Skip to main content

Full text of "Danmark, land of folk;"

See other formats


Go  ugle 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  thai  was  preservcd  for  general ions  on  library  shelves  before  il  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  projecl 

to  makc  thc  world's  books  discovcrable  online. 

Il  has  survived  long  enough  Tor  the  copyright  lo  expire  and  thc  book  to  cntcr  thc  public  domain.  A  public  domain  book  is  onc  thai  was  ncvcr  subjecl 

to  copyright  or  whosc  legal  copyright  icrrn  has  expired.  Whcthcr  a  book  is  in  thc  public  domain  may  vary  country  lo  country.  Public  domain  books 

arc  our  galeways  to  thc  pasl.  rcprcscnling  a  wcalth  ol'history.  cullurc  and  knowlcdgc  ihat's  ol'tcn  dillicult  lo  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  thc  original  volumc  will  appcar  in  this  lilc  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  lo  a  library  and  linally  lo  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  wilh  libraries  lo  digili/e  public  domain  malerials  and  makc  ihem  wide  ly  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  iheir  cuslodians.  Neverlheless.  ih  i  s  work  is  expensive.  so  in  order  lo  keep  providing  ihis  resource.  wc  have  taken  sleps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parlics.  iiiclutliujj  pladujj  lechnical  reslrictions  on  aulomatcd  querying. 
We  alsoasklhat  you: 

+  Make  non -commercial  u.se  of  the  files  We  designcd  Google  Book  Search  for  use  by  individuals.  and  we  requesl  thai  you  usc  these  files  for 
personal,  non -commercial  purposes. 

+  Refrain  from  aiitoiatiteil  t/nerying  Do  not  send  automaled  queries  of  any  sort  lo  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation.  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  texl  is  helpful.  please  conlact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  malerials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  lilc  is  essenlial  for  informing  people  aboul  this  projeel  and  helping  them  find 
additional  malerials  ihrough  Google  Book  Search.  Please  do  nol  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use.  remember  thai  you  are  responsible  for  ensuring  ihat  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
bccausc  we  believe  a  brøk  is  in  the  public  domain  for  users  in  thc  Uniied  Staics.  thai  thc  work  is  also  in  ihc  public  domain  for  users  in  other 

counlries.  Whelher  a  book  is  slill  in  copyright  varics  from  country  lo  counlry.  and  we  can'l  offer  guidance  on  whelher  any  specilic  usc  of 
any  specilic  book  is  allowed.  Please  do  nol  assume  ihal  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manncr 
anywhere  in  the  world.  Copyright  iiifringcmcnl  habil  i  ty  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google 's  mission  is  lo  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  ihc  world's  books  wlulc  liclpinjj  aulliors  and  publishcrs  reach  new  audienecs.  You  eau  search  ihrough  llic  lul  I  lexl  of  this  lu  mk  on  llic  web 
al|_-.:. :.-.-::  /  /  books  .  qooqle  .  com/| 


Go  ugle 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog.  der  har  været  bevaret  i  generationer  pa  bibliotekshylder,  fur  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Coogle 

som  del  af  et,  projekt,  der  går  nd  pa  at  gøre  verdens  buger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe1  nok  til.  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  Kn  offentligt  ejet  bog  er  en  bog. 

der  aldrig  har  været  underlag!  eopyrighi .  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udlobet.  Om  en  bog  er  offenllig  ejeudoui  varieret1  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  oli'entlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  ni  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  der  oprindelige  bind.  vises  i  denne  til  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Coogle  er  stolle  over  at  indgå  partnerskaber  med  bibliotekerom  al  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gore  dem  bredll  ilgamgelige. 
Offentligt  ejede  boger  tilhorer  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  sa.  har  vi  taget,  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  pa  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at, 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke- kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  fiogsogning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge;  disse;  filer  til  personlige,  ikke-kon  mi  ordelle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende;  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse.  optisk  l.egngenkernlelse  eller  andre  omrader,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formal,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google-" vane Imæ.rke"  du  ser  pa  hver  lil  er  en  vigtig  made  at  fon  adle  mennesker  om  deni1  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google'  Bogsøgniug.  Lad  væm  med  at  fjerne  ilet. 

•  Overhold  regierne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skil  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke;,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt,  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  al  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsugning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erst.al.ningspligl.em  for  krænkelse  af  eopyrighi  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogso»'iiiii|; 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at.  gore  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsogning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  ilet  hjælpfy  forfattere  og  udgivere  rned  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  internet, t-Ct  pa|http :  //books  .  google ,  coiti| 


»  « 


'       \ 


■s 


r ,     •      ; 


1  •  l 


/, 


>  / 


i 


• 


1 


<•  t 


,  * 


1    * 


I        •    f 


/      » 


vt  ' 


*    \ 


\ 


-  •  ^ 


I 

.  \ 


,«   > 


T    , 


DANMARK 


V 


DANMARK 


LAND   OG   FOLK 


HISTORISK-TOPOGRAFISK-STATISTISK 


HAANDBOG 


UDGIVET.  VED 


DANIEL   BRUUN 


UNDER   MEDVIRKNING  AF  EN  RÆKKE  FAGMÆND 


BIND  IV 


G  y  L  E>  ENDALSKEBOGHANDEL-  NORDISK 

FORLAG>KJØBENHAVN    OG    KRISTIANIA 

MDCCCCXXII 


COPYRIGHT  1922  BY  GYLDENDALSKE  BOGHANDEL 

NORDISK  FORLAG 


OYLDBNDALS  FORLAOSTRYKKBR! 
KJØBENHAVN 


DUNMtNfe 

HILL 

12-14-3* 


INDHOLDSFORTEGNELSE 

Side 

RIBE  AMT I 

Indledning  af  Mag.  J.  O.  Bøving-Petersen 3 

Geologiske   Forhold  af  Professor  O.  B.  Bøggild   9 

Klima  af  Mag.  H.  Hansen 15 

Plantevækst  af  Prof.,  Dr.  phil.  C.  H.  Ostenfeld  16 

Forhistoriske  Mindesmærker  af  Museumsinspektør  Hans  Kjær 21 

Langs  Kongeaaen  af  Dr.  phil.  Villads  Christensen  27 

Voldsteder  og  Herregaarde  af  Mag.  Chr..  Axel  Jensen   45 

Kirker  af-  Mag.  Chr.  Axel  Jensen 48 

Købstæder  af  Mag.  Hugo  Matthiessen,  Oberstløjtnant  Af.  J.  Darre  og  Eks- 
peditionssekretær Svend  Rode   (Ribe,  Varde,  Esbjerg)    65 

Ribe  Amts  Landdistrikter:  Statistik  af  Ekspeditionssekretær  Svend  Rode 85 

Nogle  Erhverv  af  Landbrugskandidat  Niels  Siggaard,  Prof.  Johs.  Helms  og 

Mag.  J.  O.  Bøving-Petersen  89 

Sognebeskrivelser  af  Oberstløjtnant  M.  J.  Darre  med  Bistand  af  Mag.  Chr. 

Axel  Jensen,  Museumsinspektør  Hans  Kjær  og  Arkivsekretær  S.  Nygård  94 

Fortegnelse  over  Skyldkredse  m.  m 114 

Sognekommunernes  Statistik  af  Svend  Rode   116 

Fortegnelse  over  Gaarde,  vurderet  til  mindst  120,000  Kr.  Ejendomsskyld 121 

VEJLE  AMT 125 

Indledning  af  Mag.  J.  O.  Bøving-Petersen 127 

Geologiske  Forhold  af  Professor  O.  B.  Bøggild 132 

Klima  af  Mag.  H.  Hansen  138 

Plantevækst  af  Prof.,  Dr.  phil.  C.  H.  Ostenfeld  139 

Forhistoriske  Mindesmærker  af  Museumsinspektør  Hans  Kjær 145 

Grænse  fæstninger  og  kongelige  Slotte  i  Vejle  Amt  af  Dr.  phil.  Villads  Chri- 
stensen   150 

Voldsteder,  Herrégaarde  og  Slotte  af  Mag.  Chr.  Axel  Jensen  165 

Kirker  af  Mag.  Chr.  Axel  Jensen 170 

Købstæder  af  Mag.  Hugo  Matthiessen,  Oberstløjtnant  M.  J.  Darre  og  Eks- 
peditionssekretær Svend  Rode  (Vejle,  Fredericia,  Kolding)    179 

Vejle  Amts  Landdistrikter:  Statistik  af  Ekspeditionssekretær  Svend  Rode  . .  204 

Nogle  Erhverv  af  Landbrugskandidat  Niels  Siggaard  og  Prof.  Johs.  Helms . .  208 
Sognebeskrivelser  af  Oberstløjtnant  M.  J.  Darre  med  Bistand  af  Mag.  Chr. 

Axel  Jensen  og  Museumsinspektør  Hans  Kjær  211 

Fortegnelse  over  Skyldkredse  m.  m 233 

Sognekommunernes  Statistik  af  Svend  Rode   236 

Fortegnelse  over  Gaarde,  vurderet  til  mindst  120,000  Kr.  Ejendomsskyld  . .  241 

DE  SØNDERJYDSKE  AMTER: 

HADERSLEV,  AABENRAA,  TØNDER  OG  SØNDERBORG   1 

Indledning  af  P.  Lauridsen. * 3 

Geologiske  Forhold  af  Prof.  O.  B.  Bøggild 39 

Klima  af  Mag.  H.  Hansen 42 

Plantevækst  af  Prof.,  Dr.  phil.  C.  H.  Ostenfeld 44 


Side 

Oldtidsmindesmærker  og  Oldtidsbebyggelse  af  P.  Lauridsen 49 

Den  nordslesvigske  Bondestand  af  P.  Lauridsen  . .  57 

Voldsteder,  Slotte  og  Herregaarde  af  Mag.  Chr.  Axel  Jensen  81 

Kirker  af  Museumsdirektør,  Dr.  phil.  M.  Macke prang 89 

Nogle  Erhverv  af  Landbrugskandidat  Niels  Siggaard  og  Prof.  Johs.  Helms  113 

HADERSLEV  AMT:  Haderslev  Købstad   119 

Landdistrikternes  Statistik   127 

Sognebeskrivelser  128 

Fortegnelse  over  Skyldkredse  m.  m 137 

AABENRAA  AMT:  Aabenraa  Købstad  139 

Landdistrikternes  Statistik , 144 

Sognebeskrivelser 146 

Fortegnelse  over  Skyldkredse   152 

TØNDER  AMT:  Tønder  Købstad  153 

Landdistrikternes  Statistik - 158 

Sognebeskrivelser 159 

Fortegnelse  over  Skyldkredse 169 

SØNDERBORG  AMT:  Sønderborg  Købstad 170 

Landdistrikternes  Statistik 176 

Sognebeskrivelser 179 

Dybbøl  og  Sønderborg  under  Krigene 187 

Fortegnelse  over  Skyldkredse   200 

Fortegnelse  over  større  Gaarde  i  de  sønder jydske  Landsdele 201 

Skematisk  Oversigt  over  de  vigtigste  administrative  Inddelinger 221 

FYN: 

Indledning  af  Professor  O.  B.  Bøggild 3 

Geologi  af  Professor  O.  B.  Bøggild ' 8 

Klima  af  Mag.  H.  Hansen  16 

Plantevækst  af  Prof.,  Dr.  phil.  C.  H.  Ostenfeld  19 

Oldtidsmindesmærker  og  Oldtidsbebyggelse  af  Museumsinspektør  Hans  Kjær  29 

Fyn  og  Fynboerne  af  Dr.  phil.  Villads  Christensen 36 

Voldsteder,  Herregaarde  og  Slotte  af  Mag.  Chr.  Axel  Jensen  53 

Kirker  af  Mag.  Chr.  Axel  Jensen • 69 

Nogle  Erhverv  af  Landbrugskandidat  Niels  Siggaard  og  Prof.  Johs.  Helms  87 

ODENSE  AMT:  Købstæder  af  Mag.  Hugo  Matthiessen,  Oberst!.  M.  J.  Darre 
og  Ekspeditionssekretær  Sv.  Rode  (Odense,  Kerteminde,  Bogense,  Mid- 
delfart, Assens) 97 

Landdistrikternes  Statistik   136 

Sognebeskrivelser  af  Oberstl.  M.  J.  Darre  med  Bistand  af  Mag.  V.  Her- 
mansen, Mag.  Chr.  Axel  Jensen  og  Museumsinspektør  Hans  Kjær  ....  139 

Fortegnelse  over  Skyldkredse  m.  m 165 

Sognekommunernes  Statistik   168 

Fortegnelse  over  Gaarde,  vurderet  til  mindst  120,000  Kr.  Ejendomsskyld  173 

SVENDBORG  AMT:  Købstæder  af  Mag.  Hugo  Matthiessen,  Oberstl.  M.  J. 
Darre  og  Ekspeditionssekretær  Svend  Rode  (Nyborg,  Svendborg,  Faa- 
borg, Rudkøbing,  Ærøskøbing,  Marstal)    187 

Landdistrikternes  Statistik    * 221 

Sognebeskrivelser  af  Oberstl.  M.  J.  Darre  med  Bistand  af  Mag.  V.  Her- 
mansen, Mag.  Chr.  Axel  Jensen  og  Museumsinspektør  Hans  Kjær  ....  225 

Fortegnelse  over  Skyldkredse  m.  m 253 

Sognekommunernes  Statistik    256 

Fortegnelse  over  Gaarde,  vurderet  til  mindst  120,000  Kr,  Ejendomsskyld  261 


Side 

MARIBO  AMT 1 

Indledning  af  Mag.  J.  O.  Bøving-Petersen  3 

Geologiske  Forhold  af  Prof.  O.  B.  Bøggild 9 

Klima  af  Mag.  H.  Hansen 12 

Plantevækst  af  Prof.,  Dr.  phil.  C.  JJ.  Ostenfeld 13 

Oldtidsmindesmærker  og  Oldtidsbebyggehe  af  Museumsinspektør  Hans  Kjær  21 

Folk  og  Færd  gennem  Tiderne  af  Amtsforvalter  Axel  Holck  27 

Voldsteder  og  Herregaarde  af  Mag.  Chr.  Axel  Jensen 46 

Kirker  af  Mag.  Chr,  Axeb  Jensen 54 

Købstæder  af  Mag.  Hugo  Matthiessen,  Oberstl.  M.  J.  Darre  og  Ekspeditions- 
sekretær  Svend  Rode    (Maribo,   Nakskov,   Rødby,    Sakskøbing,    Nysted, 

Nykøbing,  Stubbekøbing)   67 

Landdistrikternes  Statistik 94 

Nogle  Erhverv  af  Landbrugskand.  Niels  Siggaard  og  Prof.  Johs,  Helms 97 

Sognebeskrivelser  af  Oberstl.  Af.  J.  Darre  med  Bistand  af  Mag.  V.  Herman- 
sen, Mag.  Chr.  Axel  Jensen  og  Museumsinspektør  Hans  Kjær 103 

Fortegnelse  over  Skyldkredse  m.  m 131 

Sogne  kommunernes  Statistik  134 

Fortegnelse  over  Gaarde,  vurderet  til  mindst  120,000  Kr.  Ejendomsskyld  . .  139 

FÆRØ  AMT 1 

Indledning  af  Daniel  Bruun  3 

Geologiske  Forhold  af  Prof.  O.  B.  Bøggild 9 

Klima  af  Mag.  H.  Hansen 16 

Plantevækst  af  Professor,  Dr.  phil.  C.  H.  Ostenfeld  19 

Dyrelivet  af  Overlæge  O.  Helms  og  Prof.  C.  H.  Ostenfeld 25 

F ær ø folket  gennem   Tiderne   af  Daniel  Bruun 32 

Nogle  Erhverv  ved  Daniel  Bruun 51 

Statistik  af  Ekspeditionssekretær  Svend  Rode 63 

Sysselbeskrivelser  af  Daniel  Bruun 65 

Thorshavn  ved  Daniel  Bruun 66 

KØBENHAVN-FREDERIKSBERG    1 

København  og  Frederiksberg  af  C.  C.  Clausen 3 

Københavns  Havn  af  fhv.  Havnedirektør,  Borgmester  H.  C.  V.  Møller  30 

Københavns  Kommunes  Administration  af  Sekretær  ved  Københavns  Borger- 
repræsentation N.  Andreasen  m.  fl 44 

Frederiksberg  Kommunes  Administration  ved  S.  A,  Jung,  Kontorchef  i  Kom- 
munens juridiske  Forvaltning 70 

Statistik  af  Ekspeditionssekretær  Svend  Rode 73 


FORTEGNELSE  OVER  BILAGSBILLEDER  OG  KORT 

RIBE  OG  VEJLE  AMTER  Side 

Elliot  Hjuler:  Østergade,  Tønder  (Farvebillede) Titel 

Rasmus  Christiansen:  Studedrift  (Farvebillede)    32 

—  —  Brænding  af  Sten  til  Husbygning  (Farvebillede)    40 

Ribe,  Grundplan   72 

Varde,  Grundplan r 80 

Esbjerg,  Grundplan 88 

Vejle,  Grundplan  184  a 

Fr.  Kraul:  Vejle   (Farvebillede)    184b 

Fredericia,  Grundplan  . 192 

Kolding,  Grundplan 200 

DE  SØNDERJYDSKE  AMTER 

Elliot  Hjuler:  Graasten  Slot  (Farvebillede)   88 

Haderslev  og  Christiansfeld,  Grundplaner    120 

Elliot  Hjuler:  Gram  (Farvebillede) 134 

Aabenraa,  Grundplan  144 

Graasten,   Grundplan    152  a 

Tønder  med  Højer  og  Løgumkloster,  Grundplaner   152  b 

Elliot  Hjuler:  Schackenborg  (Farvebillede)    168 

Sønderborg,  Grundplan   176 

Nørborg  (Nordborg)  og  Augustenborg,  Grundplaner  184 

Dybbøl,   Kort   192 

FYN 

Elliot  Hjuler:  Hollufgaard  (Farvebillede)   64 

Odense,  Grundplan   112 

Kerteminde  og  Middelfart,  Grundplaner   120 

Assens  og  Bogense,  Grundplaner 128 

Elliot  Hjuler:  Harridslevgaard  (Farvebillede)   152 

Nyborg,  Grundplan 193 

Svendborg,  Grundplan 201 

Faaborg  og  Rudkøbing,  Grundplaner 208 

Ærøskøbing  og  Marstal,  Grundplaner    216 

Tom  Petersen:  Fra  Ærøskøbing  (Farvebillede)    224 

MARIBO  AMT 

Elliot  Hjuler:  Rudbjerggaard   (Farvebillede)    48 

Maribo,  Grundplan   72  a 

Nakskov,   Grundplan    72b 

Sakskøbing  og  Rødby,  Grundplaner   80 

Stubbekøbing  og  Nysted,  Grundplaner   88  a 

Nykøbing  F.,  Grundplan 88b 

FÆRØ  AMT 

Thorshavn,   Grundplan    72 

KØBENHAVN 

Elliot  Hjuler:  Københavns  Raadhustaarn 16 

C.  A.  Begtrup  Christiansen:  Gamle  Huse  paa  Christianshavn 24 

AMTSKORT 

Ribe  Amt  bag  i  Bogen 

Vejle  Amt — 

Sønderjylland   — 

Fyns   Stift  ; — 

Lolland  og  Falster — 

Færøerne  , — 

København    — 


Elliot  Hjuler:  Østergade,  Tønder. 


RIBE  AMT 


RIBE  AMT 

INDLEDNING 

AF  MAG.  SCIENT  i.  O.  BØVING-PETERSEN 

Den  korte  Rejse  fra  Kolding  —  umiddelbart  ved  Amtets  Østgrænse  — 
lil  Fane  giver  allerede  et  Indtryk  af  Ribe  Amts  stærkt  vekslende  Natur, 
fra  bakkede,  frugtbare  Østkystegne  til  mere  og  mere  aabne  Flader,  hvor 
Skovene  efterhaanden  bliver  Krat  eller  helt  viger,  medens  Lyngen  viser 
sig  —  indtil  sluttelig  Vesterhavskystens  Klitrække  indrammer  Land- 
skabsbilledet. Og  dog  fattes  paa  denne  Rute  to  Karaktertræk:  de  delvis 
betydelige  Hedestrækninger,  der  endnu  er  tilbage  i  Amtets  centrale  og 
nordvestlige  Egne,  og  fremfor  alt  de  grønne  Marskenge,  der  kranser 
Ho  Bugtens  indre  Bredder  og  Kystlandet  ud  for  Ribe. 

Landskabeligt  set  er  det  ubetinget  Amtets  Vesteregn,  der  er  inter- 
essantest. Frodig,  fed  Marsk  og  golde  Klitter  og  Heder  stoder  her  umid- 
delbart op  til  hinanden  og  giver  disse  Egne  et  ganske  særegent  Præg. 
Intet  Steds  er  disse  Naturejendommeligheder  saa   fremherskende 
tom  omkring  Blaavandshuk  —  Jyllands  yderste  far  west,  en  altfor  lidt 


4  RIBE  AMT 

kendt  og  paaagtet  Egn,  skønt  netop  alt  det,  der  er  typisk  vestjysk  Na- 
tur, ikke  blot  midtsamles  her,  men  fremtræder  i  renere  Linjer  og  med 
større  Former  end  noget  andet  Sted. 

Allerede  Forstranden  mellem  Havet  og  Klitrækken  imponerer  og 
betager  ved  sin  uhyre  brede,  ganske  jævne  og  næsten  stenfri  Sandflade, 
der  som  et  mægtigt,  hvidskuret  Gulv  spænder  fra  Horizont  til  Horizont, 

—  en  kæmpemæssig  Dansesal  med  Himlen  til  Loft  og  Hornsbjerges 
yderste  hvide  Klitrække  til  Væg,  medens  Havets' dybe  Brænding  er  det 
altid  tonende  Orkester.  —  Som  Stranden  er  den  bredeste  paa  Halvøens 
Vestkyst,  er  Klitterne  her  de  højeste.  Staar  man  paa  en  af  disse  Toppe 
og  ser  ind  over  Landet,  hvor  de  hvide  Klitter  afløses  af  graa  Klitræk- 
ker og  indenfor  dem  igen  af  mørke  Heder,  kan  man  —  hvis  man 
vender  Ryggen  til  Havet  og  stopper  Ørerne  for  Brændingens  Orgelbrus 

—  drømme  sig  paa  en  norsk  Højf jeldsvidde.  Saa  øde  og  aabent  er  Lan- 
det og  saa  afdæmpet  nuancerende  dets  Farvetoner.  I  Nord  løfter  Blaa- 
bjerg sin  regelmæssige,  jævnt  stigende  Kegle,  fortonende  sig  som  et 
„rigtigt"  Bjerg,  og  inde  mod  Øst  takkes  Horizonten  af  mørke  Bræmmer 
af  Fyrre-  og  Granplantager,  som  godt  kunde  forestille  Naaleskovenes 
yderste  Udløbere  paa  Fjeldvidden.  Her  mere  end  noget  andet  Sted  bli- 
ver Vestjydernes  Navn  for  Klitter  —  „Bjerge"  —  anskueliggjort  og 
forstaaet. 

Indenfor  de  graa  Klitter  breder  den  store  Kalsmærsk  Hede  sit  mørke 
Lyngtæppe,  hist  og  her  oplivet  ved  smaa,  solblinkende  Søer,  endnu 
ubeboet  og  saa  temmelig  uberørt  —  en  af  de  skønneste  Hedestræknin- 
ger, vi  har  tilbage.  Øst  for  den  følger  Plantagerne  omkring  Oxby  og 
endelig,  som  et  nyt  Karaktertræk  i  denne  Egns  Fysiognomi,  Marsk- 
engene langs  Ho  Bugt.  —  Men  Blaavand-Egnens  Ejendommeligheder 
er  endda  ikke  udtømt  hermed:  Syd  for  Ho  og  Oxby  strækker  Skallin- 
gens milelange  Sandflade  sig  som  en  hvid  Ørken,  ubeboet  og  uberørt 
som  Kalsmærsk  Hede,  men  stærkere  virkende  end  denne  ved  sin  Mod- 
sætning mellem  Sandets  lyse  Flade  og  det  blaa  Hav,  der  omslutter  Halv- 
øen til  tre  Sider.  Et  Stykke  oprindelig  og  i  vort  Land  enestaaende  Natur, 
der  burde  fredes,  ligesom  man  har  fredet  Raabjerg  Mile. 

Fra  Skallingens  Sydspids  er  Afstanden  over  Graadybs  Rende  til 
Fanø  kun  ringe,  og  paa  Fanø  genfinder  vi  lignende  Natur  som  den, 
vi  kom  fra  —  men  altsammen  i  mindre  Maalestok  og  mindre  umiddel- 
bart. Her  er  Byer  i  Stedet  for  Landsbyer,  Badehoteller  i  Stedet  for 
Kroer,  og  Kulturen  har  gjort  denne  vor  nordligste  Vesterhavsø  til  noget 
af  en  Idyl  —  indtagende,  ganske  vist,  men  ikke  betagende,  som  Egnen 
omkring  Blaavand  er  det. 


De  yderste    Klitler.  Vestkysten  af  Fanø,  nord   for  Badehotellerne. 

(A.  Jessen  fol.) 


Belgealngsliiiier  paa  Peder  Mejers  Sand  »yd  for  Fanø. 


Loer  i  ældre  Marsk,  syd  for  Nordby  paa  Fane. 


RIBE   AMT  9 

Langs  Fanøs  Læside,  ligesom  paa  den  lille  Manø,  træffer  vi  atter 
Marskenge,  men  det  er  dog  især  inde  paa  Fastlandets  Kyst,  omkring 
Ribe  Aa  og  Kongeaaens  nedre  Løb,  at  de  præger  Landskabet.  Staar 
man  oppe  paa  Ribe  Domkirkes  flade  Tag  eller  paa  Slotsvolden  vest 
for  Byen  og  ser  ud  over  disse  grønne  Engstrækninger,  er  Billedet  gan- 
ske hollandsk,  og  en  Tur  ad  Aaen  til  „Holmene"  ved  Forsommertid, 
inden  Høslæt,  mens  Engene  endnu  staar  i  deres  fulde  Blomsterpragt, 
giver  en  Farvefryd  for  Øjet,  som  selv  den  tropiske  Skov  i  Blomstrings- 
tiden vanskelig  kappes  med. 

Indenfor  Ribe  Enge  er  Naturen  lidet  udpræget  —  et  aabent,  fladt 
Land,  hvor  magre  Marker  ret  ofte  afbrydes  af  Hedepletter;  —  men 
naar  vi  til  Holsted  og  fortsætter  østpaa,  brydes  Fladerne  af  Krat  og 
Skov,  Markerne  bliver  frugtbare,  og  store  Stationsbyer  med  købstad- 
agtigt Ydre  vidner  om  Driftighed  og  Velstand.  Det,  der  særpræger 
denne  Strækning,  er  imidlertid  dens  halvhundredaarige  Egenskab  af 
Grænseland,  indtil  Grænsen  igen  for  nylig  flyttedes  sydpaa.  Askovs  vi- 
den om  berømte  Højskole  og  Skibelund  Krats  monumentale  Skat  af 
nationale  Mindesmærker  betegner  —  ligesom  Skamlingsbanken  i  Vejle 
Amts  sydligste  Del  —  Yderforterne  i  den  lange,  sejge  Grænsekamp. 

Rent  landskabeligt  set  er  disse  Egne  kun  lidet  ejendommelige,  og 
det  samme  gælder  Amtets  Indre,  omkring  Varde  og  Grindsted,  hvor  vi 
møder  den  samme,  mere  eller  mindre  udviskede  Hedenatur,  som  vi 
allerede  kender  saa  godt  fra  Vejle  og  Ringkøbing  Amter. 


GEOLOGISKE  FORHOLD 

AF  PROFESSOR  O.  B.  BØGGILD 

Amtet  er  i  geologisk  Henseende  et  af  de  mest  ensformede  i  Landet. 
Af  ældre  Formationer  kendes  kun  Tertiæret  og  ovenikøbet  kun  den 
ene  Afdeling,  Miocænet,  der  til  Gengæld  har  en  ret  fyldig  Udvikling, 
idet  alle  dens  tre  Afdelinger  er  repræsenterede.  At  det  kun  er  denne 
den  yngste  af  alle  i  Danmark  forekommende  ældre  Dannelser,  der 
optræder  her,  staar  i  Forbindelse  med,  at  Lagene  i  det  hele  synes  at 
hælde  svagt  mod  Sydvest;  man  vilde  altsaa  ved  Boringer  sikkert  finde 
alle  de  Dannelser,  der  forekommer  under  det  øvrige  Land,  repræsen- 
terede, men  der  er  ikke  foretaget  saa  dybe  Boringer,  at  dette  har  kun- 
net konstateres. 

Det  ældste  Miocæn  repræsenteres  af  Brunkulformationen,  der  som 
sædvanlig  udgøres  af  forsteningsfri  Glimmerler  og  -sand  med  Brun- 


10  RIBE  AMT 

kul;  disse  har  dog  ikke  her  i  Amtet  nogen  praktisk  Betydning,  idet 
dér  kun  ved  en  enkelt  Boring,  ved  Skovlyst  nær  Brørup,  er  fundet  et 
Kullag  paa  lidt  over  1  Meters  Mægtighed  i.  en  Dybde  af  ca.  70  Meter. 

Mellemmiocænet  udgøres  af  marint  Glimmerler  og  sand,  med  for- 
skellige Forsteninger.  Denne  Formation  er  fundet  et  Sted  i  Nærheden 
af  Ansager  og  navnlig  ved  en  Boring  paa  Torvet  i  Varde  i  Aaret  1890; 
den  havde  en  Mægtighed  af  88  Meter  og  indeholdt  53  forskellige  Arter 
Forsteninger.  Muligvis  samme  Formation,  men  uden  Forsteninger,  ses 
i  en  Skrænt  ved  Hjerting. 

Det  øverste  Miocæn  udgøres  her,  som  ellers  i  Landet,  af  graat, 
glimmerholdigt  Ler,  som  efter  den  almindeligste  Forstening  kaldes 
Astarteleret,  men  som  i  øvrigt  indeholder  ret  talrige  Forsteninger  af 
Skaldyr.  Dette  Ler  er  fundet  i  en  nu  nedlagt  Teglværksgrav  i  den 
østlige  Udkant  af  Esbjerg. 

Blandt  Istidsdannelserne  spiller  Moræneleret  kun  en  underordnet 
Rolle  og  træffes  væsentlig  i  de  alier  østligste  Dele  af  Amtet,  hvor  dette 
griber  ind  i  det  frugtbare  østjyske  Bælte,  f.  Eks.  i  Omegnen  af  Vam- 
drup og  vest  for  Kolding.  Isolerede,  mindre  Partier  kan  træffes  spredt 
paa  Bakkeøerne,  der  i  øvrigt  langt  overvejende  bestaar  af  sandede 
Aflejringer,  mest  Diluvialsand,  hvilket  ogsaa  er  Tilfældet  med  det  meste 
af  den  østlige  Del  af  Amtet.  Endvidere  danner  Diluvialsandet  Under- 
laget for  Hedesletterne.  Til  Istidsdannelserne  hører  ogsaa  de  erratiske 
Blokke,  af  hvilke  særlig  maa  mærkes  Tislundstenen. 

Forsteningsførende  Istidsaflejringer  findes  i  ret  stor  Mængde  og  har 
meget  stor  videnskabelig  Interesse,  naar  det  gælder  om  at  konstatere, 
hvordan  Dyre-  og  Plantelivet  har  været  her  i  Landet  i  Interglacial- 
tiderne.  Særlig  Interesse  knytter  sig  til  nogle  ejendommelige,  ikke  sær- 
lig store  Tørveaflejringer,  der  i  Terrænet  kendetegnes  ved  en  flad  For- 
dybning, og  som  i  Reglen  dækkes  af  Sandlag,  der  almindelig  antages 
at  være  dannet  ved  Udskridning  fra  Siderne.  Tørven  er  altsaa  ikke  i 
almindelig  Forstand  interglacial,  men  den  er  dog  dannet  i  Tiden,  før 
Isen  naaede  frem  til  den  midtjydske  Israndslinie,  og  de  Forekomster, 
der  ligger  øst  for  denne,  dækkes  ogsaa  af  virkelige  Istidsdannelser. 
I  Tørven  findes  Rester  af  flere  af  de  Skovtræer,  der  er  almindelige  i 
Moser  efter  Istiden,  men  ogsaa  en  Del,  som  ikke  er  kendte  i  disse,  saa- 
ledes  f.  Eks.  Rødgran,  Avnbøg,  Kristtorn  m.  m.  Af  større  Dyr  maa  sær- 
lig mærkes  Daadyret,  som  heller  ikke  i  vild  Tilstand  optræder  her  i 
Landet  efter  Istiden.  Hvor  Aflejringerne  er  fuldstændigst,  findes  i  Mid- 
ten Dyr  og  Planter  af  fuldstændig  tempereret  Præg  og  over  og  under 
dem  saadanne,  der  tyder  paa  koldere  Klima.  Den  interglaciale  Tørv  er 


Klinten  n  ord  for  Hjerting.  Gtimmersnnd  med  Parlier  af  Morteneler.  I  Baggrunder 
Salborg  Klint. 
(A.  Jessen  fol.) 


12  RIBE  AMT 

fundet  flere  Steder  i  Amtet,  hvoraf  navnlig  maa  mærkes  Brørup  Sta- 
tionsby og  en  Mængde  Steder  i  Omegnen  af  denne;  endvidere  kan 
nævnes  Ejstrup,  Bramminge,  Høilund  Søgaard  m.  m. 

Ogsaa  marine  interglaciale  Aflejringer  kendes  fra  Amtet,  f.  Eks. 
det  ældre  Yoldialer  ved  Esbjerg,  som  indeholder  talrige  Skaller  af  ark- 
tiske Dyr,  og  hvis  Lejringsforhold  viser,  at  det  er  interglacialt  Det 
benyttes  en  Del  til  Teglværksbrug.  Andre  marine  Aflejringer  er  fundne 
ved  Boringer  ved  Vognsbøl,  tæt  ved  Esbjerg,  ved  Manø  Hølade  (Cypri- 
naler)  og  ved  Ansager. 

De  af  Istidsdannelserne  frembragte  Terrænforhold  er  i  det  væsent- 
lige  analoge  med  dem  i  Ringkøbing  Amt,  til  hvilket  derfor  kan  hen- 
vises. Adskillelsen  mellem  Bakkeøer  og  Hedesletter  er  dog  næppe  saa 
udpræget  i  Ribe  Amt.  Af  Bakkeøer  henhører  til  Amtet  den  største  Del 
af  Øen  nord  for  Varde,  endvidere  den  mellem  Varde  Aa  og  Sneum 
Aa  og  mellem  denne  og  Kongeaaen;  denne  sidste  Bakkeø  er  ved 
Holme  Aaens  Dal  skilt  fra  den  nordligere  Heinsvig  Bakkeø.  Af  Hede- 
sletter maa  navnlig  mærkes  den  store  Grindsted  Slette  med  dens  tal- 
rige Forgreninger  og  Udløb,  dels  mod  Nordvest  gennem  Skjernaadalen 
og  dels  mod  Sydvest  gennem  Varde  og  Sneum  Aa.  Den  Gang  Hede- 
sletterne blev  dannet,  har  Isranden  haft  en  nord-sydlig  Retning  midt 
op  igennem  Jylland,  og  det  Stykke  af  den,  der  forløber  her.  i  Amtet, 
gaar  omtrent  fra  Vejen  til  Egnen  vest  for  Egtved.  Senere  har  Isranden 
i  det  væsentlige  beholdt  samme  Hovedretning,  men  er  rykket  længere 
mod  Øst,  har  først  staaet  nogen  Tid  i  Vamdrupegnen  og  derefter  ved 
en  Linie  gennem  Ødis,  inden  den  er  gaaet  ud  af  det  her  behandlede 
Omraade. 

Blandt  de  nyere  Dannelser  maa  foruden  Tørvemoserne,  der  findes 
i  stor  Udstrækning  i  Amtet  og  udnyttes  efter  en  vidtstrakt  Maalestok, 
særlig  fremhæves  Flyvesandet  og  Marsken. 

Selv  om  Klitarealet  ikke  .er  særlig  stort  i  Amtet,  har  det  dog  en  væ- 
sentlig større  Bredde  end  i  Ringkøbing  Amt.  Paa  Strækningen  fra  Ny- 
mindegab og  til  Blaavandshuk  danner  det  et  Bælte  paa  2 — 5  Kilome- 
ters Bredde,  og  sydligere  fylder  det  mere  eller  mindre  fuldstændigt 
Skallingen  og  Fanø.  Billederne  Side  5  viser  Klitter  paa  denne  0,  dels 
de  ydre,  helt  eller  delvis  ubevoksede,  og  dels  de  indre,  vegetations- 
dækkede, „graa"  Klitter.  Samme  Modsætning  genfindes  i  øvrigt  over- 
alt i  Klitterrænet. 

Ribe  Amt  er  det  eneste  af  de  tidligere  danske  Amter,  der  har  en 
udpræget  Marskdannelse,  og  selv  om  denne  i  Storslaaethed  staar  langt 
tilbage  for  den  tilsvarende  Dannelse  i  Sønderjylland,   kan  der  dog 


i* 

-3 


E 

li 
I] 

li 


■s 

1 

li 
i** 

m 

s* 

i1 

s 

i 


U  RIBE  AMT 

være  Grund  til  at  omtale  den  med  et  Par  Ord.  Hele  Strækningen  in- 
denfor Skallingen,  Fanø  og  Manø  udgøres  af  de  saakaldte  „Vader", 
ganske  flade  Partier,  der  adskilles  ved  flodlignende  Render  „Loer", 
der  udad  mod  det  aabne  Hav  forener  sig  til  enkelte  større  „Dyb". 
Gennem  disse  strømmer  Vandet  ved  indtrædende  Højvande  med  stor 
Kraft,  hvorved  en  Del  Materiale  løsrives  og  slæbes  med  ind  over  Va- 
derne, hvor  det  bundfældes  i  de  Timer,  Vandet  staar  fuldstændig 
stille,  efter  Omstændighederne  enten  som  fint  Slik  eller  som  Sand. 
Ved  denne  Bundfældning  medvirker  paa  forskellig  Maade  en  Del 
Planter  og  Dyr,  som  navnlig  bidrager  til  at  forhindre,  at  det  afsatte 
Materiale  slæbes  med  ud  igen.  Efterbaanden  som  Jordbunden  højnes, 
bliver  Vegetationen  stadig  tættere,  og  man  faar  da  den  egentlige  Marsk, 
Enge,  som  kan  være  overordentlig  frugtbare,  naar  Jordbunden  er  fed, 
og  Havets  Indtrængen  forhindres  ved  Inddigning.  Marsken  findes 
navnlig  i  et  trekantet  Parti  mellem  Vedsted,  Ribe  og  Darum,  i  mindre 
Udstrækning  ogsaa  paa  Fanø,  Manø  og  andre  Steder  ved  Kysten. 

Kystlinien  er  i  Marskegnene  naturligvis  overordentlig  ustabil.  Un- 
der normale  Forhold  vil  der,  som  nævnt,  over  store  Strækninger  finde 
en  jævn  Højning  Sted  med  medfølgende  Indvinding  af  Land,  men 
dette  Forhold  modvirkes  delvis,  ved  at  Havet  eroderer  paa  andre  Ste- 
der. Disse  Forhold  kompliceres  yderligere,  ved  at  Landet  til  forskel- 
lige Tider  har  været  underkastet  Hævninger  og  Sænkninger,  og  i  se- 
nere Tider  tillige  i  ret  høj  Grad  ved  Menneskets  Indvirkning.  Hvad 
Niveauforandringerne  angaar,  synes  det,  at  Landet  har  ligget  højest  i 
Stenalderhavets  Tid,  mens  det  nordøstlige  Danmark  laa  lavest,  der- 
efter er  det  sunket  saa  stærkt,  at  Kysten  har  trukket  sig  tilbage  til  den 
saakaldte  „Gestrand",  Marskens  indre  Grænse  mod  det  diluviale  Land. 
Men  fra  Broncetiden  bar  der  saa  igen  fundet  en  Højning  Sted,  som 
dog  rimeligvis  nu  er  ophørt. 


RIBE   AMT 


15 


KLIMA 

AF  AFDELINGSCHEF  MAG.  H.  HANSEN 


Maaned 


Middeltemperatur 

Gennemsnitligt 

Middelnedbør 

C° 

Antal  Frostdage 

mm 

T3 

73 

> 
O 

73 

73 

4-* 

> 
o 

•o 

73 

*-* 

s* 

u 

> 

00 

X 

ag 

< 

(-1 

es 

> 

m 

"o 

«o 

is 

> 

w 

O 

X 

S 

03 
> 

73 
V 

<U    U.    3 
C8  -Q  T3 

c 
< 


Januar  

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September . 
Oktober  .  . 
November  . 
December  . 
Aaret  


-0.1 

-0.5 

-0.6 

21 

23 

24 

46 

46 

48 

0.0 

-0.5 

-0.6 

20 

21 

23 

37 

40 

41 

1.6 

1.4 

1.2 

19 

20 

19 

44 

46 

47 

5.6 

5.6 

4.9 

9 

10 

8 

37 

41 

42 

10.2 

10.5 

9.8 

2 

2 

1 

38 

46 

45 

13.9 

14.4 

13.9 

0 

0 

0 

52 

54 

55 

15.3 

15.7 

15.2 

0 

0 

0 

75 

79 

70 

14.8 

15.1 

14.9 

0 

0 

0 

89 

96 

100 

12.1 

12.1 

11.8 

0.3 

0.7 

0.1 

81 

84 

71 

7.7 

7.4 

7.4 

4 

5 

4 

93 

94 

87 

3.8 

3.4 

3.3 

12 

12 

11 

62 

62 

59 

0.9 

0.4 

0.4 

18 

20 

19 

58 

60 

58 

7.2 

7.1 

6.8 

105 

114 

109 

712 

748 

723 

12 
10 
12 
10 
11 
10 
14 
17 
15 
17 
14 
14 
156 


Aarets  Middeltemperatur  er  højest,  7.3°,  langs  Kysten  og  lavest, 
c.  6.5  °,  i  Egnen  mellem  Grindsted  og  Brørup.  Januars  Middeltempera- 
tur er  gemnemgaaende  lavest,  men  kun  lidt  forskellig  fra  Februars,  Julis 
er  den  højeste.  Det  aarlige  Antal  Frostdage  varierer  fra  77  (paa  Fanø) 
til  120  (i  Grindsted).  Middeldatum  for  sidste  Frost  om  Foraaret  er  paa 
Fanø  d.  12.  April,  i  Varde  og  Holsted  d.  7.  Maj  og  i  Grindsled  d.  14.  Maj, 
Middeldatum  for  første  Frost  om  Efteraaret  i  Grindsted  d.  5.  Oktober, 
i  Varde  d.  11.  Oktober  og  paa  Fanø  d.  3.  November.  Ribe  Amt  er  Dan- 
marks regnrigeste  Amt;  for  Amtet  som  Helhed  er  saavel  Sommerens 
og  Efteraarets  som  hele  Aarets  Middelnedbør  større  end  i  noget  andet 
Amt;  Vinterens  og  Foraarets  Middelnedbør  er  derimod  lidt  mindre  end 
i  Thisted  Amt.  Den  aarlige  Middelnedbør  er  722  mm;  den  er  mindst, 
c.  660  mm,  paa  Fanø  og  størst,  c.  810  mm,  mellem  Holsted  og  Grind- 
sted. Middelnedbøren  er  gennemgaaende  mindst  i  Februar;  i  den  over- 
vejende Del  af  Amtet  er  den  størst  i  August,  men  paa  Fanø  og  langs 
Kysten  i  Oktober.  Naar  undtages  Egnen  omkring  Vamdrup,  er  Efter- 
aarets Middelnedbør  i  hele  Amtet  noget  større  end  Sommerens. 


16  RIBE  AMT 


PLANTEVÆKST 

AF  PROFESSOR  DR.  PHIL.  C.  H.  OSTENFELD 

Ribe  Amt  naar  med  sit  sydøstlige  Hjørne  næsten  til  Kolding,  og 
dette  østlige  lille  Parti  afviger  i  Henseende  til  Natur  og  Plantevækst  i 
høj  Grad  fra  det  øvrige,  idet  vi  dér  træffer  den  frodige  østjydske  Na- 
tur med  dens  gode  Agerjord  og  med  naturlige  Bøgeskove  paa  Muld- 
bund. Rejser  man  med  Jærnbanen  fra  Kolding  vestpaa,  vil  man  ikke 
kunne  undgaa  at  blive  slaaet  af  den  store  Forskel,  der  er  paa  Egnen, 
mens  man  kører  i  Kolding  Aas  Dalgang,  og  naar  man  kommer  op  paa 
den  flade  Højslette;  i  Løbet  af  faa  Minutter  skifter  man  fra  det  østjyd- 
ske, smilende  og  frugtbare  Landskab  til  det  vestjydske,  mere  dystre  og 
magre. 

Resten  af  Amtet  har  omtrent  samme  Natur  som  Ringkøbing  Amt. 
Det  bestaar  hovedsagelig  af  store  flade  Hedestrækninger,  som  nu  for 
^største  Delen  er  opdyrkede  eller  beplantede.  Naturskov  forekommer  der 
kun  meget  lidt  af,  derimod  store  Hede-  og  Klitplantager.  Endelig  har 
vi  Klitterne  og  de  store  vestgaaende  Aaløb,  samt  Kysten. 

Fra  Nymindegab  til  Blaavandshuk  strækker  sig  den  sædvanlige  Klit- 
bræmme,  her  udmærket  ved  sine  høje  Klittoppe,  men  iøvrigt  med  den 
sædvanlige  Plantevækst.  Indenfor  ligger  —  som  i  Ringkøbing  Amt  — 
et  lavtliggende  Parti  med  Klitmose  (Karlsmærsk  Hede)  eller  Klithede, 
hvori  den  store  lavvandede  Fil  Sø.  I  Klitegnene  her  findes  store  og 
gamle  Klitplantager,  saaledes  Bordrup  Plantage  nær  Vestsiden  af  Ho 
Bugt,  Denne  Plantage  er  saa  gammel,  at  der  begynder  at  indfinde  sig 
naturlig  Skovbund  i  den,  bl.  a.  er  den  smukke  Linnæa  fundet  der. 

Fra  Blaavand  og  til  Graadyb  bøjer  Kysten  i  sydøst;  her  ligger  den 
mærkelige  Halvø,  Skallingen.  Store  Dele  af  den  er  en  plan  og  vege- 
tationsløs  Sandflade,  men  stedvis  bærer  den  dog  smaa  Klitter.  Over 
Graadyb  kommer  vi  dernæst  til  Fanø,  hvis  hele  vestlige  og  midterste 
Del  er  Klitterræn,  medens  der  i  Øst  findes  Marskdannelser. 

Marskenge  og  Vader  træffes  desuden  i  større  Udstrækning  langs  Ky- 
sten omtrent  fra  Esbjerg  sydpaa  og  endvidere  langs  Ho  Bugt  og 
paa  Manø.  Den  Udvikling,  som  disse  Plantesamfund  har  i  disse  Egne, 
kendes  ellers  ikke  her  i  Landet,  og  dette  staar  sikkert  i  Forbindelse 
med,  at  vi  intet  andet  Sted  har  saa  stærk  Ebbe  og  Flod1).  Marskengenes 
Plantevækst  er  først  og  fremmest  Græsser,  nemlig*  Fioringræs  (Agro- 
stis alba)  og  Rød-Svingel  (Festuca  rubra)  paa  det  lidt  højere  Niveau, 
Harrilgræs  el.  Botnisk  Siv  (Juncus  Gerardi)  paa  Mellem-Niveauet,  og 

*)  Sønderjyllands  Vestkyst  undtaget. 


18  RIBE  AMT 

Annelgræs  (Atropts  maritima)  paa  det  laveste  Niveau.  Imellem  disse 
Karakterplanter  vokser  en  hel  Del  andre  Arter,  saasom  f .  Eks.  den 
smukke  blaaviolette  Hindebæger  (Limonium  vulgare)  og  det  lyse- 
røde Engelskgræs  (Statice  armeria).  Ved  Flodtid  oversvømmes  Mar- 
skens lavere  Dele  daglig,  de  højere  liggende  derimod  kun  ved  Spring- 
flod. 

Udenfor  Marskengen  kommer  Vaden.  Det  kag  være  en  Sandvade 
og  saa  bærer  den  ikke  nogen  højere  Plantevækst,  og  det  kan  være  en 
Slikvade.  Smukt  udviklede  Slikvader  kan  man  iagttage  paa  Fanø  lige 
syd  for  Nordby.  Inderst  —  altsaa  nærmest  Marsken  —  staar  Kveller 
eller  Salturt  (Salicornia),  en  mærkelig,  kandelaberformet  Urt  med 
tykke  saftige,  halvt  gennemsigtige  Stængler  og  Grene  og  uden  egent- 
lige Blade.  Længere  ude,  og  kun  synlig  ved  Ebbetid,  er  Dyndbunden 
bevokset  med  Aalegræs  eller  Bændeltang  (Zostera),  der,  naar  Vandet 
har  trukket  sig  tilbage,  ligger  med  sine  baandformede  mørkegrønne 
Blade  henover  Bunden«  Vaden  er  tørlagt  ved  Ebbetid  og  vanddækket 
ved  Flodtid.  Idet  Vandet  synker,  efterlader  det  fine  opslemmede 
Partikler  (Slik),  der  holdes  tilbage  af  Planterne,  som  paa  den  Maade 
medvirker  til  Landvinding. 

Forlader  vi  nu  disse  forskellige  Plantesamfund,  der  alle  er  i  det 
mindste  i  nogen  Grad  paavirkede  af  Havet,  og  gaar  ind  i  Landet,  er 
det  naturligt  først  at  standse  et  Øjeblik  ved  de  store  Aaløb  (Varde  Aa, 
Sneum  Aa,  Konge  Aa  og  Ribe  Aa),  der  alle  har  deres  Rørsumpe  og 
Bræmme  af  grønne  Enge,  ganske  som  Aaløbene  i  Ringkøbing  Amt 
Flere  af  de  ejendommelige  vestjydske  Vandplanter  træffer  vi  her  igen, 
saaledes  Flod-Billebo  i  Varde  Aa,  Tætbladet  Vandaks  mangesteds  og 
Vandranke  fleresteds  (se  iøvrigt  under  Ringkøbing  Amt).  I  Kongeaaen 
vokser  en  Vandaks-Art  (Potamogeton  juncifolius),  som  ellers  er  meget 
sjælden  her  i  Landet,  og  i  Ribe  Aa  flere  sjældne  Bastarder  af  denne 
artsrige  Vandplanteslægt. 

En  zoologisk  Ejendommelighed  er  der  i  Varde  Aa;  her  har  nemlig 
den  ægte  Flod-Perlemusling  sit  eneste  danske  Findested. 

Større  stillestaaende  Vandsamlinger  —  Søer  —  findes  næsten  ikke 
i  Amtet  (Klitsøen  Filsø  er  nævnt  ovenfor).  Ved  en  lille  Sø  ved  Ribe 
voksede  en  ellers  ikke  her  i  Landet  forekommende  lille  Plante  Bitter- 
blad (Cicendia),  der  hører  til  længere  syd  paa,  foruden  flere  andre 
sjældnere  Søbred-Planter. 

Om  Heden  og  Hedelavningerne  (Hedemoser  o.  lign.)  er  der  ikke 
noget  særligt  at  meddele;  de  har  ganske  samme  Karakter  som  ellers  i 
Vest-  og  Midtjylland.  Det  fortjener  at  nævnes,  at  en  smuk  Hede  ved 
Nørholm,  nord  for  Varde,  er  fredet  som  saadan. 


En  Vindmaaler.  Træstamme   fra   Sub-marin   Tarv. 

(Hedeselskabet*  Samling.)  Kysten  syd  for  Esbjerg  ved  Ebbetid. 

(N.  Harfi  toU 


Helund  Søgaard  Plantage   (Vorbasse  Sogn).  I  Forgrunden  Egekrat.  I  Baggrunden 
SLovridergasrden  omgivet  af  en  lOaarig  Plantning. 
I  Bad  weli 


20  RIBE  AMT 

Mangesteds  findes  Egekrat  De  har  samme  Udseende  og  samme 
Plantevækst  som  Egekrattene  i  Ringkøbing  Amt;  men  her  er  maaske 
flere  endnu  af  dem.  Grimstrup  Krat  er  allerede  nævnt  under  Ring- 
købing Amt  paa  Grund  af  Forekomsten  af  den  sjældne  Lund-Ranunkel 
(R.  nemorosus);  det  er  et  stort  og  frodigt  Egekrat.  Kendt  for  sine  Minde- 
stene og  som  Folkemødested  er  Skibelund  Krat,  som  desværre  delvis  er 
forvandlet  til  Naaletræsplantage. 

En  rigtig  Egeskov  findes  ved  Nørlund  Herregaard.  Dens  Plante- 
vækst er  ikke  forskellig  fra  Krattenes  og  viser  saaledes,  at  Krattene,  om 
de  blev  fredede,  vilde  være  Smaaskove.  En  anden  Skov  er  Klaaby  Skov 
syd  for  Ribe;  her  findes  en  Del  Bøg,  som  maaske  er  oprindelig,  maaske 
plantet  af  Menneskehaand.  Ellers  er  Bøg  en  stor  Raritet  undtagen  i 
Amtets  østlige  Hjørne.  — 

Sjældne  Planter  i  Amtet  Foruden  de  i  det  foregaaende  omtalte 
sjældne  Plante-Arter  bør  der  nævnes  nogle  Klitplanter,  nemlig  Klit- 
Star  (Carex  trineruis),  Sølv-Melde  (Atriplex  arenarium)  og  Smaakro- 
net  Limurt  (Silene  otites),  Arter,  der  ogsaa  findes  i  Ringkøbing  Amt, 
men  ellers  næsten  ikke  i  Danmark;  det  er  ligesom  de  fleste  ovenfor 
omtalte  Planter  Arter,  hvis  Udbredelse  ellers  ligger  i  sydvestlig  Retning 
i  Forhold  til  vort  Land.  Til  samme  plantegeografiske  Kategori  hører 
endvidere  en  Ager-Ukrudtsplante,  Gul  Hanekro  (Galeopsis  dubia),  der 
kendes  fra  Vamdrup  Egnen. 

En  ganske  anden  (nordligere  og  østligere)  geografisk  Udbredelse  har 
Vaar-Kobjælde  (Pulsatilla  vernalis),  der  træffes  paa  Kæmpehøje  i  Vor- 
basse-Egnen. Den  forekommer,  som  tidligere  omtalt,  desuden  i  Ulfborg- 
Egnen  og  i  Vendsyssel  paa  den  jydske  Aas  mellem  Allerup  og  Tolne. 
Derimod  slutter  den  sjældne  Tysk  Visse  (Genista  germanica),  som  fin- 
des flere  Steder  i  Heden  i  Amtets  sydlige  Del,  sig  nærmest  til  de  øvrige 
sjældne  Arter  i  Henseende  til  geografisk  Udbredelse. 

I  Ribe  vokser  ved  Gærder  den  klatrende  Urt  Tvebo-Galdebær 
(Bryonia  dioeca);  det  er  uden  Tvivl  oprindelig  en  Lægeplante,  som  har 
holdt  sig  fra  Dyrkning  i  Middelalderen.  Saadanne  gamle  Lægeplanter 
findes  jo  ikke  sjældent  endnu  i  vore  Dage  paa  Steder,  hvor  Slotte  og 
Klostre  har  staaet. 


FORHISTORISKE  MINDESMÆRKER 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR   HANS  KJÆR 

Ribe  Amt  har  i  arkæologisk  Henseende  gennem  Tiderne  et  eget,  skif- 
tende Præg.  Delvis  kan  dette  vel  forklares  ud  fra  Naturforholdene,  del- 
vis ogsaa  af  Beliggenheden  saa  langt  i  Syd.  Alligevel  er  den  mærkelige 
Skiften  ikke  helt  forklarlig  alene  ud  fra  disse  Forhold. 

At  de  ældste  Tider,  de  2  gamle  Perioder,  der  i  Fastlands-  og  Sænk- 
ningstideu  betegner  Samler-,  Jæger-  og  Fiskerstadiet,  saa  at  sige  ikke 
kendes,  kan  have  sin  Aarsag  i,  at  Kysten  ogsaa  i  Oldtiden  kun  har  været 
lidet  gæstmild.  Disse  Stadier  havde  jo  deres  Udbredelse  i  de  lunere  Egne, 
Øerne  og  Østjylland.  Selv  ved  Limfjorden  bliver  Sporene  stedse  sparsom- 
mere, jo  længere  man  kommer  mod  Vest  Og  ikke  anderledes  er  det  i 
Sønderjylland.  Ogsaa  der  foreligger  fra  Vestkysten  kun  svage  Tegn  til,  at 
de  „ældste  Mennesker"  færdedes  i  disse  Egne.  Ganske  vist  er  de  jo  nu 
totalt  forandrede  fra  den  Skikkelse,  de  maa  have  haft  i  forhistorisk  Tid. 
Men  største  Delen  af  Ribe  Amtets  Kyst  har  utvivlsomt  aldrig  budt  blot 
taalelige  Vilkaar.  Og  end  ikke  ved  selve  Ribe  er  der  synderlig  Udsigt  til  at 
finde  nogen  Kystboplads.  Men  betegnende  nok  er  det  derimod  ved  Aaen, 
ved  Seem,  at  de  eneste  sikre  Spor  af  Køkkenmøddingernes  Mennesker 
er  fremkomne.  Bopladslaget  var  her  anvendt  som  Fyld  i  en  Høj  fra 
yngre  Stenalder,  men  er  selvfølgelig  taget  fra  et  Sted  i  umiddelbar  Nær- 
bed. Bostedet  her  maa  da  sammenstilles  med  de  Indlandsbosteder,  som 
er  sporede  især  ved  Silkeborgsøerne. 

Heller  ikke  kunde  det  ventes,  at  de  ældste  bofaste  Mennesker,  Dys- 
sernes og  Jættestuernes  Byggere,  skulde  i  større  Udstrækning  have  besat 
denne  Del  af  Landet.  Imidlertid,  der  findes  dog  Vidnesbyrd  om  en  vis 


22  RIBE  AMT 

om  end  spredt  Bebyggelse,  mest  paa  et  ret  afgrænset  Terræn  i  Halvøens 
Midte,  hovedsagelig  i  Lindknud  Sogn  og  nærmest  omliggende  Stræknin- 
ger, Bække,  Vorbasse,  ialt  ca.  30  Mindesmærker.  Hicjtil  ganske  isoleret 
ligger  en  lille  Jættestue  ved  Mejls,  nord  for  Varde,  som  en  ensom  Ny- 
bygger. Men  selv  i  det  nævnte  Indlandsstrøg  ligger  Mindesmærkerne  un- 
derlig spredt. 

Disse  den  ødanske  Stenalders  Mindesmærker  er  i  og  for  sig  baade  karak- 
teristiske og  anselige.  Ved  Klelund  ligger  en  Runddysse,  samt  en  Lang- 
dysse, som  er  en  af  de  anseligste,  i  alt  Fald  længste,  som  kendes,  120  m 
1.,  andre  ved  Gilbjerg  og  Vittrup,  ved  Bække  og  paa  Fladen  nord  for  Vor- 
basse, med  3  nu  noget  forstyrrede  Kamre.  Nogen  samlet  eller  blot  nogen- 
lunde sluttet  Koloni  kan  Mindesmærkerne  vel  næppe  betegne.  Men  den 
gamle  Befolkning  synes  dog  at  have  holdt  sig  til  Stenalderens  Slutning, 
og  der  er  Tegn  til,  at  den  i  Sæd  og  Skik  har  paavirket  den  nye  Stenal- 
ders Mennesker,  modsat  Kolonierne  i  Ringkøbing  Amt,  der  synes  op- 
slugte eller  kvalte  af  den  nye  Strøm.  Og  dog  kendes  denne  mellemeuro- 
pæiske Stenalder,  som  venteligt  er,  i  større  Fylde  end  i  noget  andet  Land- 
skab nord  for  Kongeaaen,  med  tidligere  Begyndelse  og  derfor  ogsaa  med 
længere  Varighed,  og  med  tættere  Udbredelse  end  i  nogen  anden  Egn. 
Der  er  i  hele  Amtet  paavist  ca.  6150  Høje,  næsten  udelukkende  Rund- 
høje, kun  ganske  faa  aflange.  Hovedmængden  af  disse  tilhører  den  nye 
Stenalder,  Enkeltgravenes.  Bronzealdershøjene  ligger  mest  paa  særlige 
Strøg.  Stærkt  træder  denne  Mangfoldighed  af  Mindesmærker  frem  i 
Landskabets  Flader  og  Højdestrøg.  Selv  for  den,  der  kun  ser  ud  over 
Landet  fra  Jernbaneliniens  forholdsvis  lave  Udsyn,  fanger  Øjet  næsten 
stedse  færre  eller  flere  af  de  kuplede  Silhuetter.  Meget  forskellige  er  de 
dog  i  Størrelse,  oftest  et  Par  Metre,  men  navnlig  i  de  samlede  Grupper 
tit  det  dobbelte.  Saaledes  er  det  nutildags,  forhen  end  mere.  Her  som 
i  andre  Egne  er  der  i  nyere  Tid  hærget  stærkt  ved  Angreb  fra  Land- 
brugets Side.  Heldigvis  har  disse  Angreb  dog  tillige  ført  til  et  stort  Antal 
Undersøgelser.  Men  desværre  maa  det  ogsaa  nævnes,  at  navnlig  Slaugs 
Herred  i  en  Aarrække,  ved  1900,  i  en  uhyggelig  Grad  er  bleven  hærget 
af  Gravrøvere,  overfor  hvem  Befolkningejn  viste  en  mærkværdig  God- 
modighed. Et  stort  Materiale  til  Belysning  af  Egnens  Fortid  er  uhjælpe- 
lig tabt. 

I  ingen  anden  Egn  viser  den  jydske  Stenalderskultur  sig  saa  udpræ- 
get. Hver  af  Højene  rummer  ofte  3,  4  eller  flere  Gravanlæg  over  hinan- 
den, sænket  under  Markflade,  i  Højde  med  denne,  i  et  å  to  højere  Lag,  — 
eller  flere  væs.  samtidige  kan  ligge  i  samme  Niveau.  Tilsammen  spænder 
de  over  flere  Hundrede  Aar,  fra  den  ældste  Periodes  „Undergrave"  med 


de  fint  udformede  og  prydede  Stridsøxer  af  finkornede  Sandstenskonglo- 
merater  til  de  Dolkgrave,  der  her  som  i  Dysseomraadet  afslutter  Sten- 
alderen. Tillige  viser  denne  Stenalder  sig  gennem  Mindesmærkerne  ud- 
bredt ogsaa  over  de  magre  Indlandsflader,  som  en  senere  Periode  synes 
væsentlig  at  have  opgivet. 

Som  Type  for  Opbygningen  af  saadanne  Høje  kan  I.  Eks.  nævnes  en 
af  Nationalmuseet  udgravet  Høj  under  Slaaggaard  i  Vorbasse  S.,  ca. 
3"/»  in.  h.  Dybest  laa  den  ældste  Stenalderegrav,  med  2  Stridsexer  og  et 
Lerkar,  paa  et  Stentæppe,  som  har  tjent  til  Underlag  for  Træ,  Planker 
eller  Bulkiste;  l/»  di.  højere  laa  en  yngre  Grav,  atter  med  Stentæppe  og 
med  Stridsøxe,  2  af  de  i  Sydjylland  almindelige,  skiveformede  Ravsmyk- 
ker, samt  en  Flintkniv;  */am.  højere  laa  en  Dolkgrav,  og  derover  atter 
en  lignende,  l1/*  m.  under  Højtoppen.  Højens  Overdel  rummede  Grave 
■  fra  Bronzealderen.  Saaledes  voxede  den  oprindelig  vel  1 — 1%  m.  h.  Høj 
til  det  anselige  Mindesmærke. 

De  nordlige  og  vestlige  Egne  maa  betegnes  som  overvejende  Sten- 
aldersterræn.  Mindesmærkerne  er  talrige.  I  Skads  H.,  med  ialt  over  2000, 
er  Brøndum  Sogn  ualmindeligt  rigt  med  ca.  300,  deraf  enkelte  meget 
store,  saaledes  ved  Tarp  Kro  et  Par  paa  6  m.  De  høje  Flader  har  været 
gunstige  for  Bebyggelsen.  Rigt  er  fremdeles  et  Omraade  i  Guldager,  Dele 
af  Alslev  og  Hostrup,  med  store,  samlede  Grupper.  I  Jerne  Sogn  har  der 
været  en  Række  store  Høje;  de  fleste  er  nu  sløjfede  eller  forstyrrede,  men 


24  RIBE  AMT 

fordum  tegnede  de  sig  stærkt,  især  gennem  den  sydvestlige  Del,  afslut- 
tede i  Esbjerg  Bavnehøj.  Tanken  om  en  Oldtids- Vestkysthavn  er  nærlig- 
gende. V.  Horne  H.  har  ca.  1000,  0.  Horne  600  Mindesmærker.  Ud  mod 
Vest  tager  de  af  i  Tal,  og  en  milebred  Rand  ud  mod  Havet  synes  at  have 
været  helt  ubeboet.  Svagere  staar  Ribe  H.,  med  kun  130  Høje  (deraf  kun 
11  nogenlunde  uskadte!);  der  er  ingen  i  Ribes  nærmeste  Omegn  og  Marsk- 
egnene; alle  ligger  i  det  højere  Land,  især  mod  Øst.  Her  er  Stenalders- 
præget  lidet  fremtrædende;  overvejende  er  Højene  fra  Bronzealderen. 
Det  er  næsten,  som  har  Stenalderstrømmen  gaaet  stærkest  gennem  Halv- 
øens Midte,  modsat  den  ødanske  Kulturs  Tilknytning  til  Kysterne. 

Gjørding  H.  har  knap  500  Høje,  atter  Stenaldersterræn,  Malt  Herred 
tæller  ca.  960,  men  Anst,  i  0.,  kun  350.  En  stor  Bygd  strakte  sig  langs 
Kongeaa,  med  Vejforbindelser,  som  endogsaa  afmærker  de  gamle  Over- 
gangssteder og  tydeligt  sammenhænger  med  Bebyggelsen  sønden  Aa. 
Navnlig  ses  det,  at  en  Hovedovergang  var  ved  Foldingbro,  med  Linier 
bl.  a.  til  en  stor  Bygd  ved  Lejrskov,  samt  mod  Havdrup — Vamdrup.  Og- 
saa  ved  Villebøl  og  Gredstedbro  har  der  været  gamle  Overgangssteder. 

Paa  dette  Omraade  som  paa  adskillige  andre  har  man  sikkert  i 
Bronzealderen  fulgt  Fortidens  Tradition.  Men  det  Særpræg,  som  Bronze- 
aldersbygderne  stundom  fremviser,  kommer  frem,  navnlig  ved  en  stor 
Bebyggelse  mellem  Havdrup  og  Vamdrup,  opr.  med  mere  end  25  mest 
store  Høje.  Mærkelig  er  denne  Højgruppe  ogsaa  ved  de  rige  Fund,  som 
er  komne  herfra,  navnlig  i  Ege-Bulkister  fra  en  ret  tidlig  Del  af  Bronze- 
alderen. „Guldhøj"  dækkede  3,  „Trindhøj"  (Treenhøj)og  „St.  Konge- 
høj* hver  4.  Rigest  og  bedst  oplyst  er  Fundet  fra  Guldhøj,  undersøgt  af 
V.  Boye  1891.  En  Bulkiste  stod  midt  paa  Bunden  af  den  store  Høj,  dæk- 
ket af  svære  Træflader.  Svøbt  i  en  Dyrehud,  snarest  en  Oxehud,  var  grav- 
lagt  en  Mand,  med  Hue,  og  dækket  af  en  Kappe.  En  anden  Hue  laa  mel- 
lem Kappens  Folder,  ligesaa  et  Stykke  af  en  Vadmelssko.  Ellers  fandtes 
kun  lidet  af  Dragten,  men  et  righoldigt  Udstyr:  Paalstav  (altsaa  Strids- 
øxe),  Dolk,  2  Træskaale,  en  Spaanæske,  Hornske,  samt  en  mærkelig,  pry- 
det Foldestol,  hvis  Sæde  havde  været  af  Odderskind.  Til  Siden  for  denne 
Bulkiste  fandtes  de  2  andre,  den  ene  en  Barnekiste,  bl.  a.  med  3  Skov- 
æbler. 

En  smuk  H eller istningssten,  med  talrige  skaalformede  Fordybninger, 
Ildens  symbolske  Tegn,  fra  Maltbæk,  staar  nu  ved  Askov. 

Den  yngre  Bronzealder  har  næppe  synderlig  ændret  Højenes  Præg, 
om  end  den  ofte  benyttede  Fortidens  Mindesmærker  til  Gemme  for  sine 
Grave.  Talrige  brændt  Bens  Grave  vidner  tilstrækkeligt  om  den  fort- 
satte Bebyggelse.  Blandt  disse  Grave,  Urnegrave  i  Reglen,  er  den  mærke- 


RIBE   AMT  25 

ligste  en  Urne  fra  Bramminge.  Overdelen  er  meget  tydeligt  formet  som 
el  Hus,  og  ornamenterede  Linier  angiver  Detailler.  Det  er  det  runde, 
gammeleuropæiske  Hus.  Det  senere,  aflange  Hus  n&aede  næppe  hertil 
før  i  Jernalderen.  Som  enkelte  Vidnesbyrd  om  Velstand  kan  nævnes  3 
Guldskaale  fra  Gjerdrup,  fundne  1774  (kun  én  bevaret),  og  Lurer,  fundne 
ved  Maltbæk. 

Som  i  de  fleste  andre  Egne  er  de  over  Jorden  kendelige  Mindesmærker 
fra  Jernalderen  lidet  fremtrædende.  Gravene  ligger  vistnok  mest  under 
flad  Mark,  i  alt  Fald  i  største  Delen  af  denne  Periode,  og  mest  var  det 
brændt  Bens  Grave,  som  sjælden  fremkalder  større  Anlæg.  Dog  var 
det  i  den  ældste  Jernalder,  Aarhundrederne  før  Kr.  F.,  almindeligt  i  alt 
Fald  i  Nordvestegnene,  at  tue  smaa  Høje  over  Lerkarret,  som  gemte 
Resterne  fra  Ligbaalet,  men  ganske  vist  Tuer  af  saa  ringe  Anselighed, 
x/t — f/s  m  H.,  5 — 9  m  Br.,  at  de  let  udslettes  og  kun  i  Egne,  som  har 
været  upåagtede  af  Landbruget,  har  kunnet  bemærkes  og  undersøges. 
Mere  end  1000  saactønne  Tuer  har  ligget  i  Aarre  S.,  mellem  Aarre  og 
Gunderup;  x/4  af  dem  er  undersøgt;  der  var  i  Urnerne  kun  ringe  Følge- 
gods, ofte  en  Øskenring,  vel  fra  Livbæltet,  og  andre  Smaagenstande, 
men  Fundene  var  dog  af  megen  Værdi  til  Oplysning  af  denne  saa  spar- 
somt belyste  Periode;  ca.  60  laa  ved  Hulvig,  v.  Varde,  en  mindre  Gruppe 
ved  Jernvedlund  i  Ribe  H.  Baade  i  dette  og  de  følgende  Tidsafsnit  mær- 
kes Bølgeslaget  fra  de  sydlige  Kulturer,  og  Importgenstande  dukker  op; 
en  emailleret  Bronzeskaal  med  Løvværk,  fra  Maltbæk  Mose,  er  en  af  de 
bedste.  Men  ellers  træder  den  romerske  Jernalder  ikke  stærkt  frem.  Lig- 
brænding var  almindelig  —  modsat  Skeletgravlægningen  i  nordligere 
Egne,  især  i  Randers — Aarhusegnen  som  ogsaa  ved  Holstebro — Lemvig. 
Det  kan  dog  spores,  at  Bebyggelsen  er  gaaet  længere  udad  mod  V.,  end  i 
ældre  Tid,  f.  Eks.  er  dette  set  ved  Ribe.  De  vigtigste  Fund  er  fra  Brokjær, 
Hjortlund  S.,  ved  Ribe,  bl.  a.  med  store  Bronzekedler.  Ogsaa  Folkevan- 
dringstiden kendes  kun  sparsomt  En  større  Gravplads  (Skeletgrave) 
kendes  fra  Næsbjerg,  andre  ved  Sneumgaard  ved  Ribe  og  Kisbøl,  Anst 
H.  Ogsaa  i  Højene  anlagdes  stundom  Grave  i  denne  Periode. 

Glimtvis  mærkes  den  efterromerske  Tid  gennem  særlige  Fund,  navn- 
lig Br  akt  e  at  fund;  14  Guldbrakteater,  deraf  2  og  4  slagne  med  samme 
Stempel,  samt  en  Del  af  en  stor,  forgyldt  Sølvfibula  fandtes  ved  Skon- 
ager  ø.  f.  Varde,  6  ens  ved  Orten,  Varde  Landsogn,  13  og  et  svært  Guld- 
mundstykke  til  en  Sværdskede  ved  Darum.  Ikke  meget  anderledes  er 
det  med  det  sidste  Afsnit,  Vikingetiden.  Ogsaa  her  er  Kundskaben  hidtil 
meget  ringe.  Et  og  andet  tyder  paa  Velstand.  Den  største  danske  Guld- 
skat  er  fra  V.  Vedsted,  c.  940,  med  Arm-  og  Halsringe,  Smykker  med 


29  RIBE  AMT 

Filigran;  2  prægtige,  store  hvælvede  Guldsmykker  med  Filigran,  samt 
en  Armring,  er  fra  Hornelund  ved  Varde;  et  mærkeligt  Sæt  af  Sølvkar  er 
fundet  nær  Ribe.  Som  jordfast  tegner  Perioden  sig  med  enkelte  Rune- 
sten. Ejendommeligst  er  Bækkemindesmærket,  Rævne's  Sten  over  Mo- 
deren Viborg,  fra  960 — 70,  mærkeligt  ikke  blot  ved  Maaden,  hvorpaa 
Runestenen  fandtes  1858:  Husmanden  havde  set  Lys  paa  Marken  og 
gik  næste  Dag  ud  for  at  finde  Skatten;  han  saa  paa  Stedet  Kanten  af  den 
næsten  helt  dækkede  Sten,  —  men  ogsaa  ved,  at  den  synes  at  have  været 
anbragt  i  en  Art  Stenallé  udgaaende  fra  en  Høj.  Fremdeles  er  der  den 
anden  Bækkesten,  lidt  ældre,  smuk  og  god,  sat  til  Minde  for  en  uden 
Tvivl  højbaaren  Kvinde  af  Navnet  Tyre,  rejst  af  3  Mænd,  Tove  af 
Ravns  Æt,  Funden  og  Gnypie.  Atter  Læborg  Stenen  er  rejst  for  „Tyre" ; 
Ravnunge-Tove  var  denne  Gang  alene  om  at  rejse  Minde  for  sin,  „Drot- 
ning",  Husfruen,  Herskerinden.  Ogsaa  den  hermed  samtidige  Sten  fra 
Horne  rejstes  af  Tove  af  Ravns  Æt.  Mærkeligt  sammensluttede  synes 
disse  Mindesmærker  at  være,  men  for  faa  til  at  drage  mere  almindelige 
Slutninger  om  fremtrædende  Personligheder.  Langt  senere,  fra  13.  Aarh., 
er  Føvlingstenen,  nærmest  en  Ligsten  for  en  Mand  med  det  mærkelige 
Navn  Asbjørn  Langsom;  han  „ligger  her,  hvilende  i  Kristus",  siger  Ind- 
skriften, paa  Latin. 

Af  Amtets  Mindesmærker  er  349,  samt  Runestenene  fredlyste. 


Tirslund  Stenen.  > 


LANGS  KONGEAAEN 

AF  DR.  PHIL.  VILLADS  CHRISTENSEN 

Ribe  Amt  strækker  sig  fra  Vesterhavet  lige  over  til  Kolding  By- 
porte. Den  gamle  Grænse  mellem  Nørre-  og  Sønderjylland  er  i  det 
væsentlige  ogsaa  Amtets  Sydgrænse. 

Selve  Kongeaaen  er  dog  kun  et  ubetydeligt  Vandløb  og  har  aldrig 
været  andet.  Tyske  Forfattere,  som  gerne  har  villet  sætte  et  dybt  Skel 
mellem  Kongeriget  og  Hertugdømmet,  har  fremsat  Paastande  om,  at 
en  Havarm  fra  Vesterhavet  engang  bar  skaaret  sig  midt  ind  i  Halvøen, 
at  Kongeaaens  Leje  som  en  dyb  og  bred  Flodseng  strakte  sig  helt  over 
til  Kolding  Fjord,  og  at  der  yderligere  fandtes  en  langstrakt,  nu  for* 
svunden  Indsø  ved  Hjarup,  som  fuldstændiggjorde  Sønderjyllands  Ad- 
skillelse fra  det  øvrige  Danmark.  Professor  Steenstrup  har  i  en  Artikel 
„Jylland  og  Jyder"  i  Historisk  Tidsskrift  paavist,  at  alt  dette  er  det 
rene  Opspind.  Det  er,  siger  han,  efter  de  arkæologiske  Forhold  ude- 
lukket, at  der  i  de  sidste  2 — 3  Aartusinder  eller  mere  i  disse  Egne  har 
været  en  Bugt,  en  Fjord  eller  endog  en  Strøm,  der  var  synderlig  bre- 


28  RIBE  AMT 

dere  end  den,  der  nu  løber.  Det  Grænseskel,  der  er  sat  ved  Kongeaaen, 
er  bleven  sat  af  Menneskene,  ikke  af  Naturen. 

Kongeaaens  Dybde  er  sjældent  mere  end  4  Fod,  og  den  løber  med 
meget  ringe  Fald  gennem  et  lavt  og  jævnt  Bækken.  Den  har  altid  været 
let  at  passere,  og  Vadesteder  var  der  mange  af.  Allerede  1390  nævnes 
Gamlevad  i  Skodborgaa,  og  i  Forordninger  fra  16.  Aarh.  nævnes  Isen- 
vad, Halkevad,  Ejstrup  Møllevad,  Klegebæk  og  andre  ulovlige  Vade- 
steder, hvor  hele  Kvægdrifter  kunde  drives  over.  Heller  ikke  i  den 
fjerne  Oldtid  kan  Aaen  have  ført  en  synderlig  større  Vandmængde 
end  nu.  Thi  baade  nord  og  syd  for  Aaen  ligger  Kæmpehøje  tæt  ud  til 
det  nuværende  Løb.  Aaens  ældste  Navn  er  Skodborg  Aa,  et  Navn  der 
allerede  forekommer  hos  islandske  Skjalde  i  11.  Aarh.,  og  som  ved- 
blev at  være  det  sædvanlige  helt  op  i  det  18.  Navnet  Kongeaa  forekom- 
mer —  efter  Professor  Steenstrup  —  første  Gang  1727.  I  Danske  Atlas 
1769  bruges  de  to  Navne  jævnsides. 

Det  lille  Vandløb  blev  dog  allerede  i  Middelalderen  gjort  til  et 
Grænseskel,  da  Slesvig  oprettedes  til  et  særligt  Hertugdømme,  Landet 
„for  sønden  Aaa.  Og  som  Toldgrænse  maatte  Kongeaaen  gøre  Tjeneste 
gennem  Aarhundreder,  saa  urimeligt  det  end  var,  at  en  saadan  Told- 
grænse var  trukket  tværs  gennem  dansk  Land. 

Det  var  navnlig  Udførselen  af  Stude  og  Heste,  som  i  ældre  Tid 
var  Genstand  for  Toldbeskatning,  og  Tolden  paa  Jyllands  Sydgrænse 
opkrævedes  derfor  paa  de  Steder,  hvor  Oksevejene  gik  over  Grænse- 
skellet. Kolding  og  Ribe  var  oprindelig  de  eneste  Toldsteder;  og  saa 
længe  Tolden  kun  var  ringe  og  Vejene  faa  og  daarlige,  var  Fristelsen 
til  at  drive  uden  om  dem  ikke  stor.  Men  i  1542  blev  Kvægtolden  for- 
højet fra  2  til  20  Skilling  pr.  Høved,  og  fra  den  Tid  af  begyndte  Smug- 
leriet ved  Grænsen  at  florere. 

Allerede  1545  udgik  det  første  Kongebrev  mod  Smugleri  over 
Kongeaaen.  Kongen  havde  erfaret,  at  baade  Købmænd,  Herremænds 
Bud,  Bønder  og  anden  Almue  farer  og  driver  med  Heste  og  Foler, 
Øksne,  Kør,  Korn,  Flyttelse  og  andet  Gods  over  ulovlige  Vadesteder 
mellem  Kolding  og  Ribe.  Det  indskærpes  derfor,  at  intet  maa  udføres 
uden  gennem  de  to  Købstæder;  og  hvis  nogen  forsøger  at  komme  uden 
om,  skal  han  miste  alt,  hvad  han  har  at  fare  med,  og  desuden  staa 
til  Rette  som  for  Tyveri.  Et  nyt  Kongebrev  af  1.  Jan.  1567  forbyder 
at  drive  Øksne  over  de  ulovlige  Vadesteder  i  Anst  og  Malt  Herreder, 
og  Overtræderen  skal  nu  straffes  paa  Livet.  Derimod  kunde  Driften 
over  Foldingbro  og  Gredstedbro  ikke  hindres,  og  i  1570  blev  der  ansat 
Opsynsmænd  paa  disse  to  Steder  for  at  paase,  at  Tolden  rigtig  blev 


RIBE  AMT  29 

betalt.  Disse  Foranstaltninger  og  Forbud  magtede  jo  ikke  at  standse 
den  ulovlige  Trafik,  og  i  1574  blev  en  Købmand  grebet  paa  fersk 
Gerning  i  at  drive  Øksne  over  mellem  Kolding  og  Skodborghus.  Lens- 
manden fik  da  Ordre  til  „straks  at  lade  rejse  en  dobbelt  Galge  paa 
samme  Sted,  som  samme  Gerning  haver  sig  tildraget,  andre  til  Afsky, 
og  der  paa  Galgen  lade  slaa  et  Oksehoved  med  Hornene.*4 

Smuglerierne  fandt  ikke  saa  meget  Sted  paa  den  østlige  Grænse- 
strækning, hen  ad  Kolding  til,  hvor  store  vejløse  Skove  dækkede  Lan- 
det og  længe  gjorde  det  umuligt  at  drive  Kvæg  uden  for  Hovedvejen. 
Men  des  mere  fristende  var  Forholdene  mod  Vest,  hvor  de  frisiske  Øer 
dannede  en  udmærket  Operationsbasis  for  Smuglerne,  der  herfra  kunde 
forsyne  hele  Vestkysten  lige  op  til  Varde  med  toldfri  Varer.  Hér,  i  Om- 
egnen af  Ribe,  var  efterhaanden  hele  Befolkningen  bleven  mer  eller 
mindre  indviklet  i  Smugleri,  der  jo  nu  ikke  længer  udelukkende  drejede 
sig  om  Stude,  men  om  alle  de  Varer,  der  efterhaanden  inddroges  under 
Regeringens  Konsumtionsforordninger:  Salt,  Tobak,  Jærn  og  ikke 
mindst  den  kære  Brændevin.  „Intetsteds  i  Landet, **  siger  Lærer  Alkær- 
sig,  der  grundigt  har  gennemforsket  disse  Forhold,  „var  Smugleriet  en 
saa  lovlig  anerkendt  Levevej  som  her  i  disse  Egne,  og  i  en  Fattigbe- 
tænkning fra  de  sydlige  Enklaver  nævnes  det  ogsaa  ligefrem  som  en 
Næringsvej!*1 

For  Tolderne  var  Stillingen  særdeles  vanskelig,  naar  de  skulde  be- 
gaa  sig  mellem  en  Befolkning,  hvor  alle  smuglede.  De  blev  efterhaan- 
den nødte  til  at  lukke  Øjnene  fbr  meget,  og  desuden:  Nær  jen  fo'r  en 
Pund  Tobak  o  den  jen  Yw  aa  en  Dukat  o  den  anden,  hudden  sku  jen 
saa  ku  sie?  Toldpersonalet  var  ogsaa  i  lang  Tid  aldeles  utilstrækkeligt. 
Der  fandtes  i  17.  Aarh.  en  Tolder  i  Kolding  og  Ribe,  en  Bromand  ved 
Folding  og  Gredsted  Broer  og  en  „Vadstedrider"  paa  Strækningen  mel- 
lem Kolding  og  Skodborg.  Ved  Aarhundredets  Midte  begyndte  Tol- 
derne dog  tillige  at  holde  Udridere,  som  vel  bevæbnede  og  to  og  to  i 
Følge  skulde  afpatrouillere  Grænsen  ud  fra  Kolding  og  Ribe  og  mødes 
i  Skodborg  Kro.  Med  denne  Ordning  hjalp  man  sig  indtil  1760,  da 
der,  foruden  Toldembedsmændene  i  Kolding  og  Ribe,  blev  ansat  10 
Kontrollører,  som  fik  fast  Bolig  langs  med  Grænsen. 

Alle  Smuglerkneb  kendtes  allerede  dengang.  Af  en  Forordning  fra 
1666  ses,  at  Sukker  og  Tobak  blev  indført  i  Salttønder  og  udgivet  for 
Salt,  og  at  Silkevarer  indførtes  i  Tvebakstønder  og  blev  udgivet  for 
Brød.  1668  siges,  at  Tobak,  Sæbe,  fransk  Brændevin  og  Salt  førtes 
over  Grænsen  baade  ved  Dag  og  Nat  under  Tørv  og  Halm  i  Bønder- 
vogne. Og  særdeles  almindeligt  var  det,  at  Varerne  i  Smaabaade  førtes 


SO  RIBE   AMT 

tilsøs  uden  om  Toldstedet  og  kastedes  i  Land  paa  den  anden  Side 
Grænsen.  Sønden  fra  sejlede  man  saaledes  op  ad  Varde  Aa  til  Jandrup 
Kirke,  hvor  der  var  Oplagssted  for  de  indsmuglede  VarerJ  Høkerne 
paa  Landet  stod  i  Forbindelse  med  Smuglerne  eller  smuglede  selv;  og 
da  Købmændene  i  Byerne  derfor  ikke  kunde  konkurrere  med  dem, 
nødtes  de  til  ogsaa  at  smugle.  Det  siges  saaledes,  at  Grunden  til  den 
forholdsvis  betydelige  Velstand,  der  i  18.  Aarh.  fandtes  blandt  Han- 
delsstanden i  Horsens,  var  et  vidt  drevet  Smugleri.  Købmændene  lod 
Varerne  komme  toldfrit  i  Land  paa  Vestkysten  ved  Hjerting  eller  Varde 
og  kørte  derfra  det  indsmuglede  Gods  tværs  gennem  Jylland  til 
Horsens. 

Regeringen  stod  næsten  helt  magtesløs  over  for  dette  omfattende 
Smugleri.  Den  truede  med  alle  tænkelige  Straffe:  Livsstraf,  Bremer- 
holm, Fæstningsarbejde  og  store  Mulkter  foruden  selvfølgelig  Konfi- 
skation af  det  påagrebne  Gods.  Den  lokkede  for  Angivere  med  store 
Pengeløfter.  Og  den  paalagde  i  1766  Præsterne  at  prædike  imod  Smug- 
leriet „ikke  alene  én  Gang  om  Aaret,  hvortil  Anledningen  kunde  tages 
af  Evangeliet  paa  23.  Søndag  efter  Trinitatis  (giver  Gud  hvad  Guds  er, 
og  Kejseren  hvad  Kejserens  er),  men  endog  oftere  at  foreholde  deres 
Menigheder,  hvor  strafværdig  denne  Synd  er,  saa  vel  i  Henseende  til 
Guds  som  Kongens  Lov." 

En  stor  Smugleriproces  fra  1728  er  fortalt  af  Lærer  Alkærsig  i  „Jyd- 
ske  Samlinger";  det  drejede  sig  om  „Udpraktisering"  af  Stude  fra 
Nørrejylland,  og  det  ses,  at  samtlige  Bønder  i  Byerne  mellem  Konge- 
aaen og  Ribe  var  indstævnede  og  blev  dømte  tillige  med  deres  Præster, 
Hr.  Jørgen  Ravn  i  Farup  og  Hr.  Christoffer  Barchmann  i  Vilslev,  der 
hver  maatte  betale  100  Rdlr.  i  Mulkt.  Foruden  Bønderne  dømtes  ialt 
29  Personer,  en  til  Fæstningsarbejde,  en  til  Bremerholm  paa  Livstid,  en 
til  Embedsfortabelse,  Resten  til  Bøder,  der  ialt  løb  op  til  15 — 16,000 
Kr.  foruden  Tabet  af  alle  de  konfiskerede  Stude.  Det  var  Kvægdrifter 
helt  oppe  fra  Holstebroegnen,  som  i  store  Flokke  dreves  over  Told- 
grænsen. Det  fremgaar  af  denne  og  andre  Retssager,  at  ogsaa  Smug- 
lerne udviste  en  vis  Ærlighed:  det  var  deres  Skik  kun  at  smugle  Halv- 
delen af  Studeflokken  over,  medens  de  fortoldede  den  anden  Halvdel. 
Naar  Flokken  nærmede  sig  Ribe,  blev  den  delt  i  to.  Den  ene  Flok  dre- 
ves gennem  Byen  og  fortoldedes  der,  den  anden  blev  drevet  vest  om 
Byen  ud  over  Ribeholme.  Her  var  ganske  vist  en  „Holmmand"  til  at 
passe  paa;  men  for  en  Betaling  af  20  Skilling  aabnede  han  Bommene 
for  dem.  Vi  faar  fremdeles  at  vide,  at  Øksentolden  paa  den  Tid  var  saa 
høj  —  25  til  40  pCt.  af  Værdien  — ,  at  Handelen  aldeles  ikke  kunde 


Udenfor  en  jydak  Kro. 


32  RIBE  AMT 

svare  sig,  hvis  man  ikke  fik  i  hvert  Fald  en  Del  af  Studene  toldfrit 
igennem.  Det  var  altid  de  magre  Græsstude,  der  blev  smuglede  over, 
da  de  var  hurtigere  til  at  løbe  end  Fedestudene,  og  disse  desuden  bedre 
kunde  bære  Afgiften. 

Kunde  Smuglerne  ikke  komme  forbi  „Holmmanden"  og  det  øvrige 
Opsyn,  maatte  de  drive  helt  til  Havs.  Studene  vadede,  saa  langt  de 
kunde,  men  ud  for  Kongeaaens  Munding  maatte  de  svømme.  Manden, 
der  jog  paa  bagfra,  greb  da  den  sidste  i  Halen  og  blev  slæbt  med,  og 
saaledes  gik  Farten  gennem  det  vaade  Element,  indtil  man  var  til- 
strækkelig langt  paa  den  anden  Side  Grænsen. 

De  strenge  Straffe,  der  faldt  ved  en  saadan  enkelt  Lejlighed  som 
den  nævnte  i  1728,  hjalp  naturligvis  intet  Nogle  Aar  efter  synes  For- 
holdene endog  at  være  bleven  langt  værre;  thi  i  1735  skriver  Stiftamt- 
mand Gabel  i  Ribe,  at  Kvægsmuglerne  nu  rotter  sig  sammen,  20—30 — 
40  Mand  stærk,  og  med  ladt  Gevær  driver  forbi  Toldstedernel  Han 
foreslaar  nye  skærpede  Forholdsregler,  og  Regeringen  var  godt  i  Gang 
med  at  paabyde  saadanne,  da  imidlertid  Kvægsygen  udbrød  og  for 
lange  Tider  gjorde  alle  disse  Foranstaltninger  overflødige. 

Saa  længe  Kvægpesten  stod  paa,  var  Grænsen  fuldstændig  spærret 
af  Militær.  Men  da  Forholdene  bedredes  efter  1770,  og  der  igen  var 
Kvæg  i  Landet  til  Udførsel,  var.  Smuglerne  atter  paa  Pletten.  Det  hed- 
der i  en  Betænkning  fra  1775,  at  Toldbetjentene  næsten  aldrig  kon- 
fiskerer noget,  uagtet  Toldsvigen  er  vel  bekendt.  „Man  kan  vel  ikke 
tilskrive  disse  Betjente  nogen  Utroskab  eller  særdeles  Efterladenhed, 
men  mere,  at  de  risikere  Liv  og  Lemmer,  om  de  ville  attaquere  en 
Flok  Stude,  som  har  et  stærkt  bevæbnet  Mandskab  til  Bedækkelse  og 
ved  Nattetider  passerer  Toldskellet."  I  nogle  Aar  derefter  tumlede  Rege- 
ringen endnu  med  de  gamle  hapbløse  Forsøg  paa  at  forhindre  Smugle- 
riet. Men  saa  mærkedes  det  endelig,  at  friere  økonomiske  Anskuelser 
var  ved  at  gøre  sig  gældende.  I  1788,  omtrent  samtidig  med  Stavnsbaan- 
dets  Løsning,  foretog  Regeringen  den  første  Toldnedsættelse,  og  det 
viste  sig  snart,  at  denne  billige  Reform  betalte  sig.  Smugleriet  tog  af, 
Udførselen  af  Kvæg  steg  til  det  dobbelte,  af  Heste  til  det  3 — 4  dobbelte, 
og  Toldindtægterne  øgedes  Aar  for  Aar.  I  1827  blev  Kvæghandelen  givet 
fuldstændig  fri;  og  i  1851  flyttedes  endelig  den  hele  Toldgrænse  fra 
Kongeaaen  til  Ejderen. 

Medens  det  navnlig  var  Stude,  som  skulde  smugles  ud  over  Told- 
grænsen, var  det  omtrent  alle  Udlandets  Varer,  som  skulde  smugles 
ind.  Smugleriets  gyldne  Periode  var  Napoleonskrigenes  og  Fastlands- 
spærringens  Tid.  Lærer  Alkærsig  siger  herom,  at  Smugleriet  i  disse  Aar 


1 11 

e5| 


'  ISg 


1* 

.  ;s-  i 
^  «"1  ■ 
l| 

hm 

°  I--I 
E  l¥~ 

*■!* 

■a  "gag 

II! 

I  li 

.2  ig 


13  3  S 
3S 

II 


RIBE   AMT  33 

var  saa  overvældende,  at  omtrent  al  Handel  stod  og  faldt  dermed.  „At 
de  kongelige  Embedsmænd  selv  var  indviklede  deri,  er  en  gammel  Hi- 
storie; men  før  var  det  dog  Undtagelsen,  om  den  end  var  hyppig,  — 
du  var  det  Reglen.  Og  i  den  Grad  var  Smugleriet  sat  i  System,  at  der 
var  Selskaber,  som  for  visse  Procenter  assurerede  mod  Tabene  der- 
ved I"  Men  endnu  længe  efter  Krigenes  Ophør  vedblev  den  samme  De- 
moralisation at  raade  i  Toldvæsenet.  Ved  en  Undersøgelse  i  Kolding 
i  1817  viste  det  sig,  at  Toldbøgerne  var  forfalskede,  og  at  de  to  Tol- 
dere ved'  Foldingbro  alene  for  deres  Vedkommende  i  de.  sidste  tre  Aar 
havde  skaffet  sig  en  ulovlig  Indtægt  af  23.141  Rdl.  —  Hvor  Toldvæse- 
net for  en  Gangs  Skyld  gjorde  sin  Pligt,  lagde  det  sig  ud  med  Befolk- 
ningen. I  1827  anholdt  saaledes  to  Toldkarle  i  Føvling  Sogn  en  Vogn 
med  Kolonialvarer,  der  var  smuglede  over  Kongeaaen.  Medens  de  un- 
der Transporten  bedede  med  Vognen  i  Stenderup,  samledes  Bymæn- 
dene med  Oldermanden  i  Spidsen,  Toldbetjentene  blev  gennempryglede, 
saa  de  maatte  holde  Sengen  i  flere  Dage  derefter,  og  alle  Varerne  blev 
bortførte  fra  Vognen.  Sagen  blev  her  alvorlig  nok  for  Gerningsmæn- 
dene, idet  8  af  dem  dømtes  til  Tugthusstraf  eller  Vand  og  Brød. 

Saaledes  tog  Befolkningen  overalt  Parti  for  Smuglerne.  Selv  en 
sølle  Jødekræmmer,  der  i  1829  blev  grebet  af  Toldbetjentene  fra  Ribe, 
medens  ban  gik  omkring  og  solgte  indsmuglede  Kramvarer,  blev  ikke 
ladt  i  Stikken.  Fire  ridende  Karle,  bevæbnede  med  Stokke  og  „Sla- 
weler",  satte  efter  Toldbetjentene,  der  maatte  lade  Jøden  løbe  og 
selv  ty  ind  i  en  Gaard  med  hans  værdifulde  Kramkiste.  Men  de  fire 
Karle  fulgte  med,  flere  andre  kom  til,  og  Toldbetjentene  maatte  finde 
sig  i,  at  Bønderne  bemægtigede  sig  Størsteparten  af  de  konfiskerede 
Varer  og  leverede  dem  tilbage  til  Jøden.  For  denne  uegennyttige  Op- 
træden blev  6  af  Bønderne  idømte  Bøder  paa  indtil  50  Rdl.  —  Kendte 
Smuglerbander  i  disse  Aar  var  „Axelsønnerne44  og  „Nissumkræmmer- 
ne"  eller  „Harbokræmmerne"  fra  Byen  Fjand  i  Sønder  Nissum  Sogn, 
om  hvilke  der  endnu  gaar  Sagn  i  Vestjylland.  De  drev  det  tilsidst  saa 
vidt,  at  de  i  1831  slog  én  Toldbetjent  ihjel. 

Toldvæsenet  skulde  ikke  blot  passe  paa  Smuglerne  ved  Grænsen. 
Det  havde  ogsaa  den  Opgave  at  efterspore  Bøndernes  ulovlige  Brænde- 
vinsbrænden. 

Over  hele  Jylland  var  Brændevinen  en  kær  Drik,  men  intetsteds 

_  «  

maaske  mere  end  i  Ribe  Amt.  „Brændevinsdrik  er  Folkesynden  her- 
ude,-* siger  Dr.  H.  F.  Feilberg  i  sine  Skildringer  fra  Vester-Jylland.  „Det 
første,  der  bydes  den  fremmede,  er  en  Snaps,  det  første,  Husfaderen 

IV.  i  3 


34  RIBE  AMT 

nyder  om  Morgenen,  er  en  Pons.  —  At  gaa  med  „en  Hat"  er  ingen 
Skam,  det  kan  enhver  være  bekendt,  maaske  dog  Præst  og  Degn  und- 
tagne;  men  der  er  ogsaa  Hundreder  af  Udtryk,  alle  med  en  Skjæmt, 
der  give  Fuldskaben  Navn,  lige  fra  at  være  „skjævt  læsset"  og  have 
„en  Blis"  eller  „en  Snisser"  til  al  have  „en  Brand",  „trække  med  en 
Bjørn,  som  man  ikke  kan  faa  Grimen  over  Ørene  paaM,  eller  ligge  i 
en  Grøft  og  være  „godt  tillakket". "  Feilbergs  Skildring  gælder  Midten 
af  forrige  Aarhundrede;  og  Forholdene  bliver  jo  ikke  bedre  ved,  at  vi 
gaar  længere  tilbage  i  Tiden. 

Bønderne  brændte  i  gamle  Dage  selv  deres  Brændevin,  og  til  Inven- 
taret i  en  vel  udstyret  Bondegaard  hørte  ogsaa  et  Sæt  „Brændevinstøj" 
—  Hat,  Piber  og  Svaletønde.  Men  denne  private  Brændevinsbrænding 
var  ganske  ulovlig  og  talrige  Gange  forbudt.  Allerede  i  1689  udkom 
en  Forordning  om,  „at  herefter  ej  nogen  Destiller-Pander  eller  Bræn- 
devins-Hatte paa  Landsbyer  af  Bønder  maa  bruges'4  under  Straf  af 
Varernes  og  Redskabernes  Konfiskation  og  10  Rigsdalers  Bøde  til  nær- 
meste Hospital.  Denne  Bestemmelse  gentoges  i  1734:  inden  3  Maaneder 
efter  Forordningens  Offentliggørelse  skulde  alt  Brændevinstøj  paa  Lan- 
det være  afskaffet,  Kedler  og  Hat  skulde  slaas  i  Stykker  og  Stum- 
i  perne  derefter  sælges.  Disse  Bestemmelser  hjalp  dog  intet,  og  i  en  For- 

|  ordning  af  1.  Febr.  1757  hedder  det,  at  Overdaadighed  i  Brændevins- 

j  drikken  indsniger  sig  mere  og  mere,  og  mange,  især  af  Almuen,  hen- 

|  falder  til  Fylderi  og  Drukkenskab  og  andre   deraf  følgende   Laster. 

I  Alle   Forseelser   skal    derfor   straffes   med    dobbelte    Bøder,    naar  de 

!  er  begaaet  i   Drukkenskab,   og  hvis  nogen   af  Almuen  paa   Landet 

befindes   at   være   drukken,    skal    han    straffes    med    Bøder,    dobbelt 

* 

op  for  hver  Gang,  selv  om  han  ingen  Forseelse  har  begaaet.  Ved  en 
anden  Forordning  samme  Aar  fik  Købstadfolk  Ret  til  at  anstille  Hus- 
undersøgelse  paa  Landet  efter  ulovligt  Brændevinstøj,  og  for  Gods- 
ejere og  Embedsmænd  blev  det  gjort  til  Pligt  at  foranstalte  saadan 
Undersøgelse  mindst  en  Gang  om  Aaret  „paa  en  dertil  bekvem  og  mel- 
lem dem  aftalende  Tid,  som  ingen  under  vilkaarlig  haard  Straf  forud 
maa  bekendtgøre".  Dermed  var  Jagten  paa  Brændevinstøj  organiseret 
og  i  Forudfølelse  af  de  Vanskeligheder,  som  nu  vilde  møde,  bestemte 
Forordningen  videre,  at  „dersom  Bønder  eller  andre,  naar  bemeldte 
Inkvisitioner  foretages,  enten  samle  sig  for  deri  at  gøre  Hinder  eller 
Modstand,  eller  og  naar  nogen  truer  eller  overfalder  dem,  som  Inkvisitio- 
nen forrette,  da  skal  de  skyldige  derfor  uden  Forskaansel  undgælde 
med  Fæstningsarbejde  og  anden  Straf  efter  Sagens  Omstændigheder". 
At  det  stadig  intet  hjalp,  indrømmer  Regeringen  aabent  i  en  Forord- 


RIBE   AMT  35 

Ding  af  2.  Sept  1773:  De  udgangne  Anordninger  har  hverken  hemmet 
den  utilladelige  Brændevinsbranden  paa  Landet  eller  den  skadelige 
Misbrug  af  overflødig  Bræjidevinsdrik,  men  samme  har  tværtimod  mere 
taget  Overhaand  til  Sædernes  Fordærvelse,  de  kongelige  Intraders  For- 
ringelse og  det  Almindeliges  Skade.  Embedsmændene  faar  derfor  Paa- 
læg  om  „med  fordoblet  Iver"  at  gøre  deres  Pligt  Og  da  Bønderne 
fandt  paa  at  lukke  og  stænge  deres  Huse,  naar  Konsumtionsbetjen- 
tene  var  i  Byen,  fik  Betjentene  Ret  til  med  Magt  at  aabne  alle  Porte  og 
Døre. 

Forordningen  af  1773  fik  samme  Skæbne  som  sine  Forgængere. 
Tre  Aar  efter  hedder  det,  at  Kongen  meget  ugerne  maa  erfare,  at  den 
ikke  har  haft  sin  behørige  Virkning,  men  endog  paa  sine  Steder  for- 
medelst aabenbare  Hindringer  er  bleven  sat  tilside.  De  aabenbare  Hin- 
dringer er  naturligvis  Bøndernes  Modstand.  Den  skal  nu  brydes,  og 
den  nye  Forordning  af  26.  April  1776  tyder  paa,  at  Regeringen  er  ble- 
ven vred.  Straffene  skærpes  eftertrykkeligt,  hemmelige  Angivere  op- 
muntres, og  hele  Landsbyen  gøres  ansvarlig  for,  at  der  ikke  lægges 
Husundersøgelsen  nogen  Hindring  i  Vejen«  Hvis  dette  sker,  „skal  tvende 
af  Byens  vederhæftigste  Gaardmænd  straksen  arresteres  og  forblive 
udi  Arresten,  indtil  de  have  navngivet  de  skyldige;  og  af  disse  skal  da 
2  eller  flere  efter  Lodkastning  dømmes  til  Fæstningsarbejde  paa  et  eller 
flere  Aar  efter  Sagens  Beskaffenhed.  Skulde  ved  Arresteringen  af  be- 
meldte tvende  Gaardmænd  møde  nogen  Hinder  eller  Modstand  af  Al- 
muen, har  vedkommende  at  indberette  saadant  til  Stedets  Amtmand, 
som  straks  af  nærmeste  Garnison  haver  at  rekvirere  et  fornødent  Antal 
af  militær  Mandskab  til  bemeldte  Mænds  Paagribelse  og  Befordring  til 
nærmeste  Fæstning44. 

Disse  Bestemmelser  var  jo  alt  andet  end  vel  overvejede,  og  det 
vilkaarlige  i,  at  et  Par  tilfældige  Gaardmænd  kunde  fængsles  paa  ube- 
stemt Tid  og  tvinges  til  at  spille  Angivere,  og  at  Byens  Befolkning 
senere  skulde  trække  Lod  om,  hvilke  af  dem  der  skulde  gaa  i  Slave- 
riet, var  jo  rigtig  egnet  til  at  sætte  ondt  Blod.  Det  var  da  ogsaa  langt 
fra,  at  Regeringens  Trusler  knækkede  Bøndernes  Modstand.       ' 

En  Scene  som  den,  der  forefaldt  den  27.  Marts  1782  paa  Askov  Gade, 
har  i  disse  Aar  ikke  hørt  til  Sjældenhederne.  Konsumtionsbetjentene 
fra  Kolding  var  kommen  kørende  til  Byen  for  at  lede  efter  Brænde- 
vinstøj. Men  de  naaede  kun  at  faa  den  første  Gaard  undersøgt;  thi 
medens  de  var  inde  i  den,  stimlede  Byens  Folk  sammen  paa  Gaden, 
og  da  Betjentene  atter  kom  ud,  indtog  Mængden  en  saa  truende  Hold- 
ning imod  dem,  at  de  ikke  turde  fortsætte.  De  fandt  det  raadeligst  at 


36 


RIBE  AMT 


komme  op  paa  Vognen  og  ud  af  Byen,  ledsagede  af  et  Bombardement 
af  Jordklumper  og  Sten. 

Der  blev  nu,  som  Loven  bød,  anlagt  Sag  mod  alle  Askov  Bymænd; 
og  da  ingen  af  dem  tilstod  sig  skyldig,  blev  de  allesammen  dømte. 
To  af  dem  skulde  ved  Lodtrækning  udtages  til  et  Aars  Fæstnings- 
arbejde  i  København.  Kun  de  af  Mændene,  som  turde  aflægge  Ed  paa, 
at  de  ikke  havde  haft  noget  som  helst  med  Opløbet  at  gøre,  skulde 
være  fri  for  at  deltage  i  Lodtrækningen. 

Det  vides  ikke,  hvad  Resultatet  blev.  Men  Lærer  Alkærsig,  som 
har  fremdraget  denne  Sag  af  Malt  Herreds  Justitsprotokol,  nærer  in- 
gen Tvivl  om,  at  de  allesammen  har  aflagt  Eden.  At  Eden  var  falsk 
har.  næppe  generet  dem  synderligt;  thi  det  angik  jo  kun  en  Sag  med 
Toldvæsenet.  „Kunde  hans  Nabo  aflægge  Eden,  saa  kunde  han  ogsaa. 
De  har  følt  dette,  som  saa  meget  andet  i  de  Dage,  som  en  fælles  Ulykke, 
de  skulde  bære  sammen,  og  det  er  der  næppe  noget  at  sige  til",  slut- 
ter Lærer  AJkærsig. 

Hvor  stærkt  Bønderne  sørgede  over,  at  den  gamle  kære  Syssel  med 
Brændevinspanderne  skulde  formenes  dem,  fremgaar  af  en  Klagesang 
i  den  Anledning,  som  udkom  i  Haderslev,  men  var  kendt  over  hele 
Jylland: 


Kom  nu  alle,  kom   tillige, 
kom  og  høre  Ordre  her, 
som  er  for  det  hele  Rige, 
kommer,   græder   hver   især. 

Posten  kom  nu  meget  fage 
med   Forordningen   saa   stærk, 
at  vi  Bønder  skulde  tage 
bort  vort  hele  Brænd  vins  værk. 

Ordren  er,  vi  ej  skal  brænde 
og  ej  Brændevin  maa  faa; 
vores  Tøj  skal  vi  indsende; 
hvordan  vil  det  nu  os  gaa? 

JHører  alle,  jeg  vil  sige, 
medens  vi  endnu  har  Tid, 
brænder  alle  nu  tillige, 
brænder  Dag  og  Nat  med  Flid, 


at  vi  da  herefter  haver 
en  Godtaar  at  tage  til, 
naar    de    sultne    Købstadmavér 
kommer  og  ransage  vil. 

Brændvin  vi  til  Frokost  tager, 
dertil  Ost  og  Smør  og  Brød; 
det  os  inderlig  behager. 
Ak,  hvad   er  det  sukkersød! 

Godt  for  Kuld  og  godt  for  Hede, 
godt  for  Hoved,  Tænders  Ve, 
godt  at  tage  ind  at  svede, 
godt  ogsaa  for  Øjnene. 

Ja,  ihvor  man  lider  ilde, 
om  man  end  og  halv  er  død, 
kan  den  Pinen  dog  formilde, 
O,  du  ædle  Brændvin  sød  I 


Bønderne  holdt  altsaa  ikke  op  med  deres  Brænderi,  hvor  ofte  og 
hvor  strengt  det  end  blev  forbudt.  Hvor  Embedsmændene  var  rime- 
lige at  komme  til  Rette  med,  betalte  man  dem  lidt  for  at  lukke  Øjnene, 
selv  om  det  ikke  ret  mange  Steder  dreves  saa  vidt  som  i  Salling,  hvor 


Einer:  Fra  Fane. 


38  RIBE   AMT 

Konsumtionsforvalteren  ligefrem  traf  Aftale  med  Bønderne  om  et  fast 
aarligt  Salær  for  at  se  gennem  Fingre  med  deres  ulovlige  Brændevins- 
brænderi. Denne  Afgift  betaltes  i  en  Aarrække  under  Navn  af  Brænde- 
vinsskat,  og  Systemet  virkede  i  den  Grad  til  alle  Parters  Tilfredshed 
i  Salling,  at  der  var  Tale  om  ogsaa  at  indføre  det  paa  Mors,  da  Sagen 
i  1827  tilfældigvis  kom  Frederik  VI  for  Øre.  Kongen  blev  meget  for- 
bitret derover  og  satte  hele  Enevældens  Maskineri  i  Bevægelse  for  at 
faa  Trafiken  standset  og  de  skyldige  afstraffede;  men  det  er  beteg- 
nende for  Tidens  Bureaukratisme  og  den  slappe  offentlige  Moral,  at 
det  kun  i  ringe  Grad  lykkedes  ham. 

Hvor  Embedsmændene  ikke  var  tilgængelige  for  et  saadant  Arran- 
gement, maatte  man  altsaa  brænde  i  Smug  og  tage  den  Risiko,  der 
fulgte  med.  Og  den  hemmelige  og  ulovlige  Brændevinsbrænden  fik 
derved  en  Spænding,  der  gjorde  den  til  et  værdigt  Sidestykke  til  Smug- 
lerierne ved  Grænsen. 

Historierne  om  Bøndernes  Kamp  mod  Told-  og  Konsumtionsbe- 
tjentene,  eller  mod  „de  sultne  Købstadmaver,  der  kommer  og  ran- 
sage vil",  er  Legio;  og  mange  spændende  Optrin  forefaldt,  naar  „Snus- 
hanerne" uformodet  faldt  over  en  intet  anende  Bondegaard  og  greb 
dens  Beboere  paa  fersk  Gerning.  Kampen  førtes  i  over  halvandet  Hun- 
drede Aar,  og  Enevælden  formaaede  aldrig,  at  faa  denne  sin  Krig  ført 
igennem.  Endnu  i  1845  udkom  en  ny,  skrap  Forordning  mod  ulovlig 
Brændevinsbrænden;  og  at  denne  Forordning  blev  den  sidste  skyldes 
mindre  Regeringens  Styrke  end  den  nye  Tidsaand,  der  efterhaanden 
trængte  igennem  og  fik  Bønderne  til  at  betragte  det  som  en  Skam  at 
drive  denne  skjulte  og  ulovlige  Syssel. 

Jagterne  efter  Brændevinstøj  dreves  dog  endnu  saa  langt  ned  i 
Tiden,  at  sikkert  adskillige  nulevende  vil  kunne  mindes  dem.  Den  for 
faa  Aar  siden  afdøde  Branddirektør  Falbe  Hansen  fortæller  saaledes 
i  sine  Livserindringer,  hvorledes  han  i  sin  Ungdom  som  Herredsfuld- 
mægtig  havde  været  med  paa  en  saadan  Jagt.  I  den  tidlige  Morgen 
kørte  hele  Sviten  afsted  paa  4  Vogne  under  Anførsel  af  en  Toldkon- 
trollør, der  tidligere  havde  været  ansat  ved  Grænsen  ved  Kongeaaen 
og  var  vel  kendt  med  alle  Smuglerkneb.  „Alle  Uniformskasketterne 
og  deslige  Kendetegn  var  fjernede,  Vognene  lignede  pæne  Bønder- 
vogne, og  Toget  saa  nærmest  ud  som  Mænd,  der  skulde  til  Begravelse. 
Vi  kørte  meget  rask,  til  vi  fik  Gaardene  at  se;  saa  kørte  vi  i  et  lang- 
somt Bondetrav  forbi  den  Stikvej,  som  fra  Landevejen  førte  ned  til 
de  to  Gaarde,  indtil  den  bagerste  Vogn  med  4  Betjente  var  ud  for  Stik- 
vejen. Denne  Vogn  drejede  da  pludselig  af  og  satte  i  fuldt  Firspring 


RIBE   AMT  39 

ned  HI  Gaardene,  de  4  Betjente  (nu  med  Uniformshuer  og  hver  med 
en  lang  spids  Jernsøger  som  et  Spyd  paa  3 — 4  Alens  Længde)  styr- 
tede af  Vognene  og  placerede  sig  2  og  2  ved  hver  Gaard.  Man  kunde 
*e,  at  det  var  Folk,  der  var  øvede  i  den  Slags  Affærer,  og  at  Manøvren 
var  aftalt  forud.  Vi  andre  fulgte  saa  bagefter  i  flyvende  Fart  med 
Uniformshuer  paa;  alle  steg  ud,  og  nu  var  der  10  Betjente  med  lange 
Spyd  omkring  Gaardene".  Alt  blev  nu  gennemsøgt  og  gennemstukket 
med  Spydene,  og  Udbyttet  var  et  fuldstændigt  Sæt  Brændevinstøj,  som 
«ar  fælles  for  begge  Gaardene.  Det  nyttede  naturligvis  intet,  at  Man- 
den forsikrede,  at  det  ikke  havde  været  i  Brug  siden  hans  Bedste- 
faders Tid! 

Det  var,  fortsætter  Falbe  Hansen,  de  mærkeligste  Gemmesteder, 
Folk  brugte  til  det  dyre  Kobbertøj.  Saaledes  fandt  nogle  Videnskabs- 
mænd, som  kom  til  Hjerm  Kirke  for  at  undersøge  de  gamle  Grave,  at 
Liget  af  den  bekendte  Mogens  Munk  til  Volstrup  var  borte,  hvorimod 
der  i  hans  Kiste  fandtes  —  en  Brændevinshat.  De  dertil  hørende  Piber 
fandtes  paa  Himlen  over  Prædikestolen. 

Den  Genstridighed,  der  bragte  Bønderne  —  ikke  nogle  enkelte  For- 
brydere, men  hele  Bondebefolkningen  —  til  at  trodse  Toldvagten  ved 
Grænsen  og  til  systematisk  at  overtræde  Forbudet  mod  Brændevins- 
brænding fik  ogsaa  Godsejerne  at  føle.  Det  var  i  Bondeplageriets  Dage 
ingenlunde  farefrit  at  være  Herremand  i  Vestjylland,  og  med  faa  Aars 
Mellemrum  blev  to  af  Egnens  Bondeplagere,  Knud  Galt  til  Viumgaard 
og  Jørgen  Bramming  til  Lydumgaard,  skilte  ved  Livet. 

Da  Knud  Galt  i  1698  havde  mishandlet  Mølleren  i  Vium  Mølle 
saaledes  med  Hug  og  Slag,  at  han  døde  deraf,  fulgte  Svaret  faa  Dage 
efter.  Medens  Galt  en  Dag  stod  i  Laden  og  saa  paa,  at  hans  Folk 
maalte  Korn  op,  kom  en  Karl  med  en  Pistol,  stak  den  ind  gennem  et 
Hul  i  Væggen  og  skød  Herremanden  ned.  Gerningsmanden  blev  grebet 
og  dømt  til  Hjul  og  Stejle;  men  inden  Dommen  var  bleven  indstævnet 
til  Landstinget,  var  han  bortrømt.  • 

Mordet  paa  Jørgen  Bramming  i  1702  var  Resultatet  af  en  vidt  for- 
grenet Sammensværgelse,  der  omfattede  de  bedste  af  Godsets  Bønder. 
Længe  var  han  bleven  stræbt  efter  Livet  af  sine  undergivne,  og  man 
faar  et  ejendommeligt  Indtryk  af  den  Tids  Betstilstande  ved  at  se,  at 
den  ene  efter  den  anden  blev  dømt  for  Mordforsøg  mod  Herremanden, 
men  at  der  aldrig  blev  gjort  noget  Skridt  til  at  faa  disse  Domme 
eksekverede.  Smeden  Christen  Timsen  i  Lydum  var  Hovedmanden  for 
den  første   Sammensværgelse  mod  Bramming.  Han  skød  efter  ham, 


40  RIBE  AMT 

men  uden  at  ramme,  og  sammen  med  fire  andre  blev  han  derpaa  dømt 
til  Bremerholm  paa  Livstid.  Alle  fem  unddrog  sig  Straffen  ved  at 
rømme  bort,  —  dog  ikke  længere  end  til  et  andet  Sogn  i  Amtet.  Da 
de  var  borte,  tog  Bonden  Hans  Jakobsen  i  Store  Frisgaard  Sagen  i  sin 
Haand.  Han  lejede  for  kontante  Penge  en  Mand  ved  Navn  Anders 
Volch  til  at  skyde  Bramming.  Volch  skød,  men  fejlede  ligeledes,  hvor- 
paa  han  blev  dømt  til  Stejle  og  Hjul.  For  at  jundgaa  denne  Skæbne 
flyttede  Anders  Volch  —  til  Ribe,  hvor  han  endnu  træffes  flere  Aar 
efter,  og  hvorfra  han  ikke  betænkte  sig  paa  at  gøre  Rejser  til  Vester 
Herred  og  optræde  som  Vidne  paa  Tinget.  Hans  Jakobsen  forsøgte  nu 
at  faa  Bramming  ryddet  af  Vejen  paa  en  anden  Maade.  Han  anskaffede  * 
en  Forsyning  af  Rottekrudt  og  søgte  at  overtale  Kokkepigen  paa  Ly- 
dumgaard  til  at  komme  det  i  Brammings  Grød.  Men  hun  vilde  ikke, 
og  saa  maatte  ogsaa  Hans  Jakobsen  rømme.  Han  lod  sig  hverve  som 
Soldat  og  træffes  senere  i  Holland  ved  et  af  de  danske  Regimenter, 
der  kæmpede  i  den  spanske  Arvefølgekrig.  Endelig  stiftedes  der  en  ny 
Sammensværgelse  —  et  „Aaraad"  som  det  dengang  kaldtes  —  af  om- 
trent alle  Godsets  Bønder  i  Jandrup  og  Aal  Sogne,-  og  Staldkarlen  paa 
Lydumgaard,  Hans  Olufsen,  paatog  sig  at  skyde  Herremanden  for  en 
Betaling  af  60  Rdlr.  Disse  Penge  blev  let  skaffet  til  Veje,  og  Planen 
blev  udført.  To  af  de  sammensvorne  kom  op  paa  Gaarden,  hvor  de 
sad  og  drak  med  Jørgen  Bramming,  til  han  var  bleven  søvnig  og  halv- 
fuld. Saa  hjalp  de  ham  ind  i  hans  Seng  og  lod  alle  Døre  staa  aabne 
efter  sig,  da  de  gik  bort.  Derpaa  gik  Hans  Olufsen  ind  i  Kammeret 
og  skød  Bramming,  der  laa  i  Sengen  og  sov.  Hans  Olufsen  rømte  der- 
efter bort,  som  Skik  og  Brug  var,  og  man  hørte  aldrig  senere  noget 
til  ham.  Men  de  andre  Sammensvorne  slap  ikke  saa  godt  fra  det.  De 
dømtes  til  Bremerholm  paa  Livstid  eller  til  nogle  Aars  Tvangsarbejde. 

De  to  her  nævnte  Gaarde,  Viumgaard  og  Lydumgaard,  ligger  ikke 
langt  fra  hinanden,  begge  inden  for  det  gamle  Horne  Herreds  Om- 
raade,  der  nu  er  delt  i  tre  Herreder:  Nørre,  Vester  og  Øster.  Det  store 
Horne  Herred  omfattede  Landet  mellem  Skern  Aa  og  Varde  Aa  og  har 
sikkert  i  sin  Tid  følt  sig  som  en  afsluttet  Landsdel,  der  var  parat  til 
at  gøre  Front  til  begge  Sider.  At  dette  gjaldt  mod  Nord,  hvor  Skern  Aa 
tillige  var  Sysselgrænse,  siger  sig  selv.  Men  ogsaa  Varde  Aa  synes  en- 
gang at  have  været  som  et  Skel  mellem  to  Folkestammer,  og  lige  ned 
til  vore  Dage  har  det  kunnet  paavises,  at  Beboerne  nord  og  syd  for 
Aaen  betragtede  hverandre  som  fremmede  og  ikke  kunde  mødes  uden 
at  skælde  hverandre  ud,  —  selv  om  denne  Ordveksel  efterhaanden  var 


II] 

li- 
ft! 


i 


■sil 

s  4 

i 

ars  g 
S  I?  I 

•o  mi  x 


SF* 

fill 

III 

=i 

■fil 

s -c 

a  Si 

sit 

Hi 


in 


42  RIBE  AMT 

bleven  af  ren  formel  Natur  og  ikke  betød  jioget  ondt.  Naar  to  Mænd 
mødtes  ved  Varde  Aa,  raabte  han  paa  den  nordre  Bred:  Skjeltring, 
Skjeltring,  Skiidvoml  Og  syd  fra  svaredes  tilbage:  Klægfod,  KlæverastI 
—  Tang  Kristensen,  som  har  meddelt  disse  Skældsord,  siger  derom,  at 
„det  var  en  fra  Fædrene  nedarvet  Sædvane  at  hilse'  saadan,  og  selv 
gamle  Mænd,  der  iøvrigt  kunde  være  de  bedste  Venner,  undlod  ikke, 
naar  de  mødtes  med  Aaen  imellem  sig,  at  indlede  Samtalen  med  disse 
Skældsord." 

Den  ældgamle  Skik  at  skælde  ud  paa  alt,,  hvad  der  var  fremmed  og 
afvigende  fra  ens  eget,  holdt  sig  i  det  hele  taget  længe  paa  denne  Egn. 
Det  gik  ogsaa  ud  over  Fanøboerne,  naar  de  i  deres  aparte  Dragter  kom 
sejlende  op  ad  Varde  Aa.  Saa  lød  det  inde  fra  Bredderne: 

Fannike,  Fannike,  flok,  flok,  flok! 

Han  binne  hans  Bows  i  en  dok,  dok,  dok, 

Han  sejler,  han  sejler  i  et  Drøwttrow. 

Men  vi  befinder  os  ogsaa  her  i  Jydepotternes  Hjemland  og  dermed  i 
en  Egn,  som  har  formaaet  at  bevare  en  Industri  næsten  ganske  uden 
Forandring  lige  fra  Stenalderens  Dagel 

Jydepotteindustrien  dreves  særlig  i  Landsbyerne  omkring  Varde,  og 
det  egentlige  Potteler  forekommer  kun  i  Sognene  Torstrup,  Horne, 
Tirstrup  og  Varde  Landsogn.  Tilvirkningen  af  de  sorte  Lerkar  var,  som 
det  vel  har  været  fra  Oldtiden  af,  udelukkende  Kvindernes  Arbejde,  og 
paa  enhver  Gaard,  hvor  Fabrikationen  blev  drevet,  holdtes  dertil  en 
særlig  „Pottepige"  eller  „Pottekone".  Selv  det  kolde  og  besværlige  Ar- 
bejde at  ælte  Leret  med  Fødderne,  besørgedes  udelukkende  af  Kvin- 
derne. Naar  Lermassen  paa  den  Maade  var  tilstrækkelig  behandlet, 
kom  den  ind  i  Pottestuen,  hvor  Pottepigen  sad  paa  en  Stol  med  et 
halvrundt  Bræt  paa  Skødet  og  et  Kar  Vand  ved  Siden  og  formede 
Karret  med  Fingrene,  idet  hun  stadig  vædede  Leret  med  Vand.  Naar 
Karret  var  formet,  blev  det  lufttørret,  derpaa  gennemrøget  over  en 
sagte  Ild  af  Lyngtørv  og  sluttelig  haardbrændt  mellem  Tørvegløder.  En 
dygtig  Pottepige  kunde  forfærdige  c.  3000  Potter  i  Løbet  af  en  Som- 
mer, og  Fortjenesten  derved  var  ikke  ringe.  Efter  en  Opgørelse  fra 
Midten  af  forrige  Aarhundrede  kunde  alene  Horne  Sogn  levere  270,000 
Potter  om  Aaret,  og  Værdien  af  dem  var  over  18,000  Kr. 

Afsætning  for  Jydepotterne  manglede  aldrig.  De  fleste  blev  opkøbte 
af  Pottehandlere,  som  pr.  Vogn  befordrede  dem  over  hele  Halvøen  og 
helt  ned  til  Berlin,  Leipzig  og  Wien.  Et  Vognlæs  kunde  rumme  c.  400 
Potter,  der  stabledes  op  med  Lyng  imellem  som  et  lille  Hølæs.  Andre 


,  Hans  Smith:  Hos  en  Jydepol lemagcrskc. 

udførtes  titsøs  af  Fanøskippere  fra  Hjerting  til  Husum,  Hamborg  og 
Holland.  Og  over  Hjarbæk  forsynedes  Limfjordsstæderne,  Norge  og 
København. 

Det  var  intet  Under,  at  de  sorte  Jydepotter  var  saa  stærkt  søgte;  thi 
de  opfyldte  næsten  alle  de  Fordringer,  man  kunde  stille  til  et  Kogekar. 
Kammerherre  Sehested  til  Broholm,  der  har  udgivet  et  Skrift  om  Jyde- 
potteindustrien, berømmer  dem  stærkt:  „De  er  fuldstændig  uden  Fare 
for  Sundheden  i  Modsætning  til  glaserede,  emaillerede  og  fortinnede 


Hans  Smith:  Jydepotterne  brændes. 


4J  RIBE   AMT 

Kar.  De  taale  Uden  bedre  end  andre  Lerkar  uden  at  springe.  Maden 
svides  ikke  i  dem,  og  de  give  aldrig  nogen  Afsmag,  selv  om  Sagerne 
henstaa  nok  saa  længe  i  dem.  Deres  eneste  Fejl  er  den,  at  de  ere  skøre." 
Gamle  Folk  vil  ogsaa  paaslaa,  at  alle  de  Mavelidelser,  der  nu  plager 
Menneskeheden,  først  er  opkommet,  efter  at  man  havde  hørt  op  med 
at  bruge  de  sorte  Potter.  Og  den  Husmoder,  der  var  vant  til  at  koge 
sine  Kartofler  i  Jydepotten,  vilde  ikke  indrømme,  at  de  kunde  blive 
lige  saa  velsmagende  ved  at  koges  i  en  Støbegryde.  Men  trods  alt  dette 
bar  de,  som  saa  meget  andet,  maattet  vige  for  Nutidens  Fabriksvarer. 
Det  er  kun  faa  nulevende,  som  har  set  et  veritabelt  Læs  Jydepotter 
med  Lyng  imellem  efter  gammel  Skik.  Og  kun  enkelte  Steder  i  Varde- 
egnen drives  en  Smule  Potteindustri  endnu. 


Kirken  paa  Mane. 


VOLDSTEDER  OG  HERREGAARDE 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  CRH.  AXEL  JENSEN    ■ 

Medens  Kolding  præges  af  Slotsruinen,  kan  man  færdes  længe  i  Ribe 
uden  at  finde  den  Voldbanke,  der  betegner  Pladsen  for  det  gamle  Riber- 
hus.  Men  den,  der  gennem  Grønnegade  naar  ud  til  Slotstomlen  i  Stadens 
nordvestre  Udkant  og  ser  den  nøgne,  græsklædte  Banke  hæve  sig  over 
de  rørbevoksede  Grave  og  de  vidtstrakte  Enge,  glemmer  ikke  Stedet; 
end  ikke  det  moderne  Monument  over  Dronning  Dagmar  formaar  at 
bryde  dets  Stemning.  Paa  Valdemarernes  Tid  spillede  Slottet,  der  før- 
ste Gang  nævnes  1127,  en  betydelig  Rolle,  der  genspejles  i  Folkeviserne 
om  Dronning  Dagmar  og  i  Sangen  om  dets  Erobring  af  „Erik  den  unges" 
Mænd,  som  indtog  Slottet  i  Dans.  Endnu  i  14. — 15.  Aarh.  nævnes  det 
hyppigt,  men  selv  om  Christian  III  moderniserede  Slottet,  kom  det  alle- 
rede under  Christian  IV  i  Forfald  og  ødelagdes  under  Torstensonfejden 
1644,  da  de  danske  generobrede  det  efter  at  have  beskudt  det  fra  Dom- 
kirketaarnet.  Senere  brugtes  Ruinerne  som  Stenbrud;  paa  Frederik  VI's 
Tid  kørtes  de  sidste  Levninger  ud  som  Skærver  til  Anlægget  af  de  nye 
Chausséer  i  den  stenfattige  Vesteregn.  Nu  ses  der  paa  Banken  kun  et 
Par  Grundsten,  og  en  af  Nationalmuseet  foretaget  Prøvegravning  har 


46  RIBE  AMT 

vist,  at  Ødelæggelsen  er  foretaget  med  usædvanlig  Grundighed.  Af  Chri- 
stian III's  store  Stenhus  har  man  omhyggelig  optaget  alle  Grundstenene 
helt  ned  til  Piloteringen  under  Murene,  og  af  de  mange  andre  Smaabyg- 
ninger  paa  den  firkantede  Banke  er  der  kun  sparsomme  Rester  under 
Jorden.  Rimeligvis  har  Christian  III  givet  Voldstedet  dets  nuværende, 
firsidede  Form  og  omgivet  det  med  Fodmure  og  Runddele  paa  Hjør- 
nerne, men  flere  af  de  Bygninger,  som  ses  paa  gamle  Billeder,  har 
utvivlsomt  haft  en  langt  højere  Alder.  En  hyppigt  gengivet  moderne  Re- 
konstruktion er  meget  fejlfuld  og  ukorrekt  i  Enkelthederne. 

Af  det  gamle,  men  mindre  berømmelige  Vardehus,  der  ødelagdes  un- 
der Bondeoprøret  1439,  er  nu  endogsaa  Voljlbankerne  forsvundne.  I  det 
hele  er  Amtet  fattigt  paa  Voldsteder,  og  de  faa  bevarede  er  endda  meget 
mangelfuldt  kendte.  Dette  gælder  saaledes  Trælborg  i  Verst  Sogn,  nær 
det  omtvistede  Trældige,  der  maaske  har  været  en  rund  Borg  af  den 
tidligste  Middelalders  Type,  omgivet  af  en  Fodvold.  Et  Par  Voldsteder 
ligger  langs  Varde  Aa;  i  Engene  vest  for  Varde  findes  den  fredlyste,  i 
Historien  ukendte  Elkjærhøj,  en  oval  Banke  omgivet  af  Grav  og  Yder- 
vold, og  øst  for  Byen  er  der  Knubholm  (Kalsgaard,  som  1373  blev  købt 
af  Valdemar  Atterdag)  og  Voldstedet  af  det  gamle  Nørholm,  der  først 
nævnes  under  Dronning  Margrete,  som  tilkøbte  sig  Domkapitlets  Rettig- 
heder til  Grunden.  Af  andre  Voldsteder  kan  særlig  fremhæves  Skod- 
borghus  (Vejen  S.,  Malt  H.),  der  1368  belejredes  af  Grev  Gerts  Sønner 
og  længe  bestod  som  Herregaard;  den  firsidede  Voldbanke  er  nu  gen- 
nemskaaret  af  Vejen  over  Kongeaaen  til  Skodborg  Kirkeby.  Fredlyst  er 
det  ligeledes  firsidede  Vamdrup  Voldsted  i  Haven  ved  Vamdrupgaard 
(nævnt  1473)  og  en  lille  Kælderruin  ved  Donslund  i  Vorbasse  Sogn,  der 
til  c.  1660  var  en  Hovedgaard. 

Mange  af  Amtets  talrige  smaa  Herregaarde  er  forsvundne  uden  at 
efterlade  sig  arkitektoniske  Spor,  og  i  endnu  højere  Grad  end  i  Ring- 
købing Amt  mærkes  det,  at  den  vestjydske  Luft  i  de  senere  Aarhundre- 
der  ikke  har  været  gunstig  for  Adelsstanden.  En  Gaard  som  Ribe  Kær- 
gaard  (Hunderup  S.,  Gjørding  H.)  gør  nu  Tjeneste  som  Fattiggaard  for 
tre  omliggende  Kommuner.  Et  Voldsted  betegner  dens  ældre  Plads  ude 
i  Engene;  til  sin  nuværende  Plads  flyttedes  den  af  Rigsraad  Niels  Lange 
(t  1565),  men  den  nu  stærkt  forhutlede  Bygning  præges  dog  af  en  gen- 
nemgribende Ombygning  fra  1695,  og  kun  nede  i  de  fantastiske  Kældere 
finder  man  som  Rester  af  den  ældre  Arkitektur  Døre  og  Buer  med  tov- 
snoede Formstensstave  af  nordtysk  Karakter.  Bedre  bevaret  er  Sønder- 
skov (Folding  S.,  Malt  H.,  nævnt  1440),  hvis  hvide  Hovedbygning  byg- 
gedes 1620  af  Thomas  Juel.  Af  Krogsgaard  (Tjæreborg  S.,  Skads  H., 


RIBE   AMT  47 

nævnt  1430),  der  oprindelig  bestod  af  fire  Fløje,  staar  nu  kun  Port- 
længen,  som  opførtes  1644  af  Wenzel  Rothkirch,  der  frelste  Christian 
IV's  Liv  i  Slaget  ved  Luther  am  Barenberge.  Fra  18.  Aarh.  stammer 
Estrup  (Malt  S.  og  H.),  der  ombyggedes  1721  af  Overførsler  Hans  Bach- 
mann. Interessantest  er  dog  en  Række  Hovedgaardsbygninger  fra  Tiden 
omkring  Aar  1800,  i  nyklassisk  Stil  af  jydsk  Tilsnit,  der  skyldes  den 
bondefødte  Bygmester,  Mikkel  Stobberup.  Til  hans  Arbejder  skal  høre 
Brammingegaard,  Endrupholm,  Gjetterupholm  og  Lunderup. 


Ribe,  net  fra  Nørd. 
(Hugo  MalLhlcMen  fol.) 


48  RIBE  AMT 


KIRKER 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  CHR.  AXEL  JENSEN 

Ribe  Domkirke,  viet  Vor  Frue,  er  paa  mange  Maader  i  Slægt  med 
Viborg  Domkirke;  arkitektoniske  Enkeltheder  som  visse  Søjlehoveder 
er  endogsaa  saa  nøje  overensstemmende,  at  de  maaske  er  gjorte  af  de 
samme  Stenhuggere.  Hvad  Alderen  angaar,  er  de  to  Kirker  paa  det  nær- 
meste samtidige.  Ribe  grundlagdes  af  Bisp  Thore  omkring  1125  og  synes 
i  første  Omgang  at  have  staaet  fuldført  c.  1160;  men  meget  tyder  paa,  at 
en  Brand  1176  medførte  store  og  gennemgribende  Qmbygninger,  saa  at 
de  nu  bevarede  romerske  Partier  i  alt  væsentlig  først  er  blevne  til  ved 
Aar  1200.  Særegent  for  Ribe  er  det  ejendommelige  Materiale,  den  rhinske 
Tuf,  hvormed  de  oprindelige  Murflader  er  klædte,  og  hvis  gule  Tone 
staar  saa  godt  sammen  med  den  brogede  Granit  og  de  andre  Stenarter, 
der  er  brugt  til  en  Række  Detailler  baade  paa  den  smukke  Korrunding 
og  andetsteds.  Allerede  de  romanske  Partier  virker  i  Ribe  rigere  og  mere 
afvekslende  end  i  Viborg.  Sin  Lige  i  Danmark  søger  en  Portal  som  Ind- 
gangsdøren paa  den  søndre  Korsarm,  Kathoveddøren,  der  har  sit  Navn 
efter  et  malmstøbt,  Dørringen  bærende  Løvehoved  omgivet  af  fire  Smaa- 
drager,  som  i  Sagnet  er  bleven  til  Mus.  Dette  Malmhoved  hidrører  dog 

• 

først  fra  14.  Aarh.,  medens  Granitrelieffet  i  Tympanonfeltet,  Korsned- 
tagelsen,  stammer  fra  Kirkens  ældste  Byggeperiode  og  det  store  Sand- 
stensrelief  i  den  trekantede  Portalgavl,  det  himmelske  Jerusalem,  det 
største  romanske  Relief  i  Danmark,  ikke  kan  være  ældre  end  Midten  af 
13.  Aarh.  Virkningsfuld  er  den  romanske  Komposition  af  Kirkens  Øst- 
parti;  den  kraftige  og  rige  Apsis  er  føjet  direkte  til  Korsskæringen,  og 
dennes  indre  krones  af  en  oprindelig  Kuppel.  Yderligere  livfuld  og 
malerisk*  bliver  Bygningen  ved  sine  gotiske  Tilføjelser.  Efter  en  Brand 
1242  fik  Højskibet  spidse  Vinduer  og  elegante,  unggotiske  Hvælv;  noget 
senere  rejstes  det  store  Nordvest  taarn,  Stormklokketaarnét,  som  ombyg- 
gedes og  ændredes  gentagne  Gange  og  efter  Jordskælv  og  andre  Ødelæg- 
gelser fik  sin  nuværende,  om  Kolding  Slotstaarn  mindende  Afslutning 
1610,  da  et  højt,  slankt  Spir  med  fire  Spidsgavle  var  styrtet  ned.  Des- 
uden tilbyggedes  efterhaanden  en  Række  Kapeller,  som  c.  1440  sammen- 
byggedes til  de  to  yderste  Sideskibe,  der  gør  Ribe  til  Landets  eneste  fem- 
skibede Kirke.  Af  en  hvælvet  Gang,  der  omsluttede  en  aaben  Gaard  paa 
Kirkens  Sydside,  er  nu  kun  en  Stump  tilbage,  men  ellers  er  de  forskel- 
lige Tilbygninger  heldigvis  bevarede.  I  vore  Dage  er  de  værnede  af 
Domkirkens  Historieskriver,  Pastor  Jacob  Helms,  da  der  fra  anden  Side 


Ribe  Domkirke.  Set  mod  Øst. 

(Hud«  lot.) 


Prs  Skeelernes  Kapel  1  Ribe  Domkirke. 
Gravmæle  over  Rigsadmiral  Albert  Skeel  (f  1639)  og  Hustru. 


Ribe  Domkirke.  Til  bajre  Weis'es  Hus. 


RI  NGKJ OBING       AMT 


V 


1    "Oljod^ 


VJ 


•-  -i 


Grindstod  q 


Q        QlCwoog" 
Lunde  - 

O*      Thistrup  Grenerj 

6  Andsaqer         ... 
OHodde  -  ■  ° 


V     E     J     L     E 
AMT 


gOvtrup 

Thorstrupl 


W0      Jandmp   VARDE 
«...       *     O         •> 


jjsse 


q  Starup 


QNxsbjerg 

O  Alslev         _  r?*1™* 

♦Hostnip  AarreO  .D 

Brondum   VNebel 


Hej  n  svig 


Vorbasse  O 


\ Jerne   ~      ^^        fi5nlillll  ■Bron,P  SuAost         '*°L£ 


fes  8Æf    *!**■*  v  v§-  sL*Rp  .^) 

^r^fcii.    ▼*       „Hunderup        3"  ,--.%  <fr*W 

■0  #Jernved  _/  \Vamdnjfr 


Lindknud       B**AC  "^"V. 

Aastrup  O  u      yj|t     0Jo*^rup 


KQLDlNC 


—Jern  ved     ^/' 

▲KaJv&lund 
+  Farup     V 


RIBE 


Sem 


HADERSLEV       AMT 


O   Kvader.  O   Raa  og  Havet  Kamp.      Q   Ahl.         O  Rhinsk  Tuf.       A  Tegl.' 

(Fyidte  Signaturer  betegner,  at  Kirken  har  Apsis,  kursiveret  og  understreget  Navn,  at  den 

stammer  fra  gotisk  Tid. 

Oversigt  over  Landsbykirkerne  i  Ribe  Amt. 
(Forfattet  af  Museumsdirektør  Dr.  M.  Mackeprang.) 


var  lagt  Planer  om  en  „stilren"  Restaurering,  og  ved  den  1882 — 1904 
gennemførte  Istandsættelse  (Arkitekt:  H.  C.  Amber  g)  lykkedes  det  trods 
meget  ondartede  Sætninger  at  bevare  Kirken  i  dens  overleverede  Skik- 
kelse. Mindst  heldig  virker  den  moderne  Udformning  af  Vestpartiet  og  det 
paa  romanske  Fundamenter  genopførte  mindre  Sydvesttaarn,  der  skader 
Virkningen  af  Stormklokketaarnet,  men  hvad  der  mest  karakteriserer 
Bygningen,  er  dog  fastholdt:  udadtil  Sammenspillet  mellem  Brudstenen 
og  de  røde  gotiske  Munkesten,  indadtil  de  store  gotiske  Vinduers  Lys- 
virkninger i  det  romanske  Rum,  hvis  Inventar  desværre  er  ilde  med- 
handlet og  udplyndret.  Fra  Middelalderen  stammer  Malmfonten  (c. 
1350),  en  stor  femarmet  Messingstage,  enkelte  Korstole  og  nogle  Grav- 
sten, hvoribl.  den  over  den  sidste  katolske  Biskop,  Ivar  Munk,  er  meget 
anselig.  Gravminderne  over  Kongerne  Erik  Emun  (t  1137)  og  Kristof- 
fer I  (t  1259)  er  forlængst  forsvundne  ligesom  de  oprindelige  Sten  over 
Reformatoren  Hans  Tausen  (t  1561)  og  Anders  Sørensen  Vedel.  Blandt 


54  RIBE  AMT 

Renæssancetidens  Gravmæler  er  det  anseligste  et  Sandstensepitafium 
over  Rigsadmiral  Albert  Skeel  (t  1639). 

Den  vulkanske  Tufsten,  der  fra  Eifelbjærgene  ved  Rhinen  sejledes 
den  lange  Vej  til  Vestjylland,  er  ikke  blot  brugt  til  Domkirken,  men  og- 
saa  til  en  Række  Landsbykirker  baade  i  Sønderjylland  og  i  det  nuvæ- 
rende Ribe  Amt,  hvor  de  især  samler  sig  omkring  Stiftsstaden,  men 
dog  ogsaa  har  en  enkelt  Forpost  helt  oppe  ved  Amtets  Nordgrænse. 
Sikkert  har  Egnens  Stenfattigdom  fremmet  denne  Import  Mange  af  Tuf- 
stenskirkerne  er  stærkt  ødelagte;  thi  det  bløde,  porøse  Byggeæmne  kan 
trods  den  værnende  Hvidtekalk  ikke  staa  for  Vesteregnens  haarde  Vejr- 
lig, og  ikke  en  eneste  Vestgavl  af  Tuf  har  kunnet  holde  sig  udækket  til 
vore  Dage.  Men  de  smukkeste  og  bedste  af  Tufstenskirkerne  har  dog  be- 
varet rige  Blendingsdekorationer,  ikke  mindst  paa  Apsiderne,  af  hvilke 
Vilslev  ved  Kongeaaen  viser  de  ældste  og  kraftigste  Former,  Farup, 
Jernved  og  Billum  yngre  og  mere  sammensatte.  Der  er  i  det  hele  mange 
Vidnesbyrd  om,  at  Tufstenen  er  brugt  i  den  romanske  Stils  seneste 
Periode;  i  mange  af  Kirkerne  forekommer  der,  især  i  Indervæggene, 
brændte  Sten  (der  iøvrigt  ogsaa  er  fundne  i  Domkirkens  romanske  Dele), 
og  i  Granitkirken  Bryndum  har  Koret  indre  Vægblendinger  og  smukke 
Hvælvinger  af  Tufsten  i  unggotisk  Stil.  Ligesom  i  Domkirken  mødes  den 
indførte  Sten  med  den  hjemlige  Granit;  ingen  af  Ribeegnens  Tufstens- 
kirker  savner  Granitkvadersokkel,  og  i  flere  Tilfælde  er  Materialerne 
blandede  saaledes,  at  det  kan  være  vanskeligt  at  afgøre,  om  Bygningen 
rettest  bør  kaldes  en  Tuf-  eller  en  Granitkirke.  Hyppigt  forekommer  det, 
at  Kirkernes  østre  og  ældre  Dele  overvejende  er  af  Granit,  medens  Ski- 
bet er  fuldendt  med  Tuf  (Darum,  Alslev,  Aal,  Outrup). 

