Critisk Historie af Danmark, udi den hedenske Tid, fra Odin til Gorm den Gamle

Google

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the

public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual
personal, non-commercial purposes.

and we request that you use these files for

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at/http://books. google. com/]

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

e Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

e Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

e Bevar tilegnelse
Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

e Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på|http: //books.google.com|

CO 9 EO 0 eN DE RR 3 EDR
Pagh Prra elør + . N J
* ELM "delete el .— rt byg —» v mer), (CIO i NE SEER DN sk rr. alba: ;
. . É : ' DN een Yee dt * ret b see lbnr | rele, SEE EET TE SEEREN TI TSFVE FESFTØESEE 7139797 I SENGEN I … .-
Un | F 5 * «i matr ere de mee nye ER FØRSTE SPPP eN
' SLS J i … i ' e ” 2 « & sov ” . 2.
⸗— — F J — c· NM — —— e |, i K mn i . i i i i i .
J — —2 — 2—————— ———— — SEENDE SEEREN RENEE: ' ul J
— —6 um - ' ” '
2 ” — — SEEREN FREE EEG i,
— — — —2—.— em.
- — we evner
LEN
.
.
Få
. ,
'
.
e
.
.
⸗
-
* *
J i
-

4 PIR

nr
a
⸗
4
2
—*
.
.&
. ?
"ne
, 9
ed
—.

FCritifk

Siſtorie
Danmart,

| udi den hedenſke Tid,

fra.

Ovm til GORM den Same

Bed

Peter Frid? tich Suhm.—

Kiebenhavn, 1775.

Teytt hos Brødrene Jobann Chriſtian og Georg Chriſtopher Beg. —

Og findes tilkiobs po dennem ſaa og i Mummenẽ Boglabe paa Vorſen No. 5.

pm |

sn tø

el

—

1%

Fortale.
et vil vel ſynes nogle deels unhttigt, deels i

Det mindfte for vidtloftigt, at jeg faa længe.
og faa noye opholder mig ved critiſt at igiennem⸗

gaae vor gamle Hiftorie, men jeg fvarer hertil, at

det, baade er nødvendigt , "faa og har iffe ladet fig
gipre kortere, om jeg har villet komme til nogen
Vished i den; Vished og Sandhed, ſom jeg anſeer

- for den vigtigfte Deel af Hiſtorien, thi ellers blive

jo alle de Betragtninger man, anftiller over, og alle

de Lerdomine man trakker af den, uviſſe, vatlende,
ja ſom ofteſt falſke. Intet ſtulde have veret mig
c6(62 ſely

” É -

felv kierere, end fnart at komme i behageligere og
mindre befværlige Tider, men da jeg haver befluttet
at udtomme, om mueligt, alt hvad der Jan ſiges i
vor gamle. Hiftorie, faa har jeg ikke kunnet blive
kortere. Derfore har jeg og ſeet mig nod til at
indbefatte iffun Underſogelſerne over Saxonis 4 for⸗
ſte Bøger i denne Deel, tilligemed” Zillæg til og
Arnmarkninger over mine forrige 6 Dele af dette
Vark; giemmende til næfte Bind Underſogelſerne
over de 5 folgende Saxonis Boger; hvorpaa ffal
folge et Bind med Tabeller, og Forklaringer over
dem, og endeligen efter nogle Aar en critiſt Under⸗
ſogelſe over alle vore gamle Skribenter, tilligemed
alle Hielpemidler til vor gamle Hiſtorie. Men ſaa⸗
ſnart Tabellerne ere udkomne, kan Publicum vente, -

at jeg legger Haand pad den egentlige og rette De

ſtorie, og udfører den ſaaledes, ſom jeg i Fortalen
for neſt ſoregaaende Bind haver givet det tiſtiende.
er RE

— —
——

3
2
?
ie

Tanker over Saxos, Konger.

orend jeg gaaer hver af Saxos Konger igiennem, made

jeg i Almindelighed give et Begreb om hans Chrono⸗
logie, og da beflageligék tilſtaae, at han haver ſlet

ingen Aarstal, og at han i Almindelighed derfore forvirrer Tis ;

derne. Ved Synchronismer Fan man ei heller ſtort hielpe ſig
frem hos ham, ſaaſom Tiden af de Irlandſte, Gothiſte, Orca⸗
diſte, Eſtniſte, Helſingiſte, Huniſte, Biarmife, Slaviſte,
Britannife, Skotſte, Alemaniſte, Saxiſte, Finſte, Norſke,
Soenſte, Curlandſke og Rusſiſte Regentere, er ligeſaa ube⸗
kiendt, og ſom af vore maae fornemmelig. ved Hielp af ham uds
redes. Saa meget. er vift, at han for Chriſti Fodſel fætter 24
Konger, og efter den 40, indtil Gorm, ſom Døde omtrent 939,
Syombe Deel. HER ” hvoraf

re TR OR
yvoraf folger, naar man vil tillegge hoer Konge en lige tang
„Regiering, at hans Dan maage være blevet Konge 564 Aar for
Chriſti Fodſel, thi naar man dividerer 939 Aar med 40, komme
222 Aar ud for hver Konge, paa noget fidet nær. Og i Tids⸗
rummet for Chrifti Fodſel hav han fra Dan til Frode 18 Ledder ,
'og efter Chrifti Fodſel fra Frode til Gorm har han omtrent 32
Leed, thi her kan det ei faa noye beregnes, da han nogle gange
ikke Falder Eftermanden Formandens Søn. Vil man nu dioi—
dere 32 i 939, faa komme 293 Aar ud paa noget lidet nær,
og naar man da multiplicerer Dem med 18, faa er hang Dan fod
528 Aar for Chriſti Fodſel, og for ſaavidt Comme begge Reg⸗
” ninger efter Regieringer og Ledder vel nok overeens. Men bes
tragter man derimod, at han fra Gotric, ſom levede i Caroli
Magni Tid, har til Gorm, i en Tid af: 140 Aar'12 Regierin⸗
ger, altſaa i Det honefte kun 12 Aar paa hver, og 11 Ledder,
hvorved hvert Led bliver i det hoyeſte af 13 Aar, faa giver det
en grundet Mistanke imod hans Chronologiſke Rigtighed, thi det
er klart, at diſſe ſidſte Regieringer og Ledder ere aft for korte,
og ligeſaa klart, at derved kun kome 28 Regieringer paa 800
Aar, altſaa noget over 283 Aar paa hver, og ligeledes 21 Led⸗
der i ſamme Tidsrum, altſaa noget over 38 Aar paa hvert ;.
hvilke begge, heldſt Det ſidſte, ere openſynligen for lange. Naar
man nu nope vil folge hang Konge⸗Liſte, faa mode der mange .
chronologiſte Ting, ſom viſe dens Urigtighed. Saaledes nævs
É. ner han længe for Chriſti Fodſel under Skiold P. 6. Alemanner,
17 3 tt gandffe nyt Folk, hois Navn i der tiligſte forſt opkom i det 2
Seculo efter Chriſtum; Dog kan han maaffee her efter det, ſom
de Franſte brugte i hans TiD, og endnu bruge, Have forſtaget
. alle Tydſke herned, og fsadan Uneyhagtighed finder man alles.
d Wveegne

bud]

I Fa

WS HORN 00 3
vegne hos ham, og maae jhg ogſaa tilſtaae, at vel neppe nogen

… Skribent er altid gandſke frie herfor. Det lader og at han har

troet, at under Gram P. 6 vare Sverrige og Gothland alerede
forenede ſammen, fom dog ev (feet i langt fenere Tider, med

Mindre de have i de ældre været foreenede, og ere blevne atter

adſkilte. Ligeledes giores vel det Danſte Navn P. s for gam⸗
melt, naar det tillegges den forſte Kong Dan, hvorvel jeg maae
tilftaae, at naar man faftfætter Dans Levetid efter den Forhen af
mig antagne Regel, taget af Saxo alene, faa ftiger Det ei hoyere
op end til Darii Hyſtaſpis Tid, da jeg antaget, at Den mellemfte

. Odin er flygtet hid nord, efter hvis Tid det ei kan have varet,

meget længe, inden det Danffe Navn er opkommet, hvorfore
man ikke heller ſaa gandſke kan forekaſte Saxo, at have manglet |
al Sandſynlighed, naar han P. s-nævner alerede Tydſke under
Den forfte Kong Dan, og P. 6 Svenſte, og P. 8 Sieland, Finse
ner og Norſte under Gram, thi efter Den Regning man fan bringe
ud af ham, maae Gram fun have regieret 400 Aar for Chrifto, |
og 300 Aar efter finder man Todſte, eller Teutones, ſom han
falder dem, ſtaae med en utallig Hær ved Italiens Srændfer,
og Det uden Foil de ſamme Teutones, ſom grændfede op til Dan⸗
mark. SMen mere vanffeligt at troe er det, naar han ligeledes
under Gram P, 8 nævner alerede Sager, og under Hading P. 12
Curetes >: Kurlændere, Pi 15 Helſingeland, hvilket dog forſt
bliv beboet, og fif Det Navn nogle hundrede Mar efter Chriſti
Fodſel, og P. 17 Biarmer, hvis Navn jeg ogſaa hopyligen toilet

. pad at være faa gammelt, Derimod fan Øen Gulland F. 12,

dg Britannien, ſamt Jylland, begge P. 18, deres Navne gier⸗
ne ræffe op til den Tid, ſom efter forrige anførte Téregning
fin bliver omtrent 370 Aar for Chriſto, da Britaniens Navn

| ” A 2 | vidſt

En

4 Tr RE DN

vidſt var aferede til, og Gullands og Iyllands. rimeligen ogſaa,
ſaafremt det forſte er bleven opkaldet efter De Gother, Der fulgs
te med Den mellemſte Odin, og det fidfte efter Joter, naar de

have værer ſamme Navn ſom Cimbrer. Under Frode, nævnes
P. 25 Friesland, Rhinen, Byen London i Britannien, hois
Navne gierne kunne have været faa gamle; Hvorimod Germas
niens P. 25 vifter yngre, Skotlands P. 24 vel ogſaa, heldſt Da

" Saxo Derved forſtaaer det i Britannien, og ei Det i Irland, og
Ruslands P. 21 gandffe vift yngre. Under Helgo P, ag Scla⸗

vin, hvis Navn færdeleg i de Egne er gandſke vig meget yngre,
hyvorimod jeg ftager i Foil om Byen Stade. Under Horher P.

ao det Norſke Helgeland, hvis Navn ex tilforladeligen meget
gammelt, Under Vermund P, 59 Slesvig, hvis Ravn vel er
meget gammelt, men hvormed jeg dog ikke tør opſtige tit for.

Chriſti Fodſel, da det ſynes mig troligt, at dette Stæd forter
kommet til Anfeelfe ved den Saxiſte Odin. Under Fridlei£ P,
66 Halland, hvis Navn viſt maae rakke til den Alder, ſaafremt
det er giort af Herulernes; P. 67 Irland og Byen Dublin, af
hoilke man tilforladeligen veed, at det forſte er endnu eldre, da
det alerede ſtaaer hos Ariftorelem, og det andet forekommer oms
trent 200 Aar efter Fridleif hos Prolemæum , faa det derfore
ikke er urimeligt, at dets Ravn haver alerede kumnet være bes
kiendt under Fridleif. Da Frode Fredegode regierede, nævnes
P, 73 Leſſoe, hvis Navn maae efter Edda være endda noget æbs
Dre; P. 89 Elv⸗Floden i Tydſtland, ſom da alerede forekommer
hos Romerſte Skribenter; Orkenoerne, hvorom maae ſiges det

ſamme; Sundmor og Nordmor, hvis Navne ere. viſt meget

gamle; Jemteland, ſom derimod er meget yngre, og ſildigere be⸗

boet; Eſtland, hois Ravn forekommer alerede hos Pythes |
. ——— længe

Fr ÆR

LL ENN. ss
længe tifforn ; Bland og Holmgaard, ſom jeg flader i Foil

om ; Konogard, ſom, Hvis det haver Navn af Huner ellet
Chuner, gierne Fan rakke til Chriſti Fodſel; Jarnberland, og

begge Laplande, hvis Navne nok ere yngre, da vore beſte gamle
Skrifter kalde Lapperne Finner; P. 90 Skaane, ſom viſt ce ends

Da ældre; Wermeland, ſom uden Toil ev langt yngre, og Sol⸗

ener vel ogſaa; P. 93 Samſoe, hvis Navn har været bekiendt
i De allerældfte Cider. Efter Chriſti Fodſel forekommer under
Frode Ingels Fader P. 105 Sember, hvis Navn forekommer
hos Ptolemæum, og Semgaler, ſom jeg tviler paa, og P. 106
"Byen: Hannover, fom uden Toil er meget yngre, og ei findes

hos Piolemæum, Under Ingeld P. 110 Upfal, ſom er meget b

Dre, og fra den fidfte Nordiſte Odins id. Under Frode P. 1212
Fyen, hvis Navn ſynes og at være ældre, Under Sigar P. 127

Blaaemend, hvorved forſtaaes Morer, og til hvilke vore Nor⸗

diſte vel fort have giort Krigstoge længe efter: Sigars Tid, med
mindre man her vil forſtaae Indvaanerne af Blekind ved dem,

Da deres Navne nok fan rakke til den Tid. Under Harald P.
138 Vigen, 139 Tronder, og 145 Pannonia, hvis Navne

ere langt ældre. Under Saio P. 159 fætter han Langobardernes
Udvandring, ſom er meget for ſeent, hvad enten man betragter

de fane Konger han haver mellem Snio. og Godefrid, éller og vil
beregne Kongernes ,dg Leddernes Tal fra Frode Fredegode til

Svis; Og her ev og begynder ſornemmelig den ſtore Mangel i
Saxonis Chronologie, ſom ſtedſe vedoarer, indtil Gorm, thi frø
Godefrid og til ham haves alt for mange Ledder og Konger, og
. Dette er endda kun, naar man betragter Saxonis Chronologie hos
ham felv, uden at jævnføre den med andre Skribenter. Hvad
Folk og Soader Saxo efter Snio nævner, paſſer fig gandffe vel
” 0 3. med

'
- må ae mn RR — —

6 REN
med Tiden. En Mangel er det og I Saxonis Chronologie, at.da
han antager kun cen Odin » nhævher han ham dog ſom levende uns

der faa mange Konger, der dog maae efter ham ſelv have levet

længe efter hinanden. midlertid hoorvel Saxonis Chronologie
kan ei engang beftane med ham ſeld indbyrdes, faa kan dog af
Det nu anførte ſees, at de flefte Sstæder og Folk, ſom' han næve
ner, gierne kan beſtaae og forenes med hans Tidsregning. Den
fornemſte og forfte Grund i Saxonis Chronologie er ellers denne,

at han lader Chriſtus fodes under Frode Fredegode. Suſfridus
Petri (1) gior fig megen Umag for at giore Saxonis Konge» Lifte -

… mistænkt, giendriver ogſaa vel Pantaleon, ſom haver villet
— aillegge hver Konge en Regiering af so Aar, mén feiler dog
ſelo i adſtillige Stykker, ſom naar han figer , at nogle af
.Saxovis Konger for Chrifti Fodſel regierede neppe cen "Dag,
at Dans Zid falder ind efter Alexendri Magni Dod, hvilfet han
gtunder paa den Fabel, at Friſer og Garer vare Levninger af
hang Maccdoniſte Krigshær, og at-Jutho, ſom han gior til en Fri⸗
fer, og ſom vel aldrig har været til i Verden, har levet paa
ten Tid med vor forſte Kong Dan, fan og at Saxo, atter en
digtet Perſon, det Saxiſte Folks Stifter, kom til Hadeler Land
200 Aar for Chriſti Fodſel, og at Dan var blevet vor Sange 7
Aar forend denne Saxonis Ankomſt; Derpaa opregner han faa
noye efter Aarstal de Danſke Kongers Bedrifter indtil Hadding,
at det ei kan andet end falde en mistænkeligt, heldſt naar man

betragter hvem han beraaber fig paa, nemlig Saxo, ſom dog han

intet der fan hielpe ham, J. Magnus, hviffen han her uden Cri⸗
tique følger, og endeligen fornemmelig fine Friſiſte Skribenter,
ſom

(1) Ant. Frif, l. 2. e. 4 p. 295 295 | e.5. pr 303— |

319. c. 6, P. 3233 — 331.

y

ø

!

OL RBR 7

fr man haver ſtor Aarſag tif at svile paa, om de negenfinde
have ægte været til. Den lærde Islandſte Biſp Brynjolf Svend-
fon haver i et Brev til Oluf Worm (2) af 1651 alerede indſeet,
at man haver giort Kongerne hos Saxo meget ældre, end de vir⸗
keligen have været, ved ilde at forftane ham, (hvorvel man waae
tilſtaae, at han felv haver givet Anledning til ilde at forſtaae fig,
ved ofte ilde at bruge de gode Efterretninger han havde). Rette
maae ellers i Almindelighed anmærfes ved Falgen af Saxonis
Konger, hvorefter hang egen Tids Regning faft alene kan inds
rettes, 1) at han haver anſeet Lethræ Konger for: af have regie⸗
ret over Det heele Danmark, venteligen fordi de undertiden giors
De Det, fordi den Danſte Konge REt blev efter Deres forſte Kon⸗
ge Skiold faldet den Skioldungiſte, fordi Lethra var det fornem⸗

- fie Offerfted i hele Danmark, og endeligen fordi de flefte af

dem, der virkeligen vare Over⸗Konger, gemeenligen opholdte fig"
Der, baade for dets mm anforte Fortrins ſtyld, faa og fordi Des
fane i Midten af Deres ganffe Rige. 2) At han af Konger der
have haft cer Navn, har undertiden giort af een, to, tre og flere, og
undertiden af to og tre kun een. 3) At han enten har undertiden
urigtig forftaaér fin. Islender Arnold, eller og denne felv været
ilde underrettet. 4) At han dog haver havt mange gamle Viſer
og Beretninger, ſom nu ere borte, og at man derfore ei ſtrax

” bør forfafte hvad han figer, naar han er i Modſigelſe med-de

nt værende Islandſte Efterretninger, thi da han haver fever faa -

. fænge fiden, at man neppe haver nu omſtunder nogen Islandſt

Codex fra den Tid, faa kan enten han. eller Arnold have tildeels

havt bedre Codices, end de nu værende, thi det vilde være en fler

- Regel , åt Saxo fulde altid ſtaae tilbage for de Jolandfſke Skrif⸗
ter,

(2) Ep, Wormũ p, 1065,

æ

"8 i ON mk PN
ter, uden at betragte Omſtendigheder. 5) At han, ved at have
hort, at Dan udbredte det Danffe Naoun over det hele Rige, er

faldet paa den vrange Mening ; at han dg maatte være Den fore

fte Konge, og ſem Han. vidfte at Landet var fænge beboer for
"Odin, og at Odin levede for Chrifti Fodſel, faa maatte og Dan

eg flere Konger have flænge herſtet her for Chriſti Fodſel. 6) Kan

Det og vel være at han ikke haver anſeet Herkomſten fra en hed⸗
nit Gud, fom Odin, for hæderlig nok, ſom Torfæus (3) vil,

og Derfore med Glæde feder Konge:Slagten fra Dan, hvortil han

og havde megen Anledning, i Henſeende til Dan Mykillati,

7) Havde. han adffillige Efterretninger om den Safiſte Odin,

hvilken han dog vrangeligen blandede med vor, og ſom denne
Saxiſke levede temmelig ſeent, faa havde han Foye tif at færte

ham fænge efter fin Dan, 8) Og fom han giorde Hother til

Hrolf Krakes Eftermand, og man af Edda feer, at der haver

været en gammel Tradition, at Hother krigede med Odin, og

Saxo fun antog cen ret Odin, om hvilfen han rigtigen, naar det
” anvendes paa bor Odin, havde. hørt, at ban fevede for Chrifti
Fodſel, faa maatte og Hrolf Krake nodvendigen have efter Dette
Syſtema levet for Chrifti Fodſel. 9) At fom han meente at als

tid een Konge havde regieret over det heele Danmark, ſaa ind⸗

fatte han i fin Konge⸗Liſte ſtrax hver den, om hovilken han horte,
at han havde været Danfé Konge, hvorvel han fun havde regie⸗
- vet i et eller andet Landſtab. 10) Synes det heel rimeligt, at
" Saxo ey har Fiendt den Islandſte Konge⸗Liſte, og derfore været
nod til felv at fætte fine Konger i Orden, faa got ſom han kun⸗
De, hvortil han maaſtee dog hgr havet Hielp af en og anden
Konge⸗diſte, der rimeligoiis ei alle have i afting fremmer over⸗

eens

(3) Ser, c, 7. p. 66.

— EK

WA DW . .»

eens med hans; og alt dette ſlutter jeg af De mange andre Konge⸗
Liſter vi have, hvoraf nogle maae være opfatte, ſaaledes ſom vi

nu have Dem, ſtrax efter Saxonis Tid, og hvilfe vel'i Hoved:
Tingene komme overeens med. Saxo, men dog i mange Pofter
vige fra ham; Og heraf ſlutter jeg ogſaa, at Saxo ei haver havt
Den egentlige Skioldunga Ssga, ſom rimeligviis haver fulge den.
Islandfke Konge⸗Liſte, hvorvel jeg tilftaaer, at han maae have .
havt Stykker, tagne afden. 11) De Konger, ſom Saxo har, bor
heldſt ſoges i Danmark felv, eller og hos Gotherne, der havde
faa megen Gammenhæng med den, thi Torfæus (4) ſynes mig
at gane for vidt, naar han mener, at Saxo og Svend Aage-

ſen have overlagt med hinanden, at udelade Odin, ſom de Dans

ſke Kongers Stamfader; Allerheldſt den ſidſte fætter dog Skiold,
Odins Son, i Spidſen; Saa og at fremmede Kongers Begra⸗

velſe i Danmark, ved Leilighed, at de ere blevne Der i Strid,

og hvilfe ofte have været anfeeligere end vore egne Kongers, ſom
man feer af Angantyrs og hang 11 Brodres paa Samſoe, at
det haver vel og undertiden forledet Saxo til at fætte fremmede -
Konger ind iblant vore (5); Dog herimod ſtrider, at Saxo has
ver ei ladet fig forlede hertil ved Angantyrs Hoy, ei heller ved
Boes, endſtiont han felv taler om begge diſſe Have, og gier de

derudi begravne rigtig nok til Fremmede og ef til. Danſte.

12) Bed det Saxo haver fornemmelig havt Poeter at gane efter,
eller og Sagn, grundet paa Poeter, og vore Poeter brugte me⸗
get figurlige Talemaader, faa har hans Hiſtorie derved faaet fag

fabelagtig en Anſeende, og er bleven fuld af Kiæmper, Drager,

Guder ꝛc., Da Dog ved de forſte kun forſtaaes ypperlige Strids⸗
Syvende Deel. B mænd,

(4) Serie p. 497.
(5) 35, P. 220.

| ro | PM DD AR '
| mænd, ved de andre undertiden Skibe, og undertiden Bolds⸗
… Mænd, og ved De tredie anſeelige Mænd, ſom for Deres Snild⸗
hed 20; ere bledne holdte for Guder. Imidiertid er der Dog bedre,
at Saxo Sar anfort Sagnen ſaaiedes, ſom han har haft den for
fig, end at han fulde have forandret Den, og ſogt at giore Den
rimelig, thi nu kan man lide paa at have vore Fadres Overles
veringer, og felv udføge det Sande i Dem. Jeg vilde onſte, at
han havde været lige faa troe i Kongernes Orden, ag ei forans
Dvet Den efter fine Gætninger , i Det mindſte ikke uden at fige det,
ſaa og Aarfagen hvorfor: J Blomftervalla Sega iblant Arnæ
Mål, n. $22 i 4to P. 101, 104 og 106 i min Afſkrift kaldes
en Konge en Drage, ſom laae og ruede over koſtelige Skatter,
hvorved vel betegnes en rlig og giærig Konge. 13) Det feiler
ikke at han jo haver havt mange flere Poemats, end dem han har
overſat, i Det mindſte ſynes Indholden at viſe Det paa mange”
Steder. 14) Endffiont ingen af Saxo's Udgivere have ladet fig
mærke med, at der feyler noget i ham, eller at der ere beder⸗
vede Leſemaader, faa forholder det fig dog ſaaledes, og feat jeg
i min Hiſtorie ved forefalden Leilighed give det tilkiende. Den
ſorſte Udgiver, ſom alene har havt Manuſcript, og hvilfet bes
kkageligen nu ei mere findes, har ei antegnet Lacuner, hvoraf
jeg ſlutter, at ſaadanne ei have viiſt fig tydeligen i Manuſcrip⸗
"tet, men derfore dog virkeligen været der, og at en uvidende Co⸗
piiſt hav revet det. Hvor meget ellers bedærvede Leſemaader
kunne forvirre, enten ved Udſtriverens efler Udgiverens Fyld,
derpaa har jeg fundet diſſe mærkelige Erempler i Waddingi Anna-
les" Minorum T. 9 P. 220 og 221, hvor Der opregnes alle Mi⸗
woriter· ioſterne i Provincia. Datiæ, ſom var inddeelt ig Cuftos
dier,

WB GX] Tom
dier, og det efter 3 adfkilige Mannkripter, hvoraf jeg til en
Prove vil fun tage Den forfte og ſidſte Cuſtodie.

Cuſtodia Novergiæ Norvegiæ) habet.
Codex Må, Codex impreſſus. Codex MØ. Ara- Bor læfes:

Vaticanus. coelitanus.
Maſtrant, Meſtraeis. Meſtracis, Marftrand,
Orugellæ. Orugelle. Koningelle,
Tufterim. > Thufterim. Tuterden eller
ſnarere Tronhiem.
Aslojæ. Alloye. Asloyæ,

De Bergis. De Bergis. De Bergis.

Cuftodis Rifchildenfis (Rofchildenfis) habet.

Rochildis. De Rifchildis, | De Rifchildis, —— Rofchildis,
— Calfiburch, Caladborch. " Caladburch, | Calundburg.
ULesveſth. Neſtueih. Neſtuerceh. Meſtueih.
Huums, i Hafniæ.

, Enhver feer heraf, hvor forſticllige og'tiligemed bedærvede diſſe
3 Codices ere, og at Paven har i fit Veticen ei have det befte.
Og diffe ere ei endda de her. meeft fordærvede Klofter-Navne, ney
Odenſe kaldes Othomaz, Octonis og Octonie, og Vſted i Dem
alle 3 Uſtach, Visbye kaldes Visbi, Vueriſſu, Verbislu,
Slesvig kaldes Selesnith, Sclerish, og Scherich; Tondern
kaldes Tundir, Tandue og Canduc; Upſal kaldes Obſaliaz,
Pſallam og Pſalm, og fan fremdeles. Alle diſſe bedærvede
Mavne kunne vi nu vel rette, fordi de indeholde nye og bekiendte
Navne, fordi man desuden kiender de Nordiſte Minoriter⸗Klo⸗
flere, fordi De ere tagne af vore Sprog, og endelig fordi .man

B23 EE fan

12. WE DW.

kan ſee, i hvad Egn hver har ligget, men hvor vanfkeligt, ja ofte

umueligt bliver Det Derimod ey at rette Landes, Folks, Stæs
ders 26. Navne hos Plinium, Ptolemæum, heldſt i Aſien. 15) For⸗

di Saxo udelader mange Ting, ſom nu findes i. vore egne gamle

Ktoniker, eller hos Jslenderne, faa maae man derfore ikke
flutte, at de Skribenter ere alle yngre end. Saxo, eller at den
Sagn de have fulgt, er forf opkommet efter ham, og altſaa
intet værd, ney, baade fan Saxo have havt dem, og hort Sags
nen, og Dog ei villet anføre Den, fordi den ſtreed imod hans

Syſtema, og ogſaa kan den og De vel have været til i hans TiD,
og ei været ham bekiendte, ligefom j jeg er vig Paa, at meget ogs i

. faa undgaaer mig,

å
——

*

S

Cy
En

*
*
2— se

: 1. DAN,

” DD): hav Saxo blandet med og giort af Wodan, eller Odin og

Dan Mykillati (1). Saxo (2) begynder med at Dan og Angul

vare Brodre; Dette meener jeg at høre tif Dan Mykillati, ſom

ægtede den Danſke Prindſeſſe Olufa hvis Broder var Hugleik,
ellers og faldet den Saxiſte Wodan, og ſom var Stifter af en
nye Kongt: Stamme i Slesvig, eller den Angliſte Hovedſtad;
og altſaa blive Dan og Angul, eller Stifteren af det Angliſke Rige,
Brødre pan en vig Maade, hvad enten man gior Oluf£a til Ver-
munds æller Olufs Dotter; Lidt længere gaaer Slagtſtabet ud i

Fald man antager, at Dan haver været en Son af Olufs, og

Hugleik af hendes Broder Oluf, hyvilket jeg Dog ei troer at være
rigtigt, thi faa veed man ei hvad man ſtal giore af Humble,
fom Saxo udgiver for Dans Fader; Desuden ftrider Dette imod

Codex Flateyenfis, hvorefter Olufa var Moder til Frode, fom af.

alle andre giores tif Dans Søn. Dog maar jeg tilſtaae, at efs
ter vore gamle Skrifter maae Olufa og Oluf have været God:

ffende, og' har da Hugleik været en Son af Olu£, faa. bliver

han en Broder⸗Son af Olufa; Men efter den anden Sætning
fan man antage, at denne Hamble har været Dans Mor: Fader,
Mærkeligt ev Det, at alle de, ſom jeg haver anført pan Tavle
I. A, giore, ligeſom Saxo, Dan til den forſte Konge, og Hum-
bles Søn; En for Deel af Dem udgive Denne Humble for. Kons

B3 , ge

" 1) Torfzus p. 247. 279, V
(I p. 5. J

Dans

Hiſtorie.

fork,

7 ENE IN [> IR |
8ge Soerrige, men eilm⸗ Kroniken ſiger, at han var Dommer

iSielland; Lyſehander legger Skaane til; n. 16 og 18 giore
Humble til Konge i Upſal; menn. 19 kalder ham Ppper⸗Konge

i .Upſal (hoilket vel dog bliver et Nomen Appellativom, og ſaa

meget ſom den ypperſte overſte Konge, Piod Konge, at ſige i

det. Land), og gior Nor og &ften til hans Sonner, hvilfen Syns .

chronismus med Nor beſtyrker mig i den Tanke, at Denne Humb-

"le har. været Dan Mykillati Mor⸗Fader „ thi Fader kan han ei

have været, ſaaſom Danp var det efter Snorro,. og Sviger⸗Fader
et heller, faafom .Det var etiten Vermund eller Oluf. Bil man

giore Dan til en Son af Olufa, faa bliver enten Oluf eller. Ver

mund hang Mor⸗Fader, og fan er Der intet Sted for Humble,

Desuden grunder dette, at Dan haver været en Søn af Olufa,

ſig ikke paa noget Vidnesbyrd, men alene paa en Giætningy
for at jævne Chrondlogien desbedre; Da derimod et Slagtregi⸗

fter i Codice Flateyenfi udtrykkeligen udgiver Olufa for Moder til
Frode, hvilfen efter Snorro og Langfedgatal var en Son af Dan

Mykillati. Men da Dan Mykillati regierede, herffede ingen Overs |

Konge udi Sverrige af det Navn Humble, ja det ſom mere er,
der haver aldrig regieret nogen af det Navn. Det bliver derfore
rimeligt for mig; atdenne Humble haver kun regieret i der Svens

| ſte Gotland, enten Veſt⸗ eller Oſt⸗, thi hvert havde fine egne

Konger , og man finder ingen freds Liften af dem. Denne Fors

modning beſtyrkes og noget derved, at J. Magnus kalder Humble
en Gothiſt Konge; Og fom Danp, Dans Fader, var fun Konge

i Skaane, faa er det rimeligere at han har faaet en Dotter af

i ſin Naboe⸗Konge, end af det fængre bortliggende og mægtigere

Soerrige. Og ſom Gotland og dets Konger ſtode ofte under de
Soenfe Konger, og reent havde miftet fine egne Konger, og

KÆRE lyde

— —— — —
i

| +

HE ENE IN | 1$
fydde under Sverrige, Da vere Konge⸗kiſter bleve fattede i Pen⸗

nen, faa var intet lettere end ar kalde en Gothiſk Konge en Hiſterb.

Soenſt; Auerheldſt hertii kommer, ar udi Denne den forſte
Danſte Konges Herkomſt fra Sverrige ſtikker uden Ivii en
mork Tradition om Danmarks ſorſte Bebygning fra de Kanter,
og om vor Odins Ophold udi Sverrige, hoilken Odia var Fa⸗

der til Den forſte Konge i. Lethra, nemlig Skiold. At nogle ville

giore Humble, til Dommer i Sieland er vel fornemmelig ſteet af
Kierlighed til Fadrenelandet, men Deri fan og ſtikke en mork
Tradition om Landets Beboening forend Skiold, Odins.6en,
regierede der, og folgeligen ogſaa dets Beboening længe for Dan

"Mykillati, Vel anføre de til Beſtyrkning af deres Sætning "

Humble Øre, Humble Bak udi Sieland, men de kunne vel ens
ten have ſaaet Navn af en anden Humble, ellev og maaſkee af
Humle 2: Lupulus. Markeligt ev Det, ſom jeg har viiſt i min
Indledning (3), at Dans Levetid falder efter Saxo, naar man
vil. tilegge Kongerne hos ham for Chrifti Fodſel, lige faa fang

… Avlings⸗Tid, fom efter Chrifti Fodſel, ind omtrent Da Darius

Hyftafpis Son regierede udi Perfien, for hvilfen jeg haver med
Schåning formodet efter andre Grunde, at vor mellemſte Odin er
ſtygtet hid nord, ſaa at det derfore ei bliver urimeligt, at mn
mork Tradition om denne Wodan, tilligemed den, at Danmark

, haver Navn øf Dan Mykillati, haver formaaet Sexo fil el alene
at fætte Dan forft i Spidſen, men endeg at lade ham leve ſaa

længe for Chrifti Fodſel. Og Dette kunde og bringe en paa de
Tanker, at Dans Fader Humble vedkom denne mellemſte Odin,
men ſom dette gager faa langt tilbage i Tiden, da Det. ei er ven⸗

tigt at nøgen udforlig Eſterreinins kunde haves fra den, ſaa

driſter
3): P, 92.

Fr :

Dans

i Dans
Hiſtorie.

mL N —

driſter jeg mig ikke til at antage denne Formodning. Mærkeligt
ev det, at nogle forbigaae reent at hævne Angul, og end mere
at n. 9 udgiver Löthar, uden Tvil den ſamme, ſom den ſtrax ef⸗

"ter kalder Lödö, for Dans Broder, thi dette vifer, at de have

ſammenblandet adffilige Ting, og tiener meget til at bekræfte
min Sætning, at udi Dan ſtikker baade Odin og Dan Mpkillati,
thi Det ev klart, allerheldſt n. 9 udelader Saxos tredie Konge Lo-
ther, at den ved fin Löthar forftaaer ham. Og da nu Torfæus .

- (4) vidner, at Safiſke Skribenter udgive en Lorherus for

Wodans Broder, 'øg jeg felv haver fundet Dette hos Albinum

ſaa maae Dan hog n. 9 rigtig nof blive Odin eller Wodan,

Men her forefalder et andet Spørgsmaal om de Sariffe
Skribenter have vet i at tillegge Wodan en Broder ved Navn

Lother. Skulde der være noget ſandt herudi, faa maatte man
, antage, at han havde været en Broder af den Gariffe Odin,

hoilket bliver rimeligt Derved, at juſt Saxiſke Skribenter giore

ham til en Broder af deres Wodan, og da var det ikke heller

utroeligt, at udi ham ſtikker Saxos Hother, ſom baade efter Saxo
og Edda havde faa meget at beſtille med Odin og hang Son Ball-
dur. Dette kunde og beſtyrkes noget derved; at Edda ſiger al⸗
deles iffe, hvem Hödor, ſom den kalder ham, var, men alene
nævner, at han var en Aſer. Og at n. 9 haver tænkt paa nos

get ſaadant, ſees tydeligen deraf, at den gior Bågi til Dans Son,

hvis Navn har ſaadan Overeenſtemmelſe med Boe hos Saxo, Der
dræbte Hother. (Naar Lyfchander i Den ſtrevne Fortale for
hans ffore Kronike vil, at Böge haver Drevet Vitto tilbage, ſom
tragtede efter Iylland, og derpaa ladet forſt kaſte den ſtore Groft

og Bold fra Slien tvers over Landet hen til Eyderen, og faldet

| NE den
(4) Se.p. aS c.

— LEA RENEE

den Vealsverk an nar maatte den uden Evil være anlagt i den

— Garifte Odins SiD, og opfaftet af hans Son til Forfoar imod

Saxerne, fom da ſtode i Forbund med Hother). Udi Edde kal⸗

<

deg denne Bee, Vale, hvilfet kommer deraf, at den hele Tildra⸗
gelfe med Odin, Balldur, Hother 2. haver en dobbelt -Oprindeb
fe: En mythologiſt, ſom aleene er opkommet af phyſiſte Grunde,

og hvis Oprindelſe bor ſoges i De allerældfte Tider, fra den mels

lemfte Odins og maaſtee forhen: og en hiſtoriſk, ſom allerrime⸗

ligſt henhorer til den Sariffe Odins Tid; Øg Da forekommer
mig Navnet Vale at være mpthologiſt, og Boe hiſtoriſt. Naar

jeg og betragter, at Saxo fætter den Svenffe Konge Atislus udi
Vermundi Tid,'og fiden giver ham ud for en Broder af Hother,

at han maae have havt en Tradition, hvorefter Hother ei fan
have fevet længe efter Vermund, og følgeligen gierne med .Ver-
munds Sonne⸗Son, den Sariffe Odin, allerheldſt man kunde
flutte af Edda, at Hother vår gammel, da han Dræbte Belldur,
faafom han udgives for blind, med mindre derudi ſtikker en
Mythologie, og at Haudur i Edda betyder Natten. Fremdeles

ſynes de mefte Krige imellem Balldur og Hother, at have været
» forte i Iylland, thi at Saxo mænger Sverrige ind, kommer vel

meeft Deraf, at han blander Horher med den Svenſte Kong Or-
tar ; Nogle gange ſynes og Krigen at have været fort i Sieland,
og ingen Under, da Det fader, at Balldur haver paaſtaaet at rer

giere der, hvorom mere fiden. Men om Hother eller Lorher ha⸗

wer været. en Son af Vermund, Uffo eller en anden, derom ſtal

jeg handle udi hans Hiſtorie. Det meſte jeg haver imod, at
diſſe Krige mellem Balldur og Hother: eve ſteede, Da Den Mykil-

lati regierede, er dette, at Dan ſynes ogſaa at Have vegieret over .

ſom han dog fader feve fænge for Vermund, faa feer jeg heraf” |

"Syvende Deel. SER C Jol⸗

ag J BR CR NI

Jolland; Denne Wanfrelighod kunde vel hœves ned at flytte

Krigen ned til Frode den. Fredſommeliges Tid, ſom var en Sen
af Den; Thi man kunde tænfe, at hans Fredelighed havde værer
fan flor, at han derover havde glemt at fee paa Rigets Rettig⸗
heder. Dog herom mere ſiden. Men endfkiont nu dette fan

I være ſaaledes, fan troer jeg dog, at udi Löthar eller Lödö hos

ſten var en Son af Kong Adils, ſaa tænfer j jeg åt n, 9 er bleven

n, 9 ſtikker derhos ogſaa vor ſidſte Odin ſelv; Shi 1) kaldes Odin
udi det Galiſkte Sprog hos Offan Låda, og hvo veed, om ef
flere Fole kunne have kaldet ham faa, og 2) ſiger n. 9 udtrykke⸗

tig, at Skyld 3: Skiold var en Son af Lödö. Og heraf fees
doſaa, at naar Dans Gader Humble giores af adſkillige til Konge

iUpſal, faa fan det og være kommet deraf, at Odin, ſom virke⸗

Å lig var Fader til den forſte Konge i Lethra, boede i Upfal; Men

åt han giores til Dans Fader, maae ingen undre fig over, ſaa⸗

ſom Dan fulde med al Magt. væte vor forfte Konge. At Nor

og öſten udgives i n, 19 for Dåns Brodre, er uden Foil kommet
Deraf, at efter den var Nor Konge i Norge, og öſten | Sver⸗
rige, og en temmelig udbredt Tradition forte Norges Ravn fra
Nor, ſom og havde bevaret Den Sandhed, at Danſte, Svenſte
og Norſke vare af eet Blod og een Herkomſt, altſag maatte deres
Regentere og have været Brødre, allerheldſt Nor og Dan fulde
være, de farfte i Norge og Danmark, og deres Fader maatte
uodvendig være Konge I Sverrig, ſaaſom Traditionen havde bes:

varet, at Norge og Danmark vare blevne beboede fra Sverrige

af, hoilket Navnet Oſten ſynes mig ogſaa at viſe. Da nu
åften er det ſamme Nayn ſom Eiften., og Snorro vidner, at Ei-

forle⸗

rr, 0 ED PÆ 03
ſorleder Til at giore ham til en Broder af Dan og Nor, bed Det | Dari
han havde hort noget om, at Dm, nenflig Mykillari, levede el OEiſtori.

lenge efter Nor, at Hother, ſom havde med Odin at beſtille, levede

efter Hrolf Krake, og fulde være efter Saxo en Broder af Atislo
eller Adils, Der var Fader til Eiften, og endelig at Odin havde le⸗
vet i De allereldſte Tider, og er maaſtee Saxo felv ved Denne Ei-
ſten eller dften hans Levetid, endſtiont han ikke nævner ham,
bleven forledet tif at fade Eiftens Fader Arislus leve med Ver-
mund, ſom levede med Dan, Og ſom man feer af alle Ting, at
Forfatteren af 5.9 haver været en meget uefterretſig Skribent,
ſaa er Det ingen Under, de han | ogfan her haver blander Perſoner
eg Tider ſammen. For vet at forſtaae, hvad jeg forhen haver
revet om Dans Gorfædre, vil jeg tilfoye diſſe Genealogier.

I. 2
Vermund. "Håinble Konge 1 ” . Vermund,
Olaf. Upland. "Oluf. af, Olufa, - Dan
Hugleik Olufi 0 Denp 1, Anonyme, . Hugleik. » ”Mykillati,
ellet ben Tan Konge i 5. " Balldur. Frode
— Myxuileti. Skanne. Vermund, Fridſami.
dn, røde Frid- Oiuf, . 4.
Balldu ur. (smi . ERE ! Vermund,
MER Hother, Huglerk, Olufs, Dan — —
3. —ñIAI Mykillat; 2. r.
Vermund. Balldur. yuileti. 2. | ' .
— on —— —— Dan w Olufe. Oluf.
Oluf. Olufa. Hother, — Mykiltati NEL ERNE:
hlugleik; Dan Mykiållati, — Frode Frode Fridfemi, — Hother, Hoxleik.
BE 'Balldur,

Afhoilke jeg: holder den g eller og 4 for de rigtigſte. Saxo river
bidere; Den &,.Angul, ⸗ qvibus Danorum , tæpit origo... non
folam conditores gentis noftræ, verum etiam reRores fuere, og

8 2 > Frems

and

40 — BADEN |
Dans fremdeles, at endſtiont de regierede, ſaa haode de dog ikke Konge .
Hetoric. Ncbn, efterdi Det endda ikke var i Brug hos os; Og at Angul,
ſom var Stifter af det Angliſte Folk, gav Navn til det Lands

fkab, fom han foreftod, og at hang Efterkommere bemeſtrede ſig
fiden Britannien, og kaldte Der efter deres Fæderneland””. Her
maade vel legges Mærke til at Saxo ſiger, at Dan og Angul vare
Stam⸗Feadre for de Danſte, thi det vifer den noye Forbindelfe
mellem Danffe og Angler, hvilken og meget: befæftes ved det bes
fynderlige Sted hos Other (5): And tha toegen degas ær he tho
Hæthum Come; him væs on thæt ſteorbord Gotland and Sillende
" and iglands fla, On thæm landum eardodon Engle, ær hi higer
, on lond eomon; hvilke ſidſte Ord Buſſæus fætter ſaaledes over:
Hane regionem incoluerunt Angli priusquam hug venerunt, men
mig ſynes at det er klart af Hickehi Angel Sarifte Srammatica
(6), at Det her ei kan overſattes anderledes end: "Has røgienes,
og ſom det er vift, at, ved Gotland forſtaaes her Norre⸗ og Son⸗
der⸗JIylland, ved Sillende Sitland; og. ved de ei faa Øer: Leſſoe,
Anholt og flere i Cattegattet og Sundet ſom og Langeland,
Vven ꝛc., faa ſynes heraf at flyde, at ei alene Ochar, men end⸗
og den Engelffe Kong Alfred (elv, til hvilken han fortaalte denne
ſin Reiſe, have holde for, at Angli ikke alene ere komne fra
Sonder⸗Iylland, men endog Norre⸗Iylland og De flefte Danſte
Dev. Nu ev det vel ikke vigtigt, at de egentlige Angli ere kom⸗
ne andenſteds fra, end fra Sonder⸗Iylland, men imidlertid ev
Det dog unægteligt at Norre⸗Iyderne have fulgt med Dem, eg
tre blevne for Slastſtabs, Bolges og Omgangs ſtyld anſeete for
Deres

(5) Hos Langebec t. * På 112% | | n
- €6) P, 11, | NE

Ld .
” AJ

RER ar
deres Brødre: Og hvad hindrer Da at antage, at mange fra de
WDanfte Øer have og fulgt med dem. Saavel dette Sted, ſom

den nær Beliggenhed af de Danffe Mer ved Iylland giore Det
troligt. End mere ved dette Vidnesbyrd, fan og sved Spro⸗

"Dans;
Hiſterie.

⸗

gets nær Lighed bliver Det rimeligt, at Indvaanerne af de Danſte

Øer og Angler hade været hær beflægtede, og Saxo ſiger Det ogſaa.

Men naabere de blevne faa nær beffægtede? Sanfremé Angli ere
Ptolomzi Angili Suevi, og have forft boet inde i Tydſtland, idet Hil⸗
desheimiſke ec., ſom Def ſynes, faa bliver det jo vanſteligt, og om man

end vilde antage dem og Angli Saxones for tvende adſtilte FolÉ, faa

er det Dog unægteligt, at Angli have beboet Sonder⸗Iylland ale⸗
rede i Taciti Tid, og at de, da de ginge over til Britannien,
bleve regnede til Saxerne og ei-til de Danſte; Og fad end være,

at Der formedelft Naboelaug haver været temmelig Overeenſtem⸗
mielſe imellem Danſte og Saxer, endog i Sprogene, faa vife

Dog de felv ſamme Sprog, at der og haver værer anfeelig Fors ”

" Æiæl mellem dem. Naar er der da bleven faa anfedlig én Over:

eenſtemmelſe mellem Angler og Danſte, ſom man maae flutte af
Saxo og Othar. Den forfte veileder os felv Dertil ved at giore

Deres Stiftere Dan og Angul til Brodre, hvilke jeg mener igien

- at have fundet i Dan Mykillati og Hugleik, Da har den odi

nianſte Gudstieneſte vet tilgavns udbredet fig iblant Anglerne,

og ſiden ſtrax efter til Saxerne; Da har det Angliffe og Dans

fe Sprog faaet mere Lighed ſammen, og Naboelaug og Om⸗

ggang haver vedligeholde dette. Men ikke desmindre, ſom Angli
… havde fra Forſtningen af enten været virkelige Saxer, eller og
vare 8 fang Tid ſiden blevne fra Suever til Saxer, og des⸗

6 J uden

Cd
re

U
. -
a
”
' g$ mm
AJ
" 22 |
+
J J RTR.
n -=

Dans

Hiſtorie.

Feil hos ham, hoilket jeg ſnarere troer. midlertid ſeer man
ig. HE dog

uden boede midt imellem virfelige Saxer og Iyder, ſom da nar⸗
mede fig mere Saxerne end de Danſte, faa beholdte de dog lige
til deres Overgang til Britannien, og en Tid efter, mere Overs

eenſtemmelſe med Sagerne end med de Danſte, og derſore bleve
de ogſaa kaldte Saxer og ikke Dane, og Denne Forbindelſe eg
vel blevet beſtyrket ved Hugleik felv, i det han har kalder Sagere

ne til Hielp imod Dans Afkom. Men naar jeg betragter, at

Anglerne have dog havt fan megen Lighed med De Danfe, og .
derhos ere blevne regnede til Saxerne, fan fones mig herudi af -

Dave fundet en nye Grund imod den Mening, at Saxerne ere
komne fra Norge, thi vel have Norſte og Danſte fra det forſte
af fælles Udſpring, faa og er der, og har altid været, ſtor Lig⸗
hed mellem. deres Sprog, Sæder og Troe, men der har dog al⸗
tid været fan flor Ulighed, at man. derfore ber anſee dem for

tvende adſkilte Folk, allerheldſt De have i gamle Dage ſtedſe havt

Deres ſarſtilte Konger og Regieringer. Stammede derfore Sa⸗

xerne, og folgeligen Anglerne med, fra de Nore, faa' burde

der have været mere Overeenſtemmelſe mellem Norſke og Angler,
end imellem Danſte og Angler. Men derfore nægter jeg ikke,
at jo endeel Norfke Colonier have paa adffifte Tider nedfat ſig

paa de Cimbriſte Kyſter, thi det vidner Hiſtorien.

Naar Saxo ſtriver, at den Aqvitanffe Skribent Dudo feder

De Danſte fra Dansais (5; Grakerne), ſaa maae han enten fee

have begaaet en Hukommelſe Feil, thi Dado har. revet der Nor⸗
manniffe Hiſtorie, eler og maae der være én Læfes eller Copiiſt

væ —

bu ]

ER HB EN ag

vdog heraf, at han haver fæft udenlandſte Skribenter, og at

han haver været omhyggelig for at ſamle Efterretninger, og fins

des Dette Sted endnu hss Dudo. At han figer, at Den og An- k

gul fomme til Regimentet, og bleve valgte for Deres. Tapper⸗

heds ſtyld, paſſer fig maaffee vel paa dor Odin, men vift ogſaa
paa Dan Mykillati, og i Henſeende til Angol heel vel paa den

Safiſfe Odin. Derſom Det ef var temmelig afgiort, at Hugleik

var en Sen af Okif, fag kunde man troe, at Humble havde
været hans Fader, og at det havde givet Anledning til at giore
Humble ogſaa til Dans Fader; Og da maatte man troe, at Hug-

leiks Moder havde været en Dotter eller Soſter af Olaf, thi

paa den Maade kunde han endda blive faa nær beflægtet med
Dan Mykillati, at de gierne kunde kaldes Brødre, og Da kunde
man let begribe, hvi Dan Mykilbati kom til Regieringen paa
Heene, og et Hugleik. Udi Fortalen (7) ſtriver Saxo, at Dan:
mark haver forhen været beboet af Gigantes, og beraaber fig

paa De ſtore Steene, Der findes paa Grav Hoyene. Uden Toil
har han hørt noget om Joterne, vore Lands ældfte Beboere, og

at deres Navn var Det faneme ſom Klamper. Jeg haver forhen
viiſt (8), at endeel Skribenter giore Dan felv til en Gigas, og

at derndi ſtikker Traditionen om Joterne; hviler befræftes end .

mere ved: Det Saxo (9) paa et ander Stæd fortæller om Forfiæls

(im mellem Gigantes og Magi, hvilfe ſidſte vege i Legems For⸗

lighed meget for De ſorſte, men overginge Dem langt i Forſtand,
ſaa at de derfore efter jævnlige Krige undertvunge Dem, og tifs

6) P. 4.
(8) T. 6. p. 92."
- (9) P. 9%

egnede

vViene
Hiſtorie.

SA RD ON '

egnede fig ti alene Herredommet, men endog Guddommelighed;
Og ved Giftermaale mellem begge diſſe ſiags opkom Det tredie

ſlags, ſom hverken i Forlighed eller Klogt lignede de forrige,
menſdog ogſaa blev anfeer for guddommelig. Det er klart, at

Saxo forſtaaer ved Magos, Odin og hans Folge, Aſer og Go⸗
ther. Og ſom han figer at tvende Slags tilegnede fig Guddom⸗
melighed, ſaa peger han herved paa tvende Odini. Markeligt
ev Det ellers, at han fader Det fidfte (lags fødes her i Norden,
hvilket fynes. ei at paſſe fig paa vor fidfte Odin, men ſnarere paa
Den Sariffe, hvorimod igien ſtrider, at den Saxiſte Odins. Tie⸗
neſte ſynes ei at have været antaget af de egentlige Danſte, og
udi Norden ei at have ſtrakt fig uden for den Cimbriffe Halvoe.
Dog om den fidfte Odin ſelv ei er fod her i Norden, faa kan dog
mange af dem, der ſloge ſig til hans Partie, været fodde her,
endog gudommelige Perſoner, ſom det ſpnes om Uller, Bellder,

Sif, Hler, Gefion, Skade, Ran 2c,, og heraf Mutter jeg, at den I

ſidſte Odin haver ſtammet fra den mellemſte.

—

De ſom mene, at denne Saxonis Dan haver været til, og.
den forfte Konge over det hele, beraabe fig paa Danerliung
ved Biborg, hvor de Danſte Konger bleve hyldede i gamle

Dage, og mene at Denne Dan er bleven hyldet paa en der væren«

- De Sten; Men ;Wedfriær (10) tænker, at dette ſnarere puſſer

fig paa Kong Dan Mikilleti, hvilket jeg juſt ei gandffe'vil nægte,

men dog ſnareſt troer, at Danerliung haver Navn af Danfe,
og Danffe Konger i Almindelighed, Nogle mene og (121), at

"Denne
… (10) Stueplads p. 106.
CXIi) Nårnifion p. 38, .

EN RI DN 25

denne Dan haver bygger Leyre, og at han ligger Der begraver i
en Hoy, hvoraf der fidfte paffer fig paa Dan Mykillati, men det

forfte paa Skiold, ſom var den forfte Konge paa Øerne af Odins

Glægt, om hvilfen haves Efterretning. Annales Efromenfes
.— (12) tillegge Dan fun en Regiering af 3 Aar, ſom paffer fig

hyerken paa Skiold eller Dan Mykilleti. Med mindre man vil
troe, at han et haver regieret længere, efterat han havde bragt
gandffe Danmark ſammen. Paa Langeland viſes endnu en Grav
ved den Bondebye Humble, fom efter Sagn al have Navn efs
"ter Kong Humble, og han i Hoyen der ligge begraver. Nos
get for Pontoppidan ſfrev fing Marmors Danica, det er omtrent
for 40 Aar ſiden, ſkal og Herreds⸗Fogden Niels Hanfen ved Efe⸗
serfogelfe udi Hoven hane fundet et Beenrad af ugemeen Stor⸗
relſe. Pontoppidan (13) mener, at det nok ev rimeligt, at Kong

Humble haver opholdt fig paa Langeland, fiden Det kaldes &

Knytlings Saga (14) Kongsland, men jeg troer ſnarere, at Det

er en Copiiſt⸗Feil. Overalt naar han, for at fremfore mere om
Humble, anfører Meurfium, fag taler denne ej om Kong Humb-
le Dans Son, men om Humble Dans Fader, hvis Boelig ved
Skoven Humbli, mellem Roeſkild og Ringſted, al efter Meur-
fius (15) have været prægtig, og Levninger deraf endnu fees,
dog Gram (16) forkaſter dette, uden Tvil med Billighed, og fæns
ker ligeſom jeg, paa Planten Humle, Men endffiont denne
Humble vel aldrig har været til ſom Regent i Danmark, faa

Syvende Deel. — D. veed

- N ?

(13) Ap. Lang. t. I. p. 223. "

(13) Marm, Dan, t, I. p. 261.

(14) C. 32. p. 62.
. (15) Col, 3. ”

(16) In Meurf, eol. 4. not. a.

BYE RE RE I

veed dog Irenicus (17) meget god Beſteed om ham, thi han: fors
tæller, at han hedde Hunulphus, og vat gift med Gefilde, og

” avlede med hende Angul og Den, om hoilken fidfte Methodius

Martyr ogſaa ffal tale. Da denne Skribent haver alerede uds .
givet fin Bog 1518, og gandſte vidſt haver for fin Tid mang -
gode og uventelige Efterretninger, ſaa ev Tet forunderligt, hvor

han har faaet dette fra. Henninges (18), ſom ſtrev ved 1598,

veed endnu bedre Beſkteed, thi han figer, at Humblus, Hume-

"Jus eller Humillus var en Nepos af Hunulpho, og regierede over

Marcomannerne paa den Cimbriffe Halvoe, og hang Kone Ge-
Ailda var fra Sverrige ; og Dette haver han fornemmelig taget af

J. Magno (19) og Lazio (20), fom ikke ere faa artige at fige os,

hvorfra de have alt ſaadant. Lyfchander (21) haver ſamlet ſam⸗
men alt hvad han har kunnet komme over om Humle og Dun,
og holder Det altfammen for rigtigt. Hvad ovenmældte Metho-
dius, fom var Bifp i Tyro, og dede 311, angaaer, da har
man-under hans Navn Apocalypfis eller Revelationes, ſom dog

kun endnu eve trykte paa Latin, og ev et ham aabenbare paadigs
tet Skrift. Men endſkiont jeg haver fæft det hele. lumpne Vark
igiennem, faa haver jeg dog ikke fundet Det mindfte om os Dans .
ſte, alene at der taleg om; at Antichriſtus Kal komme af Stam⸗
men Dan (22), hvoraf nok er taget Anledning, at tanke paa de
Danſte. Naar J. Magnus (23) ſtriver, at Dan ſogte at forraa⸗
| KEE de

(17) Exeg, p. 110. 111.

(18) 4 Mon, part, poſtr. p. 195.

(19) L. 2. c« 1—3, p. 77 — 79.

(20) De emigr, gent, p. 646.

(21) D. K. Slactebog p 1927 — 129,
(22) Orth. Heroldi p, 398. N
(23) L. 2. e. 4.

- — — — — — — —

RR I DR 27
de ſin Broder Angul, da han beglarte at være med deefagtig i
Riget, faa troer jeg nok at der mellem Dan Mykillati øg Hug-

- kik fan have tildraget fig noget ſaadant, thi har Hugleik været

en Son af Oluf, faa havde han og mere Net til Riger end Dan,
og har han været eh Dotter⸗Son da ligeledes, Ociman (24)
mener, at den- faa beromte Danaholm , hvor Grændferne af
Danmark, Norge og Sverrig lebe ſammen, ſtulde have Navn
af Denne Kong Din; Men Det ev meget rimeligere, at den har
Ravn af de Danſte.

Endelig figer Saxo, at Dan avlede med Gryrha, et fornemt

Sy Fruentimmer, tvende Sønner, Humble og Lother.- jens

deg Navn mener Lyfchander (25), åt være Det (amme ſom Mar-
grere, (et Grakiſt Navn, der Dog forſt er indkommet md Chri⸗

ſtendommen), og legger til, at han fiden ægtede en Svenſt Hov⸗
dings Dotter, en Dotter⸗Dotter af Siger, men avlede ingen

Born med hende. Og dette andet Giftermaal har han taget af J.

Magno, ſom dog tillegger Dan fun cen Kone, og kalder hende

Gyritha, en Neptis af dén Svenſte Kong Seggo (26), hvorudi

maafkee ſtikker Gefion, ſaaſom det fader, at Odin boede i Sver⸗

rige, Da Skiold ægtede hende og Sige, er et Ravn af Odin," Frem⸗

deles tillegger Lyfchander Dan tyende Dottre: Drotte gifte me
den Svenffe Hooding Dommer, (da det Dog er af den fandrue

Snorro klart, at hun var en Soſter af Dan Mykilleti, men juſt

dette viſer, at i Saxos 1 Dan ſtikker Dan Mykillati). Og Dagred,
om hvilken intet vides; og i Henſeende til hende og flere Ting
D 2 beraa—⸗

(24) Bahus Beſt. p. 5.

(25) F. 129.
(26) L. 2. 66%

Dans

Aforie.

—X

Dans
Hiſtoxie.

28 WB IN F
beraaber han. ſig paa den bekiendte Meſter Chuftiern Pederfen,
fom forſt gav Saxo ud 1514, og ſom efter gamle Documenter

ſtal have ſtrevet en Bog om denne Kong Dans Slegt og Affode;

Hovilken Bog er mig gandſte ubekiendt, og uden Tvil nu oms

&

ſtunder bortkommet, Hvad Grythe angaaer, da kommer det
mig rimeligt for, at ved hende forſtaaes Gefion, ſom var gift
med den forfte Lethriſte Regent Skiold; Thi Snorro vidner, at
hun blev fundet af Odin paa Fyen, og at hun havde 4 Sønner,
ſom vare Joter, og Dette gior mig troeligt, at hun haver ſelv
været af Jotiſt Herkomſt, og det maaſtee af de Tydſte Joter

fra Jylland. Grythe var af en anſeelig Herkomſt; Gefion maae
og have-været det, fiden hun kunde formaae den Svenſte Konge

… til at afſtaae Sieland, og fiden Odin vilde give "fin Son til

hende. Det er.og rimeligt, at han har ſogt at befoogre fig med |

ZJoterne, af hvilke de Nordiſte endda ved hans Ankomſt befadde
de Danſte Oer. | Ene

Naar udi den fag kaldte Erici Pomersni Kronike figes (27),
at Dan ved Iydernes Hielp: Syoniam, Scaniam ac omnes aliag

inſulas Daciæ ſibi ſubjugavit, fag vil Torfæus (28) have ved Syo-

Dia forſtaaet Sveonia 2: Sverrige, Da dog heele Sammenhan⸗
gen og Leſemaaden felv vifer, at her ber leſes Fyonia >: Fyen,

" hvorover. ogſaa Langebec (29) haver uden Betænkning fat Fyo-

mia ind i Texten. Markeligt er det, gt Cornerus (30), ſom oyen⸗

ſynligen har havt Eriei Kronike for fig, figer alene: Qvo trium--
bo peracto, Dan factus æſt Dominus Juthorum & corum, qvi

in
(27) P, 264.

(28) Ser. p. 454;
C29) T. 1. p. 150,
(30) Ap, Ece. t. 2. p. 475,

| FI mo wW 29
in Scania habitabant, ac in coeteris infulis Daciæ, hvoraf jeg ſnart

fkulde ſlutte, at der i de aldſte Codices af Erico ei haver ſtaaet
andet; thi at Fyen og end mere Skaane falde ved Ipdernes

Hielp være bleven undertvungen enten af Dan Mykillari eller Go-

Dans

Hiſtorie.

defrid, hvilfe jeg forhen haver viiſt at være ſtiulte under Denne |

Tildragelſe, paffer fig iffe paa nogen af dem. Dog maae jeg

ilſtaae, at udi Den Danffe Kronike, ſom endes med 1314, og
ſonm er noefſten en pur Overfættelfe af Erici Kronike, ſtager liges
ſom i Den, fan at dette om Iyderne mage Dog være gammelt i

Erici Kronike. J denne Danſte ſtaaer ellers Fyen, hviler bes

kræfter Leſemaaden: Fyonis, Mærkeligt er det, at Da hos Eri-

cum og Cornerum figeg Fun, at en mægtig Konge angreb Iyder⸗
ne, faa legges her til, at han var fra Thydeslando: Tydſtland.
Og fom tilligemed figes i Dem alle, at Iyderne befæftede Kovir⸗

Bea: Dannevirke, for at beſtytte fig imod hans Anfald, faa er

Det klart, at han maae have regieret i Tydſtland, og da'de

Frankiſte SÉribenter vidne, at Godefrid var den forſte, ſom
opførte Danevirke, for at fætte fig i Sikkerhed imod Carolum

Magnum, faa er det klart heraf, at Godefrid ſtikker i denne His.
ſtorie, med mindre man vil troe, at Kovirke er ældre, og fra

Dan Mykillati Tid. Imidlertid haver jeg forhen viiſt (31), at
noget af Dan Mykillati ev og blandet herind; og da tanker jeg
ved den mægtige Konge at bor forſtaaes den Angliffe Hugleik,.
og at Dan da fun haver faaet det egentlige Jylland, med mins

Dre man vil troe, at det var en Saxiſt Fyrſte, fom angreb Iy⸗

derne, og at Dan ved den Leilighed indſatte Hugſeik i Synder⸗

Iylland. Saxo pag Plattydſt, ſom dog haver en Hoben betient

hø af Erici Kronike , ſiger og, at en Tydſt Fyrſte angreb Iy⸗
VD 3 derñe,

(31) ar 6. p. 280.

ae DR ED DR

derne, og ar de fiden hiulpe Dan. til at undertvinge Skaane —

Fyen ꝛc. Men heel markeligt ev det, naar den ſiger, at Angul

var en Broder af Dans Grue Grita, og at hun var Tydfk, thi
derſom man troer, at her fun er taget Feyl i Navnet Grite, og -

"Det far i Stadet for Olufa, ved Det Dan Mykillati ev blevet blans

Det med Skipld, faa. haver man her tydeligen min Mening, at

. Olufa og Angul, ellev Hugleik, have været Sodſtende. Annales

Efromenfes (32) fige, at det var den forſte Keiſer Auguftus, ſom
angreb Iyderne, men et gammelt Fragment i Margine ſiger, at
det var Vefores, Konge i Ægypten; Beretter og, at Dan blev
af Jyderne taget til Konge paa den Steen Dangrugh, eller
Danærig, fom Hvitfeld (33) falder Danerliung, og at Dan

regierede i 3 Aar, og uvlede i det 3 Aar med fin Quftrue Dania
en Son ved Navn Ro, fom blev Konge efter ham. Den Dans

fe revne Kronike n. 16, ſom flutter med 1316, figer, at Hum-
læ havde 4 Sønner, Snoræ, öſten, Dan, Angull (hvor jeg troer
at Snoræ er fun en haard Udtale af Nore, Nor), at Keiſeren

drog til. Danevirke, at Dan blev taget til Konge paa Daner⸗

lyung, og fif ſiden Skaane, Fyen ꝛc., og at hans Dronning
hedte efter nogle Danguiæ, og efter andre Gretæ (Hvitfeld (34)
falder hende Dangina, vif at Grethe har været fod i Saren, og
mener at Dan haver havt tvende Huftruer), og endelig at Dan
bygde Lethra. N. 18 kommer overeens meden. 16. Af alt Dette

. flutser jeg, af ved Denne Keiſer ſigtes til Carolus Magnus ; ſom

vat den forſte Keiſer i det nye veſtlige Rige, og at Dronning
Dania vil fun ſige ſaa meget tom en Dan Dronning. Bil

| man
(32) Ap, Lang. t. 1. p. 224.

(33) T. I. p. 5.
(34) Ib, på 5.

man antage, at ved Dan, Gader til Ro, forftageg Dan Mykilla-
ti, og at Frode, ſom virfeligen var hans Søn, ber fættes her
i Stadet for Ro, faa fan det meget hielpe paa Chronologien,
om man troer, at Dan haver avlet ham i fin Alderdom, thi at
han. juft ſtulde have avlet ham i hans ſidſte Leve⸗Aar, bliver ei

roligt, naar Dans hoye Alder betenkes; Og fom Frode blev

meget gammel, faa Fan man maafkee tillegge ham en Regiering

af 70 Zar, og da kunne de Uroligheder mellem den Safiſtke
Odin, Balldur og Horher gierne være ſteede hang Ungdom. At
n. 19 eller Annales Efromenfes udgive Ro…for en Son af Dan,
dertil maa vel være Aarſag, at De ſynes, at ikke have anſeet for
Danffe Konger uden dem, der regierede over det Hele, hvor⸗
over de og fun have i alt 16 Konger indtil Godfried; Og vidſt
foneg det at være, at efter Dan Mykillsti haver ingen regieret

øer det hede Danmar indtil Helghi, fom her udgives for Dans

Sonne⸗Son. Men hvad Ko angaaer, da ſtal jeg handle om
ham pag et .andet Sted. Markeligt er det, at Sveno Aggonis
(35) udgiver ogſaa Helghi for en Sonne-Son af Skiold, (om
han gior tif den forſte Konge, men kalder Derimod Helghi Fa⸗

der Haldan; Gag at det ſynes, at begge diſſe Skribenter have

fiendt faa andre Konger end Dem, der regierede over det Heele,

og altſaa maaſtee ſluttet fig til, at de have fulgt ſtrax paa hinan⸗

den, og Den ene været Sen af den anden. Petrus Olsi (36)

" fortæller det meeſte af alt dette, og har intet nyt,. uden at han

ffriver Conwerchi, vil at Dan ogfag har undertvunget Friſia,
gior ham til en Son af den Sielandfe Dommer Humble, og

lader ham regiere indtil Alderdom , og doe paa ſote Seng, hoilke

tvende

435) P. 8. TT,
G9 Ap. Langs f. 1. p. 747%, |

[|

V .

Dan

Hiſtorie.

2 REN —

tvende ſidſte Ting paſſe. fig- paa Dan Mykilleti. Han figer og,

at Dan, var den eldſte Broder, hoilket vel nok paffer fig paa Dan '

Mykillati og Hugleik, og at Dan ved heele Folkets Valg blev "
nogle. Aar efter Faderens Dod Konge over Giclande Moen ,
Falſter og Lolland, og fiden over de andre Lande, ſom jeg og
troer at paffe fig paa Mykillati, thi ved Fader forſtaaes her hans

Soiger⸗Fader Vermund, og hang Sviger- Broder Oluf regierede

uden Toil for ham paa Øerne; Og at Angul ved Dens Hielp eros
brede Landet Anglia, fom jeg og troer at bære rigtigt, omends
ffiont jeg næften holder for, at de fiden eve blevne Uvenner, hvor⸗

vet det og fan være, at Den Konge, fom angreb Jyderne, og .-
"Derved nodde dem til at overgive fig til Danſten, haver været en

Saxiſt Konge, og at Dan hav juft ved den Leilighed ſelv faaet

Iylland, og hans Broder Angeln, faa at Angul haver maaſtee

forſt ſiden udi Mindre-Aarigheden af Frode, Dans Son, villet
giore fine Rettigheder gieldende. Men da Anguls Fader havde

eyet Angeln, faa maae man troe, at det i hans Alderdom har fals
" Det fra igien, og at Dan har paa nye undertvunget det, Da han
ſik Jylland, og givet Angul det. De 3 Aar, ſom en Skribent

tillegger Den at have regieret, forſtaaes maaſtee efter Angelns

Undertvingelſe, thi Da var han forſt Konge over heele Danmark.
Od ſiden Dan avlede faa ſeent en Sen med Olufa, faa er det vel
mueligt, at han forſt fan have haft Grytha, og med hende avlet

Humle, faldet efter fin Mors Fader, og Lorher, hvilke begge
have udi Frodes Mindre⸗-Aarighed foreftaaet Regimentet , og

Den fidfte værer Den ſamme fom Hother; Og at de ei bleve virke

lige Regentere, Dertil kan have været Aarſagen, at deres Mos

der ingen Konge⸗Dotter var, og fornemmelig at Frodes Moder

var én Dotter af Den Silandgte Konge. Og dette Syſtem

5 Tu ed p å ' holder

NR BN 33
Holder jeg endnu for det rigtigſte. Efter denne Hypotheſe er Det
gierne mueligt, at Humle fan have været Fader til hans Kone
Grytha, og hun altſaa en Gothiſt Prindſeſſe, og ingen Tydſk,
Hvilket fidfte Derimod vedkommer Gefion, og heraf ſlutter jeg,
at Humle og Lother, Dans Sonner, kunne maaſte have regies

vet i Det mindfte i Skaane, men derimod ikkun været Formyns

dere for Sieland. Thomas Geysmer, ſom flutter med 1431,
og egentlig har giort et Slags tidtog af Saxo, men haver ders
hos betient fig af Erici Pomerani Kronike, har derfore om denne
Kong Dan Det ſamme ſom Erieus, undtagen at han figer, at

Princeps Teotonie angreb Iyderne. Meſſenius (37) vil, at den

dften, Konge i Sverrige, ſom nogle giore til Dens Broder,

fulgte paa Urbar, og han igien paa Thor, alle Konger i Svers

rige, og at Thor var en Sen af Snore, ſom havde det Tilnaon
Humble, eller Gumble, og var desuden Fader til Dan og Angul,

men Thor var Fader til Nor og Got, (fettere Gor), Fader til

Geter, og Geter til Often, med Filnavn Gylfe, Konge i Soer⸗
vige, hvilken, for at hævne ſin Faders Dod paa de Norſte, fatte
dem fin Hund Suerting til Konge. Øg denne Snore ſtal have

levet 123 Aar for Chrifti Fodſel, og Lorher, en Son af Dan,
60. Af dette ſees, at Meſſenius forftaaer ved Snore, Snær,
Konge i Fins og Qvænland, og ved Thorre, hans Son, Af⸗

guden Thor; At han følgelig forer vor Dan fra Jotiſt Slægt,

hoilket jeg vel ikke troer at være rigtigt, hvad den Faderne Side
angaaer, men vel mueligt, at han dog paa Moderne eller anden

Maade haver været; beflægtet med Joterne, allerheldſt adffillige

af vore Kroniker giore ham til en Gigas; Og endelig at han. fæts

ter ham i meget gamle Tider ved det han lader ham leve ſaa ner,

-

Syvende Deh E og

(87) Tan På 5;

Dans

-

i * . N
34 2 HE RR

og titdeels med Odin, Gylfe, Snær, Thorre, Nor; hvoraf Det med
De forſte vel gaaer for langt tilbage i Tiden, men med de ſenere
ærmer fig noget mere Den rette Tidspunkt; Og at han haver
giort ham faa gammel, kommer Deraf, at han ei haver ſtideinet

imellem vor fidfte Odin og den Sariffe Odin, ei heller mellem
. Saxo's Dan og Dan Mykillati. Underligt ev det, at han og flere

giore den Often, ſom fatte fin Hund til Konge i Norge, til en.

Soenſt Konge, da han Dog «fter Snorro var en Uplandſt fra

Norge. Da noget faadant, eller og noget, ſom haver givet

Anledning til Denne Sabel, ſynes at være Feet med Iyderne,

endog for Chrifti Fodſel, ſaa have de vel blandet diſſe tvende Ting

ſammen, og for den hoye Alders ſtyld henføre Det til Soerrige,
hyvor de vidfte at Oihin levede; Navnet Upland har vel og bragt

Lem i Forvirring, og at henfore til Sverrige hvad ſom vedkom
Norge. Den Svenſte Kronike, ſom Meſſenius haver udgivet,
og ſom ſynes at være ſtrevet ftrag efter Kong Cari Knudfåns Død
1470, og hvilken haver ſamlet mange ſtridige Beretninger”, ſiger
(38), at Den forſte Gothiſte Konge var Erich, ſom lod optage
Skaane, og fiden de Danſte Her (udi hoilken Tradition ſtikker

deels Danmarks forte Bebygning fra Scandinavien af, deels
"den Skaanſte Kong Rig, ſom forſt lod fig kalde Konge her i
Norden), og for dette anforer han Biſp Ardan, det er Jornan-
” des, fordi han ſiger, at Berich var den forſte Gothiſte Konge,
fom forte dem ud fra Scandinavien til Gothiſcanzia, (hvilket

bor ſoges fonden for Oſterſoen), Derpaa regierede Göderich,
Erichs Son (fom ev Jornandis Gandaricus den, Store), faa Phil-

mer Den Store, hans Son (fom ev Jornandis Filimer, men alle
diffe have været Gothiſte Konger, og regieret uden for Scandi

. ” 8 navien),
(38) P, 4. 5: 6. 9: 36. 37. 47: 48. 4% F i

LÆR

REED 5%
navien), ſom og kaldes Vilchinas (hviler er taget af Wilkins Se

gs); Derefter Inge, Philmers Gøn, ſom døde i Upſala, og

is Broder blev udjaget af Hernit, Ruſſernes Konge, mén

ſiden tilſteedet under ham, og imod Skats Erleggelſe, at regiere
Sieland (hvilken Broder Ericus Olsi P. 24 og den Svenffe
Rim⸗Kronike P. 3 falder Nordian, og den forſte fader regiere
over De ZJanffe Øer, men den fidfte over Withalahed, ſom dag
bliver Det ſamme; Og tænÉer jeg, ar udi denne Fortælling fiks

fir Skiold, Odins Son, fom ſik Sieland af den Svenſte Kong:

Gylfe; og det rimelige ſom et Lehn; Rim⸗Kroniken udelader
Inge, men Ericus har ham P. 25); Efter Inge regierede hané
Sonner Nearch og Fro, eller Frode, hvilke efter deres Dad
bleve holdte for Guder (det er klart at Nearch er Niord, og Fro,

Freyr, font levede paa cen TiD med den Danſte Frode, og udgi⸗
veg Inge, Tyrkernes Konge, af Are Frode for Fader til Niord,
fom af nogle holdes for Odin felv, og af andre for en Somme Sen

— ef Odin ved denne Inge; Rim⸗Kroniken udgiver Frode for en Sons

ne⸗Son af den Rusſiſte Konge Hernit, men Ericus Olai gior beg⸗

ge til Sonner af Inge, og fortælle de begge, at dér var ſaadan

god Fred i Frodes Tid, hvilket paſſer fig heel vel paa Freyr og
hans Synchronus Frode; Man funde og falde paa de Tanker,

at loge var Odin) ; Urbar var en Son af Fro (og herudi komme

de alle 3 obereens; Rim⸗Kroniken alene fortæller, at han havde

fit Gifte fra Norge), han efterlod 3 Sonner, öſten blev Konge

i Sverrige, Nor i Norge og Dan over de Danffe Øer (og udi.
alt dette komme de og alle 3 overens, og ſikler herudi deels

og fan maaſkee een af hans Forfadre, efter Tiden mueligſt Rig,

have paa Roneré Side ſtammet fra Freyr, og denue, foruden

E 2 . Fiolner,

Skiold, og deels Dan Mykillati, fom jeg forhen haver forklarer, NE

IN

Dans

Hiſtorie.
bliver Det klart efter Poeten Piodolfur hos Snorro, at VUrbar og:
De flere ere fatte pag Den urette Tid, og have aldrig regieret i det -

38 EN RE ON HEN
. Fiolner, havt Urbar til Son). Siolm var öſtens Sen, og druk⸗

nede i et Miod⸗Kar; Og berettes Dette af Dem alle s (og heraf

egentlige Sverrige, thi Det er aabenbåre, at Siolm er Piodolfurs
Fiolner, ſom og druknede i Miod, og ſom var en Son af Freyr,
diſſes Frode). - Fremdeles beretter Denne Kronike, at Dan regje⸗

rede over s Øer, Sieland, Mon, Falfter, Lolland og Fyen,

hvilke da kaldtes Wetalaheedh; At Iyderne havde ſtaaet under.
Upſala Konger, men vare da faldne fra dem; At den forſte Kei⸗
ſer Auguſtus bekrigede dem, hoorover de opkaſtede Danevirke,
og kaldte Dan til Hielp, ſom ſtrax fordrev Fienden, hvorover
Iyderne giorde ham paa den Steen Danriik til deres Konge,

— gg fulgte ham ind i Wetalaheed og Skaane, og fode alle Byer

". foværge ham. Derpaa kaldte Dan fine fornemfte Mænd til fig,

og ſpurgde dem hvad hans Rige fulde hede. En Hovding ſoa⸗
rede: Du heder Dan, lad det hede Danmark. Derpaa regiere⸗

dehani 3 Aar, og hang Son Ro med Grythe begrov ham i en
Hoy udi Kiobftæden Lethra i Sieland, ſom han ſelo havde la⸗

Det bygge, og giort riig. (Derſom Annales Eſromenſes, der
flutte med 1307, vare endnu ikke tå, hvorudi alt det ſamme
ſtaaer paa Latin, undtagen at de falde Dans Fader Ypper,
hoilket manffee er giort af Urbar, og Dans Dronning Dania,
ſom maagſkee er en Skriver⸗Feyl, faa vilde man letteligen falde
til, dt beſtylde denne Skribent for felv at have Digtet, hvilket

viſer, hvor varſom man herudi bør være, da faa meget af gam⸗
le Skrifter er bortkommet, og da faa meget ligger maaſtee ende

nu ſkiult i Krogene; Hvad ellers Tingene felv angaae, ſom her
fortælles, da haver jeg forhen anderſogt dem , Undtagen at Ro.
udgives

NE RLA: . 87

"udgives for en Son af Dan, hvorom jeg ſtal handle noget heref⸗
ter). Magnus Matthiæ (39) vidner, at nogle give Dan Dangina

til Huſtrue, hvoraf han ſlutter, at han enten haver havt tvende,

eller og cen af tvende Navne. Denne Dangina er uden Toil den,
ſom Annales Efromenfes falde Dania, thi ellers er hun ikke fores
kommet mig, og ſtal maaſtee Leſemaaden der være Dangins.
Beringius (40) fortæller om Dan efter Saxo, og efter Friſiſke
Skribenter, af hvilfe han har taget Witto, ſom Dan uddrev
af Den Cimbriffe Cherſoneſo; Maaſkee man og herover kunde

Dans ,

Hiſtorie.

ſfalde paa ved ovenmaldte mægtige Tydſke Konge at forſtaae Fris
ſer. Hans Huftrue Gretra ſtal have været i Slægt med de Sas

riſte Konger, og hans Broder Angul ffal han have fat til at bes
flytte Grendſerne mod Saxerne. Dog alt Dette er Fun Slut⸗

ninger, grundede paa Saxonis Hypotheſe. Bønderne paa Moen

have en Tradition om en Klinte⸗Konge der, ſom ventelig har Navn
efter Klinten eller Neſſet paa Moen, og hvilken de falde Foden af
Upſal, ſom efter, min Mening vil fige Jetten af Upſal, og hvorved
maafkee ſigtes til Odin; hvorover jeg og anfører det herunder Dan;
Han ſkal efter en anden Tradition have forliget fig med fin Ligemand,
en Konge paa Stevens Klint, og de begge angrebet Den tredie af

ſamme Slags, Faldet Grop, og ihielflaget ham paa Ryger. Den.

Moenſte Klintes Konge Mal have have en Huno til Eftermand,

efter hvilken Huno Soe kaldes, og ſtal hans Slot have varet bygt

ved Maglebye⸗Oſter. Houno ffal være med en Skare af ungt
Mandſkab draget ud til Tydſtland og Italien, og Derfra ikke
være. kommet tilbage (41). Dette ſidſte tilligemed diſſe none Ef⸗

E3. tcerret⸗

(30) In Serie R, Daniæ in Arnæ MA, n, 354: 410.
(40) Flor. Dan, p. — 4.
(41) D, Atlas T, 3, p. 14499 45. J

Dans

Hiſtorie.

ET BR ER

tervetninger ſorvolde, at jeg iete troer, at dette gaaer ſaa langt
tilbage i Tiden ſom Odin, men at Det ſnarere horer til Det 9 Sa⸗
culum, ſaafremt noget ſandt er herudi; Og da have diſſe vel el;
været Konger, men fnarere fun Anforere af Soerovere. Ved
Denne Leilighed vil jeg og anfore tvende Meeninger, ſom ſtaaer i
ſamme Danſte Arlas (42) om Oprindelfen til Moens Navn, afs
terdi jeg ikke forhen haver fagt noget om Moens Etymologie,
nemlig enten af Maanen, fordi Den ev bleven dyrket der, eller og
af en Moe ved Navn Fane, font fiden blev gift med den Soe⸗
Helt Grån Jette, af hvilken Gron⸗GSund fkal have Navn, og

. være bleven faldet Fane Fiord; Til Bevis anfores et fan kalder
gammelt Vers, ſom dog er i gandſte nye Stiil. Ved den Lands⸗

bye Frenderup ſees en Familie Grav, omfat med en Steen⸗Muur,
(vehteligen af Kampe⸗Steene, ſom ei egentligen ere murede fame
men, men ſom ſtaae et Stykke fra hinanden), 170 Aine lang,

æg 15 Alne bred, hvor bemaldte Grån. Jette, Fane og deres

Slagt ſiges at være begravede. Men jeg troer ſnarere, at Moens
Navn haver ſamme Oprindelfe ſom Øen Man, eller Maun væ

Engelland, hvilfer uden Tvil har Navn af der Celtiſte Ord Man

a: Lille, et Ord, fom jeg troer og at have værer i Brug i vore”

aeldſte Sprog, fiden vi have mindre, mindſt. Petrus Olai (43) .

mil, at Dan og har hedet Danaus, Thanaus, Than, og at Flo⸗
Den Thanais hår Navn af ham. Man kunde herved falde paa

den Meening, at da Than, Dan, Don, Dun, Den betyder i

mange Sprog en Flod, og mange af de Vande, ſom omgive
vore Dev, ligne Floder for Deres Sneverheds ſtyld, at Da Dans
mark, og: De Danſte havde Ravn af Dan>: en Flod, men da

|» HER man

(42) P, 143 og 144.
(43) I Langh, Ser, t. 1. På 73. 74

— er — — —

DDR -39
man herover maatte udſtrekke Danmarks Nabn til det Hele fra
meget gamle Tider, Hvilfet rider imod Hiftorien, faa bortfalder

Denne Mening igien; Han vil og at Dan er fod i Sieland, og
derſore bleve alle de folgende Konger tagne af Danmar, og res

gierede mange Aar over hele Norden, indtil de Svenſte, Norſte
ag flere fortrode herpaa, og toge fig Konger af deres egne Folk,
og gave Landene Navne, enten efter diſſe Konger, eller og af
enden Aarfag. Men til denne Sætning finder jeg ikke mindſte
Grund i noget gammelt Monument. Iblant Roftgaards MM. n.
34, ſom og i hang Caralogus kaldes n. 164, og ſom forvares paa
Runde Taarn, ftaaer p. 409 en Udffrift af gamie Kroniker,
hvor Fafciculus temporum p. 417 ev Det ſidſte Skrift, ſom anfo⸗
res, hvoraf man maae ſlutte, at det fan ei være tiligere ſamlet
end ſidſt i det 15 Sæculo, og ſynes Sproget at vife, at det hov
rev endog til Det 16; Der ſtrives p. 411 ſaaledes: Det ſtal man

vide, ſom Ifidorus river, at under Danſte Mænds Navn og

Gierninger forſtaaes og befattes Scyther Giodinger, Hune
Har, Wandaler og flere, ſom ere her nævnte, og herefter nœv⸗
med Kal, hovilke alle dette Skytiſfe og Giodenſte Danmark has

der udi fordum Tid, ſom af fit eger Liv og Lemmer naturlige fod

og givet af fig, faa De fordi vertelig og begvæmelig regues ſtal
for Danſte Mænd og Folk. (Noget. faadant findes nu ei i Ih.
Aorus, men vel omtrent Det ſamme om Dacien, hvilfet Denne
Skribent da ogſaa, ſom ſaa mange andre haver blandet med

Danmark; Hos P, Diaconum fotekommer omtrent noget ſaadant

dm Standinavien). Pi 415 ſtaaer der: Thi af Den ſamme Ma-
gogh fodes Giodinger, og ere hang naturlige Affodinge; Diſſe

famme indtoge forſt Sverriges Land, og Giodinge Land udi Sa-

rugs Abrahams Oldefaders Tid; De komme orn ind i diſſe
” ' sd. al m vådt * .) Danſke

I

⸗ %

Dans
Hiſtorie.

relianus fodes der; Ja p- 448 anføres et Danſt Vers, hvorudi
det ſamme ftaaer, men hvis Sprog ſtrax rober fin Nyhed. En

UN

40 SNE EN '

' Danfke Riger, ſom da vare ode for Folk og udorkede, thi in⸗

gen maaſkee haver beſiddet diſſe Lande fra Synfloden indtil denne
Tid- Derefter fortæller han, at diſſe Giodinger fode fig forſt

vegiere af Hovdinger, og Da Gedeon var Dommer i Iſrael,
toge de Dan Humblis Son, ſom var en mægtig Kiæmpe, til de⸗

reg Konge. (Det er klart, at han fornemmelig folger Erici Po:

merani Kronike, fan og at han ved Giedinger forftaaer Go⸗

ther, Sporsmaal Derfore, om dette eller omtrent ligedanne Ord
hos Islanderne ei ofte ogſaa betyder Gother, hvorvel jeg ders

fore ei nægter, at derved jo ofte ogſaa forftaaes Hovdinger,

Optimates) p. 416 ſtrives: Gothi eller Giodinger, ſom ſiden

kaldes Danſke; Der og p. 446 begaaes den latterlige Feyl, at
giore Dacia Ripenſis til Ribe i Danmark, og at lade Keyſer Au-

Tydſt Hiſtorle over Danmark i Folio, ſom jeg beſidder i Mas
nuſcript, ſom ender med Canuti & Dod, og hvorudi Huitéeld

W

anføres, antager Dommere førend Dan, gier Dan til en Son

af Humble, Dommer i Sieland, mener at Dani i Skaane og

Sieland, tilligemed deres beflægtede .Cogeni, og Cimbri i Iyl-

(and eve blevne enige om, at giore Dan til Konge, og tænker at
hans gode Regimente haver formaaet.Indvaanerne paa Smaae⸗

Herne til, frivilligen at underfafte fig ham. Hans Teutoniffe

Dronning ſiger han at have været fra Meklenborg, (fom dog

Fun ev en pure Slutning, fordi de,sgentlige Teutoner boede der).

Wilhelmus Abbas, fom vel var en Fremmed, men levede med .
Saxo, afør og. (44) Dan til vor forſte Konge, og figer at de

»Danfe

dd .

—

(44) Hes Lang, T. 2. p. 154-

489 forſtaaer maaſtee Frifia minor herved. Magogs og Gogs Af⸗
Mon vit han og forſt at have faaet det Navn Godinger udi Skaa-⸗
Be, fordi de farft begave fig DID, og Derfra udſpredde fig indtil

hid, (hvorved han nok forſtaaer Sieland, hvor han er fod (46))-

eee er — — —

Ligefom nogle af vore Skribenter tillegge Dan en Dronning ved
Mavn Dania eller Dangipa , og have venteligen meent, at Dane

i ØR Æ 4
Danfſfte ere blevne kaldte efter ham.” Petrus Olsi (45) legger
Eriſia til de Lande, ſom Dan ved Ipdernes Hielp undertvang ſig,

mark har Navn af hende, faa vil den Engelſte Skribent Brom-

ton (47)> at Anpglis Cal have Navn af Angela, en vis Sari.
Hertugs Datter. Da nu Saxo (river, at Angul var Styrer
pg Sufter af Det Anglifke Folk, faa futter jeg heraf, af Angul
har giftet.fig med en Saxiſt Prindſeſſe, for derved at beſtyrke fig
imod Dans Afkom, sg at hun er kun bleven faldet Angels, fordi
hun var giftet med Angu], og ved Bildfarelfe bleven tillagt hen⸗
De, hvad ſom tilkom Manden. Imidlertid tillegge andre Angul
en Dotter , ved Navn Engels, ſom maaſkee dog er en anden Pers

fon, og ogſaa alene Faldet fan, fordi hun var en Angliſt Konges
Doiter. Arngrim i et fortrefligt Skrift, ſom er endnu utrykt,
og findes iblant Bartholins Samlinger paa, Runde Taarn, og
kaldes Supplementum Hiſtoriæ Norvigieæ, og er egentlig et Til⸗

fæg til den Norſte Hiſtorie, ſom Jens Mortenfån udgav til Kis⸗

benhavn i 800 1594, hvorfore og Arngrims Supplement aferede

er revet 1597 + og er langt vidtloftigere end Kroniken ſelv; 3

den, ſiger jeg, findes folgende mærkelige Ting, deels til Dan,

og deels til vor ælde Hiſtorie: p. 5: eſuer min Udfkrift. Heldva-
Syvende Deel. FL deru⸗

(455 Ib, t. 1. Pe 75.
(46) Ib, p. 66.
(47) In Ser. 10 "Angi, e eol. —3

- tan ån, —E -

—8R

—A |
Dam dervs hår | mm Calender for det Aar 1597, då Arngrim fire, |
Britt faſtſat Dans Levetid .til Aar 2860 efter Verdens Skabelſe, og 4

Aar for Davids Fodſel, men Arngrim vilde gierne, at han ſtal⸗

. de opgive fine Grunde; P.6—9 opregnes alle Odins Forfædre,
,geſom i Langfedgaral , (altſaa er Dette Slagtregiſter di af de ude⸗

Te bleven interpolerer efter De Engelſte Slagtregiſtere), og i Eddæ

Bortale, (hvilket ogſaa viſer, at Eddæ Fortale er ældre end 159%,

"og uden Tvil ſtrevet af Den ſamme, ſom haver ſamlet Edda ſelv,

Da ſamme Meeninger' findes i Fortalen, ſom i Edde, nemlig af

Oluf Hviteſxalld, en Broderſon af Snorre Studleffån , fom foram

drede og udvidede det Arbeyd, ſom Snarro hermed havde begyndt,

Hvorefter ogſaa den Trojanſte Herkomſt ev indkommet i Edda,

tyertimod Snorronis Mening udi Heims -Kringls), hvorved de

er at merke, at Sceat, ſom Angel: Sagerne fætte ind imellem .

"» Serenæod øg Skiold, fattes alerede her, hvoraf jeg. flutter, at ens

"ten haver Sceaf været et Zilnaon for en af Dem, eller og er han
indſat paa fit urette Sted, Da maaffee Den Saxifke Odin for
ſtaaes ved ham, og Dette kunde blibe faa meget des tretigere, om
man viſde anſee ham: for at have været paa Faders Side: Bro

drer til Gryrhe, Dans Dronning, og holde hende for en Svenff

Prindſeſſe, og troe hans Moder at have været en Detter af den

Sielandſte Oluf, thi Da kunde man antage, af han: er bleven ops
ſod hes Oluf, i Haab om at dlive hans Eftermand, men har
i Barndommen maat flygte for, Dans ſtorre Magt. til Skaney >:
GothiaiSverrige, i en vid Mening, ſom Fablen om Seeaf tilhol⸗
Der, of er derfra ſiden kommet til Slesvig, at regiere. P. 10
Flags over, at Saxo har giort det Danſte Ravn. for gammeit,
og forvendt Kongernes Orden, (altſaa har Arngrim indfeet
— Dette længe for Torfæus ), P. 13. giores J ſom regierede
i Sver⸗

I
i
. =j
f >
. sm.
LJ
ne F

|
|
|
.]
"|
NR

] Ud

é
ÅJ
.
øØ —
” LJ
2* ma »

ESeerthe, da Qdin kom der, tif en Promepos af Gor Nors Beue⸗
Broder, (men dette er en Femi, ved ei at ffille imellem tvende Liſterig

forfiællige Gylfer); Det ſamme igientages p. 46 og 49. undta⸗
gen at "Gys ettere giores Der. kun til en Nepos af Gor; P: 139
udgives inge, Konge i i Svertige, for en. Sen af Odin, -(Da
Bu Soorro gier ham til en Son af Niord, faa mane man næften
iroe, at Arngrim haver med nogle af vore Gamle anſeet Niord

ag Odin for cen Perſon, hvorvel urigtigen, ſaaſom Det baade
" firider imod Snorro, og. vor Gudelare desuden viſer, af Odin

og Niord have været tvende forFlællige Guber. Markeligt er
det elers, at Are Frode p. 76 Falder Niords Gader Ingvi, Tyr⸗
kernes Konge; Da nu Niord kaldte fin Son ogſaa Inge eler

logvi, faa giver det en ſterk Formodning, at hans Fader haver

hedet faa; Are nævner ei Odin; om han har forRaact. ham ved:

xzvi, ſtal jeg fade være ufagt, faa meget er vidſt, at Snorro

fætter Odin ſom Regent næft for Niord, og fader ham regiere
over Tyrker, tilligemed Aſer, men derimod gior ban ham el tib
Niorda Fader); P. 14. Da Odin mærkede at de gamle Troja⸗
ners Navn var havnfundig i Europa, faa foregav han, at

Primus havde hedet Odin, vg Hecuba Frygge, ſom hans egen: |

Huſtrue hedte; Han roſte fig dgſaa af at anlegge fin nye Stab:
Sigtun efter De gamle Trojaners Maade. (Jeg tvifer meget

daa, at Odin og hans Salſtab haver vidſt af Trejanerne at

figt, eller Deres Navn været Da bekiendt her I Norden), og DA:
Nan Blev Konge i Sverrige, lod han fig kalde Niord; P, 16 as
"føres en Genealogie, (ligeſom den ene i Flateyer Bog), hvoref⸗

. tir Inge og Skiold blive Brodre og Odins Sonner, og Olave

Vermunds. Dotter, gift med Dan, ſom her kaldes Den anden,

IJ Rider til xrode 3; Ros, blalfdans Son, og Frode 4 Sonne⸗

2 Son

Dans Een udoiois efter et andet ane Gti for —* a in den sur
fore, Deo: Gaomilde (dette ſtaaer anderledes É'Eangfed; stil: tt. der.
… udgives Halfdan ei for en Sen af Frode 4, men ——— —
Sporsmaal, om Der ei er ſar Son i Stadet for % *
vel jeg tilſtaaer, at efter Hrolf Krakes Saga har Rs: —

havt af det Naon), og Valdar igien Far⸗Fader tit dead te FS:

— Gamle, ſom var gift med Heidreks Dotter (hvilket St. faget af
Hervarar Saga); P. 18 faſtſættes at Odin ef har. forandret vort
gamle Sprog, men de Beviſer af Navne, ſom anføres; ere

juſt ei de faftefte, ſaaſom de forudſette, at Nor pg Fædre have
været ældre end Odin;-P, 24 ſluttes af Sprogs og. Saders Lige
hed gandfke rigtigen, at enten flamme de Nordiſke fra de Bys
fie, eller og begge fra eet og Det (amme Folk (thi at Tydlt futde ;:

ſtamme fra Nordiſke er gandſte uantageligt, baade for Ladder
Beliggenhed, fan og fordi de Tydſte vare alerede i Taciti Tid *
Meget gammelt Dolk); P. 26 ſiger han heel merkeligen at ege. LOGS
ældgamle Membraner, ſom han haver benyttet fig. af til dette
Vark, faruden dem han haver have til Laané. (Ilde, at din⸗

ſtore Mand ei allevegne haver anfort ſine Kiider, allerheldſt an: i
har adffillige, ſom mu ei findes i noget Islandſt Skrift; Sejt i
gende Skrifter er jeg dog kommet efter, at ban hav betient ſig *

af: Heims Kringh , Knytlinga S., Hervarer S,, Reguears SD

Uvxolf Kråkes S., Fundinn Noregs, Orvar Odds 8., Langfedgs- " :
tal, Edda, Orkneyinge S., Fleteyar Bog. Altſaa bot Denne ſtece

WMand egentlig anfees for Reſtaurator af den Jslandſte Litera-
Ek oe ” tur efter Reformationen, og ei O, Worm, eller Vrynjolf Svend- '
Ga, ſom den larde Schlåzer mener | Géldndifde Litteratur x

Theil P. 9. hoorvel de begge have ftore Fortieneſter af: den; i
| beler kan man med ham tilſtrive den ſorte Dod uindubenden af

den

— *

— — —
-
e

den Islandfke Lietrratur, og Reformationen iglen dens Opkomſt;

Nei, Det Island miſtede fin Frihed og kom under de Norſte
Konger, Det betog Dem Mod, Geiſt og Videnſtaber, og de faa
ſtore Mænd, ſom levede efter Den TiD, bare mdnu fodde under.

Friheden; Zmidlertid bleve Dog Islenderne ved at hopt agte
deres Litteratur , og at udffrive deres Skriſter, fan at faſt alle
De Membroner, ſom endnu ere tilovers, ere ſtrevne i den Tid fra

Frihedens Tab indtil Reformationen , ja de flefte Annaler ere

.
(od
Da

endeg i · den Tidspunkt fort forfattede. Men Reformationen .

. Derimod havde næften giort Ende paa Den Ystandfe Litteratur ,

havde si Arngrim so Aar efter dens Indforſel gaa Island ops

flaget, thi man fatte da ikke Priis pan noget.ander end theologi⸗
fe Sing, man foragtede Den gamtfe Litteratur, ſom ogertroife og

af de Cathoiſke Tider, ja man odelagde Codices med glid. DE"

ar og langt fra, fom Den fortreflige lærde Schlåzer vil P. 10,. 0

det Jslandſke Sprog har faa meget forandrer fig, thi enhver Før

fandt Student Lan forftaae lette hiſtoriſte Skrifter paa de fleſte
Staper, og om nogle af De tryfre. Jslandſte Sågur ere dog
flet overfatte, faa kommer Det deels af flette og .ulæfelige Co-

— dices, deels Deraf, at Stympere have overfart Dem. En ans

den Gag er Det. med Poeterne, heldſt de Mythotegife, thi

de ere vanſtelige i alle Soprog, og Der udfordres en færdeles

. Gtudering til at fot ſtaae dem). 7P. 27 Klager han. over, at
NMembranerne vare alerede meget forte og uleſelige; P. 45 formo⸗
des, at Zen Gylland har fort hedet Gorland, af Kong Gor,
fiden Gautland af Kong. Gaut, og endelig bleven ſorandret til

Gotland, Gomia, (men har Gautland Navn af Gaut, da beho⸗

ves ikke Gor, ſom fun er grundet paa en Fremgangiaf Foran⸗
dan udtale). P. 526 tgienlena atter, at Olufe blev gift med

83 Danm'2z;

nn

Dans
VDinßaerie. hang Sen, Dan 2. overvandt Kongen i Sieland, huitfet dog
R kun ſtaaer i Overſkriſten af Capitlet, men i Capitlet ſeld faner,

KongeiSieland, og 1. igandfe Danmark. JC. ſels ſiges: Hoil⸗

⁊ SEEGER
' BR RE FAN |
£ n >

-Dan 2; p. 527 berettes, at Din I, bar Senge i Iolland, at

at Rig, en vig fosnem Mand, ægtede Dane, en Dotter af Deup-

tir, Herre til Danpſted; Siden lod han fig i fir Landſtab falde

Konge, og avlede Dan med Dana, efter hvilken Din alle hang .

Underſaatter bleve kaldte Dani; Og dette Danpfted har maat

ligge i Danmark, og ſaavidt man af Hiſtoriens Omſtændigheder
kan ſtutte udi Iylland, ſom de Norſte falde Reid Gotland. P.
328, Overſtriften af det 7 c. lyder ſaaledes: Dan 2. Den feptende

ke og hvor mange der have regieret i Jylland imellem Dan 1, og Danm
2. fan iffevides, ei heller hvilke der imedens have regieret i Sieland;
Dog er det klart heraf, at Der maae have. været nogle Konger imel⸗

Ud
or flm… små... ne — RB AA

fem Dan zoga, fordi vore Okrifter fige paa Dette Sted, at Dan 2.

var af Dan 1. Afkom og Blod, ligeſom der havde været nogle Lebder
imellem; P. 529; Da Dan 2. regierede i Jylland, reglerede en
vis Aleif i Sieland, af ſamme Navn, fom den Aleif Herleife

Sonne Sen, jeg forhen haver omtalt i Slegtregiſteret, (udi
bet haver han p. 526 udgiver en Herleif for Kønge i Danmark,
ſom maae være den ſamme ſom Ssxos, og alle nu overblevne Is⸗
andſte Skrifters Fridiei£ 2, efterdi han gior ham til Fader af-
Favar Handrame, men han gior ham og til Fader af Leif, med
Filnavn den Frakne, og denne tillegger han 6 Gonner, hvis
Navne alle endes med Leif; og deriblaut en Alei£; Skulde nu
Denne anden Aleif have- ſtammet fra ham, fiden han. har ſamme
Navn, og regierede i Sieland, faa er Det: rimeligt, at hans

Forfædre have regieret i Sieland, ſiden Denne Aleif var Konge .

der, og blev overvundet af Den 2; Men da Arngrim imidlettid

forts, ;

—-

———

SAR io: HENNE 47

J ſertſetter Linien fra Haver. ved Frode, Vermund og. hans Dotier

Olufs, ſom blev gift med Dan 2, faa er det Sporsmaal, hoor
diſſe have regieret; Arngrim figer Det ikke; I Sieland og Iyl⸗

and fan det iffe have været efter hans eger Syſteme; Da Frode

Fredegode, Herleifs: eller Fridleifs Fader, regierede tiligemed
fine Forfædre i Leyre, ſaa var der troeligt, at hans Afkom indtil

VOlufsa ogſaa haode regieret der, faa fænge man ikke vidfte af no⸗
en nie, men nu Arngrim giver os en anden, og gier den til

Herſtcer i Sieland, fan mage man fætte Havars Linie er andet

Sted; Efter Saxo, jevufort med Engelſte Skribenter, maae
Fermund og hans Son Oluf, hoilken Arngrim rent forbiganer,

have tegieret i Angein og endeel af Iylland, og derſore kunne '

deg Dan 2. og Forfødre have regieret i Den oorige og nordre Deel

af Iylland; Men hvorfra haver Arngrim dette om de Sieland⸗

Øe Konger fra Herleif, og om Aleifs Overvindelſe ved Dan 2;

San forfiÉrer af Islanofte Skrifter; Han er en flor sg ſand⸗
drue Mand, mage derſore have davt noget at gaae efter. Nu oms

ſtunder findes intet ſaadant i de Islandſte Okrifter, ſom ere komne
Mos; Han tier og reent med, hvor Vermond egentlig hav regieret,

Dog ſiger han P. 529, at den Aleif, ſem Dan 2. overvandt, ei kan
doerre Den ſamme Aleif, ſom var en Son af Leif, efterſom Frode,

Nvers Son, blev Denne ſidſtes og hans Sonners Efterfolger;
Heraf ſtutter jeg at han har troet, at Frode og hans Søn Ver-

mugd have segieret i Sieland; Maaſtae man kunde antage, at
NHavar aldeles el havde regieret, og hang Son Frode i Forſtnin⸗
gen ei heller, faafom han var for ung da Far⸗Faderen dode,
allerheldſt Saxo P. 102 tillegger ham fun 12 Aar da han kom til Re⸗

gieringen ;" Det par da mueligt at Leifog hans Sonner haode fore⸗

laaei Seghringen i.hang Eine Bland: Herved falder mig
, ind,

bod

a44 RR RON W
Dane ind om aiei( 2. ei er Oluf, Vermunds Son, og ·om mast
Hiorie. ”Dan 2. haver med Magt trængt ham og hans Son Hugleik fra
Riget, allerheldſt Arngtim ellers ikke nævner denne Oluf. Men
nu ſtaae endda Leif og hans 6 Sonner tilbage, om hvilke, ci fins
des det mindfte i noget af vore gamle Skrifter; Alene'i Al£e S,
ſiges, at en Norſt Konge Hiorleif ihielſlog Reidar, Konge i Sie
land, (udtog det, fatte fin Svoger Solve derover, og efterlod fig
tvende Sonner, Hioralfog Half, om hvilken Fyrſte og hans Af
kom intet videre mældes i vore gamle Hiſtorier. Navnene paſſe
fig nogenlunde; Landet ogſaa; Men denne Hiorleif levede i det
6 Saculo efter Hrolf Krake, altſaa ſtrider Tiden herimod; De
vare og Norffe Prindſer; Arngrim gier Derimod fine til Dan⸗
fle; Det bliver derfoͤre vel beſt at antage, at De have ſtammet
fra Herleif eller Fridleif 2., og forvaltet Danmark i Frodes Mins
dre⸗Aarighed; Thi at de ikke findes i Langfedgstal eller Codice
Plateyenſi er intet Beviis, ſaaſom det er tydeligt at man der kun
haver villet meddele Hoved:Linien indtil Gorm), men ſom det deg
ei ev rimeligt at have været den ſamme, efter at Frode, hin Alai
darbroder⸗Son, fulgte ham i Regimentet; Men Den 2. ægtede
Olefa, en Sonne⸗Dotter af bemeldte Frode. Hvorom alting

GENE er, faa overvandt Dan. 2, denne Sielandſte Kong Aleif med mes

gen Berommelſe, og vorede ſaaledes, af heele Riget blev Falder
Dania "efter ham. P. 5513 Denne Dan 2, blev falder Mikillare,
ſom paa en indfrænfer Maade overſat betyder den Stolte, men i.
en vid Mening den Prægtige; Han var en flor Krigsmand, og
" X førte fig prægtig op ; Han havde en, ſom bar Konge⸗Navn, tig
Opyparter; Saa og tvende Baroner (Det er Herſer), ſom alles
. vegne fulgte med ham, ſadlede hans Heſt, og holdte Stige⸗
Beslan Derefter fortæller Arngrim ligeſem Snorro om Brenna⸗
RR" |

, " -
u anke nm.

é
&

PR BBU. wø

| OP, og om Haugs⸗Old, ſom Dan 2. begyndte, men legger P.

532 til, at deraf kom det, at driftige og ſtærke Folk ſiden brode

| Hoyene op, og toge ud de ſtionneſte Vaaben, Guld og Solv,

men ikke uden Fare for den Strid de maatte holde med Dod⸗
ningerne. Videre bliver hafi ved; at Dens Huſtrue Olava fodde

ham Frode 3, ved hvilken Konge⸗Slaeogten blev fortſat. P. 829
Dan 2. regierede paa ſamme TiD ſom Agne i Sverrige; Af ham

finge Riget og Indbyggerne Navn, da Kongerne forhen hedte
Skioldunger. (Men det markvardigſte af alt dette er, at her

antages tvende Dan, ſom ſkulle have regieret i Iylland, og ders

fra have indtaget Det ovrige Danmark. Er Dette rigtigt, da

falder mit Syftem om Skaane over Ende, thi Da maae det
egentlige Danffe Rige og Folk have Begyndt fra Iylland.
Følgende Grunde ere for Denne Mening. 1) At Arngrim, en
ſanddrue og oplyſt Mand, figer, at have alt 'dette af Islandffe

Skrifter, fan man jkke fan troe, at han enten haver villet be⸗
Drage, eller er bleven bedraget. 2) Fortæller han desuden ads
fillige artige Omfændigheder om Dan Mykillgti, Der ei komme
denne; Sag ved, og dog viſe, at han mane have havt gode Ef⸗

terverninger. 3) Vidner han udtrykkelig, at Danpſtad laae i

Iylland, ſom efter Navnet at Damme ſynes at have Navn af
. Danp» eller Danprir, ſom han falder ham. 4) Nævnes Danp⸗

flad i Hervarar S. tilligemed Arheim, hvilket Navn ſynes åt

vare bevaret i Aros 3; Aarhuus; 5) ev Det mærkeligt, at Saxe

haver 3 af det Navn Dan, hvoraf den ene kan giores til Halfdan
men de tvende andre maae man begge giore til Dan Mykillsti,

hoilket vel er vigtigt nof paa en vig Naade; Dog er Der noget

om Dan 1, heldſt hans Giftermaal med Gyrithe, fom man nos

ON tilat henføre til Skiold, og ſom man da kunde tillegge Den.

| .
;

Syvende Deel. G NE 1, heldſt

.

. ten adlkillige, eller og uviſſe Beretninger; 2) Gior han Danp til

Soen; 3) Er det vanſteligt efter ham at ſige, hvor Dan 1. da fra
Det forſte haver regieret, ſiden Rig og Danp regierede i Jylland,

ss. IR [RHEA

i

"1, heldf om man vilde fade ham regiere i Iylland, efterdi han

ægtede et Tydſt Fruentimmer; Dog kunde man vel og lade ham
tegiere i Skaane, og lade Dan 2. ſtamme fra ham, allerheldſt i
Peringfxiolds Snorro T. 1, p. 20 Drotis Fader kaldes D:n en
Son af Rig, og hun giores til en Soſter af Dan Mikilleti; Men
herimod ſtrider 1) at. Arngrim vafler i Dan 2, Fader, thi ſnart

"fader han ham ſtamme fra Dan 1, ſnart gior han ham til hang

Son, og fnart gior han ham til en Son af Rig, fom vifer ens

Rigs Svigerfader, da dog Snorro gior ham udtrykkelig til Rigs-

med mindre man og vilde anvife ham Plade der, fiden Jylland
er ſtor; 4) Taler han ei det mindfte om Skaane, og. bliver det

.wanffeligt at vife, naar dette Landffab er bleven foreenet med der
øvrige: DanmarÉ, derſom Det ei ev ſkeet under Dan Mykillati; |
5) Giore ingen af vore egne gamle Skrifter Jylland til Dans |

forfte Rige; 6) Strider herimod alt hvad jeg haver par mang⸗
foldige Stader anført, for at vife, at Skaane haver været deg

"egentlige og forfe Danmark; 7) Beroer Arngrims Sætning vel
” meget derpaa, at han. gior Jylland til Reid Gotland, fom det

vel i viffe Tilfælde kan være, men neppe paa der Stæd i Hervarar

S,, hvor juſt Danpftad og Arheim omtales, paa hvis Navne

det og meeſt beroer, at fætte Danps og Rigs Land udi Ihlland,

hvorvel jeg tilſtaaer, at ſtal Red: Gottand i Hervarar S, ſoges
i Danmark, faa bor der ſoges i Iylland. Derſom Arngrims |
Kilder engang fulde blive opdagede, og Man da finde, at de

vare paalidelige, og klare, faa tilſtaaer jeg, at man da ſnarere
burde troe, at Dans forte Rige havde været gZolland end i

6

Skaane,

FR DR 0 mm

Skaane , faafom man dog haver ingen gammel Skribent, der

udtrykkeligen ſiger der ſidſte). Lapgebec (48) formoder, at Ko⸗
wirke har været det forſte og eidſte Navn af den Grav, ſom er

bleven gravet ved Slesdig af Kong Godfrid, efler og for ham,
og hvis Navn maaffee endnu findes i Kograber, og at Pyra xc.

have ſiden befæftet den med Volde, Mure x. Jeg tænker at

denne Grav er fra Dan Mykillari Tider, og at den i Godfride er
bleven befeſtet med Tre⸗Mure. Aventinus (49) har, en underlig

Beretning, at Dacus eller Danus, de Danffes Stifter, var en

iblant Tuifco, den førfte Konge i Tydſtland, hans Generaler.
At ellevg det Navn Dan har endog i meget ſene Tider været brus

geligt hér i Norden, kan fees deraf, at Aar 1310 bare i Svers
vige tvende Adelsmænd, Den ene Faldet Dan Tungbaldfen, og den

anden Dan Katewinefen (50),

70020 8, HUMBLE
SEE la TT sangen TE send (ET esse '

Hent » maaffee den. Gothiſte Konge Amalus, maaffee og

en Regent i Skaane, længe for Chrifi Fodſel, og Stifs

ter af De Danfe der. Maaffee ogſaa Humble i Hervarar Sage,
9 Konge-⸗Liſte fættes Bågi i Stedet for Humble, Udelades i

Humbles

Hiſtoerie.

11 Konge⸗Liſte, ligeledes 113, å 77. Saxo p. 144 taler under |

Harald Hyldetand i Forſtningen af det 8 Sæcufo om Humli,
Regum fortisfi mo; Toiler paa at han er den i Hervarar S, Ste-
G 2 07 pha
(48) Ser, t. I. P. 150, not, f.

(49) Annal. Boic. 1,1. p. 8. - i

(50) Hvitfelt Tyr pan 3—

Fad U

FO OWN

" MX

| ss. 00, EN IN ——
Numbles
Diſtorie.

MERE
£

ÉN

phanius (1) mener, at Humble haver regieret over Skaane. og
Sieland, og paa denne He efterladt fit Navn i adftillige Ste⸗
der, fom Humble "Øre, Humble Bak, (og dette haver han fore

” nemmeligen taget af Riim⸗Kroniken ꝛc.). W. Lazius (2) kalder
ham Humelus, og mener, at han haver regieret over Marcos
mannerne paa den Cimbriſke Cherſoneſus, at den Amaliſke Slægt

iblant Gotherne haver Navn af ham. J Magnus (3) ligeledes
Humelus, Dani Son, ſom han ſiger at være bleven afſat ved fin

| Farbroder Gothilas, Konge i Sverrige, og hans Broder Lo-

ther fat i hans Sted; Nu fortæller vel Saxo ogſaa, at Humle
blev afſat, men at det alene fede ved hang Broder Lother; Om

" Dans Gader Humle har jeg ellers i min Indledning p. 47 hands

let. Paa Langeland er og en Landsbye Humble, ſom meenes at

habve Naon af en Kong Humble (4). Wed Viborg findes og8

"en Humledal (5), ſom maae være opkaldet efter en gandſtke an⸗

Den Humle, end den, der vare Dans Fader og San; at ville .

falde paa den Tanke, at den fan være opkaldt efter Den Plante

Humle, gager neppe an, fordi Amlets Hede, Normansdal 2
nævnes ogſaa ved Viborg, og de uden Toiſt maae have Navn

af gamle Konger og der (fede Ting. Maaſke man kunde falde
paa den Hunifte Kong Humle, om man vilde giore Reidgotland

i Hervarer S. til Iylland. J Riber Stift er og et Humle Sogn,
og Humle Havn ved Liimfiorden, hvorom Svend Aagefen alere⸗

de taler under Nuon af Humlæ 16), Maaſtee ar de Jydſte

| e
cc fn Sen pag . Siade r

(2) L. 9. p. 646.
(3) L. 3. c, 4. P. 79 øg 80.

4) Danſte Atlas t. 3, p God." FS
(5) Danſte Atlas t. 4. p. 597. J
(6) D. Atlas t, % Pe bp.

e . hi . X , é

Citæder,; ſom bære Humles, Navn, kan være blevne opkaldte efs Humble«
fer den Huniſte Kong Humle, ſaafremt ved Reidgotaland i Her- Hiſtorie.
verar 8. ſtal forftanes Jylland. Torfæus (7) vil vel gierne giore
denne Saxos Humle-til Humle i Hervarar S., allerheldſt han havs
de en Dotter⸗Son ved Navn Löder (Hlaudur), men han falder
dåg ftrar derpaa. noget Derfra igien, ved Det: han hos Safxiſte
Skribenter haver fundet en Lother, Broder af deres Wodan,
ſom han mener at kunne have været Formynder for Skiold ; Maas
" fee figer han og, qt en Humle fan have havt Deel i Regierin.
gen med Skiold, Men mig ſynes at alting bliver meget fimpelt,
derſom man antager, at Dan Mykillati haver med fin forſte
Dronning Grythe, eller Geſilda, en Gothiſt Princeſſe, avlet
Humle og Lother, fom ved Fodfelen vare Konger i Skaane, og
Den ene efter Den anden Formynder for deres unge Broder Frode,
ſom herffede paa Øerne. Dette bekræftes og derved, at Den
ftal have have to Koner, og den. fidfte, efter nogle, hedet Dani⸗,
hoilket Naon er vel bleven hende tillagt derfore, at hun bragt
det, ſom ſiden formedelſt Reſidencen i Leyre, blev anſeet for Ho⸗
ved⸗ Delen i Danmark, nemlig Øerne, til hendes Mand Dan NE
Mykillati,.og da han var Den forfte af fin Linie, ſom reſiderede
Leyte, faa haver man derfore tilſtrevet Leyres Anlæg den Dan,
ſom man fatte i Spidſen for alle vore Konger, Hvad det Vers
angaaet af Volufpa, ſom Torfæus anfører, at Odin gav Sic⸗
len, Henir Talen, og Lodur Legem og Farve, da Ean herved
maaſkee figtes til den Saxiſte Odins Broder Lother, allerheldſt
den Sariffe Odin ſelv blev anſeet for en Gud, og ſaafremt denne
. Lorher, hoilken maaffee Saxo da uretteligen falder Fother, has
ver regieret i Iylland. Men det kan og være at den Horher, ſom
( . G 2. . Obdin
| (7) Ser.p. a47 58 248 |

søm

Namble⸗

Hiſtorie.

Krig med ſin Broder Lother. Antager man at Dan Mykiilsri haver
"erhvervet begge Iyllande, ved at forfoare dem imod Saxerne,

$4 WS IR
Odin øg Balldur ſtridede med efter Saxo, haver været den ſamme Lo-
ther, ſom var Dans Son, faa at der bortfalder, at Odin haver føre

og derpaa afſtaaet Synder⸗Iylland til Angul, og ſelv forbeholde
fig Norre⸗Iylland, faa ev Det vel mueligt ar Lother, om han ev
Den ſamme ſom Horher, fan og have. regieret i Iylland. Udi
Magni Gothil-As'fyneé mig at kiende Gothernes As, ved hvilket
Mavn den Saxiſte Wodan gierne kan forſtaaes , efter ſom han
ſynes at have blandet ſig i Stridighederne mellem Humle og Lo-

tker, og dette £an have været forſte Anledning til Stridigheden

mellem Saxos Hother eller Lorher og Odin, ſom var og, om ei
Humbles Farbroder, faa dog hans Morbroder. N. 2.3.4 5.
6. 7. eve alle enige Deri, at Humle regierede efter fin Fader Dan,
og blev fanget og afſat af fin Broder Lother, fordi han var

uſtikket til Regieringen, hvilket ſidſte dog Saxo ikke ſiger, ſaa at

" Erici Pomerani Kronike bør anſees for Kilden hertil r. hvoraf alle

de andre have oſet. Efter diſſe Omftændigheder er det gandſke
mueligt, at de Steder paa Sieland, og maaffee i Iylland,
have Navn efter denne Humle, og at han kan ligge begravet pag.
Langeland, hvorhen han maaſtee haver begivet fig efter fin. 46

fættelfe. Men då bliver Humle i Hervarar S. en gandſte anden, ;

fan og den Gothiſke Amalus, endffiont jeg derfor ikke nægter, at

. fo Navnet kan i fig felv være cer, og kun forſtiellig ved Dialec⸗

terne. Og den Meening, at Humle ſtulde have været Stifter
af De Danſte i Skaane, falder da og reent bort, allerheidſt alle
vore Skribenter optegne fornemmelig Spor efter ham i Iylland

8 paa Øerne, og Den. desuden grunder ſig meeſt derpaa, at en

Humle

. EN HOR - 5

Humle udgides for Fader til vor „F Dan.. Lyſehander ſiger
(8), at Humle havde fin Sooger Jutho, en Fyrſte af Synder⸗
Iylland og Saxen, til Hielp Imod Lother, men blev tilſidſt fas
get ihiel i denne Krig efter en Regiering af 8 Aar, og avlede med
bemældte Jurhonis eller Virhonis Dotter Adela, ſom var en Dotter⸗

Dotter af den Eimbriſte Hjovding Böghi, to Sonner, Dan,

fom for Faderen blev ombragt af Lother, og Böghe, ſom efter
Lother fom ved. fin Morfaders Virronis Hielp til den Danſte
"Krone, og regierede 5 Aar imedens Skiold var ung, men blev
finden Dræbt af ham. Diſſe Aarstal haver Lyfchander uden Toil
felv fat efter Gietning. Naar overveyes, at n. 9 fætter Bogi
tfter Der, og udgiver ham for Dans Son, faa bliver der klart,
åt herved ſigtes til Saxos Boe, ſom overvandt Hother (eller Lo-
ther); og ſom var en Son af Wo-Dan. Perus Olai (9) ſtriver
ligeſom n. 2 20.,,at Humle var uduelig, og blev affat af fin Bros
der, men derpaa, efter nogle Kroniker, ihielſlaget af ham. Ire-
nicus (10) vil, at Dans Dronning Grytha har været den Sue⸗

vife Konges Dotter, ſom nok fan lade fig høre, naar derved.

tænkes paa Dan Mykillsti pg Olufa, Vermunds Datter, thi Ver-
mund regierede over Anglerne, ſom til en Tid vare et Slags
Suever. Han udelader Humle reent, og taler alene om Lorher,

J.Magous (11) beretter, at den Krig, fom den Saxiſte Anforer

. Jotho, af hvilfen Jylland har Navn, forte imod de Danſte,
blev fort Da de havde faldet fra Humle, Dans Fader, og at de

derover maatte kalde Humle pag nye til Hielp, ſom Da gav dem
— . ' ER Dan

Humbtes
Hiſtorie.

(8) P, 130. — re

€9) Lang. t. I. p. 7”
(10) P. III.
(1) L. 2. 6. 2.

ne

bh. | T
V

6 RR EON É 5
" Humbles Dan til Regent: Den Friſiſte Skribent Suffridus Petri (12 2)
igen, haver meget at beftille med Jutho, ſom han ſiger forſt at: have
— hedet Wytt, og at have været en Son af Friſernes Stifter Fri-
fo; Levet 308 Aar for Chrifti Fodſel; gter Cumera, den.
Cimbriffe Konges Bocchi Dotter, og med hende faner Det Sles⸗
vigffe til Medgift. Derpaa angreb han ved Hielp af fin Fars
broder Saxo: be Danſke, ſom derover holdte fig til Den Svenſte
Kong Humle, ſom gav dem fine Sonner Dan og Angul-til Re⸗
gentere. Dan regierede 20 Aar, hans ældfte Son Humle 2 Aar,
og giftede fig med Adela, Jurhonis Dotter, og avlede Dan med
hende, fom blev dræbt af fin Farbroder Lother, der og fatte ſin
Broder Humle af. Men efter s Aar angreb Jutho ham med
, Cimbrer, Saxer og Frifer, imedens Lother førte Krig med de
Svoenſte, ſom han ſtrax giorde Forbund med. Udi et ſtort Slag
omkom Humble, men Lother blev fanget og omkommet efter 6
Aars Regiering , og Fred derpaa giort imellem Danfe og
Jutho, paa Vilkaar, at Lothers Son Skiold (fulde regiere,
og opfodes i Jylland under Juthonis Opſigt. Af dette ſees,
at Lyfchander haver: dog have noget at gaae efter med fin
Jutho, og at han ikke fan meget hav digtet, ſom ide ſam⸗
menfat Tingene. Altid fan man vel iffe komme efter hans
Kilder, men meget er og bortkommet , eller ligger i Skiul
eſiden hang Tid. Det ſamme giælder og om J. Magno.
Overalt ſynes mig af alt Dette at udfinde, at Jutha er den Sa⸗

" filfe Wodan eller Angul, og at han haver mænget fig udi de |
Danſkes Stridigheder i Frodes unge Aar, thi hev bor allevegne
ſettes Frode i Stadet for Skiold. At han kaldes Jutho, kom⸗

meier deraf, at han foreenede NorreJolland med ſit Rige, og ſom
, — han
(12) L. 2. c. $. P. 304— 319.

RE "TY - — 9

BR. E EA 57
han havde giort fig de Danſte til Fienbet , faa maatte han hofde Humbles
fig til fine Naboer paa den anden Side, nemlig Saxerne, og fra Hiſtorie.

den Tid af troer jeg forſt at Anglerne og Iyderne ere blevne egentli⸗
gen regnede til Saxerne, og de forſte forvandlede fra Suever til

Sarxrer. Det at Dan fal have ægtet en Teutonift eller Sueviſk
Konges Dotter, vedkommer maaffee denne Wodan, ſom derved

har faaet desſtorre Ret til Angeln, og hende forftuae maatte .

nogle Engelſte Skribenter ved den Angela, ſom ffal have givet

Angeln Navn, og fra hvilken de Angel⸗Saxiſte Konge: Slægs
ter ſtammede, og da hun haver været gift med Wodan, ſom, om
han juſt ikke ftiftede der Angliſſte Navn, faa dog gav det en gand⸗
fe nye Skikkelſe, ſaa bunde derfore begge Dele letteligen ſiges
om hende. Men da Jutho figes og at have: ægtet den Cimbrife
Konges Dotter, faa er Det vel mueligt, at Wodan haver havt
Dans Dotter til anden Huſtrue. Og fra denne Sid af forte
Danſke:og Saxer jævnlige Krige fammen-om Iylland. Suffri-
dus beraaber fig paa adſtillige Friſiſte Skribenter, ſom endnuu
ere utrykte og ubekliendte, men derfore er det dog haardt, at:

Age, at han haver digtet dem, hvorvel man maae tilſtaae, at

han haver enten ſelv ilde betient fig af dem, eller og at de have
ffrever flet. Da Lother ſik Hielp fra Sverrige, hvorved maa⸗

- fee fun det Svenſte Gotland forſtaaes, og Hother havde efter
"Saxo ſaa meget at beftille i Sverrige, fan gior dette min Siæts

ning rimelig, at Dans forſte Dronning har været fra det Svenſte

" Gotland. Men ere Lother og "Hother cen Perſon, fan troer
"årg, at de Saxiſte Skribenters Foregivende falder bort, om Lo-

ter at have været deres Wodans Broder, thi dertil Can det nær

Svoger fab mellem Wodan, og Lother eller Hother have givet

Anddrins, men vel mueligt, at vor ſidſte Odin haver havt en
Syvende Deel. H Bother

&

—*

md

KEE J Fr We -

Humbks Lother til Broder, og Dette givet Anledning til Wihdſarelſe.

Oigdori. Henninges p. 155 udgiver Angela for, en Datter af Angul, eg

2

gifter hende med Den Saxer Geroldo. Den lærde Lager Bring
(13) haver en findriig Mening, at Saxo haver giort Humble. af

Hilmir, et Navn, hvormed Poeterne undertiden kalde Konger
(14), faa, at Humble fulde ei have været Navnet af Dans Fas
der. Men da Saxo tillegger ogſaa Dan en Son af det Navn

Humble, og endeel andre af vore ganile Skrifter vife, at Det

… haver været et virkeligt Nomen Proprium, fag holder jeg mere
med den Oplosning, ſom jeg forhen haver givet, allerheldſt Hil-·

mir viger noget. langt fra. Den Danſte Hiſtorie paa tydſt MØ, -

+ 4 Folio beretter temmelig omftændelig, at Humle føgte tilligemed

de ham troe tænder, at forlige fig pag en venlig Maade med
fin Broder Lorher, men altſammen forgiæves ; Osg. hvorfra
han har dette, kan jeg ikke finde. . Autor til den Danſte Chro⸗
nographie paa datin iblant Arne MÅ. n. 852 i 4to, og ſom er
revet ved Aar 1591, vil p. 8 i min Udffrift, at Dommeren
Humble, Fader til Dan, har bygget et Siot often. for Soroe,

hvor der endnu paa en Hoy, fom ev omgivet med en Grav,
ſaaes da Levninger af det udi en. SÉov, Faldet Humble Ore;
Det ſamme igientager han P. 267. 09 268. Altſaa har Sagn
om en Dommer Humble været her længe for Lyfchanders Gid.

Imidlertid er det Dog langt fra, at jeg herved vil beviſe denne
Dommers Virkelighed, toertimod jeg troer ſnarere, gt om der
er noget i Sagnen om Dette. Slot, Det Da vedkommer Humble,
en Søn af Dan Mykillati, ſom levede i det 3 Seculo. FJKiæms-

—

2 (Ny
' N
et . ' n ”

—

(13) De orig, Dan p. . —
NV c4) Kenningar, voce Konning:

⸗

em

— — — — — —

BENE; AE 59
pe⸗Viſerne (15) forekommer en Humble, Dronning Elenes æld-
fte Sen, ſom figtede med den bekiendte Sivard Snaren svend,

søg det i Kong Nilaus: hans Paaſyn; Da nu denne Konge har
efter al Den Sagn, ſom forekommer i Danſke Atlas, hvorom

paa et andet Sted, regieret i Thye, og efter Vifen boet paa
Bratingsborg, af hvilfer Ravn et efter gammel Sagn haver
ligger i Ihlland, faa flutter jeg heraf, at Humle haver opholde

Hu mble⸗t
Hiſtorie.

fig i Jylland; Da nu Sivard Snaren Svend er den bekiendte

Sigurd Fofnisbane; ſom opholdt fig hos Halfrek, Konge i Jyb
land, faa bliver Det ikke utroligt, æt Nilsus ev Halfrek under et

andet Navn. Men da denne, Bife dynger ſammen alle gamle

beklendte Danſte Kiemper , ålene for at bringe dem alle frem

paa eengang, ja deriblant endog den Svenſte Hr. Iver Blaa P, ”

45, ſom levede mide i det 13 Saculo, hvoraf dens Nyhed ſees,
fan kan man derfore ei meget lide paa Den i Det Hiſtoriſte, eller

troe, at en Humle haver levet med, Halfrek og Sigurd. Saa

næ

meget fees heraf, at Der have været adſkillige af det Navn Hum

ble, og ſom have levet paa ſerſtilte Tider. P. 48 udgives Hum-

ble for en Son af Kong Abelon | Birtingsland (hvilket ei vil ſige

andet end et Strids: Land, et Land, hvor der boer tapre Folk).

3 LOTHER. ”

.
. «4
. 2
U -
" ø

J. | other, Enten. den Lother, ſom de Sariffe Skribenter

giore til Odins Broder; Eller en Konge i SÉaane, og "

. Dans ns fader, eller og Hoiher, font levede i Odins Tid, enten

2 J vor
J J J … TT,

6. . —E KA EN
" Lothers or fler Den Safifkes eller og Lother i Hervarar Sage. Saxo

Hiſtorle.. ſiger, at Humle blev efter fin Faders Dod valgt til: Konge ved.

. i

var ſat paa ret faſte Fodder i i diſſe barbarifte Lider, heldſt i vort

Stemmer, men ved Magt afſat af fin Broder Lother, Da
man feer at vore Fædre gemeenligen bleve ved Konge⸗Stammen,
ja endog den ferrige Konges Sen, faa have derſore endeel nyere.
(1) villet paaſtaae, at Danmark haver fra de ældfte Tider været

. et Arve⸗Rige, og mener Sperling, at Valg haver fort begynde
at fane Stæd Aar 1165, da de Fornemme erklærede Knud, for

at ſtulle væve Valdemari I, Eftermand, (hvilket Dog mange da

anſaae for et Indgreb i Val⸗Rettigheden) , Og at Det blev beſtyr⸗
ket, Da Abel, ſom bar mistænte far fin Broders Mord, beho⸗

vede Geiftlighedens og Adelens Hielp til at beftige Thronen. Og -
endſtiont De vel føre endeel Grunde an for denne deres Mening,
ſom ikke gandſte ere at foragte; Hyortil fan legges, at Tacitus

(2) vidner, at de Svenffe Konger havde i hang Tid Eenevolds
Magten, og af mange nyere (3) anſee det Svenſke Rige for at

have været arvelig” fra de ældfte Tider, ſaa og at Johannes Ipe-

rius i Chronico S. Bertini (4), vidner, at da Arhelften regierede

iEngelland, kaldtes alle Konge Børn Reges, og alle Hertugs

Born Hertuger; Hvilket, hoad de forſte angaaer, ogſaa haver

været brugeligt her i Norden; Og heraf fulde man ſnart flutte, ”

at de tilegnede fig en AraRa til Thronen; Heraf kan og for⸗

klares, hoi faa mange Konger forekomme hos os, heldſt i det 9
Særculo: Saa er dette dog vidſt, at endſtiont jus Poblicum ef,

Nors
(1) Schlegel corijedt, p. 3. Sperling de Rege p. 171 — 209."

NEN 288. 259. 299. 31$. Torf, Set, p. 248.

(2) Germ, 6.44. . REE —
) Scheffer Upſ. c. 330. 33t.
(4) In Martene thef, nov, Aneed. t. 3. col. 47.

ø

ON ' * 1
J 5

y

b
|

—

ning efter Soxo hedet Nanne, Med mindre man vil: antøge, at

XV 61
Morden, faa tilegnede dog Folket fig altid Magt, at vælge fine

Konger , hvorvel det fielden gif fra Konge⸗Stammen, ja endog
gemeenligen valgte Den afdode Konges Son, ja fon ofteft Den

alldſte, fordi han var af en modnere Alder, og havde meer Er⸗

farenhed, end hans yngre Brødre; Og dette giorde, at Konge
Slegten felv anfaae fig for at have en Net til Thronen. Hvo
dil nægte at De Tydſke Kepfere vælges, endſtiont Keyſerdommet
- tt udi 300 Aar blevet i den ſamme Slægt, ja endog ofte Son

efter Fader valgt, mange gange ad Rad; Og Dette er ſteet i
oplyſte og flebne Tider. Saxo beretter, at Lorher regierede ilde,

og blev derfore drædt af de Danfée. n. 2, 3.4.5. 6. 7. 16 0g 18

berette det ſamme, og ere ogfaa alle enige Deri, at Lother fanges
De fin Broder Humle, ſom losde fit Liv ved at fige fig fra Regis
menter; alene n, 5 vil, at Lother dræbte ham med egen Haand.

N. 17 gaaer Humle reent forbi, og fortæller hverken at Lother

regierede ilde, eller at han blev dræbt. N. 9 har ham ikke pag

- Dette Sitæd, men taler derimod om en Lothar Dans Broder,
og gior Skyld, en Son af Löds, til den tredie Konge, og has

per jeg forhen formodet, at her. ſtikker udi Lödö en af Odins egne

Mavne, allerheldſt Skiold virkeligen var Odias Son. N. 2 og

17 fige, at Lorhers Dronning hed" Ulvild , hvilket ikke fan
være, faafremt Hother ſtikker i Lother, thi da har: hang Dron⸗

Dan Mykillati haver have en Broder af det Navn Lother, og

hans Dronning hedet Ulvild. Vel fandt at efter Edde var Nanna
Kone af Balldur,. og ei af Hothér eller Haudur, ſaa at man der⸗
fore hunde troe, at Saxo havde feylet i denne Omfændighed, ab

lerheldſt man tydeligen feer af mange andre Ting, at han tales
om famme Balldur og Hother, fon Edda, Men paa Den anden

NÆ ø
O 3 Side ”
- * vr 4
- X
Led ” a
P- . .
v

ATT TEN

Lothers

i Hiſtorle.
heder, naar man ſammenligner Saxonis og Eddæ Fortællinger,

KEE NH DANE
Side foarer' jeg hertil, at endſtiont der bel ſaaledes forholder fi g/

4

fad feer man dog og tydeligen af Forffiædlen i mangt Omſtæendig⸗

at denn ſidſte taler alene om de aldſte og mythologiſke Balldur,

| Hådur 2., men at den førfte Derimod hader blandet tvende, Der

have levet paa adffilte Tider, ſammen, og noget hos ham fan

vel vedkomme de ældfte, men at det mefte Dog vedkommer yngre,

ſom kaldte fig efter Guderne, og da give alle Omftændigheder
ved Haanden, at det maae have tildraget fig i den Svxiſte Odins”
Tid, og efter Dan Mykillsti, Og juft den Omftændighed med"
Nanna, ſom Saxo faa udførlig beffriver at have været Hothers

Dronning, bringer mig meget til at troe, at han taler om en

fenere Balldur og Hother, end Edda. - Men hvad De ældfte ans
gaaer, da et jeg meget uvis pan, om de virkeligen hal! levet,

og en Balldur-og Hådur have været Uvenner; hvis faa, da maae
— bet have tildraget fig i vor mellemſte Odins Tid, thi den ſidſte ſy⸗
nes eji at have fort Krig, eller og om Det er altſammen pur my⸗
thologiſk og phyſiſt, hoilket jeg ſnareſt troer. Petrus Olai (5)

figer, at Humble bed, fordi han var uduelig til Krigen, forf
af fin Broder og Adelen affat, og fiden, efter en anden Kronike,
ihielſlaget af ham, og Lorher derpaa for ſit Tyrannie ihjelflagee
af Folket. Men en anden Kronike ſtal ſige, at Lorhat vær en
Broder af Dan, og at Bågi Dans Søn regierede efter ham, og
derpaa Skiold, Bogi Søn, hvilet, undtagen i det ſidſte, kom⸗
mer overeens med n». 9, Da n. 13 uderlader Skiold reent, og
n, 17 gior ham el til Konge, og de, tilligemed n. 2, ere juſt De,

ſom tillegge Lother Ulvild tif Dronning,” ſaa tænker jeg at hun er

den Alvilde, ſom Saxo og flere ſige at hade veere ”Skiolds Dron⸗

ning.

EXBE-R WE 63
ning. Lyſchander (6) ved paa en Prik, hvor længe Lother har Lothers
vegieret, nemlig 17 Aar, hviler dog ei kan være andet end en Piftorie.
Gjiætning. Han føder ham fanges af Vito, Fyrſte i Sonder⸗ me
Jylland og Saren, og derpaa' overgives til fine Underſaatter,
fom dræbte ham, Hvilket altſammen han haver tager af Suffrida
Petri, Og endffiont, jeg vel tilſtaaer, at Vito, ſaafremt han er
Angul eller den Saxiſte Odin, haver havt Deel i Dette, ſaa Kal
jeg Dog, naar jeg kommer til Horher, viſe, at det er gaaet nos
get anderledes til. Meſſeoius (7) figer, at den førfte Odin kom,
va han flyede for Romerne, til Rusland, indtog det, og fatte ——
ſin Son Boe der til Konge, drog derpaa til Saren, ſom han
og erobrede, og Derefter angreb Den Danfe Kong Lother,
ſom maatte flye til Iylland, hvorpaa de oorige Danſte, og

J Sielandsfarerne i i ſer, antoge Balldur Odins Sen for Konge 0
fom paa det Stæd Bredenblich neden for Luhra, tær ved Ros
ſtind, indforte en nye Naade at ofre fil Guderne. Derpaa ſam⸗
(ede Lother Folk af Sverrig, Norge og Jylland, angreb, overs s
vandt og ihlelflag Balldur, Men Odin paaforte ham derpaa Krig,
ved Hielp af fine Sønner, Vedta den Saxiſke, og Boe den Russ
fife Konge, og dræbte Lother, ikke Horher ; og indtog derpaa
Danmark, Sverrig og Norge, 24 Aar for Chrifti Fodfel. Og .
derdaa fatte han ſin Son Heming, (Seming) til Konge i Norge,
Skiold fod ham beholde Danmark, maaſtee fordi han. havde ægs .
. tet den Troldqvinde Gefvion, ved hvis Hielp Odin havde erhol⸗
det ſaa ſtor Seyer. Og udi dette troer jeg, at Meſſenius
har Ret, naar kun Den Safiſte Odin ſæettes i Strædet for ..
vor Odin, man ei fader Denne Odin med Magt erobre Russ

” land,

8 P, 131. i |
(7) T. 1. P. 5 og 6.

Léthers

. Hiſtorie.
007 vige. At balldur fulde have indrettet et viſt Offer i Sieland,

66". — AR R.
land, og man udelader alt hvad ſom virkeligen vedkommer
vor Odin, nemlig Gefion, Skibid, Seming, Stedfærtelfen-i i Sver⸗

tviler jeg pan, naar Derved forſtaaes den Saxiſte Balldur, men
gierne kan det være, at han paa et nyt Sted haver indrettet Of⸗
fer efter den gamle Magde, med mindre han havde lære noget
ſaadant af Saxerne. At Den Konge Balldur ftridde med, . hedde -
Lother, og ei Hother, kommer mig og rimeligt. for, thi Saxe
haver venttligen fun giver ham der fidfte Navn, fordi han has
ver blandet ham med den Eddiſte Hödur. Naar ellers Navnet
Hlaudur betragtes i Hervarar S., faa er det Sporsmaal, om
ei Horher og Lother ere eet Navn efter de adſtillige Dia⸗
fecters Forſticellihhed. Mærkeligt er det, at Edda udgi⸗

ver Kinda lige ſaavel for Moder til Odins Son Vale, der

bræbte Hådur, ſom Saxo til Odins Son Boe, ber dræbte Ho-
ther, thi heraf fees efter mine Tanker, at Samleren af Edde
haver og ſammenblandet adſtilte Tider og Tildragelfer, og my⸗

thologiſte og hiſtoriſte Ting, thi at Rinds bliver Moder til Boe,

fan vef ei let tviles paa, men at Rinda, en Rusſiſt Prindſeſſe,

fulde og være Moder til den mythologifke Vale, vil ei let i mit

Hoved. Naar Meſſenius fader Boe fødes for Balldurs Drab, da
haver han vel og Ret, thi ellers bleve baade Odin og Lother for

gamle, og haver Saxo fun giort det, fordi han. for. meget haver

fulgt de Eddiffe mythologiſte Fortællinger om Vale. Sandt nok,
naar man betragter Critiquens Tilſtand i hans TiD, og. at ban

fandt paa begge Tider en Odin, Bstldur og Hother, fag kunde

han let bringes til at henføre det altſammen til een Tid, og at.
tilſtrive ogſaa Boe aft hvad ſom fortaaltes om Vale.

Hvad

” — — — — — gr — ·
*

Lvad ven Mening angaaer, at Denne Lother Furde væve

Hlsudur i Hervarar S., da falder den fag meget mere bort, fags.

fremst Reidgotaland der ikke bor foges i Danmark. At Lorher

we mæ J 65

fulde have været Far ⸗ Fader til Dan Mykillari, bliver faa meget

mere urigtigt, naar Humle ej har været Dans Fader, og des⸗

uden fige' alle vore, at Lorher var enten en Son eller en Broder
af Dan. Naar jeg eftertenker alt dette om Loiber, ſaa fan den
Lådur, der, ſom Gud, alene forefommer i Voluspa, maaffee
tære Dans Gon, fom med Tidens Længde er bleven anſeet for
guddommelig, eller og Den Locher, ſom var Broder til Dan, af
hvilken man fiden haver giort Wodsn og Odin, Overalt er dette
vidſt, at der have været mange Konger og Kongelige Perſoner
af ſamme Navne, og at man for Naonets Ligheds ſtyld ei ſtrax
bor henføre alting til cen Mand. Den Danſte ſtrevne Hiſtorie
paa Tydfk i Falio lader Lother ogſaa dræbe Humbles enefte Son

"Dan; og beretter, at Skaaningerne fulde fra, og ſatte en vis
Auilus over fig. Denne Leilighed betienede Vitho eller Jurho,

Gothernes Herre paa Cherſonoſo, hvis Dotter var gift med

Humble, fig af, for at fætte ham i Frihed, hoilket sg lykkedes

ham; Da forligede Lother fig med Atislo paa Vilkaar, at han

fulde beholde Skaane, og derimod hielpe ham. I paafolgende

Trefning fatte Hamble Livet til, og Lother blev fanget, ſom ders
paa blev dræbe, og hans Son Skidld giort til Konge. Dette
er nek tildeels taget af J Megno L, 2 C. 4 P. 79 og 80, hvor
der ſiges, at Den Svenſte Konge Gorhilss hialp til at -affærte
Humle, og indſette Lother; Af Suffrido L. 2 C. s P. 310 og

311; ſom figer, at Jorho angreb Lother, da han havde Krig i
mid de Svenſte, hvilken derpaa ei alene giorde Fred med dem,

men endog ſik dem til Hielp, og dog bien overvundet + fanget og

Syvende Del. — 3 Dræbt

— ,

⸗

*

Lothers

Hiſtorie.

, å

4 SKIOLD

ea
£

, 2

—

sse SEER —- FRE SØ -…: FREE
draæbt. Men hvorfra ovenmældte Todſte Skribent egentlig har

faaet, at Lothers Modſtander hedte Atislus og regiered⸗ i Skaa⸗
ne, har jeg endnu ikke kundet finde, Om han har maafkee gioct
ham af. den Atielus, ſom Saxo omtafer i Vermunds Tid, men
Saxo fader den dog regiere i Soerrige. Saa meget er vidſt, al
denne Tydſte Skribent har en forunderlig Gave til at giore Zip
dragelſerne fammeshængende og fandfyntige; hvor end Hiſtorien
ifke figer Det, Saa meget er vidſt, at om man gior Lothar tul
Hocher, og flytter ham ned til Dan Mykillati og den Sapiſke
Odins Tider, faa lader Saxo ſeld ham have meget at befille i

Soerrige. .... | 5

ꝑ*ꝑ
—

⸗

SS): ev bekiendt, at de Islandſke Konge: Lifter i Langfedgatal
£ og De tvende i Fleteyar Bogen Col, 10, faa og Edda i
Fortalen og Fab, 66, og Rimbeigla Mål, P. 57 giore Skiold, til
Odins Son og vor førfte Konge, og at i den ſidſte nemlig til
gemed ſiges, at'Skiold raadde over det Land, ſom nu kaldes
Danmark, men derimod blev kaldet, da Aſie Mænd komme ind,
Godland, og Folket Godiod, faa og at Der bleve fatte Grnd⸗
fer mellem Skiolds Rige og hans Broders Ingfreyrs, Kvilfet nu
kaldes Sverrige; At Odin og hans Sonner vare kloge Folk, er⸗
farne i Trold⸗ Konſter, ſmukke af Udſeende og ſterke af Krafter;
Og. at Skiold var en berommelig Mand ; og havde et ſtort og

folkrigt Rige, og at Der var god Fred i hans Tid. 9 Eddæ

„Fortale ſiges, at Odin foer længer nord paa fra Soren, og kom
... KEE if Rede

2 så
se

Aa

—

RA EL AN 67
Reidgotatand, hvilket nu kaldes ghlland, og ſatee det ſin Son

. Skiold til Regent: og Fab. 1 at Odin ſik ved Gehons Liſt Sie⸗
land fra Soverrige, ſom derfore kaldes af Poeten Brage Dan⸗

Skicidé
Hiſtorie.

marks Forogelſe. Snorro (1) vidner eg, at Gefion ſik Sieland

fra Den Svenſte Keng Gylfe, og ægtede ſiden Skiold, Odins

Son, og boede begge udi Hleidre. Svend Aggonie e) felzer

Folæenderne, ſom han ſelv ſiger, og gior Skiold til den ſorſte

Konge over de Danſte, vil og at han er bleven ſaa kaldet, fordi
han herligen forfoarede alle: Rigets Gteendſer (venteligen af

Skiold »: Ciypeo, ſom Langebec anmarker), og af ham ere
Kongerne "blevne kaldte Skioldunger, men maaſtee han fnarere .

haver Navn af en ældre Skiold, ſom forefommer i Langfedgerel
og de Angel⸗Saxiſte Genealogier, med- hvilket ſidſte Sa20 P, 6
kommer overens; og derfore finder man og udi Orvar Odds 8. P.

48, åt en Konge er undertiden: i Almindelighed bleven Faldet

Sitioldunge. Eddæ Fortale figer og, at de Danfke Konger
bleve Calbte Skioldunger efter ham. Forſkiallen er, at Fslæne

derne ville, at de Danffe Konger ere blevne kaldte Skiotdunger

ifter Skiold, fordi han var Deres Stamfader, Da Saxo derimod, .

ſom ei antager ham for den forſte Konge, vil, at de ere blevne
kaldte faa efter ham, fordi han var en berommelid Herre. Men
den ſorſte Mening er den retteſte, og kommer odereens med den
almindelige Brug udi Norden. Torfæus (3) anmarker heel vel,
at om: end Laxoikke gior ham til Den forſte Konge , fan fætter.
han ham dog iblant De fotſte Danſke Konger; Han figer og,
åt Skiold maae være bleven af vore Vorfædre dyrket ſom en Gud;

3 2 J efterdi

1) T.1. pe 5. .
(2) C, 1, sp. Lang. t. 1. p. udi
hg Ser, uld 246, 247. er, J

Sktolds
Hiſtorie.

—W PR UW

efterdi hans Billede blev iblant andre Afgude · Bieber ſonder⸗
brude af St. Oluf (hvorved dog maaſkee Fan ſigtes til en ældre
Skiold, ſom var en af Odins Forfædre). Edda og Snorro fige, |
at Gefion giftede fig i Jotunheim, hvorom jeg forhen haver givet

min Mening tilkiende, at Det betyder at Joter boede da paa de

Danſke Øer, fan og i Jylland, og at de hiulpe Odin øg Skiold.
Har Gefion været for gift, og havt 4 voxne Senner, ſaa ſynes
Det neppe troligt at Skiold haver havt Born med hende, og da
kunde man maaffee antage, at han forft havde havt Alvilda,
Det lader ellers, at de fleſte Islendere have troet, at Skiold
haver regieret over det heele Danmark, lige ſom Saxo troer om
fin Dan, Men efter Snorro P, s gaaer der nok an, at fade ham
alene regiere pan Øerne. Skaane 2. har han vidſt ikke havt,
thi Der boede de rette Danſte, og Skiold herffede over Gotherne.
Derimod er Det mere vanſkeligt at fraffrive ham Iylland, thi.
Der ſones efter Eddæ Fortale hans Rige endog at have taget fin

Begyndelſe, og han fiden at have faaet Sieland til, og endeel

af hans Eftermend, hvoriblant Vermund ſynes at have beſiddet
Iylland forend Dan Mykillati; Skiolds Sonne-Son Frode ſynes
og at have værer en meget mægtig Konge. Men hertil ſparer
kg, at Det er temmelig uviſt om vor fidfte Odin, ſom var Fader
til Skiold, haver værer i Sagen og Jylland, og at det fnarere
tilkommer den langt ſenere Saxiſte Odin, og vel heller ikke i
Odinfse, thi der horer og enten til den É rige Odin, eller eg til
Mit-Orhin, "eller maaſkee til Dem begge.” vad Vermund angaaer,
da haver han eyet Synder⸗Jylland, fom Det ſynes, og maaftee.

noget Sp i Norre, thi Jelling hav efter Saxo hort ham til. Frode - |

Fan vel paa fin viis have været mægtig, endſtiont han eyede kun

Oerne og ed std | Sylland , ſom de ſyneß, og meget af

hang

| SAN RE ON ' "69

hans Hiſtorie hos Saxo tiſfommer Frode Fridſami. Danmarks
Strakning og Beſtaffenhed ſynes og at viſe, at Det ĩde ældre
Lider haver, lige ſaavel ſom Norge, Sverrige og Tydffland
maat være deelt udi ſmaae Stater og Niger. Bilde man troe,
at Skiold havde eyet Iylland, og Det for Øerne, faa kunde man

let finde hoi han kom i Krig med de Tydffe, ſom da vare hans
Naboer, og hvorledes han kunde komme i Kaſt med en Biorn,

ſom Ssxo vil P, 5, og faa kunde man der lade ham have Alvil-
de, og fiden, da han blev ældre, ægte Gefion. Men udi
denne Toil troer jeg Dog, at Det er beft at lade Skiold regiere
over Sieland og Smaaeoderne, undtagen Fyen, thi jeg ſtal ſiden
vife en og anden Konge at have undertiden regieret over Jylland for

ſig. Imidlertid ere Der dog mange deels tydelige, deels morke Vid⸗

Skiolde

Hiſtorie.

nesbyrd for den Satning, at Skiold hav eyet Jylland, i i det |

mindſte mere end Sieland, hoilket jeg udlegger ſaaledes, at han

"Har beſiddet endeel deraf. Saaledes ſiges in, 116 ĩ 8vo iblant

Arnæ. Mſſ., ſom forer Titul: Om Odin og Strid hans, og ſom
egentlig er et Stykke a af Snorro, hvorvel med nogen Forandring,
udi min Udffrift p. 10 og 11; Odin fatte fin Son Skiold Over
Danmark; J Refenii Edda 66 Fabel af Wormii Codex: gt

Skiold boede og regerede i det Land, ſom nu kaldes Danmark, .

men da kaidtes Gotland. J Codice Wormiano faner det p. 66.
| 3 Rimbeigla efter min Udfſkrift p. 57 og 58 figes; at Skiold ves
gierede over det Band, ſom nu kaldes Danmark, og da kaldtes

Godland „og Folket Godiod, at Grandſer bleve fatte mellem

| Skiold og hans Broder Ingfreyr, font regierede over Det Land, N

ſom na kaldes Suid: Riges Og at Skiold havde et ſtort Rige um ·

der fø, og ſom havde mange Indvaanere. Markeligt er Der,

aa
19
4

S3 SEE at

J Skiolds
Hiſtorie.

0 PE ON;
at aft dette, og meget mere, indtli p. 71 fattes i 2, 168 i Sve
iblant Arnæ Miſ. Nu er Det vel vidt, at den Codex ef in⸗

deholder Den rette Rimbeighe, men meget andet den uvedkommen⸗
de, imidlertid futter jeg efeer Navnet Rimbeigla, at Domme, at

alt. det Hiftoriffe ef vedkommer den rette gamle Rimbeiglia, ſom
alene havde med Aſtronomiſke Ting at giore; Og viſer ogſaa
mange Stæder i Den egentlig faa kaldte Rimbeigla, at den er
overmande meget bleven interpoleret i nyere Tider, og at enhver
UdØriver har fat noget ti J Fortalen for Grotta Såunge, udi

Den revne eller Sæmundi Edda, ſiges ligeledes, at Skiold boede

i og regierede Det Land, fom nu kaldes Daumark, men da
kaldtes Gotland. Jens Mortenfån Norſte Kronike, trykt i Kio⸗
benhavn 1594 i ß8vo, ſom er et Slags Udtog paa Danſt af

Heimskringle, og ſom ny neppe findes paa Islandſt, og er ved
. Ben beromte Hvirfeldts Omforg bleven udgiver, figes Det famme,
„ſom i Snarro, hvorved jeg altid forſtaager Peringfxiolds trykte

Edition. Arngrim ſiger i fit ſtrevne Supplement til Den p. 519
alene, at Skiold ff Danmark, ſom dog forte Da ei Det Navn,
D. 521, af Han. boede i Leyre, og regierede tilligemed over Fyls
Tand, fom fan forſt havde tilegnet fig, og at de Islandſte Anne-

.— ler malde næften ei noget om. Skiold og mange af hang Efter⸗

mænd. deres Bedrifter, ja ikke engang Aavene, men næften de

blotte Navne og Konge⸗VFolgen, (hvoraf det er klart, at Arn-

&

fortveflige Membron af Heimskringla n. 45 i Jolio iblant Arnæ

grim ei har havt Skioldunga Sags, pg at Den maaffee haver ales

rede været borte i hans Tid), og endelig at heraf ſees, at Hrolf

⸗

Krake ei forſt har bygget Leyre, men £yn udpyntet den. J den -

Må.

g e

BO 3 BR .72
Mid. P. ri udi min Udfkrift lœſes ligeſam i Den trykte Snorro P.5, Skioids 1
hvilket beſtyrker den Mening, at Skiold ef har eyet meget uden Sikre"
for Sieland, og ſmaae Øerne, maaffee noget lidet i Jylland,
og Det juft paa Grændferne melem Nords og Syd⸗Iylland, thi
det ſidſte haver for ſaavidt killigemed Saxen tilhørt hans Bro⸗
dre Vegdeg ꝛc., og det forſte haver maaſtee Odin ei kunnet til⸗
egne fig. J Undals Overfættelfe af Snorro, udgivet ved Worm, -
fan og ft min ſtrevne Papiirs Snorro paa Danſt ſtaaer derimod,
at Odin fatte Skiold”over Danmark, og at han boede i Leyre;
Ovorimod alt det om Handelen med Gefion og Gylfe ev udeladt.
Iblant Arnæ Mſſ. følge følgende den trykte Snorro; N. 93 i Fo⸗
lio, ſom et en Dank Overfættelfe af Snorro ved Lauritz Hanfen I
"Bonde, og dediceret til Friderik 2, men ei gaaer videre end til
Hagen Jarl den Onde paa Lade hang DOD, og ſtaaer det F. ra
P. 2; N. 94, hvorudi ſtaaer Ørevet 1587, faa den i Det minds
I ſte maae være fra det Aar, og er et Danſt Udtog af Snorra,
ſom gaaer til Hagen Hagenfeos Dead; N. 884 i ato er og et.
Danſt Udtog af Snorro til Hagen Hagenfens Død, men juſt de⸗
, fect paa dette. Stad, og mangler alting. lige indtil Hako. N.
883 1 ato, ſom er et Danſt Udtøg af Snorro, Der ligeledes ender
med Hagen Hagenſens Dod, og foran i hvilfen ſtaaer 1573 paa
en Maade, fam viſer, at død maae værd Fravet i bemeldte Aar,
kommer og heri overeens med den trykte Snorro; Saa at man af
alt Dette ei kan (lutte ander, end at Snorro virkelig haver ſekrevet —
ſaaledes, og bliver da dette en, ſtor Styrke for den Meening, at
Shiold & haver regieret over meget andet end Sieland og Smaae
Oirne, chi ingen af de andre her anforte Jslandſte Skribenter
Fan lignes med Snorro, Den Danfe t revne Diftorie paa tydſk
—52 J Volie

72 ar I —
suioid⸗ | Jolio fortæller heel omftændelig og med megen Sammenhæng;
Hitterle · hyorledes Skiold fendte til Atislus, ſom tegierede i Skaane, om
at give ſig under ham, men paa Nei til Svar, bekrigede og ned⸗
lagde ham i én Tvekamp. Denne Atislus er uden Toil giort af
Sexo's Attalas P. 6, men hvorfra denne Skribent har, at Atielus
har regieret I Skaane, fan jeg ikke finde. Alvilde gier han til
en Teutoniſt Prindſeſſe, hviler dog ei faner hos Saxo, men at
en Teutoniſt Prinds friede til hende. Han anmerker rigtig nok,
åt Saxo bruger Alemaner her i flæng for Tydſte i Almindelighed.
Udi Danfſke Atlas (4) forekommer i Aarhuus Stift, Skander⸗
borg Amt, Sabroe Herred, Lading Sogn ved Skioldelev Bye
en Grav⸗Hey, kaldet Skiolds Hoy, hvor Kong Skiold figes at
ligge begravet, (endſtiont jeg nu vel tiltager, at om Skiold har
eyet Viborg, Thye, Venſyſſel, fad er Det og rimeligt, at han
har ogſaa eyet af den ovrige oſtre Deel af Norre⸗Iylland, til
lige over for Fyen, allerheldſt hans Sonneſon Frode Fredegode
maae efter Saxo have beſiddet Jelling; Men faa troer jeg dog,
at det er ef ham, fom ligger her begravet , ſiden han egentligen
boede i Leyre, hvorvel jeg tilſtaaer, at han fan være ded pan
fine Omreyſer i Landſtaberne, men ſnarere en liden Konge i Iyl⸗
land, thi Det er venteligt at mange have i Danmark ladet fig
kalde efter ham). J Aalborg Stift, Aalborgs Huus Amt,
Aars Herred, Bræftrup Sogn, findes paa Grunden af Sves
rup Præftegaard endeel Hoye, af hoilke nogle kaldts Ting Hoye
ne, og andre Skiolds Hoyene, og i Nordoſt fra dem en mærkes
lig bred, jevn og ottekantet Hoy, hois lige ikke ler findes ans
denſteds, hvori Benderne fige at Køng Skiold tigger begravet,
(der have vi ftfan, nok en Grav⸗Hoy af en Køng Skiold, hvil
. ” . tet
. €4) EVEN 209, not, m T. 5. p.25, not, g. Pe 454. not, hb, ”

*

E FR EU CNN . 1.

ket, om bet ev vigtigt, viſer, at den ene af dem Fan i det mind,
ſte ei være vor Skiolds Grav, men Sporsmaal om denne ſidſte
er en Grav: Hop; Ting Hoyene i Det mindfte ere det ikke, og
her ere adſtillige, ſom kaldes Skiolds Hoher; Mu er Det ikle ris
meligt, at lutter Skiolder ligge i dem; Sporsmaal om den ftore
el bar været en Hoy, hvorpaa Kongerne i Den Egn bleve valgte:
Det var Umagen værd at lade grave i den, og Skiolds Hoyene have
maaffee Navn deraf, at vore Fædre have lagt Deres Skiolde Der

fra fig, thi de Comme bevæbnede til Thinge). Saaledes findes i

ſamme Stift udi Thye Land, i Hundborg Herred, Skioldborg
Sogn, og Synder: og Nor⸗Skioldborg Byer, ſom Kal have
Navn enten af Kong Skiold, fom der har havt en Borg, eller
at Indbyggerne have der i gamle Dage ved noget fiendtligt Ans
fad forſtandſet fig, og indſluttet fig i deres Skiold⸗Borg 5»:
Forſoar eller Feſtning, og Dette fidfte anſeer jeg for det rigtigſte;
Sbporsmaal derfore, om ei Den forrige anſeelige Hoy ogſaa has

ver været en Befeſtning. Den Sætning at den fidfte Odin has
ver udgivet fig for at være den famme, fom Den ældre, der var
bleven fod paa nye, bliver og troelig Derved, at | Oluf Digrbein⸗
S. P, 31 i min Udffrift iblant Arne MÅ, n, 65 i Folio ſiges, at
Olavi Sancti Frender troede, at Oln£ Digrbeins Aand oplivede
Olavi SanQi Legeme, ja at de fagde det til ham ſelb. J Gange
Hrolfs S. P. 217 i min Udffrift iblant Arne MÅ. n. 152 i Folio,
C. 36, hoilken vel egentlig ev en Roman, og fom det ſynes,
revet i det 14 Seculo, hoorfore den dog fan indeholde noget
fandt, og haver Den ogſaa føgt i mange Ting at rette fig efter

gore Fedres Skikke, og. indblandet hift og her en og anden hi⸗

ſtoriſt Efterretning, hvorvel paa en forvendt Maade, i den figed:
At Skioldungerne havde paa den Tid, (i Det 9 Saculo), Dette -
Syvende Deel. K R Rige

2," ER,
Skiolde Rige, hollke ſidſte * ere — at fotklare, thi de folgen
2Hiſorie. de viſe, at derved ei forſtaaes gandſke Danmark, og de fore⸗
a aaaende ere en Geographie over hele Landet, ſom for det meſte ſynes
at være taget af Adamo Bremenſi; Imidlertid ladet det, at Autor
Haver regnet Sieland, Øerne og Skaane fil Skioldungernes Rige,
chi de Lande erede ſidſte, ſom han taler om), men dog hadde andre
Konger og Jarler iffe mindre Riger at regiere over; end de i
Danmark, (og af diſſe Ord fulde jeg flutte, ar Skioldungerne
ikke engang -vregierede over fan meget, fom jeg forhen anførte; .
Ikke heller (fulde feg.tvoe, at han mente, at de du alene regie-
rede over Smaae⸗Oerne mellem Jylland og Skaane, Samſoe,
Als, Lolland, Langeland, Bornholm, ſom han: opregner dem,
efterdi han ſtrax efter Denne fidfte ſtriver: Höfdu Skiolldungar i
Ppenna tima petta riki, hvorvel hele Hiſtorien af det 9 Saculo vis
for, at De rette Konger Harde Knud, og Gorm ogſaa udi Forſt⸗
ningen, havde ei vet meget at raade over; Men imod denne For⸗
klaring ſtrider, at Bornholm havde da efter Other fin egen Konge,
og dets Fraliggenhed ſynes og at fordre det; Overalt er dette
vidſt, at de egentlige Konger vare mægtige til, ligeſom de vare
ſteidbare, og paa Færde, og reiſte om), endfiont Skioldun⸗
gerne bare hoyre Hæders Navn, for Deres Navns og Slægts
(fyn, (nemlig fordi De ſtammede fra De gamle Longer og Gu⸗
Der. Odg ſaaledes ſom Skribenten her beſtriver Danmarks Sit
ſtand, var Den lige til Gorm Den Gamles Tid, og kunde efter
fin Beliggenhed og fine Indvaanernes Sader ei være anderledes).
Hos .Langebee (5). forefommer et Jslandfſt Skrift, ſom efter
hans Mening er efter Skriften at Domme, Øcevet i Det 14 Sacu⸗
— fo, (men fan derfore vare forfattet forhen), og ſom er en higæ
. ” i . i ' væ

" (5) T. 2. p. 34.25. HEGER RE . £.

⸗

N.B —2a 274

riſff Rifmak ; Derudi fortælles,” ligefom i Rimbeighe ,” om
Odin, Skiold %,, og troer, jeg derſore, at Det er Dette Stykke,
fom fiden er bleven indflikket i Rimbeigla. J Rimbeigla Fader i
min Udſkrift P. 58: Mannaryxe var og mixed og fridur gødur,
men hev P. 34: I hans rigi var ser mixid, og fridr godr, hoilket
ſidſte nok ogſaa er rigtigere, og hvoraf ſees, at der haver været

" Frad: og frugtbare Aar under Sxiold, og heraf futter jeg, at
han ei har brugt megen Magt til at forkaffe fig Underſaatter,

men at hans, Faders og Folges Klogſtab, faa og Tanken om
deres. Guddom, haver forhvervet ham de flefte Underſaatter.

Saxo ſtriver, at Skiold var meget ung da han kom til Res
gieringen efter fin Gader Lorher (hvilken dog burde hede Odin,
og Dette gior den heele Sag meget tvilraadig, at Skiold Fulde

Skiolds

være faa ung, Da han kom til Regieringen, thi Odin gav han

efter Snorro Rige imedens han endnu felv levede, og da han.

var Den forſte af fin Slægt, ſom herſkede derover, faa er det ikke
rimeligt at Odin haver fat et Barn til et Regimente, ſom forſt
fulde hefeſtes; Da nu Lorher hører til en ſenere Tid, nemlig

" Dan Mykillati og Frode Fridfami, og Frode virkelig var ung dø

hans Fader Dan døde, faa ev Det meget rimeligt at Saxo haver

her tiiſtrevet Skiold hvad ſom vedkommer Frode), og gt han ens
gang traf paa Jagten, ſom han af fine Formyndere, der med
ſtoͤr Flid opdroge ham, havde faaet Lov at folge, en ſtor Biorn,
ſom han, i Mangel af noget Gevæhr, qvalte med fit Bælte,
Saafremt denne Tildragelſe er hendet med en Danſt Konge,
Ma vil jeg hellere tilfvive Frode end Sxiold den. Dog mueligt,
ſerdeles om man antager, at Sxiold har eyet noget i Jylland, at

det kan være der (feet med ham i hans Ungdom, for han kom til

Regietingen, og Ja maaite · man antage; ut han et kommet hid
& 2 nord,

8

⸗

CE RR RR

nord, forend han var 15 Aar. . Schånning (6). ſtaaer i nogen

Toil, om Dette bor henfores tii Danmark, eller Norge, da nu

ingen Biorne findes i Det forfte Rige, og man heller ingen vis

tilforladelig Efterretning haver om, at der forhen hader vævet

- —

Biorne, men i Norge ere Biorne nok, hovortil kommer, at der

i Norge haver været en Kong Sziold, Son af Sxelver,- Konge
paa Vors, og Sanne Son af den bekiendte Halfdan den Gam⸗

" Je, hvis Slægt kaldtes efter ham den Skioldungiſte, og figes at

have udſpredet fig i Auſturveg, Det er de ven Oſterſoen betigs
gende Lande (7), og mener Schöning, at de Norſke have Derved
ogſaa forſtaaet Danmark, Gotland og Soerrige, og er det

vidſt, at det ſidſte kaldes Auſturveg af Poeten Piodolfur (8),

(faa at Denne Sxiold vel mueligt haver havt et lidet Rige i Dans

matÉ, rimeligſt i Jylland, og at Saxo Derved ev bleven bragt i

Forvirring, og har blander ham med den bekiendte Dane

Kong Sxiold). Dog figer Schåning endelig, at man ei mane

Domme et Lands forrige Tilſtand af ders nærværende, faa at han
tilſtager, at Det vel er mueligt, at dette med Biornen kan have
tildraget fig i Danmark; Sporsmaal om denne Norſte Kong
Sxiold ej er den Sxiold, ſom tilligemed hans Huſtrue Hiele ligger
eſter Sagn begravet i to ſtore Hoye udi Iylland, i Aarhuus
Stift, Kalloe Amt, Synder⸗Hald Herred, Kold Sogn, imel⸗
fem De tvende Bondebyer Kold og Nimtoft. Dog ſtager dette
mig for Hovedet, at Sagnen ei figer, at Sxiold var Konge.
Naar Saxo (9) ſiger, at Sxiold overvandt de Strids s Kiæmper,
Attalus og Scatus, faa viſer Schiöning, at derved forſtaaes de
Brodre Eskil, og Sgexil, for é i tredie Leed ſtammede fra Meiter

9 T. Gorr⸗
1. p p.
J —* —— under det Dvd — J
t. 1. P. 4

—“ hs 3

ROD 77

Gorrs Son, og hvis Alder indfalder med den Norſke Sxiolds,

men fom levede meget længe efter den Danſte Skiold. Fremde⸗

les fortæller Saxo; at da Skiold dar 15 Aar var han alerede
overmaade flor og ſterk, og at han fatte Dovne og vellyſtige
Folk udi Bevægelfe, og bragte Dem til Tapperhed (hoilket ei vil
fige andet end at han svede Dem i Krige). Dette vedkommer

uden Toil Skiold, Odins Son, og flutter jeg heraf, at han kun

har været 15 Aar da han blev Regent, en Alder, hvorudi Mens
nefferne i de Tider alerede vare ſtikkede til at regiere, Da faſt ab
ting kom an paa Styrke og Tapperhed, og De ved deres haard⸗
fore. Levemaade bleve tillige ſterke. Saxo figer og, at alle eſter⸗
folgende Danffe Konger bleve kaldte Skioldunger efter ham for
hans rare Egenſtabers (fyld. Hvorimod Arngrim Jonfen i ge
Brev til Worm (10) mener, at de ere blevne kaldte faa af Sxiold,
Clyꝑeo, hvilke begge Meninger Dog kunne forenes ſammen, ved
at antage, at Sxiold ſelo, eller vettere den ældre Sxiold haver

Navn af et Skiold. Forfatteren af S. Curhberti Levnet (11) i

figer, at Scaldingi odelagde Engelland i det 9 Satulo, og
regner den Danffe Kong Halden til dem. Det er efter mine
Tanker klart, at ved diſſe forſtages OSkioldungi, hvorvel nogle
(12) have tenkt paa Floden Scaldis, Schelde, hvor en
Deel af den Normanniſte Krigshær og Flode havde i fang Sid

fir Ophold. At vore Konger ere almindeligen blevne kaldte
Skioldunger, Fan foruden Saxo fees af adſtillige gamle Skrifter

(13), og at de Norſte ogſaa have haot baade Skioldunger og
K3 Vng⸗
(10) Step, i in Sax, p. 31.
- (11) In Script, 10, col, 69. 70.
(12) Dufrefnes gloſſ. t, 4. col, 720, v. Scaldingi.

(13) Edda i Kenningar i Ordet Konge., Ragnars Viſe i hane S.

-p: 48. carm. 18:

P

dn 3

. 78 ER RE OR .
. Skiolds Ynglinger, der ſtammede fra Halfdan den. Gamle, og hoilke
Hitorte. tildeels havde ſmaae Riger i Danmark, ſaa at derſore intet var
lettere for Saxo, end at blande de Norſte og Danſke Skioldunger
ſammen, det beviſer Schöning (14). Saxo beretter og, at Sxiold
figtede i Tvekamp med Den Alemanniſte Anfører Scato, udi begge
Krigshares, De Danſtes og Tydſtes Paaſpn, og at han ihiel⸗
qſlog ham, og derpaa lagde Alemanner i Skat, og under ſit
Herfkab. Striden var om et meget fmutt Fruentimmer Alvil-
da, fom Sxiold derpaa ægtede, og avlede Gram med hende, Paa
et andet Stæd (15) haver jeg forhen været af de Tanker, at
Saxo giorde hev Forffiæl imellem Alemanner og Tydſte „men det
er klart af hele Sammenhangen, at han haver brugt diſſe tvende
Navne, ſom Synonyma, om et og det ſamme Folk. Naar jeg
betænker, at Schåning (16) har viift af det gamle Poema Hund-
luliod, at Halfdan den Gamle regnedes felv blant Skioldunger,
og at det altſaa let har kunnet ſtee, at en Poet i det mindſte har
kunnet kalde ham Sriold; Ar han gandſte vidſt var Fader til
Gram; Øg endelig at Halfdans Qronning hedte Alveig (17),
hrilker Navn Saxo let har kunnet latiniſere til Alvilde, hoor⸗
, wel jeg tilftaaer, at Alvild, Vivild vare og brugelige Navne
hos os; Saa og. at Saxo ei figer, hvis Dotter Alvik
…… da var, ſaa hun devfore gierne fan efter Islanderne
have havt Eymund, Konge i Holmgard, til Fader, og at
han her kalder den, ſom Skiolå ſtred med, Sceatus, ligeſom

den
(14) T. I. p. 163. 164, 179. 180. '
s (15) Tronh. Gaml. t. 1. p. 272,
, (16) T, I. p. 173. ' '
(17) Schéning ib, p. 163. codex Eddæ Wormii P 341, hvor
— Hun Taldes Abig hin Spake, en Dotter af Emund, Konge i Hoim⸗
gard.

Ø a
' OS

BE SR > RE FEE 73
Sen han fort forhen har faget om, at han blev dræbt af Skiolg
udi Toekamp; Saa flutter jeg af. alt Dette, at Dette vedkommer
den Norſte Kong Halfdan, Sandt nok, at Saxo udevpktelig
Falder Scatum en Alemanner, og at Skekill, fom jeg forhen has
ver antaget for Scatus, levede ei med Halfdan, men med hans
Sonne ⸗Son Skiold ; Dog hertil foarer jeg, at da Denne Scetus
ti figeg af Saxo åt være den ſamme, ſom den fort forhen af ham
anførte Scatus, faa kunne de vel og have været tvende adftilte
Perſoner, Den forſte Skekill, ſom levede med den Norſte Skiold,
og den anden en virkelig Alemanner, ſom ſloges med Halfdan,

Odg ſom Halfdans Afkom nedfatte fig deels i Jylland, og Hale
dan felv giorde mange ſtore Bedrifter i Oſterſoen (18), faa kan

han gierne være kommet i Kaft med Saxerne, hvilfe uden Toil

fortages her ved Tydſte og Alemanner. Og vil man troe, at

han haver faaet fin Dronning udi Rusland ſelv, ſom det fader,
faa Fan gierne en Saxiſt Soerover være efter De Tiders Viis

kommet Did for at begiære Prindſeſſen, paa ſamme Tid fom
"Halfdan, Men hører nu Alvilda Halfdan til, faa har Sriold

venteligen alene havt Gefion, og, hun, uagtet hun var temmelig
til Aars, fodet Fridlelt. Hvad Saxo videre fortæller om Sxioid
anſeer jeg virkeligen at tilhøre vor Sxiold, ſaaſom det altſammen
angager Ting, der meget vel paſſe fig paa en nye Stats⸗Ind⸗
retning Naar Schåning (19) fortæller, at omtrent 40 Aar for
Chriſti Fodfel nedſatte fig nogh fra Helgeland paa Oen Born⸗
hoim, faa made Det omtrent være feet i Sxialds Tid, og derſore

ber anføres iidi hans Hiſtorie, efter ſom Bornholm er ſiden bes
. . | ven

w . 2 ø id s ea

| (18) Schéning f; 1. p. 163.
(19) T. 1. P. 98 0899: >

Skiolds

Hiſtorie.

süeeeee SER > SSR STN
ven regnet til Danmark, hvorvel Den ci tihorte Sxiold. Endeet
(20) mene, gt Skioldenesholm udi Sieland haver Navn efter

Kong Sxiold, fordi han ſtal have reſideret der; Dog dette bes .
roer vel alene paa Navnets Lighed. Men dog viſes der endnu

Levninger af en gammel Bygning, ſom kaldes Slottet, og fores

gives at have været Sxiolds Bolig. Udi Valdemar 3. Gid nævs

nes alerede Dette Sted, ſom et faſt Slot, og tenker jeg at Denne
gamle Bygning er fra ham. Sheringhem (21) anmarker rettes
lig, at af Edds, ſom kun gior Sxiold til Konge over Jylland,

. (hvortil dog ogſaa Sieland maae legges), Fan med Rette fluttes,

åt Sxiold et haver regieret over hefe Danmark. Udi Fortalm for
den gamle Wife Grottaſaungr, ſom endnu ev utrykt, figes fra

Sxiold, Odins Søn, Skioldunger at have ſtammet, og at har

herſkede i De Lande, ſom nu kaldes Danmark, "men da kaldtes
Gotland. Torfæus (22) antager, at Sxiold er fod i Aſien, ſom
maaſkee er rigtigt, og var 20 Aar, da han kom til Regimentet,
ſom jeg efter Det foregaaende dog nedfætter til 15: og regierede

10 Aar, fom efter dette Fan gierne udſtrekkes til 155 avlede

-— Fridleif, ſamme Aar da han kom til Regieringen, Det er da han

var 20 Aar, men jeg troer at han har avlet ham Aaret efter,
da han var efter min Regning 16 Aar, thi ſom Gefion, Der efs

ter Snorro blev udſendt fra Fyen tit Sverrige, mane alerede has

ve været noget til Alders da Sxiold ægtede hende, fiden bun da
havde 4 vorne Sonner, ſaa tor jeg ei nedfærte Fridleif⸗ Fodſel
fenere. Bd ſiges Gefion udi Edda Fab, 1 at have været af Afa

. Ett, ;

€20) Wadfriars Skueplade 121. 122. Dante Atlas te 3.
P. 47. 80. i
(ar) P. 363. |
(22) Ser, p. 226. 229, H, Norr, +, 1. p. 142.

' ON - — SEERE 81
tt, men jeg troer at hun Faldes kun faa, fordi hun ægtede en Skiotds
Aſer, og. hendes Giftermaal med en Jotiſt Mand gior mig der iſtorie.
roligere , at hun og felv haver værer af Jotiſt tt. Torfæus
vidner og at han har fundet, at Skiold er bleven dyrket i Skaa⸗
ne ſom en Gud, men han veed ei om -herved forſtaaes denne
Skiold, eller og den ældre Skiold, en Son af Sceaf, fom levede
2 til 10 Slagter forhen.

N. 2 er et aabenbart Udtog af Saxo udi denne Konges Hi⸗
ſtorie. Lindenbrog haver udi fin Edition Skiols, men Srepha-
nius, ſom haver havt ef Manuſcript at gaae efter, retteligen
Sxiold. Dog maae den forfte Læfemaade være gammel, ſiden
N. 3 har Sxayola. N. 4 er Fun en Overſattelſe af Saxo. N.5—

har og fit af Saxo, men legger til at Sxiold Døde paa fote Seng.
N.s er og et Slags Overfættelfe af Saxo. N. 7 har og fit af
Saxo, men overfætter Teutonia ved Thydesland, hvorved man J
let kunde tænke paa Thye i Iylland, ſom efter mine Tanker vel
er en Levning af det Teutoniſte Navn, men derfore troer jeg Dog
ikke at Sxiold haver havt noget at giore enten med Thyboerne el⸗
lev med Saxerne, heldſt om de fidfte, efter et vidſt Syſtema,
regieredes Da af hans Brodre, hvilet jeg dog tviler paa at være
vigtigt. N. 8. vil, at Skiold haver fadet frie for fin Son Gram
tif Gro, en Dotter af den Svenſte Kong Sigtrug, og ſynes Det
og at Saxo P. 6—8 lader den heele Handel mellem Gram og Sic-
trug tiſdrage fig imedens Sxiold endda levede. N. 9 falder ham
Srxyld, og figer, at han var en Søn af Lödö, hvilfet er rigtigt
nok, naar ved Lödö forſtaaes Odin, men hvormed han vel has
ber figtet til Lother, N. 11 figer om Dan og Angull, Löther
ogSxiold; Hi omnes printipatum tenebant tantum , hyiſket kommer

Syvende DE SE 5 Deres

,"

|

ORE RE ENE
| "Skiolde spvereens med hvad Saxo: ſiger om Dan, og hoilket bør slæde om |

Hiſtorie. alle de Sielandſke Regentere indtil Dan Myxillati. N. 13 udela⸗
| der Sxiold reent, og vidſt nok er det gt har ei har Sted paa det .

e « Æ i 0

Rum efter: Lother, men at udelade reent cen af vore mærfværs
digſte Regenter og Stifter af det Lethraeſte Rige, er underligt.
N. 37 udelader ham ogſaa, men har dog havt Underretning om
ham, fider den figer om Gram, ſom den fader regiere efter Lo-

ther, at han var Scoldæ Son, hvilfer ev maaftee en mork Lev⸗
ning af den Sandhed, at Gram var en Son af Sxiold eller Half--

dan, thi Gram hav virkelig regieret i Danmark, nemlig i et
Stykke af Jylland, og hans Fader ikke. N. 16 og 18 have

deres af Saxo, Petrus Olai (23) vidner, at Sxiold regierede i.

mange Aar, og Døde ældgammel ; Men dette kan neppe forenes

' med Chronologien, naar man vil vedblive. det Har Odin er fod,

ſom kommer ud efter Bereguingen af 33 Aar, og tilligemed an⸗
tage, at Chriſtus er fod under Frode, den 4 fra Odin, ham ibes
regnet. J Det mindſte kunne hverken Sriold eller Fridleif have
regieret lenge, og efter Saxo og flere var Sxiold ung, DA han
kom til Regimentet; hvorfore jog troer at Sgiold er hev bleven

, blandet med den Norffe Kong Halfdan den Gamle, ſom jeg for⸗
. hen haver viift ogfag at være bleven kaldet Sxiold. Dog vil jeg

gierne tilſtaae at Sxiold haver regieret længre end hang Son Frid-

leif, Og Denne Feiltagelfe mage Saxo felv have giort, thi ban
"(24) vidner, at Da Sxiold var bleven ældgammel, tog han fin

Søn Gram fil Med⸗Regent, men at Ring, en fornem Mand i
Sieland, fatte fig herimod, foragtende Den enes Alder og den ans
Dens Ungdom, men blev overvundet og dræbe udi Krigen, Saa⸗
. , - fremt

', 23) Ar. —* p. 78.
—

FRU W:IO Om

fteme Dette vedkdämmer Danmark, hvitket Sitland gior troligt, Skiolde

ſom virkeligen var den forſte Konge over det heele Danmark, og
derfore (ef fan blandes: med Sxiold, den forſte Konge i Lerhra.
Navnet Gram gior intet til Sagen, Da Det efter Den Norſte Gram
blev til et Nomen Apellativum for alle tapre Konger; Saa at
derved gierne fan forſtaaes en Sen af Den, og da Humble fys
nes at væte Den ældfte, bor Det maaffee henfores til ham.” Ly-

ſchander (25) tillegger Sxiold en Regiering af 80 Aar, og ſiger

at han blev opdraget hos Vitto, hvilket ſidſte han har taget aß

Suffrido Petri (26), og ſom bor henfores til Angul og Frodo,

ſaafremt herudi ſtal være noget rigtigt. Iregieus (27) falder dens
ne Konge Styclus, hvilken Feil jeg tilffriver Skiodeslosheden af
hans Udgivere. Pontanas (28) henfører en Tildragelſe, ſom kal
vælte (feet i Frisland, til Skiold, paa Grund af, at den Dane
fe, ſom var Mefter Derfor, var fun 14 Aar, og at hans Styr⸗
fe beſtrives af den Friſiſte Skribent Kempio med ſamme Ord,
fom Saxo beffriver Skiolds Styrke; Dog jeg al ſiden vife af en
anden Frifiſt Skribent, at Dette vedkommer en Frode. Den

lærde Gebhardi (29), en Mand af ſtore Fortieneſter i vor Hiſto⸗

rie, da han er Den forſte, fom haver i De nyere Tider givet od en
god Hiſtorie af vort Land, ja af Norge med, paa et fremmed
Sprog, holder for, at Odin er førft kommet herind ved Slut⸗
ningen af det 3 Gæculo, men man.kan af mine Tabeller fee, at -
dette ikke fader ſis forene med vore paalideligſte Slegtregi ſtere.

L 2 j Dele
(25). p. 132 og 131. FEE
(26) P. 311." -
ns (27) P. 111. J |
, (28) P. 13.
&9) Allg. * t. 33. p. 318 mot. T. r. 4

MEK

da maae det henhore til Dan Myxilleti, fon blev ældgammel, og Siftetie.

2

FR BE/N EEN EH
-Skiolds Heele Bildfarelfen kommer meeſt deraf, at den ſkarpſindige Snorro
Aſterie. ſely haver henfort alting. til cen Odin, og ei ffillet mellem vor ſid⸗

ſte Odin og den Saxiſſe, hvis Levetid, gierne kun henføres til det

tredie Seculum. Hvad. Gebherdi beretter (30), at Skiolds
Vens Tyrs Gravhoy ffulde endnu bære ved Leyre, fan jeg ikke
finde hos Stephanium i hang Noter over Saxo, hverken paa det

… anførte Sted P. 41, ikke heller hvor han har en Aftegning af
Leyre. J Henſeende til Odins Levetid haver jeg vel ſelv forhen
havt en anden Mening (31), nemlig, at han var kommet ind efs

ter Taciti Tid; Men dette var grundet derpaa, at Odin havde

fort de Danſte forf med fig hid ind, og ſom de ei nævnes hos
Tacitum, men hos Ptolemæum, faa antog jeg, at de tilligemed

Odin vare komne ind i. det Mellemrum. Men endſtiont det er

temmelig vidſt, at de Danſke udſpire fra Gotherne, og at de ere

ved en Odin, uden Tvil den mellemſte, bragte ind, faa er det

dog ikke ſagt, at en Odin ſelv har ſtrax fort Dette Navn hid nord.

Og for at læmpe dette affortede jeg af de 33 Avlings-Aar, hvils

fe dog komme ſaa vel overens med Naturen, og fra hvilke ei

boor viges uden paalidelige Vidnesbyrd haves. Desuden maae
Mapnet vel være endeel ældre end Prolemæus, thi det er dog vel

ei ſtrax kommet til en Mand i Ægypten. J. Höyers Catalogo
finder jeg iblant Manuſcripterne P. 50 in 4to n. 213 Diploma fa-
miliæ Skioldunger, datum Alholm 1360 in Vigilis Epiphaniæ Do-
mini, hviffet er mærkeligt. nok, thi efter Navnet at ſlütte ſtulde

man domme, at Denne Slægt havde ſtammet fra vore gamle

Danſke Konger, hvilfet de mangfoldige Prindſer og Prindſeſſer,

ſom de ofte havde, gior troligt nof. Men maaſtee og at Hoyer,
. . eller

(30) P. 354. 1
(31) K. S. Skr. t. 8. P. 33 EN Y. El

y
Aa

&

bragt en Slagt, Der aldrig har værer til, thi i Catalogo ſtaaer,
at Diploma er forflidt og vanffeligt at leſe, og Reſten Derfore
erftattet af Pontano, og hog ham (32) findes et Diploma af ſam⸗
me Aar, Sted og Dag, men ei af nogen Skioldungiſt Slægt,
men af Chriftopher , Hertug i Lolland, Valdemari 3. Son.
Skulde nu dette være ſamme Diploma, fag kunde ingen Skiol⸗
dunger have Sted, med mindre de ftode i Underſtriften, og Den

har Pontanus udeladt. Samme Diploma ſtaager hog .Hvirfeld

(33)> men ogſaa uden UnderØrife, At Skiold haver været
Odins Son, i det mindfte Søn af en Gud, befræftes ved den

. Sale, fom Snorro (34) lader Arnvidur Blinde holde ved Pas

Aar 1020 til den Soenſte Kong Oluf, thi deraf ſees at det
da haver været en almindelig Troe, at de Svenſte Konger

ſtammede fra Guderne, . og den Da regierende Svenſte Konge⸗

Slægt ſtammede fra Den Danſte; Vel fande at denne Danſte
Konge: Slægt ſtammede ikkun paa Moderne Side fra Skiold, og
Derimod pag Faderne ved Rig, fra Heimdallur maaſtee, ſom
ogſaa blev holdt for en Gud, faa at man derover kunde falde
paa de Tanker, at herved ſnarere beviſes Heimdallurs end Skiolds

VW Guddems Ætt, men jeg ſoarer hertil, at den Slægt, hvoraf

den Svenſte Kong Oluf var, ſtammede ogſaa fra Heimdsllur ifs.
fun paa Moderne Side, og paa Fæderne Derimod fra de Russ
ſiſte Konger, hvis tt ei er bleven holdt for guddommelig, med

TROR RK LL. 8

eller de, der have giort hans Catalogus, have feilet, og frem⸗

Sliold⸗
Hiſtotie.

mindre man vilde og kunde beviſe, at den ſtammede fra Boe eller

Vale, ſom var Odins Son, og Konge i Rusland, hvorpaa jeg
| . . 23 dog
(32) L, 7. p. 488 og 489. |

- (33) T, 1. P. $20.
' (34) H R. t. 1. P. $23.

*

36

. RR DR

Skiolds Dog tviler. Altſaa bliver det. beſt at troe, at ved denne Herkomſt

Hiſtorie.

-”A

fra Guderne figtes til Skiold, Odins Son, allerheldt ogfag

Odin holdtes for en faa meget ypperligere Gud, end Heimdallur.
Den Tydſte Skribent Albericus Monachue (35) og mange En⸗

gelſte Skribenter, ſamt Fortalen for vor trykte Edda, tale om
en Skiold , "Skialdua, Styld, Sceldius ꝛc., ſom Den ſidſte gior til

en Son af Modar, og De flefte andre til en Son af Seeaf eller

” Seaf, og Bønne: Sen af Heremod, aabenbare den ſamme ſom

Eddæ Medar, hvoraf det bliver troeligt, at i vor Edda er eet Led
udeladt; De berette alle om Sceaf, at han ſom Barn kom til

Skaane, og Derfra til Slesvig, og regierede Der. Efter Led⸗

derne at domme, maae han være den mellemfte Odin, men da

de Engelffe og abericus fade ham komme til Slesvig og regiere

Øer, faa troer jeg vift at de have blandet. ham fammen med den
Saxiſke Odin, hvortil en liden Lyſt, at giore deres Folk ſaa
gammelt ſom mueligt, vel og har giort ſit. Og troer jeg at vor

ſidſte Odin har opkaldet fine Sønner Hermodr og Skiold efter

Diffe fine gamle Forfædre; ſaafremt den fidfte og har havt en af

det Navn Hermodr, og dette Begreb tiener til ar ftadfæfte, at

Der iblant den fidfte Odins Forfædre have været Perſoner af De
Navne. Og til denne ældgamfe Skiold ſigtes der nok, naar der
figes at vore Fædre dyrke Skiold form en Gud. Antager man;

" ” at den fidfte Odin virkeligen flammer fra. den mellemfte, (og ei

Haver maaſtee kun ſelv udgivet fig derfor, eller og af fine Dyrs
fere og af Poeterne blevet fiden anſeet derfor, eller og, fom nok
bliver det rigtigte, udgiver fig for den ſelvſamme, fod paa nye,
da det bliver rimeligſt, at han ei haver” ſtammet fra. ham), faa
maae man næften troe, at Den mellemſte Odin haver ude ved Tas
. . | dais
(35) P. 1.87.

HØR RR 08

nais ablet Sxiold, og ladet ham der blive efter fig, eller og at no⸗
gen af hans Afkom haver fiden forladt Scandinavien, og begis
vet fig der ud igien, og Da finder jeg ingen begvæmere til at sie
fe paa, end Geats eller Geta, thi med ham mane være ſteet no⸗
get morkeligt, ſiden han blev dyrket ſom en Gud (36), og er det

vel derfore mueligt, at han ved Tanais haver paa nye bragt Ri

"get til fin Slægt, med mindre man vil troe, at Ledderne ere hør
fatte om hinanden, efterdi Beaf, Beau' eller Bier tidgives for hans

Gader, hoilket Navn ſynes aabenbare at være Det ſamme, ſom

Bor, Dev efter Edda var Fader til (den ældfte) Odin, og Dette

troer jeg fnareft af være rigtigt, thi Navnet Geata, Gera, eller
Jat, fom i vor Edds ſynes kun at ville fige faa meget ſom en Jet⸗

te, en Joter, en Jotun, paffer fig vel paa den ſidſte Odin, ſom

virkeligen var: af det FolÉ, og blev anfeet for Dets Gud. Men

hoorom alting ev, faa ev Dette vidſt, at denne fidfte Odin er kom⸗

met fra Zanaié, og at hang Forfadre fra Sxiold af maae der⸗
fore enten en have forladt den Egn, eller og have flytter did ud

igien. Naar jeg betragter, at fra Lorher, Sxiolds Fader hos
Saxo og til Frode Fredegode, der ſiges at have levet ved Chrifti

Tider, ere 17 Ledder, og fra Sceaf., Sxiolds Gader hos De En⸗
gelſte, ſom have de fleſte Ledder, nemlig den Sariffe Kronike,

Sliola-

Hiſtorie.

Wilhelm af Malmesbury og Matthæus af' Weſtmünſter 10 Ledder,

og hos Den fidfte 11 indtil Woden, og i vort Leogfedgatal og Edda |
8, naar, Sceaf fættes ind, ſom feiler der, og Da til diſſe 11 vil

legge de 3, ſom Yélændernt have fra Wodan eſſer Odin til Frode
Eredegode, hvorved da 14 Ledder kommer ud fra Den mellemſte

Odin til Chriſti Fodſel, faa undrer jeg mig ikke over, at Saxo

hover giort ſin Sxiold in gammel, i Det var let at blande en

yngre

(36) See Tavlen øver Wodans Borfebrn. |

— Skioldg
Ailiſtorie.

88 ER BOR |
yngre Sxiold med en ældre, allerheldſt for den, der med Begicer⸗
lighed ſogte efter, at giore fit Folk og Rige faa gammelt, fon
mueligt. Forfiællen imellem 14 og 17 Grader er ei heller ret
ſtor, allerheldſt Der i de 17 er et Qvinde Led. End lettere kun⸗
De Saxo forfores derved, at den ældfte Sxiold giores til en Son
af Odin, ligeſaavel fom den yngre, og Da funde han tænke, at

Iglanderne vare derved bragte i Vildfarelſe, og havde giort den

forde Danſte Kong Sriold faa ung, hvilken Saxo derover maae

ei have anfeet for Konge. Da jeg forhen haver antaget, at der,
før Den ſidſte Sxiold fif Sieland, boede Joter paa de Danſte
er, og legger hertil, at Hler boede paa Hleſſoe, og var en

Son af Fordiotur, Konge i Finland eller Jotland, da den ſidſte
Odin kom hid ind, og at Odin og Aſerne vare meget gode Vens
ner med Denne Hler, faa og at Gefion reiſte fra Fyen, ſom em.
Udſending af Odin, og var af Afa XRt (37), og avlede 4 Son⸗
ner med en Jotun i Jotunheim, faa bringer aft dette mig paa de -
Tanker, at ved Dette fidfte Jotunheim forſtaaes Finland, thi.

Hler kunde let, ſom en Ven af Odin, formaae fin Fader og
Brodre, der regierede i Finland, til at ſlaae fig til Odins Par⸗
tie; Og heraf ſlutter jeg ogfan, at Odin haver havt Lands Fols

ket paa de Danſke Øer paa fin Side, fan og Hielp fra Joterne

i Finland, og at dette haver giort meget til, at Gylf£e faa god⸗
villigen overlod Sieland til Sciold. Fremdeles ſlutter jeg heraf,

att dette haver tildraget fig i Odins ſidſte Levetid, thi Gefion er

fom en Aſiſt Qvinde, om hun og hav været en Aſer, uden Toil

forſt kommet ind med ham, derpaa haver hun giftet ſig, og før -

det 4 Sønner, hvilke endeligen maae have været noget ſtore,

forend De kunde hielpe til, at bringe Sieland under Sriold, Og

- KEE Heraf |

— (37) Demel,t,

da Sxiold ægtede hende, rimelige. Derfore, at De ingen Born.

— J

ERE. RE. HEE as

heraf (lutter jeg fremdeles, at Odin haver avlet Sxiold i Norden,

Skiolds

at de 15 Aar fom Saxo (38) omtaler, at Sxiold havde, da han Piforie

var Mandsvoren, bør forſtaaes om hans Alder, da han kom til
Regieringen i Sieland, med mindre at man vilde fige, at der⸗
ned ſigtedes til Ankomſten af hans Regiering i Iylland, og at
endelig den Strid, ſom han havde med en Biorn i fn Ungdom,
gandſtke gierne kan være hændet ham i Sverrige, hvor hans Fa⸗
der Odin havde fir fornemſte Sæde, og hvor han venteligen alt⸗
fan er Eleven opfød. Gefion maar uden Toil have været til Aars,

have avlet ſammen. Da det Folk Odin førte med. fig, vare
egentligen Gother, faa'er det rimeligt, at de forſt under Sxiold
have nedſat fig paa Sieland, thi det er neſten vidſt, at der for⸗
hen boede Joter, men er det forſte rigtigt, da kan vor ſidſte Odin
neppe være kommet til Saren, thi da maatte han have bragt

Gother med fig did, og det Navn finder man dog aldrig at have
været brugeligt i Saren, men heraf finder, at Vegdeg ꝛc. kunne

ti have værer Sxiolds Brødre; Men har nu vov fidfte Odin ei

veerret i Saren, faa har han ventelig ei heller væreti Fyen, men

gaaet fra Rusland lige over til Sverrige, og da fan Sxiold være
fod i Rusland eller ved Tanais, og faaet Sieland ei længe efter

Odins Ankomſt, og derved kommer han til at regiere deslengert.

Da Saxo fader Langobarderne gage ud under Snio, og denne

Snio hav efter nogle af vore Danſte Efterretninger levet men
Hler, og'er dod i Viborg, og jeg desnden haver viiſt (39),

Langobarderne have varet Tydfke, ere udgangne fra BENE,
have ſom Tydſke alerede dyrket Wodan, Fryggt, og mange Sing

Syvende Deel. J M 7 have

(38) P. 6 og 5.
(39) T. 3 p. — T.4. p. ——

—

gxiold

Hiſtorie.

havt ſamme Begreb om dem, ſom vore Nordiſte, og endelig at

æ !

oo EN DD IN

Å

De ved Chrifti Tider have alerede boet ved Elven, faa bringer alt
Dette mig paa de Tanker, at Langobarderne ere ei alene for Hun⸗

gers Ned udgangne, men at Skiold haver og tildeels noder Dem

dertil, faa at den: Krig ſom Saxo (40) vidnev, at Skiold forte
imod Teutonerne eller Alemannerne om det Fruentimmer 'Al-
vilda, fan dog tildeels vedkomme wor Skiold, undtagen Maas .

fkee Scatus, ſom vel ſnarere vedkommer den Norſte Konge Hale

dan den Gamle, med mindre man vil anſee Denne Scetus for
en anden, end den han Fort forhen haver giort til. en Broder af.
Attalo, ſaa at maaſtee Scatus her er Snio. Saa meget ſynes at
værge / didſt, at man ci vel kan nægte, at Skiolds Sonne⸗Son Frode
Fredegode jo haver regieret over Jylland, i det mindſte over ene
deel Deraf, om ei over det hele, hvorved dog maage iagttages, at
han og hans Folk ei endda vare Danffe, men Gother; Og Begge
Dele ftadfæftes endnu mere derved, at i Edde Fortale, ſaa og i
Rimbeigla ſiges, at Odin fatte Skiold over Reidgotaland eller
Gotland, hvorved det er aabenbart efter den Vey, ſom de lade
Odin tage, at de her forſtage Iylland; Saa i og at i Wormii Co-

dice af Snorronis Edda, P. 174 efter mit Manuſcript, og i Fors
” talen for Grottefaungur i den ældre Edda ſiges heel markeligen,

at Skiold nedſatte fig i det Land, ſom nu kaldes Danmar, men
Da Gotland. Og at der kom Krig op imellem Skiold, Gother·
nes Konge og de tyde Joter, dertil har vel foruden ovenmeldte
Fruentimmer, ogſaa voret Aarſag, at de tydſte Joter have

ergret fig over, at et Folk, der var faa nær. beſlægtet med dem,

ſom de Nordiſke Joter, antog den fidfte Odin og hang Lerdem,

hoilken de Tydſke Jeter detimod onfaat for en Bedrager; og

"holdte i
(40) P. 6.

RU RR. så
. holdte ſtift over den mellemſte „og maaffee ældfte Odins Lærdom,
'øg åt noget ſaadant ſtikker herudi, befræftes og ved De af vore

Skribenter, ſom menge den Kiæmpe Les ind i Saios Hiſtorie,
thi derved forſtaaes aabenbare Hler, ſom levede med Odin, Dog

troer jeg, at Langobarderne have forft vandret ud for Hunger,

og at denne Spakkelſe haver juft opmuntret Skiold til fiden at

angribe dem. Ja maaffee i den Fabel at Snio blev udi Viborg

&

Skiolde
Hiſtorie.

dpædt af Lus, ſtikker at Skiold overvandt ham ved Viborg.

Hvad det angaaer at Snio døde i Viborg, og jeg dog lader Lan⸗
gobarderne udgaage fra Venſyſſel, da Fan det vel gierne være,
at Snios Herſtab haver og ſtrakt fig noget uden for Venſpoſſel

og fonden for Liimfiorden. Naar Erici Pomereni Kronike (41)

ſiger, at Langobardi ginge ud fra Dannemark under Snio Aar

637; ſaa haver den vel denne grund⸗falſte Chronologie fordi Den

folger Saxonis Orden af Konger; men Sporsmaal om Saxo
ſelv ei haver den, fordi der virkeligen haver paa de Tider regie⸗
vet en Konge i Danmark af det Navn Snio, Og befæftes jeg
end mere udi den Tanke, ved det Ericus figer , at det var et
Skaanſt Fruentimmer af Navn Magge, ſom gav det Raad, at
hver niende Mand fulde gane ud af Riget, thi dette at hun var
et Skaanſt Fruentimmer, kunde fer bringe en paa den Mening,
at han haver tænks at de ginge ud fra Skaane, hvilket og befæs
ſtes ved den Ben, ſom Saxo fader. dem holde; Og dog haver
jeg viift udi Langobardernes Hiſtorie, at de ſnarere ere gangne

ud fra Venſyſſel og igiennem Jylland. Dette og meget andet

formaaer mig til at troe, at der haver omtrent paa de Tider,

ſom Ericus fætter, regieret en. Konge. i Skaane af det Navn

snio, og da maaſkee nogle gaaet ud for Hunger efter Magges

M 2 ' IN Raad.

41) Ap: Lind, P. 265.

i

. *

"Skiolds
Hiſtorie.

9% ER DB IN '

Raad. Da Saxo (42) ſiger, at Skiold giorde de Tydſke ſtat⸗
ſeyldige, fan ev det rimeligt af Derved ſigtes til Tydſte, ſom boe⸗

de ham nærmeft, og hvilfe vare da nærmere end de i Jylland,

hvor jeg forhen haver viiſt at Tydſte boede paa de Tider, aller⸗

heldſt om man vil antage, at Skiold eyede Fyen, hvilket bliver

troligt Derved, at Odin efter Snorronis Fortælling udſendte Ge-
fion, ſom fiden blev Skiolds Kone, fra Fyen; Og fan hun gier⸗

ne have været fra bemældte Land, og bragt det,i Medgift til Skiold,

endſtiont vor Odin ei har været Der, eller er kommet den. Vey
indi Norden. Denne Skat haver maaſtee giort de unge og ſtrid⸗
bareſte fortrydeſig, og derover giort fit med til Langobardernes
Udvandring, allerhefdft Paulus Diaconus ſelv ſiger, at der og ops

' gives andre Aarfager end Hungeren til Langobardernes Udvan⸗

dring. Dog dette kan ei vare rigtigt, ſaafremt de ere udvan⸗
drede førend Skiold angreb Dem, med mindre man vilde troe, at
der ere ſteete adſtillige Udvandringer fort efter hinanden , form ei

er urimeligt, En gamme Dauff Kronike, ſom flucter med .

3410 (43), ſiger, at de fleſte uddandrede Langobarder vare Iy⸗
Der, og ginge ud 686. Da nu hverken Saxo eller Paulus ſige det

forſte, og det dog uden Toil er vigtigt, faa maae denne Autor,

lige ſaavel ſom Ericus, have havt nogle andre og forfiællige, ens
ten ſtriftlige eller mundtlige Vidnesbyrd, ſom vi nu ikke kiende,
lyvilfet og fladfæfteg ved Det Ericus Falder Konen Magge, ſom
gåv det Raad, thi hvorvel det ev urigtigt, Da man heri ſnarere
bor troe Paulo og Saxoni, ſom følger ham, faa viſer Det Dog en
anden Tradition, med mindre Navnet ſtulde vare bedærvet ved
Eopiift-Sep, eller det og være Det Zydfke Ord: Magd. Mer⸗

keligt

(42) P. 6.
(43) Ladevis. rel, Mſſ. Lg: n. 175. 176.

. 2

PU DN 93

feligt'er Det, at i Volfunga Saga (44) ſiges, at i den Danſte
Kong Hialpreks Sal ſadde Langbarder, Saxer og Franker,

(thi Dette ſynes at viſe af De ere komne her fra Norden, allerheldſt

|. om han haver levet i det 6 eller 7 Sæculo, og efrer al Anſeende

—— — — —

fee — —

regieret i Jylland, thi da tiener Landet, og Den ſene Tid, at ſaa⸗
dan Omgang endda holdtes ved lige, til at fadfæfte mine forhen
yttrede Sætninger om diffe Folks Herkomſt. Bog fan det vel
ogſaa være, at Handelſerne i Volfunga Saga- bor for endeel hen⸗
føres til ældre Tider; Dog tviler Jeg noget paa at Hialprek har
levet for det 7 Sæculum). Det eneſte, ſom ftrider imod Lango⸗
bardernes Tydſte Herkomſt, ev Navnene af Deres forſte Anfore⸗
te, nemlig Ebbo hos Saxo, og Aggo hos ham, eller og Ayo og
Agio hos Paulum, ſom ſynes at være Aage ellev og Hakon, og

alle diffe Navne ere. ældgamle Nordiſte. Men jeg fodrer hertil, -

ak Det ofte er ſteet at enkelte Perfoner have brugt andre Folks

derneeſt at man ei kan vide om ikke de Tydſte have i faa ældgamle
Tider havt fælleg endeel Perſoners Maone med os, hvilket ſtad⸗
fæfteg end mere derved, at de Tydſke have og i gamle Tider brugt det
Navn Ebbe. Du Snio haver efter al Anſeende regieret over mere end

Venſyſſel, hvilket ſees deraf at han dode i Viborg, faner det rimeligt
at hau og haver regieret over Thye, ſom de Gamle kaldte Thiod, og

Da kunde man falde paa de Tanker, at Saxo haver af Indvaa⸗
nerne i Thiod giort Theutones, allerheldſt de efter min Mening

vare virkelige Tydſte. Dog maae han i Det mindſte felv have

Skiolds
Hiſtorie.

Naone, og ei dem, ſom vare giængfe hos deres eger Folk, : -

taget Det Tyodſte Navn i en almindelig Meening hev, fiden han …

ligt, at han herudi haver fer ſaavidt feylſet. Skiold haver alt⸗
„M3 ſaa

(44) ,, 87. J

fmax efter falder Dem Alemanner; Men derfore ev Det vel mue⸗

Skiol ds
Hiſtorje.

Naon af Det Skiolds Øen Tyr laae Der begravet; en Sag,

— mel

94 EN E We
ſaa ved CBaaben udbredet fir Herftab i Jolland, dog jeg troer

ei ved Vaaben alene, men og ved Giftermaal, og deraf flyden⸗

de Svogerſkab og Overtalelſe, thi jeg henforer til ham, hvad

Saxo beretter om hang Satfader Dan, at han var gift med Gry-

tha, en anſeelig Teutoniſt Dame; Og dette gior jeg af folgende
Aarſager: 1) Skiold ſynes Fun at have været 15 Aar, da han

ægtede Gefion; 2) Hun maae Da have været til Aars, fiden hun
alerede havde 4 vorne Sønner, faa at Skiold rimeligen derover
haver ingen Born avtet med hende. 3) Fridleif var dog hans
Sen, og venteligen Derfore avlet med'en anden efter hendes Dod,

thi 4) han var hende faa megen Taf ſtyldig, at han flutteligen - ”

ei haver taget een Kone til, imedens hun endda levede, og 5)
Yélænderne fætte Skiold i Spidſen af vore Konger + ligefom Saxo

Dan, og hvad lettere, at han derfore haver tilegnet Giftermaa⸗

let med Grytha til den Konge, ſom han anſaae for den forſte,
og bør derfore Grytha maaſkee ſattes hos Saxo P. 6, ind i Sta⸗
Det for Alvilda, ſom er den Norſte Halfdens Almveig, og for at

faae Grythe, haver han maaſtee ſtridet med Seato. Gebhordi

i fin Danſte Hiſtorie (45) vil, at Skiold er udi Norſte Templer
dyrket ſoom en Gud, og anfører han for denne Meening Torfæi Nor⸗

| fie Hiſtorie T. 2: p.411, hvor det dog ikke findes, men derimod T.
1. P. 412, J Serie (46) fortæller Torfæus, at St. Oluf brød |
Skiolds Billede tilligemed andre Afguder; Men jeg tviler hoyli⸗

gen paa, at derved forftages denne Skiold, mer uden Toil en
ældre af hans Forfædre. Ligeſaa urigtig anfores ogſaa Srephe-
nii Noter over Saxo P, 141, at ved Lelre fulde Tyre Hoh have

vov

(45) Allg. W. Geſ. 32 Th. 3 354.
(46) P. 246, | ———

— — — —

1

hvorom jeg intet finder hos vore Skribenter. Udi ſin Norfe Hi⸗
ſtorie (47) vil Torfæus ogſaa, at denne Skiolds Kone Gefion er
blever dyrket ſom Gudinde. Nu tales vel om den Gudinde Ge-
fion i Edda, men hun udgives der for Jomfrue, hviler ei paſſer
ſig paa Skiolds Gefion, foam. var gift tvende gange, og havde 4
Bern med fin forfte Mand, og maaſtee ogſaa Born med Skiok.
Sperling (48) figer ;,at da Odin og Aſerne komme ind, var en
Hæner Konge i Danmark, og kaldtes Or⸗Konge og Gudlung
Dana; hvilke tvende ſidſte Bemarkelſer han forklarer ſaaledes,

at.Hæner var Herre over Øre, det er Sieland, og var af den
, Gudlungiſte Stamme. Hvad dette Ore angaaer, da ſtager det

nogenlunde i Kenningar udi Edda, men der kaldes det Aur- Kon-

. gar, og overfættes uden Toil retteligen, ved Pile Konge. Om

Gudlung Dana hav jeg Derimod ei fundet noget endnu, og et hel⸗

lev, at Hæner var de Danfes Konge, da Odin kom herind,

tvertimod udi, Edda udgives ham for en As, en Gud, og en

" Medfølger af Odin; Udi Volufpa ſiges han tilligemed Odin og
Lödur at have abe. Menneſket, og udi Kenninger giveg ham -

Navne ' hvoraf Det ene betyder, at han var Odins Medfølger,
og Det andet, at han var hang Modſtander; Hvilket ſidſte kan

J noget tiene til at bekrefte Sperlingii Meening. Dog er det mue⸗

ligt at han forſt har været Odins Medfølger, og fiden er blever

hang Fiende. Med mindre man vilde antage en: Hæner i den
mellemſte Odins Tid, ſom havde været hans Medfolger, og blev

giort til Gud, og en Hæner i den fidfte Odins Gid, ſom var

Konge et Stæd i Danmark, maaſtee pda Sieland under Gylfe,

og Odin⸗ Modſtander. Den larde de Zolander Finfen formodede, ,
| . : DØ. ;

(47) T. I. P. p. 412, … . .
(48) De Konning p. 89. og

FARE BEN HEER

"Skiolds -
Hiſtorie.

Skiolde
Hiſtorie.

96 B ELAN

da jeg ſpurgde ham til Raads herom, at het burde leſes Bud:

lung Dana) i Gtædet for Gudlung Dana; Er dette rigtigt, da

vil Det fige fan meget ſom de Danſkes Konge, og naar dette legs
ges ſammen med Hæners Filnavn i Refenii Edda pg i Codice
Wormiano P. 125 Odins Modſtander, Da bliver Det meget rime⸗
ligt, at han haver regieret et Sted i Danmark, da Odin kom
ind, og at han har ſat ſig imod ham. Men er dette rigtigt, da

bliver Beviſet ſterkere end Sperling hav tenkt, thi at han har

læft Gudlung, kan man og fre af Regifteret hos ham. Peder Syv

i Kiempe⸗Viſerne P. 424 ffriver ſaaledes om Denne Hener: Der

findes Danſte Konger, ſom af een eller faa ere optegnede, for
Exempel: Her regierede Kong Hener; der da Aſier komme hid.

A. Må, 116 i 8vo P. 10, i det Skrift, ſom kaldes: Om Odin

og Strid hang, og ſom egentfigen ev af Snorro, hvorvel med
nogen Forandring , ſiges, at Odin fatte fin Sen Skiold f$

ER Danmark, og at han boede i Ledrum >: Leyre, hvorimod

Snorro P. 5 afene ſiger, at han boede i Hleipre >: Leyre.
Markeligt er Det, at Petrus Olai (49) ſiger, at paa et
andet Gtæd udgives Lothar for en Broder af Dan, (hvor⸗
med ſigtes til Lödur, fom efter Volufpa var Odins. eller
Wodans Broder), og Bågi Dans Son at have regieret efter
Lothar, og derpaa Skiold Bögi Søn; Af hvilket dog fees faa |

meget, at mange af vore egne dag ei have anſeet Skiold for Lo-

mars Son. Bil man med vore gamle Skribenter troe, "at Odin

ev gaaet fra Rusland (hvorunder man da og maae befatte Lifs

land,) til Saren, faa har han ventelig giort det, fordi han ends

Da ei driſtede ſig til at komme til Sverrige, ved det faa mange

af

4

(49) J Lang, Ser, t, I. P. 78.

7 (4

— J——— FR I

af ven mellemſte Odins Afkom herſtede der og i Gotland, og.
hans hele Syſtem beroede juſt derpaa, at han var den ſelvſam⸗

me Odin, der var bleven fod paa nye; Derfore begav han fig.

"forft til ſaadanne Lande, hvor man ei havde Aarſag at beftridg
hans Foregivende, ſom paa Gcandinavien. Men da maae man
og antage, at Vegdeg og flere af hans Sønner, ſom Gan fatte
i Saxen, have virkeligen været denne vor fidfte Odins Sonner,
faa og at Skiold haver eyet Iylland, hvorved dog maae markes,
at del ingen af Dem haver eyet diſſe Lande i den Strakning, ſom
de nu have, men at de fun have, ligeſom Odin giorde i Sver⸗
rige; ſneget fig ind paa viſſe Steder, og tilegnet fig ſmaae Egne,
meeſt under Paaſtud af Religionen. Dette Syſtem fan og uds
pyntes Derved, at Gylfe reifte til Asgard, ventelig det ved Du⸗
na, for at fane den rette Sammenhæng at vide, og fandt Der
Odin, og De flere, under Det Navn Har, thi Det viſer i Det minde

ſte, at de da el vare I Sverrige, men ogſaa åt de el vare i Sas
gen. Det vimeligfte bliver, at Rygtet om at Odin igien var ops

levet, og agtede fig til Sverrige, har udfpredet fig did, og Gyl-
fe derpaa foretaget fig denne Reiſe. Af det ovenanforte af Rim.
beigla om Grændefiæl mellem Skiolds og Freyrs Rige fees, at

den haver regnet Skaane til Skiolds Rige, og ſtrakt det Soenſte

Rige lige tif Danmark, hvilke: begge Dele Dog Uden al SALL eve
urigtige,

—8

Skioldg
Hiſtorie.

—
bund -

"Skiolds

—…É0…… Må SX
havt ſamme Begreb om dem, ſom vore Nordiſte, og endelig a at

Hiſtorie. de ved Chrifti Tider have alerede boet ved Elven, faa bringer aft

Dette mig paa de Tanker, at Langobarderne ere ei alene for Hun⸗

gers Nod udgangne, men at Skiold haver og tildeels nodet dem

Dertil, faa at den: Krig form Ssxo (40) vidner, at Skiold forte

imod Teutonerne eller Alemannerne om det Fruentimmer Al-

vilda, kan dog tildeels vedkomme vor Skiold, undtagen Maas

fkee Scatus, ſom vel ſnarere vedkommer den Norſte Konge Half-

dan den Gamle, med mindre man vil anſee denne Seatus for
en anden, end den han Fort forhen haver giort til.en Broder af
Attalo, faa at maaſtee Scatus her er Snio. Saa meget ſynes at
være / didſt, at man ei vel fan nægte, at Skiolds Sonne⸗Son Frode
Fredegode jo haver regieret over Jylland, i det mindſte over ene
deel Deraf, om ei over det hele, hvorved dog maae iagttages, at
han og hans Folk ef endda vare Danffe, men Gother; Og Begge
Dele ſtadfeſtes endnu mere derved, at i Eddæ Fortale, ſaa og i
Rimbeigla ſiges, at Odin ſatte Skiold over Reidgotaland eller
Gotland, hvorved det er aabenbart efter Den Bey, ſom De lade
Odin tage, at de her forftaae Jylland; Saa og at i Wormii Co-

diee af Snorronis Edda, P. 174 efter mit Manuſcript, og i For⸗
talen for Grottafaungur i den ældre Edda ſiges heel markeligen

at Skiold nedſatte fig i det Land, ſom nu kaldes Danmark, men
Da Gotland. Og at der kom Krig op imellem Skiold, Gother⸗
neg Konge og de tyde Joter, Dertil har vel foruden ovenmaldte
Fruentimmer, agfan været Aarſag, at de tydſte Joter have

Aergret fig over, at et Folk, der var faa nær beflægtet med dem,

ſom de Nordiſke Joter, antog den fidfte Odin og hané Lærdem,

hvilken de Tydſte Soter detimod on fane for en Bedrager, og

- holdte
(40) p. 6.

ER RR — —

NE Rå IN i . 91.

hoſdte ſtift over den mellemſte, og maaſtee æfdfte Odins Lerdom,

Skribenter, form menge den Kiæmpe Les ind i Saios Hiſtorie,
thi Derved forſtaaes aabenbare Hler, ſom levede med Odin. Dog

troer jeg, at Langobarderne have forſt vandret ud for Hunger,
og at Denne Spvakkelſe haver juft opmuntrer Skiold til fiden at
angribe Dem. Fa maaffee i den Fabel at Snio blev udi Viborg
bpædt af Lus, ſtikker at Skiold overvandt ham ved Viborg.

Skiolds

og at noget ſaadant ſtikker herudi, bekræftes og ved de af vore Oiſtorie.

Hvad Det angaaer at Snio døde i Viborg, og jeg dog lader Lans

gobarderne udgaae fra Venſyſſel, da ban det vel gierne være,
at Snios Herſtab haver og ftraft fig noget uden for Venſyſſel

og fonden for Liimfiofden. Naar Erici Pomersni Kronike (41)
figer, at Langobardi ginge ud fra Dannemark under Snio Aar

637, faa haver den vel Denne grund⸗falſte Chronologie fordi Den

folger Saxonis Orden af Konger; men Sporsmaal om Saxo

felv ei haver Den, fordi der virkeligen haver paa de Tider regie⸗
ret en Konge i Danmark af det Navn Snio, Og befæftes jeg
end mere udi den Tanke, ved Det Ericus ſiger, at det var et
Skaanſt Fruentimmer af Navn Magge, fon gav det Raad, at
hver niende Mand (fulde gaae ud af Riget, thi dette at hun var

et Skaanſt Fruentimmer, kunde let bringe en paa den Mening,

at han haver tænks at de ginge ud fra Skaane, hvilket og befæs

ſtes ved Den Vey, fom Saxo fader. dem holde; Og dog haver

jeg viiſt udi Langobardernes Hiſtorie, at de ſnarere ere gangne

ud fra Venſyſſel og igiennem Iylland. Dette og meget andet

formaaer mig til at troe, at der haver omtrent paa De Tider,

fom Ericus fætter, regieret en Konge.i Skaane af det Navn .

snio, og da maaffee nogle gaaet ud for Hunger efter Magges
M 2 . Raad.
(41) AP: Lind, p. 265, .

L

"Skiolds
Hiſtorie.

⸗

9% 7NEE BEON TEE

Raad. Da Saxo (42) figer, at Skiold gjorde de Tydfke ſtat⸗
fyldige, fan ev det rimeligt at Derved ſigtes til Tydſte, ſom boe⸗

"ye ham: nærmeft, og hvilfe vare da nærmere end de i Jylland,

hvor jeg forhen haver viift at Tydſte boede paa De Tider, aller⸗
heldſt om man vil antage, at Skiold eyede Fyen, hyilktt bliver
troligt Derved, at Odin efter Snorronis Fortælling udſendte Ge-
fion, ſom ſiden blev Skiolds Kone, fra Fyen; Og kan hun gier⸗
ne have været fra bemeldte Land, og bragt det.i Medgift til Skiold;
endſtiont vor Odin ei hav været Der, eller er kommet den Vey
indi Norden. Denne Skat haver maaſtee giort de unge og ſtrid⸗
bareſte fortrydelig, og derover giort fir med til Langobardernes
Udvandring, allerhefdft Paulus Diaconus ſelv ſiger, at der og op⸗
gives andre Aarfager end Hungeren til Langobardernes Udvan⸗
dring. Dog dette fan ei være rigtige, ſaafremt De ere udvan⸗
drede førend Skiold angreb dem, med mindre man vilde troe, at
der ere ſteete adſtillige Udvandringer fort efter hinanden, ſom ei

3410 (43), ſiger, at de fleſte uddandrede Langobarder vare Iy⸗
Der, og ginge ud 686. Da nu hverken Sexo eller Paulus ſige det
forfte, og det dog uden Tvil er rigtigt, faa maae Denne Autor,
lige ſaavel ſom Ericus, have havt nogle andre og forfiællige, ens
ten ſtriftlige eller mundtlige Vidnesbyrd, ſom vi nu ikke kiende,
hvilet og ſtadfeſtes ved det Ericus falder Konen Magge, ſom

gav Det Raad, thi hoorvel der er urigtigt, Da man heri ſnarere

bor troe Paulo og Saxoni, ſom følger ham, faa vifer Det Dog en
anden Tradition, med mindre Navnet fulde: være bedervet ved

Copiiſt⸗Fepl, eller det og være Det Tydſte Ord: Maod. Mer⸗

keligt

(42) P. 6.
… (43) Ludewig, rel, Må. t. 9. p. 175. 176.

U
ude"

er uvimeligt, En gammel Dan Kronike, ſom ſlutter med

— — — — — ü — — — — —

8
4

X | 93 >
keligt er det, at i Volſunga Saga (44) ſiges, at i den Danſte

Skiolds

Kong Hialpreks Gal ſadde Langbarder, Saxer og Franker, Hiſtorie.

— (thi dette ſynes at viſe af de ere komne her fra Norden, allerheldſt
. om han haver levet i der 6 eller 7 Saculo, og efter al Anſeende,

regieret i Jylland, thi,da tiener Landet, og den ſene Tid, at ſaa⸗
dan Omgang endda holdtes ved lige, til at fadfæfte mine forhen
yttrede Sætninger om diffe Folks Herkomſt. Dog fan det vel
ogſaa væte, at Hændelferne i Volſunga Saga bor for endeel hens
føres til ældre Tider; Dog tviler jeg noget paa at Hialprek har
fevet for det 7 Seculum). Det eneſte, ſom ſtrider imod Lango⸗
bardernes Tydſte Herkomſt, er Navnene af deres forſte Anfore⸗
te, nemlig Ebbo hos Saxo, og Aggo hos ham, eller og Ayo og
Agio hos Paulum, ſom ſynes at være Aage ellev og Hakon, og
alle diſſe Navne ere. ældgamle Nordiſke. Men jeg ſoarer hertil,
gi Det ofte er ſteet at enkelte Perfoner have brugt andre Folks
Navne, og ci dem, fom vare giængfe hos deres eger Folk, og
dernæft at man ei fan vide om ikke de Tydſte have i faa ældgamte
Tider havt fælleg endeel Perſoners Navne med os, hoilket ſtad⸗
fæfteg end mere derved, at de Tydſke have og i gamle Tider brugt det
Navn Ebbe. Da Snio haver efter al Anſeende regieret over mere end

WVenſyſſel, hoilket feed deraf at han dode i Viborg, faner det rimelige .

athan og haver regieret over Thye, ſom de Gamle kaldte Fhiod, og

Da kunde man falde paa de Tanker, at Saxo haver af Indvaa⸗
nerne i Thiod giort Theutones, allerheldſt de efter min Meening
vare virkelige Tydſte. Dog maae han i det mindſte felv have

tager Det Tydffe Navn i en almindelig Meening her, fiden han .

firag efter falder Dem Alemanner; Men derfore er det vel mue⸗
ligt, at han Peru haver for ſaavidt feylet. Shiold haver alt⸗
„M3— ſaa

hm 7

Skiolds
Hiſtorfe.

—

954 BER SEE > HR /N FEER
ſaa ved CBaaben udbredet fit Herſtab i Iyiland, dog jeg troer

ei ved Vaaben alene, men og ved Giftermaal, og deraf flyden⸗

de Svogerffab og Overtalelfe, thi jeg henforer til ham, hvad

Saxo beretter om hans Fatfader Dan, at han var gift med Gry-
tha» en anſeelig Teutoniſt Dame; Og dette gior jeg af folgende

Aarſager: 1) Skiold ſynes kun at have været 15 Aar, da han

ægtede Gefion; 2) Hun maae da have været til Aars, fiden hun
alerede havde 4 voxne Sonner, faa at Skiold vimeligen derover
haver ingen Born avlet med hende. 3) Fridleif var dog hang
Son, og venteligen Derfore avlet med'en anden efter hendes Dod,
thi 4) han var hende faa megen Tak fyldig, at han flutteligen - ”

ti haver taget een Kone til, imedens hun endda levede, ogs)
Islenderne fætte Skiold i Spidſen af vore Konger + ligefom Saxo

Dan, og hvad lettere, at han derfore haver tilegnet Giftermaa⸗
let med Grytha til den Konge, ſom han anfaae for den forſte,

og bør derfore Grytha maaſkee fættes hos Saxo P. 6, ind i Sta⸗
Det for Alvilda, ſom er den Norſte Halfdans Almveig, og for at

faae Grythe, haver han maaſtee ſtridet med Seato. Gebhardi

i fin Danſke Hiſtorie (45) vil, at Skiold er udi Norſte Templer
dyrket fåm en Gud, og anfører han for Denne Mening Torfæi Nor⸗
ſte Hiſtorie T. 2: p.411, hvor det dog ikke findes, men derimod T.
1. P. 412, SJ Serie (46) fortæller Torfæus, at St. Oluf brod
Skiolds Billede tilligemed andre Afguder; Men jeg tviler hoyli⸗

gen paa, at derved forſtaaes Denne Skiold, men uden Ivil en

ældre af hans Forfædre. Ligeſaa urigtig anføres ogſaa Stepha-
nii Noter over Saxo P, 141, at ved Leire fulde Tyre Hoy have

| Navn af Det Skiolds. Cen Tyr laae der begravet; en Sag,

hoor⸗

(45) Allg. W. Geſ. 32 Th. *. 354.
(46) P, 246, | | —

I
h
|

v
|
|

I

BB OR 95

hvorom jeg intet finder hos vore Skribenter. Udi ſi n Norſke Hi
ſtorie (47) vil Torfæus ogſaa, at denne Skiolds Kone "Gefion er
blever dyrket ſom Gudinde. Nu tales vel om den Gudinde Ge-
fon i Edda, men hun udgives der for Jomfrue, hvilket ei paffer
fig paa Skiolds Gefion, fam. var gift tvende gange, og havde 4

Bern med fin forfte Mand, og maaffee ogſaa Born med Skiold.

Sperling (48) ſiger, at Da Odin og Aſerne komme ind, var en
Hæner Konge i Danmark, og kaldtes Or⸗Konge og Gudlung
Dena; hviffe tvende fidfte Bemarkelſer han forklarer ſaaledes,

at Hæner var Herre over Øre, Det er Sieland, og var af den

Gudlungifte Stamme. Hyad dette Ore angaaer, Da ſtaaer det
nogenlunde i Kenningar udi Edda, men der kaldes det Aur-Kon-
gar, og overfættes uden Toil vetteligen, ved Pile Konge. Om
Gudlung Dana har jeg Derimod ei fundet noget endnu, og ef hel⸗

ler, at Hener var de Danſkes Konge, da Odin kom herind,

tværtimod udi, Edda udgives ham for en As, en Gud, og en
Medfolger af Odin; Udi Volufpa figeg han tilligemed Odin og

Lödor at have Babe Menneffet, og udi Kenningar giveg ham J

Navne, hvoraf Det ene betyder, at han var Odins Medfølger,
og det andet, at han var hang Modſtander; Hoilket ſidſte fan
noget tiene til at bekrefte Sperlingii Meening. Dog er Det mue⸗

ligt at han forſt har været Odins Medfølger, og fiden er blevet

hans Fiende. Med mindre man vilde antage en Hæner i den
mellemſte Odins Gid, ſom havde været hang Medfolger, og blev
giort til Gud, og en Hæner i den fidfte Odins Gid, ſom var
Konge et Stæd i Danmark, maaffee pda Sieland under Gylle,
og Odins -Monftander. Den lærde Jslænder Finfen formodede,

da—

(47) T.T. P. 4T2.
(48) De Konning Pe 89.

Skiolds -
Hiſtorie.

Skiolde
Hiſtorie.

KNEE BARCA

Dø jeg ſpurgde ham til Raads herom, at her burde leſes Buds
Jung Dana) i Stedet for Gudlung Dana; Er Dette vigtigt, da
vil det fige fan meget ſom de Danſkes Konge, og naar dette legs
ges ſammen med Hæners Tilnavn i Reſenii Edda pg i Codice
Wormiano P. 125 Odins Modſtander, da bliver det meget rime⸗
ligt, at han haver regieret et Stæd i Danmark, da Odin kom

" ind, og at han har fat fig imod ham. Men ev dette vigtigt, DA
bliver Beviſet ſterkere end Sperling har tenkt, thi at had har

læft Gudlung, kan man og fee af Regiſteret hos ham, Peder Syv
i Kiempe⸗Viſerne P. 424 ſtriver ſaaledes om denne Hener: Der
findes Danſte Konger, ſom af cen eller fan ere optegnede, for
Exempel: Her regierede Kong Hener; der da Aſier komme bid.

A. Må, 116 i 8v0 P. 10, i Det Skrift, ſom kaldes: Om Odin

og Strid hang, og ſom egentligen ev af Snorro, hvorvel med

nogen Forandring , figeg, at Odin fatte fin Son Skiold 4
Danmark, og at han boede i Ledrum >: Leyre, hvorimod

Snorro P. 5 alene figer, at han boede i Hleipre >: Leyre.
Mærkeligt er det, at Petrus Olai (49) ſiger, at paa et
andet Stæd udgives Lothar for en Broder af Dan, (hvor⸗
med figtes til Lödur, ſom efter Volufpa var Odins. elev
Wødans Broder), og Bågi Dans Son at have regieret efter
Lothar, og derpaa Skiold Bågi Son; Af hvilket dog fees ſaa

” meget, at mange af vore egne dog ei have anſeet Skiold for Lo-

mars Son. Vil man med vore gamle Skribenter troe, "at Odin
ev gaaet fra Rusland (hvorunder man da og maae befatte Lifs

land,) til Saren, faa har han ventelig giort det, fordi han ends

Da ei driſtede fig til at komme til Sverrige vedð det fan mange

af

a

|

i

un DB Fw RER

af den mellemſte Odias Afkom herkede der og iGotland, og.
hans hele Syſtem beroede juſt derpaa, at han var den ſelvſam⸗

me Odin, der var bleven fod paa nye; Derfore begav han fig.

forſt til faadanne Lande, hvor man ti havde Aarſag at beftridg
hans Foregivende, ſom paa Scandinavien. Mern då maae man
og antage, at Vegdeg og flere af hang Sønner, ſom han fatte
i Sagen, have virkeligen været denne vor fidfte Odins Sonner,
faa og at Skiold haver eyet Iylland, hvorved dog maae markes,
at vel ingen af Dem haver eyet diſſe Lande i den Strakning, ſom
de nu have, men at de fun have, ligeſom Odin giorde i Sver⸗
rige, ſneget fig ind paa viſſe Stæder, og tilegnet fig ſmaae Egne,
meeſt under Paaſtud af Religionen. Dette Syſtem kan og ud⸗
vpyntes Derved, at Gylfe reiſte til Asgard, ventelig Det ved Dw
na, for at fane den rette Sammenhæng at vide, og fandt Der
Odin; og de flere, under Det Navn Har, thji Det viſer i Det minde
fe, at de Da ei vare I Sverrige, men ogſaa at de ei vare I Sas

pen. Det rimeligſte bliver, at Rygtet om at Odin igien var ops

levet, og agtede fig tilSverrige, har udſpredet fig did, og Gyl-
fe derpaa foretaget fig denne Reiſet. Af det ovenanforte af Rim-
beigla om Srændeffiæl mellem Skiolds og Freyrs Rige fees, at

Den haver regnet Skaane til Skiolds Rige, og ſtrakt det Svenſte

Rige lige til Danmark, hoilke begge Dele bog, Uden al Colle eve
rigtige. ,

Syomde Del 0 NM, 2. 5 GRAM, .

Skjold
lor

sg ORE SE HE
Elan * J * GR AM. FE LD,

kd Hiſtorie. so JEG > J

Å npjro G) beretter, at tda Dag regiereden veri, kaldtes
en. Hooding , der forte Krig, Gram, og Krigsfolket Gra-
mer, og: kommer det Ord Gram for Konge adftitlige gange for
hos De samle Poeter (2), pg ireffer dette ind med den Sid, da
pen Norge. Prinds Gram, en Son af Halfdan Den Gamle, le⸗
pede-(3). . Da, nu Grams og hans Brodre deres Navne ulig
15, være blevne faa. beromte at deres Navne ere udi alle Viſer
blevne anſeede for Haders og, Konge⸗Navne (4), og Saxo (5)
J Kger ligeledes om ſin Gram, at han var faa beromt, at Konger
— kaldſes udi. de ælde Danfe Vers efter ham faå følger heraf,
allerheldſt de Yglandffe Monumenter. ei vegne. Gram iblant de
| Dante Konger at Saxonis Gram ev den famme fom denne Nor⸗
fe Gram, dog medoiver Schåning (6), at han tan have nedſat ſig
yaa de Danfe Kyfter, og der beſiddet et Rige; Og fat jeg ſiden
af adſtillige Grunde Bie, at Dette har, været formodentlig I Ipyl⸗
sfann. - Da nu Saxo». og de flere, falde ham ydtrykkeligen Skiolds
FSK ” ENE Son
0 T. I. p. 21. j

(2) Fhiodolf 4 Heims - "Kringla ti. p. 23. Hornklofur 8.
34. Pordue Siarrecſſon p. 159. Eyvind p. 167 og Stephanius i in
Saxon. p. 32 og 33 af de 3 Poeter Arnor, Ottar den Sorte, og Hal-
frod og af Edda, hvilket dog afene findes i Codice Wormiano p. 342,
Hvori dog ei alene Grams, men og alle fans Brødres Navne udgives for

Haders Navne, ligeſom Kongers og Jarlers.

(3) Schåning t. 1. p. 163.
— (4) Fund, Nor, p. 10,

!
K: æ mn bit 49 ) P, 6. . ' «0 FS v
* ) L. cc. Pe SL Sig ' 20. * 7
3

—X ES 09

GSoen, ſaa ſees, at De i'Dette Fald hæve ved Skiold forftaast Hulf-

den Den Gamle. ». Og om dure fidfte ſiges, at hen, da han,

. Myndrede udi Oſterſoen, udi en Enekamp nedlagde Kong .Sig-
"tryg, hvoraf Schöning (7) flutter, at Gram, haver. fulgt med fin
" Fader paa dette Tog, ſiden Sexo P. 8 tillegger Gram dette. Det,
berettes at alle 9 Brodre fulde i en Strid, og efterlode ingen

Born (8), hvoraf jeg ſlutter, at de jeyntig have fulgt ſommen,

og heraf ſynes og at folge, at Qram ei hat kunnet være Faber,
til Hadding. Men det er urimeligt, at de alle ere. fodde paa een⸗
Bang, og have ogſaa alle far Livet til pag eengang "Men nu vil
jeg give mig til at underſoge, hvad Saxo fortæller: om Gram ;
Dos vil jeg ikke igiennemgaae. hver en Poſt, ſaaſom her inter
findes, uden Det jo vedkommer Denne Norſte Gram, og derfore

henhorer fif den rette Hiſtorie, men alene: yjſſe Ting, forrude

ſordre Oplysning Naar Saxo gier, P. 6 Sictrog til en Svenſt
Konge, da viſer han ſelv ſtrax efter, hvad han her forſtaaer ved
Svexrige, nemlig Gotland, naar han ſiger, at,Gram », da han
kom ind i Gotland, modte Prindfeffen Gro. Sicrags Datter,
hvorved Schöning (9) gior den rare Anmerkning, at vqar gFoxq
neyner Gotland uden videre Tillæg, faa forftager han altid ders

ved Oſter⸗Gotland. Bel fandt at Saxo fader fort efrer PBe

… fas-figei Verſet: Vi frygte ikke De, Svenſte Vaaben; Meg
Sbporsmaal om der haner fad ſtaaet i Det gamle Berg, thi af dg
ſaae Levninger man haver af Biarkemal paa det .gamfe Sprogz

606, hvor flor Beied Saxo. haver ſom Poet, pages fig til. gt fore

Ra: | SDR

LAY TE på rs reg. —
(8) Fund, Norv. p. 10.
(9) T. 1. p. 168. note,

Grams

—*

ro "RR DN |
andre de "gamle Bets, og fun beholdt Meningen omtrent 3
det mindſte haver Siltrug ikke været Svenſt Over⸗Konge, thi han

forekomer ikke Yoglioga Tal hos Snorro. Underligt er det, at

Gra trüer Dem med fin Broders Krighær, hvorved Stephsnius

i ſtaaer i Toil, om featris ikke bov forandres til patris, hviler ſy⸗
nes mig meget rimeligt, thi Saxo taler ellers ikke om nogen Bros

Der af Gro. Noget efter fader han. atter Beſſam i et andet Vers
P. 8 falde Sidrug, de Svenffes Konge, hvilket jeg dog forkla⸗

rer ligeſom det forrige. Derefter Kal Gram i Tvekamp haͤve

vvervundet Svarinum Gothiæ præfedum, uden Toil Jarl, fordi
han var mistenkt for at ſtaae ham efter Riget; Og Dette bekref⸗
ter atter , åt Gram blev ved SiArugs Dod Konge i Gotland, og
ikke i det egentlige Sverrige. Naar jeg betænfer, at Gram fan

vomtrent hade levet ved Aar 230 og ſenere efter 3 Tabelle i Sché-

rünge Skrift om de Norſtes Oprindelſe, eller ved 210 efter Ta
belle i hans Norſte Hiftorie 1 Tome, hyoiſket ſidſte paſſer fig
med det, han der P. 162 lader Halfdan. fele leve ved Aar 200,

og at Swaran, Konge iLochüun, hvorved i det Galiſte Sprog

forſtaaes de'3 Nordiſte Riger, mane og have levet forſt i Det
3 Saculo, efterdi Dev tales noget efter om en Caros (10), hvor⸗

ved Machpherfon vetteligen forſtaaer Den bekiendte Britanniſte

Feyſer Garaufius, ſom levede ved 284; Saa flutter jeg heraf,

at denne Swaran, ſom ellers er ubekiendt iblant vore Nordiſke
Konger, er Denne Gothiffe Jarl Svarin; Øg kan då dette igen

tiene til at beſtyrke Rigtigheden af Oſſians Troværdighed, og af

. HangJelde, Og at en Nordiſt Swaran haver giort et Tog tf-
| Irland, beſtyrkes ei alene ved Oſſians Poema Fingal, men endog

ved
- €10) The works of Olien — 148. YE |

BE Be. nn REE

RER SD ae;
ved det Irſte Poems, Duan a Gharibh Mac- Starn (117), hvorefter Grams
Swaren, en Son af Starno, ſtal have overvundet alle Felandge Hiſorie.
Helte, undtagen Cuchullin. Og at Gram haver dræbt Svarin,

| . Det befræftes i det Vers, Saxo kort efter P. 9 anfører af Gram

ſelb. Derſom Kong Hodbrod, hvorom tales i Saxo, | Volfunga
S;, og i Helga Qvide 2 hav regieret i Gotland, fan fan det og .

tiene til dt ſtadſaſte, at Of» Gotland har været Svarins Rige,

thi i Helga Qvide nævnes Svarings Haug, hvor Gudmund,
Kong Hodbrods Broder boede, men i den trykte Volſunge 8.
kaldes den Svarms Haug P. 23, men det kan lettelig være en

feilagtig Læfemaade, faafom i N. 2. 3. 6. 7. 8 iblant Arve Mſſ,

alle i Folio, leſes eenſtemmigen Svarins Haug; Dog maat jeg
tiſſtaae, at i N. 4 i Folio, ſom er en Verſion af Volfunga S.,
ſtager Sparĩnus tumulus, og i N. 281 i 4to Svarings Haug lige⸗
ſom i Qvædet. Men Den ſtorſte Vanſkelighed herved bliver, at
i Ovedet nævnes. Fort foran: Varins Fiord, og det, fom Den
hele Sammenhæng vifer, i famme Land, hvor Svarins Hop laae.
J trykte Volſunga S. ftager Warms Fiord, hvor man gandøe

& ⸗⸗

vidſt har læft mi Stadet for im, thi iblant Arne MÅ, i Folip læs

ſe N. 2: 3. 6. 7. 8 eenſtemmigen Warins Fiord, N. 4 Sinus Va

— sinus, og N. 281 i ato Vernons Fiord. Det ſidſte kan let bringe

en til at troe, at Haddbrodd hav regieret over Varnerne i det

Meklenborgſte; Og er jeg fan meget mere af den Meening, ſom

Derved falder Den Forundring bort, at ingen af vore gamle Skri⸗
benter Fulde have næonet ét fan mægtigt Naboes Folk, fon
Varnerne. Dette kunde og let. formaae mig tif at fæfe Varins

R3 op

(11) Offian t. a. . 34: Dif,

KL. | re Bmw ”
Grams Hei i Stadet for Syarins, eller Svarings Hey, derſom jeg turde .
Hiſtorie. gaae imod faa mange MM. Efter Saxo's Sortæling har Gram
| ogſaa Dræbt Svarin, imedens hans egen Fader Skiold endda tøs

7" hede; hvoraf jeg flutter, at dette er (feer imedens Halfdan, Gramis.
1 Fader var endda i Live, allerheldſt Halfdan ſtal have opnaaet.
en hoy Alder, hvilket paffer fig paa det, Saxo fortæller om Kong p
Skiolds hoye Alper, hvilket ingenlunde fan henfores til en Danſt
Skiold, Ja efter Edda og Fundin Noregs maae Gram endag
være dod for. hang Fader, Halfdan, thi de berette, at da Gram og
. hang 8 Brødre vare omkomne, avlede Halfdan 9 andre Sønner med
Alyvig, og herved bliver Det begribeligt, at Gram Fan endnu have
havten Soſter faa ung, at Svibdager voldtog hende , Fort for Grams
Dod, ſom Saxo fortæller P. 8 ; og herved kan man desbedre forfiytte
Grams Levetid tilbage til Aar 1 91, Saxo gior P, 6 Alvilda tilGrams
- Moder; ligeſom forommældte Nore Skribenter Alveig, eller |
ſom hun kaldes i Flateyar Bog Col. 9 Alfnya, en Dotter af Ey-
mund, Konge i Holmgard. Dette viſer, at Alveig og: Alvilda
Have været cen Perfon. Men levede Halfdan endda, Da Gram

vomkom, ſaa hav Svibdager ventelig kun indtaget et lidet Stykke I

af Aifheim, ſom Han regierede over, maaffee og Veſt⸗ Gotland.
Lofde Grams Broder har ventelig erobret en Deel af Iylland paa
Grund af det hand Broder Gram eyede den, og Dette er rimeligen
feet, imedens Svibdager levede, thi fra hang Broders Sønner
"Guttorm og Hadding har han pet ej villet tage noget. Efter alt
dette ſtal Gram efter Saxo P. 8 og $ have friet til Signe, den Fin⸗
(fe Kong Sumbli Datter, og dræbt den Saxiſte Kong Henrik,
fom vilde gaae ham i. Forkiobet, men tilſidſt bleven ſelv ihlelſla⸗
get af den Norfe Kang Suibdager, ſom havde Saxer til Hielp.

