I 

stsendig Oversigt af Sprogets Materiale ikke endnu er freinla(»-t, 
skulde gjores saadanne store Forsog paa at antage et norsk 
Normalsprog; og idetmindste maa jeg beklage, at jeg herved na 
ikke kan gjere saa megen Hjelp som jeg ellers enskede, da 
nemlig de Erfaringer, som gaae ud fra en Overskuelse af det 
samlede Sprogstof, ere saa mangfoldige og give Anledning til 
saa mange Bemserkninger, at de umulig kunne fremstilles i Kort- 
hed eller med nogie faa Linier, da det meget mere vilde ud- 
krgeve en Bog for sig selv. Jeg fandt mig saaledes ikke til- 
freds med den Plan som Prof. Munch har fulgt i sin Redaction 
af den i Sommer udkomne anden Udgave af Norske Viser og 
Stev. Da jeg blev anmodet om at skrive en Anmeldfelse] af 
denne Bog, havde jeg derfor tsenkt at opstille alle de Grunde, 
som jeg havde imod en saadan Fremgaugsmaade ; men jeg fandt 
snart at dette vilde blive saa vidtloftigt at det ikke kunde skee 
i en saadan Anmeldelse, og tillige at Forberedelserne dertil 
vilde udkrseve en meget Isengere Tid end jeg ^ under nservserende 
Omstsendigheder kunde anvende paa denne Sag. At jeg allige- 
vel, som De maaskee har seet, foretog mig at skrive en Anm[el- 
delsej, der ikke i nogen meerkelig Grad bestrider Systemet, er 
noget som jeg nu er utilfreds^ med; her var just en passende 
Anledning til at anbringe sine Modgrunde; men dette burde da 
skee med en udf orlig og vel motiveret Fremstilling ; hertil havde 
jeg nu ikke tilstrsekkelig Tid, og derfor burde jeg ikke have 
indladt mig derpaa. ^ Jeg tsenkte ogsaa dengang, at den i Vise- 
bogen fremtraadte Plan maaskee havde Medhold af flere Sprog- 
kyndige, men jeg har dog senere erfaret at flere af dem som 
bedst kjendte til Sagen, onskede hellere at see Viserne i den 
Form, som grunder sig paa det virkelige Talesprog. 

Uagtet jeg saaledes ikke endnu har dannet mig nogen be- 
stemt Mening om et norsk Normalsprog, har jeg dog som for 
bemserket ofte tsenkt paa denne Sag, og talet om samme med 
flere af dem ^ som interessere sig for Sagen, isser med Hr. Kand. 
linger som interesser[er] sig meget for denne Sag. Vi have 
vajret i Uvished med Hensyn til enkelte Poster men vi have 
dog vseret temmelig enige i, at et saadant Sprog maatte have et 

[' I ras. er lyrst skrive: udkrreve en saa lang Tid, som jeg ikke. 

^ Skrive vver i ins. : ikke lienger er. 

^ Skrive yver i ms. : paa Sagen. 

■* Skrive yver i ms. : kyndige Micnd.] 



32 Kolv Laachc i)g Knut Liestol. 

simpelt og let Formsystem, og at det mest gjselder om at be- 
holde Ordenes Rod ubeskadet. Vi have vseret i Tvivl om man 
skulde antage to Slags Femin., en st&erk og en svag Art (ved 
de andre Kjon vil en saadan Forskjel ikke inserkes) og i sidste 
Tilfselde hvilken Endelse hver Art af Feminin. skulde faa uden 
bestemt Form; dog have vi mest hseldet til, at de to Flexioner 
skulle adskilles, den stserke Art faa Endelsen i (Soli, Skaali) og 
den svage o (hellere end a) ^ forsaavidt den ubest. Form skulde 
have a. Filers have vi vseret temmelig samstemmende i fol- 
gende Poster 1) Maskuline Subst. og Adj. ende med Roden, 
uden at optage det gamle r (Ex. Arm, Dag, sterk). 2) Kasus- 
former antages ikke, 3) De feminine Subst. faae i den bestemte 
Form kun en Vokal (Soli &c.), og man optager ikke det gamle 
n. Fleertal af Neutrum faaer samme Form som det stserke 
Femin. (Husi, Borni); samme Form faaer ogsaa Feminiuformen 
af Adj. paa en (komi, fari). 4) Maskul. faae i Flertal ar. Femin. 
ir og ur eller maaskee er og or; slaaes begge Femin. sammen 
da bliver Endelsen er. 5) Ved de Verber som have stserk Form 
i Prsesens (kjem, tffik, bryt) antages intet r, derimod bruges r 
ved de svage Verber (er, ar). Det kan heraf sees, at vi have 
megen Respekt for Dialekternes nu bestaaende Forhold, og at vi 
isser hselde meget til det tellemarkiske Formsystem, Forovrigt 
er nu dette kun at ansee som et Forslag til et Forslag-, da en 
Udvikling og Begrundelse heraf vilde fore saa vidt at det, 
som for er sagt, vilde udgjore en Bog, og dette maa altsaa ud- 
seettes til en mere beleilig Tid. 

Med Hensyn til de omhandlede Viser kunde der saaledes 
vel vsere adskilligt, som jeg endnu har noget imod, saasom det 
tilfoiede ii i Femininer; men jeg tor dog ikke tale videre om 
saadanne Forandringer, som vilde have saa megen Indflydelse saa- 
vel paa Texten som endog paa Fortalen og Anm. Der ere jo ogsaa 
Grunde for det Modsatte, som ogsaa maa erkjendes at have 
Vsegt. Derimod faaer jeg nu heller se til om jeg kunde give 
nogen Oplysning angaaende de i Deres Brev sserskilte bererte 
Poster, — for at det ikke skulde gaae mig ligesom Drengen, der 
var fremme til Overhoring: han sagde nemlig, at han vidste 
Alting, undtagen det som han blev spurgt om. 

Hvad det omhandlede Glossar angaaer, da troer jeg at der 
maaskee burde findes et saadant, men at det maatte vsere kort, 

[' Parentheseii utstrokcn i ms.j 



Aktstykke til si>ga um nordisk folkeininnegransking. 33 

da Bog-en ellers vilde blive temtnelig stor, isser hvis den skulde 
trykkes med stor og- rnmmelig Skrift. Maaskee vilde det vsere 
det rigtigste at indfore i Gloss, kun de Ord, som nu ere for- 
seldede og uforstaaelige i Dial, saasom : fro(d), Fe, liter (seer), tyggje 
Mo, tine, Aast. — Omkvsedene troer jeg burde kun anfores en eller 
to Gange og siden kun med et Par Ord og et etc. skjont man dog 
raaaskee bliver nodt til at offre dem en egen Linie. Det vilde 
nemlig vscre slemt hvis Bogen skulde blive for nieget stor; den 
vil da faa saa faa Kjobere, og isser ikke blive udbredt iblandt 
Alniuen, hvilket sidste dog var onskeligt blandt andet derfor, at 
flere lignende Viser maaskee derved vilde opfriskes. 

Ordene me og de vilde maaskee rettest skrives som de ud- 
tales, da saavel mid og did, som mer og der vilde klinge 
fremmedt. Id maa vel antages i Eld, Kveld og Sild (Subst.); 
derimod troer jeg at sille maa beholdes. h i hniv og hnjo 
kan gjerne passere, dog nytter det ikke til noget. Formen 
Dagin i Omkvsedet til forste Vise er ikke saa ganske ugrundet, 
ialfald have de bergenske Dial, ofte en lignende Konstvuktion. 
Det Ord dokk er endnu brug[ejl[igt] i sondre Berg., i Sogn tror 
jeg det hedder dekk, i Sdm. degg. Varianten braeg forstaar jeg 
ikke, den synes at betyde glimrende, prsegtig (Jf . braga : lyse ; 
braa: blinke, el. lyne). 

Utkastet ma truleg ha. vore lenger, men resten av ms. vantar. Brevet 
er, etter Aasens dagbok, sendt 3. okt. 1848.] 



!). M. B. Landstad til Chr. Lange. 

Silgjords Proestegaard 16 Decber 1848. 

Min kjsere Ven ! 

Audiatur et altera pars. 

Dit venskabelige Brev af 23de f. M. kan jeg ikke besvare 
uden at blive vidtloftig, og Du maa desaarsag ikke fortryde paa 
at jeg breder dette hele store Ark^ ud for dine 0ine og gjor 
Eegning paa din Taalmodighed i en Sag, som er dig personlig 
uvedkommende. 

Jeg havde ingensinde tsenkt, og kunde ikke falde paa at 
troe, at de nsevnte Herrer, Moe og Mailing, betragtede sin Stil- 
ling til Sagen qvsestionis saaledes som jeg nu erfarer at de 
gjore og det seer virkelig — saaledes som de have for- 

[' Landstads brev er i folioformat.j 



.",4 \ii>\\ Laache og Knut Liostol. 

klaret dig Sammenhasngen — ud som om jeg enten nied eller 
mod, Villie og Vidende skulde have forurettet dem. Jeg takker 
dig oprigtig for at Du har beviist mig det Venskab at under- 
rette mig derom, og givet mig Auledning til at vserge mig for 
den mulige Mistanke, at jeg med Vidende skulde have gaaet 
deres Rettigheder for naer. Skulde jeg mod mit Vidende have 
traad dem hindrende i Veien, gjor det mig ondt, og jeg beder 
mig paa Grund af de Omstsendigheder jeg nsermere skal oplyse, 
undskjldt, ligesom jeg onsker Sagen opgjort i al Venskabelig- 
hed. Efter den Forklaring Jfr. Ci'oger har givet mig, har jeg 
hele Tiden staaet i den Formening at jeg aldeles intet havde 
med nogen af de Herrer M. & M. at bestille, og at de ingensom- 
helst Ret havde erhvervet til hendes Samlinger af Ksempeviser. 
Moe har jeg for denne Sages Skyld aldeles intet kunnet have 
imod, da han jo ikke paa nogen Maade er kommen mig i 
Veien, men jeg maa antage at jeg staaer i et skjevt Lves hos 
ham, som den der er traad hans Rettigheder for nser, men saa- 
ledes onskede jeg ikke at staae da jeg veed med mig selv at jeg 
ikke fortjener det. Imidlertid haaber jeg at kunne godtgjore 
for dig, at de af dem paaberaabte teldre Rettigheder til Jfr. 
Cr0gers Samling af Folkeviser ikke ere synderlig vel begrun- 
dede. Enhver vil nu af mskl. Skrobelighed gjerne forklare en 
sig personlig vedkommende Sag til sin Fordeel, og derfor er 
det i al Procedeure godt at kunne fremlregge Documenter. Jeg 
har et Par saadanue liggende for mig, hvoraf jeg haaber der 
vil spredes noget Lyes over Sagen. 

Hvad Jfr. Grog, kan have aftalt med Mailing og Moe veed 
jeg ikke uden af hendes egen Beretning, men de Breve, jeg 
iffingere hen skal cittere, stadfseste Sandheden af hendes Forsik- 
ring, at hun ikke havde paataget sig nogen Forpligtelse eller 
meddelt de nsevnte Hrr nogen Ret til at disponere over liendes 
Samlinger. Hvad de selv senere kan have onsket eller ven- 
tet er en anden Sag, og kan ikke komme i Betragtning. 

Allerede i Aaret 1840 eller 41 havde Jfr. G. og jeg be- 
gyndt hver for sig at samle Viser i Folkesproget. Jeg havde 
dengang, da jeg stod i den Formening at der ikke var noget 
synderlig Udbytte at vente, ingen anden Hensigt dermed, end 
egen Moro, og hver som vilde benyttet Viserne skulde dengang 
gjerne faaet dem. Tildeels hjalp jeg ogs. Jr. Groger, som 
tsenkte muligens at kunde isin gjore sig lidt Fordeel deraf. Da 



Aktstykke til soga nin nordisk folkciuinucgransking. 35 

nu Mailing- havde iidgivet sin Samling Folkeviser (Iste Udgave) 
henvendte Jfr. C. sig uuder et Ophold i Chr., saavidt erindres 1842, 
til ham, leverede ham sin Samling og var dengang villig til at 
overlade den mod Betaling, men Mailing lod ikke til at ville 
synderlig indlade sig derpaa, han vilde ikke opgive hende, hvad 
han troede at knnne give for det, vidste ikke hvad der kunde 
benyttes eller ikke benyttes o. s. v. Samlingen blev iniidlertid hos 
ham til Gjennemsyn. Kort Tid efter henvendte Moe sig til 
Jfr. Cr. som endnu var i Chr., fortalte at Mailing havde talt til 
ham om disse Viser, men han var ikke enig med sig selv cm 
hvorledes Sagen sknlde gribes, og yttrede samme Uvished som 
Mailing om hvad der kunde benyttes. Kort sagt der var ingen 
af dem, som havde nogeu bestemt Mening eller Plan, og nogen 
fast Aftale som den, der nu foregives, om Forlaegger, Udgiver 
og Samler, fandt aldeles ikke Sted. Jfr. Croger var altsaa lige 
nrer og lige klog. Derimod overlod Jfr. Cr. til Mailing nogle 
Stev og disse blev hende betalt med 5 Spdr. Imidlertid fat- 
tede Jfr. C. den Plan at forsoge Viserne udgivet ved Assistentse 
af Pastor Thonnessen, hvem hun i denne Anledning tilskrev fra 
Chr. Han lovecle at vsere hende behjelpelig med Redactionen, 
hvorfor hun henvendte sig personlig til Mailing om at faae Sam- 
lingen tilbage og fortalte ham sin forandrede Plan. Mailing 
havde mod denne intet at erindre men sagde at Moe havde 
faaet hendes Saml, med sig til Nses Jernvserk, hvorhen han 
imidlertid var reist som Huuslserer, men at han skulde rekvirere 
den tilbage og sende hende den. Af Moes nedenfor anforte 
Brev sees ogsaa at han har rekvireret den fra Moe, men Jfr. 
Croger fik den ikke. Imidlertid talede hun med Lindemann oin 
at ordne Melodierne og Thonnessen udstoedte en af ham ale ne 
underskrevet Indbydelse til Subskription. Den stod at Isese i 
Morgenbladet. Nogen anden Idb. kjender hverken Jfr. Cr. eller 
jeg. Dette Arangemant var Mo [sic] og Mailing ganske uden- 
fore, de saa Indb. i Aviserne, men der var Ingen af dem, som i 
mindste Maade enten privat eller offentlig tillod sig at gjore 
Indsigelse deriinod uagtet de meget vel vidste, at det var 
Jfr. Crogers dem foreviste og leverede Samling som saaledes 
ved Th. agtedes udgivet. I denne Tid havde Thonnessen et Brev 
fra Moe i en denne Sag uvedkommende Anledning, men i dette 
Brev berorer han den paatienkte Udgivelse af Folkeviserne og 
onsker Thonnessen tillykke med Arbeidet, uden at yttre et Ord 



36 iiolv Liiache og Knut Liestol. 

om, at lian havde nogen Fordring paa at gjore det eller nogen 
Misnoie med at det var oveidraget Th. (For Sikkerheds Skyld 
vil jeg dog bemserke at dette Brovs Indhold anfores efter Eela- 
tion og at jeg ikke selv bar seet det). Det fremgaaer formeent- 
lig beraf, at Moe endnu ikke bavde nogen Hensigt at blande 
sig i denne Sag ligesaalidt som at nogen med Mailing aftalt 
Plan om Udgivelsen existerede eller at Jfr. Cr. ansaaes at bave 
forpligtet sig til dein. Da Tb. paatog sig Arbeidet stod ban i 
samme Formening som jeg, at ingen Anden derved forneerme- 
des. Men det blev ikke noget af med Tb., deels fordi ban som 
befordret til Sogneprsest i Nissedal fik meget Andet at tage 
Vare, deels vel og fordi ban fandt at Arbeidet bavde sine ube- 
regnede Vanskeligbeder. Saa var det at Jfr. Croger benvendte 
sig til mig. Jeg bavde imidlertid betjdelig foroget min Saml. 
og kunde nok bavt Lyst til at ordne og udgive den paa egen 
Haand, men da jeg vidste Andre vare beskjseftigede i samme 
Eetning, vilde jeg ikke trsede Nogen i Veien. Da det derimod 
intet blev af med Tbonnessens bebudede Samling, og det ikke 
var mig bekjendt at Moe arbeidede just i denne Retning, saa 
betsenkte jeg mig ikke paa at skride til Arbeidet, men mange 
TJndersogelser maatte endnu anstilles for at supplere og ordne, 
og jeg fandt snart at lidt Kundskab til det Oldnorske var alde- 
les nodvendigt og maatte derfor anvende nogen Tid til at gjore 
mig bekjendt dermed. Der gik saaledes lang Tid ben medens 
jeg i Stilbed puslede bermed i mine Fritimer. — Imidlertid var 
Sandsen mere og mere vaagnet — for det Nationale — Moe 
bavde med Stipendium reist for at samle Folkedikte og da, i 
Aaret 1845, bavde Mailing, Moe og Prof. Munck forenet sig om 
at udgive Jfr. Crogers Viser i Forening med sine egne Samlin- 
ger. Imidlertid bavde Jfr. Croger gjentagende men forgjaeves 
anmodet Mailing om at faae sit Manuskript tilbage, ban skyldte 
snart paa at ban ikke bavde faaet det tilbage fra Moe, saart 
paa Dit og Dat, men paaberaabte sig ikke saavidt bun veed paa 
nogen Ret dertil, bvorimod bun ogsaa vilde bave protesteret. 

Jeg skrider na til at fremlsegge Documenter: Under 29de Mai 
1845 skriver Mailing Jfr. Croger til saaledes: «Omsider er jeg 
kommen saavidt at jeg kan gjennemfore min Idee om en for- 
bedret Udgave af min Samling af Sange, Folkeviser og Stev, 
bvoraf jeg nu baaber at faae noget, som vserdigen vil kunne 
trsede for Lyset da vor dygtige Professor Munck, Cand. Unger 



Aktstykke til soga una nordisk folkeininnegransking. 37 

og Moe have forenet sig om Udgivelsen. Dajeg forinoder 
De har opgivet Deres Plan om at udgive Deres sa 111- 
lede Kaempeviser, indbydes De herved til at meddele alt 
livad De troer vil kunne benyttes i denne Saraling — enkelte 
af de i sin Tid fremsendte Kjsempeviser ville vi faae Anvendeise 
for — hvortil jeg- forventer Deres Samtykke, samt til- 
sendt hvad Andet De maatte have efter den tidligere Overens- 
komst pr. Ark for hvad som kommer til Anvendeise, » — o. s. v. 
Hertil svarede Jfr. Croger at hun havde overladt sine Sam- 
linger til mig, og at jeg allerede i nogen Tid havde vteret be- 
skjfieftiget med at forberede Udgivelsen deraf. Det Samtykke 
til Benyttelse af hendes Samling, som Mailing her forlangte, 
paastaaer hun ikke at have givet, og kunde paa Grand af Omst. 
ikke nu give. Men i dette Brev erkjender Mailing at han uden 
et saadant Samtykke ikke havde nogen Ret til at disponere 
over det ham leverede Manuskript. Han blev som anfort ved 
Jfr. Crogers Svar underrettet om at j eg havde Sagen under 
Arbeide og at hendes Samling var overladt mig. Jeg stod alt- 
saa ikke for ham som en uvedkommende Tredjemand da jeg fra 
ham begjserede udleveret hendes Manuskript, hvilket Forlan- 
gende — - om det udtrykkelig blev sagt raindes jeg ikke, stottede 
sig til den Meddelelse han forhen havde modtaget om mit Forhold 
til Sagen, og skede efter hendes Anmodning, da hun forgjaeves 
havde bedet ham om at levere det Omhandlede. Det faldt mig 
ikke ind at Mailing vilde anstille sig ubekjendt med mit For- 
hold til Jfr. Crogers Samling, og derfor gik jeg lige frem. Jeg 
kunde jo ellers have vedlagt en Erklsering fra Vedkommende. 
Det seer jo temmelig dumt ud, saaledes som min Henvendelse 
til Mailing er dig forebragt. Jeg handlede under Forudsa^tning 
af hvad forhen var passeret. At jeg havde Grand til at ansee 
Mailing vel underrettet vil folgende Brev vise, der ogsaa med- 
deler andre gavnlige Oplysninger i Sagen. Under 12te October 
1845 tilskrev Jorg. Moe mig et veuskabeligt Brev, hvori han 
bl. A. yttrer sig saaledes: « — Det er kun leilighedsviis jeg her 
har aflagt min Tak og bevidnet Dem min Erkjendtlighed. Det 
er en ganske anden Sag jeg har som Gjenstand for at jeg ulei- 
liger Dem med disse Linier. Allerede hiin Sommer havde jeg, 
som maaskee Hr. Pastoren erindrer begyndt en Opsamling af 
alle Slags metriske Folkediktninger for at see disse reddede fra 
Undergang.» (NB. Mig var dette ikke bekjendt, jeg vidste ikke 



38 Kolv Laaclic o"; Knut Lipstol. 

og erfarede da ikke andet, end at bans Satnloii dengang kun 
angik Eventyr). «Til den Hensigt liavde Mailing fra Jfr. Croger 
uiodtaget foruden en Deel Stev ogsaa nogle Ksempeviser fra 
Dares Egn. Mailing betragtede disse som uigjenkaldelige Bidrag 
til Samlingen og overleverede mig dera. Under mit Opbold paa 
Na3S tilmeldte ban mig imidlertid at Jfr. C. bavde bestemt sig 
til at udgive disse Digte selv og ban forlangte dem derfor til- 
bage. De bleve bam tilsendte. Da imidlertid den af Jfr. C. 
ved Tbonnessen intenderede Udgave ifelge vor bos den paa. 
tcenkte Forlsegger indbentede Underretning, ei vilde 
blive realiseret, ansaae ban det ganske vist at Jfr. Croger 
nu var villig til at overlade os Digtene til en Samling Professor 
A. Munck i Forening med mig bar overtaget at redigere og 
bvis Forarbeider nu ere skredne saavidt frem, at vi tsenke paa 
Begyndelsen af Trykning. Mailing skrev altsaa til Jfr. 
Croger, men erboldt det Svar, at De bavde i Sinde at 
udgive de omtalte Kj eonipe vi ser. Da imidlertid vort Fore- 
tagende er skredet saa langt frem, at vi ikke kunne trsede til- 
bage og da nodvendigviis tvende liguende Afsamlinger i vort 
paa Bogkjobere fattige Land nodvendig vil splitte Interessen 
for denne Sagbos Publikum, bar Munck overdraget mig at tilskrive 
Dem Hr. Pastor og gjore Dem Foresporgsel om De ikke skulde 
vffire villig til at afstaae fra Deres Entreprise og overdrage os 
mod Honorar, som Mailing er villig til — jeg antager med tem- 
meiig Ansteendigbed at give — Deres Materialler. Dette er et 
delikat Sporgsmaal og jeg tilstaaer jeg bar kviet mig for at 
gjore Dem det. Men den Betragtning at vore Foretagender nod- 
vendig ville komme til at krydse binanden og det ikke blot som 
pekunisere Enterpriser, da fra andre Steder mange af disse Digte 
ere os bekjendte og altsaa i vor Afsamling ville blive optagne, 
ligesom vel after Deres Samling indebolder mange Sager, vi 
troe at bave forefundet forst, — bar ladet mig overvinde alle 
Skrupler og aabent forel ffigge Dem biint Sporgsmaal. Uden at 
jeg bavde bavt en Medarbeider af Muncks Dygtigbed vilde jeg 
dog aldrig bave tilladt mig biint Forslag. Men bvad jeg for- 
medelst mit ringe Kjendskab til Gammelnorsk bar grubliseret 
over syv Lange og syv Brede bar Munck med Klarbed sat ud 
fra binanden for mig o. s. v. — — — Nogle af de interes- 
santeste af disse Bem?erkninger (nemlig Muncks forventede) der 
aabne tildeels ny Udsigter over en Rwkke mytbiske Personlig- 



t 



Aktstykke til sotjii uiii nordisk folkcininnegransking. 39 

lieder i Sagaerne, stette sig til hine Sillejordiske og med dem 
beshegtede Ktempeviser. » Saalangt Moe. Jeg haaber nu at kunne 
fatte mig kort, men maa tye til Oinslaget, see der Fortsffittelsen. 

Din 
M. B. Landstad. 

Foranforte Brev fra Moe var indsluttet i en Skrivelse til 
mig fra Mailing, hvori ban yttrer, at forsaavidt jeg var villig 
til at indgaae paa det af Moe foreslaaede vilde han med For- 
noielse bonorere bvad jeg «til bemeldte Samling maatte vsere i 
Besiddelse af». Jeg svarede Moe i det Veesentl. at jeg ingen- 
lunde tvilede paa at Sagen af ham og Munck kunde blive be- 
liandlet paa en langt fuldkomnere Maade end af mig, men at 
jeg nu allerede bavde havt saa meget Arbeide dermed og ved 
Beskjseftigelsen fundet saamegen Interesse, at jeg onskede at 
fuldfore min Samling saaledes, som jeg kunde, og vilde da 
siden overlade til Kyndigere Folk deraf at uddrage for Oldviden- 
skaben saamange Resultater soui muligt, hvorfor jeg bad ham 
nndskylde at jeg ikke kunde indlade mig paa hans Forslag. 
Siden bar jeg intet hort fra de nsevnte Herrer. Jeg maatte da 
vente, ifolge Moes Yttringer, at Munck og han uafhgengig af 
mig eller Jfr. Croger vilde udgive deres Samling, og bar for- 
undret mig over at det ikke er skeet. Imidlertid har Moe med 
offentligt Stipendium f. A. reist her i Thellemarken for at 
samle Folkedigte, saavelsom andensteds. Jeg traf ham ikke da, 
men ban var som snareste indom Jfr. Cr. hvor hun siger der 
ikke blev talt videre om vort Forehavende, uden at han spurgte 
hvordan det gik. Saaledes hsenger Sagen sammen, og jeg spor- 
ger dig nu, kjsere Ven, om enten Jfr. Cr. eller jeg har fornser- 
met DHrr. eller traad deres Eettigheder for user? samt om vi 
ikke have Ret til at forlange Vort tilbage — ikke som en Vel- 
villigheds Indrommelse, men som Vedkommendes Pligt at yde 
OS vor Ret? Jeg kan intet have imod at Moe, Munck og Mai- 
ling udgive deres egne Samlinger, uagtet jeg veed at de der- 
ved kunde gjore mit Forehavende Skade, og jeg har efter Moes 
Brev vperet belavet derpaa ; men saa vil jeg heller ikke at de 
skuUe Icegge sig i min Vei, men lade mig med Fred. Ikke hel- 
ler skal de, naar de ikke have faaet sin Villie frem, opstemme 
en anden Tone, end den de have talt i for. Feldtet for disse 
Forskninger er vidt, vi have udelukkende indskrfenket os til 
Thelemarken, der troede vi som iokaliserede at kunne gjore 



40 Kolv Laache og Knut Liostol. 

bedst Tjeneste, men der er andensteds Arbeide nok for Mange, 
lad dem kun lede saa vil de nok finde, og det skal glsede mig. 
Jeg kan ikke opfatte Sagen Samling af Folkedigte saaledes so in 
det gjaldt blot Een — Moe eller mig, og at en af os maatte 
trsede af Veien for den anden. Sora jeg ikke bar gjort det for 
ham, saa fordrer eller venter jeg ikke ban skal gjore det for 
mig. Lad os arbeide liver paa sin Kant, finde vi det sanime, 
derved er ingen Skade skeet; finde vi noget Nyt, Forskjelligt» 
saa er det en Vinding. Og bvad Jfr. Cr. Samling lios Mailing 
angaaer — saa gjor den ikke synderlig fra eller til — en Svale, 
ingen Sommer — saa det er hverken stort at trsette om, eller 
Noget hvis Mangel eller Besiddelse kan have veesentlig Indfly- 
delse paa Moes Samlinger — efter den Forestilling jeg ifolge 
bans egne Yttringer maa gjore mig om dem — . Men skal 
Moes Yttring om at ban trseder af Veien for mig — blot have 
Hensyn til Udgivelsen af Jfr. Cr Samling, saa troer jeg ikke at 
skyjde bam Tak derfor, tbi jeg troer ikke at ban bar nogen- 
sombelst Ret til at der staae i min Vei ; det maa jeg ogsaa ind- 
romme at ban forben ikke bar gjort nogen Fordring derpaa, og 
derfor bar jeg aldeles intet bavt imod bam i denne Sag. Du 
vil vist efter bvad jeg ovenfor bar anfort og dokiimenteret ind- 
romme, at det seer besynderlig ud, naar efter disse Antecedent- 
ser DHrr erklsere for dig, at da jeg i Host afifordrede Mailing 
Manuskriptet — som mig overladt, var dette noget, bvorom 
bverken den Ene eller anden vidste Beskeed, at 
Moe i god Tro bar anseet sig berettiget til dets Benyttelse 
m. m. ! ! At Moe bar felt sig ubehagelig overrasket ved min 
Indskriden, gjor mig ondt, men jeg baaber ban ved nsermere 
Overveielse vil erkjende, at jeg, saaledes som Sagen forelaae mig, 
ikke kunde bave nogen Anelse om, at jeg gik bam for nser. 
Dersom Mailing virkelig bar staaet i den Formening, at ban 
bavde Ret til at benytte Jfr. C. Manuskript, saa er det dog 
boist besynderligt at ban og bans Hjelpere i saa lang Tid Intet bave 
gjort derved. at ban ikke f. E. bar benyttet Viserne i sin ny Udgave 
af Folkedigte - — men ban bar jo selv noksom indrommet at ban 
ikke kunde disponere over dem uden nsermere speciel Tilladelse. 
Hvad det Plagiat angaaer, som jeg bar yttret Mistanke om, 
saa bar det jo intet at betyde, dersom DHrrs Paastand om Ret 
til Samlingen kunde gives Medbold, og de kan jo isaafald sim- 
pelt ben paaberaabe sin Ret ogsaa i dette Stykke. Forresten var 



I 



Aktstykko til sog.i uni uordisk folkeruinnegransking. 4^ 



det ikke min Mening- at beskylde Moe derfor, men ved Profes- 
sor Munck er Visen om Sigurd Svein og Aasgaardreiden med 
Anmserkninger indfort i de Kjebenhavnske Analer for nordisk 
Oldkjndighed verbotenus efter Jfr. Crogers Afskrift 
hos Mailing-, saaledes at endog Ord, som med Flid ere feii- 
agtige fra Afskriverindens Side, idet him um zu bessermakken 
tilled sig en Deel Forandringer, ganske saaledes ere optagne i 
biin Udgave. Hvis Skylden er, veed jeg ikke, men Ingen havde 
saavidt jeg veed Lev eller Ret dertil. I den Form hvori Visen 
der er meddelt, er her kun een Mand i Thel. som kan den heel 
— jeg tor med Vished gjore denne Paastand — han boer os 
ganske nser, og han havde da hiint Skrift udkom ikke meddelt 
den til Andre end Jfr. C. og mig. Forovrigt flyde vistnok Kil- 
derne for Alle, som ville ose, og det er ikke min Mening 
videre at besvsere mig derover, saameget mindre som jeg- 
for Prof. Munck nserer megen Hoiagtelse og er ham forbunden. 
Nu faaer Du da vsere saa snild at jevne paa Sagen Isempeligst 
du kan. Jeg vil nodig paadrage mig Uvenskab, det er en tung 
Byrde, men heist vpere gode Venner med Alle ; Uret vil jeg dog 
heller ikke lide, eller miskjendes. Moe faaer du sige at medens 
jeg paa den Side slet ikke kan indremme at jeg har krsenket 
ham i nogen hans Rettighed, saa har jeg paa den anden Side 
slet intet imod ham, men Agtelse og Venskab for ham, og 
onsker ham al Lykke i sine Bestrsebelser for Folkepoesien. Jeg 
skal nu strax overlade ham Marken og ikke mere befatte mig 
dermed, naar jeg blot faaer det fserdigt, som jeg har under Ha^n- 
der. Jeg faar nu altfor meget Andet at tsenke paa. Mailing — 
faaer du sige hvad Du vil — kun ikke at han har nogen Ret 
paa sin Side. Og Manuskr. faaer han finde sig i at levere. Da 
han ikke vil tro mig, saa faaer Jfr. C. paa ny rekvirere det 
selv, hvorom jeg har anmodet hende. Og nu meer end nok om 
den Sag! Vi ruste os til Julen og vente saa halvt min Sviger- 
moder fra Gran ved Nytaarstider. Alt er vel hos os med Und- 
tagelse af at Min a har noget Ondt i Benene, men de bsere dog 
endnu. En gltcdelig Juul, kjfere Ven ! og et lykkeligt Nytaar! 