Granitkvaderkirkerne  har  et  mere  almindeligt  jydsk  Tilsnit,  men  og- 
saa mellem  dem  findes  anseligt  og  smukke  Bygninger,  ofte  med  langt, 
rummeligt  Kor.  Som  Kortet  viser,  forekommer  Apsider  kun  ret  spar- 
somt. Af  oprindelige  Enkeltheder  kan  fremhæves  de  fra  Stiftskirken 
paavirkede  Søjleportaler  i  Amtets  østlige  Del  (Malt  og  Føvling,  Anst, 
Skanderup  og  Vamdrup),  af  hvilke  Malt-Portalen  paa  sin  Tympanon 
bærer  Majuskelindskriften:  „Pulsate  ae  apperitur  vobistt,  d.  v.  s.  „Ban- 
ker paa,  og  eder  skal  oplades",  medens  de  tilsvarende  Felter  i  Anst  og 
Skanderup  er  dekorerede  med  Figurer  (Kristus  mellem  Petrus  og  en 
anden  Apostel),  hvilken  Fremstilling  ogsaa  ses  i  Bække  K.  Iøvrigt  fore- 
kommer Skulpturer  forholdsvis  sjældent  (f.  Eks.  det  lille,  cirkelrunde 
Relief  „Bjøvlunds  Trold"  i  den  ombyggede  Holsted  Kirke),  men  i  det 
mindste  paa  Vardeegnen  har  de  rundbuede  Vinduer  ret  jævnligt  orna- 
mental Indramning.  Et  nu  tilmuret  romansk  Vindue  i  Vejen  synes  at  have 


li 


¥ 


66  RIBE  AMT 

ræret  søjledelt,  og  paa  to  Vinduesoverliggere  i  Aastrup  læses  en  Del  af 
Runerækken  samt  andre  Runer,  ligesom  en  indridset  Krigerskikkelse, 
mærkeligt  nok  stillet  paa  Hovedet.  Meget  ejendommelig  er  en  Dørover- 
ligger i  Gjørding.  I  et  Par  Kirker  er  Al  det  fremherskende  Materiale,  og 
mellem  Kvaderkirkerne  er  spredt  enkelte  Bygninger  af  raa  Kamp,  alle 
vistnok  tilhørende  den  seneste  romanske  Tid,  medens  de  helt  af  Munke- 
sten rejste  Kirker  trods  deres  lidet  iøjnefaldende  Stilpræg  stammer  fra 
den  senere  Middelalder.  Til  den  sidstnævnte  Gruppe  hørte  den  meget 
omtalte,  straatækte  Kirke  i  Oksby,  som  1891  blev  erstattet  med  en  mo- 
derne Bygning.  En  Særstilling  indtager  St.  Katrine  Kirke  i  Ribe,  der  hører 
til  Byens  endnu  bevarede  Sortebrødre-  eller  Dominikanerkloster.  Gan- 
ske enkelte  af  Kirkens  Murpartier  naar  omtrent  tilbage  til  Klosterets 
Grundlæggelsestid  (1228),  men  senere  i  Middelalderen  er  den  bleven  et 
Par  Gange  ombygget,  og  den  nuværende,  anselige,  treskibede  Kirke,  der 
i  Størrelse  næsten  kan  maale  sig  med  Domkirken,  er  først  bleven  til  i 
Løbet  af  15.  Aarh.;  dens  ejendommelige,  romanske  Former  er  hjemme- 
gjorte Efterligninger  af  Domkirkens  Arkitektur.  Ogsaa  Klosterlængerne 
ved  Kirkens  Sydside  stammer  for  største  Delen  fra  sengotisk  Tid,  men 
i  den  ældste  Østfløj  er  der  dog  bevaret  en  interessant  Klostergang  med 
fine,  sentromanske  Detaljer,  og  som  Helhed  er  Klosteret  i  sin  Art  et  af  de 
bedst  bevarede  og  stemningsfuldeste  Anlæg  herhjemme.  Det  gennemgaar 
for  Tiden  en  kyndig  og  forsigtig  Istandsættelse  (Arkitekter:  Lønborg 
Jensen  og  C.  M.  Smidt),  hvorved  man  først  og  fremmest  har  rettet  de 
hældende  Kirkemure  og  givet  dem  ny  fast  Fundamentering. 

Landsbykirkernes  gotiske  Tilbygninger  fordeler  sig  ret  ulige  over  Am- 
tet. Gennemgaaende  er  der  højest  4 — 5  hvælvede  Kirker  i  hvert  Herred, 
og  selv  om  man  medregner  de  noget  talrigere  Korhvælv,  findes  der  ikke 
en  eneste  Hvælving  i  Anst  Herred.  Af  gamle  kullede  Kirker  forekommer 
enkelte  i  Ribe,  Gørding,  Malt  og  Slaugs  Herreder,  men  i  Skads  og  Horne- 
herreder dominerer  de  gotiske  Taarne,  mellem  hvilke  der  forekom- 
mer anselige  Bygværker.  Ejendommeligst  er  de  enkelte  Taarne  med  Spir 
af  „Tørninglentypen"  (V.Vedsted,  Seem),  hvis  Forbilleder  har  været  det 
forlængst  forsvundne  sentgotiske  Spir  paa  Domkirkens  store  Taarn. 
Hyppigere  forekommer  pyramideformede  Taarnhætter.  Ved  Vilslev 
Kirke  er  Taarnet  placeret  nord  for  Koret. 

Det  stedlige  Navn  for  Vaabenhus  er  „Skrevts",  o:  Skriftehus. 

Anst  Kirkes  Spir  er  opsat  1592  af  Lensmanden  paa  Koldinghus,  Kas- 
per Markdanner.  Fra  18.  Aarh.  stammer  de  to  Kirker  paa  Fanø  (Nord- 
by 1786,  Sønderho  1782),  ligesom  ogsaa  Manø  Kirke  i  det  mindste  er 
stærkt  ombygget. 


Vilslev  Kirke  (Gørding  Herred). 


68  RIBE  AMT 

Bortset  fra  selve  Stiftsstaden  synes  der  kun  at  være  forsvundet  faa 
Kirker.  Foruden  enkelte  Kapeller  (f.  Eks.  i  Oksby  og  Thorstrup  Sogne) 
maa  fremhæves  to  Kirketomter  i  Vorbasse  Sogn. 

Mellem  Amtets  faatallige  Kalkmalerier  indtager  de  romanske  Bille* 
der  i  Aal  (V.  Horne  H.)  en  fremtrædende  Plads;  de  forestiller  Scener  af 
Helgenbispen  Nicolaus  af  Myras  Legende  samt  Kong  David;  Kampsce- 
nerne i  Frisen  allegoriserer  Striden  mellem  Dyden  og  Lasten.  Værdifulde 
er  ogsaa  de  sentromanske  Malerier  i  Vilslev,  især  Fremstillingen  af  Abels 
Offer,  paa  Korbuens  Underside.  Fra  14.  Aarh.  stammer  Hvælvingsdeko- 
rationerne  i  Brøndum  (St.  Laurentius),  men  iøvrigt  er  der  næsten  kun 
bevaret  Kalkmalerirester  i  Domkirken. 

Blandt  de  romanske  Døbefonte  forekommer  en  i  Vestjylland  udbredt 
Type  med  smukke  Profiler,  men  ellers  i  Reglen  uden  ornamentale  eller 
figurlige  Prydelser;  en  karakteristisk  Repræsentant  findes  i  Ribe  Kloster- 
kirke. Men  desuden  er  der  mange  andre  Former.  Paa  Fontene  i  Farup, 
Anst  og  Vilslev  ses  saaledes  Figurer  under  Arkader,  og  Fonten  i  Malt  K. 
udmærker  sig  ved  Skulpturer  i  usædvanligt  kraftigt  Relief,  deribl.  to 
kæmpende  Krigere.  Paa  Brøndumfonten  læses  Mandsnavnet  „Asser"  i 
Runer.  Malmstøbte  Fonte  forekommer,  foruden  i  Domkirken,  i  Varde, 
(støbt  1437,  med  talrige  Aftryk  af  Pilgrims  tegn),  i  Ølgod  (1455)  og  i 
Nordby  paa  Fanø. 

Af  andet  Kirkeinventar  fra  den  katolske  Tid  kan  nævnes  jernbundne 
Døre  i  Sneum  og  Hjortlund,  og  sentgotiske  Altertavler  er  bevaret  i  ret 
stort  Tal.  Henne  er,  ialfald  naar  Nordslesvig  ikke  medregnes,  den  eneste 
Kirke  herhjemme,  som  foruden  sin  katolske  Højaltertavle  endnu  ejer 
to  mindre  Sidealtre,  det  ene  til  Jomfru  Marias,  det  andet  til  S.  Nicolaus* 
Ære.  Foruden  enkelte  Figurer  og  Krucifikser  findes  desuden  større  Tav- 
ler i  Anst,  Grimstrup,  Janderup,  Jernved,  Lunde,  Skanderup  og  Starup, 
af  hvilke  fiere  har  faaet  Indfatning  med  Søjler  og  Topstykker  i  Renæs- 
sancestil. 

Hvorvidt  nogle  af  disse  gotiske  Billedskærerarbejder  kan  være  gjorte 
i  Ribe,  er  endnu  usikkert.  Men  utvivlsomt  er  det,  at  Stiftsstaden  efter 
Reformationens  Sejr  var  Hjemsted  for  Snedkerværksteder,  hvis  Særpræg 
gennem  omrejsende  Landsbyhaandværkere  naaede  vidt  om  til  Stiftets 
Kirker.  Deres  Inventar  er  ofte  tilvirket  i  en  fornøjelig,  lokal  vestjydsk 
Blandingsstil  mellem  Gotik  og  Renæssance.  Det  sentgotiske  Foldeværk 
har  faaet  en  særlig  ripensisk  Udvikling,  idet  Folderne  gennembrydes  af 
H jærter,  og  samtidig  trives  Ungrenæssancens  Akantusværk  i  lokale  Varie- 
teter. Mange  Prædikestole  er  i  Hovedlinjerne  komponerede  efter  gotiske 
Regler,  men  i  Enkelthederne  dekorerede  med  Renæssance-Ornamentik, 


og  endnu  mere  typiske  er  de  talrige  Stolestader  med  forkrøblede  Spir 
øverst  paa  de  lodrette  Ramstykker.  Snedkersignaturer  er  ikke  helt 
sjældne.  Prædikestolen  i  Henne  er  gjort  af  Hans  Snedker  1573,  Stole- 
staderne i  N.  Nebel  af  Mikkel  Tuesen  i  Tarp  1576  „selvanden  i  26  Uger", 
og  Prædikestolen  i  Jernved  skal  være  tilvirket  af  Anders  Katkier  1585. 
De  nævnte  Aarstal  angiver  omtrentlig  denne  Overgangsstils  Blom- 
stringstid. Højrenæssancen  sejrede  lidt  senere  herovre  end  i  de  fleste 
andre  Egne  af  Landet,  men  da  St.  Katrine  i  Ribe  1591  fik  sin  Prædike- 
stol, udførtes  den  dog  i  den  nye  Smag,  og  det  samme  gælder  Domkir- 
kens Prædikestol  fra  1596,  af  Odensesnedkeren  Jens  Asmussen.  Fra 
sidstnævnte  Aarstal  stammer  ogsaa  et  saa  elegant  Højrenæssancearbejde 


62  RIBE  AMT 

som  Altertavlen  i  Ølgod,  og  i  det  hele  er  Altertavlerne  hyppigst  tilvirkede 
i  denne  Stil,  under  hvis  Herredømme  Snedkere  fra  Kolding  ogsaa  synes 
at  gøre  sig  gældende  i  Amtets  østre  Del.  Saa  fornøjelige  og  selvstændige 
»om  de  lidt  ældre  Snedkerarbejder  er  de  ikke,  men  fra  Senrenæssancens 
Tid  findes  dog  bl.  a.  en  Gruppe  statelige,  vistnok  ripensiske  Tavler  (Ribe 
St.  Katrine,  Jannerup,  Brøndum).  Et  rigt  bruskbarokt  Arbejde  (med 
Alabastrelieffer)  er  Prædikestolen  i  Varde;  den  lille  bruskbarokke  Alter- 
tavle i  Tjæreborg  er  udgaaet  fra  et  fyensk  Værksted  (Anders  Sørensen  i 
Odense). 

I  de  seneste  Aartier  har  den  genvaagnende  Interesse  for  vort  gamle 
Kirkeinventar  givet  sig  kraftige  Udslag,  og  mange  Menigheder  har  be- 
kostet store  og  gode  Istandsættelser,  men  desværre  maa  Inventaret  i  Ribe 
Domkirke  siges  at  være  et  sørgeligt  Eksempel  paa,  hvorledes  Kirke- 
inventar fra  Renæssancetiden  ikke  bor  behandles! 

I  Modsætning  til  det  rige  og  ofte  smukke  Inventar  er  Gravminder  af 
større  Omfang  og  Betydning  ret  sparsomme.  Mellem  romanske  Granit 
sten  maa  fremhæves  en  ejendommelig  Sten  i  Anst  Kirke,  med  Billede  af 
et  Ægtepar  og  et  Faar,  samt  Runestenen  i  Føvling  over  „Asbjørn  Lang- 
som, hvilende  i  Kristus",  der  trods  sin  latinske  Indskrift  efter  Oldtids- 
skik  har  staaet  rejst  over  Graven.  Gravsten  fra  den  yngre  Middelalder 
og  fra  Renæssancetiden  er  især  at  søge  i  Ribe  Domkirke;  Adelsligsten 
findes  i  Aal  og  Tistrup.  Større  Monumenter  er  især  bevarede  i  Hunderup, 
hvor  det  pragtfulde,  af  Flamlænderen  Cornelis  Floris  huggede  Gravmæle 
over  Rigsraaden  Nils  Lange  {t  1565)  dog  ikke  er  opstillet  i  sin  oprinde- 
lige Sarkofag-Form,  og  i  Tjæreborg,  i  hvis  Kor  staar  et  rigt  Epitafium 
fra  1654  over  Wenzel  Rothkirck.  I  Bramminge,  hvor  Kaj  Lykke  er  be- 
gravet, findes  et  Monument  over  C.  C.  v.  Gabel  til  Brammingegaarcf 
(t  1748). 


Ribe  i  Slutningen  af  det  16.  Aarb.  (Efter  Brauniua.) 


(A.  Jenen  fol.) 


Udsigt  fra  Domkirkens  Taarn  mod  Østsydøst  op  ad  Ribe  Aa  til  Varming  Hede. 


RIBE   AMT  65 


KØBSTÆDER 

RIBE 

Forklaringen  af  Navnet  Ribe  som  afledt  af  en  frisisk  Betegnelse  for 
en  lille  Høj  turde  stemme  ret  godt  overens  med  den  ældgamle  Bys  Be- 
liggenhed paa  en  Holm,  der,  omsluttet  af  den  grenede  Aa,  løfter  sig  let 
over  de  grønne,  flade  Marskenge.  Trukket  et  Stykke  tilbage  fra  Havet, 
men  dog  knyttet  dertil  ved  sin  sejlbare  Aa  blev  Byen  fra  gammel  Tid 
Rigets  Port  imod  Vest,  hvor  de  vigtigste  Kulturveje  gik.  Ca.  860  byg- 
gede Ansgar  her  Nørrejyllands  første  kristne  Kirke,  948.  oprettedes 
Bispesædet,  og  gennem  Aarhundrederne  voksede  Stadens  Ry.  Adam  af 
Bremen  og  Saxo  berømmer  den  højt,  lige  fra  Knud  den  Stores  Dage  og 
Middelalderen  igennem  fandtes  der  her  et  vigtigt  Møntværksted,  og  Fol- 
keviserne kaster  Glans  om  denne  Købmændenes  By,  hvis  Skibe  besøgte  • 
Friesland,  Flandern,  England,  Frankrig,  ja  Middelhavet  og  det  hellige 
Land.  Folkeviserne  beretter  ligeledes,  at  det  var  Skik  at  drage  til  Ribe 
for  „at  lade  sig  Klæder  skære";  thi  paa  Skibbroen  her  fandtes  Kultur- 
landenes rige  Produkter  og  forarbejdede  Luksusvarer,  Vin,  Silke,  Klæ- 
der og  Klenodier,  medens  en  imponerende  Udførsel  af  Korn,  Fedevarer, 
Fisk,  Heste  og  Øksne  gik  gennem  fiyen.  I  Begyndelsen  af  13.  Aarhun- 
drede  udførtes  der  saaledes  over  Ribe  ca.  3000  Heste  om  Aaret,  og 
Øksneudførselen  her  beløb  sig  1519  til  ikke  mindre  end  ca.  11.000 
Stk.  Intet  Under  at  der  som  Vogter  over  denne  vigtige  Havn  paa  en 
Bakke,  omflydt  af  Aaens  Arme,  tæt  vest  for  Staden  byggedes  en  stærk 
Borg,  det  berømte  Rib  er  hus,  som  Kong  Niels  siges  at  have  grundlagt. 
Mange  mindeværdige  Begivenheder  knytter  sig  til  dette  Sted.  der  hyp- 
pigt gæstedes  af  Kongerne,  og  som  Folkevisen  har  indspundet  i  et  be- 
daarende  Slør  af  Poesi.  Frem  for  alt  knytter  Viserne  til  Riberhus  Min- 
det om  Valdemar  Sejr  og  Dronning  Dagmars  Død,  og  Beretningerne  om 
dets  Indtagelse  under  Dans  paa  de  Ribe  Gader  turde  muligvis  sigte  til 
de  Kampe,  som  under  Broderkrigen  rasede  om  Slottet.  1  Ribe  døde  Chri- 
stoffer I  1259,  muligvis  forgivet  af  Abbed  Arnfast,  og  blandt  de  mange 
Møder,  som  afholdtes  her,  kan.  især  fremhæves  Christian  I's  Hylding 
1460  som  Hertug  af  Slesvig  og  Greve  af  Holsten.  —  Borgen  kastede 
Glans  over  Byen  og  beskyttede  den,  men  selv  havde  Ribe  dog  fra  gam- 
mel Tid  et  Hegn  af  Planker,  som  Borgerne  fra  1201  begyndte  at  afløse  af 
stærkere  Mure,  og  lige  til  1843  stod  den  grundmurede  Nørreport  ved 
Indkørselen  til  Nederdammen  med  sin  kamtakkede  Gavl  og  hvælvede 
Port  svær  og  støt  som  et  malerisk  Minde  om  Byens  middelalderlige 

DtmuvklV.  1  5 


66  RIBE  AMT 

Befæstning.  Bag  denne  rørte  der  sig  et  frodigt  Borgerliv.  —  Valdemar 
Sejr  havde  stadfæstet  Stadens  Privilegier,  som  under  de  følgende  Konger 
Gang  paa  Gang  fornyedes  og  udvidedes,  1269  bekræftedes  den  bekendte 
Ribe-Ret,  som  ved  Strenghed  og  haarde  Straffe  søgte  at  hævde  Retssik- 
kerhed og  Orden,  og  de  20  Gilder,  som  viede  til  St  Hans,  St.  Knud,  St. 
Peder,  St.  Antonius,  St.  Gertrud,  St  Nikolaj  og  andre  Helgener,  stod  i 
Blomst  blandt  Borgerskabet,  vidner  om,  hvor  stærkt  og  rigt  Samfunds- 
livet udfoldede  sig  i  den  gamle  Handelsstad.  I  denne  Udvikling  har 
utvivlsomt  den  katholske  Kirke  sin  mægtige  Andel;  thi  omkring  Dom- 
kirken og  Domkapitlet  byggede  Gejstligheden  sig  i  Aarhundredernes 
Løb  en  Imponerende  Magtstilling.  Jævnsides  Domkirken,  nVor  Frue  i 
Ribe",  der  mægtigt  løftede  sine  tunge  Tufstensmure  over  Borgernes 
Boliger,  og  hvis  Billede  sammen  med  3  halve  springende  Løver  pran- 
ger i  Stadens  middelalderlige  Signet,  husede  Byen  ikke  mindre  end  4 
Klostre,  6  Sognekirker,  samt  flere  gejstlige  Stiftelser.  Ældst  blandt  Klo- 
strene var  det  af  Benediktinernonner  beboede  St.  Nicolaj,  der  allerede 
omtales  i  12.  Aarh.  Efter  at  have  været  fortrængte  af  Johaniterne 
1494 — 99  tog  Nonnerne  atter  Klostret  i  Besiddelse,  og  selv  efter  Refor- 
mationen, da  det  lagdes  ind  under  Riberhus,  holdt  de  en  Række  Aar  til 
i  Bygningerne.  Disse  forsvandt  fuldstændigt  i  den  følgende  Tid,  men  i 
Nærheden  af  den  nuværende  Banegaard  er  man  under  Gravninger  stødt 
paa  Rester  al  de  gamle  Fundamenter.  Bevaret  den  Dag  i  Dag  som  et  sær- 
deles velholdt  og  stemningsfuldt  Kompleks  er  derimod  det  til  St.  Ka- 
tharina indviede  Sortebrødrekloster,  grundlagt  østligt  i  Byen  1228,  med 
Klosterkirken,  som  efter  Reformationen  1537  omdannedes  til  Sogne- 
kirke, medens  Klostret  levede  videre  som  Hospital.  I  Stadens  vestlige 
Del,  hvor  Navnet  Graabrødregade  nu  er  det  eneste  Minde,  laa  det  1232 
til  St.  Laurentius  indstiftede  Graabrødrekloster,  det  første  af  denne  Or- 
den i  Lahdet,  et  Bygningskompleks  som  allerede  en  Menneskealder  efter 
Reformationen  for  en  stor  Del  var  forsvundet,  og  hvis  Tomt  1560  over- 
droges Byen  til  Bebyggelse.  Ligesaa  fuldstændigt  er  Sporene  udryddede 
af  St  Hans  Kloster,  Korsbrødregaarden,  et  Johaniterkloster,  vistnok  op- 
rettet o.  1300,  som  efter  Nedlæggelsen  1537  efterhaanden  afbrødes.  Paa 
dets  Plads  ligger  nu  Bispegaarden  og  Gadenavnet  Korsbrødregade  be- 
varer Mindet  om  det.  I  umiddelbar  Nærhed  heraf  havde  et  Helligaands- 
hus  med  Kapel  Plads,  udenfor  Byen  vistnok  ved  Saltgade  laa  SL  Jør- 
gensgaarden  for  de  Spedalske,  et  Jlospital  hvortil  der  ligeledes  var  knyt- 
tet et  Kapel,  og  hertil  kom  en  anselig  Række  Sognekirker.  Ældgammel 
var  St.  Peders  Kirke  i  Forstaden  vest  for  Saltgade,  en  Bygning  som  først 
1698  nedbrødes,  og  hvis  Ruiner  man  under  Gravninger  har  fremdraget, 


68  RIBE  AMT 

ligesom  man  1902  afdækkede  Fundamenterne  af  St.  Clemens,  der  laa 
i  den  vestlige  Udkant  af  Byen  og  vistnok  forsvandt  i  Reformationstiden. 
Sydligst  i  Bispegade  havde  St.  Hans  Kirke  Plads,  St.  Michael  i  Pug- 
gaardsgade,  den  hellige  Gravs  Kirke  i  Forstaden  og  St  Bartholomæi  et 
Sted  i  samme  Nabolag,  medens  et  ca.  1500  indstiftet  Hellig  kor  s  kapel  var 
bygget  Sønden  for  Byen. 

Reformationen  gjorde  Ende  paa  al  denne  Kirkepragt,  Bispebyens 
Glans  blegnede  stærkt,  ude  paa  Slotsbakken  stod  det  gamle  Slot,  beboet 
af  Lensmanden,  sjældnere  og  sjældnere  besøgt  af  Kongerne  og  i  sti- 
gende Grad  prisgivet  Forfald,  men  alt  dette  til  Trods  hævdede  det  navn- 
kundige Ribe  dog  endnu  et  godt  Aarhundrede  en  anselig  Plads  mellem 
Landets  Stæder,  mægtig  ved  sin  Skibsfart  og  Handel,  en  Lærdomsby, 
hvis  Skole  nød  Ry,  og  hvor  Peblingene  hver  Majdag  „førte  Sommer  i 
By"  og  dansede  Tranedans  paa  de  blomstrende  Enge.  Allerede  først  i 
1500erne  havde  der  været  Bogtrykkeri  i  Ribe,  hvorfra  den  første  trykte 
Udgave  af  Jydske  Lov  udgik  1504,  og  Anders  Sørensen  Vedel  indrettede 
paa  sit  „Liljebjerg"  i  Skolegade  sit  eget  Trykkeri,  hvor  han  lod  flere  af 
sine  Bøger  prente.  I  dette  lyse  Billede  kaster  Overtroen  sin  mørke,  uhyg- 
gesvangre Skygge;  thi  forgæves  ivrede  Jens  Dinesen  Jersin,  der  døde 
som  Ribebisp  1634,  mod  dette  Onde,  hvis  Rødder  stak  dybt,  og  Hekse- 
forfølgelsernes Vanvid  forgiftede  Staden.  Udenfor  Byen,  hvor  den  mæg- 
tige, murede  Galge  stod,  blev  i  Aarene  1572 — 1652  ikke  færre  end  12 
ulykkelige  Kvinder  kastede  paa  Baalet,  Ofte  havde  Sot  og  Ulykke  gæstet 
Byen,  hvor  frygtelige  Farsoter  Aar  efter  Aar  bortrev  Mennesker  i  Mæng- 
de; i  Middelalderen  var  Ribe  flere  Gange  lagt  i  Aske,  1580  fortæredes  213 
Gaarde  og  Huse  af  Flammer,  og  Gang  paa  Gang  skyllede  Stormflodens 
Bølger  gennem  Gyderne,  ja  .1634  stod  Vandet  et  Par  Alen  højt  i  selve 
Domkirken.  Alt  dette  tærede  paa  Byens  Kraft,  og  de  tæt  paa  hinanden 
følgende  Krige  i  første  Halvdel  af  17.  Aarh.  slog  Borgerskabet  Saar,  det 
ikke  forvandt,  besat  af  Fjenderne,  brandskattet  og  udpint  fik  Staden 
især  1658 — 60  et  Knæk,  som  tilintetgjorde  dens  Velstand  og  Virkelyst 
for  lange  Tider.  Det  gamle,  forfaldne  Riberhus  brød  under  Krigens 
Omtumlelser  sammen,  saa  man  opgav  enhver  Tanke  om  at  sætte  det  i 
Stand.  1684  paabegyndtes  Nedbrydningen,  og  snart  var  de  sidste  Spor 
af  de  svære  Mure  forsvundne,  saa  ikke  Sten  paa  Sten  er  tilbage  paa 
Slotsbakken,  som  grøn  og  nøgen  løfter  sin  brede  Ryg  ved  de  blinkende 
Aaløb  i  de  vidtstrakte  Enge.  Ogsaa  Tilintetgørelsen  af  den  berømte  Borg 
bidrog  til  at  gøre  Ribe  fattigere.  Trangere  og  trangere  blev  Kaarene, 
Handelen  sygnede  hen,  Skibsfarten  hørte  op.  Havnen  forfaldt.  Som  en 
Skygge  af  fordums  Storhed  krøb  Byen  ind  i  sin  gammeldags  Skal,  drøm- 


70  R  I  B  E  A  M  T 

mende  i  Duften  af  Fortidens  Minder  som  en  Blomst,  fyldt  af  Farver  og 
Poesi.  Men  trods  Tilbagegang  og  Forfald  satte  gammel  Kultur  og  aande- 
ligt  Liv  stadig  sit  Præg  paa  Stiftstaden,  hvor  Salmedigteren  H.  A.  Bror- 
son beklædte  Bispestolen,  hvor  C/ir.  Falster  virkede  som  Rektor,  Ambro- 
sius Stub  henlevede  sine  sidste  Aar  og  P.  Terpager  1736  skrev  Byens 
Historie  paa  Latin.  Trin  for  Trin  sank  Byen  i  Aarhundredernes  Løb; 
thi  medens  dens  Befolkning  1650  ansloges  til  ca.  3500,  var  Tallet  1672 
dalet  til  1939  og  1769  til  1827.  Tabel  af  Sønderjylland  1864  blev  et  haardt 
Slag  for  Ribe,  idet  en  betydelig  Del  af  dens  Opland  bortskares  af  Græn- 
sen og  Haabet  om  en  rigere  Udvikling  glippede.  Understøttet  af  Staten 
paa  forskellig  Maade  er  Byen,  som  1874  fik  Bane,  dog  gaaet  en  Del 
frem,  et  nyt  Bykvarter  har  lejret  sig  om  Banegaarden,  og  i  1911 — 14 
fuldførtes  ude  ved  Havet  det  store  Dige,  Ribediget,  som  førhaabentlig 
for  Fremtiden  vil  værne  den  lavtliggende  By  mod  ødelæggende  Storm- 
flod, der  utrætteligt  i  Aarhundreder  var  dens  Plageaand.  Genforeningen 
med  Nordslesvig  1920  har  aabnet  nye  Muligheder  og  vakt  Forventning 
om  en  Opgangsperiode.  Skulde  delte  Haab  gaa  i  Opfyldelse,  maa  man 
ønske,  at  Udviklingen  vil  fare  med  Lempe  i  den  gamle  By,  skaanende 
dens  Skær  af  fin,  bedaarende  Poesi,  Slippernes  og  Strædernes  Patina, 
Bygningernes  Skønhed,  alle  de  Træk,  som  giver  Ribe  sin  særlige  Plads 
mellem  Danmarks  Byer. 

Ribe  Aa  kløfter  sig  i  4  Arme,  som  dels  omslutter,  dels  gennemskærer 
Byen,  der  tætsluttet  fylker  sig  med  røde  Tage  paa  én  stor  og  to  mindre 
Øer,  medens  den  gamle  Forstad  om  Saltgade  ligger  paa  en  Halvø,  der 
mod  Nord  begrænses  af  Tved  Aa.  I  Grenene  af  Ribe  Aa  har  Vandmøller 
fra  Middelalderen  bruset  midt  i  Staden,  Badstuegade  fortæller  om  den 
Badstue,  som  da  havde  Plads  ved  en  af  Aaens  Arme,  og  som  Hovedøens 
monumentale  Midte  hæver  Domkirken  sig  i  Hjærtet  af  Bebyggelsen  ved 
Torvet  og  det  gamle  Adelstrøg,  der  fra  Nørreport  over  de  mindre  Øer, 
Neder-  og  Mellemdammen,  førte  ad  Storegade,  Stenbodgade  og  Søn- 
derportsgade  gennem  Sønderport  imod  Syd.  Byplanen  er  dels  ribbe- 
agtigt  formet  om  denne  Rygrad,  dels  bestemt  af  Skibbroen  med  Parallel- 
gaderne Fisker-,  Grønne-  og  Præstegade,  indbyrdes  forbundne  af  de 
dybe,  trange  Slipper,  som  tunge  af  Staldlugt  borer  sig  med  rindende 
Rendestene  og  toppet  Stenbro  ind  mellem  ludende  Vægge  af  Bindings- 
værk. Den  snævre  Plads  paa  Øerne  mellem  Aaens  Grene  var  i  Stadens 
Storhedsdage  yderligere  indkneben,  uforholdsmæssigt  som  den  kathol- 
ske  Kirke  bredte  sig;  den  Dag  i  Dag  er  Grundene  derfor  gennemgaaende 
ret  smalle,  bebyggede  med  Gadehuse,  som  sender  en  Sidelænge  langt 
tilbage  paa  det  ret  dybe  Areal,  og  store  Baggaarde,  ombyggede  paa  alle 


Slippe  til  Skibbroen.  Sk  om  uger  al  i  p  pen. 


Gaard   paa   Storegade.  Mølledammen  II. 


72  RIBE  AMT 

Sider,  kendes  ikke  i  Ribe,  hvor  Haverne  ofte  støder  direkte  op  til  Tvær- 
husets Gavl. 

Foruden  de  kirkelige  Monumenter  er  kun  et  Par  middelalderlige 
Bygninger  i  Behold,  Skolestiftelsen   Puggaard  paa  Kathedralskolens 
Grund  og  Raadhuset  med  sin  karakterfulde  og  fast  formede  Facade,  et 
gothisk  Stenhus,  der  først  1708  indkøbtes  af  Byen  til  dets  nuværende 
Brug..  Overgangen  mellem  Gothik  og  Renaissance  betegnes  af  Taarn- 
borg,  det  stolte,  efter  Reformationen  af  Prælaten  Oluf  Munk  byggede 
Stenhus  i  2  Stokværk,  som  —  1761 — 1868  brugt  som  Bispegaard,  nu 
istandsat  som  Posthus  —  borgagtigt  knejser  i  Puggaardsstræde,  me- 
dens den  grundmurede  Renaissance  slutter  op  ved  Torvet,  ved  hvis 
Hjørne  det  ca.  1580  opførte  Porsborg  breder  sig  tungt  og  værdigt.  Men 
frem  for  alt  er  Ribe  dog  en  Bindingsværkets  By,  hærdede  i  det  haarde 
Vejrlag,  forbidte  af  Storm  og  Væde  holder  disse  Bygninger  trofast  Stand, 
sejgt  og  stærkt  binder  Egetømmeret  de  skæve  Vægge  sammen,  de  stejle 
Gavle  og  Tagrygge  giver  Bybilledet  Festlighed,  og  de  udkragede  Stok- 
værk med  udskaarne  Knægte  og  mønstermurede  Tavl  fylder  Gaderne 
med  malerisk  Skønhed.  Bindingsværket  i  Ribe  har  naturligvis  hoved- 
sagelig samme  Karakter  som  det  andetsteds  brugte,  Størsteparten  af 
Husene  er  fra  16.  Aarh.,  og  de  da  herskende  Stilformer  anvendes  ogsaa 
her  til  Tømmerets  Udsmykning.  Baade  den  gothiserende  Kølbue  og  de 
udskaarne  Halvrosetter  om  Stolpefoden  finder  saaledes  hist  og  her  An- 
vendelse, men  Byens  Bindingsværk  har  dog  uomtvisteligt  et  Særpræg, 
der  spores  i  den  korte  Facade  og  lange  Sidefløj,  hvis  Gavl  stundom, 
f.  Eks.  Sønderportsgade  233  a  og  Nederdammen  6,  gør  sig  selvstæn- 
digt gældende  mod  Gaden,  men  i  Regelen  opsluges  af  Forhusets  Tag. 
Mest  iøjnefaldende  er  dog  Ribe-Gaardenes  dekorative  Udstyr.  Uden  at 
være  særlig  rigt  virker  dette   dog   kraftigt  og   karakterfuldt   takket 
være    de   ret   svære,    firsidede,    sparremønstrede    eller    skraatstribede 
Knægte  eller  Knægte  med  indbuet  Forside,  prydet  med  simple,  geo- 
metriske Figurer,   indhugne  med  Huljærn.   I  Bygningernes  Bagsider 
stræber  Højstolper  i  Regelen  fra  Fod-  til  Tagrem,  og  bag  Hvidtekalk  rø- 
ber Facadernes  Tavl  ofte  pyntelig  Mønstermuring.  Udskaarne  Port-  og 
Dørtræer  med  Ejernavne,  Bomærker  og  Aarstal  er  bevarede  i  Mængde, 
i  Skolegade  308  f.  Eks.  et  med  Aarstal  1529,  i  den  gamle  Kapellangaard 
i  Præstegade  et  med  Aarstal  1576  og  Ribe  Bys  Vaaben,  og  ogsaa  i  mangt 
et  nyere  Hus  sidder  sligt  et  lille  Minde  indmuret  som  den  sidste  Rest 
af  Forgængeren.  I  Weis*  Hus  paa  Torvet  findes  en  sjælden  godt  beva- 
ret Skænkestue  fra  første  Halvdel  af  18.  Aarh.,  og  som  Type  paa  en 
statelig  Bindingsværksgaard  fra  anden  Halvdel  af  17.  Aarh.  tiltrækker 


r  Bfaer/H/i  Stontatot  tntø  73  Missionshus  2s>  3ommii*on/or 

Xndnr.  /.  Vronn.  $agmar  76  Sæsrtiodernt  36  Æmliti/t 

2  '/HspegaoNj  17  jtpoitlt  s;  Mtndtsttirt  JLA.SM 

3  Jtyikol,  M  iUitHciltlmai*  32         —         ■  XX.i 
*  merrtami/i/tm  t»  SVit/usM  Cand/nandsbanh  S3  Sotrar* 

s  SkøogedlnniBr  20  wtaktimiTw  S*  Santgaard 

S  Mtvitomtfribel/gtr  21  Jfbttl .ftxvw'  SS  XW .Xlbtrhia' 

7  Xmcfro/StcM  a  tSakonmiant,  A/noVaverr*  Si  tøflsmweum 

8  SifflanHmonitalKlts  y  Sorgmes!ti*cntor  37  Creme  og  So/dmhmldn 
t  Xommunedialtr  23  Sboiw-  at  ÆtfneimM  foieikttr 

fO  JbiMef  »*hfMjj*BOitf»  2*  ■Offndyar*      _  _  St  Jfatin        _ 


a  XOod-.Mng-  ag  Jrrtatitus      IS  Or.  Xsirlni  Ji 

■3  Oomlrli+t  27  SWot  Jfospitol  fXtosrrrerf        *3  Jbnchsragea/anilt 

*  Jmtuairifoi*nii>Btn  2*  £**wi*  J*o/*  42  Jtmts-  og  Spidemiiygt/ws 


Kapellangnarden  '  Pnestegade. 


Weis'  Hus. 

Ribe. 
(II.  M.  lol 


74  #         RIBE  AMT 

Mellemdammen  Matr.  11  sig  Opmærksomhed.  Opført  o.  T671  af  Raad- 
mand  N.  Terpager  har  den  en  ualmindelig  rigt  udskaaren  Facade,  me- 
dens Bagsiden  i  Forening  med  Naboejendommen  udgør  en  storariet, 
malerisk  Helhed,  vel  nok  det  mest  imponerende  af  de  mange  smukke 
Gaardinteriører,  som  gemmer  sig  i  Byen.  Rundt  om  i  dens  Gader  snæv- 
rer Bindingsværksvæggene  sammen  med  fremskudte  Stokværk  og  Tag- 
skæg tæt  og  sluttet  som  i  ingen  anden  By,  medens  de  smaa,  grund- 
murede Empirehuse,  som  hist  og  her  kniber  sig  Plads  i  Husrækkerne, 
byggede  af  dybt  mørkerøde  Sten  med  hvide  Fuger  tilfører  Gadebilledet 
Farve  og  Glød  og  paa  sin  Vis  bidrager  ikke  lidet  til  at  forøge  dets 

Skønhed.  Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.m. 

Stiftamtmanden  over  Ribe  Stift,  tillige  Amtmand  over  Ribe  Amt, 
Dommeren  i  Ribe  Købstad  m.  Ribe  Herred,  Tingsted  Ribe,  Politimesteren 
i  samme  Omraade  samt  Gørding-Malt  Herreder  m.  Kontorafdeling  i 
Holsted,  Borgmesteren,  Biskoppen  over  Ribe  Stift,  Stiftsprovsten,  tillige 
Provst  f.  Ribe  Købstads  og  Gørding  Herreds  Provsti  og  Sognepræst  til 
Domkirken,  den  res.  Kapellan,  tillige  Sognepræst  til  Seem,  Sognepræsten 
til  Set.  Kathrine  K.,  den  præsteviede  Kateket,  Amtslægen,  tillige  Kreds- 
læge i  Ribe  Lægekreds,  andre  Læger,  Amtsvejinspektøren,  Branddirek- 
tøren f.  Ribe  og  f.  en  Del  af  Gørding  Herred,  Vicekonsulen  f.  De  for- 
enede Stater,  Det  jydske  historisk-topografiske  Selskab. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Dronning  Louises  Børne- 
asyl, Pastor  Bruuns  og  Pastorinde  Bangs  Stiftelser,  Ribe  Sparekasses 
Friboliger,  en  Fattiggd.,  Ribe  Stampeml.,  2  Vmlr.  (Midtmølle, .  Yder- 
mølle), en  Dampbadeanstait,  en  Lysbade-  og  Massageanstalt. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.m.  Et  And. -Mejeri,  flere  Bog- 
trykkerier, ét  Bomuldsvæveri,  et  Farveri,  et  Jernstøberi,  et  Kattuntryk- 
keri,  flere  Savskærerier  samt  Fabb.  f.  Cikorie,   Mineralvand,    Naale. 

Byen  har  Statstlfst.  og  Tlfst.  Ribe  Aa  løber  med  én  Arm  tæt  s.  om 
Byen,  med  en  anden,  der  paa  et  Stykke  deler  sig  i  tre,  gennem  Byen. 
Mod  N.  0.  et  Anlæg.  Nordøstlig  f .  Byen  Puggaardsminde  Kro  og  en  Plan- 
tage m.  Pavillon  og  Mindestøtte  f.  Overpræsident  W.  J.  A.  Moltke.  I  øv- 
rigt findes  i  Domkirkesognet  Nyhede*  og  Gammelhede*,  en  Del  Eng 
og  Mose  m.  N.  0.  og  Marskeng  (ofte  oversvømmet)  m.  S.  V:  omkring  Ribe 
Aa.  I  det  i  Ribe  i  1913  indlemmede  Set.  Kathrine  Sg.,  der  gennemløbes 
af  Ribe  Aa,  findes  Byerne:  Tved,  Tange  (Sk.)  og  Lustrup  (Sk.),  endvidere 
m.  0.  en  Plantage,  nogle  Smaaplantager  og  Tvedhus  Kro.  Megen  Eng  og 
Mose  og  nogen  Hede.  Gaard:  Lustrupholm.  —  Forh.  M.:  I  Domkirke- 
sognet: Høje  kendes  ikke.  Derimod  er  Jernalderen  sporet  flere  Steder  i 


BIBE   AMT 


75 


Bo-  og  Gravpladser.  Paa  Nørremarken  er  gjort  et  smukt  Fund  fra  Vi- 
kingetid, 1  større,  om.,  og  6  smaa  Sølvskaale.  I  ScL  Kathrine  Sg.:  Der 
kendes  kun  6,  nu  sløjfede  Høje.  Paa  Østermarken  er  gjort  et  Fund  af 
Sølv  og  Mønter  fra  tidlig  historisk  Tid,  ca.  1250.  tf.  3.  Harte. 


Areal  (1916):  3372  ha. 
Fatte  Biendomme  (1911): 

Antal:  610 

heraf  Beboelseshuse:  551 

Antal  Lejligheder:  HOS 

Befolkning: 

1801:   1994  I  19(11:  4243 

1855:  3386  1910:   5(139 

1880:  3933  |  1921:  5436 

Indkomtttkatteydere  til  Staten  (1920—21): 
Antal:  1514 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.    4.609200 
heraf  betaltes  t  Skat:  -  122069 

Formneikatttydere  Hl  Staten  (1920—21): 
Antal:  717 

disses  samlede  Formue:      Kr.  12.759600 
heraf  betaltes  i  Skat:  -  31203 


RIBE:  STATISTIK 

Toldindtægt  (1 920—21):  Kr. 

Ektamensskoler  (1916): 
Antal: 


Folketlngtvælgere  (1920): 
Landtttngtvartgert  (1920): 
Kommunale  Valgert  (1921): 
Mænd: 

Kvinder: 

Udtkankntngitteder  (1914): 
med  stærke  Drikke: 


2287 
1853 


Kr.    81257 

6635 

-     244518 


Elever:  J 

Kntnmunenx  Indtægt  (1913—1 
af  Erhvervsvirksomheder: 

-  Ejendomsskatter: 

-  personlige  Skatter: 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.    46950 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  7764 

-  Fattigvæaen:  -  31065 

-  Atderdomsunderstøttelse:  •  45647 

-  Forrentning  af  Gnid :  •  261RS 

-  Afdrag  af  Gæld :  •  28857 

Kommuneni  Formue  (1918 — 19): 
Faste  Ejendomme:  Kr.  1.193417 

Andre  Aktiver:  299925 

I  alt  Kr.  1.493342 

Kommunen*  Gæld  (1918—19): 


Kr.  795177 

7,74 


Skatteprocenten  (1920—21): 
Llgningtproctnten  (1920—21):    9,1 

Svend  Rode. 


76  RIBE  AMT 

VARDE 

Blandt  Jyllands  ældste  Købstæder  omtales  Varde  —  1231  Warwith 
—  ret  tidligt  i  Middelalderen  som  Hovedstad  for  Warwith  Syssel  og 
Sæde  for  en  kongelig  Foged.  Allerede  først  i  1100erne  nævnes  saa- 
ledes  en  Esge  Ebbesen  som  Bryde  af  „Warwith".  Mod  Slutningen  af 
det  18.  Aarhundrede  sløjfedes  den  vest  for  Byen  liggende,  meget  an- 
selige Borgtomt,  hvor  det  middelalderlige  Vardehus,  der  1439  skal 
være  tilintetgjort  i  et  Bondeoprør,  havde  haft  Plads  tæt  ved  Aaen,  hvis 
Vand  fyldte  dets  Grave.  To  mindre  Voldsteder,  de  saakaldte  Skanser, 
en  paa  hver  Side  af  Aaen,  dækkede  yderligere  Vadestedet  over  denne, 
men  af  disse  Værker  er  nu  kun  det  sydlige  i  Behold,  formet  som  en 
afrundet  Jordhøj  umiddelbart  syd  for  Aaen,  som  tidligere  har  om- 
givet det  paa  begge  Sider.  Efter  Ødelæggelsen  genrejstes  Vardehus 
aldrig  mere,  men  Anlægget  af  Borgen  og  de  to  mindre  Forsvarsvær* 
ker  ved  Aaen  viser  Vadestedets  Betydning  i  Middelalderen,  og  uden 
Tvivl  er  Varde  —  i  Lighed  med  Holstebro  —  blomstret  op  i  Kraft  af 
Beliggenheden  paa  et  Sted,  hvor  vigtige  Driftsveje  fra  Nord  løb  sam- 
men for  at  komme  over  Vandløbet.  Dækket  af  Borgen  er  der  her  groet 
et  lille  Bysamfund  frem,  for  hvis  Trivsel  Aaens  Sejlbarhed  vistnok 
ogsaa  fra  første  Færd  har  spillet  en  Rolle,  idet  det  har  været  muligt 
for  mindre  Fartøjer  fra  Ho  Bugt  at  bane  sig  Vej  tæt  op  til  Varde,  der 
allerede  1368  omtales  som  Udførselshavn.  1638  siges  det  dog,  at  smaa 
Skuder  under  Højvande  kun  kunde  sejle  „fast  indtil  Byen",  og  senere 
klagedes  der  over,  at  Aaløbet  tilstoppedes  mere  og  mere,  men  selv  da 
Besejlingsforholdene  ad  dette  var  gunstigere,  har  Varde  dog  kun  væ- 
ret i  Stand  til  at  drive  mere  omfattende  Skibsfart  over  Losse-  og  Lade- 
pladser som  Janderup,  Ho  og  Hjerting,  der  kunde  besejles  af  større 
Skibe. 

Det  14.  Aarhundrede  igennem  var  Byen  i  de  holstenske  Grevers 
Besiddelse,  men  kom  1404  atter  under  Kronen  og  fik  1442  sine  Privi- 
legier stadfæstede.  I  Følge  Traditionen  skal  den  i  Middelalderen  have 
strakt  sig  længere  mod  Vest,  saaledes  at  Torvet,  som  nu  ligger  i  en 
Yderkant,  tidligere,  betegnede  Stadens  Midte,  og  foruden  St.  Jacobs 
Kirke,  som  nu  er  Byens  eneste  Sognekirke,  havde  den  fordum  ogsaa 
en  anden,  indviet  til  St.  Nicolaj,  de  søfarendes  Skytspatron.  1537  havde 
Christian  III  tilladt,  at  denne  Bygning  maatte  nedrives,  men  først 
1809  fuldbyrdedes  dens  Tilintetgørelse,  og  Gadenavnene  St.  Nicolaj 
Kirkegade  og  St.  Nicolaj  Kirkestræde  er  nu  de  sidste  Minder  om  denne 
gamle  Kirke.   I   Katholicismens  Dage  fandtes  der  desuden  nord   for 


78  RIBE  AMT 

Byen  et  Kapel,  hvoraf  Ruiner  var  synlige  endnu  1638,  da  Pladsen  der- 
ved af  og  til  brugtes  til  Kirkegaard. 

En  Bondehob,  som  under  Grevens  Fejde  1534  samlede  sig  ved 
Varde,  „rappede  sig"  —  som  Johan  Rantzau  selv  beretter  —  da  han 
nærmede  sig  med  sin  Hær.  1551  og  1590  hærgede  voldsomme  Brande 
Byen,  og  ikke  alene  under  „Kejserkrigen",  da  Wallensteins  Tropper 
lod  bygge  en  Skanse  paa  Arnbjerg  øst  for  Staden,  men  især  under  de 
følgende  Krige  med  Svenskerne  brandskattedes  den  i  frygtelig  Grad. 
Trods  alle  disse  Ulykker  havde  Varde  dog  som  et  vigtigt  Udførsels- 
sted  for  Stude  stadig  holdt  sig  oppe,  ja  1682  var  den  blandt  de  7 
Købstæder,  som  fik  Lov  til  at  beholde  Borgmester  og  drive  Handel 
paa  Udlandet  Efterhaanden  vakte  dog  Ladepladsernes  Opkomst  Uro, 
thi  1688  fik  baade  Oksby,  Ho  og  Hjerting  Tilladelse  til  at  drive  Sej- 
lads, og  1692  flyttedes  Toldstedet  fra  Varde  til  sidstnævnte  Flække. 
Et  Forslag  1735  om  at  gøre  Hjerting  til  Købstad  førte  dog  intet  til, 
og  den  Velstand,  som  i  denne  Periode  tilflød  Ladepladsen,  gavnede 
sikkert  ogsaa  Varde,  som  —  trods  Borgerskabets  Klager  —  ikke  alene 
saa  nogenlunde  holdt  sig  ved  Magt,  men  endog  vandt  en  Smule  frem- 
ad i  det  18.  Aarhundrede,  idet  dens  Indbyggertal,  der  1672  beløb  sig 
til  569,  1769  var  vokset  til  690.  Hæmmende  virkede  det  dog,  at  di- 
rekte Sejlads  ad  Aaen  i  stigende  Grad  besværliggjordes  ved  Sejlløbets 
Tilstopning,  men  i  Løbet  af  19.  Aarhundrede  kæmpede  Byen  sig  dog 
langsomt  og  støt  frem  med  Rygstød  i  et  Opland,  hvis  Værdi  voksede 
stærkt  med  Hedernes  stigende  Opdyrkning.  1874  fik  Varde  Station 
ved  den  vestjydske  Hovedbane,  og  1903  aabnedes  Sidebanen  til  Nebel 
for  Trafik,  men  de  rige  Muligheder,  den  sidste  Menneskealders  stærke 
Udvikling  har  aabnet,  blev  Byen  dog  ikke  ene  om  at  udnytte,  da  den 
i  det  hurtigt  opblomstrende  Esbjerg  fik  en  meget  farlig  Medbejler. 

Varde,  som  fra  Middelalderen  bærer  en  gaaende  Løve  i  sit  Vaaben. 
viser  i  sin  Grundplan  endnu  tydeligt  Præget  af  sin  Tilblivelse  i  et  Sam* 
menløb  af  Veje  ved  et  Vigtigt  Vadested.  Fra  Vest  forenedes  gamle 
Landeveje  i  Vestergade  for  —  over  Torvet  ved  St.  Jakobs  Kirke  — 
gennem  Kræmmergade  at  føres  ud  i  Storegade,  som  optagende  Vejene 
fra  Nord-Øst  følger  det  jævnt  faldende  Terræn  ned  mod  Broen  over 
Aaen,  hvor  den  lille  Havnekaj  er  indrettet,  og  syd  for  hvilken  Bane- 
gaarden  har  faaet  Plads. 

Betydelige  Bybrande  1777  og  1821  har  bidraget  til  at  udviske  Var- 
des gammeldags  Præg,  som  bedst  findes  bevaret  i  mere  afsides  Gader, 
Fiskergade,  samt  Spegerborggade,  Nicolajkir kegade  og  Smedegade, 
som  grupperer  sig  om  Stedet,  hvor  St.  Nicolaj  Kirke  fordum  laa.  I 
disse   uregelmæssige   Smaastræder    møder   man   smaa,   grundmurede 


RIBE   AMT  79 

Huse  af  mørkrøde  Mursten  af  samme  beskedne.  Empirepræg,  som  er 
saa  typisk  for  de  vestjydske  Byer,  og  som  i  en  lille  Bygning  ved  Tor- 
vets sydvestlige  Hjørne  har  en  særdeles  nydelig  Repræsentant  I  Slægt 
hermed,  men  langt  rigere  i  Arkitektur  er  den  paa  Hjørnet  af  Kræm- 
mergade og  Storegade  liggende,  grundmurede  Bygning,  den  saakaldte 
Kampmannske  Gaard  —  nu  Telegrafstation  —  som  1781  er  opført  af 
den  fremragende  Varde-Bygmester  Michael  Stobberup,  hvem  ogsaa 
Kirkens  Korsarme  skyldes.  Med  sit  kraftigt  markerede  Midtparti,  som 
krones  af  en  Kvist,  med  sin  monumentale,  dobbelte  Stentrappe  og  den 
foran  Facaden  anbragte  Rad  af  Stenpæle,  forbundne  med  Jærnlænker, 
er  Huset,  som  rejser  sig  dominerende  i  den  stærkt  skraanende  Store- 
gade, præget  af  Baroktidens  Smag,  medens  den  i  sine  nydelige  Enkelt- 
heder afgjort  hører  Nyclassicismen  til.  —  Raadhuset  ved  Torvets  Vest- 
side  er  opført  1872.  Hugo  Uatthiessen_ 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Varde  Købstad  og  Landjurisdiktion  m.  Øster  og  Vester 
Herreder,  Tingsted  Varde,  Politimesteren  i  samme  Omraade,  Borgmeste- 
ren, Sognepræsten,  den  res.  Kapellan,  Kredslægen  i  Varde  Lægekreds, 
andre  Læger,  Driftsbestyrerne  f .  Banerne  Varde — N.  Nebel  og  Varde — 
Grindsted,  Fabriksinspektøren  f.  7.  Kreds,  Branddirektørerne  f.  Varde 
og  f.  0.  og  V.  Horne  samt  Skads  Herreder. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  En  Pg.,  flere  private  Skr., 
et  Forskole  Kvindeseminarium,  en  Handelssk.,  Spare-  og  Laanekassen 
f .  Varde  By  og  Omegn,  Haandv.-Foreningens  Spare-  og  Laanekasse,  en 
Haandværkerforening  m.  Tekn.  Sk.,  en  Good  Xemplar  Loge,  et  Børne- 
asyl, Varde  Hospital,  Stiftelsen  Aldersly,  en  Badeanstalt. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  And.-Mejeri,  flere  Bogtryk- 
kerier, et  Bryggeri,  flere  Farverier  og  Garverier,  en  Jern-  og  Staalfab., 
et  Jernstøberi  og  Maskinfab.,  et  Jerntraadsspinderi,  et  Kalkbrænderi,  et 
Møllebyggen,  flere  Savværker,  et  Svineslagteri,  et  Uldspinderi  og  Klæde- 
f ab.  samt  Fabb.  f.  Børster,  Cigarer,  Cycler,  Kartoffelmel,  Mineralvand, 
Møllesten,  Pakfarve,  Skotøj,   Skovle,  Vogne. 

Byen  har  Statstlfst.  og  Tlfst.  Paa  Torvet  en  Stafue  af  Fr.  VII.  N.  ø.  f. 
Byen  en  Skov  (Enighedslund)  m.  Pavillon.  S.  og  s.ø.f.  Byen:  Varde  søn« 
dre  Plantage.  Paa  Markjorderne,  hvorigennem  Varde  Aa  løber,  og  som 
m.  N.  er  ret  opfyldt  af  Hede,  findes  i  øvrigt  Enge  ved  Aaen,  nogle  min- 
dre Plantager  m.  N.  V.,  Hvilested  Kro  m.  V.,  Nykro  og  Skoulyst  Kro  m. 
&.,Dortheasminde  Kro  m.  S.  Mod  N.V.  Mejlsig*.  —  Forh.M.:  60  Høje 
kendes,  hvoraf  „Hundehøj"  i  Nørremark  fredl.  m  J  D 


80 


RIBE  AMT 


VARDE: 


Areal  (1916):      3595  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 

Antal  Lejligheder: 

Befolkning: 

1801:  1020 
1855:  1855 
1880:  3497 


648 

565 

1135 


1901:  4611 
1916:  4799 
1921:  5262 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1894 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  5.613273 

heraf  betaltes  i  Skat:  -       132904 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1422 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat: 


Kr.  14.556600 
40781 


STATISTIK 

Toldindtægt  (1920—21):         Kr.  62108 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal :  1 

Elever:  92 

Kommunens  Indtægt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr.    58601 

-  Ejendomsskatter:  -       23862 

-  personlige  Skatter:  -     382038 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.  64044 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 
Bidrag:  -  14931 

-  Fattigvæsen:  -  37245 

-  Alderdomsunderstøttelse:  -  40271 

-  Forrentning  af  Gæld:  -  62347 

-  Afdrag  af  Gæld :  -  50724 


Folketingsvælgere  (1920):  2719 

Landstingsvælgere  (1 920) :  1 944 

Kommunale   Vælgere  (1921): 

Mænd:  926 

Kvinder:  1085 


2011 


Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke:  46 

uden    —  —  5 


Kommunens  Formue  (1918—19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  1.348041 


Andre  Aktiver: 


408812 


I  alt  Kr.  1.756853 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.  1.481678 

Skatteprocenten  (1920—21):  7,8 

Ligningsprocenten  (1920 — 21):     8,9 

Svend  Rode, 


ESBJERG 

Som  Hedernes  Opdyrkning  satte  Herning  i  Blomst,  har  Landbrugs- 
eksportens storartede  Udvikling  i  moderne  Tid  skabt  Esbjerg,  der  af 
Stuckenberg  med  Rette  er  kaldt  „Æ ven  tyret  i  et  nedstemt  Land,  Modet, 
der  har  guldbaldyret  Klittens  golde  Sand".  Tabet  af  Sønderjylland  hav- 
de 1864  voldsomt  sprængt  de  gamle  Udførselsveje  mod  Syd,  nye  maatte 
søges,  og  efter  nogen  Vaklen  fastsloges  det  da  ved  Lov  1868,  at  der  — 
hvor  Graadybet  bøjer  sin  Sejlrende  bag  om  Fanø  langs  den  øde  Vestkyst 
—  skulde  bygges  en  anselig  Eksporthavn.  Det  Sted  ved  Esbjerg  Kleve, 
hvor  Ingeniører  s.  A.  ved  en  tredobbelt  Plovfure  i  den  fattige  Klit  jord 
udskar  Grænserne  for  Havnearealet,  var  stormpisket  og  nøgent,  hø- 
rende ind  under  Jerne  Sogn,  kun  bebygget  med  to  Gaarde  og  beboet  af 
ca.  30  Mennesker  i  alt,  men  Plads  var  der  i  Overflod  for  de  Mænd,  som 
Havneanlægene  lokkede  til,  allerede  1872  husede  Kolonien  450  Indbyg- 
gere, 1874  åabnedes  baade  Havnen  og  Jernbanen  til  Lunderskov,  og 
Aaret  efter  talte  Esbjerg  over  1000  Indbyggere.  Byens  Historie  er  Hav- 


9  t&tgamlaJQtm  TI  Jtoltl  ,9ania*  25  S*T.  jaJtotu  Xirke 
X)  SUmak  SIkHc  »  Jtof  ,-MmAt"  2t  SerBtr-,  Mdtem- eg 
n  S/tHMciltistir*  19  SMiretf  9/to/sJnto 

4  Samman  Xbttl      A  Jhatvm  20  Jf&wj  27  Siaftr 

5  Sot-  og  Thrxbavk     13  ffbvt/tøn  21  fte/to/s  2»  Spank 
*  *r  Si&kAvs             M  SribaHaar  22  X«od-Jlng-ag  29  Jmtatac 

7  Jm&~  cb  fi  'Jtn  danske  Jrmfhus  30  Sooepoort  iSMidJ 

f/udtmOyecniJ*  Jndehbank  23  épankatit  31  åoaéerrrflla 

e  Xétod&lrirte  K  tokgrajatorion  2*  Varde  Bank  32  JcrnbantMIkt 


.11 


82  RIBE  AMT 

nens.  De  første  Anlæg  udvidedes  1881,  1886—88  udbyggedes  de  med 
Forhavn  og  Fiskerihavn,  og  i  de  følgende  Aar  udvidedes  og  uddybedes 
Havnen  saa  at  sige  uafbrudt  i  et  imponerende  Omfang,  Skibsfarten  paa 
England  tog  et  mægtigt  Opsving,  Fiskeriet  udviklede  sig  stærkt,  For- 
muer skabtes  og  en  Mængde  kommercielle  og  industrielle  Virksomheder 
startedes  i  denne  driftige  Nybyggerby,  hvis  Puls  arbejdede  feberagtigt, 
og  hvis  uhørt  hurtige  Opblomstring  førte  den  ind  i  en  uhyggelig,  saa- 
kaldet  „amerikansk  Periode"  i  1890-erne,  som  gennem  Kriser  og  Krak 
banede  Vej  for  mere  sunde,  afklarede  Forhold.  Først  1894  lykkedes  det 
Esbjerg  at  blive  udskilt  som  en  selvstændig  Kommune,  og  1.  Jan.  1899 
opnaaede  den  store,  stadig  voksende  By  Rettighed  som  Købstad.  — 
Skudt  i  Vejret  i  Løbet  af  faa  Aar  paa  sandede  Marker  bar  Byen  med 
sine  ubrolagte  Gader  længe  Præg  af  det  rastløse,  tilfældige  i  dens  Frem- 
vækst, regelret  og  kedsommeligt  lagdes  Gaderne  i  Øst — Vest,  Syd — Nord, 
skærende  hinanden  i  rette  Vinkler,  Bebyggelsen  tog  saa  voldsomt  Fart, 
at  der  ikke  blev  Tid  eller  Tanke  for  et  mere  udviklet  Plananlæg,  det  ny- 
byggeragtige  stak  overalt  i  Øjnene,  og  banale  Huse  uden  Skønhed  eller 
Særpræg  groede  op  i  Rækker  langs  Gaderne.  I  den  sidste  Snes  Aar  er 
dog  et  mægtigt  Arbejde  sat  ind  paa  at  give  Bybilledet  mere  Fasthed  og 
købstadagtigt  Præg,  store,  fuldt  moderne,  asfalterede  Gadeanlæg  — 
særlig  Hovedgaden  Kongegade  forbi  Torvet  med  Christian  IX's  Rytter- 
statue —  gennemskærer  Byen,  flere  mere  monumentale  private  og  of- 
fentlige Bygninger  giver  nu  denne  Relief,  men  først  og  sidst  er  den  dog 
bestemt  af  sin  mægtige  Havn,  som  —  udbedret  i  de  vanskelige  Aar  un- 
der Verdenskrigen  —  veludrustet  gaar  de  nye  Tider  i  Møde. 

Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.m. 

Dommeren  i  Esbjerg  Købstad,  Skads  Herred  samt  Fanø  Birk,  Ting- 
sted Esbjerg,  Politimesteren  i  samme  Omraade,  Borgmesteren,  Sogne- 
præsten til  Vor  Frelsers  K.,  den  res.  Kapellan,  den  præsteviede  midi. 
Medhjælper,  Sognepræsten  til  Zions  K.,  den  res.  Kapellan,  Kredslægen  i 
Esbjerg  Lægekreds,  andre  Læger,  Stadsingeniøren,  Branddirektøren, 
Italiensk  Konsularagent,  Konsulater  f.  Tyskland  og  De  forenede  Stater, 
Vicekonsulater  f.  Grækenland,  England,  Nederlandene,  Norge,  Sverrig 
og  Portugal,  Havnebestyrelsen,  Kbhvnske  Sø-Assuranceforening,  Kgl. 
oktr.  Søassurance-Komp. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Den  danske  Andelsbank, 
Varde  Bank,  en  Handels-Haandv.-Industri-  og  Fiskeriforening,  en  Bor- 
gerforening, Arbejdernes  Forsamlingsbygning,  et  Folkebibliotek,  et  Bør- 


RIBE   AMT 


83 


nehjem,  en  Brandstation,  en  Desinfektionsanstalt,  en  Odd-Fellow  Loge, 
et  Vandv.  (i  Vognsbøl  i  Jerne  Sg.),  en  Ml. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.m.  Flere  Bogtrykkerier,  Dansk 
Gødningskomp.,  flere  Farverier,  Fiskeeksport,  et  Garveri,  flere  Jernstøbe- 
rier, et  kemisk  Laboratorium,  et  Koksværk,  Korn-,  Foderstof-  og  Kul- 
importforretniriger,  et  Maskinsnedkeri,  flere  Mejerier,  en  Oplagsplads  f . 
Det  danske  Petroleumsselskab,  et  Rebslageri,  et  Saltværk,  flere  Sav- 
skærerier og  Skibsbyggerier,  et  Uldspinderi  samt  Fabb.  f.  Cementvarer, 
elektriske  Apparater,  Klæde-  og  Uldvarer,  Korkvarer,  Margarine,  Ma- 
skiner, Mineralvand,  Skotøj,  Soda  og  Sæbe,  Stempler,  Sukkervarer,  To- 
bak, Tovværk,  Tran,  Værktøj  m.m. 

I  Byen  findes  flere  Dampskibsselskaber,  Dampbaad  til  Fanø,  en 
Redningsstation,  Statstlf st.  og  Tlfst.  Paa  Torvet  en  Rytterstatue  af  Chr. 
IX.  N.  V.  f .  Byen  Strandskoven  m.  Traktørsted.  Indløbet  til  Havnen  er 
gennem  Graadyb  mellem  Skalling  og  Fanø.  M.  J.  Darre. 


Areal  (1916):  564  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse : 
med  1  Etage: 

-     2  Etager: 

•    3  eller  flere  Etager: 


ESBJERG:  STATISTIK 

Folketingsvælge™  (1920):  9825 

Landstingsvælgere  (1920):  6506 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd:  2511 

Kvinder:  2948 


1333 


533 
459 
290 


I  alt  1282 


Antal  Lejligheder:  4012 

Befolkning; 

1801 :         20 
1855 :  » 

1880:     1529 


1901:  13355 
1916:  18925 
1921:  21185 


Erhvervefordeling  (1911): 

Haandværk  og  Fabrikdrift:  6532 

Handel:  3544 

Transport:  3718 

Immaterielle  Erhverv:  1070 

Andre  Erhverv:  3344 

I  alt  18208 

IndkomsUkattegdere  til  Staten  (1920—21): 

Antal :  6536 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.  21.928478 

heraf  betaltes  i  Skat:  -         502382 

Formueskattegdere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1775 

disses  samlede  Formue:     Kr.  29.580300 

heraf  betaltes  i  Skat:  -  92638 


5459 


Haandværk  og  Fabrikdrift  (1914): 

Antal  Bedrifter: 

med  0—5  Arbejdere:        363 

-  6—20      —  52 

-  over  20    — 17 

I  alt  432 

heraf: 

med  mekanisk  Kraft:        123 
Samlet  Personel:  2542 

heraf: 
egentlige  Arbejdere:        1875 


De  vigtigste  Fag: 

Bagerier  m.  v.: 
Slagterier  m.  v.: 
Tobaksfabrikker: 
Skrædderforretninger : 
Skomagerforretninger : 
Murerforretninger : 
Tømrerforretninger : 
Snedkerforretninger: 
Malerforretninger : 
Teglværker: 


Bedrifter   [Personel 


20 
26 

1 
.28 
48 
22 
19 
20 
21 

3 


Maskin-  og  Skibsbyggerier :  10 


101 
273 
169 

97 

97 
111 

88 
123 

95 
116 
292 

r 


84 


RIBE  AMT 


Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke:  40 

uden     —  —  8 

Udsalgssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke :  115 

Handelsflaade   (1918): 


Antal 

Reg.  Tons 

Dampskibe: 

25 

10999 

Motorskibe: 

242 

2378 

Sejlskibe: 

5 

32 

I  alt  272 

13409 

Skibsfart  (1920): 

Antal 

Bestuvning 
Reg.  Tons 

Indgaaede  Dampskibe 

• 
• 

fra  danske  Havne: 

21 

647 

-    fremmede    - 

422 

68230 

I  alt  443 

68877 

heraf  fra: 

København : 

12 

383 

.Andre  danske  Byer: 

9 

264 

Norge: 

12 

3475 

Sverige : 

2 

649 

Storbritannien : 

209 

30060 

Tyskland : 

139 

6143 

Indgaaede  Sejlskibe : 

■ 

fra  danske  Havne: 

17 

301 

-   fremmede    - 

151 

15357 

I  alt  168 

15658 

heraf  fra : 

København : 

3 

226 

Andre  danske  Byer: 

14 

75 

Norge: 

11 

507 

Sverige : 

1 

8 

Storbritannien : 

10 

360 

Tyskland : 

80 

7930 

Toldindtægt  (1920—21): 

Kr.  531508 

Statsbanestationen  (1919 

—20): 

Antal  Rejsende: 

240183 

Indtægt  af  Billetsalg: 

Kr.    832940 

—      -  Godsbefordr 

ing: 

-     2134909 

Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o.  1. :  2.453828 

Ankomne   —        -  2.220686 

Postanvisninger  og  Postopkrævninger: 
Udbetalte:  Kr.  7.574121 

Indbetalte:  -    8.209783 

Telegrafkontoret  (1919—20): 
Ankomne  Telegrammer:  65190 

Banker  (1919— 20): 

Antal:  1 
Aktiekapital:       Kr.     750000 


Reservefond : 
Indlaan : 
Balance : 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal: 
Elever : 


54193 
1.275209 
4.022706 


3 

807 


Kommunens  Indtægt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr.     372999 
•  Ejendomsskatter:  -        194236 

-  personlige  Skatter:  -     2.178568 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen :  Kr.  345891 
•  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -  142258 

-  Fattigvæsen:  -  144592 

-  Alderdomsunderstøttelse:  -  166091 

-  Forrentning  af  Gæld :  -  263409 

-  Afdrag  af  Gæld :  -  405898 

Kommunens  Formae   (1918^-19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.    6.017624 

Andre  Aktiver:  -     5.106359 

1  alt  Kr.  11.123983 

Kommunens  Gæld  (1918 — 19): 

Kr.  9.863208 
Skatteprocenten  (1920—21):       10,75 
Ligningsprocenten  (1920—21):    12,6 

Svend  Rode. 


RIBE  AMTS  LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Formueskatteydere  til  Staten; 

Antal  (1920-21) 15196 

disses  saml.  Formue  Kr.  223,400600 
heraf  betaltes  i  Skat     -  418077 


Areal: 

km1 2987 

ha 298681 

Veje: 

Landeveje  (1920) km  423 

Biveje  (1918) -  2760 

Befolkning: 

1801 31532 

1855 48564 

1880 64298 

1901 73473 

1916 90669 

1921 96799 

Befolkningstæthed : 

1801 pr.  km*  10,6 

1855 —  16,3 

1916 -  30,4 

1920 —  32,4 

Indkomstskatteydere  til  Staten: 

Antal  (1920—21) 21728 

disses  saml.  Indkomst  Kr.  59,996560 
heraf  betaltes  i  Skat     -      1,118292 


Folketingsvælger  (1920) 39356 

Landstingsvælgere  (1920) 27673 

Kommunale  Vælgere  (1921)  . . .  36972 

heraf  Mænd 18700 

-      Kvinder 18272 


Erhvervsfordeling  (191 1) : 

Landbrug  o.  1 50861 

Haandværk   og  Fabrikdrift  13271 

.     Handel 4140 

Tranport 3902 

Andre  Erhverv 13765 


Faste  Ejendomme: 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

heraf: 

Gaarde  

Hektar 

Tdr.  Hartkorn c 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

Huse: , 

Hektar 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum • Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

heraf  Statshusmandsbrug 


I  alt 

...  85939 

1916 

1904 

18567 

14406 

211,731000 

117,761000 

116,762000 

— 

131,159000 

— 

3895 

3894 

145884 

169722 

9730,2 

10417,3 

99,377000 

63,260000 

70,265000 

— 

48,141000 

— 

7209 

6308 

97449 

83434 

2576,7 

2126,3 

61,969000 

28,858000 

35,065000 

. — 

38,715000 

— 

306 

45 

86 


RIBE   AMT 


Arealeis  Benyttelse: 

Hyede 

Rug 

Byg 

Havre 


Blandsæd 

Kornarealer  i  alt 


1919 
ha 

420 

18698 

4197 

28487 

11157 


1912 

ha 

659 

18787 

4100 

32098 

9542 


1901 
ha 

70 
19242 

7352 
27871 

6217 


62959 


65186 


60752 


Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre  Rodfrugter. 

Rodfrugtarealer  i  alt 


6919 

16892 

84 

1037 


4999 

14702 

76 

1386 


4509 

6837 

161 

837 


24932 


21163 


12344 


Andre  Høstarealer 

Brakarealer  o.  1 

Grønfoder  og  Græsningsarealer 

Haver.  .  > 

Af  oser 

Skove 


893 

2676 

100615 

1724 

3230 

27770 


1557 
4789 

99048 
1799 
5052 

25949 


4600 
5439 
119444') 
1456 

15089 


Høstudbyttet: 
Hvede  . . . 

Rug 

Byg 

Havre  . . . 
Blandsæd 


1920 
hkg        hkg  pr  ha 

17953  23,2 

206206  '  12,0 

64391  14,8 

340240  11,9 

150128  14,3 


hkg 

14566 
251868 

64158 
444237 
162598 


•1912 
hkg  pr  ha 

22,8 
13,2 
15,7 
13,8 
16,9 


1901 
hkg        hkg  pr  ha 

1267 

237242 

95786 

314801 

.  83006 


Kapitelstakst: 

Hvede Kr.  pr.  hkg 

Rug -  — 

Byg -  - 

Havre -  — 

Kreaturholdet: 

Heste 

Hornkvæg 

Svin 

Faar 

Høns 

Mejeridrifl: 

Mejerier 

Mælkeleverandører 

Køer 


1920 

42,84 
40,33 
34,08 
29,37 

1921 

28067 

152079 

68798 

37381 

652301 


1912 

12,55 
13,84 
12,83 

1914 

27565 
150003 
112712 

39615 
538933 


18,1 
12,3 
13,0 
11,3 
13,4 

1901 

10,37 
10,64 
11,06 

1903 

21895 

102829 

61020 

68420 

362980 

1914 

76 
10703 
66433 


*)  herunder  Moser. 


RIBE    AMT  87 

Indvejet  Mælkemængde «. 1000  kg          166,847 

Produceret  Smør -                   6,343 

-  Ost -                        07 

-  Fløde -                      263 

-  Sødmælk -                    2,362 

# 

Salg  af  Landejendomme: 

Gaarde:                                                                 1913—17  1905—09           1900-04 

Antal '. 582  682                597 

Tdr.  Hartkorn 1414,7  1645,9            1502,8 

Pris  pr.  Td.  Htk: 

for  Jord  og  Bygninger Rr.             12212  6330              5494 

-  Besætning  og  Inventar  . .     -                4233  2648              1891 
Huse: 

Antal 987  1509              1015 

Tdr.  Hartkorn 495.5  726,2              501,3 

Pris  pr.  Td.  Htk: 

for  Jord  og  Bygninger Kr.             19522  9163              7712 

-  Besætning  og  Inventar  . .     -                6903  4500              3109 

Haandværk  og  Fabrikdrift:  1914                1906 

Virksomheder  med  0—5  Arbejdere 2484              2446 

—  —    6—20       —        65                  43 

—  —    over  20    —       11                   8 


I  alt. . . .  2560  2497 

Samlet  Personel 5599  4766 

heraf: 

Egentlige  Arbejdere 2810  2287 

De  vigtigste  industrielle  Brancher  (1914):  Bedrifter«)  Personel*) 

Møller 139  276 

Bagerier  m,  m 119  341 

Slagterier  m.  m 153  "  489 

Mejerier 75  296 

Skrædderforretninger 413  729 

Skomagerforretninger 202  370 

Murerforretninger 285  866 

Tømrerforretninger 196  496 

Snedkerforretninger 192  491 

Malerforretninger 141  338 

Lervarefabrikker,  Teglværker 23  455 

Grovsmedeforretninger 221  424 

Maskin-,  og  Skibsbyggerier  og  eværksteder 53  565 

Udskænkningssteder : 

med  stærke  Drikke 82 

uden    —  —      , 47 

Udsalgssteder  med  stærke  Drikke  (1914): 180 

')  Tallene  omfatter  ogsaa  Amtets  Byer. 


88  RIBE  AMT 

1MS-I9  1MS-09  1MS-9* 

Amtsrepartitiontfondea:                                       io»  Ki.  1000  Kp.  »ooo  Br. 

Indtægt 2186  1527  426 

Fonden  ejede 1987  1079  683 

—  skyldte..' 2343  1035  543 

Amtsfattigkassen ; 

Indtægt 10  13  11 

Kassen  ejede 13  13  13 

—       skyldte »  »  » 

Amtsskoli 'fonden : 

Indtægt 745  383  — 

Fonden  ejede 58  42  — 

—  skyldte —  —  — 

Sognekom  munern  e : 

Indtægt 5888  2004  1381 

Kommunerne  ejede 6743  "  3209  2787 

—           skyldte 5239  2174  1806 

Svend  Kode. 


RIBE    AMT  89 

NOGLE  ERHVERV 

LANDBRUG 

Ligesom  de  øvrige  vestjydske  Amter  har  dette  Amt,  som  er  .Landets 
næststørste,  Jorder  af  meget  forskellig  Bonitet,  fra  ret  gode  lermuldede 
Jorder  i  Ribe  og  Andst  Herreder  til  meget  skarpt  sandede  Hedejorder  i 
Slaugs  Herred;  i  det  førstnævnte  Herred  gaar  der  saaledes  i  Gennemsnit 
19,8  Tdr.  Ld.  paa  1  Td.  Hartkorn,  og  i  det  sidste  142,2  Td.  Ld.  pr.  Td. 
Hartkorn;  Gennemsnittet  for  Amtet  bliver  42,5  Td.  pr.  Td.  Hartkorn,  kun 
Ringkøbing  Amt  har  en  lavere  Skyldsætning.  Foruden  en  Del  daarlige 
Hedestrækninger  har  Amtet  et  ikke  ringe  Klitareal,  bl.  a.  ikke  mindst 
paa  Fanø,  til  Gengæld  findes  i  dette  Amt  mange  og  gode  Engstræknin- 
ger, det  har  i  det  hele  det  forholdsmæssige  bedste  Engareal,  der  er  en 
stor  Støtte  for  Landbruget,  og  i  mange  Egne  udgør  Høbjergningen  en 
meget  væsentlig  Del  af  den  samlede  Afgrøde,  og  særlig  i  tørre  Somre 
er  det  Landmændenes  Haab  og  Støtte. 

Ogsaa  dette  Amt  har  gennemgaaet  store  Forandringer  i  den  sidste 
Menneskealder,  store  Opdyrknings-  og  Kultiveringsarbejder  er  bleven 
fuldført,  og  det  samlede  Ager-  og  Engareal  er  bleven  forøget  med  over 
100,000  Tdr.  Ld.;  der  er  ogsaa  gjort  et  godt  Arbejde  for  Anlæg  af  Plan- 
tager paa  Hederne  og  i  Klitterne,  og  der  er  plantet  mange  Læbælter 
og  anlagt  gode  Haver  ved  de  fleste  Landejendomme  —  takket  være 
Landboforeningernes  Interesse  for  disse  to  Forhold  — ,  dette  har  givet 
Egnen  et  venligere  Udseende  og  afbødet  de  tørrende  Vindes  skadelige 
Virkninger;  af  de  vestjydske  Amter  har  Ribe  Amt  det  gunstigste  Klima 
for  Vegetationen,  med  lidt  færre  Frostnætter  end  f.  Eks.  Viborg  Amt 
i  Foraaret  og  den  første  Sommertid,  det  er  maaske  ogsaa  noget  af  den 
Grund,  at  Boghvededyrkningen  i  gamle  Dage  dér  var  saa  stærkt  ud- 
bredt, i  Kobbelbruget  kom  det  som  første  Afgrøde  i  Omdriften  og  blev 
senere  anvendt  til  Brydning  af  de  langstraaede  Afgrøders  Række,  ogsaa 
i  det  gamle  Alsadsbrug,  som  har  været  brugt  i  Ribe  Amt  i  en  senere 
Tid  end  det  har  været  kendt  i  de  øvrige  vestjydske  Amter,  har  denne 
Plante  været  anvendt,  og  endnu  den  Dag  i  Dag  har  dette  Amt  langt  det 
største  Boghvedeareal.  Ellers  er  det  ogsaa  i  dette  Amt  Rodfrugtarea- 
lerne,  der  i  de  senere  Aar  har  skabt  mest  Interesse. 

Det  er  her  som  i  det  øvrige  Vestjylland  de  gode  Konjunkturer  for 
Husdyrbruget,  som  har  været  Løftestangen  for  Landbruget  og  da  ikke 
mindst  Kvægavlen,  ogsaa  i  gamle  Dage  var  denne  Avl  Genstand  for 
^egen  Opmærksomhed,  om  dette  Forhold  hedder  det  i  gamle  Skrif- 


90  RIBE  AMT 

ter:  „Ribe  Amt  er  derfor,  naar  der  er  Tale  om  Kvægracer,  et  Forvir- 
ringens Land,  og  ikke  i  nogen  anden  Egn  af  Jylland  træffer  man  paa 
noget  lignende;  men  derfor  tør  jeg  ikke  paastaa,  at  det  Kvægbrug  her 
drives  ogsaa  er  Forvirring;  thi  Indtægt  har  man  i  hvert  Fald  forstaaet 
at  bringe  ud  deraf. M  Det  maa  ogsaa  tilstaas,  at  man  i  denne  Egn  ikke 
har  været  bange  for  at  prøve  nye  Kvægracer  og  bruge  dem  til  Kryds- 
ning med  de  hjemlige,  og  af  og  til  har  det  set  ud,  som  om  Krydsnin- 
gen i  ikke  ringe  Grad  skadede  Kvægbruget;  det  har  særlig  været  Racer 
af  Fedetypen,  man  har  prøvet  sig  frem  med,  og  Blandinger  af  alle 
Farver  har  man  truffet  paa  Markerne.  I  de  senere  Aartier,  siden  Mejeri- 
bruget fik  sine  varme  Talsmænd  her  i  Landet,  og  man  blev  klar  over 
Vanskelighederne  ved  at  kunne  forene  god  Kødproduktion  og  god 
Mælkeproduktion  i  samme  Individ,  er  man  mere  slaaet  ind  paa  at  holde 
Linierne  rene,  selv  om  det  kniber  for  mange  af  dette  Amts  Beboere  at 
anerkende  denne  Teori  i  Praksis. 

Kærligheden  til  Produktion  af  Kødkvæg  hænger  vel  nok  sammen 
med,  at  de  gamle  Handelsveje  gik  gennem  dette  Amt,  og  Købstaden  Ribe 
spillede  en  stor  Rolle  i  gamle  Dage  for  Handelsomsætningen,  tillige 
Amtets  nære  Forbindelse  med  Marskegnene,  og  at  Amtet  gennem  Ti- 
derne har  haft  gode  Græsgange,  og  Kærligheden  holder  sig  endnu,  det 
fremgaar  saaledes  af  Kreaturtællingen  fra  1914,  at  60pCt.  af  Bedæk- 
ningstyrene i  dette  Amt  hørte  til  Korthornsracen,  og  28  pCt.  til  den  røde 
danske  Mælkerace,  og  siden  dette  Aar  har  Korthornet  bredt  sig,  takket 
være  Krigstidens  gode  Vilkaar  for  Fedekvæg. 

Ogsaa  Svinebestanden  var  i  gamle  Dage  paavirket  af  Marskegnene, 
idet  disse  Egnes  store  og  grove  Svin  blev  en  hel  Del  benyttet  bl.  a.  i 
Ribeegnen;  det  var  Svinefedningen  man  holdt  sig  til,  medens  man 
overlod  Tillæget  af  Smaagrisene  til  de  østjydske  Skovegne,  hvorfra 
man  om  Foraaret  hentede  Maanedsgrisene,  der  blev  født  Sommeren 
over  med  Græs,  Mælk  og  Valle  etc.  for  saa  at  kærnefødes  om  Efter- 
aaret  og  slagtes  til  Julen,  en  Del  blev  ogsaa  fodret  Vinteren  over  og 
først  slagtet  næste  Efteraar,  saa  blev  Flæskesiderne  større  og  kunde 
lettere  afsættes  sydpaa.  Da  „ Holstedbros vinet"  —  se  under  Ringkøbing 
Amt  —  kom  frem,  var  Ribe  Amts  Landmænd  straks  til  rede  for  at  være 
med  i  Arbejdet  for  dets  Udbredelse.  Hvad  angaar  Hesteavlen,  da  har 
denne  aldrig  staaet  ret  højt  i  dette  Amt,  maaske  kommer  det  af,  at  man 
gennem  Interessen  for  Fedekvæg  og  den  dermed  følgende  megen  Mar- 
kedshandel  noget  er  bleven  sløvet  overfor  Lysten  til  at  tage  et  Foræd- 
lingsarbejde op  til  Forbedring  af  Racerne,  dog  er  Hestematerialet  i  den 
senere  Tid  bleven  en  Del  forbedret. 


I 


Udsigt  over  Torshmd  Plantage  1  Opvækst. 

(Hedcselskubeli  Sninling.) 

Det  er  nævnt,  at  Krigsperioden  har  været  gunstig  for  de  af  Landets 
Egne,  som  har  været  indstillet  paa  Kvægfedning,  og  skal  det  vise  sig, 
hvad  der  af  mange  bliver  spaaet,  at  denne  Produktionsretning  i  hvert 
Fald  i  en  kortere  eller  længere  Tid  vil  blive  begunstiget  af  Markedet, 
da  vil  Ribe  Amt  have  de  bedste  Betingelser  for  at  drage  de  største 
økonomiske  Fordele  deraf. 

Nlelt  Siggaard. 


SKOVBRUG 
Ribe  Amt  har  et  Skovareal  paa  26606  ha  og  en  Skovprocent  paa  8,7. 
Der  findes  nogle  smaa  Løvskove,  saaledes  ved  Stamhuset  Nørholm  og 
ved  Skovlyst  i  Nærheden  af  Brørup,  men  Skovene  er  ellers  Naaletræ- 
plantager.  Fra  Ringkøbing  Fjord  ligger  i  Retning  mod  Syd  en  .Række 
store  Klitplantager,  nemlig:  Nyminde,  Blaabjerg,  Kærgaard,  Vrøgum, 
Skjødstrup-Aal,  Vejrs,  Bordrup,  Oxby  og  Fanø  med  en  samlet  Størrelse 
af  91 19  ha.  Nord  for  Holsted  ligger  en  hel  Samling  af  store  Hedeplan- 
tager, saaledes:  Stiide  (256  ha),  Klelund  (1765  ha),  der  ejes  af  Grev 
skabet  Bregentved,  Hovborg  (375 ha),  Høilund-Søgaard  (444 ha),  Bal 
dersbæk  (668 ha)  og  Fromsejr  {570 ha).  Varde  Kommune  ejer  to  Plan- 
tager paa  tilsammen  825  ha,  medens  Hedeselskabet  ejer  Grindsted 
Plantage.  Det  pragtfulde  Grimstrup  Egekrat  er  desværre  under  Om- 
dannelse til  Na  ålet  ræ plant  age.  En  stor  Mængde  mindre  Hedeplantager 
ligger  spredt  over  hele  Amtet. 

Juht.  Htlmt. 


RIBE  AMT  93 

FISKERI  OG  REDNINGSVÆSEN 

Esbjerg  Fiskerihavn,  der  ligesom  Handelsnavnen  gentagende  Gange 
er  blevet  udvidet,  har  lige  fra  den  blev  anlagt  været  det  vigtigste  Støtte- 
punkt for  Fiskeriet  fra  Jyllands  Vestkyst.  Efterhaanden  som  Fiskefar- 
tøjerne gik  over  til  at  anvende  Motorkraft  i  Stedet  for  Sejlkraft  og  sam- 
tidig blev  større  og  mere  søgaaende,  tiltog  Esbjergs  Betydning  som 
Centrum  for  et  stort  Kutterfiskeri,  der  drives  ikke  blot  af  Byens  egne 
Fartøjer,  men  tillige  af  adskillige  Kuttere,  hjemmehørende  paa  andre 
Pladser.  Det  er  særlig  Kuller-  og  Rødspættefiskeriet  —  der  nu  begge 
drives  hovedsagelig  med  Snurrevaad  —  som  har  Betydning,  og  for 
Eksporten  til  England  og  navnlig  til  Tyskland  er  Esbjerg  vor  vigtigste 
Fiskehandelsplads.  Efter  den  i  Fiskeri-Beretpingen  anførte  Statistik 
udgjorde  det  samlede  Aarsudbytte  af  Fiskeriet  i  1919  noget  over  21  Mil- 
lioner kg  (21,072,357)  til  en  Værdi  af  ca.  9  Millioner  Kroner  (9,066,566 
Kr.).  Værdien  af  den  i  Esbjerg  hjemmehørende  Fiskerflaade  udgjorde 
samme  Aar  —  medregnet  Redskaber  og  Liner  —  henved  9  Millioner 
Kroner  (8,859,000  Kr.).  Forøvrigt  har  Fiskeristatistikken  for  Esbjergs 
som  for  andre  større  Fiskepladsers  Vedkommende  under  Verdenskrigen 
og  i  Aarene  efter  denne  været  underkastet  betydelige  Svingninger,  og 
navnlig  har  Eksportforholdene  til  Tyskland  efter  Krigen  været  stærkt 
lammede  af  den  lave  Markkurs  og  de  høje  Fragtpriser.  For  Tiden  er 
Udsigterne  for  det  søgaaende  Fiskeri  i  det  hele  i  høj  Grad  usikre  og  alt 
andet  end  lyse. 

Af  Redningsstationer  findes  der  i  Ribe  Amt  10,  hvoraf  1  paa  Manø, 

2  paa  Fanø  og  de  øvrige  paa  Kyststrækningen  fra  Esbjerg  og  Skallingen 

til  Nymindegab.  Foruden  det  store  Fyr  ved  Blaavandshuk  findes  et 

mindre  paa  Skallingens  Sydspids. 

r  o  j      r  jq  gBVtng  Petersen. 


94  RIBE  AMT 


SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF  OBERSTLØJTNANT  M.  J.  DARRE 

MED  BIDRAG  AF  MAG.  CHR.  AXEL  JENSEN,  MUSÆUMSfNSPEKTØR 
HANS  KJÆR  OG  ARKIVSEKRETÆR  S.  NYGÅRD 

V.  HORNE  HERRED 

Lønne  S  g.-  (507  Indb.).  Henne-Lønne  Komm.  Anneks  til  Henne.  Lønne 
K.,  ombygget  1904.  Byer:  Nymindegab  (92  Indb.,  Kbin.,  Kro,  Redningsst, 
Dæmning  lil  Holmsland  Klit,  Slatstlfst),  Vesterlund*  (Sk.,  Kro),  Kragelund, 
Lønne,  Lønnestak*  (Sk.,  Kbm.,  Slatstlfst.),  Lønnehede.  Mod  N.  G  jøde!  Bjerge 
(21  m).  Megen  Plantage  (Ny minde).  En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  N.Ø.  Sognet 
begrænses  m.  V.  af  Ny  mindesir ømmen  og  dens  Forlængelse  m.  S.,  mod  N.  af 
Gjødelen  Kanal,  der  nu  er  fortsat  gennem  Holmslands  Klit  —  Forh.  M.:  Ingen 
Mindesmærker;  var  i  Oldtiden  ubeboet 

Henne  S  g.  (1021  Indb.).  Henne-Lønne  Komm.  Byer:  Kirkeby  (Henne 
K.,  smukt  Kirkeinteriør  m.  gammelt  Inventar,  3  Altertavler  fra  senkatolsk  Tid, 
Pg.,  Sk.),  Henne  (Redningsst,  Slatstlfst),  Hovstrup  (Kbm.,  Savml.,  Slatstlfst), 
Klinting  (Sk.),  Hennebjerg,  Stavrsø  (Fors. -hus,  Kbm.,  And. -Mejeri,  ML),  Fidde*, 
Henne  Stationsby  (99  Indb.,  Kbm.,  Gæstg.,  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlfst),  Dyreby 
(Sk.),  F/750  Gde.  Blaa bj e rg  Plantage  m.  N.  m.  Blaabjerg  (25  m)  og  enkelte  andre. 
Mod  V.  Grønmark  Bjerg  (24  m),  Brombjerg  (26  m).  Megen  Hede,  især  m.  V., 
Flyvesand  m.  V.  Mod  S.  Fil  Sø.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  0.  og  S.  Sognet  be- 
grænses m.  V.  af  Vesterhavet  —  Gaarde:  Hennegaard  (Hg.,  tilhørte  allerede 
1145  Ribe  Bispestol  og  kom  ved  Reformationen  til  Kronen,  som  1544  solgte 
den;  Godset  solgtes  i  1790erne;  Gaarden  blev  stærkt  udparcelleret  1803  og  i 
dette  Aarh.).  Henne-Møllegaard.  —  Forh.  At.:  Op  mod  130  Høje,  ingen  i  vestre 
Del;  13,  deraf  „Tinghøje"  ved  Dyreby  og  Fidde  fredlyste.  —  Anneks  Lønne. 

N.  Nebel  S  g.  (1019  Indb.).  N.  Nebel-Lydum  Komm.  Byer:  N.  Nebel 
(477  Indb.,  K.,  karakteristisk  Kirkeinventar,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  2  Læger,  Dyr- 
læge, Ap.,  Spk.,  Varde  Bank,  Kbm.,  Afholdshot,  Kro,  Elektv.,  And.-Mejeri, 
Dampuldspinderi,  Trikotagefab.,  Ølbryggeri,  Farveri,  Teglbrænderi,  Ml.,  Jbst, 
Postk.,  Tlgst,  Slatstlfst,  Tlfst),  Nebel,  Bolkjær*,  Sædding*,  Hundhale*, 
Kolle*.  Megen  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Sædding  Storgaard  ejedes  i  længere 
Tid  af  den  1455  adlede  Slægt  Barfod.  —  Forh.  Af.;  Meget  faa.  —  Anneks: 
Lydum. 

Lydum  S  g.  (444  Indb.).  N.  Nebel-Lydum  Komm.  Anneks  til  N.  Nebel. 
Byer:  Lydum  (K.,  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Vmt,  Brsml.,  Tlfst),  Rærup*. 
Mod  0.  nogle  Plantager.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Areal  (1336  ha) 
det  mindste  i  Herredet  —  Gaard:  Lydumgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af 
det  15.  Aarh.;  Godset  solgtes  1773;  Gaarden  blev  udparcelleret  stærkt  1799  og 
oftere).  —  Forh.  Af.;  En  Langhøj,  ca.  55  m  1.,  samt  2  Høje  i  Lydum  PI.  fredl. 
(af  ca.  50). 

K  vong  S  g.  (605  Indb.).  Kvong  Komm.  Byer:  Kvong  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  Kbm.,  Fis. -Mejeri,  Brsml.,  Tlfst),  Hallum  (Sk.,  Kbm.,  Ml.),  Åasted*  (Sk., 

*)  Fortegnelse  over  benyttede  Forkortelser  findes  bagest  i  nærværende  Bind.  — 
Indb.-Antallet  er  efter  Folketællingen  1921. 


RIBE  AMT  95 

Kro,  Ml:),  Kvorup*,  Lyne  Husted*  (Tglv.).  Mod  N.Ø.  Starbæk  Vml.  En  Del 
Hede,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Kammergaard,  Kovang.  —  Forh.  M.:  Af.  ca. 
110  Høje  er  4,  deraf  2  „Fald høje"  fredl.  ved  Hallum,  2  Langhøje  og  4  Rund- 
høje, deraf  „Tophøj"  og  „Rishøj"  ved  Kvong,  3  ved  Kvorup.  —  Anneks:  Lyne. 

Lunde  S  g.  (1059  Indb.).  Lunde  Komm.  Byer:  Lunde  (K.,  Sk.,  Fors.-hus, 
Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Skjedsbøl*,  Dybvad 
Gde*,  Frøstrup*  (Sk.,  Ml.),  0.  Debet*,  Husted*,  Lundtang  (Pg.),  Lundager*, 
Kastkjær  *,  Søndertarp,  Nørretarp,  Høtted  *.  Megen  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod 
S.Ø.  Frøstrup  Plantage  m.  fl.  Nogle  Smaaplantager.  —  Gaarde:  Frøstrup  (Hg., 
ejedes  sidst  i  15.  Aarh.  og  derefter  af  Fam.  Stygge;  næsten  alt  Godset  solgtes 
1767  ff.:  Gaarden  blev  stærkt  udparcelleret  1798),  Langvig.  —  Anneks:  Ovtrup. 

OvtrupSg.  (1191  Indb.).  Ovtrup  Komm.  Anneks  til  Lunde.  Byer:  Ovtrup 
(233  Indb.,  K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Ml.,  Jbst., 
Posteksp.,  Tlfst.),  Rottarp*,  Vittarp  (Sk.),  Bækhuse  *,  V.  Debet*,  Alterslev*, 
Løftgde*,  Torbøl*,  Dejrup*,  Skyhede*.  Megen  Hede,  Eng  og  Mose.  En  Del 
Smaaplantager.  —  Gaarde:  Søvig  (Hg.,  oprettet  1639  af  Chrstfr.  Hvas;  Godset 
solgtes  næsten  alt  1783;  Gaarden  blev  stærkt  udparcelleret  1798),  Nybro.  — 
Forh.  M.:  Ca.  140  Oldtidsminder;  2  Høje  fredl.  ved  Rottarp. 

Aal  S  g.  (1683  Indb.).  AalKomm.  Aal  K.f  anselig,  i  romansk  Stil,  af  Granit- 
kvadre forneden,  Tuf  foroven,  interessante  romanske  Kalkmalerier.  Pg.  Miss.- 
hus.  Fors.-hus.  Bolig  f.  Valgmenighedspræsten.  Hesselmed  Hospital.  Byer:  Ox- 
bøl  (408  Indb.,  Sk.,  Rsk.,  Læge,  Dyrlæge,  Den  danske  Andelsbank,  Kbm., 
Haandv.,  And.-Mejeri,  Kroer,  Farveri,  Elektv.,  Vandv.,  Jbst,  Posteksp.,  Stats- 
tlfst,  Tlfst.),  Markskjel*,  Sønderbøt*,  Broeng*,  Skjødstrup,  Grærup  (Kbm., 
Fls.-Mejeri,  ML,  Statstlfst),  Børsmose  (Kapel,  Sk.,  Statstlfst.),  Kjærgaard 
(Statstlf st.) ,  Søhuse,  Trotdhotm*  (ML),  V.  Vrøgum*,  0.  Vrøgum  (Sk.,  Jbst, 
Posteksp.,  Tlfst),  Borre*.  Mod  Vest  Sølager  Sø,  Hotmsø,  Langsø  og  Musso. 
Mere  m.  S.  0.  Gaasesø,  Faaresø,  Præstesø  og  Bavnsø.  Kjærgaard  Plantage  m. 
N.  V.  m.  Graamul  Bjerg  (30  m),  Gammelager  Bjerg  (16  m),  Gejlbjerg  (22  m) 
og  Ragebjerg  (24  m),  en  Del  af  Vejrs  Plantage  m.  S.  V.,  Vrøgum  og  Oxbøt  Plan- 
tager m.  0.  Megen  Hede,  især  m.  V.,  Klit  og  Flyvesand  m.  V.  Megen  Eng  og 
Mose,  især  m.  N.  ved  Filsø  og  m.  S.  0.  ved  Ho  Bugt.  Sognet  begrænses  m.  V.  af 
Vesterhavet.  Det  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  efter  Areal  (9411  ha)  det 
største  i  Herredet  —  Gaarde:  Hesselmed  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1500;  Godset 
solgtes  c.  1810;  samtidig  blev  Gaarden  udparcelleret),  Vigtoft,  Fredtoft.  — 
Forh.  Af.:  ca.  80  Høje,  hvoraf  6  fredl.,  bl.  a.  „Rosenhøj"  og  „Snorrehøj"  paa 
Præstegaardens  Tilliggende.  Paa  Borre  Hede,  ved  „Tinghøje"  er  vel  Herredstinget 
engang  i  uvis  Fortid  bleven  holdt 

Ok  s  by1)  S  g.  (697  Indb.).  Ho-Oksby  Komm.  Anneks  til  Ho.  Byer:  Oksby, 
der  deler  sig  i  S.  Oksby*,  0.  Oksby,  N.  Oksby*  og  Midtby  (Oksby  K.,  ombygget 
1891  i  Stedet  for  en  ældre  K.  med  Straatag,  Sk.,  And.-Mejeri,  ML,  Statstlfst), 
Blaavand*  (Sk.,  Kbm.,  Kro,  Redningsstat,  Radiotlgst,  Statstlfst),  Vandflod*, 
Vejrs,  hvoraf  Dele  kaldes  N.  Grandelag,  0.  Nordby  og  S.  Grandetag  (Kalds- 
kapellan,  Sk.,  Redningsstat,  Statstlfst.),  Mosevraa*  (Filial  K.,  Sk.),  Bordrup* 
(Kro).  Mod  S. V.  Blaavandshuk  m.  Fyr,  Redningsstat.  og  Tlgst  Mod  N.Ø. 
Kirkebjerge  (18  m).  Megen  Hede,  Klit  og  Flyvesand.  En  Del  Eng  og  Mose. 
Mod  N.  V.  Vejrs  Plantage,  m.  0.  Mosevraa  Plantage,  en  Del  af  Bordrup  og 

J)  eller  Oxby. 


96  RIBE  AMT 

Oksby  Plantager.  Mod  V.  Tingbjerg  (13  m)  samt  Ringbjerge  og  Hornsbjerge 
m.  Højder  indtil  22  m.  Sognet  begrænses  m.  V.  og  S.  af  Vesterhavet  — 
Forh.  M.:  Se  Ho  Sg. 

Ho  S  g.  (291  Indb.).  Ho-Oksby  Komm.  Byer:  Ho  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  ML, 
Statstlfst.),  Bredmose*.  Hogaard  And.-Mejeri.  Mod  V.  Boldbjerge  m.  højeste 
Punkt  23  m.  Mod  S.  Halvøen  Skal  Ung  m.  Benknolde  (Hm),  Højeknolde  (12  m) 
og  Svenskeknolde  (13  m)  m.  V.  Ved  Svenskeknolde:  Redningsstat.  Helt  m.  S. 
et  Fyr.  Mod  N.  i  Sognet  Oksby  Plantage.  En  Del  Eng  og  Mose.  En  Del  Hede 
og  Flyvesand  n.  f.  Skalling.  Skalling  bestaar  af  Klit  og  Flyvesand.  Til  Sognet 
hører  Øen  Langlidbjerge  i  Hjerting  Bugt.  Sognet  begrænses  m.  S.  V.  af  Vester- 
havet, m.  S.  af  Graadyb  og  m.  0.  af  Hjerting  Bugt  og  Ho  Bugt.  Det  er  efter 
Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet.  —  Forh.  M.:  Sognet  har  som  Oksby  Sogn 
ingen  Oldtidsminder  og  der  kendes  ingen  Fund.  Hvis  ikke  alt  er  dækket  af 
Flyvesandet,  var  dette  Terræn  i  Oldtiden  ubeboet.  —  Anneks:  Oksby. 

Billum  S  g.  (740  Indb.).  Jandérup-Billum  Komm.'  Anneks  til  Janderup. 
Byer:  Billum  (Stationsbyen  105  Indb.,  K.  af  Tufsten,  i  romansk  Stil,  Sk., 
Fors.hus,  Kro,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Statstlfst., 
Tlfst.),  Hannevang,  Tarp,  Kjelst  (ML).  Mod  S.  And.-Mejeri  (Burgd.)  og  Terp- 
hage  Færge.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Ho  Bugt  og  Varde  Aa.  Megen  Eng  og 
Mose,  især  m.  S.  —  Gaard:  Billumkær.  Hannevang  var  i  18.  Aarh.  en  Aylsg. 
under  Søvig.  —  Forh.  M.:  I  Oldtiden  svagt  bebygget. 

Janderup1)  S  g.  (1092  Indb.).  Janderup-Billum  Komm.  Byer:  Janderup 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  And.-Mejeri,  Kro,  ML,  Ladeplads,  Færgested,  Jbst., 
Posteksp.,  Tlfst),  Hyller  slev  (Sk.,  Jbst.,  Posteksp.),  N.  Hebo*,  Kjærup  (Sk., 
Miss.-hus,  ML),  Jegum*.  Mod  0.  Grydvad  Vmi  Sognet  begrænses  m.  S.  af 
Varde  Aa.  En  Del  Hede  m.  N.  Megen  Eng  og  Mose,  især  m.  S.  Mod  0.  nogle 
Plantager.  —  Gaard:  St.  Hebo  (Avlsg.,  forhen  med  en  Del  Gods;  bl.  Ejerne 
har  været  Digterinden  Lisbet  Pedersdatter  Hebo,  f  1703).  I  Sognet  har  ligget 
den  lille  Hg.  Jegumgaard.  —  Voldstedet  Elkjærhøj  i  Hyllerslev  Enge  nu 
fredlyst.  —  Forh.  M.:  120  Høje;  3  fredlyste.  —  Anneks:  Billum. 

Varde  Landsogn  (588  Indb.).  Varde  Landsogns  Komm.  I  gejstlig 
Henseende  under  Varde.  Sognet  bestaar  af  en  vestlig  og  en  østlig  Del.  Den 
vestlige  Del:  By:  Orten*  (Sk.,  Tlfst.).  Mod  N.  Orten  Plantage  m.  Kjærhøj 
(47  m).  Megen  Hede.  En  Del  Eng  og  Mose.  Den  østlige  Del:  Byer:  Sækbæk* 
(en  Del  i  Thorstrup  og  Horne  Sogne,  Sk.,  Kro),  Mejls  (Sk.,  Tlfst.),  Blaksmark* 
(Fors.hus,  Kro,  Tglv.),  F risvad  (VmL),  Gellerup  (Sk.).  Flere  anselige  Plan- 
tager. En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Lunderup  (Hg.,  der  fra  1718 
har  haft  Ejer  fælles  med  Nørholm,  0.  Horne  Hrd.;  Godset  solgtes  i  forr. 
Aarhs.  sidste  Halvdel),  Rosengaard,  Gellerupholm.  —  Forh.  M.:  Af  ca.  130 
Høje  fra  Oldtiden  er  fredlyst  4  ved  Orten,  3  ved  Lunderup,  samt  ved  Mejls 
en  lille  Jættestue,  helt  afdækket. 

0.   HORNE   HERRED 

Tor  s  trup2)  S  g.  (917  Indb.).  Torstrup-Horne  Komm.  Torstrup  K.  Pg. 
Byer:  Sig  (233  Indb.,  Sk.,  And.-Mejeri,  Kro,  Jbst.,  Posteksp.,  TlgsV,  Tlfst.), 
Tåstrup  (Sk.),  Tange,  Vagtborg*,  Sækbæk*  (se  Varde  Landsogn,  V.  Horne 
Herred),  Ovenbøl*,  Firhøje*,  Olling*,  Yderik   (Sk.,  Tlfst).  Mod  N.  Linding 

l)  eller  Jandrup.  ")  eller  Thorstrup. 


RIBE  AMT  97 

Vml  Mod  0.  Vjnl.  (Nørholm).  En  Del  Eng  og  Mose.  Mod  0.  en  Skov  og  en 
større  Plantage.  —  Gaarde:  Nørholm  (Hg.,  opført  i  sidste  Halvdel  af  14.  Aarh., 
tilhørte  bl.  a.  Fam.  Lange,  Strangesen,  Vind  og  Lassen;  1790  oprettedes  Stam- 
huset N.  for  Fam.  Rosenørn-Teilman;  Godset  solgtes  i  forr.  Aarhs.  sidste 
Halvdel),  Lindinggaard.  Paa  Knubholm  i  Varde  Aa  ligger  Voldstedet  Kals- 
gaard.  —  Forh.  Af.:  Ca.  100  Høje;  12,  deraf  11  under  Nørholm,  er  fredslyst 
—  Anneks:  Horne. 

Horne  S  g.  (1382  Indb.).  Torstrup-Horne  Komm.  Anneks  til  Torstrup. 
Byer:  Horne  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Kro,  ML,  Tlfst.),  Hornelund  (And.-Mejeri),  Rot- 
bøl*.  St undsig*  (Sk.),  Sækbæk  (se  Varde  Landsogn),  Stavs  kjær*,  Fruerlund*, 
Hindsig  (Fattiggd.),  Transbøl*,  Gunderup*,  Malle*  (Sk.),  Bjalderup*  (Kbm., 
Ml.),  Bovnum*  (Sk.),  Lervad*,  Asp,  Dejgaard*,  Bjergmose  (Fors.-hus,  Ml.), 
Moesgaard*  (Miss.-hus),  And.-Mejeri  (Aspgaard).  En  Del  Eng  og  Mose.  Mod 
V.  Malle  Plantage  og  Smaaplantager.  —  Forh.  M.:  Ca.  190  Høje,  deraf  mange 
i  2  lange  Rækker,  der  skilles  ved  Mosedrag  og  betegner  gi.  Færdselsveje.  10 
fredede.  To  prægtige  Guldsmykker  med  Filigran,  fra  Oldtidens  Slutn.,  er 
fundne  ved  Hornelund. 

Ølgod  S  g.  (3656  Indb.).  Ølgod  Komm.  Byer:  Ølgod  (1311  Indb.,  K„  an- 
selig, smuk  Altertavle  fra  1596.  Pg.,  Kapellanbolig,  Sk.,  Læge.  Dyrlæge,  Sagf., 
Ap.,  Spk.,  Varde  Bank,  Kbm.,  Haandv.,  Hott,  Kro,  Elektv.,  Vandv.,  Bogtrykkeri, 
Bryggeri,  Farveri,  Savskæreri,  Uldspinderi,  KartofTelmelsfab.,  Tglvr.,  Ml.,  Jbst., 
Postk.,  Tlgst,  Tlfst.),  Havlund*,  Vallund*  (Sk.),  Forsumho*  (Sk.),  Vogns- 
lund*,  Grønfeld*  (Sk.),  Harkes  (Tglv.),  Østbæk  (Miss.-hus,  Fattiggd.,  Alder- 
domsasyl),  Egknud,  List*,  Agersnap*,  Hejbøl  (Sk.),  Krusbjerg  Hse.  (Sk., 
Kbm.,  Ml.,  Tlfst.),  Lindbjerg*  (Fls.-Mejeri,  ML),  Grønlund*,  Thorlund*  (Sk.), 
Gammelgaard*,  Hjeding*  (And.-Mejeri),  Vestkjær*  (Sk.),  Mejlvang*.  Mod 
N.  V.  Skjærbæk  Vml  Mod  0.  Filial-K.  paa  Bejsnap  Mark.  Megen  Hede,  Eng  og 
Mose.  Flere  større  og  mindre  Plantager.  Sognet  er  efter  Indb.- An  tal  rir'  ^tørste 
i  Herredet.  —  Gaarde:  Lindbjerggaard  (Hg.,  nævnt  1527,  tilhørte  *...  a.  Fam. 
Kaas  og  Juel;  Godsets  Salg  begyndte  vist  før  1780;  Gaarden  blev  udparcelleret 
stærkt  1794  og  1797  samt  1876),  Hungerbjerg,  Hedeager,  Katrinelund,  Bejsnap, 
St.  og  L.  Hejbøl.  —  Forh.  Af.;  Ca.  140  Høje,  delvis  i  Rækker,  der  fortsættes  i 
Horne  S.  og  betegner  Færdselsveje.  12  fredede,  deraf  4  „Thinghøje"  med  om- 
liggende Terræn,  csy  2  ha  paa  Vestkjær  Hede.  —  Anneks:  Strelluf. 

Ti  s  trup  S  g.  (1842  Indb.).  Hodde  Tistrup  Komm.  Anneks  til  Hodde. 
Byer:  Tistrup  (618  Indb.,  K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Varde  Bank, 
Spk.,  Højskolehot.,  Kro,  Alderdomshjem,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Benmølle, 
Cementvarefab.,  Maskinfab.,  ML,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Snorup*, 
Agerkrog*,  Hetofte*,  G j  ød  svang*  (Sk.),  Gaarde*  (Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro, 
Jbhpl.,  Tlfst.),  Hesselho  (Tglv.),  Have*  (Sk.,  Ml.),  Galtho*,  Bredho*  (Sk.), 
Tønning*,  Krarup.  En  Del  Eng  og  Mose.  Nogen  Skov  og  Plantage  m.  S.  — 
Gaarde:  Agerkrog  (Hg.,  tilhørte  fra  o.  1550  bl.  a.  Fam.  Krag,  Skade  og  Vind;  1778 
fik  den  komplet  Gods;  faa  Aar  efter  var  den  lille  Gaard  besat  med  3  Bønder), 
Agentoft,  Ure,  Gejlgaard,  Løvborg,  Feld.  —  Forh.  M.:  2  Høje  fredlyste  (ved 
Agerkrog),  af  ialt  op  mod  100  kendte. 

H  o  d  d  e  S  g.  (512  Indb.).  Hodde-Tistrup  Komm.  Byer:  Hodde  (K„  Pg.,  Sk., 
And.-Mejeri,  Kro,  BrsmL,  Tlfst),  Hessel  (Sk.),  Hoddeskov*  (Sk.),  Hulvig*.  En 
Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Nogen  Skov  m.  N.  0.  En  Del  Smaaplantager.  Sognet 

IV.  i  7 


GAARDE   I 


Hesselmed  (Vester  Horne  Herred).  Sneumgaard  (Skads  Herred). 


Endrupholm   (Skads  Herred).  Nerholm  (Øster  Horne  Herred). 


Lustrupholro.  Ribe  Scl.  Kathrine  Sogn.  Gjellerupholm.  Varde  Landsogn. 


RIBE  AMT 


Østerby ga ard  (Ans I  Herred). 


Vamdrupgaard  (Anal  Herred). 


Estrup  (Malt  Herred). 


Bramminge  (Gørding  Herred). 


Sønderskov  (Malt  Herred).  Ribe  Kærgaard  (Gørding  Herred). 


(Billederne"  skylden  hovedsagelig  Stenden  Forlag.) 


100  RIBEAMT 

er  baade  efter  Indbyggerantal  og  efter  Areal  (2535  ha)  det  mindste  i  Herredet. 
—  For/i.  M.:  Af  op  mod  80  Høje  er  9,  deraf  5  ved  Hulvig,  fredlyste.  —  An- 
neks: Tistrup. 

AnsagerS  g.  (3085  Indb.).  Ansager  Komm.  Byer:  Ansager  (568  Indb.,  K., 
Pg„  Sk.,  Miss.-hus,  Læge,  Dyrlæge.Kbm.,  Kro.  And.-Mejeri,  Vml.,  Jbst.,  Posteksp., 
Tlfst.),  Kvie  (Sk.,  Spk.),  Kviehede*  (Sk.),  Aalling,  Lund*,  Skovlund  (Filial -K.. 
Kalriskapellan,  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri.  Tlfst.),  Lærkeholt*,  Lavborg,  Stenderup 
(Filial-KM  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Tlfst.),  Krogager  (Afholdshot.,  Kbm.,  Jbst, 
Posteksp.,  Tlgst).  Mod  N.  V.  Mølby  Jbst.  og  Posteksp.,  Tyndkjær  Jbhpl.,  Aalling 
Sø,  Ringbjerg  (29  m),  Faarholt  Bjerge  (31  m)  og  Kvie  Sø.  En  Del  Eng  og  Mose. 
Megen  Hede.  Mod  S.  V.  Ansager  Plantage.  Flere  Smaaplantager.  Sognet  er  efter 
Areal  (9909  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Gejlgaard,  Tiphede,  Rot  vig, 
Mølby,  Udegaard,  Holtgaard,  Rødsand,  Mølgaard. 


SKADS  HERRED 

Øse  S  g.  (1461  Indb.),  Øse-Næsbjerg  Komm.  Byer:  Øse  (K.,  Pg.t  Sk., 
Miss.-hus.  Fors.-hus,  Kro,  Jbhpl.),  L.  Øse  (Ml.),  Hostrup  (Sk.),  Haltrup  (Tglv.), 
Bolhede*,  Heager,  Helle*,  V esterbæk*  (Sk.),  Skamstrup*,  Oved*,  Norden- 
skov*  (Kbm.,  And.-Mejeri,  Jbst.,  Posteksp.,  TTfst.).  Mod  0.  Gravlunde  Jbst.  og 
Posteksp.  En  Del  Eng,  Hede  og  Mose.  En  Del  Skov  og  Planlage.  —  Gaard: 
Gravlund.  V esterbæk  har  været  en  Hg.,  der  nævnes  c.  1400  og  synes  nedlagt  i 
Beg.  af  17.  Aarh.  Haltrup  har  ligeledes  været  en  Hg.,  oprettet  kort  eft  1580, 
og  vistnok  nedlagt  i  Beg.  af  18.  Aarh.  I  Varde  Aa  har  ligget  en  Borg  Kals- 
gaard,  vist  nedbrudt  af  Dronning  Margrete.  —  Forh  Af.;  Af  ca.  175  arkæologiske 
Punkter  i  Sognet,  næsten  alt  Rundhøje,  er  10  fredlyste  i  Solbakke  Plantage, 
3  ved  Helle.  —  Anneks:  Næsbjerg. 

NæsbjergSg.  (627  Indb.).  Øse-Næsbjerg  Komm.  Anneks  til  Øse.  Byer: 
Næsbjerg  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  And.-Mejeri,  Kro,  Ml.,  Jbst.  og  Posteksp.,  Tlfst), 
Skonager,  Agervig  *,  Biltoft,  Vestervang  *.  Mod  S.  0.  Møgelb jerg  (41  m).  En  Del 
Skov  og  Plantage.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Af  ca.  180  Høje 
er  5  i  Gruppe  i  Biltoft  Plantage  fredlyste.  Ved  Næsbjerg  er  ur.dersøgt  en  større 
Gravplads  fra  Folkevandringstiden.  Ved  Skonager  er  et  Fund  fra  efterromersk 
Tid,  7  store,  6  mindre  Brakteater.  Fr.  af  en  stor,  orn.  Bøjlenaal. 

Alslev  S  g.  (591  Indb.).  Alslev-Hostrup  Komm.  Byer:  Alslev  (K.,  dens 
vestre  Del  af  Tuf,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  And.-Mejeri,  Tlfst),  Toftnæs,  Vibeke, 
Torrup  (Sk.,  Fattiggd.) .  Mod  S.  0.  Alslev  Vml.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose. 
Mod  N.Ø.  en  Del  af  Varde  søndre  Plantage.  —  Gaarde:  Visselbjerg  (Hg.,  til- 
hørte Ribe  Bispestol,  tilfaldt  ved  Reformationen  Kronen;  siden  1567  i  skiftende 
privat  Eje;  næsten  alt  Godset  var  solgt  1770;  Gaarden  blev  stærkt  udparcel- 
leret 1771),  Damsmark.  —  Forh.  M.:  Ca.  80  Høje  kendes;  4  fredlyste.  Ved  Alslev 
nævnes  en  Helligkilde,  ved  Alslev  Mølle  St.  Pholmers  (Folmers),  til  endnu,  for- 
dum med  Helgenbillede  og  Kors.  —  Anneks:  Hostrup. 

HostrupS  g.  (439  Indb.).  Alslev-Hostrup  Komm.  Anneks  til  Alslev.  Byer: 
Hostrup  (K.,  delvis  af  Tuf,  Sk.,  Fors.-hus),  Kokspang  (Sk.,  Kbm.,  Ml.,  Tlfst). 
Kravense,  Myrtue*,  Marebæk,  Sønderhede*,  Sælborg  (Sk.).  Mod  N.  V.  Terp- 
hage  Færge.  Mod  0.  Sadbjerg  Kro.  Mod  S.  Bolbjerg  (23  m)  og  Orrehøj  (32  m). 
Nogen  Eng  og  Mose  m.  N.  Megen  Hede.  Flere  anselige  Plantager.  Sognet  be- 


RIBE  AMT  101 

grænses  m.  V.  af  Ho  Bugt  Det  er  efter  Indb.- Antal  det  mindste  i  Herredet.  — 
Forh.  A/.;  Ca.  100  Høje,  fredlyst  er  28,  deraf  21  mindre  Høje  i  Gruppe  ved  Kok- 
spang. 

V.  Nebel  S  g.  (543  Indb.).  Bryndum- V.  Nebel  Komm.  Anneks  til  Bryn- 
dum.  Byer:  V  Nebel  (K.,  Sk.,  And.-Mejeri),  Uf  sirup,  ØUufvad  (Sk.,  Kro,  Vml.), 
Skjærbæk*,  Sø  ha  le*,  Hygum.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Øllufgaard 
(Hg.,  oprettet  kort  eft.  1583;  det  ikke  betydelige  Gods  var  solgt  1789;  Gaarden 
udparcelleredes  1791  og  1795  og  solgtes  1910  til  videre  Udstykning),  Foldgaard. 
—  Forh.  M.:  Sognet  hører  til  de  i  Oldtiden  svagere  beboede;  kun  50  Høje  ken- 
des; 3  fredlyste,  deraf  den  anselige  „Amhøj"  og  2  under  Schæfergaard. 

Bryn  dum1)  S  g.  (1216  Indb.).  Bryndum- V.  Nebel  Komm.  Byer:  Bryn- 
dum (K.,  anselig,  sentromansk,  ejendommeligt  Kor,  Kalkmalerier  fra  ca.  1350, 
Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  And.-Mejeri,  Tlfst.),  Forum  (Sk.,  Tlfst.),  Forumlund*, 
Astrup*,  Balle  (Ml.),  Bryndumdam*,  Tarp  (Kro),  Gjesing*  (Sk.,  Fors.-hus, 
Spk.),  Kjærsing*.  Mod  S.  V.  Spangsbjerg  Ml.  med  KartofTelmelsfabr.  En  Del 
Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  S.  V.  en  større  Plantage.  —  Forh.  M.:  Sognet  har 
været  meget  rigt  paa  Mindesmærker  fra  Sten-  og  Broncealderen;  ca.  315  ken- 
des. Kun  5  er  fredlyste,  deraf  den  anselige  nDødshøjM  og  „Fasterhøj4*,  samt  en 
større  Høj  paa  Kirkegaarden.  Paa  Døbefonten  staar  i  Runer  Navnet  Isli  (ca. 
1175—1200).  —  Anneks:  V.  Nebel. 

Guldager  S  g.  (1428  Indb.).  Guldager  Komm.  Byer:  Guldager  (K.,  Pg., 
Sk.,  Fors.-hus,  Vml.,  Ml.,  Tlfst),  Guldager  Stationsby  (Kbm.,  Gæstg.,  Jbst.,  Post- 
eksp.,  Tlgst,  Stalstlfst.),  Kaunsbjerg,  Sæden  (Sk.,  Ml.),  Fourfeld  (Fattiggd.  m. 
Alderdomshjem),  Hjerting  (428  Indb.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Spk.,  Badeholel,  Kro, 
2  Stiftelser  f.  Sømænd  eller  deres  Enker,  Fiskeeksport,  Strandkontrolsted, 
Brsml.,  Statstlfst,  Tlfst.),  lob  øl.  Kystsanatorium  f.  Drenge.  Mod  S.  2  Fyr.  En 
Del  Hede.  Eng  og  Mose.  En  større  Planlage  m.  N.  Sognet  begrænses  m.  S.  V.  af 
Hjerting  Bugt  —  Gaarde:  Sønderris  (har  været  en  Hg.,  hvis  Frihed  blev  op- 
sagt 1688;  Gaarden  er  i  dette  Aarh.  blevet  udparcelleret),  Sønder  ris-Nygaard, 
Bovbjerg.  —  Forh.  Af.;  Rigt  beboet  i  Oldtiden;  ca.  250  Høje,  25  fredlyste,  deraf 
12  i  Gruppe  ved  Tobøl. 

Nordby  S  g.  paa  Fanø  (2314  Indb.).  Nordby  Komm.  By:  Nordby,  der 
fra  N.  til  S.  bestaar  af  følgende  Dele:  Odden,  Nørby,  Byen  og  Rindby  (Odden 
og  Nørby  tilsammen  1916  Indb.,  K.,  ombygget  1786,  før  dette  Aar  ved  den  gamle 
søndre  Kirkegaard,  Pg.,  Skr.,  Navigationssk.,  Tekn.  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus, 
Tvangsarbejdsanstalt,  Haandv.-  og  Industriforening,  Læge,  Ap.,  Kbm.,  Sagf., 
Spare-  og  Laanekasse,  Landmandsbanken,  Handelsbanken,  Skibsrederi,  Kgl. 
oktr.  Søassurance  Komp.,  Bogtrykkeri,  kemisk  Fab.,  Mineralvandsfab.,  And.- 
Mejeri,  Skibsværft  Hott,  Gasv.,  Vandv.,  Mir.,  Redningsstat,  Havn,  Færgested, 
Toldsted,  Posthus,  Brsml.  i  „Byen",  Tlgst,  Statstlfst,  Tlfst):  Mod  V.  Fanø 
Nordsøbad  m.  Kurhotel  og  Badehotellerne:  Strandhotellet  og  Hotel  Kongen  uf 
Danmark,  Pensionater,  Landmandsbanken,  KbraM  Tlgst.  Mod  S.  0.  Skraanbjerg 
(14  m),  Klingerbjerg  (17  m).  Mod  S.  Præstbjerg  (16  m),  Annesdal  Bjerg  (21  mi. 
Megen  Hede,  Klit  og  Flyvesand.  En  Del  Eng  og  Mose.  Fanø  Plantage.  —  Ingen 
Oldtidsminder  kendes. 

Sønderho  S  g.  paa  Fanø  (624  Indb.).  Sønderho  Komm.  By:  Sønderho 
(624  Indb.,  K.,  ombygget  1782,  Pg.,  Skr.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Læge,  Land- 

&)  eller  Brøndum. 


102  RIBE  AMT 

mandsbanken,  Kbm.,  Afdeling  af  Fanø  Nordsøbad,  Kro,  And. -Mejeri,  Bagerier, 
Savmølle,  Pakvarefab.,  ML,  Strandkonlrolsted,  Toldsted,  Redningsstøt.,  Postk., 
Tlgst.,  Statstlfst.).  Esbjerg  Feriehjem.  Mod  S.  Mosdal  Bjerg  (20  m).  Mod  N. 
Fanø  Plantage.  Megen  Hede,  Klit  og  Flyvesand.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet 
er  efter  Areal  (1759  ha)  det  mindste  i  Herredet.  —  Ingen  Oldtidsminder 
kendes. 

Jerne1)  S  g.  (3859  Indb.).  Jerne  Komm.  Byer:  Jerne  (992  Indb.,  K.,  Pg., 
Sk.,  Fors.-hus,  Ml.),  Boldesager  (1134  Indb.,  Sk.,  Ølbryggeri),  Frederiksberg 
(344  Indb.),  alle  3  Byer  Forstæder  til  Esbjerg,  Vognsbøl*  (Esbjerg  Vandværk), 
Spangsbjerg  (Tuberkulose-Sanatorium,  Læge),  Kuaglund*,  Uglvig*,  Novrup, 
Veldbæk  (Sk.),  Maade  (Tglv.),  Gammelbg  (394  Indb.,  Sk.,  Tglv.,  ML).  En  Del 
Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Vesterhavet  og  er  efter  Indb. -Antal 
det  største  i  Herredet.  —  Anneks:  Skads. 

Skads  S  g.  (843  Indb.).  Skads  Komm.  Anneks  til  Jerne.  Byer:  Skads  (K., 
Sk.,  VmL),  Briksbøl*  (Sk.),  Oksuang  *,  Andrup  (Fors.-hus,  ML,  Tlfst.),  Tude  * 
(Kro),  Knude*,  Lunde*  (Sk.,  VmL),  Sadderup,  Smør  pyt,  Solbjerg.  Mod  N.  V. 
Mølhøj  (39  m).  Megen  Hede.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Oksvang  har  været 
en  Hg.  —  Forh.  M.:  Opr.  ca.  200  Høje;  fredlyst  14,  deraf  „Mølhøj"  ved  An- 
drup og  „Store  Torshøj",  6  m  h.,  ved  Lunde.  Ved  „Tinghøje",  nordligst, 
holdtes  Ting  under  aaben  Himmel  til  1637. 

Tjæreborg  S  g.  (1082  Indb.).  Sneum-Tjæreborg  Komm.  Anneks  til 
Sneum.  Byer:  Tjæreborg  (304  Indb.,  K.,  Epitafium  over  Wenzel  Rothkirch, 
t  1655,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.„  Gæstg.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst),  Tradsborg, 
Krogsgaardmark  *  (Sk.).  Mod  S.  V.  VmL  (Krogsgaard)  og  Roborghus  Ladeplads 
m.  Kbm.,  Kro  og  Toldassistentstat.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses 
m.  S.  0.  af  Vesterhavets —  Gaarde:  Krogsgaard  (Hg.,  der  nævnes  all.  1430;  God- 
set solgtes  ca.  1792  og  s.  A.  blev  Gaarden  udparcelleret),  Tremgaard.  —  Forh. 
M.:  En  Oldtidshøj  ved  Tjæreborg,  af  ca.  60  i  Sognet,  er  fredlyst 

Sneum  S  g.  (780  Indb.).  Sneum-Tjæreborg  Komm.  Sneum  K.,  romansk. 
Byer:  Aller  up  (Pg.,  Sk.,  Spk.,  ML),  Spøttrup*  r  Opsneum  (Sk.),  Tømmerby 
(Sk.),  Terpager,  en  Del  af  Bramminge  m.  136  Indb.,  se  Bramminge  Sg.  i  G  jor- 
ding Herred.  En  Kro  i  Sognets  Nordvesthjørne  (Posthuskroen).  Mod  N.  Aalbæk 
And.-Mejeri  og  Aalbæk  Tlfst.  Megen  Eng  og  Mose  m.  V.  Sognet  støder  m.  S.  V. 
til  Vesterhavet.  —  Gaard:  Sneumgaard  (Hg.,  oprettet  i  Beg.  af  17.  Aarh.;  God- 
set solgtes  sidst  i  18.  Aarh.;  Gaarden  udparcelleredes  1829  og  oftere).  —  An- 
neks: Tjæreborg. 

V.  Nykirke  S  g.  (676  Indb.).  V.  Nykirke  Komm.  Anneks  til  Grimstrup. 
V.  Nykirke  K.  Byer:  Størsbøl*  (Kro),  Nørrevong  og  Søndervong*  (Sk.,  Fors.- 
hus,  Kbm.),  Gummesmark,  Raunsø  (Fattiggd.),  Omme  (Sk.).  Mod  N.  0.  Endrup 
VmL  m.  Kro  og  Endrup  Tlfst  Mod  S.  ved  Sognegrænsen  Aalbæk  VmL,  And.- 
Mejeri  og  Aalbæk  Tlfst.  Megen  Hede.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Endrup- 
holm  (Hg.,  oprettet  kort  eft.  1580  af  Byen  Endrup;  det  meste  Gods  var  solgt 
1833;  en  Afbyggergaard  er  frasolgt,  se  nedenfor),  Haragergaard  (Afbygger- 
gaard  fra  Endrupholm,  frasolgt  eft.  1862). 

Grimstrup  S  g.  (1036  Indb.)*.  Grimstrup  Komm.  Byer:  Grimstrup  (K., 
Pg.,  Sk.,  Spk.,  Kbm.,  Tlfst.),  Roust  (Sk.,  And.-Mejeri),  Rousthøje  (Sk.),  Knolde- 
flod* (Sk.).  Mod  N.V.  Roust  VmL  Mod  S.  Grimstrup  Krat.  Megen  Hede.  En 

l)  eller  Jaerne. 


Nordby  Kirke. 
<Chr.  B 


104  RIBE  AMT 

Del  Eng  og  Mose.  Sognet  har  en  Enklave  m.  0.  I  Enklaven  Byen  Hjortkjær* 
(Sk.v  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  Cementstøberi,  Maskinsnedkeri)  og  lidt  Hede, 
Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Knurborg,  Blaaholm.  —  Forh.  M.:  Af  ca.  100  Høje 
er  7  fredlyste,  deraf  en  anselig  Høj  ved  Hinkbøl.  —  Anneks:  V.  Nykirke. 

Aarre  S  g.  (689  Indb.).  Aarre  Eomm.  Anneks  til  Faaborg.  Byer:  Aarre 
(Sk.,  Fors.-hus,  And  .-Mejeri,  Kro,  ML,  Brsml.,  Statstlfst.  Tlfst.),  Jyllerup  *  (Sk.), 
Brøndumsager  *,  G  under  up,  Tranbjerg.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  N.  en 
Plantage.  Forh.  Af.;  Af  ca.  130  Høje  er  fredl.  „St  Stendyssehøj4*,  samt  4  ved 
Gunderup.  En  stor  Plads  med  opr.  ca.  1000  smaa  Tuer,  hver  dækkende  en  Urne- 
grav fra  førromersk  Jernalder,  er  delvis  undersøgt  1892. 

FaaborgS  g.  (1734  Indb.).  Faaborg  Komm.  Byer:  Faaborg  (K.,  Pg.,  Sk., 
Miss.-hus,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Brsml.,  Statstlfst, 
Tlfst),  Aalunde*,  Gjestlunde*,  Fuglsig*,  Slebsager*  (Sk.)f  Avtrup*,  Rode- 
bæk*, Agerbæk  (283  Indb.,  Sk.,  Kbm.,  Trælasthandel,  Hot,  ML,  Jbst,  Post- 
eksp.,  Tlgst,  Tlfst.),  Debel,  Vrenderup*  (Sk.,  Tlfst).  Mod  S.  0.  Faaborg  Vml. 
Mod  V.  Grauhøj  (47  m).  Megen  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  N.  Vrenderup  Plan- 
tage. Mange  Smaaplantager.  Sognet  er  efter  Areal  (6367  ha)  det  største  i  Her- 
redet —  Forh.  M.:  Ved  Slebsager  1,  under  Faaborg  5  fredl.  Høje  (af  ca.  150). 
—  Anneks:  Aarre. 

V.  S  t  a  r  u  p  *)  S  g.  (786  Indb.).  V.  Starup  Komm.  Anneks  til  Aastrup.  Byer: 
V.  Starup  (K.,  Sk.,  And.-Mejeri,  ML,  Tlfst),  Tofterup  (147  Indb.,  Sk.,  Kbm., 
Afholdshot,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.),  Vestterp*,  Skousende*,  Hesselho*  (Sk.), 
Galstho*.  Mod  N.  V.  Haldbjerg  (54  m),  m.  0.  Bavnehøj  (43  m)  og  Stavnbjerg 
(38  m).  Megen  Hede,  Eng  og  Mose.  2  større  og  mange  mindre  Plantager.  — 
Forh.  A/.;  Af  ca.  60  Høje  er  2  ved  Vestterp  fredl.  Ved  Kirkegaarden  nævnes 
1638  „St  Syllatzes  Kilde". 


SLAVGS  HERRED 

Grindsted  S  g.  (3165  Indb.).  Grindsted-Grene  Komm.  Byer:  Grindsted 
(1724  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Rsk.,  Tekn.  SK.,  Miss.-hus,  Kredslæge,  Amtssygehus, 
Læge,  Epidemihus,  Dyrlæge,  Ap.,  Skovrider  ved  Hedeselskabet,  Spk.,  Den  dan- 
ske Andelsbank,  Varde  Bank,  Sagfr.,  Kbm.,  Haandv.,  Hott,  Politistat,  And.- 
Mejeri,  Elektv.,  Bogtrykkeri,  Uldspinderier,  Maskinsnedkeri,  Savværker,  Bage- 
rier, Fabb.  (Cementvarer,  Klæde,  Skotøj,  Koste  og  Børster),  ML,  Stats  jbst,  Pri- 
vat jbst.,  Postk.,  Tlgst,  Tlfst),  Sønderby*,  Horsbølmark*,  St.  Modviggde* 
(Loft  JbhpL),  Morsbøl*  (Sk.,  Kbm.),  Jerrig*,  Eg*  (Kro,  Kbm.,  Vml.,  Jbst, 
Posteksp.,  Tlfst),  Urup*,  Dyvelsrække*,  Nollund*  (Filial-K.,  Sk.),  Grindsted- 
dal*, Hinnum*  (Sk.),  Utoft*.  Mod  S.  V.  Sortebjerg  (34  m).  Mod  V.  Sk.  og 
Miss.-hus  (Lamborg).  Megen  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  0.  Grindsted  og  Utoft 
Plantager.  Mange  andre  anselige  Plantager.  Sognet  er  baade  efter  Indb.-Anlol 
og  efter  Areal  (13315  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Urup  har  været  en  Hg., 
der  i  det  15.  Aarh.  ejedes  af  Fam.  Lange,  senere  længe  af  Fam.  Norby  og  af 
Chr.  Krabbe,  der  1689  opsagde  dens  Frihed.  —  Forh.  M.:  Af  ca.  100  Høje, 
utvivlsomt  ganske  overvejende  fra  Stenalderen,  er  3  ved  Mod  vig  og  11  i  Gruppe 
ved  Grindsted  fredlyst.  —  Anneks:  Grene. 


*)    eller  Stamp. 


RIBE  AMT  105 

Grene  S  g.  (952  Indb.).  Grindsted-Grene  Komm.  Anneks  til  Grindsted. 
Grene  K.  Byer:  Grene*,  Krog*  (Sk.),  S.  Elkjær  (Fors.-hus),  Anl:e/bp*  (Miss.4ius), 
billund  (Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Elektv„  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst), 
Plovslund.  Mod  V.  Løvlund,  Jbst.  m.  Posteksp.,  Løvlund  Tlfst.,  endvidere  Miss.- 
hus,  Kbm.  og  Løvlund  Vml.  Mod  N.  Simmelbjerg  (70  m)  og  Ulvbanker  (68  mj. 
Mod  0.  Østerby  Jbhpl.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  S.  V.  en  Del  af  Gytte- 
gaards  Plantage  med  L.  Raabjerg  (50  m)  og  St.  Raabjerg  (68  m).  Nogle  mindre 
Plantager.  Sognet  er  baade  efter  Indb.-Antal  og  efter  Areal  (5570  ha)  det 
mindste  i  Herredet  —  Gaarde:  Plovslundgaard,  Søndergaard. 

HejnsvigSg.  (1782  Indb.).  Hejnsvig  Komm.  Byer:  Hejnsvig  (335  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Den  danske  Andelsbank,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Vandv.,  Ml.,  Jbst, 
Posteksp.,  Tlfst),  Trøllund*,  Gilbjerg*  (Sk.,  Jbhpl.),  Donslund*  (Sk.,  Kbm., 
Kro,  Vml.),  Risbøl*,  Klink*  (Miss.-hus),  Vesterhede*  (Filial-K.,  Sk.,  Fls.-Meje- 
ri,  Tlfst.),  Egebjerg*,  Askjær  Gde.,  Fugdal*.  Mod  N.  Tglv.  (Katrinebjerg)  og 
Præstehøje  (85  m).  Mod  N.  0.  Ørnsbjerg  (83  m).  Megen  Hede,  Eng  og  Mose. 
Gyttegcard  og  Lundgd.  Plantager.  En  Del  Smaaplantager.  —  Gaarde:  Rishøj, 
Hjortlund.  —  Forh.  Af.;  Af  hen  imod  250  Høje  er  kun  3  fredlyste,  deraf  én  af 
„Præstehøje"  og  2  i  Gyttegaard  PI. 

VorbasseS  g.  (1505  Indb.).  Vorbasse  Komm.  Byer:  Vorbasse  (364  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Mindesten  f.  E.  M.  Dalgas,  Kbm.,  Kro,  Børnehjem, 
Fattiggd.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlfst.),  Rankenbjerg* ,  Nebel  (Sk.,  Spkn  Ml.), 
Fitting  (Sk.,  ML,  Tlfst),  Frederiksnaade*,  Molt  kenbjerg*  (Sk.),  L.  Almstok* 
(Ml.).  Mod  S.  V.  Skovridergd.  (Høilund)  og  Trindhøj  (96  m).  Mod  N.  0. 
Kongenshøj  (88  m)  og  Dronningenshøj  (89  m).  Mod  N.  0.  Kongénshøj  (72  m). 
En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  S.  V.  Søgd.  Plantage,  m.  0.  Slavgd.  Plantage 
og  m.  N.  Fromssejr  Plantage,  flere  mindre  Plantager.  Ved  Vorbasse  Rytter- 
fægtning **/,  1864.  5.  Esk.  af  3  D.  R.  tog  36  Husarer  til  Fange.  —  Gaarde: 
Skødebjerggaard,  Slavgaard.  Donslund  har  været  en  Hg.,  der  bl.  a.  tilhørte  Fam. 
Juel  og  Norby;  ca.  1687  tilfaldt  den  for  Skatterestancer  Kronen  og  blev  da  en 
Bondegaard.  En  stensat  Kælder  er  bevaret  —  I  Fitting  og  Almstok  Tomter  af 
forsvundne  Kirker.  —  Forh.  M.:  Ca.  260  Oldtidsmindesmærker^  deraf  5  Sten- 
grave  af  østdansk  Type;  de  øvrige  dækker  ganske  'overvejende  Grave  fra  den 
„jydske14  Stenalder.  En  stor  Mængde  Høje  her  og  i  Nabosognene  er  paa  en 
skændig  Maade  udgravede  for  Vindings  Skyld,  navnlig  af  enkelte  Personer. 
Fredlyst  er  11  Mindesmærker,  deraf  Bakken  „Store  Bavn"  med  6  Høje;  1 
Høj  med  Stenkaminer  og  en  delvis  forstyrret  Langdysse  med  3  Kamre. 


ANST  HERRED 

Bække  S  g.  (1348  Indb.).  Verst-Bække  Komm.  Anneks  til  Verst  Byer: 
Bække  (318  Indb.,  K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Spk.,  Læge,  Kbmd.,  And.- 
Mejeri,  Kro,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlfst),  Asbo  (Sk.,  Tlfst),  Kragelund  (Sk., 
Kbm,).  Mod  N.  Fitting  Jbhpl.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  En  Del  mindre  Plan- 
tager. Sognet  er  efter  Areal  (4581  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  St.  og 
L.  Teglgaard,  Skødegaard.  —  Forh,  A/.:  Ca.  140  Mindesmærker,  deraf  enkelte 
Slengrave.  Fredlyste  er  ved  Bække  en  tokamret  Langdysse  samt  2  Høje, 
»Karlslegoms  Høje",  med  en  fra  den  sydøstre  udgaaende  Række  af  9  rejste 
Sten,  den  yderste  „Bækkestenen",  Rævne's  Sten  over  Moderen  Viborg.  En  an- 


106  RIBE  AMT 

den  anselig  Runesten  sfaar  ved  Kirken,  med  Indskrift:  Tove  af  Ravns  Æt  og 
Funden  og  Gny  ble,  de  3  gjorde  Tyres  Høj  (ca.  950). 

Verst  S  g.  (619  Indb.).  Verst-Bække  Komm.  Byer:  Verst  (K.  ombygget 
1896,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  And. -Mejeri,  ML,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Husted*, 
V.  Thorsted  (Sk.).  Thorsted  Tlfst.  Mod  0.  ved  Sognegrænsen:  Skjær  Sø.  Mod 
S.  0.  Verst  Skov.  En  Del  Smaaplantager.  —  Gaarde:  Margretenborg,  Gammel- 
enge,  Bremerholm,  Varregaard,  Husted.  —  Forh.  A/.:  Af  ialt  kun  ca.  30  Høje 
er  „Knaghøj"  ved  V.  Thorsted  og  „Skinderhøj"  fredl.  Trælborg  i  Verst  Skov 
er  vist  en  naturlig  Forhøjning.  —  Anneks:  Bække. 

Jordrup  S  g.  (648  Indb.).  Lejrskov-Jordrup  Komm.  Anneks  til  Lejr- 
skov. Byer:  Jordrup  (K.,  ombygget  1884,  Sk.,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  And.- 
Mejeri,  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlfst),  Knudsbøl*  (Sk.).  Mod  N.V.  Skjær  Sø. 
Mod  0.  Jordrup  Skoo.  Nogen  Skov  m.  V.  —  Gaarde:  Jordrupgaard,  Jordrup- 
Nedergaard,  Linnetgaard,  Bundgaard,  Damgaard.  1  Knudsbøl  laa  i  16.  Aarh. 
en  Hg.,  tilhørende  Fam.  Lange.  —  Forh.  M.:  Har  med  kun  ganske  enkelte  Høje 
i  Oldtiden  ligesom  Seest  været  næsten  ubeboet 

Lejrskov  S  g.  (1577  Indb.).  Lejrskov-Jordrup  Komm.  Byer:  Lejrskov 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Tlfst), 
Højrup  (And.-Mejeri,  Højrup-Ferup  Tlfst),  Fer  up  (Sk.,  Jbst,  Posteksp.), 
Ferup  Nyvang*,  Vraa  (Sk.,  Spk.),  Ure*,  Kisbøl  Gde.  (ML),  Fynslund,  Egholt 
(Sk.,  Fors.-hus,  ML).  Mod  N.  Korsvang  Jbst.  og  m.  N.  V.  Hundsholt  JbhpL, 
Træuldfab.  (Aakjærdal).  Mod  N.  Egholt  Skov  og  Ferup  Skov.  —  Gaarde: 
Margretesminde,  Nørupgaard,  Ferupgaard,  Hvolbølgaard,  Tanggaard.  —  Forh. 
M.:  Ca.  40  Høje;  8  fredl.  Ved  Kisbøl  er  fundet  Grave  fra  Folkevandringstid.  — 
Anneks:  Jordrup. 

Skanderup  S  g.  (2412  Indb.).  Skanderup  Komm.  S  kander  up  K.  Byer: 
Skanderup  (Skr.,  Miss.-hus,  Kaseinfab.,  And.-Mejeri,  Tlfst),  Klebæk*,  Nagbøl 
(Pg.,  Fattiggd.,  Tglv.),  Dollerup  (Sk.,  Kbm.),  Lunderskov  (850  Indb.,  Sk.,  Læge. 
Dyrlæge,  Kolding  Laane-  og  Diskontobank,  Kbm.,  Hott,  Børnehjem,  And.-Mejeri, 
Elektv.,  Damptglv.,  Savskæreri,  And.-Mejeri,  ML,  Jbst,  Postk.,  Tlgst,  Tlfst), 
Gjelballe  (Sk.,  Kbm.,  Tlfst).  Mod  N.V.  Tinghøj  (54 m),  Dollerup  Sø,  Drabæks 
Vml  og  Rolles  Ml.  (VmL).  Mod  0.  Ulvergg  (91  m).  Mod  S.  0.  ML  (Nygd.).  Mod 
N.  0.  og  m.  V.  en  Del  Skov,  mest  m.  N.  0.  Nogen  Eng  og  Mose,  især  m.  V.  — 
Gaarde:  Vissingsminde,  Nagbølgaard,  Mariegaard,  Skanderup-Nørgaard,  Nør- 
gaardslund,  Elisabet slyst,  Rolles  Ml.  —  Forh.  M.:  Af  de  ret  faa  Høje  er  fredl. 
en  anselig  Høj  under  St.  Dollerupgaard. 

Seest*)  S  g.  (1688  Indb.).  Seest  Komm.  Byer:  Seest  (K.,  Pg.,  Sk.,  Tglv., 
Ml.,  Tlfst),  Tandholt,  Hylke*,  Vrannerup  (Sk.,  VmL  s.  ø.  f.  Byen),  en  Del  af 
Sønder  Vang  (m.  93  Indb.),  Forstad  til  Kolding,  Munkensdam  (Forstad  til 
Kolding,  622  Indb.).  Mange  mindre  Skove.  —  Gaarde:  Skovdruplund,  Lang- 
holtgaard,  Virkelyst,  Sest-Skovgaard,  Vrannerupgaard  (tidligere  Vrannerup 
Hovgaard  og  er  rimeligvis  den  Hg.,  som  Fru  Kirsten  Ulfeldt  1580  mageskiftede 
til  Kronen).  —  Forh.  M.:  Helligvandskilden  ved  Skovgaard  har  været  Læge- 
domskilde. 

H  j  a  r  u  p  S  g.  (553  Indb.).  Hjarup  Komm.  Byer:  Hjarup  (K.,  Pg.,  Bolig  for 
Valgmenighedspræst  Sk.,  Miss.-hus,  And.-Mejeri,  Kro,  ML,  Tlfst),  NyskovHse*. 
Sognet  støder  m.  S.  V.  til  Søgaard  Sø.  En  Del  Skov,  især  m.  S.  og  0.  Sognet 

l)  eller  Sest. 


RIBE  AMT  107 

er  baade  efter  Indb.-Anlal  og  efter  Areal  (1564  ha)  det  mindste  i  Herredet.  — 
Gaarde:  Eliselund,  Hjarupgaard. 

Vamdrup  S  g.  (3859  Indb.).  Vamdrup  Komm.  Byer:  Vamdrup  (2327 
Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Rsk.,  Miss.-hus,  2  Læger,  Dyrlæge,  Vamdrup  Bank,  Vamdrup 
Spk.,  Kolding  Laane-  og  Diskontobank,  Sagf.,  Kbm.,  Haandv.,  Hott.,  Ap.,  And.- 
Mejeri,  Elektv.,  Gasv.,  Bogtrykkeri,  Cementstøberi  og  Tagstensfab.,  Damp- 
savskæreri, Savmølle,  Træskofab.,  Farveri,  Træuldsfab.,  Cikorietørreri,  ML, 
Statsjbst,  Privatjbst,  Postk.,  Tlgst.,  Statstlfst.,  Tlfst),  Bønstrup*,  0.  Vamdrup 
(Sk.,  Kbm.,  Tglv.,  Ml.,  Jbhpl.),  Bastrupskou*,  Bastrup  (151  Indb.,  Sk.,  Kbm., 
And.-Mejeri,  Kro,  ML),  V.  Vamdrup  (Kbm.,  ML),  Holt*  (Fattiggd.),  Hafdrup, 
Horskær*  (Sk.),  Østerbygaard  Fls.-Mejeri.  Mod  N.  0.  Bønstrup  Sø  og  Søgd. 
Sø.  Mod  S.  0.  Bastrup  Skov.  Sognet  er  efter  lndb.-Antal  det  største  i  Herredet 
—  Gaarde:  Østerbygaard  (Hg.,  hørte  til  Trøjborg  indtil  1772),  Vamdrupgaard 
(Hg.,  nævnt  i  15.  Aarh.;  Gaarden  blev  udparcelleret  1803  og  i  dette  Aarh.), 
Horskærgaard.  —  Ved  Vamdrupgaard  Voldsted.  —  Forh.  Af.:  Faa  Høje,  ikke 
over  30;  fra  flere  af  dem  mærkelige  Fund  med  Ege-Bulkister  fra  ældre  Bronze- 
alder; „Guldhøj"  gemte  3  Kister,  den  ene  med  rig  Mandsgrav,  med  Kappe  og 
2  Huer;  ligeledes  gemte  Trindhøj  og  Store  Kongshøj  hver  flere  Egekister. 