Schö-·

wir hvor ofte diſſe Navne ere blevne forbyttede ſammen. His
faa maatte Dette være ſkeet often for Beipelen ,; thi veften for Den
boede endnu ingen Vender; Og herved bortfalder et Argument
for Denne Forandring, nemlig at man derved ſik Scenen flytter
nærmere til Gram og til Saxerne. Sthånjng mener og, at Half.
dan og Gram have havt Beſiddelſer i Sietand, fiden Saxo figer ,
at Skiold og Gram overvunde. Den Sielandsfaret Ring, men jeg

haver forhen formodet, at dette vedkommer Dan Mykilleti og .

hang Son Humble. Desuden eyede den gang Frode Fridfami

Oerne og Skaane, og ſynes ei nt have været en ubetydelig Herres.

hvorimod der gif braget til i Iylland, faa. det bliver derfore beſt
at førte Grams Rige der. Naar jeg betanker, at Navnet Signe
er Nordiſt, og at Nordiſke boede endda paa de Tider udi Fin⸗

land, ſaa og at der upaatvileligen have endda iblant Venderne
næret mange Gother, Gepider 26., der vare deels Nordiſte, og

DRE FR 103
” Sehåning (12) mener, at diſſe Finner have været Vender, og

Grams ,
Hiſtorie.

deels beflægtede med de Nordiſke, faa kan man heraf inter vid g

futte til Signes Federnehand. Men Sporsmaal om man ei her
bov tenke paa Fyen, hvilfet laae baade Gram og Henrik faa
meget nærmere, og-om hvilket Det ikke er utroligt, at Det jo Da
fan have havt fin egen lille Konge; allerheldſt Saxo kalder det
her et Sted Phinnia, hoilket kommer. noget nær Fyeng Navn
hos endeel Skribenter. Det Navn Henrik er ogſaa ufædvans
ligt iblant de Saxiſke Konger, men det ev dogi fig felv det famme
ſom Cheuric, af hvilfet Navn den anden Veſt⸗Saxiſke Konge
var, og denne ſamme kalder juſt Bromton (1 3) Henrik, efter en
blødere Udtale. Efter iden maae deme Henrik ik have fever med
—— den
(12) P. 169. not. ra SENE — — |

(13) Col, 755. SØER

⸗
⸗ —
⸗

og 0 LT ERR BR
Grams Den Safxiſte Odin, hvoraf fees, at der da, var mere end em Sas
Hiſtorle. xiſt Konge. Markeligt er det, at udi Edda forekommer Soep⸗
| deck eller Suipdag i den Oſt⸗Safiſte Konge Stamme, og ſom
i Den s fra Odin, fame i lige Linie med Hengiſt, og da nu denne
” , fevede til 488, og Cheorie eller Henrik, en Veſt-⸗Saxiſt Prinds,
kom til Britannien 495, faa kunde Dette fet bringe én paa de
Tanker, at hvad Saxo fortæller om Gram, burde nedſcettes til
Denne Tid, Dog det gaaer umueligt an efter Ledderne; Svibdsger -
var og en Normand, Svipdsg Derimod en Saxer; Chenric Døde
4 Britannien paa forte Seng 560, Henrik blev derimod Dræbt
af Gram. Men faa meget er det at man her igien finder Nad⸗
nene; hvorvel Svipdag er intet rart Navn iblant vore Nordiſfte,
ligeſom man og finder, at en Sigtryg hav i fenere Tider været
Konge i indie 2: Venſyſſel (14). |

N. 11 udelader Gram reent og fætter Hading ſtrar efter
Skiold, og har i Henſeende til Gram vet, thi endſtiont han vel
Fan have, befiddet noget i Danmark, fan fan han Dog ikke reg⸗
nes iblant de rette og Overs Konger, Petrus Olai (15) haver
uden Overlæg ſamlet mange og adſtillige Meninger, hvoriblant

dog findes endeel brugbart; Saaledes figer han at Gram dræbte
Regem Gådingæe>: Gorhorum, & multos gigantes, (hvilket fones
mig at bevife, at Sigtryg var Gothernes Konge), og ſtrax efter
lader han ham dog ogſaa dræbe Sictrugum, Konge i Sverrige.
Han igientager mere end eengang at Svibdeger var en Son af
Geim— og paa Jaders Side en Danſt, og at han drev fin Fa⸗
— der
(14) Snorro't, 1. p. 56.
(15) P. 78.

! ' ⁊

UNE FR SENE

r

der ud af Norge, og vegierede i hans Sted, ſamt at Saxo ſiger Sram
alene, at han var en Danſt paa Faders Side, men ikke en Son felfesrie,

af Gram; Da Dog i Saxo, faaledes ſom vi nu have ham, Svib-

aager udtrykkelig kaldes Konge i Norge, hvorfore jeg troer at

hos Petrum Olai bør (tage Norvegus i Stædet for Dacus. Maas
fee man herved kunde falde paa de Tanker at Gram regierede i

Norge indtil Svibdager drev ham ud, at hans Handeler med i
Sigtryg og Svarin ere ſteede imedens han regierede i Norge, at

Svibdager haver da taget hans Søfter og Dotter, og han der⸗
paa ſogt at fætte fig faſt i Jylland, hvor han er gernadet i Krig
med Kongen i Fyen og med Saxerne; Og dette kan fiden have

givet Anledning til, at flere af hans Brodre forſogte deres Lykke

paa De JIydſte, Saxiſte og Frankiſte Kpſter. Eriei Kronike

(16) vidner, at-Suibdager var paa Faders Side en Danff, og

paa Moders en Norſt, og at han uddrev fin: egen Fader, ſom
regierede i Norge, og regierede i hans Sted, men Den ſiger ikke
at Gram var hans Fader (17); Men Petrus Olai ſiger det, ſom
jeg nyeligen haver viiſt; Dog kan man rimeligen heraf flutte,

at Svibdager haver fordrevet Gram fra Norge og at Dette haver.
givet Anledningen til Fiendſtabet imellem Dem. Ellers er det.

. Hart af Saxo, at Gram ei har været Suibd⸗gers virkelige Fader,

men fun Soiger⸗Fader, hvilket var nok for Rygtet og Sagn
at blande Tingene famimen; Sagn, ſom vore Skribenter næften

alene have havt i Diffe gamle Tider | at folge, naar endeel Viſer

undtages. | J | -

Syvende Del O tytehen— |

(16) Ap. Lang, p. 150;
(17) Schdning t. 1. P: 169, Bot, "al

Grams

106 I J Fr Øs We
Lyfchender (18) vil , åt Gram regierede i ga dar, men

Hiſtorie · naar betragtes at Saxo (19) figer, at hans Soſter blev fræns

T.

SÅ

ket af den Norfte Kong Svibdager, faa fan man ikke troe, at
han haver regieret fan længe, i dét mindſte efter. fin Faders Ded.
Heraf ſees ellers, at ſaafremt Gram. er i alle Ting den Norſke

, Gram, faa har hans Gader Halfdan dog ogſaa havt Dettre,
| hvilket og er rimeligt i fig felv, endſtiont Fundinn Noregs og -

Edda nævne et andre end hans 18 Sonner. Suffridus Petri (20)
. Udgider Henrik for en Sonne-Son af Jutho, hvilket ſynes at vife,
at han (fulde have været en Sonne⸗Son af Den Saxiſte Odin,

naar denne og Jurho anſees for een Perſon; Men Tiden tillader

Det ikke, thi Det gaaer ikke an, enten at flytte Den Saxiſte Odin
tilbage, ellev at flytte. Gram frem, med mindre man vilde ancas

„ge af den Saxiſte Odin, Fader tif Vegdeg, Viglet, havde været

ſorſticllig fra Huglet, Olufs Sen, faa og fra vor ſidſte Odin,
. Øg levet enten med. Havar ellev med Fridleif 2., Og at Hugleik,

; Olufs Son, var da alene Angeltheow i de Sarife Genealogier,
og ikke været Den Saxiſte Odin, Han fortæller adſtillige Krige
mellem Gram og Sayerne angaaende Jylland, for Hvis Rigtige
hed jeg vel ikke vil indeſtaae, men ſom ſynes mig dog at viſe, at
Gram egentlig haver havt ſit Rige i Jylland, hvilket og befræfs -

tes Derved, at nogle af vore gamle Skribenter (21) bedidne, at

Gram Herred udi Amtet Hadersleb haver Navi efter denne
Gram, Suffridus tillegger ham fun en Regiering af 4 Aar med

| W fn
008) e. 3z3.. |

(19) P. 8: —,

(20) P 333 — 32385. '

i "G31) Erici Chron, p, "150, 39 n. MM.

⸗ V

PA FF IN 107 .

fin Fader, og4 Aar efter fin Fader, hoilket vel bliver alt for fore,

men dog rigtigere end Den ham afLyfchander tillagde lange Regie⸗

ring, thi då kunde han med Gro, om hun og hav været Moder

"til hende og hané andre Born, thi hun fan have været gift fors
hen, (hoilket ogſaa Saxo P. 6 udtrykkelig ſiger, naar han giver
ham til Kone hans Foſter⸗Faders Roarii Dotter, ſom han fiden
overlod til fin Ven og Medſtrider Beflus; Siden han og havde
i fin ſidſte Levetid en Mand⸗voxen Dotter, faa er Det troligt, at
Jan har havt hende med Roarii Dotter, fiden han ikke blev gam⸗
. Men hvad hans Sonner angaaer, da vidner Saxq udtryk⸗

Fell P, 9 at Gro var Moder til Guttorm, og Signe til Hadding.
Og herefter at domme fan Hadding vel neppe have været ældre
end eet Aar da Faderen omkom; og fom han fevede i Frode Frid-
ſimi Ungdom, faa ſynes Dette at vife, at Gram maae felv have

Nlevet bed Aar 1917), .ey have havt en voren Docter. Ad⸗
»ffilige af vore gamle Skribenter (22) fige, at af denne Gram
er hos og kommet det Ordſprog, at naar nogen er meget haard

og ſterk, da figes om ham: Han er en Gram, J, Magnus (23).

falder Svarin Scarin, og fortæller heel vidtloftig alle Groms Han⸗
deler med Sovenſke og Gother, dog uden at have ſynderlig ans
dre Omftændigheder end Saxo, undtagen at han gior Den Norſte
Kong Svibdager tif en beflægtet af Searin, og til hang Efterfol⸗
ger paa den Svenſte Throne, faa og din tif. hvilken Sigtrug
vilde give fin Dotter til en Broder af Sumble, Konge i Gin
land, og vifer ved begge Dele Grunden til Grams Fiendſtab

imod Svibdager og Sumble; For Reſten feer Det ud ligeſom

han har villet giore en Vanation i en Skole⸗Stiil. Meſſenius (24)
O 2 — kalder
(22) Cornerus C. 476, Brici Chron, Pe 150, 'n. 7.

(23) P.80 — 836. i
KÆR T, I. pr 9. 10, 28. ON

a TF,

Grams

Hiſtorie.

108 . EN —A |
Falder Den Finfke Konges Broder Humble, og forklarer heel
ſindrig det, at Gram med en Guld⸗Kolle overvandt og ihielſlog

Kong Sigtrug ſaaledes, at han ved Guld beſtak de fornemſte

Svenſte Hovdinger, faa de i Slaget forlode deres Konge; Og

lader han, tvertimod Saxo; Gram forſt ægte Signe og fiden Gro,
venteligen for des bedre at kunne folge fin Sætning, at Gram

blev Dræbt af forenede Soenſte og Norſte, og for at kunne ſatte

BSaxonis Beretning til Side, at det ſteede ved Saxer og Norſte.

Beringius haver i ſamme declamatoriſte Stiil afhandlet Grams
Levnet fom J. Magnus, og ev det endelig den han bruger alleveg⸗

me. Torfæus (25) haver førend Schåning viiſt, at Gram er den
Norſte Gram , Halfdans Sen, men han yttrer fig og med den
- Mening, at Saxo haver maaffee blandet ham med hang Broder

Lofde, fom virkelig regierede i Iylland; Dog Navnet og mane
ge andre Omftændigheder ſynes at ftride herimod. Er den Svens
fe Dag kommet 191 til Regieringen, ſom Schåning fætter i Ta⸗
bellen af fin Norſte Hiſtorie, da hav Gram kunnet (eve for den
Saxiſte Odin, og Henrik altſaa ei været af den Odinianfe Slægt. ”

Dog funde Henrik endda til Nod blive den Saxiſte Odins Son⸗

ne⸗Son, naar man fod den Saziffe Odin leve ned Fridleif 2 og
Havar ; hang Son nemlig den Saxiſte Odins Son med Fro-
de 2, og Vermund, og hang Son eller Den Saxiſte Odins Son⸗
ne⸗Son Henrik igien med Vermund og Oluf, hvilfen ſidſte -feves
De med Dag i Sverrige. For at hielpe Ledderne noget maatte
man da antage, at Gram og Henrik vare blevne dræbte i Be⸗

gyndelſen af Dags og Olufs Regimente. Imidlertid bliver det

maaſtee ſlemt nok for Nors og deraf hængende Halfdan den Gam⸗
les og Borns keveride ſtyld at flytte Gram mn tilbage til 19i. Dog
— | 7 har
(25) Ser, p. 248 — 251.- Tr

hav Hadding været -Grams Son, og han levet med Frode Frid-
… fami, en Son af Dan Mykillati, (aa ſynes det af Gram mage
have levet ved 19ĩ og noget Derefter. Hos J. Magnum (26) findes
endnu, at Sigtrug ogſaa kaldtes Sigthun af nogle, at han var
en Nepos af Gotbilas (maaffee Gothil as, det er Gothernes Gud,

eller Regent), og hang Eftermand i Regieringen, og at hans.
Guder i Upſal forfifrede ham om, at han aldrig Fuldt overvin⸗

des enten ved Jern eller Staal, men alene ved Guld ; At om

hans Dotter Gro vare endda i Magni Tid nogle Federne Vers

tilovers. Dette ſpnes at viſe, at Johannes "Magnus maae have

havt noget andet for fig end Saxo alene, thi at han. haver Digtet -

alt dette tilhobe, drifter jeg mig ikke til at ſige, i hvor flet Skri⸗
bent han end er, og hvor flet, jeg gierne tiſſtager, at han fætter

Naugene fammen. Wed at betragte, at Saxo fader Gram drage

ind i Gothia for at ſaappe Gro bort, faa beſtyrker det mig i:den
Tanke, at Sigtrug og hang Far⸗Fader Gorhilas, om han og has

ver. hedet faa, have regieret i Gotland, og ei i Sverige, hvis

Kongers Folge man haver troværdigen. optegnet hos Snorro, og

hvor. ingen Sigtrog eller Gothilas forekommer; og venteligen have

De regieret i Of: Gotland, ſaafremt Scarin haver efter J. Magnus:

(27) regieret i Veſt⸗Gotland, hoilket fr troligt, ſaafremt han
"er Offians Swaran, thi.da Veſt⸗Gotland grændfer til Cattegattet,
fan er Det troligere at dens Konge haver roveti Nordſoen, end.
en af Of Gotland, ſom ligger inde ved Oſterſoen. Allerheldſt
om det ev fandt, Kem J. Magnus beretter paa ſamme Sted, at
Searin var beflægtet med den. Norſte Konge Svibdager, åg at de⸗
ves Lande grændfede ſammen , thi Dette gior Det troligt, at Sca.

3 rin

(26) L. 2. e. 5. p. $0. | u
ON (27) L. 2. c. 7. i . i

NE ON. å N - 109

Grams

Hiſtorie.

Grams
Hiſtorie.

110 SE Æ. i. IN
rin eller Swaren haver paa fit Irfte Tog ogſaa havt Norſte med

ſig, og derved blevet ſaa meget des mere i Stand kil at udrette
faa ſtore Ting i Irland, ſom Ofian ſtriver; Og herefter kunde
man maaſtee og ſatte hvilfe Lande i Jorge Svibdeger havde re⸗

gieret over, nemlig venteligen Alfheim, eller nu værende Bas

huslehn, og maaffee endda mere til, hoyere op i Landet.

Har Gorhilas været den Saxiſte Odin, fom jeg har formoder i
min Underføgning om Humble, (aa haver han vidft ikke regieret i
Soerrige eller Gotland, og hans Sonne: Søn Siårug neppe ei

heller. Vil man fætte den Sariſke Odin med Fridlei£ og Haver,

ſaa kan hang Sonne⸗Son nok have levet med Gram, men neppe

blive fin Farfaders Efterfolger i Regimentet. Men da fan Go-
thilas ei have havt noget at beftile med en Danff Humble, Man

maatte da og antage, at den Saxiſte Odin var kommet fra

Sverrige, eller i det mindſte Det Svenſte Gotland, baade fordi

J. Magnus fader Gothilas regiere i Sverrige, fan og fordi Nav⸗

net fely uden Foil figer faa meget ſom Gothernes As eller Gud.
Men funde da deslettere fore did Den Beretning hos de Engelſte dl

Skribenter, at Sceaf var kommet til Slesvig fra Scandinavien,

… ler fra Skaane. Men faa ftore Forandringer Drifter jeg mig

ikke til at giore alene pad faa, utilforladelig og nye en Skribent,

fom J. Magnus hang Anſeelſe. Hvad derimod Giætningen af
Svibdagers Rige i Alfheim angaager, Da bliver Den faa meget rigs

” tigere, ſom Halfdan den Gamle og hang Sønner eyede endeel af

Alfheim, og deres egentlige Land Ringerige egfaa regnedes til
Atfheim, ſom Schöning beretter P. 102 i den 1 Tome af hans

Norſte Hiſtorie. Altſaa er Svibdager kommet til at regiere i Alf⸗

heim, efterat han havde jaget Gram ud, og da forſt faaet Rige

« . SE thi

i Norge, og bleven Naboe af Syarin > eller vetsere af hans Rige, -

| ” - ' |
| VAN E X 111
| thi Syaris mage da have været dod. Ved den Leilighed han jog Greme
Craom ud fra Norge, har han maaſtee og faaet Veſt⸗Gotland, Vißorie.
og fiden erobrede han Grams Rige i Jylland; Altſaa eyede han
uoget hift og her i afle De tre Nordiſte Niger, men var fangt i”
fra ikke Monark over Dem alle tre. Udi Den Sjyenfe Riim⸗Kro⸗
nike ſtager intet om Sigtrug og Gro, hvorfore J. Magnus kan el
have ſigtet til Dem med De Vers i Faderne Sprog, og maae |" + '
derfore vel have havt andre. Meurfius (28) figer, at Sigtrug
lerte af fin Afgud Vodan, at han fulde ei overvindes ved. Jern,
og Dette har han efter Grams Vidnesbyrd (29) taget af Den ældre
Svaningii ffrevne Hiſtorie. Imod den Meening, at Sigtrug har
regieret i Gotland, ſtrider, at Saxo i Verſene lader. ham to
gange kaldes de Svenſtes Konge, dog fan man og forklare Dette
ſaaledes, at Forfatteren af diffe gamle Vers haver dog meent
Gotherne, faafom de. ofte, fra og til, frode under de Svenſte.
3 Flateyar Bog Col. 9 ſiges Halfdan at have Dræbt Sigtrug i Aus
ſturveg, forſtaaes nu herved det Svenſte Gotland, faa er dette
et nyt Bevis for den Mening, at Norſte og Islendere kaldte
Soerrige og Gotland undertiden efter after. Det er og at mær:
fe, at Det lader dog, fom Saxo (30) felv fader Skiold overleve
baade Sigirug og Svarin, og aitſaa Gram forrette mange af fine
Helte⸗Gierninger, imedens Skiold endda levede, hvorfore J. Mag-
nus gierne ved en Indaction fan have fluttet af Saxo, at Skiold
lod ved Geſandtere frie for Gram til Gro; Men det markeligſte her⸗
»eved er, at J. Magnus (31) vidner, at den fom Gro var forlovet
med, var en Broder af Den Sinffe Kong Sumble, og en meget
tapper

(8) Col, g.
(29) Ib. not, b. >
(30) P. 8.

; (31) L, 2. e. $.

Grams

lm ] —

ES TT EEK EN øm We

tapper og ædel Hat, da Saxo (32) derimod ſiger, ar hun var

iførte, forlovet med en Gigas, hvorved det er klart, at han paa de fleſte

jeg ikke, men det forſte ſynes at ſtride imod Gro's egne Ord. hos

Stader forſtager en Joter, Jette eller Jotun, hvad man vil

falde Dem; Og da Joter boede pan de Tider endda uden al Toil
i Finland, fag tiener Dette ei lidet til at beſtyrke J. Magni Berets

ning, og at viſe, at man ei bor beſtylde ham for af have digtet,

i det mindfte allevegne, i den gamle Hiſtorie. Og herved bliver
Det og faa meget desbegribeligere, hvi Gram fiden paaforte Samb-
le Krig (33). Vil man antage, at Sumble haver vegieret i
Fyen, faa er Det vel ikke faa gandſte vidſt, at Joter have endda

paa de Tider boet udi Fyen, ſom Det er om Finland, men dog

er Det troeligt, baade fordi det ligger Iylland eller Jotland ſaa
næv, hvothen i Det mindſte i Dets nordre Deel ingen Gother vare
endnu komne over fra Sieland med Dan Mykillati, faa og fordi
Fyens og de andre Danſte Hers Beboere havde fra gammel Tid
været Joter, og maaſkee Sxiolds Gother endda ci faaet Tid nok .-

rtilovers, at fordunkle Det Jotiſte Navn der, allerheldſt Fyen

ſynes fra Sriold af indtil den Tid ei ſtedſe at have ſtaget under
Leyre Konger. Langebec (34) anmarker meget vel, at Gram
betyder. endnu paa Danſk, at være vreed, fortrydelig paa cen,
og paa Islandſt forrigfuld, hvoraf; endnu komme de Danſte
Ord, at græme, Græmelfe. Den ſtrevne Danſte Hiſtorie paa

Tydft i Folio vil, at Sitrug felv havde forlovet fin Dotter med"
en Gothiſt Kiæmpe, ſom tiente ved hans Hof, for hans Tapper⸗
heds fod; Hvorfra Den haver alle diſſe Omſtandigheder, veed

Saxo
(32) P, 6.

(33) Saxo p. 8.
(34) Ser, t, I, p. 150.

—… forlovede hende med ham. Derſom SiArug ihielſlaget af Gram,

— — F

- R

BIN | 113

"Saxo P, 6: Confpicor invifum Regi veniſſe Cigantem, og da Saxo
. gige Denne Frier tif en Jette, faa ſtemmer Det ogſaa mere overs
rens med alle vore gamle Sågurs Beretninger i lige Tilfælde, at

Kongen ei vilde give fin Docter til ſaadan en, end at han ſelv

ér den ſamme Siryg, ſom efter Edde og Fundinn Noregs blev

ihielſſaget af Den Norſte Kong Halfdan, Grams Gader, ſaa
maae man tilſtaae, at Saxo herudi haver vildfaret, men derfore
fan. det ovrige vel have tildraget fig imellem ham og Gro, thi

Saxo vidner udtrykkelig i; åt han ægtede Gro; J Verſene hos

: Saxo P, 7 ſiger Beſſus oq: Gram regit agmen, og fiden P, 8 Gram

rimeligt, at Folk i faadanne Omftændigheder faa ſtrax kunde

ferus clavæ.gerulus beatæ, paa hvilket ſidſte Sted Gram dog maae

tages i Den almindelige Meening af en Konge, thi Det var Halé-

dan, ſom dræbte Sigtryg i Eenekamp, Og dette viſet at diſſe
Gange ti ere giorde af Gram x. felv, men af en ſenere Poet i
deres Navn, hvorvel derfore meget gamle. Desuden er der ikke

giore Vers, heldſt faa ofte og fan mange Folk, thi at det er
fkeet undertiden, kan ikke nægtes, men da er Det ſteet af ret ſtore
og fodde Poeter. Da og i diſſe Vers omtales, af Gram dræbte

Grams i

Hiſtorie.

fin Fiende med en Guld⸗Kolle, fan indſeer vel enhver, at dette. i

er en Poetiſt Digt, og opfundet længe efter Grams Tid. Dog

Fulde jeg ikke troe, at diſſe Vers om Gram, fom Saxo fjer har

oderſat, ei vare ældre end fra Oluf den Helliges Sid,” thi da le⸗

vede Poeten Ottar, af hvilken i Cadice Wormiano P. 342 og 343
anføres Stykker af Vers om nogle af Halfdans Sonner, og ders
iblant en Gram ; Thi Der. anføres ogſaa Stykker af Vers om

dem af Marcus, (maaffee Den ſom fevede i Erik Eyegodes Tid),
| af Eyvindur,, (maaffee Skaldsfpiller under Hagen Adelſten), af

O

Syvende Del P Glumr, |

14 E- um W —
Grams -Glumr, maaftee Geirs Sen under Harald Grafell), af zeefr,
korte, "(under Harald Haardraade), og at Halftodr, (maaſkee Halfro-
"der Vandraade Skald under Oluf Trygve on), og heraf kunde
—" man jo ſlutte, at nogen af diſſe kunde ligeſaavel have giort dem,
fiden De befiunge Halfdan: Sonner; Desuden taler Thiodolfur,
ſoin levede under Harald Herfeger, alerede om Gram, og endelig
ære Verſene hos Saxo, ſaavidt man kan flufte af hang Overſet⸗
telſe, af en gandſte anden Beſtaffenhed, end nogen af diſſe Poe⸗
ters, og ſynes at være ældre, maaſtee fra det 6 eller 7 Sacullo.
Saxo haver eilers ikke allevegne forſtaaet fin Original, thi P. 7
fader han Gram ſige: A grip miflus, og gior ſaaledes Grip til en
Perſon, der falder ned af Skyerne, og ikke fremkommer hoerken
for eller ſiden, faa jeg tor vedde pan, at herved ſigtes til Det
gamle: Nordiſte Ord Grip 5: Clenodier, faa at Meningen bliver
denne; at han ved Foreringer vil vinde Gro's Yndeft, hoilket
oogſaa paffer fig paa hans Fader Halfdan, da han i denne Begiven⸗
…— hed ihieflog Sigtryg med en Guld⸗Kolle, det ev, fit hans Vole
ed Gaver paa fin Side. Mærkeligt er det, at Gram hos Saxo HE
P. 7 ſiger: Regum colla pørentium Vidrici toties perdomui manu,
thi dette viſer, at mange af Grams Bedriſter ere ei komne til os.
Naar Gram der ſiger: Ne timeas rabidi Germanum, Virgo, G)
” gantis, faa hav han vel Henſigt til Ero's forrige Ord: Ne veni·
entis Confpicer audax Agmina fratris, og da ſees heraf, at pa-
,rwis ei bov fættes i Stadet for frattis; Igientagelfen af Ne ſynes i
åt vife denne Henſigt, men Man maae da tilſtaae, at Saxo har
fadet Gro udtrykke fig paa en tvetydig Maade, thi ved hendes
.…— Did fan ligeſaa got forſtaaes hendes egen Broder, ſom Kiem-
pens Broder. Bed noye at eftertænke diſſe tvende Siader, er
jes este pan den Mening, at de juſt ikke beonſe/ at Kicempen
2 har

…… SR FS SR | 21

maatte være en Broder af Kiæmpen eller af Jetten, hvorſore og
Gram ved fine Ord vil troſte hende, og forſikre hende om at han

ei er Kiæmpens Broder, hvorfore han legger til: Me neqve

conringuum pallear eſſe fibi. Mon J. Magnus har af Dette taget

Anledning til, at tillegge Kiempen en Broder, og felv ſluttet

" fig til, at Sumble var hans. Broder? hvilket ſidſte var | Jan Fald

en alt for driftig Giætning af fam,

Om ovenmældte revne tydffe Kronike figer , at Rosrii

Dotter, ſom ægtede Gram, hedde Nanna; Men har hev uden Til

blandet ind Hothers Nanna, Gevars Dotter; At de Svenſte og:

Gother overgave fig til: Svibdager, Konge i Norge, ſom havde;

Grams Soſter til ægte, imedens Gram var i Danmark, (hvilket

ſtrider imod Saxo, og andre vove gamle Beretninger); At Grams

Dotter, ſom Svibdager, efter hans Sigende, ægttde, var en
Dodtter af Gro, (hvilket vel kun er en Giætning, men fan bes
ſtaae med hans Mening, at Gram var Skiolds Son, og regie⸗
rede 14 Aar med Faderen, og 14 Aar efte ham); At Ssxo

ſiger, at Gram bleo ihielſlaget i Norge, (hvilket Dog Saxo Pig
ei egentlig figer, men fun at Gram angreb den Norſte Kong;

Svibdager, faa at Slaget Derfore gierne kan være ſteet i Dans

matt, hvor Svibdager ſynes at have giort Indfald, fiden han.

… tøvede Grams Soſter og Dotter), at andre fige at. Gram blev

rer Mag

flaget ved Hadersleb i Gram Herred, og endelig at Gram forte

mange Krige med Saxer og Jyder, (Hvilber ſidſte han altſam⸗
men har taget af Suffrido Petro P. 323 — 326). Dag, ligeledes

ar Son af Halfdan den Gamle, og Broder til Gram, (med

Ba, 10005 mindre

,
- æ

ME, havt en. Broder, men at Prindfeffen haver af Skrak Over Grams
den fæle Dragt, Gram havde ifort fig, ſluttet fig til, at han. Hittorie·

. W>

RER ”
.… Grams mindre den Giætning ffulde være vigtig, hvorom mere ſiden, at" .
Hittorie. der havde værer paa adffilce Tider tvende Halfdan Gamle), har
— og havt at beftille med de Danſke, thi i Codice Wormisno af.
- Edda P. 344 ſynger Poeten Grani; Doglingerne finge Ørams
Afkom, at drikke Danſtt Blod, (med mindre herved kan ſigtes
til ſenere Norſte Konger, foni ved Herald Herfager flammede fra
Dag, thi denne Grani levede ved 1047, ſom fan fees af Snorro
T. 2. P. 93, og Schöning T. 1. P. 186. N. 28 af Arnæ Manus
ſcripter i Folio, og ſom fører Den Titul: Loci commupes rerum:
Danicarum per Regum nomina fafder-Sumble Humble, maaſtee
efter blot Formodning. Jeg har ikke kunnet Comme efter For⸗
fatterens Navn; Men foran ſtaaer den 23de Maji 1616, DØ -
Skriftet venteligen enten er begyndt eller fuldende Det er meeſt
udſtrevet af bekiendte Okribentere, Saxo, Crauizins, og det uden

mindſte Critique. Denne Hiſtorie ſlutter med 1592.

omme
q

— —

6. SVIBDAGER,

I S= (1) bevetter, at Grams Sonner Guthorm, fov af Gro,
og Hading, fod af Signe, bleve ved Deres Bofters Fader
Brache førte fra Danmark til Sverrige efter deres Faders Dad:
hvoraf jeg futter, ar de endnu ei have været fuldvoxne, hviſket

er tydelige om Hading,… og dette Fan være Aarſagen hvi Iélæn«
derne rive om Gram og hans forfte 8 Brodre, at de ingen Af⸗
kom efterlode fig, allerheldft De aldrig komme tilbage til Norge
igien J og Guthorm flet ingen Afkom ferien, fig, ſom Des. lader,

< ' ed

6) . 9 8 TO og 12.

IN IN 117

og Hading ikkun cen Dotter; At Svibdager efter Grams Dod Svibdøgers '

blev mægtigere ved det Danfe og Svenſte Herredomme, (hvil⸗Hiſtorie.

Pet ei bor udſtræakkes, lige faa lidet ſom Norge, til begge Riger
i Den Forfatning De nu ere, men Derved kun forſtaaes de Deele
Gram havde, nemlig noget af Iylland udi Danmark, og Veſt⸗
Gotland i Sverrige); og endelig at Svibdager efter jævnlige Ans
modninger af fin Dronning kaldte Guthorm, hendes Broder,
tilbage fra fin Landflygtighed, og fatte ham over de Danſke,
imod Lofte at give Skat. (Dette kan vel og forholde fig rigtig,
naar fun altid betragtes, gt Guthorm fif ei mere end hvad hans

"Fader Gram havde befiddet af Danmark, og hvad Svibdager da +

ſelo beſad; Af de Ord, at Guthorm var Broder til Svibdagers

Dronning, fan ei med Vished fluttes at De havde Moder fams
men, thi de vare Dog Sødffende, fiden de havde fælles Faders

Allerheldſt Saxo legger til, at Hading foredrog fin Faders Hævn

for den tilbudne Vetgierning, hvoraf man maae flutte, at Svibda-

ger hår tiibudet ham Rige i Danmark paa famme Vilkaar fon

Gurhorm, og at Dronningen ogſaa har talet got for ham, og

| Hading og Guthorm havde dog forfiællige Modre, Ennne altſaa
ei begge have været hendes fuld-Brodre). Han fortæller videre;
at Hading foredrog at hævne fin Fader, for at nyde Velgier⸗
ning af fin Fiende, og at han, efter adfillige Bedrifter, vendte
tilbage til Soerrige, traf Svibdager med en ſtor Flode ved Gul⸗
Jand, angreb, "overvandt og ihielſlog ham, og ſaaledes hævnede

bande Fader og Broder ;. Af hvile ſidſte Ord man maae flute,

tt Svibdager haver og omkommet Guthorm, -

Men ved alt dette moder en flor Banfelighed, thi Edda øg

Fandian "Noregs lade Gram og hans 8 Brod blive i en Strid,

i P 3 7 ” og
LJ * Pi
. Å
- . -
⸗

kd

BELLE We BB EN
Svibdegere og ingen Born efterlade fig. Men da Graeme Born ſynes altre .

Hiſtorie.

at have apholdt fig i Sverrige og Danmark, fag er Det vel mue⸗

ligt, at De ingen Efterretning have havt om dem, Da begge diſſe

Skrifter ere ſtrevne i Norge og paa Island; Vel mueligt, at

ingen af Grams Brødre have efterladt fig Born, og at bemeld⸗

te Skribenter have Derved des lettere kunnet tænke det ſamme om
Gram. Erici Kronike (2) figer alene, at Hadding dræbte Svib-

J deger for at hævne fin Fader, -men jeg holder dog for, at det er

firere at følge Saxo, baade fom ældre; faa og fordi man ellers

ikke veed hvor Guthorm blev af. Den Plattydſte Saxo gior og
Swybdager paa Faders Side til en Danſt, og paa Moders til
en Norſt, og ſiger at han fordrev fin egen Fader fra Norge:
hvilet uden Toil er giort af Gram, ſom var hans Soiger⸗Fader.

Deette og førhen anførte Vidnesbyrd bevæge mig: til at troe, at
denne Svibdager maaffee virkeligen haver været én Dang, der

forft haver eyet et lidet Rige, venteligen i Iylland, ſiden indta⸗
get Grams Rige i Norge, og faa videre; Maaſtee han pan fin
Moders Vegne haver havbt et Slags Paaſtand Dertil. Riims-

Kroniken gior Swibderger til en Son af Gram, og at han der⸗

ved forſtaaer en. virkelig Son, fan fees deraf, at han Port efter
udgiver Guttorm og Halfdan for hang Halv⸗Brodre. Geysmer

—— figer Det famme om Swibdagers Slagt ſom den Plattydſte Saxo.

Vv

(3). Det fader at n. 7 ei regner Sviibdsghær iblant vore Kon⸗

ger, thi: den lader Gram drage imod ham og ihielſlaaes Der (i:

. Borge, ſom det ſynes); Siger faa, at Swiibdsghær uddrev af.

Norge fin egen Fader, ſom var Konge der, og regierede & hans

Sted; og drog derpaa ind i Danmark at regiere, men blev

PEEL . ” ' bræbt
(2) P.rso, J
J Hos Langebec t. 3, ꝑ. aso.

Ht Rå BR ng
Dræbt af Heddigg. Dog herudi er det ſikkerſt at hofte fig til Svibdeger,

Ssxo og De flere. N. 9 haver ellers og udelade ham blant vore Siftorie, |

Konger, n. 11 ligeledes, Og n, 13 og 19 ogſaa; Ci.at tale om

. 1,20, faa og Svend Asgélen, da Diffe have danſte andre
Konge⸗ Liſter end Saxo, Dog beſtyrker Dette meget Torfæi Mees

— ning, dt han ei ber regnes til vore rette Konger. Petrus Olai -

(4) hav og en Hoben at beſtille med, at-Gurrorm og Svibdager

— vare Brødre, og Hadding hané Halvbroder. Hvad J. Magnus

(5) hav om Sibdager, ſom han falder ham, Det har jeg næften
altſammen forhen anfort under Gram, nu vil jeg alene. fige, at
han tager atting lige efter Bogſtaven, og udgiver ham for eenefte
— Derfter over alle 3 Nordiſke Riger.

J Suffridus (6) vil, at Svibdager haver havt Saxer, rift |
og Phinner til Hielp, men det er ikke raadeligt, herudi at bige,
. fra Saxo, da Norſte og Sager kunde være nok til at overvinde
Gram. Meurlus (7) vil fun tage Det Saxo ſiger, at Hadding
- hævnede fin. Broder, for at han hævnede hans Stam. Lazius
(6) udelader baade Svibdager og Guthorm iblont vore "Konger,
hyvoraf man fnarvrt ffulde ſlutte, at han havde havt nogen anden
at gane efter, end Saxo, Torfæus (9) forfafter rent denne Svib
dager, fiden hverken Norſte Skribenter kiende ham, ey heller |
. Gariffe kiende noget til Henrik; Men mig ſynes, at da faa:

— mange SÉrifter ere bortkomne, og Da dette gager faa langt til
boge Liden, man da juſt ikke kan troe, at Norſte og Islandſte

Ski
(4) Hos Lang. t. I. p. 78

(5) F. 85 os 86 1208. |. - NE ENE

CO 32 | i
(7) Col, 10, . ” . N . ; 7”
(8) P. 646. i — J
(9) Ser, p. 252. FEE

oo BR OT.
' Stibdogere Skribenter have havt til Punkt og Prikke Efterretninger om ·alt
Hiſtort. hvad der haver tildraget figi Danmark, og endelig da jeg fore
.— hen haver viiſt, at Gram, med hoilken Svibdager krigede, haver.
havt et Rige udi Iylland; Saa maae heraf følge, at man ei
faa fles hen bor: forfafte , Hvad Saxo fortæller om Svibdager ,
. men ſnarer troer , at han haver et Stad herſtet i Danmark,
ES hvilket haver forfort Saxo til, at giore ham efter fin Hypotheſe
il Konge over det hele. Schöning (10) er derfore ogfaa langt
ifra, at forfafte, hvad Saxo fortæller om ham, og lader ham
beherſte udi Danmark de ſamme Lande, fom Gram. Han fors -
moder og, at han haver været af Orhins Efrerfommere udi det
Tronhiemſte eller paa Helgeland, allerheldſt man finder Odin udi
Langfedgatal, at have got en Son ved) Navn Svipdag, fra hvil⸗
ken denne Svibdager Ean have ſtammet, allerheldſt den Odinian⸗
fle Slegte⸗Linie udi Norge er meget ufuldftændig. "Syvdrved
jeg dog mage anmarke, at den, Svipdsg, ſom i Edds ſtanmimer
fra Odin, har efter Anſeende været en Saxer, fiden hang Fors
- fædre vegierede der, og levet omtrent 200 Aar efter Gram, hvad
enten man vil antage Voden der, for vor fidfte Odin, eller og ans -
fee hans for den Sarifte, efterdi Svipdeg Kal have været en Fars
Broder af den beromte Hengiſt, fom 449 forte Saxerne over
til Britannien, men derimod i Langfedgatal hos Verelium i No- :
terne til Hervarar S. P. 44 udgives rigtig nok, ſom Sehöning ſtri
ver, for en Son af Odin felv, og legges til, at Svia Rige har
Navn efter ham. Men fom han paa intet ander Sitæd nævnes,
ér han mig meget mistænkelig, allerheldſt han ei opregnes i Edda .
iblant Odins Sønner. Endelig mener Schåning, at denne Svib-
deger haver været tt Dove for de pan de Tider fra de Bronhiemfte
og
- —— 10). T. I. 2. 169. 175, 19x.

EP.

BOSE HE ENE 123

og Nordenfieldffe Kanter udvandrende Folke⸗Socerme, hvilke
under Saxers og Frankers Navn da foruroligede Haver; Og
tilſtaaer jeg gierne, at Norſke have forøget diſſes Antal, men de

egentlige Franker boede dog paa de Tider udi Stift Bremen, og
Saxer paa den Cimbriſke Cherſoneſo, og det ſtorſte Tilſtod af

Norfſte fynes de at have faaet fra det Sondenfieldike ved Hefden
— ben Gamles Sonner. Ramus (11) mener, at Svibdager haver
enten været den, ſom lebede med Hengiſt, eller og en Son af Se-

ming, eller Sonm · Sen af Odin, hwilket ſidſte dog kun ev en

pur Bormobning uden mindfte Grund.

7. GuUTTOM.
—

(Ga ſtor Deel af hvad der fan ſiges om denne Konge, hav
jeg alerede anført under Svibdøger, Erici Kronike (1)

nævner ham aldeles ikke, faa og Cornerus (2), ligeledes N. 7,

11, ſom gane baade ham, Gram og Svibdager forbi, N. 13 og
17, ei at tale om 19 og 20,. om Svend Aageſen, og om Islan⸗

Svibdagers
Hiſtorie.

derne, ſaa at man-derfore haher Aarſag nok at udelade ham

iblant de rette Danſte Konger. Men da Saxo dog faa omftæns
delig fortæller ggget om ham, og tilligemed faa mange flere giore
ham tilen Son af Gram, faa bliver det dog rimeligt, at han
… haver befiddet Den Deel af. Jylland, form hans Fader Gram eyes
de. Hoorimod Svibdager ſynes felv at have befidder Veſt om
Syvende Deel. Q — ei
(11) Norv, ant, p.· 26, NERE
(1) P. 190. —
(2) Col. 476, RO BES

122 re ä HAR

… Guttorms ti eg Oftgotland, hvilket beſtyrkes ved det Saxo lader hans
Siſtorie. kom here udi Sverrige. Petras Olsi (3) ſiger, at Gutiorm uds |

”

, have angrebet Jpderne, for at hævne Svibdager paa: Hading,

gives af nogle for Konge, men af andre ei for Konge, faafom

han fod under Svibdag, og maaͤtte give ham Skat. Lazins (4)
fordigaaer Gurhorm, ligeſaavel ſom Svibdager, Torfæus (5)

ſiger fort og got, at Gurhorm aldrig har baaret det Danfle
Scepier; Schöning (6) derimod antager, og uden Toil rigtig
nok, med Saxo, at Guttorm blev af Svibdager giort til Jarl efter
Stadtholder oder den Deel af Danmark, ſom Gram havde bes
ſiddet. Den ſtrevne Dane Kronike pan Tydf i Folio beretter,

at Svilidager beholdt noget af Danmark for fig, og gav Reſten

til Guihorm, fom , imedens Svibdsøger var i Norge, ſogte at
indtage hans Deel, men blev derover ibidflaget af ham, (hvil⸗
ket ſidſte jeg forhen hæver paa Grund af nogle Ord hos Saxo an⸗
ſeet for rigtig, men det ovrige er nof dannet i Skribentens egen
Oierne, hvorvel ikke urimeligt), og at Svibdager tilligemed Gu
torm regierede i 10 Aar, (hvilfen Tid bor efter mine Tanker fors
lenges til nogle og tyve, ſaafremt Hadding var fun 1 Aar da

hans Fader dode, og har virkeligen giort endeel af de mange |

Bedrifter, ſom Saxo tillegger ham, allerheldſt Hading maat ale⸗
rede have været noget voxen, da Svibdeger hos Saxo P. 10 tit⸗
bod ham ſin Faders Rige, forend han ſatte hans Broder Gut-
torm did ind. Vil man antage, at Gram er omtrent dod Aar

210 eller noget derefter, faa fan man troe, at-Svibdager er dod

vmtrent Zar 235, og Da tillader Liden at troe, at Saxerne

/ og
— (3) P. 78.
i (4) P. 646. EN .

£5) Ser, p. 2423. . |.

(6) T. 1. p. 169.

h

thorm. Torfæus (2) forfafter ham, fordi Jolenderne ei regne -

— ” i .
« 8 J
J M . ”
e ” 6
002 123

ga de deroder have kaldet Den Mykillti til Help, ſom man,

i Fald ham er dod Aar. 240, Da let fan tillegge 3 Aars Regie
ting over hele Danmark ; .Og. herover trode jeg ſnarere, at
Granr er dod ved pas Mar 210, end 230, ſaaſom efter Den ſidſte
Regning maae Svibdager have overlevet Den Mykillsti, udi hvis
allerſidſte Leveaar det neppe fader fig giore, at fætte ſaa mægtig

en Konge i Danmar, ſom Svibdeger dog har været.
SS SS SS SS FS ES — — ————

8. HADDING,
J

Guttorme ”

83 (1) gior denne Hadding til en Søn af Gram med Signe,

og fader ham opfodes i Sverrige tilligemed fin Broder Gu-

ham iblant De rette Danſte Konger, og ſom han finder adffillige

. af det Navn Hadding iblant de Haddingdalſte og Thelamarkiſte

LN

Konger, ja endog 3 efter hinanden af det Navn, Son efter Fa⸗

Der, og af Deres Afkom den bekiendte Helge Haddiagiaſxate, ſaa

figer han ikke at ville være imod, om man tilſkriver nogen af
dem endeel af det Saxo tillegger fig Hadding, thi hvad ſom ans

i.

gaaer Odin maae hore til andre Tider; Den Viſe Haddings

Dronning Ragnhild ſiunger hos Saxo P. 1g tillegges ogſaa udi

ädda Skade, Niords Huſtrue; En Hunding haver og efter Js⸗
landerne levet med en Hadding, og ev bleven (laget ihiel af Helge

Hundingsbane, en Broder af Sigurd Fofnisbane, og heraf, ſaa

og af Det Saxo lader Hadding flye if Helſ ingeland, flutter Tor-
tag 2 fæus,

Cs) P. 9.
(2) Ser, p. 253 — 354. 263, VA ,

Led

1247

Haddings
Hiſtorie.

fæus, at Hadding haver levet Regner Lodbroe nærmere and Oda.
Og hvad Hundings: Dodsmaade hos Saxo angager, Da fortæller

Snorro den om Fiolner: Og-heraf mener Torfæus, at det er
klart, at Saxo er"ved et morkt Rygte om Norffe Tildragelſer,

. ng ved Navnene af Skiold, Gram og Hadding, dér vare ved et

nar Slagtſtabs · Baand foreenede ſammen, bleven leder i Vild⸗

farelſe. > Schåning .(3) mener. og ſom Torfæus , at Saxo haver

giort fin Danffe Hadding af en Norſt Hadging, Konge i Hads

diugdalen, og falder han da paa Den, fom hån felv falder Had-

ding 4., og med hoilken fulgte den beromte Helt Helge Haddin-

gis.Skate, det er de Haddingers Kiempe, en Søn af, den Nor⸗

ſte Kong Hiorvard, og mener han fremdeles at denne Hadding kan

have. været en Soſter⸗ eller Sviger⸗Son af Gram, og Saxo ders
ved bleven ledet i Vildfarelfe, og giort ham til en. Son, aller⸗
heldſt man haver Exempler paa, at de Gamle kaldte ſaadanne

Sonner. Wel mueligt derfore at Hadding haver; tilegner. fig

Grams Eyendeele i Danmark, og giort fig frem for andre bes
kiendt paa de Kanter, og det maaſkee i Sælffab af fin Fader .
Nogae, hvorom han lover at handle ved en anden Leilighed, men

ſom endnu ikke er ſteet. Udi Tabellen ſynes han at ſæite denne

ſom den Saxiſke Odin f(evedefpaa de Tider, faa kan "Det gierne

. . .
— Son

Hadding ved Aar 230, altſaa falder Tiden vel nok ind. Og

være, at Saxo haver. fort en Odin ind udi fin Haddings Hiſtorie,
fordi han havde hort, at en Odin levede med en Hadding, hvor⸗
vel en Deel af det Saxo fortæller om Odin udi Haddings Hiſtorie

ſynes at henhore til Odin ſom Gud, og ſom en der aabenbarede
fig, men det meefte vedkommer ham dog ſom Menneſte. Men.

vil man med Saxo antage, at. Haddiog virkelig haver værer en

(3) T. 14 Pe 174.

RE n ENE

e
mm dk ae amet RR

— — — — — —

— — — — — —

EA Øg BNI Lr mag" 8

Son af Gram, faa fan han og gierne have levet med den Sari⸗ hedaing⸗

. fle Odin, allerheldſt, derſom han er fod af Signe, thi faa mage Hiſtorie.
"han have været ganſte ung, Da Faderen blev dræbt. Vel fandt,

at Saxo (4) ei tænfer paa den Saxiſte Othin, men udtrykkelig .

"nævner Den Upfalfe, hvorved. han forſtaaer vor ſidſte Othin,

hvilket fees deraf at han lader ham boe i Upfal, og nævner Bys.
zantium >: Asgard, Friggs, hans Huſtrue, og Mit-Orhin, ſom
blev dræbe i Fyen, ved hoilket fidfte uden Tvil figtes til den Sas
xiſte Odin; Men Dette gier han alene, fordi han haver henføre
altſammen til cen Othin, og da han gior fine Konger faa gamle,

og fætter Hadding længe for Chriſti Fodſel, og han havde hørt

at Ochin fevede og for Chriſti Fodſel, ſom vor fidfte virkelig giorde, -.

— N — — —

— —

— — — — —— — — — — — —

faa ev Det ingen Under, at han her maatte tænfe paa vor Orhin,
Men at han dog fely haver havt er morkt Rygte om mere end een
Othin udi Haddings Tid, en ſom levede med ham, og en ſom maae

" have fever fænge tilforn, og været dod i Haddings Tid, og udviſt gud⸗
dommelig Beffiærmelfe imod ham, kan fees deraf; At han (5) la⸗

Der en gammel Mand med eet Oye, (og hvo kiender ej Orhin her
igien), komme til ham, og hielpe ham, og ſiden efter lege ham,
og føre ham paa en Heft over Havet; fan og ſpaae ham hang til⸗

kommende Stiæbne forud ; at han vidner, at tvende gamle og
frallede Mand vifte fig om Natten, Den ene paa de Danſtes, og

Den anden paa de Svenſtes Side, (af hvilke Orhin viſt maae
have været den ene, og Thor eller Freyr den anden); At han fas.
der Hadding ofre til Guden Faõ, (og da ny Frö eller Freyr-vag. :

iGalſtab med Orhin, og det er venteligt, at han farft er bleven
Gud efter fin Dod ſaa viſer dette ogſaa, at Hadding paver le⸗

Q3 F vet

& P, 13.
2 P. 12. 5. 16. 17.

NV. se

| 26 . I ØR ENE ”
Heddinge vet efter en Orhin); Og at han lader ham udi Levende Bive fare
Hiſtorie. ned til Valhalla, (hvoraf folger, at Cærdommen om den. mang
7 have været vel faftfat udi Haddinge Tid, førend Eftertiden bar |
fundet falde paa at fade ham beſoge Valhalla); Og tale med
en gammel Mand, ſom lærte ham en uye Maade at fætte Krigs å
hære i Orden pan, og ſpaaede ham hans Sfiæbne, (hvor man
atter kiender Orhin igien). Hertil kan ogſaa legges, at Hart-
grepa, FHaddiugs Foſter Soſter, ſom var af Jotiſt Æt, brugte
Runer (6), og at Det er rimeligt, at der er nogen Tid bortgaaet
, "efter Othin, ſom forte Runerne ind, inden de bleve nogenlunde
bekiendte i Norden. Man feer elers af det nyelig anforte hos
Schåning, at han ikke vil med Torfæo fløtte Hadding ned til Siꝛ·
gurd Fofnesbenes Tid, fordi en Hunding da levede; Thi der
kunne jo paa adffilte Tider have levet mange af famme Navn.
Efter alt Dette holder jeg for, at det befte bliver af froe, at. der -
udi et: Stykke af Iylland haver, da den Saxiſte Odin levede,
regieret en Hadding, en Son af Gram, thi naar Sehöning vil
troe Saxo Derudi; at Guttorm haver været en Son af Gram, fag
feer jeg intet, der kan hindre en fra at antage, at Hadding og
haver været en Son af Gram, allerheldſt Saxo fag neye beſtem⸗
mer hvers Moder, hvortil kommer, at faft alle vore KongesLifter
" have Hadding, og at mange regne ham iblant vore berommeligſte
Konger. Naar jeg betænfer, at Saxo (7) ſiger, at Grams Son:
— per bleve opfodde udi Sverrige afde Gigantes; Vegnopht og Haph-
— li, fort tilligemed fulde forfoaredem, og derhos overveyer, at Gis
gantes, Jetter, Joter ere det ſamme, faa befræfter Det mig i
Den Venlns, at Gram var en Sen af Halfdan Den Gamle, thi
| han
É. (6) Sexo p, II, J
07) P. 5.

REN, m Wo | 227

han og hele Silægt flammede fra Joterne i Finland ved Nor, og Haddings ”
paa den Tid Gram fevede, ja fænge efter, boede endda Joterne Hiſtoric.

overalt adfpredde i Norden; Saa længe varede Det, inden Go⸗
therne, Odins Folge, kunde rent fortrænge dem. Da jeg ſiden
gal viſe, at meget af det Saxo fortæller om Frode 3 Fredegode,
heldft om hvad der haver hendet i hans Ungdom, horer til
Frode 3 Fridſame, faa ev jeg af de Tanker, at den Brarhe, ſom
Saxo nævner P. 9, og den Brac eller Bracus han anfører P. 81 og

83; fom ægtede Craca, Moder til Erik den WVeltalende, efter
hendes forfte Mands Regners Dod, ere cen og Den ſamme Pers

fon, thi Brache levede med Hadding , og Hadding med Frode
Fridfame.

Alt hvad Saxo har om Haddinge Handeler med Harchgrepa ;
om hans Krige. udi Øfterlandene, ved hvilken Leilighed han nævs

ner Helleſponten, hvorved jeg paa et andet Stad (8) haver vii,
at Udlobet af Duna bør forftaaeg; Om hang Feyde med Svib-

” dager, Om Krigene med Asmund Svibdagers Son, og Ufo As.
mundi Gøn, begge Konger i SBerrige, hvorved maae agtes,

at da jeg har lagt Grams og Svibdagers Rige ikke i det egentlige

Giverrige, men udi Veſt Gotland, fan maae og Asmundi og
Uffonis Niger ſoges der; Kort fagt, alt hvad Saxo fra P. 10 til

P, 19 fortæller om Hadding , vedkommer efter mine Tanker

" Grams Son, og haver tildraget fig udi hans Tid, naar undta⸗
ges hvad han forteller om Othin, ſom Menneffe, hvilket henhorer
"MI vor ſidſte Othin, der levede længe for Hadding; Imidlertid

” haver han henfort det til Haddings Tid, fordi han havde hort,
É SE . i | | at

(2) Philalethi Saml. T. xp 273 276.

n 128 EN CR ENS
Haddings at Hadding levede meden Oihin, (den Saxiſte nemlig), og Saxo fun
Hiſtorie · kiendte ten Orhin. Vel fandt at hvad Saxo (9) fortæller om Maas
den, Hadding erobrede” Staden Duna paa, fortelles ogſaa om

Den bekiendte Soerover Hafting, der levede i idet 9 Saculo, faa d
sat man ſnart (fulde tvoe, Da Navnene Hadding og Hafting ligne

- hinanden faa meget,» at Saxo her havde tilffrevet fin Hadding, 3 ;

hvad ſom tilkom Haſting, allerheldſt han ellers mælder intet om i
denne ſidſte. Men jeg foarer hertil, at Hadding ſtal have giort
Det med Duna i Ofterlandene, og Hafting med Cirencefter i Ens
gelland; Og at ſamme Krigspuds tilſtrives Den langt ſenere
Norſte Konge Harald Haardraade; Gaa at det derfore er gandſte
mueligt, at Det er bleven brugt mere end eengang, og at Had-
ding, ſom Den'ældfte, er farfte Opfinder deraf. Naar jeg bes
NEN tænker, af Hadding ihielſſog Svibdager, ſaa og hang Sen As-
mund, og Asmunds tyende vorne Sonner Henrik og Uffo, og
dode omtrent paa een Tid med Den tredie Hunding, faa (lutter
"jeg heraf, at Svibdager og Guttorm ei have regieret udi faa fort
Tid efter Grams Dod i Jylland og Veſter⸗Gotland, allerheldſt
>” "Hadding giorde imedens mange Bedrifter i Oſterlandene, faa
at man derfore vel maae tillegge dem en Regiering af nogle og
20 Aar, at Svibdager maae have været til Aars, da han oms
kom, at hang Sen og Sonne⸗-Sonner maae ci være blevne ret
meget gamle, og at Hadding maae i det mindſte have levet 60
Aar efter fin Fader Gram, Men her møder en Vanfkelighed,
nemlig, at Saxo (10) lader Asmund begraves ved Upfal, hvortil
Schåning (11) foaver, at Saxo har foreftillet fig Sagen, ſom den
' var

(9) P, 15,
(10) P. 14.
NS T. I. Pr 176. not, x.

HARI ÉN 129

var brugefig i de ſenere Dider, (og ligeſom han ei kunde foreftille Maddings
fig en Dank Konge, uden han maatte være Konge over Det hele Siege.
Danmark, faa kunde han ei heller foreftille fig en Svenſt eller

Gothif Konge, uden fom Konge over det hele Sverrige, og Da

mm ⸗— ñ —

de rette Soenſte Konger bleve begravne ved Upfal, faa maatte
" Asmund og have fin Plads der), Bel fandt at Schöning legger

til, at man af Snorro (12). feer, at der og boede og herſtede uns
dertiden Under⸗Konger i Upfala ſelb; Men jeg foarer hertil, at

om ſaa havde været udi Haeddings TiD, Da havde vel Hadding

neppe undgaaet at komme i Krig med de rette Svenſte Konger,
og Saxo nævner Dog el et eeneſte Navn, ſom paſſer fig paa nogen

— af dem hos Snorro. Vidſt nok er det, at Saxo (13) lader i en

CBife ſige, at den Svenſte Magt viger ei for.nogen udvordtes,

— og at Haddiog derſore forgiæves foter Krig der; Men hertil foas

rer jeg, at ol ei have Viſen paa fir eger Sprog, og at Saxo ha⸗
ver maafktee felv forandret Dette efter fin Hypotheſe, da Gothet
og Soenſte vare ham Det ſamme. Men en af de ſtorſte Vanfke⸗

ligheder udi Haddings Hiſtorie bliver Denne, at Saxo fader hans

fine til Helſingeland, efterſom det kunde ſynes for mange, at det .

ti haver været Den Tid beboer; Men naar man dog efterſlaaer

hos Torfæum (14). og Schåning (15), fan Kal man finde, at

Det er bleven begynde af bebygges noget hen i det 3 Saculo, ſaa
det juft fan have have Indvaanere, Da Hadding levede. Naar
Saxo (16) fortæller, at Hadding ægtede Regnild, en Dotter af den
" Nitheriffe Konge Haqwvin, og befriede bende fra en "Biga, fag vis
Syvende Del R fer

(12) T. I. p. 43. e. 38.

(13) P. 15. i

(14). H. Norv. T. 1. p. 17%

(15) T. 1. på 290, og Tabellen.

(16) P. 16.

—X XRE

Bra

Heddinge fer Schåning (57); at-Saxo haver ned Gigas forſtaaet Jotun, Riſe,

30 000 IR A

eee

. Siforie, Puſs, og mener at Nimherorum rex vil-fige faa meget ſom en der re⸗

gierede over Nideret eller Thronder, men da Navnet Nidaros er
meget yngre end Hadding (hvorvel jeg tilftaaet alerede faa bekiendt
eg gammet i i Saxo's Tid, at han derover er kunnet bleden ledet i Bilde
ßarelſe, og have henfort det til ældre Tider end (fee burde), og
da man finder et Nythero i Rommerige, fan ev jeg mere tilbones

lig til at falde pan Dette ſidſte/ ſom jeg og paa et andet Sted. (18)
. haver giort, og ſom Ramus (19) ogſaa biefalder. Noget efter

vil Saxo (20), at Uffo-føgte at forraſte Hedding uni Upſal; Bel
mueligt, at Saxo kan have efter fin Hypotheſe henfort til Upſal
hvad ſom er hændet et andet Sted, men. jeg tor dog neppe faa
ofte beſtylde ham for at have fat til, hvorfore Det vel er mueligt,

at Upfal; hoor Den almindelige og ſtore Gudsdyrkelſe var, kan

ved ſaadan Leilighed have imadtaget dem begge. De Vers ders
zmod, fom Saxo (21) tilſtriver Haddiag og hans Huſtrue, til⸗
legges udi Edda (22) Niord og hans Kone: Skade; og Det uden
Toil rigtigere, thi de vife ſtridigt Sindelav, og Niord og Skade
fkilte fig derpaa ad, hvorimod hos Saxo intet paafoiger. Anled⸗
ningen til Saxonis Bildfareffe haver uden Zvil veret denne, at
fan har ladet fin Hadding leve med vor Orhin, og Niord fones
, han (let ikke at have kiendt. Naar Saxo taler om Toſto, ſom
… udi Iylland glorde Opror imod Hadding (og er det mærkeligt at
Jylland er Det eeneſte Danfße Landſtab, for nævnes af Saxo udi
— | . — , Fadelogg
(17) T. 1. p. 194. tot. d. p. 195. not, de
(18) Tron6. Saml. t. I, P. 281.
C(19). Norſte Hiſt. p. 21. Norves· ant. p. 27.

(20) P. 17.

(21) P. 17 og 18. .
- (22) Fab, 21. Schéning t. 1. p. 89. -… I

FR

— —

& OR EEERNR gt

Fyrſte Syfrid, faa vil Suffridus Petri (23) vide hvo Denne Syfrid
var, nemlig en Son af den Garer Gerold, ſom var Saxonis
Son, og Prindfeffen, Engela, Anguli Dotter (og dette ag Sy-
frid var en Dotter⸗Son af den Saxiſte Angul, paffer ei faa ifde
pag H:ddings Tid, og hvo veed om Gerold ej er Gelder hos Saxo
( Hothers Tid; Tiden kommer overeens, og Navnene ere ei faa
meget vidt fra hinanden.) Syfrids Soſter var Grytha, fom var
Moder til den Hearik, Der blev dræbt af Gram, og efter hvis

Dod Henriks Fader Ubbo overlod til Denne Syfrid al fin Ret. tif
Iylland, hvilfen derpaa giftede fin Dotter med bemeldte Toſto,

4

. Hedding Hiftorie) , og om hans Forbund med Den Saxiſte Haddingé

Hiſtorie.

hvorpaa de begge angrebe Hadding, ſom Dog ſnart bragte den

gamle Syfrid til Fred. Suffridus vil Og åt Suibdager og Guttorm

regierede begge i 10 Mar, og Hadding i 13, men Omftændighe
derne vife, at De alle maae have regieret fanget længre. Derſom

man kun bedre kiendte Suffridi Kilder, faa kunde man mere lide
paa ham; Imidlertid offe dog Tingenes Sammenhæng, at det
made være noget rigtigt udi hvad han her forteller. Hvad ens
delig Saxo (24) tilfidft fortæller om Hundisgs Dodsmaade, nem⸗

fig at han medfalde udi et ſtort Fad Oll, Da. beretter vel Snorre

Det ſamme om Fiolner, men det ſteede ef ved et Graver Oll, men

ved et Beſog, ei heller udi Sverrige, rettere Gotland, men udi

Sieland, og naar betragtes vore Fadres Tilboyelighed til Druk⸗

bkenſtab, faa feer jeg intet der Fan hindre en fra at antage, at

jo ſaadant fan være ffeet mere end cen gang.

—

— €23) P. 326 — 328.
(24) PAS.

. - R2 0 Erici

sm RBR

Haddinge
Sigt.
å

Cod

…

— Erici Kronike (25) kalder denne Konge Haaaingec, og figen;

at han undertvang Norge og Graden Dymin, og at han mſidſt
hang fig ſeld for Berommeiſes ſtyld, for Eſterkommernes Erin⸗

dring, og for ei at doe ſom et Fae udi Sengen. I Dette ſidſte

ſones han vel at vige fra Sexo, men begge Aarſager, uemlig at
han hang. fig for at erhverve Ære, fan og for ei at overleve ſin

Ven, kunne vel ſtage ſammen. Ved Dymin forſtaaes gandſfe
vidſt Staden Duna, og troer jeg ſnareſt at Dette er en Leſe⸗

. Bey, thi ellers ligger et Demmin i Pommern. Denne Duna

eler Dunaborg har uden Foil ligget ved Udløber af Duna, og

J maſtee været Det nyere Asgard; og rimeligt ſynes def at væve,

at Lettiſte, Finſte og Vendiſte Folke⸗Slcegter begyndte ar inds
ffrænfe og. angribe paa De Tider det: Reid⸗Gothiſte Rige, efter

ſom Gotherne vare i Hobetal derfra udvandrede, og havde ned⸗
fat fig ved den forte Soe, og juſt paa de Tider anvendte deres.

ſtorſte Magt imod det Romerſte Herredom. Venteligen have

De Danffe og flere Nordiſte Folk villet Komme deres Landsmænd

Gotherne til. Hielp, og vel og ved den Leilighed ſiſte vore Vand.

Men naar Skribenten lader Hedding undertvinge Norge, da
flager intet faadant i Saxo, og finder. jeg heller ingen Anledning
hos ham Dertil, undtagen hans Wgleſtabs⸗ Handel med Regnild.

Petrus Olai (26) har intet andet end Saxo, undtagen at han lader

Hunding drukne i et Fad Miod, og maae jeg tilftaae at Saxonis

Udtryk: Cerealis liqvor, er tvetydig, og fan betyde lige ſaavel

Miod fom Oll. Corperus (27), fom ellers meeſt følger Erici
Kronike, udelader baade Gurtorm es NHadding, og tilkeriver

Srab-
(25) P. 150,

(26) P. 79.
— (27) Col. 476,

RO RÆ 134

Symbårger, fom Pal være Svibdsger, alle de Ting, ſom Esici

Kronike fortæller om Hadding, ja gior endog Frothe til en Sen

af Symbdag. Men det er klart, at han er her bedervet, ſom

og fan fees deraf, at han ſtriver: Hic etiam Hellefponrem Re.
gem Swociæ interfecit, og ſaaledes gior Helleſponten til en Svenſt
Konge. At Leſemaaden Dymin er gammel hos Ericum, fan

der Haqvinus, hvis Dotter Hadding ægtede, Koninek van Ru-
, ten, og kunde Dette (et bringe en paa de Tanker, at han havde

leſt hos Saxo: Rurhenorum i Stadet for Nitherorum. Dog be⸗

Præfteg Denne ſidſte Leſemaade derved, at der hos Geysmer ſtaaer

Niterorum, og at baade Geysmer, Saxo, ja den Flattydffe Soxo
ſilv fige, at Hedding reiſte ved denne Leilighed til Norge. Dog .
ſtaaer i et Exemplar af Geysmer: Rutenorum (28), og funde

man da tanke, at Derved forſtodes Ryefylke, ogſaa kaldet Ros

galand. Noget efter forandrer den Plattydſte Saxo Biarmer til
Warmer og Warmenſer, ſom vel kun er kommet af en fore

fickllig Udtale, thi man kunde ellers teenke paa Indvaanerne af
Wermeland, hvis det el var beboet ſenere, og pan De Lande i:
Norge, igiennem hvilfe Elven Werma flyder, thi fandt af ſige,

fones Biarmeland at tigge noget vel langt borte, dog maae jeg

" fees Deraf, at her ſtaaer Dymmin. Den Plattydſke Saxo kal⸗

uiſtaae, at Saxo fader Hedding ſeyle forbie Norge, hvilket er
Woyen til det rette Biarmeland. Desuden fader han dem og ops

vakke Storm og Uveyr, en Egenſkab, ſom vore Forfædre tillags
. de Finnerne, og De Folk, Der boede ved Jishavet og den hvide

Soe. Denne Oderſettelſe af Saxo eller rettere af Geysmer ſiger

eg at Det var i et Fad Ol gt Hunding druknede. Riim⸗Kreni⸗

ken beretter, ſom ei ſtaaer i Saxo, at Hunding og Hadding havde

R3 . . - ſoo⸗

| £28) $jot Langebee T. a. p. 293.

—

ad oem aa

134

2 EM EB —X

—E ſooret fig ſaumen, at den ene ei; ſkutde overleve Den. anden, og

Hiſtorie.

faa Biarmerne Warmenſes, og ſiger lige fan lidet ſom Den Plat⸗

at Huading Derfore med Billie kaſtede fig i et Fad Miod. Men
endſtiont faadanne Lofter ef vare ubefiendte | vort Norden, :

faa holder jeg: Det dog ikke for raadeligt fag" meget at- dige
fra Saxonis og Erici Qortælifåger. Geysmer (29) falder og»

tydffe Saxo, at Hadding ſeylede forbi Norge for af komme til dem,

Jãa forandrer og Navnet af Thuningus, der hos Ssxo anfører
Biarmerne, til Turingus. Dette kunde let bringe mig til den

Mening, ati Stadet for Birmenſes, Varmenfes, Varmer bur⸗

de her leſes Varner, det bekiendte gamle og mægtige Soft i
Meklenborg, allerheldſt Det af deres og Anglernes Love ſynes at
være klart, at de og Thuͤringer vare eet Folk, eller rettere Thuͤs

| ringerne en Green af Dem, ſom jeg paa andre Stader haver vis

dere udført (30). Da Saxo fader alle de andre Haddings Be
drifter ſtee i Oſterſoen, Sverrige og Norge, og ſom Det føres i

dets fydlige Dele, faa er Det underligt nof, at han her fader ham

foretage ſaa fang. en Soereiſe. Dernaſt hielpes, ved at antage
Barner, paa Den.MNangel I vobe gamle Efterretninger, at De el⸗
lers ei maide om faa mægtigt et Naboe⸗Folk, ſom Varnerne,

og blev Da dette Det andet Sted, hvor de talte om dem, naar

det forhen anferte om Helge 'Hundingsbane antages for rigtigt.
Derimod er Det Sporsmaal, om Geysmer og Den Plattydſte
Saxa have havt nogen anden at gaae efter, end Saxo, og hos ham

kan ei toiles paa, at jo Thaningus og Biarmenfes ere altid blevne
leſte, thi faa ftaaer i Original Editionen af Afcenfo, ja Texten

felv, at Hadding ſeilede forbi Norge, vifer Det ogſaa. Nu denne
(29) Hos Langebec T. 2. p. 292. '
(30) F. 4. P 494; T. 5. ELSE

|
|
|
i
|
i

— sg BR i 133
Omfiandighed fader vel de tvende andre ude, men Sporsmaal Hedtlinge
sm de maaſkee have giort Det for Kortheds Kid, eller af Uagt⸗ Huſterie.
fomhed ; Eller og om de have havt nogen Ofribent at gane efter.
Deruden har det og været let ved Læfes eller Skrive⸗Feyl at fors
audre Thunmgus til Thuringut, og Biarmenfes tif Varmenfes, Ei
et tale om den Hexe⸗Konſt, ſom de alle eenſtemmigen tillegge Her
diſſe Biarmer eler Warmer. Geysmer figer og, at det var i
tt Fad Di, at Hunding druknede af en Hendeiſe. N. 7 kalder
denne Konge Haddingher, og taler om Staden Demyn. Er
ellers her en. pur Overſaetelfe af Erico. J. Magnus (31) hav et
VWBers over Henrik, én · Son af Asmund, hang Tapperhed og.
| Dod, men om han ſelv har giort Der eller overſat det af vore
gamle Sprog, fan man jkke dide. Hos Saxo flager Det i Det
| mindſte ikke. Han meuer eg, at intet Spogelſe, men en klog
Mand haver ved et Vers raadet de Dunfre fif at forlade Sver⸗
ige. Hos Saxo.P, 15 ſiges, at detze Vers var uden Autor,
| og noger efter Falder han Det et Forvarſel, og heraf ſlutter jeg,
a det er bleven giort af en, ſom har holder fig ſtiult. De Vers,
ſom J. Magnus ved denne Leilighed anfører, er. anderledes end
. det hos Saxo, dog Meningen den (amme; Man fan ellers heraf
frite, at. han ſels haver givet fig af md af giare Wers. Rade
Saxofiger, atUffo vilde forraade Hadding, da vender handerom,
eg paaſtaaer, af Hadding vilde forraade Ufo; Og det gier han uden
al Toil paa fin egen Haand, af en urigtig Kiærlighed tifgæderne
landet. Han antager ogſaa, at Handing og Hadditig haude giort det
| bogtidelige Løfte, at den ene ei ſtulde overleve den anden, og åt
Hunding i Folge Deraf ſtyrtede fig i er Fad Miod, og Haddiog
— hang ig ſelv de. De Dette om bofter: er vef kun Digset iſenert
DET — Sider]
" (31) L, 2. €, 10, Pe 88, €. 12, p. 91. €; 13, 14. p. 93. 945.

— — —— — — —— —— ——— — — — gg

ad

— — — eg — —

Sorte.

136 | E— 2 we

Side, for | at giore deres Endeligt deſto anſetligere; De kan |
man ei beſtyide Magnum her for, thi Det fager alerede vor Rim -
Kronike, ſom er ældre end han. Mærkeligt er det, at hverfen

Ericus Olai eller den Svenſte Rim⸗Kronike, have diſſe Svenſte
Kouger, hvilket atter beſtyrker den Sætning, at De ei have re⸗

gieret i Det egentlige Sverrige, men derfore kunne de vel have
herſket i Veſter⸗Gotland. N. 9 falder ham Haddyngr; N. 10,

. Haddung; N. 11 ſiger, at han forft af vore Regentere blev kal⸗
det Konge, og ziret med Scepter og Krone; Da han gior hans

til en Son af Skiald, og Fader til Frode, fan troer jeg at han -

"haver blandet ham med Den Mykillati, der fort var Konge

Over Det hele, faa og maaſkee Halfdan Den Gamle, der af

nogle blev felv Faldet Skiold, og f hvis Afkom var en Skiold; ;

Og ſom Dan udi Skaane kaldtes alerede Konge, ligefom hans:
Fader og Farfader, faa troer jeg at han forft haver bragt Konge |
Navnet til Øerne ; og til Jylland, og ſaaledes gierne kan ſiges

at have været den forſte Danſte Konge, forſtaae over Det hele.

N. 13 kalder ham Hadinger, N. 16 Hadingarth , og figer, at
han flyede til det Land Ponticum, indtog Dunaborgh, fangede
Der Kong Handuan, og foer derpaa af Oſterrighe til Sverrige;

Siden var han Konge i Danmark efter Gurhorms Dod. Hans

Dronning heed Hartgretæ,, Hunding fader han uforvarende druk⸗

ne iet Fad Ol. Heraf fan man fre, at denne Skribent haver

taget Saxo efter Bogſtaven, og ved Helleſponten tænkt paa det.

. virkelige, men man kan og fee af Dunaborg, og Øfterrige, o:

Auſtur veg, Auſtur rike, at han og har havt en anden og ſan⸗

dere Tradition, men ſom han ei har forftaaet. Jeg fulde neppe .

troe, at her ved Dunaborg forftodes det nu værende, thi Det ligs
ger langt oppe ved guden, og inde i i Vandet; og det Hadding

—*

ſtreed imod, har rimeligere ligget ved Flodens udlob, og været Haddings
Asgard; Men gierne ogſaa fundet hede Dunaborg, fiden det Hiſtorie.

— —
*

— rr 7—

é

NER > RENEE 137

var et Slot, en Fæftning, en Borg ved Duna. Markeligt er
Def; at her ſiges, at Hadding blev forſt Konge i Danmark efter
fin Broders Guttorms Dod, thi dette ſynes mig at bekræfte min
Formodning, at Guttorm var dod forend Svibdager, N. 18 Fals
der ham Hadringær, og Hunding, Hundring. Fortæller ellers

… alting, ligeſom N. 16, undtagen at den ſiger, at Kongen i Dy⸗
" bæburgh løfte fig med 4 gange ſaa meget Guld, ſom han ſelv
veyede, da Saxo derimod og de flere kun ſige, at han loſte ſig

med net op faa meget Guld, ſom han ſelv veyede. Meurfius
(32) ſiger, at af Hundings Navn er taget Anledning, at fores

give, at de Danffe have fat en Hund til Konge over de Svenſke,

hvilket Gram (33) anmarker, at han haver taget af Johan Sva-

— —— — — —

ning den ældre, hvis Skrift om den Danſte Hiſtorie endnu lig⸗
ger utrykt. Samme Handelſe ſiges at have tildraget figi Norge,

og ogſaa hos os, fag at Det ene Nordiſke Folk haver villet fætte

det andet Denne Klik paa. Bering (34) og Lyfchander (35) uds

give Haddings anden Dronning for en Rusſiſt Prindſeſſe, hvor

til jeg ingen anden Anledning kan finde, ehd det forhen anforte
Stead af den plattydſte Saxo og af Geysmer, Irenicus (36) Pals

der denne Konge Vading, og figer at han ei efterlod uden en Dots

"tet od Navn Ulvilda, hvis Mand Vilo blev Konge efter fin Svis
gerfader, og Fader ved hende til Frotho, Nu endffiong Dette ikke
" rigtigt, fan troer jeg Dog, at Irenicus derudi har truffet det

Syvende Deel.

(32) Col, 13.

(33). Ib, not, e, — ——
(34) Floro Danico p. 22. | SEE
(35) P. 135.
(36) P, 111.

S rette

—

RR ”

1238 0. EN RE ON

—R

Haddings rette, at Frotho ei har været Haddings Son, og at”Hadding eil

Hiſtorie.

tzius (38) er med Grund tvilraadig, hvad han ſtal giore af Se
xonis Helleſpont, men Meurfius, Lyfchander, Bering, ja endog

Pontanus (39) giore det uden Betænkning til det Thraciſte. Meſ-
ſenius (40) vil, at Hadding er med Liſero reiſt til Finland, fn
Moders Faderneland, og haver ved Hielp derfra angrebet Cut⸗

fænderne. Hvorfra han hader Dette, veed jeg ikke, men urime⸗
ligt fader Det ei, med mindre man gior Finnis til Fyen; Ligele⸗
deg maae jeg og fige om dette, Hvirfeld (41) fortæller, at efter
nogles Beretning: al Hunding have været en Son af den Sø

riſte Kong Sigfrid, fom i'et ſtort Slag overvandt Hadding; Thi
. om alt dette har jeg hidindtil ei fundet noget hos nogen anden

Skribent. Antages at Indvaanerne i Finland vare i Haddingt

Tid, i Det mindfte for Den ſtorſte Deel, endda Joter, fan ind⸗
fees lettelig, hvi de hiulpe Hadding imod Curlænderne, Der vare
af en anden, nemlig Lettiſt Slægt, og vilde fortrænge Deres
Landsmænd Gotherne. Naar Saxo P. 10 og 11 tillegger Hart-
grepe Hexerie, faa og den Konſt at kunne giore fig ſtor og liden,
faa ſtemmer dette overens med vore Fadres Begreb om Jorer⸗

Me, og dem fom de kaldte Flagdkoner; Men herved mener jeg at

forſtaaes Hartgrepes beſynderlige Klogſtab, og Evne til at rette

fig efter alle Folk. P. 12 figer han, åt Hartgrep blev af fin Fol⸗

” keferd dræbt; da hun nu efter P. 11 fulgte Hadding til fir Fæs

derneland, (nemlig Jylland), fan tenker jeg at hun er bleven

. . der af
(37) P. 646. i vo se
(38) Chron, y. 9. /
(39) P. 15.

(40) T. 1. p. 28.
(41) T. I. p. 6.

har efterlade Sonner. Lazius (37) legger Duna iMorge. Cram

en

— — —

— — — — — — — —

— — — — — — — — — —

BE PN 05 199.

der af fine Landsmænd Joterne, de nemlig af" dem, ſom holdte
med Svibdeger, omkommet, og Det ventelig med flere af de Jo⸗
ter, ſom havde fulgt hende fra Sverrige, thi gt Hadding haver

ſom Hadding var en mærkelig og fortrængt Danſt Prinds,
heldſt paa ſin Moders Side, i Fald hun var fra Fyen, ſaa er
det ingen Under, at Saxo fader Odin, ſom var De Danſkes Skyts⸗
Gud, hielpe ham. F. 13 fader han Mit · Othin Dræbes i Fyen,
ſom han ber ſtriver Pheonia, ligeſom forhen under Gram Phinni,
hvilket beſtytker den Mening, at paa ovenmeldte Stad forſtaaes
Indvaanerne af Fyen, Ved Mir - Orhin her forſtages efter min
Mening den Sariffe Odin, ſom jeg forben haver tilkiendegivet.

Men Da Saxo blandede ham ſammen med den Odin, fom fatte

fig imod vor fidfte Odin, eller ſnarere den mellemfte, og hvis ret⸗

te Mavn var Oller; fag er Det ingen Under, at Saxo. haver hen⸗
» ført til Haddings Tid Ting, ſom vedkomme vor ſidſte Odin, og
altſaa en anden Tid. Den Saxo P, 13 falder Henric, falder
den plattydſte Saxo og Geysmer: Eric. P. 14 berettes, at Had-

ding paakaldte fine bekiendte Guder, og at Vagnoft kom ham til
Hielp, hvoraf fees at Saxo beffriver ham fom et Trol, og mere
end et Menneſke. Men da Dette er en almindelig Beffrivelfe hos

vore gamle Skribenter over Jetterne, uden Toil fremſpiret af

"Det Had, Gotherne bare til ham, faa vil dette vel ei fige andet,
end af Vagnoft fom Hadding til Hielp. Da Saxo lader Hadding

ocre alle Krigene imod Svibdagers Afkom udi Soerrige, det er

at fige Veſt⸗Gotland, faa ſſutter jeg heraf, at Haldan den Gam⸗
fe ſelv, eller og hang Born have igien frataget Svibdager. eller
S 12 . Afkom

Heddings
Hiſtorie.

givet fig med hende alene paa Reiſen, er ikke rimeligt; Og dette
Nederlag haver vel foraarſaget, at Hadding har maat forlade
Danmark, 'og har derover flager fig i Selffab md Lier, Og

Haddings
,… Salftortes

we

Afkom det Rige, ſom han haode erobret i Norge. Din vSaxo

P. 14 falder Glumer, falder Den plattydſte Saxe og Geysmer,
Gunner, maaffee og rettere. Det Ssxo noget efter kalder Lu-
ftrum, overfætte de ved s Aar. Ligeledes den han P. 16-falder

Tofto, kalde de Coſto, Men uden Tvil urigtigen.

Den ſtrevne Danſte Kronike paa Tydſt i Folio beretter, at
Ufo indbød Hadding til Upfal i Anledning af en ſtort Offers

Feſt. Nu tvoer jeg vel gierne, at han iffe haver fundet dette $
noget Skrift for ſig, imidlertid ev det dog meget rimeligt, at De

begge ere reiſte did af Den arfag , heldſt om Uffo ej bar regie⸗
ret der.

Efter Schåning (42) maae Jamteland være bleven beboet i
Det 2, og Helſingeland i det 3 -Sæcule, da nu min Hadding

” hav omtvent lever i Midten af ſidſtbenevnte Saculo, ſaa fees

heraf, at han gierne fan efter Saxo have taget Flugten til Hel⸗
ſingeland.

9. FRODE I

FF: I. n. 16 gior den 22 Konge Frothæ til Othens Son
hvilket ones at vife, at han haver blandet ham med den

N

Cd
EA] EEN EGE FEE NNE er rr rare martin ks]

forſte Frode, ſom ſtammede iz ded fra Odin, eller og ſnarere med

den

—E N. 6. T. 1. p. 189 og 190. oeraban og geoneleonne
Tabelie, , , .

N

maage jeg tilſtaae, at'jeg ikke fan troe, at alt hvad Saxo heretter

den Frode, ſom var en Son af Dan Mykillati, og folgeligen le⸗
vede i Den Saxiſte Odins Tid. Beninga (1). en Friſiſt Skri⸗
bint, ſom dode 1552, beretter, at ſtrax eſter Friſo var dod,
noget efter Alexandri M. Tid, ſendte Friſerne, foragtende det
Raad han havde giyet Dem, til Frode 1., Konge. Danmark,

IN Bu IN 141

Frodes 1.

Hiſtorle.

og underkaſtede fig ham, med mere, ſom han Der vidtloftig for⸗

tællev. Men ſtal noger fandt være heri, faa horer Det ſnarere

til Frode hin' Frækne, den 13 Danffe Konge efter Langfedgatal, |

… thi Da begyndte de Danffe mere og mere at udbrede deres Magt

uden for Skaane og Øerne, og denne Frode var en ſtridbar

Herre. Dette er ellers felv ſamme Tildragelfe, ſom Pontanus
(2) fortæller efter den Friſiſte Skribent Kempius, og henforer
ſeld til Skiold, thi Rempius har ei fat Den Danſte Konges Navn.

Saxo tillegger denne Frode 1. mange Bedrifter, ſom umueligen

kunne tilhøre den vette Frode 1., eller Fredegode, ſom levede ved

Chriſti Tider. Dette haver Torfæus (3) alerede indſeet, og ret⸗
teligen fluttet af det Saxo tillegger denne Frode en Son ved Navn
Haldan, at han bør henfores til Frode 4., hoilket og bekreæſtes
Derved, dt Snorro lader Frode 4, giore Bedrifter i Oſterlandene,
men ſom dog maaſtkee hos ham burde tilffriveg Frode 5. Dog

om fin Frode 1., bør henføres til Frode 4. Thi naar jeg betæns
fer, at han lader ham være ung, da han efter fin Fader. befteg
Thronen, faa at han forft efter hans Dod blev til Karl, og dere
hos beretter, at han tilfatte fin Faders Skat paa Krigs⸗Folk,
men fiden fandt Pan | en De en ſtor Skat ' ſom en Drage ruges
|| É, …— &3 De

1) A. Matthzi Annal. t. 4. P. 12 og 13,
(2) Hiſt. Dan, p. 73. -

(3) Ser, p. 254. 283.

—

—

ma RR NR |

Frodes » de paa faa paſſer dette fig baade paa Frode 1. Og 3. IN; jeg har
Alſterie. forhen viiſt, at Den ſidſte var kun et Barn, da hans Fader Den

' = Mykillsti Døde, og efter Tiden fan Hadding gierne have været,
"om ci hans Fader, fan dog Sviger:Fader, og Hadding havde

efter Saxo (4) en anſeelig Skat. Og diffe ere Grundene for
Frode 3., hvorimod jeg mane tilſtage, at man ei finder, at
Fridleif, Frode 1. gader, haver have noget Skatkammer. Den
paa. den anden Side er Hiſtorien fuld af at Frode 1. var en riig

Herre, ſom Derimod ikke findes om Frode 3, og her haver man

da en Leilighjed, hvorved Frode 1. fan have faget Grundvold til

⸗ ſin Rigdom, hvortil kommer, at Fridleif 1. ffal have levet af fin

Tid i Roelighed. Og alt dette vel betragtet, faa holder jeg for,
at alt Det nu anførte ſnareſt vedkommer Frode 1. - Nogen funde
vet ſynes, at det Frode tilfatte fin Skat paa Krigé:Gager ei
paffede fig hverken paa Frode 1., ſom kaldtes Fredegode, ei -hefs

fer paa Frode 3, fom forte Tilnavn af den fredfommelige; Men

jeg foarer hertil, at Saxo tillegger dog Frode 1., ſom hos ham
er 3, faa mange Krigs Bedrifter, og at de ei finge diſſe fredes
lige Tilnavne fordi de ingen Krig forte, men fordi De holdte god

Fred inde i Landet. Hvad Sexo fortæller om alle de Krige, ſom
…… Frode forte i Øften, Da. troer jeg for ovenmældte Aarſager, at

de vedkomme Frode 4, thi om ham ev det bekiendt at han var
en meget ftridbar Herre. Frode 3 fan det vel ikke vedkomme,

thi udi Haddings Hiſtorie kalder Saxo (5) Curernes Konge Lo-

ker, og her (6) Dornø; og Haddings og Frode 3. Levetid løbe

"dog ſammen. Men dog maae jeg tilſtaage, at der baade fan
. — have

(4) P. 14.
(5) P. 12.
(6) P. 20.

F

e

hud

NS RE N 143

hate værtt mere end een Curig Konge paa eengang, ſaa og at Frodes 1,
Da Frode dog overfevede Hådding, og blev meget gammel, fan Sffterie,

kunne Curerne gierne have faaet en noge Konge. Fremdeles taler
Saxo: (7) om Tranno, en Rusſiſt Konge, hviler ogſaa viſer,
ſaafremt han ikke her har anticiperet Ruffernes Navn, at detre

maade ſnarere hore til Frode 4 end 3, Da Man har Ont fed at”

tilſtaae, at Ruſſernes Navn har alerede været fil i Frode 4 Tid,
Mindre i Frode 3. Derimod maade jeg tilſtaae, at den Krig,
fom Frode 1 fat efter Sexo (8) have fort med Kong Handuvan,

maae tilhere Frode 3., ſaafremt Hadding haver fever udi, hang

Tid, allerheldſt Saxo tydeligen ſiger, at denne Handuvan var
den ſamme, ſom Hadding' forte Krig med. Det ſamme maae
jeg og fige om de Krige, ſom Frode 1 (fat have fore med den
Gvenffe Kong Regner, og fin egen Soſter Suanhyide, thi har
. Regner været en Son af Hunding, og er det rigtigt at Hunding
og Hadding- ere døde paa engang, faa maage Dette vedkomme
"Frode 3. Efter mit engang antagne Syſtem forſtager Det fig,

at denne Regner ei har været Konge I Sverrige, men” i Veſt⸗

Gotland. Men herved forefalder der Ssperémaaf , om Suan-
hvide haver været en virkelig Soſter af Frode, og folgelig Dots

tet af. Dan Mykillari, eller og om hun har været Haddings Dots

tær, ag altſaa efter mir Syſtem en Soſter af Frodes Dronning.
Maar jeg betragter, at hun i forfte Fald maatte have været alt
for gammel, (aa er jeg mere tilboyelig til det fidfte. Hos den
ſaa kaldte Aſtronomus (9), en Frankiſf Skribent, finder jeg,
at i det 8 Seculo haver en. Bayriſt Prindſeſſe, ſom var gift

i ST med

AS W

(7) P. a21.
(6) P. 22.
(9) Ap. Reub, p. 15.

gl

ø

URE AR ENE BENE:

erogen 2. med den navnkundige Frankiffe Major Domus Cørolås Martelise,

— hedet Svanehild, et Navn, ſom kommer faa meget overeens med

Suanhvide, og hvilfet viſer hvor megen. Lighed, der haver værer
imellem de Nordiſte og Tydffe Folk. Hvad Saxo- ( 10) beretter

om Ubbo og Scotto, det hører og uden Toil til Frode 3, ſaa⸗
fremt de have været gifte med Ulvilda, Haddings Dotter. Det.

om Krigen med Friſerne og Bvitannierne (11) vedkommer deris
mod vor Frede 4.; Thi endſtiont jeg ikke vil nægte, at Frode 3

kan efter fin Sviger⸗Fader Hadding have beſiddet ended i Jyl⸗

fand, faa fynes han dog ikke at have været faa mægtig Der fon

Frode 4., under hvilken det Danſte Navn ev efter al Anſeende

Blevet forſt bekiendt i Veſterhavet, ſaafremt man vil følge en vis

Chronologie, men vil man folge en ånden, Da ſynes alt Dette
endog at vedkomme Frode 6, hvorimod Dog ſtrider, at Denne

fun raadde over Øerne, = Og Dette tienev atter til at bekræfte,

at hvad jeg forhen haver anført om en Frode af de Friſiſte Skri⸗
benter, vedkommer Frode 4. Naar Saxo og lader en Britanniſt

"Rytter fige, at han kiender de Danftes Overdaad og Drukken⸗

ſtab, faa forudfætter Der temmelig Bekiendtſtab til os, og gier

det troligt, at Angel-Saxerne, ſom havde været vore Nabecr .

her i Norden, vare da boſatte i Britannien, hvilket og Navnet
Daleman af den, fom var Hovedsſsmand i. London, ftadfæfter ,
thi Det ev et Angel⸗Saxiſt og ikke Britanniſt Navn. Ja Spors⸗

maal endog om ikke Tiden udfordrer at Dette horer til Frode 5.

Man feer. og at Saxo (12) haver forftadet ved det Skotland,
fom Frotho bekrigede, Det Der laae i Britannien, og ikke Der Ir⸗

' i
(10) P. 24.
(11). P, 25 — 27%, oo
«G2) P. 27.. | ”

landfFe,

.
— ' |

EN AS MER 144

— ande, og dette Skotlands Navn vav endda (fle til, da Frode'3

regierede. Vel ſandt, at Ssxo mænger her Ulvildæ Mand Scot-
tum ind, men herom kan jeg intet andet fige, end at han mage

have feilet, ligefom han vidſt kort forhen (13) gier, naar han

af Denne Scotto vil udlede det Skotſte Navn ; Og Dette haver vel

og været Aarſagen, hvi han haver ladet Seottum komme tif

Skotland; Med mindre Frode 4. eller 5. haver og havt en So⸗
fler af Det Navn Ulvilda, og hun en Mand der haver hedet Score
tus, Schéning (14) mener vel, at denne Saxonis Frode 1.,

ſaa og 3., Bedrifter udi Britannien og Irland vedkomme

den Norffe Prinds Frode, en Son af Harald Harfager ,
fordi den Irſte Kong Kervil, ſynes at være den Kiarval, der re⸗
gierede i Irland, da Island blev beboet. Men da Sexo fortal⸗
ler Dette under fin Frode 3, faa ffal jeg der underſoge det. Alt
hoad han derimod i dette Fald figer om Frode 1, ſynes mig hedt

vel at paſſe fig paa Frode 4, og ei paa den Norſte Prinds, Han

nævner og Melbric (15) præfe&um Scoticæ regionis, af hvilket

Navn jeg finder en Scotiſt Jarl, en Værdighed der vel ſoarer til

præfectus, udi det 9 Saculo, ſom dog ikke ſtridde med nogen
Frode, men med Porſtein, en Son af Oluf Hvidben, Konge i
Dublin, og med Sigurd Jarl pan Orkenoerne (16). Derimod
finder jeg ingen- Melbric i Frode 4 Gid. Vilde man troe, af
den Norſte Erode havde havt med Melbric at beſtille, hvorom

Hiſtorien dog intet mælder, faa kunde man og i Henſeende til

| "Riden falde paa, at troe, at han havde have Haftings Dotter,

og dt Hafting for en ſtor Deel ſtak i Saxo's Hadding, Saxo (17)

figer , at en Scato bod Frode til Gieſt, efterag han var kommet
hiem; Og denne troet jeg at have næret hans egen Son, thi han

Syvende De T i tegner

(13) 2 | |
— F, ag p. sat. not, £
(19 s Schdnings Morfte syg, T. 1. p 160.
€17) P. sa 27

48 0] —* 3 — —

Vr ades Lt.

Hiſtorie.

regner kort efter Seuuo op iblant hans Sonner; Og har denne

Scato virkelig været Broder til Halfdan, ſom Saxo (river, faa
har han og været en Son af Frode 4. Hvo veed om denne Sca-

io ei ex Den ſamme, fom Scotus, og, at han fan have ægtet UI-
vilda, ſom Da maae blive Haddings Dotter. Det vanſtke ligſte

bliver, at foreene Chronologien hermed, dog kan det (fee ved at

antage, at Frode 4 haver avlet Scatus forſt, og fjden længe efter
gift fig med Haddings Datter, ſom da mane blive Den yngſte af
hans Born; Men da maatte man forflytte Haddings Levetid til

- Frode 4. Naar Saxo beretter, at Frode ſtroede ſmaae ſtodt Guld

-

10 Sæculo, da han ingen Forvirring Fan opvæbfe,

pad fin Mad, da vedfommer det den virkelige Frode 7; Om
hoilken udi Fortalen for Grottaſaungr noget ſaadant ſynes at for⸗
telles; Om og om Indholden af Grotrafsungr vedkommer Frode
Fredegode, thi Devi tales om Hrolt Krake, fag man ſnarere kun⸗
be falde paa, at henfore det til Frode s. Hvad Frodes Dod
udi Krigen imod Regner angaaer, ved Hede og fine Vaabens
Tyngde, da maae Det vedfomme Frode 3., ſaafremt Regner og
han have levet paa een Tid, og paſſer fig ogfaa got pan Frodes

hoye Alder. Schåning (18) anmarker heel vel, at de mange af
det Navn Frode i Danmark, heldft 1. og 3., ſom begge kaldtes

efter Fred, have foraarſaget ſtor Forvirring i den Danſte His
ſtorie; og hvor let kunde da Saxo, ſom ingen. Chronologie. og
Critique havde, bringes herved i Vilderede.

Vor vet at komme ud af dette forvirrede Soy om diffe Froder,

Gil jeg opregne dem efter de adſtillige Skribenter, og ſotte hos de⸗

res Tilnavne vg deres Fedres Navne, ſamt Tal, endffiont dige
ſidſte ikke findes hos nogen af vore gamle Skribenter, men er

Dog Den letteſte Maade at ffille ved Folk af ſamme Navne fra

hinanden. Dog vil jeg udelade den ſidſte Frode, ſom levede i det

Saxo.
(18) T. T; p. 136. ”

LØ

1
- — — — — —

Cc]

ae,

2N ÉN 147
ST og Saxo, II. Ielæn- III. Sveno f IV, n. 9. v. fn. Io.fVIn.'rs
Frode 1, Haddings Søn. derne, Aggonis, I. Frode |I, Frode | I. Frode
Frode [I vegetus Hugic- Hugie- Frode 1.Fre. TE. Frode hin bin | Haddings
tbi Cftermand. degode, Skiolds 6, Frege Fræghe. | Son.

fom bin Frækne), Fro-|ræk Hnaug-| fy
de IV. hin Frekne, og vanhaug, og |hin

37 kalder Frode I. hinlaf Ingiald, leks Søn.
Harde, Frode II, Ko: og Vader ti -
thæ hin Storlytnæ, Fro (Halfdan, |
de IV, hin Harde, og i
"Frode V; hin Frækne,f
N. 19 gisr Frode largus
til en Son af Fridleiſt,
os Dotter⸗ Søn af Hrol
Nrake, og Fader til In.
ad, . ;

gode Frit
lefs Søn,

V. Frode

rv då ” i . *

Frode Chriſtus fød,
Storle-
Frode -V, Ræthbane. N, Sonne· Son ſtan Hugh-

Ill. Frode |Hartbe Frit.
hin Frede. | (ds Søn.

. JIV, Frode

—FPFridlexvi 1 løg HAaldans — — —
Frode III, Fridtevi 1S. Son. Unter Broder. i, Érø de II, Froøde,JI. Frode
huder fam føbdes Chri. Damm nfeddes Ti, Frode | Frékne hin, —

nriſtus. ſhin Frækne, (zoo —"—| Fråkne, Hugleiks
Frode IV, Fridlevi II, &.| Frog ir ler 6. ITT, Frode |. 5
Fro Jen Søn aft hin . IIL Frode .
Frode V. Olavi Gon, og|Havars Gon KGkil Slag- emitde. | Føidgo- |III, Frode'
Haraldi Broder, fom var —E— — 4 8 Bonus,
Fader til Haldan og Ha-ftil, Snnejen|kolis GSon⸗ — — — —
rald. Frode TIL ne⸗Son. —7. IV, Frode IV. Frode
Ericus Pomeranus falder| Fridſami Ti. Frede og Haldans hin largus
Saxonis Frode I, hin Fæ. Dans My-Gamle, Sreder Fæmilde. Frith-
milde, Frode Il. hinſkillati Søn. Dans. SÅ vii 3 V Frode lephs -.
Frækne, Frode III, hint Frgde IV. sall at | Søn. n. . Frode, øn.
Fredegode, Frode IV,! Frækne IV, Frode I ed in ? V Frode i
hin Frækne, Frode V, Fridlevi TIL, fnin Fridgo- * ne en Fa Frode J
Recbane, Cornerus giør|ægn , Olufsåde eller Gev ler — avi
Frode J. til en Son af Broder, og milde Frid- Hadin ers i ' Soen.
Svibdager, og tillegger ingielas geicei Sen, stile HE
s Frode Ve plan af. en der. 03Frode III. TE, <= 75
ane. iim⸗Krtoniken ——————5—1 5 gnnerGgn| II, Frode bin
falder Frode [I .bin Gav- ege w og Ingialds Storlemmæ
milde ; Frode IV, hin 6 In.lFader. Hugleiks
Tegne, ThomasGeysmer 4.8 n- Vin iz | Sem eller
Frode IV, hin Thaghen,! 8 og 1. 13. | Orhens,
; ÅHalfdans!I, Frode bidt
Den ſtrevne Danſke Krø: ØB de III. Frothe
É > Frode IL. bin roder, — Hare ge . i
nite falder * Vi en! Haddings | bin Frit.
Frægne , (fom dog uden, Frode VI. en , he Frith-
8 Son. gothe Frith
Toil ſtal være det ſamme, Son af Hræ-/ Son··· ls Son,

IV, Frode
hin Gavmil.
de eller hin

hiv. Frode | —
Olavs Søn] . 3

hin Harthe Frirhlefs Son.

hin Frokne, Olafs Søn.

Seraf

y U
.
⸗
,
.
-
et
ban]
.
. -
. -
2 …
2
*

. Frodes I
Hiſtorie.

ß8 > MERE

Heraf fees, at de fom antage fleft Froder, nemlig Jslen⸗
derne, antage dog fun 6. At der i Henſeende til Titnavnene
ere 9; nemfig hin Frækne, thi Vegetus ev. det famme, hin Gam-

le, hin Fredegode, hin Gav- eller Fæmilde, thi bonus og largus .
eve det ſamme, og Der forfte kun giort ved ilde at forſtage det -

Ord; Milde, i vort gamle Sprog, fom betyder Den gavmilde,
hin Fridſame, hin Harede, ſom jeg dog troer at være.Det ſamme,
fom bin Harde; hin Storletan, ſom jeg og mener at være det ſam⸗
me, fom hin Storlemme og Storlytne, hin Tegne, og endelig en
fom fører Tilnavn af Rechbane, thi Rethbane er vel fun en Leſe⸗
Feyl. Efter diſſe Tilnavne er det altſaa klart, at jeg gierne kun⸗

De antage efter den engang af mig fremſatte Hypothefin 7 Fro-
der; Allerheldſt Der og ere 8, naar man vil vegne efter deres
Fedres Navne, nemlig en var Son af Hadding, en anden af

Fridlev-1, ellev og af Skiold, en tredie af Fridlev 2 eller 3, og

af Haver, en fievde af Olav, en femte af Dan Mykillati, eu ſiet⸗

te af Frode 4, en ſyvende af Hrærek, og en ottende af Hugleik,

thi at Cornerus giver Frode 1 ud for en Son af Svibdager, bør. .

ei regnes, da jeg noget forhen haver viift, at det er en aabenbare
Skiodesloshed eller Copiift-Fepl. Men herved maae agtes, at
Yélænderne og vore fætte Dem ei i ſamme Orden, og at vore ere
ikke engang gandffe eenige herom med fig felv, faa og at de vel

. give Dem adſkilte Tilnavne, men derfore Dog ofte meene een og
Den ſelvſamme Frode, Saa meget er klart, at vov Frode 3. er

Islendernes Frode 1, thi vore give ham Tilnavne af Fredego-

. de, og Islenderne falde ham Fridfrode, og begge ere eenige deri,
at Chriftus ev fod under ham. Men Skade fun af man derfore
bog ti fan tillegge aft hvad Saxo fortæller om Frode 3. til Frode

Islandernes Frode 4. bliver og vor Frode 4. thi han var

efter,

EEN EET ENE rn

—
|
i

ARE LE 149

efter begge en Sonne Sen af en Frode, og en Son af en Frid-
leif, men vore fave feilet Derudi, at de udgive Denne hans Far:
Fader for Frode Fredegode, da han deg var Frode Fridſami,

Frodes ti,
Hiſtorie.

men Tilnavnens Lighed have forfort dem. Vore falde gemeen⸗

ligen denne Frode 4. hin Gavmilde, men Islenderne hin Fræk.

ne; Men du Torfæus (19) felv mener, at Snorro haver feilet i at
tliftrive Frode 4, noget, ſom tilkommer Frode 5, og Snorro givet

dog Denne Frode. udtrykkeligen det Tilnavn Frækne, fag flutter .

jeg heraf, at Frode 4. ev bleven kaldet den Gavmilde, øg Frode
5. hin Frækne, Men i Henſeende til Frode 5. ev Hor Uorden;
Islonderne tillegge Frode 4. en Broder, ved Navn Oluf, og
giore Frode 4, fil Fader af Ingisld, Halfdan og Frode 5; Men
vore Derimod giore Frode s. til en Son af Oluf, og Sonne:Son

af Ingiald, og blande ham altſaa med Frode 6, ſom virkelig var ”

en Sonnt Son af Ingidd, men ved Hrærek; Om hvilfen vore

intet have, med mindre han ſtulde ſtikke i nogen af Tilnavnene.

Og troer jeg da ſnareſt, at hin Tegne eller Thaghen >: den Myn⸗

Dige, eller honbaarne, huitfer ſidſte Tilnavn meget vel paffer fig -

paa ham i Danmarks da værende ugle Tilſtand, sm han hat
været en Dotter⸗Son af Hrolf Krake, tilkommer ham; dog ſtik⸗
Fer han uden Toil i Sveno Aggonis Frode hin Fræxne, en Don

af Råxil Slaghenbacx, thi dette fidfte Navn er aabenbare Hræ-
rec ellev Roric Hnauggvanbaug, hvilfet Tilnavn vore blandede

i med Slyngeband , elleve Slaungveband ; Han ſtikker vel og i N. 19

Frode largus, en Dotter⸗Son af Hrolf Kraxe, Nogle af vere

kalde Frode 5. Rechbane, hvilket Ravn han maaffee har faaet, fore

di han flog Rekke eller Hrærek ihiel, eller og fordi han harovervuns ,

det en Rekke o: Kiempe, eller maaſtee mangt Kiemper, og har de
c(Igy) Ser, p. 293. 484.

dette

AJ
* CJ
NE ' —

BW IN

. Frodes 1. dette Navn udtrykt (amme Gemyts Beffaffenhed, ſom hin Frækne.

Hiſtorir.

" Dan Mykillati,… ſaa er det klart at herved forſtaaes Islendernes

—*

Saxo kaider Frode 2. vegetos, og giot ham til Hugleks Eſtermand⸗
men ſiger ei, hvis Son han var, men ſom han fætter Dan fort
for Huglek, og man af hans Befkrivelſe kan fee, at han menet

Frode 3. Fridfami, ſom var en San af Dan; og at nogle af vore
have afene glort Denne Frode til en Son af Huglek, fordi Saxé

ſatter ham ftvar efter Haglek, den ſamme ſom den Saxiſke Odim.

Men i Tilnavnet har Saxo grovelig vildfaret, thi Vegerus bliver
uden Toil Det ſamme ſom Frökne, hvilket ei tilkommer Frode 2.,

men Frode s. Om Frode Fridfami har Saxo ellers ikke meget,

tiden under Frode Fredegode, og er jeg næften af de Tanker, at
Islenderne og fortælle noget om deres Fridfrode, ſom tilkommer
Pridſami, thi Denne ſidſte har uden Tvil herſtet over gandſte Dans

mark, og Den forfte Derimod fun over Oexne, og maaffee noget.
lidet af Iylland. Hvad Saxonis Frode 1, angaaer, Da haver.

jeg nu udførlig viift, til hvilken Frode hver af hans Bedrifter
hore; Thi Det er at mærke, at fordi hang Frode 2. er Islen⸗

dernes Frode 3., hang Frode 3, deres Frode 1., faa horer dog

ikke alle De Bedrifter han fortæller om fin Frode til deres Frode,

IJ eſterdi Saxo haver blandet de adffillige Frodes Bedrifter ſammen,

ja Det ſom verre er, undertiden hører noget af hvad han fortæl

. let om en Frode til flet ingen Frode, men til en Konge eller Hov⸗

ding af et gandſte andet Navn. . Naar Svend Asgefen udgiver

—… Frode 2, hin Frækne for en SonneSen af Rolf, faa er det

aabenbare urigtige, tjen Sporsmaal om han ei har været en
Dotter·˖ Son af ham, hvorved deg mode mange djronologiffe

Banffeligheder. At n. 13 falder Frode 2, hin Storletan vaſſer

ſig vel nok paa Frode 3., en Son af Dan Mykillati, thi Storle

Id tan -

”T La ”
ø ⁊

* - FI .

kJ
-
N ' —
hi ”
, . ,
” «
'. -

— —

— —— — -

sø t se Rs ae —-

Fr, LN R

| RR RR RE ry
| ten "og Mykillati bliver Det ſamme, allerheldſt Snorro ſelv P. 31
kalder Denne Frode ogſaa Mykillati. Naar man noye ſammen⸗

ligner diſſe Liſter, faa ſtal man finde, at det Filnavn bin Herde

tilkommer ogſaa Frode 4., foruden Det af big Gevmilde, Naar
Ericus falder Saxonis Frode 1 hin Fæmilde, faa haver harm Dertil
taget Anledning af den Odſelhed, ſom Saxo tillegger ham, ei gt
iale om, at nogle af hans Bedrifter virkeligen høre til Frode 4.,

4

Frodes 1,
Hiſtorie.

fom forte Tilnavn af Fæ- eller Gavmilde. Hoad Islæendernes

Frode 2. angaaer, Da tenker jeg at han har fort Tilnavn af den
"Tegne, fom Riim⸗Kroniken og Geysmer tillegge Frode 4… thi
ellers har han intet Tilnavn, og desuden veed man ikke til hvem
enden man ſtal henfore dette Tiinavn, med mindre det Fulde
tære fil Frode 6, Hvad det Tilnaon Koihæ angaaer ved Fro-
de 2. hos 2. 17, da mener jeg at Det ſtal fige den. Gode, hvilfeg
kommer ſmukt overeens med Fridfami, thi Frode 2, er fer Fro-
"de 3., efter fom han falder ham hin Storletan. - Det Tilnavn

Bonus, ſom n. 11 tillegger fin Frode 3., vedkommer da ogſag

Boda Fridfami, Svend Asgefen falder Frode 3. den Gamle,
hwilket paffer fig heel vel paa den rette Frode 3., ſom efter Snorro
blev meget gammel; Allerheldſt Svend Aagefen ſelv gior ham. lis
geſom Iétænderne tilen Son. af Dan Mykillsri, Hvad nu de g
Froder angager efter Deres Fædres Navne, Da er Den forfte,

(om var Haddings Son, Frode 3,;"Den anden Fridlevi 1, eller

Skiolds Sen, Frode 1.; Den tredie Fridlevi 2, eller 3. Son;
tt Frode 1., fad og 2; Den fierde Olavs Son, Frode 5; Den
femte en Son af Dan Mykillati, atter Frode 3.; Den ſiette en
San af Frode 4., ev Frode 5. Den ſyvende Hræreks Son É

Frode 6,; og den ottende Hugleks Son, ligeledeg Frode 3, Alt⸗
fan hielper hverken Tilnavne eller Fadres Navne, til gt antage

efter

v⸗

HEK Frodcs 1.
Hiſtoric.

Dan Mykillati,. ſaa er Det klart at herved forſtaaes Islendernes

⸗

Dette Navn udtrykt ſamme Gemyts Beſtaffenhed, ſom hin Frækne.
Saxo fatder Frode 2. vegetos, og giot ham til Hugleks Eſtermand,
men figer ei, hvis Son han var, men fom han fætter Dan fore
for Huglek, og man af hang Deffrivelfe an fee, at han mener

— — —
. Fi
*
- N
: ' —
* 1
' 4

150 IN

Frode 3. Fridfami, ſom varen Son af Dan; og at nogle af vore

have afene giort Denne Frode til en Son af Huglek, fordi Saxò

— fætter ham ſtrax efter Haglek, den ſamme fom Den Sarifte Odin.

mark, og Den forſte Derimod fun over Øerne, og maaffee noget,
. fidet af Jylland. Hvad Saxonis Frode 1, angager, Da haver.

Men i Tilnavnet har Saxo grovelig vildfaret, thi Vegetus bliver
uden Toil Det ſamme ſom Frökne, hvilet ei tilkommer Frode 2..

men Frode s. Om Frode Fridfami har Saxo ellers ikke meget,

uden under Frode Fredegode,- og er jeg næften af de Tanker, at
Islenderne og fortælle noget om deres Fridfrode, ſom tilkommer
Fridfami, thi Denne fidfte har uden Tovil herſtet over gandſte Dans

jeg nu udførlig viift, til hvilken Frode hver af hang Bedrifter
horer; Shi Det er at mærke, at fordi hang Frode 2. ev Islen⸗
dernes Frode 3., hans Frode 3, deres Frode 1., faa hører dog
ikke alle de Bedrifter han fortæller om fin Frode'til deres Frode,
efterdi Saxo haver blandet de adſtillige Frodes Bedrifter ſammen,
ja Det ſom værre er, undertiden horer noget af hvad han fortæl

Ner om en Frode-tif flet ingen Frode, men til en Konge eller Hov⸗

ding af et gandſte andet Navn. . Naar Svenå Asgeſen udgiver
Frode 2, hin Frækne for en SonneSon af Rolf, faa er det

| aabenbare urigtigt, men Sporsmaal om han ei har været en ”
Dodtter⸗ Son af ham, hvorved Dog møde mange chronologiſte

Vanſkeligheder. At n. 13 kalder Frode 2. hin Storletan paſſer

ſig vel nok paa Frode 3., en Son af Dan Mykillati, thi Storle-

KA fan

Baren. ae HEER

— KL EL et. eee ⏑ ——

—

SNG ii NR: | Fr

ten” og Mykilli bliver Det ſamme, allerheldſt Snorro felo P. 371
falder Denne Frode ogſaa M ykillati. Naar man nope ſammen⸗

ligner diffe Liſter, faa af man finde, at det Tilnavn hin Herde

tilkommer ogſaa Frode 4., foruden det af hin Gavmilde. Naar
Ericus falder Saxonis Frode 1 hin Fæmilde, faa haver han dertit
taget Anledning af den Odſelhed, ſom Saxo tillegger ham, ei at

ale om, at nogle af hans Bedrifter virkeligen høre til Frode 4.,

Frodej 1.
Hiſtorie.

fom forte Tilnavn af Fæ- eller Gavmilde. - Hvad Islæendernes

Frode 2. angaaer, Da tænfer jeg at han har fore Tilnavn af den

" Tegne, fom Riim⸗Kroniken og Geysmer tillegge Frode 4., thi

ellers har han inter Tilnavn, og desuden veed man ikke til hvem
enden man ſtal henføre dette Tiinavn, med mindre det Fulde
være fif Frode 6, Hvad det Tilnavn Korhæ angaaer ved Fro-
de 2. hos 2. 17, da mener jeg at det ſtal fige den. Gode, hvilfes

kommer ſmukt overeens med Fridfami, thi Frode 2, er her Fro⸗
de 3., efter ſom han falder ham hin Storleran. - Det Filnavn
Bonus, fom n. 11 tillegger fin 'Frode 3., vedkommer da ogfaa

Boda. Fridſami. Svend Asgefen falder Frode 3. Den Gamle,

hoilket paffer fig heel vel paa den rette Frode 3., ſom efter Soorro
blev meget gammel; Allerheldſt Svend Aagefen felv gior ham. li⸗

geſom Islanderne tilen Son af Dén Mykillsti, Hvad nu de 8

Froder angager efter Deres Fedres Navne, Da er Den forſte,

ſom var Haddings Øen, Frode 3.; Den anden Fridlevi 1. eller

Skiolds Søn, Frode 1. ; Den tredie Eridlevi 2, eller 3. Søn; |

" tr Frode I., fad og 2.; Den fierde Olavs Son, Frode 5; Den

femte en Søn af Dan Mykillati, atter Frode 3.; Den ſiette en

i San af Frode 4., ev Frode 5.; Den ſhvende Hræreks Son,

Frode 6.; og den ottende Hugleks Søn, ligeledes Frode 3. Alt⸗
ſaa hielper hverken Tilnavne eller Fadres Navne, til gt antage
| |. efter .

Ra RR EN
Frodes r. efter den Hypotheſe, fom jeg engang haver pttret mig med, flere
Nifterie Froder end Islenderne have, og man kan altfaa ei hielpe den.
Daanfke Tidéregning. Ericus (19) vidner, at det Land, -hver
Frode ihielſſog Dragen, var Wandelſyſſel. Bel figer Sexo at
Det var en Øe, men Dette maage ei forvilde en, thi af Adamo
" Bremenfi feer man, gt de Gamle have anſeet Vendfofjel for en:
Øe. Nu figer Saxo vel ikke tydelig, at denne Øe laae uden for
Frodes Rige, men da hån dog et heller figer, at den hørte ham
" til, faa er det rimeligt at troe, at han ei haver beſiddet den. Og
ſom Saxo ſiger, at Den laae ei langt borte, og Dette vel nok pap
— ſer fig paa Vendſoſſel i Henſeende til Sieland, ſaa ſlutter jeg
hecraf, at dette haver tildraget fig med Frode r., og at han dl
haver regieret over mere end Øerne, i det mindfte ikke over
Vendſyſſel. Ericus lader Frode undertvinge Britannien, Skot⸗
land, Tydſkland, Slavien og. Rusland , da dog Saxo inter
mælder om Slavia, med mindre Ericus vil regne Curland did,
… æg Saxo ej hellev lader Frode have at beſtille med andre Tpdfke
… Folk end Friſer. Ericus ſiger, at Frode omkom i Skaane, hvile .
ket bekrefter min Mening, at Regner har været en Beft Gothiſt
Konge. .

N. 15 figer og at Frode paalagde Tydſtland, Frisland og
Britannien Sat, hvor Tydſtland aldeles ikke kan forfoares,
ſiden Frisland desuden nævnes: Petrus Olsi (20) fader og Fro
"de Dræbe Dragen i Vendelſyſſel, og gaaer ellers endnu videre
end De andre, thi han lader ham eye Landene paa begge Sider

af Rhin 99 ſynes altſaa at blande ham med Saxonis Frode 3
Naar

i)

| €19) Ap. Lang, p. 151.
(20) P. 79%, '

A

— ON KE BW -. 183
WMaar Saxo ſiger, at Frode ægtede Handuysni Dotter , faa fan deg Frodes 1.
være rigtigt, men han mage dog forhen, eller ſnarere ſiden, have Hiſorie.
havt Heddinge; thi paa ander Maade fan man ef komme ud af .
den Sag, at han ffal have været Haddings Son. Riim⸗Kro⸗
nifen lader og Frode herffe paa begge Gider af Rhinen; hoortil
dog vel Anledningen er taget af Saxo, fordi han ſiger P. 25, at
: Frøde gif med fin Flode noget op i Rhinen, (og kaldtes Det Land, —
. hvor den faldt ud i Havet, paa de Tider Frisland. (N. 7 har
en beſynderlig Fell, ſom dog maae ſtrives paa Copiifternes Reg⸗
ning, nemlig at Frode undertvang Britannia, ſom nu heder
Frisland, thi Dec er klart, at Engelland er udelade ſtrax for
Frisland. Den figer og at Frode fatte Livet til i Skaane | eg.
Soeſlag; hoilket fidfte er gandſte troligt, Da de fleſte Slag ſkeede
paa de Tider til Soes. Cornerus (21) gior Frode til en Son
af Symbdager >; Svibdager, fordi han enten ſeld ved Skiodes⸗
loshed eller og Copiiſterne haver udeladt Hadding. Til ſamme
Aarſag maae og henfores, at han lader Frode fhiefflgae Dras
gen i Weldal, faa og undertvinge Prucia, Hvilket uden Toil ev
revet i Stædet for Rucia. N. 16 fader Frode undertvinge
Grattenland; Skal vel være Grækenland; og er uden Toil giort
af Helleſponten hos Saxo. Geysmer kalder den Skotſte Præfee-
tus Esbrit, og ef Melbrie (eller og Melsbric; font der ſtaaer i den i
trykte), ſom hos Saxo. J. Magnus (22) forbedrer Saxonis Fore
tælling om Krigen mellem Frode åg Regner anſeelig, ved at fege
ge til at Regner fangede Frode, og lod ham ei 168 paa ande
Vilkaar, end at han ſtulde tilgive. fin Sooger Ubbo, ſom havde
bimeſtret fig Danmark. J
Syvende Deel. u … Mer |
(31) Col, 476. …… ME | 9
(22) L. 2. c. 16. p. 97. et TE sr]

Frodes 1 …

184 Ton BR ER DN .
Méurfius (27) gior Dorno til en Son af Eoker, figer, at
Mſtoru Draco var Navn pua en navnkundig Soerover (hvilket og maae

være vigtigt, . faafremt der Pal være noget fandt i Saxonis Fortæb
finger, og man i mindſte Maade ffal kunne nytte Dem, dog ſaa⸗
ledes, at han ef hedde Drage, men var faa ond fom -en Drage).
Meſſenius (24) ſiger, at Frode indtog den Stad Audun; Gads
ledes har han forandret Dunaborg. Icenioas (25) vil, at Uk

vilda var Vadingi 3: Haddingi Dotter, og gift forſt med Gun-

therino 2; Guthorm hos Saxo, dg ſiden med Viboↄ: Ubbo, til
hvilken Vading overlod Riget, ſaaſom han ingen Sonner havde;
"bg at hun ved Vibo blev Moder til Fronto 3: Frotho. Da Iro
nieus er en temmelig gammel Skribent, faa ev dette heel mærkes
"ligt. Skade Eun , "at man éi veed hvorfra han haver Dette.
Imidlertid ſees dog heraf, at han haver havt Den Efterretning,
at Hadding i ingen Sonner hat efterladt fig, Hvilket kommer overs
eens med min Hyporhefe; Men at -han derimod gior Frode fil
Haddings Dotter⸗Son troer jeg at være urigtige, ſaaſom der ikke
fan paſſe fig paa nogen Frode, med mindre man vilde anſee Hed-
ding for Hafting, og denne Frode for den fidfte Frode, fom ves

gierede i Iylland under Hareld Blaatend. Imidlertid er denne

Beretning dog nok giort af Frode 3., ſom var en Dotter⸗Son,
eh af Hadding, men enten af Vermund ellev' af Oluf, Og tiener
” Dette til at ſtadſeſte min Mening, at i Frode 1. filter tildeels
Frode 3., og at Hadding haver levet i hang Tid. Suffridus Pe:
iri (26) vil, at den Friſer Vicho pinndrede i Danmark, for
åt kt hævne fin Broders Henriks Dod ved Gram; At Frode giorde
NEN J | Lvegn
(23) Col 15.
. (24) T. 1.'P. 30.
(25) P. 111.
(26) Pi 328. 1, 2. c. 6.

i
|
|

e

rd

— BR a EN | 158

Toget imod ham i fit 8 Regierings Aar; At Frode regierede i Frodes 1.
alt is Aar; og at Den Arm af Rhinen, ſom han kom til, var Hiſtorle.
Lavica imellem Groningen og Veſt⸗Frisland, bvilfen nu er næs

ſten gandſke udtorret og opfyldt. Lyfchander (27) tillegger Frode
en Reglering af 77 Aar, ſom nogenlunde kan paſſe fig paa Fro-
de 3. Måller (28) handler vidtloflig om Staden Rotala, eller
Rutula, og viſer at den har ligget i Eſtland, at en heel Egn
bed Hapſal er bleven kaldet Rotalien, og at der ligger endnu en

Kirke og Sogn ved Hapfal, falder Rotel. Han mener ellers,

at da Saxo falder Ruſſerne Ruthener, fag har han her af Ind⸗
baanerne af Rotala, de Rutelſte faldne, uretteligen giort Rup
fer, -efterdi Efterne vare et Folk for fig, og havde Deres egne Res
gentere. Men endffiont ſaadanne Feiltagelſer og Forbytninger
tre ei rare hos Saxo, fan Duer Dog den fidfte Grund ikke, fordi

man finder at Eſtland haver og ofte i gamle Dage, i det minds

ſte idet 10 Saetulo, ſtaaet under Rufferne. Men Da dette maas

fre gaaer op til det 5 Seculum, paa en Tid, da det Rusfife

Navn kanſtee ei endda var til, i Det minde neppe faa fanget
nord, faa er jeg Dog ikke ytilbapelig til Den Mening, at Saxo ha⸗
ver her af De Rutelſte giort Ruthener, ſom han falder Rufferne.
midlertid falder Saxo dem vel forft Ruthener, men fort efter
Landet Ruscia. Bel fandt, at Boe, Odins Son, ſiges at have
vegieret i Rusland, men herimod kan indvendes, at de nyere '
thi Samlerne af Edda øre dog nye imod fas gamle Tider, have
anvendt og brugt et nyt og bekiendt Navn i Sædet for et gam⸗
melt; Dog forſtage vore Fædre Ruſſerne ved Riſer, eller rettere,
mær dtte ſidſte Navn kommet op af det fore, ſaa falder alt Dette

Wa WB igen

(a27) P., 38.
(28) DER. ofwer Eñlend P. 35 Og 56. fornemmlig å Noten,

1

"Fradet 1.

56 0 PÆ B N
igien over Ende, og Da blive Ruſſerne meget gamle; endog nord paa.
Hamconius (29) vil, at Schortus » en Sonne⸗Son af Friſo ved

Scholdo, ſom ſtal være dod 245 Aar for Chtiſti Fodſel, var Skot⸗

ternes Stamfader, og kom geleydet af Danſtke til Albanien,

thi han ſtal være reyſt fra Schoterland lige til Danmark, og
der have ægtet Ulvilda, Frothonis Soſter, og derpaa med en

ſtor Hær af Frifer og Danſke være forft kommet til Belgium,

drog, geleydet af Danſke, til de Armeniffe Kyfter, (hoor han ;
efter Navnet at Domme, maae forſtaae Armorica eller Nord⸗Ky⸗

ſterne af Frankerige, hvilket Dog det folgende ſynes at kaſte igien

over Ende). Derpaa opkaſtede han fig til Anforer for de Al⸗

banſte Rovere, og plagede Belgerne meget i 7 Aar, og Derefter

Cantabrien i 2, endelig angreb han Bvitannierne, og under⸗
tvang det Albanſte Land, ſom han enten kaldte Schotia efter ſit

eget Navn, eller og efter fit gamle Sæde Schoterland. Tids⸗
regningen er gandffe urigtig, og alene bragt ud ved at Tegne

Saxo's Konger efter. Dette fan giore Den hele Fortælling mes
get mistænfelig, og bringe en til at frygte for, at den er alene
taget af Saxo, og Scortus giort til en Friſer, fordi Saxo ei ſiger

af hvad Folk han var, og fordi Hamconius felv var en * |

Desuden vifer Skotternes ældgamte Sprog uovervindeligen

de ei kume være enten af Dydf eller Nordiſt Herkomſt —*

Tacitus

(29) * f. 8. p. Rk. K OY Pe * Pro: Pe RR

Derfra til Cantabrien, og tilſidſt til Albania, hvor han bemeſtre·
De fig en god Deel af Landet, og kaldte det Schotia. Hamcc-
nius holder og for, at Saxo fones at giore ham til en Danſt,
maaſkee alene for hans Xgteſtabs Fyld. Paa et ander Sted
ſiger han, at han 220 Zar for Chriſti Fodſel blev jaget i Lands
flpgtighed, gik derpaa til Danmark, ægtede Kongens Soſter,

ORE RR. 137
" Tacitus allerede har villet flutte der forſte i Henſeende til Caledo⸗ Frodes 1.
nierne, Skotlands gidgamle Beboere, af deres Lemmers For⸗ Olſtorke.

| lighed. Derſom en Seottus nogenfinde har-ægtet en Ulvilda, en

Soſter (eller Kones Soſter) af en Frode, da maae det være

Frode 3., ſom fevede i det 3 Sæculo, og maaſkee Den Frothal,

ſom omtales i OMi⸗n, og Da troer jeg ikke at hun haver ægtet en
Wand af det Naon Scottus, men ſnarere en indſod Skotlender,
ſom Saxo derfore haver kaldt Scotus, Derſom man og vil an⸗

tage den Mening, at Skotterne ei ere indfodde Caledonier, men
gangne til Skotland frå Irland, og ei tvertimod, faa maae det
efter al Anſeende være ſteet | Det. 3 Saculo, efter form man med
Vished ved, at de alerede boede i Skotland udi der 4 Saculo;
og hvo ved da om ei Ulvilda juft har ægtet Den Mand, ſom
fort har fort Skotterne over fra Irland til Skotland, og dette
givet Saxo Anledning til at mene, at han forft haver giver Skot⸗
terne Navn. Maafkee og at Danſte have herudi været en Hoben
behielpelige for Svogerſtabs Fyld, og at Dette-haver foraarſaget
den Tanke hos adffillige Skribenter, art Skoterne ſtammede fra
vore Mordiffe, Saa meget er vidſt, at heele Offian er fuld af,
at Nordiffe have i det 3 Saculo bekriget Irland og Skotland.
Ovenmeldte Frothal kaldes af Offian (30), Konge i: det flod
rige Gora, og. en Son af Annir. Han forelſtkede fig, imes
dens hans gader endda fevede, i Comala, en Datter af Sarno,
Konge i Iniſtore 2:. Orkenoerne, egentligen Hvalfifkenes De
men Cathulla overvandt og fangede ham i et Slag, fendte ham

tilbage, og ægtede Comala. Derpaa døde Annir, og en Steen

u 3 blev

(30) T. 1. p. 279 og 280. i CerioThara p. 281 — 286. 278.
130 — 156. t. 2. Pr 268. 230, £, I. P» 8% 159, 361. 164. 65,
"8370, |

1

— Frodes rf,

i Hiſtorie.

derige Zora ax. et Sted hvor Hoalfiſfe findes (han ſtod under

Is. ON —— EN

brev opreiſt over ham (uden Toit vore Baute Stene); Strap

angreb Frothal Carric⸗Thura, hvor Carhulla, Konge af Iniſto⸗

fe, boede; Men Fingal, Konge over Morven >»: Caledonierne,

fom boede paa NordveftiSiden af Skotland, fom. uformodents
lig Cathulla til Hielp. Thobar, Konge eller Hoved for Det flov

Frothal, men det er almindeligt hos Oſſian at give Anforerne
Naon af Konger, fee en Note af Macpherfon T. 1. P. 225),

modte Fingal, men blev: flaget paa Flugt; Derpaa beſluttede

Frothal. felv at angribe Fingal; Han bad Thubar at hilſe hang
Kiærefte Urha, en Dotter af Herman, ved Thano's Strom, og at
hun ei Fulde frygte at hans forrige Elſtod til Comela ſtulde

oppvaagne (thi hun var dod, og troer jeg, at denne hans anden

Kiærefte har været fra Tydſtland, thi Det fones- mig Navne⸗

- pe Urha og Herman at vife, at Thano er maaffee fun Dan, Doa,
… gt almindeligt Navn paa en Flod. Man kunde da falde paa at

troe, at herved ſigtedes til Handuvan, ſom boede ved Duna ⸗ Flo⸗

Den). Men Utha var nær, og havde forklæed ſom en Mands⸗

Perſon fulgt med; Saaſnart hun ſaae fin Eller i Fare, haſte⸗

de hun dt bedakke ham med fit Skiold, dog hun faldt, Skiold
oo Hielm trillede langt fra hende, og man faae at hun var en
Pige, thi hendes lange Haar flagrede om hendes Skuldre. Fia-.

gal bled herved rort, begge Konger bleve Venner, og Frorhel

drog ind i Carric Thura, og fiden ſeylede han hiem til ſit Land.
Utha ſiges af have været fra Tors; og Lods Gud af Frothal,

"Loda falder Kongen af Sora fin Son, baade Urher og Frotbej
ſiges at have været i Deres blomftrende Alder. (Er Frorhal Fro⸗
de, faa ſynes Sora at mage blive Sieland, hvilket bekræftes der⸗

I ved, at det kaldes det Flode Rige, ſom ei bor forſtages om egene

. dige

—— gg SEN 159

ifø Boder, men alene at — rundt omfring omgiver det, og Frodes 1.
paa nogle Stæder ti ev bredere end en Flod. Bil man antage, Hiſtorte.

ht Frode har værer førfte gang gift med Haddings Dotter, fad

maae Herman blive Hadding, og Tora Iylland. Annir maat

da blive til Dan Mykitlati. Dag jeg mane tilftaae, at alle diſſe
Navne vige meget langt fra vore egne. MPaa ét andet Sted bes
teites, at Annir, Konge af Inis-Thora >: Bolgernes Øe, (hvil
ket paſſer fig pan Sieland), havde i fin Ungdom været en god

. Ben af Fingal; og at de havde hiulpet hinanden i Strid.

Nu fendte Fingal ham fin Sonne⸗Son Ofcar til Fielp imod Cors

malo, hans egen Svigerfon , ſom havde giort Oprør imod ham:
Annir beklagede fig, at hang Sonner Argon og Ruro vare Døde,

og hang Dotter hos Fremmede (Diſſe Navne paffe fig ikke paa

, Humble og Lother, ſom jeg anféer for Dan Mykiltari; og ſom
maae have overlever ham; Men dette er markeligt, at Annir 1.
" fin høne Alder ei nevner Fcorhal, fon dog efter Offan ſeld var

hans Son, hvilker befræfter min Meening, at Dan maae have

avlet Frode i ſin Alderdom, hvilket og rimer fig med de fange
| Regferinger, ſom Islenderne tillegge baade Dan og Frode.) Ved
den Leilighed nævnes i Annire Land en Havbugt ved Navn Runa.

Cormalo ſtal habe hetſtet over Latis, hvor af en Soe en ond
Taage ſteeg op, (her tænber jeg at Lano. er det ſamme Ord ſom

ULima, en Morads). Cormalo og Annirs Gonner hoidte: Turnũ⸗e⸗
J ring ſammen. "(Dette viſer, at vove Sågur el have Het, naar
de giore denne Stik hel gammelifjed: BB” Cormnelo bbæbee An?

tirs hegge Sonner,“' og tog: hans Dotter bort. Men Ole⸗ hav⸗
hide ham, dræbte Cormelo, og bragte Annire Dotter tilbage

J fer noget vigtige i Dette, og konmet "Det vor Hiſtorie ved, ſaa

mild Gørmela Have wegna et Siced I Iyllande, maafkee vet

Liim⸗

⸗

⁊

* ⸗
Å!
dd & ,
Ø
— S FR

. Frodet'1, eumflorden, og fynes Navnet Lano'at ſtikke deri). Ens make

flere jeg tiltage, at en anden Annir forekommer paa et andet Sterd
hos Oſſian, en Konge paa et Stæd I Lodjlin, og Fader til Sterne
og Agandecer, til hoilken det lader at baade Fingal og Annir have
friet, og Starno var igien Fader til Swaran, hvilke Omftændige
heder giore, at jeg anſeer den anden Annir, Fader til Argon eg
Rauro, for at have været Frothals Fader. Ovenmeldte Bugt
1, Runa kaldes paa et andet Sted Runar's Bugt. Paa et an⸗
det Sted tales om Erragon 2: Bolgernes Rafn, Konge $
" Det fangt fraliggende Gora, Konge over Skibene, ſom blev. ſal⸗
Det i Strid. udi Skotland imod Fingal. Machperfon meener £ en
Note, at Erragon er fun et politiſt Navn, (og derudi kan han
"have ret), og at Det betyder ſamme Perſon, ſom gemeentigen Pals
des Annir, (men, dette paffer fig hverken paa. det Offian felv ris i;
ver, at Annir var i fin hoye Alder endda gode Venner med Fin-
gal, ei hellev paa min Sætning, at ved Annir forſtaaes Dan Mys
killati; Jeg er derfore af de Tanker, af Erregon haver været en
liden Konge paa Sora, og levet med Annir paa een. Tid). | Aldo,
en Helt fra Morven, landede ved Lumar's Bugt, (her maae vel
maͤrkes, at Denne Bugt kaldes ikke Runa, hvilket ſynes at vifte
at hev tales om en anden Egn af Sora), og forelfkede fig i den
ſtionne Lorma Erragon's Dronning, (Dette paſſer fig ei heller paa
Den gamle Annir), og forte hende bort. For at forfone dette,
tilbyd Fingal Erragon 100 Heſte, hundrede Piger af fraliggende
Lande, hundrede Falke, hundrede Baand til at lette Quinders
Fodſel, ti SÉiæl prydede med Adeiſtene, tagne fra Romerne,
Men Errsgon forlangede Fingals Faders Sværde, og hans Fæs
Dres Sklolde: aft. dette have megen Lighed med de Fordringer,
1. 1% Hlaudur gior i vor ———— 8. til fin Broder Aogantyr, og de
J Svar

— — — — —— —— —— sms om -

— — — — RT ÅRS — —

— — — — —

ö ß RT

ERE ——— — — — —— —— — — [⏑⏑⏑ —— 7 8 1 —

ur ban fader). 3 det derpaa folgende Slag paa Morven
fulde baade Erragon og Aldo, og Lorma ſorgede fig til dode.

(Hvad fom hos nøgen kunde opocekke vil, at Sora og de flere"

Lande ef vedkom vort Jorden, ev Dette, at De fleſte af diſſe Navne
funne forklares af Der Galiſte Sprog, og ikke af vore; Men her⸗

. Mi foarer jeg, at Ofian haver forvende vore fleſte Navne, og gi⸗

vet Dem paa fit Sprog,” ligeſom vore Fædre handlede med de
fleſte udenlandſte Navne. Man Fan og i Henſeende til Annir og
Frothal falde paa de Tanker, at ved Den forſte forſtaaes Fad.
ding, Frodes Svigerfader, thl han efterlod fig, i Folge min
Gætning, ingen Sonner, og han levede længe med Frode ;.Det
tr og fædvanligt, at Bviger: Fader kaldes Fader; Af alt dette
Miver det ellers rimeligt, at Frode 3. haver havt i Skotland og
Britannien at beſtille, ſom Saxo fortæller om Frode 1. Ved at
giore Annir til Hadding, bliver det og fatteligt, hvi Annir el tas
fer med Ofcer om Frorhal, ſom ſin Son, thi da er han endnu el
blevet Der, ved at have ægtet hans Dotter). Lhuyd' (31) an⸗

forer af De Britanniſte Triader, (ſom da ſtulde være over 1100.
” Sat; nu omtrent 1180 dar gamle), at Den tredie Britanniſte

Har kom sil Gaſcogne under Anforfel af Beli, Gwennynnin

og Gevanar, Sonner af Ainu af Nuire, og af arinarhad, en
- Datter af Beli; Den var 21000 Mand ſtærk, og komme diſſe

FR BA: 361

Mand fra Erch og Heledh, (hvad alt Dette er, (Pal jeg ikke kuu⸗
ne fige; Ikke Fulde jeg troe, at Nuite var Norge), Her tales og

om Kasvalo, en Oncle af diffe tvende Anforere, (man denne
Fulde være Cadvallo; Efter Tiden gaaer Det nof an, thi ban

Syvende Deel. * maae

(31) 9: Overfætfelfen af hans Waliſke gortale for hans Archæolo-
gle p. 25. i Malcolm's tracts, ogſaa kaldte eſſay on the-antiqvitics of
Great Britain Edinburgh 1738. igo . 0 .

RER EN RE
maae ve ·levet imellem det 7 Semi, ſom det fereganente .

viſer, og det 4, ſom Det folgende vifer). Den forte Hær koin
under Irp-Lyidog til Norge, Da Geidbiel fevede, og den anden

" muder. Helen Lyidlig og Maxen (5: Maximus). til Bretagne Ti

Frankerige). Af dette fees, at der i meget, gamle Tider haver
været Omgang mellem de Britanniffe Oer og Norge , hoilket

gior iroeligt, hvad herom fortælles af Olien. Markeligt er Det

Anledning af ovenanforte Sora paa Lochlin, at Sari heder

paa Finſt en De (32), thi det Fan tiene dem, ſom meene, ac

Finner have i gamte Dage beboet gandſte Norden, hvorimod

dog fan indvendes, ari det 3 Saculo er det ikke vel mueligt, ag

— inner have eyet Riger og Lande fonder pan Scandinavien,

mindre i Danmark: Puffendorf (33) anfører, at Froe, Vrone

. betyder i det gamle Tydſte Sprog en Dommer. Maafkee Fro-

des Nann vil i fin forſte Oprindelſe ei fige ander, allerheldſt Fro-
de kaldtes iklke Konge, men kun Drot. Stephanius i fine Norer

vover Saxo (34) forklarer Peltisca retteligen ved Pleskow… Den

ſkrevne Danſke Hiſtorie pan Tydi Folio: vil, at Kong Frode
haver far Livet til i. Halland; hvorfra han haver Detse veed jeg
ikke, men Det rimer fig. heel vel med min Sætning, at han ſtrid⸗
de imod en Veſt⸗ Gothiſt Konge.

Arngrim i ſit utrykte Supplement Cc. 7 om de Danſke Kon⸗

ger P. 534 og 535 efter min Udſkrift vil, at han har været giſt

med Inga, en Dotter af Ingo, Konge i Sverrige, ſom var en
Son af An Alviro, fom det lader (thi Dette ſidſte Ord kan jeg

ikke
(32) Grönwall de Oftro-Bothnia p. 76. |

(33) J Obſeri juris t, 2, part, 2. App. RB, 15 not,. p. tå 270.
not, ”", p. 274. not. ", .

(34) P, 66.

.
C nd

. FIN 2 BN 163.

ikke vet fæfe i Originalen). Denne Frode var ſtabt til Rotiige Frodee 1;
hed og el til Vaaben (hvilet. dog et maae udſtrokkes til. hans heele Llforie
Livs og Regierings Tid). Han forfulgte en Hiort paa Jagten,

traf ham med fit Spyd, men blev med Hiortens Horn ſaalcdes 4
fode i Maven, at hang Indvoide væltede ud, hvorpaa han

" dede, og blev begraver. Sieland. Med Inge avlede han Frid.

leif og Halfdan (Denne Dodsmaade haver megen Lighed med

den Saxo fortæller om Frode 3, Fredegode, at han er blever fans

get ihiel af en Koe. Her er ſamme Tal, og næften ſamme Til⸗

navn. Paa det Klobenhavnffe Kunſtkammer viſes et Hiorte⸗
Hoved, og foregives at Hiorten haver havt et Halsbaand paa,
givet den af Kong Frode den Fredegode. Af hvilken Digt dog
ſecs ſaa meget, at det er en gammel Sagn, at Kong Frode hø . ,
ver havt med en Hiort at beſtille. Imidlertid troer jeg dog ; at '
denne Hiort elier Koe vedkommer Den sette Frode 1., og at Fros
de 3. er blevet i Krig mod Regner, ſom Sexo ffriver sm Frode 18

At Frode 3. ffulde have ægtet en Sonne⸗Dotter af den Svane

” Kong An, kommer heel vel overeens med Synchronismerne hos
Snorro, endſtiont ingen Inge nævnes der, men. han fan. være

dod længe for Faderen, hoilket Ans hoye Alder gior meget tres

lige, Men har Frode havt hende, da har hun nok været hang,
tredie Dronning. Stade af Arngrim, aldrig nævner de Sktif⸗
ter, hvoraf han haver ſaadanne Ting, Der nu omſtunder ci fin⸗
des i de gamle Skrifter, ſom ere komne til oß. DaSsxo P, 138
ſiger, at alverus, Konge i Sverrige, dode, eg at Harald Hyl-
- detand derpaa dræbte hang tvende Sonner Olav og Ingo, men
fortigede ſig med Den tredie, Ingeld, ſom derpaa bortfnappede

hans Soſter, faa Fulde Navnene Alver og Ingo, ſamt det at de

vare Fader ogSon, ſnart bringe mig paa de Zanfer, at De vare
' ” & 3. .7) de

64 NI HR."

xroder I de ſamme, ſom Ærngrim lod lede under Frode 3.5 Men ffutie

Hiſtorie.

Dette være vigtigt, Da maatte man tilſtaae, at Saxo blandede.
Singene alt for meget iblant hinanden ; hvortil kommer, at de
Grunde ſynes overveyende, form ere for den Mening, at Alver

Oluf, Ingeld &c. hore til Ivaa Vidfame; Med mindre man vide
fige, at Alver og Ingo alene for. ſaavidt deres Navne angik, ved

| kom Frøde 3).

ær

io. HALDAN I.
—* (1i) gior denne Konge til en Son af Frode 1, ſom han frits
ter længe for Chriſti Fodſel, og udgiver Roe og Scato for

hans Brodre, hvilke han fader Dræbe af: ham, og ham derpaa

doe fredeligen i en god Alderdom. Torfæus (2) derimod folgende

fine Islendere, gior vel Haldan til en Son af Frode, og til Far
Der af Roe og Helgo, ligeſom Saxo, men falder derimod Derme

hans Fader Frode den fierde I Ordenen, og lader ham leve længe

efter Chriſti · Fodſel; Tillegger ogſaa Frode 3 Sønner, Ingiald

øg Halfdan 2, efter Langfedgatal, og Frode's efter Hrolf Krakes

Sage, Altſaa fulde i Dette Fald Saxos Frode I. være Felænders
nes Frode 4, fiden han var Halfdans Fader, og Hroar's og He

go's Far⸗Fader, hoilket og for ſaavidt er rigtige nof, Kunde
man da tillegge enten Frode 4 eller Frode 1 alt hvad Saxo fortæls
fer om fin Frode'rT, faa dar man lykkelig, men jeg haver nyelig

F hans Hiſtorie vliſt, med hvor megen Mope man mage udlede

Sans
(1). P, 27,

C2) Ser, p. 354, 268. 484. ag LT TT 3

AR: HER 165

Sandheden hos ham, og endda ikke "være" vis pan; at have Haldeng T.
truffet Den allevegne. Noget tilhører Frode 1, noget Frode 3, Hiſtorie.

sg noget Frode 4., Men da Saxo's Halfden 1, bliver nødvendig

Jtlændernes Halfdan 2, hvilet hans Bern vife, ſom fees af

det, at Ingiald har været Islendernes Helfdan 2. Broder, hvor⸗

ledes Saxo haver fprunget om med fine Konger, heldſt med Fro

derne, thi Ingiald fader han rigtig nok leve en Tid efter Chriſti

"Gedfel, og gior ham til en Son af Frode 4, ligeſom Isleender⸗

ne, hvorvel han fætter denne Frode ei ſeent noaf. Og Frode 5,
fom efter Islenderne var Broder til Ingiald og Halfdan 2, gior
han til -en Sonne⸗Son af Ingiald, og giver ham en Harald gif
SBroder, fom. han aldrig har havt, og flader ham indebrændes

af denne Haralds tvende Sonner Harald og Haldan, ligeſom Js⸗

fænderne lade Frode s dræbe fin Broder Helfdan 2, og derpag

indedrændes af hans Sonner Hrosr og Helgo. Altſaa bliver .

Saxo's Harald Frode 5 Broder til Yslændernes Haldan 2, og Se-

xo's Harald og Haldan til Islandernes Hroar og Helgo. Og

Ek følgelig er Saxo's Halfdan 1 ; for faavidt han er Islendernes

Halfdan 2; og Fader til Hroer og Helgo, ei dod Straae Doed,

ſom Saxo beretter. Torfæus tager derfore uden. Toll fell, naar

han mener, at alle de Sonner, ſom Saxo tillegger Frode 1, bor

niegnes Frode 4, efterdi Frode 1. hos Saxo ev Islendernes Frode
4» for ſaavidt han er Fader til Haldan.2. Man var endda mere

end lykkelig, om man funde tage Saxo paa denne Fod. Ney,
de tyvende Sonner af Frede, 1, Roe dg Sesto, tilhore uden Toil
Frode 3, og ere Brodre af Heldan- 1, em hoilken Snorro taler,
dg lader. ham det paa fin Sotteſeng i Soerrige, thi ellers haver
Frode 4. alt for mange Born. Det ev ellers mærkeligt, at

Erici Kronik taler og om en Ro, ſom han gior til en Son af
X 3 . J Helden

J
b

Haldam 1.

Hiſtorie. i

la
' é
[5 å

66 0. RR HD RR

Haldsn 1, og lader bygge Roſtild, hoilket ſpnes ti at paſſe g
paa Iglendernes Hroar, ſom meeſt opholdt. fig og dode i Nort⸗
humberland. Denne Kronike gior og Heldan og Helgi til Sons

ner af Ro; og ſtrider altſaa baade imod Saxo og Jslenderne.

Cornerus fojger. ham heri, og begge ligeſom Saxo fige, at Heldan

. T, dræbte fine Brodre, dog uden at nævne dem. Ericus figer ei

hang Dedsmaade, men Cornerus fader ham dræbes af fine Dra⸗

bantere, hvilfet maaſtee fan være hendet Jolendernes Haldan 3,

Fader til Helge og Hrærek, Og af denne Haldan, fom var en
Son af Frode 6, og regierede i Sieland, tænker jeg at diſſe
Kroniker have giort deres Haldan, og ſom han vår Fader til
HUrærek, hvitfet Navn de maaſkee have blander med Ro og
Hroar, faa og Fader til Helge, fan have de Derved bedragne
giort Deres Halden til Fader af Ro, og Farfader til Helge og
"Haldan. Men da funde man og let (lutte, at Denne Hrærek hav
de bygget Roſtild, og Dertil afviger hang Navn dog for meget,
ſom man ingenlunde fan tvile paa at have været Hrærek, Vel
mueligt og, at ved Den Halfdan, ſom dræbtes af fine egne Dra⸗

boantere, ſigtes til Halfden Ivar Vidfsdmes Gader. Den plate

N

tyde Saxo følger gandſte Saxo. Th. Geysmer (3) kommer og
bvereens med Saxo udi alle Ting. Den ſtrevne Danffe Kronike,

ſom flutter med 1314, folger Ericnm Pomersnum, J. Msguus
- (4) 'fones I alting at følge Saxo, naar han ſtriver, at Ro, en

Nepos af Frode, blev dræbt; af den Svenffe Kong Hothebrar;
Herved falder mig ind, om den rette Halfdan 1. ei har havt en
Sen af det Navn. Roe, hvilfen kan have bygget Roſtild, og
være bleven ihielſlaget af Hodbrod. Dette beſtyrkes Derved, at
| NH E .…… .. ” J | . ” jeg
(3) Langebek, t, 2. p. 29%.
BL. 2. 6. 17. Pe 98

Bee Eee …

2 RB BR "16
jeg forhen i Dan r. haver anført, at nogle tillegge Dan en Heldans 1,

c Å 7

Eon ved Navn Ro, thi Vildſarelſen kan være kommet deraf, Hiſtorie.

at man idfyn har beholdt Den, ſidſte Stavelſe af Halden. Da
jsg.å Grem haver antaget, at Hodbrod regierede i OP: Gots

land, og Saxo ſader P. 28 denne Hodbrod dræbes af. Helge,

en Son af Haldan 1, og dertil legger, at den bekiendte Helge
Handingsbene havde med Hodbrod at beſtille efter ſom der ſtager

i hans Qife, faa, derſom man vil antage, at Denne Helge has,

ver levet med og efter Haldan 1, fan ſees heraf Anledningen til

"Saxo's Vildfarelſe. Man kunde og fige, at Helge Haddingis
Shkate havde bragt Saxo i Vildfarelſe, thi Det er vidſt, at Denne

Helge fevede med en Hadding, og forhen haver jeg antaget, at

Had ding levede med Frode 3., Halfdans1, gader; hvor let har daei

Helge kunnet leve med Halfdan, og dette bragt Saxo i CBildfarelfe.
N. 9. fætter Haldan efter Frode, og fag Helgi; Men ſom Ven ef

ſiger, om de vare Son af Fader, ſaa fan det gierne være, at

den følger Saxo Det ſamme maae og figeg om N. 10, ſom har
Frode, Haldin, Roe, Helghi efter hinanden; Ligeſaa N. 11,
Frode, Halden, og Helghi og Roe Haldans Sønner. Af ſamme

Art er N. 12, ſom gior ellers Roe til en Son af Halden, og Fa⸗

der til Helgo, ligeſom Ericus. Wormii 1, KongesLifte gior Hal-

dan til Frodes Son, og fætter Roe efter ham. Wormii'2. Konger
, Lifte figer, at Haldan var Frodes Son, og Dræbte fine Brodre,
derpaa regierede Ro, Frodes Son, og bygde Roſkild, og faa
regierede hans Broder Helhe, Her har altſaa Haldan mange.

Brodre, ligeſom Jélænderneg Haldan 2, Dette bringer mig |

paa de Tanker, om ei Zslandernes Haldan 3. Konge i Sieland,

og Fader til Helge og Hrerek, har funnet have Roe og Scato til
Vrodee, og at denne Roe hader bygget Rofeind ; hvilket baade
kunde

&

s

DN

WN

—

ies ON RE WR
Halden. 1. kunde blive troligt derved , at han ventelig kunde ef reſidere i Ley⸗
Hiſtorie. re, hvor Haldan, fon ventelig var den: ældfte Broder, tog ſit
” æde, og han derfore haver bygget fig en anden Stad tif Bo⸗

lig; Dernæft bliver og Roftild herved noget yngre, og anſeer

jeg det for en afgiort Sag, at man i wilſom Tid ber ſnarere

antage den yngre, end Den ældre, naar ei ſterke Grunde ſtride
Derimod. Bel fandt at en Haldan 3. regierede ogſaa i Skaane, og
dar Ivar Vidfadmes Fader; men Roftilns Bygning viſer, atRoe
har ſnarere været Broder af enSielandſt, end af en Skaanff Konge.

Hertil kommer, at Saxo ſynes ei at have kiendt noget til den Sieland⸗
ffke Halfden 3., og derfore blandet ham med Halfdan 1. og 2.,
allerheldſt Halfdan 3. var lige ſaavel Fader til en Helge, ſom
Halfdan 2. N. 16. lader Halden Frodes Søn dræbe en vig Ge

ften, og fiden fin Broder Roe, og doe Straaedod; Navner alt⸗
faa ei Seato. Han efterlod fig tvende Sønner: Ro, og ſomme

ſige Halden, og en anden ved Navn Helge. Og denne Ro byg⸗
de Roffild. Denne Skribent følger altſaa meeſt Saxo, og lader
Erici Rø, Haldans Son, og Fader til Halden og Helge, ude

Synes dog at ville jævne begge Meninger ved at ſige, at nogle

" falde Ro Helges Broder,og Haldans Son ogſaa Haldan, en Me⸗

ning, ſom han dog ei ſynes at give Biefald, ved det han fader
Ro opkalde Roſkild efter fit Navn. Haver Haldan 3, dræbt fin
Broder Ro, faa haver han vel og dræbt Geften. N. 17 taler
alene om Halden, Frodes Son, og gaaer Roe-og Helge reent
forbie; Som kommer uden Toil deraf, at han fætter Rakkæ frø
Sverrige imellem Halden og Hrol£ Krake, og haver maaftee for

Navnenes Ligheds (fyld anfeet Roe og Rakkæ for cen Perſon, el⸗

ler og af Dav faldet Frode 5. fag. Helge nøvner han vel ir

DERE BI BW 169

ſem Senge; men han figer dog af han var Fader til Rolf Krakæ; Haldens 1

San at det pan den anden Side fader, lige fom denne Skribent Sifterie.

bar været temmelig ſtiodeslos, eller Øg ei anſeet Helge for vet

Konge. Har Halfdan 1, været en Son af Frode 3., og ſtikker

han i Saxo's Haldan Bierggram, ſom jeg ſiden (Cal viſe, , faa er Det

troligt , ſiden Snorro vidner, at han jog An ud af Sverrige, og

var ældre end hans Broder Fridleif, at han haver været en Sen

. af Haddings Dotter, thi hverken Tiden eller Fiendſtabet tillader

at troe, at han haver været en Sonne⸗ Dotter⸗Son af Kong An,

Da nmogle af vore Skribenter beſtrive Helge, ſom en mægtig

"Konge, og andre iffun ſom en Soe⸗Konge, der havde overlade

Land⸗Herfkabet til fin Broder Roe, ſaa tænker jeg, at i det fors

fte Fald forſtaaes Hrolf Krakes Fader, og i Det ſidſte den Helge,

ſom var Broder til Hrærek. N. 18 kommer overeens med n, Ek

16 i alle Ying, undtagen naar der hos Dén fi dſte faner i i Beggu ⸗·

delſen af Haldans Regiering: Han drapp Geſten, ſiten fin Brother

Rå, ſtaaer der i N. 18: Han drap thagher fin Brother Ro >: han ”

dræbte ſtrax fin Broder Ro, hvilket fidfte jeg anſeer for rettere,

thi Derved kommer Geften ud af Verden, ſom ingen anden kien⸗

der noget til, og maaſtee her ſtal fige geniſt, Det ſamme

ſom ſtrax. Begge ere ellers enige deri, at Kong Ro blev bes

gravet iLenre, hvilfet ei paſſer figpaa Islendernes Hroar, Kong

— Helges Broder, efterdi han døde i Northumberland. Alt Dette

befæfter mig alt mere og mere i den Mening, at der have bæret —

weende af Det Navn Roe, hviffet og kommer overeens med Saxo;

Den forfte og eldſte, en Son af Halfdan 2. og Broder til Hel.

ge, ſom dode j Northumberland, og fom af n. 31 foldes ikkun

Dux, hvilket vel paffer fig paa Hroar, ſom af-fin Sviger: Fader

Nordre i Northumberland havde fun Landet til Forfoar. Og

den anden. og ſidſte Roe en Søn af den Shlandee Konge Frode 6.
Syvende Deel. " 9 — og

⸗

170 | SSR J —

Naldamns 1. og en Broder af Heldan 3., hvilken maae have bygget NORET.
Hiſterie. Og heraf folger at Saxos Feyl beſtaaer derudi, at han haver til⸗

lagt en ældre Roe Det, fom tilkom en yngre, Dog bliver altid
Denne Vanſtelighed herved, at Saxo fortæller om Roe, Helges
Broder, at han blev "dræbt af den Gvenffe Kong Hothbrod, .
hvorom mere ſiden. Dog vil man antage, at Saxo haver. ogſaa |
blandet Roe med Hrærec, fordi de begge. havde en Helge til Bros
Der, faa er det vigtigt nok, at den Roe, Ro, Roricus, Hroar
eller Hrærec blev Dræbt af en Svenſt Konge, men Han hedde
Ivar Vidfadme, og ei Hodbrod. Men Saxo fører Hodbrod ind,

fordi han var Konge-t det Svenffe Gotland, og fordi han leves

De med en Helge, Og i denne Mening befæftes jeg end mere ders
ved, at Saxo ellers ikke nævner en fan mægtig Konge, ſom Ivar,
thi da har han dog hort noget om hang Bedrifter, og alene hen⸗
fort Dem til urigtige Tider og Perſoner. At Ro blev begraver i

Leyre, paffer fig meget vel paa Hrærec, ſom var Kongei Sie

(and, faa og paa Ro, Broder til Halden 3. At Haldan dræbte
Ro, fin Broder, fan og være ved Feiltagelfe kommet deraf, at
Hræree ellev Ro dræbte paa en Forraderſt Maade virkelig fin ”
Broder Helge, og Haldan bleven uretteligen indflikket her for ved

, vet han var begges Fader; Dog kan det ogfaa være at Haldan

3. haver virkeligen Dræbt fin Broder. Ro, Mærkeligt er det at
n, 16 river: Haldan drapp Geften, fiten fin, Brother Ro, och

ſeam oc therræ winær, og n, 18: Haldan drap Thagher fin Bro-

ther Ro, oe ther fek han fram fore; octherræ wenær, hvor i Den
ſidſte det fidftg oc ſynes at bor forandres til af, thi Da fader det
at være tydeligt, at herved ſigtes til Den ſorgelige Tildrageiſe i
… Sogubror pP. 9, at Hrærec myrdte ſin Broder Helge. Dog maade
jeg ogſaa tilftane at de begge, held den forfte, kunne læfes ſaa⸗
ſedes:

3
A

— — —- —
—

— —

——

ø

ENB E —X 171

ledes: Sia Brother Ro, och Scaro oc theræ winær, thi da have Heldans 1.
"De begge fulgt Saxo, allerheldſt om man vil forklare Geften ved Hiſtorie.
ſtrax, lige ſom Tahgher, og troe, at Det ved en Forſeelſe er ble⸗

ven ſtrevet med et ſtort G. Overalt lader Det at n. 18 folger
meeft n. 16, og er eu Copie af den, Dog ſaaledes, at Deng Co⸗

piſt hav undersiden forandret og fat- noget til, hvor Det ſyntes

ham ei at være tydeligt nof, ef at tale om, at han har brugt
. anden Orthographie. Saaledes har det Ord Scam fedet ham
i Vildfarelſe, faa han har tenkt paa Sfam, Wanære. Men

— hvad ffal man fige om Annales Esrømeffis (5), ſom frem for

nogen afforte vor Konge⸗Liſte, og lade Ro være en Son af Den

— — —

før: Ye Kong Dan, bygge Rofid, og eſterlade Riget til Helghi
og Heldan, ſamt Ro Doe i Fred, og begraves i Leyre:; og Det

med adffillige Omftændigheder , lige ſom han havde været meget
vel underrettet Helgi blev igien Fader til Rolf Krake, og Hal-

dan til Siwardus Albus, der lod fin Fader begrave i Lepre. Og

i Denne Siwardus Albus, tænker jeg at igien finde den navnkun⸗

dige Konge Ivarus Vidfadme; Da Ivarus og Siwardus fet have

kunnet blive blandede ſammen, og Skribenten af Uvidenhed has

ver maaſkee tænkt, at den forſte Stavelſe Vid 5: Latus, var det
ſamme, fom hvid >: albus Vanſkeligheden er, at han fader
— Haldan begraves i Leyre, Da han dog var en Skaanſt Konge.

Men.da det alerede var gandſte brugeligt, at begrave de Døde

heel og holdne, faa fan gierne Ivar have fadet fin Faders Legeme

" flotte til Sieland, da han efter Hræreks Dod havde indtaget
det, ligeſom man finder, at Svend Tvefkiægs døde Legeme bl. -

i ſenere Tider flettet fra Engelland til Roffild. "Man fan og
heve dette paa Denne Maade, om man med. Saxo antager, a at Hal»
. rr 2 | den

(5) Ap. Lang. T. 1. p. 224 & 228. i

Sa

172 Rn OW BE ZAR |
Haldeans 1. den har fat Livet tit i Sieland, dog dette ſynes at vedkomme den
Hiſtorle· Siellandſke Haldan, thi den Skaanſte blev dræbe af fin Broder,
| og fom Det lader i Skaane. Efter Denne Hypotheſe bliver Ra
uden Toil den Siellandſte Ro, og Broder til Haldan 3, Man

re .— feer nok, at Skribenten haver havt Saxo, Ericus og maaftee

flere, og deres ſtridige Meninger bragt ham i i Vildfarelſe. Men
hvorfore han haver giort Ro til en Son af Dan, er vanſteligere

NE at ſige. Saa meget feer jeg vel, at hang Dan ev i mange Maas
Dev Dan Mykillati. Da nu Frode 3, var Dans Son, og forte

1 et rolige Regimente, lige fom Denne Skribents Ro, og Frode
igien var Fader til Haldan 1., fige fon Denne Ro til en Haldan

faa troer jeg at alt dette, tilligemed De mange Froder og Ha?da-
ner, har bragt ham i Forvirring. Dog fornoyer dette ſoar mig
ſelv ei tilfulde, og overalt ev Det umudigt af giore Rede for al⸗
ting i faa gamle Ting. Det ev og mueligt, at den ſidſte Sta⸗

velſe Dan i Halden har givet Anledning til at giore Dan tif Ro's
" Gader. Turde man ſtyde ind, forflytte i Islændernes Konge

og Slegte⸗Linie, da kunde man undertiden hielpe fig, men da

miſtede man tilligemed Den ſikkerſte Ledetraad i vor gamle Hiſto⸗
” tie, og DS blev alting uvidſt, ved at ville giore alting for vidſt.
Sveno Aggonis (6), vor ældfte indfodde Hiſtorieſtriver, f-det
mindfte af dem, der handle om faa gamle Tider; Udgiver Hsl-
dan og Frode for Sønner af Skiold, og gior Haldan igien til
. Helghø Fader, og er i faa Maader næften endda mere hengiver til
at forkorte vor Konge⸗Liſte end Den nys anførte Skribent. Dette er
uden Tovil kommet deraf, at han rigtig nok haver med Islanderne an⸗

ſeet Skiold for vor forſte Konge, men ſom han for det ovrige ei fulg⸗
te deres Liſte, men tog noget af Saxo, og noget af andre os nu ube

— — 2— —2

— iendte

(6) Ap, Lang, t, 7, 6, 44: ks

—XRbß

NR få IN | 173
kiendte Kilder, og ſatte det ſaa got ſammen, ſom han kunde, og af Is⸗Haldan 1,
lændernes Monumenter havde maaſtee lære, at Gram og Had. Hiſtorie.
, ding vare Norte, og ei Danſte Prindſer, fan gik han dem for⸗
bi, og giorde derfore Saxos Frode 1. til en Son af Skiold, og
det fad meget desſnarere, ſom Islæendernes Frode r. vixkelig var
en Sonne⸗Son af Skiold, Af Islanderne lærte han og, at
Haldan øg Frode vare Brodre; De fade vel Frode dræbe Hal:
" dan; og han tvertimod; Men Det kommier deraf, at Saxo har,
at Haldan dræbte fine Brodre. Nogen vil maaffee indvende, at
han ev ældre end Saxo, og kan altſaa ei have betient fig af hang
Hiſtorie. Hertil foarer jeg, at Svend blev vel forſt færdig md
fin, fordi den var kortere, men at de ellers begge levede og ſtreve
- paa een Tid, ja vare Contubernaler (7), faa at det vel ikke
feyler, at jo Saxo ofte har fortalt ham om fin Hiſtorie, hvis han
ikke juſt har feet Den: Fremdeles Da Helgo en Søn af Halden,
blev fiden Konge, faa har han tenkt, at han ſtrax blev det efter
ham, og at Halden altſaa mane have overlevet og dræbt fin
Broder Frode. Og fom begge Roer efterfode ingen Born, i det
mindſte taler Saxo ei om dem, thi den Islandſte Hroar havde dog.
en Son, fan hav Svend i fin Korthed ei holdt Det Umagen værd,
at tale om dem, ſaafremt han endog haver kiendt dem. Om Roe ….
Helgos Broder fFriver Meurfius (8), at han gav de Danſte
forſt Love, og tog Retfærdighed i Agt, Islanderne ſtrive og
om Hroar, at han var ftille og from." Og alle ere enige deri,
at han var mindre af Vært, end Helgo. Men da Saxo alerede
tillegger Frode Fredegode Love, faa fan Hroar ei udgives for vor
ſorſte Lovſtifter, hvorvel han derfor fan have givet nogle Love
P 3 — Zmid⸗
(7) Ib, e. 2. p. 48. e. p. ide —
* (8) Col, 16.

MÅ

"Sa

ø

æ -

CZ HEER WB IN

. Haldsns rt. Imidlertid bliver Ro dog Den forſte Lovgiver, ſaafremt man
Hiſtoric. med Meurſio antager, at han har lever for Frode Fredegode, og

derhos ikke vil agte paa Skiold. Overalt kan ingen Stat tenkes
uden Anordninger, og derfore finder man ogſaa, at Odin alere⸗
De haver. givet ſaadanne. Irenicus (9) fætter Roe, en Sen af

Fronto, ffal. være Frode, . iblant Kongerne, og efter ham Stato,

kal være Scsto, og faa Haluinus, (faf være Haldanus; Derefter

Roe, efter hvilken. Roeſtild kaldes, ſaa hang Son Helge, og
derefter hans Son Roe, Mu figer han vel korteligen, at have

" taget dette af Joanne Saxone Grammatico, med bhvilfet Fornavn

Det behager ham, at falde denne vor Skribent, og kan man ogs
faa fee, at han haver taget Det mefte af ham, om ei altſammen,

hvorfor det vel kun bliver en Uagtſomhed, at han haver dannet E

" og den tredie Roe, og fat Scato ind iblant Kongerne: Virus Be-
ring (10) vil, at Haldans Brødre imod Ret og Billighed paaſtode

Deel af Riger, og at han derfore omkom dem. Dette kan vel

Være rigtigt, men han haver dog alene ved Slutning frembragt .

Dette uden Autoritet. Desuden var Det ci faa ufædvanligt paa

. fe Tider, at Kongens Brodre finge nogen Deel i Niger, i det
. smindfte Krigsſtibe til at Drage. ud med paa Soeroverie. Des
: Roches (11) vif, at det Forbierg Rosnæs, eller Roesngs i Sie

land, al, ſom endeel mene, have faaet Navn af Roe, og. det

lige over for liggende Helgenæs i Iylland af hang Broder Helge,.

(Men - Torfæus i fin forſte Udkaſt til fin Series udi Aar 1664
iblant Bertholini MÅ, T. 5. P. 5. vil, at det haver Navn af
Ros 2: Heſt, og aftes: Borblerg .. ſordi Dette greſſede der.)

Nu

—

(9) P. TIT. "
(10) Flor, Dan, p. sy, 238. ;
(11) H, d. Denmearc t, I. PP. SO.

+

N i ” . "… . 7 AJ
& *

—— ——— — — ——— — —

We mg FR . 175
Nu har jeg del endda ikke fundet nogen af vore Skeridenter at ſige Holdene 1.
dette, men imidlertid er Sagen ikke urimelig, da Helge ærme Hiſtorie⸗
de meget om til Soes, og Koe gik herfra til Engelland, ſaa at
des Roches har nok havt nogen Autoritet for fig. Imidlertid J
maae jeg dog tilſtaae, at jeg ligeſaa lidet veed, hvorfra han hav |
faget Det Navn Harald 1, fom han fort efter (12) tillegger Hrol£
Krage. Den ſtrevne Danſte Kronike pan Tydſt i Folio vil,
at afle 3 Brødre Halden, Roe og Scate ere af Frode blevne ave
lede med Handuvans Dotter. (Bed denne Leilighed falder. mig
ind, om det ei fan være en Art af Bevis for den Mening, at
- Roe, Scato vare Brødre til Haldan 3, nemlig at Roe Helges ”
"Broder haver været den forſte af det Navn, og De ſenere blevne
for hans Naonkundigheds ſtyld opkaldte efter ham, og om Hel-
dan ei haver tilegnet fig alt Riget, og Dræbt fine Brødre, faas
fremt herved figtes til Haldan 1, fordi han baade paa Faders og
Moders Side var en indfod Danfk, og De tvende andre derimod
Udlendige ved deres Moder Handuvans Dotter. Man kunde DA
og falde paa at troe, at Fridleif 3, Haldans Broder, var avlet .
med Den Svenſte Prindſeſſe, hans Faders ſidſte Dronning, ſiden NE
han efter Snorro var meget yngre end Halden, og at han er kom⸗ J
met til Regietingen i Danmark, ved det hans Broder drog til
Sverrig) . |

: (12) P. 55 og 58.

—
da Fa
1 CI , ' . .
| ITD od 141. ROE:
1 —

.. 1

”

Roes og

Helgos

Hiſtorier

176 H EN

rr, ROE og 12: HEL GO. i
ER ENES

E⸗ efter Islenderne Sonner af den 15 Konge Halfdan hos

Dem. Udi diſſe Kongers Hiſtorie møder en ſtor Vanſke⸗
lighed, thi Saxo (1) lader dem ſtride med den Svenſte Kong
Hothbrod, en Son af Regner, og Svanhide, Frode 1. Soſter,

hvilket efter hans Tidsregning nok gaaer an; Og denne Hoth.

brod fader han dræbe Roe. Jeg vil ikke opholde mig ved at udi
Snorronis fandfærdige Lifte af de Svenſte Konger forekomme ins
gen Regner og Hoihbrod, thi da han fun haver Stoel: Kongerne,
eller de overſte Regentere, faa kunne diſſe gierne have været ſmage

Konger, ja endog regieret i Gotland, ſom af og til ftod under .

de Svenffe Overs Konger. Men den ſtorſte Vanffelighed bes

. ftaaer deri, at det Jslandſte Skrift om Hrolf Krakes Levnet la⸗

der Roe døe i Northumberland Det vil vel fyres mange, at
Saxo altid bor foredrages en anonymiſt Skribent, hvig Levetid
og Anſeelſe er uvis, men jeg ſoarer hertil ei alene, at da der i det
mindſte haver været tvende Roer, faa kan Saxo let have tillagt
Den Roe, ſom var Helges Broder, det fon tilfommer Roe,

Haldans Broder, men endog, at da Torfæus (2) haver gotgiort,

et hvad Saxo fortæller om de tvende Brodre og Konger Harald
"” og Haldan vedkommer, i Henſeende til deres Ankomſt til Regie⸗

ringen Roe og Helgo, og derimod hvad han fortæller om Haldani

Dog 'til Sverrige, Islendernes Halfdan 1, ſom var Broder til

Fridleif 3, fan tager jeg ikke et Oyeblike Betankning at troe,
at Saxo haver af cen Zildragelfe giort tvende, og at hvad han
aa) Bag. i tillegger

(2) Ser, p. 285 & ag 286. 303. 304

Horhbrod, vedkommer Harald Haldeni 1. Broder , fom han lader
(3) ihielſlaaes afden Svenſte Kong Eric, en Dotter⸗Son af Kong

Sivard; Roe, beretter han videre, blev efter 3 Fægtninger ihielſſaget,

hvorpaa Helgo, fom ſynes da at have været ude af Lander, vend⸗
te tilbage, og ihielflog Hothbrod; Og Herald blev ligeledes efter

3 Figtninger i Den fierde, hvorpaa Halden, ſom da var i Svers

rige, vendte tilbage, og Dræbte Eric. Enhver maae tilſtaae, at
Udi Diffe tvende Tildrageiſer er megen Lighed, allerheldſt Haldan

regierede efter Snorro (4) virkeligen i Sverrige. Man finder og

hos ham (5) en Eric, ſom var Overs Konge i Sverrige, tilliges
med fin Broder Alree, og hvis Levetid Fan efter mine, Torfæi
og Schånings Beregninger, have ei været vet længe for Halda-

mi 1. Dog herimod firider, at Snorro lader Eric ihielſſaaes af

Alrec , og Saxo derimod Eric af Heldan. Man funde og falde

5 JR HLA HENNES

tillegger Roe, nemlig at være bleven ihielſlaget af den Svenffe Kong

Roes dg
Helgos
Hiſtorier.

—
ÅL]

paa de Tanker, at Haldan 1. var den, fom havde dræbt fine .

Brødre Roe og Scato, og at Haldan 3, i Sieland havde havt en
Broder ved Navn Herald, allerheldſt han var en Son af Frode
6, og fulgte altſaa en Frode i Regieringen, ligeſom Saxo fader

ſine Harald og Haldan følge paa en Frode, Men herved forefal⸗
der den fore Vanſkelighed, at man ikke finder, at Halfdan 3. i

Sieland har fort Krig med de Svenffe, hvorimod man vidſt
veed, at Halfdan 1. har giort det. Dog hertil unde ſoares, at
Man veed fan lidet om Denne Halfdani 3. Bedrifter, at han gierne

derfore kunde have fort Krig nred dem. Dog vil man troe Sorle

Sterkes S, (6). ſom dos er fuld af Fabler, faa har Halfdan Bra-

" Syvende Deel. 3 nefo-
6) L.7. p.aai og iaa. TT nere
(4) I. K. t. I, P. 31.
(5) Ib. p. 24. ner

(6) P,.3.

ER meme

me RR

= nefoftre , fom efter fin egen Saga var en Danſt Konge, rigieret
i Sverrige, og Der ere adſtillige Grunde, for at troe, at denne
Halfdan Branefoftre, pg den Sielandſte Haldan 3. have været een

Perſon, ſom endnu mere beſtyrkes derved, at i Saurla pattur (7)

figeg, at Haldan, ſom regierede efter en. Frode, opholdt fig i

Roſtild, juſt den Bye ſom jeg haver antaget at være bygget af

hans Broder Roe). Imidlertid ev ·Sörle Sterkes Sags et ſvagt
Vidne, allerheldſt hverken Saurla pattur, eller Halfdan Branaſo-

itres Saga lade denne Haldan, ſom jeg anſeer for den 3, have no

get ar beſtille i Sverrige, hvortil kommer at Amund og Ingiald
Illdrade ;. mægtige Konger, regierede Da i Sverrige, Da jeg

og forhen haver antaget,” af hvad Saxo fortæller om Regner og

Svanhvide , haver tildraget fig under Frode 3, og "denne Frode
3. var juſt Fader til Haldan 1,. fan er intet troeligere, end at
Hothbrod, ſaafremt han haver værer en Son af Regner, haver

fever med Haldan 1, og at folgelig hvad Saxo beretter at have tik

Draget fig med Roe, Helge og Hoihbrod, ber titſtrives Harald,
Haidan 1, 0g Hothbrod, Men heraf folger, at Haldan 1. haver

haot endnu. en. Broder ved Navn Harald, foruden Fridleif 3,

og om hvilfen Jslenderne ei tale, venteligen fordi han haver res -

gieret fort , og ingen Afkom efterladt fig, . Men med det Saxo

fortæller om Harald, Haldan og Eric ev det ci faa fer at komme
tilrette, thi han fader Frodes, ſom er Islendernes Frode 6, Bros
Der Harald være gift med Sygne, en Datter af Carolo, præfette
Gothiæ, og Frode igten med Ulvilda , en Dotter af Sivard,

"Konge i Sverrige, og diſſe fidfte avle en Son ſammen ved Navn

—ſore, .om ei Frode 6, håver havt en Broder ved Navn Harald,

Eric, fom var Konge i Soerrige efter Sivard, Hyo veed der⸗

I end⸗
(7) Ol. Tryg. S. S. part, 2; p. 51. . 17,

I,

7

— — ——— ————

v

f
⸗

—A 179

endſtlont han maaſtee haver ei flages ham ihiel, og er derpaa
fefv bleven Dræbt ved hans Broders Sønner Harald og Haldan,
Dog et paa den Maade, ſom Saxo fortæller, thi det horer aaben⸗
bare til Hroar og Helga; Og denne Frode igien til Sønner Roe
og Haldan, faa Saxo kun haver forverlet Navnene i diſſe Kon⸗
gers Hiſtorie; Thi man maae dog tilftaae, at det er fornemmes
lig af Saxo, at vi ſtulle ofe Tildragelſerne ſelv, og at vi deri have
ikkun ſielden Hielp af de Islandſte Skribentere i vor Hiſtorie.
Man maatte da ogſac antage, at enten Frode 5. havde været
gift med Ulvilda, en Dotter af Sivard, Konge i Sverrige, og
avlet Eric, Konge i Sverrige med hende, og hans Broder Hal-
den med Sygne, en Dotter af Carolo præfecto Gothiæ, (hvorved
falder mig ind, at Præfecdus betyder her Jarl, og at Sivard has

ver maaffee været Konge i Gotland), og dette anfeer jeg for Det -

Roes og
Helgos |
Hiſtorie.

rigtigſte; Eller og at Ulvilde havde været gift med Harald, og8g

med ham avlet: Eric Jarl eller Konge i Gotland, og Sygne med
Hoøralds Broder Frode 6. "Gaa meget er vidſt, at Sygne kan ei
have været gift med Haldan 2, ſaaledes ſom Saxo P, 120 fortal⸗
(er det om Harald, thi Haldans Dronning, ſom var Moder til
Roe og Helgo, hedte efter Hrolf Krakes S. P, 15 Sigrid, hvorvel

det er mærkeligt, at P. 2. tillegges hende en Dotter ved Navn
… Signy, Naar og Saxo figer, at Haldan fiyede til Helſingeland,

faa paſſer Det fig bedre paa Haldani 3, end paa Haldani 1. Tis
der, hvorvel Helſingeland var aferede beboet under Haldan 1,
endſtiont ei længe ſiden. Imidlertid er det og paa den ander

Side vidſt, at Halden 1. var en meget beromt Konge, og forte

Ktigi Sverrige, og at Haldan 3. er el nær faa navnkundig. Al⸗
ting vel overveyet, fan troer jeg at det bliver ſikkerſt at mene, at
Haldan 1. "hav havt en Broder ved Navn Harald, ſom ev bleven

32. thiel⸗

280 SR Ox å ——

ø

ihielſlaget af ben Weſt Gothilfe Konge Hodbrod- Regiiars Sen,

og at Saxo haver uretteligen fat Roe i Stadet for Harald ;. ;- Og
derneſt at Frode 6, haver været gift med Signy» og avlet Halden

og Roe med hende, fom regierede i Danmark, og at Harald, en

Broder. af Frode 6, haver derimod havt Ulvilde, og at han ha⸗

ver dræbe fin Broder Frode 6, (hois Navne Saxo haver forflyt⸗

tet), og avlet Eric, ſom haver regieret et Stad i Sverrige, med

Ulvilda. Og derpaa er denne Harald igien bleven dræbt af fin

Broders Frode 6. Sonner Roe og Halden; Roe igien bleven

Dræbt af Eric Haralds Sen, og Eric af Halden Roes Broder.
Det værfte herved er, at dette indtreffer udi den Tid, da Auund
og Ingiald regierede i Sverrige, under hoilke Snotro opregner
mange ſmaae Konger i Sverrige og Gotland dog ingen af de
Navne, Sivard, Carl, Eric, Men hertil fvaret jeg, at Snorro
felv figer, at Ingiald dræbte 12 ſmaae Konger, og Dog naongi⸗
ver han ſelv ei nær faa mange, faa at der, foruden de af ham
hævnede, have været mange andre. Desuden falder og dette
med Frode 6. og hans Broder egentligen ind, med den Svenſke
Kong Ingvar » og Det med Harald, Haldan og Eric med den Svens
fe Kong Anund. Sporsmaal om den Eric, ſom nævnes i Gau-
treks og Hrolfs Saga, og hvis Dotter Porbiorg blev gift med
Hrolf, Konge i Veſt⸗Gotland, ſom var en Son af Gautrek
Konge, der levede med HrolÉ Keske, ei ev denne Eric hos Saxo;
fom var en Sen af Frode 6. Folgende dronofogiffe og genea⸗

logiſte Schema fore at bekræfte det:

NERE ' — 1 3 Hrolf

BER Eee BEER me es
+
* bud
vv eo A ⸗
' *
4 AN ' ' s '
i ⸗

SJ

BRET "281

7 HrolfKrake, Konge 1 Eiſten, Konge i. 1Gantrek, Kouge
i Danmark: 3540. . ”Gverrige. $ 550. eefigotland,

2 Frode 6. ſynes at være ST i
blevet Konge i Sieland Eg i Bverrige. F580 2 rer Kunge I Sivard, Under⸗
ti længe efter Hrolf Krake, — Veſtgetland. Konge i Sverris
3576. s Sans D Broder var 3 Anund, K. rev a e, hans Dotter
Roe brabe gial. 2. Harald, 0. F600. Ivilda gift med

3 kr. 3 ip 3 f 545. 4 lIngiald 3Geut- 3gEric, Herald, T 540.
id, 2 Eric, £.i Sverrige. sek, Ki TUlvide

7575. K. i Steland, 3 ric, ; * 2 Ulvilde,
dræper Eric, $600. Under: 630. i Sand, Sverrige. 560.

aHelgo. Turærcc, Kongei 5 Ivar Vidfedme i 3 Eric. Eg 580.
brabt afIvar Vidfad- Sverrie regierede efrer SPporbiorg.
me, f 635. — i ham. T 660. . i g.

— ASporbiosg» sift med Hrolf, føb 550. F 640.
J
Ved diſſe Synchronismer forefalde kun tvende Vanfkeligheder,
nemlig at der ere 5 Konger i Sverrige, imedens der fun ere 41
Danmark, og 2 i Veſt⸗Gotland. Men jeg haver forhen paa
adſkillige Stader viift, at dife Svenſte Konger have fun regie⸗
ret og levet fort; Desuden overlevede Den 1. og 5. i Sverrige
den 1. og 4. i Danmark, faa dette gior ingen Vanfſtelighed.
Wanſteligere er Det, at der fun levede tvende Konger i Veſt⸗Got⸗
land i ſamme Sid, dog hertil foarer jeg,” at efter Hrolf og Gau-
treks S. at domme, faa have diſſe Konger regieret lenge. Den .
anden VWanſtelighed er, at Da Den 1. i Danmark og 1. i Veſt. se
Gotland levede ſammen, faa ſkal den anden i det fidfte Rige have |
ægtet en Prindſeſſe, ſom er den 4 i Danmark. Hertil ſoarer
jeg, at-Hrolf ſynes at være avler i hang Faders Gausreks Alder⸗
Dom, thi han havde en ældre Broder Ketil; Dernaſt fan det dg
N afhielpes ved at antage, at Harald haver været endeel Aar ældre. |
AD hans Broder Frode 6, (hvorvel jeg her maae tilfaae, at
Saxo ſiger Det, ſom ev tvertimod, men da han aabenbare haver
her indblandet Frode 5. og "Haldan 2. ſaa er Det Sporemao

Roes eg

Helgos
Hiſtorie.

RER ERNE

om han ei og haver glort Det i Dette Stykke, og Da lader Det at
Frode haver været ældre end hans Broder Haldan); Er Dette
vigtigt, da fan Harald være blever dræbt ti længe efter Hrolf

" Krakes Dod, og altſaa hang Son Eric have levet med Gautrec

og Med Ingvar i Sverrige, og Da er det ikke underligt at Erics

Dotter Thorbiorg ev bleven gift med Heolf. Chronologien, ſom

er ſat ved, indeſtaaer jeg ikke i alle Maader for, men Den viſer

fke, fom da vare deres Fiender, Dog feer man, at nogle Dans .

dog Tingens Muelighed. i

| Men nu at komme til Helgo igien, da beretter Saxo (8), & at
han ihieldog Hunding, en Sen af den Sapriffe Konge Sy-
ric, og derpaa tog Jylland fra Saperne; hvorved ér at
marke, at det forfte tilkommer den Huniſte Konge ved Rhinen,

Helge Hundingsbane (9), men ved Det fidfte ev det mærkelige,

at Saxo ſiger, at Iylland da blev taget fra Saxerne, og holder
jeg for at Iylland da fort blev forenet med Det ovrige af det
Danſte Rige, da det tilforn var beboet af et frie Folk, ſom ſtod
i Forbund med Sagerne, hvorfor de og tilſammen ginge over til
Britannien, men at fan faa Iyder ginge did over imod Saper
og Angler at regne, dertil var efter min Mening Aarſagen denne,
at Fplland ei meget længe efter det Saxiſte Tog til Britannien
blev erobret af de Danffe, og Derved dets Gammenhæng med
Saxerne adſplidet, og Iydernes Tog til Britannien folgelig ogs

ſaa forhindrer. Saxer og Angler vare alerede faa mandſtærke i

Britannien ,; at de ei undte andre Rum hos fig, heldſt de Dans

ke have fat fig med Ragt nord paa i i Northumberland,” hvor
Angel⸗

(8) P. 28.
(9) Terfæi Ser, p. 264.

EN LEN FE REDEN

i Angel Sarerne endda ei vare ſaa magtige. Stades Vatigen⸗
hed ved Elven haver tilig giort Det til en Station eller Stade
for Skibe, og derved ogſaa giver Anledning til Dets Navn. At
Hundiøg blev der overvundet, Befræfter den Satning, at Sa⸗
xerne da alerede boede fonden for Elven, heldſt om man vilde hen⸗
fore Dette til Flelge Hrolf Krakes Fader, thi Helge Hundingsba-
nes Tid er uvis, og. kommer an paa Sigurd Fofnesbanes. Om

Saxo haver faldet Saxerne Theutoner, fordi de i hang Tid begre⸗

bes under det almindelige Navn af Tydſte, eller om ban hav
fundet dem kaldte ſaaledes i de gamle Viſer, er uviſt; Er det
ſidſte rigtigt, da er det markeligt, og kommer det overeens med
min Sætning, at ved dem og Franker er Der Teutoniſke eller

Tydſte Navn bleyen udſpredet over gandſte Tydſtland. Saxo

kalder Den Pige Thora, ſom Helgo beſov, og avlede Yrfa med,
hvilfen han fideu uvidende ægtede „ Men i Hrolf Krakes S, P. 17.

xc. kaldes hun Olufs, og giores til en Dronning i Saxen; Og.

ſiden Helgo havde ſaa meget med Saxerne at beſtille, ſaa er
denne ſidſte Beretning troeligere, og bekraftes ogſaa ved. Snorroy
endſtiont han fortæller Omftændighederne anderledes. Maaſtkee
- Thors haver avlet Skuld med Helgo. Denne Handel haver maalfee
og givet Anledning sif Fiendſtabet imellem Sagerne og de Dane.
Saa meget er vidſt, af alting om Pore, eller Olufæ, Beſvang⸗
relſe, Zodſelen af hendes Dotter Yrfa, og hvorledes Kongen
befov ſin egen Dotter, kommer fuldkommen overeens i Saxo og i

. Hrolfs Levnet ; Fun af Saxonis Fortælling er meget fortere og .

derhos fimpitre » faa at den i denne ſidſte Henſeende ſynes at bor
foredrages, og at Jslenderen haver ſiden villet pynte den ud;
og giore Den mere romanſt; Dog paaftaner jeg Derfor ikke, at
Jolanderen haver ingen anden Kilde havt end Saxo, Da han ends
— — og

lm
sø

FR Så IN | 183

Roes og
Helgos
Hiſtorie.

Rees ss
Helgos

' Hiſtorie.

184 z AI

og maafree aldrig har ſeet Saxo. N. 16 beretter at Helge ab⸗

lede Vrſe i Halland med Thore, Rolf Karls Dotter (og kan jeg

ikke nægte , at jo Dén beromte Kong Hcolfs Navn ſynes at beviſe

har hedet Hrolf, i det: mindſte har ingen Danſt Konge hedet

. Hrolf førend Jenne Konge). N. 18 figer det ſamme, hvilket er

ingen Under, Da det gemeenligen kommer overeens i. alting med

N. 16. Det Navn Carl viſer, at Denne Hrolf haver værer af

" tinge Herkomſt, hvorfore man og .funde falde paa de Tanker,
"at man haver i ſenere Tider giort Porn eller Olufs til en Sant
Dronning, for at ſtiule Nedrigheden af Kong Hrolfs Herkomſt,

allerheldſt man ikke Lunde nægte, ,at han: var avlet af fin egen

Moder. Riim⸗Kroniken lader Roe ihielſlaaes af Halworih fra

Soverrige, ſaaledes forvender den Hothbrods Navn. Den Plat⸗
tydſte Saxo kalder Pigen Chors, og gior hende. tif en Bonde⸗
Dotter fra Loland, Lolland (hoilket bringer mig paa de Tanker,
at ide 2 andre Numere bor og ſtaae Lolland, thi Det ligger ner
Thoro), og deraf fik hun Det Navn Thore. Nu ev vel denne
Beretning om Aarſagen til Navnet Thore fatterlig; da Thore

. æret gammelt Danſt Navn, men dette ſynes dog at viſe fan mes
get, at hun haver havt tvende Navne, faa at bun derfore gierne

Fan ogſaa have hedet Olufa. J. Magnus (10) fortæller omſtænde⸗

nogle Aar roelig over Danmark, og tilſidſt omkomme i en Storm

paa Havet, da han med en mægtig Flode ſeilede til Danmark,
ſor at hævne de Danſtes Frafald. Dos jeg frygter meget for,

at Kiærlighed til Fædernelandet haver hev fort Vennen, da intet.

Spoer findes efter Der meſte af Dette ie hos nogen gammel Skri⸗

beocnt.

(10) L. 2, c. 17%, 18. p. 98 —mg00, .

⸗ y

DJ
FS

lig Krigene mellen Roe, og Hothbrod, lader Den ſidſte regiere i

det fidfte, men vel mueligt, arv, den Saxiſte Dronnings Fader

Ep øde 147

| TR RR HER

bent. Da Halfden 2,0g Frode $. vare Brodre, faa kunde man Roer og
39 falde paa de Tanker, allerheldſt Halfdan vitkeligen blev drebt Helso⸗
af fin Broder Frode, ligeſom Saxo fortæller det om Harald ved Siftorte,
Broderen Frode, at Halfdan havde havt Signy, og Frode Ul-

" vilde, og at ſolgeligen Helgo havde giort De Bedrifter i i Sver ·

— tige imod Eric, ſom Saxo tillegger Halfdan, men faa maatte han
bande have figtet imod Hothbrod og Eric; Maaſtee at Horhbrod "
haver været en Dotter⸗Son af Regner, og Son af Frode 5, thi
derved kan diſſe ſmaae Svenſte Kongers Genealogie bedre jævnes
mied De Danſtke, thi ellers bliver Der 3 Ledder i de Danffe, og
kun 2 ide Svenffe. Befpnderligt ev det, at Wormii 1. Konges
Lifte fætter ef faadan Herre, fom Helge, iblant vore Konger. ”
"Erici Kronike (11) ſiger, at Kong Helge befov Thora, en Bon⸗
des Rolf Carls Dotter, da han kom til en Havn i Lolland, og at
TDhoroe haver Navn af hende, fordi hun ev der begraver; hvor⸗
ved Langebec gier den Anmarkning, at denne Øe ligger véd
Svendborg i Fyhn, og at en anden af ſamme Navn ligger nær
Aſſens. Han figer og,.at Meſſenius (12) og Richardfon (13) -
uretteligen legge Thoroe ved Halland. Hertil have De have Ans ⸗
ledning deels af nogle Navnes Lighed, og deels Meſſenius af for⸗
hen anførte n, 16 og 18, hvilket viſer, endſtiont de nok herudi ·
have Uret, at man ei ſtrax maae troe, at Skribenter, ſom eianføs

re Vidner for ſig, have taget af Luften hvad deſige, eller digter det.
Imidlertid fees dog heraf hvor ſlem en Ting det er, ei noye at an⸗

- føre fine Vidner udi hiſtoriſte Sager, Annales Esromenfes. (14) ”
Syvende Deel. Aa ſynes

. (11) Lang. t. 1. På 157.
(12) T. 1. p. 30. .
(13) Hell, t. 1. p. 17. 2)
(14) Lang, t. 1. pr 225.

Røes eg

2 SEERE, 2. £ en —*

⸗

ſones at ſtrcekke det meget vidt hvad Saxo fi igte, at Ro, regierede

Helgos) eper Landet, og Helgi over Havet, thi Det lader at de ei ville til⸗
Hoeoru. rige den ſidſte mindſte Land. De fortælle ellers om ham, at

L .
,

han drog mange udædiffe Menneſter tik fig, og fam engang,

rret af Havet, til Lolland i fin Breders Rige, og flog der fine

Talter op i 3 Dage, og (od hente tik fig den Barons, Baronis
(jeg troer at her ber ftage Buronis, thi efter De undres Fortæl

linger var hendes Fader en Bur eller Bonde, hvorvel jeg. maae

tilſtaae, at en Bonde var i ſaa gamle Tider et Heders⸗Navn),
. Rolf Karls Dotter Thora, med Faderens gode Billie. Længe
efter blev hun, hendes Fader og Helge (elv begravet paa Thoroe.
"Th. Geysmer (15), ſom dog ellers noye folger Saxo, legger til,
at det var i Lolland, at han beſoo Bonde⸗Dotteren Thore. Den
Frevne Danffe Kronike, ſom gaaer til 1314, folger Ericum,

men ev, her meget bedervet. Lyſehander (16) vil, at: Rouen,

Rhotemag, fom han vender til Roiomag eller Rois HerreSat,
den bekiendte Stad i Frankerige, ſtal have Navn deraf, at
Kong Roe har bygget den; Men jeg frygter for, at hau har ins.

tet andet at gane efter end Navnet. Hvirfeld (17) figer og, at

Helge befoangrede Roi Carlsfåns Dotter af Hallind; Og anta⸗
ger altſaa dette Car! ei for at betyde en gemeen Mand, ſom jeg,
men mener, at Rolffs Fader hæver hedet ſaa. Derſom man kan
troe Volfunga Sega (18), da haver vov Helge hverken dræbt Hum

" ding. eller Hoddbrod, men ovenanforte Huniſte Helge, ſom vat
in Sen af Sigmund, og ſom, da han var 15 Jar gammel,

drog

ci5) Ib. t. 2. p. 295. . NEN

(16) P. 138. ” . J
. (17) T. 1. p. 7.

(18) P. 2a0 — a25. 6. 13 — 15.

—⸗

. EN Fi 8 187
drog ud i Krig med Sinkorl, ogſaa en Son af Sigmund med

hans egen Soſter Signy, en Dotter af Wolſang (da Sexo haver

blandet fammen Helge og Hroe, Herald og Frode, Haldan og
Harald, fan ev det vel mueligt, at det Signy var Moder til Sia:
fotl, ſom var Helges Broder, haver bragt ham til at tillegge
den forfte Harald en Kone ved Maon Sigoy, ſom var Moder

tif Haldan og Harald, og en Båtbifé Prindſeſſe); J hovilken Krig

han dræbte Kong Hunding, og ſiden hang Sonner Alf, Liolf,
Havard og Hagbard, hvilken ſidſte kaldes Hakvard i n, 281 i 4t0

i Arnæ Magnæi Bibliorheqve, Derefter fandt. han i en Skob

Sigrun, Kong Hognes Dotter (hvilfen ſynes at være ben Danſte
Kong Hogne, ellev Ungvin, ſom ogſaa paffer fig vel nok til Tis
den, derſom man vil troe, at der nogle Ledder ere borte fra Sig-
— mand til Aslaug, ſom fif Regnar Lodbroc, thi Hogne var efte

Saurlapattr i Oluf Tryggvefåns Saga Part. 2. P, 51. én Goon af

Halfdan Branefoftre, og naar man efter min Sætning antager

denne. fidfte for den Sielandſte Konge Halfdan 3, fan er det efter

en vig Chronologie mueligt, at han kan blive Den Danſte Konge
J endus, ſom omtales i S. Willibrordi Levnet, og ſom Saxo
—6 men efter en anden Chronologie kan man og giore
denne Hogne eller Ungvin, ſiden Saxo Falder ham en Gothiſt

Konge, til Haldani 3. Efterfolger, og Formynder for hang unge.
Sonner Helge øg Hrærec, og. da efter Tiden anfee ham for en |

Soenne⸗ Son af Hareld Frode 6. Broder ved Erik, eller og af

Carl Jarl i Gotland ved Hedin, ſom N, 13. gior til Gader af

Ungvin, eller og efter N, 13. til en Sonnes Son af en Frode,
den 6. ſom det fynes, ved bemeldte Hedin) og i Dette. fidfte Fald
fkan hans Alder end bedre paffe fig med Willibrordus og Helge

Hundingsbane, thi jeg vil fætre at hans Fader Hithin haver væs

é

—

SAL EAN ret

188 NM IN
vet et Barn, da Frode 6. omkom, og derfore kunnet leve til
640, Da ev det ikke umueligt, at hans Son Hogni i igien haver

naaet til 700. Men da bliver Hogni | Volſunga Saga Saxo's
Ungvin, og Willibrordi Ungendus vel een Perſon, men forſtiel⸗

lig fra Hogni i Saurlapetir. Schema' fan da indrettes ſaaledts:

Frode 6. gift med Sygne, en Datter af Carl
"4 Gotland. |

Haldan 2. Konge Roe Hithin n Jarl i Goran.
i Sigtand. — "Ungvin eller Hogui.

J Hogui, "Helge. ” Hrærer,

Harald en Breder af Frode 6, gift med Vlvilda, en
, É Dotter af Sivard, 1, Konge i Soerrige. "|

— Eric, Konge ESverrige.

Odgqꝙ da bliver det troligt, at Hogni Haldani 3. Son haver været

ældit af fine Brødre, og De andre 2 fmaae, da det tildrog fig,

fra Hedinése; (Udi Arne MG. N-481. ſtaaer Hefnisey, men
"Det andet ev uden Foil rettere, ſaaſom det findes f den gamle
. Viſe „Helga Qvida Hundingsbane 1, fag og i N. 2 og g. og mit
Exemplar faner Hiedinsey; Af N. 4 i Folio ſtal man ei blive

ne Codex, at den er paa Latin, og denne Overfættelfe giort Aår
. 1641 af Torfe Jons Son efter Biſtop Brynjolf Svendſöns Ses
faling, Den begynder forſt med diffe Ord i den trykte Saga C.

ſom mældes i Saurlapattr); ſom fagde fig af fin gader at være fors
lovet med Hoddbrodd, Køng Granmars Son, ſom hun ikke ſtidi⸗
fede om. Strax ſamlede Helge fine Folk ved Rodbierg, (af hoik⸗
ket Navn findes et i Norge); biede Der til mange komme til ham

klog, thider ſtaaer: Hecinia infuls, og ev det at marke ved den⸗

1, P. 2: Nu fer hann heim um Kvelldid , og ſeigir ad Brede &c,)
Og Da kom paa ſtore og ſmukke Skibe meget Folk til ham fra
Niorfa

BY I IN 189

Niorfa⸗Sund, (i mit Exemplar ſtaaer Niorfva⸗Sund, i N. 8.

Niorva⸗Sund, i N.e2. Niaurua⸗Sund; og | N. 7. Norva—⸗
"Sund. Da vore Fædre belagde med dette Navn det navntuns
dige Sund ved Gibraltar, faa er det mærkeligt, at-der haver
været her i Norden et Sund af ſamme Navn, thi paa det ved

Gibraltar kan ingen her tænke. Skulde Scenen være i Norge,

Da kunde man let tænke paa Nordfiord. J det Norffe Opland
haver og regieret en Kong Niorfe, ſom man kunde tænke at have
givet ſaadan et Sund Navn. Hans Levetid falder ind bed Aar
g00. NiorfasSund fan maaffee og betyde et trangt Sund.
Men maaffee alt Dette falder bore, derſom de Læfe s Maader f
Helga Qvide 1, blive rigtige, nemlig i Den i 4to P. 182: Aurva
Song, og i den i Folio.P. 150; Orva Sund, hvilket da enten bes

Roes og
Helges
Hiſtorie.

wder Krigens og Pilenes Sund, eller og rettere Ore⸗Sund, i

og er Dette rigtigt, da hav. han neppe ſtridet med Hodbrod i
Norge. Det lader og at Antallet af Folkene er bleven faa ſtor i

Ssgan, og voret til 12000, ved ilde at forſtaae diſſe Ord i Vi⸗

fin: Tolf tvidrop trigra mana, da trigra er bleven taget for 10,
eg dog betyder trygge, paalidelige, brave Mænd: Vel muelige
dog at Forfatteren af Sagan fan: have havt andre Leſemaader 1
fin Codex af Viſen, thi i Sagen C. 17. P. 22, ſiges, at Helge
kaldte pag ſin Skibs Styrmand Leifur, og bad ham tælle Ha⸗
ven, og i Viſen kaldes han Hiaurleif, hvortil dog atter kan ſoa⸗
res, at det ſteer ofte, at vore Gamle udelade den forſte Stavelſe
i Perſoners Navne); nemlig 12000, og vare de forrige halv faa
mange. Derpaa fellede han med. dem til Warmsfiord, (i N.
— 281, CBarnonsfiord, hvorved Varnerne i Meklenborg falde mig
ind, og ſtaaer i Viſen Varinafiord. J N. 2. 3. 6. 7. 8.

flager. Warinsßordur, og i N. 4. Sinus Varinus, hvori War⸗
4. 3 nemuͤnde

Koes bg nemuͤnde Navn ſynes temmelig tydelig at ligge) Derpaa mode .
Helgos te Sigrun Flognes Dotter dem med en flor Hær, og kom oven
iſerie fra Landet, (hvilfe Ord vife; åt Danmark fan gierne herved
forſtaaecg ſaafremt de da vare i Meklenborg), og vifte dem ind i den
gode Havn Gnypalund; (N. 2997. og N. 281 har Gnipalund);
Der kom Hoddbrodds Broder Grane, ſom noget efter kaldes
Granmar, til dem, han raadde for Svarins Hoy, (N. 281 Sva-
rings Hoy, hvormed ogſaa Viſen kommer overens, fan der før
nes at man herved bor tænke paa der Svenſke Gotland, ſaaftemt
; Offians Swaran haver herffet der, hviler befræfteg end mere,
ved det Viſen falder Hoddbrodds Broder Gopboria Gudmond, "
ſom kan overfættes ved Gudmund, fod af Guderne, men og ved
den Gother Gudmund); N. 2. 3. 6. 7. 8. hav Svarins Hop, men É
N. 4. Sparinus tamolus, ſom er en aabenbare urigtig Læfemaadt)
Grane og Sinfiotle komme der i Sfiænderie ſammen og beſtyldte
den ſidſte den forſte for at have været Volfann 3: Spaae⸗Quinde
paa Varinnsey, (hvorved atter Can figtes til Varnerne, eller og
Swaran. FN, 8. ſtaaer Varmſey, hvor kun Prikken over i et
udeladt, lige fom forhen i den trykte Volfunge S.; i N. 4 ſtaaer
» Varmie inſula), og fiden Valkirie i Asgard, og derpaa have av⸗
let med ham, da de begge vare Ulve, 9 Ulve⸗Unger paa Lagas
næs. (N.s. ſtaaer Langanes; kan ei troe at herved figtes til
Langeland). Grane fodrede, at det ei kunde være, ſiden han af
gDaoſtuners Dattre blev gildet paa Porsnes. Og er du Kong
sisgseirs Sted Son, (yhyoilke ſidſte Om ſtaae ligeledes i Helge
Qvide 1., og tiener ti ihat ftadfæfte hvad forhen er anfort af Din
trykte Saga, og hvorfor ellers ingen Viſe haves; IN. 4 ſtaaer
ellers Thrasnes, men i Viſen ogſaa Porsnes, ſom derfore vel
bliver det et rigtigte). Sinfioile : fpurgte igien, om han erindrede,
| . at

ES NL HA FEER |

-
⸗ i ' i

OR RBR tt

at hage været Hoppe med Heſten Grane, sg hvorledes Sinkorle
tted ham: paa Granvolden (N. 281 har Bravalle, hvilket og
ſtaaer i Viſen, hvoraf man maae ſlutte, ſaafremt herved ſigtes
til Det navnfundige Bravalla Slag, der Feede i der 8 Saculo,
at Bifen fan i det hoyeſte ei være ældre end fra det 9 Saculo; ;
Allerheldſt her begnaes ſaadan Feil i Tidéregningen, at Bras
velle Slag nævnes længe førend det kan være (feet. N. 2.3.5.
6 A 8. har: og Bravallæ, og N. 4 campi Bracoii), og ſiden

hev Du Gedde⸗Dreng hos den Jotun Gohnir. Granmar red

derpaa bort til fin Broder, og. fandt ham i Soſfioll, og beret⸗

tede ham at Volſungerne laae med 12000 Mand ved Øen Saf,

men Den ſtorſte Deel ved Grindur, (N. 281 har 12000 pag
Landet og. 3000. paa Øen Sok, og Dette fidfte faner ogfaa j

N. 2. 3. 5. 7.8, og i mit Exemplar, men N. 3. 4087.

have 7000 paa Landet, og Dette fidfte kommer overeens
ined diffe Ord i Helga Qvide1z Po er i Sogn ur ſiau Po-
ſandir, og. heraf ſees, at Forfatteren af Sagan har taget Sogn for
m Øe af Ravn Sak eller Sok, og overſat? Ganga fimtan. fole
upa "land. enten ved: 7009 eller 8000; Men heraf ſynes dog at
følge, at Den: forhen. anforte Leſemaade Trigra i Viſen ei juſt er
den rigtigſte, og; at Derved: ſnarere bor forftaaes: ti, thi ellers

lader det ei, at Viſen felv: unde fiden antage fan mange Folk). |

Hoddbroddr ſendte da om alt fir Rige, og bad enhver at komme,

der vilde ſtride; Iblant andre Grims Sønner, Atle, Inge og, i
, Alf den Gamle (N. 281. N. 2, 3. 5. 7. 8 og mit Exemplar har

Himirs Sonner, og Køng Hogne og Alf den Gamle; hoorimod
iViſen ſtaaer Helge og Hrings Sønner, Atle, Yngve og AlÉ
den Gamle, hvilket uden Toil bliver vigtigt, og maa overalt.
mærkes, at Viſerne ere Grundene til de fandfærdige Sågur; hvile.

ket J

… Roes og
Helgos
Siftorie,

… par. Sige af ſtorre Herkomſt, thi han ſtammede fra Guderne,

19% ER RE

ket i fær maae meerkes om Volfunga Sage, ſom er intet andet ind

en Overfættelfe af mange gamle Viſer, og derfore af ſtor Være

Die). Dog ſtager i min Afſtrift i Folio i Semundi Edda P, 156 ,.

Haugne i Stadet for Helge, og kommer dette overeens med Den
anden Viſe om Helge Hundiogsbane. Men har Hogne Sigruas
Fader været efter Den med i Slaget, dg fat Livet til, Da fan han

neppe vere den Hogne, ſom omtales i Sturlapatir. N. 4, har Hrioge
Sonner og Kong Hogne, og Alf den gamle. N. 6 og 7 har Hryme

Sønner,” Slaget ſteede ved Frekaſten. (Og da Helges Skibe laae
efter Viſen uden for Gnipalund, faa færtes baade Frekaſten og

Gnipalund herved i Hodbrods Land, og deraf maade man enten.

ſlutte, at der haver værer mere end eet Sted af det Navn Gni⸗
palund, eller og at det er fun et Nomen Apellativum, og betyder

Skoven paa det hoye Fiæld. Overalt fader det, "at mange Ste⸗
ders Navne i denne Viſe ere forblommede. Helges Skibe, ſom
laae efter Viſen uden for Gnipalund, ſiges at have været blaae,

fort og forgyldte). Midt i det kom Sigrun med en Hær af Skiold⸗

moer Helge til Hielp. Hoddbrodd blev da fældet, og Helge

indtog hang Lande, og ægtede Sigrun, åg bliver der, ſiges her
fremdeles, intet mere faget om ham i denne Saga. Ved Denne
Leilighed vil jeg indføre korteligen Indholden af det foregaaende
i Volſunga S., fiden det vedkommer Helges Forfædre, og tillige

de Variantes, ſom jeg har fundet iblant Arnæ MÅ, P. 1 figes at
- Sige (Siggeir eller Sige ſtaaer med en anden Haand i Siden af
N. 8 i Folio, men jeg troev at Sige er rigtigere, baade fiden det
ſtaaer i alle andre Codices, faa og fiden han kaldes ſaaledes ĩ

Edda, og giores der til Odins Son, og Konge i Frackland)
var en Mand, og Skade en anden mægtig og duelig Mand, dog

og

oe

IN BW 793
Er kaldtes Odins Son, fan vidt Fole kunde da hufte (N.a0g Roe ER

Bi Foko fattes de Ord: thi han flammede fra Guderne og fald Helgos

teg Odins Øjen; Ligeledes fattes de i min Papiirs Codex i Folio
af denne og flere Sogur, ſom jeg hav faaet fra Island, hoilken
er ſtrevet af Ara Ioenſon, og ei ældre end fra 1683 og 16844

fom Han feld har amegnet ved Enden af. hver Sags, men dog
gandſte vidſt udfkrevet efrer langt ældre og gode Codices; De Ord

fattes og i N. 6 og 7 i Folio, hviffen ſidſte Torfæus haver eyet,
dog ſtaae de i Bredden antegnede, fom én Varians LeAio, Her⸗
af unde man let flutte, at denne Sige havde været en yngre,

ſom man havde blandet med den ældre, maaftee fordi han ſtam⸗
mede fra ham, eller og udgav fig derfor). Sige Dræbte Skades
Fræf Brede paa Jagten om Vinteren, og grov ham ned i en
Snee⸗Drive, hvoraf ſtore Snee⸗Driver ere fiden blevne kaldte

Brede Skafl, af det Skade paalagde denne Sneedrive ſaadant
Naon (heraf ſees at Skade og Sige maae have været Nordiſke).

Herover blev Sige erklæret fredlos, og maatte ei være hiemme
hos fin Fader. Odin fulgte ham derpaa af Landet (da diffe Ord
ſtage i alle Codices, fag bliver det dog rimeligt, at en Odin ha⸗
ver været Fader til Sige, men den Odin. mage endda ei have væs
ret fonderlig mægtig, eller i det mindſte ti have havt meget at

fige paa det Stæd, hvor Skade boede), meget langt bore, og
Holdt ei op, forend han havde ſtaffet ham Krigsſtibe. Sige for

Da pan Roverie med det Mandſtab, ſom hans Fader havde ſtaf⸗

ft ham, var. meget lykkelig, og tilfigtede fig endelig baade Land

og Rige. Han blev Konge i Hunaland, (da Edda gior han
til Konge i Frackland o: over Frankerne, ſaa ſigtes herved til
De Hunetr, ſom boede iblant Frankerne, eller og vare en Green
af dem, og hvis Sæde bor føges i den Weſtphalſte Kreds ;

Syvende Deel. BE Den

Hiſtorie.

*

" Roet og Den odenomtalte Sneedrive, De Nordiſte Navne, det So er ove⸗

NHelgos
Hiſtorier.

vie Sige gik paa, ſynes at viſe, at han med ſine Folk er kommet

fra vort Norden, men egentligen fra hvilket Land deri er vel

» umueligt at fige), og blev Fader til Rerer, (fom i min Codex

kaldes Beirer og Berer, i N. 8. Bere, i Siden af den og i flere

Codices Berir, hvilket herefter at domme nok bliver hang rigtige

Ravn)" Da Sige blev gammel, overfulde De, ſom han beft
troede, ham, nemlig hang Kones Brodre, da han havde faae

Folk hos fig, og ikke tog ſig vare, De dræbte ham og alle hans
Maernd. Hans Son Reter var ikke derved, og fif faa ſtor Hielp

af alle fine Venner, at han blev Konge efter fin Fader. Der⸗

paa drog han med en ſtor Hær imod fine Morbrodre, og Dræbte |

Dem alle Derefter blev han en mægtig Konge, og mægtigere
end fin Fader. Han vandt meget Bytte i Krig. Men det

"gjorde ham meget ſorrigfuld, at han havde ingen Børn. Baa⸗
de han og hans Dronning giorde da ivrige Bonner til Guderne,
om at fane Born, Guderne og Odin hørte dem. Odin ſendit
, fin Frie, i Texten ftgaer egentlig fin onſte Mae, (og om hvilken

ellers, ſaavidt mig er bekiendt, ei vides noget), en Dotter af

den Jotun Hrimnir (hviifen i min Codex og i N. 2. kaldes Al

himoir, og i N. 8. Al hinur), og gav hende et Æble med. Hun

floy bort i en Krage Ham, og lod Æbler falde i Kongens Knae,

da han fad paa en Hoy. (Af Dette Xble ſlutter jeg, at det har

været Idun, ſom forrettede dette Geſandtſtab, thi hun bedogtede

Udedeligheds Æblerne i Asgard, ved hvis Nydelſe Guderne
bleve fornyede, eg af aft Dette flueter jeg, at Frankerne, i det

mindſte endeel af Dem, have tilbeder vore Nordiſke Guder, i dt
. mindſte ev Iduns Gader ellers ikke bekiendt, faa hun derfore gierne

kan hare vætet en Dotter af Hrimain). Kongen æder noget af

MM

æblet, ,

NR . PN i85
oeblet , og derpaa bliver Dronningen frugtſommelig. Imidler⸗

tid maae Kongen paa Krigstog, for at værge fir Land, og kom⸗
mer Efterretning, at han ér dod, og har hiemſogt Odin, hvor⸗
" til mange havde Lyſt paa de Tider. Dronningen havde den
„Wanhald, at hun ei kunde blive forloſt, og varede det i s Bar:

Tilfidft maatte de ſtiere Barnet fra hende, og figes Drengen at

have kyſt fin Moder, førend hun dode. Han blev kaldet Vol
fung, og regierede efter fin Fader i Hunaland. Han var vel

ſtikket i alle mandelige Gierninger, og en ſtor og lykkelig Krigs⸗

” mand. (Det er Kart, at meget af dette er poetik; Men nu sms

ſtunder haves intet Poems, ſom handler om dette forſte Stykke
i Volſunga S. og til ſaadan Viſe troer jeg at ſigtes i Helge Hun-

adingsbane 2 | Sæmundi Edda, naar Volſungs væde den gamle
anfores). Da han blev flor, fendte den Jotun Hrimner fin

Dotter til ham, ſom for havde bragte Eblet til hane Fader.

y

Han ægtede hende, (altſaa kan hun ei have været Idun, thi Idun

var gift med Brage), og avlede de 10 Sonner og 1 Dotter ſam⸗
mien. Den ældfte Son hedde Sigmund, og Dotteren Signy. De
vare Fvillinger, og De fornemſte og ſmukkeſte af Volfungs Born,
hvorvel De alle vare anfeelige og berommelige Mænd, og mere for
fig, end andre Mænd, fom fi iges i de gamle Sågur. (Herved
"fan 'figtes ſaavel til ſtrevne Hiſtorier , fom alene til Sagn og
mundtlige Beretninger). Siggeir, Konge i Gautland, en mægs

tig og folkriig Herre, friede til Signy; Saavel Volfung , for

hans Sonner ſyntes vel herom , men hun gik nodig paa def.

Til Brylluppet komme og Kong Siggeirs Sønner, (hvoraf ſees, |

at han aferede mage have været en Mand til Alders, og var det
vel Aarfagen , hvorfore Signy ei vilde have ham). Udi Salen
hvor Brylluppet fod, vare antændte ſtore Jide dangé efter;
i Bb 2 Midt

4 WE UNR
sid i det EN et ſtort Rble⸗Trae, hvis Grene ſtrakte ſgr ud
over Taget. Da kom en ukiendt Mand indgagende, ſom havde .

. knyttede fammen om Benene, paa Hovedet havde han en: ſid

en flekket Kappe over fig, var barbenet, og hang Lins Burer

Hat, og Sværd i Haand. Han gik til Troet, ſtak Sværder
ind, lige til Hæftet, og ſagde: Hvo der drager dette Sværd ud,
fat eye det, og da befinde, at aldrig. haver nogen baaret bedre
Socerd. Derefter gif han ud, og ingen vidfte hvor han. blev.
af, (ved: ham figtes uden Tvil til Odin). Enhver ſogte da at

drage Sværdet ud, men ingen kunde rokke det. Dog Sigmund
"Volfungs Son tog. det ud uden Moye. Siggeir bød ham faa me⸗

get Guld for det, ſom det veyede, men. Sigmund vilde aldeles

ikke, og ſoarede haanlig. Siggeir taug, og beflutsede hos fig

ſelo, form en underfundig Mand, der ſom noget efter kom op.
Dagen efter drog Siggeis bore til Skibs, ſtyldende paa at Vei⸗
vet var got, (altſaa has dette Hunaland enten ligger ved Havet,
eller ved en Flod). Signy forfibrede fin Gader, af dette Gifter⸗

mnal flod hende ikke an, og at hun ved fin. hendes. Slægt med⸗

fodde Spaadoms Aand forud ſaae, at det vilde blive tik ferfe
Skade, om det ei. ſtrax blev. ophevet. Men Volfung foarede,
at hvad Der var giort burde holdes. Ved Bortreiſen bad Sig

.gtir Volfunig » og ſaa mange han vilde tage med, at komme tit
fig om tre Maaneder til. Gieſt i Gautland. Til beſtemte Tid

droge Volſung og: hans Sonner fil Gautland; Det gik noget
langſomt, og; komme de ſildig om Aftenen did. Signy kom til
Dem ſamme Aften, og berettede, at Siggeir havde ſamlet em mæge
tig Her, og: agtede af folge dem; Raadde derfor til at de ſtul⸗

de drage hiem, ſanke Folk og hævne ſig. Men Volſung ſoarede,
at ban havde stort et Løfte, ſerend han blev: fod, awrig at ye

enten

tikelke HR mm et

⸗

— 197

enten Ild eller Sværd, faa havde han giort hidindtil, agtede ei
at handle anderledes, nu han var gammel, og ikke heler fulde
Jomfruer bebreyde hang Sonner i Leg, at de frygtede for deres
Dad; Thiengang ſtal Menneſtet dog Doe. Jeg haver været i
" hundrede Figtuinger. og ſtundom havt flere, ſtundom færre Folk,
og altid vundes Seyer. Dagen efrer ginge de væbnede op paa
Landet; Siggeir modte dem med en utallig Hær, og endfiont de
værgede fig tapperligen, faa faldt dog: Volfung og alt hans Folf,

od hans Sonner bleve fangne og fængflede. Deres Straf blev

opſat efter Signy's Begicering. Derpaa følger en heel fabelagtig

Fortælling, hvorledes De 9 bleve dræbte, hver fin Nat, og Sig-

muad frelft ved Signy, hvorpaa han længe opholdt fig fordulgt
ten Skov, og Glen underholde af hende, uden at Siggeir vidſte
det. Med Siggeir avlede hun tvende Sonner; Den aldſte (ends
se hun, da han var 13 Aar,” (i mit Exemplar ſtager 12 Aar),
til Simba, (i N. g og, N. 282. i 460 flager Sigmund, hoilket æ

Roes og
H elgo⸗
Hiſtorie.

vet, og Det andet deels en Contraction, deels en Skriver⸗Feil, at —

der bleven vendt om, fan det fer ud ſom et b), for at være

ham til Hielp i at hævne hans Faders Dod. Men efterat. ham
havde provet ham, og fundet, at han ei beſad Tapperhed nok,
hvilket. fortælles med fabelagtige Omftændigheder, (log han hans
ihiel eftev Signy's Raad, og ligeſaa gif det med Den anden, Der⸗
paa tog, hun det Raad, at avle Barn med fin. egen Broder,
han uafo idende, paa. det at Det. Barn maatte faae Volſunger⸗
nes ſande Mod, sil at hævne dem. Hun indrettede dette ved at

Bytte Skikkelſe med en Troldkone, fom i hendes Stæd lagde ſig

hos Kongen. Barnes blev kaldet Sinfiotl, og, ſendt til Sigmund,
da.han var neſten 10 Aar. Efter udviſt Prove af fie Mad, be⸗
Boldt: Sigmund ham hos fig, og drog ud med ham om Sommer

Bb3 - ven,

Raoes og
Helgos

Hiſtorie.

is8 ZA we

ten, for at dræbe volk, og erhverve Bytte, men Sigmund vidſte
ei andet, end at han var Siggeirs Son. Derefter bleve De til
Ulve, og fore grummeligen afſtad. Sinfrori drævte paa engang
11 Mænd, (ved denne Forvandling til Qarulve forſtaaes kun

| uden vil deres Grumhed og Mod ). De giorde mange tapre

Bedrifter i Siggeirs Rige, og da Sinfiorl var bleven fuld ſtor,
ſyntes det Sigmund at være Tid, at hævne fin Fader. Om Af⸗
tenen ginge de til Kongens Boelig, og ſtiulte fig i Forftuen, men
de bleve opdagede af hans og Signy's to unge Sonner, fom fagde

at der være to grumme og ſterke Mænd med fide Hielmer og hvis

de Brynjer. Diſſe 2 Børn dræbte Sinßotl ſtrax efter Signy's
Raad, og kaſtede Dem ind i Salen for Kongen. Bel værgede
De fig fænge, men de bleve tilſidſt fangne, og indſatte i en huul
Don, med Væg imellem dem, for at foælte ihiel. Da juſt
Torven blev fagt paa Hoyen, kom Signy til, og kaſtede en Hielm
ind til Sſofiotl, og bad Trellene ei at fige Det til Kongen , ſom de
lovede. Inde i Hielmen lage Fleſt, og i Den var Sigmunde
Sværd indſtunget. Med det arbeydede de fig forſt ſammen, pg

fiden ud, hvorpaa til Bevis et kort Vers af 4 Linier anfores,
(fom uden Toil er et Stykke af Den forhen anførte Volfunge Quc⸗

De Den gamle). Derpaa ginge De til Kongens Sal, hvor alle
fove, lagde Bed derved, og fatte Iid paa. Da Den nu ftod i
(ps Lue, fpurgte Kongen, hvo der giorde Dette. ” Sigmund fags
de Da fra, og bad Signy gaae ud. Men da gav hun ham tilkien⸗
De, at Sinßotl var hans og hendes Son, og fortaalte alle Ting.
Lagde til, at hun. nu ei vilde feve længre, ſiden Hævnen var
fremkommet; Vilde nu fyftig doe med Den, ſom hun nødig havs
De eyet. Derpaa Epfte hun Sigmund og Sinfiotl, og gif ind igien

Itden, og brændte op med Siggeir og alle hans Hofmand. Ders

efter

me -

.
ET PORRER REN VER SETT ER ERR RER ERR —

A "

SEEREN | 399

eſter ſeiſede de bort, "og Sigmund begav fig til fin Federne Slagt,

og fordrev den Konge, ſom havde fat fig Der. Derpaa giftede

… Sigmund fig, og avlede med Borghild 2 Sonner Helge og Hamund,

og derpaa fortælles alting, ligeſom jeg forhen haver anført.

Men nu at komme til Qifen felv, Da figeg Heige at være bleven

fod af Borghilldur i Bralund, (hvoraf jeg ſlutter, at Bravalla

forhen anført ei ſigter til det bekiendte Bravalla, men vil ſige en

vanſtelig Mark >: Strid, eller og en ſmuk Mark, ligeſom Bras
fund Her maaſtee betyder det vanffelige Sind >; Barſelſeng, for⸗
di Det gaaer Konerne Da vanffeligt, og de derover blive vanſke⸗
lige i Sindet, eller og Bralund kan være et Steds Navn, og
betyde en vanftelig Lund; Ellers kan og Bravalle og Bralund
overfættes ved Den ſmukke Mark, den ſmukke Lund, og deme

Forklaring bliver maaſkee Den rigtigſte, thi kort efter tales der i
Viſen om et Sliot i Bralund, hvoraf fees at der har værer et
Sted. Mærkeligt er det, at Helge her faldes den Hoymodige,

hin Hugum tore, ligeſom Helge Der levede med Orvar Odd,
hvoraf fees hvorledes. ſamme Lilnavn tillegges adffillige Perſo⸗

Roes og.
Helgos

Hiſtorie.

ner, hvilket gior ſtor Forvirring); Ar hans Sfiæbne blev ſpaaet |

af Nornerne, at: Gaderen gav. ham Navn, og i RavnsFæfte

Hringſtad, Solflæl , Sneficll, Sigarsvold, Hringstaud,

Hatun og Himinvang (af hoilke Ringſted og Sigerſted iSieland
ſpnes at kiendes igien, og Hatun i Sverrige, med mindre de

ere alle allegariſke Navne, ſom Hatun, Det hope Bud, hoil⸗ |

fet og bliver troligt, da Sigmund regierede henne ved Rhinen).
Det er ellers mærkeligt, at Solficel nævnes her, og ſiden fore⸗

koemmer ogſaa et Solfiel, hvor Kong Hoddbrodd opholdt ſig.
Tilſorn ſiges i Anledning af Nornerne, at de fæftede deres Traad
ole og. efter ,. berdi Kongen havde ſit Land Dey imellem;

sg

: Roes og
Heigos
Hiſtorie.

ON

20 RR DB *

og faſtede Nornen endnu en Klæde hen til Norden, og bad Ey

holde Den. Og Dette ſidſte, at ved Ey forſtaaes en Perſon,

fylder jeg vor berommelige Finfen, og maaftee herved ſigtes til

Eyr, ſom var Gudinde i Legekonſten hos vore Fædre; Men
hvorfore hun hår været i Folge med Nornerne, fal jeg ikke kun⸗

ne fige. Den heele Fortælling er ellers allegori, og forſtaaes
ved den Kiade Fæftet til Norden, at Helges Man fulde blive
berommelig i Norden, og hang flefte mandige Bedrifter Fee der.

Da Helge blev 15 Mar dræbte han Hunding, ſom længe havde
ſtyret Lande og Folk Hundings Gønner Erævede derpaa Penge

for dette Drab af Helge, men han vilde ikke, hvorover de brode
Frode Fred (i dette kunde ſynes at ſette Scenen i den gamfe

Kong Frodes Tid, eller og i Frode 3. Fridſami, «Her og, ſom
jeg ſnarere troer, er af Fred bleven kaldet efter ham). Ved Los

gafieeld og Himinvanga mødtes De, og der bfeve de dræbte, nem⸗
lig Alf; Eiolf, Hiaurward og Havard, og 'al 'Geyrmimis Ett
(jeg fulde ei troe, at herved forftodes den gamle Mimur i Odins
Tid, og at Geyr vilde fun ſige Mimur med Spydet). Da nu

Helge flod træt ved Araſtein, fane han nogle Dyfir eller Alfer

komme fonden fra, ſom begicerte at han den Mat vilde fare med
Dem. Og iblant dem var Sigrun, Hognes Dotter, fom fad til

Heſt. (Er hun kommet fonden fra, faa maae enten Hunging

ei have været Saxernes Anfører, eller og Hogne ikke vegigret i
Iylland, eller i Sieland, eller i det mindſte Slaget med Hun-
ding ſtaaet norden for Danmark, og da fan Hunding ei eſter
Saxo P. 26 være bleven Dræbt ved Stade. Siden kommer Viſen

vvereens med Volſunga 8., undtagen at der i Stedet for Rod⸗

bierg ſtaager Branden, uden Toil rettere end i Sagan, men i en
Aſfriſti Folio af Sæmundi Edda, fon jeg beſidder, og ſom ved
Arne

dd RR Æ

— ⸗ FEER

1 RED TR 7 101
Artie Bodvar er Mar 1769 udſkrevet efter en Codex (| det Hlytar⸗

dalſte Bibliotheque paa Island, ſtaaer P. 149: Brand Eyre.
Stanfes Nes, hoorfra Helges Skibe ginge Ud, ſpnes at være

Stevns Nes i Sieland; Brandeyre, i Fald den Leſemaade er

rigtig i Stadet for Brandey, og ſom ſtaaer i Sæmundi Edda |
Folio, ſynes at være Øre ved Helſingoer, hvoraf Oreſund har
Navn, allerheldſt Brandeyre betyder det ftore Øre, et Navn,
ſom paffer fig meget vel paa Øret Der, for fin Navnkundigheds
… fyld; Og beſtyrkes Det meget ved det i min Folio Afftrift i Sæ-
mundi Edda nævnes P. 150 Orvafund, i Stadet for i den jeg

haver i 4to P, 184 Aurva Gong; Man kunde Da troe, at i Or⸗

vaſund flak den Leſemaade: Oraſund »: Ørefund, hvorvel jeg
tilſtaaer, at Orvaſund betyder: Pileſundet. Og alt dette kom⸗

Roet og
Helgos
Hiſterie.

mer vel overeens med Den Mening, at Hogni haver regieret 5

Sieland. Men da maatte man antage, fiden Sigrun kom ſon⸗

den fra, at Helge havde da været norden for Sieland, og at

Striden mellem ham og Hundings Gønner havde ſtaaet maaffee
i Norge. Det kom an paa at finde Logaficeld >: Lunficld, og
Ara Steen >: Orne Steen der. Og at Ørefund herved for⸗
ſtages, bekræftes end mere ved Dette: ag Hiaurleif foarede Hel-
ge, det bliver vanfeligt at tælle fra Trane Øre de langhovede
Skibe, Da de reiſte uden for Oreſund, (ſaafremt Leſemaaden:
Oxvaſund er rigtig, eller og: Til Krigen, hvis Aurvaſong ſtal

leſes). Bor berommelige Finfen fylder jeg ellers denne Anmerk⸗

ning, at Trane Dre ſtal Poetice være Det ſamme ſom Helſing
Dee. fordi pan Island findes en vis Fugl, faldet Helfing, fee
Olavii Islands Beſtrivelſe T. 1. P. 64, og Sporsmaal derfore
am Helſingor ti haver Navn af denne Fugl, ſom er et Slags

ender, thi Udledningen af Det Folk Helſinger haver altid fore⸗

Syvende - Deel. C c kom⸗

kommet mig noget vanfkelig). Syæten beſtod af 12000 Mand,
eller og af 1200 brave Mænd , fom det, ſnarere bør. over fæstes;

og halv faa mange vare i Hatun >: Den hane Borg, (hvorved
det er uvidſt om herved ſigtes til ſamme Hatun, ſem Sigmund
ſorhen gav ſin Sen i Navn⸗Faſte, thi da ſynes hans Rige ogs
ſaa at ſtulle have ligget i Sieland, hoilket dog ſtrider imod alle
andre Omſtæendigheder, hvorefter han made have herſtet over

næ Mſſ. ſiges, at Hedinsey fage mellem Garda-Rige og Tattaras

Rige, og at Dev raadde en Jarl. Lærde Folk fagde, at Kong

Hedin, Hisrande Son, tog forſt Land ved denne Oe, da han
ſeylede fra Indien til Danmark, og at den da fik Navn efter

ham. Den Tatariffe og Gardiſte Konge ſtridde ofre ſammen
om denne Øe" Tarfæos ſiger (19) , af udi; denne Sags anfotes
” tit Beviis herfor: Hisdningernes Saga, af hdilken han troer, at

Den Beretning vi endnu have om Hedin og Hogni kun er et Frag

went (eller ſnarere Udtog). Men: ſaadan Anforſel forefommer

eiiN. 152, ti helle i N, 338 i 4to, hvorvel jeg maae tilftaae,

at denne ſidſte kommer faa meget overeens med Den forſte, at jeg
nceſten troer, at den ikkun er en Udſtrift af den. Maaſtee det

fan have ſtaaet i N. 567 i 410; ſom ev en Membrane, men

hvoraf nu ikkun nogle Blade ere tibvers, ei at tale om ſaa man⸗
Ek ge MWanuferipter brændte op for Arnas i Kiobenhavns ſtore Ilde⸗
brand, og at Torfæas desuden kan have havt dem, ſom Arnez

ikke
69 3 Ser. P. 483.

de Huner, ſom regnedes til Frankerne. Herved fatder mig ind, '
om ei Bornholm forſtaaes ved Hedins ep, baade fiden den ſynes
at maae have hort til Danmark, eller i Dét mindſte ikke tigget
laangt derfra, ſiden det fader ar Helge fik al fin anden Hielp fra
Sieland. Udi' Gange Hrolfs Saga C. 17. N. 152 i Foho-af Ar

då
£

IN sål Re 203

iffe har havt. Saa meget er vidſt, at man aldrig fan tvile pag
Torfæi Citåtioners Rigtighed. Skade at denne fuldftændige
Hisdningernes Sega et bortkommet, thi Den har maaffee været
» Grunden til, hvad ſom fortælles i Saxo, Edda, og i Oluf Trygg-

vefins. Levnet, hooraf man kan flutre dens Wide, og at den

maae have været fattet i Pennen i det 12 Sæcuto, hvordel elv
. grundet paa langt ældre Sagn og Viſer. Dag troer jeg neppe

at Tatariet har ſtaaet nævnt i Den, thi dets Navn er forſt bie—

ben bekiendt noget hen i det 13 Saculo, og Da maatte bemeldte

Sagn være meget yngre end jeg har formodet. For Reſten viſer

Roes eg
Helgos
Hiſtorie.

kandenes Beliggenhed, at Det er en Fabel, at Hedinsoe haver

ligget imellem Tatariet og GardesNige >: Nord⸗-⸗Rusland. Udi

Viſen kaldes Hoddbrad Ifongsbane; hvo denne Iſong haver vær
ret, Tal jeg ikke kunne ſige. 3 Kigmpe⸗ Viſerne p. 114. ta⸗

les om en Kong Iſald i Bertings Land, ſom ſtridde med Tidrich,

Konge i Bratingsborg, og er det mærkeligt, at der P. 117 ſtil⸗
leg mellem denne Tidrich øg Tidrichs van Bern, ſom fun udgives

for en Kieempe af Den forſte Tidrich. Og denne Tidrich ven

Bern dræbte. Kong Iſald. Men Forfiælleg imellem Iſong og
Held er faa ſtor, at jeg ikke tør giore dem til ten, allerheldſt
long blev dræbt af Hoddbrodd). Her tales og om, at Helge
lagde en Aften ind i Unavog, (hvorved ſynes at ſigtes til Hus,

nerne. Dog forekommer den og i Orvar Odds Saga pag Gjams

før, og kaldes i nogle Codices Munar Vog ſaa jeg Derfore,
fnavere troer, at Den haver intet tilfælleg med Hunerne, og er

maaſkee et Navn, ſom er bleven givet mange Boger eller Kys

ſtet; Unavog betyder ellers én Socvog, fan og en fornoyelig

Vog). Wolſungerne kaldes og VYlfinger, og Siklinger, og
ſiges at være komne oſten fra til Secid mod Haddbrodd ,;

Cc 2 en

204 IN MM. DN

en Beliggenhed der vel paffer fig paa Saren, faa og Ses

(and , og vet Svenfe Gotland. (Paa Dette ſamme Sted

ſiges udtrykkeligen, at Helge og hans Folk vare komne fra Gni⸗ .
palund, hvilket da ſynes at bor ſoges i Sieland eller i Sapen).