Din hengivne 
M. B. Landstad. 

Jeg kommer nok til at gjore en Reise til Fr.hald^ sidst i 

nseste Maaned og kommer da indom Xhrist. Da tales vi ved, 

['■ Landstad hadde 28. X. 1848 vorte utnemnd til sokneprest i Fredrikshald.] 



42 Kolv Laache <>ji Knut Liestnl. 

og det vil vsere mig kjrert da at mode Venner ogsaa i Moe og 
Mailing, hvijken sidste jeg dog aldrig bar seet. Hils Iver Aasen 
Tak for lians Brev, og siig hajn at de Ordformer hvorom ban 
sperger bruges ber ganske saaledes som af bam noteret (som 
for — farir, skor — skarir) etc. 

Dersom du bliver nod til at skrive mig mere til ang. denne 
samme Sag, saa va3r saa snild med det samme at meddele mig 
en Liste paa dem som soge Silgjord. 



10. Ivar Aasen til M. B. Landstad. 

S. T. Hr. Pastor M. B. Landstad. — Til Fredriksbald. 
Da jeg endnu ikke efter min Ankomst til Byen bar faaet 
nogen Underretning om bvad der i den senere Tid maatte vsere 
foretaget med Deres Samling af Folkeviser fra Tellemarken, saa 
bar jeg nu endelig fattet den Beslutning at benvende mig til 
Dem selv desangaaende. Dersom der nemlig skulde vsere gjort 
Anstalter til Trykningen, og De fremdeles skulde onske, at jeg 
vilde vsere bebjselpelig med Korrekturen, saa kan jeg nu ikke 
Isengere undslaae mig derfor, saa meget mere som jeg frygter 
for at dette Arbeide for min Skyld er bleven forsinket. Jeg 
kommer nu til at blive ber i Byen for det meste; rigtignok bar 
jeg endnu adskillige Eeiser og Udflugter at gjore, men disse 
faaer nu udssettes til Sommertiden, da min Helbred ikke altid 
er stserk nok til at udbolde en Eeise paa en baardere Aarstid. 

Christiania den 25de November 1851 

[I ms. er det under dette utkastet skrive til nokre stilistiske avbrigde, som 
det ikkje er teke umsyn til ber.] 



11. M. B. Landstad til Ivar Aasen. 

Til Hr Ivar Aasen. 
Det var mig kjsert at modtage Deres venlige Brev af 25de 
f. M. og jeg takker Dem meget for det deri gjorte Tilbud. 
Hvad ellers Folkeviserne angaar, saa maa jeg beklage at den 
Sag er gaaet aldeles i Staa, og Samlingen ligger i min Skuf i 
samme Forfatuing, sora da De gjorde dens Bekjendtskab. For- 
skjellige Omstrendigbeder bave bevirket dette mislige statu q v o. 



Aktstykke til soga um noidisk folkeminneKransking. 43 

Lange fandt blandt Andet at der burde anstilles en Sam- 
menligning imeilem disse Viser og den svenske Folkedigtninf, 
hvortil jeg ikke tidligere havde havt Anledning, livorbos jeg 
ogsaa i -audre Henseender onskede at gjennemgaa Samlingen 
paa ny. Jeg fik den derfor tilbage. Men da jeg omsider fik 
fat i de svenske Samlinger af dette Slags indtraf en uljkkelig 
Tid for mig og min Famillie med langvarig Sygdom, der be- 
rovede raig tvende kjsere Born, og gjorde mit Hnus i lang Tid 
til et Lazareth. Desuden indtraf det ene Dodsfald efter det 
andet i min nsermeste Famillie — ikke mindre end 5 i 2 Aar. 
— Alt dette gav mig en fiildkommen Ulyst til Beskjseftigelse 
med Viser og bar i Forbindeise med det meget Arbeide, jeg her 
har at overtage i mit Embede, foranlediget at den Sag er bleven 
liggende. 

Imidlertid har jeg gaaet med den Tanke i Vinter saasnart 
Julen er forbi at tage fat paa Sagen og haaber i Vinterens Lob 
at kunne expedere den ; thi den eneste Aarstid, hvori jeg kan 
have nogle Stunder tilovers er Vinteren. 

Det er meget snildt af Dem, at De vil komme mig til 
Hjelp, som ogsaa vel behoves. — Jeg skal nu, som sagt, snarest 
mulig tage fat paa Sagen, og efterhaanden sende Dem Hefterne, 
og tor jeg da nsere det Haab, at De vil gjennemgaa og rette, 
hvad rettes bor, isser af Sproget, som jeg ikke er stserk udi. 
Men jeg er fremdeles af den Mening at man tilnsermelsesviis 
bor benytte den Oldnorske Skrivemaade, og indrommer kun at 
jeg maaskee i saa Henseende kan vsere gaaet vel vidt i enkelte 
Retninger. 

Der er mig sagt, at De skal have udgivet en Deel Smaa- 
sager i Folkesproget og deri antydet den Form for dets Skrift, 
som De ansaa for den rette, samt at en Deel deraf skal have 
va3ret at Isese i Morgenbladet. Men da jeg i den senere Tid 
ikke Iseser dette Blad, ere hine Arbeider mig ubekjendte. Der- 
som de — som jeg har hort — tillige sserskilt ere udgivne, 
vilde jeg gjerne bede Dem bevise mig den Tjenest at sende mig 
samme til Gjennemsyn, da det altid maa interessere mig meget 
at see hvorledes Andre have sogt at lose denne Opgave. — 

Modtaof en venlig Hilsen fra Deres forb. 

M. B. Landstad. 
Frhald 3 Dcbr. 1851. 



44 Kolv Laache og Knut Licstol. 

i,V. M. B. Landstad til Ivar Aasen. 

Til Hr. Ivar Aasen. 

Da jeg nu omsider bar tilendebragt Gjennemsjnet af Folke- 

viserne, og anstillet den for onskelig anseede Sammenligning- 

med den svenske Folkedigtning, saa tillader jeg mig at sporge 

Dem, oni Omstsendighederne nu maatte tillade Dem at gaa inig 

til Haande med Gjennemsjn og Korrectur. Jeg vil haabe, at 

De kommer til at opholde Dem endnu en Tid i Kristiania. 

Saasnart Dampbaaden kan komtne lige op til Kristiania, skal de 

blive sendte ; maaskee De turde have dien Godhed, hvis De trsef- 

fer Lange, at underrette ham herom, og bede ham nu vsere be- 

tffinkt paa saa snart som mulig at skaffe mig en Forlsegger. Jeg 

holder tilbage de Sagn, som forhen medfulgte. Disse vil — om 

Gud tillader — senere i Foreuing med andre blive udgivne. 

Saaledes bliver Vserket af mindre Omfang. Dog udgjor det nu 

henved 150 skrevne Ark. Hertil kommer Musikbilage. Jeg har 

skrevet Kirkedepartementet til og forespui-gt om der fra det Of- 

fentliges Side kunde ventes nogen Understottelse til Vaerkets 

Udgivelse. Men jeg har endnu intet Svar erholdt. Imidlertid 

onskede jeg at vide, hvad og hvorledes jeg skulde betale Dem 

for det moisomme Arbeide, hvormed De vil blive besvseret. — 

Vser venlig hilset fra Deres forbundne 

M. B.. Landstad. 
Fredrik-shald 31 Marts 1852. 



13. Ivar Aasen til M. B. Landstad. 

16 April 1852 

Brev til Landstad 

Endskjont jeg mange Gange havde foresat mig at skrive 
Dem til i Lobet af denne Vinter, kom det dog alligevel ikke til 
Udforelse, da der altid kom en eller anden Travlhed eller For- 
hindring i Veien ; og saaledes kom jeg desvserre til ogsaa at modtage 
det andet Brev, forend jeg havde svaret noget paa det forste. Jeg 
seer altsaa nu, at det besluttede Gjennemsjn af den omtalte 
Visesamling allerede er fuldfort, og at der intet videre fra Deres 
Side er i Veien for dens Udgivelse. Jeg skulde saaledes enske, at 
jeg strax kunde hjeelpe til dermed ; imidlertid er min besluttede 



Aktstykke til soga um nor.lisk folkeiiiinnogranskiii<i. 45 

Keisetid nu saa user forhaanden, at ]eg ikke veed om jeo- i den 
ferste Deel af Sommeren kan faae Leilio;hed dertil. Der er saa 
meget, som jeg ikke kan udrette anderledes end ved Reiser, og 
der er saa mange Steder, som jeg atter skulde have bereist; nu 
er Sommertiden den eneste beleilige Tid til saadanne Udflugter, 
og naar man skai opholde sig noget i Land[s]bygderne, da er 
som De veed, den forste Deel af Sommeren den beleiligste ; thi 
naar Slaatten kommer, blir det i mange Henseender vanske- 
ligere. Jeg havde ttenkt, at jeg i dette Aar skulde tage en Tuur 
til Hailingdalen og maaskee til Bergens Stift, og paa Grund af 
det anforte havde jeg besluttet at Udreisen skulde foregaae i 
Mai Maaned. Dog er der endnii ikke gjort nogen fast Bestemmelse. 

Imidlertid har jeg talt med Lange om denne Sag, og han 
bar yttret at der maaskee alligevel vil gaae nogen Tid hen, 
ferend Trykningen for Alvor kan begynde, da det er uvist hvor 
snart den nodvendige Overeenskomst med en Forlaegger kan 
blive sluttet. 

Det er forneieligt at bore, at den forhen omtalte Sammen- 
ligning med de svenske Folkeviser nu virkelig er gjort; thi en 

saadan Ligning """.rfX'i^.'irg'k':''" *ke andet end blive til 
Oavn for Vserket. De bar maaskee ogsaa havt Leiligbed til at 
see de fseroiske Kjsempeviser, bvoraf nemlig endeel i den seneste Tid 
ere udgivne af Hammersbaimb, og hvoriblandt der som mig synes, 
findes meget som ligner de norske Viser. Ham. bruger en Mel- 
lemting af ortofonisk og etyraologisk Skrivemaade ; han ssetter 
f. Ex. Sjurdar kvsede for Sjura kveai. Herved er vistnok et 
stort Fortrin for den seldre Skrivemaade, som saa meget styg ud, 
men mig synes dog at han er gaaet vel vidt, dog er det vanske- 
ligt at sige om det Fseroiske, da dette nsesten kunde betragtes 
som et Sprog for sig selv. Hvad nu vore egne norske Sager 
angaaer, da troer jeg fremdeles, at man i en Dialekt ikke 
maatte gaae videre, end at opstille den seldste Form som Dialek- 
ten selv tillader, medens man derimod i et norsk Almeensprog 
{(et Slags Overdialekt eller ideal Sprogform) ^ maatte have Fri- 
hed til at optage en og anden foraeldet Form, forsaavidt det af 
gode Grunde maatte synes nodvendigt. Ved at restituere For- 
merne i en enkelt Dial, frembringer man nemlig en Mellem- 
ting, som bverken er Dialekt ieller ideal Sprogform ^ og ikke 

[' Utstroko i mauuskriptet.] 



46 Jiulv Laaclie og Knut Liestol. 

heller nogen almindelig national Sprogform, da nemlig en saa- 
dan maa tage Hensjn til flere af de bedste Dialekter og saavidt 
muligt optage alle de adspredte gode Ting i Dialekterne. Da 
jeg iraidlertid ved foregaaende Leiliglieder bar yttret mig om 
denne Sag, vil jeg nii ikke videre opholde mig derved; den 
modsatte Mening bar jo ogsaa sine Grunde og finder sine For- 
svarere. 

Hvad ellers den omtalte nationale Sprogforra angaaer, da er 
der bidindtil ikke gjort noget synderligt med samme. Jeg for 
min Deel er endnu ikke kommen til nogen bestemt Plan i 
denne Sag, og de forelobige Planer som jeg bar udkastet, vilde 
ber blive for vidloftigt at ombandle. — De Prever af denne 

Sprogform, som ^^ *" ^^^ ^.^f} ^™ i^ ^ maa formodenlig vsere et 

i ° ^ De naevuer i Deres Urev, o 

Par Viser, som i forrige Aar bleve trykte paa Egseet; dog maa 

jeg sige, at jeg allerede nu bar tsenkt mig enkelte Forandringer 

i den der anvendte Form, isser t for d i Endelserne f. Ex. Livet. 

Da jeg beldigviis endnu bar et Expl, tilovers af bemeldte Viser, 

er det mig en Fornoielse ^ ^ ^ oversende Dem samme. 
giver leg mig den Fnhed 

Jeg bavde tsenkt at udgive en Samling af Dialektprever og 
med det samme endeel Prover paa en foreslaaet norsk Sprog- 
form. Dette Arbeide skulde vsere feerdigt i denne Yinter, 
men det er dog ikke blevet fardigt, da jeg forst fandt det nod- 
veudigt at indbente adskillige nsermere Oplysninger fra forskjel- 
lige Kanter, bvorved jeg ogsaa vilde faae bedre Tid til at over- 
tpenke den nye Sprogform. Imidlertid bar jeg ber gjennemploiet 
den storste Deel af de forskjellige Topografier og Efterretninger ' 
fra adskillige Dele af Landet, saasom Topogr. Journal, Bud- 
stikken og flere. Herved bar jeg da samlet en Meengde Ord 
som er storre end jeg nogensinde bavde troet, men disse Ord, 
som tildeels ere meget gamle, burde nu blive nsermere efter- 
spurgte i de forskjellige Egne, forend de kunde optages i Til- 
Iseggene til Ordbogen. Man seer altsaa, at der vil blive tilstrsek- 
keligt Arbeide for en temmelig lang Tid. 

Hermed faaer jeg da slutte, idet jeg medsender min bjerte- 
ligste Hilsen 

Kristiania den 16de April 1852 

I. A. 

[' Ms. bev Eftrrtngr.j 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegraiisking. 47 

14. 31. B. Landstail til Ivar Aasen. 

Til Hr. Ivar Aasen. 

Da 11] in Samling af Folkeviser nu omsider er paa Vei til at 
glide nd af Pressen gjennem Hr Tonsbergs Forlag, tager jeg 
inig den Frihed at henvende mig til Dem ined Anmodning om 
De vilde bevise mig den Tjeneste at paatage Dem Moien af at 
Isese Korrekturen. Jeg saa vistnok ogsaa gjerne, hvis De havde 
Tid dertil, at De vilde gjennemlsese Manuskriptet for det ssettes, 
og rette Et eller Aiidet, der i sproglig Henseende maatte vsere 
gait. Men jeg tor ikke bede Dem derom. Jeg antager forovrigt, 
at De vil vsere bedre fornoiet med min Skrivemaade nu. Jeg 
bar rettet Adskilligt efter Deres Raad, og restituerer ikke saa 
mange af de gamle Former. Jeg erkjender at jeg var gaaen 
for vidt deri. Men en Folge af denne for sildige Erkjendelse 
var, at jeg bar maattet omskrive en stor Deel'af Samlingen. 
De Fell og Inkonsekventser, som endnu findes, faar gaa paa min 
Regning, om De ogsaa indlod Dem paa at rette nogle af de 
groveste Synder. — Jeg bar t. E. ikke allevegne gjengivet Om- 
lyden a — o ; foran n (nd og ng) bar jeg skrevet a da ellers 
Ordene bleve ait for ukjendelige. Endekonsonanterne fordobles 
i korte Stavelser — nndtagen i nogle Smaaord, Pronomen og 
desl. Formerne segier, sagde, lagde o. s. v. restitueres ikke. Jeg 
skriver seje, sa', la'. — 

Kons. r6 er bibeboldt, derimod ikke 6r (brur for bru6r) 
nndtagen i a5re. Jeg bar ogsaa beboldt 11 for Id f. E. sille for 
skylde, ell, kvell etc. Men det blev for langt — og det beboves 
ikke — videre at omtale min Metode. De vil erfare den af 
Manuskriptet. — 

Jeg veed at det er et moisomt Arbeide at korrigere, og jeg 
er derfor villig til at godtgjore den bavte Umage saagodt, 
jeg kan. 

Jeg beder Dem forovrigt at modtage min venlige Hilsen. 

Fredrikshald 17 Octber 1852 

forbst. 

M. B. Lan dstad. 



48 Kolv Laachc og Knnt Liestel. 

15. liar Aasen til M. B. Landstad. 

Hr. Pastor Landstad. 

Da Hr. Tensberg nn vil slutte det forste Hefte af Folke- 
viserne og altsaa om faa Dage lade Fortalen trykkes, saa inaa 
jeg skynde mig med at oversende Dem nogle Ord, som dog 
egentlig bnrde vseret meddeelte noget tidligere. 

Da jeg ikke havde Itest Deres Fortale, da Trykningen be- 
gyndte, var jeg noget uvis om Plan en for Skrivetnaaden og 
isser med Hensyn til Accentueringen. Jeg gjennemgik altsaa en 
Deel af Manuskriptet og syntes da at finde, at Planen ikke 
egentlig gik ud paa en gjennemfort Accentuering, men kun paa 
at anvende Accenter ved Ord, som ikke ere almindelig bekjendte, 
og ved Ord, som ellers let kunde forvexles med andre. Eigtig- 
nok fandtes nogle meget bekjendte Ord at vsere jsevnlig accen- 
tuerede (saasom drog, slog, stod, blod, god, raor); men en stor 
Deel andre vare ikke accentuerede, saasom: i, mi, di, si, mine, sine 
<kc.; ligesaa no, du, ven, rett, slett, bles, fekk, gjekk; — der- 
imod fandtes Accent ved adskillige Ord, hvis Vokal i det gamle 
Sprog ikke aceentueres og desuden nu i de fleste Dialekter bar 
aaben Lyd, saasom sita, vita, tore, sud, lut, hug, duge, dyl, fyre. 
— Da jeg nu havde faaet et Slags Bemyndigelse til at gjore 
smaa Forandringer i enkelte slige Ting, gik jeg altsaa frem efter 
den Plan at bruge Accent i de Tilfselde, hvor en Forvexling af 
Lyden let kunde indtrseffe, men ikke ofte i de Tilftelde hvor 
Lyden og Ordet er almindelig bekjendt; det vilde ogsaa have 
raedfort megen Vanskelighed at Isegge an paa en gjennem- 
fort Accentuering i en Dialekt; thi man maatte da ei alene 
skrive: i, mi, di, dii, ho, men maaskee ogsaa: eg, meg, seg, fred, 
ved, ill, vill, mild, liggje, byggje, stykkje, fylle; soli, husi, huso, 
joli, jolo, fiiru o. s. V. Paa Grund heraf har jeg kun paa faa 
Steder tilfoiet en Accent, men derimod i flere Tilfselde stroget Ac- 
centen, Jeg blev derfor ganske forskrsekket, da jeg siden fik Isese 
Fortalen og deraf saae, at der var sigtet til en gjennemfort Ac- 
centuering, men da allerede fire Ark omtrent vai'e trykte, kunde 
jeg ikke foretage nogen stor eller pludselig Forandring i Planen. 

I Fortalen staaer nemlig (S. VIII) : «Vokalerne ere i Almin- 
delighed accentuerede efter Oldsprogets Eegler saaledes som 
nedenfor skal forklares. Dette forekom mig at vsere ganske 
nodvendigt. I det merkelig vedligeholdte Vokalsystem ligger 



Aktstykke til soga inu nordisk folkeniinnegransking. 49 

vort Folkesprogs bedste Kraft og Kjerne.» — I Forbindelse her- 
ved staae Eeglerne for Udtalen paa den sidste Side, hvilke vilde 
passe godt ved en gjennemfort Accentuering, men nu maaskee 
ville vtekke Tvivl i adskillige Tilf&elde. Kunde det nu ikke gaae 
an at gjore en liden Forandring heri? — Der kunde maaskee 
staae, at Accentuering er anvondt i de Tilfselde, hvor der kunde 
vsere Tvivl oni Udtalen, at den i mange Tilfselde ansaaes nod- 
vendig, eller at den egentlig burde vseret gjennemfort, men paa 
Grund af visse Vanskeligheder ikke er bleven det. Tabelien 
over Vokalernes Udtale kunde enten bortfalde eller indskrsenkes 
til en kort Oplysning om de aabne Vokaler. Jeg tor imidlertid 
ikke gjore noget derved, uden De vilde give mig et Haab om 
Deres Samtykke dertil. 

En Yttring paa et andet Sted i Fortalen forekommer mig 
at burde forandres, nemlig (Side VI) hvor det hedder, at Kons. 
1, m, n, r og t «som of test >> udelades i Enden af Ord. Dette 
«som oftest* burde vistnok forandres til '<ofte» eller noget mil- 
dere. Af andre Bemferkninger tillader jeg mig at anfore, at 
Ordet «ratin, rati, ratid» kunde godt udelades da det bar en 
slem Form, og der desuden er et andet Exempei anfort ved 
Siden («tekin, teki, tekid»), som vist er nok. «apter» burde hedde 
after (i Lighed med efter). horn, korn, ffir, fjrir — burde skri- 
ves uden Accent. 

Jeg maa nu give mig den Frihed at anniode om, at De 
med forste Post vilde give et Svar herpaa, da jeg ellers ikke tor 
gjore noget ved Sagen, men maa lade det staae som staaer. 
Det er rigtignok meget frsekt af mig saaledes at uleilige Dem 
isser da jeg er rsed for at jeg selv for en Deel har forfusket 
Sagen, men jeg maa bede om Undskyldning, og forovrigt slutte 
i al Hast, da Posttimen er ude. 

Christiania den 3de De.sember 1852. 

I. Aasen. 



16. M. B. Landstad til Ivar Aasen. 

Til Hr. Ivar Aasen. 
Den Eettelse i Fortalen til Visesamlingen, som De i Deres 
Brev af igaar udbeder Dem Tilladelse til at gjore, giver jeg 



50 Kolv Laache og Knut Liestel. 

med Fornoielse mit Samtykke til; den er jo ogsaa im bleven 
fornoden ved den foretaf^ne Indskrfenkning i Aksentuationen. 
At gjennemfore denne konsekvent til det Yderste var heller ikke 
uiin Mening ; saaledes udstrakte jeg den heller ikke til Prono- 
niiner og andre Smaaord. Maaskee jeg har glemt i Fortalen at 
bemeerke dette, hvilket dog havde vseret min Hensigt. Jeg kan 
for Resten ofte have feilet i Anvendelsen deels af Uagtsonihed 
og deels af Uvidenhed, men jeg ansaa dog Aksentueringen for 
at vaere af megen Vigtighed. Den specielle Udtale paa Sam- 
lingsstedet kan ogsaa stundom have fort mig vild. Jeg gaar 
imidlertid gjerne over til Deres Anskuelse herom, og har intet 
imod hvad De har gjort. Men nu faar De vsere saa snil at paasee 
at der i Forordet ikke siges Andet, eller Mere, end hvad der 
passer paa Sprogbehandlingen saaledes som den nu foreligger, 
og de i denne Henseende fornedne Rettelser giver jeg Dem, 
som sagt, fri Heender til at foretage. Det omhandlede Passus 
kuude maaskee lyde omtrent saaledes : Hvad Yokalernes Aksen- 
tuering angaar, saa havde jeg onsket at kunne gjennemfere 
denne efter Oldsprogets Eegler, da jeg anseer den af stor Vig- 
tighed, men paa Grund af visse Vanskeligheder, som hermed 
vare forbundne, er Anvendelsen af Aksent bleven indskrsenket 
til de Tilfselde, hvor der kunde vsere nogen Tvivl om Udtalen — 
o. s. V. Om De nn her vil indtage en lille Forklaring om de 
aabne Vokaler og de lukte, hvorved Tabellen ganske kunde 
bortfalde, eller De istedet for Tabellen vil gi\e en saadan bag- 
efter — overlades ganske til Dem. De andre Eettelser, De paa- 
peger, vil jeg ligeledes vsere Dem taknemlig for. Det var mit 
0nske ved at bede Tonsberg sende Dem Fortalen — at De 
skulde ei alene blive bekjendt med min Plan, men ogsaa rette 
deri, hvad De ikke fandt saa ganske rigtig eller stemmende med 
Behandlingen af Sproget. Er der altsaa flere Ting — ister Spro- 
get vedkommende, som tra^nger til Rettelse — saa kan De gjore 
det uden Betsenkning, og uden at sporge derom, De skjenner 
den Sag bedre, end jeg. 

Det har jo gaaet fort med Trykningen. Gid nu blot Linde- 
man blev fserdig med Melodierne! Jeg haaber den gode Forlseg- 
ger sorger for at jeg faar et Exempl. saa snart det er faerdigt. 
De turde maaskee have den Godhed at bede ham derom. De 
ovrige Exempl., han har lovet mig, haster det ikke med. Men 



Aktstykke til soga uni nonlisk folUeminnegransking. 51 

jeg er fiken efter at see hvordan det seer ud nu paa Prent, 
hvor mange Viser der have faaet Rum i Heftet og dsl. 

Veer forevrigt venligst hilset fra 

Deres forbundne 

M. B. Landstad. 

Fredriksliald 4do Decbr. 1852. 

I Hast. 



17. liar Aasen til M. B. Landstad. 

Hr. Pastor Landstad. 

Endelig er da det forste Hefte af Viserne fa3rdigt, og saa- 
ledes bar jeg da faaet saa meget Pusterum, at jeg nu kunde 
yttre mig noget udforligere om dette Ynerk, hvis der ellers var 
Tid og Leilighed dertil. For bar der ikke vseret Tid til nogen 
Ting. Jeg vidste ikke af, forend man havde begjndt at trjkke, 
og siden gik det afsted ligesom Beiarblakken, og jeg maatte 
hsenge med ligesom « Lisle Nikuls». Kuu da Fortalen skulde 
under Klemmen, maatte jeg opmande mig til at afsende nogle 
Ord i al Hast, bvorfor jeg atter maa bede om Undskyldning. 
Men ellers bastede det nok ikke saa forfserdelig meget endda ; 
tbi man besluttede siden at trykke to Ark til og noget paa det 
tredie for at faae Heftet til at ende paa et passende Hvilepunkt. 

Jeg kunde nu bave mangt og meget at sige ; men det er nu 
baade for seent og for tidlig, da der ikke kan gjores nogen 
Forandring ved Sagen, uden maaskee ved at tilfoie nogle An- 
mserkninger ved Enden af den bele Samling, naar den engang 
bliver feerdig. Jeg bavde stor Lyst til at gjore en eller anden 
liden Forandring, men jeg turde ikke, iseer da jeg senere ben 
fik see, at der i Anmserkningerne og Fortalen var angivet Grunde 
tor den antagne Metbode, og saaledes var sat en Bom for al 
videre Omkalfatring. 

Paa enkelte Steder bar jeg vseret i Tvivl, om jeg virkelig 
bar Iffist rigtigt; saaledes ved: elvartokid, Side 43, tollevando, 
ib. utas 56, megunne 110 (kanskee det er simpelthen moyanne?), 
bannetolunn 114, beinalauv 127, bandklauvann 151, taugt 159, 
Galite 163. En oplysende Anmserkning vilde vist vrere nyttig 
ved enkelte af disse Ord, ligesom ogsaa ved: at (foruden?) 105, 
152, skovlunganne 118, mannlikan 156, orsid 152; maaskee ogsaa 



52 Rolv Laache og Kiuit Liestol. 

ved auguamot, tiljemot, attegaume og flere, soin vel ikke ere 
saa vanskelige at forstaae, men som dog kan va3re besvserlige 
nok for en Deel Lcesere, da man endnu ikke bar dem opstillede 
i Ordbogen. 