Anst1)  S  g.  (1770  Indb.).  Anst  Komm.  Byer:  St.  Anst  (292  Indb.,  K., 
anselig  romansk  Granitkvaderbygning,  Pg.,  Skr.,  Miss.-hus,  Læge,  Spk.,  Kbm., 
And.-Mejeri,  Kro,  ML,  Tlfst),  Roved,  L.  Anst  (Sk.,  Kbm.,  Tlfst.),  Gamst  (Sk., 
Kbm.,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Jbst,  Posteksp.),  Glibstrup*,  Gejsing  (Sk., 
Kbm.),  Anst  Stationsby  (69  Indb.,  Kbm.,  Afholdshot.,  Jbst,  Posteksp.).  Mod 
N.  0.  Gejsing  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  V.  —  Gaarde:  Karlsminde, 
Petersborg,  Damgaard,  Noesgaard  (i  16.  Aarh.  en  Hg.,  som  ved  Mageskifte 
kom  til  Kronen  1580),  Reusgaard,  Kongsbjerggaard.  —  Forh.  At.:  Ca.  60  Høje, 
5,  deraf  „Abildhøj"  ved  St.  Anst  fredl.  Trældiget  (Alverdens  Dige)  er  nu 
næsten  forsvundet;  det  var  lidet  anseligt  og  maaske  ikke  nogen  Forsvarsvold. 

Gesten1)  S  g.  (1563  Indb.).  Gesten  Komm.  Byer:  V.  Gesten  (K.,  Pg., 
Miss.-hus,  Spk.,  Hammerværk,  And.-Mejeri).  0.  Gesten  (349  Indb.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Ap.,  Hot,  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Gesten  Tlfst), 
Staoshede*,  Raunholt,  Revsing*.  Mod  0.  en  Del  Skov.  Mod  V.  Staunshede 
Plantage,  Langbjerg  Plantage  m.  Mindesten  f.  E.  M.  Dalgas,  Revsing  Plantage. 
En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  N.  V.  —  Gaarde:  Kærholm,  Gestenlund,  Blok- 
ager,  To/tegaard,  Jensgaard,  Røjlund,  Lillerøj,  Røjgaard  (har  været  en  Hg., 
der  1798  blev  udparcelleret).  —  Forh.  At.:  Af  kun  ca.  15  Høje  er  5  fredl. 


MALT  HERRED 

V  e  j  e  n  S  g.  (3749  Indb.).  Vejen  Komm.  Byer:  Vejen  (2838  Indb.,  K.,  flyttet 
1896,  Pg.,  Skr.,  Rsk.,  Miss.-hus,  Tekn.  Sk.,  Bibliothek,  2  Læger,  2  Dyrlæger, 
Bank,  Spk.,  Sagf.,  Kbm.,  Haandv.,  Ap.,  Børnehjem,  Hot,  Højskolehjem,  Land- 
bohjem, Kro,  Teater,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Bogtrykkeri,  Uldspinderi,  Damp- 
vaskeri, Farveri,  Garveri,  Jernstøberier,  Savskærerier,  Maskinsnedkeri,  Fabb. 
(Cikorie,  Cigarer,  Tagpap,  Cementvarer,  Lervarer,  Margarine,  Mineralvand, 
Maskiner,  Møbler  m.  m.),  Tglv.,  Ml.,  VmL,  Jbst,  Postk.,  Tlgst.,  Statstlfst., 
Tlfst.),    Vest  er  mark*    (Sk.,    Tglv.),    Vejenknude*.    Baungaard    Landhushold- 

')  eller  St  Anst.  *)  eller  Gjesten. 


108  RIBE  AMT 

ningssk.  Mod  N.  0.  Vejen  Vml.  Mod  S.  Skole  og  Kro  Ted  Herregaarden  Skod- 
borghus.  En  Del  Hede  m.  N.  Sognet  er  efter  In  db.- An  tal  det  største  i  Herredet. 

—  Gaarde:  S  kod  borg  has  (Hg.,  var  1308  et  kgl.  Slot  og  blev  i  Kronens  Eje 
til  1580;  Gaarden  blev  stærkt  udparcelleret  ca.  1700),  Vandamgaard  (solgtes 
1915  til  Udstykning),  Grønvang,  Doroteasminde,  L.  Skougaard.  —  Skodborghus 
Voldsted.  —  Forh.  M.:  Op  mod  90  Oldtidsminder;  2  Høje  ved  Skodborghus 
fredlyste.  Paa  Lundgaards  Mark  kendes  1638  St  Algiers  Kilde.  —  Anneks: 
Læborg. 

Læborg  S  g.  (866  Indb.).  Læborg  Komm.  Anneks  til  Vejen.  Læborg  K. 
Byer:  Læborg  lise*  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.),  Drostrup*  (Fattiggd.),  Gammel  by 
(ML,  Tlfst.) ,  Ny  by  (Sk.,  Tlfst.).  Mod  N.  Hundsbæk  Plantage  med  Fru  Mettes 
Bjerg  (91  m)  og  St.  Rævsbjerg  (88  m).  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose,  især  m.  S. 

—  Gaarde:  Hundsbæk  (Hg.,  ejedes  fra  sidst  i  14.  Aarh.  indtil  1407  af  Fam. 
Limbek,  derefter  indtil  1578  af  Kronen;  af  Kongerne  brugtes  den  oftere  som 
Jagtslot;  senere  i  skiftende  privat  Eje;  Godset  var  ikke  betydeligt;  Gaarden 
blev  udparcelleret  1769  og  flere  Gange  senere),  Keldbjerg,  Murholm,  Vigaard.  — 
Forh.  M.:  Af  ca.  130  Høje  er  6  fredede.  Paa  Kirkegaarden  ligger  en  Runesten 
(forsøgt  sprængt  i  uvis  Tid),  fra  925—50:  Tove  af  Ravns  Æt  hug  disse  Runer 
efter  Tyre,  sin  Dronning  (Herskerinde?). 

Lindknud  S  g.  (1506  Indb.).  Lindknud  Komm.  Byer:  Lindknud  (K., 
Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Brsml.,  Tlfst.),  Debet*,  Gilbjerg*, 
Ozlund  (Sk.),  Vittrup  (Sk.,  Ml.),  Adsersbøl*  (Sk.),  Hg Idélund  *,  Kiel  und  (Sk., 
„Arbejde  adler"  Koloni),  Hovborg  (Filial-K.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Vml., 
Brsml.,  Tlfst.).  Mod  S.  V.  M ellehøj  (74  m)  og  Optagelseshjem  f.  løsladte  Straffe- 
fanger (Adsersbølgd.).  Mod  0.  St,  Stenbjerg  (102  m)  og  Bavnen  (101  m). 
Baldersbæk,  Hovborg,  Klelund  og  Stiide  Plantager.  Andre  mindre  Plantager. 
En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Areal  (8126  ha)  det  største  i  Her- 
redet —  Gaarde:  Kidholm,  Adsersbølgaard  (i  16.  Aarh.  en  adelig  Sdg.),  Øster  by- 
gaard,  Damgaard.  Hyldelund  var  i  17.  Aarh  en  adelig  Sdg.  —  Forh.  M.:  Godt 
200  Mindesmærker;  de  fleste  er  Høje,  men  spredt  i  Sognet  har  ligget  et  lille 
Antal  Stenmindesmærker,  deriblandt  ved  Klelund  en  af  Landets  længste  Lang* 
dysser,  ca.  105  m  1.,  med  endnu  61  Randsten,  en  anden  Langdysse,  75  m  l. 
(78  Randsten),  begge  med  bevarede  Kamre,  samt  en  Runddysse  med  Kammer, 
alle  fredlyste,  ligesom  en  Langdysse  ved  Gilbjerg,  40  m  1.,  andre  ved  Oxlund  og 
Vittrup;  desuden  9  fredl.  Høje,  deraf  „Præsthøj1*  ved  Lindknud  og  Ulvhøj  ved 
Vittrup. 

BrørupS  g.  (2241  Indb.).  Brørup  Komm.  Brørup  K.  Præstkjær  Pg.  Byer: 
Brørup  (1212  Indb.,  hvoraf  63  i  Folding  Sg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Ban- 
ken f:  Brørup  og  Omegn,  Banken  f .  Vejen  og  Omegn,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Hott, 
Amtssygehus,  Ap.,  Elektv.,  Vand v.,  Savværk,  Fabb.  (Cement varer,  Maskiner,  Kalk- 
sandsten), Ml.,  Statspoliti,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Æskelund  (Sk.,  Fors.-hus, 
Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro),  Tuesbøl  (Ml.  n.  ø.  f.  Byen),  Gjerndrup  (Kbm.,  Kro, 
Tlfst.),  Surhave*  (Sk.,  Fors.-hus,  Fattiggd.),  Tislund  (ogsaa  i  Føvling  Sg.,  Sk.). 
Mod  V.  Hulkjær  Vml.  Mod  S.  V.  ved  Sognegrænsen:  Tislund  Bjerg  (70  m).  Mod 
N.  V.  Stiide  Plantage.  Mod  S.  V.  Tislund  Plantage  med  „Tislundslenen*  og  med 
Monument  f.  Hedeselskabet  og  E.  M.  Dalgas.  Enkelte  mindre  Plantager.  Nogea 
Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Risgaard,  Nørgaard,  Aagaard,  Gravengaard,  Skovhøj. 

—  Forh.  M.:  Ca.  140  Høje,  ikke  faa  endnu  anselige;  fredlyste  er  13,  samt  i 


Skibelund   Krat.  t.  h.   „  Moders  maa  let*   med   Buster   af  Digter 
og  Historikeren  A.  D.  Jørgensen  ved  W.  Hansen  Jai 
(M.  Landbo  tot.) 


r  Kongeaadalen  mod  Ribe. 


110  RIBE  AMT 

StUde  Plantage,  delvis  i  Lindknud  9,  bl.  a.  „Store*  og  „Smaa"  Thinghøje.  Ved 
'Gjerndrup  fandtes  1774  5  Skaale  af  Guld,  fra  yngre  Bronzealder  (3  bevarede). 

Malt  S  g.  (2198  Indb.).  Malt  Komm.  Malt  K.  Pg.  Fors.-hus.  Ml.  Byer: 
Askop  (798  Indb.,  Valgmenigheds-K.  m.  Pg.,  Sk.,  Askov  Folkehøjskole,  stiftet 
1865  af  Ludvig  Schrøder  som  Fortsættelse  af  Rødding  Høj  sk.,  Meteorologisk 
Stat.,  Forsøgsstat.  for  Vindkraftens  Anvendelse,  Elektv.,  Vandv.,  Forsøgsstat.  f. 
Plantekultur,  Kbm.,  Tlfst),  Skibelund*  (Skr.),  Maltbæk  (Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri, 
Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Tlfst),  Estrupmark*  (Sk.).  Mod  N.V  Ladelund 
Landbrugssk.  Mod  N.  Estrup  Skov  og  Baslund  Skov.  Mod  S.  Skibelund  Krat  og 
Skibelund  Plantage  m.  mange  Mindesmærker.  —  Gaarde:  Estrup  (Hg.,  der  fra 
1751  har  tilhørt  Fam.  Lautrup;  Godset  solgtes  sidst  i  18.  Aarh.;  Gaarden  blev 
udparcelleret  flere  Gange,  bl.  a.  1799  og  1830,  se  nedenfor,  Katrinelund  (Parcel 
af  Estrup),  St.  og  L.  Vinding.  —  ForTi.  M.:  Over  150  Høje  kendes;  7  fredl.  I 
Maltbæk  Mose  er  gjort  flere  mærkelige  Fund,  deribl.  2  Bronzelurer,  og  fra  den 
rom.  Jernalder  en  emailleret  Skaal.  En  stor  Helleristningssten  fra  Maltbæk  gi. 
Præstegaard  staar  nu  ved  Askov.  —  Anneks:  Folding. 

Folding  S  g.  (733  Indb.).  Folding  Komm.  Anneks  til  Malt.  Folding  K., 
ombygget  1897.  Miss.-hus.  Byer:  0.  Folding*,  N.  Folding*,  Nørbølling  (Sk., 
Fors.-hus,  ML),  en  Del  af  Brørup  m.  63  Indb.,  se  Brørup  Sg.,  Sønderskovmark, 
Foldingbro  (63  Indb.,  Kro,  Kbm.).  Mod  N.  0.  Harebjerg  (76  m).  Mod  S.  0.  Mir. 
og  Fls.-Mejeri  (Sønderskov).  Langeskov  og  Sønderskov  m.  0.  Nogen  Eng  og 
Mose  m.  S.  Sognet  er  baade  efter  Indb. -Antal  og  efter  Areal  (1937  ha)  det  mindste 
i  Herredet.  —  Gaarde:  Sønderskov  (Hg.,  tilhørte  i  15.  Aarh.  en  Tid  Ribe  Bispe- 
stol; Godset  solgtes  ca.  1790;  Gaarden  blev  udparcelleret  1789  og  gentagne 
Gange  i  de  følgende  Aar;  Hovedbygn.  er  opført  1620,  men  oftere  forandret), 
Skovlyst  (oprettet  1850  af  Hededyrkeren  J.  F.  Momsen).  —  Forh.  M.:  Ca.  80 
Høje  kendte,  16  ved  Nørbølling  fredede. 

F  ø  v  1  i  n  g  S  g.  (2200  Indb.).  Føvling  Komm.  Byer:  Føvling  (K.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  ML,  Brsml.),  Aatte  (Sk.),  Aagesbøl*,  Bobøl  (Sk.,  Ml.,  Tlfst),  AabøUing*, 
Tobøl  (Sk.,  And.-Mejeri) ,  H  olie  skov  *  (Tglv.) ,  Astofte  *,  Sønderager  *,  Stende- 
rup (Filial-K.,  Sk.,  Kro,  ML),  Fællesmark*  (Ml.),.  Tved*,  Lundtofte*,  Bæk- 
bølling* (Pg.,  And.-Mejeri),  Tislund  (ogsaa  i  Brørup  Sg.,  se  dette).  Mod  S.Ø. 
Senhøj  (77  m)  og  Vml.  (Nielsbygd.).  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 
Nielsbygaard  (Hg.,  nævnt  1392;  det  meste  Gods  var  solgt  1795;  Gaarden  blev 
udparcelleret  1803),  Lervad.  —  Forh.  M.:  „Senhøj"  ved  Aatte,  „Bavnehøj", 
anselig,  ved  Bobøl,  samt  endnu  4  er  fredlyste,  af  ialt  ca.  100. 

H  o  1  s  t  e  d  S  g.  (2538  Indb.).  Holsted  Komm.  Byer:  Holsted  By  (1014  Indb., 
K.,  ombygget  1885 — 86,  Skr.,  Miss.-hus,  Monument  for  H.  A.  Kruger,  Domme- 
ren i  Gjørding-Malt  Herreder,  Tingsted  Holsted,  Kontorafdeling  f.  Politimeste- 
ren i  Ribe  Købstad  m.  m.,  Branddirektør,  Læge,  2  Dyrlæger,  Holsted  Bank,  Den 
danske  Andelsbank,  Banken  f.  Vejen  og  Omegn,  Spk.,  Ap.,  Sagf.,  Kbm.,  Haandv., 
Hott.,  And.-Mejeri,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Elektv.,  Bogtrykkerier,  Farveri, 
Klædefabrik,  Savværk,  Vml.,  Postk.,  Tlgst.,  Tlfst),  Holsted  Stationsby  (638 
Indb.,  Sk.,  Miss.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Hott.,  Elektv.,  Mir.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst., 
Tlfst.),  Favrskov*,  Lintrup*  (Sk.,  Ml.,  .Tlfst.) ,  Sekjær  Gde,  N.  Særmark*,  S. 
Særmark  *.  Tglvr.  (Skyggedal  og  Guldager).  Mod  S.  V.  Vml.  (Gjørklint  Gd.  >. 
Nogle  mindre  Plantager.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose,  især  m.  N.  - —  Gaarde: 
Damgaard,  Guldager.  —  Forh.  M.:  Af  ca.  60  Høje  er  5  fredl.,  deraf  2  store  ved 
Gjørklint 


RIBE  AMT  111 

GØRDING  i)   HERRED 

Aastrup  S  g.  (1287  Indb.).  Aastrup  Komm.  Byer:  Aastrup  (K.,  Pg.,  Sk., 
Spk.,  Kbm.,  Kro),  Bolding*  (Ml.),  Tuile  (Sk.),  Terpling  (Tglv.),  Glejbjerg 
(Fors.-hus,  And.-Mejerij  Elektv.,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  SkoubøU 
Ung*  (Sk.),  G  jettrup*,  Tvilho*  (Sk.,  Vml.).  Mod  S.  ved  Sognegrænsen:  Malthøj 
(43  m).  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  N.  0.  en  Del  af  Klelund  Plantage.  Nogle 
mindre  Plantager.  Sognet  er  efter  Areal  (5762  ha)  det  største  i  Herredet.  —  An- 
neks: V.  Starup  i  Skads  Herred.  —  Forh.  M.:  En  Høj  ved  Aastrup  er  fredlyst. 

Vejrup  S  g.  (953  Indb.).  Vejrup  Komm.  Anneks  til  Gørding.  Byer:  Vej- 
rup (152  Indb.,  K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Spk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Jbst.,  Post- 
eksp., Tlgst.,  Tlfst.),  Grisbæk*,  Bækmark*.  Mod  V.  And.-Mejeri  (L.  Endrup). 
Mod  S.  0.  Tglv.  (Rebelsiggd.).  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Mod  S.  0.  Bjøvlund- 
Aastrup  Plantage  m.  Malthøj  (43  m).  —  Gaarde:  Lykkesgaard,  Bjerregaard, 
Reb  el  sig,  Knoldkær.  —  ForTi.  M.:  „Malthøj"  i  Bjøvlund  Plantage  er  fredlyst. 

Gørding1)  S  g.  (2393  Indb.).  Gørding  Komm.  Byer:  Gørding  By  og 
Stationsby  (Stationsbyen  732  Indb.,  K.,  Pg.,  Skr.,  Miss.-hus,  Læge,  Dyrlæge, 
Ap.,  Spk.,  Den  danske  Andelsbank,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  2  Kroer, 
Elektv.,  Klædefab.,  Savskæreri,  Uldspinderi,  ML,  Vml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst., 
Tlfst),  N.  og 5.  Lourup*  (Sk.),  Hejrskov  Hse*,  Staarup*  (Sk.),  Fonager*,  Tange, 
N.  og  S.  Bøel  (And.-Mejeri,  Ml.),  Ilsted*  (Sk.),  Nørhø*,  Ajke,  Hessellund*, 
Bjerndrup  (Sk.).  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Indb.-Antal  det 
største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Vardho  (har  været  en  Hg.,  hvis  Frihed  blev 
opsagt  1687;  ejedes  bl.  a.  af  Fam.  Skram,  Skovgaard,  Terpager  og  Fridsch). 
Gørdinglund,  Karshede.  —  Anneks:  Vejrup. 

Bramminge  S  g.  (1942  Indb.).  Bramminge  Komm.  Bramminge  K.  Byer: 
Bramminge  (1907  Indb.,  heraf  i  Hunderup  Sg.  391  og  i  Sneum  Sg.,  Skads  Her- 
red, 136,  Set.  Ansgars  K.,  Præstebolig,  Sk.,  Miss.-hus,  2  Læger,  Dyrlæge,  Ap., 
Landmandsbanken,  Den  danske  Andelsbank,  Landbosparekassen  f.  Ribe  og  Om- 
egn, Sagf.,  Kbm.,  Haandv.,  Hot.,  Gæstg.,  Højskolehjem,  And.-Mejeri,  Elektv., 
Bogtrykkeri,  Savværk,  Maskinfab.,  Klædefab.,  Farveri,  Ølbryggeri  og  Soda- 
vandsfab.,  Tglv.,  Ml.,  Politistation,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst.,  Statstlfst,  Tlfst.),  Søn- 
derho*, Terp*,  Nøraa  (Sk.).  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  Kaj  Lykke,  f  ca.  1700, 
ligger  begravet  i  Bramminge  K.  i  Gravkælderen  under  Taarnet.  Sognet  er  efter 
Areal  (1857  ha)  det  mindste  i  Herredet.  — ~  Gaarde:  Bramminge  (Hg.,  oprettet 
i  1570erne  af  Christen  Lange,  i  hvis  Slægt  den  blev  til  ca.  1650;  bl.  de  føl- 
gende Ejere  var  Erik  Krag,  Fam.  Rantzau,  C.  C.  Gabel,  Fam.  Øllgaard  og  Fabri- 
cius; Godset  bortsolgtes  i  19.  Aarh.;  Gaarden  udparcelleredes  1828  og  oftere, 
se  nedenfor;  1916  solgtes  den  til  Udstykning),  Bramminge  Nygaard  (Parcel  af 
Bramminge,  oprettet  som  Afbyggergaard  1808,  men  først  fraskilt  1828),  Gry- 
gaard.  —  Forh.  M.:  12  Gravhøje  ved  Bramminge  Hovedgaard  og  1  ved  Terp  er 
fredede.  En  St.  Knuds  Kilde,  langt  S.  0.  for  Hovedgaard  har  været  Læge- 
domskilde. 

Darum  S  g.  (890  Indb.).  Darum  Komm.  Byer:  St.  Darum  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  ML,  Brsml.,  Tlfst.),  L.Darum,  Ørnelund  Gde*. 
Sk.  (Darummark).  En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  V.  Sognet  begrænses  m.  V.  af 
Vesterhavet.  —  ForTi.  M.:  Ved  Darum  er  fundet  13  store  Guldbrakteater, 
et  svært  Mundstykke  af  Guld  til  en  Sværdskede  m.  m.  fra  den  senere  Jærnalder. 

*)  eller  Gjørding. 


112  RIBE  AMT 

Hunderup  S  g.  (1115  In  db.).  Vilslev-Hunderup  Eomm.  Anneks  til  Vils- 
lev. Byer:  Hunderup  (K.,  af  Granitkvadre  og  Tuf,  Gravmæle  over  Niels  Lange 
til  Kærgaard,  t  1565,  Sk.,  Kbm.,  And. -Mejeri,  Ml.),  Sejstrup  (Sk.,  Fors.-hus, 
Kbm.,  Jbhpl.,  Tlfst.),  Kragelund,  Mul  vad,  en  Del  af  Bramminge  m.  391  Indb., 
se  Bramminge  Sg.  Fatliggd.  (Kærgd.).  Megen  Eng  og  Mose  mod  S.  2Smaaskove 
m.  S.  —  Gaarde:  Kærgaard  (Hg.,  tilhørte  fra  o.  1450 — 1662  Fam.  Lange;  senere 
ejedes  den  bl.  a.  af  Erik  Krag.  Fam.  Gersdorflf,  D.  Kirketerp,  A.  C.  Teilmann 
og  Fam.  Bolvig;  1868  blev  den  Fattiggaard;  det  meste  Gods  var  solgt  1786;  Gaar- 
den  blev  stærkt  udparcelleret  1790  og  1791;  Hovedbygningen  fra  1695),  Lund- 
ager, Frøsig.  —  I  Engene  s.  f.  Kærgaard  findes  Tomten  af  den  middelalderlige 
Gaard. 

Vilslev  S  g.  (763  Indb.).  Vilslev-Hunderup  Komm.  Byer:  Vilslev  (K.,  af 
romansk  Tufsten,  det  sentmiddelalderlige  Taarn  er  meget  usædvanligt  placeret 
ved  Korets  Nordside,  Kalkmalerier,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kro),  Jested  (Sk.,  And.- 
Mejeri,  Kro,  Elektv.,  Vml.,  Fiskerianlæg).  Mod  N.  V.  Bjerget  (8m).  Megen 
Marskeng  m.  V.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Vesterhavet.  Det  er  efter  Indb.  Antal 
det  mindste  i  Herredet.  - —  Anneks:  Hunderup. 

Jernved  S  g.  (f134  Indb.).  Jernved  Komm.  Byer:  Jernved  (K.  af  Tuf 
m.  enkelte  Granitkvadre,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  And. -Mejeri),  Jern  vedlund 
(Kbm.,  ML,  Tlfst.),  Plovstrup*  (Sk.,  Ml.),  Gredsted  (Sk.),  Gredstedbro  (141 
Indb.,  Den  danske  Andelsbank.  Hot.,  And. -Mejeri,  Chablonfab.,  Jbst.,  Posteksp., 
Tlgst.,  Tlfst.).  En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  S.  —  Gaarde:  Puggaard,  Skylvad, 
Dybmose.  Plovstrup  var  forhen  en  Hg.,  maaske  Hjemsted  for  Sorteplov,  der 
dræbte  Erik  Emun;  tilhørte  o.  1500  Fam.  Steen,  senere  bl.  a.  Fam.  Vind;  vist- 
nok nedlagt  i  Tiden  1600 — 50.  —  Forh.  M.:  Ved  Jernvedlund  er  undersøgt  en 
Plads  med  Tuer,  Dække  over  Urnegrave,  fra  den  førrom.  Jernalder. 


RIBE  HERRED 

N.  Farup1)  S  g.  (842  Indb.).  N.  Farup  Komm.  Byer:  Farup  eller  Kirkeby 
(Farup  K.,  af  Tufsten,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Fattiggd.,  Tlfst.),  N.  Farup,  Kjær- 
bel  (Pg.,  Skr.,  Kro,  Ml.),  Mejlby,  Tanderup,  Hillerup  (Sk.).  Mod  0.  Farup 
Jbhpl  Mod  S.  V.  findes  en  Kanal,  der  for  Besejling  af  Ribe  Aa  forbinder  denne 
m.  Vesterhavet.  Store  Marskenge  m.  V.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Vesterhavet 
Det  er  efter  Indb.- Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Tanderup,  Dorteat- 
hvile  (oprettet  o.  1850  af  T.  Tranberg,  der  opkaldte  den  efter  sin  Hustru,  Lund- 
gaard, Gersdorfsgave  (forhen  Nygaardsholm) ;  fik  sit  nuv.  Navn  af  Frk.  A.  A. 
Gersdorff,  f  1803,  Ørnsøgaard,  Hillerupholm,  Aalby gaard.  En  kgl.  Avlsg.  Sege- 
berg,  paa  Lundgaards  Mark,  blev  nedlagt  1561. 

Hjortlund  Sg.  (390  Indb.).  Hjortlund  Komm.  Byer:  Hjortlund  (K.,  af 
Tufsten,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus),  Brokjær*,  Hedegaard,  Stens,  Bæk.  En  Del  Hede, 
Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Der  kendes  19  Høje;  2,  kun  disse  i  Herredet,  er 
fredlyste.  En  Gravplads  fra  romersk  Jernalder,  deraf  1  Grav  med  stor  Bronze- 
kedel, Sværd,  Ringbrynje  m.  m.  er  f.  ved  Brokjær.  —  Anneks:  Kalvslund. 

Kalvs  lund  S  g.  (246  Indb.).  Kalvslund  Komm.  Anneks  til  Hjortlund. 
Kalvslund  K.  Kro.  Byer:  Kalvslund  (Sk.,  Tlfst.),  Villebøl*  (Sk.,  Kro).  En  Del 
Eng  og  Mose,  især  m.  S.  V.  —  Gaarde:  Villebølgaard,  Brunsgaard.  —  Forh.  Af.: 
Der  kendes  29,  nu  helt  eller  delvis  ødelagte  Høje. 

t  *)  eller  Farup. 


RIBE    AMT  113 

Obbekerl)  Sg.  (280  Indb.).  Obbekær  Komm.  Byer:  Obbeiær  (K-, 
grundlagt  1885,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus),  Kamp*,  Veslerenge.  Mod  N.  Sk.  (Hasland). 
Mod  S.  V.  Varming  Sø.  Megen  Hede,  Eng  og  Mose. 

0.  Vedsted  Sg.  (281  Indb.)-  0-  Vedsted  Komm.  Harer  i  gejstlig  Hen- 
seende under  Ribe  Domkirke.  By:  0.  Vedsted  (Sk.).  Mod  N.  V.  en  Del  Eng  og 
Mose.  Mod  S.  2  Plantager  og  en  lille  Skov.  —  Gaard:  Klaabygaard. 

Seem  S  g.  (740  Indb.).  Seem  Komm.  Anneks  ti)  Ribe  Domkirke.  Byer: 
Seem  (K.,  Pg.,  Sk.,  And.-Mejeri),  Varming  (Sk.),  Varminglund*,  Snebsgde*. 
Favrholf,  Favrlund,  Hemlund*  (Kro),  Hem  (Sk.,  Fors.-hus,  Tlfst),  Vester- 
lund*,  Hømuejle.  Mod  N.  Varming  Sø  og  Skattebæk  Kro  og  Ml.  Skallebæk  Tlfst 
Mod  S.  Ildenbanke  (32  m).  Megen  Hede,  især  m.  0.  (Varmina  Hede).  En  Del 
Eng  og  Mose.  Mod  N.  V.  Seem  Skov.  Nogle  S  maa  plan  tager.  Sognet  er  efter  Areal 
(3850  ha)  det  største  i  Herredet  —  Gaarde:  Seemgaard  (kom  1438  til  Ribe 
Bispestol,  ved  Reformationen  til  Kronen,  derfra  1601  til  H.  Schack,  der  1671 
indlemmede  den  i  Grevsk.  Schackenborg;  i  forr.  Aarh.  tilhørte  den  bl.  a.  Pam. 
Riis),  Karkov,  Stavnager.  —  Forh.  M.:  49  Høje  kendes;  faa  er  nu  bevarede. 

V.  Vedsted  S  g.  (817  Indb.).  V.  Vedsted  Komm.  Byer:  V.  Vedsted  (K.. 
Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Faltiggd.,  Kro,  Brsml.,  Statstlfst,  Tlfst,,  Oknolm  (Overfart 
lil  Mane  v.  f.  Byen),  S.  Farup  (Sk.,  And.-Mejeri,  Kro,  Ml.),  Egebark  (Sk.,  Kro). 
Mod  S.  0.  Vedsted  Jbst.  m.  Posteksp.  og  Tlgst.  En  Del  Hede  m.  0.  En  Del  Eng 
og  Mose.  Midt  i  Sognet  S.  Farup  Plantage.  Andre  Plantager.  Sognet  begrænses 
m.  V.  af  Vesterhavet  I  godt  Vejr  kan  der  ved  Ebbetid  køres  over  til  Mona 
(Ebbevejen).  —  Forh.  M.:  Ved  Okholm  er  fundet  en  Guldskat  fra  Oldtidens 
Slutning,  deraf  et  Hængesmykke  med  Filigran,  samt  arabiske  Mønter,  den 
yngste  fra  932. 

M  a  n  ø  S  g.  (195  Indb.).  En  0.  Mane  Komm.  By:  Manø  (K.,  delvis  ombygget 
1727,  Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Kro,  And.-Mejeri,  Ml.,  Redningsst,  Statstlfst).  Megen 
Marskeng.  I  godt  Vejr  kan  der  ved  Ebbetid  køres  over  til  V.  Vedsted  Sg.  (Ebbe- 
vejen). Sognet  er  baade  efter  Indb.-Antal  og  efter  Areal  (603  ha)  det  mindste 
i  Herredet.  —  Forh.  M.:  Ingen  Mindesmærker;  intet  Fund. 

')  eller  Obekjær. 


Fra  Askov  Folkehøjskole. 


FORTEGNELSE 


over 


de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 

Sogne  i  Ribe  Amt  hører. 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

1 

Aal 

Øster  og  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

2 

Aarre 

Varde 

Skads 

3 

Aastrup 

Malt  Herreds 

Gørding 

4 

Alslev 

Varde 

Skads 

5 

Ansager 

Øster  og  Vester  Herreds 

Øster  Horne 

6 

Anst 

Malt  Herreds 

Anst 

7 

Billum 

Varde 

Vester  Horne 

8 

Bramminge 

Ribe 

Gørding 

9 

Bryndum 

Esbjerg 

Skads 

10 

Brørup 

Malt  Herreds 

Malt 

11 

Bække 

Slavgs  Herreds 

Anst 

12 

Darum 

Ribe 

Gørding 

i 

Faaborg 

Varde 

Skads 

14 

Folding 

Malt  Herreds 

Malt 

15 

Føvling 

Malt  Herreds 

Malt 

16 

Gesten 

Slavgs  Herreds 

Anst 

17 

Grene 

Slavgs  Herreds 

Slavgs 

18 

Grimstrup 

Varde 

Skads 

19 

Grindsted 

Slavgs  Herreds 

Slavgs 

20 

Guldager 

Esbjerg 

Skads 

21 

Gørding 

Varde 

Gørding 

22 

Hejnsvig 

Slavgs  Herreds 

Slavgs 

23 

Henne 

Øster  eg  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

24 

Hjarup 

Slavgs  Herreds 

Anst 

25 

Hjortlund 

Ribe 

Ribe 

26 

Ho 

Varde 

Vester  Horne 

27 

Hodde 

Øster  og  Vester  Herreds 

Øster  Horne 

28 

Holsted 

Malt  Herreds 

Malt 

29 

Horne 

Øster  og  Vester  Herreds 

Øster  Horne 

30 

Hostrup 

Varde 

Skads 

31 

Hunderup 

Ribe 

Gørding 

32 

Janderup 

Varde 

Vester  Horne 

33 

Jerne 

Esbjerg 

Skads 

RIBE  AMT 

115 

Sogn 

Skyldkreds 

« 

Herred 

34 

4M» 

Jernved 

Ribe 

Gørding 

35 

Jordrap 

Slavgs  Herreds 

Anst 

36 

Kalvslund 

Ribe 

Ribe 

37 

Rvong 

Øster  og  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

38 

Lejrskov 

Slavgs  Herreds 

Anst 

39 

Lindknud 

Malt  Herreds 

Malt 

40 

Lunde 

Øster  og  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

41 

Lydum 

Øster  og  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

42 

Læborg 

Malt  Herreds 

Malt 

43 

Lønne 

Øster  og  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

44 

Malt 

Malt  Herreds 

Malt 

45 

Manø 

Ribe 

Ribe 

46 

Nordby 

Esbjerg 

Skads 

47 

Næsbjerg 

Varde 

Skads 

48 

Nørre  Farup 

Ribe 

Ribe 

49 

Nørre  Nebel 

Øster  og  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

50 

Obbekær 

Ribe 

Ribe 

51 

Oksby 

Varde 

Vester  Horne 

52 

Ovtrup 

Øster  og  Vester  Herreds 

Vester  Horne 

53 

Seem 

Ribe 

Ribe  . 

54 

Seest 

Slavgs  Herreds 

Anst 

55 

Skads 

Esbjerg 

Skads 

56 

Skanderup 

Slavgs  Herreds 

Anst 

57 

Sneum 

Ribe 

Skads 

58 

Sønderho 

Esbjerg 

Skads 

59 

Tistrup 

Øster  og  Vester  Herreds 

Øster  Horne 

60 

Tjæreborg 

Ribe 

Skads 

61 

Torstrup 

Øster  og  Vester  Horne 

Øster  Horne 

62 

Vamdrup 

Slavgs  Herreds 

Anst 

63 

Varde  Landsogn 

Varde 

Vester  Horne 

64 

Vejen 

Malt  Herreds 

Malt 

65 

Vejrup 

Varde 

Gørding 

66 

Verst 

Slavgs  Herreds 

Anst 

67 

Vester  Nebel 

Esbjerg 

Skads 

68 

Vester  Nykirke 

Ribe 

Skads 

69 

Vester  Starup 

Varde 

Skads 

70 

Vester  Vedsted 

Ribe 

Ribe 

71 

■■Mfc 

Vilslev 

Ribe 

Gørding 

72 

Vorbasse 

Slavgs  Herreds 

Slavgs 

73 

Ølgod 

Øster  og  Vester  Herreds 

Øster  Horne 

74 

Øse 

Varde 

Skads 

75 

Øster  Vedsted 

Ribe 

Ribe 

8* 

RIBE   AMT 


Henne-Lønne 

Norre  Nebel-Lydum  . . 

Kvong  

Lande  

Ovtrup 

Ho-éicsby 

Janderup-BiUum 

Varde  Landsogn 

Torstrup-  Horne 

Ølgod 

Iloddc -Tistrup 

Ansager 

Øse-Næsbjerg 

Alslev-Hostrup 

Brøndum -Vester  Nebel 

Guldager  

Nordby  

Sønderho  

Jerne  

Skads 

Sneum  -Tjæreborg . . 

Vester  Nykirke 

Grimstrup 

Aarre 

Faaborg  

Vester  Starup 

Grindsted-Grene  

Hejnsvig 

Vorbasse  

Verst-Bække 

Lej  rskov-J  ordrup 

Skanderup 

Seest 

Hjarup 

Vamdrup 

Anst 

Gesten 

Vejen 

Læborg 

Lindknud 

Brørup 


10073 

347 

1528 

331 

638373 

6638 

3398 

294 

1463 

381 

1148811 

23346 

2779 

114 

tm 

136 

397722 

7452 

4453 

1<t4 

niftt 

røll 

659515 

11279 

4724 

'AM 

nti 

VI70 

730502 

11887 

9411 

VM 

1683 

4 1  IH 

924787 

11580 

12526 

■m 

9XH 

?19 

439065 

6255 

5762 

:«i 

IKJrø 

MM 

1355503 

21883 

4681 

113 

588 

175 

500452 

9995 

7707 

42K 

wm 

MM 

1  311072 

22977 

9146 

674 

»KW 

749 

2198997 

42869 

6528 

455 

Xtfti 

619 

1563541 

24326 

9909 

535 

ma 

6119 

1721355 

28051 

9616 

MK 

•Mm 

417 

1097720 

15182 

6393 

!11» 

1030 

!tt1 

547863 

6853 

6484 

»14 

1759 

»57 

1043369 

18398 

3313 

2W> 

1428 

a7B 

811456 

26346 

3811 

Ktl 

«t14 

1964762 

45986 

1759 

•m 

ffiM 

140 

464396 

9986 

2505 

6H9 

H)C>H 

934 

2  897997 

49979 

3308 

185 

K4.H 

184 

464252 

5790 

4106 

414 

Ittti 

ano 

S66353 

10567 

2225 
4812 

VM 

676 

108 

294370 

4575 

m 

1036 

16? 

417800 

5190 

2594 

131 

HHfl 

137 

408400 

6815 

6367 

277 

1734 

385 

1080550 

16079 

4751 

ffl 

7X6 

131 

365550 

4549 

18885 

r»71 

4117 

8711 

2  634178 

52876 

8162 

•M 

178? 

Ittl 

601170 

4708 

10440 

m 

I.SOh 

28fl 

595800 

6196 

7067 

H7H 

1BB7 

451 

1083420 

16585 

5708 

m 

•m& 

419 

1234017 

25398 

3894 

4IHI 

•m'i 

474 

1731256 

44815 

2118 

SOK 

i«kk 

41? 

1288185 

24752 

1564 

1117 

553 

150 

458400 

14971 

4385 

675 

SH5» 

10X4 

3  479291 

104844 

4471 

SflH 

1771) 

360 

1034801 

16363 

4264 

'AVt 

ifirta 

344 

967960 

15507 

2371 

Wih 

3749 

1142 

3588675 

92994 

3251 

wt 

XWi 

187 

469110 

6748 

8126 

874 

iwm 

SWO 

567875 

4601 

4135 

452 

2241 

650 

1683406 

2S813 

MUNERNE 

STIK 


RIBE   AMT 


i  = 

! 

,       Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

jl        J       Kr. 

Kr. 

Kr.          Kr. 

52.35 

3 

»  i  90  1  511000 

501 

1082000 

359 

21 

77 

63  161'    886000 

573 

5080001    328 

36  37 

15 

■      88 

1934000 

865 

1464000 

655 

11 

44 

28|i  83     570000 

838 

386000    568 

32  17 

3 

>  1  52 

1172000 

644 

921000 

506 

1 

14 

30    45     395000 

626 

297000 

471 

36  34 

4 

»  '   74 

1808000 

728 

1376000 

554 

3 

14 

561,   73<     697000 

577 

454000 

210 

51  30 

2 

»  !i  83 

1727000 

664 

1324000 

509 

8 

31 

66!  105]    903000 

576 

630000 

402 

49  27 

9 

1   i   86 

1703000 

571 

1258000 

422 

14 

32 

53 

101      732000 

505 

467000 

322 

61  23 

2 

»  1   86 

829000 

188 

625000 

142 

11 

28 

57 

96     389000 

214 

210000 

116 

56  62123 

»  1 141 

3723000 

926 

2990000 

745 

14 

42 

51 

107  1  030000 

832 

735000 

594 

21  20 

1 

1  J  43 

1111000 

478 

759000 

327 

3 

9 

42 

54     543000 

467 

335000 

288 

H.57 

2    124 

3  392000 

716 

2199000 

464 

10 

58 

134. 

202'  2  248000 

793 

1310000 

462 

5641 

5 

>     102 

2  697000 

710 

2003000 

527 

28 

76 

20f 

309 

3  474000 

756 

2  413000 

525 

50  40 

3 

»      93 

2  596000 

749 

1713000 

494 

24 

63 

110 

197 

2098000 

788 

1198000 

450 

42  16 

»      58 

1536000 

494 

1047000 

337 

9 

54 

233 

296 

3477000 

611 

2  085000 

366 

63  i  49 

2 

»     114 

2  413000 

468 

1620000 

314 

7 

31 

133 

171 

1802000 

560 

1064000 

330 

55  34 

8 

*      97 

1728000 

439 

1240000 

315 

11 

20 

43 

74 

548000 

542 

324000 

320 

58,60 

3 

»  i!  121 

2  901000 

631 

2  025000 

441 

10 

39 

70; 

119 

1130000 

701 

633000 

393 

37' 38 

4 

»  i   79 

1549000 

780 

1068000 

537 

12 

27 

39 

243000 

1335 

115000 

632 

78 

49 

35 

162 

982000 

833 

492000 

417 

67 

30 

12 

109 

286000 

587 

126000 

259 

40,32 

1 

•      73 

1602000 

1113 

1229000 

853 

25 

56 

18 

99 

979000 

1457 

593000 

882 

38  36 

1 

•  1    75 

1376000 

642 

997000 

465 

5 

27 

3# 

70 

610000 

707 

405000 

469 

84,40 

7 

»     131 

2  356000 

929 

1719000 

678 

37 

68 

32 

137 

986000 

979 

558000 

554 

22  25 

4 

»  j   51 

1  126000 

681 

845000 

511 

6 

25 

24 

55 

402000 

779 

248000 

481 

43  23 

»  1   66 

1355000 

523 

958000 

370 

6 

36 

66 

108 

888000 

582 

529000 

346 

22  21 

»  :|   43 

1074000 

707 

692000 

455 

2 

11 

48 

61 

594000 

699 

315000 

504 

43  |13 

»      56 

1229000 

467 

778000 

296 

9 

24 

124 

157 

1539000 

463 

860000    259 

■26'   1 

>      27 

394000 

204 

246000 

127 

2 

15 

57 

74 

674000 

403 

3380001    202 

61  27 

»      88 

1842000 

258 

1102000 

155 

3 

16 

262 

281 

2  775000 

308 

1405000     156 

13     1 

*      « 

251000 

209 

129000 

108 

4 

22 

189 

215 

1870000 

300 

869000:    140 

17    8 

»  1   25 

508000 

266 

316000 

165 

7 

14 

133 

154 

956000 

230 

448000,    108 

47   16 

10 

•  li   73 

1892000 

499 

1410000 

372 

32 

55 

109  196 

1433000 

504 

7910001    278 

42,42 

33 

3  ,120 

4  467000 

1023 

2  924000 

670 

62 

82 

27 

171 

1316000 

1258 

620000    598 

2230 

23 

2  \\   77 

3  542000 

1169 

2  415000 

797 

41 

67 

1 

115 

912000 

1727 

406000 

769 

22  21 

16 

»      59 

2362000 

1418 

1734000 

1041 

19 

26 

46 

430000 

2139 

237000 

1179 

1!     9 

11 

2      33 

1417000 

1128 

1128000 

898 

17 

10 

27 

155000 

1987 

77000 

987 

3fl  27 

17 

3      86 

3  518000 

1091 

2  557000 

793 

35 

81 

28 

144 

1350000 

1398 

756000 

783 

40  26 

17 

2      85 

3  422000 

1126 

2  077000 

684 

26 

80 

39 

145 

1445000 

1332 

671000 

618 

28     5 

16 

1      50 

2  148000 

829 

1641000 

633 

24 

57 

46 

127 

1058000 

924 

590000 

515 

IS   17 

6 

*      41 

1648000 

1222 

1098000 

814 

30 

63 

22 

115 

1188000 

1623 

612000 

836 

28  11 

4 

»      43 

1178000 

675 

659000 

377 

12 

50 

491 

111 

806000 

715 

360000 

319 

32:    > 

»  |  33 

641000 

345 

424000 

228 

6 

27 

144 

17/ 

1407000 

345 

786000 

190 

24  18 

13 

•r 

1867000 

933 

1233000 

616 

36 

57 

50 

143 

1369000 

988 

620000 

448 

RIBE  AMT 


Malt 

Folding 

Føvling 

Holsted 

Aastrup 

Vejrup 

Gørding 

Bramminge 

Darum 

Vilslev-Hunderup 

Jernved  

Nørre  Farup 

Hjortlund 

Kalvslund  

Obbekær 

Øster  Vedsted 

Seem 

Vester  Vedsted. . 
Manø 


3021 

?90 

9198 

47? 

1298990 

27897 

1937 

14H 

733 

18« 

391393 

5495 

55S2 

4W 

•Jim 

41  Hi 

1001500 

12430 

3858 

465 

•mm 

m 

1  279750 

21484 

5762 

•m 

1MH7 

•m 

642250 

8248 

2673 

•JM 

953 

im 

435750 

6006 

5141 

455 

•xm 

437 

1171600 

18371 

1857 

■m 

194? 

431 

1 313450 

28376 

2252 

m 

mm 

ws 

562100 

8735 

4527 

445 

IX7X 

4:« 

985000 

14014 

3012 

HH7 

1134 

■m 

655750 

12189 

3238 

m 

84« 

148 

494450 

9522 

2231 

74 

■Mi 

71 

197850 

3448 

1510 

5« 

•Mti 

75 

180050 

2324 

1739 

183 

•M 

m 

231800 

3402 

1159 

Wil 

m 

165200 

2440 

3850 

il? 

7411 

•m 

571750 

8754 

2747 

178 

817 

SBH 

592250 

9409 

603 

til 

196 

5« 

93600 

744 

Kr. 

K 

4  795600 

10* 

1756600 

31 

4  201500 

4^ 

5173200 

7* 

2  753100 

a; 

1936200 

w 

5356200 

113 

3  864700 

r.\ 

2  377600 

•xi 

4  669900 

m 

3188200 

4U 

2  808100 

M 

1  319700 

w 

748400 

13 

613700 

H 

817700 

n 

2  236100 

37 

„Magnus  s  len  en",   Skibelund.   Mindesien 
Tor  Magnus  den  Godes  Kamp  paa  Lyr- 
skovhede  mod  Venderne  1044.  —  Hug- 
gel af  Niels  Skovgaard. 
(M.  Lundho  tot  ) 


RIBE  AMT 


.Tislund  s  tenen"  i  Tislund  Planlage 
(Brørup  Sogn,  Malt  Herred).  En  stor, 
løsreven  Fjældblok,  som  Jokelisen  har 
bragt  til  Danmark.  Har  mulig  været 
benyttet  ved  Dyrkelsen  af  Himmel- 
guden  Ty. 
(Dinm.  geol.  Unders,  fol.) 


FORTEGNELSE  OVER 
GAARDE  M.  M.  I  RIBE  AMT 

VURDERET  I  1930  TIL  MINDST  120,000  Kr.  EJENDOMSSKYLD 


UDARBEJDET  PAA  GRUNDLAG  AF  MATERIALE  I 

OVERSKYLDRAADET 


BrammiDgegftard  (Gerding  Herred). 


122 


RIBE  AMT 


Q 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Tdr. 


Areal 


Eng  og  I 
ved-  ; 
varende 

Græs-  I 
ningsjord 


10 
11 


12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 


36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 


1 
2 
3 
4 

5! 

6 

7 


8 
9 


Ribe  Skyldkr. 

Ribe  Købstad. 

» 
Øster  Vedsted 

Seem 

Nr.  Farup 

» 
Bramminge. . . 


Varde  Skyldkr. 

Alslev-Hostrup. 
Varde  Landsogn 


Øster  og  Vester  Skyldkr. 

Henne- Lønne 

Tor  s  trup -Horne  . . . . 


Slavgs  Herreds  Skyldkr. 

Seest 

» 

» 
Hjarup  


Vamdrup 


» 


Skanderup 


» 


Gesten 


» 
» 


Lej  r  sk  o  v-J  ordrup 

» 
» 
» 

Malt  Herreds  Skyldkr. 

Vejen 


)) 
» 


Malt  ... 
Folding 


» 


Ribe 

» 

0.  Vedsted 

Seem 
Nr.  Farup 

Bramminge 


Alslev 
Varde  Lands. 


Henne 
Torstrup 


Seest 
» 
» 
» 
» 
Hjarup 
» 
Vamdrup 


Skanderup 
» 

Gesten 

Jordrup 
Lejrskov 

» 

» 


43  i    Lindknud ;' 

44;!    Anst i 

45  i|  »  I' 

J)  Stamhuset  Nørholm,  herunder 
Plantninger  og  ca.  100  Tdr  Ld.  Eng 


Vejen 

Malt 

Folding 

» 

Lindknud 

Anst 

» 


RibeSønderm.  9  m.  fl. 

Ribe  Nørrem.  1 0  b  m.  fl. 

Klaabygaard 

Seemgaard 

Kærbøl  2  c  m.  fl. 

Tanderupgaard 

Bramminge  Ib 


Damsmark 
Lunderup  Hvdgd. 


Hennegaard  le  m. fl. 
Nørholm 


Seestskovgaard 

Seest  12  a  m.  fl. 

Seest  7  c  m.  fl. 

Virkelyst 

Langholtgaard 

Hjarupgaard 

Eliselund 

Vamdrupgaard 

Horskjærgaard 

Søgaard  4  a  m.  fl. 

Nagbøllegaard 

Drabæk  Mølle 

Mariegaard 

Vissingsminde 

Skanderup  Nørgaard 

Kjærholm 

Røggaard 

Ravnholtgaard 

Jordrupgaard 

Vanggaard 

Nørupgaard 

Højrupgaard 

Ferup  6  a  m.  fl. 

Ferup  1  f  m.  A. 


Vejen  47  a  m.  fl. 

Lille  Skovgaard 

Baungaard 

Grønvang 

Estrup  la  m.  fl. 

Sønderskov 

Skovlyst 

Plantage 

Carlsminde 

Petersborggaard 


3V4 

16  Vi 


601 

20 

201  »/■ 

232 

181 


240 
240 


165 


100 

120 

290 
? 

56Vi 
200 

201  Vi 
146 


» 

392 

67 

103 

» 


10 
100 


1440 
227  Vi 


10 


3 

» 

70 
30 
35 
106 
20 
35 
24 
40 
40 

87 
26 
20 
60 
24 

42V« 
14 
15 
6 


25 


108 

3 

5 

27 
33 


hører  Hovedgaardene  Nørholm,  Lunderup  og  Agerkrog  af  Hartkorn 
og  Mose,  Besidder  Frk.  1.  G.  Rosenørn-Teilmann. 


RIBE  AMT 


123 


Tdr.  Ld. 


Skov  Mose 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


Ejendomsskyld- 
vurdering 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
værdi 
Kr. 


Ejer 


u 


10 
38 
» 

» 


» 


1 
» 


415   367i 


» 

38 
5 

» 


10 


1800 
632 


8V* 
14 
30 
30 

,'.< 

2    ; 
61 

11   I 
8 

30  " 

70 
38   ; 
50 

40  74, 
» 

0 

52 

42Vi 


3 


» 
» 

1 
» 
12 
4 

17* 

2 

10 
11 
16 

Vi 
» 

2 

» 


i 


» 
» 

» 
» 
» 


6     !     » 


5Vi 


237      32        > 


166  - 

782 

157i 

» 


» 
» 
» 


2 
4 
4 
8 

20 
11 
5 
2 
2 
3 
6 

4 

2 
5 

37« 
2 

27* 

9 
21 

8 


6 
5 
17 


*   ;  2 

1086  » 

1  4 

»  5 


» 

» 

17« 

4 

» 


6 
2 


1440  ' 
25 


236 
611 
488 
276 
175 
339 
181 


266 
342 


4680 
1676 


177 
90 
56 

148V4 

1937« 
222 
252 

222V« 
296 
212 
334 
105 

21 21/« 
406 
162 
333 
243 
370 

1937« 
167 
170 

1617« 
212 
217 


140 
129 

1307« 
178 
684 
500 
226 

2073 
249 
184 


130 

337 

269 

152 

97 

187 

100 


147 
189 


2582 
924 


98 

50 

31 

82 

107 

122 

139 

122 

162 

117 

184 

58 

117 

224 

89 

184 

134 

204 

106 

92 

94 

89 

117 

120 


135000 
185000 
100000 
120000 
122000 
122000 
115000 


110000 
130000 


182000 
390000 


120000 
150000 

120000 
140000 
119000 
145000 
135000 
140000 
100000 
170000 
110000 
150000 
250000 
130000 
190000 
110000 
150000 
115000 
115000 
115000 
110000 
110000 
140000 


ii 


I 

1 

77 

i 
90000 

71  1 

125000 

72 

100000 

98 

173000 

377 

355000 

276 

250000 

126 

93800 

1143 

121300 

137  ',  165000 

1  102  1 

1 122800 

175000 
355000 
135000 
167400 
1 125000 
215000 
140000 


125000 
155000 


195000 
550000 


160000 
200000 
175000 
140000 
165000 
120000 
190000 
153000 
181000 
133000 
195000 
145000 
157000 
300000 
150000 
225000 
125000 
170000 
130000 
125000 
130000 
130000 
134000 
150000 


125000 
125000 
140000 
185000 
418800 
300000 
123800 
212800 
180000 
144900 


175000 
24000 

104000 

117450 
87400 

178600 
75000 


75200 
107000 


175200 
301200 


105000 
50000 
35000 

100400 

113000 
95800 

146600 
96000 

131000 
93000 

140900 
33900 
98400 

197100 
99000 

160000 
98000 

140000 
71200 
76800 
84000 
77700 
82200 
96800 


74250 

74100 

84800 

114000 

274350 

195000 

43800 

80800 

128900 


112000 
72000 
60000 
80000 
62000 


61000 
59100 


44200 
197400 


64000 

222800 

237900 
56000 

148000 
81900 

167500 
85400 
74000 
55000 
90000 

104900 
66500 

216300 
80000 

156500 
92900 

129750 

105500 
96000 
80000 
97300 
82900 

130000 


Ribe  Kommune 

» 
A.  Jacobsen  . . . . 
P.  H.  Vind 


1 
2 

3 
4 

L.  Christensen '    5 

6 
7 


K.  P.  Thorslund 
Chr.  Rathmann . 


H.  B.  Møller I    8 


Stamhuset  Nørholm 


A/S  Fil-Sø 

Stamhuset  Nørholm1) 


Chr. Vestergaard  Frandsen 

A/S  J.  A.  Hansen 

» 

C.  Jensen 

M.  Thomsen 

K.  M.  Knudsen 

A.  V.  Fonnesbech 

J.  Poulsen 

O.  Olsen 

N.  L.  Jepsen 

N.  J.  Poulsen 

C.  S.  Nielsen 

M.  Skougaard 

S.  Haue 

J.  Simonsen 

J.  Bundsgaard 

H.  Jepsen  Skjøde 

N.  Chr.  Brødsgaard 

E.  Brødsgaard 

N.Bech 

J.  Schelde 

R.  Rasmussen 

A.  Roed 

O.  Rasmussen 


58000  I  P.Thorsen 

39900  S.  P.  Knudsen  . 
122600  J.  K.  Madsen  . . 
105300  J.  Lauridsen  . . 
305800  ., 0.  K.  Loutrup  . 

365000    P.  Momsen 

79500    F.  Momsen 

—       A.  Wellendorff 
Rudolf  Møller  . 


89500 


H 


91900 1   94400  l  Chr.  Straarup 


9 


10 
11 


12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 


36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 


«6»  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  ca.  1750  Tdr.  Ld.  Ager  og  Hede,  450  Tdr.  Ld.  Skov  og 


RIBE  AMT 


Alfabetisk  Register  til  Fortegnelsen. 


Baungaard  

Bramminge  Ib 

C»  risminde 

Damsmark 

Drabask  Mølle 

Ellselnnd 

Estrup  1  a  <n .  fl .  ... 

Ferup  1  f.  m.  ti 

Fcrup  6a  m.  fl 

Grønvang 

Hennegaard  le  tn.  fl. 

Hjarupgaard 

HorslcjKrgaard 

Højrupgaard 


Jordrupgaard 

Kjasrholm 

Klaabygaard 

Kar-bal  2c  in.  fl.  .. 

Langholtgaard 

Lunderup  Hvdgd.  . 

Mariegaard 

NagbøUegaard 

Niirholm 

Nerupfiaard 

Petersborggaard 

Plantage  

Ravnholtgaard 

Ribe  Nørrem.  10b  ni 


Nr. 


Ribe  Sønderm.  9  m.  fl.  1 

Roggaard 38 

Seemgaard [  4 

Seest  7c  m.  fl '  14 

Seest  12a  m.  11 1  13 

Seestskovgaard 12 

Skanderup  Nørgaard  . .  26 

Skovgaard,  Lille |  37 

Skovlyst !  42 

Søgaard  4a  m.  fl 21 

Sønderskov I  41 

Tanderupgaard !  6 

Vamdmpgaard j  19 

Vanggaard |  31 

Vejen  47a  m.  II ;  36 

Virkelyst |  16 

Vissingsminde ,  25 


O.  Herscliend:  Fra  Sandene  ved  Langbv 


VEJLE  AMT 


VEJLE  AMT 

INDLEDNING 
AF  HAG.  SCIENT.  J.  O.  BØVING-PETERSEN 

Blandt  alle  Jyllands  Amter  er  Vejles  maaske  det,  der  rummer  de 
mest  iøjnefaldende  topografiske  Modsætninger.  Dets  Kystlinje  —  med 
de  tre  Horsens-,  Vejle-  og  Koldingfjorde,  det  slangebugtede  Lillebælt 
og  Hejlsminde  Noret  —  er  mere  indskaaret  og  har  en  stærkere  udpræ- 
get Bakke-  og  Skovnatur  end  de  øvrige  Østkystamter;  dets  høje,  jævnt 
bølgende  Morænesletter  —  som  ved  Bjergelide  —  hører  ti)  Landets 
frugtbareste;  og  i  dets  vestlige  Grænseegne  møder  vi  endnu  ægte,  uop- 
dyrkede Hedeflader. 

Klarest  fremtræder  Modsætningerne  gennem  et  Snit,  der  følger  Vejle 
Fjord  og  en  af  Vestbanerne  ind  mod  den  store  Sonder-Omme  Flade. 

Bred  og  indbydende  med  Skovene  ved  Rosenvold  og  Fakkegrav  og 
ude  paa  Treide  Næs  aabner  Vejle  Fjord  sin  Favn  mod  Havet,  og  smi- 
lende løfter  bakket  Agerland  sig,  hvor  Skovene  viger.  Et  enkelt  Sted 
paa  Sydsiden  skinner  hvide  Sandmiler  pludselig  frem  mellem  alt  det 
Grønne  ( —  men  kun  som  for  at  fremhæve  Frodigbeden  des  mere.  Læn- 
gere inde  snævrer  Fjorden  sig  sammen,  og  Terrænet  bliver  kraftigere 


128  VEJLEAMT 

kuperet.  Her  begynder  den  Banestrækning,  der  er  bekendt  for  sin 
Skønhed  som  ingen  anden  paa  Jyllands  Østkyst:  mod  Syd  de  højt  bak- 
kede, vildsomme  og  yppige  Munkebjergskove,  mod  Nord  Tirsbæk-  og 
Nørreskov  med  sine  rankstammede  Bøge  og  sin  Skyttehusodde,  hvor- 
fra man  i  Fred  kan  nyde  et  af  vort  Ilands  mest  indtagende  Fjordbille- 
der —  det  Billede,  som  under  Forbifarten  med  Toget  hvert  Øjeblik 
søndersplittes  af  dybe  Skov-  og  Bakkegennemskæringer,  der  giver 
denne  Banestrækning  en  egen  fremmedartet,  næsten  bjergagtig  Ka- 
rakter. 

Staar  man  omsider  inde  i  Vejle  By  og  ser  de  høje,  skovklædte, 
mørke  Bakkedrag  lukke  sig  tæt  om  de  røde  Tage  baade  mod  Nord  og 
Syd,  er  der  ogsaa  her  —  trods  selve  Byens  ægte  danske  Præg  —  noget, 
der  minder  om  fremmede  Egne,  en  eller  anden  lille  sydtysk  Flodby. 
„Floden"  er  dog  kun  en  fordringsløs  Aa  —  eller  rettere  to,  der  mødes: 
Vejle  og  Jellinge  Aaen.  Men  begge  er  i  højere  Grad  end  de  fleste  dan- 
ske Vandløb  tagne  i  Industriens  Brug  —  uden  at  dette  endnu  har  øvet 
ligefrem  Vold  mod  den  oprindelige  Natur. 

Mindst  paaagtet  af  de  to  Dale  er  Vejleaåens;  og  dog  gemmer  den 
en  afvekslende  Skønhed,  der  fortjener  at  kendes,  og  som  kulminerer 
inde  omkring  Randbøldals  Klædefabrik,  hvor  Modsætningen  træder 
særlig  skarpt  frem  mellem  de  stejle  Skovslugter  ned  mod  Engdragets 
dybe  Kedel  og  de  tæt  vest  derfor  begyndende  høje,  jævne  Flader,  som 
en  Gang  udgjorde  Randbøl  Hede,  men  nu  har  faaet  de  opdyrkede 
Lyngfladers  sædvanlige,  udviskede  Præg:  magre  Marker  mellem  Naale- 
træsplantninger  og  spredte  Levninger  af  den  gamle  Hede.  Nær  ved 
Randbøl  —  som  en  skjult  og  skøn  Skov-Oase  ved  en  Indsøs  Bred  — 
ligger  det  statelige  Engelholm  med  stolte  Hjørnetaarne,  Voldgrave  og 
en  prægtig  Have  i  gammel  fransk  Stil  —  ogsaa  en  Plet,  der  er  et  Besøg 
værd. 

Langt  mere  turistkendt  end. Vejleaaens  Dal  er  jo  Turen  gennem 
Grejsdal  op  til  Jellinge.  Grejsmølle  As^  hvis  idylliske  Vandmøller  paa 
en  enkelt  Undtagelse  nær  er  afløst  af  moderne  Fabrikanlæg,  har,  trods 
alt,  endnu  bevaret  en  Skønhed,  der  giver  denne  Dal  med  de  venlige 
Enge  og  skovklædte  Bakkeaase  en  malerisk  afvekslende  Charme,  som 
ingen  anden  jysk  Aadal  viser  Mage  til.  Spadsereturen  derigennem  op 
til  Jellinge  er  endnu  en  af  vort  Lands  smukkeste;  og  staar  man  bag- 
efter paa  Gorms  eller  Thyras  Høj  og  ser  ud  over  det  flade,  aabne  Land 
mod  Vest,  har  man  svært  ved  at  fatte,  at  saa  store  Naturmodsætninger 
mødes  med  kun  et  Par  Kilometers  Afstand.  Men  fra  Jellinge  videre 
indefter  mod  Vest  og  Nordvest  bliver  Egnen  ensformig  —  uden  derfor 


gi  over  Kolding  Fjord  mod  Nordkyslen  fra  Udslglslnnrnet  ved  Chrisliun.sminde. 

(Victor  Madsen  fol.) 
irntrk  IV.  t  S 


130  VEJ  L  K    A  M  T 

i 

at  være  helt  blottet  for  Skønhed:  de  herligt  vide  Udsigter  over  de  for- 
dums Hedeflader  virker  befriende  efter  Vejle-Egnens  stængende  Skov- 
aase. Og  forlader  man,  f.  Eks.  ved  Give,  Banelinjen  og  fortsætter  til 
Fods  ret  mod  Vest,  ud  til  Karstoft  og  Omme  Aa  i  Skjernaaens  Opland, 
finder  man  endnu  Hedefladerne  i  ensom  og  lyngdækket  Skønhed. 

Hvilken  Kontrast  til  denne  Amtets  „Rygside"  er  ikke  dets  smilende 
Ansigt  ud  mod  Kattegat,  Lillebælt  og  Kolding  Fjord! 

Bjergeherred,  Landet  mellem  Horsens-  og  Vejlefjordene,  er  et  af 
Danmarks  frugtbareste,  hvor  —  foruden  Rosenvold  —  store  Godser 
som  Boller,  Palsgaard  og  Barritskov  og  mange  vel  holdte  Bønder- 
gaarde og  Landsbyer  mellem  frodige  Marker  og  Smaaskove  vidner  om 
baade  gammel  og  ny  Velstand.  Herude,  paa  den  takkede  Østkyst,  lig- 
ger ogsaa  det  driftige  Fiskerleje  Juelsminde,  der  er  et  Hovedstotte- 
punkt  for  Fiskeriet  i  Kattegats  sydlige  Omraade. 

Er  Landet  nord  for  Vejle  Fjord  frugtbart  og  venligt,  er  Egnen  syd 
derfor  det  i  ikke  mindre  Grad,  —  og  $om  et  vægtigt  Plus  har  den  sine 
mange  historiske  og  nationale  Minder:  Fredericia,  Snoghøjs  gaml? 
Færgested.  Gudsø,  Kolding  og  sidst,  men  ikke  mindst,  Skamlingsbanken. 
Fra  Treide  Næs  med  den  enlige,  af  alle  søfarende  saa  godt  kendte  Træ- 
gruppe yderst  ude  strækker  Treide  Skov  sig  langt  sydefter,  yppig  og 
afvekslende  i  sin  Vegetation  som  Munkebjergskovene,  for  ned  mod 
Fredericia  at  afløses  af  det  plastiske  Lers  Klinter,  der  har  deres  Mod- 
stykke ovre  paa  Fyn,  nord  for  Strib.  Og  nu  begynder  det  indsnævrede, 
lunefuldt  snoede  Løb,  der  mere  ligner  en  Flod  end  et  Bælt.  Jyllands 
og  Fyns  Kyster  rivaliserer  her  om  Skønhedsprisen.  Snoghøjs  Pynt, 
Damgaards  og  Gudsøvigs  Skove  og  syd  for  Koldingfjordens  Munding 
de  store  Løverodde  Skove  danner  den  flatterende  Ramme  om  et  ægte 
østjysk  Fjordparti,  hvis  Baggrund  beherskes  af  Koldinghus'  høje  Slots- 
taarn,  der,  efterhaanden.  som  man  nærmer  sig,  stiger  og  vokser,  indtil 
det  omsider,  sammen  med  den  øvrige  stolte  Slotsruin,  bliver  Forgrunds- 
staffage  i  et  Fjord-  og  Bybillede  af  indtagende  Skønhed. 

Landet  syd  for  Kolding  Fjord  —  „de  otte  Sogne",  der  oprindelig 
tilhørte  Sønderjylland  —  har  i  sin  Natur  bevaret  hele  det  sønderjyske 
Præg.  Tætte,  blomstrende  Hegn  kranser  Vejene  og  de  frugtbare  Mar- 
ker, og  store,  solide  og  pyntelige  Bønder-  og  Proprietærgaarde  i  rigt 
bærende  Frugthaver  og  med  Heste  og  Køer  i  glimrende  Foderstand 
taler  om  Velvære  og  Hygge.  Op  over  dette  fede  Muldjordsland  løfter 
Højskamling  sin  grønne  Bakkekuppel.  Fra  dens  Top,  med  de  mange 
nationale  Minder,  ser  man  viden  om,  ud  over  Land  og  Sø,  der  her  mø- 
des i  et  Smil  saa  blidt  og  yndefuldt,  at  det  i  sig  symboliserer  den  hele 
Egns  Karakter. 


Hvidbjerg   ved    Vejle    Fjord.  Fil 

(P.  Harder  fol.) 


GEOLOGISKE  FORHOLD 

AF  PROFESSOR  O.  B.  BØGGILD 


Undergrunden  udgøres  næsten  udelukkende  af  Tertiærdannelser, 
idet  Kridtformationen,  i  Form  af  uren  Blegekridt,  kun  er  iagttaget 
ved  Boringer  ved  Fredericia  Banegaard  paa  173  Meters  Dybde. 

Terliærets  ældste  Afdeling,  Paleocænet,  er  ligeledes  med  Sikkerhed 
kun  fundet  ved  de  nævnte  Boringer,  hvor  det  gaar  fra  113  til  173  Me- 
ter, og  her  findes  baade  det  kalkholdige  og  det  kalkfri  Ler.  Muligvis  fore- 
kommer lignende  Leraflejringer,  der  dog  ikke  har  kunnet  bestem- 
mes nærmere  af  Mangel  paa  Forsteninger,  ved  Jensgaard  o.  a.  St. 

Eocænformationen,  repræsenteret  af  det  plastiske  Ler  og  de  vul- 
kanske Askelag  optræder  enkelte  Steder  langs  Kattegatkysten,  hvor 
der  paa  Grund  af  Lerets  Udskridning  frembringes  de  sædvanlige  ka- 
rakteristiske Kystformer.  Dette  er  f.  Eks.  Tilfældet  en  Del  forskellige 
Steder  paa  Kysten  udenfor  Jensguard  noget  syd  for  Horsens  Fjord, 
endvidere  ved  Bjørnsknude,  som  paa  Grund  af  disse  Udskridninger  er 
aftaget  meget  betydelig  i  Størrelse,  idet  der  i  de  sidste  100  Aar  er  for- 
svundet omtrent  It — 14  ha.  Langs- Nordsiden  af  Vejle  Fjord,  mellem 
Bjørnsknude  og  Barritskov  træder  det  plastiske  Ler  frem  paa  flere 
forskellige  Steder,  og  det  samme  er  Tilfældet  med  Treide  Næs  og 
Kysten  nord  for  Fredericia;  ved  Boringerne  i  denne  By  har  det  vist 
sig,  at  det  plastiske  Ler  har  en  Mægtighed  af  70  Meter.  Omdannet 
Moler  med  vulkansk  Aske  er  fundet  ved  Albækhoved,  ved  Fredericia- 


31 


il 

El 


134  VEJLE    AMT 

boringen  mellem  det  plastiske  Ler  og  Paleocænet  og  ved  Gejlhave- 
gaard  syd  for  Kolding. 

Oligocænformationens  Bjærgarter,  bestaaende  af  Alun  jord  og  glau- 
konitholdigt  Glimmersand,  findes  som  oftest  sammen  med  det  plasti- 
ske Ler;  de  har  oprindelig  været  aflejret  oven  paa  dette,  men  ved 
Udskridningerne  er  Lejringsforboldene  ganske  forstyrrede  og  meget 
vanskelige  at  udrede.  I  de  fleste  Tilfælde  er  der  ingen  eller  meget  faa 
Forsteninger,  men  ved  Albækhoved  er  der  fundet  en  stor  Mængde 
saadanne,  dér  viser,  at  Aflejringerne  sandsynligvis  er  af  forskellig  Al- 
der, muligvis  baade  miocæne  og  oligocæne. 

Den  miocæne  Brunkulsformation  indtager  næsten  hele  Amtets 
Areal;  dog  er  selve  Brunkullene  ikke  ret  almindelige,  men  Glimmer- 
sand og  -ler  har  en  stor  Udbredelse.  Den  mest  bekendte  Brunkulfore- 
komst er  Sandfeldgaarde  ved  Skjernaa,  hvor  man  dels  ser  Kullene 
direkte  i  Skrænten  ud  imod  Aadalen,  dels  har  konstateret  deres  videre 
Udbredelse  ved  Hjælp  af  talrige  Boringer.  Der  er  paa  de  forskellige 
Steder  truffet  1 — i  Kullag  af  indtil  21/*  Meters  Mægtighed,  og  over. 
Kullene  er  der  nogle  Meter  Sand-  eller  Lerlag,  dog  ikke  mere,  end  at 
Kullene  godt  kan  brydes  ved  overjordisk  Drift  Der  er  foretaget  en 
Del  Brydninger  under  Krigen,  men  den  samlede  Mængde  er  dog  ikke 
særlig  stor,  dels  fordi  Kvaliteten  ikke  er  den  bedste,  dels  fordi  Kul- 
lene ligger  et  godt  Stykke  fra  nærmeste  Jernbane.  Udenfor  dette  Di- 
strikt er  der  fundet  Kul  ved  Vandel  og  ved  Bindeballe  i  Randbøl  Sogn, 
men  i  saa  stor  Dybde,  at  det  næppe  kan  faa  praktisk  Betydning.  Glim- 
merler og  -sand  er,  som  nævnt,  fundet  flere  forskellige  Steder  i  Amtet; 
mest  fremtrædende  er  maaske  det  paa  lang  Afstand  synlige,  skinnende 
hvide  Sandparti,  Hvidbjerg,  nord  for  Randsf jord. 

Hvad  Istidsbjærgarterne  angaar,  frembyder  Amtet  samme  Modsæt- 
ning mellem  den  østlige  og  vestlige  Del  som  de  andre  østjyske  Am- 
ter, idet  Grænsen  gaar  efter  en  meget  uregelmæssig  Linie  noget  vest 
for  Vejle  og  Kolding.  Den  vestlige  Del  bestaar  overvejende  af  lagdelt 
Sand  og  Grus,  den  østlige  overvejende  af  Moræneler.  Interglaciale 
Fcrskvandsdannelser  er  fundne  en  Del  Steder;  saaledes  har  man  fun- 
det Dynd-  og  Tørvelag  under  Istidsdannelser  ved  Kolding  By,  navnlig 
i  den  store  Grusgrav  ved  Skovmøllen  og  ved  Rostrup  vest  for  Jellinge. 
Tilsvarende  Dannelser  bestaaende  af  Diatoméaflejringer  lindes-ved  Fre- 
dericia og  ved  Trelle  Klint;  paa  det  sidstnævnte  Sted  underlejres  de 
af  Ferskvandskalk,  ligesom  Forholdet  er  med  Forekomsterne  i  Ran- 
ders Amt.  Mægtige  Diatoméaflejringer  er  ogsaa  fundne  ved  en  Boring 
umiddelbart  syd   for  Vejle.  Baade  Tørven  og  Diatoméjorden  indehol- 


Klitnekho  i  den  s 


VEJLE    AMT  137 

der  Resier  af  de  karakteristiske  interglaciale  Dyr  og  Planter,  som  er 
omtalt  under  Ribe  Amt. 

Den  vestlige  Del  af  Amtet  udgøres  af  en  Del  af  den  store  Grind- 
sted Hedeslette,  der  her  er  afbrudt  af  en  stor  Mængde  Bakkeøer,  der 
som  oftest  dog  ikke  er  særlig  tydelig  begrænsede.  Den  store,  midt- 
jyske Israndslinie  passerer  i  Retning  Nord — Syd  gennem  Amtet,  idet 
den  forløber  omtrent  fra  Egnen  ved  Thyregod  over  Randbøl  til  Egnen 
vest  for  Egtved.  Det  under  Isen  løbende.  Smeltevand  har,  som  andre 
Steder,  udgravet  Dale,  blandt  hvilke  navnlig  maa  mærkes  den  pragt- 
fulde Vejle  Fjords  Dal  med  dens  Forlængelse  indefter  til  Randbøl- 
egnen. Den  fra  Randers  og  Aarhus  Amt  omtalte  østjyske  Israndslinie 
kan  forfølges  ned  igennem  Vejle  Amt,  hvor  den  forløber  omtrent  fra 
Uldum  over  Løsing  til  Engom,  og  paa  en  stor  Del  af  denne  Stræk- 
ning betegnes  den  af  en  enkelt  udpræget  Morænevold.  Da  der  samtidig 
skød  en  Istunge  ind  gennem  Vejle  Fjord,  har  det  fra  Isen  strømmende 
Smeltevand  ikke  kunnet  komme  ned  til  denne,  men  har.maattet  bane 
sig  Vej  mod  Nord  og  Nordvest,  til  det  vest  for  Uldum  slap  ud  i  Guden- 
aaens  Dal.  Ejendommeligt  for  Terrænet  i  den  østlige  Del  af  Amtet 
er  i  øvrigt  de  gennemgaaende  Dale,  der  afskærer  de  yderste  Dele  af 
Landet,  og  som  paa  et  eller  andet  Stadium  maa  være  dannede  under 
Isen.  I  Bjerge  Herred  kan  saaledes  mærkes  de  meget  udprægede  Dal- 
strækninger indenfor  Jensgaardpartiet  og  Palsgaardhalvøen,  og  hele 
Elbo  Herred  afskæres  af  Dalstrøg,  der  for  største  Delen  indtages  af 
Randsf jord  og  Spang  Aa.  Andre  Dale,  som  f.  Eks.  den  berømte  Grejs- 
dal,  kan  meget  godt  være  dannede,  efter,  at  Isen  havde  trukket  sig  til- 
bage fra  Egnen,  men  dog  sandsynligvis  paa  en  Tid,  da  Plantedækket 
endnu  ikke  havde  naaet  at  udøve  sin  beskyttende  Virksomhed. 

Alluvjaldannelserne  har  ikke  megen  Interesse  i  Amtet.  Saltvands- 
alluviet  kan  næppe  paavises,  da  Egnen  i  Stenaldertiden  laa  ligesaa 
højt  som,  eller  muligvis  ogsaa  højere  end  nu.  Noget  mere  Betydning 
har  Kildekalken,  der  findes  i  ret  stor  Mængde  i  Vejleegnen  (Haralds- 
kær, Neder  Knaberup,  Kjelkær,  Kjærbølling)  og  brydes  for  at  an- 
vendes til  Kalkbrænding  og  Jordforbedring. 


138 


VEJLE    AMT 


KLIMA 

AF  AFDELINGSCHEF  MAG.  H.  HANSEN 


Maaned 


Middeltemperatur 

C° 

a 

tao 

T3 

9 

c 

V 

u   v 

•*+ 

> 

4) 

"3 

to 

T3 

a 

■-* 

W 

C/3 

Gennemsnitligt 
Antal  Frostdage 


to 

s 


73 
> 

tao 
K 


a 

9 

u 

V 
73 

O 

c/3 


Middelnedbør 
mm 


O 


"C 

u 

73 

u 


•o 
o 

>• 

tao 
W 


73 
0) 

6- 

«)  u  "O 
to  «  w 

c 


Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September . 
Oktober  . . . 
November  . 
December  . 
Aaret 


-0.6 

-0.8 

0.0 

-0.7 

-0.8 

-0.1 

1.0 

0.9 

1.8 

5.0 

5.0 

5.7 

9.9 

9.9 

10.6 

14.1 

13.9 

14.5 

15.4 

15.1 

16.0 

14.8 

14.6 

15.2 

11.7 

11.6 

12.5 

72 

7.1 

8.0 

3.3 

3.1 

3.9 

0.3 

0.2 

1.2 

6.8 

6.7 

7.4 

24 

22 

21 

9 

1. 

0 

0 

0 

0 

3 

12 

21 

113 


22 

22 

20 

9 

2 

0 

0 

0 

0.3 

5 

11 

19 

110 


20 

46 

41 

43 

20 

37 

33 

34 

16 

44 

39 

43 

4 

37 

36 

39 

0.3 

43 

42 

45 

0 

50 

49 

50 

0 

72 

68 

73 

0 

96 

86 

95 

0 

73 

60 

73 

2 

84 

76 

87 

8 

53 

50 

56 

15 

52 

48 

56 

85 

687 

628 

694 

13 
11 
13 
11 
11 
10 
14 
16 
14 
18 
14 
15 
160 


Den  Del  af  Amtet,  der  ligger  mellem  Fjordene  og  sydfor  Kolding, 
hører  til  Jyllands  mildeste  Egne  med  en  aarlig  Middeltemperatur  paa 
c.  7V2  °,  hvorimod  den  vestlige  Del  af  Amtet  mellem  Jelling  og  Sønder 
Omme  er  temmelig  koldt  med  en  aarlig  Middeltemperatur  paa  kun 
c.  6V20.  Februar  har  gennemgaaende  den  laveste  Middeltemperatur, 
c.  0°  langs  Kysten  og  c.  -f-  1  °  i  Amtets  vestligste  Del,  Juli  den  højeste 
med  lidt  over  16°  i  Kystegnene,  men  kun  c.  15°  vestfor  Jelling.  Om 
Foraaret  ophører  Frosten  gennemsnitlig  c.  20.  April  langs  Kysten  og  c. 
12.  Maj  i  Vest;  om  Efteraaret  begynder  den  atter  gennemsnitlig  i  Be- 
gyndelsen af  Oktober  i  Egnene  vestfor  Jelling,  men  først  c.  5.  Novem- 
ber langs  Kattegat  og  Lillebælt.  Det  aarlige  Antal  Frostdage  er  gennem- 
snitlig c.  85 — 90  i  Kystegnene  og  stiger  til  c.  125  i  Amtets  vestligste  Del. 
Middelnedbøren  er  i  Gennemsnit  for  hele  Amtet  680  mm;  den  er  mindst, 
c.  600  mm,  langs  Kattegat  og  størst,  c.  725 — 750  mm,  vestsydvest  for 
Vejle.  Sommerens  Middelnedbør  er  de  fleste  Steder  kun  nogle  faa  Milli- 
meter større  end  Efteraarets. 


i  Jelling  Skovdallund  og  Faarup  Se. 
(M.  Lnodbo  tot.) 


PLANTEVÆKST 

AF  PROFESSOR  DR.  PHIL.  C.  H.  OSTENFELD 

Den  nordvestlige  Del  af  Amtet  udgøres  af  en  stor  Hedeflade,  som 
nu  delvis  er  opdyrket  Ogsaa  længere  syd  paa,  vest  og  sydvest  for 
Vejle,  strækker  de  midtjyske  Hedeegne,  som  for  største  Delen  ligger 
i  Ribe  Amt,  sig  ind  over  Amtets  Vestgrænse.  Her  ligger  en  af  de  æld- 
ste Hedeplantager,  den  store  Frederikshaab  Plantage.  Plantevæksten- 
i  disse  Hedeomraader  afviger  ikke  nævneværdigt  fra  den  Plantevækst, 
vi  ellers  kender  fra  Jyllands  Heder,  og  som  er  omtalt  flere  Gange  tid- 
ligere under  andre  Amter. 

Paa  Overgangen  fra  Hederne  til  det  frodige  Land,  der  indtager  det 
meste  af  Amtets  Areal,  ligger  flere  Steder  ejendommelige  Smaaskove, 
der  udmærker  sig  ved  deres  blandede  Præg.  Det  er  øjensynlig  Rester 
af  gamle  Løvskove,  hvor  Egen  (begge  Arter)  var  fremherskende,  men 
hvor  mange  andre  Træarter,  f.  Eks.  Avnbøg,  Bøg,  Ask,  ÆI,  Asp,  Lind 
og  Birk  var  indblandede,  og  hvor  Underskoven  bestod  af  Hassel,  Tjørn, 
Tørstetræ,  Selje-Pil,  Abild  og  Røn,  samt  Kristtorn,  medens  Vedbend  og 
Gedeblad  klatrede  op  ad  Stammerne.  Saadanne  Skovrester  —  hoved- 


140  VEJLE    AMT 

sagelig  paa  sandet  Bund  —  findes  f.  Eks.  ved  Bindeballe,  Gadstrup  og 
Randbøl.  En  mærkelig  lille  Skov  i  dette  Omraade  er  Engelsholm  Skov, 
som  huser  mægtige  gamle  Ege  og  Bøge  og  karakteriseres  af  talrige 
Fuglekirsebærtræer  (Prunus  avium)  og  Løn  (Acer  platanoides). 

Amtets  frodige  østlige  Hovedpart  deles  ved  de  to  Fjorde,  Vejlefjord 
og  Kolding  Fjord  i  tre  Dele.  Terrænet  er  gennemgaaende  kuperet,  og 
begge  de  nævnte  Fjorde  er  berømte  for  deres  Skønhed,  indrammede 
som  de  er  af  herlige,  delvis  skovklædte  Bakkeskrænter.  Amtets  Skovrig- 
dom (Aarhus  og  Vejle  Amter  er  Jyllands  skovrigeste  Ahiter)  staar  rime- 
ligvis bl.  a.  i  Forbindelse  med,  at  det  bakkede  Terræn  med  dets  mange 
stejle  Skrænter  og  dybe  Kløfter  har  været  vanskeligt  at  opdyrke.  Sko- 
venes Frodighed  paa  den  anden  Side  skyldes  dels  den  frugtbare  lerede 
Jordbund,  dels  det  lune  Klima  og  den  beskyttede  Beliggenhed. 

De  fleste  af  Nutids-Skovene  ligger  netop  mere  eller  mindre  paa 
Bakkeskrænter,  særlig  paa  Skrænterne  mod  Vandet.  Hvor  Landets 
Overflade  er  mere  plan,  har  Skovene  ikke  faaet  Lov  at  staa,  og  dér 
træffer  vi  nu  veldyrket  Agerland.  De  talrige  levende  Hegn,  der  ind- 
rammer Markerne  og  Vejene,  er  Minder  om,  at  Skovene  rimeligvis,  før 
Mennesket  ryddede  løs  i  dem,  har  dækket  hele  denne  Del  af  Landet. 
Hegnene  bestaar  af  en  broget  Blanding  af  Buske  og  stadigt  nedhug- 
gede Skovtræer,  der  skyder  op  igen  efter  hver  Nedsabling.  Et  særligt 
Præg  faar  de  ved  de  mange  Brombær  og  Roser;  og  botanisk  set  er  i 
alt  Fald  de  talrige  forskellige  Sorter  af  Brombær  (Rubus)  af  stor  Inter- 
esse; der  er  nemlig  mange  af  dem,  der  indenfor  Danmarks  Grænser 
nordligst  findes  i  dette  Omraade,  som,  hvad  Brombær-Former  an- 
gaar,  repræsenterer  den  yderste  Udløber  af  Slesvigs  og  Holstens  rige 
Brombær-Flora.  Hegnene  er  imidlertid  ikke  blot  interessante  for  Bo- 
tanikeren, de  er  af  stor  landskabelig  Virkning;  særlig  skønne  er  de 
"ved  Midsommertid,  naar  Roserne  blomstrer  og  naar  Hyldens  hvide 
Blomsterskærme  udsender  deres  krydrede  og  stærke  Duft;  og  hen  paa 
Høsten,  naar  Rosernes  Hyben  gløder  i  Septembersolen  og  Brombær- 
rene skinner  sorte  mellem  det  grønne  Løv,  mens  modne  Hasselnød- 
der skjuler  sig  bag  Bladene. 

Skovene  er  meget  afvekslende.  Ofte  staar  de  paa  stiv  Lerbund  i 
Lavningerne,  medens  der  paa  Bakkerne  er  magert  Sand.  Det  giver  na- 
turligvis et  meget  vekslende  Præg.  Den  naturlige  Løvskov  er  i  Nutiden 
overalt  Bøg  med  spredtstaaende  Ege  i,  men  Fremtiden  vil  finde  mange 
Egeskove,  som  endnu  blot  er  i  deres  Vorden.  Sammen  med  Løvskoven 
træffes  ofte  Granskov,  der  trives  fortræffeligt,  og  som  indtager  en  ikke 
ringe  Part  af  Skovarealet. 


13 

li 


L 


142  .VKJLE    AMT 

I  de  snævre  Dalgange  og  Kløfter  med  Vand  i  Bunden  —  og  af  saa- 
danne  er  der  mange  —  faar  Skoven  en  overordentlig  broget  Sammen- 
sætning, og  under  de  forskellige  Træer,  saasom  Ask  og  Æl.  bliver  der 
Plads  til  en  rig  Underskov  eller  til  en  frodig  Bundvegetation,  der 
mangesteds  har  Præg  af  en  Yppighed,  som  vi  næppe  ellers  kender  i 
Jylland.  Saadanne  frodige  Kløfter  findes  f.  Eks.  ved  Munkebjærg  og 
i  Grejsdalen.  Paa  førstnævnte  Sted  er  det,  at  Taksen  (Taxus)  har  fun- 
det sit  sidste  Tilholdssted  her  i  Landet,  og  i  Grejsdalen  stod  den  præg- 
tige Maaneskulpe  (Lunaria  rediviva)  i  alt  Fald  tidligere  i  stor  Mængde 
imellem  Æ  Ile  træerne;  den  kendes  iøvrigt  kun  fra  et  enkelt  Sted  her  i 
Landet  (paa  Bornholm). 

Man  kan  i  det  hele  sige,  at  den  østjyske  Skovnatur,  der  begynder 
i  Randers  Amts  sydlige  Del,  naar  sit  Højdepunkt  fra.  Vejle-Egnen  og 
sydpaa.  En  hel  Række  af  urteagtige  Planler  er  knyttede  til  disse  Skove, 
nogle  af  dem  findes  alene  i  denne  Del  af  Danmark,  andre  naar  dér 
deres  videste  Udbredelse.  Nogle  af  de  mere  karakteristiske  er  følgende: 
Bjærg-Mangeløv  (Drypteris  montana),  Elfenbens-Padderokke  (Equise- 
tum  maximum),  Kambregne  (Blechnum),  Tyndakset  Star  (Carex  stri- 
gosa),  Kæmpe-Star  (Carex  pendula),  Hvid  Hestehov  (Petasites  albus), 
Fjeret  Knopurt  (Centaurea  pseudophrygia),  Lund-Fredløs  (Lysima- 
chia  nemorum),  Stor  Frytle  (Luzula  silvatica),  Skov-Svingel  (Festuca 
silvatica),  Kransbladet  Konval  (Polygonatum  verticillatum),  Rapuntsel 
(Phyteuma  spicatum),  Uldhaaret  Ranunkel;  (Ranunculus  lanuginosus) 
o.  fh  En  Del  Urter,  der  er  almindelige  paa  de  danske  Øer,  forekom- 
mer i  Jylland  næsten  blot  i  disse  østjyske  Skovegne,  f.  Eks.  Dansk 
Ingefær  (Arum),  Pengebladet  Fredløs  (Lysimachia  nummularia),  Bar- 
svælg (Lamium  galeobdolon),  Gul  Anemone  (A.  ranunculoides),  Merian 
(Origanum  uulgate)  og  Kransbørste  (Clinopodium  vulgare).  Til  Buske, 
der  .er  karakteristiske  for  disse  Skove,  hører  Kristttorn  (Ilex)  og  Glans- 
bladet  Pil  (Salix  cuspidata),  samt  Rød  Kornel  (Cornus  sanguinea); 
desuden  findes  næsten  alle  vore  mere  almindeligt  udbredte  Kratbuske 
ogsaa  her. 

Det  er  i  udpræget  Grad  Skovene,  der  fra  et  botanisk  Synspunkt 
karakteriserer  Vejle  Amt.  De  øvrige  Plantesamfund  er  der  ikke  meget 
at  meddele  om. 

Hvor  der  ved  Havet  er  lavt  Land,  træffer  vi  smaa  Strandenge  og 
Strandsumpe;  de  kan  være  ret  afvigende  fra  Strandengene  i  det  meste 
af  Jylland  og  minde  mere  om  Øernes  Strandenge;  saaledes  træffer 
vi  dér  Strand-Siv  (Juncus  maritimus),  Smalbladet  Kællingetand  (Lotus 
tenuifolius),  Strand-Krageklo  (Ononis  spinosa),  Samel  (Samolus)  og 


H4  VEJI.K    AMT 

Faablomstret  Kløver  (Trifoliam  fiUforme)  —  Plantearter,  som  vi  næ- 
sten ikke  kender  fra  Jylland,  men  som  er  ret  udbredte  ved  Kysterne  af 
vore  Øer.  Ejendommelig  for  sumpede  Strandkrat  er  den  flere  Meter  høje 
Kær-Svinemælk  (Sonchas  paluster),  hvis  Udbredelse  er  en  lignende. 

Sandstrand  og  Klit  mangler  omtrent  i  Amtet;  lidt  Sandstrand  er 
der  dog  ved  Juelsminde,  og  „  Hvidebjærge"  ved  Randsfjord  skal  endog 
være  helt  klitagtigt. ; 

Agerlandet  og  Engene  frembyder  lidet  af  Interesse,  hvad  Plante- 
vækst angaar.  Dog  kan  det  ogsaa  om  dem  siges,  at  de  huser  adskillige 
Planter,  der  ellers  er  Øboere  her  i  Landet. 

Sjældne  Planter  i  Amtet.  Der  er  ovenfor  nævnt  en  hel  Række 
sjældne  Plante-Arter,  af  hvilke  vel  Taksen  er  den  mærkeligste.  Den 
store  Star-Art,  Kæmpe-Star  (Carex  pendula),  findes  her  i  Landet  alene 
ved  Vejlefjord.  En  prægtig  stor  Gøgeurt  (Orchis  purpureus)  optræder 
dels  i  den  ejendommelige  Skov  paa  Træide  Næs  dels  i  Skovene  ved 
Rosenvold  og  Fakkegrav,  men  er  ellers  her  i  Landet  blot  fundet  paa 
Møens  Klint.  Den  melede  Kodriver  (Primula  farinosa),  der  omtaltes 
under  Aarhus  Amt,  naar  ogsaa  syd  for  Horsens,  altsaa  ind  i  Vejle  Amt. 
I  Vejledalens  Skove  forekommer  en  Art  Høgeuri,  som  man  næppe  ken- 
der andetsteds  fra  (Hieracium  danicam).  I  Heden  ved  Randbøl  vokser 
Tysk  Visse  (Genixta  germanica),  der  omtrent  her  har  sin  geografiske 
Nordgrænse. 

En  indvandret  Plante  fortjener  i  denne  Sammenhæng  at  nævnes, 
det  er  den  smukke  gulblom  sirede  Abeblomsl  (Mimulus),  der  optræder 
i  uhyre  Masser  i  Randbøldalens  Aaløb  og  dettes  forskellige  Tilløb.  Og- 
saa en  anden  Plante,  der  ikke  af  sig  selv  er  vandret  ind  i  Landet,  men 
som  er  indført  i  Middelalderen  som  Lægeplante,  findes  nu  til  Dags 
forvildet  her  i  Amtet;  det  er  Galnebær (Atropa  Belladonna),  som  vokser 
ved  Kolding. 


Jellinghajene  og  Kirken. 


FORHISTORISKE  MINDESMÆRKER 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  HANS  KJÆR 

Med  saa  lang  en  Kyststrækning,  som  Vejle  Amt  frembyder,  og  det 
Kyster,  som  kun  i  ringe  Gråd  er  prægede  af  aabent  Hav,  med  de  lange 
smalle  Fjorde,  med  Lille  Bælt  og  Vigene,  kunde  det  ventes,  at  Min- 
derne fra  den  ældre  Stenalder  her  maatte  spille  en  særlig  fremtræ- 
dende Rolle.  Just  her  skulde  man  synes,  at  alle  Naturforhold,  den  milde 
Kyst  og  Læ  af  Banker  og  Skove,  maatte  være  tiltrækkende  for  en  pri- 
mitiv Befolkning.  Det  er  næppe  heller  det  oprindelige,  rette  Forhold, 
naar  der  nu  kun  kendes  en  eneste  større  Boplads.  Terrænet  hører  til 
den  Del  af  Danmark,  som  nu  er  sænket  dybere,  end  det  var  i  den  ældre 
Stenalders  Tid.  De  gamle  Kystpladser  er  enten  bortskyllede  eller  ligger 
dækkede  under  Vand.  Det  er  i  saa  Henseende  betegnende,  at  den  ene- 
ste større  Boplads  nu  ligger  vanddækket,  hvis  da  den  Plads,  Sagerne  nu 
indtager,-  er  den  oprindelige,  thi  dette  er  ikke  ganske  sikkert:  Kolding 
Fjord-sagerne  er  mest  optaget  med  Muddermaskinen,  et  til  arkæolo- 
gisk Undersøgelse  lidet  egnet  Redskab;  de  er  optaget  inderst  i  Fjorden, 
paa  afgrænsede  Partier,  men  i  forskellig  Dybde,  noget  ret  højt,  andet 
paa  dybere  Vand,  og  det  kunde  vel  være,  at  i  alt  Fald  en  Del  er  om- 
lejret. Men  i  en  tidlig  Tid  var  det,  at  dette  Sted  —  og  en  kun  lidet 
kendt  Plads  i  Horsens  Fjord  —  var  beboet  Der  findes  endog  blandt 
de  mange  Sager,  som  gemmes  i  Nationalmuseet  og  paa  Koldinghus, 
ikke  faa  Genstande,  navnlig  boreornamenterede  Hjortetakker,  som 
peger  tilbage,  forud  for  den  egentlige  Køkkenmøddingtid  og  snarest 
slutter  sig  til  Mulleruptidens  Fund,  medens  den  store  Mængde  af  Flint 

Danurt  TV.  1  10 


146  VEJLK    AMT 

og  navnlig  Tilstedeværelsen  af  Lerkar  henviser  Pladsen  som  Helhed 
til  en  senere  Tid  —  hvis  alt  da  er  en  Helhed. 

For  Agerbrugstidens,  den  yngre  Stenalders  Mennesker  og  Bronze- 
alderen, frembød  disse  Egne  meget  forskelligartede  Vilkaar,  i  Øst  det 
bakkede,  delvis  skovklædte  Land,  der  nu  er  den  frugtbareste  Del,  vest- 
ligere Overgangsbakkefaldene,  og  helt  i  Vest  gaar  Amtet  ind  i  de  store 
Hedeflader,  jiavnlig  ved  Sønder  Omme.  Højst  uligeligt  har  da  ogsaa 
Befolkningen  fordelt  sig,  og  her  mødes  i  Stenalderen  paa  udpræget 
Maade  østdansk  og  jysk.  Tydeligst  markerer  sig  den  østdanske  Kultur, 
kendeligt  nok  selv  i  Nutiden,  om  end  Østegnenes  tidligt  fremskredne 
Agerbrug  har  slettet  mange  af  Mindesmærkerne.  Af  Dysser,  Jættestuer 
og  andre  Stengrave  findes  overhovedet  ingen  i  de  egentlige  Indlands- 
herreder,  Brusk  syd  for  Vejle,  Jerlev  vest  for  og  Nørvang  i  Nord  og 
Nordvest;  ogsaa  i  Naboherredet  Tørrild,  Vejle — Jelling — Vandelegnen, 
har  kun  et  Par  som  Minder  om  en  isoleret  Koloni.  Derimod  kendes  de, 
og  et  mindre  Tal  er  endnu  at  se,  i  alle  Kystherrederne,  faa  i  Elbo  (hvor 
dog  nu  alle  er  borttagne,  den  sidste  i  1915),  enkelte  i  Holmans,  til- 
sammen Fredericia — Vejleegnen,  en  halv  Snes  Stykker  spredt  i  Egnen 
syd  om  Kolding  Fjord  (en  anselig  Langdysse  og  et  Dyssekammer  ved 
Straarupgaard),  i  lignende  Tal  nordøst  for  Vejle,  Hatting  Herred.  Ret 
spredt  maa  dog  Bosættelsen  her  have  formet  sig;  tættere  derimod  i 
Bjerge  H.,  Halvøen  mellem  Horsens  og  Vejle  Fjordene.  Af  ca.  100 
paaviste  Stenmindesmærker  i  hele  Amtet  ligger  ca.  75  i  dette  Herred, 
flest  mod  Syd,  færre  i  Nord,  men  dog  nok  til  at  vise,  at  Bosættelsen 
sandsynligvis  er  udgaaet  fra  begge  Fjordkyster.  Og  naar  endnu  saa 
stort  et  Tal  kan  eftervises  i  denne  rige  Agerbrugsegn,  tør  det  nok  siges, 
at  den  som  saadan  øvede  Tiltrækning  allerede  paa  de  tidligste  Ele- 
menter, som  dannede  den  bosiddende  Befolkning.  Selv  om  mange 
Mindesmærker  nu  er  ringe,  bør  de  ikke  mindst  af  denne  Grund  saavidt 
det  paa  nogen  Maade  er  muligt,  skaanes  i  Fremtiden;  direkte  fred- 
lyst er  hidtil  slet  ingen. 

I  Vesteregnene  kan  Stenaldershøjene  mindre  let  udskilles  fra  Bronze- 
alderens Mindesmærker.  De  fremtræder  i  det  ydre  ens,  som  runde 
eller,  meget  sjælden,  aflange  Jordhøje;  først  Undersøgelsen  giver  Be- 
stemthed. Og  ligesaavel  kan  der  være  nogen  Usikkerhed  i  Østeregnene; 
Stenaldermindesmærkerne  kan  være  lidt  flere  end  det  ovenfor  er  an- 
ført.  I  Hovedsagen  er  det  dog  saaledes,  at  Højene  i  Vest  er  anlagte  i 
Stenalderen,  men  ofte  tillige  dækker  Grave  fra  senere  Tid,  medens  de 
i  Øst  skyldes  Bronzealderanlæg.  Endnu  kan  ca.  4200  Høje  paavises  i 
Vejle  Amt.  I  de  østlige  Egne  er  de  nutildags  langt  mere  fremtrædende 


paa  de  arkæologiske  Kort  end  i  Terrænet;  de  allerfleste  er  overpløjede 
og  afgravede,  reducerede  stærkt  fra  den  oprindelige  Størrelse.  For- 
holdsvis ringe  er  Tallet  i  Østeregnene;  140  i  N.  Tyrstrup  H.  syd  for 
Kolding  Fjord,  160  i  Elbo,  180  i  Bjerge  H.  er  ikke  høje  Tal,  75  i  Hol- 
mans endog  mærkelig  lavt.  Hvis  disse  Tal  blot  nogenlunde  svarer  til 
del  oprindelige,  og  det  gør  de  vistnok,  har  den  gamle  Befolkning  levet 
meget  spredt;  her  er  gammelt  Skovland.  Oplysende  er  i  saa  Henseende 
den  topografiske  Beliggenhed.  I  Elbo  H.  ligger  de  allerfleste  i  Syd  og 
Vest  (eller  har.  ligget,  nu  er  næsten  alle  under  Plov),  dels  langs  Lille 
Bælt  og  Kolding  Fjord,  fra  Snoghøj  til  Gudsø,  dels  i  Vest  langs  Elbo- 
dalen.  Derimod  synes  andre  Egne,  som  det  store  Vejlby  Sogn,  at  have 
været  ganske  folketomt  i  Oldtidens  ældre  Afsnit  Noget  tættere  bebyg- 
get fremtræder  Jerlev  Herred  i  Vest  med  400  og  Hatting  i  Øst  med  545 
Høje.  Ikke  sjælden  samler  de  sig  til  Grupper,  der  maa  betegne  gamle 
Bygder,  eller  til  Rækker,  der  tit  følger  de  Strøg,  hvor  senere  Oksevejene 
gik,  i  Ødsted  S.  fra  Nv.  til  Sø.,  i  Egtved  dels  om  Koldingvejen,  dels  i 
Retningen  Jelling — Ribe.  Utvivlsomt  er  Færdselsveje  noget  forholdsvis 
fastliggende.  Traditionsmæssigt  er  de  samme  Strøg  foretrukne  fra  Old- 
tiden HI  vore  Dage.  Allerede  her  tør  det  antages,  al  det  store  Antal  af 
Højene  tilhører  Stenalderen,  og  udpræget  gælder  dette  for  Vesteregnen 


148  VEJLE    AMT 

i  Nv.  for  Vejle  By.  Og  her  er  Mindesmærkerne  endnu  et  betegnende 
Led  i  det  landskabelige  Billede.  Tallet  gaar  i  Nørvang — Tørrild  Herre- 
der op  til  orer  2400,  eller  snarest  endda  en  Del  højere,  idet  kun  Nør- 
vang H.  er  tilfredsstillende  undersøgt,  med  1850.  I  disse  Egne  er  Sten- 
alderhøjen det  almindelige  (bortset  fra  de  østlige  Sogne),  medens  en 
Bronzealderhøj,  anlagt  paa  Jordflade,  er  en  Sjældenhed.  Smukke  Par- 
tier findes  rundt  om,  bl.  a.  ved  Randbøl,  om  Oksevejen. 

Bedst  oplyses  disse  Højes  Art  ved  et  Eksempel,  en  Høj  ved  N. 
Tinnet  i  0.  Nykirke  Sogn,  undersøgt  af  Nationalmuseet.  Midt  i  Højen, 
lidt  sænket  gennem  Albunden  ned  i  Undergrunden,  laa  en  Grav  fra 
Stenalderen,  en  simpel,  aflang  Fordybning  uden  Sten.  Udstyret  viste, 
at  Graven  har  rummet  en  Mand:  2  Stridsøkser,  3  Flintøkser  og  2 
Flækkeknive,  nærmest  et  Dobbeltudstyr.  Højere  oppe  laa  paa  forskel- 
lige Steder  3  Dolkblade  af  Flint;  snarest  betegnede  de  hver  en  Grav, 
og  over  dem  laa  et  stort  Stenlag.  Disse  Grave  er  fra  Overgangstiden 
mod  Bronzealderen,  og  Højen  har  paa  denne  Tid  haft  en  Højde  af 
2 — 2^2  m.  Mod  Øst  laa  en  Bronzealdergrau  med  Sværd  m.  m.,  højere 
foruden  flere  ubestemte  Stenlag  en  Grav  fra  ældre  Jernalder,  med  Jern- 
ring og  Perler,  samt  en  Urnegrav  med  brændte  Ben.  Ved  disse  senere 
Anlæg  naaede  Højen  3Ys  m  H.,  33  m  TværmaaL  I  sin  sidste,  anselige 
Skikkelse  var  Højen  saaledes  et  Minde  om  alle  de  3  Hovedafsnit,  og 
som  denne,  om  end  sjælden  af  saa  fyldigt  Indhold,  er  mange  andre 
Høje,- medens  andre,  navnlig  de  mindre,  helt  eller  væsentlig  tilhører 
Stenalderen.  Kun  mod  Øst  træder  Bronzealderen  mere  selvstændigt 
frem  med  sine  egne  Høje.  Februar  1921  fremkom  dog  et  mærkeligt 
Egekistefurid  ved  Egtved. 

Medens  Stenalderen  i  Østegnene,  som  anført,  har  østdansk,  Øka- 
rakter,  tilhører  Vestegnen  saa  at  sige  ublandet  den  „jyske",  i  sin  Op- 
rindelse mellemeuropæiske  Stenalder,  navnlig  i  dens  andet  og  de  senere 
Trin.  Grænsen  mod  Øst  er  endnu  usikker;  sikkert  vil  der  efterhaanden 
fremkomme  Materiale  tiUat  vise,  hvorledes  de  2  Kulturer  efterhaanden 
blandede  sig  med  hinanden.  ' 

Medens  Skov  i  Øst  har  været  Hindring  for  Befolkningens  Udbredelse, 
dannede  de  store  Hedeflader  i  Nordvest  ved  deres  Goldhed  en  lignende 
Grænse.  Vel  findes  Høje  ogsaa  paå  selve  Fladerne,  dog  oftest  faa  i  Tal 
og  spredt,  men  de  maa  snarest  have  knyttet  sig  til  de  Færdselslinier, 
som  allerede  i  Oldtiden  har  været  nødvendige  mellem  Bygderne. 

Offerfund  er  ikke  almindelige.  Fra  Stenalderen,  Dyssetiden,  kan 
nævnes  et  Ravfund,  ca.  130  Ravstykker,  hvoraf  nogle  med  Boreorna- 
mentik. Fra  yngre  Bronzealder  er  et  lille  Fund  tæt  syd  for  Brande  By. 


nied  et  Hængekar  og  en  brilleformet  Bøjlenaal  m.  m.;  medens  delte 
Fund  staar  ret  sent,  er  2  mærkelige  store  Økser  fra  Brøndsted  Skov, 
tyndt  støbte  over  Lerform,  fra  ældre  Bronzealder.  Hvis  disse  Økser 
ikke  udelukkende  er  støbte  som  Offergave,  maa  de  have  haft  en  sær- 
lig Betydning;  til  praktisk  Brug  er  de  ikke  anvendelige.  Som  Eks- 
empel paa  Gravfund  fra  Bronzealderen  kan  anføres,  fra  Bjerlev  i  Nør- 
vang  H.:  Sværd,  Fingerring  og  Armring  af  Guldtraad;  en  Høj  ved 
Mørup  havde  indenfor  Foden  en  svær  Stenhegning  af  større  og  mel- 
lem dem  opstablede  mindre  Sten;  en  af  de  store  Sten  i  Syd  bar  et 
svagt  fremtrædende  Solbillede  indridset.  Ved  Harrese  i  Givskud  S. 
fandtes  en  smuk  Guldarmring,  spiratvundet  og  med  oprullede,  kløf- 
tede Ender. 

Mindre  fyldigt  er  hvad  der  kan  siges  om  Jernalderen.  Der  kendes 
Smaahøje  med  tidlige  Grave  med  brændte  Ben  og  enkelte  af  romersk 
Karakter,  en  Grav  med  Sværd  ved  Brandlund.  En  større  Gravplads  er 
fundet  ved  Bjergelidebakke  ved  Horsens,  Bopladslag  bl.  a.  ved  Eltang 
Vig  og  Kongsted.  Den  forudgaaende,  førromerske  Jernalder,  Aarhun- 
drederne  nærmest  forud  for  Kristi  Fødsels  Tid,  fremtræder  navnlig 
paa  et  enkelt  Sted,  ved  Tudvad  i  Jertev  H-,  hvor  en  lille  Gravplads  er 
undersøgt.  I  et  Par  Mandsgrave  laa  bøjede  og  brudte  Sværd  af  smal 


150  VEJLE    AMT 

„la  Tene4* -Form,  Spydspidser,  Skjoldbuler,  Guldring  m.  m.,  i  Urner 
med  brændte  Ben.  Men  noget  mere  almindeligt  tør  endnu  ikke  udtales 
om  disse  Tidsrum. 

Som  et  Vidnesbyrd  om  mere  tilfældig  Forbindelse  syde f ter  kan 
nævnes  en  Herosstatuette  af  romersk  Arbejde,  fundet  i  Skjærup  Skov. 
Folkevandringstiden  tegner  sig  gennem  Grave,  bl.  a.  ved  Vindelev,  nord 
for  Vejle,  med  Urner  under  Markflade,  samt  gennem  ikke  mindre  end 
3  af  de  Mosefund,  som  antages  at  være  Minder  om  Folkebevægelser 
og  Kampe,  ved  Vingsted  Sø  i  Ødsted  Sogn,  bl.  a.  med  Bronzebælter, 
Tranebær  Mose,  mest  Træsager,  samt  Dallerup  Sø  i  Hatting  H.;  de  er 
lidt  forskellige  i  Tidsstilling,  det  sidstnævnte  yngst,  fra  ca.  500  e.  Kr. 
F.  Vel  er  de  ikke  særlig  store,  dog  naar  et  af  dem  ca.  120  Genstande. 

Faa  er  ogsaa  Minderne  fra  Oldtidens  sidste  Afsnit,  men  til  Gengæld 
findes  blandt  dem  nogle  af  de  mest  betydelige,  Kongehøjene  i  Jelling 
og  et  Antal  Runesten.  Kongeminderne  er  ikke  blot  Danmarks  mærke- 
ligste Oldtidsmonumenter,  paa  Tærskelen  til  den  nye  Tid,  hedenske  i 
Anlæget,  men  med  Kristusbillede  paa  den  ene  af  den  store  Runestens. 
Flader  og  med  det  store  Dyrebillede  som  Vidnesbyrd  om  Kulturforbin- 
delsen med  Vestens  Lande;  men  de  er  et  af  de  mærkeligste  i  Norden, 
og  selv  nu,  midt  i  den  nye  Tids  Landsby,  af  rigere  Stemning  end  Upsalas 
Kongehøje.  Og  som  de  vidner  om  den  nye,  stærke  Kongemagt,  taler 
andre  om  Storbøndernes  aristokratiske  Lag;  hertil  hørte  den  Harald 
Gormsen,  som  rejste  Landerupstenen;  om  dette  minder  Egtvedstenen 
som  Bækkestenene  nærved  i  Ribe  Amt.  Meget  mærkelig  er  Tove  Brydes 
Sten,  St.  Rygbjergstenen,  over  Fæstemøen  Torgunn.  Det  er  sikkert  kun 
et  Tidsspørgsmaal,  naar  Vikingetiden  ogsaa  gennem  Fund  vil  tegne  sig 
rigere  end  nu,  hvor  kun  faa  mere  betydelige  kan  anføres,  en  Mands-, 
grav  ved  Give,  en  Kvindegrav  med  store  Bronzespænder  ved  Ødsted 
og  et  Sølvfund  fra  Erritsø. 

Af  samtlige  Mindesmærker  er  ca.  201  fredlyste. 


GRÆNSEFÆSTNINGER  OG  KONGELIGE  SLOTTE 

I  VEJLE  AMT 

AF  DR.  PHIL.  VILLADS  CHRISTENSEN 

Ved  et  Slot  forstodes  i  Middelalderen  en  befæstet  Borg,  der  tilhørte 
Kongen,  havde  Tilliggende  af  gammelt  Krongods  og  var  bestemt  til  at 
gøre  Tjeneste  ved  Rigets  Forsvar.  Som  Regel  fandtes  et  saadant  Slot 
i  hvert  Len,  og  de  største  af  dem  holdt  Sig  ned  gennem  Tiderne  som 


VEJLE    AMT  151 

Sæde  for  Lensmændene:  Riberhus,  Koldinghus,  Skanderborg,  Kalø, 
Aalborghus  osv.  Men  andre  forsvandt  tidligt  som  selvstændige  Len,  i 
Jylland  saaledes  Skodborghus  ved  Sønderjyllands  Grænse,  Hønborg 
ved  Lillibælt,  Bygholm  ved  Horsens,  Tordrup  Slot  syd  for  Randers  o.  fl. 
Slottenes  Betydning  som  Fæstningsværker  formindskedes  efter- 
haanden,  som  de  indre  Uroligheder  hørte  op  og  Krigsførelsen  ændre- 
des. Af  de  nævnte  Slotte  kunde  Skodborghus  og  Tordrup  allerede  i 
Kristian  III.s  Tid  ikke  længer  kaldes  Fæstninger.  Og  ved  Aar  1597 
havde  af  dem  alle  kun  Riberhus  og  Aalborghus  svært  Skyts. 

Det  minderigeste  Sted  i  det  sydøstlige  Jylland  er  ubestrideligt  det 

gamle  Kongesæde  Jelling,  efter  hvilket  baade  et  Herred  og  et  Syssel 

havde  Navn,  hvor  Kong  Vermund  skal  have  boet,  og  hvor  Gorm  og 

Thyra  Danebod  blev  højlagte.  Kongsgaarden  her  er  dog  forsvundet 

allerede  i  meget  tidlig  Tid.  Efter  Svend  Aggesens  Beretning  opholdt 

Kongesønnen  Harald  Késja  sig  her,  da  han  i  1135  af  sin  Broder  Erik 

Emune  blev  lokket  bort  herfra  og  dræbt  i  Skibetorp.  Hans  Sønner  blev 

derpaa  alle  fangne  af  Erik  Emune,  rimeligvis  paa  Jelling  Kongsgaard, 

og  Dr.  O.  Nielsen  udtaler  Formodningen  om,  at  Kongsgaarden  med 

sine  Minder  fra  Gorms  og  Thyras  Tid  ved  den  Lejlighed  er  gaaet  op 

i  Luer. 

Man  har  villet  genfinde  den  gamle  Kongsgaard  i  Jelling  Præste- 
gaard,  der  har  været  omgivet  af  Grave,  og  i  hvilken  der  i  16.  og.  17. 
Aarh.  fandtes  en  Bolig  for  Kongen  med  Navnet  Høvdingsborg.  Nogen 
Sammenhæng  med  den  ældgamle  Kongsgaard  kan  dog  ikke  paavises. 
Gravene  omkring  Præstegaarden  kan  være  gamle  Fiskedamme,  og 
Høvdingsborg  er  utvivlsomt  opført  af  Frederik  II.  Det  var  et  stort 
Bjælkehus,  to  Loft  højt  med  Kvist,  og  med  en  Stald  til  16  Heste.  I 
øvre  Stokværk  fandtes  Gemakker  for  Kongen  og  Dronningen,  og 
Gaardspladsen  neden  for  kaldtes  Borgegaarden.  Høvdingsborg  af- 
brændte ved  Uforsigtighed  i  Præstens  Maltkølle  d.  3.  April  1673. 

1  Skærup  —  formodentlig  det  Skibetorp,  hvor  Harald  Kesja  blev 
dræbt  —  laa  der  ligeledes  en  gammel  Kongsgaard.  Peder  Syv  siger, 
at  paa  denne  blev  Kong  Hans  født.  Den  har  muligvis  ligget  øst  for 
Byen  ved  Brandtlund  Vandmølle,  hvor  der  endnu  ses  en  gammel 
Byggeplads.  En  sidste  Levning  af  Skærupgaard  mener  Dr.  O.  Nielsen 
at  kunne  søge  i  det  „Barfred"  eller  Kongsherberg,  som  endnu  ned  i 
17.  Aarh.  fandtes  i  Skærup. 

Af  middelalderlige  Borgpladser  findes  der  i  det  hele  mange  i  Egnen 
ved  Vejle  og  Kolding,  —  alene  i  Stenderup  Sogn  ligger  der  fire.  De 


152  VEJLEAMT 

fleste  af  dem  har  vel  været  private  Adelsgaarde,  men  i  Reglen  vides 
der  intetsomhelst  om  dem.  Om  Landerupgaard  siges  dog,  at  den  i  sin 
Tid  har  været  en  Kongsgaard,  saaledes  som  Suhm  skriver  i  sin  Dan- 
markshistorie: „Ved  Landerupgaard  i  Vilstrup  Sogn  skal  efter  Sagnen 
have  været  en  Kongsgaard,  og  de  gamle  Konger  have  for  Sundhed  toet 
sig  i  Kilden  der,  som  endnu  kaldes  Kongens  Kilde.  Da  en  stor  Rune- 
sten ligger  tæt  ved  den,  hvorpaa  man  endnu  i  Worms  Tid  kunde  tyde- 
ligen  læse  Harald  og  Spor  af  Thyra  og  Gorm,  saa  bliver  det  meget 
rimeligt,  at  denne  Kongsgaard  haver  og  været  Harald  Blaatands."  Ole 
Worm  bringer  i  sit  Rune  værk  fra  1643  en  Afbildning  af  Stenen  med 
Gengivelse  af  Runerne;  men  denne  Runesten  kendes  nu  ikke  mere. 
Derimod  findes  endnu  Kongens  Kilde  og  ved  den  en  Sten,  der  kaldes 
Kongestenen,  tæt  ved  Landerupgaard. 

Til  Harald  Blaatands  Tid  henfører  Suhm  ligeledes  de  to  befæstede 
Borge,  Rosborg  og  Borgvold,  som  i  Middelalderen  laa  ved  Vejle,  hver 
paa  sin  Side  af  Vadestedet  over  Vejle  Aa. 

Borgvold  laa  øst  for  Byen  og  har  dækket  Adgangen  til  den  fra 
Fjordsiden.  Af  dens  Historie  er  intet  kendt,  med  mindre  det  er  den, 
der  nævnes  i  et  Brev  fra  1351  som  Vejlehus.  Allerede  i  det  følgende 
Aarhundrede  var  Borgen  forsvundet,  og  dens  Tomt  udnyttedes  til  Kaal- 
gaarde.  Det  firkantede  Voldsted,  c.  80  Alen  i  Kvadrat,  saas  dog  endnu 
indtil  vor  Tid,  da  det  sløjfedes  ved  Jernbanens  Anlæg. 

Rosborg  laa  vest  for  Byen,  ved  Indgangen  til  Aadalen,  og  dens 
Voldbanke  er  synlig  endnu.  Om  dette  Slot  har  der  engang  været  digtet 
en  Folkevise,  af  hvilken  kun  nogle  enkelte  Linier  er  bleven  bevarede. 
De  findes  optegnede  i  et  Haandskrift  fra  16.  Aarh.  under  Overskriften: 

Om  Rosborg,  som  ligger  ved  Vejle. 

Jeg  byder  for  hannem  tyve  fuldgode  Ørs, 
ere  ladte  med  Sølv  og  Guld  hin  røde. 
Saa  mend  ved  Dannerkongen! 
I  monne  hannem  ingenlunde  døde. 

Jeg  byder  for  hannem  det  rige  Rosborg, 
som  I  monne  længe  efter  lange. 
Nu  lever  den  Jomfru  ikke  i  Danmark, 
der  mere  byder  for  en  .Fange. 

Situationen  er  klar  nok.  Den  fornemme  Jomfrus  Fæstemand  er 
bleven  kastet  i  Fængsel,  og  nu  søger  hun  at  redde  hans  Liv  ved  at 
ofre  alt  sit  Eje.  Men  ikke  uden  Selvfølelse  taler  hun  til  Dannerkongen; 
thi  hun  ved,  hun  har  meget  at  byde. 


Fra  Koldinghus  Ruin. 


158  VEJLE    AMT 

Kun  dette  Brudstykke  af  Visen  er  bevaret,  . —  og  stort  mere  ken- 
der vi  heller  ikke  til  Rosborgs  Historie.  Den  nævnes  sidste  Gang  paa 
Dronning  Margrethes  Tid. 

Fra  disse  mer  eller  mindre  sagnagtige  Kongsgaarde  vender  vi  os 
til  de  Slotte,  der  holdt  sig  saa  langt  ned  i  Tiden,  at  en  Smule  af  Hi- 
storiens Lys  falder  over  dem.  Til  dem  hører  Bygholm  tæt  ved  Hor- 
sens og  Hønborg  ved  Kolding  Fjord,  begge  i  sin  Tid  Sæde  for  konge- 
lige Lensmænd. 

Hønborg  Slot  hører  til  de  gamle  Anlæg,  hvis  Oprindelse  taber  sig 
i  Fortidens  Mørke,  og  hvis  Spor  nu  er  saa  fuldstændig  udslettet,  at 
der  en*dog  kan  tvistes  om,  hvor  det  engang  har  ligget.  Den  sikreste 
Angivelse  heraf  findes  i  Præsteindberetningen  fra  1638,  hvor  det  hed- 
der: „Hønborrig  haver  været  et  Slot  og  Befæstning  tvært  over  for 
Hensegavl  i  Fyn."  Med  denne  Bemærkning  som  Udgangspunkt  har 
P.  Eliasen  ment  at  kunne  paavise  Slottets  Plads  i  et  Voldsted  ved  Lille- 
bælt, øst  for  Hagenør,  hvor  man  har  fundet  en  Mængde  gamle  Mønter, 
de  ældste  fra  Erik  Glippings,  de  yngste  fra  Erik  af  Pommerns  Tid. 
Slottet  selv  nævnes  under  Valdemar  Atterdag,  og  Navnene  paa  adskil- 
lige af  dets  Lensmænd  kendes.  Men  særlig  ved  to  Lejligheder  træder 
Hønborg  Slot  ud  af  sin  ubemærkede  Tilværelse,  og  da  udspilles  der 
Scener  her,  som  griber  dybt  ind  i  Kongeslægtens  og  i  Rigets  Historie. 

Da  Kristian  II  i  Jan.,  1523  havde  modtaget  den  jydske  Adels  Op- 
sigelsesbrev  i  Vejle,  begav  han  sig  til  Hønborg,  hvis  Lensmand  Erik 
Krummedigé  endnu  paa  den  Tid  var  ham  tro.  Hønborg  blev  det  sid- 
ste Sted  i  Nørrejylland,  som  Kristian  II  betraadte;  thi  herfra  begyndte 
han  den  mærkelige  ubeslutsomme  Overfart  til  Fyn,  der  staar  som  Midt- 
punktet i  hans  hele  Tragedie,  idet  den  paa  samme  Tid  viser  os  Dyb- 
den af  hans  Ulykke  og  Bristen  i  hans  Karakter.  Vel  20  Gange,  siges 
der,  lod  han  sig  ro  frem  og  tilbage  mellem  Hønborg  og  Hindsgavl. 
Hver  Gang  han  var  ved  den  fynske  Kyst,  kunde  han  ikke  bekvemme 
sig  til  at  opgive  Jylland;  og  naar  hah  atter  kom  til  Hønborg,  turde 
han  ikke  blive  der,  men  vendte  om  paany  for  at  fortsætte  sin  Flugt. 
Omsider  forblev  han  paa  den  fynske  Side  af  Bæltet,  og  Danmarks 
Rige  havde  han  tabt. 

Et  halvt  Hundrede  Aar  derefter  nævnes  Hønborg  Slot  for  sidste 
Gang.  Det  var  i  1572,  da  Anna  Hardenberg,  Frederik  II.s  Ungdoms- 
kærlighed, her  modtog  Meddelelsen  om,  at  nu  var  det  uigenkaldelig 
forbi,  —  hendes  kongelige  Elsker  skulde  giftes. 

Frederik  II  var  da  37  Aar  gammel  og  havde  allerede  i  13  Aar  sid- 
det som  Konge  i  Danmark.  Men  endnu  var  han  ugift,  han  havde  ikke 


vej  lp:  amt  i:>9 

kunnet  bryde  sit  Forhold  til  Anna  Hardenberg,  ej  heller  sætte  igen- 
nem, at  han  fik  Lov  at  gifte  sig  med  hende.  Nu  endelig  havde  han 
givet  efter  for  sin  Stillings  Bydende  og  sine  Omgivelsers  Overtalelser 
og  besluttet  sig  til  at  ægte  en  Dame  af  fyrsteligt  Blod,  en  Prinsesse, 
der  kunde  være  Danmarks  retmæssige  Dronning.  Kongen  kunde  dog 
ikke  selv  bringe  Anna  Hardenberg  Meddelelsen  herom,  og  hans  Faster 
Hertuginde  Elisabeth  paatog  sig  da  at  gøre  det.  Hun  satte  Jomfruen 
Stævne  paa  Hønborg  Slot  i  Jan.  1572,  og  om  hvorledes  Mødet  forløb, 
har  Anna  Hardenberg  selv  fortalt  i  et  Brev  til  sin  Slægtning  Fru  Bir- 
gitte Gø:  „Hertuginden  af  Mecklenborg  havde  begæret  af  mig,  at  jeg 
vilde  møde  Hendes  Naade  i  Hønborg,  hvilket  jeg  gjorde.  Da  jeg  kom 
der,  da  sagde  Hendes  Naade,  at  der  „Borgmeders  Søn"   (o:  Frederik 
II)  drog  fra  Odense,  da  var  han  ret  bedrøvet  og  klagede  haardt,  hvor- 
ledes Hans  Samvittighed  trykkede  ham,  og  sagde,  at  han  ikke  kunde 
give  sig  tilfreds,  førend  han  kom  mig  tilords,  at  han  kunde  høre  mine 
egne  Ord,  om  jeg  havde  og  vilde  give  den  Sag  over  med  en  god  Villie. 
Da  havde  Hertuginden  sagt,  at  det  vilde  ikke  skikke  sig,  at  han  talede 
med  mig  selv,  men  Hendes  Naade  vilde  forskrive  og  forhøre  min  Me- 
ning, og  spurgte  mig  ad,  hvad  Hendes  Naade  skulde  sige.  Da  sagde 
jeg,  at  jeg  var  vel  tilfreds,  og  jeg  havde  skrevet  ham  min  Mening  til 
derom.  —  Da  sagde  Hendes  Naade  mig  og,  at  Hendes  Naåde  havde 
talt  med  ham  om  min  Broder   (o:  Anna  Hardenbergs  mangeaarige 
Bejler  Oluf  Mouritsen  Krognos)  og  mig,  at  Hendes  Naade  saa  gerne, 
at  denne  gamle  Handel  gik  for  sig  igen,  baade  for  Hendes  Naade  vilde 
mig  vel,  og  for  at  han  ikke  skulde  faa  en  ond  Samvittighed  i  Frem- 
tiden, for  han  saa  havde  forvendt  min  Lykke."  Og  Brevet  slutter  med 
dette  Udbrud:  „Gud  ved,  jeg  .er  saa  glad  og  rolig  i  mit  Hjærte,  som 
jeg  ikke  haver  været  i  mange  Aar." 

Den  gamle  Faster  havde  gjort  en  god  Gerning  og  faaet  alt  vendt 
til  det  bedste  ved  sin  Samtale  med  Anna  Hardenberg  paa  Hønborg. 
Frederik  II.s  Ægteskab  blev  lykkeligt,  og  Danmark  fik  den  Tronar- 
ving, som  Folket  ventede  paa,  den  senere  Kong  Kristian  IV.  Og  Anna 
Hardenberg  blev  gift  med  sin  gamle  Bejler  Oluf  Mouritsen  Krognos. 
Med  denne  bevægede  Samtale  slutter  Hønborg  Slots  Historie.  Kori 
Tid  derefter,  maaske  allerede  samme  Aar,  blev  Slottet  nedbrudt.  Lenet 
Hev  lagt  under  Koldinghus,  og  om  det  gamle  Slot  minder  nu  kun 
Navnet  Henneberg  Ladegaard. 

Paa  Bygholm  Slot  vides  ingen  saadanne  skæbnesvangre  Scener  at 
være  udspillet.  Slottet  skal  være  opført  af  Erik  Menved  efter  det  store 
jydske  Bondeoprør  1313,  og  dets  Dage  var  talte,  da  det  i  1583  blev 


160  VEJLE    AMT 

givet  som  Len  til  Tyge  Brahes  Svoger,  den  forgældede  Adelsmand  Erik 
Lange,  der  ved  sine  Forsøg  i  Guldmagerkunsten  styrtede  sig  stedse 
dybere  i  Fattigdom.  Han  lod  Slottet  forfalde,  pantsatte  Godset  og  for- 
lod omsider  Landet.  Da  han  saaledes  ikke  opfyldte  sine  Pligter  som 
Lensmand«  blev  Lenet  ham  fradømt  ved  en  Herredagsdom  1596.  Slottet 
brændle  kort  efter,  og  Bygholm  blev  en  Ladegaard  under  Stjernholms 
Len.  Det  gamle  Voldsted  ses  endnu  som  en  af  Grrfve  omgiven  Banke 
i  den  nuværende  Hovedgaards  Have. 

Op  over  alle  Befæstninger  i  detle  omstridte  Hjørne  af  Jylland  ra- 
gede dog  —  baade  ved  Bygningens  Vælde  *og  ved  Stedets  Betydning  — 
det  minderige  Koldinghus.  Om  dets  Forgænger,  det  sagnagtige  Slot 
Skindclborg,  vides  intet;  kun  Navnet  Skindelborgløkke  er  bleven  til- 
bage som  Betegnelse  for  en  Eng  ved  Nordsiden  af  Kolding  Slotssø.  Men 
om  det  senere  Koldinghus  fortæller  Arild  Huitfeld,  at  det  blev  bygget 
1248  af  Hertug  Abel  „til  en  Værn  og  Grænsehus,  at  de  danske  ikke 
j  skulde  indfalde  udi  Sønderjylland".  Hertug  Abel  havde  paa  den  Tid 

i  Kolding  i  Pant,  og  det  nye  Slot  skulde  altsaa  gøre  Front  mod  Nord. 

Men  20  Aar  efter  er  Forholdet  vendt  om.  Da  befæstede  Erik  Glipping 
Koldinghus  paany,  mer  denne  Gang  „som  en  Port  og  Nøgel  for  Riget, 
at  han  deraf  kunde  beskade  Fyrstendømmet  og  befri  Riget  for  Ind- 
fald"'. Og  saaledes  kæmpedes  der  i  Middelalderen  frem  og  tilbage  om 
!  den  stærke  Borg,  som  det  lyder  i  Niels  Ebbesens  Vise: 

Ribe  det  er  bestoldet  (o:  belejret), 
og  Kolding  det  er  brændt. 


Gennem  hele  sin  lange  Tilværelse  er  Koldinghus  gennemvævet  med 
stærke  Minder  fra  Danmarks  Historie.  Her  sad  Skipper  Klement  fan- 
gen, og  her  døde  hans  Overvinder  Kong  Kristian  III.  Her  fejrede  Fre- 
derik II  i  ungdommeligt  Livsmod  sine  glade  Fester,  som  Folkevisen 
har  fundet  det  værd  at  mindes: 

Kong  Frederik  sidder  paa  Koldinghus 

Med  Riddere  og  Svende. 

Han  drikker  sig  saa  god  en  Rus  — 

Og  her  var,  efter  Sagnet,  i  1588  Skuepladsen  for  „Dansen  pna  Kol- 
dinghus", hvor  Lensmandens  unge  Datter  lod  sig  danse  til  Døde  af  sine 
tre  adelige  Bejlere,  efter  at  Faderen  havde  tvunget  hende  til  at  se  paa 
hendes  uadelige  Elskers  Henrettelse. 

Koldinghus  blev  plyndret  af  de  kejserlige  1627,  indlaget  af  Sven- 
skerne 1644,  stormet  af  Polakkerne  1658,  tilsidst  afbrændt  af  Spanioler- 
ne 1808.  Siden  da  har  .Grænseslottet  mellem  Nørre-  og  Sønderjylland  hen- 


Frederiksodde.  1667. 


162  VEJLE    AMT 

staaet  som  en  Ruin.  Maaske  den  Tid  nu  kan  komme,  da  dette  gamle  Hus, 
fyldt  af  Minder  fra  begge  Sider  af  Kongeaaen,  atter  bringes  under  Tag. 

Da  de  gamle  befæstede  Slotte  havde  vist  sig  utilstrækkelige  til  at 
vogte  Grænsen,  begyndte  man  i  17.  Aarh.  at  tænke  paa  nye,  mere  tids- 
svarende Anlæg. 

Indtil  Kristian  IV.s  Deltagelse  i  Trediveaarskrigen  og  Wallensteins 
derpaa  følgende  Indfald  i  Jylland,  havde  den  danske  Regering  følt  sig 
tryg  for  Angreb  fra  Syd.  Sverrig  var  Danmarks  Hovedfjende,  og  paa 
den  svenske  Grænse  laa  det  ene  Fæstningsanlæg  ved  Siden  af  det  andet. 
Men  Grænsen  mod  Tyskland  var  fuldstændig  aabeb,  naar  undtages  Be- 
fæstningen ved  Gliickstadt,  der  som  en  Trussel  mod  Hamborg  var  an- 
lagt af  Kristian  IV  i  1617.  Men  i  1629,  straks  efter  Fredslutningen  i 
Lybek,  begyndte  Arbejdet  med  Anlæg  af  Forsvarsværker  ved  Lillebælt. 

Det  første  Projekt  gik  ud  paa  at  befæste  „en  Peninsul,  som  ligger 
tvært  ud  fra  Hønborg  Kirke,  mellem  Kolding  og  Sundet,  som  med  en 
Skov  er  begroet" .  Der  er  i  denne  kongelige  Ordre  den  Mærkelighed,  at 
der  ikke  eksisterer  nogen  Hønborg  Kirke.  Kaptejn  Rockstroh,  som  har 
fremdraget  de  herhen  hørende  Aktstykker,  formener  med  Rette,  at  der 
maa  være  ment  Kirken  i  Tavlov,  og  at  Peninsulen  maa  være  Hovens 
Odde  ved  Gudsø  Vig.  Men  Anlæget  blev  aldrig  udført 

Samme  Skæbne  havde  en  Plan,  der  fremkom  i  1630,  om  at  anlægge 
en  Fæstning  ved  Skærbæk  paa  en  Plads,  som  kaldtes  Emmerensz.  Dette 
Navn  kendes  nu  ikke  mere;  men  der  sigtes  antagelig  til  et  vest  for 
Byen  Skærbæk  liggende  Plateau,  der  er  omgivet  af  Vandløb  og  omtrent 
danner  en  Halvø  ud  i  Kolding  Fjord. 

I  1638  er  man  imidlertid  kommen  i  Gang  med  Befæstningsarbej- 
derne; men  Stedet  er  nu  rykket  længere  mod  Øst,  hen  til  Snoghøj.  Her 
arbejdede  Bønderne  fra  5  Herreder  under  Koldinghus  Len  paa  at  rydde 
Skoven  og  kløve  de  fældede  Træer.  Et  stort  Stykke  Skov  var  ogsaa 
allerede  borthugget,  da  dette  Projekt  ligesom  sine  Forgængere  blev  op- 
givet. Kristian  IV  havde  hele  Tiden  været  imod  at  befæste  Snoghøj. 
Denne  Plads  er  intet  bevendt,  siger  han;  „thi  en  Fjende  kan  gaa  den 
forbi  eller  holde  den  blokeret  med  faa  Tropper  og  ruinere  det  ganske 
Land".  Og  da  Planen  var  opgivet,  hoverer  han  over,  at  han  dog  fik 
Ret:  „De  Godtfolk,  der  havde  for  at  befæste  Snoghøj,  de  havde  ikke 
set  Landkortet  godt  igennem,  men  alene  holdt  fynsk  Grød  og  Skælfisk 
i  stor  Estime".  Endnu  flere  Aar  efter  har  han  ikke  glemt  denne  uhel- 
dige Skovhugst  ved  Snoghøj;  thi  da  Rigsraadet  i  1646  bad  om  noget 
Træ  af  Kronens  Skove  i  Anledning  af  Befæstningsanlæg  ved  Hals,  sva- 
rede han  gnavent,  at  han  ikke  vil  have,  det  skal  gaa  ham  som  dengang, 


164  VEJLEAMT 

da  Snoghøj  skulde  befæstes,  og  et  stort  Stykke  Skov  blev  borthugget, 
som  han  ikke  engang  fik  Tak  for.  Der  var  dog  kommet  saa  meget  ud 
af  Arbejdet  ved  Snoghøj,  at  der  her  var  indrettet  en  Fodfolkslejr,  „som 
ellers  kaldes  Jyllandsby".  I  1640  fik  Lensmanden  paa  Koldinghus  Or- 
dre til  at  træffe  Anstalter  til  her  at  tage  imod  nogle  Kompagnier  af  det 
hvervede  Fodregiment.  Af  Lensmandens  Regnskaber  fremgaar  det,  at 
han  derefter  har  betalt  en  Tømmermand  for  at  opstille  en  Galge,  en 
Træhest  og  en  Straffepæl  i  Jyllandsby.  Alt  var  saaledes  i  Orden  til  Sol- 
daternes Modtagelse. 

Da  Svenskerne  i  Jan.  1644  kom  til  disse  Egne,  stod  Marsken  Anders 
Bille  med  c.  4000  Mand  i  denne  forskansede  Lejr  ved  Snoghøj.  Der  blev 
dog  ikke  gjort  noget  Forsøg  paa  at  holde  Jyllandsby.  Marsken  be- 
gyndte straks  at  overføre  sine  Tropper  til  Fyn;  men  dette  lykkedes  kun 
halvvejs,  og  hen  ved  et  Par  Tusinde  Mand  blev  gjort  til  Fanger  i  Lejren. 
Med  nogen  Grund  kunde  Kristian  IV  spotte  over  det  ynkelige  Resultat. 
♦  Men  samtidig  havde  man  fundet  det  blivende  Sted,  hvor  den  nye 
Befæstning  skulde  anlægges.  Lidt  længere  mod  Nord,  paa  Bersodde, 
hvor  nu  Fredericia  ligger,  var  der  under  Krigen  bleven  anlagt  en 
Skanse,  som  Anders  Bille  i  Maj  1644  fravristede  de  Svenske.  Her  blev 
Pladsen  for  den  nørrejyske  Grænsefæstning  bestemt. 

Bersodde  var,  siger  Fredericias  Historieskriver  Hugo  Matthiessen, 
et  barsk  og  vildsomt  Næs  med  bratte  Klinter  mod  Øst,  tæt  bevokset 
med  sammenfiltret  Krat  og  urgamle  Skove,  uvejsomt  og  menneske- 
tomt, men  fyldt  af  Vildsvin  og  Ulve,  Grævlinger  og  Oddere.  Endnu  en 
Menneskealder  efter  at  en  By  var  bygget  her,  vrimlede  det  med  Hug- 
orme og  Kryb  paa  dens  Gader. 

Allerede  i  Kristian  IV.s  sidste  Leveaar  arbejdedes  der  ivrigt  paa 
de  nye  Anlæg  paa  Bersodde,  men  først  under  Frederik  III  kom  Fæst- 
ningen i  Stand.  Den  fik  sine  første  Privilegier  i  1650,  og  Aaret  efter 
nævnes  dens  nye  Navn  Frederiksodde.  Men  dens  Levetid  blev  kun 
kort.  Svenskerne  indtog  den  med  Storm  d.  24.  Okt.  1657  og  ødelagde 
den  i  Bund  og  Grund.  I  flere  Aar  henlaa  dens  Tomter  fuldstændig  øde, 
og  da  den  omsider  rejstes  igen,  var  den  bleven  til  Byen  og  Fæstningen 
Fredericia. 

Ogsaa  denne  Fæstning  har  nu  forlængst  tabt  sin  militære  Betyd- 
ning. Den  naaede  dog  at  faa  sit  Navn  indskrevet  i  vor  Historie;  og 
med  sine  gamle  smukke  Volde,  sin  Bavtasten  over  de  jyske  Dragoner, 
som  blev  nedhuggede  her  1657,  sin  Kæmpegrav  over  de  faldne  fra 
1849,  Mindesmærkerne  for  Landsoldaten,  for  Olaf  Rye,  General  Biilow 
og  Oberst  Lunding  staar  den  som  et  Mausoleum  over  de  Tider,  da 
ogsaa  Danmark  deltog  i  Kappestriden  om  Krigens  blodige  Laurbær. 


Palsgaard  (Bjerge  Herred). 


VOLDSTEDER,  HERREGAARDE  OG  SLOTTE 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR   CHR.  AXEL  JENSEN 

Kæmpen  paa  Koldinghus'  Slotstaam,  der  er  blevet  et  dansk  Vartegn 
i  det  sidste  Hundredaars  nationale  Strid,  formaar  knap  nok  at  kigge 
op  over  de  høje  Banker,  som  omslutter  Aadalen  i  Nord  og  Syd,  men 
han  knejser  højt  over  Byen.  Selve  Slottet  hæver  sig  paa  en  Banke  over 
Købstaden,  og  skønt  dets  Grave  nu  er  tørre,  tilhører  det  den  karakteri- 
stiske Mellemform  mellem  Høj-  og  Vandborg,  som  var  yndet  i  det  13. 
Aarh.  Hermed  stemmer  ogsaa  Slottets  ældste  Historie,  idet  det  grund- 
lagdes af  Hertug  Abel  1248  og  hurtigt  i  Kongens  Hænder  blev  en  Hoved- 
borg, som  baade  Erik  Klipping  og  Erik  Menved  yderligere  befæstede. 
Saa  gamle  er  dog  ingen  af  Murene  paa  den  nu  staaende,  uregelmæssigt 
firfløjede  Slotsruin.  De  ældste  Murpartier,  maaske  fra  Kristoffer  af 
Bayerns  Tid  (1447),  findes  i  den  nuværende  Vestfløj,  hvis  Gaardside  er 
smykket  med  oprindelige  Lisener,  og  som  har  Spor  af  gotiske  Vinduer. 
Andet  middelalderligt  Murværk  skjules  i  Nordfløjens  Kælder.  Sin  nuvæ- 
rende Form  har  Slottet  først  faaet  under  Christian  III,  der  døde  her 
1559,  og  Christian  IV.  Omkring  Aar  1550'  rejstes  Sydfløjen,  Østfløjen 
med  Porten  og  den  østlige  Del  af  Nordfløjen,  og  efter  en  Brand  1597 


166  VEJLEAMT 

opførte  Bygmesteren  Hercules  van  Oberberg  Slottets  nordvestre  Hjørne 
med  Slotskapellet,  der  dristigt  og  ukonstruktivt  blev  indrettet  under  det 
store  Taarn.  Disse  Partier  byggedes  ligesom  de  ældre  af  røde  Munke- 
sten, men  nu  toges  dog  ogsaa  efter  Renæssanceskik  Sandstenen  i  Brug 
til  Portaler  og  andet  Prydværk,  især  til  Rækværket  omkring  Taarnets 
Platform  og  til  de  fire  Kæmpefigurer,  Hannibal,  Scipio,  Hercules  og 
Hector,  der  kronede  dets  Hjørner.  Ogsaa  Slotskapellet  var  rigt  prydet 
med  S  ten  hugger  arbejde.  Som  et  af  de  faa  bevarede  jyske  Kongeslotte 
besøgtes  Koldinghus  endnu  ret  jævnligt  af  Enevoldskongerne;  Frederik 
IV  byggede  bl,  a.  Portalen  paa  Vestfløjen.  Men  efter  at  Christian  VII  hav- 
de opholdt  sig  paa  Slottet  under  Københavns  Bombardement  1807, 
brændte  Bygningen  30.  Marts  det  følgende  Aar,  da  de  spanske  Hjælpe- 
tropper fyrede  op  i  en  Kamin  med  Halm.  Resterne  af  dets  Indbo  solgtes 
ved  Auktion,  den  store  Ruin  forvandledes  til  et  Stenbrud;  af  de  to  efter 
Branden  bevarede  Kæmper  styrtede  Scipio  ned  i  en  Oktober-Storm  1854, 
og  kun  Herkules  staar  nu  paa  sin  ensomme  Vagt.  Efter  1867  er  der  gjort 
meget  for  at  bevare  Ruinmurene,  og  ef terhaanden  er  først  Nordfløjen  og 
derefter  Vestfløjen  indrettet  til  Museumsbrug,  selv  om  man  for  at  bevare 
Bygningens  Karakter  som  Ruin  har  nøjedes  med  at  lægge  fladt,  „usyn- 
ligt" Tag  over  disse  Partier.  Hvorvidt  denne  Mellemtilstand  i  Længden 
vil  vise  sig  holdbar,  er  vistnok  tvivlsomt. 

>  Medens  den  ældgamle  Kongsgaard  i  Jelling  er  sporløst  forsvunden, 
findes  der  andetsteds  Levninger  af  forskellige  kongelige  Borge. 

Ved  Vejle  har  der  ligget  ikke  mindre  end  to  middelalderlige  Borge, 
Borgvold,  der  allerede  1473  var  udlagt  til  Kaalgaarde,  og  hvis  sidste  Re- 
ster udslettedes  ved  Jernbanens  Anlæg,  samt  Rosborg  (nævnt  1406),  hvis 
uanselige  Banke  i  Engene  syd  for  Vejle  gemmer  interessante,  desværre 
kun  mangelfuldt  undersøgte  Bygningslevninger.  Et  kgl.  Slot  var  ogsaa 
Bygholm  (Hatting  S.  og  H.)  umiddelbart  syd  for  Horsens,  der  maaske  er 
anlagt  af  Erik  Menved  og  bestod  til  Aar  1616,  da  Lensmandens  Resi- 
dens forlagdes  til  Stjernholm  inde  i  Horsens;  endnu  ligger  ved  Aaen  i 
den  nuværende  Herregaardshave  det  anselige  Voldsted,  en  nu  cirkel- 
rund Banke,  der  har  baaret  flere,  i  ret  Vinkel  samlede  Bygninger  og 
maaske  har  været  omgivet  af  en  Ringvold  langs  Foden.  Ved  Lillebælt 
laa  Høneborg  (nævnt  under  Valdemar  Atterdags  Kampe  1369,  lagt  un- 
der Koldinghus  1557),  hvoraf  der  er  bevaret  en  fredlyst  Voldbanke 
paa  den  nuværende  Hagenørgaards  Jdrder. 

Af  andre  Voldsteder1)  tilhører  Trindvold  (Gaverslund  S.,  Holmans 

*)  Ang.  Margretevold  i  0.  Nykirke  S.  henvises  til  Afsnittet  om  Oldtidsmindes- 
mærker. 


Boller  (Bjerge  tierred). 