I' de Viſer ſom Sinfiotl og Godmund eller Grane efter Volſunge

…—- -

. vexelviis qvæde, maas Sagen enten have havt meget forffiæls"

lige, eller og ikke have ret forſtaaet Dem, thi i Viſen tillehges ofte
Sinfiotledet, ſom i Sagen tiſlegges Grane og tvertimod. J Strædet
for en Jotuns Dotter figer Sinfiotle, at Purſa Moer have gildet

Grane, (hvilfet viſer atde Navne Puſſer og Jotuner ere af vore For⸗

fædre blevne brugde i flæng ſom for eet Folk). Godmund ſiges at
Have redet tilbage til Solheim, hvor Hodbrod opholdt fig. Hel-

ges Her, i Sogn Ut, fom jeg forklarer ved ude paa Landet, thi

jeg ſtulde ikke tænke, at her ſigtedes tif Sogn i Norge, beftod af

"7000 og i Leyren, og paa Landet ginge 15 Hobe ved Gny⸗

palund, og i Nærheden laae hans Flode. Til Slutning faaer
Helge Sigrun, fom havde hiulpet ham i Slaget, og Ringſted
med hende ſaa og Sigarsland, (og diſſe Navne Ringſted og
Sigarsland ſynes tydeligen at pege paa Sieland. Det er mær

keligt, at et Sied i Viſen nævnes Sparins Hede, hvorvel i

Sæmundi Edde i: Folio P. 156 ſtaaer Sporins. Sporsmaal om
ei dette bor forandres til Svarins. Mirkvider nœovnes ogſaa,
men Derved ſigtes maaſtee til en tær og tyk Skov Almindelighed,

og ci juſt til den i Holſteen). Foruden denne haves nok en Viſe

om Helge, ſom kaldes Helge Hundingsbana Qvida 2. Foran
ſtager i ubunden Stiil en Art af Fortale, ſom uden Toil har

— — ————— mn" Ø

—

Samleren af denne faa kaldte Sæmundi Edde til Forfatter, og

ſiden ſorekommer ogſaa mere i ubunden Stiil imellem Viſerne,

deg

—

IN MM RW. 10$

dig indtage Viſerne det ftørfte Rum. 3 denne Fortale ſiges, Roer og

at Kong Sigmund Vaulfongs Son var gift med Borghild af Bras

lund, (hvilket vifer at Bralund har været et virkelig Sted); De
ns Son hedte Helge, efter Helge Hiorvaräe Son, (er Dette
rigtigt, og Denne fidfte haver efter Schånings Mening levet oms
frent 216 med den Svenffe Kong Agne, faa fan Helge Hun-
dingsbane gierne have fevet for Helgo, Roes Broder, og faa er
Det ikke urimeligt, at denne ſidſte er bleven opkaldt efter ham,
maaſtkee for Slagtſkabs ſtyld paa Moderne Side, da ſaadant
Navn ei før kommer fore iblant vore Konger, og ſom Helge,
Hiorvards Son, fan da gierne have levet med den Soenſke Kong
Erik, og han desuden fulgte med den Norfke Prinds Hadding,

der regierede i Jylland, faa fan aft Dette give Mistanke, at ban
hør udrettet imod den Svenſte Kong Eric, hvad Saxo tilſtriver

f

Haldan, derfom ei Erics Dodsmaade ftod herimod, faa og at

man da ſik kun lidet hos Saxo at tillegge ſaa beromt en Konge

ſom Halden 1,, og det dog ikke er troligt, at Saxo Fulde næœſten

inter have hørt om ham. Heraf følger ogſaa, at Helge Hun-
dingsbene ev yngre end Helge Hadingia SkKate, - Men har Helge
Hundingsbane Tevet for den Danffe Kong Helgo, Roes Broder,

sg have Sigurd Fofnisbene til Broder, faa maae den Sigurd Fof-
niabane, form” levede med Sigurd Ring, have været en anden, og

fan maae eg en Sigurd Fofnisbane have levet for Den Frantiffe

Helgos
iftorie,

Kong Sigebert), og bfev han opfoſtret af Hogall; Hunding var

Ba en mægtig Konge, og efter ham er Hundiand kaldt (hvilet
var forffiælligs fra Hunaland, sg maae man Da troe, ſaafremt

deit Raon mn hane været til, at Det Fun har været en Deel af Sa⸗

2

"€63 FEE 7

. K .

206 7 EN TI DN

ren, ſaaſom Saxo gior Hunding til, en Saxiſt Prinda). Han

"havde mange Souner, fom fore ud paa Soeroverie, og krigede
han med Sigmund, hvis Slægt kaldtes Volſunger og Pilfinger;

de Dræbte hverandres Frænder Helge foer lonlig til Kong

" Hundings Bolig, og hans Son Heming var hiemme. "Da Hel:
ge drog bort, qvad han en Viſe for en Hyrde, ſom anføres,
Derpaa ſiges i ubunden Still, at Hegals Son heed Hamal (næs
ſten famme Navn hvormed Jornandes belegger en af de Oſt ˖ Go⸗

thiſte Kongers Forfædre, men hvis Levetid falder ind for Denne

" Helges), Hunding ſendte til Hagall', for at lede efter Helge,

men han tog Slavinde⸗Klader paa fig, og gik til Oværnen at
male. Blindr Den Bolvife (Flundings Gendebud) qvad da en Vi⸗

. fe, hvoraf Meningen. ev, at denne Slavinde fane en Karl meget
liig; Men Hagall foavede med en Viſe, at hun havde gaaet i

— Krig, at Helge havde fanget hende, og at hun var Sigars og

Hognes Soſter (efter Schåning ſtal Helge Hundingsbane have le-

vet ved Pas 240, og paa ſamme Tid Sigar 2., Konge i Sie⸗
land, til hvilken maaſtee herved kan ſigtes, men da kunde man

ag let falde paa de Tanker, at Hogne Sigruns Gader var Denne
Hogne Sigars Broder, og altſaa unde han ei blive Saxonis Ung-

| vinus; men Derfore dog maaffee have herſtet er Sted i Dans

mark, fiden hang Broder regierede der. Og Denne Mening
kan og befræftes derned, at Sigrua figer at bringe Helge til Neds
gift Sigars Land, thi da forſtaaer hun derved fin Faders Land,
form bun her kalder efter fin Far⸗Broder; Da bortfalder ogſaa

Vanfſteligheden, ſom opkommer ved Forſkicelligheden af Dods⸗

Maaden imellem Elogue | denne Viſe, og Hogpe i Saurlapattr,
. — thi

| NE TE DN 2407
thi da bſtoe de tvende ſorſtiallige Hogner. Dog lader Det efter
. dene Mening, at Helge Haddingie Skate, og Helge Hundings-
bene fan Comme til at leve for næv ſammen, ja næften paa een
Tid). Derefter fortælles i ubunden Stiil, at Helge undkom,
drog pae Krigsffib, og ihielſlog Hunding, og fif deraf Tiinavn,
lagde ſiden ind i Bruna Vog, og brugte Strands Hug; Hvor
"Sigrun, en Dotter af Kong Hogoi, reed tif ham. Hun var

"Valkyrie, (Derte ev kun et Heders Navn ; ſom blev tilagt Skioide

Moerne, eg tilligemed gave at kunne here, fee min 3 Tome, P.
285 — 258); og kunde ride i Luſt og Vand, og havde, for hun
btev fod igien, været Svava , (fom uden Toil er den ſamme, ſom
Kari Haldavs Dotter, og har Svavs maaffee været hendes Navn
"fam. Valkyrie, Dette Stad er ellers markeligt for at beviſe, at
vore Fædre troede Siæle-Bandringen) ; Denne Svava varen Kiæs
tefte af Hejge Haddingia Seate, og deraf Hutter jeg, at diſſe toene
Be Helger have ti levet hinanden faa nær, ſom Schåning vil, thi
det fader baade at nogen Tid gif bort, inden vore Fædre kaldte
deres Børn op efser Helte, ſom maatte være noget gamle, for⸗
ind de kunde blive ver berommelige, og end længre Tid ſynes Dee

ét der efter Deres Tanker maatte gaae bort, inden en. Siæl kunde
fare fra Det ene menneKelige Legeme i Det andet, ligeſom man

feer derfore, at der var en rum Tid imellem Kong Olof Digur-
bein, eller Geirftads Alf, og Song Oluf den Hellige, ſom ſagdes

at have den forſtes Siiæl, men dette kan og hæves ved at antage,

at den ſidſte Sigurd Fofnisbene ogſaa har havt en Broder af del
Van Helge, ſom man haver blandet med Den ældre, og urette⸗
ligen givet Det Navn Hundingsbane, Sigrun gugdede da en Viſe,

| HE | 0 og

*

Roes og
-… Helgos
Digt orie.

20o8 ENERET

og ſpurgte hvem De vare; Helge fvarede i en Viſ⸗ , GE De vare

komne fra Leſſoe, og agtede fig oſter paa, (heraf fulde man. ſnart
troe, at Helge havde været ſtiult paa Leſſoe, eg at Sigmund

— havde fendt ham ud af Lander, at opfoftres, og dette bekrafter

, Ul Guden Brage), Derefter fiunge Helge og Sigrun noget ſam⸗
mien. Siden berettes i ubunden Stiil, at Granmar var en mægs

atter, at Hogne regierede paa Sieland). De qvedede adfkillige

Viſer ſammen, og i en ſagde Helge, at han havde veſter pag
Dræbt en Biorn i Bragalund, (jeg Fan ikke troe at det er ſamme
Sted ſom Bralund; Her forſtaaes vel ellers en Lund, indviet

tig Konge, ſom boede pan Svarins Hoy, og havde mange Son⸗

ner, Haufbrofpfr, Gupmonde og Starkapr. Den forfte var i

Konge⸗Mode, og fæftede fig Sigrun Hognes Dotter, men da hun
ſpurgte Det; reed hun igiennem Luften med Valkyrier, for at finde

Helge, ſom da var paa Logafiæld, og havde ſtridet mod Hun-

dingg Sonner, og fældet Alf, Ejolf, Hiorvarß og Hervarp, og

ftod da træt ved Araſten. Da løb Sigrun til ham, og faldt ham

om Halſen, og. fagde fit Wrinde, ſaaledes ſom der ſtager i den

| gamle Volfunge Qvæde, (hvorved maae forſtaaes en nu borte
kommet Viſe, og flutter jeg heraf, at de forvige i Denne anforte
Viſer eve og tagne af Den). Derpaa følger deres Samtale i
Vers, hyoorudi de love hinanden Troeſkab, og Helge tilſtaaer
hende Hielp imod Haupbroppr; Hvorpaa atter i ubunden Stil

følger, at Helge ſeylede ad. Frekaſten, men at en flor Storm

kom over ham, og at han i det ſamme ſaae 9 Valfyrice ride é

Luften, og deriblant Sigrun. Granmars Sonner ſadde paa et
Bierg, da Helge ſeilede til Landet; Gudmundr ſprang op, og
reed

2

FJ
ar FR RR RR RR RR MEN

. v.
ø « . ' v
— "4 …
—f
..

RR ER 209

vid par Speyderie til Havnen, og fang da ſom for ev ſtrevet i
Helge væde: (Dette ſynes at vife, at denne Viſe er giort ſe⸗
nere, end den førfte Helge Qvæde, hvor og det Vers, ſom be⸗

gynder her ſaaledes: Hverr er filkir ſa, begynder der ſaaledes:

Hver er landreki, hvoraf man kan flutte, at de have anført diſſe
Vers af Hukommelſen). Atter fortælles i ubunden Stift , at
Sinfeotl Sigmunds Son foarede „at Gudmund veed hiem med Be⸗

retning om Krigen, at Granmars Sonner ſamlede Krigshær, og

at mange Konger komme dem til Hielp, hooriblant Hogni Sig-
runes Fader, og hans Sonner Bragi og Dagr. Derpaa ſteede

Roes sg |
Helgos
Hiſtorie.

tt fort Slag, hvorudi Granmars Sonner og alle diſſe Hoodin-⸗

ger fulde, undtagen Dagr, Hognes Søn, ſom blev givet Fred,
dg. aflagde Eed til Volſungerne. - Derefter gik Sigrun paa Val⸗
Pladſen, og qvædede derpaa hun og Helge adffillige Viſer, ſom
anfores, udi hoilke folgende Ting ere de markeligſte. "Helge ops
tegner at -have-dræbt om Morgenen ved Frefaften , Brage og
: Hogni, Kong Starkadr ved Styrkkant, (her have vi altſaa en
Sterkodår endnu, om hoilken jeg dog ikke troer at noget forekom⸗

mer i Saxo), og ved Hleſſoe Hraullogs Sønner, og legger til, at

hun made troſte fig ved at fan var Skioldungernes Skiabne.

(J Norge vare Skioldunger, ſom ſynes at have regieret Der,
og i Danmark vare ogſaa Skioldunger, hvoraf Fulde flyde, at
ſaafremt Hogne har regieret i Danmark, faa maatte han være
af de Danſke Skioldunger, men da jeg forhen har formodet, at
han var Broder til den Sigar, ſom (od hænge Hagbard, og denne

"Siger var en Norſt af Siklinge Xtten fra Halfdan den Gamle,

fan tr det ei urimeligt; at, de her Poetiee kaldes Skioldunger,

. fordi der og vare Norffe Skioldunger , Og De og Siklinger ſtam⸗
"Mede fra tvende: Brodre, Dev vare Halfdan Den Gamles Sons

Syvende Del. SE BER ZEN

|

20 EF: CE

ner, Hvortil kommer, at be nu regierede i —— — ſom vat
Skioldungernes Land, og derfore maafkee gierne fode fig kalde
Skioldunger, maaffee og kunne paa Moderne Side have ſtam⸗
met fra dem, ligeſom den nu vegierende Kenge i Sverrige lader

ſig falde en Waſa, endſtiont han er en Oldenborger; Marke⸗

ligt er Det og, at i Fundinn Noregs P. 11 figeg Siggeir at have

varet en Sonne⸗Son af Halfdan den Gamie, og have havt til

ægte Signy, Wolfungs Dotter, og denne Siggeir kaldes Gothers
neg Kongei Volſanga S.; Hooraf folger, at Sigmund, Wob

fang Sen, fan og. mane have levet paa cen Tid med. Siggeir,
og at altſaa hang Sen Helge maae og Fan have levet paa famme,

Tid ſom Sigar, en, Broder⸗Son af Siggeir, hvoraf videre folger,

at Hogne, fiden han dog var Broder af en Sigar, hav kunnet
være denne Sigars Broder; Men en Knude" moder her, thi da

Dliver fra Haldan til Sigar, ſom levede med Helge, Fun 3 Leder,

Halfdan ubevegnet; Nu konme alle vove gamle Beretninger Deri

fl er OP, REE

(2
— mf me =

overeens, at Sigurd Fofnisbane var en Broder af Helge, hvor⸗

vel meget yngre, pg fod efter Faderens Sigmunds Dad, faa at

… man gierne kan ſatte ham eet Led fængere ned; og derimod er
han paa Moderne Side i 7 Led fra Halfdan den Gamle, hvilket

ei fan jævnes pan anden Maade end ved at fade hans Forfædre
avle tilig, eller og Sigars ſildig, ſom jeg ſnarere troer. Schåging

lader Halfdan den Gamle leve ved Aar 200, hvorefter Sigurd
” Fofnisbane fan have levet noget hen-i det 5 Sacuio, men ba
kan hang Dotter Aslavg et have ægtet Regnar Ledbrog; Og da
det ev meget rimeligere, at Ledder eve blevne glemte fra meget

gamle Tider, end fra nyere, fan troer jeg ſnarere at De ere borte
imellem Raum og Haldan; end imellem Haldan og Regnar Lod-

broc, allerheldſt vove gamle Fortællinger tillegge Halfdan en Ab

FREE der

WII BB. … am

der af 300 Mar, hvilfer juſt ev Den Tid, ſom fattes, og efter
dertekan Sigar og Hogne have lever fidft i Det 7 Saculo, ja maa⸗
fee forſt i Det 8,, og derefter Hogne endda blive Saxonis Ungvi-

nus, pg: Ungendus i Willibrord: Vita). Har Helge, Hogni,

Siggeir, Sigurd Fofnisbane levet fidft i Det 3 Satulo, da made
man antage, at Sige, Volſungernes Stamfader, har ſtammet

fra den Sariffe Odin, thi Tiden treffer vel nok ind, ſaaſom fra.

Odin tif Helge og Sigurd ere 6 Ledder, begge iberegnede. ets

ter man derimod Helge og Sigurd i det g eller ſidſt Det 7 Sacu⸗
lo, og Halfdan den Gamle ved Aar 500, da er Sige falſteligen

bleven udgivet for Sen af en Odin, og da maae man lade Leds
derne fra ham leve længe, og avle ſeent. Da fan Siger og Slægt

have fever ei langt fra Regnar. for hvilfen Formodning ere des⸗

uden adflillige andre Grunde, mén indfalder den ſtore Vanſte⸗
lighed af Forfiællen mellem Dodsmaaden i Helge Quide 2,
og i: Saurlapotir. Og at Sige el juft haver været Odins Son,

fan og nogenlunde befræftes ved Traditionens Vakkelagtighed,

thi i Bodvar Biarkes S. P, 128 udgives Volfung for en Son af i
Odin, da han dog hev er den 3 fra ham, med mindre man vil
fige, at han der faldes hans Son, fordi han flammede fra ham.

Naar man vil efterfee Tavle 4 af Fundina Noregs, da ſtal man

Roes øg

Helgos
Hiſtorie.

finde, at faſt alle Ledderne fra Haldan den Gamle fade ſig ggt
forene med den Mening, at han haver (ever ved Aar 500, und.

tagen den Linie fra Aupi, ſom maaſkee endda fan hielpes ved. af
antage, at han haver været Heldans ældfte Son, og meget gl⸗
dre end hans Brødre, faa og fiden tiligere Avling end 33 Aar:
Wen da mage man og antage, at der have været tvende af det
Ravn Halfdan, og Den fenere ſtammet fra Den ældre, og Denne
idne maae man tillegge De'9 forſte Sonher, ſom figes at væve

Do 2 dode

8 ms Fe

2122 7 SNG IN

xoes og” Døde uden Born, venteligen fordi man havde glemt deres Af⸗

, Helgot kom, fordi De levede faa langt tilbage i Tiden, thi jeg har forhen

hl Silene, giort Det rimeligt, at den ene af Dem, nemlig Gram, har været

i Fader fil Hadding). Sigrun figer fig at være eller kommen fra

, Sefa Ficeld (ſtal Dette forſtaaes om hendes Fodſels-⸗Sted, da

5 paſſer det fig ei paa Sieland, men ſiden Striden ſtod i Svenſt
Gotland, faa kan og herved ſigtes til Biergene mellem Sverri⸗

ge og Norge, og hun gierne ſiges at være nu kommet fra den;

Men Dette bdeſtyrker at Plinii Sevo⸗Mons bor legges paa Scan⸗

dinavien, vel mueligt at Kiolen havet i gamle Dage hedet Sefa

Fiæld. Sevo eller Sefa Fiæld betyder ellers uden Tvil et Field

ved Soen). De Vifer, ſom Gudmund og Sinfiorl quede, flade

fjer paa Det uretie Sted, og burde ftaae for, Da Gudmund |,

ſpurgte, hvem der anforte Hæren, hvoraf folger, at enten den. .

forfe Samler eller og Afſtriveren have forſat diſſe Viſer, mo i

NE mindre man vilde fige, at Samleren havde fat det her, ſom nos |

. get han forhen havde forglemt, hvilket Denne Overſtrift? Petta

| qvah Gufmundr, Granmars Son, ſynes at viſe. Markeligt els

Nlers at Gudmund ſporger, hvad det er for en Skioldunge, ſom

anforer Skibene, thi Dette ſynes at viſe, at Skioldunge ſettes

her i Almindelighed for en Konge, ſaa at Skioldungers Skicb⸗

- ne forhen vil maaſkee ei ſige andet, end at Kongernes. Skicbne

i er fan, og Dette troer jeg endda at blive Den rigtigte Forklaring.

Den forſte Viſe Sinfiorl qoæder kommer meget overeens med den

3 Otrophje' i den 1 Viſe han qvæder for Gudmund i-Helgs Qyi-

. . da 1, men viger dog noget derfra, hvoraf feed, at vore Fædre

. I hane anfort Dem af Hukommelſen Derefter ſiges, at Helge

ſik Sigrun, og at de havde 2 Sonner ſammen. Helge blev iffe

gammel, Dagr, Hogaes Son, ofrede til Odin, får at hæont

Tr EN RI ER 213
ſin Fader. Odin laante ham ſit Sppd, hvormed Dag igiennem⸗
ſtak Helge i Fiotrlund. Derpaa reed Dsg til Sefa Fiald, og
fagde Sigrun det (altſaa Kal hun have boet i eller paa Sefa Fiald,
og følgelig boet I Veſt⸗ Gotland, ſaafremt Kiolen ſorſtaaes ved
Sefa Field; Vel mueligt, at Helge og hun ere blevne "boende

„der, efter at han havde overvunder Kong Hoddbrodd). Deref⸗
"fer folge Viſer imellem Dsg og Sigrun, ſom de vexelviis qvæde;
hun onffer alt Ont over ham, og han tilbyder hende forgiæves
Bod. Derpaa bleven Hoy kaſtet op over Helge, og da han kom

til Valhalla bod Odin ham at regiere med fig (hvor vore Fædres -

ſterke Poetiſte Udtryk maade mærkes). En Slavinde gik da

til Hoyen om Aftenen, og ſaae Helge ride til Hoyen med mange

Mænd. Hun og Helge vertede da Viſer; hvorpaa hun gav Si-
grun dette forunderlige tilkiende; Hun gik ſtrax til Hoyen, og
bad rede Seng der, hvorpaa bun og Helge verle nogle Viſer (af

en fortreflig Poeſie, ligeſom Denne hele Sang), hvori det er al⸗

lermærÉeligft, at Helge i en Viſe ſiger, at Sigrun var fra Seva⸗

ficeld, (thi der er aabenbare ſamme Navn, ſom Sevo mons hos
7hlidium, og da Forfatterne af diſſe Viſer vidſt ikke have leſt Pi:

nium, faa beviſer det, at ſaadan et Navn virkeligen har været

til , og det uden Ivil paa Scandinavien). Derefter reed Helge

bort, og hun foer hiem, og [od Slavinden paſſe paa den anden

Matz Men da Dagen kom, og hun var gaaet til Hopen, og
"havde ved en Viſe fpurgt hende, hvorledes tilgik, og fig ved en
Viſe til Svar, at ingen havde ladet fig fee. (J hvilken ſidſte Viſe
Sigrun kaldes Dis Skioldunge o: Skioidungernes Gudinde, hvil⸗
ket nof kan forklares fan, at Sigrun ſelo var en Skioldunge,
men ogſaa at hun Eun i Almindelighed var en Prindſeſſe), faa

| ſiges til Slutning i ubunden Stil, at Sigrin døde af Sorg, og
Rd3 at

Roes og
Helgos
Hiſtorie.

N Roes øg

He lgos
Riftorde,,

at mau i gamle Dage troede ; hvilket nu fun kaldes Klærtinges

- - …— bed
⸗ hd V

Froe, ut Helge og Sigrun vare fodde igien, og han hedte Helge

, Heddinga Scate, og hun Kara , Halfdens Dotter (forhen har |
jeg anfort, at hun Kal have hedet Svafa), faafonr ſiges i Kara leopom

2: Lyd, Viſe (hoilken Viſe er, ſaa vidt mig bekiendt, ikke mere iiſ).
Derſom diſſe Ord ffal tages ſaaledes, at de bleve fodde pag

"nye, for hvilken Mening. Deres haftige Kiarlighed er en god
Grund, faa maae de have fevet for Haddiag, og faa fan han ei

… have levet med Frode Fridſami; Men bor de ſorklares ſaaledes,

Siggzeir, (efter Volſunga S. derimod avlede Sigmund Vølfungs
Son Sinfeot] med Signy, ſom ſiden blev gift med Siggeir, og da
Vdlſunga S. fortæller aft Dette meget omſteændeligen, og i meget

W

J Ruſſia, 'og han til Ingialld og Eroe, og denne ſidſte fil Hrok .

at de forhen havde været Helge og Kari, for hvilken Mening hes
Je Følgen af Den ældre Hiſtorie og Tidsregning fynes at være,
ſaa maae de have levet efter Hadding. Bodvars Saga ,- hvoraf

intet ev trykt, uden et Udtog ved Biörner bag ved Hrolf Krskes |

S,, ſiges i Arnæ N, 286; C. 13. P. rar efter min Udftrift, at

Odin Konge var Fader til Volfung, (altſaa udelades her Sige og

Rerir), han til Sinfiotl, ſom med fin egen Soſter Signy avlede

diraß beſtvrkes ved Sinfeott Lok den gamle Edda, og ved Fun-
didn Noregs, hvor en gandfe anden Slagte⸗Linie af Siggeir gi⸗

ved, ſaa bor man ci tage i Betænkning at. forkaſte deite, og at

roe, at Autor ev bleven forledet ved fin Hukommelſe); Siggeir

| var Fader til Geſt, han tifOrnolf Auſtman, han til Trolla Niorfe,

han til Niot, han til Asmund, han til Lodmund Læpubæl, -hantil
Giuke Gulnef, han tif Gormgellis, han. til Guttorm, Konge i

Krake P. 124, ſom levede med Kong Frode hin Fridfami i Dans

⸗

mark, den 10 fra Odin n tone, P. 1. ce, 1. Ved dette Stæge

—

i

Negifter .

WE = ON 215
Reegiſter fatter at marke: 1) At Hrolf Kreke ftal have værer Den
4 fra Odin, begge iberegnede, og Frode den IO, og dog Hrolf
"øg Frode levet paa een ZiD. og denne Banfelighed. fan ved
a tillegge nogle fenere, og andre titigere Levetid nok hæves. 2)
Kongernei Rudlis maae efter Dette Have fammet fra Odin, 2) Da
man af andre Skribenter veed af Sigurd Fefnisbane, og Helge
Hundingsbene have været Brodre af Sinfeorl, fan Maae De efter

Bette have levet i meget gamle Tider, og, naar man nope vil

"folge Denne Skribent, omtrent i der Saculo. Saa meger er
bidt, at endſtiont Det nok ſynes troeligt, at en Sigurd Fofnisbe-
ne haver levgt i Det 8 Sæcuio ,- fan og af meget af hans Hiſtorie
henhorer tif Den Franffe Kong Sigebert, fqa give dog alle andre
Omſtandigheder ved Haanden, at ber i meget gamle Dage mane

have været Helte af de Navne Sigurd , Helge, For Reſten er

Roes eg
Helgos

Hiſtorie.

denne Skribent her, ſom paa de flere Stader, meget urigtig,

og (filter daarligen imellem Danmark, og Riget af Hletder-
gard ↄ: Lethra, hvilken Forffiæl havde i Det mindſte ikke Stæd
i Hvolf Rrakes. Tid, men vef em 306 Aar tilforn, og Fan altſaa

Skribendens Feittagelfe herude endog tiene tit at beſtyrke den

Sandhed. Markeligt er det og, at han lader en Frode regiere i
Danmarke Hroif-Krakes Tid, og end mere at han kalder ham
"Bin Fridfome, thi endſtiont dette ſidſte er urigtigt, ſaa tiener det

Det dog til at beſtyrke, hvad ſom ſiges i Gretrafenngr, at Hrolt

Krake indebrændte paa Leyre en Frode, for at hævne Haldar, J
Fortalen for denne Viſe, ſom er paa folur Stiil, ſiges denne

" Frode at have været Fredegode; Hvoraf fees, hvorkedes ef alene

dexo, men og Islanderne og andre vore gamle Skribenter have
blandet De adſtillige Froder ſammen. Markeligen figes og i bes
madte ie at Frode havde hinlper Guthormi Sverrige, og få

. 2 Fruen⸗

WLKoes og

Helgos
Hiſtorie.

ed
e

2267 0 SR A

E Fruentimmer derfra, ſom bleve Aarſag i hans Utykke nu uds

. giver Bodvars S. P. 122 Guttorm for Konge i Ruſſia, Biarme⸗

land, det kaalde Sverrige, (hvorved uden Toil Sverrige fely
fforſtaaes, hvoraf ſees at der paa de Tider haver været en Gut-

torm i Sverrige, hvorvel Bodvars Sage uretteligen gior ham til

HrolÉ Krakes Far⸗Fader, og heraf ſees igien, at Denne Sage's

Forfatter har, uagtet alle fine Feil, havt gode Efterretninger,
men ſom han hav ilde brugt), Hundingialand og Morland,
(hvorved jeg her forſtager More ved Blekind). Slægt-Regifteret
her fra Odin til Hrolf Krake. ev uden Tvil urigtigt, fornemmelig
for ſaavidt hvad Hrolfs Perſon angager. Ellers fan det nok

bære, at Siggeir Konge i Gautland, ſom havde Signy, har efs
terladt Geft og de flere, thi paa den Maade fan Guttorm have.

ſtammet fra ham, og regieret i Gautland, om ei i Sverrige ſelv.

Marrkeligt er det ellers, naar SÉribenten fader Frode Fridfami
"være den 10 fra Odin, thi der ftemmer overeens baade med Lang-

fedgatal, naar man antager Oluf, og med Flareyar Bogen, naar
man med den antager Olufa for Vermunds Dotter; Men deraf

… følger, at Olufa ei hav vævet en Dotter af Ola£, thi ellers bleve
"Dev 11 Ledder, pg altſaa cet for mange. Laber man og Guttorm

(eye med Hrolf Krake, og flamme fra Odin, fan tillade Ledderne

. Meget gierne, ved denne Odin at forſtaae den Sariffe. Odin, og

Da er det begribeligt, hvi Frankerne have ment at ſtamme fra

de Danffe, thi deres Konger flammede då i det mindfte fra Dem,

faa og hot de tilligemed have, troet at bære komne fra Tanais,

thi vor ſidſte Odins Hiſtorie oplyſer da alt dette. Markeligen |

ſiges i de ſaa kaldte geſtis Danorum eller N. 18, at Ro, en Bro⸗

der af Helge, kaldes af nogle Haldan ; Derſom man vilde an⸗

tager, at hans rette Navn havde. været Haldan, fan var Det vel
mueligt,

er

band

mueligt, at en Frode kunde have dræbt ham, og fiden udi hans

Stied regieret i Leyre; Og at Hrolf havde ſiden, for at hevne
fin Far⸗Broder, indebrændt Frode, Da det Ord: Frode Mel,
iStadet for Guld, alerede forekommer i det gamle Poema, Fals

det: Eigils Hoved⸗Loſen, om hvilket man vidft veed, at Det er

frevet i Midten af det 10 Saculo; Og Da Grotuafsungr inde⸗
holder juft den hele Fabel, fom gav Anledning til Dette Navn,
. faner Det meget vimeligt, at denne Sang er i Det mindſte ældre,
ha langt ældre end det 10 Sæcufum, hvilket og dens forblom⸗
"mede Indhold tydeligen viſer. Imidlertid har det, at Frode

kaldes Fridleifs Son i bemældte Sang, foraarſaget, at man

trykkeligen fætter ham med Hrolf Krake, el fandt at den

" Frode, fom dræbte Halden, kaldes i alle vore Genealogier en

Son af Frode; Men her tænker jeg at Poeten, ſom vidft er al⸗
Dre end Forfatterne af diſſe Fortegnelſer, bor mere troes end de,

allerheldſt det ev tydeligt, fom jeg forhen haver viit, at der maae

fattes et par Ledder i vore Kongers Slægt: Regiftere- Arngrim
i fit Supplement C. 10 og 11, P. 542 — 547 fortæller Dette

. gandſke anderledes, nemlig: at Frade 4 blev dræbt af den Jarl,

hd —

(faa overfætter jeg hang Baro) Sverting, ſom var i Svogerfab

med ham, og ſom derpaa ved Geſandtere ftillede haps Sen og

Arving Ingiald tilfreds, ſom var gift med Svertings Dotter, men
Halfdan Ingialds Broder, dog af en anden Moder, bemeſtrede

EN BORN 217

Roes og
Helgos

Hiſtorie.

har giort denne Frode til Frode Fredegode, dø dog Poeten uds

fig Skaane, (og Dette troer jeg at være rigtigt), og dræbte Sver- |

tings 12 Sonner, der med egne Haender havde. omkommet Frode,

Dierpaa forfiod Ingiald, efter Starkadrs Raad fin Dronning .
Svertings Dotter, og overlod den tredie Part af Riger til ſin

Syvende De Ee Bro⸗

$
AR « =
' AJ

im"

Koes og
. Helgos
Hiſtorie.

228 1. EN øm LÆNE
Broder Halfdan, Efter Forfydelfen fodde hun Ingiald ,, en Sin

ved Navn Agnar, (hvilket kommer overeens med hvad der ſiges
i Bodvars Saga, at Agnar var en Son af Ingiald, men der er Det

. Blandet med mange urimelige Fabler, her Derimod fortælles det

rimeligen og hiſtoriſt, ſaa at Arngrim vidft har havt andre og
bedre Kilder at gaae efter, end Bodvers Saga, hvis Forfatter
vel og har høre noget af det rette, men iblandet med utallige
Urigtigheder). Halfdan blev ved Sigrid, Gader til Signy, Roe og

Helgo. Siden overfaldt Ingiald af Begiærlighed tif at herſte,

Halfdan, uformodentligen, og Dræbte ham. - Derved blev han

eene Regent i Danmark, og ægtede fin Broders Enke, med
- hvilken han avlede Hrærece og Frode, Signy opfoddes hos fin

Moder, og Irigiald giftede hende. med en vinge Baro, (ſom maa⸗
her ſtal overfættes. ved Herſe) udi Sietandy ved Navn Sæ-
. Men Roe og Helgo dræbte fiden Ingialld paa en Dei Skaa⸗

ne, (altfaa tilſtrives her Ingialld, hvad i Grotiaſaungr, og Hrolf
- Krakes Saga tilſtrives Frode, og Det ugen Toil rettere, men here

bed falder det Sporsmaal mig ind, om den Frode fom dræbte

Halden, ci fnarere har været en Son af Ingiald, end en Broder

J af ham og Haldan; Han fan have været ung, da Ingiald dode,

lemmer noget langt ned diLiden, ſaa kunde man Mmaaffee antage,

og Haldan derved bemeſtret fig Riger, ſom han pag faadan Maas
de hav ſogt igien at erlange; Roe ſynes ei at have befidder Les

thra, og derfore maaſkee bygget og opholdet fig i Roſtild, og efs
ter nogle af vore gamle Skribenter har. Helgo fun været en Soe⸗

Konge. Maaffee at Hrolf Krake har dræbt Frode, for at-faae ”
Riget, og for at hævne Haldans Dod. Den ſtorſte Knude er,
at Frode kaldes i Grottaſaungr en Son af Fridleif; Mdaffee han

hav været en Sonne⸗-Son af Ingiald, Men. fom han herved

at

ØM -Kkå IN. 219
at Ingiald har dræbt Haldan, og Ingialds Sonne-Son · Frode
… Haldans Son Roe, ſom efter N-18 ogſaa kaldtes Haldan, og da
fan Rolf Krake, en Broder : Søn af Roe elev Halden, fet have
" Dræbt Denne -Frode, Saa meget ſees heraf, at vi have mange
ſtionne og gode Efterretninger, men at det er meget. vanſteligt,
nu at finde vrede i Dem, for De ftridige Beretningers ſtyld). Der⸗
paa fortæller han ligeſom i Hrolfs Saga, hvorledes Helgo avlede
» Yefa med Den Gariffe Dronning Olave, og at Roe ægtede en

Engel mands Dotter; Men fiden følger han Snorro i at berette,

at Helgo bortforte Vrſa fra Sverrige 1 hvor hun var gift med
" Kongen, og derpaa, uafvidende at hun var hang Dotter, ægs
tede hende; men nu fegger han noget tif, fom jeg ellers ikke har
— fundet hos nogen, og ſom ſynes ogſaa at være utroligt, men
ſom dog fan have den Nytte at vife, at Roe endda var i Live,
: nemlig: at Roe raadde ham derfra, figende, at han paa hendes

Anſigt unde fee, at hun maatte være beflægtet med dem. Da

Qlava fif Dette at vide, drog hun 3 Aar efter Brylluppet til - fin
Dotter, og gav hende Dette tilkiende, ſamt formaaede hende til
at vende tilbage til fin Svenfe Mand. Urſa aabenbarede Det
derpaa for Helge, og fi hans Forloo. Fem Aar efter fatte

Helgo Livet til i Krig. Hrolf fulgte derpaa efter fin Fader, og.

var fun 8 Aar gammel. Kort efter blev Roe Dræbt af Rærec og

Frode, Ingialids Sonner. (Dette. Vidnesbyrd ér mærkeligt, .

og fan got forenes med Grottafsungr, naar de, i Det mindſte

Roes og

Hel gos
Hiſtorier.

Frode, fun udgives for. Fridlsifs Sonner og Sonne⸗Sonner af

Ingidld. Øg da nogle af vore Kroniker fætte. en Fridleif efter
Hrolf, ſom de fige at-være kommet fra Norge, ſaa tanker jeg ac
han har været en Son af denne Frode, og bleven opkaldet efter

fin gav Fader, og Denne Fridleit tenker jeg igien at have været -

Cea gas .

hm I

"
ö— — — — — —— — 2—2—

*

Roer og
Helgos

Hiſtorie.

2ꝛ20 EXE: HUSER
Gader tifFiode den 6, fn Torfæus Falder ham, thi det er rime⸗

ligt, og plener altid at fee, ar Faderen falder fin Son op efter
fin Fader, ja N. 19 tillegger ogſau udtrykkeligen Denne Fridleif

"en Son ved Savn Frode, ålene at han uretteligen falder ham

Lergus, og gior ham til Fader af Ingiald, ſom igten vat Fader
af Oluf, udi hvilket ſidſte han følger Saxo; Dog Sporsmaal ,

dom der ei haver været mere end cen Ingiald, fag at Frede 6. has

ver foruden Halden 3. havt en Son af det Navn; thi Saxo ſiger,
at Ingiald havde 4 Sonner, og nævner deraf ikke de 3, ſom han
figer at have fat Liver til i Krig, og hertil kan maaſtee være Aars
fag, at han er kommet i Uorden med diſſe tvende Ingialder, og
har et kunnet nævne den forſte Ingialds 3 virkelige Sonner, nem⸗
fig Agnar, Rerie og Frode, da han har henfort dem tik andre Tis
der og Fædre; Den 4 Oluf nævner han derfore alene, og ſiger,
at han var fod af'Ingialds Soſter; Den forſte Omfændighed
nævnes af ingen Islander, og maae derfore efter N. 18 heufores
tif en langt ſenere Ingizld, ſom var fun Den 3 for. Harald Hillde-

" tann, hvorvel N. 38 haver ogſaaͤ ſelv feilet Deri, at Den fun has

ESon af Frode 5. men af Rerec, thi derved folger man Lanifed-

ver kiendt cen Ingiald ; og den ſidſte Omſtendighed veed heller ins |
ger Islaender noget af at ſige. Herved fan og de Slagtregiſte⸗
ve af nogle, ſom beboede Island, reddes fra at være ufuldſtæn⸗
dige, og ſom opfores til Ingiald, thi ordenen og Leddernes til⸗
ſyne værtinde Nangel forter alene deraf, at De have fun kiendt
ten Ingield, og derfore falde ham allevegne Starkader Foſtre).

P. 550 antager Arngrim med Bodvars Ssga, at Agnar var Sen

af en Ingiald, men denne Ingiald har har forhen rigtig giort til

Leyre Konge, og et ſom bemeldte Sag« til Konge i Rusſia. Be
mueligt og at Fridleik, ſom regierede efter. Hrolf, ei har været en

gatal.

U
Wu Ng SE
.gatal og Flateyar Bogen, efter hvilke Harald Nilldetnn ſtal have Koes og

ſtammet fra Rerec Hnauggraobaug, og Frode 5. tillegge De ingen Helgos

Sonner, thi deres Frode s. og min Frode 5 blive cen Perſon, Hiſtorie.

hvorvel: vi give Dem adſtilte Fædre, og lade Dem leve paa adſtilte
, Tider. Og ved Deste Slagtregiſter komme og De tvende Linier aff
de Sielandſte og Skaanſte Konger bedre til at ſtemme overeens
" fammen, thi i den forſte blive Da 7 Ledder, og i Den ſidſte 6,
hvilket bliver ſaa meget rimeligere om den, ſom Der i den fores
kommer en Perſon, hoilken tillegges Navn af Gamle. Antager
man og med Arogrim at en Haldan hav regieret i Skaane, og
at 1Iogield har ægtet denne fin Broders Enke, ſaa vifer Det, ag
Langkfedgatal har vet i at tillegge Ingisld én Son ved Navn Hal-. ON
dan, thi intet er rimeligere ud at Haldens Enke [od fin Mand | |
. pptalde, og at Ingtald ſelv haver tænkt Derved at ftille fin Bro⸗ J
ders Aand tilfreds; Man hegriber Da og hvi Skaaue juft er fals
Det i Denne Haldans og Efterkommeres Lod. Ingiald har altſaa ' |
vigtig nok havt tvende Sonner, ſom have efterladt fig Afkom; |
. Aengrim har da allene feilet deri, at han har tillagt Ingialds
Sonner De Navne, ſom tilkom hang Sonne: Souner, og Lang-
fedgatal fun begaaet Denne. Feil med den ene. Man kunde mage
fle endog antage, at Langfedgeral- har ingen Feil begaaet, eg
udelade Fridleif, Ingialds Son, ſamt giove Den. Fridleif, der
— gegjerede efter Hrolf, til en Sion af Frode 5., og lade ham ins
gen Sonner efterlade fig, thi Derved bleve Ledderne i begge Linier
liger mende maatte man glore Frode 5. til en Son af logield,
… ng-faa-havde Arngrim ingen anden Feil begaaet, end at udelade
Haldsp:, og dette gager aldeles ikke an, fordi denne Frode kaldes
i Grotrafsungr Fridleifs Søn; maaſtee hans Fader har væreten
— afde rage Sonnr, ſem eſter Saxo ſatte Livet til i Stig, hovil⸗
E« 3 ket

——

Roes og
Helgos

Hiſtorie.

222 5 8 |
ket ogſag heel vel paffer fig pad Agnar, og maaſkee ogſaa paa

Haldan, thi efter Saxo fatte Ingelli 3 Sonner Livet til for ban
felv døde. Naar Saxo figer at IngeFavlede Oluf med-fin Soſter,
faa fan herved ſigtes til det han ægtede fin Broders Haldsns
Enke, ſaa'at Saxo Da kun haver feylet i i Navnet Oluf, -

J Sinfeotla Lok i den gamle Edda, hvilken Berrining ifte -
ér paa Vers, ſiges at Sigmund, Konge i Frakland (hvilket vi⸗
fer, at Hunerne i diffe Viſer have været Franker) ægtede Borg-
hilldur fra Danmark, og opholdte fig derover længe i Danmark,
(og Dette. forklarer hvi han haver ladet fin Søn Helge opfedes
paa Leſſoe, thi Borghilld var fra Bralund, og paa Brafund

- foddes Helge, og Bralund lage altſaa i Danmark. Spørgs

maal derfore om Sigmund ei har fanet Ringfted 20. i Medgift
med Borghilid, og derfore givet Helge det, ſom hang Moderne
Aro; men da Helge dog fiden fif det med Sigrun, faa te det
Sporsmaal om ci Ringfted er paa det forſte Osted anført pag
en poetiſt Maade, og ved en Spaadom af Sigmund tillagt Helge),
Hendes Broder var Gunnar, fom-blev dræbt af Sinfeotl, hendes

Stif⸗Son, fordi de begge friede paa eet Sted, hvorpaa Brog-

hilid forgav Sinfeotl, Med hende avlede Sigmund Helge og Ha-
mund, Siden giftede han fig med Hiordis, Fuimis Dotter, og
avlede Sigurd med hende. Sigmund. blev dræbt i Krig af Kong "

NHundings Sønner (hvilfet ſynes at viſe, at det meeſte af hans

Sonners Bedrifter er ſteet efter hans Dod, ſom og kommer
overeens med Chronologien af Hogne, Ungvinus eller Ungen-
dus). Derefter blev Hiordys gift med Alf, Kong Hialpreks
Sen, og Sigurd Der opfod. 3 Volfangs Saga (20) fortælles Det

ſamme,

n (20) P. 26 — 33.

PN MM DR. — 223
ſamme, undtagen at der ikke maldes, at Borghilid.var fra Dans
mark, og legges derimod fil, at Sigmund jog hende bort efter
Mocddet, og at hun kort efter dode, (og med Dette ender det 19
Capitel i Den tryfte Volfunga Sage, faa og N. 4 i Arnæ- Mål, ),
Der figes og at Kong Halfrek felv ægtede. Hiordys, Naar jeg
betænker at Helga Qvida 1. er paa lutter Vers, og 2 Derimod
mænget imellem med megen ſolut Stiil, og hvorudi ftaaer vige

tige Ting, denne Tildragelſe angagende, faa anfeer jeg den forſte

for en ægtere Overlevering af Alderdommen; Og da nu i Den
forfte ſiges udtrykkelig, at Helge kom til at regiere over De Lans
de, ſom vare for Hognes , nemlig Hringſtad og Sigurs Lande,
hvilke tvende. Lande gior Det troeligt, at herved ſigtes til Sie⸗
land; Da derimod i Helge Quida 2 Helge ſynes af komme

til at regiere over Hoddbrodds Lande, ſom ſynes at have

ligget i Det Soenſte Gotland ; Saa fees heraf, -at Helge haver
været en liden Konge i Danmart ; og Derved bliver Det fan mes

Roes og
Helgos
Hiſtorie.

get desbegribeligere, hvi Saxo tilſtriver fin Helge den andens Be⸗

driſter. Men om denne Helge haver levet i dét 8 Saculo, ſom

jeg nareſt troer, eller og i det 3, Dette kan jeg endnu ikke ſige
med fuldkommen Vished, eller fnavere at Der haver været cen

Helge i hvert af diſſe Saculis. Udi Qvifa Helga Haddinga

” Skara i den gamle Edda ſiges, at Kong Hiorvard, (ſom Schöning
(21) vel figer at have været en Norſt Konge, men tør ci beſtem⸗
me hvori Nokge), havde 4 Koner; Med den forſte Althilld, en
Son Hedin, med Særeide, en Son Humlongr og med Sinreod,

& Sen Hymlingr, Derpaa giorde han det Løfte, at han vide

ægte det deiligſte Fruentimmer, og fit at vide, at Kong Svafair

harde en Dotter / ved Naon Sigtlin, af Den Beſtaffenhed. Id-

mun-
hd =
.

(21) N. ON t. 1. P. 174

—
—

—

4 EN BØ ÉN ry

mundur Jarl havde & en Sen, hed: "Atli, ſom reiſte til Kong Svafnir,

og opholdt fig der hele Vinteren, for at frie til Dotteren daa

Kongens Vegne; Hendes Foſter⸗Fader hedte Franmarr Jarl, og
hans Dotter Alof. Det ſkeede at Atli Jarl hørte en Fugl ſi fiunge
og tale, (hidindtil bar alting været i ubundet Stiil, men nu

kommer Bifen) udi en Lund, hvorudi fagdes at Hiorvard ei ſtul⸗

De. fane Sigrlin. (Det er len, at ved denne Fugl, ſom paa

mange Stæder i vove gamle Vers, forſtaaes er Menneſke, der
kun Posrice kaldes en Fugl. Derefter figes atter i ubunden Stiil,
åt Hiorvard og Atle anden gang reiſte did, og fade paa Svafa h

Aa

Land en ſtor Jordrog, (ligeſom naar en Krigshor marcherer jp

og funde paa Flældene ved en Aae et Huus, hvorpaa fad en ſtor
Fugt til. Vagt, men fom fov. ” Atle ſtiod den, og tog bort af
Huſet Sigrlin og Alof. Franmarr Jar! havde paataget fig en

Hrne Ham, og været der tilftæde med en Krigshar, (for at

vogte Prindſeſſen, Hhvilfer gior Det troligt, at ved ham forftanes

og den forrige Fugl). Kong Hrodmar havde forhen friet til J

Sigrlin, men forgiæves ;. Derover drebte han nu Svafnir, og,

brændte Landet. ” " Hiorvard fif Sigrlin; og Atli Alof. Sigrlin

fodde en ftor og ſmuk Son; Og fif han ikke Navn førend Han
ſiddende paa en Hoy fane 9 Valkyrier vride, af hvilke en udi en

Viſe, (hvorpaa de ſtifte adffilige Viſer ſammen), giver ham
Det Nuvn Helge, opegger ham til at 'figte imod Hrodmer, og
figer at et got Sværd ligger paa Sigars-⸗Holm. Derefter ſiges

i ubundet Sstfil, at denne var Svafe, Kong Eylimes Dotter, i

ſom var en Valkyrie, red Luft og Vand, og ſtod ham ſiden ofte

bi i Strid. Helge bad da i en. CBife fin-Sader om, at maatte

. hævne: fin Morfaders Dod. Faderen gav ham Foli, og drog .
| han aſſtad med Atli. Syala vifte ham til Sværdet, og drab

han

RD we 223

han Hrodmar, vg fiden den Jotun Hate, med hvis Dotter

Hrimgerfur han og Atli vexlede mange Viſer. Derefter figes i

. ubunden Stiil, at den ſtridbare Kong Helge ægtede Svafe, ſom

fad hiemme hos ſin Fader, og forblev endda Valkyrie, lige for
" forhen, imedens Helge par i Krig, Hans Broder Hedin var

hiemme hos Faderen, og paadrog fig en Trollkones Brede, ſom
paalagde ham at han (fulde fane Attraae- til Svafe, naar Brage
- Beggere bleve drukne om Aftenen, og Forſonings⸗Galten fremle⸗

bet, paa hvilken Mænd lagde Hænder, og giorde da Lofter.

" (Dette Sted oplyſer hvad der ſiges om. Sonar Gaultanr i

deels af Overtroe, og deels for at undſkylde Menneffernes Feyl,

Hervarar Sags ; Trolle og Trolkoner tillegges ellers kun ſaadant '

heldſt naar de falde i fælfomme og meget utilborlige after). He-

din gif derpaa om i Vilde, og ſonder paa Landet, og fandt fin:
Broder Helge; hvorpaa de verlede Viſer, hvorudi Hedin gav .
fin Kiærlighed tilkiende, og ſiges han da uͤdtrykkeligen at vere

fra Norvegi. Atter fortælles i ubunden Stiil , åt Helge fluttede

at Døden foreftod fig, fiden Hedin havde feet Trollkonen ride

i paa en Ulo, og meente, at det var fine Fylgir. Tre Dage efs
ter ſtod Striden, ſom aftalt var, paa Sigars Bold, mellem
ham og Alf, Hrodmars Son. Helge fang da en Viſe, hvor⸗

Udi han ſpaaede ſig Doden; og i ubunden Stiil figes han der, at

have faaet fit Bane-Saar. Derpaa verle Helge, Sigar og Svafa |

endeel Viſer, hvorudi ſiges, at Helge ſendte Sigar til at ride ef

ter Svafa, og hente hende, at Helge blev flaget ved Frekaſten
(famme Navn, om ei Sted, hoor den anden Helge dræbte -
Hoddbrodd), at han endnu fit tale med Svafa, at han overs
lod hende til fin Broder Hedin, og at han lovede at hævne
"Helges Dod. Til Slutning ſiges i ubunden Stiil, at Helge

Syvende DA. 0. ådåf Tog

——

226 ER DN | -

og Svafa ſagdes at vere Endsborin d: fonde € forhen, eller ſode

Underligt ev det, at. Hadding aldeles ikke nævnes i denne

Viſe, hoorved vi favne mange Oplysninger. Er Sigar fjer

Saxonis Sigar og Hognes roder, da Maae denne Helge have le⸗

wet fort forend Den forfte. Er Eylimur her den ſamme fom Ey-

, limur i Volſunga Saga, da maae de begge have næften kevet paa

cen Tid. Da den Svenffe Kong Adils, ſom Saxo kalder Atis-
lus, virkelig levede med Hrolf Krake, ſom vår en Son af Helgo,
og Saxo' blander denne Helgo med en anden Helgo, Sigmunds
Son, hvilken dræbte Hoddbrodd, der efter al Anſeende regierede
idet Soenſte Gotland, faa ſees heraf hvi Saxo gier Hoddbrodd
til-Konge i Sverrige, og Atislus tit hang Son, fax og hoi han
lader Hother, ſom levede med Helge Haddingia Så Skate, lede med

Adils.

Naar jeg betragter at Snorro (22) lader Veſa, Rolfs Moder,
være en Dotter af den Sapriffe Dronning Alok, fan holder jeg

Dog for, at det er beft at biefalde denne Mening, og at Thors
Derimod har værer Moder til Skulld, thi efter core Hiſtorier var

det ved Soe Siden at Helge Idag hos hende, op efter Hrolf Kræ

kes Søga (23) var Det ligeledes ved Soe⸗Siden, at han laae hos
en Alf⸗Kone, fom blev. Moder tilSkulld Men at en Alf⸗Kone gi

ves hende til Moder, det er giort af Poeterne, fordi hun vær faa ond

og forræderfE i fit Sind. Torfæus (24) og. Schåning (25) tale om
ten Hodbrodd Hauds Son, og Raums Sonne Sen Konge i Has

Deland, .

. 23) T. 1. p. 38,

… €23) P. 33 — 35.

c(24) H. Norv. T. 2. p. 173.
(25) N. ik. & 3, p 319

|

…

NI BRS EN 227
deland, hoilken Schöning dog mener ei at have været Haude Roes og
Son, men ſtammet fra ham i ſenere Tider, hvorrel han i fin Helgos
Tabelle fætter ham ftrar efter Haud, og giver ham Hrolf til Hiſterie.

Son; Altſaa fan han efter den forſte Sætning ei være Saxos ”
Hothbrod, men vel efter den anden, naar man antager, at Helge

sg Hodbrod have levet i Det 3 Saculo, men have de lever i det

703 8, da bliver ogſaa den Norſte Hodbrod gandſfte forfiællig
fra Saxo's Hodbrod. Overalt forefalder Vanſteligheder ved at

fætte Hodbrod i Norge,” hvorvel adffilige Omftændigheder i Vi⸗

ſerne ogſaa ere for Den Mening. Torfæus (26) vidner, at vore

Fædre troede, at Helge Hundingsbane havde forhen været Helge -
Hiorvards Son, efter hvilken han var opkaldt, og at dennes Siæl

havde faret i hins Legeme; Fremdeles troede de, at Helge Hun-
dingsbåne blev fiden til Helge Haddings Scate, hvorefter Helge
"Hundingsbane maag have levet i meget gamle gider, ſaafremt

Helge Haddinga Scate har levet i det 3 Sæculo.; Og da denne

hoye Alder af Helge Hundingsbane ei fan beſtage med Tidsreg⸗
ningen, med mindre man vilde henføre Sigurd Fofnisbane til det

2 Saculum, hvilfer var at bringe alting i Forvirrelſe, faa er ” i

jeg derfore tilboyelig til, fnarere at antage Det modfatte, nemlig, -
at Helge Haddings Scste er blevet til Helge Hundingsbane, og

at han ev den ſamme fom Helge Hiorvards Son, thi ellers vides

hang Fader ikke. Og at Helge Hundingsbane har levet ſent,

fan fees deraf, at hang Huſtrue Sigruna ſtal forhen have været
Suava, Kong Eylimi Dotter, Der var forlover med Helge Hior- v-ñ
. vards Son. Imidlertid er dette Dog underligt, Da Eylime leve⸗

de pan ſamme Tid, fom Helge Hundingsbane, og Lingve Hun- , HEE
dings Son ogſaa; Hoilket viſer hvor flor Uorden her er i Tie

. Ff2 Reg⸗ *

(26) H.N, t. 10 p. 461. —

LJ
NM « N

&

Hiſtorie.

228 F Er me

Regningen. Sigruns ſkal og efter Doden være blevet til Kari
” Halfdans Dotter, men efter min u Vening har hun forſt været

Kui, ig

J Henfeende til det, at Helge tog Jylland fra Saxerne,
maae jeg anføre, at udi Jylland haves en gammel Sagn (27),

. æt De Danfte have ſtridet med de Engelffe under Kong Angel,

udi Dyfon Sogn i Bovling Amt, i Bandfuld,i Riber Stift,
hvilke havde giort Landgang ved Boobierg. J bemældte Sogn

. findes paa den oſtre Side en dyb Groft, ſom ſtrakker fig i fons

Der og nor næften en I Fierding Ven, Denne ſtal de Danſke have
opkaſtet imod de Engelſte. De Danſte trukke ſig derpaa til⸗

bage, og lokkede de Engelſte ind i Landet, og ſloge dem paa Gus

dum Hede ved en Moſe, ſom nu kaldes Anglans Moſe. Den
Engelſte Anfører blev begravet paa det StæD, hvor han faldt,
ien Hey, der ligger ved Beyen, ſom løber igiennem Mofen, og
kaldes den endnu indtil denne Dag Anglans eller Kang Angels
Hoy, (hoilket vel ikkun vil ſige, den Angliſte Konges Hoy; Ef

ter af Anſeende haver han været fra Angeln ſeſv, hvorved dog

forefalder den Vanſkelighed, Hvi han kom til Skibs, og ei drog

til Landé lige ind. Vel mueligt derfore at han haver været fra

Engelland, og har villet hielpe fine gamle Landsmænd. Andre -
Derimod mene, at den Engelſte Prinds har ftrandet ved Bow
bierg, og givet en Jydſt Kirke ud med Taarn, og en anden med

Alter⸗ Tavle; Dog Langebec mener, at her ev blander fammen

"en ældre og en yngre Tildragelſe. Og troer jeg at denne ſidſte

ø

horer til det 11 Sæculum): Midt paa Gudum Hede, i Gudum
. Sogn, i Skioldborg Herred, findes utallige Hope, og i den

forske
— (27) Danſte Mel, t 5. p. 19 og. 828.

ſtorſte er det at bemaldte Engelffe Prinds ſkal ligge. J mange
Hoye ere fundne Urner med brændte Been, og Stykker af Mefs
ſing eller Kobber, og andre Ting. - Da alle diſſe Stader ligge
fad langt op i Jylland, faa er det meget rimeligere, at Fienden
er kommet til Skibs fra Engelland, end fra Angeln. J Wor-
mii 2 Koͤnge⸗Liſte udelades det Ord Kunung efter Ro, maaſkee

. med Villie, thi efter hans Broder Helhe ſtager det, og af den

Aarſag, at han kanfkee ei vet haver regieret her, da han. efter
Hrolf Krakes S, gif til RNotthumberland.

EN DN Tag”
Roed og -

Helgos

Hiſtorie.

J Henſeende til det, at Ro bygde Reoſtild, ſi ſiger Erici Kres

nife (28), at han flyttede den Kiobſted Hokakoping fra det
Stad Hokabyerg, og kaldte den Roekilde efter ſig og en Kilde;

Herved har Lengebec] den Anmarkning, at i Stephanii Edition

ſtaaer Hagekioping, og Hagebierg, (hvilket er og vore nyere
Skribenters Skrivemaade). Annales Eſromenſes (29) kalde
Stadet ligeſom Ericus, men i et gammelt Fragment af Dem ris
ves det Hekebiarch, og Hekekoping; De fige ellers at bemaldte
Bye laae midt i Sieland, og at Ro flyttede den til Havet, fors

di det var ubegvæmt for Kiobmandene at lade af Skibene, og
— flytte afting Did pan Vogne. Ro ſtal ellers have levet i Fred, og -

han ſelo inter Tog giort, og heller ingen have ført Krig imod ham.
IJ Pontoppidans Atlas (30) berettes, at Hagekiobing fat have
ligget i Raarup Sogn , ten Miil fra Iſefiorden, hvor nu Hoy⸗

bye er, og at Raarup eller Roerup Far have Ravn af Kong —

VEJ Roe»

(28) 3'Lang, Ser. t. 7. p. LO
(29) Ib, P. 324. .
(30) T. a4. p. 332.

— — —— — — — —

— — — — —— —— — — —

230 RR EN

Koen 09
Helgos
Hiſtorier.

Roe, hvis Grav ſkal være der paa Marken, (men da mage dere

være den Roe, ſom var Helgo's Broder). Arent Bernifen (31) J

ſiger og, at Roe nedlagde den gamle Kiobſted Hoyby, eller Has.

gekiobing, ſom laae ikke langt fra Hagebierg, og ſorflyttede den
til it Kofi.

Naar jeg betanker at Hroear og Helgo FAN Hrolf Krakes -
Sage Delte Landet mellem fig, og at de Derimod efter Saxo delede
Det ſaaledes, at Helgo beholdt Herredommet til Soes, og Roe

til Lands, faa troer jeg at Saxo herudi haver feilet, og tilſtcevet
den Danffe Helge, hvad ſom tilkommer Helge Hundingsbane,

der fornemmelig ſynes meeſt at have været en Soe⸗Konge.

J Naar Saxo P, F ſiger, at Helge forvarede fin Sen Hrolf

paa Lethra Slot, faa mener Worm (32), at Byen endnu ei var

da til, og at Den forſt ſiden blev bygget af Hrolf.

Det vigtigfte Skrift til Hiſtorien af Frode og Bredre, og
af Helge og Roar ev den faa kaldte Hrolf Krakes Ssga, men jeg

vil opſatte vet at betiene mig af Den indtil jeg kommer til Saxo's

Frode 5. og Harald og Haldan.

Torfæus har i i det forſte udkaſt til fin Seriés giort 1664,
fom findes i Den. s Some af Bartholins Mſſ., tilſtaaet P. 49, af
Helge kunde nok fore Navn af Hoddbroddsbane, forde han havs
De dræbt Hodbrod, ſom havde ihielſlaget hans Broder Hroar;

Men da maae han endnu tj have leſt nogen af Helge Quaderne,

6 ty J Danmarks og Norges — å 26,
(32) Mon, Dan, p. 22,

(| thi

s Bx», 2 X

RD NER — 231

⸗

thi ſaafremt tan vil troe dem, fom Torfæus vidſt havde giott, Koes o8

faa far Helge Hodbrodsbane ei have været. Den ſamme, ſom ver
Helge, men vet Dea ſamme, ſom Helge Hundingsbane.

Arngrim i fit ſtrene Supplement ibfant Barrholini MM. fore
tæller P. 546, at Helge og Hroar fliftedeg om hinanden at here
"fe, fnarvt til Lands, ſnart til Vands, hvitfer jeg ikke finder ops
tegnet hos nogen anden Skribent. Yrfa ægtede han imod fin

Broders Hroars Raad, fom fagde, at han af hendes Aaſyn fans

De fee, at hun var dem beflægtet. Fem Aar efter at Vrſe havde
| forladt Helge, omkom han i Krig. Alt. Dette - findes ei hos nos
gen anden.

13. HROLF KRAKE.

| $ VHenſeende til Honenfagerne om ham ere Saxo og Torfess

iSerie P, 2893 eenige. N . 16 falder Hrolfs Banemand Hart- '

dirdt, og gior ham" tit en Tydſker, hoilket opockker den Mis— J
tanke hos mig, at ben har været fra Angein, og har ved Denne

Leilighed villet ſcette fine Landsmand i i Frihed. 3 Bodvar Biarkes

S., der dog ikke er fan gandſte nye, giores P. 128 og 129 Hel-

ge, Hroar, Hrolf Krake til Konger i det kolde Sverrige (et

… Band, Der maaſkee neppe er bleven faldet faa af vore Forfædre,
men fom efter Sagan mane have lagt i Sverriges nordligſte Dele),
Kudfia x.Kan ſaadan Urigtighed begaaes, og vore Konger

me . . flyttes

har

ha 1

Helgos

Hiſftoric.

Hrolf
Krakes

Hiſtorie.

RR DR
"flyttes ii fremmede Lande, ſaa fan og fremmede Konger være

hm]

blevne urigtigen henforte til vort Land. Saxo (1) lader Hisrivar, .
Hrolfs Banes og Eftermand, kun regiere cen Dag. J Lang-

fedgatal nævnes Hiartvarikke, ſaaſom der ikkun opregnes dem,

"Der vare af det Kongelige Blod, og ingenlunde Kongernes Fol⸗

ge. Imidlertid ev det vimeligt efter Ledderne ; at den Frode,

fom der nævnes, haver regieret i Sieland efter Hrolés Dod, dog

— venteligen ei ſtrax, men efter nogen Forandring, thi Fridlei£ hav

nok regieret mellem ham og Hrolf. Hvad Troe der fan fægeg
til N. 20, fees deraf, at ſaadan Konge, ſom Hrolf, nævnes
der ikke. N. 9 hav Hiarward efter Rolf, og derpaa, ETorhar,
hviler viſer, at den heri folger ganſte Saxo. N. 10 gior det
ſamme, kun den kalder ham Jiarward. N. 11 folger og Saxo.
Wormii 1 KongesLifte udelader Hiarward, Wormii 2 Konge⸗

"Lifte falder ham Jarmar, men gior ham ei til Konge. Efter

Naonet at domme fulde man ſnart holde ham for Saxonis Jar-
maricus, allerheldſt de begge regierede i Skaane; Dog var des

res Dodsmaade uliig, men man kunde fige, at Saxo havde giort

Jarmerici alene af Ermanarici, Sveno Aggonis (2) giver Urolf
en Son ved Navn Rökil Slaghenback, hyilket Navn er aaben⸗
bare bedærvet af Rörik Slangenboge hos Saxo, fon var Hothers
Sen, og den anden Konge efter Rolf, Og da baade Saxo og
Hrolfs Saga paa Islandfk ere enige i ei at tilegge Rolf Sønner,

hvorover og Kongeriget gik fra hans; Slægt, faa maae Dette vel

rives paa Regning. af Svend Aagefens Skiodesloshed. N. 12

folger Saxo. her i Konger Følgen, kun den 1 fom Mange andre,

i . gior
c60) p. 38. om
KR (2) Lang, t. 1. p. 45

—

- ” id &æ OD .
&e i J
. a
am" , . 1 - i s
. NM RÅ OR 433

gior Hiertvar. til Rolfs Sviger⸗Son, og ei til Soiger⸗Broder,
ſom Saxo. Petrus Olai (3) ſiger, at Seuld var Rolfs Soſter,

og at han gav hende, for at underholde fine Piger, der Lands.

fab Hatis (Horns) Herred i Sieland, hvor den Bondebye
Sculdelef ſik Navn efter hende, fordi hun bygde Den, hvorved
Langebec gier den Anmarkning, at en Landsbye af Det Navn

er endnu til. Han beretter og, at Bierco flog Atislum ihlel, og at

Rolf derpaa fatte Hiartvar over de Svenſte, og gav ham ſin Ooſter

Sculd til ægte. Og udi alt dette fidfte følger han Saxo; Men

det ér klart af Snotro, at Kong Adils fi en anden Dod, med
Mindre Denne Arislus ſtulde have regieret et Sted i Sverrige,
maaffee paa Øland, hoorom mere ſiden. Derpaa forsæller han

ligeſom Saxo at Rolf blev Dræbt af Hiartvar, og Hiertvar igien
famme Dag af Wiggo, (faaledes Falder han ham, men dette.

har maaſtee ei været hans virkelige Nayn, men kun et Oge⸗
Naon af Vigo: Cædes). Hiartvar ffal fun hade regieret fra om
Morgenen til den forfte Time, eller, ſom andre fige, til den tien⸗
de (hviler er troligere, fiden han anrettede et Giæftebud). Er
ter Kolk ſkal ⸗llers efter denne Skribents Beretning have regieret
Haki ; ; Hamundi on, og Hagbarths Broder, ſom dræbte
” Hiartwar, hvilket vifer, at han her følger en anden Sagn. Og
dereſter Friihleff, ſom ægtede Hrolfs Dotter, og Dræbte Hako,

Uroit
Krakes
Hiſtorio

NH Hvilket dog Saxo, bliver Petrus Olai ved, ikke har, og viger dens

ne Kronike meget fra ham. Da Saxo lader Den Danſte Kong

Sywald dræbes af Hako, og Der efter ham, lige ſaavel ſom efter
Rolf, fun vare. Fruentimmer af Det Kongelige Blod (hoorvel
der efter Rolfs Dod levede Prindfer af Side⸗Linierne), faa troer

jeg at Dette har foraarſaget, at Hako er bleven fat pan det urette

Syvende DEL Gg Su. |,

43) Lang, t. I. p. 81 og 82.

- N

234 FN RBR.
Std, thi det er Plart, at Viggo dræbte Hiartvar. Hvad Frid-

Hr

Krakes

…. Hiſtorice.

—

⁊*
LA
=
J

ſelv til dede, hvorpaa Riger faldt til Hrolfs Dottre. Da nu
— 10 Elg

lei€ angaaer, da kiender jeg ham ikke, med mindre enten den
Sielandſte Frode 6. derved ſtal forftanes, thi Tiden paſſer ſig,
og kan han maaſtee have ægtet en af Rolfs Dottre, eller han og,

ſom jeg forhen haver anfort, har været Fader. til Frode 5. efte
6. Erici Pomerapi Kronike (4) figer, at den Svenſke Arhislus

paafagde de Danſte Skat i Roifs Barndom (houket ikke er utro⸗

ligt, ſerdeles om endeel af Dem, thi han har, ſom Rolf: Sted⸗

fader, ventelig mænget fig, i De Danffe Sager); At Rolf ben

Dvæbt udi fin Seng i Leyre af Hiertwar (eller Hyeward, ſom
Lindenbrog har) Greve (Fart) i Skaane, fom havde hans Sø

ſter til ægte, hvorpaa Hyerwar blev Dræst famme Dag ved Den

forſte Time af Haki, Hamundi Øen, fom derpaa blev Konge i.

Danmark, og. han blev igien Dræbt af en vig Fridlei£, der kom

” fra' de nordre Kanter, ægtede Rolf Krakes Dotter , og blev der⸗
paa Konge (og ſynes Det at- bære denne Kronike, ſom Petrus
" Olai har fulgt). Dette ſidſte ftadfæftes Dog. noget ved Det der

figeg i Rolf Krakes Saga (5). at ſaavel Hrolf ſom Hiorwarder,
og de flefte af Deres Stridsmend omkomme, faa at alene Skuld

med nogle faa blev tifoveré, hvorpaa hun en fort Tid regerede

pver Hrolfs Rige, men derpaa kom Elg Frode og Kong Porer

Fundfot Biatkes Brodre, efter ſom der ſiges i Frode pærte (et

Skrift der nu omſtunder ev nok ikke mere til), og hævnede hans
Dod; Finge og Hielp fra Dronning Yrfa | Sverrige; og ſonr
me ſige, at Woggur anforte denne Krigshar. De overfulde
Skulld uforvarendes, dræbte alle hendes Fo, og piinte hende

Qq) Lang, Tp, Tr eg isa
() . a. —

gængse er A...———

. FRR Kå OR. 1.4 233
.… Elg Frode ophofde fig-i Updalen i Norge, og Porer var Konge Hiro
" idet Svenſte Gotland, faa fees heraf,” at De med Foye kunde Krakes
figes at komme nord. fra. porer var gift, men Elg Frode ikke; Ainorn.
Om han eller den Sielandſte Frode 6. har faaet en af Rol£s Dets:
tre, er vel mueligt. Men hvorledes Navnet Da er bleven fokan⸗
dret tif Fridleif; er ikke let at ſige. Det kommer mig og utro⸗
lige for, at Vrſe fylde endda have varet i Live Liſten, form:
Da regierede i Sverrige, var og hendes Sted.Son, og hør vens
teligen el fadet hende faae faadan Magt, Schåning:; (6) viſer,
at Halfdan Ylfing, en Norſt Konge (Det er at ſige Prinds, der"
eyede nogle Krigsſtibe), har, været af den Hringarikiſte Konge⸗
Siamme, og bleven tvunget af den beromte Norſte Kong Half,
famt været en af Hrolf Krakes Viæmper, og efter hans Dod ens
ten ſoermet om paa Soeroverie, eller og bemagtiget fig ended
af Danmark, og vævet den Halfdan, ſom omtales i Alfs og udi
Halfdan Bronu Foſtres Ssga , og Hiorvard, der blev gift med:

Kong Granmars Dotter Hildegun, været en Son eller Sonne⸗
Son af Denne Halfdan. Af dette ſees, at alk og Hrolf Krake, - >
have fever paa cen Tid: J Sorle Sterkes Saga (7) vidnes, af
Hogni, ſom levede med Sorle, havde. Hrolf Krakes Sværd Si-

gurliani (maafkee Det ſamme, ſom ellers kaldes Skofoungr (8), ) )
lwilket viſer, at diſſe Mænd havs levet efter Kong Hrolf, og gier. -
dett troligt, at den Danfe Kong Halfdan, ſom Sorle-flogeg med,
"haver været Halfdan 3. i Sieland. Annales Esromenfes (9) giore.
Skulld til en Detter af Yrſa og Adils, (hoilket jeg dog neppe troer
Gg 2 at

un

…, (6) No. Het. I. p. 336. 337 — 35.
(7) C. 18. p. 38.
(8) Hrolf Krakes S. p. 120, Een
. (9) Ap, Lang. 1. p4225—m 227, . .

*

Uroit

Krakes
Zinou.

2a30 SR RR |
at være rigtigt, hvorvel jeg maae tilſtaae, at herved. kan forkla⸗
res, hvorledes Skuild og Hiartvar finge fan mange Svenftfe til at
hielpe fig imod Rolf," faa at Saxo (10) derover gior dem alle til
Soenſke, hvorvel han, nidkier for fit Folks re, ſlaaer en
anden Ben ind, og fader Rolf undertvinge Soerrige, og fætte

Hiartvar. til Stadtholder derover ; J Henſeende til hoilken Un⸗
dertvingelſe de trykte Stykker af Bodvars Saga (11) ſynes at give

Briefald, men fade den Svenſte Kong Asle være gift med Skuld),

og figes i bemeldte Annales, at hun var hos fin Halv ⸗Broder
Rolf, fom:gav hende Horns Herredi Sigland til at underholde
fine Piger ved, hvor hun bygde Sculdelef. En Tødg, ved -

Navn Hiarwarth, var da Grevei Skaane; Han friede til Sculd,
men Rolf nægtede ham hende, hvorpan han, med hendes Villie,
ſnappede hende hemmelig bort. Derpaa overfalde de og dræbte
Rolf, dg Hiarward blev af Sielandsfarerne ag Skaaningerne,
ſem vare med ham,” valgt. til Konge, men regierede Fun cen
Dag fra om Morgenen til Klokken cet; og Da blev. han, dræbe

"øf Haky Hagbradi Broder og Hamundi Sign, Zmidkrtid kom
én Fritieff fra De Nordiſte Kanter, ægtede Rokks Dotter, avles

De Frode den Gavmilde med hende, dræbte derpaa Aki, og

blev. Konge i hans Sted. (Saafremt det et fred imod Lang- .

fedgarst , da bide jeg anſee denne Fridleif for en Sen. ef
Hrærek , og Fader til Frode 6., og fætte ham ind midt

mellem dem begge; Og unde det, at han kom nord fra, gierne

Å

forklares paa den Maade, at han engang havde begiver fig tiil
Norge, eller Svenſt Gotland, eg kom nu derfra: Man kunde

'g tænke, at han var den ſamme ſom Hrærek, under et andet

Navn
- Cy e P. at. HK |
(11) P. 337——139.

——

EM. MM EAN 237

Navn. Naar jeg betenker, af Frode 6 virkelig ſtammede fra

— — —

— —

— smilde regiere hang Son Ingyald, faa dennes Son Olaus, og
ſaa Olai Dotter Afa, om-hvilfen mange Ordſprog ſiges, og ders

Ingialld , ig "Harald Hillditann paa. Fæderne Side igien fra Dens
fie Frøde, og feer derhos at diſſe Annales fade efter Frode Gav-

paa Harald Hyldetan, faa er jeg nar ved at troe, at Ale er Den

berette -Audur. Ivar Vidfsdmes Dotter, og at her opregneé In-
— glide Slægt, endffiont Autor, ved deels at følge Saxo, haver

veudt op og ned paa Ordenen, og fat Ingyald for ſent, ſaa og

blandet ſammen Harald: Hyldetane Gæberne og Moderne Linie,

hvilket ſaa meget lettere kunde ſtee, ſom de begge flammede efter
Langfedgatal fra Ingialld, og ev da Afa Audur, faa mane Oleus |

— ——— 7 — — —

blive Ivar Vidſsdme, og kunde han da gierne paa en vig Maade
kaldes :Ingialids Son, fiden hån flammede fra ham. Og ſynes

" beste: gt bekraftes ved det 6veno Aggonis fortæller om en Oli
frygt Seyervindinger, fom ellers ikke forekomme hos nogen ans

den, men paffe fig vet paa Ivar; Dog troer jeg at i Oleo i Hen⸗
"| ende til. Naonet: filer en virkelig Olav Son af Ingiald 2,.9g

KR HØRE ne I -

" fom haver levet daa een Tid med Ivar; Ja jeg vilde endog anſee

ham for" Oluf Éngeflænder, Konge i Iylland, hvis denne i Oluf
Trygvaføns Saga ti: kaldtes Kymbrics Son. Og vilde dette have

bledet fan meget des viſſere, ſaafremt Sveno havde fat Harald

Hildetann efter Olsens, men han ſiger ſelo, at gaae mange berom⸗
melige Konger ſorbi af Mangel paa Veltalenhed, og at overlade
dem til Saxo, hvorfore han med eet nævner Siward Regner Lod-

brecs San; Og:at han ved Olaus figter til Her, bliver ſaa me⸗

gtt Des rroligere, ved Det han ſtriver, hvorvel han ſtrax derpaa

fætter Oluf lige efter Ingiaſid: Poft cujus (Ingialdi) tempore ; lon-
ad nuliorum anaotum intervallo , filit patribus in regno non lue
BE Gs E: …,— sefferunt>

⸗

-
-
s sø
-

4

Hrolf |

" Krakes i
Hiſtorie. |

38 BR BRU HEN
"7 Hrolf ceſſeroat, fed nepotes, altera parte tamen regåli flirpe edi : hvile
markvardige Ord ſynes meget vel at paſſe fig paa Tilftanden-e
KA ter Ingiald, æg fornemmelig efter Rolf Krake, da der vare mange -
Konger paa eengang, og Da ſnart en af. en Linie, ſnart af en au⸗
Den ſynes af have været Den fornemſte Konge, hvilke operſte Kon⸗⸗
ger Skribenterne , der havde antaget Det urigtige Syſtena, at
der var fun een Konge af gangen i Danmark, anſaae alene for
de vette Konger, og bragte mere og mere i Vilderede, ved ae
ville fade Son regiere efter Fader, og derfore have nøgle Lider
en Konge, og andre ham ikke. Imidlertid maae jeg dog tilſtaae,
at Svend, ved det han kommer noget mere overens med Saxo end .
Agynales Eſromenſes giore, ſynes felv at have ved: Frode den
— Gamle, Fridleif, Frode og . Ingislå fulgt Ssxonis Orden,
hvorvel hans forft Frode ei te Saxonis Frode Fredegode, ſom
han flet ikke haver, i Det mindſte ei paa fit rette Sted ; Og maae
"jeg. ogſaa ſige, at Annales Eſromenſes ſynes dog ogſaa at have tas
.… get Denne Orden af Saxo: Fridlet, Frode Gavmilde, Ingyald,
mien Sporsmanl derfore, om Dog en Fridleifei har kunnet være
Frode 6 Gader, eller maaſtee Stedfader, og Okribenten ikkun
blandet ham med den, der ſtaaer hos Saxo. Da Afa var. en
Dotter af Ingialld Ildrade, og Soſter til Olu£ Trætelge, og hun |
levede med Ivar Vidfadme ,:og fort for Harald Hildetan, og hat
de været gift med den forſtes Farbroder., fan hader dette maaſkee
givet Anledning til Vilderede, allerheldſt det paſſer fig meget vel
… Paa hende at der vare mange Ordſprog om en⸗Ale). ”Fh. Geyt
— mer (13) folger gandffe Sa2o i denne Konges Hiſtorie, og gior
ogſaa Horher til, Rolfs Eſtermand. " Je Magnus (13) fortæller
| (12) Ap. Lang. t. 2, p. 295 — 297. or ler sg
” €13) L. 3. p. 100 — 107.

der Hother til Konge, fardi De havde Dræbt. Hibrtman, Den

A

meeſt efter Saxo, fun at han falder Hiartver Hartmen, gior ham

" fif en fornem Soenſt, og figer at de Danſke og Svenfte omme

å Drukkenffab i Skienderie ſammen, og at de ſidſte Da dræbte

Rolf, hoilket dog uden Tvit er ikkun opfundet af ham, for at-bø,

dakke fine Landsmands Soig, hvorvel Det efter Saxo ſelv er ktart,
at de Danſte vare beſtienkede, og derpaa lader han den Svens
fe Konge Attilus undertvinge de Danſte, og fætte dem fin Bro-

Svenfe Riim⸗Kronike( 14) lader Attila ogfaa undertvinge de
Danſke, men fordi de havde Dræbt hang Frænde Halden Hvid-
ben , hvorved maaffee ſigtes tif Roe, faa at Dette hører til

Kolt⸗ Barndom. Den plattydſte Saxo folger i alting den rette

Saxo, undtagen at den kalder Rolfs Banemand Hyarbar… Den
Danſke Riim⸗Kronike følger meeſt Ericum, men legger til at
* Dræbte Hyartver paa den Maade, ſom Saxo tilffriver Vig

og at dette ſteede Klokken to; At Haky derpaa blev Korige,

| 6 3 blev dræbt af Frydolff, ſom derpaa blev Konge, og ægtede

Ralfs Dotter. (Maaſkee at Haky har dog været Det rette Navn

paa Hiartvars Banemand, og Viggo fun hans Tilnavn, ſom
J forhen ev ſagt, af Vig: Cædes; Blandingen fan faa meget lets
tere være ſteet, Da der maaſtee har været ſtrevet Hako, Hago,
Haggo, Aggo, hvoraf fet fiden ev giort Viggo). Den revne.

Danfe Kronike, ſom flutter med 1314, falder Hrolf Krakes,
Moder Thore, og figer at hun var Helges Dotter, og kommer ·

ibegge Deie overeens med Erici Kronike; Lader Helge af Skam
hænge fig felv op, da han ſik at vide, at han havde ligget hos

)
i
*
J

fin egen Datter; Og Hrolf dræbes af fin egen Svoger Hiærward,
Grede i Stanne, ſom blev igien ſamme Dag ved Prime Tid,

2: ved
14) Ps. . TT,

240 . ES BOD
2; ved Midnat og noget efter dræbt af Hski Hamund Son, *

derpaa blev Konge, men da kom en fra Norden og fæftede Rolfe

Dotter, og han hedde Friihlof, men han regierede ikkun kort.

N. 16 lader Helgo af Skam dræbe fig ſeld i Oſterrike, (Lan⸗

. ene oſten for Oſterſoen); Gior Haghen til Konge i Sverrige

udi hang Tid, (hvorved enten figteg til Sigurd Ring, ſom af

nogle uretteligen kaldes Hagen Ring, eller og til Hako, ſom res

gierede næft for Jorund, eller og tif den Hake, ſom ffal have res

gieret næft efter Rolf Kraki, men hvilfen af dige 3 Meninger man "

end antager, faa paffer den fig ei pag Helgo's Tid, dog beft den
ſidſte) ſiger, at Harthbardh, af Fodſel en Tydſter, var Greve i

Skaane, og Rolf ſkatſtyldig. Han ſik Rolfs Soſter Skulda imod
. hans Billie, og nogle fige at han felo gav hende til ham, tilli⸗

gelned Soerrige. Efterat Hartwar havde dræbt Rolf, ſaa blev

han igien Dræbt af Viggæ, men efter en anden af Ake Harrwars

Broder, (dette Navn ſynes at være Aage, og fulde man ſnart
flutte, at han havde været Broder til Hiartvar Rolfs Banemand,
og af Hakil, Hake, Hakon ev ved en Feiltagelfe giort af Ake,
og fom de Navne Hiartver, Hiertbert og Hagbart ligne hinan⸗
Den fan meget, han derover giort til åt være en Broder af den

bekiendte Hagbart, der var Hamundi Son, da man maaffee ei

haver vidſt hang Fader), derpaa blev han Konge, og ſiden Ho-

… ther, J N. 17 troer jeg vidſt, at ved én Afſtriver Forſeelſe er

" Helge udeladt, ſom Konge, fiden han dog noget efter ſiges at

have været Rolf Krakes Fader, og Deri beſtyrkes jeg end mere
ved det Thore ſiges at have været Haldans Dronning, da det er
uden vil den Thore, ſom Helgo beſoo; Men da maar man fige
Det ſamme om Wormii 1. Konge⸗Liſte, hvor og Helgo udelades,
og Thora udgives fot Haldans Dronning. Red mindre at Helge

, |. Fulde

Cd . ø

—

ulde aldrig have været Konge, men fun Soe⸗ Konge. Efter
Rolf fætter Den Herwertk, og giver ham rigtig nok Sculde til
Dronning. N. 20 figer, at der var en Tydſt Greve i Skaane
ved Navn Rolf, fom gav ikke Skat til- nogen, og ſom Harth
War >»: var haard imod Skaaningerne, hooraf han fif Navn,
paa hvilfen: Udledelſe jeg Dog hopligen tviler, (allerheidſt hans
rette Navn har maaſtee været Hiorward, ſom var meget bruges
Nligt j orden); Han fif Rolés Soſter Skulda imod hans Qillie,
men ſomme fige at han felv gav hende til ham, og Sverrige med.

BE. HO RE SE | 241

Siden Dræbte han Rolf i Lethra, da han fulde fore ham Skat⸗

ten, (hvoraf jeg lutter at Det nyelig anførte, at han ikke gav

Skat til nogen Mand, ev en urigtig Leſemaade). Hartwar blee

Dræbt af Wigge, eller ſom nogle fige af Ake Hauborths Broder,

ſom derpaa blev Konge

. det trykte Udtog af Bodvar Biarkes Sega, (om ér udkom⸗

met i Sverrige, viges meget fra Saxo, Hrolfs Saga og "alle vore:

Eſcerretninger, hvorfore man el heller derudi fan følge denne
Skribent, allerheldſt han Desuden er meget fabetagtig, og hans
fleſte Fabler ſmage af en nyere Alder. Imidlertid vil jeg Dog,
for ikke at udelade noget, anføre det vigtigſte af ham, færdeles

da noget fan tiene til at fylde de andres Beretninger, hvilket:

man derfore ej bor forkaſte, heldſt naar det ikke indeholder noget
. rimeligt | i fig. Der ſiges da, at Ingiald og Hroe vare Brodre,
og Guttorm, Konge i Rusſia, Deres Fader, fom var Gorms

Son, og flammede fra Wollung, Odins Son. Diſſe Broedre

dare ueenige med hinanden dm Deelningen, nemlig om det kolde
Sdoarrige, Nordland, Hundingeland og Rugfia, og ſardeles
om en Gufdring, ſom Dog Ingialld bheldi a med md Magt, ved det
Smwinde Deel. 090h han

FS

A—

—

Han havde Rus fta og Hroe det kolde Sverrige. Denne Ring

kaſtede Hroe engang ved Leilighed i Havet. Ingislids Son var
Agnar, ſom bekrigede Blaamendene, og, eyede Nordland og der
Halve af Rusſia; og. Hrøe Derimod Det folde Sverrige, Biarme⸗
land, Kyrland og Kalbaksſide (noget af den Finſte Soe⸗Kyſt),
og fatte fin 16 Aars gamle Son, Hrolf Krake, i Hledre (efter i
dore Beretninger: var Hrolf fun & Aar, da hang Gader dede,
men vel mueligt at han haver havt.26 forend han er bleven. myn⸗
Big, og imedens ſtaaet under Formyndere), og gav ham halv⸗
delen. af Rusſia; Indtog og, imedens Agnar var borte, heele
Rusſia; Men da Agnar ſiden bfev af Skolld kaldet til Hielp imod
Rolf, faa. erobrede han igien hele Rusſia, ag tog ogſaa Ringen
op. EHroe ſeilede efter: fin Dronningé Dead til Biarmeland, og.
blev. ved Storm drevet til Riſaland det mindre, hvor har: ægte
de Skultd, men dede fiden af Sorg, fordi hun vilde ene raade.

Siden fortælles vidtlofsig om. Kong Frol£s. 2 beromte Kiemper,

Biarke og Hiallte, omtrent det ſamme form i Hrolf Krakes Sage,

" Undtagen at Bodvar Biarkes Far- Fader kaldes Bior,. og Jarl

efter i Skotland, i flæder for: ibemeldte Saga. Hring, og Konge
i det: Norſte Updal; Saa og. at Thorer; Biaykes: Broder; gio⸗

res her til Jarl paa Halogoland, og Der til Kange i Gautland;
At Barke ffak have fanet det lange Sværd Laufar (ſom Saxo

€15) kalder Lövi, og. hvoraf ſees at han haver havt, om: ei. juſt

Denne Sags, ſom uden Tvil er yngre. end Saxo, faa. dog noger af

ſamme Tradition), hoilket Biarkmas Riſe før havde ener, og ſom

havde den. Egenſtab, at det et funde tages: ud af Skeden, med
mindre man fang Binrfemaat (en Fabel, Der uden Tvil er ops
fundet, for at giore Denne beromte Viſe ældre end Den er), og

. 8 — — Deraf

15) P. 31.

— deraf fif Bodwar det Fifnaon Bærke (om hvilket altſammen intet
ftager Hrolt Krakes Saga); At Frode blev Jarl efter Bior, ſom
havde avler ham med Hwit, og at Biarke forft i hans Tid ihiel⸗
ſog Hwic (hoorimod i Hrolfs Saga ſiges, at Det ſteede imedens
Faderen Hcing endda levede, og tales flet ikke om Frode, men
ſiges, at Biarke drog efter Hrings Jod af Landet, og giftede
" fin Moder Bera, fjer faldet Hilldur, med Ulfeleitur Jerl); At
Biarke dræbte Berferken Sot, fom var af ander Liberdon, og
dioldet Morturam, havende med fig 8 Kiæmper af Blaaland,
af Solarbrune, ſom forhen havde ovetvundet Portunatum,
Konge i Aſia ꝛc., og ſom friede til Rol£s Dotter Snor (med mes
get andet urimeligt Toy, ſom ikke findeg i vore andre Berets

BR DR 243.

Hrolf
Krakes

ninger, og ſom jeg Derfore ikke gider afſtrive); At Hrolf reiſte

til Soerrige til Kong Atle, for, at hente fin Arv, og havde Atle

ſoromtalte Dronning Skulld tif ægte; at Hrolf underrvang Kyr⸗

land, Kalbaks Side og Biarmeland. Elg Frode, en Broder
af Biarke, blev dræbt, og han hævnede hans Ded paa Jerten

" Jarnbard (hvorimod i Hrolf Krakes S, ſiges, at Elg Frode hæve

nede Biarkes Dod). At Hrolf atter drog til Sverrige, men

magtte fiye; reddede fig dog ved at udfaae Gul). Hrolf drog
paa nye did, hvorpaa Skulld kaldte Agnar til Hielp, ſom kom
med mange Blaamand og andre flemme Folk, men blev dræbe
. af Biarke, ſom derover fif af Hrolf til Forering 12 Slotte, og
hans eldoſte Dottet Snot til ægte; Den anden hedte Dagny. Sis
ben ſtridde Biagke imod Skulld, fom ffabte fig tif en Drage, og
giorde (tor Skade paa Hrolfs Folk, i vet hun vakte de Døde

op (og forekomme flige ſaadanne Ting om Skulld i Saxo og Hrolf

Krakes Saga, Der dog fun ere poetiſt Digt, for at giore Hrolt

des ſtorre, 59 Skulld des afſtyeligere). Ved den Leilighed gior⸗

Bb 3. … De
å . .

—

444 BENE HEN
de Hrolf Greppa; fom var Hilldurs Foſter· Moder, , og Dværgen

Litur, ſom havde viift Biarke hvor Jetten Jernbard dode, til ind⸗
landfke i Soerrige, og gav dem det Land, ſom ny kaldes Fin⸗

mark, og ligger ei langt fra Sverrige, hvorpaa. de giftede fig
ſammen, og troe endeel, at fra dem ſtamme Lapfinner. Hialte
ſik Hrolfs anden Dotter Dagny, og blev Jarl. Om bemeldte
Agnar vidner Saxo (16) at han var Ingelli Son (hvilet er taget
af denne Saga's Tradition), og at han ſtulde ægte Hrolfs Soſter
Ruta,. men blev paa Bryllups⸗Dagen Dræbt af Biarke udi én
Eenekamp (hvorom dog intet tales I Hrolf Krakes S., hvor end⸗
og Agnar giores til en Son af Hroe, Helgo's Broder, hvilket
maaffee og fan være rigtigt, thi da kan man fan meget Des bedre
indſee, hvi han ſtulde have Rolfs Soſter, og kan det ogſaa bedre
foreenes med Tiden), ſom derpaa fik Ruta tit ægte (hvorimod

ham i Hrolfs s. (17) tillegges Hrolfs kiareſte Dotter Drifs ,

hoorimod man. dog af Biarkemal hos Saxo (18) tydeligen fer,
at hang Kone har hedet Rus; han og taler om Agders Dod,
og falder ham Kong Ingelli Son, hvilfet bringer mig paa de
Tanker, at han dog ei har været Hroes Son, men at. der Da
have levet tvende af det Navn Agnar, og Ingel været en liden
Konge enten i Norge, eller Sverrige, med mindre man vilde

" tænke paa Ingiald, Frode 4. Son; Men af alt Dette flutter jeg

ogſaa, at Hrolf, ſom efter mange af vore Beretninger efterlod
fig Dottre, virkelig haver havt dem, ſom og overlevede ham, og

… åt de maaffee have hedet: Snot, eller Drifa, og Dagny, offer ….

søg Skur, men ei blevne giftede for efter hans 00, Da Den ene
fit en vig Fridleif),

WB Iblant
16) P. 30. vo ' :

(6(17) P. 83.
(18) P, 37 og 36,

RR BB EM 0 a4g

Iblant Arnæ Manuſcripter N. 286 i 4to forekommer denne
Bodvar Biarkes Saga, ſom i Hovedtingene ſtemmer overeens med
det trykte. Svenſte Udtog, hvorfore jeg nu fun vil anfore hvad

ſom der ſynes at være udeladt, eller og her anderledes anføres.
Der figes da at Frode den Fredſommelige, den tiende fra Odin,
(boilket vel nof kommer overeens med Langfedgatal, faafnart man
gior Olufs, der var gift med Den Mykillati, og Moder til Frode,
til 'en Dotter af Vermund efter vore. gamfe Beretninger, og ei

tif en Sonne⸗Dotter af Vermund, for desbedre at jævne Chro⸗

Hrolf
Kraskes'« .

Hiſtorie.

nologien), regierede Danmark, og Hrolf den Mægtige, med
navn Krake, regierede Hleidargard, (hvorved maaſtee forſtaaes

Hleire, men hev ere grove Feil, ſaavel i Tidsregningen, thi

Frode levede en Tid for Hrolf, ſom og Deri, at Der vare to Kons .

ger paa tengang i Danmark, Da dog Rolf vidſt regierede det
hele, om nogen af vore gamle Konger have giort det for Gorm.
Dog Fan det ogſaa jævnes, om man troer, at Frode den Freds
ſommelige er bleven fat i Stædet for Frode 5, og at denne ſidſte

regierede i Leyre, og Hrolf pag et andet Sted i Danmark, thi

dette Fan got foreenes med Grottafaungr). Da Bidrn formaner

Vior til at gifte fig udi Odins, Thors og alle Aſers Navn, legs
ges her til: Aftarotz' og Apollo's, (hvilfe Ord Biörner maaſtee el

har villet indrykke i fit Udtog, for ikke Derved at robe denne ufle.

Stribents Nyhed, og Uvidenhed, men maaſtee de ci heller ſtaae
i, hans Codex) Frode boede i der kaalde Soerrige paa Heden

Mede Hede, ſom grændfede til Eyda Skov, og laae 6 Valſte

Mile fra Hleidargard. (Da nu Eide Skov ligger imellem Norge

ag Vermeland, faa fees heraf, at denne Autor forfader ved Dee

' kaalde Sverrige, Norddelen af Sverrige; ; Biörner hav kun 4
Bi, og lader Valſte ude, maaſtee atter for at flute Autors
95 3 SE Nyhed;

46 Em .
Nyhed; San gior ellers en god Anmarkning (19), at ved Hlei⸗
dre forſtaaes hele Danmark, hoilket er og den eneſte Maade at
redde Denne Skribent fra aabenbare Urigtighed, med mindre
Grottafaungr bor giælde, fom jeg nu troer, og da maae man

"endog antage, at Danmark har paa de Tider ſtrakt fig lange

ind i Bahus Lehn, hvorpaa jeg dog hoylig tviler), men. fore ef⸗
ter ſiges Dag, at Biarke var 6 Dage om at gaae fra Elg Frode

— til Hleidargard, (hvilket uden Tvil er rigtigere, og paffer fig nos

genlunde paa Leyre, men ſom derhos vifer denne Skribents fore

VUrigtighed og Uftadighed): ” Hrolt ſtal dagligen have havt ved ſit

Bord 800 Mænd, foruden Dem ſom tiente, og ſtode for det.
Det var med Blodet af en Elg, at Biarke gav Hialte ſaa ſtore
Kræfter, (hos Biötner ftager et Vid: Sviin). Kiempen Sori
fagde til Hrolf, at han vilde ægte hang Dotter Snor, ſiden han

” ingen Son havde, fom efter ham kunde regiere hans ſtore Land.

Fortunatus kaldes fjer Konge af Aſſyria, (og ei ſom hos Bidrner.

af Afia, og rober dette Aſſyria endnu mere SÉridentens Nyhed

og Uvidenhed). Ingiald's og Hroe's Forfædre regnes ſaaledes op:
: Odin, 2 Volfung, 3 Siggeir, ſom med fin Soſter Signy avlede
Sinfiorl, 4 Geſt, 5 Ornolf Auftman, 6 Niot, 7 Tralla Niorfa,

8 MAsmund, 9 Lodmund, 10 Gellir Gjuki, ar Gorm, 12 Gu

thorm, Konge i Rusfia, 13 Ingiald og Hroe, og 14 Hrolf
Krake, (hvorefter Hrolf mage have levet 460 Aar efter Odin;
hovilket er noget for lidet, men Dette hele Silægt-RNegifter er opdig⸗

tet). - Foruden de Lande ſom Biörner tillegger Ingialld og Hroe,

legges dem her til Biarmeland og Morland, i hvis Stad Bic ·
ner uden Tovil har fæft Nordland, og i Stadet for Kyrland ſtri⸗
ves Kurland, hvilken fore Skrivemaade mere kommer overs
” … . . . eens
19) P.izi3gggg. 9F

⸗

DN HOW . 247

mug med Scyri, Atli giores tik Konge i Hundiugialand, og fl
Soerrige med Skullé, (enten maae Det Ord kaalde være udeladt
ber, eller maaſtee Skribenten derved forftage hele Sverrige, i
Modfætning af Det ſtore Svibhiod >: Scyhihia, ſom laae fydlis
gere, hvilet Radfæftes Derved, at han kort efter Falder der ſam⸗
me Land Svis Rige). Hrolf drog imod Atli med 6000 Maund
og 30 Skibe, men drog dog ind iByen tik ham kun med 300
Mand. Atli beholdt i Striden fun 400 tilbage, og Hrolf 600.

$ Hrolfs- andet Tog tit. Sverrige al han. have havt 11000
Mand med fig, og være fommet i Land nær ved Kong Adi's

Sæde. (Dette paſſer fig paa Sigtun, Bircq, Upſal. Og.

mage jeg tilſtaae, at alle diffe Omffændigheder forekomme mig
nimeligere, end de | Hrolf Krakes Saga). Da Agnar tog ungen

Hrolf

.Krakes

Hiſtorie.

op, havde den ligget 80 Aar i Søen; (hvilket er noget for længe

Af det Denie Sags fader Agoar Ipgislids Son tage Ringen op,

og Hrolfs Saga ligeſaa Agoar Roe's Son fulde man ſnart tree,
- at begge diſſe Agnar's havde været cen og den ſamme, og af
Biarkemal ftes Dog, at Biarke har dræbt en Agnar, og han var
— Togialids Son, og ſaa meget lader des dog, at man maae tiltroe

Hrolfs S., af Hrve haver havt en Son af der Navn Agner, Og.

troer jeg, at det er han, ſom har rager Ringen sy, og at der

— have levet rende af Navn Agner i Kolſe TiD).: Agner lagde 1

Davir ved Anneseid og Nes i Overrige, Da hår kom Skuild tig
Hiew, og der ſtridde han og Hyolf ſammen, og havde Agner
g Mænd imed hver: af Hrolfs. Men Bianke drahte Agner ved
Didp af Litur, for havde ffabt fig i en heid Biornus Skikkfelſe.

Derefter kom Det: tik. Slag. meD: Atle, i hvilket Hielte dræber

Ari, eg Biarka, ved Hielp af; Grepps og Litux, Dræbte; Skyltdå

, 8 Sæder for Bjørner — gs Lapfinsier ſtamme fro Litar, fan
ſes

' g

148 DRE ER

ſiges her ikkun Finner. Hroll giorde Biarke kil Hertug; (en Deni
Der neppe ér ældre I Norden end det 12 Seculum) Hialte fik Dag-

ny, og blev Jarl. Noget efter giftede Rolf fig anden gang, og
fik Hertugens af Normandie Dotter, (da dog Normandie ei fik

Hertuger for 400 Aar efter Hz ol); og avlede Erik med hende,

ſom regierede efter fin Fader, pi avlede Porbiorg, der blev gifte
med Hrolf, Kong Gautreks

on, ſom man kan fæfe i hans
Sags, (hovilket viſer, at den er dog meget gammel, thi jeg tenker
at Denne fan omtrent have 400 Aar, og fees heraf, at Erik ffaf

hadve regieret i Soerrige. Endſkient nu her digtes aabenbare,

da alle vore ægte Overleveringer fortælle. Hrolf Krakes Hiſtorie
meget anderledes, og den ffarpfindige Snorro lader Adils doe paa

en gandſte anden Maade, ſaa ſees dog heraf, at den Tradition,
at Adils blev dræbt af Hrolf, ev meget gammel, thi den fore⸗

kommer alerede hos Saxo, og ere dog Saxo og denne Forfatter el⸗

ſers ſaa forſkicellige, at man ikke kan troe, at den ene haver ta⸗
get Dette af den anden. Da nu Hroe, Hrolf, Ingialld, Agnar,
Adils, Biarke, Hialte, Skulld have upaatvileligen alle været til,
og havt med hinanden at beſtille, ſaa fees heraf, at denne Nos
manfkriver haver, ſom de flefte af det Slags, lagt en fandfærdig
Hiſtorie til Grund, men taget fra, lagt til, forvendt efter Vel⸗

"behag. Var nu intet om Hrol£.og de flere tilovers, uden han, og

maian da for Det fabelagtiges ſtyld vilde reent forkaſte Det altſam⸗

men, faa teg man jo dog mægtig fell; Naur derfore ſaadant

moder, at man haver inter andet end Fabler, Da maade man ef
forkaſte det altſammen, af Frygt for at kaſte det fande bort med,

men lade det ſtaae for fin Verd, dog ſaa at man udelader, og

i Det mindſte ikke troer, om nman end anforer det, for at vifte

| Denkamaaden,/ aabenbare Fabler, ſom Troldom, Spogelfer x.

Elere

od OX 249
Ellers er det bel mueligt, at en Hcolk fan have været Fader til
Erik, og de ſamtlig, tilligemed deres Forfædre regieret et Stæd
i det Svenſte Gotland; thi i det mindſte regierede Siggeir der,
den tredie i denne Slceegt⸗Linie. Forvivrelfen er vel og bleven bes
fordret Herved, at denne Hrolf gierne fan have levet paa cen Tid
med Hrolf Krake. Men dette ev en ſtor Feil, at Siggeir giores

Uroif
Krakes

Bier

ti en Son af Volfung, og ſiges med fin egeñ Soſter Signy at

have avlet Sinfeotl, thi i Volſunga Sege, og i Sæmundi Viſer,

hvor alt dette omftændeliger fortælles , ſiges et hvo Siggeirs Fa⸗
der var, men Der ægter han Signy Volfungs Dotter, og denne
Signy avler Sinfeon med fin egen Broder Sigmund. J Fundinn
Noregs ſiges derimod Sigar at have været Fader til Siggeir, og
ſiammet fra Nor ved Haldan Den Gamle). 3 dette Nanuſcript.
tre ellers 16 Capitler.

JHrolf Krakes Saga (20); ſom ftaaer i Biörners Kaͤmpa⸗
Dater, berettes at Helge blev flaget i Sverrige ved Kong Adils
Soig (hvilket vel uden Zvil er urigtigt, men ſom Dog vifer at
— Helgo ev dod da Adils regierede, og desuden er det Dog efter
Snorro vidſt, at Helge falde i Strid); Leire kaldes der og Hlei⸗
dargard, og ſiges af Hrolf at være bleven giort til hans Hoved⸗
ſtad; Hiorward kaldes Konge; Hialce kaldes Höttur, og ſiges
ved et Tilfelde at have faaet det Navn Hielte; Hrolf har kun
giort een Reiſe til Sverrige, og fik han der af Woggur Tilnav⸗
net Krake (et Dette ſandt, da har han maaſkee været Ake, Hiare
— varg Broder, thi Denne ſidſte ſynes dog af have havt meget med

Sverrige at beſtille), og ſiges udtrykkelig, at Urolf og Adils .

efter denne Sammenkomſt ei fundes mere (og ſynes Snorro (21)

Syvende Deel. gi] og⸗

(20) P, 37: 52 og 53. 75. 84 90 —— 100, 115,14, 126, gg

"Gan T. 1. Ps 39

… I
td - |

' )

€

-

aser RR NR

og fad kun at have antaget een Reiſe til Sverige af Hesif).
Hrolf og hang Kiemper ofrede ei tif Guderne, men troede pag

Deres € egen Styrke (hvorfore vel Poeterne have Digtet, at-Odin

ftridde imod Dem): Markeligt er dit, at Biarke ei ßger her hvis

Son Agnar var, fom han dræbte, hvoraf man maae futte at
Skribenten ef haver driſtet fig til at udgive ham for Hro's Son,

og Ingialld ſynes han ei at have kiendt. Imidlertid ere de Taler, |

fom her. anføres i ſolut Stiil af Biarke og Hialte, de ſamme i

Henſeende til Hoved⸗Indholden, ſom de der findes i Viſerne hos
Saxo. Fil Stutning anfores en Meſter Galerus, ſom var Chris
ſten, og ſom fynes at have fkrevet Hrolés Hiſtorie (hvoraf jeg

flutter, at denne Saga ei er ſtrevet for i det 13 eller 14 Sæculo,
og at Galerius haver maaſtee ſtrevet i Det 12. J N. 283, 284
09 285 i 410 af Arnæ Samling kaldes han Gallierus, ſom uden
Toil er rettere. Diſſe 3 Manuſcripter ere alle paa Papiir, og
pige ikkun lidet af fra Biörners trykte Exemplar. N. 284 er ikke
inddeelt i Capitler, ſom ſynes at viſe, at den er affkrevet eſter
en gammel Codex, Fra P. 43 i den trykte, og De Ord: og ſe
mia dramb pitt, og til P. go i C. 39 og de Ord: heir. komui, ſom
dog ſtaae noget forhen i den trykte, og baud beim ollum Far ad

J vers er alting. borte i N. 284; Til Slutning af. Sagan ſtager i

Denne Codice en Viſe, fom ikke findes i den trykte. N. 285

begynder egentlig med de Ord: Dottar er Signi hier, ſom findes

P. 2 i den trykte, thi De foregaaende ere revne med en nyere
Haand, ventelig ud af det trykte Exemplar; og med Slutnin⸗
gen fra P. 127 og de Ord: giotnongum vid, oc allé hennar illpy-

É fe har det fig ligeledes)

3 Edda

f
j

4
É
|

|
J
|
|

D x NER 281

J Edda Reſenii (22) ſiges, at Wåggur var en fattig Karl,
hvormed Saxo (23) ſynes at komme overeens, naar han falder
ham Adolefcens, og gior ei mere af ham; pg giver Woggur Rol£
det Navn Krake, fordi Kongen ſyntes ham faa liden, hvilket
dog ſtrider baade imod Saxo, og faft alle vore andre Beretnin⸗
ger, ſom eenſtemmigen vidne, at han fik det Navn. fordi han
var hoy og lige af Vært. Reſenius fører neden an af Eddæ Co-
dice Wormiano, at Hrolf var da ung af Aar, og ſmal af Vaxt, hvile.
ket fidfte ogſaa ſiges i Heolf Krakes S. J Edda (24) ſiges og,

. åt Adils bad fin Svoger Hrolf om Hielp imod den Norſte Kong

Ale, men at Hrolf kunde ei fefo komme for den Krig han havde
med Saxerne, "men ſendte 12 af fine fornemfte Hele. J
Striden blev Ale ihielflaget , men Adils vilde derpaa "så

Hrolf

Kralbeæe
Hiſtorie.

give Kiæmperne, hoad han havde lovet Dem, og derover var det,

at Hrolf drog til Soerrige. (Da nu Snorro (25) beretter, at
der vidtloftig tales i Skioldunge S. om denne Krig mellem Ale og

" Adils, faa ev Det rimeligt, at Det er (feet, fordi Hrolf, Tom var
en Skioldunge, haver have med den at giore. Maaffee og at

denne Aarſag til Hrolfs Svenffe Reiſe er rigtigere, end den, ſom
faner i hang Sage (26), at han reiſte Did for at hente fin Fæderne
Arv, med mindre herved ſigtes til Det, ſom Adils Kal have givet
" Hege; og ſiden taget til fig igien, efterat han Havde flaget ham
ihiel (27). Men ev nu Denne Beretning taget af Skioldunga Sage,
ſaa mage Samleren af Edda, ſom tildeels felv haver far endeel
6 Ji 2 til,
(22) Dæme S, 3, - il ;
" 4233) PR.
(24) Dæmes, 64.
(25) T. 1. p. 39.
(26) P. 89.
(27) Ib, p. 37.

»

ES -

" Hcolf
Krak es
Hiſtorie.

'

ng

9,

Å

282 . IN HD EN

til, hooriblant uden Foil Dette, have levet efter Autor af Skiol-
dunga S.; ja her i Edda ſiges endog, at noget heraf flaaer i Kan-
ningar; hvilfet viſer, at diſſe fidfte ere ældre end Denne Samling
af Edde, og flager dette ogſaa virkelig .i Kenninger i Guldets
Navn. 7 Dog ev Dette mueligen tilfat af, Magoo Olsi, ſom
meget hav forandret Ordenen i Edda, Mærkeligt er Det og, at
Hrolf ſiges at have Ériget med Saxerne, thi Dette har vel været
en Folge af det hang Fader tog Jylland fra dem. Udt Kiæmpes
Viſerne (28) forekommer en Viſe om de tvende Konger Hake og
Krake, hvor Der ſiges, at Hake overvandt ved Sværd, og Krake
underholdt ved Wenge, og at Hare Døde ved Sværd, og Rraie
ved Ild. . Da nu Saxo og alle vore gamle Skribenter berette,
at Hraxe blev ihielflaget, og ei indebreendt, faa maae dette enden
være. urigtigt, eller og ikke figte tif ham; Dog maae jeg tilſtaae,
at det paffer fig got paa Sxullds Forræderie, og det at hun angreb

om Natten, at hun og haver grebet til Ild, da hun ei kunde Bomme

vet afftæd med Sværd. Vil man ved Haxce forſtaae Den Norſte
Prinds Hare, ſom blev Konge i Sverrige, Da brændte han fig
felv, og derover troer jeg, at Denne Viſe ev ikke vet overfart, ſom
det desuden undertiden er vanffeligt at fætte De gamle Viſer ret
over, formedelſt Ordenes ſterke Omflytning , og da bør der
ſtaae, at Kraxe faldt ved Syerd, og Haxe ved ID, Syv mes
ner ellers, at ved Hare forſtaaes hev Den Haze, ſom hævnede”

" Hrolfs Ded paa Hiortvar, og da kan Dette gierne ſorſtaaes ſaa⸗

ledes, at Kraxe underholdt fine Hofmand ved Penge, og at
Haxe hævnede Hrolf ved Sværd, famt at Krake døde ved ID, -
da Sxulld maaſtkee fatte FID paa Slottet, og Haxe derimod døde
ved Sværd, Da Dan bler drabt af Fridleif. Torfæus haver fat
i Jen |
(28) Syvs edit, p. 473 — 425, i

hj Fa . ør

ø …»

”

| BR RBR "953
hele Arolf Kraxes Saga paa Latin, og udgivet den i i Kiobenhavn
3705. i 8vo. Udi Fortalen taler han om en Magiſter Golterus,
Der har udgivet Foſti, og bivaanede 1215 det Lateranenfifte Cons
eilium, og mener at han har havt et geiſtligt Æmbede i Dans
mark. Er dette vigtigt, faa fan Hrolfs S. ei vel være ſtrevet får.

ſidſt i det 33 Seculo. Det lader ellers at Torfæus ikke har kiendt

Bodvar Biarxes S,, eller og ikke agtet den. Denne Galserus ftager dog
iffe i Fabricii Bibliotheca Medii Ævi, ei heller har jeg funnet-finde

ham i Samlingerne af Concilia, Naar Saxo (29) figer, at Sverrig
maatte give Danmark Skat under Hrolf, og at Atislus Derfore

ægtede Urfa,, Rolfs Moder, for at blive frie for Skatten, ſom

han og blev, faa ſtrider Dette imod endeel andre Beretninger, nt
Danmark fod i Rolfs umyndige Aar under Adils, faa og at Atis-

lus havde Urſa, for Rolf blev Konge, Til det forſte haver uden
Toil givet Anledning, at Helgo røvede i Sverrige, imedens
Adils var borte, og førte da Yrfa med fig, og avlede Rolf med
hende , fom Snorro (30) beretter, og hvoraf tilligemed ſees, at

Adils havde hende, imedens Helgo fevede, og for Hrolf (lev

fon. Derſom man vilde folge Hrolf Kraxes S. uͤdpyntede For⸗

tælling om Olufs og Helgo, frem ſor Snorronis ſimple, ſaa kunde
man heri finde god Aarſag til Fiendffabet imellem Danſte og

; Gaper, og troe at. Adils haver bevogtet Danmark imod dem i

kur Biendffabet, men. vedligeholdi det. | |
i Bis LT — Wad-⸗

Rolfs unge Aar, og at han derfore fiden til Vederlag beglerte
Hielp af ham imod de Norſte; Men om man end ſolger Snorro,

Urolf
Krakes?
Hiſtorie.

faa fan man endda finde, af Dette Haver i det mindſte ej forminde —

… (29) e. 29.
697, 1. p. 30, DE

STN

24 BERNER NÆR REN

Wadſxiær (3 1) anfører af det gamle Vers: Skyda⸗Rima,

" hvortil Einer Foſtre Biörn Jorfalafars Poet, var Autor, at Iver

(maaffee Benlaufe eller Vidfadme), Kong Alf den Starke, Tan

" være en Norſk Konge, eller og den Danſte AIF hos Saxo), og

Hrolf Kraxe og hans Helte fidde hoyt oppe i Valhalla, ikke langt

fra Odin; Og er det bekiendt at St, Oluf foarede, da man fpurgs
de ham, hviffen af de hedenſte Konger han vilde efterfølge, at

om Det ffulde være nogen, da Hrolf Kraxe (32), hoilket altſam—

men viſer, hvor hoyt anſeet Denne Konge haver værer i gamfe
Dage. Biffop Finnur Joenfen (33) falder Forfatteren af Skida⸗
Rima Sigurd Foftre, og vidner at han levede ved 14 Saculi Be⸗

guyndelſe; Men af hvad han i paafolgende h. ſiger, er der klart,

at. han mage have fever i Begyndelſen af Det 15 Saculo. Wilde
(34) paaftaaer, at Rolf har fever noget ſenere, end Torfæus vil,

fordi Adils og Godgeft levede paa een Tid, og fader han Adils

doe 5387 og hans Son Eiften 558, udi hvis Tid Rolf dede ef
ter Snorro (35). Af Gautreks S. (36) fees, at Gautrek, Konge
i Veſt⸗Gotland, og Ella, Konge iEngelland, have regieret pad
ſamme id ſom Rolf, hvorom mere bedre frem; Ved denne
Leilighed tales elers om Kong Hrolfs ftore Gavmildhed. Der

tales ellers ogſaa om, at en Hring regierede i Danmark, da

Gauires regietede i Vefts Gotland (37), ja at han levede

. ham

" (37) Stueplads p. 109 og 170,
(32) Snorro t, I, p. J i
(33) H. Ecel. Islanti, T. 2. p. 395.
(34) Indled. p. 185.
(35) T.1.p. 40. NØ

- (36) C, 9. P. 48 — 44. C. 10. P. 24 55.
(37) C. 14. . 773.. -8 757

nn ø

…… BR OR 007 55

ham over (38) ; og at Erix var da Konge i Sderrige 39),

Saaſtemt begge diſſe Dele ere rigtige, ſaa viſer det, at der end⸗
og under Rolf og Adils have været ſmaae Konger i Danmark og
Soerrige. Denne Hring er maaffee Den, (om efter Halden
Brana Foſtres S. var Fader til Haldan, hvilfen då bliver Dem

Norſte Haldan Ylfing, endffiont fod i Danmark, men aldeles

ifke Haldan 3. i Sieland, men hevaf folger, at i Sorles Saga ti

legges denne Haldan uretteligen Det Tilnavn Brem Foſtre. Snor»
ro (40) anfører Begyndelſen af Biarkemal, fom Sexo haver får

paa Latin, og feer man Deraf, at han troligen haver overſat

Meningen. J Ragnars Saga (41) tillegges den Viſe, ſom Kong
Ragnar udgives for at have giort paa fis yderſte, det Navn

Biarkemal, hvoraf jeg futter, at alle Viſer, ſom tillagdes Hei⸗

te i deres nderfte, har ſaadant Navn efter den gamfe Biarxe,
hvorvel i Bodvars S, (42) ſiges, at ſaadanne Viſer kaldtes Biar⸗
kemal, ſom bleve ſiungne ved Leilighed at ingen kunde ellers uds
dtage Svard af Skede, hvilket jeg forklarer ſaaledes, at intet
Feldtſlag bliv holde uden ſaadanne Viſer bleve qvædede, ſom

juſt dertil vare indrettede, hvorfore og Pormodur qvad Def rette

Biarfensaok: noget for 8t. Oluf gif i Striden ved Stiklaſtad;

Men maafkee og St. Oluf har af Hoyagteiſe for Rolf og hang -

| Kiemper meeſt ælffes denne Sang, dog mage jeg tilſtaae, at det

fader, at Poemod fang Den af fig ſeld. Herved maae jeg ellers
erindre,

(38) Ib, e. 16. p. $7.
(39) Ib, c. 15. p. 84.
(40) T. 1. p.77%.
(Aar) F. 43.

(42) P, 133 .

AN

236 7 SR BR

ſom han fely ſiger, hviler gior Det. troligt, at han ligeledes has

erindre, at Snorro (43) anforer fun Begyndelſen af denne Viſe,

ver giort med de andre af Piodolfor og flere, allerheldſt man ofte |

finder ti, eller dog kun tildeels, det i dem ſom Snorro ſiger; og

dette hat han giort fordi Biferne vare da gandſke bekiendte, li⸗

geſom Canoniſterne nu omſtunder anføre de forſte Ord af Pas

vernes Buller, og: Legifterne af Pandecterne ; Bartholin (44).
antager. til Oplysning af Det, at Rolf kaldes liden af Vert
» Edda, at ved Kraxe forſtaaes der og en Krage, og anfører Ul

Beviis et samme Vers, hoorudi pan betegnes ved Denne

Fugl, nemlig:

JEg fa flugt
Fugle marga

Budlung Dam,

Men endfkiont det altſaa ikke kan nægtes , åt jo nogle af be

a

Gamie have taget hans Tilnaun i denne Mening, faa ſynes mig
| dog i i Henſeende til at Rolf beſkrives ſom en Kiempe, at Saxo og

.de flere have ſnareſt ret. Imidlertid antager Dog ei alene Arpi

(45), men endog Torfæus 46) ſom det ſynes, Udledningen af

det Navn Kraxe for en Fugt: Saafremt det er vigtige, ſom for⸗
tælles i Bodvar Biarxes S. om Hrolfs Magt i Sverrige, faa at
han der kunde give hele Egne bort, fan er Det vel ei feet før efter

Adils Dod, da haue Son Liſten regerede og har han vel alene

bort⸗
(43) " T. 1. p. ”.
. (44) Ant. p, 671 og 672,
(45) Them, Cimbr, p. 124. .
(46) Ser, p. 290, SERENE

-
MEE A

—

FR HM BX... 2s7
bortgivet det, ſom tilhorte ham der, hvorvel der er uvidft paa

" hvad Maade han er kommet hertil, endſkiont Det ſiges at være
tilfaldet ham i Arv efter hans Fader, hvorvel jeg maae tilſtaae,

at i Hrolte S, C. 22. P. 152 ſynes fun at tales om Clenodier,
ſom Adils Kal have taget til fig efter Helgo's Drab, og dette væs
ret Anledning til Hrolfs Svenſte Reiſe Da jeg antager at
Adils var Formynder for Rolf, faa er. det ikke urimeligt, at han

haver taget dem til fig, om ikke ſtrax efter Helgo's Dod, far .

dog efter Roe's eller Haldans, og at han fiden har villet beholde

Dem deels ſom Belonning for fin Umag, deeis og fordi han af

nogle beffrives ſom giærig.. Og da Vrſe, Adils Dronning og

Rolfs Moder, ſtal have overlevet Adils (47), og givet Dem Hielp
der hævnede Hrolfs Jod, og anfortes af Woggur, faa bringer:

mig dette neſten paa de Tanker, at Woggur har altid opholdt fig i

— ——2——

Sverrige; Men da Fan han el have dræbt Kong Hiorward, men

denne maae være bleven i Slaget, ſom og en gammel Skribent bes
retter (48). Dog ved none at overveye alt Dette er jeg ſnarere af
den Mening, at Woggur haver givet Hrolf Tilnavnet udi Dans
mark, og erderpad bleven antaget iblant hans Hofſinder og haver

Hralf
Rrakes
Hiſtotie.

hevnet hans Dod paa Hiorvard, ſom Saxo og flere fortælle, og at

Haxe Derimod har været den, ſom haver anført Krigéhæren fra

Soerrige og drabt Seulld. Er det vidſt at Hrolf har giver Finner

Landet Sverrige, faa kunde man falde paa Finveden, derſom ei ved

Finnaithc hos Jornandem ſigtes til dette Land, pg Jornandes ſtrev

maafkee endog noget for Hrolf, i det mindſte ſtrax efter. ham. Verelius |

. (49) vidner at have fundet i de Svenſte Hiſtorier, at Atilus Pal udi
Syvende Deel. SE — nogle

447) Hr. Kr, S. p. 122.

(48) Ib, p. 127.
" (49) H. Suio-Getb, pr 23.

Hrolf
- Krakes
Hiſtorie.

258 .- ZELL SEA
nogle Slag have overvundet De Thdfke: Da nu Verelius bar en mes

get lærd, flittig og kyndig Mand, faa toiler jeg ikke paa, at han jo
haver havt noget at gane efter, endffiont jeg endnu ikke har fun⸗
det det, og dette bekræfter Da, at Atislus har hiulpet fin Stedſon
Hrolf imod Saxerne. Saafremt han havde ihielſlaget hans Fa⸗

der Helgo, Da havde De vel ei i faa lang Tid. været gode Ven⸗
ner. Den gamle Svenſte Kronike i ſolut Stiil (50) vidner Dog,

at Attil, ſom han uretteligen gior til Domårs Son, vandt Dans
mark og Tydffland, og tog Skat af de Danfke, efterat hans
Frende Kong Haldan-var dræbt i Danmark, (og Dette er vel det
Verelius har havt at gaae efter, og fønes at have, hvad Tydit⸗
land eller Saxen angager, thi det ovrige er vidſt urigtigt, at
have tildraget fig i Hrolf Kraxes Mindreaarighed), men naar

han noget efter figer, at det findes i mange Kroniker, at Attil
giorde mange andre ftore Gierninger i Todfkland, Valland og |
flere Lande, da har han vidft blander ham med den Huniſte

Konge Arila, Derſom Halden er Roe Helgo's Broder , og ble⸗
ven Dræbt af Frode, og denne igien af Rol£ efter Grotraſaungr,
efter hvilken Frode ogſaa hialp Gutorm i Sverrige, fan ſynes åt

dette at bor fættes faaledes ſammen. Adils tøg fig Rolf an i hané
Windreaarighed, og hialp ham ſiden med Folk, til at overvinde
vg ihielſlaae Frode; Guihorm var en liden Konge i Sverrige,
bg ham hialp Frode imod Adils, og Denne Guthorm er uden Toil
den famme, ſom j Bodvar Biarxes S. C. 13 tillegges ſaa mange
Lande, og deriblant det kaalde Sverrige, og Morland, ved hvik -

id ket ſidſte uden Toil ſigles til Mete i Sverige Siden efrer (51)

mr. 007 Bevetter

(so) Ex edit, Med, p. 38.
(1) p. 30. sr. i; 56,

FN RA BN 259

beretter Denne Kronike adſtilligt, ſom ſtager figedan i Annalibut
Efromenfibus, dog ſiges her at den Dotter, ſom Helge avlede
med Tors, hedde Wiifa, (fom dog maaffe er fun en Copiiſt⸗ el⸗

ler Læſe⸗Feil i ftæder for Urf2), og at hendes Moder Tors, og .
Mor: Fader Rolwer vare alerede dode, og begravne paa Toroe,

da Helgo befov hende; Siden efter Helgo's Dod ægtede Wiila
den Gothiffe Konge Attila, og avlede Skulld med ham. Rolff

gives det Tilnavn Trabbe, i ſtedet for Krake, ſom ev en aaben-

bare Læfefeil, Hvilfet beſtyrker min forhen petrede Mistanke om
Læfefeilen i Navnet Wiifa, Skulld blev gife med en Sjertug. i
Skaane, ſom dræbte Rolf, og bley ved Prims Sider, det er
Klokken omevent 1, ihielflaget af Ebbe, (faa falder han den,
ſem andre falde Hake), og han igien af Fridlem, (f ſtæedet for

"Fridleif), ſom regierede efter ham, hvorpaa Frode milde regie⸗

tede, ſom blev Dræbte ved Sværd, og fik Danmark med Rolfe

Dotter. Dette ſidſte beftyrfer mig i Den Mening, at det. var

Frode 6.i Sieland, ſom fik Rolfs Dotter, og at Fridleif kun
giores af nogle til hang Fader, fordi Frode 4, fom han ſam⸗
menblandes med, virkelig havde Fridleif til Fader. Maaſkee og
at aldeles ingen Fridleif. bov ſtaae pan .dette Sted, og at ved

Den Fridleif, ſom kom fra De nordre Kanter, og dræbte Hiske, |

bor ſorſtaaes Elg Frode, og at han haver Dræbt Hake eller: Ebbe,
fordi han vifde tilegne fig Riget efter Skullds Død, endſtiont de

1 Forftningen begge holdte ſammen, for at hævne Hrolfs Dod,
og ar han derpaa haver givet Riget til Hrolfs Dotter, ſom var.
gift med Frode'6. MNaaffee denne Hake er og den famme Hake,

ſom noget efter Hrolfs Dod findes åt have regieret i. Skaane,
hporom tales i Alfs S. C. 14. P. 28. Markeligt er det at Den
Frode, fom havde Hcolfs Dotter, ſiges her at være bleven dræbt,

. KE 2 . . J Wi

og

Hrolf
Krakes

Hiſtorie.

"SEES øm EN —.

Urolf thi det vaſſer ſig vel i Henſeende til Siden med den Frode, fon

Krakes omtales i Saurla fetrur, og ogſaa der ſiges at være bleven Dræbt. -

difteri, Botin (52) beretter, at Adils forfte Dronning hedde Aulrunns,
og at han avlede Eiften med hende, hvilfet ſiges ä Fundinn No-

47. av Frodes Son, ſom var Audi Sen, fom var Halfdan Gam⸗
— les Son, af Nors Xt, hollken Audi regierede i Valland, fon

"== og ſiges om Kar eller Kiar i den ſtrevne Hervarar S. (Mærfeligt

er det, at i Codice Flateyenſi, ſom er paa Kongens Bibliothe⸗

ave, holder Col, 9 Slægt: Regifterer op med Aulrun, øg at alt

segs (53), og Der udgives Aulrun for en Dotter af Kor, ſom

Det, ſom fiden ſiges i Biörners tryfte Fundinn Noregs, indtil de

Ord: Bupli hafdi Saxland, ftaaer ei i vor Codice, hvilfet viſer

Codex Flateyenfis, endffiont de Svenſte belegge Den med famme

Navn; Mueligt at begge eve komne fra Flatey paa Island). Og
ved ovenmaldte Valland forftaner jeg Gallien, hvorved dag Made

mærkes, at han ei regierede i hele Gallien, fordi han figes at
have regieret i Valland, nei alene paa et vidſt, og ventelig heel
lidet Stæd, uden Toil ved Soekyſten , i de nordlige Dele af

Gallien, og ei langt fra Rhinen, da hans Broder Budle, fon
fatte fig ned i Saren, ventelig ei har herſtet langt fra ham, og '

diſſe Brodre efter Anſeende indtager Flodbredderne af Rhinen. Og
"Da Tidsregningen ſynes at viſe, at Eiſten maae ei have været mes
get ung, da han kom paa Thronen, faa er det ei urimeligt, at
Adils forſte Dronning har været hang Moder. Meſſeniu⸗ (54)
Har alerede faldet paa den Tanke, at Hacho⸗ (Heke, (om regie⸗

re
(52) tet, t. Sw. H. p. 38 og 39. | '

(53) P, 13. ' | |
(54) Scond, T, I, På 3 6 32, —— —

at den Codex, ſom ev i Stokholm, og hvorefter Biörner har fas ”
det trykke Fundinn Noregs, er ei af ſamme Indhold, ſom vor

2 ERE OWN 26

rede efter Hiartvar), var Hiartvari Broder; Men naar han vides
Jeftigen fortæller Krigene mellem Hother og Hacho, faa haver
han. her tillagt Den fidfte, alt hvad Sazo fortæller om Ballder , da
deg Hother ſeld neppe horer til denne Tid, men deels til den mel⸗
lemſte Odins; og deels til den Saxiſte Odins, hviffet ſidſte ogſaa

NHaoddbrodds Alder viſer, ſom Saxo udgiver for Hothers Fader.
Fremdeles fortæller Meſſenius, af Fridlev, uden Tvil af Danſt

Konge⸗Slegt, ægtede Rolfs Dotter, og vilde derpaa tilegne fig
Danmark i Hothers Fravarelſe, men blev udjaget af ham, og
fiden ihielſlaget, hvilket altſammen han ikkun fætter, fordi han
med mange af vore gamle Skribenter antager ,. af Denne Fridleif

haver levet med Hother, hvorvel ingen af Dem ſiger, at Horher
" haver havt noget med ham at beſtille. Dalin (55) vil, at Alof

Vrſæ Moder haver været avlet af Rolf Karlfon i Halland, og cis

terer Hvirfeld derfor T. 1. P. 7» ſom dog er langt fra at fige dets

fe, og alene river, at Yrfa bar en Dotter af Rolf Carlfons
Dotter, og mælder. aldeles intet om Alof. Lige faa uefterretlig
ſom Dalin ev paa dette Sted, faa er han og Den heele gamle His
frorie igjennem, hvorfore man uden Ubillighed fan fige, at Det
vilde have været det ſamme enten hans forſte Tome havde været
ferevet eller ei. Derimod er den Tanke ei ulykkelig af ham, at

den Hielm Fyitdefoin eller Galt, ſom Kong Adils tog af den

Hrolf

Krakes |
Hiſtorie.

-

faldne Norſte Kong Ale, haver ved fis Navn giver Anledning "ENE

Den eventyrlige Fortælling i Hrolf Krakes S, om Den fortryllede
Galt, fom Adils havde (allerheldſt man ved hvilke befynderlige

Kræfter vore Fædre tillagde deres Vaaben) og. overalt forklarer -

han Hrolfs, Reiſe til Sverrige ei ilde, ved det han var begavet

mied et ſtort Ingenium; Men naar han derimod fader Adils doe

| TO RE3 ' Mar
(55) Gwen RH, &, pe 382. 385 — 388. -

.
«
-
2
3 '. led - 8 - ,
. .
* 1 ' . ' hj ” i

—

"262 . Mm KI N
Hrolf Aar 685, og Hrolf Krake ved Pas 690, da er hans Tidsreg⸗
Ltrskes ning uden Yvil.i Det mindfte Saculum for ſeent, hvilket kom⸗
fo les mer deraf, at han fætter Bravalla Slaget faa meget ned i Zis
” den. Han gior Hiorward, Hrolfs Banemand, tif en Son af
Heidrik Ulfhammer, Konge i Reid:Gotaland, og henviſer til C.
12. §. 2. P. 355, hvor han dog alene nævner den fidfte, og fører

aldeles intet Beviis for at Hiorward var hans Son, fom han -

ikke hellev fan, Da flet intet tales Derom i vore gamle Hiftorier,
7017 undtagen at man vilde did henfore, at iOluf Trygevoſone Saga
(56) tillegges denne Heidrek in Son ved Navn Hiorvard, hvis
Dotter igien bar Hervora, ſom blev gift med Hogui, og hertil
legge, at Tiden paffer fig ei ilde, og at Hiorward herved kunde

blive til en Tydſter, ſaafremt man vilde tænke paa det Tydffe
Reidgotland. Heidrek Ulfhamur ffål have havt Hilldur tilDots

ter, fom efter Hervarar S. (57) var Moder til Halfdan Snialle,

og han igien Fader: til Ivar Vidfadme, Nu maae jeg tilſtaae, at

Hrolf Krakes, og Derved ogſaa forklares hvi Hiorvard af nogle
Gamle kaldes en Tydſk; Imidlertid. tør jeg Dog ikke antage det
for fuldkommen vidft ved der Olufs S. ei ſiger at Denne Hiorvard
dar Hrolfs Banemand. Bilde man ellers antage Dette, faa
kunde man heraf flutte, ſaafremt man med Dalin (58) vilde anſee
Preuſſen ꝛc. for Reidgotland, at dette Rige var bleven efter
Heidreks Dad odelagt og indtaget af Fine, Litthauiffe og Vens
diſte Folk allerheldſt Hervarar S, nævner ingen Konge der efter
Heidrek Ulfhamur , ſaa og at de Danſte Konger havde ved Xg⸗
aſtabet

(56) Part. 2. p. 54. i —
| (57) C.20. p. 1790 | '
(58) Ib. p. 355.

Tiden, ſom denne Hiorvard levede paa, nok kunde jævnes med

.—

Rå PN | - 263. |
feffabet med Hilldar faaet Paaſtand pan bemaſdte Rige. Men Hrolt
Da deri Sogubrot (59) tales under Harald Killdetann omen mægtig Krskes
Konge ved Navn Hilldebrand i Reid-⸗Gotland, og at han havde Hmeeb.
Hillder til Sen, og Hilidur til Dotter, ſaa troer jeg dog ſnarere
at Riget er vedblevet, og at Hiorverd derfore haver regieret i Reids
Gotland, og Hilldebrand ſtammet fra ham, hvilket De Navne
Hilldur ſynes at viſe. Men faa ſilde fulde man neppe troe at
Gother endda havde boet i Preuſſen 2. Vilde man derimod falde
"paa For⸗Pommern, faa gif det vel an, thi da kunde man des let⸗
tere begribe hoi Jomsborg blev ſiden af De Danſtke anlagt der, og
mange andre Ting paffe fig paa dette Land, ſaaſom Gothernes
Strid med Holm⸗Ruͤgierne og Vandalerne, ſtrax efter at de havs
de giort Landgang i Tydſtland, Ivar Vidfadmes Soe⸗Reiſe fra
Sieland fondev paa til Reid Gotland, Hvidferk, en Sen af
" Regnar Lodbrog ,, hans Befiddelfe af Vinland >: Vendernes
. Band, og Reid⸗Gotland. Dog nægter jeg ikke herved, at jo R
Preuſſen 20. ogſaa haver en Tid lang været Reid⸗Gotland, tvert⸗
imod jeg troer, at næften den hele ſydlige Soekyſt af Oſterſoen
har i ældre Dage været Faldet Reid⸗Gotland, og at det Reid-Got⸗
landi Hervarar S, har været Preuſſen ꝛc., mentilfidftidet7, 8 og
ſenere Seculis har det nok alene værer indſtrænket dil For⸗-Pommern,
efter ſom de andre Gothiſke Lande vare dog blevne indtagne af Fine,
VWendiſke og Lithauiſte Folk. Jeg medgiver og gierne, arter Land,
ſaa ſtort ſom Reid⸗Gotland har vel aldrig ſtaaet under een Konge.

Naar jeg betragter at de Folk, ſom Hiartver havde med ſig imod

Hrolf, kaldes af Hialte i Biarkemal hos Saxo, Svenſke og Gå

the, faa indfeer jeg let, hvorledes Dette fan have bidraget meget

til at forføre Saxo til attree, af Hrolf havde (at Hiarsvar' over
FE NE | den

(59) P, 16 og 17, . ' 6 4

264 We MM DN
de Soenfke allerheldſt Hrolf kaldes kort efter i (amme Vers:

Dominus Hiartvari. Jeg made og tilftaae, ei af kunne forklare

Dette paa anden Maade, end ved enten at antage, at Hrolf fas
ver ved Leilighed af Krigene med de Svenfle, indtager en Dee

af Soerrige, og da fat Hiartvar over det, tilligemed Skaane,
hoilken Mening jeg dog ikke tor give Bifald, da Hiſtorien tier
gandſte herom; Med mindre Hiartvars egentlige og reite Land

fulde have været Oland, hvorom mere fiden; eller og at Skuild,
Hiartvårs Kone, haver virkelig været em Dotter af Adils, hvor⸗
imod dog ſtrider, at hun blev opfod hos Urolf, og bortfæftet

af ham, med mindre at det ev feer, efterat hendes Fader Adils

var doed, og at Stedbroderen Eiften og hun have ef kunnet fors
liges ſammen, ſom dog ikke er troligt, fiden han og Stedmode⸗

ven Vrſa ſynes at have værer gode Venner, og overalt fader det,
at Thors haver været Moder til Skulld ; Eller og for det tredie at

troe, at Hiartvar og Skulld have faaet Hielpe Fropper fra Soer⸗

vige og Gotland, hvilet bekreftes Derved, at udi Hrolf Krakes

S. (60) figes, at Skulld drog ſammen Mandfab imod fin Bros

Der Hrolf af de næfte Herreder, (hvorved Gotland i idet mindſte

maaec forſtaaes, ſaafremt Hiarevar har været Konge i Skaane),

og at hun baade med Adil's og Yrfæ, ſamt Hrolés Qillie blev gås -
vet tif Hiertvar, (hvilfet gior Det let begribeligt, hvorledes hun

kan have havt Hielp fra Sverrige, hvorvei jeg maae tilſtage,

ikke let at indſee, Hvi Adils og Vrſa (fulde have med hendes Gif⸗

termaal at beftide, naar de ei vare hendes Forældre, og i diffe
krigerſte Tider tilftædde Kongerne letteligen Deres Underſaattere

at gaae i fremmed Tieneſte, og forfage Deres Lykke overalt. Men
Kar Hiorvard været Konge i Sfaane, fan falder det af fig felv,

at
(60) P. 114 69 35.

An

All

W må IN I 265
ét han maatte ſtaae under Hrolf, og da har man ikke nodig, at

troe, at Hrolf har paa ſaadan ſtammelig Maade bragt ham til

at være fin Mand, ſom det fortellas udi hans Saga (61). Med
mindre han og haver nød ham til at blive hans Mand for Oland,

hvorvel jeg troer af andre ſaadanne fine Diſtinctioner, at være

, tons Mand for et Land, og ci for et andet, vare endda ikke op⸗

fundne. Hvoorvel jeg mage tiſſtaae, at man da beſt kunde fore

klare Skullds Had til fin Broder, men paa den anden Side &
det og vidſt, at Ærgierrighed nok fan formaae Menuefrer til

flige Laſter. Da Skulld tilegnede fig Riget efter Hrolés Dod,

ſaa ev det meget rimeligere, at hun haver været en Dotter af
- Helgo, end af Adils, hvorvel Magten har giort, og altid vil
giore meget” Udi Biarkemal hos Saxo (62) tales om en Kong ""
— Råric Boki Son, ſom Hrolf Dræbte, indtog hans Bye og ſtore
Rigdomme, ſom han i mange Aar havde ſamlet pan, og ikke

brugt, Om denne Tildragelſe tales ellers ikke paa noget Stad.
Erici Pomereni Kronike taler om en Boyo, Konge i Soerrige,
fom dræbte Hother, og at Roric var en Son af denne Boye, og
regierede i Danmark. Cornerus Falder ham Berich, Konge. £
Soerrige, og gior ham til en Son af Beyo eller Beyy, Korige i

Soerrige; Seggi, (uden Tvil Den ſamme ſom Fengo, Konge i
" Sylldhd), udgiver. ham for Berichs Broder. Mu er vel faa mes

get vidſt, at diſſe 2 Skribenter fætte diſſe Konger efter Hother,
og have giort dem af Boe og Rorik, begge-Dele.efter Saxo; Men
faa meget folger dog heraf, at de. ſelo mane have: troet, at bes

mialdte Konger ei have fever længe eſter Hrolf, thi Hother var
efter Saxo Rolfs Eftermand; endſtieut Denise Hypotheſe er i fig
" Syvende Deel. 21 ſelv,

øP. .

(61) p. 53.
(62) P. 34.

266 > OM EN
Hrolf ſelo urigtig— Dernaſt maae markes; åt Sako gior: Rorĩe fif To

Krake rhers Son, og Erici Kronike derimod til Boyo, hobraf jig ſtut⸗
Miftorie, ter, at Erici Kronike haver" Muandet tvende ſammen af der Navn

Boyo og Rorie. Har Berich eller KRorie og Seggi eller Fenge væ

tet Brodre, ſom Cornerus vil, da mage de hade regieret i Iyb
land, og da gior Erici Kronike Boyo (Den ſamme ſom Biarkemals
Båxi) uretteligen til Konge i Sverrige, alene fordi han blander
ham fammen med Saxonis Beyo, ſom Dog 'var fra Rusland, og
Forvepler ham heri med Saxonis Hother, fon var fra Sverrige.

N. 7 gior ag Rorix til en Son af Beyæ, Konge i Sverrige.

Naar jeg og betænker at N. 1, 2, 3, 4, 5,6, 71,91 10 tale om
Hother eller Hather, og Roric fom Sydike Regentere i det ſtore
Interregno efter Sivald, eller 04 Sigar (hviler uden al Toil er det
ſamme ſom haode Sted efter Hrolt. og her kun er ſat paa et

urigtigt Sted) , faa fees heraf , at Regentere af de Navne. have.

Jevet i og efter Hrojfs Tid, og er herned at merke, at de, ſom

have Roric, have ei Regner ſom nogle andre, ogityertimod, hvis

ket bringer mig paa de Tanker, at Roric: haver regieret Der et
Sted udi Hroifs Tid, og er blevet overvundet og dræbt efrer
Biarxemal, og at ,Regner; Derimed haver forft regieret ser. efter
Hrolfs Ded, Og end merebliver jeg befeſteti denne Mening
vord det N. 16 vidner, at Rorie kaldtes ag Raxæ, thi deraf ſlut⸗
tov jeg åt han erden Koxxo eller Hund, ſom Adils- ſatte efter
- Mange Kroniker over De Danſte i Hrolfs Mindreaarighed, thi
omendfkiont dit ſynes af Adiks ſelv var Formynder, "faa har: ban
dog før fit Svenlke Riges fyld vel ikkun frælden kunnet være her,
vg Derfore maaftee betient-fig- af Denne; hoilken De Danffe af

Oad,

Re in

soda fe rå

deels og maaffee fordi han var bleven indſat af en Sven Konge,
og endelig fordi han rimelig haver fiden fat fig op imod Hrolf, og
ti villet erkiende ham, hvorfore og Hrolf-ventelig dræbte ham,
faa at han haver hørt til De Konger' om hvilke i Hrolfs S. (63).
ſges, at Hrolf overvandt dem, og Derfore er Det vel og at Hrol£,
kaldes i Biarxemal Pius, i Anledning af det at han overvandt
Rorie; Og for alle diſſe Aarſagers ſtyld mener jeg, at de Dans
fe have faldet denne Roric en Hund eller Rexxe. Dette bekræf⸗
tes end mere herved at N. 17 falder ham Rorix hin Rache, N.

13 fætter -Rårexh i Lolland, og gior ham med flere. til en Son

af Regoar, hvoraf jeg flutter at Denne Rörie ev en anden, og at
han haver levet efter Hrolfs Dod, faa og at der efter Hrolta
Død haver ikke regieret nøgen Råric i Iylland. N. 18 fætter
denme Rorie i Synder⸗Jylland, og fan det gierne være at han

. Fare 2 EN 26%
Had deels ventelig for hang ſlette Regiering, drels for hans Gie⸗
righed, faa han derfore ev bleven" lignet med en nidſt Hund,

då 3

Hrolé
Krakes
Hiſtorte.

haver regieret der. En Vanſtelighed moder herved, om og Fem …

go» Ambleih &c. have lever ſaa ſeent efter Hrolf Kraxe, hvilket
jeg endnu ikke tor faft bejae; Imidlertid er jeg dog mere boyelig
til at troe, end til at benægte det, ſaaſom Ambleth haver efter.

al Anſeende fever en god Stund efter at Angli vare gangne ovep

til Britannien. Vel mueligt at Rories Federne Rige haver vær.

vet i Synder⸗Iylland, og hang Fader Båxi eller Beyo fra Farſt⸗
” ningen en liden Konge i Sverrige, ellev og, Soe⸗Konge der, og

at dette ſidſte haver juſt bevæget Adils til at forordne ham til fin -

Siadtholder i Damnark, ſom̃ en Mand han kunde lide paa.
Be mucligt og at Hother haver været i Slagt med dem, og til

. FRE 0 £ É 2 ' , forſte

(63) Ps

Hrolf
Rrakes

Hiſtorie.

68 WB He
forſte udſpring ogſaaſen Svenfk, og at aft: dette ſoruden flere

Grunde har formaaet Saxo, til at giore Hother ei alene til en

Sven, men endog til Atisli Broder, hvilket Dog vifer ſaa me⸗
get, at en Hother haver levet med Adils. Saxo vidner at Fengo
var en Son af Gervendil, og ægtede Rorics Dotter, hvilfen
Omſtendighed og et morkt Rygte vel har givet N. 16 Anledning
at giore Fengo og Rorie til Brodre. Bring (64) anforer em

Sagn blant den Skaanſke Almue, at derne Kong Hund Cal

ligge under en Steen i Hun⸗Skoven udi Skaane, paa der Sted
hvor han blev omkommet af fine Fiender Olden⸗Soinene. Og

fkal en Danſt Konge have forordnet ham til fin Stadtholder,

hoilken ſidſte Omſtendighed befræfter min Formodning, at han

"Har været Stadtholder for Adils, Vilde man noye følge denne

Sog , da maatte Rolf have overvundet og dræbt ham i Skaͤa⸗
" Man feer ellers heraf hvorledes Sandhed fan forvendes,

* ſaaledes indhylles i Fabler, at ſtarpſindige Mænd ſiden for⸗

kaſte dem gandſte; Men dette er farligt, og bor man faa meget

mueligt afflæde Den Fabler og Tillæg. Had har giort, åt man
» ført har forvendt Rories eller Hrærecs Nadn til Rauxe, ſiden

kaldet ham en Hund, med et Navn, ſom betydde det ſamme,
derover forglemt hans rette Navn, og endeligen urimeligviis
giort ham til en virkelig Hund, og derfore tilſidſt tillagt ham et

Endeligt, ſom paffer fig paa en Hund.

Udi Biarkemal kaldes Hrolf nepos Froihonis, da han ſtam⸗
mede dog ſaavel efter Saxo, ſom efter Langfedgatål, i tredie Led
fra en Frode, men herned "Mage agud, a at Nepo⸗ ef altid nope

tages
(64) Swea Rift. Sit. 2 p. i 77

LER ED DN 269
tages for en Sonne Son, men ogſaa for en Afkom endog i læns Urolk —
gre bortvcerende Ledder. Gebhardi i fin Danſke Hiſtorie (65). Krakes I
Hiſtorie.
vil, at de Lethraiſte Kongers Herſtab har under Helgo taget
gandſte Ende, og fetter da Lofde i Iylland (ſom dog hører til H
. en ældre Tid) og Haralld ſamt flere af hans Eftermend ligeledes
"Der (om hoilke Der Dog i dore gamle Hiſtorier figes at de herſtede
i Reids Gotland, faa det ev meget tvilfomt pm Det her bor .
giores til Iylland, og om hvilke jeg Desuden troer, at De el
ſaa lige have levet med Helgo og Hrol£ Krake ). Han taler
og om Valder, en Søn af. Hroar, Helgo's Broder, at han
fkal have regieret j Sieland, og efter Helgo's Dad have eros.
bret Skaane, og citerer Torfæus Derfor i Serie P, 501; Nu |
er Det vel mueligt, at Dette Pan være feet i Hrolfs Mins
dreaarighed, hvordel han dog ventelig fom faa mange andre Kors 1 7
ger har maat fiden begqværne fig til at ſtaae under Hrolfs Her⸗
fab, mer jeg troer dog ſnarere, at Det er (feet efter Hrolfs Dod,
thi i Langfedgats! udgives han for, at have været en Son af
" Hroar, Der var en Sonne⸗Son af Ingiald, og Derefter kommer '
han ef Leed .fængre ned, end Hrol£ Krake; Dog maae jeg ogſaa
uilſtaae, gt Slægt: Regifteret i Langfedgatal har paa Dette Stæed
i Henſeende til Tidsregningen næften uovervindelige Vanſtelighe
Der, hvorom, mere paa et andet Stad, faa at Denne Valldan
maaſtee dog ſnarere har været en Broder⸗Son af Helgo, og med
alt Der endda forft indtaget Skaane efter Hrolfs Dod, hvilet,
. i Senfæende til Den forte Alder, Hrolt opnaaede, nok fan jev⸗
nes med Tidsregningen. Gebhardi vil og at Hrolf har givet ſine
Dotire Skur og Drifa til Agner Ingelis Søn, og til Bierke;
” Li 3 HMHvyvilke
65 woern d. allg. Weltel. 32 36. iᷣ. 363 —367.

2—d ER EN

Fyvitke begge Dele ere urigtige, men om det ſidſte haves dog Ef⸗
terretning hos een af bore gamle Skribenter; Om det forfte der⸗
imod aldeles ikke. Saxo, Den enefte ſom taler om Agnars Svo⸗
gerffab med Hrolf, tillegger ham ei Hrolfs Dotter, men hang
Soſter Rurs, Imidlertid er det langt fra, at jeg herved vil for⸗ |

mindſte Gebhardi Roes, da det er ſtort af ham, ſom en Frem⸗

med, at forſtaage Dank, og at benytte fig af faa mange Hielpe⸗
Midler, ſom endog endeel af vore egne ikke have brugt; Men als

lerſtorſt, at han haver givet os den beſte Danffe Hiſtorie, form

hidindtil haver feet Lyſet. Magnus Matthiæ (66) beretter, at
nogle tilffrive Roe Helgo's roder Lethræ Anlæg; Hvilfe nogle

… jeg dog ikke kiender. Han figer og at efter nogles Beretning ſtal

Rolf være bleven dræbt af den Svenſte Kong Hothbroih; Hoil⸗

| ket han dog uden vil har alene giort af det Saxo fortæller, af
. Hodbrod dræbte hang Farbroder Roe, Han anfører og den Mo

ning, at Hiartvar, og Haki ffulle have været Brødre. Stepha-

nius (67) anfører 2 Viſer om Hake og Krake i det gamle Sprog,

hvoraf den fidfte er Den famme, ſom ftaaer i Kiempe⸗Viſerne.

” Irenicas (68) gier Roe til en Søn og Eftermand af Helgo, og
… fætter Rolve.eftev ham igien; Hoilken Roe er uden Toil alene

ved Skiedesloshed indkommet hos ham. Lazius (69) vil, at
Rolf ev bleven Dræbt i'et Bryllup, hvorpaa Biardo, Konge i |
Sverrige, blev ogſaa Konge i Danmark; Men Biardo er uden

i Toil diort af Biarco, og alting blandet ſammen. Loccenius (70)

| beret⸗
(66) Y Serie R, Deniz 4 A; Magnzi MÅ, n. 854 i 4to,

(67) P. 76 in Saxonem.

(68) P, TIT. i i —

(69) P. 646. ) —
(70) P. 14 09 15.

⸗
2

beretter, at Drina. plyndrede fin Mands atirk Skatkammer, og
tog Flugten, men Rolf blev tilbage 3 Dage efter bende, . for. at
fine hendes Flugt. Efter nogles Mening Kal Hiertvar have havs

Hcolfe Dotter. Hvorfra han har taget ale Dette, er mig ube⸗

fiendt. Hvirfeld (71) har det ſamme om Rolf, og Hiertvar, og

Hoke, fom Magnus Matthiæ, Torfæus (72) veed ti hvad han

al giore af den Agnar, ſom efter Saxo ægtede Ruta, Htolf Kra«
kes Soſter; Aitſaa anſeer han ham ei for en Son af Hroar,

mindre af Kong Ingel J ſamme Vark (73) bit han, for at

jævne alting deſtobedre med Hrol£ Krakes Levetid, at Såjve f

Soerrige har regieret 16 Aar, og at 6 Aar bor borttages fra

Braur Anunds Regierings Tid. Naar der i AlfeS. ſiges, af
Hiorleif fatte fin Kones Broder over Siefand, (at forſtaae en

Dee), ſom Jart, faa mener Torfæus, at enten Snorrø har fei⸗
let, ſom anviſer Sölhe Rige udi Iylland, eller og at Söolve har.

ved Denne Leilighed bemeſtret fig et Stykke i Iylland, hvilkes

Nſdſte ieg anſeer for rimellgſt. Han mener og at Hrolf er dod
22, Hreidar bteven dræbt 524, Sølve blever. Fart i Sieland

famme Aar, Alf drebt 545, Sölve 347. efter 16 Aars Regie⸗
ring, Ingvar 551, og Braut Anund 565. Nu narmer dette ſig
vel uden al Toil mere Sandheden, end hvad han herom har i i fin

KAR ER ON 274

Hrolf
Krakes

Hiſtorie. |

Serie, imidlertid troer jeg Dog, at det altſammen bor henføres

ul end ſenere Tider, hoilket ogfag Schåning tildeels eier, men
maaßet endda i font nok. . ,

' 71) Tr, p. 7 og 8.
72) H.N, T. 1. p. 288.
(73) P. 389 og 390.

2 ' ' . 7 ' []
. ” J
A .
0 ' . . KN ” . ” - '
ver NELSON SEE . . Udi
X

hm

om

hb]
id

272 NOR DR —

Ucolf |

Krakes
Hiſtorie.

Udi Codice Wormiano af Edda P, 188, og egentlig ĩ Skall-
de, efter min Afſtriſt, forekommer et Stykke af Biarkemal, ſom

ikke findes i Saxo, hvad enten at han si har overfat det hele Biar⸗

kemal, eller og paa nogle Stader trukket den ſammen, ligeſom
han paa andre har udvidet den, thi fjer gives Guld mange Navs

ne, og tales om en Konge, ſom ikke agtede Guldet, men gav
det · til fine Hofmend, og hos Saxo P. 35 forekommer det Stæd

om Rolfs Gavmildhed: Cui nil tam pulehrum fuir, ut non funde-
ret illud, sut charum qvod non Sociis daret, ærs favillis Aſſimi-
lans, fafnaqve annos non foenore menſus. Ikke fulde j jeg troe,
at herved ſigtedes til en anden Viſe, thi man finder og at andre -

kaldtes Bierkemal; Men da Det her kaldes Biarkemal en forne, fag

troer jeg at Derved ſigtes til Det rette og gamle. Men da udi dets

te Vers tales om Fofner, om Niflunger, hvilke ere gandſke indflet⸗
tede i Sigurd Fofnisbanes Hiſtorie, ſaa mage man enten antage,

at denne Sigurd haver ei levet forſt det Saculo, eller og at Biar-
bemal ev ſtrevet meget ſent, og ei forend i det 9, ja ſnarere 10 |
Sarulo, thi faa lang Tid behovedes Der i det mindfte, inden Si-

gurds Hiſtorie unde opfyldes med fan mange Fabler ſom den

" te, og inden Poeter anførte den ſaaledes, thi i dette Stykke af

+ Biarkemal ſigtes aabenbare til nogle af diſſe Fabler, iblant ans

det til den, at Fofner var en Slange. Men er Biarkemal ført
giort i det 9 eller To Saculo, ſaa kunde den neppe i Det 11 ans
fees for en gammel Viſe, ſom den dog bliver i Sr. Olufs Hiſtorie.
Bel fandt at ingen Fornuftig kan tænke, at Biarke og Hialte
felv have giort denne Viſe, men da Den er overmaade gammel,
fag ſlutter jeg, at den er giort KOR i Det. 7 Saculo, omtrent
———— I Sacu⸗

RY BEN 273

1 Seculum efter Rolfe Ded, ſom rimeligt indfalder enten ſern
, Mer ſidſti Det 6 Saculo.

Den anførte Viſe om Haski og Kraki (tager og i Codica
Wormiano udi Skallda, og efter min Afftrift P. 310, og begyn⸗
der ſaaledes: Haki Kraki, Hoddum broddum, og en anden P.

312, ſom begønder ſaaledes: Hski Kraki, hamdi, framdi; Begge
ere kunſtige, og høre derfore vidftei til de dllerældfte, men ere

maaffee giorde i det 11 Sceculo. Derſom man vil fæfe den forfte

Viſe ſaaledes, ſom Skalda dil, Da kommer den Mening ud, at

Haki falde for Staal, og Kraxi faldt for Iid, og maae det da

lempes, ſom jeg forhen har anført paa Den Haxe, hvilken nogle

af vore Kroniker fætte efter Hrolf, endſtiont Saxo ei hat ham;
Og maae jeg tiltage, at det kommer mig rimeligſt for, at her

ales om tvende Konger, ſom levede paa ten Tid ſammen. Bis

fen begynder ſaaledes:

Hiki Krari, i
Hoddum broddum.

Øg vidner Sxalda ubtrykkelig, at forſte og ſierde Ord here ſam⸗
men, og andet og tredie, og ſaaledes alle Rader igiennem, og
anforer hån dette Berg ſom et Exempel paa den 4 Species | den

SEER SEE;

Figur, faldet Antiteton. Men vil man troe at herved figtes til
deri beromte Norſte Helt og Konge i Sverrige Haxi, endſtiont
han levede længe for HralE Krexi, efterſom hans Ded ved Iid,

da han brændte fig felv op paa ft Skib, er fan beromt i vor
gamle Hiſtorie, og det ſynes lidet at pafje fig paa Kong Hrolf,

at tilegne ham: en. Dod ved Jid, men ſnarere ved Sværd, faa.

. Syvenbe Deel. . Am TT maae

- a
bel . . - d X —
? F4

|

2740 HE NV BON

mage man antage, åt Forſatteren af Sxalda haver feilet i, Bette
Verſes Forklaring, og med den værdigt Islender Finfen, eg
. Gen af Biſtop Finnur Joenfen, troe, at forſte og tredie, og

… andet og flerde Ord hore ſammen. Hoad den anden Vik ans

gaaer, da ſtager Den gandffe vidſt paa fit urette Sted, thi Den

" Fan aldeles ikke leſes efter Den Regel, ſom gives om den næft fo⸗
regaaende Viſe om Kong Hakon, Magous &c., ag dette viſer,

tilligemed meget andet, at mange have ſtikket paa Edda. vg Sxal>
gs, og Udjfriveren, fundom fordærvet dem, ſag vi ikke have Dem
fuldkommen ſaaledes, ſom de ere komne fra deres forſte Forfat⸗
tere: Snorro Sturleffon og Oluf Hvirafxalld, Bif man folge Skal,
da | Henſeende tjl Den Meuing at her tafeg,om en Haxi, ſom fatte

ſit Liv til poa Baal, og om en Kraxi, ſom faldt ved Sværd,

faa maae forſte og⸗tredie, ſiette og ottende Ord leſes ſammen,

og ligeledes andet og fierde, og ſemte og fovende ; Men vil man
" følge Finſen/ da forſte og tredie, femte og ſyvende, og ligeledes
andet og fierde, ſiette og ottende. Stephanius fætter Derimod P.

16 i fine Noter over Saxo forſte og fierde Ord, og andet og tres
Die Ord ſammen, og faaer derved den Mening ud, at Rolf baa⸗

de blev brændt inde og drebt ved SverD. For — t fox⸗

ſtaae Dette vit jeg gufore i hvad iden n har, fer evftnt.
Her et Viſen:

Hari Kræ Fri bioddam fordi gg
Hamdi frandi 2 : Kresi hoddum nærdiv ſegel
Geirum eltagus mi Veiter: pitta Fbali hør

; 7 "Gomh futma 17"; Nelter volle ſtali beitiſt, og henfo⸗

Nreytir neitit rer han dar de 3 fidfte Berg til
4 Hedda *codqda⸗ Kresi ane, , gen. idet andet am
R Bren · 247 JR se seet

:
(4 , ; P
U

Brendiz ends tager hair; at Hai faldt ved Sværd,
Baali ſtaali oog xraxi ved Ild.

Jeg maae ellers tilſtaae ikke at have fundet nogen Troſt i nogen
af alle Oe andre Codicibus af Edde, ſom findes iblant Arnæ Mſſ.
. Da diffe tvende Vers ei forekomme der, Rimene i begge dige
Vers vife og, at De ei høre til meger gamle Tider. Hvad den

beromte Tildragelſe mellem Voggur og Kong Hrolf angaaer, da
flager i 'N. 747 og 754, begge in 4t0, at Kongen var da ung

og. ſmal af Bert. Og lige faa ſtaaer j Codice Wormiano P. 184
efter min Afſtrift. Reſenius vidner ved den 63 Fabel i fin trykte
. Edda, at der har ſtaaet ligedanne i Codice Regio, fom han havs
de faget til Laané af Kongens Bibliothegue. Denne Membran
var ufuldftændig, men af alle Codices Den allerældfte og beſte efter
Bryniolf Svendféns Dom. Men jeg tviler paa at Den er mere
til, i Det mindſte ev det mig faa bleven forſikret af den, der baa⸗
de kan og bor vide det. Nu fattes vel diſſe Ord udi Refenii Ud⸗
gave, men da Texten og Verſionerne i den ere giorde efter Ste
phanu Afſtrift, ſom uden Tvil har fin Udfpring fra Magnus Ola-

vius, hoilken tvertimod alle gamle Manuſcripter, ſom nuere til⸗
overs, haver: indrettet Edda efter fit eget Hoved, og ſelv foyet

en Latinſt Overfættelfe til, ſom ev den Reſenius har ladet trykke,
ſaa indſeer vel enhver, at Udeladelſen i Denne Edition ei fan beta⸗
ge bemeldte Ord noget af Deres Troverdighed; Og derfore bliver

det og hoyſt rimeligt, at Voggur haver ſnarere givet Hrolf Det Til⸗

ndon Krage efter et hoht (malt Tree, fom er uden Grene, end efs
ter den Fugl Krage. Efter N. 754 ſtqaer dette i den 69 Fabel,
og 2 efter] Reſenius den 63.

Mmu⸗ Vede

Fra KOR We a73

Hrolf

Krakes
Hiſtorie.

N

Hrolf
Krakes

6, EN EN

Ved den 64 Fabel hos Reſenius finder jeg i Codices af Edda

folgende mærkelige Tillæg: om Guldringen Soiagris ſtaaer i N.

Riftorie, 747 og 754 at Adils Forfædre havde éyet Den, og det famme
ffal efter Refenius ogſaa have ſtaaet i en anden Codex, venteligen

i Codice Regio, ſom han, noget forhen har anfort. J Codice

Wormiano P. 186 ftaaet ligeledes. Og heraf folger, at Denne .

Guldring ti har været iblant Kong Helgo's Gkat. - Hvad hob
Reſenius kaldes Øen Fyre, kaldes i 754 aen Fyre eller og vil
ſige ſaa meget ,. at han kom ind i Aaen med fire Skibe, men (let

intet heraf ftaaer i Codice Wormiano P. 186. J. N. 754,0.

W. og i en hos Refenius, ſom nodvendig maae være Codex Re-
gius, da han ei havde flere end 2 Codices at betiene fig af, foruden
Stephanii, ſom han lod trykke⸗efter, nemlig Denne og Wormii; J
Dem alle ſtaaer: At.Rolf reyſte med fine Kicemper til Upfal uden

at have Leyde. Hos Refenius kaldes Adils Heſt Slugner, men i i

N. 750, 7431 7471 754 og i Cod. W. p, 187 kaldes Den Slung-
ner: Til Slutning er Forffiællen meget for, thi Refenius ender
ſaaledes: Suo fem ſeiger i Kenningum, og baade i C.W. og i 754
forekomme tvende Viſer, en af Eyvind Skaldafpiller, en Poet af

det 10 Saculo, og en af Piodulf, uden Toil ham i Det 11, for
at bevife, at Guld er bleven kaldet Krakes Sed. Seer man

nu efter i Kenningar hos Refenius paa Guldets Navn, Da ere vel
til Slutning mange Viſer anførte, og deriblant een af Piodulf,

" men ingen af diſſe. Overalt ere diffe Kenningar, eller rettere Skalfxe-

parna!l, ifÉe for fig felv i nogen Codex af Edda, ſom jeg har feet,

” men alting ſtaaer blandet ſammen, Fabler og Skalda og Vere:
om hinanden. Men Magnus. Olavius har ſaaledes forandret Det,

i Tanke derved at giore alting des tydeligere, Diſſe tvende Vers
vil jeg nu anføre med Deres Forſticlligheder: ”
R 8 ” " Eyvind

er RE EET —— —

WM DB PN | 477

—

Eyvind Skaldaſpillers. Utolf
3 N. 754. J Codice Wormisno, "… Krakes
— Fiollum Fyris valls — - Barum ullr um alle Oiſterio
Fræ Hakoner ævi Imunlauks a hauka
Barum ullar um, alla Fiollum fyris valla
Ymu baugs i haugi Fra Hakonar æfi,

Oyeſynet giver at. Verſene ere de ſamme, fun at hos den ene ”
ſtaaer forſt, hvad hos Den anden ſtaaer ſidſt, og kan dette være
lige meget. Der er ingen Tvif paa at jo fra er rettere end fræ,

og æñ end ævi; Jeg holder og for at ymu bsugs i heugi ev vet,

da imun lauks a hauka giver ingen vet Mening her.

Piodolfurs.
N. 7594. C. W.
Eys landrexi lioſu "Eys landrexi lioſo
Laftvar Kraks farri Laſt varr Kraki barri
A hiidmillder holli A heimilldar holldiå

Hauks Kalfe mer fialfum Hauks Kalfor mer fialfum ,

| Orpſær yrſu burfar
Inndrott jofurr ſinni

- Biart flugu apan

Brattakr valo ſpakra. |

Det! er klart at de 4 forfte Vers ere bedre i N. 754, undtagen
barri er bedre end farri; med De 4 fidfte maae man tage til Takke
| efter 6. w. Af Det at en Codex fører mere an, end en anden af
ſaadan Poet, ev Det klart, at Skribenterne, og undertiden Af-
friverne, have for at ſpare ſig Mone, allerheldſt diſſe Sange
vare Da bekiendte/ ſom ofteſt ikkun anfort Begyndelſerne af dem,
SEERE ms fag -

dd —-
bh

278. ER HORN

nogenſinde var kommet til Island, han borttog og Hiales Øre,

faa at man derfore ofte ikke finder i ſaadanne Vers det Skriben⸗
ten efter Dem anforer, og ſaa gager Det ofte med Snorro ſelv.
Der var uden Toil nok for dem i deres Tid, at anfore de forſte

Ord af Poeterne , men for og nu omſtunder er det ikke nok, da

faſt alle diſſe Poeter beklageligen ere bortkomne. J N.754 kal⸗
des Denne 64 Fabel ogſaa Den 59, og altſaa fohes ſammen med
den 63. Den fornemſte Aarſag, hvorfor jeg har anført diſſe tvende
gamle Vers, er for at viſe, at vi have gamte Vidnesbyrd for
Rolfs Reiſe til Gverrige og Bedrifter der, ſaa at det ikke alene.

kommer an paa Vidnesbyrd af Hrolf Krakes S, , hvis Forfatters

Levetid er uvis, eller endog paa Soorro ſeld, ſom levede i det13

Saculo, men at de have bygget deres Beretninger paa langt ele

Dre Poeters, hvilket ſamme ogſaa ofte haver Stæd, hvor Poe⸗
ter ei anfores, eller for hvilket vi ei nu omſtunder have Vers.

Udi det Stæd jeg forhen har anført af des Roches, at Hrolf

— Kreke ogſaa kaldtes Harald, falder mig nu ind, at Saxo kalder

Den ene af Frodes Øanemænd. Harald, og efter Grottafsungr
Dræbte Rolf en Frode, maaſtee des Roches kan have fundet eller

hort noget morkt herom,e og derved være bleven ledet i Bilds
farelſe.

Udi Porcir Hredu S. (74) ſiges, at den gelander Skegge,
ſom / levede i Midten af Det 10 Saculo, kom engang paa fin Sei⸗
lads til Oſterſoen, for at kiobe Graaſtind og Sabel ind, til Ley-
re, og brod den Son op, hvori Kong Hrelf laae. Han borttog
da Kongens Gværd Skofnunger, ſondvar det beſte Sværd, der

N . , | men
(74) Sågu Fætter Islend, 4te, Pr GI. 43.

mien Biarkes Sværd Låfe kunde han ikke faae ſaaſom han ei
formaaede at boye hans Armledder. Da man nu af denne Be⸗

RW LE WH 279

Hrolf
Krakes

rretning feer, at Rolfs Gjravftæd var bekiendt i Midten af Det 10 Hiſtorie.

Saculo, langt over 350 Aar efter hans Dod, faa er det ikke
underligt, at Piodolfur, fom i det mindſte levede so Aar for
Skegge, ſom vat en færd Mand, og ſom med Flid opſogte gam⸗
" fe Efterretninger, og ſom opholdte fig ved den mægtige Kong Ha-

kald Harfagers Hof, Da Sxegge derimod fun var en Kiobmand
og Soexover, at han figer jeg har kunnet have mange Eftervets

. ninger om Konger endda langt ældre end Rolf, heldſt om deres
Begraveiſes Hope, der laae paa aabne Marker for alle Mands

Dyne, og ifÉe i Affroge udi Templer eller Kirker, ſom nu om⸗

ſtunder. UDEN. 163 g og 165 k, begge I Folio, og Codices af NE

denne S. ſtaaer Biörn i Stadet for: Skegge, men det ér aabenbas

te urigtigt, thi Biörn var hans Fader. Udi Landnama (75) for⸗
” tælleg Det ſamme, men legges til at Biarke vilde have taget fat i
paa Skegge, men at Rolf hindvede ham Derudi. . Det ér klart, ae

dette er Digtet: i Folge vore Forfædres Tanker, at Dodninger
kunde gane: igien. Stephanius (76) eller rettere Brynioſf Svend-

. føn anforer dette ſamme med. flere Omftændigheder, og citerer

Skeggia Sags iblant andre Derfor , fom nok bliver den famme ſom
Pordar Hrede S,, øg det forte af Den.

"St Saxo (fulde have i Rolfs Hiſtorie fulgt Bodvars S. feem

for: Ralfs (77), tviler jeg paa, thi vel ſtemmer han i nogle Bing. |
Hull, med dem / men bmange viger fjan ogſaa fra, og udela⸗
rer. -

t…
(75) P. 88 efter den same Edition,”
" (76) In Så. p.73.
7 (77) Schåning N. . t. ti p. v3

280 ” id FOR UR 7
der faft alle fabelagtige —— med mindre man vie

AUrolf
Krakes
Hiſtorie.

æn

—

⸗
a

ſige, at Bodvars S, var bleven i fenere Tider meget interpoleret,
ſom dog om mange Ting i den, heldſt om Bodvers Herkomſt ei

kan ſiges, Da de ere Grunden til den, hele Hiſtorie. Markeligt

ev Det, at Biarke hog Saxo (78) ſelv figer, at han var fod paa

. en Øe; og mener Schåning, at heraf.og af hans Navn er taget

Anledning, til at fade ham fødes paa Biarkey i Senjen udi Det

Morfe Nordland, men dette har jeg endnu ikke fundet hos nos

gen Skribent, og mane derfore vel iffun være en Sagn hos Al⸗
muen i Den Egn. Schöning forklarer heel got de Fabler, at Elg-

Frode fulde have havt Elsdyrs Fodder, og Pore Hund Sunde

Kloer, af diſſe deres Ogenavne, og mener at den forſte har faaet

det Deraf, at han udi den Orken, ſom han opholdte fig udi, næs

vede fig meeſt af Elgdyr; Han vil og at Porer Hund i Olavi

Sandti Tid har maaſtee ſtammet fra Denne ældre porer Hund,

og at Bodvars S, har fadet Den ældre boe paa Helgeland, ved Det
Den yngre boede der. Saxo figer ellers ikke at Det var Rolfs Dots
ter, men Soſter, Ruta, ſom Agnar fulde ægte. At det da har

været brugeligt at Eafte de Been, hvoraf Kiodet var æde,” pag

—E

andre Hofmænd til en Straf, fees af Kong Knuds Vitherlags

Ret, og mener Schöning derfore, at Hottur eller Hialte made
have: forſeet fig i i noget. Dog have maaſtee de andre giort Det af

Kaadhed, thi Rolfs Hof fones at have været i en maadelig For⸗
fatning, da Biarke kom der. Det Dyr, ſom Biarke dræbte,
beffriver i Hrolts S, at have havt Vinger og 4 Fødder, hvorved -

Torfæus (79 mener, at dets Raſthed er bleven betegnet, og Schå-
ving at Zrost og Indbildning har giort det faa forfærdeligt ;
Ren
(78) P. 36. ” | TE
(79) In hiſt. Hrolf Krskii pr 140.

a
Be

arte mme ms 4— —

mutere « —

. Rolf det Ogenavn Krage, undtagen alene Hrolf Krakes S. (80), -

. EN HM DKR | 07 28
Men herudi ſynes mig, at det er ſikrere at holde ſig til Bodvars

S., ſom gior det tilen Biorn. Da Agner kaldes Ingelli Soen
udi Biarkemal ſelv hos Saxo P. 36, ſaa ſeer jeg ikke at man vel
kan giore ham til Hroars Son. At ved den Biorn, ſom Biar-
xe ſendte i ſit Stad ud i det ſidſte Slag, forſtaaes, fon paa

ſiere Stader, det flags Genii, ſom vore Fadre kaldte Fol⸗

gerd: en hver Perſons Genie, hvilfe bleve borte, naar Perſo⸗
nerne ſelo indfunde fig, er uden Zvil en rigtig og ypperlig Ans
mærkning af Schåning , faa og at Det blev anſeet for fornodent,

at Krigs⸗Helte vare erfarne i Troldom, for at fætte Koglerier

imod Koglerier.
Da ingen af vore gamle Skrifter ſiger, hvor Voggur gay

ſom vidner, at det. ſteede ? Sverrige, fan bliver. Det vel beſt her⸗

Laug lovede tilligemed at hævne hinandens Dod, men her ſteede
intet ſaadant; Uligheden af Stand imellem Kong Hrolf og Vog-

gur ſynes ogſaa at have været alt for ſtor, hvorfore det ikke er

urimelige med Ancherfen (81) at anſee Voggur for en Art af en
Soldurie, endſtiont vi ikke har havt dette Navn hos os. Dog
lader det, at man ſnarere Fan anſee dem, Der tiente ſaadan Konge

Hroif
Krakes
Hiſtorie.

udi at holde fig til den. De ſom ſoore fig ſammen i Foſtbrodre⸗

eller Herre for Soldurier, thi de ſtode i deres Sold, og mange af

dem vilde ei overleve dem, ſom det og her ſteede med Biarke, Hialte

og alle Rolfs Kjæmper. Det Lofte Voggur giorde bor derfore maas

fee anſees for en ſimpie Heit⸗ſtrenging >: Lofte, ſom vore Forfe⸗

dre ofte giorde, heldſt Kongerne ved deres Ankomſt til Regieringen.

Svyvende Deel. Nn Be

(80) P. 100.

(1) De Solduriis did, 4. NE

ø

: Hrolf
Krakes

Siſdorie.

282
Ved Biarkemal hos Saxo” finder jeg at antegne P. 33: De i

"4

æ .

Tydſte Sværde. Har der ſtaget ligedanne i det gamle Vers, og

ti Saxiſte, faa fees heraf, hvor længe man i Norden har kiendt

Dette Navn, og udſtrakt det til mange Folk, ſom et almindeligt

Navn. Ellers troer jeg ſuareſt, at udi Texten har ſtaaet Velſte
Soarde, thi De forekomme ofte hos vore Gamle, og Dernæft er

Det rimeligere at Frankerne, ſom beboede Valland eller Gallien,

have havt gode Sogrde, end andre Tydſte Folk, "thi De have

Jært af Romerne Den Kunſt at giore Dem gode Gode Sværd

bg Vaaben made have været rare her i Norden, hvilket deels

ſees af Den ugemene Hoyagtelſe man bar for dem, ſaa at enkelte

CBaaben havde deres egne Navne, og deels deraf, at de bleve
indforte fra fremmede Stader. At Leyre, eller Hleidargard,
ſom Hrolfs og Bodvars' Saga kalde den, hav været mere end et

SER: Slot, fees af diſſe Hialtes Ord hos Saxo P. 34: & miferam ſors

man heraf dømme, at Hialtes Fader har været en tapper Mand,
og ſat Livet til i Slag; Dog herimod ſtrider hvad ſom berettes i
" Rolfs S., at hang Fader var en gammel Bonde, om hvis Ens

ültima corripit urbem, At man og gierne kan tillegge Rolf 'en

Dod ved ID, og derfore paa den Maade overfætte ovenmaldte kon⸗
flige gamle Vers, ſees og af Hialtes Ord til Biarke paa bemaldte
Sted: aut exi, aut igne premeris, Den Læfemaade: Qvi Sirtvallinos
agtos, ſom forekommer P. 35, ev uden Toil urigtig, endffiont

Den findes ligeledes i Afcenfii Udgave, og bor forandres til Fic-

vallinos, thi det var paa Fyrisvall at Hrolf faftede Guld ud.

Naar Hialte paa famme Side figer; Nos qvoqve læritiæ fpecies

extollat honefta Morte ſecuturos generofi fata parentis, ſaa made

deligt intet figes der; Maaſtee og at Rolk fely forſtaaes her ved

Parens, Har Hialtes Fader ſat Livet til i Strid, ſaa er dette et

Beviis

2

MA +

Bepviis for hvad man kan lide paa Hrolfs 8., hvor vel de for⸗
i nemſte Ting ere i Grunden ſande, men dog oyenſynligen udſpek⸗
kede med fabelagtige Omftændigheder, form. Autor uden Critique

har paa god Troe og Love fulgt Poeterne og Sagnen i. Saxo.

derimod har paa mange Stader ſogt at giore de Gamles Berets
ninger tvoligere, og mere fammenhængende, og Snorro har end
mere giort det. Det Sted P. 36 Ecce mihi videor corvum pene.
tralle ferocem har Vedel udeladt i fin Danſte Overfættelfe, ventes
ligen fordi han ei haver forftanet det, thi fag ſmuk Dane, ſom
den er i; faa utroe er den. Udi Afcenfii Udgave ſtaaer cervum
iftædet for corvum,, fom er en Tryk— Feil hos Stephanius, og' en

Geil, hovilken Klotz i fin nye Udgave af Saxo ei har market, hvor⸗

vel han roſer fig af at have renfef Saxo fra utallige Feil, ſom dog
ei beſtaae eller kan beftaae f andre end Stephanii Tryk⸗Feil, da
inter Manuſcript er tilovers af Saxo, og Klotz ej har underſtaaet

; IN Bow 283

Hrolf
Krakes
Hiſtorie.

fig at rette ham efter Giætning, hvorudi han har giort vel, fans

ſom Indſigt i vore Sprog og Hiſtorie manglede ham dertil Ste
phanius har intet om dette vanffelige Sted fi fine Noter. Biſo
Thurah har i fin poetiſte Overfærtelfe af Saxonis Vers, hvilke
ere indforte i i den ſidſte Danſte Overſattelſe af Saxo, fulgt P. 51
den rette Leſemaade, men uden at give tilkiende ved noget at han

indſaae den rette Mening, ſom Dog let kunde have ſteet ved at

legge, hin eller den, til moedig Hiort. Med faa Ord, herved ſig⸗

tes til Hiort eller Hiartyars Navn, og han forſtaaes ved denne

ferox eervus. Markeligen falder Biarrxe og her fit Sværd Snyr
tiv, faa at det fader at han ej haver brugt Sværdet Levi i det

fidfte Slag. Atter. kaldes det og her et Syd Sværd. For⸗

Uden Agnar ſiger Biarco og at han havde dræbt en anden tapper
og ting Manu, fon. var en Konge⸗Son, og af fornemme For⸗

nn h 2 J fædre; 5

⸗

2 v

Hrolf
Krakes
. Hiſtorie. |

284 RE IN
fædre; Men hoo denne haver været er nu ubekiendt, og ligger

Dette med fan mange andre tapre Gierninger ſtiuit i Morke. P.
37 findes dette Sted, Da Rura ſiger tif Biarxe: Adde oculum pro-

pius, &noftras prospice chelas &e., ſom af alle i Biarxemal er det mors

keſte og meeſt indviklede. Vedel gaaer det gandffe forbi. Thurah vil
P. 54, at Ruta beder fin Mand Biarxe at fee frem under hendes Arm,

(

Fald han vil kiende Odin, Stephanius opregner i Noterne over Saxo.

Chelæ ſtulle være Kar fulde af Vand, hvorudi man ſaae, fos
at ſpaae, en Mening, ſom Srephanius ef juft er meget imod,
undtagen at han vil forandre Vandet til Blod, men Srephanius
felv bifalder Den, hvorefter Biarko (fulde fee under Rutæ Arm,
for at blive Det man kalder fremſynet, hvorved man efter vove
gamle Fædres Overtroe kunde blive i Stand til at fee Mander,
og alt Det ſom ellers ikke vifte fig. Og denne Mening bifalder
ogſaa Bryniolf SYendfån paa ſamme Stæd. Pontani Mening,
ſom Stephanius anfører, findes og bag ved Aleiati tractat contra
vitam monafticam P, 85 og 86, men den er af de meeſt ugrundes

. De, thi Pontanus vil, at Ruta beder ham foragte Odin; og ders

imod ſlaae fin Lid til deres egne og rette Guder, og til Himlen,
Da Ruta tvertimod er, ſom et Fruentimmer, overtroiſt, og Bierco
Derimod, ſom en tro Tiener og Kiempe af Rolf, foragtede Odin;
Shi.i min 3 Tome P, 293 og 318 har jeg aferede vift, at Rolf
og hans Kiæmper foragtede Guderne, og ſtolede pga deres egne
Kræfter, og derfore haver vel og Poeten, fom har forfærdiget
Biarkemal, ladet Odin figte imod de Danſte. Derſom "ei Saxo
ſelo P. 39 brugte Chelæ fom et muſicalſt Inſtrument, faa fulde
jeg ikke være Stephanii Mening imod, men nu hælder jeg ſuarere

—

Å i

—X

" .P.78 —81 mange Meninger herom, og Det af vet lærde Mænd, hvor⸗
af de flefte Dog ere heel ugrundede, "undtagen O. Wormii, hvorefter

BV

RØR] JERNE FEE

eee se — ———

PN AIJ— 8 "00 285

til Worm, thi det er meget rimeligt, at diſſe Chelæ have været

hule Kar, ſom man efter Tacten har flaget ſammen, og de unde
og fiene til at komme Blod i, thi efter al Anſeende har Ruta giort
tt Offer, for Sagens iykkelige Udfald, hvilket De folgende Ord:

Ante facraturus victrici lumina ſigno, og fan vife, thi dette Tegn

er uden al Zvil Pors jammer, hvormed vore Fædre faa ofte

fignede fig, og ſom maaſtee ogſaa undertiden findes paa Rune
Stenene, hoorvel Bryniolf ev P. g1 hos Stephanius af den Wes
ning , at herved forſtaaes Sigruner, hvorved Seyer ſtulde erlan⸗
ges, og at Biarco ſtulde tegne fig med ſaadan en, førend han
gif i Slag. Alt Biarke ffulde'i Biarkemal roſe fig af at have vær

Hrolf
Krakes
Hiſtorie.

get i 12 ſtore Feltſlage (82), ſtaaer der ikke, og tænker jeg at NE

Anledningen hertil haver været, at Biarke figer P. 36; Biſſenas
regi debebo rependere gentes, Qyos titulis dedit ille meis, hvorved

dog figtes til de 12 Herreder, ſom Rolf gav ham. Markeligen

figer Saxo P. 38, at mange kunde endda i hang Tid Bierkemal
uden ad, og at Den var paa Danſtk, thi Dette ev atter et Bevis,
hvor længe Viſer kunne vedligeholde Tingenes Ihukommelſe. Det

er mærkeligt, at Saxo haver udeladt de 4 ſorſte Linier af Biarke- >
mal, ſom forekomme hos Snorro. Stephanius mener P. 82, at
"Det er feer, fordi de vare en Opmuntring af og til de Svenſte,

at gribe til WPaaben, og at de Svenſte forftaaes herved, flutter

han afde Ord: Vilmogum; Men jeg anſeer diſſe 4 Linier ſom en
almindelig Opmuntring til Strid, hvorfore og. Saxo har forbi⸗

gaaet dem, og begyifder med de Ord i Hialtes Tale, ſom ſigte egent⸗

dyen til HrolÉs Omftændigheder. Vilmogum forklarer jeg ved at

udrette, formaae, fan at: Meningen er af: Maler vil mogum

i Ad vinne erſide, denne: Der er Aarſag nok til at arbeyde

| Rn 3 5, os
(83) Schinudt, Het. 1. h. 468, —

UVtcolf
Krakes

Hiſtorie.

… have giort meget, haver vel her ſom paa flere Stader giort ham

286. EN MEMO

for alle dem, Der ville udrette noget, eller og ſom ere i Ned.

Saxo tilffriver P. 38 Udroddelfen af Seuldæ Hær, og Hrolfs Hævn
til Sielandsfarerne , om hyvilke jeg ikke heller vik nægte, at De jo
have havt ſtor Deel derudi, men Det er klart af alt der foregaaen⸗
de, at andre have og giort noget hertil. At de Svenſte ellers

have været faa villige til at følge Skuld imod Hrolf,. dertil fan
der Fiendſtab, ſom havde væver imellem ham og Adils, have .

giort meget. Det beſynderlige Venſkab Saxo. allevegne ytter for

Sielandsfarerne, hvoraf jeg flutter at han har været fod i Sie⸗

land, og hvortil den re han bar for Biſp Abfalon, vel og fan

parti i Henſeende til Dem. Meurfius '(83) gier vidt og brede af

" Rolfs fredelffende Sind, og vil at han fra Forſtningen af har af
, Kiærlighed til Fred ſtyet Krig, hvilket dog, hvad jeg forhen har

anført, vidft imodſiger, hvorvel jeg derfore ikke nægter, at han

jo i de ſidſte Aar har levet fredelig. Gram (84) gior en ypperlig -
Anmoerkning over det: Navn Lethra Konge, ſom vore gamle Kon⸗

ger belagdes med, nemlig at det var for at ſtille Dem fra de ans

dre Konger i Riget, ſom regierede i Jylland, og paa flere Stæs

Der. Altſaa vil Lethra Konge ei juft fige faa meget, fom en alminde⸗

lig Over⸗Konge over hele Danmark. Markeligt er det, at de kald⸗

tes efter Stadet, De boede paa, og ei efter Folket, ſom de her⸗
fede over, hvilfet og maade ſiges om de Svenſte Konger, ſom

kaldtes Upfala Konger. Maaſtee de have fort Navn efter diſſe
. tvende Stader, fordi de fornemſte og hoytideligſte Offere ſtecde
Der. Jeg flutter ellers og heraf, at Lerhræ Kenger have regieret

over

(83) Lr. col, af, 22. ” J
(84) Not, b. col. 21. —

'
[|
3
é

EA EON EEN

— oder ere Her end Sieland, thi ellers havde man vel Faldet dem
Konger af Sieland. Bartholin (85) mener, at den Fortælling i i
Edda om Voggur er faget af Skioldunga S. Jeg mener at Saxo.

nis og Eddæ Fortælling om Oprindelſen af Ogenavnet Kraxi nok
kan foreenes thi Rolf al have været ung og, ſmal, da Voggur
fane ham, og derfore har han vel kunnet falde ham en liden Konge,
og Derved ci forſtaaet Fuglen, men et Trae med halv afhugne
Grene, ſom Sexo vil. Vel ſiger Saxo derhos, at Rolf al have
været ftor og hon, men det fan nok indſtrænkes til hans Hoyde

alene, ligefom Smaaheden i Edda til hang Smalhed. J Edda

ſtaaer ikke heller, at ved Krage forſtages her er Fugl. At en fer
nere Poet hos Bartholin P. 672 gior det, beviſer intet, faafom
denne Poet har paa en ænigmatif Maade ſamlet endeel Fugles
Nahone, og da vel ikke kunde undgaae at anvende Fuglen Krage

pan Kong Roif. Har Voggur feet Rolf i Sverrige, og han da:

været ung og ſmal, faa maae Rolf have giort Reiſen til Adils i

. fin Ungdom, og er jeg Da. nær ved at troe, at han har giort

tvende Reiſer. Udi N. 738 og 743, begge i 4to, forefommer

denne Viſe heel og holden, og langt fængre end hos Bartholin,

og ſtaaer foran udi ſolut Stiil, at en Bonde udſendte fin Huus⸗
Karl, for at lede en Plads op at bygge paa, og ſom Huus—⸗
Karlen blev flænge borte, og Bonden ſpurgte ham om Aarſagen
hertil, faa var det Huus⸗Karlen fremforte bemældte Berg. Nes

Den under ſtager med Arnæ egen Haand en Forklaring over de

enigmatiſte Navne af Fugle, ſom hev forekomme, og derudi

forklares Btidlung Dana gt ved Hrolf Krake ,. men ved Hæner,

fam ogſaa var Danſt Konge, og hvoroed her ſigtes til en Hone.
At

(85) Ant. Dan. p. 671.

l

MHrolf
KRrakes]
Hiſtorie.

288 000 —— E SN Rå
At Odin og Hæner have fort Krig ſammen, og været ueenige,

og ſynes dette Ordſprog at viſe: Allir fæmitt Odin KongurHæner, |
Af Bodvars S. ere Der desuden endnu tvende MÅ, iblant arnæ. "

"UN. 287. 9, kaldes den Biörn, fom i N. 286 kaldes Bior; Tilnav⸗

net hin Rixe udelades i Cap. 2 ved Prandr Jarl. J C. ger ude⸗
ladt de 60 Oxer, ſom Hrolf⸗ Mænd hver Dag fortarede efter
Den anden, og tales aleng om de 200 Faar. Dog da Benene

ware faa ftore at de kunde dræbe Folk, faa maae de vidſt have

fortæret Orer. Naar Ravnene af Rolfe Kiemper opregnes,
fan ſluttes med Soti, og ſettes derpaat og adrer oteliande dio-
Aar, og ſynes det ogſaa at N. 286 har ſtrabet ſammen alle de
Naone Den har kiendt, thi deriblant forekomme digtede og Oge⸗
navne, ſom Maus, Måttull, Rifbaldi, Jatnhaus, Jotun, hvor⸗

over jeg næften fulde troe, at Den anden Codex vår bedre. Hal |

dan Ylfing favnes og her, ſom dog har været en afRolfs fornem⸗
ſte Kiemper, med mindre han forft ev kommet til ham efter Dens

ne Tid. J C. 12 udelades Degni, den ene af Rolfs Dettre, |

men ſiges Dog at han havde: tvende; Berettes ogſaa ikke at Bod.
var og Hialie vare ofte i Caſtellet hos Snot, men kun at Bodvar
jævnligen talte med hende 3. hyoilket og hænger bedre ſammen.
Det Field, ſom Soti var fra, kaldes i N. 286 Urturam, men i
287 a: Morturum. Fortunatus kaldes ogfaa her Konge i Aſſh⸗
rien; Dog er det ikke værd at opregne flere af Forfiællighederne |

. paa dette Sted, da det næften altſammen er Digt, og om no⸗

get Sandt er deri, fag er Det om Morland, hvis Møre derved
forſtaaes, og ſaa har dette Navn bragt Autor til at tenke pan
Morland og De flere Aſiatiſte Navne, hvilke ere ſaa vel parrede

NR . med

å

HE , me
. —
I Æ 53 We — 389

Sød Hellaland fm vere. Fædre eenſtemmigen legge henne ved
Gronland. J det Vers, ſom tillegges Bodvar ved denne Lepylig⸗
hed, bor vel i Den 3 Linie arnir umbun i 286 og 287 b behol⸗
des i ſtadet for armur ansud i 287 2, og Derimod ſtrida i 287 &
og bi ſtedet for ftirds i 286. Det bør mærkes, at ved Denhe

Leilighed. tales om Trapper op til Bordet, hvor Kongen ſad,

hyvilket baade kommer overeens med vore nœorvgrerde Throner,

ſaa og med fornemme Sæder hos vore Forfædre, ſom kan fees

af Kobberet i Gunnlsug Ormftunges S, At Fanden nævnes i vor

Bemærkning viſer, hvor lidet Begreb Forfatteren har giort fig
om de gamle Tider. Slagtregiſteret i det 13 C. opregnes gand⸗
fe anderledes i 2878, nemlig: Ingisild og Hroe vare Sonner

" af Guthorm, Konge i Ungaria, Beorns Son Grillirs , Biaxe

Son Gullnefs, Asmundar Søn Trolla, Torva Son Mois;
Aurnolf Son Aaftmans, Geſt Søn, Siggeirs Son, fom: avlede
Sinfiotle med fin. Soſter Sxon, og Sinfiorle ablede Sigurd med fin
Soſter Signy. Volfung var deres Fader, og han var Odins
Son. Men det er klart at Rusſia er meget mere paſſelig end
Ungaria, og at Autor blander alting ſammen her udi ſiggeir,

og hans Forfædre og Afkom, og ſtrider tvertimod vore gamle

den J 287 b ſiges Ingialld og Hroe at fjave været Sonner

af Guttorm, Konge i Rusſia, Biörne Son, Geitis Son Gulk-
.nefs, Godmundar Søn Lapuhæls , Asmundar Son Trolls',
Moufs san Nials, Fenalfs Son Auſtmans, Gios Son, Siggeirs.

Son, ſom -avlede Sinfeote med fin Soſter, og biakeoile avlede

Sigurd med fin Soſter Signy. Volfung var Deres Faber, og has
var. Odins Son. Hyorfra Sxon ey. kommet, Cal jeg ikke fige,
men vift ev Det en Leſe⸗Feil. Slagtregiſteret bør uden Toil ſaa⸗

ledes indrettes: Guttorm, Konge i Rusland , Biöra Gellir, i .
Syvende De, Oo NE Giuxe -

. ' Pr
. - øj
N U -
” eæ
- ⸗
NA .

Giame Gillnef ; Godmund Lapohel, Asmtud Trolle, Nierfe

Niot, Awrnalf Auftmeti, Geſt, Siggeir, thi det idengre Borre I

Siden er aabenbare urigtigt. Og heraf ſees, at ingen Codex sg

her fuldkommen vigtig, og at ben ene Fan rettes af Den anden,

wworaf folger-hvor vigtigt det ev at have mange Codices, og at

man ofte ei kan være vis paa Den verte Leſemaade, naar man
kun har cen 'Codex: J 287 8 ſtaaer, af Hrolf Kfexe var 16
Star da han blev Konge i Leyre, ligeſom i 286, men i 287 b at
han var 1g Aar, og cet af diſſe Aar tænfer jeg han har have, -
da han dræbte Frade. At Ingiald, Hroe, Hrolf, Guthorm,
Agnar ſiges at have regieret egentligen i Svertige, og ders
oſtre Skatlande, og Hrolf dog fiden i Hleidargard.>: Layre,
dertil troer jeg at Aarſagen har været, at Adils i Sverrige, og

" Helge og Rolft Danmark vare I nar Slægt; og Sovogerſtab ſam⸗
men, og at den forfte havde en Tid meger at figet Danmark,

og ſom alle diſſe og havde at beſtille med Agnar, Ingialds Son,
sg Gutharm, ſom virkeligen reglerede er Sted i Sverrige, faa
var det let for ucritiſke Skribentere, ſom finge far paa bedærves

de Sagner, at kaſte altiag ſammen. Det ſamme ſeis eg deraf,

al denne Saga gior Are, Konge iSvdetrige, ſom efter dens urig⸗
tige fotegivende ægtede. Sxuld, en Ente af Htoe Hrolf Kraxes

WVader, da Adils, ſom her tildeels forſtaaeg ve Denne Atv; æge
tede Yrfa, ſom våde Drenning af Helge, Hrolf Kraxes Fader,

"at den gior, ſtrivaer jeg i - fanme Atſe tit Konge i Hundingia
Land, of. Malddes ulykkeligsiis blander ſammein Ads Konge i
Svoerrige med Atiis, Hunernes Konge. Dit har Gabet mange -

at Den Have vidſt for: meget, og Dog inter tilgavns. Baade i

287 na og b figes Ringen Fun at have ligget 70 dar i Soen, og
derimod i 286 at have ligos 80; Begge Dice ere bog for lange

SELEN 21

SX BB DKR 7 spa
SÅ Silutning anføres i 2873 og b en Viſe, ſom Bodvar Pal
hane fiunget, Da han dræbte Agnar, og imellem hvitfe er Fun lis
den Forſtiel. Den har al Anfrende af en Bop Alder. N. 287
" ber udførevet af Eyolf, Grimolfs Son, uden Toil ſidſt i forrige,
elev forſt i dette Særulo, og er den bleven forandret efter Det

nyere Sprog. " Hvirfeld (85). ſiger, at efter andre bley Boje

ihielflaget af Høorhbred, Kong Regners Sen i Operrige, Da
Horhbrod eyede Danmark; (Dog denne Beretning ſtrider fag
imod alle vore Skribenter). ſeuld ſtal ag efter nogle have været
Rolfs Fader: Soſter (en Beretnino ſom jeg ingen Sieds eller⸗
. finder). .

— ham give den førfte til Wirferk, en Sovenſt Kiæmpe, ſom ved
— fine Bedrifter var ikke mindre navnkundig end Sterxodder, thi
han ſloges paa engang med 12 Kiæmper, og Dræbte 6 af dem ;
Og her haver man atter et ubedrageligt Beviis paa, at Arngran

haver havt mange Efterretninger, ſom enten nu ere borte, eller

og ligge Fiulte i Morket, thi om Denne Wirferx findes ei Det
mindſte, langt mindre at han fulde have havt RolÉs Dotter,
undtagen at i Bodvars S. C. 16 ſiges, at dø Ralf figtede i Sver⸗
rige imod Atle og Skuld havde han faa Kiæmper, ſaaſom Hvit-

ſerx, hans Hooding, var ude i Krig tilligemed hans fleſte Kiem⸗

per, dog nævnes han ikke udi C. 9, hvor ellers alle hans Kiem⸗
per opregnes. Det kommer mig derfore troligt for at Sxuld hås

per taget Leiligheden i i Agt, da Wirferx og de flere Kiæmper vare .

borte; men om han haver habe Rolfs Dotter, Det er en anden

. (86) nt 4to p. 9.

2

Arngrim i ſit ſtrevne Supplement P. 548 ſortlarer Krexi ved.
” Bugten Krage: Tillegger Rol£ 2 Dottre Drifa og Sxur, og lader .

Hrelf
Krakes

Hiſters

BÅL, . J Sag, '

ET PRES ENS REST
Sag, thi da fulde man troe at han havde giort Paaſtand paa

Niger efter hang Dod, hvorom dog intet findes. Bodvar udgis

ver Arngrim for at have været fra Norge, og det uden Toil rets
teligen. Men feiler naar han tillegger ham Scur, Rolfs anden
Dotter, thi Biarxemal tillader ikke at tolle paa, at han have

haot Ruta. Rolfffal have haft 10 fornemme Kiæmper, og været der⸗
ved forfkrakkelig for allé fine Naboer. Agnar var en Son af Io-
giald, og var Aguar Rolfs Faders Farbroder· Son, hvilket viſer

at Arngrim har anſeet Agnar for en Son af Kong Ingiaid Sterx-
ader. Foſtre. Hervard, fan falder han ham, var Konge paa
Øland, og tog Rolf uafvidende hans Soſter Sculd bort, form
var en Datter af Kong Adils i Sverrige, og af Vrſa, hvorover
Rolf angreb og undertvang ham, og giorde fig ham ſtatſtyldig.
Intet kommer mig rimeligere for, end at Hiorvard virkeligen ha⸗
ver regieret paa Oland, og er det maaſkee og rigtigt, at Sculd
Haver været Adils Dotter, og Hiorvard ægtet hende imod Rolfs
Villie; Og derfore kan vel Rolf ſiden have giort Hiorvard til Jarl
i Skaane, og Skuld være forhen bleven opfod iDanmark, hvor⸗
Hen hun har fulgt med fin Moder Yrſa, thi paa denne Maade kan
man beſt begribe, hvi Sculd havde faa mange Svenffe med fig
imod fin Broder, Siden fortæller Arngrim efter Edda Anled⸗

ningen til Uvenſtabet imellem Rolf og Adils, og efter I Hrolfs S,

Fortſettelſen og Udgangen af dette Uvenſtab. Hiorvard ſtal have
forlangt af Rolf Skattens Opfættelfe i 2 Aar, og have derpaa
Anvendt Den til at erhverve fig Naboe Fyrſternes Benftab, og

. at overlade fig Folk. Det tredie Aar kom han derpaa til Leihra,
| og fortælles paa en rimelig Maade, hvorledes han overfalde Rolf,"

allene at dette urigtige legges til, at efterat Rol£ havde Drevet
ham ud af Staden, var han ſaa dum, atter at t føde ham ind af
NEN I — Por⸗

IN BOD . 1293
Portene. Derpaa falde Rolf, da det aletede var Nat, og Hior- Hroif
. vard omkom Dagen eftev ved Voggers Haand, efterat have kun Krakes
regieret & Timer. Derefter kom Reree, en Farbroder⸗ Sion ſtorie.
af Helgo Rolfs Fader, til Regimentet, (altſaa har han kunnet
være en Son af Ingiald), Men Valdar, en Nepos af Valdemar,
om hoilken, bliver Arngrim ved, jeg ikke af Den Hiſtorieſtriver,
jeg nu bruger, kan erfare, hvorledes han var I Slægt; med de
Danſte Konger, paaforte Rærec Krig, ſom efter nogle Slag
blev endt ſaaledes, at Rærec ffulde være Konge i Sieland, og
Valdar i Skaane, og fra ham nedftamme de Skaanſte Konger,
"Og Fr afbrydes i. Islendernes eller de Norſtes Beretninger, de
Dane Kongers Orden lige til Kaud, en Sonne-⸗Son af Regoar
Lodbroch, fom af Lodbrochs Efterkommere var den forſte, ſom
havde fit beſtandige Sade i Danmark, da de andre, endog Loc.
bocli ſelo, fode der vregiere ved Stadtholdere. Og derpaa følger
mn Liſte, næften uden Bedrifter, over De Skaanſke Konger, for
tilſidſt indtoge gandſte Danmark, og fra. hoilke De navnkundigſte
Danſke Konger ſtamme, nemlig Ragner Lodbrok, hans Forfæs
Dre og Efterkommere. (Det ev Skade, af Arngriimn ei figer,
hvad denne Hiftorie haver: hadt for et Navn; Jeg ſtulde ſnart
troe, at Det havde været Skioldunga S. ſelv, men gandffe forkor⸗
get om de Skaanſte Konger. Her tales hverken om Aki eller
Fridleif. . Rærec og Valldar fættes derimod ſtrax efter Rolf, vil .
… fer Slagte Linien, i Langfedgatal og Codice Flateyen ogſaa wnes
at fadfæfte. Saxo P. 59 fætter en Fieller, Stadtholder I Skaa⸗
ne ſtrax efter Rerre, og under hans Eftermand Viglet. Tiden
bg Stadet vifer ; at det er Denne Valdar; og af Tangfedgstal ſees
efter Ledderne, at han vel kan have levet med Rærte, men dog eſ⸗
di al Aoß eude ovne Dum. Arngvim 1ibgiver Valdar. for en
O⸗ 3 7 Mepog

—

294 | NM —

Urolf

Rrakes

Hiſtorie.

Nepos af Vatdemgr; Bed Sonnes Sen maae ber ei overſettes,

thi Da ſtrider Det imed alle vore gamle Efterretninger, men vel
ved Dotter: Sen, thi da fan hans Fader Hroar håve været gift
med en Dotter af en Valdemar, og troer jeg Da ſaarere, at Vej-
dar hav efter Langfedgatal været an Sonne Sons⸗Son af Ingislg,

end en Son af Hroar Helgo's Broder: At Aragrim vil, at Reg
nars Forfædre pg Efterkommere have ti opholdt fig i Denmark
ſelo, derudi har han vel nogen Ret, naar Det kun ei udſtrekkes

til altid, men indſtrenkes fif ſielden. Deximad ſtulde jeg tpile

paa, at Knud Regaars Sonne ⸗ Søn havde fægter. ft beſtandige

æde i Danmark, i Det mindſte her han el regieret over Des hes

ke, ci heller. altid).

N. 28 i Folio „ſom kaldes laci commungs rerum Dinienum
har det ſamme, efter Sedvane, ſom Saxo. Lyſehander P. 340
felger ligeledes Saxo, ligeledes Ponsanus P. 17 og 18, ſom e⸗
.Crantzius P. 19. eg 388.

, ” ON, 284 i ato, ſom indeholder Hrolt Krakes Hiſtorie, eg
ſom faſt ellers i aft klommer overtens med Den trykte, og udi hvis
Midte noget er borte, har Dog tvende Viſer om Hrolf Krage til
Slutningen, hoilke Dag ved deres Riim viſe, ar De ei ere meget
gamle, og tenker jeg at De ere forfattede til hans re. af den,
ſom har udſtrevet bemeidte Nummet. |

M. 340 i ato beretter C. 26. P. 535 efter tit Sanufsipt udi
Haldan Eiftenfans 8:, ſom ev temmelig adfitt fra den trykte ved
Bidrasn,, at i denne Huldaar Sid regierede udi Geſtrekaland, 99

— Mbialle Lande ufen for Kiolen en Songe ned). Navn Agaar. Det

Er. tk

| RR ERE N 295

Ravn, fan og hans Rige har nogen Lighed med den Agnar |
Bodvars S,; Dog Denne Agnar maae efter Haldans S: have fevet é
det 10 Sacus, og kan altſaa ikke være den, ſom levede med
Hrdlf rare, fnafcemt og Denne: Agner i Haldans 8. har nogens
finde væres til, thi jeg ſtulde ſnart woile paa, at Geſtrekalands
Navn var. faa gammelt. Dog maae man tilſtaae at Helſinga⸗
land, Jemteland vare da frje Statet, og ſtode hverken under
Norge eller Sverrige, men da fan Agnar ef engang have været
Konge der, fun en mægtig Mand, og Angermanlands Navn
' forekommer i det 13 Saculo, og. maaſtee i ældre Tider. -

N, 116 i 8vo, i det Stykke ſom kaldes om Odin og Strid
hang, ſiger udtrykkeligen, at Sxuld var Kong Hrolfs HjalvSos
ſter, og at hun var af. Alfa Wt, og meget erfaren i Hexerie,
men Da den anforer Hrolf Krazes S. herfor, fan bliver dens Vid⸗
msbyrd kun eet med hins.

Ben lærde Winding,” Degn i Holtus, di fine ffrevne
Agnomtria Regan Diniæ P. 198 og 199; ſom er ibtant Arnæ
Mål, N. 27.i Folio, anfører og De tvende Berg, fom begynde
ſaaledes: Haxi Kraxiy og henfører til Hrolf De Ovd, gt han blev
brændt, men fætter Dog ſtrax felv til, at han ikke blev opbrænde,
ſaaſom hans Legene blev heelt og holdet nedfat i er Hoy. Og
"denne Omfændighed gior, at man neppe kan antage at de Ord

rWViſen, at han Blev brændt, ſtulde henføres til ham, med mins

Hrolf
Krakes
Hiſtorie.

dre man bilde ſige, at han kunde ſiges at være bleven indebrendt,

hvorvel han faſdt for Sværd, og ſiden blev begravet, ven Det
at Sfottet blev anteendt, hvor han bør paa. Gebhardi(87) gif,

folgende Terſæum in Serie P. 501, Fr" Veldar, en Son af HUrdar,

Helgo's Broder, nedfatte fig i Skaane udi Rolfs Mindreaarig⸗
hed, og tog hang Gods til fig. Men det Vers han ſelv P. 364
Nor, d. anfører ; ſynes åt færte Valdars Regimente efter Rolf,

naar

c(7) Alg. Welt⸗Hiſt. 32 Th. p. 365.

Hrolf
Krakes

Hiſtorie.

296 BR É Ea

naar han vil gaae nøpe efter. Bidin, og bet famme befræfte au⸗
dre QOmfændigheder. SEERE .

Det er klart af Alfs S, P. 14 og flere Stæder, at Hiorlei£

. den Qvindfame har maat regiere i Sieland kort efter Rolf Kraze;
Men udi trykte Nials S. C. 101, P. 157 opregnes 9 af denne

Hiorlsifs Efterkommere, begge til den Islender Gudleif iberegne⸗
de; Da nu denne fidfte levede ved Aar 996, fan kommer omtrent
Det Aar 700 ud, da Hiorleif Fulde have levet, naar man multi⸗
plicerer 9 med 33, og altſaa kommer man 100 Aar til kort, thi
Hrolf maae vidft have levet i det 6 Seculo, Det vifer baade Den
Engelffe Kong Ella han haver fever med, faa og Følgen af Kon⸗
gerne i Danmark og Sverrige efter ham indtil Gorm og Harald
Harfager: Udi Alfs 8S. C. g. P. 14 opregne ogſaa Hiorkifs Ef"
terkommere, men anderledes end i Nials 8., ſaafremt Signy og
Efterkommere ſtaae | nogen Codex af Alis S., hvilket viſer, ar
her ere Urigtigheder indiobne. For at fætte Læferne i Stam

til at domme herom, vil jeg anføre begge Slagtregiſterne.

Alfs S. Nials S.
Hiorleif. — Aſa. Niorleiß.
— — — ———
Oblaud. Oblaud.
Otrygg. | Otryg.

Hogue Signy og og Afton — Oerlig, Hogne den Holde.

Den egger Bibrner til, TlE Gin SÉialge, I

Hoide. wvoidſt om efter i nå Codex re:
Ulf hin nogen Codex | han hin Gamle.

Sklaige, Ketil Gufå, en af de —
fra * Rey: forſte Der foer tii Island —

— * — —— * |
Gudleif.

"EN Må SN. 297
Udi vore Codices af Alfe S. N. 202. 2, b.c, d. e. f., alle i Folio, Urolt
ſtaaer alene ſom i den Islandſte Text hos Bidrner , uden hans Krekes
Tillæg, hvorfore jeg tenker at han ei har fundet det i nogen Co-
dex af Alfs S,, men tager Det af, andre Skribenter. Derſom
Signy og hendes Slægt ftaae i en Codex af Alfs 8., faa viſer det
endnu mere, at her maat fattes noget, thi Ketil Gufa fan da ej
. have faret til Island, fom han dog har giort omtrent ved 900,
ſaafremt han er ei fængere fra Hiorleif, der levede ved 700,
Maaſtee de tvende Tilnavne, ſom Ulf faaer af bin Skialge, og
af hin Gamle vife, at Urigtigheden er begaget i hans Perſon, og
at hin Gamle haber levet omtrent 100 Aar for hin Skialge, men
mellem Ledderne blevne forglemte, ved det begge diſſe hedte Ult.
Bidrner (egger til, at Hogni den Hvide var Fader til Erik, han
til Geirlef af Burdaſtrand, han til Oddlef, han til Geft den
Spake. . Denne fidfte Genealogie forekommer i Landnama P. 67,
og ſiges Der at Geirleif par den førfte af den Slægt, ſom fatte fig
ned paa Island. Udi Landnama P. 58 opregnes Hiorleifs Efrer-

kommere ſaaledes: |
. Hogne af Niardey,

Afs. Hiorleif, — Hildur, Sålve,

—Tdwyxx. Aku, & Konge i Konge Biarmeland.
. i 'Oblaud. . Hior, 2 ”Linfne…
Eyvind Auſtman. ””Hogne den Hvide: "”Geirmundur,” Hamu Hamundur, falds
—— tes begge Helier Skin

—— Ulf hin |
cårge. sv Tel levede med Harald Har higer

Kae Di Rode Jord On "ermder

Maur. Piodhildur. sø Erik Møde,

… Porgils Illuge, ” Leifur. .
Pioſtar. —— — Yvar, Soſter til Orm, . ”
Pormund. ”SPorhildur.

— — —Då.
- Burkur. - Hallvore.
Syvende Deel. PP Efter

DA

Mrsolf
Krakes
Hiſtorie.

vet gammel, ſaafremt man herved vil forſtaae den Oſt⸗Angliſte

Svenſke Konger enten hopere op eller ned i Tiden, og det fafe

298 BE NE EA FEER

Eſter Landnama C. 24. P, 65 var. Signy, ſom var gift med Oer.

lyg, ei en. Dotter af Otrygg, men af Oblaud, og Soſter til
Hogne den Hvide; Og var Ketil Gufa gift med Vr Geirmunds
Dotter. Det er aabenbare at udi alle diſſe Genealogier feile

Ledder, og er derfore Schönings (88) Mening ei at forfafte, at -

en yngre Hiorleif, dog af den ældres Slægt, er bleven blandet
med Den ældre, Sporsmaal dog om ej en yngre Geirmund er ogs
faa bleven blandet med den ældre. Sporsmaal om ei Arngrim

i fit utrykte. Supplement P. 525 har ſacet den. Danſte Kong Hior-
leif fra Denne.

Wilde (89) vil, at Agils har regieret fra 500 til 538, og
Eiften fra 538 til 558; Men dadet af Snorro er klart, at Rolf
Døde under Eiften, og af Hrolfs og Gautreks S., at han regie⸗
rede tilligemed, en Ella i Engeland, ſaa kommer "Rolf til at regiere
for længe; allerheldſt alle Omftændigheder viſe, at han ei er bles

Ella, thi han Døde 514, og Den Northumbriſke kom forft til Res
gieringen efter de fleſtes Mening 560, og efter nogles 558, kum⸗
De altſaa efter denne Tidsregning ei ſiges at have regieret paa een
Tid med Rolf, ” Det bliver altſaa nodvendigt at finere diſſe

bliver uden Toil det rigtigte
(88) N. H T. 1. p. 305, not. y.
(89) Indledning 2 Deel. p. 180 og 185.
... 14. HOTHER,

bd

SENE ' Wo OWN. . . 299
14. HOTHER. ”
—E—

ME enten i vov Odins Tid eller Den Sariffe henhører inaa⸗

fee til begge, muelig og at en Hoter, eller rettere Hater,

hav regieret i Iylland efter: Hrolf Krakes Dad. Vel og blandet

med den 17 Svenſte Kong Ottar, ſom dode 481, altſaa lebet

fort for Hrolf, hvilket kan hielpe Saxo noget, ſom lader Hother
folge efter Hrolf. Saxo gior ham til Hrærek Slyngebaands Fa⸗

der, hvo veed om han ei har været Fader til Hrærek Hoauggvan- NH
baug, ſom Schåniog formoder kun at have været én Dotter:Gon -

af Ingiald, ” Er dette vigtigt, da har han været en liden Konge i
Sieland. Naar Saxo gior ham og til Arisli Broder, Da treffer
Tiden vel nok ind med Hrærek Hnauggvanbaugs Faber. " Maas

fee Atislus og Horher have fun have Moder ſammen, thi Saxo -

falder hang Fader Hothbrod, ſom maaffee har regieret i Got⸗
land: Og maaffee han og er den ſamme ſom kaldes Boki af Saxo,
og af andre Beyo, Konge i Sverrige, og giores til Roriei Fa⸗
der. Denne Beyo kan have havt Ingialds Dotter, thi Sveno

Aggonis Ord P. 34 om Kongerne efter Ingiald ere dog meget .
mærkværdige: Poft cujus tempora, longo multorum snnorum in-
tervallo filii patribus in regno non ſueceſſerunt, fed nepotes, altera

tamen parte regali ftirpe editi, og dette paſſer fig da juft paa de
Sielandſtke, eller Leedra Konger: De Skaanſte derimod vare
af Konge Slægten paa MandéLinien, og herover har maaſtee
War Vidfadme havt en Art af Paaſtand paa Lethræ. Throne.
Da Rufferne forte Krig mod Hother, faa Sporsmaal om-de

Huner, der ſorekomme i Hervarar S,, ej ere Diffe Ruſſer; Dog
DUKE HEN Konger⸗

90

300 ORE EA
"Hothers Kongernes Navne ere langt andre, og efter Hervarar S. teeffer
Hiſterie. Tiden heller ikke ind. Saxo udgiver Horher for en Sonne. Son
| af Svanhvide, Frodes Soſter, venteligen Isleendernes Frode 4.,
hvilket treffer got ind med Ledderne, fom folgende Schema piſer:

i Frode 4. ' I Svanhvide , hang Soſter
gift med Regnar, en Sven
Konge, ventelig fra Got⸗

Frode ode 5. 2 EIsifdan. 2 Inga 2 FREE IN. 3 baa Schå.
SEEST TAnings Tab, forekom⸗
Hor 3 Helge. 3 Dotter gift med Horher 3 mer en Hodbrod

+ Hrolf Krake. £ fra Odin: ved Far

+ Hrærsk 26, men fan ei væ
vanbaug. re Den,

— ———————

5 Frode 6 vegievede i Leyre efter .

Hrolf Krake. N. 2, 3, 5; 7 tale om en. Fridlef, ſom fi Hrolf
Krakes Dotter, og regierede kort efter ham; Maaffee det er
Denne Erode, N. 16 gior Hother til en Dotter«Son af Had-

. ding; Er nu Hother Eddæ Haudur, dg mage Hadding have le⸗
vet noget for og i den fidfte Odins Indkomſt, og da hører hau

til Konger, ſom have herſtet i Danmark for Odin, og ſom maas ”

fire ſtamme fra den mellemſte Odin. Men ſtikker i Hadding ale⸗

ne den Norſte Prinds, ſom levede ved Aar 250, folgeligen med

Den Saxiſte Odin, fad maae Hother for faa vidt og have levet
paa den Tid: Paa et andet Sted gior N. 16 Snio til en Br
der⸗Son af en, Hother, og da Den Snio ricaAdigen haper fever udi
Iylland, og. for Chriſti Fodſel, under hvilken Langobarderne
ubpdginge, faa bliver det herved troligt, at Saxo haver blandet fin
Én -… Hother med Haudur | Edda, allerheldſt han tillegger ſin Hother
| Mange Ting, fom i Edda tilſerives Hindur; Dog bar han ogs

” - NE faa

Få .

J 17 EN RE DN , 7 301
ſaa meget, ſom el forekommer i Edda, og ſom vifer at han haver Hothers
. Blandet mere end een Hother ſammen. Udi Edda udgiveg Nanna Hiſtorie.
forBalldurs Kone; Saxo tillegger hende derimod Hother, og troer
jeg, at Derved ſigtes til Den Hother, ſom levede med den Saxi⸗
fe Odin. At han (fulde have giver Byen Horſens Navn, og
dens egentlige være Hothers Næs, ſockkes meget Derved, at den
paa en gammel Solv⸗Bracteat, ſom menes at være fra Kong .
… Svend Eſtritſſöns Tid, kaldes forkortet Hors, af Snorro Hroſſa⸗ 7,
nes, og iet Document af 1284 Horsnæs, ſamt, at den forri
fit Vaaben en Hors, eller Heſt, faa den meget rimeligere haver
Navn deraf (1). Udi Aarhuus Stige, Skanderborg Amt paa
Marken af Lynge Sogn viſes tvende Hoye, den ene faldet Ryſ—⸗
ſers Hoy, og den anden Boes Hey, og ffal Hother felv ligge i
en Høy ved Soeiſtrup, kaldet Kongens Hop, i ſamme Sogn.
(2), hvilken Grev Niels Friis. (maaſtee omtrent ved Aar 1710). s
fod omkaſte, og befandtes 24 Kampe⸗Stene fatte om Randen,
inden for var en Muur af Kampe Stene, 3 Alen hoy og bred,
. Meden. under en anden, og under den igien den tredie Hvalving
af lige Hoyde og Brede, og i denne fandtes 3 ſtore Leer: Urner
med Leer⸗Laag, glafferede uden og inden, med Aſte vg Menne⸗
fte⸗Been udi (3), hvilket aftrammen vifer , at her mage have lig⸗
get en meget fornem Mand og hang Slægt begravet, og da nu
" Saxo P, 46 alerede figer, at den Rusſiſke Krigshar opfaftede en
anſeelig Hoy over Boe, og Traditionen kommer her til Hielp ogs
ſaa, Da bliver det rimeligt at Horher haver fort Krig med en

Rusſiſt Anfører Boe. Det enefte, ſom ftaner herimod, er, at
Pp 3 dette
ci) anke Slag t, 4 ps 222, » 193,

- (2) Ib. p. 208. J

(3) Ib. pr a418 og 219, , NE

* -

320 <= EAR

Hothers

Hiſtorie.

Dette made have tildraget fig i meget gamle Tider, i det mindſte

under den Sarifte Odin i det 3 Saculo, fiden Der alerede findes

i Edda at Boe var Odins Søn, og at Denne Hiſtorie ev Desuden
faa indvævet Der med vore Fadres Theologie, ſaa at den ber
Marker af den hoyeſte Alder, endog faa hoy, at endeel af Den
maae langt overſtige Den Saxiſte Odins Tid, faa at dette neppe
fan henfores til Den Hother, ſom levede med Hrolf Krake; Og

paga den anden Gide nævne de Byjantiffe Skribenter Ruſſerne

faa ſeent, og de Rusſiſte Annales felv gage ei med nogen Sikker⸗

hed længre tilbage i Tiden, end til Midten af det 9 Sæculo; Men

i hertil kan ſoares, at det Rusſiſte Navn og Rige er maaffee ops

kommet ved Oſterſoen, og derfore bleven Byzantinerne ſeent bes
kiendt, hvilket Nifaland, ſom laane Der nord, ſynes at viſe, og

at Waregerne have maaſtee med. FUD ſogt at udflette Hukommel⸗

ſen af alle de gamle Ruſſer, lige ſom Odin hos os af de gamle
Nordiſke, allerheldſt de Rusſiſte Annaler vide faft intet at ſige

for Waregernes Ankomſt; Men da der og ere mange Grunde
for at det Rusſiſke Navn og Rige er forſt opkommet fonden ved

Rieper, fan gier dette en ſtor Vanfelighed , med mindre -

. man vilde flytte Tildragelfen med Boe. meget ſeent ned i Ti⸗

den, ſom neppe fader fig giore, eller og antage at Saxo, "ja
Traditionen ſelo, haver kaldet dem Ruſſer, fordi de i deres
Tid kaldtes fan, og at de egentligen vare fra det gamle Garde
Rige eller Holmgard , ſom laae ved Oſterſoen, men hvis
Indvaaneres rette Navn Da ikke vides, naar det ei har været
Ruſſer. En Tanke falder mig herved ind, om de el have hedet
Huner, efterfom man finder Huner at have. boet. langt nord, ſom
Navnet af Landet Kiænugard, og Hunernes Indfald i Neds

— Gotland ved Oſterſoen viſer, hoortit kommer, at eidſien ved

oͤter

HE ER DR 303
. Foter forſtaaes vel vare ældfte Forfædre, faa ſynes Navnet Jo⸗

thuner, Gauthuner dog at viſe, tilligemed det Fiendſtab mellem
Gother og Aſer paa den ene Side, og Huner og Finner paa

den anden, ſamt Hunernes Bopale, at Joter og Huner have

havt megen Samfund ſammen. Da en Hoddbrodd haver været
Konge i Svenſt Gotland, ei længe efterat Den Norſte Had-
ding var det i Iylland, faa er Det vef mueligt, at Haddings
Dotter har kunnet være gift med ham, og at deres Son haver

| figtet imod den Sarifte Odin, Hvad det angaager, at N. 16.
glor Snio til en Broder: Sen af en Hother, da fan Derved vel
ſigtes til Den Hater, ſom regierede i Iylland efter Hrolf Rrakes

Dod, hvillen Enio jeg formener at have herſtet i Skaane „og

altſaa maae en dobbelt Snio antages. Efter denne Chronologie

gaaer det nok an, at han da kan ogſaa have ſtammet fra Frode 4
Soſter Svanhvide, Har en Horher bygget Horſens, faa maae
Det være den, der levede med den Sariffe Odin. Men have den

Hother, ſom levede med den Saxiſte Odin, og den Hoter , eller”

rettere Hater, ſom levede med Hrolf Krake, begge havt en Hodd.

brodd til gader, og begge Diffe Hoddbrodder maaffee regieret i

der Svenfe Gotland, og den ene Hoddbrodd været en Son af
Svanhvide, Frode 4 Soſter, og Den anden været gift med Had»
dings Dotter; Saa og har Denne Hadding regieret i Jylland
paa famme Tid, ſom en Frode var Danf Konge i Leyre, faa
gior alt dette begribeligt, hvi Saxo haver giort en Hadding til
Frodes Fader, og hoi han haver ſat Hrolf, og den eeneſte Ho-
her, ſom han antager, faa langt tilbage i Tiden. Men -efrer

" glt dette bliver Det Sporsmaal, om ei de Ting, ſom Saxo beretter

Hothers

Hiſtorie.

"at have tildraget fig mellem hang Frode 1, Regner og Svanhvi-

de, og fom jeg forhen haver tilffveper Frode 3, om de ei tilhøre .
…. . Fro-

"… Hothers
Hiſtorie.

—

300 WH DN -
"de 4, og derved Fan den hele Fortælling blive i der Sammen⸗
. hæng Den ev, og ei ſnart tilfrives Frode'3, og ſnart Frode 4.

Nu agter jeg at giennemgaae alt hvad Saxo fortæller om

Hother, Forft figer han (4), at Hoihbrod, Konge i Sverrige,

avlede Atislus og Hother, og fatte fin Ben Gevar til deres Gøs
ſter⸗-Fader, hvorpaa. Hoddbrodd ſeld blev dræbt af Helgo, ſom

deraf fik Tilnavn. Dette haver jeg forhen viift at vedfomme den

Tydſte Helt Helge Hundingsbane; og bar den Hoddbrodd, ſom
havde med ham at beftile, Fader til den Horher, der levede med
den Sariffe Odin; og for denne Hother har uden Foil Gevar
været Foſter⸗Fader, ſaaſom Saxo fiden efter (5) ſiger, at Ho-

. ther forelffede fig i Gevars Dotter Nanna, og deraf opkom Stri⸗

Den mellem ham og Balldur, Men Atislus derimod var ei en
Broder af Denne Hother, men af den fenere Hother, ſom levede
med Hrolf. Min Mening ev denne; Den Danſte Kong Ingialds
Dotter blev forſt gift med Atisli Fader Ottar, og fiden med Hodd-
brodd, ellev og tvertimod. Den forfte gang var hun 15 Aar,

og blev Enke da hun var 30, fiden ægtede hun Hoddbrodd, og

fodde Horher da hun var 40 Aar. Man fan og fade hende ægte
Hother felv, ſtiont det er noget vanffeligere for Chronologiens
ſtyld, og da bliver Hother ogſaa ſnarere Atisli Stedfader end

Broder. Altſaa maatte man fige, at Saxo havde feilet Deri at

giore Dem til Brodre. Men dette gior ei meget til Sagen, da
ſaadant er ikke faa nyt hos Saxo, og da dog Hother og atislus
komme hevmed i en noye Foreening. Men da maae man tillegs

ge Hother en temmelig hov Alter. Antagev man ikke Dette, Da

maae

4) p. 28.
(5) P. 39.

RA — — —

— — — ——

EN HB RS - 305
maae man giore Hrærek Hnsuggvanbaug til en Dotters Sonne
Cen af Ingialld, hoilket viger for meget fra Texten i Langfedga-
" tal, og da fager man og eet Led mere i hans Linie, end man bes
hover. Desuden faner Hoddbrodd i "lige Grad med Ingialld.,

og det fader derfore noget underligt, .i Henſeende til deres Alder ;

at han ſkulde have ægtet Ingtallds Dotter. Dog dette Eunde vel

tridda jævnes. Naar Saxo figer (6) at Hother blev Konge bags

De i Danmark og Sverrige efter Hiartvar, og var Atisli Bros .
der, Da figter han herved til den ſidſte Hother, thi Siden kom⸗

. met gandfke overeens, og den Horhers Fader var uden Toil Kon⸗

ge i Svenſt Gotland. Og da Ottar var Konge i Sverrige og.

Hothers
Sigtorie.

Adils Fader, og blev flaget af Den Danſte Kong Frodes Jarler EN

iVendſyſſel, hvoraf en hedde Voitur (7), hvis Navn ligner Vo-
dens, og end mere Hothers, fag har det og bragt Saxo i Dén Fors
virring, at giore Hother og Atislus til Brødre, og af fade Dem

leve paa cen Tid, og det med en Vodan eller Odis. Og ſom

Saxo forhen (8) havde ladet Atislum, hvorvel urigtigen, Dræbes
af Biarko under Hrolf Krake, ſaa var det naturligt at han fod
hans Broder nu: fane Riget, da Hrolf var død. Danmark

maatte han og have, fiden en Hother regierede i en Kant Der ef

ter Hrolf , og Saxo ſielden kiendte andre Dane Konger end over,
det heele; men har Hother vegieret efter Rolf, fag-fan han di
være Den ſamme ſom Böki, og faa fan hang Son Hrærec Hnaug-
gvanbaug el være Den ſamme ſom Rorie, Böki Son, hviffen Rolf
drabte. Men hvad Saxo (9) ſiden fortæller om Horher og Ballder
Syvende Deel. Ba horer
(6) p. 39. | SE HEE
(7) H. RK.at. 1.— F

(8) P. 31. —
(9) k. 39 — 46. U

—

”. Hothers horer til den fore og 2 neider, ſom levede me ter mellenfte

Hinorie. eller og ſidſte Qdin, og med den Saxiſt Odin, "Og sænfer jeg
at Den forſte Hather haver regieret i Det Svenſte Gotland, ſiden
Odin boede tæt ved i Det egentlige Sverrige, og den anden Hother

derimod i Jylland, ſiden han havde med Sagerne at beſtile
Endeel troer jeg og at være gandſte mythologiſt og phyſicalſt,
— i ss at vedkomme vore Fædres Theologie Alt det meget Poetiſſfe

. -øg underlige hører herhid, og maaſtee og til vor melemſte Odin,

55 og Den forſte Hother. Derimod henregner jeg til den anden Ho-

N ther, til Den Saxiſte Odin og tif hang Son Balldur hvad Sexo
fkriver om Gevar, om Hothers Konſter, om at baade. Hoche

og Balldur friede til Nanna, om Hothers Handeler med den Se⸗

xiſte Konge Geldero, om Krigen mellem Hoiher og Baildur, om
- NHothers Opfjold i Sverrige (hvor han , eller rettere i Gotland,
| "har havt. et Rige efter fin Fader Hoddbrodd), om fyvorledes hau

efter, og om den Hævn han 108 over Gevars : DE.

i De derimod saxo ro) fortællo om · den Hagelendke Konge
NHelgo, og hvorledes Horkor hialp hane tif at fage den Finſte
Konges Cufonis Dotter Thors til agte, og ſiden beſkiankede Dem
begge herligen, fordi de havde hiulpet Kam (ei imod Bolldur,. foret

Saxo figer, men ventelig til at fane Sieland- ind efrer Hrolf Kræ

kes Dod), vedkommer efter mine Tanker Hother 3. SM Den

Norſte Helge, ſom efter Saxo (11) KE ved Sterkodders Hielp

Helza, en Soſter af den Danffe Kong Ingel til ægte, tænker jeg

at have væres Fader til Denne Helge. Og at herved ſigtes til -

- i den
wo. CCO) P. 40 eg 41. ”
'w v id . . (11) P. 109 — 3192,

ſaarede Balldur om Natten; af hvitket Saar han døde tredie Dag

EN i PN: 3
den tredie Hother, giores mig ogſaa Derved troligt, at i Kerill Hothers"
;Hængs S, (12) berettes, at denne Mand, fom dar Far⸗Fader til ”Sotftorie.
" Osvar Odd, dræbte i fin Ungdom Gafe, Finnernes Konge, og
denne Orvar Odd Cal, ſom Der ſtaarr udi Bifen: i hang Soga
(13), have været med i Bravalla Slag. Bel fandt at fra Ho-
… ther øg til Harald Hylldetam ere 6 Ledder, og fra Ketil og til
Orvar Odd iffun 3, hvortil kommer at Orvar Odd Bal have end--
Da lever en Tid efter bemældte Slag; Men hertil foarer jeg, at
Orvar Odd tillegges en. hoy Alder, at Ketill dræbte Gufe, Da han
ſeld endnu var ung, og at Horher ſynes i fin fidfte Tid at have
havt med Helgo ut beftille, thi Det lader at Helgo har hiulpet
ham til at indtage Sieland , og er derpaa bleven beſtienket af
ham, og at Hørher fort efter er bleven ihielſlaget af RNuffernez
. om Dette og vedkommer ham, eller dog paa anden Maade kom
— met af Dage. Da den ene Helgo fif Ingialide Soſter, faa har
hang Son let kunnet leve med Hother, fom fil ingialids Dotter.
CBed at eftertenke, at Adils Gader heed Otiar, ſaa er jeg nu af
den Mening, at Adils ei har vqret Hothers Broder, eler belæg
" tede, og at Saxo haber fun i Anledning af diffe Navne fort den
Forvirring ind, og. herved Fan Tidsregningen meget hielpes. Da
den anden Hother maae have levet i Frode 3 Mindreaarighed, —
Jaa tænker jeg at han haver været hans Formynder, og bey
" Riget for ham imod den Saxiſte Odin, og Belldar, og at Sie
fandsfarerne hade dæret mere tilbohelige til at have Balldor tå
Konge ," fiden han paa Mands: Linie flammede fra Deres Kors
ger, enn Frode, ſom kun giorde Det pan Quinde⸗ Linien, aller⸗
bewoſtde ĩ Balldus havde da deres egen Konge, ſom de vare vante til.
2. . | Dvors
(18) C, 3. P, 46. vr
(13) Fe 33 s ir”

Hothers

Hiſtorie.

308, EN BR PN

Hvorfore man og finder, at Balldur kaldes af nogle Konge i Sie⸗
(and, faa at Krigen ſynes egentlig fun at være fort for Sie
lands og Øernes ſtyſd. Forommaldte tvende Helger have uden
Toil ſtammet fra Den gamle Helge eller Haloge, Konge paa Hel⸗
goland, og Fornioturs Son, ſom forte en Colonie af Foter fra
Finland til Norges nordlige Dele, figefom hans Broder Hler
til Danmark (14). Men derimod fan jeg ikke bifalde Schåning
(15), naar han vil giore Den Helgo hos Saxo, ſom ægtede Cufo-
Dis Dotter til Denne gamle Haloge, grundende fig paa, at Saxo
fætter ham i Odins og de andre Guders Tid, og for Chrifti Gods
ſel, (thi jeg haver alerede viift, hvad fom haver bragt Saxo her
i Bildfarelfe), og paa det at Saxo figer, at Helgo var grum ;
hoilket han mener at pafje fig paa det, at Heloge var af Riſe⸗ ets.
fer Jotne Ær; Dog hertil foarer jeg, at det ſamme fan giælde
om en fenere Helgo”, fom ſtammede fra den gamle Haloge. Naar

jeg betragter, at Der tales om en Orter, Far i Jylland, hvis

Dotter Sigrid ægtede Ottar; Konge paa Helgoland ,: og adlede

mied ham den frærfe Kiempe Asmund, hvis Son Armodr ægtede
Dorqdy, en Dotter af Hake Hamundar Øen, eller Hermundar f.

Sverrige, fom han kaldes i Den trykte Eigills S. (16), faa beſtyr⸗
ker aft Dette mig den Tanke, at Denne Octar Jarl er pen Horber;

ſom foreſtod Danemark i Frode.3 Mindreaarighed, thi Frode 3

Can Haldan udjog Aun af Sverrige, ſom var Jorunds Son,
Der regierede ftrar efter Hake, og Frode 3 levede meget længe;
faa at Ottars Dotter⸗Son kan gierne have lever med ham; og
Dennes Son igien med Frode 3 Son. J N. 582 i 4to. C.16.
kaldes

(14) Schånings Norſte H. t. 1. P. 94. 95.
(15) Ib, P. 100, .
(16) Ib. . 433 —475. Rigilis S. 76.

OM 3 EN 309
kaldes Dordy Oddny, og Hakon Hamundur, ſom figes at have
regieret Danmark, ligeledes i 589 i 4to, ſom ev en Membran
fag og i N. 340 i 4to, fan at man kan anſee diſſe Leſemaader
for rigtige. "Dog faaer alt Dette en anden Anſeelſe, hvis man
mied Schøning (17) vil holde for, at dette har tildraget fig i Slut⸗
ningen afdet 6, og Begyndelfen af det 7 Saculo, og antage en ans
, den og fenere Hake Hamunder Son, thi da kunde man falde paa
" Hother:3', ſom levede i det 6 Saculo, og ſom maaſtee i Begyn⸗

delſen har ei været andet end Jarl. Gufe, ſom Ketill Hæng

Hothers ”

Hiſtorie.

nedlagde, vil og Sehöning anſee for Saxonis Cufo, men da kan

Den Helgo, fom efter Saxo, havde at beftille med Cuſo, neppe

ide: den gamſe Heloge, om man end med Schåning vilde ans

tage, at Den Ketill Hæng: ei hav været Den ſamme ſom Ketill

" Hæng Orvar Odds Farfader, endffiont deres Soga udtrykkelig

ſiger det, men en af Orvar Odäs ældfte Oldefedre. Men paa
den Maade vilde der blive: 700 Aar imellem begge Kerill Hængs,

hpilke Dog vare anſeete for een, og Dette ſynes mig: at være for
ſtor Vitdfareiſe: Overalt holder jeg for, at det er beſt i tvil⸗

ſomme Ting, at giore Tildragelſerne ſnarere nye, end gamle.
Da Armod fral vœre bleven dræbe af Sterkodder, ſom maaſkee
her bor antagts for, den yngſte, der dar med i Bravalla Sla⸗

get, ſaa beſtyrker vgſaa dette Sebsvings Chronologie, men. da

maae man dog tüſtaae nt der bliver for fang Tid mellem Hother 3,

ſom fan have fevet ved 580, og Sterkodder og Armod, fon leves -
de ved 730, hvorvel bet noget kan hilped ve) at ttillegge 2 Asmund ”

ta fang Labad · .

"uw +, |. . F
"1 F ar, å' ' A.N >

. " ' 0
3 vo e *. 2 . " . ” *
w 488 dd: øv WWW, F este mø pe ! v N
⸗

— (37) R. P 476. 208. not, 9. 9. p. 333. 479% Ek p

k

sie . ma

Naar Saxo beretter (18), at Soenſke Herrer fore Stan
ten til Danmark, og at Horher Da blev af fine Landsmænd
(ugen Tvilde Svenfe) anfter for en. Konge, fan viſer Dette ſom fol⸗

. ger, at Hother fif at vide, at Danmark var Da uden Regenter,
og at Hiartvar var dræbt noget efter. At Saxo vil have, at aft
Det hidindtil af ham fortalte om Horher ſtal have tildraget fig
imedens Hrolf Krake endda levede; Og at den Skat, ſem de
Svenſtke maatte give, var den, ſom han P. 31 beretter at Hrox
lagde paa de Svenſte. Nu er det klart, hoad denne ſidſte Om
ftændighed angager, at Saxo har af det den Svenſte Kong Egill
havde udlovet Skar til de Danſte, hvitfen' bang. San One
reent nægtede, og af Ligheden mellem de Navne Ostaa og Hocber
taget Anledning at anfere dette paa denne Tid; Men. imidlertid
troer jeg Dog, at $axo fan i Det foreganende for ſaa vide have Ret,

at det har tildraget fig for HrolfKrakes Død, nemlig ſaa meget

Der vedkommer Hocher 3, ſom maaſtee ei alene af Jylland, men
og af Den Deel han eyede i Svenſt Gotland, har givet Skat sål
Rolf, Men at Saxo haver anført fan meget andet, der horer

til Hother 1. og 2, til ſamme Tid, dertil hav dæret Denne Man

: fag, at han Fun har foreftillet fig een Hother. Dette bringer
mig paa De Tanker, at det Suxb fortæller, dt Horher efter Hrölũ
Dod blev udi Sieland antaget til Kange,: vgſaa hader virkelig

tildraget fig efter Hrolfs DD, og harer til Hother 3, eller He
ter; Allerheldſt man finder, at.Hrærek Hniuggvanbaug, fon
jeg forhen. haver antaget, at have været;en Son af Horher, så

hans Efterkommere virkeligen have regieret i Sieland, og fer tæ
ler Saxo alene om Sieland, og hvorledes Horher blev ved Iſe

fiord udvalgt af De Danſke til Konge, Hav Hrærek, hvilket

FEE | — Navn

(18) age fig goder ae KR TT 7)

3

, ENN 2 BW... 34
; Raun Saxo aledeynt giver Roriena, vævet Horhers Son, faa Ho thers
dbnder Det rimeligt, at Hothers Fader haver heder igeſaa, og da Hiſterie.
vetet Den Roricus Böki Son, ſom efter Biarxemal hos Saxo P
34 blev ihietſlaget af Elrolf. Men da mane man enten antage, .
ar Boki og har heder Hoddbrodd, eller og at Hother 2 Fun har
havt Hodabrodd tif Fader; og at Båki og Atislus have været bes
flægtede og Landsmænd. Altſaa hav Saxo herved atter havt en
Anfedning at komme i Vildfarelſe, thi han figer her, ag Horher
fk Haevn over Rolf ved andre, da han ſelv burde have hævnet
paa ham, det Rolés Fader havde ihielſlaget hans Fader; Nu figs
tev Saxo vel herved til Helgo og, Hoddbrodd, men jeg haver fors
hen viiſt, at han gandffe urigtig haver henfort dette til Helgo,

" Hrolfs Fader, ſi ga og hvorfore; Har nu, vel ei Helgo, men

" Hrolf ſelv, omfommet Horheri 3. Fader, faa bliver her en nye
Geund til Saxo's Vildfarelſe. Dog forefalder herved denne Van⸗
elighed, at Tiden ſynes dg at blive for ſammenpreſſet, thi, In-
viellds Doiters TiD ſoarer til Helgo; Dog dette fan afhielpes
derved, at man lader Hother være naget gammel, da hans Fa⸗
der blev ihielſtaget, ſaa og ved at tillegge Ingiald en høn Alder,
M lade ham ſeent ar avle denne Dotter. | |

Saxo (19) lader Atislum overleve Rolf, og doe af Deukken⸗
Fab, fom han var faldet i udi et Giæftebud, han af Glæde over
' Balfs Dod havde anftillet. Men her hør Saxo forglemt fig feln,
thi forhen haver han P, 31 ladet Atislum dræbes af Blarke i Rolfs
levcide Live. Og efter Den. troværdige Snorro (20) er og Adils,
- — — den

⸗

(19) P. 42. NE
(20) T. 1. P. 40. —

Hothers
Hiſterie.

312 SS

Den ſamme fom Atislus , virkeligen dod imedens Hrolf hvede.