Andre Ord og Former, som jeg bar bavt nogen Tvivl om, 
ere folgende: Oldn. [)yna, p. 76; nettar (nsetar?) 78; brugdi 103; 
tega 122 (mon ikke te?); orum 138 (mon ikke oro elier or^o?); 
var (ein nyte dreng) 159 (mon det ssetersdalske «var'e» = ver'e, 
d. e. bliver, kommer til at vsere?); beilevagi 163 (da vag: Materie, 
er raasculinum); bote 163 (mon bote eller baate eller bate?). — 
Af saadanne Ord, bvis Opfatning og Forklaring jeg bar nogen 
Tvivl om, mcerkes folgende «vita, straffe», p. 6, synes mig at 
vffire kun en afvigende Brug af Ordet vita (at vide) ligesom i 
«vita kon daude» i et folgende Vers; skulde det derimod vtere 
det gamle vita (straffe), da burde det ende paa e istedetfor a. 
«mannetal». p. 60, forekommer mig at vsere «manne tol», pi. af 
tal, n., altsaa Folkesnak. «vosemyrann», p. 75, synes at veere 
vasemyrann, o: de besvserlige Myrer, af «Vaas» o: Strabads 
(G. N. vas. Isl. vos). — annheimen, S. 77, maa vist vsere and- 
heimen (Aandeverdenen). gannekerid, S. 10, maa vsere gande- 
kerid ; dog er dette nvist, da det gamle gandr bedder nu deels 
Gand og deels Gan (uden Hensyn til Dialekt-Udtalen). — Skrive- 
maaden : fred, led, sed (for frid, lid, sid), kan jeg ikke andet 
end bifalde, da jeg ogsaa selv er kommen til den Erfaring at 
flere saadanne Ord med «id» maa endog i et norsk Normalsprog 
skrives med e for i deels for Udtalens Skyld og deels for at 
undgaae en beel Msengde af Forvexlinger. I Ligbed bermed bar 
jeg derfor paa nogle Steder forandret '.vid» til «ved». — Skrive- 
maaden bnjosk og bneggja synes jeg rigtignok ikke om, men 
jeg bar dog ikke tnrdet gjore noget ved den; det samme er Til 
fseldet med : skom, mone, for (= fyi'r) og enkelte andre. 

De Forandringer, som jeg bar vovet at foretage, ere saale- 
des kun faa, naar man undtager Afskaffelsen af en Deel Accen- 
ter, som jeg forben bar skrevet om, og som jeg er rsed for, at 
jeg bar gaaet for vidt med. Af de ovrige Forandringer eriudres: 
vage for vaga, p. 6 ; stoga for stogu (som fandtes paa nogle 
Steder i Kvikesprakks Vise); inki for ki, p. 12 (Ded er ki di 
ssele m.); Eg skal sverja eiden, for «Eg skal sverja ein», p. 104; 
bedlen for bedlan 141; fara i klaxli, for «seg fore i klsede* 



I 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegrnnsking. 53 

1G7. Jeg antog nemlig at disse og nogle mindre betydende Til- 
fselde var kun Skrivfeil eller Uagtsomliedsfeil. — 

I Overskriften ovei* den sidste Vise udelod jeg Navnefc 
«Galidr», da jeg slet ikke kimde lide dette Navn ; men i Texten 
er det blevet staaende urort og uforandret. Da jeg Isegger 
megen Vaegt paa Overskrifternes Form, havde jeg ogsaa stor 
Lyst til at ssette «Eivind Hermodson» for Kvikisprakk Hermod- 
son og at bensevne den forste Vise Osmund Fr^egdegivar (el. 
gevar) men jeg turde ikke gaae saavidt, da isser det sidste vilde 
drage mange Ulemper efter sig. 

I et af de oversatte Vers af Solarljod tog jeg mig den Fri- 
hed at forandre en liinie, nemlig i 47de Vers (p. 94) hvor der 
stod «Mand som Mnld sommer* svarende til Originaleus «Ma9r 
er moldn samr», som synes at knnne betyde baade, at Men- 
nesket passer til Mulden, og at Mennesket er det samme som 
Muld ; - — da nu det sidste syntes mig bedst egnet til at kaldes 
et Gudsord (gudmseli), satte jeg altsaa «Manden er Irun Muld.» 
Den Linie «Men sok du fred den sanne* (p. 67) havde jeg ogsaa 
noget imod, da Originalen liar «en [ju satt id sanna», der synes 
at betyde: «om du saa det sande» (saafremt du fattede Sandlie- 
den) ; imidlertid kom jeg ikke til at gjore nogen Forandring 
deri, da jeg var raed for at tiltage mig for megen Frihed. 

Jeg er meget glad over, at den virkelige Udtales Form er 
angivet i Anmserkningerne hvor en derfra afvigende Form er 
opstillet i Texten, saasom ved Ysland 134, flot 143, og tred 117. 
Men jeg vilde ogsaa inderlig onske, at dette var skeet i Anm. 
om Navnet Asgardreidi (p. 132) som jeg med mine 0rer aldrig 
bar kunnet opfatte anderledes end «Oskorrei». Ligesaa vilde 
jeg onske, at den tvivlsomme Ssetning i 39te Vers af Sigurds 
Vise havde vreret opfort i Texten efter Olaf Glosimot's Opgi- 
vende: «r0r han sine rome (rydder han sit Rum), og at derimod 
den nu opstillede Form havde vseret sat nedenunder som 
Variant. 

Endnu kunde jeg vistnok have mangt at anmserke, men 
Brevet er allerede blevet temmelig langt, og det lider, som sa'd- 
vanlig, ud paa den sidste Posttime. Jeg vilde nu kun onske at 
jeg ikke maatte have skjsemt Arbeidet ud med mine Smaafor- 
andringer. Jeg foretog mig rigtignok ogsaa efter Deres Be- 
myndigelse at omskrive det Stykke om Udtalen ved Fortalens 
Slutning, men jeg frygter for at det ikke er vel gjort, da det 



54 liolv Lnache og Knut Liestol. 

ikke er frit for, at min vanlige Skolemesterstiil sjnes at skinne 
igjennem. 

Til Slutning sender jeg da min hjerteligste Hilsen raed 
Onske om et glsedelig^t Nytaar. 

Christiania den 28cle Desember 1852. 

I. A a sen. 

Efskr. Hr Tonsberg har ogsaa sendt Revisionsark til Prof. 
Munch, og ban har saaledes skrevet enkelte Anmserkninger paa 
Arkene og foreslaaet enkelte Forandringer som vi dog ikke 
have turdet gjore, da det vilde fore til en altfor dristig Af- 
vigelse fra Manuskriptet. Disse paaskrevne Ark vii Tonsberg for- 
modentlig sende Dem eller ialfald gjemrae til De kan faae see 
dem. Jeg erindrer kun deraf, at ban vilde have « Island* op- 
taget istedetfor Ysland, og at ban vilde have Draumkvsedet 
jsevnfort med en gammel Saga som kaldes Duggals-leidsla. 

Efter Nytaar skal Trjkningen fortssettes, og da bliver der 
vel den samme Kapkjoring igjen, saa at man hverken faar Tid 
til at bore eller sporge sig for. Jeg gruer ellers meget for al 
den Tid som vil gaae bort fra mine egne Arbeider ; men det 
faaer nu ikke bjnelpe. Gid jeg kun maatte vsere frisk og ar- 
beidsfor, saa vil det nu gaae saa meget bedre, naar Dagene 
laenges og Lyset voxer. 



IS. M. B. Landstad til Ivar Aasen. 

Til Hr. Ivar Aasen. 
Jeg er Dem meget taknemmelig for Deres Arbeide med og 
kjerlige Omhu for mine Viser. Jeg indseer, at jeg her har paa- 
byrdet Dem et moisomt Hverv, hvortil der skal baade Tid og 
Taalmodighed. Den sidste tror jeg rigtignok De besidder i en 
udmserket Grad ; den forste lober vel for Dem som for os Andre 
alt for fort. Jeg vii imidlertid haabe, at der af begge Dele vil 
vsere det Fornodne tilovers for at kuune fuldfore det begyndte 
Vserk. For Deres Brev af 28de f. M. takker jeg ogsaa meget. 
De af Dem foretagne Rettelser ere vistnok Forbedringer, og jeg 
maa vfere Dem forbunden derfor. De har, synes mig, vferet alt 
for Eengstelig for at rore ved Sagen. Der er Et og Andet, som 
jeg nu, gjort opmserksom derpaa, kunde onsket forandret, og 
naar jeg havde vseret paa Trykningsstedet, kunde vi have sam- 



» 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegrausking. 55 

raad os derom. Jeg raaa imidlertid bede Dem have den God- 
lied fremdeles at notere Dem de Ord og Udtryk, hvorom der 
kunde va3re Sporgsmaal, saa kunde vi ved Vserkets Slutning til- 
feie en Deel nsermere Oplysninger. Det vilde blive for vidtlof- 
tigt cm jeg her vilde give mig- til at omhandle hver isser af de 
tvivlsomme Ting, som De har paapeget. Kun et Par Bemterk- 
ninger. At jeg ikke har forklaret alle vanskelige Ord kommer 
forst af den gode Grnnd, at jeg ingen paalidelig Forklaring 
vidste at give (f. E. elvartoki, heinalauv etc.) og jeg var bano-e 
for ved min Forklaring at gjore Gait vserre, dernsest tyktes det 
mig at mine Anm. bleve alt for mange og besvserlige. Senere 
lader det sig bedre gjore hvor Anmserkn. over Indholdet blive 
sparsommere. Men knnde det ikke gaa an at De — hvor en 
Ordforklaring maatte synes Dem fornoden, satte den med en 
Stjerne i Margen med Anmodning til Sffitteren om at anbringe 
den neden under? Jeg beklager at De ikke kom til at rette den 
anden feilagtige Linie i Overssettelsen af Solarljod, thi jeg har 
nok misforstaaet Stedet. Hvad det tvivlsomme Sted i Sigurd 
Sveins Vise angaar: royrer han o. s, v. saa er det efter mine Op- 
skrifter just Olaf Glosimods Eeferat, jeg har gjengivet i Texten 
«r0yrer», da ror eller roar kun er en Gjetning, ved hvilken 
Olaf har for mig segt at gjore Meningen forstaaelig. Jeg kunde 
derfor ikke engang anfere dette Udtryk som Variant. Formen 
sine rome, som bestemt forekommer i bans Mund synes mig 
ikke vel kan forklares «sit Rum». 

Jeg vedlsegger en Lap, hvorpaa nogle Bemserkninger ang. 
omspurgte Ord. For Anmserkningen om Udtalen takker 
jeg Dem seerdeles meget. Den er fortreeffelig, tydelig og be- 
stemt som slige Ting skal vsere. Det vilde vsere interessant at 
see Munchs Anmserkninger. Men hvem kan gaa den hoie Gang, 
som han gaar i slige Ting? Hovedsagen for mig er at befindes 
tro i Eeferatet, siden faar de Lserde gjore deraf hvad de vil. 
Jeg haaber dog at min Lyst til at trsenge ind i Sagen ikke har 
skadet og forkvaklet denne ; isaaf aid vilde det vsere dobbelt slemt, 
thi foruden Skaden, som mulig er stiftet, vilde den anvendte Tid 
og Moie vscre spildt, og den har ikke vseret lid en. Nu kiler 
nok Tonsberg dygtig paa igjen, og rekvirerer mere Manuskript. 
Jeg sendte ham noget igaar. Mere skal snart folge. De er vel 
saaledes atter kommen paa Beiarblakken, men De sidder der 
ikke som lisle Nikuls, men som en mandhaftig Sigurd Svein. 



56 Kolv Liwiclie og KiHit Licstol. 

Ordforklaringer og Ordformer maa Ue ikke vsere bange for at 
rette. Deri bar jeg inin svageste Side. Jeg vilde gjerne efter- 
baanden forst gjennemgaa Manuskr. og omskrive Adskilligt, men 
jeg er bange for at Beia.rblakken lober for fort afsted med os. 
Jeg faar ber slutte, idet jeg sender Dem et bjerteligt 0nske 
om Helbred, Held og Guds Velsignelse i det ny Aar, som er 
oprunden over os. 

Fredrikshald 16 Januar 1853. 

M. B. Landstad. 



1!L I. Elieson til M. B. Landstad. 



S. T. 

Hr. Sogneprajst Landstad, 



Frederiksbald. 



Med stor Interesse og Ghede bar jeg Isest det udkomne 
Hefte af Deres «Folkeviser», bvorfor det bele Folk, om ikke 
strax, saa dog vistnok i Tiden vil blive Dem taknemmelig. De 
opvakte det 0nske bos mig, om muligt at levere Dem et Bidrag 
til det sidste Hefte, som jo skal indbefatte Stev; jeg skrev der- 
for af endeel Saadanne, som jeg for flere Aar siden i Tbelemai'- 
ken optegnede, fornemmelig efter min Kones Opgave. Nu fin- 
der jeg det vistnok sandsynligt, at De allerede bar de fleste af 
dem, som De maatte finde egnede til Optagelse i Deres Samling, 
ja at denne maaske allerede er saa afsluttet, at De ikke godt 
kan foretage nogen Forandring deri eller Tilleeg dertil ; men 
bvorom Alting er, bar jeg tffinkt mig, at de alligevel kunne in- 
teressere Dem personlig, og i etbvert Fald beder jeg Dem be- 
tragte de indlagte Tylter Stev som et Tegn paa den Interesse, 
Deres Vserk bar for mig. 

Det kunde mnligt interessere Dem, at min Kone gjenkjen- 

der Draumkvsedit i en prosaisk Beretning om dets Indbold, som 

bnn i sin Barndom borte af en Farbroder, men bvori det bed, 

at Drommeren var bleven forbuden at fortfelle sine Sjner til 

noget Menneske, men da en indre Drift tvaug bam til Med- 

delelse, reciterede dem for en stor Steen ved Kirken, bvor 

Nogle bam uafvidende borte dem. 

Deres a^rbodigst bengivne 

I. Elieson. 
Drammen den 25de .Januar 1853. 



Aktstykke til soga um uordisk folkeminnegransking. 57 

20. OJea Cr0ger til M. B. Landstad. 

Sillejord deu 29 April 1853. 

Gode Her Pastor 

I lajngere Tid bar det vseret mit Forsset at tilskrive Dem 
gode Pastor, for at takke Dem for, og besvare Deres kjsere 
Brev, men Aarsagen hvbrfor det ikke skeer for nu er den, at 
jeg immer bar ventet at faae de belovede Hefter af de udkomne 
Kjempeviser. Men — desvserre ! endnu er ingen kommet bertil, 
og jeg begriber ikke bvor jeg bverken skal benvende mig for at 
faae dem fat, eller bvor de vel ere blerne af ifakl de allerede 
skulde vsere sendte. Af Deres ferede Brev lader det just ikke 
til som De gjor Dem videre store Forbaabninger om Indtaegterne 
af Deres langvarige Arbeide der vistnok bar kostet Dem, saavel 
Tid som Moie og Psengeudlseg, imidlertid var det dog en stor 
Gltfide at Isese : formodentlig af Munk : | bvor fordelagtigt 
Deres Arbeide var omtalt i Morgeubladet. De bar jo derved 
ikke alene gavnet ved Samlingen af Kjsempeviserne, men ogsaa 
ved at bane en Vei for det saa meget omtvistede Norske Sprog. 

Jeg maa sige som De, at skjont jeg er kjed af at gjore 
det lidet jeg kan for Viserne, saa vrekkes dog Interessen paanye 
naar jeg borer noget jeg ikke for bar, og ister siden jeg bar 
Irest den for omtalte fordeelagtige Bedommelse. Saaledes bar 
jeg nu igjen begjndt at samle, og bar allerede faaet adskilligt. 
Jeg bar bavt Anne Goli, og Ingelev Ramberg ber, og faaet 
noget af dem. Af Anne, som den aandrigeste, bar jeg faaet 
en fortrseffelig Vise om en Mand der kom ind i Gangaas og ud- 
igjen i Jelstadbullet. Den er, saavidt jeg forstaaer, vist meget 
poetisk og bar en pgen Melodi, men da der endnu mangier 
nogle Vers som jeg dog baaber at faae, saa vil jeg endnu bie 
med at sende den. Her bar i denne Tid vseret en rig Anledning 
til at faae fat paa bvad der endnu kunde vsere tilbage, da ber 
desvffirre er mange gamle Fattige som jeg ikke bar forsomt at 
sporge. Men — det koster ikke alene min Tid men ogsaa Mad og 
Kaffe for at vsekke Geisten bos de sultne Stakler, og om jeg 
end ikke bar andet derfor, saa bar jeg dog ofte den Gliede at 
see et Glsedessmiil i det ellers matte Oie og paa den alvorlige 
Kind. Fra min Soster i Kristiania bar jeg nylig bavt Brev, 
bvori bun siger mig at bun bavde talt med Lindeman som bavde 
ytret Onske om at jeg vilde komme derind for at synge bam 



58 Rolv Laac'he og Kant Liestol. 

nogle Melodier, og at jeg muligens kunde faa fri Reise : men 
deels liar jeg iiu ikke Tid og tildeels var det vel bedst at opssette 
denne Eeise indtil jeg fik nogle flere Melodier. Kuude jeg faae 
et lidet Stipendium saa skulde jeg gjerne til Sommeren foretage 
en Reise i flere Bjgder da jeg har bort at der endnu skal An- 
des noget hist og her. De beder mig at efterforske om hvad 
Drommeren i «Draumkvsedet» hedder. Jeg har derfor skrevet 
til Knud Bole : gamle Harald Klokker er dod : men endnu 
intet Svar faaet. Derimod sagde en Kone fra Oramersdal at ban 
bed Olav Aasteson. Mange kalder bam og Oiav Aakneson. 

De kan troe vi bar meget at sysle med i denne Tid, da 
Bugge, som skal have Bryllup i August, eller kanske paa Evines 
Gebursdag den 25de Juli, kommer til at leie vor Bjgning, bvor- 
for vi maae indrsette Bryggerhusbygningen til vor Alderdoms 
Bolig. Derfor maatte Taget rives af og bygges paa for at faae 
Ssengekammer ovenpaa samt Madbod og Klsedeskammer. Daglig- 
stue, Kjokken og Pigekammer faaer vi nede. Bugge vil ikke 
lade sig noie med Bygningen som den nu er, men vi maae rappe 
og betrsekke 2de Vcerelser. Vi baaber at ban vil korame til at 
forblive her i flere Aar; tbi ellers ville det ikke lonne sig for 
OS ; da vi vist ikke bar alt dette Arbeide under 100 Spd- Han 
skal kun give 40 Sp. for Aaret for Bygning, Udhuser og 
Haven. 

Fra Deres Sostre skal jeg hilse. De lever vel. Ogsaa der 
er Reparation paa Husene. Drsengestuen, som er meget kold, 
skal have en Hovedreparation. Stalden faae nyt Tag og nogle 
Gulver i Bygningen skal drives. Her seer saare traurigt ud med 
Vaarens Komme. Idag er det 29de April og enda er Sneen 
paa «Maasasia» 3 Alen dyb, Paa denne Side sees kun enkelte 
bare Flekker i Bakken. Vi bar altsaa havt fuld Vinter fra Vin- 
ternat og den seer ikke ud til at ville forlade os endnu paa 
lang Tid da det fremdeles er tykt, med Regn og Slud, og aldrig 
Solskin. Man siger at Folk tilfjelds^ er user til Fortvivlelse da 
de aldrig kan mindes slig en Vinter. Fodertrang er allesteder. 

Bugge reiser i Mai til Kristiania og med ham skal jeg sende 
Dem en Pakke «Visefugger». Mine Sostre og jeg beder at hilse 
Deres kjaere Familie og Dem selv gode Her Pastor. De har vel 
nu meget at tsenke paa med Deres store Salmeveerk hvortil jeg 
af mit ganske Hjerte vil onske Dem Guds Bistand og Velsig- 

[^ Manuskr. hev tilfjeeds.] 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegransking. 59 

nelse ! Kommer De tii at reise i Udlandet til Sommeren ? eller 
bliver [det] kun for det Forste her i Landet at De reiser? 1 saa 
Fald da velkomraen hertil. 

Deres stedse forbundne og hengivne 
O 1 e a C r g e r. 



21. V. U. Hammer shaimh til M. B. Landstad. 

Kobenhavn den ITde maj 1858. 
Hojstffirede Hr. Pastor! 

De har vel fra sa mange sider modtaget sa mange taksi- 
gelser for Deres hojst interessante samling af «norske folkeviser», 
at De vel ikke agter meget pa, om undertegnede Fsering, ogsa 
bringer Dem sin oprigtige tak for disse norske kvseder, der sser- 
lig ma tiltale ham og alle Fseringer, da vi i dem finde den samme 
kvsedestil og de samme emner, som i vore egne. Jeg har sa 
meget mere folt mig opfordret til at skrive Hr. Pastoren til, da 
endogsa kvpeder, som De siger, der ikke «findes spor» til pa 
Fseroerne, dog ere i mine samlinger neesten ordljdende. Alene 
af titlerne eller navnene pa de fseroiske kvseder vilde De vist 
have kunnet sluttet Dem til, at vi havde varianter til flere, sale- 
des kaldes ett af vore kvseder Kappin lUhugin (aldeles som det 
norske), et andet Hermundur illi (== HermoS ille), Gongu Rolvur 
(= Rolf Gangar), Kvikilsbrang (= Kvikisprakk Herm:), Nykurs 
visa ( = Nykken) o. s. v. ; men der ere ogsa flere, som ere tilsva- 
rende, skojit titelen er forskellig, f. ex. «Hangebonden» hedder 
«Gullsteinur» ^ hos os; «Jntulen beSlar til stolt 01i» er vor «ri- 
sin og moyjin» (meddelt i antiqv. Tidsskr. f. 1849), «Palmen 
Bnrmansson» er vort «Palnir Buason» o. s. v. Ved at efterse 
fortegnelser over de fseroiske kvseder, som dels findes i indled- 
ningen til Lyngbyes fseroiske kvseder s. 16 — 20, og i antiqv. 
Tidsskr. f. 1849 s. 28—30, vilde De have opdaget flere sidestyk- 
ker til de af Dem meddelte norske, og De vilde ogsa deraf fa 
anelse om, at vi have langt flere kvseder, end De nu antager, ja, 
at vi have henved et par hundrede sange, idetmindste over 150, 
hvor Sigurds Navn ikke nsevnes, og at de pa ingen made bevsege 
sig i «en snsevrere kreds» end de norske. (De nsevnte registre 
over de fseroiske kvseder ere upalidelige, men jeg udarbejder 

' Jvfr. s. 344, V. 19: og sjav s;i lieiter eg g65e Gnllstein. 



50 i^ol^ Laache og Knut Liestel. 

just i denne tid en nojagtig indholdsangivelse af hvert enkelt 
kvsede, sa nu vil jeg snart kunne give en palidelig fortegnelse). 
Udtrykket: <det stakkeis folk» (s. XVITI) liar, skont jeg er 
overbevist om, at det ikke er sagt i nogen hanlig niening, dog 
stodt mig; om vi ikke have guldgruber deroppe, star folket sig 
dog ret godt i aimindelighed, undtagen i Thorshavn; iigesavisst 
som det vilde skiirre i mine og enhver Normands oren, om en 
fremmed kaldte Normsendene stakler, fordi der hist og 
her findes fattigdom i Norge, ligesa lidt kan jeg iide at se or- 
det stakler brugt som tillsegsord til Fa3ringerne ; thi der flyder 
ogsa norsk blod i vore arer, og den sedle stolthed eller selv- 
folelse, som findes sa levende i Norge, er heller ikke ganske ud- 
dod hos OS. I andelig henseende ere Fairingerne ikke stakler; 
thi sange og sagn have de en levende rigdom af overalt pa 
oerne; jeg ved intet folk i nutiden undtagen de enkelte bygder 
i Thelemarken, der have bevaret disse poetiske oldtidsskatte sa 
levende i hu og tanke som Fasringerne; i Danmark, Island og 
audre steder ere disse skatte nu kun til i gamle stovede papirer. 
Da jeg ikke har den aere personlig at kende Hr. Pastoren, ma 
jeg visselig veere bange for at have stodt Dem ved denne miu 
vel altfor abenhjsertige udtalelse af hvad jeg folte under Isesain- 
gen af Deres bog; i sa fald ma jeg bede Dera om tilgivelse, da 
jeg ikke for nogen pris vilde stode Dem, som jeg er sa uende- 
lig taknemlig for disse samlinger af kvseder og de forvsentede 
af folkesagn. Jeg har derimod under Isesningen af de norske 
kvseder ret ofte onsket mig i Frederikshald for at samtale med 
Dem om et og andet udtryk, som jeg vilde forklare anderledes 
(f. ex. s. 14 «kogabann» ; i parallelstedet i det fser: kvsede star 
koguls barn^, hvilket visst er det gamle kogursveinn o: 
smadreng, usling; i Snorra Edda star saledes i «Thors rejse til Ut- 
gar5a-Loka», at Skrymir ved afskeden gav dem gode rad, at de 
ej matte prale formeget, nar de kom til UtgarS, thi «ekki munu 
hirSmenn UtgarSaloka vel {jola |)vilikum kogursveinum 
kopyr5i»; i vort kvsede er det vel ikke en jtette som Skrymii\ 
men dog en jsettekvinde, der tiltaler den i forhold til jsetterne 
uanseelige «kappi Illhugi» med samme hansord : «pog»). Side 199: 
«hagakallen» ; parallelstedet i det f per : kvsede har «Haki kall» ; 

' Det 13cle vers i det faer : kvjede lyder nemlig : < Ma'lti ta hiu grima 
gyvur, tar hon riikar i brondum : hvaSau er hetta kugulsbani, komiS af 
o5rum londiim?» 



Aktstj'kke til soga um nordisk folkerainnegransking. (51 

her er det altsa denne gamle fiskers navn (Haki ell. Aki), ned i 
hvis bad fru Helga rister rimer, for at han skal fore Hermund 
tilbage til landet (Saxland); mon dette ikke er rimeligere? thi var 
det en «havmand», da behovede han vel ingen bad at ro i ud 
til Hermunds skib, men havde vel dukket op af bolgerne 
og tiltalt ham, at han skiilde sejle hjera til Helga. S. 39 : mon 
der ikke skulde sta einom komi<wanni? KomwrnaSur er «en 
fremmed, gsest*. S. 355, 3. v.: «ivir roj», mon ikke ivir 0j 
(nord over oen)? o. s. v. Da kvsedet «Harald kongin og Hemin- 
gen unge» sjnes at have sseregen'interesse, vil ijeg] her tillade 
mig at meddele Dem min optegnelse af indholdet i det fteroiske 
sidestjkke til det. Det kaldes Geyti Aslaksson (skulde vaere 
Oauti Asl:); 145 vers; begjnder saledes: 

Aslakur droymdi dreymaruar 
segSi teir ei firi morgum : 
tokti mar sum Haraldur kongur 
stj'idi grimum vorgum. 



Indhold: [«] Da kong Haraldur siger, at ingen kan male sig 
med ham i styrke, siger en af hirdma^ndene, at en bondeson i 
Upplond vel kunde va?re hans ligemand. Harald drager did; 
Aslakur gar ham imode, hans son Geyti var borte pa «dyra- 
vei5i». Da kongen sporger Aslak, hvor hans stserke son er, 
svarer han med forstilt bedrevelse, at han forlsengst var dod og 
begraven ved Kolrins kirke ; da svarer kongen: «dey6an skaltu 
mar hamih taka upp ur dekkari mold» at han kan se hans 
legemsbygning og fa at vide, om Geyti var hans jsevnlige. Kon- 
gen rider da bort over hede og moder der en stor og stserk ung 
mand, der kommer fra jagt; pa kongens sporgsmal svarer han, 
at hans navn er Geyti Aslaksson. Kongen siger, at han er kom- 
men did for at prove styrke med Geyta, som han her kalder 
«Heming» (hvilket Fteringerne mene, ikke er noget navn, 
men skulde betyde «hamlober, sp0gelse», og sigte til, at Aslakur 
havde sagt ham dod??); de prove hinanden i svomning, hvori 
Geyti overgar ham sameget, at han i vandet tager en kniv og 
siden en solvpung fra kongen. Haraldur by der ham at skyde 
en valnodd af sin broders hoved, hvilket og lykkes ham uden 
at skade broderen ; men da kongen ser, at Geyti har en pil 
skjult hos sig og sporger ham om grunden dertil, svarer G., at 



(32 Kolv Laache og Knut Liestel. 

den anden pil var tilttenkt kongen, dersom bans broder var ble- 
ven saret. Kongen befaler bam nu at lobe pa skier ned ad 
det stejle bjerg «Horni5' bcia« ; G. erklBerer sig viilig dertil, nar 
kongen vil sta nede i bjergskorerne at se, bvorledes denne ski- 
loben gar af. Hellig Olaf abenbarer sig for Harald i dromme, 
og beder bam den dag at kaste sin kappe lost om sig. Geyti 
lober ned ad bjerget forbi det sted, bvor H. star, griber i bans 
kappe for at drage bam ned i afgrunden med sig; men da den 
bang los om bans skuldre, blev kongen selv staende fast tilbage. 
Geyti bliver ogsa frelst; Olaf abenbarer sig ogsa for bam, og 
beder bam ikke drsebe kongen; Geyti svarer, at da ma denne 
ikke atter komme for bans ojne; for ikke oftere at komme til 
at se bam, drager Geyti til England. Hans broder Torstein 
jarl drager til kong Harald og klager over, at bans broder bar 
underlagt sig England ; T : opsegger derfor Har : at komme til 
England med vabenmagt for at besejre Geyti. Har. undslar sig 
Isenge, men rejser dog tilsidst, moder pa bavet Galti Island s- 
fari, som spar kong Harald doden. Da de lander i England, 
tilbyder Geyti Tborstein de balve indkomster af riget, men 
Harald vil ban kun give sa stort stykke land, som bans legeme 
optager. G. gor et stort gsestebud ; medens de sidde i ballen 
bliver Harald overfalden af beveebnede msend ; ban vserger sig 
tappert, Tborst. strider ved bans side; de falde begge, Geyti 
gennemborer Harald. » — Det er sergeligt, at vi ikke have op- 
tegnelser af disse tbelemarkske og fseroiske kvseder fra en eeldre 
tid ; i nntiden ere de bleven forvanskede, sammenblandede ind- 
byrdes, sa det ikke nu er muligt at rense dem fra alle ndvsex- 
terne. Mange af Deres norske kvseder bar givet mig oplysning 
og sammenbteng i mine fseroiske, og om det kan Ij^kkes mig at 
fa noget af mine samlinger udgivet, ville de visst ogsa kaste lys 
over nogle af de norske, da disse abenbart bore sammen og 
slutte sig ganske anderledes nser til hinanden, end til de danske, 
svenske ell. islandske folkeviser. Man bebrejder Dem ber, at De 
bar sammen sat flere viser af forskjellige tradition er, sa at man 
nu ikke kan udsondre bver enkelt kilde for sig; jeg kan ikke 
nsegte, denne anke er ikke ugrundet, skont jeg ogsa tildels bar 
fulgt samme princip, om ikke i sa boj grad, ved det, jeg bidtil 
bar udgivet af feeroiske folkeviser. Jeg tsenker pa at gore en 
rejse i sommer til Fseroerne, for at fuldsttendiggjore mine sam- 
linger af kvseder og sagn (nogle sagn bar jeg meddelt i «Antiqv. 