168  VEJLE    AMT 

H.)  den  ældste  Type  for  en  Enkcltmandsborg;  Toppen  af  en  naturlig 
Banke  er  omgivet  af  en  lille  kredsrund,  tør  Grav  med  en  ydre  Ringvold. 
Cirkelrund  er  ogsaa  »Borgsted  Banke  i  Nørreskoven  i  Stenderup  (Nørre 
Tyrstrup  H.),  et  Sogn,  som  rummer  ikke  mindre  end  tre  andre  Vold- 
steder, Husvold  i  Udkanten  af  Sønderskoven,  hvis  trekantede  Borgplads 
er  afskaaret  ved  en  Halsgrav,  et  navnløst  Voldsted  i  Midtskoven  med 
aflang,  firkantet  Banke,  og  Skinkelsborg,  der  er  tvedelt  firkantet  (købt 
af  Dronning  Margrete  1407,  kgl.  Len  til  c.  1580).  I  det  hele  er  Amtet  sær- 
deles rigt  paa  Voldsteder,  omend  mange  er  mer  eller  mindre  udjævnede 
og  andre  mangelfuldt  kendte,  som  f.  Eks.  Dueholm  (Ølsted  S.,  Hatting 
H.),  hvor  der  er  fundet  middelalderlige  Smaagenstafide,  Hørhøj  ved 
Møgelkær  (Raarup  S.,  Bjerge  EL),  Trælborg  ved  Engelsholm  og  Hastrup 
(Tyregod  S.,  Nørvang  H.),  hvis  Voldsted  nævnes  som  øde  allerede  1419. 

Fredlyste  er  det  under  Valdemar  Atterdag  belejrede  og  ødelagte 
Stagsevold  (Barrit  S.,  Bjærge  H.),  en  firkantet  Banke,  c.  30  m  i  Kvadrat, 
med  Ruin  af  et  ligeledes  firkantet  Midttaarn  af  Kamp  og  Munkesten,  om- 
givet af  Grave  og  paa  de  tre  Sider  desuden  af  en  Ydervold,  samt  Gammel- 
Drenderup  (Ødis  S.,  N.  Tyrstrup  H.),  en  firsidet  Plads  med  højere  Vest- 
parti. Rester  af  et  noget  lignende  Voldsted  findes  ved  Fovslet  i  samme 
Sogn,  hvor  der  endda  er  bevaret  et  tredje,  navnløst  Voldsted  med  to 
firkantede  Banker,  og  ved  Nebbegaard  (Gaarslev  S.,  Holmans  H.),  i 
hvilket  Sogn  der  desuden  ligger  et  Borgevold,  en  smal  Landtunge,  tve- 
delt og  afskaaret  ved  en  Halsgrav. 

Af  de  sidstnævnte  Voldsteder  eller  Gaardtomter  har  baade  Drende- 
rup, Fovslet  og  Nebbegaard  baaret  Bygninger  helt  op  til  Frederik  H's 
Tid,  og  Adelsgaardenes  Nedlæggelse  er  foraarsagede  ved  de  Mageskifter, 
som  Frederik  II  foretog  c.  1580  i  den  Hensigt  at  samle  sig  et  mægtigt 
Jagtdistrikt  omkring  Koldinghus,  og  som  især  omfattede  Brusk,  Elbo, 
Holmahs  og  Jerlev  Herreder  (foruden  Andst  H.  i  Ribe  A.).  Alene  i  0. 
Starup  S.  nedlagdes  paa  denne  Maade  seks  Herregaarde. 

Paa  Grund  af  Kronens  Godspolitik  er  Amtet  den  Dag  i  Dag  ret  fattigt 
paa  gammel  Herregaardsarkitektur.  Hvad  Palsgaard  (As  S.,  Bjærge  H.) 
muligvis  kan  gemme  af  middelalderlige  Mure,  er  ganske  usikkert;  Gaar- 
d$a  (nævnt  1436)  ligger  vel  paa  en  ganske  anselig  Banke,  men  dens 
ældre  Plads  betegnes  ved  et  tvedelt  middelalderligt  Voldsted  nærmere 
ved  Stranden,  og  den  nuværende  Bygnings  Ydre  er  ganske  præget  af  en 
gennemgribende  Ombygning,  foretaget  1804 — 5.  Smukkest  og  mest  ma- 
lerisk fremtræder  Tiirsbæk  (Engom  S.,  Hatting  H.)  efter  en  af  den  nu- 
værende Ejer  foretaget  Istandsættelse.  Gaarden,  der  nævnes  første  Gang 
1401  og  derefter  tilhørte  Dyre-Lunge  Slægten  i  seks  Generationer,  ligger 


meget  smukt  i  en  Dalkedel  paa  Nordsiden  af  Vejlefjord.  Den  trelængede, 
mod  Syd  aabne  Hovedbygning,  hvis  røde  Munkestensmure  brydes  af 
ejendommelige,  uregelmæssige  Blendinger  med  Rester  af  Kalkmalerier, 
er  sikkert  opført  af  Iver  Lunge;  ældst  (c.  1550)  er  Nordfløjen  med  den 
fremspringende  Portbygning,  der  minder  om  Gisselfeld,  yngst  Taarnet 
inde  i  Gaarden  med  en  Vaabensten  fra  1577;  den  mellem  Skovbakkerne 
indføjede  Have  er  anlagt  af  Niels  Linde  (t  1746).  Omtrent  jævnaldrende 
med  de  ældste  Dele  af  Tiirsbæk,  eller  lidt  ældre,  er  den  efter  Gaardens 
Nedbrydning  som  Ruin  bevarede  Sydfløj  paa  Barritskov  og  en  Del  af 
Nordfløjen  paa  Boller  (Ut  S.,  Bjerge  H.),  hvor  den  nederste  Etage  har 
sentgotiske  Hvælvinger;  iøvrigt  er  den  firlængede,  røde  Gaard  {nævnt 
1S50,  i  16.  Aarh.  tilhørende  Rosenkrantz'erne  og  fra  1672  Greverne  Frijs- 
Frijsenborg)  skabt  af  Holger  Ottesen  Rosenkrantz'  Enke,  Karen  Gylden- 
stjerne 1588.  Men  hendes  paa  Bygningsstenen  udtalte  Ønske  „Gudt  al- 
mectigste  bevare  thete  Hus  fra  Waade  oc  Skade",  gik  ikke  i  Opfyldelse; 
allerede  c.  1760  maatte  de  to  Fløje  ombygges,  og  samtidig  er  de  knejsen- 
de Renæssancegavle  forsvundne.  Den  samme  energiske  Enke  rejste  1585 
Rosenvold  (Stovby  S.,  Bjærge  H.;  se  det  ovennævnte  Voldsted  Stagse- 
vold),  og  her  siger  Bygningsstenen  udtrykkeligt,  at  hun  lod  Huset  om- 
bygge til  sine  to  Sønner,  der  senere  satte  Arven  overstyr,  hvorefter  Gaar- 


170  VEJLEAMT 

den  siden  Slutn.  af  17.  Aarh.  har  tilhørt  Rantzauslægten.  Det  statelige, 
enlængede,  røde  Hus  med  to  anselige,  runde  H jørnetaame  er  desværre 
ret  stærkt  moderniseret  og  oppyntet  med  Cement. 

Fra  Tiden  ved  Aar  1600  stammer  ogsaa  den  lille,  stærkt  ændrede 
Hovedbygning  paa  Haraldskjær  (Skibet  S.,  Tørrild  H.),  og  paa  samme 
'tid  rejstes  den  ejendommelige  Hovedbygning  paa  Engelsholm  (Nørup 
S.,  Tørrild  H.),  der  er  bygget  1592  af  Tyge  Brahes  Broder  Knud,  som  ud- 
købte sin  Svoger,  Guldmageren  Erik  Lange,  Sofie  Brahes  Ægtefælle. 
Huset  med  de  fire  firkantede  Hjørnetaarne  er  et  usædvanligt  karakter- 
fuldt Renæssanceanlæg,  der  maaske  skyldes  Braheslægtens  Arkitekt, 
den  ældre  Hans  Steenwinkel,  men  dets  Enkeltheder  er  stærkt  omdan- 
nede af  Gerhard  de  Lichtenberg  (Ejer  1732 — 54),  der  bl.a.  har  fornyet 
Spirene,  opført  Ladebygningerne  og  anlagt  Haven. 

Af  Bygningerne  fra  18.  Aarh.  kan  nævnes  Jensgaard  (1753)  og  det 
anselige  Bygholm  (1775;  i  en  Indskrift  nævnes  Bygmesteren  Anders 
Møller). 


KIRKER 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  CHR.  AXEL  JENSEN 

Amtets  to  middelalderlige  Købstadkirker  i  Vejle  og  Kolding  er  begge 
Murstensbygninger,  viede  St.  Nicolai  og  oprindelig  opførte  i  senromansk 
Stil,  men  senere  ombyggede  og  udvidede  i  gotisk  Stil 1),  saa  at  de  ældste 
Partier  næsten  er  forsvundne.  I  Vejle  lægger  man  Mærke  til  23  ejen- 
dommelige Murhuller  i  nordre  Korsarms  Gavl,. hvori  der  sidder  ind- 
muret Hovedskaller;  i  den  stateligere  Kolding  Kirke,  hvis  høje  Kor  er 
tresidet  afsluttet,  et  den  nordre  Korsarm  først  bygget  1575.  Ogsaa  i  19. 
Aarh.  har  begge  Kirker  haft  ret  ensartet  Skæbne,  idet  haardhændede 
Restaureringer  har  berøvet  dem  meget  af  deres  historiske  Karakter. 
Kolding  blev  istandsat  1885—86,  og  Vejle  fik  nyt  Taarn  1886—87. 

Noget  tilsvarende  gælder  desværre  ogsaa  mange  af  Amtets  Landsby- 
kirker; uheldige  Moderniseringer,  glatpudsede  Vægge  og  moderne  Maler- 
mesterdekorationer forekommer  her  hyppigere  end  i  noget  andet  Amt, 
saa  at  Kirkerne  er  blevne  pæne  og  velholdte,  men  samtidig  stemnings- 
løse  og  umaleriske.  Hertil  kommer  yderligere,  at  de  sentgotiske  og  yngre 
Tilbygninger  gennemgaaende  er  ret  enkle.  Men  selvfølgelig  rummer  dog 
ogsaa  Vejle  Amt  mange  interessante  og  smukke  Kirkebygninger1). 

1)  Tomter  af  helt  nedrevne,  for  en  Del  paa  den  sorte  Døds  Tid  forsvundne  Kir- 
ker er  ret  talrige  (se  Sognebeskrivelserne). 


K  I 


N&KJOBING-  yt 
AMT«         — 


1     Brande  D 


t-^ 


AARHUS 


AMT 


Vester  K0  \ 


—  -s.' 


D  S.  Omme 


Thyregod  O 
Givefi 


\ 
D    \ 


.^ 


*.. 


±  Givskud  O 

Ringgivefi  Hvejsel& 


6. Nykirker  \  ~  riT*'  '     >JL^C-3    °    /^~7» 


Sindbjerg     L&snirig 


' K «.    «■» 


UthO   Q     °6 

k-ii.«.«*.    vfihlw     OSiSte      StendeÆp     (5" J       J 

LindebaJie-O         ±    wllenitø  Hedensted«         Urter 


lud, 


(-dbj&j    &WH"S  J^T      fi  stwj,     Q      ~*rtM9„ 


Engom       £ 


Hoverg 
»         HSrupD       Skibetg 

I  &         VEJLE 

^-RandbSI  O     Bredsten 
c!  Jerlevfi         £       rjVmding 


Hornum 
66 


rum 


O  Kl  Wing 


'% 


♦        Hojén  AGa.ven)und 

,  Odstedfi  Skj.rupD     "     rjU*rslev 


*.-% 


I       B 
AMT 


*■».#% 


SmidstrupO 
Starup-  Pjedsted0       QVejlbv, 

V.MVb^JO      S.V.iitru^  trriud^A-1 

*"!  Eltango  Q  Vir 

koldTn&6£ 

y         Stend« 


BOGENSE 


-,.—-'^ 


S.Bj«TL# 


leijjp 


£T 


IIDDELFART 


r 
r* 


.y* 


r 

'  6dit 


ODENSE 
AMT 


r       O     Tape 


(HADERSLEV      AMT      ~r-'->„   ^--^w"^! 


"«■  j 


D    Kvader.         O   Raa  oy  kløvet  Kamp.       fi    Fraadsten. 

(Fyldte   Signaturer  betegner,  at  Kirken  har  Apsis,   kursiveret   og   understreget  Navn,  at  den 

stammer  fra  gotisk  Tid.) 


t 


Oversigt  over  Landsbykirkerne  i  Vejle. Amt. 
(Forfattet  at  Museumsdirektør  Dr.  M.  Mackeprang.) 


Særdeles  talrige  mellem  de  romanske  Kirker  er  Bygninger  af  hjemlig 
Kildekalk,  Fraadsten.  I  Hatting  og  det  lille  Jerlev  Herred  har  de  Fler- 
tallet, i  Bjerge  og  Nørvang  Herreder  er  de  i  Tal  jævnbyrdige  med  Gra- 
nitkirkerne, ligesom  adskillige  Kirker  fra  første  Færd  har  bestaaet  af 
blandede  Materialer.  Til  Fraadstensgruppen  hører  den  landskendte,  men 
stærkt  forhutlede  Jelling  Kirke,  der  sikkert  er  en  af  de  ældste,  og  den 
ejendommelige  Vrigsted  Kirke  (Bjerge  H.),  der  ikke  blot  har  Apsis,  men 
ogsaa  et  oprindeligt,  anseligt  Taarn.  Korrunding  findes  ogsaa  i  Ølsted, 
og  adskillige  af  Fraadstensmurene  har  bevaret  Rester  af  Blendinger, 
Rundbuefriser  og  Lisener  (Barrit,  Stenderup,  Daugaard,  Højen  og  Jer- 
lev), selv  om  det  bløde  Materiale  altid  staar  overpudset  og  kalket. 

I  de  yngste  af  Fraadstenskirkerne  synes  Kildekalken  at  mødes  med 


172  VEJLEAMT 

den  brændte  Sten  (Bredsten,  Hover);  i  enkelte  andre  er  der  Granitskulp- 
turer (Skibet). 

Blandt  Granitkirkerne  er  der  efter  jyske  Forhold  relativt  mange, 
som  helt  eller  delvis  er  byggede  af  Marksten,  ogsaa  i  det  ydre,  f.  Eks. 
Stenderup  og  Bjært,  der  begge  har  Apsider;  i  den  sidstnævnte  tindes 
meget  usædvanligt  profilerede  Korbuevanger.  De  egentlige  Kvaderkirker, 
som  i  faa  Tilfælde  har  bevaret  Apsider  og  påa  en  enkelt  Bygning  (Viuf ) 
en  Vesthal  som  Levning  af  et  nu  nedrevet  Taarn,  er  gennemgaaende  ret 
enkle,  men  Ribe  Domkirkes  Arkitektur  har  dog  tydeligt  gjort  sin  Ind- 
flydelse gældende  paa  en  Række  Søjleportaler  (Bredstrup,  Tavlov,  Harte 
med  enkelte,  Taps,  Erritsø  og  Egtved  med  dobbelte  Søjler);  og  mellem 
de  ret  faatallige  Granitskulpturer  findes  enkelte  af  stor  Værd,  saaledes 
den  velsignende  Kristusskikkelse  paa  Korgavlen  i  Viuf  K.,  hvis  Tympa- 
non ogsaa  er  smykket  med  et  Kristusrelief ,  og  især  de  store  Billedkvadre 
i  0.  Starup  K.  (Brusk  H.),  Ærkeenglen  Mikael,  som  nedlægger  Dragen, 
og  flere  Løveskikkelser;  deres  Størrelse,  deres  stærke  Relief  og  deres 
dekorative  Kraft  giver  dem  en  Førsterangsplads  mellem  de  jyske  Sten- 
mestres Værker. 

Af  helt  gotiske  Landsbykirker  findes  der  næppe  en  eneste,  undtagen 
maaske  Hjarnø,  men  de  senmiddelalderlige  Tilbygningers  Kvantitet 
er  ikke  ringere  end  i  andre  jyske  Amter.  Kun  i  Bjerge  H.  er  de  kullede 
Kirker  omtrent  lige  saa  talrige  som  de  taarnede;  i  de  andre  Herreder 
findes  der  højest  en  eller  to  taarnløse  Bygninger.  Knap  saa  hyppige  som 
de  sentmiddelalderlige  Taarne  er  Hvælvingerne  i  Kirkernes  Indre. 

En  usædvanlig  anselig  Renæssancekirke  er  den  treskibede  Ut  (Bjerge 
H.),  som  Fru  Karen  Gyldenstjerne  ombyggede  1575,  men  som  desværre 
nu  er  forvansket  ved  en  Restaurering  (1869),  der  berøvede  den  Hvæl 
vingerne  og  omskabte  den  til  en  „romansk  Basilika"!  Fra  Renæssance- 
tiden stammer  bl.  a.  ogsaa  den  apsislignende  Tilbygning  til  Taulov  Kir- 
kes Kor  (1581),  fra  det  17 — 18.  Aarh.  Bykirkerne  i  Fredericia,  flere  af 
G.  de  Lichtenberg  rejste  Spir  (Bredsten,  Nørup)  samt  Hatting  K.,  der 
ombyggedes  1786.  1824 — 25  ombyggedes  Vonsild  K.  af  Frue  Kirkes  Ar- 
kitekt, C.  F.  Hansen. 

Blandt  Amtets  faatallige  Kalkmalerier  er  de  1874  fundne  Billeder  i 
Jellinge  Kirkes  Kor  sikkert  de  ældste,  der  er  fremdragne  herhjemme;  de 
forestiller  Scener  af  Kristi  Historie,  de  hellige  Kongers  Tilbedelse  og 
Kristi  Daab,'  og  efter  Figurstilen  at  dømme  tilhører  de  Tiden  c.  1 100, 
men  —  de  er  desværre  kun  bevarede  i  moderne  Kopier.  Lidt  yngre  ro- 
manske Malerier  er  fundne  i  Give,  Hedensted,  Engom  og  Hveisel,  go- 
tiske Billeder  bl.  a.  i  Gaverslund,  Renæssancemalerier  i  Daugaard,  He- 
densted og  Randbøl. 


Granitrelief,  søndr«  Der. 


Granitrelief  fra  sendre  Der. 
Fra  0.  Starup  Kirke. 

(Efter  H.  Slorck:  Jydske  firanilltirki 


Prædikestol  i  Si.  Nicolaj  Kirke  i  Vejle. 


Stolestader  i  St.  Nicolaj  Kirke  i  Kolding. 


St.  Trinitatis  Kirke  i  Fredericia,  set  fra  Sydøst, 

(Hugo  Matthittttn  fol.) 


n 

li 


s 

I* 

i' 


VEJLE    AMT  177 

Mellem  Kirkeinventaret  frembyder  de  romanske  Stendøbefonte 
mange  afvekslende  Typer.  Fonte  med  Løver  og  Dyreflgurer,  der  i  flere 
Tilfælde  ganske  ligner  de  smukke  Arbejder  i  den  tilgrænsende  Del  af 
Aarhus  Amt,  forekommer  især  i  de  nordlige  Herreder;  men  ved  Siden 
af  dem  staar  mange  andre  Typer,  f .  Eks.  den  baandslyngsmykkede  Font 
i  Starup.  Paa  Fontene  i  Stovby  og  Stenderup  ses  Mikaels  Dragekamp,  i 
0.  Nykirke  andre  Kampscener. 

Sentkatolske  Altertavler  med  udskaarne  Figurer  er  bevarede  i  ret 
stort  Tal,  ialt  ca.  14. 1  Ødsted  og  Egtved,  Smidstrup  og  Herslev,  Pjedsted 
og  Hejls  staar  saadanne  gotiske  Altertavler  endnu  paa  deres  Plads  i 
Koret,  i  andre  Kirker  er  de  hængt  til  Side,  f .  Eks.  de  smukke  Tavler  i 
Skjærup  og  Vejstrup.  I  Kolding  K.  er  der  fire  smukke,  sentkatolske 
Stolestader. 

I  Pjedsted,  hvis  lille  Prædikestol  fra  1536  nu  er  i  Nationalmuseet, 
findes  en  jernbeslaaet  middelalderlig  Dør.  IV.  Nebel  er  Prædikestolen 
udført  i  den  for  Ribeegnen  typiske  Blandingsstil  mellem  Gotik  og  Re- 
næssance (c.  1575),  hvis  Indflydelse  ogsaa  mærkes  andetsteds  i  Amtet. 
Blandt  de  bedste  Arbejder  fra  Højrenæssancens  Tid  (c.  1600)  kan  næv- 
nes den  enkle,  men  smukke  Prædikestol  i  Vejle  (1576),  det  statelige  In- 
ventar i  Kolding  K.  og  den  lidt  yngre  Altertavle  i  Bjært  (1624).  Endnu 
er  det  ikke  lykkedes  at  vinde  Overblik  over  Vejle-  og  Koldingsnedker- 
nes Særpræg.  Barokmesteren  Peder  Jensen  Kolding  vides  indenfor  Am- 
tets Grænser  kun  at  være  repræsenteret  ved  Fontehimlene  i  Kolding 
(1636),  Gadbjerg  (1643)  og  Altertavlen  i  Glud  (1654),  og  Bruskbarok- 
ken synes  i  øvrigt  mest  at  være  repræsenteret  ved  ret  plumpe,  fra  Fyen 
paavirkede  „Fredericia-Arbejder",  f.  Eks.  i  Almind  og  Tavlov.  Nok  saa 
ejendommeligt  for  Amtet  er  den  usædvanlig  rige  Repræsentation  for 
det  18.  Aarh.s  Kirkeinventar,  der  delvis  kan  henføres  til  G.  de  Lichten 
bergs  kirkelige  Interesser  (Engelholms  Sognekirke  Nørup  1733,  Bred- 
sten). Engom  er  helt  udstyret  med  Rokokoinventar. 

Mellem  Gravminderne  forekommer  interessante  romanske  Granit- 
arbejder, f.  Eks.  Egtvedstenen  med  dens  ejendommelige  Symbolik  (en 
Engel  hplder  Himmeriges  Nøgle  over  den  afdødes  Hoved).  Ogsaa  i  S. 
Vilstrup  og  Gaverslund  er  der  Figursten.  En  korsmærket  Sten  paa  Boller 
Hovedgaard  bærer  Navnet  Petrus  Gøtisun  Fot;  en  Sten  i  Daugaard  er 
lagt  over  Capellanen  Acerus,  og  latinsk  Indskrift  bærer  en  Sten  i  Viiff. 

Af  gullandsk  Kalksten  fra  Beg.  af  14.  Aarh.  er  Stenen  i  Tyrsted  over 
Peter  Kællær,  der  er  afbildet  som  Pilgrim. 

Adelssten  fra  Renæssancetiden  forekommer  i  Ødis  (1546,  Lindenov), 
Harte,  Tavlov,  Skibet  og  Nørup,  Tyregod  og  Hveisel,  Engom   (Ove 

Dtnaurk  IV.  1  12 


178  VEJLE    AMT 

Lunge  til  Tiirsbæk,  f  1540)  og  Ut,  hvor  der  foruden  en  meget  anselig 
Sten  over  Holger  Rosenkrantz  til  Boller  (t  1575)  er  bevaret  et  tilsva- 
rende Epitafiemaleri.  I  Jelling  Kirke  findes  en  nu  skriftløs  Stentavle 
med  vaabensmykket  Ramme  over  Jakob  Hardenberg  (c.  1600),  i  Raarup 
Kirke  et  stort  Sandstensmonument  over  Knud  Gyldenstjerne  til  Møgel- 
kær  {t  1627),  i  Nepsager  Monumenter  over  Historikerne  Brødrene 
Tycho  de  Hofman  og  Amtmand  Hans  de  Hofman  (I  1793). 


KØBSTÆDER 

VEJLE 
Liggende  paa  en  af  Vandløb  omslynget  0  i  Dalstrøget,  som  i  For- 
længelse af  Fjorden  skærer  sig  mod  Vest  ind  i  Landet,  har  Vejle  — 
Wethel,  Wæthlæ,  Weddele  —  med  fuld  Føje  laant  Navn  af  de  gamle 
Vadesteder,  bag  hvilke  Byen  er  spiret  frem,  og  fra  Middelalderen  bæ- 
rer den  i  sit  Signet  Billedet  af  en  Bro  over  Strømmen,  flankeret  af  2 
træbevoksede  Bakketoppe,  hentydende  til  de  svære,  skovklædte  Bakke- 
drag, som  mod  Syd  og  Nord  slutter  Dalstrøget  inde.  I  det  store,  søndre 
Vandløb,  Vejle-  eller  forhen  Gammelaa,  som  følgende  Retningen  Vest- 
Øst  strømmer  nd  i  Fjorden,  udmunder  fra  Nord  den  tvedelte  Grejs  Aa, 
spaltet  i  en  østlig  Gren,  Mølleaa,  samt  en  vestlig,  Blegaa,  saaledes  at 
der  indenfor  disse  3  Lob  i  de  grønne  Enge  dannedes  en  lav  Holm.  Af 
en  lille  Tværbæk  deltes  denne  atter  i  en  større  og  en  mindre  Del,  og 
paa  den  sydligste  af  disse  er  Vejle  By  i  en  fjern  Fortid  blevet  til,  groet 
frem. i  Ly  af  to  ved  den  store  Aa  liggende  Befæstninger,  Rosborg,  et 
Voldsted  i  Engene  sydvest  for  Byen,  og  det  nu  fuldstændig  forsvundne 


180  VEJLEAMT 

Borgvold,  øst  for  Udmundingen  af  Mølleaaen,  i  hvilken  Kronens  mid- 
delalderlige Møller  havde  Plads. 

1247  lod  Abel  Byen  gaa  op  i  Luer,  t>g  1256  afholdt  Ærkebiskop 
Jacob  Erlandsen  her  et  Kirkemøde,  som  til  Værn  for  Prælaterne  mod 
Overgreb  fra  Kongemagtens  Side  vedtog  den  bekendte  Vejle-Konsti- 
tution (Cum  ecclesia  Daciana).  Atter  1279  samledes  et  Kirkemøde  i 
Byen,  der  1327  fik  sine  Købstadprivilegier  stadfæstede,  og  i  Kraft  af 
sin  belejlige  Beliggenhed  gæstedes  den  ofte  af  Kongerne  og  valgtes  til 
Skueplads  for  Forsamlinger  af  forskellig  Art.  I  sig  selv  har  Staden  dog 
uden  Tvivl  været  ringe,  men  foruden  den  gamle  Bykirke,  helliget  St. 
Nicolaj,  i  hvis  Nordkapels  Gavl  der  er  anbragt  23  indmurede  Kranier, 
husede  den  dog  i  Middelalderen  et  Sortebrødrekloster,  indviet  til  Vor 
Frue,  som  laa  paa  nuværende  Raadhustorvs  Grund,  medens  Byens 
gamle  Axeltorv  havde  Plads  vest  for  St.  Nicolaj  Kirke.  En  1526  om- 
talt øde  Jord,  kaldet  Korsbrødregaarden,  turde  tyde  paa,  at  Johanit- 
terne  har  haft  Fodfæste  i  Byen;  ogsaa  det  efter  Reformationen  opret- 
tede Hospital,  hvortil  der  1558  henlagdes  adskilligt  Gods,  har  muligvis 
Rod  i  en  eller  anden  katolsk  Stiftelse,  ligesom  flere  hellige  Kilder  tæt 
om  Byen  —  St.  Nicolaj,  Sværtepøt  og  Helligkilden  i  Nørreskov  —  pe- 
ger tilbage  mod  Middelalderen. 

1523  gik  en  stor  Del  af  Vejle  op  i  Luer,  og  da  disse  1530  rasede 
paany  og  blandt  andet  lagde  Raadhuset  paa  Kirkegade  i  Ruiner,  over- 
lod Kong  Frederik  I  Aaret  efter  det  af  Munkene  forladte  Sortebrødre- 
kloster  til  Byen,  som  lod  en  Part  af  Bygningen  omdanne  til  Rqadstue. 
1595  ramtes  Staden  af  en  ny,  frygtelig  Brand,  som  føltes  dobbelt  tungl, 
da  Pesten  1584  havde  hjemsøgt  Borgerne  saa  stærkt  at  de  et  Par  Aar 
var  ude  af  Stand  til  at  svare  Byskat,  men  i  den  følgende  Tid  synes 
Staden,  som  ca.  1620  prises  for  sine  „gode  og  velformuende  Haand- 
værksfolk",  og  som  skal  have  huset  ca.  1300  Indbyggere,  at  have  haft 
ret  lykkelige  Kaar,  Handel  og  Søfart  blomstrede  op,  og  ved  Siden  af 
Avlsbrug  synes  Dyrkningen  af  Humle,  der  i  tætte  Haver  bredte  sig 
som  et  Hegn  om  Byen,  at  have  spillet  en  ikke  ringe  Rolle.  Med  de 
ulyksalige  Krige  i  det  17.  A århundrede  fulgte  Ulykkerne  imidlertid 
Slag  i  Slag.  Aaben  og  værgeløs  liggende  paa  Alfarvej  hjemsøgtes  Vejle 
frygteligt  af  Fjenderne.  1627 — 29  besattes  den  af  de  Kejserlige,  der 
huserede  voldsomt,  omdannede  baade  Raadhus  og  Kirke  til  befæstede 
Skanser  og  brændte,  nedbrød  og  ruinerede  henimod  200  Huse.  1644 
kom  Svenskerne  og  udplyndrede  Byen,  og  denne  maatte  udpint,  hær- 
get og  forarmet  tilmed  i  den  følgende  Tid  kæmpe  en  Kamp  for  .Livet 
med  en  ny  opdukkende  Rival,  Fæstningen  Frederiksodde  (Fredericia), 


182  VEJLEAMT 

som  1650  fik  sine  første  Købstadprivilegier;  thi  ikke  alene  maatte  de 
Vejle  Borgere  paa  mange  Maader  hjælpe  til  under  Bygningen  af  den 
nye  By,  men  1654  var  det  oven  i  Købet  under  alvorlig  Overvejelse 
helt  at  opofre  Vejle  ved  til  Fordel  for  Frederiksodde  at  berøve  den 
Retten  til  at  drive  Handel  til  Søs.  Borgere,  som  „udi  Hjærtens  Vedmo- 
dighed" anraabte  Konge  og  Rigsraad  om  Barmhjærtighed,  afværgede 
ganskevist  den  truende  Fare,  men  1657 — 60  oversvømmede  Fjenderne 
atter  Landet  og  for  voldsomt  frem  i  den  ulykkelige  By,  hvis  Indbyg- 
gertal 1672  var  dalet  til  712.  1739  hærgedes  Kvarteret  om  Kirkegade 
af  Ild,  men  forøvrigt  rettede  Byen  sig  lidt  efter  lidt  i  Aarenes  Løb, 
idet  den  1769  husede  950  Mennesker  fordelte  i  165  Gaarde  og  Huse, 
„alle  af  Bindingsværk,  de  fleste  af  een,  men  somme  af  2  eller  3  Eta- 
ger, mesten  alle  med  Quiste,  og  de  gamle  med  Gavle  ud  til  Gaden". 
De  efter  sidste  Brand  genrejste  Huse  pristes  for  deres  pyntelige  Ydre, 
og  blandt  Byens  ærværdigste  Gaarde  udpegedes  en  paa  Kirkegade,  i 
hvilken  Christian  II  efter  Traditionen  modtog  den  jyske  Adels  Op- 
sigelsesbrev.  1780  toges  et  nyopført  Raadhus  i  Brug,  efter  at  man 
havde  nedbrudt  Resterne  af  det  forhenværende  Dominikanerkloster, 
og  en  indgribende  Fornyelse  gik  Byen  i  Møde,  da  en  stor  Del  af  den 
—  saa  at  sige  hele  Nørregade  —  fortæredes  i  et  Kæmpebaal  1786.  An- 
selige, velbyggede  Gaarde,  vidnende  om  en  vis  Velstand,  rejste  sig 
langs  den  regulerede  Gade,  Gaarde,  som  —  efter  Samtidens  Dom  — 
havde  „Storhed,  Pynt  og  Arkitektur,  som  det  kunde  være  København". 

1824 — 27  lod  Byen  ved  Fjorden  indrette  sin  første  Havn,  der  i 
Aarenes  Løb  stadig  er  udvidet  og  moderniseret  siden,  samtidigt  jned 
at  Sejlløbet  gjordes  dybere  og  dybere.  1868  fik  Staden  Station  paa  den 
jyske  Stambane,  og  Stødet  var  dermed  givet  til  en  ny  Udvikling;  thi 
1894  aabnedes  Nordbanegaarden  for  Trafik  paa  Banerne  til  Give  og 
til  Vandel,  og  efterat  disse  i  den  nyeste  Tid  er  forlængede  henholdsvis 
over  Herning  og  Grindsted,  er  Vejle  bleven  et  Knudepunkt  af  en  vis 
Betydning,  samtidigt  med  at  et  anseligt,  i  Velstand  stærkt  voksende 
Opland  nøje  knyttedes  dertil.  Med  stor  Energi  har  Byen  forstaaet  at 
udnytte  de  rige  Muligheder,  som  her  aabnede  sig,  og  underbygget  so- 
lidt af  sin  store  Landhandel,  støttet  af  sin  moderne  Havn  og  en  om- 
fattende Industri,  har  den  svunget  sig  betydeligt  i  Vejret. 

1879  afløstes  det  ældre  Raadhus  af  et  nyt,  og  i  de  sidste  Menneske- 
aldre har  den  kraftige  Udvikling  omstøbt  Byen  i  moderne  Former; 
afsides  gemt  ved  Mølleaa,  i  Mølle-  og  Fiskergade  skjuler  sig  nu  de 
sidste  Rester  af  det  gammeldags,  idylliske  Vejle;  thi  kun  her  og  der 
i  Hovedgaderne  møder  man  Repræsentanter  for  de  værdige,  borger- 


184  VEJLE    AMT 

lige  Bygninger,  som  rejste  sig  paa  Tomterne  efter  det  18.  Aarhundre- 
des  store  Brande.  Karakteristiske  er  saaledes  de  to  Etager  høje,  glatte 
Bindingsværksgaarde,  Søndergade  20  og  /4,  af  hvilke  den  sidste  bærer 
Aarstal  1799;  Torvegade  22  har  paa  Facadens  Indskrifttavle  Aarstal 
1769,  Søndergade  16  er  Typen  paa  et  anseligt,  grundmuret  Hus  i  Ny- 
classicismens  Smag,  og  et  Par  Bindingsværksgaarde  paa  Nørregade 
viser  med  deres  pudsklædte  Facader  umiskendeligt  Slægtskab  med 
samtidige  Bygninger  i  Horsens.  —  Byens  gamle  Grundplan  paa  den 
aflange,  af  Vandløb  omsluttede  Holm  var  afgjort  formet  over  den  i 
Nord-Syd  gennemløbende  Landevej  fra  Nørreport  gennem  Nørre-, 
Torve-  og  Søndergade  til  Sønderport  ved  Broen,  som  førte  over  den 
brede  Aa.  Kun  Strækningen  mellem  Raadhus-  og  Kirketorv  —  Kirke- 
gade  —  var  ligeledes  bebygget  med  større  Gaarde;  thi  de  øvrige  Smaa- 
stræder  .var  mest  beboede  af  Smaaborgere  eller  tjente  som  Baggader 
for  Hovedstrøget.  Nu  har  Havn  og  Banegaard  til  den  ældre  Færdsels- 
aare  føjet  en  ny  i  Øst- Vest  ad  Havnegade,  Kirketorv  og  Kirkegade, 
forlængst  har  Byen  i  sin  moderne  Opblomstring  bredt  sig  vidt  ud 
over  de  gamle  Vandløb  til  alle  Sider,  strækkende  sine  Forposter  op 
paa  de  prægtige  Bakker  mod  Syd  og  mod  Nord,  og  nye  Kvarterer 
rejser  sig  tæt  ind  under  de  store  Skove. 

Hugo  Matthiessen. 


I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Amtmanden  over  Vejle  Amt,  Dommeren  (Straffesager)  og  Dom- 
meren (borgerlige  Sager)  i  Vejle  Købstad  m.  Nørvang-Tørrild  Her- 
rreder,  Hovedtingsted  Vejle,  Bitingsted  Give,  Politimesteren  i  samme 
Omraade,  Borgmesteren,  Provsten  f.  Nørvang  og  Tørrild  Herreders 
østre  Provsti,  tillige  Sognepræst  til  Nicolaj  K.,  den  res.  Kapellan,  Sogne- 
præsten til  Vor  Frelsers  K.,  den  res.  Kapellan,  Præsterne  ved  den  meto- 
distiske og  den  katolske  Menighed,  Amtslægen,  tillige  Kredslæge  f. 
Vejle  Lægekreds,  Amtsvejinspektøren,  S tatsin geniøren,  Havneinge- 
niøren, Branddirektøren  f.  Vejle  og  f.  Nørvang,  Tørrild  og  en  Del  af 
Jerlev  Herred,  Vicekonsuler  f.  Finland  og  Grækenland,  Nederlandene, 
Sverrig,  Konsularagent  f.  Tyskland,  Driftsbestyreren  f.  Banen  Vejle — 
Vandel — Grindsted,  Kgl.  oktr.  Søassurance-Komp.,  Handelsstandsfor- 
eningen, Haandv.  Foreningen,  Arbejderforeningen,  Vejle  Rekylkorps. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Flere  priv.  Skr.,  en  Han- 
delssk.,  Den  danske  Andelsbank,  et  Bibliotek,  et  Museum,  Børnehjem- 
mene Marienlund  og  S  vanholm,  en  Odd  Fellow  Loge,  Gyldendals  Vejle- 


VEJLE    AMT 


185 


afdeling,  et  Blindehjem,  Linnemanns  Jomfrukloster,  et  Asyl,  en  For- 
sergelsesanstalt,  en  Lysbadeanstalt,  en  komm.  Badeanstalt. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Flere  Bogtrykkerier,  De  dan- 
ske Bomuldsspinderier,  en  DampmL,  et  Dampvæveri,  flere  Jernstøberier 
og  Mejerier,  et  Skibsbyggeri,  flere  Ølbryggerier  samt  Fabb.  f.  Bolte  og 
Møttriker,  Cementvarer,  Handsker,  Lervarer,  Lister,  Malt,  Margarine, 
Maskiner,  Mineralvande,  Møbler,  Mørtel,  Saalelæder,  Soda,  Staver,  Suk- 
kervarer, Sæbe  og  Parfume,  Tekstil,  Tobak  og  Cigarer,  Træremskiver, 
Træsko,  Træuld,  Tuber,  Tæpper,  Vægte,  Æsker  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsstat,  Dampskibsfart  paa  Vejle  Fjord,  Statstlfst. 
og  Tlfst.  Paa  dens  Markjorder,  der  ligger  ø.,  v.  og  s.  f .  Byen,  findes  m.  0. 
ved  Vejle  Fjord  Nørreskov  m.  Skyttehuset,  m.  V.  en  Del  Eng  og  Mose, 
m.  S. V.  megen  Skov,  deriblandt  Sønderskov.  —  Gaard:  Petersholm  (Hg., 
en  gl.kgl.  Ladegaard,  der  1572  blev  skænket  til  Vejle  By,  men  1718  ud- 
lagt til  Ryttergods  og  1765  solgt  til  P.  Terkelsen,  der  gav  den  det  nye 
Navn;  Godset  var  ubetydeligt;  Gaarden  er  i  dette  Aarh.  blevet  en  Del 
udparcelleret). 

M.  J.  Darre. 


Areal  (1916):  1298  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 
Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 
med  1  Etage: 

-  2  Etager: 

-  3  eller  flere  Etager: 


VEJLE:  STATISTIK 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 


1424 

385 
640 
323 


I  alt  1348 


Antal  Lejligheder:  4770 


Befolkning: 

1801:  1310 
1855:  4164 
1880:     7145 


1901 :  14592 
1916:  19597 
1921:     21629 


Erhvervsfordeling  (1911): 

Haandværk  og  Fabrikdrift:      8234 
Handel :  3484 

Transport:  1420 

Immaterielle  Erhverv:  919 

Andre  Erhverv:  3204 

I  alt  17261 

Indkomstskattegdere  Hl  Staten  (1920—21): 

Antal:  8122 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.  28.127364 

heraf  betaltes  1  Skat:  -        956714 


Antal:  2330 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat: 

Folketingsvælger  (1920): 

Landstingsvælgere   (1920) : 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd: 
Kvinder: 


Kr.  56.419100 
268681 

11216 

7861 


4486 
5756 


10242 


Haandværk  og  Fabrikdrift  (1914): 

Antal  Bedrifter: 

med  0 — 5  Arbejdere  617 

-  6—20       —  66 

-  over  20    — 27 

lait  710 

heraf: 

med  mekanisk  Kraft:        141 
Samlet  Personel:  4544 

heraf: 

egentlige  Arbejdere:        3415 


186 


VEJLE    AMT 


De  vigtigste  Fag: 
Bagerier  m.  v.: 
Slagterier  m.  v.: 
Margarinefabrikker : 
Bomuldsspinderier : 
Trikotagetilvirkning : 
Skrædderforretninger : 
Skomagerforretninger : 
M  urerforretninger : 
Tømrerforretninger : 
Snedkerforretninger : 
Malerforretninger : 
Maskinfabrikker  og 
-værksteder: 


Bedrifler    Personel 


41 

34 

1 

3 

3 

84 

56 

17 

18 

41 

31 

11 


131 
143 
115 
538 
223 
197 
172 
173 
108 
160 
108 

414 


Udskænkningssteder  (1914) : 

med  stærke  Drikke: 
uden    —  — 

Vdsalgssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke: 

Handelsflaade    (1918): 


62 

8 


129 


Antal 

Reg.  Tons 

Dampskibe : 

9 

2557 

Motorskibe : 

5 

32 

Sejlskibe: 

37 

1333 

I  alt  51 

3922 

Antal 

Bestuvning 

Skibsfart  (1920): 

Reg.  Tons 

Indgaaede  Dampskibe 

• 
• 

fra  danske  Havne: 

134 

25104 

-   fremmede   - 

62 

22904 

I  alt  196 

48008 

heraf  fra: 

København : 

88 

19720 

Andre  danske  Byer: 

46 

5384 

Norge: 

5 

1663 

Sverige: 

2 

426 

Storbritannien :    . 

26 

12517 

Tyskland: 

20 

394 

Indgaaede  Sejlskibe: 

fra  danske  Havne: 

660 

13483 

-   fremmede  - 

129 

11412 

I  alt  789 

24895 

heraf  fra : 

København : 

63 

2590 

Andre  danske  Byer: 

597 

10893 

Norge: 

9 

386 

Sverige: 

54 

2733 

Storbritannien : 

15 

4124 

Tyskland: 

43 

1099 

Toldindtægt  (1920—21): 


Kr.  430370 


Statsbanestationen  (1919—20): 

Antal  Rejsende:  293807 

Indtægt  af  Billetsalg:  Kr.    863376 

—        -Godsbefordring-         1.176723 

Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o.  1.:  4.124176 

Ankomne    —     •  -  3.356132 

Postanvisninger  og  Postopkræyninger: 
Udbetalte:  Kr.  15.179424 

Indbetalte:  -    11.471726 

Telegrafkontoret  (1919—20): 
Ankomne  Telegrammer:  29376 

Banker  (1919—20): 

Antal:  1 
Aktiekapital:    Kr.    4.000000 
Reservefond:       -      2.394617 
Indlaan:  -    37.454387 

Balance:  -    47.448489 


Eksamensskoler  (1916): 

Antal :                           5 

Elever:                       716 

• 

- 

Kommunens  Indtægt  (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:  Kr. 

328988 

-  Ejendomsskatter: 

-  personlige  Skatter: 

54902 
1.907472 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:                     Kr. 

283535 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag: 

-  Fattigvæsen: 

-  Alderdomsunderstøttelse :  - 

201077 
140751 
156703 

-  Forrentning  af  Gæld : 

-  Afdrag  af  Gæld: 

219583 
151957 

Kommunens  Formue   (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  5.616500 

Andre  Aktiver :  -     1.975808 

I  alt  Kr.  7.592308 

Kommunens  Gæld  (1918—19):     5.083455 

Skatteprocenten  (1920—21):      6,3 

Ligningsprocenten  (1920—21):  8,2 

Svend  Rode, 


Hammer:  Ed  Markedsdag  i  Fredericia,  Morgen. 


FREDERICIA 
Allerede  Christian  IV  havde  tumlet  med  Planer  om  Anlæggelsen  af 
en  By  og  Hovedi'æsttiing  for  Nørrejylland  vest  for  Lillebælt,  Tanker 
der  dog  først  fik  fast  Form,  da  Frederik  III  1650  udstedte  de  første 
Privilegier  for  »en  ny  Købstad  og  Fæstning",  han  agtede  at  bygge  ved 
Bersodde.  Paa  dette  vilde,  ubeboede  Næs,  der,  opfyldt  af  Sumpe  og 
Skove,  strakte  sig  fra  Spidsen  af  Elbo  Herred  ud  i  Lillebælt,  fremskyn- 
dedes Byanlæget  med  stor  Energi.  Tre  omliggende  Landsbyer,  Ullerup, 
Hannerup  og  Hyby,  nedlagdes,  og  Beboerne  flyttedes  ind  bag  Voldene, 
der  i  et  bredt  Bælte  fra  Kyst  til  Kyst  byggedes  over  Odden,  et  storartet 
fortifikatorisk  Værk  med  8  Fronter,  9  Bastioner,  der  med  den  foran- 
liggende Grav  den  Dag  i  Dag  i  alt  væsentligt  er  i  Behold  i  sin  oprindelige, 
faste  Form.  Privilegierne  lokkede  Kolonister  til  Byen,  flere  Adelsgaarde 
rejste  sig  i  dennes  højtliggende,  østlige  Del,  og  store  Tanker  knyttede 
sig  fra  første  Færd  til  denne  „Jyllands  By",  hvis  Grundplan  til  de  mind- 
ste Enkeltheder  udformedes  med  Lineal  og  Passer  paa  Papiret,  længe 
fer  Rydningen  af  Oddens  Vildnis  og  Opfyldningen  af  Sumpene  fuld* 
førtes.  Et  System  af  Kanaler  blev  udstukket  i  Terrænet,  omsluttende 


188  VEJLEAMT 

firsidede  Pladser,  paa  hvilke  Slot,  Regeringsbygninger,  Børs,  Magasiner 
og  deslige  skulde  bygges,  ja  Tankerne  fløj  videre  endnu,  idet  det  ind- 
gik som  et  Led  i  disse  Planer  paa  Fynssiden  ved  Stribsodde  at  grund- 
lægge en  tilsvarende  Fæstning,  Sofieodde,  opkaldt  efter  Dronning  Sofie 
Amalie,  medens  den  jydske  Fæstningsby  efter  sin  kongelige  Grundlæg- 
ger 1652  fik  Navnet  Frederiksodde.  Et  Net  af  lige,  brede  Gader,  førende 
i  Øst — Vest,  Nord — Syd,  skærende  hinanden  i  rette  Vinkler  udlagdes,  de 
samme  som  —  med  faa  Forandringer  —  endnu  bestemmer  Fæstnings- 
stadens  klare,  stive  Plan,  og  som  først  i  vore  Dage  helt  er  bleven  op- 
fyldt af  Bebyggelsen.  Kun  halvt  færdige  sattes  Fæstningsværkerne  paa 
en  haard  Prøve  under  Krigen  1657,  da  den  af  Rigsmarsk  Anders  Bille 
kommanderede  danske  Hær  i  2  Maaneder  forsvarede  Byen  mod  den 
svenske  Belejringshær.  Først  24.  Oktober  skred  denne  under  Carl  Gu- 
staf Wrangel  til  Storm,  og  efter  et  frygteligt  Blodbad  bukkede  Forsva- 
rerne under,  Anders  Bille  saaredes  dødeligt,  og  Byen  faldt  i  Fjendernes 
Haand.  Svenskerne  fastholdt  Fæstningen  lige  til  Maj  1659,  da  Wran- 
gel rømmede  Byen  og  Kastellet  toges  med  Storm  af  Brandenborgere  og 
Polakker. 

Fuldstændig  ruineret,  plyndret  og  lagt  i  Aske  gik  den  unge  By  ud 
af  Krigsaarenes  frygtelige  Prøve,  men  dens  Grundlægger  opgav  ikke 
Haabet  om  at  kunne  skaffe  den  en  rig,  blomstrende  Fremtid.  Voldene 
sattes  atter  i  Stand,  udbedredes  og  forstærkedes,  nye  Privilegier  fulgte 
Slag  i  Slag,  rigere  og  mere  lokkende  end  nogen  anden  By  i  Landet  kun- 
de opvise,  og  i  forbavsende  kort  Tid  rejste  den  knækkede  By  sig  paany 
og  voksede  stærkt  i  de  følgende  Aar,  overvældet  af  kongelig  Naade.  1672 
talte  den  1591  Indbyggere,  og  1682  stadfæstedes  og  udvidedes  de  tid- 
ligere givne  Privilegier,  i  Kraft  af  hvilke  Fredericia,  et  Navn  som  1664 
afløste  det  ældre,  fik  Rettighed  som  Stabelstad,  Toldbegunstigelser,  fri 
Religionsøvelse  for  Katholiker,  Reformerte  og  Jøder  og  Asylret  for  Fal- 
lenter og  udenrigske  Manddrabere.  Hver,  som  ønskede  at  bygge,  fik  gra- 
tis udvist  Grund,  samt  Jordlod  i  den  store  Bymark,  og  paa  alle  Maader 
arbejdede  man  paa  at  forøge  Tilstrømningen  til  Staden,  i  hvis  Signet  en 
Løve  med  Sværd  og  Palmegren  fik  Plads,  og  i  Spidsen  for  hvis  Magi- 
strat en  Præsident  repræsenterede  Byen,  der  saaledes  i  Rang  regnedes 
blandt  de  fornemste  i  Riget.  Indholdet  svarede  dog  kun  daarligt  til  den 
prunkende  Skal;  thi  af  de  Rettigheder,  Byen  fik,  var  mange  illusoriske, 
saa  længe  den  maatte  savne  en  Havn.  Frederik  HFs  Havneprojekt  blev 
nemlig  aldrig  udført,  et  Forsøg  paa  at  løse  Sagen  under  Frederik  IV 
førte  intet  til,  og  kunstigt  skabt  i  Kraft  af  et  Kongebud,  lagt  uden  Op- 
land paa  en  Odde,  maatte  Byen  kæmpe  haardt  for  at  holde  sig  paa 


%rrrIRWEStaÅ 


9 
9 


jU 


/•*   . 


$.. 

r: 


Grundtegning  over  Fredericia  1760. 


Fode.  Uden  det  solide  Rygstød  i  Byjorderne  vilde  Staden  forlængst  være 
brudt  sammen,  Avlsbruget  blev  det  vigtigste  Erhverv,  og  paa  mange 
Maader  mærkede  det  Byen,  der  sagdes  at  ligne  en  „velfortificeret  Lands- 
by". Den  var  delt  i  2  Sogne,  St.  Trinitatis,  hvis  1655  grundlagte  Kirke 
1689  ombyggedes  i  sin  nuværende  Skikkelse,  og  St  Michaelis,  hvis  Kir- 
ke indviedes  1668  og  siden  ombyggedes  flere  Gange,  men  desuden  havde 
Jøderne  egen  Kirkegaard  og  Synagoge  og  Katholikerne  et  Kapel,  der 
1767  afløstes  af  den  nuværende  Kirke.  1719  og  de  følgende  Aar  ankom 
fra  Brandenborg  en  Del  fra  Frankrig  fordrevne  Reformerte,  som  fik 
Jord  udlagt  og  særlige  Privilegier,  1736  opførte  denne  Menighed  en 
Kirke,  og  flittigt,  nøjsomt  og  hæderligt  blev  dette  franske  Element  af 
stor  Betydning  for  Byen,  hvis  rige  Jorder  under  de  Reformertes  kyndige 
Behandling  sattes  i  ypperlig  Stand.  Ved  Siden  af  Hvededyrkning  og 
Kartoffelavl  blev  især  Tobaksavlen  af  Vigtighed,  idet  der  1720 — 62  ind- 
droges ikke  mindre  end  ca.  250  Tdr.  Sædeland  under  Dyrkningen  og 
Høsten  aarlig  beløb  sig  til  3—400,000  Pund  Tobak.  Plantagerne  fandtes 
ogsaa  bag  Voldene;  thi  paa  det  store,  aabne  Terræn  indenfor  disse  laa 
langs  de  lige,  brede  Gader  Avisgaarde  og  Huse  mellem  Haver  og  Mar- 


190  VEJLE    AMT 

ker  i  denne  mærkelige  By,  hvis  Befolkning,  der  1769  talte  2528,  var 
sammensat  af  Bestanddele  af  de  forskelligste  Nationaliteter. 

1848  rømmedes  Fæstningen  og  besattes  af  Oprørshæren,  men  1849 
tog  den  gamle  Soldaterby  en  glimrende  Oprejsning  og  godtgjorde  til- 
fulde, at  Voldene  ikke  var  bygget  forgæves.  I  Maj  indesluttede  Insur- 
genthæren  under  General  Bonin  Fredericia,  hvis  Kommandant,  Oberst 
Lunding  med  stor  Kraft  ledede  Forsvaret  af  Byen,  bag  hvis  Volde  Ge- 
neral Biilow  i  al  Hemmelighed  sammendrog  19,000  Mand,  hvormed  han 
Natten  til  6.  Juli  vovede  et  Udfald.  Efter  en  voldsom  Kamp,  der  kostede 
den  danske  Hær  Tabet  af  500  Mand,  deriblandt  den  tapre  General  Rye, 
toges  Fjendens  Skanser  med  Storm,  med  sprængt  Front  og  et  mægtigt 
Tab  af  Materiel  og  Fanger  maatte  Oprørerne  vige  og  trække  sig  ud  af 
Jylland.  Denne  Vaabendaad  kastede  Glans  over  Byen,  hvor  Bissens 
prægtige  Monumenter,  „Landsoldaten"  og  „Kæmpegraven",  samt  Bii- 
lows,  Ryes  og  Lundings  Mindesmærker,  forherliger  den  danske  Hærs 
Bedrift,  og  for  Byen  selv  blev  6.  Juli,  som  Orla  Lehmann  sagde,  „gen- 
nem Nød  og  Ødelæggelse  en  Genfødelsens  og  Oprejsningens  Dag".  Efter 
et  Bombardement  i  Marts  1864  blev  Fæstningen,  om  hvis  Kampkraft 
Regeringen  tvivlede,  efter  Ordre  rømmet,  hvorpaa  Østrigerne  besatte  den, 
og  Byens  Rolle  som  Fæstning  var  dermed  i  Virkeligheden  udspillet. 

Da  den  jydske  Stambane  anlagdes  og  Banegaarden  1868  byggedes, 
blev  Fredericia  som  Overfartsby  Centralpunktet  for  Landets  Trafik,  en 
Række  store  Fabriker  blomstrede  op,  den  lille,  1808  anlagte  Havn  ud* 
videdes  1879,  og  ved  Sløjfningen  af  en  Del  af  Søndervold  paabegyndtes 
der  1911  ved  Skanseodden  Anlæget  af  store  Moler  og  Havnepladser,  hvor 
flere  anselige  industrielle  Virksomheder  rejste  sig.  Under  denne  hastige 
Vækst  forandredes  Bybilledet  hurtigt,  de  gamle,  lave,  lange  Avisgaarde 
forsvandt,  —  kun  i  den  nordøstlige  Del  af  Byen  findes  der  endnu  karak- 
teristiske Gaarde  af  denne  Art,  især  Hjørnet  af  Kongens-  og  Prinsens- 
gade, som  skriver  sig  fra  Stadens  første  Tid,  —  og  Byggeriet  erobrede 
Marker  og  Enge  indenfor  Voldene,  medens  Forstæder  voksede  op  vest 
for  Byen  hinsides  den  gamle  Prinsens  Port.  Under  denne  Udvikling 
syntes  det,  som  om  selve  Voldene  stod  i  Fare,  Købestævnets  anselige 
Bygning  fandt  saaledes  Plads  paa  Prins  Christians  Bastion,  men  1917 
lykkedes  det  ved  Overenskomst  med  Kommunen,  som  var  bleven  Ejer 
af  Voldterrænet,  at  fredlyse  Størstedelen  af  dette  som  nationalt  Mindes- 
mærke, saaledes  at  disse  pragtfulde  Jordværker,  imponerende  Vidnes- 
byrd om  et  mægtigt,  klart  udtænkt  og  i  sine  enkelte  Led  saa  harmonisk 
og  smukt  udformet  Stykke  Befæstningskunst  efter  det  1 7.  Aarhundredes 
Principper,  nu  er  sikret  mod  yderligere  Indgreb.  Med  sin  murede  Port, 


der,  sammen  med  „Landsoldaten"  og  den  gamle  Hovedvagt,  skaber  et 
af  de  skønneste  Billeder  i  Byen,  med  sine  grønne  Volde,  knejsende  Ba- 
stioner, Grave,  Raveliner  og  dækkede  Veje,  som  en  yppig  Vegetation 
forlener  med  en  sjælden  Ynde,  danner  de  historiske  Værker  nu  et  præg- 
tigt Bælte  mellem  den  gamle  By  og  de  Forstæder,  som  efterhaanden  gror 
tæt  op  hinsides  Fæstningens  gamle  Ildlinje.  Hago  natthieiun. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.m. 

Dommeren  i  Fredericia  Købstad  m.  Elbo,  Brask  og  Holmans  Herre- 
der, Tingsted  Fredericia,  Politimesteren  i  samme  Omraade,  Borgmeste- 
ren, Sognepræsten  til  Trinitatis  K.,  den  res.  Kapellan,  tillige  Sognepræst 
til  Vejlby,  Sognepræsten  til  Set.  Michaelis  K.  og  til  Erresø,  den  res.  Ka- 


192 


VEJLE    AMT 


pellan,  Præsten  f.de  Døvstummes  Menighed,  Præsterne  ved  den  refor- 
merte og  den  katolske  Menighed,  Kommandanten,  10  og  12.  Batl.,  Kreds- 
lægen i  Fredericia  Lægekreds,  Branddirektørerne  f.  Fredericia,  Elbo, 
Holmans  og  en  Del  af  Brusk  Herred,  Konsul  f.  Tyskland,  Vicekonsuler 
f .England,  Finland,  Norge,  Sverrig,  Konsularagent  f.  Frankrig,  4.  Trafik-, 
7.  Bane-  og  2.  Maskinsektion,  Kgl.  oktr.  Søassurance-Komp.,  Danske 
Lloyd,  Handelsstandsforeningen,  Haandv.  Foreningen. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Flere  priv.  Skr.,  Skr.f.den 
reformerte  og  f.  den  katolske  Menighed,  et  Miss.-hus,  en  Handelssk.,  Fre- 
dericia Privatbank,  et  Soldaterhjem,  en  Fors.-Bygn.,  et  Asyl,  flere  Syge- 
huse, Set.  Josephs  Hospital,  den  Bruunske  Stiftelse,  den  Geelmuyden- 
Jaunsenske  Stiftelse,  Fredericia  Kommunes  Friboliger,  et  Hospital,  en 
Fattiggd.,  en  romersk  Badeanstalt. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.m.  Et  Baadebyggeri,  flere  Bog- 
trykkerier, et  Bomuldsvæveri,  et  Bryggeri,  De  danske  Bio  dm  Ir.,  De 
danske  Oliemlr.  og  Sæbefabb.,  et  Farveri,  Fiskeeksport,  et  Garveri,  et 
Jernstøberi,  flere  kern.  Fabb.,  Kulimport,  flere  Mejerier  og  Mir.,  et  Salt- 
raffinaderi, flere  Savværker,  et  Talgsmelteri,  et  Tglv.  samt  Fabb.  f .  Bam- 
busmøbler, Bambussenge,  Børstetræ,  Børstevarer,  Cigarer,  Klædesko, 
Margarine,  Maskiner,  Møbler,  Polstermøbler,  Skotøj,  Soda,  Sprit  og  Gær, 
Stole,  Sølvvarer,  Tobak,  Trævarer,  Tæpper  m.m. 

Byen  har  Dampskibsstat.,  Statstlfst.  og  Tlfst.  Paa  Markjorderne,  der 
m.  0.  begrænses  af  Lillebelt,  findes  Søndermarks-  og  Nørremarksskolen, 
Forlystelsesstedet  Rosenlund,  m.  S.Hannerup*  (Tglv.,  Forlystelsessted, 
Pavillon),  m. N.Ryes  Høj,  m.V. Holdan  Kro.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose 
m.  S.  V.  M .  j.  Darre. 


Areal  (1916):  1968  ha. 


FREDERICIA:  STATISTIK 

Formueskattegdere  til  Staten  (1920—21): 


Fatte  Biendomme  (1911):  1301 
heraf  Beboelseshuse : 

med  1  Etage:  527 

-  2  Etager:  447 

-  3  eller  flere  Etager:  170 


Antal  Lejligheder:  3385 


I  alt  1144 


Befolkning: 
1801 :  3474 
1855:  5579 
1880:  8275 


1901 
1916 
1921 


12714 
15206 
17250 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  5716 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.  18.370006 

heraf  betaltes  i  Skat:  -         411253 


Antal:  1517 

disses  samlede  Formue:      Kr.  26.582600 

heraf  betaltes  i  Skat:  -  80587 

Folketing  svælg  er  e    (1920):        8711 
Landstingsvalgere   (1920):  '     5957 

Kommunale  Vælgere  (1921):  • 

Mænd:  3188 

Kvinder:   .  3309 

6497 


Haandværk  og  Fabrikdrift  (1914): 

Antal  Bedrifter: 

med  0—5  Arbejdere         397 
.    6—20       —  38 

-    over  20    — 12 

lait    447 


40  MindaMtl  (ftintting) 

4t  Vortduark 

«  QénjQ*ns<nuJM  S#firtoe 

iSHtattr 
«  £*i*apotmAtt 
?  *?  Monumtnr  tXamiieMt/enJ 

4f9emt  Xtbtstotvna 

Bytning 
51)  Stadtingtpiw-  og 

Xamntr+onfor 


194 


VEJLE    AMT 


heraf: 

med  mekanisk  Kraft 

391 

Samlet  Personel: 

444 

heraf: 

egentlige  Arbejdere: 

2611 

Udskænkningssteder   (1914): 

med  stærke  Drikke: 

52 

uden     —          — 

5 

Udsalgssteder   (1914): 

med  stærke  Drikke: 


80 


Handelsflaade  (1918): 

Dampskibe: 
Motorskibe: 
Sejlskibe: 


Antal  Reg.  Tons 

7  1291 

9  149 

24  846 


1  alt  40 

2286 

Skibsfart  (1920): 

Jndgaaede  Dampskibe 
fra  danske  Havne : 

Antal 

• 

101 

Bestu  Yning 
Reg.  Tons 

4443 

-   fremmede  - 

77 

68396 

I  alt  178 

72839 

heraf  fra : 

• 

København : 

84 

4074 

Andre  danske  Byer: 

Norge: 

Sverige: 

Storbritannien: 

17 
1 
3 

15 

369 

394 

643 

13189 

Tyskland : 

30 

1680 

Indgaaede  Sejlskibe 
fra  danske  Havne: 

322 

4306 

-    fremmede  - 

231 

9483 

I  alt  553 

• 

heraf  fra : 

København:  16 

Andre  danske  Byer:  306 

Norge:  3 

Sverige:  50 

Storbritannien :  1 9 

Tyskland:  154 

Toldindtægt  (1920—21): 


13789 

.580 
3726 

148 
2178 
4816 
1483 

Kr.  233092 


Statsbanestationen  (1919—20): 

Antal  Rejsende:  345256 

Indtægt  af  Billetsalg:  Kr.  829059 

—  ■      -  Godsbefordring         -   622523 

Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o.  1.:  1.782820 

Ankomne    —        -  1.905228 

Postanvisninger  og  Postopkrævninger: 
Udbetalte:  Kr.  5.856093 

Indbetalte:  -    6.403335 

Telegrafkontoret  (1919—20): 
Ankomne  Telegrammer:  24518 

Banker  (1919—20): 

Antal:  1 
Aktiekapital:     Kr.       600000 
Reservefond:       -         300000 
Indlaan:  -    10.016763 

Balance:  -    11.961516 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal:  3 

Elever:  475 

Kommunens  Indtægt  (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr.  463046 

-  Ejendomsskatter:  -      49628 

-  personlige  Skatter:  -    972151 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.  151124 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -      70617 

-  Fattigvæsen:  -      68925 

-  Alderdomsunderstøttelse  -      97979 

-  Forrentning  af  Gæld  - .  150701 

-  Afdrag  af  Gæld  -    121398 

Kommunens  Formue   (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  4.191662 

Andre  Aktiver :  -    1.189507 

I  alt  Kr.  5.381169 

Kommunens  Gæld  (1918—19) :  Kr.  3.079600 

Skatteprocenten  (1920—21):       6,8 

Ligningsprocenten  (1920—21):  9,0 

Svend  Rode. 


Kolding  By  og  Slot  i  Frederik  H's  Tid  (efter  samtidigt  Stik). 


KOLDING 
I  en  af  Bakker  bræmmet  Engdal  ligger  Kolding  ved  en  gammel  Over- 
gang over  Aaen  nær  dennes  Udlob  i  Fjorden;  thi  vigtige  Hærstræder, 
som  stævnede  sammen  her  ved  Broen,  har  uden  Tvivl  lagt  Spiren  til 
det  Bysamfund,  som  under  Navnet  Kaldyng  omtales  i  Kong  Valdemars 
Jordebog  og  1247  gik  op  i  Luer  under  Kampene  mellem  Erik  og  Abel. 
Denne  sidste  lagde  1248  Grunden  til  Koldinghas,  der  1268  af  Erik  Glip- 
ping  ombyggedes  „som  en  Port  og  Nogle  for  Riget",  og  knejsende  paa 
en  lille  Bakke  midt  i  Dalen,  begrænset  mod  Nord  af  Slotssøen,  mod  Syd 
af  Byen,  har  den  faste  Borg  ikke  alene  værnet  den  lille,  gunstigt  liggen- 
de Købstad,  men  tillige  bidraget  sit  til  at  bringe  den  i  Blomst.  Midt  i 
Byen  nær  Torvet  fandt  den  til  S(.  Nicolaj  indviede  Sognekirke  Plads,  og 
wtligst  i  Staden  opstod  1288  et  Graabrødrekloster,  hvis  Bygninger,  for- 
ladt af  Munkene  1529,  i  den  næstfølgende  Tid  fuldstændig  forsvandt, 
medens  en  Del  af  Tomten  inddroges  som  Slotshave.  I  det  tætbebyggede 
Ternen  er  nu  Navnet  Klostergade  det  eneste  Minde,  og  ved  Gravninger 
her  har  man  i  vore  Dage  fremdraget  en  Række  Skeletter,  gravlagte  i 
n&rkelige,  primitive  Kister  af  Egefjæle.  Den  i  den  vestlige  Udkant  an- 


196  VEJLE    AM  T% 

lagte  St.  Jørgensgaard,  som  husede  Byens  Spedalske,  inddroges  efter 
1545  under  Kronen,  et  Tab  for  Staden,  Christian  III  dog  1558  atter  er- 
stattede ved  at  indstifte  et  Hospital,  hvortil  St.  Jørgens  Navn  gik  i  Arv, 
og  hvis  svære,  grundmurede  Bygninger  er  i  Behold  den  Dag  i  Dag  vest 
for  Slotssøen.  Byens  middelalderlige  Signet  er  ret  stateligt,  visende  et 
Lindetræ  og  en  Ørn  paa  en  Bakke,  et  St.  Knudsgilde  med  egen  Gildegaard 
i  Laasbygade,  samt  et  Kalente  for  Præster,  fandtes  i  dét  gamle  Kolding, 
Gang  paa  Gang  var  Byen  Skueplads  for  Møder  og  Forsamlinger,  be- 
kvemt for  disse  som  den  laa  paa  Grænsen  ved  Hertugdømmet,  og  i  Op- 
løsningstiderne  i  første  Halvdel  af  14.  Aarh.  var  den  vigtige  Borg  et  Par 
Gange  Brændpunktet  i  Kampen. 

En  god,  lykkelig  Tid  oprandt  efter  Reformationen,  da  Christian  III 
ombyggede  det  middelalderlige  Slot  i  Aarene  efter  1544,  og  efter  at  den- 
ne Konge  havde  lukket  sine  Øjne  paa  Koldinghus,  tjente  dette  1559 — 71 
som  Enkesæde  for  Dronning  Dorothea,  som  med  Myndighed  og  Kraft 
tog  sig  af  By  og  Egn.  Udnyttelsen  af  den  i  Kong  Hans'  Tid  ved  Harte 
opdagede  Saltkilde  søgte  hun  atter  at  faa  i  Gang,  1566  lod  hun  bygge  et 
nyt  Hus  til  Latinskolen,  og  paa  mange  Maader  gjorde  hun  sig  fortjent 
af  Byen,  hvis  gode  Dage  varede  ved,  da  Frederik  II  efter  Moderens  Død 
ofte  med  Forkærlighed  dvælede  paa  Slottet.  Nye  Byggearbejder  sattes  i 
Værk,  og  disse  fortsattes  i  udvidet  Maalestok  under  Christian  IV,  hvem 
Slotskirken  og  Kæmpetaarnet  skyldes.  I  Glansen  af  det  rige  Hofliv  tri- 
vedes den  lille,  driftige  By  godt,  fra  ældre  Tid  fandtes  flere  Adelsgaarde 
i  Byen,  dygtige  Haandværkere  fandt  Vej  dertil  i  Anledning  af  Byggeriet 
paa  Slottet,  og  viden  om  gik  de  Kolding  Knivsmedes  Ry.  Aaen  dannede 
Skel  mellem  Kongerige  og  Hertugdømme,  over  Sønderbro  gik  den  tætte 
Strøm  af  udførte  Øksne  og  Heste,  og  Tolden  af  disse  var  i  det  17.Aar- 
hundrede  Kronen  saa  god  en  Indtægt,  at  den  efter  en  samtidig  Forfat- 
ters Ord  aarlig  var  „som  et  Sølvbjerg"  at  regne.  Paa  Adelstrøgene  — 
ad  Laasbygade,  Torvet,  Østergade,  Helligkorsgade,  Rendebanen  og  Søn- 
dergade —  sluttede  Bindingsværksgaardene  tæt  op,  prydede  med  Bislag 
og  spidse  Gavle  mod  Gaden,  Bygninger  som  endnu  i  Mands  Minde  for- 
trinsvis satte  Præg  paa  Byen,  men  i  hvis  talrige  Flok  den  hastige  Ud- 
vikling i  vore  Dage  voldsomt  ryddede  bort  for  Fode,  saa  der  —  jævn- 
sides en  Del  pudsklædte,  mere  og  mindre  ombyggede  Gaarde  —  nu  kun 
er  et  Par  statelige  Repræsentanter  tilbage  fra  den  store  Byggeperiode 
efter  den  Ildebrand,  som  1583  hjemsøgte  Staden.  Disse  Huse  hører  hvert 
paa  sin  Vis  til  de  bedste  i  Landet,  begge  vender  de  en  knejsende  Gavl 
mod  Gaden,  men  som  Renaissancehuse  fra  omtrent  samme  Tid  viser 
de  to  forskellige  Typer,  idet  Torvet  Nr.  2,  opført  i  Aaret  1595,  med  sin 


Prospekt  af  Kolding  1755. 

stolte  Rejsning  og  sit  overdaadigt  udskaarne  Tømmer  betegner  et  Høj- 
depunkt i  rig  og  festlig  Renaissancepragt,  medens  Helligkorsgade  Nr.  18 
med  sit  svære  Tømmer  og  sine  enkle  affacede  Knægte  —  liggende  Side 
om  Side  med  et  1632  opført  Nabohus,  hvis  Facade  dog  er  fornyet  (Nr. 
20)  —  giver  et  godt  Indtryk  af,  hvor  støt  og  malerisk  sligt  et  gammelt 
Borgerhus  forstod  at  lægge  sig  tilrette  i  Gaden. 

Under  den  lange  Fredsperiode  havde  Slottet  bragt  Byen  Velstand, 
i  det  17.Aarhundrede  kom  de  til  at  dele  Ulykkerne,  idet  Koldinghus  na- 
turligvis Gang  paa  Gang  drog  Byen  med  ind  i  den  Storm,  som  rasede 
om  det.  1628  blev  det  under  Kejserkrigen  plyndret  af  oprørske  Leje- 
tropper  og  dernæst  besat  af  Wallensteins  Hær,  1644  tog  Svenskerne 
Slottet  med  Storm,  og  da  de  under  den  følgende  Krig  1658  atter  sad  inde 
med  det,  blev  det  voldsomt  fravristet  dem  af  Branden  borgerne  og  Po- 
lakkerne. Stærkt  ramponerede  gik  baade  Borg  og  By  ud  af  Krigene,  og 
.  Staden,  som,  udpint,  hærget  og  henvist  til  et  ødelagt  Opland,  i  den  føl- 
gende Tid  mistede  dét  Rygstød,  Hofholdningen  paa  Slottet  forhen  havde 
givet,  sank  dybere  og  dybere,  især  da  Fredericia  samtidig  blomstrede 
op  som  en  ny,  ubuden  Konkurrent.  1672  var  Indbyggertallet  1094,  men 
Nedgangen  fortsattes  i  Begyndelsen  af  det  18.  Aarhundrede  under  den 
store  nordiske  Krig.  Slottet,  som  stod  og  forfaldt,  blev  nødtørftigt  istand- 
sat under  Frederik  IV,  der,  medens  Pesten  1711  huserede  i  København, 
holdt  til  paa  Koldinghus,  og  1807  fik  det  atter  kongeligt  Besøg,  da  Chri- 
stian VII  paa  Flugten  fra  det  af  Englænderne  truede  København  dvæ- 


198  VEJLEAMT 

lede  her  en  kort  Tid.  Aarel  efter,  da  det  spanske  Hjælpekontingent  un- 
der Prinsen  af  Pontecorvos  Kommando  laa  i  Kvarter  paa  Slottet,  ud- 
brød der  ved  de  fremmede  Soldaters  letsindige  Indfyring  Ild  i  Kakkel- 
ovnsrørene, gennem  hvilke  Flammerne  forplantede  sig  med  uhyggelig 
Hast  over  hele  Bygningen  og  i  Løbet  af  30.  Marts  forvandlede  den  an- 
selige Kongeborg  til  en  søndersprængt  Ruin.  Plyndret  af  Godtfolk,  som 
brugte  Murene  som  Stenbrud,  henlaa  Slotspladsen  til  1831,  da  den  ende- 
lig afspærredes,  1879  paabegyndtes  Istandsættelsesarbejderne  paa  den 
truede  Ruin,  og  siden  1889  er  Komplekset,  i  hvis  to,  delvis  genopførte 
Fløje  „Museet  paa  Koldinghus"  er  indrettet,  lagt  ind  under  Tilsyn  af 
Nationalmuseets  2.  Afdeling. 

Ved  Foden  af  Slotsruinen,  den  „graaskæggede,  vejrbidte  Grænsevagt 
i  sin  sønderrevne  Kavaj",  laa  den  gammeldags  By  med  Aaen  som  Told- 
grænse tæt  foran  sig,  lille  og  stillestaaende,  1769  husende  1406,  1801 
1673  Indbyggere.  1849,  da  Kampen  i  April  under  den  danske. Hærs  For- 
søg paa  at  fravriste  Insurgenterne  Byen  rasede  i  dens  Gader,  led  den 
haard  Overlast,  men  det  ulykkelige  Aar  1864,  som  fravristede  Danmark 
Sønderjylland,  lagde  Grunden  for  Koldings  Opblomstring  i  moderne 
Tid,  idet  de  8  nordligste  Sogne  af  Tyrstrup  Herred  bevaredes  for  Riget. 
Et  frugtbart  og  rigt  Opland  tilførtes  derved  Kolding,  der  1866  fik  Jern- 
bane og  siden  da  energisk  har  arbejdet  sig  op,  støttet  af  de  Sidebaner, 
det  efterhaanden  er  lykkedes  Byen  at  knytte  til  sig  (Egtved-Banen  1898, 
Sydbanerne  1911,  Troldhede-Banen  1917).  Havnens  Modernisering  og 
Fjordens  Uddybning  har  ligeledes  været  af  Betydning  for  den  kraftigt 
voksende  Forretningsby,  der  nu  —  klattrende  op  ad  Bakkerne  mod  Syd 
og  Nord  —  tæt  bebygget  fylder  Aadalen  i  hele  dens  Bredde  og  fuld- 
stændigt omslutter  Slotssøen  og  Bakken,  hvor  den  mørke  Ruin  malerisk 
behersker  Bybilledet  med  sin  magtfulde  Kontur. 

Hugo"  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

3.  Statsadvokatur  i  vestre  Landsretskreds  m.  Forretningerne  vedr. 
Vejle,  Aarhus  og  Ribe  Amter,  Sydjydske  Nævningekreds  i  vestre  Lands- 
retskreds (Vejle  og  Ribe  Amter),  Tingsted  Kolding,  Dommeren  (Straffe- 
sager) og  Dommeren  (borgerlige  Sager)  i  Kolding  Købstad  m.  Kolding 
Herred  samt  Jerlev,  Andst  og  Slaugs  Herreder,  Tingsted  Kolding,  Politi- 
mesteren i  samme  Omraade,  Borgmesteren,  Sognepræsten,  den  res.  Ka- 
pellan, den  præsteviede  Medhjælper,  Præsten  ved  den  katolske  Menig- 
hed, Kredslægen  f.  Kolding  Lægekreds,  Stads-  og  Havneingeniøren,  Fa- 
briksinspektøren i  8.  Kreds,  Driftsinspektørerne  f .  Banerne  Kolding — Egt- 
ved, Kolding  Sydbaner  og  Troldhede — Kolding — Vejen,  Kgl.  oktr.  Sø- 


Helligkorsgnde  18—20.  Torvet.  Bort k  s  Gaard. 


Broslrasde  (forhen  Bøddelstræde).  Helligkorsgade  18. 

Kolding. 


200 


VEJLE    AMT 


assurance-Komp.,  Oppebørselsstue,  Branddirektørerne  f.  Kolding,  N.Tyr- 
strup  Herred,  en  Del  af  Brusk  og  Jerlev  Herreder  samt  Anst  og  Slaugs 
Herreder,  Konsul  f .  Tyskland,  Vicekonsuler  f .  England,  Finland,  Norge, 
Sverrig,  Handelsforeningen. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Flere  priv.  Skr.,  en  Han- 
delssk.,  en  Husholdningssk.,  De  komm.  Skr  .s  Spk.,  en  Kunstforening,  et 
Museum,  Det  borg.  Skydeselsk.,  et  Remontedepot,  et  Teater,  Korn-  og 
Foderstof-  samt  Kulimportforretninger,  Trælasthandel,  den  Gjedbergske 
Brakkérstiftelse,  Kolding  Haandv.  og  Industriforenings  Fribolig,  et 
Kvindehjem,  en  Kur-  og  Badeanstalt,  et  Asyl,  en  Fattig-Arbejdsanstalt. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.m.  Flere  Bogtrykkerier,  en 
DampmL,  flere  Farverier,  et  Mælkekomp.,  et  Skibsværft,  flere  Savværker, 
et  Uldspinderi,  et  Ølbryggeri  samt  Fabb.  f.  Cementvarer,  Cigarer,  Kon- 
fektion, Konfekturer,  Lervarer,  Margarine,  Maskiner,  Mineralvand,  Mo- 
torer, Møbler,  Møllestene,  Staalbørster,  Strømper,  Sukkervarer,  Sæbe, 
Sølvvarer,  Tobak,  Trævarer,  Vat,  Vægte  m.m. 

Byen  har  Dampskibsstat.,  Dampskibsfart  paa  Kolding  Fjord,  Stats- 
tlfst.  og  Tlfst.  Anlæget  Marielund  m.  Pavillon  ligger  n.ø.  f.  Byen.  Paa 
Markjorderne  findes  m.  N.  en  ML,  en  Plantesk.  (Nørrebakke)  og  nogen 

Skov.  Af.  J.  Darre. 


Areal  (1916):  794  ha. 


Faste  Ejendomme   (191 1) : 

Antal:  1620 

heraf  Beboelseshuse: 

med  1  Etage:  513 

-  2  Etager:  852 

-  .  3  eller  flere  Etager :        2g8 

I  alt  1603 
Antal  Lejligheder:  3908 


KOLDING:   STATISTIK 

Folketingsvælge™    (1920):        8496 

Landstingsvælgere   (1920):       5795 


Befolkning: 

1801:  1672 
1855:  3476 
1880:     7141 


1901:  12516 
1916:  15037 
1921:  17130 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 
Antal:  6774 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.  22.174740 
heraf  betaltes  i  Skat:  -         627488 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1694 

disses  samlede  Formue:     Kr.  33.721400 

heraf  betaltes  i  Skat :  -         119779 


Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd :  2497 

Kvinder:  3248 


Haandværk  og  Fabrikdrift  (1914): 

Antal  Bedrifter: 

med  0 — 5  Arbejdere  527 

-  6—20       —  50 

-  over  20    — 19 

I  alt  596 

heraf: 

med  mekanisk  Kraft:        139 
Samlet  Personel:  3157 

heraf: 
egentlige  Arbejdere:         2234 


Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke: 
uden     —  — 

Udsalgsstedet  (1914): 

med  stærke  Drikke: 


91 
4 


80 


5745 


202 


VEJLE    AMT 


Handelsflaade  (1918): 

Dampskibe: 
Motorskibe: 
Sejlskibe: 


Antal 

6 

9 
31 


Reg.  Tom 

771 
206 
581 


I  alt  46 
Antal 


1558 


Bestøvning 
Reg.  Tom 


Skibsfart  (1920): 

Indgaaede  Dampskibe: 

fra  danske  Havne:      185      14366 

-   fremmede    -  187      11701 

I  alt  372      26067 

heraf  fra : 
København : 


86 

99 

11 

6 

9' 

154 


11317 
3049 
2770 
869 
4068 
1554 


Andre  danske  Byen 
Norge: 
Sverige : 
Storbritannien : 
Tyskland: 

Indgaaede  Sejlskibe: 
fra  danske  Havne: 
-   fremmede  -        

I  alt  809 
heraf  fra: 
København : 
Andre  danske  Byer: 
Norge: 
Sverige: 
Storbritannien : 
Tyskland: 

Toldindtægt  (1920— 21):  Kr.  1.189881 

Statsbanestationen  (1919—20): 

Antal  Rejsende:  295105 

Indtægt  af  Billetsalg  Kr.     964621 

-  Godsbefordring         -     1.524920 

Postkontoret  (1919— 20): 

Afsendte  Breve  o.  1.:  2.615752 

Ankomne   —        -  3.534856 


609 
200 


49 
560 
17 
87 
10 
65 


12918 
14773 

27691 


3016 
9902 
1117 
5103 
1420 
2123 


Postanvisninger  og  Postopkrævninger: 
Udbetalte:  Kr.  12.906840 

Indbetalte:  -    12.196559 

Telegrafkontoret  (1919—20): 
Ankomne  Telegrammer:  40651 

Banker  (1919— 20): 

Antal:  2 
Aktiekapital:         Kr.  3.000000 
Reservefond:  -        680193 

Indlaan:  -    22.630228 

Balance:  -   37.784339 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal:  3 

Elever:  645 

Kommunens  Indtægt   (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:  Kr.  -=-229200 

-  Ejendomsskatter:  -  20019 

-  personlige  Skatter:  -     1.163687 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.    263421 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -  34777 

-  Fattigvæsen:  -  146754 

-  Alderdomsunderatøttelse  -  -  114251 

-  Forrentning  af  Gæld  -  258732 

-  Afdrag  af  Gæld:  -  357098 

Kommunens  Formue   (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  6.071800 

Andre  Aktiver:  -    2.238619 

I  alt  Kr.  8.310419 
Kommunens  Gæld  (1918— 19):  Kr. 6.685758 

Skatteprocenten  (1920—21):        8,3 

Ligningsprocenten  (1920—21):    9,6 

Svend  Rode. 


VEJLE  AMTS  LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Formueskatteydere  til  Staten: 

Antal  (1920-21) 16067 

disses  saml.  Formue  Kr.  308,256100 
heraf  betaltes  i  Skat  -  990767 


2308 
230762 


Areal; 

km« 

ha 

Veje; 

Landeveje  (1920)  .:....  km       392 
Biveje  (1918) 2981 

Befolkning: 

1801 38050 

1855 71474 

1880... 85952 

1901 85701 

1916 97288 

1921 101359 

« 

Befolkningstæthed : 

1801 pr.  km1  16,6 

1855 —  30,9 

1916 —  42,1 

1921 / —  43,9 

Indkomstskatteydere  til  Staten : 

Antal  (1920-21) 23710 

disses  saml.  Indkomst  Kr.  67,511875 
heraf  betaltes  i  Skat    -       1,557278 


Folketingsvælger  (1920) 50990 


Landstingsvælgere  (1920) 36947 


Kommunale  Vælgere  (1921) ....     39731 

heraf  Mænd 19989 

,     —     Kvinder 19742 


Erhvervsfordeling  (1911) : 

Landbrug  o.  1.. . . . . 56021 

Haandværk  og  Fabriksdrift  16027 

Handel 3567 

Transport 2631 

Andre  Erhverv 16014 


Faste  Ejendomme: • 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurahce - 

heraf: 
Gaarde .* w 

Hektar > 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

Huse • 

Hektar . 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

Statshusmandsbrug 


lait 

. . .  94260 

1916 

1904 

18849 

16165 

273,476000 

181,357000 

151,013000 

— 

157,708000 

— 

4630 

4537 

145232 

151996 

18279,1 

18451,6 

167,717000 

119,761000 

113,149000 

— 

77,612000 

— 

6597 

6102 

63286 

57696 

2645,6- 

2343,9 

49,208000 

28,077000 

25,379000 

— 

32,084000 

— 

225 

21 

VEJLE    AMT 

205 

1919 

1912 

1901 

Arealets  Benyttelse: 

ha 

ha 

ha 

2849 

3484 

817 

Rug 

12392 

14000 

17464 

Byg 

11382 

10761 

13990 

Havre 

# 

33099 

33812 

34215 

Blandsæd 

13511 

12790 

9262 

Kornarealer  i  alt 

73233 

74847 

75748 

4814 

2966 

2640 

20638 

18008 

7895 

576 

665 

348 

Andre  Rodfrugter. 

338 

521 

830 

Rodfrugtarealer  i  alt. 

26366 

22160 

11713 

Andre  Høstarealcr  . . . 

2014 
7534 

1959 
11730 

^2766 

14243 

Grønfoder  og  Græsningsarealer  . 

71143 

71019 

764691) 

Haver 

2207 

2133 

1990 

Moser 

2953 

3922 

— 

1920 

21473 

1912 

20545 

1901 

17453 

Høstadbyttet: 

hkg        hkg 

pr.  ha 

hkg        hkg  pr.  ha 

hkg        hkg  pr.  ha 

Hvede  

114890 

25,7 

105981 

32,1 

18755 

23,0 

Rug 

164479 

14,4 

211519 

15,1 

252102 

14.4 

Byg 

228762 

20,5 

247108 

23,0 

255017 

18,3 

Havre  

552616 

16,9 

611260 

18,0 

526662 

15,4 

Blandsæd 

229102 

18,5 

262710 

19,8 

179224 

19,3 

Kapitelslakst: 

1920 

1912 

1901 

Hvede 

.  hkg 

42,84 

- — 

— 

Rug 

.... 

— 

40,33 

11,77 

9,94 

Byg 

«... 

— 

34,08 

14,23 

10,69 

Havre  



— 

29,37 

12,16 

10,85 

Kreaturholdet: 

1921 

1914 

1901 

28304 

28068 

23768 

Hornkvæg 

142677 

149261 

109301 

Svin 

73104 

139705 

84511 

Faar 

19096 

19457 

37845 

Høns 

• 

900650 

846456 

640306 

Mejeridrifl:  19U 

Mejerier 72 

Mælkeleverandører * 10576 

Køer 74042 


')  berunder  Moser. 


206 


VEJLE    AMT 


Indvejet  Mælkemængde 
Produceret  Smør 

—  Ost 

—  Fløde 

—  Sødmælk  . , 


Salg  af  Landejendomme: 
Gaarde : 

Antal 

Tdr.  Hartkorn 

Pris  pr.  Td.  Htk: 

for  Jord  og  Bygninger Kr. 

-  Besætning  og  Inventar . .    - 
Huse: 

Antal 

-  Tdr.  Hartkorn 

Pris  pr.  Td.  Htk: 

for  Jord  og  Bygninger Kr. 

-  Besætning  og  Inventar . .    - 

Haandværk  og  Fabrikdrift: 

Virksomheder  med  0—5  Arbejdere 

—  —    6-20        — 

—  —    over20    —         


1913-17 

947 
3738,5 

9866 
2794 

1142 
617,9 

15752 
5348 


I  alt. 


Samlet  Personel 

heraf: 
Egentlige  Arbejdere 

De  vigtigste  industrielle  Brancher  (1914): 

Møller 

Bagerier  m.  m 

Slagterier  m.  m.  : 

Mejerier 

Tobaks-  og  Cigarfabriker 

Bomuldsspinderier 

Bomuldsvæverier 

Trikotagetilvirkning 

Skræderforretninger 

Skomagerforretninger 

Jordarbejde  m.  m 

Murerforretninger 

Tømrerforretninger 

Sriedkerforretninger  ni.  ni 

Malerforretninger  m.  m 

Grovsmedeforretningcr 

Teglværker  m.  m 

Maskin-  og  Skibsbyggerier  og  Værksteder 

')  Tallene  omfatter  ogsaa  Amtets  Byer. 


1914 

1000  kg    200759 

7741 

609 

330 

1544 


1906-09 

831 
2990,2 

6416 
2067 

1238 
656,7 

9744 
3034 

1914 

2936 
65 
14 


3015 
6590 

3339 

Bedrifter*) 
159 

195 
191 

76 

33 
3 
4 

31 
592 
315 

19 
378 
240 
227 
197 
310 

33 

65 


1900-04 

692 
2364,1 

5588 
1567 

1105 
561,7 

8894 
2409 

1906 

3084 
62 

14 

3160 
6167 

2840 

Personel1) 
380 

569 
492 
337 
429 
538 
363 
445 

1193 
552 
912 

1229 
754 
735 
485 
646 
475 

1370 


VEJLE    AMT  207 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke 82 

uden    —  —      53 

Udsalgssteds-  med  stærke  Drikke  (1914): 229 

1918-19  1908-09  1898-99 

Amtsreparlitionsfonden:                                                1000  Kr.  1000 Kr.  1000 Kr. 

Indtægt 4032  985  576 

Fonden  ejede 4270  1509  1125 

-  skyldte 3351  895  338 

A  m  tsfa  ttigkassen : 

Indtægt 47  22  13 

Kassen  ejede 17  9  9 

—       skyldte 582  297  161 

A  m  tsskolefonden : 

Indtægt 1509  446  — 

Fonden  ejede 57  38  - 

—  skyldte —  —  — 

Sognekomm  urterne : 

Indtægt 5050  1616  1062 

Kommunerne  ejede 4882  3619  3209 

—  skyldte 2912  1331  804 

Svend  Rode. 


208  VEJLEAMT 

NOGLE  EHRVERV 

LANDBRUG 

Den  sydlige  og  vestlige  Del  af  dette  Amt,  nemlig  Herrederne  Hol- 
man,  Brusk,  Jerlev,  Tørrild  og  Nørvang  udgjorde  i  tidligere  Tid  det 
gamle  Koldinghus  Amt,  og  heri  laa  det  kongelige  Ryttergods  —  ca.  5000 
Tdr.  Hartkorn  — ,  som  ved  offentlig  Auktion  i  1765  solgtes  til  Godsets 
Bønder,  og  som  i  den  følgende  Tid  blev  udskiftet  og  en  Mængdt  af 
Gaardene  blev  udflyttede;  Salget  skete  paa  en  for  Køberne  gunstig 
Maade  og  medførte,  at  Landmændene  i  denne  Egn  kunde  drage  god 
Fordel  af  de  store  Landboreformer  og  gode  Konjunkturer,  som  A'ar- 
hundredets  sidste  Fjerdedel  bragte,  der  blev  Raad  til  Hegning,  Udgrøft- 
ning, Opførelse  af  nye  Gaarde,  Forsøg  med  Kløverdyrkning,  Forbed- 
ring af  Kvægbesætningen  o.  s.  v.,  og  det  gav  denne  Egns  Landmænd  en 
kulturel  Udvikling,  der  bar  gode  Frugter  i  Tiderne,  som  fulgte  efter, 
og  som  kan  spores  endnu. 

Ved  denne  senere  Amtsregulering  blev  Herrederne  Bjerge  og  Hat- 
ting fra  Stjernholm  Amt  lagt  til,  og  vi  fik  det  nuværende  Vejle  Amt,  og 
det  var  ikke  noget  daarligt  Tillæg;  thi  af  samtlige  jydske  Herreder  er 
Bjerge  Herred  det  højst  boniterede,  idet  der  kun  gaar  9,8  Tdr.  Ld.  paa 
1  Tønde  Hartkorn;  medens  Gennemsnittet  for  Amtet  er  19  Tdr.  Ld.  pr. 
Td.  Hartkorn.  Det  er  de  store  Hedestrækninger,  som  findes  i  Tørrild  og 
Nørvang  Herreder,  som  trækker  Gennemsnittet  ned,  særlig  de  8  Sogne 
i  den  vestlige  Del  af  sidstnævnte  Herred,  disse  Sogne  udgør  over  en 
Fjerdedel  af  hele  Amtets  Areal  og  har  i  Gennemsnit  94,3  Tdr.  Ld.  pr. 
Td.  Hartkorn,  ogsaa  Tørrild  Herred  med  den  store  Randbøl  Hede  træk- 
ker Gennemsnittet  ned;  det  var  paa  denne  Hede,  at  Regeringen  i  det 
attende  Aarhundrede  gjorde  Forsøg  med  Kolonisation  ved  Hjælp  af 
indkaldte  Tyskere  —  se  nærmere  derom  under  Viborg  Amt 

Det  er  ogsaa  i  dette  Amt  Kystegnepe,  som  er  de  frugtbareste  og  til- 
lige de  smukkeste,  særlig  Skovegnene  ved  Vejle  og  Kolding  Fjorde,  der 
hører  til  Landets  skønneste  Landskaber,  ogsaa  inde  paa  Hederne  træf- 
fes enkelte  smukke  Partier,  bl.  a.  Randbøldal.  I  klimatologisk  Hen- 
seende er  Amtet  heldigere  stillet  end  de  øvrige  jyske  Amter,  længst 
mod  Syd  som  det  er  ved  Jyllands  Østside,  og  dette  giver  sig  ogsaa  Udslag 
derigennem,  at  Sukkerroedyrkningen  ikke  er  saa  lidt  udbredt,  særlig  i 
Amtets  sydligste  Egne;  ogsaa  Dyrkningen  af  Cikorierødder  bruges  en 
Del,  dette  sidste  skyldes  maaske  nok  særlige  Forhold  og  Eksempel  fra 
nærliggende  Egne  af  Ribe  Amt.  Det  var  i  1878,  at  nuværende  National- 


VEJLE   AMT  209 

bankdirektør  Joh.  Lauridsen  begyndte  sit  Arbejde  for  denne  Sag,  fik 
oprettet  Tørrerier  og  tegnet  Avl,  og  i  1888  kunde  han  bygge  Cikorie- 
fabrikken „Nørre  Jylland",  og  siden  den  Tid  er  Avlen  gaaet  støt  fremad, 
og  Broderparten  af  Rødderne  er  avlet  i  Vejle  Amt.  Ogsaa  andre  Han- 
delsplanter  har  igennem  Tiderne  været  dyrket  i  dette  Amt,  saaledes  har 
der  siden  Huguenotterne  ankom  til  Fredericiaegnen  dér  været  dyrket 
en  hel  Del  Tobak,  tillige  har  dette  Amt  ogsaa  taget  fat  paa  Græsfrø- 
avlen i  ikke  ringe  Udstrækning. 

Det  være  selvsagt,  at  Amtets  gode  Jorder  egner  sig  udmærket  til 
Korndyrkning  og  bliver  i  den  Retning  udnyttet  godt,  og  i  lige  Maade 
til  Avl  af  Roer. 

Hvad  angaar  Kvægbruget,  da  er  dette  ogsaa  veludviklet  i  dette  Amt; 
det  er  særlig  det  røde  danske  Malkekvæg,  man  interesserer  sig  for,  selv 
om  der  ogsaa  særlig  i  Fredericiaegnen  findes  en  Del  Korthorn  af  god 
Kvalitet,  saa  har  den  første  Slags  dog  langt  den  største  Udbredelse,  og 
det  første  Arbejde  for  i  Praksis  at  gøre  noget  for  at  belyse  Kreaturhol- 
dets Rentabilitet  er  bleven  gjort  i  dette  Amt.  Rigtignok  var  det  Mænd 
fra  Grænseegnene  af  Ribe  Amt,  som  havde  Initiativet;  men  da  de  var 
de  ledende  Mænd  i  „Kolding  Omegns  Landboforening",  tillader  vi  os 
særlig  at  tilskrive  Vejle  Amt  deres  banebrydende  Arbejde,  i  Særdeles- 
hed da  dette  Arbejde  i  første  Række  lagde  Vægten  paa  Forbedring  af 
Malkekvæget  og  derfor  havde  stærkere  Tilknytning  til  Vejle  Amt  end  til 
Ribe  Amt.  Det  var  i  1895,  at  Landets  første  Kontrolforening  blev  stiftet 
under  Navn  af  „Vejen  og  Omegns  Kontrolforening",  og  Foreningens 
Opgave  blev  tydeligt  udtrykt  i  Foreningens  Love,  hvis  første  Paragraf 
lyder  saaledes:  „Foreningens  Formaal  er  at  danne  Stammer  af  Køer, 
der  giver  megen  og  fed  Mælk  (Smørstammer). u  Avissiden  var  saaledes 
Hoved-Drivkraften  til  Foreningens  Dannelse;  men  man  vilde  tillige  ind 
paa  Regnskabsspørgsmaalet  ved  gennem  systematiske  Optegnelser  at 
skaffe  Klarhed  over,  hvordan  Malkekøerne  forvaltede  det  dem  betroede 
Foder.  At  Kontrolforeningsbevægelsen  har  vundet  stærkt  Terræn  her  i 
Landet  og  gavnet  Mælkeribruget  behøver  ikke  at  paavises  her,  dertil 
er  det  altfor  kendt. 

Af  andre  Husdyrbrugsgrene  har  Svineavlen  ogsaa  gjort  gode  Frem- 
skridt i  dette  Amt,  derimod  har  Hesteavlen  staaet  en  Del  tilbage,  naar 
undtages  Bjerge  Herred,  og  en  af  Egnens  bedste  Hestekendere  udtalte 
ved  et  af  Amtets  Dyrskuer  som  sin  Formening,  at  Aarsagen  til,  at 
Hesteavlen  stod  noget  tilbage,  var,  at  Egnens  Landmænd  havde  for 
stor  Lyst  til  at  slaa  en  Hestehandel  af,  deres  nære  Beliggenhed  ved 
Grænsen  havde  befordret  denne  Lyst.  Naar  de  fik  et  godt  Bud  paa 

Dtnnurk  IV.  1  14 


210  VEJLE    AMT 

et  af  deres  gode  Avlsdyr,  kunde  de  ikke  modstaa  Fristelsen  til  at  slaa 
til,  og  paa  den  Maade  var  ikke  faa  gode  Avlsdyr,  som  Egnen  havde  haft, 
gaaet  bort  og  senere  til  Ærgrelse  for  Sælgeren  i  andre  Egne  hentet 
store  Præmier  hjem.  Forklaringen  er  sikkert  rigtig,  og  klog  af  Skade 
har  man  i  de  senere  Aar  søgt  at  dæmme  lidt  op  for  Handelslysten,  og 
Tiderne  vil  maaske  vise,  at  dette  Amt  ogsaa  paa  Hesteavlens  Omraade 
kan  præstere  et  godt  Arbejde. 

Det  er  ikke  blot  for  Bedriften,  at  Vejle-Koldingegnens  Landmænd 
har  Interesse,  ogsaa  kulturelle  Spørgsmaal  har  som  foran  nævnt  op- 
taget Sindene,  man  behøver  i  saa  Henseende  kun  at  minde  om  de  store 
Folkemøder  paa  den  syd  for  Kolding  liggende  Skamlingsbanke,  og 
paa  den  stærke  Tilknytning,  som  Befolkningen  har  til  de  syd  for  den 
tidligere  Grænse  boende  Brødre  og  Søstre.  ^ie[t  stggaard. 


SKOVBRUG 

Vejle  Amt  har  et  Skovareal  paa  20280  ha  og  en  Skovprocent  paa 
8,6.  Skovene  er  overvejende  Løvskove.  Kun  i  den  vestlige  Del  af  Am- 
tet, der  har  tarvelig  Jord,  findes  nogle  Hedeplantager,  saaledes  Plan- 
tagerne i  Randbøl  Statsskovdistrikt:  Gjødding,  Frederikshaab  og  Tyk- 
høj Krat,  der  tilsammen  er  970  ha,  Hastrup  Plantage,  der  hører  til  Pals- 
gaard  Statsskovdistrikt,  og  af  større  private  Plantager:  Skovsende  (374 
ha) ,  der  ejes  af  Hedeselskabet,  Sønder  Omme  (823  ha)  og  Lille  Brande 
(280 ha).  Løvskovene  findes  overvejende  langs  Fjordene  og  Lillebælt. 
Ved  Horsens  Fjord  ligger  Boller  nordre  Distrikt  (976 ha),  der  hører 
under  Frijsenborg,  ved  Vejle  Fjord:  Boller  søndre  Distrikt  (548 ha), 
der  ligeledes  hører  under  Frijsenborg,  Barritskov  (367 ha),  Rosenvold 
(550 ha),  Palsgaard  (538 ha)  og  Vejle  Kommunes  Skove  (276 ha),  end- 
videre de  mindre  private  Skove  omkring  Munkebjerg  og  Bregning.  Paa 
Næsset  mellem  Vejle  Fjord  og  Lillebælt  ligger  den  betydelige  Treide 
Skov,  der  er  udstykket  mellem  mange  forskellige  Ejere.  Ved  Lillebælt 
og  Koldingfjord  ligger  en  Del  af  Skovene  til  Stenderup  Statsskovdistrikt 
(1326  ha),  nemlig:  Nørreskov,  Midtskov,  Sønderskov,  Vargaarde 
Skov  og  Dronninghoved  Strandskov;  Resten  af  Distriktet,  Fovslet  og 
Drenderup  Skove,  ligger  dybere  inde  i  Landet  i  Nærheden  af  Vonsild. 
I  Vejle  Amts  Kystskove  trives  Bøgen  særdeles  frodigt,  takket  være  den 
kraftige  Jord  og  det  milde  Kystklima,  der  sjældent  giver  den  for  Bø- 
gens Trivsel  saa  farlige  Foraarsnattefrost,  som  mange  Steder  i  Lan- 
det indtræffer  netop  paa  det  Tidspunkt,  da  Bøgene  staar  med  de  nylig 
udsprungne,  spæde  Blade.  Joh9m  Hehnåm 


Brejning  Hoved  ved  Vejle  Fjord. 

(Victor  Madsen  fol). 


SOGNEBESKRIVELSER*) 

AP  OBERSTLØJTNANT  M.  J.  DARRE 


ELBO  HERRED 

Fredericia  Lands  g.  (Ullerup  Sg.}.  (242  Indb.).  Fredericia  Landsg. 
Korom,  I  gejstl.  Henseende  under  Fredericia  Trinitatis  Sg.  Byer:  Egujn  (Mir., 
Tlfat),  Stovstrup  (Sk.,  Haandv.).  Nogen  Skov  m.  S.  og  ra.  N.,  hvor  Sognet 
stoder  til  Handsfjord.  Sognet  er  baade  efter  Indb. -Antal  og  Areal  (779  ha)  det 
mindste  i  Herredet  —  Gaarde:  Sønderbygaard,  Sloustrapgaard,  Hermansminde, 
EUebækgaard,  Højgaard,  Himmerighus.  I  Egum  har  ligget  en  Hg.,  der  nævnes 
i  16.  Aarh.;  den  kom  i  16.  Aarh.  under  Kronen.  Den  Grund,  hvorpaa  Fredericia 
blev  anlagt  midt  i  17.  Aarh.,  tilvejebragtes  ved  Nedlæggelse  af  nogle  Byer  i 
Ullerup  Sg.,  bl.  a.  Kirkebyen.  —  Forh.  fd.:  0.  for  Kirken  nævnes  1638  „SL 
Folkvards"  Helligkilde  som  stærkt  besøgt  og  virkningsfuld  „i  gamle  Dage". 

Vejlby  S  g.  (716  Indb.).  Vejlby  Komm.  Byer:  Vejlby  (MI.),  Tved*,  Ege- 
skov (Vejlby  K.,  Sk.,  Ml.  n.  f.  Byen),  Bøgeskov*,  Treide  (Sk.,  And.-Mejeri, 
ML,  TlfsL),  Sande*  (Rekreationshjem).  Mod  V.  Rands  Fjord.  Mod  0.  Treide- 
næs,  Østerskov  og  Vesterskov.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose  m.  V.  og  N.  Sognet 
begrænses  m.  N.  af  Vejle  Fjord,  m.  0.  af  Lillebælt  og  er  efter  Areal  (2325  ha) 
det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Vejlbygaard,  Anelyst,  Enggaard,  Karensminde, 
Pallesgaard,  Treldegaard,  Østerbygaard,  Kirstinebjærg,  Virkelyst  —  Forh.  M.: 
I  Sognet  ingen  Oldtidsminder.  Det  var  da  sikkert  længe  ubeboet  og  hor  heller 
ingen  gamle  Stednavne. 

Erresø1)  S  g.  (1183  Indb.).  Erresø  Komm.  Anneks  til  Fredericia  Micha- 
elis Sg.  Byer:  Erresø  (K.,  ombygget  1899,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Spk., 
Haandv.,  And.-Mejeriet  Brovad,  Fattiggd.,  Mir.,  TlfsL),  Sønderskov  Gde.,  Snog- 
høj (Badehot.,  Dampskibsforb.  m.  Middelfar!),  Lyng  (Sk.).  Erresøhus  Hus- 

*)    Fortegnelse  over  benyllede  Forkortelser  findes  bagest  i  nærværende  Bind.  — 
Indb.-Anlallet  er  efter  Tællingen  1921. 
')  eller  Erritsø. 


212  VEJLEAMT 

holdningssk.  Snoghøj  Fiskerihøjsk.  Meteorologisk  Stat.  (Sanddal).  Lyngsodde 
Tglv.  En  Del  Skov,  især  m.  S.  V.  Sognet  begrænses  m.  0.  og  S.  af  Lillebelt  —  • 
Gaarde:  Damgaard  (en  Bondegaard,  der  1851  af  Grev  Ahlefeldt  blev  indrettet 
til  en  Lystgaard),  Henneberg  Ladeg.  (var  Ladeg.  til  det  forsvundne  kgl.  Slot 
Hønborg,  der  blev  ødelagt  i  Grevens  Fejde;  1662 — 1719  var  H.  L.  i  privat  Eje, 
derefter  under  Koldinghus  Rytterdistrikt;  siden  1770  paany  i  privat  Eje;  1782 
blev  den  udparcelleret),  Snoghøj  (forhen  -med  Færgeprivilegium,  blev  J 741 
af  Kongen  skænket  til  privat  Eje,  Parken,  anlagt  i  19.  Aarh.,  og  Hovedbygningen 
er  nu  frasolgt),  Javnsgaard,  Sanddal,  Ballegaard,  Brogaard,  Holtegacwd,  Erre- 
søgaard.  —  Voldsted  af  Hønborg  Slot.  —  Forh.  M.:  Et  Sølvfund,  Barrer,  Ringe 
og  Stænger,  er  fremdraget  ved  Erresø,  fra  ældre  Vikingetid,  9.  Aarh. 

Tavlov  S  g.  (1693  Indb.).  Tavlov  Komm.  Byer:  Tavlov  (267  In  db., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Spk.,  Haandv.,  Gæstg.,  2  And.-Mejerier, 
ML,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst),  Studsdal  (Sk.,  Krybily  Kro),  Oddersted, 
Gudsø,  ogsaa  i  Eltang  Sg.  (VmL,  Tlfst.),  Skjærbæk  (Skr.,  Ml.,  Haandv.,  Fiske- 
eksport, Tlfst),  Børupskov*,  Børup  (Haandv.,  Tglv.,  Ml.),  Taarup.  Kampe 
ved  Gudsø  Maj  1849.  Mod  N.  V.  Taarup  Skov,  Tavlov  Sø  og  Elbo  Dal.  Nogen 
Skov  m.  S.  0.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Lillebelt,  Kolding 
Fjord  m.  Kidholme  og  Gudsø  Vig.  Det  er  efter  Indb.-Antal  det  største  i  Herre- 
det. —  Gaarde:  Kirstinebjærg,  Sandager,  Juulsminde,  Børupgaard,  Taarup- 
gaard,  Taarup-Møllegaard.  —  Forh.  M.:  „Rundskilde"  ved  Skjærjbæk  nævnes 
1658  som  Helligkilde,  „Korskilde". 

Bredstrup  S  g.  (599  Indb.).  Bfedstrup  Komm.  Byer:  Bredstrup  (K., 
Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Kbm.,  Tlfst.),  Stallerup,  Kongsted  (Sk.,  Mir.),  Torp  (ML, 
n.  ø.  f.  Byen).  Mod  S.  0.  Hejse  Kro.  Hejse  Tlfst.  Mod  V.  Elbo  Dal  m.  en  Del 
En«  og  Mose.  Mod  N.  Randsfjord  og  lidt  Skov.  —  Gaarde:  Ødstedgaard  (1578 — 
1663  under  Kronen,  derefter  i  skiftende  privat  Eje;  i  19.  Aarh.  forøgedes  dens 
Tilliggende  meget),  Kærsgaard,  Torpgaard,  Bredstrupgaard.  Kongsted  med  Torp 
udgjorde  til  c.  1660  et  eget  Sogn.  —  Forh.  M.:  Bopladslag  fra  rom.  Jernalder 
er  undersøgt  ved  Kongsted. 


HOLMANS  HERRED 

Pj  ed  sted  S  g.  (587  Indb.).  Pjedsted  Komm.  By:  Pjedsted  (140  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Korntørreri,  And.-Mejeri, 
Mir.,  Jbst.,  Posteksp.,  TlfsL).  En  Del  Skov,  deriblandt  Spang  Skov  m.  Traktør- 
sted. En  Del  Eng  og  Mose  m.  0.  og  S.  Sognet  er  efter  Areal  (1053  ha)  det 
mindste  i  Herredet.  —  Gaarde:  Møllersminde,  Hvolgaard,  Karensdal,  Brand- 
bjærg,  Søndervang,  Thomasminde.  Gammelby  Ml.  I  Pjedsted  har  ligget  to 
Hovedgaarde,  den  ene  kom  til  Kronen  1583  efter  at  have  været  i  Fam.  Glam- 
bæks Eje  i  det  mindste  fra  Begyndelsen  af  15.  Aarh.,  den  anden  kom  til  Kro- 
nen 1579.  —  Forh.  M.:  Kirken:  I  Nationalmuseet  et  Laag  til  et  Kirkeskrin  fra 
ca.  1250  med  Runeskrift:  Gunne  Smed  gjorde  mig,  samt  en  lille  Runesten  fra 
ca.  1300:  Laj  ristede. 

Gaarslev  S  g.  (882  Indb.).  Gaarslev  Komm.  Byer:  Gaarslev  (K.,  Pg., 
Sk.,  Miss.-hus,  Spk.,  Haandv.,  2  And.-Mejerier,  Remskivefab.,  Tglv.,  ML,  Tlfst.), 
Lundbjerg*,  Mørkholt*,  Slethøl  (Fiskerleje),  Rands.  Mod  V.  Børkop  og  Brønd- 
sted Vmlr.  Mod  S.  0.  Ml.  og  VmL  (Nebbegaard).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose 


VEJLE    AMT  213 

østlig.  Sognet  støder  hl  S.  til  Rand  s  fjord  og  begrænses  hl  0.  af  Vejle  Fjord.  — 
Gaarde:  Nebbegaard  (Hg.,  nævnt  1360,  1575  ff.  blev  den  købt  af  Kongen;  fra 
1660  var  den  i  privat  Eje;  Gaarden  blev  udparcelleret  1810  ff.;  et  Voldsted 
sydvest  for  Gaarden  viser  dens  tidligere  Plads),  Lundegaard,  Bggballe,  Rands- 
gaard. 

Gaverslund  S  g.  (4086  Indb.).  Gaverslund  Komm.  Byer:  Gaverslund 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.),  Brejninge  (469  Indb.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Børnehjem, 
Hot.,  ML,  Jbhpl.),  Sellerup  (Kbm.,  Tlfst.),  Andkjær  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  ML), 
Andkjær-Forskov*  (Sk.),  Toftum  (Miss.-hus),  Børkop  (670  Indb.,  Sk.,  Højsk., 
Realsk.,  Bank  f.  Fredericia  og  Omegn,  Den  danske  Andelsbank,  Spk.,  Læge, 
Dyrlæge,  Ap.,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  And.-Mejeri,  Bryggeri,  Elektv.,  Maskin- 
fab.,  Cycle-  og  Navfab.,  Savværk,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst.),  Brøndsted 
(Sk.,  VmL).  Mod  N.  Den  Kellerske  Aandssvageanstalt  (1339  Indb.).  Megen  Skov, 
deriblandt  m.  N.  Munkebjerg  Strandskou  m.  Munkebjerg  (93  m),  Badehot., 
Jbhpl.  og  Dampskibsbro.  Mod  N.  V.  Hathøj  (91  m).  En  Del  Eng  og  Mose. 
Sognet  støder  m.  S.  til  Rands  Fjord  og  begrænses  m.  N.  af  Vejle  Fjord.  Det 
er  baade  efter  Indb.- Antal  og  Areal  (4091  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde: 
Hvilsbjærggaard  (tilhørte  til  1665  Kronen;  derefter  i  privat  Eje),  Gaver  slund- 
gaard,  Skikballegaard,  Kragelund,  Fælleshaab,  Korsdalgaard,  Tidsvtlde.  Der 
har  ligget  adelige  Sædegaarde  i  Sellerup  (1574  kom  den  til  Kronen),  Brej- 
ning  (1579  mageskiftet  til  Kronen;  Voldsted  i  Gaverslund  Skov)  og  Brøndsted 
(Voldsted  nær  ved  Randsfjord). 

Vinding  S  g.  (1346  Indb.).  Vinding  Komm.  Byer:  Vinding  (K.,  Pg.,  Sk., 
Højsk.,  Haandv.-Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  ML,  Tlfst.),  Mølholm  (Forstad  til  Vejle, 
Villaby,  569  Indb.,  Sk.,  Fors.-hus,  Vandv.,  ML  og  VmL  m.  S.  0.).  Ulvehave 
Bebyggelsen  m.  m.  (Forstad  til  Vejle,  255  Indb.).  Ulvehave  Badehot.  Megen 
Skov  m.  N.  Sognet  begrænses  m.  N.  at  Vejle  Fjord.  —  Gaarde:  Vinding 
Ladegaard,  Boeskær,  Eskholt,  Bjertsminde,  Lgkkesgaard,  Ryholmgaard.  — 
Anneks:  Skærup. 

Skærup  S  g.  (547  Indb.).  Skærup  Komm.  Anneks  til  Vinding.  Byer: 
Skærup  (K.  n.  f.  Byen,  Sk.,  Miss.-hus,  Kbm.,  VmL  ø.  f.  Byen,  Tlfst.).  Damkjær, 
Linnet*  (Sk.,  ML),  Svinholt,  Kapelagre.  En  Del  Skov  m.  V,  og  N,  V.  Sognet 
er  efter  Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde:  Ravnsminde,  Ene- 
mærke, Fruegaard,  Brandlund  Vml.  —  Forh.  M.:  Ved  Kapelagre  og  i  Egnen 
ved  Skærup  Kirke  har  været  Helligkilder,  sidstn.:  „Thyras  Kleve". 

Smidstrup  S  g.  (1690  Indb.).  Smidstrup  Komm.  Byer:  Smidstrup  (K., 
Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Kro,  Tlfst.),  St. 
Velling  (Kbm.,  Haandv.,  ML,  Tlfst.),  L.  Velling  (Sk.),  Klattrup  (Sk.),  Tyvkjær- 
hedé*  (ML),  Tgvkjær  (Sk.,  Kbm.,  Tlfst.),  Foldsted*  (Hvilested  Kro),  Haastrup 
(Sk.,  Miss.-hus,  2  Læger,  Kbm.,  Haandv.,  Tglv.,  ML,  Tlfst.).  And.-Mejeriet  Søn- 
dagshvile.  Mod  S.  0.  Bovballe  Mir.  (ML,  VmL).  En  Del  Skov.  —  Gaarde: 
Vellinggard  (var  en  Hg.,  der  kendes  i  15.  Aarh.;  fra  1575—1765  var  den  under 
Kronen;  derefter  i  privat  Eje),  Smidstrupgaard  (var  i  15.  Aarh.  en  Hg.), 
Bundsgaard,  Gertrudsminde,  Frifelt,  Haastrup  Nedergaard,  Egelund,  Jens- 
gaard,  Kristinelund,  Lærkelund,  Rønshave  (i  16.  Aarh.  en  Hg.,  der  1579  kom 
til  Kronen),  Engsletgaard,  Lykkeskovgaard,  Stokballegaard. 


214  VEJLEAMT 


BRUSK  HERRED 

HerslevSg.  (972  Indb.).  Herslev  Komm.  Byer:  Herslev  (K.  s.  ø.  f.  Byen, 
Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Brsml.,  Tlfst),  Folier  up,  Tol- 
strup  (Sk.,  Tglv.),  Højrup  (Skr.,  Kro  n.  f .  og  Ml.  v.  f.  Byen,  Tglv.,  Tlfst). 
Fælleden*,  Bolskpv*.  Mod  S.  0.  Elbo  Dal,  Tavlou  Sø  og  Skovbæk  Ml.  3  Vmlr. 
m.  N.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Follerupgaard  (sammenlagt  mod 
Slutn.  af  18.  Aarh.  af  to  Gaarde  og  senere  forøget),  Herslevgaard  (var  en  Hg., 
der  1579  blev  solgt  til  Kronen),  Tolstrupgaard,  Bollegaard,  Havreballegaard, 
St.  og  L.  Øjstdalsgaard,  Enemærke,  Louiselund,  Dahlsminde,  Dahlsgaard,  Høj- 
rupgaard,  Kirstinelund,  I  Follerup  har  ligget  en  Hg.,  der  1562  tilhørte  Lave 
Brockenhuus.  En  Hg.  i  Højrup  blev  c.  1580  solgt  til  Kronen  efter  i  mindst 
140  Aar  at  have  tilhørt  Fam.  Sandberg.  —  Forh.  M.:  Paa  Kirkegaarden  en 
Gravhøj,  Herredets  eneste  nogenlunde  bevarede. 

S.  Vilstrup  S  g.  (571  Indb.).  Eltang-S.  Vilstrup  Komm.  Anneks  til  El- 
tang.  Byer:  S.  Vilstrup  (K.  n.  v.  f.  Byen,  Sk.,  Miss.-hus,  Haandv.,  Tlfst), 
Skovsgde*.  Mod  S.  Skibdræt  Vml.  Nogen  Skov  m.  S.  V.  og  m.  N.  Sognet  er 
efter  Indb.-Antal  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde  Landerupgaard  (Op- 
dragelsesanstalt for  Drenge,  oprettet  1867;  Gaarden  blev  1874  betydelig  for- 
øget), Buhlsminde,  Skovgaard,  Vilstrupgaard.  —  Forh.  M.:  Landerupgaard 
Runesten,  nævnt  af  Ole  Worm,  forsvandt  ca.  1800,  men  et  Fragment  blev 
1910  genfundet  i  S.  Vilstrup.  Den  er  rejst  af  en  Harald  Gormsen,  ca.  1000. 
„Kongens  Kilde"  ved  Landerupgaard,  med  „Kongestenen*,  har  været  hellig, 
god  for  Øjensyge. 

Kolding  KbstsLdd.  (1393  Indb.).  Kolding  Kbsts  Ldd.s  Komm.  For- 
stad til  Kolding.  I  gejstl.  Hens.  under  Kolding.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  — 
Gaard:  Dgrehavegaard. 

El  tang  S  g.  (1709  Indb.).  Eltang-S.  Vilstrup  Komm.  Byer:  Eltang  (K. 
n.  v.  f.  Byen,  Skr.,  Miss.-hus,  Jbst,  Posteksp.),  Lilleballe  (Jbst,  Tlgst),  N. 
Stenderup  (Pg.),  Gudsø,  ogsaa  i  Tavlov  Sg.,  se  dette,  N.  Bjært  (Filial-K., 
Kapellan,  Sk.,  Miss.-hus,  Spareforening,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Fattiggd.  m. 
Alderdomshjem,  Ml.,  Tlfst),  Strandhse  (Fiskerleje,  Sk.,  Kbm.,  Badeanstalt), 
Nybg,  Drejens*  (Lods,  Optagelseshjem).  Mod  S.  Julemærke  Sanatoriet  (237 
Indb.).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  og  S.  0.  af  Kolding 
Fjord  og  Gudsø  Vig.  Det  er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde: 
Eltanggaard,  Østerholm,  Dahlsminde  (samlet  c.  1855  af  Mads  Dahl),  Hessellg, 
Sandagergaard,  N.  Stenderupgaard,  Buhlseje,  Nedergaard,  Kobbelgaard,  Scham- 
rock,  Solbjærggaard,  Elviggaard.  I  Sognet  har  ligget  en  Hg.  Gravengaard,  som 
1436  kom  til  Ribe  Domkapitel.  —  Forh.  M.:  Vel  Eltang  Vig  er  fundet  en  Bo- 
plads fra  Jernalderen.  —  Anneks:  Vilstrup. 

Alminde1)  S  g.  (710  Indb.).  Alminde  Komm.  Byer:  Ålminde  (K.,  Pg., 
Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  Tglv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst),  Møsvraa,  Dons 
(Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.),  Almindhede*.  Kamp  ved  Alminde  1849  (Ryes  Bri- 
gade). Mod  N.  V.  Dons  Ml.  (Vml.).  Mod  N.  Almind  Dal  En  Del  Plantage,  Eng 
og  Mose  m.  N.  og  V.  —  Gaarde:  Donsgaard,  Peder slgst,  Stagbjærggaard,  Naale- 
bjærggaard,  Frgdenslund,  Christiansminde.  —  Anneks:  Viv. 

f)  eller  Almind.  « 


VEJLE    AMT  215 

Vivi)  S  g.  (785  Indb.).  Viv  Komm.  Anneks  til  Alminde.  By:  Viv  (K., 
Skr.,  Kro,  Kbm.,  Haandv.,  And.- Mejeri,  Tglv.,  Plantesk.,  Ml.  s.  f.  Byen,  Jbst., 
Posteksp.,  Tlgst.).  Miss.-hus  (Blaakjærskov).  Mod  S.  0.  Havreballe  Jbst.  og  Tlgst 
Mod  S.  Almind  Dal  En  Del  Skov  m.  N.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose  m.  S.  — 
Gaarde:  Viugaard  (blev  1579  som  en  Hg.  mageskiftet  til  Kronen;  efter  at  have 
ligget  mider  Koldinghus  Rytterdistrikt  kom  den  paany  i  privat  Eje,  Gaarden 
blev  udparcelleret  1856),  Elisabetsminde  (blev  1846  udflyttet  fra  Viv,  meget 
forøget  og  opkaldt  efter  Ejerens  Hustru  Marie  Elisabet  Soel,  med  hvem  han 
havde  faaet  den),  Havreballegaard,  Luttergavl,  Jensgaard,  Kirstinelyst,  Blaa- 
kjaer. 

0.  StarupS  g.  (1575  In  db.).  0.  Starup-Nebel  Komm.  Byer:  0.  Starup  (K., 
romansk,  i  Murene  meget  værdifulde  Granitskulpturer,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus, 
Dyrlæge,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Fredsted  (Sk.,  Kbm.,  Tlfst),  Hesselballe, 
Borlev,  Brakker  (Sk.,  Børnehjem,  Jbst,  Tlgst),  Gravens  (Kbm.,  Haandv.,  And.- 
Mejeri,  Afholdshot,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.),  Aagaard  (Valgmenigheds-K.,  Sk., 
Miss.-hus,  Fors.-hus,  Folkehøjsk.,  Læge,  Spk.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Kro,  Have- 
bragssk.,  Ml.,  Tlfst.),  Søndermark*.  En  Del  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sog- 
net er  efter  Areal  (3506  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Nygaard 
(har  været  en  Hg.,  der  i  15.  Aarh.  hed  Møgtved;  fra  1578  under  Kronen; 
Frederik  II  opholdt  sig  oftere  her;  efter  at  have  ligget  under  Koldinghus 
Rytterdistrikt  solgtes  den  1766  og  har  derefter  været  i  privat  Eje;  den  gamle 
Gaards  Voldsted  ses  endnu),  Fønixborg  (Parcel  af  Nygaard,  kom  ved  Kolding- 
hus  Rytterdistrikts  Salg  1766  i  privat  Eje),  Hesselballegaard,  Egeland,  Høj- 
gaard, Skovgaard  (har  været  en  Hg.,  der  1579  kom  til  Kronen),  Agnetesminde, 
Gammeleje,  Skovlykke,  Sorgenfri,  Terpsminde,  Toftvang.  Foruden  de  nævnte 
Hovedgaarde  har  der  i  Sognet  været  flere  andre,  nlg.  2  Starupgaarde  (begge 
1578  mageskiftede  til  Kronen),  en  Gaard  i  Hesselballe  (nævnt  1366  og  1580 
mageskiftet  til  Kronen;  Rester  af  Voldstedet  ses  endnu),  Damsgaard  (kom  1578 
til  Kronen)  og  en  Gaard  i  Borlev  (kendes  fra  1467).  —  Anneks:  Vester  Nebel. 

V.  Nebel  S  g.  (662  Indb.).  0.  Starup- V.  Nebel  Komm.  Anneks  til  0.  Sta- 
rup. By:  V.  Nebel  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Vml. 
m.  S.V.,  Tlfst).  Mod  N.  V.  Brunhøj  (55  m).  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 
Elkærholm  (forhen  Nebel  Mølle),  Vlriksminde,  Solgaard. 

Harte  S  g.  (999  Indb.).  Harte-N.  Bramdrup  Komm.  Byer:  Harte:  (K.,  Sk., 
Mlss.-hus,  Fors.-hus,  Spk.,  Haandv.,  Maskinfab.,  Tagstensf ab.) ,  Raadvad,  Stub- 
drap,  Ejstrup  (212  Indb.,  Jbst,  Posteksp.),  Paaby  (Pg.).  Mod  N.  Dybvadbro 
Jbst  m.  Posteksp.  og  Staller  up  Sø.  Mod  S.  V.  Hvilested  Kro  og  2  Vmlr.  Sand- 
bjerg Sk.  Kampe  ved  Kolding  Aa  i  April  1849.  Lidt  Skov  og  Plantage.  En  Del 
Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Brogaard,  Sandbjerghavn,  Stallerupgaard  (i  16.  Aarh. 
en  Hg.),  Brødsgaard  (i  15.  Aarh.  en  Hg.),  Lynggaard,  Sødalgaard,  Nebelsminde, 
Hoilestedgaard.  Stenvad  Vml.  —  Anneks:  N.  Bramdrup. 

N.  Bramdrup t)  £  g.  (935  Indb.).  Harte-N.  Bramdrup  Komm.  Anneks 
til  Harte.  Byer:  N.  Bramdrup  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Jbst,  Tlgst, 
Tlfst),  Bramdrup  Villakvarter  (Forstad  til  Kolding,  361  Indb.).  Bramdrup- 
dam  (260  Indb.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  ML,  Jbhpl.).  Mir.  m.  S.  V.  En 
Del  Skov.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Kolding  Fjord.  Det  er  efter  Areal  (1011  ha) 

l)  eller  Viuf.  *)  eller  Bramdrup. 


216  VEJLE    AMT 

det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde:  Hviidsminde  (samlet  1802  af  Oberst  P.  M. 
Hviid),  Petersbjærggaard  (1780  udflyttet  fra  N.  Bramdrup  af  Peter  Adsbøll), 
Mejersminde,  Marielyst 

NØRRE  TYRSTRUP1)   HERRED 

Von  sild  S  g.  (1903  Indb.).  Vonsild  Komm.  Byer:  Vonsild  (K.,  ombygget 
1824 — 25,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri, 
Kro,  Tglv.,  ML,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Sønder  Vang  (Forstad  til  Kolding,  1030 
Indb.,  deraf  93  i  Seest  Sg.).  Sk.  (Vonsildmark).  Mod  S.  V.  Hoppeshuse  Jbst.  En 
Del  Skov  m.  S.  0.  og  N.  V.  En  Del  af  Svanemose  m.  V.  Sognet  er  efter  Indb.- 
Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Sønder  Skovgaard,  Sønderholm,  Pov- 
linesminde,  Christiansminde,  Teglgaard,  Kokholm,  Kobbelhave,  Overbygaard, 
Tvendesminde,  Langkærgaard,  Ingersholm,  Fredensborg.  —  Anneks:  Dalby. 

Dalby  S  g.  (517  Indb.).  Dalby  Komm.  Anneks  til  Vonsild.  Byer:  Dalby 
(K.,  ombygget  1872— 73,  Sk.,  VmL,  Tlfst.),  Tved  (Maskinfab.,  JbhpL),  Rebæk. 
Mod  N.  0.  Straarup  JbhpL  Lidt  Skov  m.  N.  og  S.  Sognet  begrænses  mod  N.  af 
Kolding  Fjord.  Det  er  baade  efter  Indb.- Antal  og  Areal  (1289  ha)  det  mindste  i 
Herredet.  —  Gaarde:  Straarup  (Hovedparcel  af  en  kgl.  Forpagtergaard,  som 
1788  blev  udparcelleret),  Dalby gaard,  Bøgelund,  Højgaard,  Lindgaard,  Anker- 
*  hus,  Bjærgegaard,  Mariesminde,  Tvedsgaard  (forhen  en  Hg.,  der  kendes  i  15. 
Aarh.  og  1585  blev  mageskiftet  til  Kronen.  —  Forh.  Af.:  Ved  Straarup  en  Lang- 
dysse og  et  væs.  bevaret  stort  Dyssekammer.  Nærved  er  fundet  en  Halsring  af 
•  Guld  fra  Folkevandringstid,  med  Kvindenavnet  LetSra  i  Runer. 

S.  Stenderup1)  S  g.  (1200  Indb.).  S.Stenderup  Komm.  Byer:  S.  Stende- 
rup (558  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Afholdshjem,  Kbm.,  Haandv., 
And.-Mejeri,  Elektv.,  Tglv.,  Mir.,  Tlfst.),  Varmark*  (Jbst.,  Posteksp.),  Mørkholt*, 
Stenderupskov*  (Sk.),  GI.  Aalbo  (Kro),  Frydenborg.  Landingssted  og  Løver- 
odde Traktørsted  m.  N.  Skovridergd.  m.  0.  Aalry  Jbhpl.  m.  V.  Stenderup  Fat- 
tiggd.  Megen  Skov,  især  m.  0.  og  N.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  S.  V.  Sognet  be- 
grænses m.  N.  af  Kolding  Fjord,  m.  0.  og  S.  af  Lillebelt.  En  Del  af  den  svenske 
Hær  gik  1658  fra  Stenderup  Hage  over  Isen  til  Fyn.  —  Gaarde:  Katrineberg, 
Tygesminde,  Østergaard,  Solkær,  Lauritsminde,  Lykkesgaard,  Dortealund,  Sten- 
derupgaard,  Fensbjærggaard,  Østerkær,  Midtgaard,  Kongens  Hørgaard,  Var- 
markgaard,  Vang,  Aakær,  Juhlsminde,  Troldkær,  Amoshave,  Gammelhjæm, 
Brødregaard  m.  fl.  J  Sognet  er  flere  Voldsteder;  historisk  kendt  er  kun  Skin- 
kelsborg,  der  1407  blev  solgt  til  Dronning  Margrete. 

S.  B  j  ert*)  Sg,  (1798  Indb.).  S.  Bjert  Komm.  Byer:  5.  Bjert  (K.,  Pg.,  Sk., 
Miss.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Haandv.,  Spk.,  Kro,  And.-Mejeri,  Jbst.,  Posteksp., 
Tlfst.),  Agtrup  (Sk.,  Kbm.,  Kro,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Savml.,  Savværk, 
ML),  Agtrupskov  (Sk.,  ML),  Agtrupvig*,  Skartved  (JbhpL),  Binderup  (Sk., 
VmL  n.  v.  f.  Byen,  Dalager  Jbst.),  Bjertstrand  (ML,  Jbhpl.  n.  v.  f.  Byen).  Mod 
N.  Traktørstedet  Christiansminde  og  en  Anløbsbro.  Nogen  Skov  m.  N.  og  S. 
Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Kolding  Fjord  og  støder  m.  S. 
til  Lillebelt.  —  Gaarde:  Binderupgaard,  Hellerup,  Dalagergaard,  Skartvedgaard, 
Agtrupgaard •  (var  midt  i  14.  Aarh.  en  Hg.),  Krogagergaard,  Bjergagergaard, 
Bjertgaard,  Dahlmand  sminde,  Bengaard  (var  i  15.  og  16.  Aarh.  en  Hg.),  Vester- 

*)  eller  Kolding.  *)  eller  Stenderup.  *)  eller  S/  Bjært. 


bggaard,  Trøjsel,  Toftedal,  Juhlsgaard,  Juhlsminde  rn.fl.  —  Forh.  M.;  Ved  Bin- 
derup har  der  liggel  Langdysser,  som  nu  er  borttagne. 

Vejstru.p  Sg.  (1172  Indb.).  Vejstrup  Komm.  Vejstrup  K.,  ombygget 
1840.  Byer:  Grønninghoveri  (Folkehøjsk.,  Klim.,  Kro,  Jbhpl.),  Sjølund  (Pg.,  Sk., 
Mias.- hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.),  Vejstruprød 
(Haandv.,  And.  Mejeri,  Jbhpl.).  Vejsirup  Tlfsl.  Sjølund  Pigehjem.  Feriekolonien 
Børnenes  Vel.  Mod  N.  0.  Skamlingsbanke  (113  m)  m.  Mindestøtter  og  en  Pa- 
villon. Skamlingsbanke  Jbhpl  Mod  S.  0.  Kjærml.  Jbhpl  En  Del  Skov  mod  S. 
og  N.  0.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  stoder  m.  0.  til  Lillebett.  —  Gaarde: 
Sjølundgaard,  Vejstrupgaard,  Bavnsminde,  Salategaard,  Søndergaard.  —  Fra 
en  Gaard  i  Vejstruprød  er  to  bulbyggede  Lader  flyttede  til  Frilandsmuseet  i 
Lyngby. 

Hejls  S  g.  (943  Indb.).  Hejls  Komm.  Byer:  Hejls  (K..  Pg.,  Skr.,  Miss.- 
hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Ouerbg,  Trap- 
pedal*, Vargaarde*,  Hejlsminde  (110  Indb.,  Kro,  Tglv.,  Færgested,  Jbst.). 
Hejlsminde  Badehotel.  Mod  S.  V.  Kjærml.  (ML,  Vml.).  En  Del  Skov  m.  0.  En 
Del  Eng  og  Mose  m.  S.  V.  Sognet  begrænses  m.  0.  af  Lillebelt  og  støder  m.  S. 
til  Hejls  Nor.  Fra  Hejlsminde  gik  en  Del  af  den  svenske  Hær  1658  over  til  Fyn. 
—  Gaarde:  Bæklund,  Bygebjærg,  Hejlsgaard,  Klastergaard,  Stavnsbjarg,  Kong- 
stedsminde,  Ballegaard.  Vargaarde  kendes  i  15.  Aarh.  som  Hg.;  1588  solgtes 
den  til  Kronen,  der  havde  den  til  1792;  Voldstedet  af  den  gamle  Gaard  kan 
endnu  sés. 

Taps  S  g.  (850  Indb.).  Taps  Komm.  Byer:  Taps  (K.,  Pg.,  Sk.,  Dyrlæge, 
Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Aastorp  (Sk.,  Mm.-hus), 


218  VEJLEAMT 

Tapsore  (Sk.,  Jbhpl.),  Brenore  *  (Haandv.,  Ml.,  Jbhpl.),  Tingskovhede*,  Høkel- 
bjerg  (en  Del  i  Sønderjylland).  Mod  S.  Frederikshøj  Kro.  En  Del  Skov  m.  N.  og 
S.  V.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  V.  —  Gaarde:  Dalhavegaard,  Rønhøjgaard,  Frede- 
riksminde, Nefsgaard, .  Hørregaard,  Lundsminde,  Tapsgaard,  Gejlbjcerg  m.  fl. 
I  Brænore  har  ligget  en  Hg.,  der  kendes  i  15.  Aarh.,  og  som  ca.  1584  solgtes 
til  Kronen. 

0  dis  S  g.  (1634  Indb.).  Ødis  Komm.  Byer:  Ødis  (K.,  ombygget  1856—57, 
Pg.,  Skr.,  Miss.-hus,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst),  Vads- 
hse*,  Ødiskrog*,  Anholt*,  Ødis  Bramdrup  (Sk.,  Kro,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp., 
Tlfst.),  Farris*  (Tglv.),  Gaaskjær*  (Jbhpl.),  Fløjbjerg,  Fovslet  (Sk.,  Fors.-hus, 
ML,  Jbst.,  Posteksp.).  Ødis  Sogns  And.-Mejeri.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose. 
Sognet  er  efter  Areal  (4186  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Fovslet  (for- 
hen Fobislet,  var  en  Hg.,  der  all.  kendes  i  Slutn.  af  14.  Aarh.;  1584  blev  den 
skødet  til  Kronen;  mod  Slutn.  af  18.  Aarh.  blev  den  udparcelleret),  Drenderup 
(var  i  16.  Aarh.  en  Hg.;  1584  kom  den  ved  Mageskifte  til  Kronen;  mod  Slutn. 
af  18.  Aarh.  lod  denne  den  udparcellere;  den  gamle  Gaards  Voldsted  sés  endnu), 
Bramdrupgaard,  Hardtsminde,  Kransbjærggaard,  Christiansholm,  Kajbjærg- 
gaard,  Pilegaard,  Højgaard,  Riglandseg,  Åskelg,  Svanemosegaard,  Staverled- 
gaard  m.  fl.  I  Sognet  flere  Voldsteder. 


JERLEV  HERRED 

Egtved  S  g.  (2628  Indb.).  Egtved  Komm.  Byer:  Egtved  (629  Indb.,  K., 
Pg.,  Skr.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Ap.,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro, 
And.-Mejeri,  Tglv.,  ML,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Ovstrup*,  Vork  (Sk.,  ML, 
Tlfst.),  Revsgde*,  Spjærup*,  Taagelund*  (Sk.,  Nybjerg  VmL),  0.  Thorsted  (Sk., 
Thorsted  Tlfst),  Bøgvad,  Fuglsang  (Sk.),  Bølling  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  ML, 
Jbst.  n.  ø.  f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Hjelmdrup*.  Mod  N:  0.  Hesselbjerg 
(102  m).  Mod  S.  Hejlskov  Sø.  En  Del  Skov,  mest  m.  S.  Mange  Smaaplan tager. 
Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  er  baade  efter  Indb. -Antal  og  Areal  (8053  ha)  det 
største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Risgaard,  Vesterlund,  Østerlund,  Vendborg, 
Roedsminde,  St.  og  L.  Roedgaard,  Duebjærggaard,  Liegaard,  Solvang,  Graahøj- 
gaard.  Sognets  vestlige  Del  hørte  forhen  under  det  forlængst  nedlagte  Karbjærg 
Sogn.  —  Forh.  M.:  Talrige  Oldtidshøje  (262);  hvoraf  4  er  fredlyste;  navnlig 
langs  de  gamle  Oxeveje  samler  de  sig  i  Grupper  og  Rækker.  I  Kirkens  Vaaben- 
hus  en  Runesten  (ufuldst.),  rejst  925 — 50,  kun  usikkert  læst;  antagelig  Minde 
for  Fænle  i  Sokke;  Runerne  ristede  Broder  efter  Broder.  I  Resterne  af  en  Høj 
n.v.  for  Egtved  er  fundet  en  Ege-Bulkiste,  Grav  for  en  ung  Kvinde,  med  mær- 
kelig, egenartet  Klædedragt  og  Smykker,  fra  den  ældre  Bronzealder,  henimod 
Slutn.  af  2.  Aarh.  f.  Kr.  F. 

0  d  s  t  e  d  S  g.  (1223  Indb.).  Ødsted  Komm.  Byer:  Ødsted  (K.,  Pg.,  Sk.,  Miss.- 
hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Tlfst),  Høilund  (VmL),  Vesterby 
(VmL),  Ammitsbøl  (Sk.,  Fors.-hus,  Kro,  Ml.),  Rugsted  (Sk.,  Ml.,  Tlfst),  Tudvad 
(Sk.,  Fors.-hus).  Mod  V.  Mølkjær  Kro.  Mod  N.,  ogsaa  i  Bredsten  Sg.,  Vingsted 
Ml,  KartofTelmelsfab.,  Kro  og  Jbst.  En  Del  Skov,  især  m.  N.  og  S.  0.  En  Del 
Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Ødstedgaard,  Christiansdal,  Rugstedgaard,  Dusgaard, 
Skovgaard,  Ollerupgaard,  Tudvadgaard,  Marielyst  Syd  for  Ødsted  Kirke  laa 
forhen  Yding  Kirke,  der  forfaldt  og  nedlagdes  før  Midten  af  16.  Aarh.  —  Forh. 


M.:  Ved  Tudvad  er  fundet  en  Gravplads  fra  farromersk  Jernalder.  I  den  lille 
„Vmgsted  Se",  nær  Nordskellet,  er  fundet  Genstande  fra  Folkevandringstiden, 
antageligt  ofret  efter  Kamp. 

Jer  lev  S  g.  (640  Indb.).  Høj  en- Jerlev  Konun.  Anneks  til  Højen.  Byer: 
Jtrlev  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  Kro,  Hl.,  firsml.,  Tlfst.),  Mejsling  (Sk.). 
Ml.  og  Vml.  (Tvedgd)  i  en  Enklave  m.  N.  0.  Nogen  Skov  m.  N.  V.  og  S.  Lidt 
Eng  og  Mose  m.  V.  Sognet  er  efter  Indb.-Antal  og  Areal  (1460  ha)  det  mindste 
i  Herredet.  —  Gaarde:  Jerleugaard,  Tvedgaard. 

H  ø  j  e  n  S  g.  (921  Indb.).  Højen  Jerlev  Komm.  Byer:  Højen  (K.  s.  v.  og  Pg, 
v.  f.  Byen,  Skr.,  Fors.-hus,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Kro  og  Ml.  s.  f.  Byen,  Tlfst), 
Hajcnskov*.  Horsted  (Sk.),  Stabberap  (Sk.).  Gammel  Højen  By  Tlfst.  Mod  S. 
Hindestøtte  f.  Dragon  Niels  Kjeldsen,  falden  her  28.  Febr.  1864.  En  Del  Skov  m. 
N.  og  0.  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Okivlg  (opr.  Aagesvig;  var  en  Hg.,  der 
kendes  i  16.  Aarh.),  Pjengaard,  Aldebertsminde  (hed  Margretenlund  indtil  G.  F. 
I.  Dalgas,  der  ejede  den  1813 — 61,  gav  den  Navnet  A.),  Daugaardsminde, 
Haratdslund,  Hajengaard,  Horitedgaard.  I  Stubberup  har  ligget  en  Hg.,  dér 
kendes  i  15.  Aarh.  og  1683  blev  mageskiftet  til  Kronen.  —  Anneks:  Jerlev. 


TØRRILD  HERBED 
Skibet  S  g.  (1083  Indb.).  Skibet  Komm.  Byer:  Skibet  (K-,  Kbm.,  And.- 
Mejeri,  Kro,  Vml.  s.  v.  f.  Byen,  Jbhpl.,  Posteksp.),  Slelde  (Pg-,  Sk.,  Vml.  v.  f. 
Byen),  Jennam  (Sk.,  Tlfst),  Knabberup*  (Sk.,  Kro,  Kartefab.,  Mir.),  N.  Va- 
ttrup (Sk.,  Miss.-hus,  Vilstrup  Skovml.,  Tlfst.),  Hue.  Trædballe  Hse  m.  Restau- 
rant Mod  S.  V„  ogsaa  i  Bredsten  Sg„  Huraldskjær  Fab,  m.  Sk.,  Kbm.,  Bageri, 


220  VEJLE   AMT 

Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Vejle  Dal  m.  Vejle  Åa  gen- 
nemskærer Sognet.  —  Gaarde:  Haraldskjær  (Hg.,  nævnes  1432;  næsten  alt  God- 
set var  solgt  1803),  Kølholt  (opr.  en  Fæstegaard,  der  ca.  1700  blev  en  selvstæn- 
dig Avlsgaard),  Bundgaard.  Haraldskjær  Fabrik  blev  anlagt  1757  som  en  Kob- 
ber-, Hølé-,  Gevær-  og  Sømfabrik,  1873  omdannedes  den  til  Træsliberi,  1876 
til  Papirfabrik;  fra  1889  tilhører  den  de  forenede  Papirfabrikker.  —  Forh.  Af.; 
I  Helligkildeskoven  ved  Haraldskjær  har  været  en  Sundhedskilde.  Et  mumifi- 
ceret Kvindelig,  fra  uvis  Tid,  fandtes  1835  i  en  Mose  ca.  200  m  s.  v.  for  Haralds- 
kjær Fabrik;  nu  opbevares  det  i  Vejle  Kirke.  Det  naaede,  som  det  først  kendte 
af  sin  Art,  en  vis  Berømmelse,  idet  det,  ganske  ubevisligt,  antoges  at  være  en 
norsk  Dronning  fra  tidlig  Middelalder.  Derimod  er  Karald  Kesia  vistnok  fanget 
og  henrettet  i  Skibet  („Scypetorp").  • 

Bredsten  S  g.  (1547  Indb.).  Bredsten  Komm.  Byer:  Bredsten  (K.,  Sk., 
Tekn.  Sk.,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haahdv.,  And.-Mejeri,  Kro,  Elektv.,  Ml., 
Brsml.,  Tlfst),  Balle  (Valgmenigheds-K.  m.  Bolig  .f.  Præsten,  Pg.,  Fors.-hus), 
Lilfrost,  Søskou  (Sk.),  Ollerup*  (Sk.),  Bredstenlund,  Rauning  (Jbst.  s.f.  Byen, 
Posteksp.,  Tlfst),  Kjærbølling  (Sk.),  Kjærbølling  H se*.  Mod  S,  Vingsted  ML,  se 
Ødsted  Sg.  Mod  S.Ø.  Haraldskjær  Fab.,  se  Skibet  Sg.  Mod  N.Ø:  Faarup  Sø. 
En  Del  Skov,  Eng  og  Mose,  især  m.  S.  I  en  Enklave  m.  S.  V.  Tørskind  By,  nogen 
Plantage,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Keldkær  (HgM  nævnt  1366;  bl.  Ejerne  i 
16.  Aarh.  var  Peder  Oxe;  Godset  solgtes  efterhaanden  i  sidste  Fjerdedel  af  18. 
Aarh.),  Højgaard,  St.  og  L.  Ballegaard.  —  Forh.  M.:  Af  40  kendte  Høje  er  4 
fredlyste.  „Sølvkilde"  og  „Stødbækkilde"  ved  Kjærbølling  har  været  Sundheds- 
kilder. 