Derimod er det nok ei fan gandſte urigtigt, at Drukkenſtab fan |
have været en Medaarfag til Atisli Dod, thi Snorro vidner (21)
at Adils faldt af Heſten, da han giorde Offer til Diferne, og
reed om i dens Sal, og Enufede Hovedet paa en Steen. Da
nu Adils ellers var en god Rytter, og der gemeenligen blev brag

ſmauſet ved ſaadanne Offere, faa er Det ikke urimeligt, at Adila

fan da have havt noget i Hovedet, eller at man i Det mindſte
haver Dog taget Anledning heraf, til at beſkylde ham herfor.
Man feer heraf at Saxo haver havt adſkillige Efterretninger om
Atisli Dodsmaade, og fart fulgte Den ene, fnart Den anden, :
uden at agte, at han modfagde fig ſelb. Jeg troer derfore at
han. haver været længe om at (rive. fin Hiſtorie, og giver een
Bog ud af gangen. Saxo gior Hother ogſaa til Konge i Sver⸗
vige; Dette er vel urigtigt om nogen af dem, uden maaſtee om
Den æfdfte Hother, men imidlertid ev det vel mueligt, at Hother
3 Fan have været udi Sverrige, og været iblant Fe mange Dans
ſte, Norſte og andre Søes Konger, ſom røvede der efter Adilø |

Dod under hans. Son Eiften, og dette var nok for at lede Saxo
Vildfarelſe, tilligemed. det at han anſaae Hother for en Svenſt

Prinds, maaſtee og Hother 2, eller og 3, eller og begge, kunne
have havt et lidet Rige i det Svenſte Gotland. Paa de Sider

ſiger og Saxo, at Fré Deorum Satrapa, ſaaledes har det behaget

ham at overfætte Drott, fatte fig ned ei langt fra Upſal, (Snorrø
figer (22) udi Upſal), og forandrede den Skik at ofre, ſom hav⸗
de været fra Arrilds Tid iblant faa mange Folk, til en ſorgelig
og vederſtyggelig, thi han befoel at ofre Menneſter. Det er klart

0 gt

(21) P. 39. .
(a2) P. 1.. EH -

- EN RB ON . 313

at Sexo fører Fri eller Freyr hev ind, fordi han haver meent, at Hothers
Hother levede paa famme Tid ſom Odin og de andre Guder, Hittorie.
hoilket ogſaa evæigtige nok om den ældfte Hother, og i viſſe Maa⸗
der om den anden, men jeg troer Dog ogſaa at dette er tildeels
kommet Deraf, at han urigtigen haver forftaget Poeterne, hvilke
kalde de gamle Svenfe Konger, Freyrs Afkom, faa Piodolfor
(23) endog belegger Adils med Navn af Freyrs Attungur. Imid⸗
lertid troer jeg, ſaafremt det er vigtige, hvad Saxo her fortæller,
at herved ſigtes til en ældre Freyr, ſom levede uden Tovil med Den
mellemſte Odin. Thi Freyr, ſom kom ind med vor fidfte Odin;
"haver neppe indført ſaadan Skik, men forefundet den for fig, '
thi Cimbrerne ofrede Menneſter længe for ham. Har derfore en
"Freyr indfort Denne. Skik, da maae der have været mere end cen
Freyr, og en ældre end Niords Son.

%
Hyvad Saxo vidtloftig fortæller, hoorledes Odin avlede med

den Rusſiſte Prindſeſſe Rinda en Sen ved Navn Boe, ſom hævs ”
nede Balldurs Dod, og Dræbte Hother; men omkom dog felv;
Det taler Edda noget kortelig om, men giver Boe Navn af
Vale eflev Vile, ſiger ei heller at Rinda var en Rusſiſt Prindſeſſe.
Jeg er derover faldet paa de Tanker, at Saxo haver her giort cen
Tildragelſe af tvende. At Vale har værer en Son af Odin, og
Rinda en Prindſeſſe fra Landene ved Oſterſoen, og at han har
' havt at beftille med Eddæ Hådur, og Saxonis Hother I, ſynes
mig rimeligt. Men Boe, en Rusſiſt Prinds, har derimod
Dræbt Hother 3. eller 2, og er felv omkommet i Slaget, og ére
de begge blevne. begravne udi Jylland, Da der viſes en Hoy,
Syvende De, Rr. kaldet

(23) P. 35. 5.

Mothers.

Hiſtorie.

.
. .

"314 EM HD.
Faldet Roſſets Hoy, ſaa og Boes Son, fag tør jeg ikke nægte
at Ruſſerne under en Boes Anforſel have holdet et Slag der;

Men med det Rusſiſte Navn tor jeg ikke dog vel opgage til Den

Saxiſke Odins Tid, og allermindſt til vov mellemfte Odins, men

da vides ti paa hvad Maude Horher 2, er dod. Men heraf fol⸗

ger, at Det er urigtigt, at Boe haver værer Son af en Odin,

og mage man troe, at han efter De Tiders Viis hår fort Krige

til Soeg, og da iblant andte Lande beføgt Jylland, hvor den

Rusſiſte Krigéhær opkaſtede ovet og opnævnte efter. ham en flor
Hoy. Hother bad de Fornemſte, fom han havde fader kalde til
fig for han gif i Strid, at de vilde antage hans Son Røric til

Konge efter ham, paa det Riget ei (fulde Komme til Fremmede

(24). "Dette gior Det rimeligt at.herved forſtaaes Horher 3, thi
efter Edda finder man ei, at Hödur, eller den ældfte Hother has

ver havt nogen Son; Paa Hother 2, fan man ei heller vel tæns

fe, thi hvad ſom Saxo noget efter fortæller. om Amlerh under
Rörie paffer fig ei paa faa gamle Tider; og desuden haver Hræ-

. rec Hnauggvanbaug maat efter Langfedgatal [eve kort efter Hrolf

Krake. Men heraf følger videre, at man ikke veed noger om
Hotheri 2. Dodsmaade, eller hang Afkom. Ved denne Leilig⸗

hed falder mig ind, at hvad jeg forhen haver ſtrevet om Boyo,

eller Beyo, hører ei faa meget til Böki, ſom til denne Boe, -Dog faa,

at endeel deraf vedkommer Vale, Saaledes horer vel til Vale
- hvad N. 2093 berette, at denne Boe var Konge i Sverrige, thi

efter al Rimelighed har Vale regieret Der efter fin Fader Odin.
Riim⸗Kroniken beretter, at Horher ſtred med Guderne ved Ro⸗
fid, og flog dem ved Ballders⸗Brond, og Dræbte Ballder ved
Ballders⸗Sund, og regierede derpaa over Danmark, Soerrige
WW von

(24) Saxo P, 46.

— — Eee Me ere ——— RR er

|

FN MM DN 34
(boorudi han dog haver feilet med Saxo) og Tydſtland, hvorved Hothers

nok ſigtes til Angler og Garer. Men fiden fortæller Den at Ball: Hiſtorle.
der, ſom Sielandsfarerne toge til Konge, blev dræbt af Kong .
Othen, overvundet og druknet i Ballders Sund, ſom fif Navn

af ham ; At Otthen blev derpaa Konge, men ihielſlaget i Fyen,

og begravet i en Hoy ved en Mae, hvor Odenſee nu ſtaaer. Det

er klart, at denne Forfatter har her ſammenblandet, forfort ved
Navnenes Lighed, Hother og Otthen, thi ellers ſiger ingen an⸗

Den af Ballder blev dræbt af Odin, men alle ere enige derudi aft

. han var hans Sen. , Og at han haver blandet Dem ſammen 68

kraftes og Derved, at han gior Råcich til Otthens Son, da han

dog var Horhers ,- men maaſkee at Oithen ev og alene her ert

Skriver⸗-Feyl, og en Fordreyelſe af, Hother. Ved den Odin, -
fom blev flaget i Fyen, figter han uden Fvil til Mitorhip, fom
Saxo taler om P. 13, og uden Zvil forſtaaes herved den Sari

” Odin, thi efter min Sætning har han levet med en Hother,

N. 14 ſetter heel merkelig paa cen Tid Hother; Konge i Sverri⸗

ge (fom Bog var uden al Toil tilligemed Konge i Danmark, da

her ikke opregnes andre end Konger i Danmark), og Ballder ,

… Ronge i Sieland; Men naar han falder den fidfte Thouhme

Sen, fan jeg aldeles ikke forklare Det, med mindre det er cor-

rupt fat for Othin. N. 16 falder Hothar en Son af Horhrod,

ſom vel er en Skriver⸗Feil. Markeligt er det at N. 16 falder

den Skaanſte Regent udi det ſtore Interregno Boikær, ſom andre ”

kalde Borcar; Dette unde frifte en til at troe, at Boe vat Saxonis

"| BorcarusP, 135, ſom ſtridde imod den Rusſiſte Soerover Rårhe, og

udi hvilket Slag De begge. farte Livet til. Her havde man altfag |
Ruſſer, og en Boe, thi Boikær bor maaftee forklares ved en ſom

har Boekicer, og kunde han være bleven opkaldet efter deyne
Rr2 gamle

⸗

ø
n

"314 EN IN :

Mothers.

Hiſtorie.

kaldet Ryſſers Hoy, ſaa og Boes Sen, faa tor jeg ikke nægte
at Rufferne ynder en Boes Anforſel have holdet et Slag der;

Men med det Rusſiſte Navn tør jeg ikke dog vel opgage til Den
Saxiſte Odins Tid, og allermindſt til vor mellemſte Odias, men

da vides ei paa hvad Maude Horher 2, er Død. Men heraf ſol⸗

ger, at Det er urigtigt, at Boe haver værer Son af en Odin,
og mage man troe, at han efter De Tiders Viis hår fort Krige
til Soeg, og da iblant andte Lande beſogt Jylland, hvor den
Rusſiſte Krigshær opkaſtede odet og opnævnte efter ham en for

Hoy. Horher bad de Fornemſte, fom han havde ladet falde til

fig for han gik i Strid, at de vilde antage hang Son Røric til
Konge efter ham, paa det Riget ei Fulde omme til Fremmede
(24). "Dette gior Der rimeligt at.herved forſtaaes Hother 3, thi
efter Edda finder man ei, at Hödur, eller den ældfte Hother has

ver havt nogen Son; Paa Hother 2. fan man ei heller vel tæns

fe, thi hvad ſom Saxo noget eftev fortæller om Amlerh under

Rörie paffer fig ei paa faa gamle Tider; og desuden haver Hræ-
rece Hnauggvanbaug maat efter Langfedgatal [eve fort efter Hrolf

Krake. Men heraf følger videre, at man ikke veed noget om
Hotheri 2. Dodsmaade, eller hang Affom. Wed denne Leiligs

hed falder mig ind, at hvad jeg forhen haver ſtrevet om Boyo,

eller Beyo, horer ei faa meget til Böki, ſom til denne Boe, dog faa,

at endeel deraf vedkommer Vale. Saaledes horer vel til Vale
- hvad N. 2093 berette, at denne Boe var Konge i Sverrige, thi

efter al Rimelighed har Vale regieret Der efter fin Fader Odin.
Riim⸗Kroniken beretter, at Horher ftred med Guderne ved Ro:

ſtild, og flog dem ved Ballders-Brond, og dræbte Ballder ved

Ballders⸗Sund, og regierede derpaa over Danmark, Sverrige
| hyvor⸗

(24) Saxo P, 46.

W åg ZX | 315.

(hvorud! pan dog haver feilet med Saxo) og Tydſtland, hvorved
nok ſigtes til Angler og Saxer. Men fiden fortæller Den at Ball.

der, ſom Sielandsfarerne toge til Konge, blev dræbt af Kong .

Otthen, overvundet og druknet i Balders:Sund, fom fif Navn
af ham ; At Otthen blev derpaa Konge, men ihielſlaget i Fyen,
— eg begravet i en Hoy ved en Aae, hvor Odenſee ni ſtaaer. Det
et klart, at denne Forfatter har her ſammenblandet, forfort ved

Mavnenes Lighed, Horher og Octhen; thi ellers figer ingen an⸗

Den aft Ballder blev dræbt af Odin, men alle ere enige derudi at

. han var hans Sen. Og at han haver blandet dem ſammen be⸗

kreftes og Derved, at han gior Råcich til Otihens Son, da han
dog var Horhers ,- men maaffee at Oithen ev og alene her en
Skriver-Feyl, og en Fordrenelfe af, Hother. Ved den Odin,

fom blev flager i Fyen, figter han uden Foil til Mitorhin, fom

Saxo taler om P. 13, og uden Toil forſtaaes herved Den Sariſke
din » thi efter min Sætning hav han fevet med en Hother,

N. 14 ſetter heel mærkelig pad cen Tid Hother; Konge i Sverri⸗
ge e (fom Bog var uden al Toil tilligemed Konge i Danmark, da
her ikke opregnes andre end Konger i Danmark) og Ballder ,
Konge i Sieland; Men naar han falder den fidfte Thouhme
Son, kan jeg aldeles ikke forklare Det, med mindre det er cor-
rupt fat for Othin. N. 16 falder Hothar en Son af Horhrod,
ſom vel er en Skriver⸗Feil. Mærkeligt ev det at N. 16 kalder

Den Skaanſke Regent udi'det ſtore Interregno Boikær, ſom andre

falde Borcar; Dette kunde frifte en til at troe, at Boe var Saxonis
” Borcarus P, 135, ſom ſtridde imod den Rusſiſfe Soerover Röthe, og
vdi hoilket Slag De begge fatte Livet til. Her havde man altſaa
Ruſſer, og en Boe, thi Boikær bør maaſtee forklares ved en ſom

- har Bockiær , 08 funde pan være bleven opkaldet efter deyne
Rr2 gamle

Hothers
Hiſtorie.

w
⸗
Å;

316 NR ON

Hothers
Hiſtorie.

gamle Helt; Og paa denne Maade kunde man forklare de ovens
mældte Hoye i Aarhuus Stift, og flytte Rufferne ned til Det 7.
Saculum. Dog da Gravene vife, at Slaget maae være fle
i Iylland, og Boikær regierede i Skaane, faa er Dette en Hine
dring, Man maatte da, og antage, at Hother 3 ei var blevet

i noget Slag imod en Boe, og at Høyen i Iylland var da ei
" hang, men Hotheri 2; Hvorimod Dog ſtrider, at ſaavel hans,

ſom Ruſſernes og Boes Hoye findes i eet Sogn. Vidſt nok er

det ellers, at Tiden af Boixær paſſer fig ei faa ilde med Hother 33
hois derfore ei Ruffer vare nævnte i Traditionen, og hos Saxo i
Anledning af Boe og Borear, faa ſtulde jeg ſnart falde paa de
Tanker, at Boe, Konge i Skaane, og Horher i Jylland havde

ſtridet ſammen. Allerheldſt de vare af forſkicllige Konge⸗Slœg⸗

ter. Man kunde da og enteñ antage, at Borcar havde havt Ruſ⸗
ſerne med fig imod Hother, eller og Hother imod Borcer, og at

— Saxo havde forqvaffet Denne fidfte Beretning ved at blande Ho-

ther 3 med Hother 1, ſom ſtridde med Boe eller Vale. "Dog afs
ting overveyet, troer jeg at det er beſt, at blive ved den anden

Mening. Stephanius (25) mener, at Ballder ligger begravet i

Sieland ved Ballders Brønd, midt imellem Kisbenhavn: og Ros
ſtild, udi en Hoy med tvende Spidfer ; Anforer og af udi Iyl⸗
land, i Fleſtum Herred, i Gunderup Sogn, findes paa en ſtor

Runeſteen paa en Hoy en Okrift, ſom han fæfer ſaaledes Bal
Vur reiſte denne Steen efter den gode Kong Snigur hang. Fader,

vg efter hans Moder Tufe. Worm (26) kommer hermed overs
eens. Saafremt Stenen er rigtig, og rigtig læg, faa Fan her⸗

Ad figtes til Kong Snio, ſom Saxo omtaler, Døg ei til den forſte,

hvilken

25) In Sax, p. 94 og 95.
€26) Mon, p. 317 — 3224.

aa

BR kd EN 317
hpilken Jeg fætter i vor ſidſte Odins Tid, men til den ſidſte! Snio.
Dog møder herved Den Banfkelighed, at Denne fidfte Snio ſynes
for adſtillige Aarſagers Fyld at burde fættes i Skaane, og ei i
Jylland. Men hermed maae være, fom det vil, faa færer man
deg heraf, at der haver engang levet en Ballder, Søn af en Iydſt
Kong Snio, hvilken Balldur ellerg ev ubekiendt. Stephanius (27)
mener og, at Hother ev bfeven begravet i en ftor og anſeelig Hoy,
fom fees paa Horlefs Kirkegaard, tæt ved Tryggevelde i Sie⸗
land, og at paa dens Steen har ſtaaet et Vers til Hothers Mins
de, fom han og anfører, men Sproget røber dets Nyhed og
Urigtighed. Worm (28) holder for, at Horlef ev ſammentruk⸗
ket af Hotherslef, og at Hother nok fan have være begravet der,
faa og at han haver opholdt fig i bemeldte Bye, (hvilket, om det
ér vigtigt, mage henføres til Hother 3, eller 2, ſaafremt 3 ev

omkommet i Jylland, enten imod Rufferne, eller imod Borcar,

Konge i Skaane). Han taler og om en anden Steen, ſom ev

"bleven forflyttet fra den faa kaldte Keyſer Hoy, omtrent 1570,
til. Tryggevelde, ſom ligger tær ved, og hvilken nogle have villet

anfee for Hothers Gravſteen; Men derſom Wormii Forklaring

Hothers
Hiſtorie.

over Runeſtriften, ſom findes paa den, er rigtig, Da indeholder

den gi eet Ord om Horher, Jeg undres over at denne lærde

Mand har meent foromtalte nye Vers at kunne have figaet paa

Stenen ved HAorlef.… Han bevetter ellers, at nu omſtunder fin:

des Der paa det Stad ingen Steen mere med Skrift paa; Og
fæn fer jeg at der kanſkee. aldrig haver været nogen ſaadan. Ste-
phanius og V Worm (29) mene, at det Siſtrum, ſom Hother efter
Rr 3 Sauxo
day) Po
(28) Mon, p. 105 — 117. |
Cs) Wormii Ep, 175. Ps 165, og Ep. 179: p. 169.

8

eo
(i

Hothers
Hiſtorie.

a

318 ER X
Saxo ſpilte paa, har været en Mund: Harpe; Barbitoo ſynes Ve-
del at forklare ved Hakkebret, og i Henſeende til Siſtrum, da las
der det at han kalder den en Harpe.

Den Satyrus Mimring, Saxo P, 40 taler om, ſynes efter
Mavnet at være Mimer, hvis dede Hoved Odin brugte fom et
Oracle efter Snorro P. 4; Altſaa treffer Tiden og vel nok ind

med Den 1 Hother, ſom fevede med Odin. Vel mueligt at Ho-

ther 3 har imedens Rolf levede, maat opholde fig i Sperrige, ei
hos Adils, men hos Eiften, efterfom Saxo P. 42, faa udførlig
ffriver: Inter hæe Hotherus defectam Ducibus Daniam, Hiartva-
rumqve celere fuperem pri Rolvonis poenas dediſſe cognofcens ,
qvod vix ſpe comple&i poſſet, cafu fibi eollatum dicebat; Nam &

Rolvonem, qvem qvod ab ejus patre fuum interfeckum meminiſ-

fer, vira ſpoliare debuerat, aliena opera fupplicium luiſſe, & ſibi
potiendæ Daniæ copiam infperato rerum beneficio patuiſſe. Quippe
regnum ejus avito fibi jure competere, fi rite majorum ſtemmata
revolvantur, hvilet altſammen bliver ſaa meget des tydeligere, ſaa⸗
fremt man antager at Hother 3 har været en Son af Rorie Böxi
Son, hoilken Rolf efter Biarkemal dræbte, og denne Roric en
Dotter⸗Son af Kong Ingiald, Men heraf folger at der og ha⸗
ver været 3 af det Navn Roric, og at der hift og her ere Ledder
udeladte i Langfedgatal. Jeg foreftiller mig at det er gaaet ſaa⸗

ledes til efter Rolfs Dod. Horher 3 har, ſaaſnart han hørte.

Den og Hiartvars Endeligt, begivet fig til Steland, og er der ble⸗
vet Konge, fan og i Jylland, imidlertid er Krigshæren ankom⸗
met.under Haxi, og de flere, og har dræbt Sxuld, og ved Denne
Leilighed har Hother miſtet Sieland, og alene beholde endeel af
Jolland, og alting er kommet i Uorden. Dog derſom Ravnene

ei

|
É
|

7 BENE 319

fi vare for adſtillige, faa vilde jeg anſee ham for den Fridleif,

der egtede Rolfs Dotter. At Hother ſiges af Saxo at have eyet
Sverrige, imedens Balder. ſpillede Mefter i Danmark, ſynes mig
at funne forklares ſaaledes, åt Hother 2, form Formynder for
Frode 3, havde meget fit Tilhold Der, ved det Frode vat beſoog⸗

… tet med Det Svenſtke Koͤngehuus, og Hother felv havde et lidet

Rige i Soenſt Gotland, maaffe oppe imod de Norſte Grend⸗
fr, ſiden han havde en Norſt Konge til Fofters Fader. At han

eſter Saxo flyede til Iylland, har og fin Rigtighed, hvis han
der har havt et Rige efrer fin Mor: Fader Hadding. P. 43 fors
klarer Saxo Chelys ſaaledes, at det maae have været et muſicalſt

Inſtrument med Stranger paa, og altſaa maatte Den Forkla⸗ |
"sing, jeg forhen haver giort over Chelæy at være hule Kar,

falde bort. Dog maaſtee at Saxo har giort Forfiæl imellem:
Chelæ og Chelys. At Oller, ſom var far i Byzantio, eller ret⸗

tere i Asgard ved Dina, til at være Gud imod Odin, begav
ſig efter Saxo P. 46, efterat Odin havde Drevet ham fra Byzan⸗

tium , til Sverrige, ſom til en nye Verden, og blev der Dræbt

af de Danſke, alt Dette bringer mig paa de" Tanker, at denne
Dldragelſe med Hether, Odin, Balder, Rinda et ſteet i den mel⸗
lemſte Odins Tid, forend Aferne endda vare gangne "over til
Scandinavien, at den Krig de have fort med Hother, ev (feet
" fonden for Øfterfoen, og at han maaffee haver regieret dver ens
deel af de gamle Joter, og forſt holdet med Aſerne, fiden han i

Edda regnes iblant Guderne, og fiden fat fig imod dem, da han
mærkede, at de vilde gribe for vidt om fig, thi ellers kunde Sver⸗

rigeæi anſees ſom en nye Verden af Oller, der var Pors Sted⸗

Son, og ei heller kunde De Danffe der ihielſlaae ham, med mins

dre

v

Hothers

H (forte.

Hothers
Hiſtorie.

32a | KN RE ON
dre de boede Der, og endda et havde begivet fig fra langt ſonder

pan, ſom til Skaane. Knuden bliver, at om man alerede ſet⸗
ter Danſte udi Sverrige i den mellemſte Odins Tid, fan mage de- |
enten alerede forud have boet Der, og deres Navn derved bide

overmaade gammelt, De ogfan af Jotiſt Herkomſt, hvorvel de
derfore fiden kunne være blevne til Gother, ved det De holdte med
Odin, eſler og Maade man aftage, at Odin er gaaet over med
dem fra Duna, og har med dem ihielſlaget Oller, og fg falder

den Etymologie bort af Deres Navn, ſom jeg forhen har anta-

get Bel fandt at noget af dette falder bort, derſom man vilde

antage, at alt dette vedkom den fidfte Odin, fornemmelig blev
den Vanſtelighed ryddet af Veyen, hvorledes Efterretninger om

faa meget gamle Tider ere blevne vedligeholdte; Men paa den

anden Side lader det ikke, at den fidfte Odin har fort Krig, og
kommer det mig for, at han udi fin egen Tid ev fornemmeligen
bleven anfeet for Præft af Guddommen Odin. Naar jeg noye
overveyer, at Saxo P. 46 beretter, at den Rusſiſke Krigshar be⸗

grov Boe herligen, og at den Hoy, fon de opkaſtede over ham,
blev faldet efter hans Navn, og at den tilligemed Hothers og
Ruſſernes findes igien i Jylland, faa ſynes mig den Mening at

blive vetteft, at Hother 3 har ſtridet med en Rusſiſt Anforer ved
Navn Boe, og at de begge ere blevne paa Pladſen; Men at Ssxo
haver uretteligen blandet ham med Rindæ Son Vale, ved det
han haver giort de 3 Hotheri til cen, og heraf følger, at man ikke
veed hvor, og hvorledes Horher 2 ev død. Nimeligviis har Boe
været en Soerover, og giort Landgang iIylland.

Sehöðning (30) formoder efter Tiden, .at Gevar hos Saxo
kunde være Jofur, Konge i Hordeland, en Son af den Roga⸗

land e
(30) TI P, 274. i

… N X …… 891
landſte Konge Haurd. Grunden er denne, at Jofur og Haurd
levede med vor ſidſte Odin, og at Saxo ſetter Gevar og Hother
med Orhin. Men forſtaaes ved denne Orhin, enten vor mellemſte
Oithin, eller og i Dette Fald ſnarere Den Sarifte, da falder dette
Beviis, taget af Tiden, over Ende. Desuden ere Navnene
alt for ulige. Schöning tilftaner og felv, at Tiden gior ej meget
til at udfinde Saxo's Fortællinger, da han næften aldrig, heldſt i
de ældfte Tildragelſer, haver retter fig efter den.

Forhen (31) haver jeg antaget at i Hothers Hiſtorie ſtikker

noget, ſom henhører til meget gamle Tider og til Odin, nemlig
den fidfte Odin og den Saxiſte; Saa og. at Saxo haver giort

"Hother af den Svenſte Kong Ottar, Din gang tænkte jeg, ends ”

nu ikke paa vor mellemfte Odin og påa Den tredie Horher. Paa
vor ſidſte Odin kan det ikke paſſe fig hvad ſom Saxo fortæller om

Krige mellem Odin og Hother, ſaafremt man antager, at Den

Odin ei har fort Krige her i Jorden.

ges hader og antaget (32), at det Saxo (33) fortæller om
Krigen meflem Thor og Hother, vedkommer den førfte Thor,
fom levede med den mellemſte Odin, og dette har jeg alene giort
fordi man ei veed at vor fidfte Thor haver kriget her i Norden,

gi heller at nogen Thor haver lever med den Saxiſte Odin, Thi

hvad Saxo ellers fortæller om Krigen mellem Othin og Horher,

det hører uden Toil til Den Sariffe Odin, hvilfet den Saxiſte

Kong Gelder uovervindeligen viſer efter mine Tanker, ſaaſom

Syvende Deel. Ss | : Sager”

(31) T. 3. p. 87.
632) Ib. p. 168. 197. 198:
(33) P. 41. HEE ”=

e

Hothers
Hiſtorie.

*
. — — — —— ——

Moth
Hinerie.

322 NES] RU .
Saxer tel neppe vare til af. Naon udi den mellemſte Odins Vid:
— Bremdeles haver jeg forhen antaget (34), åt da Nanna giores i

" Edda til Nefs Dotter og Ballders Kone, og af Saxo. tif Gevari
Dotter og. Hothers Kone, faa fees heraf at der tales om tvende

forfiællige Nanner, hvoraf den ene har havt den mellemfte Odins

J Son Kellder, og den anden Hother 2, ſom levede med den Sa⸗

riffe Ballder. Dette ſidſte beſtyrkes meget ved det Nanna hos

Saxo (35) giver Ballder mange ſpodſte Ord, hvorudi hun ei uty⸗

Deligen driver Spor med hans Guddom, hvilket ſynes at vife,

at hun el haver anſeet ham for en Gud ; og Dette paſſer fig vel paa
gt da levende Menneſte af forfiælig Folk fra hende, ſom fun.
, gav fig ud for Gud i Folge den Lærdom af Siale· Vandringen,

og hvis Guddom endda ikke var vet befeſtet. Hvad jeg nu nye⸗

lig haver anfert om Boe, eller. Beyvo, at han i nogle af vore
Fortegnelſer udgives for Konge I Sverrige, kan tiene tif at ſtad⸗
feſte. det. af nogle fartelles, at Odin ſendte fin Son Vile til Sver⸗

rige, ſaafremt Vile forſtaaes i bemeldte Fortegnelſer tildeels un⸗
Der Boe, og dette viſer, at Vile haver været en Son af Den, mel:
lemſte Odin, thi efter. den. ſidſte Odin regierede Niord og Freyr i
Soerrige, og fra denne Vila eller og. Svipdager. tænfer.j Jeg åt Gyl
fe ſtammer.

Torfæu⸗ ( 36) forfafter Hother gandffe ſom fange i i: Dan⸗

mark, og henfører alting til Guden Houdur, ſom omtales i Edda,
og ſom bor, hvid: han. hav levet, henfores til den mellemſte Odin.
eg ellers, fom. Gud, til naturlige Ting: Men paa denne Maa⸗

' de kan Torfæus ei giore rede for mange Ting hos Saxo, og maae

beſtyl ſde

64) re. p. 202 — 103.

(35) P. 41. HE

66) Ser. p. 283 —301. —
—

| BX HB DR 2323
beſthlde ham for aldeles at have feilet, ja næften digtet, hyilket
er let giort, og ſom jeg undgager ved at. antage 3 af det Navn

"| Hother og at den Soenſte Kong Ontar ev flikket hev ind, ſaa at

Saxo kun haver giort mange a af eet Naon til een.

Efter at have faaledes til Ende bragt hvad Saxo * om

Hoiheri |
Hiſtorio.

Hother, vil jeg nu underſoge hvad vore andre gamle Okribenter

" have om ham. Den ffrevne Danſtke Kronike, ſom ſlutter med
1314, fætter Orhæn 'efter Frithiof, hoilket dog: ev urigtigt, da

"den ſidſte haver levet efter Hrolf Krake, og den førfte med Dan .

" Mykillati 'øg Frode 3. Han beretter, at han døde haftig ved

Odenſe og blev der Begravet. Om Dette er vigtigere, eller og.

… Saxonis Beretning, at han blev dræbt, er vanſkeligt at fige, dog

troer jeg ſnarere Det fidfte efter de Tiders Omftændigheder. Efs

ter ham kom hans Son Balider, og bled ihielſlaget af Hårher
i Balderſund eller Belt, ſom blev opkaldet efter ham; Paa hvil⸗

ken Etymologies Rigtighed jeg dog honligen tviler. Herherling

ſtal have faaet Navn af Hårhær, hvorimod i Frici Kronike (37);

hvoraf denne egentlig er en Overſattelſe, ſtaaer Staden Othera,

… hvorved Langebec Norte s forſtaager Landsbyen Hoper i Amt
Tondern, ſom forhen. kaldtes Hother, hvilket maaſtee paſſer ſig

paa Hother 2, og Stephanius Derimod Hotherslef eller Haders⸗ |

lev, ſom maaffee har Henſigt til Hater, eller Hother 3. Nav⸗

net Hetherling ſynes ellers neppe at ſigte til en Bye, men til en
WMark, begroet med Lyng. Denne Skribent ſiger og at Horher |

ſandt Sværdet Meming i en Skov udi Sverige, hvormed han
drebn Ballder, hvorimod Saxo (38) falder Skov⸗Trolden, ſom
. : G82 0 ejede

(37) P. 152,
GO P,40.

324 2 BR DN
tyede Sværdet Mimring, hvilket vel er (amme Navn. Svære

da

det Mimmering forefommer og i Kiempe⸗Viſerne (39), men tifs
legges Der Vidrik Verlandſön, ſom ſynes at have levet i Det 9

i Saculo, hvoraf fees, at dette Sværd har været meget beromt i

gamte Dage, og at venteligen nyere Sværde ere blevne opkald⸗
te efter Det. N. 16 falder Boe, Both, hvilket kommer overens
med Buthar i nogle Fortegnelſer, form derved forſtaae Borcar,
N. 17 hav ikke Hother, hvilket befræfter, at han ei haver været
Konge over heele Danmark, thi diſſe Fortegnelſer ville alle leves
re Liſter af Konger over Det hele. N. 16 og 13 komme dei
overeens, at Hother blev Konge, fordi han var næfte Arving,

og Haddings Dotter⸗Son. Dette bringer mig til at troe, at

han er blevet Konge i Iylland efter Haddings Dod. Dette
Nummer falder og Boe Borh. At han af faa mange kaldes Odins
Son, er. maaftee alene feet fordi han var ftridbar.. HarHading
levet med Dan Mykillati, ſaa fan det gierne vere, at han haver

” fadet fig falde Konge, da Dans Far⸗Fader havde alerede bragt .

dette Navn op, Dog er han. ei derfore den forſte af vore Regen⸗
tere, ſom haver ladet fig kalde faa (40), men dette ſiges kun ef
fer en urigtig TiD at færte ham paa, maaffee han dog har været
Den forſte i Iylland, fom har optaget Konge⸗Navnet. Naar
Wormii 1 Konge⸗Liſte gior Hyliha ↄ: Hilde til Hothers Dron⸗

"ning, Da maae herved ſigtes til Hother 3, thi Hother 2 havde

Nanna. Og dette vifer at vore Fædre have havt Tradition om
mere "end gen Hother. Petrus Ohi (41) vil, at Baldher er ble⸗

ven Dræbt t af Håther i Voldhetsbrynd eller Baldhersſandh.

Hvad

(39) P, 37.
(40) Lang, t, 1. p. 41.
(41) Ib, p. 22.

FE REN BEER

i vad han fortæller om Othæn ved denne Leilighed ſynes at være,.
ſom mere, taget af den ſtrevne Danſte Kronike, ſom ſlutter med

1314. Han lader Höiher dræbes af Boo i Landsbyen Hotter,
ſom var opkaldet efter ham (dog Dette er for langt fra Hothers

— ag Boes Hope). Balther gior han alene til Konge I Sieland.

Erici Pomerani Kronike (42) kommer for Det meeſte overeens med
diſſe; Den vil og have at Balderſund, mare Balticum, har Navn
af Balder, fordi han ftridde der, hvorved Langebec anmarker,

lænd
ø

Hothers

Hiſtorie.

at Saxo P. 41 og 42 taler kun om Balldershavn og Ballders⸗

brond; Og er jeg ogſaa næften af de Tanker, at de andre Skri⸗

benter have alene af den forſte taget Anledning at danne Suns

det. Kun Stade, at man el fan igien finde Balldershavn i
… vove Lande. Annales Esromenfes (43) forbigaae og Hother tillis

gemed mange andre Konger, hyilket vifer, at de ti have anfeet
dem for rette Konger. Cornerus (44) har om HrolfKrake, Hiert-

var, Hake, Frithlef£, Othin Balder y⸗ Hother, ſom han kalder

Hocher, det ſamme ſom Erici Pomerani Kronike.

af vore nye Skribenter paaftaner Meorfius (45). at Balder

ir bleven omkommet af Hother ved Runa, en Bondebye ved
Roſkild, hvorved dog Gram Nor. d. anmerker, at den ei bor

hede Runa, men Tuna, og at Meurfius er bleven forført ved

Den Talemaade, ſom vi endnu have, nemlig Balde - Rune ,- af
Balder og Rune 2: Hexerie, Beſoarelſe. Derſom det ellers er

get" | at Balder er bleven flaget ved Tuna i Sieland, da ſynes det⸗
a So— 3— te

(42) Tb, pers SERENE

43) Ib, p 227. — WB

(44). Col. 477. .
(45) Col, 23 & 24.

P

Hothers

326 ER HR.

t.

te at vife at herved figtes til Den Safiſke Balder, ſom var Konge
i Sieland. Fremdeles beretter Meurſius, at eſter Hother regie—

rede Bous, ſom havde dræbt ham, men hvor lenge, og paa

hvad Maade han kom af Dage, vides ei. Dette er tbertimod
Saxonis Fortælling, hvorefter Boe omkom i Slaget tilligemed
Hother, og ev Dette taget af Erici Pomerani Kronike. Herved
funde man næften komme paa de Tanker, at der havde -været
tvende af det Navn Boe. Den forſte, enten den ellers ſaa kaldte
Vile ellev Vale, den mellemfte Odins Søn, eller og en Son af
Den Sariffe Odin, og ben anden maaſtee Borcer i Skaane, ſom
maaſtee og haver havt me) Hother 3 at beſtille. Derſom det
var mueligt i vore gamle Efterretninger om De Norſte Konger,
at finde noget om Kong Gevar, hang Sønner Herlet og Gerit,
og Gunno, ſom dræbte ham, altſammen efter Saxonis Fortæl
ling, da vilde det meget oplyſe Hothers Hiſtorie. Men nu har

jeg hverken hos Torfæus ellev Schöning kunnet finde noget om

Dem, uden hvad de have af Saxo; Alene den forſte (46) forkaſter
Rami (47) Etymologie af det Stæd Herla ved Bergen, og af
Sundet Herlufiord, af Denne Herleit, og mener at de ſnarere
have Navn af en Herleif. Ramus vil ellers giore Gevar til Jo-
fur, og Gerit og Herlet til Hior og Hiorleif, men det alene fordi
han ei kiender nogen anden Hether, end Den ældfte udi Edda.

Hos de Svenffe Skribenter forekommer Hother forſt hos J.
Magnum (48), thi de ældre Riim⸗Kroniker, den gamle Svenfe

Kronike, og Ericus Olai nævne Hother aldeles ikke, ſaaſom han

ej forekom i deres Kilder Snorro, Annales Eſromenſes, Wilkina '

Sagt
(46) H. Norr. t. 1. p. 344.

(47) Norſte Kongers Hiſt. p/ 22. 24. .

(48) L, 3. p. 106 — 111, 98, |,

—8 cs PWÆ - . 0 gay

Søges, J. Msguus har fit egentlig af Saxo, men dog berhos brugt
Ericum Pomeranum og flere; han har derfore indſeet, at Balder-

var fun en Regulus, liden Konge i' Sieland, og at han med.

Danſtes og Saxers forenede Magt angreb Hother. Han mes
her og at Gelder blev ved at holde med Balder, og fatte Livet tif i
Slag mod Horher, men jeg troer tvertimod, hvorvel jeg mane
tiltage, at Sjtædet er hog Saxo meget morkt. Bed denne Lei⸗
lighed maade jeg anføre, at endſtiont Hother vidſt ikke har været

Konge i Sverrige, hvorvel han maaffee har havt et lidet Rige

i Soenſt Gotland, fan er det dog rimeligt, at han, ſom den

unge Frode 3 Forſvar, har havt megen Hielp fra Soerrige; for”

det nær Svogerſtabs Fyld, ſom var imellem Frodes Fader Dan,
ng de Svenffe Konger, hvilfen Omftændighed har været nok tit
at bringe Saxo i Forvirring. Den ſom dræbte Gevar, ag af
Saxo kaldes Gunno, Falder Magnus Gauto, af hvilket Nayn fos
tekommer en iblant Hrolfs Kiemper (49), hvis Tid paffer fig

Må med Hother 3, og da levede ogſaa en Hiorolf i Rogaland, ſom

var Hrolfs Broder, og deres Fader Hiorleif, ſom efter Dette
maatte blive Saxo's Gevar, Men paa de Tider levede ingen Odin
og Ballder; Vilde man derfore folge denne Mening, maatte man

enten fige, at der havde været tvende af det Navn Gevar, og at

Horher 2 havde ægtet den forſte Gevars Dotter Nanna, og Ho-
ther 3 hævnet den anden Gevars Dod, fordi han var hans Fo⸗

Hothers |,

Hiſtor ie.

ſter⸗Fader; Eller og at Saxo havde reent taget feil i den Omſtæen⸗ | |

dighed, at en Gevar havde været Nannæ Fader, hvoraf vilde
flyde, at der. fun havde været cen Gevar, ſom havde levet med
Hother 3, fag og at Hoiher 2 havde maaſkee ei været til, og der
| * | i .

(49) Sch&ning t, 1. p, 316.

Kr RT. GER

Hothers

Hiſtorie.

0) vil, at Saxo haver blandet Hother med Lother, under hvis -

328 BE > HE ARE
mefte hvad Saxo fortæller om Horher, have tildraget fig melem

den ældfte Hother, og den mellemfte Odin, Men da maatte man
og ſige, at Saxo havde reent fordærvet Neannæ Hiſtorie, ſaafremt
fun cen Nanna da havde været til, og hun altſaa aldrig været
gift med Hother, Men da Magnus haver uden Tvil ved Uagts

ſomhed forandret Gunno til Gauto, fan falder aft dette bort.

Hvorfra Magnus hav den Eftervetning , at Hothbroti Dron⸗

ning og Hothers Moder ; hedte Gyritha, og var en Norſt Prind⸗

ſeſſe, Det al jeg ikke ſige. Dog er Det vel mueligt. Meffenius

ken Odin, Ballder og de flere Guder levede. Jeg haver forhen i

Lothers Hiſtorie givet tilkiende, at jeg ikke ev. utilboyelig til denne

Mening; Men da falder Hother 2 bort, og bliver fif Lother, og

. Da fan dette dog være ffeet under Den Saxiſte Odin. Mere her⸗
om paa et andet Stæd. Meſſenius vil og, at Chriſtianus Petri -

haver forandret Upſala hos Saxo til Byzantium, af Had til de

Soenſke, og for ei at fade den fornemſte Gudsdyrkelſe holdes i

Soerrige. Men havde han givet Agt paa Helleſponten hos Saxo,

og hvad Derved bør forſtaaes, da havde han ikke revet dette.
Han beraaber fig vel heri paa Crantzius, og mener at han hav

fulgt Saxo's Manuſcript, ſom dog hverfen Magnus eller Crentzius

" haver feet. Desuden forbigager Crantzius reent alle de Tildra⸗

gelfer med Odins Frierie udi Rusland hos Saxo i Hothers Hiſto⸗
vie, og har altſaa ikke Leilighed at nævne hverken Upfal, eller

Bpzantium. Den plattydffe Saxo, og Th. Geysmar, ſom begge

fag i alting folge Saxe, og have brugt ham længe. førend han
bled

(se) T. I. p. 3%,

AJ

Nø

BRU BM BAK 1. 399

blev trykt, have og begge Byzantium. Loccenius (51) vil, at Bal-
der har kun ſtammet fra Odin, og ei været hang Son; Men dette
figer han uden noget Vidnesbyrd af De Gamle, alene fordi han
hader ikkun kiendt een Othin, hvis Levetid han ci unde rime med
Balders; Og den Sariffe Odin haver han ikke kiendt, eller tænke

paa. Nogle (52) ville, at Bovenſe eller Bogenſe i Fyen Kal
have Navn af Boe, Odins Sen, da den dog ei forekommer i Hi⸗
ſtorien for 1517, hvorvel den derfore fan være ældre. Den føris
veg ellers i alle Documenter Bogens, Bogenſe og Boens. Etats⸗
Raad Langebec formoder ellers, at dens rette Navn haver væs

rer Bokenas, eller Bogenes, og da betyder et Næs, bevoxet
med Boge⸗Træœer. Han ſynes og at have fundet Navnet faales

des i et Document, ældre end 1500, ſom han dog ikke kan finde.

Naar i Wormii anden Konge⸗dLiſte Ballder kaldes Thouhma Son,
faa er dette maaſtee hans Moders Navn. J Thomæ Geysmers
Regiſter (53) kaldes Nanna Hanna, hvilket, naar det legges ſam⸗
men med det, at en anden Skribent kalder Viglets Dronning
Anne, og at en Viglet var Ballders Broder, Fan ſnart bringe
en paa de Tanker, at den Jomfrue fom Hother (og den Sapis
fe) Balder ſtrede om hedte Anna, og ei Nanna; Dog have diſſe

Skribenter maaffee fat et bekiendt Navn i ſtedet for et ubekiendt.

Stephanius (54) mener, åt Balder, Odins Søn, ligger bes

gravet i Den Hoy med tvende Spidſer, ſom ligger ei langt fra

⸗

VBalldersbrond midt imellem Kiobenhavn og Roſkild.

Syvende Deel. Tt Win:

(51) P, 16.

—63 v. Atlat t. 3. p. 465.

(53) 9 Lang, Ser, t. 2. pe 3953.
(54) In Saxon, p. 95. NE

*

Hothers

Hiſtorie.

938 — ME RE NR

, Horhers …— Winding-i hans ffrevne cognomina Regum Daniæ mener, at

Hiſtor ie. Miffil Tein i Edda fnarere betyder en ung Lind end Vifcum qver-

einum; hvorudi han dog for ſaavidt feiler, at jo Dette Fræe,

ſom maaffee lige ſaavel fan hape været.et Lind ſom et andet, al

ag mage have voxet i et Eege⸗Traæe, hvorhen der paa'en beſyn⸗

derlig Maade plantes af Droslerne. Ved Miftel.Tein, eller

det Syærd Mimring, ſom Ericus Pomersni falder det, falder

mig og ind, at i Kiempe⸗Viſerne forekommer en Kiempe ved

Navn Mimring Tand, ſom uden Toil betyder lige faa ſterk og

. hvas ſom Mimring. Winding hav ellers Ret, naar han for

Sprogets ſtyld tviler paa den hove Alder af Hothers Danſte

Graoftrift hos Worm. F

Udi 576 C., ſom indeholder Udtog af adſkillige Sågur, gior⸗

de ved Arnas felv, forekommer Sagan af Sigurd og Signy, hver

Ballder giores til en Son af Vile, Odins Broder, og et heelt

Slagiregiſter, giort efter denne Saga. Men Arnas paaftaaer, at

Denne Saga ev (revet i nyere Tider af J.Th. S., og altſaa er den

' til ingen Nytte Dette om Balldur ſtrider og imod alle vore æg»
te e gamle Beretninger.

J den Vlauwdfe Saxo kaldes Mimmink en Gud og en
Herre af Skoven. Der ſiges og med tydelige Ord, at efter
Kong Hother blev den Stad i Sylland , hvor han opholdt fig,
Faldet Bother.

100 Th, Geysmer (55) kalder Mimring Miming, og bemeldte
Stad Hother. Udi Saxo Falder Odin fig Weccha, da han 4

… gang
———— — 5) dos Langebec t. 2. p. 298. 300.

BÆRE DN 331
gang kom tif Rinda, men hev Weta, Dog vidner Langebec, at i

Bartholins og Arnæ Udffrifrev ftaaer: Perita, hvilfet og kommer
overens med hvad Der findes i den Plattydffe Saxo; Und fede

fe Konde wol arftedyen; og om denne. Overſattelfe er jeg nu gan⸗

"fe overbeviiſt at Det er ingen Overſettelſe af Saxo ſelv, men. af
hang E pitomator og Cortinuator Thomas Gheysmer, dog med no⸗
get Tillæg i i Slutningen. Og dette beſtyrker noget den Leſemaade
perita, ſom og Langebec ſynes at give Biefald. Men dai den Ups

ſalſte Udſtrift af Geysmer, ja end mere i den gamle Membran paa
runde Taarn het i Kiobenhavn ſtaaer Wera, og denne Leſemaade

beſtyrkes ved Saxonis Weccha , fag tviler jeg ingenlunde paa,

. at jo Dette ſi dfte ev Den rigtige, allerheldſt det betyder en Veike
3: en Pige. Saavel Gheysmer, fom den plattydſte Saxo kalde

dem Herlet og Gerie, ſom Saxo falder Herlet og Gerit, og ér. -

dette fidfte rigtigt. Saxo flader Boe doe Dagen efter Slaget med.

Hother, men diſſe tvende forf 3 Dage efter.

N. 9, 10, 11 følge her i Kongernes Orden Saxo; alene

- N. 9 falder Hother Hothbroddar Son , og N. 11 Horthbrod

Son, ſom dog er en Skriver⸗Feyl, og N. 10 nævner (let ikke
hans Fader. At N. 20 har ham aldeles ikke mage man ei uns
Dres over, da den forbigager de fleſte Danſke Konger, | Ei hel
ler maae det falde underligt, at Svend Aagefen gior det ſamme,
da han baade er kort og ſtiodeslos. Lyfchander fortæller P. 143,

at Horher undertvang Curlenderne, ſom han felv maae vide

hoorfra han hat taget det, thi vel figer Saxo, at efter hans Dod
… fulde de fra hang Søn Roric, men derfore kunde jo en anden
af Sorfædvene have undertvunget dem, og ikke juſt Roric.

eø

ge Ng

—

Hothers

Hiſtorie.

332 —AA

N. 28 i Folio beretter P. 14, at Gevarus ſkulde ſorſt have
lovet fin Dotter til Balder, hoilket jeg ikke veed hvorfra Der er
taget ; Dernæft vidner den udtrykkelig, at Gelder var i der ſid⸗
ſte Slag, hoorudi han fatte Livet til, paa Horhers Side; faa
at jeg i at forſtaae Saxo ſaaledes paa dette Sted har havt en -
Forgicnger.

Magnus Mathiz i fin ffrevne Serie Regum Daniæ beretter,
at nogle anſee Balderſund for Beltet.

Den fkrevne Tydſke Kronike i Folio, ſom horer mig ſelv

til, og flutter med Canuti 6 Dod, følger egentlig Saxo, men

udelader dog mange Fabler. Giver ogſaa en langt rimeligere
Aarſag til den Sarifge Konges Gelders Keig imod Hårher, end

ſom Saxo, nemlig at Gelder vilde have de Lande igien, ſom Hel-
go havde frataget Saxerne. Derimop lader Det at den mener,
at Gelder ev blever ftridende for Balder,

Hvitfeld (56) gior ei andet end at overfætte af Latinen pag
Danſt den Lundiſte Biſtops Magni Matthiæ Ord i hang Serie,

: Pontanus (57) følger Saxo alene, udeladende dog alt det fas

belagtige, en Maade, ſom vel giver Hiſtorien Anſeelſe af en ſtor⸗

re Trovardighed, men fom i fig ſeld betager Den af fin Trover⸗

dighed, ved at forandre vore Fædres Beretninger. En anden
Sag er det, naar man forer diffe Fabler an, men forklarer dens
paa en troværdig Maade, og henfører Dem til deres rette Tider.
Meget ſynes og fabelagtige, og er det dog ikke, da vore Fedres
Leoemaade og Sader vare fan adfeitte fra vore.

Bexin.

(56) J ato t. I, p. 10 og 11.
. (57) P. 18.

IN HM DR 3333
Beringius (58) forkorter efter Sædvane Saxo, og pynter

ham ud med Phrafer, fan at han i viſſe Maader overgaaer Saxo
ſelv.

Loccenius (59) følger i alting Saxo» udeladende Fablerne.

De nyere Svenſte Hiſtorieſtrivere ſorbigaae Hother rent,
ſaaſom de aldeles følge Torfæum, og haͤve fat fig HOoveder at
Saxo hav Digtet Konger og Omſtandigheder.

Irenieas (60) Falder ham ved en Skriver⸗ eler Tryt⸗ Feyl

Horterus,

15. RORIC' SLYNGEBAAND.

' SYG core kun i Sieland omtrent ved Aar 640. Dog vel

Navn Roric. N. 16 hav Roric eller Rakæ, Hothers Son. Derſom
man ei ellers vidfte, at Roric havde fever i ſene Tider, faa bunde

Hothers .

Hiſtorie.

at forſtaae alene om den, ſom hapde det Tilnavn Slyn- ”
gebaend, hvilken Saxo haver blandet ſammen med flere af det

Det Navn Rakæ bringe en paa de Tanker, at han havde lever i -

Odins, ſaafremt Snio har levet Da, hvilken efter mange af vore

Kroniker Kal være blevet Konge efter Hunden Rakæ. Men hvo

ved om denne Rekæ dog ei har været en Son af Hother ellev

Hundur, allerheldſt N. 7 Falder ham Hunden Hathi, hvor maa⸗
gt 3 ſtee

(58) P. 37 — 39.
(59) P, 16,
(60) P, 111.

s

234 Fx HH IN —
RKaorie Slyn- (fee det Ord Son er udeladt, fan at dette Fulde, hede en Hund,
gébsands athi ↄ: Hothers Son, blev Konge, ſaaſom jeg ikke finder, at

Hiſtorie.

denne Hunde Konge bliver ellers af nogen Faldet Harhi, Maa⸗
fee hans rette Navn har været Roric, og at Odinianerne have
af Foragt kaldet ham Rakke >: en Hund. Bil man troe, at

der haver levet i Den Sapiffe Odins Lid ogſaa en Rorie, Sen af

en Hother, faa maae man antage at Ligheden .meltem Ravnene

—, Rakkæ og Roric haver bragt denne, og de flere af vore Kroniker

til at pakke ſammen i eet, og henføre til een Tid Roric, Hother,
Rakkæ, Snio, Hrolf Krake, Hler, da dog Hler, Saio og Roric
ellev Rakkæ høre til vor fidfte Odins Tid, i det mindſte De tvende
forſte, nok en Roric og.Rakkæ, maaſte til Den Saxiſte Odins,

og atter en Roric, og maaſkee en Snio til Hrolf Krakes, Bilde

man antage Schånings Mening, at den Roric eller Hrærec, ſom
efter Islenderne kom efter Hrolf Krake, og var Ingialds Son,
at han havde været Ingiallds Dotter Søn, fan kunde man.falde
paa. de Tanker, at hang Fader havde heder Hother, 'men da fan
ingen Othin eller Balder have fever i hang TiD, og overalt er
Schonings Formodning om Hrærek, at have været Ingiallds
Dotter⸗Son, dog ftridende mod alle vore gamle Beretninger.

Hoad de ſmaae Konger i Iylland hos Saxo og De flere ans
gaaer, Da paſſe de fig heel vel, i Henſeende til Landets rimelige
Forfatning, baade paa vor fidfte Odins, og maaſtee og den Sa⸗

” gife Odins Tid, faavel ſom paa Yélændernes begge Hrærekers,
" Hnauggvanbaug, og. Slsuggvanbaug, hvig Tilnavnes Lighed has
ver letteligen kunnet giore, at de ere blevne blandede fammen.

Men at N. 16 gior Rakæ og Roric Slyngebaand til gen Perſon,
og Hothers Son, Det ev uden Toil en Vildfarelſe, foranlediget
af de mange Roriker og Hoiheri, men noget rimeligere kunde det

være

MI HORN 338

være med Rake og Roric Hnauggvanbaug » faafremt han er den Roric Slyn- |

Roric, Hrolf Krake dræbte, i det mindfte gaaer det gierne an efs
— ter Siden. Ellers lader Det at Saxo haver tillagt Roric Slynge-
band De Krigs; Bedrifter, fom Ivar Vidfadme haver giort, og
hvilket Saxo faa meget. lettere kunde giore, fom Ivar og Hrærek
levede paa cen Tid, og. begge vare Konger i Danmark, og den
fidfte i Leyre, hvilket Den forſte bemeſtrede ſig, ved at dræbe
Hrærek paa en ſoigefuld Maade: Da nu Saxo anfaae Dem, det
havde Leyre inde, for Konger over gandſte Danmark, faa er
Det ingen Under, at han ikke haver talet om Ivar, ſom han og

ſynes at blande med en Haldan, hvilken han gior til Harald Hyl-

detands Fader. Saxo haver rigtig nok henfort Horvendel, en

. lille Konge i Jylland, til Rories Tid, naar derved forftaaes den

Hrærec, ſom regierede efter Hrolf Krakes Tid udi Sieland, og

iagttages, at Saxa haver af mange Roriker fun giort cen. J

dette Navn Horvendel ſynes ellers at ſtikke, at han haver væres
en Vendelboer, og formodentligen Konge i Venſyſſel.

— Men for nu noye at gage Saxonis Hiſtorie om Rorie igien⸗
nem, da bliver han ved (1) folgende fit urigtige Syſteme om Ho-

aber, at have været Konge baade i Danmark og Sverrige, at
efter hans Dod fulde baade Curlendere, Svenſte og Slaver fra,
og vilde ei give mere Skat. De Svenſke bør reent udelukkes her, -

og ev: alene indflikkede i Anledning af de Handeler mellem Frode

4, Eigill og Ottar, faa og Hrolf og adils. Hvad Curlændere.

gebaands .
Hiſterie.

(4

-

"og Slaver angager, da vil jeg Derimod. nof troe, at de Danſte

have en god. Tid efter Hiolf Krakes Dod fort Krig med dem;
Dog have de neppe været ſtatſtyldige, thi dertil var Danmark

(1) P. 46.

da

336 ERE RE ER

vone Slyn- da for. aſmegiig, ved at vere delet iblant mange ſmaae Konger.
Bebaands Imidlertid er det. dog vel mueligt, at Curlandere og Slaver,

Hiſtorie.

at forſtaae tildeels, have ſaaet under de mægtige Konger Helge
og Hrolf Krake, og efter den ſidſtes Dod veigret ſig for at give

Skäat. Men Krigen med Slaverne under Roric haver ei været

en umiddelbart Folge deraf, thi den maae have gaaet for fig en
god Stund efter Hrolfs Dod under Roric Slyngebaand, hvilken
Islenderne giore til Harald Hillditanns Fader, og til hvilken

Den Tildragelfe, form Saxo (2) faa vidtloftig fortæller, om det

miftede Armbaand udi Krigen mod Slaverne bør henføres; efs
terſom Saxo felv vidnev, at han deraf fif det Tilnavn Slyngebond,
Men define Rorie var ingenfunde Søn af en Hother, ſom Saxo

vil, men, eftev Islenderne, af Halfdan, men da dog baade
… Saxo og faa mange andre af vore Fortegnelſer, eenſtemmigen

giore Roric tif Son af Hother, ſaa ev det rimeligt her. at tœnke
paa Islæendernes Hrærec Hnauggvanbaug, da endog hans Til⸗
navn har kunnet bringe Saxo til at blande ham med.Slyngebasnd,

Wel fandt at Yslænderne giore denne Hrærec til en Son af In-

gialid, men han fan endda blive Hothers Son, ved at antage
med Schåning, at han hav været Ingiallds Dotter⸗Son. Tor-
fæus (3) tilftaner derfor ogſaa, at Saxo's Roric bør ſtaae iblant

Kongerne, men dog fun ſom Konge i Sieland, og ei over hele
Danmark. Bed dette falder mig ind, at det. bliver for Tidens
ſtyid rigtigere at troe, åt Hother haver været en Broder, end en

San af den Roric, fom Saxo lader dræbes af Hrolf Krake, og

er det ikke utroeligt, at han haver opkaldet cen af fine Sonner

efter fin Broder, da han maaſtee Fan have havt en ældre Sen,
| re pe

(2) P.46 — 46.
(3) Ser, P. 301,

AR RA! ” 337

Hkaldet efter fin Fader Båki, ſom fan være dod, uden at have Roric Styn.

giort noget mærkeligt,” og altſaa maatte der have været trende af Sebaands.

Det Navn Rorie i Hrolfs Tid, og noget efter. Den Yslandfe Hierie.

Overfættelfe og Omſtrivning af Saxo's Hiſtorie om Rorie (4)

figer, at efter Hottr blev Hrærekr Konge, uden at kalde ham

hans Son, hvilEet dog uden Tvil er en Uagtſomhed. Og i den

tillagde genealogiſte Tabelle fætter den forſt Hotibrodd, Konge i

Sverrig, derpaa hang tvende Sonner Adils i Sverrige, og

Hroar i Danmark, og efter denne fidfte Hrærekr, Dog dette

med Hroar er atter uden Toil en Uagtſomhed, thi ellers kunde

man falde paa at tænfe enten paa Hroar, Ingiallds GonneSon,

eller og paa Hroar Helgos Broder. Hpilket jeg og vilde, fans

fremt den forſte Hroar fandtes i den Linie, hvorudi Begge Hræ-

rexr forekomme, men da det nu ikke er ſaaledes, faa falder denne

Tanke bort. Imidlertid kan det dog give Betankning, at efter

nogle af vore gamle Beretninger har der været et færdeles Vens

fab imellem Adils og Hroar, og Den forſte ſogt at hævne Den fids

" fleg Drab. J denne Overfættelfe forekommer og, at de Svenſte

og Curlændere fatte en Konge over fig, til at fore Krig med Ro-

rie, men af Saxo ev det klart, at han taler om Slaverne; Og

vænt urigtig er den, naar den falder dem Tydſte, fom Saxo

falder Slaver, og ſom med ſaadan Glæde imodtoge deres Kiem⸗

pe, fordi han havde overvundet den Danſte. Feilen er uden -

Toil fommet deraf, at Overfætteren har levet paa en Tid, da

Wagrien, Meklenborg, Pommern vare af Slaviſte Kyfter blev⸗

ne reent til Tydſke, ventelig hen i Det 15, og maaſtee 16 Sø

culo, efterat Saxo var trykt. N. 9 kalder ham Roric Slanganbe-

gzi, og figer ei at han var Hothers" Son, hyvilket vel kan være en
Syvende Del. Uu Yder

(4) Arnæ Må, n. 321. 4to. |

y

288 ne TR

A

Rorie siym Udeladelſe, men og ligeſaa ſnart viſe, at Denne Forfatter har
Eebaands havt Underretning om, at Roric Slyngebaand ti var Hothers

- Riftorie

on, (thi han var virkelig Halfdans), men derhos ei vidſt hans
Fader. Dette ſtadfeſtes derved, at N. 10 gior det ſamme, og
Dog ellers viger fan langt fra N,9, at Rörie er Den 16 Konge
| hos ham, og "Derimod fun den 13 i N.9. N. 10 falder ham og

Råric, hvilket nærmer fig mere Islendernes Hrærxt, end Saxo's
Roric gier. Hans Tilnavn ffrives her. og Slanggenbåghi, hvil
ket kanſtee viſer, at han haver hort noget om Hrærec Hnauggvan-
baug. Da N. 9 gior Bögi til en Son af Dan, og Dette Navn
ligner faa meget Böki, Rorici Fader hos Saxo, faa er Det
Sporsmaal om denne Båki ei hav været en Son af Halfdan, og
Broder til Helgo og Hroar, Men da kunde Hrærek ei være
hang Son eller Sonne: Sen, thi han ſtammede fra Ingialld,

med mindre man vilde falde til den ovenanforte Mening, at han
var Ingialds Dotter⸗Son. Der tales og kun i alle vore Hiſto⸗

rier om de 2 Brødre Hroar og Helgo. Man faaer derfore vel

lade Böki Herkomſt blive uafgiort, med. mindre man vilde fore
ham, fom orden, fra Sverrige. N. 11 udgiver Böki for Hå-

… thers Son. N. 12 ligeledes. N. 13 giver Rorik det Tilnavn
"ho Rafke, og —* ham efter Hother, dog uden at giore ham

til hang Søn. Her have vi altſaa et Tilnavn paa en Roric,
fom ei forefommer hos Saxo eller Islaenderne, og herved mener
jeg at figtes” til den Rorie, ſom Saxo gior til en Søn af Böki,

og uden Toil er den ſamme, ſom Saxo felv, den plattydſte Saxo,
Riim-Kroniken, Th. Geysmer, N. 16 og 18 ſætte ſom Konge

i Iylland i det ſtore Interregno efter Syvald, ſom Dog ſtal være
efter Hrolf Krake, hvorved dog en liden Vildfarelſe er indlobet,
thi denne Roric bleo omkommet af Hrolf, Markeligt er det at

N. 18

b

WND Wi 333

N. i18 gior ham til Konge i i Synder: Iylland, hvorved uden Toil Korie Slyn-

forſtaaes Angeln, hvorefter at domme hans Fader Böki kan have
været afden gamle Angliſte Konge: Stamme, og have udſpiret fra

gebaands
Hiſtorie.

Viglet, Odins Son, og derover Saxo og de flere maaſtee bleven ledet

i Vildfarelſe, og giort Viglet deels til en Efterfolger af Rorie,

og deels tif en Son, da han derimod vår hans Stamme⸗Fader.
Maaſtee derfore at Angeln er for forſte gang bleven ved Magt

undertvunget af de Danffe under Hrolf. Men vilde man noye
følge endeel af vore Fortegnelfer, og troe at Vigler havde været
Rories Son, da maatte man giore Roric til Odin felv, enten
vor ſidſte, eller og den Saxiſte, hvortil dog ellers er aldeles ins

gen Anledning. 9 N. 13, 17, 18, fættes i det ſtore Inter-

regno efter Syvald en Rörie i Lolland, mén da de og alle giore
ham til Son af en Regner, faa fan han hverken være Rorie,
Baki Son, ei heller nogen af Islendernes tvende Hræreker.
Da Valdar regierede over de Danſte, ffal en Alrek have regi
ret over de Engelſte, hvorved uden Toil forſtaaes Anglerne;
Maaffee han fan have ſtammet fra Rorie. Hvad Hårher 3 ders

imod angaaer, da ſtikker han uden: Toil i Hater, ſom N. 18

J

dreaarighed, og er han den Rekke eller Hund, ſom faa mange

gior til Konge i Norre⸗Iylland, hvorvel jeg ikke nægter, at det |
og i fenere Tider haver været en Harer i Norre-IJylland. Har
nu den Anglifte Roric foreftaaet Danmark i Hrolf Krakes Min⸗

af vore og de Svenſte Skribenter omtale, og af den Svenſte

Kong Adils bleven beſtikket tif Hrolfs Formynder, faa fees heraf

. at Adils vigtig nok har havt med Slesvigſte Fyrſter at beſtille,

fom Saxo vil, hvorvel han fætter Det i en urigtig Tid under Kong
Vermund, og giver diſſe Fyrfter urigtige Navne, og Da Beyo,
ſom jeg anſeer for Böki, -ffaf have været Konge i Soerrige , fad

Mu 2 er

—8

340 NS RD.

Roric Slyn.
gehaands
Hiſtorie.

ev det vel mueligt, at han kan være kommet derfra, og derfore
dog have ftammet fra Viglet. N. 14 gior og Rodrik til Hothers
Son og Eftermand. Naar N. 16 tillegger Rorix Slangeboræ,
ſom han der urigtig ſtriver i ftædet for Slangenboge, Tilnavn af
Rakæ, Da figter han herved til Roric 1, ſom Hrolf drebte; Men
naar han lader ham undertvinge og ſtatſtyldig giore Kurer ,
Bender og Soerrige, Da figter han til Roric 3 Slyngebaand,
eg blander ham med hans Siviger-Fader og Eftermand Ivar Vid.
fadme. Atter naar han lader ham fætte Orvendel og Fæng tif
Regentere i Jylland, og give fin Soſter til den forſte, da ſigtes

uden Foil herved til Hrærec 2 Hnauggvanbaug, faafremt han ei

ev den ſamme fom Roric, Böki Son, men hvig Det fulde være,

da til Rötie Slyngebaand, udi hvis Tid jeg formener at dige Her⸗

ver og Amleth have fever. Maaffee at de forhen have været
ſmaae Fyrſter i Jylland, og ved Hrolfs Dod fat fig i Frihed,
og at Hrærec haver derpaa, for at giore fig Dem forbundne,

voverladt Dem fit Arve⸗Rige i Jylland til. Lehn, thi jeg finder ei,
at de Sielandſte Konger have egentlig have noget fiden i Iylland

at ſige indtif Harald Hilldetanns Tid. Horöendils Arve-Rige
hav uden Tvil været Vendſpſſel, og han ſiden af Roric faaet
Rige fonden for Liimfiorden. Maaſkee at Roric Slyngebsand
ſtikker i Den Slange, ſom efter” N. 14 blev omkommet af Orven-
del, allerheldſt de efter Saxo fevede paa cen Tid, men Da troer

jeg at det bør henføres til Roric Hnauggvanbaug, ſom alle vore
egne Liſter udelade, ved Det de have giort ham til een Perſon

med Slyngebaand, Skulde han være bleven dræbt af Horven-
del, da fan han ei have. været Rorie, Böki Son, og da mane
Det ventelig være ſteet ved der han haver villet ſamle Danmark
under eet. N. 17 Falder. ham Roric hin Rache, hvorved maa⸗

|. ſtee

. 341
fee baade kan ſigtes til hans Tilnavn Rakke 5: Fund, og Ra- Rorie Siyn-
fze, og er maaſkee Det forfte giort af Det ſidſte, celler fnarere tvert⸗ Bebsands
imod ved en Skriver⸗Feyl. Naar N, 18 figer, at det var Kong Hiſtorie.
Hofun eller Hakun 2: Hagen i Syverrige, ſom ſendte de Danſtke
en Hund til Honge, fag ſigtes maaſtee herved til Sigurd Ring,
ſom nogle uvetteligen kalde Hagen Ring, og hvilfen giorde Herha
til Dronning over 08, ſom de maaffee af Foragt kaldte en Hund,
thi jeg finder at N. 7 falder Denne und Hathi, og N. 16 falder
den Svenſte Konge ogſaa Haghen. Hvorledes diſſe Ovd i N.
18 egentlig ſtal forftaaeg ; Tha war Rårik Slængæborræ Ko-
nung. Hawar take hans Son Konung; Vecd jeg ikke til viſſe;
Meningen ffal dog vel være: at Rårik var Son af Kong Hawar
Take; Hvilket, om det ikke ev en Leſe⸗ eller SÉrivefeil, ſom jeg
dog ſnareſt troer, kunde bringe en til at tenke pag Hawar; Men,
da ingen anden Skribent tillegger Denne Konge en Son af Det
Navn, men alle. vore Efterretninger give Roric en Hother tif
Gader; og Islenderne enten Ingiald eller Halfdan, faa bor man
paa Grund af Dette eene vanffelige og morke Stad ei giore He-
war til Fader af en Roric, og mindre til Rorie Slyngebaand.
Sporsmaal og om i det Navn Taxe ei ſtikker Rare, J De ob⸗
tige Ying kommer den overeens med N. 16, Sveno Aggonis ($) "
falder ham Rökil Slaghenback, og gior ham tif en Son af Rol£
Krake, Navnet er uden Soil bedærvet ved UdØriveren, og bør
hede Rårix, og til Rolf Kraxes Son gior han ham vel alene, fore
di Hrærex Hnauggvanbaug regierede i Sieland fort efter Hrolf,
og maaſtee ogfan fik hans Dotter til egte, thi hans Fader Ho-
aber fones ti at have levet længe efter Hrolf, Petrus Oli (6).

| Bu3 ' ſynes
(5) Lang. p.45
(6) Ib. p. 83. KEE

Roric Slyn-
gebaands
Hiſtorie.

—8

42 RR DN

fynes at have hort om mere end cen Roric, thi han fætter efter.

Hother hang Son Roric ſom Konge, og ſigter herved vel til
Hrærec Hnauggvanbaug, og eftev Roric fætter han Slanganbogi,
fom Konge i Danmark, hvorved tydelig forſtaaes Rörie Slynge-

. baand, endſeiont fåt paa fit urette Sted. Ericus (7) foneé at

have tenkt pag Saxo's Roric Böxi Son, naar han ſiger, at han

var en Son af Boyo, Konge i Sverrige, af hvilfer ſidſte man

dog kan flutte, at han og hår hørt noget om Boe, Odins Son

hos Saxo. Men fom han fætter Orwendel efter Raric, ſaa vifer
Tiden, at han og maae have hørt noget om Hrærec Hnauggvan-
baug. Th. Geysmer (8) hav i Korthed det ſamme, ſom Saxo,

ligeledes den Plattydſte Saxo, undtagen at den, maaffee ved en

Trykfeil, Falder Kongen Körieus, Slaverne Bender, og udelas
Der Kurlænderne, ſom nok er en Forglemmelſe. RiimKroniken

gior Rårich til en Søn af Otthen, og figer at denne fidfte blev

det ſynes, maaſtee og Saxo, haver ſprunget Horwendil over, og

flaget .i Strid udi Fyen, hvilket nok vedkommer den Sariffe
Odin. Men at han gior ham til Otthens Son, er uden Toil en
Feiltagelſe og Blanding med Hother, thi Dette findes ikke hos
nogen anden. Han lader ham ellers døe af Sygdom.

Cornerus (9) falder ham ved Udfſkriverens Feil Berich, og
gior ham til en Son af Beyy, "Konge i Sverrige, og vil at han
haver erholdet mange Seyervindinger, og er tilſidſt bleven ihieb
flaget af fin Broder Segge. Men det er klart, at han ved loſe⸗
lig at leſe fine Fontes, Ericum Pomeranum og Th, Geysmer ſom

åt
(7) 10. p. 252.

(8) Ib, t. 2. p. 300.
(9) Col. 478.

é

bør henføres til Horvendils,

Af vore nyere Skribenter figer Meurfiu us (1 0). at ban var
ung, da han kom til Riget, og at derfore Curland ac. giorde
Frafald. Han fader ham og overvinde den Vendiſte Landmagt
paa den Svenffe Strandbred. Hvorfra han haver tager dette,

al jeg ikke ſige, undtagen deels ved vrang at fortolke, deels

ved Slutninger af Saexo. Hvitfeld (1 1) og M. Matthiæ mene,
. at hang Filnavn Raxs ellev Rage ffal betyde, at han haver været
hon og ſtor. Lyfehander (12) gior ved en Vildfarelſe Herluf og
Gert, ſom han falder dem i Stædet for Herlet og Gerit, til Ho-

ihers Sonner, og Rorics Brødre, da dog Saxo, Den eeneſte

fom taler om Dem, gior Dem. til Gevari Sonner, thi Geysmer

haver kun ſtrevet Saxo ud. Han tillegger ham og Overvindelrn

af den Norſte Kong Coller, og hang Soſter Sells, og tilfriver
ſtrax efter Horvendil Dette, rigtig nok efter Saxo; Hvilket viſer
"hang ſtore Skiodesloshed „og hvor uefterretlig han er. Ikke
ffulde jeg troe, at Raxxe, Rige var giort af Regner, Reynir, og

at Roric fulde altſaa være den, nogle falde Negner "Vaidghe, el⸗

fer og en Son af ham.

De eldſte Soenfe Kroniker tale ef om-denne Konge. J.
Magaus ( 3) beraaber fis paa gamle Soenſte Boger, , hvorefter
1J han
(10) Col, 28. .
. Cir) T. 1. p. 8-
(12) P. 145. ,
(13) P, 112 — 115,

DNK H-YW 343
at Seggi er ved en Udfriver Feil blevet af Fegge eller Fenge, thi Roric Slyn..
man finder deg, at han haver kiendt Horwendil, thi ſtrax efter —*
lader han Ambleth Orwendals Son ihielſſaae Seggi, før at hævne Hiſterie.
fin Fader, hvilket viſer, ar hvad. han fortæller om Berichs Dan,

h
0

344 OR OW -

Roric Slyn- han ffal have regleret baade over Sverrige og Danmark, og

gebaands
Hiſtorie.

forſt undertvunget Ruſſerne, ſom havde dræbt hang Fader Ho-
ther, og ſiden Venderte, men jeg frygter for at han ber har ſelv
opfpundet dette, og gaaer efter Slutninger. Han figer og at
nogle gibre den tapre Ubbe, ſom Saxo omtaler, til en Friſer,

.… hvilket jeg Dog neppe troer, men ſuarere at Magnus haver blans

det ham med en anden. Ubbo, ſom Frififfe Skribenter omtale,

Han ſiger og at Horvendillus gjorde fig til Konge i Danmar,
ſaa at Rodericus derover forlod det, og maatte fade fig noye med

aarlig Skat. Imedens han opholdt fig i Svervrige, regierede
Horvendill, Fengo og Amlet i Danmark, og døde Roderic af

tde i Slutningen af den fidftes Regiering. Da Magnus ſol⸗

gende Ericum og flere har giort Horvendil 2c. til Konger i Dans
mark, og [derhog ment, at Roderic ogſaa regierede i Sverrige,
fan var det naturligt. for ham, at flutte, at han begav fig did⸗
hen. Men han havde giort bedre, heri at følge Saxo, ſom gior
Rorie ikke til Konge i Sverrig, og derimod Horvendil 6. alene til
Konger i Iylland. Ellers er det vel mueligt, at diſſe Iydſke
Konger have givet Skat til Hræree Hnauggvanbaug, Konge i

Sieland, og at han kan være dod af EXlde, thi paa Slyngebaand

paſſer Dette fidfte fig aldeles ikke. Man maae ikke undre fig over,
at Meffenius (14) heri følger fin Landsmand. Foruden Ruſſer,
Curlæendere, Slayer fader han ham og overvinde Finner: Jeg
fan tænke, fordi De boede med paa det Strog. Loccenius (15)
følger dem ogfaa. ” Verelius (16) Falder Dem Sielcendere, ſom

efter Homers Dod fulde. fra. Jeg frygter for at dette et en
| Tryk⸗

⸗

. C14) T. I. p. 33.
(15) P, 19.
(16) P, 25.

(

XR AV 443
Eykfeil, i ſtedet får Slaver. Skulde Verelius have fundet det-Roric Styn-
i noget gammelt Skrift, Da vilde Det med temmelig Vished viſe, Bebeends
at ved Rorie ſigtedes til Hrærec Hnauggvenbaug, og at han mage
ftee Havde været Son af en Kother, thi haver Gan sg Faderen
egentligen været Jydffe Konger, og efter Hrolfs Dod paaſtaaet
at burde være de fornemſte Konger, og epe Leyre, faa maatte
heraf nødig opfomme Krig med Sielandsfarerne, ſom da fode
under andre Konger. Og have Hother og Hrærec paaftaaet at
" burde være Leyre Konger, ſaa have de vel giort det i Følge af
Aro ved Slagtſkab, og Da maae man flutte, at" de have ſtam⸗
met fra nogle af vore gamle Konger, maaffee Halfdan 2, thi 3.
" fan Det ikke være, fiden en af vore Skribenter gior Båghi til
Son af en Dan, og har da Slægtregifteret værer ſaaledes, Hal-
dan 2, Båghi, Hother, Rorie, elle, og Haldan 3, Båghi,
Roric.

Hoad Saxo (17) fortæller at have tildraget ſig med Horven-
dil, Fengo og Amleth under Rorie, mener jeg at vedkomme Hræ-
rec Hnanggvanbaug fom levede i det 6 Gæculo, og gi Hrætec
Slynggvanbang, fom levede i det 7, og det af tvende Aarſager:
1) Horwendill ægtede Rorics Dotter Geruth; Dette paffer ſig
bedre paa Den førfte end Den fidfte, hvilken udi dogubrot fun til⸗
legge Sonnen Harald Hillditann; Vel fandt, at han endda fan
derfor have havt en Dotter, men hendes Son har neppe kunnet
fore Krig med denne Hrærecs Eftermand, ſom var Ivar Vidfad- .
me, endffiont Saxo kalder ham Viglet, thi om ſaadan Krig havde
vel dogabrot mældet noget, allerheldſt Vidfedme ſynes efter. den
ei at have levet fænge efter Hrerec. 2) Xotede Amlesh den Bri⸗
Syvende Del. 77 .tanni⸗

(17). P. 48 — 59%:

HE ER ES m we
Rørt Slyn- tanniffe Konges Duer, "hvorved uden Zvil forſtaais en Augliſk

8,

J1 Konge, thi med Dette Folk havde Iyderne megen Omgang, eg

—

ei med Britannien, ſom da alerede havde fænge dærtt Chriſten;
Z det 6 Saculo vare alle Angler endnu Hedninger 7 min i Dec 7
heldſt fangt hen i Det, da Den ſidſte Hrærec har maat lebe, vare

de alerede alle Chriſtne, og Det et ikke venteligt, at en Chriſten
Konge vilde give fin Dotter til en hedniſt Prinds. Naar Saxo

wendillus og Fengo fatte af-Roric til Regentere i Iylland, da
paſſer Dette fig meget bedre paa den forſte Hrærec, om hvilken

jeg har viiſt, at han og Fader havde formodentlig et Rige i Føl -
and fotend de finge Der i Sieland ogſaa; Da derimod den ſidſte

Hrærec vår, ſom det ſynes af Sogubrot, Konge i Dieland alene.

Skade at man t den Norſte Hiſtorie finder ingen Underretning |
om den Norſke Kong Collo, og hang Soſter Sela, der efter Saxo

figtede imod Horwendill, thi dette kunde maaffee Da mere have
faſtſat Forwendills &c, Levetid. Efter Saxo maae Rorie have res
gieret temmelig fænge, thi det var. alerede noget hen i Rorics Re⸗

sgſaa ſiger, at efter Gerwendilli Dod bleve hang Sonner Hor

RR nn arr am selen

giering, at han beftikkede Horwendill til Regent, vg Denne havs |

de forft fat 3 Aar hiemme, og derpaa værer 3 Mar i Soerove⸗
tie, forend han ægtede Geruth, og Amleth, ſom han avlede med
hende, havde alerede giort fine flefte Manddoms Bedrifter for
Roric dode, fan man i det mindſte maae tillegge Amleih en Al⸗
der af 25 Aar ved Rories Dod, og Denne derfor et Regimente
'af omtrent 35 Aar. Vil man: antage, at den Hother, fon ke⸗

vede med den Saxiſke Odin, ogſaa haver havt efter Saxon For⸗
tælling at beftille med Odins Son Boe, lige ſaavel fom med Bal.

der, faa mage ham ventelig og tillegges en Regiering af 30 Aar,
after Dans Dod. Den Jolandfke Overſeueſt af Ainleths Hi⸗
| | i , ftorie

5 I z347

ſterie hos Saxo Fafder diſſe Prindſer Geyrvendill eg Hardvendill, Rosic Syn

hoilket og kommer vort gamle Sprogs Natur nærmere end Nav
nene hos Saxo, og Hræreks Dotter falder den Geyrprudr. Naax
… Saxo ſiger, at Amleth førte med fig Bogſtaver, udgravne i Iræg,

faa ſiger Overfætteffen, at han forte et. forſeiglet Brev med fig,

forvaret i Tree, hoilken Beretning. ſtrider gandſte imod vore

Forfadres Skik herudi. Den beretter og at Amlerh drog til Skot⸗

gebaands

Hiſtorie,

fand med 200 afſine egne Folk, og 300 Engelſte, hvilke Tal ei fore⸗

komme hos Saxo; og er det at merke, at Den fættev allevegne
Engelland og. Engelſte, hvor Saxo Britannien og Britannier.

"Mærkeligt er det at Den. ſiger, at den Skotſte Dronning fatte
fin Broder Dixin . til. at ftyre Riget imedens hun var borte, og

at. Amleth forte 8000 Skotter med fig til Engelland, hoilke tven⸗

de Dele ei findes i Saꝛo, hvorover man ſnart kunde falde paa de
Tanker, at denne Overfætter havde havt en Codex af Saxo fot

fig; ſom var mere fuldftændig end den trykte. Den Saxo kalder

Vigler kalder han. Vigleg, og gide til Rorici. Geen,” begge Dele i

. uden Tvil ved Uagtſomhed, thi Viglet ev et bekiendt Vavn ;
Det Mage fan han maaſtee og have taget af en anden Kronike.
Men- foruden. denne IJslandſke Overfættelfe af Saxo's Hiſtorie

om Amleth, haves og en temmelig didtloftig Saga om Amleth

vaa Islandſt iblant Arnæ Mſ. N. 521 i 40, hvilken er Dog en
ſtammelig og nye Digt, thi Des tales om Tamerlas under hans -
. tøet-Nayn, og om Bajezeth. under Navn af Baflynus, Scenen

fættes i Cimbria, Spanien, Tatariet og Conſtantinopel. Tors
fkus (18). haver alerede efter. Fortieneſte affærdiget denne grove

Digt. Amleth kaldes i den amlod og Ambales, midlertid er .

| dog en ftor Deel, beldſt ul udi i Begynbelfen , taget af Saxo's Am-

18) Ser, p. 29. zo⸗ os 303, i

Fr 2. p . leib,

348 BR BD
Roric Slyn-leth, dog under andre Navne af Perfoner og Steder. aar :
… gebaands Saxo (19) ſiger, at efter-Amlerh er endnu opkaldet en anſteelig
Hifſtorie. Gravhoy og Mark udi Iylland, faa bor dette Navns Levning
vel findes igien i Amrelhede Bondebye udi Aarhuus Stift, Kal⸗
(oc Amt, ſom man mener forhen at have hedet Amlets Hede,
hvor en Bonde fandt-1629, da han ployede, en tynd Solv⸗
Ring, ſom fontes at have hore til Grebet af ét Sværd... Ved
CBiborg fkal og findes en Amlets Hede, ſom maaſtee ſnarere bli⸗
ver Den rette, Da Viborg er en meget gammel Bye, og har vens
tefigen været De Iydſte Kongers fornemſte Opholds⸗Sted, ſiden
de Danſte Konger bleve altid fiden hyldede der. . Paa Øen
Mors findes en Hoy paa Fegge Klit, og derved Fegge Sund,
. form uden Toil begge have Navn af Fengo, eller Fegge, Amleths
Farbroder, hvoraf jeg med det: foregagende ſammenlignet ſlutter,
at diſſe Konger have havt deres Rige i Iyllands nordre Dele,
nemlig i Aalborg og Wiborg Stift, og de nordre Kanter af
Aarhuus. Der ſiges og, ſom Refenius har anfort i fin revne .
Atlas, at paa en liden Holm, ſom udi Torring Sogn, Bod⸗
unng Amt, Riber Srift lober und i Limfiorden, Faldet "al
fkal Amlet have ladet bygge en Feſtning; Midt paa dende Holm
ligger en Hoy, hvorudi Anders Lund fandt, i Begyndelſen af
ſorrige Særulo ved Gravning en ſtor Deel Monter, nogle af
Leeder med Solv⸗Nagle i, og nogle af GUD med en Mands⸗
Billede paa og Paaſtrift: Amleth Rex Anglorum (20); Men dette
om Momerne ev uden mindſte Tvil en Digt, og findes de ikke hel⸗
ler i noget Cabinet, Desuden, om vi end Fulde have Monter

fra
—X gg .
(20) Danifte Atlas t, 4. p. 281. 597. t. 5. p. 537 825. Pon=

"— top. Marm, t. 2. p. 81. "Refeutii Defer, Jptig MÅ, In Atlante ejus,
- Danieco.

ST

—

————— — — — — —

2

BR SS ER 34

fra bet 5. og 6 Saeulo, faa findes dog neppe nogen Skrift paa Borie Slyn.

dem, og mindſt Latinſte Bogftaver, med mindre man vilde ans —
orie.

age, at de. vare ſlagne i Engelland, ſom Opførifren ſynes at
viſe. Vel mueligt, at der Fan have faaet engen Anhv, eller

Edvard &e. Rex Anglorum, og Ukyndige giort det til Amleth,
Den Skotſte Dronning, fom Amleth giftede fig med, falder
.… Saxo (21) Hermuthruds, et Navn, ſom aldeles ikke er taget af
det Skotſte Sprog, men af vort Nordiſte og det Tydſke, hvifs.
ket bringer mig påa de Tanker, at hun haver regieret over en

Colonie af Danſte eller Norſte, ſom havde nedſat fig i Skot⸗

land, og det faa meget des mere, ſiden hun ſtrax kunde leſe og

forſtaae det Brev, ſom den Engelſte Konge havde tilſtrevet hen⸗
de, holdet efter denne Satning var ingen Under, ſaaſom Ens
gelſt og Nordiſt var da næften eet Sprog, hvorimod det havde

" fig dø, lige faavel ſom nu, gandffe anderledes med Enge og

del rette Skotiftke eller Galiſte.

ON. 9, 10, 17, 19 09 20 have aldeles ikke diſſe Jydſte

Konger, og N. 19 og 20 ei hellev Hother og Rorie, hvilket ev el
at undres over, da De iffe have villet opregne andre Konger,
end over: det hele Danmark, og Saxo felv udgiver diſſe ci for mere
end deels Konger i Jylland, deels i Sieland. Worms 1 Konge⸗
Liſte forbigaaer dem ogſaa. Den anden derimod har Dem, ja
— endog flere, thi den nævner Slenge, Vege, Orvendel, pg Am-

bluthe; Og figer, at Slenge, og Ambluthe Drab Ater og Han; J
De vare Konger i Jylland, (hvilke Ord venteligen bor henføres |

til allt diſe Herrer, ø ei til de tvende fi ide alene), , og Vimlek

ér3 1 ag

en P, .

&

350 dl FR ON

Rørie Slym var hans Soigerfader * jeg forklarer her ; worrel det
… ”gebsands øge ey hiſtoriſt rigtig, da han var Amleihe Morſader, at

. ikon e.

figte til Ambluthe (22). Det er klart, at i noget kommer
Denne Skribent overeens med Saxo, og i noget ſtrider han
Gam imod, og Desuden har han noget, ſom ef findes hos
ham. Det forſte og ſidſte kan man. (et antage; Men det mel;
lemſte aldeles ikke, ſaaſom Saxo faa omftændeligen fortæller diſſe
Prindſers Hiſtorie, og Denne, faa at ſige, Fun nævne dem,
Altſaa bortfalder Slenge, Vege heder Fenge, og Orvendel Drab
ikke Slenge, men dræbes af Fenge, thi om man vilde antage,
fom forhen, at Hrærec Hnauggvanbaug ftaf i Slenge, faa ſtrider

det Dog imod Saxo, ſom lader Roric fænge overfeve Horvendil.
Derimod er det vel mueligt, at Amleth fan have dræbt Ater og
"Han, og maae da Aier blive Hather, den ſamme Da, fom Ho-
"ther 3. Saxo (23) nævner i Det fore Incerregno en Hater, Konge

i Jylland , ſom blev Dræbt af Harald Hillditann ; Paa ham tor

jeg ikke teenke, med mindre man vilde flotte alle diſſe Prindſer
need til Den ſidſte Hrærec, hvorimod dog rigtigere Grunde ſtride.
Maaffee Saxo's Hater haver ſtammet fra en ældre Hater, og de

begge regieret i Jylland, thi det er at mærke, at dette ſtore In-
terregnum haver varet paa den 5 Mands Alder, da Saxo Eur
lader det vare paa anden Mands. Ikke Fulde jeg troe, at. Am-
leih havde dræbt Hother, Hrærecs Gader, efterſom Tiden. neppe
tillader det, thi Hother var efter mit Syſtem hans Moders Far⸗
Fader eller Farbroder. Men vilde man antage dette, da maat⸗
te Amleth have fort de Krige imod Hrærec, ſom Saxo fader fam

"føre imod Viglet. Saa mieget er vidſt, at en Vigler fan neppe

have

(22) Lang. t. t. P. 31 og 32. ” -
(23) P, 133 ég 133. ——

BX ES 3541
fave Sied her. Hoad Han angaaer, da taler ogſaa Saxq (24) Roric Syn.
am en Hane, Konge i Fyen, wii det ftore Interregno; Den Bebaends
.famme fan Det ikke være; Ventelig han har ſtammet fra, denne. Hſtorie.
Efter al Anſeende bliver Det. altſaa rigtigt, at Ater og Han have
været "Konger I Iplland, og ere begge blevne Dræbte af Amlerhs 7
Merkeligt ev det, at Denne Fortegnelſe vel nævner Virhlek eller
Vithlefth, og gior hang Son Vermund til Dank Konge efter
Rodrik , men fætter dog Vitblek fely ei ind iblant vore: Konger.
Herved maade ellers merkes, at den Maade fom Worm fæfer dets
te Runiſte Monument pag, og end mere hans Latinffe Overfæts
telfe af Det, er paa mange Stader ikke rigtig; Men nu har Lan-
gzebees Flid og Noyagtighed erſtattet dette, faa at Fremmede kun-
ne ei mere herved ledes i Vildfarelſe. Svend Asgeſen gåger og
. alle diſſe Prindſer forbi ele ikke ev underligt, da han gior
"det med mange andre, N. 12 (25) nævner Lem alle efter Roric
i denne Orden: — Fengo, Ambletus, og derpaa
viglet; Og ſom dette er en blot Navne Fortegnelſe paa vore Kon⸗
ger, ſaa ſynes heraf at folge, at den haver anſeet Dem for rette
… Konger, hvilfet ogſaa Petrus Olai (26) gior, hvorpaa dog ikke
er at undre, da forommaldte Fortegnelfe ftaaer hos ham, og
han maaſtee felv er Forfatter af den. Petrus Olai fortæller el⸗
lers gandſke kortelig deres Hiſtorie efter Saxo, undtagen at han
legger til, at Amleth dræbte Fengo i Viborg, hvilket befeſte
min forhen giorde Gietning. Markeligt er det, at han haver
wende Beretninger om Amleis Dod; Efter den ene hav Viclehe,
Amleths Stedſader, eller og Sooger, Dræbt ham; Men efter den
anden

40 (64) På 13309135.
(25) Lang. T. 1. p. 61.
6s Ib, p. 83:

. DON

352 » ER BR

” AJ
Ø i = »

Roric Slyn« anden, Roric hhielſlaget ham udi gylland med en Arigeher af

gebaands
Hiſtorie.

*

Skaane og Sieland, og derpaa taget hans Enke til ægte; Er
Dette rigtigt, Da befæfter det min forhen yttrede Formodning, at
den forſte Roric haver dræbt Amleth, og ba bliver det ikke utro⸗
ligt, at ſnarere Rories Soſter, ſom nogle ville, har været Am:
leihs Moder, end ſom Rories Dotter, thi dette Fan bedre jævnes

. med Viden, og det var dog ikke ſaa unaturligt, at ihielſlaae fin

Soſter⸗ fom fin Dotter⸗Son, og da Roric og Valder, ſom res
gierede i Skaane, ffulle efter Arngrim have forliget ſig ſaumen

om Regieringen, ſaa er Det ikke utroͤigt, at Valder haver hiul⸗

pet Roric Hnauggvanbaug imod Amleth, og viſer dette da atter,
at det var Haauggvanbaug, og ei Slyngebaand, fom dræbte Am-

lem, thi efter Ledderne fan Valdar have fever med den forfte, og

ei med den fidfte. Desuden fortæller Saxo (27), at Amleth over⸗

vandt Fisller præfeAum Scaniæ, hvilket Navn kommer faa meget

opereens med Valdar, Valder, og ev fun ved Udtalen forffiællig,

og paa den Tid var Valdar virkelig Konge i Skaane, hvilken els

lers ikke forekommer hos Saxo. Dog maae jeg tilſtaae, at i

Hervarar S. P. 179 figeg Ivar Vidfadme at have giftet fin Dotter
med Valdar, fom da har maat feve med Slyngebaand, men da
han gior ham til Fader af Harald Hillditann, ſaa er Det klart,
at han ev Den ſamme ſom Hrærec, hvilken alle vore andre Berets
ninger giore til Hildetans Fader. Hrærec og Valdar blive da cen
Perſon, men hos Saxo ere de tvende, og Fialler eller Valdar kal⸗
des præfectus Scaniæ, hvor Hrærec aldrig regierede. Men man
kunde og fi liger at Valdar giores i Hervarar S. wetteligen til Hil-

. - detans

- (27) P. 59,

SENE

euu⸗ Fader Allerheldſt N. 203 og 582, begge i 4to, kalde Den Rorie Slyn-
Ivars Dotter, ſom ſik Valdar, Altkilldr, da hun ellers ikke navns Eebrena⸗

gives i Hervarer S., og Man veed at det var Audur, der havde
… Hræree, Man funde da troe, at Ivar havde fat Valder til Stadt⸗
"holder i Skaane, hyilket præfectus hos Saxo ſynes at ſtadfeſte,
sg ſiden hav hang Troſtkab fat ham over gandſte Danmark efter

Hrærets Dod, og forhen givet ham Alfhild, maaſtee hans ælde"

fle Dotter, ſom maaffee var uægte. Han kunde maaſtee da og
blive Regner Vaidghe, i det mindſte har det ſidſte Navn nogen

Lighed med Valdar, og hans mange Sonner ſynes at have lever

med Hilditan. Det Saxo lader Fialler flye til Odainsakur,

ſom laae fængft nordlig borte i Sverrige, ja. nordoſt for det,

kunde Da maaſkee være giort deraf, at Valdar flyede til Ivar,

ſom fornemmeligſt ſynes at have opholdt fig i Sverrige. Og efs

tev alt dette. unde Amleth gierne have levet med Slyngebsand,
Sandt nok at Saxo falder Valdar ei Konge, men fun præfectus,
dog dette gior han efter fin Hypotheſe, at Lethræ Konger regie⸗
rede over det hele; Og det fader ogſaa, at de ofte have paaſtaget
det… Bed Denne Leilighed Fan jeg ikke forbigaae, at indføre,

Hiſtotie.

hol vore gamle Skribenter tillegge 3 forſtiellige Konger at have

anfagt Lethra, nemlig Skiold, Dan, Hrolf Krake, Den forſte

anlagde den virkelig, og var den da Hovedſtad over Øerne ale⸗

ne Bed den anden forſtaaes Dan Myxillati, ſom rimeligvis .
maatte tage fit Ophold Der, ſaaſnart han foreenede Herredommet |

over Øerne med fit Gæderne Rige Skaane, baade for at holde

det nye Rige i Tomme, faa og for af være i Midten af fine Be⸗

ſiddelſer. Og altſaa blev herved Lethra ſom anden gang til Hos
Syvende Deel. Had ved⸗

E

s
rd

v .
aa

4 * ed. *

Roric Slyn · vedſtad, og kunde derfore fi ſiges at være bleven anlagt af Den;
sebaende ner af ham valgt til Refidence. Hvad Hrol£ Kraxe angager,

Omors.

da forbedrede han virkeligen Leihra, og ſom han var Den mægtige
ſte Konge, Danmark hidindtil havde havt, og hang Farbroder
Kong Hroe opholdt fig i den af ham nyelig anlagde Bye Rofild,
ag hang Fader Helge beftandig foærmede om til Soes, faa fan
han og ſiges paa en vig Maade at have anlagt den. Og Anled⸗
ningen hertil var vel denne, at han fra fin Barndom af vat ble⸗
ven opfod der, efterat hang Fader Helge havde far ham der ind,
fom paa ert ſikkert Stæd imod fiendtlig Magt. Af det foregaaende
om Roric flyder ellers ogſaa, at hvad Saxo beretter om Viglet, at
han dræbte Amleth udi Iylland, ægtede hang efterladte Dronning
Hermutrude, regierede længe og rolig, og dede paa fin Soteſeng,
bor altſammen ei tilſtrives ham, men enten Rorie eller Valdar.
Det fader ellers at Rorie og Valdar have frygtet for, at Amlerh

tragtede efter det hele Rige, og derfore forbundet fig fammen mod
ham ; Have Slyngebaand og en Valdar levet paa cen Tid, Da fan

"til dem henfores, hvad Arngrim henfører til Roric og Valldar

ſtrax efter Rolf Krake, at de delede Riger mellem fig, thi da fan

—, Rærie blive til den Roric, ſom Rolf dræbte, hvilfer og kommer

bedre overeeng med Ledderne. Imidlertid troer jeg ſnareſt, at

de Bedrifter ſom Rærec ſtal have giort imod Amleih, tilkomme
hans Broder Helge, da han var langt ſtridbarere og anſeligere
end han. Hvad Amleth haode giort imod de fmaae Iydſte Kon:
ga, Fengo, Hater og Han; hvilfe tvende fidfte have uden vil
herſtet i Iyllands ſydlige Dele, kunde ei andet end giore dem ops

markſomure. Og Ddenge Slturning figdfæftes ogſaa ved Valldars

Tulnavn den Milde, thi vigtige Aarſager maatte bevæge en Mand
. Fe . af -

£:X JIRER > HEN FEER 355

af det Sindelag tif Krig, med mindre af ved milde ſtal alene for⸗ Rorie Slyn« HR
ſtaaes gavmild; Eller og at denne Valder ev en ſenere, ſom ei for⸗ gebaende

te Tilnavn af den milde. Erici Chronike (28) gier Orvendel,
Feggi og Amblerh til Konger efter hinanden imellem Rorik og
Wichleth, Øg om Amleth figer han, at han herffede over Da-
cis, Anglia og Svecis, hvilket fidfte vel er ved en Urigtighed fat i

Hiſtorie.

ſtedet for Seotia. Med mindre at herved ſigtes tir Den beromte

Ivar Vidfadme, med hvilfen Amleth fan efter fidfte Hypotheſe
have lever. Han lader ham og dræbes af den Norſte Kong Wich-
leth hans Stedſader, og det udi Ørefund. Bilde man antage

Dette at være rigtigt, Da maatte man fige, at Amleths. Legeme
vaar bleven fore til Iylland, thi Der ligger han efter al Anſeende
begravet, og at Viglet var derpaa blevet ikkun Konge i Jylland,

sg af Saxone og Erico i Folge deres vrange Hypotheſe giort til

Konge over der hele Men maaffee Ivar ſtikker og I Viglet, og

han var Rærecs Syvigerfader, fon let Lunde giores til Stedfader.
Men da mage man og heri håve giort Rærec til Amleth, Efter

fidfte Hypotheſe kan de have levet ſammen. Underlige er det og,

at hverken Saxo, Ericus, eller de flefte af vore Skribenter‘

nævne ellers ikke Ivar, fan Mægtig en Konge. Har Viglet ogſaa

havt Amleihs Moder til ægte, fag er det ingen Under, at han fors

ſtiod hende, for at ægte Hermutrude, ſom var yngre, og ventelig
ſmukkere; Men Sporsmaal om Ericus ikke har alene fadet ham for⸗
ſtyde hende, fordi det var efter den Chriſtne Lære forbudet, da denne
Skribent levede, at have mere end een Kone, da vore hedniffe For⸗
fædre derimod giorde fig ingen Beteenkning derover, Imidlertid da
Saxo (29) ſtriver, at Viglet faldt Amlerhs Moder beſocrlig ved
J Vy alle⸗
(28) Bet Lang. T. I. p. 152. i ”
(29) p. 59.

dd

Reric Slyn-
gebaands
Hiſtorie.

356 BR RS ON

allehaande Mishandlinger, omni petulantiæ genere, og berodede
hende de Kongelige Skatter (hvilket Islenderen oyerſatter ved
fſkattgyiti, og. Vedel ved fattede), faa kunde man troe, at han
faa meget Des lettere kunde giore det, naar han var: hendes
Mand; og da funde man og udlegge de Ord: . af han klagede
over, at hendes Son havde berovet Lerhræ Konger Den Met at

— give og tage Wardigheder ved at bemeftre fig Jylland, ſaaledes,

at han, ſom en Ben af Lethræ Konger, og der maaſtee ſogte

Anledning til Krig, gav Dette fore. Man maatte da og antage,

at han havde flaget fig i Forbund med Rorie og Valldar, ſom

alene ei fane fig ſterke nok til at imodſtaae Amleth; og at hau

havde forud beringet fig Iylland til Belonning, hvilfer man.
mage flutte deraf, at. han roelig regierede der indtil fin Dod,
thi ellers havde Rorie, ſom Amleths Morfader eller Morbroder,
vel paaſtaaet det. Dag maage jeg tilſtaae, at alt Dette kan efter

Ssxo's Hypotheſe forklares ſaaledes, at Viglet forfulgte Amlerhs:

Moder imedens han var borte i Britannien. Dog paa dette

Sted bliver Hypotheſen gandſte vidſt urigtig, Da Der efter Is⸗
lenderne haver ingen af dét Navn Viglet været Konge over det
Heele, eller udi Sieland, med mindre man, hvad det ſidſte aus
gaaer, vilde troe, at under det Navn ſtak Frode, ſom var Hræ-
recs Son. Men. da Saxo er heel tilboyelig til, at giore alle dem,
fom paa noget Sted have regieret i Danmark, til Konger over
det Hele, og Erici Krønike udtrykkelig vidner, at Viglet var
en Norſt Konge, ſaa anſeer jeg Det for rimeligere at han virkelig
haver havt det Navn Viglet, været en Norſt, og kun regieret i
Iylland. Naar Erici Kronike fFriver Fengo Fegge, ſaa tiener
det tif at ftadfæfte Udtalen Fæggefund og Fægge Klit paa Mors.

Da

*

J
TT I sd 2 .… 857

Da Th. Geysmer (30) ogſaa ſiger, at Wielet vat Amleths Sted⸗ Rorie Slyn-
Fader, og han meget nope folger Ssxo, ſaa er jeg næften af de Bebsands
Tanker, at Dette har ſtaaet i Saxo udi hans Tid, med mindre Aiftorie,
at Geysmer haver fluttet fig det til af de forhen anførte Saxo's
Ord, at Vigler mishandlede Amleths Moder. Ved den Mening
” at Vigler haver været en Norſt Prinds, forefalder dog den Van⸗
felighed, at ſaadan en forekommer aldeles ikke i Den Norſke His
forige, men hvor meget andet fattes ikke i den gamle Hiſtorie.
Den plattydſke Saxo falder den Fun en Hertug i Britannien4
ſom Såxo falder en Konge. Bed denne Leilighed mage jeg erin⸗
Dre, at Amleth ſynes efter Saxo (3 1) at være gaaet til Lands fra
Britannien til Skotland, hvoraf jeg ſlutter, at den Engelſte
Konge, ſom Amleth, var hos, har herſtet i Northumberland,
" ag hans og den Skotſte Dronnings Lande grændfet ſammen;
— Og dette bliver end troligere Derved, at man finder, at de Dans.
fe gemeenligen i deres Tog til Engelland have forſt Landet i
Northumberland. Den Dane Niim:KroniÉe ſiger, at Fegge
Gund i Jylland havde Navn af Feggæ, at han blev ihielſlaget i
Viborg, og at Amleth var hans Broder, hvilfet ſidſte Dog er
urigtigt, og figer Den ogſaa ſelv fort efter, at Amleth var hans -
Broder⸗Son. Det Brev Amleth førte med fig til Engelland
vidner Den at have været fFrebet med Runer. Den beretter og,

” at da Amlerh kom tilbage fra Engelland, fandt han fin Moder
atter gift med Wytlæ; Saa falder han Vigler. Alle diſſe Kons
ger gior den, ligeſom Erici Kronike, til Konger over heele Dans
mark. Den førevne Danſke Kronike, ſom flutter med 1314,
sier Rt (amme, udgiver Wirhlæ eller Witlæta for Konge i Nors
| Vy 3. . get,

(30) Lang. t t. 2. P. 304.
(31) P. 57 |

SEE L .
358 ENN E We |
Rorie Slyn- ge, og Amhlærhe Stedfader, og lader ham fane denne ihiel i

gebsands Strid i Åre Sund, hvilket deg vel er en Skriver⸗Feil i ftædet

Hiſtorie. for Oreſund, ſom der ſtaager i Erici Krønike, hoilken denne fol;

- ger faft i alle Ving. Vilde man holde Læfemaaden for rigtig,

Da maatte man enten tænke paa Aroe, eller og Alroe, ſom lig⸗
ger ved Indgangen af Horſens Fiord , hvor baade Stadet,
fiden Det ligger i Iylland, og Beſtaffenheden, fordi Det er en
Fiord, der påffev fig paa et Sund, gior Dette troligt, Derimod
… viger Navnet for meget af, og Desuden fiden Amlein jog den
Gkaanſke Regent ud, faa er der ikke utroligt, at han og kan have

fat Livet til i et Slag udi Oreſund. Imidlertid tiltager jeg,

åt man haver let kunnet giore Ørefund af Aroſund. Vilde man
derimod noye følge Saxo, faa maatte Amleth være bleven ihielſla⸗

get udi Jylland, og ventelig paa den Mark, hvor han blev bes
gravet. N. 16 ſiger, at det var Rorics Soſter, ſom Orwendell

… ægtede. . Hermed kommer N. 18 overeens. Begge giore de ham

og kun til Konge i Jylland, og fade ham blive i Strid ſtrax ef⸗
ter fin Hiemkomſt, uden at nævne med hvem, Overalt komme
diſſe Nummere overeens i De fleſte Ting, undtagen i Slutnin⸗
gen, da N. 18 gader videre, men paa Riim. Cornerus (32)
folger i alting Erici Kronike undtagen at han falder Fenge Seg-
gi, ſom dog maaffee er en Læfefeil, Han gior og denne Fegge til
Broder og Banemand af Berich, hvorved han forfager Rorie,
og blander ham altſaa med Horvendil; Dog vifer Tallet af Kan⸗
gerne, ſom han alevegne fætter ved, at Horvendil ikke er ude⸗
ladt De her.

(34) Cal, 478, i

OR BR 359

Af nyere Danffe Seribenter følger Magnus Matrhiæ Kort⸗ Roric Slyn-
hed Sero, Meurſius (33) med mere Vidtloftighed Saxo og Eri. Sebsands

cum, Han gior Viglerh "fun til Stadtholder eller Jarl over
Norres Fylland. Gram forkaſter i fine Noter aldeles Saxonis
Fortællinger om Amleihs foreſtilte Daarlighed, Skiold ꝛc., og

mener, at han har faaet Dem fra Islenderne; Til Beviis be⸗

raaber han fig derpaa, at de nyere Islæandere kalde endnu en
Daare Amiode, hvortil han eftes Torfæum (34) kunde endnu
have lagt De Svenſte, thi i deres Rim⸗Kronike kaldes en Daa⸗
re Amblode. Men juft dette bekræfter mine Tanker, dt Amleth

har vævet til, og anſtillet ſig ſom en Daare. Desuden veed jeg
Åtte, om Saxo har faaet Underretning om Amleth ved Islendere,

thi paa Islandſt er nu omſtunder fun en Overſattelſe af Saxo

om Amlem, og dernæft en hoyſt fabelagtig og daarlig For⸗ |
tælling, hvis Grund man dog tydelig kan fee at være taget af

Saxo. Jeg troer derfore ſnarere, at Saxo haver havt nogle gam⸗
e Vers at gaae efter, thi man maae ikke troe, at han ei haver
have flere end de, ſom hos ham findes overſatte paa Satin; Og
diſſe Vers kunne faa lidee kaldes Islandſte, ſom dei Den gamle
Edda; Da De ere forfærdigede, for Island blev bebygget. J alt

hvad Saxo fortæller om Amleth, forekommer intet umueligt eller
mirafelmædfigt, men det ſtemmer altſammen vel overeens med

vort Folks gamle Gjæder og Tankemaade. At mene, af Saxo,
eller de han håver fulgt, have i Tildragelſen med Stokkene, ſom
vare fyldte med Guld, villet efterligne Bruti Hiſtorie hos Livium,
eller i Beſtrivelſen af Amleihs Skiold, Æneæ Skiold hos Virgi-

lium, Det er (et ſagt, men ikke faa fer beviſt. J vore ægte gam⸗ ,

fe

(33) Col, 25 — 30, SENE
… 7 (34) Serie p, 302. . ” |

U

Hiſtorie.

—4

60 WH DR —

—

Roric Slyn- fe Vers, ide Eddiſte nemlig, forekomme ofte prægtige Bekei⸗·
gebaande velſer, om hvilke man dog med Vished kan fige, at de ere ſtrer⸗

Hiſtorie.

ne paa en Tid, da vore Folk ei forſtode Latin. Dog vil jeg der⸗

fore ikke nægte, at jo de Poeter, af hoilke Saxo har taget Am-

leths Hiſtorie, have i et og andet forbedret og poetiſt beffrenet

den, dog tiden at tage Det enten af Livio eller Virgilio, thi i on
lang Tid kan det ei feile, af jo mange Ting i adſtilte Lande maae

tildrage fig, fom ligne hinanden. Crantzius (35) gior Horven-

” delli Kone tif Rorici Soſter, og troer jeg dog neppe, at han har

feet de forhen anførte tvende Dane Kroniker N. 1609 18, faa

han enten mage derfore have redet ſaaledes af Uagtſomhed, el

fer og havt en for og ubekiendt Kilde,

Hoorledes J. Magnus har indrettet diſſe Prindſers Hiſtorie
efter ſin Sætning, at Roric regierede baade over Danmark og
Norge, har jeg forhen anført. Meſſenius (36) følger neſten
Magnum, men falder Fengo, Fugo; Dog det er maaſter en

Trykfeil. Loccenius (37) ligeledes, Verelius (38) gior og Hor-
vendilli Dronning til Rorici Soſter, og har han ventelig taget
Dette af N. 16 og 18, thi de vare forend han ſtrev fin Hiſtorie,
"bragte fra Danmark til Sverrige, Irenicus (39) ſtriver Amleth,
: Aculejus eller Aueulejus, ſom maaſkee Dog er en Trykfeil. Tor-

fæus (40) mener, at Hrærek Hnauggvanbaug ei har regieret i
Lepre efter fin Fader Ingiald, fordi Halfdan Ingialds Broder, og
7 ſiden
(35) P. 22, in Chron. Aquil. c, 19.
, (36) T. 1. p. 33.
(37) P. 17. OT,
(38) P. 235... . -
(39) P. 111.
(40) Ser, p. 284. 285.

X A— 86:

fden fans Bester Frade udgivet i -Hrelf Keket S. for Ober⸗ Rorié cya
Fa men dt dog Hrærek haver regieret paa noget ander kebeand⸗

Sted i Danmark, hoilket jeg mener forben af have udfundet,
ved at anviſe ham Mads i Jylland. Dog viſer Hræree Sjeungg-
vangbaug » ſom ſtammede fra ham, og var Konge ikeyre, ås
det er ſiden kommet til haus Efterkommere, ja maalkee pil ham
ſelv. Verelius (41) er uden vil bleven feder i Vildfarelſe ved en
vrigtig Copie af Langfedgatal, naar han af denne Konge gier
tvende , ſaaledes; Hrærekur Hnoggver, (og) Bauge (Ringo, faws
fedes forklarer han Det) Ingisids Son; Da ban har frifter Ti⸗
navnet j tvende Parter.

Min fkrevne tydffe Kronike i Folie, ſom ender med Conuti

6 Dod, følger Saxo i Korthed, undtagen at den gior De Scla⸗
ver eller Vender, ſom fulde fra Roric, til Vitlandere o: Iyder; |
Som dog vel fun ev en blot Formodning, og det en Formods
ning uden Grund, Da intet er forhaanden, ſom kan bringe en
til at troe, at Saxo har uden Grund fat Sclaver her. Derneſt
mener den, at Burg Vet ved Viborg Fulde have været Fengos
Reſidence; Dog for der forſte er dette Navn urigtigt frevet, thi
de tdende Brinker ved Viborg, neden ved Soen, hvor man
mener at fordum et faſt Slot Kal have ſtaaet, kaldes ſtore og
lille Borgevold (42); Og Dernæft ev Der ingen Anledning: til at
troe, at de fulde være fan gamle, at de rakte tif Fengos Tid.
N. 28 i Folio gior alene Udtog af Saxo. Pontanus (43) følger
og Saxo, undtagen at han gør, Hermutrtda til Den Skotſte Kon⸗
Syvende Deel. 34 ges
c41) N. in Herv, S. p. 40.

(42) D. A. t. 4 . 995.
(43) P. 18 — a0.

abe 0 RE ER

Borte Sly ged Duften, vehteligen vd: en Sletnias, eiler vas Dutonkmelfe

gebaande
Sikortes

Geil, shi:Sexo' Balder hende roning. Å Skotland, og' give
hende Dog ud for Jomfrue. Bexringius (44) følger og Saxo, men

legger Saxer til de FJolk, ſom fulde fra Korie, dog uden mindſte

Widnesbord. Stopheniue (45) er pda den waite Bai, naar ban
gler Amlem ſreun til Konge FIyland; .

J. hj u

nuri Nials S. 40) taldes Harald Hitdetanne ber Hræred

Slonganbavge, Higefom i Langfedgatal, PFlateyar Bog og Sogul
brot, fag at der tan aldeles i ingen Fvil være på, åt jo Dette er
vigtigt, hvorved og Tiden af Den Gierning, ſom Saxo fortælle

"at Roric fif det Tilnavn Slyngebaand, nogenlunde fan faftfættes.

J. N. 281 i 410, hvorudi Regnars S. ſtager forſt, og ſiden

mange andre Stykker, iblant andet et ſom kaldes Xttar⸗Tal >:
Slagt⸗ Regiſter, hollket enten er taget -af Eddæ dortale, —X

Flateyar Bog og Landnama, eller dog kommer overeens Dermed,
der ſtaaer i i mit Manufcript P, 221 , af Hrærec Håggvanhaug var

Fader til Harald Hilldetann, og Slaungvaobaug gløreg derimod. |
"til en Son af Kong Ingiald, Derſom dette ei ſtred imod de ane
| dre. Jslenderes Beretninger, faa at man kan frygte for en Feil⸗

tagelſe her, ſaa vilde jeg ſnareſt falde til denne Mening, end til
den anden, thi da kunde man med Saxo lade Roric [eve ei fænge

efter-RolE Krake, og Da fandt man vidft en Valdar til at leve med,
Amieih; da det derimod bliver et ſtort Sporsmaal, /om Den
anden Valdar ei alene er kabt ved. en Feitagelſe af Hervarst 8.

J — Paa
(44) P. 39 — 42. dr]
(45) Not, in Sax, P. rr . . .. * LON
(46) C. 25: p. 38. FEE

ø

re Er eN EEN SE TØNNE JENNER ENN HEE

SU & VÆ 38

Paa ſamme Ord På 222 tillegges Har⸗ld HiVeteun en Ser ore Syn.

fed Navn Hræree , eg hans Afkom opregnes igiennem 12 Ledder ——

indtif den beklendte Semund Frode, Da Man nu vidſt ved af I
Sæmund er fod 1056, faa: maae efter Reglen af 33 Sar Harald

Hilidetenn være fod 693, et Bar, Der nok meget nærmer fig
Sandheden, men deg ſnarcre for ſeent end for tiligt. Geyrmer
Gy) gior Coller til Konge i Srerrige, men da han legger til at

han drog ud af Norge, ſaa tænfer jeg ikke at han har fundet ans FEE
den Læfehaade i Saxo end den fædnanfige, og at Sverrige er en

Seriserſei Sesam.
116. VIGLET. | i

4

Vanen efter N. 2 og 3 Konge i Norge, og Anbleib⸗ Siuedſa
der. Ligeledes efter N. 5» og Konge i Norge efter N. 9% J
Men efter N. II, 13. 16, 17 og 18 Rårics Øen. Efter N. 14 KJ
Ambleths Mah, (Mag, hvilket Ord betyder Frænde, og maa⸗
kee her Stedfader) Har han været Rårics Sen, og Derved
forganes Siyngebaand, faa har han maat xegiere efter 650, Dø +.
i Harald Hillditanps Tid, ja maaffee været. Hillditann felv, D8
Viglet ſynes at være et Filnavn, og fan betyde en ſom er færdig
” til Strid, en ſom har Stridens Skikkelſe og Farve, faa at det
fan betyde det ſamme fom Hilditan. Saxo, øger, at han regierede
jange, og dode Straae Dod. Han gior ham til en Fader af
Vermund, fom efter Islanderne derimod havde Frode 2 til Fa⸗
… Be i der.
C47) Ap. Langebeck t, 2, p. 300. E

-Å

Viglet⸗
SLUSE

364 RE

der. Maakkee Det ſaa ofre forekommende Frode har. hos mange.

fun været et Til og XÆrenavon: Hvorom. alting er, faa ſynes
Viglet Fun at have regieret over Sieland og Skaane, i Det minds
fte i Forſtningen; Dog maaſtee tiſſidſt ogſaa over Iyland. At
han regierede længe, paſſet fig og paa Hilldetann, og hav Hill-
detenn overvundet Amleth, og derved undertvunget Iylland, fad
er det begribeligt, hoi Folk fra Slesvig fulgte ham tit Bravalla
Slag. Hos de Angel⸗Saxiſke Skelbenter ſorekommer en Wich:

kig, den fierde fra Odin, og Fader til Vermund, ved Aal
264. Mærkeligt at Hother, fom forte Krig med Balder, Odins

Sen, ſoarer i Linien til Frethegeath, Odins Gon; . Rorie Ho
thers Son til Wagon Frethegeatha Son; og Viglet Rårics Son
efter adſtillige, og efter De fleſte Rårics Eftermand, tif Withleig
Wagons Son; Og at Saxo ligeſom Angel⸗Saxerne tillegger Ver-
mund en Son Utjo. See Schönings anden Sabel N. si be

Nordiſke Folks Oprindelfe. Da fan Vermund være fod 297,
"gg Ufo 330; Og efter Jolenderne Vermund 117, og Oluf el⸗
ler Udfo 165. Efter min Mening kan den Sariſke Odin ſtamme
fra dem, og hans Efterkommere, altſaa let have optaget Ver-

munds Navn. Sporsmaal derfore om ei Homer, Rårie, Viglet,
Vermund, Ufo, have været Angliſte Konger. Ved at overveye
Dette, ſynes mig nu at være klart, at Saxo har haft Eſterretning

am diſſe Angliſfe Regentere, og derved bleven forledet til at fætte

Vigleis Navn ind iblant de Danfſke Konger, allerheldſt da han
havde ſammenſtobt alle Hothers og Roric's i cen Perſon, og alt⸗

ſaa ladet Hother ftride med Odin, og ſom han hu hos Anglerne

"fandt, a åt Vigler var Vader til en Vermund ,. og ei vidſte, at
Frode

— — — —

J DERE ER 365. ,
Frode 2 og habde været. Fader til en Vermund, fan maatte han Vigles
nedvendigen føre: Vigler ind iblant vore Konger. Efter Anſeen⸗Oiſtorie.
de har en Vithleg regieret i Angeln, hvad enten han har været
Odins Son, ſom jeg ſnareſt troer, eller og Den tredie fra ham,
sg en Sen af Wagon, ellers maaſtee faldet Roric, ſom jeg neppe
troer. Da Sexo fader. Sieland og Skaane flage under Viglet,
faa fan man ei vel afene giore ham til en Angliſt Konge. Star
han endelig ſættes ind i Den Danſte Konges Lifte, da maat hau
blive Frode, Vermunds Fader, elleg og Harald Hilldetann. $ Sides

fand Fan han i forſte Fald da gierne have regieret, men i Skaane -

ei vel, thi der regierede Rig; Ci heller figer Saxo Det udtrykkelig,
nen taler fun om; at han ſik Hielp Derfra, og at Fialler var
Præfectus der. Men bliver han Harald Hilldetann, da kan han:

have regieret bande i Sieland og Skaane. Kunde man fun faſt⸗

ſettt Anmlems Alder, da ſik man den Dane Viglers ogſag ud
Har Viglet vætet Norſt, faa har han maaſkee ſtammet Fra den!
Vorſke Halfdan ved Skelver og Skiold, og derfore bleven fat af
Sexø blant de Danſte Konger, allerheldſt han ſynes at have eyet
beyre. SMærfeligt: er det, at N. 2 udgiver Beyo, (Sexonit
. Bo, og Eddæ Vale). for en Sven Konge, og Horherg:
Banemand, (hvilfet kan tiene til at ſtadfeſte den Mening;
at dette haver tildraget fig i Angeln, efterfom Bo var en
Son af den Saxiſfe Odin, og Hother opholdt fg ofte å
Iylland), og gior Roric til Beyos Son. N. 3 gior Seg«.
wdtil en Broder af Berich, (Det ev Rorich), og lader ham dræbe
ham , og fiden dræbes af Ambleto Orvendals Sen, for at hævne
ſin Fader. Det ev klart, at Seggi bliver her den ſamme ſom
Ek ” 3 3 —W

366 man be FENeR
Vigiett Fengo, 68 Rorie den ſamme ſom Osvendit, (vifter Navn tones .
ere gſaa fun at betyde Det ſanme ſom en fra Bendføffel, og or eler
hor at være hard). Herefter at Domme, have Amir og Viglet

levet fort efter Odin, enten vor eller Den Saxiſte, og Heraf Fulde
jeg ſnart ſlutte, at Rorie; Ambler og Vigler havde fevet ved Sat .
290, paa ſamme Tid ſom Frode gå Danmark. Men om Vig
ler har været Frode, eller om Frodes Regimente har været ſoag,
fal jeg endnu ikke kunne ſige. Krigene fones at have ſtrakt fig
da ever alle Danffe Landſkaber og ind i Soerrige. Efter N. g
og efter Saxo var Amleth en Dotter⸗Son af Roric, Bil man
" henføre Denne Rorie gif Hrerec Hasuggvenbaug , da iadfader
Ameth &c. ved Aar 550, hvilket beft paffte fig Paa Danmarks.
da værende fvage Tilſtand. Og da kan Fiallar og Velder i Skaa⸗
ne blive cen Perſon. Det underligſte er, at eſter N. 5 ſtal Reres
have været Odins Son, hvilfer maaffee gior ham til Vegdeg 26
her og Virhleg, ; Maafkee Viglet hav foreſtaaet Regieringen fot
Frode, Hrærets Son, i hang Mindreaarighed. Maafkee han
ég virkelig har, været Hrærees Son, og regieret forend hans
Broder Frode, Hrærees Fader Hother giftede fig med den Nor⸗
fe Prindfeffe Nannas, maaffee Viglet fan have værer beflægtet
mied hende, altſaa fra Norge, og at andre Omſtendigheder havt
giliort, at han er bleven faldet Hrerecs Son, ſom iblant andre;
iBVald han har ægtet Gerut, Hrærecs Dotter Efter N. 14 før
neg Amleth viſt at have fevet efter Hroif "Krake, og Dette kom⸗
mer vel overens med Tidsregningen. N. 16 gier Herher til
A⸗dding⸗ Dotter⸗Son (dette fan være efter Saxo ved Svanhvide,
men et Leed er regnet for lidet; Men vil man ſee paa den rette

re, Norfke
- - ' ” —

|

» mt:paw.den Hoiber, ſom levede i Den Saxiſte Odins Tid). N.
18 gior ogſaa Hother til Haddinga Dotter⸗Son. Saxo taler P.

48 og 49 om en Norſt Konge Cøllerus. Med dette Navn overs

. tenftenynmer Kiempen Koll Krappe, ſom ſtal have levet ved Odim
gid, hvorom Schåning P. 131, 310, 442, og for faavidt vef

| Eee Sd. Pe — 367
Norße Fedding, da. dan dette indfalde wed. 270, sg paſſer vel

Vigletø
Hiſterie

Dof kunde rime ſig med Saxos Tidsregnins. Men Det ſynes ci as -

kunne være den ſamme, da Saxo fader ham ihielſlaaes af Hors

vendil, og Schbning -af Sturlaug. Schöning P, 282. 285. 2860

287 har en anden Kollor, og kaldet Hortur ,. ſom boede paa Kolls⸗

ti) (i Hordeland) ved Aar 450. Mavnet- Hottur er markeligt

her: : Men Koll par fun Jarl, og Tid og. andre Omftændighes
her fyues ei at paffe fig tif nøgen Amblethe eller Viglet« Alder.
i IAmidlertid ſees dog heraf, at det Navn Koll, Kollur, Collerus
haver pæret brugeligt i Norge. Naar Saxo ſiger P. 52, af Fen-
ga ſendte Amleth til Kongen i Britannien, fad er det klart at
han Derved forſtaaer Engelland, naar dette jævnføres med andre

GSkeibenter, og da Den rette ſtore Omgang. mellen Engelandeg .

Iplland er vel forft opkommet efter 449, fan fladfæfter dette as
diſſe Sing ere ſteede efter Den Sid. Jeg Fulde ei troe, at Saxg

ſforſtod virkelige Britannier, thi han kalder dem aldrig her Angli.
N. 16 kalder denne Konge Vigelæk, i hvis Navn ſynes efter Ly⸗

Ben at ſtikke Anglernes Vegdeg, eller og Beldeg, deres, Odins

Son; Da nu vore Kroniker giore Vigler til en Sonne ⸗Son af

Hother, i hvis Hiſtorie upaatvileligen ſtikker noget af Handurs,

: HEdde, hpilken havde faa meget med Odin og Baldur at gioxe,

fan befarter, Det ål Sotnins, at Vigje er tilpeelé Vegdeg,,
Ner—⸗

y 0 ” £

Nr;

S

— * —⸗—
2 .
1 2» -
v -4 - z
3683 .- EN MH RN
3
27 -
s

Mærkeligt er det, at Wiglek havde eſter N. 16 og 18 Nanas tit

Dronning, hvilfer fadfæfter, at han er bleven blandet med Bed.

deg eller Balder, ſom efter Fade var gift med Nanna; Og ſom
Vihles, Vichleg eller Vegdeg var Balders Broder, fax haver
man let kunnet, baade for Det nær Slagtſtabs fyld, Da de begge

vare Odins Sonner, faa og fordi Navnene ere hinanden faa lige,

blande dem ſammen. Alt dette ftadfæfter ellers, at mange af

” Hothers og Rories Tildragelfer ere ſteede under den Saxiſte Odin,

N. 13 falder og Virhleh, faa falder han ham, Dronning Ansa,
hvilker er openſynligen giort af Natina, et bekiendt Navn, fat i

Stodet for et ubekiendt. Men hvorfor Saxo haver giort Nanna

til Hothers og Balders Dronning, og Uvenſtabet Kadet ppkomme

af begges Frierie til hende, Det er vanffeligt at ſige, med min⸗
Dre man vil antage, at han her-haver feilet, fom fer kunde kkee,
ved det Dog cen af Dem fif hende, eller man og vil fige, at den

aldſte Hother, ſom levede i vor fidfte Odins Sid, haver havt en

"Nanna, eller og magſtee den Svenſte Kong Ottar, hvilken Saxo

og haver. blandet med Hother, eller og allerſnareſt at den Ho

ther, ſom levede med den Saxiſte Balder, hav været gift med en
Nannas, Af det berømte Vers i den ſtrevne Hervarer S. fees, af
da Valider regierede over de Danſte, regierede Angantyr oder

Gotherne, (Det er dem ſom boede i Reid» Gotland ved Duna),
"Gizur over Gauterne, (Det er de Soenſte Gother), Kiar over

Vaulerne, (hvilke nok bor ſoges enten norden for Rhinen i det
gamle Frisland, eller og ſtrax fonden for Den, i nu værende

Vlandern), og Alrekr over Engellænderne, (hvorved efter mine
. Tanker ſigtes til De gamle Angler i det Slesrigte da Torfæus (1)

alen.
(1) Ser, p. 93.

alene har tenkt paa Engellænderne i Britannien). Nu har
Valldar efter mine Tanker levet fidft i det 5 Saculo, og kommer
Dette-vel overens med Alderen af Angantyr, Konge i Reid⸗Got⸗
land, ſaafremt han efter min 10 Tavle af Hervarar S, er fod
63. Sandt nok at Torfæus haver opſporet paa den Tid en

Ethelrie, ſom Aar 589 blev Konge i Northumberland, og hvis
- Mavn éi meget viger fra Alrec, Skulde man og andage en Brit⸗
— tiff Engellender, da maatte det blive en fra Northumberland,
hvor de Dane havde faa. meget at giore; Desuden var denne
Ailrie, ſom Florentius gf Worcefter, og det alene falder ham ;
og hvilket er ſamme Navn. fom Alrec, en Son af Ide, hoilken le⸗

vede efter de Engelſte Skribenter med Ella, og han igien med .

Hrolf Krake, efter Gautreks Saga, og af Ailrics Alder ſees at
Hrolf Krake, maae have levet med den ſidſte, og ei med den

forfte Ella, thi Valdar overlevede. Hrolf noget” Diſſe Omftæns ”

digheder forvolde, at jeg dog anſeer Alree ſnarere for en Brittiſt
Angler, end en Cimbriſt, allerheldſt de ſidſte vare Da, efter de
Engelſte Skribenters Vidnesbyrd, faa ſockkede, at de vel el
… mere havde negen egen Konge: Dette bekrafter ellers meget
vore gamle Skribenters Troværdighed, og er jeg vis paa, at

Den vilde blive fat uden al Tvil, og derhos meget oplyſt om vi.

havde ældgamle SÉrifter af Saxer, Bender, Sember, Pos
lacker, Ruſſer, Eſther, Finner, Svenſte ꝛc.; Thi Dette at de
have dog Ret i faa mange ældgamle Ting, gior Det troligt om
de øvrige Hervarar 8. (2) taler om nok en Valldar, ſom den
ſiger at have ægtet Ivar Vidfadmes Dotter Alfhild, og med hen⸗
de avlet Harald Hillditann og Randver, men om end denne har

—

Syvende Deel. Yad | 5

) B. 179,

ER HON - 3069.

Viglets
Hiſtorie.

Viglets

Hiſtorie.

30d ⏑ AA EEEEEEE
været. til, hoorpaa jeg tviler, fan kan han neppe være den Fiel-

ler, ſom Saxo omtaler, Tarfæus (3) gior fig ftor Umag for at
forfoare denne Valldar, men maae dog tilfinft tilſtaae, at det feer

meget vimeligt ud, at han maae alene takke en Copiiſt: Feil for

fin Exiſtence, hvilket vel og bliver Det retteſte, thi Ivars Dotter
hedte Audur » og hendes Mand Hrærec. Torfæus (4) formoder,

. at Valldar haver herſtet i Skaane, fiden hans Sen og Sennes

Son herſtede der. Han vifer og at hans Levetid falder vel ind
med Angantyrs; Øg at Valdar haver herſtet i Skaane, befræfs |

tes ved det forhen anførte af Arngrimi Supplement.

Ved Viglet forefalder en ſtor Vanſkelighed, da han efter
Fortalen af vov Edda var Odins Son, hvormed og de flefte Ens

gelſte Skribenter komme overeens, undtagen at nogle lade ham

ftamme i 4 Led fra Odin, denne iberegnet, hvilket ſidſte bedre
paſſer fig paa den Mening jeg nu vil yttre, hvorvel der endda
blive fore Knuder i Tidsregningen tilbage, og mage man da

troe, at ved Odin forſtaaes her vor fidfte Odin. Min Mening

ev kortelig denne, at Viglet har været Anglernes Konge, og Maas
ffee 'Vermunds Sviger⸗Fader, hvorved Vermund er ogſaa ble⸗
ven Regent, over Anglerne, og det uden Toil ved at giore Virb-
legs Sonner Uret, fom da enten have været ſmage, eller og ti
i Stand til at ftaae ham imod. Og heraf er maaffee Den Krig

kommet, fom Saxerne fiden yppede imod Vermund i hans Al⸗

derdom, thi deres Konger vare beflægtede med Virhlegs Born.
J Wormii I Konge: Lifte (5) kaldes Virblefs Dronning Anna,
Ser

(3) Ser, p. 31408315. |

(4) Ser, p. 501. '
(5) J.Langebece Script, (xp. 2%,

EN EN 371
Her Lunde man troe, at et N. bar udeladt, og-at hun havde hes
Vet Nanna, men da maatte man anſee Virhlef for Ballder, hoil⸗
ker Tiden ingenlunde tilſteder; Derfore bliver det beſt at holde
fig til Anna, ſom da venteligen har været hans forſte Dronning,
thi Amleths Enke ſynes han at have ægtet, da han var noget
gammel, ſaafremt ei i Vithleg ſtikke tvende Perſoner; forſt en
Angliſt Konge, og Vermunds Sviger⸗Fader, og derneſt Harald

Hilldetann, og denne fidfte er det maaſtee, fom hav ægtet Am
leths Enke, faa at Vigler mage lade fig nøye med Anna alene,

med mindre at denne Wormii I Lifte har giort Anne af Hothers

. Nanna, ſom man neppe ffulde troe, fiden den giver Horher Hyl-"

tha til Dronning, hvorved maaffee forſtaaes Hother 3, Vild⸗
farelfen Éan og være kommet deraf, at da Virhleg eller Vegdeg

Viglets
Hiſtorie.

anſees af de fleſte for Balldess Broder, og Ballder havde Nennz

til Ægte, faa kan man have forvexlet Brodrene, og giort Nanna
til Anna. Schöning (6) formoder, at ovenmaldte Alfhild, Ivår
Vidfedmes Dotter, Fulde have havt til Moder en Prindſeſſe fra
Alfheim; Men jeg tænker derimod, at om hun havde havt en
. fan hæderfig Herkomſt, faa havde vel Ivars Dotter Audur ef bles
vet anſeet for den enefte Arving, ſom det ſynes af Sogubror,
Naar han fremdeles figer, at Hervarar S, beretter, at Haralld

Hilldetann fatte Valldar over Danmark, faa har han uden. evil

begaaet hev en Hukommelſe⸗Feil, thi den trykte, og faa mange
Codices jeg hav feet, tillegge det Ivar Vidfadme. Han tviler el⸗

lers ikke paa, at jo Denne Valldar haver en Lidlang v værer Under ·

Konge i Danmar;

— aa ' J i Lang-

(6) N. H. t. I. På 370. not, w.

37 ER BW

Viglets
Hiſtorie.

Langhorn (7) mener, at den Beretning cm den ſtumme Uffo,
ſom var Vermunds Son, og Vigleti Sonne⸗Son er kommet fra

Danmark tit Engelland, hvorimod Torfæus (8) paaftaaer, at

Den er kommet fra Engelland til Danmark, med mindre, fegs
ger han. til, at begge Folk have havt Gange om denne Tildras:
gelfe, faa at baade Ssxo og Matthæus Paris have ofét deraf. Men .
har Vermund, efter min Hypotheſe, regieret baade over Dam

mark og Angeln, faa falder denne Strid bort.

Den plattydſte Saxo folger noye Gheysmer, ſom kun
her er et Udtog af Saxo uden nogen Forandring. N. 9 kalder
ham Wiglath, og N. io Vinglet, ſom nok er en Skriver Bed,

, og begge fætte ham paa ſamme Sted form Saxo, N. 12 Falder

ham vetteligen Viglet, og (ætter ham paa ſamme St, N. 28 i
Folio falder der Land, hvor Amlerh blev ſendt hen, allevegne Ang⸗
lia, fom Saxo Falder Britannien, maaſtee alene fordi Det i hand
Tid kaldtes Anglia, faa at den fun af et omtrent hav truffet vet.
J det ovrige ſtemmer den overeens med Saxo,
Magnus Matthiæ vidner, at han et Sted haver fundet diſſe
Ord om Viglet: Hanndt haffide Fred og naade p fine Dage.
Og da han- anfører diffe Ord paa Danff, da han ellers river
paa Latin, faa mage han have fundet Dem i en ſtreven Danſt
Kronike, og ſtaae de virkeligen i N. 16 og 184 fan Det er uden
Toil en af dem han har havt. De legge ellers til, at Vig let dode
Straae⸗Dod, og begge diſſe Dele mener jeg at paſſe fig paa
Vigler:

> Ant, Alb, App, p. 29.
(8) In Serie ' På 5020

BR I BR 2373

Viglet, Vermunde Stedfader. ” M. Manhiæ gier og Vigler til

Rorici Son; men beretter tilligemed, at han af nogle udgives
for Amleths Sviger⸗Fader. Han fortæller og, at Viglets Dron⸗
ning kaldes paa et Sted Nauna, ſom der endnu ſtager i N. 16,
og paa et andet Anna, ſom i N. 17 og N. 13, og i N. 18 kal⸗
deg hun Nanna; Øg mener han heel grundeligen, at hev enten er
feilet ved Navnenes Lighed, eller og Vigler tilſtrevet hvad ſom
tilkom Hother. Har Viglet været Vermunds Stedfader, faa er
det det at begribe, hvorledes Saxo er kommet til, at fade ham
have været Amleths Stedfader, efterat han havde begaaet den
Feil, at fætte Amleth og. den dirkelige Viglet paa een Tid.

Min ffrevne tydſte Kronike, ſom flutter med Canuto 6, vil,
at Roric efterlod fig tvende Sønner: Viglet, ſom blev Konge i

Danmar, og Attils Konge i Sverrige og Gotland, Hvilken -
ſidſte han haver taget af J. Magno ( 9), og denne igien af Saxo

under Vermund, men hvorfra J. Magnus har, at Atrils var Ro-
rier Gon , det maae han felv vide. Andre dDeriniod; figer Den,
udgive Vigler for en fornemme Danſt Herre, hvilket jeg Dog ikke
endnu har fundet hos nogle af vore gamle Skribenter. Det er

vel og fun en Slutning, naar den udgiver Hermutruds, Am-

leths Enke, for Vermunds Moder; J det mindſte er Det urigtigt.

Af vore egne nye Skribenter, da udgiver Lyfchander (10)
Atislum, Konge i Sverrige, for Rorics ldſte Søn, og Vigler
for hang anden ; Og denne lader han med Hermutrude avle Guit-
lach, Konge i Danmark, om hvilfen han fortæller en lang His

. aa 3 | ſtorie,

(9) 1.2. e. 28, p. 115.
cIoO) P. 147 og 148. -

"å

Viglets
Hiſtorie.

374 TOR HDW 0.
| Viglets ſtorie, taget af Galfrido Monemuthenſi P. 16 og 17, og Guiĩtlach
Hiſtorie. gior ham igien til Vermunds Fader. Nu ſiger vel Galfridus, at
Guitlach var Dang Konge, og lader ham og leve i meget gamle
. Tider med Belinus og Brennus; Men at han var Viglers Son,
… og Vermunds Fader, det haver Lyfchander felv lagt til, ſaaſom
Tiden paſſede med hans Hypotheſe. Uden Toil ev Guitlach den
ſamme, fom Cochilaicus hos Gregorium Turonenfem, og da ho⸗
, rev han til Begyndelſen af det 6 Saeculo. Imidlertid vil jeg
gierne stoe, at Guitlach har været hang rette Navn, aabenbare
Det ſamme ſom Vitleg, Vigler, og haver dette maaſtkee og giver
Saxo Anledning til at indføre Viglet blant vore Konger. Naar

jeg betænker at Iyderne kaldes paa de Tider hos Engellænderne
"endnu med deres eget Navn; faa er jeg af den Tanke, at denne
Cochilaicus, ſom Gregorius falder en Danſt Konge, haver væs
ret en Under⸗Konge enten paa Øerne eller i Skaane, og det maa⸗
ffee i Frode 4 Tid. Da Cochilicus fatte Liver til i Flandern,
faa £an han (ét have have med Brittannierne at giore, allerheldſt
hang Landsmænd Angler, Saxer og Iyder fpillede da faa flor
" en Rulle der ; Maaſtee han har villet hielpe dem, og fiffe i rort
Vand. Han figes at have været gift med den Norſte Kong El-
f fingu Dotter, hvilfet jeg forklarer ved en Konge fra Helfingas
. land. At han er blevet fanget i Britannien, og har maat love
Kongen der aarlig Skat, ev vel mueligt, men uden vil har
Kongen ei hedet Belinus, men Uther Pendragon, thi det vifer Sis
den. Denne Urhers Son Arthur ffal have fort Krige i Dans

mark, åg bliver det begribeligt efter diſſe Omſtendigheder, og
Denne Artur ev det vel, ſom giorde Tog til Danmark, og ihiel⸗
flog Kongen, fordi han ci vilde give mere Skat, og ikke en fas
belagtig Gurgiunt Brabtruc Brennũ GSon, ſom Galfrid ffriver L.
FEE 3.

?

R

EN BH DN 375

3. C. 11. P. 20. Markeligt er det og, at Urher havde en Dots
ter ved Navn Anns, thi den kunde man troe, at have været Vig-
lets Dronning, derfom ei Galfrid L, 8. C. 20 og 21, P. 62.
ſorſikrede, at hun blev gift med den Britannier Leir, uden Toil
ſamme Navn fom Ler hog Saxo P, 28, ligeſom hang Efca fores

kommer hos Angel: Saxerne, under Navn af Ofca, Det lader"

vel at Galfredus P. 20 mener, af det var Guitlach, ſom blev
Dræbt, men det maae have været hans San eller Efterfølger,
faafremt Guitlach ev Cochilaicus, om hvig Dad paa de Flandris
fe Kyſter Gregorius Turoneniis ei tillader og at tvile.

Bed denne Leilighed vil jeg anfore, hvad videre findes om .
denne Guitlach, hvis Nann er bleven fan forhudlet af Skriben⸗

. terne. Den beromte Wilhelmus, Abbed af Ebelholt, en færdes -

(eg Ben af Erkebiſp Abfalon, nævner ham (11) iblant vore Kon-

"ger, men man, an ikke fee, paa hvad Tid han fætter ham, dø
han anforer de fane Konger, fom fan nævner, iblant hinanden.

Viglets

Hiſtorie.

Fjer kaldes han Guthlacus. Langebec mener, at hans rette Navn

har været Gothilacus; Øg retteligen holder han ham for den ſam⸗

me ſom Cochilaicus. Men naar han mener, at han maaffee
kunde være Saxo's Huglerh, rettere vore andre Annalers Hugleik,
faa haver jeg forhen paa mange Stader anført Omſtandigheder,
hvorfore Denne ſnarere er den Saxiſte Odin, og Guitlach derimod
Viglet. Meurſius (12) giver ved en driftig Siætning Goirie eller

Godefrid det Navn Gotilacus, hvorfore og Gram f Note d. revſer
ham, og tilligemed yttrer de rigtige Tanker, at han ligefom.Saxo

har blandet adſtilte Konger ſammen, alene for Navnenes Lig ·

hed, og at mange af vore gamle Helte ere forglemte, fardi ingen

Hiſtorie⸗
(171) Ap. Langebec, T, 2. p. 153. not, b. |
(12) Col, 88. )

Viglet⸗

Hiſtorle.

ø

376 0. ON
Hiſtorieſkriver eller Poei hat talet om dem. Meier (13) beretter
ved Aar 509, at Phinibertus, en Son af den lille Franſte Konge

Rivacharius eller Reganarius, (ſom et retteſt), ellev og Connaca-
rius, der regicrede i Cambrai, og over Artois og Flandern, og-

ſom blev dræbt af den Franſte Over Konge Clodovæo, flygte

Derpaa til Kong Chlochilacum i Danmark, fordi han vilde ei
forlade fin Faderne hedenſte Troe, og derpaa giorde Clochilacus
Aar 516 Indfald i Frankerige. Er Dette rigtigt, Da kan det
have givet Guitlach Anledning til hang. Franffe Fog. Naar
Denne tilligemed de forrige Omſtendigheder hos Galfredum noye
overveyes, fan indſees letteligen, at naar de ſammenpaſſes med
andre Skribenter, finder man naſten altid noget ſandt deri, og

"fan man være vig paa, at gamle Skribenters Beretninger,

endſtiont ofte fun grundede paa Sagn, have dog noget virkelige
hos fig. At forkaſte det altfammen, er en let Sag, hvortil ins
gen anden Grund er, end Magelighed og Uvidenhed. Vredius
(14): en meget accurat og lærd Skribent, anfører mange gamle

Vidnesbyrd for den Sætning, at Ragnocharius, Konge i Came

brai, ogſaa herſtede over Flandern, ja ogſaa hans Son Al-

gvarius; Og henforer han Cochilaici Nederlag til 515 eller 517;
og mener at Det er ſteet i Holland eller Zeeland, ved Udlobet
af en af Rhinens Arme, men om Phiniberto hav han intet.

Hos Gregorius Turonenſis L. 3. C, 3, af Freheri Edition
(15), kaldes Kongen Chochilaicus, og ſiges de Danſke at have
plyndret en Pagus i Theoderici Rige, Udi Epitome af ham C.

7 19.
(13) Annal, Flandrie p. 4.

(14) Hiſt. Comit, Flandriæ liber alter. p. 91. 93 Prodrome
ejusd. Flandria Chrift, p, 16,

(15) P. 52.

KE BR. AN 377
19. P. 67 efter ſamme Edition kaldes han. Chocilsgus, og FPegus Vigleu
ſiges at have været Attuariernes, Hos begge færtes Denne Tildra⸗ Liſtorie.

gelfe ſtrax efter Clodovei. Dod, (ſom ſteede 5311). J et andet
Udtog af ham, ſom Fredegerius Pal have giort, C. 31. P. ioa. 9—
af ſamme Editien ſees alene, at de Dane giorde et Tog ef
Theuderici Rige, men i næfte C. 32, as Alani bleve ſlagne af
| Theudeberto Theuderici Son, og miſtede Livet og alt Bytte: |
Men det ev klart, at diffe Alani ere her Dani, og hænge ſam⸗ ,

men "med det foregaaende; Allerheldſt Freherus vidner, at i et
Manuſcript fættes alt dette | ser Capitel, og nævnes ikke Alani.
' Gregorius efter Duchefnes Edition (16) hav i Bredden der Navn
Rhodolaicus paa Kongen, og Udtoget pag ham Falder efter ſam⸗
me Edition Kongen Chochilsgus, Chohilsicus og Cochilag, fag
adſtillige ere Manuſcripterne, og Fagum tillegger Den Attvarierne.
Ruinarti Udgave (17) hav Chlochileichas, og antager desuden
diffe tvende Lœſemaader: Hrodolaicus, og Chochilaieus. Den
nyefte Udgave af Bouquet (18) har endnu tvende andre Leſemaa⸗
der Chochiliseus, og Chodilsicue. Fa nu Gram forſikrer 1
ovenmældte Note til Meurfius, at Gregorius falder. ham Gorhi-
lacus, fam maade han have feet en anden Udgave af Gregorio,
Wioget af Gregorio har i Bouquers Udgave (19) hochelaiew:
Paa fa mange Maader er denne arme Konges Navn bleven
lemlceſtet. Seheidt (20) figer fig engang at have været: af Den
Mening, at denne Konge haver hedet Oluf, og at de Franke
ved at: høre Song Olau have truffet Dette ſammen til eet Navn;
- Byvende Deel. Bbb WMen
(16) T. 1. p. 294 & 706. RE .
(17) Col; 106.
(18) Ser. Gall. t. a. p. 187.
. €19) P. 555.
C20) Præf, in orig, Guelf, ꝑ. 87,

—

Aa 1.

Viglets
Hiſtorie.

—

ø

-

378 SAGS Mm —E SEE
Men i i Wien a helder han, tif Sen. Mening, at bet bet loſes Alani
i Stadet for Dani, grundende fig alene paa ovenmældee vene

7 * hos Fredegarium , da han dog maae tilftage, at Hermanus

Contrafdus. og Sigebertus Gemblacenſis ved Aar 517: læfe begge
Dani. Valefius (21) formoder, at den Pagus, ſom de. Danffe

7 ødelagde, har været Batavien, øg af Navnet Attyacier flutter

"Ran, at dette Folk af Der gamle Francia, ſom boede ved Rhinen,

har da, idet mindſte for en Deel, været boſiddende i Gallien, tæt ved
Ripuarierne. "Gilles (22) vil, at den Danſte Kongs har hedet
Haruld, "thi faa kaldtes den, ſom Da regierede. Dubos (23) fore

. modet, åt den Danſte Konge har. villet betiene fig af Clodovæi

Dod, for at fife i rørt: Band. Mafcov (24) vil; at de Danffe
ere lobne ind i Maas, og have odelagt Gueldern, hvor Attuarii
da boede, og anſeer han dem iffun for en Svarm af, Fribyrtere,

" sg henforer han dette med Pegio, le Cointe til Aar 517. Biiqes

(25) Geretter Det fanme om Maas og Gueldern, og maae man
og tilſtaae, at det ei fan blive andet end Gueldern, ſaafremt At⸗
tuarii da boede der, Schrieckius (26) fader ham fande ved Rhie
nen, og omdanner hans Navn til, Coggél-Ischt, efter fin Ne⸗
derlandſke Dialect. Fauchet (27) beretter, dt elter nogles: Si⸗
gende ſtal den Danffe Konge være bleven opegget af den Of,
Øothilfe Theoderico, . Vidſt nok var denne ſidſte en ſtor Giendeaf -
Frankerne, og hans hele Hiftork eter, athan har havt Omgang
BD: Nordiſte Bol; ja endos wed hut faa at dennt
. Beremnu
(21) In geſt. Franc. . 1. p. 326. 327.
(22) Chron. de Frane. f. 20. p. 2.
(423). H. d. I. Mon. Frane,t. 3. p. 33. .
(24) Geſ. d. Teutſchenet. 2. p. 50. not 1. 3.
(25) Teutſche K. H. t. 2. P. II. TB, 7 -
(26) Orig. Celt. 70;
(27) Ant, Gaul, p. 144.

—9—

|

Pa
—

—*

Beretning ikke er utrolig, imidlertid havde Det været at onſke, at
en gammel SÉribenes Vidnesbyrd havde funnet følge men. Bor

Venuſmus i. hang ſtrevne Originibus Danicis, hvoraf findes Ud⸗

tøge'i Barrholini ſtrevne Antiquitatibus Danicis f den 1. Tome, ſom
giemmes paa vort: Univerſttets Bibliotheque over Runde eler
Lrinitatis Kirke, opregner P. 251 otte Danfe Konger, form
Saxo har forbigaaet, og deriblant Gorhilacus eller Guttacus, om

AE REN BEER

Vigletn
Hiſtorie.

hpilken fkal tales i en Optegnelfe af de Danſte Konger, ſom ſtod

i an gammel chorographiſt Bog over Daumark, hvorved maa⸗
ffee ſigtes til den Membran, ſom efter Langebecs Beretning (287

- opbrændte 17238, og hoorudi Wilhelmi af Ebelholts Danſte Kon⸗

gers Catalogus fandtes, tilligemed Adamus Bremenſis, Solinus,
Imsgo mundi &e. Men Venufius anforer og, at om denne Kon⸗
ge Kal tales i Cornelio:Nepote, hvorved Bartholin retteligen -ans

mærker, at han ikke kiender denne Nepos. Poptanus (29) OT

der ham Gothilaeus, og fortæller, at Aventinns vil, ut den Ofte

Gothiſte Theodericus har ophidſet ham til Indfaldet i Frankerige

beraabende ſig paa, at Theodericus har tiſſtrevet Indvaanerne

ged Oſterſorn (da Det dog kun er til Eſthierne), og at Meier has

ber berettet, at Clodio næften eet Seculum forhen havde fanget |

den Cimbrife og Rutheniſte Anfører Goldverium, tilligemed

hans Docter, fom han derpaa giftede med Flandeberto, hans
Soſters Berinde Son, hoilken han derpaa giorde fil Stadthol⸗
der over Den Beigiſte Strandbred, hvor Cimbri boede, og hvor⸗
. feder Flandern fif Navn. Om nu end dette ikke er Fabel, ſaa

vedkomme diffe Cimbrer Dog ei De Danſte, og bane Uden Tolk

varet Advatici, Lyfchander lader fig ikke nope med at have inds

28) Taps ST
C29) h. 37. 87 88. KS ; sf"

J 2
e

Øbb2 0. fort

Hiſtorie.

Overfættelfe, dog forfortet, af Galfrido Monemuthenß, men ſom

380. OR BON. rr N,
. Viglets | fort Guitlach imellem Viglet og Vermund , ban indforer ham

og pan et andet Sted (30) længe efter under Ravn af
Gotlach , og gior ham til en Sen af Kong Svend, og
Fader til Kong Harald. Han figer, at han lagde en Diel
af Frankerige under Fo⸗VFod, og for at hævne fin Fats

. Broder Godefrid, ſom de Franſke kaldte Gorgiſit, sg hans Son

Refpendial, om hvilfe han forhen taler P. 169 og 170. Ben det
ev klart, at diſſe have vegieret over Vandaler og Alaner, en
Stund for den. Tid Lyfchander fætter. Valefius (31) bevifæ,
at Atoarii Navn. var endnu til i Germanien paa denne Side af
Rhinen udi Ludovici Pii Tid, og mener at den Stad Halteren,
fordum Hatterch, ved Lippe⸗Floden (i Stifter Minder). haver
vedligeholdt Deres Navn; Imidlertid ere de længe forhen gangne

over Rhinen, og have fat fig imellem Batavien og Pagum Mofa-
. sum, udi nu værende Gelldern ved Floden Nerſe, Kone Deres

Maon endda var i fuld Brug Aar 870. Andre Attuarier ſin⸗
des og i medio ævo udi Burgundien, ei langt fra Langres (ſom

jeg mener at ſtamme fra de forfte, og ved Conftantiam Chlorum

at være blevne did forte). - Og heraf fees hvor fangt vore Felk
have vovet fig op ad Floderne ind i Landet, uden Toil ſtolende
paa deres Norſte, Danſte og Sariffe Landsmænd, der boede
paa de Kanter. Schåning (32) anmarker, af Chochilagus er

jete andet end det gamle Norſte Navn Godleilc. Udi Breta Sågur

P, 201— 203 eſter mit Eſeript af Arax Membran N. 573 i 4705

ſom udi Begyndelſen er et Udtog af Virgilii Æneis, og ſiden en

til
(30) P, 172.

— (31) Not, Gall, p, 51 94 rr
(32) N. H.t. I. p. 457, -

dd

— ER i 381

— til Stutningen er defelt, da den ender med Begyndelſen af hans

12 C. L. 8 P. 59, udi Den berettes, at Berinus, faa kalder han
Brennius, Konge i Northumberland og Albanien, drog til Kong
— Elpricius ; faa kalder han Elfingius (men jeg troer urigtigen, lige

aavel ſom Berinus, thi ved ham figtes uden Toil tif Brennus,

ſomi tog Rom ind), for at frie til hans Dotter, ſom han og fie,

Mer: Gudleik, Dane. Konge (her ligner Navnet meget Hugleikr,
og boeſtyrker nyelig anforte Gietning om Navnet Godleik), ſom
elſtedde hende, forfulgte , naaede og borttog hende; Dog en
Storm flilte hans Flode ad, faa han med Moye kom med 3
— tilbe til Northumberland, hvor Belinus, Berini Broder, fans
gede, ham og alle hans Folk, tilligemed Dronningen, og ſom
" Belinus ei vilde give hende fri, Com det til et Slag mellem begge
Brodrene ved den Skov Kalayenus (fom Galfridus L, 3. C, 3
kalder den Calateriſte Skov, maaſtee Den Caledoniſte), hvorudi

fulde 15000 Mænd., og maatte de Norfke fiye til Skibene; Beli-

nus lod derpaa Gudleikr med fin Kiærefte drage til Danmark,
imod Lofte aarlig at betale Skat, og give de fornemſte Mænds
Sonner til Gisler. Galfridus nævner fun her Gisler, men legs

ger. til, at han maatte giore Eed. Siden kalder denne Islen⸗

Viglets
Hiſtorie.

der P. 212 Belini Son og Eftermand Gurguit Barbaruen. Saa⸗

fremt der, ér noget ſandt i Denne Beretning om Belinus, fad maae
han havet været Urher, Arthurs Vader, thi Tiden paffer fig med

Cochilsiceus; - Bemoeldte Fortegnelſe Wilhelmi af Ebelholt opreg⸗

ner og blant vore Konger en Eskillas, om hvilken Den ſiger, at

han ſtridede med Arthur „den Brittiſte Konge, imod Romerne.
Det er klart, at denne Eskil er taget af Galfrido Mogemuthenſi

(33), hvor Der hid at han tilligemed Lot, Konge i Norge, .
J Bb

b3 ans
633). L. 10, €: 6. 9. i, 11. c. 2, 1. 3. t. ZZ.

—

RTR TT TT —757

Vigi ets
Hiſtorie.

. bd

382 ERR

auforte den 3 Hob af Arsurs Krigéhær imod Romerne, ihvois
Krigshær den Parthiffe Konge ſtridde imod Aschil; og at denne

. Aschil blev fiden i Glaget mod Modred, da han figtede for Ar-

thur. Da nu Arthur dode i ſamme Slag, og det frede s4 7,

faa lære vi herved Aschils Dods Aar, og tilligemed at han g)

ne fan have været en Son af Gorhilsc; og herved. fan den $

(fe Konge, ſom Gurgiunt Brabtruc, eller yettere Artur, 7.

have værer en Broder af denne Aschil. Venuſinus (34' »
Eskil af ſamme Banfte Fortegnelfe, og at han ſtri de r

tur mod Romerne; hvilfe Ord fætte det. uden Ton, c
Fortegnelfe er K. Wilhelmi, Han bevetter og, at Alexius: … .
villus Norvicus, (om. hvilfen Nicolfon (35) ſtriver, athan - —r

forfattet en Bog de furoribu⸗ Norfoleenſiumᷣ duce Ketto, e⸗

revet tilligemed Staden Norwich, hoilken Bog er trykun Mu
Don 1575 i 4to; Og Tanner (36) vidner, at han er fod i Sams

bridge 1544; og død 1614, og at han hav udgivet Tabulam

heptarehiæ Saxonicæ , form Hollinsheand i fin Kronike anfører,
hvoraf jeg flutter at denne Bog maae være meget rar, thi: ellers

… havde Tanner, vel anfort Tib, Stad og Format, og udi den
tenker jeg at han har talet om Gurgunth, og fiden han efter Tit⸗

len har alene handlet om den Sariffe Periode, fan er Det meget -

rimeligt, at han har henfort Gurgunth tif den), vil, at Gurgunibh,

Bellini Son, ſkal have dræbt den Danſte Kong Guthlac, (hvile
ket er faget af Galkeridd, men mage være urigtigt, ſaafremt Guth-

… dec er Cochilaicus), Aluredus Beverlacenfis (37) bereter det ſam⸗
me om Aschillus fom Galfridus, og har taget aft fit af ham.

. , Nu
(34) L:c. p. 251.
. (35) English Hiſt. Library p. 19.
(36) Bibl. Britann. p. 543 og 44,
(37) P, 68. 73:

NR ØD RN- . 383
Nu fan det vel ikke nægtes, at jo GaXtid er fuld af fabelagtige
og falſte Fortællinger. om Artur, hvortil fornemmeligen hover
hans Krige mod Romerne; men dog er hvad han fortæller om
hans Krige i Danmark og Norge ikke urimelig, og kommer vel
overeeus med mange andre Omſtandigheder, heldſt om man ſat⸗
ter Dem imellem Frode 4 og Helgo. For Nabolaugets fyld,
faa og fordi de flefte Saxer 20. vare komne fra den Cimbrifte Cher⸗
ſoneſo over til Britannien, faa og fordi Ingel, Halden &c, regie⸗

rede paa Øerne, er jeg nu meeſt tilboyelig til at troe, at Guthlac,
Eskit fave regieret i Iylland, thi det er rimeligt, at Arrur hat

villet forflygte Krigen til Saxernes eget Land, bande for at bævs.

ne fig over dem, fan og for at ſtoppe Kilden til deres Udvan⸗
dringer. Lyſchander (38) gior Eschyld tif en Sonne⸗Son af
Gotlach ved Harald, og ſom han efter Galfredum fader ham leve
sg doe med Artur, fan ev Det vigtigt nok, at han udgiver $43
for hans Dods Aat.

HHGyvad nu — angaaer, da maae han, ſaafremt man

vil troe viſſe Skribenter, paa en vis Maade regnes blant vore

Konger. Venufinus (39) figer fun, at han af nogle berettes at
have undertvunget Danmark Lyfchander (40) lader gi Artur
undertvinge Danmark, men ſiger alene at han igien indſatte der
Harald, en Son af Gotlach, ſom var fordrevet af Suartmand,
Konge i Sverrige Harald giorde Forbund med Arwar 482. og
599 udjog han ved hans Hielp Torde Suartmans Son. Hans
dader Goilach lader han forf døe t 536, faa. han enten maae

+

(38) P, i |
(39) L.c.p. 251. 7 . i r2
(40) P, 172. I i" —

Viglets

Hiſtorie.

have

Viglete
Hiſtorie.

4

394; EN RH DR
have. værer e en ledig Tilſkurr af alt dette, eller og have beſtandig

veret ude i Krig. Men Dette er ei den eeneſtẽ chronologiſte Van⸗
ſkelighed. Nei, Denne er langt ſtorre, at Artur forſt blev Konge

4 Britannien 518. Denne Harald fader Lyſehander doe 526,

og hang Sen Efchyld vgre faa meget paa Arturs Side, fordi
han havde fat hans Fader ind igien. Det mefte heraf har han

taget af J. Magno (41), og læmpet efter fir. Syſtem, thi Magnus
ſtriver, at Suartman, ſaavelſom flere Svenſke Konger for ham,

regierede over Danmark, og efter Suartman hang Gen Torde.
Suartman udjog mangfoldige af. de Danſke, og mange folgte han
til Engelland, Frankerige og Tydſtland. En fornem Mand af

dem, ved Navn Herold, eller ſom Magnus ſnarere troer, He

rald, ſamlede en ſtor Hær ſammen af Engelland, Holland og
Frankerige, kom Dermed uformodentfigen over Tordo, og jog

ham til, Befters Gotland, men Tordo jog ham ſnart ud igien,

faa han maatte fiye til Engelland, hvor han ſik mægtig Hielp af
Artur, fom i et 3 Dages Soeſlag i Cattegattet overvands Tordo,

men derpag ei gav de Danſte Riget igien, ſom Deres Agt var,

men beholdt det for fig ſelo, og tænker Magnus, at Danmack
haver da i mange Sæculis været undertrykket. Nogle Bervette,
at Artur ſtulde ag.have regieret over Sverrige og Gotland, men

"Dette bifalder Magnus ikke, og mener at Artur er bleven forverlet

med Den indfodde Arthus Algothi Son, ſom var den 7 Konge
efter Tordo, og ſtal have regieret ved Aar 630 fra Tanais ind⸗
til Elven: Hvorfra Magnus hår alt Dette, maae han felv vide
Gamle Jolandſke, Soenſte og Danſke Skribenter malde alde⸗

les intet herom, hvorfore Torfæus (4) ei hellet tager Betcenk⸗

- Mi
(41) L, 8. c. 29. 320. 31. 41. iel

(42) Ser, p. 473. 474

i I WS 335
ning, at beſtylde ham for, ſelp at. have digtet alt Dette. ” Den

eeneſte ſom taler om Arturs Bedrifter i Danmark, er Galfredus
(42), og hos ham lyde de gandſte anderledes, og ere endogfaa'

Viglet⸗
Hiſtorie.

indmengede men mange Urigtigheder; Saaledes lader han Arrur
. Undertvinge Island, ſom dog endda ikke var bebygget Udi Artur

Sid; Derpaa komme Doldaviur, Konge af Godland, (ſom
man efter Navnet maae tænke, at han haver forſtaaet Gotland

—ved, hvilket dog ei fan være, da han falder det en Øe, og ſam⸗

menfoyer Det med Orkenoerne; Doldavius desuden ei heller er et

Nordiſk Navn), og Gunkafius Konge af Orkenoerne, og under

kaſtede fig frivilligen. Tolv Aar derefter drog Artur til Norge,
for Der at giore til Konge fin Soſters Mand Lot, en Nepos af
den Norffe Konge Sichelinus, ſom, døende paa den Tid, havde
. efterfade ham Riget. Men de Norſte havde giort en vig Ricul-

fam til Konge, og befæftet Deres Stader og Taarnene af Dem,"

(og mage Det ei her ſtede nogen, at hev taleg om Stader og
Taarne i Norge, da de forfte gemeenligen ei giores ældre end det
9 Saculum, ſom maaffer kan være rigtige nok, naar derved for⸗

ſtaaes egentlige Kiobſteder, hvorvel det ev vanſkeligt at fige Tis

den af Tonsbergs, Steenkiers og fleres Opkomſt, men herved
bor forſtaaes en Art af Fæftninger didhen Indvaanerne i Krigs
og Nods Tid toge Deres Tilflugt, efter hvilke findes Fodſpor hiſt
og her i Norge, og om hvile ei vides, naar De ere anlagde,

men ſom baade efter Befæftnings- Maaden at damme, fan og ef⸗

ter den døbe Taushed, Der herffer om dem i Hiſtorien, maae
henhore tif ældgamle hedniſte Tider. Hertil kommer at De ælds
Syvende Del. | i gamle

(43) L. 9. « 109, II, 19. 1, 10% c. 6. y. 9. 1. 11. é. 2.7.

ø . -
⸗ == . - æ

— OR OR —— —
.

Viglets
Hiſtorie.

386 ER BI OU

gamle Steen Laſteller paa de Skotiffe og Irſke KHoſter tilſt rives
almindeligen Der de Norffe efter en gammel Sagn; Ja Mac
pherfon (44) vidner ,. at de Norſke have forſt bygget Steenhuſt
j Skotland. Fa end mere Offian. felv, den Skotſte Poet af det

3 Saculs taler om Taarne paa Lochlino: Scandinavien). Udi

det paaſolgende Slag fatte Riculfus Livet til, og derpaa tinder
fvang Artur gandffe Norge, faa og Dacien (Danmark), og
fatte Lot tif Konge i Norge. Paa det og, ſom Artur derpaa

giorde imod Rom, havde han iblant andre med fig 120000 Fod⸗
giengere fra de '6 Øer Irland, Island, Godland, Orkender,

Norge, Dacia, thi De havde ingen Ryttere, og Da var det at

"Han havde med fig Lot, de Norffes Konge, og Afchil Dacier⸗

neg Konge, fom jeg forhen haver fortaalt, faa og at Aſchillins
fatte Livet tif i det fidfte Slag med Artur imod Medred, hvorudi
ogſaa blev Olbrictus, Konge i Norge, (faa at Lot maae da have
været dod) Noget efter berettes, at den Brittiſke Konge Malgo,

ſom efter Galfcedi egen Regning maae være kommet til Regierins
gen 551, ſtal atter have undertvunget bemældte 6 Dei i Oceano,

Norge, Datia x. FE |

Enhver maae vel tilſtaae, at der er meget fabelagtige hos
Galfredum, heldſt om Arturs Jog til Gallien og Italien, hvor⸗
fore og Guillelmus Neubrigenſis, ſom Ørev so Aar efter ham,
erklærer ham for en Fabelhans. Det vilde meget afgiore Sas
gen i Fald man kunde overkomme Det Brittiſte Skrift Galkredus -

beraaber fig paa. Gjnridlernid ere diſſe Beretninger om Artus
agſaa komne til vort. "Moren 1.98 have Jelenderne meget beffæfs

tiget
SØE Of the Caledoniane p. 320 — 325. p. 329.

RR RI OR — 1387
tiget fig med dem, og kredet heele Beger e om ham. og hans Viglets
Helte · — | , Hiſtorie,

3 Kirialax Saga, ſom dog er meget fabelagtig, og kan ei

være revet tiligere end ſidſt det 15 Saculo, ſtager i N. 5321
40 i Forſtningen af det 40 C., at Da plyndrede Artus, Konge |
Bretland, udi Italien, og undertvang fig heele Norden, hvor
han fatte fine Helte til at regiere; Men dette findes ikke i Mem-
branen, N. 489 og N. 588 ſlutter med Begyndelfen af det 17
C. Udi 576 C., ſom er revet med Arnæ egen Haand, og et -
et Udtog ved ham af mange Islandſte fabelagtige Sögur, ſiges
Floventz S. at vedkomme Artur, Af denne Sage haves paa Mem-
bran tvende Codices 570 A. B. C., ſom dog alle ere defecte, for⸗

uden 577 og 586 paa Papiir. Nu forſikres vel i Dem at den er
ſandfardig, efter ſom Mefter Simon fandt den i Frankerige udi
Lion (og han var uden Zvil en Norfk, og fatte den over); Men
enhver an domme om dens Troværdighed, naar han faager at
"Wide, at Floventz giores til den forſte Chriſtne Konge i Franke
rige, og en Softer: Sen af Conftantino M.

De Engelſte ftv have jere heller nægtet Galfredo al Tro⸗
værdighed, han følges af Aluredo. Beverlacenſi; Den lærde Le-
land har ſtrevet et heel Forfoar for Artur, og endeel af hans Des
drifter. En Walliſt Poet af 1390 taler om Garwy, en af
Kong Arturs Helte, faa og om Trystan , Caswennan ; Én anden,
ſom har ſtrevet for 1240, taler om Slaget ved Camlan, hvor

-Attur "fatte Livet til (45), Endſtiont nu diffe ere yngre end Gal-
i Ccc2 frid,

(45) Evan's Welsh Bards 1 4to. p. 14. not. e. p. 15. not, f. z.

=£

hm 3

4

Viglets
Hiſtotie.

388 RE —

frid, faa kunne de dog anſees for rette Vidner , fiden de have
revet paa Walliſt, Britanniens ældgamle Sprog. Desuden
fan man ef tolle om Artur at have været til, og en mægtig og beromt

Konge, ſiden Lomarch, ennavnfundig Poet, der levede i famme IJ
Saculo, og i ſamme Land ſom Artur, taler berommeligen om

ham (a6); Skade kun, at vi endnu ei have ham udgivet paa

fit eget Sprog, men ikkun hiſt og her noget anfort af ham.

Men derfore bliver det dog altid et Sporsmaal om Artur har

giort Bedrifter uden for Britannien. JHenſeende til vore Nor⸗
Den mener jeg jo; Tiden og Omftændighederne ſynes at vife det,
Saxo (47) taler om en Arthorius, Konge paa Nords og Sands
mør, fom blev dræbt-af Roller, Erik den Veltalendes Broder,

—, Da Frode 3 regierede i Danmark, ſom han fætter ved Chriſti

Vodſel, og derpaa diſſe tvende Lande undertoungne. Efter Sch&- |

nings Tidsregning (48) maae denne Artor have levet med Helden
Hvidben og Eiften, ſom han fætter ved 7648 og 691, men da

- Bliver Det vanffeligt at giore ham til den bekiendte Britanniſte

Konge Arthur, hvis Dod man med Vished veed at have inds
faldet 542; hvorfore og Schåning formoder at han har ſtammet
fra ham, thi at han har været fremmed ſynes Mavnet at viſe;
og har han levet i det 7 Saculo, og er kommet af Dage paa

den Maade fom.Ssxo fortæller, da fan han ei være den bekiendtt
Brittiſke Konge; Men ſom en Frode, nemlig Den 4, maae have

fevet kort for Arthur, ja maaffee endog noget med ham, faa

kunde man antage, at Roller og Erik den Veltalende havde les
. ' , w DD - . 7 vet
(46) Lhuyd's Arch. p. 260.

- (47) L. 5. pP.99.
C(G45) N. H. t. I. p. 344 og Begge Tabeller p. 3446 — 352.

e

ON SRECAS 389

*

vet med Denne Frode, og at Saxo havde havt en urigtig Under⸗
retning om Arthurs Dodsmaade og Sted. Schåning anfo⸗
rer derpaa alle De Skribenter, ſom tale om Arthurs Bedrif—
ter i Norden, hovilke dog beklageligen ere alle yngre end Galfre-
"dus, undtagen Sigebert, Geraſius Tilerienfis , ſom ffrey ved
Yar 1210, ſynes vel (49) at have taget fit af Galfredo, men ude⸗

lader ei alene adffilligt hos ham, men har endog noget mere og

andet ; faafom at Kongerne af de Øer, Guthland, (hvor Leſe⸗

Viglets
Hiſtorie.

maaden er rigtigere end Goland hos Galfredus), Vindland, (det

er Hithland), og Ruthenenſium, (uden Foil giort af Rude Fats
fer, Det er Hertugerne i Normandie, ſom boede i Rouen), hoc
eft Flandrenſium, (hvorvel andre falde Ruffia, Ruthenia 26.) bleve

undertvungne. Sigebertus Gemblacenlis (50), hvis Kronike flutter
med 1112, følgeligen 30 Aar før Galfredus ſtrev, hvoraf følger,

at noget af Det Galfredus ſtriver om Arthur, ev ei digtet af ham,

beretter ved Aar 482, at Artur ffal have undertvunget Norge

og Dacia, og at hans Hiſtorie fortæller at det ſteede, da Leo
var Keiſer, hvorpaa Artur gik over til Gallien, undertvang det,
og holde Hof i Paris, og kom efter 9 Aar tilbage til Britan⸗
nien. Paa et andet Stæd beretter han, at nogle henfore Den
Engelſte Regierings Begyndeffe til 491, men at herom ere mange

ſteidige Meninger, ſaaſom efter fornævnte Bog om de Britan⸗
niſte Konger Artur regierede endda, og Det lige til 542, da han
—— Blev. Slaget imod Modred, Hvad dette er for en Bog om de

Britanniſte K onger, bliver vanſkeligt at ſige, Galfredi fan det
ikke være, Da Den er ffrevet efter Sigeberti, og den Britanniſte
Ccec3 Kro⸗

(49) in Leibnitz Ser, Brunsy, t. 1. p. 936.
(50) Ap, Pift, 1, 7, Ps 307. 308. 516,

"|
N -
Å: -

y

. Viglete'

5 Hi ſtorie.

30 HB

Kronike, ſom Galkrid beraaber fig paa, kan det ikke eller vel

være, Da man næften fan være vig paa, at Sigebert ti forſtod
Britanniſt, maaſkee Den derfore et en Latinſt Kronike, ſom em

— T gen nu er bortkommet, eller og ligger ſtiult f en Krog. Bed Aar

542 igientager Sigebert endeel af Det, han forhen har ſagt om Ac
tur, og hang Gallife Fog, og Ded.; Anferer herfor Hiſtoris
Britonum, og ſiger tilſidſt, at aft Dette ſynes ei at have nogen

Trooerdighed, naar man holder Det imod andre Hiſtorier.

Sporsmaal dog om denne Hiftoria Britonum ei er Gelfredi egen,
og ved et Tillæg kommet af en fremmed Haand ind i Sigeberi
Chronographie, allerheidſt vi endnu have ingen god critiſt Ud⸗

- gave af denne Autor. Udi Merlini Spaadom, ſom de Engelſte

Skribenter anføre paa Latin, og ſom vift mane være en Spaa⸗
dom, ſaafremt Dens Forfatrer har lever i Det 5 Saecuio, ſiges,
åt Artur ſtal undertvinge de veftlige Øer, og hans Endeligt være
uvis. Denne faa kaldte Spaadom er gandſke vidſt meget gam⸗

mel, maaſtee fra Det 9 eller 10 Soculo; Mueligt at man af de
veſtlige Øer har giort ſiden Danmark, Norge. Den haves paa

Islandſt ander Navn af Merlins Spa, og ev nok fra det 12 Gæs
culo. Matthæus af Weſtmünſter (51) henfører Arruri Regieringé
Begyndelfe til 516; Lader ham 525 undertvinge de Øer Irland,

NE Holand, (maaſtee Hetland), Guthland, og Orkenoer, og 533

Norge, 536, 537 og 539 Gallien, 5 40 vende tilbage til Bri⸗

tannien, 541 blive dodeligen ſaaret i Slaget mod Mordredom,

Og 542 derfore overgive Riget til Conftsniinam, Hvorfra Ma-

thæus har diffe (aa omftændelige Aarstal, er mig ubekiendt, jeg

frygter for at han haver (at Dem til efter eget Tykke, for at have

— | noget
” (st) P. 97, 98. 99. 100.

2

-
—

ae
—

ER HOW .. 391.

dogktt at anfore ved hvert Aar. Schånings Gictning, at den
Norſte Kang Sighelin hos Galfredum er taget af det almindelige
Mavn Sikling, hvormed vore Poeter kaldte en Konge, er fortrefs
lig, fan og at Forfatteren af Arturs Hiſtorie maae her have raad⸗
fort fig med en af vore gamle Skalders Viſer. Derefter bevis
fer Schåniøg, faa got ſom Det er mueligt i far forældede Ling,
at Artur haver havt med de Norffe af beftile, og undertvunget
Sond⸗ og Rords Mer, fom er af hans Familie, og famme
Navn haver endnu befiddet i det 7 Sæculo, Det aldſte Vidne
han anforer for Arturs Exobringer i Norge, ev Edvardi Confef-
Gris Love, hvilfen Konge vegierede fra 1042 til 1066, Han
mener at de Lande, Gutland, Darien, Winland, Roe 2: Ris
gen 2c., fon der opregnes ogſaa af ham at være blevne undere
— tvungne, ere lagde til, ved det man haver anſeet Dem for Pros

vincer af Norge, bed det den Norſte Kong Magnus den Gode
juft paa Den Tid beſad egfaa Danmark ; Hollket vidſt nok giæle

der om endeel af Dem, men deg neppe om Danwark, for hvilket
"kg forhen har anført rimelige Grunde, at Artur har befiddet nos

get Deraf udi Jylland. Baxter (52) vil reent etymologiſere Artur

od af Verden, og gier ham til Den ſamme ſom hang Fader Vihe
Pendragon, og den Romerffe Feltherre Aurelius Ambroſins, hvils
ken de Britanniſke Skribenter fætte endnu for Urhe. Han bes
roaber fig eUers paa Alenus de inſulis, ſom har overſat Merlin,

Viglets

Hiſtorie.

Den bekiendte Lenglet du Fresnoy haver under.Ravn af Gordon

de Percel (53) optegnet 31 Romaner, meeſt paa Franſt, ſom
Randie om Kong Artur, hvilfen ide flefte af dem kaldes Artus
lige⸗

(52) Sioſ. Ant. Rom. p. 346. voce Avajonia,
€53) Bibl. des Romans t, 2. p. 174——181. p 228. 239.

4 ER RR
Viglets have da, lige ſaavel fom nu, taget fig. Sigurdur -Pågie ſtal
Hiſtorie· have været en Sen af Hlodver, Konge i Saxland, form levede
med den bekiendte Artus Bretts Konge, fee 576 0. P. 260.
Teiſtram og Iſends Saga, ſtal en vis Broder (Munk) Robert have
woverſat paa Islandſt Aar 1226 efter Kong Hagens Befalning
See 576 C. P. 267. Overalt fader Det, at de flefte udenlandffe
Romaner ere blevne udi Denne Konges Tid overſatte paa Islandſt.
Flores, Konge i Frankrige, Kal have. levet tilligemed Lodrik,
Konge i. Saren, og Artus, Konge i Britannien, ib. P. 305.
Hoorledes vore Romanſkrivere have forvirret Tingene, kan ſees
af Fertsam's og Plato's Saga ib. P, 307, thi Der figeg, at Artas
regierede i Frankerige og.12 Kongeriger, og var gift med Inge i
borg, en Dotter af Korg: Halfdan Eiftenfon (ſom ffal have levet
. i Norge udi det 9 Saculo), og. tales om Ermenrekur,… Konge i
"7, Grækenland, og om en Konge i Holſteen; Saa De ikke engang
NE have taget mindſte Sandſonlighedi i Agt.

Men nu er det Tid at komme tilbage til Viglet. . Th. Gheys-
, mer (56) fortæller det famme om ham fom Saxo, alene at han
7" " Falder ham Vicletus, "N..19 og 20 forbigaae ham, fom ſaa
mange andre Konger, Beringius (57) folger deres Mening ,. ſem
giore Wigler til en Son. af Roric, Hvirfeld (58) følger M. Mar
- thiæ, Pontanus (59) følger Saxo, undtagen at han ogſaa gior
Viglet til Rorics Øen. Meſſenius (60) gior og Viglet til Rorici
Sen, og ved Hermuntruda, Amleths Enke, til Vermunds Fa⸗
i DEL,
(56) Ap. Lang, t, 2. p- 304. ad . '
(57) Floro Danico p. 42.
(58) T. 1. i 4to p. 19,

(59) P. 20.
(60) T. 1. pr 14.

”

NMN 335

der. Crantzius (61) følger Ssxo i alle Ting. Sveno Aggonis

É… 2

nævner aldeles ikke Viglet, hvilket kommer deraf at han har en
gandffe anden Chronologie og Konge: Folge end Saxo, hvilken

vel ved forſte Oyekaſt ſynes bedre, baade fordi Skiold er efter Den"

vor forfte Konge, faa og fordi den ei haver nær faa mange Kon⸗

ger ſom Saxo, men ikke desmindre har Den faa mange indvortes.

Feil, og figer fig fefo ſaaledes imod , at den lige ſaa lidet kan be⸗
ſtaae, ſom Saxonis Konge Folge. Jeg vil legge Hrolf Krake til

Viglets
Hiſtorie.

Grund, ſaaſom hans Leverid vides med Vished, og mage ens "
"ten have været ved Aar 560, eller og ved 510, hvilke ſidſte jeg

anſeer for rigtigſt, og beregne Kongerne for og efter ham. De

førfte ere følgende: 1) Skiold. 2) Hans Sonner Frode og Hal

dan. 3) Helgo, hans Son og Hrolf Krakes Fader 1 08 4) Rolf.

Vil man nu tillegge hver Konge en Regiering af 30 Aar, og
… antage, at 510 har været Midten af Rolfs Regiering, ſaa kan
her efter der Danſte Riges Begyndelſe færtes omtrent forſt Aar

400. Wilde man følge deres Mening, ſom antage, at gandſte

Danmark har da ſtrax været famlet under een Konge, faa ſyn⸗

teg denne Tidspunkt ei urimelig, allerheldſt det forſte, at det

Danſte Fol£ forekommer hos udenlandſte Skribenter at have

giort Indfald i fremmede Lande, er Aar 511. Bel fandt, at
det Danſke Navn ſynes forhen at forekomme hos Ptolemxum,

" Plinium øg Melom, men man kunde indfrænÉe det tis Skaane,

ſom det og lader at det bør giores pag de Tider, og altſaa ans
tage, at det forft var gaaet uden for Det ved Aar 400. Og der⸗

fom man kunde rykke dette Aar noget længre tilbage , hoilket endd

og fader fig giere, ſaaſom man kan antage 480 for Mellem Aaret

af Rolis Reegiering, eſter ſom han fevede med en Engeiſt Kong

. : DDD. 2 NER | Ella,
| (61) P, 23. ……

34 PN RE DM
Viglets have da, lige ſaavel ſom nu, taget fig. Sigurdur Pågle Fat
Hiſtorie. have været en San af Hlodver, Konge i Saxland, fom levede
med den bekiendte Artus Bretta Konge, fee 576.0. P. 260.
Teiſtram og Ifénds Saga, ſtal en vis Broder (Munk) Robert have
. øverfat paa Islandſt Aar 1226 efter Kong Hagens Gefalning.
See 576 C. P. 267. Overalt lader Det, at de fleſte udenlandfe
Momaner ere blevne udi Denne Konges Tid overſatte paa Islandſt.
Flores, Konge i Frankrige, Kal have. levet tilligemed Lodrik,
i Konge i. Sagen, og Artus, Konge i Britannien, ib. P. 305.
. Hvorledes vore Romanfrivere have forvirret Tingene, kan ſees
af Fertsam's og Plato's Saga ib. P. 307; thi Der figes, at Artus
regierede i Frankerige og.12 Kongeriger, og var gift med Inge
" borg, en Dotter af Korg: Halfdan Eiftepfon. (ſom (al have lever
i Norge udi det 9 Saculo), og tales om Ermenrekur, Konge i
Grækenland, og om en Konge i Holſteen; Saa de ikke engang

have taget mindſte Sandſynlighed i Agt.

Men nu er det Tid at komme tilbage til Viglet. Th. Gheys-
, mer (56) fortæller det famme om ham ſom Saxo, alene at han
” kalder ham Vicletus. N.. 19 og 20 forbigaae ham; fom faa
mange andre Konger. Beringius (57) følger Deres Mening, fon
giore Wiglet til en Son. af Roric, Hvirfeld (58) folger M. Mat-
- zhiæ, Pontanus (59) folger Saxo, undtagen at han ogſaa gior
Viglet til Rorics Søn. Meſſenius (60) gior og Viglet til Rorici
Son, og ved Hermuntruda, Amleihs Enke, til Vermunds Gas
| . . der.
(56) Ap. Lang. t. 2, p. 304,
(57) Floro Danico p. 42.
(58) T. 1. i 4to p. 12,

(59) P.-20.
(60) T, 1. P. 14.

| SW I ON 395 '
der. Crantzius (61) følger Ssxo i alle Ling. Sveno Aggonis Viglets

nævner aldeles ikke Viglet, hvilket kommer Deraf at han har en Oiſtorie.

gandffe anden Chronologie og Konge: Folge end Saxo, hvilken

vel ved forſte Oyekaſt ſynes bedre, baade fordi Skiold er efter Den ,

vor forfte Konge, faa og fordi Den ei haver nær faa mange Kon⸗ Jen
ger fom Saxo, men ikke desmindre har Den faa mange indvortes.

Feil, og figer fig ſelo ſaaledes imod ; at den lige ſaa lidet fan be⸗

ftaae, ſom Saxonis Konge Folge. Jeg vil legge Hrolf Krake til

Grund, ſaaſom hans Leverid vides med Vished, og mane ens "

ten have været ved Aar 560, eller og ved 510, hvilket ſidſte jeg

anſeer for rigtigt, og beregne Kongerne for og efter ham, De -

forſte efe følgende: 1) Skiold. 2) Hans Sonner Frode og Hal

dan. 3) Helgo, hang Son og Hrolf Krakes Fader, og 4) Rolf.

Vil man nu tillegge hver Konge en Regiering af 30 Aar; og ' J

antage, at 510 har været Midten af Rolfs Regiering, ſaa fan —

her efter det Danffe Riges Begyndelſe fættes omtrent fort Mar

400. Vilde man folge Deres Mening, ſom antage, at gandſte

Danmark har dø ſtrax været famfer under cen Konge, faa ſyn⸗

tes denne Tidspunkt ei urimelig, allerheldft det forſte, at det — |
Danſte Folk forekommer hos udenlandſte Skribenter at have 1
giore Yndfald i fremmede Lande, er Aar sir. Vel fandt, aft |

det Danffe Navn ſynes forhen at forekomme hos Ptolemxum, SD
Plinium og Melam, men man funde indſtræenke det tis Skaane, | i
ſom Det og later at det bør giores pag de Tider, og altfaa ans

tage, at det forſt var gaaet uden for Det ved Aar 400. Og Vers

fom man kunde rykke dette Aar noget længre tilbage , hvilket end⸗

ng lader fig giore, ſaafom man fan antage 480 for Mellem Aaret ,

af Rolf Regiering, eſter ſom han levede med en Enge Kong BE
Odde | KEE Ells,

(61) P, 23. ……

Viglets

Hiſtorie.

hyvilket ſamme ogſaa maatte ſiges om de Engelſte Skribenter,
ſaavel ſom Saxo, der giore Odin langt ældre end det 4 Saculum.
- Øg denne 47 Alder treffer juſt ind med den Gothiſke Konge

396 1 EN NR |
Elle, hoilken kom til Regieringen Aar 477, faa kunde det Dans
ffe Riges Begyndelſe rykkes tjibage til 370, og herved. kom man

: faa næv den Sariffe Odins Levetid, at det meget got kunde for⸗
enes med Hengifti Slægtregifter hos Beda paa Latin, thi efter
det. fan den Sariffe Odin være fod Aar 317. End mere dette

kunde meget vel forenes med Snorronis Beretning, at Odin kom
forſt til Saren, og derfra til Danmark, Vel fandt, at han

og alle Islendere giore Skiold til Søn af en Odin, ſom mage

have levet far Chrifti Fodſel, men heri kunde man fige at de havs
De feilet, og blandet den ſidſte Odin ſammen med en langt ældre,

Ermanatie Nom regierede fra Wolga og Tanais indtil. Oſter⸗
ſoen, hvorved en af hang Underſaatter, ſom Odin maae da have
været, da han vift ſynes at have værer en Gother, fan fet være
kommet fra Tanais hid nord. Man kunde troe, at han, ſom

en Hedning, ei vilde blive under en Chriſten irianſt Konges

Herſtab, eller og, da Tiden tillader det, at han havde. været

maatte Ordenen af de Svenffe Konger hos Snorro, og af de Dan⸗

den Chriſten Audæus, ſom Dalin haver bragt for Lyſet, og anſeet

for den ſamme, ſom Mit Othin, der af De Danſte blev ihieiſta⸗

get i Sverrige, maaſtee fordi han vilde fortrænge Den hedenftfe Reli⸗

gion, hvorved dog den Betankning bliver tilbage, Hvi alle haus
Efterkommere vare faa ivrige Hedninger. Men efter dette Syſtem

ffe i Langfedgatal og Flateyar Bog være urigtig, og Kongerne det
fatte meget om hinanden, thi man unde nok endda beholde Dens,

ved at antage, at de havde fulgte i en anden Orden paa hinan⸗

den, og regieret deels Skaane, Dels i Siclaud, og deels i

, | Bd vers

y

” ON B EM . " 397.

Sverrige. Men vet gt ordne Dem vil jeg overlade til en anden,
ſom anſeer dette Syſtem for rigtigt. ” Vidſt nok kunne Slagtre⸗
giſterne i Hervarar S., og de forte i Fundinn Noregs bedre jæv:
nes med dette Syſtem, end med det jeg haver antaget efter Snorro
Ja de i Volfunga S, føde fig og nogenlunde bedre foreene Dermed.
Den Indvending, at om vore Kongers Stamſader, og vort
Folk var kommet fra Saren, da burde vi ſnarere være blevne

” ø
Viglets -

Hiſtorle.

kaldte Sarer, end. Danffe, fan befvares paa den Maade, at

Skiold og Afkom haver i Det forſte Fun beſiddet Jylland og Oer⸗

ne, og at De egentlige Danſke/ hvilke have efter Dette Syſtem
ogſaa gierne fra der forfte af kunnet egentligen alene beboe Skaa⸗
ne, have fiden under Dan Mykillati, hvilken Sveno ogſaa taler

om, udbredet fig, Navn ø Rige over Øerne, og over Iylland.

Hidindiil haver jeg betragter dette Syſtem paa den befte

Side, ved at overveye Kongerne, ſom have regieret for Rolf,.

men nu mode uovervindelige Banffeligheder, ved at betragte De
- Konger, ſom have regieret efter, Rolf, Ved at give hver Konge

en Regering af 30 Aar, er Rolf død 495. Syeno opregner
hans Eftermend ſaaledes: 1) Rokil Sleghenback, Rolfs øn,

(hvilken han med Rette kan kaldes, derſom han har ægtet hans
Rotter, hvortil er al Formodning. 2) Frode hin Fræxne, Ro-
" xils Son. 3) Wermund, Frødes Son. 4) Uffo, Wermunds

Con, fom eftév denne Tidsregning mage være kommet til Re

gieringen 585, og altſaa aldeles ei fan være Engellændernes Uffo,
om. hoilfen de dog fortælle ſamme Tildragelſer, ſom Sveno,, thi
” efter Eungeflænderne ev Creods, Den 6 fra Ufo, juſt kommet til
Regieringen i Mercia ſamme Aar 585. 5) Dan Mixillati, og
har Jan ſorſt udbredet Det Danſte Navn til gandſke Danmark,

"DD 3 HE bvilfet

8

Vigletg

— Hiftorie,

398. 7 RR ES BN

hvilket bliver derved neſten vidſt, da baade Snorro , Saxo og

mange flere af vore gamle Skribenttr tilſtrive en Dan det, faa

ſynes han at fættes for font, thi han kan efter denne Regning

forft være kommet til Regieringen Aar 615, og 511 havde de
Danſtke alerede plyndret i Frankerige. Nu om dem funde man

vel fige, at de bare komne fra' Skaane, fiden de komme fif

Skibs, men det kan ti ſiges om Dem, fom i Midten af det 6 So⸗

culo hiulpe Saxerne imod Frankerne, og ſtridde Imod dem udi .

Heſſen, ſom det ſynes. 6) Frode den Gamle, Dans Son. 7)
Eridlev, Frodes Gon. 8) Frode Fredegode, Fridlevs Son.

9) Ingild, Frodes Son, ſom efter denne Regning maae være dod
7865, hvorefter Den Sterxodder, ſom levede med ham, gierne kan

være Den ſamme, der vav med i Bravalla Slag. 10) Olaus,

ſom da maae være dod 795. Derefter regierede ikke Son efte
Fader i mange Aar, men nepores altera parte tamen regali ſtirpe

" editi, ved hvilke Nepotes vel forſtaaes Dotter og Soſter⸗Sonner.
Sveno nævner ingen af Dem, men tilftaaer at han forbigaaer
Mange, ja berommelige Konger, imellem hvilfe der have været

mange Aar; Og derpaa ffrider han paa engang til Sivard, Reg-

” ner Lothbroxs Son. Hvad de følgende Konger angaaer, da

vil jeg ikke opregne dem, men alene fige, at Sivard ffal have gif⸗
tet fig med Dotteren af den Danffe Konge, ſom han ihielſlog,

og have avlet Haarde Knud med hende, ſom var den forſte af den

Kongelige Stamme, fiden ovenmældte Frode (Fredegøde): Og
Denne Sivard maae enten have levet ſidſt i det 8 Sæctio, eller og
langt hen, og fangt over Midten af det 9. Udi forſte Fam bli⸗

ver der ingen Tid åt ſette de mange Konger, ſom Sveno vidnet ,
at han forbigaaer, og udi ſidſte ev Tiden vel endda knap nok

Ooenmaldte Olaus bliver det og efter denne Tidsregning heel van⸗
kellgt

v

-

' hi -

| EN AR 399
feligt at udfinde, hvo han haver veret. Ei kan man giore ham Viglets ""
til Ivar Vidfedme, Det: tilſteder ej Synchronismus med Den Brit: Hiſtorie.
tife Konge Caſfſivellaunus, hvorefter han maae have levet oms ”
trent 670. Og pan den Tid denne Olaus ſettes, omtale Frans
file Skribenter Sigefrid hos og. Ingen af vore Skrifter nœy⸗
net heller nogen Oluf paa den Tid, undtagen Oluf Goddreng,
om hvilken De dog ikke berette noget merkvardigt, og efter Sveno
maae hang Olaus have vævet en mægtig Seyerherre. Men maas
ſtee at alting [od fig bedre forcene, om man antog et ander: Aar
af Rolfs Dod; 580 for Exempel, en Vid der, haver meget for fig, .
naar man betragter, ar Rolfs Eftermand Valdar ſtal have levet
med den Engelſte Kong Alrec i Northumberland, ſom Dode 595.
Efter denne Regning er Sriold bleven Konge 460, og kan altſaa
ikke have været en Son af den Saxiſke Odin, ja af ingen Odin,
uden man vilde Danne fig en gandſte ubekiendt; Og Olaus maat⸗
te være dod 880, hvilket gaaer langt ind ide rette hiſtoriſte Ti⸗
der, og hvorefter det ei heller blev mueligt at antage Svends fem
Konger, Son efter Fader, -fra Sivard til den bekiendte Gorm,
ſoin man ei fan lade doe fenere end 939, men, maatte efter dette
i Det mindfte være død 1030, om man end vilde antage, at der
var ingen Tid forlobet imellem Olaus og Sivard, hvilfet dog ſtri
der tvertimod Svenonis Beretning. Nu bor. vel 2 af diſſe fem '
Konger udſtryges af Ledderne, men de 3 gaae dog til 970, forr
uden Tiden fom bor antages imellem Olaus og Sivard, Dan Mi-
xillati kommer og efter dette forft til Regieringen Aar 700, hvil⸗
ket end mindre, end 615 lader fig foreene med det Danſte Navns
Navnfundighed. Men da 30 Jar er og den flængfte Tid, man.
— fan tilegne hver Konges Regiering, faa vil jeg nu forſoge med
den korteſte Tid, ſom det paa den anden Side er mueligt at til⸗
| legge

400 XD N.,

Viglets legge dem, nemlig 18 Aar efter Newtons Regning, en Regning,

ASitorle. der dog i intet Land holder Stik. Legger man 495 til Grund,
Da maage Sxiold være kommet paa Thronen 423, men legger man

*

nyt, og antager Denne Orden m Dog Sveno, fag er det begribeligt,

580, da 508 , og indſeer vel enhver Urimelighederne og Vanſte⸗
ighederne ved ſaadan Tidsregning, nemlig at der Da ingen Odm
findes, ſom kan have været Fader til Sxiold, og at de Danſke

neppe kunne have giort Fog til Frankerige 511, derſom deres

Rige forſt er ftiftet sog. Efter 495 mane Olaus være dod 675,
og da kunde han blive Ivar Vidfadme, og Tid nok er da tilovers
imellem Olaus og Sivard. Dan Mixilleri var da dod 585, og
kunde altſaa have været Den, der hialp Sagerne imod Frankerne.
Efter sg0 maatte Olaus være død 760, og da kunde han blive

til Sigurd Ring, men da maatte man ogſaa antage, at de mange

Konger, ſom i faa lang Tid havde regieret, burde indſtrenkes
til Tiden af eet Leed, nemlig Regnar Lobrocs, Dan Mixillati
maatte da være kommet til Regieringen 652. Skulde det nu ſy⸗
nes nogen, at 30 ere for meget, og 18 for lidet, faa unde man
til en Prøve antage Middel⸗Tallet 24. Derefter maatte, naar

495 antages, Sxiold være kommet til Regieringen 399, ſom tif

Nod (0d fig foreene med den Sariffe Odins Levetid hos Bede,
Dan Mixillati 591, ſom uden vil bliver for ſent, og Olaus være

Død 735, Da han nok ogſaa kunde blive Harald Hilldetann, ele

og Sigurd Ring; Men antages 580, da Sxiold maae være kommet
til Regieringen 484, ſom ev for ſent, Den Mixillsti 674, fon og
er for ſent, og Olaus være dod 820, da der kun bliver liden SD
tilovers for Svenonis mange Konger, og da man heller ikke veed,

"hvem man ffal giore Olaus til, med mindre man vilde falde pag

Goifrid. Vidſt nof ev det, at om man gior det Danſte Rige faa

hvor⸗

HEER H/AREL LASER 401
horledes Iylland er faldet i deres Hænder, ved det Daxerne tt.
længe forhen vare vandrede ud til Britannien. Altſaa ere der

baade Fordele, og Banfeligheder ved Svenonis Sopſtema; Men

om Fordelene vare end flere, og Vanſkelighederne end færre, faa
dar det. Dog tungt af antage det, Da Det ſtrider imod de flefte og
beſte af vore Skribenter, thi for ci at fordolge noget, fan ere der
tre, form i Henſeende til Kongernes, ringe Antal, endſtiont ei
Mavne og Orden, ftemme overeens med ham, nemlig N. 19 el⸗
ler Annales Efromenfes, ſom flutte med 1307, der ikkun haver

Viglets

Hiſtorie.

13 Konger fra Dan til Olaus, ligeſom Sveno 14 fra Skiold til

Ohus, N. 19 gior Denne Olaus til Ingyalds Son, maaſtee han
har af Sveno taget Anledning hertil, thi Sveno gier Olaus til In-
gelli Eſtermand, hoorvel ikke til hans Son; Og N. 20, ſom er
Ørevet omtrent 1220, hav fra Den til Gorm, ſom maaftee Kul
være Den bekiendte Gorm, hvorvel han da er fat paa en uret Tid,
ikkun g Konger, udi hvilket Tidsrum Sveno har 19 Konger, og
vilde man gåae til den Tid, Da Gorm virkeligen har fever, faa
fandt man dog hos N. 20 iffun 14 Konger. Begge diffe Liſter
kunne fees paa Tavlen I. A. 2. Den tredie Lifte er Wilhelmi
af Ebelholt, ſom hos Langebec T. 2. P. 155 har fra Dan tif
Hemming, (hvis Dods⸗Aar 812 er af Frankiſte Skribenter vel
bekiendt), ikkun 11 Konger, men af andre Navne og Orden end
N. 20. Men det er ingen Under, da han felv figer: Multi enim
ante ipfam (Haraldum Blatan) fuerunt, de qvibus paucos (Reges)

enumerabimus, Og det ſamme giælder om Sveno Aggonis, thi
han Øriver udi fin Fortale P. 3: Et qvia non omnium Regum

par elaruit victoria, nee fimili exulterunt omnes triumpho — qvo-
ram inſigoia geſta luce elarius perſpexi, nos ad memoriam revo-
eare conatus fum ; illorum geſtis modieam impendens opersm,

Syvende Del Eee Waor

—
V

bug -

NM

e
=

" Viglets"

Hiſtorie.

&

—

404 TR BR

qvos fama sløriofa cireumvolans præterit, Altſaa have diffe toens
De ei ſelo havt Sinde at opregne alle vore Konger. At jeg faa
omſtandelig har underſogt Svenonis Chronologie , er fordi han
er en af vore ældfte Skibenter, omtrent 50 Sar ældre end Snor-
ro, hvoraf ſees, at man ofte kan have bedre Efterretninger hos
yngre end hos ældre Skribenter, naar de fidfte have været ſlud⸗
dervurne, eller og kun villet ſtrive Udtoge. Imidlertid da Snorro

anfpforer Skioldunga S., fan er Der ikke at toile paa, at den jo i

Det mindſte ev jævn gammel med Sveno Aggonis, og da De ſleſte
Islendere have uden Toil taget af den, hvad de berette om dore

Danſte Konger, faa fees heraf, at den og i Henſeende til Alder

—

bør ſtaae ved Siden af Sveno; Fa efter al Anſeelſe ere Slegtre⸗
gifterne i Langfedgatal og Codice Flateyenfi endnu ældre end Skiol-
.dunga S,, høorvel Codices af dem ere yngre, Da den forſte er
frevet 1313, og den ſidſte 1387.

—3

Udi Elis Sage, ſom er en Roman, tales ogſaa om tvende
af Kong Artus Kiæmper:.Nafer den Stærke, og Margant den
Stridbare, og derhos fættes Elis dog at have været Hertug i St.
Sides udi Langvedoc i Ludovici Pii Tid (62). Paa Cambrig
haves endnu en Roman paa Membran, ſom er fra Begyndelſen
” af Henrici 6 Tid „og kaldes: Lhyvyr y Greal (63), hvilket er
aabenbare den ſamme ſom Gral, der er ſaa beromt hos de Fran⸗
"fe og Tydſte. Aluredus Beverlscenlis (64) følger i alting Gal-
fredum, undtagen at han efter en anden Leſemaade falder Den
Norſte Konge Rachulfus.

IN.

£62) Arnæ-Magnzi Excerpta ur Saugum n. 576 B. Pp 372 |

%g 577 C. p. 292. efter min Udſtriſt.
(63) Lhuyd's Arch, p. 262.
(64) P 63,65. " . oa

aA
KS ”
e 6
s

| FM. EN . 493
” J N. 544 i 4to, ſom er en Membran, findes Enea S,, ſom Vigiete
i det meſte kommer overeens med N. 573 i 410, & forſt taget af Oiſtorie.
Virgilio, og ſiden et Udtog af Galfrido Monemuthenſi. Men her
moder Dog folgende Forffiælligheder, ſaavidt mit Forehaoende
vedkommer. Den Norſte Konge, hois Dotter Brennius friede
til, kaldes P. 228 efter min Udſkrift, Elfog, thi Reſten kan
ikke læfes, og ſtrax efter kaldes han mærkeligen Konge i Horda⸗
land, og ſiges at have opholdt fig Der Vinteren over. Horde⸗
land er et bekiendt Landffab i Norge, hvor nu Bergen ligger,
. og hvilket ved fin Beliggenhed ved Søen giorde Det beqvemt for
dets Konge at have med en Britauniſt Konge at beſtille. Jeg
— finder ingen Konge her, hvis Navn mere ligner Elfog end Al-
frek; Den 2 af dette Navn havde fir Sæde tet ved Bergen, og
var en mægtig Konge, Der foærmede meget om til Soes. Efter
behöning i hans Tabelle ſtal han have fever med Frode 4 i Dans *
mark, og ved Aar 370. Og paa den Tid berette endeel Engel⸗
fe Skribenter, at de Norſte og Danſte havde under Maximo
med Britannien ar beſtille. Men vil man efter min Chro⸗
nologie fintte Frode 4 ned til s- Sæculum , da havde Nor⸗
diſte Folk paa Den Tid end mere med Britannien at giore.
Ja fulde man i Elfog ville igien finde den beromte Hordes
lande Konge Half,” faa maatte man, efter Schånings Chro⸗
nologie antage Brennius for Arthur ſelv, eller og--for hané
Gader Ucher, og da funde man let falde paa de Tanker,
" mt Arthur havde havt en Norſt Prinſeſſe til Moder, og derved
udfinde Aarfagen, hvi han bemeftvede fig Lande I Jorge. - Men
efter min Chronologie mane Al£ have levet noget fenere, og da
fan hang Dotter være bleven gift med en af. Arthurs Efterfølgere;
Dog troer jeg at Dette paſſer fig bedre paa Alfrer-2, og at ved
- Cce 2 … Bren·

s .

ø

—

404 — X MEE

Vigleis Brennius ſorſtaaes en nu for os ubekiendt Brittiſt Konge, hvis

. Hiſtorie,

Navn ikke vides, og ſom haver regieret under Romerne; J.

—Northumberland, ſom det ſynes: Om Arthur, og hans Bedrif

fer i Norge tale Skribenterne ellers, og (file de ham altid fra

—

Brennius, Dog kan det vel være i Henſcende til Den Danffe
Cochilaicus, ſom ſtal have levet paa ſamme Tid, at Brennius er
Umher. J N. 544. P. 229, kaldes den Danſte Konge Gudrixr;
og ſtal han med 8 Skibe være kommet til Northumberland; 3 ere
Dog rimeligere, fiden han blev fanget. P. 230, Skoven kaldes Ka—

laterius, ligeſom hos Galfridam. J Slaͤget blev 1500 Nordmænd,

(et langt rimeligere Antal end 15000), og Brennir flytdetil Saxen.
SN. 573 ſiges, at Berinus flyede til Frackland, ſom vel ikkun er

"en Overfættelfe af Galfridi Gallis, P.230 i N. 544 forekommer
noget endnu langt markvardigere, nemlig at Brenni plyndrede der⸗

paa i Fion, men giorde der ingen Fremgang, (hviler baade ef⸗
ter Navnet, og efter hans Opholds Sted i Saren ei kan være
andet end Fyen). Jeg foreftiller mig Tingene ſaaledes. Den Brits
fer Brennus, hvilket Navn ei ev et Proprium, men et Appellati-
vum, og betyder en Anfører,” flyede til Saxerne / (venteligen
Dem paa den Cimbriſte Cherſoneſo, fiden han derefter” plyndrede
i Syen), Britternes foorne Fiender, hvile kunde ei ander end
fuge vel imod ham, fiden han ſtridde imod fin egen Broder, den

,Brittiſte Konge, Danſte og Saxer vare fælden. Venner;

Dette betiente han fig af, for at hævne fig over Cochilaicus, den

Danſke Konge, fom havde borttaget hang Brud, og ſom han

falde ind i Fyen; og ikke i Iylland, faa flutter jeg heraf, at de

| Danſte da et have beſiddet Iylland, hvilket og Den nær Forbin⸗

delſe, ſom endda vedvarede mellem Saxer, Angler og Joder,

NR BDRN . 6

ogſaa ſynes at viſe og Cm Cochilsicus døde j11, faa maae Dets
fe være feet for den Tid. Helgo tog Iylland fra Saxerne, hans
Son Hrolf Kraxe beſad Det ſiden, og efter den Tid er Der ingen
Toil om, at jo Jylland haver beftandig været i De Danffes Ham
der; Deraf "følger, at Hrolf ei hav levet med den forſte Ellis ,

ſom dode 514, men med den ſidſte, ſom døde 390. Fremdeles
flutter jeg heraf, at Cochilaicus haver været en liden Konge paa

Fyen, og at Ingiald haver da været Over⸗Kongen, faa af Frode
4 maae da alerede have været dod, thi han eyede Iylland efter
Snorro, .og ſaaſom han blev efter Saxo dræbt af Sagerne, og
hans Son Ingiald (od fig gandſte regiere af Dem, ſaa er det vis
meligt, at Saxerne have ved den Leilighed atter bemeſtret ſig Iyl⸗
land. Det. Uvenffab ſom var imellem Britter og Saxer paa

den ene Side; og Saxer og Danſte paa den anden, haver vel
og knyttet Venffabs Baandet imellem Belinus , ſom jeg anſeet
for: Urher, og Cochilaicus, og ſiden imellem Arthur, Uthers

Sen, og Afchil, Cochilaici Eſtermand, om ei Son. Fremde⸗
leg, bliver N. 544 ved, drog Brennius derpaa til den Jarl Segs
nius, ſom raadde over Durgunia, hvilken tog vel imod ham,
og efter nogen Stund gav ham fin egen Dotter, med Forord, at

Viglets

Hiſtorie.

bh]

han fulde blive Jarl efter ham, ſaafremt han ingen. Son efter⸗

Nod fig: Det er klart af alt dette, at N. 544 viger i Navnene

meget fra Gelfredus; pg at han haver foruden ham havt inden⸗

fandffe og Nordige Efterretninger, ſom giore Tingene langt tis

meligere, og mere fammenhængende. Moderen af Brenpir og

Belis. kalder Den P. 232 Tonenia; Hes Galfredum L, 3. C.7

tade bun Conuvenna, ogi N. 573. P. 206 Gonovena ; og ſo⸗
Eee 33 nes

Viglets
Hiſtorie.

eß WE BH IN

neg Dette Naun tydeligen at være taget af vort Sptos, og be⸗

tyde en-væn o ſmuk Kone. Hoad Durgunia angaaer, da bør
det vel ſoges i Nervarelſen af Saxen, og ſynes mig Thoͤringens
Naon at komme Det narmeſt, i det mindſte er Det langt rettere
end Allobrogia hos Galfredum. Skade fun at N. 544 følger

Galfredum i den Urigtighed at Brennius ev Den Brennus, fon inde

tog Rom, hvortil vel Navnet alene haver givet Anledning. "Den

17 Belini Gøn Galfredus falder Gurgiunt Babtruc kaldes her P. 236

Gyrgvin; men fortælles det famme om ham, fom hos Gelfredum.

Ellers bliver dette N. ſiden paa de ˖ fleſte Stader ſnarere et Ud⸗

tog end en Overfættelfe af Galfred. P. 267 forer han den faa
kaldte Merlinus Spa heel og holden ind, hvilken den Munk Gud-
hug, ſom efter Biffop Finnur Joenſens Kirke-Hiſtorie T. 1. P.
212 ev dod 1218, og ſom haver lagt den forſte Grund til Kong
Oluf Tryggveſöns Hiſtorie, haver revet paa Islandſte Vers.
Udi N. 573 ſiges vel, at Gudlaug Munk haver ſtrevet Merlins Spa, .
men den føres ikke ind Der „hvilket vifer hvor ſtort Fortrin N. 544
haver for den. Dette Poema gager lige til P. 318. Om Arthur
ſtrives P. 334 heel merkeligen, at Valvein, en Soſter⸗Son af.
Artur, havde til Fader Loth, Hordalands Konge, af Alreks⸗
ſtad i Norge (hvilet tiener til at bevife hvad jeg forhen, har giet⸗
tet om Kong Alfrek 2.) Artus Dronning hed Gunnvör, en

Dotter af Hertug Kaddor. Navnet Gunnvör er ægte Mordiff.

Udi fit andet Jog til Irland undertvang Artur det, tilligemed
Orkenoer, Hitland, Syderoer, Danmark og Norge, Feroer
og Gotland, og paalagde alle. diſſe Lande Skat. P 335. Der⸗

efter dode den Norſte Sighialmr, en Broder af Loch, ſom var

gift med Anna, Arturs Soſter. Sigtialm havde ingen Sen, og
. han

aA

PA PN 4097

han havde. opfoftrer Valvein, fin Broders Son. Derfore gad

han Dem Riget, hen Nordmand vilde ei have nogen Britter til
Konge over fig, thi valgte De en Rikulfr til. Konge. Herover
drog Artur til Norge, overvandt og ihielſlog Rikulte, og indtog
gandſte Norge og Danmark, og bragte under Valvein. P. 341
figeg, at Valvanus, Konge i Norge, og Askell, Konge i Dans
mark, ſtridde med Artur imod Romerne. - P. 351, Udi Arturs
fag mod Modred fatte den Danſtke Kong Askell og den Norſke
Loch Livet til. P. 353 tales om Malgo's Seyervindinger, lige⸗
ſom hos Galfred. Denne Codex bliver ſaaledes ved at overfærte
. Galfredi Hiſtorie indtil Slutningen udeladende dog hvad der
ſiges om Ivor og Ini, og fortællende derimod noget om Dronning
Sæborg, fom fattes der.

viglei.

Hiſtorie.

9 ſamme Membran N. 573 findes Artus Sage. Der ſiges

P. 5, at Lod var en Son af Gillomanius, Konge i Irland.
P. 29. Artus undertvang Irland, Norge, Danmark, Hitland,
Orkenoer, Færger, Syderoer, Skotland, og lagde alle dem,
ſom regierede der, i Skat. P. 30 og 31. Sigi regierede da i

Vorge, og var Farbroder til Lom, Arti Softer-Son; Han ef⸗

terlod Riget til Loch; Men efter Sighialms Dod toge de Norſke | i

en Rikulfr til Konge. Men Artus overvandt og ihielſlog ham
tilligemed mange Norſke, og derpaa indtog han anden gang

gandſte Norge, og fatte Loth derover, og i Danmark giorde

han fin Soſter⸗Son Valven til Konge, fom da var 12 Aar
"gammel. J Gilaget mod Romerne ſiges P. 41, at Loth, Nor⸗

get Konge, og Askell, Danſt Konge, vare med (altſaa var

Valven el Konge Der). P. 52. J Slaget imod Romerne håvde

han med fig Goter, Nordmen, Danſte; ag F. 34 De tvende
' | Kon:

X

8 aa .

WERE w en RU

Viglete
Ng Hiſtorie.

end en god Tid efter under Dan udſtrakt deres Herredemme til
Eideren, hoilket og ſees Deraf, at han lader ham leve med Den
Svenſke Konge Atielo. At Vermund gav den Slesvigſte Stadt⸗

Konger Loth og Askell. gmod Slutmningen nitte. der. endeel i

Denne Saga, ſom egentlig er en Overfætrelfe af Galfrid, dos fans
ledes, at noget er taget fra og noget lagt til. |

Efter aft dette ſynes det at være klart, at Artur ei har have ER

Morene inde, men Hordeland, og et han den ſamme ſom Saxe-

nis Artorius, Da Maae det være Frode 5, en Farbroder af Helge NER

ſom hav havt med ham at beftille,

17. VERMUND.

Ge: uden Loil været Konge I Lethra. San er gelenbernes⸗
8 Konge. Men Saxo har blandet ham med, Den Angliſte

” Vermund, ſaafremt Den Anglife og Dante have været forfiællige

Perſoner, hoilket fees deraf, at han gior ham til Vigleri Son,

og at han fader ham ftride ved Eideren med Saperne, da det dog

er meget rimeligt, at Leihre og de Danffe Konger ei have ſor⸗

holders Frovini Dotter til hans Son Uffo, fan maaſtee hore til
vor Vermund, og paa den Maade ſtammede Hugleik eller Den
Saxifke Odin, en Son af Ufo, fra vor fidfte Odin baade paa
Fæderne og. Moderne: Side. Dette Svogerſtab kan maaftee
fiden have foranlediget Dans Broder, at gane derover, og end

mere, hvis han har været ei Dans Broder, men hans Konts

Broder Son. - Ar Adils har røvet Saxen, ſees af H. K, P. 38.
i i J | Men

-”

⸗

TB EON 409

Men de andre Navne ere anderledes. Maaffee Dette Ban dog Vermunå
have givet Saxo Anledning, at blande adſtilige Ting ſammen. Siferie,
Maaffee og en Atislus fan have. regieret over Gotherne, været
Hothers Broder, og fevet ved Aar 280 eller 480, hvilfet- bedre
… hader fig foreene med den Sapiffe Odins Afkom, thi hvad Ssxo
" fortæller om Acisli Ded, paffer fig ei paa Snorronis. At Jelling
P. 60 hos Saxo tilhørte Vermund, fan vel paffe fig paa en Ang⸗
liſt og Iydſt Konge. Saxos Frowin er ellers aabenbare ſammt
Navn fom Eddæ, og Engellændernes Freovit, Frevin, Freawine,
den 5 fra Odin ved Ballder, figefom Vermund ved Frerhegesth,
folgelig falder han ind i den Angliſte Vermunds Sid ved 350,
og da Vermund ejede Jelling, faa Fulde jeg ſnart deraf flutte, at
Frerhegeaths Afkom havde regieret med i det Slesbigſte, og maa⸗
fee over ended af Jylland, ſiden Jelling horte did ; Og Ballders
Afrom endda ved De Tider i Slesvig ſelb. Slagtregiſteret Hos
. Ethelwerdum P. 842 fan ei blive rigtige, thi Da fulde Ballders
Afkom Have 480 endda regieret i Slesvig, Da Det dag ſynes at.
Vegdeggs regierede Der den gang, og desuden Ballders Afkom,
ſaafremt Den haver ſtiftet Veſt⸗Saxerne, maae længe for den
- Sid have Draget til: Weſtphalen. Dog maae jeg tilſtaae, at
480 lader fig bedre foreene med Hræree Hnaugvanbaugs Levetid, -
end de andre Aar. Saxo falder Wigo Frovini Son; Aabenbare
famme Navn ſom Wig, Wige, Yvig hos de Engelſte og i Edda,
Da nu Vermund. fiden førte Krig imod Sagerne, fan fulde jeg
ſnart flutte, at det havde været imod Hengiſti Forfædre, hvilfe
maaſkee have da regieret over Saxerne fonden for Eideren, og
ſtiftet, ſom 'Edde ſiger, Ofts Sagerne. Vel fandt at Hengift
fæftede fir Sæde i Kent, og at. de ſom nedſatte fig Der, vare
Jyder; Men deraf maae man ti flutte, at han haver regieret

Syvende Deel. … ſ | over

.
1.1 00027 2
7 —

410 . rr RE RE RE

rercunde over Igderne, chi Det giorde får en Deel, Fremegeeih. eller Um
Hiſtorie· leg, hvilfen er glemt i Kade, hans Afkem. Vilde man bomme

. Å

efter de Folk, Hengiſt og hang Slægt regierede over i Britan⸗

nlen, Da maatte man og giore ham til en Angler, thi hans Bros

der regierede i Northumberland ; ſom blev beboer af Angliffe

Hof. Vegdeg ſynes at have været Odins laſte San, og derforg

har. hans Afkom maaſtee havt ſtorre Anſeelſe end de andres;

villet ſees Deraf, at Hengiſt haver været Hovedet for Den hele
Udvandring, og anfort Tropper af alle tre Folk. Beldegs Af
kom haver. Saculo 4 dog ei alene regieret over Slesvig, men
alerede maat udbrede fig i Holſteen og Weſtphalen, men uden
Toil været delet mange ſmage Stater. Maaſtee at de Ipdſtt

"Konger have, i Det mindſte i Vermundi Sid, havt noget Herre⸗

domme over Slesvig, hoilket Saxos Ord fones at medføre. Fa
Bet ſynes endog , af det egentlige Saxen, fønden for Eideren, ce
da blenen: foregnet med Wermungi Rige. Maaſtee at Derte haver
givet Den rette Anledning til Forbundet mellem de tre Folk, og at
Saxerne farft fra Den. Tid have egentligen tiltager i Styrke, og
gt Beldegs og Vegdegs Afkom have dog da forf begyndt at res
giere over Dem. Anglaexrne ere altſaa farft blevne Nordife, og
fiden Sagerne, eller rettere, de have da forſt antaget Odins Lære,
N. 3, 8, 9, 10, 16 ſige ei, hvis Son Vermund var, bvilfet
ziener til at viſe, at der og haver værer en Tradition, fom ei has

. her giort ham til Viglets en. Torfæus i Serie P, 269 antager

med Jslænderne Vermund. for en-&eu af Frade 2, Roſſos (1)
har meget om en Warremundus i Engelland, ſom vegierede der,

" afterar Saxerne vare blevne befæftede i Riget, og havde fat en
Konge i hvert Gredſtab. Den Stad Coir · Guair faldt i hans

| kon,
1) P. 60—65.

-
— —— — —

—

E- ZA HEE.

god, ſom ( Krigen mellem Saxer og Britter var neſten blevet
ſorſtyrret. Han kaldte den efter fit Navn Warwyk. Denne
Efterretning findes, bliver Roffus ved, i Abbederne af Sr. Alban

deres Bedrifter, (hvilket Skrift endnu er til, og hav Matiheum

Paris til Forfatter, dog flager Dette ej egentlig. derudi, men i
Kong Offæ 1 Levnet, ſom gaaer foran. Men der ſiger Paris (2)
ti juft med tydelige Ord, at Dette er ſteet i Engeland, men kun
åt Warmuad var den navnkundigſte iblant de Veft-Angliffe Kon⸗
ger, og anlagde og bygde efrer fig en Stad, pan Angliſt Sprog

falder Warwick >: Curia Warmundi, hvorvel jeg maae tiltage,
at ſaadan Bye findes i Engelland, og ikke i Hertugdommet

Slesvig) „og derpaa fortæller han korteligen, hvad ſom hændte

denne Konge med "hans Son Offe, og hvorfedes Denne begrov

fin Fader i Gloceſter, hvorledes han hialp Kongerne nord paa i

Engelland imod Picter og Scoter, giftede fg med en fiygtig
Konge⸗Dotter, ſom hendes egen Fader havde vildet voldtage ,.

sg anfører derpaa en fang og fabelagtig Hiſtorie om hende, ſom
ſmager efter de Cathoiſte Munkers Digt. Fra hans ſtammede
an ſenere Offe, ſom bygde St. Albeni Kloſter, hvilket Den forſte
haode lovet, og vare alle diſſe Tildrageiſer endda at fee indvæve

de i Tapeter udi Abbedens Gemak. Og fra denne Waremund

ſtammede Kongerne i Mercia i lige Linie og 10 Grad, indtil

J Offa 2. Dette ſidſte, da Offa døde 794, tilligemed Slegtregi⸗ |
ſterne af de Merciſte Konger høg Nennius, Matihæus af Weft-
munſter, Henrik af Huntinton, og i den Saxiſte Krenike viſe

tydeligen, at dette kan ei have'tildruget fig med nogen Chriſten
Konge, eller i Engelland, men udi det gamie Angeln med du
S ff 2 fednig

(3) P. 961.

Vermunds

Hiſtorie.

ha]

ara PN Ra DR
Vermunds hedniſt Konge, og ſeneſt i det Seculo. M. Paris fortoller (3)
iftorie, alt Dette omftændeligere ſaaledes: Warmund var gammel, og I

havde ingen Børn , uden cen eeneſte Son, ved Mavn Ofa efter

Offanus, ſom var blind til fit 7 Aar, og ſtum til fit 30, men fos

Reſten hon, vel voxen og ſmuk. En fornem Mand i Riget, ved

"Ravn Riganus, (hvorved er en Note, uden Toil af en gammel
Forfatter, at Riganus hedte ellers ogſaa Aliel, og havde det an⸗
det Navn af Rigore, og hang Son Hildebrand , en ſtridbar
Mand, af fit Sværd ; Hvorved maae mærkes, at Da rigor er

Latin, faa falder denne Fremledelſe bort af fig felv; Uden Toil
har han hedet Reigin, et Naon meget brugeligt hos vore Nor⸗
diſke Forfædre, og ſom de ofte gave Guderne, dog ſom mig ſpy⸗
nes ikke i nogen hoy Forſtand, men fornemmelig naar de vide

tilat ſpaae og trolle, og kommer det mig ogſaa for, at alle de

Menneſter hos Dem af det Navn Reigin have have noget faiſkt og

underfundigt hos fig), foreenede fig med Mitunno, og ftræbede

efter Riget, og vilde deels ved Det gode, og deels ved Magt ſor⸗

maae Kongen til at antage fig til Arving. Og da alting ikke

hialp, greb han endelig til Vaaben. J denne Nod greb OFa
til Bonnen, og bad til Gud om fit Maal, ved hvilken Leilighed
Paris beſtriver ham ſaaledes, at der ingen Toil kan være paa,

- at han jo har holdet ham for en Chriſten; Gud bonhorte ham
ogſaa, og han talede mandelige Ord til alles Forundring. Paris

lader ham her fige, hvad maae Fremmede giore ved og, naar

vore Beſlegtede og Venner handle faa; Og ligeledes, jeg Eræs

ver Gud, og alle det. himmelſte Hoffes Overſter til Vidne,
(af houke ſidſte Ord jeg ſlutter, at hen hav været en Hedning,

6) 961 — 969.

brorvel

ON kE ON J 413
hoorvel jeg dg tilſtaaer, at de kan forklares paa en chriſtelig Maa⸗

de om Engler, og af de forſte (lutter jeg, at Reigin haver været
beflægtet: med Wermund; Da nu Saxo fader Vermund og Offe
ſtride ei imod egne Underſaatter, men imod Sager, faa ſlutter

Vermunds

Hiſterie.

jeg heraf, at Paris og han tale om adſtillige Tildragelſet. For de,

folgende Tings ſtyld, nemlig den Saxiſte Odin, og Anglers og
Saxers Foreening med Danſke, ſlutter jeg at Saxo haver rettere end
" Paris, for faavidtdetangaaer Vermund og Uffo, og at Angeln og
BGapen ere juſt ved den Leilighed blevne ſoreenede med de Danſke, at
jeg faa Kal kalde dem forud; Derimod troer jeg at Paris og has
ver vet, men at det hører til nogen fenere Tid, nemlig tir den
Saxiſte Odin, og hang Strid med Frode udi hang Mindre⸗
Aarighed. Anledningen til denne Blanding haver været, at
” Frode ſtammede fra Oluf og Vermund, at Reigin>: Gud eller
den Ssariffe Odin foragtede Frodes Ungdom, ligeſom Den Saxi⸗
fe Konge foragtede Uffos Uduelighed; thi Navnet Reigin ſynes

mig ät viſe, at herved forftaaes en guddommelig Perſon, ligeſom

Mitunnus og vifer Det; thi Det ev uden Tvil en Forkortning af
Mirothinus, eller Mituthinus, hvorved fornemmelig ſigtedes til
den Saxiſke Odin, og troer jeg ar Paris haver feilet, og giort af
ten Perføn tvende. Og Diffe mine Formodninger beſtyrkes ders

ved, at han lader Offa felv fige, at de ſom fatte fig op imod

ham, nemlig Reigin 0. Mitunnus, vare beflægtede med ham,
hvilket Frode kunde med god Grund fige om den Sariffe Odin),

Wed Denne. Tale forandrede de flefte fig, og fulde til Kongens

Wartie igien, undtagen Riganus, Mitunnus og deres Anhæengere;

og lavede den, forfte fig til Strid, tilligemed fine tapre Sonner

Orta Gooet ſynes mig atter at ſtikke Odins, Othins Navn, eller
8f i 3 . og

FS

HERE ENE REN .
Vermund: og er det Hothers eller Larhers,… ſom var en Son af Dan MIKE |
Hiſtorie. leti, og da bliver Reigin til Dan, giort af hans Far⸗Fader Kig;
øg Milio bliver maaffee Humble, Lothers Broder og Dans Son,
og giort tif Milio ved en Skriver⸗Feil) og Milio, og udngonte
han og Kongen Dag og S&D naar Slaget ſtulde ftaae. Det
ſkeede ved en Flod, over hvilken OFs gik, og var det alene hans
Tapperhed, ſom rev Fienderne Seyeren af Hænderne, Noget |
efter mødte han ved en Hændelfe Reigins tvende Sonner: Bru-
tus eſſer Hlildebrand, og Suen, og dræbte den ene efter Den anden
(her ſynes mig at kiende igien Horher, ſom dræbte Den Saxifke
Balder, ogſaa ved et ohngefehrlig Mede, fom Saxo ſtriver; Og
har maaſtee Hifdebrend været hans Til: og Ære: Navn, men
hvad jeg ſtal giore af Brutus veed jeg ikke, ei heller af Suend, dog
Del mueligt at den Saxiffe Odin haver havt en Son af det fidfte
Navn, og at Brutus >: Beſt, haver været et Navn givet Ufo,
men ſom her uretteligen er giort til Reigins Son. Svend fan og
vaorre et Tilnavn). Derpaa angreb han Sienden med ſaadan
Styrke, at han tog Flugten, og Rigenus felv med mange af fine
.. druknede i Floden, ſom derefter blev kaldet Riganburne til en
gvig Erindring (hoilken ei findes iEngelland, i det mindſte ſtaaer
Ven ei i Camdeni Britannia; Men udi det Slesvigſte findes Den ei
heler. Da nu Burn er fnavere en Kilde, en Brend end en
Flod, faa: er det Sporsmaal om ei. herved ſigtes til Balders
brand, men Da mage Rigahus blive Balder, Hilidebrand og Sue:
no Ballders Sonner, om hvilke vi ellers ingen Efterretning have,
dog da ere Tingene fatte hev om hinanden, og tilſkrives urigtige
Perſoner, hvilket ei er at undres over i Henſeende til den hoye
Alderdom, med mindre Hildebrand ſtikker udi Brand, ſom efter
de Enger Slagtregiſtere var en Son ef Balder, men dog tide
. NEN i der

BR BOR pm;
ber: Tiden neppe at han-:fan være dod før. Faderen; Mitunaus

— Baliders Gader, den Saxiſte Odin nemlig, ag i denne Mening
heſtyrkes jeg ved det Mitunnus levede Riganum over, ligefom

Vermunds

Hiſtorie.

Qdin fevede Ballder over hos Saxo; Desuden ſtal Ballder efter

vogle være vmkommet i i et Sund, hyilket paſſer fig paa Rigan us).

Derpaa blev Micpnus om Natten tilligemed den ovrige Deel af
Krigsheren ihielſſaget, og paa ham havde Riganus, ſom og kald⸗
tes Aliel, far fir forte Haab. (Dette er dog vel haftig ar Mi-
tunnus doer, for at troe ham til gt have værer Den Saxiſte Odia,

thi han overlevede Balldur ; Aliel veed jeg ikke hvad jeg ſtal giore

af; Det er ikke Nordiſt, og kan derfore ei have været den ſidſte
Ballders eller hang Faders egentlige Navn). Offa fod alle de fore

yemme prægtig begrave paa et Sted, Der med et Anglif Navn

kgldes Qvalmhul.(hyiffer Sted jeg hverken finder i Engelland el⸗
"her idet Slesvigſte), og blev den heele Slette rundt om, hvor:
Slaget Haude ſtaget, kaldet Blodeweid (hoilket ei heller forekom⸗
mer paa noget af Staderne, dog ere begge Navnene ſaaledes,
.qt.de kunne forklares af vort gamle Sorog, og udtrykke De Ting,
ſom eve ſfeede Der). Derefter agftraadde Warmund i levende Live

Riget fig fin Son Offa. Noget efter Døde Faderen, og blev be⸗

graver f Kirken i Glocefter "(Dette viſer, at Paris dog vil have
Warmund til at have været.en Chriſten og Engelff Kange). Der⸗
sfter fortæller Paris Offæ Hiſtorie, hvorledes han fandt en. liden
Konge af Porck hans Docter udi en Skov, ſom var ffpgtet fors

Bi hendes Fader havde villet voldtage hende (dette viſer, at Offæ

s Rige maae have ligger enten i eller tæt ved Northumberland,

| hvor der og findes et Warwick, faafremt man vil folge Den. Mes

ning, a at, Warmund og Offa have regieret i Engelland, ſom dog

Sigonegiſtret aldeles ikke tilader; Imidlertid tøv jeg Dog neppe
. É — anta⸗

åd

ag IN IN

Vermunds antage, at noget ſaadant er hændet med bor Uffo, i der minde

Hiſtorle. maatte man da troe, at Det ei var hændet med en Prindſeſſe af

Yotck. Imidlertid da dette ſtal have tildraget fig med Offa,
da han var 34 Aar, og hang Fader Warmund er dod i Det Tids⸗
rum af 5 Aar, ſom var fra harig Sons 30 til 34 Aar; Da han
forſt nogle Aar efter, ſom man gierne kan antage for 4, ægtede
bemeldte Prindſeſſe; Da Warmund var meget gammel, Da han

dode, faa man derfore nok £an antage at han har været 50 Aar,
— da han avlede Offa, faa maae jeg tiltage, at alt Dette paſſer fig

fortreflig paa det ringe Antal af vore Konger imod de Svenſke (
lige Tid, og kan treflig afhielpe vor Chronologies tilſyne værens
de Mangel. Hertil kommer at Paris vidner, at Offa avlede cen

—— af hverve Kion med Denne Prindſeſſe, ſom maaſtee har væres en

N

Saxiſt eller Angliſt, og vor Ufo var Fader til Olufa og til Hug-
leik elleve Den Saxiſte Odin, Siden fortæller Paris vidtloftig et
Eventyr med Offæ Dronning, ſom aabenbare er digtet af De Ca⸗
tholſte Munke, og af aft hvad han for det ovrige fortæller er ins
tet brugeligt, eller kan paa nogen rimelig Naade vedkomme 08,

Uden Dette eene, ar Offe levede i Fred, hvilket og Saxonis Uffa
giorde. Fremdeles beretter Paris, at en Tuinfreth. ſom ſtam⸗

mede af Den Kongelige Slægt, havde fænge efter een eeneſte Sen:

ved Navn Pinefred, ſom i fin Ungdom var contract, og naſten

blind og døv; Men at hans Forældre trøftede fig ved Den (tore
Offæ Exempel. Det ſteede og at det altſammen forgik ham med

Alderen, og at han blev udvalgt i ſamme Rige, nemlig Mer⸗

. ta, sif Konge imod Beornred, fom da regierede. Han ſik og

Sepyer, og blev derfore af Underſaatterne Faldet den anden Off,
Derbaa bygde han Det Kloſter, ſom den forrige Offa havde lo⸗
vet,

⸗

ER B "AR HE iv;
dit, men el fuldføre, hvorſore og alle de Fyrfter, ſom Havde Vermands .
faaet under ham, fulde fra ham og hans Afkom, fa foragtede Hinerie.
ham i Alderdommen. Dette ſidſte kan madffee paſſe paa vor
Ufo, thi i det mindſte ſik hans Son Hugleik ei nær alt fit Gæs N
derne Rige, maaffee og at Dan Mykilleti haver giort Oprør imod
denne fin Kones Broder. Til Slutning mane jeg anføre, at
Udgiveren Wats anfeer den heele Hiſtorie om Offe 1; for et Evenes
tyr. Intet ev lettere. Mange Fabler ere der vidſt i Den; Mun⸗
kene af 81. Alban have og urigtigen giort ham til en Chriſten,
og foregivet ham ar have vifler ſtifte Deres Kloſter, for at giore
Det deſto ældre og herligere; Men derfore er Grunden af Hiſto⸗
rien dog ſand. Wars havde ef fæft vor Saxo, ſom omtrent har
ſFortaalt det ſamme i et fremimed Land, og en Tid for Matthæus
Paris, hvilet bekrefter Hovedſagens Rigtighed, thi Det er
klart at Paris ei hat taget det af Saxo. Wars anforer vel og
Wendover Munk af S. Albani Manuſcript, ſom ſynes og at have
revet om Offa 1. NU veed jeg vel ikke hvad Tid han har lever B
Paa, men efter af Anſeende ev han yngre end Saxo. Genealo⸗
gien af Greverne i Warwick (4), ſom ſynes at være ſtrevet i
Det 15 Saculo, gior og Waremund til Konge af Mercia, og
opregner hans Slægt fra Woden, Men da de Merciſte Konger
virkelig ſtammede fra denne Waremund, hvad var da lettere for
ſenere Skribenter end at troe, at Warmund og havde regieret 5
Mercia. Wed Denne Leilighed maae jeg Dog indføre et Indfald,
nemlig : At der ei er urimeligt, at Warmunds Efterkommere,
fom oprettede Det Angliſte Rige i Mercia, have maaſkee faldet
Det ſaaledes til en Erindring af deres ældgamle Fæderne Rige
Danmark; Dog herimod ſtrider, at efter al Anſeende haver Den

Syvende Del. - . Øg Deei

C4) 3 Lelandi Coll. t. 4. p. 125.

8 | .
vermund⸗ Deel af Damat ſom Vermund beſad, ci udi hans SID fort
Aiftorice: det Navn; 2) ex hev kun Den ſidſte Stavelſe Mark; 3) ſynes

ENN

Merciq arimeligen at have faaet Nayn deraf, at den var Angel

Saxernes yderſte Grendſe imod Britannierne. Otterbourne (5) |
opregner ogſaa Vermunds Slagt fra Woden, og komme de begs

ge herudi overens ſaaledes: Woden avlede Feolthulgeat (Lelend
har Fritligate, eller Bealdeg, den ſamme ſom Balder), dennt

Vaga (Leland har Wagon), denne Wicheleg (Leland hår Witleg),

og Denne Vermund (Leland hav Weremund). De Angel Sariffe

Skribenter have diffe 7 Sønner af Woden, 1) Beldeg, fom nog⸗
fe af Dem. kalde Belder, og i Edda Balldur, ſom udgives Der ſot
Konge over Veſt⸗Saxerne i Tydſtland udi Veſtphalen (ikke at
han fefv har regieret der, men hans Afkom, ſardeles om dette
henfores til vor Balder, og ei til den Saxiſte, ſom maaffee kan

. ” . bd ”
' J 8
has - i UN
- r — R

have udſtrakt fine Baaben fonden for Elven) fra ham ſtammede
efter De Engelſte Skribenter Kongerne af Northumberland, af

ldæ Slægt og af Veſt⸗Saxen (da nu Indvaanerne i det ſidſte

Land vidft vare Sager, og De i Det forſte Derimod Angler, fad

fees heraf hvilket nøye Samfund der haver værer imellem diſſe

tvende Folk, og bliver det mig herved troligt, at Bullder og neg⸗

le af hans Afkom have lige ſaavel regietet over Anglerne, eller i.
det mindſte endeel af dem, ſom Withelgest og hans Afkom, der
dare de egentlige Angliffe Konger udi Slesvig. 2) Guedolgeat,

Feothulgest, Withelgeat, Frithgate, ſom Leland mærkværdig: figer

at være den ſamme ſom Bealdeg >: Balldur (hvorved dog efter ”
mine Tanker ei ſigtes til den Saxiſte, men vor Baldur, og alt
. faa bor ei regnes iblant den Saxiſte Odins Bern; Fra: ham

ftammede Kongerne i Marcla) 3) Wichleg, fra hvilken Kors

(5). T. I. p. 31.

gerne

X

af Yoil bliver Den omme Wimleg, fom efter andre ſtammede fra

| RR DR. - ag
gerne-i Mercia flammede efter nogle Skribenter, men ſom uden:

Vermuonda

Hiſtorie.