I 



Aktstykke til soga um nordisk folkeminnegransking. (53 

Tidsskr. » f. 1850); det vilde glsede mig, om jeg i nogen hen- 
seende kunde vaere Hr. Pastoren til tjeneste. Med sand lioj- 

agtelse og eerbodighed 

tegner jeg Hr. Pastorens meget forbundne 
V. U. H a mm e r s h a i m b, 

cand: tbeol: 
Overoiaden neden Vandet 169. 



KNUT LIEST0L ^^^■^Cxih^<*^1«.-*u-^^ /'^T^V- 

BR0RNE GRIMM 'h'^^^ AT^AiiU^r^ 

OG FOLKEMINNI ^ 



SERPRENT AV „SYN 00 
SEON" 1916. 



KNUT LIEST0L 
BR0RNE GRIMM 
OG FOLKEMINNI 

SERPRENT AV „SYN OG 
SEGN" 1916. 



BR0RNE GRIMM OG FOLKEMINNl. 

Naar me skal skyna korleis brorne Grimm kom til aa arbeida 
med folkeminni, og endaa meir naar me skal greida ut um 
det synet dei hadde paa folkediktingi, so maa me fyrst og fremst 
festa tankane ved den store aandsstemna som raadde i Tyskland 
ikring aar 1800, den aandsstemna som liksom legg lufttonen yver 
heile tidi. 1 den kraftfyllte og arbeidsfyllte ungdomstidi aat Jacob 
og Wilhelm Grimm var det romantikken som raadde grunnen. 
Baae brorne kom til aa staa naer fleire av dei fremste av roman- 
tikarane. Det var arbeid av romantikarane som fyrst forde dei 
inn paa livsverket deira. Daa Jacob var 18 aar gamall, fekk han 
lesa Ludwig Tiecks „Minnelieder aus dem schwabischen Zeitalter". 
Det var serleg fyreordet som fengde i hugen bans; der talar Tieck 
um den gamle diktingi med ein eldhug som maatte riva ein ung- 
dom med. I aari 1806 — 08 gav Achim von Arnim og Clemens 
Brentano ut den store tyske folkevisesamlingi ,;Des Knaben Wun- 
derhorn", i 1807 kom Gorres «Die deutschen Volksbiicher", det 
var i same bilet mange planar uppe um samling og utgjeving av 
gamall tysk dikting. 1 den ulukkelege tidi, daa det eine vonbrotet 
fylgde paa det andre for det tyske folket, vende augo seg burt 
fraa samtidi og fann troyst og kvild i minni fraa ei stor og her- 
leg fortid. 

Ogso brorne Grimm livde med i den sterke rorsla: wAlle 
mine arbeid vende seg til fedrelandet og fraa heimejordi saug dei 
si kraft," segjer Jacob Grimm. Og um brorne Grimm kann ein 
med sanning segja at dei hadde djupe r0ter i heimegrunnen. Det 
er noko hugtakande ved den kjaerleiken dei alltid hyste til Hessen, 
den landsluten dei voks upp i. Scherer byrjar boki si um Jacob 

26 - SYN OG SEGN. 



4 Knut Liestol 

Grimm med desse ordi: »Jacob Grimm var ein Hesse'\ Barn- 
domen og den fyrste ungdomstidi baud ikkje paa mange og store 
inntrykk for dei. Men dei kom seg so mykje betre inn i det 
jamne kvardagslivet i heimegrendene. Det stod alltid klaart for 
dei til den minste einskildting. Og i dette uvande heimelivet fann 
folkediktingi seg ei livd. Brorne Grimm fekk heimanfraa kjaerlei- 
ken til folkediktingi. Ho hadde so lenge vore vanvyrd; og brorne 
hadde den voggegaava at dei so lett saag det store i det smaa og 
vanvyrde. Dei tok so gjerne upp det andre gjekk framum, og 
granska det med samhug og kjaerleik. Det var eit djupt drag i 
huglyndet deira, ein lut av den vitskaplege evna. Daa so roman- 
tikken kom og peika paa det verd som folkediktingi hadde, fann 
ordi deira ingen stad betre songbotn enn hjaa brorne Grimm. 

Dei var i 20 aars alderen daa dei for aalvor tok til aa samla 
folkeminne. Den naeraste orsaki til at dei tok arbeidet upp med 
kraft, var at Arnim og Brentano sende ut upprop um innsamling 
av tilfang til »Des Knaben Wunderhorn". Her var det ogso tale 
um „munnlaerde segner og eventyr". I 1806 hev brorne Grimm 
lagt planen baade til ei segn-samling og til ei eventyr-utgaave. Sam- 
lingane deira auka fort. Alt i 1 807 maa Brentano undra seg y ver 
dei rike fund dei hev gjort. Mest fann dei i Hessen, i Main- og 
Kinzig-bygdene i grevskapet Hanau. Med serleg takk mintest dei 
alltid ei bondekone fraa landsbyen Nieder-Zwehrn i naerleiken av 
Cassel. Ho fortalde dei fleste og beste eventyri som kom i 2dre 
bandet av « Kinder- und Hausmarchen". Dei hev sett henne eit 
fagert minne i fyreordet til andre bandet av eventyri : wAndlits- 
dragi hennar hadde noko fast, klokt, godslegt ved seg. Dei store 
augo hennar var bjarte og skarpe. Ho goymde dei gamle fortel- 
jingane i eit truge minne .... Ho fortalde seinf0rt, stodt og 
uvanleg livande, og ho fann ein sers hugnad ved det. Ho for- 
talde fyrst heih fritt, og sidan, um ein vilde det, meir seinfort, so 
at med litt tame kunde ein skriva det upp ord for ord. Mangt 
hev me paa den maaten fenge ordrett, og det er daa so egte, at ein 
ikkje lett vil kunna mistaka seg paa det. Den som trur at tradi- 
tionen lett vert forvend og slurve goymd, og difor ikkje trur at 
han til vanlegt kann halda seg lenge, han skulde ha hoyrt kor 
nogje ho heldt seg til det gamle og kor umhugsam ho var for at 
det skulde vera rett. Naar ho tok uppatt, brigda ho aldri paa for- 
teljingi, og ho retta seg sjolv, so snogt ho merka at ho hadde fare 
gale." — Brorne Grimm treivst ved samlararbeidet. Wilhelm Grimm 



Brorne Grimm og folkeminni 5 

segjer: ,,Samlararbeidet loner vel umaken, naar ein tek det aalvor- 
samt. Den gleda ein hev naar ein finn noko nytt, kann mest 
maela seg med den skuldlause gleda eit barn hev, naar det millom 
buskane kjem yver ein fugl i reiret sitt. Ogso i segnverdi maa 
ein lyfta bladi varsamt upp og boygja greinene stilt til sida, so 
ein ikkje skal uroa folket, og so ein kann faa ein glytt inn i denne 
underlege naturi som bljugt stengjer seg inne, men som angar av 
lauv og voUgras og nyfalle regn." 

Br0rne Grimm Iprovde og aa faa andre til aa hjelpa seg 
med innsamlingi. 1 1811 var det paa tale aa gjeva ut ei tid- 
skrift, som skulde heita ,/Der altdeutsche Sammler", der skulde dei 
prenta alt det som vart samla. Jacob skreiv eit utkast til ei «Upp- 
moding til alle vener av tysk dikting og soge". Der peikar han 
paa alt det gamle som liver: „Paa dei hoge fjelli og i dei stengde 
dalane liver det enno ein ungdomsfrisk hug; i dei tronge lands- 
byane burt i krokane, der ingi falsk upplysning hev trengt seg 
inn og gjort si gjerning, der er det goymt ein skatt av heimleg 
skikk, segn og tru". Men ein maa skunda seg; det gamle held 
paa aa kverva burt. Difor skal ein setja i gang ei innsamling 
yver heile Tyskland. 

Det vart ikkje noko av med tidskrifti ; men daa fyrste ban- 
det av » Kinder- und Hausmarchen" var kome ut, fekk utgjevarane 
hjelp fraa fleire kantar. Folk saag no koss ein skulde taka arbei- 
det, og det kom inn mange gode ting, serleg fraa Westfalen. Men 
det var spreidt og slumpesamt det som vart gjort. I 1815 
sende Jacob difor ut eit rundskriv um innsamling av folkedikting. 
Det hev heilt upp eit moderne drag, og syner oss greidt kor god 
yversyn Jacob Grimm hadde yver det som det galdt aa faa samla. 
Han bed folk skriva upp m. a. : 

1. Folkevisor og rim, um mogelegt med tonar til. 

2. Segner )g eventyr. 

3. Folkefestar, sed og skikk, leikar, ceremoniar ved fodsel, brud- 
laup og jordeferd, gamle rettsreglar og liknande. 

4. Ovtru. 

5. Ordt0ke, talemaatar, poetiske bilsete, 

og mykje meir, som viser at han hadde alle greiner av folkeminn 
i hugen. 

Men nokor aalmenn interesse for saki kunde brorne Grimm 
ikkje faa vekt for det fyrste. Og det hekk mykje saman med dei 
strenge kravi dei alltid sette til uppteikningi. I uppropet fraa 1811 



A Knut Liestol 

krev Jacob at alt skal vera ordgrant uppskrive, bokstavrett upp- 
skrive. Alle meiningsloysor skal ein taka med, ikkje den minste 
ting maa ein setja til. Det skal vera lov at uppteikningi skal vera 
i det same maalforet som ho er fortald i, med dei same ord og 
ordlag som forteljaren sjolv nytta, jamvel um forteljaren talar gale 
og syndar mot reglane. Det same held han fram i cirkulaeret fraa 
1815. 'Og der peikar han og paa at ein maa leggja vegt paa 
aa samla variantar, og at ein ikkje maa vanvyrda stubbar og brot 
av forteljingar. — Desse strenge vitskaplege kravi skraemde daa og 
ein mann som Brentano, og han drog seg attende fraa den tid- 
skrifti som var planlagd. Brorne Grimm hadde alt fraa fyrste 
stund skilt lag med dei andre romantikarane i fleire stykke. Der 
var hjaa desse fodde vitskapsmennene ein sans for det roynlege, 
som gjorde at dei sette truskapen mot dei gamle ovst av alt. 
Dei hadde ein kritisk sans, som var paa vakt mot alt som ikkje 
var vitskapleg underbygt. 

Alt naar det galdt spursmaalet um innsamlingsarbeidet kom 
usemja millom brorne Grimm og dei andre romantikarane fram. 
Men ho viste seg endaa meir i spursmaalet um utgjevingstnaaten. 
Dei fleste romantikarane blanda saman folkedikting og kunstdikting 
paa den maaten at dei nytta folkediktingi til grunnlag, men laga 
henne um, so ho hovde betre med det som dei sjolve heldt for 
aa vera mynsteret paa egte dikting. Sume gjorde meir og sume 
gjorde mindre av umarbeidingi. Men jamvel i wDes Knaben Wun- 
derhorn" finn ein at utgjevarane hev fare heller fritt fram. Dei 
skilde ikkje millom egte folkedikting, og folkelege dikt av namn- 
gjevne forfattarar ; dei sette jamvel ting som dei sjolve hadde dikta 
inn millom folkevisone. Mot denne framgangsmaaten tok Jacob 
Grimm med ein gong til motmaele. Dei vil ikkje lata det gamle 
vera gamalt, segjer han, men vil riva det upp or den gamle grun- 
nen og planta det yver i vaar tid. I uppropet fraa 1811 fortel 
han koss han vil at ein skal gjeva ut det som er innsamla. Det 
skal prentast av ordrett; namnet paa staden det er kome fraa, skal 
staa attmed, og, der det vert kravt, dessutan namnet paa innsen- 
daren, Tvo eller fleire avbrigde av same traditionen skulde ein 
kunna prenta etter einannan. — Det var ikkje aa undrast paa at 
Brentano drog seg attende. 

Brorne Grimm dreiv innsamlingsarbeidet sitt i 6 fulle aar; 
daa kom deira « Kinder- und Hausmarchen". Det var den fyrste 
vitskaplege eventyrsamlingi, ja den fyrste vitskaplege samlingi av folke- 



Brorne Grimm og folkeminni y 

tradition i det heile. Difor vart aaret 1812 eit merke-aar. Ut- 
gjevarane hadde ikkje fare fullt so strengt vitskapleg til verks som 
Jacob hadde kravt aaret fyrr. Boki skulde ikkje vera eit vitskaps- 
verk berre; ho skulde ogso vera ^Erziehungsbuch", og dei peika 
paa det poetiske verdet som eventyri hadde. Men dei hadde alle 
stader, segjer dei,fyrst og fremst lagt vinn paa. traskap og sanning. 
wMe hev ikkje sett til noko av oss sjolve. Me hev ikkje laga paa 
noko umstende eller noko segndrag, men gjeve innhaldet plent so- 
leis som me fekk det," stend det i fyreordet. Men kravet um det 
ordrette avprentet av uppteikningi hadde dei gjeve upp. Formi er 
deira eigi i stor mun. Men alle sermerke i forteljemaaten hadde 
dei halde paa, so at i det stykket og ,;naturi kunde koma til 
sin rett med sitt mangfelde". Det er lett aa sjaa at stilen i even- 
tyri maa vera jamna noko paa. Han er eins gjenom heile verket. 
Skilnaden millom dei ulike forteljarane er jamna ut, ringe ordlag 
er umbytte med gode, alle bolkar er avrunda, so det vert det 
rette samhovet millom dei. Det vedgjeng dei sjolve: „Det er na- 
turlegt," skriv Wilhelm til Arnim, „at naar me sjolve hev havt eit 
inntrykk, so maatte dette inntrykket ogso faa si serlege form. Difor 
gjorde eg meg ingi vanskar naar det galdt ordi, skipnaden, bilaeti 
og liknande. Eg hev ordleidt meg soleis som det til kvar tid 
hovde meg". 

Dette gjeld mindre den fyrste utgaava enn dei seinare. I den 
fyrste utgaava var ikkje alltid alle kantar avslipa, og der var fleire 
magre brot som samvitsfuUt var avprenta utan ifylling. Men stilen 
vart betre for kvar ny utgaave, og det hev serleg Wilhelm aera 
for. Det er godt hove til aa granska den grimmske eveiityr-stilen 
i dei tilfelli der eventyret hev eit litteraert grunnlag. Fleire av 
eventyri baade i fyrste og andre bandet var etter boker; jamforer 
ein no desse eventyri hjaa Grimm med grunnlaget deira, so vil 
ein finna at dei same stilistiske brigdi kjem atter og after. Og 
desse brigdi er gjorde med so visshov ei hand, at det no er mest 
raadlaust aa segja kva hev bokleg og kva hev munnleg kjelde. 
Dei stilistiske sermerki som dei fann i den munnlege forteljingi, 
nytta dei konsekvent ut. Dei stytte av og vidka ut etter som det 
trongst, og gjorde stundom forteljingi meir heilsleg med aa stoypa 
saman fleire naerskylde avbrigde. Jamf0rer ein med dei litterasre 
grunnlagi, vil ein sjaa at t. d. stad- og tidnemningar er strokne. 
Like eins alle mindre hoviske drag. Derimot set dei inn ordtoke 
og faste folkelege ordtak og vendingar. Dei forer gjerne inn di- 



g Knut Liestol 

rekte tale i staden for indirekte, og nyttar meir med uppatt-taking 
av visse episke drag. Inngangen og slutten paa eventyret vert um- 
laga, so dei kann hova med dei vanlege eventyrformlane o. s. b. 
1 1815 kom 2dre bandet av samlingi, og sidan kom ho i mange 
nye utgaavor. Ho vart i sanning ei folkebok. For kvar ny ut- 
gaave kom det nye eventyr, fordi utgjevarane heldt fram med 
samlararbeidet. Med 6te utgaava 1850 var talet paa eventyr kome 
upp i 210. — 11816, fire aar etter at fyrste bandet av eventyri var 
kome, sende brorne Grimm ut fyrste bandet av „Deutsciie Sagen". 
2dre bandet kom i 1818. Der var ikr. 600 segner. Storste par- 
ten var auste or skriftlege kjeldor, ein mindre lut var etter munn- 
leg forteljing. I fyrste bandet er der segner um alle slag vette 
som folketrui kjenner, «dei stadbundne segnene" som dei kallar 
det. I andre bandet var wdei sogebundne segnene"; dei var mest 
alle saman tekne or historiske boker. Der var daa samla dei tyske 
historiske segnene fraa dei eldste tidene og til reformationen. Det 
var tanken at » Deutsche Sagen" skulde verta ei folkebok, likso vel 
som eventyri. Men det slo ikkje til. Der var ikkje noko serleg 
lokkande ved boki for andre enn dei som hadde laerde hugmaal. 
Stilen var ujamn; stundom kann same segni koma i fleire versio- 
nar, og daa er den sestetiske verknaden med ein gong oydelagd, 

» Kinder und Hausmarchen" og » Deutsche Sagen" stend som 
dei tvo vigtugaste fruktene av det samlararbeidet brorne Grimm 
hev gjort. 

Men paa dei fleste andre umkverve av folkeminni arbeidde 
dei med samling, utgjeving og umsetjing. I 1811 gav Wilhelm 
ut vAltdanische Heldenlieder, Balladen und Marchen", ei umsetjing 
av danske folkevisor. I 1826 kom wirische Elfenmarchen" med 
ei lang innleiding „Uber die Elfen". Sjolve boki var ei umset- 
jing av Crofton Croker's » Fairy Legends and Traditions of the 
South of Ireland". — I Jacob Grimms ,/ Deutsche Mythologie" 
1835 er det nytta alt av folkeminne fraa gamall og ny tid som 
paa nokon maate kunde gjeva upplysning um den gamle heidne 
trui. Det er ikkje ei side av folketrui eller av gamall sed og 
skikk utan ho hev vorte nytta ut, ikkje berre for Tyskland men for 
alle dei germanske landi og vidare ikring. Ein faer ei kjensle av 
innhaldet berre ein ser paa nokre av kapitelyverskriftene; t. d. 
risar, vokstrar og dyr, djaevel, trolldom, ovtru, sjukdomar, urter, 
steinar o. s. b. Men so heldt daa og Jacob Grimm folkedik- 
tingi for ei hovudkjelde til kunnskap um den gamle mytologien. 



Brerne Qrimin og folkeminni Q 

I dei store verki « Deutsche Rechtsaltertiimer" og »Weistumer", er 
det samla eit umaatelegt tilfang til upplysning um gamall folkeleg 
rett, bonderett. Elles er folkeminni nytta i ei heil rekkje arbeid. 
Dei drog folkeminni inn i granskingi alle stader der dei fann 
hove til det. Dei helsa med glede alt nytt som kom fram, og 
sokte ved bokmeldingar og ved fyreord aa stora andre til aa halda 
fram med folkeminnegranskingi. — Det kom i lang tid knapt ut 
noko storre av folkeminne utan dei la merke til det og vigde det 
ein umtale. For oss er det serleg forvitnelegt aa sjaa kor hogt dei 
sette Asbjornsens og Moes eventyr. I 1844 skreiv Jacob Grimm 
i fyreordet til ./Deutsche Mythologie" at Asbjornsens og Moes 
ufullforde samling .»gjeng mest framum alle andre". Daa Jorgen 
Moe i 1849 heldt paa aa missa det universitets-stipendiet i folke- 
dikting som han hadde havt eit aar, skreiv han til Jacob Grimm 
og bad um ei fraasegn fraa han. Grimm sende fraasegni med 
ein gong, og heldt fram det store verd som traditionsvitskapen 
hadde, og han berga stipendiet for Jorgen Moe eit halvt aar til. 
Heile livet var brorne Grimm som eit centrum for arbeidet med 
folkeminni. Tilfanget dei fekk aa arbeida med vart jamt storre, 
og den vyrdnaden dei hadde for folkediktingi var alltid like djup. 
Denne djupe vyrdnaden hekk saman med det grunnsynet dei hadde 
paa folkediktingi. 

Det var for brorne Grimm noko loyndomsfullt, noko gud- 
domlegt ved folkediktingi. I dette stykket stend dei heilt paa same 
grunnen som dei andre romantikarane. Hjaa Gorres kjem dette 
grunnsynet klaaraste fram. I den eldste tidi, segjer han, tenkte 
menneskjet i draumar, men desse draumane er sanne, dei er open- 
berringar av naturi, som aldri lyg. Det guddomlege livet, som 
openberra seg i naturliv, stroymde gjenom menneskjet, glodde det 
upp, sette gir i hugen, og or denne hugrorsla sprang myten fram. 
All myte var upphavleg poesi, all poesi var mytisk. Fraa fyrst 
var det berre eitt maal og ein religion, Daa menneskjet spreidde 
seg yver jordi, fekk den upphavlege religionen ulik form paa dei 
ulike stadene, men han var alltid i grunnen den same. Alle dei 
ulike formene gjekk upp i nokre faa sams grunntankar, og desse 
grunntankane var aeveleg sanne. 

Dette grunnsynet maa brorne Grimm og ha havt. Mange 
av laerdomane deira let seg berre tyda ut ifraa det. Baae brorne 
hadde her same meiningi, men Wilhelm hev best funne ord for 
henne. Det guddomlege, aandi i poesien, segjer han, er den same 



10 Knut Liest0l 

hjaa alle folk og kjem berre or ei kjelde. Det er grunnen til den 
loyndomsfulle skyldskapen millom diktingi i dei ulike land. yEttar- 
tavla er burte, men alt tyder paa ein sams aettefar. Men diktingi 
boygjer seg etter dei ulike vilkaar og for dei ulike innverknader. 
Difor finst det, saman med einskapen, ein ulikskap i dei ytre for- 
mene, liksom planta faer lit og lag av den himmel ho stend under. 
Brorne Grimm hadde altfor stor detaljkunnskap til at dei kunde 
lata dette grunnsynet gjelda i alle einskilde tilfelle. Men der det 
ikkje var ei ordrett umsetjing eller eit tydelegt vitnemaal urn yver- 
f0ring, der gjekk dei jamleg ut fraa upphavleg skyldskap. 

Men, maa ein spyrja, kva vert det av diktaren, naar ein hev 
eit sovore syn paa diktverket? 

Brorne Grimm nytta gong paa gong dei ordi at folkevisa og 
eposet hev dikta seg sjolv. Jacob Grimm segjer: i/Jedes epos muss 
sich selbst dichten", (kvart kjempekvaede maa dikta seg sj0lv). I 
ei melding av Nyerups utgaave av folkevisa um wAksel og Val- 
borg" segjer Wilhelm Grimm at han vil raada til at ein heilt skal 
gjeva upp alle etterrokjingane etter mst- diktaren ; dei maa verta 
faafengde, fordi (set han til med sperra prent): wDas Volkslied dich- 
tet sich selbst" (folkevisa diktar seg sjolv); ho veks upp som ein 
blom or hendingane. Fleire gonger er det noko liknande. Det 
hoyrest underlegt; ein kann knapt lata vera aa tenkja paa det skjem- 
tefulle stevet: 

Denne visa hev gjort seg sjol, 
ho kom no rekande paa ei fjol. 

Ein kann ikkje neitta det: tanken er uklaar, og han let seg 
beintfram ikkje gjenomfora i det einskilde. Men han hekk saman 
med den laera som baae brorne heldt fast ved, laera um ei motsetning, 
ein grunnskilnad millom naturpoesi og kunstpoesi eller millom 
folkedikting og kunstdikting. 

Det var Herder som fyrst heldt fram denne skilnaden, og 
han tok dei tvo ordi i historisk meining. Det same gjorde brorne 
Grimm. Alt i 1808 skriv Jacob: „ALvt\tg grunnfest, hjaa alle folk 
og i alle land, er ein skilnad millom natur- og kunstpoesi. 1 folke- 
diktingi er det liksom sjolve hendingane gjev ein Ijod, som so 
gjev atterljom gjenom heile folket, uvilkaarleg, reint av seg sjolv. 
Denne atterljomen, folkediktet, er ein sams eigedom; kvar og ein 
hev hit i det. I kunstdiktingi derimot vil ei manne-sjael gjeva seg 
sj0lv, og si meining og 5/ roynsle um livet, men verdi vil ikkje 



Brorne Grimm og folkeminni J J 

alltid skyna henne. So inderleg ulike dei tvo diktingane viser seg 
aa vera, likso skarpt er dei skilde i tid. Dei kann ikkje finnast 
samstundes. Ingen ting er meir bakvendt enn det ovmodet som 
vil dikta eit episk dikt, eit folkedikt, for det kann berre dikta 
seg sj0lv." — Jacob Grimm feste serleg auga paa den tidi daa 
kunstpoesien sprang fram or naturpoesien. I den tyske diktingi 
sette han tidarskilet ved slutten av det 12te hdr. Daa sprang ly- 
rikken fram or den episke diktingi. Og soleis hev det vore alle 
stader: etter den diktingi som h0yrde heile folket til, kom det ei 
dikting som hadde ein einskild diktar til upphavsmann, Natur- 
poesien er kollektiv, kunstpoesien individuell. Naturpoesien er 
umedvitande, kunstpoesien er dikta med fullt medvit. «Folkepoe- 
sien", segjer Wilhelm Grimm, i;er liksom i uskyldstandet, han er 
naken utan prydnad, i Guds bilaete; kunsti hev fenge medvitet.'^ 
Folkediktingi trur at heile verdi er fyllt av poesi; ho kjenner ingi 
oydemark, alt er gront. Ho segjer difor ikkje meir enn det som 
trengst, ho vanvyrder all ytre glim og glans; difor bryr ho seg ikkje 
um samanhengen. Ho kann vera avbroti, men dett ikkje ifraa ein- 
annan. Med kunsti er det onnorleis. Ho er ottefull for at ein 
ikkje skal sjaa samanhengen, av di ho trur paa noko tomt, noko 
upoetisk; difor vil ho segja alt og ikkje berre orda frampaa um 
det . . . Soleis kunde, i den indiske] myten, ei gudinne, bera vat- 
net balla ihop som ei kule utan skaal, men det rann burt daa ho 
miste si uskyld. — Jacob Grimm segjer at det som naturi umed- 
vitande hev gjeve ess reint og fullkome, det same pr0ver kunsti 
aa gjeva oss; men ho naar ikkje den gamle herlegdomen, for det 
store einfelde dreg seg di meir attende, di meir kunstnaren pr0ver 
av eigi magt og ved eigen ettertanke aa faa det fram. Folkedik- 
tet er noko naturvakse; det kann ikkje noko einskilt menneskje 
dikta eit folkedikt; daa kunde ein likso gjerne setja ei uverkeleg 
hending inn i historia. 

Men folk fann likevel at det var ei underleg setning at folke- 
diktet skulde ha dikta seg sjolv. Jacob Grimm tok uttrykket i for- 
svar. Liksom alt godt i naturi so «gehe auch das Volkslied, das 
Epos, aus der stillen Kraft des Ganzen leise hervor" (renn og 
folkevisa, kjempekvaedet stilt upp or den logne krafti som det heile 
eig). Det er ikkje dei einskilde gaaverike menneski som av fri 
vilje hev skapt folkedikti. Tvertimot: I det slike einskildmenne 
hev gjort, maa ein sjaa motsetningl til det episke, det som gjorde 
at det episke gjekk til grunns. Ved folkediktingi er det tale um 



J 2 Knut Liestol 

eit under og ein leyndom. Her augnar ein atter grunntankane til 
Gorres. 

Alltid heldt br0rne Grimm fram dei fyremunene som folke- 
diktingi hadde framum kunstdiktingi. Dei pr0ver aa minka hurt 
det individuelle so mykje som mogeleg: alltid granskar dei etter 
det traditionelle, og prover aa fylgja kvart einskilt moliv attyver i 
tidi so langt raad er. 

August Wilhelm Schlegel tok sterkt til motmaele mot brorne 
Grimm. Hans syn er forunderleg klaart og forstandigt. Alt som 
er storfelt og fagert, segjer Schlegel, maa vera skapt av dei store 
aandene, dei gode hovudi millom menneski. Folkediktingi hev 
nok vore sams eigedom for alle tlder og for alle folk, men ho er 
ikkje eit verk som alle hev vore med aa skapa. Naar me ser eit 
hogt fagert taarn stinga seg upp millom husi, so meiner me rett- 
nok at mange arbeidarar hev bore steinar til det. Men steinane 
er ikkje taarnet. Det var arkitekten som fyrst skapte det i sin hug. 
All poesi kviler paa ei samverking av natur og kunst. Ja i dei 
tidene daa heltediktingi kom upp, var ikkje diktingi ei kunst berre, 
ho var eit handverk. Kvar songar hadde medtevlarar. Der var 
lite nytt tilfang. So laut diktarane finna upp noko nytt. Og den 
gongen hadde heltediktingi den fyremunen at ho trass i alle under, 
vart haldi for sann. So provde den eine aa gjera henne meir 
underleg enn den andre. Dei historiske segnene laga seg jamleg 
urn. For gamle folk vart hendingane fraa ungdomstidi storre og 
gildare enn dei i royndi var; dei vart umlaga ved uppskroyving, 
ved samhug og mothug. Kongar og folk vilde gjerne hava seg 
ei herleg fortid og fekk lokka diktarane til aa setja i hop noko 
som hovde. 