Nørup  S  g.  (1794  Indb.).  Nørup  Komm.  Byer:  Nørup  (K.,  stærkt  ombyg- 
get 1733,  Pg.,  Sk.,  Spk.,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Kro,  VmL,  Tlfst),  Sødover  (Fat- 
tiggd.),  Gammelby  (Sk.,  Kbm.),  Tørrild*  (Kro),  Trollerup,  Førstballe,  Mørup 
(Sk.),  L.  Lime,  St.  Lime  (Sk.,  Ml.),  Smaakjær*  (Tlfst),  Limskou  (Sk.,  And.- 
Mejeri,  Jbst,  s.  f.  Byen,  Posteksp.).  Mod  N.  V.  Møllebjerg  (137  m).  Mod  V.  Gjø- 
ding  Vml.  og  Savværk  samt  Skovridergaarden  Gjødinggd.  Mod  N.Ø.  Engels- 
holm Sø,  fra  hvilken  Vejle  Aa  kommer.  En  Del  Skov.  Gjøding  Plantage  m.  V. 
En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Engelsholm  (Hg.,  der  bortmageskiftedes 
1452  af  Christian  I;  Godset  solgtes  efter  Bevilling  af  1796;  Gaarden  blev  gen- 
tagne Gange  udparcelleret  nlg.  c.  1770,  1797  og  1801,  jvfr.  nedenfor;  Hoved- 
bygningen fra  1592),  Engelsholm  Ladegaard  eller  Abildgaard  (1797  solgt  fru 
Engelsholm),  Gjødinggaard  (Parcel  af  Engelsholm,  frasolgt  før  1771),  Kaaber- 
bøl.  —  Forh.  M.:  Af  70  Oldtidshøje  er  bl.  a.  fredlyst  „Sneglehøj"  paa  Engels- 
holms Mark  og  vist  Herredets  eneste  Langhøj  ved  Mørup.  Den  ene  af  de  to 
Langdysser,  som  kendes  i  Herredet,  laa  ved  Lime. 

Randbøl  S  g.  (1433  Indb.).  Randbøl  Komm.  Byer:  Randbøl  (K.,  Pg., 
Sk.,  ML,  Jbst,  Posteksp.),  Vandel  (235  Indb.,  Sk.,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm., 
Haandv.,  Kro,  Vandv.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst),  SL  Almstok  (Sk.), 
Hofmansfeld*,  Frederikshaab  (Sk.,  Miss.-hus,  Kro),  Bindeballe  (Sk.,  Spk., 
Jbhpl.  s.  v.  f.  Byen,  Posteksp.),  Daldover*  (Miss.-hus,  Fors.-hus),  Randbøldal 
(183  Indb.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Randbøldals  Fab.,  Dalekilde  And.-Mejeri, 
Gæstg.,  Tlfst).  Mod  S.  V.  Stoltenbjerg  (87  m),  Kongenshøj  (72  m)  og  Sk. 
(Guldbergsminde).  En  Del  Plantage.  Nogen  Hede,  Eng  og  Mose.  Sognet  er 
efter  Areal  (7272  ha)  det  største  i  Herredet  —  Gaarde:.  Randbølgaard  (under 


VEJLE   AMT  221 

det  Grønske  Fideikommis),  Vandelgaard,  Reventlovs-Hedegaard,  Guldbergy 
minde,  Ølgaard,  Karolinesynde,  Mariesnaade,  Christiansejegod.  Randbøldals 
Fabrik  hed  forhen  Engelsholm  Fabrik  og  var  anlagt  1733  af  Gert  de  Lichten- 
berg  som  Papirmølle;  for  halvhundrede  Aar  siden  omdannedes  den  til  Klæde- 
fabrik. Til  Sognet  indkaldtes  i  Frederik  V's  Tid  tyske  Kolonister.  —  Forh.  M.: 
At  ca.  300  H.  (samt  en  Langdysse  ved  Vandel)  er  fredet  15,  deraf  „Ranshøj*4 
paa  Kirkegaarden,  en  Gruppe  om  den  gamle  Oxevej  sydfor;  flere  anselige 
Høje  i  Nærheden.  Paa  en  fredlyst  Høj  ved  Frederikshaab  staar  nu  St.  Ryg- 
bjerg  Runesten,  fundet  1875,  rejst  960 — 70  af  Tove  Bryde  efter  Brydens  Lege 
(o:  Fæstemø)  Torgunn:  „disse  Stave  monne  meget  længe  leve".  Stenen  har  sik- 
kert ogsaa  opr.  staaet  paa  Højen,  der  dækkede  en  ung  Person,  efter  bevarede 
Knogledele  snarest  en  Kvinde,  uden  Gravudstyr. 

Lindeballe  S  g.  (775  Indb.).  Lindeballe  Komm.  Anneks  til  Gadbjerg. 
Byer:  Lindeballe  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Spk.,  Haandv.,  ML,  Tlfst.),  Nørskou  (Sk.), 
Grønbjerg*,  Gjødsbøl  (Plantesk.),  Amlund*,  Aast*  (Sk.,  And.-Mejeri,  Tlfst). 
En  Del  Skov  og  Hede  m.  S.  Mod  0.  Møllebjerg  (137  m).  —  Gaarde:  Nedvad, 
Sandager.  En  Kirke,  der  «stod  ved  Aast,  var  alt  midt  i  14.  Aarh.  øde.  —  Kirke- 
ruinen og  en  middelalderlig  Teglovn  er  fredlyste. 

GadbjergS  g.  (1268  Indb.).  Gadbjerg  Komm.  Byer:  Gadbjerg  (170  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  ML,  Jbst,  Post- 
eksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Tofthøj  (Sk.,  Kbm.,  ML),  Kaldbjerg,  Smidstrup  (Sk.,  And.- 
Mejeri),  Rostrup  (Sk.),  Tøsby  (Kro  s.  f.  Byen).  Mod  V.  Hestehøj  (121  m)  og  Store 
Taarn  i  Tykhøj  Krat  (128  m).  Nogen  Skov,  Plantage,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 
Refstrup  (Hg.,  fra  ca.  1800  ogsaa  kaldt  St.  R.,  kendes  fra  1426;  Godset  solgtes 
1784  ff.,  og  Gaarden  blev  udparcelleret  1791  og  i  nyeste  Tid,  se  nedenfor),  L. 
Refstrup  (Parcel  af  Refstrup,  frasolgt  1791),  Dybvad.  —  V.  f.  Kirken  er  funden 
Grundsten  af  en  anden,  romansk  K.  —  Forh.  Af.;  66  Oldtidshøje  kendes;  deraf 
er  3  fredlyste.  —  Anneks:  Lindeballe. 

Kollerup  S  g.  (544  Indb.).  Kollerup- Vindelev  Komm.  Byer:  Kollerup 
(K.,  Pg.),  Hygum  (Sk.,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  Elektv.,  ML,  Tlfst.),  Sax- 
mose  *,  Lureby  *.  Mod  V.  Birtehøj  (119  m).  En  Del  Skov  m.  0.  Sognet  er  baade 
efter  Indb.-Antal  og  Areal  (1285  ha)  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde:  Brand- 
bjerg (Hg.,  kendt  fra  det  16.  Aarh.;  i  1770erne  samledes  der  betydelig  Gods 
til  Gaarden,  men  det  solgtes  alt  en  halv  Snes  Aar  senere),  Skovgaard  (Hg., 
nævnt  1492,  senere  ukendt  til  o.  1650,  da  den  tilhørte  Fam.  Rantzau,  som  1674 
lagde  den  under  Grevskabet  Løvenholm,  hvor  den  blev  til  1733;  fra  1762  til 
1798  laa  den  under  Stamhuset  Mattrup;  Godset,  der  ikke  var  betydeligt,  fra- 
skiltes 1798;  Gaarden  blev  udparcelleret  1793  og  1798);  Munkholm  (kaldtes  en 
Tid  lang  i  forrige  Aarh.  Elisalyst),  Tømmergaard.  —  Anneks:  Vindelev. 

Jelling  S  g.  (2102  Indb.).  Jelling  Komm.  Byer:  Jelling  (839  Indb.,  K.  m. 
Kalkmalerier  fra  Beg.  af  12.  Aarh.,  stærkt  fornyede,  Pg.,  Sk.,  Statsseminarium, 
Læge,  Dyrlæge,  Spk.,  Haandv.,-Forening,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri, 
Elektv.,  Cementvarefab.,  Savml.,  Ml.,  nordl.  Jellinghøj  (119  m),  sydl.  Jelling- 
høj (118 m),  Jbst.,  Postk.,  Tlgst.,  Statstlfst,  Tlfst),  Hørup  (Sk.,  Kbm.,  Jbst, 
Tlgst),  Hopballe*  (Vml.),  Rugballe*,  V.  Hornstrup,  Mølvang  (Sk.,  Kro, 
Haandv.,  ML,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst),  Skovbølling  (Sk.,  ML),  Mod  S.  V.  Vml.  (Faa- 
rup  Hse),  Faarupgd.  Reconvalescent-  og  Afvænningshjem,  Faarup  Sø  og  Skov- 
dallund VmL  En  Del  Skov  m.  S.  0.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Indb.- 


GAARDE  I 


Engelsholm  (Tarrild  Herred). 


Fovslel  (N.  Tyrsirup  Herred). 


Si.   Grundet    {Narvang    Herred). 


VEJLE  AMT 


Damgaard   (Elbo  Herred). 


Rosenvold    (Bjerre   Herred), 


Jensgaard    (Bjerre   Herred). 


Ussinggaard  (Hatting  Herred). 


Merringgnard    (Halling   Herred}. 


(Billederne  tkyld«  hovedsagelig  Stender!  For  I  hk  ) 


224  VEJLEAMT 

Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Faarup  (Hg.,  nævnt  1436;  Godset  var 
ubetydeligt;  1911  blev  Gaarden  solgt  til  Udstykning),  Havhus  (var  o.  1750  en 
lille  Ejendom,  der  i  den  følgende  Tid  udvidedes  gentagne  Gange),  Eliseholm, 
Styvelgaard,  Kiddegaard,  Anesminde.  Jelling  var  i  Slutningen  af  Oldtiden  og  i 
Begyndelsen  af  Middelalderen  hyppigt  Kongernes  Opholdssted,  men  af  Kongs- 
gaarden  er  intet  tilbage;  i  16.  Aarh.  byggede  Frederik  II  her  et  Herberg  for 
sig  og  Følge,  men  ogsaa  det  er  forlængst  forsvundet.  —  Forh.  Af.;  Der  kendes 
ca.  80  Høje,  sikkert  ganske  overvejende  fra  Sten-  og  navnlig  Bronzealderen,  ca. 
20  fredlyste.  Kongehøjenes  nuv.  Ydre  er  ikke  det  oprindelige;  de  var  sikkert 
højere  og  runde  i  Top.  I  nordre  Høj  er  Kong  Gorms  Grav  aabnet  og  plyndret 
allerede  i  Middelalderen;  om  Udstyrets  Rigdom  vidner  nu  kun  et  lille  Bordkar 
af  Sølv,  i  Bægerform.  Den  plankesatte  Gravstue  naaedes  1820  ved  en  Gravning 
af  Beboerne  og  atter  1861  af  Fr.  VII,  hvorefter  den  restaureredes;  en  Indgang 
aabnedes  i  den  ene  Side;  nogle  Aar  var  dette  tilgængeligt,  men  maatte  senere 
lukkes.  I  søndre  Høj  er  Graven  forgæves  søgt.  Paa  dens  Top  stod  vistnok  opr. 
den  lille  Runesten,  der  nævner  Dronning  Tyre,  Danmarks  Bod,  nu  staar  den 
mellem  Højene,  nær  store  Runesten,  hvis  Plads  antagelig  opr.  var  nær  eller  paa 
nuv.  Plads,  med  tilsluttende  rejste  Sten.  Paa  den  store  Runesten  findes  Kristus- 
billede  og  en  Dyrefigur  i  irsk  Ornamentstil.  —  Anneks:  Hover. 

Ho  ver  S  g.  (1732  Indb.).  Hover  Komm.  Anneks  til  Jellinge.  Byer:  Hover 
(K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  ML),  Høgsholt  (Sk.),  Ure,  Grejsdalen  og  Grejsdal  Sta- 
tionsby (1142  Indb.,  hvoraf  184  i  Hornstrup  Sg.,  Sk.,  Landbrugs-  og  Høj  sk., 
Hott,  Kbm.,  Haandv.,  Elektv.,  Vandv.,  Hammerværk,  Tæppe f ab.,  Stole-  og  Mø- 
belfab.,  Blodfoderfab.,  Cementstøberi,  Cementvarefab.,  Ølbryggeri,  Olieml.,  Grejs 
ML,  Mir.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.).  Bøgeager  Tglv.  Mod  N.  Lerbæk  Vml. 
Megen  Skov  m.  N.,  0.  og  S.  —  Gaarde:  Lerbæk  (Hg.,  nævnt  1434;  Godset  solgtes 
1797  fif.),  Rugballegaard  (Hg.,  kendes  fra  det  16.  Aarh.;  Gods  laa  der  i  Reglen 
ikke  under  Gaarden,  som  blev  udparcelleret  1793  og  senere),  Petersminde,  St. 
og  L.  Bavngaard,  Sofielund,  Hopballe  ML  og  Holmsmølle  (Vmlr.)  —  Forh.  A/.: 
Ingen  Oldtidsminder  (som  i  Kollerup  S.).  Ved  Hovertoft  har  været  en  Hellig- 
kilde. 

NØRVANG  HERRED 

Hornstrup  S  g.  (1503  Indb.).  Hornstrup  Komm.  Byer:  Hornstrup,  Kir- 
keby (Hornstrup  K.,  Pg.,  Sk.),  0.  Hornstrup*  (Børnehjem,  Kbm.,  Ml),  Lys- 
holt* (Tlfst.),  Bredballe  (Filial-K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Børnehjem,  Kbm.,  Haandv., 
Tlfst.),  Bredballe  Strandhuse  (489  Indb.,  Sk.,  Kbm.,  Skibsbyggeri),  Bredballe 
Hse*9  Grejsdalen  og  Grejsdal  Stationsby,  se  Hover  Sg.  Hornstrup  Tlfst.  En  Del 
Skov  m.  V.  og  S.  0.  Sognet  støder  m.  S.  0.  til  Vejle  Fjord.  —  Gaarde:  5.  Grundet 
(Hg.,  opr.  en  Landsby,  snart  efter  1578  en  Hg.;  Godset  solgtes  i  1790erne; 
Gaarden  blev  udparcelleret  1796  fl\,  1819  og  i  dette  Aarh.,  se  nedenfor),  L. 
Grundet  (opstod  1800  som  en  Parcel  af  St.  Grundet  og  er  for  godt  en  halv 
Snes  Aar  siden  blevet  meget  forøget),  Juelsbjerg,  Charlottenlund,  Havrebjerg , 
Harbohus.  Lysholt  var  en  Tid  i  171  Aarh.,  en  Hg. 

Gr  e  j  s  S  g.  (888  Indb.).  Grejs-Sindbjerg  Komm.  Byer:  Grejs  (K.  n.  f.  Byen, 
ombygget  1882,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Kro),  en  Del  af  Holtum  i  En- 
klaver m.  N.,  se  Sindbjerg  Sg.  Mod  V.  Højgd.  JbhpL,  Tglv.  (Høj gi)  og  en  Del 
Skov.  —  Gaarde:  Højgaard  (Hg.,  tilhørte  fra  1440  til  Reformationen  Maribo 


VEJLE   AMT  225 

Kloster,  derefter  Kronen,  som  1579  bortmageskiftede  den;  Godset  solgtes  i 
1790erne,  og  Gaarden  blev  udparcelleret  1708  og  senere),  Pladsbjerg.  —  An- 
neks: Sindbjerg. 

Sindbjerg  S  g.  (1160  Indb.).  Grejs-Sindbjerg  Komm.  Anneks  til  Grejs. 
Sindbjerg  K.,  ombygget  1885  og  Sk«  Byer:  Sindbjerglund  (Kbm.,  Ml.),  Ørum* 
tkou*  (Kbm.),  V.  Ørum  (Sk.,  Spk.,  Kbm.,  2  Mir.),  Lindued  (Miss.-hus,  Fors.- 
hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Kro,  Elektv.,  Ml.,  Brsml.,  Tlfst), 
Ulkjær  (Kbm.,  And.-Mejeri),  Holtum,  ogsaa  i  Grejs  Sg.  (Sk.,  Kbm.,  VmL  og  Ml. 
s.  f.  Byen,  Tlfst).  Mod  N.  V.  Laage  ML,  Kbm.  (Laage  Mark)  og  lidt  Skov.  — 
Gaarde:  Laage  (Hg.,  kendt  all.  i  15.  Aarh.;  det  meste  Gods  solgtes  1767  og 
Resten  snart  efter;  Gaarden  blev  udparcelleret  1791),  Sindballegaard.  —  Forh. 
M.:  .Vor  Frue  Kilde"  s.  ø.  for  Kirkegaarden  nævnes  1638. 

Vin  de  lev  S  g.  (417  Indb.).  Kollerup- Vindelev  Komm.  Anneks  til  Kolle- 
rup. Byer:  Vindeleo  (K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Spk.,  -Kro,  Ml.  s.  v.  f.  Byen),  Fløjsirup 
(Haandv.).  Nogen  Eng  og  Mose  m.  N.  V.  Sognet  er  efter  Areal  (815  ha)  det 
mindste  i  Herredet  —  Forh.  Af.:  Ved  Vindelev  er  under  jævn  Markflade  fundet 
Urnegrave  fra  Folkevandringstiden. 

Hvejsel  S  g.  (1471  Indb.).  Hvejsel  Komm.  Byer:  Hvejsel  (K.,  Pg.,  Sk., 
Spk.,  Haandv.,  Kro),  Bjerlev  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.,  Tlfst),  Knude*,  Fav- 
ting*  (Sk.),  llved  (Filial-K.,  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  ML,  Tlfst),  Sandved 
(Haandv.,  Kro,  Tlfst).  Lidt  Skov  m.  N.  —  Gaarde:  St.  Mindstrup  (Hg.,  kendt 
all.  i  15.  Aarh.;  1759 — 98  laa  den  under  Stamhuset  Mattrup;  Gods  af  Betyd- 
ning havde  den  kun,  mens  den  laa  under  Mat  trup;  Gaarden  blev  udparcelleret 
1803  og  senere),  Hvejselgaard,  Christianshaab. 

GivskudS g.  (1121  Indb.).  Givskud  Komm.  Byer:  Givskud  (K.,  Pg.,  Sk., 
Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.,  Tlfst),  Risby  (Sk.,  Kbm.,  Plejehjem, 
Kro,  Brsml.),  Lerager  (Ml.),  Østerhoved*,  Skolding*  (Sk.,  Fors.-hus),  Harresø 
(Sk.,  Kro,  Brsml.).  En  Del  Smaaplantager.  Nogen  Eng  og  Mose  m.  S.  —  Gaarde: 
Damgaard,  Højgaard. 

Gi  ve  S  g.  (3027  Indb.).  Give  Komm.  Byer:  Give  (1184  Indb.,  K.,  Metodist-K. 
m.  Præstebolig,  Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Bitingsted  f.  Dommeren  i  Vejle  Købstad 
m.  m.,  2  Læger.  Dyrlæge,  Ap.,  Danske  Andelsbank,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Amts- 
sygehus, Tuberkulosehospital,  Hot,  Gæstg.,  Haandv.-Forening,  Plejehjem,  And.- 
Mejeri,  Elektv.,  Vandv.,  Bogtrykkeri,  Klædeskofab.,  Jernhjulsfab.,  Cementvare- 
fab.,  Mindestøtte  f.  Fr.  VII,  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst),  Givskov*, 
Farre  (190  Indb.,  Sk.,  Miss.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Farre  VmL,  Jbst,  Post- 
tkp«,  Tlgst,  Tlfst),  Sillesthoved*,  Bregnhoved*,  Hedegde  (Sk.,  Kbm.),  Von- 
lund*  (Sk.),  Øgelund*  (Kbm.),  Ramskov*,  Hestlund*,  Bøllund  (Kbm.),  Ndr. 
Donnerup  (Sk.,  ML),  Ullerup*  (Sk.).  Mod  N.  V.  Ulkjær  Mir.  (Kbm.,  ML,  VmL). 
Paa  Give  Kirkegaard  er  Dragon  Niels  Kjeldsen  begravet  Mod  N.  0.  Hjorlsballe 
Kro  og  Kbm.  En  Del  Skov,  Plantage,  Hede,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Donne- 
ruplund  (Hg.,  kom  ved  Reformationen  fra  Ribe  Bispestol  til  Kronen,  som  1537 
bortmageskiftede  den;  det  meste  Gods  solgtes  1760;  Gaarden  blev  udparcel- 
leret 1797),  Sønderhoved  (Hg.,  nævnt  1512;  Godset  var  ubetydeligt;  Gaarden 
blev  udparcelleret  1798  og  senere),  Nygaard,  St  og  L.  Bavnsgaard,  Grøndal, 
Tromborg,  Aasbjerg,  Fruelund,  Skærhoved,  Loftlund,  Tornumgaard,  Stenbjerg- 
lund.  Ullerup  var  i  14.  Aarh.  et  eget  Sogn.  —  Ullerup  K.  forsvandt  vistnok  paa 
<ta  sorte  Døds  Tid.  Ogsaa  i  Farre  skal  der  have  været  K.  —  Forh.  Af.;  En 

IV.  1  15 


226  VEJLEAMT 

Stump  af  en  malet  Kirkerude  fra  ca.  1300,  med  Runer,  i  Nationalmuseet  Af 
talrige  Høje  er  et  Antal  undersøgte,  overvejende  fra  Stenalderen.  7  er  fredlyste. 

Ringgive  S  g.  (1459  Indb.).  Ringgive  Komm.  Byer:  Ringgive  (K.,  Pg., 
Sk.,  Spk.,  Tlfst.),  Uhe*  (Sk.,  Kro),  Uhemark*  (Sk,),  Stilbferg*  (Sk.),  Karlskou 
Gde*,  Langelund  (Filial-K.,  Sk.,  And.-Mejeri,  Vml.),  Grønbjerg  (Miss.-hus,  Fors.- 
hus,  Kbm.,  Haandv.,  ML,  Tlfst.),  Ulkind*,  Hedeby*.  Mod  S.  0.  Høgelund  Ml. 
Mod  S.  V.  Mergellejer  og  Ringgive  Plantage.  En  Del  Smaaplantager,  Hede,  Eng 
og  Mose.  —  Gaarde:  Krogager,  Bundgaard,  Vindbjerg,  N.  og  S.  Langelund, 
Egsgaard,  Høgelund,  Baaslund.  —  Forh.  Af.;  Ca.  220  Høje  kendes.  Fredlyste 
er  21,  bl.  a.  „Ringshøj",  hvori  Kong  Ring  siges  gravlagt 

S.  Omme  S  g.  (1678  Indb.).  S.  Omme  Komm.  Byer:  S.  Omme  (206  Indb., 
K.,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  S.  Omme  Bank,  And.-Mejeri,  Afholdshot., 
Maskinfab.,  Kartoffelmelsfab.,  Tglv.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Kirkeby  (Pg.,  Sk., 
Kbm.,  Afholdshjem,  Bageri,  Savværk),  Østerby  (Kbm.,  Kro),  L.  Brande*  (Sk.), 
Skousende  (Sk.),  Baggesgde*9  Bøvl  (Sk.),  Bøvl  Nørregde,  Stakroge  (Kbm., 
Haandv.,  Afholdshot.,  De  danske  Bomuldsspinderier,  And.-Mejeri,  Ml.,  Jbst, 
Posteksp.,  Tlfst.).  Sk.  (Bøvlmark).  Mod  V.  Kbm.,  Vml.  (Juellingsholm).  Nord- 
lig i  en  Plantage:  Svollibjerg  (66  m).  Mod  Syd  ved  Sognegrænsen:  Simmel- 
bæk  Jbhpl.  Store  Plantager,,  især  m.  V.  og  S.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  — 
Gaarde:  Juellingsholm  (Hg.,  kendes  fra  16.  Aarh.;  Godset  solgtes  1758  og 
omtr.  samtidig  blev  Gaarden  udparcelleret),  Hvelplund,  Simmelsgaard.  — 
Forh.  Af.;  Af  c.  175  Høje  er  fredet  47,  deraf  „Skimmelhøj"  ved  Bøvl  og  „Lau- 
rishøj  u  ved  Hvelplund.  , 

Blaahøj  S  g.  (1063  Indb.).  Blaahøj -Filskov  Komm.  Byer:  Blaahøj  (K.  og 
Pg.  s.  ø.  f.  Byen,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Kultørvsfab.,  And.-Mejeri,  ML), 
Trællund*,  Blaahøj  Stationsby  (Kbm.,  Afholdshot,  Jbst,  Posteksp.),  Hallund- 
bæk*, Ravlund*,  Omvraa  (Skr.).  Blaahøj  Tlfst  En  Del  Smaaplantager,  Hede, 
Eng  og  Mose.  —  Anneks:  Filskov. 

Filskov  S  g.  (830  Indb.).  Blaahøj -Filskov  Komm.  Anneks  til  Blaahøj. 
By:  Filskov  (K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Afholdshot,  And.-Mejeri, 
Bageri,  Tørvefab.,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst).  Mod  S.  Sk.  (Hjortlund).  Nogle 
Smaaplantager.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Hjortlund.  Noget  øst  for 
Kirken  laa  i  Middelalderen  Østergaard  Kirke. 

BrandeS  g.  (4439  Indb.).  Brande  Komm.  Byer:  Brande  (1989  Indb.,  K., 
Pg.,  Sk.,  M.  og  Rsk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Mindesten  f.  E.  M.  Dalgas,  3  Læger, 
Dyrlæge,  Ap.,  Brande  Bank,  Herning  Handels-  og  Landbrugsbank,  Spk.,  Sagf., 
Good  Templar  Loge,  Kbm.,  Haandv.,  Hott,  Sygehus,  Elektv.,  Vandv.,  And.- 
Mejeri,  Savværk,  Fabb.  f.  Klæde,  Kartoffelmel,  Maskiner,  Springlister  og  Træ- 
varer, Farveri,  Ølbryggerf,  Tglv.,  Ml.,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst,  Tlfst.),  Borup*,  Flø*, 
Dørslund*  (Sk.),  Lund  fod*  (Jbhpl.),  Arvad  Gde*  (Vml.  og  Stamperi),  Grarup*, 
N.  og  S.  Askjær  (Sk.),  Risbjerg*,  Skjærlund*  (Filial-K.,  Sk.,  Fors.-hus),  Dran- 
tum*  (Sk.,  ML,  Jbhpl.),  Langkjær*  (And.-Mejeri),  Husum*,  Tarp*,  Ure  (Filial- 
K.,  Sk.,  Good  Templar  Loge,  Kbm.,  Landbohjem,  And.-Mejeri,  ML,  Tlfst.), 
Kjærby*  (Sk.) ,  Brandlund,  Sandfcld  Gde*  (Sk.) .  Mod  N.  V.  Sandfeld  Brunkuls- 
lejer og  Sandfeld  Bjerg  (74  m).  Nogen  Plantage.  En  Del  Hede,  Eng  og  Mose. 
Sognet  er  baade  efter  Indb.-Antal  og  Areal  (15464  h^j  det  største  i  Herredet. 
—  Gaarde:  Brandholm  (Hg.,  aldrig  af  Betydning;  nævnes  i  16.  Aarh.;  fra  Be- 
gyndelsen af  18.  Aarh.  tilhørte  den  hyppigt  Bønder;  Otte  Arrevad  udparcel- 


VEJLE   AMT  227 

lerede  den  1798),  L.  Sandfeldgaard,  Sandfeldbjerge,  Kragsig,  Husum,  Brogaard, 
Al  kær  l  und,  Usseltoft  —  Forh.  Af..  Ca.  225  Høje  fra  Sten-  og  Bronzealderen; 
43  fredlyste,  deraf  „SL  Stendalshøj44,  5mli,  ved  Brandlund;  i  en  Høj  syd  for 
Brande  er  funden  en  Grav  fra  rom.  Jernalder,  i  Nærheden  et  Votivfund,  Bronze- 
kar m.m.,  fra  Bronzealderen.  Ved  Skjærlund  „Tinghøj";  i  uvis  Tid  i  Middel- 
alderen har  her  antageligt  været  holdt  Ting. 

Tyregod  i)  S  g.  (1902  In  db.).  Tyregod-  Vester  Komm.  Byer:  Tyregod  (567 
Indb.,  K.,  Sk.,  Læge,  Danske  Andelsbank,  Kbm.,  Haandv.,  Afholdshot,  Kro, 
AncL-Mejeri,  Elektv.,  Ml.,  JbsL,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst.),  Tyregodlund  (Pg., 
Spk.),  Kokborg*  (Sk.),  Svinbæk*  (Sk.),  Hindskou*,  Hesselbjerg*,  Lønaa*, 
Derken  (Kbm.,  Sk.,  Tlfst),  Sejrup*  (Sk.,  Kbm.,  ML,  Tlfst),  Enkelund*.  Mod 
N.  Hastrup  VmL,  Hastrup  Mølle  sø  og  Hastrup  Sø.  Mod  N.  0.  Kulsø.  Mod  S.  V. 
Risbanke  (72  m).  En  Del  Smaaplantager  og  m.  N.  Hastrup  Plantage.  Nogen 
Eng  og  Mose.  Forfatteren  G.  A.  Thyregod  fødtes  1822  i  Tyregod  By.  —  Gaarde: 
Hastrup  (Hg.,  kendes  fra  1420;  1877  købte  Staten  Gaarden  og  lod  en  stor  Del 
af  Arealet  beplante;  Godset  solgtes  1793  ff.,  og  Gaarden  blev  udparcelleret  ved 
samme  Tid  samt  1811  og  senere),  Aagaard,  Løvdal,  Vester  dam,  Egeskov.  I  14. 
Aarh.  nævnes  Sejrup  Kirke  i  Sognet  —  Forh.  Af.;  Ga.  250  Høje;  et  Antal 
ringe  og  overpløjede,  er  undersøgte,  væs.  dannede  i  Stenalderen;  15  fredlyste. 
—  Anneks:  Vester. 

Vester  S  g.  (383  Indb.).  Tyregod- Vester  Komm.  Anneks  til  Tyregod. 
Vester  K.  Byer:  V esterlund  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.),  Lindet*, 
Skovbøl*,  Katballe*.  Vester  Mølle  And.-Mejeri.  Vester  Tlfst  Mod  N.  Kulsø, 
Nedersøt  Rørbæk  Sø  og  Vester  Vml.  En  Del  Skov  og  Plantage,  især  m.  S.  og  0. 
Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet  —  Gaarde:  Rørbæk  (Hg., 
der  nævnes  1630;  Godset,  der  var  ubetydeligt,  solgtes  i  1790erne,  og  Gaarden 
blev  udparcelleret  1792).  Risager  var  i  16.  Aarh.  en  Hg.;  1662  var  den  en 
Bondegaard.  —  Forh.  M.:  Af  ca.  90  kendte  Høje  er  15  fredlyste,  deraf  den  ca. 
5  m  h.  „Kongenshøj". 

0.  Nykirke  S  g.  (1638  Indb.).  0.  Nykirke  Komm.  0.  Nykirke  K.  Pg. 
Byer:  Vonge  (267  Indb.,  Filial-K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro, 
And.-Mejeri,  Cementstøberi,  Elektv.,  ML,  Tlfst),  N.  og  S.*  K ollemorten  (Sk., 
Fors.-hus,  Kro,  Ml.,  Tlfst),  Oksenbjerge*  (Sk.),  N.  og  S.  Tinnet*  (SK  Tlfst), 
Ørnsholt,  Haustrup*.  Vonge  Bavnehøj  (128 m).  Mod  N.  Tranebjerg  (138 m). 
Mod  S.Ø.  Alsted  VmL  En  Del  Skov  m.  N.  og  S.  0.  En  Del  Smaaplantager. 
Gudenaa  og  Skjern  Aa  udspringer  paa  Sognets  Nordøstgrænse.  —  Gaarde: 
Alsted  (Hg.,  nævnt  1434,  tilhørte  i  16.  Aarh.  Peder  Skram  og  havde  fra  17. 
Aarh.  til  1792  Ejer  fælles  med  Stovgaard;  Godset  var  i  Reglen  ubetydeligt; 
Gaarden  blev  udparcelleret  i  1790erne,  se  nedenfor),  L.  Alsted  og  Ellegaard 
(Parceller  af  Alsted),  Trasborg,  Damgaard.  Nordligt  i  Sognet  ligger  Margrete- 
diget,  rimeligvis  en  middelalderlig  Vejspærring,  hvoraf  en  Del  er  fredet  — 
Forh.  M.:  Der  er  ialt  ca.  270  Gravhøje,  overvejende  fra  Stenalderen,  mange 
med  senere  Anlæg  fra  Bronze-  og  Jernalderen.  Fredlyste  er  6,  bl.  a.  „Ravns- 
høj"  ved  Oksenbjerge.  I  Nærheden  af  Kirken  har  været  „St.  Peders  Kilde**  og 
„St.  Helene  Kilde". 

Langskov  S  g.  (68&  Indb.).  Langskov  Komm.  Anneks  til  Uldum.  Byer: 


*)  eller  Thyregod. 

15* 


228  VEJLE   AMT 

Langskou  (K.,  ombygget  1880,  Sk.,  Fors.-hus,  Fattiggd.),  Ølholm  (Sk.,  Spk., 
Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst), 
Hauge* ,  Nyborg*  (Sk.).  Mod  N.  Hvolgd.  Ml.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  — 
Gaarde:  Huolgaard  (Hg.,  tilhørte  til  Reformationen  Ribe  Bispestol,  derefter 
Kronen,  som  solgte  den  1570;  næsten  alt  Godset  var  solgt  1814;  Gaarden  blev 
udparcelleret  i  1790erne),  Stenagergaard,  Elmhøj. 

Uldum  S  g.  (1141  Indb.).  Uldum  Komm.  Byer:  Uldum  (515  In  db.,  K., 
ombygget  1883,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Folkehøjsk.,  2  Læger,  Dyrlæge,  Ap.,  Hor- 
sens Bank,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Savværk,  Ma- 
skinfab.,  Ml.,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Hesselballe  (Sk.,  Kbm.,  Kalkleje). 
Megen  Eng  og  Mose  m.  N.  og  N.  V.  —  Digteren  Poul  Martin  Møller  blev  født 
1704  i  Uldum  Præstegaard   (Mindesten  i  Byen).  —  Anneks:  Langskov. 

0.  S  n  e  d  e  S  g.  (2058  Indb.).  0.  Snede  Komm.  Byer:  0.  Snede  (K.,  Pg.,  Sk., 
Kbm.,  Gjøge  Mir.,  Tlfst.),  Kragelund  (Skr.,  Miss.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.- 
Mejeri,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Tlfst.),  Krollerup  (Kbm.),  Nørrehede*, 
Bøgballe  (Kbm.,  Fls.-Mejeri,  Tlfst.),  Kragelund  Fælled*,  Baastrup  (Haandv., 
And.-Mejeri),  Gammelsole  (Skr.,  Kbm.,  Ml.  s.  v.  f.  Byen),  Solskou  (Kbm.), 
Solkjær*  (Ml.).  Mod  V.  Ml.  (Agersbøl)  og  Brohøj  (104  m).  Nogen  Skov,  Plan- 
tage, Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Agersbøl  (Hg.,  kendt  i  17.  Aarh.;  Godset  solgtes 
omkring  Aar  1800),  Ballegaard,  Løgballegaard,  Solbjerggaard. 

HATTING  HERRED 

E  ng  u  ra1)  S  g.  (941  Indb.).  Engum  Komm.  Byer:  Engum  (K.  med  rigt  Roko- 
koinventar, Pg.,  Hospital,  Ml.  n.  f.  Byen),  Bredal  (Sk.,  Miss.-hus,  Kbm.,  Haandv., 
And.-Mejeri,  Kro,  Tlfst.),  Assendrup  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Fattiggd.,  Tlfst.). 
Mod  S.  Overml.  og  Nederml.  (Vmlr.)  og  Tirsbæk  Restauration.  Tornsbjerg 
(94  m).  En  Del  Skov,  især  m.  S.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Vejle  Fjord,  — 
Gaarde:  Tirsbæk  (Hg.,  der  nævnes  all.  1401;  1782 — 92  var  den  et  Stamhus  for 
Fam.  Benzon;  det  meste  Gods  solgtes  i  1790erne,  og  Gaarden  blev  stærkt  ud- 
parcelleret 1800  ff.,  se  nedenfor),  Julianebjerg  (Parcel  af  Tirsbæk,  frasolgt 
1802).  —  Forh.  M.:  Fra  en  Jættestue  ved  Engum  er  et  større  Fund  af  Stensager, 
ca.  40  Økser,  Mejsler  o.  s.  v.,  det  betydeligste  sydjyske  Fund  \  sin  Art 

Davgaard  S  g.  (855  Indb.).  Øruin-Davgaard  Komm.  Anneks  til  Ørum. 
Byer:  Daugaard  By  og  Stationsby  (Stationsbyen  204  Indb.,  K.,  Sk.,  Kbm., 
Haandv.,  Gæstg.,  Kro,  Elektv.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst).  Sk.  (Dav- 
gaardmark).  Mod  S.  Tglv.,  Sommer-Restaurant,  Anløbssted  f.  Dampskibe.  En 
Del  Skov.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Vejle  Fjord.  —  Gaarde:  Williamsborg 
(Hg.,  forhen  Bryskesborg.  oprettet  o.  1650  af  Fru  Lisbet  Bryske  til  Tirsbæk, 
med  hvilken  den  fulgte  til  1774,  da  den  blev  solgt  til  William  Halling,  der 
Aaret  efter  gav  den  Navn  efter  sig  selv;  det  meste  Gods  var  solgt  1810),  Dau- 
gaard, Hastendal,  Espekær,  Askebjærg,  Ulbækgaard,  Nordbygaard. 

Hedensteds  g.  (1663  Indb.).  Hedensted-St.  Dalby  Komm.  Byer:  Heden- 
sted (645  Indb.,  K.  m.  Kalkmalerier,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Ap., 
Horsens  Bank,  Den  danske  Andelsbank,  Kbm.,  Haandv.,  Afholdshot,  Gæstg., 
And.-Mejeri,  Elektv.,  Bryggeri,  kemisk  Fab.,  Duntøfab.,  Savværk,  Cement- 
støberi, Trævarefab.,  Ml.,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst, 

*)  eller  Engom. 


VEJLE    AMT  229 

Tlfst.),  Remmerslund  (Kbm.,  Haandv.,  Constantia  Kro),  G  jesager*,  Torup,  L. 
Dalby,  Hedensted  skov*  (Sk.,  Kbm.).  Mod  S.  0.  Lilleml.  Nogen  Skov,  Eng  og 
Mose.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  — -  Gaarde:  Palmelund, 
Vinddalgaard.  —  Forh.  M.:  3  Høje  ved  Hflensted  er  fredlyste.  —  Anneks: 
St  Dalby. 

S  t.  D  a  1  b  y  S  g.  (175  Indb.).  Hedensted-St  Dalby  Komm.  Anneks  til  Heden- 
sted. By:  St.  Dalby  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Tlfst.).  Lidt  Skov  m.  S.  Sognet  er 
baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (467  ha)  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde 
Stovenbjærggaard. 

Løsning  S  g.  (1444  Indb.).  Løsning- Korning  Komm.  Byer:  Løsning 
By  og  Stationsby  samt  Stubberup  (Stationsbyen  630  Indb.,  K.,  Pg.,  Skr.,  Miss.- 
has,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Den  danske  Andelsbank,  Horsens  Bank,  Kbm,. 
Haandv.,  Gæstg.,  Krongaard  And.-Mejeri,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Tglv., 
Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst.),  Sebberup  (ML).  Mod  N.V.  Løsning  Mir.  (Ml., 
Vml.).  —  Gaarde:  Hulbæk,  Sebberupgaard.  —  Anneks:  Korning. 

Korning  S  g.  (607  Indb.).  Løsning-Korning  Komm.  Anneks  til  Løsning. 
Byer:  Korning  (K.,  Skr.,  Kbm.,  Kro,  Tlfst.),  Mer  ring  (Kbm.).  Nogen  Skov  m.  S. 
—  Gaarde:  Merringgaard  (Hg.,  vist  først  oprettet  efter  1679;  Godset  solgtes 
1804),  Ussinggaard  (opr.  en  Bondegaard,  der  snart  efter  17.  Aarh.s  Midte  blev 
en  Avlsgaard  under  Merringgaard,  med  hvilken  den  i  Reglen  havde  Ejer  fælles 
indtil  1829),  Hjelmslund. 

Ølsted  S  g.  (651  Indb.).  Ølsted  Komm.  Ølsted  K.  Byer:  Bottrup  (Sk., 
Kbm.),  Oens  (Sk.,  Ml.  n.  ø.  f.  Byen),  Neder  holm  (Pg.,  Ml.  n.  v.  f.  Byen),  Over- 
holm*.  Ølsted  Tglv.  Ølsted  Tlfst.  Dueholm  And.-Bageri.  Mod  0.  Ølstedbro  Kro 
og  And.-Mejeri.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose  m.  N.  0.  —  Gaarde:  Vester  Skovgaard, 
Hjortholm.  Nær  ved  Ølstedbro  Kro  ligger  et  Voldsted.. 

Hatting  S  g.  (1307  Indb.).  Hatting  Thorsted  Komm.  Byer:  Hatting  (353 
Indb.,  K.,  ombygget  1786,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  And.-Mejeri,  Fattiggd.,  Ml.,  Jbst., 
Posteksp.,  Tlfst),  Eriknavr  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.  s.  f.  Byen,  Tlfst.),  Søn- 
derhov*,  Østerhov*,  Nørrehov*  (Vml.),  V esterhov*.  Mod  N.  0.  Bygholm  Sk., 
Fls.-Mejeri,  Tglv.,  Vml.  Mod  V.  Nederml.  Traktørstedet  Frederikslyst  Nogen 
Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Areal  (2988  ha)  det  største  i  Herredet.  — 
Gaarde:  Bygholm  (Hg.,  oprindelig  et  kgl.  Slot,  muligvis  anlagt  1313;  300  Aar 
senere  blev  B.  lagt  som  Ladegaard  under  Stjernholm,  men  1661  blev  den  udlagt 
fra  Kronen;  Gaarden  fik  1683  Sædegaards  Frihed;  det  gamle  Slots  Voldsted 
ligger  i  den  nuværende  Gaards  Have),  Nørremarksgaard  (Parcel  af  Bygholm), 
Rugballegaard,  Løvballegaard,  Overgaard,  St.  og  L.  Østerhaab,  Anesminde.  Erik- 
navr bestod  som  et  eget  Sogn  til  1560.  —  Forh.  M.:  En  Dysse  ved  Hatting  er 
fredlyst. 

Tor  sted1)  S  g.  (383  Indb.).  Hatting-Torsted  Komm.  Byer:  Torsted  (K., 
Pg.,  Sk.,  Tlfst),  Vestermaik*,  Ørnstrup  (Ml.  n.  ø.  f.  Byen,  Jbst,  Posteksp.). 
Lidt  Skov  m.  S.  —  Gaarde:  Mosegaard,  Torsgaard,  Gravengaard,  Ørnstrupgaard. 

Tyrsted  S  g.  (509  Indb.).  Tyrsted-Ut  Komm.  Byer:  Tyrsted  (K.,  Grav- 
sten fra  ca.  1300  med  pillede  af  en  Pilgrim,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Fattiggd.  m. 
Alderdomshjem,  ML,  Tlfst.),  Dagnæs,  Dollerup.  Mod  S.  Dollerup  Sø.  Nogen 
Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet* støder  m.  N.  til  Horsens  Fjord.  —  Gaarde:  Dagnæs- 
gaard,  Fredensholm,  Anelyst.  —  Forh.  M.:  I  og  ved  Dallerup  Sø  er  fundet 

*)  eller  Thorsted. 


230  VEJLE    AMT 

Vaaben  m.  m.  fra  ca.  500  e.  Kr.,  antagelig  ofret  efter  en  Kamp.  En  Helligkilde 
fandtes  ved  Dagnæs.  —  Anneks:  Ut. 

Stenderup  S  g.  (1042  Indb.).  En  Del  i  Bjerge  Herred.  Urlev-Stenderop 
Komm.  Anneks  til  Urlev.  Byer  :  Stenderup  (K.,  Skr.,  Miss.-hus,  Kbm.,  Haandv., 
And.-Mejeri,  Savværk,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Lystrup,  N.  Aldum  (Kbm., 
Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Ml.  s.  f.  Byen),  5.  Aldum  (Kbm.),  Braa  (Sk.,  Viril.), 
Braaskov  Stationsby  (146  Indb.,  Kbm.,  Haandv.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.).  En  Del 
Skov  m.  N.  og  S.  Nogen  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  N.  og  S.  Aldumgaard,  Kærs- 
holm,  Lystrupgaard,  Braaskovgaard  fOpdragelseshjem,  95  Indb.). 

Urlev  S  g.  (312  Indb.).  En  Del  i  Bjerge  Herred.  Urlev-Stenderup  Komm. 
Byer:  Urlev  (K.,  Pg.,  Kbm.),  Spettrup  (Sk.).  Spangkilde  And.-Mejeri.  Mod  V. 
Stovenbjerg  Vml.  Mod  S.  Tohøje  (100  m)  Bækkeskov  Sk.  Nogen  Skov  m.  S. 
Lidt  Eng  og  Mose.  —  Anneks:  Stenderup. 


BJERRE  HERRED 

Bjerre1)  S  g.  622  Indb.).  Nebsager-Bjerre  Komm.  Anneks  til  Nebsager. 
Byer:  N.  og  S.  Bjerre  (247  Indb.,  K.,  Sk.,  Bitingsted  f.  Dommeren  i  Bjerre 
Herred  m.  Hatting  Herred,  Kontorafdeling  f.  Politimesteren  i  samme  Omraade 
samt  Horsens  Købstad,  Sagf.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Ml.  m.  N.  V.,  Brsml.,  Tlfst.) , 
Ndr.  Bjerre  (Vml.),  Bjergelide*,  Gram,  ogsaa  i  Raarup  Sg.  Mod  N.  0.  en  Del  af 
Højdedraget  Bjergelide.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose  m.  N.  0.  —  Gaard:  Tvcer- 
siggaard. 

Nebsager  S  g.  (983  Indb.).  Nebsager-Bjerre  Komm.  Byer:  Nebsager 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Børnehjem),  Hornsyld  By  og  Stationsby  (Byen  423,  Stationsbyen 
151  Indb.,  Sk.,  Kredslægen  i  Bjerre-Hatting  Lægekreds,  2  Læger,  2  Dyrlæger, 
Ap.,  Kbm.,  Haandv.,  Amtssygehus,  Tuberkulosehospital,  Gæs  tg.,  And.-Mejeri, 
Elektv.,  Trævarefab.,  Ølbryggeri,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Kovben* 
(Sk.),  Hyllerød*.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose  —  Gaarde:  Skerrildgaard  (Hg.:  God- 
set blev  frasolgt  1789  og  Gaarden  udparcelleret  1791  og  senere),  Kovben,  Hylle- 
rødgaard.  —  Anneks:  Bjerre. 

Ørum  S  g.  (362  Indb.).  Ørum-Davgaard  Komm.  By:  Ørum  (K.,  Pg.,  Sk., 
Kbm.,  And-Mejeri,  Cementstøberi).  Mod  N.  V.  Rødeml.  (Kbm.,  Vml.).  Svendsml. 
Vml.).  En  Del  Skov  m.  S.  og  V.  —  Gaarde:  Ørumgaard  (Hg.,  nævnt  1458:  God- 
set solgtes  i  1790erne;  Gaarden  blev  udparcelleret  1792  og  senere),  Ny  Ørum- 
gaard, Withsminde,  Birkehøj.  —  Forh.  Af.:  Ved  en  Langdysse  ved  Ørum  Kirke 
har  været  holdt  Bystævne.  —  Anneks:  Davgaard. 

StovbySg.  (1843  Indb.).  Stovby  Komm.  Sfovby  K.  Byer:  Gammelby  (Pg., 
Sk.,  And.-Mejeri),  Stovby  (295  Indb.,  Skr.,  Sagf.,  Kbm.,  Haandv.,  Afholdshjem, 
Fatiggd.  m.  Alderdomshjem,  Ml.,  Brmsl.,  Tlfst.),  Hyrup  (Skr.,  Fors.-hus,  Dyr- 
læge, Kbm.,  Haandv.),  Fakkegrav  (Udskibningssted,  Badehot.,  Gæstg.,  Toldkon- 
trolsted), Grund,  Belle  (Sk.,  Kbm.,  Vml.,  Tlfst.),  Hostrup  (Sk.,  Kbm.,  Haandv., 
Savskæreri,  Tlfst.).  Mod  S.  0.  Stagsrodde  Vml.),  2  Skovridergaarde  og  Sk.  (Stov- 
byskov).  Rekonvalescenthjem  (Skovbrynet).  Mod  S.  Vejlefjord  Sanatorium  (179 
Indb.  m.  Brsml.  Aarup  og  Tybo  Vmlr.  Megen  Skov  m.  S.  Nogen  Eng  og  Mose. 
Sognet  begrænses  m.  S.  af  Vejle  Fjord.  —  Gaarde:  Rosenvold  (Hg.,  ligger  paa 
en  i  Valdemar  Atterdags  Tid  nedbrudt  Gaard  Stagsevolds  Plads;  af  Ejere  næv- 

')  eller  S.  Bjerge. 


VEJLEAMT  231 

nes  Fro  Ellen  Marsvin  og  Fru  Kirstine  Munk;  kort  efter  hendes  Død  1658  køb- 
tes den  af  Henrik  Rantzau,  i  hvis  Slægt  den  derefter  er  forblevet,  fra  1756  som 
en  Del  af  det  grevelige  Rantzauske  Forlods;  Godset  solgtes  efterhaanden  i  sid- 
ste Halvdel  af  forrige  Aarh.;  Hovedbygningen  fra  1585),  Roden  (opr.  lo 
Gaarde,  der  samledes  1869  og  senere  øgedes),  Grundgaard,  Hostrupgaard,  Stou- 
bgland.  Grauengaard  var  i  Dronning  Margretes  Tid  en  Hg.  —  Forh.  M.:  En 
Hej  paa  Præstegaardens  Tilliggende  er  fredet  —  Anneks:  Hornum. 

HornumS  g.  (260  Indb.).  Hornum  Romm.  Anneks  til  Stovby.  Byer:  Hor- 
num (K.,  Sk.,  Kbm.),  Hornumkjær*  (Vml.).  Lidt  Skov  m.  N.  og  V.  —  Gaard: 
Borchsminde  (oprettet  i  Beg.  af  19.  Aarh.  af  en  Parcel  åf  Ørumgaard  m.  m. 
—  Forh.  M.:  „Loddenhøj-  under  Borchsminde  er  fredlyst. 

VrigstedSg.  (445  Indb.).  Barrit-  Vrigsted  Komm.  Anneks  til  Barrit.  Byer: 
Op.  og  Ndr.  Vrigsted  (K.,  interessant  romansk  Bygning  med  samtidigt  Taarn, 
Sk.,  Fors.-hus,  Folkehøjsk.,  Kbm.,  Haandv.,  2  Mir.,  BrsmL),  Smedskjær*  (Kbm., 
Gæstg.),  Løgballe  H se*  Traktørsted  (Smedekjærlund).  Nogen  Skov  m.  S.  — 
Gaard:  Skuhbatte. 

Barrit  S  g.  (1422  Indb.).  Barrit- Vrigsted  Romm.  Byer:  Over  Barrit  og 
Barrit  Stationsby  (Over  Barrit  493,  Stationsbyen  109  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Afholdshjem,  And. -Mejeri,  Savværk,  Fat- 
tiggd.,  Ml.,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst,  Tlfst.),  Barrithule  (Kbm.),  Barritskov  By  (Sk., 
Haandv.),  Bret  (Sk.),  Surmose*  (Ml.),  Stagsrode  (Sk.,  Tlfst.).  Mod  S.Ø.  Barrit- 
skov Vml.  Mod  S.  en  Skovridergd.  Lidt  Skov  m.  N.  Megen  Skov  m.  S.  Lidt  Eng 
og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Vejle  Fjord.  —  Gaarde:  Barritskou  (Hg., 
der  nævnes  all.  1261;  fra  1804  til  1913  laa  den  under  Stamhuset  Rosenkrantz, 
Nørlykke,  Rand.  —  I  Stagsrode  Vesterskov  det  fredlyste  Voldsted  Stagsevold. 

Raarup  S  g.  (2001  Indb.).  Raarup  Komm.  Byer:  Raarup  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri.  Savværk,  Ml.,  Egelund  Mir.  s.  ø.  f.  Byen, 
BrsmL,  Tlfst.),  Gramrode  (138  Indb.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Jbst.,  Posteksp., 
Tlgst),  Lindved  (Sk.),  Raunholt  (Ml.),  Gram,  ogsaa  i  Bjerre  Sg.,  Senbålle*, 
fiebel,  Glattrup  (Sk.),  Skjeulund  (Ml.,  Vml.),  Aastrup  (Sk.,  Kbm.),  N ettrup 
(Sk.),  Klejs  (Filial-K.,  Kaldskapellan,  Sk.,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.,  Tlfst.). 
Mod  S.  Frederikslund  Traktørsted  og  Afholdshot.  samt  Troldemosebanke  (110 
m).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal 
(4251  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Møgelkær  (Hg.,  kendt  all.  i  15. 
Aarh.;  bl.  dens  Ejere  nævnes  Søhelten  Otto. Rud,  t  1565,  og  efter  1674  Grev 
Mogens  Friis;  den  fulgte  derefter  Besidderne  af  Grevskabet  Frijsenborg,  men 
blev  først  1844  lagt  ind  under  dette;  Godsets  Salg  begyndte  1852),  Kalsbøl 
(blev  c.  1685  en  Selvejergaard),  Lottrup  Ladegaard  (laa  under  Barritskov  til 
1913),  Lundbæk,  Brandstub,  Ørnsuig,  I  kær,  Stenkær.  —  Forh.  Af.:  I  „Kirke- 
dalen41  fandtes  en  Helligkilde,  „St.  Annes  Kilde". 

Klakring  S  g.  (1652  Indb.).  As-Klakring  Komm.  Anneks  til  As.  Byer: 
Klakring  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Savskæreri, 
ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.),  Vesterby  (Kbm.,  Haandv.,  Jbhpl.,  Tlfst.),  Vester- 
a9*r*t  Juelsminde  (647  Indb.,  Filial-K.,  Kaldskapellan,  Skr.,  Driftsbestyreren 
f.  Horsens-Juelsminde  Banen,  Læge,  Hjælpeapotek,  Kbm.,  Haandv.,  Fiskeeks- 
port, Kulimport,  Badehot.,  Afholdshot.,  Kystsanatorium,  Kuranstalt,  Julemærke- 
hjem, Gæstg.,  Vandv.,  Cementvarefab.,  Tglv.,  Jbst.,  Havn,  Toldkontrol,  Post- 
Asp.,  Tlgst.,  Tlfst),  Strand hse  (Kbm.).  Mod  0.  Helbjerg  Vml.  En  Del  Skov, 


232  VEJLEAMT 

Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  og  0.  af  Kattegat.  —  Gaard:  Vesterby- 
gaard. 

As  S  g.  (752  Indb.).  As-Klakring  Komm.  Byer:  Kirkholm  (As  K.,  Pg., 
Haandv.),  Overby  (Sk.,  Fors.-bus,  Kbm.,  Ml),  Hosby  (Kbm.),  Aslykke  (Sk., 
Kbm.),  Sønderhaab*.  As  TIfst.  Isager  And.-Mejeri.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose. 
Sognet  begrænses  m.  0.  af  Kattegat.  —  Gaarde:  Palsgaard  (Hg.,  der  kendes  fra 
Slutn.  af  14.  Aarh.;  det  meste  Gods  var  solgt  1877;  ved  Stranden,  nordøst  for 
Gaarden,  findes  et  Voldsted),  Ringstholm  (gi.  Forpagtergaard  under  Pajsgaard). 
—  Anneks:  Klakring. 

Glud  S  g.  (1106  Indb.).  Glud-Hjarnø  Komm.  Byer:  Glud  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  FatUggd.,  Brsml.,  TIfst.),  Over 
Glud,  0.  Bisholt,  Snaptun  (Kbm.,  Pakhus,  Kro,  Toldassistentstat.,  Færgested, 
Brsml.),  Nørby*  (Kbm.),  Østrup  (Sk.,  Ml.  s.  f.  Byen),  Ov.  og  Ndr  Sønderby 
(Sk.,  TIfst.) .  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  af  Kattegat,  Hjarnø 
Sund,  Alrø  Sund  og  Horsens  Fjord.  —  Paa  en  Mark  i  Sønderby  synes  at  have 
ligget  et  Kapel.  I  Glud  By  findes  en  Gaard  fra  1662,  hvis  Vaaningslænge  nu  er 
flyttet  og  indrettet  til  Museum  f.  Bjerre  Herred.  —  Gaarde:  Jensgaard  (Hg.,  der 
kendes  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.;  fra  1748  har  den  tilhørt  Fam.  Glud),  Kohgaard, 
Tønballegaard.  —  Forh.  Af.:  I  Glud  findes  en  mindre  Lokalsamling  af  Gen- 
stande fra  ældre  og  nyere  Tid.  —  Anneks:  Hjarnø. 

H  j  a  r  n  ø  S  g.  (188  Indb.).  En  0,  skilt  fra  Glud  Sg.  ved  Hjarnø  Sund  og  fra 
Alrø  ved  Alrø  Sund.  Glud-Hjarnø  Komm.  Anneks  til  Glud.  By:  Hjarnø  (K.  ved 
Kysten,  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Ml.  n.  v.  f.  Byen,  Statstlfst).  Mod  V.  Færgested. 
Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (812  ha) 
det  mindste  i  Herredet.  —  Forh.  M.:  Oldsager  fra  Stenalderen  er  fundne;  Dys- 
ser'eller  Høje  kendes  ikke.  Derimod  har  der  været  ca.  20  Skibssætninger  fra 
Oldtidens  Slutning,  indtil  8 — 9  m.  1.,  nu  forlængst  borttagne.  En  af  dem  kaldtes 
Hjarnes  Grav;  senere  kaldtes  en  stor  Rullesten  Hjarnes  Sten.  Efter  Saxo  var  det 
Skjalden  Hjarne,  som  flygtede  hertil  efter  Nederlag  mod  Kong  Fridlev,  der  gav 
Øen  Navn. 

Skjold^)  S  g.  (705  Indb.).  Skjold  Komm.  Byer:  Skjold  (K.,  Pg.,  Skr., 
Miss.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  TIfst),  Brunde 
(Sk.,  2  Mir.  s.  ø.  f.  Byen),  V.  Bisholt,  Stovrup.  Lidt  Skov.  Sognet  begrænses 
m.  N.  af  Horsens  Fjord.  —  Gaarde:  Frijsenlund,  Johannesminde,  Svanholm. 

Ut*)  S  g.  (675  Indb.).  Tyrsted-Ut  Komm.  Anneks  til  Tyrsted.  Byer:  Ut 
(K.,  helt  ombygget  1579,  Sejt  havde  Sognekirke  til  1574,  Sk.,  Hospital,  2  Vmlr. 
n.  f.  Byen),  Ov.  og  Ndr.  Ustrup,  Sejt  (Sk.,  Haandv.,  Brsml.,  Statstlfst).  Mod 
S.  V.  en  Del  af  Højdedraget  Bergelide  m.  Purrehøj  (I21m).  Megen  Skov.  Sognet 
begrænses  m.  N.  af  Horsens  Fjord.  —  Gaarde:  Boller  (Hg.,  tilhørte  1850  Otte 
Limbek;  af  senere  Ejere  nævnes  Fru  Ellen  Marsvin  og  Fru  Kirstine  Munk;  1664 
kom  den  til  Mogens  Friis,  senere  Greve  til  Frijsenborg,  og  fulgte  derefter  dettes 
Besiddere;  1844  indlemmedes  den  i  Grevskabet;  Godsets  Salg  begyndte  1852; 
Hovedbygningen  stammer  tildels  fra  1588),  Christiansminde  (Afbyggergaard 
fra  Boller),  Fuglsang,  Thyrasminde.  Sejt  var  til  c.  1575  et  eget  Sogn.  —  Forh. 
Af.;  Paa  Bjergelide  Bakke  er  undersøgt  en  Gravplads  fra  romersk  Jernalder, 
med  adsk.  Grave,  bl.  a.  en  Bronzekedel,  Overkant  og  Bæreringe  af  Jern;  deri 
brændte  Ben  med  Vaaben,  Bronzekar,  Guldring,  Smykker  m.  m.f  alt  brændt 
paa  Baalet 

l)  eller  Skjolde.  •)  eller  Uth. 


FORTEGNELSE 


over 


* 

de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 

Sogne  i  Vejle  Amt  hører. 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

\ 

1 

Alminde 

Kolding 

Brusk 

2 

As 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

3 

Barrit 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

4 

Bjerre 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

5 

Blaahøj 

Nørvang  Herreds 

Nørvang 

6 

Brande 

Nørvang  Herreds 

Nørvang 

7 

Bredsten 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Tørrild 

8 

Bredstrup 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Elbo 

9 

Dalby 

Kolding 

Nørre  Tyrstrup 

10 

Davgaard 

Hatting  Herreds 

Hatting 

11 

Egtved 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Jerlev 

12 

Eltang 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Brusk 

13 

Engnm 

Hatting  Herreds 

Hatting 

14 

Erresø 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Elbo 

15 

Filskov 

Nørvang  Herreds 

Nørvang 

16 

Fredericia  Landsogn 

(Ullerup) 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Elbo 

17 

Gaarslev 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Holmans 

18 

Gadbjerg 

Nørvang  Herreds 

Tørrild 

19 

Gaverslund . 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Holmans 

20 

Give 

Nørvang  Herreds 

Nørvang 

21 

Givskud 

Nørvang  Herreds 

Nør  vang 

22 

Glud 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

23 

A    M 

Grejs 

Hatting  Herreds 

Nørvang 

24 

4«m 

Harte 

Kolding 

Brusk 

25 

Hatting 

Hatting  Herreds 

Hatting 

26 

Hedensted 

Hatting  Herreds 

Hatting 

27 

Hejls 

Kolding 

Nørre  Tyrstrup 

28 

Herslev 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Brusk 

29 

Hjarnø 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

234 

[ 

VEJLE    AMT 

Sogn 

Skyldkred* 

Herred 

30 

Hornstrup 

Hatting  Herreds 

Nørvang 

31 

Hornum 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

32 

Hover 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Tørrild 

33 

Hvejsel 

Nørvang  Herreds 

Nørvang 

34 

Højen 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Jerlev 

35 

Jelling 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Tørrild 

36 

Jerlev 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Jerlev 

37 

Klakring 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

38 

Kolding  Købstads 

. 

Landdistrikt 

Kolding 

Brusk 

39 

Kollerup 

Hatting  Herreds 

Hatting  . 

40 

Korning 

Hatting  Herreds 

Tørrild 

41 

Langskov 

Hatting  Herreds 

Nørvang 

42 

Lindeballe 

Nørvang  Herreds 

Tørrild 

43 

Løsning 

Hatting  Herreds 

Hatting 

44 

Nebsager 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

45 

Nørre  Bramdrup 

Kolding 

Brusk 

46 

Nørup 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Tørrild 

47 

Pjedsted 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Holmans 

48 

Raarup 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

49 

Randbøl 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Tørrild 

50 

Ringgive 

Nørvang  Herreds 

Nørvang 

51 

Sindbjerg 

Hatting  Herreds 

Nørvang 

52 

Skibet 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Tørrild 

53 

Skjold 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

54 

Skærup 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Holmans 

55 

Smidstrup 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Holmans 

56 

Stenderup 

Bjerre  Herreds 

Hatting 

57 

Store  Dalby 

Hatting  Herreds 

Hatting 

58 

Stovby 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

59 

Sønder  Bjert 

Kolding 

Nørre  Tyrstrup 

60 

Sønder  Omme 

Nørvang  Herreds 

Nørvang 

61 

Sønder  Stenderup 

Kolding 

Nørre  Tyrstrup 

62 

Sønder  Vilstrup 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Brusk 

63 

4%    Æ 

Taps 

Kolding 

Nørre  Tyrstrup 

64 

Tavlov 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Elbo 

VEJLE    AMT 


Sogn 

Skyldkredt 

■u™, 

65 

Torsted 

Hatting  Herreds 

Hatting 

66 

Tyregod 

Nervang  Herreds 

Nørvang 

67 

Tyrsted 

Bjerre  Herreds 

Hatting 

68 

Uldum 

Hatting  Herreds 

Nervang 

69 

Urlev 

Bjerre  Herreds 

Hatting 

70 

UI 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

71 

Vejlby 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Elbo 

72 

Vejle    Købst.s  Landdistr. 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Tørrild 

73 

Vejatrup 

Kolding 

Nørre  Tvrstnip 

74 

Vester 

Norvang  Herreds 

Nørvang 

75 

Vester  Nebel 

Kolding 

Brusk 

76 

Vindelev 

Hatting  Herreds 

Nørvang 

77 

Vinding 

Holmans  og  Elbo  Herreders 

Holmans 

78 

Viv 

Kolding 

Brusk 

79 

Vonsild 

Kolding 

Nørre  Tyrstrup 

80 

Vrigsted 

Bjerre  Herreds 

Bjerre 

81 

Ødis 

Kolding 

Narre  Tyrstrup 

82 

Ødsted 

Tørrild  og  Jerlev  Herreders 

Jerlev 

83 

Ølsted 

Hatting  Herreds 

Hatting 

84 

Ørum 

Hatting  Herreds 

Bjerre 

85 

Øster  Nykirke 

Nør  van  g  Herreds 

Nørvang 

86 

Øster  Snede 

Hatting  Herreds 

Nørvang 

87 

Øster  Starup 

Kolding 

Brusk 

236 


VEJLE    AMT 


SOGNEKOM- 

STATl- 


• 

? 

9    . 

8 
g 

9 

Skatteydere  til  Staten  19*7« 

ti 

ti 

M 

9 

•* 

M 

Kommune 

< 

e 
•0 

a 

9 

i 

i 

3 

O 

0 

S 

g 

e 

E? 

O 

5 

S 

h. 

a 

h 

•-M 

Fredericia  Landsogn  (Ullerup). 

Vejlby 

Erresø  

Tavlov  

Bredstrup 

Pjedsted 

Gaarslev 

Gaverslund 

Vinding  

Skærup 

Smidstrup 

Herslev 

Eltang-Sønder  Vilstrup 

Kolding  Købstads  Landdistrikt: 

Alminde  

Viv 

Øster  Starup -Vester  Nebel 

Harte-Nørre  Bramdrup 

Vonsild 

Dalby 

Sønder  Stenderup 

Sønder  Bjert 

Vejstrup 

Hejls 

Taps  

Ødis 

Egtved *. 

Ødsted 

Højen-Jerlev 

Vejle  Købstads  Landdistrikt1)  . . 

Skibet 

Bredsten 

Nørup 

Randbøl  

Lindeballe 

Gadbjerg  

Kollerup -Vindelev 

Jelling 

Hover 

Hornstrup 

Grejs-Sindbjerg 

Hvejsel 


ha 

779 
2325 
1640 
2251 
1394 
1053 
1961 
4091 
1264 
1278 
3620 
2022 
3981 

167 
1997 
1748 
4765 
3006 
2216 
1289 
3124 
3345 
2183 
1455 
1908 
4186 
8053 
3159 
3865 


2284 
3125 
5276 
7272 
3645 
3464 
2100 
3796 
1917. 
2162 
3777 
3048 


Kr. 

Kr. 

42 

242 

90 

250123 

5730 

162 

716 

222 

543243 

9960 

219 

1183 

271 

785815 

17852 

337 

1693 

489 

1 276519 

22928 

100 

599 

194 

469353 

8691 

103 

587 

177 

534699 

13517 

239 

882 

242 

673426 

12728 

462 

4086 

871 

2359655 

48024 

247 

1346 

455 

1  767062 

84442 

120 

547 

164 

433693 

9023 

354 

1690 

409 

1260304 

29729 

192 

972 

233 

677482 

15730 

370 

2280 

571 

1649450 

35026 

222 

1393 

714 

3  240042 

158356 

155 

710 

150 

541040 

16258 

167 

785 

166 

395690 

6892 

465 

2237 

612 

1406395 

20559 

376 

1934 

485 

2 173595 

96479 

317 

1903 

540 

1852085 

50423 

74 

517 

167 

517761 

15789 

228 

1200 

224 

736195 

22969 

350 

1798 

426 

1180365 

26185 

249 

1172 

296 

698995 

11370 

188 

943 

292 

758970 

16217 

181 

850 

208 

631775 

13568 

310 

1634 

375 

1025950 

20330 

541 

2628 

469 

1 113995 

19978 

243 

1223 

292 

803204 

14407 

301 

1561 

481 

1128601 

16478 

217 

1083 

255 

841002 

30295 

308 

1547 

349 

968222 

17352 

342 

1794 

409 

930605 

10917 

248 

1433 

355 

936068 

14854 

144 

775 

208 

448400 

4850 

257 

1268 

293 

675891 

7769 

180 

961 

216 

595992 

10541 

397 

2102 

430 

1186371 

18985 

251 

1732 

374 

1323022 

39197 

302 

1503 

318 

1196093 

59448 

420 

2048 

493 

1  207514 

16686 

292 

1471 

272 

770131 

14736 

Kr. 

1077900 
2638700 
4058600 
4394000 
1896200 
2362500 
3391800 
6611200 
6633000 
1832000 
5411400 
2367000 
5  373700 

14661500 
2886000 
2053000 
6136800 

12681500 
7365500 
2134300 
4036600 
5752500 
2920300 
2991800 
2578400 
3888800 
6991700 
4153200 
4176000 


Kr. 

3383 

6142 

13170 

7475 

4476 

6823 

10814 

16841 

31443 

4233 

12588 

5707 

14059 

84885 

7852 

4276 

10587 

70705 

30198 

8722 

15393 


9031700 
4742700 
3657000 
2  621000 
2388000 
2576900 
3366100 
5443600 
3851100 
7  334100 
6  512300 
4846600 


6072 
8199 
6168 
10473 
11169 
8979 
6801 


96586 

8408 

4782 

3538 

3206 

2918 

6709 

8937 

15012 

56316 

11513 

12621 


0  Fra  1ste  Oktober  1920  er  Vejle  Købstads  Landdistrikt  indlemmet  i  Vejle  Købstad. 


VEJLE  AMT 


MUNERNE 

STIK 


IX 

43 

i« 

Si 

T5 

f!f 

1 

ri 

Er. 

Kr. 

Kr. 

Kr 

Kr. 

Kr 

Kr. 

Kr. 

4 

6 

8 

3 

21 

1332000 

1693 

1002000 

1300 

7 

3 

, 

10 

68000 

2429 

38000 

1357 

15 

10 

23 

3 

51 

2180000 

1145 

1643000 

863 

34 

23 

57 

297000 

1707 

187000 

1075 

16 

21 

21 

3 

61 

2005000 

1563 

1436000 

1095 

55 

19 

74 

409000 

2260 

192000 

1061 

20 

26 

30 

2 

78 

2560000 

1345 

1952000 

1025 

68 

25 

1 

94 

498000 

1865 

265000 

993 

10 

10 

16 

4 

42 

1899000 

1554 

1458000 

1193 

17 

10 

27 

157000 

2093 

89000 

1187 

4 

15 

4 

24 

1371000 

1457 

1031000 

1096 

17 

3 

» 

20 

116000 

2522 

63000 

1370 

20 

15 

26 

62 

1909000 

1336 

1455000 

1018 

37 

45 

82 

456000 

1409 

277000 

855 

21 

24 

49 

2 

96 

3920000 

1243 

3024000 

959 

63 

55 

4 

122 

794000 

1829 

420000 

968 

10 

10 

10 

30 

1170000 

1217 

871000 

906 

26 

25 

1 

52 

417000 

2106 

223000 

1126 

12 

8 

13 

1 

34 

1188000 

1234 

909000 

944 

21 

33 

1 

55 

405000 

1620 

250000 

1000 

30 

26 

42 

7 

105 

4  217000 

1334 

3  056000 

967 

56 

61 

1 

118 

734000 

1748 

380000 

905 

20 

14 

21 

6 

61 

2453000 

1422 

1851000 

1073 

36 

33 

69 

448000 

1974 

250000 

1101 

28 

27 

39 

10 

104 

4  374000 

1332 

3137000 

955 

39 

37 

1 

77 

496000 

1804 

274000 

996 

1 

2 

330000 

2063 

231000 

1444 

14 

22 

13 

1 

50 

1858000 

1195 

1363000 

877 

18 

25 

9 

52 

388000  1302 

206000 

691 

10 

20 

6 

3 

39 

1620000 

1259 

1130000 

878 

32 

43 

4 

79 

517000 

1562 

254000 

767 

43 

42 

20 

10 

115 

4804000 

1178 

3436000 

843 

68 

81 

9 

158 

1054000 

1501 

568000 

809 

35 

27 

21 

83 

2  754000 

1203 

1862000 

813 

42 

51 

7 

100 

752000 

1621 

337000 

726 

9 

15 

12 

5 

41 

2654000 

1419 

2013000 

1076 

24 

26 

1 

51 

517000 

2750 

253000 

1346 

4 

4 

5 

6 

19 

2036000 

1698 

1548000 

1291 

12 

5 

17 

147000 

3196 

58000 

1261 

5 

4 

17 

13 

39 

3530000 

2083 

2  753000 

1624 

32 

5 

37 

233000 

3192 

103000 

1411 

24 

18 

26 

14 

82 

4489000 

1545 

3461000 

1191 

47 

32 

79 

572000 

2208 

287000 

1108 

26 

15 

18 

4 

63 

2654000 

1542 

1839000 

1069 

56 

33 

89 

600000 

2230 

278000 

1033 

10 

12 

11 

6 

39 

2  015000 

1613 

1429000 

1144 

37 

15 

52 

375000 

2976 

154000 

1222 

10 

3 

18 

4 

35 

2  454000 

1463 

1793000 

1069 

25 

11 

1 

37 

266000 

2375 

113000 

1009 

33 

20 

25 

7 

85 

4  419000 

1273 

3121000 

899 

34 

63 

1 

98 

819000 

1874 

391000 

895 

70 

29 

18 

117 

3289000 

665 

2148000 

434 

51 

119 

90 

260 

2022000 

784 

1119000 

434 

38 

27 

17 

2 

84 

2  759000 

1075 

1679000 

654 

13 

50 

7 

70 

510000 

1272 

240000 

599 

35 

29 

33 

3 

100 

3684000 

1191 

2  256000 

729 

30 

69;  13 

112 

869000 

1364 

445000 

699 

2 

1 

1 

4 

344000 

1737 

225000 

1136 

2 

»1  » 

2 

19000  3800 

6000 

1200 

27 

19 

17 

1 

64 

2100000 

1174 

1236000 

691 

46 

35  » 

81 

488000  1730 

215000 

762 

27 

33 

38 

1 

99 

3190000 

1218 

1829000 

698 

26 

47  8 

81 

547000!  1299 

293000 

696 

51 

41 

9 

2 

103 

2433000 

832 

1393000 

474 

21 

78  64 

163 

1154000  666 

581000 

335 

35 

21 

1 

1 

58 

1207000 

368 

738000 

225 

6 

24!  90 

120 

851000!  333 

385000 

151 

22 

15 

37 

973000 

477 

611000 

300 

1 

18:631 

82 

878000  585 

462000 

308 

47 

32 

5 

84 

1622000 

800 

1046000 

516 

6 

47  47 

100 

731000 

654 

398000 

356 

25 

31 

15 

2 

73  2  516000 

1329 

1732000 

915 

19 

31  1 

51 

417000 

1853 

202000  998 

50 

40 

16 

2 

108 

2  958000 

1163 

2056000 

809 

24 

78,  14 

116 

881000 

1213 

482000!  664 

14 

21 

8 

2 

45 

1855000  1242 

1258000 

843 

21 

22:  2 

45 

325000 

1776 

151000  825 

11 

27 

7 

2 

47 

2  47400011454 

1689000 

992 

30 

38  5 

73 

609000 

1933 

336000:  1067 

53 

60 

23 

136 

3613000: 1354 

2  021000 

758 

52 

104  10 

166 

1356000 

1695 

548000  685 

38 

43 

14 

2 

97 

2585000 

1143 

1872000 

828 

33 

52 

20 

105 

698000 

1031 

369000 

545 

VEJLE    AMT 


Skatteydere  til  Staten  19"/» 


Givskud — 

Give 

Ringgive 

Sønder  Omme 

Blaah  øj  -Filskov 

Brande    

Tyregod  -Vester 

Øster  Nykirke — 

Uldum- Langskov ... 

Øster  Snede 

Engum 

Ørum-Davgaard  . . .  

Hedensted-Store  Dalby. 

Løsning- Korning 

Ølsted 

Hatting-Torsled 

Tyrsted-Ut   

Urlev-Stt  ilder  up 

Nebsa  ger- Bjerre 

Stovby 

Hornum 

Barrit-Vrigsted  

Raarup  

As-KUkring 

Glud-Hjarnø 

Skjold 


4439 


7362 
8555 
7144 
15464 
8674  '  418 

5267  I  323  1 1638 

2718  334  1826 

3759  360  2058 

2184  184  941 

2096  228  1217 

2832  353  1838 

2669  375  2051 

1494  131  651 

3888  268  1690 

3515  208  1184 

2539  243  1354 

2622  304  1605 

3977  i  394  1843 


347 

1005134 
2  821371 
1164808 
524566 
372  1115320 
409  1 1  037079 
227.  657354 
280.  899069 
411 '  1089342 


272   848867 
293   918401 


14040 
44806 
15369 

5040  I 
21131 
15233 
14959 
20240 
16951 
14208 

6241 
31142 
20046 
20670 
17073 


1387600 
6  126400 
3160400 

2  396100 

3  344700 
7143800 

4  348800 
3  041900  j 


:(7im 

50 
448 

260 
1X67 

43 

408 

4X51 

453   2001 

51 8 

.i ,..: 

457 

WH 

mi 

MftO 

•m 

rum 

324 

1402 

163 

705 

165 

139057      2935 


23146 
52955 
11401 
6323 


1  592777 
761337 
410337 


4118300 
5  5245001 
3894500 
2258400 
5  805200 
4  274300 

4  799000 

5  277400 
7  405800 
1079600 
615250O 
6615200 

10  726900 
3838000 
2190200 


9005 
4997 
3185 
6863 
1018T 

1415: 

13476 

97tS 

509; 

457< 
1714! 
L1304 
1021' 
13i  G- 
271  )2V 

29tå 
1974- 
14943 


VEJLE    AMT 


Gaarde  1916 

Huse  1916 

1  i  i  \h 

1 

SS. 

h 

i 

Si 

1 

L 
i 

I 

il 

SE 

ri 

il 

II 

i1 

i* 

;    i 

Kp. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

22   6   > 

, 

28 

443000 

498 

257000 

289 

9 

27 

117 

153 

1147000 

455 

554000 

220 

56   9   1 

66 

1555000 

444 

1081000 

308 

17 

50 

162 

229 

2  311000 

1144 

1334000 

661 

18   7 1  » 

25 

592000 

366 

406000 

251 

4,33 

ltil  198 

1965000 

374 

1119000 

213 

24  12 1  1 

37 

657000 

275 

457000 

191 

3  16  120;  139 

916000 

253 

548000 

151 

8   5,  > 

13 

300000 

289 

203000 

195 

3l  12  162!  1771 1  988000 

359 

1291000 

233 

59  :  18   > 

77 

1232000 

236'  710000 

136 

14  16  272  302^  2  433000 

570 

1211000 

284 

60  ,  12  2 

74 

1490000 

470  1 130000 

356 

6 

46  164  216  1761000 

416 

1228000 

270 

32  21   3 

56 

1378000 

6161  864000 

386 

17 

45 

122  184 

1543000 

559 

741000 

268 

33 1  31  15 

1 

80 

2660000 

1262  1 760000 

835 

41 

67 

7  115 

790000 

3099 

406000 

1593 

36  39  25 

1 

101 

3661000 

1327  2  309000 

837 

52 

91 

20  1631 1  377000 

1544 

680000 

762 

26  18  1  15 

2 

61 

2475000 

1379:  1  522000 

848 

23 

47 

l1  71 

576000  2000 

271000 

941 

16  16  i  14 

5 

51 

2  297000  1310|  1  477000 

843 

28 

30 

1  59 

403000  1722 

188000 

803 

34*  31  1  15 

80 

2  768000  1365i  1596000 

787 

64 

12  138 
3  151 

»  35 

1  1640001  1842 

462000 

731 

54  33  12  2 

101,2851000  141611778000 

883 

73 

75 

1  0780001  1767 

518000 

849 

14  20.  25 

59  2  029000  1573  1317000 

1021 

14 

21 

278000'  2044 

131000 

963 

21  27  39 

6 

93  4  882000  14531  3  177000 

946 

37 

33 

»,  70 

487000 

2308 

216000 

1024 

8 1  17  53 

3 

81  4  333000, 1581 

2  623000 

957 

26 

12 

>.  38 

204000 

1981 

88000 

854 

15  20  30 

4 

69  2  846000  1406 

1852000 

915 

39 

29 

»  68 

399000 

1873 

174000 

817 

2327  39 

1 

90  3  015000  1407 

1845000 

861 

49 

40 

4  89 

577000 

1990 

239000 

824 

22  36'45 

6 

109  4  323000  1534 

2  725000 

967 

81 

21 

»!  102 

569000 

2322 

222000 

906 

5   6  5 

1 

17  759000  1449 

542000 

1034 

5 

10 

Bl,  15 

123000 

2236 

65000 

1182 

41  65  37 

1 

144;  4  297000. 1614  2  548000 

957 

101 

49 

»!  150 

823000 

2068 

374000 

940 

40  53  '  38 

6 

1371  4  772000!  1468.  3  015000 

927 

101 

59 

»i  160 

946000 

2210 

522000 

1220 

37  41  1  20 

2 

1001  3  362000  15371  2  301000 

1052 

78 

50 

4!  132 

797000  1572 

399000  787 

33  39' 30 

1 

103  2  9340001  1432!  1  916000 

935 

41  28 

423000  2158 

1730001  883 

13  27  i  20 

3 

63,  2  009000!  1584  1 145000 

903 

29  12 

»  41 

24000012581 

830001  892 

1 

Svend  Rode. 

Kysthospitalet,  Juelsminde. 


FORTEGNELSE  OVER 
GAARDE  m.  m.  I  VEJLE  AMT 

VURDERET  I  1920  TIL  MINDST  120,000  KR.  EJENDOMSSKYLD 


UDARBEJDET  PAA  GRUNDLAG  AP  MATERIALE  I 

OVERSKYLDRAADET 


242 


VEJLE   AMT 


SE 
ja 


1 
2 
S 
4 

5 

6 
7 
8 
9 

10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 


32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Bjerre  Herreds 

Nebsager-Bjerre 
Stovby 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


» 
» 


Hornum 

Barrit-Vrigsted  . 
Raarup  

» 

» 

» 

As-Klakring 

» 

Glud-Øen  Hjarnø 
Skjold 

Tyrsted-Ut 

» 

Urlev-Stenderup 

V 

» 
» 

Hatting  Herreds    * 

Engum 


Ørum-Davgaard 


» 

Hedensted-St.  Dalby 
Løsning-Korning.... 

» 
Hatting-Torsted 

» 


Nebsager 

Stovby 

» 

» 

Hornum 

Barrit 

Raarup 

» 

» 

As 

» 

Glud 

Skjold 

» 

Tyrsted 

Ut 

» 

» 

Urlev 

Stenderup 

» 

» 

» 


Engum 

» 
Ørum 

Davgaard 

» 

St.  Dalby 

Korning 

» 
Hatting 


» 
Torsted 


Skærrildgaard 

Rosenvold 

Rohden 

GammelbyPræsteg. 

Hostrupgaard 

Borchsminde 

Barritskov 

Kalsbøl 

Kleisgaard 

Nøttrupgaard 

Gramrod  egaard 

Lottrup  1  a 

Lundbæk  4  e  m.  fl. 

Gramgaard 

Gram  1  m.  fl. 

Møgelkjær 

Palsgaard 

Ringstholm 

Jensgaard 

Stourup  2  b  m.  fl. 

Johannesminde 

Dagnæsgaard 

Boller 

Kristiansminde 

Thyrasminde 

Urlev  1  b  m.  fl. 

Stenderupgaard 

Nr.  Aldum  4  n  m.  fl. 

Sdr.  Aldumgaard 

Braagaarden 

Braaskovgaard 

Tirsbæk  Hvdgd. 

Julianebjerg 

Ørumgaard 

Ørum  3  b  m.  fl. 

Ny  Ørumgaard 

Davgaarden 

Hastendal 

Wiliamsborg 

Staunbjerggaard 

Ussinggaard 

Merringgaard 

Bygholm 

Lille  Østerhaab 

St.  Østerhaab 

Rugballegaard 

Eriknauer  4  a  m.  fl. 

Mosegaard 
Ørnstrupgaard  2  a 


Hart- 
korn 

Tdr. 


291/* 

30V« 
24l/t 

15 
12V* 

23 

62V« 

34 

13V« 

15V4 

121/* 
187« 

111/« 

137« 
167« 
577* 
9374 
24 

377* 
14 

147« 
12 

757* 

467* 

117* 

14 

774 

147« 
157« 

117« 

137« 


40 
17 
31 

147« 
15 
15 

107« 

25 

117« 
577« 

237« 
1317« 

127« 
217« 
167« 

127« 

167« 

97« 


Areal 


Ager 


Eng  og 

ved- 
varende 

Græs- 
nlngsjord 


220 
205 
260 
160 
127 
205 
488 
290 
98 
133 
114 

1.047«  j 
96 

1257« 
606 
634 
179 

112 
1027« 
1117« 

540 


420 


138 

118 

66 

128 

124 

114 


325 

250 
121 
170 

1187« 
138 

1827« 
157 
588 
200 
1060 
135 

2497« 
148 
99 
130 
92 


9 

45 

60 

» 

12 
1 

29 
3 

20 
2 
6 

10 

18 

20 

» 

81 
80 

14 

13 

» 

70 

» 

12 

2 

10 

16 

8 


25 

30 
10 

4 

8 

» 

357« 

20 

» 

20 
340 

15 
2V. 

10 

4 

18 

» 


l)  Det  den  uAo  1921  afløste  grevelige  Rantzauske  Forlods  omfattede  Godserne  Rosenvold  og" Skov- 
900  Tdr.  Ld.    Besidder:  C.  F.  Greve  Rantzau.    s)  Grevskabet  Frijsenborg  se  Aarhus  Amt   Grevskabet 


VEJLE    AMT 


243 


Tdr.  Ld. 


Skov 


Mose 


Hede 


14 
• 

80 
70 

50 
» 

'  60 
17 

.17« 

4 

107* 

I  * 

14 
» 

|  50 


» 
» 

2 

* 

IV« 

» 


I 


6 
12 
» 

JO 

» 
» 

12 
» 
» 

25 


1 

» 

» 

4 

1 
4 


350 


150 

» 

2 

» 

5 

» 

207* 

» 

12 

» 

727* 

7 

10 

» 

i  146 

» 

1  54 

» 

i  125 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

1    » 

1 

» 

27« 

» 

» 

55 

» 

» 

» 
» 

» 
» 

75 
» 
» 

» 


2 
» 

» 

» 
» 


Andre 
Are- 
aler 


15 

397« 
» 

4 

8 

77* 

21 

7 

17« 

» 

5 

474 

2 

7 
» 

55 

» 

17« 

3 

» 

10 

» 
8 
13 

77* 
5 
4 


10 

7 
4 
1 
3 
» 

147« 
» 

12 

4 
30 
40 
14 

2 

1 

2 

2 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


258 

3447« 
400 
234 
147 

26374 
538 
360 

1367t 

1387* 
129 
186 

130V4 
116 

1667« 
606 
895 
259 
300 
1337« 
1317* 

ni'A 

620 
420 
138 
150 
85 
14674 
174 
129 
150 


710 
193 
437 
139 
180 
150 
150 
312 
187 
746 
278 
1555 
190 
266 
160 
105- 

1527« 
94 


142 

190 

221 

129 

81 

145 

297 

199 

75 

76 

71 

103 

72 

64 

92 

334 

494 

143 

165 

74 

73 

62 

342 

232 

76 

83 

47 

81 

96 

71 

83 


392 

106 

241 

77 

100 

83 

83 

172 

103 

412 

153 

858 

105 

147 

88 

58 

84 

52 


210000 
827670 
315000 
135000 
112000 
200000 
880000 
290000 
120000 
110000 
100000 
299200 

95000 
105000 
122000 
520000 
990800 
150000 
393200 
105000 
105000 

95000 
807000 
390000 

98000 

70000 
125000 
115000 
132000 

95000 
315000 

450000 
130000 
300000 
110000 
120000 
120000 
100000 
210000 
150000 
550000 
210000 
950000 

90000 
216000 
144000 

95000 
155000 
100000 


283000 
513000 
380000 
170000 
135000 
255000 
800000 
365000 
165000 
150000 
135000 
190000 
120000 
150000 
152000 
610000 

1 000000 
190000 
281500 
140000 
130000 
127000 

1000000 
447000 
124000 
126800 
149400 
138000 
160000 
120000 
380000 


600000 
170000 
375000 
139000 
160000 
145000 
135000 
250000 
200000 
700000 
231000 
1500000 
135000 
266000 
160000 
125000 
200000 
130000 


166900 

191000 

140000 

113600 

86400 

146400 

375000 

240000 

93000 

98000 

84000 

115000 

69000 

86000 

95000 

375000 

412400 

130200 

161500 

86000 

90000 

88000 

465000 

315000 

83000 

86400 

49400 

100000 

104000 

85000 

80500 


235000 
100000 
185000 

83500 
110000 

81100 

73700 
137800 

97600 
416700 
140000 
828000 

83000 
160000 
100000 

70000 
102400 

65800 


Byg- 

nings- 

assu- 

rance 

Kr. 


182450 

518050 

397000 

78900 

80000 

174290 

806778 

317400 

121200 

62200 

74700 

103200 

98400 

103100 

96800 

301900 

761300 

68900 

183700 

54000 

55000 

58400 

701000 

180700 

61930 

64000 

241600 

74000 

72000 

72450 

274500 


884100 

96000 
360000 
105100 

69000 
172700 

92000 
231200 
144600 
542200 
167000 
1148050 

89100 
171700 

56600 

37550 
188550 

77000 


Ejer 


H.  S.  Tingleff 

Rantzaus  grevl.  Forl.1)  . 
Enkefr.  Baronesse  Lerche 

Præsteembedet 

H.  Østergaard 

A.  Holm 

K.  Brockenhuus  Schack 

J.  H.  Levy 

Hans  Hansen 

J.  Munkedal 

Rantzaus  grev.  Forl. . . . 

E.  Schou 

H.  Bichel 

P.  H.  Hansen 

Niels  Lerche 

A.  Ravn  

E.  Schou  

» 

P.C.  Glud 

N.  P.  Hansen 

N.  Jensen 

Grevskabet  Frijsenborg1) 

» 

» 

E.  O.  Lorentzen 

N.  P.  Bech 

C.  H.  Kjær 

H.  J.  Hansen 

O.  T.  E.  Therkildsen.. . 
Staten 


Frode  Neergaard 

Jacob  Knudsen 

H.  Wedell  Wedellsborg. 

K.  M.  Kristiansen 

A.  Olesen 

C.  E.  G.  Lunding 

J.  Smith 

H.  Wedell  Wedelsborg  . 

Rasmus  lngvarsen 

A.  Castenschjold 

Erik  Henningsen 

Horsens  Kommune 

» 

» 

S.  A.  Vinther 

K.  P.  Højgaard 

Horsens  Kommune 

G.  H.  Hansen 


Z 

(S 


1 
2 
3 
4 

5 

6 
7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 


32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 


gaarde  (i  Odense  Amt)  med  ca.  140  Tdr.  Hartkorn.   Jordtilliggendet  udgør  634  Tdr.  Ld.,  Skovarealet 
er  afløst  den  *9/"  20.  ie* 


244 


VEJLE   AMT 


i 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Areal 


Ager 


EoR  og 

ved- 
varende 


nlngajord 


50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 


61 
62 
63 
64 


65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 
82 
83 


84 

85 
86 
87 
88 
89 
90 
91 
92 
93 
94 


Hatting  Herred  (fortsat.) 

Hatting-Torsted  ... 

» 

Øster  Snede 

Langskov  

» 
Hornstrup 

» 

Kollerup-Vindelev. 
Grejs-Sindbjerg  ... 


Nørvang  Herreds 
Hvejsel 


Give 

Thyregod -Vester 


Torrild-Jerlev  Herreders 

Vejle  Kbst  Landdistr. . 
Hover 

» 
Jelling 

Skibet 

» 

Bredsten  

Nørup  

» 

Randbøl 

Højen-Jerlev 

» 

» 

Ødsted 

Holmans-Elbo  Herreders 

Fredericia  Trinita.  Ldsogn 
(Ullerup) 

» 

» 

Vejlby 

Erresø  

» 

Tavlov  

Bredstrup  

Pjedsted 

» 
Gaarslev 


Torsted 

» 

Øster  Snede 

Langskov 

» 

Hornstrup 

» 

» 

Kollerup 

» 

Grejs 


Hvejsel 

» 

Give 

Thyregod 


Vejle  KbstLdd. 

Hover 

» 

» 

» 
Jelling 

» 
Skibet 

» 

Bredsten 

Nørup 

» 

Randbøl 

Højen 

» 

* 

Jerlev 

Ødsted 


Ullerup 

» 

» 

Vejlby 

Erresø 

» 

Tavlov 

Bredstrup 

Pjedsted 

» 
Gaarslev 


Ørnstrnp  3  a  m.  fl. 

Ørnstrnp  4  a  m.  fl. 

Aggersbøl 

Stenagergaard 

H  volgaard 

St.  Grundet 

Grundet  Avlsgaard 

LI.  Grundet  7  m.  fl. 

Brandbjerg 

Skovgaard 

Højgaard 


Hvejselgaard 
St.  Mindstrup 

Vorslunde  9  e  m.  fl. 

Hastrup  Statsplant. 


Vejle  Nørskov  1  ra.  fl. 

Lerbæk 

Hopballe  Mølle 

Rugballegaard 

Hover  2  k  m.  fl. 

Jelling  2  a  m.  fl. 

Haughus 

Faarupgaard 

Ruhe  5  m.fl. 

Haraldskær 

Kjeldkjær 

Abildgaard 

Engelsholm 

Randbølgaard 

Oxviggaard 

Aldebertsminde 

Horstedgaard 

Jerlevgaard 

Christiansdal 


Sønderbygaard 

Stoustrupgaard 

Højgaard 

Karensminde 

Snoghøj  Færgegaard 

Hønneberggaard 
Taarup  Møllegaard 

Ødstedgaard 
Pjedsted  5  b  m.  fl. 
Pjedsted  1  m  m.  fl. 
Nebbegaard 


10V* 
107« 
44!/i 
ll'/t 
397« 
421/« 
241/* 

21 

26 
217* 

7 


14 

147* 

1 

77* 


127* 
597. 

47« 

14V« 

47* 

12f/4 

187s 

57* 

5V* 

4074 

2274 

157i 

40V4 

1574 
1574 

10 

157« 
14V4 

12»/4 


41 
1474 

167i 
1574 

14 

21 

12V4 
5474 

15 
13V4 
20V4 


110 
448 

13174 

244 
485 
257 
115 
320 
224 
90 


110 
215 
145 

1674 


457 

57 

165 

26 

113 

223 

46 

62 

410 

280 

116 

386 

152 

155 

166 

136 

320 

187 


300 

94 

123 

111 

134 

170 

100 

60 

1027« 
194 


» 

46 
12 
20 

2 
17 

» 
26 

4 

8 


127« 

507« 
16 

197« 


80 

57« 
10 

20 
10 

107« 
10 
77 
40 

387* 
37 
25 
17 

» 

14 
11 

» 


8V. 

67« 

6 

6 

8 

14 

12 

70 
17 
43 


VEJLE    AMT 


245 


Tdr, 

.  Ld. 

Samlet 

Ejendomsskyld- 

1920 

Ejer 

0) 

u 

Skor 

Mose 

Hede 

Andre 

Are- 
aler 

Areal 

værdi 

Jord* 
værdi 

Kr. 

Byg. 

nlngs- 

aisu* 

ranee 

Kr. 

1916 
Kr. 

1920 
Kr. 

Tdr. 
Ld. 

Hek- 
tar 

øm 

.5 

10 
96 

21/« 

50 

180 

15 

90 

2 
» 

I7i 

2 

2 

» 
185 

» 

IV« 

» 

» 

37* 
5 
3 
1 
2 
i 
4 
» 
» 

» 

» 
37« 

» 

• 

» 

» 

» 
» 
» 
» 

» 
» 

» 
» 

110 

» 

» 
» 
» 
» 
» 
» 

17« 
» 
» 

» 
» 

0 

\ 

» 

» 
» 
» 

» 
» 

» 
» 

2 
10 

2 

15 

10 

27« 
8 
6 
9 
7 

6 

12 

6 

587« 

23 

77« 

5 
181/« 

2 

4 

6 

14 

21 

2 
77« 

85 

16 

7 

2 

3 

10 

8 

111/« 

37« 
» 

6 

9 

10 

5 

1 

37« 

5 

126 

124 
600 
149 
331 
677 
2917« 
213 
411 
260 
236 

134 

3077« 
467 
884 

518 
860 

1097« 
231 
47 
144 
292 
78 
177 
580 
385 
213 
708 
591 
195 
188 
165 
355 
225 

3667« 

1177« 
140 
203 
155 
220 
137 
470 
145 
143 
292 

70 
68 
331 
82 
183 
373 
161 
118 
227 
143 
130 

74 
169 
258 
487 

286 

474 

60 

127 

26 

79 

161 

43 

98 

320 

212 

118 

391 

326 

108 

104 

91 

196 

124 

■ 

202 
65 
77 

112 
86 

121 
76 

259 
80 
79 

161 

ny 
100000 
550000 
100000 
350000 
520000 
ny 

» 
270000 
200000 
128000 

100000 

130000 

ny 

» 

» 

525000 

145000 

145000 

ny 

» 

200000 

ny 

» 
314000 
175000 
130000 
325000 
162900 
120000 
125000 
126000 
205000 
124000 

350000 
115000 
120000 
115000 
110000 
212000 
102000 
390000 
120000 
125000 
182000 

145000 
140000 
525000 
142000 
350000 
620000 
280000 
320000 
325000 
240000 
140000 

122000 
165000 
170000 
230000 

330000 
600000 
130000 
170000 
225000 
142000 
260000 
155000 
248000 
440000 
215000 
170000 
408000 
220000 
133000 
140000 
141000 
230000 
148000 

369000 
121000 
140000 
128000 
126000 
230000 
120000 
495000 
150000 
150000 
300000 

84000 

75000 
290000 

88000 
182100 
330200 
165500 
132500 
217400 
141400 

67800 

77500 
102800 
121500 

43600 

122000 

397000 
51700 

119000 
37900* 
82900 

146400 
27100 
37000 

183000 

115800 
76100 

167500 
99300 
80600 
85200 
79300 

156600 
98400 

254100 
91950 
98000 
84500 
84700 

154150 
76200 

321500 
91850 
84400 

1 59600 

89100 

70000 
259400 
103500 
300000 
251241 

55450 
313410 
183250 
138100 

75600 

80000 

140000 

53000 

11400 

496000 

121870 

108650 

212100 

100000 

170500 

319800 

207425 

442605 

173850 

95000 

694400 

78800 

60000 

76000 

72500 

148100 

106700 

252000 
80000 

100000 
16000 
57500 

121300 
80000 

275500 
51900 

115000 

1 92000 

50 

Albrechtsen  og  Ravn. . . 

51 
52 
53 

N.  Skov . .. . 

54 
55 

Chr.  Skov 

56 

N.  Skov 

57 

58 

H.  C.  Holst,  t 

58 

23 

H.  Tinjzlejf 

59 

131 

31/« 

30 

5 

789V« 

300 
39 
51 

2Vi 

i  9 

55 

14 
87«/« 

67 

60 

50 
180 
390 

12 

20 

12 

14 

36 

46Vi 
131/« 
11 
,  80 

1  4 
26 
167« 

14 
20 

E.  P.  Carlsen 

60 

J.  Jørgensen 

61 

A.  Seidelin 

62 

A/S  De  jyd.  Kultørvfabr. 
Staten 

63 
64 

G.  Sass 

65 
66 

A.  Christensen  (Mølle) . . 
Enkefru  H.  Langhorn . . 
A/S  Bøgager  Teglværk  . 

I.  Meldgaard 

C.  E.  Hess 

67 
68 
69 
70 
71 

Københavns  Kommune . 
A/S  De  for.  Papirfabrikr. 
G.  M.  Hess 

72 
73 

74 

A/S  Vingsted  Fabriker. 
A.  Boye 

75 

7rt 

C.  A.  R.  Bech 

77 

Det  Grønske  Fideicomm. 
Anton  Bent. 

78 
79 
80 

J.  Schultz 

81 

J.  Smith 

82 

J.  Chr.  Juhl 

83 
84 

85 
86 

Fru  R.  Meldola 

Chr.  Thrap  de  Thygesen 

87 
88 
89 
90 

H.  Hartvigsen 

91 
92 

H.Nielsen 

93 

50 

94 

246 


VEJLE    AMT 


Areal 

C 

Ejendommens 
Navn 

Hart- 
korn 

iz 

• 

4> 

Skyldkreds  og 

Sogn 

Eng  og  | 
ved- 

-O 

Kommune 

eller  Matr.-Nr. 

Ager 

varende 
Græs- 

1^^ 

- 

Tdr. 

nlngsjord 

Holmans-Elbo  Herreds  (forts.) 

i 

95 

Gaverslund 

(    Den  Kellerske    \ 
\  Aandssvageanstalt/ 

207* 

125 

37 

•r  w 

, 

96 

» 

» 

Hvisbjerggaard 

247* 

150 

537«    ! 

97 

Vindinge  

Vindinge 

Smidstrup 

» 

Vindinge  8  a  m.  fl. 

97« 

109 

5        1 

•r  f 

98 

Ryttergaarden 

17'/« 

143 

26 

99 

» 

Gertrudsminde 

21 

154 

7        , 

100 

» 

» 

Smidstrup  2  b  m.  fl. 

14 

167 

14 

101 

» 

i 

» 

Vellinggaard 

20 

150 

24 

102 

*       » 

» 

Egeland 

13V* 

99 

25 

103 

Herslev 

Herslevgaard 

15 

100 

22 

104 

» 

» 

Tolstrupgaard 

167« 

123 

8 

105 

» 

» 

Højrup  8  a  m.  fl. 

13»/4 

91 

8 

106 

» 

» 

Follerupgaard 

39V* 

333 

2        i 

107 

» 

'  » 

Bollegaard 

147* 

90 

13 

108 

Eltang 

Eltanggaard 

14'/. 

120 

20 

109 

» 

i 

» 

Nørre  Stenderup 

16»/4 

1267« 

24 

110 

» 

» 

Nedergaard 

19 

150 

10 

111 

» 

» 

Bøgeløkke 

12»/4 

84 

40 

112 

)) 

» 

Nr.  Bjært  6  a  m  .fl. 

137« 

103 

4 

113 

» 

» 

Nr.  Bjært  3  m.  fl. 

H',4 

108 

20 

114 

» 

Vilstrup 

Landerupgaard 

25 

83  V* 

141 

115 

Kolding  Herreds 

» 

Vilstrup  4  a  m.  fl. 

17*A 

120 

5 

116 

Alminde  

Alminde 

Dons  Mølle 
Donsgaard 

11V4 

137t 

200 
167 

24 

117 

» 

» 

118 

» 

» 

Christiansminde 

10*/4 

1337« 

3       , 

119 

i 

» 

Mosevraagaard 

12 

106 

10 

120 

Viv 

Viv 

Viufgaard 
Elisabethsminde 

137« 

1167« 

12 

121 

» 

» 

267* 

240 

44 

122 

» 

» 

Havreballegaard 

107« 

110 

17 

123 

» 

» 

Viuf  3  d  m.  fl. 

217« 

171 

43 

124 

0.  Starup-V.  Nebel 

0.  Starup 

Egeland 

24V* 

2397« 

36 

125 

» 

» 

Skovgaard 

23 

269 

30 

126 

» 

.  » 

1          Skovlykke 

12 

136 

13 

127 

» 

» 

Agnethesminde 

1574 

170 

» 

128 

» 

» 

Hesselballegaard 

16»/4 

1737« 

8 

129 

» 

» 

Hesselballe  1  c  m.  fl. 

16V4 

192 

8 

130 

» 

» 

Garn  mel  eje 

117« 

118 

3 

131 

.  » 

» 

Aagaard 

1674 

131 

15 

132 

» 

» 

Fønixborg 

29% 

240 

40 

133 

» 

.    » 

Nygaard 

2574 

240 

30 

134 

» 

Vester  Nebel 

Elkjærholm 

207* 

263 

77 

135 

Bramdrup 

Hvidsminde 

11 

777« 

57«     ; 

136 

*               i 

» 

Bramdrupgaard 

1074 

110 

20      ' 

137 

» 

» 

Petersbjerggaard 

10V4 

90 

6 

138 

1    Kolding  Kbst.  Ldsogn. . 

Koldg.Kbst.Lds. 

Dyrhavegaard 

217*    i 

— 

— 

139 

Vonsild 

Vonsild 

Teglgaarden 
Sønderholm 

u     ! 

125 

» 

140 

» 

» 

1674 

170 

» 

141                             » 

» 

Malkstedgaard 

9 

113 

» 

142 

1                          » 

» 

Vonsild  7  a  m.  fl. 

10 

110 

10 

143 

!             » 

-» 

Ingersholm 

6f/4 

95 

3 

VEJLE    AMT 


247 


Tår.  Lå 


'i 


Skov  M< 


80 


10 


21 

1 

dl 

» 

40 

4 

10 

•     » 

18 

i    1 

17V» 

. » 

24 

» 

10 

1 

37« 

7 

12 

5 

47 

7« 

15 

» 

12 

17« 

32 

» 

» 

» 

24 

l 

13 

17« 

12 

» 

13 

3 

23 

3 

17 

» 

13 

1 

r/» 

» 

5 

1 

15 

3 

30 

» 

21    i 

1 

17 

» 

1031! 

» 

MS 

» 

37 

9 

25'/, 

» 

26 

» 

12 

1 

8 

2 

4    > 

» 

45  1 

» 

»  , 

» 

U  : 

» 

4   ' 

» 

18 

7« 

H 

» 

»Vi  3 
24  !  6 
30       5 

16     27« 


Andre 
Are- 
aler 


62 

4 
1 
3 
2 
3 
» 
2 
2 
9 
7 
6 
2 
5 

207« 
6 
2 

37« 
2 

157* 
2 


10 

7 

4 

3 

1 
16 

1 

8 
12 
13 

2 

10 
15 

3 

2 
13 

5 

9 

7 

3 

17« 
17« 

4~7« 

2 
2 

4 
2 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


314 

2297« 
166 
216 
173 
203 

1917« 
150 
135 

1507« 
123 

3887« 
120 

1587« 
203 
166 
151 
125 
142 
256 
153 


251 

188 
142 
125 

1477« 
330 
150 
239 
391 

3967« 
188 

2057« 

2227« 
216 
133 
163 
330 
304 
361 
90 
150 

1117« 
245 
156 
202 
150 
165 

1187« 


Hek-| 
tar 


173 

127 
92 

119 
95 

112 

106 
83 
74 

'83 
68 

214 
66 
87 

112 
92 
83 
69 
78 

141 
84 


138 

104 

78 

69 

81 

182 

83 

132 

216 

219 

104 

113 

123 

119 

73 

90 

182 

168 

199 

50 

83 

62 

135 

86 

111 

83 

91 

65 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1916 
Kr. 


178000 

165000 
102000 
137000 
135000 
163000 
153000 
117000 
100000 

96000 
100000 
315000 
100000 
115000 
120000 
120000 
105000 

88000 
108000 
347000 
124800 


145000 
143000 
108000 
90000 
100000 
250000 
100000 
170000 
235000 
268000 
125000 
125000 
160000 
200000 
100000 
135000 
227000 
185000 
250000 
100000 
100000 
125000 
290000 
116000 
172000 
110000 
122000 
100000 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 

assu- 

rance 

Kr. 


200000 

228000 
120000 
164000 
170000 
170000 
180000 
140000 
123000 
130000 
120000 
380000 
120000 
128400 
140000 
151000 
135000 
133500 
143800 
364000 
150000 


170000 
160000 
124000 
122000 
120000 
288000 
125000 
200000 
330000 
365000 
158000 
185000 
200000 
205000 
128000 
165000 
295000 
250000 
320000 
128000 
125000 
150000 
400000 
165000 
210000 
140000 
165000 
120000 


137150 

149400 

82150 

112800 

115200 

108500 

121700 

80800 

79100 

90650 

74000 

220550 

74000 

93350 

84400 

111100 

94700 

94300 

98750 

171550 

108000 


101800 

111400 

80600 

85500 

76800 

191000 

81500 

127700 

200000 

228800 

98000 

114600 

126000 

126000 

87000 

104000 

187000 

161000 

176000 

81200 

84500 

103500 

250000 

107200 

147200 

92100 

103300 

i  70200 


103200 

151500 
76000 

101000 
66000 

155000 

100000 
40000 
85000 
68500 
62500 

250000 
84000 
96000 
73300 
71000 
89000 
88000 

113100 

525000 
86400 


131600 

97400 

67000 

71000 

91250 

200000 

84600 

80000 

227500 

323000 

46200 

50000 

120000 

83000 

65000 

104500 

144000 

143000 

258700 

95000 

80000 

60000 

252200 

109300 

145200 

39000 

100000 

74600 


Ejer 


(      Den  Kellerske  \ 
\  Aandssvageanstalt  / 

I.  Skou 

K.  A.  Friis  Hansen 

Marie  Hartvigsen 

P.  Sørensen 

O.  Juhl 

P.  Elkjær 

M.  Sørensen  % 

P.  N.  Sørensen 

H.  P.  Jørgensen 

P.  Skov 

N.  K.  Nielsen 

S.  Sørensen 

A.  Moos 

N.  Th.  Flensborg 

K.  Bech 

H.  Sandager 

G.  Sandager 

L.  Thorning 

Flakkebjerg  Institut . . . 

N.  Petersen 

L.  G.  Blem 

J.  Nielsen 

H.  Haar  Ravn 

H.Koed... 

Chr.  Ingversen 

P.  Ingversen 

R.  Pedersen 

J.  Poulsen 

A.  Thygesen 

H.  Hauberg 

J.  P.  Sager  

J.  L.  Pedersen 

P.  Møller 

J.  J.  Schultz 

P.  C.  Nyboe 

A.  Østerlund 

H.  Mortensen 

N.  J.  Greve 

A.Andersen  og  H.Iversen 

Enkefru  Bøjsen 

H.  Hansen 

H.  Thorning 

Kolding  Kommune 

H.  Falle  Bruhn 

N.  H.  Tingleff 

J.  Iskov 

O.  Simonsen  Iskov 

J.  P.  Vistoft 


i 


95 

96 
97 
98 
99 
100 
101 
102 
103 
104 
105 
106 
107 
108 
109 
110 
111 
112 
113 
114 
115 


116 
117 
118 
119 
120 
121 
122 
123 
124 
125 
126 
127 
128 
129 
130 
131 
132 
133 
134 
135 
136 
137 
138 
139 
140 
141 
142 
148 


248 


VEJLE    AMT 


• 

i 

Areal 

Skyldkreds  og 
Kommune 

Sogn 

Ejendommens 
j              Navn 
1      eller  Matr.-Nr. 

Hart- 
korn 

2 

i 
5 

Ager 

Eng  og 
ved- 

varende 
Græs- 

Tdr. 

ningsjon 

Kolding  Herreds  (fortsat). 

144 

Vonsild 

Vonsild 

Poulinesminde 
Overbygaard 

15 

12V« 

145 

146 

4 

145 

» 

146 

» 

» 

Senderskovgaard 

29 

37l7i 

» 

147 

• 

» 

Christiansminde 

12V« 

147 

» 

148 

Dalby 

Dalby 

1              » 

Dalbygaard 
Ankerhus 

28!/i 

232 

15 

149 

» 

13V« 

84 

43 

150 

» 

l              » 

i 

Lindgaard 

20  7« 

204 

10 

151 

» 

» 

Bøgelund 

20 

1997t 

» 

152 

» 

» 

Højgaai  d 

24fA 

3247« 

» 

153 

» 

» 

Straarup  ■ 

331/* 

323 

16 

154 

S.  Stenderup 

Ca  trineborg 

31 

2247« 

45 

155 

» 

* 

Thygesminde 

207* 

191  Vi 

» 

156 

» 

» 

Fensbjerggaard 

197« 

164 

17* 

157 

» 

» 

Østergaard 

197* 

1551/« 

87« 

158 

» 

» 

Østerkjær 

157i 

111 

12 

159 

» 

» 

Lykkesgaard 

28 

2167« 

40 

160 

» 

i              * 

Troldkjær 

13 

120 

10 

161 

• 

» 

Solkjær 

137« 

113 

31 

162 

» 

» 

Lauritzminde 

15 

137 

10 

163 

» 

» 

Dorthealund 

13 

108 

12 

164 

» 

» 

Østerskovgaard 

107« 

89 

36 

165 

» 

» 

Varmarkgaard 

257* 

222 

22 

166 

» 

» 

Vang 

137i 

1027« 

18 

167 

» 

» 

Juelsminde 

21V* 

202 

14 

168 

» 

» 

Stenderup  31  a  m.  fl. 

17 

136 

10 

169 

Sønder  Bjert 

» 

Bjærtgaard 
Bjærgagergaard 

llV« 

1017« 

16 

170 

» 

12V* 

A  *r  A      f  » 

1167* 

10 

171 

» 

» 

i      Bjært  8  a  m.  fl. 

1274 

102 

14 

172 

» 

» 

|       Sarktvedgaard 

137* 

1217« 

4 

173 

» 

i 

Trøjsel 

167* 

145 

3 

174 

» 

!                  » 

Skartved  5  a  m.  fl. 

127i 

116 

47* 

175 

» 

1                  » 

Skartved  6  a  m.  fl. 

127* 

113 

3 

176 

» 

1                  » 

i 

Binderupgaard 

29 

260 

28 

177 

» 

l                  » 

;  Binderup  1  h  m.  fl. 

137« 

1547« 

3 

178 

» 

» 

Juhlsminde 

11V* 

120 

3 

179 

» 

» 

Binderup  3  a  m.  fl. 

11V« 

1407« 

5 

180 

» 

1                  * 

Kellerup 

197i 

186 

16 

181 

» 

» 

Dalagergaard 

17V« 

179 

2 

182 

» 

1                  » 

Egelund 

10V« 

113 

4 

183 

» 

» 

Agt  nip 

137* 

110 

7« 

184 

» 

» 

i 

Agtrup  Østergaard 

15 

107 

19 

185 

» 

» 

Kroagergaard 

12fA 

117 

4 

186 

Vejstrup 

Vejstrup 

Vejstrupgaard 
Ravnsminde 

20 

2037* 

3Vi 

187 

» 

127« 

967« 

5 

188 

» 

» 

Grønningh.  2  a  m.  fl. 

21 7t 

— 

— 

189, 

» 

» 

Sjølundgaard 

20»/« 

182 

15 

190 : 

» 

i              » 

Sjølund  4  a  m.  fl. 

n7i 

II8V4 

» 

191 

Hejls 

Hejls 

Klostergaarden 

13V* 

120 

77« 

192 

» 

» 

Bæklund 

15% 

1447« 

8 

193 

» 

» 

]         Stavnsbjerg 

io7« 

96 

3 

194 

» 

» 

Hejlsgaard 

17% 

153 

16 

VEJLE    AMT 


249 


Tdr.  Ld. 


Skor 


Mose 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 

assu- 

rance 

Kr. 


Ejer 


u 


1  38 

36 

1  14 

i  18 
1 237« 
14 

297« 
12 
!  25 

i  io 

4 

18 

|HV« 
3 

i  " 

,    4 

li1/* 
I  8 

I  6 

1  14 
13 
12 
8 
18 
5 

47« 
9 
4 

111/« 

47« 

7. 

43 

197* 
24 
18 
33 
29 
18 
12 

il  Vi 

9 
2 

15 

10 

9 
10 
12 
6 


6 

» 
4 
» 
» 

2Vi 
» 

i1/« 


» 

» 
5 


2 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

1 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

9 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

)) 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

4 

» 

V« 

» 

8 

» 

1 

» 

1 

» 

2 

» 

» 

» 

4 

» 

2 

2 

5 

18 

20 

IV« 
2 

6 

4 

17 

5 

3 

2!/i 
2 
34 
5 
2 

2l/i 
3 
2 
1 
3 
2 
2 
6 

s1/« 

2 

21/« 
2 
2 

IV« 

2 

2V« 
2 
2 

IV« 

2 

21/« 
2 
3 

17« 
2 

2Vt 
4 

10 
6 
2V« 
3 
8 
3 


175 

186 

413 

183 

285 

151V* 

232  V« 

235 

342 

383 

284  V« 

198!/i 

1851/« 
179 
161 

272  V« 

136 

148l/< 

158 

128 

140 

260 

1347« 

226 

170 

126 

132V« 

127  V« 

1311/« 

161 V« 

1261/« 

1187« 

333  V« 

179 

149 

165 

237 

213 

137 

1251/« 
139 
132 

215V« 
121 
223 
225 
133 
140 

167V« 
117 
182 


97 
103 
228 
101 
157 
84 
128 
130 
189 
211 
157 
110 
102 
99 
89 
150 
75 
82 
*7 
71 
77 
143 
74 
125 
94 
70 
73 
70 
73 
89 
70 
65 
184 
99 
82 
91 
131 
118 
76 
69 
77 
73 
119 
67 
123 
124 
73 
77 
92 
65 
101 


160000 
155000 
325000 
135000 
265000 
125000 
230000 
240000 
265000 
335000 
245000 
193000 
177000 
173000 
148000 
240000 
128000 
131000 
144000 
118000 
114000 
230000 

85000 
199000 
104000 
120000 
120000 
118000 
114000 
136000 
114000 
102000 
295000 
143000 
125000 
118000 
185000 
180000 
110000 
108000 
125000 
112000 
150000 
103000 
195000 
200000 
115000 
128000 
147000 

78000 
157000 


200000 

130100 

200000 

132600 

394000 

299800 

169000 

117100 

340000 

232500 

150000 

115600 

275000 

186000 

285000 

195000 

315000 

231500 

400000 

310000 

315000 

215500 

228000 

153200 

206000 

142400 

205000 

147300 

176000 

122700 

275000 

200000 

156000 

108800 

154000 

106200 

175000 

123200 

143000 

103000 

132000 

91100 

267000 

198000 

152000 

104000 

235000 

173700 

190000 

130200 

145000 

103000 

148000 

107000 

138000 

99700 

137000 

96900 

160000 

115800 

137000 

93000 

124000 

87800 

365000 

256000 

177000 

132000 

155000 

111700 

155000 

120000 

230000 

174000 

230000 

160000 

145000 

100000 

129500 

96000 

155000 

112600 

131000 

100000 

215000 

147600 

125000 

82200 

228000 

153400 

235000 

154000 

135000 

89000 

150000 

103000 

1 70000 

123100 

140000 

81300 

185000 

129600 

152800 

93100 

252200 

50000 

235400 

41195 

94000 

237900 

193000 

301650 

264000 

150000 

100000 

78500 

90000 

250000 

115500 

105000 

105400 

116000 

67000 

137200 

40000 

135000 

135000 

111800 

104000 

56500 

90400 

100000 

116500 

64000 

202000 

105000 

94000 

80000 

111200 

206200 

121500 

64100 

66650 

63900 

48900 

86200 

79200 

129000 

103000 

96700 

135400 

89300 

119650 


J.  C.  Nissen  Viuf 

J.  P.  D.  Hansen 

C.  Vissing 

C.  H.  Christoffersen  . . . 

J.  C.  Thygesen 

A.  J.  Schultz 

J.  Hansen  Lind 

O.  K.  Kristoffersen 

S.  V.  Lyngbye 

P.  N.  Tofts  Enke 

N.  P.  Stenderup. 

N.  Jørgensen 

Chr.  Lauesen  Frost. . . . 

E.  Christiansen 

N.  Nissen  Bruhn 

O.  L.  Juhl 

J.  F.  Schmidt 

F.  L.  Hansen  .... 

L.  H.  Bramsen 

S.  E.  L.  Frost 

P.  J.  B.  Juhl 

K.  P.  Juhl 

M.  S.  O.  Straarup 

J.  P.  Juhl 

N.  Ravn 

G.  Lind 

O.  Jepsen  Nygaard  . . . . 

N.  C  Schultz 

P.  L.  Lind 

N.  Olesen  Juhl 

T.  Uldall 

J.  Petersen 

C.  Nissen  Lind 

M.  Juhl 

J.  L.  Bogh  .- 

J.  Hansen  Bogh 

Ane  L.  Bogh 

J.  Ziska 

M.  T.  Dahl 

M.  Madsen  Uldall  Juhl 

J.  N.  Kjær 

O.  Hansen  Juhl 

F.  E.  Frederiksen 

R.  Jørgensen  Ravn  .... 

S.  Schultz 

H.  Ravn  

L.  M.  P.  Raffnsøe 

1  J.JespersenSchultzsEnk. 
'  N.  Dall 

J.  Fillipsen 

K.  Andersen 


144 
145 
146 
147 
148 
149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 
171 
172 
173 
174 
175 
176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 
183 
184 
185 
186 
187 
188 
189 
190 
191 
192 
193 
194 


250 


VEJLE   AMT 


A 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr. 


"Areal 


Ager 


Eng  og 
ved- 
varende 
Græs- 
ningsjord 


195 
196 
197 
198 
199 
200 
201 
202 
203 
204 
205 
206 
207 
208 
209 
210 
211 
212 
213 

214 

215 

216 


Kolding  Herreds  (fortsat). 
Hejls 


» 
» 


Taps 


» 
» 
» 


Ødis 


» 

» 

» 
» 

» 
» 

» 


Kolding  Købstad. 


Hejls 
» 

Taps 


» 

Ødis 
» 

» 

» 
» 

Kolding 


Østergaard 

Bygebjerg 

Vargaarde 

Rønhøjgaard 

Tapsøre  3  a  m.  fl. 

Frederiksminde 

Dalhavegaard 

Skovgaardsminde 

Hørregaard 

Aastorp  11  a  m.  fl. 

Nefgaard 

Kajbjerggaard 

Hardtsminde 

Ødis  10  a  m.  fl. 

Tagkjærgaard 

Fovslet 

Kransbjerggaard 

Christiansholm 

Bramdrupgaard 

Midtgaard 

Drenderupgaard 

Brænkjærgaard 


137« 
137« 
131/« 
121/« 
16V« 
17  Vi 

25 
101/« 

io7t 

18»/4 

9 

13 

15 

97* 

9»/« 

38»A 

17 

6V* 
14»A 

9V» 

17»/4 

16«/* 


116 
107 

1267« 
125 
226 
220 
252 
134 
111 
221 

111  Vi 
143 
170 
100 

1387i 
379 
189 
148 
196 

160 

217 


4Vr 

i67i 

3 

» 

527« 
5 
» 
14 

» 

22 

45 

» 

29 
7 

24 
28 

6V1 

16 


Alfabetisk  Register 


Navn 

Løbe- 

-  Nr. 

Navn 

Løbe- 
Nr. 

Navn 

Løbe- 
Nr. 

131 
204 

76 

52 
127 
183 
184    i 

80 

29 

28 
149 

7    i 
179 
177 
176 

Bjært  8  a  m.  fl 

Biærtcaard 

1 

170 
171 
169 
113 
112 
107 

23 
6 

30 

31    , 
136    1 
213 

58 
216    1 
196    ! 

43 
192 

Bøgelund 

151 

Abildgaard 

Bøøeløkke 

111 

Atfttersbøl 

Bollecaard 

154 

83 

Da&nsesffaard 

212 

Ag  trup  Østergaard  .... 
Aldebertsminde 

Boller 

118 

Borchsminde 

147 

Aldum  Nr.  4n  m.  fl. . . . 

Braaffaarden 

Brandbiertf 

22 

Ankerhus 

Dalatfentaard 

181 

Dalbvøaard 

148 

201 

Bvfiebierff 

37 

Donsitaard ." 

117 

Bvffholm 

116 

163 

VEJLE  AMT 


Samlet 
Areal 


115000 
128000 
115000 

115000 
130000 
I  215000 


157 

87 

100000 

234 

1KH 

205000 

122 

RI 

100000 

162 

8S> 

140000 

200 

Hil 

185000 

152'/. 

Ni 

105000 

MG'/i 

Hl 

75000 

435 

240 

360000 

210 

HH 

165000 

183 

101 

165000 

252 

139 

155000 

99  110000 
133  :  170000 


132000 
142000 
140000 
132000 
232000 
240000 
285000 
145000 
130000 
230000 
120000 
162000 
200000 
146000 
146000 
394000 
200000 
192000 
192000 
138000 
215000 


164400 
189600 
105300 

86700 
158500 

81500 
107400 
132600 

97000 

93200 
267400 
133500 
125200 
122000 

88700 
138000' 


107200 

67738 
114900 

71100 
156700 
135400 
131550 


250000    194850 


185000 
85000 
60000 
235000  : 
135700  :, 
155700 
72400 
76400 ' 
128000 
86350  I 


T.  C.  Flensborg 

A.  Madsen  Dall 

P.  Krogh 

M.  Johansen  Hald 

J.  P.  Johansen 

P.  N.  Skøtt 

P.  Damgaard 

R.  A.  1.  M.  RaJTusoe  . . . 

A.  Hansen  Krogh 

S.  Nielsen 

P.  Madsen 

V.  F.  Clausen 

P.  Rasmussen is  . . 

J.  Petersen 

O.  J.  Rrandorff 

P.  C.  Sørensen 

J.  S.  Kjærsgaard 

{P.  Sørensen   Fryden- 1 
dals  Enke           ) 
J.  A.  Ladefoged 

A/S  Dansk  Frøhandel . . 


til  Fortegnelsen. 


Egeland 

Egeland 

Egelund   

EMsabethsminde  . . . 

Elkjærholm 

Eltanggaard 

Engelsholm 

Eriknauer  4  a  m.  fl. 

Faarupgaard 

Fensbjerggaard 

Follerupgaai-d 


Gammelby  Præs  tega  ard 

|  Gammeleje 

I   Gertrudsminde 

Gram  1  m.  fl 

Gramgaard 

Gramrodegaard 

Grundet  Avlsgaard  .  . 

Grundet  LI.  7  m.  il.  . 
j   Grundet  St 

Grønningh.  20  m.  fl. . 

!    Haraldskær 

!    Hardtsmiude 

Hastendal 


Hastrup Statsplantage.  . 

Haugshua 

Havreballegaard   

j    Hejtsgaard 

Herslevgaard 

Hesselballe  le  m.  fl 

1   Hessel  bal  legaard 

Hopballe  Mølle 

Horstedgaard 

Hostrupgaard 

Hover  2  k  m.  0 

Højgaard 

Højgaard 

i  Højgaard 

I  Højrup  8  am.  fl 

i   Heuneberggaard 

|  Herregaard 


VEJLE    AMT 


Hvejselgaard  . . . 
Hvidsmlnde  . . . . 
Hvlsbjerggaard  . 
H volgaard 


Ingeraholm 

Jelling  S  »  ni.  fl. 

Jensgaard 

J  erle  vganrd 

Johann  cam  in  de  . 

Juelsminde 

Juhlsmlnde 

Julianebjerg .... 


Kajbjerggaard   . 


Karensmlnde 

Den  Kellenke  Aands- 
-  svagcanstalt 

Hellerup 

Kjeldkær 

Klelsgaard 

Klostergaarden  . . . 
Kransbjerggaard  -  - 
Kristiansminde  . . . 
Kroagergaard  

Landerupgaard  . . . 

Lauritsminde 

LerbBlc 

Llndgaard 

Lottrup  la 

Lundbæk  4e  ro.  fl. 
Lykkesgaard 

Halkstedgaard 

Meninggaard 

Midtgaard 

Mindstrup  St 

Mosegaard 

Mosevraagaard 

Møgelkjær 


Ncbbegaard 

Nedergaard 110 

Nefgaard 


Nygaard 133      Sønderholm  . 

Nøttrupgaard 10       Sønderskovgaard  . 


Palagaard 

Petersbjerggaard  .  .  . 
Pjedsted  1  m  m.  S.  . 

Pjedsted  5  b 

Poulinesminde 


Randbol  gaard  . 
Ravnsminde . . . 

Ringstholm 

Rohden  

Rosenvold 

Hugballegaard  . 
Rugballegaard  . 

Hune  5a.ll... 
Ryttergaarden  . 
Ronhaj  gaard   . . 


S arktved gaard  

SJalund  4  a  ro.  fl 

SJetundgaard 

Skartved  5a  m.  (1.. . . 
Skartved  6a  m.  fl.... 

Skovgaard 

Skovgaard 

Skovgaard  sminde  . . . 

Skovlykke 

Skærrildgaard 

Smidstrup  2  b  m.  fl.  . 

Snoghøj  Færgegaard  . 

Solkjær 

Staunbjerggaard 

Stavnsbjerg. .    

Stenagcrgaard 

Stenderup  31a  m.  fl. 

Stcndcrupgaard , 

Stenderup.  Narre 

Stourup  2b  m.  fl.  ... 

Stoustrupgaard 

Straarup 

SøDderbygaard 


Taarup  Møllegaard  . . . 

Tagkjærgaard 

Tapsøre  3a  m.  S 

Teglgaarden 

Thygesmlnde 

Thyrasmlndc 

Tlrsbæk  Hovedgaard. . 

Tolstrupgaard 

Trold  kjær.... 

Trøjsel 


Vang 

Vargaarde . 

Varm  ark gaard  . 
Vejle  Nørskov  1 
Vejstrupgaard  . 
Vellinggaard . . . 
Wiliamsborg... 
Vilatrup  4  a  m. 
Vindinge  8a  m. 
Viuf  3d  m.  fl.  . 

Viufgaard  ■  ■ 

Vousild  7a  r 
Vorslunde  9< 


i.  fl.- 


.  fl.. 


Ødis  10a  m.  fl 

Ødstedgaard 

Ørnstrup  3a  m.  fl.  . 
Ørnstrup  4a  m.  fl.  . 
ørnstrupgaard  la  . . 

Ørum  3  b  ni.  fl 

Ørumgaard 

■  Ørumgaard  Ny 

Østergaard 

Østergaard 

Østerhaab  Lille 

øslcrhaab  St 

Østerkjær 

Østerskovgaard 


DE  SØNDERJYDSKE  AMTER 

(HADERSLEV,  AABENRAA,  TØNDER  OG  SØNDERBORG) 


DE  SØNDERJYDSKE  AMTER 

INDLEDNING 
AF  P.  LAURIDSEN 

Claus  Harms  skal  engang  have  sagt,  at  Sønderjylland  ligner  en  Gris 
med  en  mager  Ryg  og  to  fede  Sider.  Hans  Sammenligning  slog  an  hos 
Samtiden,  fordi  denne  endnu  troede  paa  en  cimbrisk  Højderyg  fra  Elben 
ul  Skagen;  men  nu  er  den  ude  af  Kurs.  De  to  fede  Sider,'  Østens  Ler- 
landskaber og  Vestens  Marsk,  er  jo  nok  i  det  store  og  hele  til  Stede; 
men  yngre  Undersøgelser  og  Maalinger  har  godtgjort,  at  Landets  brede 
Midtstrøg  bestaar  af  en  Række  Landskaber  med  øst-vestlig  Orientering. 
Overfladens  Grundformer  dannes  af  de  saakaldte  Bakkeøer,  som  Regel 
sandede  eller  lerede,  dybt  forvitrede  og  stærkt  afslidte  Moræner  fra  an- 
den Istid.  Som  Øer  rager  de  op  over  de  yngre  Dannelser:  Hedesletterne 
fra  den  sidste  Istid  og  de  endnu  yngre  'Alluvier,  Kær,  Enge  og  Moser, 
der  har  aflejret  sig  langs  Bakkeøernes  Rand  eller  hen  over  dem.  Oro- 
grafisk  falder  Midtlandet  derfor  i  en  Række  Afsnit  uden  fælles,  forbin- 
dende  Højderyg,   adskilt   ved   øst-vestlige   Sænkninger.    Claus    Harms' 


4  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Tredeling  har  desuden  aldrig  passet  rigtig  for  Nordslesvig.  I  Strøgene 
tværs  over  Landet  fra  Gjenner  Fjord  til  Ballum  Kyst,  altsaa  fra  Hav 
til  Hav,  findes  hverken  Østens  Ler  eller  Vestens  Klæg,  alt  er  her  Midt- 
land, og  i  de  nordligste  Egne  umiddelbart  syd  for  Kongeaaen  fortsættes 
Østens  Lerdannelser  ud  til  Ribeegnen  med  kun  en  ringe  Margen  til  Hede- 
flader og  Marskenge.  Set  i  store  Træk  falder  Nordslesvig  derfor  i  følgende 
Landskaber:  1)  Østens  Bakkeland  gennem  Haderslev  Østeramt,  Aaben- 
raa Amt  og  Sundeved  med  Als,  2)  det  vestlige  Lerlandskab  langs  Konge 
aaen  („Farrisskov44),  3)  Nustrup-Højlandet,  4)  Rangstrup-Højlandet  og 
5)  Vidaa-  og  Bredeaa-Fladerne. 

Østkystens  Bakkeland  er  en  Bundmoræne  fra  den  sidste  Istid.  Under- 
laget dannes  af  lagdelt  Mergel,  der,  forvitret  til  Ler  og  Sand,  bærer  Muld- 
skorpen.  I  Modsætning  til  de  ældre  Moræner  i  Vesteregnen  har  Land- 
skabet  bevaret  sit  oprindelige  Relief  og  staar  med  forholdsvis  friske  og 
skarpe  Konturer,  snart  roligt  bølgende  med  langstrakte  Højdedrag  og 
Sletter,  snart  bratformet  med  snevre  Dalfører,  Kløfter  og  Skrænter,  med 
grydeformede  Indsænkninger  og  kuplede  Bakketoppe  eller  skarpe  Rygge 
med  Markerne  i  Fald  og  Stigning  til  alle  Sider.  Plantedækket  er  rigt  og 
mangeartet.  Nede  i  de  snevre  Dale  risler  Bække  afsted  gennem  frodige 
Enge,  en  enkelt  Indsø  eller  Dam  blinker  frem,  og  Smaavæld  sprudler 
ud  af  de  skovklædte  Skrænter.  Alle  større  Terrainafsnit  er  endnu,  i  hvert 
Fald  antydningsvis,  indrammet  af  Skove;  Smaalunde,  Trægrupper  og 
levende  Hegn  giver  ofte  Egnene  Præg  af  Park,  og  fra  alle  høje  Punk- 
ter lyser  Beltets  eller  Fjordenes  Vandspejl  op  i  Landskaberne. 

Oprindelig  var  Østslesvig  en  eneste  stor  Skov,  der  sent  bragtes  un- 
der Kultur.  For  7—8  Slægtled  siden  fandtes  endnu  en  næsten  sammen- 
hængende Kystskov  fra  Kolding  til  Flensborg.  Den  var  indtil  en  halv 
Mil  bred  og  først  bag  denne  fandtes  den  egentlige  Bebyggelse,  da  vore 
Fædre  lige  fra  Vikingetiden  havde  skyet  Havets  umiddelbare  -Naboskab. 
Endnu  findes  hist  og  her  Rester  af  denne  Strandskov;  men  Hovedparten 
er  taget  i  Besiddelse  af  Udflyttere  fra  de  gamle  Landsbyer  eller  af  Ny- 
byggere og  Fiskere.  Ogsaa  de  enkelte  Landsbymarker  var  i  gammel  Tid 
omgivet  af  Skov  og  arbejdedes  senere  sammen  til  Sogne  og  Bygder, 
Byer  som  S.  Stenderup,  Hjerndrup,  Moltrup  o.  a.  bærer  endnu  kende- 
lige Spor  af  denne  Indramning,  og  Johannes. Mejers  Kort  fra  1640 — 52 
viser  tydeligt  Vestens  Bymarker  omgivet  af  Heder  og  Moser,  Østens  af 
Skove. 

Den  nordslesvigske  Lille  Belt-Kyst  er  en  af  vort  Lands  mest  vari- 
erede Kystlinier.  Den  bestaar  meget  ofte  af  bratte  Lerskrænter,  der  i 
skovklædte  Halvrundinger  eller  „Hoveder"  styrter  ned  til  Havstokken 


6  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

og  giver  denne  Relief.  Set  i  Sommersol  og  Varmedis  tager  de  sig  ud 
som  Drømmeøer  paa  Beltets  blanke  Flade.  Fra  Løverodde,  Sønderjyl- 
lands oprindelige  Nordpynt,  til  Borreshoved  paa  Broager  skærer  Fjorde, 
Vige,  Sunde  og  Nor  sig  ind  i  Landet  og  udformer  det  i  Øer,  Halvøer  og 
Næs  eller  i  halvt  selvstændige  Landskaber,  der  hver  har  sine  Ejendom- 
meligheder. Skamlingshalvøen,  Fjelstrup-Afsnittet,  Haderslev  Næs  med 
Halk-  og  Djernæs-Hoved,  Løjt  Land,  Als,  Sundeved,  Broager  og  Graa- 
stenegnen  er  Perler  iblandt  danske  Landskaber. 

De  saakaldte  Tunneldale  (Tørdale,  U-Dale),  der  fra  Fjordenes  inder- 
ste Del  fortsættes  dybt  ind  i  Landet,  skaber  nye  Variationer  og  landska- 
belige Skønheder.  De  skal  være  dannet  af  Smeltevandselve,  som  i  Tun- 
neler under  Indlandsisen  pressedes  opad  til  Vestens  Bræporte  og  under 
Isens  Tryk  udgravede,  dybe  Lejer  med  ujevn  Bund  og  skarpskaarne, 
bugtede  Skrænter.  Oprindelig  var  selve  Fjordene  Dele  af  disse  Udgrav- 
ninger (Slien,  Haderslev  Fjord),  indtil  de  under  Landets  dybe  Sænk- 
ning erobredes  af  Havet.  Den  betydeligste  af  disse  Dale  er  Haderslev- 
Vojens-Dalen,  der,  naar  selve  Fjorden  tages  med,  strækker  sig  næsten 
fire  Mil  ind  i  Landet  og  udformer  nogle  af  Nordslesvigs  ejendommeligste 
Egne.  Fjorden  selv  har  ganske  Tunneldalens  Karakter.  Dens  Krum- 
ninger, der  snart  minder  om  brede  Aaløb,  snart  om  indelukkede  Skov- 
søer, fortsættes  tværs  igennem  det  høje  Land  ved  Haderslev  By,  ind  i 
„Dammen",  langs  Torning  Mølleaa  til  Stevning  Dam  for  til  sidst,  efter 
talrige  Forgreninger  vest  for  Vojensgaard,  Jernhyt  og  Høgelund,  at 
glide  over  i  det  omgivende  Terrains  Niveau  gennem  ganske  flade  Op- 
stigninger, der  kunde  synes  udførte  ved  Hjælp  af  en  let  hvælvet  Kæmpe- 
skovl.  I  Vest  er  Skrænterne  nøgne  med  enkelte  dybe  Sideslugter,  om- 
kring Torning  dækket  af  Provinsens  smukkeste  Skove:  Sandkulen,  Tegl- 
holt og  Pamhole,  I  selve  Dalen  ligger  Tørning  Mølle,  drevet  af  en  Vand- 
masse, der  fra  Stevning  Dam  til  Møllens  Bag  vand  styrter  10  m  gennem 
Stigbordene.  Paa  Sydskrænten  laa  Tørning  Slot,  hvorfra  Limbæk'erne  i 
sin  Tid  beherskede  Nordslesvig,  og  paa  den  anden  Side  det  gamle  Ting- 
hus, hvor  Gram  Herreds  Bønder  for  første  Gang  tog  til  Genmæle  mod 
Tyskeriet  —  Minder  fra  højst  forskellige  Tider. 

Ud  for  Midten  af  Haderslev  Dam  bøjer  endnu  en  Tørdal,  Skallebæk 
Engdal,  af  imod  Nordvest  op  forbi  Avsbøl  og  Stokkerhoved  til  Moltrup 
Egnen.  Ved  Dalens  Indgang  hæver  Bøgehoved  Skovkuppel  sig  stejlt  op 
over  Søbredden  og  behersker  Egnen.  Selv  langt  ude*  paa  Fjorden  ses 
den  højt  oppe  over  Haderslev  By  og  Frue  Kirkespir.  Paa  den  laa  det 
gamle  Haderslev  Hus,  hvor  Christiern  I  tiltraadte  Regeringen,  hvor  hans 
Sønnesøn  indledte  Reformationen  i  Danmark  og  Frederik  II  fødtes.  Den 


Ved  Haderslev  Dam. 
(Pot.) 


8  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

gamle  Slotsbanke  er  omgivet  af  et  rigt  varieret  Landskab  med  Terrasse- 
skove, skovklædte  Åaskrænter,  dybe  Indsænkninger  og  Hulveje,  og  bag 
alt  dette  brede,  bølgende  Marker,  der  hvælver  sig  op  imod  Moltrup 
Kirkebakke  og  Styding  Skove. 

Landskabet  mellem  Haderslev  Fjord  og  Vojensdalen  paa  den  ene, 
Hejlsminde  og  den  tidligere  Rigsgrænse  paa  den  anden  Side  er  Hoved- 
landet i  Haderslev  Østeramt.  Paa  Vestsiden  findes  betydelige  Bakke- 
strøg, der  i  Højbjerg  ved  Anderup  hæver  sig  til  97  m,  en  Randmoræne, 
der  ses  viden  om,  næst  efter  Skamling  Nordslesvigs  højeste  Punkt.  Fra 
Anderup  fortsættes  Bankerne  over  Hjerndrup  og  Moltrup  med  smukke 
Udsyn  til  Beltet  og  Fyn,  nord  om  Haderslev  By  til  Aastrup  Banke  (72  m). 
Øst  for  Højdedraget  er  Egnen  en  bakkebølget  Slette  med  mange  Smaa- 
skove  og  Enge.  Jordbunden  er  meget  frugtbar.  Aller,  Fjelstrup  og  Vons- 
bæk hører. til  de  højest  boniterede  Byer  i  Landet  (38 — 40  Mark  Skatte- 
værdi pr.  ha),  Bøndergaardene  er  tit  meget  store  (80 — 120  ha)  med  an- 
selige Bygninger,  Frugthaver  og  gamle  Træer.  Alt  præges  af  Velstand 
og  Hygge.  Vest  for  Højdedraget  skraaner  Landskabet  ned  imod  Som- 
mersted, Magstrup  og  Styding.  Jorderne  er  mere  sandede  (20 — 25  Mark 
pr.  ha),  Hegnene  lavere,  Gaardene  mindre,  og  Vesteregnens  Sandsletter 
ses  fra  Bakketoppene.  —  En  Mils  Vej  syd  for  Haderslev  skærer  en  ny 
Tunneldal  ind  i  Landet  og  markerer  en  vestlig  Fortsættelse  af  Halvøen 
Haderslev  Næs.  Fra  Slivsø,  tidligere  en  Vig  af  Beltet,  gaar  Hoptrupdalen 
op  forbi  Hoptrup  Kirke,  Østergaards  Mølle,  Vartenbjerg  og  Vejbøl  ind 
i  det  store  Randmoræne-Landskab  omkring  Vedsted,  hvor  Pothøj 
hæver  sig  84  m,  og  hvor  Reliktsøerne  Vedsted-  og  Rygbjergsø,  maaske 
tør  betragtes  som  Dalens  Fortsættelse.  Dalen  er  flankeret  af  mægtige 
Banker,  store  Skove  (Pamhole,  Hytterkoppel)  og  ejendommelige  Land- 
skaber (det  hoptrupske  Schweiz);  men  staar  i  Frugtbarhed  tilbage  for 
selve  Næshalvøen,  der  er  en  forholdsvis  rolig  Slette  med  lave  Bakke- 
toppe, rige  Landsbyer  og  store  Gaarde.  Ved  Halk  Hoved  findes  Kyst- 
skrænter paa  26  m,  og  ved  Sølyst  danner  de  Nordslesvigs  smukkeste 
Badestrand. 

De  øvrige  Tunneldale:  Gjennerhole,  Aabenraa-  og  Krusaadalen,  er 
langt  kortere,  men  landskabelig  set  meget  interessante..  Den  første  er  en 
dyb  Spalte,  der  gaber  frem  paa  ganske  flad  Mark;  fra  det  henrivende 
Kystlandskab  omkring  Kalø  fører  den  op  forbi  Rundmølle  for  et  Par  km 
længere  inde  at  forflades  mellem  lyngklædte  Bakkehæld.  Krusaadalen 
er  nu  paa  en  kort  Strækning  Rigets  Sydgrænse.  „Udmærket  dejlig  er  Ud- 
sigten over  denne  Dal  med  dens  Smaasøer,  Bakkehæld  og  Skove.  Men 
i  Modsætning  til  alt  det  mættede  dybtgrønne  i  Eng  og  Skov  har  man, 


10  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

naar  man  vender  sig  imod  Nord,  de  spæde  Farver  i  det  fattige,  aldeles 
flade  Hedesletteland,  i  hvilket  Krusaadalen  synes  nedsænket.  Ingensteds 
er  Skellet  mellem  Øst  og  Vest  saa  umiddelbart  iøjnefaldende  som  paa 
dette  Sted.44 

Tunneldalene  førte  ud  til  Indlandsisens  Vestrand  og  markerer  den- 
nes Udbredelse  ind  mod  Landets  Midte.  Under  Afisningen  dannedes 
langs  denne  Rand  Endemoræner  eller  Levninger  af  de  Jordmasser,  Isen 
havde  ført  med  sig.  De  bestaar  sædvanlig  af  lave  Volde  eller  Bakke- 
kæder  af  Grus  og  Morænesand  med  Rullestene  i  ophobede  eller  spredte 
Aflejringer.  Disse  Randmoræner,  der  dannedes  overalt,  hvor  Isen  gjorde 
længere  Ophold  under  sin  Tilbagegang,  sætter  Skel  mellem  Østens  Bak- 
keland og  Vestens  Sletter.  Et  sidste  Fremstød  af  Isen,  den  saakaldte  Lille 
Belts  Bræ,  dannede  endelig  Landets  Hovedvandskel  langt  imod  Øst,  og 
Vestlandets  Aaer  udspringer  derfor  næsten  alle  sammen  dybt  inde  mel- 
lem Østens  Bakker.  —  I  det  nordligste  Afsnit  fra  Jels  til  Tørdalen  ved 
Vojens  er  disse  Randmoræner  mindre  fremtrædende;  men  syd  for  Da- 
len, i  Vedsted  og  0.  Løgum  Sogne,  præger  de  Landskabet  og  danner 
høje  Bakkekæder  fra  Pothøj  (84  m)  til  Knivsbjerg  (97  m),  der  kun  er 
1  km  fjernet  fra  Gjennerfjord.  Syd  paa  er  deres  Forløb  mere  indviklet. 

I  Aabenraa  Amt  er  Østens  Bakkeland,  beskaaret  saavel  af  Havet  som 
af  Heden,  indskrænket  til  en  Kystrand.  Mellem  Halk  Hoved  og  Nordals 
danner  Lille  Belt  en  stor  Bugt,  der  har  opslugt  den  største  Part  af  Bak- 
kelandet, og  da  Vestens  Sandsletter  samtidig  gør  stærke  Fremspring, 
bliver  der  kun  ringe  Plads  tilbage.  Gjenner  Fjord  med  sine  romantiske 
Kløfter  og  Skrænter  har  en  skovklædt  Kystbræm  paa  kun  1  kms  Bredde, 
og  langs  de  øvrige  Kyster  overstiger  denne  Rand  ingensteds  Milen.  Halv- 
øen Løjt  Land  (1  D  Mil)  er  et  højtliggende,  stærkt  kuperet  Terrain  med 
uensartede  Dannelser.  Den  afbrudte  Randmoræne  sætter  atter  ind  syd 
for  Gjenner  Fjord,  gaar  hen  over  Løjt  Kirkeby  til  Trindbjerg  (92  m)  og 
derfra  i  en  Bue  vest  og  syd  om  Aabenraa.  Nordvest  for  Vandskellet  er 
Egnen  sandet,  uden  Skov  og  levende  Hegn,  med  enkelte  Hedepletter  og 
store  Moser  omkring  Bodum  og  Nørby.  Øst  og  syd  for  samme  ligger  et 
storstilet,  uroligt  og  frodigt  Bakkelandskab  med  talrige  høje  Toppe, 
Smaaskove,  stride  Bække,  Indsøer  uden  Afløb  og  høje,  levende  Hegn. 
Langs  den  stejle  Østkyst  findes  endnu  Rester  af  den  gamle  Strandskov. 