PEFeomelgeat, eller Balldur. Markeligt er Det, at Idas og Ella fi ,

Northumbetland, og Creodde i Mercia, ſom alle vare Angler,
eve komne did fangt hen i det 6 Særulo, juſt paa den Tid da de
mægtige Danffe Konger Helge og Hrolf Krake toge Iylland fra
Saxerne, hyilket gior det troligt, at diſſe Fyrſter og Deres Folk

have Derdver forladt Landet. Og er det pel og derfore man ei fire

Der nogen ældre , ſom paa Mont haver faldet fig Anglernes
Konge , end juſt Edvin, en Son af Ella, thi da vare faa mange

Aungler gangne over til Britannien, og deres Navn faa udbre⸗

U
å

det der, at ban egentligen kunde falde fig deres Konge. Eſter
Dette bortfalder ellers Denne Wirhleg ei alene ſom en Son af vor
Odin, men og fom en Son af den Saxiffe Odin, og han kommer

"til at ſtamme fra vor Odin ved Ballder,” Men efter Denne Hypo⸗

thefe fattes nogle Ledder imellem Odin eg Wirbleg, hoilket befræfs
tes end mere Derved, at de fleſte giore Vithieg ſtrax til Ødios
Son, og udelade de 2 Ledder imellem dem, ſom de andre have.
Ja fiden efter maae atter fattes Ledder, rimeligen. imellem. Angel-

theov øg Eomer, thi ellers kommer den -Sariffe Vermund , fors |
uden Toil var ben ſamme ſom vor Vermund, for fangt ned i Di⸗

Den. 4) Caller, fra hvilken Kongerne i Oſt ⸗Angeln flammede. .
. Efter Ledderne kan han gierne være en Sen af den Saxiſfe Odim; -

Men om han og Eftermend have regieret noget Sted i Angein,

thi Angler vare DE, .Derom kan intet figes. Maaſtee de alene

have været Soc: Konger. Han forekommer hos Nennius, og

da denne Skribent er af Det 9 Saculo, fag tor jeg ikke nægte

ham at have været en, Sen af Odin, endſtiont han ej forekom⸗
mer i Dog Edda, briteer gior det troligt for mig at han” og Afkom
Gas ⸗ — ikke

40 EN HO ODN |
Vermunds”fffe have regleret i Tydfland,. thi dem ſynes Forfatteren af Edda |
Hiſtorie. ag opregne. Wilhelm, den 4 for Reodwald, ſtal have været fors |
fte Konge i Oſt⸗Angeln, og Reodwald regierede alerede 5934
hvorefter at dømme Wilhelm ev kommet til Britannien i det 5
Saculo, paa den Tid, da Anglerne giorde Deres flefte Udvan⸗
dringer. 5) Wegdeg ogſaa en Angler, fra. ham flamme Kon⸗
gerne i Kent, og han er uden Tvil Fader til Den, ſom i Scala
Kronike kaldes Wireglis, og giores urettelig til Odins Son, og
udgives at ſtamme fra Hiring, forſte Konge, hvorved maaſkee
ſigtes til Rig, Dans Far⸗Fader, ſom i nogen Maade var betlægs
tet med den Saxiſte Odin, og efter det Syſtem at Dan og Angul,
eller den Saxiſke Odin, vare , virkelig var hans Stamfa⸗
der. Fra Denne Witeglis ſkulle ved Hors De forſte RNegentere i
Northumberland have ſtammet. Hans Navn er aabenbare Det
ſamme ſom Viturgils i i Edda, hvilken ſiges at have været en Son
af vegdek, en mægtig Konge i Oft- Saren. Men da hans Afs
kom, Hengft-og Hors regierede i Angeln, faa troer jeg ikke ac
han ſelv ev kommet til Oſt⸗Saxen, hvorhen Saxerne vel neppe
tre komne for idet s Saculo, efter Der Thuringiſte Riges Uns
dergang, og troer jeg at dette er feet ved Suepdeck eller Svip-
deg, et Sadffende Barn af Hengſt, og at vor Edde haver ders
over bevaret hans Navn. Endeel Skribenter vidne, at fra
. Wegdeg ſtamme Kongerne. i Northumberland af Elle Slægt:
— Da han nu aabenbare er Den ſamme Wegdeg, fra hvilken Kon -
gerne i Kent flamme, faa fees af hans Afkom og Ledder, (om.
rigeligen ſtrakke til den Saxiſte Odins Tid, at Wegdegs Aſtem
hos Beda er meget for fort, Hos Nennius forekommer i hans
Slægt en Sgueuhing, ſom baade efter Tid, Ravn og Folk kan
vare Saxo's Oaxiſte Syrfte Sverting , der dræbte Den. Danffe
Kong

ONf CE EN 421

Song Frode 4» og Maae man ei agte at Saxo Falder ham en Vermunds
Saxer, da han dog var en Angler, thi diſſe Folk anſaaes for eet. Oiſtorie.
Denne Sguerthing eller Weſterwalens fan være fod 422. 6) Win-
. tå, fra hvilfen de ſmaae Konger i Lincoln ſtal flamme. Han fos
rekommer ei i vov Edda. Sporsmaal om han el er Den ſamme
ſom Vegdeg, hvilfen Ethelwerdus falder Vuithar, og Wither, og
Beda Witha og Vecta, Eanferrhi eller Anfridi Gader, eller det .
næfte Leed for ham foregives at have været Beds, og hans Fader
Bubba, hyvilke begge jeg mener at være Bebbab Anfridi Moder ,
thi hans Fader Ealdfrer ſtammede fra Beldeg, og ei fra Vegdeg,.
og i Gale foregives Denne Anfrid at have været en Broder af Os-
lap, Oslac, Oswid ꝛc., ſom aabenbare ere de Northumbriſke
Konger og Wrindfer Osvald, Osviu, Oslec xc., hois Broder var
ankfrid, om hvis Afkom de andre Engelffe Skribenter intet tale,
og ſom rimeligen er bleven nedſut til ſmaae Konger i Lincoln. Men
Da deres Fader Ethelfrid ſiges af andre at have været gift med
Aces, Den bekiendte Elle Dotter, ſqa flutter jeg heraf, at han NEN
haver været gift tvende gange, og med Bebbab fyn avlet Eanfrid. F
Fra Wegdeg flammede ogſaa Kongerne i Suſſex, ſaafremt mann
vil troe Otterbourne, thi endſtiont han falder ham Wegdam, fag DD,
vife dog alle de folgende Ledder, ſom komme overeens med de
Northumbriſke Kongers N. 2, 4, 8, 10, at han derved mener
Vegdeg, men det er klart, at han haver forverlet Den Northum⸗
briſte Elle Slegtregiſter med den Suſſexiſtes, fan at vi derover ei
vide den ſidſtes, med mindre man vilde troe, at han var af ſamme
” Slægt fom Kongerne af Eſſex, hvilfe Henrik af Huntindon fører fra
vSaxnat, ſom Orterbourne falder Woden, og Matthæus af Weftmtin-
'" fler feg Ssxnad, og Florentius Wigornienfis fra Eaxneta, ſom de
begge giore til en Son af Woden, Det altſaa bliver den 7. Det er
883833 klart,

. . U
1 ; … B

4282 FEE NS > We NR |
" Vermunds klart, at de forſtaae den Saxiſte Odin ved Saxuat, og troer jeg
Hiſtorie. ogſaa at De fun giore ham til en Son af Odin, fordi han fase
mede fra ham, hvilket og maae være faa. efter min Hypotheſe;
Desuden er det ei rimeligt, at tvende Odini have fulgt pad hinan⸗
den. Efter al Anſeende har Andeſe været en liden Konge i Sar
pen, maaffee Norden for Elven, efterſom han ei omtales i vor
Edda, mäaſtee fordi Den Fun har kiendt dem, fra hvilke Konger
over mægtige Saxer regierede, og De boede alle fonden for Elven.
Ek Mærkeligt ev det, at Otrerboarne falder Andeſe ej fan, men
Weoielgeat, hvilfer Navn ſtammer faa meget overeens med Withel,
gest, fom jeg forhen haver anfort, og anſeet for cen mid vor
Balldur, da Denne derimod maae være den Safiſte Balldur, ſiden
— han udgives for en Son af den Saxiſte Odin, hoilket og gierne
gaaer an efter Tiden, og fnavere bliver noget for ſent, end for
tiligt, thi efter Ledderne imellem denne Saxnad og Erkenwin eller
Ercwin, fan han være fod Mar 269, da han efter mine Tanker
maae være fed en 6o til 70 Aar før, hvilfer maae afhielpes ved
at lade nogle Ledder avle ſent, thi man fan neppe falde paa, at
eet Leed er her udelade, efterdi alle de Skribenter, ſom anføre
Denne Saxnats Afkom, ere eenige i Leddernes Tal. Det ev ellers
mærkeligt, at han her kaldes Sexnar, ligeſom i Den abrenunciarie
— Diaboli, der idet 8 Saeculo forelagdes de Tydſte Saxer. Ans
"7, fager man Andeſe for den Saxiſke Ballder, da maae man tree,
at hans Sen Gelac har været den yngſte, og er maaſtee fod
ſamme dar, ſom Faderen dede, og herefter bliver Andeſe ingen
Saon af vor Odin, Vil man føre Ella til denn? Linie, da maae
haan efter Ilden blive en Son af Bedecan, Men vil man for
— Navnet Ella fyld henføre ham. til famme Linie ſom den Northum
KNEE brifte Kong Ella, Da har han ſammet fra Wegdeg, men Da meeſt
. | Aungliſte

—-

PR ga OM 00, 423
" Singttfte eeyenere ſtamme fra ham, faa er det rimeligere at ans Vermunds
tage, at Ella haver ſtammet fra Beldeg eler Ballder, fiden de Hiſterie.
Beft-Sariffe Konger ſtammede fra ham, dog maae jeg tilſtaae,
at deres Slægtregifter ſynes ſnarere at figte til vor Bellder, end
til den Sapiffe, efterſom Freavin, Den 5 fra Woden, og-Vig den
6 forekomme hos Saxo, ſom Synchroni af Vermund, og” denne
» Vermund føneg at være den ſamme ſom Islændernes Vermund,
" Overalt lader det, at Woden hos De Engelfe Skribenter er vor
Odin, og Saxnad og Angelrheu Derimod den Saxiſte Odin, Men
da maae man antage. Huller i de flefte Angel: Sarxiſte Genealo⸗
ltr, og her i den VeſtSafiſte efter Give eller Gave, ſiden Edda.
ſlutter med ham. Vil man ei dette, da made man troe, at |
Saxo haver henfort tif fin Vermund og Uffo, eller Olaf, hvad
fom vedkommer Angliſte Regentere af det Navn; Og da mage
man antage, at ſaavel en Angliſt ſom Dang Vermund have
begge havt en Son af det Navn Uffo, med mindre man vil troe,
at Saxo haver Faldet vor Konge Uffo efter. fin Hypotheſe, og for
Den nogenlunde Lighed med Navnet Oluf, og at han alene haver
Hedes Dlnf, ſom Islenderne falde ham; Man maae da og ans
tage, at det Navn Litillati, ſom Islæenderne give Oluf, haven
ingen Sammenhæng md Uffos Bedrifter hos Soxo, ſom Det dog
ſynes, og at maaffee Dette, at vore give Oluf tvende Tilnavne
af ven Stærke og Litillau, viſer maaffee at De have blandet tvende
Perſoner ſanimen. Denne Vermunds Fodſels Tid falder efter
Tavlen af de Merciſte Konger N, 6 ind i Aar 411, eſter N. $
Aar 279, og efter N. 2 ligeledes, thi de have eens Ledder, og
kunde maaſtee Dette ſidſte Aarstal jævnes med vor Vermunds Le-⸗
vetid, thi efter de Engelſte Skribenter avlede Vermund Uffo, da

han alerede var gammel, maaſtee 60 Par, og endeel af de andre
' , Ledder
U

4 EN RB N . SENE
Vermund: Ledder kunde man og lade avle fenere end 33 Aar, og Dertil har

Hiſtorie.

man nogen Grund med Offe, ſom ſynes forſt at have gift fig, da

han var 38 Aar, hvorved tlifammen vindes i det mindſte 33
Nar. Men hvad 411 angaaer, da Fan det ef jævnes med Is⸗
(ænderneg Vermunds Leverid, og er dette Aar uden Toil ogſaa
urigtigt, faafom det Nummer, hvori det ſtaaer, haver 2 Ledder
mindre end 3 andre Nummere. Elers maae jeg tilftade, at
411 fan vel nok jævnes med det Fodſels⸗Aar, ſom Torfæus og

Sehöning give den Svenſte Kong Adils, med hoilken Saxo fader

ſin Vermund feve; Dog efter min Hypotheſe af Hrolf Krakes
Alder haver Adils levet endeel ſenere. Overalt fan der Saxo
fortæller om Adils, ei paſſe fig paa Den rette Adils, og er noget
ſaadant gaaet for fig med en Svenſt Adils, da maae han Fun
have været en hos og mindre bekiendt Unders Konge, uden Zvif

i Gotland, hois Levetid Da bor faftfættes efter Vermunds, og d

Vermunds efter hans. Mærkeligt ev det, at Otterbourne falder
Vegdeg Wegdem, med hvilfer Navn, thi Vegtamr ev det ſamme,

— Odin kaldte fig i den gamle Edda i Vegtams Quipe, og gav fig ud

for Valtams Son, thi heraf Mutter jeg, at Vegtam og Vegdeg
ere cet Navn, og kun adſkillige ved Udtalen. Vil man og am

tage, at Vegdeg haver været ben Sariffe Odins Son, faa kunde

Dette bringe en paa de Tanker, at denne Odins egentlige og Lette

Naon havde været Vegdeg, eller og ſnarere at hans Fader havde -

hedet ſaa, hvilfe tvende Sætninger dog firide imod alt, hvad
jeg ellers haver antaget om ham, hvorfore den tredie maaffee
bliver Den fandefte, nemlig, at hans Sivigers Fader. haver hedet
ſaa, og været Son af en Valcam, og maaſtee en Sari Konge,
thi paa den Maade Fan den Saxiſte Odin og hans Sonner havt
kommet til at beſidde Lande i Saren, og at regiere over Saren
| , . ne

dåd

É

' IJ '
Wi HR. 040%

ne , fan og Angier og Saxer være blevne ſoreenede, thi da kan Vermuna
man antage, at de forſte have til Den Tid været Suever. Bed Serie
ult dette maae Tabellerne over de Angel⸗Saxiſte Konger i Britan⸗
aien efterſers. Saxo felv ſiger, at Vermund havde ingen Forn i
fine unge Mar, men da han blev gammelt, Senior, ſik han ſudig
fin Son Ufo, da faa mange forbigangne Sav ikke havde kunnet
frembringe ham Afkom; Altſaa Ban man nok antage, at ver | .
mund: haver været 60 Aar for han blev Fader til Ufo, men i
gaar han legger til (6) at han havde ingen andre Born; .fan
maae Det. blive urigtige efter den Hypotheſe, at Vermund var
Fader til Olufs, fa efter al Anfeelfe maae hun. have værer ældre
end Ufo, og gift med Den for Ufko blev fod, thi derpaa maae
Dan have grundet den Krig, ſom han efter den forben af. mig ans
tagne Hypotheſe yppede med Vermund ag Uffo, Dog maae jeg
" tiltane, at hvis el Vidnesbyrd vare Derimod, faa giorde jeg
Olufe heller til. en Dotter af Ufo end af Vermund, baade fot
Chronologiens ſtyld af vore Konger, fordi Frode maaé have væs.
vet er gandffe ungt Barn, da hang Fader Dan dede; faa åg
fordi Matihæus Paris ſiger, at Vffo blev Fader til en Son og
en Dotter. Og da maatte man ogſaa antage, at Den havde
fort Krigen med Ufo, og ei med; Vermund, ſom M. Paris vil;
maaſkee fordi Ufo vilde nu giore fin Son Hugleik, (om nar ble⸗
. det ham ſeent fod, til Konge i ſtadet for Dan og Afkom. Naar
jeg hetenker at Saxo og M. Paris udgive Of for ſtum tilfe3e
Nar, og at han da begyndte paa engang at tale, ved Det nogle
vilde trænge hans Fader fra Riget, fan tænler jeg at dette Mis
rakel fan formindſtes og til inter giores, ved at antage at US
har i den fange TiD været lige ſom ſtum og dum, og virkelig ogs
Syvende Deel. Hhh— ſaa
” (6) P. 59. 6% n SEEREN

4

-

Wermunds fag ikkun taltt lidet, hvorfore maaſtee Jolenderne have givet
Hieſtoru. ham Det Tilnaon Lirillatirz: den lidet talende, ned mindre Det
Aulde betyde Den ydmyge, og at han forft haver begyndt.rer at
viſe ſig og.at tale, drevet af Den overhængende Bare Og er det
dte nyt at viſſe Sicle, ſom ere begravede fan at ſige i:fig ſeiv,
Uke rores og fættes i Bevagelſe uden ved ſtore og beſynderlige
Tildragelſer. Saxa vidner, at Vermund giftede fin Son Ufo
mid. Slesvigernes Stadtholders Frowini Dotter; ogeda jen for⸗
hen har viift, at Vermund og Uffo have regieret i DanmarÉ og
gi. Britannien, faa ev det meget rimeligere at Ofs har:faaet tå
ægte en Dotter af en Slesvig Stadtholder, end af en liden
Konge i Pork, ſom M. Paris vil. Dette er ellers Det ældfte Sted
hoor Staden Slesvig nadnes, i Anledning af den Svenſte Kong
Adils Krig med Frowin, naar jeg. undtager hvad de Engelſte
Skribenter berette om Seeal, at have regieret i Slesvig. Hvor⸗
nel det ei kan være anderledes end at Denne Atislus maae fun have
” været en liden Konge i Def. Svenſte Gotlaud, fan ſunes det Dog
af Saxo at være klart, at han haver holde ham for Den rette Atis⸗
hu,.thi han udgiver ham for navnkundig i Krig, ærgiærig og
meget om om at have- ſmukke Vaaben, lutter Enenffaber, ſom
Din rette Arislus havde: Det er og merkeligt at Snorro.. fadet
Den: vette''Adils eller Auslus frige med Saxerne, ligefom Saxo
gter-hjer,;hvorvel Det er klart, at diſſe tvende Krige ere blevne
forte af tvende adſtilte Perſoner. Fremdeles beretter "Saxo, af
Yermund fatte Frowini Sonner Keto og Wigo til Sadtholdere ?
Deres Faders. Sted (hvilket vifer ; at Vermund haver eyet det
Slesvigſte). Derſom det ikke var at Szxo- (7) faa uderykkelig
ſagde, at det var en Sapift Konge, ſom fordrede Riget af Vers
— miund,
) P. 63 og 65. SEER

| BR RE AN | 4%7 |

mund, og at Slaget ſteede ved Eideren, faa finde jeg Abvled⸗ Vormunés
ufug- baade af vore egne andre Skribenter, fad og af M. Paris,… Hiſterk.
ſfnareſt troe, at. det haede været hang egen Soiger⸗ZDon Dan: Mi:
killati, allerheldft Saxo .felv lader Den Saxiſte Konge fad frig . '
hen fordre Riget af Vermund, ſigende: Qvod teneat regnum
præter ætatis debitum; Vermunds Svar til ham er og betænkelig:
Juftius autem Saxoniæ Regi impatientiæ notem affeni palle, qvem
potiys ſenis fatum ꝗppęeriri/ qvam imperium poscere decuiſſet, qvod
aliquanto præſter gdefuncto ſuccedere, quam vivom ſpoliare, thi Er
hvad Ret havde den Saxiſte Konge. til Danmark, da det ders
imod bliver nogenlunde begribeligt om en Soiger⸗Son, heldſt
naar Der ingen Son er for. Haanden, eller og en ſtum og udue⸗
lig. Men nu nodes jeg dog til at troe, at Vermund haver ſtri⸗
Det imod den Sariſte Konge, og Uffo derimod mod Dan, fin
Soſter⸗ eller Dotter⸗Mand. MeD ikke mindre udtrykkelige Ord
ſiger Saxo (8), at ved Den Leilighed falde der Saxiſte Rige i de
. Dantteé Hænder; og fan Angeln ei forſtaaes herved, thi det
eyede Vermund forhen, men det virkelige Saxen eller Holſteen
ſonden for Eideren „og da bliver Det let begribeligt hvi Vermundé
Sonne⸗Son, den Saxiſtke Odin, eyede ſiden begge Lande, og
hoi man finder, at der ſtden haver været ſaa høje Forening me
lem Angler: og Saxer. Dog mage al Saxen mellem Eider og
Elven ei: da være faldet i De Danſtes Hænder, efter ſom mani
Den Ssariffe Odins Tid finder en Saxiſt Køng Gelder at have res
gieret Der, thi fonden for Elven: tor jeg ikke fætte ham, ſaaſom
Saxerne udbredede fig nok ikke ſaa tilig der. Og at Slesoigerne
Da ere ffevne tegnene til De Danfke (eller rettere til Lethra Rige /
da Saxo her bruger det Danſte Navn efrer fin urigtige Hypothe⸗

| Ohha 4. 8
Q) P, 65, NER ER: 1.. Tur)

— —— —— — — —— —*

Er. REE FR W .

Vermund fig om Elden af dets Udſtrakning), fees ogſaa deraf; at Sax

Kafteris. ( 9) fader Ufo fige, at han vil ſtride imod 2 Sarer, for at uds

7 flette den Skam, fom de 2 Frowini Sonner havde paadraget DE
Danfte, ved begge at ſtride imod Atislum,

Sveno Aggonis (10) figer, at Vermund blev for fin aies
fab faldet Prudens, og her kommer han atter overeens med Jo⸗
fænderne, fom falde ham hin Vitre; Da mange df vore derimod
kalde ham den Blinde, paa Grund af det Saxo beſtriver ham at
være bleven blind i fin Alderdom. Baade Saxo og han komme

vvereens, at Uffo kunde have talet, om han vilde, men taug

med Billie, efter den forftes Beretning, fordi han mærkede at
. hans Fader var nok til at forfoare Riget, og efter den ſidſtes, fore
Di Frowini Sonner havde paddraget de Danfte ſaadan Skam.
Og Dette beviſer at Ufo var ikke virkelig ſtum, faa og at han
haver ei aldeles tiet, thi det var vel umueligt for noget Menneſte

at holde ud til ſit zo Aar, men at han kun haver talet lidet, og
ei taget ſig nogen Ting an. Da det blev bekiendt, bliver Svenø
ve), at Vermund var blind, bleve de Tydſte opblæfte, og kom
Rygtet herom, ad regiones Transalbinas, thi ſaaledes mener Lan-
gebee (11) med rette, at der bor. leſes i ſtedet for Transalpinas,
ſom forhen ſtod. Men heraf kan ikke beviſes, at de Saxer Ver-
mund ſtreed imod, boede de fonden for Elven, thi Sveno har bø
grebet og foreftillet fig Tingene fagledes, ſom de vare i hans Tid,
og derfore været underlig nok til at troe, at det var Keiſeren ſom
vnde bekrige Vermund. Defor lader ban og. hans Geſandtere

€
Cc0) P. 64. fige,

. €10) P. 9 — 13. 28 — 43. i

(11) T, I. pe 45. J 0

N

— EN — 449

ſuge, at Vermund ſkulde opgive Riget til det Romerfke Rige, og Vermunds

betale Skat. Sreno beſtriver ellers Ufo meget ſlet indtil den Siftorie,

DSid, og tillegger ham at have været hengivet til at folde fig med

Mad og Drikke. For Reften fortæller, han Striden imellem Uffo

ng De tvende Tydſte, omtrent ligeſom Saxo, undtagen at han

— lader. det Sværd Uffo førft brugte, fpringe , og den gamle Ver-

" mand derover legge" fig nærmere Floden, for at kaſte fig i den, ”

faafnart hans Son var overvundet. Dog Dette er vel alene op⸗

fundet, for at giore Tildrageiſen desmere tragiſt. Den faa falde

fe Erici Pomerani Kronike (12) gior Wermund Blinde til en Sen

af Wiehleih, øg figer at han var en ſtridbar Mand, taler og

kortelig om Athisli Dod, ligeſom Saxo, men legger til at Uffo

viſde ikke tale fra fit 7 til fit 30 Aar, og at han figtede imod

den tydſte Konges Son, og cen Kiæmpe til ved Eideren, paa

tt Sted, ſom endnu kaldes Kunengikamp (>: Konge: Kamp), .

og at Tydſkland blev Da"Danmark 4 gang Skat fyldig, Lan-

gebec anmerker herved, at der. Sogn Kampen var forhen bes

kiendt tær ved Rendsborg , og at dets Kirke blev forft nedbrudt

1690, da Chriftian.s udvidede Rendsborgs Feſtningsvarker.

Naar Saxonis Ord noye overveyes, at Striden ſtod paa en Oe

i Eideren, ſaa fan der ci heller vel have ſteet paa andet Stad,

end hvor Rendsborg nu ligger, Af diſſe Tillæg og Forfiællighjes

Der fees ellers, at Eriei Kronike har ei fulgt Ssxo alene, men og

haot andre Vidner at gane efter, hvilket ſamme næften mane

figes om alle vore gamle Kroniker, og tiener tif at ftadfæfte Deres

nfl og Zroverdighed. Cornerus (13) kalder ham urettelig
966 3 WE

; 610) Ap. Lang. t, 1. . 353 BES — —
(13) Col, 478

40 WS RD

Vermunde Wymund, og Stabet hvor Striden flod Koningheslap, ends

Hiſtorie. fient han hqr taget alting af Erico Pomerano ; At de Todſte da

bleve fierde gang de Danſke Skat⸗ſtyldige, forandrer han til

- tredie gang. Diſſe Tydſete mane indfrænfes til Sager, norden
— for Elven, og har da Corseros vet i Henſeende til de 3 gange efter.

Ku Syypothefe, hvorvel Det egentlig ikkun var den forfte gangs
Den plattydſte Saxo ſiger, tvertimod De andre, at Wermund frø

gierede fredelig; Uffo's Soigerfader gior den til Foged i Sles⸗
; wyk, (hvilket. vifer at han fod under Vermund). Følger elers!

| , alle Ting Saxq. J RiimsKronifen kaldes Stadet hvor Kampen

' SEE ſtod: Koninges⸗Kamp, og ſiges der at: Vermund felv udſendte
| Frowini Sonner, for at dræbe Atislam. Th, Geysmer (14) et
egentlig Originalen, hvoraf Den plattydffe Saxo har tager ſit.

Han figer hel markeligen, at Uffo taug fan meget, at man

Q troede ham at være ſtum; Vil og at Wermund havde lagt fig ved
0. Enden af Btoen; og rykkede nærmere den, da han ikke horte
. ".… noget til Lyden af fin Søns. Sværd. Dog udi diſſe Omſten⸗
digheder bliver det vel beft, at følge Saxo. "Den ſtrevne Daufe
Kronike, ſom flutter med 1314, kalder Denne Konge Wæmud
| Blinde, og tillegger ham at have været meget ſtridbar; OG |
| ” det, hvor. Striden flod, Kuninkamp, og da Den egentlig er es
|. | Overfættelfe af Erico Pomerano, faa vifer det at ben Leſemaadt |
Koningheslap er urigtig hos den ſidſte. J. Magnus (15) gior
. Attilus til Rories Son, og fortæller med mange Tilleg Krigene
— — mellem ham, Frovin og Vermund, ſom uden Toil eve opfundm
TTT ham ſels, men ſom vare fan at fige nodvendige Følger af dene |
SE | hans

(14). Ap. Lang. t. 2. P⸗ 404.
cI5) L. . p. IIS — 119. |

— i
hd -
.
⸗ s . -
* (2 . 13 ' É v EN ;
- — FS . . i
. -

ans Hypochefe, at Auilus vår Rories Son. N. 10 falder denne
” Konge Vuermund Blinde, men N. 11 giver ham derimod Tilnavn

Prudens, og falder ham en fortrefdig Konge, N. 14.ſkriver

Fråthvins Somer Göte og Vito, og lader Tydſtland fierde gang
blive ſtatſtyidig (under De Danſte) ved Ufo. N. 19 og 20 fors

. EXE > RENEE 431

Vermunde

Hiſtorie.

bigaae Vermund, ſom faa mange andre Konger, og Da dette ſteer

faa ofte, fag vil jeg herefter ei mere anſore de. J N. 16 er ven

en Skriver⸗Feil Vermunde Navn udeladt, men noget efter kal⸗
des han Wære eller Wermund, (hvorved falder mig ind om Va⸗
rebroe i Sieland ei er bleven opkaldet efter ham). N. 18, fom
. £an anſees næften for Den ſamme ſom N. 16, og fom ev uden
Mangel paa dette Sted, falder ham Wermond, og figer at han
levede fredeligen i Forſtningen. Den Saxiſke Konges Son ſtal
have begiceret Danmark, fordi Offe anſaae fig ci ſelv at være

oplagt til.at være Konge i Danmark. Wilhelm af Ebelholt (16)

Bæver Wermuudum iblant de fane Konger han opregner. Ly-
fchender. (17) falder Vermund den Gode, Gamle og Blinde, og
udgiver ham ftrag for Konge baade i Danmark og Saren,
(hoilket fidfte, naar det indſtrenkes til Angun, er maaſtee rigti⸗
gere end Lyfchander. felv har: vidſt). Han beffriver ham fm
ſagtmodig og fredelig, Vidner og at han har bygget Goborg i
Sielands nordre Skove, (hvilket Lyfchander maaffee har fundet
ien Kronike, Der endnu ligger ſtiult). Længe efter kommer Ly-
ſehander atter frem med en Konge af: Navn Vermund, hvorti
- han far alene taget Anledning af Wilhelm af Ebelhott, "thi Denne
frue Vermund "ofrer Efehyld, og Lyfehander lader og Denne Vers

mund:

. (16) Ap. Lang. t. 2. p. 155.- | HEE |
(17) P. 148. 173. MEE 55

RE"! SEER N.B ER

Vermund⸗

Hiſtorie.

—

mund regiere næft efter Eflchyld, ei beteenkende af Wilhelm følg

nævner Kongerne j nogen Orden, og at han ikkun haver cen Ver-
mund. Desuden er Lyfchanders Tidsregning her faa forvirret,
at den ei fortiener nogen Giendrivelſe, ſom enhder vil finde, dér
eſterleſer hos ham ſelv. Denne fidfte Vermund fader han finde

de Langobarders Konge Alboin en mægtig Krigshar til Hielp til

at erobre Italien, ſom han fiden ilde aflagde, hvorover den

"vendte misfornoyet hiem. Men de: ér klart af Paulo Diacooo,

en indfod Langobarder, og Skribent af det 8 Saculo, at dette
er hændet med Saxer, og ei med Danſte. Dog Det var nok for

. Lyfchander, at begge vare et Nordiſt Folk, for at trakke Dette

til os. Min tydffe ſtrevne Kronike i Folio gior Frowin til Stadi⸗
holder ef i Slesvig, men i Witland (>; Iylland), fom i Henſeen⸗

de til fenere Tider Fan være rigtig nok, thi da var Slesvig .

Bender Jylland, men i det 2 Saculo var dets rette Navn uden

Toil Angeln. Denne Kronike ſynes her ikke at have havt ande

at gaae efter, end Saxo, og dog forøger den Talerne meget paa
fin egen Haand. Arngrim (18) antager med de ovrige Fslæns
dete, at Vermund var en Son af Frode, og fader ham regiere f
Sieland, hvilket er rigtigt nok, fmen imidlertid lader han regiere
Dan 1, Dan 2 og flere Konger i Iplland, hvilket hverken fan
beſtaae med de gamle Jslendere vi have, thi De lade Skiold og

Afkom regiere over Jylland med, ei heller med Saxo, thi i det

mindſte legger han Jelling i Vermunds Rige, og overalt er De£
nok vidft, at Dan 2, Mikillati, haver fra forft af regieret i Skaa⸗
ne, og værer den forſte, fom haver bragt Nord⸗Ihlland, i det
mindſte den ſtorſte Deel deraf til det Danſte Kl ge. Imidlertid

bliver
(18) Suppl. p. sy. .

WH IN 333

Bliver Det vel et Problema, hvorvidt Oe Kongerne have regieret Vermunds

over Jylland for Dans Tid. Da nogle Islæanderes Vidnesbyrd
ere udtrykkelige for den Mening, at Odin fatte fin Son Skiold
til Konge i Jylland, ſaavelſom i Sieland, og udi Fyen, ſom
det lader, faa tov jeg ikke vel nægte Det, men da Angti vare ends
nu i Teciti Tid Suever, og ſom det ſynes et frit Folk, faa mage

her ved Jylland vel fun forſtaaes Rordegyland, og det maa⸗

ſkee endda ikkun noget af Oſt Kanten,

| Af nyere indenlandſte Okribenter mener vor (tore Gram (19);
— at Saxo og vore have taget alt Det de fortælle om Vermund og Uffo af

Engelſte Skribenter, og at det med dem ev ſteet i Engelland, men
: han hav iffe overvejet, at: Vermund og Uffo have efter alle Ens

gelffe Slægtregiftere ei maat leve i det nu værende Engelland,
men i Angeln paa Den Cimbrifte Cherſoneſo, og at dette gior
det troligt, ja næften unægteligt , at Den Engelffe Vermund og
Offa er den ſamme Vermund og Uffo, fom have regieret hos os.
Og er. Det meget rimeligere at de Engelffe her have feilet end vi,
ſaaſom M. Paris og flere trække diſſe Tildragelſer til Engelland
ſelv, toertimod Deres egne Slægtregiftere, ſom ere langt ældre
end Paris, og findes endog hos Erhelwerdum, en Skribent af
det 10 Gjæculo. Strædet, hvor Striden flod, kalder Meurſius
(20) Konincksfeld. Hvitfeld (21) beretter om Vermund intet ans
Det end hvad Magnus Matthiæ har paa Latin, og er det hané
CBane næften I alle vore ældfte Kongers Hiſtorie, og hvad M.
Mauhiæ fortæller ev fan fort, og overeenſtemmende med det for⸗
Syvende Deel. 3 ik 0 0 hen

(19) In Meurs, col. 31. not. e. |

(20) Col. 23.

(31) Jato t. 1. P. 12.

Hiſtorie.

bh]

i

4 NER
" Vermaads hen efter andre anførte, at det ikke fortiener at anmærfeg. Den
Hiſtorie. elers flittige og i fin Korthed rigtige Pontanus (22) begager her
en Feil ved at lade Uffo i Vermunds levende Live overvinde de
Svenſte, Da dog Uffo ingen Deel havde Deri. Gebhardi (23)
ſolger Torfeum og Gram, efter i at troe, at Saxo haner her hen⸗
ført ti: Danfe Konger hvad ſom vedkommer Engelſte i Mercia,
— …- og fjaver ikke market, at Vermund og Offa have ingenfunde fun:
net regiere Mercia. Gebhardi begager og den Feil at lade Saxo
—ſige, at Arislus var Konge i Upfal, Da har dog ikkun gior ham til
i en Sven Konge. Bed Det Lyfchander foregiver at Vermund
fkal have bygger Soborg, har han maaſtee ej have andet at gaa

efter end Dette bekiendte Vers:

Vixit Ariſtoteles & Alexander dominåtur
Dum per gentiles caftrum Såburg fabricatur,

Og har han uden Tvil anfeet det for gammelt og ægte, da dog
Rimene alene robe dets Nyhed. Han har faa meget deg vilis
gere antaget Dette, ſom Vermund efter Gaffari og fleres Chrono⸗

logie har ei maat leve langt fra Alexanders gid.

… Ren Attila, ſom den Svenffe Riim⸗Kronike gior til en

Sen af Domar og Fader til Digna, kunde efter Tiden nok blive
Atislus hog Saxo under Vermund. Men da han iffe forekommer
hos Snorre, og Riim⸗Kroniken desuden indblander adſtilligt i
hans Hiſtorie, ſom vedkommer Den rette Adils, Orrars Son,

faa tør jeg ikke antage ham paa denne Maade. Men Spors⸗
maal dog om han ei kan have været en Son af Domar, og Bros

. —— der

(22) P. ar. or 1 7 i

(23) P. 387... SER

EN RR NE 435
der af Dyggve, ſom uretteligen i. Riim⸗Kroniken kaldes Digns;
Allerheldſt Meffenii fiden Krønike (24) haver Det ſamme om denne
Attil, ſom Riim⸗Kroniken. Meſſenius (25) gior og Atislus til

en Son af Roric og Broder af Viglet. Han beretter, at Frovin
glorde Søen uſikker, og da han maaffee havde tilfoyet Sverrige
. nogen Skade, faa drog Arislus til Slesvig med fin Flode, efter at

han forſt havde ofte forgiæves anmodet Frovin om at lade Dette
fare, og drobte ham i Eenekamp, og underlagde fig derpaa Iyl⸗
land. Han antager og deres Mening, fon fade Vermund dræs
be Arislum ved Frovini Sonner. Uffo's Kone, Frovins Dotter,

al og have feer got ud. Men da jeg om alt Dette intet finder
hos ældre. tor jeg ikke herudi folge Meflenium, da han maaſkee,
i Følge viſſe Hypotheſer om Slegtſtab mellem Atislus og Frovin,
haver'ikkun ſelv foreſtillet fig alt dette ſaaledes.

Af udenlandſte Skribenter vil Crantzius (26) at den Saxiſſe

Vermunds

Hiſtorie.

Konge forelagde Vermund trende Vilkaar, enten at overlade

Riget til Saxerne, eller og, fade fin Son figte imod hans Sen,

eller ogſaa ſtride imod ham med al fin Hær, hvilket han, ſom

alt det ovrige, haver taget af Saxo. Om Atislus figer han, at
han vel var af Kongeligt Blod, men ikke rette Arving til Soer⸗
rige, faaſom Roric, Hothers Son, burde have været Konge
Der, ſaavel fom I Danmark, og herover opkom Krigen mellem
Sverrige og Danmark. Atislus ffal og i Toekamp have ihiel⸗

flaget Frovin. Nu er Det vel vigtigere, at Atislus ef har været .

Rorici Son, end at han-har været det, ſom nogle nyere Svens
Jii 2 . flg
(24) P. 32.
(25) T.r. P. 14 og 324.
-” (26) Chron, regn, aquil. p. 25. 390.

i

6 En HE IN
Vermunds ffe foregive, men. det ovrige ere kun Folger, ſom Crantzius haver
Hiſtorie. trukket deraf, og ſom ingenlunde kan beſtaae med Tidsregningen.
Lazius (27) falder ham Bermundus i ftædet - for Vermundus.
Gheysmer (28) falder Frodvin advocatum Slesvicenfem, Heel
underligt er Det, at Cornerus falder Vermund Wyrmund Blinde,
og bevdeter, at han var meget ſtridbar, men regierede fort, ſaa⸗
ſom han ei kunde være agtſom nok i Krigen, ved det han havde
et ſoagt Syn, og Derfore blev Dræbt af Ufo, ſom indtog hang
Rige. Nu er Det vel fandt, at denne Beretning ei Fan være
vigtig, ſaadan ſom den ftaaer her, baade fordi Vermund paa
eengang giores baade ſtridbar og uſtridbar, ſaa og fordi Corne-
rus ſelv ſtrax efter ſiger, at Uffo vilde ikke tale frå fit 7 til fit 30
Jar, hvorudi han følger Erici Kronike; Imidlertid er dette Dog
noget underligt, og maae Cornerus have havt nogen Grund for ſig.
' Man kunde anſee Dette for en Bekraftelſe af Den Mening, at vor
og Den Angliſte Vermund havde været tvende forſtigllige Perſoner,
og Uffo en Son af den fidfte. Man kunde ved at antage Arngrims
Leif, famt Sønner, og Aleif, hvilken Dan Mykillati overvandt, og
ved nope at holde fig til Islendernes Beretning, at Olufa var Ver-
munds Dotter, trocat Aleif havde drebt Vermund, og var derfore
fiden bleven bekriget af Dan Vermunds Dotter eller Sviger⸗Son.
Ogda maatte Oluf eller Ufo hos Cornerus nok blive til Aleif. Imid⸗
lertid tor jeg dog ikke antage dette, ſaaſom baade Chronologien bliver
herved vanſteligere, faa og Saxo og alle vore henføre Vermond og
Uffo til og, med mange andre Grunde, ſom enbotr, der haver

lan det ſotegaaende leiteligen kan udfinde.

(27) P, 646. CR: -
(28) Ap. Lang. t. 2. P. 39%,
(29) Col, 478. .

Naar

EN EDR - 437
Naar jeg betragtet diſſe Saxonis Ord P. 8 om Skiold øg
"Gram: Hune ( Gramum nempe) pater, ultimæ jam ætatis, ob res
egregie geſtas, imperii confortione donavit, regnique fummem
cum ſangvine fuo tommunicare, qvam in occiduæ vitæ ſtatu fine
participe gerere, tuin utilius, tum etiam commodius duxit. Igitur
cum Ringe ſplendido Sialandiæ locé natus, alterum ex his honori
intempeftivum, alterom jam virium eurſa defunttum putaret, in-
firmam utriusqve ætatem caufetus, novarum rerum ſtudio majo-
rem Danorum partem ſolieitat; hune puerilis, illum ſenilis animi
deliramento regiæ poteftati inhabilem proteſtando. A qvibus bel-
| "10 obtrirus doeumento hominibus fuit, nullam ætatis partem vir-
tuti incongruam exiſtimari debere, fag ſlutter jeg at denne Ringo
er Riganus hos M. Paris, eller den bekiendte Rig, thi 1) komme
Mavnene overens, 2) viſer Tidsregningen efter Ledder, at Skiold
er ikke blevet gammel, 3) blev Vermund derimod gammel. 4)
Anfaneé hans Son Uffo eller Oluf for uduelig og Dum, hvilket
ikke kunde figeg om Gram, ſom alerede havde overvundet Sictrug.
5) Tilſtaaer Saxo ſelv, at Ringo var af en fornem Slægt, hvilfer
med Grund kan ſiges om Rig, faa og om Riganus, der efter Pa-
ris var befoogret med Kongehuſet. Det eeneſte font efter Saxo's
Fortælling ſtrider herimod, er, at Rig ſiges at. have været fod i
Sieland, da han dog har efter mit Syſtema, ſom jeg troer at
have giort temmelig rimeligt, haver vegieret udi Skaane; Men
hertil ſoarer jeg, at endſtiont han flammede fra Heimdellur, og
vegierede i Skaane, faa fan han dog gierne være fod i Sieland;
Wel mueligt ogſaa at Saxo, ſom allevegne giver Sielandsfarerne
et beſynderligt Fortrin, har ſluttet ſig til at han maatte vare fra
Hoved⸗Landſtabet, ſiden han paaſtod Riget. At Saxo haver hens
—, ført dette til Skiold og Gram, Dertil haver, uden vil en Poet gis

Vermunds

Hiſtorie.

Jiizzz 0.) væ,

438 EN EH RR
Vermunds vet Anledning, ſom haver faldet Fader og Sen med diſſe Poe⸗
Hiſtorie. . gifte Konge: Navne.

ø

ag UFFO

NNE gior Uffo til Vermunds Son, ligeſom Engellænderne å
i Offa ; Islenderne kalde Derimod .Vermunds Son Obkf. |
Dette ſynes at vife, at der have været tvende Vermandi. Saxo |
figer vel og, at ban kaldtes Olavus; Men dette gior han, fordi
han ei kiender mere end een Vermund. Han figer og at han kald⸗
teg Manfvetus, hvormed N. 6 kommer overens. Ham mene og
N. 4. 6 og 7, naar de kalde ham Olof hin Sturplatne eller Stor-
laten, men blande ham med Dan, og giore ham til en Sen af
-Uffo eller Olav, hvilfet ſynes ſnarere at vife, at Olufa har været
… Olavs Dotter, og enten Dans Kone eller Moder, end at hun
ſtulde have været Olavs Soſter. N. 2. 7. 13. 14, 16. 17. 18
falde ham alle Ufo den Stærke, hvilket paffer fig paa den Angs
j life. "Engang hav jeg været af de Tanker, at den 13 Svenſte i
i" Konge Alf, og den 14 Hugleik, ſom var hang Son, have maa⸗
fee været Saxonis Uffo, eller Olavus og Hugleik, ſom efter min
Mening var en San af Olav, Tiden paffer fig ei gandſte ilde,
Navnene og Slægtffaber af Fader og Søn fremme overens.
Men aft hvad man dog fan antage, er i det hoyeſte Dette, at
Saxo er herved bleven bragt i Forvirring, og har indfort Hug-
leik iblant vore Konger, og giort ham til en. Son af Ufo. Her⸗
… af vilde flyde, at vi ci vidſte den Sari Odins rette Ravn,
i 0, . hyoilket

ENN RE EN "439
hvilet vel er mueligt. Torfæus (1) vil af den Olufs, ſom ſtaaer

i et Slagtregiſter i Codice Fleteyenli, er ved Forſeelſe far i ſte⸗
Det for Oluf, og Dan Mykillati ved en Skriver⸗Feil udelade.
Dette kunde nok lade fig hore, derſom De fulgte ſaaledes i Codice
paa hinanden: Vermund, Olufe, Frode: Men Da der nu med
tydelige Ord ſiges, at Olufa var Moder til Frode, og Dette ſiges

pag mere end eet Stad, ſaa ſees heraf, at Olufa er med beraad |

Hue giort til en LIvinde, og Dan udeladt.

E

Oluf Liulati, hvilket got nof overſettes ved Manfuetus, faa vifer
dette klarligen, at Saxo ved de mange forftaaer her Islenderne,

ſaavelſom de af vore, Der have: kaldet ham Olav, af hvilke ends

nu endeel ere tilovers. Men dette viſer at Saxo maae alerede i fin
Tid have havt endeel , og tilligemed forkiællige Skribenter, at
"gane efter, Naar jeg nu overveyer, at Der uden Tvil haver kun
øret en Vermund, og at den Engelſte og Danffe Vermund have
været cen og den ſamme Perſon, fan og at Sønnen Offa eller

Naar jeg betænker at Saxo beretter , at denne Konge kaldes
af de flefte Olavus, med Tilnavn Manfuetus, og at alle de Islen⸗
dere, ſom giov ham til Konge og ei Dronning, kalde ham

Uffos
Hiſtorie.

Ufo hans Bedrifter ere faa indvævede med Faderens, at han

nodvendig maae have regieret der, hvor Faderen regierede, fag
dan jeg nu ikke andet end anſee Offa for en Dan Konge, og
den ſamme fom Sexo kalder Ufo, og Islendeene Oluf. Men
har Olufa været Vermunds Datter, og Uffo's Soſter, faa er
, bet Spersmaal, om Uffo nogenſinde er bleven faldet Oluf, gg
om man. ed har giort Der af hang Soſters Navn; Sporsmaal
og om hendes Tilnavndl har været: Litilati>: : Mand dere, og, hans

n i F e HØ ' Verimed

di 40

ON (1) In Serie p. 269 og 214,

Ufos

VERNE ELA

Derimod den Stærke, et Filnavn fom han fører i mange af vore

Hiſtorie. Fortegnelſec. Sveno Aggonis Falder ham overalt intet andet end

Eldſte Ravn, og var et Doinde Raun, | men efterſom Sproget

Uffo, og gior ham, ligeſom Saxo, til Fader af Dan Mikillati.
Vilde man antage at Olufa havde værer hang Dotter, faa kunde
man. fet begribe, Hvi han kaldtes Dans Fader, og bilde Dette ogs

ſaa hielpe paa Chronologien; Men da de fom have Ufo, ei have

Olufs, og de ſom have Olufs, ei heller. Ufo, og begge giore ens
ten Ufo eller Olufs til Son eller Dotter af Vermund, faa er det
rimeligere, at Uffo,og Olufe have været Sodſtende, ehd den ene
Fader,” og den anden Dotter.

” Torfæus haver 1703 endnu vævet af-famme Mening, ſom
i fin Series, at Dan er ved en SÉrivers Feil bleven udelade, og
Olufa i ftædet for Oluf Derimod indkommet udi Codice Flateyenfi ;

" Fhi vel er hang Series førft bleven færdig trykt 1705 i Kioben⸗

havn , men den var-fænge forhen revet af ham, og gik Det lang⸗
ſom med Trykken, ved Det han vgr fraværende, og boede paa

- Øen Karmen i Norge, hvor han og har yttret fig med. ſamme
— Mening om Dan udi Fortalen for Index af hang Series, og Ad-
ditamenta til den, hvilke begge Dele endnu ere utrykte. Men

forhen, nemlig 1664 haver han udi fit forſte Udkaſt til fin Series
været af andre Tanker, nemlig, at Vermunds Son, om han
end har været til, er Dog enten ikke kommet tit Regierin⸗
gen, eller og dod ſtrax i fin Regierings Begyndelſe, thi Oluéa

- var gandffe vidſt en Dotter af Vermund, blev gift med Dan, og

fik, fordi hun teede fig venlig mod alle, Tilnavn af Manſoeta,
men at Saxo gior hende til en Mand, og Falder hende Olaf, bet
viſer at han har: taget feil i Kiennet, thi Olufa var det forſte og

for:

RR ERR 441
ſordeerdedes ſaa blev Det forandret til Oluf, og blev til et Udee
Mands⸗Nabn; og at Saxo ffriver ; at Alderdommen ei hav opteg- Liſterie.
net nogle af Olufs Bedrifter, Det er ingen Under, fiden han var. |
. mm Quinde, ſom hentede af fin Navnkundighed fra fin Fader og .

. fra fin Mand ; Og at Oluf ei hav været Dans Fader , det ſtal
jeg nu let beviſe; og derpaa anfører Torfæus det beromte Sted
hos Snorro om Dans Fader og Far⸗Fader, og forklarer Det rets
teligen. Derimod holder jeg for at han haver feilet, naar han.
heraf flutter, at Uffo ingen Afkom efterlod fig. Dette koſtbare
Udkaſt til Torfæi Series findes i s Tome af Bartholins revne
— Antiqvitates Danicæ, P, 39, men eftev min Udftrift P. 72, Tor-
— fæus ev i fin. Norffe Hiſtorie (2), ſom er hans ſidſte Værk,
- endnu af den Mening, at Der er Skriver⸗Feil her | Flat Eyar
Bogen, Akommet Derved, at man hos Snorro haver fundet, at
— Dans Soſter Drot havde Danp til Fader, hvorover man har.
futter, at Danp vav og Dans Fader, og at Oluf maatte giores
til Olufs, og Dens Moder, Forhen, bliver Torfæus ved, har
jeg og. været af Denne ſidſte Mening, men fiden har jeg, fordi
de beſte Membraner ere imod Den Leſemaade Olufa, troet af Oluf
og havde hedet Danp, og Vermund hedet Rig, men nu troex jeg
at Drott har fun været” Dans Halv⸗Soſter, og at Dans Moder
ér tilſidſt bleven giſt med Danp, Rige Son, faa og at denn⸗
Danp hæver et Sted have et Rige forſticllig fra Lethre Kongers,
hoilket Rige. Dan eg haver faaet, og derpaa Faldet det hele Land .
efter ſig. Danpſtad i Hervarer S, mener han at have faaet.
… Ravn af Denne Danp, og at have ligget i Iylland eller Holſteen;
Altſaa maatte vel Dans og Forfæltss Rige ogſaa have været Det,
—— mtefi da maatte Dan ei fra Forſtningen af have xegieret over Skaa⸗
Syvende Deel. & UL . ne,
(2) T. 1. p. 414. i

ge ORE ERNE .

Ufa ne, hvor jeg dog af Prolemæo har viiſt at det Danſte Folk fra
Aiſtorke. Der forſte af haver boet, og Det forend Denne Dan var til. Da
De nu ei haver kunnet fane Navn af ham, fan er Det underligt
Hvi han efte dem ſkulde falde Det hele Folk, naar de el var hans
Vaderne Bol og Rige. Erici Pomereni Kronike (3) giver Ufo
Bilngon af den Stærke, og ſiger, ar hans Son Olaf fulgte |
Ham, hvorimod i Stephanii Udgave flader Den, en Forandring,

ſom jeg troer at Srephanius hav gfort paa fin egen Haand. Og

efter Olaf ſœttes atter Olof, ſom kaldtes Dan hin Ssorlatene, Da

. Mu Denne fidfte figes at have været en Son af Den foregaaende,
ſaa ſynes Dette at befræfte mig i den Mening, at Olufs haver
været en Dotter af Uffo, ſom her ved Vildfareiſe er bleven giort

til en Son, og Det Olaf igientages to gange, ja Olek ſiges at
vdere bleven faldt Dan hin Srorlarene (det. er Dan Mikillati), be⸗
diſer mig at Dan haver havt noge Foreening med en Olf, eller
teitere Olufa, Og hvad nopere Foreening end Ægteffab. De

fleſte af vere gamle Fortegnelſer ere blevne bragte i Vilderede
bvod det Deres Forfattere have troet, ar KongerSlægten har uafs
rundt vidoaret vaa Mands⸗Siden. Cornus (4) ffriver faale -
des om denne Off: Viteſimus fextus Rex Danorum Olef dine

tit, flies prædicti Vffonis. Iåe per pauea tempors teuuit guber
vnetula vegui, nec aliqva memoria digna per ipfum såe fane.
Derpaa ſerter han ſtrax Hoghele, fſorbigaaende faaledes Dan,
Er nu Olat er Olafa, faa er De ingen Under, at Dan er forbi⸗
gaaet, faafem han egentligen fik Riget med hende. At Okt ei

" Moes at have giort noget mærkværdigt, paſſer fig paa et Fruens
Ammer. Gheysmer (5) siver Ufo ellet Olavas :s Filnavn: af Mans

fuerus.
(3) Lang, t. a. p 159 og 153.
…— (4) Col, 478. |
(5) Lang, t. 2. p. 306.

Ø,

æ —E … + -
I

Re J— W | 443

ON. 7. ſtaaer ſaaledes: Olof hans (Ufæ) Sen kom ef

ter ve. BOR (og derpaa i en nye Linie) Olof hin Storlaten. Det er
kliart, at Erici Kronike følges her, kun at Dan udelades, ſon
dog ſtikker i Den ſidſte Olof. N. 9 falder denne Konge Uh, og

fætter ham efter Wermuad. N. 10 Ufo, N. 11 og 12 Uſſo,

Wermundi Son. N. 13 og 14 Ufh, Vermunds Geen. Ly-

ſehander (6) falder ham Ufo, eller, ſom nogle falde ham, Oluf

den Spage (faa fætter han Manfuetus over). Baade N. 15 og

18 giore, flige ſaavel ſom Saxo, Uffo til Konge baade r Dam.

mark og Sagen. Magnus Matrhiæ (7) overfætter Maaſuetus ved

. "hin, Spage, men figer og, at han af nogle kaldes hin Stærke, -

Irenicus (8) falder ham Ufo, og fætter efter ham Olsnnus eller
Olavus, følgende uden Foil her Ericam og ei Sexonem, Hen«

ninges (9) giver ham Tilnavn af Giges, form vel ſtal være en

Overfættelfe af den Steerke.

Hdyorvel jeg under Wermund har handlet om den. mærkelige

Tildragelſe med Warmund og Offa, ſom Martheus Paris (10) be⸗

. Rviver, faa vil jeg dog her endnu engang handle noget videre om

I den, og medtage endeel, ſom da er forbigaaet. Paris ſiger forſt,

at iblant de Veſt⸗Angliſte Konger er Warmund den navnkundig⸗

fie, ei alene hos de Perſoner, ſom pleye at fortælle om Angler⸗

nes Hiſtorier, (Det er at ſige Poeter og Saga Fortællere, ligeſom

hos vore Fadre), men endog iblant Dem, ſom ſtrive dem op, (det |

J et Hiſtorie⸗ eller Sage Skridere). Denne Warmunds Son Ofte

SEE 117 HERE fa

—

(O P. 149: ET
(7) P. 26 efter min Udfkriſt. ——
(8) P. 111. J

(9) Geneal, t, 4. p. 196.

(10) P. 961 — 969.

"Uffos

min Oppotheſ har Dan giort dette ved Ufo, fordi han, havde hang -

"kar TRUE DR

⸗

Pal fra fin Fodſel af indtil han var 7 Aar, have været bind, os
Huſtoeric. ſiden til han var 30, ſtum; Omftændigheder ſom Saxo og vore

befte Skribenter et have, og ſom de ſenere maaſtee have taget af
Saxo. Hvorvel jeg nu troer, at Vermund og Offa ere De famnie
Perſoner, fom Vermund og Uffo, ſaa er det Dog klart, at den
Krig fom de forſte forte med Riganus, Mitunnus og Anhang, og
Den de fidfte førte mod Sagerne, aldeles ej ere. cen og den ſamme,
thi Paris taler iffe om nogen ordentlig Toekamp, beſtriver og
Rigenus fom en indfod fornem Mand. Jeg er derfore af be
Tanker, ar hvad Saxo fortæller, er ſteet imedens Vermund endda
levede, men hvad Paris Geretter derimod efter hans: Dod, og at

derudi ſtikker Krige, ſom Dan Mikillati haver fort med fin Soi⸗

ger Fader Uffo, ja ſom Dans Son Lorher haver paa fin Bros
ders Frodes Vegne fort med den Sariffe Odin, og hang Son
Balldur. Thi hvor tungt det end er at gane imod Jslenderne,
ſom eenſtemmigen giore Olufa til en Dotter af Vermund, faa
node baade Chronologien mig dertil, faa og det Saxo forſikrer,
at Vermund havde intet Barn, uden Uffo, og endeligen denne
, Beretning hog Paris, at Uffo efterlod fig en Son og en Dotter.
" Rigenus bliver altſaa for en Deel til Dan, og har maaffee hans
Lilnavn af den Rige og Prægtige giver Anledning til. ut Kaffe
han dette Navn. Bel giores Hildebrånd til hans Son, men
han var en Sonne⸗Son af den Saxiſte Odin. Daae diſſe le⸗

vede omtrent paa een Tid, og Reigin betydde en Gud, guddom

melig Perſon, faa er hos Paris og noget henſort til Riganus, ſom
vedkommer den. Saxiſke Odin og Balldur, Efter Paris ſtal Riga-
nus have forlangt af Vermund, at blive antaget I hans Sons
Stad, og erklæret fot Arving, ſiden Offa var uduelig. Men efter

Dots

—

0

BR ER 445

| Deiter tif ægte, og Ufo havde endda ingen Sun, thi den Saxiſte

Odin mage være bleven fod, efterat Dan var erflæret til Arving,
thida man ikke veed, at denne Odin er nogenſinde bleven anſeet for
aduelig, ſaa ſees ingen ånden Aarſag, hvi Ufo Fulde giore fin

Dotters Mand til Arving, end denne, at han da endnu havde

ingen Son. Efter min anden Hypotheſe, at Dan havde Ver-
munds Dotter, faa kunde man noyere følge Paris, og havde ei
noödig imod hans Beretning, at lade Rigenus eller Dan krige imod
Offa efter Faderens Dod. Men da jeg ſiden Kal vife, at Dan

haver vivkelig Eriget imod Ufo, fom Konge i Sieland, faa bli⸗

ver det rimeligere, at dette er feet efter Vermunds Dod, thi Det
er troeligt at Vermund blev Konge i Sieland, faa længe han les
vede. Og at Paris:haver uretteligen henfort til Vermunds Leve⸗
Sin, hvad ſom ev ſteet efter hans Dod, ved det han, ſaaſom
han havde hørt noget om den Tildragelſe med Off og Saxerne,
lader Offa ved Denne Leilighed fane fit Mæle, Det bliver og klart
Deraf, at hans Tradition er faa bedærvet med Munke Fabler,

faa han lader Vermund og Offs ti alene leve i Engelland, men"

Uffos

Hiſtorie. i

gior dem endog til Chriſtne, da dog alle Engellændernes egne

Slagtregiſtere vife, at de maae have fever i Angeln langt tilbage

i Hedenſtabet. Markeligt er det, at Paris fader Offa kalde Riga-
num &e, afhines >: Svogre, thi det pafjer fig baade paa Dan øg

Ufo, faa og paa Lother, Frode, og Odin og Balldur. Uden af

Toil er Dan bleven forſt godvilligen antaget til Arving, faa længe
Ufo havde ingen Son, men fiden har Uffo villet giore det om;

Derover er det kommet til Krig imellem dem, og derover have

" fag mange af Uffo's egne Underſaatter faget Dafis Partie, ſom

Paris fortæller her, at de toge Rigani. At Paris noget efter tilleg⸗ NH

ger Rigano tvende Sonner Otta og Milio; er'vel feif i Navnene, .

Fa

SAALE i men

4

46 ER EN
men. kommer dog overeens dermed, at han var Fader til Homb-

"de, og til Lother eller Horher, hvilket ſidſte Navn nærmer. fig

Oita, ſom og ligner Ochin ; Thi dette maae mærkes, at der er
Vel meget vigtigt i diſſe gamle Beretninger, men at Der er og mes

get forvirret, og er Dette juſt Sagen at kunne vrede det ud, og

bringe Det i Orden. Det er markeligt, at Paris ſelv Aden overs
fætter Riganus ved dives>: Rig, hvilket er af vort Sprog, og meget
rigtigere end den anden Udledelfe af det Latinſte rigor, At han kalder
Hildebrand ogſaa Brutus, Dertil ev vel ingen anden Aarſag, end
at hang andet Navn Brand, ſom ev en Forkortning af Hildebrand,

ogſaa har været ham bekiendt. Det han lader Off af en Hau⸗

Delfe mode Rigani Sonner Hildebrand og Svene; og dræbe Dem,
og fiden jage deres Krigsher paa Flugt, faa at Riganus med
mange af fine druknede felv i Floden, har maafkee Henſigt til
hans Tvekamp med de 2 Sarer, hvorudi Navnet Sveno og bes

ſtyrker mig, thi Det vil maaſtee ei fige ander end Svend, Folge -

. mn md

Svend, fom den ene Sager, der fulgte med Kongens Son af

Saxen, kan eftev Saxonis Beretning gierne kaldes. Floden,

hvorved Dette ſteede, blev Faldet Riganburne, hvilfer Navn jeg

hverken Can finde i Engelland, Holſteen eller Slesvig. J Bred⸗

Den af Paris ſtaaer, at Den med et andet Navn ogfan Faldes Ave.

one, af hvilfet Navn i Clydesdsle udi Skotland vel fotekommer
"en Flod, men ſom ikke paſſer fig pan dette Sted. Maafkee her

ved ſigtes til Avon, ſom paa. Brittanniftf ev et almindeligt Naus

paa Danckwerths Kort over Slesvig, ei langt fra Rendsborg,

men norden for det. Vel mueligt ellers efter Denne Paris Fort
ling, at ben Sark Konge fan fro have far kivet til i et paa⸗

fol⸗

af alle Floder. Jeg haver forhen talet noget om Campen, hvor .
Toekampen freede mellem Offa og den Sariffe Prinds, det ſtager

4 — *
ONE RS EN 447.

folgende Slag mod Offe, Imidlertid ſtikker og I denne Fortæls
ting Krigen mellem Hother efler Lother, og Odin og Balldur;
Det vife Navnene Riganus, Hildebrand, Otta, men i fær det at

Offa mødte Hildebrand Caſa, ligeſom Sexo figer at Hother mods

"ft Balldur. De Navne Blodeweld og Qvalmhul forekomme ei
heller hverken i Engeland, Holfteen, Slesvig eller Danmaͤrk,

Utfos
Hiſtorie.

Og tænker jeg at de ere pure poetiſte, hvilket atter viſer, at denne

Saggn er meget gammel, og fra Skaldernes Tid. Det Paris P.
964 beretter, at den gamle Warmund gvergav alle fafte Stader,

ſom Fienderne længe havde befiddet, til fin Son Offa tilli⸗

gemed Skatkamret, henfører jeg til Ufo, ſom overgav aft Dette
til fin Son Hugleik. Paris lader Warmund blive begraver i Glo⸗

cefter, og Warwick kaldes efter ham, men begge Dele ere urigs

tige, og grundede paa den vrange Mening, at Warmund havde
daret en Chriſten Konge i Mercia, hvortil vel Endelfen af Dans
mark Fan have givet Anledning, At Ofa fif Herfkab over' alle

Fyrſter i Riget paffer fig hel vel pan Danmarks Tilſtand uns

ber Ufo og i al den hedenſte Tid. Hvad Paris fiden fortæller
. em Offæ Giftermaal kan neppe paſſe ſig paa vor Oda, (om havs
de Frowini Dotter, med Mindre man vilde fige at hun dede , 08

at han detpaa ægtede Denne, eſter ſom han var efter. Paris langt

uver 30 Aar førend ban ægtede Den han fandt i Skoven, og han

derlmod maae efter Saxo have ægtet Frovini Dotter forend han
Giev go Aar, ſaaſom Det ſteede imedens han endnu var ſtum.

Efter al Anfeetfe mage han da med Frovini Dotter have avlet

Oiafa, og med den anden Hagleik, At Paris tillegger den ſidſte
" begge Børnene dior intet til Sagen, få fåafom:han ei haver kiendt

Den ſorſte. At ville henfore Hendelſen Skoven til Vermund,

Dain eller Hugleik gaaer neppe an, ſaaſom man da bliver brydt

med

Uffos

Hiſtorie.

48 ⏑—

med De tvende Born de avlede ſammen, cen af hvert Kion. ere
erklære Det altſammen for en Gabel ev let giort, dog hægter jeg
ikke, at jo deriblant findes vrange og fabelagtige Omftændighe

der. At Paris, eller den Sagn han hav fulgt,” manger Porck,
Skoter, Northumbri herind, er efter hans engang antagne Hy⸗
potheſe. Siden den Northumbriſte Konge bad om Offæ Dots

"ter, og Dan efter min Sætning fif hende, faa fan man antage

at Dan forſtaaes ved ham, og at denne Rex Scotiæ bor forandres

til Rex Svetiæ, og Da har man Anledningen hvi Ufo gav fin

Dotter til Dan, nemlig at denne ſidſte fovede at ſtaae under ham.
imod at han hiafp ham. J den folgende Fabel om Dronningens RE

og hendes Borns Ulykke fan maaſkee ſtikke faa meget, at hun er
dod imedens han var. henne at hielpe Dan, Den hede Tildra⸗
gelfe kommer ellers overeens med Den faa kaldte taalmodige He-
lenæs, ſom haves paa Danſt og Islandſt. Efter at Offa fandt

fin Dronning igien ſtal han. have avlet mange Bern af begge

Kion med hende, men fiden overgivet fig til CBellyft, Efterla⸗
denhed og Giarighed, og fulde alle Fyrſter ſiden være faldne fra

ham og Afkom. Alt dette maae jeg tilſtaae at paſſe fig tel paa

vor Uffo, thi efter min Sætning beholde hang Son Hugleik
jkkun Angeln, og Saxo hav intet vidft at berette om Ufo uden
Den Safiſte Krig ; Vel kylder han paa Skribenternes Efterla⸗

denhed, men jeg tanker, at det fnareft ber tilffrives Kongen,

thi hvorfore ſtulde De ikke lige ſaavel have ſtrevet om Gam ſom
om andre. Rimeligt er det, at Uffo har efter Den Saxiſte Seyer

overladt fig til Lediggang, ſom var ham medfod, og ſom ikke

uden ved beſynderlige og ſteerke Drivgrunde kunde forjages. Og

i derfore er han vel og fiden bleven overvundet af Dan. -

HE Maerrke⸗

| BY PM .. 449

Mærféligt'er det, at den Merciſte Konge Offa, ſom Paris
Falder den anden, hedte forſt Pinefred, men blev af fine Lands⸗
mænd Faldet Offa, efter Den ældre, fordi han og figefom han

Det var ingen Under at. de kaldte ham Offe, fiten Han ſtamme⸗
de fra ham, Og da den yngre virkelig regierede i Mercia i Slut⸗

- ningen af det 8 Saculo, faa kunde De let herved ledes i Vildſa⸗

relſe, og giore den ældre ogſaa til en Chriſten Konge i Mercia,

allerheldſt han havde regieret i Danmark og Angeln, og de af
Mercia vare Angler. Heraf fees ellers hvor flænge Erindringen |

af Offa og Vermund er bleven bevaret, nemlig fra Det 2 til det
8 Gæculum, og ſom SÉrift havde Da fænge været i fuld Brug

blant Unge Sagerne, faa var det ingen Under at diſſe tvende
Kongers Bedrifter kunde Der ſtriftligen bevares fra Undergang,

At Dan haver overvundet Ufo, ſom $slænderne kalde Oluf,
bliver Derved uden al Zvil hos mig, at Arngrim udi fit Supple-

ved Navn Leif, sg at han igien var Fader til 6 Sønner, hoovs
af en hed Aleif, hvilke alle boede paa Lethra i Sieland, og vilde
Aleif ingen anden Levemaade bruge end den alle hans Hofmend
brugte. Og ſom han veed intet at mælde om de andre, ſaa tæns

Havde i Forftningen været ſoag, og af fler Syn sg Horetſe.

"ment. P. 526-098 529 ſiger, at HavaraHandrame havde en Broder .

k ker jeg at De enten ikke Gave været til eller og ei levet med Aleik

paa ſamme Tid; hoilket fidfte ogſaa beſtyrkes Derved, at efter:

dem, figer han, regierede Frode, Havars Son, og derpaa Ver-
mund, Frodes Son; at han ſelv mener, at; den Aleif, ſom Dan
ſtridde med, har været en anden aleif, fom og Tiden ſynes at

vife, og endelig at denne Opforſel af Aleif beſtyrker, at han mang.

have

Syvende Del 211

— — — — — — — ——

Liftoris:

. *
rn "4 . - , 8 KN
. . — - haj
. ” be [7 LEN
. N ⁊ —
50
s lund

have vævet Den" ſamme ſom Ufo eller Oluf, hvillen forten VYd⸗

myghed blev. faldet Litilati, Navnet Aleif, "Olaf; eller Ohr
Aleifur, ſom de gamle ffrive det, er og næften det fanme; Saa
ledes figes i Erik Rodes ffrevne Saga C, 1 iblant Arnæ Må, N.
$63 i 410, at en Kong Olafur kaldtes og Oleifur. Dderfom bes
thældte Leif og hans 6 Sonner have været til, faa have De maa⸗

fee foreſtaaet Regieringen ſom Formyndere i Frodes Mindreaarigs

hed, thi han var efter Ssxo fun 12 Aar gammel, Da Faderen

dode. Fremdeles, bliver Arngrim ved, regierede en Dan 2. 0
Yyltand, hvilket efter mine Tanker er urigtigt, Da hån var Den

1, og regierede i Skaane; Denne Dan overvandt med meget
Berommelſe Aleit, Konge i Sieland, og ægtede Olafe, en
Dotter af Wermund: Nu fporger jeg, om ikke Tiden og alle

Omſtendigheder vife, at denne Aleif maae være den famme ſom
Oluf eller Uffo, Wermundi Sen, og hvis Soſter, rettere Dot⸗

sv, Dan ægtede. Og dette beviſer da, at Dan haver bekriget
Øg overvundet Ufo. Sar: han ikkun ægtet hang Soſter, da
har han havt liden Ret hertil, og da havde han ventelig ikke

faaet faa ſtor Medhold af de Indfodde. Men har han ægtet

hans Dotter, engang bleven erkiendt for Arving, og ſiden Fub

.Nt fortrænges for en ſenere fod Peinde, da er det ingen Under

at t Dan ſik Redhod.

U - . ' ” 0
a ' ” " '
BER: LT) 49. DAN 2
tø. rr eee …. so o
CJ 3
Ud ” ” dy! i i

ERE ER Mt

19. DAN 2.

r Fålændernes 10 Konge, den navnkundige Den Mykil.

4
.
.
, N
"
-
-=

gierne fan figes, ſaafremt han har ægtet hang Dotter. Torfæui

7. "69 ligeledes, Saxo lader ham og odelegge fine Fædres Midler

N

ved Pragt. Den Pragt fremmer overeens med hans Tilnavn

og med Snorronis Fortælling. N. 2 falder ham og Den, sg.
gior Ham til Ufos Son. N. 3 lader ham reent ude. N. 4 Falder
ham baade Dan og Olof og Uffos Son. N. 5 Offes Son. N. c

Uffonis Son, og falder ham ogſaa Olof, N. 7 alene Olof, N.

9. 10 fætte ham efter Uffo, men uden at giore ham til hans Son,

lati, Saxo giov ham P. 65 til Uffonis Son; Hvilket -

Den », .

ag uden Tilnavn. N, 11 til Uffos Son, N. 12 ligeledes, og Fals

Der ham Olavus, 13 Uffos Son. 14 gier den, ſom de andre
fætte efter, Huhlek nemlig til Dans Broder, og begge til Uffos
Sonner. Det fader og at han lader Dem begge regiere ſammen.

Dette vifer at Huhlek ér den Saxiſte Odin eller Angul, Dans

Broder. N. 16. 17. 18 giore alle Dan til Ufos Sen. N. 19

"fætter en Dan i Spidſen af alle vore Konger, og har ingen an⸗
den Dan, men da han gior ham til Broder af Nor, ſom ˖ levede
ei meget langt for Dan Mikillati, faa fees heraf, at hang Chro⸗

nologie duer ikke, thi den lader fin Dan leve i Davids Tid, og har

Dog. fun 15 Konger til Harald Hilldetan. Saadan Forvirring. -

kan Tet forklares efter mit Syſtema, at Oles Soſter eller Dots

ter hav været Dans Moder eller Kone, Dari forſt regieret over

Skaane alene, og efter Olavs Dod fiden over Øerne med; Ja
tilſidſt i Det mindſte ved ſin Broder over Anglerne, og endeel af
, FH 2 dg Søk

i

—

⸗

433 8 A

—XRFX
LJ 7

Dens 2. Iylland, og maafkee ved fig felv over de nordligere Dele af Iyl⸗
Higorie. ſand. Og ſynes det at Horher har været Anglernes Konge, og

J

Gelder Saxernes, da Dan Mykillati levede, og at de have fat fig
imod Dans Broder Odin, og at en af Dem, heldft dog den forſte,
er Den Konge, ſom bekrigede Iyderne, hvilfe derover aldre Dan

"til Hielp; Ovorved næften gandſte Dannemark blev foreenet

ſammen, og det Danſte Navn ſtrakket til alle dets Provincer.

Men De Danfte ſynes dog ei at have fæftet ret Fodder i Iylland

og Angeln, forend under Helgo og Hrolf Krake, Torfæus (1)

vil at Dan ei haver egentlig levet med Domar, eftevdi Denne ſidſte
maae efter Torfæi Tidsregning være dod, da Dan endnu var et
Bacrn. Han holder og for at Dans Soſter haver været Olsfi

Manfueti Sted⸗MDotter; Men efter mit Syſtem haver hun alde⸗
les ikke været Olafi Dotter. Han gier (2) hende til en Dotter
af Danp, og lader hende fodes Aar 92 , og blive Moder til Dygg-

"ve Aar 106, , fjendes Mand Domar tillegger han en Regiering

af 22 Aar, hvilket er meget for Fort, da Snorro (3) vidner, at

han regierede længe. Han vil og at Drott og Dan have fun havt
Moder fammen. Dernæft forkaſter han (4) den Genealogie,
ſom har Olufa i ftædet for Oluf, fordi, figer han, at den ſtrider

imod alle andre. Han mener at Danps Dronning har efter hans
Dod ægtet Oluf, og avlet Dan med ham, og tænker at det kun

. even Udeladelfe, naar Langfedgatal ej fætter det Ord Son ved
” Dan, og man deraf ei fan flutte, at Dan ikke har været Olufs

Søn, allerheldft Dette Ord Søn ſtager i Fundinn Noregs, San
EH | vil
(1) %$ Serie P, 224.
(3) P. 1%70. '
(3) T. 1. p. 19.
lg Le. p. 269 —r 272. a14.

bund

| EF a OW 453
vil. og at Udſtriveren haver ligeledes udeladt Dan Mikiltati i den
ene Forteghelſe i Flateyar Bogen, faa at Olufs Fulde efter den
” have værer Dans Moder. Han mener og at Danp og Rig have
regieret over et vidſt Landtiab i Danmark, men faſtſatter ei,
hviler. Uden vil har han ret, naar han mener; at Saxo has

.ver af Det Tilnavn Mikillati taget Anledning, faa meget at laſte

Denne Konge, da han har ment, at det betydde ſuperbus;
Hvorvel det og fan overfætteg: Magnanimus eller Magnificus.

Da Snorro figer (5), at Rig blev forft Faldet Konge paa Dank

Sprog, og at hang Eftermand ſiden holdte Konges Navnet for

Det ypperſte Rres⸗Navn, fan ſynes mig Dette at vife, at Dan -
haver ftammet fra Rig og Danp, thi man finder at Dan og alle

hans Eftermænd ere fiden blevne kaldte Konger, og de have vens

teligen derfore været Rigs WÆttmænd, hvilfer De ei kunde kaldes,

ſaafremt Dans Moder havde havt Danp i forſte Egteſtab, og i
Det andet forft avlet Dan, thi paa denne Maade var Danp ti ens

gang hang Stedfader. Have desuden Rig og Danp regieret i.

Skaane, ſaa fan Dan paa Denne Maade neppe have kommet til
at regiere derover, og da kan han ikke vel have ſamlet de fornem⸗

ſte Danffe Landffaber ſammen. Ritter (6) anmarker hel vel, …

at mange nyere uden Grund nægte, at Foli og Lande have faaet

Navn af Deres forfte Stiftere og Regentere, Da det dog er klart

af Skriften, atEdomiter, Moabiter, Cananiter ere blevne opkaldte
after Dem. Derfore vilde jeg ikke heller nægte, at Danfe ere
blevne opfaldte efter Den, derſom det ikke var klart af Prolemæo
sg Mela, af de Danſte havde været længe tif for Dan Mykillati
2113 levede.

7 (5) T. 1. P. 20.
(6) ABs Societ Jablonavianæ.

v3.. RL: HL. HK
levede. Udi den Norſte Hiſtorie dedbliver Torfæus (7) den Me⸗

ning, at Dan og Drotta have fun havt Moder ſammen, og ei

Gader, men han er uvis pan , om Dans Fader Oluf har været
Den forſte eller ſidſte Mand. Han holder og for at Fundinn No-
regs haver giort Oluf sål Olufa, fordi den fandt hos Snorro, gt

Dans Soſter Drott havde Danp til Fader, hvoraf den har ſluttet,

at Danp ogſaa havde været Dans Gader. Dog denne Forklaring
vilde have bedre Stæd, ſaafremt Fundinn Noregs giorde Olufs
til Dans Moder, men da Den nu gior hende til Moder af Frede

Fridſame, ſom efter alle andre Genealogier var Dans Son, ſaa

udgiver den altſaa Olufs for. Dans Dronning. Torfæus tilſt a ace"

'
*

engang at have paret i Den Tanke, at Olufa havde været Dam
Moder og gift med Danp, (hvilfet dog ei ſtaaer i Fundian No-
segs, thi efter den maae hun have været Dans Kone), faa og em
gang troet, at Vermund og Oluf havde havt tvende Navne, nems
lig at Vermund og havde hedet Rig, og Oluf Danp, Men m
tilſtaaer han at troe, af Dan haver været Olavi Son, og Konge
i Leyre, og at Dsnp haver regieret paa et ander Sted i Dan
mark, og Dan haver, ved at forøge fit Rige med hans, ſiden
underkaſtet fig al Danmark, og givet det Navn af fig og Mark

. Ren udi denne fidfte Omftændighed feiler han vidſt, ved aft fo
noye at følge fine Jslendere, og ei erindre fig Prolemæi og- Melz

Stæder om de Danſke. Af Danp mener han at Danpftady

Daupſtad, Damparſtad, eller Danparſtad, thi. paa ſaa

mange adffillige Maader ſtrives det i Codices af Hervarar S., ha-
ver Navn, eg ſoger han det i Holfteen eller Jylland. Saaſremt
denne Bye eller dette Stæb endelig ſtal have Navn af Kong
Deop,

7) T. 1. p. 378. 414 — 6

NI —— RR ü 453"

Dup: hoorudi jeg feer i ingen Modvendighed, far vifte. Det være Dans as
et flore Bevis, at Danps Rige bar ſoges i Iyland, ſaafremt iſtorie—
Reidgotfand udi Hervarar S. kunde med Vished bevifes at have.

været. Jylland, thi Danpſtad laae i Reidgotland. Men nu da
Verelius fager Det i det Svenſte Smaaland, hvilket, ſaafremt
dbat war rigtigt, hvorpaa jeg Dog tviler, kunde befæfte min Mes
ning om Skaane, at have været Danps Rige, og-jeg Derimod
ded Duna⸗Floden, faa bliver alt dette i Det mindſte meget uvidſt.

Torfæus gaaer ved denne Lellighed Indholden af Rigs Mal nope

igiennem, og vifer at i den Sabel, at den fornemme As og Gud
" Heimdal paatog fig det. Navn Rig, og forſt befov Den-ægte Qvins
pe Edda, bvitfer Navn betyder Oldemoder, og avlede Trollene
— med Fjende; Derpaa den ægte Qvinde Avie, og ablede Bonder⸗
ne med hende, og avlede endelig med et fornemme Fruentimmer
hvis Mand hedde Fader, og hun Moder, Jarlerne de Adelen,

i dette ſtikker, at Rig var Den forfte i Norden, ſom deeite Steen ⸗

derne ind, og gåv hver fine viſſe Forretninger og Friheder; Og

Å J

endelig af Det, at Danp og Dan nævnet tilſidſt, ſlutter han, at

ved Denne Rig forſtaaes Den, ſom var: Danps Fader, og Dane

Sar: Gader, eller faa ger fom hans Far⸗Fader. Han anforer

ég, at Rig var den forſte, fom i Norden. tod fig kalde Konge af
det Ord Kyn, ſom betyder Herſtab, Adetfab,, Om Dan river

han , at han kaldte Danmark op efter ſig, Da det forhen hedta |

Gotland, hvilfet ſidſte er uden Tvil vigtigt. Og at Danmarks
Maon ei er ællire end fra: denne Dans Tid ſlutter han deraf, at
Det forſt 3 Sacuis efter ham blev bekiendet iblant Fremmede, og

at Det imedens haver. behovet Denne Dd, fer: at befæfe fig hiems

me.

1"

PR

Pans 2,
Hiſtorie.

NE IN —

udi alt bette er noget vigtigt, thi om de Dantes Bedeif⸗

fer —8 tales el af fremmede Skribenter for i det 6 Sæcus
to, men ikke deſto mindre har jeg dog forhen viiſt, at Det Dans
"fe Navn og Rige har lenge for Dan været til ĩ Skaane; Men

at de Danſke dog ei begyndte at giore fig bekiendte ved Bedrifter J

udenlands for i det 6 Gæculo, dertil var Aarſagen Denne, at

Deres Rige endnu ei var mægtigt nok, faa længe det var indſtræn⸗
ket inden Skaane, og havde der fun at beftille med De nærmefte
Naboer. Vel ſandt, at Dan udſtrakte det i 3 Saculo over
Derne og: over Jylland, men udi dette ſidſte Land finge dog de
Danſte ei fuldkommen Overhaand over Angler og Saper før i i

det 6 Saculo, frå hoilken Tid af man og finder det Danſte

Naon bekjendt for Fremmede alle Secula igiennem. - Naar
Torfæus vil, at Saxo har taget de Bedrifter han fortæller om fin
Uffo af dem ; ſom tillegges en Merciſt Kong Offa hos de Engels

fle, og fiden legger Mærke til, at hos de Engelfte Sktibenter

opregnes Denne Offæ Forfædve næften ligeſom hos Saxo, nemlig

Wodan, Wetlsc, Vermund, Offa og Dengelften eller Angelfesn,

seller Angeltheow, faa veed jeg ei om dette ikke bor vendes om,

thi nu at fætte til Side at Matthæus Paris er yngre Okribent end
Saxo; da jeg gierne vil tilſtaae, at han haver taget Dette af en
gammel Tradition , fag 1) er det Sporsmaal om han el har
giort denne Offa til Konge i Mercia, deels fordi Kongerne i Mer⸗
cia ſtammede fra ham, og deels fordi Den fidfte Stavelſe mare
-,t Danmark ev den famme ſom mere, meare i Angel· Sari, ab

lerheldſt 2) Matthæus ei har vidft naar Offa levede, og det 3) er
klart, at han mage have lever førend Rice i Mercia blev opret⸗

> i i tet,

—

U
—— — — —— — er me — —— — — — — — — —

EN É JOR 437

i tet, ſaaſom Creods blev der efter I Matthæus af Weftmånfter den
” fotfte Konge dar 585, og han. var Den 7 fra Offa, begge ibes

tegnede, efter Henrik af Huntindon og den Sariffe Kronike,

Hvorefter Offa,- naar man vil folge Neglen af 33 Aar, mane

have fevet ved Aar 350, altſaa 100 Mar far Anglernes Ankomſt

… til Briütannien, og Da De komme did fra Angeln, fan maae jo

Dette have hændet ham i Angefn ; ; hvitfet 4) giver en ſterk For⸗
modning, at Saxo har Ret, og at Uffo eller Offa. bliver den.
Danfke Oluk, thi diſſe Ledder Viglet, Vermund, Offe ere de ſam⸗
ure hos Engellænderne og hos Saxo, Bel ſandt, at Offs havde

efter Engellændernes Tidsregniug da levet en 1 50 Aar / ſenere end
Den Danffe Ufo, naar man vil jævnfore de Danffe og Svenſte

Konger, men derimod paa ſamme Tid ſom vor Os, naar man
nope vil holde fig til vor Konge⸗Liſte, og derhos følge Reglen af
33 Aar, fie min 6. Tome P. 344. 353. Men heraf. folger intet

andet end at der mane dere nogle Ledder borte hos De Engelſke

— Skribenter, hvilet bekræftes end. mere derved, at da alle andre
Engelſke Skribenter giore Virbleg til Wodans Son, ſaa fætter,

Nennius Derimod, ſom levede i Det 9 Saeculo, 2 Ledder ind imel⸗

” fem Wodan og Virhleg, hvorefter Woden fan-have levet ved Aar
200, en Tid der vel nok treffer ind med den Saxiſte Odins ;;

Imidlertid troer jeg dog, at Wodan der er ſnarere vor ſidſte
Odin, og at Ledder mangle imellem ham. og Vitbleg. s) Regne:

Yélænderne ogſaa Vermund .og Oluf iblant vore Konger. At

Saxo giver Oluf Dan til Son, og. Engellænderne Derimod Angel-.

theov, og at de derpaa fortfætte Linierne meget anderledes, gioe

efter mine Tanker ingen Vanſkelighed, thi Den var paa en. vid.

Saade Olufs Son ved det han. havde ægtet hans Dotter, og
Angelrheovevar hans rette Son. Den ſtore Vanſtelighed -bes'

Syvende Del. . Mmm flager

Hiſtorie.

)

B8 RL NL.

i ſtaaer deri, hvad man ſtal gore af viglet og hans germend.

og hvorledes man ffal paſſe ſammen Chrondlogien af vor æg den

Engelſke Vermund ; Dog herom har jeg alercde handler, og ſtal

mere handle, nok at jeg haver viiſt, at Saxo ei har Uret i ar hem
fore Udo's Bedrifter til Den Cimbriſke Cherſoneſus. Hodedſa⸗
gen i Henſeende til Chronologien bliver om Viglet har været em
Son af vor eller af den Saxiſte Odin, og dernæft om den Viglet,

ſom efter Saxo var Vermunds Fader, el har været ganffe forſtiel⸗

fig fra Vigler, Odins Son, hvortil · Nennius kunde give Anled⸗

ning, og endelig om Der ei ere Ledder udeladte hos Engellender⸗

. me imellem Angeltheov 08 Creoda, thi at fætte Vermund længre
"Med i Tiden gaaer neppe an for de Islandſte Konge: Lifters Fyld;

hvorvel Frowin hos Saxo giver Anledning dertil, da han efter

Engellænderne flammede fra Deres Woden. Man kunde og falde

paa Den Tanke, da Oluf haver intet ander Navn hos Islender⸗

ne, og Saxo alene figer at han og hedte Ufo, at denne hader

Blandet en fenere Angel⸗Saxiſt Prinds, hvis Fader hedte Ver-

mund, med den Danffe Oluf, og det faa meget Des lettere, ſom
De begge havde én Vermund til Fader, og den Saxiſte Vermund
og Uffo flammede fra den Danſte Vermund og Oluf; Men da

kunde Angeltheov ei blive Den Saxiſte Odin, og Da ſeilede intet

i Engellendernes Slægtregifter af De Mercife Konger ; Da

havde man ei heller nodig at antage de 2 Ledder hos Nennius.
Ssxo's Feil kom da til at beſtaae deri, at han havde giort tvende

Konger paa den Cimbriſte Cherſoneſo til Konger over heele Dans
mark, hviler ei er ufædvanligt hos ham ;' og Da maatte man eg
teoe, at Vigler havde aldrig regieret hos 08, men at Saxo Habde
alene indfort ham, fordi han hos Engellænderne fandt, åt han

havde. været Vermuads Saber:

nn, i Det

ma

ka]

— — — — — —— — —— — — . —

RR PA 459
Det Hoved⸗ Stad om Dan Mykilleti ho Snorro, og de:
"Ord: at Danmark er vidkend ved Dan, vil Bring (8) overfætte

ſaaledes: ar Danmark (forſtaae det heele) haver tilhort Dan, .el⸗

ler og at han haver giort det berommeligt. Men Dette kan alde⸗
leg: ikke heſtaae med vort: gamle Sprog, hvorefter Der er tydeligt,
at Snorro har ment, at Danmark har faget. Navm efter Dan.
Kun åt Han og flere vore gamle Skribenter have deri taget
Feil, at de have udſtrakt Dette til Det heele Danmark, da det

"Dens 23, -
Hiſterie.

dog alene angik Øerne og Iylland, og Skaane ꝛc. fænge forhen

» havde hedet Danmark, og dernaſt at De uretteligen have ledet;
. Mavnet af Song Dan, Da dog det ovrige Danmar blev kaldet
” faa, ei fordi ban hedte Dan, men fordi han. var de Danſtkes
Konge, og regierede over Det gamle Danmark i Skaane 2% .

Wilde (9), en Mand, ſom ikke kan nagtes den Roes forſt
a alle critiſt at have bearbeydet den Svenſte Hiſtorie, vil, at.

" Dan Mikillati har udi Reid⸗Gotland været en Lensmand af fin
Sied⸗Fader Drotten Oluf, og fiden, ſom hans Eftermand,

indført baade Danmarks og Konge⸗Navnet i almindelige Brug.

De Satninger at. Dan regierede i Reid: Gotland o: Iylland ef.

tr Torfæi Mening, og var en Stif⸗Son af Oluf, har Wilde:

taget af Torfæo, Men hedte det Land, hvor Den regierede,

Reid Gotland, faa hedte det ikke Danmar, og faa kunde Dan

ei have, efter Wildes vigtige Mening. indført Danmarks Navn |

raimindeligt Brug, derſore er det fange rimeligere at han haver:
herſtet i Skaane, hvor det-Danfe Navn var til. flænge for Don.

Ps st han Fulde. have været en StifsGDon af Oluf, det tillader
M mm 2 ei

(8) De orig. & nom. gentis Danorum p. 16 og 17.
(9) Indl. til Puſfendorf i Jorbered. p. 309.

⸗ ⸗

. ” Dent 2.
HDiſtorie.

— Bredt) Men da Litillati betyder ydmyg, faa maae Milcillati beg

. giældte ogſaa i Fyen, og Derimod Den Sielandfſke ikke (11); fas
"ev Det meget rimeligt" at Dette er ſteet fordi begge diſſe Lande bare
i⸗gamle Tider havt mere Samfund ſammen end Sieland og Fyen.
Naturlig Aarſag Fan hertil ei være, thi da Fyen er lige ſaavel

De ſmaae Øer til fit forrige Rige i Skaane, Det er meget rime

Jand nærmere end ſom Sieland, faa ſynes heraf at flyde, at der
maatte være mere Overeenftemmelfe i Sader, og følgelig ogſaa
„i Love, imellem Oboer indbyrdes ; end imellem Oboer og

—A Fr EH

ei de forhen af mig anforte Grunde. Ei heller troet jeg, at han!
har varet en Lensmand af Oluf, thi i faa gamle, og tildeelb
barbariſte Tider, mane man vel vogte fig for at antage meget
mægtige Konger, med mindre man haver ubedragelige hiſtoriſte
Vidnesbyrd for ſaadant. Alanus ( 10) mener, at Dan har faaet,
det Filnaon Mikil Lati ef alene for fin Hoymodigheds ſtyid,

men og fordi han eyede meget (faa at han ſtrakte fig ud vidt sg

tyde Det fom er tvertimod, nemlig ſtolt, og i en bedre Mening

hoymodig og prægtig, hvorvel jeg gierne tiltager. at Dan er bid |

pet ſaaledes, fordi han var mægtigere end hans Formænd. - At
Dan haver ved fit REgteſtab med Olufs Dotter lagt Sieland og

ligt; Men Fyen tviler jeg noget paa r thi da den Ipdſke Lev

en Øe ſom Sieland og de ſmaae Der, og de ligge alle temmelig
tæt ſammen, hvorvel jeg her mage tilftaae, at Fyen ligger Fyls

Indvaanere af det fafte Land. Vel fande, at den Jydfe
Lov. ei ev ældre end fra. Valdemari 2. Tid, men denne viſe
Konge haver ventelig givet Jylland og Fyen cen Lov, ford
Deres Indoaanere ſtemmede overeens i Sader, Skikke, ja

(10) Pro Saxone B. p.t. ER
(1 I) Kofode koo Hiſtorie ps 48. t. 1.

endog:

EN! rr" W 6—

u endog have venteligen forhen havt de ſamme keriftlige Love,
au thiValdemar 2, lod, efter at han havde givet Denne Lov,
un brænde alle de forrige Anordninger. Naar jeg overdeyer,
i at vote gamle Kroniker nævne ei Fyen iblant de Lande, hvor

k Dan begyndte fin Regiering, faa ftadfæfter dette mig ogſaa i min

kh Mening. Fremdeles, Da Mitothin, ſom jeg anfeer for den Sas

Dans aa:
Hiſtorie.

d xiſte Odin, blev ihieflaget i Fyen, hvor efter Snorro en Odin ſtal

r, have opholdet fig, og given Odenfte Navn, og da denne Saxiſte
4 Odin haver efter mir Syſtema været en Son af Olaf, ſom var
1 Dans svigerfader; faa er det meget rimeligt, at han haver res

, gieret paa: Fyen. Udi Sender: Jylland haver han og efter al

⸗ Angand regieret. Men Norre⸗Jylland fulde jeg ſnarere troe,
at Dan forſt har erhvervet; Og ſynes det mig ogſaa rimeligt, at
, den Sariffe Odin haver været et. Barn, da hans Fader døde,
dvilket Den Fabel om Seaf ſynes at bekræfte, og at Dan haver ſom
- Formynder foreftanet hans Rige Angeln nemlig, eller Sonder⸗
ZIylland, og Fyen, hyoilket er blever ham til Del, fordi hans

Fader og Far-Fader havde forſt erhverver der; Og. heraf futter

jeg, at han er blevet fad, efterat Dan var blever gift med hans
Soßer Olufa, og at maaffee Arve⸗Folgen var da alerede overs
ladt til Dan, hvorover man fiden haver, for at fornoye ham,
wwverladt ham Angeln og Fyen. Da nu Angeln og Iylland fiden
bleve ſoreenede ſammen, og Jyder befatte næften hele Angeln,
ſaa er vel ved den Leilighed Fyen vedblever i Samfund med Iyl⸗
Mand, ligeſom det forhen var med Angeln. QOvenmældte Sesf
Mer Sceaf ev efter nogle Beretninger kommet til Skaane, (vens

telig giort, af.det han flod under Dans Formynderſtab, fom fra

ſorſte af var fun Konge i Skaane), men efter andre til en De i
Octane, (hvorved nok ſigtes til Fyen, fom var hans Rige, og

1, Røm3 hvor:

L
cm MM. enken — — —

*

46 RR SR

Dans 28
Hiſtdrio.

hvor han meget opholdte fig); Han havde en Korn⸗Neeg undee
Hovedet, og var omgivet med Vaabhen, (hoorved ſigtes uden
Toil til de Landes Frugtbarhed, han herfede over, og fil hang
Stridbarhed, eller og den Beffyttelfe. han ved andres Vaaben
nod i Ungdommen, thi det fader at Dan ei altid har værer ham
Ven); Indvaanerne toget vet imod ham, (hvilket paffer fig paa

den Beſtyttelſe han nod af fine Underſaatter mod Dan), da han

.” blev voren, regierede han i Slesvig, (ſom var Anglernes Hos

vedſtad, og heraf flutter jeg at han i fin Ungdom ei er kommet

| did, men forft imod Slutningen af Dans Regimente). Snorro

figer, at Odin gav Reid: Øotland, hvorved han her. forftaner

Jolland, til fin Son Skiold, vg fiden drog til. Fyen, og gan

Odenſee Navn: Dette ſidſte paffer fig uden al Tvil ei paa den
Upfalffe eller Snorros Odin, men paa den Sariffe. Og troer jeg
at det forſte ei heller paffer fig aldeſes og alene paa ham, men at
herved ogſaa ſigtes noget til den Saxiſte Odin. Sheringham (12)
antager Dan for den forſte Konge, og derpaa hans tvende Son⸗
ner Humle og Lother, og ſiden Skiold, Wodens Son, og mes ”
ner han at Wodaen har mid Saxerne, ſom længe forhen: havde ſtei⸗
Det med de Danſte om Herredommet af Cherſoneſo, jaget De
Danſke ud, og fat fin Son Skiold der til Konge; Og For at be⸗
viſe dette fidfte, anfører han Edda, (dg ſtager Det rigtigt nok i
dens Fortale, at Odin. fatte Skiold. tit Konge i Reid⸗Gotland,
ſom nu kaldes Jylland, men efter andre vore: gamle Skrifcer

. blev han Konge I Sieland, og troer jeg at han derfra. er maaſfet

gaaͤet over til Jylland, thi hans Fader, den Upſalſte Odin, før
nes udi Norden ef at have været paa mange flere Stader end I.
Soerrige, i det mindſte ei ſom Segen) ri sg fra den Tid af me
(13) P, 363 og 26%, NE

2
N
e = i
U 1 hd - i
x ⸗

— - od ”-

| ' ' ” ig, 3
, '

* har at det: langvarige Flendſtab imelem Danſte og Saxer

er opkommet. Af det Saxo ſiger, at Helgo tog Jylland fra Sas
gerne, flutter Sheringhem, at diſſe fidfte have beſiddet og en flor
Deel af de hosliggende Der fra Wodan af og indtil Helgo; og
at De Dar ffe kun have regieret pan Scandzia. Hovorvel nu Dette

" ar før vidt drevet, faa hat dog Sheringham vel for ſaavidt ret, -

at Saxerne have i Den Tid mere beſiddet Iyland, end de Dans
fe have giort, eller rettere at Saxerne have flaget i. ſtorre For⸗
bund med Iyderne, end de Danſte giorde.

J Henſeende til Dans Forfedre kunne tre Meninger anta⸗

ged, enten at han haver, i Folge Saxo og De flere ſtammet fra
Humle, hvilken Mening atter deler fig i fvende, nemlig nogle

| giore Denne Humle til Konge i Sverrige, og andre fil Dommer

sg ar Sieland var hang Hoved⸗Landſtab, og man haver forvex⸗
let ham med Homle; Dans. Mor-Fader: 2) Fra Skiold, ſom er

paa Fadennt eller Moderne Side flamme fra Skiold; men ſtam⸗
mier han paa nogen Maade fra ham, ſom jeg ikke vil nægte, ſaa
maae Det være, nt een af hans Forfcedre har paa Moderne Side

eller Regent i Sieland. Min Mening herom er; at Dens Mor⸗
Fader haver regieret i det Svenfe Gotland, og at man fun has

ver giort ham til en Sielandsfarer, deels af Kiarlighed til fit

Land, og deels paa Grand af den vrange Sætning, at Dens
Rige begyndte i Sieland, hvortil og dette fan have giver Anled⸗

ning, at Dans Svigerfader Oſuf dar fan Drot eller Dommer,

⸗ hej
Dans 2,

Hiſtorie.

m Mening, jeg fun (elv hår bragt paa Bane, fordi Sklofd fore⸗

lommer iblant Dans Forfædre ; Men overalt fan han hverken

flammer fra: Skiold. MeD mindre nian med Torfæo vilde giore

"Qlaf til hans Faber. Den tredie Mening, a at | Dan 'n flammer fra

— 9 * » Heim

i

" 464 RS wvs

Heimdal, bfiver troværdig ved ben gamle Bife Rigsmsk Ba
nu "Heimdal ligefaabel var fra Sverrige, ſom Humle udgives |

derfor, ſaa kan dette og have givet Anledains til at anfeg Dans
. Boder for en Soenſ Konge. |

Sperling ( 13) vif at Den M ykilfati Har fevet ar 319, naar
man vil folge den Islandſte Hypotheſis. Men antager man ders
imod Sexonis Dan, og Konge. Folge, og derhos at Odin har efs
ter Fslændernes Hypotheſe flygter her ind for Pompejo, faa me⸗
ner Sperling at Saxo's Dan maae have begyndt at regiere 184 Aar

for Chrifi Fodſel, efterdi Saxo fætter Odin at have fevet med

Hadding, ſom var den s fra Dan, begge beregnede. Men her⸗
til ſoarer jeg, at Odin har efter Saxo's Hypotheſe levet længe for

Islendernes Upſalſte Odin, thi Saxo fader Chriſtus forſt fodes

meget fænge efter Hadding, under Frode Fredegode. Fremdeles

anforer Sperling af Snorronis MÅ,, ſom Ivar Rofenkrantz har

tyet, at Dan Mykillati Gon Frode kaldes og Mikillari og Frid-
fami, (hvilfer og forefommer i den faa kaldte Friſianſte Codex,
ſom nu er N. 35 f. iblant Arnæ Miſ., og hvorover man ei maae

undres, da det er den ſamme Codex, kiobt af Jens Rofencramra
Arvinger; Det er ellers en ypperlig Pergaments Codex. F min
Soorro, ſom vel fun er paa Papiir, men form haver mange mærke

» "værdige Leſemaader, og vidſt er udſkrevet efter en gammel sg

god Codex, gives Dan ei det Tilnavn Mikillati, men drembføme

o: hoffætdige, hvilket viſer at Denne Udſkriver har taget Mibilie
ti. en ond Mening, og derfore fat et Tilnavn, ſom udtrykte

, famme Mening, Hans Son Frode falder han hverfen Mikil"

løri eller Fridſami, men Fridgode, og altſaa haver ban her blan⸗

det
— De Konning p. pt —97. 102. 103.

) & —W
I

PAN EB PN 465
vdet ham ned Frode i, under hvitfen Chriftus blev fod, hoitket

mange andre af vore Skribenter have giort, og deriblant Saxo).

Jagield Ilirede fætter Sperling at have begyndt at avle Mar 654,

hans Soigerfader Algaut 624, og Algauts Fader Geutrek 594.
thi hau tilſtriver hvere Leed fun 30 Aar, og ſom denne ſidſte le⸗

wide med den Engeiſte Kong Elle, der dode 590, fan ſlutter

Sperling heraf, at denne Chronologie er rigtig. (Altſaa fætter
han Gautrek og Hrolf Krake, thi de levede pan een Tid, med den
fidfte Ella, og ei med den forfte, ſom dode 514, og troer jeg
ogſaa; at Sperling herudi har vet, omendſtiont han maaſtee har
Yat diſſe Ledder noget for ſent; Men naar Snorro vil, at Gautrek
- har været en Son af Gaut, eller Jaut, ſom Sperling falder ham,

efter hvilken Gautland har faaet Navn, faa feiler han uden Foil |

i dette ſidſte, thi veſ gior trykte Gautreks S, P. 1 og 13 Gautrex
agſaa til en Son af Gaut, Konge i Veſter⸗Gautland, men den

ſaavelſom alle vore. Codices af den udelader de Ord, at Gaut⸗

land har faget Navn af ham, thi den Gaur var efter Edde meget
ældre, og en Son af Odin, faa at den fidfte Gaue er venteligen
opkaldet efter Den ældre). Sperling forklaret Mixilleti ved Den

MWrægsige, hvilfer ogſaa gaaer an efter Sproget, og paffer fig .

heel vel paa Dans Opforſel. Endelig anfører Sperling, at det
Ord Konge med liden Forandring forekommer i famme Betyds
ning hos Danfte, Norſte, Iolendere, Svenſke, (hvilet ikke
er at undre over, da de i Grunden have ſamme Sprog, og kun⸗
de han hertil have lagt Tydſke, Schweitzere, Hollondere, Ens
geulleendere), Finner, Eſther og Liver, Kurlandere, Preuſſer.
Markeligſt af Dem alle falde Eſther og Liver en Konge Kunung

As, thi i der ſidſte Ord ſynes mig at kiende de gamle Aſer, og

Fan det tiene til en ſoag Beſtyrkning af Den Mening, at Aſer
Syviende Deel. Maun | have

Dans å,

—

466 OR. BR.

have engnåg beet der. Tilſdſt holder Sparligg før, at Rig, Dang

Garfader haver fever Aar 258. Sperhag (14) vil eg at Ganges
barder og Huner have faaet det Navn Konge af der Danſfe
Sprog. Men fjvad de forfte angager, faa troer jeg ſnarere at

HER de have faget Det af det Tydſte Sprog , thi Langobarderne vare
efrer mid Mening Ide, og ginge ud fra Iplland førend de

Danſte i Skaane brugte S|ongesMaonet ; Og hvad Hunerne,

efter ſnarere Avarerne, angaaer, da har uden Toil Bayer (15)

ret, near han nægter, at de have taget Deres Kaan, Chan,

Cham, Hun eller Chakan af vort Konge, thi alle Torket og Fa

tarer hæve brugt Det fra-de ældfte Tider ; Preuſſer udtale Det
Kunig, og Lithauer ligeledes, men de ſidſte ſorſtaae Derved fus
adelige FNE, og falde Kongen Kurals, ſom er tager af det Pob
fe Sprog, ligefom Preuſſer falde Konge foruden Kunig, ogfaa

og Sporsmaal om Litthauer og Preuſſer ei have faaet Deres Ku⸗
nig ved den Tydſte Orden: J Ulphilæ Overſattelſe forekommer

Supan, (hoilke begge Ord ere tagne af det Sladoniſke Sprog)

ei Det Ord Konge, men Thuitans , Wentelig Thiudas 2: Folkets

Regent, og da de Norſte Tor Kige Tid brugte Drott, ſaa tviler
zeg næfen pda, om Det Ord Konge ar kommet fra Se Todfke til

26, thi dets havde vel De Tydike Gother bengt det; Ave veed

aom det ei ſenere er bleven indbragt faavel hos og ſom hos de
Ryde ved Hunerne). Derneſt formoder Bayer, at maafter
Den gang vil komme, ſom beviſer, at ſaavel Danſte ſom Svens

Fe have ei alene faaet Konge⸗Navnet fra Alanerne, Preuſſers og

Litthauers Stamfedre, men endog Herkomſt. Og Hvad Dette |
fidfte omgaatt, Da mener jeg at have beouſt det, men det Ord

Konge

AM) Ib. p. 27. | |
Hud Ad. Boruſi. t. nb) mag.

” nær beflægtede med dem, og ſom længe boede hos Dem, ei brugte
det. Desuden faa kunne Alaner ei have været Preuſſers og Lits
thauers Forfædre, naar de have været vore, thi Dertil er For⸗
ffiællen imellem vort Sprog, vore Sæder og Skikke, og Lit⸗

—

BR RI NR 457
Konge have de vidſt ei fort ind med fig, thi de komme fænge hid
ånd, fodend Der kom i Brug hos hos, og Det er meget rimeligt,

at De aldrig ſelv have brugt der, ſiden Gotherne, der vare faa

hauers og Preuſſers alt for for; Dog vil jeg ikke beraabe mig
paa, at i Det Litthauige Sprog findes endeel Latinſke Ord, thi

de kunne væve komne ind ved Den Leiliched, da Vandaler, Go⸗
ther, Huner 10. bemeſtrede fig Dacien, og de fleſte Romere Hp

— — —

de derfra, ba maaſtee nogle have vendt fig nord paa. Dog tile
ſtaaer kg, at en Green af Alaner haver i meget gamle Tider
— boet i Litthauen, ligeſom Deres Beflægtede, eller rettere Afkom,
— Gotherne boede i Preuſſen, Curland, Liefland, men diſſe Fole

ere forgangne Der, deels ved Gothernes Udvandring, deels ved

Siaviſke og Finſte Folks Indflotning, og af diffe tvende ſidſte
Folk udſoire uden Soil Preuſſer, Litthauer, Curer, Liver 267.

hyvilket deres Sprog tydeligen fynes at vife. Dog vil jeg ikke
… Tægte, at der kan være nogle Spor efter Alaner og Gother, hos

Dem, efterdi de boede Der faa længe, Legerbring (16) mener,

at Konge er det ſamme Ord, ſom Tatarernes Chan, hvilket jeg HD

ikke vil nægte, men Dog forefalder et ſtort Toilsmaal herved, an⸗
gaaende hvilket af diſſe tvende Folk, der haver taget dette Maon
af det andet, eller af hvilket Folk de begge have taget Det, efter⸗

ſom Gother itke brugte det, og rimeligen Alaner ei heller. Maa⸗

fer Kyning hoe Angels Sarern⸗ er kommet fra os til dem med

Nng2 den
oa 9 Guns, t. ꝑ. 86.

” i

468. — RR

vVDans 2, med den Gagiffe Odin. Hamconius (17) beretter, at den Fri⸗
Hiſtorie. ſiſkte Prinds Haron Ubbo blev af fin. Fader Ubbo ſendt,“ da han
bdoar 12 Aar gammel, til Danmark, før der at "lære Krigstie-

nefte, og at han ved det Danſte Konge Hof giftede fig i fin Ung⸗

Dom, og fiden blev Konge efrer fin Fader Aar 299. Saafremt

Tildragelſen og Tiden er rigtig, faa maae den enten være fået i

under Dan, eller hang Son Frode, Cornelius Aureliue ( 18).
hvis Hiſtorie flutter med 1565, fortæller det ſamme, og gior
Haron til en Sen af den Friſiſte Regent Ubbo, beretter, at han

250 blev fendt til Danmark, hvor Ubbo og flænge tilforn havde

boet. Denne Haron ſtal være dod 335, Da han var 97 Aar
gammel. Han havde Den Danſte Konges Dotter til agte.

Jeg haver ſorhen yttret mig med den Mening, at Woden

maafree ſtikker i Saxos forfteDen; Da nu Wodans eller Odins rette

Sade var i Sverrige, ſaa fan dette have givet Anledning til gt
giore Dan til en Svenſt, og hans Fader ogſaa ved Slutning, De

dog Wodans Fader ſpnes aldrig at have været i Sverrige.

Det er ikke alene rimeligt,” at Dans Mor:Fadev Humble he
ver været fra det Svenfke Gotland, men endog. at han havt
været beflægtet med Nor, i Det mindſte paſſer Tiden fig nogen
lunde, altſaa har hån været en Joter, og af Denne Aarſag har
man maaſtee udgivet Dan felv for en Gigas, en Jette, eller Jos
ter Førend feg gaaer videre om Dan felv, vil jeg end mere uns

derſoge hang Far⸗Fader Rig, hvorvel jeg forhen har ofte giort

det pag mange Stader, heldſt i forrige Tome. Mi Hrings ég

Tryggræe
1%) Friſia f. 18. p. 1*. TEE
(i 8) Chronyk van » Friesland — 19 vå al,

⸗

WH. 469

. Tryggvæ Rimur, i N. 605, udi hvilfen Ring jeg tilforn haver

viiſt at Rig ſtikker, ſiges Hringg Gader. Deg at have været
med Kong Oluf (den Hellige), da han blev jaget ud; men udi
de ſaa kaldte Gedraimer om dem, fom findes i N. 603, flager ins
tet ſaadant, hvorvel Arnas Magnæus felv i N, 576. c. udi et Ud⸗
tog af Dem beretter, ar der. Pal flage, at Dag haver været med

Oluf den Adige i Stiklaſtad Strid; Hvoraf jeg (lutter at. han

maae have havt en anden Codex, Heraf fees ellers, hvor ſtor

Frihed diſſe Riim⸗Meſtere have taget fig i at blande gammelt og

nyt ſammen, og i at forvende alle Ting.

N. 572 B. indeholder Sagan af Asmund Sebba Foſtre. Deri:
ſiges, at Olaf var Konge i Saxen, og at Erik den onde (om
hvilfen tales faa meget i Hrings og Tryggva S.) kom til ham.

Halfdan var da Konge i Upland udi Norge, hans Sen hedte J

Eyvind, og Dotter Æſa. Erik formaaede Olaf til, at han bleb
ſudt Did i Geſandtfkab for at bede om Æfs pan Kongens Veg⸗

. Forſt drog han til Danmark til fir Rige, og var Der nos
j ein Stund (om der, da Rig levede, har været en Kong Erik et
Sted i Danmar, fan for Mangel paa Efterretninger hverken
bejaes eller benægtes). AÆſa ſtal have bebreydet ham, at han
bar ſig faa ilde ad med Hring pg Tryggve. Siden var Erik
meeſt enten i Danmark eller hos Kong Olaf. Paa den Tid var
en mægtig Soe⸗Konge ved Navn Guttorm, hvorom tales i Gut-
torms Fleck (et Skrift, Der enten er ikke mere til, eller og ligger
”, Kiule i en Krog). Alrekr regierede Da over Engelland, og Hel-
"ge var hans Dotter (fulde han gære Den famme, fom den der
amigles i Det t Berømte Vers i Hervarar S., da maatte han have

Mnon3 " .- levtt

ao RR ON OT
fevet efter Hrolf Krake, og følgelig en Hring, Treyggee &c. ogs
faa; Men om end faa er, Da kan intet heraf ſuttes tit de r
Levetid, thi Romanſtrivere have altid taget ſig den Frihed ,
fegge noget Sandt til Grund, men derhos at forvirre —*

Perſonerne og Tildragelſerne), og ſiden kommer det op, at en

vis Asmund ér og hans Soen, ſom hidindtil er bleven anſeet for

en gemeen Mands Søn i Syrland, men dog opfoſtret hos Seb-

be, Konge der (om herved forſtaaes Syrien ſtal jeg iffe kunne
ßge, Det er ellers vore Romanſtrivere ligt nok, at de blande ſaa⸗
ledes alting ſammen. Iblant Kongerne GSEſſex forekommer en

"Sebbi' ved Aar 673; men Landets Navn figner ikke Syrland,

og vil intet het i Norden falde mig ind, ſom kan fores did, thi

paa den liden Øe Syroe kan ingen tænke). Olaf var ikkun Fyl⸗

kes⸗Konge »: regierede i en vis Egn udi Saxen, men Tryggve
var Thiod⸗Konge >: Over⸗Konge. Til Slutning giores Asmund
lil Elle, ſom dræbte Ragnar Lodbrok (og herved flyttes denne Til⸗

dragelſe tif Slutningen af det 8 Saculo, eller og Midten af det

9, eſter ſom man her antager Den ældre eller yngre Regnar).

ON 615 i ato indeholder Rimur af Asmund og Tryggve,
hoilke jeg for Diffe toende Navnes ſtyld haver igiennemſeet, men
intet fundet uden pure Fabel, eller noget ſom vedkommer den

Teyzeve jeg ſogte efter. Tryggves Fader Helge glotes her MM
Konge i Halogaland, dg Asmunds Fade. Arngsim til DeR

der. Giden forflyttes Scenen til Meſopotamlen, Sicilien, Tar—

fin, ſom vel Pal være Cilicien af Staden Tarſus. Min Umm
Har altſaa i Henſeende til min Henſigt deret forgieves, men de
Tan tlene andre bande i Denſeende til Unbesretning hvad frank

— Codices

— —— — — —— ——— —

RRS SR OWN … 47v

Codices indeholde ; faa-og for at hindre dem ſia at lak: faabanne Dans 6,

. Gabler i. et, biftorift Dyematke

Jen Islandſt Codex » fom ev kommet i vore Tider fra Hr.
” Oluf Gislefån paa Island, ſtaaer P. 11 udi min Udſtrift, ſom

ev i Folio, ved Den Svenſte Kong Dyggve, ſom vi falde Triggve, .
Maaffee Det ér Denne Triggve, fom har fort Krig med Dag, og

ſom ved en Feiltagelfe er bleven giort til en Norſt Konge iSta⸗
Det foren Svenſt. Tiden paffer fig ei gaudſte ilde, hvorvel dene

ne ftore Knude bliver altid tilbage, at hans Moder var en Dots"

ter af Dag, faa at han fulde have fort Krig med fin Mor⸗Fader.
Imidlertid fan man ei her i Norden finde nogen Kong Tryggve
og Kong Dag, fom have fevet nærmere ſammen; Tingen ev el
heller umuelig, naar man lader Dag blive meget gammel, og
ſtride i fin hoye Alderdom med Tryggve, og dette hielper ogſaa
meget til at jævne De fane Danffe Konger med de mange Svens
fle Konger i det Tidsrum, og da mage Dreott være fod længe for

hendes Broder Dan Mikillati, Denne Codex er ikke paa Taar⸗
net, og er en Blanding af Codice Flateyenſi, af Eddæ Fottale

' og af Landnsma, hvortil dog kommer noget, ſom jeg ikke veed

dhxeorfra Det er taget. Uden al Zvil er den ſammenſat i temmelig .
nye Tider. Dette famme om, Diggve forekommer i Codice Flu-
eyenii Col, 10, ydi den faa kaldte Fundinn Noregs, naar maB

med Bidrner vil ſtrekke den ſaa laugt, og findes dette hos ham
P. 15, da deg den egentlige Fundino Noregs bør anſees at have

Ende P. 14 med Goes Afkom. Dog Det fan være lige meget

smed Navnet, naar man ikkun veed hvad Derved forſtaaes, aller⸗
bei: Autor til Fundinn Norcze i ikke e vides, Huer vel han maae

— .

… have - |

Diger |

—

47% ENE Fw Ft OW

Dans 2, have levet for 1387 „thi da ev Codex Flatexeoſi⸗ revet, og uden
Seork. Boll en god Tid forhen, ſaaſom der vel ei findes noget i den,
hvortil den, ſom har revet bemeldte Codex, er felv Autor, men
altſammen beftaaer i ældre Skribenter, hvoraf de fleſtes Levetid
vel ei heller vides, men af hvilke Dag de ældfte Forfattere af Oluf
Tryggvefåns Levnet have fever forſt i det 13 Saculo, til hvilken
Tid man maafkee el gior Uret, om man henfører Samleren af
Fundian Noregs, jeg figer med Billie Samleren, thi da den ins
deholder lutter Genealogier, faa ere de vidft langt ældre baade
opſtrevne, og i Minde bevarede, da de tilligemed Viſerne uds
giore vore ældfte Efterretninger. Dog kan vel være, at Skri⸗
veren af Codex har felv været Autor af den Lifte over Norffe
Konger, hvormed Fundinn Noregs, om man vil, (lutter, ſaa⸗
fom Deri ſiges, at Olaf var Konge i Norge da. denne Bog blev
| fkrevet i387.

Udi N. 116 i gvo ſtaaer wiant mange andre Sågur en om
. "Thangbrand Preſt, hvilken Kong Oluf Tryggefån ſendte til Js⸗
land for at chriſtne det; Denne Saga indeholder ellers meget mere
end om Thangbrand Preſt, ſaaſom den fortæller hvorledes. Chris .
ſtendommen blev fuldkommen indfort pag Island, og derfore i
Det meeſte kommer overeens med Kriftni S., hvorvel den undertø
den tager fra, legger til og forandrer. Udi min Udfkrift, i hoil⸗
ken Hrafnkells S, ſtaaer forſt, ſiges P. 436, at Kongerne af
Morge og Danmark førte Krig ſammen, hvilket ſamme ſtaaer i
Åre Frodes Schedis, Da derimod i Kriſini S, Deres Navne anfo⸗
res, nemlig Deg og Triggve. Hvis de ci nævntes der,” faa kunde
man maakret falde paa Harald Blatan i Danmark, og Hagen

Å. … Jil .

*

: blev indført paa Island, og det var meget timeligere at beraabe
fig paa et Exempel af fin egen TiD, end at opſoge et morkt og

A BR 4⸗43
Jarl i Borge; thi de fevede fore for den Tid den Chriſtne Troe

ubekiendt, ſom var hændet 800 Aar for, allerheldſt naar man

taler til den heele Almue. Alf Snorro T. 1. P. 231 ſees, af Hu
tald og Hagen vare Uvenner, og at den ſidſte rovede i den fore
ſtes Rige. Bel fandt, at Snorro ikke ſiger, at Ufreden vedva⸗
rede, mindre at De bleve tvungne af Deres Underſaatter til at
giore Fred; Imidlertid ev Det og vidt, at han ſiden mælder ins

" tet om Hagens Bedrifter i mange Aar indtil Jomsvikinga⸗Sta⸗

get, og ikke et Ord om hvorledes Harald tog op at Hagen havde
vovet. i hang Rige, og hvorledes Denne Sag blev afgiort. At

… Hagen kaldes Konge kan heller ingen Hindring giore, da han
havde Kongelig Myndighed. Imidlertid tor jeg dog ikke ſor
xXriſtni Sages (fyld faftfærte denne Mening. Biffop Finnur Jon« -
ſen (19) tilſtaaer, at man ikke finder en Dag i Danmark og

- Tryggve i Norge at have fevet og fort Krig fammen, hvorudi

han har Ret, men Tingen bliver anderfedes naar Trygve bov

res til Den Svenffe Kong Dyggve,

Men da det ſaa kaldte Rigsmal » forh findes i den beromte Codiz

| c& Wormiano af Edda, faa og i N.755 i 4to, ligeledes udi Edda,

hvorvel det beklageligen ſynes paa begge Stader at være manglende

i Slutningen, handler om Rig 2c., faa vil jeg her noget noyere igien ⸗

vemgaae det, allerheldſt mig ev bleven meddeelt en Latinſt Overſet⸗
telſe deraf, og Anmærkninger af den lærde Istandſte Provſt
Gunnar Poulfén, fom i at. forſtaae Den. gamle Nordiſte Poefte
haver nu omſtunder ikke fin Lige, J bemældte Rigemel figes

Spyvende Deel. Ooo — Stro⸗

(19) H. ecel. Island, t. I, p. 67. not, 6.

-
—
7 *
—— eee —— ——— ss NEN —

474 - OR RR EN
. Citrophe 1; Den tapre og vetffafne (sfigsm, i Cod. Worm. rage
rie. ældgamle) meget kyndige As, Den Starke og hurtige Rig (Gunnar

Poulføns Anmarkning: Rigur betyder Stivhed, rigor, ſom for
Exempel Halſens, eller pad et andet Sted af Legemet, faa og
et maadeligt Uvenſtab; hoorøed jeg anmarker at Dette ſynes as
befræfte den Engelſte Udlegning af Rigani Ravn udi M. Paris
Offæ Levnet ved rigor, faa og at beſtyrke min Mening at Rig,

eller maaſkee rettere hang Sonne⸗Son Dan Mikillati ſtikker i R-

genus, og kunde man i forſte Fald noge folge Offæ Levnet, og
troe, at Rig havde paaftaaet Danmark for fin Son Daop, Dag
eller Hildebrand, fon var gift med Olufa, Vermunds Dotter,
ſaafremt man vil giore hende til Moder af Dan, eller og pag ans
den Maade beſoogret med Konge-Puſet, men at de begge oms
komme i Slaget, hvorpaa deres Rettigheder fulde tir Dan, eller
og funde man troe, at Dan, ſiden han var beflægtet med Konge
Huſet, fif ſiden, for at giore det got, Olufs, en Dotter af
Uffo, fil ægte, og derved and ſtorre Rettighed til Det Danfe
Rige, fan han fordrev Udo's Son), ſom gaaer ſmukt frem, er

fordum bleven fagt at have gaaet paa de gronne Stier (dette for⸗

Dum vifer, at Rigsmal er revet længe efter Rigs Tid). Derefs

… tet fortælles i adſtillige Stropher hvorledes han kom ind i et fats
tigt Huus, hvor'der vare de tvende gifte Folk Ai og Edda (pro

vas, proavis) og avlede han en fortagtig Dreng med Den ſidſte,
fom blev eft over med Vand, og faldet Træl (hvoraf fees Riden

af den Skik her i Norden at debe Born, at jeg fan ſtal falde

Det, thi Rigsmal er uden Tvil fra den hedenſte Tid, og maaſtee

fra 6 eller 7 Saculo). Denne blev fiden gift med Pye 5: Træt:
inde, ng avlede de mange Born ſammen, alle hvis Navne udtryk⸗

ke Tret Arbeyd og Adferd, og fat bruges af mig, ſaavel fom
allle

FAR: HEE 475

alle De andre Beffrivelfer her, naar jeg kommer til den rette Hi⸗
ſtorie, for at viſe Trællenes Tilſtand i gamle Dage hos og. De
vare ellers fornohyede med deres Sfiæbne, og fra Dem ſtammede
TrælleSilægten. Strophe 16. Derpaa gik Rig den rette Vey,
og kom til et Huus, hvor Afi og Amma (avus og avia) ſadde, og

hum ſpandt. Hende fov han og hos, og fodde hun Karl (3: Bou⸗

dey), ſom og blev dobt. Han giftedes med Snör. De avlede og
. mange Born ſammen, hvis Navne ligeledes udtrykke Bonde:
Standens Handlinger. Og fra dem udfpringe Bonde Slægten.
Rig gif atter Den lige Vey til et andet Huus, hvov De tvende gik
te, Fader og Moder ſadde. Med hende avlede han Jarl, fom han

exrkiendte for fin Gan. Denne reed ſiden ud, og modte Erna, ”
en Herſes Dotter. Hende ægtede han, og avlede Born med,

og vifer hans Navn, ſaavel ſom Idratter, ſom der opregnes,
at Herreſtanden er kommet fra. ham. En af Bornene hedte
Konr, og mener Gunnar Poulſöo, at af hans Navn er Kongur,
Konning, Konge opkommet, hvilket bringer mig paa De Tan⸗
fer, naar jeg herved jævnforer. huad Snorro ſiger T. 1. P. 20,

at Ring (rettere Rig) par Den forſte, fom paa Dan Sprag ble
faldet Konge, at herved ſigtes til Rig ſeld, thi at noget farvens

des og bliver urigtigt og fabelagtige i faa gamle Berg er ifke at
undres over. Naar i den 50 eller fidfte Strophe Kragen fore
maner Konr tif at efterfølge Dan og Dampr, ſom ſeilede paa Has
vet, forſogte Svcerds⸗Odden og aabnede Saarene, fan giver
dette tiligemed Navnet Koar mig Anledning til at troe, at dere
er en Formaning til en Da levende Dang Konge, fom flammede

fra Dan, men ſom ei fulgte hans krigerſte Fodſpor, men lagde

fig efter føedelige Kunſter. Skade at man ei kan komme efter

Jane Navn, chi Da vidſte man og naar Rigs har eller mal var
O— 09 2 - fkre⸗

bund

46 0. PM BI DN

frever. Foran for Rigsmal ſtager i ubundet Still at der fortel⸗
les i gamle Sögur, at den As Heimdal giorde dette Tog. langs
ved Soen, og kaldte fig Rig. "Udi alt Dette kan ingen Mening.
blive, derſom man ei antager, at Rig, hois Herredomme vår: i

… Syalland og Skaane, folgeligen langs SoeKanten, bar ſtam⸗
miet fra Heimdal, og giort en anden Jndretning iblant Stæns

derne end forhen var brugelig.

At Arngrim i fit Supplement P, 527 og 528 taler om tvende

” Dani, Fader og Son, eller dog ſtammende fra hinanden, dertil

… bilde jeg troet at han havde taget Anledning af en bedærvet Bæfes :

maade i Snorro, thi det er ikke at tvile paa, at der ligeſaavel
har flaaet.i en Codice, ſom i Periogſuiolds tryfte Suorro Danur
ſtedet for Danpr, ſaafremt han ikke lagde til, at diſſe svende

Dani havde regieret i Jylland, og desuden taltde om Daupir,
Herre til Danpſted, hvis Datter Dens blev gift med Rig, &

fornem Mand paa de Tider. De avlede en Son ved Navn Dan
ſammen. Siden fif. Rig udi fit Landſtab Konge Navn. Da

Dan kom til Regieringen i fin Faders Land, bleve alle hans Uus

derſaattere kaldte Danfte, Dani. Siden kaldte Den 2, ſom

flammede fra ham, alt Landet Danmark efter fig, efterat han

fort havde indtaget Sieland, og fiden det gandſte Rige. At
Rigs Dranning figes at have hedet Dans, vil efter mine Tanker
ti fige andet, end at han regierede over de Danſte, og ſom has
var Den forfte, Der i Norden fod fig falde Konge, ſaa er det ins

gen Under, at viſſe af vore gamle Okribenter, Der anſee Dan. for

vor forfte Regent, tillegge hans un Kone ved Navn Dania eller

" Dangina, Markeligt ev det, at Arngrim. tilſtaaer, at Det Folk.
ſom Dan, (tettere Danpr) herſtede over, blev Faldet Dang for:

end

I EO — 477
end de ovrige Indbyggete i tandet. Bel fletter han dette Folk
til Jylland ; men af Prolemæo er Det Barr, at der have boet

4
NE

Dans 2.

Hiſtorie. i

Danſtke i Skaane paa en Vid, da Der vare Folk af gandſke andre .
Navne i de ovrige Dele af vort Federneland. Da nu Denp er

bleven giort til Dan endog af Islendere, og altſaa tvende Dani
af Dem antaget, ſaa er det ingen Under, at Saxo og haver tven⸗

de, og da Der ikkun ere 3 Konger imellem dem hos ham, ſaa er
det rimeligt, at han her hav meent De ſamme 2 Dani, fom Arne

grim, Bel fandt at han endnu har Den 3, ſom han ſatter i

Spidſen af alle vore Konger, men jeg haver ofte forhen handlet

om Anledningen hertil, og hvem han herved forſtaaer. Vel

. fandt ogſaa at han lader fin. 3 Dan gane over Elven, og ſtride

| med Sagerne, hvilket ſtulde fones at vife, at Arngrims 2 Dani

haode fnarere regieret i Jylland, end i Skaane. Men hertit

ſoarer jeg, at endſtiont Dan 3 hos Saxo er efter ſit Navn og den

Orden han ſtaaer i en af Arngrimi 2 Dani, ſaa foreſtiller han
dog, ſom faa mange Konger hos Saxo, mere end cen Perſon,
ſaa at uden vil en Haldan, eflev ſaarere der Saxiſte Wodan -
ſtikker ogſaa i ham. Arngrim gier Danp til Rigs Soiger⸗Son,

men herudi ev Det ſikrere at folge Snorro, fom gior ham til Riges

Son. Da Rig vav den forſte i Norden, ſom lod fig kalde Konge,
og derfore paa en vig Maade ber ſtaae i Spidfen for alle vore

. Regentere, allerheldſt han herffede over de egentlige Danſte, ſaa

er Det. Sporsmaal, om han ei har ægtet Den Tydſte Prindſeſſe

Grytha, og Saxo derover tillagt Dan det, ſom han giorde til vor

forſte Konge. Man funde da og falde paa de Tanker, ſaafremt

man vil troe, at Konge-Navnet er ældre i Tydſkland, end i Nor⸗

den, at Rig havde ved Denne Lellighed bragt Ronges Navnet
hid ind.

OGovo3 1 Rem

é

Dens 2.

| . Hiſtorie.

vre KN —X

Wen nu er det Tid at koinme til Dan Mykillati ſelo igien.
Saxo (20) vidner, at Den 2, en Son af Ufo, udbredte fine

mange Seyervindinger til Fremmede, og udvidede Derved fit Fe

redomme, (men han nævner hverken hvad Fiende han havde at
beſtille med, eller hvitfe Lande han indtog, og det kunde ban ikke

after fin Hypotheſe, at Dan havde fra der forſte af regieret over

gandffe Danmark, efterfom hand Krige ſteede meeſt i Danmark,

og de Lande han indtog, udgiorde ſiden det nu værende Dans

mark; Og før denne Meenings Rigtighed er .Saxonis Uformuen⸗
hed, at nævne hvilfe Lande Dan undertvang, atter et Bevis),

Siden beffriver han ham meget ilde ſom odſel og hovmodig, og.
ikke tarvelig, ſom hans Gader. Hertil haver bande hans Til⸗

navn givet ham Anledning, faa og den virkelige prægtige Opfor⸗
fel han vifte baade i Liv efter Arngrim, .og i fin Begravelſe og

. Rød efter Snorro i Fortalen; Hvilket har faldet faa meget des⸗

mere i Oynene, ſom Aleif, Olu£ eller Ufo, hvad man vil falde
ham, ført fig meget ydmyg op. Hyorvel jeg nu ikke vil roſe
Dans Opforſel, faa kunde hans Magt, og den Wrefrygt han

wvodvendigen maatte indprente Underfagtterne for fig, ler give Ans

ledning hertii. Sveno Aggonis (21) forklarer hans Filnavn ved
elatus eller ſuperbus, og gior ham til en Son af Ufo, Erics
(22) udtrykker hans Tilnavn ved Srorlatens, hvilket ev en Mode

v fætning af hans Faders Olavi Tilnavn Litilati hos $slænders

he Markeligt er det, at Cornerus (23) nævner ikfe Den, . men

fætter i hang Stæd Olaf; m Son af Uffe, ſom regierede Fort,
09 sforde intet mærkeligt: Hoiltken hectelim ig mener at *—

-,… (20) P, 6% og 66.

7” (21) Ap, Lang. t. 1. p. 47. Rk
(223) Ib. p. 133. i -
(23) Col. 478 0

mm I *

RU a Wi 479

fourmet deraf, at han har hørt om Olnfa, Uffos eller Vermunds
Dotter, og Dans Dronning, ſom egentligen var den reglerende.
Den pfattydffe Saxo deretter det ſamme fom Saxo om Dans Stolt⸗

hed og Odſelhed. Naar han figer, at han ogſaa hedte Oleff,

faa bekrefter Det mig.i den Tauke, at Dan var gift med. Olufe,

. Hg at de Devfore begge anſaaes for Regentere. Tilnavnet Srurp»

late er vel kun en vrang Skrivning af Sturlate. Riim⸗Kroniken
beſtriver ogſaa Dan, ſom hovmodig og odſel, til hvilket altſam⸗
wen Saxo er Kilden. Gheysmer (24) har ſom Original ale Det
ſamme, fom hans Overfærter, den plattydſte Saxo," Der er

Srorlaten ſtrevet ret, men til Slutning i Konge »Liften ftaner og

Storplere. N. 7 ffriver Det Storlatæo, N. 11, 12 og 13 have
intet Tilnavn. Lyſchander (25) ved, hvad Saxo ikke vidfte,

nemlig at Dan regierede i Danmark, Sverrige, Staven, Sa⸗

xen og Curtand, hvorsil han uden Tvil haver taget Anledning af
det Ssxo forhen har fortalt om Roric, og Ufo, N. 16 taler og

om Dans Hovmod, og giver ham Filnavn of Sorieuæ 3; Den,

ſom fever ſtort. N. 17 fætter Den og Huglek efter hinanden,

men gior dem begge til Ufo Son; Hvilfet jeg anſeer for et ſtort
Bevis af min Mening, at Huglek haver været Angul. N. 20.

kommer overeens med N. 18, dog med den Forfiæl, at i Den -

fidfte ſiges Dan at have været: Myghet ubismæman, men i den.
forſte ſtager: Mekær ubysnæman. Wilhelm af Ebelholt (26)
fætter Dan" ſom den forſte Danffe Konge , og begaaer altſaa
ſamme Feil fom Saxo, og ſiger at de Dane have faner Navn af

. bem, (hvorved figtes til Dan Mikillsti,)

i C24) Ap. Lang, t. 2, P. 306 og 396. .
+ (25) P. 149. |
(26) Ap, Lang. t. 2. p. 155.

KJ

Tot.

Dam 2.

Hiſtotie.

Des Torfæus i bet forſte udkaßt tit ſin Series (27) gior fig wenen
Hiſiorit⸗ Umag for at beviſe, at Dan var ei Uffo's, men Danps Son, og
gift med Olufs, Vermunds Dotter; Og var altſaa den gang af
langt andre og rettere Tanker, end fiden. Hvad der fortelles i
Meſſenii gamle Svenſte Kronike P. 47 — 49, ogi N. 899 i
ato, ev eet og Det ſamme, og ev det ingen Under, da Den ſidſte

er en Codex af Den forſte, dog med nogen Forfiæl, thi i den
kaldes Dans Dronning Dania, men hos Meſſenius Grythe. fis
geſom Det forſte ftaaer i Annales Eſromenſes, af hvilken N. 899
er pan .dette Stad om de Danffe Konger fun en Overfættelfe,
Om hvad der findes i Annalibus Eſromenſibus, vil jeg ikke hand⸗
le mere, Da jeg haver udforligen underſogt Det i min 6 Tome P.
34—36, men nu vil jeg jævnføre Dem med Meſſenii trykte gam⸗
le Svenſte Kronike, og med N. 899 hos og. Det ſom ſtaaer i
Annual, P, 223 om en Ypper, fom havde 3 Sonner, ſtaaer hos
Meſſ. P, 36, men Ypper kaldes Urbar, og giores til en Son af
Frø, (2: Freyr), han igien til en Son af Inge, og Denne atter,
til en Son af Philmer, ogſaa falder Vilchinus, ( fom herefter
maae blive til Odin, og Inge til Niord, efterſom Niord giores
af nogle til Odins Son), ſom var en Son af Goderich (>: Gan-
” daricus hos Jotnandem), og han igien af Erik, den forſte Konge
i Gotland, ſom lod forſt oprodde Skaane, og derpaa de s Der
kaldte Wethalahed, nemlig Sieland, Moen, Fyen, Lolland og
Falſter. See P. 4. (Markeligt er det, at i Seala Kronike giores bes
Lelendum T, 2. P. 14 en Hring, forſte Konge til Wodsns Fa⸗
der, thi det er klart, at Coderie, og Philmer eve i Meffenii Kro⸗
nike indſatte paa et uret Stad efter Jornandem, og Wilkinus efter
Wilxina S,, fag at. Inge burde følge ftvar paa Eric, Den famme
Inge

. SENER
FREE HLA NER a

37) Må, P. 40 09-41,

'. f

Inge uden Foil, ſom Are P. 76 falder Ingvi, Tyrkernes Konge Dans:e.
og Niords Fader, hvorved han enten bliver en ellers ubekiendt Sifeie.
Fader af Niord, eller og Odin (elv, ſom nøgle giore til Niords
Fader, og altfaa, fulde en Erik have været Odins Faders Ben
da Erik regierte her i Norden, og vor Odin kom udenlands fra,

. faa maae herved ſigtes til Den Saxiſte Odin, og Hiring eller Erik
blive Den bekiendte Rig, fra hvilken Den Sariffe Odin vel ikke
ſtammede, men dog var nær i Svogerſtab med Rigs Afkom).
"Annales udelade Fyen iblant de s Øer, ſom kaldtes Witheſleth,
og fige Derfore og at det var fun 4 Øer, ſom Dan blev fat over,
da Meſſenius derimod figer 5, og nævner Dem vel ikke, men da
han ſiger, at de vare de s Øer, ſom kaldtes Wethalahed, fas
er det klart at herved figtes til forhen anførte Sted hos ham Pi 4.
Her legger ellers Meſſenius til, at Danmark og Norge laae Da
under Sverrige, da Annales ikkun fige, at Ypper befoel dem
paa Witheſleth at overlade bemeldte 4 Der, ſom et Rige, til
hans Son Dan (hvitfen uden Tvif bliver her Skiold, Odins Sen,
om hviffen der er ingen Tvil at han jo fif Sieland af den Svens
fte Kong Gylfe, og derfore vel mueligt de 3 andre ſmaae Der.
med, thi Fyen fønes han efter Edda og Snorro at have faaet med
ſin Kone Gefion, hvorfore det og er. markeligt at Den udelades i
Annales; J N. 899 P. 15 efter min Udſtrift faner det famme
ſom hos Meſſenius, undtagen at de Ord om de s Øer udelades;
og forekomne de længe efter P. 38, og opregnes Øerne ved
"Navn, og derlblant Fyen (Det er. klart af alt dette, at Vpper
… Nivec den ſamme ſom Urbar, og ſiden han udgives for en Sen
» af Freyr, og det altſaa gager meget ner Odins Gid, da ſaadant
tildrog fig mellem Skiold'og Gylfe, ſaa er Det ulmodfigdigt al,
VUrbar eller Ypper ere hev uvigtige: Navne, og Perſoner fatte pad

” Syvende Del . 2 Pee uret

on —

N

tret Sid, høilfer end mere deraf beviſes, at Meffenins P P, 36 og
37 gior oſten til en Son af Urber, og Siolm til en Son af ålen,
hoilket N. 899 ogſaa gior P. 16, thi Des fan ikke nægteé at Siolm
er Fiolper hog Snorro; Hans Dedsriaade, ſom er eens hos alle
dige 3 Skribenter, vifer det, faa og De efterfølgende Svenſte
Konger, hoilke paa nogle faa Mistagelſer nær hos Meflenius og
N. 899 ere De ſamme ſom hos Snorro; Urbar bliver altſaa Gylfe,

" fat paa en uret Tid, og giver en urigtig Fader og Sen, og öſten

forfvinder rent, og ev vel alene et Nomen Appellativom giort
Deraf at Sverrige ligger imod Øften, faa at öſten vel kun vig
ſige fan meget, ſom den oſtlige Konge; Hos Snorro, eller rettere
Piodolfur, er Fiolner en Son af Freyr, og der fan vel ingen
Tollsmaal være om at troe i gamle Ting mere en Skribent af
Det 9 end af det 15 Sæculo; Imidlertid fees dog heraf, at man
si (fer hen maae forfafte hvad nyere Skribenter have om gamle
Ting, thi iblant meget forvirret findes og noget rigtigt og ſandt).
Anoales P. 223 og 224, Meſſenius P. 47 - 49 og N. 899 P. 38

— ati komme overeens, undtagen at hvad Annales berette om

alle Danſte, at have fat fig imod alle, og at haye været ſorhad⸗
tt af alle, ſamt kke undertvungne før af Ludovico (Pio), fattes

…—, Åbegge De andre, ligeledes om Bolden Dangwirchi. Ale ſige

wdeligen fan fer; at De tvende: audre ere Fun Overfættelfer af

vel at Dan bled, efter at ban. havde ſamlet Det Heele, Konge i
3 Aar, og avlede Ro, men-i Annales alene (toer, at han forſt
i det 3 Aar kiendte fin. Huſtrue Dania, og anlede Ro, med hende.
J Stædet for. Annales ſige, at Hopdingerne foarede Din, faa
fætte De tvende andre fun een Hjevding. Angaaende de folgende
Konger lige indtil Harald Hilldetann, hvor deg alle 3 ende at
tale om vore Konger, kamme De ſaaltedes .ovsræng ; at men

…—

- RR MON 488

— "Annales, Bel forekomme nogle fmaae Forffiækigheder , men
—" afte andre end ſaadanne der Fan (rives paa Regning af urigtige
Laſemaader og af Skriver⸗Feil, ſamt nogle Forkortelſer og
" Udeladelfer, naar undtages at de begge have en. meget længes
.RKovtælling om Kong Snio, Arila og Jetten Læs end (om Auna-
des, hvilken maaffee ev en Foxogelſe af De nyere, ſom efter deres
Tanker have villet giore dette mere behageligt, Af Det de alle
fortælle, at Dan fiden ved Iydernes Hielp indtog Øerne, ſlutter

jeg, at hans Soiger⸗Fader Ufo eller Oluf haver ftridet imod -

dem, og Dan hiulpet dem, og de føden ham til at indtage Øerne

- øg undertvinge Oluf, Meurfius (28) beretter , at Dan under⸗

tvang Saxerne paa nye, ſom giorde Oprør efter hans Faders

Uffonis Dod, men flog fig derpaa til Hodmod og Vellyſt, bleg

ſyg og dode haſtig. Avorfra han har taget alt Dette Pal jeg ikke
fige, tvertimod denne Konge blev vidft meget gammel; Men af
han har kunnet Erige med Saxerne ev iÉfe utroligt, ſaaſom han
udvidede Danmarks Grændfer faa meget , og maatte Derved
nodvendigen oppekke Misundelfe hos Naboerne, Hvor Geb-
hardi (29) ev kommet til at falde Dans Moder Demar veed jeg

ikke, med mindre Feiltagelſen er kommet deraf, at Dans Soſter

Drott var gift med den Svenſte Regent Domar. At han giox

Danp til Konge i Sieland er vel fun efter Giætning. " Stephenius |

(30) har engang været af den Tanke, at Storlatne betydde faa
meget fom af hoy Legems Skikkelſe, men herudi hader han feilet.

Floræus (31) vil, at Humle i Hervarar S. ér Amalus den Gothet
LA AA 2 00 dos

GU c.c.

(29) W. Geſ. t. 32. p. 357. me

(30) In Wormii Ep, p. 187%. .
(31) Ant, Scan, p 71 o8 7. > n

Dens 2.
Hiſtorie.

"484 . RE ER.
hos Jornandem, og denne Fader tif Dan ved Geftur Blindes Entre,
” hvilken Geftur Bligde han anſeer for Danp, og Gunner hos Saxo

P. 134» iffe 120 ,. for Domar, fordi han ſiges at have havt
Drou , Da dog Ssxo gior denne Drott ei til en Dotter af Den

Danſke "Kong Danp, men af den Morffe Kong Regnald, og.
overalt ſtrives alt Dette uden mindfte Grund, Worm (32) har

et merkeligt Sted om Dan, nemlig at i et Manuſeript de origine

" & geftis Danorum ſtulde ſtaae: Hoc facto electus eft in Regem,
A pofirus ſuper lapidem, ubi nune eft Kovirke, in ß iguum folidi-

' 4

tatis Regni & Jufticiæ fattus, thi 1) mage Dan herefter være ble |

ven udvalgt til Konge ved Det bekiendte Danevirke, hvis ældre

Navn var Kovirfe, og Deraf ſlutter jeg at Der er feet ſtrax efter
Seyeren mod Iydernes Fiender, hvilfe da efter Beliggenheden -
at dømme maae have været Saxerne, og derpaa troer jeg at
han atter er blever ftadfæftet. fom Konge ved Wiborg paa Dø

nerliung, og hyldet af dem, ſom ikke havde hyldet ham ved Kos
virke, og 2) at N. 16 og 18, endſtiont De i Manuſcriptet føre

Naon af gefta Danorum, Dog ikke ere dem, vel baade fordi. de

ere Danff, og. Wormii fynes at have været paa Latin, men og

- fornemmelig fordi diſſe Ord om Kovirke ikke findes i i dem. Wor-
mi gefta Danorum maae derfore enten være. bortkomne, eller og
» ligge fkiulte i en Krog. |

retru Olai (33) vidner, at den Dan, efter hvilken Stiget
fit Navn, regierede mange Aar over Herne forend han erhder⸗
vede Iylland; Hvorefter at Domme han maae have overvundet

Aleif forend Jyderne kaldte ham til Hielp. Snorro (34) bevid⸗

(32) In Addit. ad Mon, Run. . 5 ner,
| (33) Ap. Lang. t.1,p. 63 7.
v 64) H. R. 1. 1. p. 321. …—,

-

RD HR DR 485

Sa

ner, at Denne Konge bled meget gammel. FA: Arme Megnei N, "Dane 2, |

338 å 4:0 ſorekomme adſkillige Nordifte Slagtregiſtere fra Adam
af, hoorudi ogſaa ſtaaer, at Vermund hin Vitre var Fader til

. Alofa, ſom var Moder tif Frode Fridſami (hvilket atter beſtyrker

Hiſtorie.

”

den Sætning at Dan Mykillati var gift med Vermunde Dottet)

——— — — —
20. HUGLETHUS.
—

| 8 figer ei hoo hans Fader var. Det ſamme giore ef heller
|

|

N. 20 3: 4. 5: 6. 7.9. 10. 72. 16. 18, hvorover man ſik⸗

giore ei heller hang Eſtermand Frode til hans Sen, og af begge

derfore ſlutter jeg, at han ei horer til vore rette Konger, alene

- leks Gan, faa vife de dog at Huglek ogſaa er bleven faldet Odin,

N. 16 og 18 giore Frode til Hugleks eller Othens Søn, hvile

Ord ere koſtbare, thi endſtiont Frode har været Dans og ei Hug-

Da nu N. 11 gior Huglec til Dans Øjen, og Frode iglen til

Huglecs Son; Og N. 13. 14. 37. Huglec til Uffo Gon og Dane
w Broder , 99 Frode igien til Huglece Sen, faa ſtadfeſter alt dets .

. fe mig uovervindeligen i mit Syſtema om den Saxiſte Odin, thi
man har fun nødig at antage, at Huglec har virfeligen været
JOlvi Son, og fed ved Aar 200, fag bliver han Dans Broder,
"naar hans Soſter har været giftet med Dan, Hans ungt Aar

" have, givet Dan Anledning til at bemeftre fig hans Nige. Men

ved hans tilvoxende Alder har Dan maat fraffe ham et andet Rige,

og dette har været Angeln. Traditionen om Scedf', Der ſom et
Barn kom til Skaan⸗, Dans rette Rige, paſſer fig og herpaa.

"4

EH Bert kan holde for, at han ei har været Dans Son. De ſamme

KAAÆR Fort

Huglethus
Hiſtorie.

486 Rd RW

For hav han venteligen foærmet om paa Soen, og da efter AK
berici Mening regieret paa Øen Gulland. Da han ſtammede
fra Odin, giorde ftore Krigs-Bedrifter, og kaldte op fom det føs
neg fine Sonner efter vor ſidſte Odin; og fotte hang Gudstiene⸗

ſte ind iblant Anglerne, i Stadet for Herrhæ, hvad Under at

De Angel⸗Saxiſte Skribenter have blander ham med den gamle
Odin, fan og i Scea£s Perſon blandet ſammen, hvad fom tilhørte
vor, og Den Gariffe Odin. Herover troer jeg at de Engelſte
Skribenter have udelndt alle Ledderne fra vor Odin og til ham;
Allerheldſt De begge havde en Son, hedte Beldæg eller Bander.
Og altſaa holder jeg FridleiÉ for vor Odins Fader, og igienkal⸗

Der, hvad jeg forhen haver herudi ſtrevet anderledes, efterſom
Engellændernes Wodan bliver vor fidfte Odin, og Saxnad og An-

… geltheow hos dem den Safiſke Odin. Altſaa fan Gear blive den

mellemfte Odin, og udi Skeafing ellev Sescef ſynes den eldſte at

ſtikke. Men Genealogierne for vor fidfte Odin ere meget urigtige,

forfortede og ſammenblandede, thi ved Sceaf figteg uden Tvil ül
vor ſidſte og den Saxiſte Odin, og ved Beav eller Bior fif Bore
Den ældfte Odins Gader, og udi Langfedgatal giores han dog til
Fader af Eat eller Geat, ſom jeg haver. antaget for Den mellemſte
Odin; Og 'Sceaf fættes endog oven for ham. Men i faa gamte
Sider bliver det umueligt at finde Rode i alle Ting. Sporsmaal
om det ei er Den Gariffe Odin, ſom Saxo P. 13 egentligen for⸗
ſtager ved Mit-Orhin; der blev ihlelſlaget i Fyen, og ſom Szorro
figer i Fortalen for H. K, at Othin var pag Fyen, eller i Odins⸗

"By, faa ſynes mig alle diſſe Omftændigheder ogſaa beft at parke

fig paa den Saxiſte Odin, Det ſynes at han haver giort ended
af de Folk, der beboede de Danſte Provincer, meget ont, og Dev
fore Fan det gierne være, at De have ihielſlaget ham i Fyen. Hans

KEE vecte

hund

— — ¶— — — — —

— ve — ——
U

fæ

BR EH DN 487
rate Man bliver nel Huglec, Ved dette Tilſtod fra Norden Hugterhus:
ere Sagerne forſt blevne ret mægtige, faa eg Frankerne, og viſe Likorie.
de fig ogſaa forft med Anſeelſe efter den Tid. Mærkeligt er det,
al Saxo P. 66 ſiger, at Froger, en Norſt Konge, ſom levede i |
Frodes Huglees Eftermands Tid, holdtes fer Odins Son thi B
hel kan dette maaftee være Feet, fordi alle tapre Folk, hvides |
komſt blev glemt, kaldtes Odins Sonner, men da Tiden treffer
ind, faa kan han gierne have været Denne Odins Son. Hoo der
veed, hvorledes vore Gædre da flakkede om, maae ei undres over,
at een af Odins Sonner er kommet til at vegiere i Norge. Den
14 Konge i Sverrig hedte pel Hogleik, ligeſoin denne, men han
maae være fod over 100 Aar efter. J Viborg Stift, Aalborg
Huus Amt, forhen faldet Himmer:Syffel, Aads Herred i Hyl⸗
lebierg Sogn, hvor Landsbyen fordum ſkal have heder Hulle⸗
Bierg eller Huglets Bierg af Kong Huglet, - Fal han ligge bø
gravet i Hoyene paa det Bierg, hvorpaa Kirken fader, fon ere
faa hoyen, at i hvor hoyt Kirken end ligger, faa fee de dog (faa -
ledes mener jeg at der bor laſes, og ei Bierget,) langt oven over —
Kirken (1). Og denne Huglets Begravelſe i Jylland ſynes mig agt
ſtadfeſte min Mening, at han haver været Konge i Iylland, hvor⸗
fore man maae flutte, at han ei alene haver regieret over Ang⸗ |
lerne og i Sønder Jylland, mén langt ind i Norre⸗Jylland, ikre
at Anglerne ſelo have ſtrakt fig ſaavidt, men at Regieringerne
imellem diſſe beſſegtede Naboe⸗ Folk have ofte, forandrer ſig.
Imidlertid te Det Dog underligt nok, at ꝛ dap Fulde: være bleg
| Hasangt der, paar han dode i Søe

Saxo

JE (1) Danfle Atlas t. . SETE

i ' | . , i | M
488 SN. BH RN . i
Haglethus Saxo lader ham i et Soeflag dræbe de 2 Svenſte Toranher
Hiſtorie. zramorh og Hågrin, hvilken fidfte Bryniolf Svendfån (2) vil have
| at bør ſtrives Hogrim. Torfæus (3) paaſtaaer, at denne Hug-
let ev den Svenſte Kong Hugleic, og flutter Det deraf, fordi Sa-
xo's Dan 3 ev Halfdan, hvilken fordrev den Svenſte Kong Aun,
ſom regierede ei flænge efter Hugleic, Saaftemt Saxo giorde,
ſom Torfæus ſiger, den neſtfolgende Frods 2 til en Son af Hug.
leth, faa kunde man meget mere paaftaae, at han havde feilet £
at indføre Hugleth blant vore Konger, men nu figer han kun,
at Hugleth fulgte Dan, og Frode igien Hugleth, og Dette bliver
rigtigt, ſaafremt Hugleth er Den Sarifte Odin, thi han regierede
over Angeln, eller Synder:JFylland, og ſynes at have paaſtaaet
hele Danmark i Frodes Mindreaarighed, ſom var Dans Son. —
Torfæus kunde ellers have noget beſtyrket ſin Mening ved
det Sexo felv fortæller, at Hugleth ihielſlog 2 Soenſte Tyranner,
” Thi det viſer at han haver havs i Sverrige at beſtille, men pag
den anden Gide var den Svenſte Hugleik aldeles ingen Stride⸗
" mand, og fad altid hiemme, efter Snorronis Vidnesbyrd. T. 1.
P. 27. Derimod har Torfæus vet deri, at den Irſte Kong Hug-
let, ſom Saxo omtaler P, 104 og 105, blloer (til deels) Saorronis
. Svenfte Hogleik. .

. . N.2 ealder de Svenffe Tyranner Heghmod og Hegrim (4),
UN. 3 legger til, at Hughele, fag kalder han ham, undertvang
fig og Arbinger de Svenſtes Rige med en ſterk Haand, og
holde mange ſtore Slag med dem (5), hovilket Dog vel ikkun er en
Ca) In Steph. not. p. 106. | videre
(3) In Serie p. 274. ”
(4) Ap. Lang, T, 1. P. 253, .
c95) Col, 478.

FM KR DN LL. 48 -

dere Udforfel af det Saxo fortæller. Den Svenffe Hugleie Hugiethus .
"havde ei nodig at føre Krig med fine Unperfaatter, da han rolig fore.
og ſom retmæsfig Arving-befteeg Thronen. N. 4 falder Denne
Konge Hintler, og Tyrannerne Honmoth og Hogin, uden at
fige, hvorfra de vare. Navnet Hogin kommer ovtreens me
Hagen, Haagen, ſom de Gamle ſtreve Hake. Nu havde vel en
Hake at beftille med Hugleic, men det var ſaa langt i fra, at
Hugleic dræbte Hake, at Hake tværtimod dræbte Hugleic. J.
Magnus (6) fortæller heel vidtløftig, hvorledes Botvildus Da res
gierede I Soerrige, og hvorledes hans Admiraler Hernot og
EHegrim bleve overvundne åf den Danſte Konge Hugulind, fordi
: baade Kongen og de vare forhadte af Folket, og at Borvild maat⸗
"te tilſidſt, efterat han og blev angrebet af Ruſſerne, flygte af

Riget; Men da ingen ældre Skribent kiender denne Botvild,.

og diſſe Omftændigheder, faa frygter jeg for at Megnus er het

faldet i det Romanſte. Neg river denne Konge Høglekær,
N. 10 Hugleker, og nærme fig altſaa Navnet Hugleikur hos

Snorro, N. 13 ffriver ham Huihlef. N. 14 Hublek; Lyſchan-

der (7) Huglet hin Lilde, og følger i Korthed J. Megznum. N.

16 og 18 berette alene, at han ſtridde imod den Svenſke Kiempe

Högin, (hvilfet kommer overeens med: Haagen). Magnus. Mat-

rhiæ (8) tilſtaaer, at bet ev uvidft, om Hoglet har væver Dans
Broder eller Søn; Han giver ham og Tilnaon af den Lille, faa

ev Det venteligen af ham, at Lyfchander har taget Dette Filnavn,

thi jeg finder det ikke hos nogen ældre. Hvitfeld overfætter her

fun denne Skribent, fom han ſedvanligen gior i De æfdre Tider.

Syvende Deel. Q aq JE Den
(9) L. 2. c, 31 — 33. P P. 119 — 123. i '
(7) P. 150.

(8) MÅ, p, 27,

km ae == — J — 2

80 ER |: W
Sluglietbas Den krevne tydfke Kronike i Folio feiger J. Mognum I att, hdil⸗
Hiſteric. fer ogſaa Beringius gior. Des Roches (9) gior ei alene der fanme,
nen fortæller endeg en omſnendelig Roman, hvorledes Hogleih
aid Handel og Vandel fat Danmark paa Fode igien, ſom Dan
havde odelagt. Crantzius (10) ſlutter, at efter Atisli Dod te
Overrige ei bleven regieret af Konger, men kun af Duces, af
hvilke de tvende, ſom Hugleih overvandt, have værer, og at
det har givet Danmark Skat, men alt dette er kun los Giat⸗
ning uden nogen Grund. Meſſenius (11) gior Huglet til Dans
Broder og Eftermand, hoilket vifer at han haver havt nogk af
Dem iblant vore Kroniker, fom giore Hugler og Dan til Brodre,
og at man derfore ei letteligen bor beſtylde en Okribent for at
" have digtet, fom jeg er vis paa at mange have nok her. giort ved
Meſſenius, fordi de ikke have kiendt bemeldte Kroniker, ſom til⸗
deels endnu eve utrykte. Irenieus (12). forbigager Huglet, hvil
" Fer vifer at han ikke altid eller alene følger Ssxo,. men hvilke aw
J— dre Kilder han paa den Tid haver kunnet have, ſtal jeg ikke ſige.
Derſom man vil ei alene henfore til den Saxiſfe Odin Maunet
Naouglet, og den TiD og Sted han ſtager paa, Men og de faae
Bedrifter Saxo tilegner ham, faa maqt den Saxiſte Odin. fave
drebt 2 Svpenſte Kiemper, og Dette er alt hvad man herom fan
far. Thomas Geysmer (13) Falder ham Hucletus.
(9) T. 1. p. 99 — 101.
— (10) Chron, p. 406.
— or ED) Tit p. 33.
i * (12) P. 111.
" (13) Ap, Lang, T. 2; p. 306.
Gem—===mmmm

FRODE.

— ÆRES

iores af Saxo og afd 2. 3. 4 5. 6. 7. 9. 10. 13. til Hug-
lees Eftermand, men ef til hang Son; Hvorimod 11,
13, rd, 16, 17 og 18 giore ham til Huglecs Son. Men da

Huglee hår været Dans Broder, eller rettere Drontiings Bros -

Der, faa indſeer vel enhver hvad fom haver bragt diſſe Skriben⸗

Froder Ungdom, faa han gierne kunde ſiges at have Frode til

Eftermand. De have hørt, at Huglec var en Danft Prinde,
"sg at han håver regieret et Sted i Danmark. Efter deres for⸗
. Piærte, Sætning , at der ſtedſe havde vegieret een Konge ovæ

gandfe Danmark, have de fat ham vet nok, og ſom nogle af

dem håbe ei vidſt at Dan var Frodes gader, faa have De. ment

BR 13. EM En Pr

Frode

Sion.

ter i Vildfareiſe, hvortil kommer, at Hugiec haver regieret

at Huglec, ſom regierede mellem Dan og Frode, maatte nodven⸗

dig være Frode Gader." Iolcendernt Derimod gipre ham til Dans
Sen, og. falde: ham Frode 3, hoilket del og. bliver, Det retteſte

thi ellers vidſte man ei hvor man ſtulde fore ham fra, og man

hat dog ingen Efterretning om, at den gamle Kenge⸗Stamm
fulde være uddoet med Dan. Islenderne tkalde hann Rtade Fri
sferi, hoilket beſtyrker mig f den Tanke, at den Sarile Odid
og hans Partie have huferet om i Dannemark, i der mindſte i
Indland og paa Øerne i hans Tid, hvottit- hans alt for ſtore
Fredſommelighed har maafkee giver Anledning/ og desuden er
Odin fod Aar 200, og Pan Bol: 240, fad mane Odir nodvem

vigen have ever temmelig langt ind i Frodes Tid , thi han maae
Q TY 2. KEE være

—

sr ERE RR

være bleven gammel , eſterdi han avlede faa mange Sonne.
Saxo falder Frode Vegetus, og N. 2. 4.5. 6. 7.9. 10. 11. hin
Froene, hvilket er Det ſamme paa Danff, blandende ham altſaa
iHenſeende til Navnet med en — Frode, nemlig den 4. N.

3 og 14 give ham intet Tilnavn. N. 13 kalder ham hin Scorfé-

sas 5 +» + få

tha Kothæ hin Storlytnæ, hvilet ſidſte er gjort af hans Faders
Tilnavn, chi Storlyine bliver vel det. ſamme ſom Storletan. Ko-
rhæ mener jeg (al. betyde den Gode, og tiener til at fadfæfte Is⸗

. fændernes Tilnavn af den Fredelige, eller og ev Der ſtrevet urig⸗
tigt hev i .Sitædet for Konge. N. 16 falder ham Srorleuenæ,

Ligeledes N. 18, thi Storlemmæ er vel iffun en Skriver⸗Feil.

Maaſtee dette kan være ved en SÉrives eler Leſe Feil giort of

Storletnæ, men det er og mueligt at det er en Slags Overfærtelfe"

af Saxonis Vegetus, thi han ſtriver, qvi ipſam cogndminis Spe-
" tiem -corporis animique firmitate teſtatus, og da vedkommer det

Frode 4. Snorro T. 1. P. 31. vidner, at Frode ogſaa kaldtes hin

Mieilleti, hvilket fadfæfter de Kroniker, ſom Balle hår him Ssarlee-
ne, oᷣgſſynes at viſe, at i Stadet for Swrloinms bør læfes Storleme,

Saxo (1) fortæller intet andet om denne Konges Bedrifter end at

han overvandt 10 Norſte Doces, og fiden. Kong Eroger paa Den
He, ſom "Derefter. fi Baun: af Frade. Heel markeligen ſiger

han;,at denne Froger (ak efter; nogies Beretning hane varer

"Odins Son, thi heraf ſees 1) af Saxo haver. havt adffilige Be⸗

xetninger for ſig, 2) paſſer dette fig heel vel efter Tiden paa den
Sariffe Odin, ſom jeg forhen har ſagt. Hoad Øen angaaer,
de fn Fade Bronoc endnu udi i org, i Tronhiems- Stift tær ved:
9.. Chris
reen U |

Re BH BY - . 143

Chriſtiansſund, hporaf ſees, at Frode er gaaet temmelig hopt op, Frodes
ng at Den Sariſte Odins Born have udbreder fig fange nord paa. Piforie.
Cornerys (2) vil at Frode har undertvunget hegle Norge, Da det
deg ikkun var en faare liden Part. N. 4 ſtriver Kongens Til
hann hin Frona, N. hyn Fracka, J. Magnus (3) beretter FR
at den Svenſte Kong Gorharus var gift med Den Norge Frogeri
Dotter, og at Frode ved en ſtammelig Lift dræbte Froger. Nu
er vel Den Maade han fortæller dette Nederlag paa rimeligere
end Saxonis, men Saxonis , hoorvel fabelägtig, rommer dog mere
overeens med vove Fotfædres Tankemaade, dod er Det vel mue⸗
lige, at det er ſiden opfundet for at ſtiule den Danſke Konges
Stam. Gotharus ſtal, for at hævne dette, Have bekriget Frode,
og flaget ham ihiel i Strid, og derpaa far hans Sen Din, ſom
var et Barn, til Konge.Péètrus Olai (4) figer;”at han kaldtes
hin Fræckæ, eller Sterkæ, eller Frögne, dg paa Latin Vegerus.
N. 14 overſatter Duces: ved Hertuger. Lyſehender (5) folger
J. Magnum, Maagſtee N. 16: Storlemmæ dog har Henſigt til det
Saxo ſtriver om. Frodes.Otyurke, og til der han af nogle kaldes
den Stærkt: Da 'Saxa.berefter, at nogle udgave Froger ſor
Oshins Sen, ſaa gaar de Ord herom hos N.'16 og 18 maaſtee
hen pag Froger, og ei pag Frode, og Da gif et af mine Beviſer
bart, at Hogleik par ben. Sariffe Odin] Hoso N. 16 Inde Or⸗
dene ſaaledes: Tha. war hans Hugleke) Sån Kopung, Frothe
hin. Storlemmæ, Han drap Frøger , Konung aff Norghe, och
thsi Hextughe. meih hapum, Somma 6 gha, ath hap war Orhæns
. KLD — J Son.
| (3) Col. 478.
— DERE 160. k .
| (4) Ap. Lang, t. 1. p. 64
(5) F. 150.

— Frodes

Hiſtorie.

* I WE —

Hos N. 19 lyde be Eder veſentlige ligeledes. Men dette

—8 dog ikte min Mening, thi endda blive Dan og Hug-

lek Brodre efter nogle af vore Kroniker, ligeſom Din og Årg

efter Saxo, endda kommer Arigelthedv ſtrax efter Uffo i de Angels |

Sariffe Genealogier, og. endda maae Saxo's Dan 1 blive Dan -
. Mikillati; fom levede id Det. 3 Saculo, og folgeligen hans Broder

Angul eller Hugleik ogſaͤa forflyttes til den Tid. N. 18 Falder

. Dem, fom Frode ihielſſog, ti foltagæ Mænd, . hvilfet maaffee ffal

betyde Kiemper, ſtarke STÅL Sveno Aggonis (6) giver denne
Konge Navn af Senex, Snorro (7). gior denne Konge til nen
af Dan Mikillati, og giver ham Zilnaan af Micillati ag af. Frid-

| fami. Efter al Anſeende har han vedligeholdt den Pragt, ſom

hans Fader havde begynde med Peder Clauføns: Dauſte Overs

fættelfe, af Snorra. falder denne Konge P. 39-Frpde hin Fredego-

de, formedelſt Tilnavnenes ſtyld, Frode I. PFredegode, og Fro-
de 3. Vridſamr, eller den Fredſommetige). B.trykte Kenuiga Sa-

de (hoilket viſer hvorledes man har voret vant tit at ſammenblan⸗

gur P. 7 begaaes ſamme Feil. Det trykte Uotog af baorro ved

Jens Martenfén undgaaer F.9"P; æ denne Feil ved: ei at give Fro-

de noget Tilnavn. Af Manuſcripter hf Snozre Da kommer Den
prægtige Codex. N. 45 i Folio öVcriens med Peririgfxidlds trpbre |

Snorro. Den ſtrevne Danſte Oberſettaſſe afsnorro udi Folio N

93. F:22. P, 2 kommer og hermed overens, mien N/94 og 95 givet J

” Frodé"intet Tilnavn, ligeledes N. 863 BR 884 udi 4to. Min

revne Danffe Snorro falder ham Frode hin Fredegode, og lige

ledes N. 116 i 8vo P, 52; ſom kaldes om Odin og "Strid hans.

- ' MTG D mn. ” Udi.
*

271

85 Bang rd” HEER
€7) T. 1. p. 31. NEN OMU ve

bud

— BR BØ El 495
| Udi Langfodgatal. (8) ſættes Dans Mikilleti ker Olefr Litil- Frodes
"lue. uden at- legge. det fædvanlige. hans Gun til (hvoraf jeg Piftorie.
ſſutter, at han ikke Heller has været hang Son, men en
San af Danp, ſom Snorrø ſiger, dog; maae jeg tilſtaae, at
dette Bevis meget foælfes ved det hans. Son ogſaa ubela⸗
Dig. ved Fridleifr, fem fulgte paa Frode Fridſami, pg ſom
dog. efter Snorro var en Son af Frode, og, vilde man nægte
dette, da kunde man aldeles ikke ſige, hvis Son Fridleif var),
. Og Dderpag efter Dan Frode Fridfami. hang Gun, en Sandhed
ſom Snorro oagſqa bekrafter. Langfedgatal hos Verelium (9), fom
ér en anden Codex, ſatter hans Sun bagde ved Danur Mikallatur
, og. ved. Frode Fridfame, men udelader. Det ved Fridleifar. 5
"Fundinn Noregs hos Biårner (10) figes paa tt Stad Dan Mikil.
late at, have været Sag af Olaf Litelate, og Frode Fridſame af
Dan; men fort efter, (11) giores Frode Fridſame til en Sen af
Olaf, ſom var en Dotter af Vermund Vitre. Antages Dette for:
rigtigt ; faa kiende vi Frode⸗ bande Fader og Moder. Begge diſſt
Geneaſogier forekomme ligeledes. i Fundinn Noreg⸗ hos os (12). .
" Aangrim (13) antager, at Frode 3 var en Son af Dan Mikillati,
og, af Olav⸗ Vermunds Dotter; Han par fod til Roelighed og ei
til Krig, og giftede fig med Inge, en Dotter af den Soenſke
Kong Ingo, ſom var en Son af Arie Alvico, (fan ſtaaer med tys,
dan⸗ Veelevn i Marnſcxipiet, wen da det ikke er ſtrevet med

i ” Ara-
€8) Ap. Lang. t. 7. p. 5.
€9) In Hervarar S, p. 40. .
(10) 3 Kampa Dater p. 12.
21) P. 15 1] J
(12) J Flateyar Bogen Col. 10.
i Go De Mg, Suppl, Hiſt. Nor, p. 533 - 3. FEE

L . sa &%

Frodes
Siftorie,

fra Odin, Fam iberegnet Og denne Konge maae det være efter

496 RE BR.

Arngrims egen Haand, men udftrebet af én anben udi den yngee

Thomæ Bartholins Sd, næften 100 Aar eſterat Arngrim- havde
ſtrevet dette, faa tviler jeg adels ikke paa, at ber jo ere grove
Leſe⸗ og Skriver⸗Feil, ſaa at Arie bor lerfes Ane, da en uret

i Prie ſät over n, der" haver kunnet gidre det tifr og i; Og Alvico

leſes Alrico, da tt rer bleven anſeet for et v. Wel fåndt at Det
Navn Ane foraarfager endda her nogle Banffeligheder, men

i maaſkee herved figtes til Agne, ſom var Alrecs Fader) ; hviffen

var den 1 g Soenſte Konge i Tallet; men ſom andre vegne Den
17. Hos Snorro (14) forekommer Yngve, ſom er Den 16 Konge

Navnet og Tiden, fan og hans Faders Navn, ſom var Alrek.

KE Men efter hoilken Regning Arngrim har faaet den 17, ja endog

dammel, fom Snorro figer, og mane have levet med de Stenſte

Den 18 Konge, fkal jeg ikke kunne figt, med mindre Han har ans

feer Freya, ſom overlevede Freyr, for at have herfket udi Svens

rige. Denne Omſtandighed viſer ogſaa, at Den er blebet meget

Konger Dyggve, Dag, Agne; Alree og noget med Yngve, hvor
af folger, at de igien maae have levet og regieret fort. Naar

jeg derhos betænker, a ; at. Hialmar ſiges i Orver Odds S. at hade

været forlovet med den Upſalſte Kong Inges Dotter, , og at Saxo

P. 93 fætter Hialmer og Arvarodd under Frode 3 Fredegode, fan

beviſer Dette mig, at det ev ſteet under Frode 3 Fridlami. Men

heraf følger, at der haver levet en anden Qrvar Odd, fom og

bleven giort til Sterkodder, i meget ſenere Tider, efterſom han

par med i Bravalla Slag. Arngrim beretter videre, at Denne
Frode blev paa agten af en. Hiort, ſom han med fit Spyd hade

igien⸗
C14) P. a5.

ON KA EN. 497

zgiennemboret, ihielſtukket af dens Horn, og begravet i Sieland.

Med Inge avlede han de 2 Sonner Fridleif og Halfdan, . Saxo
fader Frode 3 Fredegode ihielſtanges af en Soe⸗Koe, hvis Skik⸗

kelſſe en Here havde paataget fig. Kongens Filnavn og Taf,

Å 7

—

famt Dodsmaade haver megen Lighed med den, ſom Arngrim

. hev: tilffriver Frode 3 Fridfami, Be mueligt dog at herved fan

ſigtes til den Dodsmaade, fom en Frode fik efter Grottsfsungr,
nemlig at hang Dod kom fra Havet ved en Søe Konge. Saa
meget er vidſt, at Saxonis Fortælling er taget af Poeterne, og
er derfore forblommet. Da Halfdan, Frode 3 Son var en

Dotter⸗Son af den Svenffe Kong Yngve, faa har han maaſtee
paa denne Grund paaftaaet nogen Rettighed til Sverrige, og
derfore bekriget Kong Aun, fom dog var en Sonne⸗Son af
Yngve. Magnus Matthiæ (15) ſiger, at nogle ville, at Sexonis
, Frode 2 har været en Son af Huglet, andre af Othin ; Og her⸗

af fees , ſaafremt han ved De ſidſte forſtaaer N. i6 og 18, at han
haver henfort deres Ord til Frode, og ei til Froger, og derefter
kunne Hugleik og Odin endda have været cen Perſon. Han figer
og at Frode ihielſſog 12 Norſte Duces, da Saxo Derimod fun tas

ler om 10, Torfæus (16) henfører de Tildragelſer imellem Sigar,

Hagbard og Haxe til Frode 3 Sid, hvorefter Sterxodder da ale⸗

rede maae have været beromt, og ſom Guderne havde givet ham

ar leve 1.3 Mands Alder, og han under Ingiald figer fig at være

"gammel, faa finder man rigtig diffe 3 Mænds Alder ud, ved at -

fade ham feve noget under Frode 3, og. under Fridleif 3 og: Frode .

4 gandffe Regieringer, fame hen i Ingialds; Det varſte er at
Syvende Deel. Rer man

(15) MA. p. 27. *
. 49 In Serie ꝑ. 274 — 281, |

a 4 "
/

48 EN EN

Derved utroligen udſtrække Sterrodders Levetid. Da maae mean

. man maae tillegge alle diſſe Konger meget. lange Regieringer,-og ”

og antage, at Sivald Sigars Fader hod Saxo er Sigmund Sigans .
. … Bader i Fundinn Noregs £ Og at Ungvin Syvalds Fader hos Saxo

er fat paa Det urette Stæd, og er Uagvendus, ſom levede ded

Aar 700, og. hvorom tales i S. Willebrordi Levnet. Syvald og

Sigar maae Da fun have været fmaae Konger i Sieland og fan
man fætte Dem begge under Frode 3. For Ungvin fætter Saxo.
Halfdan, fom i Henſeende til fine Bedrifter bliver Haltdan, Fro.
de 3. Son, men i Henſeende til Ordenen og Tiden, og endeel

andre Omftændighjeder bliver den Nore Konge Halden den

Gamie. Alt Ledder og Tid treffe ind, kan ſees af folgende

2 Liſter: | .
| Hos Saxo, 9 Fundinn Norege.
Haldan. Halfdan den Gamle.
Ungvin. Sigar. |
Syvald, Sigmund, |
Sigar. Sigar.

Fremdeles maae da den Omund Olv's Son, i hvis Tid Stersod-

der omfom, have levet med Ingiald , og ſom Sterkodder efter Saxo

P. 148 Dvæbte Olo, ligeſom han efter Snorro P. 31 dræbte Ali,
en Son af den Danſke Kong Fridlei£, og Broder til Frode 4,
faa fees heraf at alt dette paſſer fig vel med Sterxodders og de da

varende Danſte Kongers Levetid. Paa et andet Stad ktiver

Torfæus (17) retteligen, at af Denne Haxe have de SBvenffe tas
get Anledning, at giore deres "Hagen Ring, ſom de fade ſtride
| tm60
(17) In addit, ad Seriem n. 146 Roftgerdi My
, 57

RA os.

NEN 499
med Harald Hilldetann, og give ud for Jormunds (5: Jorunds

Son), og Derimod udelade Den rette Jorunds Son, nemlig Aun,
og giore Egil, fom var Auns Son, til en Son af denne Hakon.

Da en Sterkodder virkeligen fevede med Hakon, og en anden.

Sterkodder med Sigurd Ring, faa haver Dette (cdet Dem i Vildfa⸗
telfe, og de heraf dannet Hakon Ring, og Derimod udeladt den
navnkundige Konge Sigurd Ring, ſamt forflyttet vov Herald

Hillditann tif en uret Tid. Denne Heil begaaes baade af den

mindre Riim Kronike, og af Erico Olai, Den Svenſte Konge
Fortegnelfe i Benzelii Monumentis P. 66 begaaer alene den, at
kaide Jorunders Sen Haqvinus, "Thomss Gheysmer falder Dens
ne Ftode, Frotho hin Fröne. |

. ' ' - -
22. DAN 3.
SNAVSET SATAN same

NES N. 4.9 og 10 giore ham vel tif Frodes Eftermand, men

fige ei hvig Søn han var, N. 2.3. $. 6. 7. II. 12. 13.

14. 16. 17 og 18 giore ham derimod til Frodes Sen. J Lang-
fedgatal forekommer ban ikke. Snorro taler Derimod P. 31 om en

Son af denne Frode, ſom han kalder Halfdan, og af ham mener

Torfæus P. 282, at Saxo fan have giort fin Dan, Hos de fleſte
har Denne Dan inter Filnavn. Men N. 9 falder ham hin Stor-
lætene ; og giver Derimod hans Far⸗Fader Dan, ſom kaldtes fag,
intet Silnavn. Dit famme gier N, 10. N. 11 kalder DOM
Dan Superbus, hvilket er en Overfættelfe af Det Danſte. N. 13

Rer 0 tak

— ET SE —— TT RT RR TT

50 KEN

Dans 3.
Hiſtorie.

Falder ham 'bin Dahefalli, 14 ligeledes, 16 hia Dat fullæ, 17

Dathfulli, ſom er det ſamme, og 18D.gfullæ, hvilket ſidſte ſynes

at vildt fige Den Navnkundige, ligeſom det mellemſte fuld af Be⸗

driftexr. Begge Tilnavne paſſe fig ei ilde paa Saxonis Dan, fom

Gal, da han var 12 Aar gammel, have gaaet over Elven, og

overvundet den Saxiſte Konge. Denne Dans Ungdom, thi fad

end være at Det er (feet ſtrax efter hans Anfomft til Regieringen,
har giort, at jeg længe har ſtaget i Tvil, om han (fulde være
Den foregaaende Frodes Son, hvilfen faavel efter Chronologien,

og Ledderne, ſom efter Svenonis Vidnesbyrd P. 33, hvor han
kaldes Senex, mage være blever gammel, og ſom uden Toil og⸗

faa har været Fader til Fridleif, hvoraf følger ar han maae have

ablet Born meget fent, Da Halfdan ſtal have været meget ældre

end Fridlei£ » eller og at de ældfte mane være dede, og Fridleif
. maade venteligen have været endda yngre end hans Broder, thi

ellers havde de Danſke vel ei giort faa ungt et Barn ſom Den til

31 figer. Men da Frodes, Fader hedte Dan, faa er Det rimeligt,
gt han har villet kalde fin Fader op, og Desuden tiener denne Be

retning hos Saxo om Dans unge Aar til at komme tilrette med

Chronologien. Herefter fan, man lade Dan være fod 291, fol:
geligen to Aar gammel, da hang Fader døde. Broderen Frid-
leif vil jeg lade fodes 301, Men her møder dag den udi: 6 Tome.
foromtalte Vanſkelighed, ſom ei kan hæves uden enten med Schö-
ning at antage meget ſene Generationer, hvilket ſynes at være
rigtigt nok i Henſeende til Frode, men vel haardt at antage og⸗

| faa om hans Fader Dan og Son Fridlcif, altſaa om 3 eſter hin⸗

anden;

Konge, hvis han ei havde været den ældfte, hvilket og Snorro

ør

ERE . NMN . $02r
. andens Ehtar vg med mig at troe, at gelenderne have ved De lis Dens 2.
gelydende Navne forforte, udeladt 2 Ledder, og 2 Regieringer, Hiſtorle.
"en Frode Fridleifs Son, og en Halfdan og Fridleif, Frodes Son⸗
ner. Men beſtylder man dem for ſaadanne vigtige Udeladelfer ,
hvorledes fan man da troe Dem for Reſten. Det værfte er at ins
gen af De andre Konge⸗Liſter give Anledning Hertil. Qt Frodes
Fader hedte Dan, og ei Halfden, fynes noget, fad og at om en
Frode haver havt tvende Sonner kaldte Den og Fridleif, og en
anden Frode hang Sonne: Sen ogfaa tvende, kaldte Halfden og
Fridleif, faa fan dette have givet Anledning til Blanding og Ude⸗
ladeiſe. Viſt nok at Chronologien i Almindelighed , og De faae
Ledder i de Danfke Konge-Liſter fra Dan Mykillati til den rette
| "Frode hin Fræcne, og de mange derimod i De Svenſte Konge⸗Li⸗
fer, tilligemed Kong Auns fange Regiering ſynes at udfordre
noget ſaadant. At vllle nægte det fidfte, gaaer el an, da Snorra .
fortæller faa omſtendeligen, hvad der haver tildraget fig under. -
hang Regimente, og Piodolfur ſelv vidner, at han blev meget
"gammel. Dog altſammen kan hielpes ved at troe, at Den
haver ægtet Olufs ſent, og efterat han havde overvundet hendes
Fader eller Broder Aleit, og avlet med hende Frode, Da han var
70 Aar, og at Frode igien hav avlet Halfdan og Fridlei£ feent,
da han var 70 Aar og derover; Gaa og ved: at antage, at de
haver været en 30 Aar imellem de tvende Brodre Ali den Raffe
øg Frode ;. Herved undgaaer man dog at lade Fridlei£ avle Frode
ſaa fent, og har altſaa kun to fene Ledder i Stæder for tre. Vik. .
de man med Schåning antage, at Olufa vår Dans Moder, og ei
Kone, da kunde alting endda bedre jævnes; Thi da blev Ver-
mund fod 117, Oluf 150, Olufa 183, og ſaa kunde man lade
hende fode Dan 208, og han igien Frode 241, og Frode Halfdan
Rrr 3 291,

Dans 3.
Hiſtorie.

ON

7 RR ED FR |

291, og Fridleif 301, ſiden Halfdan var efter Saorronis os
nesbyrd ældre end Fridleif; Oaa kunde Fridleif igien avfe Ale
341 » og Frode 360, og Frode fine Sonner Ingiald 400,. Halſ
dan 401 og Frode 405; Alting falde Da naturligt. Men da

blev Det Sporsmaal, hoi Islenderne ikke have fat Olnfs Son

Hugleik ind. iblant Kongerne, thi har han været 8 Aar ældre

end Dan; ſaa er det rimeligt at han er blever Konge i Lethra,

ſom og Saxo gior ham til. Dog dette kan afhielpes ved det Saxo
felv ſiger P. 59, at Vermund avlede Uffo eller Oluf i fin Alder⸗
dom, og Erici Pomerani Kronike P. 264, at Uffo ſtridde imod

Sagxerne, da han var 30 Aar, ſaafremt man fun fan være vis

paa, at dette tilkommer vor Vermund, og ei den Angliſte, Dog

— Det er mueligt at Skribenterne kan have blandet Tingene ſammen,

og at Gierningerne fan vedkomme de Angliſte Fyrſter og Aarene
vore. Er nu Vermund fod 117, faa fan man gierne fade ham
forft avle Ufo 167, da han var z5o Aar; 30 Aar efter, deter 197,

ſtridde Ufo med Sagerne ; Da var Vermund gammel og blind,
altſaa vil jeg fætteat haner dod 199. Ufo blev gift imedens haus

Fader endda levede. Lad hans Dotter Oluf være bleven fod 190;
Er hun Moder til Dan, ſom Derefter ei vel kan være fod forend

205, ſaa er det det jo mueligt at Uffo fan have levet til 237, og avlet

Huglec 227), hvis Barndom har giort at Dan ev blever Konge.

Lader man nu Dan avle Frode 238, fan kommer alting ud pas

neſt anforte Regning, thi de 3 Aar giore ingen Forſticel. Mes
ved at giore Olufa til Dans Moder ere diſſe Vanſkeligheder; forſt
at faa bliver Huglec eller Angul ej Dans Broder, ſom deg Saxo
udtrykkeligen ſiger, men Morbrader, dog Sfribentene blande
ofte Det Ord Broder, ligeſom Mag eller Frende, Svoger, og
tage det i en meget vid ening; Derneſt er det kun egentlig

Torfæus,

. ERE BE 503

Torfæus, ſom ved Sluining gior Dan til en Sen af Oluf, og

ingen gammel Skribent. Den enefte, ſom har Olof eller Olvfa,
er det ene Slagtregiſter i Flareyer Bog, men det gior hende til

Res 3
Hiſtorie.

- eh Dotter af Vermund, og Moder til Frode; folgeligen Dans |

Kone, da Dan var Frodes Fader, og udelader Dan, Udi Lang-
fedgaral fætteg Den ſtrax efter Olaf, men uden at fige at han var
hans Son, Udi et andet Slagtregiſter i Fleteyar Bog ſiges

Derimod udtrykkelig at Dan var Olufs Søn, og Oluf Vermundi.
Vil man nu noye folge det gamle Slægtregifter, og giore Olof

til Vermunds Dotter og Dans Kone, da bliver man vidft nød

Til med mig efter den 2 ſynchroniſtiſte Tab, P. 384 i min 6 Tome
at fætte baade Ledder og Konger ind mellem Fridlei£ 3 åg Frode

4, hvilket ev en haard. Nodvendighed, thi har de Islandſke
Konge⸗Liſter kumet udlade heele tvende Konger, hvorledes kan

man da: forlade fig paa den. Da nu det ene Flateyar Bogs J

Slægtregifter - fætter Olaf næft for Dan, hvori faa mange af
vore egne Stagtregiſtere ſtemme, faa er det ei urimeligt at han
haver været hans Morfader (thi Fader fan han vidft ei have væs

vet efter Den ypperlige Snorro Sturlefån, hvis Vidnesbyrd altid

fortiener Fortrin for alle andre Nordiſte Hiſtorieſtriveres, naar

dets Urigtighed ef tydeligen kan viſes) og at oftbemeldte Olufa

bor her indfættes. At Slægtregifteret gior hende til Vermunds
Better, og ti til Olufs, maatte nødvendig ſtee, ſaaſom Det fars

bigager Oluf reent, venteligen bragt. i Bildfarelfe ved de Nav⸗
he, Oluf og Olof. deres Lighed. Vel fandt, at i det ene Slægt,
segifter: giores Oluka ej til Dans, men til Frodes Moder, dog

mian kunde med Torfæo antage, at Dan var her udeladt, og da :
blev det ogfaa rimeſigt, at Riganus og Sønner hos M. Paris havs
de været. Rig og Danp, map for Ehreroldoinme fkyld maatte da:

anta⸗

i.

(|

Dans 3.
Hiſtorie.

4 | WH KR

"antages, at dette ei var (feet under Vermund, ſom Paris fortæls

—*

ler, men under hang Son Oluf: Hols ei Snorro var,” ſom
gior Danp til Dans gader, og at der udtrykkelig ſtaaer i Slægt
regiſteret; Vermundr hin Vitre: hans Dotter Olof, hon var Mo-

der Frode ens Fridſama, faa kunde man have faldet paa de Tan⸗

fer, at udi Slagtregiſteret var ved en Skrive⸗ eller Leſe⸗Feil
giort Olo£ af Oluf, Den ſtorſte Knude er, at efter dette Slegt⸗
vegifter maae Olof have været Dans Kone og ei Moder. Bel

mueligt at Dette ev rigtigt; Derved bliver Huglec til en Broder

af Dans Kone, og i en egentligere Forſtand hans Broder, end

efter den anden Mening, da han maae have været hang Mors
broder; Derved er Det og rimeligere, at Dan fan have være db⸗

dre end Huglee. Imidlertid fan den anden Mening, at Olof

har været Dans" Moder, bedre foreenes med Tidsregningen og

… Cedderne af Dans Afkom; og da Slagtregiſteret dog har uden

Foil taget Feil i at giore Olufs til Vermunds og ei Olofs Doner,
faa kan det vel og have taget Feil Deri, at giore hende til Frodes
og ei til Dans Moder. Saa meget er vidt, at alle de gamle
Eilægtregiftere, undtagen Ynglinga Tallet, og maaſkee Are Fro-
des, have nogle Udeladelfer, i det mindfte af Dottre. Frode

kan efter Det Syſtema, at Olof var Dans Moder, være fod 241,

og efter Det at hun var Dens Kone omtrent 220, Da han mu
fan væte dod 302, faa fees heraf, at efter det ſidſte kan han
fuldkommen kaldes Senex, og efter Det forfte kan det og nogen
lunde gage an, og vil man antage, at Dan er fod 205, og har

” avlet Frode 225; ſaa gaaer Det og an efter det forſte. Den ene⸗
ſte Banffelighed bliver herved, at Da Mane man fade Frode ave

Sonner meget ſeent. Men ev han blevet faa gammel, at has
Haver kunnet fortiene Det Tilnavn Senex, har Dan hang Gon
| fun

fun været ta Yar, da han, noget efter hans Dod ſom det føs - Dans 3
nes, jeg vil fætte eet Aar, forte Krig imod Saxerne, ere Dan

£

R Ø EI ON 93

og Halfdan cen Perſon, og foigeligen Fridleif Halfdans Broder,
ſom var ender! yngre end han, ogſaa en Son af Frode, og font
Slagt⸗Linien ſynes at udfordre, omtrent 10 Zar yngre end hans

|

Broder, fan maae Frode virfeligen have avlet Sonner meget
ſent, og Da falder Den hele Trætte bore. J Iylland, i Aarhuus

Stift, Dronningborg Amt i Asferg Sogn er en Dige, faldet”

Dan Diget, og derhos en Hoy kaldet Dans Hoy, hvorom ſiges
at Kong Dan der ffal være begraven, og ſtrax Derved en anden

Hoy, Faldet Dans Knos, hvor hans troe Tiener, ſom med ham -
; blev flagen, ſtal ligge begraven (1) Da nu herved ei Fan ſor⸗

ſtaaes Saxonis 1 og 2 Dan, ſom begge blive. Félændernes Dan
Mykillati, faa maae herved figtes til hang 3 Dan, fom efter min

Mening haver været Frodes Son, og Fridleifs Broder. Men
da maatte man antage mine 2 indſatte Ledder, og ei anſee Dan 3 .

for Halfdan, thi han blev flager i Sverrige Naar Saxo (2)
figer, at Sagerne fordrede af de Danſte, da Dan regierede, at

de enten fulde give dem Skat, eller og ſtride med fig, faa paſſer

. Dette fig ei alene paa en Konge af 12 Aar, men og vel pag HalÉ-

dan, ſom var en Sen af Frode 3, hvis fredelige Sindelag fys
nes at have ſocekket Det Danffe Rige. Da denne Tildragelfe

med Saxerne ſynes omtrent at kunne fættes ved Aar 300, ſaa
paſſer Det fig vel nek paa Saxernes da alerede tilvoxende Magt

ſonden for Elven. Petrus Olai (3) følger de Kroniker, (om give
denne "Konge Navn af Storletan, Eriei Kronike (4) og-N. 7

Syvende Deel. Sss ſoe,
(1) Danfke Atlas t. 4. p. 408. i ” j
(3) P. 66. -

(3) Lang, T. 1. p. 84. 0 .
(4) Ib.ꝑ. 153. NERE SER

Pe

ſtorie.

—

Dans 3.
Hiſtorle.

*

FEER SAN RR

& —<

fiat, nt danne Konge var ikkun 7 Aar, da han orde Teutenig
(Saren) ſtatſtyldig, men her bliver det vel belt for Chronelo giens
fold at følge Sazo. Cornerus Col. 478 følger Ericum. Den

plattydſke Saxé og Riim⸗Kroniken og N. 14 fotge derimod Saxo,

J. Magnus (5) bevetter, at Gøtharus, Konge i Sverrige, fatte
den unge Dan fil Konge, efterat han havde flaget hang Fader
Frode ibid, og hialp ham ſiden imod Sagerne ;. Men. berigede

derpaa fiden hang Son og Eftermand Adalphum, og det i Sel⸗

ab af Saxer og Vandaler. Den Soenſte Konge vandt fam
ledes, at neppe en Baad af den Danffe Dær undgik, og ders

paa undertoang han Danmark, fom de Soenfke beſadde, lige

til Fridlevus Celer blev Konge der. Magnus legger til, at han
imndres over, at Saxo taler intet herom, hdad enten han ikke ha⸗
ver fundet det i ſme Kroniker, eller og villet fortie fine Lands⸗

moends Banære Selv forſikrer han at. have fundet det i Sr.

Birgitte Kloſter i Rom iblant gamle Skrifter om Danffe og
Engelſte Sager. Nu er vel fan meget vidſt, at Singen ikke er
rigtig, og glort af den Krig ſom den Danffe Kong Halfdan for⸗

"… te imod den Svenffe Kong Aun, ſom han overvandt og udjog

efter den troværdige Snorro P. 31; Saa. meget er pg vidft, at
Der ej forekommer det allermindfte om nogen Song Adulph, mins
dre om hang Bedrifter, hos nogen. hidindtil bekiendt Danfk,

Sven, Engen, elev Islandſt Skribent, ſom er ældre end

Magnus, og de fane, ſom efter ham malde derom, beraabe fig
alene paa ham. Ikke desmindre tor jeg ikke beſfylde ham: for at
have felv Digtet dette, hvorvet de efterfolgende Svenſte Konger,
form og ſtulle have regieret i Danmar, giore ham meget misteenkt,
da
(5) 1.4, E. 7. 8. 9. Pe 161 — 164,

Ed

IN Ed EN ” s07
da de ei forekomme hos nogen ældre. ESkude han "have · reent
digtet alt Dette, thi at han haver ſoroget det, daͤrpaa tillader
hans varme Indbildnings⸗Kraft, og Kiærlighed fif fit Land, er
ei at tvile, da kunde man ei falde ham andet end en løgner,
Torfæus (6) beffylder ham reent ud for at have digtet alt dette,
og er det ogſaa vanffeligt her at forfoare ham, Lyfchender (7)
tillegger denne Konge Navn af Stoerplade, hvilket Gheysmer ders
imod tilegner Dan Mikillati. J Henſeende til Dans Dod følger

han Magnum, Efter fin Chronologie fader han Cimbrerne drage

— ==

ingen kan tvfle pag, at jo 25 ev Den veste Leſemaade i den. N.

ud under ham. Snorro (8) lader Halfdan, en Son af Frode

Fridfami bekrige den Svenſte Kong Aun, og forjage ham til ves

ſter Gotland, hvorpaa Halfdan registrede i Upfal i 25 Aar, dede

Der af Sygdom, og blev lagt i en Høy. Jens. Mortensfån (9)

- har Det ſamme. Konunga Sågur (10) nævner derimod ingen Tid.

Peder Clausfåns Danfke Snorro (11) fætter ikkun 20 Aar. Mem-
branen N. 45 i Folio ſtriver det: Halfann Pripia taug vetra, faa

93 har 30 Aar; N. 940995 25; N. 883 og 884 ligeledes; N

116 i 8vo hav intet Aar. J min Papiirs Snorro ſtager 20 Aar.
3 Henſeende til Membranen ſkulde jeg dog holde 25 for rigtig,
hvorvel man ellers mage knappe noget af Aarene hos Aun, hvis

man ikke vil lade ham leve utroligen længe. Magnus Matthiæ Mil.

og Hvisfeld T.1. P,13 med ham falde Dan hin Stille, hvilket ikbe

"Dens 3 -

Hiſtorie.

Sss 2 fforekom⸗
(6) Ser. p. 458461. |
(7) P. 3509.
48) P. 31. T. 1.
(9) Fol. 9. på 2.
(10) P. 7.

(11) P. 19.

—

so RR BH EN

d

Dans 3. ſorckommer hos nogen anden Skribent, og uden Tvil ogſaa er

Hiſtorie.

urigtigt, da den datfulle bedre paſſer ſig paa Dan 3, ſom er Half-
dan 1, Der forte lykkelige Krige med Saxer og Svenſte. Torfæus

(12) antager den Mening, at Halfdan har ikkun regteret 20 Aar

i Sverrige. Stephanins (13) har paa Grund af Langfedgacal .
forladt Saxo i Henſeende til denne Konges Navn Dan, og anta⸗

HE get Halfdan. Gebhardi (14) vil at i Halfdans 24 Regierings

Aar er det hændet med en anden Halfdan og Sorle, ſom fortælleé

i Å Oluf Tryggvefåns Saga, og fom jeg henforer til den Halfden ,

/

ſom var Harald Hilditanns Far⸗Fader. Han mener og at Cochi-
laichus har været Halfdens Under⸗ Konge. Eecard (15) henforer
Cochilaici Tog til Aar 517, ſom jeg dog troer at være for ſent.

Gebbardi vil og at Semil, en Herre af Odins Blod, har pan

Denne Tid erobret en Deel af Northumberland. Denne Semil
bliver nok Seomil, fra hvilfen den Northumbriſke Kong Ells ſtam⸗

mede, men baade maae han have fever en Tid lang for Hengit
og Hors, og altſaa for Anglernes forſte Bopæl i Britannien,
faa og finder jeg intet onf hans Bedrifter hos nogen Engelft Skri⸗
bent. Gebhardi felv forer heller intet Vidnesbyrd an her. Co

ehilaiei Fog fætter han og uretteligen under. Halfdan, ſom har fes

vet fænge tilforn, men der gier han i Folge fin antagne Appes
thefe om vor Odins fene Levetid. Crantzius (16) flutter heel grun⸗
Digen, at Dan maae have været den foregaaende Kong Frodes
Son, fiden han fork faa ung til Regimentet, thi ellers havde de
Dane
(13) H, Norv, T. x. p. 383. Ser, po åt,
(13) In Saxon. p. 196.
(14) . Geſ. t. 32. p. 399. 300..
(15) Francis orient. T. 1. p. 53:
C(46) H, Regn, sav, Pp 29. -

Fa

EM ER EN .. | 59
Danffe vel udvalgt en voren Mand, og ikke et Barn til Konge. Dans 3,

” Efter Frode ſpringer Irenicus (17) alle vore Konger hos Saxo Hiſtorie.
over, lige indtil Harald, en Broder af Halden Bierggram. Om
Det er en Fejl i Trykken, ſom let kunde indlobe, ved det Kon⸗ '
gerne alene nævnes, og færtes i Rader paa Siden af hinanden,
eller og om Irenicus felv har havt noget at gaae efter, der Kal + .
jeg ikke kunne fige. Gheysmer (18) ſiger, at det var Kongin —
af Saxen, ſom Dan ſtridede imod.

—

| .… 23. FRIDLEIF.

| e . i i ' | '
AANG ér Det, at Saxo gior ham tif Dans Eftermand og
ti. til hang Son, Maafkee fordi han har hørt tale om

en Fridleif, Broder til en Dan eller Halfdan, og troer - jeg ogſaa,
at Bedrifterne tilkomme denne ſidſte Fridleif 3. Imidlertid bli⸗
ver han dog ei for ſaavidt til denne ſene Fridleif, men til Jslen⸗
deenes Fridleif, Skiolds Son og Fridfrodes Fader, efter fom
Saxo ogſaa gior ham til Denne Frodes Fader. Hvad Saxo for⸗
tæller. om hang Bedrifter mod Huyrvillum hører maaffee til den.
ſenere Fridlei£, og for en Deel til hang Son Ali og Sonne Son .
Omund, og det om Dublin og Britannien ligeledes til den ſenere,
thi den ældfte Fridleif ſtal have faaet Navnet af det han levede, s
Fred. J. Maguus fætter en Hoben Svenſte Konger at have re⸗
gieret i Dannemark mellem Dan og Fridleif; Dette indfalder i
(17) P, 2177. - - Mn me,
. (18) Ap, Lang, T. 2. P 306. '

Fridleifs
Hiſtorie.

510 ZA EB RR —
Auns Tid; Maaſtee de Soenfre have ved Indfaldi i Skaane vil⸗
let hævne De Indfald, ſom De Danſke giorde i Sverrige under

Dan eller Halfdan, og Ali. Dog da det rette Svenſte Rige da
ti grændfede til Skaane, ved det Gotherne laage imellem, og

"havde efter al Anſeende dered egne Konger, fan fan dette maa⸗

fee vedkomme Gothernes, Dog er det mærkeligt at Aun flyede efs
ter Snorro P. 31 til Veſter⸗Gotland; ſaafremt her er noget fandt
i, thi endnu har jeg hos ingen gammel Skribent kunnet finde
noget om diſſe J. Magni Konger, Adulphus, Algotus, Ericus og ”
Lindormus, hvorfore og Laurentius Petri lader dem i fin Kreone

Svenfe Hiftorie flage ved fit Værd. Dog tør jeg ei med Tor-

fæo i Serie P. 458 — 461 beffylde J. Magnum for at have rent

. Digtet dette, efterdi J. Magnus ſelv figer L. 4. C. 9. P, 163 at han

haver fundet Efterretning Herom i meget gamle Fragmenter otØ
Danſke og Engelſte Sager udi St. Birgitræ Kloſter Rom. Dog
er ingen Tvil paa, at hans Syſtema, at det Svenſte Rige og
Folk fulde være ældre end det Danſke hos Saxo, har bragt ham
til at agte diſſe Fragmenter, og at foye dem i Hob langt anders
ledes end De burde være. De Seyervindinger, ſom de Culde
Have erholdet over de Danſte Konger , ere og meget mistanke -

lige, og vidft ev det, at de ei "have undertvunget det gandfke

Danmark, men maaffee en liden Deel af Skaane eller Hatiame.
Vel mueligt, at diffe Konger have været Auns Feltherrer, eller

vs Konger i Veſter⸗ Gotland. Ingen af vore Konge⸗ Liſter,
„uden N. 13. 14. 16. 17. og 18. giore Fridleif til Dans Sen,

hvorimod N. 24 3, 4, 5, 6, 7, 10, 11 og 12 ſige ei hois

Son han var, hyilken Udeladelſe kommer Deraf, at Friodleif,

Fridefrodes Fader, virkeligen ei var nogen Dans, men Skiolds
Son. Og hvad de andre angaaer, da pave De nogenlunde Ret,

ſaaſnart

| PM EB DN LER
faaſnart Dan giores til Halfdan, og iagttages ikkun, at Fridleif Fridleifs
ti var Helfdans Son, men Broder. Vore og de Islandſke —Liſtorie.
KongesLifter omme fra Vermund af overens: thi De fætte forſt
Vermund, faa Uffo, Yélændernes Oluf, derpaa Dan og Huh-
lek, ſom begge eve efter N. 13. 14. og 17, Uffos Sonner, hvil⸗
ket ev rigtigt nok, thl Dan. var maaffee Uffos Dotter⸗Son.
Narkeligt er det, at Angel⸗Saxerne fætte efter Offa hans Sen
Angelthau elev Angeltheu >: Anglernes Anfører ,, et Navn,
der fax meget kommer overeens med Anguls hos Saxxo. Da nu
Beda regner fun fra fif Hengiſt tif Voden folgende Ledder: Hen:
gift, ſom kom til Britannien 449, og Døde 488, hvorefter jeg
dit fætte, at han er fod 415, Victgilſas 382, Virta 349, Vela
1416 eg Voden 283 efter Neglen af 33 Aar, men vil man fun
regne 25, da fødes Voden 315, og vil man regne 20, da 335,
hvilfer nærmer fig meget det Aar hos Matihæum Weſtmonaſte-
rienſem, ſom Angeltheen fan være fod i efter 33 Aar, nemlig
359, faa maatte man tree, at fra Vermund og til Skiold havde
Angel⸗· Saxerne udeladt Ledderne, og at deres, nemlig Matihæei,
Ethelwerdi, fort fagt, alle deres Skribenters Wodan var vor
fidfte, undtagen dem, ſom opregne Hengifti Forfædre, hvis Wo-
"den blev de andres Angelihau. Denne Mening giores og noget ”
rimelig Derved, at vor Edda ef opregner ViAgils eller Winthar
blant Odins Sonner; og faa havde maͤn ei heller nodig af anta⸗
ge, at vor og den Saxiſte Odin havde havt Born af famme”".
Navn Ballder, Vegdeg. Dog ſtrider herimod, at vor Edda
gier Vegdeg til Hengiſts Stamfader, og til den ſamme ſom Be-
dæ Victgilſua. Da nu Kongerne og Folket: af Mercia vare
Angli, og Hengifti Broder regierede over Angler i Northumber⸗
land, ſaa fan, derſom Victgilſus giores itilf Angelthaus Søn,
" Den

Fridleifs
| Hiſtorie.

512 ERR BDR I

den Feil og Vanfkelighed bortfalde, at Hengiſtus ſtuſde ef være
en Angler. Derimod maatte man da antage, at vor Odin havs
de regieret over gandſte Danmark, hoilket endelig kommer overeens

med Snorro; At Sager og Angler havde faaet hans Sonner tif

Konger, og Derved hang Dyrkelſe. Hvilfet og gaaer an efter Tis
Den, Da begge Folk forekomme hos Skribenter der levede fenere end
Wodans Levetid. Da mautte Saxos forſte Dan være alene Wo-
dan, og dette kommer overeens med det alle vore Dauſte Skri⸗
benter lade Dans Regimente begynde paa Sieland, og Skiold,
Wodans, Son, efter Fslænderne. ligeledes begyndte der. Da
kunde Det let fattes, hvi Dan fortes fra Sverrige, efter ſom der
var Wodans fornemfte Bolig, og han døde der. - Men Da maat⸗
te man og fige, at Vermund ” Ufo havde foruden Øerne ogſaa
regieret over Iylland og Angeln, og hvo veed, om ei Fridfrode

… alevede, thi han ſynes at have været en mægtig Konge, maaffee
og da at Dan Mykillati.haver ſtammet fra Wodan. Imidlertid
maatte man Dog holde ved den Mening, at Denne ſidſte Dan haver

Dog forſt givet gandſte Dannemark Navn, og. at det Danſte Navn
og Rige er førft opkommet i Skaane. Cimbrers og Teutoners

Udvandring fan have giver Wodan en god Anledning at, bemeſtre

fig Det gandſte Land, og Da ere venteligen Joiers Krige blevne

"forte i vor fidfte Orhins Tid, Men herved moder den Vanſkelig⸗

hed, at efter alle Danffe og Islandſke Skribenter haver Ver-

muund og: de flere ſtammet fra Skiold, og derimod. efter Angels

Saxerne fra Vegdeg, eller Frethegeath, og Dernæft bliver Angel-
thau i det mindſte 100 Aar yngre end vor Dan Mykillati, Hoib
ket ef paffer fig pan én Broder, eller Kones Broder, eller Mors
broder af ham; Med mindre Man vilde anderledes indrette vor

ION KR ON " 313

Tidsregning, og beregne den anderledes efter Ledderne, da bet

gierne gik an at ſatte Dan i det fierde Saculo, ſom Det Sehema

udviſer, der henhorer til Tome 6 P. 461, men da maatte vor
ſidſte Odin ſettes at være fad efter Chrifti Fodſel, og Da fandt
man ingen Aarfag hvi han for Romernes Magt var veget hid

Bord, ei at tale om, at Chriftus da ei kan være fad under Frode
Fredegode, hvilfet jeg Dog ikke meget vil paadrive, da vore Skri⸗

Center umueligen have kunnet vide dette ſidſte, uden, efter en Slags

Giætning og Beregning efter Ledder. Der enefte man i Hen⸗

ſeende til den Indvending med Skiold og Vegdeg kunde fige, ev
dette, at Félændernes Frode er maaſtee Saxernes Vegdeg, og

Saxos Vigletus, ſom han udtrykkeligen gior til Vermunds Fader.

Og maaffee man kunde folge Marthæum af Weſtmünſter, ſom

Fridleifg
Hiſtorie.

gior Withleig ei til Odins Son, men fætter tvende Ledder imel⸗

lem; Og et maaſtee Vegdeg giort til hang Son fordi han ſtam⸗

mede fra ham. | Men her maatte man endda fige, at Matthæus
havde feilet, og fat to Ledder i Stadet for 6, thi faa mange ere
hos Islenderne. At folge Ethelwerd gager aldeles ikke an, thi
da fulde Angelthau forſt være. fod 491. Ved at antage Dette

Syſtema vinder man og,- at man ei haver nodig at fætte et,

Fruentimmer⸗Led ind imellem Hroar og Valdar, og imellem In«

"giald og Hrærec, men man fan gandſte noye folge her Islæn⸗
derne. Efter Tidsregningen bliver Sigurd Ring da Frankernes
Sigfrid i Caroli Magni Tid, og den Herioldus, hvis Nepos Ani-

lo hav efter Rhegino været ved Aar 812, bliver Harald Hylde-
tand” Navne og Chronologie treffe her got nok ind. De ſtore

indbyrdes Krige, ſom efter De Frankiſte Scriprores vare i det 9
Sacule imellem tvende Danſke Konge Slægter, blive da forte

imellem Harald Hyldetands og Sigurd Rings Afkom. Dette før

. Syvende Deel. CTtt nies

æ

Eridieifs.
Serie.

FYR ” RR RR OR

nes og meget rimeligt. Men derimod bliver man ned til enten”
at anſee Godefrid for Joͤlendernes Regnar Lodbroe, ſom da fan
efter Saxo komme til at ftvide med Csrolo Magno, og folgeligen

J Godefrids Son Oluf, eller og Den ſenere Sigurd for Sigurd Snog-

åye, eller og maae man troe, at Regnar haver flakket rundt om, og
at Godefrid haver imedens foreſtaaet Regieringen, Og da maae
man antage, at Godefrid haver virkeligen været en Broder af
Sigfrid; Og fom Sigurd fan være fed 730, og Godefrid fotſt
dede 810, faa har han venteligen været meget pngre, og Maas
ſtee fon 750. Den Vanſkelighed bliver og, at Odin maa da
hære fod efter Chrifti Fodſel omtrent 60, eller og 12, da Dog
Fridfrode, den 3 fra ham, ſkal efter en gammel Tradition hos
og have regieret ved Chriſti Fodſel. Men maaffee Den Fred,
fom haver været i hans Tid, haver alene givet Anledning til

denne Tradition. Er Odin fød 60, faa fan Trajani ſeyerrige

Vaaben have ned ham til at flygte nord efter. De pttrede fig

mæieeſt I Dacien, men fulle og have ſtrakt fig til Nordhavet,

hvorved maaff ee Pontus og Maotis forſtaaes. Viſt er der, at
Trajanus og Hadrianus fatte Konger ved Pontum, og at den
ſioſte forte Krig med Alanerne, efter min Mening Odins Afer,

Altſaa havde Odin Aarſag nok at flygte nord. Snorro ſeid ſiger
ei heller at Odin, flygtede for Pompejus, men fun for Romerffe
Bopodinger, og ei heller at Fridfrode levede ved Chrifti Sider.

Da nu Gotherne kunne omtrent være uddragne af Norden i Bø
gyndelfen af det andet Saculo, fan er det vel muelige, at det
Herredomme, fom Odin vilde tilegne fig, haver bragt Dem ders
til. Vel fandt, at Afer eller Alaner, og Gother vare til forfte
Herkomſt eet Folk, og at Odin ogſaa ſynes at have nedſat fig

blant Gotherne ved Oſterſoen, forend han drog til Scandinavien;

Men

e

—

— —

DR.

Nordiſke Gother derimod at være landede ved Weixelen, eller

maafſkee i Meklenborg og For⸗Pommern, faa at nogle Gother

have maaſtee holdt med ham, og nogle været imod ham. Da

man ei heller finder noget vet Beviis for fig, at de Gother, der.

augrebe Romerne, have brugt Runer, ei heller at De havde det

rette Odinianſte Syſtema, hvorvel jeg derhos tilſtaaer, at de

fra Den mellemſte Odins Tid fan have dyrket Odin for Krigens

Gud, ſaa ſynes dette og at ftadfæfte Denne Gietning. Imidler⸗
tid Da Diffe gamle Ting ere meget morke, faa tor jeg ei udgive
"alt dette for en tilforladelig Sandhed, men jeg foger efter Den,
vender og Dreyer Derfore Tingene pan alle muelige Maader, og
”ftræber at udfinde der Sande. Antages denne Mening, da ſeer

jeg ei vel, at man fan tillegge den Svenſte Kong Aun en
længere Leve⸗Tid end af 100 Aar, hvilken og Fan være til⸗
ſtrekkelig mot; Men er Odin fod Aar 12, da fan ingen
Riællig Marfag gives til hans Vandring, fom forhen er faget.

| Nårniffom (1) fortæller, gt hans Dronning ſtal have hedet Fal-
"tha, hvilket er næffen det ſamme ſom Falka i N. 13 (2), faa at

Den gode Nörniſſom dog har havt noget for fig; Men naar han
fortæller, .at han ſtal have have Forbund med Julius Cæſar, da
veed jeg ikke anden Anledning hertil, end Denne, at Jul ſtal efter
nogles Mening være bleven kaldet af Julius Cæſar, og at andre
ville, at denne Helt fulde have kaldet Danmark faa propter dap⸗
ſilitatem gentis, hvoraf man kunde flutte, ar han havde havt nes
gen Omgang med os. Nu er vel alt Dette kun Sabel, men jeg

| anforer det t dog p Li at vife, at endog De allerſletteſte Skribenter,
| IF tt 2 . til

1) Kronike p. a3.
(3) Lang. Ser, Dan, t. I. p. 27.

en dog ſynes han egentligen at have boet ved Duna, og de Fridleiſt

Siſtork.

se 1 7 EM HDR
Fridleifs: til hvilken Klaſſe Nårnidom gandffe vidft hører, hade dog de
Hiſtoric. fſeſte Tider, havt noget at gaae efter. Desuden. fan og Fridlei€,

L HEN ſaafremt man fader Chriftus føde under hans Søn Frode Frede.
K gode, have levet med Julius Cælear,

SÆR Det Filnavn Snare, Celer, ſom Saxo (3) giver denne ſin
Fridleif 1, ſynes mig ei heller at paſſe fig, paa ham, ſiden han
elſtede Fred, og var det faa meget des lettere for Saxo, at blande
| n ham med Fridleif 3, ſaaſom de begge vare Fader til en Frode,
hvorover ogſaa Saxo gaaer Fridleif 3 reent forbi. N. 2.3. 4. &
7.9. 12. 13. 14. 16, 17. 18 og 19 give Fridleif aldeles intet Til⸗
navn, hvorudi de ogſaa have ret, ſiden de forſtaae Fridlei£-1 ved
… ham, og hans Tilnavn desuden ſtikker i den forſte Stavelſe Frid
af Fred, da hans rette Davn fra Forſtningen var ikkun Leif.
N.;5 alder ham hynd Snare. N. 6 Celgr, N. 10 Hovathi,

ſom maaffee og ſtal være en Overſattelſe af Celer, eller og ſnare⸗

re tilkomme Fridleif 2, Fridfrodes Sen, fom af N. 5 kaldes hin
Rafke, N. 11 kalder ham Celer, og N. 15 hin Snare. Syvorles

Des Fridlei£ felv (rives pag adſtillige Maader, behager Læferen

at efterſee i mine Tabeiler I, A, og I. a. 2. Saafremt Ruſla, den
Norfke Heltinde og Jomfrue, ſtal endeligen have levet med Hoyr-
villo og Fridleif, hvilket Saxonis Fortelling ſynes at medføre, 144
vifer Den Tid, Rufila har levet pag, at Dette ei. vedfommer Frid-
FEE leif 1, men Fridleif 3, thi P. 139 taler Saxo atter om de Norffe
Jomfruer Rufila og Sticla, ſom førte Krig'med den Tronhiemſke
Kong Olao, og begge bleve nedlagde af Harald Hilldetann, (hvor
jeg dog maae tilſtaae, ei let at kunne udfinde, hvorledes han er
Mer tk kommet paa Hilldetian med mindre han har blandet

ham
| 63) P, 66.

—R J PTE
ben med Olo, vig Hiſtorie han fort efter fortæller. under Hill Fridleita.
dktann, ag ſom han gior til hans Soſter⸗Son, men hvorudi for Hiſtörie.
det meſte ſtikker den navnkundige Ali-Fridletf 3 Son), og forhen
P. 91 fætter han den Norffe Jomfrue Stikla under Kong Frode 3
Fredegode, Fridleifir Son, udi hvilfen Frode her og paa mange
flere Stader ſtikker Frode 4, en Broder af Ali. Ja fiden P.
48 og 149 taler han atter om den Norſte Jomfrue Rufile , ſom

ſtred med fin: Broder Throndo om Riget, (hvor mig ſynes at
ſee, at Saxo haver af Throndernes Konge giort en Mands Ravn,
og at han er den ſamme ſom den nylig anforte Tronhiemſte Konge
Olao), ved hvilken keilighed hun falde ind i Halland, hyilket has
ver Gjammenhæng med det Saxo P, 65 fortæller om Forbund imod
hende af Fridleif 1 og den Hallandſke Regent Huyrvillo. Og Da
. Saxo P, 149 beretter, at Throndus maatte for fin Soſter flye
over Dovrefiæld, faa beſtyrker det min Formodning, at han haver
regieret i det Tronhiemſke. Men kort efter blev Ruſila, elles Rus.
la, ſom uden Toil er eet Naun, ihielſlaget af fin egen Broder.
Og Dette fætter Saxo at være (feet under Omund, en Son afOlo,
og holder jeg for at denne Omund, en Søn af Ali, haver regie⸗
ret i Skaane. Altſaa dede Rufila forft undev Omund, og ei uns
Der Haralld Hilldetann, ſom Saxo P. 139 ſynes at give tilkiende,
ved at ſige om hende og Stikla, utraque proſtrata, ſom da ikkun
vil ſige faa meget, at De bleve overvundne, endſtiont det maaſfee
bor forſtaaes om at blive ihielſlagen i Henſeende til Stiela, ſiden
hun ikke ſiden forefommer i Hiſtdrien. J den nye Danffe Overs s
fættetfe. af Saxo gives Det P, 212 ved Dræbeé ; Men Vedel rettere
at overvinde. Efter Dette at Damme mage Rufila være bleven
temmelig gammel, thi hun levede baade med Fridleif 3, Ali og
Omund, Saber, Son og Sonne⸗Son, dog fan hendes Alder
Lit enp⸗

8'

ms RNEERN .
—" Fridleifs: endeel forkortes, ved at antage, at hun haver havt med Fridlei€
Siftorie, 3 at beftille i hans ſidſte Regierings-⸗Aar, og med Omund fi hans
forte. Af alt Dette ſees ellers, hvorledes Saxo haver ſprunget
om med De meget gode Efeerretninger han haver havt, og adſtilt

og ſammenſoyet Det, ſom ikke burde adſkilles eller ſammenfopes,

faa at det koſter en uendelig Moye, at ſamle noget ſammenhan⸗

gende ud af ham. " Udi Afcenfii Edition af Saxo kaldes Huyrvil-

Jus Holandiæ Princepe, hvilket naturlig viis haver fedet Vedel og i

flere til at overfætte Holland, fom man dog ikke ber tenke paa

her, Da Det Navn er meget yngre end Fridleitz, og Holland då

ſtod endny under Romerne, Stephanius haver paa egen Haand
forandret Holandiæ til Hallandiæ, hvilket jeg forhen haver mere

bifaldet, faa fænge jeg troede at dette vedkom Fridlev”1, men

nu da det uden Zvil henhører til Fridlev 3, faa fan jeg neppe

7 indbilde mig, at Halland havde i hang Tid en Fyrſte faa uafs

— hængig, at Fridlev 3 giorde Forbund med ham, allerheldſt Frid-

levs Forfedre, Frode 3, Dan Mikillati, deres rette Fæderne Rige
var Skaane og Halland. Stephanius (4) tenker paa Haloga-

[and eller Helgeland, hvilket gaaer an baade i Henſeende til, at

Rufila havde Rige i Det Tronhiemſte, faa at ſaadant Forbund

var beqvemt for Fridlev, efterdi han derved Eunde angribe hende

. fta tvende Kanter; Saa og i Henſeende til, at Helgeland er et
ældgammelt Rige, og at Saxo felv taler paa et Gtæd om Rex

Halogiæ, Men paa den anden Side ſynes Det da underligt, at

” Saxo ſtulde her faa tydeligen fire Norge fra Helgeland, da han

dog heel vel vidfte, ar det ſidſte var et Landſkab i det forte.
VMan kunde og falde paa, at Holandia var Olandia >: Øland,

vog havde man i Henſeende til Skrivningen da ſamme Ravn, ſaa⸗

(4) In Saxon, p. 106.

EN na IN - $19
ſom. H var da iffun fat for ſom en Afpiration. Men herimod

firider paa den ånden Side, at Øland ſynes baade at være et

alt for uübetydeligt og langt fraliggende Land til at Fridlev ſtuide
deraf vente fig megen Hielp imod Norge. Hvorimod man
igien Fan fige, at det Hayrvillus angreb Sielands ſydlige Dele,
fynes bedre at paſſe fig paa en Olandſt, end Hallandſt, end fige
Helgelands Regent, med mindre man vilde troe, at han havde

giort Det, fordi han mente at finde mindre Modftand der, da

Hovedſtadet Leyre laae i Sielands nordlige Deel. Srephanius vil

Fridleift
Hiſtorie.

og af de Navne, Broddo, Bildus, Bugo 2c., ſom Brodrene have

hos Saxo P. 66, at her ſnarere bor ſtaae Helgeland end Halland,
- thiv. ſiger han, diſſe Navne ere Norſke, da De dog gandſte vidſt
ere ligeſaavel Danſke, faa at Bugge endnu forekommer hos os i

meget ſenere Tider. Hvortil kommer, at om end dife s Bros

dre have været Norſke, fan giore De Dog derved ei Hayrvillun
"til en Nordmand, efterfom De tiente den Norſte Heltinde Ra.

£la for ham. Pontanus (5) forfafter med rette Holland, og

antager Halland. Da Sexo felv ſiger P. 149 under Omund,

at Ro⸗ola angreb Halland, ſaa er det rimeligt, at dette haver væs
vet en Folge af det Forbund, ſom den Hallandſte Regent indgik

med den Danffe Konge. Da man og paa andre Stader i Saxo .

mærker, at Rufila haver beſiddet Lande i fod Norge, ſom iblant ans
dre Thelemarken, faa kunde Fridlev have god Nytte af Forbund
med en Halland Regent. Man maatte derfore trae, at under
Frode 3. Regiering, ſom ſynes at bade været foag, er Halland
kommet fra. Danmark, og under Fridlev 3, igien tilder. Maas

fee sg at Huyrvillus har væres i Slægt med vore Regentere, -

" Saxo

- . (5) P. 22.

Fridleife
i Hiſtokie.

520. —ãA

Saxo (6) vidner, at Fridlev overvandt Huyrvillum i en Hadn
ſonder paa Sieland, ſom fiden blev kaldet efter ham, og udi
Danfke Atlas (7) berettes, at Bifferups Havn kaldtes fordum
Hurrids eller Hvirvilds Havn af en Soe⸗Hane Hvirvild, ſom
der haode ſit Tilhold, men ſom nu har ikke mere end 6 Fod
Vand. Den liden Øe Glande bedekker den, og gior Den for
ſaavidt til en Havn. Den ligger tæt ved Holſtenborg Grev⸗
ſtab, og imellem Skelfior og Neſtoed. —

Efter dette lader Saxo P. 67 Fridlev beleyre Oublin its
(and, og indtage Den ved Fugle, ſom fatte Ild paa Staden,
følgende Haddings Exempel. Og efter min Chronologie har og .

. ” Hadding (evet en Stund for Fridlev 3. Siden ſtal han eg have

ført Krig i Britannien , og der ladet de Dode reiſe i Veiret for
at indbilde Fienden at hans Hær var meget ſtor. Saaſom Ros
merne endda, naar man vil folge en vis Chronologie, eyede Bri⸗
tannien udi Fridlevi 3 Sid, faa havde jeg ftor Lyſt at forflytte
Dette Tog til en ſenere Fridlev, og finder jeg Da ingen uden den
Fridlev, ſom Kal have ægtet Rolf Krakes Dotter, og om hvig
udenlandſte Bedrifter intet findes optegnet, og Fridlev, en Son
af Regnar Lodbroe, og den Norſte Heltinde Laihgertha, met
om hvis udenlandſte Bedrifter ei heller noget tales, hvorfore det
vel bliver beft at holde fig til vor Fridlev 3, allerheldſt han efter

en anden Chronologie kan have fever noget efter det Romerfte
oe Herredoms Undergang i Britannien; Og overalt, faa fan man
ikke tvile paa, at jo iblant de Saxer, ſom foruroligede Britan⸗
nien under Romerne, have og ſtukket mange Danſte. Dector

— | Han
(6) p. 66.
(7) T. 3. p. 609%.

RS FX | 321

Haenmer i hang Bd) Diftorie (8) taler om Fridlevs Irland⸗

ffe Tog ligeſom Saxo, leggende dog til, at Kongen af Leinfter

ſamlede fine Folk, og gav de Danſte et Feltſtag, hvorudi bleve

— æg"

mange paa begge Sider, men fom Fridlev ſaae at hans Hær tog
af, og Fiendernes Derimod til, ſaa flyede han af Landet, og drog
tif fit eget, Men herom finder. jeg (fet intet i nogen anden Ir⸗
lande Skribent, og ingen Under, Da de iffe have brugt Saxo,
ſom Hanmer allevegne anforer, men alene Deres egne indenland⸗

Fridleifa
Hiſtorie.

Øe Efterretninger, hvoraf jeg ſlutter, at i Dem intet findes om

Fridlevs og, allerheldſt Hanmer hader endog med Saxo fat det
urigtigen for Chrifti Fodſel, hoorover jeg frygter, at Det Han-
mer mere har end Saxo, er r hans eget Tillæg.

Hoorledes vore gamle Skribenter, drevne af Kierlighed til

Fadernelandet, letteligen foroge vove Kongers Seyervindinger,

fan fees. Deraf, at udi Erici Kronike (9) ſiges Denne Fridlev gt
have undertvunget Difflin og Britannien, hvilket aabenbare er

taget alene af Saxo, og vel vigtigt i Henſeende til Dublin, men
"Derimod urigtigt i Henſeende til Britannien; og haver nof Ham,

mer heraf faget Anledning at fade Fridlev flye fra Irland, hen⸗
forende til Irland, hvad ſom Såxo fortæller om Britannien , og

bringende Kongen af Leinfter paa Banen, fordi Dublin ligger

i Leinſter. Cornerus (10) gaaer endnu videre, og fader Fridlev

. undertvinge gandſte Britannien , og tvinge den til at give de

Danſke Skat. Her ſkrives ellers Diffbuum i Stadet for Diff⸗

Syvende Deel. Huu linum,

(8) Dublin f. 1633. p. 18.
(9) Ap. Lang. t, 1. pr 153. —
CIO) Col, 478. ' i

Frid leiſ
Hiſtorie⸗

atten
ø

ma rn SENE

linum, rettere Dufftinum , og udi Regifteret igientages ſamme
urigtige Naon, og alt dette har Udgiveren faa ladet gage hen
uden mindſte Anmarkning; Ja jeg tviler endog paa at det er en
Skriver⸗Feil, men troer ſnarete at det er en Leſe⸗Feil. Og paa

Samme ſtiodesloſe Maade ere næften alle Samlinger af Scripro«

res medii ævi udi alle Lande udgivne, naar Leibnitzii Seriprotes
Brunswicenfes , Bouqerii Gallici og Muratorii Italici undtages,
hvor man dog haver vel ſorget for Teytens Noyagtighed, mean
langt i fra opinft Dem med faa herlige Noter, ſom vor Langebec
gior nu med de Danffe Seriptores, hvilke nu blive af alle wedii
ævi De beſt udgivne, og med ſaadan Rigtighed og Critique, at

det er umueligt at legge noget til Des ſtammeligere er den
Kaatdfindighed, hvormed Dette herlige. Vært optages af mange,

og at De fremmede Journaliſter ef have anmarket, at det er hid⸗

indtil Det enefte i fit Slags, og at alle Samlinger af Scriptores

… medii ævi burde paa nye udgives ſaaledes, Da man kan fig: om

Dem, undtagen De 3 forhen anførte, at de faa at ſige ikke ere
udgivne, og ved deres mange Feil fede i faa mange Vüdfarelſer,
at Det ev heel uvidſt om de enten ſtade eller gavne meeſt.

Den Plattydſte Saxo gior Hvirvill til en i Forſte i Hollam,
hvoraf ſees Denne Leſemaades XRlde hos Saxo. Den udgiver og

" de Brodre og Norſte Helte, fom Saxo omtaler, for Hvirvilli

J dog paa at Saxo "ofelv har giort viffe ti til Hvirvilli n Brodre, efter fom

egne Brødre paa deres Faders Vegne. Da nu Saxo gier Fya
til deres Fader, faa maatte han og være Hvirvilli, og fom han
herved blev tif en Nordmand, faa blev det og meget rimeligt,
at Holandia burde forandres til Halogia. Imidlertid tviter jeg

han

KR BR ; BW . 523 :
- Han vidner, at de vare udi Rufilæ Tieneſte. SY den Plattydſte Fridleifs
Saxo kaldes Dublin noget efter urigtigen Bullin. J Riim⸗Kro⸗Hiſtorie.
niken ſtaager Hallandh, og da Den cv udgivet 1495, en rum
Tid for. Saxonis forfte Edition hos Aſeenſium, faa (utter jeg here
af, at fan har ſtaaet i en Codex af Saxo, Her tales ellers vides
foftig om hvorledes Julius Cæſar "vilde befrige De Danſte, men
afftod fra fit Forſet ved det de fovede ham at vilde aarligen hol⸗
de en Hoytid ham til Ære, ſom blev faldet Jul. Dog denne
urigtige Fortælling er deels opkommet ved Ligheden af Navnene
Jul og Julius, ved Det vore Fædre vidfte at Cæfar havde kriget i
Tydfſkland, og endeligen ved det at Fridlev levede efter Saxo ei
meget længe for Chriſti Fodſel, ligeſaavel ſom Cæfar. . Saadan⸗
ne Fabler ere ellers over Hovedet opkomne ved det vore Fædre
widfte noget af Den udenlandſke og Latinffe Litteratur, men ikke
tilgavns, og derhos vare meget ufyndige i der etymologiſte Sru- |
dio. J. Magnus (11) beffriver vidtløftig hvorledes de Svenſte
Konger" Adulphus, Algotus, Ericus og Lindormus regierede over
Danmark efter Dans Død, indtil at Fridlevos Celer af Det gam⸗
le Danffe Konge⸗Blod giorde Oprør imod Lindorm, med hvis
ken han var beflægtet, og dette ſtal have giver Anledning til Kris
gen imellern de Dane og Norſte, ſom Lindorm kaldte til Hielp,
hvorvel han" felv fad ſtille, og ſiden opkom heraf Krigen: mellem
Fridlev og Huyrvillam, ſom Saxo beſtriver. Dog det er Flat, | >
at intet af alt dette paffer fig paa nogen af vore Fridlever, ſaa at
det er og bliver urigtigt, Da det ikke forekommer hos nogen gam⸗
mel Skribent. Mærkeligt er Det at N. 9 fætter ſtrax efter Frith.
lever Frothi hin Femilde » og altſaa forbigaaer Fridfrode, Hiarne
Uuu 2 - og
(11) P. 164— 171, + i

s . . ” .
SEN Rå EN

Fridlelfs: linum, rettere Dufftinum, og udi Regiſteret igientages ſamme

urigtige Navn, og alt dette har Udgiveren fan ladet gaae hen
uden mindſte Anmarkning; Ja jeg tviler endog paa at det er en
Skriver⸗Feil, men troer fnarere at det er en Leſe⸗Feil. Og paa
ſamme fiodeslofe Maade ere næften alle. Samlinger af Scripto…
red medii ævi udi alle Lande udgivne, naar Leibnitzii Seriprotes
Brunswicenfes i Bouqerii Galliei og Muratorii Italici undtages,
hvor man dog haver vel ſorget for Teyrens Noyagtighed, men
langt i fra opfyft Dem med faa herlige Noter, ſom vor Langebec |
gior nu med de Danffe Scriptores, hvilfe nu blive af alle medii
ævi de beſt udgivne, og med ſaadan Rigtighed og Critique, at
det ev umueligt at legge noget til. Des ſtammeligere er den
Kaaldſindighed, hvormed Dette herlige Værk optages af mange, ;
og at de fremmede Journaliſter ei have anmerket, at Det er hid⸗
indtil Det enefte i fir Stage, og at alle Samlinger af Scriptores
medii æyi burde paa nye udgives ſaaledes, Da man kan ſige om
dem, undtagen de 3 forhen anførte, at De faa at fige ikke ere
udgivne, og ved Deres mange Feil fede i faa mange Vildfarelſer,

at Det er heel uvidſt om de enten flade eller gavne meeſt.

Den Plattydſte Saxo gior Hvirvill til en Fyrſte i Hollant,
hvoraf fees Denne Leſemaades Xlide hos Saxo. Den udgiver og
de 5 Brodre og Norſte Helte, fom Saxo omtaler, for Hvirvilli |
egne Brødre paa deres Faders Vegne. Da nu Saxo gier Fyn
til: Deres Fader, fan maatte han og være Hvirvilli, og ſom han
herved blev tif en Nordmand, faa blev det og meget rimeligt,
at Holandia burde forandres til Halogia. Imidlertid tviter jeg

dog pag at Saxo ſelv har giort diſſe til Hvirvilli Brødre, efter fom
i ”. han

— ll — — RR RR VEN

j

Ban vidner, at de vare udi Rufilæ Tieneſte. J den Plattydſte Fridteifs
| Hliſtorie.

Saxo kaldes Dublin noget efter urigtigen Bulin. J Riim⸗Kro⸗
niken ſtager Hallandh, og da den cv udgivet 1495, en rum,
Tid for Saxonis forfte Edition hos Afcenhum, faa (lutter jeg here
af, at faa har ftaaet i en Codex af Saxo. Her tales ellers vide
foftig om hvorledes Julius Cæfar vilde befrige de Danffe, men

afftod fra fit Forſet ved det de fovede ham at vilde aarligen hol⸗
de en Hoytid ham til Ære, ſom blev faldet Jul. Dog denne

. urigtige Fortælling er deels opkommet ved Ligheden af Navnene
Jul og Julius, ved det vore Fædre vidfte at Cæfar havde Ériget i
Tyodſkland, og endeligen ved det at Fridlev levede efter Saxo ei
meget længe for Chriſti Fodſel, ligeſaavel ſom Cæfar, . Saadan⸗
ne Fabler ere ellers over Hovedet opkomne ved det vore Fædre
vidſte noget af Den udenfandfe og Latinſte Litteratur, men ikke

tilgavng, og derhos vare meget ukyndige i Det etymologiſte Stu ⸗
dio. J. Magnus (11) beſtriver vidtloftig hvorledes de Svenſte

Konger' Adulphus, Algotus, Ericus og Lindormus regierede over
Danmark efter Dans Dod, indtil at Fridlevus Celer af Det gam⸗
le Dane Konger Blod giorde Oprør imod Lindorm, med hvil
ken han var beflægtet, og dette ſtal have giver Anledning tit Kris
gen imellem de Danſte og Norſte, ſom Lindorm kaldte til Hielp,
hvorvel han ſelv fad ſtille, og ſiden opkom heraf Krigen mellem

Fridlev og Huyrvillum, ſom Saxo deſtriver. Dog det er klart,
at intet af alt dette paſſer fig paa nogen af vore Fridlever, ſaa at

det er og bliver urigtigt, Da det ikke forekommer hos nogen gam⸗
mel Skribent. Markeligt ev Det at N. 9 fætter ſtrax efter Frith.
"" Jever Frothi hin Femilde, og altſaa forbigager Fridfrode, Hiarne

Uuu a . og
(11) P. 164 — 171.

RW. 528 -

Så,

⸗

Hiſtorie.

——

24 1 NE ROR

" Fridleifs og Fridlev 2, hvilket maaſkee iteun er en Feiltagelſe af udferi⸗

veten, fom i en pure Napne⸗Liſte fer kunde begaaes ved det 2
Fridlever øg 2 Froder komme tæt paa hinanden. Perrus
Olai (12) giver Fridlev begge Tilnavne af Rafze og af
Snare, fom dog begge lobe ud paa eet; Fortæller og den Fabel
om Julius Cæſar, og har Holland. N. 13 vidner, at Fridlefs
Dronning hedte Falke; Magnus Matthiæ falder hende Faltha,

og herudi folge Hvitfeld og Lyfchander ham, men det ev ſikrere,
heri gt holde fig til N. 13, allerheldſt Falk ev en beklendt Fugls

Mann hos 06. "Og denne Falka har uden Tvil været Fridlevi 1

FA

Dronning, thi jeg Kal nu fnart vife, at Fridlevi 3 har Beder

anderledes. N. 16 og 18 have dog Falta, "og ere altſaa Kilder

for,Magnus Marthiæ, De have og heel markeligen i Stadet for

Holandis : Olandz Hovding, og befræfte derved min Gictning
om · Oland, ſom Det maafkee derfore endda bliver beſt at hoͤlde ſig

"til, og derfore fan Rufila vel ſiden være faldet ind i Halland,

baade fordi det laae Norge nærmeft, ſaa og fordi det hørte til
Omunds Rige. De berette dg, at efterat. alt Fridſevs Folk var
neſten faldet, ſlog han alene Den Olandſke Hovding, og 3 meg⸗
tige af hans Kiemper ihiel. N. 17 har Faliæ. Sveno Aggonis
(13) forbigager heel mærfefigen-Dan 3, ſom Saxo fætter ind mel⸗

lem Frode 2 "og Fridlev 1, hvilket befræfter mig i den Tanke, at

Dan 3 er Halfdan, ſom tilſidſt vel neppe regierede over Danmark,
i det mindſte opholdt ſig og dode i Sverrige; Derfore forbigaaes

han og i Langfedgatel, eftevdi han ingen Born efterlod fig ig, i det

mindſte ingen Sonner, og altſaa ei fortſatte Linien, ahi Lang
fedgaral

— (13) Ap. Lang, i ar . 5.
(13) Ap, Lang, T, 1. p. 47. 009 É

— — —

På 1 — ——2

— x—

EN MS OR s2s
fedgataler ei et egentligt Konge⸗Regiſter, men er Slagte⸗Regiſter af
den Kongelige Stamme. Udi Rimbeigla (14) ſettes Skiold, Frid-

leif og Frede efter hinanden, og det Son efter Fader, ligeſom

i Langfedgatal, hvilken Derved meget bekræftes, allerheldſt Rim-
beigla-ef ev en blot Navne Fortegnelſe, men tilligemed. en Beret⸗
ning om diſſe Servers Bedrifter. Om Fridleif ſtrives: Skiold⸗
Son hedte Leifr, fordi Skiold efterlod ham Land og rorende Mid⸗
Jer, (og er Dette rigtigt, Da vides ci hans forſte og rette Navn);
Udi hans Dage var faa god Fred, at der ſteede inter Drab, og
derfore blev han faldet Fridleifr. Han var en meget flog Mand.
Og af dette Vidnesbyrd fees, at man ikke vel kan tilffrive Den

forſte Fridlev Krigs⸗Bedrifter, og ſones det. at alle vore forſte

Regentere have heel klogeligen lever udi Fred, for at befæfte en
nylig Dannede Stat. Imidkertid troer jeg dog, at Fridlev 1 er
ſnareſt bleven opkaldet efter fin Olde⸗Fader Fridlev, Odins Fader.
Lyſchandert (15) bevetter, at Fridlev fordrev Kong Gother af
Borge, hvilet han har taget af J. Magno. Hang Huftrue kal⸗

Der han Genta eller Gertrud, (ſom jeg ikke veed hvorfra han har i
taget), men nogle kalde hende Falta og Hilda, Kong Aloni

TJotter af Oplanden i Norge, (hvilfen Hilde vedkommer Frid-
lev 3). " Deres Dottre vare Gynder, gift med Erik den Velta⸗

" Mende, (men hun var en Datter af Fridlev 3 , og ei 1), og Ma-
rins, gift i Tydſtland med Antyr, Konge af Saren, Meklen⸗
borg ꝛc., med hvilfen hun avlede Hother, fra hvilfen alle gamle

>

Saxiſke og Meklenborgſte Herrer ſtamme. Foruden Frode ſtal
Fridlev have havt en anden Sen, ſom Døde i fine unge dar, og
Uuu 3 F var

(14) MM,
(15) p. 151 os 152. ag.

Fridleifg
Hiſtorie.

Fridleifs
Hiſtorie.

8

526 BR —

var Fader til Odde, der anførte fin Farbroders Frodes Flode,
(hvilket er taget af Ssxo.P, 68, og nogenlunde fan udledes af
ham, hvorved falper mig ind, om ei Denne Oddo er Sexonis
Omund, en Sen af Olo,.fom efter mine Tanker er Ali Frodes
Vr⸗der og maaſtee Den ſamme ſom den Jarl Våttur hos Snorre -

P. 36, fom levede under Frode 4.) Noget efter fortæller Ly-
fchander, gt Den Anthyr ſom fif Marina, Kongens Dotter af
Danmark eller Jylland, var den 3 af det Navn, og levede 34
Aar for Chrifti Fodſel. Hans Son Horter blev gift med Judith,

Kongens Dotter af Finland. De nye Navne Marina, judich
robe Urigtigheden heraf, sg om man vilde nedfætte Dette til ſenere

Tider, faa kunde det dog ei blive før til det 11 Secuſum, og
Da veed man alt for vel Navnene af de Saxiſte og Meklenborgſte
Regentere, for ar kunde finde Pads for en Anchyr. Imidiertid
haver dog Lyfchander ef Digtet dette, thi den Meklenborgſte Skri⸗
bent Merefchalcus Thurius (16) taler om en Anthyrio 2, ſom ægs
tede den Cimbriſte Konges Docter, og deres Son Hutter, ſom
giftede fig med den Finlandſte Konges Dotter, og Bacmeifter i
Anmarkningerne over Marefchalcus (17), fon kalder Antbyrium

den 3, hang Dronning Maris, og Hutteri Judith. Men Det eg
| iere værd, længre at efterforfte denne Fabel. | É

Over den lærde Ole Worm undrer jeg mig meget, ſomi
fine Faſtis (18) giver temmelig Bifald til Den urimelige Fabel om
Julius Cæfar og om Jule Hoytid.

Udi

(16) In Weſtphalii Monom. T. I. col, 207.

(17) Ib, col. t 473 08474

æn

K . KR. BB BDR: $27

Udi Edda Refenii (19) ſiges kortelig, at efter Skiold fon
hans Son Pridieif, og efter ham igien hans Son Frode: Og
i. form ingen Bedrifter hev antegnes om ham, faa bekrafter Dette

me ftaaer bg i Codice Wormiano af Denne Edda (20). fan og i
, Arnæ Magoæi N. 7541 ato.

J Udi Jylland findes adſtillige Spor efter Fridlev og hans

" mig og i Den Mening, at Fridlev-1 har fever i Fred. Det ſam⸗

Fridleifs-

Hiſtorie.