Schlegel hadde rett i grunnsynet. Men det var ei stor san- 
ning i det br0rne Grimm heldt fram som Schlegel ikkje ansa paa, 
men som rorer ved dei djupaste sermerke ved folkediktingi. 
Brorne Grimm sa at folkediktingi var eit uttrykk for foikeaandi ; 
ikkje for det den einskilde kjende eller tenkte. Og det er sant 
at i den tid folkediktingi blomde, var samfundet mykje meir eins 
naar det galdt aandelege hugmaal og poetisk skyn og smak enn 
det no er. Alle treiv til dei same poetiske emni og forma dei 
nokolunde eins ut. Ei mengd faste ordlag og forteljingsdrag kjen- 
dest som sams eigedom, som alle tykte dei kunde kanna seg ret- 
ten til. Naar folkediktingi' er runni or ein einfelt kultur, vert ho 
sjolv einfelt. Der er noko aalment ved folkediktingi. Og dette 



Brorne Grimm og folkeminni \ 3 

einfelde og aalmenne vert sterkare etter kvart *). Her var det atter 
ei djup sanning og eit stort framstig i det grimmske synet. Fram- 
voksteren av folkediktet var fylgja av ein psykologisk process. Folke- 
diktingi liver ikkje berre i minnet aat den einskilde. Ho hoyrer 
heile folket til. Naar ho daa gjeng fraa aett til aett, fraa mann til 
mann, so vert ho tiljamna og avslipa so alle individuelle sermerke 
kjem hurt. Ho vert umlaga etter kvart og faer mange avbrigde, so 
det er uraad aa skilja millom det som er upphavlegt og det som 
er sett til eller brigda seinare. Endaa det fyrst maa ha vore ein 
diktar som hev skapt kunstverket, so hev han sidan havt ei mest 
endelaus rekkje hjelpesmenn. Paa den maaten kann ein segja at 
heile folket hev vore med aa dikta. — Dei brigdi som vert gjorde 
fram igjenom tidene, er ikkje so vilkaarlege som Schlegel meinte. 
Her og saag brorne Orimm rettare. Dei vende seg mot dei som 
vilde prova aa finna ut kva for ein variant av ei segn var den 
,;rette", den som inneheldt sanningi. Den eine hadde likso stor 
rett som den andre; det var med det som med alle dei ulike ty- 
dingane av eit ord; ein kunde ikkje visa burt nokon av dei; alle 
var dei resultatet av ein naturleg framvokster. Brorne Grimm naadde 
ikkje fram til nokor utforming av dei sjaelelege lovene som sty- 
rer framvoksteren av all tradition. Men dei hadde eit glogt syn 
for vokstervilkaari aat traditionen, ei fin kjensle for det poetiske 
og egte, og dei hadde livt seg heilt inn i diktingi. Det ser ein 
best av kor fint og klaart dei kunde draga grenselinone millom 
dei ulike slag folkedikting. 

I fyreordet til » Deutsche Sagen" greider Jacob Grimm for 
fyrste gong ut den skilnaden det er millom segn og eventyr. Kvar 
av dei, segjer han, hev sitt eige umkverve. Eventyret er meir po- 
etisk, segni er meir historisk. Eventyret kviler mest heilt i seg 
sjolv, i sin eigen medfodde rikdom. Segni hev ein ringare farge- 
rikdom, og hev det sermerket, at ho lyt setja seg fast ved noko kjent 
eller kjendslegt, ved ein stad eller ved eit historisk namn. Segni 
hoyrer saman med folke/n//, eventyret med diktingi. 

Um grunnlaget for eventyri hadde brorne Grimm alltid same 
meiningi : det var mytisk. Sjolve eventyri var sundsprengde mytar. 
Dei segjer i innleidingi til eventyri: Innhaldet er ikkje ein vill 
fantasi-leik. Det hev ein grunn, ein kjerne, ei meining. Det er 
her goymt paa tankar um det guddomlege og aandelege i livet. 



*) Sjaa „ Norsk Folkedikting" s. 5 ff. (Norske folkeskrifter nr. 62). 



14 Knut Liestol 

Gamall tru og trudomslaere hev fenge form i forteljingi. I even- 
tyri kjenner ein atter gamie tyske mytar, som folk trudde var burt- 
komne. 

Men med den store laerdomen sin saag brorne Grimm at det 
same eventyret kunde vera sams for dei fleste ariske folkeslag, ja 
mange av eventyri var sams. Men daa maatte eventyri vera leiv- 
ningar, ikkje berre av tyske mytar, men av ariske 6g. At dette 
var rett, fann dei prov for naar dei iamf0rde med skyldskapen 
millom dei ariske maali. Wilhelm Grimm segjer: «Den ytre 
grensa for eventyri fylgjer grensa for den store folkeaetti som ein 
plar kalla den indogermanske, og skyldskapen dreg seg stodt i 
trongare ringar um bustaden aat tyskarane, i same mun paa lag 
som me finn likskap og ulikskap millom tungemaali aat dei ein- 
skilde folki som hoyrer hit." Sams for alle eventyri var daa det 
at dei var leivor av ei tru som rakk upp i dei eldste tider; dei 
var bilaet-tale um dei yversanselege ting. Det mytiske i eventyri 
var liksom smaabitar av ein sundsprungen glimestein som laag 
spreidd millom blomar og gras paa den grone vollen, og som 
berre det glogge auga kunde sjaa. Meiningi med dette mytiske 
er longe gloymd, men ein merkar det enno; det set merg i even- 
tyret, og stettar ein naturleg hug til det underfulle. Dette mytiske 
breider seg meir og meir di lenger attende ein kjem, ja, det sy- 
nest aa ha vore det einaste innhaldet i den eldste diktingi. 

Ogso millom mytane og segnene saag Grimm'ane ein saman- 
heng. Til aa byrja med trudde Jacob at all segn var historisk. 
I 1807 hevdar han desse setningane og deira ,;identitet" som han 
segjer: „Den eldste historia hjaa kvart folk er folkesegn. Kvar 
folkesegn er episk. Eposet er gamall historie. Gamall historic 
og gamall poesi maa falla saman." Den nyare historia kann maa- 
henda hava meir sanning i det einskilde, men trass i alt det frag- 
mentariske i segnene, so er det all igjenom ei djup sanning i dei; 
for dei speglar av det total-inntrykket som hendingane hev gjort. 
— Segni vert etter dette identisk med den eldste historia, og i 
motsetning til gamle dokument og turre kronikar gjev ho oss eit 
livande bilaete av framfarne tider, og den poetiske sanningi verkar 
sterkare paa oss, fordi ho gjev oss eit livande inntrykk. 

Sidan kom Jacob Grimm til den endelykti at segni hadde 
kome upp ved ei sameining av mytisk og historisk tilfang. Grun- 
nen til at han kom til aa tru paa mytar i folkesegni, var at det 
same draget kunde koma att hjaa mange folkeslag — liksom ved 



Br0rne Grimm og folkeminni 15 

eventyret. Dette galdt 6g heltesegni. Ho var mytisk og histo- 
risk. Til at eit epos kunde kotna upp trongst det ein historisk 
daad som tok folkehugen, og so kunde det mytiske setja seg fast 
i det historiske. Soleis hev eposet baade noko guddomlegt og 
noko menneskjelegt ved seg. Det guddomlege lyfter det upp yver 
historia, det menneskjelege forer det naerare til oss att og gjev det 
ein frisk ange av jord. Urn samhovet millom eventyr, segn og 
myte talar atter Jacob Grimm i fyreordet til andre utgaava av my- 
tologien 1844. Eventyret flyg, segjer han, segni gjeng. Eventyret kann 
ausa fritt or den poetiske rikdomskjelda; segni hev ei halvt histo- 
risk stadfesting. Liksom eventyret stend til segni, stend segni sjolv 
til historia, og, kann ein leggja til: historia til det roynlege livet. 
I det roynlege er alle linedrag skarpe, bjarte og stode, men etter- 
som ein gjeng attyver i historia vert dei veikare og dokkare. Den 
gamle myten sameinar paa ein viss maate dei eigenskapane som 
eventyret og segni hev. Myten er som eventyret uhindra i flugti, 
men kann og som segni slaa seg ned kvar ho vil. 

Dei episke iolkevisone kjem naerare segni enn eventyret. Dei 
knyter seg til ei einskild side ved segni og veks fram der med 
stor poetisk kraft og rikdom. 

,;Um alt," segjer brorne Grimm, wsom mannen finn uvanlegt, 
anten det er i naturi eller i historia, legg det seg ei hildring av segn 
og song liksom blaaning yver heidane langt burte i himmelsynet, 
liksom den fine dufti paa frukt og blomar." 

Den avgrensingi av dei ulike slag folkedikting, som brorne 
Grimm gjenomforde, hev i det store og heile vorte standande. 
Men naar dei ved segnene stodt tenkjer paa eit historisk og eit 
mytisk element, so kann ikkje den seinare granskingi gjeva dei rett. 
Ein treng berre nemna segner som er uppkomne til tyding paa 
eit namn. Dei kann ein ikkje kalla anten historiske eller mytiske, 
og i alle h0ve kann ein ikkje segja at baae element finst i dei 
Det mytiske som brorne Grimm fann i eventyri hev vist seg i 
dei fleste hove aa ikkje vera leivor av mytar, men berre utslag 
av den same barnlege tenkjemaaten som hev skapt baade mytane 
og eventyri. Og grunnen er no teken undan den jamforingi som 
brorne Grimm gjorde millom dei ariske maali og eventyri. Det 
viser seg at eventyri ikkje er nokor sereige for den ariske folke- 
aetti. Dei h0yrer alle folke-astter til. Ein kann mota att same even- 
tyret hjaa dei mest ulike folkeslag. Brorne Grimm synest sjolve 
aa ha havt ein liten mistanke um at deira eventyr-teori ikkje vilde 



15 Knut Liestol 

kunna halda seg i lengdi. Wilh. Grimm skreiv i 1850 at ein 
kanskje maatte vidka ut grensone for det umkvervet der eventyri 
hoyrde heime, og han peikar i den samanhengen paa nokre afri- 
kanske eventyr. 

Den seinare tidi hev funne mykje aa brigda ved dei mei- 
ningane som brorne Grimm hadde urn folkeminni. Men med 
genialt klaarsyn peika dei stundom ut yver seg sjolve, paa 
dei granskingsmaatane som framtidi maatte koma til aa arbeida 
med. Og for dei sjolve vart deira gjenomforde heilsyn paa folke- 
diktingi det Jacob Grimm kallar „die losende worte", det som 
gjorde at dei saag det kostesame metallet blinka i den heimlege jordi 
det som gjorde at dei fekk det langsynet som saag ut yver dei 
heimlege aasane og saag dei same metallaadrane blinka i jordi, 
so langt ei veldug folkeastt raadde og endaa lenger. Alle traditions- 
granskarar maa med byrgskap sjaa attende paa dei tvo kjempone 
som grunnlagde vitskapen deira. Ved deira djupe kjaerleik til emnet, 
deira kvilelause arbeid, deira store vidsyn og geniale kombinations- 
evne gjekk den nye vitskapen fram med kjempestig. 

Knut Liestol. 



^■jCii^ 



4^^'^XA%^^^ »■■»„ . JL~ 



KNUT LIEST0L 



DEN NYE RETTSKRIVINQI 



SERPRENT AV SVN OG SEON NR. S, iqi%> 


UTGJEVE AV NORIGS 








m'-}' 





OSLO 

1918 



JOHANSEN & NIELSENS BOKTRVKKER- 






^^om de alle veit hev me tvo officielle maal eller riksinaal i 
*^ landet, Det eine er bygt paa dei norske maalf0ri og er den 
moderne representanten for det nynorske maalet som hev vakse 
seg fram av gamalnorsken. Det andre er i det store og heile bygt 
paa det danske skriftmaalet som vann inngang i landet den tid me 
var under Danmark, Det hev teke upp mange norske ord, og i 
den ssinare tidi ymse norske boygningsformer og ordformer. Det 
skifter sterkt etter dei ulike forfattarane; sume skriv mest rein dansk, 
og andre att sterkt norskfarga, so ein maa segja at det er ei norsk 
maalform paa ein maate. Desse tvo maali plar dei kalla lands- 
maal og riksmaal, men dei vitskapleg rettaste namni er tvillaust 
norsk og norsk-dansk; dei svarar best baade til upphavet aat dei 
tvo maalformene og til det roynlege maaltilstandet i landet no. 
Etter kvart bar ein difor gaa yver til desse namni ; men sidan 
namni landsmaal og riksmaal for det meste hev vore nytta i rett- 
skrivingsstriden, skal eg halda meg til dei her. 

Det er ikkje nokon stor skilnad millom dei tvo maalformene. 
Dei nordiske maali er so like einannan, at naar ikkje nasjonale 
og politiske umsyn stod i vegen, kunde ein fraa maalvitskapleg 
synsstad godt kalla dei maalfore og ikkje serskilde maal. Det ko- 
star difor lite arbeid for ein nordmann aa Isera aa lesa baae maal- 
formene. Ein vil sjolvsagt kjenna seg heime i berre ei av dei ; 
den maa vera morsmaalet, hovudmaalet, det som ein fyrst triv til 
og som best kann tolka dei djupaste rorslone i sjaeli. Men ein 
vil lett kunna laera seg til aa skyna den andre formi og nytta 
henne og til ein viss grad. 



4 Knut Liestol 

Dette gjer at dei tvo maali godt kann leva jamsides i lan- 
det — soleis som dei r0ynleg gjer no. Men det er greitt at kvart 
maal prover aa hevda seg so godt det kann. Det er ikkje lenge 
sidan riksmaalet raadde grunnen aaleine baade i bokheim, i skule, 
paa ting og i kyrkje, og det hev sjolvsagt av all makt freista aa 
halda denre stillingi. Men landsmaalet hev arbeidt seg fram, til 
det no er godkjent som officielt maal jamsides med riksmaalet. 
Enno hev riksmaalet eit veldugt og unaturlegt yvertak. So mykje 
skynar likevel dei fleste, at det er uraad aa faa landsmaalet burt 
att; i so maate hev soga alt sagt sin dom. Men sume meiner at 
framgangen for landsmaalet hev stansa; me skal vera komne burt 
i ein ,/Stillingskrig", der ingen av partane hev von um nokon 
storre framgang. Dette er i seg sjolv urimelegt naar ein tenkjer paa 
maaltilstandet i landet, og det er ikkje sant heller. Det faktiske er at 
landsmaalet sig fram for kvart aar som gjeng. Det vinn seg storre 
rom paa dei fleste umkverve*), og veks jamt i indre styrke, med di 
det vert meir og meir gjenomarbeidt og brukfort i alle livsens h0ve. 

Kva utgangen paa maalstriden vert, veit me ikkje; me kann 
berre kvar for oss draga vaare slutningar av det som til dessa hev 
hendt, og so gjera oss upp ei privat meining. Men maalstriden 
er der. Han kann skifta form, men so lenge det er tvo maal i 
landet, vil dei um ikkje stridast so i alle fall tevla med einannan; 
noko anna vilde vera heiltupp unaturlegt. Ei fredeleg tevling er 
det ikkje noko tapt med. Endaa ho kann fora med seg ymse 
ulempor, vil ho likevel vera til styrkjing for baae partane. Aa faa 
burt denne tevlingi korkje kann eller b0r me gjera. Det som det 
gjeld um, er aa faa burt all uturvande strid, for den er berre kraft- 
spille. Og her er me ved det emnet me skal dryfta i dag. 

Mykje tarvlaus strid hev kome seg av at dei tvo maali hev 
havt so ulik rettskriving. Mange ord som hev lua eins i dei tvo 
maali, hev vore skrivne ulikt. Grunnen til dette er at riksmaalet 
hev fylgt ei gamal dansk rettskriving som hev vore mykje ufull- 
komi og inkonsekvent. Landsmaalet derimot hev havt ei regelrett 
og vel gjenomtenkt rettskriving. Riksmaalet skreiv t. d- hat baade 
naar dei meinte hat og naar dei meinte hatt; det skreiv bcek, men 
sa hekk 0. s. b. 

Det hev likevel lenge vore noko samarbeid i rettskriving mil- 
lom dei tvo maali. Alt Ivar Aasen tok i fleire hove umsyn til 



'')Eg treng berre visa lil Hovdans maalstatistikk. 



Den 1136 retlskrivingi 5 

dansken; t. d- naar han i landsmaal skreiv y etter k og ^ framfyre 
e, ce, 0, men ikkje framfyre /, y, ei, oy og soleis b0ygde seg for ein 
grunnlaus dansk skriveregel, som danskane sjolve hev kasta no. 
Aasmund Vinje lempa bg paa rettskrivingi „for ikke altfor meget at 
forskraekke det uvante 0ie". Seinare gjorde mange det same, og i 
det landsmaalet som var vanlegt i 1890-aan, hadde dei teke alle 
rimelege umsyn til riksmaals-rettskrivingi. Den officielle lands- 
maalsrettskrivingi av 1901 var i so maate noko av eit attersteg. 
Paa riksmaalssida kom dei fyrst mykje seinare med; men Moltke 
Moe tok upp arbeidet fraa baae sidor, og i riksmaalsrettskrivingi 
av 190/ var det paa fleire punkt teke umsyn til landsmaalet. 

Spursmaalet um samarbeid vart likevel fyrst for aalvor aktuelt 
daa sknftleg prove i landsmaal til artium vart innford i 1907. 
Naar ein samstundes dreiv med skriftlege arbeid i baae maali, vart 
den ulike rettskrivingi ei sann plaage. Alt aaret etter, 1908, vart 
det sett ned ei nemnd som skulde greia ut spursmaalet um sam- 
arbeid. Nemndi kom med ei stor wUtredning" i 1909, men det 
vart fyrebils ikkje gjort noko anna enn at landsmaalet i 1910 tok 
upp nokre sideformer som hovde betre med riksmaalet; ei rekkje 
ordformer som drog i same lei kom med i dei nye utgaavone 
av Eskelands og Skards ordbeker i 1912. Same aaret sette riks- 
maalsforbundet ned ei nemnd til aa dryfta spursmaalet «om en 
videre utvikling av riksmaalets skriftform i norsk retning". Denne 
nemndi kom og med ei „Utredning" i 1913, men saki vart atter 
lagd burt. I millomtidi hadde statsmaktene havt saki fyre, og i 
1913 vart det sett ned ei nemnd wtil at ta under overveielse spors- 
maalet om en revision av saavel landsmaalets som riksmaalets 
retskrivning". Nemndi arbeidde seint, og daa formannen, prof. 
Torp, doydde i 1916, vart det sett ned ei ny nemnd. Denne 
nemndi kom med ei innstilling i 1917, og samstundes kom det 
ein kongeleg resolusjon um at dei principp som nemndi hadde 
fare etter «fremtidig skal laegges til grund for den officielle ret- 
skrivning og for retskrivningen i skolene". Rettskrivingsnemndi 
skulde utarbeida reglar og ordlistor. og i centraladministrasjonen 
skulde dei byrja med den nye rettskrivingi iste juli 1918. Kyrkje- 
departementet skulde seinare »gi de naermere forskrifter angaaende 
tiden og maaten for reformens gjennemforelse i skolene". Nemndi 
kom med reglar og ordlistor vaaren 1918. 

Det laag alt i det mandatet som nemndi fekk 1913, at ho 
ikkje berre skulde halda seg til rettskriving, men og taka med 



g Kniit Liest0l 

ymse ting i formverket, d. v. s. maalbrigde. Dette er i grunnen 
tvo ulike ting, og det er gale at dei ikkje er haldne betre ut ifraa 
einannan i innstillingi og i reglane. Saki vert mykje klaarare naar 
ein skil millotn sjolve maalet og den rettskrivingi maalet nyttar. 
Eg vil difor taka dei tvo ting kvar for seg. 

Naar det var tale um utjamning i rettskriving, var det klaart 
at det laut bli riksmaalet som gav etter. Her hadde landsmaalet 
paa lag alle fyremuner. Jamvel um ein hadde sett seg fyre aa 
brigda rettskrivingi i riksmaalet utan umsyn til landsmaalet, vilde 
mange ulikskapar ha kome burt. At det er so, kann ein sjaa av 
den utgreiingi som riksmaalsforbundet sende ut i 1913. Det beste 
hadde difor vore um riksmaalet fyrst hadde gjenge til ei reform 
av si rettskriving; daa vilde ein ha sloppe talen um at det er 
maalmennene som hev fenge til den nye rettskrivingi i riksmaal. 

Etter mi meining hev baae maali vunne ved den nye rett- 
skrivingi me no hev fenge. Og riksmaalet hev vunne mykje. Det 
hev sloppe dei fleste vanskane med e og ce, med dobbeltkonsonant 
i utljod, med fleirtal paa e og er { substantiv o. s. b. Det hev i 
det heile vorte mykje lettare aa laera, endaa det av umsyn til lands- 
maalet paa tvo-tri punkt hev fenge undantak som det elles kunde 
ha sloppe. Landsmaalet hev fenge regulera litt paa bruket av j 
etter k og g, det hev sloppe nokre daude bokstavar, det hev fenge 
kt for gt etter uttalen i fleire ord, og meir slikt; men det hev lote 
toygja seg for langt i bruket av e for cb, inkonsekvensen ved dei 
daude bokstavane er endaa storre enn fyrr, og fleire sideformer 
vil visseleg skapa ugreie og var etter mi meining uturvande. — 
Paa tvo viktuge punkt skulde nemndi ha vore meir radikal. Baade 
landsmaal og riksmaal skulde ha kasta j etter ^ og ^^ i Ijodsterk 
staving framfyre e, ce, liksovel som framfyre /, y, el og 0y. Daa 
hadde me kome i samsvar med dei andre nordiske maali, islendsk 
og faeroysk medrekna. No segjer sume at dei nye reglane i lands- 
maal forer til mislesing; det vilde dei ikkje ha gjort um me hadde 
fylgt dei andre maali. Dinaest skulde riksmaal ha teke upp oy for 
ei. Det hadde hovt betre med uttalen, og alle brigde bor gaa i 
den lei at skrivemaaten vert meir Ijodrelt, so landsmaalet kann 
ikkje gjeva seg; dessutan er oy gjenomfort i namneverket for 
heile landet. 

Dei maalbrigde som nemndi hev kome med, gjeng sjolvsagt 
ut paa aa naerma dei tvo maali til einannan, Likso sjolvsagt var 
dst at ein aliiid maatte moiast paa norsk maalgrunn. Riksmaalet 



Den nye rettskriv'ngi y 

maatte norska paa seg, og landsmaalet maatte leggja formverket 
urn, so det i st0rre mun nytta dei dialektformene som kunde hava 
von um aa koma inn i riksmaalet anten no med det same eller i 
framtidi. Riksmaalet stend midt uppe i ein sterk vokster i norsk 
lei. Sume forfattarar hev a't teke til aa nytta diftongar, hokyns- 
former og andre norske setmerke. Rett nok er det sjeldsynte tre 
i dei store riksmaalsskogane, men det galdt aa stydja alt som bar 
mot storre norskdom. Sidan hovudstaden ligg paa Austlandet, og 
maali i bygdene kring hovudstaden likjest meir paa dansken i 
ymse ting enn dei andre norske bygdemaali, hev riksmaalet havt 
letlast for aa melta former or desse bygdemaali. Det var difor 
flatnorsken og ikkje h0gnorsken ein maatte naerma landsmaalet til. 
Fleire landsmaalsforfattarar hadde alt teke til aa leggja skriftformi 
si naerare upp til flatnorsken, so fleire av dei formene som held 
paa aa trengja inn i riksmaalet hadde eit heller breitt rom i lands- 
maalsbokheimen. Sume t. d. a-endingi i sterke hokynsord bundi 
form hadde stort fleirtal i landet idetheile: may — moya,d — da; 
like eins fleirtalsendingi er\ linne hokynsord med lang rotstaving: 
gaaver i staden for gaavor. Det var soleis eit grunnlag for 
samarbeid; men ein kunde ikkje gjera noko stort sprang i utvik- 
lingi. Mange riksmaalsforfattarar og fleire av dei storste bladi 
skreiv eit riksmaal som var mest dansk. >, En danske kan laese 
mangen spalte i enkelte av vore mest utbredte aviser for han op- 
dager at det han laeser ikke er dansk" stend det i utgreiingi fraa 
riksmaalsforbundets retskrivningskomite. Dei fleste landsmaals- 
forfattarar stod paa hognorsk maalgrunn. Maali kunde difor ikkje 
so lett motast. Ein maatte letta yvergangen, og den einaste ut- 
veg nemndi saag her, var aa setja upp dei same sideformene 
i baae maali. Sideformene laut vera valfrie og gaa jamsides 
med dei andre ; hadde dei livskraft, vilde dei arbeida seg fram. 
Ein maa difor skilja millom obligatoriske biigde og valfrie 
brigde. 

I riksmaal er dei viktugaste obligatoriske brigdi: norsk form 
med diftong er innford i mange ord; nokre substartiv skal heretter 
vera hokyn. 1 landsmaal er det viktugaste obligatoriske brigdet 
at vokalverket i fleire stykke er lagt yver paa ein annan basis. 
Dei opne vokalane /, y, a, o som gamalnorsken hadde og som 
fleire bygdemaal hev halde uppe, er i mange ord umbytte med 
vokalar som ligg eit steg laagare: / til e, y til 0, 11 til og o 



3 Knut Liesiol 

d: spekekjet for spikekjot, svepe for svipe, klovja for klyvja, fldte 
for flote. 

Dei valfrie formene i riksmaal gjeng heht ut paa aa fora 
inn diftongar i endaa fleire ord, hokynsform kann nyttast i 
storre mun, fortidsformer paa a i linne verb er medtekne: kasta 
for kastet. I landsmaal vil ein finna at dei laage vokalane hev 
fenge endaa storre raaderom: ekorn for ikorti, mellom for millom, 
gjorme for gyrme, op for iipp; diftongane er samandregne i sume 
ord, heist fyre m, men i ymse andre tilfelle 6g : dram for draum, 
torn for taum, glomma for gleynia, horn for hovra, est og host for 
aast og haast. Vokal-lengdi er brigda i mange ord : solskinn for 
solskin, snofokk for snofok, gutt for gat. Dessutan er det sett upp 
nye boygningsformer: sola og fjella for soli og fjelli, inf. paa e 
for a {vere, ete) o. m. si. 

Ein vil snart sjaa at det er ein grunnskilnad millom sidefor- 
mene i riksmaal og sideformene i landsmaal. Sideformene i riks- 
maal peikar alle i ei lei: dei er norskare former enn dei som 
dei skal loysa av. Skilnaden millom det obligatoriske og det val- 
frie ligg for det meste berre i graden av fornorskingi ; det er eit 
stuttare eller lengre stykke paa same vegen. 1 den obligatoriske 
formi skal det vera so og so mange ord med diftong, so og so 
mange ord av hokyn; i den valfrie formi kann dessutan dei og 
dei ord hava diftong, dei og dei ord vera hokyn. Kvar fram- 
stoyt som dei valfrie formene hev gjort, er berre ei styrkjing av 
dei nasjonale element. — I landsmaal derimot forer sideformene 
med seg ei kleyving; ein faer vakt millom tvo norske former; det 
er tvo vegar ein slaer inn paa. Det er ingen yvergang millom 
taum og torn, draum og drom, gut og gutt, skin og skinn, meyi 
og may a, sogor og soger. 

Fraa landsmaals-synstad er det vaagalt aa gaa med paa ei kloy- 
ving. Landsmaalet hev gjenge munarleg fram i den form det he'/. 
Ein visste kva ein hadde, men ikkje kva ein fekk att. Kanskje ein 
tapte meir bak enn ein vann fram me. Og det er fullt av revar 
paa Zions berg; av gamal roynsle kunde ein rekna med at sume 
riksmaalsfolk vilde nytta sideformene til aa slaa fotene undan lands- 
maalet i det heile. 

Kvi hev daa maalmennene i nemndi gjenge med paa noko 
som nasjonalt gjer riksmaalet sterkare og som kloyver landsmaalet? 
Fyrst maa me svara paa eit anna spursmaal: kva folk er det dei 



Den nye rettskrivingi g 

obfigatoriske formene innum kvart maal serleg tek sikte paa, og 
kven ventar ein skal nytta dei valfrie? 

Det obligatoriske riksmaalet tek serleg sikte paa dei hogre 
klassone i byane, dei som hev riksmaalet til naturlegt morsmaal. 
Det valfrie riksmaalet tek serleg sikte paa folkemaali i byane. Ingi 
form av riksmaalet reknar med bygdemaali, for baade det obliga- 
toriske og det valfrie riksmaalet er stort set avgrensa ved det som 
i innstillingi er kalla wdagligtalen", d. v. s. riksmaalet som det 
no vert tala. Men normen for riksmaalet er ikkje einsidugl teken 
wi den tale som selv er belt avhaengig av den skrevne form, men 
tillike i det ledige omgangssprog hos ^j^^^t'/ife^m^g'^/zs*) bredere lag" 
(Innst, s- 5). •Der foreligger et riksmaal som for at bli en fuld- 
gyldig repraesentant for bymaalene*) maa nasjonaliseres og demo- 
kratiseres under hensyn til talen i videre kredse av bybefolknin- 
gen*)" (Innst. s. 6). Som sideformer i riksniaal er daa tekne upp 
«de mest utbredte folkemaalsformer som ikke er ukjendt for daglig- 
talen*)" (innst. s. 7). Dette er rett nok; for endaa meiningi er at 
riksmaalet smaatt um senn skal «skyte sin danske ham", so kann 
det ikkje krjupa ut or ban, fyrr ban losnar ved ein naturleg vok- 
ster. Ein kann ikkje operera ban burt; det kunde kosta livet. 
Difor ser ein at jamvel dei mest radikale fornorskingsmennene i 
nemndi paa fleire viktuge punkt ikkje vaagar aa leggja det fleir- 
talsprincippet til grunn som so jamleg er nytta naar det galdt lands- 
maalet. Dei vaagar t. d. ikkje aa taka upp former som rivi el. 
rive i staden for revet, endaa vokal-ending i sterke particip hev eit 
knusande fleirtal i landet. uMens saa godt som ingen norske 
bygdemaal eller folkemaal i byene uttaler denne t, brukes den 
omtrent altid i rm.s dagligtale. Vi kan folgelig ikke foreslaa for- 
andring i nogen av maalene paa dette punkt" (innst. s- 41). 
Heller ikkje vaagar dei aa taka upp former som fjella og husa i 
staden for fjellene og husene ; berre i tvo ord barna og bena (beina) 
kann det gaa; men i storluten av landet hev inkjekyn fl. same 
ending som hokyn eint. Soleis er det i fleire h0ve ; riksmaalet 
var for fast, for bunde av sine sterke tradisjonar. Eit »fra den 
autoriserte skriftform stammende og derav avhaengig talesprog 
stend „som en meget vaesentlig hindring for reformarbeidet inden 
rm." (innst. s. 5). 

Um landsmaalet derimot segjer nemndi at det „for at tilfreds- 



*) Understreka her. 