Halvøens  Hovedby  er  Kirkeby  eller  Løjt  Kirkeby,  anlagt  i  Grænsen 
mellem  Ler  og  Sand.  Den  har  en  stor  Arbejderbefolkning  og  fra  gam- 
mel Tid  nogen  Husflid.  Den  østlige  Fortsættelse  er  Barsmark,  en  4  km 
lang  Række  af  pyntelige  og  anselige  Gaarde,  øjensynlig  en  Skovbygd 
eller  Aflæggerby  af  den  første.  Dens  Jordtilliggende  er  nemlig  kilet  ind 


i  Kirkebyens  Marker  saaledes,  at  disse  i  to  Flige  omslutter  den  andens 
lige  til  Havet.  Udskiftningen  i  det  18.  Aarhundrede  raadede  ikke  Bod 
paa  disse  uheldige  Forhold,  og  Følgen  er  blevet,  at  Gaardene  i  Kirkeby 
paa  Grund  af  de  lange  Markveje  har  maattet  fastholde  Kobbeldrift  og 
Opdræt.  —  Befolkningen  har  altid  vist  Lyst  til  Søen.  Mange  af  dens  Søn- 
ner er  som  Skibskaptajner  eller  Styrmænd  gaaet  i  Langfart  til  det  fjerne 
Østen  og  har  bragt  talrige  Minder  med  hjem.  Rundt  omkring  i  Gaardene, 
især  i  Stollig  og  Skovby,  overraskes  man  ved  Synet  af  kinesiske  Kunst- 
og  Nipsgenstande,  Ejeren  selv  er  maaske  en  gammel  Skibsfører,  der  har 
lagt  op,  eller  Slægten  nedstammer  fra  en  saadan  og  har  bevaret  et  eget 
Sving  fra  Sømandslivet.  Allerede  1840  skrev  Dr.  H.  N.  A.  Jensen  om 
Befolkningens  købstadagtige  Tilsnit,  dengang  noget  helt  usædvanligt  i 
Nordslesvig.  Senere  har  den  fremskridende  Kultur  bragt  baade  Ondt  og 
Godt  ind  paa  Halvøen. 

Paa  Sydsiden  indrammes  Aabenraa  Fjord  af  et  lignende  storformet 
Landskab.  Varnæs  Egnen,  tidligere  et  eget  Birk,  udmærker  sig  særlig 
ved  smukke  Landskaber  og  en  selvstændig  og  velhavende  Gaardmands- 
stand.  Midpunktet  i  Landskabsbilledet  er  dog  Aabenraa  selv.  Den  brede 
Havarm  med  høje  og  lige  Kystlinier,  dens  elegante,  golfagtige  Afslut- 


12  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

ning  ind  imod  Byen,  den  hyggelige  Stad  selv  paa  en  Bakkeryg  ned  imod 
Fjorden  og  dens  vestlige  Omgivelser  med  store  Skove  henover  Bakker 
og  Skrænter  omkring  Aabenraadalen  har  landskabelig  set  gjort  den  til 
„Perlen  blandt  Nordslesvigs  Købstæder". 

Dette  Skovland  strækker  sig  dog  kun  en  Mils  Vej  vestpaa  langs  Side- 
banen  til  Røde  Kro,  hvor  det  ret  brat  afløses  af  Midtens  Sandsletter. 
Landsbyerne  Brande,  Ris,  Søst,  Nybøl  og  Bolderslev  ligger  omtrent   i 
Skellet  mellem  Ler  og' Sand,  og  fra  dette  Skel  forflades  Landet  mere  og 
mere  vesterud  langs  Vidaaens  Kildetilløb.  Amtets  Hedebyer  har  ret 
magre  Jorder  og  flere  af  dem  savner  Eng,  men  adskillige  har  haft  Til- 
knytning til  historiske  Begivenheder,  der  vidner  baade  om  deres  Ælde 
og  tidligere  Betydning.  I  en  Kongsgaard  i  Søderup,  Hjortkær  Sogn,  døde 
Svend  Estridsen  1076,  og  paa  Urnehoved  holdtes  Sønderjyllands  Lands- 
ting indtil  1524,  da  Frederik  I  henlagde  det  til  Flensborg..  Siden  gik  der 
hundrede  Aar,  inden  Tingstedet  atter  omtaltes  i  Literaturen  efter  en 
usikker  Overlevering,  og  dets  Beliggenhed  har  derfor  været  noget  om- 
tvistet indtil  denne  Stund.  Enkelte  sikre  Kendsgerninger  henviser  det 
dog  til  Bolderslev  Bymark.  I  vore  ældste  Kilder  kaldes  det  stadig  Tinget 
paa  „Urne",  ikke  paa  Urnehoved  (der  synes  at  være  kommet  i  Brug  efter 
1460  ved  en  Parallelisering  med  Bornhoved-i  Holsten),  og  af  en  Rets- 
trætte  fra  1280-^95  ved  vi,  at  „Urne"  var  et  Skovareal  paa  Bolderslev 
Mark.  Paa  Sydsiden  af  Bollerslev  Skov  ligger  nu  Landsbyen  Torp,  tid- 
ligere Urne-Torp,  altsaa  et  nyt  sikkert  Vidnesbyrd  om  Skovens  topogra- 
fiske Sted.  Urne  maa  have  været  en  Del  af  den  høje,  skovbevoksede 
Bakkeryg,  der  fra  Aarup  gaar  vest  paa  til  Bolderslev.  Paa  den  findes 
endnu  Rester  af  Bolderslev  og  Torp  Skove,  og  hvor  den  passeres  af 
Oksevejen,  har  den  en  Højde  af  55  m.  Paa  Banken  er  Oksevejen  bro- 
lagt fra  gammel  Tid.  Egnens  Folk  kalder  denne  Brolægning  „Vornhojs 
Stenvase",   1651   kaldte  Kartografen  Joh.  Mejer  den   „Steindam",  og 
paa  to  af  sine  samtidige  Kort  har  han  tværs  over  Banken  med  Sten- 
belægningen Paaskriften  „Urnehøvet".  Tinget  er  altsaa  blevet  holdt  paa 
Urne,  formodentlig  ved  den  brolagte  Del  af  Oksevejen,  om  end  Ting- 
stedet eller  Tinghøjen  i  snevreste  Forstand  ikke  kan  paavises.  En  halv 
Mils  Vej  sydligere  i  Nærheden  af  Petersborg  Kro  ligger  nu  en  Gaard, 
der  fører  Navnet  Urnehoved;  men  det  er  en  moderne  Udflyttergaard  fra 
Uge  og  har  intet  som  helst  med  .det  gamle  Ting  at  gøre. 

I  den  sydlige  Del  af  Aabenraa  Amt  (Lundtofte  Herred  og  Bov  Sogn) 
minder  Fordelingen  af  Ler  og  Sand  om  Forholdene  paa  Løjt.  Midt- 
landet gør  atter  et  Fremstød,  og  Randmorænerne  ligger  langt  imod  Øst. 
Syd  for  Bolderslev  gaar  Vandskellet  for  Vidaaens  Kildefloder  ind  over 


Søgaard   {Kliplev  Sogn,  Aabenraa  Amt). 
(Etter  Anker  Kirkeby  og  Erik  H.  Schack:  Sander Jjll ond  i 


Udsigt  fra  Dybbøl   Banke 

Tombøl  og  Felsted,  næsten  hen  til  det  egentlige  Sundeved,  for  i  Graa- 
sten  Egnen  atter  at  bøje  af  imod  Vest  og  derefter  i  en  Afstand  af 
i — 5  km  at  følge  med  Flensborg  Fjord  hen  til  Landegrænsen  ved  Krusaa. 
Den  antydede  Rayon  er  et  frugtbart  Bakkeland  med  store  Skove  om- 
kring Graasten  og  høje  Kystlandskaber  med  dybt  nedskaarne  Bækdale 
langs  Flensborg  Fjord;  men  den  har  ringe  Bredde  og  omslutter  et  ret 
forskelligt  Midtparti.  Kliplev,  Kværs  og  Holbøl  Sogne,  eller  kortere  ud- 
trykt: Søgaardegnen,  er  et  Randmoræne-Landskab,  hvor  Østen  og  Ve- 
sten, Leret  og  Sandet,  synes  at  have  ført  en  vild  Kamp  om  Herredøm- 
met. Sandmarker  og  Lerplateauer,  stenbestrøede  Bakkerækker  og  dybe 
Søer,  store  Moser  og  golde  Heder  veksler  med  Skove  og  frodige  Marker. 
Gennemgaaende  er  Egnen  dog  ret  mager.  Kliplev  er  boniteret  til  8  Rigs- 
mark  pr.  ha,  Holbøl  til  o.  11,  og  om  Søgaard  selv  gælder  noget  lignende, 
d.  v.  s.  de  staar  næppe  nok  paa  Højde  med  Vesteregnens  bedste  Lands- 
byer. 

Ikke  desmindre  har  Søgaardegnen  dannet  Basis  for  det  største  ade- 
lige Godskompleks,  Nordslesvig  nogensinde  har  kendt.  Allerede  1152 
nævnes  en  Ahlefeldt  til  Søgaard,  og  i  de  følgende  Aarhundreder  sam- 
lede Limbæk'er.  og  Ahlefeldt'er  et  uhyre  Strøgods  i  de  omliggende  Am- 
ter og  satte  sig  i  Besiddelse  af  hele  Lundtofte  Herred.  I  det  16.  Aarh., 
da  Adelen  kastede  sig  over  Godsdrift  i  stor  Stil,  afbrød  Herrerne  paa 
Søgaard  mange  Landsbyer  og  omdannede  dem  til  store  Hovedgaarde, 


■uaogbond  til  Broagerland.  .  (Skiisc  uf  Elliot  Hjuler) 

der  dreves  ved  Godsbøndernes  Hoveri.  De  vigtigste  af  disse  Hovgaarde 
var:  Aarup,  Kiding,  Grøngrøft,  Bøgskov,  Ladegaard,  Fiskebæk,  Graa- 
sten,  Kjælstrup  o.  a.  1725  bortsolgtes  hele  det  store  Gods  ved  Tvangs- 
auktion, og  Ganrdenc  kom  paa  forskellige  Hænder,  men  Hoveri  og 
Trældom  fortsattes  Aarhundredet  ud,  paa  Hertugen  af  Augustenborgs 
Gods  endogsaa  til  1850,  og  først  1873  opløstes  ganske  den  administra- 
tive Forbindelse  med  Hovedgaardenes  Birkekontorer.  Dette  Adelsher- 
skab  har  i  mange  Henseender  præget  Egnen,  idet  det  ikke  alene  har 
skabt  Storbedrifter  paa  den  oprindelige  Bondestands  Bekostning,  men 
ogsaa  indslæbt  en  stor  Landarbejder-Befolkning  og  ved  Storgaardenes 
delvise  Udparcellering  i  nyere  Tid  tillige  fremkaldt  en  meget  spredt 
Bebyggelse.  Alene  fra  Søgaard  er  der  udlagt  over  60  Smaagaarde  og 
Landbol,  og  Felsteds  og  Kviers'  Marker  er  oversaaet  med  Ejendomme. 
Sandeved  og  Ah  er  landskabelig  set  Østslesvigs  Lykkeland,  Kulmi- 
nationen af  Bellkystens  Skenhed.  Vi  møder  intet  nyt;  det  er  de  sam- 
me Former  af  Hav  og  Kyst,  Bakker  og  Dale,  Mark  og  Skov,  Lunde  og 
Hegn  som  i  Haderslev  Østeramt,  men  Fordelingen  er  ligesom  gjort  med 
ødslere  Haand  eller  rigere  Lune,  i  let  potenseret  Yppighed.  Disse  Kyst- 
landskaber hviler  i  deres  egen  Skønhed,  helt  fjernet  fra  de  monotone 
Bakkesandsflader,  der.  indrammer  den  øvrige  Østkyst.  Alt  er  her  smi- 
lende Frodighed  og  farverig  Ynde  henover  kraftige  Linier  og  Former. 
Hvilken  Rigdom  af  idyllisk  Pragt  rummer  ikke  disse  smaa  Landstyk- 


16  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

ker  paa  440  km  \  Fra  Varnæs  Hoved  ned  gennem  Aissund  til  Kajnæs 
Ende  paa  den  ene  Side,  ned  omkring  Borreshoved  til  Nybøl  Nor  paa 
den  anden  har  Moder  Natur  skabt  Hundreder  af  Landskabsbilleder,  der 
er  lig^  saa  smukke  som  rigt  varierede  og  nær  beslægtede.  I  de  to  Lande 
ligger  intet  Punkt  mere  end  4  km  fra  en  eller  anden  Kyst,  som  Belt, 
Sund,  Vig  eller  Nor  indgaar  Havet  i  ethvert  større  Prospekt  og  fra 
Høgebjerg  eller  Dybbølbanke  overses  omtrent  hele  Landet,  favnet  af 
Havets  snart  lunefulde,  snart  elegante  Indskæringer. 

Sundeved  er  den  østligste  Del  af  Kystlandet  mellem  Aabenraa  og 
Flensborg  Fjord,  oprindelig  omfattende  ogsaa  Varnæs  og  Asbøl,  men 
nu  kun  Ullerup,  Saatrup,  Dybbøl,  Nybøl  og  Broager  Sogne,  ialt  o.  110 
kms  i  Areal.  Fra  Graastenegnen  gaar  et  Højdedrag  imod  Sydøst  og  en- 
der i  Dybbølbanke  (68  m),  der  i  jævne  Skraaninger  falder  ned  imod 
Vemmingbund  og  Aissund.  Kampen  om  Sønderjylland  har  gjort  denne 
Banke  til  den  minderigeste  i  vor  Nutids  Historie.  Over  dens  Skraanin- 
ger og  Krone  ligger  endnu  Rester  af  vore  Skanser  fra  1864  og  af  Preus- 
sernes yngre  Fæstningsanlæg.  Overalt  møder  Øjet  Krigergravenes  Kors 
og  Mindesten,  og  Dybbøl  Mølle  og  det  preussiske  Sejrsmonument,  der 
i  Fællesskab  dominerer  Banken,  taler  hver  paa  sin  Vis  om  Nutids  Sejre 
og  Nederlag,  medens  Dybbølstenen  ved  Bakkens  Fod  minder  om  de 
uhyre  Naturkræfter,  som  engang  har  formet  Landet 

Syd  for  Dybbøl  Banke  ligger  Broager  høje  Land,  kronet  af  den  tve- 
taarnede  Kirke.  Halvøen  er  stærkt  bakket  med  enkelte  sandede  Strøg. 
Ud  imod  Østersøen  staar  den  med  skarptskaarne  og  høje  Skrænter,  der 
endnu  bærer  Rester  af  de  gamle  Strandskove;  langs  det  indre  af  Flens- 
borg Fjord  er  Kysterne  lavere  og  dannes  af  stenfrit  Teglværksler,  der 
har  fremkaldt  betydelige  Teglbrænderier  (Iller,  Egernsund)  og  paavir- 
ket Befolkningsforholdene.  Egernsund  og  Broager  By  er  flækkeagtigt 
bebyggede. 

Det  øvrige  Sundeved  er  hovedsagelig  et  bakkebølget  Lavland  ind- 
sænket mellem  Dybbølbanke  og  Nordals.  Det  er  ligesom  Haderslev  Øster- 
amt et  sent  opdyrket  Skovland.  Indenfor  den  egentlige  Kystlinie  har  det 
kun  faa  Oldtidsminder,  endnu  paa  Valdemarstiden  laa  det  udenfor 
Herredsinddelingen,  Landsbyernes  Navne  vidner  heller  ikke  om  høj 
Ælde,  og  ligesom  andre  Skovegne  blev  Jorderne  her  delvis  taget  i  Be- 
siddelse af  adelige  Slægter,  der  i  Middelalderen  spillede  en  stor  Rolle. 
Nu  minder  kun  Sandbjerg  Storskov  (hvorfra  Preusserne  1864  gik  over 
til  Als),  nogle  Bønderskove  og  enkelte  Skovpartier  langs  Vestgrænsen 
om  den  tidligere  Bevoksning.  Landskabet  præges  af  den  yppige  Træ- 
vækst omkring  Byer  og  Gaarde  og  af  de  høje  levende  Hegn,  der  næppe 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  17 

findes  skønnere  andetsteds.  Jordbunden  er  meget  frugtbar  og  overgaar 
selv  de  bedste  Egne  nord  for  Haderslev.  Agerjorden  i  Saatrup  er  boni- 
teret til  40Vi  rm.  pr.  ha,  i  Snogbæk  endogsaa  til  47  rm.,  det  højeste  Tal 
paa  Nordslesvigs  Fastland. 

Als  har  en  lige  afskaaret,  let  rundet  Østkyst,  der  sænker  sig  mod 
Havet  snart  i  flade  Strandlinier,  snart  i  jævnt  høje  Skrænter.  Kysten  er 
uden  Havne;  kun  ved  Mummark  og  Fynshav  findes  Anløbssteder.  Vest- 
kysten er  uregelmæssig  savtakket,  indskaaret  af  Fjorde,  Vige  og  Nor, 
der  fortsættes  dybt  ind  i  Landet  som  snævre  Dalfører  med  Søer,  Enge 
og  Moser.  En  saadan  Sænkning  over  Ketting  Nor  deler  Øen  i  Nord-  og 
Sydals  og  har  ligeledes  tidligere  dannet  det  administrative  Skel  mellem 
Amter  og  Herreder.  Ålssund,  Augustenborg  Fjord  og  Hørup  Hav  er 
dybe  og  rene  Farvande,  de  andre  har  ringe  eller  ingen  Betydning  for 
Sejladsen. 

Øen  er  højest  imod  Øst.  Høgebjerg  ved  Asserballe  naar  en  Højde  af 
81  m,  og  herfra  sænker  Sydlandet  sig  i  bølgende  Skraaninger  ned  imod 
Hørup  Hav.  Nordals  er  mere  bakket.  De  foran  omtalte  Sænkninger  led- 
sages af  Bakkerækker  med  stejle  Skrænter,  og  enkelte  isolerede  Toppe 
naar  ret  anselige  Højder  (Ikebjerg  61  m). 

Tidligere  var  Øen  meget  skovrig.  En  sammenhængende  Strandskov 
strakte  sig  langs  hele  Østkysten  om  paa  Halvøen  Kajnæs,  dengang  en 
eneste  Storskov,  der  kunde  oldenfede  1600  Svin.  Halvøen  ryddedes  i 
det  17.  Aarh.  og  fik  samtidig  sin  Kirke.  Af  de  øvrige  Skove  er  der  ogsaa 
kun  Rester  tilbage:  Sønderskov  og  Lambjerg  Indtægt  ved  Hørup  Hav, 
men  fremfor  alt  den  prægtige  Nørreskov,  der  fra  Asserballe  Sogn  føl- 
ger Østkysten  nord  paa  i  en  Længde  af  et  Par  Mil,  naar  nogle  Bønder- 
skove medtages.  De  øvrige  Skove  og  Lunde  har  ringere  forstmæssig 
Betydning,  men  giver  i  Forbindelse  med  Landsbyernes  Trægrupper  og 
Frugthaver  og  Markernes  levende  Hegn  Landskabet  det  Præg  af  Park 
og  Have,  der  er  Alsingernes  Stolthed  og  Glæde.  I  Frugtbarhed  overgaaT 
Øens  Jorder  alle  andre  nordslesvigske  Egne  og  viger  kun  for  de  fede- 
ste Marskkoge.  Mange  Byer  staar  for  en  Skatteværdi  af  40 — 45  rm.  pr. 
ha,  Vibøge  i  Lysabild  Sogn  endog  for  48 rm.;  alle  Betingelser  for  et  rigt 
lønnende  Landboliv  er  til  Stede. 

Als  og  Sundeved  har  i  de  sidste  Aarhundreder  haft  en  ret  ensartet 
Udvikling.  Det  mest  afgørende  skete,  da  Hertug  Hans  d.  Y.  1564  kom 
i  Besiddelse  af  begge  Landene.  Han  tiltuskede  sig  Kronens  tilbage- 
blevne Bønder,  udkøbte  den  gamle  Adel,  der  havde  store  Besiddelser, 
og  omdannede  dernæst  det  hele  til  et  Godskompleks  med  Stordrift  og 
Hoveri.  Vildtbaner  anlagdes,  Landsbyer  afbrødes,  nye  Slotte  og  Hoved- 

Dflnmark  IV.  2  2 


18  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

gaarde  opførtes,  og  omkring  dem  dannedes  store  Hovmarker,  der  dre- 
ves af  hans  Fæstere,  d.  v.  s.  af  Sundeveds  og  Ais's  Bønder,  der  nedsank 
i  en  hidtil  ukendt  Trældom  og  Armod.  Igennem  mange  Slægtled  hvilede 
dette  Aag  paa  Befolkningen,  indtil  Kronen  atter  kom  i  Besiddelse  af 
Landet,  først  af  Sydals,  saa  Nordborg  Len  og  til  sidst  Sundeved  (1779). 
Samtidig  hermed  gennemførte  den  kgl.  Regering  de  store  Landborefor- 
mer, der  i  høj  Grad  kom  denne  Befolkning  til  Gode.  De  hertugelige 
Hovedgaarde  udparcelleredes  og  bortsolgtes  til  Bønder,  Hoveriet  afskaf- 
fedes, Markfællesskabet  ophævedes  og  Fæsteforholdet  afløstes  af  Arve- 
fæste eller  Selvejendom.  Kun  paa  de  augustenborgske  Gaarde  blev  de 
gamle  Forhold  ved  at  bestaa  op  til  1850.  Regeringen  havde  skabt  gun- 
stige Vilkaar  for  en  sund  Agrarudvikling,  og  det  er  forstaaeligt,  at  Be- 
folkningen og  dens  Efterslægt  har  følt  sig  i  dyb  Gæld  til  de  danske 
Konger. 

Sundeved  er  nu  et  rent  Bondeland.  I  hele  Landskabet  findes  kun  to 
Storgaarde:  det  grevelige  Sandbjerg  (hvor  General  Biilow  døde)  og  Bøg- 
skov, en  Stamparcel  af  et  hertugeligt  Gods.  Smaa  Bøndergaarde  om- 
kring 30  ha  er  Regelen;  de  er  ypperligt  dyrket,  tidt  Mønsterbrug,  og  jævn 
Velstand  og  hjemlig  Hygge  hersker  ude  som  inde.  De  blodige  Kampe 
om  Dybbøl  rev;  Sundevedboen  ud  af  hans  snævre  Bygdesyn,  pløjede 
hans  Sind  op  og  satte  hans  Tanker  i  Fart.  Allerede  i  Syvtierne  i  forrige 
Aarh.  kom  mange  unge  paa  danske  Højskoler,  og  det  er  vel  fortrins- 
vis dem,  der  har  baaret  den  senere  Udvikling  baade  paa  Landbrugets 
og  Folkeoplysningens  Omraade.  Kendere  vil  paastaa,  at  iblandt  Nord- 
slesvigs Befolkning  er  Sundevedboen  den  dygtigste  og  mest  sympatiske. 

Paa  Åls  findes  nogle  flere  Storgaarde,  men  ellers  er  Forholdene  som 
i  Sundeved.  De  store  Landsbyer  med  pyntelige  Gaarde  og  Huse  gør  et 
velhavende  Indtryk.  Foran  Husene  ligger  Smaahaver  med  Roser  opad 
Muren,  bag  dem  Abildgaarde,  hvis  Frugttræer  drysser  deres  sarte  Bio- 
ster ned  over  straatakte  Længer  og  tjærede  Bindingsværk,  og  Hegnene 
ranker  med  vilde  Roser,  Gedeblad  og  Brombærbuske.  Alsingeren  elsker 
denne  Løvpragt.  Han  er  hjemkær,  har  ondt  ved  at  trives  i  det  frem- 
mede, er  maaske  ogsaa  lidt  af  en  Hjemmefødning,  der  haardnakket 
holder  fast  ved  gammel  Sæd  og  Skik;  men  han  er  ogsaa  opvakt,  ar- 
bejdskær, sparsommelig,  gæstfri,  fuld  af  Sang  og  Munterhed  og  tager 
helst  Livet  fra  den  lyse  Side.  —  Inderst  inde  nærer  alle  Nordslesvigere 
Mistillid  til  fremmede,  og  hos  Alsingerne  kommer  hertil  Øboens  Af- 
sluttethed,  de  fremmede  maa  spise  mange  Skæpper  Salt  med' dem,  før 
de  optages  i  Hjemkredsenes  Fortrolighed. 

Farrisskov.    I  Landets  nordlige  Del  strækker  Østens  Moræneland- 


Foden  af  Dybbølbjerg  med  Aissund  I.  h.  og  Sønderborg  Slot  i  Baggr. 
(Fol) 


20  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

skab  sig  tværs  over  Halvøen  til  henimod  Ribe,  begrændset  imod  Nord 
af  Hedefladerne  omkring  Kongeaaen,  imod  Syd  af  Gramaadalen.  Aa- 
dalene  forener  sig  i  den  store  Hedeflade  omkring  Ribe,  og  under  den 
forsvinder  Østens  Højland  med  snevre  Udløbere  omkring  Kalvslund  og 
Hjortlund.  I  kulturhistorisk  Henseende  hører  dette  Morænelandskab  til 
de  interessanteste  i  Nordslesvig.  Det  er  et  gammelt  Skovland.  Ifølge 
Sagnet  skal  Skoven,  den  store  Farrisskov,  have  strakt  sig  fra  Fardrup 
ved  Ribe  til  Lille  Belt  og  tillige  dannet  et  naturligt  Skel,  en  Grænseskov 
mellem  Nørre-  og  Sønderjylland.  Der  findes  ingen  Hjemmel  for  disse 
Antagelser.  Stednavne  som  Kalvslund  og  Hjortlund  minder  vel  om  tid- 
ligere Skove,  og  for  et  Par  Aarhundreder  siden  fandtes  der  ogsaa  noget 
Birkekrat  ved  den  førstnævnte  By;  men  forøvrigt  er  Jordbunden  i  det 
hele  af  en  saadan  Beskaffenhed,  at  den  ikke  kan  have  baaret  Skov  i 

■ 

større  Udstrækning.  Historisk  kan  den  gamle  Farrisskov  ikke  forfølges 
længere  vest  paa  end  til  Hjerting  og  Lintrup,  og  imod  Øst  har  den  om- 
kring Fovsaadalen  i  Stepping  Sogn  forenet  sig  med  de  store  Skovstræk- 
ninger, som  i  gammel  Tid  omgav  Østens  Bymarker.  Da  stod  den  ogsaa 
i  Forbindelse  med  Østerlindet-  og  Gram-Skove  og  strakte  sig  over  Rang 
tang-Højlandet  ned  til  Gramaa. 

De  Stednavne,  der  endnu  minder  om  -den  gamle  Skovs  Udstrækning, 
er  Farrisbækken  vest  for  Rødding  paa  Grænsen  af  Frøs  og  Kalvslund 
Herreder,  Farrisskov  nord  for  Jels,  Farrislund  og  Farrisgaard  i  samme 
Sogn,  Udflytterstederne  Farris  i  Ødis  Sogn  og  „Farriskongen",  en 
Kæmpeeg,  der  for  nogle  Slægtled  siden  omtales  ved  Højrup,  umiddel- 
bart ved  Fovsaadalen.  Paa  Nordsiden  naaede  Skoven  ikke  ned  til 
Kongeaadalen,  men  begrænsedes  her  af  de  gamle  Bymarker  Hjerting, 
Langetved,  Københoved,  Skodborg,  Skustrup,  Bastrup,  Østerbygaard  og 
Drenderup,  der,  som  Navnet  antyder,  tidligere  har  været  en  By.  Dis&e 
Byer  afskar  Skoven  fra  Skellet  mellem  Landene  og  viser,  at  den  søn- 
derjyske Bebyggelse  maa  have  bemægtiget  sig  disse  Strøg,  længe  før 
Skellet  droges  i  det  13.  Åarhundrede,  og  at  Skoven  ikke  med  nogensom- 
helst  Ret  kan  betegnes  som  en  Grænseskov.  De  talrige  Bronzealder- 
høje, der  findes  paa  de  omtalte  Byers  Marker,  viser  desuden,  at  de  maa 
have  været  beboet  og  bebygget  Tusinder  af  Aar  tilbage,  medens  der, 
saa  vidt  mig  bekendt,  ingensinde  er  fundet  jordfaste  Oldtidsminder  i 
selve  Farrisskov.  Imod  Syd  begrænsedes  den  af  de  gamle  Byer:  Som- 
mersted, Lert,  Ørsted,  Jels,  Grønnebæk,  Brendstrup  og  Rødding,  først 
efter  Udskiftningen  1780 — 1820  bemægtigede  den  yngre  Bebyggelse  sig 
Skovterrainet,  og  dette  maa  saaledes  i  umindelige  Tider  have  henligget 
som  et  Overdrev  eller  en  „Old",  vel  nærmest  henhørende  til  den  konge- 
lige Vildtbane. 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  21 

Her  maa  fremdrages  et  andet  Forhold.  Før  1588  eller  før  Kong 
Fred.  IFs  Udkøb  af  den  nordslesvigske  Adel  var  Farrisskoven  om- 
spændt af  Adelssæder,  hvis  holstenske  Besiddere  bestræbte  sig  for  at 
danne  Enemærke-Ejendomme  ved  og  i  Skoven,  altsaa  omdanne  den  til 
et  adeligt  Godsdistrikt,  en  nordslesvigsk  Adelsrede  som  Svansen  og  Då- 
nischwold.  Ved  Reformationstiden  laa  her  følgende  Godser  eller  Begyn- 
delse til  Godser:  Fovslet,  Frørupgaard,  Brændore,  Taabdrup,  Revsø,  Tov- 
skov, Jelsgaard,  Lindet  Hovgaard,  Gram,  Røddinggaard,  Tornumgaard, 
Østerbygaard  og  Drenderup.  Kong  Frederik  købte  alle  disse  Gaarde  med 
Undtagelse  af  Gram  og  omdannede  dem  til  kgl.  Forpagtergaarde,  der 
ikke  tilstræbte  Udvidelser,  og  i  endnu  200  Aar  henlaa  Skoven  som  Over- 
drev og  Vildtbane. 

Skovens  Midtpunkt  ligger  omkring  den  nuværende  Farris  Jernbane- 
station. I  dens  Omegn  mødtes  Stepping,  Sommersted,  Oksenvad,  Jels, 
Skodborg,  Vamdrup  og  Ødis  Sogne,  oprindelig  vel  uden  nøjere  be- 
stemte Grænser.  Endnu  1709  var  Skoven  uden  al  Bebyggelse.  Fra  Lan- 
getved til  Bramdrup,  o.  2  Mil,  og  fra  Skudstrup  til  Lert  o.  I1/?  Mil,  fand- 
tes dengang  end  ikke  eet  Hus.  Selve  Terrainet  er  højtliggende,  letbølget 
eller  fladt  og  frembød  for  saa  vidt  ingen  større  Dyrknings  vanskeligheder; 
men  paa  de  bedre  Strøg  bestaar  Jordbunden  af  stift  Ler,  som  Datidens 
Plove  havde  ondt  ved  at  magte,  eller  ogsaa  af  stadig  skiftende. Aflejrin- 
ger eller  „Holme"  af  Sand,  Hedeknolde,  Mor,  Kær  og  koldt  Ler,  der  ikke 
tillod  Dannelsen  af  ensartede  Agerskifter,  som  Fællesskabstiden  krævede 
dem.  1709  var  Højskoven  omtrent  ødelagt  og  reduceret  til  Ege-,  Bøge- 
og  Birkekrat.  De  fjendtlige  Invasioner,  Skovtyveri  fra  de  tilgrænsende 
Hedesogne,  ufornuftig  Hugst,  men  frem  for  alt  Kulbrænderiet,  der  hvi- 
lede paa  adskillige  af  de  tilgrænsende  Byer  som  Hoveripligt  til  Haders- 
levhus, havde  da  gjort  det  af  med  den  før  saa  statelige  Skov.  I  Pløje- 
tiden  ses  endnu  talrige  sorte  Brandpletter,  hvor  Milerne  har  staaet.  — 
Saa  vidt  man  kan  skønne,  gik  der  ikke  en  eneste  Landevej  gennem  Sko- 
ven. Adelvejen  fra  Haderslev  til  Ribe  og  Foldingbro  gik  langt  syd  for 
den,  og  Overgangen  ved  Skodborghus  havde  vel  nærmest  kun  lokal  Be- 
tydning. 

Endnu  maa  et  Par  Bemærkninger  finde  en  Plads  her.  De  store  Krat- 
vidder og  Moser  var  et  herligt  Hjemsted  for  Vildt  af  alle  Arter.  Her  hu- 
serede Vildsvin  og  Ulve  lige  op  til  Udskiftningen  efter  1780.  P.  Rhode, 
der  var  Præst  i  Stepping  1760 — 67,  fortæller:  Bonden  er  her  i  sin  Korn- 
mark mangfoldig  plaget  af  Vildsvin.  Man  tør  ikke  dræbe  dem  [den  kgl. 
Vildtbane]  og  nødes  derfor  til  at  holde  Vagt  i  Kornmarkerne.  Man  burde, 
mere  end  man  gør,  forfølge  og  ødelægge  de  mangfoldige  Ræve  og  Ulve. 
1763  var  her  i  Amtet  et  eget  Optog  med  Ulvene,  enten  Snevejret  eller 


22  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

en  og  anden  Galskab  drev  dem,  skal  jeg  ikke  kunne  sige;  men  det  var 
farligt  at  ride  ud  ubevæbnet;  de  søgte  uden  Frygt  Hestene;  man  dræbte 
dem  inde  i  Kolding  By  og  inde  i  Vaabenhusene  ved  Landsbykirkerne; 
de  gik  frem  ligesom  blinde  og  galne.  —  1792  skriver  en  Bonde  i  Ørsted 
i  sin  Dagbog:  I  min  Ungdom  var  Ulvene  her  meget  skadelige  Dyr.  De 
rev  ihjel  Føl,  Kvæg,  Faar  og  Lam,  saa  alting  bestandig  maatte  være  i 
god  Varetægt,  og  de  kom  ofte  i  Tofter  og  selv  ind  i  Byen  om  Natten.  — 
Noget  før  den  Tid  klagede  Forpagteren  paa  Taabdrup  over,  at  Vildsvi- 
nene gjorde  stoV  Skade  paa  hans  Sæd  og  om  Vinteren  gravede  sig  ind 
under  hans  Lader.  Store  Klapjagter  med  Opbud  fra  mange  nordsles- 
vigske Egne  gjorde  før  Aarhundredets  Udgang  Ende  paa  disse  Plager, 
og  det  fortælles,  at  den  sidste  Hjort  i  Farrisskov  blev  nedlagt  1840. 

Efter  Udskiftningen  erobrede  Nybyggere  den  gamle  Skovegn.  Her- 
redsfoged O.  Kier,  der  stod  Befolkningen  nær,  fortæller,  at  Bosættelsen 
foregik  under  Former,  der  mindede  om  Amerikas  „far  west".  Nybyg- 
geren begyndte  med  at  rydde  nogle  faa  Agre  for  Stubbe  og  Krat  og  holdt 
kun  en  Ko  og  en  Gris.  Hans  Hjem,  en  lyngtakt  Hytte,  indeholdt  et  Køk- 
ken, der  tillige  tjente  som  Forstue  og  Sovekammer,  og  bag  dette  fandtes 
et  „Dorns"  med  lerstampet  Gulv  og  risflettet  Loft  med  Lerklining.  Stal- 
den var  rejst  paa  Pæle  med  Risfletning.  Jels  og  Bastrup  „Troldkær'4  ind- 
tog her  en  anselig  Plads,  og  endnu  omkring  Midten  af  det  19.  Aarhun- 
drede  laa  der  noget  vildt  og  uplejet  over  disse  Egne;  de  maatte  have  Tid 
til  at  erobre  de  gamle  Landsbyers  Hygge.  Bebyggelsen  er  vel  udgaaet 
fra  den  nærmeste  Omegn.  Skudstrup  Mark,  Overjels,  Troldkær,  Over- 
lert,  Revsøparceller,  Overhøjrup,  Bramdrup  Mark  og  Farris  er  Sam- 
lingsnavne  for  en  Del  af  disse  Nybyggersteder,  der  for  det  meste  be- 
staar  af  Smaagaarde  og  Landbol;  i  hele  Terrainet  findes  ikke  en  ene- 
ste samlet  By  —  1709  bestod  Skodborg  By  af  35  Gaarde  og  9  Landbol, 
samlet  i  selve  Byen,  nu  har  Sognet  over  310  Landejendomme.  Paa 
samme  Tid  havde  Jels  28  Gaarde  og  12  Landbol,  nu  157  Landejen- 
domme af  alle  Størrelser  spredt  over  Bymarken,  og  Vejen  mellem  Jels 
over  Haraldsholm  til  Skodborg  er  næsten  som  en  Gadebebyggelse.  In- 
gen Egn  i  Nordslesvig  har  i  det  sidste  Aarhundrede  været  underkastet 
en  lignende  Udvikling. 

Nustrup-Højlandet  er  heller  ikke  skilt  fra  Østens  Bakkelandskab 
ved  nogen  fremtrædende  Sænkning.  Det  maa  betragtes  ikke  som  en 
Bakkeø,  men  som  en  Halvø,  der  fra  dette  skyder  sig  ud  vest  paa  mellem 
Gramaa  og  Gjelsaa  for  ved  deres  Sammenløb  at  forsvinde  under  Ribe- 
egnens Hedeflader.  Trekanten  har  sin  Basis  i  Sommersted-Vedsted- 
egnen og  sit  Toppunkt  ved  Gjelsbro.  Den  er  opbygget  af  Bakkesand 


med  Ler  i  Nærheden  af  Overfladen  og  kulminerer  i  et  Ler-Plateau  ved 
Nustrup,  hvor  Fjellumhøj  hæver  sig  til  78  m.  Markerne  er  i  det  hele 
sandmuldede  og  bærer  Vesteregnens  Præg.  El  brat  Vegetationsskifte 
ledsager  Overgangen  fra  Ler  til  Sand.  Sidebanen  fra  Haderslev  til  Vojens 
gaar  den  første  Mils  Vej  gennem  et  typisk  Bakkelandskab  med  snevre 
Udsyn  til  Slugter  og  Dale,  med  Skove  og  Lunde,  paa  Skraaningerne  og 
levende  Hegn  i  Tavl  op  over  Markerne  —  for  pludselig  vest  for  Styding 
ved  Tyrishul  at  føre  ind  paa  et  aabent,  træløst  Sletteland  med  vid  Hori- 
sont og  Vestens  strenge  og  mørkladne  Grundtone.  De  levende  Hegn  og 
deres  Skovflora  forsvinder  som  efter  en  Snor.  En  Vej  i  Skellet  kan  paa 
Østsiden  bære  Tjørnehegn  med  vilde  Roser  og  Kaprifolium,  medens 
den  paa  Vestsiden  indrammes  af  et  Jorddige  med  Sandegnens  beskedne 
Sommerflora.  Sjælden  formaar  den  haardfere  Tjørn  at  liste  sig  nogle 
hundrede  Meter  frem  paa  Vestskraan  ingen,  støttet  af  Ler  i  Undergrun- 
den. Set  øst  fra,  f.  Eks.  fra  den  nordslesvigske  Hovedbane,  kan  dette 
Overgangsstrøg  tage  sig  ud  som  et  Bjerglandskab  i  det  smaa.  Fra  Knivs- 
bjerg  over  Pothøj  til  Slugten  ved  Torning  fortoner  det  sig  som  en  snor- 
ret Bakkelinie;  nord  for  Slugten,  hvor  Østens  Højder  ligger  længere  til- 
bage i  Styding,  Magstrup  og  Sommersted  Skove,  sænker  det  sig  i  jæv- 
nere Skraaninger  ned  til  40-Meters  Kurven  omkring  Gramaas  sydøst- 
ligste Tilløb. 


24  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

I  Skellet  mellem  Ler  og  Sand,  mellem  Skov  og  Vidde  ligger  en  Række, 
kulturhistorisk  mærkelige  Byer.  Randbyerne  Sommersted,  Kastvraa, 
Magstrup,  Styding,  Arnitlund  og  Vedsted  er  anlagt  enten  i  eller  i  Nær- 
heden af  Jordbundsskiftet,  tidligere*  med  Skov  østpaa  og  deres  oprinde- 
lige Vange  hovedsagelig  vestpaa  ned  over  de  sandmuldede  Skraaninger. 
Det  samme  Forhold  gentager  sig  i  Aabenraa  Amt,  hvor  Byerne  Brunde, 
Ris,  Søst,  Nybøl  o.  a.  ligeledes  er  anlagt  i  det  oprindelige  Skovbryn  med 
deres  dyrkede  Jorder  paa  Sandfladerne  mod  Vest.  Den  yngre  Opdyrk- 
ning har  forstyrret  den  ældre  Tilstand;  meii  Joh.  Mejers  utrykte  By- 
kort fra  1640  viser  os  klart  de  oprindelige  Forhold  og  den  betydelige 
Rolle,  som  Sandmarkerne  har  spillet  i  Landets  ældre  Agrarvæsen.  Over- 
alt, hvor  det  var  muligt,  har  Skovbyerne  støttet  sig  til  saadanne,  og  dette 
i  Forbindelse  med  andre  Forhold,  som  her  maa  forbigaas,  forklarer 
den  Forrang,  som  Vestens  Sandegne  øjensynlig  har  haft  i  gamle  Dage. 

Bortset  fra  de  omtalte  Randbyer  omfatter  Nustrup-Højlandet  Jege- 
rup,  Skrydstrup,  Nustrup  og  Gram  Sogne  med  deres  talrige  Byer.  Vest 
for  Vojens  Jernbanestation  hæver  sig  en  kraftig  øst-vestlig  Bakkeryg 
henover  Billund  og  Fyrskov,  en  Endemoræne  med  stejlt  Fald  til  Fla- 
derne imod  Syd  og  kronet  af  prægtige  Kæmpehøje.  Denne  Ryg  fortsæt- 
tes hen  til  det  brede  Ler-Plateau,  der  i  en  Højde  af  60  m  bærer  Bæk-  og 
Nustrupskov  og  kulminerer  i  Fjellumhøj.  Fra  Plateauet  skraaner  Land- 
skabet ned  til  alle  Sider,  i  Nord,  Vest  og  Syd  til  Fladerne  langs  Gram- 
og  Gjelsaa,  og  fra  dets  Banker  overses  den  største  Del  af  Nordslesvig. 
Nustrup,  Jegerup,  Magstrup  og  Moltrup  Kirker  ligger  i  Linie  bag  hin- 
anden, deres  hvidtede  .Taarne  lyser  i  Aftensolen,  og  Anderup  Bakker 
fortoner  sig  som  en  romantisk  Skovidyl  i  det  fjerne  Nordøsten.  Imod 
Nord  begrænses  Synskredsen  af  Revsø  og  Jels  Skove,  af  Rangtang  Høj- 
derne ved  Øster  Lindet  og  Gramskov;  paa  den  anden  Side  ses  ud  over 
Rangstrup-Højlandet  hinsides  Gjelsaaens  Sletter. 

I  ældre  Tid  har  Afsnittet  ikke  været  saa  skovfattigt  som  nu.  I  Nær- 
heden af  Bækskov  findes  levende  Hegn  paa  Markerne,  og  paa  endnu 
fjernere  Steder  træffes  af  og  til  Relikter  af  Skovflora,  der  minder  om 
ældre  Bevoksning.  I  det  16.  Aarhundrede  havde  Jegerup  nogen  Skov, 
ved  Billund  findes  Rester  af  en  lille .  Egelund,  der  sandsynligvis  har 
givet  Byen  Navn,  og  noget  lignende  gælder  vel  ogsaa  Brøndlund  og 
Skibelund.  Skoven  ved  Gram  syd  for  Aaen  er.  ogsaa  ældre  end  Hans 
Schacks  Borg.  Alle  Egnens  Landsbyer  ligger  paa  Skraaningerne;  selve 
Ler-Plateauet  var  ubebygget  Det  samme  gælder  den  Sværm  af  Kæmpe- 
høje, der  fra  Vedsted  over  Vojens,  Jegerup  og  Lille  Nustrup  til  Over- 
gangen ved  Gram  forlener  Egnen  med  en  sjælden  Mindekrans  fra  Old- 


Is 

V- 

11 
s« 


26  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

tiden.  Meget  faa  danske  Landskaber  kan  rose  sig  af  en  rigere.  Ogsaa 
Provinsens  gamle  Hovedveje  gik  igennem  Afsnittet.  Sydfra  kom  Konge- 
vejen (via  regia),  „Herrevejen",  senere  kaldet  Oksevejen,  over  Urne- 
hoved til  Vedsted  og  Vojens  eller  Billund,  hvor  den  mundede  ud  i 
„Adelvejen"  Haderslev — Ribe,  der  dels  syd  for  Gramaa,  dels  over  Slevad 
førte  til  Ribe-Foldingbrovejen  og  derfra  videre  ind  i  Riget. 

Rangstrup-Højlandet  er  et  storformet,  roligt  Landskab  og  omfatter 
ikke  alene  den  største  Del  af  Nørre  Rangstrup  og  Hvidding  Herreder, 
men  sender  ogsaa  Forgreninger  ind  i  Aabenraa-  og  Løgumklosteregnen. 
Det  bestaar  hovedsagelig  af  letbølgende,  højtliggende  Bakkesands-Fla- 
der,  der  naar  en  Højde  af  indtil  80  m.  Hovedretningen  er  Sydøst — Nord- 
vest fra  Heltevad  over  Agerskov,  Toftlund  og  Højrup  til  Marsken  ved 
Ribe  og  Gestkysten  ved  Hvidding.  Ved  Højrup  gaar  en  Sideryg  imod 
Syd  over  Arrild  til  Nørre  Løgum  Bakker  med  Vognshø j  (62  m) ,  hvor 
den  mødes  af  Bredeaadalen  og  skilles  fra  det  østlige  Hovedplateau  af 
Engsletterne  omkring  Fiskebæk,  Smedebæk  og  andre  Tilløb  til  Bredeaa. 
—  Bakkeøen  er  paa  alle  Sider  omgivet  af  Hedeflader.  Imod  Nord  og  Øst 
ligger  Gjelsaas  Flader,  Enge  og  Moser,  saa  vel  kendt  af  enhver,  der  med 
den  nordslesvigske  Hovedbane  har  passeret  det  flade  og  golde  Land- 
skab mellem  Vojens  og  Rødekro  og  fra  Kupévinduet  set  ud  over  Skryd- 
strup og  Bevtoft  Hede,  over  Abkær  Mose  og  0.  Løgums  Sandmarker, 
hvor  der  i  tørre  Somre  ikke  trives  stort  andet  end  Knavel  og  Rødsyre. 
Lidt  syd  for  den  sidstnævnte  By  begynder  Arnaafladerne  og  fortsættes 
syd  om  Højlandet  lige  til  Tønder  ud  gennem  det  vidtstrakte  Fladland, 
som  tidligere  kaldtes  den  mellemslesvigske  Slette,  men  nu  vel  maa  have 
et  andet  Navn.  Her  falder  Bakkeøen  overalt  stejlt  af  imod  Sletten,  og  fra 
dens  højeste  Punkter  kan  man  se  tværs  over  Lavlandet  til  Medelby  Ban- 
ker og  Hanved  Kirkespir  hinsides  Rigsgrænsen.  Paa  Vestskraaningen 
ligger  Gaansager  Hede  mellem  Arrild  og  Vodder,  den  sidste  store  Hede- 
strækning i  Nordslesvig.  Siden  1850  har  den  været  under  Opdyrkning, 
mange  Nybyggersteder  er  opstaaet,  og  snart  vil  ogsaa  den  være  for- 
vandlet til  Kornmarker  eller  Naaletræsplantninger. 

I  Rangstrup-Højlandet  findes  Alluvialsandet  ikke  alene  i  Aalavnin- 
gerne,  men  dækker  ogsaa  større  Dele  af  Plateauet.  I  tidligere  Tid  var 
store  Arealer  derfor  bevoksede  med  Lyng.  Knud  Aagaard,  der  har  be- 
skrevet disse  Egne,  beregnede,  at  for  omtrent  100  Aar  siden  udgjorde 
Agerlandet  i  Nørre  Rangstrup  "Herred  35  %  imod  49  %  Hede  og  i  Hvid- 
ding Herred  52  imod  30  %  Hede.  Han  tilføjede,  at  dette  uheldige  For- 
hold vilde  endda  forringes,  hvis  ikke  Engerie  kom  Agerjorden  til  Hjælp. 
„Høavlen  er  den  vigtigste  Støtte  for  denne  Egns  Kornavl.  Agerjorden  uden 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  27 

Eng  er  af  meget  liden  Værdi;  men  efter  Engenes  Mængde  og  Godhed 
bestemmes  Stedernes  Pris.  Man  hører  af  mangen  Bonde  den  Klage,  at 
han  har  for  megen  Agerjord,  hvilket  maa  forstaas  i  Forhold  til  Engene, 
og  er  da  ganske  rigtigt;  thi  den  skarpe  Agerjord  fordrager  ikke  lang 
Hvile,  førend  den  bevokses  med  Lyng.  For  at  afholde  denne  skadelige 
Vækst  af  Agrene  maa  man  altsaa  saa  for  meget  og  gøde  for  tyndt,  og 
af  samme  Aarsag  maa  man  undertiden  pløje  Agre  et  Par  Aar,  førend 
de  kan  optages  til  Sæd.  De  Byer  kaldes  gode,  hvor  der  til  en  Ottings- 
gaard,  som  svarer  omtrent  til  2  Td.  Hartkorn,  kan  avles  40  Læs  Hø, 
saasom  Rost,  Bovlund,  Stenderup;  derimod  er  det  maadelige  Byer,  hvor 
der  til  en  Otting  ikkun  avles  12 — 20  Læs,  saasom  Agerskov  og  Rang- ' 
strup. 

Disse  Forhold  er  forlængst  ændrede  til  det  bedre.  Efter  Udskiftnin- 
gen 1780 — 1820  begyndte  en  intensiv  Grundforbedring,  der  er  blevet 
fortsat  indtil  vor  Tid  og  har  skabt  delvis  nye  Vilkaar.  Blandt  andet 
skyldtes  denne  de  Ler-  og  Mergellejer,  der  findes  rundt  omkring  i  Land- 
skabet og  sikkert  nok  i  et  større  Antal,  end  det  foreliggende  geologiske 
Kort  angiver.  Det  kan  antages,  at  alle  større  Byer  er  anlagt  paa  eller, 
maaske  snarere,  i  umiddelbar  Nærhed  af  Lerøer.  Dette  gælder  Hellevad, 
Agerskov,  Bovlund,  Branderup,  Rost,  Arrild,  Hjartbro,  Tislund,  Toft- 
lund, Stenderup,  Højrup  og  Arnum.  Paa  saadanne  Øer  findes  ogsaa  Af- 
snittets faa  bevarede  Naturskove:  Lindet-  og  Hjartbroskov.  — 

Vestkysten  fra  Ribe  Aa  til  Brede  Aa  er  en  lav  Hedeslette,  der  sænker 
sig  jævnt  ned  imod  Kystens  Marsk  eller  Sandvader.  Den  gennemstrøm- 
mes af  korte  Aaløb,  omgivet  af  Kær  og  Enge.  Fra  gammel  Tid  findes 
ogsaa  Flyvesandsaflejringer,  der  ikke  fremmer  Frugtbarheden,  men  ved 
Siden  af  dem  tillige  ret  talrige  Smaaøer  af  Moræneler  og  -sand,  de  høje- 
ste Toppe  af  det  gamle  Land,  der  ellers  dækkes  af  Istidens  Hedesand. 
De  danner  lave,  lidet  fremtrædende  Højder,  hvis  Grænser  mod  Alluvial- 
sandet  kan  være  ret  ubestemte,  og  det  undrer  den  fremmede  at  høre 
Tale  om  „Bjærge",  hvor  det  drejer  sig  om  Stigninger  paa  3 — 4  m.  Paa 
disse  Bakkeøer  findes  Vestkystens  Indlandsbyer:  Lundsmark,  Vester- 
bæk,  Raaager,  Vodder,  Haved,  Birkelev,  Normsted  o.  a.,  og  igennem 
disse  gik  Vestslesvigs  gamle  Hovedvej,  det  bedste  Bevis  for  deres  kultu- 
relle Betydning.  Imod  Syd  afsluttes  Landskabet  af  Gasse  Høje,  en  bred 
og  langstrakt  Bakkeryg  med  talrige,  desværre  forstyrrede  Oldtidsmin- 
der og  med  vid  Udsigt  over  Land  og  Hav,  særlig  over  Ballum  Marsk, 
der  vil  blive  omtalt  i  det  følgende. 

Egnens  nuværende  Hovedbyer  ligger  nær  Kysten.  Fra  Vester  Ved- 
sted til  Digerne  ved  Astrup  ledsages  denne  af  en  3 — 4  km  bred  Marsk- 


28  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

bræmme,  kun  afbrudt  et  Par  Steder  ved  Brøns,  hvor  Gesten  træder 
umiddelbart  ud  til  Vadehavet.  Denne  uinddigede  Marsk  henligger  endnu 
i  fuldkommen  Naturtilstand  og  benyttes  til  Høslet  og  Græsning.  Ud 
imod  Havet  gærdes  den  af  en  2 — 3m  høj  Strandvold,  „Ovren",  be- 
staaende  af  Grus,  Klæg  og  Sand,  i  Stand  til  at  værne  Marskegnene  imod 
den  daglige  Flod,  men  ikke  imod  Højvande.  Paa  Marskens  Indlands- 
side  findes  en  anden  Strandvold,  den  gamle  Havstok,  opbygget  før  Mar- 
skens Dannelse,  mens  Havet  endnu  skyllede  helt  ind  til  Gestranden. 
Denne  Sandstrimmel  er  overmaade  skarp  og  ringe  og  kan  bestaa  af 
Flyvesand  og  lave  Klitter,  der  i  enkelte  Egne  har  dannet  „Indsande". 
De  store  Kystbyer  i  Skærrebæk,  Brøns,  Rejsby  og  Hvidding  Sogne  har 
derfor  mange  skarpsandede  Jorder,  og  deres  nuværende  Muldrigdom 
og  Frugtbarhed,  Byernes  Velstand,  store  Gaarde  og  udmærkede  Besæt- 
ninger skyldes  først  og  fremmest  Marsken. 

Gestranden  er  meget  lavtliggende.  5  Meters-Kurven  gaar  igennem 
Brøns  og  Rejsby,  og  da  Stormfloden  kan  naa  op  til  en  større  Højde,  er 
ikke  alene  Marsken,  men  ogsaa  Gestbyerne  udsat  for  Oversvømmelser. 
Det  hænder,  at  Havet  aflægger  højst  ukærkomne  Besøg  i  disse,  forvand- 
ler Gader  og  Veje  til  Kanaler,  fylder  Brøndene  med  Saltvand  og,  naar 
det  er  særligt  paatrængende,  endogsaa  gaar  ind  i  Husene.  En  Vinterflod 
eller  saakaldt  „Isflod",  der  fører  Kystens  ophobede  Isskodser  ind  over 
Enge  og  Marker,  er  meget  frygtet.  De  store  Isflager  er  som  Kæmpeplove, 
Jorden  rodes  op,  Grøftevolde  udjævnes,  Ledstolper  knækkes,  Broer  søn- 
derbrydes, og  det  kan  ske,  at  Huse  væltes  over  Ende.  Desuden  henligger 
de  høje  Isskodser  usmeltet  til  langt  ud  paa  Foraaret  og  fremkalder 
nøgne,  tragtagtige  Fordybninger,  der  først  forsvinder  efter  Aars  Forløb. 
Indtræder  en  Stormflod  i  Høslettens  Tid,  skylles  Høet  bort  til  fjernere 
Marker,  hvor  det  kan  hobes  sammen  til  uhyre  Dynger  og  fordærves. 
Græs  og  Korn  slænges  fladt  hen  ad  Jorden,  der  oversaas  af  Tang  og 
Dynd,  Eftergræsningen  ødelægges  af  Slik,  saa  Kreaturerne  ikke  vil 
æde  den,  før  den  er  udvasket  af  Regnen.  Ofte  kan  det  være  forbundet 
med  Livsfare  at  redde  Kvæget  fra  det  frembrusende  Hav. 

Den  berygtede  Stormflod  1634  bortrev  600  Mennesker  paa  Kysten  fra 
Ribe  til  Højer.  I  Brøns  druknede  21,  i  Rejsby  50,  i  Vester  Vedsted  22 
Mennesker,  og  langs  Aaerne  strakte  Ødelæggelserne  sig  milevidt  ind  i 
Landet.  De  yngre  Stormfloder  har  forholdsvis  kun  gjort  ringe  Skade, 
men  Faren  vil  stadig  true,  indtil  et  Digeværn  rejses.  — 

Vidaa-  og  Bredeaafladerne.  Tønderamt  tilhører  helt  Landets  Vest- 
skraaning.  Set  fra  Rangstrup-Højlandet  svæver  Øjet  hen  over  ensfor- 
mige, letbølgende  Flader,   der  forsvinder  i  Sønderaadalen.  Omkring 


m'T :; 

i  Jf^ 

'  l1  - 

li'  £.> 

30  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Vognshøj  og  i  enkelte  Bakkerygge  øst  for  Tinglev  hæver  Fladerne  sig 
op  over  30-Meters  Kurven,  men  ellers  hører  det  til  de  store  Sjælden- 
heder at  træffe  en  Bakkeø  eller  Høj,  der  naar  op  over  20  m.  I  al  denne 
Ensformighed  findes  kun  een  stor  Modsætning,  Modsætningen  mellem 
Gest  og  Marsk.  Gesten  er  det  gamle,  senglaciale  og  lidet  frugtbare  Land, 
der  har  faaet  sit  landskabelige  Grundpræg  af  Istidens  Afsmeltnings- 
strømme  og  sin  nuværende  Kystkontur  efter  den  store  Landesænkning, 
som  i  Bronzealderen  traf  Vesterhavskysten  fra  Nissum  Fjord  til  den 
engelske  Kanal.  Marsken  er  en  yngre,  frugtbar  Marinaflejring. 

Før  den  store  Sænkning  har  det  nordslesvigske  Fastland  strakt  sig 
milevidt  ud  vest  for  Manø,  Rømø  og  Sild,  hvor  Ferskvandsmoser,  Træ- 
stubbe og  Oldsager  er  blevet  paavist  paa  den  nuværende  Havbund.  Efter 
Sænkningen  omdannedes  de  sænkede  Hedeflader  til  et  vidtstrakt  Vade- 
hav, der  kun  i  Flodtiden  gennem  Dyb  og  Render,  de  saakaldte  „Loer", 
overskylles  af  Havet.  Dybene  staar  med  stejle  og  faste  Brinker  af  gult 
eller  hvidt  Sand,  Loerne  er  smalle  Render,  der  kan  tage  sig  ud  som 
Fortsættelser  af  Fastlandets  Aaløb.  I  Dybene  er  Havvandet  endnu  klart 
og  rent,  men  inde  paa  Vaderne  mørkladent  og  farvet  af  Slik,  Svæv  og 
Sandpartikler,  som  daglig  skylles  hen  over  Fladerne  og  i  stille  Bugter 
bundfældes  som  Klæg,  under  Medvirkning  af  Planter,  Orme  og  Krebs- 
dyr. Paa  den  tønderske  Vestkyst  fandtes  to  saadanne  Bugter,  der  tillod 
Marskdannelse:  Bredeaa- Vaderne  mellem  Gassehøje  og  Ballum  Bakkeø, 
og  Vidaadalen,  hvis  Vader  oprindelig  maa  have  strakt  sig  mindst  22  km 
ind  i  Landet  til  Foden  af  „Jejsing  Bjerge".  I  disse  Bugter  mødtes  Ha- 
vets Slik  og  Aaernes  Ferskvandsdynd,  og  alle  Betingelser  for  en  frodig 
Marsk-  og  Mosedannelse  var  til  Stede.  I  Areal  er  Marskegnene  forholds- 
vis smaa,  men  landskabeligt  som  økonomisk  giver  de  dog  Amtet  dets 
Særpræg. 

Den  østlige  og  nordlige  Del  af  Gesten,  Slogs  og  Lø  Herred,  udmær- 
ker sig  ved  en  højst  regelmæssig  Opbygning.  Fladerne  gennemstrømmes 
af  en  Række  Aaer,  der  alle  har  et  sydvestligt  eller  vestligt  Løb  og  ud- 
strimler Landet  i  næsten  parallele,  ensartede  Bælter  i  øst-vestlig  Retning. 
Slogs  Herreds  Aaer  opstaar  som  Bække  dybt  inde  i  Østens  Bakkeland- 
skaber, i  Sognene  0.  Løgum,  Ris,  Ehsted,  Felsted  og  Holbøl  og  samler 
sig  til  fire  store  Aastammer:  Arnaa,  Hvirlaa,  Grønaa  og  Sønderaa,  for 
tilsidst  at  forene  sig  til  den  flodlignende  Vidaa  i  Marsklavningen  syd  og 
vest  for  Tønder.  Bredeaaens  Kildebække  udspringer  i  Rangstrup-Høj- 
landet; Fiskebæk,  Smedebæk,  Risbæk  o.  a.  samler  sig  ved  Løgumkloster 
til  Bredeaa,  der  gennem  en  ret  karakteristisk  Udskylningsdal  naar  Ha- 
vet, det  sidste  Stykke  gennem  Ballum  Marsk.  Nu  flyder  disse  Aaer  sin- 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  31 

digt  afsted  gennem  flade  Nedsænkninger,  som  oftest  uden  Skrænter 
eller  Brinker,  men  ved  Glacialtidens  Slutning,  under  Afisningen,  maa  de 
have  styrtet  som  Jøkulstrømme  hen  over  det  nøgne  Land  og  udvasket 
det  for  Ler  og  Kalk  samt  dækket  store  Partier  med  Grus  og  Sand,  de 
senere  Hedeflader.  Dette  er  fælles  Træk  for  hele  Sønderjyllands  Vest- 
skraaning  fra  Trenens  nederste  Løb  til  Rangstrup-Højlandet.  Parallele 
Aaløb  deler  Landet  i  ensformige  Skifter:  langs  Aaen  Enge  og  Kærstræk- 
ninger, der  gaar  over  i  Hedeflader  og  Moser  og  tilsidst  tørre  Bakkesands- 
Marker,  der  ned  imod  det  næste  Aaløb  gaar  over  i  tilsvarende  Dannelser 
eller  dækkes  af  dem.  Derfor  ligger  Byerne  ofte  i  Rækker  eller  ligesom 
paa  Tværhylder  fra  Øst  til  Vest  med  ubeboede  Eng-,  Kær-  og  Mose- 
strækninger imellem  sig.  Sønderaadalen  er  et  fremtrædende  Eksempel 
paa  et  saadant  Aaskel. 

I  Slogs  Herred  og  Løgumklosteregnen  findes  kun  faa  og  smaa  Bakke- 
øer. Ved  Tinglev,  Bylderup,  Højst  og  Bedsted,  der  .geografisk  set  hører 
med  til  Vestskraaningen,  ved  Draved,  der  bærer  Amtets  eneste  Natur- 
skov, og  Ellum  findes  Ler-  og  Mergel-Øer,  og  ældre  Dannelser  træder 
frem  til  Overfladen  i  Højdepartiet  omkring  Vognshøj.  —  Dermed  er 
Landets  Karakter  givet.  Vidtstrakte  Enge,  store  Kær  og  Moser  veksler 
med  tørre  og  sandede  Marker,  der  for  et  Par  Slægtled  siden  delvis  dæk- 
kedes af  Lyng.  Mellem  Bredeaa  og  Arnaa  ligger  den  store  Alslev  Mose, 
Indsandene  syd  for  Løgumkloster  og  Sølsted  Mose,  hvor  der  aarlig  for- 
arbejdes Tørv  i  Millionvis.  I  Højst  og  Ravsted  Sogne  findes  vel  endnu 
enkelte  Hedepletter,  og  Sønderaadalen  er  en  udpræget  Hedeslette,  hvis 
Kær  og  Moser  strækker  sig  fra  Frøslev  Sand  til  de  første  Klægaflejringer 
umiddelbart  vest  for  Lyrsholm. 

Landskabet  er  træløst.  De  Smaaskove,  hvorom  enkelte  Bynavne 
(Lund,  Kværnholt,  Lindkær)  minder  og  ældre  Kilder  endnu  taler,  er 
forsvundet,  og  de  yngre  Plantager  er  ikke  naaet  frem  til  landskabelig 
Betydning.  Udenfor  Landsbyernes  Aske-  og  Poppelplantninger  ses  sjæl- 
den et  Træ,  maaske  nogle  Vidiebuske  eller  en  forkommen  Tjørn.  Efter 
den  første  Vaargræsning  hjemfalder  Markerne  til  en  graalig,  afsveden 
Farvemonotoni,  som  Sandets  Flora  ikke  formaar  at  overvinde.  En 
Klynge  dybblaa  Veronika  ved  Vejkanten,  et  Dige  oversaaet  med  sking- 
rende gide  Høgeurter  eller  mangefarvede  Stedmoderblomster  kan  betage 
lige  saa  stærkt  som  Østens  rigere  Flora;  men  landskabeligt  spiller  de 
ingen  Rolle.  Engene  er  Landets  egentlige  Pryd  og  Velstandskilde.  „Van- 
drer man  en  varm  Julidag  ud  langs  deres  Rand,  kan  her  være  dejligt. 
Øjet  svæver  frit  ud  over  den  milevide  Græsslette.  Menneskene  er  idel 
Travlhed.  Græsset  slaas,  rives  sammen,  stakkes  og  køres  hjem.  Og  midt 


32  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

i  denne  Travlhed  græsser  magelige  Kvæghjorder  fjernt  og  nær,  de  viltre, 
ungdommelige  Kvier  og  Kalve  sammenlænkede  to  og  to,  for  at  de  ikke  i 
Firspring  skal  sætte  ind  i  Naboens  Høstakke.  Arbejdsdagen  varer  i  den 
Tid  fra  Solopgang  til  Solnedgang,  men  omsider  er  den  lange  Arbejdsdag 
til  Ende.  I  Smaaflokke  vandrer  Arbejdsfolkene  til  alle  Sider  hjem  fra 
Engene.  Kvæget  hengiver  sig  til  døsig  Ro,  og  Stilheden  lægger  sig  over 
Dalen.  Saa  begynder  Mosekonen  sin  Bryg.  Taagerne  vinder  sig  ud  over 
Engene,  danner  først  Smaasøer,  men  breder  sig  snart  mere  og  mere  til 
de  skjuler  Kvæget  og  Høstakkene,  og  alt  er  et  stort  Taagehav,  hvor 
Elverpigerne  opfører  deres  Dans.44  — 

De  fleste  Enge  er  frodige  og  gode.  Medens  Agerlandet  er  boniteret  fra 
2  til  15  Mark  Skatteværdi  pr.  ha,  begynder  Engene  som  Regel  med  det 
sidste  Tal.  I  de  sletteste  Egne,  f.  Eks.  i  Jyndevad  i  Sønderaadalen,  er 
Forholdet  2,55 — 16,35,  i  Rens  5,52 — 21,54.  Byernes  Godhed  beror  der- 
for i  første  Linie  paa  deres  Enge.  Ravsted  har  o.  300  ha  Eng  eller  en 
Fjerdedel  af  dens  Areal,  Havsted  200  af  700  ha,  Tinglev  400  ha  Eng  og 
Græsning  imod  583  ha  Ager;  Hostrup  386  mod  403  ha.  Byer  uden  rige- 
lig Eng  synker  ned  i  Hedebyernes  Klasse.  Landbruget  er  derfor  først  og 
fremmest  anlagt  paa  Tillæg,  Opdræt  og  Handel  med  Kvæg.  Gesten  for- 
syner saa  vidt  mulig  den  nærliggende  Marsk  med  magert  Græsnings- 
kvæg,  og  alle  driver  Kvæghandel,  alle  har  medfødt  Sans  og  Interesse  for 
Kreaturerne.  „Denne  aabenbarer  sig  ogsaa  stundom  ved  en  næsten  vid- 
underlig „memoria  bestialis",  om  jeg  saa  maa  kalde  det:  naar  de  har 
set  et  Kreatur  een  Gang,  er  de  i  Stand  til  at  genkende  det  mellem  hun- 
drede andre  og  kan  efter  lang  Tids  Forløb  beskrive  dets  Udseende;  og 
dog  er  Kreaturerne  for  den  mindre  kyndige  Iagttager  omtrent  ens  at  se 
til,  idet  de  alle  er  røde  og  ligner  hverandre  som  Tvillinger.  Kvægmarke- 
derne, af  hvilke  der  holdes  en  utrolig  Mængde  i  Tønder  og  Husum,  spil- 
ler som  Følge  deraf  en  overordentlig  vigtig  Rolle  i  de  fleste  Bønders 
Liv  og  koster  dem  mange  Penge  og  megen  Tid.  Derfor  forsømmer  en 
nogenlunde  velhavende  Bonde  sjælden  noget  Marked,  selv  om  han  hver- 
ken har  i  Sinde  at  sælge  eller  købe.  Markedsdagene  benyttes  ofte  i  Tids- 
regningen, og  Handelens  Udfald  paa  et  Marked  giver  længe  efter  Stof 
til  behagelig  Underholdning  ved  selskabelige  Sammenkomster. u  —  Saa- 
ledes  skildredes  Forholdene  for  60  Aar  siden,  og  trods  den  forbedrede 
Driftsmaade  med  Mergling  og  Brak  og  Andelsmejerier  er  Gestens  Hoved- 
næring vedvarende  Opdræt  og  Kvæghandel.  Slogsherreds  Bonde  kunde 
synge  med  den  græske  Digter:  „Sød  er  Kviens  Røst,  sød  dens  Aande; 
sødt  at  hvile  under  Sommerhimlen  ved  det  rindende  Vand." 

Den  vestlige  Del  af  Gesten,  den  saakaldte  Forgest,  der  umiddelbart 


støder  op  til  Tønder  og  Ballum  Marsk,  har  delvis  en  anden  Karakter. 
Hedefladerne  fortsætter  sig  vel  vest  hen  til  Visby-Borrig-Egnen,  men 
ellers  træder  Bakkeøerne  mere  i  Forgrunden.  Fra  Højst  over  Solvig  ti] 
Hostrup,  fra  Lund  over  Store  Tønde  til  Jejsing  og  Rørkær  bestaar  Over- 
fladen for  en  Del  af  Bundmoræner,  hvis  lermuldede  Jorder  i  Forbindelse 
med  de  store  og  gode  Enge  danner  et  frugtbart  og  venligt  Landskab. 
Længere  vest  paa,  op  over  den  tønderske  Marsk,  hæver  Møgeltønder 
Bakkeø  sig  som  et  Skjoldehvælv,  der  tilmed  krones  af  Schackenborg 
Slotspark  og  tager  sig  ud  som  Indgangen  til  en  ny  Verden.  Illusionen 
taber  sig  dog  hurtigt.  Det  højeste  Punkt  i  den  flade  Egn  naar  end  ikke 
en  Højde  af  20  m.  10  Meters  Kurven  slynger  sig  i  lunefulde  Bugtninger 
ud  og  ind  over  Terrainet,  og  kun  Landsbyernes  Trægrupper  og  slanke 
Kirkespir  bringer  nogen  Afveksling  ind  i  Ensformigheden.  Markerne  er 
uden  levende  Hegn.  Fennernes  Skelgrøfter  hakker  dem  op  i  ensformige 
Firkanter,  Smaaklynger  af  gumlende  Kvæg  ved  de  talrige  Led  og  Klø- 
pæle eller  omkring  en  forkrøblet  Tjørn  er  de  eneste  Genstande,  der  til- 
trækker sig  Vandrerens  Opmærksomhed.  Men  Jordbunden  er  fortrinlig. 
Agermarken  er  her  højere  boniteret  end  Gestengene  og  glider  syd  paa 
over  i  Marsk;  frodige  Hvede-  og  Bygmarker  fryder  Øjet,  og  i  gode  Aar 
staar  den  sorte  Havre  som  en  Rørskov.  Frugtbarheden  fortsættes  vest 

Dinmirk  IV.  2  3 


34  DE    SØNDEIUYDSKE    AMTER 

paa  over  Daler  og  Visby  til  Sejrsbækkens  Dal,  medens  Egnen  -nord  paa 
gaar  over  i  Abild  og  Visby  Heder. 

Ud  imod  Havet  afsluttes  Forgesten  af  Bakkeøerne  Højer  og  Em- 
merslev-Ballum,  der  engang,  til  Forskel  fra  alle  de  andre,  har  været 
virkelige  Øer.  Højer  ligger  paa  en  ganske  lav  og  lille  Bundmoræne,  paa 
alle  Sider  omgivet  af  Klægdannelser,  det  bedste  Bevis  for,  at  den  en- 
gang har  været  omflydt  af  Havet.  1555  inddigedes  Højer-Tønder  Kog 
ved  et  Dige  fra  Havstokken  vest  for  Højer  til  Lægan  sydvest  for  Tønder 
(se  Kortet).  Derved  fandt  Højer  Værn  imod  V  idaada  len;  men  da  Hav- 
vandet vedvarende  af  Stormen  kunde  drives  nord  og  øst  om  Flækken 
ned  i  det  nye  Kog,  førtes  først  et  Dige  øst  paa  over  Sejrsbækken  hen  til 
Møgeltønder  Gest  (Højer-Møgeltønder  Landevej),  og  endelig  efter  1864 
et  Dige  nord  paa  op  til  Emmerlev  Kiev,  hvorved  hele  Baglandet  fra 
Højer  til  Trøjborg  sikredes  mod  Oversvømmelser  fra  denne  Kant. 

Den  store  Emmerlev-Ballum  Bakkeø  er  det  ejendommeligste  Gest- 
landskab i  Vestslesvig.  Ogsaa  den  er  en  Bundmoræne,  der  falder  stejlt 
af  mod  Havet  og  Ballum  Marsk,  mere  jævnt  imod  Øst  ned  i  Sejrsbæk- 
kens Dal.  Paa  Vestkysten  ligger  Emmerlev  Kiev,  en  indtil  13  m  høj 
Klint  af  tertiære  Lerdannelser  med  st^re  Rullestenspartier  paa  Hav- 
stokken. Sejrsbækkens  Engdal  er  en  opfyldt  Havarm,  om  ikke  et  Sund, 
der  engang  har  forbundet  Vidaa-  og  Bredeaa- Vaderne  med  hinanden. 
Ingen  Steder  naar  Engene  op  over  Stormflodshøjde,  og  under  de  store 
Oversvømmelser  1634  og  1825  sattes  de  under  Vand  baade  syd  og  nord 
fra.  Klægaflejringen  kan  følges  op  til  Gjerup  i  Daler  Sogn,  og  endnu  her 
ligger  Overfladen  kun  l1/2  å  2  m  over  daglig  Vande.  Længere  nord  paa 
er  Indsænkningen  opfyldt  af  Kogsbøl  og  Skast  Moser,  men  selv  disse 
naar  kun  en  Højde  af  3,2  fii,  medens  den  nærliggende  Ballum  Marsk  er 
en  lille  Meter  lavere.  Fortidens  store  Stormfloder  kunde  derfor  trænge 
ind  over  disse  Moser  og  anrette  store  Ødelæggelser  omkring  Trøiborg 
og  Daler;  først  ved  det  nye  Havdige  fra  Ballum  til  Astrup  har  Egnen 
opnaaet  Sikring. 

Bakkeøen  har  tildels  meget  frugtbare  Jorder.  Ballum  By  er  lige  saa 
højt  skyldsat  som  de  bedste  Egne  paa  Østkysten  og  baade  den  og  Em- 
merlev-Sejrslev  er  overdaadigt  forsynet  med  Eng  og  Marsk.  Disse  Byer 
udmærker  sig  desuden  ved  deres  Form.  Gaardene  er  ikke  samlet  om- 
kring et  Gadeparti,  men  ligger  i  lange  Enkeltrækker  ved  Siden  af  hver- 
andre paa  Gestfoden  eller  i  Sammenstødslinien  mellem  Gest  og  Marsk.  Saa- 
ledes  ligger  Vester-  og  Østerende  Ballum,  og  Emmerlev-Sejrslev  Gaard- 
rækker  strækker  sig  milevidt  langs  Sejrsbækkens  Dal,  gruppevis  med 
særegne  Navne.  Terrainbyer  af  denne  Størrelse  kendes  ikke  i  det  øvrige 


Land,  og  man  har  derfor  villet  anse  dem  for  frisiske  Anlæg;  men  da 
Byggeformen  er  indskrænket  til  Bakkeøens  Rand  og  ikke  findes  i  de 
indre  Sogne  Hjerpsted  og  Skast,  da  Byerne  selv  har  været  til  længe  før 
Frisernes  Indvandring  i  det  10. — 11.  Aarh.,  og  da  selv  vore  ældste  Skat- 
telister viser  Besiddere  med  overvejende  danske  Bondenavne,  er  der 
ingen  Hjemmel  for  en  etnografisk  Forklaring.  —  I  det  indre  gaar  Bakke- 
øen over  i  Sand' og  Hede.  Hjerpsted  og  Skast  er  forholdsvis  magre  Byer 
med  liden  eller  ingen  Eng. 

Af  Amtets  Marskegne  er  den  tønderske  Marsk  langt  den  betydelig- 
ste. Fra  Højer  til  Okholm  strækker  den  sig  gennem  Viding  og  Bøking 
Herred  og  bestod  før  Inddigningen  af  en  forvirret  Ansamling  af  Øer, 
Halliger,  Moser,  Forlande,  Vader,  Søer  og  Strømme,  som  først  efter  Aar- 
hundreders  Arbejde  sammendigedes  med  Fastlandet  og  fik  sin  nuvæ- 
rende Form  og  Sammenhæng.  De  to  nævnte  Herreder  bebos  af  frisiske 
Stammer,  men  da  de  ligger  syd  for  den  nuværende  Rigsgrænse,  og  Fri- 
serne ingensinde  i  større  Antal  har  boet  nord  for  denne,  kan  de  her  lades 
ude  af  Betragtning.  Den  danske  Del  af  den  tønderske  Marsk  omfatter 
Vidaaens  egentlige  Mundingsomraade.  Før  Slikdannelsen  satte  ind,  maa 
Aaen  have  været  omgivet  af  flade  Vader,  der  oversvømmedes  af  den 
daglige  Flod,  førende  Havets  Slik  og  Svæv  sammen  med  de  nedstrøm- 


36  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

mende  Aaers  Fersk  vand  sd  ynd.  Her  var  altsaa  alle  Betingelser  til  Stede 
for  en  frodig  Marskdannelse,  og  Bugten  er  langsomt  blevet  opfyldt,  dels 
langs  den  nordlige  Gestrand  (Højer,  Møgeltønder  og  Tønder  Marsk), 
dels  omkring  lave  Sandbanker  og  Revler,  der  fra  Gesten  strakte  sig  ud 
over  Vaderne  og  afgav  faste  Holdepunkter  for  Slikdannelsen.  Saadanne 
Punkter  er  Aventoft,  Udbjerg,  Sæd,  Mejerholm,  Engholm,  Hestholm 
o.  fl.,  hvis  Navne  tyder  paa,  at  de  har  været  Øer.  Umiddelbart  nord  og 
nordøst  for  Tønder  lindes  en  Del  mager  Sandmarsk  men  ellers  bestaar 
Overfladen  af  fed  Klæg.  I  Aadalen  kan  Marineaflejringer  forfølges  op 
til  Hvirlaas  Sammenløb  med  Arnaa  4  km  nordøst  for  Tønder,  og  til 
Landevejen  Sæd-S.  Løgum;  men  sandsynligvis  har  Havet  i  ældre  Tid 
trængt  endnu  længere  ind,  da  5-Meters  Kurven  gaar  over  Grønaa  og  Søn- 
deraa  i  Højde  med  Lyrsholm,  i  Luftlinie  3  Mil  fra  den  nuværende  Kyst. 
Underlagene  er  dog  aldrig  blevet  undersøgt;  men  det  er  sandsynligt,  at 
de  vestlige  Gestenges  Frugtbarhed  skyldes  indblandet  Slik. 

Marsken  er  meget  lav.  Mange  Steder  hæver  den  sig  end  ikke  1  Meter 
over  daglig  Vande;  Tønder  er  anlagt  paa  en  lav  Sandpold,  der  tidligere 
kunde  naas  af  Havet  og  delvis  hviler  paa  Klæglag.  5-Meters  Kurven  gaar 
nord  om  Byen  og  igennem  den  sydligste  Del  af  Møgeltønder  Bondeby. 
Før  Inddigningen  boede  Marskboerne  derfor  paa  Værfter  eller  kunstig 
opkastede  Forhøjninger,  der  sikrede  imod  sædvanlige  Højvande.  Rundt 
omkring  i  Landskabet  ses  endnu  saadanne  „opværrede"  Gaarde;  langs 
Aaerne  opførtes  Sommerdiger  for  at  hindre  saavel  Indvandet  som  Havet 
i  at  skylle  ned  over  Engene,  der  dog  ofte  sættes  under  Vand  efter  stærke 
Tøbrud.  Paa  disse  usikre  Vilkaar  levede  Befolkningen  indtil  Midten  af 
det  16.  Aarhundrede,  alle  større  Stormfloder  hærgede  Egnen,  og  den 
store  „Menneskedrukning"  1362  bortrev  bl.  a.  Anflod  Kirke  i  Marsken 
syd  for  Møgeltønder,  i  den  idylliske  Egn,  som  nu  kaldes  „Ved  Aaen4*. 

I  det  15.  Aarhundrede  inddigedes  Viding  Herreds  Marskø,  og  nogen 
Tid  efter  begyndte  det  samme  Arbejde  i  selve  Vidaa-Dalen.  1555  sloges 
et  Havdigé  fra  Højer  over  Rudbøl  til  Lægan  og  derfra  over  Sønderaaens 
Munding  til  Gesthøjderne  ved  Grelsbøl.  (Se  Kortet).  Derved  indvandtes 
Højer,  Møgeltønder  og  Tønder  Kog,  Tønder  afdigedes  fra  Havet  og  fik 
i  Erstatning  en  Ladeplads  ved  „Lægan"  (deraf  Navnet).  1566  overdige- 
des Vidaa  atter  ved  Rudbøl,  hvorved  Viding  Herred  og  Aventoft  gjordes 
landfaste  mod  Nord,  og  1692  overdigedes  den  for  tredie  Gang  vest  for 
Gat  eller  Gade,  og  Rudbøl  og  GI.  Frederiks  Koge  indvandtes.  I  den 
følgende  Tid  fortsattes  Tilslikningerne  vest  paa,  der  opstod  tilsidst  et 
stort  og  modent  Forland,  og  1861  førtes  et  Havdige  fra  Højer  lige  i  Syd 
til  Viding  Herreds  gamle  Digebaand.  Derved  opstod  Ny  Frederiks  Kog, 


38  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Højer  Sluse  byggedes,  og  en  Kanal  førtes  igennem  det  nye  Forland,  der 
er  under  Dannelse,  ud  til  Højer  Dyb,  som  tillader  en  ringe  Dampskibs- 
forbindelse med  Øen  Sild.  De  nye  Koge  er  næsten  mennesketomme,  fordi 
Kogsejerne  bor  enten  paa  Gesten  eller  i  fjærne  Stæder,  hvor  de  forbruger 
Indtægterne  af  det  rige  Græsningsland. 

Danmarks  Sydgrænse  gaar  igennem  den  tønderske  Marsk,  en  frugt- 
bar, naturskøn  og  interessant  Egn,  erobret  fra  Havet.  I  de  gamle  Koge, 
særlig  i  Højer  og  Møgeltønder  Sogne,  ligger  gamle,  „opværrede"  Gaarde, 
omgivet  af  Smaalunde  og  indvendig  præget  af  Velstand  og  en  særegen 
Hygge. 

I  Ballum  Marsk  har  lignende  Kræfter  været  i  Virksomhed,  om  end 
paa  et  mindre  Omraade.  Marsken  ligger  i  en  stærkt  fremtrædende  Ind- 
sænkning  mellem  Ballum  Nordskrænt  og  Gassehøjenes  sydlige  Affald, 
oprindelig  en  Vadebugt  omkring  Bredeaa,  der  her  i  talrige  Vindinger 
søger  ud  til  Havet.  Marsken  er  ganske  plan,  og  Forhøjninger  paa  et  Par 
Meter  fører  her  Navn  af  Bjærge.  Imod  Øst  begrænses  den  af  Sandaase 
eller  Geststrækninger,  den  gamle  Havstok,  tildels  overdækket  af  Flyve- 
sand og  gamle  Klitter.  Paa  disse  ligger  nu  alle  Egnens  Gaarde  og  Byer, 
idyllisk  skønt  omgivet  af  frodige  Enge  og  Aaløb,  henvist  erhvervsmæs- 
sig til  Marsken.  De  vigtigste  af  disse  Byer  er  Randrup,  Forballum,  Med- 
olden, Ottersbøl  og  Hjemsted.  Hovedbyen  Medolden,  en  Kundby  om- 
kring en  lille,  udtørret  Sø,  er  opført  paa  13  smaa  Bakker  eller  Jordvolde, 
der  ved  indtrædende  Højvande  forvandledes  til  Øer,  hvorfor  den  ogsaa 
fra  gammel  Tid  kaldtes  „de  tretten  Ejlandes  By".  Naan  Vandet  fra  Bre- 
deaa eller  fra  Havet  gik  hen  over  Marker  og  Veje,  hentedes  Baadene  hjem 
fra  deres  Plads  i  Aaen,  og  Samfærdselen  foregik  da  paa  venetiansk  Vis  i 
Baade.  Da  hændte  det  sig  ogsaa,  at  man  ved  Begravelser  eller  anden 
Kirkefærd  maatte  sejle  til  Kirke. 

Den  gamle  Havstok  er  paa  flere  Steder  gennembrudt  af  Bredeaa  og 
dens  Tilløb,  og  Engene  fortsætter  sig  langt  øst  paa  til  Brede  og  Døstrup, 
hvor  mærkelige  Indsande  endnu  minder  om  Havets  tidligere  Nærhed. 
Hele  Egnen  er  overordentlig  lav.  5-Meters  Kurven  gaar  hen  over  Brede 
og  Døstrup,  og  Byerne  i  Marskranden  ligger  delvis  endnu  lavere.  Før 
Havdiget  fra  Ballum  til  Astrup  opførtes,  var  den  derfor  stadig  udsat  for 
Oversvømmelser.  I  den  store  Stormflod  1-634  bortreves  flere  hundrede 
Mennesker,  og  Heste  og  Kvæg  druknede  i  tusindvis  i  Sognene  Randrup, 
Brede,  Døstrup  og  Medolden;  de  fleste  Gaarde  var  helt  eller  halvt  ind- 
styrtede, og  Markerne  ødelagt  af  Slik,  Sand,  Muslingskaller  og  Tang. 
Den  store  Flod  1825  naaede  atter  op  til  Brede  og  Døstrup,  om  end  ikke 
med  saa  forfærdende  Ødelæggelser,  og  i  Tiden  fra  1819  til  1884  er  Flod- 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  39 

• 

vandet  31  Gange  gaaet  op  over  Randrup  Enge.  I  gammel  Tid  var  selve 
Marsken  delvis  beboet.  I  den  egentlige  Ballum  Marsk  laa  nogle  Gaarde 
paa  Værfter,  og  ved  Bredeaaens  Munding  en  By,  Husum  eller  Mist- 
husum,  bygget  og  sikret  paa  samme  Maade;  men  disse  Værfter  er  for- 
længst forladt  og  Befolkningen  flyttet  op  paa  Gestranden.  Det  nye  HaV- 
dige,  opført  i  de  aller  sidste  Aar,  har  forhaabentlig  sat  en  afgørende 
Skranke  for  Havets  Magt  og  givet  denne  interessante  Egn  en  længe  sav- 
net Tryghed.  —  Medolden- Visby  er  Kernen  i  det  gamle  Løherred,  og  her 
lever  en  Befolkning,  som  i  Kamp  med  Havet  og  støttet  af  Erhvervslyst 
og  Velstand  indtager  en  fremskudt  Plads  i  det  nordslesvigske  Folkeliv. 


GEOLOGISKE  FORHOLD 

AF  PROFESSOR  O.  B.  BØGGILD 

'  Den  danske  Del  af  Sønderjylland  er,  hvad  de  ældre  Dannelser  an- 
gaar,  overordentlig  ensformig  i  geologisk  Henseende,  idet  man  med 
Sikkerhed  ikke  kender  andre  Formationer  end  det  miocæne  Glimmer- 
ler (Astarteleret).  Den  tyske  Del  af  Sønderjylland  er  i  øvrigt  ikke  me- 
get rigere  udstyret  i  den  Henseende;  dog  kender  man  her  Dannelser, 
der  muligvis  maa  henregnes  til  noget  ældre  eller  yngre  Afsnit  af  Ter- 
tiæret. 

Glimmerleret  kendes  kun  fra  den  vestlige  Halvdel  af  Landet,  hvor 
det  paa  enkelte  Steder  træder  saa  nær  op  til  Overfladen,  at  man  har 
kunnet  anvende  det  til  Teglværksbrug.  Herhen  hører  Lokaliteterne 
Gram,  Ravning  og  Spandet  i  det  nordlige  og  en  Forekomst  i  Nærheden 
af  Løgumkloster.  I  det  østlige  er  Kvartærdannelserne  af  saa  stor  Mæg- 
tighed, at  man  intet  Steds  ved  Boringer  er  naaet  igennem  dem;  det 
nærmeste  Sted,  hvor  man  har  truffet  Formationen,  er  ved  Flensborg, 
hvor  den  findes  i  en  Dybde  af  72  Meter.  Enkelte  af  de  nævnte  Lokali- 
teter har. ydet  en  stor  Mængde  velbevarede  Forsteninger. 

De  kvartære  Dannelser  er  ikke  særlig  godt  kendte,  idet  den  preus- 
siske geologiske  Undersøgelse  aldrig  er  naat  til  at  foretage  systema- 
tiske Undersøgelser  her,  mens  Danmarks  geologiske  Undersøgelse  end- 
nu kun  har  haft  Tid  til  rent  orienterende  Arbejder. 

Istidens  Aflejringer  frembyder  store  Modsætninger  i  de  forskellige 
Dele  af  Landet.  Mod  Øst,  i  hele  Sundeved,  paa  Als  og  i  hele  Stræk- 
ningen mellem  Aabenraa  og  Haderslev  Fjord  og  derfra  videre  mod 
Nord,  er  Moræneleret  næsten  eneherskende  og  bevirker  disse  Egnes 
store  Frugtbarhed;  hele  den  midterste  og  vestlige  Del  af  Landet  ind- 


40  DE    SØN DERJYDSKE    AMTER 

tages  derimod  af  lave,  flade  Strækninger,  bestaaende  af  Diluvialsand, 
afvekslende  med  noget  mere  kuperede  Bakkeøer,  hvis  fremherskende 
Bjergart  er  magert,  stenet  Sand. 

Af  forsteningsførende  Aflejringer  fra  Istiden  maa  særlig  mærkes 
Cyprinaleret,  som  er  dannet  i  en  Interglacialtid,  og  som  særlig  findes 
i  enkelte  Forekomster  paa  Als  og  Broagerland.  Af  dem  er  den  mest 
bekendte  Stensigmose,  der  udviser  en  Række  forskellige  Aflejringer, 
begyndende  med  Ferskvandsier,  over  hvilket  kommer  Cyprinaleret, 
der  igen  overlejres  af  Tapessand.  Heraf  kan  man  altsaa  slutte,  at  Ste- 
det først  har  ligget  over  Havet,  hvorefter  det  er  sænket  ned  paa  ret 
dybt  Vand  og  derefter  atter  blevet  noget  hævet  igen.  Cyprinaler?iflej- 
ringer  er  ogsaa  fundne  ved  en  Boring  ved  Tønder. 

Istidsdannelsernes  Terrænforhold  er  meget  karakteristiske  og  gen- 
giver i  formindsket  Maalestok  Forholdene  i  de  nordligere  Dele  af  Jyl- 
land. Den  østlige,  af  Moræneler  bestaaende  Del  har  det  jævne  bak- 
kede og  bølgede  Terræn,  som  er  saa  udbredt  paa  de  danske  Øer  dg 
i  Østjylland.  Naar  man  nærmer  sig  til  den  vestlige  Rand  af  dette  Ter- 
ræn, bliver  Formerne  mere  kuperede,  efter  -som  man  kommer  hen  til 
den  tidligere  Isrand.  Denne  har  i  det  hele  et  ret  regelmæssigt  Forløb, 
idet  den  begynder  i  Omegnen  af  Vejen  og  derfra  strækker  sig  i  næ- 
sten lige  Linie  vest  for  Haderslev  og  Aabenraa  og  i  Retning  mod 
Flensborg,  hvilken  By  den  dog  omgaar  ved  en  stor  Bue  mod  Vest. 
Særlig  udprægede  Randmoræner  findes  i  Egnene  vest  for  Haderslev 
og  Aabenraa,  og  paa  den  sidstnævnte  Strækning  findes  der,  navnlig 
ved  Rødekro,  mægtige  Ansamlinger  af  løse  Sten.  Øst  for  Hovedisrands- 
linien  findes  mange  Steder  en  anden,  senere  dannet,  der  med  en  Del 
Afbrydelser  forløber  fra  Vamdrup  i  sydlig  Retning,  indtil  den  nord 
for  Aabenraa  støder  sammen  med  den  førstnævnte. 

Morænelandskabet  er  gennemskaaret  af  Smelt evandsdale,  af  hvilke 
de  vigtigste  er  de  tre  store  Fjorde,  Haderslev,  Aabenraa  og  Flensborg 
Fjord;  ingen  af  disse  naar  helt  ind  til  Isranden  men  fortsættes  mod 
Vest  af  eet  eller  flere  Dalstrøg  ind  imod  denne. 

Vest  for  Israndslinien  træffer  man  en  Afveksling  af  Hedesletter  og 
Bakkeøer.  De  førstnævnte  er  Smeltevandsaflejringer  fra  de  store  Flo- 
der, der  strømmede  frem  under  Isen,  mens  de  sidste  (den  saakaldte 
„Geest")  er  fremragende  Partier  af  ældre.  Terræn,  dannet  af  en  tid- 
ligere Isbedækning;  deres  Overfladeform  ligner  derfor  noget  det  øst- 
lige Morænelandskab,  men  er  mere  udvisket  ved  lange  Tiders  Ned- 
brydning og  Sandflugt.  Mod  Nord  strækker  sig  Kongeaaens  Dal,  der 
maa  opfattes  som  en  smal  Hedeslette,  og  syd  for  denne  findes  den 


Grusgrav    ved    Gram.    Miocænt    Glim-  Dybbels  tenen   paa  Dybbølbjcrg. 

merler    dækket   af    Morænegrus    med 
Partier  af  Moræneler. 

(Fotografier  af  Victor  Madsen) 

store  Rødding  Bakkeø.  Denne  afbrydes  igen  mod  Syd  af  Gram  Aaens 
Dal,  der  sammen  med  den  sydligere  Gjels  Aa  omslutter  den  smalle 
Gram  Bakkeø.  Alle  de  nævnte  Aadale  forener  sig  mod  Vest  i  den  store 
Slette  omkring  Ribe.  Syd  for  denne  og  for  Gjelsaadalen  strækker  sig 
Sønderjyllands  største  Bakkeø,  indfattende  næsten  hele  Haderslev 
Vesteramt  og  endende  mod  Syd  i  Bredeaaens  Dal.  Hele  den  midterste 
Del  af  Landet,  indtil  Sydgrænsen,  indtages  af  en  mægtig  Hedeslette, 
som  vel  nærmest  bør  benævnes  efter  den  omtrent  i  Midten  liggende 
By  Tinglev,  mens  den  vestlige  Del  af  Landet,  Egnene  nord  for  Tønder  - 
og  Højer,  for  største  Delen  indtages  af  en  Bakkeø,  der  er  mærkelig  ved 
at  naa  helt  ud  til  Vesterhavet. 

Blandt  Alluvialdannelserne  maa  særlig  mærkes  Marsken  og  Flyve- 
sandet, dog  har  Tørvemoserne  ogsaa  en  meget  stor  Udstrækning,  sær- 
hg  paa  Hedesletterne. 

Angaaende  Marskens  almindelige  Forhold  og  de  siden  Istiden  fore- 
gaaende  Niveauforandringer  kan  henvises  til  det  under  Ribe  Amt  sagte. 
Marsken  har  i  det  hele  ikke  nogen  særlig  stor  Udstrækning  i  den  dan- 
ske Del  af  Sønderjylland.  Fra  den  gamle  Landegrænse  ved  Vester  Ved- 
sted, hvor  Geesten  paa  et  kort  Stykke  gaar  umiddelbart  ud  til  Havet, 
strækker  den  sig  som  et  smalt  Bælte  ned  til  Ballum;  herfra  og  til  Højer 
hører  den  helt  op,  og  først  syd  for  denne  By  og  Tønder  strækker  den 
sig  som  et  ca.  12  km  bredt  Bælte  ned  mod  den  tyske  Grænse.  Mindre 
Marskpartier  findes  paa  Østsiden  af  Rømø,  og  baade  indenfor  denne 
0  og  SUd  rindes  udstrakte  Vader. 


42 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


Flyvesandet  indtager  først  og  fremmest  største  Delen  af  Rømø,  der 
for  en  Del  er  dækket  af  pragtfulde  Klitter.  Ved  selve  Vesterhavsky  sten 
findes  ingen  Klitter;  derimod  findes  enkelte  Indsande,  hvoriblandt 
navnlig  maa  mærkes  Frøslev  Sande  nordvest  for  Flensborg. 

Til  Slut  vil  det  maaske  være  paa  sin  Plads  at  sige  et  Par  Ord  om 
de  Rygter  om  naturlig  Gas  eller  Olie,  der  stadig  kommer  op  igen,  selv 
om  de  den  ene  Gang  efter  den  anden  viser  sig  at  savne  ethvert  Grund- 
lag. Det  er  navnlig  fra  Skærbæk  og  Tønder,  man  jævnlig  hører  Tale 
om  saadant.  Hvorfra  Rygterne  opstaar,  er  vanskeligt  at  sige,  muligvis 
vil  de  i  en  Del  Tilfælde  kunne  føres  tilbage  til  Folk,  der  gaar  omkring 
med  en  „Ønskekvist".  I  ål  Fald  er  der  ikke  i  disse  Egne  fundet  noget 
Bevis  for,  at  der  skulde  findes  Skatte  af  denne  eller  lignende  Art,  og 
der  er  paa  Forhaand  ingen  Sandsynlighed  for,  at  saadanne  skulde 


vise  sig. 


KLIMA 

AF  AFDELINGSCHEF  MAG.  H.  HANSEN 


Maaned 


Middeltemperatur,  C 


e 

« 

X 


1 

d 

-s 

< 


u 

3 

u 
OQ 


O 


S 


6 

ø 

•S'S  S 
S  >^ 


Januar. . . . 
Februar  .. 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 
Oktober. . . 
November 
December. 
Aaret 


0.6 

0.7 

2.5 

6.5 

11.1 

15.2 

16.8 

15.9 

13.1 

8.4 

4.4 

1.6 

8.1 


0.6 

0.8 

2.5 

6.3 

10.8 

14.« 

16.3 

15.7 

13.0 

8.6 

4.5 

1.8 

8.0 


0.1 

0.4 

2.1 

6.3 

10.9 

15.0 

16.6 

16.2 

13.4 

8.4 

4.2 

1.4 

7.9 


0.0 

0.1 

1.9 

5.6 

10.3 

14.3 

15.8 

15JJ 

12.2 

7.9 

4.0 

1.0 

7.4 


-0;4 

-0.2 

1.7 

5.8 

10.7 

14.6 

16.0 

15.3 

12.2 

7.3 

3.3 

0.4 

7.2 


-0.2 

0.0 

2.0 

5.6 

10.2 

14.6 

16.6 

15.1 

12.2 

7.5 

3.2 

0.5 

7.3 


Efter  de  foreliggende  Temperaturobservationer,  som  dog  er  ret  faa- 
tallige,  hører  Østkysten  af  Sønderjylland  til  Danmarks  mildeste  Egne. 
Aarets  Middeltemperatur  kommer  her  ligesom  paa  Ærø  og  Sydlange- 
land op  paa  8  °,  medens  den  i  Tønder  er  7,3  °  og  i  Kringlum  ved  Ballum 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


43 


Middelnedbør,  mm 

Maaned 

V 

o 
o 

CO 

• 

d 

X*~ 

si 

3  » 

JC  nd 

■'  1 

JO 

73 

2 

d 

-s 

< 

o 

■s 

tf 

o 

pQ 

u 

d 
« 

CO 

d  ^ 

a 

Januar  

51 
49 
50 
43 
44 
61 
66 
91 
70 
82 
60 
68 
735 

56 
54 
56 
47 
50 
66 
65 
85 
63 
82 
66 
71 
763 

52 
48 
50 
44. 
45 
63 
60 
86 
63 
80 
62 
63 
716 

55 
48 
50 
45 
47 
61 
67 
97 
70 
91 
60 
72 
763 

55 
50 
51 
42 
50 
64 
60 
88 
67 
83 
58 
62 
730 

45 
39 
40 
38 
43 
62 
59 
82 
54 
70 
48 
50 
630 

50 
44 
45 
37 
45 
58 
58 
80 
58 
69 
50 
54 
648 

53 
49 
48 
41 
48 
54 
62 
98 
73 
88 
60 
62 
736 

47 

Februar  

42 

Marts 

45 

April 

39 

Maj 

41 

Juni 

44 

Juli 

52 

August 

88 

SeDtember 

65 

Oktober 

82 

November 

59 

December 

58 

Aaret 

662 

7.2  °  ligesom  paa  Fanø  og  i  Varde.  I  den  koldeste  Maaned,  Januar,  er 
Middeltemperaturen  saavel  ved  Haderslev  som  ved  Aabenraa  +  0.6°, 
men  ved  Tønder  lidt  under  Frysepunktet;  i  den  varmeste  Sominermaa- 
ned,  Juli,  naar  Middeltemperaturen  de  forskellige  Steder  op  til  c.  15s/4 
— 168/4°  ligesom  paa  Fyn.  Med  Hensyn  til  Temperaturforhold  ligner 
Østkysten  og  Als  iøvrigt  den  fynske  Kyst  og  Øerne  syd  for  Fyn,  medens 
Vestkystens.  Temperaturforhold  er  noget  lignende  som  i  det  sydvestlige 
Jylland  og  da  Halvøen  i  Sønderjylland  er  stærkt  indsnævret,  maa 
Temperaturforholdene  i  Indlandet  være  adskilligt  gunstigere  end  i  Midt- 
jylland. Med  Hensyn  til  Nedbør  hører  Sønderjylland  til  Danmarks  regn- 
rigeste Egne;  for  Landsdelen  som  Helhed  er  den  aarlige  Middelnedbør 
710  mm;  den  er  gennemgaaende  størst  (se  Kortet  Bd.  I  S.  139),  c.  755 
— 775  mm,  paa  en  Strækning  gennem  Midten  af  Landet  fra  Skodborg 
over  Toftlund  og  Tinglev  til  Sydgrænsen  og  mindst  —  c.  645  mm  — 
paa  Als;  paa  Vestkysten  er  den  ved  Brøns  700  mm  og  paa  Rømø  c.  660 
mm.  Aarsagen  til,  at  Indlandet  har  større  Nedbør  end  Vestkysten,  skønt 
denne  er  mest  udsat  for  de  fugtige  Havvinde,  er  de  stærke  Torden- 
byger, der  giver  større  Nedbør  i  Indlandet  end  ved  Kysten.  Af  de 
enkelte  Maaneder  har  April  gennemgaaende  den  mindste  Middelnedbør, 
varierende  de  forskellige  Steder  mellem  38  og  45  mm,  og  August  den 
største,  c.  80 — 95  mm.  I  den  vestlige  Del  af  Landet  er  Efteraarets  Ned- 
bør større  end  Sommerens,  medens  det  modsatte  er  Tilfældet  paa  Als. 


Kongeaadalen  ved  Foldingbro,  set  fra  Atle  Bakker  i  Ribe  Amt. 

(M.  Lundho  tot.) 


PLANTEVÆKST 

AF  PROFESSOR  DR.  PHIL.  C.  H.  OSTENFELD 

Plantevæksten  i  de  sønderjydske  Landsdele  —  Notd-Slesvig  —  lig- 
ner meget  Plantevæksten  i  de  sydlige  Amter  af  det  øvrige  Jylland,1) 
saaledes  som  den  er  skildret  under  Ribe  og  Vejle  Amter. 

Mod  Øst  er  Landet  frugtbart  og  skovrigt  med  dybt  indskaarne  Fjor- 
de og  høje  Bakker;  Jordbunden  er  her  mest  Moræneler,  der  ofte  op- 
træder som  stiv  Lerjord.  Den  jydske  Højderyg  ligger  dog  ret  nær  Øst- 
kysten,  ja  ved  Genner  Bugt  naar  den  helt  ud  til  Vandet,  og  det  magre 
Morænesand  præger  allerede  her  Vegetationen.  Fra  Højderyggen  skraa- 
ner  Landet  svagt  mod  Vest  og  breder  sig  efterhaanden  til  store  Hede- 
flader,  hvoraf  dog  adskillige  Bakkeøer  rager  op,  kendetegnede  ved  deres 
rigere  Vegetation  og  deres  Krat  og  Smaaskove.  Yderst  mod  Vest  er  der 
et  lavt  tiggende,  mere  frugtbart  Belte  med  Enge  og  Lavmoser  og  syd- 
ligst ved  Højer  og  Tønder  med  fed  Marsk,  Klitterræn  er  der  kun  lidt  af, 
idet  det  jyske  Klitbelte  i  Sønderjylland  mest  er  indskrænket  til  Vester- 
havsøerne, hvoraf  kun  Romø  hører  til  den  danske  Del. 

Det  frugtbare  Øst-Land  er  vel  dyrket  Agerland,  afvekslende  med 

*)  Skildringen  af  Plantevæksten  i  det  Bvrige  Jylland  (se  Amterne)  er  skrevet  før 
Genforeningen. 


Interiør  fra  Skodsbøl  Skov  Mangestammet  gammel  Bøg  i 

ved  Egernsund.  -  Nørre  Skov  ved  Aabenraa. 

(C  H.  Ostenfeld  lot.)  (C.  H.  Ostenfeld  tot.) 

talrige  smaa  Skove.  Plantevæksten  i  disse  Skove  er  omtrent  som  den, 
der  er  omtalt  fra  Skovene  i  Vejle  Amt  Nu  til  Dags  er  det  hovedsagelig 
Begeskove,  hvori  Bøgen  trives  fortræffeligt;  men  Eg  og  Ask  findes  over- 
alt indblandede,  og  uden  Tvivl  har  disse  Træer  tidligere  spillet  en  langt 
større  Rolle  som  Skovtræer.  De  kan  naa  en  ypperlig  Udvikling.  Bedre 
Vækst  end  f.  Eks.  i  den  lille  Skodsbøl  Skov  ved  Egernsund  findes  næppe 
nogetsteds  i  Danmark. 

I  disse  frodige  Skove  træffes  paa  mange  Steder,  f.  Eks.  omkring 
Aabenraa,  det  samme  Selskab  af  østjyske  Planter,  som  blev  nævnt  som 
karakteristiske  for  Skovene  i  Vejle  Amt:  Elfenbens-Padderokke  (Equi~ 
setum  maximum),  Tyndakset  Star  (Carex  strigosa),  Uldhaaret  Ranun- 
kel ( R.  lanaginosat),  Hvid  Hestehov  (Petasites  albus),  Lund-Fredløs  (Ly- 
simachia  nemorum),  Stor  Frytle  (Luzula  silvatica),  Tandrod  (Dentaria), 
Skov-Svingel  (Fesluca  silvatica),  Dansk  Ingefær  (Arum  maculatum), 
Storblomstret  Kodriver  (Primula  vulgaris),  Kronløs  Springklap  (Carda- 
mine  impatiens)  o.  m.  a.  Karakteristisk  er  ogsaa  Rapuntsel  (Phyteuma 
spicatum)  og  Kristtorn  (llex  aquifoliatn).  Andre  Skove,  saaledes  dem 
paa  AIs,  der  iøvrigt  hører  til  samme  Skovtype,  er  fattige  paa  disse  sær- 
egne Urlcr. 


46  DC    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Skovrandene  og  de  talrige  levende  Hegn,  som  giver  disse  Egne  et 
ejendommeligt  frodigt  Præg  og  ofte  indrammer  Vejene,  saaledes  at  man 
synes  at  færdes  i  dybe  Hulveje  med  grønne  Sider,  indeholder  en  broget 
Blanding  af  Træer  og  Buske:  Hassel  (Corylus),  Avnbøg  (Carpinus), 
Slaaen  (Prunus  spinosa),  Kirsebær  (P.  avium  og  P.  cerasus),  Rød  Kor- 
nel  (Cornus  sanguinea)  o.  fl.,  imellem  hvilke  Vild  Kaprifolie  (Lonicera 
periclymenum),  Roser  og  talrige  Brombær  (Rubus)  slynger  deres  Grene 
og  ved  Midsommertid  fryder  Øjet  ved  deres  smukke  Blomster.  Disse 
Hegn  er  vist  oftest  Vidnesbyrd  om  tidligere  Skove,  der  har  maattet  vige 
for  Landets  Opdyrkning,  ti  i  gamle  Dage  har  i  alt  Fald  Øst-Landet  sik- 
kert været  skovklædt  næsten  overalt,  og  Nutidens  Smaaskove  er  blot 
Resterne  af  Fortidens  Herlighed.  Enkelte  mægtige  Ege  og  Aske  (f.  Eks. 
i  Augustenborg  Park)  staar  ogsaa  som  Minder  herom. 

Foruden  paa  Øst-Landet  findes  der  Rester  af  de  fordums  vidtstrakte 
b'tove  enkelte  Steder  i  det  store  Midtparti;  særlig  fortjener  Lindet  Skov 
og  Draved  Skov  at  nævnes.  Disse  Naturskove  er  af  en  anden  Art  end 
de  østlige.  Egen  (baade  Quercus  robur  og  Q.  sessiliflora)  har  her  endnu 
delvis  Herredømmet,  men  den  bliver  ikke  saa  høj  og  velvoksen  som 
østerpaa,  og  Birken  er  mere  almindelig,  medens  Bøgen  fører  en  noget 
mere  beskeden  Tilværelse.  Linden  (Tilia  cordata),  der  ellers  er  meget 
sjælden  som  Skovtræ  i  Sønderjylland,  findes  i  begge  disse  Skove.  Ogsaa 
Urtevegetationen  er  en  anden,  og  adskillige  Planter,  som  ellers  ikke 
eller  kun  sjældent  træffes  i  denne  Del  af  Landet,  har  til  Huse  her. 

Disse  Skove  gaar  paa  de  udsatte  Steder  over  i  lave  Egekrat,  hvoraf 
der  findes  mange  spredt  over  Midtpartiet.  Om  adskillige  af  dem  gælder 
det  samme  som  lige  er  sagt  om  Skovresterne:  de  er  Tilflugtsteder  for 
ejendommelige  Plantearter.  Nævnes  kan  saaledes  Lovrup  Krat,  hvor 
der  findes  Pyramide-Læbeløs  (Ajuga  pgramidalis),  Ulvefødder  (Lyco- 
podium  selago  og  annotinum),  Traadspore  (Gymnademia  albida  og 
conopea).  Liden  Snerre  (Galium  pumilium),  Forskelligbladet  Tidsel 
(Cirsium  heterophyllum),  Lyng-Vikke  (Vicia  orobus),  Hønsebær  (Cor- 
nus suecica)  o.  a. 

Foruden  Løvskovene  og  Krattene  findes  dér  ret  udstrakte  Naaletræs- 
plantninger,  dels  pletvis  i  Løvskovene,  dels  Plantager  paa  Midtpartiets 
magre  Bund,  hvor  der  før  var  Hede.  De  frembyder  intet  Særpræg. 

Heden,  der  har  dækket  store  Dele  af  Midtpartiet,  afviger  ikke  fra 
den  sædvanlige  jyske  Hede.  Nævnes  kan  maaske  dog,  at  Visse-Arterne 
(Genista  anglica,  pilosa  og  tinctoria)  er  hyppige,  og  at  ogsaa  tysk  Visse 
(G.  germanica)  findes  flere  Steder.  Forøvrigt  er  der  Tyttebær  (Vacci- 
nium  vitis  idæa),  Melbær  (Arctostaphylos),  Ulvefod  (Lycopodium  da- 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  47 

vat  lim)  og  Lyngens  øvrige  Følgeplanter.  Heller  ikke  de  lave,  fugtige 
Heder  og  Hedemoser  afviger  fra  de  sædvanlige  vestjyske;  der  er  Klok- 
kelyng (Erica  tetralix),  Mose-Pors  (Myrica  gale),  Sump-Bunke  (De- 
schanipsia  setacea)  o.  s.  v.,  og  i  smaa  Hedesøer  træffer  vi  de  for  disse 
ejendommelige  Plantearter,  saasom  Lobelie  (L.  dortmanna),  Brasenføde 
(Isoetes),  Strandbo  (Litorella)  o.  fL 

De  store  Engdrag  vesterpaa  er  dækkede  af  en  frodig  Vækst  af  Græs- 
ser og  Halvgræsser  omtrent  som  Engene  ved  Ringkøbing  Fjord.  Og  Mar- 
sken ved  Højer  ligner  den  paa  Fanø;  der  er  Kveller  (Salicornia)  yderst, 
saa  Annelgræs  (Atropis  maritima)  og  dernæst  Harrilgræs  (Juncus  Ge- 
rardi),  Krybende  Hvene  (Agrostis  alba)  o.  s.  v.,  med  Hindebæger  (Sta- 
tice  vulgaie),  Strand-Trehage  (Triglochin  maritima),  Strand-Vejbred 
(Plantago  maritima),  Strand-Bynke  (Artemisia  maritima),  Hindeknæ 
( Spergularia)  og  Strand-Asters  (A.  tripolium)  som  væsentligste  Ind- 
blandingsplanter. 

Strandenge  af  en  noget  anden  Type  findes  paa  Østkysten  i  Fjorde 
og  Vige;  de  ligner  dem,  der  er  skildret  for  Syd-Fyns  Vedkommende, 
bl.  a.  paa  Grund  af  Forekomsten  af  flere  for  disse  Egne  karakteristiske 
Urter  (Oenanthe  Lachenalit,  Apium  graveolens,  Pulicaria  dysenterica 
o.  s.  v.). 

Romø  indtager  en  Særstilling,  fordi  levende  Klitter,  Klitlavninger  og 
Sandvader  alene  er  veludviklet  dér.  De  sjældnere  Sand-  og  Klitplanter, 
som  findes  imellem  Hjælmen  (Psamma)  og  de  andre  almindelige  Klit- 
urter, træffes  saaledes  næsten  udelukkende  paa  Romø:  Klitrose  (Rosa 
pimpinellifolia),  Kambunke  (Koeleria  glauca),  Smaakronet  Limurt  (Si- 
lene  otites),  Strandært  (Latkgrus  maritimus),  nogle  Siv-Arter  (Juncus 
atricapillus  og  J.  pggmæus),  og  Stargræsser  (Carex  incurva  og  trinervis), 
samt  Sølv-Melde  (Atriplex  areharium). 

Af  Øst-Landets  Øer  er  den  store  0  Als  i  Henseende  til  Plantevækst 
ikke  forskellig  fra  det  øvrige  frodige  Land;  derimod  findes  der  paa  Aarø 
et  Parti  med  særegen  Vegetation,  hvor  bl.  a.  en  Hindebæger-Art  (Xi- 
monium  humile)  har  sit  eneste  Voksested  i  Sønderjylland,  sammen  med 
andre  Strandengsplanter,  som  Tangurt  (Bassia  hirsuta),  Kilebæger 
(Obions  pedunculata)  o.  fl. 

Sjældne  Planter.  Kendskabet  til  Plantearternes  Forekomst  i  de  søn- 
derjyske Landsdele  er  ikke  saa  indgaaende  som  for  det  øvrige  Dan- 
marks Vedkommende;  men  derpaa  vil  den  nærmeste  Fremtid  raade 
Bod. 

Foruden  de  i  det  foregaaende  nævnte  Planter  er  der  Grund  til  at 
fremhæve  følgende:  Himmelblaa  Lungeurt  (Pulmonaria  angustifolia) 


48  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

er  fundet  paa  Als,  hvorfra  ogsaa  den  meget  sjældne  Skjoldbregne  (Po- 
lystichum  lobatam)  angives.  Den  lille  Bregne  Murrude  (Asplenium  ruta 
muraria),  som  ellers  kun  findes  paa  Kronborg,  skal  vokse  paa  Mure  i 
Sønderborg  og  paa  Bevtoft  Kirke.  En  Vandaks-Art  (Potamogeton  ruti- 
lus),  der  ellers  kun  er  fundet  et  Sted  i  Danmark  (Aaremyre  paa  Born- 
holm), angives  fra  Moltrup  Sø  ved  Haderslev,  og  en  lille  uanselig  Plante 
af  Nellikefamilien  Bruskbæger  (lllecebram  verticillatum)  anføres  fra 
Sandmarker  ved  Løgumkloster.  Et  Par  Halvgræsser,  Scirpus  Katmusii 
og  Carex  Buxbaumii,  skal  vokse  den  første  ved  Aarøsund,  den  sidste  i  en 
Mose  ved  Fladsten  ved  Aabenraa;  de  er  ikke  kendt  fra  det  øvrige  Dan- 
mark. Det  samme  er  Tilfældet  med  en  Art  Løg  (Allium  fatlax),  som  i 
1921  blev  fundet  i  Tinglev-Egnen. 


Ælme  Allé  paa  Chausséen  fra  Sønderborg  til  Dybbøl. 
(C.  H.  C 


OLDTIDSMINDESMÆRKER  OG  OLDTIDSBEBYGGELSE 

AE  P.  LAURIDSEN 

Arkæologisk  er  Nordslesvig  en  ren  dansk  Provins.  Mindesmærkernes 
Art  og  Form  er  ganske  som  i  det  øvrige  Land.  Her  skal  derfor  kun 
tales  om  deres  topografiske  Forekomst  og  Udbredelse.  Landets  ældste 
Beboere,  de  Jægere  og  Samlere,  der  efter  Istidens  Ophør  indvandrede 
fra  Sydvest  Europa,  har  kun  efterladt  sig  yderst  sparsomme  Minder, 
og  heller  ikke  fra  den  følgende  Tid,  fra  Skaldyngernes  Periode,  haves 
jordfaste  Levn.  Landet  er  efter  den  Tid  undergaaet  en  betydelig  Sænk- 
ning, og  de  Strandlinier,  hvorpaa  Skaldyngerne  maatte  søges,  ligger 
nu  nede  paa  Havets  Bund.  Kun  ved  Uddybningsarbejder  kan  man 
vente  at  træffe  paa  dem,  og  fra  Bunden  af  Kolding  og  Flensborg  Fjord 
er  der  fremdraget  Redskaber  og  Vaaben,  der  sandsynligvis  stammer 
fra  sænkede  Skaldynger.  Køkkenmøddingen  ved  Sønderballe  menes  at 
tilhøre  en  langt  yngre  Tid. 

Først  med  den  yngre  Stenalder,  med  de  store  Stengraves  Tid,  be- 
gynder Mindesmærkerne  at  tale  et  tydeligt  Sprog:  I  Kystegnene  langs 
Lille  Belt  fra  Hejlsminde  over  Haderslev  Næs,  Løjtland,  Als  og  Sunde- 

DimTi.rk     tV.  2  4 


50  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

ved  om  langs  Flensborg  Fjord  findes  Stengrave,  snart  Rund-  og  Lang- 
dysser, snart  Gravkister  og  Jættestuer  omtrent  i  samme  Antal  som  paa 
den  lige  overfor  liggende  fynske  Kyst  og  i  de  jydske  Kattegatsegne. 
Deres  Forekomst  er  dog  indskrænket  til  selve  Kystregionen,  ved  Ind- 
vige, Aamundinger  og  andre  gode  Landingspladser,  hvor  deres  talrige 
Forekomst  antyder  en  tættere  Bebyggelse.  Længere  tilbage  fra  Stran- 
den findes  de  ikke.  Hele  Skovegnen  bagved  fra  Kolding  til  Genner,  i 
Sundeved  og  i  den  foran  omtalte  Farrisskov  træffes  ingen  Stenalders- 
grave.  Kun  i  Hammelev,  paa  Randen  af  den  store  Tørdal  fra  Haders- 
lev til  Vojens,  findes  enkelte  Dysser,  maaske  antydende  en  Forbin- 
delse med  Stenalderbygderne  vest  for  Skovlandet. 

Thi  her  findes  atter  Stengrave.  Stenaldersfolkene  maa  have  gjort 
sig  økonomisk  uafhængige  af  Havet  og  fundet  Livsvilkaar  i  Indlandet. 
Det  har  boet  og  bygget  og  rejst  Minder  paa  Grænsen  af  Ler  og  Sand, 
Skov  og  Vidder  lige  fra  Flensborg  Fjord  og  nordpaa  —  sparsomt  i  den 
sydlige  Del  over  Bov,  Kliplev  og  Ris,  med  større  Rigdom  i  0.  Løgum 
og  Vedsted  Sogne.  Det  sidste  Sogn  maa  betegnes  som  den  betydeligste 
Stenaldersbygd  i  Nordslesvig.  Mindst  14  Stengrave  kan  endnu  paavises 
paa  de  flade  Sandhøjder  i  Egnen.  Imod  Sydvest  ved  Holmshus  findes 
fire  parvis  liggende  Langdysser,  hvoraf  den  ene  er  150  m  lang,  den 
største  i  Nordslesvig.  De  danner  et  mærkeligt,  om  end  stærkt  medtaget 
hele,  ingen  Kamre  er  bevaret  og  den  restaurerede  Stenkrans  er  ufuld- 
stændig. I  Nærheden  og  ved  Nabobyen  Arnitlund  ligger  andre  Lang- 
og  Runddysser.  Den  stærke  Bebyggelse  omkring  Vedsted  hænger  maa- 
ske sammen  med,  at  der  her,  foruden  over  Genner  Fjord,  var  let  Ad- 
gang til  Havet  gennem  Hoptrupdalen  til  Slivsminde,  5  km  i  Luftlinie 
imod  Øst.  I  de  nordligere  Strøg  kan  Stengravene  forfølges  op  til  Som- 
mersted og  Jels,  men  forsvinder  i  de  Egne,  der  i  Oldtiden  maa  have 
været  dækket  af  Farris  og  Gram  Skove,  og  træder  atter  frem  vest  for 
Skovene  i  Hygum,  Lintrup  ^g  Skrave  Sogne.  Den  øvrige  Del  af  Nord- 
slesvig saavel  i  Haderslev  som  i  Tønder  Amt  synes  blottet  for  Sten- 
grave; men  om  dette  skyldes  Mangel  paa  Bebyggelse  eller  kun  Man- 
gel paa  Byggemateriel  er  maaske  et  aabent  Spørgsmaal. 

Bronzealderen  begyndte  o.  1500  Aar  før  vor  Tidsregning.  Den  nye 
Kulturperiode  kendetegnes  af  den  kredsrunde,  hvælvede  Gravhøj,  der 
undertiden  naar  en  Højde  af  7  m,  men  i  Almindelighed  er  lavere.  Sjeld- 
nere  forekommer  Langhøje,  der  minder  om  Langdyssen,  og  de  saa- 
kaldte  Fladhøje,  der  maaske  er  ufuldendte  Mindesmærker  (ved  Nustrup, 
Hygum,  Bolderslev).  Højenes  store  Antal  og  Udbredelse  viser,  at  Be- 
byggelsen da  maa  have  udbredt  sig  over  store  Dele  af  Landet;  men 


topografisk  følger  de  Stenalderens  Hovedlinier.  Ogsaa  nu  fandtes  Be- 
byggelse dels  langs  Kysterne  fra  Kolding  til  Flensborg  Fjord,  dels  vesten 
for  Skovene  og  herfra  bredende  sig  ud  over  det  aabne  Land  til  Vester- 
havet. Østgrænsen  for  Indlandsbebyggelsen  var  atter  Morænelerets 
Bakkelandskaber.  Leret  og  Skovene  satte  Skel.  Dette  Skel  gik  over  de 
foran  omtalte  Randbyer:  Jels,  Ørsted,  Sommersted,  Magstrup,  Vojens, 
Vedsted,  Hovslund,  Ris,  Hjortkær,  Bolderslev  og  herfra  i  en  østgaaende 
Bue  ned  til  Flensborg  Fjord  og  tilbage  til  Rigsgrænsen  ved  Krusaa. 
I  disse  Byers  Ler-  og  Skovegne  forekommer  Gravhøjene  ikke,  men 
derimod  paa  deres  vestlige  Skraaninger  for  derefter  paa  de  tilstødende 
Bakkesands-Landskaber  at  optræde  i  overvældende  Mængde.  Dette  gæl- 
der først  og  fremmest  i  Egnen  nordvest  for  Genner  Ford,  i  0.  Løgum 
og  Vedsted  Sogne.  1  det  sidste  paavises  endnu  150  Høje.  Enkeltvis  og 
i  Grupper  ligger  de  henover  de  letbølgende  Flader,  mange  af  anselig 
Størrelse  og  godt  bevarede,  snart  omkring  de  dybtsænkede  Rygbjerg 
og  Vedsted  Søer  med  tilhørende  Lavninger  og  paa  Bakketladen  om- 
kring Pothøj,  Egnens  højeste  Punkt,  snart  længere  nordpaa  omkring 
Arnitlund.  Herfra  breder  de  sig  ind  i  Nustrup-Højlandet  gennem  den 
østlige  Del  af  Skrydstrup  Sogn,  over  Jegerup  (med  o.  70  Høje)  og  Nu- 
strup Sogne  (med  o.   130),  fortrinvis  liggende  paa  Bakkeøens  nordlige 


52  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Skraaninger  ned  imod  Gramaadalen  og  paa  dens  Hedeflader.  Gramaa 
overskrides  paa  to  Steder.  Først  imod  Øst  ved  Tingvad  og  Slevad  op 
imod  Jels,  hvor  Højene  bøjer  af  for  Farrisskov  og  gaar  syd  om  0.  Lin- 
det langs  Gramaadalens  Flader  vestpaa.  Den  anden  Række  overskrider 
Aaen  vest  for  Gram,  hvor  talrige  Høje  endnu  markerer  Vadestedet,  og 
gaar  derfra  over  Fol  op  til  Hygum  Sogn,  hvor  den  vest  for  Mejlby 
og  Linstrup  og  nord  om  Skrave,  Dover  og  Københoved  udvider  sig  til 
en  ny  stor  Bygd,  der  omslutter  hele  Vest-  og  Nordsiden  af  Farrisskov 
og  over  Kongeaaens  Vadesteder  ved  Foldingbro  og  Gredsted  staar  i 
Forbindelse  med  de  store  jydske  Bygder  op  imod  Esbjerg  og  Varde 
og  østpaa  med  Lejrskov — Vamdrup  Bygden.  I  Rangstrup-Højlandet 
findes  en  lignende,  men  spinklere  Højrække  ogsaa  i  Retning  Sydøst — 
Nordvest  fra  Hjortkær  over  Egvad,  Hellevad,  Agerskov,  Toftlund,  Høj- 
rup og  Spandet,  hvor  den  kom  i  nær  Berøring  med  de  andre  Bygder 
og  antyder  en  ny  Forbindelsesvej  mellem  Østersø  og  Vesterhav  og  med 
spredte  Bygder  over  Vestens  Sletter. 

I  Bronzealderen  maa  her  altsaa  have  ligget  et  stort  bebygget  Land, 
en  Kulturprovins  med  Adgang  saa  vel  til  Østens  Skove  som  Vestens 
Vidder  og  til  begge  Have.  Men  Gravhøjenes  Beliggenhed  og  Mængde 
faar  forøget  Interesse  for  os,  naar  de  stilles  sammen  med  Landsdelens 
Oldtidsveje,  saaledes  som  disse  brudstykkevis  endnu  findes  eller  histo- 
risk kan  paavises,  før  den  moderne  Vejbygning  greb  ændrende  ind  i 
disse  Forhold.  Som  tidligere  omtalt  gik  Nordslesvigs  gamle  Hovedvej, 
„Herrevejen"  eller  Oksevejen  fra  Bov  over  Urnehoved  til  Nybøl,  hvor 
den  afsatte  en  Sidevej  til  venstre,  Ribevejen,  der  over  Egvad,  Hellevad, 
Toftlund  og  Spandet  naaede  Ribe,  altsaa  netop  igennem  de  Byer  eller 
det  Strøg,  hvor  vi  endnu  træffer  Rangstrup-Afsnittets  Højrækker.  Et 
Par  Mil  længere  nordpaa  ved  Rugbjerg  delte  Herrevejen  sig  atter,  og 
Pottevejen  („æ  Potvej",  nu  chausseret)  gik  vest  om  Hovslund  og  Ab- 
kær  Mose  gennem  Dele  af  0.  Løgum,  Bevtoft  og  Skrydstrup  Sogne 
med  talrige  Mindesmærker  til  alle  Sider,  medens  Hovedvejen  fortsattes 
over  Øster  Immervad  ind  i  Vedsted  Sogn,  hvor  den  dannede  et  stort 
og  mærkeligt  Vejkryds,  idet  Tønder — Haderslev  Vejen  her  stødte  til,  og 
den  selv  delte  sig  i  en  østlig  Gren  over  Mastrup  til  Haderslev  og  en 
nordlig,  „den  rette  Herrevej",  der  over  Arnitlund  paa  Vojens  eller  Jege- 
rup  Mark  udmundede  i  Provinsens  vest-østlige  Hovedvej,  Haderslev — 
Ribe  Vejen,  Adelvejen  („æ  Ajlvej"),  der  fra  Hammelev  og  lidt  syd  om 
Jegerup  førte  hen  til  Gramaa,  hvor  den  delte  sig  i  en  nordlig  Gren  over 
Slevad,  følgende  Højrækken  paa  Aaens  Nordside  forbi  0.  Lindet,  og 
en  sydlig  Hovedvej  forbi  Bæk,  Lille  Nustrup  og  Skibelund  til  Vade- 


0  Jfirmpfhy 
+      Klrkr 

1  •-  Jrrnbane 
Vandlob 


Bronzealdershøje  i  Nordslesvig. 
(Efter  Aarbøger  for  »Nord.  Oldkyndighed  og  Historie«  1014) 


stedet  ved  Gram  over  Fol  og  Hygum  Sogne  for  at  udmunde  i  Ribe — 
Foldingbro  Vejen  og  dens  Forbindelser  nordpaa.  Denne  gamle  Vej  af- 
løstes først  1855 — 56  af  Ribe — Haderslev  Chaussée  over  Gram  og  Skryd- 
strup. 

Vi  ser  altsaa  at  Landsdelens  Hovedfærdsel  i  ældre  Tid  har  fulgt 
de  samme  Retningslinier  som  Bronzealderens  Høje,  har  passeret  de 
samme  Bygder  og  dannet  Knudepunkter  eller  Vejkryds  paa  de  Steder, 


54  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

hvor  Oldtiden  havde  sin  mest  koncentrerede  Bebyggelse.  Dette  Sammen- 
spil turde  være  et  afgørende  Bevis  for  Kontinuiteten  i  Landets  Bebyg- 
gelse fra  den  fjerne  Bronzealder  til  vore  Dage.  —  Som  bekendt  dan- 
ner Nordslesvig  og  Vestjylland  tilsammen  en  sproglig  Provins,  og  dette 
Sprogfællesskab  synes  da  ogsaa  at  kunne  føres  tilbage  til  Oldtidens  Be- 
byggelsesforhold. Vanskeligere  er  det  at  afgøre,  om  Kulturbevægelsen 
er  gaaet  fra  Sydøst  til  Nordvest  eller  omvendt  og  om  det  nordslesvigske 
Folkemaal  med  historisk  Ret  kaldes  Vestjydsk. 

Den  sydvestlige  Del  af  Nordslesvig  var  delvis  ogsaa  bebygget  i  Bron- 
zealderen. I  Bakkelandet  omkring  Vognshøj  nord  for  Løgumkloster 
findes  talrige  Mindesmærker,  paa  Østergasse  Bakkeø  ved  Skærreba?k  laa 
ligeledes  en  prægtig  Samling  Høje,  der  saas  viden  om,  men  nu  skal  være 
forstyrret  ved  Anlæg  af  Skyttegrave.  Emmerlev-Ballum  Bakkeø  maa 
have  dannet  en  betydelig  Oldtidsbygd;  thi  derom  vidner  ikke  alene  de 
talrige  Kæmpehøje,  snart  i  Grupper,  snart  mere  spredte,  men  ogsaa  de 
kostbare  Fund,  som  er  gjort  her.  Gennem  Listerdyb  har  Bygden  sand- 
synligvis allerede  dengang  staaet  i  Forbindelse  med  Vesterhavet.  Paa 
Vidaafladerne  findes  kun  faa  Høje,  og  i  Marsken  slet  ingen,  simpelthen 
fordi  den  dengang  endnu  ikke  var  til  eller  dog  i  sin  allerførste  Vorden. 

Omtrent  400  Aar  f.  Chr.  kom  Jernet  i  Brug  her  i  Landet,  og  efter 
denne  Tid  findes  i  Gravgodset  Jernredskaber  ved  Siden  af  de  ældre 
Bronzesager.  Kulturovergangen  er  altsaa  sket  lidt  efter  lidt  uden  vold- 
somme Brud  eller  Indvandring  af  nye  Folkestammer.  Jernalderen 
strakte  sig  over  o.  1200  Aar  til  den  historiske  Tids  Begyndelse  i  det 
9.  Aarhundrede  og  falder  i  forskellige  Perioder.  I  den  førromerske  Tid 
(400 — 0  f.  Chr.)  brændtes  de  døde,  og  deres  Aske  hensattes  i  Urner 
enten  i  lave  Tuegrave  eller  paa  ganske  flad  Mark  under  Stenbelægning; 
de  findes  tit  samlede  paa  Gravpladser  eller  „Kirkegaarde",  og  saadanne 
er  fundet  ved  Uldal,  Nustrup,  Toftlund  og  N.  Smedeby.  Gravgodset  er 
som  oftest  ubetydeligt,  tit  findes  kun  en  Jernnaal  eller  et  andet  ringe 
Stykke,  og  vi  ved  kun  lidt  om  Tidens  Kulturforhold.  Den  romerske 
Tid  (0 — 400  e. Chr.)  er  noget  bedre  oplyst,  men  vi  kan  dog  ikke  saa 
nøje  gøre  Rede  for  Bebyggelsen  som  i  Bronzealders  tiden.  Det  kan  ses, 
at  Befolkningen  da  for  Alvor  er  trængt  ind  i  Skovegnene  og  har  sat  sig 
i  Besiddelse  af  de  lettest  opdyrkelige  Jorder:  Lysningerne  og  Sandmar- 
kerne. Der  haves  gode  Fund  saavel  fra  Sundeved  som  fra  Haderslev 
og  Tyrstrup  Herred  (Stepping,  Favrvraa,  Feldum,  Tørning  osv.). 

De  følgende  Aarhundreder  kaldes  Folkevandringstiden.  Da  skete  der 
store  etnografiske  Forandringer  omkring  paa  Østersøens  sydøstlige  Ky- 
ster. De  nordiske  eller  nordgennanske  Folk,  som  indtil  da  havde  boet 


der  (Angler  og  Sakser,  Svever  og  Galer)  udvandrede  enten  til  England 
eller  til  sydligere  Indlandsegne,  og  vendiske  Folk  besatte  Kystlandene 
hen  til  Elben  og  Sventine  i  Holsten.  Samtidig  omtales  Danerne  for  fer- 
ste  Gang  i  fremmede  Forfatteres  Skrifter,  og  det  kan  antages,  at  de  alle- 
rede dengang  boede  ned  til  Ekeraførde  Fjord  og  Sliens  indre  Dele,  hvor 
der  havde  ligget  en  stor  Bronzealdersbygd.  De  fik  herefter  Venderne 
til  Nabofolk  imod  Syd,  om  end  skilt  fra  dem  ved  store  Ødemarker  og 
Skove,  den  saakaldte  Jernved  i  Sydslesvig  og  Nordholsten.  Den  umid- 
delbare Forbindelse  med  de  germanske  Stammer  hørte  op,  Sprogene 
udviklede  sig  paa  forskellig  Vis,  og  det  urnordiske  Sprog,  der  kaldtes 
„den  danske  Tunge"  og  er  kendt  fra  Vikingetidens  Runestene,  blev  fæl- 
les for  hele  Skandinavien.  Det  er  ogsaa  sandsynligt,  at  Lejrekongerne 
i  disse  Aarhundreder  har  sagt  at  samle  det  danske  Rige;  i  hvert  Fald 
har  man  sat  de  store  Fund  af  Vaaben  og  Rustninger,  der  er  gjort  i 
sønder jydske  Moser,  i  Forbindelse  med  s aa danne  Folkekampe  og  søgt 
at  forklare  Fundenes  Forekomst  ad  den  Vej. 

De  største  nordslesvigske  Fund  fra  Folkevandringstiden  er  gjort  i 
Nydam  Mose  ved  Aissund  i  Nærheden  af  Sandbjerg.  Udgravningerne 
fandt  Sted  i  Aarene  1859 — 63,  og  Kong  Frederik  VII,  der  var  en  meget 
interesseret  Arkæolog,  opholdt  sig  længe  paa  Stedet  og  deltog  med  aller- 
største Iver  i  Efterforskningen.  Der  fremdroges  Vaaben,  Ringbrynjer, 
Smykker,  Klædningsstykker,  Redskaber,  Vogndele,  Hesteskeletter  og  to 


56  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

store  Baade.  Ved  Hjælp  af  disse  Fund  kan  vi  danne  os  et  levende  Bil- 
lede af  Krigerens  Udrustning,  til  Hest  i  Ringbrynje  og  Hjelm  med  Ka- 
stespyd i  Haanden  og  Sværd  ved  Bæltet,  til  Fods  væbnet  med  Bue, 
Sværd  og  Træskjold.  Den  største  af  Baadene  var  tømret  af  Egetræ,  75 
Fod  lang  og  11  Fod  bred;  den  opbevares  nu  i  Kiel,  medens  den  anden 
og  noget  mindre  Baad,  bygget  af  Fyrretræ,  desværre  gik  næsten  helt 
til  Grunde  i  den  følgende  Krigstid.  Efter  1864  er  Undersøgelserne  ikke 
blevet  fortsat,  men  det  menes,  at  Mosen  endnu  gemmer  mange  mær- 
kelige Oldsager,  som  snart  vil  blive  draget  frem  i  Dagslyset. 

Guldhornene  fra  Gallehus  er  dog  de  berømteste  Oldsager  fra  denne 
Periode,  og  i  det  hele  taget  de  kosteligste,  der  nogensinde  er  draget 
frem  af  vort  Fædrelands  Jord.  De  fandtes  paa  Gallehus  Gadeplads  paa 
eller  ved  Siden  af  Vestslesvigs  Oldtidsvej  fra  Tønder  over  Visby  Hede 
til  Brede  og  Ribe.  De  maa  der  have  ligget  i  kun  faa  Skridts  Afstand 
fra  hinanden.  Det  første  blev  fundet  1639  af  Pigen  Kristine  Svendsdat- 
ter  fra  Østerby,  det  andet  af  Husmand  Erik  Lassen  1734,  og  begge 
skænkedes  til  vore  Konger.  Senere  opbevaredes  de  paa  Kunstkamme- 
ret i  København,  indtil  de  1802  blev  stjaalet  af  en  Guldsmed  Heiden- 
reich  og  støbt  om  til  Mønter  og  Smykker.  Vi  har  end  ikke  en  samtidig 
Afstøbning  af  dem,  men  maa  nøjes  med  Afbildninger  og  Tegninger. 

Deres  Metalværdi  beregnedes  til  17.000  Kr.,  et  Beløb,  der  vistnok  nu 
maa  fordobles  flere  Gange,  da  de  for  største  Delen  var  lavet  af  det 
fineste  Guld.  De  bestod  af  en  glat  indre  Skal  omgivet  af  Ringe,  dels 
faste,  dels  løse  og  forskydelige,  smykket  med  paaloddede  Menneske- 
og  Dyrefigurer,  med  Rosetter  og  Slangeornamenter.  Det  ældste  Horn 
var  87  cm  langt  og  vejede  3,5  kg,  det  yngre  var  derimod  kun  55  cm 
langt,  da  dets  øverste  Ende  savnedes,  men  ikke  des  mindre  vejede  det 
1/2kg  mere  end  det  første.  Det  var  desuden  smykket  med  en  Runeind- 
skrift, der  oversættes:  „Jeg  Lægjæst  fra  Holt  gjorde  Hornet."  —  Hidtil 
har  ingen  formaaet  at  tyde  Hornenes  Figurer  og  Billeder.  1907  rejste 
Grev  Schack-Schackenborg  to  Mindestene  paa  Findestederne  i  Gallehus. 

Om  Bebyggelsesforholdene  paa  vort  Folks  Sydgrænse  henvises  for- 
øvrigt til  II  Bind,  S.  40  flg. 


Gammel  slesvigsk  Bygningsskik  fra  sidste  Halvdel  af  det  17.  Aarh.   Præ  s  (egnard  en 
i  Notmark  paa  Als.  Indskrift  over  Duren:  „1688". 

(Teg.  af  Elliot  Hjuler) 


DEN  NORDSLESVIGSKE  BONDESTAND 

I  AF  P.  LAURIDSEN 

Da  de  skrevne  Kilder  med  13.  Aarhundrede  begynder  at  kaste  Hi- 
storiens Dagslys  ind  over  Nordslesvig,  var  dette  et  Bondeland  med  nogle 
Købinger  i  Opvækst  og  en  af  de  fremmeligste  Bondeætter  udgaaet  Adel. 
De  bar  danske  Navne,  (Blaa,  Blek,  Daa,  Emiksen,  Gjordsen,  Lille, 
Raabuk,  Sture,  Uge,  Urne  osv.)  og  besad  deres  Adelsgaarde  maaske  i 
Forbindelse  med  et  ringe  Strøgods.  Men  efter  at  Hertugdømmet  om- 
kring Aarhundredskiftet  1300  mere  og  mere  gled  over  i  de  holstenske 
Grevers  Hænder,  afløstes  denne  danske  Lavadel  af  holstenske  Riddere, 
og  i  de  følgende  Slægtled  opnaaede  Slægterne  Limbek,  Ahlefeldt,  Revent- 
lau,  v.  der  Wisch,  Breide,  Lindenow,  Pogwisch,  Rantzau  o.  a.  en  over- 
vældende Magt  i  Nordslesvig.  Ved  Pantsættelse  eller  Køb  kom  de  i  Be- 
siddelse saavel  af  Kronens  ældre  Borge  som  af  den  gamle  Adels  Ejen- 
domme. Paa  Terning  grundlagde  Claus  Limbek  sit  Herrevælde  over 


58  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Gram,  Frøs,  Kalvslund  og  Hvidding  Herreder,  paa  Søgaard  skabte  Ahle- 
feldterne  et  mægtigt  Godskompleks  i  Aabenraa  og  Tønder  Amter,  og 
talrige  nye  Adelssæder  opstod  særlig  i  Skovegnene,  i  Sundeved,  i  Kyst- 
skovene langs  Lille  Bælt  (Vilstrup,  Kehlet,  Vargaard,  Stenderup  Var- 
gaard,  Skinkelborg)  og  den  foran  omtalte  Krans  af  Adelsgaarde  om- 
kring Farrisskov.  Samtidig  erhvervede  Løgum  Kloster,  Ribe  Domkapi- 
tel og  Slesvigs  Bispestol  Masser  af  Bondegods,  og  til  sidst  var  maaske 
Halvdelen  af  dette  ude  af  Regeringens  Haand. 

Denne  Udvikling  standsedes,  da  Kongemagten  atter  kom  til  Kræf- 
ter. Kong  Hans  købte  Torning  med  Tørning  Len,  og  Fred.  II  udkøbte 
hele  den  haderslevske  Adel  med  Undtagelse  af  Herrerne  paa  Gram  og 
Høgsbro.  Paa  samme  Tid  foretog  Hertug  Hans  d.  Y.  et  lignende  Køb  af 
Adelsgodset  i  Sundeved  og  paa  Als,  den  holstenske  Adel  beholdt  kun 
Søgaard  Gods,  Solvig,  Kogsbøl  og  noget  Strøgods  i  de  gottorpske  Am- 
ter, og  da  Kloster-  og  Kirkegodset  samtidig  sekulariseredes,  faldt  atter 
mange  „Tjenere"  tilbage  under  Kronen  (Kongen  og  den  gottorpske 
Hertug). 

Ved  sine  mange  Mageskifter  og  Køb  havde  Fred.  II  lagt  o.  900  Land- 
ejendomme tilbage  under  Haderslev  Amt.  Den  store  Udrensning  af 
Adelen  stod  i  nøjeste  Forbindelse  med  hans  og  hans  Efterfølgers  Landbo- 
og  Skattepolitik  og  fulgtes  af  en  stor  Omvæltning  i  Bøndernes  Stilling. 
Hidindtil  havde  de  været  Krontjenere,  der  forrettede  et  ganske  ubetyde- 
ligt Hoveri  ved  Kronens  Slotte  i  Haderslev  og  Tørning  eller  betalte  en 
ringe  Sum  i  Arbejdspenge.  Men  da  Frederik  II  havde  udkøbt  Adelen, 
omdannede  han  en  stor  Del  af  deres  Gaarde  og  Enemærker  til  Hoved- 
gaarde og  grupperede  Amtets  Bønder,  baade  de  ældre  Krontjenere  og 
de  indkøbte  adelige,  som  Hovbønder  eller  Tjenere  omkring  disse  Gaarde 
og  lod  Avlingen  drives  ved  deres  Arbejde.  Derfor  rensede  han  ikke  alene 
de  adelige  Sædegaardes  Hovmarker  for  Fæstere,  men  han  nedlagde  og 
afbrød  endog  forskellige  Landsbyer  (Fovslet,  Stendet,  Vojens)  for  at 
forstørre  disse  Hovmarker  og  skabe  nye  Ladegaarde. 

Paa  denne  Maade  forvandledes  Amtet  til  eet  stort  kongeligt  Gods- 
komplex  med  store  Ladegaarde  paa  Tørning,  Vojens,  Haderslev  Lade- 
gaard, Vargaard,  Tyrstrup,  Refsø,  Fovslet,  Drenderup  og  Rødding  — 
Kongen  var  Godsherren,  og  Amtets  Bønder,  Selvejere  som  Fæstere,  hans 
Tjenere.  Fra  Krontjenere  med  et  ringe,  tildels  i  Penge  omsat  Hoveri 
forvandledes  de  pludselig  til  Kongens  Hovbønder  med  en  meget  betyde- 
lig og  ikke  nøje  afgrænset  Arbejdspligt. 

Men  denne  Godsdrift  i  stor  Stil  svarede  sig  sandsynligvis  ikke,  den 
kom  vel  næppe  nok  i  Gang  alle  Vegne,  eller  bestod  i  det  højeste  kun 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  59 

nogle  ganske  faa  Aar.  Allerede  med  det  17de  Aarhundrede  begyndte 
Kongen  at  bortforpagte  Ladegaardene  eller  udleje  Hovmarkerne  til 
Græsning,  og  Bøndernes  Arbejdspligt  omsattes  da  paa  ny  i  Penge,  der 
kaldtes  Tærske-  og  Arbejdspenge  eller  Fripenge.  I  Menneskealderen  op 
til  1633  var  Hoveriforholdene  meget  ustadige  og  vaklende  i  Nordsles- 
vig, snart  præsteredes  Penge,  snart  Arbejde.  1623  og  24  havde  Kongen 
udstedt  2  Ordinantser  om  Hoveriets  Afløsning  paa  Rigets  Krongodser 
mod  en  Pengeafgift,  men  paa  Grund  af  Wallensteins  Indfald  kom  disse 
Bestemmelser  ikke  til  Udførelse  i  Sønderjylland  før  1633.  I  dette  Aar 
paalignede  Amtmanden  sammen  med  24  Mænd  af  hvert  Herred  „Bøn- 
derne udi  Haderslevhus  Lehn,  enhver  efter  Advenant,  hvad  de  til  aarlig 
Fripenge  skal  udgive,  formedelst  de  med  Wogenfahr  ere  forskaanet". 