Bedrifter. Saaledes findes i Aalborg Stift, Thye Land, i

Hasſing Herred, Hordum Segn, imellem Hordum Bye og

Hovedgaarden Irup, Den faa kaldte Hvirvils Hede, hvor der
ved Vepen findes 3 Hohe, hvorudi Hvirvel og hang 2 Stalde

brødre Buge og Faning ligge begtavne, og menes af Den 3 Gun-
r holm, at Gunnegaard, Gunnes Bye, og Gunneftrand væ
Fiorden flulle have Navn. Paa Herregaarden Irup har: fore
dum ſtaaet en Jern Gryde paa 250 Potter, ſom figes at være
| . fundet i Hvirvils Grav. Men det allermerkeligſte er, at ei langt

: derfra ligger Den Herregaard Øland udi Harring Sogn (21), . i

hvilket tilligemed Gravhoyne bringer mig paa de Tanker, at
Hvirvil haver. regieret i Thye, og boet paa Øland, og ſtemmer
dejte meget vel overens med Danmarks Da værende Forfatning,
" Hvorved Den var fuld af ſmaae Konger; Fridlev funde og have
ſtor Hielp af Forbund mo ham, thi fra Jylland kunde Hvirvil
let ſtikke over tilNorge. J det Poema, ſom Saxo uden Toil her
har fulgt, er maafeee Oland bleven nævnet, ſom det Stad Hvor
' Hvi

(19) Demel. 66.
É (20) P. 174.
i En) D. Ati. T. 5. p. 465. 466. 483. 484.

—

f .……—
w
—

—

Fridleifs

Hiſtorie.

528 BR VAR

LEE

Hvirvil boede paa, og Saxo deraf taget Anledning at kalde ham
Princeps Olandiæ i Stødet for Thyæ, Den eeneſte Vanſtelig⸗

heder, at han falde i Sieland, og ligger begravet i Jylland,
men vel mueligt at hang Folk have fort ham did. Arngrim (22)

beretter, at Skiolds Son hedte Leif, men blev for den Fred og
Rolighed, ſoin var udi hang Dage, faa at ikke et eeneſte Drab

blev imod Saculi Sædvane begaaet udi hans Tid, kaldet Frid-
leifur. Arngrim haver iffun 2 Fridleifer, ſaaſom han falder
Fridleit 2,. Herleif, hvorved den 3 Fridleif bliver til Den 2 hos
ham. Om ham fortæller han at han var Frode 3 Son; Og af
han ikke vilde tilftæde, at enten Afguds Billeder maatte dyrkes
inden hans Riges Grendſer, eller Befoærelfer og Hexe⸗Konſter
opves, thi han havde al Tilid til fin egen Tapperhed, og til fine

Vaaben. Til fir. Riges Forſoar anſtaffede han fig de ſtridbarſte

Kiæmper, og udvalgtefte Krigsmænd,- og lonnede dem rundelis
gen. Iblant dem var den befjendte Starkoder, fom nyligen var

hiemkommet fra fin Italienſte, Rusſiſte og Ungerſte Reiſe, hvor

han, ſom paa alle andre Stader, havde allevegne efterladt fig
et evigt Navn for fin Tapperhed. Fridleif bortſnappede Hilda,

en Datter. af Alf, Oplands Konge i: Norge og avlede

Alo med hende, og Frode med en anden. Saavidt Arngrim,

Det er Skade at han ei nævner, hvad Fridleifs anden Sons

Moder hedte. . Saxo tillegger Fridleif 2 Frogertha, en Dotter af

den Norſte Kong Amund, ſom Schöning (23) anſeer for Hamund,
Fader, til Hacon og Hagbard, og altſaa henfører dette til. Frid-

leif 3. Hos Saxo kunde Det gierne gaae an, ſaaſom han ikkun

(22) Mg. Suppl. p. 522 og 337.
(23) I H.t. 1. p. 196. i

haver

i
Ud

iStedet for Hilda, og troer jeg Da at Saxo, ſom ikke haver vidſt
Hildæ Faders Navn, haver derfore maaftee faldet ham Gubbo,
(thi faa bor uden Toil fæfes hos Saxo, og ikke Grubbo), Det er en

BEER et TET Ra TT Nee —— — i
. .

— WS HM DR 829
haver 2 Fridleifer, og ikke nævner den forſtes Dronning, n en

derimod tillegger den aͤnden 2, Frogeriba Moder til Frode, og

Grubbo's Dotter Moder til Ali, N. 13 tillegger Fridleif-2 Erida
til Dronning, maaſkee hun har været Grubbo's Dotter, og Mo⸗

Der til Ali, Efter af Rimelighed er Navnet Erids urigtig ſtrevet

gammel Mand, med hoilket Navn han haver betegnet ham, fors
di han ikke haver kiendt ham, og anfeet ham for ringe. Altſaa

kunne Frogertha og Hilda, (thi jeg vil ikke gierne vige fra Arn-

grim, da han haver havt overmaade gode Islandſte Efterretnin⸗
ger), gierne have været Fridlefi 3 Dronninger, og den forſte

Fridleiſ
Hiſtorie.

Moder til Frode 4» og den anden tif Ali, Bel mueligt og at -.

Erida haver været Fridlevi 2 Dronning, da man ellers ikke veed

E hang Dronnings Navn; Hvorveb jeg maae tilſtaae, gt 'dette

Naon · ſynes ikke at være Nordiſt, og er mig ubekiendt. Man
kunde og troe at Erida havde værer virkelig en Dotter af Grubbo,

eller Gubbo, men ikke Moder til Olav (eller Ali), ſom Saxo vil,
efterſom Fridlev 2 ef var Fader til Ali, men Fridleif 3> og da

kan Erida have været Moder til Havar, ſom Islanderne giore til
Fridleh 2 Son. Saxo navngiver dog ſtrax efter P. 102 Gubbo's

i Dotter, og falder hende Juritha, uden Tvil ſamme Navn ſom

Erida, hvilet ſidſte vel kun mane takke en Sbriver⸗Feil fin Bæs

vrelſe. Fridleif ſtal ſiden have gift hende med fin Kiempe Avo.
DOg heraf, fan og fordi Ak ei fættes iblant vore Kongers Tal,

og af Snorro ei kaldes Danſt Konge, ſlutter jeg at han ikke
haver havt en meget hæderlig Moder, og at Hilda haver været

gift med Fridlev 2, Det Arogrim ſiger, at Starkader havde
Syvende Deel. ÆRE re trio

) —

End

Heres.

"OK

' ⸗

530 ER.

Fridleifs kriget i Italien, gier det troligt for mig, at han haver fulgt

Gother eller Heruler , ſom krigede der i 4 og 5 Saculo,
paa hoilken Tid ogſaa Fridlev 3 mage have levet. Og ſom
man ſeer at Sterkodders Forfædre have havt i Alfheim »: Bas
hus Lehn at beſtille, og boet Der, og det grændfer til Hals
fand, hvorfra Herulerne uden Evil ere komne, og til Ve⸗
ſter⸗Gotland, Gothernes Sæde, ſaa bliver det herved des ri⸗

meligere, at Sterkodder haver fulgt Gother eller Heruler.

Men ſom Sterkodder ogſaa levede med Frode 4, Fridlevi 3
Son, og mid Ingeld, Frode 4 Søn, og uden Toil langt
hen i hans Tid, faa tor jeg ikke fade Ham komme til Frid-

lev 3, førend i Slutningen. af hans Regiering, thi ellers blev
han alt.for gammel

Torfæus. (24) undres over hvorfra Ramus har det gt.

ÆFridlev 1. ægtede Den Oplandſte Kong Clonis Dotter, og

blev ved hende Fader til Frode 3. Han, regner Saxo, Pon-
tanus &c. op, og figer, at dette ikke findes hos dem; Hvor⸗

” af det ev klart at han ikke hav kiendt Arngrimi Supplemen-
zum, hvorvel det. lader, at Ramus ikke heller har taget det
derfra, thi ellers havde han vel fat Fridlev 3, og ei 1; Og
. end mere: beſtyrkes dette, at Torfæus ikke hav. kiendt Arngri

mi Supplementum, dDervtd at han ſiger, at af Fridlei£ 3 has

ves ikkun Det blotte Navn, da dog Arngrim fortæller. fag

, man⸗

(24) H. Norv, t. 1. P. 345.

|
|
|
|
|

ſtaaende Tropper tif rede, hvilket jeg ikke veed hvorfra han
har, thi man fan nok marke at han iffe har kiendt Arm —

— ⸗ N

RUE RR så

mange markelige Sing om ham, men i Langfedgatal og i

Fundinn Noregs udi Flateyar Bogen, hvor ikkun blotte Nav⸗

neregiſtere forekomme, er det rigtigt nof.
f . ' &

… Vitus Bering (25) figer , at Fridlev 1. havde altid

zrim. Han tillegger ham og en Regiering af noget over 20
. Sav, venteligen efter pur Giatning. Ponrsnus (26) antager

i

ogſaa at Fridlev I. hav havt tvende Sønner Frode 3, og
en, hvis Navn i vides, ſom blev. Fader til Oddus, Crane

— zius (27) vil, at Halland haver ſtaaget under Danmark ind

til Fridlevi 1. Tid, da den fif fin egen Regent; Hyvilket ikke

kommer mig troligt for, thi da havde”Fridlev vel ei giort
Gorbund med ham. Cheysmer (28) giver Denne Konge Tib

" naon af. hin Rafræ og Falder Heviruillum Fyrſte i Holland,

— RE TT ER I
LJ 7 ør

Udi Arne N. 417, 4to, fon indeholder Islandſte Annaler,

Brides
Hiſtorie.

der vet fluste med 1427, men ſom dog ere ſtrevne meget ſe⸗
nerte, og i Det tiligſte ei forend ſidſt i det 16 Seculo, fans .

fom Lutherus, Brentius, Frånch, Cario anføres der P, 13,
ſiges P.'6, at Julius Ceſar bekrigede den Danffe Kong Frid-
jeif Snare, ſom regierede i 24 Aar, og var en tapper Herre,

Fra eg

(25) Floro Dan, p. 56 & 57.
- (26) P. 22.
' (27) Chron. reg. aqvil, p.
(8) Ap. Lang, t. 2, p. 300.

a . . . AM

v⸗

Fridleifs
Hiſtorie.

533 EN HOW

og havde en Kiortel, ſom intet Jern funde bide paa; Men
Da Cæfar fane den Danfe, Svenſte og Norſte Krigshær
turde han ei ſtride, men giorde Forllig paa den Maade, ar
De ham til Ære ffulde engang hvert Aar fire hans Fodſels⸗
Dag med Glæde og Lyft: Og ſom de Nordiſke funde ſelv
Fornoyelſe heri, faa vedtoge de Dette, og kaldte Faſten For,
eller Jule Dag. P. 11 ſiges Frode Fredegode at være ble⸗
vet. Konge 2 Aar for Chrifti Fodſel (og fom han var Frid-
leifs Søn, fan fees heraf, at denne Skribents Chronologie
kan ikke beftane med fig felv). Noget af Dette findes, hvor
urigtigt det er, hos ældre Okribenter, men dog er Dee meget
forbedrei her.

Zillæg /

Tilleg, Fratagelfer,
I . Rettelſer og Trykfel

de foregagende 6 Tomer.

Ø

FOR 5. 4 4.
* 1% u
) i 9
| Pi —322 42 —2
| Se me i ? Ht i *
| yj *
—— —— — — 3

w AA
vd.

Tillæg i den . Tome, I

P 2. ved Slutningen. Burigny haver i Hiſtoire de 1'Acade- .

| mie des Infcriptions T. 14, p. 55 — 72; fort og ſmukt

igiennemgaaet De flefte Folks Paaſtand paa. en ugemeen hoy Al
der, hvorvel han ikke haver ſtilt imellem dem, der tilſtrive fig en

" urimelig Alder, og dem der ikkun gaae op dermed til længe for

Cbhriſti Fodſel, og uden Borftil erklærer Dem begge for fabel⸗

agtige. |

P. 12 ved Beeani Igiendrivelſe af Vandets Aftagelſe. Sør:
deles feiler Becanus deri, at han anſeer alle Forſteninger kun for
Naturens Spil, en Meening ſom man dog maae holde ham tif
gode, Da Natur: Kyndigheden ei var udi hang Tid nær faavide
drevet, ſom nu. Imidlertid forer han dog mange artige Exemp⸗

ler an af ſaadanne Forſteninger.

P. 12, 6. 4. Om. Ararat. Becanus i fine Origines p. 479
anſeer Ararat for det Bierg Taurus, ſom han ſtrækker fra lille
Aſien lige til Imaus, og det Caſpiſte Hav. Contarenus i fin
irter P. 494 taler om Noe Bierg udi Armenien, ei langt fra det
: Laſte Reo, hoilket lige til Foden ev bedakket med en gvig Snee.
Efier NR

⸗

KEN HER

536, NR
(Efter af Anſeende er dette Dierg Maſis, ſom mange holde før
Ararat).

P. 18 om Babylons Beliggenhed ved Hela haver pure
ingen bedre ſtrevet end d'Anville udi Memoites de "Academie des -
Infcriptions T, 48. p. 112 — 133, hvor han vifer af den havet
ligget ved Euphrat, 2 Dages Reife norden for Hella, eller. Hel⸗
(ch, faa at Euphrat haver gaaet midt igiennem Den. Længden
fra dette Stæd til Seleucia, og de anfeelige Levninger, ſom ends
nu findes paa begge Sider af Floden, vifer, at Babylon haver
ſtaget her. D'anville hav fopet et got Land⸗Chart til over de
Egne. . .

P, or. $. 7. Bed Jordens forvige og nu værende phyſiſte

Tilſtand. Junker von der Beſchaffenheit der Lånder zwiſchen
denm Don und Dnieper, in Millers Sammlungen Rußiſcher Ge⸗
ſchichte T. 9. P. 13. 14, vidner, at Vinteren begynder Der ak
mindeligen Den 15 October, og varer til 15 April, at dér er 6
Uger Sladebane, men Veiret i den Tid gemeenlig vaadt; Dog
tilfryſe Floderne Don, Dnieper ꝛc., endog hvor de ere bredeſt,
fan at Treer, Ovæg og Menneſter lide. |

P, 25. Om at Chineſer ſtamme fra Ægypter. Deguignes ”
haver udi Mem, de l'Acad, des inſeriptions T, 50. -p. 1 —44 ſogt
udforligſt at viſe, at Chineſerne ere en ægyptik Colonie. Men
Pauw hav i Recherches fur les Egyptiens & les Chinois igiendres
vet ham, og viiſt, at Chineferne ere komne ind nord fra Tata⸗

"tiet, Dog endffiont dette gierne medgives, ſaa er Det Derfore vel
mueligt, at en Chineſiſt Colonie kan fiden have flebet dem, hvor⸗
vel jeg og troer at en Colonie ér kommet ind fra Indien.

. J J P. 26.

OR BB DR | 537
P. 26. 1 3. bag fra, legges bet Ord, titigemed, til efter

| Det Ord, Dog.

P. 29 Om Adſpredelſen at være ſkeet, imedens Phaleg lebe,

| De. , Fodrmont i reflextons fur Forigine des anciens peuples, T, 2,

P. 393, 407 og 481 mener, at Adſpredelſen har begyndt kort for
Phalegs Fodſel, og blever fiden ved næften hans hele Livstid, ſaa

at Menneſterne have efterhaanden adſtilt fig, og. at Filbragelfén
ved Babel haver været det fidfte Forſog, fom en Konge paa de
Tider giorde, for at holde Menneſkerne ſammen, (udi hvilket
ſidſte jeg dog ikke bifalder ham, Da jeg troer at ingen Adſpredelſe
— har begyndt før ved Babel), og at Joderne almindeligen fætte

i deres Kalendere, at Abraham foddes 1994, og at Sprogenes

Forvirring begyndte 1996, en Mening ſom Fourmont beſtrider i
ved gode Grunde.

P. sr ved §. 23. Macpherfon i Critical difertation of the Cale:

doniens p. 21 0g 22 vil, at Scandinavien hav (Det ſeneſte blevet
lige faa tilig beboet fom Spanien, Italien og Gallien ved Aſia⸗

tiſte Colonier, ar Skibsfart er ſeent kommet til nogen Fuldkom⸗

| menhed, hvorover Mennefferne, Da de ikke kunde komme over
Helleſponten, vendte fig nord efter, og ſom Froſten lagde alle

Moradfer og Floder til i Rusland og Polen, fan Comme De ſnart

til vort Norden. - "Man fan derfore flutte, bliver han ved, at
Scandinavien haver paa en vis Maade været bebygget forend
» Landene ved Middelhavet, og deraf kommer Den ſtore Forſticl
imellem Celterne i Gallien, og de Nordiſte Folk. Men fom des
res Sæder og Sprog komme Dog nogenlunde overens, faa er

)
i

i

det rimeligt, at de have i Forſtningen udgiort eet Folk, hvorvel
det maaſkee har alerede udi Aſien ſtilt ſig add. Ved Det Caſpiſte
Swende Deel. Vyy MENE ER

N
lå

]

==

*

538 — EN

Hav et. naturligviis denne Aoffiltelfe ſteet, (aa åt nogle hade ta⸗

get Veyen til Tatariet, og andre til lille Aſien. Fra de forſte

ere Scandinavierne komne, under hvilket Navn jeg begriber
Danffe, Svenſte, Veſt⸗Ruſſer og Polakker, pg fra de ſidſte

ere Celterne i Gallien, Italien og Spanien. Da nu de ſidſte

bredde fig fiden ud nord efter, og de forſte ſonder paa, faa mods
tes de i Germanien, og fom de ved Tidens Længde havde glemt

falles Udfpring, faa gerandede de i Krige ſammen, og heraf ere
maaſtkee de blandede Sæder og Sprog opfomne i Todſkland.

Saavidt Macpherfon, hvis Betankning er meget grundig? og er
jeg cenig med ham i Det mefte, undtagen der ſidſte, da Spro⸗
gene tydeligen vife, at Tydſte og Nordiſke maae fra forft af have.
været cer Folk, og at de og Celter have lidet tilfælles ſammen.

"Gaa aldeles at forringe den forfte Skibsfart, tor jeg ikke Heller 3

Efter al Anſeende have og Aſien og Europa forhen hænget ſam⸗

men, og udi Ogygis Flod ved et mægtigt Indbrud forf Ode .
ſponten og Bosporus blevne til. Grekenlands tilige Beboning,
og det og Italiens tilige Folkemengde, tillade ogſaa neppe at.

lade Scandinavien beboes, førend de

P. 82. L. 9. Grækenland. Provſt Gunnar Poulſön i Bred
til: Juſtice⸗Raad Erichfeo mener, at Det Ord Viin er kommet
hid ind med Odin fra Det forte av, fiden der udi Edds figes om
ham, at han udi Valhalla drak Viin. Dette er mueligt, men
ogſaa at vore Forfædre have fiden tillagt ham det,” efter at de
lærte at kiende Vinen; Ja det er og mueligt, at dette Ord Lan

være kommet hid: med de flygtige Eimbrer ſerend vor ſi ſidſte Odins
Ankom.

P. 90.

-

FR Hd PR . 539.
P. 90. L. 16. efter (37). - Bore gamfe Felændere have og

beſtaftiget fig med at ville vide, hvor mange Sprog der opkom⸗

FEE

i me. ved Babel; Jon Præft i Arnæ N. 1 93 i 8vo fader P. 175 efs

ter min Udſtrift 72 Sprog blive da til.

" P, 96, L. 16 efter Island: faa kalder jeg det af Mangel
paa noget andet almindeligt Navn; Dog kunde man vel og kal⸗

de det Scandinaviſt. Islandſt fan det med rette ikke kaldes,
ſaaſom Zsland ei blev bebygget forend Dialecterne alerede vare ops
komne; Desuden kaldte Islanderne felv Deres Sprog aldrig i
gamle Dage. Islandſk, men enten Nordiſt, Norſt, fordi de
vare komue fra Norge, eller og Danſt, hvortil min gode Ven,
vor laerde Juſtice ⸗Raad Erichfen, haver uden Toil giver Den bes
— fle Aarſag, nemlig at de Nordiſfes Sprog endtes for Islender⸗
ne udi Danmark, og et fremmed Sprog, nemlig det Tydſte,

tog derpaa ved. Mærkeligt er det, at Nordens almindelige

” Ciprog kaldes aldrig af De Gamle enten Soenſt eller Gothiſt,
andſt iont de flefte Nordiſte Hoved⸗Folk vare Gother.

P. 101. L. 13 (52). Becenus | originibus P. 377 holdir

| for, at Hedningerne, og i fær Apollodorus udi Bibliotheca, ha⸗

r ne tillagt Japeto Sonner af hans Huftrue Alie, fordi han forte

le

Anæe Sønner fra Aſien over til Europa, dg anfeer han de Navne

- Prometheus, .Epimesheus, Atløs ,. Menætius ikke for Perſoners

Navne, men for allegoriſte, hovilket og bekræftes derved, at de
ag kunne forklares .af Der Graækiſte Sprog, ſom pan de Tider vel

endda ikke var tif, i Det mindſte ei nær ſaaledes ſom Det ſiden

blev. | Én '

r
("|

Yyyz — .… " P, 138

548 . Ex BB DR
i therne have ei været egentlige Scycher, thi Søde x. vare ins
gen Scyther. ” | |

P. 146 ved det at it Perfer ꝛxc. vare. væbnede paa Detif:
Heraf fulde man ſnart ſlutte ar De enten med Mederne ſtamme⸗
de fra Madai, eller og at de have antaget Mediſte Vaaben i den
Tid de ſtode under Mederne.

P. 147. $. 6. L. 4 bag fra, efter Det Ord Stamfader.
Wore Islendere giore og Magog og Japhet til Stamfædre af de
Folk der boede i Scythien udi en vid Mening. J Porfin Karlie£-
nis 5, P. 218 ſiges, at Japher nedfatte fig i i Rusland. Udi Or.
var Odds S. ſiges efter Biörn åf Skardzåe hang Codex p. 305,
at Garde⸗Rige er et ftort Land, hvor der ere mange andre Lands
aber, og p. 306 Kiænugard iblant andre, hver der C. 33 i
gu Papiirs Codex, hvis Nummer jeg har glemt at antegne, fegs
geg til, at Magog, Japhets Son, beboede det; J N. 342. p.
348 udelades Dette Tillæg, faa og i den gamle Olavi Rudbeks
trykte Edition, Derimod ſtaaer Det i Membranen N. 471, udi
en Papiirs Codex N, 340. p. 304 i Membranen N. 343. p. 3863
J N. 765, ſom er en Genealogie, ſiges Det famme, Da nu
faa mange Codices ere enige i dette Tillæg, faa ſtulde jeg ſnart

: troe at det haver fra forft af ftaaet i Sagen, men dette vifer tillis

gemed, at Denne Saga ev ei længe fiden ſtrevet, hvorvel Verſene
og den ſande Indhold kunne ved mundtlig Tradition være fra
gammel Tid, og ſom Reval desuden nævnes i den, ſaa fan den
ikke vel være free for i Det 13 Soculo.

P. 153. L.r1 efter det Ord; mægtig: Da m Sav bes
fyde gloriofi, og Dette haver faa megen Overeenſtemmelſe med
. SER den

8 Re 07 1443

den "her anforte enn af Sarmater, fan. bliver dette ogſaa
et Stages Beviis for Den Sætning, at Slaver og Sarmater ere
"æt Bolf. Thummaa in Unterſuchungen der oͤſtlichen Europaͤiſchen
—* formoder P. 9, at Scytherne ere et Tyrkiſt Fole, ſynes

P, 10 at fkille Sarmater fra dem, og at anfee Jazyger og Rho⸗
planer alene for Sarmater, og.P. 61 lader Det, at han gior
Forſtiel mellem Sarmater og Slaver, en Sætning ſom jeg juft
ikke vil benægte, Da jeg ikke veed. hans Grunde, og derfore ej
kan underføge dem; Imidlertid kommer det mig dog markeligt
for, at naar det Siaviſe Naon begynder, flipper Dee Sarma⸗
tiſte, og at de have tildeels havt Stad i ſamme Lande. En ube⸗
kiendt udi Adiis. Societatis Jablonovianæ Lipfiæ 4to 1772 holder P.
195 for, at Slaverne ere blevne opkaldte efter den bekiendte Flod
Elven, ſom Venderne falde Laba, og af fra, hvilket de give ved
3, ſom da ev bleven fat foran ved Laba, og Dette miner han at
være ffeet i meget gamle Tider, da Vender boede ved Elven, .
Moldau og Sala. Han mener og P. 197, at Servierne i Il—
Ayrien ere komne fra Servierne eller Soraberne i Melſſen, (da
man dog finder Servier, eller Severier baade i Rusland og Pos
len, hvorved det bliver rimeligt, at ſaavel de Ilyriſte ſom Ven⸗
diſte Servier ere komne fra dem): Ligeledes mener han, at dere
Ungarerne kalde Slaverne Tuti, er et Beviis paa: at Slaver⸗
ne ere komne fra Tydſtland til Donau, ſaaſom Tuti vel vil ſige
faa meget fom Teutones. Ng

mn p. 154. 6. 9 ved Zigeuner. Mere Efterretning b om dem fin
des hos folgende Skribenter: Felleri otium P. gg. Herbelot Bibl.

orient, v. Akuam. Peyſſonnel p. 108. 109. Bell voysges t. 2. p.
108. Wagerſei diſſ, de Ligeunis, . E

8 … P. Is

548 . ER BOR
" therne have ei været egentlige Sager, thi Sogder x. vare ins
gen Sceyther.

P. 146 ved det at t Perſer x. vare. væbnede paa Mediſt;
Heraf fulde man ſnart flurte at de enten med Moderne ſtamme⸗
De fra Madai, eller og at de have antaget Mediſte Baaben i den
Tid de ftode under Mederne.

P. 149. 6. 6. L. 4 bag fra, efter det Ord Stamfader.

Wore Islendere giore og Magog og Japhet til Stamfedre af de
Folk der boede i Scythien udi en vid Mening. J Porfin Karlie€-
nis S, P, 218 ſiges, at Japhet nedſatte fig i Rusland. udi or
var Odds S. ſiges efter Biörn åf Skardzöe hang Codex p. 305,
at Garde⸗Rige er et ftort Land, hvor der ere mange andre Lands
aber, og p. 306 Kiænugard iblant andre, hvor der C. 33 i
en Papiirs Codex, hvis Nummer jeg hav glemt at antegne, leg⸗
geg til, at Magog, Japhets Son, beboede det; J N. 342. p.
348 udelades dette Tillæg, faa og i den gamle Olavi Rudbeks
trykte Edition, Derimod ſtaaer det i Membranen N. 47 1, udi
en Papiirs Codex N. 340. p. 304 i Membranen N. 343. p. 3863
J N. 765, ſom ev en Genealogie, ſiges det ſamme. Da m
faa mange Codices ere enige i dette Tillæg; fan ſtulde jeg ſnart
troe at det haver fra forſt af ftaaet i Sagan, men Dette viſer tillis
gemed, at Denne Saga ev ei længe fiden revet, hvorvel Verſene
og Den ſande Indhold kunne ved mundtlig Tradition være fra
gammel Tid, og fom Reval desuden nævnes i den, faa kan den
ikke vel være freva for i Det 13 Saculo. Fr

N P, 153. L.YI efter det Ord; mægtig: Da m Gidvi bes
tyde gloriofi, og Dette haver ſaa megen Overeenſtemmelſe md
| SER dden

OBS 0 w 443

den "her anforte Etymologie af Sarmater, ſaa bliver dette ogſaa
et Slags Broiis for den Setning, at Siaver og Sarmaͤter ere
æt Batt. Thunman in Unterſuchungen der oͤſtlichen Europaͤiſchen

Ruer formoder P. 9, at Scytherne ere et Tyrkiſt Folk, foneg

. 10 at ffille Sarmater fra dem, og at anfee Jazyger og. Rho⸗
Blame alene for Sarmater, og. P. 61 lader. Det, at han gior
Forſticel mellem Sarmater og Slaver, en Satning ſom jeg juſt
ikke vil benægte, Da jeg ikke ved hans Grunde, og derfore ej
fan underføge Dem; Imidlertid kommer det mig dog markeligt
for, at naar det Siaviſ⸗ Navn begynder, flipper det Sarma—⸗
tiſte, og at de have tildeels havt Sted i ſamme Lande, En ubes
kiendt udi A&is: Societatis Jablonovianæ Lipſi æ 400 1772 holder P.
195 for, at Slaverne ere blevne opkaldte efter den bekiendte Flod
Elven, ſom enderne kalde Laba, og af fra, hvilfet de give ved
3, fom da er bleven fat foran ved Laba, og dette miner han aft

2 - .

være ſkeet i meget gamle Tider, da Bender boede ved Elven,

Moldau og Sala. Han mener og P. 197, at Servierne i Il—
yrien eve komne fra Servierne eller Soraberne i Melſſen, (da
. man dog finder Servier, eller Severier baade i Rusland og Pos
” den, hvorved det bliver rimeligt, at faavel.de Ilprifte ſom Bens

diſke Servier ere komne fra. Dem): Ligeledes mener han, at det

Ungarerne kalde Slaverne Tuti, er et Beviis paa: at Slaver⸗
ne ere komne fra Tydſtland til Donau, ſaaſom Tuti vel vil ſige
| ſaa meget ſom Teutones.

P. 154. 6. 9 ved Zigeuner. Mere Efterretningv om dem ns J

| deg hos følgende Skribenter: Felleri otium P. 88. Herbelot Bibl.

orient, v, Akuam.- Peyffonnel p. 108. 109. Bell voyages t. 2. P.

1obs. Wagenfei] did, de Zigeunis, .

SENER NE P. 1Igsr.

ERE AN FE EA FEER
P, 151. Provſt Gunner Poulfén mener, at Sarmater æ.
famme Navn ſom vore Svart Alfer; Ligeledes at de hvide og

I forte Stammer iblant Tatarerne ere vore Lios⸗ og Svart⸗Alfer;

Saa og at Albaner ere de egentlige Alfer, fra hvilke bios og
Svart: Alfur ere udgangne. Alt Dette grundes Paa Navnenes

— Lighed, og etpmologiſte Regler.

P. 155. L. 19 efter det Ord: Beretning. Den ſorte eg
hvide Horde af Turcomaner regierede Saculo 15 i Perſien. De
gamle Scoter og Irret kaldte og de Danſte de ſorte Lochliner,
og De Norke de hvide.

P, 159. L.9 efter det Ord Budiner. Ariſtoteles T. 2. p.
717 nævner ogſaa Geloner, og Moller i Eſtlands Beſtrifning p.
116 og 117 henforer Budiner til Botnen ved Sverrige, men
"Rudbeckiferer her for meget. .

P. 159 nederſt paa Siden, ved de Folk ſom aade uu;
Sandheden heraf bekreftes dog ved Det Kreſeheninnikow beret⸗
ter, at Folkene i Kamſchatka endnu æde Luus.

P. 160. L. to efter det Ord nogen: Maaſtkee de ere det
Folk, ſom Menander kalder Zaler, Theophylactus Sarſelt, og
Priſeus Saragurer. See Thunmans Geſ. d. oͤſtl. Europ. Voͤl⸗
ker I Shell p. 42. |

P. 162 ved Slutningen af 6. 10. Af alt Dette ſlutter jeg ;
at Sarmaterne have forſt bredt fig ud nord paa i Rusland, og
ſiden vefter paa ind i Polen, indtil Oſterſoen, hvilken Stamme
kaldtes den Vendifte, og at de derimod, ſom boede ved Tanais,
vare ikkun dem, Der odelagde Seytherne „os ſiden trukke ſig alt

læns

dl

*

BR. RENEE

længre vefter paa ind i Syd⸗Polen, og i Ungarn, deekee fiat

Slaver og Sinter, og joge Finnerne nord efter, hvitfe forhen

havde befiddet Den ſtorſte Deel af Polen. Maaffee Litthauer

ſtamme fra de forjagede Scyther, eller og ere en Blanding af
dem, Bender og inner.

P, 163, L. 22, efter; Folk: Thi Sprogene ere alt for ufige:

”P, 163 ved Slutningen af $. 11. Videre om Scyther fe:

Beeani orig, p. $25. 826, 830. Jordani orig. Slav, Part, 4. p. 98,

Herbelot B. Orient. v. Jegiouge, Mega p. 682. Sedd Jegioug. -

Seir. Aldheheb. Eccardi orig, Germ. p. 20. 1219 —- 131. 329. Otro-
kocsi orig. Hung.T. I. P. 43. Leibn, Etym. p. 368. Spelmannå
gloſſ. p. 504. Paſtorii orig. Sarm. p. 9. 14. Om Sarmaterne:
Mediobarbi numi P. 129. 335, 426. Gruteri inſeript. T. 4. p.
g1. 83. Zofi mus p. 161. 379. Cellerii Paneg. vet. p. 33. 90:
367. 375." Paſtorii orig. Sarm. p. 3. $. 17. 19. 39. 61. Moſes

Chorenenfis p..355—357… Leibnitz i Milc. Berol, T, 1. p. 6 and |.
. feer Jenner, Turker „Tatarer, Sarmater ſor at være af Scy⸗

thiſt Aſkom.

P. 164. L. 12 efter, Mederne: Arnæ N. 765 vil, at Gar⸗
de⸗Rige er Kylfingsland, og bleven beboet ved Madai, Jophets
Son.

P. 165, L. 6 efter Zberer: thi De gamle Iberer ſtammede
derimod ha Thubal.

"4. P, 169. L. 3. efter Strandkanter: "Michaelis har i Geogr:
” Hebr, P, 123—143 vidtre udføre. Dette, Og vil jeg have Læfere

ne embedet overalt at efterſee Dette lerde Verk ved Denne min

forſte Tome, Cen Ting fan jeg ikke finde mig i hos ham, nem⸗
Syvende & Deel. — BM lig,

—

d

-

&
bund

odd

.
sø

-

Pelasger og Hellener for tvende adſtilte Folk. ;-Bougsinville ha⸗

68 RS BR |
lis, at hun ſtrax? Begyndelfte nægter Sidon, Meſe &e, at være

Perſoners Mavne af De ſorſte Stamfædre, men auſerr Dem ale⸗
ne for Nationers, da det dog af Skriften fely er bebiksligt, at
Nationer have faner Nqavn efter Deres Stiftere. Man fan ei
heller undgaae at ſoge de Americanſte Feiks Oprindelſe i 1 Mole
Bogs 10, Capitel, ſiden Mofes udtrykkeligen vidner, at alle
Gilægter paa Jorden ſtammede fra Noe3 Sonner, med mindre

man vilde tægte Syndfloden at have været almindelig , hvitket

er en Sag af flor Vauſkelighed, Da der er Daade meget for og

, Mou Din, og den ev efter mine Tanker ſaaledes befaffer, ar man

Ndrig fan komme tÅ nogen fuldkommen hiſtoriſt Vished i den,
hvorvel mig ſynes Rimeligheden at være ſtorre for Syndflodens
Almindelighed. Dette giver jeg Derimod Michaelis gierne Bie⸗
fåld:i, at de forſte Stamfædre; efter Hhvilte Folkene ere blevne
opkaidle, ei altid ere ſelv komne i det Land, ſom forer Deres
Ravn, hvilket jeg og ſeld haver i denne forfte Tome tilſtaaet P.
74: 73 bg 104, hvoraf flyder, at endeel Folk have faaet Navn
ſorend Landene, og fiden meddeelt Dem deres Navne.

at hane været et Pelasgiſt Fole » faa er Det vel mueligt, at de
have Naon af Elifa, og at det haver forandret fig ſaaledes: Elis
fer, Heliſer, Helliſer Helleſer, Hellener. Om Pelasgerne ha⸗

4 AJ

… P. 170 ved Slutningen af $. 15. 9 da Hellenes fynes

"ver Abbed Geimo⸗ ſtrevet én udforlig Afhandling i Memoires de

TAcad. des inſeript. T ar. p. 260—303, hvor han døg alene fors

. tæller'rog bringer i Orden hvad Grakerne have ſagt om Dem.

T. 24. p. 557—539-fortfætter han den. De la-Nauze er Devi
imod T. 38. p, 189212 af andre Tanker end jeg, og anſeer

ver

2 Næ
ø
FS * N

ver T. sa: p. 44199, Og Frants i Hift, de 1'Acsd: des Tofte,
T. 10. P. 7—28 førevet lærde; Afhandlinger om den eidſte Gr
kiſte Hiſtorie. I Sroria ant, Etrusca part, 1. p. 178 & 179 paa⸗
ſtages, at Thraciernt have i de ældge Dage beboet Grekenland
(hvisker vel pg- for en ſtor Deel er rigtige not). Leibniu i Miſen
Rerol. T. I. p, 5 gier Grekerne til Scyther. Om Grakenlands
Bebelſe handles og i Loeſcheri Jon p. 23. 31. 35. 64. 75. 81
| 87. 89. 96. Perizonii orig. Ægypt..p: 125. Stephani fragm. de
Dodone p. 20. Montf. Palæogr. p. 5$6. Bibl, Uffenbsch, Må.
" p. 613. 'Søhrieckii monito p. 36, 'Lettres:de'Csper p. gig. Om
Pelasger i fær handle Anonymus dg incred. p, 85 i Galei Script,
— Myth, Apollodotus p. 187. Varto L, 3. på 95. Maſfei orig,
Etxur. p. 32. Cumberlands Ørig: auf 2eutfd p. 25. 32.65.
294. 342. Ej. Sanchon p. 297, Og vig Hellenes Thucydide
4. 4. Apollodorua p. 24: Momf.-Pslæogr. p. 354 $60i:$5623,
$65. 567. $72. Chishultsam. Afsr. p; 3. 17. 24. 28. Mem. d,
FAe. d. Infer, T. 2. p.30$: .Ectard i Orig, Germ. p. 2426 vil,
at Cejter: og Gerwaner hade i. de ældfte Tider ſendt Colonier i
Gerekenland. Belley i Hifi, de l Aead. d. infer. t. 15..p. 263: har

og: revet en kert Aſhandiing om Geakanlande forſte Bibotre. i

7 P. 172 ve Slutningen af. 6. 16: Og herved blive i og |
til Geekernes Stamfædre… -

v. 181 ved Slutningen af §. 19: . Polei. de lingva Myren
paaſtaaer p. 13. 15. 21. 26; 27. 35 og 37, at Illyrierne ſtas—
| me fra Doaanim.

7. 185: L. x1 efter Meech: Schbnidg de Nordiffe gorts

Oprindelft p. 29 mener efter Lyden, at Maſſageter ſtamme fra
' 8 1412 Me-

—

ss EN RE
Aeſech, vg dem gior han igien til Hunernes, Calmuckernes
Vinnernes Frænder og Stamfedre. | 7 E
B. is ved Slutningen af $. 21: Pallafi Reiſe durch Ruß⸗
land 1 Theil p. 333'sg 334, formenev, at den Lamaiſke Re⸗
ligion ev kommet fra Indien, hoilket jeg ikke bil nægte, men

naar hån og vil give Kalmuckerne felv en Indiſt Udſpring, da
tviler jeg paa at han haver Net. — FEE

— P, 187 ved Slutningen af 6. 22. Meerkeligt er Det hoad
Pallas fortæller i ovenmældte Reiſe p. 68-—70, at en Stamme
af Morduaner kaldes Makſcha, og i plural Mokſchad, et Navn,
ſom og udſtrækkes til det heele Folk; og kalde De Den anden Stam⸗

mie Erſad eller Erdſad, hvilket Navn den og felv vedgaaer.

Ibtlant diſſe Mokſchad gager. endnu den Sagn, at de haͤve alle
forhen boet ved Mokſcha⸗Floden lige til Oeca.: Begge Stam⸗
mer komme overtens i De flefte Ting, ogſaan Sproget; Dog ere

Be flltte fra binanden I Ovinde-Dragtin, "I Udtalen og ved vi
Ord. WMoblſchanerne erindre fig, at forend de bleve Chriſtne,
- tilbade de alle et uſynligt hoheſte Vaſen, form de kaldte ligeſem

Himlen felv Sehkai, da Erſanerne derimod kaldte ham Paas,
Offer af Dyr brugte de⸗ (Navnet og Deres Flytning bringer
” mig paa de Tanker, at de ere de ſamme, ſom de gamle Woſai,
hvilfe af Folk, komne fra Oſten, ere blevne nodte til at vige
nord efter) Mere om Morduaner findes hog Müller i Rußiſche
Sammlung-T;7. p. 43. T. 3. p 335. hvor han og vidner, at
de kalde fig felv Mokſcha. Mollers Eſtland p. 88 og 89, og
Voyages au Nord T. 7, p. 363. 377. Delſcurius T. 2.Xp. 176.

s

P J
—X

P. 193

| LA É —— 349
r.igz ved Slutningenaf $; 27. Om Sabirerne handier i
" de Guighes i Memoire de l'Ac. d. inſer. T, 47. P. 490 Og 491 >:

og forkaſter deres Etymologie hos Freret af Sabors, ſom i det
Iberiſte Sprog betyder Norden, hoilket han ikke havde giort om
han havde tænkt paa Herodori Saſpires. Han mener og, at det

de kaldes Samen hos Theophanes ev en Copiiſt⸗Feil, da dig

dette Navn kan fan vel forklares af det Finſte Sprog, fom er

heſlegtet med Det Huniffe, af hvilket Folk Sobires vare, og

tænker jeg, at juſt diſſe Sapires ere de Huner, fom fra: gam⸗
mel Tid ſeites veſten for det Caſpiſte Dav. ”

P, 197. Prooſt Gunnar Poulſön mener, at Iſſedoner bor

— læfeg enten Iſajotner eller Ifadanir, allerheldſt det er bekiendt
om Jotnerne, at De udgaves ogſaa for Mennefeædere. ” Jotun
mener han kan være kommet af vore ets eller jeta 5: edere, De⸗

veg Naboer: Arimasper anfter Dan ſor at have maaßee varet ik

| Hrimbuſſer.

J P. 1 98 ved Slutningen af 62 25. Moller enard ſortia⸗ SEE

| fer p. 102 Iſſedodere Ravn af det Finſte Sprog.

P. 199- ved Slutningen af 6. 26. Om Hunerne handte
de Guignes i Mem, d. PAcad. d. inſer. T. 47. p. 458, og i hans

ſeore Hiftoire des Huns, Biinaus Deuiſche Hiſtorie T. 1. p. 36 &e.
Æuftathius T. 3. p. 1958. Jordani orig, Slav. p. 38. Herbelot
Bibl, orient. T. 1. p. 351. v. Haiaihelah p. 680. Schwarz Alt⸗
Teutſch Oeſterreich p. 220. Aſſemani Kalend, T. 1. p. 436. T.
| 3. p. 237. OM Sabires. Novus orbis regionum p. 460. Ma-

fcov Giſ d. Teui. T. 2. App: p. 221. Gatterers Hiſt. Bibl. T, -

J Pr 318. 314; Defericius Folio T. 1, p. 7. "Om Ephihali⸗
2* Båd 3 rr te:

3850 KANON
DS ger. P. 70. 71. Om Acathyrer. P. 148. 149. Om Sabirer.
P, 205. Om. Ephehøtiter. T. 2. P: 137. 150. 154- 155 om Des
res Bogſtaver.

P, 204. L. 20. efter, Mithridatem: Dette ſynes at vife ;
at de el have været Tibareni, thi diſſe ſidſte ſtode engang under
Perſerne.

P. 220 ved Sliutniugen af $. 30. Om Maſſageter, ev
dere Becani orig. p. 673 - 675. Deguigues H, d. Hans. T, 1,
part, 2. p. 21. .

P, 227 ved Slutningen af $. 37, Om Sacer malde des⸗
uden; Burton leipfana lingvæ Perfjcæ p. 75. Wachters gloſſ. v.
Sacæ, Becani orig. p. $73. 374. 601. 637. .Deguignes T, 1.
part, I. P. 81. 91. 93.

. PP, 228. Provſt Gunner Poulfén falder til den Mening,
at Thraecierne ere de Nordiſte Tyrker, baade for Navnets Ligs
heds ſkyld, faa og fordi Tyhrker og Afiæ Mænd ſiges at være
komne hid nord, og endeligen fordi Virgilius | diſſe Ord. Fncid,
1.3: Hofpitium sntiqvum Trojæ ſoeüqve penates, bevidner den
nære Omgang imellem Thracier og Liojaner , fom. vare Are
| Mænd,

P.240 ved det, at de Thraciſte Konger ſtammede fra Men
eurius: Da nu faa mange Udenlandſte, ja nogle af vore egne
Gamle have lignet Odin med Mercurius; faa Fan Dette tiene dem,

ſom anfee de Tyrker, Der forekomme i vore Sögur, for Thracier.

P. 247 ved Slutningen af $. 35. Om Paonet, fee videre
bog Euftathium T. 3, BP 263. Cellerli Paneg. P: 96. - Strabo
. P. 13.

—”

X

va v får
" Boi3. 255; og om Odomanter i Ariftophanis Acharnenfer v.
is. NH i ” X

BRa56 ved Slutningen af $. 39. Om Geter og Dacier,
ſee: Eccard orig. Germ. p. 236—238. Bruckeri hiſt. phil. L. 2.
P. 351. Appianus Tollii p. 1195. 1224. Ayrmanni fylloge p.
508. Caſaubonus de 4 lingvis p. 387. Muratorii inſer. p. 1039.
Cellarii Pan, p. 88. Peyſſonnel obſerv. hift, p. 21. Om Traja⸗
ni Dacien handler d'Anville t.T, 48. in Mem. d. FAcad. inſer.
P. 435 - 466, og haver foyet et got Kort til.

P. 259 ved. Slutningen af 6. 40. Om Besſi og Beſſara⸗
bien, fee: Cod, dipl, Poloniæ T. 1. p. 623. Ammisnus p. 339)
C. Byz. T, 2. p. 99. T. 6, p. 100.

P. 256 ved Slutningen af $. 39; Joues i the origin of Lan-
gusge'add aarions London 1764, 800, hvilfer- Værk ikkun er et
Lexicon over diffe Ting, paaftaaer i det Ord Dacia, at Navnet
- Da-go ev intet andet end en Omſtytning af Geta, og at det bety⸗
der et got Fotk, eller og Folket fra Ida; og i Dani paaftaaer
han, at:det er kommet af Da-en, det ev.De Gode og Gamie, elle
og de gamle Dac, og mener han, at de tre de Dae eller Gets, ſom
komme fra Phrygien og Ida. 1

P. 261 ved Slutningen af §. 41. Om Iuyrier ſee: Schilteri
thef. v. Uyrie, Miſe. Ber. t. 1, p, 10, hvor de gores til Celter
ettres de Cuper. p. 568, hvor der handles om Hieranymi Bog:
ſtaver. Thunman i in Unterf. d. oͤſtl. Europ. Voͤlker p. vil, at
De nu værende Albaner i Europa ſtamme fra de gamle Invrier
og Kun Vlacherne fra de gamle Thracier, om hvilket ſidſte jeg

ikke kan Domme, da han endnu ei har frembragt alle fine Gruns
| ' ' . de.

n
. 6

— ERE BAR gø RR

de· Vidſt nok er det, at det ikke er rimeligt, at ſaa megugt ”
Kolk ſom Thracierne er gandſte fargaaet, allerheldſt man finder,

att de vare endnu vidſt til i Det 4 og 5 Saculo. Dog ſtaaer dette

mig for Hovedet, at jeg finder ingen Lighed mellem Celtiſt og

Krqzo Vlachiſk, hvoraf vilde folge, at Celterne ei flammede fra

Thracierne, og Det derved blide ubegribelige, hvad Vey de vare

komne ind i Europa, og fra hoiſket Folk De ſtammede.

P. 269 ved Slutningen af $. 45. Om Rhatier fre. videre

Wegelini thef, rer, Suev. tr, 1, p. 303. Mediobarbi numi p. 426.

Cellarii Pan. p. 14, 33. Scheidts Reiſe A. 2. p. 2. A. 3. Schwandt-

neri Ser, Ung, t. 3. p. 313 Reyſe⸗ s Bud des +. heiligen Landes
p. 516.

"P. 270 ved Stutningen af $. 46. Om de. Fralienfte Folks
Oprindelſe haver Freret i Hift. de 1'Acad. d. infer, t. 9. pi 118 -

191 ſtrevet en meget god Afhandling. Ved denne Leilighed fan

jeg ikke heller andet end anpriſe til Efterjæsning og Overveyelſe
ſamme Autor om De gamle Folks Oprindelfe og Blanding, og

om Maaden at ſtudere deres Hiſtorie, ſom findes i famme Bind

p. 69—118, Leibnitz,j Miſe. Ber. T. 1. p. 5 gior De forge

— Italiener til Celter, hvilter, naar Det vet forſtaaes, kommer

vvereens med min Mening.

P. 470, §. 47. Hrooſ Gunnar Poulfén vidner , åt den

3glandſte Præft Hr. Povel i Selardal , en bekiendt færd Mand

i forrige Saculo, haver meent, at Italien ev i Begyndelſen bles
ven faldet Itaria, og har opſogt Navnets Grund i det Ihoenis

cifre Spiog af Beg og dets Mængde,”

P, 273.

. == er SE

e .
— RBR 333
p. 273. Prooſt Gunner Poulfån mener , at. Sufcers og
Todſtes Naone ere set, og begge igien lige med Tyrſte, Thraa
cier eller Tyrker. Etruki eller Truſci anſeer han og for famme
Maon ſom Luſci.
. P. 273 ved Slutningen af. 47. Savnet Jialia forekom⸗
mer ogſaa hos Andocides p. 131. Thucydides p. 378. Ariſto-
teles T. 3. p. 583. Apollodorus p, 115. Strabo p. 407. Otro-
bocñ handler om det i orig. Hupg. T. 2. p. 25. Om Oenotrier.
Ariftoteles T. 3. p. 583." Strabo P. 392. 393. 396. 408; og om
Auſonier, Strabo p. 355. 356. 371. 392, og Baxter i i Glok, A.
R.p 389.
P. 273. 6. 48. L. 5 efter, Celter; Imidletuüde er det dog
"mærkeligt, at Zofimus L. 5. C. 26. p. 579 vidner, at Ravenna,
en Theſſaliſt Colonie, kaldes Rhene, fordi Vandet omgav den '

og Gorii iaſer. T, 2, p. 366, at et Bierg i Etrurien kaldtes

Perqus, thi begge diffe Ord ſynes at være pure Tydſte.

P. 280 ved Slutningen af $. 49. Om Tytrhenier, fee:
Thucydides Ps 253. 434. Ariſtoteles T. 3. p. 464, Theophra-
fi hift, Plent. p, 1116, Dickiazon Delphi Phoenieiz, p. 34. Cumh,

orig, p. 304..&c. Maffei Iſtoria Dipl. p. 206. Wachteri Gloſſ
v. Lucomones. v. Tuſei. Saggi di did. T. 3. p. 1. Sehwandtneri
ſer. Ung-T. 3. p. 30%. 309, 311. Miffer otig, Etraceæ & let,
Allevegat. Maffei Verona Uluitata T. 2 258.

P, 285 væ Slutningen af $. 50. Om Umbri, efterſee i
Bullet Mem. ecel. T. 1. p. 9. Ssggi-di Dif, T. 3, p. 35. Om.
Lucanier: Ifocrates p. 169. Strabo p. 390, 392. Om Sabi⸗
ner: Strabo p. 368. 383. Om Samniter: mider 383. 389.
" Saggi di diſſ. T, 2. pr 49. T. 4. P. 133: dg

Syvende Deel. Aaaa 7. 286.

—

-$94 LLR DN

⸗

Pen. p. 177. Morhof von der Teutſchen Spracher. 1. p. 49—

358. 66. 68. 76, 92. 86. 105. 113 om Deres Sprog.

P. 287. ved Slutningen af 6. 52. Om Cycloper og Leftrys
goner ſee: Thueydides p. 378.

P. 289 ved Slurmingen af & 53. Om Indvaaneene paa

Sardinien ſet: Orphei Argonaut. v. 1246. Ariftophanis Acharn. -

v. 112. Herodotus p. 69. 70. 438. Voyage de Boulsye p. 399.
Caylus t. 3. P- IOO, .

P. 294 ved Slutningen af $. 55. Om Ligurier ſee: Ariffo-
teles T. 1. p. 770. 803. Theophraftus p. 4. Dioscorides p. 9.
d' Anville notice de luucienne Gaule P. 414. Paftorii orig. Serm.

p. 219.

P. 296 ved Slutningen af 6. 56. Om Ligurier i Spanien
fee: Thucydides p. 378.. Bed denne Leilighed maae jeg og ans

føre, at Abbed Vatry udi Mem. de FAcad. de Infer. t. 25. p. 493

ꝛc. negter, at Æness & nogenſinde koͤmmet til Italien, me paa
Grunde, hvorefter man i den mn aflerælbfte Hiſtorie kan nægte
alting.

P. 303. 1 14. Widlelanum: Dean Stad mener Prosa.

Gonnar Paulſön af pære bleven udiau paa Orig. Sprog: Rø

dalland, Miolenda, Moduland. HE

P, "308 ved Slutningen af 6. 57. Om better fe: Phur-
nutus p 171. Ariſtoteles T. 1. p. 768. 890. T. 2. p. 498. 571.
719. T. 3. Pp. 438. $71. Gronovii Geogr. p. 128. 254. Zø-
fimus p. 239. 579. Fragmn. Stephan de Dodone p. 20. 21. Cia-

y —
J

(i

i + HEX ER sss

verii Germ, », 46 —48. Og om Gallier. -Cæfar p 193. Sal-
luſtius p. 63. 261. Varro L, 4. P. 29. 37. L. 5. p. 50. L. 7.

Pp. 97. de re ruftica L. 2. p. 73. 90. Servius in 8. Æneid, v, 660.

. P, z21 ved) Slutningen af $. 59. Om Iberer fee Thuey-
» dides p. 378. Ariſtoteles T. 3. p. 571. Miſe. Berol, T, 1, ꝑ.
11. Om Cantabrier: Eecardi Hiſt. Stud, Etym P. 172. Lhu-
"yd's Archæol, ps 31. Keysleri ant. p. 145. Om Obcencer:

| Cæfar p. 393. Auguſtini dinogi på 133. Om Wasconer: Wo

toni conepett. Hickeſii ig notis p, 60. Valeſii nor, Gall. p. 381.
Kortholr, Epift. Leibn, T, 1. p. 423. Ducspge Gloſſ. Lat, T.i,
P. 499 v. Bascli. Chamberlayne orat. dom. p. 25. 141. Mal-
lm tracts Fol. 88. p. 12. Miſe. Berol, T, 1, p, 11.

7F. 321. f.'60. Bretland mener Provſt Gennar Povelføn
at have Navn af vort Ord brat; bratha, >: regio clivoſa.

P. 325 ved Olutningen af & 60. Om Phoeniciernes Han⸗

del til Britannien, fee Melot i T. 25. af Mem. 4. IACc. à. leaf.

p. 56—84. huor pet han p. 63 ſiger, at Tin blev. brugt til Sar
bernaklets Bygning, ft uden Soil en Fell Og om Geckerne

- have beſeylet Britannien for Cæfar, atter Melot i famme Værk

T. 29.9. 265—895 > hvor han behægter Det. Hooxvel Tacitus
Siger, at Caledonierne fønes at være Todſte, hvavaf falger, at
Pieterne, ſaaframt De ere Caledoniernes Afkam, ogſaa maatte

nære Tydſfe, eller: xetrere Nardiſte, thi De game Romere toge

, Bydie i en meget bid Mening, ſaa kuldkaſtes dog Det forfte ved
"hvad der figes i Gslen-p. 11. 44. 352. T. 2. p. 223. Om Sco⸗

ter tales der T. 1. p. 184, og om. Picter T. 1. p. 329. T. 2. pr

283; 284 Det Macphesfon beretter i diſſ. of the Caledonians

Aaaa 3 — 4to

IKE 556 TT ER —

4to p. 320—325 om at Norſke have. for bygget Steenhuſe i

FLP Skotland, og P. 327, at de ogſaa forſt have giort lange Skibe

J | — Befiendte Der, og endelig P. 331, at Oboerne ved Skotland have

de Norfkes Character, Det tiener vel ikke til at vife, at de gamle

. Skoter ſtamme fra de Norffe, men det vifer dog fra hvor fang
| Tid Nore have havt Omgang i Skotland, og at de i meget"

| "gamle Tider have været for og mere fleben end Skoterne. I

> Erik Raudes Saga iblant Arnæ MA. N, 563 Bi 4to p. 79 tales

om en Skotſt Mand ved Navn Haki, og Qvinde Hækia udi de
: "RO Sæculo., Men Dette fan. ci tiene til at viſe Skoternes eler

Picternes Norſke Udſpring, thi bed den megen Omgang er det

gandſke naturligt at nogle optoge Norſte Navne. P. 81. beffris

NE ves Deres Dragt, fom net op er Den ſamme, ſom Berg SÉoters
——— ne endnu bruge. Whitaker haver. the genuine Hiſtory of the
Britons aſſerted p. 19, 54, 64, 77, 78, 209, 210, 287 i
fær, og ellers overalt viſt, at alle gamle Britanner kaldte fig
Gaaler, at Skoterne ere fra Irland, og at Cymri i Britannien
ei vedkomme de Nordiffe Cimbri. Macpherſon i Iatrodsdion
ERE to theHiftory of Great Briianie p, 46. 37. so og 51 forklarer
| NEN bheeel“got endeel Brittiſte Folks Navne af det Galiſte Sprog.

i P. 326 ved Slutningen af F. 61. J Parfons remains of |
Joaephet p. 184. 378. &c., ſiges at være fundet i Siberien en
Mont med Irlandſt Sprog og Bogſtaver paa; Men jeg dil
forſt være vis paa denne Sag førend jeg drager nogen Slutning
I FEE heraf. J Maleolm's tracts F, 28. p. 2 giores og meget af de
Walliſke Bogſtavers Ælde, og F. 112. p. 2'af Sproger Over
tenftenmelfe | med. Det Grakiſte. |

== —v ! PP

⸗ —
SEE ERE . P. 330.
Ko OW

. INN MRN 557
P. 330 L. 9 efter Cerberier: Rade Procopius i Corp. Byz.
NE Tom. 2; de bello Gorhico L. 4 C. 4. p. 184 ſtriver, gt længer
bort end Sagidæ boe adſtillige Huniſte Folk, og derpaa folger
det Land Eulyſia, ſom ſtraækker fig til Mæotis og Tanais, og
hvor Maotis falder i Ponto; og at de Folk, ſom boe der, kuld⸗
tes for: Kimmerii, men nu Uturgurp, faa lader Det ikke urime⸗
ligt, at dette Navn Eulyſia er engen en Levning af det, at man
troede, at Indgangen til Orcus var i Cimmeriernes Land, og
folgeligen De Elyſiſte Marker ogſaa, eller og at dette Navn has
ver givet Anledning til at fætte de Elyſiſte Marker og Orcus der,
hvilket fidfte jeg ſnareſt vilde troe, ſaafremt Eulyſia fandtes hos
nogen ældre Skribent end Procopius, Man kunde og troe, at i .
Det ſtikker Laziernes Navn, thi efter Procopii Beſtrloelſe maae
Det have værer er ſtort Land. -

P, 339 ved Slutningen af $. 2. Heel markeligt er og dette
Sted hos Antigonus Caryftius i hans forunderlige Fortællinger i
den Grykiſte Gert p- 143 og i den. latinſte Verſion p. 145, begge R
trykte i Strasborg 8v0 1590, nemlig at i Phrygien findes et
Hul: eller Aabning i Jorden, faldet Den Cimbriffe, af det Slags
ſom kaldes Charoniſte, og om hvilket Eudoxus taler, Skulde
nu Eudoxus felo have kaldet-dette Hul det Cimbriſke, faa viſer
det at han haver her faldet Dem Cimbrer, ſom giorde Det ftore
og gamle Indfald i Aſien, og ſom af andre kaldes Cimmerier,
thi endda havde Cimbrerne ikke udvandret fra-Cherfonefo, i det
nmindſte vare de ei komne Grækenland faa nær, at deres Navn
… hav kunnet komme for Eudoxi Oren. At han figer Dette Hul at
have været af det Slags ſom kaldes de Charonife, er maaſkee,
fordi der gik Rog af det, ſaa at man indbildte fig, at Indgan⸗
| gangen til Helvede, og til Charons Færgeftæd var der.
må, Haaag …00 7 P. 342

ta

556 EN —
4to p. 320—325 om at Norſke have forſt bygget Steenhuſe i
Skotland, og P. 327, at de ogſaa forſt have giort fange Skibe

bekiendte Der, og endelig P. 331, at Oboerne ved Skotland have

de Norſkes Character, Det tiener vel ikke til at. viſe, at de gamle
Skoter ftamme fra de Norfke, men det viſer dog fra hvor lang
Tid Norſke have havt Omgang i Skotland, og at de i meget"

gamle Tider have været for og mere fleben end Skoterne. J

Erik Raudes Saga iblant Arnæ Mål, N, 563 Bi 4to p. 79 tales
om en Skotſt Mand ved Navn Haki, og Qvinde Hækia udide
. HO Saculo. Men: Dette fan ci tiene til at viſe Skoternes eller
Picternes Norffe Udſpring, thi bed, den megen Omgang er det
gandſke naturligt at nogle optoge Norſke Navne. P. 81. beffris

ves deres Dragt, ſom net op ev den ſamme, ſom Berg⸗Skoter⸗

ne endnu bruge. Whitaker haver i the genuine Hiſtory of ihe

Britons aſſerted p. 19, 54, 64, 77, 78, 209; 210, 287 i

ſer, og ellers overalt vift, at alle gamle Britanner kaldte fig
Galer, at Skoterne ere fra Irland, og at Cymri i Britannien
ei vedfomme de Nordiſte Cimbri. Macpherſon i .Iatrodedion
to the:Hiftory of Great Briianie p. 96. 37. so og 51 forklater
heel got endeel Brittiſte Folks Navne af. det Galiſte Sprog.

P. 326 ved Slutningen af F. 61. J Parfons remains of
. "Jophet p. 184. 378. &e., figes at være fundet i Siberien en

Mont md Irlandſt Sprog og Bogftaver paa; Men jeg vil
forft være vis paa Denne Sag førend jeg Drager nogen. Siluming
heraf. I Maleolm's tracts F, 28. p. 2 giores og meget af de
Walliſte Bogſtavers Eide, og F. 112. p. 2 øf Sprogets Overs
tenftenrmelfe m med. Det Biakife. —

⸗

N .
8 BE ' *b; | P. 330.

— ⸗·— — — — — — — — —

W

, «AVE < MES ER 557
P. 330. L. 9. efter Cerberier: Naar Procopius j Corp, Byz,
Tom. 2: de bello Gorhico L, 4. C. 4. p. 184 ſtriver, gt længer
borer end Sagidæ boe adſtillige Huniſte Folk, og derpaa følger
det Land Eulyſia, ſom (træffer fig til Meotis og Tanais, og
. hvor Mæotis falder i Ponto; og at de Folk, ſom boe Der, kuld⸗
tes for: Kimmerii, men nu Uturgurp, faa fader Det ikke urime⸗
ligt, at dette Naon Eulyſia er engen en Leoning af det, at man
troede, at Indgangen til Orcus var i Cimmeriernes Land, og
folgeligen de Elyſiſte Marker ogſaa, eller og at dette Navn ha⸗
ver givet Anledning til at fætte de Elyſiſte Marker og Orcus Der,
hvilket fidfte jeg ſnareſt vilde troe, ſaafremt Eulyſia fandtes hos
nogen ældre Skribent end Procopius, Man kunde og tro, at i
Det ſtikker Laziernes Navn, thi efter Procopii Beftrivelſe maage
Det have været et ftort Land, >
P. 339 ve Slutningen af $. 2. Heel mærkeligt er og dette
Staed hos Antigonus Caryftius i hans forunderlige Fortællinger i

den Griekiſte Text p p. 143, og i den latinſte Verſion p. 145, begge

trykte i Strasborg 8v0 1590, nemlig at i Phrygien findes et
Hul eller Aabning i Jorden, faldet Den Cimbriſte, af det Slags
ſom kaldes Charoniſte, og om hvilket Eudoxus taler. Skulde

nu Eudoxus ſeld have kaldet dette Sul det Cimbriſte, faa vifer

det at han haver her kaldet dem Cimbrer, ſom giorde det ſtore
og gamle Indfald i Aſien, og ſom af andre kaͤldes Cimmerier,
thi endda havde Cimbrerne ikke udvandret fra⸗Cherſoneſo, i det
mindſte vare de ei komne Grakenland faa nær, at deres Navn |
har kunnet komme for Eudoxi Oren. At han ſiger dette Hul at
hadve været af det Slags ſom kaldes de Chøronife, er maaſtee,
fordi der gik Røg af det, faa åt man indbildte fig, at Indgan⸗
— gangen til Hewede / og fil Charons Bærgeftæd var der.

om i | Haaa a … ” P.-342

ss B FØR

P. 342 vid Slutningen af 6. 3. Mere om Cinrmerice
og Cimbrers Slægtffab hos dem fee hos Eceard in orig.
Germ. p. 106— 109, Venufiaus in orig, Dan, ap. Berthol,

T. s MÅ, p. 26, men i min Afffrift p. 45» ſom alerede have

med Pofidonio anſeet Cimmerier og Cimbrer for beſlegtede: Peyl-
ſonnel obſerv. p. 98 - 100, 102. 105. Alanus i de geatisæ
quanundam ortu 6. 17, Hvor han og troer at de flammer fre
Gomer. -

P. 347. 6. 6. Provſt Gunnar Povelfån forklarer Sindi Maos

7

at betyde Sundboer, og Agathyrſi ved Aku Purſer 3; Thraces

vel Turce Hamaxobii.

P. 353 om de 3 Ddſte Hoved: Fott. See Eccard orig.

Germ. p. 16 og 18. Jordani orig, Slev. p. 201—204, 206—

214, og om Ingævoner i fær: Stiernhielmi Anticluverius p, 146.

Rhyzelii Epifcop, p. 4. Sperling de Konning p. 214. 219, An

therfen orig, p. 69. 70. 179. 181. 189. Abels Chrøn. p. 78.
P, 355. L. 17 ved Sprog. De tvende Bandringer af den

mellemſte og fidfte Odin fra Tanais til Oſterſoen, ag derfra hid
ind i Norden, have ogſaa tient til at blande Saft og Nordiſt

prog meget ſammen.

P. 356. L. 6 ved Peure. reesra * orig, Germ p. 22 fø -
Der deres Navn af det Grakiſte Sprog, og mener at det beryder
et Grane Fræe, fordi Deres Land var bedoxet dermed; En Mes

ning, fom Schöning biefalder, men hvor kan jeg nu ikke finde.

7. LL, 14 ved, 86: Om Bafßarner, fre Ifidori Gloſ. v. B-
ſterna bag ved Meripi Lex, —— Appiunu⸗ p. 1196, 1224-

Jor-

CSE HE RER 439
Jerdasi orig. Slav. .. 14. Paeyſſonnel obſerv. p. 18, 19. Du
ecange gloſſ. t. 1. v. Buflerna, -Paftorii orig, Samm. p. 2 so Præ-

| torii orbis Goth, l. 2. p. 219. -

Tillæg ved Tab. E. gandffe til Slutning: Eller og at Udbre⸗
delſen bor udi Det ſtore Tatarie, og i Landene meflem Aſien og
America fordobles.

BE cm ss —
Rettelſer i den 1 Tome.

p 63. Bed Vandaler, Suever 2. Nu anfeer jeg Det for
urigtigt, at alle diffe Folk Fulde have været af adſtilte Fol⸗
fefærde. . Aarſagen til Dea. min Da fattede Mening var, at jeg
anſaae Scyrer, Hirrer og Turcilinger for Finſte Folk, og Vans
daler x. vare gandfle didſt Tydſte; Men nu holder jeg Scyrer ec.

agſaa for Tyhoſto, hoorvel Fine og Lettiſte Foil bane ſiben nede
ſat ſig i de af dem forladte Lande.

P. 108. L 11 ndſtettto Ordet, der, efter eg. "9 fattes L, |
12 efter, kommet. .
P. 117. L.s., Uri, udſlettes, og derimod legges til L. 6
efter Meſopotamien: og ſtrax efter ar han drog ud af Chaldæa.

P. 136 fidfte Linie, efter de Ord: bleone sif eet Folk: ms
tviler jeg meget herpaa, thi Philiſter boede ſynder paa faa langt,
at man ikke veed at Phoenicier have nogenſinde ſtrakt fig did. Efs

| "ter deres Beliggenhed, faa og nogle morke Spor i Hiſtorien,
ere de fnarere blevne mængde med Foder og med Syrier. Des:
— uden ere maaſtee De egentlige Phooꝛcler kotzne fra den Perſiſte

MEE Havbugt.

560 BR DN.
Havbugt, ſom de Gamle ogſaa regnede til det rede Had, og
hvor De Øer Tyrus og Aradus fane. See Strabo L. 16, P. 1110,
1111 Og i131. | i 3
TR, 147. L. 8 efter de Ord Nyttere: Da Perſerne bleve ef⸗

ter Herodoti Vidnesbyrd forſt til Ryttere ved Cyrum, og Eze-
chiel, fom ev ældre end Cyrus, Falder Dem alerede Perfer, faa

falder denne Etymologie bort, hvor god Den end ſynes at være,
med mindre man hev vilde forkaſte Herodotum, ſom ei gager

an, da Perſiens Bierge beſtyrke hans Sætning.

| P. 147. ſidſte Linie, hoilke kun have, i hitte Ords Sied
bor leſes, men de have kun. |

. P, 148. L: 13. Slaverne: Trællene ere bedre.

. 210. L.6, neden. fra, efter Maſſageterne. Have Abasger
været en Green af Alaner og de rette Afer, ſom jeg nu troer ,
faa fan dette ei "have Stød.

— Fryffeyl i den Tome.

Iblant Skribenternes £ifte bør i W., Baxter læfes

Romanarum 2it ftædet for. Romanorum
Udi Elenchus antiqvitatum Albionenſium
1673 ⸗ 00," 1637
"Euftsthius +00 os» 18 Euftatius
udi Nicephorus Bryennius ' ER
Bryennius ⸗ a ⸗ Bryemius.
Salluſtius * ⸗ $ Salliſtius
E. 10. 117, Skriſters lasSknãfter

P. 28. 1. 15. Arpachfad *
L 17. 1733 4

P. 29: 1. 8. bredet fig

L 9. Ryypien ⸗
J. 10. have boet
1. 26. mætfværdig

P. 40. 1, 11. forſte

p. mm, i Bredden, 4

I. 18. vat ligge
P. 41.1, 53. ſtrider⸗
p. 49.1, 12, fom . ⸗
p. 72. ). 20, kommen
p. 75.1. 1. Gfrifter

| 5
p. 78. i Bredden 6

—W
0 hd .
- ERE: ” + AV

Acxrphaehſad

læs

ø
kk
⸗
⸗
⸗
⸗
⸗
⸗
8
⸗
⸗
⸗
⸗

$

⸗
⸗
⸗
⸗
⸗

'p. 32. i Bredden af 10 Regel; tildeels

$
$

6
8
8
8

p. 86. I. 2. neden fra: Maſſegothiſke
Auntcheouſke
p. 117. Not: 90. C. 2, V. 24.
p. 126. 1 9. Come s
Pp. 148.1, 16, ett ⸗
pe 150. l. 14. Seytherne,
P. 153. J. 4, neden fra, Obiei
p. 155. 1. 17. ſtammer⸗
p. 137.1, 15. Drak ⸗
P. 164. $. 13. I 1, 'Sems |
p. 165. &. 14. i Bredden, legges til

p. 177. 1. 2. Japhets s

p. 211.1, 11. af (udflettes)
P. 216.17. dem ⸗
J. 12. de (udflettes)

Syvende Deel.

p. 198. 4. 26. I, 2. Cronitum

-

—
4

id

.
-

⸗

Bobb

J 361

1723.
rettet.

WXRgypten.

have da boet
mærfværdig

deels
forſte Seribentet

ligge

ſtride

kunne
komne
Skriſten
6 |

7
8 ”,

Maſſegethiſte
Montcheouſke

—

C. 7. V. "de
' Carre.

et n
Seytherne

Odiſei .
Stammer

drukke

Japhets

Mere herom;

Javans

Cronium

Hunerne

N P. 217.

—

falder denne Etymologie bort, hvor god Den end ſynes at være,

i

BEDE AR: EAR
i Hapvbugt, ſom de Gamle ogſaa regnede til det rode Had, og

hvor De Øer Tyrus og Aradus laae. See Strabo L. 16, P. 1110,
1111 Og 1131, | 0 NEN
P. 147. L.8 efter de Ord Ryttere: Da Perſerne bleve ef

tev Herodoti Vidnesbyrd forſt til Ryttere ved Cyrum, og Eze-
chiel, fom ev ældre end Cyrus, falder Dem alerede Perfer, faa

med mindre man hev vilde forkaſte Herodotum, ſom ei gaaet
an, da Perſiens Bierge beſtyrke hans Sætning.

OP, 147. ſidſte Linie, hvilke kun have, hrute Ords Sied
bor leſes, men de have kun. | |

P. 148. L. 13, Slaverne: Trællene ere bedre.

. 210, L.6, neden fra, efter Maſſageterne. Have Abasger
været en Green af Alaner og de rette Aſer, ſom jeg nu troet,

faa Fan Dette ei "have Stad.

N
U4 s .
haj .
.
'.
” —

Trykfeyl i den 1 Tome. .

Iblant Skribenternes £ifte bør i W. Baxter laſes

Romanarum 2it ſteedet for ⸗ Romanocum
Udi Elenchus intiqvitatum Albionenſium
1673 …$ ⸗ . 00 0" 1637
. Euftsthius +00 os 8 Euftatius.
udi Nicephorus Bryenaius i —
Bryennius⸗ Bryemius.
Salluftius — ⸗ É[… ⸗ Salliſtius

E. 10. 117; Seriſters ks ss Seafter

—

— Re 8 EN

P. 28. i. 1. Arpschfed + læs ⸗
LI7. 1733 9.0 » s

. ps29:l, 8. breder fig - 2" "ss
L 9. Xyypiten⸗ ⸗ ⸗

1, 10. have boet ⸗ ⸗

1. 26. mætfværdig ⸗

P. 32. i Bredden af 10 Regel; ulbeels
P. 40. 1, 11. forſte ⸗ ⸗

J. 18. at ligge ⸗ s
P. 41.1, 13. ſtrider⸗ ⸗ ⸗
P. 49. I, 12, kom ss 0 ⸗
P. 72. l. 20. kommen .$ ⸗
P. 75: 1, 1. Sfrifter ⸗
p. 77. i Bredden, 4 ⸗ ⸗
5 ⸗ ⸗
p. 78. i Bredden 6 ⸗ ⸗
ps 86. 1. 2. neden fra: Maſſegothiſke
Autdeouffe
p. 117, Not. 90. C. 2, V. 24. ⸗
p. 126. I. 9. Comee ⸗ $-
P. 148. J. 16, eet ⸗
P. 150. l. 14. Scytherne, …
p. 153. !. 4, neden fra, Odiei ⸗
Pp. 155. 1. 17. ſſtammer⸗ ⸗
p. 157. 1. 75. Drak * ⸗
P. 164. $. 13. I. 1, 'Sems s,

p. 165. &$. 14. i Bredden, legges un J

p. 177. I. 2. Japhets s
P. 198. 4. 26, I. 2. Cronitum .

P. 211.111. af (udflettes)
P. 236,1 7. dem pg mu <
lJ. 12. de (udfletter

1" Syvende DEL 6

… " + Arphachfad

1723.
rettet.
WRgypten.
have da boet
mærfværdig
deels

forſte Skribenter

ligge

ſtride

kunne
fomne
Efriften
6 |

7
8 i
Maſſegethiſte

Montcheouſtke
C. 7. V. 4.

Carre.

et i
Seytherne
Obifd .
Stammer
drukke
Japhets
Mere herom
Javans
Cronium

Hunerne

47

Tillæg i den 2 Tome,

| P 5. L. 7 ved Pytheas: Dog vilde alt Dette falde over Ende,
derſom Pyrheas forſtod Nord s Britannien og Vefts
LDerne Derved ved Thule, ſom Penant vil i hans Tour to
"Scotland and to the Hebrides , dog hang Grunde ere ikkun
ſoage, thi derved vilde Britannien og Thule blive, eet, om hoil⸗
fe Pytheas Dog taler, ſom om tvende adſkilte Lande, og desuden
Can man ei i Nords Britannten finde de Folk igien, ſom Py-
theas fætter paa Thule, i og hvilke man finder paa vort Scans
dinavien.

P, 13. Not. 28. L. 2. ved, 74—09 AB. liter, Sueciæ T, 2,
BP 300.

P, 16. L. 9 neden fra, ved, Konge i i Gotland: J Biørners
Udgave figeé vcl Forniotur, Nors Stamfader og Eſterkommere,
at have været Konge i Jotland, og er denne Udgave trykt efcer
Oluf Tryggvaſons trykte Saga 1 Part, P, 214, hvilken almindeli⸗
gen holdes for at være aftrykt efter Flateyar Bogen, men udi
vor Flateyar Bog ſtaaer det anderledes, fan at den trykte Oluf
”Pryggvafdns Saga har maaffee fnarere fulgt Berg-Abbeds Bog,
fom er i Sverrige; og hvilken de Svenffe ogſaa kalde Flareysr
Bogen; Men med vor Flateyar Bog kommer overeens Arnæ N.
93 i 8v0, hvor der alene flager Forniotur hiet madur, og der⸗
paa er alt det ovrige hos Biörner udeladt indtil: arte fria Sonu.
| Mu er vel denne Codex Fun paa Papiir, og Haanden er nye,
og indeholder den Desuden mange flere Ting, for endeel tagne af
Saorro, ſynes og at tale om my Sturle, ſom dode 1274; fom om en
| . dod

⸗

W NEL
"BR a —B6635
dod Mand; Min imidlertid da intet nyere findes iden, ſaa
man fan være vis paa, at den, for, ſaavidt Fundian Noregs ans
gaaer, er afffredet. efter Flateyar Bogen, hvorvel Den futter
længe forend den, da Affriveren ſynes ikkun at have forefat fig
at ville giore et Udtog: Endog den fange Titul hos Biörner,
hvilken findes paa ſamme Maade i vov Flateyar Bog, lyder her

ikkun ſaaledes: Her fxal ſegia dæme til hverſu Noregur bygdeſt ĩ
Hrſtu, eda hverfu Konga-Ætter höfuſt her, Imidlertid giver det

dog ei meget til Sagen, at Forniotur ei kaldes Konge i Jotland,
faafom Porre, Norrs "egen Fader, kaldes fort efter, Konge i
Gottlande, Konlande og Fennlande; hvorvel jeg. tiltager, at
Dette giver endog et gandſte andet Begreb end Bidrners Udgave, -
thi forft ſtaaer her Gotland, og ei Jottand,, og for det andet

ffilles tydeligen Gotland, Konland og SRI fra hinanden,

og giores til 3 Lande; maaſkee at ved Gotland forſtaaes her det
i Lifland og Preuſſen. Imidlertid bliver det herefter endog tro⸗
ligt, at alle diſſe 3 Lande have havt Nordiſte Indbyggere, fiden
Regentere, ſom havde Nordiſte Navne, herſtede over dem, og
ſiden den Sockrm Norr og Gorr førte med fig til Norge vare el
fer bleve rette Norſte, hvilket Navnene ng Slægtregifterne vife ;
hvorvel Denne Cadex ender med diſſe Ord i Biörner p, 5: eru far
margar bygder. Og efter. diffe Ord ſtaaer heel mærkelige i
famme Codex: Flateyar Kongabok var fxrifud, Fa lidet var fra
hingsd Burde vors Herra Jefu Chrifti 1387 ar; hoilket atter be⸗

krefter at Udffriveren har haft Flateyar Bog for fig. Arnæ N. .

92 og 103, begge i Folio, komme overeens med Biörner. De
ere pag Danſt, og egentligen en Overſettelſe af Orkneying⸗ Se-
ga, men begynde med Fundino Norege, og flutte hos Biörner P.
| med diſſe Ord: hinns rika ok hinns rads vinna. Men de fol⸗
B bbb 3 gende

566. ER RH DN

' gende Ord: Ragnvalldur geek til Lands med Harsldi hinum Hit·

fagra, og hoilke man tydeligen ved et ꝛc kan fee, at Biörner has

ver afbrudt, fortfærte de, og fortælle derpaa de Orkenderſte

Jarlers Hiſtorie, hvilket er ingen Under, Da Rognvalld var des
res Stamfader. Og dette befræfter mig i den Mening, at Biorn
haver fulgt Berg⸗ Abbeds Bog, hoilken han og P. 15 mener ved
den Gothiſte Bog.i Antiqviræts-Archivet, Hvorvel nu N. 92 og
203 ere ikkun heel flette Overfættelfer af Orkneyings Saga, fag
ere de dog af yderſte Vigtighed, fordi de 26 forſte Capitler ere
endnu ikke opdagede paa Islandſt, undtagen at noget Deraf
ſtaaer hiſt og hev i Snorro, og at de forſte Capitler ere: Fandinu
Noregs. Den lærde Etats⸗Raad Rofencrantz haver befiddet
N, 103, og efter ham haver Arnas 1702 faaet det, ſom han ſeld

… haver anmærket. J Det ſkrives vel Hetland i Stadet for Jour

land, men det er en aabenbare Copiiſt⸗Feyl.

P. 20 ved Slutningen af å. 16. 3 en Islandff Geogta⸗
phie udi Arnæ N. 281. 4to ſiges p. 152 og 153 i min Udftrift,
at Tyras, Jsphetz Son beboede fort Thracien, og. fra ham
er kommet det Folk, kaldet Tyrker: Mange, fom have leſt

gamle Skrifter, ſige og, at fra det Land er Sverrige bleven be

boet, og Norge fra Soerrige, og Island fra Norge, og Gron⸗
land fra Island. Samme Geographie er fryÉt.t Langebess 2
Tome, men. der tales vel p. 36 om Tyrker at: være Fomne fra
Tiras, men det ovrige udelades, faa den mage være trykt efter
en anden Codex, Naar Denne - Geographie er ſtrevet, kan ikke
med Vished ſiges, dog er den nok noget gammel, thi der tales,
ſom Grakenland endda havde fin egen Keiſer, og nævnes ikke Det
Tyhrkiſte Rige i Europa. Codex fely ev paa Papiir, og ikke
gammel, thi,p- 206 forekommer et Stykke paa Spanſt, hvor

LT 0 udi

—

ein |. ARNE

rr BR HR 567
. udi 1583 nævnes, Den indeholder mange ſmaae Afhandlinger,
og begynder med Porfin Karls efnes Saga, Heraf ſees ellers, at.

vore Fadre have fadet Sverrige bebygges fer Norge, hvilket
gsg Landenes Beliggenhed vifer, at mage være fandt. Fa det

ſones endog efter dette, at de have ladet Indvaanerne komme

ind giennem Finland, og ei giennem Tydſtland. Legerbring i
fin Svenſte Hiſtorie p. 50 og 310 anforer efter Benzelii Svenffe
Hiſtorie, at Upland ſynes af de Svenſte Landffaber at være bleven

forſt bebygget, ſiden de omkringliggende Lande, Weſtmanland,

Sodermanland, Vorfand, hvitfe ſynes og at have faaet Navn

af deres Beliggenhed imod Upland, og legger Lagerbring til, at

dette fynes at beſtyrkes derved, at Odin valgte fin Bopæl i Ups
land, for Dets Frugtbarheds ſtyld, hvilket vifer at det maae have
været længre dyrket, end de ſydligere Lande, thi i fig felv ere Fyen,

Sieland og Skaane langt frugtbarere. Jeg anmarker herved,

at denne Grund maae henfores til den mellemſte Odin, og ei til

- Den ſidſte, thi Da havde ovenmaldte Lande været fan længe bes

boede, at de vidſt da vare frugtbarere end Upland; Men at den

… fidfte Odin dog nedſatte fig Der, Dertif var Aarſag, at Odin og

— be flere Guders fornemſte Gudstieneſte var der, faa og Odins

Slægt og Afkom. i NE

P, 22 ved Sfutningen af 6.1. Nu Nekßaor ſild haves overs
fat paa Tydſt, kan med bedre Grund: ſtionnes, om han haver
anſeet Novogrods Indvaanere for det 9 Saculum at have vær
ret Vareger; Thi at Overſatteiſen er tro, tvifer jeg ikke paa.
Ur Baregerne ere fra Norden, Derom ex Neſtor tydelig, men:
. at De i gamle Tider have beboer Movogrod, ér derimod morkt
hos ham. Pi 42 figes, qt Der var Vey fra Varegien til. Græs
| F | kenland ,

568 EN — —
kenland, og fra Grakenland langs Nieper, og oven for dens
Udſpring, til Lawoti, og fra Lawoti foer man ind i Jimen Soe,
fra hvilken Wolchow har fir Udſpring, og finder i den ſtore Soe
Newa (0: Ladoga), hois Munding falder ud idet Warægife
"Hav, (nu er vel faa meget vidſt, at denne Reiſetour har været
brugelig fra det 9 Saculo af, og i ſenere Tider, men dette ſynes
Dog at fættes i meget ældre Tider, og maae derfore vel henfores
tik den Tid, da Gotherne droge ud fra Norden, og fremdeles i
det mindſte til det; Sæculum, thi da fones Samfundet imel⸗
mem Norden, eg Landene ved Den forte Soe at være bleven afs
brudt, og ikke fornyer igien førend i det 9 Saculo), fra det
Chovalinskiſte (>: Caſpiſte) Hav fan man paa Wolga komme
til Bolgarien og Chovalisca, og imod Oſten naae Sems Beſid⸗
delſer, (nemlig Perſien 2c., fee p. 39), men paa Dwina far
man komme til WBarægien. (Af alt Dette ſees, at der i meget
gamle Tider haver været ftørre Omgang imellem vore Nordige
og Indvaanerne i Rusland, end man almindeligen ſoreſtiller fig),
F. 43 St. Andreas Apoſtel kom paa fin Reiſe til Slaverne, hver
nu Novogrod er, (altſaa var Novogrod endda ei bebygget, og
da boede Slaver der); Derfra gif han til Waragien, (fad end
være at denne Apoſtelens Reiſe er Digtet, fan ſees dog heraf, at
Ruſſerne have troet, at der ved Chrifti Tider haver været. Oms
gang imellem dem og vore Folk). P. 44, hvor de adſtillige Folk
udi Rusland i gamle Tider opregnes, ſiges, at Slaverne i Novo⸗

grod hapde deres egen Regiering. P. 45, at det Slaviſte Sprog

taltes udi Rusland alene af Polænerne, (ved Kiew), Derewlaner⸗
te, Novogoroderne, Polotſchanerne, Dregwitſcherne, Severo⸗
Buſchanerne ved Bog⸗Floden bag ved Wolinzien, (maaſkee Volhy⸗
nien, og ſom det fader paa begge Sider af Nieper). P. 49 ved Aar

839.

Pi

PA EH RW... 569
359. Wargegerne, fem boe paa hin Side Hadet, toge Sar

af Tſchuderne (Liflænderne ꝛc.), Slaverne, Mærædjerne og alle

de

Kriwitſcher (ved Smolenſto). Bed Aar 860, 861 og 864
komme Waraggerne over Havet (til Rusland fom Det fader), og

de gave Dem ingen Skat, og de begyndte at herſte over fig ſelp⸗

Krige opkomme imellem dem (her forkorter jeg Neſtor), faa gin

(Dette Sted. er meget morkt, men det fader at henhore til andre

Wareger, form forhen boede i Rusland, faa at det, De her⸗

Øede over fig felv, vel vil fige fag meget,” at de Nordiſte ZBaræs
ger herſtede over de Rusſiſte Wareger). Men fom indbyrdes

. ge Rufferne til Waragerne over Havet, thi diſſe bleve kaldte

Urmaener (2: Normanner) Inglener (>: Engellendere) og

Rusſiſte Warager, ligeſom andre Swiæ (>: Svenffe) andre

endnu andre Gother (her nævnes Ruſſer forſt, og ſynes ved dem

at” betegnes Det Folk, ſom Waragerne ſiges forhen at havt her⸗

(et over fig felv, hvoraf man mage flutte, at Rufferne have

været en Colonie af ældre Wareger, end Den der kom med Rurie,

og Dette ſtemmer vel overeens med vore Skribenter, hvorefter de

… MM

le Wareger fordi de andre vare Svenſte ꝛc. Vareger; De.

Swxvvende Deel. Ccec
N

Kordiſte have længe for Rurics Tid havt Omgang i Rusland ;
Men hoo blive nu de fan kaldte Rusſiſte Wareger, ſom Ruſſer⸗
ne ginge til, og. ſom ſtilles fra Soenſte 2c., og ſom kaldes Rus⸗

ſynes herved at fkilles fra alle de andre Folk, og kunde man da

efter Navnet falde paa at De vare fra Wagerland, ſom og Eccard

haver meent, men hvorved den Vanſtelighed indlober, at Va⸗
grierne vare Slaver, Da dog Rurics og Eſtermends Navne ere:
pure Nordiſke; Man funde og falde pag de Danfke, ſaaſom de

ellers ikke nevnes af Neftor, med mindre man troede at de vare

.

ftiulte under Normannerne ; At Wareger ſtulde her være Svens

fe.

hund

og Norſke havde Desuden faa meget i Frankerige, Engelland 2.

"df

" for: denne Mening. Dog fan vel ikke nægtes at endeel Nockke

komme ved Ladoga alene Udi De ældre Lider.

8

70 x

ſte ſynes at foeelkes Derved at de Svenſte desuden nævnes, mer
Dette fan Neltor gierne have giort, fordi han ei var-tilfulde une

derrettet, ſom man feer af alle Ting. Beliggenheden af Sver

rige gior Det og troligt, at Soenſte herved forſtaaes; Dane

at giore, og De Soenfke ſga lidet, at Det er troligt at de Svens
ffe have Eriget i Rusland, Liſtand, Eſtland, Carelen x ans

. ſaaes i 9 og 10 Saculo for de Svenſkes Skats Lande : De

Danſkes og Norſkes Bedrifter ere i det 9 Sæculo temmelig vel
optegnede, og der findes intet Tegn til noget ſaadant Rusſif
Fog; Om de Soenſte have vi derimod ſaare lidet, fan Der er
meget troligt at de have været diſſe Vareger. Naar jeg noye
underſoger Orvar Odds Hiſtorie, ſtal jeg opgive flere Grunde

og Danfte have da og fiden fulgt med paa Rusſiſke Tog, lige
ſom endeel Soenſte og Gother paa de Engelffe 26.) P. 50. Fre
Brodre Rurie &c, traadde med deres Slægter ſammen, komme
forſt til Slaverne, og bygde Byen Ladoga (»: Aldeigeborg.
ſom uden Toil ev meget ældre end Ruric, men hvor han dog har
reſideret førend i Novogrod), og af'diffe WBaræger fik der Rus⸗

ſiſte Land det Navn Novogorod (Holmgard), thi de ere Ind i

vaanere af Novgorod af Varcegiſt Sifægt, men for Rarics Anm
komſt hedte de Slaver (Dette Sted er meget morkt og fig felv
imodſigende, thi vare de af Novgorod Waraeger, fan vare de

Åke Slaver, men maaſtee det ſkal alene forſtaaes faaledes, at

De bleve Varager, men hadde forhen værer Slaver, og da btås
ve de Egnen af Novgorod ikke Nordiſke i De ældre Tider; og
da maae man maaſkee færte de Baræget, af hvile fe Rufferne op

3.. F. 23

RO RE 37
. 23 ved Sintningen af $. 2. Tecard vil i Orig. Germ.
P· 39 — 46, at De Svenfte ere fra. Tydkfatid, men hans Grun⸗

mit Vark haver giendrevet. | ,

P. 26 ved Slutningen af $. 3. Moller i Eſtland p. 58 gior
Alaner tif inner; Og mener. at deres Navn er endnu tilovers i
det Eſtniſte Landſtab Alentak, og at det kommer af det Eſtniſte
Ord Alo->: ſumpig Land, og Det igien af Alla 5: under, neden.
Thunman i Gef. der oͤſtl. Europ. Voͤlker. P. 13. 14. 17.21 fæts
ter Aorſer ved Den oſtlige Dide af Don, og formoder at de have
været den fornemſte Deel af Alanerne, (en Formodning, fort
fager nye Styrke Derved, at Strabo, ſom nævner Aorſerne, der⸗
imod ikke nævner Mlanerne), og anforer mange gode Grund
Derfor. P. 21—23 mener han, at Sirakerne og ere blevne bes
grebne under det Navn Alaner, og at De ere ſamme Folk, ſom
bleve kaldte aikatzirer eller Chazarer, ja p. 26, at Barſilier eb⸗
fer Uzer og undertiden bleve hefattede under det almindelige
Mavn af Alaner. Udi alt dette vil jeg ikke imodſige ham, men
fun anmaerke, at de, ſom forſt finge Navn af Alaner, fordi de
boede paa Bierge, vare Aſerne eller Abcaſſerne, et Folk ſom i
Henſeende til Herkomſt og Sprog var gandſte adſtilt fra de nå
nævnte, men hvis Navn bled, for os nu ubekiendte Aarſager,
udftaft til: mange BolÉ, boret, de flefte vare då engang Brægtee
de med Dem. | KER .

P, 26. 6.4 L z vet, OManer: bed hvile han not ſitet
tit Ropotaner. | |

. | Ecce 1. 7 Play

8P

REED - i — |
TOME BN HB IN

P, 27. L, 3 neden fea, ved, Tanais: Dog twiler jeg ikke
paa, at jo de rette Alaner have boet often for Mdeotis.

P. 29. Not, 62.,L, 9. Guder . . Maaffee han gior diſſe
. toende, Sprog ikkun til eet, fordi aner beboede Taurernes
gamle Land. .

;, P.31. Not. 67. L. 2, De Alan ſom bervunde Gordis-
naum, have vel fulgt med Gotherne.

P, 3316: 5, Og ved det at Alani holdte dem for iykſalige,
der dode i Strid: Ammianus L. 23: pP. 25407255 fortæller det
ſamme om Partherne.

PF. 35. L. 2 neden fra, ved, Fadrift: maaſtkee ere de blevs
ne kaldje faa af Bus 3: en Ore, og da alene hos Srekerne fort
Savn af Budini.

P. 37 ved Slutningen af 6. 7. Ranfree diſe ere de Dyca,
fom fulgte med Odin, thi Terki og Tarki ligge paa de Kanter.
Og bekraftes dette ogſaa ved, hvad p. 47 anføres af kroeopio
. om Alaner.

EF. 43. L. 1. ved, Satagari 7hunpman i Gef. D. zſtlichen
Europ. Bål. p. 20 anſeer Satagarii for Plinii Satarcheer, der
boede i den oͤſtlige Deel af Crim.

P. 44. §. 12. L 6. Procopius fryler, naar han fader Bars
daler boe ved Mæstis.

… PP. 47 ved slutningen af $. 12, E dette viſer, at ve
have været mange Slags Alaner; Men de rette og egentlige vare
, Aſerne ved Mæotis. Om Asbatgerne handles i Corp, Byz. T.

2. p

BA ES: BEL

2. p. 193. 194. T. 6, p. 206.260, og fees der af Theophunes,

at under Juftinisno 2 have Romerne endnu anſeet Alanerne for

deres Venner, og ſogt ved Penge åt ophidfe Dem imod Abas⸗

ger; Lazer og Iberer. Udi Båfthings Magasin T. 5. p. 309
figer Abulfeda, en Arabiſt Skribent af det 14 Saculo, at Sta⸗
den Abchas laae paa et Bierg ved Strandbredden af det Crimi⸗
ffe Hav ved en: Havbugt, norden for Staden Sactum fire

Dages Reiſe, lige over for Kafa, og at Indvaanerne af Ab⸗
tas vare Rovere, ſom laae paa Veyene.

P. 491,5 neden fra, ved, opholde fig: Stahlin i Biifchings

. Magajin T: 6. p. 457 fkriver Landet Afſchaſien, dg vidner at
det og kaldtes Altikeſer; Deler Det i Dures og Nedre⸗Afchaſien,

fader Det grændfe til den Store og Lille Kuma⸗Flod, og det Cir:
baniſte Tatarje; Siger, at de nu værende Afchaſer ere en Ta⸗
tariff Slægt, og deres Land det egentlige Tſchirkasſien. Dige

ere De nyeſte Efterretninger om dette Land, og fra 1772, Jeg

vil gierne troe, at de mange Forandringer, ſom ere ſteede i de
Egne, have nu giort Indvaanerne til Tatarer, men de Gamle
have vidft ei værer Tatarer, og ved noye Underfogning er jeg vis

| paa, at man vilde der finde mange Spør efter vore Folk.

— 56

.

V7F. 30. L. 4 ved, Dage: og har penne geinne maofer

varet Det gamle Asgard.

. P. 52. L, 11 ved, Tyrkerne: Eheni beboede egentligen
Nord⸗ og Veſtdelen af Crim, og norden for, Crim til Dnieper,

Donetz og Don, ſaa og often for Crim udi Aſien, FR f Det hy fa

kaldie Cabandie. SEE. me
J B Ece NE Er

hmm]
—

4 0 EH p |
L. 17. Bennet: Heraf måne man ſtutte, at Mani hare
, flænge for krocopil Tid været Chriſtne.

P. ss. Lv 8. Alaner: Bed hvile han nok ſorſtaaer Abcaß
ſerne. |
. 56. L. 10, neden fra, Gothia: Indeaarerne af dette
Goihia vare uden Toil Procopii Gothi Tetraxitæ. |

P. 58 ved Slutningen af $. 15. Deguignes i Mem, d. Ace,

d. inſer. T. 47. p. 470—472 fætter for Chriſti Fodſel Mlaner ?
Egnen af Tobolsky, og mener, ar Derved Hunerne ere blevne
nødte til at begive fig fonder paa, og-Derefter have boet norden
for Circasſien. Dog alt dette antager han uden nogen tilftræbe
…. kelig Grund. Venuſious | Bartholini T. 5 Mål, p. 48» og hos
mig p. 83 vil, at Alanerne have været fra Venſyſſel, fordi de
vare et Gothiſt Folk, og fulgte med Vandalerne, ſom han og
henforer fra Venſpſſel. En vis lærd Mand ffal hade forſikret
ham at have fundet i en Codice at Alaburgum blev ſtrevet Manos
burgum. Og ſelv holder han da Burgalanum (>: erum)
for et ſtort Beviis for Alanernes Bopæle i de Egne. Abulfeds
hos Bifching T. 5. P. 30% taler om Sarirer. P. 315 forklarer
han dem ved Ol-Lan, hvilket Reiſce i Noten retteligen anſeer for
Alanir. Det Pal være ét ſtort Land ei langt fra Jern⸗Porten
6: Derbent) under Længdené 73 Grad, og Bredens 44. He
vedftadin heder. og Sarir 5: en Throne. Indvaanerne fulle
være blandede. Den ligger paa et Bierg, ſom grendſer til
Sorogenes Bierg (uden Toil Caucaſus) eler Kitak, hvor Por⸗
ten ſindes (de Caucaſiſte Porte). Om Soprogenes Bierge taler
han og P, "3 18, og Falder Dem Loꝛtorus (Seagernes) Bierge.
J P. 364

⁊ MR

| ASE? REN ER s7s .
- P, 364 taler han. om der fafte Slot Kerkri, ſom pad Dyrkif "
— betyder 40 Mænd. "Det er uovervindelige , og figger paa et
Bierg, fon ingen fan komme op pan. Det ligger fra Havet.
Det Folk kaldet Ol⸗As beboer Det. Derved ligger et meget
| hopt Bierg, Faldet Gather Sag, ſom Skibene kunne fee langt
borte. Kerkri ligger næften cen Dags Reiſe norden for Sari⸗
kannan, og Denne fidfte ligger lige over for Sinope (efter Om⸗
ftændighederne anſeer jeg Kerkri for Den forhen beſtrevne Abas—⸗
giſte Fæftning).- Ryiſehkow i ſamme Bulchings Bog Py 472
beretter, at en vig Achun haver af Arabiſte og Tatariſte Bog⸗
ger udſkrevet, at Buchariet hedte forhen Turkeſtan, og endda
tilforn Esſii (et Navn, ſom kan tiene de Lærde, der ſoge Odins ”
Tyrker og Sæde i Turkeſtan). Deſencis T. 1 de initiis Hun-
gerorum P, 38 og 39 gior Alaner til Gother, og Denne mærkelige
Aymarkning, at Michsel. Villandvenus hat i Ptolemæi Edition
af 1541 havt den Lection Alaner i Stædet for Alauner. P. 170
anfører han den Dominicaner»MunÉ Richard hans Reiſe, fon
ſkeede omtrent 1240, hvor P. 171,.172 og 173 ſiges, at han
kom fra Conftantinopel over Haver i 33 Dage tilder Land Sichia
(Zichia); Derfra igiennem en Orki 13 Dage, og endeligen til Ala⸗
nia, hvor Chriſtne og Hedninger boede blandede iblant hinanden.
Der ere lige faa mange Regentere ſom Flekker, og ſtaaer den ene
ikke under den anden, hoorfore der og er. beſtandig Krig af den
ene Regent og af den ene Flekke imod Den anden. Søndagen .
alene er der Sikkerhed. Manddrab agteg for intet, Korn ſaaes.
Om en Mus er dod i et Kar, eller en Hund har ſpiiſt af det,
— fan æde og drikke De Chriſtne der ikke af faadant Kar, forend det
bliver helliget af Deres Preſt. For Kaarfet bære De flor rs
bodighed. Tatarerne fagdes at være i Nærværelfen. Efter 37
bor … 107 | ” ' Da⸗

576 7 EN HM PN

ges Reiſe igiennent et ode Land komme de derpaa til Saradeder⸗
nes Land, ſom kaldes Veda, til den Stad Bundam. Der⸗
efter fortſatte De P. 174 Deres Reiſe til Det ſtore Bulgarien og
Den Flod Ethel (>: Volga). Herved anmarker jeg, at om Ala⸗
merne ellev Aſerne have fra gamfe Tider af havt paa eengang

mange. Regentere, der have kriget ſammen, faa. vil det blive

vaufteligt at finde Odins rette Opholds:Sited, og faa er det .iffe
underligt, at han og Bølge vare faa hengivnt til Krig.

P. 59 ved 6. 17. Udi Oluf Tryggvafåns Sags 2 Part, p. 49.

C. 17 ſiges ogſaa, at often for Vanakvisl (>: Tanais Udlob),

kaldtes Afia Land eller Aſiaheim, og Folket Aſer, og Hovedſta⸗

den Asgard, og Odin var Konge der, og var ber et ſtort Offers
Std. '

p. 62 ved Slutningen af 6. 18. Dgd dette bliver til en Bidse
hed, ved Det Arxrianus ffriver p. 19 i periplo udi Geogr. Gr. mia.
t. 2, at Udlobet af Maotis i Ponto kaldtes Tanais.

| P. 63. L. 8. Hav. Eecard orig, Germ, p. 23 og 329 har
alerede anmerket, at Sindi ere blevne tagne for Indi, hoordel
jeg tviler pan, at det Exempel han der anfører, er vigtigt. Og
dette tenker jeg undertiden at være det India, ſom i vore Sågur
forekommer, dog vil Torfæus H. Norv. t. 1. p. 196 og 197
giore Indien i Porſtein Vikingſons S. p, 15 til Inderoen i det
Tronhiemſte, allerheldſt en Codex nævner ſiden Jarnber Land,
hvilket ogſaa endnu findes i Arnæ N. 347 b. og 354, og man
. Arnas felv, at Abbreviaturen vifer, at hev bør læfes Jarnbera,
og ei Marſya, Marfera eller Media, ſom i nogle, maafkee det
fan være Moroe/ fom i i Snorro t. I. p. 230 kaldes Mary.

J

P. 62. |

24

EN BB OR SENE —- ER

| P. 63. L. 3 ved den Autor jeg ikke kan erindre: Har ma
” fundet at Det er Ammisnus Marcelliaus L. 22, e 217.

P. 65 ved Slutningen af $. 19. Markeligt er det og, at
Diodorus T,.1. p. 348 (friver, at Gallierne kaſtede Breve
paa de Dødes Baal, ſom de meente at deres afdøde Venner

leſte. Men Det ev mueligt, at diſſe Breve have ei været revne .

med deres egne Bogſtaver, thi de have kanſtee ingen have, men

med Grakiſte, ſom Helvetierne, et Galliſt Fole, brugte efter

Cæſars Vidnersbyrd. Men hvor fet er Det ikke mueligt, år diſſe

Grekiſte Bogftaver have fra Gallien kunnet komme til 06, og

: hos og blevne. forandrede til Runer; Og er Det ikke urimeligt,
at dette fan være (feet ved de tilbagevandrende Cimbrer, thi
Cimbrerne havde paa Deres Tog Tiguriner og Tugener, Gal⸗

iſte Folk, med fig. Ja derſom ei vore egne Skribenter faa uds

trykkeligen førte Odin, enten fra Troja, ſom dog vig er en Fa⸗

. Del, eller og fra Tanais, faa var det temmelig rimeligt, at ans
tage ham for en af de tilbagevandrende Cimbrer, thi Da kunde
han gierne ſiges at have flygter for de Romerſte Feltherrer, og
da var Veyen fra Saxen igiennem Danmark til Sverrige, fom

Snorro fader ham holde, gandſte naturlig; Tiden kan og hel
vel jævnes, thi han kommer da kun nogle og 30 Aar for herind,
end ſom almindeligen antages; Torfæus haver derfore ogſaa i fit
forſte Udkaſt til fin Series af 1664. p. 45 og 47 antaget, at
Odin kom hid nord, da Cimbrerne ginge ud, og fif juft derved
Leilighed til at udbrede fir Folk her; Men Fort efter antager han,
… at Odin formaaede Cimbrerne til at berige Romerne, og ſiden
at de Cimbrer, ſom ſendte til auguſtum, vare Orhini Efterfol⸗
gere. Imidlertid bliver han dog ved den Sætning, at Odin var

"Syvende Del DD odd Fa

!

8 0 EN DN

fra Tanais. Men derfom man antog, at Odin var en Cim⸗

ver, ſaa maatte man og antage, at Cimbrerne havde været Jo⸗
ter og Nordiſte, at de Folk, ſom Odin forte ind. med fig, hav⸗
de af Hoded⸗Stamme været yde, og i fær Saxer og Angler,
CBandaler; ſom hadde nedfat fig i Vendli, eller Venſoſſel, Sae
ver, ſom vare gangne til Sverrige, Gother, forfhavde nedſat
fig i Gotland; Da maatte man antage, at Asſipitti iblant Bam

daler havde værer Aſer, at Baner havde været Qvader, og at

Det iffun havde været den mellemſte Odia, fon var kommet fra

Tanaid igiennem Rusland til vore Norden, og havde opholdt

fig.i Lifland; Men at den fidfte Odin havde og fagt fig at være

Derfra, fiden han fandt den Lærdom, om Odin at være kommet

fra Asgard, faftfat i Norden. Man maatte da og troe, at

Norden var ved Cimbrernes Udvandring bleven meget blottet
for Folk; At denne ſidſte Odin havde fort ind med fig De Berets
ninger om Troja, hvile han havde hørt udenlands i Gallien og

. Italien; At han havde indpræntet de Tydſte og Nordiſke Folk

et ftort Dad imod Romerne, og Derved giver Anledning til de
daafolgende ftore Folkevandringer, ſom ſynes virkeligen at have
havt det Romerſte Riges Odeleggelſe til ſigte. Men da ingen af
vore gamle Skribenter fore Odin fra Tydſtland, ſom hans forſte
Sæde, og da Forfiællen imellem Nordiſt og Tydſt Sprog er
faa flor, ſaa tor jeg iffe antåge denne Mening; Men jeg anfører
ikkun den og flere for ag fætte andre paa Spor, om de maa⸗
ffee kunne komme "Sandheden i i viſſe Poſter nærmere end jeg.

P. 68. L. 7. Gindi: Maaffee vore Fædre have af Sindi
giort Indi. See Porſten Vikingfons Sega P. 12, og Noterne
P, 36, hvor Der tales om 3 Indier; Biårners Kaͤmpa⸗Dater

U

ERE ER RE -: 379
præf, P, 22. 23. Ammianus ffvjver. L; 22. P. 217: Longo ex
inde intervallo (fra Udlobet af Floden Borysthenes) bene (i en

anden Udgave ſtager Pene) eft iaſula qvam incolunt Sindi igno-

biles, poſt heriles in" Aſia cafus conjugiis potiri Dominorum & re-
bus; Valeſius har i Noterne P. 222 og 223 mere om dem. Her⸗
af ſees, at de ſtal have ſtammet fra Scythernes Slaver.

— PP, 71 ved Slutningen af $. 22. Da og Snorro udi Heims.
kringla ei forer Aſerne fra Troja, men gior dem til et Folk ved
Tanais, en Flod der vidſt iffe var overmaade meget bekiendt
hos os, faa fees heraf tydeligen, at han ei havet ſogt at give

vdre Forfadre en anſeelig Herkomſt.

P. 72. $. 24. L. 2. Skribenter: Hervarar S, P. 1.5.6. H.

K. T. 1. P. s. 15. Fundinn Noregs P, 14, Markeligt er det
hvad Ludolphus de Suchen føriver i fin Reiſe til det hellige Lane

C. 29, fom han giorde 1336, og hvilken findes bag ved Mande.

villes Reiſe, ſom er trykt uden Sted og Aarstal. Ordene ere

diſſe: Et illa terra, qvæ olim Afya minor dicebatur nunc Thurcis
vocatur, nam Thurci ipfis græcis violenter abſtulerunt; Erenim
fciegdum qvod Thurci ſunt homines longi & nigri & ſtrenuiſſimi

Sarraceni non totum de genere Sarracenorum fed potius Chriftia-

norum negstorum & ſunt per omnia homines ut Frifones joxta

mate verſus Septentrionem infortiſſimis caftris habitantes & hcti-

: ciniis viventes & per omnia viles & mores habentes Friſonum

D'Anville i Tom, 52 af Mem, de 'Ae. d, inſer. P, 201 anmær⸗

fer, at Turcer er i fin Oprindelſe et almindelige Navn, og el

noget færdeles for en vis Nation, fører og an, at Chaleoeondy-
las ſiger, at enhver Nomade, ſom levede paa en uhovlet Baader,

kaldtes Ture. . 6
Doddoe 2 p. 81.

sår BR ET DN
… PP, 81; L, 4. Alanerne: Men Dette beroer tun paa Navnen
Lighed, thi Ulaner ere Slaver.

P, 83 ved Slutningen af F. 27. Mere om Alaner fee hos
Ammianum L. 23, P. 246, L. 31. P, 437, hvor der uden al Zvil
bor I Stædet for: Achsjem pervenit ; Reſtant Maſiageræ leſes:
Alanos pervenit veteres Maſſagetas: Corp, Byz, T. 2. P. 179.
184 T. 3. P. 65. 82. 186. T. 6, P. 165. 260, T. 7. P. 27,
39. T. 24. P. 15. Geogr, Nub. P, 5. 263. 267. 260.

2484 bed Slutningen af F. 28. Herodotus nævner ei Ale⸗
her, dog ſtikke de uden Foil i noget af de mange Folt han opreg⸗
ner. Budini hos ham regnedes ſiden til dem, og vare egentlis
gen vore Vaner. Bed Odins Seyervindinger ſynes de forſt at
være blevne foreenede med Aſerne eller Alanerne, og maaſkee ogs
faa Neuri, Melanchleni ꝛc., hvile Ammisnus regner til Alaner.
Maaſtee Cimmerii ev Alanernes rette gamle Navn, og at en til⸗
bagekommende Sværm af-Cimmerier fra Indfaldet i lille Aften
haver til Erindring heraf Faldet fig Aſer, og været i Herodori
Tid et ubetydeligt Folk. Paa den Kant ſones han og ei a have
kiendt meget norden for Caucaſus.

P. 87. L. 7. været der: heraf fan tan dog ikke med Big
hed flutte, at Dageſtanerne have af forfte Herkomſt været Cus
maner, thi det er mueligt, ja endog troligt, at Cumanerne hade
i ſenere Tider blandet ſig med dem, og beboet deres Land; og
derfra have vel Cumanerne fiden giort Indfald i Shen, og bles
vet Turcomanernes Stamfadre.

P. 90, L. 3. Lesgernes: Diſſe Lesgi ere maaſkee De gamle

| Lazier, og Herodori Laxii Sarmaræ,

P, 90

AS

OWN NR DN s8t .
P. 90 bid Slutningen af F. 4. Om Dageſtaner, ſee Nouv.

Mem, d, Mifkons T, 3. P. 350. 365, Geogr, Nub. P. 244.

Cafiri Bibl, Arsb, P, 269. KEE

P, gr. L. 2. Marl: Maaffee de have været Hunernes
Stamfadre eller Frænder, hvilfet og Moller i Eſtland P. 89
formoder, og ſom fan faae nogen Vægt ved det Jornendes C,
24 de rebus Gotiees fortæller om Hunernes Udfpring. Miller i
Ruß. Samml. T. 3. b. 382 og 410 har noget om m Cjeremifferve
nes Sprog.

P, 92. L. 7. Ar: Maaſtee de Gamles Arimi og Arimphel.

P. 93. 6. 6. L, 2 neden fra; Seithan: Maafkee giort af
| Sathan.

P. 96. L. 4 neden fra; gaaer: thi have Permier kunnet
forarbeyde ſaadant, faa have vel vore ogſaa kunnet giore der.

, P, 97 ved Slutningen af $. 8. Udi Mem. d. TAcad. d. In-
" fer. T. 54. p. 250'beffriver de Broſſes et ſmukt Solv Kar, funs
Det i Permien udi Jorden. Det er klart at nu værende Permia
er vore Forfædres Biarmeland, ſom de udſtrakte til Det hvide

Hav, og til Dwing Udløb. - Det bevifes ogſaa af arnæ N.

193 i 800 p. 167, fom fra p. 160 af indeholder et flags Geogra⸗
phie, thi der ſges at Norden for Norge ligger Finmarken, hvor⸗
fra Landet gaaer nord efter, og fiden oſter, forend man kommer
til Biqrmeland, hoilket er ſtatſtyldig under Garde Konge, og
ſiden Segynde Obygderne nord efter, og gaae lige til Ægypten
ꝛc. Da nu Ruſſerne havde erobrer Permia forend omtrent 1 509,
paa hoilken Tid Herberſtein havde været der, fan fees heraf, at

ss. 1 ÆDDD3: . 7, Denne

%

8 . aa
. £ hd —
⸗

2
— rem 27 le ” . 4 i L

- hvov Dette. fortælles, er en Fabel.

"ke 2 ER da — | ar J
z = da ært 2 * ——-
eee. —* * LL
1 . ic = me 2
sm « == —

RER

* a⸗ Gæonæbie Fan ei. være ſtredet for i dit 16 Saculd, og
Denne * paa de Tider endda kaldte den Rusfiſte Regent
ar Jolændet …039 . ,
arpe Songe Løgerbring i fin Svenſte Hiftorie T. 1. p. 319
32 haver vel ſamlet endeel om Biarmeland, og viiſt, at der
ved ei fan forſtaaes Medelpad, ſom Biörner vil. At den Bier—
miffe Afgud Jamala hang Tempel blev forſtyrret, og at Præften
flyede til Venden, Fan ikke vel antages, .faafom Hislmars S,

sras dt

-

P. 99 ved Slutningen af $. 10. De Folk, ſom i Crim ms

ede tydſe, ere Levninger af Procopii Gothi Tetraxitæ,

”, P. 99, $. 11. 1. 12. Norden: Dette henhorer til Den mb
Jemſte og fidfte Odin, for ſaavidt det er feer uden for Norden,
men uden vil til den mellemſte og hans Efterkommere, for ſaa⸗

vidt Det angaaer Strid med Joterne i Norden.

… P. 100, L, 7 ſmukke Afhandling: Denne Afhandling hab⸗

— De jeg fæft ſtreven, men han har ſiden omarbeydet den, og ind⸗
fort Den i fin Hiſtorie om de Nordiſke Folks Oprindelfe.

P. 100, Not 67… Allerheldſt det er klart, at endeel Joter
have holdt baade med den mellemſte og fidfteOdin; Det forſte viſer
Navnet Gother, ſom betyder Gode Joter, og det ſidſte, at Odin
giftede fin Son med et Fynſt Fruentimmer, ſom havde havt
een Joter, og hvis 4 Sønner hiulpe Skiold.

P. Joꝛx ved de 3 flags Hexemeſtere i Norden: Bed det 2
flags forſtaaes den mellemſte Odin og hang Folge, men ved det
3 3 Den fidfte Odin, og Dette vifer at Odins Salſtab haver ej fors

drevet og odelagt alle Joter. J
P, 101. L. $ neden fra; Norden: faa og i Norden, |
—— J P. 102,

i 4

7

virkelide Tydſke boer.

-

— we KE NO. 583
P. 102. L. 2. Norden: maaffee og i Norden, faafreme

. Cimbrer og Teutoner have været Tydſte.

P. 102. L. 18. Thuſſer: chi ſaa langt nord Dave aldrig
P. 102. L. 23. Tyodfke: venteligen inde Gother.

P. 103. L. 6 bort: Schåning mener det famme, men da er

- Puffe Fun et Navn, ſom af Foragt ev bleven tillagt Joterne,

og haver aldrig været Deres egentlige Navn.
P: 103 ved Slutningen. æf 4 11. Lagerbring vifer & den”

Svenſte Hiſtorie T. 1. p. 319, at Jotland eller Jotunheim,
(ſom det egentligt bor kaldes, da vore Fadre forſtaae altid JIyl⸗
land ved det forſte,) grændfede i meget gamle Dage ei alene til

Sverrige, men begreb endog Sverrige, Norge og Danmark i
fig. Derhos mener han, at Joterne have ſom et vandrende Folk
i ſenere Tider nedſat ſig ved Oby⸗Strommen. Men jeg tænfer

at de fra de ældfte Tider have beboet Det ſidſte Land med, hvorover
"jeg Derfore ikke nægter, at det jo haver fiden faaet flere. Indvaa⸗
nere, ſaaſom det er meget rimeligt, at mange Joter ere ſor den
| mellemſte Odins og Aſernes Overmagts ſtyld ſlyede fra Norden.

P. 104. L. 2. Halo⸗Riſer: det et Soter.
P, os ved Slutningen af $. 12. J Norden haver fra de

ſorſte Tider af altid ikkun boet Folk af eet flage, men derfore dog .

deelne fadfkilte Stammer, faa vare Aſerne egentligen af ſamme

Zolkeferd, ſom Joterne, men dog derfore af Stamme adſtilte

fra Dem. hvilket og Tidens og Rummets Længde nodgendigen

medfører. Men da alting viſtr, at her ſtedſe kun haver været eet
Voved—

| 2 æg |.
584 —* — 2* i deres Dialecter ikkun hade
pover⸗
vært? ED , 6. Krige: Dette tilligemed det Mands Navn

* og det Folks Asſipitti hos Vandalerne, kunde ſnart bringe
en paa De Tanker, at Devare De rette Aſer, og Odin kommet fra
Dem, famt ligeledes Danſte, Svenſte og Norſte; Hvoraf vilde
" følge, at Suevi hørte og til dem, og at Chasſi eller Hasſi, et
Sueviſt Folk, vare maaſtee De rette Aſer; Fremdeles vilde fon
heraf at folge, at Joter og Gother vare eet Folk, ſom Vanda⸗
lerne krigede med. Og kunde Dette end mere beſtyrkes Derved, at ”
Jormndes C. s ex edit, Grotii p. 616 ſiger, at Gotherne ſtule
engang i Britannien, eller en af Øerne, (maaſkee en af de
Danſke), være blevne bragte i Trældom, og frikiobte for Var⸗
dien af een Heſt; Og denne Traldom kunde man da tænke at
være bleven paafort dem af Aſerne. Dog Jornandes felv erkle⸗
ter Dette for en Gabel. Desuden maatte efter denne Hypotheſe
de Svenſke Gauter være et gandfſte adſtilt Folk fra Gotherne,
thi de forſte ſtulle have faaet: Navn af Baur, 0 Odins Son, og
Odin var en Aſer. dj i |

F. 106, L. 5. Lapmarken: Biårn af Starbjee i fin —9— |
Forklaring over Runerne C. 11. p. 185 ſoger Derimod i Grø
kenland det Jotunheim, ſom forekommer i Voluspa, hollket Tors
ser Deraf, at han gior Asgard til Troya, og gior han de —
Moer i Voluspa til Helena, og hendes Jomfruer.

P, 107 ved Slutningen af $. 15. Dette Navn Troll æ
ikkun bleven tillagt Gotherne af Bandalerne, for Derved at tik
kiendegive deres Om fab, hvilket Dog viſer Vandalernes Stage |
fab og Omgang med yore Nordiſte. |

P, 108

00 ON RE NR 585
P. 108 ded Slutningen af F. 14. En Ubekiendt i Addis Je-
blonovianis Slavorum p. 198 vil, at Ruſſerne eve De gamle Sav
mater. Torfæus H. Norv. t. 1. p. 249 taler om en Ketill Kreg«
de, Konge I Befts Gotland og Nord-⸗Rusland idet 6 Sæcule.
- Lagerbring i Soenſke Hiſtorie t. 1. p. 5999 og 600 figer, at om
de gamle Finner have talet Ebraiff, (og mange giore Dem til Jo⸗

der), ſaa er Det vel mueligt, at Finnerne have kaldet de Svenſte

Routze, eller Løbere, af Rutz, et Navn, ſom han mener at
være paffeligt paa et Folk, ſom fod aldrig file. Han mener
"ag at Ryſſerne eller Rhos ere maaſkee og af ſamme Aarſag kald⸗

te af Grekerne Dromitæ >: Lobere; hvilet jeg tænker at være gi⸗

vet Dem for deres Hurtighed. En vidtloftig Afhandling: om Ruſ⸗

ſernes Origines af Müller flager i Getterers Hiſt. Bibl Th. 5.

p. 325. Mere om Dem fee i Fifchers Sib. Geſ. T. 1. p. 130.
Seript. Polon, f. T, 1. p. 57, hvor der handles om Deres Ety⸗

mologie. Duchowski i Act. Jablon. de Slavis p. r1x og 112 for⸗

ſoarer Etymologien af den Mand Ros; hvilket jeg dog ikke bifal⸗
Der. 3 Arnæ N. 738 i 4to, i et Okrift alder Ættarrale fra
Adam, ſiges p. 4 i min Udſtrift, at Japhet fatte fig ned oſter i
Muſcia, der fom heder Kiænugard, og at mange Folk ere komne
fra ham, ſom boe paa den Side af Grækenlands Hav. P.g

figes den bekiendte Hauk Erlandsfån, (ſidſte Autor af Landnama,

og ſom levede forſt i Det 14 Saculo), at have ſkrevet Dette Æt-
tartal. Dette anfører jeg kun, for at vife, hvad vove Fedre
have tænft herom.

7. 111 bed Slutningen af 6. 16. Om Miſimianer tales
og i Corp. Byz. Tom, 3. p. 85, og om Apſiler T. 2. P. 195.
T. 3. p. 65. 85. T. 6. p. 260. 262.

ON

"Syvende Deel. Cece ' EAR

NA

hund

-=

$88 | IN
J P. 133. L. % Havet: Torfæus H. Norv, T. 1. P, 149

Falder Alands⸗Havet paa Latin; mare Alanum, og af Overeens
ſtemmelſen imellem Aland og Alaner mene nogle at Dudo har tas :

get Anledning at fætte Alaner i Norden, Da der dog er kommet

deraf, at han haver blandet Dania og Dacia ſammen.

P. 144.L 11. igien: For Odin ſynes de at have troet, deels
at Sielene opholdte fig ved Deres Graver, deels i Gleſiswol,
og deels at de vandrede fra et Legeme til et andet, hvilfen fi die
tære, Odin haver ikke kunnet udrydde,

P. 145 ved Slutningen af 6. 4. Hvad Procopius fortæller
om Herulerne, beſtyrker Dette,

” P, 149. L. 6. Hirſe: Hvad xcyxpoc hos Strabo angaaer,

da overfættes det vel gemeenligen ret nok ved Hirſe, ſom vel uds

fores fra Archangel, men dog uden Tvil fores did fra Ruslands
ſydlige Dele, men Lagerbring haver i fin Svenſte Hiftorie Tom.

I. p. 33 den Mening, at herved fulde forftanes Manna, ſom
borer vildt overalt i Skaane og Sverrige, hvortil jeg kan legge
Danmark og Norge, hvorvel Det intet Stad voxer i ſaadan

Overflodighed, og indſamles ſaaledes, ſom i Lolland, fordi dt

voxer paa ſumpige Stæder. Hvad jeg derfore figer, at De Nors
ſte aflagde at faae Hirſe, fordi de finde at andet og bedre Korn

kunde vore, ev kun en pure Giætning, der alene grundede fig paa

den almindelige Forklaring, at xsyxpos var Hirſe. Bougaioville

i Mem, d, lAcad. d. inſer. T, 30, p. 280 — 319 har ſtrevet en

Afhandling om Pytheas, hvorudi han med gode Grunde forſva⸗

rer ham; Hoorover det har forekommet mig faa meget mere fæl

ſomt, at man Goͤtuingiſche Amzeien haver. udi Recenſionen aſ

denne

|

'
. .

W ERR 589

” denne trin 2 Tame atter beſtredet ham ſom en Fabel Hans, thi
vel hore Strabo og Polybius til Alderdommens allerſtorſte og for⸗

miftigſte Mend, men derfore have De dog kunnet feyle, aller⸗

heldſt ingen af Dem havde felv veret i Europe nordre Dele.

P, 150. L. 13. Aar: Han figer og at fra Britannien til
Thule var 5 Dages Seilads, og at der var ved Sommer Soel⸗
Hverv ingen Dat, og ved Vinter Soel⸗Hverv ingen Dag, hvilket
Biſtop Finnur Jonfen i fin Islandſte Kirkes Hiftorie T. 1. p. 3
mener bedre at paffe fig pan Island, end paa Norge, om hvils
ket Beda med Vished vidfte, at det var ingen Øe; Men dette
ſidſte er ei alene ikke troligt, men Det Modſatte endog troligt.

Og Sommerens fange Dag, og Vinterens korte paffer fig lige⸗
ſaavel paa Norge, fom paa Island, allerheldſt man ei ved, -
"til hvad Stad I Norge Seiladſen er gaaet fra Britannien, og -

man ei juſt maae tanke paa Den allerſydligſte Deel.

P, 150. L, 3 neden fra, Zopograpbie hois Forfatter (REE

vede idet 5 Saculo.

P. 154. L, 1 neden fra; Hetland: Dette, ſaa og de Nor⸗

diſke Folks ældgamle og idelige Krige med Chriſtne, gior det
begribeligt, hvi i deres Viſer findes adſtillige chriſtelige Fod⸗
ſpor, og maae man deraf ei ſtrax ſlutte, at de ere forſt ſtrevne
efter Chriſtendommens Indforſel her i Norden.

F. 155 ved Slutningen af $. 6. Moller | Eſtland p. 126
pynter videre ud Thules Afledning af der Finſte Ord Tuli 5;

SID, og mener at Fornioters anden Sen Loge, er paa Finſt
bleven faldet Tuli, og har optaget Lapland og Tylemarken i

Norge. (Herved falder mig ind, at Thule, Tuli haver i fene
| Eeee 3 Tider

—

+ ned

ERE EEN BR BD PN

XF. 81; L 4. Afanerng: Men dette beroer kun paa Havne
Lighed, thi Ulaner ere Slaver.

P. 83 ved Slutningen af F. 27. Mere om Alaner ſee hos
Ammisnum L. 23. P. 246, L. 31. P. 437, hvor der uden al Toil

J— bor I Stadet for: Achejem pervenit; Reftant Maſſegetæ ſcſes:
” | " Alanos pervenit veteres Maſſagetas: Corp, Byz. T, 2. P. 179,
NER : 184. T, 3. P. 65. 82. 186, T. 6, P. 165. 260, T, 7. P. 27,

39. T. 24. P. 15. Geogr, Nub. P, 5. 263. 267. 260.

E. 84 ved Slutningen af $. 28. Herodotus nævner ei Ala⸗
ner, Dog ſtikke de uden Foil i noget af de mange Folk han opreg⸗
ner. Budini hos ham regnedes ſiden til dem, og vare egentli⸗
gen vore Baner. Bed Odins Seyervindinger ſynes De forſt at
være blevne foreenede med Aſerne eller Alanerne, og maaſtee og⸗
faa Neuri, Melandjlæni ꝛc., hvilke Ammisnus regner til Alaner.
Maaſtee Cimmerii er Alanernes rette gamle Navn, og at en til⸗
bagekommende Sværm af-Cimmerier fra Indfaldet i lille Aſien
haver til Erindring heraf Ealdet fig Aſer, og været i Herodori
Tid et ubetydeligt Fole. Paa den Kant ſynes han og ei at have
kiende meget norden for Caucaſus.
P. 87. L. 7. været der: heraf kan man dog ikke med Vie
hed ſlutte, at Dageſtanerne have af forſte Herkomſt varet Cu⸗
maner, thi det er mueligt, ja endog troligt, at Cumanerne hade
i ſenere Tider blandet ſig med dem, og beboet deres Land; og
Derfra have vel Cumanerne fiden giort Indfald i Aſten, og ble⸗
vet Turcomanernes Stamfedre.

P. 90. L 3. Lesgernes: Diſſe Lesgi ere maaſtee de gamie
Ladler bg Herodoti Laxii Sarmatæ, |

N | P, 90

—

|
|

—

|

— Caliri Bibl, Arab, P, 269,

P, gr. L. 2. Marl: Maaffee de have været Hunernes
Stamfgdre eller Frender, hvilfet og Moller i Eſtland PP. 89

formoder, og ſom fan faae nogen Vægt ved det Jornandes C.

24 de rebus Gotices fortæller om Hunernes Udſpring. Muller i
Ruß. Samml. T. 3. b. 382 09 410 har noget om m Cjeremiffere
nes Sprog.

WM HDR sø.
P. g0o bed Slutningen af F. 4. Om Dageftaner, fee Nouv.
Mem. d. Mifhons T, 3. P. 350. 365, Geogr, Nub. P, 244.

P,92.L. 7. Ar: Maaſtee de Samt Arimi og Arimphei

P. 93. 6. 6. L, 1 neden fra; Seithan: Maafkee giort af
Sathan.

P. 96. L. 4 neden , fra gaaer: thi have Permiet kunnet
forarbeyde ſaadant, faa have vel vore ogſaa kunnet giore der.

,…— P,97 ved Slutningen af $. 8. Udi Mem. d. TAcad, d. In-
" fer, T. 54. P. 250 beſtriver de Broſſes et ſmukt Solv Kar, fun⸗
Det i Permien udi Jorden. Det ev klart at nu værende Permia
er vore Forfædres Biarmeland, ſom De udſtrakte til Det hvide

Hav, og til Dwinc Udløb. Det beviſes ogſaa af Arnæ N.
. 193 i 800 p. 167, fom fra ps 160 af indeholder et flags Geogra⸗
phie, thi Der ßges at Norden for Norge ligger Finmarken, hvors .

fra Landet gager nord efter, og fiden after, førend man kommer
til Biqrmeland, hoilket er ſtatſtyldig under Garde Konge, og
ſiden Segynde Obygderne nord efter, og gaae lige til Ægypten
— 26, Da nu Rufferne havde erobrer Permia forend omtrent 1 509,
| paa hoitin Tid Herberftein havde været der, fan fees heraf, at
Dddd3. — "—: Denne

å

532 RW R RD |
Denne Geographic Fan el. være Øreder for i die 16 Saculd, og
at Islanderne paa de Tider endda kaldte den Rusſiſte Regent
Garde Konge. Lagerbring i fin Svenſte Hiſtorie T. 1. p. 319
—321 haver vel ſamlet endeel om Biarmeland, og viiſt, at ders
ved ei fan forftanes Medelpad, ſom Biörner vil. At den Biar⸗
miſke Afgud Jumala hang Tempel blev forſtyrret, og at Præften
flyede til Venden, Fan ikke vel antaget, ſaaſom Hialmars S.,

- , hvov Dette.fortælles, ev en Fabel.

P, 99 ved Slutningen af $. 10. De Folk, fom i Ceim ta⸗
lede td, ere Levninger af Procopii Gothi Tetraxitæ.

P. 99. &. 11. L. 12. Norden: Dette henhorer til Den me.
lemſte og fidfte Odin,, for ſaavidt Det er feet uden for Norden,
men uden Toil til den mellemfte og hans Efterkommere, for ſaa⸗
vidt det angaaer Strid med Joterne i Norden.

P. 100. L, 7 ſmukke Afhandling: Denne Afhandling have
De jeg læft ſtreven, men han har ſiden omarbeydet Den, og ind⸗
fort den i fin Hiſtorie om de Nordiſte Folks Oprindelſe.

P. 100, Not 67. Allerheldſt det ev klart, at endeel Joter
have holdt baade med den mellemſte og fidfteOdin; Det forſte vifer
Navnet Gother, ſom betyder Gode Joter, og det ſidſte, at Odin
giftede fin Søn med et Fynſt Fruentimmer, ſom Havde havt
"en Joter, og hvis 4 Sonner hiulpe Skiold.

P. 101 ved de 3 flags Hexemeſtere i Norden: Wed det 2
flags forſtaaes den mellemfte Odin og hans Folge, men ved det
3 Den ſidſte Odin, og dette vifer at Odins Salſtab haver ej for:
drevet og odelagt alle Joter.

P, TOT. L.5 neden fas orden: faa og i Morded
P. ioa.

t

7

— RD W 100 883
P. 102. L. 2 Norden: maaſtee og i Norden, ſaaftemt
Cimbrer og Teutoner have været Tydfke.
P. 102. L. 18. Thuſſer: chi ſaa langt nord have aldrig

virkelige Tydſte boet.

" P, 102. E. 23. Tydfſke: venteligen tyde Gother.

P. 103. L. 6 bort: Schöning mener det ſamme, men da er

Puſſe Fun et Navun, ſom af Foragt ev bleven tillagt Joterne,

og haver aldrig været Deres egentlige Navn.

P: 103 ved Slutningen aæf4 11. Lagerbring vifer i ben"

Svenſke Hiftorie T. 1. p 319, at Jotland eller Jotunheim,

(ſom Det egentligft bør kaldes, da vore Fædre forftage altid Iyl⸗

fand ved det forfte, ) grændfede i meget gamle Dage ei alene til
Sverrige, men begreb endog Sverrige, Norge og Danmark i
ſig. Derhos mener han, at Joterne have ſom et vandrende Folk
i ſenere Tider nedfat fig ved Oby⸗Strommen. Men jeg tanker
at de fra De eldſte Tider have beboer der ſidſte Land med, hvorvel

jeg Derfore ikke nægter, at det jo haver fiden faaet flere Indvaa⸗

nere, ſaaſom det er meget rimeligt, at mange Joter ere for den
mellemſte Odins og Aſernes Overmagts Fyld fipede fra Norden.

- P. 104. L. 2. Halv⸗Riſer: det er Joter.

P. 105 ved Gfutningen af F. 12. J Morden haver fra de |

forſte Tider af altid ikkun boet Folk af eet flage, men derfore dog

dette badflilte Stammer, faa vare Aſerne egentligen af ſamme
Volkeferd, ſom Joterne, men dog derfore af Stamme adſkilte

fra dem, hoilket og Tidens og Rummets Længde nodvendigen
medforer. Men da alting vifte, at her ſtedſe Fun haver været ect

Voved⸗

—
-

an

TREE BW SB N FEE ”

get, ſaa cbiler jeg paa, at Landet der omkring har forhen fort

Naon efter Udlobet af Elven Nid, allerheldſt man finder, at
Indvaanerne kaldes ſtedſe Thronder.

" P, 192. L. 5. Solund Soelund eller Sialund.
P. 193. I4. Ælnothum; Venufinus i Bartholins MÅ,

"Tom. 5. p. 20, og hos mig p. 34. vil, at Sieland haver

Navn af de mange ferſte Soer, ſom ere i det,

… PP, 193. L. 9. Lois/ Land: Langebee Tom, 2. p. 118.
Not. t. Mener, at Laug i Edda er Lolland, og vil fige faa meget

ſom Lauglandia, eller Laglandis , hvorved han bifalder den Ud⸗

ledning af det fave Land. Ved Aulmleingri og Laſfad i Edda

mener han at Langeland forſtaaes, efterdi den ofte forhen fredes
Lawind. Udledningen af Lollands Navn beſtyrkes og Derved ,

at Wulfiten ſtriver Læland. Falſter forekommer og hos ham,

og anmærfer Langebec Derved paa ſamme Sted, atidet i et
, Diploma af 2173 kaldes Phalftre, og at 4. Stobæiis: i diff, de

Scania Antiq, p. 23 mener, at det egentlig betyder Fe⸗Alſter,

fordi det er meget ſtikket til. Se Apling.

P, 193. L. 2 neden fra; Iylland: Magnus Olãavius ſiger
dette i enodatione cautilenatum p. 217 iblant Arnæ Mål, N. 762

i ato. *

P. 194. L. 8. Seemand: Herded kunde Schéning be⸗
ſtyrke den Mening, han engang havde, at Cimbrer vare Celter.
Det Navn Fyen kunde og tiene Dem til at udpynte deres Mening,
fom holde for at Finner have forſt beboet Det gandſte Norden.
At de Danſte kaldtes De forte Soemend, ſynes at vife, at ni-

… gti

|

—ABAA 593

gri gentes i Kroniken af Man ere de Danſke. uUdi Vilmund Vi-

dutans Saga ibfant Arng Mſſ. N. 586 410, og fom jeg haver afs

fkrevet i Folio, figeå P. 62, at Skiold, en Son af Rodien, Kon⸗
ge i Blaukumannaland, kom til GardeRige med Skibe, der

havde forte Seyl. Nu er vel denne Saga en Fabel, men da Roi
manffriverne have Dog ofte fulgt ſande Omſtændigheder, heldſt i
Henſeende til Bæderne, faa maae Blackumanna Land, faas

” fremt det nogenſinde har væres til, blive Blekind, thi Handlin⸗

gen er (feet i Oſterſoen, og Da. det har i gamle Dage hørt til

Danmark, faa bliver det troligt, at de Danſtke ere blevne kald⸗

(

te de forte Soemand fordi de brugte forte Segl, og ventelig da
ogſaa de Morffe de hvide Sømænd, fordi de brugte hvide Segl.

P. 196, Om Cimbrerne efterfeeg Macpherfon of the Cale
donians P, 121. 377. Ditmarus in Tacitum P. 233 vil, at Arii

at, hos ham ere fra Aroe 2c., og udgangne med Cimbrerne. Nu

troer jeg meget gierne at Cimbrer 2c., Da Deres Udvandring vares
De meget længe, have ſtroet og efterlade fig Colonier rundt om i

Tydſtland, og kunde man falde paa gt Sueverne vare fra
Scandinavien, da de i mange Henſeender ſynes at være adſkilte

fra de andre Tydſte Folk, og ſom Fremmede ſenere indkomne;
Imidlertid gager Det dog ikke an blot for Ligheden af et Ravn

at fige hvorfra i Jorden viffe Tydſte Folk ere komne. Carolus
a 8. Paulo og Goar ad Codinum edit, Venetæ P, 313 vidne, at

Cimbri kaldtes xæpros, hvilket beſtyrker, ſaaftemt det er rigs
tigt, Udledelſen af Kiemper.

P. 199. L 12. Udvandring: Meier i fer, Belg. T. 1. P.
og 4 gior Cimbrer og Ruthener til gamle Ind vaanere af Flan .
Syvende Deel. 8fff dern;

aA

35a JIM MOW
dern; taler om deres Anfører. Goldver, ſom ved Aar 445 blev

overvundet af den Frankiſte Konge Clodiq, og hang Dotter gif
med Flandberto, en Son af Clodions Soſter Blefinde, og af

Denne Flandberto ſtal Flandern have faget Navn; Han gior og

faa Saxer og Cimbrer til cet Folk, og ſtulle de, ſom Hectot
Boerhius fortæller, have hiulpet den Britanniſte Konge Gviderius
imod Julius Cæfar (men Boethius L. 3. Hifi; Seotie. F. 38. p. 2
falder Kongen Ederus, og taler om Cambrer, indfodde Britan⸗
oner, og ikke Cimbrer); Soe⸗Folk ſtulle endnu kalde den Flan⸗
driſte Soe⸗Kyſt Ruthen; Diſſe Rutheni ere komne fra Rusland.

Noget efter gior han Indvaanerne af Cambray til Cimbrer, og

ſiger, at Flandras betyde terras æſtuarias. Det er klart, at faſt

allt dette om Cimbrerne er urigtigt. Anledning hertil hver vel
givet Saxers og Cimbrers Slagtſkab, og Advatici, ſom vare
Cimbrernes Affom , deres Bopæl i Belgio, venteligen i det
Namurſke. Men at Cimbrer have under deres eget Navn ends
da været tilovers i det 5 Saculo, Derpaa tviler jeg hoyligen.

P. 203 ved Slutningen af $. 1. Den ofte anførte Venn-
finus hos Bartholin P, 27, og hos mig P. 46 vil, at Cimbrern⸗
have paa adffilte Tider ſnart boet norden for Elven, ſnart imels
fem Elven og Rhinen, og endeligen ſnart fra Cherſoneſus heele
Habvbredden indtil Belgium; Ja P, 30, hos mig 52, vil han
gt Sinus Germaniæ hos Tacitum, hvor Cimbrerne boede, er den
Cimbriſke Cherſoneſus eller Iplland, Slesvig og Holſten (en

Forklaring Over Ordet Sinus, ſom Sehöning haver i Henſeende

” til Plinius antaget, uden at have fæft Venufinum; Saaledes kun⸗

ne tyende ſtore Mænd paa adffilte Sider „og af adſkilte Grunde,

falde paa ſamme Mening); Han vil DØ at Elven er den ripa hos
. . Taci.

d
i

⸗

”

OR EI DN ” 895

Tacitus, hvor Cimbrerne leyrede fig (hvor Det dog ſynes mig na⸗
turligere at falde paa Rhinen). Bochat i Mem. fer LHiſt. ane,
de Is Suiſſe T. 2. P. 364 og 365 ev ei meget imod den Mening,
at Gallierne ſtamme fra Cimbrer og Germaner; at de have maa⸗
fee fgaet Deres Religion fra Cimbrerne, og færdeles Solens
Dyrkelſe, og at Cimbrers Sprog og Skikke komme overeens
med Grakernes. Men hertil ſvarer jeg, at Forffiællen imellem
Celtiſt, Germaniſt og Nordiſt er alt for for til for at troe Dem
at have ſtammet fra hinanden, og at de Ord, ſom komme overs
tens i Grakiſt, Tydſt og Nordifk , ere meeſt om almindelige
Ting, fom alle Folk have fra det forfte af maat have Navne ”
paa; ſom Maane, Feuer, Goes: Ford, Staur eller Stor»:
. Siao cs, faa De vidſt derfore ere fra Det forſte almindelige Ja⸗
phetitiſte Sprog. Derover kan den færde Rector Stenfen f , |
Bergen hans Mening ei heller holde Stik, at diſſe Grakiſte Ord
ere forſt komne ind i vort Sprog ved Varingerne „thi da de vel
ikke komme i de Grakiſte Keyſeres Tieneſte for i det 10 Seculo,
ſaa have baade vi, Franker, Saxer, Alemaner langt ældre . .
Skrifter, hvori ſaadanne Ord findes. . Saafremt de Ord hos
'Tacitum, at man endda udi hans Tid fane Spor efter Cimbrer⸗
nes Leyr ved utramqve ripam, ſtulde henføres efter nogles Mening
til Ribe i Jylland), faa var det kiart at Cimbrerne havde boet i
"Jylland, men Terpagér, ſom anfører Dette i Ripis Cimbricis P
11 og 12, forkaſter det felv., og mener at herved forſtaaes begge
Søes Kyfterne eller Strand⸗Breddene af Italien, men Det er
klart, at ripa er en Flod⸗Bredde, og litrtus en Strand⸗Bredde,
og at de Romerſte Skribenter forftode gemeenligen ved rips en
ſaadan Elms Bredde, der var Rigets Grendſe, fom Donau,
| Rhinen , til hvilken ſidſte Tacitus her ſigter, thi Cimbrerne
” | | LILLE | inge

596. , , IN kd ON
ginge over din, og kunde derved efterlade ſig keyre paa beg⸗
ge Sider. —

P. 203 ved hvad Der ftaaer i Bredden: Joter har været de
reg ældfte Navn, og er derfore ogſaa blevet tilovers i Jotland

eller Jylland, Cimbrernes forſte Sæde, men efterat Odin med

fine Goder eller Guder kom iblant Joterne, bleve de ſom antoge
hans Lardom, efterhaanden kaldte Gode⸗Joter, eller Gother,
og tilſidſt fortrængede det Gothiſte Naon det Fotiffe aldeles, ſom
tilſidſt blev alene tilovers i Jotland eller Iylland.

P. 207. ved Slutningen af $. 6. Eccard haver i orig, Germ.
p. 45 — 48. en underlig Mening / at Ptolemæi Scandinavia er den

Cimbriffe Cherſoneſus, de Danfe Der, og al Kyſten ſenden

for Oſterſoen, lige til Liefland. Men hans Grunde ere faa, at
De ei fortiene nogen Giendrivelſe. Artigt er det p. 46 at fæfe,
hvor forlegen han ev med Gandvic.

P. 209. L, 16. Øer: Venufinus L, c, 91, hos mig p.
55, antager og den Meening, at Vjimflorben var i samke Rage
Jyllands Grandſer nord paa.

P, 220 ved Slutningen af $. 9. Naar. Cypræus de origine

Saxonum i Slutningen af C. 2 holder for, at Saxer og Cimbret
have varet eet dolk, da mage han have anſeet de ſidſte for Todfte.

P. 222. L. 9. Francifca Udi Rigs. Pater Stroph, 35 føres
kommer i Plurali Fréckun >: et flags Spyde, hvorved den færde

Iglandfſke Provſt Gunnar Paulſon udi fin ſtrevne Udledning af

bemældte Poëma gior den Anmarkning, at det haver Fracka i

Singulari, hoilket forekommeri i Skalda iblant Spyds Navne AE

at

—

rear —

EN MM IN 597
at det overmaade meget ligner det Tydſte Folk Frackar , ligeſom
Sax Saxer, og hevaf mener han at Frackur 0: Alacer, vet ſom

en Der er i Stand til at fore fit Spyd, kommer. Da nu baade
Frankers og Saxers Navne fan heel nel forklares af der Nors
diffe Sprog, faa giver det en nye Vagt til den Mening, at de
have værer fra Norden, og i fær fra Norge, fra hvilket Land
. gore egne indenlandſte Efterretninger lade mange Sværme neds
- fætte fig paa de Iydſte, Saxiſte og Friſiſte Kyſter, men da
Sprogene paa den anden Side vife mig, at diffe FofÉ maae have
været Tydſke, faa Fan'jeg ikkun antage, at de have fader Til⸗
ſtod fra vore Nordiffe, og vel mueligt ogſaa, at en Sværm
tapre Nordiffe Vovehalſe have efter deres Vaaben fort Navne
af Franker og Saxer, og nedſat fig iblant de overblevne Cimbrer
og Teutoner,“ hois Antal var ved Udvandringen bleven formind⸗
ſtet, og hvis Mod ven Nederlaget bleven ſoekket. Men derfore
kunne dag de flefte af dem, ſom bleve kaldte Franker og Saxer,
have været Cimbrer og Teutoner, det er Tydſte Folk. Vidſt
nok er det mærkeligt, at De Cimbriſte og Teutoniſte Navne for
ſvinde i De Egne, og at Sariffe og Frankiſte Derimod opkomme
"Dev, thi det ſynes at vife, at der maae være gaaet anſeelige For

andringer for fig, og nye Folke⸗Socerme komne til.

P. 224. L. 1. neden fra; Oceanum: Af Crispo Conftantini
M. Son haves en Guld⸗Mont med Francia paa, og neden uns.

Der: Gandia "Romanorum, See Uffenbachs Reyſen Tom, 2. p.
: 202», hvor der ſiges at Den var i Eggelings Cabinet udi Bremen,

| P. 230. I. 2, neden fra; Bedrifter; Sardeles i i Anglernes
Vandring til Brikannien.

8Sietts.330

BE TE RES

P, 234 ved Slutningen af 6. ro. Heel markeligen ſtriver

" Harigerus» Der levede ved Aar 990, udi Chopeaville geftis Pont.
Leod, t. 1. p. 47, at Franci ſtammede fra Antenor, og ligeſom
nogle af Dem formerede fig i Venetia, faa formerede andre fig I
Mauritania, hoilke og kaldtes Sicambri,. eller af deres Anforer
Moringi, og fom de for Mangdens ſtyld ei kunde nære fig i Des
res Land, faa vankede de hift og her, og var Thuͤringen den als
ene et Tilflugts Stad; Indtil Keyſer Valens gav dem uden
Skats Erleggelfe Bopale i Gallien, og kaldte dem forſt paa At⸗
tik Sprog Franci. Navnet Sicambri, Ophold i Mauritania,
og det De bleve kaldte Moringi, hvilfe tvende Navne ere tydelis
gen komne af Meer >:, Hav, og hvorved forſtaaes Landene paa
begge Sider af Elven, ſom laae ved Havet: Deres Omvans
dring, Ophold i Thuͤringen, naar derved forftanes Det ved Ve⸗
ſter ⸗ Havet; Alt dette ſynes at pege paa deres Cimbriſte Her⸗
komſt, og tilligemed viſe, at Sicambri have varet Leoninger
af Cimbrer, hoilke fiden udgiorde den ſtorſte Deel af Frankerne
udi Begyndelſen, og forſtager jeg Dette ſaaledes, at til de Nors
diſte Franker floge fig fort Sicambri, og fiden Attuarier, Cha⸗
madver og flere Folk. Jeg mener og at de egentlige Franker ned⸗
ſatte fig ſiden ved Sale eller Yſſel⸗ Strommen, og bleve deraf
kaldte Salii. Dog maae jeg tilſtaae, at Mauritania, Morin
gi kan og forklares ved Møre i Norge, ſaafremt man vedbliver
Den Mening, at Frankerne i den nopefte Forſtand ere komne fra
Norge. Venuſinus i Barth. Mål, tom. 10. p. 94, hos mig p.
115 flutter af det Ord Cappa, Waet, ſom forekommer hos de
Frankiſte —— at Frankernes Sprog haver været Danſft.
Bring udi Sv. H. t. 1. p. 573 og 574 ſoger Frankernes forſte
” Bopeli Aifheim eller * kehn, hvor ban og finder. Fråkne

SERENE REN Her⸗

⸗

IN kd. SN 599
Herred , og Geographi Ravennatis Mauriganis finder han ; j Nors
ge udi More, Veſtmaur ꝛc. Dette lader fig vel nok hore, men
naar han ſoger Patria Albis imellem Got-Elven og Rom⸗Eloen, da
ſtrider det imod Geogrephum Ravennatem, thi han legger det aabens
bare ved Elven i Tydſtland. Det langt bortliggende Sæde Eu-
menius figer at Conſtantinus M, førte Frankerne fra, bor uden
Toil ſoges imellem Elven og Rhinen, thi det var altid langt nok
- for Romerne, og ſerdeles pag den Tid, faa man ei med Tur-

nebo bor føge det i Skaane. Men om Frankerne have ellers
" engang boet i Skaane eller Scandinavien, er en anden Sag,
og have Hunerne i Volfunga S. været Franker, hvortil er megen
Anſeende, og ere Hunerne engang gangne ud fra Sverrige, at.

, fige diſſe Huner, faa bliver det ikke urimeligt, at Frankerne
kunne være forſt komne fra Norge og Sverrige. P. 576 anfører
han endeel Frankiſte Prindſers Navne, for at viſe, at de ere
Svenſke, eller rettere Nordiſſfe. Han anfører og endeel gamle
udenlandſte Skribenter, for at bevife, at deres Navn betyder
faa meget, ſom bevæbnet, ſtridbar, hurtig, driſtig. Autor de
caftro Ambeſiæ har og efter Briogs Citation vidnet, at Sicambri
ere fiden blevne Eatdee Franci. Hvad endeligen det Sted ans
gaaer, ſom han:p. 574. Not. 4 anfører af Idacio, da flader det
ikke i Bafnagii-Canifio Tom, 2, p/ 166, men Tom, 1, og er det -
ikke af Idacio, hvørvel det lyder faa paa Titulen, men af en fange
ſenere Skribent af det 9 eller 10 Gæculo. Thi havde Idacius,
fom levede i det 5 Saculo, ug det udi Spanien, fagt, at Frans
| kerne vare fra Troja, fan bevifte Det vel ei deres Trojaniffe Her⸗
komſt, men vifte dog, hvor overmaade "gammelt Det var, at
| Nordiffe Folk ſtreve fi ig derfra. Men om Franker, ſerdeles de⸗
res ¶Herkoniſt og aldſte Biftorie, £ fan ſees i Chron Ursperg. p.
66

1

—— —— —
—

8

6o00 INNER
66, Binsus teut. Hiſt. t. 1. p. 355 &e. g61 &e. t. 4. P. 424
&c. Vignier Sommaire de l'hiſtoire des Françcois, hvor foran

ſtaaer en Afhandling de Torigine des ancieos Francois. Sirmondas
T. 3. p. 4 &c, Libanius T. 2. P. 137. Mem, de P'Acad. d. inſer.
T. 4. p. 279. T. 33. P. 107, hvor Gibert vil beviſe, at deres

… forfte Bopæl haver været Mehren, og Tom. 53. p. 317 — 347

beſtyrker han dette ved nope Grunde, og vil i fær giore Dem til
Levninger af Marobodui Underſaattere; Man maae ug tilftaae,

at han forfoarer en flet Sag, ſaavel ſom muelig; Moſes Chore-

nenfis p. 345. Bring, de orig. France, p. 3. 4. 7. 11.14. Vredit-

gen, Comit, Flandriæ p. 112. 'Eeccardi Jeg, Sal, p. 58. 106, Or-

telli Synonymia, v v. Phiræfi. De Germani Scaligers Eufebius p. 47
nævner, under Gallieno have maaſree vævet Franker, vel mueligt

og Alemaner.

P, 236. L. 6. Nordiſke; Bel mueligt og at Nordifke Jo⸗

ter udjagne fra Scandinavien ved Gotherne have flyet til Haly⸗

gen, og ſom de for deres Mængde ei finge Rum Der, Da ogfag

| bidraget til Udvandringen.

F. 238. 6. 13. Imod den Meening, at en Vandflod ha⸗
ver nødt Cimbrerne til at vandre ud, kan ſiges at Det Argument,
-at denne Flod haver forandret Sticteiſen af Norden, og af Bri⸗
tannien tillige, ſoekkes noget Derved, at Stukeley haver i Itinerary

p. 87 temmelig vel viiſt, at den underlige Strekning, ſom Rø

merne have givet Britannien, ei er foraarſaget Derved, at Lan⸗

. Det haver, lidet noget ved en Flod, men ſnarere ved Romernes
- underlige Begreb om dets Strakning, foraarſaget ved Den ufuld⸗
komne Naade, fom man da havde.tif at giore Chavter paa. -

⸗ö a

000 W P. 243;

BR RB RK 6 —
E. 243. L. 6. til: Denne Furu Skalld ſtal have ſtrebet dDii-
ſas Sage (om hvilken Difa fortælles der det ſamme, ſom om As-
ladg, Regnar Lodbrocs Dronning ; Da hun focſte gang ſtulde

mode ham), fe P. Syvs ColleGanes , ſom er N. 55 af Roftgaards |

Må, P. 730 hos mig. '

P. 243 ved Slutningen af $. 13. Andre ville igien at Vans .
det tiltager, fee Danſte Atlas Tom, 5. P, 804. 832. Winckel-
mann von -den Herculen, Entdeſt P. 7. 8; jen Satning,
ſom jeg Dog anſeer for ligeſaa urigtig, naar den giores alminde⸗
"lig. Men hvad Den Cimbriſte Vandflod i fær angaaer, og at
Land jævnligen bortſtylles fra Jylland, det bekræftes ved Det
Venuſinus figer i Barth, Mål, Tom. 5. P. 77, og hog mig P. 125,
at der ev bortſtyllet ved Veſter⸗HPavet over 39000 (geometriſte)
Skridt af Jylland.

P. 247 ved Slutningen af 6. 14. — eeeling i i Niſe. diff, 1.
p. 12—15 har adffilligt til Cimbrernes Hiſtorie. Strabo river.
P, 293, at Seqvani havde fra gammel Tid. af værer Romernes
og Heduernes Fiender, og fulgt Germanerne i deres Indfald i
Italien. Nu ev det bekiendt, gt indtil den Tid Havde ingen J
uden Gallier og Cimbrer og Teutoner brudt ind i Italien. Et
af diſſe Folkeferde maae Strabo altſaa kalde Germaner, og Maas
fee begge tildeels; Herved bliver Det begribeligt hvi iblant de ſaa
kaldte Gallier, Der brode ind i Italien, Grakenland, Aſien,
"findes faa mange Germaniſte Spor, og iblant Cimbrer og Teu⸗
"toner faa mange Celtiſte. Rimeligſt haver Strabo her figtet til
Cimbrerne, og maaſkee til de Krige mellem Gallier og Romere
fra de Puniſte Krigers Tid af, og derefter, thi forben var nep⸗
-pe-Forbund mellem Heduer og Romere, og vidſte maaſtee det
Syvende Del NE 99 99 . ene

i

ene af ole tvenpe Folk ei af det andet. Herved bliver det troligt ,

—2* Fafti Copitolini have om Germaner i Marcelli Tid, og det

Silius figer, at Virdomerus Gallis var fra Rhinen. Germaniers

neg af Cæfar omtalte Indfald i Belgio har maaffee bragt Galiier: .
ne til deres ældfte Italienſte Tog. P. 299 ffriver Strabo: Gal⸗

lier og Germaner ligne. hinanden; De Gallier, ſom boe mod
Norden og ved Oceanum ere de ſtridbareſte, og fornemmeligen
Belge. De alene modſtode de Germaniſke Folk, Cimbrer og
Teutoner deres Anfald. Og dette Sted, hvor Strabo falder
Cimbrer og Teutoner udtrykkeligen Germaner, viſer (det minds
fle at de er have værer Celter.

f

PL 249. L. 16. Land. Hertil maae legges vel mærke, og
bekræeftes Denne Sandhed, at mange Cimbrer undginge Romer»
neg Sværd, og at mange af Dem vare ogſaa blevne tilbage hiſt og
her i Gallien, Germanien beſtyrkes ved mange andre Ting. Ve-

nuſinus, en Mand af ſtor Skarpſindighed, haver i i Barth, MÅ. T.

s. P. 79, hos mig P. 129, alerede anmarket dette; men naar
han ſlutter, at der fra Striden imod Romerne ere blevne 150000
tilbage, ſaaſom deres gandſte Krigshær udgives for 300000,
og der ikkun tales om 150000 Slagne og Fangne, faa begaaer

, Han en Forſeelſe, og beregner alene Teutonernes Tab, og glem⸗

mer at beregne de egentlige Cimbrers.

P. 254. L. 13. Teutonoari; Maaffee Teutovari, enten af
Warni, eller og at. de Todſte Indvaanere af Waͤgrien have hes
det Wari, Wagri, forend Venderne komme ind. Thunmen
udi Unterf. d. alt. Geſ. einig. Nord. Voͤlker P. 40 og 41 vil, af
den Endelfe Bar, Bari ſkal betyde en Levning, en Overbli⸗

== « lå ' SR Nm
— = .

er fordrevet af ſit Fæderneland, og har fat fig anden Sted ned,
-og fører herpaa nogle Exempler an, fom got paffer fig. Jeg
, Maae tilſtage, at det og paſſer fig heel vel paa Teutondari. Ve:

i BÆR Rå PN 603
velfe udi det Tydſte og Nordiſte Sprog, fan og et Folk, form

nufinus i Barth, 5 Tome P. 32, 41, 43, 45, 46, 73 9974 hos mig .

P. 56. 72. 76. 79. 120 og 121 mener, at Varini have og hedet
Varii, og boet udi Warwithe Syſſel i Iylland, Staden Var⸗

De ſtal endnu have Navn efter Dem, deres Land have begynde ei

Langt fra Riber Bye; : og de alle egentlig udi Britannien have
indtaget Vecta og Cantium, og Faldet fig der Vectogrii og

Cantuarii; Vapelvarii, fom efter Tabula Peutingerima boede

inde i Tydſtland, fører han og fra dem; Deres Navn ;, mener
han, at de have faaet af et Sted, hvor Floden gaaer op, ſom

paa Jydſt kaldes Varre, dog tviler han fiden paa Denne Udlede

ning, efterat han havde faaet at vide, at en Stad heder. pag

Siavoniſk Vara, og endeligen mener han, at Anſivarii ville

fige fan meget ſom de fornemſte Varii. Men jeg drifter mig ei

til at giore Varii til et Folf for fig, mindre at fore dem fra Iyl⸗
land, baade fordi de findes ſtroede runde omkring i Europa, i

det mindſte fom et Tillæg til mange Folkes Navne, fan og fordi

man desuden er nod til at fore Folk nok fra Jylland.” Og hvad

Cantuarii i fær angaaer, da findes de længe i Britannien for

1

Angel⸗Saxernes Ankomſt did, ſom dog er den rimeligſte Sid at
- (tfde Jyder komme didhen, "men Venufius, for at afværge dette |

fader Varii, i Barth. T. 10. P. 346, hos mig P. 391 og 392,

gaae over til Britannien længe fot Hengifti Tid. Aiting overs.

veyet, ſaa troer jeg Det it bliyer beſt at t holde få fig til Thunmans Ud⸗
ledning . |
Gggg 2 P, 262.

i 5 - - -

⁊

604 PN MH —

P, 262. 1; 15. Suceverne: der vare Harwinoner.

P. 262. L. 23. uſtadig: Venufinus i Barth, 5 Tome foran , E
drer P. 111 hos mig Taciti Nuithones til Svartones, og Eccard i ”
orig. Germ, P, 90 til Witthones, menende at de have. boet ved
Floden Nuitha eller Witta, ligeſom Suardones ved Varte es

"fer Svarte; en Mening, der baade efter Navnene os Stæders

nes Beliggenhed el er at forkaſte, og da faldt min Mening, at
Nuithones bør fæfes Teutones, over Ende, ſom dog haver dette
for fig, at ellers, forekommer et faa mærkeligt Folk ſom Teuto⸗
nerne, ikke hos Tacitum paa en geographiſt Maade.

P. 263 ved Slutningen af $. 18. Macpherfon i introdue-
tion to the hiftory of great Britain P. 13 (eder Tetitonernes Nan
ud af Det Celtiffe paa denne Maade: Tua er Norden, og Taoni
Mænd, fan at De betyde Det ſamme fom Nordmænd. Updled⸗
ningen er artig, vilde og være rigtig, ſaafremt de enten havde
" været, Celter, eller og havde optaget Dette Navn efter Celterne,
men nu, da man finder en god Udledning i deres eget Sprog af
piod, faa bliver det ſikrere at holde fig til den; hvilket og Stiermr
" hielm i Verelii Noter ved Hervarar S. P. 118 gior.

P. 264 noget mere om Dithmarſchen forekommer hos Lu-
. gebec T. I. p. 347.

P. 265. L. 3 neden fra: Germanien. Red mindre det be⸗
kiendte Sted hos Servium om Cateja ev ægte og gammelt, og at
Claudianus bør ſaaledes forſtaaes.

P. 268 ved Slutningen af $. 20: og Ambrones maafkee ik⸗
kun en Stamme af dem. Malbraneq i Tomo 1 de Morinis vil

udi

www

REE.

Q LARA 60
udi Ehronologien, at Cimbri, ſom og kaldtes Saxer, bemeſtre⸗

De fig 443 Aar efter Roms Bygning aft Morinernes Land imel⸗

fem Havet Selde og Livia.

P. 268: 6 21..L, 11. Sprog: Venufinus i Barth, T. IO.
: P. 94, hos mig p. 315, anfører af Plinio, at Ligurerne kaldte
Po⸗Floden Bondingus, hvilket paa Danſt betyder uden Bund,

bundlos, af'Bund og ingen. Sporges herved, mon Ligurerne

have talet Danſt. Dette kunde meget tiene i deres Kram, ſom

for. at forherlige Deres Folk, finde Det overalt, allerheldſt naar
Plutarchiĩ Stad om Ligurer og Ambroner, og Avieni i ora mariti-

ma om Ligurers ældre Sæde ved Nords Havet ' tiligemed bleve

| tagne i Betragtning. |

v

P. 269 ved Slutningen af §. 21… Udi IGdori gloſſario p..

As bag ved Martinii Læxicon etymolog. forklares Ambro ved de-
vorator, conſumtor patrimoniorum, decoctor luxorioſus, profu-

Mus; Men enten ev dette Lexicon ikke af Llßdorus, eller og er det bles

se

de var dod 636, 'Eccard i orig, Germ. p-49'0g 50 ſoger at viſe,
at Tydſte i Almindelighed have udi ældre Tider beſat Scanding-⸗

ven iaterpolerer af andre, hvilfet altid Har ſteet, og altid vil fee
med ſaadanne Bøger, thi. ftrap efter anfores Anclabeo 5: lex
Lonpgobardorum, hviffen dog ei blev udgiver for af Kong Rotha-

rit, ſom kom til Regieringen 638, Da Iſidorus Hiſpalenſis alere⸗

vien, og i ſenere Saxer, af det at adſtillige Stæders - Navne

ved Bergvarkerne udi Sverrige, imellem Vermeland og Angers

manland have Gap i fig, men jeg troer at Dette hører til ſenere

Dider, nemlig 11 og 12 Saculum, da man forft begyndte med

| "Des: Arbeyde udi Syerrige, og til den Ende kaldte Bergmand
ind

. i. GBsss⸗

666 ON RE EN

ind fra Saxen, hvor man havde alerede i det ro Secuio be⸗

gyndt at arbeyde i Bergverker.

P. 281 ved Slutningen af $. 23: Mere om Saxerne fe i

sSehureſleiſch op. hiſt. polit. p. 653. Sheringham de Asglotum
orig. p. 30. 51. Abels Saͤchſ. lt, p. 302 om Ambroner; Mo
num. hiſt. ined. gvo p. 150 om Ambroner Strodtmans Idior, p.
338 om Gaterlånder Lelandi coli, T. 3. p. 49, om Ambroner;

" Noyages su Nord t. 7. p. 377. om Saſſer imellem det forte og der

Caſpiſte Hav. Den hellige Ambroftus tafer i fin 17 ep. p. 215

ogſaa om Saxer. Le Blanc | Monnoyes de France p. 126 taler

om et Pays de Saxe au milieu de la France aux tems des Normans,

Le Boeuf i Mem. de l'Acad. d, infcr, t. 37. p. 331 vifer, at SØ .

gerne have fra meget gammel Tid boet i Frankerige, udi Egnen

d Bayeurx i Normandie, hovor de alerede forekomme 578. Ved
844 kaldes deres Land Otlingua Saxonia, (uden Tvil af Oda
Eyendom, og ling et diminutivum). Da det nu er bekiendt,
at fænge for den Tid, fotſt i det og 4 Seculum kaldtes af

Nords Kyſten af Gallien lirus Saxonicum, ſaa et Det troligt, at

Saxerne have ſiddet ved Bayeux længe for 578, og gior dette
ogſaa troligt De Norſkes tilige Soetoge til Frankerige, thi de me
da blevne begrebne under Navn af Saxer. Og ſom Norman
nerne fiden nedfatte fig der i Begyndelſen af det 10 Saculo, fas
er det rimeligt, at de have fanet Tilſtod af Deres Landsmænd, de
gamle Saxer og Norffe, ſom boede der, og at dette haver fettet

dem Erobringen af de Egne, ja vel og været en Aarſag med,
hvi de have vendt fig did. Abbed Belley haver i Hiſt. de 1'Acsd,
d. inſer. t. 15. p. 322 — 32$ atter handlet om Sazxerne
ved Vayeur. Mærkeligt ev Det, at Normannerne nedſatte fig
-. W der

—-

|

|
|

s Å

*

BA BTN. 67
der i ſaadan Mengde, at det Danfre Sprog blev falet der, Y3 |

lingus Romana derimod taltes i Rouen.
P. 281. 6.24. L. 12. Har⸗Syſſel. J Danffe wa t. &.

P. 831 og 832 beſtrives Harbo Ore, og hvorledes det 1717 og …,
1720 blev gandſte overſoommet af Havet, ſom jævnligen ſtierer
noget bort af det. Der findes undertiden Rav ved Havbredden.

Der haves adffillige andenſteds ubekiendte FolÉe-Navne, J gams
le Skrifter ſtrives det Harthboore. we

P.288. L. 2. Sis: Paa tyde betyode Mark en Grene,

ſe, et Marke.
OP 314. L. 5. Folk. Menard i Mem. de. FAead. d, infer,

T. 44. p. 353 og 354 vifer, at Orange er forſt længe giort til
en Romerſt Colonie, efter Marii Slag -mod Teutonerne, og

. mener. han at fort. efter Coloniens Anlæg ev forſt Denne Triumph

Bue bygget, og det til Wre fer Det Romerſe Folk i Alminde⸗
lighed. 264

P. 314 ved Slutningen: Diſſe Meepherlon⸗ Meninger i
Introdu&ion to the hiſtory of Grat Britain fortiene at anføres.

Luftanier og Waller var Cimbrer, og Camorer ere og Eimbrer i

p. 12; Slaver bog i Scandinavien, og Indvaanerne der ſtam⸗
me for en ſtor Deel fra Slaverne, og ere blandede med dem p.

. 19, (en Sætning fom viſer ſtor Ukyndighed i vor Hiſtorie);

Cimbrer og Gallier have og havt meget fælles fammen p. 28;

Belge ere Cimbrer p. 31, Cimbrer have og boet i Britannien ”

p. 34 98 35; Angler ere Vandaler, (Da de dog vift ei kunne
gliores til andre end enten Suever eller Saper, med mindre man

for Naovnets Did vi giore Vandaler ſelv til Suever), og kom⸗

ne

—8

a

vr 77 — To — ——— —

608 BØR ke ON .
ne fra Norden p. 273 og 275; Skoterne ealde Engellcendetne
Saxer, (et vigtige Vidnesbord, thi da de i Northumberland,
ſom boede Skoterne nærmeft, vare egentlige Angler, fan ſees
heraf at Anglerne have værer en Safiſt Stamme); Odin og Ir-
minfeul ere ſamme Guddom p. 278; Hertha og Freya ogſaa en

Guddom, (hvilfen fidfte bor forandres til Frigge, ſaafremt nos
get rigtigt ſtal være herudi). Endeel Skoter paaftaae ſeld, at
ſtamme fra Tydſkland p. 90; (hvilket kan tiene til ar bekrafte
hvad Tacitus river om Caledoniernes tydfke Herkomſt, og dl
at formode Picternes Scandinavife Udſpring). Don Martin has

i fine Origines Celtiques i 800 folgende Sætninger: Cimbrerne
vdare Gallier p. 142; Teutonerne have ei giver De Tydſke Navn
… P: 1700g 172; Germani flamme fra Perſien p. 184; Britaani
have Navn af de Franffe Britanni p. 207.

Rettelſer i den 2 Tome.

. 2. Letters, Livers, Semigallers, Samogeters, de gam⸗

fe Preuſſers, Curlænderes og Litthauers Sprog ere ei et
med Finnernes, hvorvel der er nogen Lighed imellem dem, men

, dog langt mere imellem fornævnte Sprog og Slavernes, faa at

de ere en Blanding af. Finfke og Slaviſte Sprog, hvilken må

Tiden hader lidet megen Forandring.

P, 43, L. 90g 10. fjer haver jeg forhuſket mig, thi ingen
gammel Autor, undtagen Plinius, nævner Hirrer, og Gan taler
aldeles ikke om, at de giorde Krigstoge, langt mindre at der

feide i Scifab af Sori.

P. 81.

2

P. 81. 1; 6. Stød: Liethauerne ere dog ikkun langt fra be⸗

ſlegtede med Finnery men des nærmere med ketter, Kurer, Sa⸗
mogeter, Semgaller.
P. 85. L, 4 neden fra: Vandaler have aldrig boet ved
Tanais
P. 89. L. 8, neden fra, beflægtede: Dette kuldkoſter ikke

deres Slegtſtab med og, men viſer alene, at de ere i ſenere I
Der blevne overmaade ſterk blandede med Cumaner J Turker,
Tatarer. Og bekraftes dette ogſaa ved Pachymeres, ſom ſtrey
forſt i det 14 Saculo, at alle Folk i de Egne havde glemt deres

Sprog, og vare blevne til Tatarer.

P. 90. L. 7. Forfatter: Han heder Bell.

P, 109. L. 8. Finnerne: Dette Slætder fornemmeligen dog
kun om Eſtherne.

P. 109. L. 6. underligt. Det ev rimeligt efter Finnernes
Levemaade, at de fra ældgamle Tider have beboer Ficldſtræknin⸗

gerne i Norge og Sverrige, og da Finaithæ hos Jornandem er.

" uden Toil Finveden, fan maae de, ſaafremt Rolf haver levet
med den Engelſte Ells, ſom blev Konge 560, have været langt
fonder paa i Sverrige forend Rolf, og har han levet med Den
Ella, ſom dode 514, faa bliver Formodningen endda ftærÉ, at
inner have boet der for Rolf, thi Jornandes haver ſtrevet Cadio-
dorus ud, og der vilde nogen Tid til, inden Efterretningen om
diſſe Folks Bopele kom til Caſſiodorus, og vare de nyligen komne
der, ſaa er det underligt, at Jornandes malder intet herom.

P. 123. B. 7 neden fra; Nörniſſom: Da alle diſſe Okriben⸗

ter, ſaavel Nörniſſom, ſom de folgende, indtit 8. Ende, ere nye og
Syvonde Del — KARA — . . til

æt

ke RER

tildeels Shnddere, ſom Nårnidom og Perrejus » far beriſe de in⸗ |

set i gamle Ting. .

P. 137. L. 2 neden fra: Det 9. Dette er urigtigt, Pr
Schåning haver giort Det rimeligt ,… at Jemteland Bar alerede væs
tet beboet i idet 3 Saculo.

P. 153. L, 3 neden fra; Lande: Da den hele Saga er big) |

tet i nyere Tider, faa.fan intet beviſes af den.

P. 157. Om den Mont Keder haver tilegnet Odin: Bayer

" haver vift om denne, at den er Thraciſt; Og hvad min angaar,

Da lignet den nogle, ſom findes i P. Petavii Suppelle&ilti antiqva-
ria, og ſom ſynes at være gamle Galliſke og Britanniſke, flagne

— før Romerne indtage De Lande. De hos Peravius ere af Gul,
ps hans Skrift alerede trykt 1610,

P. 182. L. 11. brænde; Alle diſſe udledelſtr falde bort vch
Den fortreflige og mere rigtige, ſom Schöning haver udi fin Nors
fke Hiſtorie anfort af Elven Verma.

P, 194. L. 7 niden fra; Det: Nun mener jeg at det bades
laa efter Herulerne, og har fort hedet Harland,

P. 198. 'L, 9. Saculo; Leſſoe nævnes alerede i Edds udi
Odins Tid for Chriſti Fodſel.

P. 195 ved Slutningen af §. 8. Slesvig nævnes alerede
af Beda, og Simeon Dunelmenſie ſiger om Sccaf, ſom ſynes at
have levet for Chrifti Fodſel, at han regierede i Slesvig.

P. 205. 6. 4 til Slutingen. Nu troer jeg tvertimod at det
Danſte, Soeuſfke og Norffe Navn er ældre. end Cimbrernes Ud
vandring os er iete utilboyelig til den Mening, nt diſſe Gothi⸗

| « 1 fe

— — —

"fle Folko Invbrudei Norden haver været un medvirkende Aarſag

til Joternes eller. Cimbrernes Udgang.

P. 210. 6.8. L. 3. derfor. Dette har han giort i et utrykt
Skrift, ſom han reent har omſtobt forend det blev trykt, og ind⸗
fort i de Norſtes Herkomſt, hoorfore Denne Mening ei. findes i

noget af hans trykte Skrifter, hvor han Derimod gior Cimme⸗

rier, Cimbrer og Cambrer i Britannien til cen Folkefard for fig.

P, 213. L. 7 neden fra; Uvidenhed: Dog har Pellomice

villet fore diſſe Celter fra Illyrien, Moeſien ꝛc.

P. 216. L. æ neden fra; Gothiſte: Nu er jeg overbeviiſt
om at det Fotiffe haver været Det. almindelige ældge Navn for
alle Folk paa den Cimbriſte Cherſoneſo, og det Gothiſte aldrig

uden udd Misbrug, fordi Joter og. Gother vare. beflægtede, og

fordi deres Navne lignede hinanden faa meget. Siden efter
blev det Danffe pag en vis Maade det almindelige Navn for de
fleſte Folk paa Cherſoneſo, dog ſaaledes, at de og derhos bes

holdte det Jotiſte eller Jydſte Naon.
P. 218. L. ¶ neden fra; Gother: Nordiſke Joter ginge da

over, thi det ſynes at det Gothiſte Navn haver paa den Tid end⸗ |.

da el ſtrakt fig til de Danſte Øer.

"OP, 219. L. 10 neden fra: Guddom: Ditte er nok vettere
end naat jeg fiven har antaget, at Teur og Odin have været cen

Guddom; hvorvel jeg tilftaaer at det Da, naar man nægter dette, -

bliver en haard Knude at loſe hoi Sueviſte Folk Dyrkede Odin
og Herthe, med mindre man vilde enten antage, at Sueverne
| vare fra Scandinavien, hoorded atter maatte antages, at de

Ppbb— vare

må

vare gangne ud derfra i i meget gamle Sider, ſiden de alerede udt

Tasiti Sid kaldte Gudinden Terra, Herrhe, og ei Ford , (om

vore Nordiſke; Eller og troe, at vore vare komne fra Sueverne,

, og Afi i ſer Chatti, men da vilde det blive heel vanfkeligt at for⸗

klare Aarſagen til Forſtiellen imellem vore og det Tydſke Sprog,
eg desuden maatte man da vent forkaſte alt hvad vore Nordiſte
fortælle om Stadet hvorfra Odin kom.

P, 225. L. 4 neden fra; Teſſenderloo. Toxandria haver
vel og ſtrakt fig ind i Stigtet Luͤttich.

P. 260. L. 8 neden fra; ud: eller og ſnarere at Romerne
have didhen forlagt i Beſerning nogle af de overvundne Teutv⸗
ner.

PP, 279. L. 6. gamle Saſſen: Nu er jeg dog noget mer

tilboyelig til den Mening, at Der haver Ravn af Hole >: Sov.

P. 280. L. 17. Catterne: Dette vifer at Foſerne fnarere.

bor ſoges ved Floden Foſe i Neder⸗Saxen end paa Foſetisland,
ſom rimeligere haver Navn af den Afgud Foſete.

P. 180. L. x neden fra; Navn: Bel. mueligt og at der
haver været en ældre Forſete, eg Sonne⸗Son af vor fidfte Odo.
Fans Dyrkelſe er maafkee ellers forſt kommet i det 4 eller 5 Søs

culo til Saxerne og har Bofetesland da maaſtee forf faaet det

Navn.

P. 304. L. 2 neden fra: Sivtoma: mm berfore kan den
mellemſte Odin vel have indfort denne færdom.

P, 306. $. 30. L. 7 i Stedet for, rdentflgen, burde jeg
have Keenen, | led Orden.

—6 1* P, 317.

. Gia PN — ”.

i

ON

—

OR MEN LL 43 |
| P, 317, L. A-neden fra; Værk: Denne Mening har jeg ”
ſiden forandret, faa jeg nu troer, at de Navne ere opkomne Krag
efter Den mellemſte Odin, . ,

⸗ » &-
q ø

P, 318. L, 8. Stat: Nu toer jeg, at det I nu kalde
Iylland haver i Odins Tid ei været ſamlet til een Stat.

AIrykfehl i den 2 Tome. |

Iblant Seribenternes Liſte bor ſidſt iAuſonius, legges til, svo.

AW
Lg

Aneftafius 5 $ s læfes Anaſtaſius
SJ Gregorio Turonenfi, Rivinarti . ” Ruinarti

det ſidſte 4to bor flettes ud i Juvenalis | |

Nouvea $ Nouveau

Tzetzæ Chiliades i in Poetis Græcis Tragicis f. (flettes reent ud, da
de ere anforte i den 1 Tome).
J Twisdenii legges ved Enden til, £

P. 2.1. 7. ogſaa ⸗ ⸗ ⸗ og ſaa
P. 3 i Bredden I. 4. i (udledes) F
p. 10. ſidſte tinie, nemlig (udflettes) - 1
p. 32.1 8. faldte ⸗ ⸗ kaldtes
p: 39. 1. 6. Vandler >» s Vandaler.
p. 45. l. 3. Gother. ⸗ ⸗ Gother;
1,8. neden fra; Alaneres ⸗ Alanernes.
i 7. neden fra: sen eo rem
p. 46. 14. 35" $. gø: 30
P. 47. Il, 9. Agathius ⸗ 3 Agathias.
P. 50. lg neden ſta: focrælfer ⸗ fortceller.
P. 52. l. 8. til Øl "I til de
P. 54.1 15. Gade ss 2 have
20. vedligeholdt ⸗ vedligeholde

Sh302. 61.

4, . ed Ek Be

P 63, 1, rr, cher Acher⸗
P. 63.1. 7. neden fra: Shetringham
l. 1. neden fra; Paphlagonlem
P. 71. I. 5. Are Sktribenter⸗
p. 74. $. 26. I. 5. Aſpurgianer
p. 76. $. 27. I. 14. hver ⸗
p. 83. I. 12. Cabaſta ⸗
pi 92. 113 Det fle +
P. 97. $. 10.1, 1. Busbeq ss
P. 98. I. 2. neden ſra: Bysbeq
p. 99.1. 2. Busbeq +» 8
Pp. 99. 6. 11. 1,9. ſtriver ⸗
P. 100, I. 7 ſacutte Afhandliug

p. 102. l, 6. Fiante ⸗
1. 15. ——*
p. 103. I. 10. havt + ⸗

P. 104. 1. 9. neden fra: Jaribard
P. 107. . 4. neden fea: hvilfen

ps 114. I. 12. neden fra: Adſpredelſte

P. 117. I. 9. begges ⸗ Bø
l 1. nedttffra: Kånigshofens

p. 132. i Bredden J. 5. 865 s

L 12. 1075:

1.3. Euxinio ⸗
P. 133. I. 10. 86$ ⸗ $
l. 12. 970 ⸗ ⸗
l. 16. 1075 ⸗

P. 134. I. 4: for Aar 970 ⸗
SE oven fil fættes i Stadet for 3174, 194.

P. 135. 1.9. foag - e J
p. 136, 1;2. neden fra: barer

⸗

cher, bet Folt Herr

"Sheringham |

Poaphlagonien
Are, Skribeuter.
Aſpurgitaner
hvoraf
Cabarda.

Det ſidſte Folt.

Busbecq

Bu⸗beeq

Busbeeq
Erivere

ſmukke fÉrevne Af

handling
en Fiante

Skribeuter

have havt

Joarobaerd

hvilet
Adſprebelſen.
begge.
Kånigshofens

815.

1025. |
Eurine |
—X |
920. r
1025.

ſor ſamme Aar 920

ſvagt.

haver. |

P. 138

— —

> ro ore. nere⸗ Gdfletes)
P. 150. . 1. neden fra; Givaldus
p- 154. I. 5. e 3
puts. 1.6. Sverrige, ⸗
P. 154. 1. 3. neden fra; Chriſten
Pi 155. 8. 7. 1, 1. hertil legges

É… l. 2. Eſtyerne ⸗

ryg

232727

Pr 233. I. 6. perrefjint. st:
. p- 238. $. 13. I. 3. Strabo s
P. 249: 1.16. Der » ⸗

J. 21. frugteslos ⸗
. p. 267. I. 11. neden fra; een⸗
"Pe 275. 1,3. Runer, dog ⸗

' 1. 9. cen ⸗ ⸗
p. 282. I 4. bleve » ⸗
"p- 284. §. 25. . 10. de⸗
P. 290. $.27. I 7. de der ⸗

- FN

v

1!
e

. 136. .1. 12, omteut 2
bor ſtaae ti Nat. 5.
. 158. I 6. have ⸗ ⸗
. 170. I. 6. neden fra; fans ».
172. I. 4. gaumel W

. 181. |. 12. var ſaa ⸗

. 188. J. 8. neden fra; nævner

. 389. I 13. Rørt s so: ,

P. 190. I. 14 og 15. ſom brugeligt

p. 192. I, 9. den. ⸗ ⸗

p. 196. Not 77. Niggellus ⸗
Pp. 201. J. 16. lange » 24

J

det

519
7 "|
Giraldus
"tvende 0" rå
Sverrige;
Sbriſue
til det fagdeaf Pythes
legges
Mſtyernes Land.
omtrent

. £5s7. 1.14. Olav Celfi us og bet ere vm ſtaaer arenthaßi

fave: enten
han LN
gammelt.

var; ſaa

ſaa brugt
Det,

. Nigellus I

langt

" ppererrent ”

Strabonis Tid.
Det

frugtesloſt.

eet

Runer; Dog

en

biies)
de golf.

| de, der.

—E P: 291.

ir

KEE WB 8

P. 291. I, 3. til Cimbrerne, lblant andre Folk, s iblant andre Folt, til

9 —

Cimbrerne
9.293. 4: neden fra; Omgang organet og talet, læs, Omgang lært
at forſtaae og tale.
p. 295. I. 10. neden fra; Rhinen) ¶ Rhinen
P. 297. I, 10, endelig sr eudelig figer. Cæfar
NE —— felv.
p. 304. 12. Bevifes s ⸗ beviſes af Gaſſendo (b)
L 3 og 4. af Gaflendo (6) en Mand der ⸗ thi Gaſſendus
p. 305. 1 7. Trophæerne s Tropeerne
-… p. 306. Not. 11, Darie $ Diae
P. 308. I. 9. de (udſlettes) -
p. 311. I, 16. fan ss ⸗ kom
p. 316. I. 8. neden fra; vor ⸗ vort
P. 317. 1. 8. at⸗ af
p. 318, I, 8. neden fra: 10o758 1025
| 2832 — 2782
v——

FAX BD SN buy
Tillæg i den 3 Tome,

” P 4. 1. 8 neden fra; Slægter: Det fader ei, at. ved Aar mn
1085 var en-Konge over Servierne, hvilke ere af Slavig | ——
Herkomſt, ſom hedte Wodin ; Gee Thunmans Geſ. d. oͤſtl. Europ.
Voͤlker T. 1. P. 284, thi Dette Navn kan efter det foranførte .
gierne have været brugeligt iblant Slaviffe Folk. |

i P. 4 L. & heden fra; een: Og betyder Edan det (amme i i
det Slavoniſte Sprog. See Scheidtii Bibl. Gott, P, 22,

— P, 7 ved Slutningen af §. 2. Den lærde Thunman holder EEN
— uUnterſ alter' Geſ. einig. Nord. Voͤlker P. 65 Nor, a for, at |
Widwut, ſom udgives for Preuſſernes forſte Regent, ſtulde be⸗
tyde faa meget ſom Widernes Anforer; Da han nu anſeer Go⸗
ther og Vider, eller Biter, for eet Navn, ſom udi Forſtnin⸗
gen hader betydet eet og det ſamme Folk, faa kunde man anven. .
de ſamme Etymologie paa Odin heldſt naar man krev det —
Godan.
P. 15. L, 6, Nocken:- eller ſnarere Hler, ogſaa kaldei Ægir.

. P. 15. L. 2, neden fra; Goldner &e, : Udi Edda Refenii
kaldes han og Jolner, og udlegges det der, uden Zvil,af Magne
Olxi, ved Pingvis, J Codice Wormiano P. 524 ſiges, at Gu⸗
derne i Almindelighed kaldtes Jolner, og. anfores til Beviis et
— Elers af Eyvind Skalldafpiller, ſom levede midt i det 10 Seculo.
"Mon Jul eller Jol have faaet Navn af Jolner, ſom der menes i
Arnæ N. 325 i 410, ſom er en Membran, der beſtaaer af lutter
Stumper. Dette findes imin Affſkrift P. 136, hvor der begyn⸗
Der et Stokke af Noregs SongesSage, og det med Harald Hat-
Syvende Del. iii fager,

ae 7 RBR ;

fager, og ender, hvorvel med mange Defester imellem, ſaa og
med en Defect til Slutning, med P. 208, og med Regimentet af
De 3 Brodre Sigurd » Inge og Eiften, Udi Arqæ N. 748. P, 189
hos mig, ſom indeholder fra P. 116 til P. 240 et ſtort Sine

'
4

af Edda, ellev rettere Skallda, fon er her i en gandſte anden Or

Den end i Cod. Worm., og ſom haver: undertiden mere, og um

dertiden mindre; Udi Denne Membran opregnes P. 189 alle Odins

Mavne, men ikke efter Orden, fom i Reſenii Edda, og uden
Forklaring. Her ere 114 Navne, Hvoriblant Jolner, og bog
Refenius 126. Fr

P. 19. L. 2, Cirkel. "Macpherfon on the Caledonians 4to

P. 312 vidner, at Der ere endnu mange Steen⸗Cirkler paa Veſt⸗
Derne ved Skotland, hvilke han med de, flefte Engelſte Antiqvas.
Lier anſeer for Druidife Templer; P, 344 vidner han, at de og
kaldes Pictiſte Huſe. Naturligt var det, ja fornødent forend
Bygnings: Kunſten giorde nogen Fremgang, at forrette Guds⸗
tieneſten i Skove, eller paa aaben Mark, og der at ſamle Steen

ſammen for at ofve og ſidde paa. Vel indførte Odin ſiden hos

y

og Templer, men dog fod han ogſaa den gamle Maade ſtaae ved
Magt; allerheldſt det var koſtbart af bygge Templer. Da mu
Snofte, Finner, Letser og Slaver ingen Templer havde, ide
mindſte alle Dem der boede os nær, faa viſer det at Odin er fra

"et andet Land kommet til og, fra.et. Land, hvor De forftode den

Kunſt at bygge Templer. VSecheverell beretter På 142 -i accoude
ef the isle of med, at paa Øen Columb Kill have fordum faaet
3 runde Marmor⸗Kugler pan 3 Steen⸗Fodder, hvilke kaldtes af
Almuen den yderſte Doͤms Stene, thi Den troede, at naar de
forde fig om, kune d Verden m fetgaae. Saaftemt De ere fra hes

N V

UNE: HLA FEE

denſte Tider, chi faft ale Monumenter der ere chriſtelige, ſaa

have de maaffee været Oſſians Magtens Steen, og foreſtillet en
Afgud, thi Denne Magtens Steen ſynes at have været felv en
Afgud. Og var det almindeligt i de ælde Tider at anſee Ste⸗
ne for. Gudgr, Da Stenhugger⸗Kunſten endnu et var kommet faa
Vidt at. man kunde Danne dem, ſom Menneſter eller Dyr. Udi

Irland er et Steen-Altar, ſom det faldes i State of the county -

of Down gvo Dublia 1757 P, 198, hvilket bærer Navn af Crom-
hågh ao: Dilberedelſens. Bel: mueligt og at Offens Mastens
Stien haver været ſaadan et Altar. | —

p. 19. L. 12. nærmeft: og Den Zudanſte Gud Brams bør.

N

P, 23. L. 8: Torul: Torro De pop: Navn ſynes at være
. giort af Thor.

man ei tenke paa.

P. 24 ved Slutningen afs. s; Mon det Navn Wyddno; |

ſom forekommer hos Taliefin i Evans Welsh Bards P. 150 ci er
Wodan; og fulde det være ham, faa have vi her en udenlandſe
Poet fra det 6 Seculo, ſom taler om Odin,

P. 27, 4. 7. L. 13. Skicbnen: ſom vi .ſoreſtilte ved Nor

nerne. Denne. Lerdom kommer ellers overeens med Swicorum.

v. 30, L 6. Bed victriei Ggn0. foran ut uden Toll Pors
Hammer.

8

P. 31 ved Slutningen af §. 8. Arns i snnor, Eddieis [fang .
hans Må, N. 739 i ato P. 51 hos mig, anmærker heel vel, at
Snorro (udi Heims Kringta) ſynes alene at have anfet Odin for
Krigens og Valhalla Gut, , 98 aldeles ei for Himlens Olaber,

Ji iii a & ſom

622 ka EB we

148. 407 og 649, og tom. 5. p. 319 og 322, tdi Fyen e er
Kiobftæden Aſſens bekiendt, fordum revet Asnæs, og udi Sie⸗
land Bondebyen Aſtrup. Hvad Asciburgium i Tydſfland ans
gaaer, Da haver den maaſtee enten Ravi af AftraTree, eler og

af Afc5: en Baad.

og have vore Jorfædre. have megen Zroe til ham, faa og til por

P. 40. 6: 13. L. 10. Kant: Maaffee det rette Navn af de

Tydſtes oderſte Guddom har været As. Moller giot ådi Eſtland

p. 110 og 111 Tuifco til en Finſt Gud af fin Oprindelſe, efter⸗
ſom Tuiſco betyder paa Finſt en hæftig Storm og Bevegelſe,
hvilfen efter Deres Zanker havev fat Materien i Rorelſe, og Dans
net Verden.

P, 46. §. 14, Maepherſon of the Caledonians figer, at år:
min paa Tydſk, og Tiern paa Galiſt betyde eet, nemlig Harens
Anfører; Dette er mærkeligt, og unde Tiern derfore bringe am

"tilat tænfe, at Armin ellev Irmin var Thor» ellev ſnarere Tyr,
” Krigens Gud. |

P: 54 ved 6 Sarerne. udl Eneas Saga i Arnæ ». 544
i 410, paa Pergament, hos mig i £. p. 262, rives heel mærs
keligen. Der komme 2 Brodre til Britannien. Den ene

hed Heimgeſtr, (den andens Ravn kunde ei: leſes i Codice, men

bør vel hede Hors); Drik hed den tredie, (Begyndelſen af Nav
met fan ikke hellev leſes, men uden Tvil har her ſtaaet Cheodrik,
Det ev Cerdie, ſom dog ikke var Broder til de andre, hvorved
han levede ef meget flænge efter dem). De droge tik Kongen, og
tilbede. fig at forfoare Landet med 300 Mænd, og fagde at Mer
guriua havde viiſt dem did. Kongen ſpurgde hvem Mercuriss
var. Heimgeftr (>: Hengiftus) ſparer: Ham falde nogle Odin,

—

| ON RE ON boy
"og Tyr, Frigg og Freys, Og troe vi at de raade før denne Ver⸗
Den, og Menneffernes Lykke; Og have vore Konger fatter det
Raad, at tilegne hver een Dag i Ugen, paa det at de ſkulde værg
desmere forpligtede til at vogte alting, baade Menneſket og Aaret, |
og derfore kaldte de Odins Dag, Tys Dag og Freyiu Dag.
Da nu denne Eneas Saga ev en Overfættelfe af Galfredo, hvorvel
med vigtige Forandringer, faa bliver def værd at høre, hvad
Galfredus figer L. 6. C. 10. p. 43:. Dan ev hev meget vidtloftis
gere, men fortæller ligeledes, ar Hengiſt fagde: at de havde ſogt
Britannien Mercurio duce: og ſiden at de dyrkede Sarurnus, Ju-
piter, (hoilke da blive Por og Tyr, og har jeg forhen aldrig
fundet, at Tyr er bleven lignet med Saturnus, thi Por er Jupi-
ter), men meeſt Mercurius, ſom vi paa vort Sprog falde Wo⸗
den, Vore Forfædre have tilegnet ham den 4 Dag i Ugen, og
faldet den indtil denne Tid Wodensdai, Efter ham dyrke vi den
| mægtigfte af Gudinderne Frea, og kalde den 6 Dag efter hende |
Fridai. (Her forbigages Frigg, åg. ev det mærkeligt, at de i
Codice nævnes begge, og det ſom tvende adfilte Gudinder).
Arnæ n, 281 i 4to indeholder famme Saga paa Papiir, mén er
ikkun en Udſtrift af 544. .: .

P. 59. L.8. Odin: Dog er det ve mueligt, at Juthun⸗ —
gerne, ſom boede blant Sueviſte Folk, og bleve til Suever,
hyvorvel de efter min Mening vare af Oprindelfe- Ipder, have
indført Odins Dyrkelſe blant Sueverne.

P, 60. L. 4. Por: og Heſſen havde i gamle Dage været en
Deel af det ſtore Thuͤringiſte Rige .

P. 61. L. 7. Jomsborg: Men ev Wineta Jomsborg, ſem en.
ILapeebe vil ' faa fan den endda have ligger iLeuticia.

ON

P. 65.

—

| 622 | | Hi KI za
148. 407 og 649, og tom, $: p. 319 og 322. Udi Fyen er
Kiobftæden' Aſſens bekiendt, fordum (revet Asnes, og udi Sie⸗
land Bondebyen Aſtrup. Hvad Asciburgium i Tyodſtiand ans
gaaer, Da haver Den maaſtee enten Navn af Aſte⸗Træe, elle og
af Afc 5: en Baad.

P, 40. 6: 13. L. 10. Kant: Maaſtee det rette Navn af de
Tydſtes overfte Guddom har været As. Moller giot ådi Eſtland
p. 110 og 111 Tuifco til en Finſt Gud af fin Oprinbelfe, efter⸗

- fom Tuifto betyder paa Finſt en hæftig Storm og Bevægelk,
hvilfen efter deres Danker haver fat Materien i Rorelſe, og Dans
net Verden.

P, 46. 6. 14, Macpherfon of the Caledonians ſiger, at Ar
min paa Tydſt, og Tiern paa Galiſt betyde eet, nemlig Hærens
Anforer; Dette er mærÉeligt, og kunde Tiern derfore bringe en
0 "tilat tænfe, at Armin eller Irmin var Thor, eller ſnarere Tyr.

J Krrigens Gud.
..— P: 54 ved 6 Saxerne. Udi Eneas Saga i Arnæ n. 544
— i 4to, paa Pergament, hos mig i £. p. 262, ffrives hel mer⸗
keligen. Der komme 2 Brodre til Britannien. Den een
hed Heimgeſtr, (den andens Ravn kunde ei leſes i Codice, men
| … bov vel hede Hors); Drik hed Den tredie, (Begyndelfen af Nar⸗
E net kan ikke heller fæfeg, men uden Tvil har her ſtaaet Cheodnk,
| Det ev Cerdie, ſom Dog ikke var Broder til de andre, Hvor
. Fan levede ef meget længe efter dem). De droge tik Kongen, og
tilbode fig at forfoare Landet med 300 Mænd, og fagde ag Mer
— gurius havde viiſt dem did. Kongen ſpurgde hoem Mereoriu
var. Heimgeftr (o: Hengiftus) ſparer: Ham kalde nogle Odin,
og have vore Forfadre have megen Sroe til ham, ſaa og til por
KERNER | 4

—

*
* hd -

EN A EX FEE KE 623
"og Tyr, Frigg og Freys, . Og troe vi at de raade før Denne Ver⸗

Den, og Menneſternes Lykke; Og have vore Konger fatter det
Naab, at. tilegne hver ten Dag i Ugen, paa det at de (Fulde værg
desmere forpligtede til at vogte alting, baade Menneffer og Aaret, |
og derfore kaldte de Odins Dag, Tys Dag Og Freyiu Dag.
Da nu denne Eneas Saga er en Overfættelfe af Galfredo, hvorvel
med vigtige Forandringer, ſaa bliver det værd at here, hvad
Galfredus ſiger L, 6. €. 10. p. 43: Pan ev her meget vidtlofti—
gere, men fortæller ligeledes, at Hengiſt fagde: at de havde ſogt
Britannien Mercurio duce: og fiden at de dyrkede Sazurnus, Ju-
' piter, (hvilke da blive or og Tyr, og har jeg forhen. aldrig

fundet, at Tyr ev bleven lignet med Sarurnus, thj Por er Jupi-
zter) »' men meeſt Mercurius, ſom vi paa vort Sprog falde Wo.
. den, Vore Forfædre have tilegnet ham den 4 Dag ; Ugen, og
Faldet den indtit denne Tid Wodensdai, Efter ham dyrke vi Den
magtigſte af Gudinderne Fres » og falde den 6 Dag efter hende
Fridai. (Her forbigaaes Frigg, og er det markeligt, at de i
Codice nævnes begge, og det fom tvende adffilte Gudinder).
Årnæ n, gr i 4to indeholder ſamme Saga paa Papir, men er
ikkun en Udſtrift af 544. BE HEE

P. 59, L. 8. Odin: Dog er det vel mueligt, at Juthutis

gerne, ſom boede blant Sueviſte Folk, og bleve til Suever,
hvorvel de efter min Mening vare af Oprindelſe Jyder, . have
indført Odins Dyrkelſe blant Sueverne, SEER

F. 60. L, 4. Por: og Heſſen havde i gamle Dage været en

| Deel af det ſtore Tduͤringiſte Rige.

P 61, L. 7. Jomsborg: Gam 2 Wineta Jomsborg, fom
Aangebec bil, faa fan den end⸗ Leuticia. P 6
3 '. * J 5-

4 0 RE RR

P, 65. L. 8. Pythagorgerne og Stoici.

P. 67 ved Slutningen af $ 18: Dette om Kulden, faa
Æg at Saxo fader Hother vende fig fra Solen, da han ſtod ved
Mimrings Hule, og end mere, ar hon lader p. 43 Hother ſaare
Balider om Natten, og denne fage Kræfter ved Mad, bereed af
3 Nympher, hvis Fodfpor Dryppede af Dug, hvorved uden
Toil forfanes de Kræfter, ſom Solen ſamlede igien om Natten,
efter De Gamles Mening: Alt dette tilhobe befræfter mig aft
mere | Den Meening, at ved Hother forſtaaes Natten, og ved
Balldur Solens Skin. Provſt Gunner Paulfén haver i et Brev
til Juſtice⸗Raad Erichfen fremſat fom en Gigtning, om ej Odins

Navn fan være. kommet af det Hebraiffe Adonai, eller og om

hans Navn ei betyder faa meget i vort Sprog, fom viis.

p. 70. L. 10. neden fra; Odin: Dog fan Mitothia ogfon
betyde en Odin, fom levede med

P. 76. L. 9 neden fra; Hevamal; De Sange af Srerk-
oddr, Biarkemal have vidft en gandſte hoy Alder; De ſorſte
kunne ei være giorde fenere end i Det 9 Saculo, og den ſidſte er
uden Toil fra Det 8.

P. 80 ved Slutningen af $. 3. Arnas i annot. Edd, n. 739

i 4to p. 49 og 50 hos mig anmærÉer,. at Eddæ Forfatter har fagt
fig felv imod, ved forft at gløre "Odin til Priamum, og fiden dl
Bors Son. Heraf fees at Arnas haver anſeet Forfatteren af Edde
Fortale, og Samleren af Edda felv for cen Perſon, Hvilket jeg
nu og Holder for det rigtigte. J Trojamanna S. n. 544 i go
kaldes Trojanerne Tyrker, (hoilket uden Tvil er giore af Teu⸗
ser, og ſom en gammel Overlevering havde bragt til De fener

had *

WB. 625

Tider, , åt Tyrker fulgte med Odin hid ind, ſaa er det uden Toil

Bette, fom haver bragt adfillige af vere Okribenter i Forvirring,

- og til at anſee Trojanerne for Tyrker, Odin for Priamus, og
. eva for Asgard). Denne Saga ev meeſt en Overfærtelfe af
eres, Med vore Fabler indmengede. J annot. Edd. p.12 ans
marker Arnas, at i en Papiirs Codex af Edda, ſom er udi Ens
gelland, ſtaaer i Fortalen diſſe Ord: Romaborg, er vier koͤlum
Trojo, (hvortil vel dette alene haver været Anledning, at Ros
merne holdtes almindeligen for at flamme fra Trojanerne). Udi

Elis Saga, hvoraf findes et Udtog i Arnæ N. 576 C. 4to, ſom

indeholder Udtoger af fabelagtige Sågur, giorde ved Arnas, tas
feg P. 293 udi mit Exemplar, ſom er i Folio, om Troje Ode⸗

leggelſe, og Igientagelſen af Helena; ſom var Aarfag til denne .

Krig. Da nu Elis Sage handler paa en fabelagtig Maade om
en Greve af St, Gilles i Languedoc, faa fan den el vel være (Pres

vet for i det 12 Saculo, og maaſkee 13, da Troja var navn
kundigſt hos vore Fædre. J Kirialax S. Arnæ N. 489, 4109;

"P, 8 og 9 hos mig ſiges, at Kirialax drog engang til Levninger⸗
ne af Troja, og fandt Dev He£ors og Achillis Graver, hvilke

" Alexender Magnus og Julius Cæfar havde fadet oprette over Dem

og anfores Dares om Striden mellem Achilles og Hector. Dens

ne Saga ev gandſte digtet, og Fan i Det tiligſte ei være ſtrevet for
ſidſt idet 15 Saculo, thi i N. 532, 4t0, anføres C. 29. P. 59
hos mig imago mundi, med mindre man vilde fige at Dette varen
Zilfætning , heldſt det ikkun findes i en Papiirs Codex, og ikke
i Membranen N. 489. Men om end Sagan bliver ældre, faa bli⸗

ver Den dog derfore ikke Defto bedre, Ved at eftertænke Dette,
faa kunde jeg let falde paa De Tanker, at Varingerne havde bragt

De Trojanſte Fabler hid ind, og at de Trojanſte Lege, ſom ſpil⸗

Syvende Del. KEE tes

|
id EJ

Wa

ER DR
tes i Conſtantinopel, havde de. anſeel for Ginkongernes og Wel⸗
ſungernes Tilbragelſer, hvorom Snorro taler i Sigurd Jorfslafar;
Saafremt man ei alerede fandt noget ſaadant hos Dado, ſom les
vede ſidſt i Det 10 Saculo, thi endſtiont Varinger >: Nordiſke
havde i Folge af Ruſſer været for den Tid i Conſtantinopel, ſaa
> havde det dog ei været faa ofte, at man kunde troe, at Nor⸗
mannerne havde ført ſaadanne Rygter ſom almindelige til Nors
mandie. Bed Kirialax forſtaaes ellers Den navnkundige Græfi⸗
ſte Keyſer Alexius Comnerhs, og er Det Kyrios alexios fammen«
tuber

P, go ved Slutningen af 1 4. Henning? i fin Didfertation

| de legibus Danorum antiqviſſimis mener udi Udtoget Deraf i Sel-
chovws juriſtiſche Bibl. T, 1, P. 466 og 467, at Odin Haver væs
" teten Danſk, ſom ved Rhinen haver anlagt Aſciburg, og ha⸗
ver efter Cimbrernes Nederlag viget nord efter af Frygt for Nos
merne; Til Beviis anfores det Tacitus ſi iger, at efter et Rygte ;
ffal Vlyſſes have anlagt Aſciburg. Selchov ſynes, at dette lader
fig nogenlunde hore, men da Rygter gif med Aſciburgs Alder
ap til V yſſis Tid, faa fan den vel ikke bane of været et forſt anlagt
Omtrent 200 Aar for Taciti Tid.

P. g7. L. 4. Ber. % Fundin Norege udi Cod. Flateyenh

Col. 19, hos mig P. 26, ſiges heel merkeligen, at Vodin, ſom
vi falde Odin, Thrkernes Konge, hang Fader hedte Frialeifr,
ſom vi falde Bor, thi heraf ſlutter jeg, at den ſidſte Odins Fas
Der haver virkeligen hedet Fridleif, men at han haver kaldet fig
en Son af Bor, ſom var Fader til den mellemſte Odin, ligeſom
ban el Udgav hø for at være den nſamme mellemſte Odin.

P, 82

ER BD BRU 627
| P, 82 ved Slutningen af $. 5. Stiernhielm i Verelii Noter
i ved Herxvarar S. p. 23 mener, at Snorrenis Tanais er Donau,

thi han holder Geter og Gother for eet Folk. Bayer Comm. betr.

t. 5. p. 35 anſeer og Orhin og Geternes Deceneu for cen Perſon.

" Eeccard. orig. Germ. p. 391 fætter den forſte Odin ved Weipxel⸗
Strommen, og anſeer Aferne for en Vandaliſt Slægt, Len-

| gebec i Ser, Dan, t. I. P. gmener, at Gest eller Geta, ſom ide

. SBingel-Sariffe Genealogier er den 7 fra Voden, begge iberegne⸗
de, er Den aldſte Odin, og af Goter, Geter, Joter have Navn

af ham, allerheldſt Bcav udgives i dem for hans Far⸗Fader, og

i vore Langfedgata! for hang Fader, om bvilfen i Eddæ Fortale
ſiges, at han af os kaldtes Biar eller Baur, hvilet ſpnes at være
ſamme Navn fm Bør, der i Edde feld udgives for Den ældfte
Odins Fader. Mig ſynes at Gere eller Gaut har kun været Odine
Filnavn, fordi han var Gothernes Anfører og Gud. . Elers
fan Det gierne være, at ved Gera forſtaaes den ældfte Odin, eller
og maaſtee Den mellemſte, da Tiden treffer bedre ind med ham,
faa og det Tilnavn Geta eller Gaur paffer fig bedre paa hath, da
den Sværm, han anførte, blev fiden faldet Gother, og det,
ſom Det fader, imedens han endnu levede. Udi He&ors S. Arnæ

N. 5834, 4to, hos mig Follo p. 40. ſom ev en Membran, ſiges

at den Kempe Iagfer fra det kaalde Soipiod, hvis Fader Her-

"mon var bleven Dræbt ved Vanaqpisl ꝛc. Heraf fees hvor navns

kundig Banaqviél hav været her i Norden, at vore Fædre have

endog i deres Romaner indført den, thi Denne Saga er intet ans .
Betend'en Roman, og handler ei om den gamle Hectkor, men.om
en ſenere, ſom ſtammede fra ham, og fevede i Aſien 377 Aar for

Cyriſti Fodſel. Den er uven Fvil Ørevet i det 14 Saculo, thi

da var. Cheralerjet i ſtorſte Blor her i Europa, og, i det 1408

(I LE SERENE

«as PN Rå NR

15 Saculo have Islenderne revet deres fleſte Romaner, lige⸗
ſom Rimur i det 16 og 17. Til Slutning kalder Autor ſelv fie
eget Skrift et Rſintyr, men forſikrer Dog, at Det er ſandt. N.
181. D Folio, og 585 A 4to, begge paa Papiir, indeholde ogs

ſaa denne Saga; De afvige ei ofte fra Membranen, men fætte dog
undertiden noget til, og tage ogſaa noget fra, faa De ei ere Frem
ne ud efter Den. Imellem fig komme de overeens. Jeg har fas

Det-Dem canferere ved den Jolandſke Student Isfold, Det lader

— ellers at Vanagpisl fættes her i Det kaalde Svifiod, hvorve

det bliver til Septhien, ſom ellers kaldes det ſtore Svipiod, da
Soerrige gemeenligen forſtaaes ved der kaalde Svipiod.

OP, 83. L. 11. Skabelſe: Dette findes i hans Bog om Rus
nerne C. 1. p. 5 og 6, og anfører han det efter Semundi Annales

Odbdenſes, ſom dog falffeligen tillegges Sæmundo, hvorvel maa⸗

fee noget | Dem Fan være taget af ham.

P, 83. L. 22. At jo Perringfriold maae have have ſaadan

| Codex, beviſes deraf, at i Arnæ N. 614, a4to p.7, 8999 efs
ter min Udſtrift, ſom er i Folio, ſiges i Rimur af Hervaurur,

at forft boede i Norden Riſer, og Halv⸗Riſer, og derefter kem

oz ret andet Folk, ſom og var hedenſt, men ſaae got ud. Det ſtam⸗

mede fra Japher, og ſeilede hid fonden fra Aſien; Tvende Hege
meſtere og Konger anførte dem, og hedte Odinn og Alfr; Da
ſidſte tog Auſturrige, og Odion Sviavellda; Og Deraf bled den

oſtre Deel Faldet Alfheim, hvor Folket var ſmukkeft. Odinn

lagde mange andre Lande under ſig, og kaldte det altſammen
Mannheim. Med Odinn kom og ind Tyrke Folket, ſom og vare
Tiojaner · Endſtiont nu alle Rimur eve nye, og ingen ældre end

2

| | X 8 , 629
det 14 Seculum, faa ere de dog gemeenligen bygde paa langt.
ældre Codices af Sågur, og paa Traditioner. midlertid „da
det ikke findes hos nogen anden, at Auſturrike er bleven kaldet
Ailſheim, og da Bahuslehn vidſt kaldtes Alf heim, og Alfer el⸗

lers vare Aander, ſamt aldrig nogen anden Skribent ſi iger, at
Odin havde en Broder af det Navn Alfur». ſaa bliver vel Tingen

Å fig ſelo urigtig. J Arnæ N. 345, 410, ſtaaer efter Den trykte

… ”HervararS, Linie 3, Alfheim iftædet for Jotunheim, men heele Sam⸗ '
metihængen viſer at dette er urigtigt. Ingen af vore Codices af
denne Saga, enten i Folio, eller i 4to, taler ellers om en. Alfur,

ſom var "Broder til Odin,
P, 84 67. L. 8. Baner: J Arnæ N. 116, gvo, P, 6:
ſiges, at diſſe Vaner vare Skytier. Udi Bifchings' Fortale for .
Thunmans Nord. Gef. P. 31 forklares Eddæ Tiſnavn Van dis .
om Freys at betyde faa meget, ſom en Vendiſt Gudinde, og
ſiger Thunman ſelv Dette P. 274,. hvor han og mener, at de
Waner Odin førte Krig med ude ved det forte Hav have værer.
Vender. Men da vore Fædre have faldet Floden Tanais eller
Fana, Vana, faa er det rimeligt at Baner ere de ſamme (om
Grækerne kaldte Tanaiter, og hoilke vare delte i mange Folk,
hvoriblant Bubiner, og en Grakiſt Colonie, og ſom vore Folk
bragte Bogſtaver med fig derfra, faa tenker jeg at de have lært
dem af Grækerne. P. 273 mener Thunman at Venderné have

faaet Guden Wodha eller Odin fra Germaniſte Folk, fom for

Dem boede ved Oſterſoen, og af Dem tænfer han og P. 107, at
de have faaet Rhadegaſt. Hoad de Vendiſke Runer anbelanger,
ſom Thunman P, 283 anmerker at Islenderne have omtalet uns
Der. Nayn af. Vinde-Runir,; dø troer jeg at De tilligemed Odins og
ER 0, | "RE kr 3 - Freyæ

60 OS ER .
reyæe Gudstienefte ere ved den Nordiſte Coloni⸗ Jomsborg blev⸗
ne indførte iblant de Leuticiſte Vender, om hvilfe Ordericus Yi:
talis vidner, at. de dyrkede bemældte Guder. Vidſt nok er der
en ſtor Opdagelfe, at man udi vore Tider haver paa det Sted,

— hvor Det gamle Rethra har faaet, fundet Nordiſte Guder me
Rune⸗Paafkrifter, til hvis Oplysning Mafch haver bidraget ens

deel, og Thunman end mere,

P. 85. L. 14. Gyife; hellfen Arnæ N. 116 &vo P. 11 ſiger

at have regieret i det Soenſte Gautland, hvorpaa jeg dog hone
ligen tviler, i Det mindſte er der vidſt at han regierede i det egent⸗

lige Sverige, thi Det vife alle Omſtandigheoer.

P. 87 ved Slutningen af §. 7. 3 Arnz N. 765, 410;

ſom er en Slags Geographie, ſiges, at fra Tiras ſtammede

Indvaanerne i Thracien, og fra ham ere komne Tyrker. Det
DT ev klart af der Sted, hvor Snorro fætter fine Tyrket og Odiø,
' at han ei har tenkt paa Thracierne. Forfatteren af. Edda fors
aaaer Trojaner ved fine Tyrker, og haver taget Anledning her⸗

if af det Navn Teucri. Bemaldte N. bliver fremdeles ded:

Mange fige og, at fra det Land bebygdes Svertige, og fra det

igien Norge. Den forſte Sætning er omtrent rigtig, faafnert

man antager at den ældfte Odin er kommet fra Thracien, og den

ſidſte vifer én gammel Sagn, at Norden ev bleven bebygget fra

Sboerrige af. N. 765 figer end videre: Tires beboede Bolgara

7, Land og Ungara Land, Saxland og Fracdand. Her er altſaa

mn anden, Sagn, hvorefter vi. ei ſtamme fra Thire, thi efter

denne fidfte Sagn ſtal Tubal have beboer Spanien, Rumveria

Land eg Italien, Sverrig, Daumark og Norge; Med mindes

—W . . man

— —— — — —
hj .
y

?

Sange at gade efter. - Han mener ogſaa at Aarfagen, hvorfore

BAN BORN 631

mn vilde troe at Herved ſigtedes til vore forſte Indvaanere Jo⸗
terne, og man da vilde hoide dem før: Celter ; og at ved Thiræ

Aftkom og Tyrker figtedes til den Folkeſerd, fom Odin ſenere
. førte ind. Men nu at fætte Tubal til Side, ſaa er det deg ”
- Klart, at di ei kunne have ſamme Herkomſt fom Indoaanerne i

Spanien og Ralien.

MA

P. 90 vid Slutningen af $. 8. Lagabriog i Some Hiſto⸗
rie Tom, 1. P. 27 og 28 viſer, at Forfiællen i Tiden mellem

vore tilovers blivende Nordiſte Skribenter, og de Engelffe er
ikkun liden, og at Piodolfar vodvendigen maae have havt ældre

de Engelke hade ſaa fane Ledder imellem Odin, og Stifterne af
deres Riger i Britannien, er denne; at de Sariffe Herrer have

hiemme kun været fmaae og ubetydende Prindfer, faa man ei |

haver erindret fig uden den, ſom havde udrettet noget merkver⸗

Fader; Derimod vare de, fom forekomme i vore Skribenters
Liſter, mægtige og regierende Herrer, hvorfore man haver erins .

Digt, og fiden troet at De havde fulgt paa hinanden , Son efter

dret fig alle Deres Navne og Folge Denne Grund er viffelig

de Engelſte Okribenter i Vildfarelſe, fan at de ofte have fpruns

fkarpfindig, og legger jeg til, at da der have været tyende Odini,

fra hvilke Saxerne have fort deres Genealogier, een ſom var
vor fidfe Odin, og cen, fon var den Sariffe Odin, der ſtam⸗

mede fra vor, og. levede fænge efter ham, fan haver dette ledet

"get . Deres egen Odin. over, tilligemed alle de Ledder, der vare

"imellem ham og vor fibfte Odin, Torfæus i fit forte Udkaſt af

Series p. 24, hos mig 47, i Bartholins MÅ, t. 5, vil, at Odin

haver begivet. fig hid novd for Pompejus bekrigede Mithridates;
mene Te —mien

⸗

"ad

mm.

sen
bs ] —

& "v ”
⁊ dð

63* — ——
mien at han ſettes | Pompeji Tid, fordi Krigen varede længe ;
og fordi Pompejus bragte den til Ende. Odis bragte gandffe
Norden ſammen, og deriblant ogſaa Cimbrerne, og ſtammede

de Cimbrer (at ſige Regenter) fra ham, ſom ſendte til Augu-

ſtus, og var Odin Da alerede dod. Venufinus ogſaa i Barth, Må,
"tom. . p 22, hos mig p. 38, vil, at Odin et 400 Aar før
Chrifti Fodſel kommet fra Aſien til Norden, (og da Dette net⸗
mer fig Den Tid, da Schåning og jeg fætte Den mellemſte Odins

i Ankomſt, ſaa feeg deraf, at Denne ſtarpſindige Mand haver ale⸗

rede været paa Sporet af Den mellemſte Odin). Thunman mes
ner i Geſ. Nord, Europ. Voͤlker p. 273, at de Folk, ſom fulgte
med Odin, vare Gother, og at hang Vandring ei er gaaet for
fig, forend i Slutningen af Det 2 Saculo, Da.Gother alerede
boede ved) Nieper og Nieſter. r
. 91. L. 3. neden fra; ældre: Langhorn i Ant, Alb. p.
"152 x. vil, at Odin ev flygtet nord, dg Scipio overvandt an-
'tiochum. | . ” J J
PR, 9% 'ded Slutningen af h. 9. Naar Cider aldrig haver
hedet Tana eller Dena, faa falder dette bort af fig ſelv. —
| P, 94. L. 13. Odenpa: Moller i Eſtland p. 62 —64 4
mer, at På betyder paa Eſthniſt Bo og Hoved, hvoraf han |
" lutter at Odenpaͤ hav været Odins fornemſte Bolig og Sæde de. |
Da de tydſke Riddere komme Did, var Det Eſternes fornemt
Fæftning. J alle gamle Docümenter ſtrives det Openpå ; Oden- |
pe og Odenpeh, hvorover han laſter Arndt; fom i Overfærtetfen
af den Livlandſte Kronike ſtriver Odempi, og flutter fig til, at
han gior det, fordi ingen ſtulde tænfe paa Odin. Men Mollet
bliver hæften katterlig, naar han reent forkaſter bemeldte Kond .
LT | — *r

U

å — BR A 633 J
"fe, og kalder det en Papirs Kladde. Dette PS mener han og | —
at komme af Det Svenffe Bo eller Bye. |

P.95. L. i. Bolig: Udi Grimnismal finder jeg iffun-c1 Sta⸗
der; Der ſiges ei at de laae om Upſala; Ci heller udgives der Perſe⸗ KEE
nerne for Odins Afkom, Freys, Niord nævnes deriblant. Freyr ' |
tillegges Alfheim, og Forfere Glitnir. Georgii og Weſterdahl
i deres PDiſſertation de caufis Gothicarum i in Romanum imperium

expeditionum paaſtaae p. 7 ég 8, følgende Wilde, at Odin har,
ſom Snorro vil, taget Veyen igiennem Garderige, Saren og
Danmark til Sverige, og det for at bringe alle diſſe Folk pag
ſin Side, for at udfore hans ſtore Oyemarke, i at kuldkaſte det
Romerſtke Herredom. F. 10. F. s vil han og, at den Cimbriſte
CRandring, og Anfald paa Italien haver været en Frugt og
Folge af Odins Lœrdomme; P. 11 anſees Jornandes Beric,. for .
” at være den Cimbriſte Konge Bojerix hos Plutarchum, hvilket
” Pavn egentligen. ſtal være ſammenſat af Be-her-rik, og betyde

Anforer, Rik, af en Krigéhær, Her, ſamlet af Byer, Be (hvis "

ket ſidſte paſſer fig lider paa Nordens ældgamle Tilſtand, og.

tiener alene til at vifdOpfinderens Sindrighed, og toyleloſe Ima- J —

gination). Ja denne Berie ſtal have været Den ſamme ſom Gyl- V

fe, hoilken, Da han reiſte til Asgard, kaldes i Edda Ganglere, . —

og har Odin overtalt ham til dette Tog. Fiolner hos Snorro an-
ſees for Jornendis Philimer, (da dog hvad Snorro fortæller om

Fiolner, paſſer fig lidet paa Philimer, ſom nedfatte fig vd Nes

tig; Og da Philimer var efter Jornandes en Søn af Gadaric den

Store, faa maatte Freyr, Fiolners Fader, herefter: blive Gade:

ric, imellem hoilke Nayne dog ingen Lighed er, ei at tale om at ,

Syvende Del, ms SHE Phil- NREN

634. . BR SN |
pbilimer, Gerdaric og Deres Borfadre s maae efter Jornendes have

opholdt fig i Polen).

—*

P. 101. L, 8 neden fra; Rimeligen har han aliſaa giftet

ſig med Skade efter Frigge Ded·

P. 104. L. 5. Verden: Dette fones at vife, at. de Danfe

have Da boet i Soerrige.

P. 106. L. 2. Vils: Eigil Skallagrim, en a Poet af det 10
Saculo, Falder i fie Serge: Vers ever fine Sonner, Odin, Vi-
les Broder, See Arnæ na. 761, 410, efter min Aſſtrift P. 35,
hvilken Codex er fan meget des ypperligere sg rigtigere, ſom den
ev revet med den ftore Arnæ egen Haand. SPiodulf, en Poet
af-det 9 Saculo, falder ham og Vile Broder hes Sanorro T, 1.
P. 17, Vile kaldes Viler, fag og Vile i Arnæ n. 116, 8v0, P.g
hos mig, i Det Stykke falder: Om Odin og hans Strid, bhvib
ket er Begyndelſen af Dette Manuſcript, og fortæller Hiftorien
fra Odin indtil Harald Harfager, næften ſom Snorro, men deg
er jkke af Snorro, men af en fenere Forfatter, ſom Der ſynes.
Thunman i Geſ. Nord. Europ. Voͤlker P. 78 beretter, at Lets

terne falde Diævelen Welns eller Wels, og Littauerne Welinas,

og formoder det at dere ſamme Ord med Waland, af Wal o:

ond, hvormed Soaberne kaldte ham. Hos de Sdenſte ſiger

Pa ved ham, da har han rimeligen herſtet i Himlen, og værer am -

han at Wili og Wållae var De Underjordiſtes, de Dedes Skyis⸗ |

Gud. (Nu bemarker vel Wal et Nederlag, fan pg st Liig, mia

Odin var Gud for alt dette, hvorfore han og kaldes Valfader;

Sandt nok at jeg haver efter Rimelighed antaget, at Vile var
en af de 3 fore Guder; men hvor han: egentligen haver herftet
kan ei med Vished ſiges; Er og Morgenroden bleven forftaast

feet

i

Se ECR. 635

ret ſom vore ældite Borfædres Por eller Jupiter, ligeſom Odin
for deres Mars dg Pluto, og Ve bliver da maaffee Den æfdfte Has

vets, og tilligemed Luftens Gud. De Ord vaͤder, eller veir, |

vaad have mauffee Deres Oprindelfe af ham. Men da We og
betyder hellig, faa vel mueligt ogſaa at han deraf har faaet
Navn). Ælnorhus vil, at Viborg haver Vavn af den Gud
Vig, et Ord, ſom betyder ogſaa Krigen, hvorfore Odin felv kal⸗
Des Wigner. Udi gamle Documenter ſtrives beſtandig Wigberg,
Viberg, Vibergs, Vibergum, og hos Islænderne Vebiårg. Hvor⸗
fore. det vel enten haver Navn af Ve >: hellig, eller og af Ve,
Odins Broder. Danffe Atlas Tom, 4. P. 596. Rimeligſt er Det,
at ved Vig forſtaaes Odin ſelb; Degtor jeg ikke heller gandſte nægs
fe, at jo Ve ev en Tid Derved bleven forſtaaet, efter ſom Det er

klart, at vore Forfædre have fom alle Folk, der antage mange

: Guder, ofte ombyttet Gudernes. XEmbeder, ved Det endeel af
dem have foreftillet fig alle Guderne, ſom cen Guddom, deelt &

adſkillige Perfoner og Kræfter, J Arnæ N. 576 C, 4to, ſom

er ſtrevet med Arnæ egen Haand, og kaldes excerpra ur Saugum,
anføres P. 263 i min Affrift, et Udtog af Sigurd og Signy Saga,
hvor Vale, Broder. af Odin, Konge i Sverrige, giores til Ball»

'durs Fader, hvorhos ev foyet en Slagte⸗Tavle over alle de Pers
foner, ſom forekomme i denne Saga; Men Arnas gior P. 266-+ til

Slutning denne Anmarkning, at J. Th. 8. haver udi hans Tid
Digtet Denne Sega, Denne Perſon er efter vor lærde Finſens Be⸗
gerning Jon Porlakſön, en Sen af Biffop Porlekus Skulonius

Holum, fom levede ſidſt det 17 Saculo. Saaftemt

den Reiſe Den Svenſte Kong Swegder giorde for: at opfin⸗
Ide Odin: har Kraft fig til Tanais, faa er Det ei urimeligt
at De Brænder og Slægt, ſom han traf, Have ſtanmm

| Citi : fra

*

bud . 4

636 7 BW EH BRS -
fra Ve og | Vile » hvile efter Snorre. bleve tilbageboende i
Asgard. i

P, 108. L. 11 neden fra: orden: Brandingen har for⸗
aarſaget, at man finder fiælden noget af Vigtighed i Hoyene,

og Udkaſtelſen i Bandet af Aſken, at man finder faa faae Urner,

imod den fange Tid at regne, ſom denne Skik har varet, hvors
til kommer, at Almuens urner bleve ſatte ned iJorden, uden
at opkaſte Hoyer over deni.

P. 108. I….10. Stene: J Arnæ N, 716, 8v0, P. 21 kal⸗

bes. De Seyers eller Strids⸗Stene.
P. 108. L. 9. efter: Altſaa ere ei Hoye opkaſtede over ale,

men Mangdens bagte | kun nedgvavet i orden , eller Bale

Bandet.
P. 108. L. 4. Tidender Dette Godheim 2: Golthernes

J Land laae fonden for Oſterſoen; Dog ſigtes vel ogſaa herved til

Landene ved Maotis, hvor Gotherne temmelig tilig ſatte ſig ned.

P. 108. L.1. Venner: % Arnæ N. 116, gvo. p. 22 ſiges,
at Odis [od ſtiere 9 Huller i fit Hoved udi Odder, og at Gudheim
laat i Scythien. Dette ſamme ſtaaer i Peder Clauféns Verſon

af Snorro udgivet ved Worm, og ſynes han at have overſat efter

en Codex", ſom haver havt mange Leſemaader tilfælles med denne

P. 119 ve) Slutningen af 6. 16. J Arnæ N. 116, 8vo.
P. 14 og 16 figes Odin og hang Hof⸗Guder, at være blevne kald⸗
te Ophavsmand, og Meſtere for Digternes ſmukke Viſer, og

. Gange. - Odin ſiges og der at have udrettet alle Ting ved Poeſn

og ved Gaidre⸗Konſten, og berfore t bleve Aerne kaldte Guder;
eller n Runmuener.

— —*

E. 123

|
U
|
|

⸗ X hi

- VW-

P. 123 "ved Sterningen af 6. 17. J Arne N, 116, 8vo. P
19 figes heel. morkeligen, at Odin færte Seid og Runer til alle
fine Guder og Gudinder, og at det fiden blev. vide udſpredt, og

var længe i Brug, indtil denne Dag. Ved hvilke ſidſte Ord
dog ei fan ſigtes, uden til Runerne, ſom ſynes endnu i Det 14
Saculo at have værer i temmelig Brug udi Norden. Udi den
. Rife ſom tillegges Brynhild om Runer i Volfupga S., og udi Sæ-
mundi Edda, udgives Odin for at have opfundet Runerne, nem⸗

lig det Slags ſom kaldres Hugruner, ved -hvilke man kunde blive

fuldkomnere enden hver anden, eg tales filen: om allehaande

Sliags Bogftaver, ſom vare udſtaarne paa det Horn Grimhild

eyede. Torfæus i forſte Udkaſt af Serie flutter heraf i Barth. ME.

1,5. p. 27, af Odin haver forft bragt Runer og Magiſke Cha⸗

racterer ind i Norden. . Thuoman. i Geſ. d. Nordl. Europ. Vol⸗

fer P. 229—240, haver yteret fig med en: Mening, ſom jeg og
forhen haver tildeels havt i det Kiobenhavnſte Sælffabs 8 Tome,
nemlig at alle Europeiſte Bogſtaver ere Phoenicife, og at Rue

nerne ere meget lige med Celtiberers og Turdetaners Bogſtaver,
hvilke han troer at de ſnareſt have faaet fra Grakerne, eg hvilfe

are De ſamme ſom Gallier og Helvetier betiente fig af, og hvilken.

Skrift ſtrakte fig langt nord, fan at Saxer, Angler, Idder,

eg Indvaanerne pan de Danffe Øer have fiende den. Fra

dem funne Gotherne have faaet Dem, Den Okrift nemlig ſom de
brugte, forend Ulphilas opfandt fin; Og Standinaviernes Rus ”

ner ere uden Tvil med nogen Forandring giorde af dem. Preuſ⸗
ſerne have ſiden faaet dem af Gotherne, ſom forhen havde boet i

deres Land, og Venderne af Reidgotherne eller de Danſfe, ſom

ag forhen havde boet der. Og viſer han virkeligen, at endeel

| Bestarn i den bekiendte Preusſiſte Inſcription, fon. Beyer har
sd (13 ud⸗

BW Ci BX 000 637.

68. …. — E FEW
udgidet, ere virkelige Runer. Denne Nunernes Udledning er

meget ſindrig, og vilde jeg ogſaa endnu bifalde Den; derſom el

| den anden, at Odin, ſem kom fra Tanais, og det ſorte Had,

hvor Grekiſte Colonier laae, nu befaldt mig bedre: 1) Fordi ſaa
mange af vare gamle Monumenter tilſfrive Odin Runerhes Ind
forfel. 2) Fordi han efter Dem kom fra Tanais. 3) Fordi de
Lane Græfiffe Colonier. 4) Fordi Thunman felv maae tilfage,

at Runerne ligne mere Grakiſke end Phoeniciſte Bogſtaver. 9)

Fordi næften alle Runes Monumenter findes i vore 3 Nordiſte
Niger, heel fane L-Engeland og Preuſſen og blant Venderne,

og ingen i Frankerige, og blant de Tydſte, hvoraf jeg Murer,

at Runer ert fra Scandinavien bragte til Biarmer, Saxer paa
Halvoen, Bender i Meklenborg, Engelleendere, og at de uw
ditaniſte Bogſtaver have intet med Dem af giore, hvordel De ligne
Hem, fordi de have ſamme Kilde, nemlig de Grakiſte Bogftas
ver; Og hvad Runer i Preuſſen angaaer, da fan Odin have

paa ſin Reiſe hid nord efterladt fig Dem der, og da være blevne

faa rare der, fordi Gotherne ginge under, og Preuſſer, Folk af
en anden Herkomſt, ſiden nedſatte fig I Deres Sted; El at tale
om arde Tydſke Riddere forſtyrrede alle gamle Monumenter uns
der Skin af Religion. Den. lærde Profeſſor Murray haver udi
adſtillige Afhandlinger, oplæfte | det Kongelige Gottingiſte Vi⸗

denſtabers Sælftab, ſogt at beviſe, as. Ruinerne ere forſt ops

fomne i Engelland ved at forandre de Latinſte Bogſtader, me .
for at giore dette maae han ſoakke og forringe Beviſet hos Rim:

bertum af Kong Bista⸗ Bogſtaver i Det 9 Saculo; Mene, at
Runerne hos Venantius betyde hemmelige Tegn, eller dog fave

re Bogſtaver af Naboe⸗Folk, end af Normanner, ſom endde .

vare Sranferne fag ubekiendte: Bu kg maae ſporge: hrilke

Nabee⸗

| RC HEE 639
Naboe Fote? det mindſte findes intet gammelt Fole i Tydſtland,
om hvilfet man med ſaadan Vished kan fige at det haver brugt
Runer, fom om vore Nordiſte; De Danſte regnedes til Nov.
nianner af Fremmede, de Danſte brugte Runer, i Det mindfle
tüforladeligen i Det 11 Saculo, og efter al Formodning fra
umindelige Tider, og De Danffe vare, da Venantius levede, heel
vel bekiendte med Frankerne, et Folk der vidt var kommet fra -
vort Nabolag. Rabani Mauri Vidnesbyrd ſockkes paa Den
— at flere ſaadanne Alphabeter findes i Angel⸗Saxiſte ME. ;
| u vel, Angler og Saxer have boet paa vor Halvoe, mon De ei
— frnavere haye fore Bogſtaver, fame flere Overeenſtemmelſer med vore
Mordiffe, hiemme fra med fig, end ſiden opfunder dem i Bris
tannien, og vore faa ſeent ſom i det 9 Saculo taget dem der af
dem, og i en fore Tid giort dem almindelige bog fig. At næften
ingen Runiſke Monumenter findes paa Island det er fandt, men
Det er lige fan fandt, at der findes aldeles ingen gammel og egen
. Mønt, fordi der blev aldrig flager Mont, og næften ingen In⸗
ſcriptioner, hverken paa Jölandſt eller Latin, hvilket maae tils
rives deels Landets Fraliggenhed, deels de jævnlige indbyrdes
Krige, fom have odelagt alle Gravſtene, hvilfet faa meget des
lettere kunde fee, fom faft alle Kirker og Kloſtere vare af Trae.
Imidleriid tales meget ofte i tilforladelige og gode Jslandſtẽ Så-
gur om Breve og Vers, ſom med Runer vare udſtaarne i Trae.
Sandt noek, at Dette ei forekommer for i det 10 Seculo, men
Det maatte faa være, Da Island er forft bleven bebygget ved
Dar 880. At P PD er Angel-Sarif, er vigtig, men. da Angler
ere komne fra og, og vi havde i gamle Dage den Bogftav, lige

ſom Iblanderne endnu, hvis Sprog, der ikke er andet end det

owgamie Norſte, haver aldrig | kunner undvære den, faa er det
lige⸗

640. EA BR BR |"
AUgeſaa rimeligt at troe, at Anglerne have fort ber hiemme fra
med fig, ſom at vi have hentet Den fra dem. At Snorro fører
Odin fra Troja, feer i Det mindſte iffe i hang Heims Kringle,
fom vidſt ev af ham, men vel i Edda; om hvilken jeg nu vel er
overbeviiſt at han haver havt Part udi, men ſom deg er bleven
forandret og. forøget, vg fuldfort af andre, faa”at den Mening
om Troja gandſte vidt ikke ev hans, men uden Toil Oluf Hvin-
fxallds; Angaaende Runerne maae jeg og ſporge hvi Det kommer
fig at vi have Monter af Kong Svend Eſtritſſön med tydelige og
mætte Runer paa, og andre Monter af ſamme Konge med gode

. Latinte Bogftaver pan. Det vil blive vanſteligt for Den færde
” Murray at beſoare Dette efter fin Hypotheſe, men ev let for
mig, thi de fremmede Bogſtaver kunde ci faa fart for
trænge De indenlandſte. Det er farligt at ville giore alting
gammelt , og at troe alting, men Det er ligeſaa farlige, at
ville giore alting nyt, og at tvile paa og forkaſte Der mefte, thi

. herover blive de aabenbareſte Sandheder fatte til Side, - man
kommer aidrig videre i Hiſtorien, og det meſte Gamle blider
uvidſt. Tiden forer det nodvendigen med ſig, at den efterlader

og ikkun fane "Monumenter ; Dem bor man ei forkaſte, eler
vrangeligen udtolke, ved alene at agte Det, ſom ſteer vor Id, |
og at fætte Mis⸗Priis paa det Gamle; Nei, man bor af alle |
Kræfter fætte fig i Den gamle Tid, ſammenligne og overveye ale
Omftændigheder, og forklare Poeter og Romaner og Tradition
paa den Maade, ſom det bør, nemlig at det Fabelagtige afkle⸗
des Dem, da det Sande efter megen Mone bliver tilovers, og da
ſtal man finde, hvor utrolig meget Hiſtorien vinder ved at ſtu⸗
dere dem; Sandt not, naar rette baaldelge Hiſtorier hades,

AN RE. 641
da formindſfes meget deres Bærd og Brug herudi men De ere
endda ikke uden al Motte ”

P, 127. L. 6. Norge: J Peder Syvs Colle&aneis iblant
Roftgaards Må, N. 55, pad Univerſitetes Bibliotheqver ſiges · ef⸗
ter min Afſtrift P. 667— 670, at udi Holger Parsbergs Montes
Cabinet vare 1693 folgende Solo⸗Monter: En Arabiſt fundet
paa Gulland 1677, en Armeniſt Penge paa ſamme Stad, og
i famme Sar, en gammel Spanſt fundet paa Praſtoe; Syv
vidner og ved denne. Leilighed,; at mange Guld og Solv⸗Monter
ere bleone fundne i Danmark og Norge, ſom vare flagne i He⸗
denſtkabet, hvoraf 6 ere paa Kongens Kunſtkammer, (og af Dets
te ſidſte feer man, hvile han mener, nemlig ſaadanne, ſom have
" forunderlige Figurer paa fig, og ere uden Inſcription, faa at.
man ikke veed, til hvilket Folk man ſtal henføre dem; Dog er en
Der med Runer paa). For nogle og tyve Aar fiden fik jeg en
Guldpenge af Leo Thrax, ſom ev opployet paa Bornholm, og
i Aar 1774 dn Arabiſt fra Norge, fra Hedemarken, Vangs
Sogn, Gaarden Vold, fundet 1773 udi en Urne me) Afe, i
en Liden Hoy, hvorpaa ſtaaer en ulæfelig Inſcription.

P. 128 ved Slutningen af $. 19. J Danffe Atlas t. 4. P.

541 Og 542 vidned, at Onſild Sogn i Mariager Amt, Aar⸗
huus Stift, rives i gamle Documenter af 1240 og 1403,
Othenshylle, Othenshillee, og Othens Hul, (hvoraf fees hvor
ukiendelige Navne blive med Tiden), og det af den forbi løbende
Strom Othens Hul, hvor fordum er feet en Dyrkelſe til Othin;
Othenshylle Broe er alerede bekiendt hos Sveno Aggonis P. 110,
ved Aar 11337 Ved Trinderup Krat i Hornum Sogn i ſamme
… Syvende Del. Mmmm Amt

—

J ⸗ —
8
é P;
. * - . s a

64 ET mg EN.
Amt er en fang Rad Stene, (om fat være Levning af Ochins
Alter; P. 739 Odinſe Sogn og Bye ligger i Hindborg Herred,
Skivehuus Amt, Viborg Stift; T. 5. P. 22 i Aars Sogn
ved Aars Bye i Aars Herred, Aalborghuus Amt, Viborg
Gift, er en Steen-⸗-Hob, ſom i de hedenſte Tider ſtal, efter
gammel Sagn, have ſoreſtillet Odins Billede.

P, 128. 6. 20. L, 5. Jorden: J Rimbeigla, hos m mig P,

37, giores tvertimod Odin til. Pors Son, og ligeledes i der Js⸗

" Aandffe Fragment hos Langebec c. 2. P. 94, ſom dog Eommer der
i alle Maader overeens med kimbeizla

. 129. L. 15. Natter: Denne Suttung borde efter
Edda Fab, B. paa Hvidbierg, og ſom Dette Navn ſynes, hvad
den forſte Stavelſe angaaer, at være en Overfættelfe Baltikei,

ſom ffal være Sembernes rette Navn, og hvis Land ogfaa ſtal

"være bleven faldet Vitland, fæ min Tom, 2. P. 161 og 164,
faa flutter jeg heraf, at Dette mellem Odin og Surtung haver til⸗
draget fig i Preuſſen, hvor Joter boede i gamle Dage, og hwor⸗
— fra det nyt Asgard ikke laae langt.

P. 129. L. 23. Vale; Maaſtee det er denne Vile, ſom Odia
ſtal have ſendt til: Sderrige Markeligt er det, at Saxo Faldet
ham Boe, og at nogle af vore gamle Skribenter udgive. Boe for
Konge i Soverrige, da vore Sögur vidne, at Norden var beboet
"af Rifer, Da Finnerne falde de Soenſte Roſſolain, Da Vare⸗
gerne, Ruſſernes Stamfadre, ere upaatvileligen komne fra Svens
rige, faa bliver Det Sporsmaal, om den Rusſiſte Konge Hos
Saxo, fon var Fader til Boe, ei har været Konge i Soverrige,

Bb Den bekiendie Gylfe, fom var e en' ftor Tilbeder af Odin, og
7 . ſom

—.. —

at

” E-I SE 643
ſom det fyhes meget fettroende; Men da maatte Hørher og Boe,
for det meſte, fættes i vor fidfte Odins Tid.