10 Knut Lics'0l 

stille landsbehovet maa moderniseres efter flertallet av bygdemaa 
lene" (s. 6). I kvart einskilt tilfelle maa ein finna ut „den forsi 
som er mest utbredt i talen eller mest egnet til at optrae som re- 
prassentant for bygdemaalene" (s. 5). Landsmaalet hev i det heile 
vore mykje liberalt med sideformer. Det hev ikkje berre teke upp 
former som med fleirtals rett kravde rom for seg; men det hev 
jamvel der landsmaalsformene var fleirtalsformer gjeve rom for 
raindretalsformer ( t. d. je for eg). Det er dette som er faktum; 
likevel kann prof. Koht skriva: ,;Rettskrivingsnemda har avgjor-t 
valt talemaalsgrunnen . . . Men ein kann ikkje nekte for at fram- 
legge gjev den sterke kjensia, at dei nemdmennene som serskilt 
har arbeidd med riksmaalet har set grunnsetninga klaarare og fort 
ho igjenom med storre mod og kraft enn dei som serskilt har 
andsvare for landsmaale". Som dome paa kor lite landsmaalet hev 
retta seg etter folkemaalet nemner han at fleirtalsendingi or (ur) 
berre hev 300,000 menneskje attum seg, og desse konservative 
nemndmennene vaagar daa ikkje meir enn aa setja upp er til val- 
fri sideform. Men han tegjer med at ikkje ei einaste av alle dei 
formene som riksmaalet hev i motsetning til bygdemaali kann monstra 
300,000. Kor mange menneskje hev former som revet attum seg, 
og kvar er det millom dei valfrie formene i riksmaal at du finn 
rivi? Kvar er her den breie norske talemaalsgrunnen? Tingen 
er at ein ikkje ventar seg so mykje fraa riksmaalssida. Dette min- 
ner um noko som Gjelsvik drog fram fraa unionspolitikken vaar 
(ltJ05): Dersom Nils Vogt tok eit rakt nasjonalt standpunkt i 
unionspolitikken, vart mange forundra og glade og takksarae; men 
dersom Steinsvik gjorde det same, fall det liksom av seg sj0lv; 
det var ikkje noko aa tala um. 

Av det eg hev peika paa her, vil de skyna at enno er 
der ein hovudskilnad millom det valfrie riksmaalet paa den eine 
sida og landsmadet (obligatorisk og valfritt) paa hi: riksmaalet hev 
sin basis utanum bygdemaali, men freistar aa toygja seg burt imot 
dei. Landsmaalet derimot hev sin basis / bygdemaali, er ei nor- 
malform for bygdemaali. Dette skal de alltid hugsa paa. Lands- 
maalet med dei nye formene spanar baade um dei austnorske og 
dei vestnorske bygdemaali. 

I dei maalprovone som fylgjer med innstillingi, synest det 
valfrie landsmaalet og det valfrie riksmaalet aa vera so like at det 
er ikkje so stor skilnaden paa dei. Men dei gjev eit altfor Ijost 
og dermed misvisande bilete av tilstandet. Baae riksmaalsprovone 



Den nye rettskrivingi \ j 

er nemleg umsetjingar fraa norsk — ja her lyt eg nytta ordet. 
Den eine er eit eventyr som fyrst var fortalt paa bygdemaal, den 
andre er umsett fraa landsmaal. Det finst ingi pr0ve paa original! 
riksmaal. Det rette hadde vore um der hadde funnest ei prove paa 
typisk avhandlingsstil for kvart maal, og so eit dikt eller eit stykke 
or eit verk av ein moderne riksmaalsforfattar. Daa skulde den skil- 
naden som visseleg for lange tider vil vera der, ha vist seg tydelegare. 

Ser me no ut fraa dette paa maalstoda i landet, vil ein straks- 
sjaa for eit meiningslaust yvertak riksmaalet enno hev i landssku- 
lane. Riksmaalet, som ikkje eingong hjaa dei mest ihuga for- 
norskingsmennene vil byggja paa anna enn bymaali, toygjer no fang- 
armane sine ut yver heile Austlandet paa lag — upp i dei ovste da- 
lane, og breier seg yver store luter av landet elles og. Her maa 
det koma ei vending; som det no er, lid bygdemaali ein skamme- 
leg urett. Kvart maal maa verta avgrensa til sitt naturlege um- 
raade. Skal det verta ein roleg og jamn maalvokster, maa riks- 
maalet vika paa dei stadene der landsmaalet hover betre. Maal- 
striden ute i bygdene vert so beisk, fordi riksmaalsmennene vi! 
tvihalda paa den makti dei ein gong hev fenge, og maalmennene 
ikkje kann faa det, som dei med rette gjer krav paa. Det me no 
fyrst og fremst maa stila imot, er at dei tvo maali, baade i si form 
og etter det raaderom dei hev, gjev uttrykk for det maaltilstandet 
som faktisk til kvar tid er i landet. 

Maalmennene i nemndi vilde lata austlendingane faa sine 
serformer inn i normalen, so dei ikkje berre i ordval og setnings- 
bygning, men i formverket og i det store og heile kunde faa fylgt 
talemaalet sitt. Det hev jamt vore eit gnaal um at naar austlen- 
dingane heldt seg til riksmaalet og ikkje til landsmaalet, so kom 
det seg av at landsmaalet var for vestlandsk. Dei segjer ,; lands- 
maalet", men maa i dette hovet meina «ymse boygningsformer i 
landsmaalet", for i stil og ordforraad o. dl. hev det aldri vore 
noko slag stenge. Men jamvel naar det gjeld formverket, er dette 
um vestlandsmaalet eit paaskot; for i alle hove stend daa lands- 
maalet naerare austlandsmaali enn riksmaalet gjer, so austlendingane 
vilde i minsto ha kome noko naerare heimemaalet sitt, um dei 
hadde gjenge yver til landsmaalet. At likskap eller ulikskap ikkje 
er det avgjerande her, det ser ein av den lagnad som midlands- 
maalet fekk. Det bygde paa dolemaali og tok upp det austlandske 
formverket med dobbel infinitiv og heile greia. Men ikkje ein- 
gong dolene tok det. No er dori opna paa vid vegg for austlen- 



L 



\ 2 Knut Liesl0l 

dingane, og vil dei ikkje no gaa inn i sitt eige hus, men ferdast 
paa framande tufter, so skal dei i alle fall ikkje hava det aa segja 
lenger at vestlandsmaalet stengjer. Dei skulde staa der wuden al 
undskyldning", og so faer det staa si prove, um dette med vest- 
landsmaalet berre var eit skalkeskjol, eller um det var noko meir. 

No kann ein segja at Austlandet kunde gaa yver til det val- 
frie riksmaalet, og det er sant at det vilde vera betre enn um 
det framleis drogst med det gamle riksmaalet. Men det er ein 
faarleg freistnad. Austlandet er no i maalpolitikken sin kome i 
same stilling som landet vaart i unionspolitikken vaaren 1905. Aa 
taka det radikale riksmaalet er aa fylgja «den lange lovlina". Di 
lenger ein dregst med den mektuge, di armare vert ein, di mindre 
vert vonene um aa kunna hevda seg, ja ein gjeng kanskje heilt 
upp i den mektuge og vert ingen ting sjolv. Ikkje eingong dei 
beste fornorskingsmennene innum riksmaalet legg seg etter aa reisa 
bygdemaali til noko sjolvstendigt Dei vil nytta ut bygdemaali til 
sine fyremaal. Det og skal de alltid hugsa paa. Paa den maaten 
vil bygdemaali fyrst verta mergstolne og sidan upployste. Men 
gjeng austlendingane yver til den austnorske formi av landsmaalet, 
so vil dei faa sin 7de juni, dei vil faa fridom og vokster-rom og 
vokster-evne for sitt eige, og dei vil dessutan sleppa mykje strid. 

Sjaa koss det hev gjenge i dei landslutene der landsmaalet 
alt hev vunne storre inngang. I staden for at barnet faer talemaa- 
let sitt uppblanda og avveikt i skulen, so faer dei det no reinare 
og rikare. Det er ei lyst aa hoyra koss dei talar bygdemaalet sitt 
dei som hev havt landsmaalet i skulen fraa fyrste stund. Daa eg 
voks upp, kunde ungdomen i dei bygdene der eg var kjend, ikkje 
skriva eit skikkelegt brev. Dei hadde paa lag same skulegonga 
som no, men laerde seg ikkje noko skriftmaal. Men sjaa no! Dei 
skriv paa sitt heimemaal — med normalformene kann det vera 
so ymist — so greitt og naturlegt at det er ein hugnad aa lesa. 
Landsmaalet hev vore den store frigjeraren. Og sjaa paa den vel- 
duge ungdomsrorsla som hev fylgt med. Daa eg i sumar saag sor- 
landsungdomen i tusenvis draga til ungdomsstemna paa Bygland, 
naar eg visste at drivfjori fyrst og fremst var maalsaki, og naar eg 
saag kor uppglodde dei var for si sak, so skyna eg at her laag framtidi. 
Det vil vonleg visa seg i alle landsluter at fridom og sjolv- 
stende i maalvegen vil draga med seg ei aandeleg reising og vek-jl 
kjing i det heile. 

Eg hev enno berre dryft den eine sida av saki. Eg hev for 



Den nye rettskrivingi |3 

klaara kvifor me sette upp dei austnorske formene, men eg hev 
ikkje sagt kvifor me let so mykje av den gamle normalen staa. 
Ein kunde sjolvsagt paa papiret i all fall ha sloppe kl0yvingi med 
aa leggja landsmaalet heilt yver paa austnorsk maalgrunn. Men 
som eg fyrr hev sagt vilde det ha vore eit stort sprang i utvik- 
lingl, det vilde ha vore urettvist mot dei andre landslutene, og 
ein maa rekna med dei som brukar landsmaalet no, naar ein skal 
setja upp ein skuleortografi ikkje berre for framtidi men for vaar 
tid 6g. Riksmaalet raar som sagt yver heile Austlandet mest. Fraa 
dei andre landslutene der norsken hev vunne seg meir fram, var 
det ikkje kome sterke krav paa brigde. Det hev vore so med 
landsmaalet, at dei som verkeleg hev gjort seg den umaken aa 
laera det, dei hev oftast vore so nokolunde nogde med det som 
det er; det er dei som ikkje hev kunna det og ikkje hev vilja Isera 
■det, som hev visst best koss det burde vera. Etter dei roynslone 
dei hadde gjort med landsmaalet der dei hadde teke det i bruk, 
maatte ein gaa ut fraa at det hovde godt dei fleste stader, og det 
er rimelegt aa taka meir umsyn til dei som verkeleg brukar eit 
maal enn til dei som berre talar am det — paa eit anna maal. 

Til dette kjem mange andre grunnar. Landsmaalet i si klas- 
siske form hev no i sanning vorte eit kulturmaal. I tvo manns- 
aldrar er det arbeidt av all makt paa aa gjera det til ein hoveleg 
reidskap for moderne kultur. Der var fraa fyrste stund eit godt 
grunnlag aa byggja paa; vaart maal hev ein rikdom som vel faa 
folkemaal kann visa maken til; me hadde ein stor arv aa lyfta. 
Og byggverket som vart reist paa dette grunnlaget, det var traust 
gjort og det var fagert; Moltke Moe segjer: «Man kan trygt paa- 
staa, at endnu aldrig er en sprogreisning planlagt og ledet med 
en saa altbeherskende kundskab, et saa sikkert overblik og et saa 
genialt kunstnerisk greb paa en og samme tid." Etter Aasen fekk 
me Vinje, stilmeisteren, som i si maalforing var so langt fyre si 
tid at han enno kjennest like ny og frisk. Og sidan hev dei ar- 
beidt paa aa nytta ut dei rikdomane norsken eig, diktarar og vit- 
skapsmenn kvar paa sitt umkverve. Me hev reist eit religiost maal 
som hev sett sin ypparste blom i Seippels bibelumsetjing med sin 
h0gtidsame men likevel i sanning folkelege stil. Me hev no eit 
klaart logisk rettsmaal, som er so vel gjenomarbeidt at det i fleire 
stykke hev vorte m0nster for riksmaalet. Eg nemner her berre 
kyrkjemaalet og lovmaalet, for di det er dei umkvervi der folk flest 
fsr bruk for tekniske ord; men det er like eins paa mange andre 



14 Knut Liestol 

umraade 6g. Difor kunde ein so fin maalkjennar som Anders 
Krogvig segja midt upp i andlitet paa den store flokken av bak- 
straevarar som var samla paa det motet riksmaalsforbiindet heldt i 
vaar: ,;Det bor nu . . . vaere slut paa det dumme snakket om at 
landsmaalet ikke er noget kulturmaal. Selvfolgelig er det det. Jeg 
traerger jo bare at minde om at det har hat digtere som Vinje 
og Garborg, prosaister som Jens Tvedt, Rasmus Loland og Olav 
Duun, en politisk skribent som Rasmus Steinsvik, en av de yp- 
perste vort land nogen gang har hat. Saa det snakket om at lands- 
maalet ikke er noget kulturmaal kan riksmaalsfolk gjerne holde op 
med forst som sist; det duger saa ikke til andet end til at' saette 
ondt blod." Det er so sant som det er sagt; og umedvitande god- 
kjenner riksmaalet at landsmaalet er kulturmaal, med di at det rett 
som det er tek upp slike kulturord som hev vunne hevd gjenom 
landsmaalet: varamann, samhove, trygd, soknad, vaagnad, kost- 
nad o. s. b. 

Men er det so at landsmaalet hev ei klassisk form, er det eit 
kulturmaal likso vel som riksmaalet, so er det ingen grunn til aa 
handsama det med mindre pietet enn andre kulturmaal. Tradi- 
sjonen krev sin rett i det eine hovet likso vel som i det andre, 
og det er alltid eit visst samhove millom form og innhald. Olav 
Aukrust sa til meg at i si dikting laut han nytta landsmaalet i si 
klassiske form. Ut fraa det same synet er det at so mange av 
dei beste stilistane paa riksmaalssida hev reist seg mot det radi- 
kale riksmaalet. Dei kjenner instinktivt at skulde dei fylgja det 
nye heilt ut, vart det for dei personleg so stort eit skifte at det 
vilde kjennast som eit brot paa utviklingi. 

Naar det gjeld spursmaalet um kor langt ein bor gaa naar 
ein skal brigda dei tvo skriftmaali me hev, finst det stort set tri 
parti innum kvart maal: 1. Dei som held paa eitt maal og ikkje 
vil vita av samarbeid millom dei tvo maali. 2. Dei som held 
paa eitt maal, men vil hava samarbeid med det andre. 3. Dei 
som vil at maali ikkje berre skal samarbeida, men blanda blod no- 
med det same, og som difor vil viska ut grensone millom dei so 
godt det paa nokon maate let seg gjera. Denne siste taktikken er 
ny, Olai Skulerud tala ein gong i Studentmaallaget for eit sovore 
blandingsmaal. Ola Raknes hadde same ideen og la han fram i 
„Tidens Tegn". No i det siste hev serleg professor Seip gjort seg 
til talsmann for dette synet. Etter mi meining er det reint upraktisk, 
so upraktisk at ingen skriv dette blandingsmaalet. Det er enno berre 



Den rye rett^krivingi ic 

i teorien at framtidsmaalet synest aa vera so naer at ein liksom 
barnet grip etter det som er langt burte. Nei, me maa nok, som 
Moltke Moe sa, lata oss nogja med „ Moses's fjernsyn ind i det for- 
jaettede land". Fraa landsmaals-synsstad vilde det vera mykje tapt 
med aa slaa inn paa ei slik blanding no. Riksmaalet hev som 
sagt eit unaturlegt stort raaderom i landet. Maalreisingi er enno for 
ung til at landsmaalet kann gaa i kompagniskap med det. Lands- 
maalet lyt veksa seg storre og sterkare og endaa rikare. Ingen taper 
paa det; for det sams framtidsmaalet vil daa verta so mykje rikare. 
Ingi av dei vokstervoner landsmaalet no eig, treng daa aa tynast, 
men kann koma landet til gode i framtidi. Eller for aa nytta eit 
bilete or fysikken: skal me no taka diagonalen i det kraftparallelo- 
grammet der dei tvo maali er sidone, so kjem diagonalen til aa 
liggja mykje naerare riksmaalet enn han vil gjera um nokre manns- 
aldrar, av di landsmaalet enno er for veikt. Og det er ingen tent 
med i lengdi. Di storre den samla framdrift kann verta, di lenger 
kjem me. Ikkje noko av maali vil staa seg paa aa knekkja det 
andre. Eg maa atter faa lov til aa citera nokre sanningsord av 
Krogvig; han talar um den vesle okonomiske studnaden landsmaa- 
let hev fenge og held fram: ,; Landsmaalet har ikke stort mer end 
halvhundrede aar bak sig, det har meget at ta igjen, og det tr*n- 
ger denne okonomiske stotte, om det indenfor et rimelig tidsrum 
skal naa saa langt at det omspaender aandslivets og det praktiske 
livs forskjellige omraader. Og at det om ikke altfor laenge naar 
saa vidt, maa vi alle onske, saa sandt som en stor del av vort 
folk foler det som sit naturlige sproglige uttryksmiddel. Lands- 
maalets fremgang i brukbarhet, dets vekst i indre styrke, er en 
vinding ikke bare for maalmaendene, men for hele vort folk og 
dets kultur. Bekjaempelsen av landsmaalet er ikke nogen riksmaals- 
sak, det det nu gjaelder er ikke at reise en kamp mot landsmaalet 
men for riksmaalet". Det same maa maalmennene segja: det gjeld 
ikkje aa tyna riksmaalet, men det gjeld aa arbeida fram landsmaalet. 
For meg stend det so, at millomflokken hev mest rett. Den 
flokken som vil samarbeid millom dei tvo maali, som vil at dei 
skal lasra av einannan og retta seg etter einannan so langt det er 
tenlegt, men som ikkje vil toygja samarbeidet lenger enn at kvart 
maal faer byggja vidare paa det grunnlaget det eingong hev fenge. 
Dei tvo maali kann ein likna med tvo cirklar som naermar seg 
einannan. Ein gong vil dei falla saman, verta koncentriske, men 
nc hev dii berre ein del av flata sams. Sume fester heist auga 



15 Knut Liestol 

paa det som er sermerkt for det eine maalet, andre talar so mykje 
um det som er sams at del gloymer det andre. Men alt som ligg- 
innanfor periferien aat ein cirkel hoyrer med til cirkelen, og alt 
saman med like stor rett. Ein bor her som elles gaa ut fraa det 
centrale ved tingen. Ei sterk samanblanding no vil ikkje fora til 
nokon endskap paa maalstriden ; roynsla hev vist at det tvertimot 
faer han til aa loga upp. Tingen er den, at skal det vera fred, 
maa baade landsmaalet og riksmaalel vera soleis laga at folk er 
tente med dei. Ein maa ikkje med maalbrigde halda paa aa toyma 
folk til ein viss kant, so dei jamt gjeng med skakk kjeft. 

Me maa hugsa paa ein ting til. For dei som er heilt heime 
i eit maal, er det ei hjartesak at maalet kann stiga fram i sin beste 
bunad, og som alt me elskar, vil me det skal vera reint og fagert. 
Sentimentalitet og romantikk! vil sume segja. Lat dei kalla det kva 
dei kalla det vil; det faktiske er at her som so ofte elles vev det 
ideelle og det praktiske seg uskiljande saman. Alle er samde um 
at reinleik og venleik hev noko aa segja for eit maal; kor mykje 
kann ein stridast um og domen kann falla ulik til dei ulike tider. 
Nett no er det paa mode — truleg mykje etter dansk monster — 
aa kalla dei klangfulle endingane i norske bygdemaal for «gamal- 
dagse". Er det ikkje likso rett aa kalla dei klangfulle, eller beint- 
fram musikalske, fagre? Dei tidene kann koma daa folk spor min- 
dre etter um noko fraa dansk synsstad er gamaldags, og meir eiter 
um det kann stetta dei venleikskrav som folk til alle tider vil bera 
i seg. 1 det heile er det den skire humbug dette um at lands- 
maalet ikkje er moderne. Kva er moderne? Ein legg vekt paa det, 
ein annan paa det. Ein segjer at eit moderne maal er eit maal som 
hev faae og avslipte b0ygningsendingar. Ein annan segjer at det er 
eit maal som er regelrett. Ein tridje kunde med endaa storre rett 
segja at korkje det eine eller det andre hev noko paa seg, men 
det avgjerande er um maalet kann spana um moderne aandsliv; 
det er ikkje den ytre forjrii men innhaldet som hev noko aa segja. 
Og kva karit du so ser det fraa, fell skuldingane for aa vera gamal- 
dags pladask til jordi. Ein upartisk domar som den danske filo- . 
logen dr. Marius Kristensen segjer at landsmaalet, samstundes med 
at det er »et musikalsk fuldtonende sprog", er »det boiningsfat- 
tigste af alle nordiske skriftsprog" ; det er i minsto likso regelrett 
som dansk og svensk, og korleis det kann maalbera moderne aands- 
liv, hev me alt set fyrr, Siiakket um at landsmaalet er gamaldags 



Den nye rettskrivingi |7 

hayrer ul0ysande saman med snakket um at det ikkje er noko 
kulturmaal og kann falla hurt saman med det. 

Eg hev no forklaara kvifor maalmennene i nemndi fann grunn 
til aa setja upp baade eit obligatorisk og eit valfritt landsmaal. 
Det var mykje som tala baade for det eine og for det andre. Aa 
samla alle norske bygder inn under eit maal som ein i sanning 
og utan at'erhald kann kalla norsk, og ikkje berre norsk men heil- 
norsk, det er ein freistnad verdt, og det er eit offer verdt. Kloy- 
vingi vil snart syna seg aa vera mindre enn ein trur; for lands- 
maalet i den form det no hev, er ikkje so mykje vestlandsmaal 
som dei fleste trur — ikkje naame nser so mykje heller. Det er 
paavist gong paa gong. Tek austlendingane fyrst til aa nytta sitt 
eige maal, so vil dei sjaa at skilnaden slett ikkje er so stor som 
dei innbiller seg. Men vil dei reisa austlandsmaali, maa dei likso- 
vel reisa dolemaal og upplandsmaal som flatbygdmaal. Dei maa 
ikkje kvar augneblinken skjegla etter det riksmaalet hev, og fyrst 
tenkja paa samarbeid med det og sidan paa austlandsmaali. Dei 
maa fyrst og fremst vera noko sjolve. Skal ein tinga som like- 
menn, maa kvar part vera sjolvstendig. 

No er det alt noko som kallar seg «03tlandsk reisning", men 
det ber ikkje namnet med rette, for til dessa hev det drive eit ar- 
beid som er altfor einsidigt. Dei koyrer berre paa ein mei, eller 
retiare paa ein halv mei, og tek dei det ikkje paa ein annan maate, 
spaar eg at det vert ikkje bygdemaali som i lengdi faer st0rste 
gagnet av wreisingi". Den „03tlandsk formlaere" dei hev sendt 
ut, byggjer ikkje paa heile austlandet, ikkje paa alle flatbygder ein- 
gong, men ho tek med 600,000 menneskje som bur i byar og byg- 
der kring Kristianiafjorden, og ...sa langt oppi landet som Vinger 
Solor og Odalen". Rineerike, Hadeland, Land, Toten og Hedmarka 
er ikkje med;og dei vaagar attpaa aa segja at dei gjer ikkje mykje 
urett med aa taka namnet »0stlandsk formlaere" ! Naar ein veit kor 
mektugt eit hovudstadsmaal er, naar ein veit at det i den landsluten 
som for »05tlandsk formlaere" er den utvalde, bur ein stor part av dei 
som hev riksmaalet til naturlegt morsmaal, so skynar ein at end- 
skapen paa ei austlandsk reising paa det grunnlaget ikkje kann 
f0ra til noko anna enn ei fornorsking av riksmaalet. Hadde mei- 
ningi vore aa reisa bygdemaali, maatte reisingi ha knytt seg til 
andre norske bygdemaal og ikkje til bymaali som no monstrar, 
so vidt eg kann skyna, burtimot helvti av dei 600,000. Hadde 
det vore ei austlandsk reising i gagnet og ikkje berre i namnet, so- 



\ S Kniit Liestol 

hadde dei andre austlandske maalf0ri kome med, og centrum hadde 
daa ikkje lege i hovudsladen, men mykje lenget mot nord. No 
liver »,0Stlandsk reisning" i skuggen av riksmaalet. 

Dette er berre kritikk yver ymse ting ved den maaten dei no 
driv dette i;reisnings"arbeidet paa. Sjolve grunntanken er god, og 
alle som vil eit norsk maal b0r hava samhug med han. FJatbygd- 
maali hoyrer med til dei norske bygdemaali, dei likso vel som 
hine, og dei lyt hava sitt ord med i laget. Men skal ikkje heile 
utviklingi verta skeiv, so maa dei samstundes setja i gang ei upp- 
lands-reising og ei dolereising. Dei lyt kvar hevda sine serkrav 
og syta for at bygdemaalet kjem til sin rett i barneskulen, so at 
heimemaalet ikkje vert tynt for barnet, men vert grunnlaget for 
det maalet den vaksne sidan skal nytta i skrift. 

Men alt dette er ikkje det same som aa arbeida for eit sams 
normalmaal for bygdemaali. Naar forarane i ^estlandsk reisning" 
finn det turvande aa leggja seg burti spursmaalet um landsgymnas, 
soleis som dei gjorde med det vidgjetne mars-rundskrivet sitt, so 
gjeng dei utanum uppgaava si og lalar um ting som ligg paa eit 
anna plan enn det dei elles driv paa med. Er ikkje austlendin- 
gane nogde med det valfrie landsmaalet, faer dei setja ned ei nemnd 
av kunnige folk til aa saumfara formene. Det m^a vera folk 
som er uppvaksne paa Austlandet, folk som sjolve kann austlands- 
maalet og som hev granska det, so dei veit k/a det maktar og 
kva det er som hover i eit skriftmaal. Baade kunnskap og smak og 
roynsle fraa skulen maatte faa rom, og det maatte vera folk fraa 
alle kantar av Austlandet. So fekk ein endeleg vita kva Austlandet 
sJ0lv vilde og ikkje berre kva det kann nyttast til — baade naar 
det gjeld aa setja bom for wvestlandsmaalet", og naar det gjell 
aa syna kor kjaerleg riksmaalet — av ymse grunnar — tek aust- 
landsmaalet i sin famn. 

Me maa hava klaare linor i maalspursmaalet. Me maa gaa 
ut fraa den urikkelege grunnsanningi at dei norske bygdemaali er 
eitt maal; Ivar Aasen he/ siege den sanningi so fast at ingen etter 
hans tid hev provt aa maela imot. Lat oss no endeleg taka den 
naturlege konsekvens av denne sanningi: nynorsken mas raada i 
skulen alle stader der dei talar nynorsk maal. Skulemaalet skal 
vera uttrykk for talemaalet; i landsskulane skal det byggja paa 
bygdemaali og i byskulane paa bymaali. 

Aa faa innfort dette rettvise tilstandet er den uppgava som no 
Jigg fyre. Me maa vita kva me vil. Det duger ikkje aa svaeva 



Den nye rettskrivingi jq 

■seg inn med talemaatar um eitt maal i landet og slutt paa maal- 
striden; daa gjer ikkje folk noko, alt gjeng sin skeive gang og 
■maaltilstandet vert endaa meir forkvakla enn fyrr. 

Det som naturleg hoyrer naerast saman maa koma fyrst saman. 
Austlandsmaal og vestlandsmaal hev runne av same rot og er ein 
■organisme. Nynorsken og norskdansken (riksmaalet) er enno so 
merkte av det ulike upphavet sitt at det i mangt er ei motsetning 
millom dei. Paa jyrste krossvegen motest dei ulike formene av 
nynorsken, og paa naeste krossvegen kann so nynorsken mota norsk- 
•dansken. Det vil vera den naturlege utvikling. Ho vil taka lang 
\\6, men ho vil gaa mest fredeleg fyre seg og valda minst kraft^ 
•spille. 



w 



i 



Su-'itrykk iiv Maal og miuue 1936, heft*- 1 og 2. 



EI FOLKEVISE PA NORN-MAL ERA SHETLAND. 

Av Knut Liest0l. 

George Low fort el i 1774 uni shetlendingane at dei dansa 
folkevisedans : 

« There is one species of dance which seems peculiar to 
themselves, in which they do not proceed from one end of the 
floor to the other in a figure, nor is it after the manner of a 
Scotch reel; but a dozen or so form themselves into a circle, 
and taking each other by the hand, perform a sort of circular 
dance, one of the company all the while singing a Norn Visick. 
This was formerly their only dance, but has now almost given 
entire way to the reel».^ 

Liknande upplysningar gjev Hibbert i 1822: «It was not 
many years before Mr. Low's visit to Shetland in the year 1774, 
that numerous songs, under the name of VisecTcs, formed the 
accompaniment to dances that would amuse a festal party during 
a long winter's evening >.- 

Av desse visone pa norn-mal hev me berre ei nokolunde 
heilskapa: Hildinakvadet,^ og denne visa er ikkje attfunni nokon 
annan stad. Det hev til dessa ikkje vore pavist nokor av dei 
sam-norrone eller sam-nordiske folke visone pa Shetland. 

Men i det fylgjande skal eg syna at ei millomalderleg folke- 
vise som er funni i alle Norderlandi, hev vore kjend pa Shetland 
med, og at tvo av dei brotstykki pa norn-mal som me hev, 
hoyrer denne visa til. 

I boki si um Det norrone sprog pa Shetland*, s. 19, hev 
Jakob Jakobsen denne strofen pa norn-mal : 

I have malt mdlot, nice'lf) mcddra mm {mceldr'Jii), 

I have sup^t usdu [popBt posm), 

ends sev9 de sods lin (eller: a'nto ligd de sods mm el. lin), 

and denaijci) komdnd{-aj lilsa IjUa . 

' A Torn- through Orkney and Shetland, s. 163. 

- Description of the Shetland Islands, s. 568. 

^ Sja Marius Huegstad, Hildinakvadet med utgreiding um det norske maal 
paa Shetland i eldre tid (Vid. Selsk. Skr. IT. Hist.-filos. Kl. 1000. No. 2), 
Chria. 1900. 



y(J Kiiiit Licstol. 

Som sandsynlig oprindeliec form set Jakobsen upp : 

\ik hcf inalit iiieldra inin el. iiifldiann;, 

<'k hef sopat husin ; 

enn[)a sefr (safr) (liggr) |)at sn'ta lin hiii sd-ta iniu), 

ok (lagrinn er koininn i Ijos. 