I  Virkeligheden  angik  denne  Afløsning  dog  ikke  Spandtjenesten 
alene,  men  overhovedet  alt  Hoveri  ved  Ladegaardenes  Avlsbrug,  og  i  dis- 
ses Regnskaber  møder  vi  derfor  stereotypt  følgende  Formel:  „Eftersom 
N.  N.  Ladegaards  Tjenere  dette  Aar  med  Ladegaardens  Avlsbrug  saa 
vel  som  anden  Ægt  (eller  Redskud)  og  Tynge  have  været  forskaanet, 
saa  have  de  nu  for  slig  Forskaaning  efter  den  ny  Ordinants  og  hosha- 
vende Mandtals  Lydelse  til  Fripenge  udgivet"  etc.  —  Maaske  var  Over- 
enskomsten foreløbig  paa  Aars  Sigt,  men  Fripengene  udviklede  sig 
meget  hurtig  til  en  staaende  Skat  og  en  meget  trykkende  Byrde,  som 
Bønderne  forgæves  revolterede  imod.  For  en  hel  Gaard  kunde  de  beløbe 
sig  til  16  Rdl.  Kourant,  allerede  ved  den  første  Paaligning  udgjorde  de 
flere  1000  Rdl.,  og  Aar  1700  beløb  de  sig  til  15,638  Rdl.  eller  henimod 
300  Rdl.  mere  end  hele  det  gamle  Landgilde.  Med  andre  Ord:  Fripen- 
gene havde  fordoblet  Amtets  Kammerindtægter. 

Hertugen  paa  Gottorp  fulgte  den  samme  Politik  som  Kongen.  Ogsaa 
i  hans  Amter  afløstes  Hoveriet  imod  en  Pengeafgift;  men  i  Hertug  Hans 
d.  Y.s  Besiddelser  og  paa  Adelsgodserne  blev  det  ved  at  bestaa,  og  her 
nedsank  Fæsterne  til  Trælbønder,  tidt  uden  Ejendomsret  i  Bygninger 
og  Besætning  og  uden  Fraflytningsret,  paa  Grænsen  af  Livegenskab,  der 
sikkert  ogsaa  vilde  blevet  Følgen,  hvis  ikke  Regeringen  senere  var  kom- 
met Befolkningen  til  Hjælp. 

Ved  Overgangen  til  det  18.  Aarh.  fandtes  der  i  de  kgl.  og  fyrsti.  Am- 
ter fire  Hovedformer  for  Landbrug:  Storbedrifter,  Frigaarde,  Selvejer- 
gaarde og  Fæstegaarde.  Storbedriften  fandtes  kun  paa  Domænegaardene 
(Terning,  Refsø,  Fovslet  o.a).  De  kaldtes  dengang  Pensionærgaarde  og 
var  bortforpagtet,  senere  udparcelleredes  de  og  bortsolgtes,  og  kun  nogle 
Stamparceller  er  blevet  tilbage  som  Storgaarde.  Frigaarde  fandtes  i  et 
ringe  Antal  omkring  i  Amterne,  særlig  paa  Haderslev  Næs,  og  nød  visse 


60  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Friheder.  De  fleste  var  opstaaet  ved  Køb,  ved  en  Art  Kapitalisering  af 
Skattebyrden  og  Udbetaling  af  en  Sum  en  Gang  for  alle,  andre  skyldtes 
Skænk  og  Gave  fra  Fyrsterne  til  fortjente  Mænd.  Enkelte  var  næsten 
ganske  skattefri,  andre  fritaget  for  Landgilde  og  Hoveri  eller  blot  for 
Arbejdskørsler.  Socialt  havde  de  ringe  Betydning. 

Den  egentlige  Bondestand  deltes  i  Selvejere  og  Fæstegaardmænd. 
I  Kongeriget  fandtes  i  Midten  af  det  17.  Aarhundrede  kun  ganske  faa 
jordegne  Bønder,  paa  Sælland  150  eller  l°/0,  paa  Falster  2  Mand,  i 
Nørrejylland  1350  eller  5  °/c  I  Sønderjylland  var  deres  Antal  langt  større, 
maaske  navnlig  fordi  den  slesvigske  Bondestand  undgik  den  Nedmei- 
ning  af  Selvejere,  der  i  Jylland  fandt  Sted  efter  Skipper  Clements  Rejs- 
ning. Ved  Slutningen  af  det  17.  Aarhundrede  fandtes  følgende  Antal  af 
Selvejere  og  Fæstebønder  i  Haderslev  Amt. 

Selvejere  Fæstere 

Antal  Procent      Antal    Procent 

I  Tyrstrup  Herred 119  23,i  397  76,8 

-  Haderslev 156  30,§  358  69,7 

-  Gram 56  8,8  578  91,i 

-N.Rangstrup 36  12,6  251  87,6 

-  Kalvslund 18  13  120  87 

j                                                           -Frøs 27  ll,i           204  88,8 

-  Hvidding 157  43,7           202  56,« 

-  Strøgods  i  S.  Rangstrup —  —                45  100 

-  Bolderslev  Fogdi 1(?)  — 42  100 

lait...   570       20,«         2197       79,4 

Det  ses  altsaa,  at  af  Kronens  2767  Gaarde  i  Haderslev  Amt  ejedes 
570  af  Bønderne  eller  hver  femte  Bonde  var  Selvejer,  medens  kun  hver 
tyvende  var  det  i  Nørrejylland.  I  Aabenraa  og  Tønder  Amter,  hvor 
Adelen  aldrig  havde  haft  en  saa  overmægtig  Indflydelse,  var  Forholdet 
endnu  gunstigere.  Amtsbønderne  i  Lundtoft  og  Højer  Herred  var  for- 
trinsvis Selvejere,  Lø  og  Slogs  Herred  talte  mange.  Gaar  man  ud  fra 
Haderslev  Amt,  kan  den  topografiske  Fordeling  af  Ejendomsgaardene 
ogsaa  afvindes  nogen  Interesse.  De  fandtes  hovedsagelig  i  de  gode  Egne; 
i  de  frugtbare  Strøg  langs  Øst-  og  Vestkysten,  hvor  Jorderne  kunde  bære 
en  ret  betydelig  Rente  og  holde  Besidderen  fri  for  ødelæggende  Skatte- 
gæld. I  de  magre  Midtstrøg  var  dette  derimod  ikke  Tilfældet,  meget 
tidlig  skaffede  Adelen  sig  desuden  Indpas  her.  1394  blev  hele  Gram 
Herred  Adelsgods  under  Herrerne  paa  Tørning,  Ejerne  paa  Ejsbøl,  Tov- 
skov, Refsø  og  Fovslet  erhvervede  sig  ogsaa  et  meget  stort  Strøgods  i 
de  vestlige  Herreder,  og  da  de  tilkøbte  sig  ikke  alene  Herligheden,  men 
ogsaa  Bonderettigheden  i  Gaardene,  betød  Købet,  at  disse  forvandledes 


Bulhus  paa  en  Bondegaard  i  Nærheden  af  Christiansfeld. 


Marskganrd  ved  Østerby. 


62  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

til  Fæstegaarde.  I  Gram  Herred,  der  i  100  Aar  havde  tilhørt  Limbekerne 
og  Ahlefeldterne  paa  Tørning,  fandtes  i  de  nærmeste  Sogne  omkring 
Herresædet,  i  Hammelev,  Magstrup,  Jegerup,  Skrydstrup,  Sommersted, 
Oksenvad  og  Jels  Sogne,  ikke  en  eneste  Selvejer,  og  de  faa,  der  over- 
hovedet fandtes  i  Herredet,  boede  i  nogle  Byer  langs  Herredsskellet. 

Frederik  II.s  og  Christian  IV.s  Skattepolitik  var  i  højeste  Grad  nivel- 
lerende. Den  skar  alle,  Krontjenere  og  tidligere  Adelstjenere,  Selvejere 
og  Fæstere,  over  een  Kam.  Men  denne  Egalisering  fortsattes  ogsaa  se- 
nere og  udviskede  tilsidst  næsten  al  Forskel  mellem  de  to  Ejendoms- 
former. Oprindelig  var  denne  meget  stor.  Den  jordegne  Bonde  kunde 
glæde  sig  ved  et  nøje  bestemt  Landgilde,  der  ikke  kunde  forhøjes,  han 
havde  Ret  til  at  sælge,  pantsætte  og  dele  sine  Jorder,  at  bygge  Landbol 
paa  dem,  at  skalte  og  valte  med  sin  Skovpart  efter  eget  Tykke;  kun 
han  kunde  overtage  visse  Ombuds-  og  Hædershverv  o.a.  m.  I  Middel- 
alderen var  Fæstevæsenet  derimod  kun  Tidsfæste,  først  med  Frederik  I 
omdannedes  det  til  Livsfæste,  ja  i  det  16de  Aarhundrede  gik  det  endog- 
saa  over  til  en  Art  sædvanemæssigt  Arvefæste,  dog  uden  al  Hjemmel 
i  den  skrevne  Lov;  ved  forskellige  af  Christian  III.s  Forordninger  sik- 
redes Enken  Fæstegaardens  Besiddelse,  saa  længe  hun  sad  i  ugift  Stand, 
og  endelig,  formodentlig  i  det  17de  Aarhundrede,  fik  de  sønderjydske 
Fæstebønder  Hævd  paa  at  sælge  og  pantsætte  deres  Gaarde  og  Jorder, 
og  i  mange  Retninger  sank  Fæstekvaliteten  saaledes  ned  til  en  ren  For- 
malitet. Vi  har  set,  at  Christian  IV  behandlede  begge  Slags  Bønder  som 
sine  Tjenere,  og  i  det  daglige  Liv  kan  der  ikke  have  været  nogen  væ- 
sentlig Forskel  paa  deres  Vilkaar.  Deres  Skatter  og  Byrder  var  ens,  og 
Bestemmelserne  om  Fæstegaardenes  Udelelighed  vidste  Fæsterne  at  om- 
gaa  derved,  at  2,  3,  4,  ja  endog  6  å  8  Mand  drev  en  Gaard  i  Fællig  og 
svarede  hver  sin  Del  af  Byrderne.  Kun  ved  Arvesager  og  ved  Fæste- 
brevets Fornyelse  mærkedes  Forskellen,  men  denne  gjorde  sig  kun  een 
Gang  gældende  i  en  Mands  Liv. 

De  haabløse  Agrarforhold  efter  1645  og  1660  bidrog  endvidere  i  høj 
Grad  til  at  fremme  Egaliseringen.  Selvejer  som  Fæstegaardmand  var 
nedsunket  i  haabløse  Skatterestancer  og  ganske  i  Øvrighedens  Haand. 
I  Haderslev  Amt  kunde  Regeringen  have  drevet  mindst  de  2  Tredjedele 
af  Gaardmændene  fra  Jord  og  Hjem,  hvis  den  i  Tidsrummet  op  til  1730 
havde  gennemført  en  streng  Skatteopkrævning;  den  jordegne  Bonde  saa 
vel  som  Fæsteren  sad  i  Gaardene  udelukkende  paa  Kongens  Naade: 
men  paa  den  anden  Side  betød  denne  Naade  uhyre  lidet,  fordi  Øvrig- 
heden ikke  vilde  have  været  i  Stand  til  at  faa  Gaardene  besatte  med  nye 
og  bedre  Kræfter  eller  gjort  dem  mere  indbringende  for  Kronen.  I  Søn- 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  63 

derjylland  hidrører  denne  Misere  ikke  fra  Bondestandens  Ufrihed,  fra 
Vornedskab  eller  Stavnsbaand,  men  udelukkende  fra  Krigens  Ødelæg- 
gelser, Skattebyrden  og  Tidens  økonomiske  Vilkaar.  Jorden  kunde  ikke 
yde  den  Rente,  som  Regeringen  krævede  i  Form  af  Skatter,  ja  mangen 
Gang  oversteg  Skattesummen  sikkert  Gaardens  aarlige  Bruttoindtægt. 

Den,  der  til  Gavns  vil  forstaa  og  udrede  Nordslesvigs  Landboudvik- 
ling i  de  sidste  Aarhundreder,  maa  tage  sit  Udgangspunkt  i  denne  sorte 
Fattigdom.  Den  ytrede  sig  i  Skattegæld,  øde  Gaarde  uden  Bygninger, 
elendigt  Bohave,  utilstrækkelig  Besætning,  ringe  Udsæd  og  ringe  Høst- 
udbytte, 4 — 5  Fold.  Paa  en  Helgaard  holdtes  5 — 6  Heste,  4 — 5  Køer, 
noget  Ungkvæg,  nogle  Faar  og  Grise.  Sognefogden  i  Hammelev,  der 
skattede  af  en  hel  Fæstegaard,  havde  420  Rdl.  Skattegæld  og  160  Rdl. 
anden  Gæld,  men  en  Besætning  paa  kun  5  Køer,  12  Stkr.  Ungkvæg, 
10  Faar  og  4  Heste,  12  Fag  Stuehus  og  24  Fag  Lade;  med  andre  Ord: 
Sognefogden  var  ganske  insolvent.  Paa  19  større  og  mindre  Gaarde  i 
Styding  fandtes  78  Heste,  74  Køer,  110  Stkr.  Ungkvæg,  118  Faar,  49 
Grise,  16  Plove  og  30  Vogne.  Sommersted  Bys  15  Gaardmænd  havde 
Skatterestancer  til  et  Beløb  af  2500  Rdl.,  og  saaledes  var  det  overalt. 
Mange  Gaarde  var  helt  forladte  eller  øde.  Laurids  Skau  skriver:  Chri- 
stian V.s  30-aarige  Regeringstid  var  ikke  egnet  til  at  ophjælpe  den  næ- 
sten ødelagte  Bondestand,  og  ved  Begyndelsen  af  det  18.  Aarh.  finder 
man  derfor  ogsaa  i  Skatteregistrene  især  i  Vesteramtet  de  bedrøvelige 
Vedtegninger:  „øde",  „ubeboet",  „afbrændt",  „til  Afgang"  osv.  ved  et 
meget  stort  Antal  Ejendomme,  ja  man  finder  endogsaa  Gaarde,  hvor 
det  siges,  at  Ejeren  gaar  omkring  og  tigger.  —  Aar  1700  laa  31  Gaarde 
øde  i  0.  Lindet  By,  og  vel  lykkedes  det  Øvrigheden  at  skrabe  Fæstere 
sammen  fra  mange  Egne,  men  disse  formaaede  selvfølgelig  ikke  at 
præstere  Skatterne,  og  Restancerne  ophobede  sig  til  et  enormt  Omfang. 

Selv  i  de  gode  Egne,  f .  Eks.  i  Tyrstrup  Herred,  fandtes  øde  Gaarde, 
der  ikke  havde  været  besatte  siden  Svenskekrigens  Tid.  I  Gram  Herred 
fandtes  105  saadanne  eller  hver  6te  Gaard  var  øde,  og  deres  Jorder 
var  for  en  stor  Del  gaaet  over  i  Hede.  For  atter  at  faa  dem  besatte  og 
skattebærende  maatte  Regeringen  slaa  en  Streg  over  Skattegælden,  ind- 
rømme den  nye  Fæster  3 — 4  Aars  Skattefrihed  og  anvise  ham  Bygnings- 
tømmer i  de  kgl.  Skove.  1704  berøvede  en  fyrstelig  Forordning  de  got- 
torpske Fæstebønders  yngre  Arvinger  Medarveret  til  Hus  og  Besætning, 
disse  skulde  udelt  følge  Jorden,  og  i  denne  haarde  Bestemmelse,  der 
stred  imod  Lands  Lov  og  Ret,  maa  ses  det  sidste  fortvivlede  Forsøg 
paa  at  holde  Værdierne  samlede  paa  Stavnen. 

Det  følger  af  sig  selv,  at  denne  sorte  Armod  satte  sit  Præg  paa  Lan- 


64  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

dets  Bygninger.  Skovenes  Ødelæggelse  umuliggjorde  Opførelsen  af  nye 
Bulhuse,  og  de  blev  herefter  sjældne.  Grundmur  af  brændte  Sten  var 
endnu  ikke  naaet  frem  til  Bondebrug,  og  Befolkningen  maatte  derfor 
hjælpe  sig  som  den  bedst  kunde  med  Bindingsværk  og  klinede  Vægge 
eller  andre  endnu  ringere  Bygningsemner.  Efter  Krigene  1629 — 60  „fik 
de  husvilde  kun  med  Nød  og  næppe  Tag  over  Hovedet.  Det  var  da  ikke 
ualmindeligt,  at  Fattigfolk  byggede  sig  en  Græstørvshytte  (grundmuret 
med  Sadder),  og  at  mangen  Bonde  nøjedes  med  Ladevægge,  som  var 
gærdede  med  Ris  og  Lyng.  Endnu  1694  kunde  Synsmændene  gaa  fra 
Gaard  til  Gaard  paa  Gram  Gods  og  skrive:  13  Fag  Salshus  med  Ovn 
og  Skorsten,  er  ganske  brøstfældig  og  staar  for  Fald  og  vil  mestendels 
nedtages  og  af  ny  opsættes,  6  Fag  ganske  ruineret  Hus,  10  Fag  Ko- 
stald, som  er  bygt  dertil,  ganske  brøstfældig  for  Remme  og  Stolper  samt 
understøttet."  —  Paa  Gram  maatte  Herskabet  overtage  Bygningerne,  og 
Brugerne  sank  ned  i  Trælbøndernes  Klasse.  —  Men  det  saa  slet  ikke 
bedre  ud  hos  Krontjenerne  omkring  i  Amterne,  om  de  end  undgik  de 
skæbnesvangre  Følger.  Ogsaa  her  kunde  Synsmændene  gaa  fra  Gaard 
til  Gaard,  fra  Sogn  til  Sogn,  og  nedskrive  de  samme  trøstesløse  Notater. 

Den  firlængede,  indelukkede  Gaard,  senere  saa  almindelig  og  saa 
yndet  i  Nordslesvig,  saas  dengang  kun  i  særdeles  gode  Egne,  f .  Eks.  paa 
Haderslev  Næs.  Bygningerne  opførtes  enten  som  Vinkelgaard  med  Stue- 
hus, Foderlo  og  Stald  i  den  ene  Længe  og  Lade  med  Porthus  i  den  an- 
den, eller  ogsaa  bragtes  det  hele  under  eet  Tag  med  Beboelse  i  den  ene 
Husende.  En  bekendt  Indskrift  fra  Aar  1700  lyder:  „Søren  Hansen  og 
Karen  Sørensdatter  bygger  af  Nød  og  ikke  af  Lyst,  Gud  give  os  Trøst  I" 
Ogsaa  inden  Døre  sporedes  Nedgangen.  „Nu  maatte  der  gives  Afkald 
paa  den  pyntelige  Udstyrelse  af  Værelserne,  som  forhen  havde  været 
almindelig.  Som  Følge  af  at  gamle  Materialer  fortrinsvis  er  blevet  an- 
vendt i  Udenomslejligheden,  ser  man  det  Særsyn  i  Datidens  Bønder- 
gaarde, at  der  er  Snitværk  i  Køkken  og  Bryggers,  medens  Træværket 
i  Stuen  staar  nøgent  og  bart." 

Beboelseslejligheden  bestod  af  et  „Framgulv"  med  Indgang  til  Køk- 
kenet, der  som  oftest  tillige  var  Bryggers  og  Bagers.  Fra  Køkkenet  kom 
man  ind  i  Stuen,  „æ  Dørns" ;  dette  havde  stampet  Lergulv,  hvidkalkede 
Vægge,  nogle  smaa  Vinduer,  der  ikke  kunde  aabnes,  fordi  de  var  søm- 
met fast,  og  2  Alkovesenge,  meget  ofte  med  umalet  Panelbeklædning 
ud  imod  Stuen.  Paa  en  Loftshylde  i  æ  Dørns  stod  Mælken  i  store  Ler- 
fade, og  her  gemtes  ogsaa  Husets  Salmebog  og  Bibel.  En  Træbænk  og 
et  Bord  langs  Vinduerne,  nogle  hjemmegjorte  Stole  med  Halmsæder,  en 
Bilæggerovn,  nogle  Spinderokke,  et  Stueur  og  en  Sivlampe  udgjorde 


Grundrids  af  en  nordslesvigsk  Vinkelgaard. 
A.  Lade.  a.  Vindue.  St.  Heste-  og  Kostald,  st.  Stald  for  Ungkvæg,  p.  Port.  d.  Dør.  L.  Lo.  F.  Fram- 

gulv  el.  Forstue.  K.  Køkken.  D.  Dørns.  P.  Pisel. 

Møblementet.  „Æ  Pisel"  eller  Storstuen,  hvis  Gulv  oftest  var  belagt  med 
gule  Mursten  paa  Fladen,  indeholdt  nogle  Kister  og  Skabe,  men  kunde 
ikke  opvarmes  og  benyttedes  kun  ved  højtidelige  Lejligheder.  Bag  denne 
fandtes  sædvanlig  et  eller  to  mindre  Kamre.  —  Paa  den  anden  Side  i 
„Framgulvet"  førte  en  Dør  ind  i  Loen,  Foderloen  (maaske  ikke  altid 
Tærskelo),  og  herfra  kunde  Heste  og  Køer  røgtes,  ligesom  Tjeneste- 
karlen som  oftest  sov  her. 

Saaledes  boede  og  byggede  den  jevne  slesvigske  Bonde  i  hele  det  18. 
og  en  stor  Del  af  det  19.  Aarhundrede.  Grundmønsteret  er  fælles  for 
alle  Egne  fra  St.  Vi  (Se  Fejlbergs  Rids)  over  Tønder,  Løgumkloster  og 
Tørninglen  til  Kongeaaen  og  Kolding  Fjord.  Hovedhusets  Tredeling  i 
Stuer,  Lo  og  Stald  kan  i  den  ældre  Tid  forfølges  og  genfindes  over  alt, 
og  Stuernes  Orden  ligeledes,  selv  om  der  kan  have  været  mindre  Af- 
vigelser i  Udstyr  og  Hygge.  1815  skriver  Knud  Aagaard  om  Bygnings- 
forholdene  i  Tørninglen:  Dagligstuen  er  sædvanlig  imod  Sønden,  bag 
ved  den  er  Køkkenet.  Indgangen  er  igennem  Forstuen  ind  gennem  Køk- 
kenet og  derfra  ind  i  Dagligstuen;  ved  Siden  af  denne  er  Storstuen, 

Danmark.  IV.  2  5 


66  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Pissel,  og  bag  ved  denne  et  Par  Gæstekamre.  —  Gamle  Mænd,  hvis 
Erindring  gik  tilbage  til  1820,  har  enstemmigt  bevidnet,  at  saaledes 
som  beskrevet  saa  det  ud  hos  de  fleste  Bønder  i  Egnen  vest  for  Haders- 
lev. —  Dagligstuens  Lergulv  og  Mælkehylder  forsvandt  først  med  den 
gode  Tids  Begyndelse  omkring  Fyrrerne,  selv  kan  jeg  erindre  dem  fra 
mange  Gaarde  i  min  Fødeby  fra  Midten  af  Femtierne,  og  det  samme 
gælder  Græstørvshusene  paa  Heden  og  de  ris-  eller  lyngklædte  og  kli- 
nede Ladevægge  hos  Smaabønderne. 

Kampen  imod  denne  Fattigdom  har  sat  dybe  Mærker  i  den  sønder- 
jydske  Befolknings  Karakter  og  Livssyn.  Den  havde  det  store  Held  at 
kæmpe  med  Haab.  Støttet  af  en  velsindet  Regering,  af  frie  Institutioner, 
af  opadgaaende  Tider,  af  medfødt  Trang  til  Udvikling,  Dannelse  og 
Fremskridt  sled  den  fra  tidlig  Morgen  til  silde  Aften;  faa  Steder  i  Dan- 
mark er  der  arbejdet  haardere  end  i  Nordslesvig ;  Slægt  efter  Slægt  sank 
i  Graven  som  Arbejdsinvalider,  men  den  strenge  Skole  udformede  saa 
ogsaa  en  Menneskeart,  der  har  været  med  til  at  adle  den  danske  Bonde- 
stand. 

Krigsaarhundredet  1627 — 1720  er  det  mørkeste  Afsnit  i  Nordsles- 
vigernes økonomiske  Historie.  Med  Fredsslutningen  begyndte  endelig  en 
ny  og  lang  Opgangstid,  der  opmuntrede  til  Fremskridt  og  Forandringer. 
Allerede  1710  havde  Bønderne  i  Varnæs  udskiftet  deres  Jorder  og  fra 
Byen  parvis  udflyttet  Gaardene  paa  de  nye  Marker.  Forsøget  faldt  saa  godt 
ud,  at  Løjt  Land  fulgte  efter,  og  andre  Egne  indlod  sig  ogsaa  paa  Foran- 
dringen. 1757  skrev  Pontoppidan:  Det  er  nu  i  denne  Time  dermed  kom- 
met saa  vidt,  at  der  i  det  blotte  Haderslevhus  Amt,  især  i  Haderslev,  Tyr- 
strup  og  tildels  i  Gram  Herred  findes  nogle  Tusinde  Hauger  og  Lykker 
indrettede  der,  hvor  der  forhen  har  været  lutter  store  Fællesmarker, 
ja  det  staar  til  at  bevise,  at  der  i  Amtet  siden  1739  er  blevet  indrettet 
over  ti  tusinde  Lykker  og  Hauger.  —  Det  private  Initiativ  kunde  dog 
kun  stedvis  overvinde  Befolkningens  Konservatisme;  men  saa  greb  Rege- 
ringen ind.  Ved  forskellige  Forordninger  fra  1766  og  1770  bestemte  den, 
at  enhver  Jordejer,  der  ønsker  sit  Land  udsondret  af  Fællesskabet  for 
at  lade  det  indhegne,  kan  kræve  hele  Bymarken  opdelt  og  efter  en  for- 
svarlig Bonitering  af  Ager,  Eng,  Skov  og  Hede  af  Øvrigheden  faa  sin 
Andel  anvist  og  udlagt,  „saa  vidt  gørligt  i  et  Stykke."  Forordningerne 
foreskrev  desuden,  at  Omkostningerne  ved  dette  Arbejde  skulde  ud- 
redes af  alle  Byinteressenter,  selv  om  nogle  af  dem  ønskede  at  forblive 
i  Markfællesskabet. 

Dermed  faldt  Modstanden,  og  Markfællesskabet  svandt  som  ved 
Trylleri.  „Ven  vi  skriv'er  de  tre  Krykker  (1777),  skal  Verden  deles  i 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  67 

Lykker",  hed  det  i  et  gammelt  Spaadomsrim  fra  Sundeved,  og  mange 
Steder  slog  det  til,  især  paa  Østkysten,  medens  Godserne  og  adskillige 
Hedesogne  først  udskiftedes  et  Slægtled  senere.  Den  nordslesvigske  Ud- 
skiftning var  dog  langt  fra  ideel.  Den  gamle  Landsby  udøvede  en  uover- 
vindelig Tiltrækning.  Alle  vilde  have  Del  i  JByvangene,  der  havde  været 
under  Kultur  fra  Arilds  Tid,  ingen  vilde  flytte  ud  i  Skov  og  Overdrev  selv 
paa  den  bedste  Jord;  Datidens  Mennesker  sværmede  ikke  for  Natur- 
skønheder; de  holdt  kun  af  de  Marker,  hvorfra  de  kunde  høre  By- 
hanerne  gale;  „æ  Jenbol"  indgød  dem  en  uovervindelig  og  vel  heller 
ikke  uberettiget  Skræk.  I  de  vidtløftige  Skove  huserede  endnu  glubende 
Dyr,  Retssikkerheden  var  ringe,  omstrejfende  Tiggere  og  andet  Pak 
fyldte  Landevejene,  den  tungsindige  Ensomhed,  de  lange  Kirke-  og 
Skoleveje  —  alt  bidrog  til  at  holde  Bonden  i  By.  Som  Regel  fik  Gaardene 
derfor  ikke  deres  Jorder  i  eet  Stykke,  men  paa  mange  Steder:  lange, 
kileformede  Parter  af  den  gamle  Byvang  ind  imod  Landsbyen,  ad- 
spredte Kobler  efter  Jordens  Godhed  i  Udmark  og  Skov  med  halve  Mil 
lange  Veje  og  Markforter.  Udflytningen  paa  Jorderne  fandt  delvis  Sted 
langt  senere,  og  gennem  Parcellering  og  Magelæg  bødes  der  stadig  paa 
den  besværlige  Ordning. 

Alligevel  havde  Udskiftningen  en  meget  stor,  næsten  øjeblikkelig 
Indflydelse  paa  Landets  Tilstand  og  Udseende.  Den  har  skabt  det  Søn- 
derjylland, vi  er  fortrolige  med;  thi  den  betegner  jo  ikke  alene  Over- 
gangen fra  Fællesdrift  til  Særeje,  men  med  den  fulgte  ogsaa  en  hel 
Omdannelse  af  Landets  ydre  Karakter.  Der  hvor  Øjet  før  mødte  store, 
hegnløse  Marker  og  udstrakte  Overdrev,  hvor  store  Flokke  af  Heste, 
Kvæg,  Svin  og  Gæs  trampede  om  imellem  hverandre  for  at  søge  Fø- 
den paa  den  knappe  Græsning,  saas  kort  efter  veldyrkede  Lykker,  i 
Østen  overskygget  af  venlige,  levende  Hegn,  paa  Højderyggen  delt  i 
skarpe  Skaktavl  af  Sanddiger,  imod  Vesten  af  Fennernes  Grøfter.  Den 
mishandlede  Græsningsskov  veg  for  forstmæssig  drevne  Højskove,  Krat, 
Kær  og  Sumpe  kultiveredes,  nye  Kulturplanter,  Kartofler,  Kløver  og 
Raps,  indførtes;  den  talrige  og  usle  Hestebestand  veg  for  Malkekøer 
og  Stude  osv. 

Overgangen  krævede  et  uhyre  Arbejde,  og  Regeringen  kunde  ikke 
vente  det  udført  af  Fæstere,  der  kun  havde  Brugs-,  ikke  Ejendomsret 
til  Gaardene  og  de  indførte  Forbedringer.  Den  udstedte  derfor  samtidig 
en  Forordning  om  Fæsteejendommenes  Overgang  til  Arvefæste  og  Selv- 
eje. Det  er  Kongens  Villie  —  hed  det  —  „at  Undersaatterne,  for  at  de 
des  frejdigere  kan  tage  sig  af  Agerdyrkningens  Udvikling,  skal  gives 
fuld  Sikkerhed  for,  at  de,  idet  de  tager  sig  af  Fæstegodsets  Forbedring, 

5* 


68  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

arbejder  for  sig  selv,  for  deres  Børn  eller  nærmeste  Slægtninge,  og  ikke 
for  Personer,  der  som  oftest  er  dem  ganske  fremmede."  Forordningen 
overdrager  derfor  alle  Kronens  Gaarde  og  Landbol  i  Amter  og  Land- 
skaber til  Ihændehaverne  som  Arvefæste  og  fastsætter  en  meget  nøje 
bestemt  Arvegang  efter  Førstefødselsretten.  Først  arver  den  ældste  Søn 
og  hans  Sønner  og  Døtre  i  nedstigende  Linier,  derefter  de  øvrige  Sø- 
skende paa  samme  Maade.  Er  der  ingen  Børn  i  Boet,  træder  de  opad- 
stigende Sidelinier,  Ejerens  Brødre  og  Søstre,  ind  i  Arveretten.  Med 
andre  Ord,  Kronens  Fæsteejendomme  omdannedes  til  smaa  Mojorater, 
der  først  efter  hele  Slægtens  Uddøen  atter  kunde  blive  ledige.  Med 
Forbehold  af  en  aldeles  formel  Overejendomsret  gav  Regeringen  al  Jor- 
den ud  af  sin  Haand  og  overdrog  den  til  de  Slægter,  der  dengang  havde 
den  i  livsvarig  Forpagtning  eller  Fæste. 

Arvefæstet  var  udeleligt.  Den  ældste  Arving  havde  udelukkende  Ret 
til  Jorden  eller  traadte  ind  i  Kronens  Ret  til  samme.  Hans  Moder  og 
Søskende  havde  kun  Medarveret  til  Boets  Bygninger,  Besætning  og 
Avisredskaber,  der  overtoges  af  ham  efter  Taksation;  Løsøret  og  den 
øvrige  Formue  kom  til  Deling  imellem  alle  Parter.  Efter  1760  besad 
den  største  Del  af  Nordslesvigs  Bønder  deres  Ejendomme  under  denne 
Form;  men  da  Arvefæsteren  havde  Ret  til  at  købe  sin  Gaard  til  fuld- 
kommen fri  Ejendom  for  nogle  faa  Rigsdaler,  og  da  Regeringen  ved 
en  paabegyndt  ny  Bonitering  1783  i  mange  Sogne  rent  afskaffede  Arve- 
fæstet og  uden  Vederlag  gav  Jorden  i  Selveje,  indskrænkedes  Arvefæstet 
til  en  Overgangåform,  og  da  Hertugdømmet  1864  reves  bort  fra  dansk 
Styrelse  og  Varetægt,  fandtes  det  kun  hist  og  her.  — 

De  store  Forandringer  støttedes  af  Befolkningens  Energi  og  Vind- 
skibelighed. Tre  samtidige  Præster,  P.  Rhode  i  Stepping,  J.  A.  Dyssel  i 
Nustrup  og  Knud  Aagaard  i  Agerskov  har  givet  livlige  Skildringer  af 
Overgangstidens  Tilstande.  —  Folket  er  flittigt  og  økonomisk,  skriver 
Rhode;  det  er  sandt,  som  nogle  om  disse  mine  Landsmænd  skriver: 
de  konsulerer  ikke  Vanen,  saafremt  de  i  deres  Udkomme  forudser  no- 
gen Fordel,  skulde  de  end  hente  den  i  andre  Lande  og  Riger.  Til  Flittig- 
hed bliver  de  fra  Barnsben  vante;  man  finder  en  Bondes  Tjenestekarl 
sjælden  her  som  i  det  slaviske  Sjælland  eller  Lolland,  at  ligge  om  Vinte- 
ren, fra  Sol  gaar  ned  og  indtil  Sengetiden,  rækkende  sig  paa  Bænkene. 
Er  der  Mangel  paa  Korn-  og  Tærskearbejde,  saa  er  Bondekarlen  her 
ej  forlegen  for  at  fortjene  Føden;  nogle  arbejder  i  Træ  og  sælger  til 
Købstæderne,  andre  gjør  Arbejde  af  Halm,  af  Svinehaar,  af  Ben  osv., 
andre  gør  Koste  af  Gejl,  Lyng  og  Birk  eller  rejser  om  og  sælger  Varer 
(de  fortjener  kun  lidet,  dog  vil  de  ikke  tigge).  De  kender  Verden  og 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  69 

stoler  paa  Guds  Forsyn  og  paa  Lykken.  De  er  lige  saa  glade,  naar  de 
betræder  en  anden  Provins,  som  naar  de  er  hjemme,  endog  de  elsker 
usvigelig  deres  Fædreneland  . . .  Kvindfolket  er  her  dets  Levetid  ikke 
ledigt;  kan  de  ikke  tjene  længere,  saa  væver,  strikker,  knipler,  spinder 
de  og  deslige.  — 

Frihed  og  Flittighed  —  skriver  den  begejstrede  Dyssel  1773  —  skal 
nok  underholde  en  folkerig  Almue.  Hvor  indtagende  er  det  ikke  at  rejse 
igennem  en  Landsby,  hvor  Gaardene  viser  Bondens  Flid,  Lyst  og  For- 
mue til  at  dyrke  Jorden,  og  Gadehusene  (som  her  kaldes  Landbol  og 
Kaadnere)  viser  stræbsomme  Beboere,  der  ikke  aleneste  er  Gaardman- 
den  til  Hjælp  i  en  travl  Tid,  men  ernærer  sig  for  Resten  med  Haand- 
værk.  Her  bor  i  et  smukt  Hus  en  Hjulmand,  nær  hos  en  Bødker,  og 
hist  ser  man  gennem  det  aabne  Vindue  en  rask  Bondepige  arbejde 
ved  sin  Væv,  saa  det  ryster  i  Huset,  udenfor  er  den  grønne  Plads  skjult 
af  Lærred,  som  bleges  i  Solen.  Her  ser  man  en  af  Vulkans  Brødre  ved 
hans  brændende  Esse,  hans  Flid  høres  langt  borte  fra,  og  et  Par  sorte 
Hænder  har  malet  hans  svedige  Ansigt;  i  en  Morians  Gestalt  udkigger 
den  nyttigste  Borger.  Her  ser  man  den  begede  Skomager,  der  udstræk- 
ker et  Par  blotte  Arme  og  banker  paa  sin  Læst  som  en  fortvivlet,  og 
Skrædderen,  der  opliver  sit  stille  Arbejde  med  sin  egen  Stemme  og  ud- 
skraaler  af  fuld  Hals  en  gudelig  Psalme,  medens  han  med  den  ene 
Haand  slaar  sin  Læredreng  paa  Øret  og  beklipper  Næsten  med  den 
anden.  Tiden  maa  bruges.  I  hin  aabne  Forstue  sidder  den  flittige  Spinde- 
kone, der  selv  skaffer  den  fine  Traad  til  de  to  Smaapiger,  der  ved  hen- 
des Side  spillende  arbejder  ved  Knipleskrinet;  de  arbejder  alle  tre  om 
Kap.  Her  ses  en  omringet  af  lutter  Grene,  hvoraf  han  fletter  alle  Slags 
Kurve,  store  og  smaa,  item  Kurvefadinger  til  Vogne;  thi  uden  slige  kø- 
rer ingen  slesvigsk  Bonde  til  Købstaden  eller  andet  skikkeligt  Sted.  Eller 
han  borer  Træsko  i  Snese  af  Par  og  udhuler  Træskeer  . . .  Jeg  har  vel 
ikke  fundet  alt  det  her  opregnede  samlet  i  een  By;  men  jeg  har  fundet 
det  meste  deraf  i  mange  Byer. 

Fra  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh.  giver  Knud  Aagaard  en  mere  om- 
fattende Beskrivelse  af  denne  Husflid.  Nordslesvigs  Beboere,  skriver 
han,  „fortjener  at  kaldes  et  vindskibeligt  Folk;  især  i  de  skarpere 
Egne,  hvor  Agerdyrkningen  er  lidet  indbringende,  drives  adskillige,  ikke 
ubetydelige  Næringsveje:  Knipling,  Strikning,  Kul-  og  Teglbrænderi  m. 
m."  —  Knipleriet  er  indført  fra  Sydvest-Europa  i  den  første  Halvdel  af 
det  17.  Aarh.  og  begyndte  i  Omegnen  af  Tønder,  Løgumkloster  og  Brede, 
hvorfra  Kniplingshandlerne  forsynede  Arbejderskerne  med  Traad  og 
Mønstre  og  opkøbte  den  færdige  Vare.  Det  var  en  Bondeindustri,  sva- 


70  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

rende  til  den  sjællandske  Hedebosyning.  De  fine  og  sarte  Former  blev 
til  i  tarvelige  og  mørke  Stuer  og  slyngedes  af  Kvindehænder,  der  ogsaa 
maatte  tage  fat  paa  andet  Arbejde.  Set  fra  dette  Synspunkt  naaedes  en 
overraskende  Kunstfærdighed  og  Ynde;  men  det  maa  samtidig  indrøm- 
mes, at  de  savnede  sand  Originalitet.  Mønstrene  var  hentet  fra  Nord- 
frankrig og  Belgien,  og  Materialet,  den  fine  Traad,  der  kunde  koste  ind- 
til 100  Rdl.pr.  Pd.,  var  ogsaa  hentet  derfra.  I  Lethed  og  Ynde  naaede 
de  nordslesvigske  Kniplinger  sjældent  op  i  Højde  med  deres  flamske 
Forbillede;  men  de  er  ikke  desmindre  mærkelige  Vidnesbyrd  om  en 
forfinet  og  kostbar  Husindustri. 

I  det  18.  Aarh.  udbredte  Knipleriet  sig  over  den  største  Del  af  Nord- 
vestslesvig. 1758  skrev  E.Pontoppidan,  at  der  aarlig  udførtes  for  en  Td. 
Guld  „tønderske  Kniplinger"  til  de  tyske  Messer  og  Østersølandene, 
nogle  Aar  senere  indberettede  Amtmanden  i  Tønder,  at  Knipleriet  ind- 
bragte mer  end  hele  Egnens  Kvæghandel,  og  1806  solgtes  til  Udlandet 
for  o.  268.000  Rdl.,  foruden  hvad  der  gik  til  Danmark  og  Norge.  I  den 
bedste  Tid  omkring  Aar  1800  beskæftigede  Industrien  o.  12.000  Menne- 
sker og  underholdt  det  dobbelte  Antal.  Nøje  at  bestemme  Grænsen  for 
Knipleriet  er  ikke  let,  skriver  K.  Aagaard,  da  enkelte  kan  flytte  længere 
bort;  men  man  kan  antage,  at  Løgumkloster  er  Midtpunktet,  og  at 
Knipledistriktet  gaar  fra  Læk  over  Hellevad  til  Magstrup,  derfra  i  Nord- 
vest over  0.  Lindet,  Gram  og  Fol.  I  Rødding,  Lintrup  og  Hjerting  frem- 
stilles kun  faa  og  grovere  Varer,  i  Ribe  og  Omegn  kniples  der  slet  ikke, 
men  ellers  paa  hele  Vesterkanten  og  paa  Rømø.  I  de  rigtige  Knipleegne 
arbejdede  alle  med  i  Faget,  unge  og  gamle,  lige  fra  7 — 8  Aars  Pigebørn 
til  de  ældste,  der  ellers  var  for  svage  til  at  tage  sig  noget  for.  Selv 
Drengebørn  sattes  til  Knipleskrinet,  og  Manden  paatog  sig  sommetider 
Konens  Forretninger,  bagte  og  spandt,  for  at  lade  hende  uforstyrret  ved 
det  lønnende  Arbejde.  —  I  det  19.  Aarh.  sygnede  Industrien  hen  baade 
hjemme  og  ude.  I  Tønderegnen  holdt  den  dog  Stand  endnu  1848;  thi 
da  havde  seks  Kniplingshandlere  i  Tønder,  Møgeltønder,  Brede  og  Lø- 
gumkloster tilsammen  endnu  o.  1500  Kniplersker.  Senere  er  den  gaaet 
yderligere  tilbage. 

Udenfor  Kniplingsegnene  øvedes  anden  Hjemmeflid.  I  Slogs  Herred 
dreves  Knapmageriet  i  stor  Stil,  paa  Løjt  Land  Vævning,  i  flere  vestlige 
Egne  Strikning,  og  unge  Mænd  huserede  med  Uldvarer  ned  igennem 
Marsken  ligesom  Bønderne  fra  Hammerum  Herred.  Den  mærkeligste 
Hjemmeindustri  var  dog  Teglbrænderiet.  Mursten  havde  vel  været  be- 
nyttet som  Bygningsmateriel  igennem  mange  Aarhundreder,  men  de  til- 
virkedes kun  paa  kongelige  eller  adelige  Fabriker  og  var  overordentlig 


Tønder  ske  Kniplinger. 


72  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

dyre,  hvorfor  de  ikke  kom  til  Anvendelse  i  Bondehuse,  der  opførtes 
enten  helt  af  Træ  eller  af  Bindingsværk  med  klinede  Tavl;  men  efter 
de  hærgende  Krige  og  Skovenes  Ødelæggelse  var  Tømmeret  heller  ikke 
til  at  opdrive,  og  i  de  mest  træfattige  vestslesvigske  Egne  fandt  Bøn- 
derne da  paa  selv  at  stryge  Sten  og  brænde  dem  i  improviserede  Tegl- 
ovne, egentlig  kun  en  Udgravning  i  en  Lerskrænt.  Det  blev  deres  Stolt- 
hed helt  at  undvære  Træ  under  Bjælkerne,  og  der  opstod  en  ret  ejen- 
dommelig Hustype  med  pyntelige  Frontespicer  og  murede  Fladbuer 
over  Døre  og  Porte,  en  Type,  der  ses  endnu  i  mange  gamle  Gaarde  og 
Huse.  Industrien  bredte  sig  snart  til  hele  Nordslesvig.  I  Sommertiden 
mellem  Sæd  og  Høst  strøg  Bonden  og  hans  Karl  nogle  Tusinde  Mur- 
sten, brændte  dem,  nedrev  de  gamle  Ydermure  af  Bindingsværk,  og 
snart  hvilede  Bygningerne  paa  statelig  „Brandmur".  Denne  Overgang 
skete  samtidig  med  de  store  Landboreformer.  1773  skriver  Dyssel:  Der 
er  i  det  slesvigske  mange  Hundrede  Teglovne,  men  ingen  større.  De 
drives  med  megen  liden  Bekostning  og  giver  ved  hver  Brænding  5  å 
6000  Sten.  De  er  anlagt  tæt  ved  Byen  eller  paa  selve  Gaden,  ja  i  en  By, 
Skrydstrup,  var  i  min  Tid  vel  en  halv  Snes  paa  selve  Bygaden.  Det  er 
Aarsagen  hvorfor  man  her  ser  langt  smukkere  Landsbyer  med  mest 
murede  Huse  end  de  danske  Byers  elendige  Hytter  af  Ler  og  klinede 
Vægge.  1786  skriver  en  rejsende:  „Synet  af  de  med  brændte  Sten  op- 
murede Bonde-  og  Værtshuse  opmuntrer  de  rejsende  ligesom  Indheg- 
ningen med  levende  Gærder,  som  man  overalt  møder  paa  Vejen  fra 
Aarøsund  til  Aabenraa,"  og  samtidig  indberettes  til  Regeringen,  at  alle 
Gaarde  syd  for  Ribe,  Ud-  som  Indhuse,  er  opført  af  hjemmebrændte 
Sten,  ligesaa  durable  som  tiltalende.  Fra  Nordslesvig  bredte  Industrien 
sig  til  Nørrejylland,  og  her  skete  Overgangen  til  Grundmur  i  det  19. 
Aarhundrede. 

Denne  økonomiske  Opdrift  og  Selvhjælp  ledsagedes  af  en  vældig 
religiøs  Vækkelse.  Fra  Tyskland,  særlig  fra  Halle  og  Herrnhut,  trængte 
Pietismen  ind  i  Landet,  baaret  frem  af  unge  Nordslesvigere,  der  havde 
studeret  ved  tyske  Universiteter.  Banebryderen  var  Enevold  Ewald  (Dig- 
teren Johannes  Ewalds  Fader);  som  Kapellan  i  Højst  (1720 — 27)  sam- 
lede han  store  Skarer  om  sin  Forkyndelse  og  vakte  Almuen  i  Tønder- 
egnen. Ved  hans  Side  stod  andre  yngre  Præster,  frem  for  alt  de  tre 
Brødre  Brorson,  der  virkede  i  Nabomenighederne  Bedsted,  Medolden 
og  Randrup.  De  gav  Bevægelsen  dansk  Hjemstavnsret,  og  den  store 
Salmedigter  forlenede  den  med  en  hidtil  ukendt  digterisk  Inderlighed  og 
Kraft.  Et  bevæget  Menighedsliv  afløste  den  stivnede  Bogstavtro,  og  ikke 


Gade  i  Møgeltønder.  Gade  i  Møgeltønder. 


(Tegninger  af  Elliot  Hjuler.) 


74  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

blot  Kirkerne,  men  ogsaa  Præstegaardenes  Storstuer  og  Lønkamre  fyld- 
tes af  søgende  Sjæle.  Som  i  Kristenkirkens  Ungdom  nynnede  Plovkarlen 
Salmer,  mens  han  lænede  sig  til  sin  Plov,  og  paa  Markerne  forsamlede 
Bønderne  sig  til  fælles  Andagt  og  Salmesang,  naar  Arbejdet  hvilede. 

Et  Tiaar  senere  forplantede  Bevægelsen  sig  til  Haderslevegnen.  Præ- 
sten i  Stepping  og  Frørup  aabnede  sit  Hjem  for  herrnhuttiske  Rejse- 
præster, og  snart  var  han  og  hans  Præstegaard  et  pietistisk  Brændpunkt 
som  Højst  forhen.  „I  Aaret  1737  fremkaldte  Gud  en  vældig  stor  Væk- 
kelse i  Stepping  og  Frørup  Sogne;  især  i  Frørup  udstrakte  den  sig  over 
det  hele.  Folk  her  blev  som  med  Magt  grebet  af  Guds  Aand.  I  de  fleste 
Huse  hørte  man  Bøn  og  Sang.  I  nogle  sang  de  Herren  Lovsange,  i  andre 
græd  og  hulkede  de.  Blandt  Børnene  var  der  ligeledes  stort  Køre;  i  en 
eller  anden  Afkrog  kunde  man  ofte  finde  flere  Børn  liggende  paa  Knæ 
i  Bøn  til  Gud."  — 

I  den  følgende  Tid  omtales  lignende  pludselige  Gennembrud  fra 
Bjert,  Dalby,  Vonsild,  S.  Vilstrup,  Burkal  o.  m.  fl.  Steder.  De  yngre  Præ- 
ster, der  tilhørte  Retningen,  førte  Kampen  mellem  Guds  Børn  og  Ver- 
dens Børn  ind  i  alle  Menigheder,  de  øverste  Kirkemyndigheder  begun- 
stigede Bevægelsen,  og  desuden  fandt  den  snart  et  kraftigt  Rygstød  i 
den  herrnhuttiske  Brødremenighed  i  Christiansfeld,  anlagt  1772.  Dens 
Menighedsliv,  Ungdomsskoler,  Rejsepræster  og  Kirkefester  fængslede 
en  stor  Del  af  Befolkningen,  i  flere  Slægtled  søgte  saarede  Sjæle  Trøst 
i  dens  klosterlige  Stilhed,  unge  Mænd  og  Kvinder  fik  deres  Uddannelse 
i  dens  Skoler,  og  den  bevarede  sin  Magt  over  mange  Sind  længe  efter, 
at  Rationalismen  havde  erobret  Landets  øvrige  Kirker  og  Lærestole. 

Pietismen  skabte  det  første  Aandsrøre  i  en  Befolkning,  der  hidtil 
havde  staaet  udenfor  alle  aandelige  Bevægelser.  I  denne  Sammenhæng  er 
dette  Hovedsagen.  Den  fremtvang  Sammenslutninger  til  Værn  om  aande- 
lige Goder,  dens  Bodsprækener  højnede  Almuens  Moral,  og  dens  Opbyg- 
gelsesskrifter  avlede  Læselyst  og  literære  Interesser  i  Hjem,  hvor  Salme- 
bogen og  nogle  „Viser,  trykt  i  delte  Aar",  hidtil  havde  været  den  eneste 
Læsning.  Det  skulde  endnu  vare  længe,  inden  denne  Almue  naaede  frem 
til  aandelig  Selvstændighed,  men  ad  mange  Veje  forberedte  Pietismen 
det  nationale  og  folkelige  Gennembrud,  som  bragte  Friheden  og  Hævn 
over  Rationalismens  Fejlsyn.  Det  tør  sikkert  ikke  betragtes  som  en  Til- 
fældighed, at  den  nationale  Bevægelses  første  Hjemmemand,  Redaktøren 
af  „Dannevirke",  Peter  Chr.  Koch,  var  Pietismens  ægtefødte  Søn.  — 

Snart  ventede  der  Nordslesvigerne  en  ny  Prøvelse.  Da  Verdenskri- 
gen var  til  Ende  1814,  fremkaldte  Overproduktionen  i  de  store  Lande 
en  farlig  landøkonomisk  Krise  herhjemme.  Korn,  Kvæg  og  Fedevarer 


76  DE     SØNDERJYDSKE     AMTER 

maatte  sælges  til  Spotpris.  Penge  var  næppe  til  at  opdrive,  Laan  og 
Skatter  kunde  ikke  svares,  Ejer  efter  Ejer  gik  fra  Gaard  og  Hjem  tidt 
for  fabelagtige  Smaasummer,  og  øde  Gaarde  viste  sig  atter  i  Landet. 
De  onde  Tider  var  vendt  tilbage,  det  store  Slid  maatte  fortsættes,  og 
det  varede  ti,  mange  Steder  tyve  Aar,  inden  det  atter  begyndte  at  lysne. 
Denne  Bedring  kom  ikke  fra  Kongeriget,  hvis  Agerbrug  var  lige  saa 
ringe  som  Nordslesvigs;  holstensk  Kobbel-  og  Mejeridrift,  Mærgling  og 
Rapsavl  efterlignedes,  og  Bønderne  sendte  deres  Sønner  syd  paa  for  der 
at  blive  bekendt  med  de  nye  Driftsmaader  og  det  tyske  Sprog,  der  syn- 
tes at  være  Nøglen  til  al  Visdom.  I  mange  hundrede  Aar  var  disse  Bøn- 
der blevet  regeret  paa  Tysk,  alle  Kulturgoder  var  kommet  til  dem  sydfra, 
og  trods  deres  indgroede  Nag  til  alt  fremmed,  var  de  halvvejs  tyskvendte. 
Selv  Jyder  saa  de  ned  paa  alt  Jydsk,  en  national  Selvopgivelse  syntes  at 
staa  for  Døren,  og  da  de  lave  Ejendomspriser  lokkede  en  Del  holstenske 
Landmænd  til  Nordslesvig,  kunde  de  maaske  afgive  Støttepunkter  for 
den  sproglige  Overgang,  der  tilstræbtes  af  den  tysksindede  Øvrighed. 

Men  det  skulde  gaa  helt  anderledes.  Da  Opgangstiden  atter  var  inde. 
stiftede  Flor  og  Koch  „Dannevirke"  og  indledede  en  national-folkefig 
Vækkelse  i  Nordslesvig.  Udvortes  set  drejede  Kampen  sig  om  statsret- 
lige og  sproglige  Spørgsmaal,  og  Landet  fyldtes  af  Larm  om  Slesvig- 
holstenismen;  men  bag  denne  Larm  laa  Kravet  om  Folkets  Selvudfol- 
delse paa  nedarvede  Anlæg.  Flor  lærte,  at  Dansk  er  bedst  for  de  dan- 
ske, og  han  opfattede  sig  selv  som  en  Missionær,  der  kom  til  sine  Lands- 
mænd for  at  give  dem  deres  sande  Menneskelighed  tilbage,  „thi  det 
er  kun  virkelige  Mennesker,  der  kan  blive  sande  Kristne",  og  uden 
Aand  er  heller  intet  borgerligt  Fremskridt  muligt.  Derfor:  først  Aands- 
vækkelse,  senere  Fagdannelse! 

Hans  Tanker  tændte.  1843  stiftede  25  Bønder  i  Haderslev  Amt  „Den 
slesvigske  Forening",  et  Frimands-Samfund,  „Den  faste  Stok",  der  vilde 
grundlægge  en  Folkehøjskole  efter  Flors  Plan  og  opdrage  Befolkningen 
i  dansk  Aand.  Formanden,  Hans  Nissen  i  Hammelev,  havde  Karakter- 
egenskaber, der  satte  ham  i  Stand  til  at  optræde  med  en  Sagabondes 
Kraft  og  Skarphed,  og  hans  Medhjælper,  Laurids  Skau,  stod  ved  sine 
rige  Evner  i  hemmelighedsfuld  Forstaaelse  med  moderne  dansk  Aands- 
liv  og  blev  ved  Flors  Hjælp  vor  første  Bondetaler  og  Bondepolitiker, 
en  Frembrudsskikkelse,  der  øvede  en  umaalelig  Indflydelse  paa  den 
nordslesvigske  Ungdom  og  afgav  Forbillede  for  vor  talrige  Hær  af  folke- 
lige Politikere.  Begge  lededes  af  Flors  Aand  og  Kløgt,  og  begge  bar  til 
Gengæld  hans  Tanker  ud  til  de  mange.  De  var  Nydannelser,  endnu 
ufuldkomne  og  støttede,  men  tillige  Forjættelser  om  de  personlige  Vær- 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  77 

dier,  som  „den  nye  Jord"  skulde  bringe.  Noget  lignende  gjaldt  Folkehøj- 
skolen, der  aabnedes  Aaret  efter  i  Rødding  og  i  de  følgende  Slægtled  for- 
nyede vort  Folkeliv.  Dansk  Dannelse  begyndte  endelig  at  gaa  erob- 
ringsvis  frem  syd  for  Aaen,  Kulturstrømmen  kom  ikke  længere  udeluk- 
kende sydfra,  og  der  opstod  en  Styrkeprøve  mellem  dansk  og  tysk  Aand, 
som  er  fortsat  til  denne  Stund;  men  om  denne  Kamps  Forløb  maa  der 
læses  i  større  Skrifter. 

Den  nye  Vækkelse  maatte  arbejde  paa  langt  Sigt.  Den  var  ikke  som 
Pietismen  en  ensidig  Følelsesretning  med  eksplosive  Frembrud,  men 
et  langsomt  Frigørelsesarbejde,  der  vilde  sætte  alle  Sjæleevner  i  Virk- 
somhed. Derfor  maatte  den  have  Tid,  og  det  saa  meget  mere,  som  den 
mødte  Modstand,  ikke  alene  hos  „hellige  og  skriftkloge",  hos  tyske 
Embedsmænd  og  danske  Regeringsherrer,  men  ogsaa  hos  den  Almue, 
den  vilde  genføde.  Inkubationstiden  varede  det  meste  af  et  Slægtled. 
Krigen  1848 — 50  ruskede  jo  nok  op  i  Befolkningen,  men  efter  Freds- 
slutningen fortsattes  Dagliglivet  i  den  gamle  Skure.  Den  Bondeslægt, 
der  sad  i  Nordslesvigs  Gaarde  op  til  1870 — 80,  havde  gjort  den  onde 
Tid  med  og  kæmpet  haardt  for  at  bevare  økonomisk  Uafhængighed  og 
nedarvet  Eje.  Kun  ved  at  spinke  og  spare,  ved  at  lægge  Skilling  til  Skil- 
ling havde  disse  Bønder  skabt  jævn  Velstand  eller  dog  taalelige  Kaar; 
deres  Katekismus-Tro  og  Landsby-Hæderlighed  bød  dem  at  lægge  en 
Skærv  i  Klingpungen  til  kirkelige  og  velgørende  Øjemed;  men  for  fjer- 
nere humane  Formaal  havde  de  ingen  Sans.  Disse  Økonomer  fra  Vug- 
gen af  saa  kun  paa,  hvad  der  kunde  betale  sig,  og  mange  af  dem  har 
sikkert  —  selv  efter  Ulykken  1864  —  fortsat  deres  Beregninger  over 
Fordelene  ved  dansk,  eller  tysk  Styre. 

Men  medens  de  saaledes  værnede  om  Slægtens  økonomiske  Grund- 
lag, indsugede  deres  Børn  Vækkelsens  Tanker  og  Idealer.  Hvorledes 
dette  er  gaaet  til,  kan  ikke  nøjere  forklares.  Befolkningen  havde  ingen 
Førere  i  vor  Tids  Forstand,  der  holdtes  heller  ingen  Forsamlinger  eller 
Møder  med  Foredrag,  og  Skolerne  var  endnu  gammeldags.  Krigene  og 
de  store  Omvæltninger  har  selvfølgelig  bidraget  til  at  nedbryde  Fædre- 
nes Bygdesyn  og  Smaasind;  men  ligesom  i  Eliæ  Dage  var  Herrens  Aand 
ikke  i  Uvejrets  Brag,  kun  i  den  sagte  Susning,  og  denne  naaede  ind  til 
os,  der  var  Børn  i  Tiden  mellem  de  to  Krige  og  i  Aarene,  der  fulgte. 
Flors  og  Kochs  Tanker  erobrede  den  nye  Slægt,  der  senere  med  Undren 
har  opdaget,  at  den  levede  paa  Fyrrernes  Idealer.  Derfor  har  denne  Tid 
bevaret  sin  Glans,  medens  Tiden  mellem  de  to  Krige  og  den  daværende 
danske  Styrelse  synes  gold  og  folkelig  ufrugtbar.  Hovedforklaringen  lig- 
ger imidlertid  i,  at  den  var  en  nødvendig  Undfangelsestid,  der  maatte  til. 


SØNDiCRJYDSKE  NUT1DS- 


Hus  i  Asserballe  skov  (Als). 


Hus  i  Asserballeskov   (Als). 


Gaard  i  Kcltingskov   (AIs). 


Gaard  i  Dybbel    (Sundeved). 


Gaard  i  Dybbel  (Sundeved). 


Gaard  i  Dybbøl  (Sundeved). 


GAARDE  OG  HUSE 


■Jergenslysl"  ved  Haderslev,  Huset,  i  hvilket        Gaard  i  Sommers  tedegnen   (Haderslev  Amt). 
Edward  Lembcke  skrev  „Modersmaalet" 
(nu  nedrevet). 


Gaard  paa.  Vejen  til  Aastrup  (Haderslev-  Gaard  ved   Aastrup  Bro   (Haderslevegnen), 

egnen). 


Gaarden  Bolderslev  (sydvest  for  Aabenraa).  Gaard  i  Tandslet  (Als) 


80  DE    SØNDEBJYDSKE    AMTER 

Den,  der  i  Slutningen  af  Syvtierne  efter  længere  Tids  Fraværelse 
kom  tilbage  til  Nordslesvig,  undrede  sig  højlig  over  de  Fremskridt,  der 
var  sket  ikke  blot  i  national-politisk,  men  i  rent  menneskelig  Forstand. 
Slægtskiftet  var  foregaaet.  Befolkningen  havde  gjort  et  Spring  fremad 
saavel  i  aandelig  Udvikling  som  i  personlig  Fremtræden.  Det  var  en 
ny  Slægt  med  et  friere  Syn  baade  indad  og  udad,  med  Tillid  til  sig  selv 
og  Villie  til  Liv  og  Daad.  Men  Slægtskiftet  ledsagedes  af  et  endnu  større 
Kulturskifte.  Det  gamle  Bondestel  med  Selvforsyning  (Hjemmevævning, 
Bagning,  Slagtning  osv.)  gik  af  Brug,  Hjemmets  Udstyr,  Selskabelig- 
hed og  Adspredelser  antog  nye  Former,  Aviser  og  moderne  Bøger  for- 
trængte den  gamle  Almuelæsning,  og  Købstadsskikke  bredte  sig  ud  over 
Landet.  Meget  gammelt  og  godt  gik  utvivlsomt  til  Grunde;  men  del 
farligste  var  dog,  at  denne  Overgang  efterfulgtes  af  en  ny  økonomisk 
Krise.  Indtil  da  havde  Landbruget  været  baseret  paa  Kornavl;  men  un- 
der Kappestræbet  med  de  oversøiske  Lande  kunde  denne  ikke  længere 
svare  sig,  og  midt  under  Fremmedherredømmets  haardeste  Tryk  maatte 
Befolkningen,  forud  decimeret  af  Udvandring  og  Udvisninger,  lægge 
Bedrifterne  om  til  Kød-  og  Smørproduktion  efter  kongerigsk  Mønster. 

Dette  gik  ikke  af  uden  Nederlag  og  Undergang  for  mange  enkelte, 
og  da  Krisen  var  paa  sit  højeste,  brød  Køllerpolitiken  ind  for  endelig  at 
knuse  den  lille  Hob  under  Erobrerens  Hæl.  Faren  var  stor,  men  i  saa- 
danne  Folketrængsler  vækkes  slumrende  Evner  og  trøsterige  Minder, 
da  kæmper  de  døde  sammen  med  de  levende.  Det  tusindaarige  Hjems 
Herlighed  og  Frihed,  Sprogets  Baand,  de  gamle  Kongers  Godhed,  pieti- 
stisk Fromhed,  rationalistisk  Kløgt,  Fædrenes  Eksempel  paa  uopslide- 
ligt Livsmod  og  Flid,  Vækkelsens  Syner  og  Løfter,  Aandens  Kaldelse, 
den  lange  Træning  i  Grænsestriden,  Folkefællernes  Støtte  —  alt  for- 
enede sig  til  en  Modstand,  der  holdt  ud  og  sejrede. 


Graastcn  Slot. 

{M.  Dahl  SoDderborg  fol.) 


VOLDSTEDER,  SLOTTE  OG  HERREGAARDE 

AP  MUSEUMSINSPEKTØR  CHR.  AXEL  JENSEN 

En  Særstilling  mellem  de  nøjere  kendte  Voldsteder  i  den  generhver- 
vede Del  af  Landet  indtager  Jels  Voldsted,  en  af  Sø  og  Enge  omgivet 
Halvø,  der  er  afskaaret  ved  en  Halsgrav  og  desuden  værnet  af  en  lav. 
halvmaaneformet  Ringvold  med  en  Radius  paa  c.  75  m,  aaben  ud  mod 
Jels  Mellems«.  Efter  Anlæggets  Form  kunde  man  fristes  til  at  tro,  at 
det  var  ældgammelt,  men  det  maa  dog  være  identisk  med  det  i  Kong 
Valdemars  Jordebog  nævnte  „Jarlsø". 

Typiske  Anlæg  af  middelalderligt  Præg  er  den  lille  Ebbesvold  i  en 
Skov  ved  Frørup  By,  en  lillebitte  Banke  omgivet  af  tørre  Grave,  og  den 
beslægtede,  lidt  større  Kresselvold  i  det  nærliggende  Moltrup  S.,  hvorpaa 
der  dog  har  staaet  en  Munkestensbygning.  Af  lignende  Type  er  vistnok 
ogsaa  det  mere  ødelagte  Braadeborg  (Ullerup  S.,  Sundeved).  Et  godt 
Eksempel  paa  de  smaa  middelalderlige  Vandborge  er  Tovskov  ved  Okse- 
vad Mølledam,  der  under  Valdemar  Atterdag  1374  nævnes  som  „Rigets 
aabne  Slot  i  Nød  og  Lyst";  dens  lille,  ovale  Midtbanke  hæver  sig 
langt  ude  i  Engene,  gennem  hvilke  der  spores  en  Vejdæmning,  som  i 


82  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

en  stor  Bue  har  ført  ud  til  Borgen.  Karakteristisk  er  ogsaa  Herreshøj 
eller  Torsholt  (Sommersted  S.),  hvis  pyramidalske,  kvadratiske  Midt- 
banke er  placeret  paa  lignende  Maade  og  ligeledes  er  omgivet  af  ganske 
lave  Fodvolde  og  Forborge. 

Tvedelte  Voldsteder,  hvor  Forborgen  er  næsten  jævnbyrdig  med 
Hovedbanken,  er  det  noget  ødelagte  Søndervolde  ved  Rost  (Arrild  S.), 
hvor  den  kvadratiske  Hovedbanke  og  den  rektangulære  Forborg  har 
været  omgivet  af  en  Ringvold,  og  de  nærliggende,  bedre  bevarede  Nørre- 
volde, der  er  anlagt  paa  lignende  Maade,  men  med  en  cirkelrund  Hoved- 
banke med  Bygningslevninger  og  en  uregelmæssig,  hjærteformet  For- 
borg. Smaafund  stadfæster,  at  det  sidstnævnte  Anlæg  stammer  fra  14de 
Aarh.  Til  denne  Gruppe  hører  ogsaa  det  i  den  skrevne  Historie  vel- 
kendte Ejsbøl  Voldsted  ved  Haderslev  (nævnt  i  Beg.  af  14.  og  nedlagt 
i  16.  Aarh.),  som  dog  føjer  sig  mere  efter  det  naturlige  Terræn.  Den 
cirkelrunde  Hovedbanke,  hvis  Diameter  er  35  m,  er  udskaaret  ved  en 
Grav  paa  den  ene  Side  af  den  langstrakte  Forborg,  der  synes  at  have 
beholdt  den  naturlige  Højnings  oprindelige  uregelmæssige  Karakter. 
Som  todelte  Voldsteder  med  kredsrunde  Hovedbanker  kan  ogsaa 
nævnes  Holmhøjene  i  Halk  S.  og  Lavesvold  eller  Stangborg  i  Frø- 
rup  S. 

Nordslesvigs  mest  imponerende  Voldsted  er  dog  Tørninghus,  der 
nævnes  som  Hovedslot  1340,  da  Hertug  Valdemar  pantsatte  Borgen  til 
Grev  Gert,  og  som  snart  efter  kom  i  Limbek-Slægtens  Eje,  forgæves  be- 
lejredes af  Valdemar  Atterdag  1351  og  siden  omkæmpedes  af  Erik  af 
Pommern  og  Hertug  Henrik  for  tilsidst  at  blive  erhvervet  til  Kronen 
under  Kong  Hans.  Borgen  er  anlagt  paa  en  Bakkehalvø,  som  mod  Syd 
strækker  sig  ud  i  Mølleaadalen,  og  følger  man  Møllevejen  fra  Syd,  pas- 
serer man  først  tre  Halsgrave  med  mellemliggende  ret  lave  Forborge, 
indenfor  hvilke  den  egentlige  Borgbanke  hæver  sig  i  tre  Terrasser,  af 
hvilke  den  midterste  og  største  stiger  mod  Nord  for  at  afsluttes  med 
den  nordligste,  hele  Borgens  højeste  Punkt,  hvorpaa  der  endnu  er  lev- 
net Murværk.  Forborgene  er  nu  skovbevoksede,  og  Hovedborgen  gør 
Tjeneste  som  Have,  saa  at  det  er  vanskeligt  at  faa  Indtryk  af  Helheden, 
der  i  Længden  maaler  o.  250  m,  men  selv  i  dets  nuværende  Tilstand 
virker  Anlægget  dog  usædvanligt  ved  sin  Højde  og  sin  Udstrækning. 

Adskillige  andre  Voldsteder  maa  her  forbigaas  i  Tavshed;  fra  tysk 
Side  har  Studiet  af  disse  Mindesmærker  været  ganske  forsømt,  og  de 
Oplysninger,  som  her  er  givne,  bygger  udelukkende  paa  Forf.s  person- 
lige Iagttagelser.  Især  paa  AIs  skjuler  der  sig  sikkert  interessante,  lidet 
kendte  Anlæg.  Men  mange  andre  Tomter  er  ødelagte  t>g  udjævnede  af 


Brøndlund    Slot. 


Senderborg  Slot. 

(Elliot  Hjuler  Mg.) 


Indkørselen   lil   Schackenborg.  Schackenborg  Park. 


Porthusel,  Augustenborg.  Gram,  Indkørsel. 

(Elliot  Hjuler  leg.) 


Augustenborg  Slot. 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER  87 

Ploven,  og  i  Hertugdømmets  omskiftende  Historie  er  det  desuden  gaaet 
stærkt  ud  over  Slotte  og  Herregaarde  ikke  blot  fra  Middelalderen,  men 
ogsaa  fra  Renæssancetiden.  Sporløst  forsvundet  er  det  gamle  Haderslev- 
hus, der  af  Traditionen  med  Urette  er  bleven  henlagt  til  Bøghoved 
Banke,  saavelsom  Hertug  Hans9  Hansborg.  Jævnet  med  Jorden  er  Re- 
næssancebygninger som  Sturernes  Østerholm  paa  Als  og  Ahlefeldt'er- 
nes  Søgaard  (Kliplev  S.),  paa  hvis  anselige  Tomt  der  dog  findes  Byg- 
ningslevninger og  glaserede  Lerfliser  med  Navne  og  Aarstal  fra  16.  Aarh., 
saaledes  som  det  er  iagttaget  ved  en  af  Nationalmuseet  foretaget  Prøve- 
gravning. Som  en  anselig  Ruin  staar  Rantzau'ernes  Trøjborg  (Visby  S., 
Tønder  A.),  hvis  firfløjede  Hovedbygning  først  blev  ødelagt  saa  sent 
som  1854;  i  Følge  den  bevarede  Bygningstavle  byggedes  Gaarden  1580 
af  Peter  Rantzau,  efter  at  hans  Broder,  den  bekendte  Daniel  Rantzau, 
tidligere  havde  erhvervet  Godset  af  Frederik  2;  betegnende  er  Over- 
skriften: „Omnia  vanitas"  (alt  forgaar!).  Af  de  gottorpske  Hertugers 
Slot  i  Tønder  findes  kun  et  Porthus.  Nordborg  Slot  er  gennemgribende 
omdannet  i  17.  og  18.  Aarh. 

Bevarede  til  vore  Dage  staar  dog  endnu  to  middelalderlige  Slotsbyg- 
ninger.  Brøndlund  i  Aabenraa,  der  skal  være  opført  af  Dronning  Mar- 
grete 1411  i  Stedet  for  et  ældre  Aabenraahus;  den  lille,  enlængede  Byg- 
ning med  to  Hjørnetaarne,  der  nu  tjener  som  Amtmandsbolig,  er  over- 
pudset til  Ukendelighed.  Berømtere  og  betydeligere  er  Sønderborg  Slot. 
Efter  Sigende  grundlagt  af  Valdemar  den  Store  nævnes  det  første  Gang 
1253  og  spillede  senere  en  betydelig  Rolle  som  en  af  de  sønderjydske 
Hertugers  Borge.  I  Bygningens  fire  skæve  og  uregelmæssige  Fløje  findes 
der  sikkert  anselige  Murpartier  fra  Middelalderen,  men  først  kommende 
Undersøgelser  vil  kunne  fastslaa  dette  med  Sikkerhed.  Meget  blev  der 
bygget  paa  Slottet  under  Christian  Hl  og  hans  Dronning  Dorothea,  der 
besad  Slottet  som  Enkesæde,  og  efter  hvem  det  tilfaldt  den  sønderborg- 
ske Hertuglinie.  Imponerende  ved  sin  Beliggenhed  ud  mod  Sundet  er 
Slottet  nu  dog  stærkt  ribbet.  Ikke  blot  Udbygningerne  og  de  to  Rund- 
dele ved  Graven  ind  mod  Byen  er  ødelagte,  men  selve  Hovedbygningen 
har  mistet  sine  Gavle,  og  skønt  der  er  tre  smaa  Vindeltrappetaarne 
inde  i  Gaarden,  er  de  fire  ydre  Hjørnetaarne,  et  firkantet  og  tre  runde, 
nedrevne  med  Undtagelse  af  en  enkelt  Rest.  Med  det  sydøstre  Taarn, 
kaldet  „Blaataarn",  forsvandt  ogsaa  det  Fangerum,  hvori  Kristian  II  sad 
fængslet  i  Aarene  1532 — 49;  kun  Gangen  og  en  Stump  af  det  runde 
Taarnrum  er  bevaret  indenfor  det  Murhjørne,  som  har  erstattet  Taar- 
net.  I  Vestfløjens  Indre  er  bevaret  et  hvælvet,  sentmiddelalderligt  Rum, 
det  saakaldte  katolske  Kapel,  og  i  Nordfløjen  findes  Dronning  Doro- 


88  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

theas  Slotskapel  fra  1568 — 70,  et  virkningsfuldt  Rum,  hvis  Hvælv  bæres 
af  en  slank  Granitsøjle,  med  smukt  Inventar  i  Renæssancestil  og  med 
interessante  hertugelige  Gravminder. 

Af  bevarede  Herregaardsbygninger  maa  fremhæves  Gram  {Gram  S.), 
der  erhvervedes  af  den  fra  Valdemar  Atterdags  Historie  kendte  Erland 
Kalf.  Den  trelængede  røde  Bygning  indeholder  enkelte  Partier  fra  16, 
Aarh.,  men  er  iøvrigt  for  største  Delen  ombygget  af  Feltherren,  Greve 
Hans  Schack,  som  ogsaa  ejede  og  ombyggede  Schakenborg  (forhen 
Møgeltønder  Slot).  Begge  Gaarde  fik  beslægtet,  trelænget  Plan  med  la- 
vere Sidefløje,  men  det  hvide  Schakenborg  virker  stateligst  med  sine 
nederlandske  Spidsgavle  og  sine  smukke  Udbygninger. 

Mere  storstilet  end  disse  var  det  lidt  yngre  Graaslen  Slot,  som  Stat- 
holderen, Grev  Frederik  Ahlefeldt  henimod  Aar  1700  grundlagde  i  na- 
turskønne Omgivelser,  men  som  brændte  1757  og  trods  mange  Tilløb 
aldrig  senere  er  blevet  genopbygget  efter  sin  oprindelige  Plan.  Som  den 
hvide  Bygning  nu  staar,  er  den  væsentlig  præget  af  det  19.  Aarh.,  men 
det  pompøse  Slotskapel  er  dog  en  karakteristisk  Prøve  paa  det  18. 
Aarh. s  Smag.  Stort  anlagt,  men  ret  nøgternt  virker  Augustenborg  Slot, 
der  byggedes  af  Hertug  Frederik  Christian  1770 — 76,  og  hvis  bedste 
Dele  vel  nok  er  Sidelængerne  og  Porthuset. 


Gram,  set  fra  Hai 


Elliot  Hjuler:  Graasten  Slot 


Vedsted  Kirke. 

{Tegninger  uf  Elliot  Hjuler.) 


KIRKER 

AF  MUSEUMSDIREKTØR,  DR.  PHIL.  M.  MACKEPRANG 

Bortset  fra  Frimenighedskirkerne  og  Brødremenighedens  Kirkesal 
i  Christiansfeld  findes  der  i  den  genvundne  Del  af  Sønderjylland  ialt 
112  egentlige  Kirker,  deraf  107  Landsbykirker.  Af  de  112  er  3  (Tyrs trup, 
Sommersted  og  Jels)  nye  og  lidet  heldige  Erstatninger  for  ældre.  Fire 
(Sønderborg,  Tønder,  Visby  og  Kejnæs)  tilhører  Slutningen  af  det  16. 
el.  Begyndelsen  af  17.  Aarh.,  medens  Besten  gaar  tilbage  til  Middel- 
alderen, i  alt  væsentlig  til  den  ældre  Middelalder.  De  97  af  Landsby- 
kirkerne er  nemlig  romanske,  kun  7  gotiske.  Tidligere  var  Kirketallet 
dog  noget  større.  Middelalderlige  Kirkelister  nævner  saaledes  nu  for- 
svundne Kirker  i  Emdrup  (Gram  S.},  Andflod  (Møgeltønder  S.),  der 
gik  til  Grunde  ved  Stormflod,  Dover  (Lintrup  S.),  Bjerndrup  (Kliplev 
S.),  Arvad  og  Nybøl  samt  endelig  Sdr.  Ønlev,  der  erstattedes  med 
Jordkær. 

Holder  vi  os  foreløbig  til  Landsbykirkerne,  er  det  anvendte  Mate- 
riale ret  forskelligt.  Langs  Vesterhavet  strækker  sig  en  lille  Gruppe 
Kirker  opførte  af  den  lette,  graagule  rhinske  Tuf,  der  danner  Hoved- 
materialet i  Ribe  Domkirke.  Mod  Nord  og  i  Midten  af  Landet  er  Kir- 


90  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

kerne  overvejende  af  smukke,  regelmæssig  tilhugne  Granitkvadre,  me- 
dens man  mod  Øst  langs  Lillebælt  har  taget  til  Takke  med  almindelige, 
ikke  bearbejdede  Marksten.  Ind  imellem  dem  ligger  en  enkelt  af  Fraad- 
sten  bygget  Kirke,  Starup  ved  Haderslev,  Nordslesvigs  eneste  treskibede 
Landsbykirke,  og  ikke  faa  Teglstenskirker,  der  navnlig  samler  sig 
langs  den  nuværende  Grænse.  Talmæssigt  stiller  Forholdet  sig  saaledes 
for  Fordelingen  af  de  forskellige  Materialer: 

Kvader  40 

Kamp  29 

Tuf  10 

Tegl  23 

Fraadsten  1 

Fælles  for  de  nordslesvigske  Kirker,  og  navnlig  da  for  de  tre  først- 
nævnte Grupper,  er  deres  nøje  Samhørighed  med  Kirkerne  i  Konge- 
riget. Deres  Slægtskab  med  de  samtidige  Kirkebygninger  nord  for 
Kongeaaen  og  øst  for  Lillebælt  er  i  Virkeligheden  saa  stor,  at  man  for 
den  ældre  Tids  Vedkommende  næppe  kan  tale  om  nogen  provinsiel 
nordslesvigsk  Kunst.  I  nogen  Grad  hænger  dette  sammen  med,  at  Lan- 
det i  Middelalderen  ikke  udgjorde  nogen  kirkelig  Enhed  men  var  delt 
mellem  hele  3  Bispedømmer.  Als  laa  indtil  1819  under  Odense  Stift, 
medens  Ribebispen  bød  over  Landets  nordvestlige  Del  indtil  Vidaaen, 
hvorimod  Slesvig  Stift  mod  Øst  naaede  helt  op  til  Koldingfjord.  Dets 
nordlige  Del  sognede  dog  kunstnerisk  helt  til  Ribe,  der  overhovedet 
i  den  romanske  Tid  staar  som  det  kunstneriske  Centrum  for  store  Dele 
af  Nordslesvig. 

Først  og  fremmest  gælder  dette  naturligvis  for  Tufstenskirkerne, 
der  er  Domkirkens  direkte  Ætlinger,  og  mellem  hvilke  vi  i  Brøns  og 
Ballum  har  nogle  af  Landets  største  og  anseligste  Kirker.  Paa  to  nær 
(Vodder  og  Randrup)  har  de  alle  haft  en  halvrund  Alterbygning  (Apsis), 
der  endnu  er  bevaret  paa  de  6.  Paa  vanlig  Vis  er  de  prydede  med  Halv- 
søjler, og  ligeledes  er  Skib  og  Kor  fagdelte  ved  Lisener  forbundne  med 
Rundbuer  eller  Teglstensfriser. 

Men  ogsaa  paa  Kvaderstensarkitekturen  har  Domkirken  øvet  Ind- 
flydelse. Aller,  Tyrstrup  og  Skodborg  har  eller  har  haft  Portaler  flan- 
kerede af  indtil  to  og  to  Søjler  med  Kapitæler  af  en  fra  Domkirken 
laant  Form.  Lignende  Kapitæler  genfindes  paa  Hygum  Kirke,  hvis 
skønne  Apsis  har  Halvsøjler  forbundne  med  Bueslag,  en  Udsmykning, 
der  ligesom  den  tilsvarende  paa  Agerskovs  allerede  o.  1300  nedrevne 
Apsis  helt  er  afhængig  af  Domkirkens  Arkitektur.  Apsider  har  i  det 


ribe: 


b        E 

LintrtlpA 

'  HjertingO 
Hygum  p. 


A  ^N       M  T 

~~--øSko<fbonj 
"Sk  rave    v 


FEtDT 


DR6ddin9       Stepping'  øv.  -    > 

Jels"    Oxevad  o    ^yratrup 

v  FolO      5-LindeLQ     "        o     HjerTfdrup       AFjelsj/up 
%-»    r       _  .    Sommersted       DBjerninq 


--.•» 


^Hvidding  "Spa/idet 
,X'RcjW      Roa|er 


Magstrupo  „  ,  JJ  Aastrup  ^få^ 
Spandet  L'N"SLrup     j0        „.„^.„.OT 

0        Hbjrup      Skrydsl^jp 


BronsA      QVodder 


Tislund 


Hajnmdv^^,.",    DGrarup 
O      u.u;i.«r„.       _u.i( 


Toftlund' 


Arild, 


"H        O  w     NVilsgup      DH, 

Bevtoft    VedsSd  o 

Hoptrup 


/    SkjæVbækQ 
Rdmo         /         -  Brandeifl      "Agerskov 

£)        Mjolden«  ■  Dostrup  O-Logum 

)  „  ,  >4    DRandrup     N.Loqum  Hellevad  O 

r-'  baildifi  Y       A*    Bedstedo   #      ■E9vad  LoJL 

Sk^st*        BrSe       LoRmKLOSTER    ^^ 
Hjerpsted  fl  R^tedJ     ;™A 

\    v|i-ri«'  AAhi,H       ¥  Bjorup 


O 


ABENTtAA 


LRG 


Yafn 


AAbild 


Lnsted 


S" 


,6b  o'H^y^J 

JSven  strupO 


A    Ullerup« 


\    H6jekjQDaJer        Hostrup      Bylderup  r     ,°  %,.  ,   ******     KAl}°måp 
\..7.-.a         -A         ^Xr  T  nalev     Kliol*v  AdsbdlA     • 

\M6<jeltfnderA  FONDER        „     .    .       W      TT^  GRAASTEN^Jj?1 


.BurkaJ 


KversO   Q 

Rinkenæs,,. 

_^  Holb6l0  ~J'%* 

^*\       Bov 
FLENSBORG 


»EgenAONo&nar|< 

*A     OAsWbaile 

WGUSTENBORI 
0Horup  jja^siet 

►S0NDER80RG 


A*i 


>/Ai 


jage 


•\ 


*  — 


\ 


IX 


O    Kvader.  O   Raa  og- kløvel  Kamp.       £j   Fraadsten.         A  Tegl.         O   Rhinsk  Tuf. 

(Fyldte  Signaturer  betegner,  at   Kirken  har  Apsis,  kursiveret  og  understreget   Navn,  at  den 

stammer  fra  gotisk  Tid.) 

Oversigt  over  Landsbykirkerne  i  de  genvundne  sønderjydske  Amter. 
(Forfattet  af  Museumsdirektør  Dr.  M.  Mackeprang) 


hele  været  ret  almindelige  paa  de  nordslesvigske  Kvaderstenskirker,  idet 
20,  altsaa  nøjagtig  Halvdelen,  har  haft  den  fuldt  udviklede  romanske 
Grundplan,  der  dog  nu  kun  er  bevaret  paa  de  10.  Derimod  er  de  nord- 
slesvigske Kvaderstenskirker  forholdsvis  fattige  paa  arkitektonisk 
Skulptur.  Søjleportaler  findes  dog  foruden  de  3  ovennævnte  Steder  til- 
lige i  Toftlund  og  Bevtoft  (1 — 1  Søjle).  Halvrunde  Døroverliggere 
(Tympana)  er  ret  hyppige;  prydede  med  Relieffer  møder  vi  dem  i 
Aller,  Fjelstrup,  GL  Haderslev,  Stepping  og  Toftlund.  I  Aller  er  Mo- 
tivet et  Korslam  og  en  Fugl,  vel  Evangelisten  Johannes'  Symbol,  ved 
de  øvrige  et  Kors  eller  som  i  Fjelstrup  en  rigt  udformet  Korsfæstelses- 
scene.  Billedkvadre  finder  vi  f.  Eks.  i  Jels  (Løve),  Hjerndrup  (Hest), 
Vilstrup  (Baad)  og  Skrave,  to  Hoveder,  der  efter  Folkesagnet  skal 
forestille  Kirkens  Grundlæggere  Valdemar  Sejr  og  Dronning  Dagmar. 
Ogsaa  de  af  ukløvede  Kampesten  opførte  Kirker  har  Slægtninge  mod 
Nord,  idet  de  maa  betragtes  som  en  Fortsættelse  af  de  nørrejydske 


92  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Kampestenskirker  langs  Kattegatskysten,  ligesom  de  staar  i  Forbindelse 
med  de  sydfynske  Kampestenskirker.  De  er  gennemgaaende  over- 
maade  enkle  og  frembyder  ikke  større  Interesse. 

En  mere  selvstændig  Stilling  indtager  Teglstenskirkerne,  der  ogsaa 
kunstnerisk  har  ulige  større  Værd.  Mod  Nord  i  hele  Haderslev  Amt  og 
den  nordlige  Del  af  Tønder  Amt  er  de  kun  repræsenterede  af  den 
helt  af  Tufstensarkitekturen  afhængige  Spandet  og  den  smukke  Kirke 
i  Fjelstrup.  Talrige  er  de  derimod  mod  Syd,  hvor  der  langs  den  nuvæ- 
rende Grænse  ligger  en  nøje  beslægtet  lille  Gruppe  (Ubjerg,  Hostrup, 
Højst,  Bylderup  og  Burkal),  der  alle  udmærker  sig  ved  at  have  Apsis. 
Større  Interesse  har  dog  N.  Løgum,  der  maa  være  bygget  før  sin  store 
Nabo:  Klosterkirken.  Det  er  rimeligt  at  sætte  Teglstenskirkernes  hyp- 
pige Forekomst  i  Slogsherred  i  Forbindelse  med  Egnens  Fattigdom 
paa  naturlige  Sten.  Naar  de  derimod  ligeledes  er  almindelige  i  Sunde- 
ved og  paa  Als,  hvor  foruden  Kejnæs  Halvdelen  af  Øens  middelalder- 
lige Kirker  er  af  Tegl,  maa  Forklaringen  derimod  søges  i,  at  disse 
Kirker  her  som  allevegne  repræsenterer  det  yngste  Kirkesæt.  At  tre 
af  Kirkerne  —  Nordborg,  Ulkebøl  og  Lysabild  —  tilhører  Overgangs- 
tiden eller  Gotiken,  taler  da  ogsaa  herfor.  Betydeligst  af  disse  Kirker 
og  i  det  hele  den  værdifuldeste  af  de  nordslesvigske  Teglstenskirker  er 
den  fra  den  sidste  slesvigske  Krig  saa  vel  kendte,  højt  og  skønt  belig- 
gende Broager  Kirke  med  sit  berømte  Taarn.  Medens  de  to  høje,  slanke, 
vidt  synlige  Spir  skriver  sig  fra  Gotiken,  er  Underdelen  nogenlunde 
samtidig  med  Kirken.  Ligeledes  har  flere  af  de  alsiske  Murstenskirker 
meget  svære  Taarne,  der  uvilkaarlig  leder  Tanken  hen  paa  Tvilling- 
taarne,  men  som  dog  sandsynligvis  er  scntmiddelalderlige  og  opstaaede 
under  Paavirkning  fra  Fyn.  Den  nøjagtige  Undersøgelse  af  dem  be- 
sværliggøres dog  i  høj  Grad  af  de  talløse  Hvidtekalkslag,  der  her  som 
overalt  i  Nordslesvig  dækker  Murværket.  Betegnende  nok  er  saaledes 
Ubjerg  den  eneste  Landsbykirke,  der  staar  med  røde  Sten. 

Landsbykirker  fra  Overgangstiden  og  den  fuldt  udviklede  Gotik  er 
kun  faa  i  Tal.  De  første  repræsenteres  egentlig  kun  af  Abild  ved  Tøn- 
der og  Nordborg.  Mellem  de  sidste  maa  nævnes  Øsby  paa  Haderslev 
Næs,  der  gør  et  sjældent  helstøbt  Indtryk  med  Stræbepiller  og  sam- 
tidige Hvælvinger. 

Ved  7  Kirker  har  man  i  Middelalderens  Løb  nedbrudt  Koret  og 
forlænget  Skibet  mod  Øst,  og  i  ligesaa  mange  Tilfælde  er  det  bleven 
øget  mod  Vest.  Hyppigere  —  ved  14  Kirker  —  har  man  dog  forlænget 
selve  Koret,  snart  i  den  senere  Middelalders  som  Fjelstrup  og  Kliplev, 
hvor  den  Omstændighed,  at  Koret  er  højere  end  Skibet,  tyder  paa,  at 


Ballum  Kirke  i  Tenderegnei 


Molden  Kirke  og  Præs  tegn  ard  i  Tønderegnen. 


Kalkmaleri   i   Møgeltønder   Kirke. 


96  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

en  fuldstændig  Ombygning  har  været  planlagt,  snart  allerede  i  romansk 
eller  tidlig  gotisk  Tid  som  Ravsted,  Daler  og  Møgeltønder.  Den  sidste 
er  i  del  hele  et  godt  Eksempel  paa,  hvorledes  en  Kirke  kunde  vokse 
sig  slor,  idet  foruden  Koret  ogsaa  Skibet  er  bleven  forlænget,  tilmed 
to  Gange,  saaledes  at  Bygningen  er  bleven  overmaade  lang.  Gennem- 
gaaende  maa  man  dog  sige,  at  Kirkerne  ligesom  de  jydske  og  i  Mod- 
sætning til  Øernes  har  bevaret  deres  oprindelige  Grundplan  nogenlunde 
urørt.  I  Stedet  for  at  udvide  Bygningerne  har  man  i  senere  Tid  fore- 
trukket al  opsætte  Pulpiturer,  der  er  overmaade  almindelige.  Derimod 
har  de  naturligvis  i  Tidens  Løb  faaet  talrige  Tilbygninger  som  Vaaben- 
huse  („Karnhus"  af  det  tyske  Karner  =  Benhus)  og  Sakristier,  der 
ikke  helt  sjældent  er  udstyret  med  murede  Kaminer,  hvorpaa  Øster 
Løgum  er  et  godt  Eksempel.  Ogsaa  Vaabenhusene  kan  have  Kaminer 
(Vonsbæk),  der  kan  have  været  brugt  til  Blystøbning  men  maaske  og- 
saa hænger  sammen  med,  at  disse  Rum  i  d.  m.  omkring  1700  ret  almin- 
delig anvendtes  til  Skolestuer.  Helgendyrkelsen  og  det  stigende  Folke- 
tal førte  til  Opførelsen  af  Kapeller,  hvorved  adskillige  Kirker  omdan- 
nedes til  „Korskirker"  og  andre  næsten  helt  skiftede  Karakter,  saa- 
ledes Lysabild,  der  virker  som  en  toskibet  Kirke,  og  Kliplev,  der  for- 
uden tre  Kapeller  mod  Syd  har  en  Udbygning  ved  hver  af  Skibets  Vest- 
hjørner. 

Den  vigtigste  Tilbygning  er  dog  ubetinget  Taarnene.  Mod  Nord  og 
Vest  er  de  saa  hyppige,  at  af  de  66  Kirker  i  Haderslev  og  Tønder  Amt 
de  58  har  eller  har  haft  Taarne.  Ja  mellem  Haderslev  Østeramts  23  Kir- 
ker er  der  endogsaa  kun  én  kullet  (Hammelev).  Ejendommelig  nok  findes 
der  i  Haderslevegnen  nogle  Kirker  (Halk,  Grarup,  Hjerndrup,  Stepping), 
hvor  Taarnet  modsat  det  vanlige  er  opført  ved  Kirkens  Østende.  Noget 
anderledes  stiller  Forholdet  sig  i  Aabenraa  og  Sønderborg  Amt,  hvor 
af  34  Kirker  de  14  endnu  er  kullede,  medens  3  først  har  faaet  Taarne 
i  ny  Tid.  I  nøje  Sammenhæng  hermed  staar  Udbredelsen  af  de  for  hele 
Sønderjylland  saa  karakteristiske  fritstaaende  Klokketaarne  af  Træ, 
der  overhovedet  ikke  kendes  i  Haderslev  og  Tønder  Amter  og  først  be- 
gynder at  optræde  sønden  for  Aabenraa  Fjord.  Alt  ialt  er  der  i  Nord- 
slesvig bevaret  13.  De  bestaar  af  et  Tømmerskelet,  der  sædvanlig  er  af 
Eg,  dækket  af  en  Bræddeforskalling  og  som  oftest  afsluttet  af  et  fir- 
sidet  Pyramidetag  klædt  med  Brædder  eller  Spaan.  De  gaar  næppe 
længere  tilbage  end  til  Renæssancen,  men  selvom  de  saaledes  i  Ælde 
og  Anselighed  ikke  kan  staa  Maal  med  Klokketaarnene  i  Angel,  af 
hvilke  nogle  er  deres  600  Aar  gamle,  er  de  dog  saa  ejendommelige  Min- 
desmærker, at  de  afgjort  bør  holdes  i  Agt  og  Ære. 


.Slotler    i   Løgumkloster.  Broeger   Kirkes    Klokkelne 


Løgumkloster  Kirke. 
(Tegninger  af  Elliot  Hjuler. 


98  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Taarnenes  Afslutning  er  ret  forskellig  i  de  forskellige  Egne.  Typisk 
for  Vesteregnen  er  de  svære,  kraftige,  firsidede  Spir,  der  skyder  sig  op 
mellem  fire  blændingsprydede  Gavle,  en  Spirtype,  der  sikkert  kan  føres 
tilbage  til  Ribe  Domkirke.  Mod  Øst  og  i  Midten  af  Landet  er  Saddel- 
tage med  Gavle  i  Øst  og  Vest  jævnsides  med  et  firsidet,  lavere  eller 
højere  Pyramidetag  det  mest  udbredte,  men  flere  Steder  findes  dog 
høje,  slanke,  ottesidede  gotiske  Spir  som  i  Løjt,  Ris,  Bjolderup,  Broager 
og  Sottrup.  Ejendommelig  for  Sønderjylland  er  endelig  de  Tagryttere, 
der  paa  talrige  kullede  Kirker  træder  i  Spirets  Sted. 

I  det  Indre  <staar  Kirkerne  endnu  som  i  den  romanske  Tid  gennem- 
gaaende  med  flade  Lofter,  snart  med  Loftsbjælkerne  frie,  snart  skjulte 
under  en  Bræddeforskaling.  Findes  der  Hvælvinger,  er  disse  oftest  ind- 
skrænkede til  Koret:  Dette  er  hvælvet  i  53  Kirker,  medens  kun  16  Kir- 
ker er  fuldt  overhvælvede,  hvoraf  kun  en  eneste  i  det  gamle  Haderslev 
Vesteramt  og  to  i  Aabenraa  Amt  Helt  uden  Forbindelse  hermed  er  det 
næppe,  at  der  kendes  ret  faa  Kalkmalerier  i  Nordslesvig.  De  mest  værdi- 
fulde, nemlig,  den  fra  Reformationstiden  stammende  Udsmykning  af 
Koret  i  Møgeltønder,  er  ligesom  Billederne  af  Dommedag  m.  m.  fra 
1564  i  Notmark  desværre  bleven  ødelagt  ved  hensynsløs  Restaurering. 
I  Holebøl  og  Løjt  har  Korhvælvingen  Bladværk,  førstnævnte  Sted  fra 
Slutn.  af  15.  Aarh.,  i  Løjt  fra, Middelalderens  Udgang.  Nogenlunde  sam- 
tidig er  en  Række  Billeder  af  Lidelseshistorien  paa  Nordvæggen  af 
Brøns  Kirkeskib.  I  enkelte  Kirker  er  de  flade  Lofter  panelede  med  Ka- 
setteværk,  saaledes  i  Arrild  og  Aastrup  (1675),  andetsteds  malede  som 
i  Hvidding,  Brøns  og  Ubjerg,  der  har  Billeder  fra  1747  af  Syndefald, 
Korsfæstelse  og  Dommedag,  ret  grove  men  dekorative  i  Farvevirk- 
ningen, i 

Ligesom  i  Kongeriget  har  Tiden  efter  Reformationen  været  uden 
større  Betydning  for  Landsbykirkernes  Arkitektur.  Et  Par  vestslesvig- 
ske Kirker  (Døstrup  og  Hjerpsted)  har  dog  Gavle  med  de  for  Egnen 
saa  karakteristiske,  halvt  romansk  virkende  Blændingsformer  fra  17. — 
18.  Aarh.,  og  Dybbøl  Kirke  har  en  fra  Sønderborg  paavirket  Renæs- 
sancegavl. Den  højere  Stands  Barok  møder  vi  endelig  paa  et  adeligt 
Gravkapel,  Reventlowernes  ved  Dybbøl  fra  1750. 

Som  en  Eg  over  den  lave  Underskov  rager  Løgums  gamle  Kloster- 
kirke op  over  Landsbykirkernes  beskedne  Flok,  vidt  synlig  over  den 
flade,  i  vore  Dage  ret  trøstesløse  Egn.  Cistercienserklostret  i  Løgum, 
der  med  vanlig  middelalderlig  Munkeaandrighed  latiniseredes  til  Locus 
dei  (Guds  Sted),  grundlagdes  1173  af  Ribebispen  Radulf,  men  den  nu 


Grundplan  af  Løgum  Kloster. 
(Schl  es  wig- Holstein  i  sch  es  Jtthrbuch  1920.  Herausgegeben  von  Dr.  Ernst  Sauermann.) 


De  endnu  bevarede  Bygningsdele  er  paa  Planen  viste  med  sort,  hvorimod  de  skrave- 
rede er  fundne  ved  Udgravning.  I  Østfløjen  har  Rummene  1  og  2  nærmest  Kirken  væ- 
ret Bibliothek  og  Sakristi;  derpaa  følger  Munkenes  Forsamlingssal  „Kapitelsalen"  (3), 
Trappen  der  førte  op  til  Sovesalen  i  øverste  Stokværk  og  endelig   Klosterporten  (6). 


100  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

staaende  Kirke,   Nordslesvigs  eneste  Klosterkirke  og   Sønderjyllands 
skønneste  Kirkebygning,  er  sikkert  et  Par  Menneskealdre  yngre,  stam- 
mer maaske  fra  Ribebispen  Gunners  Tid  (1230 — 46),  siden  han  ogsaa 
nævnes  som  Klostrets  „første  Stifter".  I  hvert  Fald  bærer  dens  ældste 
Del  udpræget  Vidnesbyrd  om  at  tilhøre  Overgangstiden  mellem  ro- 
mansk og  gotisk  Kunst,  medens  Vestdelen  er  helt  gotisk.  Skellet  mellem 
de  to  Bygningsdele  ses  tydelig  omtrent  midt  i  Skibets  østre  Hvælv;  hvad 
der  ligger  vest  herfor  har  et  afgjort  baade  yngre  og  mere  enkelt  Præg 
end  Østdelen,  hvor  den  Skønhed,  dér  ligger  i  Rummets  gode  Forhold, 
yderligere  fremhæves  ved  Murpillernes  rige  Leddeling  og  de  fine,  ring- 
prydede Rundstave,  der  omslutter  Vinduerne  og  kanter  Hvælvkapperne. 
Den  af  røde  Tegl  paa  en  huggen  Granitsokkel  opførte  Bygning  er  en 
treskibet,  helt  overhvælvet,  kullet  Korskirke,  hvis  Sideskibe  fortsættes 
udover  Tværskibet  og  efter  Cisterciensernes  Skik  danner  Smaakapeller, 
der  var  sondrede  fra  den  øvrige  Kirke  ved  Spærremure,  som  dog  lod 
det  øverste  af  Arkadebuerne  fri.  Andre  Smaakapeller  udfylder  Hjør- 
nerne mellem  Sideskibene  og  Korsfløjene  undtagen  mod  Sydvest,  hvor 
Klosteromgangen  stødte  til  Kirken.  Skibet  bestaar  kun  af  to  Fag,  anta- 
gelig fordi  Midlerne  her  som  saa  ofte  ikke  strakte  til,  men  netop  Byg- 
ningens relativ  ringe  Længde  i  Forhold  til  Bredden  giver  den  sit  egen- 
artede, stolte  Præg.  Skønnest  er  Koret,  hvis  Østvæg  er  gennembrudt  af 
to  Vinduesrækker,  hver  bestaaende  af  tre,  tætsiddende  høje  og  slanke 
Vinduer;  de  nederste  lige  høje  og  rundbuede,  de  øverste  spidsbuede  og 
med  højere   Midtvindu.  Den  herved   anslaaede   Stigning  accentueres 
yderligere  af  den  skønne,  blændingsprydede  Gavl.  Højkirkevinduerne 
paa  Kor  og  Korfløje  er  spidsbuede  og  samlede  i  Grupper  paa  3  og  3 
omfattede  af  en  større  spidsbuet  Blænding,  medens  Vestgavlen  har  tre 
mægtige,  o.  10  m  høje,  slanke,  spidsbuede  Vinduer.  Hovedindgangen 
med  en  mærkelig,  lille  Forhal  ligger  i  nordre  Korsfløj  og  har  endnu 
romaniserende  Former,  medens  den  nu  genaabnede  Lægmandsindgang 
i  nordre  Sideskibs  Vestgavl  er  gotisk. 

Klosterbygningerne  hår  som  sædvanlig  ligget  sønden  for  Kirken, 
hvor  man  i  vore. Dage  har  udgravet  deres  Fundamenter  og  derigennem 
fastslaaet  Planen  (jfr.  Billedet);  antagelig  blev  de  nedrevne  ret  snart 
efter,  at  Klostret  1545  var  bleven  forvandlet  til  et  hertugeligt  Len,  Til 
Bolig  for  Amtmanden  opførtes  1614  det  saakaldte  „Slot",  en  enkel  men 
stilfuld  Renæssancebygning.  Størstedelen  af  Klostrets  Østfløj  staar  dog 
endnu  tilbage.  Den  er  nogenlunde  samtidig  med  Kirkens  Østdel  og  op- 
ført i  den  samme  skønne  og  fine  Overgangsstil,  men  unægtelig  van- 
røgtet og  forhutlet  i  en  utrolig  Grad.  Kapitelsalen  har  saaledes  en  Tid 


102  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

lang  været  Hestestald,  og  Munkenes  Sovesal  i  øvre  Stokværk,  der  som 
I  Sorø  stod  i  Forbindelse  med  Kirken  ved  en  i  1840'erne  nedrevet 
Trappe,  er  omdannet  til  Fængsel!  Fløjen  vil  nu  blive  istandsat  i  For- 
bindelse med  Fuldendelsen  af  den  i  1913  paahegyndte  Restavrering. 
Denne  har  i  mange  Maader  raadet  Bod  paa  de  Vandalismer,  der  blev 
begaaet  ved  en  Istandsættelse  1844 — 45,  f.  Eks.  afrenset  den  Cement- 
puds, hvormed  man  da  dækkede  Murene.  Mere  tvivlsomt  er  det  der- 
imod, om  ogsaa  Kirkens  Indre  har  vundet  ved  at  blive  rødt,  hvor  arkæ- 
ologisk rigtigt  dette  sikkert  end  er. 

Af  Kirkens  Inventar  fra  de  ældste  Dage  er  endnu  adskilligt  i  Be- 
hold, saaledes  et  mærkeligt,  herhjemme  enestaaende  Relikviealter,  der 
dog  ligesom  en  tresædet  Abbedstol  er  stærkt  restaureret.  De  i  Kor- 
fløjene opstillede  Korstole  er  fra  o.  1500  med  Frederik  Fs  hertugelige 
Vaaben.  < 

Ogsaa  de  nordslesvigske  Købstadkirker  har  betydelig  Interesse  og 
navnlig  gælder  dette  Vor  Frue  i  Haderslev,  hvis  Bygningshistorie  rime- 
ligvis staar  i  nøje  Forbindelse  med  Udviklingen  af  det  Domkapitel,  der 
var  knyttet  til  Kirken.  Oprindelig  har  her  maaske  staaet  en  lille  Kva- 
derstenskirke,  men  ved  Midten  af  13.  Aarh.  er  den  bleven  afløst  af  en 
forholdsvis  anselig  Teglstensbygning,  der  udgør  de  ældste  Bestanddele 
af  den  nuværende.  Det  var  en  Korskirke,  planlagt  som  enskibet  men 

* 

under  selve  Opførelsen  udvidet  til  treskibet.  Den  har  været  et  Hvæl- 
vingsfag længere  end  nu  og  været  afsluttet  af  et  bredt  Taarn, 
der  kendes  fra  ældre  Billeder.  Medens  Skibets  Indre  endnu  i  nogen 
Grad  har  bevaret  Overgangstidens  Præg,  virker  det  Ydre  ganske  gotisk. 
I  Beg.  af  15.  Aarh.  blev  Østpartiet  nemlig  nedrevet  og  erstattet  af  et 
langt  anseeligere  Kor  med  lavere  Sideskibe  og  højtstræbende  Midtskib, 
hvis  Sprængbuer,  Stræbepiller  og  mægtige,  o.  12  m  høje^  Vinduer  til- 
sammen danner  det  mest  udprægede  gotiske  Billede,  der  kendes  i  vort 
Land.  Højkorets  Indre  med  sit  luftige  Midtskib,  der  dækkes  af  tre 
Hvælvinger,  svarer  godt  hertil.  Af  gennemgribende  Betydning  for  Kir- 
kens Udseende  var  ogsaa  den  Krans  af  Kapeller  —  oprindelig  5  paa 
hver  Side  — ,  der  med  spidsbuede,  nu  tilmurede  Buer  aabnede  sig  ind 
mod  Kirken,  som  derved  kom  til  at  virke,  som  var  den  femskibet.  Fra 
Middelalderens  sidste  Dage  stammer  ogsaa  de  ikke  faa  Rester  af  Kalk- 
malerier, saaledes  en  Skjoldefrise  med  holstenske  og  nordslesvigske 
Adelsvaaben  og  flere  Helgenfremstillinger.  I  1627  ødelagdes  Vestpar- 
tiet og  Skibets  Hvælvinger  af  en  Brand,  og  først  1650  fik  Kirken  sin 
nuværende  noget  plumpe  Vestgavl,  foran  hvilket  lagdes  et  stateligt 
Vaabenhus  med  svungne  Gavle  og  rig,  nu  desværre  mest  forsvunden 


I 

i  3 

5 


104  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Sandstensornamentik.  Det  Ydre  undergik  1883  ff.  en  uheldig  Istand- 
sættelse, og  i  Begyndelsen  af  Aarhundredet  blev  det  Indre  restaureret 
og  opmålet  til  liden  Baade  for  Rummets  æstetiske  Virkning: 

Ogsaa  St.  Nicolaikirke  i  Aabenraa  er  en  senromansk  Teglstenskirke, 
hvis  Anlæg  har  megen  Lighed  med  Haderslevs.  Ligesom  denne  er  den 
en  Korskirke,  hvis  Korsfløje  og  Kor  har  haft  Apsider,  af  hvilke  dog 
kun  den  nordre  er  bevaret,  idet  Koret  alt  i  tidliggotisk  Tid  er  bleven 
forlænget  mod  Øst.  Det  Indre  synes  fra  første  Færd  at  have  været 
hvælvet,  men  nu  dækkes  Skibet  af  en  Tøndehvælving  af  Træ.  Alt  ialt 
er  det  et  saa  værdifuldt  Monument,  at  det  fortjente  at  fremtræde  i  en 
værdigere  Tilstand  end  den  nuværende  stærkt  vanrøgtede,  der  just  ikke 
flatteres  ved  det  i  ny  Tid  opførte  Taarn. 

Kirken  i  Sønderborg  er  for  største  Delen  opført  1594 — 99,  da  den 
ældre  Kirke  blev  fuldstændig  ombygget  og  fik  tre  nogenlunde  lige  høje 
Skibe  og  ét  selvstændigt,  lavere  Kor  med  en  nu  stærkt  afpillet  Renæs- 
sancegavl. Den  har  særdeles  godt  Inventar  og  navnlig  en  Række  gode 
Epitafier  fra  c.  1650,  men  overgaas  dog  i  saa  Henseende  langt  af  Tøn- 
der. Uagtet  St.  Nicolai  Kirke  i  Tønder  paa  Taarnet  nær  er  en  Nybyg- 
ning fra  1591 — 92,  virker  den  dog  med  sit  tresidede  Kor  med  Stræbe- 
pillerne og  de  høje  spidsbuede  Vinduer  som  en  fuldstændig  gotisk  Byg- 
ning. Blot  i  det  Indre,  der  har  højt  Midtskib  og  lavere  Sideskibe,  gør 
den  nye  Tid  sig  gældende.  Større  Betydning  end  den  i  og  for  sig  ikke 
daarlige  Kirkebygning  har  dog  dens  skønne  og  rige  Inventar,  ja  det 
kan  vist  uden  Overdrivelse  siges,  at  ingen  anden  dansk  Købstadkirke 
i  saa  Henseende  kan  gøre  den  Rangen  stridig.  Det  er  i  Virkeligheden 
en  fuldstændig  Prøvesamling  af  Træskærerkunst  fra  c.  1600  til  c.  1700, 
hvis  Virkning  yderligere  øges  ved,  at  det  allermeste  enten  har  bevaret 
sin  oprindelige  Farveudsmykning  eller  staar  med  en  smuk,  gammel 
Staffering  fra  18.  Aarh.  Dobbelt  bedrøveligt  er  det  derfor,  at  dette  ene- 
staaende  Kirkeinteriør  skæmmes  af  en  moderne,  kalkmalet  Godtkøbs- 
dekoration.  Inventarets  Hovedstykker  tilhører  ret  forskellige  Tider.  Præ- 
dikestolen fra  1586  og  Stoleværket  fra  1592  staar  paa  Overgangen  fra 
Ung-  til  Højrenæssancen,  der  værdig  repræsenteres  af  det  mellem  Kor 
og  Skib  opstillede  Lektorium  fra  1625,  medens  den  statelige  Altertavle 
og  Orgelfagade  fra  1690  og  1685  viser  Senbarokken  med  dens  kraftige, 
krusede  Bladværk.  Hertil  slutter  sig  en  pragtfuld  Række  Epitafier,  ialt 
13,  over  Borgmestre,  Raadmænd  og  hertugelige  Embedsmænd,  ofte  med 
særdeles  gode  Malerier  og  alle  i  rigt,  stundom  overdaadig  udskaarne 
Rajnmer  strækkende  sig  ubrudt  fra  Højrenæssancen  til  Senbarokken. 

Endelig  maa  det  nævnes,  at  Nordslesvig  i  sine  tre  Slotskapeller  har 


K si  pellet  paa  Graoslen. 
(Kai  Uldall  Tot.) 


106  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

ejendommelige  Prøver  paa  efterreformatorisk  kirkelig  Arkitektur  og 
Rumkunst.  Ældst  er  Kapellet  i  Sønderborg  Slots  Nordfløj,  indrettet  af 
Dronning  Dorothea  1568 — 70,  et  skønt  og  ædelt  Rum,  der  paa  alle  Sider 
er  omgivet  af  et  Pulpitur,  og  hvis  nu  overkalkede,  rigt  udstyrede  Hvæl- 
vinger bæres  af  en  slank,  6  m  høj  Granitsøjle.  Mellem  Kapellets  heldig- 
vis  urestaurerede   fra  Ung-  og  Højrenæssancen  stammende  Inventar 
maa  nævnes  Altertavle  og  Orgel  samt  det  pragtfulde  portalformede  Epi- 
tafium af  Alabast  og  sort  Marmor,  der  danner  Indgangen  til  Gravka- 
pellerne for  Hans  den  Yngre  og  hans  Slægt.  Slotskapellet  i  G  ra  as  ten, 
en  Rest  af  Fredrik  Ahlefeldts  vidtberømte  Slotsbygning  fra  o.  1709, 
danner  med  sit  ikke  mindst  i  den  nuværende  Tilstand  bombastisk  vir- 
kende, figurrige  Stukloft  en  grel  Modsætning  til  Ungrenæssancens  for- 
nemme Ynde,  men  giver  i  Forbindelse  med  det  pompøse  Alter  og  Orgel- 
hus og  det  rundtløbende  Galleri  et  udmærket  Billede  fra  „den  brogede 
Baroks"  Dage.  Udviklingen  sluttes  af  Kapellet  paa  Augustenborg,  et 
lidt  tørt  men  fornemt  og  stemningsfuldt  Rum  fra  Rokokoens  Overgang 
til  Klassicismen  i  1770'erne. 

Som  sædvanlig  repræsenterer  Døbefontene  Kirkeinventarets  ældste 
Lag.  Mellem  60  og  70  af  Landsdelens  Kirker  har  romanske  Fonte,  af 
hvilke  Fontene  i  nogle  vestslesvigske  Kirker  (Hvidding,  Ballum,  Højer 
og  Tønder)  er  belgisk  eller  ostfrisisk  Import,  medens  Resten  er  af  Gra- 
nit og  hjemligt  Arbejde,  der  viser  nøje  Slægtskab  med  Kongerigets. 
Det  mest  fremherskende  Fonteornament  paa  Østkysten,  en  Bladranke, 
genfindes  saaledes  paa  fynske  Fonte,  medens  en  anden  Type,  hvis 
Kumme  er  prydet  med  rundbuede  Arkader,  fra  Vidaaen  gaar  tværs 
over  Landet  til  Vejlefjord.  Unggotiske  fra  Gulland  indførte  Fonte  træf- 
fes i  8  Kirker.  Haderslev  og  Halk  har  interessante  Malmfonte  fra  1485 
og  1491,  støbte  af  Klokkestøberen  Peder  Hansen  fra  Flensborg,  og  Søn- 
derborg en  smuk  Renæssancemalmfont  fra  1600.  Træfonte  findes  f. 
Eks.  i  Visby,  Burkal  og  Bjolderup. 

Den  Konservatisme,  der  i  meget  præger  Slesvigerne,  har  ogsaa  gjort 
sig  gældende  med  Hensyn  til  Kirkernes  Udstyr;  i  flere  Kirker  f.  Eks. 
Egvad  og  Agerskov  hænger  saaledes  de  middelalderlige  Messeklokker 
endnu  bag  Alteret.  Særlig  skal  dog  fremhæves  den  overmaade  store 
Mængde  gotiske  Fløjaltertavler,  der  endnu  den  Dag  i  Dag  er  i  Brug.  I 
ikke  færre  end  33  Kirker,  altsaa  c.  en  Tredjedel,  staar  den  gamle  Tavle 
endnu  paa  Alteret  —  i  Aabenraa  Amt  endog  i  Halvdelen  af  Kirkerne 
—  og  hertil  kommer  talrige  Enkeltfigurer  eller  Brudstykker,  der  enten 
er  ophængt  i  Kirken  eller  som  i  Halk  og  Bevtoft  er  indsat  i  Renæssance- 


Pont  i  Sønderborg  Kirke. 

(K.  riude  fot.) 


108  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

i 
tavler.  Foruden  selve  Hovedtavlen  er  desuden  i  ikke  faa  Kirker  ogsaa 

det  gamle  Sidealter  i  Behold,  delvis  endog  paa  sin  oprindelige  Plads, 
Langt  de  fleste  Tavler  har  i  Midtskabet  en  mer  eller  mindre  figurrig 
udskaaren,  malet  og  forgyldt  Fremstilling  af  Korsfæstelsen  og  i  Side- 
fløjene Statuetter  af  Apostlene  eller  som  i  Øster  Løgum  Relieffer  af 
Lidelseshistorien.  Sidealtrene  nøjes  med  en  enkelt  Figur:  Laurentius 
(Vodder),  St.  Jørgen  (Halk),  Anna  selvtredje  (Hvidding)  og  navnlig 
den  hl.  Jomfru  (Bevtoft,  Daler,  Højst,  Bedsted,  Feldsted  og  Ketting). 
Ogsaa  mellem  Hovedaltrene  findes  flere  Mariatavler,  saaledes  Emmer- 
lev,  Feldsted,  Holebøl  og  Notmark.  Af  andre  kan  nævnes  Trefoldig- 
hedstavlen  i  Ravsted,  Peterstavlen  i  Højer  med  interessante  Fløjmale- 
rier samt  den  mærkelige  Rosenkrandstavle  i  Hvidding,  hvor  den  Kors- 
fæstede er  omgivet  af  en  Rosenkrands,  indenfor  hvilken  Fremstillinger 
af  de  forskellige  Stænder,  gammel-  og  nytestamentlige  Skikkelser  og 
øverst  Gud  Fader  og  Jomfru  Maria.  Medens  alle  disse  Tavler  enten  er 
nordtysk  Import  eller  i  hvert  Fald  stærkt  paavirkede  af  nordtysk 
Kunst,  har  vi  i  den  skønne,  lille  Altertavle  i  Ulkebøl  en  ypperlig  Re- 
præsentant for  det  16.  Aarh.s  flamske  Kunst,  hvis  tekniske  Dygtighed 
og  naturalistiske  Behandling  lægger  sig  for  Dagen  saavel  i  Fløjmale- 
rierne som  i  Reliefferne,  der  forestiller  Kristi  Fødsel,  den  hellige  Fa- 
milie, Jomfru  Marias  Død  samt  den  hl.  Catharinas  Martyrium  og  Gre- 
gors Messe.  Helt  for  sig  staar  endelig  de  i  Hospitalskirken  i  Haderslev 
bevarede  smaa  Alabastrelieffer  af  Jomfru  Maria  og  Apostlene,  vistnok 
vesttysk  Arbejde  fra  15.  Aarh.  Mellem  Enkeltfigurerne  er  der  kun 
Grund  til  at  nævne  den  saakaldte  „Kresselmand"  (St.  Chrysogonus) 
i  Mol  trup  og  en  St.  Jørgensgruppe  i  Broager. 

Ogsaa  talrige  Krucifiksfigurer  er  i  Behold,  ikke  saa  sjælden  paa 
deres  oprindelige  Plads  over  Korbuen  som  i  Egvad  eller  Varnæs,  hvor 
det  unggofiske  Krucifiks  er  anbragt  paa  en  mærkelig  senmiddelalder- 
lig Bjælke  formet  som  en  med  Korsblomster  prydet  Æselrygsbue. 
Som  et  af  de  ældste  kan  nævnes  Krucifikset  i  Fjelstrup,  senromansk 
med  Kongekrone;  mærkeligst  er  vel  Krucifikset  i  Nustrup  fra  15.  Aarh., 
hvor  Kristus  er  fremstillet  som  „St.  Hjælper",  kronet  og  iført  lang 
Kjortel.  Et  lignende  undergørende  St.  Hjælpersbillede  i  Kliplev  er  der- 
imod forlængst  forsvundet. 

Hvor  forholdsvis  meget  middelalderligt,  der  end  er  bevaret,  er  det 
dog  naturligvis  her  som  i  Kongeriget  Renæssancen  og  Barokken,  der 
har  præget  Kirkernes  Udstyr.  Netop  i  Sønderjylland  stod  Træskærer- 
kunsten  særlig  højt.  Ligesom  der  i  et  Par  af  Ribe  Bispedømmes  sles- 
vigske Kirker  findes  sentgotiske  Degnestole  af  ganske  samme  Art  som 


HO  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

i  Stiftets  nørrejyske  Del,  saaledes  er  ogsaa  den  ejendommelige  Blan- 
ding af  Gotik  og  Renæssance,  der  er  saa  karakteristisk  for  Ribeegnen, 
repræsenteret  i  Vestslesvig.  Prædikestolen  paa  Rotnø  og  Stoleværket  i 
Randerup  er  typiske  Eksempler,  medens  Alterbordsforsiderne  i  Skadst 
og  Mjolden  maa  betragtes  som  sene  Udløbere.  Smukkere  end  disse 
bondske  Arbejder  er  den  næsten  helt  gotisk  virkende  Alterbords  for- 
side i  Døstrup.  Ungrenæssancen  møder  vi  i  en  Række  udmærkede  Præ- 
dikestole paa  Østkysten,  saaledes  Øsby  og  Halk  (1559),  Øster  Løgum 
(1562),  Aabenraa  (1565)  og  Ulderup  (1578).  Disse  skønne  og  fine  Arbej- 
der, der  hører  til  det  bedste,  Tiden  har  levnet  os,  er  ikke  indbyrdes 
beslægtede,  derimod  har  vi  et  Par  smaa  Værkstedsgrupper  i  de  mere 
landligt  virkende  Prædikestole  i  Tirslund  (1559)  og  Stepping  samt  i  de 
tre  nøje  beslægtede  Stole  i  de  alsiske  Kirker  Notmark  (1563),  Ketting 
(1571)  og  Tandslet  (1576).  Paa  Overgangen  fra  Ung-  til  Højrenæssan- 
cen staar  en  i  Vestslesvig  overmaade  udbredt  Prædikestolstype,  hvis 
Hjemsted  maa  søges  i  Tønder.  Stolen  er  som  oftest  lektorieformet  med 
et  tresidet  Midtfremspring  og  svær,  firkantet  i  Reglen  paneleret  Lyd- 
himmel med  talrige  Smaastatuetter  i  Topkartusjerne.  De  enkelte  Fag 
har  under  en  Halvroset  Fremstillinger  af  Syndefaldet,  Bekendelsen, 
Fødselen,  Kristi  Daab,  Korsfæstelse,  Opstandelse  og  Himmelfart,  der 
ligesom  de  latinske  Reliefunderskrifter  med  en  næsten  trættende  Ens- 
formighed gentages  fra  Stol  til  Stol.  Ældst  er  Stolen  i  Tønder  fra  1586, 
yngst  Randerup  fra  1611,  men  imellem  dem  falder  mindst  10  andre 
(Ballum,  Døstrup,  Burkal,  Ravsted,  Brede,  Emmerlev,  Arrild,  Skær- 
bæk, Roager  og  Mjolden),  ligesom  der  findes  adskillige  beslægtede  Ar- 
bejder f.  Eks.  i  N.  Løgum,  Bedsted,   Hellevad,  Brøns  og  Toftlund. 
Finere  og  mere  elegante  end  disse  lidt  plumpe  Stykker  er  en  Række 
Prædikestole  paa  Sundeved  og  Als,  der  er  udgaaede  fra  den  meget 
produktive   flensborgske  Billedsnider   Henrik   Ringeringhs   Værksted, 
saaledes  i  Kliplev  (1610),  Nybøl,  Dybbøl  (1605),  Egen,  Oksbøl  og  Søn- 
derborg, hvor  der  ogsaa  findes  Epitafler  i  hans  Manér.  Ligeledes  har 
han  leveret  Inventar  til  nogle  af  Kirkerne  i  Slogs  H.  som  Bylderup 
og  Burkal.  Gode  Prøver  paa  Barokkens  Billedsniderkunst  er  Prædike- 
stolene i  Bjolderup  og  Sottrup  af  uvis  Oprindelse,  hvorimod  Alter- 
tavlen i  Nordborg  utvivlsomt  er  skaaret  af  den  samme  Sønderborg- 
mester, der  i  1650'erne  har  leveret  talrige  Epitafler  til  Byens  Kirke. 
Den  i  Kongeriget  sjældne  Senbarok  forekommer  hernede  ret  hyppigl; 
bedst  og  mest  karakteristisk  er  de  tidligere  nævnte  Pragtstykker  i  Tøn- 
der og  Graasten. 

Medens  det  af  Omtalen  af  Købstadkirkerne  fremgaar,  at  de  rum- 


112  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

mer  fortrinlige  Prøver  paa  17.  Aarh.s  borgerlige  Epitafier,  og  navnlig 
Kirken  i  Tender  har  gode  borgerlige  Ligsten,  ligger  det  i  Sagens  Na- 
tur, at  Adelen  i  dette  udprægede  Bondeland  ikke  har  efterladt  sig 
særlig  mange  Gravminder.  Smukke  Ungrenæssance-Ligsten  minder 
dog  i  Sønderborg  og  Notmark  Kirker  om  to,  fra  Christian  II's  Histo- 
rie bekendte  Mænd  Ditlev  Brockdorff  og  Thomas  Sture  og  en  Række 
skønne  Ligsten  fra  16.  Aarh.s  sidste  Del  dækker  endnu  Gulvet  i  Ahle- 
feldterne  fra  Søgaards  Gravkapel  i  Kliplev  Kirke.  Andre  Tider  og 
andre  Slægter  slaar  os  i  Mede  i  de  karakteristiske,  fra  Klassicismen  og 
Empiren  stammende  Gravminder  paa  Haderslevs  smukke,  gamle 
Klosterkirkegaard,  hvor  Nordslesvigs  største  Skikkelse  fra  Nationali- 
tetskampens  første  Dage,  Peter  Hiort  Lorenzen  hviler. 


DE    SØNDERJYDSKE     AMTER  113 

NOGLE  ERHVERV 

LANDBRUGET 

Landbruget  syd  for  Kongeaaen  har  paa  de  fleste  Omraader  Lighed 
med  det,  som  igennem  de  sidste  Aartier  er  bleven  drevet  nord-  for  denne 
Aa.  Grænsepælene  og  forskellig  Toldpolitik  har  ikke  formaaet  at  frem- 
skaffe forskellige  Driftsmaader  eller  væsensforskellige  Krav  til,  hvor- 
dan de  landøkonomiske  Sammenslutninger  skulde  ordnes,  selvom  disse 
sidste  ikke  altid  har  faaet  Lov  til  at  udvikle  sig  frit. 

Landomraadet,  som  er  vendt  tilbage  til  Danmark,  udgør  i  alt  ca.  3900 
km2.  Det  svarer  til  et  Areal  godt  og  vel  saa  stort  som  Fyn  med  Lange- 
land,  Ærø  og  øvrige  Øer,  og  det  ligner  i  Bonitet  meget  det  øvrige  Jyl- 
land. Mod  Øst  er  Jorden  bakket  med  Skov  og  Højdedrag  ligesom  Øst- 
kysten, paa  Als  og  Sundeved  er  Jorden  mere  flad  og  mere  frugtbar  og 
minder  meget  om  Forholdene  paa  Fyn.  Midt  i  Landet  findes  en  Højde- 
ryg, hvor  Jorden  er  mindre  frugtbar,  og  hvor  der  ogsaa  er  nogen  Hede; 
men.  det  udyrkede  Areal  er  dog  forholdsvis  mindre  end  i  Nørrejylland. 
Endelig  er  der  ud  mod  Vestkysten  en  smal  Strimmel  Marskland;  men 
denne  Marsk  er  hverken  saa  udpræget  eller  saa  frugtbar  som  længere 
Syd  paa.  Det  samlede  dyrkede  Areal  udgjorde  ifølge  Statistiske  Med- 
delelser over  1.  Zone  ca.  57  pCt.  af  hele  Arealet  (i  Jylland  ca.  60pCt.). 
Engarealet  er  forholdsvis  stort,  idet  det  udgør  næsten  12  pCt.,  Skov- 
arealet 3,7  pCt.  Af  det  dyrkede  Areal  benyttes  ca.  22  pCt.  til  Korndyrk- 
ning, det  er  en  lidt  mindre  pCt.  end  i  det  øvrige  Jylland,  og  det  samme 
gælder  for  Roearealet.  Før  Krigen  var  Foldudbyttet  bragt  ret  højt,  særlig 
gælder  det  for  det  frugtbare  Sønderborg  Amt,  dette  Udbytte  er  dalet  be- 
tydelig under  Krigen,  hvilket  skyldes  Vanskelighederne  ved  at  faa  kun- 
stige Gødningsstoffer  og  ved,  at  Mængden  af  den  animalske  Gødning  gik 
meget  stærkt  ned  baade  kvantitativt  og  kvalitativt,  fordi  Besætningerne 
udtyndedes  stærkt,  og  fordi  det  var  vanskeligt  for  ikke  at  sige  næsten 
umuligt  at  skaffe  Kraftfoder  til  Veje. 

I  Nordslesvig  er  Jorden  ved  Bonitering  delt  i  8  Klasser.  1.  Klasse  er 
den  mest  frugtbare  Jord,  og  7.  Klasse  svarer  nærmest  til  Ødeland.  Hen- 
sigten med  denne  Jordbonitering  har  været  at  finde  en  Skattenorm;  man 
har  søgt  at  bestemme  Nettoudbyttet  for  de  forskellige  Jordklasser.  Boni- 
teringen blev  foretaget  paa  en  Tid,  da  Hvededyrkningen  var  i  Kurs,  den 
er  derfor  gaaet  stærkest  ud  over  de  svære  og  mest  ubekvemme  Jorder. 
Ligeledes  er  Marsk  jorden  bleven  sat  til  en  høj  Skattenorm.  Disse  Nor- 
mer blev  i  sin  Tid  benyttet  til  Paaligning  af  Statsskatter,  i  den  senere 
Tid  brugtes  de  kun  ved  Ansættelse  af  Kommuneskatter. 

Danmark  IV.  2  8 


114  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Landbruget  i  Sønderjylland  har  ikke  været  drevet  efter  en  saa  be- 
stemt Kurs  som  i  Kongeriget,  dette  var  ikke  nødvendigt,  idet  alt  kunde 
betale  sig,  blot  det  blev  drevet  godt;  det  har  særlig  vist  sig  for  Kvæg- 
bruget, idet  det  kunde  betale  sig  at  producere  Fedekvæg,  og  det  var 
godt  at  producere  Smør.  Denne  Dobbeltstilling  har  medført,  at  Kvæg- 
bestanden er  bleven  en  Del  blandet.  I  de  vestlige  Egne  med  de  gode 
Græsgange  har  man  gennem  lange  Tider  særlig  holdt  sig  til  Produktion 
af  Fedekvæg.  I  gamle  Dage  havde  Ballumkvæget  der  sit  Hjem;  det  var 
en  mørkerød,  kraftig  og  velbygget  Kvægstamme,  der  med  god  Størrelse 
forbandt  en  god  Malkeevne;  den  havde  i  sin  Tid  en  betydelig  Indfly- 
delse paa  Dannelsen  af  den  fynske  Malkeko,  men  er  nu  gaaet  op  i  Kort- 
hornet, som  nu  er  det  dominerende  i  disse  Egne  og  trænger  ogsaa  stærkt 
frem  i  det  øvrige  Nordslesvig,  kun  paa  Als  og  enkelte  Steder  paa  Øst- 
kysten findes  det  røde  nordslesvigske  Kvæg,  der  er  en  mere  udpræget 
Malkerace,  stærkt  paavirket  som  det  blev  i  sin  Tid  af  Anglerkvæget. 

Hestebestanden  er  ogsaa  noget  blandet,  idet  Militærvæsenet  har  paa- 
virket  Avlen  noget;  men  Hestene  i  Sønderjylland  er  dog  for  Største- 
parten af  „det  jydske  Slag",  om  de  end  gennemgaaende  er  af  en  noget 
lettere  Type.  Svineavlen  har  været  stærkt  paavirket  af  det  tyske  Mar- 
keds Krav  til  Svin  med  meget  Flæsk,  og  det  er  vel  nok  det  store  York- 
shiresvin —  det  store  Odelsvin,  som  man  kaldte  det  i  Tyskland  —  der 
er  bleven  brugt  mest,  desuden  har  Berkshiresvinet  ogsaa  haft  en  Del 
Udbredelse,  iøvrigt  er  der  Krydsninger  af  mange  forskellige  Racer  og 
langt  mere,  end  der  har  været  gavnligt  for  Landbruget. 

Det  er  særlig  Bøndergaardene,  der  giver  det  sønderjydske  Landbrug 
sit  Præg,  af  egentlige  Herregaarde  findes  der  kun  faa;  men  heller  ikke 
det  egentlige  Husmandsbrug  er  saa  stærkt  udviklet  som  i  det  øvrige 
Danmark.  Bøndergaardene  er  altsaa  de  dominerende,  og  de  er  af  for- 
skellig Størrelse  i  de  forskellige  Amter,  rettende  sig  efter  Jordens  God- 
hed; i  Haderslev  Amt  er  de  saaledes  i  Reglen  paa  50 — 60  ha,  medens  de 
paa  Als  og  Sundeved  er  paa  20 — 40  ha. 

Som  nævnt  vil  man  i  de  landøkonomiske  Sammenslutninger  spore 
de  samme  Hovedtræk  som  i  Moderlandet;  men  de  Foreninger,  de  søn- 
derjydske Landmænd  har  dannet  til  Varetagelse  af  fælles  Interesser,  er 
udviklet  under  Modgang  og  maatte  1  lang  Tid  arbejde  under  vanskelige 
Kaar,  udsat  for  Modvillie  og  Mistænkeliggørelse  fra  den  tyske  Regerings 
Side.  Trods  Modgang  har  de  vokset  sig  stærke,  og  de  nordslesvigske 
Landboforeninger  møder  med  Rammerne  tilrettelagde  og  rede  til  at  op- 
tage Samarbejdet  med  Landbrugets  Organisationer  i  det  øvrige  Dan- 
mark. Den  første  Landboforening  oprettedes  6.  Januar  1821  under  Navn 
af  „Den  nordslesvigske  Landboforening",  den  er  senere  delt  i  to.  Samt- 


Kirkegade,  Sønderborg.  Gæstgiveri,  Nolmark   pasi  Als. 

(Tegninger  af  Elliot  Hjuler.) 


116  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

lige  17  Landboforeninger  er  sammensluttet  i  „Fællesforeningen  for 
Nordslesvig64  med  ialt  5593  Medlemmer,,  og  denne  Sammenslutning  er 
siden  Genforeningen  traadt  i  Samarbejde  med  Sammenslutningen  for 
det  øvrige  Jylland. 

Andelsbevægelsen  har  ikke  haft  saa  stærk  Fremgang  i  Nordslesvig, 
dog  fandtes  der  i  1919  129  Andelsmejerier,  hvoraf  55  i  Haderslev  Amt, 
25  i  Aabenraa  Amt,  27  i  Sønderborg  Amt,  20  i  Tønder  Amt  og  2  i  den 
indlemmede  Del  af  Flensborg  Amt.  Disse  Foreninger  har  dannet  en 
Sammenslutning  under  Navn  af  „Mejeriforeningen  for  Nordslesvig". 
Endvidere  fandtes  der  i  de  sønder jydske  Landsdele  3  større  S  mør  eks- 
portforeninger og  ca.  en  Snes  mindre  Foreninger  til  Indkøb  af  Foder- 
stoffer og  Kunstgødning.  I  Begyndelsen  af  1919  fandtes  der  13  Heste- 
avlsforeninger.  Ligeledes  er  der  oprettet  Kvægavlsforeninger  såavel  for 
rødt  Kvæg  som  for  Korthornet.  De  12  Foreninger  for  Avl  af  rødt  Kvæg 
er  sluttet  sammen  i  en  Fællesforening  og  en  lignende  Sammenslutning 
findes  for  Korthornsavlens  Vedkommende.  Rammerne  for  Sammenslut- 
*  ning  og  driftsform  er  altsaa  i  det  væsentlige  de  samme  i  Sønderjylland 
som  i  det  øvrige  Danmark,  og  det  vil  ikke  vare  længe,  inden  de  smaa 
Forskelle  er  helt  udslettet.  Niels  Slggaard. 

SKOVBRUG 

Skovprocenten  for  Sønderjylland  er  omtrent  4,  men  Skovene  er 
ikke  jævnt  fordelte,  da  der  i  Tønder  Amt  kun  findes  0,7  pCL,  men  i 
de  andre  Amter  mellem  5  og  7  pCL  Skovene  kan  deles  i  to  store  Ho- 
vedgrupper, nemlig  Østkystskovene,  der  overvejende  bestaar  af  Bøg 
med  Indblanding  af  Eg,  Ask  og  andre  Løvtræer,  og  Midtlandsskovene, 
der  oftest  er  Plantager  frembragte  paa  Hedebund  og  fortrinsvis  be- 
staaende  af  Rødgran. 

I  Østkystskovene  er  Jorden  frugtbar  og  de  klimatiske  Forhold 
gunstige  for  Løvtræernes  Vækst.  Man  træffer  derfor  pragtfulde  Be- 
voksninger af  Bøg,  navnlig  i  Nørreskoven  paa  Als  og  i  Skjelle  Kobbel- 
skov paa  Broagerland,  spredte  Træer  af  Eg  af  en  Størrelse  og  Skøn- 
hed, som  vi  ikke  er  vant  til  at  se,  og  af  Ask  ligeledes  store  og  smukke 
Træer,  selv  om  de  bedste  er  fjernede  under  Krigen  for  at  finde  An- 
vendelse til  Aeroplaner. 

Plantagerne  staar  gennemgaaende  paa  tarvelig  Bund,  selv  om  Jor- 
dens Beskaffenhed  ikke  gaar  saa  langt  ned,  som  i  de  nørrejydske  He- 
der. Studsbøl  Plantage  er  anlagt  i  1805,  Bevtoft  Plantage  noget  senere; 
de  fleste  stammer  fra  Tiden  efter  1870.  Det  er  oftest  Statsskovvæsenet 
og  Provinsregeringen,  der  har  anlagt  Plantagerne.  Forholdet  har  alt- 
saa været  et  andet  end  i  Nørrejylland,  hvor  det,  siden  Hedeselskabets 


Fra  Vesler-Skove 


Ved  Ulvriyat.  Sti  ved  UlvslysL 

Fra  Haderslev  egnen. 

(Pol) 


118  DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 

Dannelse  i  1866,  er  Hedens  Beboere,  der  har  baaret  Plantningssagen 
frem. 

^  Af  Statsskovene  er  der  nu  oprettet  fire  Distrikter.  Haderslev  Di- 
strikt er  ca.  1670  ha  og  bestaar  overvejende  af  Løvskov,  men  Plan- 
tagerne Studsbøl  (398  ha)  og  Bevtoft  (191  ha)  hører  dog  hertil.  Aaben- 
raa Distrikt'  er  ca.  3298  ha,  hvoraf  omtrent  Halvdelen  er  Plantager  og 
Moser,  saaledes  de  store  Plantager:  Frøslev  (850  ha),  Bommerlund 
(650  ha)  og  Aartoft  (443  ha).  Lindet  Distrikt  er  ca.  2599  ha  og  be- 
staar overvejende  af  Naaletræplantager,  men  indeholder  tillige  600  ha 
Mose.  En  Del  af  Plantagerne  er  frembragt  paa  Hede,  andre  paa  gam- 
mel Skovgrund,  der  forud  har  baaret  Bøg  og  Eg,  hvoraf  der  endnu 
er  Rester  tilbage.  Dette  er  saaledes  Tilfældet  for  Lindet  Skov.  Draved 
Skov,  der  ligger  syd  for  Løgumkloster,  er  omgivet  af  mægtige  Mose- 
strækninger og  bestaar  af  gammel  vindtrykt  Naturskov  af  Eg  og  Birk 
med  Indblanding  af  Ask,  Rødæl,  Bøg  og  Lind. 

Sønderborg  Distrikt  er  ca.  2334  ha  og  bestaar  overvejende  af  Løv- 
skov, idet  kun  Kjelstrup  Plantage  (200  ha)  er  henlagt  til  dette  Distrikt 

Af  større  Skove  til  private  Godser  er  de  til  Gram  (486  ha),  Graa- 
sten  (400  ha)  og  Søgaard  (176  ha)  de  betydeligste.  Til  Gram  hører 
endvidere  Nybøl-Brogaard  Hedeplantage.  Der  findes  en  Del  mindre, 
private  Skove,  Kommuneskove  og*  Bønderskove,  der  snart  bestaar  af 
Løvtræer  paa  gammel  Skovgrund,  snart  er  Hedeplantager. 

De  sønderjydske  Statsskove  var  før  Krigen  prægede  af  den  særlige 
tyske  Skovbehandling,  der  afviger  fra  den  danske  derved,  at  Udhug- 
ningen er  svagere  og  Kulturerne  mindre  intensive,  samt  ved,  at  der  i 
langt  mindre  Grad  end  i  danske  Skove  tages  Hensyn  til  Bevarelsen 
af  Jordens  gode  Tilstand  ved  Vandafledning  og  Beskyttelse  mod  Vind 
og  Sol.  Skovene  var  dog  masserige  og  derfor  værdifulde,  men  hen 
imod  Krigens  Slutning  og  umiddelbart  efter  denne  er  der  foretaget  en 
hensynsløs  Hugst.  Store  Arealer  er  fuldt  afskovede,  uden  at  der  er 
frembragt  noget  nyt  til  Erstatning;  de  henligger  derfor  nu  klædte  med 
en  høj  og  frodig  Vegetation  af  Græs  og  Brombær,  der  byder  Musene 
fortræffelige  Livsbetingelser,  men  gør  Frembringelsen  af  ny  Skov  van 
skelig  og  kostbar.  De  store  Træer  er  plukkede  ud,  hvor  de  fandtes, 
uden  Hensyn  til,  at  man  derved  har  berøvet  Opvæksten  den  fornødne 
Beskyttelse  og  i  den  gamle  Skov  har  frembragt  Huller,  som  ikke  igen 
kan  lukkes.  Mange  pragtfulde  Ege  er  i  de  sidste  Aar  faldne  for  Øksen. 

I  de  private  Skove  er  Forholdene  vidt  forskellige,  paa  Steder  endnu 
ringere  end  i  Statsskovene,  men  paa  andre  Steder  langt  bedre.  Dette 
er  saaledes  Tilfældet  i  Skovene  til  Gram,  der  har  haft  dansk  Ejer  og 
dansk  Bestyrer.  Johs.  Hetou. 


Haderslev  efler  Thealrum  urbiuro  (16  Aarh.). 


HADERSLEV  AMT 

HADERSLEV  KØBSTAD 

Haderslevs  ældste  Vaaben  viser  en  lang  Træbro  over  en  stærkt  bøl- 
gende Strøm.  Vaabenet  kan  indeholde  Minder  om  Byens  Oprindelse,  og 
dens  Beliggenhed  synes  at  bekræfte  denne  Antagelse;  thi  i  Oldtiden  maa 
Torning  Tunneldal  og  dens  Fortsættelse  i  Haderslev  Fjord  have  hindret 
den  umiddelbare  Færdsel  mellem  Syd  og  Nord  i  en  Udstrækning  af  4 
Mil  og  kun  paa  eet  Punkt  frembudt  gunstige  Betingelser  for  en  Brobyg- 
ning og  Overgang.  Umiddelbart  vest  for  den  nuværende  Stad  delte  Tør- 
ning  Mølleaa  sig  nemlig  dengang  i  to  Arme  og  strømmede  gennem  et 
sydligt  og  nordligt  Løb  ud  i  Fjorden.  Derved  dannedes  en  lille,  i  vest-øst- 
lig Retning  langstrakt  0,  som  ved  Broslagning  over  de  forholdsvis  snæv- 
re Løb  kunde  sættes  i  Forbindelse  med  Nord-  og  Sydlandet,  knytte  de 
sydlige  Veje  (Oksevejen  og  Aarøsundsvejen}  sammen  med  Adelvejene 
til  Ribe  og  Kolding  og  forene  dem  alle  med  Søvejen  ud  og  ind  ad  Fjor- 
den. Paa  denne  Maade  vilde  Øen  blive  omdannet  til  et  Knudepunkt  i 
Nordslesvigs  Færdselsliv  og  en  Købing  kunde  opstaa.  Det  ældst  beva- 
rede Kort  over  Haderslev  fra  1585  viser  os  dette  Anlæg  med  stor  An- 
skuelighed; thi  da  bestod  endnu  begge  Grene  af  Mølleaaen  med  deres 
Broer  og  hosliggende  Byporte.  Over  Sønderbro  (med  Stadport)  førtes 
Byens  Hovedgade  sydfra  op  til  Torvet,  hvor  den  delte  sig  i  en  vestlig  og 
nordlig  Linie:  Bispegade  (med  Bro  og  Port  ved  den  vestlige  Ende)  førte 
ligesom  nu  vesterud  af  Byen  til  Ribe  Landevej,  og  Nørregade  (med  Bro 
og  Stadport)  ud  til  Koldingvejen.  Mellem  disse  tre  Broer  og  de  omgivende 


120  HADERSLEV    AMT 

Aaløb  laa  det  ældste  Haderslev  med  Torv,  Boder  og  Havn  og  med  et 
Gadenæt,  hvis  Grundtræk  endnu  er  bevaret  —  en  Fjord-  og  Færdselsby, 
hvis  Tilværelse  maa  gaa  meget  langt  tilbage  i  Tiden.  Allerede  Saxo  hen- 
lægger dens  Oprindelse  til  Sagntiden  og  giver  den  Navn  efter  en  Kong 
Hader,  der  fældedes  af  Harald  Hildetand.  Denne  Forklaring  kan  vel 
være  lige  saa  god  som  saa  mange  andre;  men  det  maa  dog  erindres,  at 
Byen  som  Færdselscentrum  maa  være  yngre  end  den  almindelige  Bo- 
sættelse, at  dens  Omraade  oprindelig  var  indskrænket  til  den  lille  0,  at 
den  aldrig  har  ejet  nogen  egen  Bymark  og  altsaa  heller  ikke  kan  være 
begyndt  som  Landsby,  ja  endog  at  den  har  laant  sit  Navn  fra  det  nær- 
liggende Gammel  Haderslev,  paa  hvis  Overdrev  den  er  vokset  op  og 
sent  har  skilt  sig  helt  ud  fra.  Af  Oprindelse  er  Haderslev  altsaa  hverken 
en  Landsby  eller  et  Fiskerleje,  men  en  Broby,  og  endnu  saa  sent  som 
1781  skrev  Pontoppidan,  at  „den  havde  sin  meste  Næring  af  den  dag- 
lige Gennemfart  af  Rejsende." 

Forøvrigt  vides  intet  om  dens  ældre  Historie.  Den  var  til,  da  Kong 
Valdemar  d.  St.  1169  erobrede  Arkona  og  var  i  det  13.  Aarh.  en  fremad- 
stræbende Købing.  Dens  straatakte  Træ-  og  Bindingsværkshuse  sam- 
lede sig  omkring  det  store  Torv  paa  Bakken  oven  for  Sønderbro,  og 
omkring  dette  laa  alt  dengang  anselige  Stenbygninger:  imod  Øst  ved 
Slotsgade  og  Kattesund  maaske  Kongsgaarden  eller  det  ældste  Haderslev 
Hus,  hvorom  ethvert  Minde  nu  er  forsvundet,  imod  Vest  den  impone- 
rende  Frue  Kirke  og  ned  imod  Dammen  2 — 3  Klostre  og  en  Bispegaard, 
der  tilhørte  Bispen  i  Slesvig.  Som  i  andre  danske  Købstæder  havde  Bor- 
gerne sluttet  sig  sammen  i  et  Skt.  Knudsgilde  til  Værn  om  Liv  og  Ejen- 
dom, og  1292  stadfæstede  Hertug  Valdemar  IV  den  Stadsret,  som  Bor- 
gerne havde  sammenarbejdet  efter  gamle  Vedtægter  og  Landslove. 