P. 131. I. 16. Semingur: J Halfdan Eiftenfons S. i Arnæ N.
340, 4to, bag ved Grims S. &c., opregnes P. 452 og' 453 I

min Afffvift Semings Slagt ſaaledes: Odin var Fader til Se- .
ming, ſom eiede Halogaland, og var gift med Naumu, efter

- hvilken Naumudalen blev opkaldt, han var Fader til Prandr,

eftev.hvilfeh Prandheim har faaet Navn. Hans Kone var Deg-

mar, ſom var Soſter til Svanhvire, "der bar gift med Hromundr

. Gripsfon, (efter trykte Hromunds $. P. 18 var Hromund gift

med Svanhvire, en Soſter af Kong Olav i Garde⸗Rige, og en

Dotter af Gnodar Asmund, fre P. 1). Prandr var Fader til
Eiften, og Erik Vidförle, ſom fandt Odainsakur. Eyſten blev

gift med Afa, en Dotter af Sigurd Hior:; Aſas Moder bar As-

laug, en Dotter af Sigurd Orm i åye, Eyften fil med hende

Finmarken, Valdres, Potn, og Hadeland; han var Fader til

Halfdan, Nu er det vel klart, at denne Genealogie er for kort,
imidlertid ev det dog mærkeligt, at Halfdan Eiftenfon ſiges at

ſtamme fra Seming… Overalt viger denne Codex meget fra Den
trykte Sage, og har vigtige Tilleg. Torfæus opregner I H. Norv.

- T. 1, P. 146 fra Seming 27 Ledder til Hagen Lade Jar] den

Mægtige. Mærkeligt er det, at Seming, fom her og i Langfed- |

gatal, ſamt af Snorro felv T. 1. P, 10, efter en Viſe af Eyvind:
Skaldafpiller' giores til Odins Son med Skade, udgives derimod i
Snorronis Fortale for Heims Kringla P, 2 efter ſamme Eyvind Skallda-

ſpiller udi hans Haleygia Tal, for en Søn af Yngve Freyr, Her⸗

af Mutter jeg, at der have levet tvende Seming, næften paa cen
Tid, , med mindre Snorro haver revet feyl paa Dette ſidſte Stæd.

1700 Ømme es - P, 131.

-

—E

4 .
P. 131. L. 23. Rymur. Torfæus H. N. T. 1. P. 146 ops
regner 28 af Odins Sonner ved Navn, Da jeg derimod kun har
26, thi han legger Sigurlame og Vegdeg tiſ. J Arnæ N2 748,
ato, hos mig P. 1925 opregnes i Snorro Edda 30 af Odins Sou⸗
ner, men Porr forekommer der 2 gange, og Vingporr ligeledes.
9 Eddæ Codice Wormii nævnes Derimod fun 15, og er Seming

Den ſidſte. J diffe tvende udgives Yngve Freyr for en Son af

Odin, men den trykte ved Refenius, og i Arnæ N. 757 0g 742

ſtaaer han ikke. Og troer jeg at Dette er retteſt, thi Det Dar al⸗
mindeligt, at udgive alle beromte Mænd for Odins Gonners,
" Naar man derfore £an finde andre Fædre til dem, er ſikkerſt, at

holde fig dertil. Arnæ N. 757, 4to. P. 111 efter min Udfkrift,
navngiver 28 af Odins Sønner; N. 742. P. 8 hos mig, har
ligeſom Den trykte 26, og ere de fatte efter Alphabetet. Den
er af Biörn af Skardsöe egen Haand, og indeholder intet andet

. end den trykte Deel af Edda, ſom kaldes Kenningar, og er uden
Toil den befte Codex af Dem.

P, 134 bed Slutningen af $. 20. Til Slutning om Odin

vil jeg endnu anføre et og andet, fom jeg fiden har fundet om
ham. Torfæus i forſte Udkaſt af Serie i Barth. MM, T, 5. P.9:
hos mig P. 18 anfører til Aarſag, hoi Islæenderne ei fortælle om
noget for Odins Tid, at de ei hape vidft at fige af nogen Relis
gion og Guder for Odin, og ſom Menneſker mane have Religion,

- faa have de ei heller kiendt noget for ham, - (hertil legger jeg, at

Tidens Længde og Odins Kunſt og Politiqoe haver bragt Det eb⸗
dre i Forglemmelſe, hvoraf dog undertiden fremffinner noget);
P, 22, hos mig P. 44. Fornioturs Genealogie er dog bleven bø
varet, fordi hans Afkom befvogrede fig med Aſerne. PP. 24,

f

(

ENT BX. H- N 1…— 645
hos mig P, 48, det lader el at Odin er med Magt bleven drevet ”
fra Asgard, ſiden han overlod Riget der til fine Brodre Ve. og
Vili. Mærkeligt ev det, hvad Jornandes fortæller C. 44. at Hus
nævne ſaarede fig efter deres, Sædvane i Anfigtet, Da Atila var
Dad; Thi dette kommer noget overeens med de Saar, ſom vore
Heſte [ode fig give, forend de dode. Dog er der Forfiæl imel⸗
lem, at lade faare fig felv, naar man ſtal døe, og at andre lade

fig ſaare efter. deres Anforeres Dod. Overalt ligne barbariſte

Folk fig meget i Sæder, og tør jeg derfore ikke med Torfæo H.
. Norv. T. 1. P, 146 flutte, at Hunerne have fært dette af Odin,
- Lagerbring gior i Sv. Hiſt. T. 1. P. 57 den gode Anmarkning,

at Odin drog nord efter, fordi han der allerbeft kunde bedrage

Almuen, og indbilde den fin Guddom, ved det den var lettroen⸗
De, og ikke fiendte ham. Det er og mærkeligt, at Reigin,
Ragn, Ragr, ſom paa Islandſt betyder en Guddom, og i ſenere
Tider onde Aander, og forekomme alerede i Volufpa, i forſte Mes
. ning, betyder en Kobold en Aand hos andre Folk, men udtales
af Littauer Raggeina, af Letter Raggana, og paa Svenſt Ragge.

See Thunmans Hiſt. d. noͤrdl. Europ. Voͤlker P. 78, og Ihres |

Gloſſ. v. Raggen og Rå

P. 135 fidfte Linie: Uvidenhed i Phyſique, aiariohed til
fine, og et Slags Begreb om Siælenes Udodelighed har vel
giort Det meſte.

P. 138. L. 15. Freya — og maaſtee Frigge.

P. 140 ved Slutningen af 6.2. Provft Gunnar Povelféa

mener, fordi Por var et Menneffe, og fra er Land hvor vore

Sopres (i gangbart, at hans Navn bør udledes af Pori eller
: MSmmm 3: Po.

8

846 ENB ORDRN —

Poran 2* audaecia, animoſitos, og af bet verbo ek Pori 5: audee.
Fan anſeer ham og for Lappernes Ayeke, om hvilken jeg bands
fer T. 3. P, 143 og 164, for Lighedens (Fyld med Navntt Aku«
por, Men uden Toil har Løden af Torden opvakt dette Navns
Lighed hos faa mange adffilte Folk, og er derfore Guden over
Torden bleven opkaldet efter Torden felv, og fiden have Menne⸗
fer kaldet fig efter Guden. Paa Etruriſt betyder Tina, To-
rans, Torden, fee Gorii Inſeriptiones T. 3, P. 288:

P, 142 ved Slutningen af $. 3. Macannley i the Hiſtory-
of St, Kilda, London, 8gvo, 1764 mener P. 84, at Tavansey,
en De ved Kyften af Hanis, flige over for den Kant af. St. Kil—
da, hvov Guderne om Foraarets Tider blev dyrket, haver Navn
af Den Celtife Guddom Sanalg, hvilfen han ſiden P. 85 ſynes
at anſee for vor Por. P. 86 og 87 anfører han, at paa en fjor,
" Hviid og fürkantet Steen paa St. Kilda ſtenkedes fordum hver
Sondag Malk til en Under: Gud , faldet Grimgach , hvilket
Navn paa Celtiſt betyder en med fine Haar, eller lange Treſſer.

PP, 145 ved Slutningen af $. 9. Den Galfridus L, 1. C.
11, P, 6 kalder Jupiter, overfætter A. N. 573 A og B, 4to, eller
Breta Saga P. 27 ved Por. Udi Trojomanna S., ſom er i Arnæ
N. 544, 4to, taleg P. 83 om Kritar Por d: Por fra Creta, det
er Jupiter; P. 87 ſiges Por at have Dræbt Apollo, og ſynes der
at giores til en anden Perfon end. Jupiter; Men P. 90 kaldes
—— en. Son af Por, og det er bekiendt åt han var Jovis

Lagerbrings Sv. Hiſt. T. 2.'P. 816 anfores af en
Dopiiré Codex i der Upſalſte Bibliotheque, ſom indeholder Le-
, gendas de ſanctis, en Beffrivelfe over Por, Odin og Frigho » form
er Den ſamme der findes hos Adamus Bremenfis, hvilket Bring 08
. harer

RU Ba. BR RR 647
haver anmeerket. Warkeligi er det og af den gelandite Biſp
Brand kalder Capitolium i Rom Pors Hof 2: Por⸗ tempel; See

Finnæi H, eccl, Islandiæ T, 2, P. 7, Arnæ N. 281. P. 201 fi iger ,
at ſomme kaldte Jupiter, saturni Son, Por, eg at alle Mænd
af den Danffe Zunge ofrede meeſt til ham. Naar Ermoldus
— Nigellus hos Langebec T; 1. P, 399, 415 og 416 taler om Nep-
tunus og Jupiter,” fom de Danſte dyrkede i Ludovici Pir Tid, og
af hvis Billeder han raader tit at giore Potter, Kar og Tonder,

bon

-Hvoraf man mane flutte, at de have været af Kobber eller Jern,

thi hvorvel det ſidſte ſynes ei gandſte rimeligt, faa fader det dog,
at Autor har næften felv troet det, ſaaſom han kort forhen taler

… om Jern, faa haver han ved diſſe Navne maaſtee ſigtet til Freyr

"pg Thor, thi almindeligſt forſtodes Por ved Jupiter, men jeg has

i ver forhen viift, at paa dette Sted er det tvilſomt, om ei Jupi·

V

ter ſnarete betegner Odin. Re

P. 145 ſidſte Linie: Dog nogenlunde efter deres Begrib. ,

ſom kkun anfaae ham for en Heros, eller en Under⸗ og Halve |

Sun. NE
P. 1 sr. L. 7 neden fra: Elivaga: maaffee Bagi i Rusland.

P. 151. L. 2. Winur: maaffee Wina eller Dwina ved
Archangel. |

P. 152.L, I, gorden: Udi. Sueglu Halla S. i Arnæ N. 563

A, 4to, P. 71 hos mig ſiges den Norffe Kong Harald Haørdraa- "

de at have bedet fin fornemſte Skald Piodalf at ſynge om Por

ng Den Jotun Geirraud , hvoraf ſees, hvor beromt Striden

imellem diſſe tvende hav endnu værer idet 11 Seculo.

Ære P. 153.

er — —— — — —
2

| ? — —

648 BUN REN

. P, 153. L. 3, heden fra; ſtive; det 10. Seculo var ett.

Art af Syncretismus hos mange i Norden; Nogle troede pag

Chriftus, og nogle paa Guderne, men nogle pan dem. begge: Saa
figer i Erik Rödes S. udi Arne N. $63 B. Porvalldur til. Karls-
efne, blev det ikke fag, at den Rodſkigggede var mægtigere end
eders Chriſtus, og ſteede dette mig for det Poems, fom jeg giotde

om Por.

P. 153. L. 2. Moder: Legerbring maae i Sv. Hiſt. T, r.
P. 71 ei have mærket Dette Stad, fiden han ikke nævner Pors
Moder. Heraf ſlutter jeg ellers, at dette, at Por har være
"Odins Sen, horer i Det mindfte til Den mellemſte Odin, thi de
lader ei at man haver tillagt den fidfte Odin orden til Kone; Ei
heller ſynes det, at Por har været hans Søn, hvorvel Efter⸗Ti⸗
Den har giort ham Dertil, ved at blande De adſtillige Odini og
Spor fammeu.

P. 157. L. 16 og 17. Jordeng: P. 248 har jeg vüſt, at

- Friggs udgaves for Fiörgvins Dotter; Herved kunde man dog

fet falde paa de Tanker, at Spor var Friggæ Son, eller og Frig-

.… ge den ſamme ſom Jorden, eller i det mindſte forvexlet med den,

Men vef mueligt og, at Por er bleven kaldet Fiörgvins Gan,

fordi Frårgvin var Fader til hans Sted moder Frigga.

P. 157.L.6 og 5, neden fra; Svarangs Sonner: Er Svr |
rang hev Svaran hos Oſſian, faa maae dette vedfomme Den Sari⸗

fe Por.

P. 159. L. 2. Vinghot: 3 Reſenii Edde er wynsehor en

Sonne⸗Son af Loride, og 11 fra Saturnus, men i Langfedgunl

Den 19; og Loride f Refenii Edda en Son af Por, og 9 fra Se
” … tør

ON ES IN 649

turnus, og derimod 17 i Laengkfedgatal. Da denne Wyngefor er

den 16 for Vodan, eller vor ſidſte Odin, ſa falder han ind i den

mellemſte Odins Tid.
P. 159. L. 20. gotnerne: Altſaa ere Puſeer og Jotner her

det Folk, og da baade Navnet og flere Grunde ſynes at viſe, at
Puſſer have været Tydſke, faa tiener dette til at beviſe De Tpdſte
Joters Virkelighed.

P, 160 ved Slutningen af $. 9. Bisen af Skardsde mener

| i fin revne Forklaring over Runerne C. 15. P, 235, dt Ok- el⸗

ler Oku-Por er ſamme Perfon og Navn” ſom E&or, og Holder

Son Pyrrhus. | i

" han for, at nogle Aſernes Bedrifter ere De Trojanſte Heltes Be⸗

drifter. Og den fidfte Por, nemlig Afa-Por, anſeer han for

" Odin, ſom pag en liſtig Maade har tilegnet fig De gamle Troja⸗
vers Bedrifter, og vidft noget mere om dem, end ſom nu ſtaaer

i Deres Phrygius, C. 17. P. 245 gaaer han, endnu videre, og
gior Midgards⸗Ormen til Achilles, og Fenris: Ulven til Achilli⸗

p. 161. L; 2. enden. 3 Trojomsnn. S. P. 164 udi Arnæ
N. 544 ſiges ar at være bleven dyrket i Troja.

P. 165, L. 2, Seitæ: Uden Toil Sathan, eller og henhorer
det til Seid 2: Troſdom. Thunman vil i Gef. d. nordl. Europ.

| Boͤlker P. 271, at or I Henſeende til Udſpring ei har værer en

Germaniſt, men er Finſt Guddom, hvilket han beviſer Derved, .

at ingen andre Germaniſte Stammer, end de, der bor i Scan»

Dinavien, have tifbedet ham, udi hoilket Land inner Have boer,

fForend Germaner komme der; En Meening, ſom og Leibniz og
"Ihre have, men ſom jeg mener forhen at have afbeviiſt. Men

Syvende Deel. Munnn at

A

- i " El 3

X i

U

659 OR EON

at ingen Tydſfe, eller boende i TydEfand have dyrket Por, uden
Scandinavier, er ikke vigtige ; Thi Leuticier i Venden titbade
ham efter Ordericus Vitalis, men de kunne have lart det af de
. Dane Jomsborger; Saper i Slesvig dyrkede ham, om hvilke
maaffee kan ſiges, at de og have lært Det af de Danſke; Saxer
ég Thuͤringer tilbade ham, ſom abrenunciatio Diabok viſer.

P, 165. L. 15. Magtens Fader: Dette tilligemed hvad der
ſtaaer P, 162. L. 1 og 2 neden fra, at Por fulgte Skibet fon
en Ulykkes Fugl, faa og tillige at han regierede i Luften, og over
Torden , kunde bringe en paa De Tanker, at han var Offiens
Koda, derſom dette Navn ei faa meget lignede Wodans, allen
heldft Oman taler faa ofte om Magtens Steen, hvor Scandina⸗
vierne, eller De af Lochlin ofrede; Dog Fan igien ſiges, at ders
ſom Horangslis gt Por, eller en Guddom af ſamme Embede,
ſom Por, faa biwer det Dog troligere, at den Dyrkelſe ſom ſteede
ved Magtens Steen, ſigtede ſnarere til Odin, end til Por, ef
terfom Horangelis kaldes her en Tiener af Magtens Fader.

P. 166 ved Slutningen af $. 10. Vore Fædre have nok
forſt dyrket Por, og ſiden have Finſte Ftfærde, ſom indkom⸗
me i de Lande, hvor vore Fædre forhen hade boet, vedblevet den
forefundne Gudstieneſte. J Peder Syvs Collectaneis iblant Rof-
gaerds Må, N. 55. P. 782 opregnes følgende Byer at være ops
kaldte efter Por: Porſtrup i i Stevns Herred udi Sieland, To
| rup, Torslund, Torſted, Torslev, Toersager, Toroe, Tors⸗
kilde, ſaa og diſſe Mands: Navne: Torimuth hos Procopium,
Taorbiörn, Torbraod, "Torborg. Men, figer han og, mangt |
Steder kunne og have faget Rapn of Det deres: Seſiece have af
Det Tore. . :

p. 166.

HEE | N NI N 651
P, 166. $. 11. L. 8. Fader: Dette here maalkee til Den
Por, fom fulgte med Den mellemſte Odin, |

| - p. 167. L. 14, Mode: Ø Eangfedzatal og Edda Refenii w
Moda eller Måde en Sonne⸗Son af Vingefor, ,

P. 167. L. 16. Kone: Denne Uller horer maaſte til den
mellemſte Odin, hois fan er, Da maae de Danſte alerede have
været. til paa de Tider. |

AS

P. 170 ved Slutningen af 6. 12. Maafree der have" været .
3 Por, ligeſom 3 Odini, foruden den Saxiſte, og at ved Tros
i Edda og i Langfedgatal ſigtes til den ældfte Por. J Jylland i i
Aarhuus Stift, Kalloe Amt, Norre Herred, Volbye Sogn,
ligger Torsoe Bye, ſom Kal have Navn af por, der fort ſtal
have ryddet og bygget Der, og Holdes for den ælde af Byerne
udi de 6 fan kaldte Uden⸗Kiers Kirke-Sogne; Forsager Sogn.
og Bye, ligger i Oſterlisbierg Herred, i ſamme Amt og Stiſft.
Dronningborg Amt, Aarhuus Stift ligger Friſenvold, ſom
forhen hedte Torupgaard, og forhen Torop eller Pordorp Slot,
under hoilket Navn Det alerede nævnes (et Document af 1312.
Torsgaard i Harlom Sogn, Aalborghuus Amt, Viborg Stift,
Aars Herred, hvor Por ſtal efter gammel Sagn være bleven
… meget dyrket. Torſted Sogu og Bye, i Hundborg Herred,
— Fhyt Land, Aalborg Stift ſtal have Mavn af an anſeelig Hov⸗

Ding Thor, eller Tord, ſom figger begravet i en flor rund Hoy
veſten for Byen Faldet Tors⸗Hoy. Paa Thyholm, en Halv⸗

— De i Thye, ligger Thorsodde, ſom er en Odde Der gaaer ud i
Liimſorden. J

Nnnn2 Ren

*

63— NR DN

P. 172, I, 3 og 2 neden fra ; Almindelighed: have vore
ældfte Fædre for Den fidfte Odin, dyrket Ve og Vili, Da maae
Det have vævet uden for Norden.

KA 173. L. $. ældre: Dette beſtyrkes Derved, at Ban og
kaldtes Ingve, ſom ſynes at have været hans rette Navn.

P, 175. L. 1. neden fra; Venner: Rimeligen have De væs
ret af Ynglinge Glægten, ſom med Ingiald Ildraades Dod miſte⸗
De den Upfalffe Throne, men hvorfore Dog nøgle under Ivar Vid-
fadme, Harald Hilldetann, Sigurd Ring &c. ſynes at have regie⸗

ret hift og her i Sverrige og Gotland, ligeſom Ingiald Tilrades

Afkom virkeligen regierede i Vermeland, og hvorhen maaffee

nogle af de Svenſte Konger, ſom Saxo nævner i Harald Hillde-

tanns &c. Tid, bør henfores.
P, 176. L, 8. tilgaaen: Biſp Finnur Joenfen. erindrer i fin

Islandfke Kirke⸗Hiſtorie T. 1. P. 11 og 12 heel vel, at diſſe

Skyts⸗Guder ci maae forſtaaes ſaaledes, at ingen anden dyrke⸗

des i ſaadant Land, og viſer han at Freyr. blev meget dyrket i

Island, ligeſaavel ſom Por. 3 Hallfreds S. Arnæ N. 160 Fo⸗

lio, ſiges nogle Skibsfolk at have fover Freyr Gaver, om de

Tomme tilSverrige, og Por eller Odin, om de komme til Island.

P, 181, L. 10. Hervarar Saga: J Siden af Arnæ N. 202.
k, og 203, begge i Folio, fan og i N. 354, 4to, og 544, ato,
fom er en Membran, flager ; Skulldr pen gallti. blota ad Sonar
bloti 5: til Forſonings Offer, og altſaa ikke til et Offer til So⸗
Jen. Derimod: 582, 4to, 991k, 410, 355. 4to, og 193 13;
Folio ere diſſe Ord aldeles udelukte. Avis da det derfore end ſfal
ftane, fan bliver Det dog uden Toil rettexe, at leſe Sonar end Su-
.. —— NE … nar,

eæ

ENN EP . 653
Dette viſer ellers, at vore Fædre have ofret, for at foer
| fore Deres Spuder, og ſtille Gudernes Brede.
P, 182. Naar jeg kommer til at handle om Freyrs Dyret
ſe ꝛc. Dette har jeg i Denne 3 Tome ei giott paa noget StæD
. for fig, men hift og her. See P, 322. 330. 331. 335. 3377

. 345. 347. 185. 186, 341. 342. 346 0837 | J

P. 183 ved Slutningen af $. 1. J Koytlinga S. C, 115,
P. 230 legges Freyrs Moſe i Sieland. JSyvs Collect. e. 783
ppregnes: Froslov, Froslund, Frorup.

F. 186 ved Slutningen af 6. 2. Markali er der, at udi
Trojamanna Saga i Arnæ N. 544, 4to. P. 77, efter min Udſkriſt
giores Saturnus udtrykkeligen til Freyr, og til gader af Jupiter
eller Por; Hvilfet ſynes tydeligen at vife, at vore Fædre have
havt Tradition om en. dobbelt Freyr: Udi Cod, Worm. P. 358
hos mig, og det egentligen i den Deel, ſom kaldes Skallda , vegs
nes Yngvi Freyr iblant Odins Sonner. Langebec i Scø, Din, T.
1, P. 4. Not, s formoder, at Yngviog Freyr have været 2 ad;
Fillige Perſoner, fordi de i Eddæ 2 Part adſtilles (De faa kaldte
Kennioger Cc Gol. 1), og dette bekrefter min Meening, at der .
haver været en ældre Freyr, efter hoilken den yngre, hvis rette
Naon har været Yngve, har taget Navnet op. -

P, 190 ved Slutningen af 91. Bircherod | de monetis Da-
norum P. 27 og 28 viſer i hvor mange Sprog det Navn Tyr er
antaget for at betegne en Ore; og at den Tyrs Lignelfe, ſom
Cimbrerne forte med fig, betegnede uden Fvil Guden Tyr, men
- han blander ham med Por. J Syvs Colle&, P. 783 arſees Tyr⸗
ſted og Tyrſtrup for at have Navn af Tyr. .

Nunn 3 LT Pr

'
bh

2

rr

654 rr RB ON
P, 193 ved Slutningen af 6. 2 &, 2- Nærum, en Bondebse &
Sillerod Sogn udi Sieland kaldes i gamle Documentet Niard⸗

Rum. Maaſkee Niord haver havt et Offer Stad der. I Syvs

Colle, P. 783 menes Miordrup at have Navn af Nord. J
Eddæ Fortale efter: Cod. Worm, P. 15 hos mig figes Odin at

vare bleven udi Sverrige faldet Niord, og have været Fader til

Yngvi, fom blev Konge der efter ham: Nu lader det vel at Are
ſelv i fine Schedis P. 76 er næften af ſamme Mcening,- naar han
figer, af Ingvi, Tyrkernes Konge, var Gader til Niordr, de
Svenffes Konge ; Men udi ſelvſamme Cod. Worm. P. 43 og ag
antages ſiden om Niord og Freyr, ligefom hos Snorro, Dog uden

at nævne ham, hoilket ſynes at vife, at Samleren af Edda, og
Forſatteren af Fortalen ei have været cen. Perſon, med mindre

man vilde fige, at der have været tvende Nord; Cen den vie
dige, og den anden været Odin, ſom havde faldet fig op efter
Niord, ſaa og åt Yngve og Freyr havde værer tvende forffiællige
Perſoner, efterdi Cod, Worm. ei figer paa det fidfte Stad, at

- Freyr hedte ogſaa Yngve, og taler, Desuden alene om ham ſom

Gud, og ei fom Konge; Thi da funde man troe, at Fortalens

Forſatter og Eddæ Samler havde været cen Perſon, hvitfet og

Den hele Gammenhæng i Cod. Worm, ſynes at viſe. End mere,
Den faa kaldte Skallda begynder P. 106. og forbindes aabenbade
med Slutningen af den 62 Fabel i Refenii trykte Edda. Udi
Denne Skallda ftager P. 126 Den 55 Fab. hos Refen, F. 133 Den $77

og faa videre, . Dog vel mueligt at noget af Dette er ved Indbind⸗

ningen kommet i Uorden. J den ſiges P. 107, at den er Ørenet for
unge Poeter, og endeligen forekommer i den, ſaavelſom i Forta
len og i Edda den Tanke allevegne, at Odin og Aſerne have været

Trojaner hvilfet Dog ei bebræftes ved nogen Viſe, med mindre

”” man

man didhen vil: fore, at i Voluſpa ſtaaer, at Guderne ſamledes
paa Ha Mark, af hvitfet eenefte Stæd, ſom Dog fan forklares
anderledes, man ei maae flutte, at vore ældfte Forfædre have havt
denne Meening; Men af det foregadende Fan man med temmelig
Grund ſlutte, af Fortalen, Edda pg Skallda have havt een Forfatter,
hyorvel Demed mange Forandringer ere komne til os, faa qt ikke cen
Codex kommer overeens med den anden. Da der nu i Denne ſidſte
ſiges F. 251, at den Danſke Kong Valdemar var hans, nemlig Fors

fatterens Herre, eg da Snorro paa mange Stader anfores, faa

fønes dette at viſe, at Snorre ei har ſtrevet Den (i Det mindſte ei
ſaaledes ſom Den nu ev) thi han var aldrig i Danmark, min

dette paſſer fig meget vel paa hans Broder San Oluf Hvitafkalld,

fod omtrent forf i det 13 Saculo, eg ded 1259, thi ban kom

. 3236 til Valdemar 2, ag opholdt fig negen Tid hos ham; Han

nar en ſtor Poet, og * ev Det rimeligt at han. har fkrevet til

de unge Poeters Beſte. Arnes har og været af Den Mening, at

Snorro ei har ſamlet Edda; paa diſſe Grunde, fee Biſp Finnur
Joenfens fortreflige Islandſte Kirke⸗Hiſtorie T. 1. P. 208 o9
209, mer hån har og fradomt Oluf Skellda, fordi Deri nævnes
"faadanne, fom have fever efter ham, Biſp Finaur ſoarer hertil,

at diſſe ſidſte (ſoin ikkun eve faa) kunne være fatte ind af Affris
merne, og mener han at Det er faa flor Lærdom i Skalida , og

Kundfkab imen Grakiſte og Latinſte Sprog, at det ei paſſer ſig

paa nogm efter Olufs Tid, Da flige Mend ei mere fandtes paa
Zetand. Nu tilftaaer jeg gierne, åt der i Skallda er. temmelig

Lærdom, men da man. i Anpaler, ſenere ſtrevne, finder Spor ef .

rer, at Deres Forfattere have forſtaaet Latin, faa fones mig dette”
Bevits et at. være ſterkt nok. Den almindelige og gamle Tradis

Ron cilegger Sngero: Edda » og enten Suarro eller Olaf Skallde,
Snorro

— NE

e J 70"

ER 2 ON | I 653

656 NR HORN. —
Snorro fan el have ſtrevet den ſidſte for ovenanforte Aarſagte,
rimeligen altſaa Olof, og for anførte Aarſager maae han sg
have famlet Edda, fom vi nu have den, og derfore fan vel Snorre
fort have ſamlet den, ei for at give og noget Syſtema af vore
Fedres Theologie, men for at danne Poeter, for hoilke Mythos
logien var umiſtelig, men derfore fan dog Edda tiene til at oplyſe
vore Fadres Theologie, da den indeholder faa meget af den, og
” et taget af futter gamle Viſer, ſom og jævnlfigen i Cod, Warm.
anfores, og hodraf vi endnu have De fleſte, endſtient utrykte, i
Den faa kaldte Semundi Edde, og fornemmelig er den taget af
Voluſpa, og er ſom en Art af Forklaring over den. Ellers fore
komme i Sæmundi Edda adſtillige Viſer, ſom Samleren af den
trykte Edda og i Cod. Worm., enten ikke har havt, eller Dog et
brugt, maaſkee fordi de ei nok tiente tif hans Henſigt, Da de for
- Den ſtorſte Deel indeholde lidet om Guderne, og handle meeſt om
enkelte Perſoners Tildragelſer. JF Skallda anføres ellers mang⸗
foldige Vers, ſom nu beklageligen ere reent borte, undtagen det
lidet, ſom der anfores; Deels maaſtee forlorede i Den ſorte Dod,
men meeſt ved Reformationen, da man giorde fig en Xxe af at
odelegge Forfædrenes Skrifter. Biſp Finnur mener, at det deg
er rimeligt, at Snorro har førft begynde at ſamle Edde, ja maa⸗
ffee endog Skallda, efterdi i nogle Annaler; fonr'eve revne for
1400, Edda udtrykkeligen tillegges ham, og mener han at Snom
ei har faaet den færdig, og derover overladt dens Fuldfærdigen
til fin Broder» Son, og kicreſte Diſcipel Olaf. Vidſt er det,
at om Snorro har havt Deel i Edda, faa maae en anden have
bragt den til Ende, ſom i Henſeende til Aſerne har have en gand⸗

— fle anden Tænfemaade, end Snorro, og indført alt det Trojan |
Toy. 3 Codice Regio, thi i Cod. Worm, flager det ikke, og eß
i | * rer

N

" 0 0, i .

EN! FR . 67

ter den i ben tryfre Edda udi Fortalen, ſ ſiges udtrykkelig, atEdds

er (brevet for Poeternes ſtyld, og har Navn af det Latinge Ord:

edo 2: jeg fætter fammen , forarbeyder noget, Digter. - Og den⸗ |
ne Derivetion er maafkee rettere end af Det Jslandſte Ord Edda

o:.en Olde⸗Moder; thi Det kommer overeens med den Latinſtke
Erudition og Tenkemaade, ſom Forfatteren af Skallda beſad.

"Qt Olaf haver ffrevet Skallde bekroftes ogſaa derved, at der ikke

anfores Vers af ham, da han dog var faa ſtor Poet, og dem
kunde ingen anden udelade, uden han felv af Ydmyghed; aller⸗
heldft der anfores Vers af Saorro, ſom var hans Farbroder,
og af Sturle, fom var hang Broder. Foruden Codex Wormia-

i nus have vi følgende Codices af Edda, ſom deels indeholde det

heele Værk i en vid Mening, deels kun nogle Stykker deraf,

. Undertiden af Edda, undertiden af Kenninger, eller Skaldſtka⸗
parmal, og undertiden af Skallda, men alle i hver fin Or⸗

Den, og den ene ikke ſom den anden. Om 742, 4to, haver jeg
forhen talet. Den indeholder Kenningar alene, kommer meeſt
. Overeens med Refenii Edition, men har dog adffiltge mere. N.

| 756 Ato, kommer af alle meeſt overeens med Cod, Worm., und⸗

tagen i Orthographien, men er defect, og begynder forſt P. 30 i
Cod, Worm. med diſſe Ord: du afla, oc har til giordu, feir hamsr

— ok tavng ok ſtedia, og ender med P. 97 i Cod. Worm. og diſſe

Ord: Æge hotte gofugligt har um at ſiiazt. Vegg File oll voni
par tiolidud med fog - - - - , Paa mange Stader er Membra-
nen ufæfelig, Den indehofder egentlig kun et Stykke af Edda,
og. har ved Slutningen af den 49 Fabel et fanget Stokke on?
Trojanerne, ſom Der giores til Aſer, og findes dette Stykke i
Cod. Worm. P, 107, noget efter Den 62 Fabel. Men her ſiges

at Snorro, Hovedmand for Edda, haver lagt dette til, hvilket

Svyvende Deel. V (SIF ER uden

i

24

la ed

- . A

658 BENE RENE

uden Toil er urigtigt, men dåg viſer hvor gammel den Sagn

er, at Snorro haver vævet Den forfte, fom har lagt Haand paa

Edde. N. 754, 4to, en Papiirs Codex, hvorudi ftaager antegnet,

at Snorro Srurlefån haver Dette tillagt. Den kommer og. overens

med Cod. Worm., er defett paq nogle Steder, men kan bedre fæfes
end den forrige. Den begynder med P. 109 i Cod, Worm., og

diſſe Ord: Sögunne enn dan var er heir ſo - - - at Midgerds

ormur fiengi har bana, ean pattafærda beir tik po ac Aksllid

beri banord af Eori, . Fra P, 115 til P. 145 i Cod. Worm. fats

tes alt. Den flutter med P.. 209 I Cod, Worm., og med Denne
ik af Eylifor:

Hyrd liter himne ayrder

Hæin Mariu Sveini

Mattvinr millding drottar.

Den indeholder egentlig noget af Kenningar og af Skallde.

N. 757. 4to er en Membran, og begynder med C. Worm,
P. 244: 09 Diffe Ord: er - - - - hliod fat - » < - + kvikindes
eyra ma ſxilia ·· ·⸗. Hliod of hefur margar Kvinqvislen
Den har ikke alene ofte Tingene. i en anden Orden end. i Cod.

" Worm, , faaledes anfører Den Pi 41 hvad ſom i Cod. Worm,

ſtaaer P, 7288, men den viger og ofte gandſte fra Cod. Worm,,

og følger N. 748: Membranen er paa nogle Stader ilde med⸗

handlet, og fuld af Huller. Den ender med: Fuglsheire, og
diſſe Ord: heimgas gagt ok hel - - - + - 2 .. Edda, Ken.

vingar Dog Skallda ſtaae iblant hinanden i- den, ſom maas

fee er ſteet ved Indbindningen. N. 747.470, "er en Pas
piirs Codex, og. begynder Med: Nu um hrid hefur ſagt veri
"hvorfu Kenna f kel ha lute. Hiſt og bet haver Den adffiligt, ſem

. — ſtaaet

NE

re

OR RE RR 659
ſtaager i Cod, Warm., men og meget, ſom ikke findes der. Hoor⸗

. vel den er Fun paa Papir, faa er den Dog gammel, og vidft af
det 15 Sacuio. Til Slutning har den Sogn er hinn minnfte,
Lutur femann ladins &c., og derpaa har den ikkun 2 Blade,
men Reften ev borte. Dette findes i N. 757. P. 18, og i Cod,
Worm, P, 257, hoorvel af en anden Orthographie, og med nogs
… fe andre Ord. Og denne Codex troer jeg af være et Stykke af
… Olaf Hvitafkallds ægte og uforfølffede Skallde, thi P. 153 citeres -
Are, og figer Autor om ſig, at han haver jevnfort Den Latinſte
og Nordiffe Proſodie. N. 753, 41t0, ev en Papiirs Codex, og
gaaer fra P. 217 til P. 242 i Cod, Worm, , og indeholder Skallda,,
Dog noget kortere, udeladende alle Verſene, og meget andet,
Synes fun at være et Udtog, ſom en har giort til fir eget Brug.
Er dog paa nogle Stæder anderledes end i Cod, Worm, Des
gynder ſaaledes: Pau fornu Skalldinn.og Ritmeiſtarar fem Leturs
hætti, og Runer tilſetta, og ender: i ſemdok fælu med gude ok
hans aſtrinum. Amen, Finis, J ſamme N. 753 er og et an⸗
det Fragment af Skallde, men med en anden Haand, ſom begyn⸗
der med P, 237 i Cod, Worm. og-diffe Ord: Pad gidra horpurær
ok eon helldur hin meire Söngfilinn, og ender med P. 412, og
Diffe Ord: enn i ofru, ok hinu fioräs alhendinger ok riphent.
Den er inddeelt i 14 Capitler, hovilket røber dene Nyhed. Den
er baade kortere og længre end Cod. Worm, , og i en gandfee an⸗
den Orden, og har noget, ſom ikke ftaaer | Cod, Worm. Er
defect baade i Beghndelſen og Slutningen. J N. 747, 4t0,
ere og nogle gamle og næften ulæfelige Papiirs⸗Blade af Skallda,
fom begynder med P, 257 i Cod. Worm. og diſſe Ord: Sogn er
hinn minſti lutr ſamarledios, og ender med: Pann er med fer he-
Fur XIX. lykle , ok VIII, radder, Oknueimma ++ -> >, hvilket
— Oooo deg

- | . - —

—

6660 * ki ON
Pieg ikke Fan finde i Cod. Worm. , egTmaaffee ti ſtaaer der. N.

748; 410, er en Membran, indeholder forſt adffillige Viſer af
Sæmundi Edda, derpaa et Stykke af Skallda, ſom begynder ſaa⸗

. Jedeg: » - + gerd er hat kallat æf længi ær talat um hit fama æfni

fæm Gudbrandr qvad i Svålu, hvilket jeg ei fan finde i Cod.
Waorm., men ikke flænge efter kommer noget, ſom ſtaaer der P.
244." Bed. P. 295 i Cod. Worm., ſtaaer i min Afftrift af denne
Codex N. 748. P. 110 diſſe mærfelige Ord: Pær ær bykr beim
lutlikar ær Olafe Pordarſon (hvitafxalld) hæfr ſamenſætt. Upp-
hæfr Skalldfxapliger Kænningar æptir fvi ſæm fundiat hæfer i Kvæ-
dum hofud fxalida, oc Snorri hæfer fidan ſamanfært oc fært, Her⸗
efter ſtulde forſt Olaf have ſtrevet Skallde , og ſiden Snorro
fuldſEi den, Da det dog ev efter mine Tanker tvertimod. Imid⸗
lertid da denne Codex ſynes at være revet ſidſt idet14 Sæculo, faa
ev dette et obermaade vigtigt Beviis for den Mening ,. at Diffe tvende
ftore Mænd ere Forfattere af Skellds, Diſſe Ord tillige med
Det folgende til P. 125, ſtaaer ikke i Cod. Worm. mien derpaa
folger noget, fon ſtaaer Der P. 188,” Dette Stykke, ſom tik
legges Snorro, ſynes ellers at væven Deel af Kenningir, Der⸗
efter fortfætteg Skallda, dog i en anden Orden end i Cod. Worm.,
vg ſynes Læfemaaderne undertiden at være bedre. Noget er fat
til, og" meget udelade, J Slutningen. er den defect, og ender.

med Klede heiti, og diſſe Ord: Euphiona eft bonus fonus, ut ao-

biscum & non cum nobis vel qvum littera Kribitur & non pronua- |

ciatur ur eireum amieta. Denne Cadex er cen af de ppperfte af
Skalida, dog er Den ſenere ſtrevet end hvad der ftaaer foran af
Sæmundi Edds. Jeg haver ladet den udſtrive ved den Islandffe
Student Isfold, og de andre ved Magnuffen, ſom begge ere iblant de
beſte Jölendere vi have, til at copiere rigtig, og til at laſe Mem-

08 braner

— — — —

-ø
. ⸗

J EN D U 661
braner, N. 7590, 4t0, Papiir, une, deelt i Capitler, indeholder
…… Edda øg Kenninger, hvilket og alle de folgende giore. Jeg har
ladet dem sonferere. ved Mognuſſen med Refenii Edda, Denne
legger endeel til, hoilket de og faſt alle giore, og folge de omtrent
Ordenen i Refenii Edda. Markeligt er det, at Vinde heite ude⸗
lade De alle. N. 751, 4to, nye, Papiir, delet i dæm⸗ Sågur,
fattes i paa nogle Steder. N. 743, i aflang 410, fÉrevet med
" Kerill Jorunds Sons Haand, uden Toil i forrige Saculo, fat⸗
tes noget i Edda; Er igiennemgaaet og rettet af Arna Magnæo,
ved Slutningen ere nogle Viſer, deriblant noge af Gunlaug
Ormſtunga Sage, og cen af Heidarviga Saga, N. 738 er i aflang
Folio, hvorvel den regnes blant Ovarterne, Papiir, nye, da
Den indeholder et Stykke af Wormii literatura Runica, har af
Eddæ Fortale intet, uden om Saturnus, fiden noget af Eddæ

kuna

forſte Deel, derpaa Eddæ fidfte DEL, og Derefter en Farrago, FE

meeſt af Viſer, af Grettis Saga, Sæmundi Edda &c, X. 747,
ato, Papiir, nye, har forft Edda, hvori fattes noget hiſt og
her, fiden Heimdalls for eller Rigs pattr. Derpaa noget af Skall-
"de, og fiden Det foranforte gamle Stykke af Skellda, N. 752.
Ato, en Papiirs Codex, nye, meget galt ffrevet, faa den næften
ev uforſtaaelig. Indeholder ikkun den egentlige Edda, hvorudi
endda fattes noget. N. 740, 410, indeholder vgſaa ikkun den.
rette Edda » og begynder. Kenningar forſt med Hovedets Tilnavne,
hvorpaa, den ikkun har et par Stykker, hvile vige gandſke fra
De andre, og fan flutter den, Den er Papiir, og nye, og meget
galt ſtrevet. N. 754, 410, er nye, Papiir, har foran Voluspe,
Havamel, Rigspattur, og derpaa Den egentlige Edda, Begyn⸗
Der forſt med Fab, 1. N. 758, 4t0, Papiir, nye, begynder
med Fab, 3; indeholder ikkun Den egentlige Edda, men ev defect.

Oooo 3 N. 749;

662 — E
N. 749, to, Papiir, nye, indeholder (fun Kenninger, er
gnavet og defect. N. 741, 410, Papiir, indeholder Edd, er j
ſtrevet ſidſt i ſorrige Sæculo med den Islandſte Præft Hr. Jon |
iQBillingaholte hans Haand, N. 744; Papiir, nye, indeholder
Skallda, ev førever med Jon Olafs Sons Haand. . (N. 745 og de ;
folgende fores engang an, naar de ere confererede). N. 760, 4to,
er en Dan Verſion, glort ved den bekiendte Peder Syv efter en Co-
dex, 'Stephanius har eyet, men fom ei har været nogen anden end
Mogpi Olavii interpolerede. Syv gav ei fin ud, fordi Reſen fos
vefom ham. N. 761, 4to, ev ſtrevet med Arnæ Magnæi egen
Baand, og indeholder endeel af Verſene i Edde,. udſkrevne, og
tildeels, hvorvel heel ſielden, noget lidet forklarede ved Arnss,
Tilſidſt kommer Skallda Tal 3: Lifte over vore gamle Peeter,
forſt udſtrevet efter et Manuſcript af Snorronis Norſke Kronike,
paa vort Univerſitets Bibliotheque, hvor Det. ſtaaer i Slutnin⸗
gen; og fiden efter et Papiirs Manuſcript af Edda, ſom er ud⸗
ſtrevet efter en Membran, der forvares paa Upſala Bibliotheque,
og enbdeligen det trykte „ſom ſtaaer bageſt i Peringfriolds Heims
" Kringla, Dette Skallda Tal fortiener vift af Opmarkſomhid og
en noye Udgave; hvorvel der ikke opregner uden de Skallder, fa
have været i Kongers og Jarlers Tieneſte, forbigaaer og allede |
Poemata, hvig Forfattere ikke vides, faa at her er ikke nær ft
vver alle vore Poeter, mindre Poemars, N. 739, 410, fire
med Arnæ egen Haand, indeholder hang Annotationer over Edd.
Dan anforer der en Membrane af. Edda, ſom han hav eyet i 410,
(og fom uden vil er forgaaet i Kiobenhavns Ildebrand). Er
Dee! Deri figer han at være taget af Snorronis Poetiſte Værk, em
deel af Olhf Porderſon⸗ Poetiſte Vark, og endeel af en ande
Autor, ſom levede i det 14 4 Saule, os ſom anforer Olai Reg⸗
ler;

NE EU WwW . 663

ker: Og ham mener han og at have ſamlet Fablerne. Alt Dette
anforer han efter Pagina Tal. Skade at denne koſtbare Codex
er borte: Den Upſalſte Codex ſiger han at komme overeens med
fin til P 218, men at udelade Gulls Kenninger, Grottafsungr,
og endeel Vers; Og derpaa at fpringe lige til P. 322 hos ham,
— øg være fiden lige med hans til P. 353. En Papiiré Codex af
Edda i Oxford gives derpaa Efterretning om. Den lærde Svens
ſte Salan havde udførevet Den. - Efter Edd: Silutning i Denne
Codex folger Skalda Tal; Derpaa Afmaling, af de 3. fore Gu

der, ligefom hos Verelius i Noterne til Gautreks Saga, fag Ær-

tartal fra Adam til Odin, og endetigen noget af Skallda. Da den
trykte Saxo anfores i Den, faa er den vel ikke revet for ſidſt i det
36 Gæcufo. Om den Papiirs Edda, ſom er i Wolfenbuͤttel,
troer Arnes, at den er udfkrevet efter Magni Olævii interpolation,
pg vidner han at de flefte, fom nu haves paa Island, ere efs
ter Den, og endnu værre. Han taler og om en Codex .af Edda,
ſom han fif 1703 i Flatey ffrevet med den Islandſte Præft Jon
Olafsſon i Raudafand hans Haand, (og form jeg ſlutter at dære
N. 744, eller dog i der mindfte, at N. 744 ev en Deel detaf);
"Øg Den forfte Deel, nemfig Edda felv, udſkrevet efter et Exem⸗
plar, fom Ottar Gudmundſon i Biarney havde Ørevet, og Den

ſidſte Deel, nemlig Skallda, udffrevet efter nogle gamle Papirer
i Ato, ſtrevne, ſom der meentes af Gudmund Ppordarfån, (her

mener Arnas at det bør være Peter Pordar Son) I Borgarfiord
eller Bredafiord. J ſamme gamle Papirer vare og nogle Viſer,
og Skallda Tal, Arnas mener at Samleren af Edda" har-fun ſtre⸗
vet den ſor Poeternes ſtyld, og ikke for at levere vore Fadres
Theologie, (ved hvilken Leilighed Dog det meſte vi vide om den, er
konimet til os). Om Codices af Edda i gvo ſtal jeg handle ved

en

⸗

hm

664 RA Æ .
. en anden Leilighed. Af det jeg ſiger i Slutningen af $. 2 om Odin

og Niord ud af Vaffrudnismal, ſynes mig at have Fope til af
utte, at den ſidſte Odin blev ei af alle anſeet for en Gud. |

" P, 197, L. 6, Hammer: Alt det, ſom anſaaes for helligt,
maatte indvies ved Pors Hammer, eller ved at glove Den efter
med Fingrene. See P, 160,

P, 198 ved Slutningen af $. 3. Naar herved ſigtes til
den Saxiſte Odin, faa kan Ruſſer maaſkee nok antages.

P. 199. L. 15. Ballder; J Sielland ligger Ballderup.

| P, 201 ved Slutningen af $. 4. J Codice Wormiano P.

122 ſiges, at Ulfr Ugga Son haver i Det Poems, faldet Hos-
drspu, qvædet et langt Stykke om Ballder, efter Ballders Saga,
"(hvorved efter min Mening ei forftaaes nogen reven Saga, men
en mundtlig Fortælling. Denne Poet fevede ved Aar 1000).

… P, 202 ſidſte Linie; Hothers. Dette vedkommer den Sa⸗
xiſte Ballder, |

P. 203. L. 17. Steibemer: Ethelwerdus P. g33 talte om
| Voithar, Wodans Søn, og Beda endnu for ham om Vitta.

P, 204 ved Slutningen af $. 5. FN. 544 udi Breta elle
Eneas'S, ſiges, P. 362 hos mig, at den Brittife Konge Ksdall

.—, (Cadvallo) dræbte den Saxiſte Kong Edvin, og hans Son Us

vid, og den. Konge ſom hedte Ballder. Galfridus Falder denne
ſidſte L. 12, C. 8 Godboldus Rex oreadum. Heraf fees ellers,

"hvor længe Ballders Navn blev vedligeholde iblant Saxerne, thi
dette Slag ſteede Har 640, |

P, 206.

I
—1
så

Å ned

P. 206. G. 7. E. 9. Graders Længde: Maaſtee 'en Grad

er Det ſamme her ſom en Raft, hvilfen Bede de numerorum divi-

| ſione Op. T. 1. P. 163 ſiger at være faa meget fom 2 Leucæ, el⸗

ſer 3 Mile og tenker jeg at Leuca ev det ſamme, ſom Lieu nu i
— &ranfrige,

P, 207 ſidſte Linie: eller og ſtammede fra ham.

P. 208. L. 10, Herkomſt: Dette viſer, at Aſer og Var⸗

ner ere, i det mindſte i Norden, blevne ſammenſtobte til, og an

ſeede for eet Folk.

P, 208 fed Slutningen af 9. 7. $ Cod. Worm. p. 358
giores Heimdal til en Son af Odin, .

P. 209. L. 16. Hirſe: og kommer Dette overeens mid vort: :

brygge.
P, 211 ved Slutningen af 6. 8. 3 Syvs Collect. P. 281
menes Bragerup I Danmark at have Navn af Brage.

7P. 212 ved Slutningen af $. 10» J Cod, Worm, P. 124

kaldes Hådur Odins Son, og paffer dette fig maaſtee paa den

eldſte Hother, thi det er ikke urimeligt, athan haver af Avind drebt

fin Broder Balldur, og at man derſore haver tillagt: dette Lokes

Indſtydelſe, ſom et ont Veſens, og tilſtrevet det en Vanvare.
Diſſe Formodninger bekræftes Derved, at man ikke læfer, at

HFödur fif nogen Straf. Ved Hådur forſtaaes ellers uden Tvil
Natten i en mythologiſt Mening: Derfor ſiges han at være blind,

CBed-Vile eller Vale forſtaaes nof Morgenreden; Hvorfore han
og kaldes Ali, fordi han foder Dagen, af ala. Hans Noder
hedte Rinds, fordi'da ſtödes Dagen frem, eller rinder op» af

Syvende Deel. —Pppp Verbo

BR RBR

"4

Verbo risde; J Vegtems Quide udi den game Edda ſtges Rinds at

øn

Nm

6 OR NR

have fod ham i Veſter⸗Salen, (fordi Solen gaaer der ned, og

. Bøn var een Dag gammel, Da han kom op igen i Oſter). Vik
kaldes han uden Tvil af Verbe vila, fordi Solen ved fin gang sis

geſom omgiærder Jorden. Da nu heraf ſees, at een af Odios
Koner, og 2 af hang Sonner vedkommer Solen, faa bekraf⸗
teg Derved Den Mening, at ved Odin felv forſtaaes Solen.

P. 212: $. 11, L. 2. Rinds. Udi Edds anfores alene hen⸗

bes Navn, og ſiges ei hvo hun var. Saxo er den, (om gide

hende til en Rusſiſt Prindſeſſe. Maaſtee Saxo's Rinds ei Haver
hedet faa, og at han fun haver givet hende Dette Navn, fordi

han haver ſammenblandet de adffillige Odini, Ballder og Horher;

:. p. 213 ved Slutningen af $. 117. IN. 742, 410, F. ag

hos mig, hvilet indeholder Skallda, kaldes Vales Heſt Veſteino,

blevet ihielſlaget i Sverrige af de Danſte, og at den anden er

(hvorved aden Toil ſigtes til den Fabel at han var fod i Beften).

Paa den veed han med de andre Guder til Things.

E 214 ved Slutningen af $ 12. Eſter Skallåe N. 742,

"40, P, 723 ſtal Uller have havt et Skib, ſom hedte Skiolider,

Herved kunde man falde paa underlige Tanker, om ei i hans
Perſon ſtak de Engeiſte Skribenters Seeaf, Seaf eller Sceoldves,
ſam i fin Ungdom kom til Skaane paa. et Skib fulde med Waa⸗
ben, og ſom var Saxernes Stifter. Da kunde man bedre be⸗
gribe Aarſagen til Fiendſkabet melem Danfe og Saxer, thi-da
havde de Danfke ihielſlaget Saxernes Gud og Formand. Mee
vil man giore 2 Perſoner af Oller og Mitorhin, faa mage man
antage, at den forfte haver levet med Den mellemſte Odin, og er

ÅJ

i
⸗

|

din Satife. Oam, og bleven dræbe i Fyeti: "Otter hår da
maaſkee ſom en Indfod villet udgive fig for Den Lette. Odin, og
beftredet Den Fremmede. .

BR: ER BR 0 664

P, 214. 6. 13. L, 10. Midgardsormen: g Arnæ N. 686;

" yto, overfættes Levisthan ved Midgards Ormen, udi et Styk⸗
- Fe af en Islandſt Overfættelfe af Jobs Bog. Heraf ſees, at.

vore chriſtelige Sorfæbre have anſeet Midgards Ormen ſor Dies :

velen. | .
P, 216. L, 7 og 8. Guddom. Det er uvidſt om der er

Forſtkigl mellem Loke og Utgerde Løke, thi den ſidſte boede i

ZJotunheim, og Loke var en Jotun, hvorvel han regnedes iblant
Aſerne.

P. 216. * 21. Fortalen. Maafree han og der giores til J

Ulyldes for fin Snildhed, allerheldſt jeg. nu er overbeviig om, at
den, ſom fidft haver lagt Haand paa Edda, haver bragt Forta⸗
len, Edda Kenniøger og Skallda omtrent i Den Form vi nu have
den udi Cod, Wormisno, Undtagen Den Uorden, ſom er kommet
ind ved Indbindningen.

P. 217. §. 14. L. 2. Konge: Dette viſer, at der dog var

Forſticl imellem Loke, og Urgarde Loxe; Dog ere de maaſtkee
blevne blandede ſammen i ſenert Tider ved det de begge vare 36

” tuner.” . J —
- P, 218. 6. ts. L. 1. Æger: Mærkeligt ev det, at paa det .

Waliſke Sprog kaldes Oceanus Eigion, og paa det Jriſte Ai-
gein, ſet Lhuyd's Arcli; Brit, P, 15. Maaffee det Rgeiſte Hav

horer ogſaa herhid. Paa Eſtniſt betyder Jeggi eller Joggi og

pan Sing Joris" en Strom. See Mollers Eſtland P. 125.

Pppp. > WM P. 218.

668, PN BM ON
E. 218. 6. 15. L. 2. Loge: Dentie Loge et maafkee Pleven

blandet med · Loxe, allerheldſt han og var en Joter, og ham tits

kommer maaffee Det Gode, ſom tillegges Loxe. Lagerbring i
So. Hiſt. T. 1. P. 48 mener, at Logerdag haver Navn af Le-
ge; men da Islenderne ſtrive den Laugurdag, faner det rimelige⸗
re at den haver Navn af Laugs >: Toening, Vand, end af Loge,

P. 220, L. 7. Gymir: Torfæus H. Norv. T. 1. P. 156 og

157 anforer Sxellda herfor. I Kenningar KK 2'P. 2 ſynes ban
og at kaldes Ymer, eller rettere fi ſigtes herved maafter til Hrym⸗
puſſen Yme, udi hvisBiod alle Hrympuſſer druknede (faa Vans
det, Havet, derfore gierne fan kaldes Imes Blod). Freyr ægs
tede. Gerdur, Gymers Dotter, ere nu Gymer og Hler cen, fon
ſees heraf hvor nær Hler og Aſerne have været beſoogrede.

P. 222. L 4. om: Altſaa har Saxo dog habt noget at gade
efter i vore Forfædres Traditioner, i Henſeende til den Mening,
at Aferne dyrkedes over Den gandſte Verden.

P. 222 ved slutningen af §. 16. J Volufpa Stropha 18 |

ſiges, at Odin gav Manden til Asxur og.Embla, Hænir Foran
den, og Lödur Skikkelſen, Smukhed. Heraf fees, at diſſe 3

ere blevne anſeete for at væve De ſamme fom Har, Jafnhar og pri
die, eller og Odin, Vili og Ve, og folgeligen Brodre. Altſaa
horer Hænir til de ældfte og fornemſte Guder, endſtiont han ſiden
er bleven fat ned, og Lödurs Guddom reent forglemt, Hvorvel
De adfſkillige Loiher eve vel blevne opkaldte efter ham.

| P. 223 ved Sluiningen af $. 17. Om Noexen fee Elsner i
Mem. de l'Acad. de Berlin 1747. P. 472. Moller i Eſtland P.
125 Vidner, at han paa Finſt kaldes Nåde. "Ingerbring vidnet

Ki i tt : i So.

EN BB EN 669
6. Sig. T. i. P. 484 ar Blaͤkulla var hans Kone, og at de
ſaa kaldte Sioraa våre hans Betientere.

P, 223 ved Slutningen af $. 18. Saxo taler i Anledning
af Behder om Halv Guder. J Danffe Atlas T, 3. P. 563 tale
om Vifti, en Afgud i Aalborg Stift.

P. 224. L. 14. Skikkelſe. Dette kom af deres Lærdom o om
Sjælevandringen,

P, 224. $. 20. Marbendil, Udi Alfs Saga hos Arnas N.

202 d; Folio, ſtaaer og Marbendil, men i 202, 2, b, e, e,

F, alle i Folio, ftaaer marmendil, og marmennil, faa at jeg: ans
feer marbendil for urigtig. ”

PP, 228. L. 7. ærlig: Om ſaadan Huliz Hieln tales i
" Foltbrædra Saga, P, s2i Arnæ N. 132 f Folio. 9

P. 227. L 2. dem: J Sporftein Uxafårs S, udi Arnæ N.
363, b, P. 283 bag ved Erix Raudes 8. figes en hvid Biorn at
være feet af Geiter lobe for Porſteia, hvoraf han fitted ; at
Porſtein var af flor Slægt. F
| P. 227. L. 3 69 4. Landvetter: 3 Fiouni H. AI. Bl. T.
1. P. 13 forekomme tvende ſaadanne Landvætter paa Island ved
Navn: Sviafellsaas, og den Perſon Codran hans Armadur, ſom
boede i en Steen. Denne Lærdom hører efrer min Mening til
de aldſte Tider, da man foreftilte fig heele Naturen befiælet, og
vedkommer ei Odins Syſtema, men har tj kunnet blive udrede, .
det af Odin. E
. P, 228. 6. 22. ved · de ſorte Aifer: Løgerbring formoder iSo.
»bift 7 T, 1 P, 325 at De vare Bergmænd og Smedde, men det

Ppppz3 er

' ' ” '
(4 -

"OR ARE BL

er klart af Edda, at de have været Mander, Dog et det vidg,

at der og var et Folk, ſom hedte Alfer, og ſom tildeels ſones at

-have fulgt ind med Aſerne, ſiden de vare i Ægirs Giceſtebud;

Med mindre man vil fige at De boede forhen i Norden, og (loge
fig til Aſerne Da de komme did. .

P. 232. L. 6, heden fra; Konge: Maafree han og havde

Navn af Ely 2: flavius, fordi han opholdte fig i Elver.

P. 234 ved Slutningen af $. 22. Pensnt i tour in Scotland
1772 P. 215 ſtriver, at paa Den veftlige Øe Jura pleye gamle
Koner, naar de antage fig at helbrede et Menneſte, at munk
nogle HexeVers, og troe de at et Stykke af er Field⸗Aſketree bes

"Æytter imod Elver, Paa famme veftlige Øer fætte, P. gir,

Malkepigerne Malk hen i en rund flad Steen, ſom hard tij ;

Fod i Omkreds, til Ghtuagich, hvilke Penanr figer at ban ikke

kiender (og ſom ere uden Tvil et Slags Aander ligeſom vore

……, Niffer, til hvilfe den gemeene Mand, dog mere i forrige Tider
end nu, henſatte altid hoer Jule Aften fod Grod og SELE). .

P, 236. L. 5. Aſerne: hvilket atter. tiener til at bikeeſte,

ai mange af ordens gamle Indvaanere ſloge fig til Odin,

P, 239. L. 7. Litur: Saadant Navn havde og den, ſen
Spor ſparkede paa Balldurs Baal, og figtes herved uden Toil tif

Lappernes lave Statur.

P. 244. L. 4. Mekienborgſke: Dog bane de maaſkee beboet

endeel af Vagerland.

… P. 247. L. 8. Soiin: Dette vaſſer fy nogenlunde pas
Freyrs: Salt.

WET sm

F. 247 ved Slutningen af 6. 1. Spelman i Gloffario P. 290
mener, at Stoneheng i Engelland havr-været Herthæ Tempel, og
hendes Dyrkelſe indført af Angel: Sagerne, (Dog er Stoneheng
uden Toil ældre, og i Det 5 Seculo have nok Angel⸗Saxerne
ikke dyrket Hertha), Om hende handler Elsner i Mem. de lF'acad.
de Berlin 1747, P. 446 - 476; 1748 P. 441— 464. hvor. han
anſeer Ruͤgen for det Sted hos Tacitus, hvor hun dyrkedes, og
ſtriver jmod Ancherfens Menins, hoorefierd det Rulle v være. Giv
. land. | |
P. 250. L, 7. Agnir: Den — uden Frit til fildigere
| Tider.

— P, 252, ide Linie; Gotnaland: Maaſtee Reid ⸗Gotland.
| Sporsmaal Dog om det forſtaaes, naar Gotner alene nævnes,

P. 254 ved Slutningen af 6. 2. g Arnæ N. 544 udi Tro-
" Jamanna S. P. 92,098 93 udgives Frygg for at have værer Kris
gens Gudinde, og lignes med Pallas. Derimod udgives hun i
famme S. af N. 281, 410, P. 202 for Venus Jovis eller Pors
Dotter, og Mercurii eller Odins Kone. Hun laane i med fin
- egen "Fader. Hedningerne faldte hende Gidiu Sinu, (Deres Guds
inde), Guds Dotter, og P. 203, paa Danfk kaldtes hun Frig.
"(Men det ce klart, at Frig blandes her med Freya, fon. temme⸗
| lig vel kan lignes med Romernes Venus). NE

| P. 255. L. 17. var Maanen: hvilket og beviſes deraf, at

Moaanen er Mafculini generis hos og, men da Solen er Focmi-
nini, hvor fan da Odin være Solen, med mindre man vil troe,

at vore Fædre have tillagt Deres efte Guddomme begge Kion.

om J — P, 258.

674 OR N RBR - |
P. a458 ved Slutningen af $. 4. Ja Verelits. i fit Lexico i
det Ord Difa blott, pil, at Diis betyder baade Gud og Gudinde
Udi Iſidori Lexieo forklares Dufius ved Dæmon, og vidner Augu-
ſtious de civ. Dei L. 15. C. 23, at Gallierne have brugt der i
den Mening. Udi fine Orig, L, g. C. 11 i Slutningen forklarer
Iſidorus end videre, at Galli ved Dufii forſtode ineubi, Hvilke
Romerne kaldte Faunü ficarii, Altfaa komme De overeens med
vore Alfer og Marer. Imidlertid tviler jeg ikke paa, at jo Nav⸗
net ev det ſamme ſom Dis, og at det er en Levning af Den ældfte
hedenſte Religion, ſom var tilfælles for De fleſte Folk i nord Cus
ropa, og fon her i Norden lidde fan ſtor Forandring ved vor
Odin, hvilket ogſaa vifer, at han er kommet fra Egne, hvor ans
ore Begreber herſtede, og hvad Da rimeligere, end at troe, hvad
vore gamle Skribenter fige om hans Ankomſt fra Tanais. Paa
Svenſt haves en trykt Sega om Diſa, hvilken tilſtrives Furu Sxelld,
og vel derfore maae være forft ſtrevet paa Islandſt. Der tre
mange ei ilde ſtukne Kobber. den, og fortælles Derudi der farms
om Difa, ſom om Kraxe, Regnars Dronning, at hun kom bags
De bedakket og ubedekket 20.7 Dog der er ingen Tvil paa, at der
aldrig haver været en Perſon til af det Navn Diſa, men at det
kun var et almindelige Hæders Navn for Gudinder. Ligeſen
jeg troer, at Diar har været det for Guder, endſtiont den lerde
" Schlåzer haver villet nægte, at Diar var Nordiſt, og anſeet det
for iffun at have ſtaaet paa det eene Sted i Snorro P. 4. Men

det er tungt for indfodde Islendere felv, da intet fuldftændigt

Lexicon endnu haves over Sproget, at fige om et hvert enkelt
Om, om Ret er ægte Nordiſk, og hvad Det betyder; med mis

Dre de dade en ugemeen Læsningi i Manuſcripter, og hvor meget
nmere

— —

EA: kg STREG 673

mere maae det da vere tungt for. Fremmede. For kort ſiden has
ver jeg ikke alene fundet Dette Ord i Arnæ N. 116, 8v0, P. 4, i

det Stokke om Odin og hans Strid, men endog med Denne For⸗

klaring: Dier, Jat er Gudir, edur gudliger menn ; ja endog udi
Codice Wormiano p. 324 i Skallda, hvor folgende Navne af Gus

der opregnes. Baund, for hvilfer til Bevis anfores et Vers af
Eyolfr ;-Haupt, belagt med et Vers af Piodoll den Hoinverſt;,
Raugn (eller Reigin ) med et Vers af Einar; Jolner med et Vers
af Einar Skaldaſpiller; og endeligen Diar med et Vers af Kor

maxr, en Poet, ſom levede i det 11 Seculo, og om hvilken vi
have en meget god utrykt Saga, ſom efter Tiden at domme er en

af vore gamle Skriſter, og forfattet i det 12 Seculo. Altſaa er
dette Ord, og dets Betydning uden al Yvil, begge Ord have:

maaſtee eens Oprindelfe med Deus, Des, Dii, Theos. Celterne

kaldte og Guderne Deu, og Indianerne et flags ander Diw
Og af de Navne Dier, Dilar ſlutter jeg at de høre til vor eldſte
Gubstieneſte, Da de ere faa vidtudbredte i Verden; Thi i den 0
dinianffe Lære var God, Gud, As, Æfir i Brug. Og derfore
er det maaffee, at Diar forekommer faa fiælden, Dog maae ien

rilſtaae, a at Dis, Difir forekomme ofte. É

P. 258. L.9 neden fra; Odur: Saaledes reiſte og lis ef⸗

ter Ofiris, for at (ede Stykkerne af hans Legeme ſammen.

P. 459. L. 9. Seif: J Arnæ N, 116, 8vo, ſiges hun for.

at have lært at galdre hos Aferne, og at det behagede Banerne

vel. Heraf fones det, at hun har lære et Slags Troldom af

Aſerne, og lært Dem til Vederlag et andet igien

—

Syvende Deel. NE Qaaq . 259.

—R

eee

—
5
> «
674 E
*
3

P. 259. L. 19. Sar. te Dette udelades i den utrykte Fhei-

dreka Patrur t œ Antiquitæts Archivet i Stocholm N. 15 i 40.

See min 6 Tome P, 425 og 416.

⁊

P, 262, L. $ neden fra ; Herre : Maaffee Frode betyder og

en Herre, og gt Det da ofte Fan hos os være et Nomen Appel-
tivum, og ikke proprium, Det er bekiendt, at Frode betyder
viis.

P. 262 ſidſte Linie; Thracier: Thracier vare ellers Celter,

men nogle af Dem boede længe i Aſien ved Phrygierne. Prodſt

Gunnar FPoulſon gior fri gume ↄ: "en frie Mand, af Brigam. Bø

Niord for Nereus, og mener at naus, mavis ev kommet heraf.
¶ Mon man ei kunde fede alt Dette fra Noah). Om Baserne tdi⸗
fer han at de have været Graker, 1) fordi Tana og Vans qvisl

ka eet gamle Navne, og rakke uden Toil op til de efte Gu⸗

Hertil foarer jeg at Vana et uden Tvil giort af Taot, efs

hl vore Folks Maade og Udtale, at fordreye fremmede Ord,

og at Der vare Grakiſte Colonier længe for Herodotos, eg at

marker og · at Når betyder et Skib, og vil derfore at NOarua al
ſige faa meget, ſom en Bolig ved Haver. Anſeer ogſaa derfote

desuden hverken Schåning eller jeg anfeer dem for pure Bret,

men for en Blanding af Budiner og Graker. 2) Ikke tror .

han at Vanerne have meget beundret Grakernes Philofopbi,

Hertil ſpares, at man finder dog; at en Scythiſt Konge har

villet indføre Den iblant fine Landsmend, og at Anscharfis reiſtt

til Grakenland. 3) Vanernes Viisdom beſtod meeſt i Troldon

hvorom han intet finder hos Grekerne. Hertil foares, at T⸗

ſal vare bekiendte for Troldom, og at de eloſte Graker vare lis

… sefao

— —

IJ | DR PR Es Sys
gefaa werteoiſte ſom noget andet Falk. 4) De Wagifte Ord
ere ei Grakiſte. Ingen, Under, ſoares hertif, da de fleſte Bas:
ner have uden Tvil været Budiner, og næv beſſegtede med. vore
Fædre.

"PP, 263 ved Slutningen af $. 5. Udi Cod: Worm. p 182
og $ 183 anfores i Sxallda Berg af Poeten Einar Sxuleſön, ſom
levede ved Aar 1160; Hvorudi Freya kaldes Vana Brudur, og

Niords Dotter. Snorro ſiger Tom. 1. P. 8, at Mandfolk ſtiam⸗·

tes over at bedrive Seid, og overlode Det derfore til: Gudinderne,
hvilket Arnæ N. 116, 800. P. 18 videre forklarer ſaaledes, at.
Det blev derover befalet Gudinderne, det er Quindfolket, i Sver⸗
rige at bruge. $ Arnæ N. 544, 4t0, i Trojunanna S. p. 92—
94» og i N. 573» 8. og b, 4to. P. 7, i Breta Sage, forklares
Freya $e) Venus, Hidori gloſſario fotklates Frea ved en Dige
Mundling, ſom doreldre have efterladt.

P. 263. $. 6. L 2. Trymheimur: Biårn af Sxardzåe om
Runerne gior det til Thracien, forføre Dertil ved at troe Eddz
Fortale, at Asgard er Troja.

| P. 264. L. 8 og 9, neden fra; Tronhiem: hoilket og ber '
kreeftes Derved, at hendes Son Seming-f fit Rige der, faa og
Derved, at hendes Fader den Jotun Pieſſe blev ihlelflager sk
Aſerne, thi jeg haver forhen anfort, at Por ſtal have drabt *

terne, Norges gamle Jndvaanere

op 265 ved Slutningen af $.7. J Arnæ N. små, ate,
87 2/1 Breta Saga, og. i N. 544, 4ta, P. 92 i Trojamanns Safe,
og P. 195 og 196 | Enea 8. forklares Gefion ved Diana.

Qaqa a P, 267.

SOREL AHL LASER
P. 267. $.9. L. 2. Autboda? Aitſaa ev venteligen Gymer
Hler, thi hans Kone hedte Ran.

P, 268. 6. 13. L. 5. Por: Dette er nok den ældfte Por,
Tror, Tros, én Dotter⸗Son af Prismus efter Edda og Langfed- |
gatal. Dog udgiver Eddæ Fortafe Jupirer endnu for en ældre

Spor, ' ' j |
P, 269 ved Slutningen af 6. 13. J N. 573. P. 9 udi

Breta.S., og i N, 544. P. 92 og 93 lignes Sif ved Juno, (fom

hun og maatte, ſaafremt hendes Mand Por var Jupiter). Thur:

man i Gef. d. Nord. Voͤlker P. 274 og 321 vil giore den Ven⸗

diſke Gudinde Siwa, og for Sif, ja Freya til een Gudinde, fordi
begge Ordene betyde Frue, Det ene i Nordiſt, og det andet i Lets
tie, (hvortil ban kunde have lagt, at de begge vare Gudinder
for Kierlighed). Men heraf følger ei, at de hade været cen Guds
Dom, eller at det ene Folk haver taget Den af det andet ; Allers
heldſt Kiærlighed er faa almindelig en Paſſion, at ethvert afgu⸗
diſt Folk maatte hade en Guddom, ſom foreſtilte den.

J

. 270 ved Slutningen af $. 17. Er uden dei en afg |

rift Gudinde, og betyder Sovn. |
P. 270 ved Slutningen af 6. 24. Aegnoe Olavius i Arer

X. 762, 4to. P. 188 forklarer Na i Rognyalld Jul: Viſe, at

være Den ſamme ſom Goes,

. P, 273, L. 3 heden fra; Mand: "Dette viſer at Balldur &
Død i Krig. Fe

P. 275. L. $. Holler: Syns at t være famme Navn, (om
Olier eller Vller.

”s ” "+
| ” P é
ba ]
' - - . 27 .
⸗
” *.
hl +
- n bed

ERR RR... 697
P, 276, L. 8. Rota: Rota var en Valkyrie, og have vel
” Lapperne enten laant Dette Navn. af vore Fædre, eller og vore
— Fædre af Dem, da de omme hid ind under Odin, og maatte uns
Der veys nodoendigen omgaaes med mange Finfte Folfe Slægter,

P, 279 ved Slutningen af 6. 29. Udi Arnæ N. 748, 4t0,
i Skallda P, 192 og 193 opregnes De 12 ſtore Guder eller Aſer

ſaaledes: Ygge (fon er en af Odins Tilnavne og hvormed
Uggerus hos Saxo kommer overeens) og Porr, og Yngvi Fræir

(hvoraf ſees, dt diſſe 3 ſettes forſt), Viderr og Balldr, Vali og.

” Heimdalr, Tyr og Niordr, dernæft Braga, Hodr, Forſeti, og
derneſt Loki (fom ev ten 13, og over Tallet, venteligen er en
af De andre kommet i hans Sted, da han blev affat og fordemt).
… Det ev mærkeligt at Hæner ei heller nævnes her. Hvad Aſynier
eee Gudinderne angaaer, Da nævnes Frygg og Fræyis forſt.
” blant Gudinderne fættes og Jord, Iluir, Jorun,, hvilke tvende
jeg ikke kiender, Nanna. Prudr, fom jeg ikke kiender, og Ran
ſtaae tiſſidſt. I Codice Wormiano P, 359 opregnes De ligeledes,
men Iluir kaldes Jlmr, og Jorun Niorun, Og dette haver jeg til
Slutning om Nordens Hoved⸗Guddomme villet legge til, for at

viſe Forſtiellen imellem Mſſ. og den trykte Refenii Edda i Kennin- |

- gar, hvor fun 12 Guder nævnes, endffiont Yngve. og Freyr
giores uretteligen til tvende adſtilte, thi Vali og Heimdal udela⸗

des, endffiont. fiden deres Tilnavne opregnes, ja endog Ullers
og Hæners, og Det førend Lokes. Og iblant Gudindernes Pers

ſoner fætteg: Jord, Umur, Niörn og Prudur, hvilke ikke, unds
tagen den forfte, nævnes i 30 Dæme Saga udi 'Edds felv, hvil:

| ret og giælder om Cod, Worm, P, 52, og om Gåranffons Udgave

PS 0 .

—

Q4943 B. 280

hm mn

A

68 |, RR ER
P, 280 ved Slutningen af $. 30. Provft Gandar Poulſses
ſiger, at udi Fætinden Hulds Hiſtorie, ſom nævnes i den Mors
fe Hiſtorie (uden Tvil hos Snorro T. 1, P. 16 øg 17), og ſom
endnu er til, hvorvel defect, tales noget beſynderligt om Por
sgerd Horgebrud. Jeg maae tilſtaad, at jeg ikke haver feet denne
Hulds Hiſtorie, og aldrig vidſte, at ſaadan en var til, forend
jeg lærte det af denne lerde Provft. kigeſon jeg endnu ei har
kuunet faae fat paa Skyda Rima.
P, 280.$. 31. L; 4. blive: Bidrn af Skaruſe gier i ſin '
ne Bog om Volufpa en anden; andeils og urigtig "Forklaring
— som Dem.

P, 282. L. s neden fra: Volfer: Om dette Ord fee Verelũ
Lexicon i det Ord Vola. J Arnæ N. 563 B. 4to udi Eyrik
" Raudes 8. C. 6. P. 29—40 tales om Pporling, en Kone i Grow
land, fon var Spaakone, og kaldtes Den lille Volve. Hun reis
ſte allevegne til Gieſt om Vinteren, og alle de, ſom diſde vide
Deres Skiebne, bude hende gierne. Ved en vig Leilighed bled
hun far i Hoy⸗Sade paa en Pude, Hvori var Honfes Fiær.
Hun havde en blage Kappe pan, ſom var far med Stene indtil
nederft, paa Hovedet. havde hun. en Lammeſkinds⸗Kyſe, foeret
med hvid Katteſtind, i Haanden en Stav med Mesſing⸗Knap,
ſom overſt paa var omfat med Stene. Hun. havde Bælte om
Livet med. en ſtor Pung ved, hvorudi hun havde de Ting fn
behovede til at ſſpaae. Hun haode lodne Kaloſtinds⸗Skoe paa
Fodderne med ſterke Remmer i, og paa Hænderne forte Karte
3 Vanter, ſom vare holde inden i, og lodne. Hun blæ
tracteret med Gred af Sidder Mal, og 9 Dieter af alle Slagt | |
ODyor.

, — 2 ARN 678
Dyr. gm brugte Medfing Ste, og træffiæftet Kniv, fom
Odden var. brækket af. Den. forfte "Dag vilde hun ei ſpaae,
mien gav ſor at hug maatte forſt fove Men Dagen dereſter
blev alting fat i Den Stand, ſom de behove der ville ſeide. Men
hun ſpurgte Da om der var ingen vinde, ſom kunde den Viſe
Vardtokur, Der behovedes til Seid. En vig (Gudniu fagde da,
at endſtiont hun ikke kunde fpaae eller here, faa havde hun dog
— hævet Den i fin Ungdom paa Island af fin Fofter-Moder, men
… hun vilde længe ikke ſynge, ſaaſom hun var Chriſten. Endelig .
bequeemede hun fig, og Porlinz fad paa Seid⸗Stolen, og de an-
… Dre Quinder fløge en Ring om hende. Derefter ſpaaede Por.
… ling alle Slags Ting, baade om Uaaret, fom da var, og ens
hyvers Sfiæbne, der vilde vide Den.

P. 283. L 4. brændter Dee ſynes at være taget af got
Jen om Meleager. | |

i P. 283 ved Slutningen af 6. 31. Biörn af Skardfåe i i fin
Bog om Runer feder underligen Nornernes Navn af Nyrer.

P, 284. L. 2 neden fra; anderledes; Rette vifer, at vore
Fædre have troet Valkyrier forend den ſidſte, ja maaffee mellems
ſte Odin, thi fættes Scenen af Dette udi Den mellemſte Odins
Did, da maae man efter denne. Borræling jo altſaa alerede have”
troet Valkyrier. '

P. 288. $. 33: 1 3. Maren: Cieremisſ kalde ſig iv Ma⸗
res/, maaſkee de ere Hunernes Stamfædre, eller beſlegtede, og
at Gotherne have af dette Navn taget Anledning at Digte, at
Hunerne ſtammede fra onde Aander. Hos Herodotus forekom⸗

mer alerede et Folk Mares, ſom ſtod under Perſerne, og till
. vemed

"el

—

6860 OA mm Re
gemed Colchi figtede i xerxis Krigshær. | Efter al Nimeltho
ere De Cjeremisfi, ſom ſiden have trukket fig længre nord paa;
allerheldſt de boede paa Iſthmo imellem den ſorte Soe og det
Caſpiſte Hav, hvor og. Safpires boede, hvilke jeg anſeer for
" Sabires Huni, Uden Toil ere Ereremisſ beſlegtede med "Sina,
og Huner —8

P, 288. 6. 3 33. L. 9. Hulld: Synes e at vare den ſamme
ſom de Tydffes Holde, maaſkee og form Hel. Hvis faa er, da
maae vore el alene have Navnet Hoilld, men endog ſamme Be⸗
greb om fjende, ſom de Tydſke, hoilket og bekræftes Derved, ot
hun anſaaes for en Mare, 3 Norge tales endnu meget om uſyn⸗
lige Vaſener i Marken, og; paa Biergene, kaldte Hunde: og -
deraf mener jeg at det Ordſprog er kommet: Hulder til Bulder,
og at Det vil ſige in meget, fom at diſſe Hulder opvekke Bulder.

P. 294. LI. Edd: Hvortil fan legges, at nogle Norfke
vilde med al Magt, at Oluf den Hellige havde forhen været den
bekiendte Køng Oluf Digurbein, eller Geirftads Alf, og ſaede
dette til ham ſelv. Markeligt er det og, at de gamle Gallier
have efter Diodori Vidnesbyrd T. 1. P. 348 antaget Pythsgoræ
Mening, at Sielene ere udødelige, og efter en beſtemt Tid kom⸗
me ind i andre levende Legemer. Han kalder det Pythagoræ Ler⸗
dom, fordi Pythagoras havde fært det ſamme iblant Grakerne,
og Diodorus felv: var en Graker; Ligeſom de. Chriſtne nu om
. ftundér kalde alt det chriſteligt, og mene der at være tager af den |
Chriſtne Lære, fom de hos andre Folk finde at ſtemme overens
med den, thi ellers tviler jeg ikke paa, at jo Galli have hart
denne Lære længe for Pythagoras, ” Da Sixglene forſt efter en be

” REE — ſtemt

—

KEE En E INN 707 688
ſtemt Did komme andke Legemer, fan kan dette gierne ſorernes
med vore Forfædres Tanker, at Sialene opholdte fig hos deres
Legemer, og ded Deres Graver. Men Dette ſidſte ſaavetſom Sic⸗
ſꝛdandringen ſynes gandffe at ſtride imod Odins Syſtema, hvor⸗
efter Sicelene ſtrar komme til Valhalla eller Nifiheim, og. deste
ev en ſtor Toil imod den forhen af mig anforte Mening, at Odia
fulde være kommet tilbage med de flygtige Cimbrer, thi da hav⸗
de han vel ſnarere vedblevet Galliernes Syſtem, hoilket alerede
. fømge for ham var antaget i Norden, og hvortil vel hører, at
Ballder blev Dræbt ded en Miſſel· Tein >: Vifcus, ſom Druiderne
giorde faa meget af; Dog ſaaledes at Da Ballder var en Nordiſt
Gud, og han blev juſt dræbe ved Druidernes heligfte Ting, faa
vlſer Dette Striden imellem de 2 Religions Syſtemer af vort
Norden, den Druidiſte eller Galliſte, og Den Odinianſfe, og
Da kunde man og falde paa de Tanker, at Cimbrer og andre
Nordens ældfte Indbyggere havde været Celter, og til Den Ende
beraabe fig paa Cambri, Cymri i Britannien. Markeligt er
Det og, at man af Paliefini Poemats, ſom ere fra det 6 Sacu⸗
lo, kan endog fee, at. Druiderne have troet Siælens Omvans "
dring, hvorvet Det og er Desuden bekiendt af Grekiſte og Ros
maerffe Skribenter. See Evans Welsh Bards i 410. P. 18. Not.
h, Efter Dalai Lama Lære i Tibet antages og Siæle ⸗Vandrin⸗
gen, dog ffal den være feet hyppigere i gamle Dage, end nu,
Da Den Ære alene vederfares Den overſte Geiſtlighed, og beſyn⸗
derlig hellige Perſoner. See Palles Rußiſche Reiſe T. 1. P. 336.
Er nu denne Religion kommet, ſom Pallas formoder P. 334, fra
Braminerne i Indien, faa er det ef urimeligt; at de gamle Pers
fer , fom fulgte Zerdufchis Lære, ogſaa have troet Den, og da -.
Æan Odin, Den eldſte eller mellemſte nemlig, let have faaet Denne
Syvende Deel. Rrrrvbar⸗e

⸗

ege —ñ— — —
s

⁊
⸗
2 5
' 2 -
-
- 2
.

Cærdom fea De Kanter, og fart den hid nord ind. Ovenmuldee
om Bellders Dod gior det rimeligt, at Hocher, fem dræbte bem,

"haver været af Nordens gamle Indvaanere, og at den Smid

imellem Hother og Ballder er opkommet over Forſtlellighed i Rø

figionen, hvorover det er ingen Under, at Guderne hos So

hiulpe Ballder, Det er ogſaa vidft paa den anden Side, at det
fader, at Den fidfte Odin haver villet være anfeet for ar have va⸗
ret fod paa nye, og at Den gamle Odins Sjæl beboede fans Lege⸗
me. Maaffee Dette ikkun var et fært Privilegium for viſſe ſtore
Helte og Lærere, hvis Nærværedfe var hop nodvendig i Bea
den; Saa og at de, Der ei komme enten til Valhalla, eller Niß⸗

heim, have ſaaledes vandret om, og til der forfte Stad foret .

fun de at være komne, fom dede paa en voldſom Maade, og til
Det ſidſte Sted Fun alle de, Der vare fær onde og ugudelige

Preuſſer troede Siæle Vandringen, sg at mange ef den gemene

Mand troe Det endnu Der.

Å|

P, 294 ved Slutningen af $. 1: og at manges Axe blev ka⸗

ftet i Havet, hvilket vidſt ei var feet, om man havde troet, at

Deres Siæle Derved undergik.

P. 295. L. 10. Hel: Det lader ellers at Hel felv har we

vet i ERifiheim, men dog at have have der et Rum for fig.
P. 295. L. 14. Nifiheim: Dag anfører Bifp Finnur Joer |

fen i H, eech. Island, T. 1. P. 32, at ei alle troede dette, men 66

vifer ved. Exempler, at nogle meente at komme til Valhalla, ends |
fiont de dode paa Soteſeng.

. P. 296. L. 9, neden fra; Stormen: Marpherfon iner, »
the hift. of Grest Britain, 4t0, P, 181 forklarer de bedene Ske
ters Begreb om Paradiis. HEN HE BP, 296. .

a

. M

" Thunman vidner i Geſ. d. nord. Voͤlker P. 246, "at de gemte

a pa 15 683
B. 996; L. 8 neden fra; NordsEps haver vel givet Anked⸗

| ning hertil.

P, 297. L. 11 neden fra; Taage: Da de Mordiffe Lande
ere meget taagagtige, ſaa er det inger Under, at de Afdode der bes

… Elædes med Taage. J de fydlige, ſom eve klare beklades Aan ⸗

derne meer med Ild, Glands.
P. 298 ved Slutningen aff. 2. J Finæi H. ecel. —*8*

OT I. P. 33 forefomme adſtillige Exempler af dem, ſom De

; troet at de efter Doden ſtulde boe i viſſe Bierge og Hohe.

fleſte af diſſe have levet i det 10 Saculo, og deraf fees, bor

” ent denne aldgamle Lærdom haver flaget ved Magt, og fom

Eventyrer om Spogelſer endnu viſe, at ſtaae tildeels ved Magt
hos Almuen. At diſſe Geiſter ere udi Skotland blevne alminde⸗

igen troede i gamle Dage, Fan ſees i et Poema fra omttent 1235

i Evan's Welsh Bards P. 35, hvor Lewelyns Fiender hed at hare

——38 ligeſom Caledoniens Geiſter.

P. 298. 6.3. J Bredden: og om diſſe Staders geogra⸗

phifke Beliggenhed.

” P;3o1. L. 11: Forſtand: Dette er en mn Vehtehelf or over Bets
inft, ligeſom Homeri i Circes Perſon.

P. 304 ved Slutningen af $. 3. Arnas i Annot. Eddicis N. ,
739» 410, P. 45 nægter, at vore Fædre have holde Udainsakur

for De Aſdodes iykſalige Bolig, men ſiger at de derved have for⸗

ſtaaet en Egn, hvor De Levende kunde ved De der voxende Urter.
for ſkaffe fig Udodelighed. Tit Bevis anfører han, at paa Nordi
Kamen af Zoland ev endnu et Udainsakur, hoor man for ei

i længe ſiden meente / at ingen kunde døe, men at man døde, fags

Rerr ſnart

. 684 J —E ad AN

ſuart man kom derfra. Sans fornemſte Bevis er, at Wains⸗

akur laae paa Jorden, og at den ſtal forgaae efter Edds. Man
Dette Bevis giælder jo og imod Valhalla; Det vifer fun at alle
diſſe Stader vare ikkun for, en Tid de. Lykſaliges Boliger. P. 46
mener han, at Brynjol£ Svendfon ev alene⸗blevne forfort ved, den

fabelagtige Saga af Erik Vidförle. P. 44 tilſtaaer han heel mar⸗

keligen, at De ſom vare hos Hel, havde ei meget ont, men enes

melig got, ſtiont ikke ſaa ærefulde ſom i Valhalla, hvilfer kom⸗

mer odereens med min Meening. J Arnæ N. 340. 410 p. 453
ſiges i Halfdan Eiftenfons S. at Erik Vidforle drog til Odainsakur
Hvad Erik Vidførles S, angaaer, da er det. klart, at Den er es
Fabel, Digtet af en Chriſten, thi Erik kommer tilſidſt i Paradiis.
Men ſiden der Dog digtes at han foer ud at lede efter Udainsalur,
ſom Hedningerne kaldte det, fag er det dog Sporsmaal, om

dette ſidſte el er grundet paa en ældgammel Tradnion, Denne

…— ogs forekommer iblant Arne Folianter N. 193. b. .
P, 305. LY 15. Jomfruer: Dette ligner meget Grakernes

og Romernes Fabler om Pandors, hvilket befræfter, at Odin er
kommet fra Kanter, hvor Grakiſte Colonier laae.

. P.30$. L. 18. Einherier: Strahlenberg vidner P. 76, at
Oſtiakerne ogſaa troe, at de blive ſalige, ſom Doe paa en vold⸗
ſom Maade, Imidlertid er Det dog underligt, at Dette ei har
giort Dem til tapre Folk, hviler vel mane tilfrives Deres ringe
Antal, Clima og Bopæl fange fra andre Folk. i

P, 307. L. 3 neden fra; galede: Dette kommer overens
med Rampfiaiti Hiſtorie hos Herodotum,

P. 308. L. 8 neden fra; Bier; Autſaa horte Uvenftab
or fer: Doeden. |

P, 308,

— — — — — — ——

EO TR NT NERE 2 RANE
(4 =
J

rr ER EH BK 685,

P, 308»; ſidſte Linie: J Syvs Collect. P. 693 anfores af
Tenzels monathliche Unterredungen for 1690, at i Hertugdom⸗
met Crain ere over 400. hedenſte Begravelfer med Ligftene, og
ftore Characterer paa. P. 696, ved Helleſtad i Stevns Herred
ligger Hylde Hoy, i gamle Breve Faldet IO Hoy. Den fod
Baron Jeas Juul 1698 d. 8 Nov. opgrave. Syv mener at Den
er bleven kaldet Id⸗Hoy, fordi Ild brændte i den ved Koglerie,
hoilket troværdige Folk have forſikret ham felv at have feet. (Saa
lenge har ſaadan Overtroe vedvaret). I bemældte Hey fandtes: -
halvo brændte og forraadnede Been ved Stenene liggende, og midt
i Hoyene en Grav," omfat med 4 Stene. Den hele Steendys
vendte i oſter og veſter, men Graven.i fonder og nor. Deri
adftillige Krukker med Aſte, "nogle ſtore, nogle ſmaae. De
ſtore vare ſorte, ſom Jydes Potter; De ſmaae rode De fore
Stene vare næften alle fatte paa Kant, og under dem laae fiin
rod Sand. Der fandtes og nogle, af de fan kaldte Torden⸗
Stene, og Knive af Flint, og ved en Steen, fom var fodig og
roged, fandtes megen Aſte og Kul. Endeligen fandtes 2 fmaae
Mogelfe- Kugler, meeſt af Rav og Virak. P. 779 ved Krogbek
i Stevns Herred ſtal være en Kumle, ſom ligner en Bagere
Oon, (uden Toil et gammelt Begravelſe⸗ Stæd ), hvorom for⸗
tælles en Zabel om en Niſſe. J Grofes antiquities of England fin⸗
Des i Den 1 Tome, Pagins og Signstur kan ikke anføres, da Der
ere ingen, et gammelt heden Begravelſe paa Marlen i Kent,
af Det Slags, ſom ofte findes i Engelland, men meeft Wales
øg Cornwall. Det ſtal være oprettet over Cartigere, en Bro⸗
der af den Brittiffe Konge Vortimer, ſom blev ſlaaet imod Sas
gerne Aar 45 5. Det kaldes almindeligen Ket's coity honfe, og
veſtaaer af 4 ſtore Stene, hvoraf 3 ſtaae opreiſte I Veiret, mod

Rrrr3 Po

686 ng 3 æn |
. Den; Weften og Sonden , og den flerde, ſom er ben forge p lig⸗
"ger over Den ſidſte. Han mener, af Oſt-Enden har og forhen
havt fin Steen, da omtrent 70 Yards Derfra ligger en Steen af
ſamme Slags, Den ſtorſte Steen er 11 Fod fang. J Pe-
Nnants Tour-in Scotland 1772 berettes P. 85 om en Obeliff i Rus
thevell, ſom nu er i Stykker flaget, men kan £ fin Velmagt have
wæret 20 Fod-høn, hvorpaa ſtaaer paa De tvende Gider Dyr og
Viln Blade med Rune Characterer, og paa de tvende andre vor
Herre Chriftus med Sariffe Bogſtaver. Denne Obetil er be⸗
revet og aftegnet i Gordon's iter feprentr, P, 160 og 161. Pe
nant mener rigtigen, at de fidfte Sider ere giorde af chriſtne Sa⸗
rer, og de forſte Sider af Danſte >: Norſke (Hedninger), Upvidſt
er Det om denne Obelisque har været et Liig⸗Monument, eller og
et andet Erindrings-Tegn. Paa. Fedderen i Norge findes ens
deel ſaadanne Obelisquer, men tildeels i tu, nogle af dem de
ſyho Soſtre kaldte, ere fatte til: Erindring af Flokes Reiſe til Js⸗
land i det 9 Seculo, og nogle ere maaſtee og Liig- Monumenter.
F. 196, $ Kilkerran udi Cantyre findes et Kaars med Blade

paa, bragt Did fra Jona, ſom Gordon har anſeet for en Dank
Obelisque, ved det han ei havde iagttaget den Latinſte Inſcrip⸗
tion, fom ſtod derpaa, og hvorefter der er opfat af tvende Præs
ſter, Fader og Son. (Uden Toil er det meget gammelt; Clas
de at Bogſtavernes Figur ei er afſat).

P. 309. L. 9 og 10. Valhall. Dette beſtyrker atter at de
Gvenfe anføre et andet Langfedgaral end vi, eller rettere, at de
giore ligeſom Gram og flere fore Mænd hos os, hvilfer Lange-
bec har anmarket, at de kalde alt hvad ſom kommer efter Lang-
fedgatal i ſamme Codice med det Navn, fordi Vet er uden Situf;

Da dog Langfedgatal ſelv er et dure Otrgrrciſtr. i
P, 310.

.
-

Pi 310 neoſt ſidſte Eine; Pander: Da Alboin, den Lango⸗
bardife Konge giorde Dette i det 6 Saculo, endſtiont fan. var

Chriſten, faa fees heraf at Denne Skik har været indgroet hog. .
| Langobarderxne , og bliver herveD. troligt, | at De eve udgangne fra
vor Norden.

P. 311. L. 1. Herianbhal: Her er det klart at a Vaikyrier

forſtages ved Diſer, hvilket befræfter Den Mening, at alle Gudin⸗

der, ſaavel de ſtore, ſom de ſmaae, kaldtes Diſer.
P. 312. L.I. Sat: og tr Det. vel Denne Dane, I Base. ta⸗

Jer om.

—

P. 314 ved Sluiningen af S: 7. 3 Cod. Worm. P. 108
ſiges udi Skallda, at Ragnarocr er giort af Den Trojanfre "Krig

tog Undergang), og det at Por drog Midgards Ormen paa

Krog, af He&tors Kamp med Volocrontes. Skade at Forfat⸗

teren af Skalda ei hav kiendt den Perſifke og Stoiſke Philoſophie,

Er;

thi da havde han kunnet giore rimeligere Jorklaringer. |
P. 314. 6. 8 L. 2. Surtur: Heraf ſynes at folge, at nogle

have holdt Surtur for Alfader.

P, 315. L. 4. Part: Altſaa haver vel og Hæner hort til

Nordens gamle Guder, eller og efter Sperliogii Mening været
Konge i Danmark, og ſtredet med Odin og Aferne ; Og er det
da ifte urimeligt, at han ved Freden er bleven optager i Aſernes

Tollegium, og ſiden bleven regnet iblant deres Guder.
P. 316. L. 4 neden fra; Edition: J Arne N. 261, gt,

P. 263 forekommer den. Dog Dette er fun en Papiirs Cadex,

og ſtrevet efter 1583, ſom man kan ſee af P. 206.

P, 318

ER BBU 68%.

-

—2

0

sss wrs —Ar
P. 318 ſidſte Linle: Finboge troede og paa fig ſelb, font

man fan ſee af hans Sage i Etats ·Riaad Sevels Codex P, 19.

P, 319 ved Slutningen af 4. ro: Nogle dere Exempler arv
fores i Fiqnæi H. eccl; Islandiæ T, 1. P, 33. 35. 40:

" P, 319. 6. IT, L. 6. Dede Markeligen ſkriver P. Diaco-

— nus | Um̃. Lang. L. 2. C. 28, at Gifelberr, Hertug i Berona,

aabnede Kong" Alboias Grav udi Pauli Tid, og tog hans Sparn
os: Spyd, Sponton bort, og hans andre Zirather; Qui ob
hane caufam vanitete ſolita apud indocto⸗ homines, Alboin fe vidis
ſe, jactebat; Thi heraf ſees, gt Den Lerdom om Drauger har
været gammel og giængé hos Langobarderne, og finder jeg alles
vegne i vore Sdgur, at neppe nogen figes at have aabnet en Gran,
uden jo Den Afdode, Det er Draugen, haver viift fig for dem,
og at de ofte have maat ftride med ham. Og var ſaadan Draug
ej den afdodes Siæl , men De troede at det virkeligen var hans
Legeme, og ham felv. J Anonymi ſalernitani ehronicon, ſom
er rebet 980, og ſom ſtaaer i 2 Tome af Hifforia Priocipum
- Lengobardorum Camilli Peregrinii, og Fr. Mariæ Pratilli | 0,

" fortælles p. 66, at en Kone i det Neapolitanffe qvalte ved fe

Hoer⸗Karls Hielp fin egeh Mand; Men der Blev bekiendt, og

Morderen blev hundet. paa den Dode, Anſigt imod Anfigt, 'eg
tredie Dag derpaa blev han efterſeet; Nu folger Det forunderlige:
— "Tune reperierunt virum illum, qvi fuerat ftrangulstus , deføper

ſtratum, os neresqve fui ꝓeremtoris corrofide, Altſaa var. ban
en Draug; og hermed omme og De ſaa kaldte Vampyrer udi

Ungarn overens; En Overtroe, fom hav giort ſaadan Opßoi i

de nyere Tider:
| .— F.319

— —

/ 1 .
AN

RAE VÆ , 689

P. 319 fidfte Linie; Luft Legemer: Dette kommer oberens
med Oman⸗ og Celternes Lerdomme.

P. 320. E, 2. Syne: Kommer og overens med Ofhan.

p. 320. Not. 49. JHervarar S, tales og om, at RD

: fig til Syne paa Graver.

. 321. L. 6. Stene: Saadanne have vel Magtens Steen
hos Offisn været. Om Steens Dyrkelſe fee Keysleri anr, P. 13.

' 23. 99 49:

P. 322. L, 14. Tand: Dette ſtager i den fkrevne Halfreds

Søgi udi Arnæ N, 160 Folio,

P. 328 næft ſidſte Linie; Gudottteneſte: 3 Finnæi H. Eeel.
Island. T. 1. P. 17 formoder, at hvert af De 12 Sysler i Je
land har havt fit Tempel. Penant i tour of Scotland 1772. P.
179 taler om Steen⸗Altere i Engelland, Skotland, Wales,
hvilke han dog ſnarere anſeer for Begravelſer, da Been⸗Rader
ofte findes der. Men Sporsmaal om man ei ſiden har ofret til
de Begrapvne Der, eller om man el hav begraver markelige Folk

der, fom paa et fært helligt Sted. Saafedes finder man i.

Paufanias &c., at Been af fær navnkundige Grakere ere blevne

bevarede i Templer. Saaledes finder man at Catholifer have

fat Helgeres Been paa deres ſtore Altare. Paa Orkenoerne ſin⸗
des og ſaadanne Offer⸗Stader. See. Wallaee s Orkaey P.
51 — — 58. . BENE ,
P. 328. L. 5 deraf, 3. KytingeS kaldes Odile, let
—* Ey, Odinsve, '

Syvende Deel. J Gisli i | I gan.

—

”N

*

(3 Fi 2 BE
p. 328. L. 15. Kone, men ſom (al være Kierre): Ug tog

Hrap, fom brændte Templet op, en Guld-Ring ſaavel fra Por,
fom fra Porgierd.

" P, 329. L. 2. Kiodet: at ſorſtaae ikkun af gær, thi vore
Fædre ofrede vel Menneffer, men aade Dem dog ikke.

P, 329. L. 9 neden fra; glat: Dette kommer overeens

med p. 309 i min 2 Tome, og det Der anførte af Strabo, og med
T. 3. P. 334 og 346, ,0g Det Der anfører af Pracopio, See
Kriſtni 8. nye Edition P, 93—95. '

p. 329. L. 3, neden fra; Aſerne: J Arnæ N. 563 B, 4to
ſiges udi Prodd Helga S. P, 191 og 152, at Steinvor var Hofgi⸗
dia ved et Tempel eller Hof i Island, hvortil alle Bonder ſtul⸗

de betale Hoſ⸗Toll men at Porleif den Chriſtne betalte ingen.

P. 331. L, 14 neden fra; ofret: Maaffee Magtens Green
hos Offian er det Altar, hvorpaa ofredes til Guderne

P. 333. 1.12. Guder i: Altfaa maae mange af vore Gu⸗ |

Der være ubekiendte.

. 333.L. 5, neden fra; bygget: Altſaa Fulde vove Fors.
fædre i det mindſte i Norge, have havt Templer for Odin.

PB, 3341. 3: Aundveigs· Sulerne: >: Stuer under Temp |

let,

P. 334. L. 4. Reigin⸗Nagler 5: Gudernes Nagier, ti
Reigin ere Guder: Ellers kommer det overeens med det ſom ſtaaer
i Hrolf Krakes 5., at Reigin (log Nagler; og har maaſtee denne
Omftændighed givet dem Navn, og kunde da Dette tiene til bed
at vife denne Søgas Rigiighed.

F. 334.

| SET ÆREN . ' . FOR ry ORNE J 691
Pe 334: EL, $. Fridftsfjar nikkil 5: en ſikker fri Stød. .
P. 334- L. IO. Hlit⸗Bolle 2: Loſte⸗ Bolle.

P. 334. L. 16. Helgiſtadur: $ Kriftoi' Sagå P, 198 ſiges
"et der af heele Island blev givet Sold, hvilket i Noten ” ſorkla⸗
res, at være bleven anvendt til Templerne.

*

P. 338. L. 8. derover: Heraf ſynes ogfaa, at de, ſom.
troede pad deres egen Magt og Styrke, dog havde en ſardeles
| Fortrolighed , og bevifte maaſtee ogſaa en n Slags Dyrkelſe til
Por.

e. 340 ved Siutningen af 6. 5. gg min nm Affrift af Oluf
Gisleſöns Codice N. 2 Folio P, 4 og s fortælles, at frem for
Skur⸗Guden flod et After (Stallur) bekledt med Jern, hvor⸗
pan brændte én Ild, ſom aldrig. ſinktes, kaldet, den indviede
" to. Paa Det Alter ſtod en Kobber⸗Kicedel, hvorudi kom det
ſagtede Ovægé eller Menneſters Blod. Denne Kiadel kaldtes
Olutbolle. De Mænd, ſom ofredes, bleve kaſtede i en Mos
rads tæt ved. (venteligen efter, at de vare flagtede). De.
Mend, fom pleyede Retten i Herrederne, ligeſom Soſſel⸗
mænd nu omſtunder, kaldtes Godar. J Danſke Atlas fore⸗
Sommer meget om Offers Stader hos os, nemlig T. 4. P.
got, | Nimtofte Sogn, Worm Herred, Kalloe Amt, Aars
huus Stift findes paa Svenſtrup Mark paa en meget ſtor
Lyon, faldet Dros, 2 ſtore hedniffe Altare, under Det ene af
Hvilket Præeſten 1736 fandt en Urne, med Ben, Kul og
Aſke, fan og en Kobber Sar, et Span lang, og te Kobber⸗
Minge, ſamt vogle Stykker Rogelſe, ſom lignede bruun Rav,
men lugrude bidre; P, 546 i Svenſtrup Sogn, Onſild Herred,

Ssss 2 Mas

—

662 1 E

Kirken en ſtor rundagtig Steen, hoilende paa s andre ſtore
Stene, med en Aabning under paa den ſyndre Side, ſom af
den gemene Mand kaldes Jyn⸗Ovnen 4 98 paaſtaaes at en Konge
ved Navn Sven figger Der begraver, (men-efter al Anſeende er

Det et Alter, og vel tilligemed en Begravelſe; Iyn er uden Tdil
Coptractioo af Jyde); P. 553. J Grynderup Sogn, Gislum

Mariager Amt, Aathuns Stift, er ved Vehen Norden for

Herred, og ſamme Amt og Stift, ſom forhen, ligger ved Skiel⸗
fet i Heden mellem De 2. Bondebyer Kiemterup og Durup en me⸗

get ſtor Kampe Steen, Faldet Myr⸗Steen, paa mindre Stene,
Devi ere 14 Huller af en Tommes Tykkelſe radviis og krydsviis,
og er den faa ſtor, at 18 have fiddet om Den, fom et Bord, og.
ſpiſet, (men det ev klart, at Dette har været et Alter); P. 655.

J Hram Sogn, Rinds Herred, Hands Amt, Viborg Stift,

findes paa Marken 2 faa kaldte Steen⸗Stuer, fatte i en Oms

Freds, den ene nordoſt fra Byen i Heden, og den anden ſydoſt;
Stenene ere ftore, og midt paa Dem ligger en flor. flad Sten,

hyvorunder kan fidde 3 a 4 Perſoner, (ſaadan en: Steen: Stue er

og uden Toil et Alter); P. 661 forekommer en Fyns Ovn, i Lee
Sogn, Nedetfom Herred, ſamme Amt og Stift. T. 5. 2:53.
J Synderholms Sogn, Hornum Herred, Aalborghuus Amt,

Viborg Stift, findes paa Synderholms Bye Mark et Offers

Sted, Hvorpag findes en Steen af 20 Alens Omkreds; P. 287.

3 Hallund Sogn, Ferslev Herred, Aalborg Stift i Vendſoſ⸗
ſel findes paa Veyen mellem Oſter⸗Brondslev og Hallund nogie

anſeelige Dyſſer, heldſt trende 66 til 70 Alen lange Jord⸗Hoye

om, ved Siden tr og oven Paa s hver anſerlige Offer Stene, (jeg

teet ved) Siden af hinanden, ſtrekkende fig i Længden fra ſyd tif

nord, alle 3 fælles indhegnede med ftore opreifte Stene neden

fæns

mn

ænker.at Men de.dre.3 og fælles indhægnede; faa have De væs

vet beſtemte til Dyrkelſe for De 3 ſtore Guder. Man fær ellers

heraf, at Intiqoiteten haver været fig. overalt liig herudi, ſaavel
i Danmark, fom i Xgypten , nemlig at fætte Efterkommerne i

Forundrting ved ſtore Arbeyder, da de endnu ei kunde giore det
ved ſtionne Arbeyder. Da og Mennefferne levede endnu ikke inde
” fluttede i Kammere, men paa den aabne Mark, og fane der ſted⸗

fe det umaalelige og vide Rum af Jord, Luft, Hav, faa var . .
Det ingen Under, at de ſtedſe i deres Gierninger figtede til det

ſtore). Mærkeligt ev det, at i Danfe Atlas T. 4: p. 300 fore
kommer i Veilbye Sogn, Synder Herred, Kalloe Amt, Aar⸗

huus Stift, ved Bondebyen Veilbye, ſydveſt fra den, Gild⸗ Hop,
nmed ſtore Stene omfat, hvor de Gamle hape holdt Deres Offere

og Lyſtigheder, (Gider), og often for den, Qvind Hop; og P.
opr i Glenſtrup Sogn, Norre-Hald Herred, Dronningborg

Amt, Aarhuus Stift, ved Glenftrup Bye, fonden for den a
Hoye, Den ene og mindre faldet Qvinde Hoy, og den anden

ſtorre Glens Hop, (af dette ſlutter jeg, at Quinderne have ved
Dfringer været for fig ſelv, og ſtilte fra Mandklonnet).

PN MH FÆ 693

ham]

P. 347, L, 9. behons' Dette viſer at Freyr vat Klerli—⸗

hede Gud.
P. 343, ſidſte Linie; de: ved Lodkoſtaing
P, 344 $: 7. L. 3. Dræbte: Da ſaadam Mennefte⸗Offer

Eeede daa deres Aliere, ſom vare. af Steen, fan ev Det ingen
Under at Offian falder den Magtens Steen Finnæus j H. eeel.

Island. T. 1..P. 22 ſtriver, at enten blev Ryghbenet paa diſſe
ulpkſalige Slagtoffere brudt, eller de og nedſiunkne i Moſer, el⸗

ler nedſtyrtede ha hope Stader.

ENKE 64405 P. 345.

SA «

- Var⸗ ioe.

ER I

P.. 345. E, 10, Bialkeland: Maqfee Bindrtnes. Cano 6 .

Rusland.

P, 346, fidfte Binie 3 ; Slesvigſke: J Weftphalii Monum.
Cimbr. T, 3. Col. 710, og in Tad, ad Col. 685 findes adffiltige
gamle Ting aftegnede, og i fær en Kniv : hvorpaa ſtaaer Pors

Navn med Runer (hvilfen venteligen et bleven brugt i Offere i
til Por.)

P. 347. L. 23, Freyr: Ditte. ſtaaer om Hrafakell i haus
Saga C, 3. P. 10 i Arnæ N; 516, 8ve. Han bogde og et Tem⸗

pel, fom blev. opbrænkt af Pioſtars Sonner. Da han fpurgte

Bette, fagde han: Jeg holder det for Forfængelighed at troe pag:
Guderne, og fiden ofrede han aldrig til dem. See C. 11. 12.

F. 70- 75.

P. 353 ved Slutningen af 4 11: Penant i Voyage in Scot-
lend 1772. P, 311 vidner, at I Bongden af Trotterneff paa Den
Skyl havde været Denne SKE, endog fiden Reformationen, aft
en Mand gif ap, beblædt me) en Oxe⸗Hud, under et fort
Vandfald, paa et Sted, hvor Der var Rum mellem da W

Klippen, og der gav Svar ſom et Oracle, hoilket kaldtes Teg-
… harm. Øg var det en vig Slægt, ſom var i Beſiddelſe heraf

P. 354 næſt ſidſte Linie; Dyro Heveder Dette Eafbee vore
Gamle at fare I Ham.

7. 361. L. 17. Skindene: nietem fåter alerede om

P; 362. 6. 14 L, 3. Arm Dene oblyſer det Std hot
Saxo i i Biarkemal om Chelis, hvot Rinds bøder, Bisrco ag fee, Odin,

. Å

5.44 | P. 965.

— — — — — — — —— — —

' - .
Fi *
*
3 ' ” .
.
AJ .
⸗

PP, 365 ved Slutningen af 6. 14. -Finsæus IH. edel lcliud

T. 1. P. 78 og 19 handier korteligen om de adſtillige Siace

| erotdmend og Froldqofsder:

P. 367 ved Slutningen af & 15: Om Eeder he Keysleri |

Op. Septr. P/ 163 og 167.

P, 368. 1. 17. Soard: Heraf ſees, at vore Fædre havde
dog gemeenligen ei Lyſt til at falde i Strid, men hellere at vinde
Seyer. Man maade troe, at de tankte tide nok at kunne lade
ſig mærfe med Geirsodd, naar de laae paa deres Sote⸗Seng,

gif.

mp, 369 ved Shutningen af 6. 16. 9 Fianzi H. ecel Islan-
die T. 1, P. 23 paaſtaaes, at denne Skik er taget af Chriſten⸗
dommen, ligeſom der og menes, at mange Stader i Edda ere
tagne deraf, hvorvel bedærvede og forvendte. Men da nogle
have og villet finde Treenigheden i Platonis Skrifter, der dog ere
ſkrevne længe for den Lærdom var tif, faa er jeg meget bange
" for. Denne Maade at ſlutte pan. Da og den hedenfke Daub oms

tales i Runa⸗Capitlet, og alle Eddæ Satninger forekomme i den
ſaa kaldte Sæmundi Edda, hvis fleſte Viſer ere ældgamle, og fra

be morkeſte hedniffe Tider; faa kan jeg aldeles ikke bifalde diſſe
Meninger. - Wii Carol Magni :øg. Ludevici Pii Capitalis L. 7. Cc
gig. P. r107 i Lindenbrogii codice legum ent; forekomme Dig

markelige Ord: Præcipimus, ut qvi a paganis bappizati ſunt, de: .

nuo 8 Chrilli ſacerdotibus in homine fspåæ Trinitatis baptizentur,
ð pole⸗ ab Epileopis chrisråentur; gvin "aliter Chriftiani nec dici ,

nec eſſe poſſant, og ligeledes c. 320, P, 1rog: Goa hi gvi
w - . abi-

for dog at komme til Valhalla, hvorhen vel de e fleſtes Autaae

—3

Så

— — 2 [5 FE"

daubitant utrum (me baptizsti an non, vel e presbytero Dlis Mmactsn-

fi, vel immolatieiis carnibus vefcenti, fuerint baptizati, ut baptizen-

tur præceptumeft, Nu finder jeg at Dette ei kan paſſe fig bedre end
paa Todſte Folk, og fornemmelig Sager; have de nu fra faa lang

Tid, ogventeligen fænge tilforn, havt Denne Skik, faa er Det tros
ligt, at vore Fædre og have have den fra umindelig Tid. Imid⸗

| lertid kunde vel de Tydſte endda have lære Denne Skik af Franker⸗

Nne, men af hvem have Da Indianerne lært fra eldgammel Tid, at

FÅ

tvætte fig i Ganges, for at blive af med deres Synder; Af hvem
haver Johannes den Døber lært. Tingen er naturlig og ſymbe⸗
lig, thi figefom Legemet renſes ved Band, faa ſtulde det %
væve et Billede paa Siælens Renſtlſe.

PR. 370, L.8 neden fra; Håke Nat: Deraf haver Hocke.

Ravn.

V P. 371. L. 12. Modſtand: Altſaa er den Skik i Norge,
at gaae paa Fios⸗Giellen r fta de Tider.

P. 371. Not, 37; nederft; Wormii Epil, p. 137— 140
142. ISO. 248.

P. 380. L. 12. Cjolen, Maagen, Ilden: Ved den forſte
forſtaaes uden Foil Odig, ved Den nidſte Thar, og | ved Den med
lemſte Freyr og Freys, H , LN

æ -

P. 380, 'L, 12. Vand⸗Kilder, ? Gun x Dette omme |
overeens med hvad Procopius | beretter 0 om Derulerne, og vifer at
de ere ber nord 2 i

y AT ø
' å ct. ti sr" .

… s as 5
? 382
* " ; ' nm 3 .

s .

FN H.N 6697

7

P. 382 vid Slutningen: Herodorus fortæller alerede, at
Getterne troede Siclenes Udodelighed, og at de komme til den
Mand Gibuleizina, en Meening, ſom Zamolxes fort ſtal have
lert dem, der af nogle anſaaes for at have været. Pyihegotæ
Diſcipel, hvorvel Herodotus felv (og det med. Rette) mener, at
han haver levet fænge forhen. Det ce mærkeligt, at man her
finder de 3 Hoved: Meninger om denne vigtige Sag, ſom vore
Fædre og have havt; Men dette viſer ei at vi flamme fra Geter⸗
. me, men ikkun at alle Folk, ſom tenke og philoſophere noget,
kunne naturlig viis ei falde paa andre og flere Meninger, da der
ei kan optænkes andre.

Acttelſer mrre 3 Tome.

P 21. L. 11, neden fra: andet . .tredie, og ce
Det mærkeligt , at Frofal ligner. aa meget Det Danſte

Konge⸗Navn Frode.

P. 27. 6.7. L. 5. ſidſte, hertil legges maaſtee og den mel⸗
lemſte (thi uden Coil have De Joter, der el erkiendte den mellem⸗
ſte Odin for Solens Geſandt eller Son, anſeet ham for en ond
Mand, og fiden for et ont Vaſen).

"OP, 37. Not. 3. L, 3. Jeg haver gandſte feylet I at giere
vifcus til Salæble, fom jeg og haver giver tilkiende i Fortalen
. før min- 4 Tome,

P, 49. L, 4 neden fra 32... 5: eller ſnarere 3.
Syvende Deet. Tee Bak

698 | FR Sa RE
P. 74. Lg. Efter Floden CBana, fattes Budiner ind.

P. 84. L. 2, neden fra: Da denne Stad fane i Budiner
neg Land, ſaa kunne Budini, tilligemed Græekerne, der boede
ſdlant dem, forſtaaes ved Vanerne. |

P. 105. $. 12. L. 1. den ſidſte: maaffee ſnarere der mel⸗
P. 110. L. 6, neden fra; Odiar Men fiden Ve og Vili Ud.

gaves for Sonner af Bår, der gar Fader til Den ældge Odin,
faa ſynes dog vore Fædre at have maat dyrke Dem fra den ældfte
Odins Did, eller rettere noget efter, hvorvel maaffee uden for
Morden , og kommer Det mig troligt for at de aldrig ere blevne
vyrkede her i Norden, hvorfore De vel og figes at være blevne
boende uden for Norden i Asgard udi Godheim; Dog er nogen
Efterretning om dem bleven indbragt maafkee ved Der ſidſte Odin.

. P. 113. L. 9. Teutonerne: Dog. haver der Vaaben Sar,
hvoraf Saxerne uden Foil have faaet Navn, og ſom de udtale
Sas, været meget gienngs her i Norden; Udi Sögu Pænt ſiges
i Saga af Pordi Hredu P. 59, at den Norſte Kong Gamle har |
det 10 Saculs dagligen en Sag; P. 60 taler Pordar i en Viſe
om en Gar. Udi famme Samling figes i Grettis S. P. 141. C.
69 om Grertic, en Islandſt Kiempe i det 10 Sæcufo, at han
omgivet med en Gar (hviigen venteligen hang i et Bælte). |
P. 126. L. 7. Odin: Bayer "haver viiſt, at det er en Shia |
if Mont.
p. 132. L. 7 neden fra: Son: Ser er jeg bleven forfori
ved det Odin ſtaaer i den trykte Volſunga S., men i Qvifa Sigurdar |
Fofnisbana aunnr udi Sæmundi Edda, baade i den Udſkrift jeg hær |

e ” *
* i vo
. W .
-

Ng

| FN BB PR . 54
i'4to og den i Folio, fager Oin 2: Stræt; og herved bortfal⸗

der den Urimelighed, at Odin fulde have varet Fader til en

Dværg. Gaa meget kommer det an paa gede Codices,

P. 149. L. 14, og 12 andre — 0g maaffee 11 andre.

P. 199, L. 16, Galæble — læg — ſmaae drer, ſom ind⸗
podes i ſtorre ved Tardiumo: Droſſelen.

"P, 199. L. 21. Galæblet — læg — Miftel 2: vifcum.

. P. 201. L. s, Manuſcript: JS. Anfcharii vita S. Willehadi
hos Langebec T. 1, P. 356 ſtaaer Pagus Oftarburg, hvorved Lan-

gebec Not. g anmærker, at den kaldes Afterburg i Tradit. Corbej.

B. 10. II, og legges i Gravſtabet Schaumburg og Biſpedom⸗
met Minden. Hos Lang. T. 1. P. 490 i Rimberti vits S. Anſchæ
rii nævnes Pagus Oſtargao i Freſia, hvorved Langebee N. u-an⸗
merker, at den ligger i Emdens Diſtrict, og rives Oſterga,
Aſterge, Oſtinga og Oſtergaus. (Men der er klart, at ved Oſtear-
burg forſtaaes her ingen anden end den farfte, Ja Gerkens i
Fragm. March. F. 5. P. 182 viſer, at Der ingen Pagus Ofterburg
haver ligget I Gammel: Mark, eg at Staden Ofterburg, om .
Dens Alder end rekker op til Den Tid, har ligger i Page Beliferp+

og at de i Willehadi Levnet opregnede Landsbyer ikke findes der.

ꝑ. 203. L. i1. Engelſke: Nu troer jeg at Fridleif haver vir⸗
kelig været vor ſidſte Odins Fader. i . .
P. 203: L. 16. Hermod: Nu anſeer jeg den ældre Hermed

for Fader til Den mellemſte Odin. |
. P. 203, L, 23. Geta: ved hoilken —* uden Foil der J

eldſte Odin,
| Tttt 2 , e. 204

hud

70 NE BR

P, 204 vid Slutningen af $.'s: Nigtig nok, men derdeh

ſigtes uden Zvilf til en ældre Skiold, efter hvilken den ſidſte Skiold

blev opfaldet, thi Skiold dyrkedes fom en Gud af vore Fædre,
og hev finder man atter en Aarſag, hvi Saxo har giort fin Skiold
faa gammel.

P, 218. Dwina — læs — Duna

.— P, 219. L, 6. Son: Nu troer jeg itte bette, men det ho⸗
. vet nok til Den ſidſte Odio.

BP, 248. L. 4 alene. — meeſt alene.

P. 258. L. 9 og 10: Men jeg finder det ſidſte ei om mere
end to — men jeg finder det ſidſte el udtrykkelig om flere end.
to, hvorvel det dog ſynes, at flere have ophartet hende.

F. 255. L. 18. og Freya — [eg til — eller og Frigge.

P. 270 ved Slutningen af §. 20: Bed Var i Hrolt Krakes

S. forftanes ti Gudinden Var, men en Smed af det Wavn, og
vil Det vej allegoriee fige, at Kongen ſtal tage fig vare: Sieter
maafkee og til Gudinden Var, at hun Fat ftraffe Kongen for
hans Meeneed og Troloshed.

P, 271 ved Slutningen af F. 22. Jeg troer ſnarere, at

tore Guder og Gudinder have Navn af ſaadanne Ord, end Om

dene af Dem, og at vort aldſte Afguderie bor forklares phyſiſt

pg alegoriß ·

. P. 273. $. 28. L. 7. Zorraderie: fortares 6 bedre did ha⸗
flig Undergang, eller Barfag til Faild.

— ä — mør
P, 278: 6. To. diſſe: — as — de de af denne ſidſte Mening.

P, 281, L. 12. Honning: Dette ſynes dog at viſe, at Here
ved forſtages de 3 ftore Norner.

P. 282. L. 6. Hialmars Saga: Cr en nye Digt, , bær.
Nitkke anføres.

P. 290. L. s. og Derfra til Niſtheim — 19 Rhea, og
fſiden til Naſtrond.

P. 292. L. 4, heden fra: hoyere . . formere.
… P, 294. 6.2. L. 4. i det fidfte — paa deres Pderſte.
"P, 304 ved Slutningen af, F. 3. Schåning T. 1. P. 190.

Nor. s viſer, at Jemteland og Selfingeland eve blevne beboede
midt i det 3 Saculo.

P. 322, L. 16. bare — alene.
P. 328. L. 14. ſidſte — — mellemſte.

. P, 341. I, 5 neden fra; Soel- Offer: Rettere et dorſo⸗ |
zings ·Offern

…P 354 L. 13. Lykken: oberſættes nok bedre ved, Stebiim,
. (rr, -
Fratagelſer i den 3 Tome.

di Fortegnelſen af Skrifter udgaaer: : Scriptores Anglici
X. Tuisdeni f. Londidi 1652, ſaaſom de alerede ſtage
i Den 2 Tome. |
Porſtein Viking Sons Sage gvo,. Upbliæ 2 1680. udoaaet

ligeledes, fordi Den og flager i Den. 2 Tome,

SENERE Sittts8 —*

*2.8 |
Trykfeyl i Den 3 Tome. '

.2. L. 3. i i Bredden Jet ueden under,
3: 17. 1. 13. Anforer É …$ anforer
ꝑ . 21. J. 9. med Stridete⸗⸗ Med⸗Otridete
p. 22. I. 7, neden, fra: Vaaben foage Vaaben⸗ſvage
P. 23: I. 14. det ; ss ⸗ $ 4 Dette
p. 38. I 11. Heubelius — ⸗ ⸗ Heupelius
P. 43. I 5. de HEE» ⸗ ⸗ den.
de ⸗ 4 ⸗ den
Il, 12. var 6 ⸗ s — vor.
p. 49. 1. 7, neden fra; er ⸗ ⸗ en
2. 54. lg. vred 6" +. FR vrede
. P: 71. I. 16. Cannut⸗ ⸗ Canut
P. 74. 1. 2. være ⸗ ⸗ ⸗ de vare
P. 85. J. 2, neden fra: og ⸗ ⸗ ogſaa
p. 91. Not, 38. 5.5 +» ⸗ 8
Ps 94 I, 13. Peipus, det, s s… Peipus det,
1. 14. Bugt, den ss. Bugt den
. p.95-1 12 efter Ferocifimæ, ges, ⸗vitrkeligen fandtes hos
tam.
Nor. 61. 1. 2, neden fra: ſyutes ſynes.
p. 108. . 8. underviſte ⸗ underviſte derfere.
p. 109. §. 13. 1.15, Odin: — ss Odin,
p. 110. I, 1, andre Thors- ss , andre, Thors,
p. 115. |, 73, em . 4 8 den.
F. a31. I 4 neden fra; Hlodilbe Hioride
p. 141, I, 2. at de alerede have ⸗ og at de Da alerche
- have.
Pp. 146. 1. 4, neden fra; og alle ⸗ og til alle
DP. 159. l. 4. bar 's ⸗ 0 bur:
p. 162, I 8. Faſhe... Zoſtres
. pb p. ret.

RR HB 9%093

P

F. 167. 8. 11. ØdfeSinie: Suntur +. vortar
p. 170. 1.3, neden fra; tenentis — +. teneatis .
p. 172, 1.7, neden fra; det forfte, det, flettes ud
P. 177. |, 7. neden fra; Thoeran's. - Thveraa
” p. 178. I 8 neden fra; Skidbladur Skldbladne
P. 196, I, 8. Bellder⸗ ⸗ Ballder.
Pp. 205. I. 5. Foſe ⸗ ⸗ Foũ.
Not. 45. L 3. vitu ⸗ vVvilts
P. 213. I, 16. hvilkſe bvilken
p. 214. I, 12. troligt⸗ rriineligt.
P. 219. 6. 16. J Bredden fætteg ; Hæner, |
1 p. 222, I. 10, ham bhan.
P. 228. $. XXI. ⸗ ⸗ " 4. XXI.
" p. 238. J. 2. 53: Troller (udflettes) | HEE
254. 1.1. hvor + ⸗ hvo
P. 260. Not, so. Malmerb. ⸗ Matmesb.
P. 263. 1.4, neden fra; en . s bden.
P. 271. ſidſte Linie: Bug ⸗ Bove.
p. 275. l. 10. af. s s hos
P. 287. l. 1. Hindars fiall ⸗ Hindar fad
1,16. Allaquipa ⸗ ⸗ Atlaquipa.
P. 290. 12. nu ⸗ ⸗ een
de tvende 2: udſlettes
p. 292. 1.9. Traer 10 02 Træer , eller og pure
| NERE | Stene, :
p. 297. 1. 6, heden fra; Gule ⸗ Hule
P. 311. 6. 6. 1 13, Droplaugar⸗ Droplaugar vonom
P. 312. 1.7, neden fra; foer ” ⸗ - faer.
p. 320. I. 4. vife .B ⸗ viſſe.
p. 325. 1.15. Sebelia ⸗ ⸗ Sy » belia
P. 328. ]. 9. Sega ⸗ L ſamme Ssga
i, 12. Møre » ⸗ Maere.

P. 328.

TÆ E- J —8

P. 328. I. 15. ledes Thors Kone lebos var der Thors
. | Kiarre.
egſaa ⸗ og ſaa
'Sagå + ⸗ Sage c. 89. p. 131.
| 1, 46. Frigaard É… fin Gaard,
p. 329. ). 13. Poril Pyril
p. 330. I, 9. More ⸗ ⸗ Mare
p. 334. I, s. Mill s ⸗ Miekkil
Hunus ⸗ .ø Huus.
p. 338. I. 19. More 9— Mare.
| I, 24. Møre s ⸗ Mare.
I. as. men s ⸗ dog
.— P. 339. Lig. Møre ø 0 Mare
P 340, 1. 9. den sø ⸗ "De.
P. 344. ferſte Linie: ved fodtafining C(udflettes)
p. 350. I. 14. bem ss. . læs bet
p. 353. Gode. ⸗ ⸗ Gode,
P. 355. .14. ſibe⸗ ſeipe.
P. 365. nederſt: ede HEE Re ffade.
Ps 374. hk 1. fig. alle⸗ [… fig om alle
P. 376. 1 16. —* c Hiorder
p. 377. l. 4. neden fra; af Gadſtenee) |
P. 378. I. 16. Bileto⸗ ⸗ Bilæte
Iblant Trykfeylene p. 277. h 7. im, Gimle
.P. 307. . $ s P. 305.
ensom —

Tilleg

EK RR 'S XR NM 7os
Tilleg i den 4 Tome

nå Fortalen P. 2. Dr Patinakerne: Os om Geller eller
i Indvaanerne af Ghilan.

OP, 3 ved. Slutningen af $. 1. J Henſeende til Folkenee

Vandringer, og deres Aarſager, kunne følgende Stæder tiene.

J Ryiſchkows Orenborgſke Topographie udi Büſehinge Magasin
T. 5: p. 527 tales om tvende Kalmuckiſte Prindſer, ſom med

deres Folk ſtilte fig Aar 1620 fra de andre Prindſer, formede

opkommen Ueenighed, og droge til Jomba Floden, og Derfra

til Jaik, og foærmede ſiden en Tid lang.om imellem diſſe tvende

- &loder og deres Arme, hvorfore ogſaa en af dem, faldet Or,
endnu omtales i Calmuckernes Sange, (hvitfer tiener til åt bes
krefte, at hiſtoriſte Tildragelſer berares udi Vers hos halv ſleb⸗

ne Folk, og er Det ogſaa mærkeligt, at diffe Calmucker leirede
fig altid ved Floder, formedelſt Vandets ſktyld, thi Dette viſer

at Nordens forſte Bebygning haver kunnet gane haftigere, end
man foreſtiller fig). Men der hørte de, at Wolga var meget
ſtorre end Jaik, hoorfore De udfendte Folk, for af udſpeyde
Omſtandighederne, og da De funde at der, vare Agre og Græss
gange, ſaa droge de did, Bünau haver i fin tydſte Riges Hiftos
rie T. 4. p. 291 - 318 underſogt Aarſagerne til de tydffe Folks

WVandringer, hoorudi forekommer meget, ſom kan paſſe fig paa.

alle Folks Vandringer. Om de Folk der ere gangne ud frø

Scandinavien, handle: Irenicus i exegefi p. 38, ſom dog ikkun

opregner Dem, og fætter deriblant mange, om hvilke Det er bes

viisüligt, at de aldrig have fat Deres Fod paa Scandinavien; Le

. Gendre i antiquite's de la nation Fransoife p. 326, hvor ban dog

- Syvende Deel. Uuun 7 T egents

U
. Få
⸗
nn

oe ad ka RR
cgentligen igiendriver den Mening, at. det ertige Europa fulde
være beboet fra Scandinavien; Peringfxiold | Noterne til God
lei vita Theodorici p. 411 — 438, hvor han og gaaer noget for
vidt, Da han forer alle upvandrede Folk fra Scandinavien, "g
. Rhyzelius forteligen i Epifcopofcopis p. 1 og 2.

B. 4. L. 5. Gother. Naar jeg betragter at udi Edds ſiges,
at Geñon fif Sieland paa denne Naade, at hendes 4 Sonner,

— avlede med en Jotun, bleve omſtabte tif Oxer, og plogede Sie⸗

land bort fra Sverrige, faa at den Soe Mæler kom der i dens
Sted, og dertil legger, at i den Svenſte Viſe i Verelii Noter
til Hervarar S. p. 113 ſiges, at Den Gautiſte Kong Erik forſt lod
beſcette og ploye paa Virslum >: Sieland, (hvilfet ſnarere bor
ſtrives Vitalund, Vitaland), faa kunde man herved falde pa
de tanker, af Indoaanerne af Sleland havde forſt idert Agerdyrk⸗
ningen af de Svenſte; Dog hertil kan ſoares, at Det neppe fan
være (feer ſaa fent, thi Da Pytheas alerede fandt Agerdyrkning
paa Thule >: Scandinavien, faa mage Sieland venrefigen vet
og da have været dyrket, allerheldſt Den mellemſte Odins Anton
til Norden, og Phoeniciernes Skibsfart paa Thule og Oſter⸗
ſoen mage uden al Tvil have giort Agerdyrkning længe for den
ſidſte Odins Tid bekiendt her i i Norden. Men at Joter vare de,
ſom ployede, ſynes mig at viſe, at de fra Scandinavien af hade
bebygget Sieland, og fort Agerdyrkningen ind der, men uden al
Lpyil fænge for den ſidſte Odins Ankomſt. |

P, 9 ved Slutningen af $. 3. Thunman i Unterſ. d. nord
VWoͤlker p. 15 og 27 vil, at Eſtier have været Den. oſtlige Ded
. af Gotherne. P. 18.at Finner have fordum boet fra Duma til

U — — Me⸗

—

RR ER RB er

Memel. P. 19 at Kurerne have værer Finner, og eve. for 1230

Stevne til Letter. P. 20 at Deſel har altid været beboet af Fin⸗

ner, og at der endnu boe hiſt og her Finner i Kurland og Sem⸗ |
gallen, og at der er Spor efter dem. P. 23 i Preuffen boede

endnu endeel Finner ved Aar 1259. P. 36. 42. 43 og 66 Vi⸗
dioarier have været Letter. P. 39 og 40, Gother have Navn

af Gudr'>: en Mand, og With betyder i der Alemaniſte Sprog

ogſaa en Mann, flere Overeenſtemmelſer i andre Sprog kan efs .

3;

terſees hos ham. F. 37 og 38 Gother og Viter eet Navn. P.
67 og 193 Guddai nu omſtunder ert Ogenavn hos Preuſſer.

betyder et Land med WVandlob igiennemſtaaret, hoor Gother
bog, af det Neder⸗Saxiſte Ord. Ride efler Riet >: en Vand⸗Grav

P. 16. 78. 79. 82 og 84 viſes Overeenſtemmelſe mellem. Gothiſt, i

” P, 12 Codnsnonis betyder Gothernes Land. P. 13 Reid Gotland

Finſt, Slaviſt og Lettiſt. F. 27 og 31, at Gother ved Øfters

ſoen ere. blevne undertvungne af Finner og Slaver. P. 340935

vil han, at Gepidernes infula vadis cireumacta har ikke ligger i -

CBeipelen alene, men og ſtrakt fig uden for, og Pregel haver

ile Vidivarier fra Æftier. P. 38 formodes, at Brittia bor

læfes Bittia, og udtales Wittia, og at Derved forſtaaes Ipl⸗
land med alt Landet ind til Elven. P. 4 Gottſchenerne, eller
Gottſchewarier i Crain erklæres ved tilbageblevne Gother, og

Endelſen var, deels ved ver 3: en Mand, og deels ved kwar 2:

at blive tilbage. . P. 45 og 46 forklares Procopii Spori ved Ros,
og ved Roxolaner. P. 53—55 Witland har ligger imellem
Weixel, det Friſte Hav, Pregel. P. 56 Baltikkei ere Vidiva⸗

vil. Pc56. 57 og 71 af Gother, inner, Slaver opkomme Bb

Divarii, ſom ſiden bleve kaldte Letter, og ſom have meeſt af Sla⸗

vernes Sprog. P. 64 tales om Floden Owa, eller Choiwa,

Uuuu2 | ſom

Ø

og, RR DR .
ſom ſtal have Navn af det Eftniffe Omama >: at flyde (hvor
falder mig ind, at Jornandis Owim er maaſtee ei andet). ” P. 81

ſiges, at de gamle Preuſſers Anters er Gothernes Anthar, de
TIvpdſtes zweyte (vores anden, hvoraf maaſtee Anterne have

Navn, ſom Det andet Folk iblant Slaserne). F. 117 og rig

De Lingi og Ilonges Ptolemæus fætter i Tydſtland ere Gilingi >:
Vandalerne, ſom han ellers ikke nævner, og bleve de ſiden i det
5 Saculo undertvungne og udflettede af Thuͤringerne, ſom P.
120 - 123 opkomme Norden for Elven, bredede fig ud over hal⸗
ve Tydſkland, blive af Procopio kaldte Varner, noget af Deres
Land blev borttaget af Anglerne, hoilke fiden tilligemed dem fin⸗
ge fælles Lov af Frankerne, og blev den oſtligſte Deel af det
Thuͤringiſte Rige ved dets Undergang Overdraget til Slaverne
imod en aarlig Skat. P. 130, De Huner, ſom Todſke og Nor⸗

diſte tale om, have været varer. P. 131, Bedæ Huner ere

Slaver, og ſaaledes ere De og undertiden blevne kaldte i Tydſt⸗
land og i Danmark . P, 151, De Lande ſom Marcomaner og
Qvader havde befiddet norden for Donau, kaldtes, hvad den
veſtlige Deel angaaer, Affeld, og den oſtlige Rugiland P.15%
og 153 beviſes, at Heruler talte Gothiſt. P. 171. Marcoman⸗
nerne beſatte under Vannio den Deel af Dacien, ſom ligger imel⸗
lem Maroſch og Koroſch, og beſadde den endda Aar 290. P.
172. Victwalerne fatte fig ned. ved Theiff efter at Vandalerne
vare overvundne af Gotherne, Taifalerne ved Aluta, og Ther⸗
vingerüe videre imod Oſten indtil den ſorte Soe og Dniefeer.
P, 173. Da Thervingerne ginge over Donau Aar 373 , fatte
Greutungerne fig i Deres Sted, ginge tildeels fiden over Do⸗
nau, og finge Aar 454 nye Bopale af Keiſer Marcieno i Fans
nonien (endnu har jeg ikke kunnet finde hvor Dette ſidſte i ſet
BENENE ” ftaaer).

nn

|

aner —— — I — — —

2 RH HERR 709
ſtaaer). P. 194 viſes heel artigen hvor mange Folk der have have

Den Sadvane at kalde gandſke ſtore Lande og Riger op efter et .
dem nær liggende lidet Landffab. P. 196. Dacier have værer

Thracier. P, 197. Gotherne fordandlede ofte de andre Tydſtes

QR til S, og derved ſluttes, at Æftierne have været Gother,

ſaaſom de kaldte Bernfteen, Gles, Gleſum. P. 231 Nor, m,

Iyderne have været: virkelige Angler , og de Danſfke ere komne
ſeent did. P. 232. Indvaanerne i Jylland og pan de Dane
Der have brugt De gamle Spanſte Bogſtaver, og fra dem eller
etillige med dem have Gotherne faaet de Bogſtaver, ſom de brugs

te, Da Ulphilas opfandt ſine. P. 246. De gamle Preuffer vare
fredelige, og Agerdprfere. P. 275. Heruli have boet i Meklen⸗
borg, og erg blevne ved: de Danſke derfra fordrevne, og i dette
Danſtke Land var Det, at Heruli ginge til Skibs til Scandina⸗

vien, og hev var det at Danmark grændfede ſammen med, Maus
" tinganien, og at Reid Gotland har ligget. Saa vidt har jeg

"fundet fornodent at anføre af Dette Thunmans Skrift, hvoraf
Det mæfte vel vedkommer denne min 4 Tome, men dog ikke ev

fat paa fit rette Sted i Henſeende til Paragraphen og Paginas
Gal, ſom det blev mig for vidtloftigt nu bag efter at opſoge—

og paa nye at igiennemlæfe min heele fierde Tome.

Udi Thunmanns Gelchichee der stigen Europaͤiſchen Båb

ker findes følgende henhørende til min 4 Tome, P. 57. Nor, u.

Middelalderens Skribentere kalde adfillige Folk i flæng Geter,

ſaaſom Ungarer, Bulgarer, Slaver, fordi diſſe Folk beboede
de gamle Geters Lande. P. 94 antages, at Avarerne ere ei ale⸗

ne i 6 og 7 Saculo komne paa hin Side Elven, og have ode

lagt Tharingen men endog paa denne Side af Eſven, - (hvorved

Muuu 3 Eee . han

SENE SEE. JS
ban fones at. forſtaa temmelig fangt nørd vaa, thi at de i Bop
men kunde komme paa denne Side Elven, ér ikke forunderligt).
— P. 127 føger han Dory i Krim, Det ſamme Land ſom de Gomles
Taurica, ja rimeligen Det ſamme Naun, (Dette, heldſt der ſidſte,
lader fig pel nok høre, men jeg haver dog i min: 4 Tome anfort
nogle Grunde, ſom giore Det ligeſaa troligt, at Dory bor ſoges
fonden for Donau). P. 126, Chojarerne bemeftrede fig gandike
Crim, undtagen Gothernes Land, og de fane Soeflæder Re⸗
merne beſadde. P. 240. 323 antages, at de nu værende Alba⸗
ner ſtamme fra de gamle Illyrier, og P. 240. 323- 339— 343.
248.351. Valacher fra de gamle Thracier. F. 271, da Juftinis
nus Aar 535 begyndte at bekrige Gotherne, eyede De foruden I⸗
lyrien, ogſaa Epirus og Prævalis,. og Deraf ere De adſtillige Go⸗

… thiffe Ord i det Albaniſfe Sprog. P. 333, endnu ſtulle Der bee

Godther i Siliſtria og tilgrandſende Stæder, (hvorom Profeſſor

Thunman har under 29de December 1774 tilſtrevet mig ſaale⸗
deg: Profeffor Scherer har berettet mig, at Greven af Vergen-
nes, Da han var Kongelig Franſt Miniſtre i Conſtantinopel, fai
have troffet Der nogle Gother fra Siliſtria. Jeg haver revet ,

baade om diſſe, faa og de Gother i Crim til Petersborg, mes
endnu intet Svar bekommet); P.361, Geter ere ikke Gother, men

ſtamme fra Thracierne. P. 369 og 370 antages, at alle Slavi—

Fe Folk fra de nordlige Galinder af indtil Anterne, og iblant
Vinſte Folk, Tſchuderne od Duna, hvilke ere Theudi hos Je
j nandem C. 23, Weſerne ved Bielo Ojero, (fon da vel blive
Jornandis Vaſinabronce), Mererne ved den Roſtowſte og Klo
ſchiniſte Soe, Jornandis Marere; Morduinerne, Jemands
Mordenſimnis; og Ceremiſſerne, Jornendis Remnicans; Da m
Gaulinderne hedee Golthes og Boludy ' faa, blive De uden Deil
. . Col⸗

oe .

i E IR : grå
Coſdae hos Joramdem, (nadt jeg belenker at Jornendes og Caſ.
odorus have vidſt fan god Beſteeb om Folk, der i Det 4 Soecu⸗

fo boede i Polen og Rusland, hvilfe de fleſte og allerſtorſte Lerde

neppe have kiendt forend i Dette Saeculo, faa ſynes mig heraf at

unde med god Grund Drage den Slutning, at de og maae have
ret udi, hvad De fige om Gothernes Herkomſt fra Scandinavien,
allerheldſt de og kunde beſtrive Folkene der bedre, end nogen for
Dem, og De flefte efter Dem i langſommelige Tider, ſaa at de uden
Foit have taget Deres. Efterretninger af gode og paalidelige Go⸗
thiſte Monumenter). P. 369 antages, at Finſke Slægter boede
om Wolga og Duna, og Slaviſte om Nieper, og ved Ovre⸗
Don . P. 376, Slaverne i Novogrod og ved Polotſcha ere kom⸗

ne fra Donau. P. 384» de Kuriſke Finner, Finnerne i Eſtland,

Liefland og de omfiggende Lande; Mererne, et ſlags Finner ved
Blelo Ozero; Novgoroder og Krivitziſte Slaver maatte give
tat til Scandinavierne, og Aar 839 ſtode De under den Sven⸗
" fe Konge Erik Refilfén. P. 374, Spori ere Slaver, men Ruſ⸗
ſer ere ikke Slaver af Herkomſt. P. 374. 379 — 384 forfvares
den Srn⸗ om de egentlige og forfte Ruſſer at ftamme fra de
Svenſte. P. 382 holdes for, at Erik Refilſoön dode fort for 852, |
og P. 383, at Biårn-pag Hauge blev derpaa eene Konge, ſom
Havde været Med⸗Regent fiden 826, og levede til omtrens 860,
1 og endeligen fotflares P. 386 — 390 de Rusſiſte Navne hos Cons
fkantinum Porphyrogennetam af Vandfaldene i Tnieper ved vort
Nordiſte Sprog, og der ikke ulykkeligen, alene ar jeg ev faldet
. gaa den Giætning , at Struben ei bor forklares ved Strid og
Buna at et ſtridt Vandfald, men ved Strube, thi maaſtee
Vandfawde har ker ſaaledes ud, og været trangt.

ms FRR.
P. 19 ved Slutningen af $. 4: Hos Defericium de inirii⸗
. Hungerorum Tom, 1. C. 1. p. 5 findes en daarlig Etpmologit
af Det Gothiſke Navn , givet ved Hunerne.

P. 1% ſidſte Linie: Folk: Nu vil jeg ligeſaa gierne tænke
paa Preuſſen, hvor det fader at det Gothiſte Navn haver længe
vedvaret.

P. 18. L. 12. Vendiſke: Derſom man vil antage, at Go⸗
therne fra Scandinavien have landet i Meklenborg og For⸗ Perm⸗
mern, og fiden gaaet efter paa, faa bliver denne Meening endda
ikke faa urimelig, ſaafremt man kan forklare diſſe Stæders Navs.
ne af Typdſt, Nordiſt eller Gothiſt, og ikke af Vendiſt.

P. 18 ved Slutningen af 6. 8. 3 Cod. Worm. p. 346 og

347 udi Skallda ſiges Gotnar at have faaet Navn af Kong Gori,
og Geut Odins Navn, ſom han var opkaldet efter, thi Gautiand
og Gotland havde Navn efter Odin, Derefter blev alt det faſte
Land, ſom han eyede, Faldet Reidgotaland, og alle Øer Epgot
taland, og det kaldes nu Danavælde, og Suiavaelde. I Arnæ
N. 281, 4to, udi en Geographie, ſiges p. 151 og 152 hos mig:
Vindland er vefteft næft Danmårk: Enn auſtr fra Polena ec Reid-
gotaland, cc fa Hunlend. (Da nu Venden begreb ogfani fg
Wagerland, ſom grændfede fil Danmark, og gif lige til Bas
pel, hvor Samland og Preuſſen toge imod, faa fones Det heraf
at.være klart, at diſſe fidfte ere Reidgotaland, og at Hunland
bør da ſoges i Rusland). Ligedan ſtaaer hos Langebec T. 2.

7, Ps 36, og i Arnæ N. 765, b. men i N. 764, ſom te en Mem-

bran; faner: Auftr sf Saxlandi er Hupaland; Per er litit riki,
hoorved fones at figges tif Ungarn. Bring i Sv. HT, 1. p.
' | 323

Pal
2 U

Beliggenhed , men, erklærer ſig ſelv for ingen.

P.18. $.9. L5. "Skaldafpiljer: J Rimbeigl⸗ fi iges, at Nor⸗ J |

dens gamle Indvaanere kaldte fig Godpiod.

P. 19 næft fidfte Linie; Theoderieum: Bring i Sv, 6. T
I. p. 562. Not. 3 vil, at det Folk Hrochiranni, ſom Rodulf res

gierede over, bor læfes ſaaledes, og ei files ad, og giores til

Arochi og Rannii, og mener han at de have boet i det Herred

Hartaͤkr i Skaane, ſom efter Den nyere Udtale kaldes Harjager.

P. 19 ſidſte Linie; Oftrogothæ og Vagoth: Venufinus i

" Barth, MÅL Tom. 5. p. 35. 36 08 37, hos mig p. 62—64 gior

fig megen Umag for at vife, at Sidonii Apollinaris Befi ere Viſi
Gother, (hvorudi jeg bifalder ham, men troer af Sidonius har

"tvunget af Metro, ſagt Veſi alene, og ikke med ham), at Veſi

betyder det famme ſom weiſſe, hvide, hvoraf han igien gior Bis
terne, ſom efter hang Mening vare Iyllands ældfte Beboere;

— (Dog kunde denne Meening udpyntes ved at giore Viterne i Preuſ⸗

ſen, hvor Gotherne have ſikkerligen engang boet, til Viſi⸗Go⸗
ther, faa og Scoternes hvide Lochliner, og maae jeg felv tilſtaae,
at Det deg er en ſtor Vanſtelighed for Den Mening, ſom jeg ans.
ſeer for den rette, af de aldrig kaldes Veſt⸗ men altid Viſi⸗Go⸗

ther). Videre vil han, at det ei følger, at der og maae have
t gæret Veſt ⸗Gother ſiden der vare OſtGother, thi da de forfte,

" nemtig Viſi⸗Gotherne boede i Dacken, fan kaldte de de andre,

fom.boede often for dem ved Maotis, Propontis og i Thracien
Auſtro⸗Gother, og altſaa nægter han at de ſidſte eve nogenſinde
komne fra det Dvenfte Oſt⸗Gotland, (en Sag fom mig dog ſp⸗

Ø

Syvende Deel. Frøer nes

' CJ
é . - , i v i . Q
0 ROR oc
b .

823-—325 anforer de adſeillige Meninger om Reid⸗Gotalands

—W EAR KS RR

nes ei at kunne nægtet, ſaafremt man i mindſte Maade vil tree
Jornandes, Paulus Disconus &c). Bring i.Sv. H. T. 1. P. 554
09 555 tviler ei alene paa, at Viſi⸗Gothi have Navn af Veſter,
men endog at Oſtro⸗Gotti have Navn af Oſter, allerheldſt Jor
nandes ſelv tviler paa, at de have Navn af Deres Konge Ofre
gorhe, (dt Navn fom jeg dog maae tilftaae ſynes mig ikkun ac
betyde Oſt⸗Gothernes Konge), og mener han dette at beviſes der»
ved, at Ammianus falder Oſtro⸗Gother Gruthungi, og Bifis
— Gother Teruingi, faa at de andre Navne have vel derſore ei væs
ret almindeligen bekiendte i ældre Tider (da Dog Pollio fænge for
Ammianus nævner Auſtro⸗Gother). Viſi⸗Gother giætter han
kunde haveNavn af det Nordiſke Ord: Viſir >: Auforer, heldſt
om Auſtro⸗Gother havde Navn af deres Konge. Imod diſſe
ſidſtes Navn af Oſter anfører han og Den Grund, at de efter
Ermanarici Dod boede lige faa" langt i Veſter, ſom ViſuGe⸗
thetne (Dog Dette bortfalder, ſaafremt de have fore Navn af
Weſt⸗ og OfiGother med fig fra Sverrige). Gruthungi fore
klarer han af Det Nordiſte Ord Grud 5: Forbund, Forſikring,
- øg anſeer Dem for Gothi foederati, (ſom Conftenrinus M. fort
tog i Tieneſte), men Teruingi vil han ikke paatage fig at forkla⸗
re (og jeg ikke heller). Han forklarer ellers meget got mange

J Gothiſte Kongers Ranne af Det Nordiſre Sprog.

P 24. L. 15. regierede: Petrejus i Orig. Cimbr. P. 106 ens
fører Det til Aar 980, folgefigen under Erik Seyer,

P. 27, L. 1. endeel Joter: endeel Nordiſte Joter.

P. 27. L.5 neden fra ; Dydmesd:. Derfore er det rimeſigt,
at den fidſte Odin haver indprænted Dem Dad til Romerwm, og
FEE at

ÆRE

—X ST 715

J at Dette havet lange efter ku Ded Bevæget dem til at dra⸗

gt UD.

P. 29. L, 10. Gapt: Benzelius i. Utkaſt til Soenſda Hiftorien |
p. 87 vidner, at Gruterus ffal i Codicibus Palatinis have fundet
Gaut | Stadet for Gopt (og maae de nu findes i Vatican, hvor⸗
hen det Heidelbergſte Bibliotheque blev fort). Denne Opdagel⸗
fe et vigtig, thi Gaur maae her enten være Odin felv, eller og

hans Son Gaur, og Fan dette Da tiene til at faſtſotte hans Leve⸗

Tid, allerheldſt Jornendes, eller rettere Caſſodorus, bliver da
den xldſte Skribent, ſom anforer noget Slagtregiſter fra Dag

og ſom derhos beraaber fig paa gamle Viſer.

P. 31 vid Slutningen af 6. 12. 3 Chronicon Pafchsle p.
21 udledes Gother tilligemed Sarmater og Scyther fra Megog.

P. 37. L 5. Odin. De flefte af diſſe Meninger eve rigtige,
og hvad den fidfte angaaer, Da er Det ikke urimeligt, at mange

" Gother ere udvandrede, ſom ei vilde anſee den fidfte Odin for ægs

te. Imidlertid lader Det at Afer eller Rſir ei have værer et ſer⸗

Deles Folk, men at ikkun Guderne og Anforerne ere blevne kald⸗

te faa. Og at Othin haver været en Gother bekreftes ogſaa der⸗
ved, at han lagde Asgard i Godheim.

P. 32. L. 10, Weixelen: Det er vel mueligt at Gotherne

kunne i Pymeæ Tid have boet i Meklenborg, og fiden være gangs"

ne oſter paa, og have boet udi Projemæi Tid i Preuſſen.

P, 33 ved Slutningen af $. 13. At Gotherne, ſom beſtob

mede det Romerſte Herredom, ere å Henſeende til: deres forſte

Roreiſe fra Scandinavien haver Bring i Sv. H. T..1.P. 544 og
345 norerrindenon wiſt af Jornende, ag tiligemed herude red⸗
År FF 2 2 det

716 IN > UA
det Jornandes Troværdighed. Torfzw tidegger i i Serie P. 186
og 187 hver af Theoderici Forfædre en Avling af 40 ar, og
bringer Derved 560 Aar UD, og altſaa Gothernes Udgang til 105
Aat for Chrifti Fodſel, men ved at tillegge hoer Avling ikkun 30
Bar, 45 Aar eftev Chriſti Fodſel; men P. 189 anføres af Jor-
nande felv, at det Gothiſte Rige havde faaet i i 1300 Aar, da
Det under Vitiges Aar 540 gif til Grunde, Hvilket gaaer op til
760 Yar for Chrifti Fodſel. P. 192 ſoger han at vife, ar diſſe
1300 Aar tage Deres Begyndelſe fra Den Tid det Borhifte Rige
begyndte i Scandinavien. Dog anføres. ogſaa en anden Leſe⸗

maade hog Jornandem, hvorefter 1300 Aar blive til 1030, og ”

Den findes og i Murétorii ſer. Ital. Tom, 1, P, 221, hvorefter det
Gjothiffe Rige maae ikkun have begyndt 490 Aar for Chrifti Fods

| . J ſel (hvilket fortreflig kommer overeens med Den Tid, Da den mel

lemſte Odin har maatt flye får Darius; thi de 20 Aar, ſom det
" falder fenere ind, har han behøvet fot at drage igiennem Russ
land og Polen , Og for at opholde fig ved Oſterſoen; og maae
jeg tilſtaae, at denne Opdagelſe, ſom jeg ei haver giort forend
mu, gior Det, ſom for var Formodning hos mig, om den mel⸗
jemſte Odin og hang Levetid, næften til en Vished.)

- P, 35. L. 16. Landsmæend: Da De nedfatte fig i Pannos
nien. J

2"

ther, men det er klart at han har lempet Benævnelfer af aner

Tider paa ældre, Faldet Parther, Perſer, og Geter eller Dø

cier Bother , tigeſom og Jornandes, de rebus Gericis C. 13 tiukte

| P, 37 ved Sluiningen af $. 14. 9. Chron, Pafchale-p, 202
. ftaaer, at Aar 166 havde Romerne for Krig-med Perſer og Go

|
|

der

. TS RER 227
der Gotherne de Krige, ſom Geter her Dacier ſottre med J

| Domiijano.

P. 38 ſidſte Linie; Thiudans 2: gpioa as, Folket s Gud'el⸗
"Jer Anfører, hvilket beviſer, at Gotherne have kiendt Aſer.

Ved Tavlen, ſom indeholder Genealogie og Chronologie af
De Gothiſte Konger; Vel mueligt at Gotherne have tildeels viget
bort for de Danfkes tiltagende Magt, ſee p. 43 i den 4 Tome, el⸗
ler dog i det mindſte, at de Danſte have beſat endeel af dem ſor⸗
ladte Lande. Aarſagen til deres Fiendſtab kan have været denne,
at de egentlige Danſte i Skaane ſynes ei at have erkiendt Den fids
ſte Odin for ægte; og derover have fortrodt paa, at Gotherne,
der dog lige faavel fom de, flammede fra Den mellemfte Odins |
Folkeferd, erÉiendte ham. Den Dan derfore, ſom vore egne
gamle Danffe Skribenter fætte i Spidſen af vore Konger, er
derfore uden Toil Den mellemse Odin, Og ſom Islanderne, Der.
i fjavde meeſt Omgang i Forge og Sverrig, hvor den fidfte Odio
var bleven anfeet for Den gamle, vidſte derover intet om den al⸗
Dré, faa begyndte De med Skiold, den fidfte Odins Son, og ſat⸗
te ham derover uretteligen i Spidfen af De Danſte Konger, da
han dog kun egentligen reglerede over Gotherne paa de Danſke
Mer. Og ſom Angul eller den Saxiſte Odin ſtammede fra vor
ſidſte Odin, og Dan hans Broder, eller rettere Soſters Mand,
. Derimod. fra-den mellemſte Odin, eller i det mindfte fra Heimdsl,
en af hang Folge, ſaa gav det Anledning til Krigen mellem den
Saxiſke Odin og de Danfte, og er han uden Toil den, Mit-Orhin,,
ſom de Danfte ihielſloge i Fyen. Gigantes hos Saxo blive da
” Soter, Magi, Den mellemſte Orhin, og hans Gother og fir,
og de af dem avlede den Lu Odin og hans Partie. Af. Tav⸗
BE . rr — fen

- be]
ø , MA

TY

f

.
U
-
. ø
*
⸗

len ſees at Odins devetib her gaaer remmelig nær vor ske Odins
Tid, hvorvel Den maae efter Snorro have faldet noget for ind,

hoilket fan hielpes ved at fade nogle Ledder avle ſenere. Da denne

Linie er den Of: Gothifte, og Gaut regierede i Det Sovenſte Oſt⸗

Gotland, faa. tiener Det til at ftadfæfte Den Satning, at Gut

ng Gspt have været cen Perſon, ſaa og at On Gotherne ere ud⸗
gangne fra Sverrige.
. Bed Winitharias legges til 1386. p. 383.
Imellem Winitharius og de Brodre Walamir og Theodemirt
fætteg Wandalarius p, 273. 330. | 208

Bed Walamir legges til: K. 430. f 461, fer ham ingen

— Konge 40 Aar. p. 383. 384. t 468. p. 461.

Ved Theodemir legges til i forſte Linie: 1145 : i anden &
nie: 301. f 472. P. 384.

Bed Siden af de Bredre MRi mit og Theodemir, ſættts
Den tvedie Broder: Widemir p. 269. 276. 288.

Ved Hunimundus legges til: f 388. P. 383.

Ved Thorismund legges til: + 390. p. 383.

Ved CGeberich legges til: 114.

— BØD Athanaric legges til: p. 353.

"da

. Under Anſila og Ediulf fætteg: Vichimir p. 147, Longt
øver Of-Gotherne efter Ermenarie, ”

Videric Konge efter fin Fader P- 147. 150.
P. 39. L. 3. Gæculo: Da den melleinſte Odin ſynes fe
hemmelig at have kaldt fig og fine. Xſir, og el fad meget Ge
| ther/

PR E BR ÆT HER
der, hollket derimod den ſidſte nok brugte mere, fiden Navnet
var faa. vidt ud ſoredt i hans Tid, Da Det Derimod forſt opkom
under Den mellemſte, faa fones herved Navnet As at være eſter⸗
haanden gager af Brug | udi Norden, heldſt · Den Vemarkelſe af
en Anfører.

P, 40. L. 5. Soter: Er Berig udbraget omtrent Aar 70,
da falder Derme Foreeningé s Maade bore, og. da maae Man
ſige, at Tacitus ei haver beſkrevet Tingen, ſom den var i

hang Tid, men efter ældre Skribenter, og dog kunne nogle ER

Eſtyer eller Gother vel være blevne filbage der. Benzelius i Ut-
kaſt P. 90 vil, at Gothiscanzis bor ſoges paa Øen Gulland,
" Hvis nordre Odde endnu heder Giothe Skandſen, (men jeg fryg—⸗
- ter for at Dette Navn er opfommet i meget nye Cider). Ulme⸗
rugi ſoger han P. 91 paa Rugen, Spalii Polen. Han mener ..
96, at Gotherne have og udſpredt fig i Meklenborg og Luͤneborg, og

anforer han til Beviis Helmſtad, Anholt, Oſtervik ac. J Got⸗
lands Lagh ved Slutningen ſiges, at Gotherne droge fra Got⸗
land til Duna, (hvilket derimod kormer dem til pas, ſom giore

| Dolmerugi til Hotmard).

P. 40. L. 10, igien Derfore kunne nogle Gother endda
have vedbledet at boe der.

| P. 42. L 10. paakom: Ere Gothern⸗ uddragne Aar 0,
Da fan en Hunger i Det 2 Saculo ei have nodet Dem Dertil, men

Den Fan vel have tvunget flere Gother til at drage ud eſter dem.

P. 43. L. 16. Folk: Ja endog Taeitus navner ei Vandet
lerne, uden ved Leilighed. 2 |

— 7. 43.

—

720 — ej PN
P. 43. hæft fidſte Linie; alene: Derſom Gotherne harbe
landet ved Weixelen, faa burde de førft have angrebet Vanda⸗
(ene, og ſiden Rugierne. Men have de landet i Meklenborg,
ſaa forſt Rugierne, og ſiden Vandalerne; Og dette hade de
giort, hvorover Det ſynes, at man bor antage, at de have lau⸗
det i Meklenborg. Dog herimod ſtrider, at det ſynes underligt,
at De-ti ſtrax foreenede fig med deres Landsmænd vid Weixelen,
hvorvel hertil kunne have. været mange Aarſager ſom nu ere
ubekiendte.

P. 44. L. 11. Folkelag· Da Alaner og Vandaler vare
| Gothiſte Folk, ſaa er det meget rimeligt, at CBictovali have og
fam været oprindelige Gother.

P. 44. ſidſte Linie; Provincer: Har den end begyndt for,
faa kan dog nogen Tid være medgaaget, inden de have undertvun⸗
get og udjaget Rugier og Vandaler.

P, 45. L. 9. Dacien: Eccard i orig. Germ. P. 426 formo⸗ |
. Det, at Bictovali ere de ſamme Folk ſom ſiden kaldtes Taiphali
(Tovali), og at kun den forſte Stavelfe er bleven bortkaſtet i des
reg Navn. Han figer, at Bestus Rhenanus haver alerede fors
modet det ſamme, og made jeg tilſtaae, at denne Gictning ſy⸗
nes mig ikke at være ulykkelig.

F. 45. L. 16. Lemovli: Vandaler.
P. 45. L. 19. ældre: Dog ei for 70.

P. 45 ved Slutningen af $. 15: Naar jeg betragter, at i
de Gothiſke Evangelier er unegteligen meget Nordiſk, fan kan

… jeg ikke andet end troe, at der virkdligen ere komne Nordiſke Go⸗
ther

-

. LEN BM mt
… ther til de Lyde, "og have vandret ud med Den. gotgende
Sted bor. og stene til at. bekræfte dette. Jheophanes (river i

Corp. Byz, T. 6. P. 147 ved Aar 539, at Akum, en fornem

Huner, tiente Keiſer Juftinisoo, Dette Navn er aabenbare
Nordiſk, og det ſamme ſom Hacon, Hacun, og maae dette si

ſynes underligt, thi Joruandes fſerider, at Hunerne kaldte fig oſte

mied Gothiſke Navne.

P. 45 neſt ſidſte Linie; Mæotig: Bed Gothernes Nefer
- telfe i Egnen af Tanais, og deres der efterhaanden tilvoxende
SMagt, er det vel ſteet, at det Alanifte Folk tog af, og gt dets

Mavn blev alene indſtrænket til viſſe Folk often for den ſorte Soe,

hvorimod de Folk i Europa, fom forhen vare bleone kaldte Ala⸗
ner, bleve nu kaldte Gother.

P. 46. L. 17. her: og at de kun ſtreifede omkriug

P. 46 næft ſidſte Linie; Gother: Seger i Alis So JPlenor.

de Slavis P, 151 anforer af Herodiani L, 6, C. 7, at Caracalla
ſkal have fredet imod Gotherne i Dacien, men den 5 Bog hand⸗
ler om Alexander, og i Den 4, hvor der handles om Caracallo,
- nævnes ikke Gother eller noget dem ligt.

P. 47. L. 13. Spaler: Maaſtee de ere de (amme fom Spa⸗
vid: Sarmater, Slaver, og at Spori er Grekiſt, og Spali

Latinſt af paleti, -dispaleti, Mũller i Gatterers Hiſt. Bibl T. ss
P. 294 anfører, at nogle, hvoriblant den ſtore Bayer | Comment,

Petrop. T. 8. P. 407. 411 og 415, have holdt for at Rufferne

Have Naon af Adſpredelſe (venteligen fordi de ei boede i Byer,

og maatte de Da blive de ſamme ſom Spori og Spali, af hoilke

J

—

de i det mindſte maae have værer endeel, ſaaftemt Spali have
Syvende Deel. — PYyypp veret

7a2 — EN BR |

været laver). Procopius i Corp, Byz. T. 2, P: 130 -132 hand

fer om Spori. Ayrer i Hermenno P. 13, '8vo, har og hugåt
vm Sporer. Om Siaverne og deres Udſpring er Det ellets
værd at efterfes Geleſii Noter til den nye Edition af Hagecio.

5. 'P. 50. L 8. Cybdtig. J den 4 Tome P. 503 færre jeg

Wandalerne i Det 2 Saculo udi Bohmen. Men hyoo veed om

Filimers Marche ei kan være -ffeet noget forend jeg her fætter, og

altſaa imedens Vandalerne endda boede veften for Weixelen.

P, 51, 1 Linie; eulo: Harigarus, en Skribent, ſom feves
de ved Aar 990 ſiger i Chapeaville geſtis Pontiſſcum Leodien-
fium 4to Leodü T. 1. P. 26 og 27, at Bifp Jordanes heretter '

at Filimer, eller Filimeth, fom han i et MM. af Harigerus faldet,
Gadarici den ſtores Son, Gothernes Konge, og den femte efter
Den, ſom var forſt gaaet ud af Øen. Scantia, jagede nogle. Sjeges
Qvinder, ſom paa hans Faderne Sprog kaldtes Haliorunnz,
fra fig, hvilfe derpaa i Orkenen havde Omgang med;onde Aan⸗
der, og avlede Hunerne med dem, Dette bekræfter, at man i
det 10 Saculo leſte diſſe Navne hos Jornandes omtrent ligefom -
nu. Dog figer Harigerus P, 26, at de flefte mene, at Sunne |
ſtamme fra de Foder, ſom i Keiſer Claudii 5 Regierings⸗Aar bes /
ve efter Lucas udjagede af Rom. Han vidner og, at Ungarer⸗
ne gave Dette Rygte Biefald, og at De roſte fig af at flamme fra.
Joderne (Da Huner og Ungarer ere uten Toil beſlogtede med
inner, fan ſynes dette at kunne give nogen Formodning for den
.… Mening, at Finnerne flamme fra Joderne). Og hvar megen
ODmgoang vore Jædee have troet, at Hunerne have have mø de
Nortdiffe, Fan ſees af Kirielax S. j Arnæ N, 489; 4td, P. 65 08

” ' 67, |

|

| X BM 0. 7123
67, hvor der ſiges, at Theodorieus, Gothernes Konge, ſom
paa Danſt Maal, kaldes Pidrekr, ſtridde imod Rom, hvorfra:
blev ſendt Bud om Hielp til Atila, Hunernes Konge, fordi Hus

nerne vunde Da megen Seper udi Norden; men Atila vilde ikke;
Og ligeledes i ſamme Saga udi Arnæ N. $32, 410, -P, 59, ak

Atils krigede da i Sieland (ſtal maaftee være Saarland) og Frack

(and. Nu er det vel klart, at den Oſt-Gothiſte Konge Theode-
ricus ev her bleven forvexlet med den Veſt⸗Gothiſte Theodericus,
ſom levede og krigede med Arila, faa og at endeel heraf fremmer
overeens med Wilkina S,, om det ikke juft ev taget af Den, men
Da Atila havde dog efter Prifcus udſtrakt fit Herredomme til Oſter⸗
ſoen, faa ev Det vel mueligt, at han og fan have have med os
at giore, heldſt om Læfemaaden Sieland er rigtig; hvorvel jeg
og haver en Mistanke, at Dette kan være giort af den Soenſte i
" Kong Adils, ſom Saxo kalder Atislue. ,

P. 51. L. 3, heden fra; Huner: Venteligen have endeel
Gother da fopet fig til Hunerne, og Gaut⸗Huner Deraf bleven,
ligeſom forhen. Jot⸗HPuner. Og denne. Udtale Gauthuner viſer
mig, at Der ibiant Gotherne ved Tanais have været Nordiſte,
ja Norſte Gother, thi de Norſte alene udtale Ordet: Gauter.

P. 52. L. 8. dem: Ritter i Actis Sae, Jabl. de Slavis P. 21%
— 214 vil, at Oſt⸗Gotherne ere forſt dragne til Donau og Da⸗
- cien, og i Begyndelſen af der 3 Saculo forſt nogle Veſt Gother,
fiden mange flere | Decii Tid, efterdi man finder, at Gotherne,
ſom brode ind i det Romerſke Rige, vare da faa talrige, og mes

net han at Hetuli ere forſt da komne med Veſt⸗Gotherne til Mæos J

tis. Da Gotherne lede det et flove Nederlag ved Chudius, tenker
Dyyy as han

224 TB DB DR
han af de ei havde kunnet reiſe ſig igien, hois ei mange Veſt⸗
Gother, ſom boede hos Venderne, havde ſtodt tit Dem.

P, 52. næft ſidſte Linie; Carperne: Duchowski i Actis de
Slavis vil P. 118, at de Carpathiſte Bierge kaldes efter Den gam⸗
le Slaviſte Udtale Gremnic >: et uveyſomt, og ubeboeligt Sted,
hvilket Fulde næften bringe mig paa de Tanker, at Crim havde
og Navn deraf, og havde fra meget game Tider værer beboer af
Slaviſke Folk. J famme A&is P. 214 og 216 gior Ritter Cars
perne til et Slavi Folk, og vifer at der gandſte er bleven for⸗
flyttet af Dioeletiano til ovre Pannonien eller Ungarn, hvorved
lille Polen blev blottet for Indvaanerne, (og dette beſtyrker mig
i den Mening, at Crabaterne eller Croaterne ſtamme fra Car⸗
perne, og have de let fra ovre Ungarn kunnet Drage til Croatien).

7” P,53. L. 15. Bpe: og endeligen fordi. dei Caracalli Tid
ſtreifede alerede fonden for Donau.

P. 33, naſt ſidſte Linie; Mecca: Ritter i Altis de Slavis P.
212 forklarer Meca eller Micca ved det tyde Ord Måde >: en
Mog, og flutter Deraf at Gotherne have været Tydke, og af
Ababa at Alanerne have været Slaver, fordi Baba betyder paa
Nordiſt og Polſt en QOvinde. Have Gotherne, hvorvel under
ét andet Navn, boet fra De ældfte Tider ved Tanais, og int
Saculo faaet et ſtort Tilſtod af Gother fra Norden og ſta Oſter
foen, faa haver dette kunnet fede Jornandem i Vildſarelſe, og
til at troe, at de fra De ældfte Tider vare komne fra Norden.

PR. 55. L. s. neden fra: Geterne: Forhen har jeg dog i 4
"Tome P 46 anført en anſeelig Romer, ſom aferede under Cara
eallo blandede Gother og Geter ſammen.

RE ”— PR. 66.

— aa RR J 725
| P. så. Li 7, Hexkomſt: Ja han har maaſkee endog. tenkt
at udrette faa ſtore Ting ved Gothernes Hielp. |
P. 57. L. 8. Anſes: "Bring i Øv. H. T. 7, P. 548 bevifer
tet got, at Anſer og Aſer ere eet Navn. At Jornandes falder …
Aſerne Halv⸗Guder, er markeligt, thi Da Aſerne og Odin ſelv
fulde efter Edda omkomme i Verdens Undergang, ſaa kunde de
ei være Guder, men ifTun Halv⸗Guder.

P. 57. L. 11. efter ; Den mellemſte.

| P. 57. .. 20; 35: Men ev Oſtrogötha fod 180, faa maae
- Gapt være fod Aar.15. |

P. 58. L. 45 456: Da der fra Oftrogorhæ Fodfſel til Theo-
derici blive efter Den ene Regning 256 Aar paa 9 Ledder, Det er
"282 Aar paa hvert, faa maae Gapt, den 5 for Oſtrogoiha, væs
vre fod Aar 553; men da der efter Den anden Regning blive 276
Har, faa maae Gapt være fed 443.

P. 61. I» 16. General: De Gamle mob afte Anforere
for Konger.
P. 65. L. 6. Euſteſio: Ved hoilket bliver rimeligt, at han
haver truffet Beſetningen af Euſteſio til fig.

P. 66. L. 3. Donau: Det er mærkeligt, at Denau kal⸗
Des her: Tanais, thi Derved kunde deres Sætning beſtyrkes, ſom
fore Odin fra Lande ved Donau; Dog fan: man itte finde Aſer i
Der iNarvarelſen.
kz 67. L. 95. neden ſra; forum Thembronii: » maaftee Me
fembria, HE DD

4767 I BITTE 10, 69

0" RB rn
e. 65. 1.13. Dacia cspea: hoitfet viſer at hen og haver (iris

i Det med Gotherne norden fi for Donau. | É

W:

P, 70. L. 7, neden fra; lovet: Diſſe Folk vare uden Tdil
Borani, ſom jeg har antaget for Burii, men hvis Baun maas
fkee Kal fige fag meget, fom Boreades >: nordlige Folk, og fom
maaſtee have værer Heruler. ,.

P. 74. næft fidfte Linie; igien: Denne Beleyring og mange
andre vife, at de barbariſte Folk forftade flet at angribe Fæfts
ninger. i

P.78. L. 7. Hiſtorieſtriverne: SBatbareene ere maafee sø
faa gangne over Donau nær Havet, hvor Peucini boede, form

holdte med dem.

P. 82. Lq. forloren: Der nedſatte Alemanner fig,

P. 32. L. 5; neden fra; Oſterſoen: herefter maatte Bid
el have været Preuſſer eller Sember, men et Vendiſt Folk

P. 84. L. 11, neden fra; dode: Benzelius i fit Utkaſt P, 116
mener, at efter Slaget ved Naiſſum i Claudii Tid ere euderl Ses

ther bfevne tilbage i Egnen af Bierget Hemus, og at Gorhi mi-
nores hane ſtammet fra dem.

P. 85. L. 3. Gother: Ved Gother ferſtaaes cemecilige
Oſt Gother, rimeligen altſaa ved Scpther, BefGother.

: P, 87. L. 6. Sirmio: hollket kommer oereens 6 me den

Alexandrinſke Kronike.

P. 93. L. 5. Fruentimmer: Dette fan tiene til at frede
vore Skiold⸗Moers lies

… g WW SEN P. 93.

Gother haver Aurelianus vel ei forflyttet paa Romerſf Grund,
eßfterſom de da vare Romernes Fiender, og juſt de ſom da ſogte

at rive Dacien fra dem, hvilet vifer at Geter og Gother vare

ſorftielige Folk.

P. 94. L. 4, neden fra; Soelas: Ene og at Donau has

ver Da været. froffen.

. P, 99. L. 9. Folk: Dette er dog uvidſt, thi de DTydfke
Burgund boede da i Frankenland, og kunde altſaa letteſt faae
Hielp fra Alemaner, til hvilke De grendſede. Det kommer dog
an paa, om Leſemaaden Burgunder er her rigtig. I
P. 101. L. 16. 330: Maaſtee Ovida, 'og Cnivids, eller

Cniva ete em Perſon, efter og hår Abbas" UnperBenfis forvexlet

baderen med Sonnen.

ASLE 27
*. 93. ØR 11. . Indfodde: De vare uden Fvil Geter, thi

P. 103. L. 6, neden fra; Gothici: Maaſkee de ſamme, forms E

forekomme i Conftsntini Ceremonisle,
P. 105. L, 6, neden fra; Land: ventelig Jajygernes.

| P " P. 309. L, 4. ttabrede: hvilket Dog vel kun er en ironig |

eg bor forſtaaes ſaaledes, at Conſtantinus paaſtod at hadt indta⸗
get Det, forbi han havde giort Indfald Deri. HEE

P. 110. ved Slutningen af 6. 29: Ritter i AQis de Shvis |

PP. 216 vil , at de Krige, ſom Zofimus beretter gt Conſtantinus
M. førte imod Sarmaterne, vedkomme Gotherne ſoaſbin han
ofte fail blande. diſſe tvende Folk ſammen. |

| P. III. L. I. Tid: (Det ep i Dacien).

. P. 111. L. 3, neden fra; Skyld: thi da Remarorie regl I

”

rede, ſtode de under Gotherne. v

P. 112, |

728 . - EN HU DN |
P. 112, L. 3- Dacien: nemigi i deuis s Sldoite mien— |
Polackerne.

P. 112. L. 9. Mariſia, (hoilket viſer hvor vidt deberich
havde Da indtaget Vandalernes Land).

P, 116. L, 15. Erobringer: Det Folk Magiar, med hoi
ket Navn Ungarerne kalde fig felv, boede i Cabarda. Rimeligt
altſaa at Hungarer og Magiarer have været tvende adſtilte Folk,
hvorvel af éen Herkomſt, ſom have flaget fig ſammen til eet, for
Fend De droge til Dacien og Pannonien. i

P, 117. L. 9. Jazyger: og derhos vare Det pderfte Folk øf
Alanerne.

P. 117. L. 18. herved: Vore Sågur tale om et Land i den
Egn, ſom de falde Bialkeland, hvilfet haver ſaadan Lighed
med Blacher, Vlaher, Valacher, Der i ſenere Tider vare i
Sælffab med Bulgarer, at. jeg derſore næften anger dem for en
Bulgariſf Stamme, Dog maae jeg tilſtaae, at Profeſſor Thun-
man har og. meget for fig, naar han gior Dem til indfodde
Thracier.

*

| "P. 119. L. 9. Ermanarico: Ritter i Addis de Slavis P, 258

Og 259 Mener med nogen Rimelighed, at de Veſt⸗Gother, ſom
endnu boede ved Weirelen, have kaldet Ermanaricum til Hielp,
fordi Venderne føgte at undertvinge Dem, og P. 222, af de ads
vige Bifis Gorher, Vandaler, Burgunder, Rugier, Heruler
- huve for deres ringe Antals Skold maat flage fig til Venderne,
ſom vare taltige, fordi de ei havde udvandret, eller formindffet
ſig i Krige med Romerne. Dertil legger jeg, at da Reid⸗Got⸗
. , lands

— F— EN LT ag
satte Rom uifæ, at der haver endnu vævet et Gothit Rige ded
Aſterſoen i det 3 Saculo, faa er det meget rimeligt, ac mangt,
"other ere ſiyede nord efter. til Deres Landbémænd der, da Hus

nernes ſtore Indfald ſteede, hvorved Gotherne ved Oſteſoen e eve
blevne paa mye beſtyrkede.

P 121. L. 6; 428: Harigerns falder P. 27 dem eſter Jor-
nandes: Alpidzuri, Acildzuri, Itimari, Tuncorſi og Boiſci,
hoilke ligne meget De nu værende Læfemaader i Jornande.

P. 125. L. 6, neden fra: Sigurds : — den n Dunift Kong
Sigurds, I

| P. 126. L. 17. Brødre: Da Svanhilda var efter de gamle
Wers i Sæmundi Edde en Sted⸗Dotter af Jonakur, fan beſtyrker
dette om Helleſponten, at Jonakur haver vegieret i Kurland ;
Men vilde man da henføre Jornandes Roxolaner herhid, faa
maatte de have ſtrakt fig til Kurland, og venteligen altſaa været
en Gren, filt fra de andre, ſom boede ved Nieper og Nieſter.
SMærfelige er Det at Ptolemæi Alauni seyne maae i det minde
have boet op til Smoleneko. —

P. 126, naſt ſidſte Linie: Guthrina, den famme ſom Ga:
” årups i i Sæmundi Edda.

P, 127. L. 11. Sæculo: Men da Langobarderne aickellten
droge ud for Chriſti Fodſel, ſaa fulde Jermeric efter dette ogſaa
| Have levet for Chrifto. Vilde man nope følge Saxonis Konger,
og tillegge hver Regiering 33 Aar, faa maatte Langobardt forſt
vare dragne ud omtrent Aar 650 eller 660, hvilket ev urimelige.

Syrmde Deei. Bai .130.

EJER . FR Hd BN.
P, 130. L. 4, neden fraß Saga: Maar alent der syede

sige Soing undtages, fom var vere. Nordiſke ſaa egen. Pan

Todi haves en anden Viſe om Kong Didrik, trokt it Nuͤrn
berg 1661, Wo, ſom kaldes: Hiſtoria von Dem allerkuͤhneſter
Weigande, Herr Dieterich von Bern; og indeholder. dette hver:
ledes Dieterieh blev fanget af én Riſe, og. hvorledes Hilde-
. brand befriede ham. Til Slutning findes en fort Viſe om Hil-
debrand og Abelung, fom ſtridde ſammen, og bfev tilſidſt befun
det at være hang Son. Denne fidfte ſtaaer paa Dank i Sam⸗
lingen af vore Kiempe⸗Piſer. Men endſtiont Der findes meget i
Wilkina S. om Didrik og Hildebrand, faa er Der dog intet, ſom
ligner denne Hiſtorie, og ligeledes gaaer Det med Heldenbuch og
vore utrykte Helier⸗bieder iblant Arne MÅ,

P. 131. L. 159, Wilkine Saga: og ere alle diſſe Sågur *
Den farfte og ſidſte ere pure Digt, og nævnes Theoderic der
kun ved Leilighed, og i Den ſidſte i Anledning af det Son, da
Maus (>: Magus) Jarl bragte de gamle Heite feem. Den mellemn⸗
ſte er en ſandfardig Hiſtorie om noget, ſom haver tiDdraget fig
paa Joland, og findes i en Codex af der, ſom er Arnæ N. 164
C i Folio, et Slagtregiſter til og fra Sigurd Fofnisbane. Og
er Dette alt hvad fom findes i bemældte Saga, Der paa nogen
" Saade fan henføres til Heltene i Wilkina S. Heraf vil enhde
fee med hvor liden Grund Peringfxiold fan beraabe fig paa diff
" Sågur, at omtrent ligedanne Fortællinger: fulde. findes i dent,
ſom ĩ Wilkina S. Men den Gang havde jeg endnu ikke leſt dige
ffrenne Sögur, og kunde derfore ei giendrive ham. Markeligt
er det ellers at foran for Blomſturvalla S, ſiges, at Meſter Biora
fra Tronhiem, Siſandi fra Den n Norſte Kong Hagen Den Gamle
til

a

—

” N-

BR —E
tif Seanien hørte Denne Sage leſes Spanien. paa Syd, og

beahte den hiem med ſig til Norse: bolttet Dog, fandt at ſige⸗
var et ſſet Byotte.

al p, 133. L 4. Land: midlertid haver dog REN j

ſin ſtrevne Fortale for ſin Kronike antaget dette for Sandhed,
og tlegger den rige Hr. Viding til, ſamt Jomfrue Huenik, af
| hvilken Huen ffal have faaet Navn, og ſom blev giftet med Hele
Haagen, Grimilds roder. Han beretter og, at der have væ

-

ret 4 fafte Siotte Nordborrig, Sonderborrig, Carlshog og

Hamwmer paa Huen. Gaa meget er vel fandt i dette, at Huen
hav været et navnkundigt Opholdsſted for Soerovere og Soe⸗
Konger; Dets Beliggenhed mide i Gunder tillader ei at troe an⸗
9 Arnæ N.576 C; 4to, P. 217 i hans Ertrast af Befus
afg om Køng Ermenakr, men han giores til Konge i Wgyhp⸗
ten, og paa ſamme Tid ſattes Keiſere i Tydſtland. Saaledes
hlede de gamle Helte indflikkede i Romaner, og Deres Bedriftet?
fordunklede. Lykke for Ermanarik, at han ellers omtales af Jor-
nende og Ammieno Mareellino, thi ellers havde han af de nyere
bleven giort til et non ens; ligefom "mange af Dem nu giere ved.
" Saxonis og fleres Konger, ei betenkende, at en Helt maae ha⸗
ver været meget navnkundig for Poeter og Romanſkrivere give
fig til at beſynge ham. $ Arnæ N. 428, 4to, fom ere ſtrevne
med Arne egen Haand, og font Biffop Bryniolf. Svendlån has
ver faldet: Skalholltz Annaler bin . forne; hoilke begynde med
Aar 140, og flutte med 1357, figes P. 19 efter min Affrrift,
at ved Aar 482 var Pidrekr Korige i Bern (hvoraf fees at vore
Ferdre have ved ham forſtgaet den berømte Of-Gothifte Konge
. Fhsodericus; 99 ved Bern Verona, faa Det er ſeilagtigt, at

&

| — 33132 J uogle

⸗

n

"NMN

f -

. "434 . oo bp IN ST F—R
nogle nyere have tænkt paa Bern Sqweit og paa en ande

le peratoris fufragio ſuperat, hviſket | Grorii trykte Ilidoro P. 710

Kong Pidrek der adffilt fra Theodoric, thi faadan Pidrek har

aldrig været til i Verden). . éÉ”m—— .

P. 133. fidfte Linie; Thevs: hos Simocatta L. 8. C.3 i
Byz, T. 3. p. 276 kaldes den Tiſſus.

P, 134. L. 7. Taiphall, Victophali: Heraf følger at dige

wvende Folk ej have været eet, thi Eutropius ſtriver her om Ting,

fkeede i hang egen Tid. Heraf fees ellers, hvor bebtagelige Slut⸗

ninger af Navnets Lighed ere, naar man ei har andet at gane ef

ter, thi Denne var endda meget rimelig.

P. 134. L. 13. Victohaler: Maaſkee de da boede uden for
Dacien, efterſom Vandaler boede der, ſaafremi diſſe ſidſte eyede
det hele Dacien.

P. 134. ſidſte Linie; Of: Gotherner Efter diſſe Sætninger

kune Vandaler alene have eyet Wallachiet, men herimod ſynes

at ſtride, at Slaget ſteede ved Floden Mariſia. Maaffee det"

derfore bliver beft at troe, Victophali have boet oven for Do⸗
cien, thi da kunne Vandalerne have eyet Moldau ogſaa.

" P,139. L. 6, Audæum: Dslin gior i Den tydſte Verfion T,

. . p.261 Denne Mand til Mit Othin.

P. 145. ved Slutningen af 6. 34. | en Codex af IÉdori

inſpaesũ⸗ Kronike, ſom findes udſtrevet med en meget lærd Com-
mentarius ve) Udgiveren af Dexter Bivarius, om jeg ei bedrager
mig, fe FP. 290 og 291 udi Ataæꝝ N. 833, 4to, findes P. så

diſſe merkelige Ord: Sed Athanaricum Fridigernus Valentis Jæ-

faaet

:Za EL REESE 733
ſtaaer toertimod. Overalt fan Iſidori Text meget forbedres ved
Denne Codex», Gaavidt jeg og fan merke, har. Bivarius været
en færd og redelig Mand, fom ved andre er. bleven bedrager med
Den falſte Dexter, D'Anville i Mem, de FAcad. d. inſer. T. 52.

P. 189 forklarer de Floder Mariſia og Grisſia, ved hvilke Vans
dalerne fatte fig ned ved Maros og Keres; ſom falde i Theiſſe.

P, 161. L, 14. Farnobium: (uden Tovil en Greuthunger).

+ P. 163. L. 16. Mand: (Rytteriet var dog ſiden Marfag i

Slagets Tab, og tog Vidor da Flugten ,. faa Det lader at han
haver befiddet mere Sindighed end Mod, og at Ammienus ér
her noget partiff for Vitor, og imod Sebaſtianus, hvorvel man
maae tilſtaae, at Victors Raad var denne gang det beſte).

… BP 164, L. 10, neden fra; Gafrax: Diſſe vare Greu⸗

tunger).

2,168. L.9. neden fra; tilbage: (aar j jeg overveyer det⸗

"ge, ſaa og at Vildor tog ſtammeligen Flugten, og at Sebaftisnus -
derimdd fatte Livet til i Slaget, faa jeg er nær ved at mistænke
Den ellers upartiſte Ammianum, at han haver været: en af Dem,

- font Sebaftienus affatte). i - |

F. 170. L, 12, Donau: Saa at det bliver vel Athanari-.

ens, fom har fort Krig imod dem. |

P. 173. L. 4-09 3 neden fra: Bienden: De Bort Sebsftia-

pus førte an mod Gotherne have maaßee 0 vceret Saracener.

See min 4 Tome P, 167, J i
P. 176, L, 6. Romerne: Ammiani Foriing er mere vbs
melig Han levede ø pag ſamme Lid og C Cafliodorus 130 dar

Kuld .
Bånd 3 J 24179.

734 ER MH DR

PB. 179. L. 9. aflivedes: Benzelius anfører i i fir Utkaſt rv.
120 ftærke Bevis af Chryſoſtomo, at der da have været Ortho⸗
ddoxe iblant Gotherne.

P. 181. L. 11. Gother: Diſen mindre Gother tre bel de,
ſom bleve tilbage, da Alerieus drog til Italien.

P, 196. L. 7, udtommes: thi. Det lader at BVendiffe og
Finſte Folke⸗Slegter have fra umindelige Tider boet Der mengde
iblant Gothiſte.

P. 209. I. 1, Dacien: (fonden for Donau).

"EP 209. L, * Bolt: ( venteligen Jaiyger ; Bandaler ,
Bet), | .

P, 216. 1L. 12. Athenerieum: Og dette Uvenſtab, ſom var
imellem dem, førend Fridigeinus gif over Donau, haver vel gis
pet Anledning til den urigtige Beretning, at Fridigernus uddred
Athanarieum, da han dog blev efter 2 Ammiaaus uddrevet ved fine

. Beſlegtedes Mytterie.

P. 222. L. 12 og 13, efter: Og | Greuthungerne efter

Zofimus komne langt fra, faa maae man troe, at denne Stam⸗

me af Oſt⸗Gother haver i det mindſte endda boet ved Rifec
eller og Nieper.

P. 223, L. 6, neden fra; Dauro maaſee den Bank

Cherſoneſus).

P. 224. L. 12, Dacier: uſaa have foruden Huner ogſaa
Sarmater nedſat fig i Daeien, og rette Dacier endda boet der,

7" og.det paa Biergene, hoilket ſidſte kommer overeens med Balas

chernes Traditioner, fan at man næften fulde aufte Baladjerne
. for Afkom af de gamle Dacie g mengde med Romere.
P, 232.

v

£

| 25
. P, age. L. 4- Hlelp: (maaffee Stilieho er lforſt gaaet til
Sekibs til Grekenland, og har derpaa til Lands gaaet over Ale
perne, og overgivet. Denne ſidſte Krigeher til Gaigas). .
P. 233. L. 15… igiennemſtreifet: Da dette efter Claudianvs
fteede, imedens Stilicho endnu levede, faa ſees heraf, at Zofi-
"mi Orden i at fortælle diffe Ting, bor folges. i
… P, 236. I: 4. Dorræderie : Øg ban Desuden ingen indfod
var, men en Vandaler.
P. 238. L. 12. Slottat: (Omhesdigtenerne ſynes at viſe
at Dette er en Digt) | FEE
— PP, 238. L. 7, neden fra; Land 6 Dacien). | J
"BP, 239. L. 14. Slags: Dette viſer at Romerne paa dg
"Sider. kaldte flere end Gotherne Scyther, maaſtee de. kaldte w
anom— ꝛc. ſaa. | .
J P. 240. L. 16. daimomacelio: Liſſe vare de P. 238 infor
te 7000 Gother). i
P. 242. L. 1. Rhætien: Heraf fees at . Rom havt mv
ikke miftet Det, eller rettere at det havde igien erobret det).
P. 243. L. 9 moldes: (venteligen er Dette feet i Dacie
norden for Donau). .
P. 244: L. 10. Aoſynre (Dette tommer J overeens med,
Ammisni Beſetrivelſe).
P. 244. L. 8. Rytteriet: (efter hoitket Goiherne maaſtee
maa have fagt fig; fiden de komme ind paa Romerk Bund um
Der. Valens, med mindre man vil anfee Suthungerne: i Aurelisni -

Lid ſer Onihe
7. 245.

736 —X — 2
P,245. L. 4. Rhinen: (faa fætter Zofimapts caur i Ge,
. manen: J
P. 245. L, 8. fige; Uden man vilde falde paa SGidnus de
og * , ſiden Stilicho ſamlede Krigshæeren ved Pavia.
— P. 245. L. 12 neden fra; Odin eller og Por.

P. 245. L,20g 3 neden fra: omfomme: Stilicho haver bear
teligen harceleret ham med ſmaae Partier, og affaaret ham Pres
dianten.

— P. 248. L.7. Donau: Serus har vel og (om: en Chrifn,
” 09 venteligen en Veſt⸗Gother, tient imod ham.

e. 249. L. 14. Bosporum: (altſaa have Gothi renruiæ
ba haot deres egen Konge).

" P,249. L. 2, neden fra; Marſer: (maner 9 Nartoruanee
forſtaaes ved Marſi).

7. 252. L. 3. Tieneſte: Da Hunerne ſaa meget paa de Bi
der tiente for Gold, Dels Gother, deels Romere, ſaa haver
det vel hindret dem i reent at undertvinge Gotherne norden —J
Donau, indtil Balamber og Den mægtige Atila bragte Dem alde
les under Aaget.

P, 257. L. 6. hvilbe: (uden: Deil deg Gallia Narbonenſe,
. fon alerede var i deres Hænder).

P, 258. L. 5 og 6. Sextarie: (Denne Beretning borer
maaſtee til hvad Jornandes de rebus Get. C, 5. fortæller, at Ge
therne ere i Britannien, eller og maaſkee paa en ander Del

Octano, blevne siorde til Trælle , og frifigbre for cen Heſt)

P. 261.

Ås
sæ . t

FAR BRNO

P, 261; fidfte Linie; Mieſtey: (Heoraf. fees. at ber da end⸗
” tadnu have boet Gother norden fot Donau). ”

P, 265. L. 2. flerde Mar: Kong Adefonſi eller reen
" Byanfte Kronike udi Hiſpanieis | Arne N, 833, 4t0, p. 13%
tillegger Valia endog Regiering af 22 Aar til: 439. Bilde mak
antage dette, efterfom bemeldte Kronike er dog af det 9 Saecu⸗
lo, ſaa kunde man lade Widerie fodes ſenere end 429.

E. 268. L. 8. Pannonien: Dog have Hunerne efter ale
Omſtendigheder ikkun beſiddet endeel af Pannonien; og ikke me⸗
get længe efter 427 mane den Syunife Kong Atila atter have inde
. faget Pannonien, hvor han dog har tilſtedet Okt: Gotherne a at
blive boende.

P, 268. L. 11. Venſkab: Ale dette vifer det fore Biend fab
' imdiem Gother og Vandaler.

P, 269. L. 12, Gother: Da Vidiculs ſynes at have levet I
Prifci Tid, fan fees Deraf at de Helte, ſom Gotherne efter Jor -·
nandis Beretning beſiunge, have ei alle fever. i gamte Tider, thi
da bliver Vidieuls fun 100 Mar ældre end Jornendes; Med min⸗
"Dre baade Vidicula, og Fridigernus ere blevne opkaldte efter gamle
Helte, ſom bliver derved troeligt, at Jornandes eller Caſſiodoxu⸗ n J
vidner, at de Helte havde levet i meget gamle Lider. |

e. 273. L. II. ham: hendtig Hunimuad, bliwer —
des DD. .
7, 273. L. 17. Gotherne: ghadagalſi Noderlas har vel KEE
og giort fit Dertil, eſterſom det. betog Of Gotherne deres Kræfter. ——

P. 273. L. 21; Wandalario :” (uden Tyil hav Wandelarius
været Winicherii Son, og Walamirs Fader ; Winithariu⸗ ded
Syvende Deel. —Aaaaa z90 Rn

3228 FIN gø SE
·WVJI, acuaaa fun været Hunimand! antagne Gel; Fhorie

mund, Hunimundi Søn, Thorismund dod 401; Walsmir bis
bet Konge 441, Berismund forladt Gotherne omtrent +40, og
da haver man ei nodig at indfætte noget Led i hang Linie. Brisg
"Haver i Sv. Hiſt. T. 1. P, 547 og 548 heel (pfÉeligen forÉlareg
af det, Svenge eller gamle Nordiſte alle Napne af. Theoderidi .
Forfædre…

P. 275. L, 16, Jannonien: Rimeligen havt VeſtGother⸗
ne under Alerico nedſat fig i ended af: Paunonien, men weeſt $
Juyrico. Og tik diſſe Veſt⸗Gorher have maaffer endeel ———
ther begivet ſig efter Thoristiundi Dad. - .

p. 276. ſidſte Linie; Sirmium: Efter al Anſeende hade
Gotherne taget det fra de overvundne Huner, thi Atile epede det.

P. 279 I. 17. Manuſcripter: Man fan gierne Jade diſſe
Satager bo i Pannonien, thi Gotherne opfyldie venteligen ei det
gandſte Land.

P. 281. L. 4 wohelt Bf ab 5: an Fadern

… P. 281. L. 6095 neden fra; Bajobarerne: Duchowski i
Allis de Slavis p. 118 vil, at Conſtantini Porphyrogenniræ Ba
ziberis er Bayern, og åt Bayrerne have været Suever, og ert,
enten af Deres Naboer Slaverne blevne kaldte Bogari eller Bo⸗
jari for Deres Tapperheds ſtyld, eller og af Bavara, ſom berg |
det at binde faſt under Halſen det Linned, hvormed Krop bin⸗
Des, hvormed de formedelft deres Vand ere behæftede.

P. 281. L. 4 neden fra; Frankernt· Da Frankerne på |
den Yet endnu boede ti: mangt fra Rhinen fonden os norden for
dem |

.
—

——
. |

|

. RE — HE HE RR 139
” tam, i Befphalen, Luͤttich, Luͤneborg, Brabant, fan fees
heraf at han haver regnet Alemannerne til Suever. HE
p. 283. L. 4 neden fra ; Hurtighed: i at opvarte.
P, 287. ſidſte Linie; Bibei: Som altſaa ſynes at have boer
i Jazygernes Land.
. 900. L. 14, vid Sat 482 ꝛc.: (Dette var altſaa Theo-
derici tredie Indfald). |
P, 304. L. 3, neden fra; Godez: (maaffee God-As).
| P. 305. L. 4. Beſſer: (maaffee de ved at folge Gotherne
- Have nedfat fig i Beſſarabien, og at det haver Navn efter dem).
P. 308. L. 4. bot: (nemlig i Det Land hvor Oſt⸗ og Veſt⸗
Gother havde forhen boet).
P, 308 neſt ſidſte einie; Tanais: (eet er Maotis uUdlob).
p. 309. L.9. Dory: (ſom ſynes at være endeel af Crim).
P, 309. L. 15. Mure: (maaſtee Muren eller Volden ved

Precop

P, 310. L. 3, neden fra; Gieſtfrie: (maaſkee Gorhi Mino- EN

res, der vare uftridbare, have ſtrakt fig fra Hæmus did).

P. gææ ved Slutningen af 6. så: De Gother, ſom, efter
at Juftiniånus havde overvundet Virigin og Totilam, farefomme,
at have tient de Grekiſte Keiſere, kunne maaſtee dog tildeels has
ve været Dem, Der bleve forde fra Italien, tlyf Procopius de Belle
Perſico L. 2. C. 14 beretter, at Foraaret efter at Viriges var
fanget, blev han alene tilbage i Conſtantinopel, men alle de ov⸗
vige Gocher droge af Secd med Beliferio imod Perſerne, og i
denne Krig var Get, ſom Procopius vidner L. ce, C. 16, at Go⸗
—— Aaaaaa therne

740 RR Re

| cherne ved deres lange og tæt hos hinanden fatte. Gryde Beg
engang Det meeſte tik Seyeren.

P, 314. L. 6, Sladerne: og Finffe Folk.

+" P. 314. L. 4 9 5, neden fra; Gaſcogner: Og her havde
Det Gothiſte Navn vedligeholde fig fra Den Tid Beft-Gorherne
beſadde Spanien og de ſydlige Landſtaber af Frankerige.

P. 319. L. 1. ſigtet: Stritter i Memoriis populorum e Serip
toribus Byzantinis T. 1. 4to Not. 293. P. 249—252 har en vidt⸗
loftig og lærd Note om diſſe Gothiſtke Lege, hvorudi han viſer,

at de i Henſeende til Tingen felv ere fra De ældre Grakers Sider,
og have været brugte t CBeft-Europa i Middelalderen, ja fulle
" endnu undertiden bruges af Almuen i Garen. Det markeligſte
er, at han af Codino de officiis C. 6. N. 12. P. 28 anforer, at
udi Julen bleve Lege opførte for Keyſeren, udi hoilke, efcer ma |
ge andre, Barangi komme frem, onſtede fam at Jeve længe, og
det pad Deres Federne Sprog, nemlig Det Engelfe, eg giorde
derpaa Bulder ved at fløde Deres Oxer ſammen; Siden giorde
alle Palatini (d: Hof⸗Drabantere) Det ſamme efter deres Orden
lige tif Bardarioter, ſom brugte deres Fæderne Sprog, nemlig
Det Perſiſte; Siden komme Sangere ind ꝛc. (Da nu Barar⸗
gi have efter al Anſeende fulgt Gotherne i at være Liv⸗Troppet,
og Codinus haver fevet i Det 14 Saeculo, faa ſees heraf hvor font
Levninger af de Gothiſte Lege have endda været til i Confantns
pel): Markeligt ev det og at Serirter anforer af S. Eligii vits,
at Jottiſte Lege bleve forbudne at holdes paa Nyeaars Das:
7 Ducange i fit it Gloſſerio fynes at forklare Dette ved Det Frange OM
Jeux, men Sporsmaal om des ei: Haver fin Oprindelſe af de

Folk Joter. Eligius levede i Det 7 Oxeculo. Og maaffse de et

SEER OR Ea Æ 743
big: Lige, ſom de, Rorffe, der fulgte Sigurd Jorfelsfar,: have an⸗

feer for Giukungers og Volſungers Hiſtorie, alerheldſt De. bleve |
opforte af Deres Landsmend Barangerne.

P, 319 ved Slutningen. af $.:53: Codinus in notitiis Græe.
Epifcop. p. 381 i Corp. Byz. edit. Paris ſiger, at efter Keyſer
Leo den Viſes Foranſtaltning var Gotthia det 34 Erkebiſctom

ON under Pairiarchen i Conſtantinopel.

P, går ved Sifutningen af. f. 54. Codinus in not,” Græe.
- JEpifc- p. 403 i C. B. edit, Paris figer, at. efter Sepfer Androni-
eus den ældre, ſom regierede fra 1283 til 13328, hans Foran⸗
ſtaltning blev Metropolis Gotthie, fom forhen var. et Erkebiſpe⸗
" Bom, til en Metropolis, og ved Dette Gotthia forftdaer ban
nden al Toil, ligeſaavel her, ſom paa forrige Oted, Gothia
paa Crim. Cheleocondylas L. 3 ſtriver og, at den Tyrkiſte
Keyſer Amurath, ſom kom til Regieringen 1422, fetidte Galeyer
til Colchis og der Trapezuntiſte Keyſerdom, ſom underveys fans
dede i Gotthia, plyndrede en ſtor Strekning af Landet, og for⸗
"te mange Janger bort. Gregorss T, 1. L. 2. C. 5 hevetter og,
” at Telepegus, (Tuli Chan elev Beg), en Son af Cingis Kan,
r gfom døde 1226), drog over Tanais Udſpring, og imod de Eu—
ropæiffe Folk ved Meotis og Ponti Kyſter, nemlig Zinchi,
Abasgi, Gotthi, Hamaxobii, Tauroſcythæ og Boryſtheniter.
Da nwogle af diſſe boe oſten for Tanais og Pontus, ſaa bliver
det Sporsmaal, om hans Fanais ikke her er Wolga.

P. 322. L. 7 neden fra; Rige: Det fader at Procopius el
haͤr vivſt, at Gotherne nedlode ſig i Thracien under Valens; Og
ſynes det at han alene taler om de Oſt⸗Gother, over hvilke Theo-
Gerici Borfædre regierede, thi de boede forf 3 Pannonien, og

Aasaas ned

2

742 —E —

nedſatte ſig fon ander Theodetico i Thracien, dg droge derpaa
til Static. .
— P, 325. L, 3 neden fra; Joter: hvilket jeg llutter Deraf,

at de boede veften for Oderen. Maaſkee ogſaa Vandaler og

Burgundier bør fmareft anſees for Joter, ſiden de boede veſten

"for Weixelen, Da alle De egentlige Todſte Goꝛher ſynes at have

boet oſten for den.
P, 326. L. 2 neden fra; Begpndelſe: (Dette viſer at Thu⸗

"feer Norges ſydlige Del, og flutter jeg heraf, at Phoenicirene

ty ere komne længre op, end omtrent til Hohden af Bergen).

P. 327. L. 4. eet: Sporsmaal om dette ei er feil ſtrevet,
eller en Forvirring af Skribenten, og om derved ei fi gtes til
Scandinavien, hvor Prolemæus fætter 7 Folk.

P. 328. L. 17. ſidſte: Venteligen haver han des af Sig
ſionarier.

7. 430. L. 3. Fodgiænger: (længe for Hfidori Tid vare de
bedre Fodgiængere end Ryttere).

7. 330, L. 14. dem: Dette kan dog ef ſges om Ermansri-

eo, men herved .maae agtes, at han fun haver villet opregne
Theoderici Forfedte.

P. 330. L. 20. Vandaelaricus: Deite beſtyeket at jeg F. 273

' har anſeet Wandalarius for Theoderics Fader. Q

P, 332. L. 9. Caffioderum : Thi Dette Navn er tager af den
Amalie Konge⸗Slegt, ſom regierede Der, og havde Forfatter⸗

ne af Wilkins 8. laſt Jornendem, faa havde de vel ei revet ſaa
urigtig | om Theoderico, i

P, 333.

NER

ss

. - s J
” . i he
. vs . ,
i 743
7 —
. t

P. 333. Lis. Gothies: (maefse ven (amme, fom forefoms
mer hos Sabbetinum). . | N

7 PP, 334. La 5. Bord: Gnoen troer vel nu omfunder, at
det har tilhoret Salomon, men vel ev det mueligt, at Titus kan

have F ver i Jeruſalem, og Veſt: Gotherne ſiden i Rom).

P. 343. L. 6. dem: (det er at ſige, at ſaadanne Bitter
Have været bygde Der. Om Witland ſee Langebec T. 2. p. 119.
Not d).

eldſte Tider haver boet Gother i Norden.

P. 350. L. 8. tilig: Overalt maatte ben ofrer Denne Syre
theſe fættes for Den mellemſte Odins Ankomſt til Norden, Hvilte
blev for tiligt, thi den Odin forte Hid ind Aſers, Odins, Pors
e. ven
P. 352. næft fidfte Linie: Hatjagir: men de Danſtke eyede

P, 355. L. 9. Folk: Ere Sithones Githones eller Go⸗

ther, faa viſer Dette, at De i Taciti Tid beſtode alerede af mange
Folk, og at de altſaa neppe kunne være indkomne med Den ſidſte
ODaoin, ſom levede ikkun 150 Aar for Tacitus, men rimeligen med

en ældre, ſom Da bliver Den mellemſte. Dette bliver i Det minds
… fre vidſt, at ere Gotherne indkomne med en Odin, faa fan den
fidfte Odin, ſaafremt de ere komne ind med ham, ei have levet
under Trajano; thi Da levede Tacitus,

' i p. 3 56.

P. 349. L. i5. dem: Ja om han end haver tænkt dette, .
faa er Dog Jornandis Vidnesbyrd, ſom noget ældre, og af en
indſod Gother, langt vigtigere, allerheidſt der Dog fra De aller⸗

da hele Skaane, og Rani have maaffee fnarere boet i Ranes i
Rige i Norge. ”

-

ø

74 9— ke. EN

HA 386 vid: Stumingin af 5: 59. Vil man efter nogk

antage, at Veſt⸗Gotherne ere, efter deres Beliggenhed ude ved
det forte Hav at Damme, komne ſenere til Oſterſoen end Oſt⸗Go⸗
therne, ſaa kunde man, falde paa, at det der ſiges i Fundian

Noregs P. 12, at Budle, en Son af Halden den Gamle, m

Norſt Konge i det 3 Saculo, nedſatte fig i Saxland, kunde
paſſe ſig paa en Balth, ſom havde været de Veſt⸗Gothiſte Kon⸗
gers Stamfader, thi ſom Vender endda ei vare komne ind |
Tyodfkland, faa kunde man gierne (træffe Lydland eller Saps
land lige indiil Weirelen, thi ved Sarland forſtode vore Fædre
gandfke Tydſtland, og vel muellgt, at nogle Gother have bort

beften for Weirelen. Sandt nok, at Denne Balch maatte de

være kommet fra Norge, og ei fra Sverrige, men uden Toil have

der og været Norſke iblant de Gother, ſom udginge fra Sverris

ge, og Desuden er det beklendt, ar Gothernes Navn blev ofte ub⸗
ſtrakt til Norge. Bel fandt, at efter Volſunga S. ſynes Badles
Afkoms⸗Rige at bør ſoges nord i Tydſtland, men inter er mue⸗
ligere, end at nogle ere blevne tilbage, da de ovrige Veſt⸗Go⸗
. ther ere Dragne længre oſter paa, hvoraf de forſte have med Ti⸗
den tabt det Gothiſte Navn, og ere blevne til Saxer, fordi de

boede iblant lutter Saxiſte Folk. At vore Skribenter ti maſde
noget om De Budlunger eller Balther, ſom nedſatte ſig i Lande⸗

ne ved Den forte Soe, derudi er vel de Landes vidt Fraliggenha

Splid. Vel fandt, at Eryohilldur af Budlunga Et ſynes at
viſe, at herved ſigtes til de Veſt Gothiſke Regentere i Spanien,
men det kan gierne være, at vore Efterretninger have ſammen⸗
Blandet den Veſt⸗Gothiſke eler Spanſte Brynhilldur med en Go
thiſk eler Saxiſk Brynbilldur, re d de begge maaſkee var
af Buviunba eller Baltha iten ik

MER" EN ' i P. 358.

i

|

— NMN UB VW. 948
P. 398. I. 4. binigen: Imidlertid ligger dog maafkee her⸗
udi en mork Tradition om inden af Jylands Navn.

P. 359. neſt ſidſte Linie; Zylland: Men efter: al Anſeende
botde paa de Tider endda Joter baade i Sverrige og i Norge.

. P. 360. L. 13. Friſiſt: Siden den Sid har jeg bekommet
en Friſiſkt Kronike pan Hollandſt, trykt til Leuwarden, 40,
1742. Den ſiges i de ældfte Ting at vere taget af Occam Sear-
lenſis, fom begyndte at Ørive den 903, og endte den 970. Han.

Ærev. paa Latin, og var en Soſter⸗Son af Solcko Fortemån, -
ſom under Carolo Magno hadde ffrevet den Friſiſte Hiſtorie, og
af hvis Papirer han meget betiente fig. (Enhver indſeer vel, at
Denne Genealogie ſtrekker ei til fan fang Tid, og at den fange
Tid Occsm ſtulde havde anvendt paa fin Hiſtorie, ogſaa er utroe⸗
fig). Siden laae Occsms Hiſtorle flænge ſtiult hos Familien,
indtil en vis Vlytarp, Skriver hos den Poteftat Martens fandt den
i Stavorn, overſatte den pad Hollandſk, og lagde Beſkrivelſen
aver Frisland til. (Denne Vlierarp. ſtal efter Jochers Lexicon
have levet ved dar 1370, og han fan og bor da anſees ſom Fås
der til Den Frislandſte Hiſtorie, ſaafremt man. vil troe, at Oc-
cam ei har været til, og falder da megen Mistanke paa Vlietarp,
at have digtet ham; En Sag fom jeg dog langt fra ikke tor paa⸗
ſtaae: Imidlertid var det at onſte, at Occams Latinſke Original

blev trokt, ſaafremt den er mere tif)… Efter Titulen ſtal Andreas

Cornelius fra Stavorn have atter udgiver og fortſat denne Hik
vie, og ſom han døde til Harlingen 1589, faa er Det troligt, at
han haver fortfat den til 1566, med hvilet Aar den ender On⸗
Eeligt var det, om man kunde faae en Edition ud, hvoraf kun⸗
De "fees, hoad der tilhorte hver Autor, men det gager med Denne
Syvende Del 5555 Hiſtorie,

746 Ba mm ea

Hiſtorie, ligeſom med Den Waliſke, hvor mandkfe Fan fee, hvad
Caradocus | Det 12 Scculo, Powell ſidſt i det 16, sg Wynug
ſidſt i Det 17 have revet. Og noget nær ere vi i ſamme Zib
ſtand med vore Okrifter, Edda og Lendnems, ved hvilke dog es
Det gode, at Man veed, at ingen Haand er lagt paa Dem ſiden
bet 14 Saculo, undtagen den Forandring i Orden, ſom Mag-
nes Olavius haver giort med den forfte, og hoilket ſetteligen fan
. ved andre udedærvede Manuſcripter kiendes. Dette er mærke

"ligt, at i Denne Friſiſte Kronike tales aldeles ikke om Viho eller

Jutho, Bocchus eller Cumera , men vel om: De 3 Brodre Erifo,
Saxo og Bruno, af hvilke Den forſte var Friſernes Stamfader,
then aldeles ikke udgives her for Iydernes Stamfader. Ei hel⸗
fer forefommer her noget, fon i mindſte Maade fynes at vær
taget af var Saxo. Dette bringer mig. paa De Tanker, at her
dog findes ægte og ældgamle Friſiſte Beretninger, undcages
Aarstallene, font maafkee eve tilfatte af Vlieterp, eller rettere af

Coroelio, og faa maaſtee de allerforſte Ting om Friſo, og om

. Alexander M., hvilke Det mindfte ei ere ſande, am; De end eve
gamle.

P. 361. fidfte Linie: Iyderne: Os rimeligen ogſaa Angler
vg Saxer, hvoraf jeg ſlutter at de og have været Joter, eclet i
bet mindſte ere Da blevne regnede til Dem.

P. 362. 68.61. 1.609 7. Bellagines: Om dem handle ogs
ſaa Wachter øg Schilter i Deres Glofførier under det Ord.

P. 363. fidfte Linie; Dem: Desuden vare Romerne de
flefte i Tallet udi Spanien, og Derfore maatte Gotherne mere
blive befængede med Deres Skifter end de med Gothernes.

P. 369.

Aj

FRE 2 ON 240
369. L 2. Tatarer: ſaa ſeer man ogſaa bereg Aarſa⸗
gen, bu Huner overvunde Gother.

. P, 376, L. 12. omftunder ; Og viſer Dette Rlden af det
Alamanniſte Navns udſtrekning , faa. og åt Soiherne vare
Todſke.

"P, 378. ſidſte Linie; dem: og faa følger heraf, at Gother
ne maae vidft være uddragne fra Norden i det I Saculo.

" P. 379. L. 3 neden fra; Land: hvilket fidfte nok er rigtigt.

P. 380. L 13. Afkom: Altſaa antager han og Gothernes
tilige Vandring fra Norden.

P. 385: L. 4. Dem: Dette viſer at Gothern· maae TET DS
get denne Skik af Geterne.

P. 386. fidfte Linie; Ruſſerne: Saa at Barangi bane man
fee været ſom en Continuation af Foederatis.

— P, 387. ved Slutningen af. $. 621 Udi P. Petaevii Suppelle |
Mili aatiquatia forekommer en Solo: Mont af Bellfario , pag hui6
ene Side ſtaaer Belifarii Hoved med Omſkrift: Beliferiar, og paa
den anden en Victoria med Omftrift: Gothis devictie. Endftiont
nu henne Ment et er forckommet mig | nogen anden Gamting,
faa dog holder jeg Den for ægte, fiden fan ſtor en Kiender fol
Petavius har ſelv befiddet Den, og agtet Den værdig at indføres i
fin Same, I
P. 390. ſidſte Linie: Osvin : (et Ravn fon var meget i
Brug hoe Angel Saperne).

P, 393. L 9. faat — dette Ord.
Bbbbb 2 —— P, 397.

748 RB we
"PR, 497. I 10. Jonskar: Han har maaflee regieret i Cur⸗

land, for ſaavidt han kommer vor Jarmeric ved, og over Roxo⸗
lanerne, for ſaavidt han kommer Ecaisnaricum ved.

P, 398. L. 5. Fragments: hvilket er Skade.

P. 398. L.6. Schilbune: J Helten⸗ Lieder om Sterk Diarie
af Bern iblant Arnæ Må, N. 32 i 4to, p. 73. 75. L. 2 haldes
han Schiltung, og bliver der ſendt af Dværgenes Konge i: Ca⸗
naan ꝛc. Walberan til Stark Didric, for at ankyndige ham
Krig, fordi han havde fanget Laurein. Kanſtee Skioldung Gis
Øer i Sehiltung; Kan og være at han haver Navn af Schild.

P. 398. L. 10, Chriemhilde: J Edda, Dæmeſaga 73 gig
reg Gudrun til Sigurds Dronning, og Grimhild udgives for hente
Des Moder.

P. 399. L. 4. Mænd: Mærkeligt er det, at Jormunree el⸗
ler Ermantie ei nævnes afde Tydſte i Crimhildins Rade, Hel⸗
den Buch og de ſtrevne Helten Lieder iblant Arnæ MÉ., og ei bel
Fer i Den trykte Tydſte Bife om Dietric von Bern. Heraf (urter
jeg at han ikke haver fever paa ſamme Vid ſom Sigurd Rofønbe
ne, og de.flere, men at vore have alene indfort ham , fordi des
Danfke Jarmerie, hvis Ravn ligner ſaa meget Ermanarics , fat
de med en Jonskur at giore.

I

P. 399. L. 17. Gunthers: Dette ftadfæfter ogſaa meget den
Cenin , at de Nordiſte Skribenters Huner have, for en ffor

Deel, været Franker ved Rhinen, hver ogſaa de fan kaldte Dis
wen · Graͤber viſes. |

E. 399. L. 4 ueden fra; Stader: J Hedens Buch
- Fol, 169 tales meget om Dittien af Bern ;"og hans Strid md
i | | 2 i, . ' den

ER m ER 2a49
den Mugur, Long Laurin, hoilket og ſteer i de revne Helten· Lie⸗
der, pan Taarnet i 410 N. 32, hvis gandſte 2 Deel dog ei fore⸗
kommer i Heltens Bud, fom handler om , hvorledes Laurein
fiden hialp Dietsich imod Song Walberan, fin egen Oheim,
34 Morfader.

P. 400, L.'21. Penne: Der ſynes at have været om diſſe
Helte 3 Slags gamle Sagn: Den ene om Stærk Didrich af Bern
alene. 2) Om ham, Sifrid, Brynhild, Erzel, Grimhild. Den
. 8) om Sigurd, Jonakur, Gudrun, Grimhild, Jormunrek, Bryn-
hild, Atle, og ſom uden Coil er den aldſte. De ſom fætte
Grimhild pag Hven ere meget ſenere. Man feer ellers heraf, at
| Den vore fafde Sigurd, have De Tydſte kaldet Sifrid. |

. P. 402. L, 17. Gepidos: Dette Navn vil vel fige faa me⸗
get, ſom Gepidernes os >: det Udlob af en, Flod, hvorved Ge⸗
pider boede, thi os betydde paa gammelt Nordiſt en Flods UD
fob, hvoraf Nider os 0: Cronhiem, Udføbet af Floden Nid,
Ar-os 2: Aarhuus, uͤdlobe af Aaen, endnu have Navn, og be⸗
, tyder os endnu paa Norſt en Flods Udlob.

. 406 i äBredden; ved Aar 400: eller 390,

P, 409. L. 14. Donau: hyilket vel her vil fige ſonden for
Denon , ſaaſom Gepiderne herſtede norden for den.
| "P, 422. L. 13. det: Jeg fan neppe troe, at Gepiderne |
have ſtrakt fig faa langt veſter pag ind i Tydſtland. J

P. 413. L. 11. Ouadibadon: (maaſtee den, famme fom As-
" basdns,-Der forekommer P. 415).
P. 414 L. 4, imod: Dette viſer at Langobarderne have v væ

met print ek rum Tid forend de ginge til Italien: Have De
B6bbb3 9 da

—2

gen Aar 370.

> NER RE RR
Re 540. Li Huhgeren: (Vore Fædre dekelee $
ind i viffe Perioder). KEE

…… PuS49. 11099, indtagne: (Denne forneftige &
at være indført, for at afſtaffe Falledſkab).

P. 557. ved Slutningen af $. 4: Om Burgu:
prog handles | Nouveau traité de Diplomatique T. a.

EF. 361. L. 16. ogſaa: undertiden.
P, 568. L. 1. havs. i dette.
P, 569. L. 18. Ebbo: (Aage eller maaſtee Hacon, o

ere Nordiſte Navne, dog findes Det ſidſte ogſag hos de
Todfte). |

P. 571. L. 12. Suever: (Avoraf jeg gior den Slut

at Langobarder have ei været egentlige Suever, ſiden ban

figer deg ſamme om deres Soprog).

. P. 575. L 12; 768: og er en Blanding af Gregorio
ronenſi, Fredegaric &e.

P, 579. $. 6. L, 1, Ebore: (hvilfen ſidſte Leſemaade
ner ſaa meget Ebbo hos Saxo). i HEE
P. 582. L.s. neden fra; Rugiland: Og efter denne 9

ning maatte da Agilmand omtrent være kommet til Regit

P. 384. I. 10. ftrives: ogſaa.

P. 585. ved Slutningen af 4.6. Samme Mope ſom fi
hav giort fig med at udlede de Langobardiſke Kongers Ras i
det Finſte Sprog, har han og giort fig med at udlede of for

" Sprog Forniotur og hans Afkeme Navne, hyilket og fagre

—*

sg

. -

NEN 23 HER 76

| lejen om ſils nched Derved, at de have boet i · det Saud, ſom ſiden
w kaldet Finland. Imidlertid maae jeg dog tilſtaae, at de

he! —* kunne udledes af vore Nordiffe Sprog. Thi Forniotur

en Karl, og Gee ved Jorden Gev, Gau. Dog mane jeg
Maee, at Vet er vanfligere med Hler, og end mere med Gor.
Taj

P, 590. L. 2. neden fra; dertil: og bringer: denne GE
ø et Nordiſt Folk mig til at troe, at alle de ſom figae i Is⸗
men Jadernes Konge-Folge, ti juft have været Konger. |

—1 P. 595. $.9. L. 2. Pannonien ;- Venufinus i Bartholins MÅ,
".$. p.21, hos mig p. 37, vidner, at i 2 Codices af Paulo Dit.

— R den ene hos ham ſelo, og den anden i Odenſee haver faaet
140 Stadet for Asſipitti, Aſuipihti, faa og Maruingia i Stadet
fjor Mauringia, (ved hvilket fidfte man ſnart Fulde falde paa
(piProlemæi Maruingi, eller og Merovingerne). Men da maatte
man ganffe forandre deres Reife-Zouc. Lagerbring redder i fin
Soenſte Hiſtorie T. 1. p. 564 og 565 med ſtor Skionſomhed og
mange Grunde Pauli Dieconi Groværdighed i Henſeende til Lan⸗
gobardernes Herkomſt fra Scandinavien. Gsillerd | Hiſt. de
pp Acad. d, infer, T. 58. p. 198 — 224 vifer, at det Sitæd hos
i roſper om Langobarderne er uægte; anſeer Langobardernes for⸗
ſte Navn Winili, Winuli, for at være Det famme ſom Wan⸗
dali. Scoringe forklarer han ved Jylland, Mauringe ved Hol⸗
ſteen, Meklenborg og Lauenborg, Gothland eller Rugiland ved
Kyſten langs Oſterſoen, fra Oder til Weixel. Asſipitti fætter
dan i det Slesvigſte. For Reſten kommer han meget i Vilde⸗
rede, og deed ei felv , hvorledes han. Kal flippe derfra ved det

i Syvende Deel. Doddo han

KJ
CS i . .
Uj Ej . hi —

klarer jeg ved Forn-iotun, Nor ved Normand, Kare ved Kar .

78, NS KR RE

P. 424. I. ta. Gother: have Herull værer Gocher, fre
fulgt med Dem i deres forſte Udvandring, og de Danſte udder
vet Heruler, faa er Det meget rimeligt, at Gotherne ere udvan
drede for de Danſktes, og maaſtee Svenſtes Overmagt, og have
De vette Danſte ei villet i Forſtningen modtage Den ſidſte Odin,
og Gotherne Derimod villet; ſiden hans Son Gaut var deres
Konge, faa haver. Dette kunnet give Anledning til Fiendſtab me
(em dem, endſtiont De havde fælles Udſpring.

P. 427. L, 8. Mænd: Altſaa vare 57 Send paa hor
Skib, og de folgeligen ikke fan ſmaae.

P. 427. L. 19. Stader: JScandinavien have de vel neps
pe boet, med mindre man vil giore Dem til Haruder, og troe at
de, efter at have fokladt Halland, have nedſat fig i Iyland,
hvorfra de Danſke have forſt ſidſt i det 5, eller forſt i det 6 Sas

culo jaget dem, hoilket Sunde beſtyrkes Derved, at de Danfke før
nes forſt at have plyndret i Veſter⸗Havet i Begyndelſen af det
GSaculo; Dog dette kuldkaſtes igien derved, at Procopius frøs
ter noget hen i det 6 Saculo Dank Sole i i plarali Paa Den Ciw⸗
briſte Halvoe.

P. 431. L. 11. Geloner: uden ai: et Seihit Fork, *
Dette gamle Navn er bleven tillagt.

P. 431. L. 19. Alaricus: (et Navn, ſom er gandffe Go⸗
thi , og hvilket ogſaa beſtyrker noget den Sutning, at Heruler
have været Gother)

P. 437. L. 9. herhid: Imidlertid va var det bag ingen Skam

i Norden at hænge fig felv op, og det Des mindre ſom alle de, der

dode paa en voldfom Maade, komme til Valhalla.
7 P. 444.

|
|
|

|
|

|

j VÆ CB FR 2
Er 44 I, 6, neden fra; 548: Stefan mage KHNelge nogle
* for 548 have drevet Saxerne fra Inlland, og efter al An⸗
ſeende beſiddet ogſaa Oſtdelen af Slesvig og Holſteen, hvorved:
det Danſte Navn: er igien bleven udſtrakt til ale de Fo, par, ;
efter al Anſeende havde begyndt at bære Det i det 3 Scculo un⸗
der Dan Mykillati.

| P. 448. L. 6. Latinen: Men have de boet i Haand, 9—

faaet Navn efter det, faa bortfalder denne Etymologie, med
mindre man vil troe, at Halland haver Navn efter dem, hvil⸗
ket kommer mig ikke urimeligt for.

P, 449. Not. 56, L. 4. fig: Da Hirri fonnes at have bort
iBieffland , faa ſtrider det, at Heruler ei droge Den Vey til hus
le, meeſt imod denne Meening. |

P. 45 1. L. 4. urigtigt: Thi de vare ikkun ſammen under
Odoacer, og havde han endda med Magt tvunget Rugierne der⸗

tif, efterat han nogen Tid havde boet i Italien.

OP, 459. I. 8. Joter: Dette vifer ogſaa, at Odin er med
ſine Gother ei gaaet iglennem Vinland, og altſaa ſnarere over
Havet.

P. 459. neſt ſidſte ainie; ſaaledes: Do kaldte de va
. mange og adftillige Foll Scyther.

P. 461. L. 8. neden frø; Vulfo vaÉe eller UIE er et Nov
diſt Napn.

P. 462. L. 9. Bother: Have ve været Alaner, fa and) de
ikke have boet i Liefland, med mindre man vil lade Alaner bor
hoyt oppe i NRusland. En
Syvende Deel. OT Ercec 28464.

758 RE eN

⸗

e. 464 ved Slutningen af 6. 2; Da man ,. ſcom De hule.
Odoꝛeer til Italien, ei horer noget videre om dem, faa er då

weoligt, at De ere. blevne Der. blandede. med Landers gamle Judy
vaanere, ligefom De i Moeſien ere blevne det med de mindre sm
aber, og ſiden med Bulgarer.

P, 466. ved Slutningen af $. 3: Moller handfer i Eſtland
p. 57 om Wirland, p. so om Harjen og p. 56 om Jerven.

P. 468. L. 5. Itallen: Gee min T.4. p. 463. Da Sciri

ſiges af Procopio, at have villet befidde den tredie Deel af Ita⸗

fiens Agre, faa maade de have været talrige, og Da han fremde
leg ſiger, at Odoscer var iblant Dem, og at De giorde ham til

"Deres Konge, faa fynes mig heraf, jævnfort med p. 467, at
flutte, at Odoacer var egentligen en Bureilinger, og De igien c8
Scyriſt Stamme.

—— PP. 470. L. 4 neden fra: Gother: Maaſtee dife Foit have
under Navn af Scprer, Hirrer, Turker fulgt Den mellemfte

Odin, og da bliver. det fær mærkeligt, hvad jeg i min 4 Tome .
p. 455 fortæller efter Bayer; Og da er det venteligt, at de av
ded Oſterſoen have faget Navn af Gother, fordi de blandede fig
med Joterne. Efter al Anſeende have Aſerne ikkun udgiort m
liden Dect, hvordel den vpyaſte, af af de doit ſom fulgte hid ind

i. MeD Den mellemfte Odin,

P, 475 ved Slutningen af $ 1: Da og Torfens i A.
Norv, T. 1. p. 120 vidner, at Den beromte Norſte Song Aug-
vald forte det Tilnavn Rage, hvoraf Der. Morfe Rogaland få
Navn, og da han beretter efter Fundinn Noregs, og flere got
Sfrifter , at Nor var Bade tj til Gard, han til Rugalf, og han

igten

. == i. *55
aien til Regavald, fom var Augvallds Fader, hoorefter Augvalld
Pan i Det tiligfte ei have levet for mide i det 3 Sætulo, hvortil
kommer, at Schåning fader Augvalld endog ei fodes for ved Aar
390; fag feer vel enhver heraf. „at Da de Tpdſke Rugier alerede
boede | Taeiti Tid ved Aar 100 udi Tpdſkland, faa kunne de ei
ſtamme fra De Norſte Rugier, ſaafremt diſſe hofte ere blevne ops —
kaldte efter Augvallds Filnavn. 7
. 475. $.2. L. 6. begge : egentligen.
P. * L. 8. Barbarer: maaffee Heruler.

P; 477. L.9 og 8. Frihed: Denne Fortælling. beſtyrker

Sandheden af endeel lige iydende i vore Sågur,
… P, 483 ved Slutningen af $. 3; Om Rugi ved Narva

handler Moller i i Eſtland p. 60 og 64.

p. 484. L. 2 neden fra; Sqhwelt: Og uden Toil have
været Indvaanerne af Caͤrnthen.

P. 485: £: 8, FORT Efter Navnet fynes. Ußpeter og Aeſi⸗
pitter at have værer eet Folk, og De ſidſte vare. Vandaler.

P. 486. L. 4. Trave: Altſaa ſynes det at Sagerne. have
Da alerede beſiddet alt Landet imellem Craven og Een, og
Dev og Veſter⸗ Havet. I

7. 490. L. x8. ud: Heraf Hutter jeg at de ceutlige ss
ther, ſom og de der af Plinio regnes til: Vandafer, have være
Iſtæevoner, og de egentlige Joter Derimod Ingevoner. Da Wu
Joterne paa Halvoen dyrkede Odin, fan er det og troligt, at
Friſer, Chaucer uden for Halvoen have giort Det ſamme, fiden
De og regnedes til Ingevoner, og om Friſerne haver man des⸗

uden nogle Bidnesbyrd, hvorvel nye, at De have dyrket Oain.
Cececee 2 P, 492.

— ea J— Ea
1. PP, 492, ſidſte Sine; Saxernes: og Frifernes.

E. 494. L.4. Saxen: Og dette bliver faa meget des troll
gere, faafom Saxerne ſynes forſt efter Hermaafridi Dod at have
beſiddet Nord⸗ Thuͤringen, åg De ſydlige Dele af Neder s Sanna,
hvoraf jeg (lutter, at Saxerne have paa de Tider endda beſiddet
næften intet af Neder⸗Daxen, undtagen en ſimal Sitræfning gien⸗
nem det Luͤneborgſte til Veſtphalen. Dog fader det at Sara
og Franker have forhen i det 3 Sæsuid ſpillet Meſter Veſtyha⸗
len ꝛc., men ſiden Varnerne en Tid lang, og mange fornemmes
- figen fra Den Tid, Sagerne ginge over til Britannien.

P, 495 ved Slutningen af. $.2. Nogle undre fig maaftee,
øt jeg regner Rugier, Varner, Vandaler til Gother, ag deg
ſeld udgiver dem for Joter, men hertil foarer jeg, at derudi er
intet imodſigende, fordi Joter og Gother vare i Henſeende til

foorſte Oprindelfe eet Folk, og fordi Rugier og Vandaler regnes
af mange gamle Skribenter udtrykkeligen til Gother, fordi de

ved Donau, ja forhen, vare paa adſriuig Maade blevne indv
lemmede med dem.

P. 496. ſidſte Linie; dem: Og da CBarnerne —2 |

trykt fig DID, ſaa ſpnes dette et. urimeligt, .

P. 497. ſidſte Linie; Britannien: hyvilket dog vel for fa
vidt bliver rigtigt, naar derved ikkun den Deel af Frisland fon
Manes, ſom fane ved Rhinen.

"HP. 499. L 3 Oſterſoen: dog ikkun veſten for Weixelen.
P. 499. L. is. ham: Af Dette Taciti Stad fan og flutes,

åt Suevi have været egentlige Todſte, og. et aldgammelt Folk i

Tydſtland.

—

. i ' le
, …
— SO TON "a ” J op 506.

ØR: ER BR 157
P. 306. L. 7. Burier: Vid Mar 782 og 788 forekommer
én Pagus Laras, Leri eller Largoe i Nord⸗Todſkland ved —
Strommen og Floden. Hunt, tæt ved det Oldenborgſke.
Anſecharii vita S. Willehedi hos Lengebec i Ser, Den, T. 1. *
347 og 349. Bil: man antage af Dette Navn har alerede været
… fil i det 2 Saculo, fom omme de andre Ting, nemlig Navners
| Lighed, og den ftærfe Formodning, at det haver været et Todſt
Folk, vel til pas. Men da maae man og troe, at deres retie
Navn har værer Laringi. |

P, 508. L. 4. 1gillo: (Dette Navn er vort Bertie Eigil),

. 509. L, 8. Donau: (Altſaa have Maxcomaner Den

gang trukket fig ind i Ungarn). i
or .'P, 512. L. 14. Vandalerne: Og dette haver maaffee —*

wemmeltgen forført Procopium til at ſette Vandaler ved Maoiie⸗
ihi han vidſte at De rette Stam⸗Alaner boede Der.

P. $16.,L, 3 neden fra; Gallecien: (Aliſaa have der da
været 3 flags Vandaler i Spanien, med mindre Alani have gås
vet fig under Befkyttelſe af De Vandaler, ſom De forhen herſtede
Øvet, og Da have Der ikkun været 2 Slags Vandaler i Spas
nien). |
P. 517. L. 17. Arianiſke: (Dog Fan jeg ikke indbifde mig,
at Vandalerne ere Da forft blevne Arianer; Rimeligen bave i de
… forhen været deels Arianer, deels Orthodoxe)

P. z18. L. $. hinanden: Sampirius, en Skbribem af det 11
Soeculi Begyndelfe, anforer hos Sandoval P. 62 et Brev af
Kong Alphonfo Megno i Leon, givet Aar 884, hvorudi opreg⸗
nes Grandſerra af Biſpedommet i Oviedo, og ſiges, at de
REE 86Ccccc3 . Wanda⸗

KR IEILX
Vandallffe Konger have anlagt det (fantedes. ſerklarer jeg: Sca-
"bjliverunt), hvoraf ſees, at deres Herſtab haver ſtrakt fig fange

” gørd | Spanien, med mildere her er felltacrt⸗ og-at Suevift
Konger burde ſtaae. |

P. 518. L. 8. tilbage: (fra giallen nemiig).

7. y19.L, 7. Tydſtland: (hvilket vel ſigter til Deres forf
' Udgang, og ti til den ſidſte, da De fulde Gallien an).

P. $20. L. 5. rakker: Bivarius | Arne N. 833. 410, ud
Hifpanicis P, 239 efter min Afftrift, anſeer Silinger for de ſam⸗
me ſom Vandaler, og troer at Vandalerne ei have været deelte
i flere ſmaae Folk; P, 241 anſeer han Silingerne fun for et Tib⸗
navn af Vandalerne, og retter Vandslos & Silingos i Den tryfn

. Hidoro til Vandslos Silingos efter Pirhoei Codex ,” og faa faar
der.og i Gratii trykte Iſidoro P. 716, . Denne Pirhoei Coder er
ellers udgiver af Bonaventura Vuleanio tilligtmed Joruende.

P. $24. L. 2, neden fra; ſig: (Ditte. viſer, at Barbarer⸗
ne havde ei værer i Stand til at indtage de Romerffe Lande,
hvis Romerne havde varet elſtede af deres Uuderfaattn).

P. 526. Lr. i: (Africa udi) 66

P. 526. L, 2. Tildragelfe: (om den tilbageblevne Ser
daler).

PP, 526. L 14 ved — enten iSPannonién eler ved.

P, 527. L. 15. tapre: "(Hvilket vel er giort deraf, a de
bleve adftillige gange overvundne af Gorherne).

P. 527. fidfte Linie; fig: ( Herved btiver Det troligt, &
Asdingerne ei have ſtammet fva førne; thi eders. maatte ed
Bneftab have været anfedligt) | … P. 529

N

- Kø
⸗

ELSE BEER 959:
' EH. 29.11. s „nedm fra; Dem: hvilket ſtadſaſter Leonis |
Africani forhen anførte Fortælling. — ” Ud

P. 592. L. 17. Dacien: Demi Ses beſtriver Aegoriee
den Engelſte Konges Richardi Levnet; Gee Torfæi Series P, 12,

2—22, altſaa er den ſtrevet i meget ſene Tider, da Islender⸗
ne have uden vil leſt Jornandem, og af ham taget Deste om
Wandalernes Sade i Pannonien. J—

P. 534 ved Slutningen. af $. 7: Vennfans i Bartbelins T, 59.
MÅ.P., 56 hos mig mener, at Plinii Vindili ere Vendelbperne,
og har P. 66 allerede indſeet, at Vandaler og Vender ikke hade
varet eet Folk, Ritter i AQis Soc. Jablonow P. 215 anforer
Eufebii Kronike at berette ved Aar 277, at mange Vandas
"fer bleve ſendte i et fremmed Land, da dog ikte et Ord herom
ſtaaer i bemeidte Kronike.

P. 540. L. 309 4, neden fra: Armiclsufa: iGdorys udi fit
Gloffario, bag ved Martinii Lexicon Etymologicon, forklarer Ar
nelsus, faa ſtriver han det , ved Scspulare Monaschorum,

Pi 544. L. 4, neden fra; Burgi: (Da Plinius alerede ta⸗

. fer om dem, ſom et Tydſt Fork, der boede ſaa langt efter paa,
faa er det ei mueligt, at de 80 Lar forhen fulde have boet ss

Nhinen og været Romere.

T. 545. L. 4. fig: Og har Aiila uden Toil bekriget dem,
for at hævne Oders Nederlag. (See Tom. 4 P, 543)

P. 346. 1 7. dræbte: (uden Tvil af Hunerne).

⸗ 4

merne enddo chede).

P, 546. 1. & nedin fra; Gallien: Åbet nemlig, ſom Rø
P; 548. ,

e. saB. L. 4. Hungeren: (Vor⸗ Fædre dirite he
ind iĩ viſſe Perioder).

PF. 549. L. eg 2. indtagne: Denne fornuftige &
at være indfort, for at afftaffe Falledſtab).

P. 557. ved Slutningen af 6. 45 Om Burgun
AOprog handles i Nouveau traito de Diplomatique T. a. p
F. $61, L. 16. ogſaa: undertiden.

P. 568. L. x. havs i dette.

F. 569. L. 18. Ebbo: (Asge eller maaſtee Hacon, og
ere Nordiſte Navne, dog findes Der fidfte ogſag hos de |
Tpyopdfte). Rn |

P, syr, L. 12. Suever: (Hvoraf jeg gior den Slut
at Langobarder have ei været egentlige Suever, ſiden ban
figer der famme om deres Sprog).