Jakobsen segjer at det er et vers af en vise^, utan a peika pa 
kva vise det i tilfelle skulde vera. Moltke Moe meinte at ein 
her berre hev nied eit gamlestev a gjera/ eg i si shetlendske 
ordbok kallar Jakobsen det berre vers. Han fekk det (og eit 
brot av ornevisa, og huldreverset «H0redu, horedu riav) av «et 
gegtepar pa Lerabakk», Foula.- 

Dersom ein ser pa innhaldet av denne strofen. vil ein sja 
at ban er lagd i munnen pa einkvar som hev drive med a mala 
og med a sopa i huset, medan ei kvinne sov. Det er gjort i 
den tidlege morgonstundi, for det er sagt at enda sov denne 
kvinna og det hev dagast. 

Denne situasjonen finn ein att i ei skjemtevise som er kjend 
yver heile det nordiske umradet^ i former som likjest mykje pa 
einannan. Den eldste uppteikningi er dansk i eit visehandskrift 
fra 16de hdr. Innhaldet i den norske formingi^ er so: Kona 
vekkjer upp mannen sin tidleg i otta; han skal av og mala. 
Han ma dessutan gjera bade det eine og det andre av arbeidet 
i huset fyrr kona ris upp, og da det hev gjenge gale med ymist 
av det han er sett til a gjera, tek ho og dengjer mannen sin og 
jagar han av garde. Strofen fra Shetland gjev oss noko av det 
mannen segjer da han hev gjort ein del av arbeidet. Bade 
malingi og sopingi er umtala i fleire av variantane, men ikkje 
som i shetlendsk i same strofen. Nserast kjem fteroysk,'^ der ein 
finn att rimordi: 

Hati't luivi eg kyniar, 

og feigact havi eg bus : 

.statt nil iipp, kiera hristiii niiu I 

og nu ger.st dagnrin Ij us. 

' Sj:l Norges land oi; folk. Lister og Maiidals anit, I. .';. 594. 

^ Indledning, s. XTII. 

•'' Sja E, T. Kristensen, Ht hundrede gauile dan.ske skja'inteviser, s. 112. 

^ Liestel og Moe, Norske Folkovisor. Folkeutgave, I, s. 17:3 nr. 36\ 

° CCF 179: Hustrvi og Liindi. 

Trvkt 4. februar 1936.) 



Ei folkevise pa noin-iual fni Shetland. ^1 

I den shetlendske strofen umtalar mannen den vonde kjeringi 
som « Scurfy /m» eller <s0dd min». Det er fulla so at dette finn 
ein ikkje att i dei andre variantane; pa dansk er ho kalla «spedel 
klar», pa fseroysk «k8era liustra min» og pa norsk berre «hustru 
mi». Men den tiltaleformi som den shetlendske strofen hev, er 
nettupp typisk norron. I feeroyske visor finn ein «s0ta min», 
«s0tin min ., i islendske «S8eta niin», i norsk «s0ten min», og 
liknande; i islendsk dikting er ordet «lin>) ofte nytta i poetiske 
umskrivingar for kvinnor. 

Enda eit brot av same visa finn ein hja Jakobsen i same 
boki, s. 153 : 

IiUa jd'lsa sica'^rta tap 

skala fd'rfe hdyga. 

Dette skal vera «banden over en sort-toppet hone*. I visa skal 
mannen sja etter honone og han tek dei og vil tvinga dei til a 
leggja egg. I ei gamal dansk uppskrift' segjer han: 

«Toppe haffuer iegh grebedt, 
Tafle sider i wraa; 
Wlicke, den sorte hone, 
hende kunde ieg icke faa». 

I ei onnor dansk uppskrift^ segjer han. 

«Nu liar jeg baade vaskt og .skurt, 
Alt andet giort ogsaa ; 
Men Fanden tage den Tippe Lnur, 
Den kaud jeg ikke naae.» 

Som ein ser finn ein bade banningi og den svarte hona att i 
variantar av visa. Idia jdlsa i norn-brotstykket er etter Jakobsens 
shetlendske ordbok (s. v. hjolsa) eit «sv8ergende udtryk» : «gid 
du fa en ulykke ! pokker tage dig! for pokker!» gn. *ill heilsa. 
swarta tap er «svarte-tnppa» eller «svarte-tippa», som den synde- 
fulle, svarte hona heiter i den norske folkevisa um «H0na og 
hauken . Andre lina er kanskje eit trugsmal mot hona: det skal 
du koma til a hanga for (skal for det hanga). 

' H. Griiner Nielsen, Danskc Skpemteviser I, s. 128. 
'" Same staden, .s. 132. 



S2 Kiiiit Licstol. 

Dei tvo brotstykki av visa stend no heilt utan indre samaii- 
heng og Jakobsen hev sett det eine framme og det andre bak 
i boki si. So mykje merkelegare er det da at dei som kunde 
desse broti, v i s s t e at dei hoyrde sainan. Jakobsen upplyser i 
ein merknad til det andre brotet at det < siges at here til D, 2 
i Kap. II , d. V. s. I have malt meeldra min etc. Av dette ma 
ein vel slutta at det kann ikkje ha vore so lenge sidan visa vart 
sungi som eit samanhangande kveede, som «a Norn visick». 



/v^ 



5. ^. :f€^i^hi 



SiERTRYK AV 

E D D A 



M. B. LANDSTADS «NORSKE FOLKEVISER» 

I 

Da dei tvo fyrste hefti av Landstads visebok var utkomne i 1852, 
helsa P. A. Munch verket som «en Nationalskat, der horer til 
det dyrebareste, Folket ejer». Han meinte at «den i hejere Grad end 
noget andet Skrift kan siges at danne en umiddelbar Bro fra vor For* 
tid til vor Nutid. Den giver os de haandgribeligste Beviser paa, at 
ej alene vort gamle klangfulde Sprog endnu kun med forholdsviis faa 
Forandringer er paa Folkets Lseber, men at Sagn og Erindringer, ikke 
engang blot fra Middelalderen, nej fra fjerneste Hedenold, endnu ere 
levende hos Folket» ^ Og da boki lag ferdig i 1853 slutta han ei 
ny melding med a segja at ho var «et af de vigtigste og interessan* 
teste Verker, der ere udkomne siden Norges Gjenfedelse til politisk 
Selvstaendighed»^ Soleis tala fremste mannen i norsk vitskap den 
gongen. 

I litteraere og kunstnarlege krinsar var boki mykje umtykt. 
BJ0rnstjerne Bjornson fortel kor uppteken han var av visone: «Jeg 
kunde dem jo udenad, jeg laeste dem i hvert Selskab*^ I 1857 
skreiv Henrik Ibsen ei avhandling «Om Kjaempevisen og dens 
Betydning for Kunstpoesien»; han spadde der at «den Tid vil 
komme, da den nationale Kunstpoesi vil sege hen til Visedigtningen, 
som til en uudtommehg Guldgrube»*. Ogso seinare, etter at Bugges 
framifra gode visebok var komi, hev Landstads bok stade som den 

' Samlede Afhandlinger III, s. 376. 

' Saml. Afh. Ill, s. 401. 

" Gro.tid II, s. 338. 

* Illustreret Nyhedsblad 1857, s. 89. 



KNUT LIEST0L 

eigenlege representanten for den norske folkevisa, og paverknaden pa 
dikting og kunst ifra folkevisone botnar i dei fleste hove i Landstads 
samling. Ein kjenner gong pa gong nettupp Landstads tekst att, t. d. 
i Garborgs «Haugtussa» (gatestriden er laga etter Landstads «Pa 
Gr0nali5heiSi») og i Gerhard Munthes folkevisebilete. 

Ute i bygdene vart ho som ei ny <:<kjempebok», og som Syvs 
bok verka ho pa den ekte tradisjonen; det hev hendt at samlarane 
hev skrive upp tekster som beint fram er komne fra Landstad. 
Ogso Landstads upplysnmgar til visone kunde koma ut millom folk 
og gjera dei gamle kvaedi forvitnelegare. Moltke Moe nemner eit 
godt dome : Landstad fekk det lause hugskotet at visa um Store* 
bror og Lislebror gjeng um blodbrudlaupet i Paris, Bartolomaeus* 
natti 1572. «De aller fleste sangere — isaer i Midt*Telemarken — som 
har sunget denne vise for mig, har udtrykkelig gjort opmerksom paa, 
at «det ae ei merkjeleg vise: ho gjeng um eit stort blobryllaup, som 
dei sei hev sta'e i Paris». Landstad's vidunderlige oplysning har 
taendt i sindene der oppe og gjort interessen for denne vise ny og 
levende» ^ — Ein kann so a segja maela interessa for folkevisone i 
norske bygder med a rokja etter kor mykje folk hev nytta Landstads 
bok. Um korleis det var i Telemark fortel Ketil Kvaale: «Alle som 
hadde litt raad og sans for dikting og song, kjopte denne samlingi. 
Torbjorn Ormestoyl i Smorklepp, Hoydalsmo, hadde boki, og [ho] 
gjekk paa laan gards for garde grendi rundt. «Visefuggen av Torbjonn 
Ormest0yl» var den gildaste bok folk visste, og daa bandet losna, gjekk 
dei einskilde blad gardmillom» ^. I Aaseral var det eit eksemplar av 
Landstad i mi heimegrend da eg var liten. Den bolken av boki som 
inneheldt nystevi, var mest utsliten; kjempevisone derimot bar ikkje 
merke av a vera lesne noko sinne. Tingen var den at nystevi var i 
haeve i bygdi, men kjempevisone hadde mest gjenge i gloyme. 

Det er ikkje a undrast pa at Landstads bok kom so sterkt i for* 
grunnen og vart so umtykt. Ho var rik og skiftande i innhaldet; 
der var ikkje berre visor, men gamlestev og nystev, lokkar, leikar, 
gator, barnerim, reglor og remsor. Ho var meir lettlesi enn t. d. 
Bugges visebok fra 1858, av di ho ikkje var so yverlesst med tekst* 
variantar og av di tekstene stort set var heilslegare. Ho var meir 
av ei folkebok enn av eit laerdomsverk, og ho hev no arbeidt seg 
so inn i medvitet at sume synest a tru at Landstads form av ei 

' Nordmaend i det 19. aarh. II, s. 212. 
' Telemarks4estskrift, 1914, s. 22. 



M. B. LANDSTADS «NORSKE FOLKEVISER» 

vise er den eigenleg rette; nar andre hev noko som ikkje samstavast 
med Landstad, ma det vera pafynster og forvendingar. 

For vitskapsmannen derimot matte sumt av det som gjorde Land* 
stads bok so populaer, kjemiast som eit lyte. Fleire av visetekstene 
hadde vorte so heilslege, av di dei var restituera. Landstad fortel 
sjolv at nar viseuppskriftene berre var brot, laut han stundom «ved 
at samle flere saadanne fra forskjellige Steder, forsoge det mislige 
Arbeide deraf at sammensaette et Heelt»\ Men oftast fekk ein 
ikkje full greide pa kva han hadde etter den kvedaren og kva han 
hadde etter den; heller ikkje forklara han kva lempingar han 
hadde gjort, so broti kunde falla saman. Slikt er ikkje berre for* 
svarleg, men so a segja den einaste maten a gjera det pa, nar ein 
vil gjeva ut visone til folkelesnad. Det er difor ingen ting a 
segja pa Landstads framgangsmate i seg sjolv. Men det uhepne 
var at det materialet som Landstad hadde bygt pa, var uprenta, so 
granskarane laut nytta Landstads tekster som kjelde, som grunnlag 
for gransking av norske folkevisor. Nar det da vart spursmal um 
detaljar, kunde dei ofte ikkje vita visst um det eller det var ekte, 
eller um det var resultatet av Landstads tilskiping og umlaging. 
Dessutan matte sume av dei mindre hepne merknadene Landstad 
hadde til visone, vekkja tvil um han i alle matar var so varsam i 
restitusjonane som han burde vera. 

Det varde heller ikkje lenge fyrr stormeisteren millom dei nor# 
diske folkevisegranskarane, Svend Grundtvig, let hoyra fra seg. Han 
heldt nettupp pa med utgjevingi av «Danmarks gamle Folkeviser» L 
Alt i innleidingi til «Ormekampen» (nr. 24) hogg han etter Land* 
stad. Han refererar Landstads tekst til «Lindarormen» og legg til: 
«Der kan ikke vaere nogen Tvivl om, at her har fundet en Indblan* 
ding Sted af ganske fremmede Elementer . . . .; men det er ikke 
muligt, efter de Friheder, som den norske Udgiver har troet sig be* 
rettiget til at tage sig med Redactionen af sine Texter, at afgjore, 
hvorvidt denne Sammenblanding alt er foregaaet i Folkemunde eller 
maaskee forst er fremkommen ved Udgiverens Fejl, som kan have 
antaget Fragmenter af de forskjellige, i Indhold beslaegtede Viser 
for at tilhore en og den samme og da efter beste Skjonnende deraf 
dannet sit Hele» ^ Sameleis er det i innleidingi til naeste visa «Haev* 
nersverdet», der han segjer at «noget af den Dunkelhed, der hviler 

' Norske Folkeviser, s. VIII. 
'^ DgF I, s. 344. 



KNUT LIEST0L 

over den norske Text, som den nu foreligger, turde dog maaskee 
skyldes den Maade, hvorpaa den er udgiven : de afvigende Elemen* 
ter, hvoraf den er sammensat. Udgiveren har selv ikke forstaaet 
den». Um Landstads hypotese at visa gjeng um Alv Erlingsson 
(«Mindre Alv») segjer Grundtvig : <:<Det behover for kyndige Laesere 
naeppe at siges at denne Formodning er ganske uden Grund»^ Som 
ein ser sat Grundtvig i ei irriterande uvisse nar det galdt det norske 
tilfanget. Og som ein kunde venta, kom tvilen til a eta vidare ikring 
seg enn rett var. 

Det var sjalvsagt mykje um a gjera for Grundtvig a fa tak i 
dei ekte norske viseuppskriftene. I 1854 skreiv han til Jorgen 
Moe og spurde etter dei: «Allerf0rst ligger det mig meget pa 
hjaerte at erfare, om den uskatterlige skat af originale optegnelser, 
som Landstad har haft at udgive efter, endnu eksisterer, eller om han 
har puttet dem i ovnen efter at have lavet sine tekster ud af dem? 
Og dersom de endnu ere til, om de da ikke for gode ord eller betaling 
lode sig redde for almenheden, om ikke for vor, sa for en kommende 
slaegt, f. eks. ved at overga i Norges centralbibliotek?»^ Det er tyde* 
leg at Moe ikkje hev gjeve Grundtvig dei upplysningane han vilde 
fa, for varen 1855 ma han ha spurt Sophus Bugge um det same, 
Bugge skriv i brev av 11. mai 1855 til Grundtvig: «Angaaende de 
originale Optegnelser til Landstads Udgave formaar jeg desvaerre 
ikke nu at meddele nogen Oplysning; jeg ved ikke engang, hvorvidt 
Landstad nu har saadanne i sine Gjemmer». Men Bugge held fram: 
«Imidlertid tor jeg forsikre Dem om, at jeg skal bestraebe mig for at 
udrette, hvad jeg kan, for at bevare denne vort Folks gamle Eiendel 
aegte og uforvansket; det er mit Haab og min Lyst, en Sommer, naar 
jeg er faerdig med min Examen, at kunne opholde mig i Thelemarken 
og der selv here disse Viser fra Folkets Laeber» ^ 

Sumaren 1856 var so Bugge i Telemark og gjorde store fund av 
visor. Han fann straks at Landstads tekster ikkje i eit og alt sam* 
stava med tradisjonen. I si melding til Det Akademiske Kollegiura 
segjer han beint ut : aForst har jeg da faat tilstraekkehg Vished for 
hvad jeg alt for formodede, at de af Hr. Landstad udgivne Vise* 
tekster overhoved ere upaalidelige». Og han forklarar naerare kva 
han tykkjer Landstad hev fare gale i*. Men alt i 1858, i fyreordet 

' DgF I. s. 348, 349. 

^ Maal og Minne 1923, s, 101. 

* Maal og Minne 1909, s. 54. 

* Maal og Minne 1923, s. 104 f. 



M. B. LANDSTADS «NOKSKE FOLKEVISER* 

til «Gamle norske Folkeviser», er Bugge varsamare i sin umtale av 
Landstad, og Moltke Moe fortel at Bugge til honom «har gjentagende 
udtalt, at eftersom han traengte dybere ind i Telemarkens visetradi^ 
tion, fik han en gunstigere opfatning af Landstad's bog: vilkaarlig* 
hederne viste sig dog som undtagelser» ^ 

I 1858 sette Paul Botten Hansen i eit stykke um «Norske Folke* 
visers Udgivelse» fram tanken um ei norsk folkeminnesamling, eit 
arkiv for alle norske folkeminne. Der segjer han: wLandstad har 
naturligviis en Masse Optegnelser og Varianter til sin Samling, hvoraf 
ingen er bogstavret aftrykt og vel ogsaa de faerreste i alle Udtryk* 
kets Enkeltheder benyttede. Jorgen Moe har samlet meget paa de 
Reiser, han, tildeels med Universitetets Stipendium har foretaget her 
i Landet, og nu endelig Bugge. Hvad, om Universitetet sogte at 
komme i Besiddelse af disse Samlinger og deraf ved Bibliotheket 
dannede Begyndelsen til en Afdeling for Norges Folkedigtning 
og Sagn, som da ved alle Leiligheder siden maatte soges for0get?»^ 

Men Landstads samlingar kom ikkje til Universitetsbiblioteket. 
Me veit ikkje um Landstad kjende noko storre til det som var skrive 
um bans bok eller gav storre gaum pa det. Han vart mykje upp* 
teken med si prestegjerning og med salmeboksaki. I alle fall gjorde 
han ingen ting for a syna at han hadde ikkje fare so vilkarleg fram 
som sume vitskapsmenn trudde, og at sumt av det som Grundtvig 
meinte var Landstads eige pafynster roynleg lag fyre i tradisjonen. 
Han hev vel heist ikkje studera Grundtvigs store og laerde verk. 
Dessutan ma me hugsa pa at den kvassaste kritikken kom fram i 
brev og i ei stipendmelding, som ikkje vart prenta og som Land* 
stad ikkje kann ha kjent. 

So gjekk det yver ein mannsalder, og Landstad hadde alt lege 
i si grav i meir enn 20 ar da Moltke Moe tok upp spursmalet um 
Landstads visetekster til ny dryfting og freista a skifta sol og vind 
millom partane. Han heldt fram, «at de krav, som maa stilles til en 
grundlaeggende forsteudgave af gamle kulturminder som viserne, 
ikke er tilfredsstillet af Landstad». Men ved hjelp av dei uppteik* 
ningane som andre samlarar hadde gjort, kann ein i dei fleste hove 
finna ut den upphavlege teksti som Landstad hev bygt pa, jamvel der 
han hev brigda henne. Og da er ikkje eingong fra vitskapleg syns* 
stad skaden ved Landstads utgjevingsmate so stor. Me som au ma 

' Nordmxnd II, s. 213. 

' Illustreret Nyhedsblad 1857, s. 11. 



KNUT LIEST0L 

taka umsyn til den nasjonale innsats som Landstad hev gjort med si 
bok, ma takka honom «for hans gode gave til det norske folk — 
varmt og uforbeholdent* '. 

Seinare hev fleire skrive um Landstad og folkevisone hans — sist 
og mest umstendeleg Rikard Berge i sitt skrift «M. B. Landstad» — 
men det hev ikkje kome fram noko storre nytt. Og i 1923 hende 
det noko som med eitt slag gjorde at ein ikkje lenger turvte trivia 
i myrkret, men fekk full klarleik: Originaluppteikningar og 
fyrearbeid til Landstads bok vart attfunne. Det var bade 
litteraert og folkloristisk noko av ei storhending. No var den 
folkeminnesamlingi som Botten Hansen slo frampa um i 1857, vorten 
til royndom, og Landstads ervingar let samlingane hans koma dit. 

Den utgreidingi eg her skal gjeva um Landstads visearbeid, byg* 
gjer fyrst og fremst pa dei nyfunne manuskripti. Men dessutan kann 
eg stydja meg til ei rekkje brev fra og til Landstad, som ikkje hev 
vore nytta i tidlegare utgreidingar um emnet. 

II 

Nar byrja Landstad a samla folkevisor? 

Alle som hev skrive um dette meiner at det var medan han var 
prest i Kviteseid i 30#ari. Denne meiningi synest a ga attende til 
J. N. Skaar, som segjer um Landstad: «Allerede medens han var i 
Hvideseid, begyndte han at indsamle en rig Skat af Folkeviser, en 
Indsamling, som han fuldforte, medens han var i Siljord»^ Sidan 
hev den eine etter den andre teke uppatt det same, og det hev vore 
halde for eit faktum. Ein kunde tru at det hadde mindre a segja 
anten Landstad byrja 5—6 ar fyrr eller seinare. Men tidfestingi her 
vert avgjerande for spursmalet um kven det var som gjorde upptaket 
til ei medviti innsamling av norske folkevisor. Sume hev meint at 
det eigenlege utgangspunktet for visearbeidet var Jorgen Moes «Sam* 
ling af Sange, Folkeviser og Stev i Norske Almuedialekter» 1840. 
Det er heller lite av eigenleg folkedikting i denne boki, og det som 
gjev henne mest verd er ikkje tekstene, men Jorgen Moes merkelege 
innleiding, som matte setja kveik i alle som hadde sans for folke* 
diktingi var. Moltke Moe held fram at Moes visebok fra 1840 «var 
kommet i stand ved et slags samarbeide mellem Moe og forlaeggeren 

' Nordmsnd II, s. 213-214. 
■^ Norsk Salmehistorie II, s. 613. 



M. B. LANDSTADS «NORSKE FOLKEVlSER» 

P. T. Mailing* \ Landstad stod utanfor dette arbeidet og byrja a 
samla visor pa eigi hand: «Det var barndomsmindernes magt og 
digteren i ham, som ferte ham til at sysle med folkeviserne. Og 
det skede, for Jorgen Moes samling var kommet ud. Fra disse to 
maend, uafhaengig af hinanden, er det interessen for de norske folke* 
viser er gaaet ud». Men Landstad hev etter Moltke Moes meining 
prioriteten, av di han hadde teke til a samla alt i slutten av 30*ari, 
medan han var i Kviteseid ^ 

Rikard Berge er samd med Moltke Moe i dette, men trur 
at Landstad tok til a samla enda tidlegare: «Me veit no at Land* 
stad ikkje berre samla visur seinst i 1830*aari, men at han tok til 
samle trast han kom til Kvitseid. De syner seg av at han i 1834 
eller 1835 forde inn i kallsboki for Kvitseid visa um Stout Anne 
paa Borresta» ^. 

Men alt dette um at Landstad samla i 1830*ari, er gale. 

Dei 6 strofane av visa um Anne Arnoldt i Kvitseid kallsbok 
kann ikkje prova nokon ting um at Landstad samla folkevisor pa 
den tid. For det fyrste av den gode grunn at det ikkje er ei folke^" 
vise. Det er ei bygdemalsvise av ein namnkjend mann fra 18de 
hundradaret. Det er Hans Paus, ein av Landstads fyremenn i Kvi* 
teseid presteembaette som hev dikta henne, og ho gjeng um frua til 
generalmajor Johan von Arnoldt. Det er tydeleg Landstads interesse 
for prestehistorie som hev fenge han til setja dei 6 strofane inn 
i kallsboki. For det andre hev Landstad slett ikkje skrive upp visa 
etter munnleg tradisjon, men etter eit gamalt handskrift. Rikard Berge 
hevdar nok at Landstad ma ha henne etter munnleg frasegn: «Eit 
handskrift vilde ikkje havt so reint bygdemal; Landstad vilde rime* 
leg au sagt at han hadde ho fra handskrift, hadde det vori so. I 
alle fall vilde ein av rart skrivne ord, uskynlege formir og dertil tyd* 
ningar skyna de» *. Men han hev ikkje lagt merke til at Landstad 

' Nordmasnd II, s. 198. — Viseboki fra 1840 plar bera Jergen Moes namn og 
med rette. Han kom i minsto med noko av det beste tilfanget, og han skreiv inn^ 
leidingi, som er det verdfullaste ved heile boki og hev vore kalla eit «program for 
den felgende litter^re, sprogligeog kunstneriske udvikling». Moe sjelv hev sett upp 
boki millom sine andre boker i ei liste til Halvorsens forfattarleksikon. Ivar Aasen 
talar i 1842 um «de norske Folkeviser som Hr. Moe i Kristiania har udgivet*. Det 
er difor ingen grunn til no — tvo4ri mannsaldrar etter — a byta namn pa boki og 
kalla henne «Viseutgaava til Mailing* eller «Mallingssamlingi», som Rikard Berge gjer. 

» Nordmxnd II, s. 202 f. 

» M. B. Landstad, s. 27. 

^ Historielaget for Telemark og Grenland. Aarsskrift 1918, s. 74. 



KNUT LIEST0L 

er i tvil urn korleis eit einskilt ord skal lesast, «da Verset er afskrevet 
efter et Manuskript, som paa dette Sted var meget utydeligt» '. Med 
andre ord: han hev visa fra eit handskrift. Og han hev berre havt 
dette eine handskriftet a stydja seg til; det ser ein, som Berge nem* 
ner, av det at han ingi variantar hev, og dessutan av den ting at 
han er i knipe nar dette handskriftet er utydelegt. Dette handskriftet 
ma vera ei uppteikning av visa fra 1783, som finst i Landstads vise* 
samlingar. Ho svarar tolleg negje til teksti i kallsboki. Ho hev 
jamvel den same blandingi av former fra midbygdene og vestbygdene 
i Telemark som strofane i kallsboki syner. Dette handskriftet hev 
ogso gjeve Landstad dei historiske upplysningane um diktaren. Det 
hev denne yverskrifti: «Denne Vise er digtet af en Praest, som hed 
Hr. Hans Pa us, Sognepraest til Hvidesee Prestegield, og er om 
skion Anne Arrenholt paa Baarestad, hende til N^re og et udodeligt 
Navn, og den udtales paa vort Fieldmaal, og den gaaer paa sin egen 
Tone». Etter dette hev so Landstad sett inn noko av visa under 
Hans Paus i Series pastorum i kallsboki, I seg sjolv hev den gamle 
uppskrifti verd som ei merkeleg god bygdemalsprove fra det I8de 
hundradaret. 

Som ein skynar, kann ikkje visa um fru Arnoldt pa nokon mate 
nyttast til prov for at Landstad samla i 30*ari. Att stend da berre 
pastandet hja Skaar. Men det vert motsagt av Landstad sjolv. Fyrst 
i fyreordet til «Norske Folkeviser» (s. IV), der han talar um korleis 
han fall pa den tanken a samla visor. Han tenkte at <:<mit 30arige 
Bekjendtskab i Huset vilde saette mig bedre istand dertil end mange 
Andre». No kom Landstad til Telemark i 1811 og reknar ein 30 
ar fram, kjem ein til 1841. Dinaest i eit brev til Chr. Lange, der 
det nettupp gjeld a halda fram kor tidleg han tok til a samla: 
«Allerede i Aaret 1840 eller 41 havde Jfr. Croger og jeg begyndt 
hver for sig at samle Viser i Folkesproget» -. Med dette samstavar 
det da heilt at dei viseuppteikningane me hev etter Landstad, synest 
alle a vera fra 40sari. Eit indirekte vitnemal i same leid er at pa« 
verknaden pa Landstads eigi dikting fra folkediktingi fyrst tek til a 
syna seg i midten av 40*ari^ Denne paverknaden veks seg fort 
sterk, og kulminerar i diktkransen «Neslands Kirke», som er dikta i 
1847, nettupp som han hardast arbeidde med visone. 

^ Norske Folkeviser, s. 867. 

^ Maal og Minne 1926, s. 34. 

' Halkild Nilsen, Magnus Brostrup Landstad. Hans liv og diktning, s. 54. 



M. B. LANDSTADS c<NORSKE FOLKEVISER* 
III 

Me kjem so til spursmalet urn tilhovet millom Olea Cregers og 
Landstads visearbeid. 

Etter det Landstad fortel, byrja dei bae kvar for seg a samla pa 
lag samstundes i 1840 eller 1841. Landstad tenkte ikkje i fyrstningi 
pa nokor utgjeving. Han segjer i brev til Lange: «Jeg havde den* 
gang, da jeg stod i den Formening at der ikke var noget synderlig 
Udbytte at vente, ingen anden Hensigt dermed, end egen Moro, og 
hver som vilde benyttet Viserne skulde dengang gjerne faaet dem. 
Tildeels hjalp jeg ogs. Jr. Creger, som taenkte muligens at kunde 
gjore sig lidt Fordeel deraf»\ Moltke Moe fortel (truleg etter munn* 
leg upplysning fra Jorgen Moe) at det var viseboki fra 1840 som 
hadde stert henne til arbeidet. Dette hover, naar det gjeld tids# 
punktet, framifra godt med Landstads upplysning. I viseboki fra 
1840 stod det under innhaldslista ei uppmoding til folk um a senda 
«passende Bidrag og Melodier» til ei ny og rikare utgave. Dette 
ma Olea Croger ha set, og i 1842 gjorde ho ei ferd til Oslo og vende 
seg nettupp til Mailing. Ho selde ei stevsamling til honom for 5 
speciedalar. Men Olea Croger synest fra fyrste stund a ha havt 
storre planar enn a hjelpa til med a fa i stand ei ny og auka ut- 
gave av den vesle viseboki fra 1840. Ho hadde alt i 1842 ferdig ei 
visesamling, og den hadde ho au med til Mailing og vilde selja 
henne til honom. Men MalHng sag ikkje ut til a vera storre huga 
pa a taka imot tilbodet. Landstad fortel at han «vilde ikke opgive 
hende, hvad han troede at kunne give for det, vidste ikke hvad der 
kunde benyttes eller ikke benyttes o. s. v. Samlingen blev imidlertid 
hos ham til Gjennemsyn. Kort Tid efter henvendte Moe" sig til 
Jfr. Cr[0ger] som endnu var i Chr[istiania], fortalte at Mailing havde 
talt til ham om disse Viser, men han var ikke enig med sig selv om 
hvorledes Sagen skulde gribes, og yttrede samme Uvished som Mai* 
ling om hvad der kunde benyttes. Kort sagt, der var ingen af dem, 
som havde nogen bestemt Mening eller Plan»^ Grunnen til dette 
var vel den at Mailing leit pa Moe som den sakkunnige, og Moe 

' Maal og Minne 1926, 34. 

" Jomfru Croger og Moe hadde visst alt fyrr mott einannan i Seljord. Moe 
gjorde 1842 ei samlarferd til Telemark og kom da nettupp til Seljord. Der raka 
han Landstad, og (etter det Moltke Moe fortel) Olea Creger og samtala med henne 
um visone. 

" Maal og Minne 1926, s. 35, 



KNUT LIEST0L 

fortel sJ0lv at «jeg, da jeg i 1842 var bleven opmaerksom paa disse 
i Thelemarken forekommende Romancer, laenge saa dcm an med mis* 
taenkelige 0ine. Jeg formodede, at dette Viseforraad ei bestod i 
Andet end Oversaettelser eller hoist Afaendringer eller Omdigtninger 
i Folkesproget af Viserne i Syvs Samling, som jeg vidste var al# 
mindelig kjendt i hine Dalforer» \ Olea Croger var ute for det same 
som so mang ein fyregangsmann, at ingen skyna arbeidet hennar. 
Men ho gav ikkje upp. Ho kom pa at ho skulde fa visone utgjevnc 
med hjelp av presten Thennessen, verbror til Landstad, og ho skreiv 
til honom fra Oslo um dette. Han lova a hjelpa henne med redak* 
sjonen av visone, og so gjekk jomfru Creger til Mailing att og bad 
um a fa samlingi attende og fortalde um den nye planen sin. Men 
da hadde Mailing late Moe fa samlingi hennar med seg til Nes jarn* 
verk, der han var huslaerar hja Aall. Mailing lova a krevja visone 
tilbake og senda dei til henne. So tala jomfru Croger med L. M. 
Lindeman um a greida med visetonane. Av eit brev fra Asbjorn* 
sen til Moe kann me sja at ho vende seg til ein annan bokreidar: 
c<Hun har gjennem Lindemann tilbudt Dahl en Samling af Stev og 
Kjsempeviser paa 12 til 14 Ark, der skulde rettes og indledes af 
Prsesten Tonnesen (?). Det maa vel vaere de samme, Du har»^. 
Mailing skreiv til Moe og bad um a fa visone att, men Moe vilde 
ikkje ut med dei da med det same. «Sig Mailing, at fer jeg faaer 
bestemt de omskrevne Kaempeviser (jeg havde just begyndt, da hans 
Brev kom) faaer hverken han eller Jomfru Creger dem tilbage» ^ 
Av tvo brev fra Moe (til Landstad og Thonnessen) kann ein sja at 
han sidan sende dei til Mailing. Men jomfru Croger fekk dei ikkje, 
enda ho fleire gonger bad um dei. Jamvel so seint som mot slutten 
av 1848 var dei ikkje komne attende fra MalHng. Me veit ikkje um 
dei i det heile noko sinne kom tilbake. I alle fall er denne samlingi 
ikkje lenger a finna. Ho er ikkje millom dei nyfunne Landstad* 
manuskripti, og Mailings arkiv gjekk diverre i papirmylla. Det 
einaste som er berga av tekstene i denne samlingi er visa um Sigurd 
Svein, som Munch prenta i «Annaler» i 1846 — etter det Landstad 
upplyser — ordrett etter Olea Crogers samling *. Munch fylgde hennar 
tekst so nogje «at endog Ord, som med Flid ere feilagtige fra Af# 

r 

' Universitets= og Skoleannaler 1850, s. 278. 

* Fra det nationale gjennembruds tid, s. 225. 

* S. St., s. 227. 

* Det ma vera eit mistak nar Moltke Moe segjer det var Jergen Mots uppskrift. 

10 



M. B. LANDSTADS cNORSKE FOLKEVISER» 

skriverindens Side, idet hun um zu bessermakken tilled sig en Deel 
Forandringer, ganske saaledes ere optagne i hiin Udgave»'. 

Det vart ikkje noko av med Thonncsscns visearbeid. Den 26do 
September 1843 sende J. W. Cappelen ut subskripsjonsinnbjoding pa 
«Norske Folkeviser, samlede af en norsk Dame, gjennemseet og 
forsynet med den nodvendige Ordforklaring af Pastor Thonnesen, 
samt med Melodier af Organist Lindemann». Men Thennessen laut 
ga ut or arbeidet, som Landstad segjer «deels fordi ban som befor* 
dret til Sognepraest i Nissedal fik meget Andet at tage Vare, deels 
vel og fordi ban fandt at Arbeidet havde sine uberegnede Vanske* 
ligheder» ^ 

Enda ein gong laut jomfru Creger sekja hjelp, og denne gongen 
vende ho seg til Landstad. Det ma ha vore i 1844; for hausten 1843 
hev Thonnesen visone og so seint som i slutten av februar 1844 gjeng 
Jorgen Moe i brev til honom ut fra at ban framleides arbeider med 
dei. Men varen 1845 skreiv jomfru Creger til Mailing at ho hadde 
late Landstad fa samlingane sine, og at ban alt ei tid hadde vore 
uppteken med a fyrebu utgjevingi. Ivar Aasen skriv i sine «Reise# 
Erindringer» at da ban var i Seljord Jan.— mai 1845, hadde Landstad 
jomfru Crogers kjempevisor «under Behandling og vil formodentlig 
besorge dem udgivne» (s. 92). Medan jomfru Croger fafengt streva 
med a fa gjeva ut visone, hadde Landstad halde fram med si inn# 
samling, og da ho vende seg til honom, hadde samlingane bans auka 
mykje. «Jeg havde imidlertid betydelig foreget min Saml[ing] og 
kunde nok havt Lyst til at ordne og udgive den paa egen Haand, 
men da jeg vidste, Andre vare beskjaeftigede i samme Retning, vilde 
jeg ikke traede nogen i Veien. Da det derimod intet blev af med 
Thennessens bebudede Samling, og det ikke var mig bekjendt at 
Moe arbeidede just i denne Retning, saa betaenkte jeg mig ikke paa at 
skride til Arbeidet». Landstad skal ha kjopt samlingane av henne^ 
men ein ser Hkevel at det lenge hev vore tanken at ho skulde sta 
som medutgjevar. So seint som 1847 hev Landstad gjort eit sovore 
utkast til titelblad for viseboki: 

' Maal og Minne 1926, s. 41. 

^ Maal og Minne 1926, s. 36. 

' Heggtveit og Berge, Olea Croger, s. 13, 44. Dette syncst ikkje a byggja pA 
samtidige upplysningar, og det er eit spursmal um det ikkje ligg fyre ei saman^ 
blanding med eitkvart anna. So seint som i 1848 skriv Landstad: «Jfr. Crager 
og jeg ere sammen om dette og skal dele dets Gevinst». 

11 



KNUT LIEST0L 
Sange og Sagn 

samlcde blandt Folket, 
fornemmelig i ovrc Telemarken 

af 

O. C. og M. L. 

Men Landstads lut i arbeidet vart stone etter kvait, og Olea Creger 
sig meir i bakgrunnen. Hennar namn er ikkje pa titelbladet at ma# 
nuskriptet fra 1848 og kom heller ikkje med da boki vart prenta i 
1853. Men i fyreordet s. XIX segjer Landstad at ho «har en vae* 
sentlig Andeel i denne Samlings Istandbringelse». Ho slutta ikkje 
med a samla for di um Landstad vart aleine um utgjevingi. So seint 
som 29de april 1853 fortel ho i eit brev til Landstad: «Jeg maa sige 
som De, at skjont jeg er kjed af at gjore det lidet jeg kan for Vi* 
serne, saa vaekkes dog Interessen paanye naar jeg horer noget jeg 
ikke for har; og isaer siden jeg har laest den for omtalte fordeelagtige 
Bedommelse [Munchs fyrste melding av Landstads bok]. Saaledes 
har jeg nu igjen begyndt at samle, og har allerede faaet adskilligt. Jeg 
har havt Anne Goli og Ingelev Ramberg her, og faaet noget af dem» ^ 
Det meste av det ho samla i sine seinare ar, synest a vera hurt* 
kome; berre ei einskild bygdevise*uppskrift er att. Det me elles hev 
leivt av samlingane hennar er eit kvarthefte (pa Universitetsbiblioteket) 
med visor, dei fleste uppskrivne av henne, men au nokre med Landstads 
hand. Pa lag like mange visor og stev finn ein skrivne med hennar 
hand millom originaluppteikningar i Landstads samlingar. Det vart 
indirekte, gjenom Landstads visebok at hennar arbeid kom til a 
syna att. 

IV 

Landstad hadde som alt nemnt byrja innsamlingsarbeidet i 1840 
eller 1841 samstundes med Olea Croger. Samlingane hans hadde 
framigjenom ari auka, so at dei kunde ha vorte ei visebok, men han 
tenkte ikkje pa utgjeving, av di han visste at Olea Croger hadde 
tinga um a fa ut sine visor, og han vilde ikkje vera nokon i vegen 
(sja citatet ovanfor s. 11). Det ser ut til at Landstad og Olea Cr0:» 
ger i nokon mun hev nytta dei same kvedarane, so samlingane deira 
i sumt var identiske i innhald. Dei hadde t. d. fenge «Sigurd Svein» 
og «Unge Ramund» av same kvedar bae. Men og berre i sumt; 
for det fyrste utkastet Landstad gjorde til visebok syner at samlin* 

' Maal og Minne 1926, s. 57. 

12 



M. B. LANDSTADS «NORSKE FOLKEVISER» 

gane deira hev fyllt einannan ut. Ved mange visor ser ein at Olea 
Cregers uppskrift ligg til grunn, t. d. ved «Asmund Fraegdegjseva» 
og Hemingsvisa. Men andre att finst ikkje millom Olea Crogers 
uppteikningar, t. d. Hermo ille, Bejarblakkjen, Steinfinn Fefmnsson, 
Draumkvaedet. A freista a skifta ut visone millom dei tvo samlarane 
vil vera vandt, av di sume av Landstads eigne uppteikningar fra den 
fyrste tidi ser ut til a vera burtkomne, og det same er vel tilfellet 
med nokre av Olea Crogers. Den handskrivne visesamlingi som 
Landstad hev Rolandsvisa etter, finst ikkje millom papiri hans. 

Da Landstad i 1844 hadde teke pa seg utgjevingi, kom det vel 
meir fart i innsamlingi hans. Den samhngi som Olea Creger tenkte 
a gjeva ut, var rekna til 12—14 arkS og av det fyrste utkastet til 
visebok som Landstad gjorde, ser ein at han den gongen ikkje hev 
havt name naer so mykje tilfang a fara med, som han sidan fekk. 
Det ser ut til at han den fyrste tidi mest berre hev samla i Mid# 
Telemark. Men seinare hev han samla bade i Aust^Telemark, og so 
langt vest som i Mo. Originaluppteikningi til visa um Margit Hjukse 
er fra Sauherad og er gjord med den etymologiske rettskrivingi som 
Landstad nyttar etter 1846. Sameleis er det med originaluppteikningane 
hans etter kvedarar i Eidsborg og i Mo og Skafsa. Men hovudtyngdi av 
tilfanget sitt hev han fenge i Seljord. Her skil Landstads visebok seg 
sterkt ut fra Bugges, som hev meste tilfanget fra dei vestlengste bygdene, 

Landstad fekk andre au til a samla for seg. Han nemner i vise* 
boki at han hev ei lang uppskrift av Draumkvaedet fra klokkaren 
Nils Sveinungsen i Vinje. Og det finst i samlingane hans mange 
viseuppskrifter med uovde og ukjende hender, t. d. av Aasmund 
Frsegdegjaeva, Draumkvaedet, Ormalen, Hermod ille, Steinfinn Fefinns* 
son, og fleire av dei beste visone. Stundom hev desse hjelpesmen* 
nene skrive namnet sitt under, t. d. J. T. Aasheim, Stener Knudsen 
[Gibeen]. Av sma notat jamsides uppskriftene ser ein korleis Land* 
stad hev spurt seg fram til kvedarane: «Maren Olsdatter Ramskei, 
nu i Ordal skal kunne af Draumekvasi»; «Anne Lillegaard paa Eis# 
borgberget ovenfor Ladstenen skal kunne 30 gl. Viser»; «Kari Nils* 
datter Vehuus skal tjene paa Kleven naeste Aar». 

Innsamlingi var eit drjugt arbeid; men meir bade av hovudbrot 
og av mode gav sjolve utgjevingi. Av det faer ein ei levande 

' Fra det nationale gjennembruds tid, s. 225. Subskripsjonsinnbjodingi fra 
Cappelen i 1843 segjer at subskripsjonen skal vera bindande for 3 hefte ; prisen pr. 
hefte skal «ei overstige een Ort». 

13 



KNUT LIEST0L 

kjensle nar ein ser pa dei mange «Fors0g» og umskrlvingar av vise* 
manuskriptet som Landstad hev bala med. Berre den som sjolv hev 
arbeidt med tekstretting og restituering av visor, veit um alle dei 
vanskar og tvilsmal ein kjem burti og alt det tidspille ein faer med 
a jamfera variantane. Til dette kom at Landstad fekk ein serleg stor 
vande med den malbunaden han skulde gjeva visone. Me skal sidan 
koma attende til desse vanskane, men fyist skal me fylgja den lagnad 
arbeidet hadde i det ytre. 

Da Landstad hadde halde pa med visearbeidet el tid, fekk han 
greide pa at det var andre au som fyrebudde ei utgave av norske 
folkevisor. Varen 1845 skreiv Mailing til Olea Croger at det var i 
emning ei ny og betre utgave av viseboki fra 1840. Munch, Moe 
og Unger skulde vera utgjevarar, og han spor da um Olea Croger 
vil lata honom fa sine visesamlingar til den nye boki. Jomfru Cro* 
ger svara at ho alt hadde late Landstad fa samhngane. Hausten 
same aret skreiv so Jorgen Moe til Landstad og fortalde at han og 
Munch arbeidde med ei visebok. Av Olea Cregers brev til Mailing 
visste Moe at Landstad heldt pa med det same. «Da imidlertid vort 
Foretagende er skredet saa langt frem, at vi ikke kunne traede tilbage 
og da nodvendigviis tvende lignende Afsamlinger i vort paa Bog* 
kjobere fattige Land nodvendig vil splitte Interessen for denne Sag 
hos Publikum har Munck overdraget mig at tilskrive Dem, Hr. Pa* 
stor og gjore Dem Foresporgsel om De ikke skulde va^re villig til 
at afstaae fra Deres Entreprise og overdrage os mod Honorar som Mai* 
Hng er vilHg til — jeg antager med temmehg Anstaendighed at give 
— deres Materialler. Dette er et delikat Sporgsmaal og jeg tilstaaer 
at jeg har kviet mig for at gjore Dem det. Men den Betragtning at 
vore Foretagender nodvendig ville komme til at krydse hinanden og 
det ikke blot som pekuniaere Entrepriser, da fra andre Steder mange 
af disse Digte ere os bekjendte og altsaa i vor Afsamling ville blive 
optagne, ligesom vel atter Deres Samling indeholder mange Sager, 
vi troe at have forefundet forst, — har ladet mig overvinde alle Skrup* 
ler og aabent forelaegge Dem hiint Sporgsmaal. Uden at jeg havde 
havt en Medarbeider af Muncks Dygtighed vilde jeg dog aldrig have 
tilladt mig hiint Forslag» \ Landstad svara at han tvila ikkje pa at 
Munch og Moe kunde gjera arbeidet pa ein fullkomnare mate enn 
han, men han hadde alt kome so langt og var so glad i arbeidet at 
han ynskte a gjera det ferdigt so godt han kunde og «vilde da siden 

' Maal og Minne 1926, s. 38. Brevet er burte, men er citera av Landstad. 

14 



M. B. LANDSTADS «NORSKE FOLKEVISER» 

overlade til kyndigere Folk deraf at uddrage for Oldvidenskaben saa* 
mange Resultater som muligt» \ 

Jorgen Moe var, som nemnt ovanfor, komen inn pa arbeidet med 
dei eigenlege folkevisone i 1842. Han hadde teke det pa ein meir 
vitskapleg mate enn Landstad, og fra fyrste stund jamfort med til:= 
svarande visor i grannelandi. Han sag klarare enn Landstad kva krav 
ein matte setja til ein utgjevar, og fyrst i 1845 var det at han og 
Munch avtala a gjeva ut ei visebok. Dei heldt fast ved denne pla* 
nen i fleire ar, og Moe samla visor i Hardanger og i Telemark 
sumrane 1846 og 1847. So seint som mot slutten av 1848 talar Moe 
i ein soknad til Universitetet um «at ordne til Udgivelse den Sam* 
ling af Folkeviser, hvormed jeg, tildeels med offentlig Understottelse, 
i flere Aar har vaeret beskjaeftiget» ". Men det vart ikkje noko av ; 
Munch fekk for mykje anna arbeid, og Moe vaga ikkje a gjera ar* 
beidet aleine^. 

Landstad heldt so fram med sitt arbeid. Han gjorde fyrst eit 
utkast i fleire hefte. Sidan vart dette utkastet stykkevis umskrive og 
utfyllt og umskipa. Sume visor t. d. Aasmund Fraegdegjseva, Draum* 
kv3edet, Sigurd Svein, Hermod ille o. fl. tok han uppatt til revisjon 
gong pa gong. Sumaren 1848 var han komen so langt at han kunde 
senda det fyrste heftet (med fyreord til heile samlingi) til riksarkivar 
Chr. Lange, som skulde freista a fa bokreidar og fa Munch til a sja 
det igjenom som han hadde lova, Det ser ikkje ut til at manu* 
skriptet kom til Munch, kva no grunnen kann vera. Alt 10 dagar 
etter at Landstad skreiv ferdigt fyreordet i Seljord prestegard, er manu* 
skriptet Ivar Aasen i hende i Christiania. Landstad vilde gjerne fa 
boki ut i hefte, so utgjevingi kunde byrja straks, «thi nu arbeidc jo 
flere i dette Fag» — det er Moes og Munchs utgave han tenkjer pa. 
Nokre provor vart utgjevne i Langes tidskrift i 1849, men elles gjekk 
det tratt. Det vart lange tingingar millom Aasen og Landstad um maU 
formi. Lange skriv i innleidingsordi til dei provone av viseboki som 
vart prenta i hans tidskrift 1849, at i von um at Aasen «i det Mindste 
saasnart hans Ordbogs Trykning er fuldfort, vil finde Tid til at gjen* 
nemgaae Haandskriftet, og deri foretage de fornodne Rettelser, er Sam* 
lingens Udgivelse for det Forste stillet i Bero» (s. 329). Aasen dryfte 
ogso visesaki med Jorgen Moe hausten 1848, og av brev fra Landstad 

' Maal og Minne 1926, s. 39. 

^ Fra det uationale gjennembrucls tid, s. 292. 

=> Nordmsnd II, s. 204. 

15 



KNUT L1EST0L 

kann ein sja at det var nokor misstemning pa Moes og Munchs side. 
Landstad hadde same hausten kravt att Olea Cregers visemanuskript 
fra Mailing. No hev Mailing tydeleg gjeve bade Munch og Moe 
den tokken at han hadde raddage yver dette manuskriptet, so del 
fritt kunde nytta det (Munch gav da ogso ut «AsgaiSsrei5in» etter 
det i 1846), og dei hev rekna med det til si samling. Da so Land* 
stad, etter at han hadde sendt manuskriptet til Lange um sumaren, 
krev visehandskriftet tilbake, er det ikkje a undrast pa at det kunde 
koma upp mistydingar. Men det heile jamna seg snart. 

Landstad hadde den 28de oktober 1848 vorte utnemnd til sokne* 
prest i Fredrikshald og gjorde ei ferd dit fyrstundes i 1849. Han 
var innum Aasen i Oslo bade pa austvegen og da han kom att. 
Ogso i oktober same aret var Landstad hja Aasen. Stutt tid etter 
gjorde Aasen utvalet av visor til Langes tidskrift og levera so 20. okt. 
visemanuskriptet fra seg. Lange sende sidan handskriftet attende til 
Landstad, so det kunde verta sett til nokre jamforingar med svenske 
visor. Men Landstad fekk mykje a gjera i det nye embetet sitt i 
Fredrikshald, og der var mykjen sjukdom og fleire nasfall i huslyden 
hans. Det heile vart so liggjande til burtimot slutten av 1851. Da 
skreiv Aasen til Landstad at han hadde ikkje hoyrt noko um vise* 
utgjevingi pa ei tid, men at han no var viljug til a lesa korrektur 
som han hadde lova. Landstad gjekk so i gang med arbeidet att, 
og 31. mars 1852 skreiv han til Aasen at no var han ferdug med 
samanlikningi med dei svenske visone, og vona a kunna senda sam« 
lingi straks. Han hadde brigda planen og vilde lata dei segnene 
som han fyrr hadde tenkt a taka med, koma ut serskilt sidan. Men 
no svara Aasen at han snart laut taka pa ferd, og dessutan gjorde 
han Landstad merksam pa «de faeroiske Kjaempeviser, hvoraf nemlig 
endeel i den seneste Tid ere udgivne af Hammershaimb, og hvor* 
iblandt der, som mig synes, fmdes meget som ligner de norske Viser»'. 
Landstad tok so atter visone fyre seg og jamferde med Hammers* 
haimbs «Sjur6ar kv3eSi». Endeleg hausten 1852 byrja prentingi og 
Aasen las korrektur. Det var ei stor bok, og det hadde ikkje vore so 
lett a fa bokreidar. Landstad hadde utpa varparten 1852 sekt Kyrkje* 
departementet um studnad av staten til utgjevingi. Riddervold, som 
da var statsrad, sende bod pa Aasen og vilde fa nserare greide pa 
saki. Um korleis det da gjekk fortalde Aasen for Johannes Skar, 
som sidan skreiv det upp: «Der kom Bud til mig engang fra Stats* 

' Maal og Minne 1926, s. 45. 

16 



M. B. LANDSTADS «NORSKE FOLKEVISER» 

raaden om jeg vilde komme ned til ham, fortalde Aasen. Statsraaden 
vilde tala med han. «Presten Landstad ansoger om Statsunderstot* 
telse til Udgivelse af en Samling 'norske Folkeviser'» sa Riddervold; 
«norske Folkeviser — hvad er det?» sa han. «Det er nogen gamle 
Sange som har forplantet sig paa Folkets Mund, og som man tillaeg* 
ger stor national Betydning», sa Aasen. «Aa, ikke andetl» sa Rid^ 
dervold. Aasen lo inn*i seg, daa han fortalde dette». Det vart in# 
gen statsstudnad; men bokreidaren, Chr. Tonsberg, gav verket ein 
prydeleg bunad, og det kom i 5 hefte i 1852 og 53. Landstad hadde 
fenge Aasen til a sja igjenom manuskriptet fyrr det gjekk til pren* 
tings, Aasen retta ikkje so reint lite bade i rettskriving og ord* 
tydingar. Ymse nye upplysningar um visone fekk Landstad med i 
«Rettelser og Anmaerkninger» i 5te heftet; det meste hadde han fra 
P. A. Munch og V. U. Hammershaimb. Um tonane segjer Land:* 
stad: «Musikbilagene skyldes fornemmelig Praestedatteren Jomfru 
Olea Croger, der ogsaa forevrigt har en vaesentlig Andeel i denne 
Samlings Istandbringelse, samt Organist Lindemanns velvillige og 
kyndige Bistand» ^ 

V 

Det er fleire sidor ved Landstads verk som hev vorte kritisera: 
bade malbunaden og restitusj ona ne og merknadene. 

Landstad synest ikkje a ha vore sers vyrk med a lyda etter 
formene i det bygdemalet han hoyrde ikring seg. Da han byrja a 
redigera visone til utgjeving, er han usted bade i det eine og det 
andre — enda han hadde vore so lang tid i Telemark. Han skriv 
former som dagjine (dagane), maenin (mennane), sjar (ser) og dilikt. 
Til dette kjem at han, som ventande var, ofte matte vera i tvil um 
korleis han skulde skriva bygdemalet, um han aldri so vel visste kor# 
leis ordi lydde. Me ma hugsa pa at dette er fyre Ivar Aasens tid, 
og at Landstad til a byrja med ikkje kunde noko gamalnorsk. Han 
beygde Ijodverket i telemalet inn under den danske rettskrivingi i 
bokmalet, og fekk da former som Taan (tonn), rode (rodde), raat 
(rott, raudt) og mykje meir slikt. Han kjende seg da au fra fyrste 
stund pa utrygg grunn, og fann snart at «lidt Kundskab til det Old* 
norske var'aldeles nodvendigt*. Da Aasen var i Seljord i 1845, tekk 
han lant hans bygdemalsuppteikningar; og det er ikkje so lenge fyrr 
ein merkar at han hev kikka litt pa gamalnorsken au (han tek t. d. til 

' Norske Folkeviser, s. XIX. 

17 



KNUT LIEST0L 

a skriva ey i staden for 01). Men i det store og heile fylgde han 
same reglane for attergjeving av bygdemalet til han vart kjend med 
Munchs utgave av «Asgarbsrei5in» i Annaler 1846. Da gjekk han 
yver til Munchs etymologiske rettskriving. Han retta seg so a segja 
i alt etter Munch. Det er nok a citera ein einskild strofe av Sigurd 
svein til a syna samanhengen. 
Landstads fyrste utkast: 

Dae va Kongjens Smaadrengjir 
dei sankas saa vie ikring, 
dei gjsenge saeg ut paa Leikarvollen 
aa leika der i ein Ring. 

P. A. Munch i «l.sgarSsrei8in» : 

Og de5 var kongins smadrengir 
deir sankast sa vi8e omkring, 
deir genge sig uppa leikarvollon 
og leika der 1 ein ring. 

Landstads visemanuskript fra 1848 hev strofen soleis: 

De8 var kongins smadrengir 
deir sankast sa vi6e umkring, 
deir genge seg ut pa leikarvoUo 
og leikaS der i ein ring. 

Det som gjorde den Munch*Landstadske rettskrivingi so stiv og 
ukjensleg var dei stungne 5'ane og ymse daude h'ar og r'ar: deir (dei), 
modr (mo'e), hnokune (nokune); dessutan akcentane yver lange vo# 
kalar. Denne rettskrivingi hev sidan vore haldi fram som eit skraeme* 
legt dome pa kva etymologisering kann fora til, og Grundtvig ka« 
rakterisera Landstads mal som «mesopotamisk». Men i royndi var 
ho ikkje berre eit attersteg nar ein samanliknar med Landstads rett- 
skriving i fyrste utkast. Ho var tvert imot pa ei rekkje viktuge punkt 
nserare uttalen. Det gjeld t. d. mangt i vokalverket; der hev tele* 
malet halde uppe det gamle so godt at ei etterlikning av gamalnorsken 
forde til betre resultat enn Landstad var komen til, da han freista a 
attergjeva uttalen, men uviljande var paverka av bokmals^rettskrivingi. 
Akcentane som folk tykte var so rare, var fonetisk set ein fyremun, 
og Sophus Bugge nytta dei au i sine viseuppteikningar. A skriva 
god er ikkje galnare enn a skriva god, tvert imot; men folk er vane 
med den eine skrivematen og ikkje med den andre. Difor hev kri* 
tikken av Landstads malform ikkje vorte heilt objektiv, enda ein ma 
medgjeva at mangt i denne nye rettskrivingi var heller uheppe. 

18 



M. B. LANDSTADS «NORSKE FOLKEVISER* 

Da Ivar Aasen fekk Landstads manuskript, freista han a fa Land* 
stad til a leggja skrivematen naerare upp til bygdeuttalen att. Landstad 
retta seg i sumt etter Aasen og medgav til slutt at han var gjengen 
vel vidt i si etterlikning av gamalnorsken. Former som deir, der, 
kemer, einki o. dl. er umbytte med dei, de, kerne, inki o.sb. Men 
i det store og heile kom den prenta utgava til a fylgja rettskrivingi 
fra 1848. Dei rettingane Aasen hev gjort i manuskriptet, gjeld mest 
inkonsekvensar og mistak. Det er honom a takka at fleire galne 
ordtydingar, ville etymologiar og misvisande skrivematar, som vilde 
ha vanprydt verket, ikkje kom med. I sitt brevskifte med Landstad 
um malformi i visone gjorde Aasen greide for dei grunnsetningar, 
som ein — etter hans meining — bor fylgja nar ein vil setja upp ei 
hoveleg normalform for bygdemali, og nettupp dette gjer brevskiftet 
so forvitnelegt. Men denne principielle dryftingi kom ikkje til a fora 
med seg noko stort brigde i Landstads malform. 

Landstad segjer fleire gonger at han kjende seg pa utrygg grunn 
nar det galdt malet i visone. Nar han likevel ikkje retta seg so 
mykje etter Aasen, som alt den gongen var den store autoritet i slike 
spursmal, var det fordi han hadde eigna til seg det Munchske grunn* 
synet at den etymologiske skrivematen var so mykje verdigare. 
I uttalen «sammendynges Vokaler, og Konsonanter bortkastes eller 
haarde gaa over til blode; skrevne paa denne Maade vilde kjendte 
Ord ofte blive ganske ukjendelige, og det Hele faa et utaekkeligt, 
for ei at sige barbarisk Udseende» ^ Til dette kom ogso den reint 
ytre grunnen at eit stort brigde i rettskrivingi vilde fora med seg ei 
heil umskriving av det store manuskriptet, og det kvidde han seg for. 

Det er elles a merka at Landstad laut normalisera noko. Vise* 
tekstene hans er ofte samansette av uppteikningar fra vidt skilde 
bygder med uUkt mal. Nar alle variantane skulde samanarbeidast, 
laut han som han sjolv segjer, laga seg ein normal, og da var det 
ingi onnor rad enn i nokon mun a «gJ0re Void paa Ortofonien»\ 
Heller ikkje utan den etymologiske rettskrivingi vilde, i dei fleste til* 
felle, Landstads tekster ha kunna fortelja noko um kva bygd dei er 
ifra. Dei er som tidast meir eller mindre restituera eller tilskipa. 

Um korleis Landstad handsama sjolve visetekstene skal eg gjera 
greide for i ein annan artikel. 

^ Norske Folkeviser, s. IX. 

Knut Liestel 



19 



UNIVERSITY OF CALIFORNIA LIBRARY 

Los Angeles 
This book is DUE on the last date stamped below. 


tD N'A'r 6 1975 
URL 




^^ MAY 71975 




INTCRLIBRARY LOANS 




MAR 31 1975 




TWO weeRg from date of re 

.>lON-RENEvV/.3LE 


:EiPt 


gEC'D LD-URIi 




li,pR2 9^9'^5 








Form L9-Series 444 






'■^INIA 



3 1 



58 00765 3537 



2^t^ 



UC SOUTHERN REGIONAL LIBRARY FACILITY 







AA 000 71 



0910 1