P. 575, L, 12; 768: og er en Blanding af Gregorio '
ronenſi, Fredegaric &c. |

P. s79, $. 6. L. 1. Ebore: (hvilken ſidſte Lœſemaade
tier faa meget Ebbo hos Ssxo , '

P. 582, L. 5. neden fra; Rugiland: Og efter denne 9
ning maatte Da Agilmund Omtrent være kommet til Regi
gen Aar 370. 68 KE
OP, 584. L. 10, ſtrives: og

P. 585. ved Slutningen af $. 6. Samme Moeye ſom Bål

har giort fig med at udlede de Langobardiſte Kongers Mai i
Det Finſte Sprog, har han og giort ſig med ar udlede of fore
- Sprog Forniotur og hans Afkoms Navne, hvilket og fager id
J ne

*

| SR BB DE 761*
me Alper cm Nicnclighed derved, at de Have boet i-det Land, font fiden
ww Faldet Finland, Imidlertid maae jeg dog tilſtaae, at de
¶ ſaavel kunne udledes af vort Nordiffe Sprog. Thi Forniotue
"laver jeg ved Forn-iotun, Nor ve) Normand, Kere ved Kar
en Karl, og Gee ved Jorden Gav, Gau. Dog mane jeg
su 7 at Det er vanſkeligere med Hler, og end mere med Gor.
w 7,1) SER . .

'é et Nordiſt Folk mig til at troe, at alle de ſom ſtaae i Js⸗
me, ndernes Konge⸗Folge, ei juſt have været Konger.

Mk p, 595. 6.9. 1.2. Pannonien: Venufinus i Bartholins MM,
2.5. p.21, hos mig p. 37» vidner, at i 2 Codices af Paulo Dia-
sone, Der ene hos ham felv , og den anden: Odenſee haver flaget
Stadet for Asſipitti, Aſuipihti, fan og Maruingia i Stadet
for Mauringia, (ved hvilfer fidfte man ſnart Fulde falde paa

P. 590. L, 2. neden fra; derdit; og bringer denne Stik

gProlemzi Maruingi, eller og Merovingerne). Men da maatte

man gane forandre deres Reife⸗Tour. Lagerbring redder i fin

„Svenſt⸗ Hiſtorie T. 1. p. 564 og 565 med flor Skionſomhed og
mange Grunde Pauli Diaconi Zroværdighed i Henſeende til fans

zobardernes Herkomſt fra Scandinavien. Gaillard i Hiſt. de

Mi Acad. d, infer, T. 58. ps 198 — 224 diſer, at bet Stad hos

iferofper om Langobarderne er uægte; anfeer Langobarderne for⸗

fe Nauvn Winili, Winuli, for at være Det famme fom Wan⸗

bali. Scoringe forklarer han ved Jylland, Mauringe ved Hol⸗

ſteen, Meklenborg og Lauenborg, Gothland eller Rugiland ved
Koſten langs Oſterſoen , fra Oder til Weixel. Asſipitti færter
"Han i Det Slesvigſte. For Reſten kommer han meget i Vilde⸗

n ede, Og deed ei felv, hvorledes han ſtal flippe derfra, ved det
Ddddde He.

Syvende Del

—

hy

— ⸗⸗⸗

E—

P. 404. I. ta. Gother: have Herull vere Sether, five

fulgt med Dem i Deres forfte Udvandring, og de Dane udder

vet Heruler, fan er det meget rimeligt, at Gotherne ere uddau⸗
drede for De Danſkes, og maaſkee Svenſtes Overmagt, og hate
De rette Danſte ei villet i Forſtningen modtage den ſidſte Oda,
og Gotherne Derimod villet; fiden hans Son Gaut var deres

Konge, faa haver. Dette kunnet give. Anledning til Fiendſtab me

fem Dem, endſtiont De havde fælles Udſpeing.

P. 427. L. 8. Mænd: Altſaa vare 57 Mend paa boet
Skib, og de folgeligen ikke fan (mane.

P, 427. L. 19. Stæder: J Scandinavien Have de vel neg

pe boet, med mindre man vil giore Dem til Haruder, og troe at
de, efter at have fokladt Halland, have nedſat fig i Iylland,

hvorfra de Danſte have forſt ſidſt i det 5, eller forſt i det 6 Se⸗

culo jaget dem, hoilket kunde beſtyrkes Derved, at de Dang ſy⸗

ned forſt at have plyndret i Veſter⸗Havet i Begyndelſen af Det

6 Saculo; Dog dette kuldkaſtes igien derved, at Procopius føts
ter noget hen i det 6 Saculo ”Danfe Bolt i i plurali poa Wi Cuv

' briſte Halvoe.

dede paa en voldſom Maade, komme til Valhalla.

P. 431. L, 11. Geloner: uden Fvil e et Sochie Folk, fon

"Dette gamle Navn er bleven tillagt.

P. 431. L. 17. Alericus: (et Navn, ſom er gandie Gå

NÆ, og hvilket ogſaa beſtyrker noget Den n Setning, at Hernet

have været Gother)

P. 437. L. 9. herhid: Fmidtertid de var det dog ingen Skam
iNorden at hænge fig felv op, og det des mindre ſom alle de, dx

P. 444:

WE Rn 273

Er 444 L. 6, neden fra; 548; Airſaa maae Helge nogle

* for 548 have dredet Saxerne fra Jylland, og efrer al Au⸗
ſeende befinder ogſaa Oſtdelen af Slesvig og Holſteen, hvorved
det Danffe Navn er igien bleven udſtrakt til ale de Foil, foar

efter al Anſeende havde begyndt at bære Det i Det: 3 Occulo un⸗
der Dan Mykillsti.

P. 448. L. 6. Latinen: Men have De boet i Halland, Vi

faaet Navn efter det, faa bortfalder denne Etymologie, med |
mindre man vil troe, at Halland haver Navn efter dem, hvid

ket kommer mig ikke urimeligt før.

P, 449. Not, 56, L 4. fig: Da Hirri ones at have boet
iefland, faa ſtrider det, at Heruler ei droge Den Bey tig hus
fe, meeſt imod denne Meening.

"P. 451. L. 4. urigtigt: Thi de vare ikkun ſammen under

Odoacer, og havde han endda med Magt tvunget Rugierne det⸗
til, efterat han nogen Tid havde boet i Italien.

P. 459. L. 8. Joter: Dette viſer ogſaa, at Odin er wed
ſine Gother el gaaet tgiennen dinland, og altſaa ſnarere over
Havet.
P, 459. næft ſidſte einie; ſaaledes: Des kaldte de 2
mange og adftillige Folk Scyther.

P. 461. L. 8: neden fra; * Vollk eller Ul£ er et Rov
diſt Navn.

TP, 462. L. 9. Gother: Have de været Alaner faa fan de

fee have boet i Liefland, med mindre man vil fade Alaner boe

hopt oppe i Rusland. I En i

… Gyvende Des, Cecccc . 464.

-

b

FEE En

frede meer da Britanniſke. Hos folgende Seribener Haver jegfun

"Det Efterretninger om Dette Folk. Strabo L. 1. P. 211, at Pyrhes
alerede har nævnet Oftiæer, naar han talte om Landene fra Rhi⸗
"nen og til Scythien. Stephanius i det Ord, Qsivrss, at Pyrhess

og har faldt Dem Oſticer, og Artemiderus Kosſiner z Men fefo
Falder han dem Oſtioner, og figer at de boede ved Oceanus.
Navnet og Omftændighederne vife, ar herved forſtaaes Eftherne.

Artemidori Kosſiner, og Pytheæ Guttones hos Pliniom L. 37.
T. gs, P. 367 have bragt mig paa den Tanke, at de afte Es-
. ther, i Det mindſte De ſom boede nærme Weirelen, have være

Bother, folgeligen Dydſte. Pythess taler Derom faaledes: Gunena:

accoli æftuarium Oceani, Mentonomon nomine, fpatio ſtadioram
ſex milliom; illue vere fuctibus advehi, & eſſe conereti mauris

purgamentum (electrum) incolas pro ligno ad ignem uri eo, pre».

— ximisqve Teutonis vendere, Huie & Timeus credidir, Heraf
ſees forſt, at Pythess haver været ældre end Timæus, ſom lede⸗

De paa cen Tid med Agathocles og Pyrrhus, ikke fuldt 300 Aar

for Chrifti Fodſel; At Guttones have beboer Preuſſen, hviifet
Bernſtenen viſer; Lader man dem boe fra Odern af, hvortil
— man har temmelig gode Grunde, faa ſtrekke diffe 6000 Stadier,

ellev 180 Tpdſte Mile, fig tif Liefands yderſte Spidſe, hver

Seyri og Hirri have boet, ſom ſenere Skribenter udgive fr Ge⸗

thiſte Folk. Paa et andet Staed har:jeg viiſt, at Tentonch

have formodeniligen boet fra det Slesvigſte af langs Haver al

Odern; Derved blive De efter Pyrheæ Beretning Naboer af Eut⸗
tones,” Markeligt er Det, at Der ſtilles imellem diſſe tvende Folt
At Plinius regner Guttones til Germanien, og fætter Tentanes

ſom et færdeles Folk, Hvilket vifer at detee Navn har i Pyt .
Bid ej været tilfælles for ale Germaniſte Jolt. Af alt Derse fan

— —

” . — i M 15.

J iglen til Rognvald, ſom var Aogvalids Fader, hoorefeer Avgvalld

Fan 'i Det tiligfte ei have levet for midt i det 3 Saculo, hvortil
fommer , at Schåning lader Augvalld endog ei ſodes for ved Aar
390; fag feer vel enhver heraf. , at Da De Tydffe Rugier alerede

| boede i i Taciri Gid ved Aar 100 udi Tydfkland, faa kunne de ei

ſtamme fra de Norſke Rugier, ſaafremt diſſe hofte tre blevne oph⸗

kaldte efter Augvallds Filnavn. 7
| P, 475. $. 2. L. 6. begge : egentligen.
ER 2 477 L. 8. Barbarer: maaffee Heruler.
p. 477. L. 9 og 8. Frihed: Denne Fortælling. beſtyrker
| Sandheden af endeel lige lydende i vore Sågur, .
PP, 483 ved Slutningen af $. 33 Om Rugi bed Narva
handler Moller i i Eſtland p. 60 os cc..
P. 484. L. 2 neden fra; Schweitz Og uden Zoil have
varet Indvaanerne af Caͤrnthen.
P. 486. Li 8. FELT Efter Navuet ſynes Uſpeter og Asſi⸗
pitter at have værer eet. Folk, og de ſidſte vare Bandaler.
P. 486. L. 4. Grave: Altſaa ſynes det at Saxerne have
da alerede beſiddet ale Landet imellem Traven og Eden, og
. Dfters og Veſter⸗ Havet. | .

" P. 490, L. x8. ud: Heraf Hutter jeg: at de igetitlige Su
ther, fom og de der af Plinio regnes filt Vandafer, have være
Iſtævoner, og de egentlige Joter Derimod Ingevonex. Da hu
Joterne paa Halvoen dyrkede Odin, ſaa er det og troligt, at
Friſer, Chaucer uden for Halvoen have giort det ſamme, ſiden
de og regnedes til Ingevoner, åg om Friſerne haver man deg;

Uden nogle Bidnesbyrd , hvorvel nye, at De have DyrÉer Odin,
— Ceccca⸗ P, 492, -

i

ø

766 —— J— BR

ter, at Plipius far forhuftet fig; åt Pytheas har faldet ben Bel
tia, og Xenophon derimod Baſilsa. Vidſte man den ſidſtes
Aider, fan kunde man deraf flutte, on? enten han eller Timzn
have taget Dette Navn af hinanden. P. 475 T. 1. ſiger Plinise,

at Xenophopn har berettet, at Øen fane 3 Dages Seniads sk

tore Seytharom. Siden baade Xenophon og Timæus have ber
talet om. Schthien, hviler Pythege ei ſynes at have giort, fås
fan Dette maaſtee have givet bem Anledning til at forandre Oens
Navn Baltia, ſom ſtod hos Pytheas, til Baſilea, tenkende pas
De Kongelige Scyther, der forekomme hos Herodoium. Mas
kunde og ſnart falde pan de Tanker, at den Øe, ſom Plinius T.
1. p. 474 intet. Navn giver, og T; 5. p. 367. falder Abalus,
og fom han begge Stader figer Fun ar have lagt cen Dags Sey⸗

74006 fra det fafte Land, .og Den derimod, fom han Falder Bab
tin eller Baſilea, hvilken han legger 3-Dages Seylads derfra,
have været forſtiellige. Antog man denne Mening, fan kunde

man folge Bayer, og giore den forſte til en Deel af Preuſſen.

Taecitus T, 2. p. 680 in Germanis. Ergo jam dextro Sue-
vici maris (Øfterføen) hore Æftyorum gentes alluuntur: qvibos vi-

tus habitusqve Suevorum, lingua Britannicæ propior. Matrem
Deum venerantur, infigne ſuperſtitionis, formas aprorum geſiani:
Id pro armis omniumqve tutela, fecurum deæ cultorem etiam in-

| ter hoftes præſtat. Frumenta ceterosqve fructus patientius qvam

pro folits Germanorum inertis laborant; Sed & mare ferurentar,
ac ſoli omnium ſuccinum, qvod ipſi gleſum vocant, inter vsds at-
. qve in ipſo litore legunt. Det er klart heraf, at han kaldet dem
Eſtyer, ſom Pyrheas falder Guttones. Han tegner dem og”?

683. udtrykkeligen til Sueverne, naar han ſiger, efter af hare

taleg om Dem os Sitones hic Sueviæ LL
, | Plu-

Xx

| RE BB: RE. 767
Platsreljas T. 2. P. 8575 åt Judoaenæne del Eridanus

gaae i fort flædde over. Paetons Ded; Senere ti ſtyerne,
ſoafremt Eridanus hover DD.

—— P. gå beghnder det Euroyeifte Sarmatlen fra
Weixelen. P. 81 ſætter han Venedæe langs den hele Vendiſte
Bugt, ſom et Hoved⸗Folk, Ønthones neden for dem, og P. 82
did Siden af dem ved Det ovrige af Den Veudiſfe Bugt fork
Velto, (uden Tvil Vite), og derneſt Oſti, ſom jeg pan er
andet Stad har formodet at bor ſtrives Oſtii, og formodentli⸗
gen at være ſamme Navn ſom Eſthernes. Meh Sporsmaal om
De ere Taeiti, om i Det mindſte endeel af Dem ei have foreenet fig
med Guttones, og begiver fig fænger fonder paa, og om de ov⸗
rige ti have viget nord efter, og der efter Haanden blevne meng⸗
Be med Finſte Folk. Det værfte er, at man paa diſſe Tider i

endnu kan ffille mellem de almindelige og færdeles Efter, om hvilke

Ptolemæus ſynes at tale, og at fætte dem i Samogitien, ſardeles
ſaafremt De' efrerfolgende Karbones bor forandres til Curones.
Coſſiodorus P. 174 i Kong Theoderici Bres falder dem Heſter,
og vidner at Bernſtenen fandtes hos dem; Her maa det Eſthni⸗

ſte Navn: tages for et almindeligt, thi det er klart at diſſe Eſthe,

have boet i Preuſſen, og at Der i Det 2 Saculo borde Vender,
og at de færdeles Efther boede Da fænger nord efter. Nu kan vel
"ren FR af 4 Saculis Venderne have flyttet ud, og ere de ogſaa
rimeligen tilforn gangne over Weixelen ind i Tydſfland, men
Det er Dog hoyligen at tvilepan, at de virkelige Efther have at⸗
ter vendet fig fonder efter, Da man i det 10 Saculo finder dem
nypaatvileligen pan det Sted, hvor de mu ere, dg i det Land
Devitiod lyoor De tilførn vare, og ſamlede Beruſtenen/ Sem⸗
* ber i

768 — BN . BAS

ber og Preuſſer. Det underligſte er, hvorfor det Ethniſke Raun,
ſom var tilfælles for faa mange Folk, er blevet et vidſt ſærdeles
Folk ſiden tilegnet, allerheldſt det ingen Grund Haver i Deres egg
Sprog. Man fan og fige at alle De Folk, ſom Prolemæus fætter
i Gjarinatien ved Oſterſoen, have i hans, TiD været Bender, og
at De andre Navne hos ham ere Fun ſerdeles Navne af Vendife
Gilægter, fan at hans Oftii bliver ſamme Navn , ſom Taau .
Eſtyer, ja boende paa: famme Stad, hvorfra de fordreve de
Tpodfke Eſtyer, ſom fohede fig til Gotherne; Og fiden de Bendife
Eſtyer ſatte ſig ned i de Tydſte REſtyers Land, faa beholdte de hes
Fremmede deres Navn, inen bare paa deres eget Sprog adfillige
Navne. BVeltæ hore maafkee altfaa til Dens, og ere maaſtee Jude
vaanerne af Others Witland, og Jornandis Vidioarii, hvorom
Bayer handler. Jornandes ſiger, at de vare ſammenlobne af ad⸗
feillige Folk, hoilket Derved kan forklares, at der maaſtee ere
blevne endeel Tydſte tilbage, ar Prolemæus færter der Vender,
ſom vare af Sarmatiſt Herkomſt, og at de folgende Tider, viſe,
at Finſke Folk have boet der. Difſe 3 have maaſtee | Jornandis
Tid boet der om hinanden, og udgiort eet Folk.
lornandes Grotii p. 616. poſt qvos (Vidioarii) ripam Ocessi
… Iremæfti tenent, pecatzum hominum genus omnino. (Det er klart

at her bov leſes: item Efti),

3 Gruberi orig. Livoniæ p. 6, 7, ſene Eſti der, hvor de
nu boe.

Saxo p. 89, at Olimarus undertdang Hefliem, og lagde den
under den ſtore Froihonis Rige. Fjer ſiges og Oelandia at "ore
i undertvunget, tilligemed Curetia, & .infules Svetiæ præventx;
— Hvoraf i jeg ſlutter at her ſorſtaaet ved Oland Oſel. Frewdeits
ſiges:

Ed

——
*
. dm

| EN REN … 469
figeg: Dsgo Heftiæ regimen erogavit (Frotho) p. 103. Hunc
(Starcatherum) in ea regione, qvæ Svetiam ab oriente comple&Qi-
tur, qvamqve nunc Eſtonum sliarumqve gentium numerofa barba- -
ries latis fedibus tenet, originem duxiſſe memoriæ proditum eon ·
fiat, (Af Dette Stad (Fulde man næften.futte, at. Saxo felv hae
ver holdt for, at der i de gamle Dage have boet andre Golf i
Eſthland, end i hans egne). P. 145 i Beffrivelfen af den

Svenſte Kong Rings Krigshar paa Bravalla Hede: Cæterum

alas globosqve maxime Curetum Eſtonumqve confertior turma té-

. Xuerat. P. 152 ſiunger Starcacher i fin Fife: Obtrivi - - - - vel

qvas alit Eftia gentes. P. 212. aud den Hellige sdolefcentism
egit Efthonicis illuftrem tropæis. P. 214 fortfatte denne Krig
under fin. Broders Harald Heins Regimente, og endte den under
fin egen. P. 377, hvor ved en Trykfeyl flader 376, befluttede
de Danſke under Canuto 6 at giore et almindeligt Tog mob

Eſtones.

⁊

Heims Kringla T. r. p. 41 og 42. Kong Yngvar plyndrede:

i Eiſtland (hvorved forſtaaes Eſtland, men véd Auſtur Rige,
Auſturveg uden Toil alt Landet. oſten og norden for Veixelen),
" fordi dets Indvaanere havde plyndret i Sverige, og giorde Det

paa et Sted faldet Grene (maaffee Det ſamme, ſom omtales p.
15) men blev der flaget og begravet ved Soe⸗Stranden i Adal
Eyéle. P. 52. Iver Vidfedmi lagde under fig allt Auztur Riki.

P. 109. Halfdan Svarte og Halfdan Hvite hofdte en ſtor Strid
paa Eiſtland, hvor Den ſidſte faldt. De vare Harald Herfogers
ESonner. P. 196 og 197 Eiſterne vare Soerobere, og fangede

Oluf Trygvafon, de vare grumme, og betalte Skat til Kongen
af Holmgaard. (Dette gior at jeg troer, at Sembi, —
Syvende Deel. Ceeee

”

770 0 ENN ED N
have egentligen været de fredelige, ſom kaldes af negle Efhil),
P. 274. Eifterne handlede, blant ander med Traelle. P. 380.
Oluf den hellige plyndrede i Eyſoſſel (hvorved forſtaaes Oefel,
Dagoe x.). P. 485. Erik Eymuadfon, Konge i Sverrige, uns
dertvang Eyſtland. P. 318, Erik Jari plyndrede Adal Gofd
og Cy Syffel.

… Speneri Not, Germ. ant. T. 2. P, 189 har ſamlet om
ſtyerne.

"Ligeledes Prætorius L. 1, P. 75.
Saa og Cluverius Germ. ant. L, 3. P. 191 - 194.
Venantius Fortunatus | Duchesnii feripr, Franc, T. 1. p. 530o8

Qvem (Chilpericum) tremunt, . . Eſtio.

Langhorn ant, Alb, p. 43 og'44 fører dem fra Britannien,

men derved fan ei forftaaes de nu faa kaldte Eſther, ſom aaben⸗

. Gare ere Finner, men uden Toil Preuſſer, Letter 20., ſaaftemt
Denne Meening er rigtig. |

Strahlenberg p. 55 af Tomæ Hiærner ſtrevne Eſt⸗ Liefs und |
Bettlåndifde Geſchichte, at Finnerne falde gandffe Ehſtland
,Wira⸗Mah, fordi Wirrland ligger Dem nærmeft.

Scheidt de regio Vandalorym tit, Daniæ Reg. trib. p. 68 89
69 vil giore Eſtherne til Slaver, og faa vide om Eſtherne.

P. gr. L. 3. neden fra; Gotherne: Andre Grunde hane
fiden bevæget mig til, at anſee diſſe Juthunger for de Alemaniffe.

P. 82. 6.24. L. 5. Greuthungi: Atter Juthungi, vov
ved og den Feil bortfalder hos Skribenten, at han Fulde have
anført AuſtroeGother tvende gange under forffiællige Navne.

. I i . P, 90.

N

BN DDR kr
P, 90. L. to, Folk: Dog ſtrider herimod, at G.therne
havde ikkun lidet Rytterie.

P, 110. 6. 30. L. 7: langvarig: Ermanaric fan forhen hane

regieret over en Stamme af Oſt⸗Gother.

Ib. L, 8. Amaliſte —— læg —— Baltife.
P. 179. L. t1. Finner: bel tildeels, men dog ogſaa af Go:

ther. Uden Jvil have vel og endda endeel Gepider boet ved Wei⸗

xelens Udlob, og fom de vare en Gothiſt Stamme, faa er Det

ingen Under, ar vore Fædre have faldet Landet der Gotland.

P, 121. L.15. Wolga: Eller vettere heden. for Tanais pan

den oftlige Side.

P, 123. ved Slutningen af $. 32. Bring gior det i So

Hiſt. T. 1. p. 321 — 323 meget troligt, at et Hunaland haver

ligget i Sverrige, men feyler uden Tvil, naar han mener at Hu⸗ |

naland i Volfunga S. haver ligget i det Svenſte Nordland, thi
ſaavel af Sagan ſelv, ſom af Viſerne i Sæmundi Edda er Det klart,
… at det Hunaland haver figget fonden for Holſteen, og ſtikker dets

TMavn uden Toil i Hunfingo, (da den ſidſte Stavelfe go er her

det ſamme ſom gav >: Pagus), hvilket haver været en Deel af
Frisland, og egentligen ligget i Det Groningiſte. Den kaldtes

og Hunasga. See Charterne i Schotani Uitbeeldinge der Heer-
hikheit Friesland | Folio, Endnu heder den Hanfi ingo, maaſtee
af den liden Flod Hunſe, ſom fiyder Der igiennem, Bel mue⸗
ligt og at den haver Navn af Huner, thi det fønes baade vort
Hunaland, og Hunasge at viſe; Siden funde den med Tiden

pære bleven forandret tif Hunfingo. Men om end faa er, fag

have bie Duner dog ej havt noget tilfælles med De befjendte Hus
. Cecee 2 ner,

man , SR SN

ner, men uden Toil været en Frankiſt Stamme, og ſiden de
boede ved Soeſiden, og ei langt fra Cherſoneſus, faa er Der tro⸗
ligt, at de have været af de forſte Franker eller Cimhrer, ſom
have forladt Cherſoneſum. Rette Nordiſte ere uden Foil fiden
komne til dem, dog maaſkee ei for efter Den Saxiſte Odins Tid,
hvis Son Sigge ſynes at havde verret. Imidlertid troer jeg deg
ikke, at Hunerne i Hervarar S, eve diſſe, hvorvel jeg maae til
ſtaae , at De Huniffe Anforere have i den Nordiſte Navne, og at

Reid⸗Gotland kuude da efter Beliggenheden vel nok giores til

Iylland, men jeg troer ſnarere, at Det Hunaland haver ligget
oſten for Reid-Gotland, ved Weixel og Duna, ſaa at de Hus
ner have maaſtee været De bekiendte Huner.

P. 124. L. 1. Jonakur: (om hvilfen man efter Jornandes
frulbe mare troe, at han havde regieret over Roxolanerne).

P. 123. L. 6. Forretninger: Og dette ſtadfeſtes ogfan ved

Wilkina 8. og ved Helden: Bud).
P, 125. L. 21. Gotherne: ved Tanais.

P. 255. L. 4. fig: Dog da de maaffee have regieret i Spø

nien, og altfan været Veſt Bother, faa er Det endda ikke faa urk
meligt. .
P, 255. L, 18. til: uden vil er den vægte.
P, 255. L. 21. Skat: Det er en Gabel, men vel muefigt,
At Titus har fort diſſe Kar fra Jeruſalem.
P. 262. L. 3. neden fra; Helela er uden Foil Hella.
P, 291. fidfte Linie; Flugten: Ved denne Tid maae Bale

mer være dod, og vides ei Udfaldet af denne Krig: Det folgen

de horer til til Theoderici ſxert Indfald.
P, 292.

— —

|
|

ZA > IN EN 773
P, a92. 9. Dutauo: Dette ſones at være ſteet ſenere
| eſter Balamirs Ded

P. 294 L. 4. Norge efter c.: Dette er ſteet uden Toit |

førend det, ſom fortælles p. 292.

P, 362, 6. 61, L. 13. Tider: Dog vel mueligt at Diceneus
har giver Dem, og at Gotherne have taget dem op efter Geterne,

da de komme ind i deres Land. J

”… P, 376. L. 6. igien: Dog har jeg forhen P. 297 —299,

"men i ſer P, 302 af Valefii Anonymo fortaalt det ſamme. Ha⸗

Det imellem begge Theoderici, og at Triarii Son underſtyttede

Bahlifcum,” gjør det ogſaa troligt, at den ſtore Theoderic bar

hiulpet Zeno paa Thronen igien.,

P. 384. L: 17. 9 Aar: Ellers troer jeg dog, at Sigeberti

| Tidsregring er i Henſeende til de Oſt⸗Gothiſte Kongers Ankomſt

til Regieringen, og Dods⸗Aar, næften rigtig, undtugen at han

nok lader Theoderic fodes nogle Aar for tilig

| P. 385. L.7, neden fra; Folk: thi Barangi, Varangi,
Waringi have uden Toil Navn: af værge, befytte. .

P, 391. L. 8, neden fra; Antiqvitæter : Og er Det naſten

vidt, at diſſe afſtaffede Gothiſte Bogſtaver have el bærer andre -

end de Latinſte faa kaldte Gothiſte. F
P. 426, neæft ſidſte Linie; begge: Den Tid hane vel neppe

Heruler endda boet i Halland; Snarere vilde jeg gitte paa

Meklenborg, hvor dog den gang CBarner boede.

P, 1432. L, 9. Gauterne: Have de boet i Halland, ſaa

runüe be og have: ſtrakt fig ind i- Norge, Det er at fige I
Eedee 3 n Das

.
s
N
LS
s
.

*

774 BAREN
Bahuslehn, og deres Navn blevet der forandret) glemt og
udſlettet.

Pr. 457. L. 6. Dierer: Herded falder mig ind; at Odins
Gother og Aſer have, efter at de forlode Tanais, og forend de
ginge til Norden, boet i Lifland, hvor Hirrer og Scirer boede,
og hvor Gother og Afer endda boede i meget ſene Tider, faa ar
Hirri og Sciri, hoilke fidfte ere uden Tvil er Gothiſt Folk, bli⸗
ve maaſtee Odins Gother i Lifland, og da fan det være ar Hirri
vil fige fan meget ſom Herrer, og at Heruler i Scandinavien
ere de ſamme ſom Hirrer, faa og at Turcilinger kunne have bort
i Lifland, og været Odins Tyrker. See T, 4. P. 468.

P. 457. L, 12: an: Vil man vedblive Denne Etymologie,
Da er det meget timeligere at føde Deres Navn ef: Det Vdſte Je:
Irren 3: vanke om.

P. 484. L. 7. Gothiff Dogt troer La nu at de ſnarere
have været Foter end Gother.

P. 488. L. 9. Saculo: (men have de nogenfinde boet læns
ger ſynder paa, faa maae de flænge forhen have drager nord efter, |
fordi Tacitus fætter dem alerede ved Oſterſoen).

P. 495. L. 8. efter: eller og maafkee forhen, dog ie
Saculo.

P. 305. L, 8. imod: Dog falder Det noget utroligt, at |

i Slaver fulde alerede have boet i Bohmen, da Marcomanner |
vare faa mægtige Der. |

P. 512. L. 3, heden fra; urigtigt: Dog er det ikke —A— |
. ligt, | at de have en ſope Lid boet Der ; thi fra Pannonien til |
s J Gal.

FR ASER 735
lien kunde Deres Wey let falde Der igiennem, allerheldſt man ei
maae tænke, at de ere uden Ophor Dragne i est Frat lige fra
Pannonien af. .

P. s12, fidfte Linie: Fra de Ord: af Caffiodoro, til 2 Lis
nie P. 513 og Det Ord; Læsning: burde ſtaae ved Den $. om
Vandalernes Sader.

P. 526. L. 13. Vandalerne: diſſe Vandaler.

P. 555. L. 15. Burgundien: (og da de vare Celter, ſaa
kunde man endda el gandſte mistvile om at forſtaae den).

| P. 575. L. s. paa: (Maaſtee diſſe Huner have ſnarere væs
ret en Green af Franker, om hoilke man næften ikke fan tvite
paa, at D: jo have boet i Weſtphalen og i det Gronningſte).

R ' i

Fratagelſer i den 4, Tome,

, Gar, ved Slutningen af $ 12. Udi-en — Foli —
Alt Dette udelades ,- Da Det er forhen anført (4 Tom, |
P. 610 og 611.

Teyffeyli den 4 Tome. ——

P. 1%, Not. 38. Lumbardom læs Lambardaum
Wilſinſuum. Wilkinſium

p. 28. i a.neden fra; og. BE mau

p. 31. $. 13.12, forft ⸗ ⸗ ſaſt.

P. 3 Not.: 10. M 2. Halleoberg ø. - . Hachenberg,

P. 38.

aa

&
4

760 J vxe
P. 35. 1. 11. Catualdum⸗ J Catualdam
Y den Genealogiſke og Chronologiſtke Tadle af de Goihiſke Konger
forandres Eutharic, 1 Linie: 473 til 477.
p. 44 I. ig. glærende ss ⸗ giærede
p. 55. ſidſte Linie: gandſkt ⸗— gandſke
P. 74.1. 6. Zofionum +» ⸗ Zoſimum
p. 92. 1. 10. nevnes ⸗ R nævne.
p. 102; 1.8. Anonynus ss "| ø Anonymus
p. 107. I. 8. ev, ferom ss 0 8 et herom,
p: 107. I. 7, neden fra; vovede ⸗ vede
⸗
ø

p. 114. 1. 5. 378 s 376,

P. 118. I, 3. Fole, eller fødde J Folk, ſom boede ved,
. LOSS eller vare fodde
p. 121. I, 1. Anilſuri ⸗ Auilſuri

P. 131. ſidſte Linie; en > ⸗ om .

P. 133. Not, 34. enuneleatus e enuclestus

p. 134. I, 11. Molda ⸗ å Moldau,

p. 147. ). 3. de ⸗ ⸗ da i
P. 170. 1.4, neden fra; deputatus s deportstus

P. 179, I 10. Kilde 's ⸗ Kulde

p: 197. Not. 31. J. 2. Kritika — Kritiſta.

P. 207. Not. 50 ⸗ ⸗ 60 H

p. 250. I. 2. orthodre ⸗ ⸗ orthodoxe

P. 255. 6. 47. 1. 7. Aftaulphus ⸗ Athaulphus

P: 257. I. 10, neden fra; fin (udſlettee)

9.270. |, 2, neden fra; ehi tb

p. 276. 1.7. da É ⸗ de

p. 285. I. 2. fuperjacentum ⸗ ſuperjacentian

p. 295. 1 6, neden fra; Gotherre. Gotherne. (

p. 301. L 11. Moeſien. os - Moefien) -

p. 301. I. 16. for (udflettes) —
P. 314. I. 12. Sarmaterne Sarracenerne

F. 32

9. 338. 1, 6. Gothernes - g

.
" ⁊
re

. P. 343. i 4. det F

der .
Scoternes

P. 342. I. 6, neden fra; * taler (udſlettes)
p. 356. i Bredden l. 11og 12. Reid⸗Gotaland⸗Gotland og Sortland,

p. 358. I. 7, neden fra; anden ss

p. 364. I, 16, lyde 8 ⸗
p. 380. 1. 5, neden fra; fede ⸗
P. 388. I. 13. et s

P. 391. fidfte Linie; K, og ei C.og Ep
P. 395. Not. 16. Mufcardi $

P. 397: I. 4. neden fra ; Sanger. Sang

P. 399. 1. 1. Kiæmper, ⸗ ⸗
P. 433. J. 2. Jalien ø, ⸗
P. 439. I. 7. voldtoge ⸗ ⸗

I, 10. udbrede ⸗ ⸗
P. 440. I, i9. en ⸗ ⸗
P. 444. I. 12. derfore ⸗ ⸗
P. 465. I, 12. Sheidt ⸗ s
P. 473. Not, 3. B. ss ⸗
Pe 499. 15, neden fea; m⸗
p. 506. I. 1, Romerne ( s ⸗
P. 516. I, 16 og 17. Conſtantius ⸗

1, 17. font det ſynes (udſlettes)
p. 542. I. 3, neden fra; Bye ⸗

p. 552. I, 7. Tiberienſis s

p. 562. . 8. udgiver ss 4

p. 590, I 13. Grandſers bo
P. $71. L, 10 at Tacitus …

P. 579. |. 6. træfte ⸗
p- 530. I. 8, neden fra ; Regieringen

Syvende Deel. sffff

⸗ſ

andet

byde

ir og K, og et e
Moſeardi

Sanger ſang
Kicemper, (
Italien

voldtage.

udbbede
. en evning

derfra

Scheidt.
reb.

ſom.
Romerne

Conftentius, det (ons J

det ſynes

Bye).
Tilberienſis
Udgiver

— Grændfer.

og at Tacitus

"træ kke.
Regningen

P, 588.

778

P. 614. L 4: —**

A
P. 588. I. 16. Polmerieuaum

8

p. 604. L7, neden fra; taget +»
p. Gir. fidfte finie: den:

$

d

p. 62q. I. 2. neden fra; Brynjier. ⸗

Paletriunt
fanget

-
en.
s.

bødepge

Brwnier: ” -

p. 624. I. 2. Børbe +» ⸗ "borde
då 631. I. 7. melfe ⸗ ⸗ ſtemmelſe
Oven til p, 629, efter p. 632. ⸗ 633
Oven til p. 630 efter den ſoregaaende 634
Udi Trykſeylene p. 611 Garta ⸗ Gaeta.
— — — ——

Tillæg

, . … '
RR Dow —2—

. Tillæg i den5 Tome.

P: 3. L, 16. Saxer, (og af Denne Mening er Abel Sag⸗
ſiſche Alterthuͤmer p. 322, naar han leder det Landfab

Soanſens Navn i der Slesdigſte af Schwaberne, hoilket ev li⸗

geſaa rigtigt, ſom naar han ſatter Sviones i i For⸗Pommern,

ved Swyne⸗Floden, hvorvel han i begge Dele haver have mange

Forgicngere).
P, 3. L. 7. neden fra; Weſtphaliſte: (Heel markeligen
fkrives Weſtphal Veftfold udi Bærings Ssga f Arnæ N. 576 A,

Ato. p. 75 efter min Afſfrift. Denne Codex indeholder Udtoger

af Sågur, giorde ved. Einer Eyolfſon.

P. 5. L. 8. neden fra; Havet: Maaſtee den Sueviſke
Konge, ſom Cornelius Nepos hos Plinium omtaler, har været
en Angler.

P, 13. L. 13. Scepter: Des ſynes Valget kun at være |

gaaet for fig imellem dem, ſom vare af Kongelig Slægt.
P. 14. L. 10. Jrlænderne : fra hoilke Skoterne ſtamme.
P. 14. ved Slutningen af 6. 3. Torfæus i Hiſt. Norv. T,

3. P. 15. L, 3. C. 70 anfører, af Flateyar Bogen, at i Engel⸗

J

lands nordre Deel lage et Slesfort; hoilket uden Toil er efter

mine Tanker opkaldet efter Byen Slesvic.

" P, 15. L 10. Horſa: (altſaa har Hengif neppe da kunnet

havt voxne Born med fig). .

P. 17. L. 6, neden fra; Øer: (og er det klart at nogle -.

Angler 2. have maat ſatte hs nord i Engelland, for. at figte imod
Skoter ꝛc.).

LE . ꝛe

70 -— BW ff B.

P, 20. ved. Slutningen af F. 4. J Evan's Welsh Barde,

" 4t0, p. 74 kaldes Engellænderne Lhoegr's; p. 35 Eingl, og p,

123 Saefon, |

P, ar, L. 11. Elben: (Denne Saxernes Overgang til
Britannien haver vel foraarſaget Standsningen af Safernes

Erobringer fonden for Elven, ja at de endog, ſom det ſynes,

have tabt nogle af Deres Erobringer der).
P. 21. L. 14, neden fra; vare: mere,

- P,23. L. 1. Konge: Antager man at Hrolf Krake har fo
vet med Den Northumbriſte Song Ella, og at Helge og Hrolf,
Fader og Søn, have forft fuldkommen bragt gandffe Zyland i
en viid Mening under det Danſte Rige, faa kunne Anglerne
gierne endda have havt Deres egen Konge, da Theodeberr regit⸗
rede over Frankerne, thi Theodebert dede 548, og Ella 590.

P, 26. L. 7. der: Om Fæfiningen Brittenburg og om
Spogelſer i Brittannien handler Cannegieter de Brirtenburgo P.
11. 20, 25. 38. 45. 63. 67. 74. 120. 124. Battely in anuquis-
tibus Rutupinis 4to P. 44—46. ,Thunman i Geſ. Mord. Bb

- Fer P, 38 Nor. w formoder, at Brittia er urigtig revet fot

Procopius, og at der ber ſtaae Bittia, ſom Grækerne da w

- talte Wittia. Men endſtiont jeg felo troer, at Piacopius have

hort endeel om vor Cimbriſte Halvoe, og haver blander den ind

iBeftrtoelſen af fin Brittia, fan Ban deg denne Forandring ei
have Sted, da Biter have aldrig været til hos os ſom at FE

Bilde man forandre Det til Joutia, Gauttia, Da kunde Det les |
tere forſoares, men ſaa driftig tør jeg ikke være, Da Mannſcri⸗

terne have Brittia og Brittones. Muren eller Volden tot

- eder

|

1 0 0 0 om -
⸗
J i
74
— ⸗
== ft
” ⸗
då

ORE RE DN 272ꝛ
gver Øen giver dag juſt ingen Vanfelighed, thi man kunde ens
— ten antage, at Danevirke er meget ældre end fra Goifrieds Tid,
… hvortil og er temmelig Anledning, eller og ſnarere at Procopius

. haver dog henfort endeel Omftændigheder af Det virkelige Sep
. fannien. til fin. Brittia.

P, 30. L. 6, neden fra; Bid: (Hvilket endnu meget vel pap
— fer-fig.paa Holſten og Slesvig). i

P. 32. L. 3. Hud: hvilket ſidſte ogſaa viſer, at ved Der
— fange forſtaaes ikkun Halsjern, thi ellers blev v Herren langt haar ⸗
dere ſtroffet end Trellen.

P. 34 næft ſidſte Linie; Konger: Thi efter Tacitus ſynes det,
at Svenſte og Folkene ved Oſterſoen havde ftadige Konger, i
— Det mindfte havde De mere Magt end andre Tydſte, og Dette kom
maafkee deraf , at De regnede deres Herkomſt fra Odin,

| " P, 37. L. 6. Saxerne: Herved møder dog den Vanfkelig⸗
hed, hoi Saxerne ei havde Billeder, ſaafremt deres Odin ev i
2 ellev 3 Seculo kommet fra Norden, hvor Billeder alerede
dyrkedes. Jeg ſoarer hertil, at han felv vel ei ev kommet læns
gre end Norden for Elven, og at de ſydlige Saxer vare et for
ſtort og talrigt Folk til, at antage Skikke eſter et langt mindre
(thi endſtiont De vel i Henſeende til Navnet ſtammede fra De for⸗
fle, fan vare dag De flefte af Dem ei egentlige Saxer, men iffun
| ved Forbund blevne indlemmede iblam dem). |

P. 37 ved Slutningen af $. 7- Duchowski i Aftis de Sle-
vis e. 125 vidner, at Bohmerne kaldte Saxerne Sazici, forde.
De ginge med forte Kloder (ev Dette ſidſte rigtigt, faa fan det ders
af vere kommet at Britannierne kaldte de Danſte de forte

sſtfftz tog

Ba SR HB RR
Lochlyner, thi 4 meget gamle Dage have Danſke og Saxer uden
Coil gaaet ſammen paa Soeroverie; men jeg maae tilftaae, af
jeg. tuiler hapligen paa Etymologiens Rigtighed af Sazici, og
troer, at det ſnareſt er giort af Saper).

P, 38. L. 12. Mirkvid: Legerbring i Svenſke Hiftorie T.
1. P. 578 viſer, at vid betyder Skov, og mirk mork, og at der
i gamle Dage fandtes paa adftilige Stader i Tydſtlaud Skore
af det Navn.

P. 41. L. 15. Dyrkelſe: (Da Hertha var deres fornemt
Guddom i Taciti Tid, og Odin fiden, faa ſees heraf at Nordis
ſte Folk have efter Taciti Tid indfort dennes Guddom, hvilet
tiener til nt ftadfæfte Den Tid, ſom jeg fader Den Saxiſte Odin
leve paa).

P. 43. L. 6. uvis: svef⸗ Rike forekommet i Potllen Vi-

kingfons S. P. 23, men i Arne N, 341. 342. b. og 354 ſtaaer
alene Svafs.

P. 45. 5. 9. L. 1. Bogſtaver (Molboernes Sprog eller Dia⸗

lect ev meget forfkiellig fra De øvrige Sydens ſee Danfe Adas
T. 4. P. 263.)

P. 46. L. 7. det: (hvilket altſammen tiener til at viſe, at
Anglerne ere blevne ſterkt blandede med Danſte, hvorover og
det Danfke Sprog mere nærmer fig Det Tydfke, end nogen am
Den Nordiſt Dialect gior, Da Svenſt, Norfk og Islandff derinod
kommer langt nærmere det rette gamle Nordiſte).

EPE. 4J7. L. 2, Brug; thi p ev en Rune, og fra d De aller⸗
ælde Tider.

. P. 49 ved Slutningen af 6. 9. Udi Ceinni epiftelis Sams
ritanis P. 31 tales om Anglia urbs, …… F. 55.

-

|

BT TR RR 78

PP 55. 1. $; neden fra; Elven: (Og heraf Fulde man In flute
te, at Dithmarſten havde da ſtaaet under de Danſte).

P. 56. L. 3, neden fra; frem: Med mindre i Det fan bære
feet i Folge med Atila og Hunerne. .

P, 57. L. 9, neden ſra; Navne: (og ſaadanne have vel
Vriſiavones, Marſt, Sturii været),

P, 59. L. 17. Fleo: (9: Flie, Flevo, nu verende Bude
600.

P. 60, L. 3; neden fra; Dev: apftillige Øer.

P. ér. L. 5. neden fra; Habola: 59: Haveln. —

P. 62. L, 7. Lande: (herefter at Dømme mane Saxers og
Danfkes Lande have i Det 3 Sgeculo, og længe ſothen, grænds
ſet ſammen). J | |

P, 62. L. 9. tvende: (aaledes kan det havẽ værer i Mareo-
miri Tid, men noget ſenere bar Der mange flere ; Dorſtad,
VLtrecht Deventer) —

P. 63 ved Slutningen af.$ 2: (dog ſnareſt tif de forſte).
P. 68 | L, 3. Dét 8: Fa i Midten af Det 7. See T. 5.
P. 69. i

. 70, Lai3, tid: Paa Britannif heder ſtoͤvagtig Wyllr,
Deraf kan. baade Folk og Stad have faaet Nann. Sep Evan's

Welsh Bards p. 76. Von Loon i sloude Rggierings wyſe van Hol.

land gvo. T. 1. p. 33 og 34 fætter Wilti i Holland. "Eyndius

i Chronico Zelendiæ p. 143 og 144 har den underlige Formods

ning, at Witela ved Maasſtrommen er Wineta. Har et Folk
ved Raon Vilter boet et Si i de 7 forenede Provincer, og
' have

æ

&

24 0. EN. A Vp
Gave de værer Slaver, og ere blevne forte did ved Atila, faa kun—

de man falde. paa den Formodning, at de have været Hunerne |

Herverar S. og i Volfunga Saga, heldſt i den ſidſte, ſom med Tiden
eve bleone indlemmede iblant Frankerne.

P, 80. ved Slutningen af 6. 1. Udi Taciti Tid bebeches
det nu værende Schwaben af allehaande Folk. . Enten Der igiens
nem, eller og igiennem Bayern mage Sueverne dog være Dragne,
Da de i Tiberii Tid angrebe Rhætien. See Tom, 5. p. 79. $
Schwaben hane nok Sueverne nedladt fig forſt i det 3 Saculo.

P, 85 ET. Alperne: Alemani ſores da at Have befiddet
Rhætien).

P. 32. L' 10. ſidſte: uden paa eet Stad.

P. 85. 6.3: L. 3. Hermundurerne: (Leibaiz i Eccerdi le-
sgibus Salicis p. 259 mener, at Frankerne have, efterat de forlo⸗
de Øfterfoen, nedladt fig fornemmeligen i Hermundurernes og
fleres gamle Land imellem Elven, Sala, Weſer, Fulda, Mage
nen og de Hartziſke Bierge, Hvor de bleve til eet med De Der doen⸗
de Folk, og at de derfore ſiges af Hieronymo forhen at være
blevne kaldte Germani, fom var Hermundurernes egentlige
Navovn; Og derfore ginge de i Det 3 Saculo til Weſtphalen,
. men de tilbageblivende bleve overvundne af Thuͤringerne; Deg
jeg er af den Tanke, at Frankerne ſnarere have fulgt Nord⸗Ha⸗
vet, og ſiden nedſat fig fonden for Friſerne, hvorvel jeg tiſſtager,
at Leibnitzii Mening haver ogſaa mange Grunde for fig).

p. 91. L. to. igien: (Det Land Burgundi toge fva den,
var uden Toil Frankenland).

F. 92.

*. 92. L: 13. Dobantes: (Da nu, vel ei alle, | men: dog,
naogle af diſſe Folk trukke fig faa langt fonder paa, faa haver Dets”
te givet Anledning til Franker, Saxer, Friſer, Varner; Thuͤ⸗
ringer at udbrede fig faa meget (Nords Tydſtland. Det iader
og, at mange Todſke Folk aflode Da faa meget, ſom forhen, at -
bekrige Gallien, og Derimod trukke fig nærmere til Italien, for
at angribe Romerne i Deres Hoved⸗Sade).

P. 97. L. 4. neden fra; Perſon: (Regaſis).
P. 99. L, 6. funne: paa nogle Stader.
P. 102, L. to; Chroei: (Raaffee denne Chrocus er Po⸗
J lakkernes Cracus). |
| P. 103. L. 7. Alemanerne: (venteligen maae da Clodovæus.
ej have undertvunget Dem afde) |

" P, 109. L. 12. Todſkland: (J min 2 Tome P. 265 og 266
kalder en Alemanner i Det 9 Saculo, dog ſelv ſit Sprog det
Tyodſte).

P. 117. Ved Slutningen af 6. 3. J Ririslax S. N. 489, 4t0,

P. 123 og mig kaldes det-Alavanaios,

P. 127, L. 2. neden fra; været: Og heraf ſees at Saxerne

have for $30 ei været vidt udbredde ſonder paa i Neder: Saren,
og at deres Land fplgeligen haver ſtrakt fig i et ſmalt Strøg fra

. Elven: af igiennem Neder. Sagen, og TBefphujen til Rhinen. .

P. 130. L. 4. Aar: det er 491.
P. 138. L. 12, Keyſer: "hvortil kommer at Auguftulus

levede for nær Procopii Lid, til at denne Oerlbent kunde begaae

ſaadan Sep. …
Sovende Deel. I Øs Al g 40 | Pi 139.

RE Sl msi.

1

San

ae RR DB E
P. 139. L. 3. tolv: (De ſamme ſom i bore game "Bone

kaldes Tylter Eed, hvilket ſynes at viſe, at Thoringi hade væ
… vet beflægtede med vore Nordiſte). |

P. 158. allernederſt fættes tif:) Varner udbrede fg tå
Ek Rhinen. T. 4. P. 492 omtrent —— 500.

P. 159. efter L. 7: Saxer og Franker indtage Barnes
Lande ved Rhinen. T. 4. P. 493 &c. omtrent — 600,

P. 159. L. 8. 55: og 59
. | , i

SHettelfer i den Tome.

.3. L. 1. Saculo: Maafree ſnarere 3.

P. 9. L. 7. Gotherne: eller rettere at man haver blandet
Joter og Gother ſammen.

P. 20. Kl 5. L. 2. Einhardus : rettere Meginbard,

P. 30, L 4. beginge: (venteligen fordi den var ligeſem

Moder til de paafolgende Aar og Dage).

" P, 38. L. 6. Hiſtorie: Men da Ungt boede aferede i da
Slesvigſte i Taciti Tid, og venteligen fænge forhen; og da de
paa Øerne boende Dane, om man faa vil kalde Dem, eller ve
tere Gother, vare endda neppe ſaa mægtige, at de kunde Øre |
med Saxerne om Jylland, faa falder vel Dette bort, endkiont
jeg gierne tiltager, at det lader, at Skioid haver fort Krige der,
og at Frode Fredegode haver eyet noget i Jylland, og mane
faa kuͤnde paa Den Waade 'e alerletteſt forklare, hvorledes Angler

ER BORN 787
våre fra Suever blevne til Sarer. gwldiertid ſtode de Taeiti
Did endnu i Forbund: med andre Folk. Men man maae og til⸗
fane, at der horte Tid tif, inden de kunde blive fra Suever tif
Saxer, og blive, fan at ſige, indlemmede med de ſidſte. See
g Tome P. 42. 3 Kroniken af Moifler, ſom futter med Aar
818, forefommer udi Duchefnes. 3 Tome P. 145 ved Aar 804

De: Pagi Wigmodia, Hoſtingabi og Roſogaui i Saren, ved

Sar 805 Maguedeborg, og den Pogus Genewana, ved Aar 806
Guerenaveld og Staden Halle; og udi Aarboggerne af Sr, Ber-
tin, ſom flutte med Aar 882, P. 179 ved Aar 822 om den Se
Arnſeo i Oſt⸗Saxen ved Sorabernes Grendſer, og om det
Stad Delbende ved Elven. Diſſe Navne fører jeg an, for ders
ved at vife, 1) at der alerede i Begyndelſen af det 9 Seculo
haver været Stader i Saren, og 2) at de Saxiſkte Ord paa de
Tider mere lignede vore Nordiſte Sprog, end Det nu bærende
Hoptydſke, thi Hall var en Sal hos 08, og Arn en Orn.
Man feer og heraf, at det Saxiſte i Tydſtland kom overeins
med det Angel⸗Gaxiſte i Engelland.
P. 49. Not, 1. Noget ſaadant ſiger la Crole ingen Stads i

Chamberlsynii oratio Dominica, men jeg erindrer vidft, at han
har revet Det, maaffee i Vindiciis adverſu⸗ Herduinum, hvil⸗

ken Dog jeg nu ikke fan finde.
7 73. L. 3 neden fra; paa: Dog fan det andda vel vere,
at endeel af dem ere dragne med Sueverne til Schwaben.
P, 77 ſidſte Linie; Bierge: (venteligen de Carpathiſte
Bierge). | . .
P, 79.1, 2, neden fra; Spree: eller ſnarere Oder.
Gssgga 0 88

788 | BE aa ON
P. 83. L. 16. Brabant: Dog ſones de at lich Ehitperi
toget for nær ; Mauffee at nogle Suever have endda boet -i

Weſtphalen op til Friſerne, og at det er deres tand, fom i i voge
- Sågur kaldes Suava. É

P, 89. L. 2. tredie: (maaſkee Suwi have alerede frk

der 3 Saculo flaget, fig til dem, og da begge kort efter benrdet

Schwaben, i det mindſte tildeels).

P. 106. L. 3. 407: (Udi Conftentini: "junioris Sid havde. de
alerede ftare Seykker af Gallien inde; Maaſtee Anqridus har da
ſtrevet. Men herimod ſtrider, at jeg neppe fan troe, at dige
Gothiſte Skribenter have fkrevet forend Gotherne ret Dave bley⸗
ne Chriſtne, og komne ind paa Romerſt Bund, olleheipſt d de
ſhnues at have ſtrevet paa Latin):

P. 118. L. s. Juthungerne: med mindre man vilde fe,
at Juthunger havde boet hér forend de komme til Schwaben,
Hvorefter de ei have kunnet være iblant De forſte Alemanet.

P. 119 ved Slutningen af 6. 2. Maafkee Juthungi have
forft boet norden for Donau efrer Tabule, og ſiden foreenet ſi fig
"med Afemannerne, og boet fonden for Donau, og Tanfee nær
Noricum, og ſtrakt fig fra Den igiennem -et Stykke af. Bayern

og Tyrol til Alperne, og Italiens Grendſer. Maaſtee Futuns |

gii hos Orater, og ſom jeg haver anføre i min 4 Tome P, 539;
er Juthuagi, og at Leſemaaden er bedervet.

P..10. Col, 1. 1.3 og 4 udi Regiſteret; beleyre og indtage

Arzilla IV. 336: (Dette vedkommer tgentligen Normanner fer
J Engelland).

2

Trykfeyl.

B 2
Tryffeyl i Den 5 Tome.
J Uſten af Skribenterne: Abdrete ⸗ Aldrete.

9 det forfte Land⸗ Chart: oven til: 10. Periodus 2267"
les 10 Periodus 2767

EY bet andet Land: Chart: Czeremsfi: "es Czeremiffi
P, 13. næft fidfte Linie; Hünen ⸗ Huͤunen
P. 50. J. 11. avis ⸗ ⸗ ovis
P. st. L 15. deraf. ⸗ ⸗ deraf).
p. 55. I. 6 neden fra; Foik s Folt
p. 56. I. 3 neden fra; fremt s. frem.
P. 62. I. 6. figes ⸗ ⸗ ſynes.
p. 8i. I 10. der ⸗ ⸗ det
P. 89. ⸗ ⸗ 98 J
p. 121. I. 6. nevnede » ⸗ værende
p. 137. I. 5. For ⸗ ⸗ Far.
p. 138. I, 13. Sehöttgeri Ce Schöttgen
P. 139. I. 2. Adalingi, ⸗ ⸗ (Adalingi),
I. 12. ven s ss 0. Den.
1 19. Nomere⸗ ⸗ Nomere.

P. 342. 1.5 neden fra; omtrent t. 1. p. 73. t. 1. p. 73 omtrent;
" øg.maae dette agtes, at det Ord omtrent, bør allevegne ydi
Tids Regningen, fvor. det er fat for Citationen, fættes efter

den).

p. 148. y: 6 neden fra; Pohlen 8 Polen

p. 153. k 18. Ambroſes z .ø Ambrones
. Regiſteret. .

p. 10. col;"2. I, 3 neden fra; Apriil April

p. 30. col, 1, 1. 10 neden fra; Chasliam Chasluim

p 67, tol, 2, I. 6 neden fra; Javets Havets

Daa det Ft allerfidfte, Blad; non ſidſte ͤnie: Antores

los Autorum.

X

0, 7. Øgssøs3 SDilleg

790 KE — E KN
Tiflæg i den 6 Tome.

5. E 13. Undertiden: Torfæus i Serie P. 97 anfører, af
Langhorni Ant, Alb. P. 329, at Iyderne, et Gothiſt Fole,
ere under den Danffe Konge Frode 3 gangne fra Skaane til -
Cherſoneſus, dg Auguftus og "Tiberius regierede, og have overs
vundet Cimbrerne; og Faldet Landet efter fig; Naar her i Sta⸗

. det for Skaane fættes Sieland og Øerne, og Dette endog uds

ftræffes tii Skiold, faa troer jeg nu at der er noget herudi, thi

baade vare Cimbrerne da ſaa ſoakkede, at det (et kunde ſkee, og

Desuden fan denne Satning og vel foreenes med vore gamle
Skribenter, Saxo, Snorro &c.; Dog troer jeg ikke at Skiolds og

Efterkommeres Herredomme haver ſtrakt fig over hele Iylland,

og maaffee aldeles ef til Sender Jylland, hvor Anglerne bocde
udi Taciri Tid, og havde en anden Gude⸗Lære end Odins.

P. 6. L. 3 neden fra; Stikleftad: Ja den Ballife Poet
Lhywarch, ſom ſtrev ved 1235, beretter i Evans Welsh Bards
P. 31, at den Waliffe Prinds Lhywelyn den Store angreb fine
Fiender med Fordel, da "Dan var ikkun ti Sar , 89 var klon med
i Slaget.

P. 9. 6.2. L. 2. Navn; i Folge Den s Setning.
P, 10. L. 11. Sudrige: (hoilken Forklaring bekræftes der⸗

ved, at Snorro kalder Kong Oluf; fom af andre har Det Tilnavn

Skaut Konung, med Tilnavn Sonſta, faa og at Poeterne
Piodulf, Pormod, og Sigvat (rive Såafcrifpiod, Kong Sånfcan,
Her Såhfcan, See Lengebec Script, T. 1. p, 12, Not, k, hvis

ket kommer = faa Dane or overeens med ſonden).

F. 10.

DN HR. 79*
. P,1o, L. 2 niden fra; Folk: Med mindre man dilde falde
paa Abels Mening I Saͤchſiſche Alterthuͤmer p. 322, at Taciti
Gulones havde boet i Pommern ved Suine⸗Floden, en Mening,
fom dog aldeles ikke Can foreenes med Taciti Ord, ef at tale om,
at man ellers aldrig finder faadant Folk i den Egn. Med det
"Tacitus Balder dem Suiones, kommer Others Sveoland, og
Wulfitans Svoeon hos Langebec T. 2. p. 112 og 119 vel overs
eins. Langebec opregner paa forſte Sted Nor, v. adſeinige
Okridemaader af Sverrige. Melæ L. 3. C. 3. Sueſia elev
Sueſſa horer maaſkee herhen, thi da han figer, at Meſia elle
Eſtia var en Palus, figefom den, og Voſſies mener p. 795, at
Det ſidſte bør forandres til Eſtia, ſom er bleven beromt ved Bern⸗
ſtenen, faa tænfer jeg at ved Den forſte forſtaaes Meleren, ſom
han efter Zolkei haver kaldet Sueſia, hvilket er Ciaconii Mening
P. 494.

P. 11. L. 3 neden fra; Læfemaader: Fornemmeligen ſiden
Suiones ellers ikke forekomme hos Plinium og Piolemæum.

P, 12. L. 15. Scyther + Cancellie s Raad Legerbring i fin.
Afhandling de vero etymo Sueciæ 410, p. 13 — 16 holder for, at
Sverrige har Ravn af Scythia, og at det forſt er kommet ind
med Odin, hvilfet ſidſte er min Mening, naar derved forftaass.
Den mellemſte Odin, , Torfæus er 'i forſte Udkaſt til fin Series
ihlant Bartholins Miſ. T, s. p. 27, hos mig p. 53 af famme
Mening, og mener at Odins Folke-Navn Soſdur 2: Scytha,
har. giver Anledning hertil. Det ſamme om Svidrir,, Odins
Navn, og Soerriges Navn derved, ſiges og i Arnæ N. 742,
410, P. 73 hos Mig, ſom indeholder Keaniogar. Staaer og
paa ſamme Stød i i.Refenii typfte ddͤca. i
HE PP, 13.

. &

2 NH BY. PR
P. 13. L. 9. Gan: Men da nogle af vore gamle Skuben ⸗

ter giore Odin og Niord tif een Perſon, og Freyr til en Son af;
Odin, wertimod Snorro og Edda, faa tænfer jeg at dette er gjort
deraf, at man haver blandet De adffillige Odini ſammen, eg at.
- Suifdager, den mellemſte Odins Son, haver virkelig været de

Soenſkes forſte Regent, og Gylfes Stamfader, og Deraf fore
mer Der nok ogſaa, at i Langfedgata] hos Verelivm i Hervarse
Saga P. 39 ſtaae imellem Yngve Freyr og Fiolner diſſe Ord:,

- hier vantar 2: her feyler, chi Autor har maaſkee hort noget om,

at Freyr: var Son af Odin, og maatte altſaa hore til.en ældre.

Tid, end at Fiolner kunde ſtraß folge paa ham; og herved bli⸗

ver det ikke utroligt at Svifdeger haver og bedet Freyr,

P, 13. L. 4, neden fra; endnu: Langehec T. 2. P. 146

haver herligen oplyſt hvi Torfæus og Gram have tegnet hiſtoriſte

Efterretninger til Langfedgaral, ſom dog fun er et Navne⸗ og
Slagteregiſter af Konger," nemlig. fordi de have. fundet hiftorige.
Stumper og Efterretninger i ſamme Codex, hvor Langfedgatel
ftod ferevet; og ligeledes mener jeg af Det er Baaet Verelio.

P. 14'L, 14. Sid: guidierid kan det dogt tiene e til at bes
ſtyrke den Satning, at Gothernes Ravn haver, endog i Skaa⸗
ne, værer ældre end de Danſtes, hvilket og kommer overens
med Petro-Olai hos Langebee T, 1. P. 74 og 75, at Gothi ſtam⸗
me fra og have Navn af Magog, ja at alle Scyther ſtamme ſra
ham, og komme overens i Sæder, Skikkelſe og Sprog, og at

man ei maae lade fig. forvilde, fordi et Landſtab i Skaane kal⸗
des Gothia, og ligeledes et andet i Sverrige, ſaaſom ale Lan⸗
dene e Savde i i fang bad intet andet Ravn end Sothia indtu de

E i i ned '

W om 93

J med Tiden finge forſt almindelige Dania og Scythia,
og fiden ſerdeles, Norvegia og Soetia, men dog blev Det gam⸗

le Ravn Gothia ved Magt i de Egne, Hvor de forſt havde ſat
fig ned. Noget efter figer han, at de bleve kaldie Gothi af Geg,

Magogs Son, og i Skaane Gedinger, fordi de forſt fatte fig

der, og Derfra udbredede ſig. (Og at det Gothiſte Navn haver
været Det ældfte og almindelige, dog at forſtaae næft det Jotiſte,
. er baade vigtigt sg fornuftigt). "9: Arnæ N. 852, ſom er Cho-
rographia Daniæ, ſtrevet 1591, ſiges P. 181, at ved Udgangen
af Gronſund ligger en liden De, kaldet Danmark, (ſom endnu
bær ſamme Navn, hoilket kan ſees paa det ſidſte Chart "over
Sieland; Maaſtee Dette kan tiene med til at beviſe, at de forſte
Danſte ere komne fra Skaane, men maaſtee Den og er ikkun ble⸗
ven Faldet fag i ſenere Tider af Soefarende, ved det Den var
din forſte Deel af. Danmark paa den Side, ſom vifte fig for
dem).

E. 15 vid Gilutningen af $. 2. Torfæus i forte Udkaſt til

fin Series i Bartholins 5 Tome P, 53 er af den Mening, at Sver⸗
vige er bleven kaldet det kaalde Svipiod til Forſticel af det ſtore
Soipiod 2: Scythia. % Arnæ N, 563 2, 410, udi Porleit

Spakes S, P. ar hos mig nævnes og Svifiod bin kaalde, dog

uden at faſtſætte dens Beliggenhed, - hvilken i De ældre Tider ſy⸗

nes mig at være bleven henfort til Soerrige felv, faa fænge nens

lig det Syſtema giældte, at Scythia var det fore Soipiod;

Men fiden ſynes mig det kaalde Soipiod at være bleven lagt uden

for det rette Sverrige og udi Lapland. Om Soerriges lde
kan efterſees Stumpfs SømelgerEDronid F. 268. EP. 1; om de

Syrende Del, | ETITIEN NE me

*

N

794 M

T. 3. p. 27. Prætorii orbis Gorhicus.p. 49— 517. Cluvetũ Germ.
1.2. p. 114. L. 3. P. 97. 173. Om de Svenſkes Oprindelfe:
Becani origines p, 792. Biinaus Teutſche Hiſtorie T. 1. p. 41.
Crantzii Chron. p. 379—393: Wilde Hiſt Sueciæ p. 33. 115.
Wildes Indledning p. 318. Om der Given fe Navns Erie
gie. Loccenif ent. p. 9. Prætorii orbis Goth. p. 49—51. Be-
cani orig. p. 673. 67%. 679. 682, 702. Wilde Hiſt. Suecz p.
24. 43: 65. 145. Wachters Gloſſ. v. Schweden, Sueones, 3
Arnæ N. 765 2, 4to, kaldes 5 Ruchia mdiryktaligen der flere
Svipiod.

P. 19. L. 3. den; Maafkee han og hav tænkt paa Bed 5:
Tree, og villet forklare Seveden ved Skov ved Soen, og
Norveden ved Skov nord pda

P. 19. L, 12. fommet ; hoilket og i; igeg i Kenninger udi
Mands Navne, ſaa og at Gautland havde Navn af Odiøs
Naon Gaut, hvilfet Baun Kong Gore (med nogen Forandring)
ogſaa bar, og blev det efter han Falder Gotland.

P. 23. L. 5 neden fra; bore: Maaſfkee vore Nordiſkte Bar
vinger have, da de tiente i Conſtantinopel, hort der Det Nava |
Suidiad, bragt det hid nord, og at Snorro er Derved fiden fadet
paa den Formodning, at De udenlandſte Scyther havde nogtt
fælles med de Svenſte, eller Indvaanerne af: Suipiod.

P. 25. L, 11. Finner: (hermed kommer overeens , .hrad
fom ev anført T. 6. p. 14 af Meffenii gamle Svenffe Krenike;
" Dog Det ſom findeg-mere i den om Japher, Scyther, Geter og
Helſingeland er et urigtigt tillæg, fremavlet af Slutninger, e4
en utidig Erudition),

|
PB, 25

7. 25. L 8, Gother :. og heraf folger, at derſom den mel⸗

lemſte Odin haver forft bragt Gorherne ind, faa maade det have

maret noget, inden Svenfe, Nore , Dg Danfte med have uds
ſpiret og flilt fig fra dem. .

. 30. L. 2 neden fra ; Udvandring: N tre Joter fra
Derne faa tiligen gangne over til Jylland, faa haver der meget

lettet Skiold og hans Gother i at ſotte fig ned paa dem.

DP. 40. L. 4 neden fra; den: Venuſinus i Bartholins 10 To-
me p. 251, hos mig p. 287, ſiger, at Der ofte vare paa een⸗
gang mange Konger i Danmark, undertiden 2 i gandffe Dans
mark, og undertiden 2 i Iylland, 1 i Fyen, 1 i Sieland, og
. xi Skaane. Og herudi haver Venufinus-uden Foil ret.

. P, 44. L,9 neden fra; Regiering: (hvilket ſidſte paſſer ſig
paa Rig, (om ſynes at have indfort en Ordentligere Sorfatning
her i Norden , end forhen).

: P. 44. L. 6 neden fra; Dommer: (Petrus Oli hos Lan-
tebee T. i. p. 74 og 75 fader og Dommere regiere over os fra
Sarugs Tid, indtil Gedeons, eller og Davids, Peder Syv i fine

Colledaneis iblant Roſtgaards Må. N. 55. p. 992 — 1008 anfo⸗
rer en Bog, ſom han Falder H. Henfes i Glumſoe, og hvorom
han figtv, at han ſels haver. en bedre. Dens Titul var: En
kort Fortegnelſe pag. nogle gamle Danſte Antiqyiceter, om hvis

t Dannemark, Borringholm och Gulland, førend: Dan er ble |

ven forfte Konge i Dannemark, fig tildraget haver, hvile ere
blue fundne paa Gulland paa Gotlandſke oc Tydſte Sprok. Af

Den paafolgende Fortale ſees, at det er egentligen Nicolai Petrejij

Gullandſke Kronike paa Latin, ſom fer er dleven overſat; Og
sive Åiben udi Fortalen en attig Efterketnuing, hvorfra Perrejus
Ohh å b2 hav

BR 5

— ——

— —E —AA

har taget Dette, og hvoraf man fan fre, at Gan ei: Haver Digter. |
Derefter citeres Lyfchanders Slegtebog og Strelovs Gullandfke
Kronike, og anfores endeel, ſom ſtaaer ſaavel hos Dem, ſom hos
Petrejum, Heraf ſees at denne Verſion er giort temmelig langt

hen i Det 17 Sæculo, og at der haver været en ældre , formd |
Winslöw giorde fin.

P. 46. L. 14. Foreening: Arnæ N. 899, 4to, ſom indehol
Der ſamme Kronike, har diſſe Afoigelfer: Lolland udelades iblant
de Oer, fom Erik lod befætte; Om Gådtrich ſiges, at han vandt
Eppedia, ſom nu kaldes Ihlland; Og udelades, at Dette Fede
for Jephte var Dommer i Iſtael. Siden efter ere mange an:
Dre Udeladelfer og Forandringer, men ſom jeg ikke her vil ans
fore, Da De ei vedkomme Dette Sted. Deriblant er meget i den
trykte, ſom er taget af Wilkina Sage, og uden vil en Tilføts
ning af en yngre Autor, og ei af den forſte Forfattet.

P. 46 ved Cilutningen af 6. 5. (Det er klart, at Dette er
tildeels taget af Fundinn Noregs, men forgdablet, og at det ti
ner til at fladfæfte den Sætning, at Danffe, Norſte og Svens
ffe have ſtammet fra Gother og været til forend Den ſidſte Odiz

kom ind)

P. 47. L. 10. Godinga: Magous Ohvius i enodatione can-
ulenerum p, a15217 iblant Arnæ MÅ, N, 762, 410, forte
rev. Giodinga at betyde optimares , og det vigtig nok; Øm
Sporsmaal derfore, om de ei igten have Navn af Gorher, om

til en Tid anſaae fig for Det ypparſte Sole, fordi De vare Guders
nes Folt.

P. 48. 1, 3; neden ſea; Odin: den ſidſte Odin,

P, 50.

. FR BER 797
P. 50. 1. 1. oniſtunder: Wenteligen fordi hoert eandftab
var en Stat for fig)

P, s4. L, 12, Skiold: Herved falder mig ind, at om man
i viffe Maader vil anſee Dan for Wodan, faa maae Humble og
Lother blive hans Sønner, og Brødre til Skiold; En gammel

Tradition gior og en Lorher eller Lödur til Broder af Wodan; .

SMaaffee dette Pan henhore til Dan Mykillati,

P. 59. L. 7. Udvandringer: (mon Det el herved bliver tvos
ligt, at de Skaanſte Konger have & Forftningen ſtaaet under

Goͤtherne, og at Rig haver forſt giort fig 106 fra Dem, thi baa⸗

De var Gothernes Udvandring ſteet et længe forhen, ſaa og ſtad⸗

ſceſtes Det Derved, at Rig haver efter al Rimelighed Drevet Heru⸗

lerne ct Gothiſt Jolk ud, fan og at han forſt gav ſig Konge⸗
Navn). . ,

" P, $9. L. 11. Anglia: (Da Dan og Angul faft altid ſoye
ſammen, ſaa ſees heraf, at der fornemmelig ved Dan finte til
Dan Mykillati), |

P. 99. L. 24. Nor: (Ramus i Fortalen for hans Norvegia
antiqva p. 2 holder for, at Ericus Olsi og Johennes Magnus give
Nor de Fædre for Derved at fore ham og alle Nordiffe fra Odin
alene, Da, dog Edda j Den 21 Fabel nægter, at Nor er af. afa
Cjægten. Her ore lige faa mange Feil ſom Ord, thi. 17) fore

BEricus Upfalienfis og Johannes M. aldeles ikke Deres. Konger. fra

Odin, og have altſaa ei heller villet fore Nor fra ham, og 2) tas

Jer Edda ej om Nor, men om Niord. For Reſten er Singen rigs.

tig nok, at Nor gå "flammer fra Odin, Udi Warkit felv begaaer

i)

| han P. ao den > Beni at anſet Gylve, en Sonne Sogn af Gor,

—WV 3 Non

8 NR BR

Nors Broder, for den Soenfke Kong Gylfe i Edde, ſom avede
med Odin, og p. 12 anſeer han urigtigen Porre, Nors Fader,
for Guden Por. Dog funde alle. diſſe Meninger pyntes noget
ud og blive antagelige , 1) om man vilde anſee Vender og Fin⸗
ner for at være nær beflægtede, da de dog ikkun ere noget, for⸗
di Vender ere nærmere beffægtede med Slaver. 2) Om man da
vilde antage, at vore Baner havde været Bender, baade for
Mavnet, faa og fordi Odin boede engang ved Duna, hvoraf
3) flad, at Duna blev Tanais, og at Odin, Aſer og Baner afs
drig havde bost.Der, i det mindſte ei Den Odin, ſom kom hid ind,
og giorde fan ftore Forandringer i vort Norden. Da kunde
man tvoe at Siff, Pors Kone, var den BVendiffe Gudinde Si-
va, og Da maatte man ei anfee Por for én oprindelig Nordig
Guddom ,. men for er Wendiſt og Finſt; Da bled det Tet ar fors
klare, hvi Odin og hans Følge anſages for Hexemeſtere, thi ens
deel af dem vare.da Finner; Det. var da ikke underligt, at Va⸗
nerne havde den værfte Art af Troldom, nemlig Seid; Ikke uns. -
Derligt, at Dværgen Litur var med i Balldurs Begravelſe; Da
er Odin ei flyet nord for Romerne, og Da fan han: ſettes i ſenere
Tider, maaſkee langt: hen i det 2 Saculd⸗ Dog!da blede faa
mange Spor efter Afer ved Tanais vanſtelige at. forktare, da
maatte man: have Mone med at foreene Ynglinga. Tal, vor beftt

Genealogie, med De andre Genealogier, da bilde mode tuſinde
andre Vanſteligheder, ſom let kan ſindes ·v ved at igiennemicſe
sal mine Bede af dette Brærk

P. 65 ved Slutningen afg: al 9 Gaffæri Beg, kaldet Hi-
fibrierum & chronicoruin rotius' mundi: Epiwome, trøkt: 1538,
Byes 99 ſem Hans Bopgrenefige Epcrttee Dr GehentheRdad

Thott

. ON Så IR . 799
Thott: Kor: været ſſa gunſtig at laane mig af ſit foperfige Biblio⸗
theque, ſiges p. 60, at Dan, vor forfte Konge, begyndte at res.
giere ved Aar 597 for Chrifti Fodſel; p. 67 Gothermus Aar 465
.(ffal maaffee. være Saxonis Guttorm, Grams &50n);. p. 69 Fro-
ho, Aar 424; p. 72 Noftid bygget af. Roe Mar 380;
p. 74 Surivintbarthericus , Britanniernes Konge, tvinger De
Danfe Aar 354, ſom nægtede at: give ham Skat; p. 79
Hother vegierer Aar 301 ; p. 82 Horvendillus dræbes Aar
249; p. 87 Vuermund regierer Aar 184; p. 88 Gother og
Danſke plyndre Saxen Aar 176; p. 93 Hoslet regierer Aar
82; ꝓ. 98 Fridlev (ever Aar 37; P. 100 Frode 3 regierer
Aar 155-p. 108 Ingellns regierer Aar 84 efter..Chrifti Fod⸗
ſel; p. 114 Haldan 2 Aar 178; p. 119 Sygar Aar 2413
p. 122 Dacien indtaget af de Scondiffe Gother Aar 2595
p. 127, de Danſke afftaffe Kongerne, og vælge fig Regentere af
Almuen Aar 292; p. 1735 Ring vegierer Aar 367; p. 1238 Olo
Dar 388; p. 143 Syuard Aar 431; p. 149 Syuald 3, Aar
475. Danſtke plyndre Gotthiam; p. 153 Biden tegieret efter
— Snio Aar 518; p. 154 Andoynus af Schanidia, Bohgebardernes
30 Konge Aar 523; p. 172.Harald 3 regierer Aat 7113; p. 175
Gorm den 57 Danfke Konge regierer Aar 741; p. 278 Gottrie.
vegierer Har 7743. p. 184 Juarus Konge i Danmark og Engel⸗
[and Aar 784 08848; P. 189 Ericus Tyran i Danmark Aar
892; p. 196 Frode 6 døbes i Engelland Aar 949, men fan ei
omvende alle fine egne Folk; p. 199 Harald 4 regierer fredfoms
melig efter fin Fader Gorm Engellender Aar 972 x., thi videre
vil jeg ikke anfore, ſaaſom de folgende Tider ere klare i Henſeen⸗
de til Konge⸗Folgen. Det er gabenbare, at Gaſſarus har fulgt

"Saxonis Kopge ein⸗e, men felv. fat Tiden til efte eget Tykke, og
det

hl |;
J

(J

' 2

>
va . . e

800 i — Pm TR.

Det urimelig nok og udelade mange af Saxos Konger, maaffee

- gaa det at man ei ſtulde mærke, at han fod nogle regiere for

flænge. " Gslferus døde 1577; og har giort fig meeſt fortient ved
fin Augsborglte Hiſtorie, ſom Mencke har udgivet. JF denne
har han fulgt Annium og andre urene Kilder. Hvad Pontanus
anforer af ham, ſtaaer ei i dette Skrift, men maaffee i et ander

under denne Titul: Catalogus Regum omnium, qvorum ſob chri⸗
ſtiana profeſſione per Europam adhue regna florent, ſom jeg iffe

har kunnet faae at fee. De Steder, ſom Hvirkeid anfoter,
ſtaae Derimod i hans Epitome. Clytræas Vejsnus i Arnæ N.

— 848, 4to fiunger i fit Poema om de Danſke Konger, (revet Aar

2593 ſaaledes L, X. p. 25: Gotthica Bens Danis qvæ fons & ori-
go leratur. NE

a

P, 67. L. 12. Beboelſe: Og Gothernes Nadn og ss

E igien uden Toil ældre i Norden, end de Svenfte.

P.70o. La. Sverrige: JArnæ N. 576. Cc. 4to forckommer et
Udtog af Didrek af Berns Sega, giort ved Arnas ſelo, hootudi P.

181 ſiges, at Wilkin var Konge i Wilkinaland, det er Soipied,

Gautland og alt Soiaveldi, Skaney, Sialand, Jotland,
Vindland; Han avlede med en Soe⸗Kone en Sen, heed Vedi,
. ham gav Vilkinus 12 Steder i Saxland. Vilkini anden Ser
heed Nordian, ſom blev Konge efter fin Fader. Hans Gjenag
vare: Vidolf Mitumfteng, Aſpilian Riſe, Aventrod og Eddgen
Vada Smeds Son var Velent eller Vålundur, ſom Fiden kom til
VNidung, Konge i Jotland udi Pioũ, hans Dof, blev hans
Sand, Befov hans Dotter Heren, og avlede Vidga med hende,
fom foer til Rom til Kong Pidrek, og blev hans Foſter Brod.

er

fre Wiidasg ben hans Son Nidung Konge i Jotland; P. 184

| Vilkin, og Hørni: Konge i Rutia ſtridde ſammen, og ble Hee
nit ſtatſkyidig under Vilkin. Men da Vilkin dode, giorde Hernit

VODpror imod hans Son Nordien, og overvandt ham, og indtog

hans Rige, og fatte ham over Sialand. Hernits Sonner vare

Oſantrix og Velldimar, og en naturlig ved Navn Ilias. Efter
Hernits Ded blev Valldimar Konge over Ruflis og Polonis, og
Ofantrix over Vilkine Land, og tienede Nordien ham i Forftnins
ge P, 283 Iliss blev Jari i Øtifland. Efter Nordien fætter
Ofantriz hans Sen Aſpilien over Sialand, og felv ægtede hau
Ods, en Dotter af Milias, Konge i Hunaland, og avlede "7
otter ved Navn Erka med hende, (og videre gager Arnæ Udtog
ikke af denne Saga, (om hav været Delet i 6 Paitur, da min Ud⸗
(rift Derimod af Denne Sage, fom er ſtrevet paa Island 1688,

er delet I 219, Capitler, og har meget mere om Hernid og Afpi-
Man, men Derimod desmindre om Oſantrix. Naar jeg betragter

at efter Jornandis Udfigende kom Rodulf en Scandinaviſt Konge
til den beremte Theoderie i Italien, faa er dét gierne mueligt, at
en Vidga fan have fulgt ham did, allerheidſt Det nof kan rimes

med Siden, Vidga hår funnet leve paa, hoorvel jeg maae tilftaae, . .

at der og ere ſterke Grunde for, at der maae have levet en Vidge
i det9 Seculo. Hvo der er ældft, enten Wilkins Saga eller Pid-
riks-Sags, ev vanffeligt at ſige; Indholden fremmer meget over⸗
eens; Uden Toil ere De overſatte af udenlandſte Sprog, og Det i
Kong Hagen Hagenfens Tid, ligeſom faa mange andre Romas
ner, hvorpaa jeg hift og her haver i Dette mit Værk anfort Be⸗

viis, og hvoraf jeg nu atter vil anfore er, taget af famme 576 |

.C.. P. 145 og 146, hvor Arnas vidner, at i Fortalen for Mør-

tuls eller Skiekiu Sege ; (Det er Fortelningen om Kaaben), figes
Syvende Deel. Jiiii den

—
M ⸗

: ”
FL
BW dd AN Soz

202 FS RR |
"Men at være af Det Valſte, hoilket Arns: forflaren ved det Fre
fe, overfat paa Norſt efter Befaling af Kong Hogen Hageolſea.
SY Arnæ Pidreks Saga fFrives allevegne Viltinas og Viltina tand,
Udi Arng N. 527, 410, ſom indeholder Biomftervalle Saga, taltø
P. 26 og 34 om en Kong Hermit, ſom maaffee Fat være Hlemi;
Dog maae jeg tilſtage, at der berettes gandffe andre Ting em
ham, end i de tvende andre Sögur; Deduden lægges hans Rige
i Africa. . Udi. min Afſtrift, ſom er efter Arnæ N. 523, go
"| figeé P. 5, at Køng Erminrekur den Mægtige, (i N. 526 flager
den Gamle), regierede over Rom og alle Lande fonden, (i
$27, veſten) for Mundia Field (5; Alperne; i N. 527 feggds
til: og hans Broder for. Hunaland) og Flemiogis Laad, (2?
Fiandern; hvilket Land udelades i N. 527), han var Fader til
Didrik af Bern, (nemlig Peitmer Erminreks Broder, ſom ſiden
omtales P. 86, faa at N. 527 hav ſaavidt rettere, i at eillegge
" Erminrek en roder, og nævnes ogſaa i N. 522 Erminrecs Bro⸗
Der Pettmar, Konge i Bern). De vare Sonner af Samfen Den
Sorte (den Rige i N. 527) Ridder. Naar man ſaaledes videre
dil eſterſee denne Sega; al man ſinde endeel Oveesenfemmele
imellem den og Wilkina 8., men ogſaa en flor Deel Forfkielig⸗
heder, ſom dog ere ikke varde at anſores, ſaaſom man af Det als
rede anførte nokſom fan fee, at naar nogle fane fande Navne og
. Ting undtages, ſaa have diſſe Forfattere vendt for Reſten op og

ned paa alle Omftændigheder, og det alene for, efter Deres J
ker, at. behage,

7 P. 70, L, 13 og 14. Filimer: (og herefter moaite Wilkinds
og Philmer have været ten Perſon)

P. 72.

i

valld Jarl af Orkenoerne falder i fin Viſe fir Folk Giodinger, thi

| > == 1 803
5" 2, 72.00 Gtutningen af 6. 7. Mærkeligt er det, at Ragn-

da den er paa Norſt eller Islandſe Sprog, ſaa viſer det, at

ſaadaut Ravn paa Gotherne haver pæret gammelt, og vidt ude
Kraft. See Arne N. 762, 4t0. Magnus Olavius forklarer vel

P. 217 i famme N. Giodinger ved Optimates, men om. det end

fulde have-været Meningen her, faa er Det dog Sporsmaat,

om ſaadan Navngivelſe ei forft er kommet fra Gotherne, fordi de

anſaae fig, eller bleve anſeede for ppperligere, ſom Gudernes

"eget Folk, imod Nordens forrige Beboere Joterne at regne.

P, 77. L. 12. Epidauria: (See Meſſenii gamle Kronike P.

2og 4» og Arnæ N. 899, 410, P. 5. 7 og 38).

P, gr. L, 1. Gepider: Desuden lader det, at de Danſte

"ave antaget Den ſidſte Odin for ægte, og at Gotherne have ans

ſeet ham for en Bedrager, nok Aarſag sil Fiendſtab imellem dem.

P. 81. L. 11. Sprog: eller Tunge; See Wormii Edda,
eller Skallds, p. 221. 248, hvor endog Runerne figes art være
16 i den Danſte Tunge, men fort efter p. 249 kaldes de dog de

Morftke Bogſtaver, og p. 279 Poeſien den Nore; Hvilket ſidſte

ej ev underligt, ſiden faft alle Islendere vare fra Norge.

P, 90. L. 8. Jornandem : (et Ord, ſom maaſkee vil fi ige ſaa
meget ſom Sued⸗As, og da tiente til at bekrafie de Svenges
Herkomſt fra Aferne).

. 32. L. 7, efter: (Maafkee Denne Urber kan have været |
en Svenſt Regent ſor Gylfe, og regieret tilligemed over Sie⸗
Land, og alene giort til Dans * fordi han levede ei ret læns
kd fos Skigld), .

” . giiita | 100,

a

404 —X ER

P, 100. £. $, neden fra; Konge: (Dette Ste findes hes

Malbrancq de Morinis T. 1. L. 2, C, so. P. 242; Det ſtaaer
videre, at de Danfe eller Saxer fandede i Britannien udi en
” Savn lige over for Morini >: Flandrerne; Herfor anfores Bes-
ti Valgenii vim Men i Axrchivet af Canonicis iLens kaldes de
alene Dani, og deres Konge Denus. Udi Bredden anfores
pesuden: Arnoldus de Reiſſe Csnonicus Duacenſis, hvorved vel
figtes til hans Belgica Chriftians, trykt Dusci 1634, 410, eller

og ejusdem auctariam ed. Molsni netales fanorum Duaci 1626.

gvo, og Monumente Atrebatenfia, hvilke ſidſte endnu ei ere uds
givne, ſaavidt mig es bekiendt. Malbrancq ſiger og, at en Qvi-
risnus gar da Præful Cantorberiæ, hoorved, om Biſp forſtaaes,
faa fan jeg fige til Der 11 Sæculum ikke finde nogen af der Ravn.
Malbrencq figer ellers her meget morkeligen: eæterum video, utå

"—& m poſterum videbitur, Hunnos, Saxones, Danes, Nerimennos

promifeue spud vulgus, & inde apud vores in ufa fullfe, cam
dvoties e Septentrionakbus illis perribus hoftem in fe ingruentem sg
'gemerent Belg&æ. Alførdus anforer dette korteligen i ſine Annales
T. 2. P 66 under det Aar 356 efser Melbrsncqs. Index, win
da Kent var hednif paa den Tid, og han intet finder herom bod
Engeiſte Skribenter, fan tanker han, at det fan have tildraget

fig i Irland. Vore Jefte nyere havde gandfke vidſt ſtrax erkle⸗

ret det altſammen for en Digt. Udi en Tome af Bartholiu Mil.,
ſom uden Tvif er den ſorſte af De Tomer, ſom han under Navn
af octo fæculs Hiſtoriæ Tecleſiaſtiæ Danicæ har efterladt fig, thi den
gaaer fra 300 til 900, ſaaledes ſom den forſte Fulde gfore, und⸗
tagen at der foran ere 96 Sider ander Navn af Primordn; I
den Øriver han F. 45 og 46 efter min Afftrife i 4to: S. Vulgs-

nius multos Danorum qvi Cantuiriam obſidebant, convertir, Male

CJ
.

a +
— — — — — — —

JR ERNE 405
DOS Natales 8, Belg, d.- 2 Nov. R.237. Ih Martyrologio Ca.
meracenfi Epiſeopus vocatur. propter " Apoftolstum inter Morinos &
Denos. ib, P. 238. "Og fort efter anforer Bariholia ovenmældte
Sted af Malbraneq, men fætter Det urigtigt ved 556. Malbrancq
1 Tome de Morinis anſorer udi Chronelogien ved Mar 569,
u Da kem S. Vulganius med Runric og Qvilien til ben Havn Wi⸗
ant hos Morinerne, og anføres til Beviis Membranerne af Lens
ig Myræus (Hal vel være Miræus), og ved $70, at Vulgenius
xedikede for Bonderne i Egnen af Boulogne , og fiden af Te⸗
vuanne; Til Beviis anføres Vulgenii vira. Vldvere herom, og
dad Jertegn han da haner giort, hindſorer han! 1. 2. C. 34. P-
32-254. U |
P, 101. L. 2 neden fra; Dette: Lg hvad i forrige Dara |
rapher er anfort.
. 107. Not. (77) L, 3. Saculo: Langebee r. 1. p. 400"
Jor, &, anfører et Tydſt Diploma af 1352, og et gammelt Ane
vove til Beviis pag Denne Skrivemaade.

.111. L.4 neden ſra; Landet: fom og funde betrefie |
ed ven GSetming at Folkents Navne ere ofte ældre end Landenes.
P. 111. Not. (89) L. 2. Tanais: fod viften vore SÉris
enter let kunde falde paa de Tanker, at de Folk, ſom fulgte. ind)
aed Odin, førte efter den Navnet Dsni med fig). i

P. 224. fidſte Linie? fam: hoorbed dog maae agtes, at
ndfiont det Soenffe Rige ved Maleren ér efter min Mening
leo faa meget tilig indrettet, faa har det Dog i Forſtniugen
det Det Gothiſte Rige, sg fort faaet Navn af det Svenſte,
fterat Det Norſke Rige var ved Odiris Følge bleven indrettet ·

Sriiis Fax8.

86 - PN HO ON
P, 119.. 1.17. mueligt: Dog fan hertil foares , åt da
, Procopius alerede ved Aar 500 fætter Danffe Folk paa Den Gis
btiſte Halvoe, og Det derhos er troligt, at Dan Mykillati haver
alerede 3 Saculs udbreder det Danſte Nadn til Jylland, ja
Angeln med, faa er der ikke urimeligt, at Marens Mirus haver
talet om de Danſte paa Halvoen, og bog levet ſidſt i da
5 Saculo.

P. i 16. L. 15. opkom: hos ve udenlandſte.

P. 126. L. 2. neden fra; Preuſſen; Da nu fan og mangt
… flere kalde Scandinavien Scythia, faa er det ingen Under, at
. Snorro, ſom yngre, haver herudi efterfulgt de ældre.

P. 128. L. 4. Foregivende; Og da diſſe Gothike Skri⸗
benter have faa noye beſtrevet vort Norden, hvilfer endnu mere
vilde vife fig, om Deres egne Skrifter vare komne til og, faa

holder Jeg Dette for et fort Beviis for den Mening, at Gorherne
tre virkeligen gangne ud fra Norden.

"P, 129. I 2. Ord: Derſom Big haver uddrevet Heruler⸗ |
fie, ſaa haver han venteligen ikkun uddrevet de ſtetteſte af Dem, |
69 dette fan have været Aarſagen, hvorfore dette Folk horer fad
ude hos udenlandſke Skribenter for fine flette Sæder; Den Vey
| de efter Nar $09 toge fra Donau nord paa, fan og Deres GEN |

i Meklenborg i. det 3 Seculo, giore Det ag troligt, at De have
… Draget over de Danfte Øer, og i Det mindfte igiennem Iplland |
til Meklenborg. Er nu Rig de Soenſte Skribenters Erik, fag
fan dette have givet De Svenſte Anledning til at fortælle om Enk,

att han ved Udffud af Folk fod bebygge Skaane og Øerne, og at

"de Danſte derved opkomme; Og ſaa miget des lettere kunde de
falde herpaa, ſaafremt Herulerne havde boet ẽ Halland, doilket,
WW da

FR SDN 207
da te ſteeve, hadde fra umindelige Tider været ex Danſt lands
. fab. Skaane legge de urigtigen til efter Deres vrange Gærning,
et, Erik var en Svenſt, eller Gothiſf Konge, og ei en Dang
i Skaane, hvortil De Dog kunne være blevne forforte, ved Dee
Erik ellev Rig virkeligen frammede fra Svenſte eller Gother. J
. Arnæ N, 747, 410, ligge nogle gamle Papiirs Blade, fom ins.
deholde den for noget anførte Heimdsls For paa Vers, og er den
i Slutningen manglende, ligeſom Den der flader i Codice Wor-
misno af Edde. Jeg finder ingen Forffiæl mellen diſſe tvende
Codices, undtagen at i Denne flager foran: Brunka. Heimdellur
før ford .... og ſtal jeg ikke ſige, hogd Brunka betyder paa Dets
te Stæd, om det og her betyder noger, il i fig felv ev Det en
bruun Hoppe.

P, 129. L. 19. Skaane: Dog fader Det efter alt bet for⸗
anforie af Procopio, åg om Daen Mykillati, at Jyder, og maa⸗
ſtee Ungler med, Deres almindelige Navn har været det Danſte
(at forftage fra det 3 Saculo af), dog ei da i faa jævnlig Brug;
ſom fiden, ved det De ſom ofteft havde Deres egne Konger ;: og ei
beſtandig fode under De rette Danfte Konger "Skaane; og pag”
erne. NE

P. 131. L. & bog: Ved hvilke on hans ſpnes at føte til
Avarer.

F. 133. L. 10. Deroßat: (Denne Mædelfe om Dorftat,
faa og 'det forhen ſagde, at Germania nu beherftes df Franber,
og at Dania nu kaldes Normannernes Land, vifer aovervindet⸗ |
gen, at Skribenten haver levet i det 9 Saculo).

P. 124. L. 33. fra: hovorvel jeg derhos ogſaa tilftaaer, at

nange Slapviſte dei ere komne oſter fra,
. E 135. —

AM

gog NE IR j
Prog. L. 4. Scythlen: (ven virkelige Befigsenbed af ber

gamle Scythlen, ſom han heel markeligen falder Den, elle

Scandinavien, kunde bringe en paa de Tanker, at han ved oe

Folanerne6 Land ſorſtod Nord: Delen af Rusland).

P. 146. L. 10, Bifald: Og har denne Herkomſt fra Gre
kerne uden evil Sammenhæng med den fra Trojanerne.

NE P. 147. L. 6. Forvirreiſe: Petrus Olai hos Langebec T. 1.
p. 71 anfører af et gammelt Vers diſſe Ord: Dacis doc⸗ dere de
dando dicitur, unde Ex re nomen heber, ſua munera fundit ha-
bunde, hvoraf fees, at Denne Versmager har meent, at Dans

mark hapde Navn af det, at Den gav megen Frugtbarhed af fig.
P, 149. ved Slutningen af $.… 10.— Alanus i de gentium H

qvarundam ortu 6. 45 har en nye Mening om de Danſtes Her⸗

komſt, og leder Der fra Dandarier, fon tiligemed Sarmater
” boede efter Plinius ved Tanais, og forklarer han Strabonis Den

dala i den Egn ved Danne⸗Dal.

. 153. L. 12. 06: (hvilket kan tiene til at udpynte Thres

Mening, at ved de Marcomaner hos Rhabanum , fom ,brugte

, Runer, forſtaaes Nordalbingerne; Hvorimod den faner igien et
ER fort Stad ved denne Bartholins Anmerkning i Den 1 Tome af

T. . p. 86 og 87 har afgrede e vlift, at Danwart ti har faaet

hans 8 Sæcule hiſt. ecel. Dan, p. 87 og 88. at de Ord, qvi Nors
oumni vocentur, ſom legges til Transalbisri hos Aftronomum p,
31, ved) Sar 708, ſtaae ikke i MC, ; Hvorudi jeg dog atter

maaec anmarke, at de ei findes hos Aftronomum fi Ducheſpü Edi-

tion, men vel i de faa kaldte Egioherdi Annales, |
P, 154. ved Slutningen af 6. 11, Vennfous i Bartholini

den

i Kdl
NEN |
Å »

NE

1 ØE
É

sa «oe
0

EL HLA BEER
den ſidſte Sstavelfe i Hentic Aucopis Tid, men have den tik
forn. — |

” . P, 156. L. 3. Daunftir: Dener, og det fidfte af Piodoi£
Harald 'Haacdrasdes, Poér i Magni Olavii enodatio eantilenarum

p. i9 iblant Arne Må. N. 762, 4to. J Gangs HrolfsS.C.3

Pp. 296. Arnæ N. 152 Folio kaldes vi Danir, og er dette Skrift
efter mine Tanker fra det 14 Saculo. Danir forekommer og
p. 30 å Æfi, Noregs Konunga iblant Arnæ Mål, N. 306, 410,

men p: 32 kaldes De der Daunit. .
. P,165. L.4. Land: og fra Denne Tid af er det, dt Ven⸗
derne eve forgangne i i Wagrien.
P, 168. L. 13. Danmark: Og betyder Lochlinich i Almin⸗
delighed Fribyttere fra Oſter⸗ og Nordſoen, faa maae de Danſke

ogſaa nodvendigen forſtaaes ved dem. J et Walliſt Poema af
1244 udi Evåns Welsh Bards, 4to, p. 123 finder jeg, at: Mords

mændene kaldes Nordmein, og begyndte Da Navnet Lochlinich

aat gaae maafkee tildeels af Brug paa de Kanter. Men moarke⸗
ligt er det, at i et og det ſamme Poema P. 25 '0g 127 nævnes |
baade Lochlynnichs og Norddmandi fra hin Side Havet, ſom
tvende adffilte Folk; Skulde de Norſte og ei de Franſke Nor⸗
mauner forſtaaes ved De ſidſte, faa maatte ved de forſte egentli⸗
gen forfaaes Danſte her. Dog troer jeg ſnarere, af ved de
ſidſte forſtaaes de Franſte Normanner, og ved de forſte de Nor⸗
fle, thi Poema er af 1157, og Da finder man, at de Norte
Havde endnu paa de Kanter at beſtille, men de Danſke ikke.
Dog maae jeg tilftaag, at de Franſte Normanner lidet paſſe fig,
ſaaſom de Da regieredes af Kongen i Engelland, og venteligen
ej turde uden hans Tilladelſe bekrige andre, og han. havde vidſt
Syvende Deel. | Kkkkk ogſaa

-
2

tio NE.
ogſaa ſendt Folk ind i Wales, ſaafremt han havde havt Deel
i Krigen. Men Derimod havde for 1154 Normandie i.
nogle Aar fin egen Hertug, og Foems Fan- vel være giort
forft 1157, men derfore Dog handle om noget, ſteet for 1154,

thi jeg hav mærket, at Evans er ei gandſte faſt i fine Marstal,
"men fætter dem paa et omtrent, J Note d fores Williams Ord
an, at hev kaldes Normanni Fraine, og at derved ſigtes til de
Krigs: Folk, fom Henric 2 fendte til Øen Man 1157, hvoraf
ſees, nt 1157 ſtal dog være Det rette Aar, og de Franſte Nor⸗
… Manner her forſtaaes, hvorvel jeg mage tiltage, at Fraine dg
ſorekommer i dette Poema, ſaa at Williams venteligen har figtet
— til et andet Værk. Men i et andet Poema fra omtrent 1235
ſtaaer P. 135 i Originalen FfÉrainc, hvilket Overfætteren bar uds
trykt ved Normaniser. i

P. 170. ved Slutningen af 6. 13. Jen Codez, jeg beſid⸗
der, udſtrevet efter Den Islandſte Præft Oluf Gisleiob hans Ep
emplar P. 2 og 3 i Foli, ſiges, at nogle Islandſte Trælle paa

. Island flygtede tildeDer, ſom efter dem bleve kaldte Veſtmann⸗
Der, efter ſom Nordmænd kalde jævnligeh Engelſke, Jurffe 6:
Iydfke), Skotter og Irrer med det Navn Veſtmæend. Diſſe
ſidſte Ord ere meget mærkelige, thi derved kan begribes hoi Nov
ſte kaldie fig Oſtmand, naar de komme til de Lande. For at
fkiende denne Codex igien, maae jeg malde, at Dens Titul føde:
Norffar Annaler um uppruna Nordmanna, og begynder des

ſaaledes: Aull Norder Lånd fyrir Nordann Gricktands Haf at.
Hoad Dette Stad i fær angager, Da er det faget af Lindum
S., ligefom det hele Stykke er taget ud af bemældte Saga, af
Fundinn Noregs, og af Slutninger dragne ud af Dem. Lager

| TEN RR 83
ring formoder i Svenffe Hiftorie T. 1, P. s90,. at vid Oſt⸗
nanner i Island forſtaaes de Svenſte, ſaaſom boende paa
Iſtre⸗Siden af Norge; men det er klart, at de Norffe vare
e egentlige Oſtmanner, hvorvel jeg derfore ikke nægter, at jo
udeel Svenſte have kunnet være med iblant Dem.

P. 171.11, 7, neden fra: Sæculo: Markeligt er Det, at i
Jroplaugar Sonners Sega P. 184 i Arnæ N. 116,.8vo, figes i
et 10 Sæculo, åt den Jamt Vedorm og hans Brodre fommé
ned 18 Skibe til Suders Øerne, og brændte Asbiörn, Far
ver bemeldte Der, inde med aft hans Folk. Have nu Fame
evne, ſom boede inde i Lander, kunnet være faa mægtige ti Soes
aa den Tid, faa er det ikke Utroligt, at Helſingerne, ſom boe⸗
e ved Soen, have kunnet ſtrakke deres Skibsfart til Oreſund.
. 186 ſiges, at to af Vedorins Brødre have med 2 Knoreſtibe
Myndret om Sommeren i Sverrige, J trykte Nials S. C, 83 -
>”. 122 kaldes Byen Helſingiaborg. Denne Saga er en af de
ilforfadeligfte, og juft den Torfæus anfører. J Gange Hrolfe
. C. 36. P. 314. Arnæ N. 152 F., forekommer et Heiſingia⸗
jorg i Engelland. Skulde Navnet være vigtigt, da kunde man
et falde paa de Tanker, åt Folk fra Helſingaland vare komne
id. Maaſtee det dog kan være den faa kaldte Holy⸗Iland, el⸗
ers kaldet Lindisfarne, thi Der havde vere Nordiſte meget at be⸗
tille. J en anden Codex af denne Saga i Arnæ N. 338, 410,
aldes Dette Sted Helſingia. Dog er denne Saga faſt lutter
Digt, undtagen i Slutningen, hvor det Geographiſte forekom⸗
ner. Ellers vidner Snorro ſeld T. 2. P, 176, at der ſtal have.
jæret i Engelland en Stad ved Navn Heiſingaport, hvor Kong
Harald, Godvin Son, blev flaget af Wilkelm conqvæltor, La:

KELEEL 2 . ger-

— — — — — — —

Pr FE EN

—

gerbring I Sv. Hiſt. T. 1. P. 304 og 305 "formoder , at Hel⸗

fingborg og Helfingor have Navn af det Foli Delfinger, faa og

at Helſinger have været med Kong Hsgen Adelſten, Da ban

"plyndrede i Sieland og Skaane. Dog jeg er mere tilboyelig til

at fede diſſe Byers Ravn af det Ord Hals: et ſmalt Stylk
Land, ſom gaaer ud i Søen.

P, 172. L. 8. Okribent: men vel l Kahn ' (om de Tydfte
endnu bruge. .

P. 172. L..3 neden fra; defit: Imidlertid bifalder ogſae

" Lagerbring i Sv. Hiſt. T, 1. p. 327 ſamme Udledelfe af Skan

2: Baad; Hvorimod Langebec T. 2. p. 118. Not, u ſynes mere
om Udledelfen af ſtion, faa Skaane vil derefter fige faa meget,
fom den Fionne He, og mener han, at det Wulfftan ſtriver
Scaney, bekræfter denne Udledelſe.

P. 173. L. 4. Liefland: hviler ſidſte bekrafteb detved, af

| i en gammel Islandſt Geographie i Arnæ N. 765, 4to, flader,

at often for Polens (>: Polen) er Reidgotaland, og faa Hunlaad,
(thi vel nævner Skribenten forhen Eiſtland, Virland, Refa
land, 3: Egnen ved Reval, Liefland, Kurland, og figer, at
De laae ved Garde⸗Rige, men Dette giet han uden al Fvil efter
Inddeelningen i fin egen. Tid, og det andet efter gammel TiD,

hyvorvel han ſtriver, ligeſom det og var faa i hang Tid, der uden

vil var Det 13 Saculum, og Det formedelſt Mangel paa nog
agtig Kundſtab om diſſe Landes Stræfning). J et Islandſt hi
ſtorico geographiſf Fragment hos Langebec T. 2. p. 36, og ſom

" han efter Haanden -flutter at være ſtredet i det 14 Seruld, og

fom ev en Membran iblant Arnæ Miſ., forekommer famme OM,

| at oſten for Polen er Reidgotaland, og faa Hunaland

—— — P. 176.

mg

j
;

Konge, ſnart kaldet des Eygothiſte, og ſnart det Danfe Rige.
P. 182. L. 16. andet: Desuden regierede Harald Hillde·

UNE BLA FREE

.. F. 176. L. 1. Vitæ: J Bertholini T. 10, Mſſ., eller vet»
gere T. 1. Antiqvitatum Danicarum vidnes p.332, hos mig p. 373.
at der i Stædet for Jurhæ i Dette Sted af den trykte Adamo:
Dani, qvos Juthas appellant, usque ad Sliam lacum habitant, fæs
ſes, Widdas, i den ſtrevne.

P. 176. L. 4. Saxerne: ſom dog egentligen mane forftaaes
ſaaledes, at De ſnart have været foreenede med Danſke, ſnart

med Saxer, og holder Venufinus for i Bartholins T. 5. Mf. p.

g2 hos mig, at de Danfke ei have ener Iylland, da Saxer ginge
over til Britannien, og herudi haver han uden Toil ſtorſte Ret.

P. 182. L. 8. Sieland: Torfæus har i Serie p. 93 alerede

været af den Mening, at det Baltiſte Rige er maaffee alene ble⸗
ven anfagt paa de Danffe Øer, og blevet, Da det havde fin egen

tann ſoruden Danmark ogſaa over det Svenſte Gotland.
P. 189. L. 6. til: Schåning beſtrider med fin fædvanlige

Lærdom.og Skarpſindighed, udi hans Anmerkninger over Jor-

mandis Beffrivelfe af Scanzia H 22, ſom endnu ere utrykte, Læfes

maaden cogniri i Stadet for eogeni, og mener at der bor Jæfes
Goieni d: Gorher, hvoraf flyder, at de Danſte fulde ſtamme
fra diſſe Gotener, ſom Schåning mener at have boet i Bleking,

Smaaland og de ſydlige Kanter af Veſt⸗Gotland, og i 6. 23.

troer han, at de hove Folk, ſom Jornandes omtaler, ei bor hen
Fores til de Danſke, men til de- Heruler. Dog maae jeg tilſtaae,

at hans Grunde have ei bragt mig til at frafalde mine Meninger
herudi, thi Sammenhangen af Jotnandis Ord. ſynes mig, hvad

Det okt angaaer, ſnarere af gane paa de Danſke, end paa He
Kkekkk 3 rulerne,

ss4 0. IN 8

rulerne, og Hvad Det ander betreffer, faa ſynes ham at Soguici
giver en tvungen og uforftaaelig Mening, fom mig dog ikke ſy⸗
nes, heldſt hos faddan en Skribent, fom Jornendes; Han mø
ner og, at Gotheni ber antages, fordi Jornandes ellers ikke taler
om Gother, da han dog felv tilftaaer, ar ved hang Oſtrogo⸗
ther ber forſtaaes de Svenſte Oſt⸗Gother, ei at tale om Bas
goth og Gautigoth, fiden Sehöoing ſoger Dem Uden for Scandi
navien. Han forkaſter og cogniti, ſaaſom han ſiger, ar det da
foarer til Suerhidi, og at det vilde være urimeligt, at de Svens
fe Fulde være bekiendte frem for og iblant Finni og Vinoviloth,

dao diſſe tvende ef vare Nordiſte Folk. Hertil ſoarer jeg, at ders

fom ved Vinoviloth forſtaaes Vendelboerne, faa vare de er Ner⸗
diſt Folk, og desuden nævnes ogſaa foran Oſtrogother, anes
viger, Raum⸗ eller og maaſtee Ringeriger, iblant og frem for
hvilke De Svenſte vare bekiendte. At Jornendes har tegnet, ſom
Det fones, Finner iblant Nordiffe Folk, maae man itfe undres
over, og at han herudi haver feylet, fiden han "haver Ret i fad
… mange andre Ting, og fad dog faa. fangt fra os i Italien. Da
og Finner virkeligen boede i Norden, ſaa kunde ban let kdeé i
Vildfarelſe.

£

P, 202. L, 6, neden frå: anført: Mærkeligt er DE, at
Price. udi Evans Welsh Bards P, 53 beretter, at den Britanniſke
Poet Talieſinus, ſom levede i Der 6 Saculo, haver fkrevet en
Ode om ſine vildfarende Reiſer, og ſagt, at han tilſidſt kom til
Levningerne af Troia. Da nu Romerne egede Britannien i ſaa

. ” fang Tid, faa er det ingen Under, at Britannierne have ved Den

… faaet Kundſtab om Troja; Og at Saxer, Angur og Fyr
have fiden bragt Den fra Britannien hiem med fig til Norden,

P, 209

Wo w 215

P; 209. L. 12. Danffe: Saaledes kaldes det iblant andet.
I Arne ] N. 489, 4t0 i Kirialax S. C. 29: P. 67.

— P. 209.L. 74 neden fra; Noidiſte: Dog fade det i Arnæ
N. 116., 8vo, i Skriftet, om Odin og Strid hans, Norfft
Nal, thi faa ſtaaer der: Par er galldra mads ok er gelldra men-
sirnir en nå kallez a Norfk: Mål. '

e. 215. L. 3. Romerne: Wynne i Fortalen for Hiſtory of

Wales ” s. P. I og 2 vil Derimod, at Saxerne i Engelland have
aaet Bogftaver fra Irrerne, da de ligne hinandens, og Irrer⸗
te igien fra de gamle Britannier. Han figer og, at hvis Sas
erne have fort Bogſtaver med fig fra Tydſtland, Det da er uns
erligt, at intet andet Tydſt Folk bruger dem, thi Runer ligne
re aldeles. ikke, hvorimod mig dog ſynes, at P er aabenbare
Kuniſk. Vidſt nok er det efter mine Tanker, at det er ubegribes
igt, hvi Sagerne fulde have forladt Deres gamle Bogſtaver
Kunerne, og antaget andre i Engelland, hvis de i Tydſtland
Merede have brugt Runer. Men et andet Sporsmaal bliver
et, om de Angil⸗Saxiſke Bogſtaver, og de Irſte med, ei ere
ovrdærvede Latinſte. Imidlertid ſynes P dog at viſe, at Angels

Saxerne maae have kiendt Runer udi Tydſkland , men maaffee

aadanne Perſoners Antal iblant dem haver været fan ringe, at
Mængden derfore gierne kunde antage et andet Atphabet i Bi⸗
annien.

P. 218 ved Slutningen af 6. 16. Lsgerbring (Sv. Hiſt.

>, 1, P, 451. 8.2 vifer, at nogle af Runerne ligne Latinſte,
ogle Grakiſke, andre Galliſte, og atter andre Joniſte og Sas
savitanfe Bogftaver, hooraf ˖ han retteligen ſlutter, at der blie

' SURE EF RH AR

ver Folk nok at hente Runerne fra, uden at tage fin Titflugt til
Munkene (men i fig (elv ligne de dog meeſt de Sræfiffe). P. 452
og 453 viſer han uovervindeligen, at Runer have været i Brug
udi Notden førend Island blev bebygget, og førend Chriſten⸗
dommen blev rodfaſtet Hog 06. P. 454 viſer han og heel finde
gen, at Kaarfers Tegn paa de Soenſte Runeftene bediſer, at
diſſe fidfte ere alle fatte efter Chriſtendommen; og hvad fom giæb
Der om de Svenſte Runeſtene, gielder og om de Danfte og Nors
ſte. Biffop Finnur Joenfen vil i den Islandſte Kirke⸗Hiſtori⸗
T. 1. P. 163 og 164, at mange Nordiſte Ord ere ved Varin⸗
ger og ved Kiobmend bragte hid fra Grækenland, og tagne af
Det Graækiſte Sprog; om nogle er det aabenbare, ſom om ale
Dem, dev angaae Kirken, og dens Skikke, og om Navne af
Grakiſte Perfonerog Ting, men om mange Ord tager hån upaa⸗
tvileligen Feil, ſom om Otta, hvilket betyder det forfteDagen be⸗
gynder at viſe fig tiligſt om Morgenen, et Ord der alerede findes i der
faa kaldte Semundi Edda, hvor faſt alle Viſerne ere begroede med
det tykkeſte Hedenſtab, og hvilket Ord han dog vil lede af Man⸗
kenes (hora) matutins, ſom de forkortet ſkreve metut. Det ſam⸗
me ſiger jeg ogſaa om det Ord: dör, >: janus, ſom ban vil
lede af dopu, hafta, Da dog ingen Lighed er imellem diſſe tvende
Tings Betydning; Om ſtodda, fom han feder af cxereg, rene
bræ, da dog vore Fædre vift maae have havt Navn paa en Søg
faa almindelig hos Dem, forend de kiendte Grekerne; Farakr fø
der han af zræxes, Pauper, Da dog Dets. Oprindelſe ſynes mig
at være gandſte Nordig, af fa, lidet, og cake, jeg haver med
at giore, fan udrette; Seckr af Saccus, hvilket Ord findes i ſaa
mange Sprog, at jeg anſeer det for en Ecvning af Det alleredſt

Sprog REN,
: 22

ERE BORN 817

..Daa6. L. 4. Tid: Imidlertid er Det dog mueligt, at en
fenere Sigurd fan have herſtet overs Ouner, et Slags Franker,

" udi Weſtphalen, eller ſnarere i Frisland, thi i Norna Gefts 8.
fortælles , at Sigurd Fofnisbane ſtridede imod Sigurd Ring, Reg-
nars Fader, og Denne er.maaffee den, ſom i vere Klempe⸗Viſer
kaldes Sigurd Snaren Svend, og i Codice Wormiano af Edda' p; '
170'og 172 Sigurd Svend, hvilfet Filnavn er udeladt i Refenii

" Edda Fab. 76. Rigtigheden af de Ting med Randver, Giukun-
ger, Jormunrek , Erp, Sorli, Hamder, Jonakur, Gudrun bes
kræftes og meget Derved, at i ſamme Codice p, 172— 174. 302.
303 anfores af Poeten Brage den Gamle, (ſom levede forſt i det

9 Saculo), anſeelige Stykker af Vers. herom, og Det i den
Sang, fom han havde.giort Regnar Lodbroc til Ære. Stade
at Denne Syng el er fuldftændig kommet til os. Imidlertid er
Det merkeligt, at udi den, ſaavidt vi have den, éi meldes noget

. om Brynhild eller Sigurd; Da nu Saxo udi Jarmeries Hiſtorie,

£

ſom dog ev for det mefte den ſamme, ſom Jormunrekr, ei heller

mælder Det mindſte om diſſe tvende Perfoner, fan troer jeg at
" han hav af fin Islander faaet. Hiſtorien efter Brage, og felv ſat
voget til af Sagn om den Skaanſte Song Jarmerie, thi Brage
ſelv kan han neppe hade havt, efterdi han kalder hang Randver
Broder. Da nu Brage giorde denne Sang Reguar til Rre, og ei
lenge efter hans Dod, ſaa mener feg at Aslaug haver maaffee ved en
yngre Sigurd ſtammet fra den ældre Sigurd, ſom Efter⸗Tiden fiden
"Haver (adet leve med Jormunrek, thi Brage ſelv turde ei være faa
uforſtammet udi faa nye Ting, at udgive hende for en Dotter
af den gamle Sigurd, Men fenere Poster have hørt om "den
Frankiſte Kong Sigebert, og ved en Vildfarelſe ladet ham leve
med Ermanerie. Oo vil man antage at denne Hiſtorie haver va⸗
Syvende Deel. Llult ret

318 FR PR
net ſorſt Erevet med Runer, faa. fan Derved være indkommet mes
gen Vildfareiſe, Da nogle Runer tigne andre Runer fea meget

Torfæus mener i Serie p. 140, at der hår indfneget fig Vildfa⸗

reiſe i Ade Geſandtſtab til Giukungerne udi Vollunge 8, p. 87.

GSkade, at han ei har nævnet, hvorudi denne Vildſarelſe Fulde

beſtaae. Torfæus antager ellers p· 123, at Sigurd ſtal have lo
vet i Det 8 Saculo. P. 339 mener han, at Giukungerne gierne
funne have været Gungincerne, Den Longobardiffe Konge-Srams
me hog Paulum Diaconum, da en ældre Giuke end den i Edda
fan have givet dem Navn. Han forfafter og p. 331, hvad ſom
figes i Den Islandſke Vita af. Didric af Bern, at Sigurd, og de
med ham levende Helte, have levet ſtrax efter Conftantigi Magni
Tid. Og Dette har dag uden al Toil været Meningen af de flefte
vore gamle Viſer, efterſom de lade dem leve med Jormunrekry
eller Ermanatico. P. 342 og 343 ev Torfæus nær ved at antage
tvende Sigurd, og tvende Regnar; De eene i Det 4, og De andre
i Det 8 Saculo, og Det over Den, deels Forſtiel, deels Overs
tenfemmelfe, imellem fornandisog vore Beretninger. P. 511-

314 ev han i ſamme Vilderede. Mærbeligt er Det, at i den

utrpfte Sæmundi Edda figer Brynhild ; "da hun ſtiger paa Baa⸗
fen, at Jormunrekr ved Bickes Raad odelegger al'Sigurds Lr,
hvilket ſynes at viſe, at Forfatterne af diſſe Sange ei have anſeet
Ashug for at have ſtammet fra den ældre Sigurd, endſtiont Tor-
, fæus mener, at ſaadant fan have flager fr De Eddiſte Sange, form
bpenntigen eve borte'i' Denne Hiſtorie.

P. 226. L. 16; Seculo: End merkeligere er der, at
en Normaniſt Kronike iFrankerige, ſom fluteer med 896,
færter Huner, tingene Soner og Dacier paa Øen Scanga ;

"VRE GENE — REN

.
-

N

plandet Scandinavien ſammen med FJacien, thi der boede virke⸗
igen Huner, Dacier og Gother. Det. Hunaland, ſom Arnæ
N. 765, b. beffrives at have varet et lidet Rige, og have ligger
iſten for Saxen, anſeer jeg derimod for Ungern, thi vore Fe⸗
re forſtode heele Tydſkland ved Saxen.

P. 228. L. 19. Ord: Maaſkee og herved kan ſigtes til, at
Zlotarius og Chilperie have virkeligen plyndrer i Suevers og Fris
ers Lande indtil Deres yderfte Grandſer, thi de andre, i det
nindſte Danſte og Svenſke, eller Eſthier, have de ei overvun⸗
et i Danmark og Sverrige felv, men uden for, udi Tydſkland,
a de, ſom Hielpe⸗Tropper, havde ftødt til Saxerne. Og her:
ed fan Extremis komme til at betyde, ei at Suever og Frifer
are længre borte end Dane og Svenffe, men at Chilperie ha⸗
er jaget Skrak endog i dem af Friſer og Suever, ſom boede
engſt borte.

P. 229. L. 5. Svithiod: Og da Ansftafius var Munk paa
Sinai Bierg, ſaa ſees heraf hvor vidt de Dauſtes Navn var
akiendt iblant Grækerne i det 6 Saculo, at det endog trengde
id til De eenſemme Munke.

P. 229. L. 10; 500: efter Chriſti Fodſel.
P, 230. Not, 19. L. $. Skiold; Dog vil jeg ikke nægte, at
en allerforſte Skiold fan have faaet Navn af et Skiold.

P, 231 ve) Slutningen af 6. 18. Den beromte Lhuyd i
ans letter ro the Welsh P, 25, ſom findes i Malcalm's tract⸗

88. P. 1, anforer af de gamle Britanniſte Triades, ſoni ſtulle
ALLE FEER vare

FSR:

NB
fam Fahne Northuegia. See Ducheſne Script. Norm. p. 1. og
Langebee T;2. p. 1. Men Sporsmaal om han ei haver her

—

sa.

— — <<. - CU —

ø

g20 SAN

være Ørevne for 1100 Aar fiden, at den allerforſte Keigsher

gif ud fra Britannien under Anforſel af Irp-Lyidog, og kom tå
Norge, da Gaidhial.fevede (uden Tvil i Britannien), og ſom det

andet ſiges at være ſteet til det Franſke Bretagne under Maaen
(Maximus, omtrent 383), faa er det gierne mueligt, at det for⸗

ſte ei fan have været meget ældre, og være ſteet efter Chridi Fods

ſel, og da bliver intet utroligt derudi, ſaaſom man af OfGan feer,
at der haver været Omgang imellem Scandinavien og de Brit⸗

tiſke Øer idet 3 Saculo. Det tredie Tog, ſom ſteede til Gas⸗

cogne med 21000 Mand, holder jeg for at være feet noget hen i

det 6 Saculo, ſaaſom Beli nævnes der, hvilken jeg anſeer for

N

Den Belm, der levede med Cochilaieus. Mærkeligt er det, at
Denne Krigshar anfortes af en Brittiſt Prinds og Prindfeffe,—
Beli Born, og af tvende, ſom ſynes ar have værer Norſke Prind⸗
fer, i det mindſte kaldes deres Fader Aiau ab Nuire, med min⸗
dre Nuire ſtal være en Mands Navn. Lhuyd beffriver i fin Ar-
ehæologie P. 264 diſſe Triades, og figer fig at have feet en Mem-
bran deraf fra Det 14 Saculo, og at Vaughan havde efter Uſſe-
rii Begicring dem færdig til Trykken med en Engel Verfion ,
og med Anmarkninger. Stade, at faa koſtbart et Skrift er ei
bleven bekiendtgiort ved Trykken, men det er en Skicbne, ſom
den har tilfelles med de beſte og aldſte Brittiſte Monumenter ,
ſom ei er at undre'panr da faa mange gode Angel-SSariffe endog
ligge utrykte. Diſſe Triades begynde efter Lhuyd fagledes: Den

ſtridbare Yrp førte fin Flode til ehydfyn, og forflarer Lhuyd der

Det fidfte ved Sverrige, Danmark og Norge,
P. 232, L. 7. regnedes: med mindre man vilde ſige, at

. Jylland havde da endnu fine egne Konger og ſtod ei Ander, De

Danſte. |

Eg — — P.1246. |

RE 146. L. 6. Erik: ſom bar Jorunds Broder, og bigge; J

OP, 249. L. 4. ude: (hvorefter Odin maae fort fodes 67
dar for Chriſti Fodſel hvilket bliver noget for ſeent, men ſom
let fan af hielpes bed at lade nogle Ledder avle fenere).

. hard

P. 259. L. 4. feer: Ved denne Leylighed vil jeg anføre ens
deel Sætninger, vor gamle Hiftorie angagende, af den færde.
Venufini meget rare Bog: De Fobula, qvæ pro hiftoria qvam

fæpiffime 'venditatur, Hafniæ, 4to, 16057, fom jeg haver faaet

til Laans af Grev Thottes Bibliotheque, og ſom ogſaa er i Cons

ference⸗Raad Lixdorphs, men hverken i Conference⸗Raad Hielm-
fliernes eller i Ctaté-Raad Langebecs, endſtiont de begge inde

holde de rareſte Samlinger af vore Skrifter. Venufinus- befad
megen Skarpſindighed; han indſage letteligen at Saxo havde fei⸗
let i mange Ting, og han opdagede ogſaa lykkeligen adſtillige af
hans Geil, men fom de Islandſke Kilder endnu ei vare vet bes

klendte, fan foragtede han dem; Kort fagt, hans critife Smag

og ſtore Skarpſindighed, men ſom var underſtyttet af aft

for fane Hielpemidler, og af for liden Underſognings⸗Geiſt;
bragte ham til driſtigen at forfafte det Gode MO det Onde. Den
hele Bog er Fun inddeelt i' forte Theſes, ſom gemeenligen grun⸗

des paa blotte Nagts Sprog, og paa viſſe Vanffeligheder, og

undertiden Urimeligheder, Imodſigelſer og Fabler j de vedtagne
Meninger. J den XIL Thefis paaſtaaes, at det ev en pure Fa⸗
bel, at Dan vat Rigets forſte Stifter. Theſ. LXXVI. LXXVIII,

LXXIX. og LXXX. tviles paa Sandheden af Saxonis 8 forſte Bo⸗
ger, ſorkaſtes hang 30 Konger for Chriſti. Fodſel, belees Geſſa-
rum, ſom har tillagt Dem viſſe Aar. Theſ. 84;- Danmark er
nogle Sacula efter Chriſti Fodſel forſt kommet til den Storrelſe
(fe 3" Det

ø

aa EN mm ON .
det i Venukni Tid havde. Theſ. 99; Aulemaner Have Savn af

Je eller Elles Træe; Allamand Syſſel ved Ribe Navn efter
Dem. Theſ. 114; De Danfte, ſom ſtiftede det Danfke Rige,

boede engang i ſyddeelen af det gamle og rette Scandia (>: Skaa—⸗
ne). Thef. 116; Cimbrer og Teutoner eyede i Melæ Tid Herne

og Iylland: Ther, 117; De vare deelte mange FAE og Kors
ger: Thef, 118; Da Mela et har kiendt uden Codanonia, faa
er Det flutteligt, at De Danſte have da været mægtige til Lande
og Bands: Theſ. 119; De Danſte maae Da have været bes

romte Soerovere, ſiden det hele Hav har faaet Navn efter dem:

Theſ,. 122; Øerne mellem Scandia og Cherſoneſus kalder Prole-

mæus ogſaa Iafulæ Seandiæ; Denne Prolemæus Geogrephus (&
vede i Conftantni Magni Tid; Imellem Mela og ham mage FolE
fra den (tore Scandia være gangne til de ſmaae Scandier: Th.
132; 500, 600, ja maaſtee flere Aar efter Chriki Fodſel under⸗
tvinge de Danfte forſt Øerne og Jylland, (her har han ikke

kiendt Procopii Stæd om de Danſte Folk, ſom alerede ved Aar
520 beboede Cherſoneſum): Th, 142— 161 udgives Fuadiaa

Noregs for futter Digt; Nor og hang Forfadre forklares allego-

*

rice. Zen ſorkaſtes og, fordi mange af Genealogierne Der ere

for forte; (Her har altſaa Ihre alerede en gammel og ervardig
Forgiænger,, fom noye gaaer hvert et Navn igiennem af Sazr &e.
Men hertil ſogrer jeg, ſom jeg engang har giort forben, at intet
ev rimeligere, end at vore Fædre gave deres Born Navne eſeer

de Ting, fom de dagligen fane og omgikkes med, hvilket man eg

finder at de virkeligen have glort; Og om man end vilde forfatte
Fædrene for Nor, hvilfe.dog faa hopligen befæftes ved Hier,
hvorfore da ogſaa forkaſte dem efter Nor, alene fordi nogle Gs

. cealoolert re manglende; Da bog en ſand Alderdoms · Ferku
| fe

*

—-

DN RB RR 824
PR aldeig paaſtaager, at alle vore gamie Efterretninger ere enten
uldkomne, eller alle lige gode, men betiener fig af dem, uagtet
eres Mangler, ſammenligner, retter og forbedrer; og forkaſtet
det hele for nogle Feil i Delene; Desuden kan og denne Man⸗
el i Genealogierne afhielpes pag tyende Maader ; 1) Bed at til⸗
aae, at der hiſt' og her mangle virkelige Ledder, hvilet man
laane, ſaafremt man med Slagtregiſterne vil gaae op til Nor, ”
g man derhos vil jævnfore Dem med YXnglinga Tal hos Snorrø,
et paalideligſte Slægtregifter af alle vore, og hvorefter De andre
or rettes, og dette anſeer jeg for Det reiteſte, 2) om man end vil ”
nae ſaavidt, at anſee Nor, Gor og deres Sonner for opdigtes
e, eller og troe, at de ſenere levende Perfoner ei flamme fra

em, men at Poeter og Hyklere have i ſenere Tider tillagt den

adan Herkomſt, faa er Det Dog upaatvileligt, at de have vidſt
eres nærmefte Forfadre, og faa har man ikkun nodig at regne
a ben fidfte Perfon tilbage, og derſom man finder Linien for
wt, Da ftandfe, naar man kommer til Nors eller Gors Øen,
z ei troe at der ere Ledder udeladte, mur at det er Digtet, at den
inie ſtammer enten fra Gors eller Noss Son; Dette ſynes mig
t være Det hoyeſte, ſom Den ſtarpeſte Criticus fan forlange, men
ed Venuſino reent at forkaſte hele Fundinn Norege, og alle Ge⸗
talogier i den, det troer jeg at de Farpfindige og lærde Mænd .-
are, Murtsy; Scechlözer, ſeiv ei forlange): Th, 162; Woden le⸗
it ved Aar 300, hoilket antages i Folge Hengiki Slagitegiſtee
6 Beda, ſaa at Woden der og vor Odin anſees for cen Perſon:

h, 391; > Heruter ere fra Scandien, endeel Bother ogſaa.

7.2 52,1 L. 12. Eoderhedu odder SS

IE i 08 7 | Paa.

84 0 ER ——
P. 252. L. 20: Efter Rimur af Hring og Trygeva iblant
Aroæ Mål, N. 605; 4to, paa Pergament, i Den 1 Rimur, re⸗
gierede Hertryg i Garde Rige, var gammel og havde en depfig
Dotter Brynhilldr. Med hende opfoddes Hringr, en Son af
Kong Dagr i Grækenland. " De forlovede fig ſammen med hens
des Faders Billie, og blev hende giort et ſterkt Jomfrue⸗Bur,
imedens Hring foer paa Soeroverie, hvor han fod fredelige Folk
" fare, ogangreb alene de Onde. J 2 Rimur: Dsgr doer, Hrioge
maage reiſe hiem til Grækenland, og bliver der Konge. 3 Kimur:
Imedens kom den Soerover Harek Den Onde did, og friede til
Prindſeſſen; Han ſik Nei; Det kom til et heftigt Slag, ſom
Hertrygr tabte; J det ſamme kom Tryggve, Konge af Soap
(and, med en Skibs:Flode, friede til Brynhild, og fif Fa, paa
Vilkaar, at hielpe Faderen. 4 Rimur: Trygve dræber Harek ;
os fanger hans Broder⸗Son Erik, ſom han tager i fin Tieneſte.
5 Rimur: Ingeborg var Brynhillds Kammer⸗Jomfrue: Tryggve
havde flor Umag med at overtale Brynhild, dog vandt han hens
de ved at love, at. Hringr ffulde fane. hans Soſter Brynveig.
Derdpaa flod Brylluppet, hvorefter De feplede til Sagen. 6 -
mur: Svend, en Jarls Soen, var meeſt i Anſeelſe hos Trygere,
faa og. forommældte Erik den Onde, Imidlertid kom Hringt |
til Garde⸗Rige, og fif at hore hvordan ſtod til, ſeilede derpaa
til Sagen; og vilde ikke tage imod noget Forftig med Tryggve
Der ſteede et ſtort Slag, hvori begge. bleve ſteerkt ſaarede. Pos
ten ligner det ved Bravalla, og med Brians Slag, og Gi
Den paa Ilu Vold (i Suerres Tid). 7 Rimur: De æget |
begge paa Tryggves Slot. 8 Rimur: De forliges, og Hringe
forloves med Brynveig, Rimur, ſperge Hripgr og Tryggye |
ſig famuren i Foſtbrodre⸗Lag, og at den ene ſtal hævne den ans
ER Dent

EN B WE — BE,

ens Ded, boerhaa "Hringr ſeiler hiem, og Erik ben Onde
aaer ud paa Soeroverie med s Skibe, og giver fig i Tieneſte hos

P

n Safifk Song Olaf, ſom var Tryggves Ben, og han ſendte

zrik til at frie for. fig til Afa , en Dotter af Halfdan i Norge.
zrik drog Did; men Afs (od ham jage bort, thi han var bekiendt

w fin Ondſkab: 10 Rimur: Erik plyndver | Oſterſoen, og fæle
tr om Natten Ild paa Tryggves Slot, og ſlaaer ham felv ihiel,

a han gaaer ud. Men Svend frelfte Brynhilld, og jog Erik pag
lugt, ſom derpaa ſeilede til Oreſund. Brynliilld ſendte Da Bud
ii Grekenland om Hævn, thi Hringr var reiſt hiem. 11 Ri-
aur: Hringr kom til Saren, for at hævne Tryggves Død, og
ogte Erik op. 12 Rimur: De firidde i Oreſund. 13 Rimur:

iik blev Dræbt, og Hringr ægtede Brynhilld, Det er klart,
t Forfatteren af diſſe Rimur har havt en fuldftændig Soge for fig,

"al

vorudi dog har feilet Beretningen om Eriks Forfedre, og hvad

ev ſteede efter Hrings og Brynhillds Bryllop. % en anden Mem-«

rana af Arnæ Må, N. 603, 4to, forekomme Gedraunir fra ,

Jring og Tryggve i 13 Rim, fom til Indholden ere ligeſom de
orrige, undtagen af Hrings Fader ei navngives, at Brynhillds
dammer⸗Jomfrue kaldes Ingigerdr, og at Erik ſiges alene at
ave fulgt Harex, og ei omtales, at han haver været i Slægt
ned ham. Diffe Rimur eve ellers De ſamme, fom de forrige,
aa nogle fane Vers nær. Efter Hænderne at domme ere de
egge ſtrevne i det 16 Saculo. Begge ſortalle, at Hring og
Cryggve havde ingen Børn.

P. 254. L. 9, neden fra; hinanden: og Dette vifer ogſaa
je anførte Rimur, giorde efter en fuldftændigere. Codex, ſom ør
les ei at have været fuldt ſaa fabelagtig, ſom be andre

Syvende Deel. Name 3 260,

bd

HD

' 1 lad

CE. SML. BÆRE
7F 260: L. 8. ſoaledes: Torfæus i-Serie:P..85 '99-86>0il-ag
paa | Denne Grund, at Vorva har lagt i Ipliand, og at Det tr

Em her Reidgotland. Han gior ellers den vigtige Anmerkning, at

i et MM. af Svorro ſtaaer Jorva i ftædet for Vorva. Og da
Herven er et Diſtrict i Eſtland, faa kunde Dette atter bringe & -
paa de Tanker, at Dag havde giort fit Tog derhen. Bel fande,
at Jerven ligger midt inde i Eſtland, men det grendſer til Oden
pan, hvis Navn ſynes at have. Samfund med Odin, og ligger
gi langt fra den bekiendte Soe Peipus, hvor. vore Fadre havde
meget at giore, og hvottil er Opgang fra Havet. Bring til⸗
ſtager i Sv. Hiſt. T. 1. P. 87, at Det er meget vanfeligt at uds
finde til hvad Land Dags Fog er gaaet for ſig. Langebec T, 2.
P. 155 og 156 Not, b ev ei meget imod Den Mening, at det Stad
"CBoroa i Reid Gotland, hvor Den Svenſte Kong Dyggve ble
ihielſlaget, er Varde i Jylland, ſom i gamle Skriſter kaldes
Warwith, og den Aae Skiotans. vad, dens Navn formoder
han at kunne ſtikke Skods. Oerred, ſom ligger op til Varde,

P, 270, ved Slutningen af 6. 20. uUdi Udtoget af Flotent
Fracke Kongs S. i excerptis af Sögur N. 576. C. 4to. P. 305 ta⸗
- leg om en Danſt Kiæmpe ved Navn Rudent. Bel fættes denne
Tildragelſe i Conftantini Magni Tid, men ſiden denne Saga et
aldeles opdigtet og fabelagtig, og jeg hav fat mig for, ei at fors
bigaae noget, fom i mindſte Maade angaaer os, faa har mig
fyntes at her var et begvæmt Stæd at indfore Det.

P. 270. L. 4 neden fras Frankerige; Da herned ſigtes til
Rollo, ſom var fra Norge, faa ſees heraf at ved Nortalbingi
ſorſtodes undertiden alle Folk, der boede Norden for Elven. |

. 7. 77 SE

hm —

BRED RÆ 884

-P, 274. L.14. Treſeha: Og made man el forundre fig over;

at Normanner ſiges her at være komne fra Irland,” thi de vare
Da bofiddende der, og kaldtes Oſtmanner. |

P. 288. L. 5. Frefis: Da Frifer og CBandaler eller Ven⸗
ver fohes ſammen, endſtiont ſaa mange Saxiſte Folk boede imel⸗
em dem, ſaa troer jeg at herved ſigtes til QWilterne i i der Utrecht⸗
ke, og at de have været Vender.

…, P, 290, L. s. yngre: thi Jornandes ſiger, at Dacia var.
mgivet med Fialde, ligeſom med en Krands.

P, 291. L. 3. gåde: Ellers er det rigtigt nok, at ende”

ridde med Angler, "men det var med Oſt⸗Anglerne i Engelland
far 540. See Roflus p. 67.

P. 292. L. 3 neden fra; Todſte: men kun villet fige ſaa
neget, at det Tydſte Sprog var i Grunden det ſamme, ſom det

ſdordiſte, og ſtammede fra det.

P. 294. L. 6. nærmeft: Desuden er det klart, at de ved

hordalbingi have ſorſtaaet alle de Folk, der boede norden for El⸗
en, ei alene i Danmark, men i gandſte Scandinavien, og det:
zed ligeſaa ſtor Fone, ſom andre have Faldet dem Normanner.

P. 296. L. 14. Stædet: De Slaver nemlig „ſom kaldtes
Ibotriter, efter Eccards Mening i Francis orientali T.2, p. 35,

borpaa Langebee T. 1. p. 497. Nor. g dog tvifér, folgende Biz

hey i Connsburgo p. 38, ſom mener at Obotriti have fanet Bo⸗
ger af Carolo paa begge Sider af Elven, og at Wagruen ders

nod da beboedes af Danfte og Slaver, hviler ſidſte jeg vel ei

andſke vif nægte, men Dog troer at endeel af Wagrien ér Da ble⸗

tn beboet af Saxer. At Siaver aferede i Caroli Tid boede i: .
Mm mi mm aa Bas .

Sk .

seg EN & BB
Wagrien, Fan fis i min 6 Toms p.298, men at Abroditi blee
dog af Carolo flottede til Wagrien, bekræftes p. 300. 301.

F. 298. EL. 8 neden fra; Nordalbingerne: N i det mindſfte då
til dem, der vare beſlegtede med vore Folk.

P. $04 ved Slutningen af 6.21: Venuſinus tiiſtaaer i Berk,
MÅ. T. 5. p.55> og hos mig p.94, at Normanner vare Norſte

men viſer tilligenred at de og vare Danſte og Svenſte; Og her⸗

udi haver han ret, men vildfarer groveligen, naar han nægter,
at Hrolf var fra Norge. Men fiden har han beteenkt fig, og for
ger i Bartholins 10 Tome p, 285 — 288, hos mig p. 325—330.
hvilket Kal efter Bartholins Sigende ſtaae i Venufini eget Skrift
p. 107 &c.. (af hvilet i Bartholins 5 Tome iffun ere indførte de
Bo forfte Sider), at beviſe ved 60 Grunde, at de Normanner,
fom i det 9 og 10 Saculo bekrigede, og igiennemſtreifede Frans
kerige og Tydſtland, vare egentligen Danffe, ſaa atde vare Od⸗
Havsmænd for alle diſſe Tog, og de Norſte og Svenfke, ſom
"Have været deriblant, alene hvervede af Dem. Dog alle bens
Grunde ere forud beſoarte ved de Vidnesbyrd og Grunde, ſom
jeg haver anfort'i Denne Paragrephe. Lagerbring haver og i So
Hiſt. T. 1. 580— 582 og 589 grundigen vift, at Svenfke for
ſtodes ved Normanner, at de fulgte dem paa Deres Krigstoger,
— møg at de havde ſtor Deel i Deres Bedrifter; Hvordel, ſom må
ſynes, uden Tvil mindre end Danſke og Norſte, Da de Svenfkes fleſti
Soetoge ſteede til Landene ved Oſterſoen, og de overalt ſynes é
at have giort faa mange, ſom de tvende andre Folk, Hvorfore
Det og lader, at de have været ſterkere hiemme, de Danfke og
Norſte Derimod ſoakkede fig ved jævnlige Udtoger, og ved Det de
vare delte i mange ſmaae Riger, heldſt De ſidſte. P. 584. Not, 2

(i

Pe DE IN …— 829

antager Bring der rette Mening, at Hrolf var fra Norge, og p. 584
gior han Den gode Anmerkning, at til den overnaturlige Umen⸗
neſkelighed, ſom Normannerne mere end. fedvanligen udovede,
har uden Tvil Caroli Magni Forhold imod Sagerne været Aarſag;
Saxerne nemlig, ſom de tildeels anſaae for deres Brodre, og
ſom havde omtrent ſamme Troe ſom De. Derfore have De anfers
alle Chriſtne for deres Fiender. .

P. 210, L.5 neden fra; (99): Naar Harigerus, om leve
de ved Mar 980," ſtriver i Chapeaville geſtis Pontificum Leodien-
Gum T. 1. p. 47. C. 29, at Hunerne odelagde Staden Tongern,
og derpaa Wandalerne, og at man ei veed, hvor længe Tongern
var. efter Den Tid uden Biſp, faa ſynes han ei ved Vandaler
at kunne figte til Normanner, thi da deres Indfald ſteede i det 9
Saculo, og altſaa nær hang egne Tider, ſaa kunde Det ei være
ham ubefiende, hvor længe Zongern havde været uden Biſp.
Jeg Fulde ikke troe, at Avarerne i det 7 Gæculo komme faa langt
rem; Men om faa er, da have maaffee Vender været med Dem,
ig LBilter da nedſat fig i Frisland. Og er Hiſtorien af Det 7
Bæculo faa mørk hos de Frankiſte Skribenter, at noget ſaadant
erne Fan være: ſteet. Saa meget er vidſt, at den Vendiſte
Rdnge Samo giorde, da Dagobert regierede over Frankerne, Ind·
afd i Thuͤringen og fere Pagis. Gee Ducheſne Script, Franc. T. |
P. 581 og 582. C. 31 og 32, og p. 760 og 762. C. 68 og
5. Urbierne floge fig Da til Venderne, hviffe Bonquet T. 2.
er, Franc. p. 439. Not. h, mener, følgende Cointium, at have
æret Soraberne. Men heraf fees Da, hvor gammel den Vild⸗
avelfe er, at blande Bender og Vandaler ſammen.

MS mmmm. 3 … P, 318.

1570

—- =

830 1 RR RE OR

P 315. L.7 neden fra; FBilgi: Seger | Actis Søticeatis Ja-

blonavlanæ 1772. p. 170— 172 gior fig ſtor Umag for at forſoa⸗

re Wiſternes Sæde i Det Utrechtſte, ved Maaſen og ved Rhinen

imod Altingius, Han vil og at Saxer og Vender have fænge væ
vet gode Venner, og det efter mine Tanker, for at imodſtage
Frankernes tilvorende Magt. Ligeledes: vil han bevife ar mange.
Oollandſke Staders Navne hos Altingium ere Slaviſke. Men aft

Dette belegger han ei med gamle Skribenters Vidnesbyrd, tverts

"imod han ſtriver meget, ſom ſtrider gandſke imod dem, Gvorfore
hans Sætninger bor med megen Indſtronkning antages. Dog”

havde han kunnet belegge noget Deraf med gamle Skribenters
Vidnesbyrd, ſom ſees af Det ved mig i 6 Tome anforte, hvis
han havde kiendt noget til dem.

P. 321. L. 11. ſaaledes: eller: og at Araberne have giort
Ungarerne tif Huner, og vidſt at Huner enten boede i Jorden,
eller og tet ved.

P. 3215 ved Slutningen af $..23. Becanus i orig, Antw.

-P, 768 friver, at de Norſke kaldes paa Spanſt Norumbegi,
hoilket jeg ikke kan finde i de Spanſte Lexicis, ſom jeg beſidder,

ikke engang i Sobrino, hvor overalt inter Ban paa de Norfke

forekommer; Imidlertid da Spanierne epede Nederlandene,

hvor Becanus boede, faa troet jeg gierne at Sagen er rigtig, eg
at Det intet andet er, end det bekiendte Navn Norbagge.

- + P. 322, L. 10. med: Da man i fang Lid efter Cimbrers,
Langobarders, Gothers, Herulers, Angkers Udvandring ei ho⸗
rer til nagen betydelig Udvandring fra vore Norden for i det. 9

Saxulo, faa ere vore Fædre maaffee. blevne ſaa fockkede ved de

forrige, at De ei for have været i Stand Dertil.

P, 327. -

OR HS TÆ :; "831
e. 327. ved Slutningen af §. 24. Cæfor ftriver alerede,
at Sunne udſendte aarligen en Sværm.

P, 331. L. 4. neden fra; Lider: Dog at Belyn har vi været
pt Britanniſt Navn, kan fees af Evens: Welsh Bards. P. 8, hvor
Der tales om en Helt af Det Navn i der 7 Saculo.

P. 332. ved Slutningen af $. 26. J den plattydſte Kro⸗
nike iblant Arnæ Mål, N. 29. Folio forekomme P. 184 diſſe be⸗
fynderlige Ord: Aurelianus wart Keyfer; — he was eynes Buren
Sone, unde was geboren in Dennemarken in de Stad Rype, Det
er beſynderligt nok, at her giores Dacia Ripenfis til Det Jydſte
Ribe, Denne Kronike er udffrever i Dannemark Aar 1452,
fom fan fees af Fortalen, og har intet fenere end Aar 1313, ſee
p. 615; Synes og af være forfattet Fort efter Den Tid. Lager-
bring bifalder i Sv. Hiſt. T. 1. p. 587 og 588 de nyere Hob
landſke Skribenter, ſom mene, at Holland har Navn af Hal⸗
land, og Zeeland af Sieland, fornemmeligen paa de Grunde,
at Notdife Folk have der havt deres Vaſen, og at diſſe Navne
ti komme op der førend de Nordifée Volk foruroligede dem;
Hyortil fan legges, at det er upaatvileligt, at i det 9 og 10.
Saculo kaldtes et vidſt Landſtab der Denemarca.

P. 339. Lg. Beregninger: Lagerbring har i Fandamen-

tis. Chronologiæ Suio-Gorhicæ p. 27 denne artige Anmarkning, at

i det Kongelige Danffe Slagtregiſter ere fra Randver til Canutus
Magnus iffun 8 Ledder, og fra ſamme Randver i Det Kongelige
vene Derimod 10 til Oluf Skaut⸗ Konung, ſom levede med
Canoto M., og ſamme Regel vil han her at man ſtal folge tils
bage i i Liden, ved at jævnfore de Danffe og Spenſte Ledder·
Og hertil kan m legoes, at Dette er nødvendigt, fiden Dev ere færre
Ledder

7 til 112 i min Udſtrift en Art af Annales fra 801 til 1620 ſiges i

——

33 NH RW

J Ledder bet Danfke Slagtrediſter end i det Svenſte, og der⸗

neſt ſiden diſſe ſidſte Ledder fra Randver til Knud &e. ere i yngre
og mere hiſtoriſte Tider, fan Det fpnes, at man fan vere gand⸗

ſke vis paa dem. Men herved falder at mærke, at jeg faner af

Hervarar S, endog 11 Svenſke Ledder ud, hvorefter Ledderne
maatte ſaaledes foare imod hinanden, at Odins Fodſel kom range
Op over Niords, men da dette iffe bor fee, faa fees heraf ,

de Danſke Ledder gandſte vel kunne jævnes med de Esvenke,
fan at man ei haver nedig i de gamle Tider at folge den Regel
Med 8 imod 11, thi i det Danſte Slagtregiſter ere fra Odin til
Randver, ham uberegnet, 19 Ledder, eller og fun 18, om man
gior Olufa til Vermunds Dotter, og i det Svenfe fra Niord,
fom levede med Odin, til Randver, ligeledes uberegnet, 23
Ledder, hvilket gior, at Jr Led ſoarer imed 1155 Led, det er
at fige 9 Ledder imod 11, eller og 9 Ledder imod 11; Led,

P, 339. L. 6 neden fra; vide: Langebee haver i fine Script.
T. 2 ved P. 266 indfort en genealogiſt Tabelle, af ham felv uds
arbejdet, over Harald Harføgers Fæderne og Moderne Herkomſt

"efter vore gamle Skribenter, udi begge af hoilke Der ere 11 Lev
… Dev, men hvorved maae mærkes, at det forfte Led i hans Feder

ne Linie fodrer ef til det forfte i hans Modreik,. i Henſeende til
Tiden, men er 4 Ledder ældre, hvilket Dog hielpes meget derved,

at i hang Faderne Linie er Tun 1 Fruentimmer⸗Led, og i hans

Moderne Derimod 3, og det øvrige maae jævnes ved at tillegge
Dem idet forſte Slægtregifter ſenere Avlings⸗Tid. J ArnzN. 193,

vvyo, ſom iblant endeel Islandſte Breve og Domme, nogle Medi⸗

einſte Recepter og andre ubetydelige Ting, ogſaa har fra P. 87

⸗

fg |

æ

2

Da regierede og begyndte Harald Harfeger fit Regimente i Norge,

men denne Skribent er for nye og ulærd til ar fortiene Opmerke⸗
ſomhed. Udi Arnæ N, 281, 4to, i et Stykke, ſom kaldes gå

mal Annel, og Ættar- Tal, og ſom er meeſt taget af Landuama,

Eddæ Fortale åg Flsteyer. Bog, og gaaer hos mig fra P. 216

til 232; ſiges P. 225 og 226, at Harald var 20 dar gammel,

da han forſt lagde Sogn under fig, fom Atle Jarl havde epet,
og aldrig givet Skat af, og ſiden fagde han gandſte Norge uns

der. fig. Fu endffiont denne Codex maae, ſom man fan fe af
P: 206, være ffrevet efter 1583, og det af en temmelig ukyndig til
ſit eger Brug, fan ere dog mange Sipkker deri, og iblant andre
Dette Ættar Tal udffrevne efter ældre og gode Codices, hvorfore

man gierne kan heraf beriene fig til at vife, at Harald Harfager .
var mere end 20 Mar gammel, da han fuldendte Erobringen af

gandſte Norge, hviler og Sagens egen Natur fones at fore
med 'fig. Udi en Codex, udſtrevet 1766 af År. Oluf Gislefån,

og ſom handler om de Norſtes Oprindelfe, og er kun sg Sider i

Folio, og ſom røber fin Nyhed ved Det deri regnes fra Verdens
Skabelſe efter Peravii Syſtema, ſiges p. 22 at Aar878 var: Ha-
rald Harfagers 12 Regiments Aar; Altſaa maatte han være

kommet til Regieringen 866. "IF Skallhollts Anaaler i Arnæ N. i

TRE BTN . 8%
diſſe ſidſte P, 87, at Aar 877 blev Jsland fundet og beboet, og

N

"248 Folio, og ſom ſlutter ined 1430, ſiges p. 20, at Harald

Harfager foddes Aar 852. J Arnæ N, 325, 4to, fom er en

Samung af mange Codices, og Stumper af Codices, alle paa
Pergament, men af forffiæltig Alder, figes i et Stykke, ſom er
tt Fragment af Noregs Konga Ssgå, hvis Autor ſones at have.
levet ved Aar 1170, ſee p. 186. gaaer hos mig · fra p. 136 til

268 i Folio» og begynder ſaaledes: Oc var callafir. Haralldr Har-·

Syvende Deel. NMunnn .… "fagre,

AM

834 PR ER OR

fagre, op ender ſaaſedes: Hon hefr os pe buit hefter, ennen 24
fe, enn hon annan til reihar, og det udi Hiſtorien af de 3 Broder
Harald Gilles Sonner; Men Skade at udi dette vigtige Bart
at hiſt og her Blade borte, og efter Arnæ Mening p. 201, td

. Bad, og p. 204, 4 Blade; Desuden kan det paa nogle Siø

ber vanffeligen, og paa nogle aldeles ikke leſes; Der ſiges p.
137» at Harald var 20 Aar gammel, da han tilegnede fig Norge

"ag at Det varede i 10 Yar, inden han blev Eenevolds Konge;

p. 140. af han var i 60 Aar Eenevolds Konge, og p. 142, af

hang Sen Hacen var næften 20 Aar, da han 2 Aar efrer hans

Ded kom til Norge, Derſom man vil beregne dette paa en vié
Maade, da har Harald været 30 Aar, før han blev Eenevolds
Konge, og opnaaet 90 Aar, men efter en anden Mening ar rage

diſſe Ord, har hen i forſte Fald fun været 20 Aar, og i ſidſie
80, hviler omtrent kommer overeens med Saorronis Reguiug.

Torfczus haver T. 2. Hiſt. Norv, fra p. 72 — 76 anfart.de
Gamles forſkicellige Meninger, faa mange ſom vare ham bo
kiendte, om Haralds Fodſels⸗, Negimentss og Dods⸗Aar, og

uiſidſt ſogt at befæfte fin Regning. J Ærter. Tal fra Adam tif

Harald Harfager ſiges udi Arnæ N, 738, 4to, p. 13 o9 14 det
ſamme, fom i N. 281, at Harald var 20 Aar gammel, da ban
, undertvang Sogn, og at han fiden indtog hele Norge, hvilket er
intet Under, dø Det er felvfamme Sipkte.

… P. 340. L. 2. andet: Ved denne Beregning hos Torfzæ
er det at mærke, at Harald Hillditanns Moderne Linie fmuÉr nok
kommer overens med Sandheden, thi Derefter kan hans Bro⸗
der⸗Son Sigurd Ring fodes enten 770 eller 66; Men paa Herslå
"Hilldianns Fæderne Side ulk Det derimed ide ud, thi dereftet

k—3 a El HE "835
naae Knud den Store fedes enten 910 eller 824, foruden mange
indre betænkelige Ting, ſom enhver kan fee af Tavlen, og he |
if følger, at man vel i Almindelighed Can rette fig efter Reglen
f 33 Aar, ſaaſom de mange Ledder og Aar tilſidſt jævne fig
eld, men ikke i Sardeleshed, ſom for Exempels (fold lad N. 1
odes 40, N. 2 fodes 70, og N. 3 fodes 99, faa komme dog 33.
far ud paa alle 3 Ledder, endffiont inter af dem er egentligen
od i Det 33 Aar. Bil man derimod regne bag fra ; og antage,
om er omtrent rigtigt, at Canutus M. ev fod 990, og tillegge
ivere Leed en Avling af 33 Aar, faa maae Odin efter Harald
Jilldetanas Fadrene Linie være fod 118 Aar efter Chtiſtum, og
fter hans Moderne so Aar, Det forſte Aarstal fan nogens
unde rimes med den Saxiſte Odim Levetid, men da maatte man
mtage, at vor og den Saxiſte Odin havde værer een Perſon, eg.
en Upſalſke en anden, hoilket er ugierligt, og hvorved alting
ilde bringes i Uorden. J

P. 341. L. 2. Skribenter: Desuden ev intet almindeligere
alle Folks Hiſtorier, end as fenere Perſoner have baaret eldres
Naone. Iblant de Islandſte Studentere, ſom udſkrive Manu⸗
cripter for mig, forekomme de Mavne Isfold, Isfiord, Snæfield,
woraf fees at Det endnu ef er gaaet af Brug at falde Folk rer
Sig, Snee. I Norge er en bekiende Slægt af Det Navn Froft. .

P. 342. L. 14. gotunheim: Imidlertid viſer dog Orrreen⸗
temmelfen af Navnene i den Svcrm, ſom Nor førte med fig ,
g Dem, fom forhen boede i Marge, af de have været af ven Her⸗
omſt, og hav Nors Fader regieret baade over Gotland fonden
or Oſterſoen, og over Finland og Qvænland, og fort Folk: af
ile diſſe Bande med fig, faa have de da rimeligen alle været Nor⸗
Rnnnn 2 dige,

4

—

7 -

6 UNR E —
diſte, allerheldſt Lapperne, fo ſom ere af Finff Herkornn, fatte fig
imod hané Giennemmarche.

P. 351. L. 6. 419; Vel mueligt bog åt Dans Soſter fan

- Have været en 30 Aar ældre end han, hvorefter hun kommetr il

at (eve med Domsld og Domar, og Dan med Domar og Dyggvi,
ja for fin hove Alders Fyld med Dag, og Frode, Dans Son,
fom da maae være bleven avlet feene med Dag, Agne, Alrec og |
Yngve, fiden han blev gammel; Halfdan, Frodes ældfte Søn,
med Yagver Jorund og Ane.

P. 353. L. 10; 99: eller 189.

P. 355. L. 16; 23: at den 1,Codex af Oluf Gislefén er pag
mange Stader intet uden en Udſtrift af Flateyer Bogen, fan
fees P. 12, hoor Oluf hin Lyrillste giores til Fader af Dan My-
killati, og P. 13 hvor Oluf, Vermunds Dotter, giores til - Mos
der af Frode hin Fridfsme; bvilke begge fig imodſtridende Genta⸗

logier forekomme begge i Flateyar Bogen; Og befræftes Dette
uovervindeligen Derved, at den ſiges at være ſtrevet Aar 13873.
Hil ſeld ſamme Ord ſtaae ligeledes i Flateyar Bogen.

P. 35$. L. 7, neden fra; 577: Udi Oluf Gisief6ns 1 Co
dex e. 10 kaldes Vellders Gader Hiör, hvilket er gandſke vidſt

en Skriver⸗Feyl, thi P. 13 fkrives han rigtig nok Hröar.

. 355. L. 3, neden fra; 680: Maafkee Randver har ægtet
Hilldur, en Dotter af Hilldebrand , Konge i Reids Gotland;
Tiden treffer ind, og det maae uden Toil have fin Aarſag, hvi

BSosubror har ført hende ind i én gortælling om Danſte SFonger.

'P. 356. L. s. Aar: Men ved Denne Indretning forefalder
den Vanſtelighed, a at da kan Frode ei i have regieret, Da Chriftus
ſoddes

X 837

foddes, men deriniod hans Fader Fridleif, dog denne Vanfke⸗
lighed kan let hæves, ved at tillegge nogle Konger fængre Regie⸗

ting, ſom bliver faa meget mere fornødent, hvig Heder ei har

varet Konge.
P, 356. L. s neden fra; 213: eller 340.

P, 356. L, 2, neden fra; Odin: med mindre man vilde

falde paa Den Tanke, at ved Gylfe forftodes her den, ſom var

en Sen af den Norſte Kong Halden den Gamle, og ſom beſyn⸗
ges af Eyvind Skalldafpiller, en Poet af det 10 Oaculo, irSkall-
"da efter Wormii Codex P. 342. Bel fandt; at han ſtal ingen
Born have efterlade fig, men maaffee man ei haver regnet · Dots
reren Heidie. Om hans 8 Brodre ſiges det ſamme, og dog er
det meget rimeligt, at hans Broder Gram haver været Fader til

Hidding, Efter Schånings Tabelle ev Halden den Gamle ſod

174 Aar efter Chriftus, hang Sonne Dotter fan altſaa gierne
have ægtet den Saxiſte Odins Søn. Sandt nok, at Man efter

Hervarar.S., og de Aarotal jeg hav far ved Den, komme endda

dintrent 100 Aar til koͤrt, men der kan afhielpes ved at fade

nogle Ledder avle .fenere. - Hvad derimod, Piaffe Jotun angager,

hvis Dotter Frydur ffal efter Hervarar S. have ægtet Svafurls-
mi, én Sonne⸗Son af Odin, da gaaer Det vel neppe an, at
ſatte en af Det Navn med den Sariffe Odin, men man maae
troe at herved er bleden ſigtet til vor Odin, og Tiderne blandede

ſammen. Udi Edda i A. N. 748, 4to, P,. 162 opregnes ale
Halkdans 9 ſidſte Sonner, og de Slægter, ſom ere komne fra

Dem, og findes dette ſamme i Cod. Worm. P, 343, og P. 171
opregues adffilige Navne af Flokkerraf Krigs⸗Folk, hooriblant
exe nogle opkaldte efter Perſoner, ſtammende fra Halfdan den

Nungnn 3z3zVGamle.

*

88 —*X ON .
Gamle. Det (amme ſtaaer og i trykte Kenniagsr, Og udi Ken
dinger i Arne N. 742. 4to,. P. 63—66 ſiges, at den drabelige Kon
"ge Halfden den Gamle blev 300 dar gammel. Han blev gif
med Alvig den Qife, en Dotter af Eymund den Magtige, Kos
ge i Holmgard. Derefter opregnes alle deres 18 Sonner, von
af de 9 forſie fulde alle i Krig uden Born. Derefter opregne
de 9 fenere , og de Slægter fomne fra Dem Øgefom i tryku
Kenninger.

P. 3581 Bredden L. 2. Odin; og Lifte over Tabellerne.

P. 360. L, 4; 23: hvilke belobe fig til 759 Lar. .
P, 362. L. 4, neden fra: eller: Soſter og Detter.

P. 364. L. 8 neden fra; ftorre: Vel unde de endda blive
Bredre paa den Maade, at Dan havde ægtet den Safriſte Odins
enten Soſter eller Faſter, men Tiden vilde Dog blive en uovers
vindelig Hindrins.

P. 366. L. 4. CBerden: Desuden ſynes Alsni at have væs
vet et Nomen Appellativum for alle Biergboere i Polen og Ruds
land, og givet dem af: fremmede FolÉ, faa at man derfore å
ſtrax bør ſlutte, at alle de, fom.have heder Alani, Have og været
Det ſamme Folk, eller i der mindſte beflægtede med hinanden, ab
lerheldſt fun et maadeligt Folk iblant Alanerne kaldtes Aſer, og
de vare ikkun egentligen Odins oe …

p. 369. ved Slutningen af $. 6. "Kegerbring i. rv. Hiſt

T. 1. p. 137 nægter imod Peringfziold, af Haralld Hilldersan
har indfat ſin Soſter⸗Son Magen Ring, en Sen af Ingisld, til
Konge i Swerrige, og ſtridet mod ham paa Bravalla, og hob

. . *

J Det

RR 839
de Hagen Ring for den ſamme ſem Sigurd Ring, der var en.

Son af Randver. At Harallå Hillderann ei mage være blever faa

wermaade gammel, mindre opnaaet en Alder af 150 Aar, ſom
føregives i Sogubrot, ſſutter jeg deraf, at hang San Eiften Beli

. onerlevede-ham længe, thi han oderlevede ei alene Haralds Efter
. mand Sigurd Ring, men levede ogſaa langt hen i' Sigurd Rings

Sons Regnar Lodbroes Regimente, og blev ihielſlaget af hans

Sonner i andet Giſtermaal, ſom alerede maae have været voxne⸗/

ſaa at man derſore maae antage, at han i det mindſte haver levet
30 Aar. efter fin Zader: Det ſamme maae og ſiges om Ivar. Vid-
fedme, nemlig at han ei maade være blevet overmande gammel,

” efterfom hans Fofters Fader Horder levede endda, : da han dede.
PF. 135 beviſer Lagerbring rigtig nok, åt Det er ci alene De Js⸗

landſte Skribenter, ſom have talet om Ivar Vidfadme, men og⸗
fag Svenſte, nemlig den Svenſte Konge⸗Liſte i Benzelii Monu-

menris p. 69, fom ſynes at været revet fidft i det 14 Sæculo,

Ericus Olai p. 34». og Den lille Svenſte Riim⸗-Kronike, hvilke

tvende fidfte ere revne i det 15 Saculo; Og i de tvende Sacu⸗

—— —— —

lig fader Det, at de Islandſte Efterretninger have ikkun været lis

- Det bekiendte i Sverrige, hvorfore de ogfan ofre ftride imod dem,
møg det, hvorudi De komme overeens med dem, maae man anfee

fom gamle indenlandſte Overleveringer, grundede deels paa

Sagn, deels paa Viſer, deels maaſtee og Skrifter. Og denne.
Overeenſtemmelſe i adſtilte Landes Skribenter beviſer nokſom, at
” Ivar haver virkeligen levet og tegieret her i Norden, allerheldſt - -

alle vidne, åt Ingialld brændte fig felv op af Frygt for ham.

P. 375. L, 12. Son: Sonne.

v HEN KEE P, 376.

Langkedgatal at giore Frode hin Frækne til en Son af Fridkif£,

80 ORE RD .

P. 276. fidfte Linie: 40: Lagerbring I Go. Hiſt. T. 1. p.
gr —94 vil i Folge Riim⸗Kroniken, at Erik haver: overlevet fin
roder Alree, og at han ev den Erik, ſom omtales | Gsutreke
og Hrolfs Sags, hvorefter han forklarer diſſe Piodolfe Ord, at
de begge ſloge Binapden ihiel med Bidflerne ſaaledes, at de begge
bleve optagne for dode, men at Erik kom fig igien; Og anderle⸗
des kan det ei blive, ſaafremt man vil troe, atdenErik i Gautreks
Sags er Denne Erik, men da Hrolf Krake ſtettes udi Sagan at have le⸗
vet for den Erik, ſaa tillader, hvis man vil folge dette, Tiden ikke
at anſee diſſe tvende Eriker for cen, men man dar troe, at ban
haver været en Under⸗Konge eller Stadtholder der udi Eifteas og
Yngvers Tider. Det gaaer el heller vel an at følge Rüm⸗Kroni⸗
Een, ſom er revet ſidſt i 15 Saculo, i noget, ſom flager ans
derledes i Piodolfur, der ffrev i der 9. Men vilde man endeli⸗
gen folge Dette, Da maatte Chronologien noget forandres, og
Erik le en Stund efter Alree.

ra 377. L. 3 neden fra: dem: Af bet Legerbring anfører
i Sv. Hiſt. T. 1. p. 101 af den mindre Svenſke Riim⸗Kronike,
ſees, at denne beffylder de Danſte for af have med Lift befnæret
Jorunder, dette er uden Fvil en Frugt, af de Tiders Had imelem
Begge Fole, ligeſom det der ſiges, at Jorunder tvang de Danſte
under Skat, og bliver Det ſikkerſt herudi at folge Piodolfur.

P, 383. L. 45 490: Maaftze man endda Ban vedblive efter

hvorved man vinder efter denne Chronologie 10 Mar, thi Da fan
Frode hin Frækne være fed 370, dod 450, og Hans Son In-
giald fod 400, 4 460, Halfdan fod 410, 1455, pg Frode fed

415,

RR HD ML . tu
415, £ 4605 Helge, Halfdant Son, fod 440, $ 508, og
Hroar, hans Broder, fod 448, f 495, og Hrolf, Helges
Son, fod. 500, hvorefter hans Levetid, ſom el var ret meget
fang, Dog ikke kan vel paffes med nogen Engelſt Kong Ella;
midlertid er dog Forſtiellen ikke fan ſtor, at den jo fan hæves
ved at rykke hans Fodſel enten noget frem , eller og fnarere
tilbage.

P. 386. L, 19. Regieringen: thi da fan Ottar ave regieret
Å 12 2 Aar. | 8R

F. 389. L. 13; 4906: og til 514.

. P. 390. L. 5, neden fra; Krig: Lagerbring I Sv. Hiſt.

T. 1.P, 116 ſoger Adel Syſſel, hvor Yngvar krigede, ded Bol
ga, ſiden den kaldes Ethel af Turker og Tatarer, men faa langt
ind i det fafte Land troer jeg ikke at Yngvar haver trængt. Af
Mavnet Sten hos Snorro i denne Begivenhed, flutter han og at
Det har faaet i Oſterlandene, efterſom (amme Navn forefoms
mer i Svegders Reiſe til Oſterlandene, og herudi troer jeg at
Bring haver Ret. De Runeſtene, hvorpaa tales om Yngvars
Fog, henfører han, naar Kaars findes paa dem, til Den fenere
Yngvar Vid-førle, men de uden Kaars til Denne Yngvar. Han.
gier og den Anmerkning, at det Tilnavn Harre >: Hoye eller
Store, ſom tillegges denne Yogvar i Fundinn Noregs, er en
af Odins Tilnavne; og heraf futter jeg denne Konges Magt og

Storhed.

P. 394. L. 3. Tid: (og at Sigurd og Sigfrid ere eet t Navn ,
hos adſtilte Nationer, ſees deraf, at Lagerbring med Grund
holder for i Sv. Sif. T. 1. P. 321, at Islendernes Sigurd er

Syvende Deell. Oooo den

2 NUR
ben ſamme, ſom S: Sigfrid fra Engelland, der efter Legenden
dobte Den Svenffe Song Olu£ Skautkonung.

P. 399. I. 9: neden, fra; 14: ja endog det tredie i Lud-
vig 15.

P. 402. L. 4. gamle: (udi Arnæ N, 281, 4t0, FP. 221 tb
legges'i Ærter Tal Harald Hilldetann en Son ved Ravn. Solgt,
fom efter Reglen af 33 Aar og: af 20 for Fruentimmer maae vø
ve omtrent fod 718, thi Vigeglums DQodssAar 1003 veed man
vidſt; Solge var Fader til RolÉ Frain, fod 751, han til Bidrs,
fod. 784, han tif Eyvind auſtman, fod 817, han til Helge hin
magre, fod 850, han til Ingialld, fod 883, han tif Eyulf Ruge,
fon 916, han til Vigsglum, fod omtrent 949, han til Vigfos,
fod 982, han til Ring, fod 1015, han til Steinnunne, fød 1048,
hun Moder til Porſtein Ranglat, fod 1068 , ban Fader til Gu-
adrun, fod 1101, hun Moder til Hölle, fod 1121, hun Moder
til Floſe, fod 1141, han Fader til Valgerdur, fod 1174, hun
Moder til Erland, fod 1194, han Fader til. Hauk, fod 1227;
men da han Døde forft 1334, fee Finni H. eccl. Island, T. 1. P,

590. §. 11, faa ſees heraf, at han maae være fod en god Ded
fenere, og at man altſaa maae tilffrive de 4 Fruentimmer⸗Ledder
hev findes ſenere Avlings⸗Tid, hoilket viſer, hvorledes man sg
med Grund kan giore det i ældre Tider. Tillegger man hver 10
Yar mere, faa fodes han 1267, hvilket ev rimeligt, fiden has
1306 blev udvalgt til Lagmand. Ved nope at følge Reglen af
33 Aar fan Harald Hilldetann da være fod 685, men ſom Solge
har nden Toil ei været hans ælde Søn, men rimeligen Eiften

Beli,”fan Fan man gierne fade Hillderenn fodes en god Tin tik
ſern. Roget af denne Genealogie forekommer i Vige Glums S-

| TT. K pt.

⸗

WB: NT sst

80, ſom jeg I min. 6 Tome P. 523 har anført, ſaa og Lindou-
ma Appendix P. 179 efter Den gamle Edition ' men ingen gaaer
fag langt tifbage i Tiden ſom denne. i

P, 402. L. 8 neden fra; Samme Slagtregiſter faner og k
Arnæ N. 281, 4:0, i Ættar-Tal p. 222, hvor og Ulfr Aurgoda
ſtager ligeſom i Niala, men Slagtregiſteret fortfærtes ſaaledes:?

Lopt var Fader til Jon, (fod efter Reglen 1122), han. til Pal,
Biſp, fod 1155 efter Reglen, hvilfet paa en Forundrings være
dig Maade treffer ind med hang rette Marstal, nemlig juſt det
ſelvſamme Aar ris, udi Finni H. eccl, Island, T. I, p. 300.
F. 1. Der navngives og Pal's 3 Brødre, og ſom Sigurd ſættes
ſidſt af dem, faa vil jeg troe at han ev den yngſte, og altſaa fod
1158, ſaafremt man antager at de ere fodde paa hinanden hvert
Mar; Han var Fader til Jon, fod altfaa 1191, han til Sal-
gerd, fod 1224, hun til Steinun Hanks Kone, fod 1244, hvils
ket ikke ilde treffer ind, med Hauks nu nyelig anførte Levetid, fun
at man fader: hende fodes noget fenere, hvilket lader fig giore
tiden nogen Banfelighed. Udi Ærter-Tal i Arnæ N. 738, 4to,
p. 7 navngives Solge og endeel af hans Afkom anderledes, nem⸗
lig: Helge, Rolf fra Ane, og Floſe kaldes p. 8 Floke, og legges
heel mærkeligen til, at Hauk Erlandſön ſtal have førevet denne
Ættar.Tal, hvilken gaaer lige fra Adam og Japhet ved Odin, og
kommer ide aldſte Ledder indtil Hilldetann overeens med Lang-
Fedgeiel, alene at den udgiver Hrærec Slaungvanbaug Hilldetanns
Fader for en Sen af Ingialld Starkaders Foſtre, hoilket uden
Toil er en Vildfarelſe, opkommet ved Ligheden imellem Hnaugg-
vanbaug vg Slaungvanbaug, en Feil ſom ikke begages p. 121 i N.
281, alleneſte af diſſe tvende fættes paa urette Stader, og den
| SALG ſom ſkulde ſtaae ſidſt, og vice verfe, ”

ovo002 7 å BP 406. i

—X

ø

4 —— DN ud RW

P. 406. L. 18. for: Bel mueligt og at Pore kan have tø
get en Dotter af Erie Refils Son, fom efter min Regning i 6
Tom. p. 453 ét dod Aar 800, men efter en rettere jeg ſiden fal
anfore, Aar 820, og ſom ei har efterlade fig Sonner, faavitt
man ved, men derſore kanſtee Denne Dotter. Torfæus i Serie
p. 369 forftaner Derimod herved Eric, en Son af Bidrn Jemåde

P. 407. ved Genialogien fra Karlsefne; Udi Flosmsnns Sp
j Arnæ N. 164. C. i Folio, og efter en Udffrife jeg har, men ſon
" Jeg Dog ikke veed, efter hvilken Codex den er udſtrevet, ſortkom⸗
mer et Slagtregiſter ſom jeg nu vil: anfore for dets egen fyn.

Atle Jarl ( fod omtrent 371). Floamanna Sage p. 2.
Tñ ieio f. 904.
ils f. 937-, dod omtrent 979, p: 10.
” Spordur f. 970. pi: 12.
” Syorgils f. 1007. p. 12. GI. — Hele
jorua f. 1045. Grim, Oddur. Border,
Éyvorf.1065. Glumedur, . f. omtrent |
61, blevved , fIO4O. Og
by orhat Mos Ingialid f. oms Jon f. 10738

% til Bi trent 1073. Gillur f. 1106. efter 164 C.iFoho,

ins ål Grim f.1106. Gunnlaug fod Grim,
077 Elmer f. 1139. 11239. F. 1139.
N⸗ jratle f. TTC Gunlad fod ” Gunnhug É.
Steinun f. 1192. 1172. 17172
. — Bifp . ” Gudkig f.
et 1192. 123205,
”Bidrn f. 1245. ” ”Gunnld f
Giſſur f. 1278. | I 1238.
Axen 30 … ”Jorund Bifp fø
— Jon f. 44 1258.

Fr
NR -
pA . :
* " 4 ⸗
. .« (4 -.
.

—-

EN i FR .' 845

Banu Jorund blev Biſp 1267 efter Finni H. Ecel, Island, T. 2,

p. 142, og dede forft 1313, faa fees heraf at det Gilægtregifter
efter 164 C. maae være retteſt, men at han maae dog være fod

endeel Aar for 1258, hvilket let kan rettes ved at fade nogle Ledder

apble tiligere. Af det ene Slagtregiſter fees , at Flosmanna S.,

ſom hører til de meget gode, fan være ſtrevet midt i det 14 So⸗
tuln, hvilfet og befræftes derved, at den C. 2. p. s anfører
Landnama, hvorvel Det juft ikke er ſagt, at herved forſtaaes den
yngſte, ſamlet ved Hauk, da derved og kan ſigtes til De ældre ved
Are &c. J Anledning af den Genealogie fra Biörn Jernfide,

" Regnar Lodbrocs Sen, vil jeg. tale om den Genealogie fra Sigurd

Orm i.dye, ſom Langebec T. 2, p. 415 har anfort, og derved

anmoerke folgende, at om Aslaug har været en Soſter af Haarde

Knud, Sigurds Øen, faa maae hun have værer meget ældre,

ithi hendes Son Sigurd Hiort døde omtrent 852, og havde Da en:

778.

mandbar Dotter, og hendes Broder Haarde Knud er omtrent
dod 849. Dit Slægtregifter Langebec anforer fra Guibred, en
Son af Horde Knud, er forfærdiget med ſtorſte Noyagtighed og

Flid, og tænder et ugemeent Lys an i vor og den Engelſte Hiſto⸗
vie. $ ArnæN. 738 i Ætrar-Tal opregnes Ragnar Lodbroes Afs |

kom ved Sigurd og ved Alof, ligefom i Slagtregiſteret i min &
"Tome p. 408. . Lagerbring i Sv. Hift. T. 1. p. 118 forkaſter
med Billighed den af Peringfxiold opfundne Prinds Skirs, en .
Son af Yngvar, og fiden Konge i Holmgard, og Siemſader
for Radbart, Regnar Oldefader.

P, 08 » mnulhenn så Regner Ledbsos 67 rå 3: (her J

ik O0000 3 | F. 408.

PA

(e ERR SEERE

86 We we

p. 408: ved Teitur. Denne Giſſur Hvide gederne

Moderne Siagte⸗Linie befræfteg el alene i Arnæ N. 116, 8v0. De
411 i Afhandlingen om Pangbrand Præft, men der legges endogſaa

til, at Teits Fader var Ketil Biörn. (Da nu Bifp Isleif ev fod Aar

É 1006, fee Are Schedæ p. 56. (aa er Gizur efter Reglen fod 973,
hvorvel alle Omſtandigheder medgive, at han er fod før, Teit

940, Ketil Bidrn 907), og hans Fader Ketil, en. riig Mand af
Mummedafen, (fod 874). Ketil Bidrns Moder var Ak. (fod

efter Reglen 887), hendes Fader Hacon Jarl fod 854, (og har:

han avlet en Docter Aar 887, fan er det meget rimeligt, at han
haver levet en god Stund efrer, hoilket hans Sons Sigurd Jarls
Dods⸗Aar gier troligt), og bang Fader Griotgard (fed 854);

. Teits Moder var Helge, (fod 920), hendes Fader Pordur,
(fod 887), hans gader Hrafn (fod 854), hans Fader Bidrn (fon

8217), hans Fader Bunevadrgrim (fod 788). Og denne Genea⸗
logie bekraftes og i de flefte Poſter ved Are Schedæ C.7. p. 34.
Kriſtni S. nye Edition p.-76 og 78, Oluf Tryggvaſons S. Part, 2,

C. 60. p. 222, ja i Heims Kringla fefy T, 1. C. 87. p. 306.

P. 409. L. $. rigtig: Hvorved man kommer den ældre Reg-
mr 33 Aar nærmere, og hvorefter Biörn, Regnars Dotter.Son,

"fan være fod 797, hans Moder 777, og Regnar 744, herefter

fan man og fade føde Aftrid 940, Erix 907, Viningxare 874,
Sigurd 84r, Erix 808, og Hundeſtein 775. 9% Harald Harfa-
gers Linie maae man da og forandre noget, og er intet lettere,
allerheldſt alof maae være fod længe for 777, faaſom Regnar

- Var fun 1s Aar, da han ægtede hendes Moder Pore, og det ikke
ſynes at han længe haver havt hende, faa at man gierne Fan lade
| Sigurd ſodes 770 Åstaug 7 790, Sigurd Hiort t 805; ; Og dette

bliver

42447

Sliver endnu tere hiuipet Derved, Da Kegnars virkelige Fedſels⸗
Aar ſynes at have været 724, ſaa at Sigurd fan fodes 750. Men
af aft Dette ev Det dog klart, at der blive for faae Ledder! i Hun
dafteins Afkom til Afta. .

P, 410. L.7. Duna: Dog fan efter en anden TidsReg⸗

" ping Helge og Hrolf ogſaa blive meget yngre, og nedfættes. til

" Heidrex Ulf Hamurs Tid, men endog da fan SpllanD ti blive
Reid Gotland.

P. 413. L. 14. yngre: Fremdeles vifer den fange äeveld,
ſom alle vore Gamle have tilſtrevet Sterxodder, at der maae have
været mere end cet af det Navn. |Torfæus i Serie p. 278 henføs
per til Den Starxader, ſom levede med Ingialld , hvad Saxo fortæls
ler om Ssarxader, Haconis Folge-Svend udi Sigars Hiſtorie, og
Dette ſtadfeſter han P. 279 og 499 ved 4 Synchroniſtiſte Tabel⸗
fer imellem Frode 3» Hugleik, ſom blev dræbt af Hake, Siger
og Starkader , Deres Levetid, faa og Forfædre. Dog maae jeg
vitftaae, at det. ſynes temmelig urimelig at lade Stackader (eve
med Frode 3, hans Son Fridleit, Dennes Son Frode 4; og hans
on Ingiald, allerheldſt man maae fade Dem alle leve en temmes
kg fang Tid. Hvo veed om ei den ældfte Oddur, ſom maae

håve levet med Frode 3, ſtikker I Den forſte Sterkodder, og at den

Sterkodder, ſom haver ledet med Frode 4, har været en: yngre,

ET) maaſkee Sonne: Son af IM forſte Sterkodder. Lagerbring bø
vifer i Sv. Hift. T. 1. P. 479 meget vel, at vi have Sange æls .

dre end fra den Sterkodder, ſom ledede med Regnar Lodbroe,

Hvdrðet han i Skælda Tal udgiver for Den eldſte Skald, ſom has

ver efterladt hø Arbeider, og ſiger han heel vigtig, at i Rolſ⸗
Pr ør "i å og

—

848 BE NEEDS
og CGanereks-S, anføres Viſer af den Sterkadder; ſom fenede må
de Svenſte Konger Erix og Alrec, nogle 100 Sar for Lodbroc.
Heriil kan legges, ſom jeg engang forhen haver anmerket, atj
Saalda Tal optegnes ikkun de Skalder, ſom Have opholdt fig feb
Konger, Jarler og andre mærkelige Nænd: |

P. 416. L. 4, neden fra; famme Sen: Sporsmaal ders
fore, om denne Pialle ei endda kan fættes i den Saxiſte Odias
Tid, og at han maaſkee haver ſtammet fra den ældre, eller det
har og for en TiD været et almindelige Navn for alle mægtigt
Jotunet. — J

P. 417. L. 7, neden fra; ſammen: Hvorvel i bemaſdte
Saga tydeligen ſtilles mellem Sterkodder og Oddur, faa jeg fun
herved vil fige, at den haver herover ſat dem for lange tilbage i
Tiden.

P. 418. I, 13. hende: Og alt dette undgaaer man bed at
giore Svafurlami tif den Saxiſte Odins Sonne Son. Det (gs
nes ellers at Saxo har giort Svafurlsmi tif Frode Fredegode, thi
han fader dennes Dotter Oſura ægte Arngrim, ligeſom Herviti
8. fader Eyvor, Svafurlami Dotter, egte Andgrim, Og deri
har Saxo fan meget lettere kunnet giore, efterdi Frode var dæs
fra Odin, ligeſom Svafurlemi den 2, og heraf er det vel og kom⸗
met, at Saxo haver tilfrevet Frode Fredegode meget. af der, ſon
fjendte Eyvors Born, og tildrog fig i Reid⸗Gotland. Har og
en Andgrim levet med Svafurlami, vor Odins Gonne-Son, fas
føre jeg intet, fom hindrer fra. at atitage Saxonis Beretning, at
"Frode Fredegodes Dotter Oſura ægtede Andgrim, men da dettt
ſdſte bliver dog uden Tvif urigtige, faa maae mel og Det forfte
være De —

| P, 420

—E SENER 849 ”

P, 420. L, 3, neden fra ; Oſterſoen: Stammede Der Sas
iſte Odin fra vor, ja gav fig maaffee ud for ham felv, og fod
aa nye, faa har han let kunnet oprette et Rige i Reid⸗Gotland
s Garde⸗Rige, og Dette haver Da lettet Heidrek | Hervarar s.
108 Adgangen til Den Reid⸗Gothiſte Throne.

,…— P. 420 ſidſte Linie; Odd: (Lsgerbring i Sb. Hift. T. 1. P.
5 henforer diſſe tvende Kicempers Levetid til De Svenfte Kon⸗
ers Alf og Vogve).

F. 424, L. 15. Villie: (hoilket bedre kan foreenes med Saxo

m Arngrims Giftermaal med Frode Fredegodes Dotter Oſura,
no Det ſom ſtaaer i Den trykte).

P. 426. L. 2. Autor: J Arnæ N. 167, 8Svo, P. s4—98

e et Stykke indfort af Heidreks Saga; Der figes at Galten var
elliget til Freyr, og at den blev ofret til et Forſonings Offer.
jule Aften blev Den ledet ind, og lagde da Kongens Mænd Des
eg Hender paa hans Borſter, og giorde Lofter. Men om Fe⸗
ruario og Gautaland tales intet. Derefter folger Geifte Blin⸗

eg morke Taler, og ſom der neden under i Noten tales om Biörne

f Skardzåe Udlegninger over dem, faa fees heraf, at Codex
naae være (frevet langt hen i forrige Seculo.

P, 429. L. 2. ſidſte: hvilet og ftadfæfteg derved , at Kar,

en 4 i Audi Linie, ſtal have levet med Angantyr, den 7 i Dagurs
inie. J

P. 430 i Slegtregiſteret anføres Heidrek, (om en Son af
Ingantyr, og Angantyr igien af Heidrek, og er Da Denne ſidſte
ngantyr i lige Grad med Den Svenſte Kong. Ingvar,

Syvende Deel. Ppppp .433.

ond

250 OR RR RW
7. 433. L. 8, neden fra; vidtloftig: og omſtendelis

P. 436, ſidſte Linie; Elffere: Lagerbring i So. Hiſt. T,
3. P. 395 mener, at ved det Nederlag Angantyr giorde paa dk
nerne, ſigtes til Herulernes Uddrivelſe ved de Danſte, fa
Angantyr omtaler; Dog da maatte man giore Heruler til Hø
her, og antage for en afgiort Sag , at det Reid: Gotland, hvod i
Angantyr herſtede, havde været Iylland.

P. 439. L. 19, Tid: (Har Velint eller Volund levet *
Aulrun, Den Svenſte Kong Eiftens Dronning, og Moder fif
Yngvar, og Sigurd Fofnisbane levet med ham, faa er Det klart,
at Denne ſidſte maae have levet i Det 6 Sæculo; Antager man nu
derhos, at Hrolf Krake, ſom dode da Eiften regierede i Syerri⸗
ge, har levet med Den ſidſte Engelffe Kong Ella, ſom regierede
fra s6o til 590, faa er det klart, at Sigurd Fofnisbane har fevet
paa ſamme Tid, fom den Frankiſte Kong Sigebert, og rimeligt
Derfore at han ftiffer udi hans Perſon. Gom og de Dane
— førte paa de Tider i Forbund med Saxerne Krig langt indei
Tydſtland imod Frankerne, faa paffer Det fig meget vel, at vade |
Rele ſiges her at være omkommet langt inde i Tydſtland. |

7. P. 441. L. 12. ſammen: Og Denne Veland, Velint dk |
Volund fan have fever med en Sigurd Fofnisbane, ſaafremt ma
antager, at denne fidfteg Dotter haver været gift med Den kom |

Regnar Lodbroc; eller rettere Dette, af vore gamle SEÉribenut

… have blandet ſammen de tvende Lodbroker og de tvende Vols
der, Det har giort, åt man har fadet Sigurd Fofnisbene føre må

Veliat, (om var den ſidſte Volund efter min Hypotheſe.

| WS dd DR. 831
P. 442. L. 8, neden fra; derfra: J våre Kiampe⸗Viſer
af P. Syvs Edition P. 35 tales meget om den ſtore Helt Vidrik
Verlandfen, ſom ffal have opholde fig hos Kong Sterk Tidrik af
Bern, Hans Fader udgives P. 36 for en Smed, og hans Mos
Der kaldes Bodild, en Konge Dotter. Han ihielflog den ſterke
Kicempe Langben Rifer, F. 41 anmarker Syv, at nogle ville,
at Vidrik Verlandfåns Tilnavn hav været Villandſön, fordi han
ſeulde være fod i Villands Herred udi Skaane, og ligge Der bes
gravet paa denne Side af Sylvisborgs Øre ved Siſebec Molle, -
hvor De flare Stene endnu fees. Til Beviis anſores, at Her⸗
redet fører endnu en Hammer i fit Vaaben, ligeſom Vidrik i fit
Skiold. Da Vidrik'med Sterk Didrik og flere Kigmper ſiges
P. 42 at være redet ud fra Hald , og komne fil Bratingsborg,

hvor Kong Nilaus boede, og man haver mange Grunde til at

troe, at Denne regierede i Pye, faa ſynes heraf at folge, at Bras
tingsborg, Dette i det mindfte, haver ligget i Jylland. Og her⸗
af flutter jeg, at dette vedkommer Den Vidrik, ſom haver fever i
Det 9 Saculo, ſaafremt der haver været flere end een Vidrik til,
"thi den ældre Veland ſynes at havde levet Sverrige. Hvad Hald
angaaer, da har det ligget i Viborg Stift i Halds Herred,
og blev i det 14 Sæculo paa me fat i Stand af Den beklendte
Hr. Bugge. ”Gte Danſte Atlas T. 4. P. 677. Men ate Dette
viſer, hvorledes mange af vore gamle Poeter og Hiſtorieſtrivere
Have blandet Perſoner, Tider ogStæder ſammen, alene for i eet
Vark at indføre mange beromte Helte, og at fade Dem handle

pad eengang ſammen, thi Sterk Didric af Bern Døde 526, og
har aldrig været i Danmark. Udi Vendſoſſel figes et Bratings⸗

borg at have ſtaaet. D. Atl. T. s. F. 312. 338. J Viborg
Sujet i Rinds Herred ligeledes, ib, T. 4. P. 655, og dette bli
Poppoe J ver

88 w i > We J
ver maalkkee det retteſte, thi dertil kunde man ride lige fea Hed,

uden at ſætte over Lümfiorden. J Aarhuus Stift, Kalloe Amt,
SonderHalds Herred, Horring Sogn, ſtal ei langt fra Hass
ders Fjord ogfan et Bratingsborg have ligget. Og efrer Nam
net af Halds Herred fulde man ſnart troe, at det rette Bras
tingsborg havde ligget Der, allerheldſt i Norre⸗Hald Herred ſin⸗
des en Bye Hald. 3 Forklaringen over gamle Ord figer Syv,
" at Bratingsborg har ligget paa Samſoe, ja at den betyder hver
en Faſtning, hvilket ſidſte jeg og troer for faavidt at være ret,
naar Det Dog indſkrenkes til dem, Der ligge paa bratte eg hogt
Stæder. Om det paa Samføe taler Syv mere i Kiempe Vi⸗
ſerne P,41; J Danſtke Atles T. 2. P. 426 tales og om det. P.
42 taler Syv og om et i Skaane pda Ifvones, hvor Det kommer
mig rimeligſt for at den ældre Veland haver boet.

P. 444. L. 12; 9: og heraf ſynes at. folge, at den fenere
Anganryr, den 3 fra den ældre, maae efser hans Forfædre at
regne, have levet forft i Det 5 Saculo, eller og forſt i Det 6 efter
" Ottars Forfedre at regne, og da fan man let lade ham leve midt
hendi det 6; Men da maae dog antages, at nogle Ledder ere
borte i hans eget Slagtregiſter.

P. 448. ſidſte Line; Dertil: Udi fin Norſte Hiſtori⸗ T.i.
p. 198 gior han Svafa i Porſtes Vikingſons Saga ogſaa fl
Schwabſted, ſom Reenhielm, Udgiveren af bemældte Saga der
imod ſoger henne ved Ruͤgen, uden Jvil i Anledning af De So⸗
biſte Folk Tacitus Der fætter , pg af Floden Svevus; Og fom
" Dette Svafa ſynes at have ligget ved Oſterſoen, ſaa ſtulde jeg
meget ſnatere falde til Reenhielms, end til Torfæi Mening, ſiden |
Schwabſted er temmelig nye, og ikkun et gandſte lidet Landkab,

PR ER RR 895
hvorvel jeg maae tilftane, ar Schwabſted har i gamle Dage vær
set meget ſtorre, end Det nu værende Amt. Schwabſted, og at

det desuden har ligget rundt om Slesvig, et. Sted der fra umin⸗
Alige Cider har været beromt i vort Norden.

P. 453 x. 6; 920: Den færde vene Broeman antager
Ledderne af Ingvar Vidförles Saga, gt Erik ſtulde være dod 994,
om maaffee bliver Det retteſte, Hvorefter alle de foregaaende
Marstal i det efterfølgende Schema bør fættes 4 Aar ſenere, und⸗
agen Regnar Lodbrocs og Faders Dods⸗ Aar. At ellers Biörn
regierede i Sverrige, da Anfeharius kom did Ind, viſer uovervin⸗
Jeligen, at den Regner, ſom døde 868, ev ej Sigurd Snogöyes Fa⸗
rer, thi vil man antåge dette, Da finder man hos alle vore indens ”
andffe SÉribenter ingen Biörn, ſom paſſer fig til Anfcharii Tid,
nen da maatte enten Regner fely, eller hans Fader Sigurd Ring |
ave regieret der.

P. 453. ZSlagtregiſteret ved Slutningen af Blörn Jerne: .
od hos Langebee T. 1. p. 447 ſorend 815.

Vid Slutningen af Biörn 1, 4 C. fo: Langebec formo⸗
lev 1, e. at han kan have været Refils yngfte Sen, og endda les
et 855. See p. 514. Not. t, p. 546. Ann, 855, 859. p.
so, Ann, 858

Ved Giutningen af E Eric 2: Langebec Le. ermode, at
an er dod Born⸗iss.

J Erie 3, f C. 850: har levet længe efter Langebe Le.
æret maaſkee den, ſom de Svenge glorde til Gud. Ser Lang.
le 474 Nor, .

Prepps *

854 | PN Bd DR
Ved Slutningen af Biörn 2; f C. 960: Langebec I. e. og
p. 473 gier Den Olof, ſom regierede efter Rimbertus ved Anſck
vii anden Ankomſt, til en Son af Biöro, og Ring, ſom efter Ad-
mus L. 1. C, sm regierede i Birca ved Unnonis Ankomſt er
935 til havs Son eller Sannes Sen; Formoder og at Amund
og Biörn hos Adamum bør fætteg imellem ham og Olof: Rings
Sonner, vare Erix og Ewund. Forftiæleu mellem mig og La-
gebec kommer deraf, at jeg haver betragtet diſſe Konger eftu
,” Hervarar Saga alene, i

WVed Slutningen af Amund: Langebee l. e. viſer efter. Rim-
bertus, at han er. bleven indſat igien af de Danſte Aar 850, og
gior ham til en Son af Erik 3, en Broder af Bidra 2, hvilfen
blev P. 473, og P. 459 Not. b jagét ud af denne fin Broder Som
Men imod det at Amund flal have været en Sen af Eric 3, hat
jeg dog Dette, at Oluf Skaurkonung blev Da den 11 fra Sigurd
Ring, da han dog efter ſine egne Ord hos Snosro, T. 1. P. 463
maae kun have været Den 10, ſom han og bliver, naar man [gs
Der ham flamme fra Refill. J

Ved Slutningen af Olaf; tes 960: 'E Langebec l. e. fade
ham doe 964.

Ved Slurmningen af 9 "Eric; * e. 990: Liogebee I, e. lader
ham blive Konge, ſom Barn, og doe 994-

P. 454. ved Slutningen af $. 11. J Leugfedgaul fø
Langebee T. 1. p: 12 opregnes de Svenſte Konger ſaaledes:
1. Regnar Lodbroc, 2. Biårn Jernfida, 3. Eirixr Biarnar Sea,
4. Eirixr Ræfils Sun, 5. Emundr og 6. Bidrn at Hauge, (hver
altſaa Eric Biötros Broder er udeladt, venteligen fordi han regie⸗

redt

PRS RE NR 858
fede faa fort). 77. Eirixr Emundar Sun. 8. Bibra Sim hans (ro
zierede i L. Mar). 9. Eirixr. Sigrfæli og 10. Olafr. 13. Olafe
sænski De følgende Konger komme nu ei mit Forehavende ved. ”
Da nu herefter Oluf Sxautxonung bliver den 10 Konge fra Si:
zurd Ring, begge iberegnede, naar Bidrn ar Hauge ag Olafr vege
leg fra, ſaaſom de iffun vare Med⸗Regentere, og dette altſaa
mukt kommer⸗overeens med Hervarar Saga, og Med ovenmaldte
Navi Sxautxonungs egne Ord, ſaa giver dette en ſtor Styrke til
en Islandſte Hypotheſis, i Det mindſte for Denne Tid af Hiftos
ien, og bevifer at Dev haver været en ældre Regnar, faftfætter
gſaa hans og Faders Levetid. Naar Olufs Ord ret overveyes,
t han er den 10 Eenevolds Konge i Upfal, Den ene efter den ans
en af hang Frander, faa ſynes det at han ikke haver regnet
blant de rette Konger de tvende Brodre Erix og Biörn, den ſid⸗
le, fordi han var fun Med-Regent og boede paa Hauge, og den
orſte ſynes af være bleven udjaget af Amund ; Og denne For:
sodning beſtyrkes ogſaa ved Den nyelig anførte Kunges Lifte af .
angfedgatal. Skade at vi hos og ei have nogen Codex af Her.
srar S., hvorudi denne fidfte og vigtige Deel af den befindes,
på Den trykte ſynes her at være manglende; undtagen N. 345,
im P. 362 Dog flutter med Biden Jarnfide, og derpaa anfører
ans Son Aslac, og Afkom til Pordur Landnama Madur pag
island, ſom jeg forhen har anfort i 6 "Tome p. 406 efter Land-
ama Segs; Sua og N. 203, og N, 192, ſom er udſtrevet efide
en, og gaae lige faa vidt, ſom den trykte Hervarar Saga; Diffe
sende komme faft i alting overeens med Den trykte, i det mindſte
ave de ingen bedre Leſemaader, og P. 180, ſom Det egentligen
ommer an paa, aldeles ingen foranderlige. . P. 181 kaldes den
mmunduc, form i trykte heder Eicikur og ſtrax derpaa kaldes

Amun.-

86 0 TT ORNE DN ..
Amundar Eirexs, og fiden L. 8 ſtager snundar i Stadet for Eric;
men diſſe Læfemaader blive efter alle vore andre gamle Skribente⸗
res eenſtemmige Vidnesbyrd urigtige. Af Torfæi Serie P. 361
kan fees at dette Manuſcript har tilhøre den bekiendte Biorn af
Sxardzåe. P. 363 gior Torfæus en vigtig Forbedring i Hervarar
SER og fætter i Stadet for Biarner fyner voru peir Eirixur Upfsk
ec Biorn Kongur; Diſſe OM: Eirixs fyner, hvorved Denne
"Bidrn kommer ud af Raden, fom og derved faner et Skin,
at der forhen £ Hervarar Sage ei er talet om nogen Bidm,
Og Herved fan man bedre komme ud af Tids s Regningen,
thi faa lader man Erix 1. døe 810, Erie Refils en 820,
og ham er det maaffee, ſom de Svenffe have giort til en
Gud; Eric.3, doe 825, og da kan Bidrn hang Broder gierne
have regieret 829 ved Anfcharii forſte Ankomſt, Saa og ſtadfe⸗
ſtes Dette Derved, at man ved at udelade Bidrn faager da rigtig
ikkun to Ledder fra Sigurd Ring til Oluf Sxaurxonung, ſom allt
have regleret, og alle været Son efter Fader. P. 364 forvilder
derimod Torfæus fig ganſte ved at giore Biörn paa Hauge til en
Son af Eric, Refills Son, ja det, ſom mere er, Eymund og
Eric, en Broder. af Biörn paa Hauge, til een og Den famme
| Perſon, foranlediget hertil, deels ved en vrang Slutning dra⸗
get ud af Langfedgatal, og deels ved ef at tenke paa Det oven⸗
mældte vigtige Sted hos Snorre, Dog anfører han det fiden
P.360—368, og beftemmer noye alle diffe Kongers Chronotos
gig, faner og vigtig 10 Ledder ud, men iagttager ikke, ar Retit
fan ei regnes iblant de regierende Konger. J Arnæ N. 761,
410, udi Skallda⸗Tal P. 115 og 116 ſiges Bragi Skalld, den
gamle Bodda Son, at have fevet med og været Poet hos Ragnar
, Lødbroc; Eiften Beli og Bidrn paa Hauge; hvis Dette er rigtigt,
En . maae

«
be ,
e ' v
- J .
' M (S
' han]
. . i J i
) Fa:
- ' SN [o AJ - 4 sy
,
.

tane han være bleven meget gammel, og da maae ben ældre

tagner have ledet paa den Tid Islenderne fætte ham, og Bidra

aa Hauge, og ei Biörn Jernfide været den Biårn, ſom regierede
29 VED Anſebarii forſte Ankomſt til Sverrige, thi vilde man da
utage Biérn Jernſide, og altſaa fætte Bidrn paa Hauge fenere
ed, fan blev Brage alt for gammel. J Arnæ N, 739, -4t0,
di Skallda Tall, ſom ftaaer bag i den Engelſte Codex af Edde,
iores P. 18 Forffiæl. imellem Brsgi gamle, Bodda Sen, og
Zragi Gamle, fom vat en anden, hvilfen ſidſte ſettes under Rag-
mar Lodbroc og Biôrn paa Hauge, og den forſte under Ragoar
Lodbroc alene ;. Men jeg troer, at diſſe tvende Brager ere alene
sleone til ved en Copiiſt⸗Feil. J den forſte Codex anfares af et
andet Exemplar af Skallda⸗Tall P. 1331, Bragi Gamle, Bodda

Son, under Ragnar Lodbroc, og P. 132 Bragi Gamle under

Bidrn paa Hauge, og P. 146 efter nok et Exemplar af Skallda⸗
Tal Bragi Gamle, Bodds Son, under Ragnar Lodbroc, og Bra-
gi Gamle under Eiften Beli og Biörn paa Hauge, uden at give
tilfiende at diſſe Fulde være forſticellige Perſoner. Maaſkee dens
ne Bragi har faaet Tilnavn af den Gamle, fordi der under Kong
Sverre fevede ogſaa en Poet Bragi, fee N. 761. P. 138 i Skallda
Tal. 3 Pporfinn Karlsefnes S, i Arnæ N. 284, 4to, P, 63 og
64, C. 6 tales om Pordr, en Sen af Bidrn-Byrdu Smidr, en
Son af Porvalld Hrigg, én Sen af Aslac, en Son af Bisra
Jernfide, en een af Ragnar Lodbroe; Pordr var Fåder til Snor-
re, han til Pordr Hefthofde, han til Porfin Karlsefne; Her ere

altſaa 9 Ledder, ſom udgiore efter Reglen 197. Lader mann

Lodbroc fodes 724, faa gaaer Dette hen til 1021. Da nu Kerls-

efne levede ſidſt i det 10 Saculo, faa fees heraf at man maatte

her bruge kortere Avlings-Tid end 33 Aar, og at Lodbroc endda
Svyvvende Deel. ODaaaqa bli⸗

AS

ss. S.B BBS -

bliver fod 724, og Dette viſer, at denne Lodbroe kan pi- hang
vætet Den Engellenderne omtale i Midten af det 9 Saculo. Udi
Arnæ N. 114 A, 4to, P. 6 og 7 ſiges, at Herdalen blev forg
hygget. af de Norſte, da Kang Haldan Svarte legede i Norge,
åg Amund i Sverrige, og hermed kommer 114 B, 4to P. 5 og
6 overeens, hvilfet'er ingen: Under, da Det er en Overfærtelfe pag
Fyanf af foregaaende gamte Original, ſom ſynes at være forf

forfattet omtrent Aar 1300. Og at diſſe tvende Konger mat

. have fevet pan een TiD, bekraftes og ved det Snorrp beretter, at
bereg Sonner Erik og Harald Herfager vare Syndroni, dog
ſaaledes, at den forfte var gammel, Da den anden var ung,
hvilket og gierne gaaer an at jævne med Chronologien; Dog
troer jeg, at man ei maage giore alt for ſtor Forfiæl imellem deres
Alder, baade fordi det ſynes at Harald. Harfager har meget ſene⸗
ve fuldbragt Norges Erobring, end almindeligen tenkes, faa og
fordi den Soenſte Kong Erik Seyer kommer ellers til at regiere
alt for længe, Lagerbring i Sv. Hiſt. T. 1. P. 13 og 14 viſer
- Gorffiællen i Den Tidspunct den Sigurdſte Slægt regicrede i
Soverrige imellem Jslændernes og indfodde Soenſfe Skribenters
Beretninger, og at de forſte fortiene her met Troverdighed:
Gan formoder og at de fidfte ere med Billie blevne vrange, for
ei at tilſtaae, at Prindfer af Danſt Blod have herſtet i Sver⸗
vige ;- hworimod jeg ſoarer, at de ikkun vare det paa Moderne
Side,” men derimod af Rusſiſt Blod paa Fæderne, faa at man
fnarere' haver for den fidfte Aarſag villet giore Der, eller rettere
at man er bleven feder i Vildfarelſe ved Det at de 3 forfteide
Indfodde Beretninger, nenslig Oluf Trætelje, Haldan Hvidben |
ag Inge våre af den: gamie indfodde Ynglinga Xt, og ogſaa vir⸗
keigen regierede et Sted tSoertige: Og Den 4 Erix Vederhat
. | nævnes

BO HR us

mernes ei alene hos Saxo, men er maalkee og Erix en Sen af
zefill, hvilken var en Soe⸗Konge, hvorfore man maaffee har. til
agt hans Son at befale over Veiret, allerheldſt om han har været
en Erik, ſom ved Krigés og Soetoge giorde fig navnkundig, og
iev derfore afde Svenſte giort ti Gud. Vet fandtat 7 Konger fra
uf Trætelje til Oluf Sxautxonung ere meget for faae i Henſeende til

Viden, men de flefte Skribenter paa de Tider udi Sverrige, fag

el fonri andre Bande, toge det ei ſaa nohei Agt med Chroͤnologien.
”, 162 antages, at Emund- og Biörn pua Hauge vare Brodre,

vorpaa jeg dog tocler; Siges og at man ei veed noget om den
orſte, da han dog uden Tvil er Rimberti Amundus. Men mage

liden paa Hauge anſees for den Biåcn, ſom regierede, Da An-

<harius levede, ſaa bliver. Dette uden Tvil rigtig. P. 174 forten

es efter Den Soenſte Riim ⸗Kronike, at Erix Vederhat og. Erik

gyer have pæret zen Perſon. P. 504. Not. 1. ſtadſeſtes atter
ed en nyt Grund, at Bisrn paa Hauge og den Bjørn Anagatine

rædikede for , have været cen og Den ſamme Perfon. Ved den

eilighed anfores Officia propris Petronorum Regni Sveciæ,, trykt FR

”oin 1702 , en Bog, ſom jeg ikke Har feet, od hvor Ansgarii
zörn udtrykkeligen kaldes den. anden, hvilfet Biörn pga Hauge
gfaa er i Den Sigurdfre Slægt efter Larigfedgatsl. J

P. 470. L. 2. dem: Og heraf maae man ſlutte, at Cerdié

4€d fine. Veſt⸗Saxer er kommet til Britannien fra Landene ſon⸗

en for Elven; Dog er det ogſaa ef urimeligt, at Gewis fan
ave havt tvende Sonner, hvoraf den ene, hvis Navn Da er

bekiendt, har nedſat fig fonden for Elven, og Esla Den anden

gevet norden for ,; hoilket ſidſte maaffee ſnareſt bliver det retteſte
NE QOaqq …. : fov

—
—

- EN ' i

260 OR I — —

J for det Slagtſkab, ſom jeg ſiden ſtal vife, at have været im⸗
Jem Cerdic og en Ipdſt Prinds.

E. 471. In 6 neden fra; vare Iyder: (Rimeligen Have
Hengſt fort med (ig baade Angler og Iyder, ſendt De fleſte af de
forſte til Northumberland, og beholdt de fleſte af de ſidſte hos
ſig).

P. 475 ved Ædguin 512; Men da dette Aar af Ædguins

Fodſel er urigtigt, og man vidſt veed, at Ædguin er fod 590,
fag bliver efter Reglen af 33 Aar Sguerthing fod 425, Sibald
320, og de ſoregaaende efter de Tal, ſom ſtaae hos Dem.

P. 484. L. 5, neden fra; Winta: Maaſtee Cafere, Wil-
gels, Vinta og Sigge have været Sønner af den Saxiſke Odin,
thi de 3 forſte nævnes ei af vore Skribenter, og den 4 nævnes
vel, men giores til Frankernes Stamfader; Venta, di Vee
og Vegdeg ſynes at have været een, og Veorelgeat mmaffer ei mm
Son af nogen Odin, men kun en af hans Affom. -

P. 490. L. 6, neden fra; Son: hvoraf Fulde folge, at
der ikkun havde været cen Ballder, hviler dog ikke vel kan fore;

"Bed med den rimelige Hopotheſe, at Der i den Sariffe Odim Gå
haver, i Anledning af Saxo, levet en Horher og en Balder. Byg
Anledning heraf vil jeg anføre af Roftgaard N. 55 i Peder Sym

Collecdaneis P, 742, hvor denne Mand formoder, at Baarup ber

frives Borup, og at der ligeſaavel ſom Booslund har Navn af
Boo; men dette er virkelig kun en Formodning, og Det én heel
los Formodning.

P, 491. L. 6. Elven : Rimeligen har Gevie været heel ung
da hans Gader Vigga bøde derfore regierede Oluf og hans
U Son

|

| FN RH DN LL 861
Son Nozleik | Angeln, allerheldſt den forfte vår gift med Fre.
… vins Dotter, en Soſter af Vigga, og hun Moder til Hugleik,

og herved blev Angeln foreenet med Riget paa vore Her, og
fiden med det Danſke Rige'i Skaane. Efter al Anſeende har
"Gevis ei villet lide dette da han blev voxen, og derfore Draget læns
gre ſonder paa, og blever Veſt⸗Saxernes Stifter.

P. 492. L. 13. Roric: Eller maaffee ſnarere til Harald Hill-
detann, ſom var en Son af Hrærec Slauggvanbaug. " '

P. 492. L. 21. Saculo: Øen efter Ledderne hos de Engel⸗
ſte Skribenter maae Vermund &c, have lever 1 Saculum ſenere,
men. her bliver Sporsmaat,e om ei negie Ledder ere udeladte hos
dem.

7. 493. L. 2. borte: Maafree og Odin haver avlet Vitei.
gete i fin Alderdom, og herefter bliver Virhleg ei en Son af
Odin, men den 3 fra ham; Dog fan den Sariffe Odin gierne
have havt en Vegdegz, Venta: eller Vela til Son, fra hoilken
Kongerne i Kent ſtamme.

P. 493. L. 14. Rige: og derfore have vore Skribenter ei
regnet Vitelgeia iblant Odins Sønner, heldſt om Denne min For⸗
modning er rigtig, at han er Den ſamme ſom Beldeg eller Ballder.

P. 498. L. 3, neden fra; figter: Men da fan Vermund ei
have levet efter Virhleg, med mindre man vilde antage tvende af .
det Navn; En paa de Dank Der, og en anden og fruer i
Bngejn. . s

P, 503. I 16; B2: N, 18. | |
| Oagaa …… R, $12,

862 0. NÆ
P. 512. L. 10, neden. fra; Stamfader: hudraf fones at fig
De, at vi ikke have tager vore Slagtregiſter af de Engelſte.

a
— — — —— — AS

P. 522. I. 9. Ting: og hår Randver maaſtke været gift

med Ingelds Dotter, ſaa haver dette ogſaa kunnet give Anled⸗
ning til Forvirring. Siden: tillader der gierne, og Man ved
desuden ellers ikke Randvers Dronning; og herved kan man ég
desbedre forklare, hoi Harald Hillderanp ſafte Randvers Son Si-
gurd Ring til Konge i i Sverrige, thi han var da paa fin Moders
Side af Det gamle Svenfle ynglinge Konge Huus.

P, 524. L. 2. Aar: Og hermed kommer overeens hvad der
fige6-i-Landosmæ 1 C. og i et Fstandf: Fragment hos Lengebee
T. 2. P. 31, nemlig at Adrisnus var Pave, da Joland blev funs
Det og beſat, og han regierede fra 867 til 872, |

P. 524. L, 8." Hvidben.: J Arnæ N, 281, 4A0, P. 6 figes,
at Kong Olafr Hvide var en. Son af Kong Ingisild (Hvilfen van
teligen haver ikkun været en Soe⸗ eller Hær Konge, ligefom Sens
nen). Kerill Flatnef giores tilen Sen af Bisto Bune Porſtein Rauds
var en Son af Olafr Hvidben, ſom faldt. Krig paa Friland.

P, 531. L. 15. regierede: Af Viga Glums Saga ere endt
flere Manufcripter iblant Arnæ, nemlig 164 Ai Folio, fom erx
ældre end 164 B, og hvorudi de ved Ørevne Variantes ere af en ans
Den Codex, fom hav tilhort Gyldenlöwe. J den ſiges figefom i
582, at Helge Magre var en Son af Eyvind Auſtman, men Mos
deren kaldes i Varianten udi Siden Refaure, og ligeledes iN. 1430
Folio, men derimod Rafaute i N; 160iFoliø, Fremdeles ſigesi N.
164A, 162, 1430g9217BiFolio, at Raumsdal ligger iRanmsdale
Fylko imellem Sudmar og Nordmar, og at Blörq Bune var en
mægtig Nand og af ſtor Slægt, ' og at fra Helge Magre ſtammede

“ 2 z HikkuoD overens I med den. FSLIN undtagen i nogle —*
din i Ogographien, og enkelte Ord. Naar Dev i den trykte
br Bing ſtager erit ſian, ſtaaer derimod i 308 og
10 ,. 9 i 193. B> 160, 164 A og 143; alle FE

i og enbes i alle diſſe Codices meger —
wetrdkte har 28 Capitler, ſaa have derimod 217
rvA og 509 ikkun 27, og 164 B har fler ins

4 jeg, at alle diſſe Codiees, ſom ere temme⸗
uigen tryg a ere "ni gone. efter ældre og forfkæltige Codices, og
venligt, flet Månbraner,

gen; Og heto

Å fandfærvig; og i: ei ikke uvigtigt Indhold anføres P. 4 088.

4 dere Gepealogie: E

NHiorleit FE FE Sigurd Fofnisbene (Cirea 704).
(Circa 784; 7 ” Aslsug ce. 237) .
rr Ea Sigurd Orm i oye (C. 757).

i d ”): — 7 z]
Oblaud (68 i. TT pora (C. 790)

røde (€ de (C. ——

— — *
Hogne hin Hyde
(C: 383)3 s%

vjt hin Skialge 4 BE).

Det

5 — — Aar 1015).

” Det er klart, at Oluf hin Hvide er her Den lamme re

864 ” KS E —— eN

Hvidben i min 6 Tome P. 524, hvis Fader hedte efter Areå og -

vore paalideligſte Skribenter ei Ingialid, men. Helge; Med de -

Ingialds Fader igien hedte Frode, faa har dette nok bragt Forfatteren -,
af Foftbrådre Saga i Forvirrelſe, og til at tenke paa wore gamle
"Konger Ingialld og Frode, hvorvel jeg maae tiltage; at han ei
falder Dem Konger her. Og da Eyvind Auſtmane Dotter var
gift men Porftein, en Son af Oluf Hvidben, ſee min 6 Tome.
. P, $24, og Eyvind Auftman felv med en Dotter af Rolf, om
var en Son af Ingialld, og Sonnes Sen af Frode, fee mia 6
Tome P, 533, faa kan alt dette have bragt Ealtbrædré Saga i For⸗
virrelſe, og formaaet den til at indſette en: Frode”iblant Olaf
Hvidbens Forfæbre. Bag i Arnæ N, 552. Cy 410," férefommer
en Chronologie over Grettis Saga, ſtrevet med Arnæ egen Haand,
og uden Toil af ham (elv forfattet, hvorudi figes at" Grettir blev
fod 986, Dræbt 1031, og hang Drab hævnet: 1033 udi Cons

, ftantinopel paa hans Drabs⸗Mand ångul! eller Aungull, (hvor⸗

af ſees, at det Navn Angull har virkeligen været i Brug her i

Norden, og det i ſene Tider), ved Grettirs Broder Dormund,

og da var Harald Sigurds Gon Hooding oder Varegerne i Cons

| ſtantinopel, (hvilfet Aarstal, om det er rigtigt, viſer, at Siaget
ved Stiklaſtad fan ci være ſteet 1033, ſaaſom Harald var med i
Det, og opholdt fig fiden en Stund | Rusland).

P, s41. L. 17. Uaptfoinbed: —E Byo, ſom er
udfkrevet af Flateyar Bog, tales intet om Piger. ali Ssepkter
gaaer ei faa vidt; DÅ N. 103 i Folio for age derſig ligeledes
Udi Flateyar Bogen Col, 10 ſiges det mt Bugs». Børs >

Odin, J Tabellen efter Bidrners Fandinn "NERE
adt,

4
⸗ * . E
Ed 7
…… & oe. ae ? :? ae e ce
U Æ «

g

|

i FH HR . ER
wecht, ſom derimod ſtaaer ſaaledes i Flateyar Bogen: Jorm-
frode, ſom vi kalde Jorund.

P, 342 ved ſidſte Linie; Finmarken: Lagerbring viſer J
So. Hiſt. T. 1. P. 113, åt den Veſter⸗Gothiſke Skik at vælge
Dentil Konge, ſom med fit Legeme beſt opfyldte Den ledige Thro⸗
ne, ev efter De Tider ikke faa daarlig, da det kom an paa fore
og fore Lemmer ; Mener og, at dette ikkun haver tildraget fig i-
en liden Deel af Veſter⸗Gotland, da Gautes Afkom regierede i
den ſtorſte Part. JArnæ N. 167, 890, P. 99 forklares i den
Babel pm de Fugle Bondens Huus⸗Karl ſaae flove; Budlung
Dana ikke ved Hrolf Krake, men ved Hæner, Konge i Dan⸗
mark.
443. 1 13, Ramiind eller Remund. er maaftee en anden end

Hromund.
P. 543.L.2, neden fea; Danmark: Maale gt bib Hs

eyer ſigtes til Lade.
P, 546. L. 10, neden fra; er: med mindre Sand n

forſtaaes her vd Reid: Gotland.

P. 546, L. 3, neden fra, Normandie: Udi Alaflecks Sagt
N. 521, 4to, P. 29 ſiges Wilhelm, Konge i Valland, at have
været en Son af Alaſſeck, og i N. 182 Folio P. 1 'Alafleck igien
at have været en Son af Halfdan Brane Foſtre. |

P. 548. vad Slutningen af 6. 19, Udi en Edition af Man-
leville uden Aarstal. og Sted, hvorefter følger itinerarium Lu-
lolphi de Sdehed; gg M, Pauli Veneti, alle paa Latin, ſiges i
et 27 Capitel sat Florentia var Mormoder tik Orgerius Danus,
Feer. hvig Nabe høn bygde en Stad paa Øen Lombe eller oms -

Syvende De, Rrxrrrr bar—

e et & »
X

Na

+

⸗

pr md

we RR.

bar, hvilfen Bys føden forandrede Navn, og Faldtes i Mende
villes Tid Singlant; Og denne Øe foneg Mendeville at legge lt
Wihiopien, eller og nedre Indien; Men der tales intet om at
Florentia, eller Florentins var en Dotter af Samfon; og heraf
Ngutter jeg, at Mandevilles Reiſe ev interpoleret. Udi Den Frans
"fle Overfættelfe af Mandeville ved Bergeron tales aldeles intet hes

om, hoilket ev ingen Under, da han ikkun Bar giort et meget
fort og ufuldftændigt Udtog.

P. 549. L. 4. fabelagtig: Dog var Ano paa fin Moders
Side beflægtet med den bekiendte Ocvar Odd, hvilket kan tiene til
at faftfærte Den ſidſtes Levetid.

P. 554 L. 4, neden fra; Maade: Da man noget ben i
Det 11 Seculo finder, at Soenſtke Prindſeſſer boede paa Ullera⸗
kur udi deres Faders levende Live, fee Lagerbrings Øv. Hiſt

TT. 1. P, 224, Faa riener Dette til at. ſtadfeſte i denne Poſt Fros
værdigheden af Gautreks Sage.

PF. 560. L. 19. Neri: Bilde man troe at Hrdlf Krake hav⸗
De levet med Den Ella, ſom dode 590, og var dod for ham, de
maatte Frankernes forſte Sigefrid maaſkee blive Sigurd Ring, sg
Yglændernes og Engelændernes Regnar een og Den ſamme, men

det fan ikke beftaae med Regnars Silægt: til Gorm og: til Herald

Harfeger. 3) At Algaut mage have fevet flænge, fiden han ægte

” De Datteren af en Mand, fom levede med Hrol£ Krake; og ſelv
levede endnu i 4 Led fra Hrolf Krake. p

. P. 563, L. 10, neden fra; Gæcule: Vihe man her tænfe

paa Huing Wilhsim i Normandie, es Sion af Rollo. da maat

te det være ſteet i 9 og 10 Seculo hvortil ere. adelige Grus

'… . B de,

| ER Ce Fa 0. se
de, ſet Wet min ⸗ Torne P. 543546 safer af Sørig, spor
> der Hredu Sogur.

P. 564. L. 15. Sverrige: Arnæ N. 343, 40, ſom er
en Membran, i Sagan af: Grim Lodinkinna, fom var Fader til
Orvar Odd, ſiges P. 82 og 83 i min Affkrift, at Ingialid, en
Son af Asmund, og fom var en Ven af Grim, men noget ek
"Dre, ægtede Dagny, en Dotter af Gnodar Asmund, og Soſter
af Kong. Olsf Hardftein , og avlede med hende Asmund, FJoſtbro⸗
der af Or hin Vidfårje, eller Orvar Odd, ſom var med Sigurd
Hring Bravalla Siag. Da man nu af IHuges: Saga ſeer, at

. han var med Gnodar Asmund, ſaa ſynes heraf at folge, at Illoge
og denne Asmund have levet i Begyndelſen af Harald Hilldetann-
TD; eller og fort forben.

Rettelſer i den 6 Tome.

. 9. $. 2. L. 9. dem: eller og maaſtee farer: bare de ſam⸗

me, og fodde paa nye. |

P. 54. L.9 neden fra; (92): og gandſte, ſom Han anfover
Ordene i N. 16 og 18: | |

P, 54. ſidſte Linie; "Humble: eller og vrbæ. |

P. 86. L.4 neden fra; Tradition: Då Wallingford bar
fra Engelland, og Dudo fra Normandie, og den forſte, eller
Lettere den Anonymus, font han i fin 1 Deel haver fulgt,” ledede
ei meget længe efter Den fidfte, faa bliver Det Sporsmaal om
han haver fit fra ham; Ja, det er ikte utreligt, at de Danſke
have, fort faaet. fat paa Denne Trojaniſke Herkomſt udi Engels

Rrrrr land,

268 res > SR

land, (og deſto lettere troet Den, fordi de udi deres Velaspe fin
De, at der taltes om Ida Slette, hoilken de henforte til Troja),
ſaaſom Britannierne havde fra meget gamle Tider denne Grille i
Hovedet, ſom alerede findes hos Nennium, en Skribent af det
9 Seculo, og en gammel Sariſt Poet, ſom Whelock hat overs
fat pag Latin, See Wynne's Sortale for Hifory of Wales " 8.
P. I.

P. 89. L. 4. Svenfke: (Det retteſte bllder maale, at
troe, at de Danffe flamme fra De Svenſte, eler rettere de
Gother, ſom beboede det egentlige Sverrige, og maaffee endda
ikke kaldtes Soenſte, og at De Have trukket fig til Skaane igien
nem Oſt⸗Gotland).

2. g9. ſidſte Linie; Saafremt man i antager den af Hern
fer, med mindre man vilde troe, at Folket havde Navn efter

Landet, ſom ofte ev ſteet gamle Dage. |

P. 95. L.8 neden fra; Mure: (eller, fnavere ſaldede Zreer,
hoilke endnu i Norge kaldes Braather, og ſom Der ſiden ſættes

Ild pag, for at rydde til Ager).

.— P,99. L. 9. vort: Imidlertid tv det dog ikke urimeligt efs
ter Lægden af og Omgangen mellem diſſe tvende Folk, at Friſer
kunne have hiulpet Saxer i at angribe Angler og yder).

P. 99. L. 16. Nörniſſom: (hvilket dog omtrent ſtager i det
forhen anførte Skrift af Gaſſaro, nemlig Aar 597, faa at det

andet, om Pontanus ej haver feilet, maae ſtaae i hans andet

Skrift, ſom jeg ikke haver ſeet).

7 P, 216. L. 6 og 7. Trovardighed: Iblant Arnæ ME, har
N. 354 Keflu, men ſtrap efter Brefir,. og ien Afferift af en Co

|.
. "
.
» se, v
” 4
"4

RR BEN 2609
dex fra Jsland, ſam jeg beſidder, faner og Brevpv. Desuden
diſe alle andre Omſtandigheder, at Denne Saga ei kan vare ſtre⸗
bet forend i det 13 Sæculo, hoorvel jeg derfor. tilſtaaer, at ens
deel af dens Inhold er troværdig, og grundet paa gammel Sagn. -
Dog Skade at ingen. Bifer anfores i den.

P. 224. L, 8. Laugana: Udi willibaldi vita Bonifacii tales ”
am Floden. Burdo i Frisland, ſaa det ſynes næften at Borda
bor ſoges der, men da mage jeg tilſtaae, at deter mig ubegribelige,
at Frankerne have forfulgt Saxer og Danſke lige til: Coblentz,
allerheldſt Det ikke var Veyen for de tvende fidfte at komme hiem
paa. | — | 10
7. 237. L. 7'og 8. Regimente: Langebec T. 1. P. 4. Not:
p. og P. 8. Nor, i, vil, at vor Odin og den Angel⸗Saxiſte Wo-
den have været cen og den ſamme, fordi de have ſamme Forfæs
Dre, og fordi den Saxiſte Wodans Son Beldeg. kaldes af vove
Balder. Imidlertid er det dog mærkeligt, at i Edda, Snorro og
Langfedgatal. forekomme iblant Odins Sønner faa faae af bem,
ſom Angel:Sagerne tillegge Deres Wodan, og de, fom,vi tillegge
vor Odin, have de ej et Ord om, undtagen Ballder. Men deg
er jeg nu ikke utilboyelig til denne Langebecs Mening, naar ders .
hos tilſtaaes mig, at der haver været en anden og fenere Angel⸗
Safiſt Odin i det 3 Saculo, ſom Saade fan fees af abrenunciatio
Diaboli, og af den Saxnera, fom forekommer hos nogle Engelſte
. Skribenter, og ham troer jeg at have været Fader til Wegdeg 26.4
hoilke De Engelſte Skribenter have ved Vildfarelſe tilſtẽevet den
” ældre Woden, ſom var vor ſidſte eller tredie Odin, Anuales Od.
denſes i Finnzi.H, ecel. Isl, T. 1. P. 200 Not, e berette, at Odin

— berhudie at regiere Aar 3449 efter Skabelſen, reglerede kun i.8
Rrrrrs | . Aar,

LJ
- —

i RE EN |
"Har, og blev ibielſlaget og begravet ĩOdeuſe. Eſter Tiden
maae de have figtet til Den mellemſte Odin, men Omftændighes
derne ſynes at paffe fig paa Den Saxiſte, og har han maaſtee ik⸗
kun regieret i 8 Mar, nemlig fra den TO af han begyndte imod
" Frode at paaſtaae Herſtabet over Øerne, Biſp Finnor joenfen for⸗
kaſter vel alt Dette, og paa denne Grund og flere fradommer Sæ-
mund Frode reent diſſe Annaler, Imidlaertid er det dog ei. uris
meligt, at noget i dem fan ffrive fig fra ham Hvorfra Lyfchan-
der i fin ſtrevne Fortale for hang ſtore Kronike har Det, at en
Fyenff Kiobſted ved Navn Giertrudminde (nu. Kierteminde), .
Fulde have faaet Navn af Odin, hvorvel han felv bifalder en ans.
Den Oprindelſe, det kan jeg ikke fige, uden Tvil er det af en gam⸗
mel Sagn paa Fyens Land, hvoraf Dog ſtes fan meget, ar Fyens .
boerne have bevaret den Efterretning, at en Odin: haver været
hos dem. En anden Oprindelfe til Navnet gives i Danſte Ax
les T. 3. P. 460. Med de 8 Aar Annales Oddenies tilffrive de
veg Odin, kommer overeens, at Saxo P. 45 tillegger Oller, ſom
blev kaldet Odin, et Regimente af 10 Aar. Med Langebec iſtem⸗
mer og Torfæus P. 123 i Serie, at den Sarille Wodan, og vor
Odin. have været een, og beraaber fig paa de Engelſte Slægtres
giſteres Adfilighed. Legerbring i Sv. Hiſt. T. 1. P. 580: Non
2 vifer af Othars Reiſe, at Anglerne ere komne fra flere Lande,
end fra det Slesdigſte, nemlig ogſaa fra Sieland of de andre
Der; Thi vel legger han og Skaane til, men Det er uden Toil
ikke vigtige, thi det gior han, fordi han overfætter i Othare peri-
plus véd Skaane, da det Dog bør overfættes. ved Iylland. Denne
Mening i den gamle Saxiſte Kronike P. 7, ſom er revet 1489,
og udgivet af Pomatrio og Dreſſero, at Sagerne ere, da de kom⸗
me til Thaͤringerne, forſt landede ved Stade, huer de nedfatre
REE | fg,

ER ED IV BE

Møre og hvovaf den fit Navn, er vel: tildeets ikke urigiig, naar
het anſees for den forſte gang, Saxernie fatte. fig med. fonden for"
. Elven, thi Stade ligger lige over for der Holſteenſte, Saxernes

” ldfte Bopæl; Men. hvad Navnets Oprindelſe angaaer, da troer

jeg ſnarere at det betyder et Skibs Stade.

P. 238. L. 4 neden fra: 3 Codice . Wormisno "i Edd F.
38 kaldes han udtxykkeligen Odins Sa. SOLE

P. 278. L. 15. om: Maafkee den ſamme ſom t 6 Tome Pe.
275 figer det (amme, og ſom ſtaaer forſt anfort i Noten 97.
Vel er Der Forſticli Aarstallet, da den ene hat 879, og den”
anden 881, men det et nok urigtigt hos Bosſchaeris.

P. 284. L. 9. for Det forfte: i Forſtningen:

P. 303. L. 12. Friesland: Dog da Danffe nedſatte fig i
det 9 Sxculo i Det rette og gamie Friesland, faa er: Det meget
rimeligt, at Frifer derfra, have fuge Med Dem paa deres Soetoge
til. Engelland.

P. 315. L. 14. Thuͤringen: Dog tviler jeg nu paa, at
Samo har regieret over Venderne i Caͤrnthen, men ſnarere over
Dem iBoͤhmen og Nord⸗Tydſfland, dog ſtaaer mig dette imod,
at de Frankiſte Skribenter vidne, at hans Vender ſtode for hans
Fit under Avarerne; Men vel mueligt at varerne have ftrafe
Deres Magt fad langt nord paa, da vi ingen rette Skribenter
” have: om dem. Men da Det og er vidſt, at Langobardi hiulpe
Frankerne imod Samo, faa ſynes det at være noget langt, at lade
Dem marchere til Boͤhmen. Har Semo Derimod regieret i Caͤrn⸗
then, faa er det og noget langt hen til Thuͤringen, og Sora⸗
berne. Desuden ſpnes Dagobert. altid at have marcheret imod

ham

$72 EN H.N
ham over Mes og Maynz, hollket ci er Bepen til Eaͤrnthen.

Med denne Samo eve maaſtee Venderne eller Viterne komne int
i Frisland.

P, 344. L. 8 neden fra; Regningen: Da man vidſt veed
at Harald Harfager er dod 932, faa maae Olufs efter Dette være
dod Aar 291, og lades Dan Myxillati ude, fom han bor, da 328,
og herefter ev Sxiold dod Aar 97. J Ættar-Tal fra Adam udi
Arnæ N. 281, 410. P. 220 ſiges Olufa at have været Dotter af
Vermund, og Moder til Frode Fridſame, men da dette hele
Slagtregiſter er taget af Flateyar Bogen, faa kan det ikkun ans
ſees for eet Vidnesbyrd med det i den. Det ſamme maae og
ſiges om det Ættar · Tal, ſom findes i Arnæ N. 167. 8vo. P. 32
— 38, thi det ſynes ide gamle Tider at være "sande taget af
Flateyar Bogen.

P, 363. næft ſidſte Linie; for fin Herkomſt fra Guderne —
fordi han ſtammede fra Guderne.

P. 390. L. 3. Gautrex: Dog Tiden tillader ei, at diſſe
tvende Gauttexer kunne have været cen Perſon.

P. 414. L. 14. Anganters Sonner: Ssxo nævner ei Fade⸗
vens Navn, men ſiger, at Anganter var den ældfte af Brodrene,
altſaa kan Faderen gierne have hedet Andgrim, og Saxo Derved
figte til famme Kamp,. fom han P, 93 lader under Frode Frede-
. gode fee mellem Hialmar og Atvar Odd paa den ene Side, og

Angantir' og hang 11 Brodre, der alle vare Arngrims Sonner,
paa den anden Side. Dog maae jeg tilſtaae, at Kamp⸗Pladſen
er forfiællig, paa det ene Sted paa Samſoe, og paa det andet
paa Roliung.

P. 420.

ng FO 483

E. 430. L, 12. nboter: Fog Dette bortfaldet, derſom
Gylfe i Herverer S, ef har været Den Svenſtke Konge, af det Navn.
J bemeldte Saga faldes han og alene Gylle, uden at der ſiges
hoem han var, eller hvorfra.

P, 422. L, 6. hvor og — hos hvilken Skribent ogſaa.

P, 439. L. 16. fer (nei, Der er en anden Bland Saga
under der Navn, fom dog kommer meget overeens med Den).

Pi 443. L. 3, neden fra; Sverrige: (dog den Judvending

om Gylfe falder reent bort ved det forhen af mig fagde, og da
Jotun Plaſſe; ſom levede med Svefurlami, maae dog have været
en anden, end den der levede med vor Odin; Eder. og ſnargeg et

Pi⸗ſſe ved Vilfarelſe bleven indbragt, fordi vove Sage. Sr,

ei kiendte flere end een Odin).

P. 45 1. L. 15. ſenere Riörn: Dette er en Feil af mig; thi i
Snorro talte der om Biörn, Eric Sigurfæbs Fader, men n higer & ti ER

at han havde det Tilnavn påg Hauge.

P. 466. L. 3. Tydſtland: Dog ſtrider Hhetimod, at da Hen. J

gift gif over til Britannien, vare maaſkee endda ingen Saxer i
Oft:Saren, hvorover man og maade troe, at de, fom Da alerede
beboede Weſtphalen eler Veſt⸗Saxen, kaldtes ikkun flet og ter

Saxer, og endda ikke Veſt⸗Saxer. Fa da Cerdic endog gik ˖

overjtil Britannien Aar 495 tviler jeg pan, at Oſt⸗Saxer vare -
endda til, thi de ſynes fornemmeligen at være opkomne efter Det

Thuͤringiſte Riges Undergang.

—

P. 471. L. 11. Troverdighed: Dog har Ide maat vere
meget ældre end 27 Aar da han kom til Northumberland, faar.
ſom han da havde 12 Sonner, hvilke af nogle SEribenter udgis ”
ves da for at hane været vorne Man kan derfor gierne da tillegge

hamen Alder af so Aar ' hvorefter Wodan maae være fod Aar I 63.

Syvende Deel. Ssss dl HE Frata⸗

Me. — J Be.

Fratagelſer i den 6 Tome.

163: L. 1t og 12; da man ellers EH finder, at Marco,

manni er et almindeligt Navn for De Nordiſte Folk (diſſe

Ord ere urigtige, og udſlettes derfore, for der folgende Kold P. 165).
| P. 452. L. 4 og 3, neden fra; Sam falder Snorro Biom
paa Hauge (diſſe Ord udſlettes, ſaaſom de ere urigtige). |

P. 12./.2. Melz |. 6 læs -
p. 20. 1..7. Slægteffab » -$
p. 32. |. 8 neden fra; Skribent ⸗
P. 39. J. 14. troligere s ⸗
P. 45.1. 14. 'Ardar. "ss ⸗
p. 47. 1. 4 neden fra; ger ⸗
P. 51. ]. 16. usquxæ⸗ ⸗
p. 53. l. 6. alene ⸗
p. 63. I. 9 neden fra; VWiſ⸗ ⸗
p: 70. 1,.10. Dem J ⸗
… … I 20. ham. ⸗ —
p. 71. .. 17. indſende⸗ ⸗
p. 74. l. 2 og 3 Viger⸗
p. 77. Lig. tandbyes
p. 83. E 17. noget⸗ ⸗
p. 85. ]. 3. eognonime ⸗ ⸗
| J. 16. gamle Veteri ⸗
Not. (35) coll. ⸗ ⸗
p. 89. $. 5. L4. ham. sr ⸗
P. 90. I. I. kaldes . ⸗
P. 94. |, 16. de ⸗ ⸗
p. 99. l. 14. Goſſarus ⸗ ⸗

p. 109 1. 6 neden fra; Betydning ⸗
⸗

P. 138.14. Marechakci: s
P. 140, 1,2, Ttetzes⸗

Trykfeyl den 6 Tome.

Mela
Slegtſkab
Skribenter
troligt
Ardsd

geff

usqve
allevegne
Reiſe

Bel
den
udſende

Vigen

Landsbye
meget;
cognomine
gamle, Veteri.
col.

ham;
kaldtes.

fta de

Gaſſerus
Betydning)

Marefchalci
Tøctzes.
RENEE P, IAMa.

P. 142. 1. 6 neden: J Borberernt

l. 5 neden ta; nnder

p. 144. i Bredden 15 Af Donia

P. 144. fidfte finie: Arnoldus

p: 147. J. 6 neden fra; Teutonis

p. 1748. 1,9. Banumand

b. 348. I, 8 neden fra; Thedsifci

P. 149. G. 11. I. 7. underføge
P. 157. I, 13. Denubia (18),

P. 159.1. 11. Mordalbinger.

1, 12. Da: s
p. 165. I. 12. nnde $
p. 174. I. s.

(RR SEK SR SERENE. HEN

p. 187. Not. oa. m 8. Jar —R

P. 198. I. 14. ler
p. 203. I. 1, Donionum ⸗

p. 206. I. 12. Venſkeligen

p. 206. næft fidge Sinie; Mormannerne

p. 110 (oven til) . ⸗
P. 111(oven til) … . 2

P. 21$.]. 7. bragt ⸗

P. 217. Not, (94) 1 2. vocnm, varia

1, 6. hsrmonis binis

ø

⸗

0 hed
.

1, 9. lectante, ufu ⸗
IlL. 10. gent⸗ ⸗
P. 227. L 10. hun s ; ⸗
p. 231. $. 19. I. 14. hugge⸗ s :
p. 235. I. 11. Geflon >» ⸗
P. 242. I. 13. diſſe ⸗ ⸗
P. 254. I. 15. vid ⸗ ⸗
p: 257. 1.5. det : »s 6
P. 294. & 16, Modet ⸗ ⸗
J. 2, neden frø; iil ⸗
p. 306, L 9. 3 38 2
p. 351. l. 7. 5. *
p. 362. * mne Linie; form g 2
P. 386. 1,6; 2 8
1, 17, Sogn ; g ⸗
Ss dåd 2

8835

Barbarerne.

under

17 Af Donia

Aluredus

Teutones

Danemand

Theddtiſei

udfinde

Danubia (18), (

Nordalbinger
a .

tvende,
en,

lien
Donunum.
Vanfkeligere
Normannerne;
210
211

brugt

vocum varia,

harmonia, binis

lectante: Nec arte
tantum, fed ufu

gens.

ban
hugge

Gefion

ſorommaldte
vidt

-

kommer.

—tegiering

P. 333.

Kå .
3

KOEN

P, 388. 1. 7. 2 las8.
p. 393. |, 14 613.. 88 619
p. 395. 1.14; 790 22398
p. 396. 1. 6. efter —8 ⸗ for
p: 398. 1. 7. neden fra; han — . Are
p. 402, 1. 7. Landnama Aar : ⸗ " Lendssma, Aar
p. 403. 1,11, Loft ss Et Lopt (og ſaaltdes
J . rettes Loft allevegne)
p. 404. i Slegtregiſteret: SENE . |
- $ Ornulfur 913 Lg + s. 903 ”
946 —63. 936
536. 946.
XY Ambiårn 927 J— ⸗ 336
937 . 6 ” 947
. 910 o⸗ ⸗ 904
J Arnoddar 928 ⸗ ⸗ 938
338 ⸗ 948
913 "3. g 91 8-
888 ⸗* ⸗ 890
J Arnfridur 929. ⸗ ⸗ 939
919 ⸗ 929
J 8233 904
.Slægtregiftet i Vigeglum f. død

É Øg . ss
p. 409 i Slagtregiſterete Gtrægen under Regnar Lodbroc udſtty⸗
ges, ſaavidt den ftaaer over Hundaftein, .
P. 409. I. 4. Manuſcripter sr Manufeript

P. 411. 4.5; 267 É…… ⸗ 257
p. 415 i Slagtregiſteret: Valldur ⸗ Valldar
P. 451. 1 10, Reflils s ⸗ Refils.
P. 453 1i Slagtregiſteret Eiric Lirie rs
Biörn 2 Biõrn. 3.
5 Eric ⸗ ⸗ s Erie 2.
Eric ⸗ ⸗ " Erie 3.
Biorn $ * Biõörn 2.
7 Eric ⸗ ⸗ 7 Eric 4.
J g8 Biorn ⸗ 8 Biörn 3.
Pp. 560. J. 13. wende "mn trende,

AL

THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY
REFERENCE DEPARTMENT

This book is under no circumstances to be
taken from tho Building

farm 4140

8

— — —— ——

— — — 442. —

ve.