Middelalderens  endeløse  Kampe  om  Sønderjylland  tyngede  haardt 
paa  Stadens  Udvikling.  Den  afbrændtes,  brandskattedes  og  udplyndredes 
snart  fra  Syd  og  snart  fra  Nord,  og  dens  Fremskridt  endte  i  nye  Sam- 
menbrud. I  det  14.  Aarh.  forlagdes  Kongsgaarden  til  Bøghoved  vest  for 
Byen,  og  i  Kampene  omkring  denne  Borg  og  det  nærliggende  Tørning 
Slot  gik  det  atter  ud  over  Staden.  —  Med  Kong  Christian  I's  Tronbesti- 
gelse 1448  hørte  Grænsekampene  foreløbig  op.  Landet  fik  Ro,  og  den 
almindelige  Fremgang  kom  ogsaa  Haderslev  til  Gode.  Kongerne  yndede 
Slottet  og  Byen,  de  talrige  holstenske  Adelsmænd  og  Riddere,  der  er- 
hvervede Gaarde  og  Gods  i  Amtet,  byggede  sig  Vinterhuse  i  Staden,  og 
snart  blev  den  en  lille  Residensby.  Fra  1523 — 33  holdt  Hertug  Christian 
(senere  Chr.  III)  som  Hertugdømmernes  Statholder  Hof  paa  Bøghoved, 
anlagde  en  luthersk  Præsteskole  i  Byen  og  gennemførte  herfra  Refor- 


Haderslev   Sendertorv,   1844. 
{Efter  Litografi  af  W.  Heucr.) 


122  HADERSLEV    AMT 

mationen  i   Nordslesvig.   Ved  Hertugdømmernes  Deling   1544    tilfaldt 
Byen  Hertug  Hans  d.  Æ.,  og  han  gjorde  den  til  Hovedstad  i  sit  lille  Her- 
tugdømme. Utilfreds  med  det  ældre  Bøghoved  rev  han  det  ned  og  op- 
førte efter  1557  en  prægtig  Renæssanceborg  paa  den  gamle  Stadø  umid- 
delbart ud  til  Fjorden  og  kaldte  den  Hansborg.  Her  anlagde  han  ogsaa 
et  Regeringskancelli,  en  Mønt,  en  Slotsvandmølle,  en  lærd  Skole  og  et 
Hospital.  I  hans  Tid  var  Haderslev  den  næststørste  By  i  Hertugdømmet 
og  skattede  af  200  Plove,  medens  Slesvig  stod  for  120.  Efter  Hertugens 
Død  1580  tilfaldt  Haderslev  Amt  Kong  Frederik  II,  der  gav  Slottet  end- 
nu større  Glans,  idet  han  flyttede  Landsregeringen  over  sine  Andele 
hertil  fra  Segeberg.  Hoffet  opholdt  sig  ofte  og  længe  paa  Hansborg,  der 
nu  ogsaa  kaldtes  Haderslev  Hus;  1597  fejrede  Chr.  IV  her  sit  Bryllup 
med  Dronning  Anna  Cathrina,  og  1609  fødtes  den  senere  Kong  Fred.  III 
paa  Slottet. 

Det  forfærdelige  Krigsaarhundrede  1627 — 1720  gjorde  en  brat  Ende 
paa  Idyllen.  Da  Wallensteins  Tropper  i  Efteraaret  1627  rykkede  ind  i 
Landet,  afbrændtes  den  største  Del  af  Byen,  Frue  Kirke  mistede  sit  høje 
Taarn  og  Hansborg  udplyndredes  til  de  nøgne  Mure.  Under  Torsten- 
sons  Indfald  1644  sprængtes  Slottet  helt  i  Luften  og  kun  nogle  Mur- 
rester blev  tilbage.  I  Krigen  1657 — 60  bortreves  en  stor  Del  af  Omegnens 
og  Byens  Befolkning  af  Plettyfus  og  Blodgang,  og  i  Slægtled  henlaa  i 
dens  Gader  Hundreder  af  øde  Byggetomter.  Det  nye  Haderslev  opbyg- 
gedes i  Nød  og  Fattigdom,  og  en  ny  stor  Brand  1759  lagde  189  Gaarde 
og  Huse  i  Aske,  hvorved  Staden  berøvedes  de  sidste  Rester  af  ældre 
Bygningskunst  og  Skønhed. 

Heller  ikke  Opgangstiden  i  det  18.  Aarh.s  Slutning  kom  Byen  ret  til 
Gode.  Dens  Skibsfart  var  standset,  Fjordens  Sejlløb  tilsandet,  og  Hav- 
nen uden  Bolværker.  Det  nyanlagte  Christansfeld  havde  erobret  en  Del 
«  

af  Oplandet,  og  Omsætningen  søgte  forøvxigt  til  Flensborg.  Først  om- 
kring 1830  begyndte  en  ny  Vækstperiode.  Bypatrioter  som  Peter  Hiort 
Lorenzen  og  Herredsfoged  O.  Kier  tog  fat  paa  Fjordens  Uddybning  og 
den  direkte  Skibsfart  kom  atter  i  Gang.  Oplandets  Udvikling  og  rige 
Kornavl  bidrog  endnu  mere  til  Stadens  Opkomst;  men  saa  kom  Kri- 
gen 1848 — 50  med  sine  Trængsler.  Toldgrænsen  langs  Kongeaaen  op- 
hævedes kort  efter  og  standsede  en  indbringende  Smughandel;  selv  med 
den  uddybede  Havn  var  Byens  Fremgang  mindre,  end  man  kunde 
ventet. 

1769  havde  Haderslev  3100  Indb.,  1803:  4000,  1845:  6000  og  1860: 
8000.  Efter  Afstaaelsen  1864  fulgte  en  lang  Stagnationsperiode.  Udvan- 
dring, Udvisninger,  afbrudte  Omsætningsforbindelser  og  en  overmæg- 


Slore  Klingcnberg  med  Nr.  5—7. 


Ny   Brandvej. 
Haderslev. 

(Fologrolier  af  Hugo  Matthiessen.) 


124  HADERSLEV    AMT 

tig  Konkurrence  sydfra  satte  Byens  Handel  og  Haandyærk  i  Knæ.  1880 
havde  den  vedvarende  kun  8000  Indb.  og  1890:  8400.  Den  kom  først  i 
Vækst  med  det  nye  Aarhundrede,  støttet  af  Regeringens  Germanise- 
ringsforsøg.  Den  fik  et  Skolelærerseminarium,  en  nordslesvigsk  Præste- 
skole  for  Kandidater,  der  skulde  lære  Dansk,  Husholdnings-,  Købmands- 
og  Landbrugsskoler,  der  virkede  i  Fortyskningens  Tjeneste,  en  betydelig 
Garnison  og  en  meget  stor  preussisk  Embedsstand  øgede  ligeledes  Folke- 
tallet. Det  vigtigste  var  dog  det  Næt  af  Smaabaner,  der  satte  Staden  i  • 
Forbindelse  med  enhver  Krog  af  Amtet  og  gjorde  den  til  et  lokalt  Tra- 
fikcentrum af  Rang.  Byen  har  i  ældre  Tid  især  udvidet  sig  imod  Vest, 
hvor  GL  Haderslev  forlængst  er  en  faktisk  Bydel;  senere  er  ogsaa  Villa- 
byen Sønder  Otting  blevet  indlemmet,  og  nogle  ret  betydelige  Fabrik- 
virksomheder (Tobaksfabrik,  Ølbryggéri,  Maltgøreri)  har  yderligene 
øget  Folketallet.  Ved  Verdenskrigens  Udbrud  havde  Staden  op  imod 
14000  Indb. 

I  den  nordslesvigske  Nationalitetskamp  har  Haderslev  spillet  en 
fremtrædende  Rolle.  Her  oprettede  Peter  Chr.  Koch  1838  „Dannevirke" 
og  her  stiftede  han. og  Peter  Hiort  Lorenzen  den  „slesvigske  Forening" 
1843.  Byens  Borgerskab,  der  beherskedes  af  tyskdannede  Embedsmænd, 
holdt  sig  dog  meget  tilbage,  og  først  i  Martsdagene  1848,  da  den  slesv.- 
holstenske  Rejsning  vilde  erobre  Byen,  tog  det  Mod  til  sig  og  bortjog 
Urostifterne.  Mellem  Krigene  fortsattes  den  standende  Strid,  og  om  der 
end  opstod  nogle  Rivninger  mellem  den  ny-danske  Embedsstand  og  det 
loyale  Borgerskab,  var  Danskheden  i  god  Fremgang.  Det  hjemmetyske 
Parti  var  i  Færd  med  at  give  op,  da  Preusserne  paaførte  os  Krigen  1864. 
I  de  følgende  50  Aar  førtes  Kampen  med  stadig  større  Haardnakkethed. 
Parterne  stod  over  for  hinanden  i  sluttet  Række,  og  for  hvert  nyt  Kamp- 
middel, som  Fjenderne  førte  i  Marken,  formaaede  Danskerne  at  rejse 
nye  Værn.  De  sluttede  sig  sammen  i  Foreninger  (Kommunalforeningen, 
Harmonien)  og  afbødede  de  materielle  og  kulturelle  Slag  ved  Oprettelse 
af  en  Kreditforening,  en  Bank,  et  Højskolehjem  med  Forsamlingshus  og 
en  Frimenighedskirke.  Ved  Folkeafstemningen  d.  11.  Febr.  1920  af- 
gav Byen  (bortset  fra  de  tilrejsende)  4006  danske  mod  2314  tyske 
Stemmer. 


I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m.: 

Biskoppen  over  de  sønderjydske  Landsdele,  Stiftsprovsten,  Præ- 
sterne ved  den  danske  og  ved  den  tyske  Fruemenighed,  Provsten  over 
Haderslev  Provsti,  der  tillige  er  Sognepræst  til  GI.  Haderslev,  Præsten 


„ Band ergaard ene",  GI.  Haderslev. 


Hospitalet. 
Haderslev. 

(Fotografler  af  Hugo  Mallhlasscn.) 


126  HADERSLEV    AMT 

ved  Hospitalet,  Præsten  ved  Frimenighedskirken  i  GL  Haderslev.  Amt- 
manden over  Haderslev  Amt,  tillige  Stiftamtmand  over  de  sønderjydske 
Landsdele.  Magistraten  (Borgmester,  6  Raadmænd,  30  Byraadsmedlem- 
mer).  Dommerne  og  Politimesteren  for  Haderslev  By  og  Haderslev, 
Gram  og  Dele  af  Tyrstrup  Herreds  Rets-  og  Politikreds  med  Tingsted  i 
Haderslev.  Kredslægen.  Amtslægen  for  Haderslev  Amt.  Amtsassessoren. 
Amtsforvalteren.  Amtslandinspektøren.  Amtsskolekonsulenten.  Amts- 
dyrlægen.  Overpostinspektøren  i  5.  Distrikt.  Driftslederen  for  Haderslev 
Amtsbaner.  Svensk  og  finsk  Konsulat.  Sessionssted.  Domæneforvaltnin- 
gen. Kaserne.  Et  Fodfolkskompagni. 

Raadhus.  Kredshus.  Amtstue.  Kaserne.  Statsseminarium  (anlagt 
1884).  Statsgymnasieskole  (grundlagt  af  Hertug  Hans  d.  Æ.  1567).  Real- 
skole. Pigelycæum.  Af  Folkeskolerne  mærkes  Frederiksskolen  for  Dren- 
ge og  Vilhelmineskolen  for  Piger.  Byens  Sygehus.  Amtssygehuset  eller 
Christine  Frederike-Stiftelsen,  grundlagt  af  Kammerherreinde  C.  F.  Hol- 
stein. Fattiggaard.  Hjorte-  og  Løve- Apoteket,  mange  Læger,  Dyrlæger, 
Hertug  Hans'  Hospital  for  gi.  Kvinder.  Talrige  Legater  i  velgørende  Øje- 
med. Wægers  Stiftelse.  Katrinehjemmet. 'Alderdomshjemmet  for  gamle 
Mænd.  Børnehjem.  Højskolehjemmet  med  Forsamlingssal.  Musæum 
med  Friluftsmusæum  (delvis  grundlagt  paa  afdøde  Dyrlæge  Schmidts 
Samlinger).  De  gamle  nationale  Foreninger  „Harmonien"  og  „Burger- 
ve  rein".  Hoteller,  Gæstgiverier.  Markedsplads. 

Havn.  Toldsted.  Statsbanestation.  To  Amtsbanestationer.  Telegraf- 
og  Statstelefonstation.  Postkontor. 

Haderslev  Bank.  Haderslev  Amts  Folkebank.  Filial  af  Handelsban- 
ken og  Landmandsbanken.  Haderslev  Kreditbank.  Industri-  og  Land- 
mandsbank. Nordslesvigs  Bank.  Haderslev  Amts  Sparekasse.  Haderslev 
Bys  Spare-  og  Laanekasse.  Sparekassen  for  Haderslev  Bys  Omegn.  Kre- 
ditforeninger. 

Gasværk,  Vandværk,  Elektricitetsværk.  Dampvaskeri  med  Badean- 
stalt. Dampteglværk.  Haderslev  Slotsvandmølle.  Klædefabrik.  Trikotage- 
fabrik. Tobaksfabrik  og  Spinderi.  Maskinfabrik  og  Jærnstøberi.  Flere 
Ølbryggerier.  Maltgøreri.  Savværk.  Mineralvandsfabrik.  Uldspinderier 
og  Farverier.  Mejeri.  Bogtrykkerier.  1  Byen  udkommer:  „Dannevirke" 
(„Modersmaalet",  „Freja" ),  „Danskeren",  „Sønderjyden",  Haderslev 
Amtsblad,  Kristelig  Ungdomsblad  for  Nordslesvig. 

Paa  Byens  gamle  Kirkegaard  ved  Dammen  findes  et  dansk  og  el 
tysk  Krigermonument  og  Peter  Hiort  Lorenzens  Grav.  Paa  Gammel  Ha- 
derslev Kirkegaard  Laurids  Skaus  Grav:  „Godt  Navn  døer  aldrig.  Efter- 
slægten satte  denne  Sten."  Paa  Naffel  staar  en  Mindestøtte  af  Hertug 


HADERSLEV    AMT 


127 


Hans  d.  Æ.,  rejst  1892.  —  Nord  for  Staden  findes  et  tilplantet  Byanlæg. 
De  mest  besøgte  Udflugtssteder  i  Haderslevs  Nærhed  er  Vesterris  ved 
Fjorden,  Ulvslyst  og  Bøghoved.  P.  Lauridsen. 

Byens  Areal  ha:  1921:  1265.  Steder  (1921):  1365. 

Befolkning  Aar  1803:  2685.  1855:  7477. 1880:  8054,  1910:  13046j  1921:  13149. 

Vælgere  til  Folketinget  1920:  6880. 

Vælgere  til  Landstinget  1920:  4963. 

S.  R. 


HADERSLEV  AMTS  LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Andre  Høstarealer 


Areal: 

km1 1356 

ha 135579 

Landeveje  (1921) km  1  369 

Befolkning : 

1860  41 996 

1910 42470 

1921  42513 


Befolkningstæthed  : 
186JL pr.  km* 

1921  '/"'.'"'.'.]'.'.'.'.'.'.'.     — 


Folketing  svælg  ere  (1920) 

Landsting svælg ere  (1920)  . . . 

Arealets  Bengttelse  (1920): 

Hvede 

Rug...., 

Byg  

Havre 

Blandsæd 


3097 
3132 
3135 

18527 

13801 

ha 

2  710 
6540 
6545 
15  210 
6284 


Kornarealer  i  alt. . .  37  289 

Kartofler 1  666 

Foderroer 7  678 

Sukkerroer 7 

Andre  Rodfrugter  170 


Rodfrugter  i  alt...      9  521 


Brakarealer  

Grøntfoder-  ogGræsningsareal. 

Haver 

Moser 

Skove ; 


Reinertrag  pr.  ha1) 


144 

4  598 

44  089 

785 

850 

7  982 

Mark 
15,6 


Høstudbyttet  (1920):  hkg 

Hvede 50673 

Rug , 71  536 

Byg  98041 

Havre 221  220 

Blandsæd 89  185 


Hvede  . . . 

Rug 

Byg 

Havre  . . . 
Blandsæd 


hkg  pr.  ha 

18,7 
10,9 
15,0 
14,5 
14,2 


Kreaturholdet  (1921):  stkr. 

Heste 13543 

Hornkvæg 82  684 

Svin 35420 

Faar 8824 

Høns 222644 


l)  »Reinert rag«  er  Udtrykket  for  den  ubebyggede  Jords  gennemsnitlige  Nettoudbytte.   Ved 
Opgivelsen  har  man  maattet  holde  sig  til  den  tidligere  administrative  Inddeling. 


Svend  Rode. 


128  HADERSLEVAMT 

SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF  P.  LAURIDSEN 
MED    BISTAND   AF   MUSEUMSINSPEKTØR    HANS    KJÆR    OG  EKSPEDITIONS- 
SEKRETÆR   SVEND    RODE 

TYRSTRUP  HERRED 

Stepping  S  g.  (1034  Indb.)  690—32,  Byer:  Stepping  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
ML,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  Tlfst.),  Ånde  ru  p  (Haandv.),  Bjerndrup  (Sk., 
Haandv.,  Købm.,  Tglv.),  Kolstrup  (Haandv.),  Højrup  (Haandv.,  Tglv.),  Højrup- 
Overskov*.  —  Gaarde:  Anderupgaard  (195  ha),  Tobdrupgaard  (285  ha),  Sot- 
trupgaard  (165 ha);  de  to  sidste  Domæner.  —  Sognet  meget  højtliggende  og 
bakket,  især  omkring  Anderup  (Højbjerg  97,5  m).  Bjerndrupgaard  afhændedes 
af  Kjerstina  Ulfeld  til  Frederik  II  1587  og  er  udparcelleret.  Tobdrupgaard  er 
Stamparcellen  af  en  adelig  Sædcg.,  som  Christof.  Gersdorf  1604  solgte  til  Chr. 
IV;  udparcelleret  1777.  Højrup  havde  i  Middelalderen  sin  egen  Kirke.  —  Forh. 
M.:  Ved  Stepping  er.  fundet  Vaabéngrave  fra  rom.  Jernalder. 

Frørup  S  g.  (450  Indb.)  249 — 41.  Byer:  Frørup  (K.,  Sk.,  Kro.,  ML, 
Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri),  Frøruprød*,  Frørupmark*.  —  Gaarde:  To  Do- 
mænegaarde  (258  og  125  ha).  Ved  Byen  ses  to  Voldsteder  af  adelige  Gaarde.  — 
I  Sognet  en  Del  Skov  og  gode  Enge  langs  Fovsaa,  der  danner  Sognegrænse 
imod  Nvest 

Hjerndrup  S  g.  (439  Indb.)  241—25.  Byer:  0.  og  V.  Hjerndrup^K., 
Sk.,  Kro,  Bageri,  And.-Mejeri,  Købm.),  Hjerndrupmcwk*  (Jbst.).  —  Gaarde: 
Hjerndrupgaard  (298  ha).  Domænerne:  Juhtsmtnde  (232  ha),  Kjerulf sminde. 
Jomfruled  (Kro) .  —  En  Del  af  Byen  Simmersted  hører  til  Sognet.  Den  nu  for- 
svundne Karnha vegaard  var  et  Adelssæde,  der  1583  købtes  af  Kong  Frederik  II. 
I  Sognet  er  der  nogen  Skov;  Kirken  er  Anneks  til  Tyrstrup. 

Tyrstrup  S  g.  (1769  Indb.)  1266—101.  Byer:  Tyrstrup  (336  Indb., 
K.,  Pg.,  Skr.,  Alderdomshjem,  Forsmlgshus,  Gæstg.,  Haandv.,  Købm.,  Elektritsv., 
Jbst.,  Postkontor),  Bojskov  (Sk.,  Haandv.,  Købm.),  Favervraa  (Kro,  Haandv.), 
Tagkær  (Haandv.),  Hvinderup  (Kro,  Købm.,  ML),  Favstrup  (Jbst.,  Haandv.), 
Seggelund  (Kro,  Købm.),  Torning  (Damp-  og  VmL),  Skovrup,  Høkelbjerg  (Kro, 
Haandv.),  Ko  kær.  —  Gaarde:  Tyrstrupgaard  (164  ha),  Torninggaard  (163  ha), 
Domæne.  Favervraagaard,  Stens  Kro.  —  Omkring  Taps-  og  Alleraa  har  Sognet 
gode  Enge;  nogen  Skov.  1617  solgte  Gert  Rantzau  Tyrstrupgaard  og  Gods  til 
Chr.  IV.  1771  solgtes  Gaarden  til  den  mæhriske  Brødremenighed,  der  paa  dens 
Mark  anlagde  Flækken  Christiansfeld.  De  smaa  Søjleportaler  fra  den  nedrevne 
romanske  Kirke  er  opstillet  ved  Indgangen  til  Kirkegaarden. 

Aller  S  g.  (598  Indb.)  428-— 48.  —  Byer:  Aller  (K.,  Pg.,  Sk.,  VmL,  And- 
Mejeri,  Haandv.,  Købm.),  Braabæk,  Stubbum,  Meng,  Hejlsminde  (Færge,  Kro), 
Skovhuse,  Kobber  sted,  St.  Anslet  (Sk.,  Forsmlgshus,  And.-Mejeri),  L.  Anslet,  Gra~ 
venshoued  (Badehotel).  —  I  Sognet  flere  Smaaskove  og  smukke  Dalstrøg  med 
gode  Enge,  Hejlsminde  danner  delvis  Sognets  Nordgrænse.  Stubbumgaard  var 
tidligere  en  Frigaard.  St.  og  L.  Anslet  hører  delvis  til  Fjelstrup  Sg.  —  Forh.  M.: 
En  Dysse  med  stort  Kammer  har  ligget  ved  Stubbum. 

*)  De  efter  Sognenes  Indbyggerantal  for  1921  anførte  to  Tal  hidrører  fra  Folke- 
afstemningen d.  11.  Febr.  1920.  Det  første  Tal  er  danske  Stemmer,  det  andet  tyske  do. 


HADERSLEV   AMT  129 

Fjelstrup  S  g.  (1311  Indb.)  809—53.  Byer:  Fjelstrup  (509  Indb.;  K., 
Pg.,  Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  Mejeri,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Gammel- 
by,  Have,  Knud  (Sk.,  Haandv.),  Knud-Lyng*,  Sillerup  (Sk.,  Haandv.,  Købm., 
Kro,  Ml.,  Elektricitets v.,  Jbst.).  Om  Anslet  se  foran.  —  Gaarde:  Bgguraa,  Buks- 
tøve, Refshave,  Fjelstruprød,  Bjørnshave  (tidl.  Frigaard),  Keldet  (196  ha)  køb- 
tes 1584  af  Frederik  II  af  Adelsmanden  G  unde  Lange;  senere  var  den  kgl.  For- 
pagtergaard  og  udparcelleredes  i  det  18.  Aarh.  Nu  er  Stamparcellen  atter  Do- 
mæne. Sillerupgaard.  —  Sognet  ligger  dels  i  Tyrstrup,  dels  i  Haderslev  Herred, 
Sillerupbæk  danner  Skel.  Det  begrænses  imod  Øst  af  L.  Bælt  med  Avnevig  og 
har  en  Del  Skov,  gode  Enge  og  frugtbare  Marker.  —  Forh.  Af.:  Stenalders  Dys- 
ser har  ligget  ved  Anslet  („Stenovnen")  og  ved  Knud.  Et  stort  Fund  af  ialt  89 
Økser,  Mejsler  og  Forarbejder  fra  yngre  Stenalder  fremdroges,  liggende  i  flere 
Lag,  ved  første  Pløjning  over  et  Engstykke  ved  Fjelstrup,  det  største  i  sin  Art. 

BjerningSg.  (389  Indb.)  232—20.  Byer:  Bjerning  K.  (enlig,  Anneks  til 
Moltrup),  Kabdrup  (Sk.),  Rørkær  (Haandv.,  Mejeri),  Skovbølling  (Haandv.,  Sk.), 
Er  rested.  —  Gaarde:  Bjerningrød,  Ulvshus,  Skovriderbolig,  Tommeshus  (Kro). 
—  I  Sognet  ligger  Domæneskoven  Vesterskov  og  Dele  af  Ladegaard  Østerskov. 
Bjerningrød  var  tidligere  en  adelig  Sædegaard,  der  1588  solgtes  af  Moritz 
Ahlefeldt  til  Kong  Frederik  II,  derefter  bortforpagtet  og  tilsidst  udparcelleret; 
Voldstedet  paavises  endnu.  Den  Del  af  Sognet,  der  ligger  syd  for  Sillerupbæk, 
hører  til  Haderslev  Herred. 

Christiansfeld  Flække  (593  Indb.)  247—124.  (K.,  Pg.,  Sk.,  Rsk.,  Brødre- 
hus  og  Søstrehus,  Læger,  Ap.,  Spk.,  Banker,  And.-Mejeri,  Bogtrykkeri, 
Fabrikker,  Haandv.,  Købm.,  Gæstg.,  Gasværk,  Vandværk,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst, 
Postkontor).  —  Christiansfeld  er  anlagt  af  mæhriske  Brødre  el.  Herrnhuttere, 
der  1772  købte  Tyrstrupgaard  og  paa  dens  Mark  byggede  Byen.  Denne  har  to 
med  Lindetræer  beplantede  Hovedgader  og  tre  Stræder.  Husene  er  bygget  i  en 
tiltalende  Stil  og  det  hele  præges  af  Renhed  og  Hygge.  Bédehuset  med  den  skin- 
nende hvide  Kirkesal,  Brødrehuset,  Søstrehuset,  Opdragelseshuset,  den  mærke- 
lige Kirkegaard  og  mange  Fællesforetagender  (Bagerierne,  Gæstgivergaarden, 
Købmandsforretningen,  Slagteriet,  Sæbesyderiet,  Apoteket)  vidner  om  det  ejen- 
dommelige Menighedsliv,  som  her  har  udfoldet  sig  og  særlig  i  tidligere  Tid  haft 
Betydning  for  videre  Kredse  baade  i  Danmark  og  Norge.  Menigheden  i  Chri- 
stiansfeld har  ogsaa  med  Iver  taget  sig  saavel  af  ydre  som  indre  Mission  (Mis- 
sionsarkiv  og  Museum).  Nu  hører  kun  o.  Halvdelen  af  Flækkens  Beboere  til 
den  herrnhuttiske  Menighed.  (Jævnf.  Grundplan  ad  Side  120.) 


HADERSLEV  HERRED 

Moltrup  S  g.  (487  Indb.)  294—14.  Byer:  Moltrup  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  And.- 
Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  ML,  Jbst.).  Rogstrup,  Bramdrup  (Kro,  And.-Mejeri  (?), 
Haandv.,  Jbst.).  —  I  Byerne  findes  flere  store  Gaarde  paa  over  100  ha.  Terrænet 
er  bakket,  højt  og  skovrigt;  imod  Nord  ligger  Skoven  Krejsel,  hvor  der  paavises 
et  Voldsted.  Fra  Kirketaarnet  haves  en  fortrinlig  Udsigt  over  Omegnen  og  L. 
Bælts  Kyster. 

Aastrup  S  g.  (726  Indb.)  397—50.  Byer:  O.  og  N.  Aastrup  (K.,  Pg., 
Sk.,  And.-Mejeri,  Tglv.,  Jbst.),  Ladegaard*,  Aastrupbro*,  Ladegaard  parceller.  — 
Gaarde:  Ladegaardgaatd  (155  ha),  Stendetgaard  (139  ha),  Domæne.  Nygaard 

Danmark  IV.  2  • 


130  HADERSLEV    AMT 

(119  ha),  Fjordholm,  Vesterris  (Traktørsted),  Bygebjærg  Tglv.,  Ulvslyst  — 
Sognet  er  tildels  højtliggende  (Aastrup -Banke  72  m)  og  skovrigt  (Nygaard  Skov- 
og  Dele  af  Ladegaard  Østerskov).  Ladegaard  Komm.  er  opstaaet  af  Haderslev 
Slots  Ladegaard,  der  udparcelleredes  id.  18.  Aarh.,  og  Stendetgaard  minder 
endnu  om  den  nedlagte  Landsby  Stenwith,  der  af  Fred.  I  lagdes  til  Ladegaar- 
den.  Nygaard  har  herskabelige  Bygninger  og  en  smuk  Park,  tidligere  Overfør- 
sterbolig.  —  Forh.  M.:  Ved  Opmudring  paa  ca.  2  m  Vand  udfor  Aastrup  Tegl- 
værk er  fundet  ældre  Stenalders  Sager,  fra  en  sænket  Boplads,  den  eneste 
nogenlunde  sikkert  kendte  paa  Østkysten. 

Vonsbæk  S  g.  (653  Indb.)  426—26.  Byer:  Vonsbæk  (K.,  Pg.,  Jbst.,  Tlgst., 
Tlfst.,  Posteksp.).  Feldum,  Bæk  (Sk.,  Kro,  Købm.,  Haandv.,  ML).  Ørby  (Sk., 
Haandv.,  And. -Mejeri) ,  Ørby  hage,  Ørby  mark*.  —  Vonsbæk  K.  ligger  enlig  ved 
Haderslev  Fjord  i  yndige  Omgivelser.  Præstegaarden  kaldes  Kaspergaard  og 
har  Bulhus-Lader.  Jbst.  ligger  vest  for  Byen  ved  Haderslev — Christiansfeld- 
banen. Vonsbæk,  der  hører  til  de  smukkeste  Sogne  i  Nordslesvig,  har  nogen 
Skov  og  Frugtavl.  Hundevad,  Kragelund  og  Gymose  var  Frigaarde,  priviligeret 
1507. 

Øsby  S  g.  (1740  Indb.)  1183—111.  Byer:  Øsby  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  And.- 
Mejeri,  Dyrlæge,  Haandv.,  Købm.,  Vandv.,  Cementfabr.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst,  Post- 
eksp.). Hyrup  (Forsmlgshus.,  Jbst).  Kvistnip  (Sk.,  Haandv.).  Sverdrup,  Stevelt 
(Gæstg.,  Haandv.,  Købm.,  Færge).  Stevelt  Toldsted*,  Tamdrup, Haj  strap  (Sk.,  Kro, 
Ml.,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Jbst.). Aarsøsund  (163  Indb.,  Havn,  Dampskibs- 
fort).,  Færge  til  Aarø,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Postkont.,  Told,  Badehotel).  Raade 
(Jbst).  Flovt,  Aarø  (Sk.,  Kro,  Mir.,  Haandv.,  Købm.,  Fiskehandlere).  —  Gaarde: 
Steveltgaard  (HO  ha),  Navtrupgaard  (104  ha,  Domæne).  Vestergaard  og  Spar- 
lund  var  tidligere  Frigaarde.  —  Sognet  omfatter  den  østlige  Del  af  Haderslev- 
næs med  nogle  Smaaskove  og  Bakker  (Tamdrup  Høj  49  m).  Kirken  hører  til 
de  mest  anselige  i  Amtet.  —  Forh.  Af.:  Ved  Flovt  et  smukt  Dyssekammer  med 
Dæksten,  andre  delvis  bevarede.  Ved  Kysten  Høje,  nu  medtagne,  deraf  Tara- 
druphøj,  6m  h. 

Halk  S  g.  (929  Indb.)  531—67.  Byer:  Halk  (K.,  Pg.,  Sk.,  And.-Mejeri, 
Haandv.,  Købm.,  Jbst.).  Hejsager  (Sk.,  Kro,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Spk.,  Jbst, 
Tlgst,  Tlfst.,  Posteks.).  Sode,  Ultang  (Vml.,  ML).  Hejsagerstrand*.  —  Gaarde: 
Bejrholm,  Lang  mose  (104  ha)  og  Medsted  var  tidligere  Frigaarde.  Sodegaard 
(104 ha),  Metanggaard  (421  ha).  Paa  Gaarden  Lilholt  boede  den  nordslesv. 
Bondefører  Nis  Lorenzen.  —  Sognet  er  rigt  paa  Naturskønheder  langs  Bælt- 
kysten. Den  fiskerige  Indsø  Bankeldam  er  oprindelig  en  Havvig,  der  ved  et 
snevert  Fed  skiltes  fra  L.  Bælt.  Kirken  udmærker  sig  ved  sit  rige  Inventar,  der 
stammer  dels  fra  Middelalderen,  dels  fra  Renaissancetiden. 

Grarup  S  g.  (194  Indb.)  149—6.  Byer:  Grarup  (K.,  Sk.,  Haandv.), 
Stenderup,  Solkær.  —  Gaarde:  Skovbygaard  (80  ha),  Stenderupgaard  (91  ha), 
Grarupgaard,  Slukefter  Kro.  —  Sognet  ligger  langs  Sydsiden  af  Haderslev  Fjord 
og  har  et  noget  bakket  Terræn  med  spredte  Smaaskove.  I  kirkelig  Henseende 
hører  en  Del  af  Landsbyen  Hejsager  til  Sognet;  dette  er  Anneks  til  Starup. 

Starup  S  g.  (704  Indb.)  346 — 42.  Byer:  Starup  Kirke  (K.,  Pg.).  Lun- 
ding*  (Sk.,  Kro,  ML,  Haandv.,  Dampvæveri).  Lønt,  Vandling  (Jbst.,  Tlgst.,  Post- 
eksp.). Brorsbøl  (Jbst.).  —  Gaarde:  Vandlinggaard  og  Oluf  skær  (219  ha)  var 
tidligere  Frigaarde.  Frederiksgaard  (102 ha).  —  Bebyggelsen  er  delvis  spredt. 


Haderslev  Fjord  ved  Slolsmøllen. 


132  HADERSLEV    AMT 

Starup  Kirke  ligger  enlig  ved  Haderslev  Fjord  og  er  en  mærkelig  treskibet 
Fraadstensbygning,  der  i  den  nyere  Tid  er  blevet  maaske  mindre  heldigt  restau- 
reret. —  Forh.  M.:  Ved  LønJ  undersøgtes  1870  et  stort  Dyssekammer  fra  Sten- 
alderen. 

Vilstrup  S  g.  (1066  Indb.)  431—159.  Byer:  5.  Vilstrup  (Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Købm.,  Spk.,  And.-Mejeri,  Jbst.,  Tlgst.,  Posteksp.).  N.  Vilstrup  (K., 
Sk.,  Kro,  Ml.,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.,  Tglv.).  Kelstrup*  (Haandv.,  Købm.,  Jbst.). 
Houst,  Grødebøl,  Vester  mark*,  Vilstrupstrand*.  —  Gaarde:  Vilstrupgaard 
(114  ha),  Bodskou,  Vons  mose  (92  ha),  Sølyst  og  Viktoria  Badehoteller  ved 
Siranden.  —  Sognet  har  betydelige  Skovarealer  langs  Bæltet.  Vilstrupgaard  med 
77  Bøndergaarde  m.  m.  solgtes  1583  af  Tønnies  Rantzau  til  Fred.  II.  Gaardens 
Voldsted  paa vises  endnu,  og  en  Bondegaard  fører  Navnet:  „æ  Herregaardu. 
Bodskov  og  Vonsmose  har  ogsaa  været  Adelsgaarde. 

Hoptrup  S  g.  (1946  Indb.)  937—162.  Byer:  Hoptrup  Kirkeby  og  Hop- 
trup (529  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Højskole,  Forsmlgshus,  TIfst.,  Posteksp.).  N  og  S. 
Marstrup  (Sk.,  Kro,  Jbst.,  Tlgst.,  TIfst.,  Købm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.). 
O.  og  N.  K jestrup  (Sk.).  Langhorn,  Djernæs  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  And.-Mejeri). 
Djernæs  Sluse,  Skærbæk,  Sønderballe  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Spk.,  Baadebyg- 
geri.,  TIfst.),  Kaluø  (TIfst.).  —  Gaarde:  Hovgaard  (180  ha),  Pamhole  (162  ha, 
Domæne) ,  Nørby gaard  ( 1 44  ha) ,  Marstrupgaard  (113  ha) ,  Østergaardsmølle 
(88  ha,  Vml.) .  —  Kirkens  Døbefont  har  paa  sin  Fod  en  Runeindskrift.  Hop- 
tru  paa  el.  Storaa,  der  falder  i  Slivsø,  deler  Sognet  i  en  nordlig  Del  (til  Haders- 
lev Herred)  og  en  sydlig  (til  Gram  Herred) .  Terrænet  er  stærkt  kuperet  og  na- 
turskønt. Slivsø  er  ved  et  Fed  skilt  fra  L.  Bælt.  Kalvø  i  Genner  Bugt  hører  til 
Sognet.  Nogle  udgravede  el.  sløjfede  Gravhøje.  Hoptrupaffæren  7/7  1848. 

GI.  Haderslev  S  g.  (447  Indb.)  196 — 11,  Byer:  Gammel  Haderslev  (Ha- 
derslev Landsogn)  (K.,  Pg.)  og  Bydel  (se  Haderslev).  Ejsbøl  (Jbst.),  Erlev  (Jbst.), 
Erlev  Kro  (Jbst.),  Langkær,  Fredsted  (Tglv.),  Avsbøl.  —  Gaarde:  Mariegaard 
(102  ha),  Stokkerhoved  (124  ha),  Hørregaard  (139  ha).  —  Fredsted  Kom.  hører 
hovedsagelig  til  Gram  Herred.  Haderslev  Dam  med  de  to  Maageøer  hører  hertil; 
Dammen  skal  —  ifølge  en  højst  usikker  Overlevering  —  være  opstaaet  ved  en 
Af  dæmning,  som  Hertug  Hans  d.  Æ.  foretog,  da  han  flyttede  Slotsvandmøllen 
fra  Skallebæk  til  dens  nuværende  Plads.  Ejsbøl,  der  nu  bestaar  af  to  store 
Gaarde  (en  Domænegaard  paa  159 ha),  var  et  adeligt  Gods  med  o.  72  Fæste- 
gaarde  omkring  i  Amtet  og  solgtes  af  Henneke  v.  d.  Wisch  til  Fred.  I.  Vold- 
stedet ses  i  den  udtørrede  Ejsbøl  Sø.  Paa  Bøghoved,  en  høj,  skovklædt  Banke 
vest  for  GI.  Haderslev,  laa  det  gi.  Haderslev  Hus,  som  Hertug  Hans  lod  af- 
bryde. 


GRAM  HERRED 

Hammelev  S  g.  (1251  Indb.)  735—65.  Byer:  Hammelev  (560  Indb.,  K., 
Pg.,  Sk.,  Kro,  Købm.,  Haandv.,  Jbst.,  Tlgst.,  TIfst.,  Posteksp.),  GL  Ladegaard 
(Sk.),  Tørningmark*,  Jernhyt,  Styding  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri, 
Jbst.).  —  Gaarde:  Tørninggaard  (211  ha),  Tørning  Vml.;  Ghristiansdal  (Elek- 
tricitetsværk) ,  Søndergaard  (hvor  Sandemand  Hans  .  Nissen  boede) .  Igennem 
Sognet  løber  Tørning  Mølleaa,  omgivet  af  høje  Skrænter  og  store  Skove  (Søen 


HADERSLEVAMT  133 

Stevning  Dam  og  Engen  Hindemade) .  Umiddelbart  syd  for  Terning  Mølle  laa 
Terning  Slot,  hvoraf  endnu  Mur-  og  Voldrester  er  tilbage.  I  Middelalderen  var 
det  Kronens  Borg  i  Barvidsyssel  el.  Nordslesvig.  Senere  pantsattes  det  tilligemed 
de  4  vestlige  Herreder  i  Haderslev  Amt  til  Claus  Limbæk  og  købtes  tilbage 
1496  af  Kong  Hans.  Han  lod  Slot  og  Len,  „Terninglen ",  bestyre  af  en  egen 
Amtmand  og  i  et  Hundredaar  var  det  et  eget  Amt.  Chr.  IV  omdannede  Gaarden 
lil  en  kgl.  Hbvedgaard  og  lod  dens  Marker  drive  af  Omegnens  Bender  (Terning 
Tjenere),  men  1633  ophævede  han  Hoveriet  og  bortforpagtede  Gaarden.  Den 
udparcelleredes  1776  og  en  stor  Del  udlagdes  til  Skov  (Teglholt,  Sandkule,  Pam- 
bole osv.) .  Stamparcellen  er  den  nuv.  Terninggaard.  Tørningmelle  er  den  bety- 
deligste Vml.  i  Nordslesvig.  Ved  Mellen  laa  Gram  Herreds  Tinghus,  hvor  Hans 
Nissen  ophængte  en  Ærestavle  for  Kong  Chr.  VIII.  Christiansdal  har  tidligere 
været  Spejlglasfabrik,  Papirfabrik  m.  m.  —  Forh.  M.:  Ved  Ladegaard  er  fundet 
2  Guldskaale  fra  yngre  Bronzealder. 

Vedsted  S  g.  (1740  Ihdb.)  954—105.  Byer:  Vedsted  (K.,  Pg.,  Sk.,  For- 
smlgshus,  Kro,  Jbst),  Vedbøl  (Haandv.,  Kebm.),  L.  Vedbøl,  Ustrup  (Haandv., 
Jbst.,  Tlfst),  Høgelund  (And.-Mejeri),  Arnitlund  (Sk.,  Haandv.),  0.  Jer  stal  (Sta- 
tionsby, 35  Indb.),  (Sk.,  Kro,  Lægebolig,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Kebm.,  Mir., 
Jbst.,  Tlgst.,  Postkontor),  Jerstalmark*,  Skovby  (Sk.,  Kro  Haandv.,  And.- 
Mejeri),  Abkær  (Sk.).  —  Gaarde:  Vedbølgaard,  Vartenbjerg-,  Slukefter-  og  /m- 
mervadkro.  —  Sognet  er  skovrigt  imod  Øst  (Skovbyskov  el.  Hytterkobbel,  der 
er  Domæne),  imod  Vest  ligger  den  store  Abkærmose  og  store  Hedestrækninger. 
—  Forh.  M.:  Af  2  jævnsides  liggende  Langdysser  ved  Holmshus  er  den  ene  den 
sterste  senden  Aa,  opr.  med  5  Kamre.  Fredede  ligesom  en  uheldigt  restaureret 
Jættestue.  Væsentlig  velbevaret  og  ligelig  fredet  er  en  Jættestue  ved  Over- 
Jerstal.  Ca.  150  Heje  kendes,  Vidnesbyrd  om  Egnens  Betydning  i  Sten-  og 
Bronzealder.  Ved  Over  Jerstal  en  stor  Gravplads  fra  rom.  Jernalder. 

Skrydstrup  S  g.  (687  Indb.)  366—27.  Byer:  Skrydstrup  (K.,  Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Kebm.,  And-Mejeri,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Kro),  Skrydstrupmark*,  Ul- 
dal (Jbst.),  Lilholt.  —  Gaarde:  Hørløkke,  Domæne,  Uldallund.  —  I  Sognet  er 
der  endnu  nogle  Hedestrækninger  og  lidt  Skov  ved  Herlekke.  Nord  for  Kirke- 
byen ligger  et  Voldsted,  kaldet  Borgvold.  —  Forh.  M.:  Ved  Uldal  har  været 
en  sterre  Plads  med  Tuegrave  fra  ferrom.  Jernalder. 

Nustrup  S  g.  (1404  Indb.)  859—63.  Byer:  St.  Nustrup  (Pg.,  Sk.,  Kro, 
And.-Mejeri,  Forsmlgshus,  Ml.,  Haandv.,  Kebm.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.), 
L.  Nustrup  (K.,  Haandv.),  Bæk  (Sk.,  Kro,  And.-Mejeri),  Lundsbæk,  Bækskov* 
(Jbst.),  Gabøl  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Kebm.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Gabølmark*, 
K  ol  snap  (Sk.,  Kro,  Tglv.,  Jbst.,  Tlfst.),  Skibelund*,  Aalkær  (Sk.,  Haandv.,  Ml.), 
Brøndlund  (Haandv.,  Ml.).  —  Gaarde:  Skodsbjerg,  Klejnbjerg  (Kro).  Sognet  har 
nogen  Skov  og  store  Enge  langs  Gram-  og  Gjelsaa.  Fjellumhej  (78  m).  —  Forh. 
M.:  Talrige  Heje,  væs.  fra  Bronzealderen.  Ved  Nustrup  Bæk  har  været  en  Plads 
med  Tuegrave  fra  tidlig  Jernalder,  fer  Kr.  F. 

Jegerup  S  g.  inkl.  Vojens  S  g.  (1305  Indb.)  589 — 231.  Byer:  Jegerup 
(K.,  Sk.,  Kebm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Mølle,  Jbst.),  K jestrup,  Selskær*,  Fyr- 
skov*,  Jegerup  Frihed*,  Vojens  Stationsby  (792  Indb.,  Kapel,  P.bolig,  Sk.,  Ho- 
tel, Gæstg.,  Læge,  Dyrlæge,  Haandv.,  Kebm.,  ML,  Elektricitets v.,  Jbst.,  Tlgst., 
Tlfst.,  Posteksp.),  Billund,  V  o  jensmark*  V  o  jenslund*.  —  Gaard:  Vojensgaard 
(501  ha).  —  Sognets  Jorder  er  tildels  sandede,  især  omkring  Vojens,  imod 


134  HADERSLEV    AMT 

Nordvest  omkring  Selskæraa  findes  nogen  Eng.  Vojensgaard  er  opstaaet  af  en 
nedlagt  Landsby  Vojens.  Chr.  IV  omdannede  den  til  en  Hovedgaard  med  Hov- 
marker, men  senere  bortforpagtede  han  den.  Den  udparcelleredes  1788,  og  den 
nuværende  Gaard  er  Stamparcel.  —  Forh.  Af.:  Adskillige  Oldtidshøje  ved  Fyr- 
skov betegner  sikkert  en  Oldtidsbygd  og  vigtigt  Vejsted. 

Magstrup  S  g.  (651  Indb.)  477—22.  Byer:  Magstrup  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Haandv.,  Købm..  ML,  Jbst.),  Bingtved,  Magstrupskov*,  Ringtvedskov* ,  Magstrup 
Vestermark*  (Kro),  Simmersted  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst,  Post- 
eksp.).  —  En  Del  af  Simmersted  ligger  i  Tyrstrup  Herred.  I  Sognet  nogen  Skov 
imod  Øst  og  sandmuldede  Jorder  imod  Vest. 

Sommersted  S  g.  (1372  Indb.)  704 — 144.  Byer:  Sommersted  og  Som- 
mersted Stationsby  (219  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Hoteller,  Kro,  Haandv.,  Dyrlæge,  3 
Jernbanest..  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.,  Tglv.,  ML),  Sommerstedmark*,  Sommer- 
stedskovhuse*, Kastvraa  (Sk.,  Forsmlgshus,  And.-Mejeri) ,  herte  (Sk.,  And.- 
Mejeri),  O.  herte  (Kapel,  Sk.,  Brugsforen.,  And.-Mejeri.,  ML),  Revsøpar celler*. 
-*■  Gaarde:  Revse  (394  ha),  Slavgaard  (124  ha).  —  I  Sognet  findes  gode  Enge 
langs  Fovsaa  og  de  store  Revsøskove.  Revsø  med  et  stort  Strøgods  ejedes  i  det 
16.  Aarh.  af  den  nordsl.  Adelsslægt  Emiksen.  1577  solgte  Otto  E.  Gaard  og  Gods 
til  Kong  Fred.  II  og  Chr.  IV  omdannede  den  til  en  Hovedgaard  med  store  Hov- 
marker og  „Tjenere"  i  de  omliggende  Sogne.  Senere  bortforpagtedes  Gaarden 
og  udparcelleredes  1777.  De  store  Skove  forblev  Kronens  Ejendom.  Stampar- 
cellen er  den  nuværende  Revsøgaard.  I  den  vestl.  Udkant  af  Sognet  findes  end- 
nu Ruiner  af  Tovskov  Slot;  dette  omtales  allerede  1374  og  købtes  1583  af  Kong 
Fred.  II  tilligemed  77  Fæstegaarde,  1  Ml.  og  61  Landbol.  Om  Slottets  senere 
Skæbne  vides  intet,  men  dets  Tomter  er  tydeligt  at  se  i  Tovskov  eller  Mølby 
Mølledam.  I  Sommersted  fødtes  Laurids  Skau  1817.  —  Forh.  M.:  Ved  Smaa- 
banest.  et  større  Stenkammer,  snarest  en  Jættestue. 

Oksenvad  S  g.  (745  Indb.)  437—79.  Byer:  Oksenvad  (K.,  Pg.,  Sk.f 
Haandv.,  Købm.,  Spinderi),  Ørsted  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri),  Ørsted- 
mark*, Mølby  (Sk.,  VmL,  ML,  Savsk.,  Jbst.,  Tigst.),  Kaihave*,  Stursbøl  {Sk., 
Tlfst.).  —  Gaard:  Stursbøllund,  Skovridergaard.  —  I  Sognet  findes  endnu  nogen 
Hede;  en  Del  af  Domænen  Stursbøl  Plantage  ligger  i  Jels  Sogn;  langs  Gramaa 
findes  gode  Enge.  Kirken  er  en  smuk  Kvaderstenskirke  med  Apsis. 

Jels  S  g.  (1531  Indb.)  788—147.  Byer:  Jels  (671  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Hotel 
Forsmlgshus,  Læger,  Bank,  Spk.,  Elektricitetsv.,  Haandv.,  Købm.,  ML,  Tglv., 
Farveri,  Maskinværksted,  Jbst.,  Tglst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Over-Jels*,  Jelsskov*, 
Jels  Troldkær*  (Sk.),  Klovtoft,  Søndermark*,  Grønnebæk  (Sk.,  Kro,  Haandv.), 
Hennekesdam*.  —  Gaarde:  Mariegaard  (207  ha),  Jelsgaard  (276  ha);  Domæner- 
ne: St.  Barsbøl  (241  ha)  og  Haraldsholm  (294  ha).  Farrisgaard  (Jbst),  L.  Bars- 
bøl.  —  I  Sognet  store  Skove:  Haraldsholm  (tidligere  Vester-  og  Farrisskov), 
Barsbølskov,  en  Del  af  Stursbølplantage.  Jelsaa  løber  igennem  tre  fiskerige,  skov- 
kransede Søer  (O.,. Mel.  og  N.  Sø).  Paa  Vestsiden  af  den  mellemste  ligger  et  ret 
anseligt  Voldsted.  I  Middelalderen  kaldtes  Byen  Jarlsæ.  —  Forh.  M.:  Paa  Jels 
Mark  er  fremdraget  under  en  stor  Sten  et  Votivfund  fra  yngre  Bronzealder,  5 
Økseblade,  stort  Halssmykke. 


Elliot  Hjuler:  Gram,  Haderslev  Amt. 


HADERSLEV    AMT  135 


FRØS   HERRED 

Skodborg  S  g.  (1549  Indb.)  1046—110.  Byer:  Skodborg  (548  Indb.;  K., 
Pg.,  Sk.,  Kroer,  Forsmlgshiis,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Bank,  Spk.,  Ml., 
Elektricitetsv.,  Jbst,  Tlgst.,  Tlfst:,  Postkontor),  Skodborg  mark*,  Skodborgskov* 
(Sk.),  Skudstrup  (Sk.),  Skudstrupmark*,  Faarekrog,  Faarekrogsmark* ,  Lang- 
ager*. —  Gaarde:  Lundsgaard  med  Vml.  (156  ha)  og  Sundbøl  (93  ha)  er  Domæ- 
negaarde. —  Sognet  grænser  imod  Nord  til  Kongeaaen,  hvor  der  findes  gode 
Overrislingsenge;  imod  Syd  betydelige  Skovarealer.  Bebyggelsen  er  meget  spredt. 
Ruinerne  af  Skodborghus  ligger  i  Vejen  Sogn.  —  Forh.  Mj.  Ved  Skodborg  er 
f.  et  Guldspænde  med  Filigran  og  indlagte  Stene,  samt  Brakteater  m.  m. 

SkraveSg.  (709  Indb.)  491—29.  Byer:  Skraue  (K.,  Pg.,  And.-Mejeri,  For- 
smlgshus),  Københoved  (Sk.,  ML,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  Savsk.),  Krogstrup, 
Københoved  Østermark  og  Skovhuse*,  Langetved  (Sk.,  Kro,  Bryggeri,  Haandv., 
Købm.,  Mejeri,  Ml.,  Teglv.,  Tlfst.),  Langetvedskov*.  —  Bebyggelsen  er  meget 
spredt.  Langs  Kongeaaen  er  der  anlagt  en  Vandingskanal  og  her  findes  gode 
Overrislingsenge.  Imod  Sydvest  betydelige  Skovarealer.  Skrave  er  ingen  Landsby, 
og  Kirken  laa  tidligere  enlig. 

Hjerting  S  g.  (407  Indb.)  275 — 22.  Byer:  Hjerting  (K.,  Sk.,  Kro,  Haandv., 
Købm.,  Forsmlgshus,  And.-Mejeri),  Gastrupgaarde,  Hjertingskov*,  Møgelmose*. 

—  Sognet  er  Anneks  til  Lintrup.  Terrænet  har  Vesteregnens  Præg;  lidt  Skov. 
Farrisbæk  el.  Hjortvadaa  løber  igennem  Sognet. 

Lintrup  S  g.  (1050  Indb.)  734 — 82.  Byer:  Lintrup  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  Ml., 
Haandv.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Lintrupmark*,  Lintrupskov*,  Dover  (Sk.,  Kroer, 
Købm.,  Haandv.,  Tlfst.),  Dover  mark*,  Foldingbro  med  Nissumgaard  (Kro), 
Aarlund*,  Vimtrup  (Kro),  Mejlby  (Sk.,  Mejeri,  Haandv.,  Lintrup  Nørre  Kro), 
N.  Aaltng,  Tornum  (Sk.,  Haandv.),  Skærrebæk  (Vml.).  —  Sognet  grænser  til 
Kohgeaaen  og  har  Enge  langs  samme.  Tornumgaard  (149  ha)  er  Stamparcellen 
af  en  Adelsgaard,  som  Fred.  II  købte  1587  af  Fred.  Lange;  senere  kgl.  Forpagt 
tergd.,  udparcelleret  1797.  —  Forh.  M.:  Under  Skærbæk  Mølle  en  Langdysse, 
over  100  m  I.,  over  40  Randsten.  Talrige  Høje  fra  Sten-  og  Bronzealder,  vestligt  i 
Strøg  mod  Overgang  ved  Kongeaa,  andre  mod  Foldingbro;  herfra  en  smuk 
Stridsøkse,  Ravskiver  m.  m.  Ved  Dover  Skeletgrave  fra  rom.  Jernalder,  en  af 
dem  med  Sværd. 

Hygum  S  g.  (1461  Indb.)  1027 — 45.  Byer:  Hygum  (K.,  Pg.,  Sk.,  Forsmlgs- 
hus, Kro,  Haandv.,  Spk.,  Købm.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Hygumskov*,  Nørremark*, 
Brøstrup  (Sk.),  Br østrupgaarde,  Gammelmark*,  Fæsted  (Kro,  And.-Mejeri, 
Haandv.,  Købm.).  Sk.  mellem  Fæst  ed  og  Harreby  (Kro,  Ml.,  Købm.,  Tlfst.),  Kam" 
trup*,  Hjortvad,  Knorborg.  —  Gaard:  Holm,  en  gi.  Adelsgaard  med  Voldrester. 

—  I  den  østlige  Del  af  Sognet  findes  nogen  Skov  og  gode  Enge  langs  Hjortvad 
og  Gramaa,  i  den  vestlige  Del  store  Heder  og  Moser.  Præsterne  Thomas  Knud- 
sen og  Peder  Hygom  i  Hygum  er  bekendte  Salmedigtere.  —  Forh.  M.:  Talrige 
Oldtidshøje,  deraf  en  større  Gruppe  væs.  bevaret  ved  Brøstrup.  Ved  Fæsted  Urne- 
grave fra  ældre  Jernalder,  i  en  af  dem  et  sammenbukket  Sværd. 

Fole  S  g.  (514  Indb.)  336 — 12.  Byer:  Fole  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  Haandv., 
Købm.,  Vml.,  Hammerværk,  Forsmlgshus,  Tlfst.,  Posteksp.),  Mellerup,  Ganderup. 

—  I  Sognet  findes  gode  Enge  og  betydelige  Naaletræsplantninger.  —  Nær  Fole 
fandtes  1845  en  Del  „Borgerkrigsmønter"  fra  ældre  Middelalder. 


136  HADERSLEV    AMT 

RøddingS  g.  (1893  Indb.)  951—121.  Byer:  Rødding  (1132  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Rsk.,  Højskole,  Forsmlgshus,  Frimenighedskirke,  And. -Mejeri,  Haandv., 
Købm.,  Hotel,  ML,  Spk.,  Bank,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst.,  Postkont,  Dommeren  for 
Frøs  og  Dele  af  Kalvslund  Herred,  Ting-  og  Arresthus),  Røddingmark*,  Brem, 
Brændstrup  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  Forsmlgshus,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Hun- 
debøl*,  Laasled*.  - —  Gaard:  Røddinggaard  (VmL,  Ml.)  er  Stamparcellen  (209 
ha)  af  en  adelig  Gaard,  som  Amtmand  Ewald  Woye  solgte  1595  til  Chr.  IV; 
senere  omdannedes  den  til  kgl.  Forpagtergaard  og  udparcelleredes  i  d.  18.  Aarh.; 
nu  er  den  atter  Domæne.  Rødding  er  det  administrative  Midtpunkt  i  Frøs  og 
Kalvslund  Herred.  —  Sognepræsten  er  Provst  i  Tørninglen  Provsti.  I  Sognet 
findes  betydelige  Skove  og  gode  Enge.  1844  oprettede  Prof.  Flor,  Hans  Nissen 
og  Laur.  Skau  Rødding  Folkehøjskole,  der  senere  lukkedes  af  Preusserne,  men 
atter  er  taget  i  Brug. 

Øster  Lindet  S  g.  (863  Indb.)  536—25.  Byer:  0.  Lindet  (K.,  Pg.,  Sk., 
Forsmlgshus,  Kro,  And.-Mejeri,  ML,  Jbst.,  Tlgst.,  Posteksp.),  Stenderup  (Sk., 
Kro),  Røjbøl,  Modbøl,  Terp.  —  Gaarde:  Nygaard  (182  ha)  Domæne.  Lindet 
Hovgaard  er  Stamparcellen  af  en  adelig  Sædegaard,  der  1614  solgtes  af  Fred. 
Munk  til  Kong  Chr.  IV,  senere  Forpagtergaard  og  udparcelleret.  Omkring  Jelsaa 
og  Gramaa  ligger  gode  Enge.  Ved  Modbøl,  der  nævnes  i  Kong  Valdemars  Jorde- 
bog, findes  ét  Voldsted.  Bebyggelsen  er  meget  spredt. 

G  r  a  m  S  g.  (2280  Indb.)  1479—72.  Byer:  Gram  Kirkeby  (652  In6*b.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Dyrlæge,  Læge,  And.-Mejeri,  Spk.,  Gæstg.,  Haandv.  Købm.,  Savsk.,  Markeds- 
pi.,  Jbst.,  Tlfst.,  Postkontor) ,  Gram  Slotsby  (Slot  med  pragtfuld  Park,  Ap.,  Fysi- 
kat,  Sygeh.,  Hotel,  VmL,  And.-Mejeri,  Jbst.,  Postkontor),  Skjoldager,  Jenning, 
Endrupskov  (Sk.) ,  Østermark*,  Kastrup  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Kro) ,  Tiset  (Sk., 
And.-Mejeri,  Tlfst.),  L.  Tiset,  Landboismark*,  Sønder  hede*,  V.  Lindet  (Sk.,  Kro, 
Haandv.,  Købm.,  Jbst.,  Posteksp.),  Laasled*.  —  Gaarde:  Gramgaard,  der  tilhører 
Grev  Brockenhuus  Schack  til  Giesegaard  (340 ha),  Nybøl  (254  ha),  Billeslund 
(155  ha).  G  jelsbro  (Kro).  —  I  Sognet  findes  486  ha  Skov,  der  hovedsagelig  til- 
hører Grevskabet,  ved  Endrupskov  og  Gjelsbro  betydelige  Plantager.  Endrup- 
skov har  tidligere  haft  en  egen  Kirke.  I  Sognets  vestlige  Del  findes  en  Del  Hede 
med  Indsande.  Gode  Enge.  —  Forh.  M.:  En  Helligkilde  ved  Gram  var  fordum 
stærkt  søgt. 


NØRRE  RANGSTRUP  HERRED 

Toftlund  S  g.  (1731  Indb.)  836- -200.  Byer:  Toftlund  (923  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Læger,  Ap.,  Dyrlæge,  Banker,  Spk.,  Hoteller,  Haandv.,  Købm.,  Bogtrykkeri, 
And.-Mejeri,  ML,  Elektricitetsv.,  Byen  er  Tingsted  for  N.  Rangstrup  og  Hviding 
Herreds  Retskreds,  Dommeren  og  Politimesteren  for  Kredsen;  den  sidste  tillige 
for  Frøs  og  Dele  af  Kalvslund  Herred,  Ting-  og  Arresthus,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Post- 
kont., Matr.  Kont),  Allerup  (Sk.,  Haandv.),  Kirkehøj*,  Pughøj*,  Rørnet,  Stende- 
rup (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Jbst.,),  Ørderup  (Kro),  Lindholm.  —  Toftlund,  der  er 
det  administrative  Midtpunkt  for  N.  Rangstrup  og  Hviding  Herred,  er  købstad- 
agtig bebygget.  Kirken,  der  tidligere  laa  enlig,  kaldtes  Herrested  Kirke.  — 
Forh.  M.:  Fra  en  Høj  paa  Kirkegaarden  er  et  smukt  Sværd  fra  ældre  Bronze- 
alder. Ved  Toftlund  er  fundet  ca.  90  Tuegrave  fra  ældste  Jernalder,  før  Kr.  F. 

T  i  s  1  u  n  d  S  g.  (528  Indb.)  339—10.  Byer:  Tislund  (K.,  Sk.,  Krdf  ML),  St.  og 


HADERSLEV    AMT 


137 


/,.  Aabøl*  (Sk.,  Købm.,  And. -Mejeri,  Ml.,  Tlgst.,  Tlfst.).  —  I  Sognet,  der  er  An- 
neks til  Bevtoft,  findes  gode  Enge  lange  Gjelsaa. 

Bevtoft  S  g.  (1113  Indb.)  694—24.  Byer;  Bevtoft  (174  Indb.;  K.,  Pg., 
Forsmlgshus,  And. -Mejeri,  Handv.,  Købm.,  Kro,  Vml.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.), 
Hjartbro,  Hyrup  (Sk.,  Haandv.,  Købm.).  Hyrup  Vestermarie*,  Strandelhjørn  (Sk., 
Kro,"  And.-Mejeri,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.),  St  randel  h  jørnskov* ,  N.  Jer  stal,  (Sk., 
Kro,  Kbm.,  Haandv.,  Jbst.,  Tlfst.) .  —  En  Del  af  Sognet  hører  under  Gram  Her- 
red. Omkring  Gjelsaa  og  dens  Tilløb  lindes  store  Engstrækninger.  Hjartbo  Skov 
(140  ha)  og  Bevtoft  Statsplantage.  Paa  Kirkegaarden  er  der  rejst  et  Mindes- 
mærke over  Hans  Andersen  Krugcr,  der  fødtes  her  1816.  —  Forh.  M.:  Ved 
Strandelhjørn  2  jævnsides,  nu  medtagne  Langdysser,  den  ene  med  Hellekiste; 
en  Jættestue  undersøgt  1870.  nu  borte.  Talrige  Høje  fra  Sten-  og  Bronzealder. 

Branderup  S  g.  (751  Indb.)  423 — 34.  Byer:  Branderup  (K.,  Pg.,  Sk., 
Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst,  Posteksp.),  Branderup 
Vml.  (Jbst.),  Branderupmark*  (Jbst.),  Hurup  (Sk.,  Forsmlgshus,  ML,  Købm.), 
Rurupmark*.  —  Gaard:  Mandbjerg  (272  ha),  Domæne.  —  En  Plantnings- 
forening  har  anlagt  nogle  Plantager  og  plantet  levende  Hegn.  I  Sydvest  om- 
kring Bredeaaens  Bifloder  er  der  gode  Enge,  imod  Øst  nogen  Hede. 

AgerskovS  g.  (2096  Indb.)  1024 — 37.  Byer  Agerskov  (392  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Efterskole,  Forsmlgshus,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  ML,  Spk.,  Jbst., 
Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Bovlund  (Frimenighedskirke,  Forsmlgshus,  Sk.,  Kro, 
Haandv.),  Vellerup,  O.  og  Nd.  Gestrup  (Sk.,  Haandv.),  Gestruplund,  Mellerup 
(Sk.,  Haandv.),  Rangstrup  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  ML,  Tglv., 
Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Rangstrupgaarde,  Galsted  (Jbst),  Bjørnskov  (Kro),  Muspyt 
og  Goltbæk  (til  Hellevad  Kirke).  — Bebyggelsen  er  meget  spredt.  Enkelte  Hede- 
strækninger findes,  imod  Sydvest  gode  Enge. 


FORTEGNELSE 

over 

de  Skyldkredse  ag  Herreder,  hvortil  de  enkelte 
Sogne  i  Haderslev  Amt  hører. 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

1 

2 
3 

Aastrup 

Agerskov 

Aller 

Kristiansfeld 

Toftlund 

Kristiansfeld 

Haderslev 
Nørre  Rangstrup 
Tyrstrup 

4 
5 
6 

Bevtoft 

Bjerning 

Branderup 

Toftlund 

Kristiansfeld 

Toftlund 

Nørre  Rangstrup 

Tyrstrup 

Nørre  Rangstrup 

7 
8 
9 

Fjelstrup 

Fole 

Frønip 

Kristiansfeld 

Rødding 

Kristiansfeld 

Tyrstrup 

Frøs 

Tyrstrup 

138 


HADERSLEV    AMT 


Sogn 

• 

Skyldkreds 

Herred 

10 

Gammel  Haderslev 

GL  Haderslev 

Haderslev 

11 

Gram 

Rødding 

Frøs 

12 

Grarup 

GL  Haderslev 

Haderslev 

13 

Halk 

GL  Haderslev 

Haderslev 

14 

Hammelev 

Kristiansfeld 

Gram 

15 

Hjerndrup 

Kristiansfeld 

Tyrstrup 

16 

Hjerting 

Rødding 

Frøs 

17 

Hoptrup 

GL  Haderslev 

Haderslev 

18 

Hygum 

Rødding 

Frøs 

19 

Jegerup 

Toftlund 

Gram 

20 

Jels 

Rødding 

Gram 

21 

Kristiansfeld  Flække 

• 

Kristiansfeld 

Tyrstrup 

22 

Lintrup 

Rødding 

Frøs 

23 

Magstrup 

Toftlund 

Gram 

24 

Moltrup 

Kristiansfeld 

Haderslev 

25 

Nustrup 

Toftlund 

Gram 

26 

Oksenvad 

Rødding 

Gram 

27 

Rødding 

Rødding 

Frøs 

28 

Skod borg 

Rødding 

Frøs 

29 

Skrave 

Rødding 

Frøs 

30 

Skrydstrup 

Toftlund 

Gram 

31 

Sommersted 

Rødding 

Gram 

32 

Starup 

GL  Haderslev  • 

Haderslev 

33 

Stepping 

Kristiansfeld 

Tyrstrup 

34 

Tislund 

Toftlund 

Nørre  Rangstrup 

35 

Toftlund 

Toftlund 

Nørre  Rangstrup 

36 

Tyrstrup 

Kristiansfeld 

Tyrstrup 

37 

Vedsted 

GL  Haderslev 

Gram 

38 

Vilstrup 

GL  Haderslev 

Haderslev 

39 

Vojens 

Toftlund 

Gram 

40 

Vonsbæk 

Kristiansfeld 

Haderslev 

41 

Øsby 

GL  Haderslev 

Haderslev 

42  | 

Øster  Lindet 

Rødding 

Frøs 

AABENRAA  AMT 

AABENRAA  KØBSTAD 
Aabenraa  fører  tre  Makreler  i  sit  Vaaben  og  er  sandsynligvis  opstaaet 
som  Fiskerleje  ved  en  Aamunding  („Opnør-aa")  i  det  inderste  Hjørne 
af  Aabenraa  Fjord.  I  Oldtiden  Iaa  Byen  langt  borte  fra  Alfarvej,  gemt 
bag  Bakker  og  Skove.  Herre-  eller  Oksevejen  holdt  sig  ude  paa  Vestlan- 
dets Sletter,  og  Tværvejen  fra  Højer — Tønder  gik  lige  saa  langt  imod 
Syd  forbi  Byen  til  Varnæs  Færgested.  Paa  Valdemarstiden  havde  Byen 
en  befæstet  Kongsgaard  eller  et  „Hus",  hvor  den  oprørske  Biskop  Valde- 
mar af  Slesvig  fængsledes  1197;  nogle  Aar  senere  gav  Vald.  Sejr  Byen 
Græsningsret  paa  de  omliggende  Landsbyers  Marker,  og  i  Midten  af  det 
13.  Aarh.  omtales  den  som  Handelsplads  eller  Flække.  Dens  Skraa  eller 
Bylov  stammer  ligeledes  fra  Valdemarstiden  og  stadfæstedes  1335  af 
Hertug  Valdemar  ^  I  de  store  Kampe  om  Sønderjylland  havde  den 
samme  ulykkelige  Skæbne  som  det  øvrige  Land.  1401  kom  Dronning 
Margrethe  i  Besiddelse  af  Byen,  lod  den  gamle  Kongsgaard  afbryde  og 
paabegyndte  Opførelsen  af  Brundlund  Slot  umiddelbart  sydvest  for 
Byen;  men  paa  Grund  af  hendes  snart  paafølgende  Død  blev  Byggepla- 
nen ikke  helt  gennemført,  og  Slottet  har  senere  tjent  Administrationen 


140  AABENRAA    AMT 

mere  end  Forsvaret;  i  de  sidste  Aarhundreder  har  det  været  Amt- 
mandsbolig. 

Ved  Hertugdømmernes  første  Deling  1490  kom  Aabenraa  til  den 
kgl.  Del,  og  da  Kong  Chr.  II  1523  maatte  forlade  Landet,  satte  Byens 
Borgere  og  Omegnens  Bønder  sig  op  imod  Regeringsskiftet  og  straffe- 
des af  Sejrherrerne.  Ved  den  anden  Deling  1544  faldt  Byen  og  Amtet 
til  den  gottorpske  Andel,  Borgernes  kongetro  Sindelag  gik  tabt  under  de 
heftige  Stridigheder  mellem  Fyrsterne,  t>g  det  kostede  senere  megen 
Anstrengelse  at  genføde  dette.  I  Krigene  fra  1627 — 1720  led  Byen  meget 
og  hjemsøgtes  tillige  af  andre  Ulykker.  1610  gik  den  største  Del  af  den 
op  i  Luer,  den  genopførtes  i  den  fattige  Tid  og  har  kun  sparsomme  Min- 
der fra  gamle  Dage.  I  arkitektonisk  Henseende  er  Aabenraa  en  ret 
karakterløs  Provinsby. 

Paa  Grund  af  sin  Beliggenhed  varede  det  længe,  inden  Staden  dro- 
ges ind  i  den  store  Færdsel;  desuden  var  dens  Opland  kun  lille,  og  selv 
om  dette  maatte  den  kæmpe  med  Flensborg  og  Sønderborg.  Dens  Frem- 
gang har  derfor  været  langsom.  1769  havde  den  2700  Indb.,  1803:  2834, 
1845:  4086,  1860:  5133,  1895:  5564  og  først  1910,  efter  Indlemmelsen 
af  Landsbyen  Kolstrup,  naaede  den  7770  Indbyggere.  —  Under  Op- 
gangstiden i  det  18.  Aarh.s  Slutning  tilkæmpede  den  sig  nogen  Betyd- 
ning som  Søhandelsstad  og  forsynede  alt  dengang  en  Del  af  Nordsles- 
vig med  Tømmer  og  Jærn.  I  de  følgende  Slægtled  blev  den  tillige  en 
betydelig  Rederiby.  Paa  indtil  5  store  Skibsværfter  byggedes  en  Mængde 
store  Træskibe,  der  gik  i  oversøisk  Fragtfart  og  var  bemandet  med 
5 — 600  indfødte  Sømænd  og  Skibsførere,  der  tilførte  Byen  Kapital  og 
Liv.  I  de  Dage  genlød  Havnen  af  Skibstømrernes  Hammerslag,  og  en- 
hver velstillet  Borger  var  Reder,  d.  v.  s.  Ejer  af  Skibsparter.  Men  under 
Overgangen  fra  Sejl  til  Damp,  fra  Træ-  til  Jærnskibe,  havde  Byen  ikke 
Kapital  og  Kræfter  nok  til  at  vinde  med  i  Kapløbet,  det  flensborgske 
Værft  overtog  Føringen,  1880  byggedes  det  sidste  Træskib  i  Aabenraa, 
og  nu  sejler  dens  Sømænd  i  hjemlige  Farvande. 

I  Fyrrerne  kæmpede  Redaktør  Fr.  Fischer  heltemodigt  for  at  gen- 
oplive Borgernes  danske  Sindelag,  og  efter  1850  lykkedes  dette  i  ikke 
ringe  Grad;  men  Ulykkesaaret  1864  ramte  atter  Byen  haardt.  Udvan- 
dring, forandrede  Omsætningsvilkaar,  Handelskonkurrencen  sydfra  til- 
lige med  Skibsbyggeriets  Standsning  tvang  den  atter  tilbage  i  provinsiel 
Upaaagtethed.  Den  talrige  preussiske  Embedsstand  og  dens  Tilhængere 
udøvede  snart  en  overvældende  Indflydelse,  og  det  saa  ud  som  Borger- 
skabet hurtigt  fortyskedes.  Saa  meget  des  større  Overraskelse  vakte  det, 
da  Staden  med  det  20.  Aarh.  blev  Midtpunkt  for  den  danske  Modkamp. 


142  AABENRAA    AMT' 

I  det  smukke  Forsamlingshus  „Folkehjem"  (forbundet  med  et  stort 
Folkebibliotek  og  en  Frimenighedskirke)  holdt  de  danske  nationale 
Landsforeninger  deres  Hovedmøder  og  gik  sejrrig  fremad.  Ved  Folke- 
afstemningen d.  11.  Febr.  1920  afgaves  i  Byen  (uden  de  tilrejsende) 
1779  danske  mod  1826  tyske  Stemmer. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m.: 

Amtmanden  over  Aabenraa  Amt  (Provsten  bor  f.  T.  i  Ensted  pr. 
Aabenraa).  Præsterne  ved  Byens  danske  og  tyske  Menigheder.  Magi- 
straten (Borgmester  og  fire  Raadmænd).  Dommerne  og  Politimesteren 
for  Aabenraa  Købstad  og  Sønder  Rangstrup  og  Rise  Herreds  samt  Var- 
næs Birks  Rets-  og  Politikreds  med  Tingsted  i  Aabenraa.  Kredslægen, 
Amtslægen  for  Aabenraa  Amt.  Amtsassessoren.  Amtsforvalteren.  Stifts- 
landinspektøren.  Fabriksinspektøren.  Amtsskolekonsulenten.  Amtsdyr- 
lægen.  Branddirektøren.  Trafikinspektøren  ved  Statsbanernes  10.  Tra- 
fiksektion. Baneningeniøren.  ved  15.  Banesektion.  Vicetelegraf inspektø- 
ren. Tysk  Konsulat.  Et  Fodfolkkompagni.  Sessionssted.  Raadhus.  Ar- 
resthus. Statsgymnasieskole.  Realskole.  Højere  Pigeskole.  Private  Sko- 
ler. Tuberkulosehospital.  Sygehus.  2  Apoteker.  Læger.  Dyrlæger.  Fat- 
tiggaard.  Talrige  Legater  og  milde  Stiftelser:  Alderstrøst,  Gynderoths 
Stiftelse,  Riggelsens  Stiftelse,  Doolmanns,  Jurgensens  og  Svendsens  Stif- 
telser. Kredshus  med  Museum.  Havn  (Nord-  og  Sydhavnen).  Lodseri. 
Dampskibsstation.  Toldsted.  To  Jærnbanestationer.  Telegraf-  og  Stats- 
telefonstation.  Postkontor. 

Den  nordslesvigske  Folkebank.  Afdeling  af  Landmandsbanken  og 
Handelsbanken.  Nordslesvigsk  Bank.  Spare-  og  Laanekassen  for  Aaben- 
raa By.  Amtssparekassen.  Forsamlingshuset  „Folkehjem"  med  Central- 
biblioteket. Hoteller.  Gæstgiverier. 

Gasværk.  Vandværk.  Elektricitetsværk.  Kalkværk.  Fiskerier.  Uld- 
spinderier.  Farverier.  Garverier.  Maskinfabrik.  Savskæreri.  Cigar-  og 
Tobaksfabrik.  Orgelbyggeri.  Maskinfabrik.  Ml.  Mejerier.  Ølbryggerier. 
Mineralvandsfabriker.  Bogtrykkerier.  Udgiversted  for  „Apenrader  Tage- 
blatt"  („Gravensteiner  Zeit."),  „Haderslev  Dagblad",  „Heimdal",  „Nord- 
borg Avis",  „Nordsl.  Good-Templar",  „Nordslesvigsk  Landbrugs-  og 
Mejeri-Tidende". 

Paa  Kirkcgaarden  findes  en  .Krigergrav  over  32  danske  Soldater. 
Endvidere  Mindestene  over  Rigsdagsmand  Junggreen,  Raadmand  Bahn- 
sen,  Advokat  Bekker  og  Redaktør  Fr.  Fischer.  Paa  hans  Mindestøtte 
læses:  „I  mørke  Dage  som  i  Dæmrings  tiden  stod  Haabet  lyst  og  kraftigt 
ved  hans  Side;  gid  saa  det  staa  hos  os,  som  endnu  stride,  og  hjælpe  os 


Frimenighedskirken.  Aabenraa. 


.Folkehjem".  Aabenraa. 


144 


AABENRAA    AMT 


til  Kampens  Maal  at  naal"  Blandt  Udflugtstederne  i  den  overordentlig 
smukke  Omegn  anføres:  Knappen  imod  Nord,  Farversmølle  og  Hjælm 
Skov  imod  Syd  og  Eliselund  paa  Fjordens  Sydkyst. 

/%  Lauridsen* 

Byens  Areal  (1921)  ha:  1836.  Steder  (1921):  833. 

Befolkning  Aar  1803:  2834.  1855:  4920.  1880:  6215.  1910:  7769.  1921:  7961. 

Vælgere  tir  Folketinget  1920:  3880. 

Vælgere  til  Landstinget  1920:  2836. 

S.  R. 


AABENRAA  AMTS  LANDDISTRIKT  I  :R 

STATISTIK 

Andre  Høstarcaler 


Areal: 

km* 766 

ha 76618 

Landeveje  (1921) km  262 

Befolkning  : 

1860 24  934 

1910 .  26942 

1921 27  106 

Befolkningstæthed  : 

1860 pr.  km*  3255 

1910 —  3491 

1921 r-  3539 

Folketingsvælger  (1920) ....  12  211 

.  Landstingsvælgere  (1920) ...  9  068 

Arealets  Benyttelse  (1920):  h« 

Hvede 1 149 

Rug 3773 

Byg 2  820 

Havre 7  144 

Blandsæd 3  167 


Kornarealer  i  alt. . .  18  053 

Kartofler 940 

Foderroer 3  774 

Sukkerroer » 

Andre  Rodfrugter 199 


Rodfrugter  i  alt...      4  913 


Brakarealer  

Grøntfoder-  og  Græsningsareal. 

Haver 

Moser 

Skove 


Reinertrag  pr.  ha ') 


29 

1664 

25552 

373 

2096 

5287 

Mark 
15,6 


Høstudbyttet  (1920):  hkg 

Hvede 19972 

Rug 38798 

Byg 35638 

Havre 90981 

Blandsæd 41282 

hkg  pr.  ha 

17,4 

10,3 

12,6 

12,7 

13,0 


Hvede  . . . 

Rug 

Byg 

Havre  . . . 
Blandsæd 


Kreaturholdet  (1920):  stkr. 

Heste 7933 

Hornkvæg 45842 

Svin 19209 

Faar 4568 

Høns 101 139 


')  »Reinertrag«  er  Udtrykket  for  den  ubebyggede  Jords  gennemsnitlige  Nettoudbytte.  Ved 
Opgivelsen  har  man  maattet  holde  sig  til  den  tidligere  administrative  Inddeling. 

Svend  Rode. 


KSbithui,  $kl*g*afmiiar. 


»  XahMnings^iolt 


f  Sa&tlytm,  Jfettl  &  SkJttrrcittaBtv*  M  Jlmiskontvi- 

7  97nj-  ty  Jlrrcsttms  27  Jfcndtlsbanbtn  ffihal)  33 3ktnegaard  fåmaaAanerneJ 

8  Banagaa-d  22  Candmandtba/ttun  tflliali  M  Jfamm.  SMspcft/alde 
aJUrSSItgc*  23<5ht.  Xikoht  XHh  37  9t,mp*mt//e 

70  Stotsake'e  2t  ZWtwWA  Jrrytnnia  SHffhr.       38  XtdmkslnJit  -  fitrih 

7!  Eadtrfabrik  23  &vosttbolig  39  SamfakibsaTaptdihon 

U  JUssnmshawll*  2*  9tn  sltioiftkt  Sblktbank  to  SbldHammv 

73  S/vffans  Jfcftl  27  Jfordslcjvigs  iBank  47  Tfrt  „åtnderport  " 

M  JMenp  fif  XwdB*r*a*        28  XaadTius  K  Bwnlund.  Xmtrmndriotig 


I! 


146  AABENRAA    AMT 


SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF  P.  LAURIDSEN 
MED    BISTAND    AF   MUSEUMSINSPEKTØR    HANS    KJÆR    OG    EKSPEDITIONS- 

SEKRETÆR   SVEND  RODE 

SØNDER  RANGSTRUP  HERRED 

Bedsted  S  g.  (662  Indb.)  268—91.  Byer:  Bedsted  (152  In  db.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Kro,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Maarbæk,  Aren- 
drup,  Arendrup  VmL,  Gravlund*,  0.  Terp  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  Jbst., 
Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.),  Sivkro.  —  Omkring  Arnaa  findes  gode  Enge,  ved 
0.  Terp  Plantage.  Maleren  Johan  T.  Lundbye,  der  dræbtes  ved  et  Vaadeskud 
i  Krigen  1848,  ligger  begravet  paa  Bedsted  Kirkegaard. 

HeUevadS  g.  (935  Indb.)  355—166.  Byer:  Hellevad  (296  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Ml.,  Læge,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Lille 
Hellevad,  Hellevadmark*,  Kløveres  (Jbst.),  Kloutoft  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Jbst.), 
Ørslev  med  Hellevad  VmL,  Hinderup,  Hydevad,  Lønholm  (Jbst.),  Muspyt,  Golt- 
bæk.  —  Rangstruphøjlandet  gaar  ind  i  Sognet.  Omkring  Arnaas  Tilløb,  Susbæk 
og  Rødeaa,  findes  Enge.  Astrologen  Niels  Hellevad  er  født  i  Sognet  1564. 

E  g  v  a  d  S  g.  (686  Indb.)  348—31.  Byer  Egvad  (K.,  enlig;  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst.), 
Hønkys  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.) ,  Horsbyg,  N.  Hostrup  (Sk.,  Kro,  Forsmlgs- 
hus.,  Ml.,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.) ,  Hostrup  S.  V.  og  Nørremark*,  Øbening,  Nykro. 
—  Arnaas  Bifloder  løber  gennem  Sognet,  der  i  det  hele  er  fladt.  Lidt  Skov  ved 
Øbening  og  Smaaplantager  ved  Horsbyg;  Horsbyg  store  Mose.  Sognet  er  Anneks 
til  Hellevad. 

0.  Løgum  S  g.  (1829  Indb.)  869—181.  Byer:  0.  Løgum  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Spk.,  Fattiggaard,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.),  0.  og  N.mark*,  And- 
holm,  Lejrskov,  Genner  (Sk.,  Kro,  Forsmlgshus,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.,  Tlgst., 
Posteksp.),  Hovslund  og  Hovslund  Stationsby  (123  Indb.;  Sk.,  Kro,  And.-Mejeri, 
ML,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Barslund,  Grønnebæksgde., 
N.  Hjarup  (Sk.,  Haandv.),  Rovbjerg  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  ML,  Jbst.,  Tlgst.), 
Rovbjergmark*,  Damgde.,  Tyrholm.  —  Gaarde:  Hovgaard  (ML),  Hejsselbjerg, 
Slivemølle,  Lyngtoftkro,  Faarehuskro  og  Sandkro  ved  Aabenraa — Foldingbro 
Landevej.  —  Det  meget  store  Sogn  har  en  vekslende  Jordbund,  imod  Øst 
leret  med  Løvskove  ved  Hovslund  og  Genner,  i  den  øvrige  Del  sandet  med 
store  Moser  (Rolandsmose)  og  Heder,  Lejrskov  Plantage.  Fra  Knivsbjerg  (97  m) 
til  Pothøj  gaar  en  Bakkekæde,  og  vestpaa  ved  Rovbjerg  hæver  Terrænet  sig 
i  Stenbjerg  til  87  m.  Sønderaa  (til  Gjelsaa)  løber  paa  Sognets  Nord-,  Genneraa 
og  Rødeaa  paa  dets  Sydgrænse.  Landskabet  om  den  dybe  Gennerfjord  er  roman- 
tisk smukt.  —  Forh.  M.:  Ca.  250  Oldtidsminder  kendes,  flere  Dysser  i  Øst,  deraf 
1  vest  for  Knivsbjerg  delvis  bev.  Talrige  Høje,  bl.  a.  ved  Rovbjerg,  en  mægtig 
Langhøj  ved  Hovslund,  de  fleste  fra  Bronzealderen.  Jernalders  Urnegrave,  bl.  a. 
en  rig  ved  Knivsbjerg.  Henimod  Sydgrænsen  et  delvis  bevaret  Volddige  med 
Grav:  Ved  Oksevejen  ved  Hovslund  stod  til  1864  en  stor  Runesten  med  Navnet 
Heirulfr. 

*)  De  efter  Sognenes  Indbyggerantal  for  1921  anførte  to  Tal  hidrører  fra  Folke- 
afstemningen d.  11.  Febr.  1920.  Det  første  Tal  er  danske  Stemmer,  det  andet  lyske  do. 


AABENRAA    AMT  147 


RISE  HERRED 

Løjt  S  g.  (2424  Indb.)  1119—353.  Byer:  Løjt  Kirkeby  (522  Indb.;  K.,  Sk., 
FattiggdL  And.-Mejeri,  Mir.,  Kroer,  Haandv.,  Købm.,  Spk.,  Jbst.,  Tlgst,  Tifst, 
Posteksp.),  Løjt  kloster  (Pg.),  Nørby,  Dybvighoved*,  Lammet  sbjerg*,  Sønder- 
skov*, Barsmark  (Sk.,  Ml.,  Kro,  Bageri,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.),  Barsø,  0.  (Sk., 
Ml.,  Kro),  Bodum  (Sk.,  Ml.,  Kro),  Høgebjerg  Gde.*,  Dyrehave*,  Skovby  (Sk., 
Kro,  Jbst),  Stollig  (Kro,  Købm.,  And.-Mejeri,  Jbst),  Aabæk*,  Stenbjerg  Ml  og 
Knappen*  (Jbst),  Fladsten*.  —  Gaarde:  Rundmølle  (Vml.),  Vennelystkro,  Løjt 
Færgekro.  —  Kirken  har  et  smukt  Alterskab  fra  1520  med  Fremstilling  af  Kors- 
fæstelsen. Den  vestlige  Del  af  Sognet  er  sandet  med  store  Moser  og  nogen  Hede, 
den  østlige  stærkt  bakket  (Høgebjerg,  Blaahøj,  de  brune  Bjerge)  med  Bække, 
Smaasøer  og  Enge  i  Dalene.  Langs  Bæltet  og  Aabenraa  Fjord  en  Del  Skov.  Øen 
Barsø  ligger  21/2  km  fra  Fastlandet  Genneraa  danner  Sognegrænse  imod  NV. 
Knappen  er  et  bekendt  Forlystelsessted.  Høgebjerg  var  en  hertugelig  Hoved- 
gaard,  der  udparcelleredes  1773.  —  Forh.  M.:  Dysser  bevarede  ved  Genner  Aas 
Udløb,  nær  Bugten,  i  Nørreskov  og  atter  i  Sønderskov,  nær  Havet.  Under  Bars- 
mark  „Agerstenshøj",  hvorfra  Fund.  Hellekisten  „Myrpold"  ved  Skovby,  nær 
Skarre  Rev,  unders.  1888.  Forsk.  Bronzealdersfund.  Ved  Bodum  rigt  Fund  fra 
romersk  Jernalder. 

Rise  S  g.  (2014  Indb.)  736 — 401.  Byer:  Rise  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  Haandv., 
Købm.,  Jbst),  Røde  Kro,  Stationsby  (751  Indb.;  Sk.,  And.-Mejeri,  Ml.,  Spk.,  Grus- 
værk, Smøreksport-Forr.,  Kabelselskab,  Tømmerhandel,  Gæstg.,  Købmænd, 
Haandv.,  Jbst,  Tlgst,  Traadløs  Tlgst,  Tifst.,  Posteksp.),  Brunde*  (Sk.,  Kro, 
Haandv.),  Rise — Hjarup  (Sk.),  Lund  em  pf  Lunder  upmark*,  Dybvad,  Mjøts  (Sk., 
Kro,  Købm.),  N.  Ønlev  (Købm.,  Haandv.),  Søst  (Sk.).  —  Gaarde:  Risegaard,  Ny- 
mølle.  —  En  Del  af  Sognet  ligger  i  N.  Rangstrup  H.  Omkring  Rise — Hjarup 
findes  Moser  og  Heder,  øst  for  Rise  og  Søst  Skove.  Risegaard  er  Stamparcellen 
af  en  hertugelig  Kammergaard,  der  udparcelleredes  1774.  Ved  Rise  findes  et 
Voldsted. 

Hjordkær  Sg.  (1085  Indb.)  510—154.  Byer:  Hjordkær  (174  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Kro,  Forsmlgshus,  And.-Mejeri,  Ml.,  Savv.,  Spk.,  Haandv.,  Købm.,  Jbst, 
Tlgst,  Tifst,  Posteksp.),  Åarslev  (Sk.,  Ml.,  Teglv.,  Alslev  (Sk.),  Kassø  (Sk.),  Ny- 
bøl (Sk.,  Haandv.,  Købm.) ,  Søderup  (Haandv.) ,  S.  Ønslev  (Kro) .  —  Gaarde: 
Toldstedgd.,  Gallehuskro.  —  Den  østl.  Del  af  Sognet  er  bakket  og  har  en  Del 
Skov,  den  vestlige  Del  bestaar  af  flade  Sandjorder,  gode  Enge.  —  Paa  en  Kongs- 
gaard  i  Søderup  døde  Sven  Estridsøn  29/4  1076.  Paa  Tolstedgaard  fandtes  i  det 
18.  Aarh.  en  Bygning,  der  kaldtes  „Kongehuset",  fordi  Kongerne  der  sommetider 
overnattede  paa  deres  Rejser. 

BjolderupSg.  (1584  Indb.)  639—212.  Byer  Bjolderup  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Haandv.),  Perbøl,  Ingebøl,  Bolderslev  (523  Indb.;  Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm., 
ML,  Spk.,  Forsmlgshus,  And.-Mejeri,  Maskinsnedkeri,  Jbst,  Tlgst,  Tifst., 
Posteksp.),  Bolderslevmark*,  Nygaard*,  Tre  Kroner*,  Gaaskær,  Hjolderup 
(Haandv.,  And.-Mejeri),  Mellerup,  Raved  (And.-Mejeri),  Smedager  (Sk., Haandv.) , 
Rebbøl,  Todsbøl  (Sk.),  Vollerup  (Sk.,  Kro,  ML,  Haandv.,  Købm.).  — 
Sognet  har  Lerjorder  med  nogen  Skov  imod  Øst,  mod  V.  flade  Sandmarker 
med  Moser  og  Enge.  Paa  Urnehoved  ved  Oksevejen  holdtes  Sønderjyllands 
Landsting  indtil  1524;  paa  Tinget  skal  Sorte  Ploug  have  dræbt  Kong  Erik 

10« 


148  AABENRAA    AMT 

Emune.  —  Forh.  M.:  I  „Toppehøj"  fremdroges  1827  et  stort  Fund  fra  ældre 
Bronzealder:  Egekiste  med  Sværd,  Dolk,  Økse,  Bøjlenaal,  Kam,  samt  Træskaal 
og  Dele  af  Dragt.  Bjolderup  Runestenen  fra  ca.  1225,  „Ketil  Urne  ligger  her", 
laa  til  1717  foran  Kirkedøren;  fra  1841  i  Kiel. 


LUNDTOFT  HERRED 

Uge  S  g.  (586  Indb.)  174— 165.  Byer:  Uge  (K.,  Pg.,  Sk.,  Haandv.,  Købm., 
And.-Mejeri,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Ugemark*,  Lovtrup  (Købm.,  Haandv.), 
Lovtrupmark* ,  Almstrup.  —  Gaarde:  Legaard,  Kastvraa,  Favsbøl  —  Sognet 
har  Vesteregnens  Karakter  med  gode  Enge  omkring  Ugebæk  og  Almstrupbæk; 
lidt  Skov  imod  Nordøst. 

Ensted  S  g.  (1286  Indb.)  Byer:  Ensted  K.  (enlig),  Stubbæk  (Pg.,  Sk., 
Haand.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Spk.),  Lundsbjerg  (Kro,  Jbst.),  Stubbækmark*, 
Styrtom  (66  Indb.),  Sølyst  (Kro),  Laksmølle,  S.Hostrup  (Sk.,  Kro,  Haandv., 
Købm.,  Ml.,  Benkogeri,  Jbst),  Hostrupskov*,  Eliselund  (Badehotel),  Røllum 
(Sk.,  Kro,  Købm.),  Torp.  —  Gaard:  Aarup  (284 ha).  —  Sognet  er  højtliggende, 
bakket  og  skovrigt  imod  Nord  og  Øst  (Aarup  Domæneskov)  med  maleriske 
Landskaber  langs  Aabenraa  Fjord.  Imod  Syd  omkring  Hostrupsø  er  Jorden  san- 
det og  bakket,  Byerne  har  store  Moser.  1608  nedlagdes  Aarup  By  og  omdannedes 
til  en  Avlsgaard  under  Søgaard.  1725  købtes  den  af  Hertugen  af  Augustenborg, 
gik  1852  sammen  med  Hertugens  øvrige  Gods  over  til.  Staten  og  bortsolgtes 
(uden  Bøndergods  og  Skove)  1863.  Nord  for  Aarup  skal  der  have  staaet  et 
Kapel  „Helligsted".  —  Forh.  M.:  I  Hostrup  Skov  en  velbev.  Runddysse  med 
Kammer  med  stor  Dæksten;  andre  Stengrave  ødelagte,  en  fredlyst  Dysse  ved 
Liselund  forvansket. 

Kliplev  S  g.  (1821  Indb.)  748—187.  Byer:  Kliplev  (459  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Købm.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Spk.,  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.,  Mar- 
kedspl.) ,  Kliplevmark* ,  Aaretoft  Parceller*,  Bjerndrup  (Sk.,  Kro,  VmL,  Haandv., 
Købm.,  Jbst,  Tlfst),  Bjerndrupmark* ,  Lundtoft*  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Kro, 
Jbst),  Perbøl,  Perbølmark*,  Søgaard  med  Søgaardmark*  (Kro,  ML),  Søgaard- 
hede*, Bjergskov*  (Sk.).  —  Gaarde:  Søgaard  (946  ha),  Holm,  Aaretoft.  —  Sog- 
net, særlig  Søgaardegnen,  er  et  karakteristisk  Randmoræne-Landskab  med 
stenstrøede  Skov-  og  Lyngbakker  (Bjergskov  73  m),  store  Søer  (Hostrup  og 
Søgaard  Sø),  Moser,  store  Grus-  og  Mergellejer;  Søgaard  Skove  og  Aaretoft  Stats- 
plantage.  Kliplev  Kirke  (Set  Hjælper)  var  i  Middelalderen  et  berømt  Valfartsted, 
og  derfra  stammer  endnu  Byens  Markeder.  Søgaard  var  Ahlefeldternes  Hoved- 
sæde med  et  meget  stort  Bøndergods  og  talrige  Hovedgaarde  (Graasten,  Lade- 
gaard, Grøngrøft,  Fiskebæk,  Kiding,  Aarup,  Kelstrup,  Bøgskov  o.  fl.).  Hele 
Godset  bortsolgtes  1725.  I  Midten  af  det  18.  Aarh.  ejedes  Søgaard  og  Aaretoft 
af  Grev  Schulenburg,  der  afskaffede  Livegenskab  og  Hoveri  og  udparcellerede 
Aaretoft  og  delvis  Søgaard.  Ejeren  af  Søgaard  har  endnu  Patronatsret  til  Kliplev 
Kirke,  men  ellers  er  Godsrettighederne  ophævet 

Felsted  S  g.  (2084  Indb.)  1108—106.  Byer.:  Felsted  med  Nordballe  (296 
Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Bank,  Spk.,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  Kro,  Jbst,  Tlgst., 
Tlfst.,  Posteksp.),  Felstedskov*  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Felsbæk  Ml.,  Krus  Ml.),  Fel- 
stedmark*, Grøngrøft,  Køling  (Jbst.),  GL  Skovbøl  (Sk.,  Kro,  Jbst),  Ny  Skovbøl 
(Tglv.),  Skovbølgaard   (Jbst.),  Skovbølgaardsmark* ,  Svejrup,  Traasbøl*    (Sk.r 


1 

s 
i 

c 
□ 

L 
1" 

æ  2 

II 
j" 

I 
I 

I 
I 


150  AABENRAA    AMT 

And.-Mejeri,  Kro,  Haandv.),  Tumbøl  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Ml.,  And.-Mejeri, 
Jbst,  Tlgst.,  Tlfst.),  Tumbølmark*  og  -mose*,  Slyngesten*.  —  Gaarde:  Grøngrøft 
(330  ha),  Kiding  (502  ha),  Skoubølgaard  (116  ha).  —  Sognet  har  et  meget  bak- 
ket Terræn  (Tastebjerg  74  m)  af  uensartet  Beskaffenhed,  snart  leret,  snart  san- 
det og  gruset,  især  mod  Vest.  Af  Fertidens  store  Skove  er  kun  Rester  tilbage. 
Skoubølgaard  er  et  gammelt  Adelssæde,  der  i  det  16.  Aarh.  tilhørte  Paul  Uk, 
senere  Familierne  Buchwald,  Rantzau  og  Ahlefeldt;  ved  Søgaards  Konkurs  1725 
gik  det  over  i  borgerligt  Eje.  Hovedgaarden  Kiding  dannedes  1716  af  en  nedlagt 
Landsby  under  Søgaard  og  købtes  1725  af  Hertugen  af  Augustenborg;  nu  ejes 
den  af  Rosenørn-Lehn.  Ogsaa  Grøngrøft  bortsolgtes  fra  Søgaard  1725. 

Varnæs  S  g.  (1551  Indb.)  815—56.  Byer:  Varnæs  (331  Indb.;  K.  enlig,  Pg., 
Sk.,  Kro,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  ML,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Var- 
næsløkke*,  O.  og  N.  Blaakrog*,  Varnæsvig*,  Naldtang*,  Dyrbæk*,  Bovrup 
(252  Indb.;  And.-Mejeri,  Kro,  Ml.,  Købm.,  Haandv.,  Spk.,  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst., 
Posteksp.) ,  Bovrupmark*.  —  I  Middelalderen  var  Varnæs  Vig  et  vigtigt  Færge-  og 
Overfartssted  til  Øerne,  her  ligger  endnu  en  Borgvold.  Sognet  ligger  langs  Aa- 
benraa Fjord  og  Als  Sund,  endende  i  Varnæshoved,  Jorden  er  frugtbar,  Domæ- 
neskoven Varnæs  Tyk  og  andre  Skovpartier.  Nogle  Smaaaaer  løber  igennem 
Sognet.  Skovsø.  Sognet  har  fra  Arildstid  været  et  selvstændigt  Birk  under  Aa- 
benraa Amt.  Allerede  i  Begyndelsen  af  det  18.  Aarh.  udskiftede  Bønderne  i 
Varnæs  deres  Jorder  og  flyttede  de  fleste  Gaarde  parvis  ud  paa  Marken,  hvor  de 
endnu  rindes  med  særegne  Navne.  Maleren  Christoffer  V.  Eckersberg  er  født  i 
Blaakrog  tj1  1783.  —  Forh.  M.:  I  Varnæs  Tyk  flere  Langdysser,  deraf  „Kæmpe- 
stenen", nær  Stranden,  fredlyst. 

Kværs  S  g.  (1000  Indb.)  426—103.  Byer:  Kværs  (330  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Spk.,  Ml.,  Bageri),  Kværsballe*,  Kværs- 
løkke*,  Ladegaard  skov*  (Sk.,  And.-Mejeri),  Fiskebækskov* ,  Tørsbøl  (135 
Indb.;  Sk.,  Kro,  Forsmlgshus,  Bageri,  Ml.,  Købm.,  Haandv.,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst., 
Posteks.).  —  Gaarde:  Ladegaard  (160  ha)  og  Parcelsteder  derfra:  Pug  holm, 
Frifeld,  Snurom  (med  Kro)  osv.  —  Petersholm.  —  Sognet  har  et  meget  bakket 
Terræn,  imod  Øst  af  lermuldet,  imod  Vest  af  sandet  Beskaffenhed.  Paa  Kværs- 
hede  Indsande  med  dæmpede  Klitter;  mod  Øst  og  Syd'  Skove.  Hovedgaarden 
Ladegaard  var  indtil  1725  den  største  Avlsgaard  paa  Søgaard  Gods.  Senere  har 
den  haft  mange  forskellige  Ejere.  Den  udparcelleredes  delvis  i  Midten  af  det 
18.  Aarh.,  men  danner  endnu  med  de  bortsolgte  Parceller  et  Godsdistrikt. 

Adsbøl-Graasten  S  g.  (1935  Indb.)  720 — 437.  Byer:  Adsbøl  (K.,  Pg-, 
Sk.,  Kro,  Ml.,  Haandv.,  Tglv.,  Jbst.),  Graasten  (1317  Indb.;  Skoler,  Læger,  Ap., 
Forsmlgshus.,  Købm.,  Haandv.,  Kurhus,  Hoteller,  Missionshus,  Banker,  Spk., 
Jernstøberi,  Lervarefabr.,  Bogtrykkeri,  Elektricitetsværk.,  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst, 
Postkontor,  Toldkontrol,  Chefen  for  Grænsegendarmeriet),  Nalmadsbro 
(Haandv.),  Alnor  (Kro,  Bageri,  Færge),  Stengerodde  (Ladeplads),  Fiskenæs 
(Tglv.).  Graasten  Gods  (Slot,  Slotskapel,  Ladegaard,  Skovriderbolig),  Fiskebæk 
(Jbst.),  Ladegaardskov  (se  Kværs  Sg.).  —  Gaarde:  Graasten  Ladegaard  (300 
ha),  Fiskebæk  (360  ha),  Bojskovgaard  (271  ha).  —  Omkring  Graasten  ligger  de 
parkagtige  Skove:  Dyrehaven,  Roden,  N.  og  0.  Stjerne.  Flækken  er  opstaaet  ved 
Graasten  Slot  paa  Landtangen  mellem  Slotssøen  og  Sildekulen,  en  Vig  af  Nybøl- 
nor. Den  rigt  afvekslende  Natur  med  Hav,  Skove  og  Parker  har  gjort  den  til  et 
søgt  Udflugts-  og  Badested.  Graastens  ældste  Ladegaard  anlagdes  af  en  Ahlefeldt 


AABENRAA     AMT  151 

fra  Søgaard  i  Midten  af  det  16.  Aarh.  1700  opførte  Fred.  Ahlefeldt  Slottet  med 
pragtfulde  Orangerier  og  Haver:  1725  købtes  det  af  Hertugen  paa  Augustenborg, 
1757  nedbrændte  det  delvis  og  restaureredes,  1852  blev  det  dansk  Statseje,  men 
erhvervedes  atter  af  den  hertugelige  Familie  efter  1864.  Nu  er  det  igen  dansk 
Statseje,  Historikeren  A.  D.  Jørgensen  er  født  i  Graasten  1840. 

RinkenæsSg.  (1476  Indb.)  582—283.  (Byer:  Rinkenæs,  Over-  og  Neder- 
(465  Indb.;  K.  enlig,  Pg.,  Sk.,  Kroer,  Fattigg.,  And.,-Mejeri,  Bageri,  Gartneri, 
Haandv.,  Købm.,  ML,  Maskinfabr.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Postkontor),  A Inor  (Tglv., 
Brendtoft  (Tglv.)  Dalsgaard*  (Baadebyggeri) ,  Hovgaard  og  Markbæk*,  Trappen 
(Fiskerleje  147  Indb.),  Sandager  (Dampskibsbro,  Hoteller,  Gartneri),  Toft 
(Tglv.),  Bækken  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.),  Munkemølle  (Vml.,  Mejeri), 
Stranderød  (Dampskibsbro,  Røgeri),  Volsballe  (Kro,  Jbst.).  —  Gaarde:  Busk- 
mose  (191  ha),  Domæne;  Benniksgaard  (137  ha).  —  Rinkenæs,  der  er  meget 
langstrakt,  ligger  i  en  skovrig,  bakket  og  henrivende  Egn  ved  Flensborg  Fjord. 

Holbøl  S  g.  (1564  Indb.)  598-^-279.  Byer:  Holbøl  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  For- 
smlgshus,  And. -Mejeri,  Bageri,  Købm.,  Haandv.,  Jbst.,  Tlgst,  Posteksp.),  Unde- 
lev,  Gejlaa,  Gejlaamark*  (Kro,  Haandv.),  Hokkerup  (Sk.,  Kro,  Ml.,  And. -Mejeri, 
Bageri,  Sav  sk.,  Tlgst,  Tlfst.) .  Rønshoved*  (Dampskibsbro,  Hotel,  Gæstg.) ,  Høns- 
nap  (Sk.,  Haandv.,  Købm.),  Hønsnapmark* ,  Sønderhave*  (Dampskibsbro,  Ho- 
teller, Tlfst.),  Oksenøerne,  Kelstrupskov,  Kelstrupmark*  (Kro,  Haandv.),  Vils- 
bæk  (Sk.,  Kro,  Tlgst,  Tlfst.),  Vilsbækmark*,  Øster  Gejl  (Tlgst),  Hold  bi  (Kro). 

—  Gaard:  Koldmose.  —  Sognet  har  et  bakket,  tildels  sandet  Jordsmon  med 
store  Skove  (Domæneskovene  Kelstrup  Skov  og  Kelstrup  Plantage,  Hokkerup 
Skov)  og  Moser.  Gejlaa  løber  igennem  Sognet,. der  mod  Syd  grænser  til  Flensborg 
Fjord.  Hovedgaarden  Kelstrup,  oprettet  af  en  nedlagt  Landsby,  hørte  indtil 
1725  under  Søgaard,  senere  under  Hertugen  af  Augustenborg,  nu  et  Skovdistrikt. 

—  Forh.  M.:  I  Sognet  har  været  en  Del  Stenalders  Dysser,  bl.  a.  ved  Kelstrup 
og  Hønsnap;  nu  kun  Rester  bev. 

B  o  v  S  g.  (2602  Indb.)  Bov  Sg.  507—390,  Frøslev  Sg.  149—108.  Byer:  Bov 
(389  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Spk.,  Tlgst.,  Tlfst),  Valdemar  stof  t, 
Bovmark*,  Frøslev  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Tglv.),  Frøslev- 
mark*,  Paddeborg  (47  Indb.;  Kro,  Ml.,  Savsk.,  Jbst,  Tlgst.,  Tlfst,  Posteksp., 
Toldsted),  Kollund  (Sk.,  Købm.,  Haandv.,  Ml.,  Tlgst,  Tlfst),  Kollund  Badested 
(Hoteller,  Tlgst,  Tlfst.,  Tglv.),  Kollund  Øster  skov,  Kollundmark*,  Kragelund* 
(Sk.),  Faarehut  (Jbst,  Tlgst.,  Tlfst,  Posteksp.),  Krusaa  (120  Indb.;  Tlgst,  Tlfst, 
Toldkontrol),  Kidskelund,  Kidskelundmark* ,  N.Smedeby  (199  Indb.;  Sk.,  Kro, 
Tlgst,  Jbst,  Posteksp.,  Haandv.,  Købm.),  Vejbæk  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Ml.), 
Frydendal  (Kro),  Bommerlund  (i  Slogs  Herred).  —  Gaard:  Har  kær.  —  Rigs- 
grænsen  gaar  gennem  Bov  Sogn  og  syd  om  Frøslev  Bymark.  Baade  Bov  og 
Frøslev  hørte  tidligere  til  Flensborg  Amt,  den  sidste  til  Hanved  Sogn.  I  Frøslev 
levede  Folkedigteren  Carsten  Thomsen  (1837 — 89).  Frøslev  Sand  er  nu  delvis 
Statsplantage.  Den  9.  April  1848  stod  Slaget  ved  Bov.  Oksevejen  gaar  gennem 
Bov;  n.  f.  Byen  ses  dens  gamle  Indhegning  af  Diger  og  Grøfter.  Over  Kaptajn 
Hegermann-Lindencrone,  der  faldt  ved  Bov  (*/4  48)  og  begravet  paa  Aabenraa 
Kirkegaard,  findes  en  Mindesten  i  Kirken.  —  Forh.  M.:  Enkelte  Dysser  endnu 
delvis  bevarede,  deraf  et  Kammer  ved  Kollund.  Talrige  Høje  fra  Sten-  og  Bronze- 
alder viser  Egnens  Betydning  i  gi.  Tid.  Ved  N.  Smedeby  førromerske  Urnegrave. 

—  Der  nævnes:  Kongekilden  og  Haralds  Dal. 


AABENKAA    AMT 


FORTEGNELSE 


de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 
Sogne  i  Aabenraa  Amt  hører. 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

, 

Adsbøl— G  masten 

Aabenraa  Amts  søndre 

Lundtofte 

2 

3 
4 

Bedsted 

Bjolderup 

Bov') 

—  —     nordre 

—  —     søndre 

Sønder  Rangstrup 
Lundtofte 

5 
6 

S 

—  --■  nordre 

—  —     søndre 

Sønder  Rangstrup 
Lundtofte 

7 

Felsted 

-    .     - 

Lundtofte 

8 

9 
10 

Hellevad 
Hjordkær 
Holbel 

—  —     nordre 

—  —     søndre 

Sønder  Rangstrup 

Rise 

Lundtofte 

11 
12 

Kliplev 
Kviers 

:     :    z 

Lundtofte 
Lundtofte 

13 

Løjt 

—           —    nordre 

Rise 

14 
15 

Rinkenæs 
Rise 

—  —     søndre 

—  —     nordre 

Lundtofte 
Rise 

16 

Uge 

—            —     søndre 

Lundtofte 

17 

Varnæs 

_ 

Lundtofte 

18 

Øster  Løgum 

—     nordre 

Sønder  Rangstrup 

il  1  Flensborg  Am 


ond   paa  Torvet  i  Lojt   Kirkeby. 
(Kai  Uldall  lul. I 


'  Hanmgaard  f  Jhttnnt  JTm/a  Sparth.     17  Villa  .Stenborg' (Jnmiiien  Mbmma  S/rMst) 

r  tandingsbro  10  Xreditbarkcn  18  Jlldmrdonahjem 

3  XuritoM  tf  Sbithus ,  Silegrafyt  19  Jlrwilflua 

*  Svarten  Santi  II  Jbmmuntkontor  20  Jdimmuntslro/e 

å AUiMhMmwM  t33bl*at  31  SvAionior 

6  Jfandttshink  U  Bern  rast,  I  K^poTek 

<S  Jfissionihje"i  ZSfrnsHbotlg 

V  -Jtogtskoh  t*  Mrtk 


TOTCTOTO 


HOJEB, 


LOGUMKLOSTEB. 


S 


MwaWHf rf  «j&«££Jw 


Tender  efter  Thealrum  urbitim   (16.  Aarh.j. 


TØNDER  AMT 

TANDER  KØBSTAD 

Ligesom  Haderslev  er  Tønder  opstaaet  ved  en  Broovergang,  der  gen- 
nem et  uvejsomt  Terræn  knyttede  Vestslesvigs  Oldtidsveje  sammen. 
Sladen  er  bygget  paa  en  lav  og  lille  Gestø  ved  Vidaa  13  km  fra  Vester- 
havet, men  i  nærmeste  Tilslutning  til  det  høje  Land  imod  Nord.  Før 
Inddigningen  1554  naaedes  denne  0  af  Vesterhavets  daglige  Flodbølge, 
vestpaa  var  Vidaa  en  sejlbar  Strøm,  der  skilte  de  frisiske  Udlande  fra 
Højer-Tønderegnen,  medens  dens  talrige  Bifloder  umiddelbart  syd  for 
Byen  nærmede  sig  saa  stærkt  til  hverandre,  at  der  her,  støttet  til  Gest- 
fyggen  Ubjærg — Sæd,  kunde  bygges  en  forholdsvis  kort  Forbindelses- 
vej over  de  omliggende  Marsk-  og  Sumpstrækninger.  Derved  blev  den 
wnlalte  0  et  Færdselscentrum,  og  Tønder  opstod  med  sine  tre  Broer, 
hvoraf  den  ene  førte  sydpaa  over  Vidaa,  de  to  andre  over  et  mindre 
"andløb  nord-  og  østpaa  til  Ribe,  Løgumkloster  og  Haderslev.  I  sine 
topografiske  Grundtræk  minder  hele  Anlægget  stærkt  om  Haderslev. 
Ogsaa  Tønder  var  i  sin  Oprindelse  en  Færdsels-  og  Søfartsby  og  fører 
endnu  et  sejlende  Skib  i  sit  Vaaben. 

Byens  Anlæg  gaar  tilbage  til  en  ukendt  Fortid.  Da  vi  historisk  lærer 
"fen  at  kende,  hørte  den  til  Ribe  Bispelen,  der  allerede  i  det  12.  Aarh. 
strakte  sig  ned  ti)  den  nuværende  Rigsgrænse.  Da  var  den  allerede  en 
anselig  Købing.  I  Valdemar  Sejrs  Tid  havde  den  flere  Kirker  og  to 


154  TØNDER    AMT 

Klostre;  kort  efter  fik  den  af  Ribebispen  sin  lybske  Stadsret,  stadfæstet 
af  Hertug  Abel  1243.  Omtrent  paa  samme  Tid  omtales  Byens  Slot,  der 
i  Modsætning  til  Møgeltønder  Hus  kaldtes  Lille  Tønder,  et  Navn,  der 
maaske  med  Urette  ogsaa  er  blevet  overført  paa  Staden.  Slottet  laa  i 
Byens  sydvestlige  Udkant  og  var  stærkt  befæstet  med  Taarne  og  Grave. 
I  den  yngre  Middelalder  var  det  Vestslesvigs  Hovedborg,  og  i  de  sam- 
tidige Kampe  om  Sønderjylland  maatte  By  og  Slot  gennemgaa  Landets 
almindelige  Lidelseshistorie,  som  her  ikke  kan  skildres.  Det  følger  af 
sig  selv,  at  Byen  under  Reformationen  mistede  sine  to  Klostre,  hvoraf 
det  ene  er  sporløst  forsvundet,  medens  det  andet  omdannedes  til  et 
Hospital  og  Vajsenhus,  som  endnu  bestaar.  Ogsaa  dens  gamle  Kirker 
forsvandt;  den  nuværende  Kristkirke,  der  tidligere  kun  vår  et  Kapel, 
er  opført  1591  og  udmærker  sig  ved  rig  indre  Udsmykning. 

Efter  Hertug  Hans  d.  Æ.s  Død  1580  kom  Tønder  til  den  gottorpske 
Andel,  og  under  de  fjendtlige  Hertugers  Styrelse  lagdes  Grunden  til  den 
Uvillie  imod  Danmark,  som  i  de  sidste  Slægtled  har  præget  Byens 
danskættede  og  dansktalende  Befolkning.  Paastanden  om,  at  den  op- 
rindelig er  et  frisisk  Anlæg,  har  slet  intet  for  sig.  —  Gottorperne  for- 
drevet fra  Slesvig  1713,  og  efter  denne  Tid  mistede  Slottet  sin  militære 
Betydning  og  afbrødes  1750.  Nu  staar  kun  tilbage  et  Porthus,  der  an- 
vendes som  Fængsel. 

Ved  Vidaaens  Overdigning  1554  sikredes  Tønder  mod  Oversvøm- 
melser, men  mistede  sin  Skibsfart  og  Søhandel;  en  Udhavn  ved  Lægan 
viste  sig  uden  Betydning,  og  kun  Baade  kan  nu  gaa  op  til  Byens  Skibs- 
bro. I  Slutningen  af  det  16.  Aarh  fik  Tønder  og  Omegn  en  ret  betydelig 
Kniplingsind u s tri,  der  holdt  sig  til  op  imod  1860  og  var  en  ret  betydelig 
Indtægtskilde.  Senere,  omkring  1720 — 30,  blev  Byen  Midtpunkt  for  et 
stærkt  pietistisk  Røre,  og  Hans  Adolf  Brorson  skrev  her  nogle  af  sine 
smukkeste  Salmer.  Ved  Aar  1786  grundlagde  Provst  Balth.  Petersen  et 
af  Rigets  ældste  Lærerseminarier  i  Byen,  og  dette  har  i  den  følgende  Tid 
haft  nogen  Betydning  for  dens  Næringsliv;  men  dette  er  dog  hovedsagelig 
baseret  paa  de  store  Kvægmarkeder,  som  afholdes  her  Foraar  og  Efter- 
aar;  en  Strøm  af  Kvæg  og  Prangere  gaar  da  igennem  dens  Gader  og 
Stalde,  og  Lidkøbene  drikkes  i  dens  50  Gæstgiverier  og  Kroer.  I  det 
hele  har  Byen  ført  en  ret  stillestaaende  Tilværelse.  Dens  Grundplan  fra 
1650  falder  i  det  væsentlige  sammen  med  det  nuværende  Gadenæt,  og 
før  Jærnbanernes  Tid  havde  den  kun  med  Hanefjed  overskredet  sine 
gamle  Grænser.  1769  havde  den  2584  In  db,  1845:  2849,  1860:  3216, 
1900:  3900,  og  først  umiddelbart  før  Verdenskrigen  naaede  den,  støttet 
til  dens  to  Jærnbanestationer,  5000  Indb. 


Den  gamle  Skole  i  Torvegade. 
(H  ngo  Miuhiessen  tot.) 

Fra  Tander. 


156  TØNDERAMT 

Tønder  har  en  tiltalende  Beliggenhed  ved  blinkende  Aaer  midt  i 
grønne  Enge,  og  trods  hærgende  Ildsvaader  har  den  bevaret  meget  garn- 
melt  og  kønt.  Arkitektonisk  set  er  den  Nordslesvigs  interessanteste  By. 
Dens  Gavlhuse  med  Karnapper  og  Kviste  virker  dekorativt,  og  enkelte 
Patricier  huse  har  bevaret  Barok-  eller  Rokokoportaler  af  stor  Skønhed. 
Ogsaa  landskabeligt  tager  Byen  sig  ud,  omgivet  af  smukke  Anlæg  og 
Spadseregange.  Imod  Nord  og  Vest  ligger  Nørre  Borgdige,  anlagt  af 
Borgmester  Richtsen  for  over  hundrede  Aar  siden,  og  senere  tilføjedes 
Sønder  Borgdige,  der  over  en  smuk  Holm  og  langs  det  udgravede  Mølle- 
basin  omslutter  Byens  Østside. 

Ved  Folkeafstemningen  d.  11.  Febr.  1920  afgav  Tønder  761  danske 
mod  2504  tyske  Stemmer. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m.: 

Amtmanden  over  Tønder  Amt,  Provsten  over  Tønder  Provsti,  tillige 
dansk  Præst  ved  Byens  Kirke.  Den  tyske  Præst  ved  samme.  Magistraten 
(Borgmesteren,  seks  Raadmænd).  Dommerne  og  Politimesteren  for  Tøn- 
der Købstad  og  Tønder,  Højer  og  Slogs  Herreds  Rets-  og  Politikreds,  der 
har  Tingsted  i  Byen.  Kreds-  og  Amtslægen.  Amtsassessoren.  Amtsforval- 
teren. Amt  s  land  inspektøren.  Amtsskolekonsulenten.  Trafikinspektionen 
og  Ingeniører  ved  Statsbanernes  11.  Trafik  sekt.,  16.  Banesekt.  og  G.  Ma- 
skinsekt. —  To  Kompagnier  Fodfolk  og  en  Rytterafdeling.  Kredshus. 
Arresthus.  Statsseminarium.  Statsgymnasieskole.  Realskole.  Højere  Pige- 
skole. Danske  og  tyske  Folkeskoler.  Landboskole.  2  Apoteker.  Læger. 
Dyrlæger.  Sygehus.  Kuranstalt  for  Nervesvage.  Badeanstalter.  Alder- 
domshjem. Tønder  Landmandsbank.  Nordslesvigs  Bank.  Filialer  af 
Landmandsbanken  og  Handelsbanken.  Den  gi.  private  Spare-  og  Laane- 
kasse.  Tønder  Amts  Sparekasse.  Hoteller.  Gæstgiverier.  Eksportstalde.  — 
Elektricitetsværk.  Gasværk.  Vandværk.  Vandmølle.  Bryggerier.  Mar- 
kedsplads. Bogtrykkerier.  Udgiversted  for  „Neue  Tondernsche  Zeitung", 
„Tondernsche  Zeitung",  Vestslesvigsk  Tidende". 

Toldsted.  To  Jærnbanestationer.  Telegraf-  og  Statstelefonstation.  Post- 
kontor. 

Paa  Nørre-Borgdige  staar  Møllgaards  Statue  af  Borgmester  Richtsen, 
ved  Seminariet  en  Mindestøtte  over  dets  Grundlægger,  Provst  Balth.  Pe- 
tersen. P.  Lnuridsen. 

Byens  Areal  (1921)  ha:  942.  Steder  (1921):  650. 

Befolkning  Aar  1803:  2579.  1855:  2909.  1880:  3637.  1910:  4807;  1921:  5129. 

Vælgere  til  Folketinget  1920:  2216. 

Vælgere  til  Landstinget  1920:  1668. 

5.  R. 


1 


TØNDER    AMT 


TØNDER  AMTS  LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Andre  Høstarealer 

Brakarealer 

Grøntfoder  og Græsningsareal. 

Haver  

Moser 

Skave..' 

GeitDIalr.  Mar 
Mark  t 


Landeveje  (1921)  . . 
Befolkning  : 

km 

Befolkningstæthed : 

rk    ■ 

1921  

Folketingsvælge™  (1920) . . . 

Landsting svælgert  (1920) . . 

Arealets  Benyttelse  (1920): 

Hvede 

Rug 

gy« 

Havre 

Blandsæd 


2151 

2  076 
2  054 
12  448 
9546 


4  252 
2563 
8  070 


Kornarealer  i  alt.. 

Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre  Rodfrugter 


16  069 

1233 
2  895 


Rodfrugter  i  alt.. 


Reinertrag  pr.  ha1). . 

Høstudbyttet  (1920):  "g 

Hvede 1122 

Ru« 41 201 


12,3 
13,6 
12,7 


Kreaturholdet  (1921):  sikr. 

Heste 11505 

Hornkvæg 70  561 

Svin 16  327 

Faar  18782 

Høns 104  781 

_.„.    4etloudbyile.  Ved 

rat! ve  Inddeling. 

Svend   Rode. 


TØNDER    AMT  159 


SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF  P.  LAURIDSEN 
MED   BISTAND    AF   MUSEUMSINSPEKTØR    HANS    KJÆR    OG    EKSPEDITIONS- 
SEKRETÆR  SVEND   RODE 

HVIDING  HERRED 

Arrild  S  g.  (772  Indb.)  382—72.  Byer:  Arrild  (K.,  Pg.,  Sk.,  And.-Mejeri, 
Kro,  ML,  Haandv.,  Købm.,  Tlgst,  Tlfst,  Posteksp.),  Øbjerg  (Tlfst.),  Y ester- 
gaarde  (Kro),  Roost  (Sk.,  Kro,  Haandv.).  —  Sognet  har  gode  Enge  omkring 
Bredeaas  Bifloder.  En  Del  af  Lindetskov  ligger  i  Sognet.  Omkring  Henning  lig- 
ger store  Hede-  og  Mosestrækninger  med  Indsande  og  Klitter.  Heden  er  under 
stærk  Opdyrkning  og  o.  400  ha  er  indtaget  til  Statsplantage.  Ved  Kirkebyen  vises 
et  Voldsted.  Amtsforvalter  Hans  Rostgaard  (1625 — 84)  var  født  paa  Roostgaard. 

Højrup  S  g.  (862  Indb.)  393—103.  Byer:  Højrup  (K.  enlig,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Haandv.),  L.  Højrup,  0,  og  V.  Arnum  (444  Indb.;  Sk.,  Asyl,  And.-Mejeri,  Uld- 
spinderi, Haandv.,  Købm.,  Gæstgiverier,  Spk.,  MarkedspL,  Jbst,  Tlgst.,  Tlfst., 
Posteksp.),  Arnum  Nykro*,  Stenspæk*,  Lindetskov*  (Skovriderbolig).  —  Gaard: 
Gjelstoft.  Denne  var  oprindelig  en  Landsby  under  Gram  og  Tovskov  og  købtes 
1638  af  Chr.  IV,  der  omdannede  den  til  Forpagtergaard.  Senere  solgte  Regeringen 
den,  og  nu  er  den  Fattiggaard  for  Højrup  og  Spandet  Sogne.  —  I  Sognet  findes 
Domænerne  Lindetskov  (386  ha)  og  Stensbæk  Plantage.  Den  sidste  bestaar  dels 
af  Ager  og  Enge,  dels  af  Lyngheder  og  Indsande,  ialt  802  ha,  hvoraf  en  Del  er 
tilplantet.  Langs  Gjelsaa  ligger  gode  Enge,  et  Voldsted  paavises.  —  Forh.  M.: 
I  „Lille  Dragshøj"  f.  1859  en  Grav.  fra  ældre  Bronzealder:  en  Egekiste  med 
Mandsudstyr,  Dele  af  Dragt,  Dolk,  Træskaal  med  Tinstifter. 

Spandet  S  g.  (502  Indb.)  375—21.  Byer:  Spandetgaarde  (K.,  Pg.,  Sk., 
Forsmlgshus,  And.-Mejeri,  ML,  Haandv.,  Tlfst.),  Spandet,  Fjærsted  (Jbst.),  Fjær- 
sted  Nørremark*,  Mølleby,  Spandet  Kro.  —  I  Sognet  findes  gode  Enge  langs 
Rejsbyaas  Tilløb,  langs  Sognegrænserne  en  Del  Hede,  Rester  af  ældre  Skov  ved 
Fjærsted.  Spandetgaard  tilhørte  Rantzauerne  paa  Høgsbro  og  udparcelleredes 
i  Slutningen  af  d.  18.  Aarh.  —  Forh,  M.:  En  Række  Oldtidshøje,  deribl.  „Nord- 
høj",  i  samlede  Strøg  Nv. — Sø,  betegner  gi.  Færdselsveje,  fortsat  i  Højrup  og 
Toftlund. 

Roager  S  g.  (555  Indb.)  433—18.  —  Byer:  Roager  Kirkeby  (K.,  Pg.,  Sk., 
Forsmlgshus,  Kro,  Haandv.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Roager  (Sk.,  Kro), 
Ø.Aabølling  (Jbst.),  Vesterbæk  (Kro).  —  Omkring  Rejsbyaas  Tilløb  ligger  gode 
Enge,  i  Sognet  findes  nogen  Hede.  Vesterbæk  var  tidligere  en  adelig  Gaard  un- 
der Høgsbro;  nu  udparcelleret.  —  Den  smukke  Tufstenskirke  har  som  en  ene- 
staaende  Prydelse  i  et  af  Skibets  Vinduer  bevaret  et  sentromansk  Glasmaleri  af 
den  hl.  Biskop  Villehadus  (Villads).  —  Forh.  M.:  En  Gravplads  fra  rom.  Jern- 
alder er  undersøgt  ved  Roager,  en  Boplads  smst. 

Hviding  S  g.  (590)  347—70.  Byer:  Hviding  (K.,  Pg.,  Sk.,  Forsmlgshus, 
Spk.),  Hviding  Stationsby  (119  Indb.,  Sk.,  Købm.,  Haandv.,  Kro,  Jbst,  Tlgst, 
Tlfst,  Postkontor),  Raahede   (Kro,  Haandv.,  Købm.,  Ml.),  Endrup,  Høgsbro 

*)  De  efter  Sognenes  Indbyggerantal  for  1921  anførte  to  Tal  hidrører  fra  Folke- 
afstemningen d.  11.  Febr.  1920.  Det  første  Tal  er  danske  Stemmer,  det  andet  tyske  do. 


160  TØNDERAMT 

(Spk.),  Høgsbro  Kro.  —  I  Sognet  Marskenge  langs  Havet,  imod  Øst  betydelig 
Hede  og  nogle  Plantager.  Høgsbrogaard  ejedes  i  d.  16.  Aarh.  af  Familien  Rosen- 
krantz,  senere  af  Rantzauerne  paa  Lindeved,  1794  erhvervedes  den  af  Kronen, 
udparcelleret  —  Den  ejendommelige  Tufstenskirke,  der  er  bleven  restaureret 
under  Krigen,  er  nu  kullet,  men  havde  tidligere  et  højt  Taarn  med  Tvillingspir, 
der  styrtede  sammen  paa  Reformationstiden. 

R  e  j  s  b  y  S  g.  (455  Indb.)  320—5.  Byer:  Rejsby:  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  And.- 
Mejeri,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.),  Kærbølling,  Haved  (Sk.).  —  Rejsbyaa 
løber  igennem  Sognet,  der  har  gode  Marskenge  mod  Vest  og  Nord,  nogen  Hede 
i  den  østl.  Del.  Sognet  er  udsat  for  Havets  Oversvømmelser. 

Brøns  9  g.  (820  Indb.)  511—28.  Byer:  Brøns  (206  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  For- 
smlgshus,  Kro,  Vml.,  Købm.,  Haandv.,  Spk.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst,  Posteksp.), 
Brøns  Vml.,  Normsted,  Havervad  (Sk.),  V.  Aabølling,  Astrup  og  Søndernas 
(Sk.,  Haandv.,  Købm.).  —  Sognet  har  betydelige  Marskstrækninger  ud  imod 
Havet,  Heder  og  Indsande  imod  Øst.  Brønsaa  snoer  sig  igennem  Sognet.  Enkelte 
Rester  af  fordums  Skov  findes  og  syd  for  Brøns  Mølle  Plantager.  Astrupgaard 
var  tidligere  adelig  Gaard.  Fra  Astrup  Banke  gaar  det  nye  Havdige  til  Ballum 
og  værner  Ballum  Marsk;  et  lavere  Dige  fører  fra  Astrup  nordpaa  til  V.  Aabøl- 
ling. 32/1 1849  overfaldt  slesv.-holst  Tropper  enJSkare  væbnede  Bønder  ved  Brøns. 
Henved  50  Bønder  nedhuggedes  eller  saaredes  og  mange  toges  til  Fange.  Nord  for 
Brøns  er  rejst  en  Mindesten  med  Indskriften:  „Ej  Minde  om  en  Glimredag,  kun 
om  et  trofast  Sindelag".  —  Kirken,-  fra  det  13.  Aarh.s  Begyndelse,  er  en  af  de 
anseligste  blandt  de  af  rhinsk  Tuf  opførte  Kirker.  —  Forh.  Af.;  Adskillige  Old- 
tidshøje  tyder  paa  større  Betydning  i  gi.  Tid,  maaske  med  Oldtidshavn.  Ved 
Thinghøje  har  Hviding  Herredsting  nok  været  holdt  en  Tid  i  Middelalderen. 

Vodder  S  g.  (876  Indb.)  481—31.  Byer:  Vodder  (K.,  Pg.,  Sk.,  Forsmlgs- 
hus,  And.-Mejeri,  Frimenighed,  Haandv.),  Bjerkelev  (Sk.),  Gammelby,  Nørre-  og 
Søndermark*,  Frifelt  (Kro,  Tglv.,  Haandv.,  Jbst,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Aaoed 
Sk.),  Gaansager  (Sk.,  Haandv.),  Sønder-  og  Østerhede*,  Østerlund*,  Holbæk.  — 
Til  Byerne  hører  gode  Enge  omkring  Brønsaas  Tilløb.  I  Sognet  findes  store  Mo- 
ser og  Heder,  noget  Egepur  og  Plantager.  Den  store  Gaansager  Hede  er  under 
stærk  Opdyrkning,  og  Bebyggelsen  er  her  meget  spredt.  Holbæk  skal  have  været 
et  Herresæde.  —  Forh.  M.:  Ved  Bjerkelev  er  en  Plads  med  Tuegrave  fra  fer- 
romersk  Jernalder. 

Skærbæk  S  g.  (1936  Indb.)  980—164.  Byer:  Skærbæk,  Stationsby  ved 
Vestbanen  (652  Indb.;  K.,  Pg.,  Frimenighedskirke,  Forsmlgshus.,  Sk.,  Rsk.,  Læ- 
ger, Dyrlæge,  Ap.,  Spk.,  3  Banker,  Ml.,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  Bogtryk- 
keri, Hoteller,  Gæstg.,  Elektricitetsv.,  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst,  Postkontor),  Medelby, 
Gesing,  Hjemsted  og  Hundegade  er  særlig  benævnte  Dele  af  Skærbæk  By.  Mo- 
scbøl,  Barsbøl,  Ullerup,  Gaardkrog,  0.  og  V.  Gasse  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.). 
K epslund.  —  Røgelstrømmen  og  Bredeaa  begrænser  Sognet  imod  Syd,  hvor  der 
findes  gode  Enge  og  Marsk,  imod  Øst  Heder  og  Moser.  Ved  Bredeaas  Munding 
ligger  Værfterne  af  en  forsvunden  By,  Husum  eller  Misthusum.  Gravhøjene  paa 
Gassebjerg  har  lidt  meget  ved  Anlæg  af  Skyttegrave.  —  Kirkens  Taarn  er  op- 
ført 1509.  Fra  Skærbæk  Sluse  er  der  Overfart  til  Rømø.  —  Forh.  M.:  Talrige 
Oldtidshøje,  ved  Øster  Gasse  9  store  i  smuk,  sluttet  Gruppe,  nærved  12  andre, 
fra  Sten-  og  Bronzealderen. 


I« 

S  o 

s- 

II 

*  E 
|I 

..    £ 

-S" 


162  TØNDER    AMT 

LØ  HERRED 

Rømø  S  g.  (699  lndb.)  514—92.  Byer:  Juvre  (Kro,  Haandv.,  Købm.,  Red- 
niDgsstat.),  Toftum  (Sk.,  And.-Mejeri),  Bolilmark  (Haandv.,  Købm.),  N.  Tvis- 
mark, S.  Tvismark,  Kongsmark  (Sk.,  Læge,  Strandfoged,  Dampskibsbro,  Bageri, 
Hotel,  Haandv.,  Købm.,  Tlgst.,  Tlfst,,  Posteksp.,  Sporbane  til  Badestedet  Lakolk 
paa  Vestkysten),  Tagholm,  Kirkeby  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro.,  Haandv.,  Købm.),  Ve- 
ster hedt,  Vraaby,  Sønderby,  Østerby,  Østerhede,  Mølby  (Købm.,  Ml.,  Tlfst), 
Dunby,  Havneby  (Færge  til  Ballum;  Kro,  Tlgst.,  Posteksp.)  —  Klitøen  Rømø 
(80  □  km),  vest  for  Bredeaaens  Munding,  bar  imod  Vest  en  vældig  Forstrand, 
der  oversvømmes  ved  Højvande,  og  bestaar  for  øvrigt  hovedsagelig  af  Klitter, 
Heder  og  Moser.  Langs  Østkysten  ligger  en  Strimmel  Agerland,  der  værnes  imod 
Sandflugten  ved  Tangdiger  og  Marehalms-Plantninger.  Her  ligger  de  fleste  af 
Øens  Smaabyer  og  spredte  Bebyggelser.  Imod  Nordøst  udfor  Juvre-Kongsmark 
findes  Marskenge,  der  stadig  vokser.  Tidligere  gik  Øens  mandlige  Befolkning  til 
Søs,  men  efter  Sejlskibenes  Tilbagegang  udvandrer  de  til  fremmede  Lande. 
1861  havde  Øen  over  1300  Indbyggere,  nu  kun  699.  Fra  Havneby  er  der  Motor- 
forbindelse med  Ballum.  —  Forh.  M.:  Ingen  Oldtidsmindesmærker. 

B  a  1 1  u  m  S  g.  (963  lndb.)  708 — 30.  Byer:  Ballum,  den  store  By  falder  i  føl- 
gende særlig  benævnte  Dele:  V  esterende,  0 esterende,  Mølleby,  Baadsbøl,  Husum, 
Harknag  (422  lndb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  Færgegaard,  Spk.,  Købm.,  Haandv.,  For- 
smlgshus,  ML,  And.-Mejeri,  Tlfst.,  Posteksp.),  Buntje,  N ørrehus  (Sk.),  Rejsby 
(Haandv.,  Købm.),  Lademark  (ML),  Kringelum*,  Galgehøj*,  Hedehusene*.  — 
Fra  Ballum  sker  Overfarten  til  Rømø.  Sognet  dannede  tidligere  Ballum  Birk  og 
havde  en  Del  Skibsfart  og  Knipleri,  som  ganske  er  ophørt,  Kirken  er  en  meget 
anselig  Tufstensbygning. 

Randerup  S  g.  (203  lndb.)  130—8.  Byer:  Randerup  (K.  enlig,  Pg.,  Sk., 
Kro,  ML,  Haandv.,  Købm.,  Tlgst.),  Lunde*,  Spindborg*,  Rander  uphede*.  — 
Sognet  ligger  paa  en  lav  Geststrækning,  omgivet  af  Enge,  og.  har  tidligere  været 
udsat  for  Oversvømmelser.  Salmedigteren  Hans  Adolf  Brorson  fødtes  i  Rande- 
rup Præstegaard  1694  og  var  Stedets  Præst  1722 — 29. 

M  j  o  1  d  e  n  S  g.    (348  lndb.)    227—7.  Byer:  Mj olden    (K.,  Pg.,   Sk.,  Kro, 
Haandv.,  Købm.),  Forballum  (Forsmlgsbus,  And.-Mejeri),  Højbjerg*,  Ottersbøl 
.  (ML,  Haandv.),  Mj  olden  Færgekro.  —  Sognet  ligger  i  Ballum  Marsk  paa  begge 
Sider  af  Bredeaa.  Ved  Ottersbøl  en  Plantage.  —  Forh.  M.:  Ved  Ottersbøl  er  un- 
dersøgt Grave  fra  ældre  Jernalder. 

Døstrup  S  g.  (991  lndb.)  536—28.  Byer:  Døstrup  (343  lndb.;  K.,  Pg, 
Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  Forsmlgshus,  And.-Mejeri,  Dyrlæge,  Elektricitetsv., 
Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Drengsted  (Sk.,  Haandv.,  Købm.),  Lovrup  (Sk., 
Kro,  Haandv.,  Købm.,  Elektricitetsv.,  Tlgst,  Tlfst.),  Overby,  Tevring  (Tlgst, 
Tlfst),  Vinum  (Kro,  Ml.,  Tglv.,  Haandv.,  Købm.).  —  Sognet  er  lavtliggende  med 
sandede  Jorder  og  gode  Enge  omkring  Bredeaa.  Lovrup  Plantage. 

B  r  e  d  e  S  g.  (1469  lndb.)  794—138.  Byer:  Brede  (290  lndb.;  Pg.,  Haandv., 
Købm.,  ML),  Bredebro  (321  lndb.;  K.,  Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Forsmlgshus,  Gæstg., 
Kro,  And.-Mejeri,  Spk.,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.),  Bredemark*,  Aaspe,  Rum- 
merled*,  Trælborg*,  Svanstrup*,  Storde*,  Abterp  (Sk.,  Haandv.,  Købm.),  Borg 
(Sk.),  Harres  (Sk.,  Kro.,  Haandv.,  Købm.,  Tlgst),  Harresmark*  og  -hede*, 
N.Vollum  (Jbst),  S.Vollum  (Sk.),  Vollummark*.  —  Sognet  er  i  det  hele  lavt- 
liggende med  sandede  Jorder  og  gode  Enge  omkring  Bredeaa. 


Gotisk  Alterskab  fra  Hvidlog  Kirke. 


Løgumkloster  Kirke. 
(Elliot  Hjuler  leg.) 


164  TØNDER    AMT 

Nørre  Løgum  S  g.  (1061  Indb.)  363 — 227.  Byer:  Nørre  Løgum  (Sk., 
Kro,  Haandv.,  Købm.,  Ml.),  Løgumbjærg*  (Ml.)  Tohede*,  N  ørrehede*,  Lande- 
by*,  Visbjerg*  (Sk.),  Kold  kod*,  Løgumgaarde  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  Haandv., 
Købm.,  ML,  And.-Mejeri,  Spk.,  Tglv.),  Løgumgaardmark*,  Ulstrup*,  Torn- 
skov*,  Téglgaard*,  Løjtved  (Sk.),  Bjerndrup,  Vester  Terp  (Sk.).  —  Gaarde: 
Faaregaard,  Frydendal  (Kro) .  —  Sognet  der  gennemstrømmes  af  Bredeaas  Bi- 
løb,  er  højt  og  sandet  imod  Vest  (Vognshøj  62  m),  frugtbarere  imod  Øst.  Om- 
kring Aaerne  ligger  gode  Enge.  Ved  Tornskov  findes  nogle  Skovrester,  og  Smaa- 
plantager  er  anlagt  flere  Steder.  Den  romanske  Teglstenskirke  har  en  Arkade- 
frise, der  minder  om  en  lignende  Udsmykning  paa  adskillige  af  de  ældste  sjæl- 
landske Murstenskirker.  —  Forh.  M.:  Nær  Brede  Aa  fordum  talrige  Bronze- 
aldershøje,  deraf  den  mægtige  „Vognshøj".  Flere  Fund,  deraf  et  med  smukt 
Bronzesværd  og  Guldarmring. 

Løgumkloster  Flække  og  Landsogn  (2125  Indb.)  776 — 569.  Byer: 
Løgumkloster  Flække  med  1605  Indb.  (Tingsted  for  Løgumkloster  Birk  og  Lø 
Herreds  Retskredse.  Dommeren  og  Politimesteren  for  disse  Kredse.  —  K.,  Pg-, 
Skr.,  Hoteli.,  Gæstg.,  Haandv.,  Købm.,  ML,  Ap.,  Læger,  Hosp.,  Spk.,  Bank,  And.- 
Mejeri,  Bogtrykkeri,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.),  Asset*,  Eltoft*,  Tinggaard*, 
Faverby,  Telt  (Kro).  Draved  (Sk.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Ellum  (Sk.,  Haandv.,  Købm., 
And.-Mejeri,  Jbst.),  Nybo, Damgaard  (Kro)  ,Ellummark*. — Cistercienserklosteret 
Løgum  Kloster  grundlagdes  i  2.  Halvdel  af  det  12.  Aarh.;  omkring  det  er  Flæk- 
ken opstaaet,  men  nu  er  kun  Kirken,  der  er  under  Restaurering,  og  en  ringe 
Del  af  Klosteret  tilbage.  Flækken  ligger  i  en  flad  og  sandet  Egn  med  store  Kær 
og  Moser.  Dravedskov  (238  ha)  er  Domæne;  i  det  sidste  Slægtled  er  der  anlagt 
nogle  mindre  Plantager  i  Sognet  (Jvf.  Side  98  o.  flg.  samt  Grpl.  ad  Side  152  b.) 

A  bi  1  d  S  g.  (996  Indb.)  402—219.  Byer:  Abild  (K„  Pg.,  Sk.,  Kroer,  Haandv., 
Købm.,  Ml.),  Abildmark*,  Høgslund  (Kro),  Kongsbjerg*,  Travsted*,  Sølsted 
(Sk.,  Haandv.,  Kro),  V.  Sølsted*,  Tygskov,  Tygskovhede* ,  Klienborg*  (Kro), 
Vennemose  (Sk.),  5.  Vennemose*,  Abildgaard  (And.-Mejeri,  Kro),  Brodersgaard*. 
—  Ved  Sølsted  findes  meget  store  Moser. 

Visby  S  g.  (673  Indb.)  415—48.  Byer:  Visby  (296  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Fri- 
menighed, Forsmlgshus,  Kro,  Spk.,  And.-Mejeri,  ML,  Tglv.,  Brugsforening, 
Haandv.,  Købm.,  Jbst,  Tlgst.,  Tlfst,  Posteksp.),  Nørreby,  Ø.Gammelby  (Kro, 
Haandv.),  Mollerup*,  Visbymark*.  —  Gaarde:  Trøjborg  (372  ha),  Visby  Hede- 
gaard (298  ha).  —  Sognet  ligger  øst  for  Sejersbæk,  har  gode  Enge  og  tildels 
Lerjorder.  —  Trøjborg  var  i  Middelalderen  et  betydeligt  Herresæde,  der  ejedes 
af  Familien  Limbæk,  erhvervedes  af  Dronning  Margrethe  og  skænkedes  til  Ribe 
Bispestol.  Med  Reformationen  faldt  det  tilbage  til  Kronen  og  bortforlenedes  til 
Feltherren  Daniel  Rantzau.  Efter  hans  Død  købtes  det  af  hans  Broder  Peter  Ri 
og  1580  opførte  han  paa  den  middelalderlige  Borgplads  et  prægtigt  firfløjet  Re- 
næssanceslot med  Taarne  og  en  vældig  Portal.  Senere  kom  det  paa  forskellige 
Hænder  og  købtes  1851  af  Storbonden  Knud  L.  Knudsen,  der  1854  lod  Slottet 
nedrive.  Nu  staar  kun  nogle  anselige  Murrester  tilbage. 

Tønder  Landsogn  (555  Indb.)  154 — 73.  Byer:  L.  Emmer  ske  (Bede- 
hus, Sk.) ,  Toft*,  Korntved*,  St.  Emmerske  (Kro,  Haandv.) ,  Emmer  skebjerg*, 
Tved*,  Tønder  Slots-  og  Frigrund*  (160  Indb.).  —  Gaarde:  Gørresmark  (105 
ha),  Hest  holm  (112.  ha),  Dyr  hus.  —  Slotsgrundene,  Gørresmark,  Hestholm  og 
Dyrhus  hører  i  kirkelig  Henseende  til  Tønder  Købstad.  Hestholm  var  tidligere 


en  Kancelligaard.  Gørresmark  er  1786  skænket  til  Seminariet  i  Tender  af  Provst 
Balt.  Petersen. 

Ubjerg  Sg.  (429  Indb.)  43-215.  Byer:  Vbjerg  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Haandv.),  Bremsbal*,  Sæd  (Sk.,  Kroer,  Haandv.,  Købm.).  —  Sognet  ligger  i 
Vidaa-Lavningen  paa  en  Gestaas,  der  øst  for  Sæd  har  gamle  Klitter.  Agerlandet 
er  forholdsvis  magert,  Engene  delvis  Marsk.  Vidaaens  forskellige  Arme  er  om- 
givet af  Sommerdiger,  men  ikke  desmindre  oversvømmes  Egnen  ofte  af  Ind- 
vandet. Sæd  er  delvis  en  Gartnerby,  der  leverer  Grønsager  til  Tønder. 

Møgeltønder  Sg.  (1318  Indb.)  712 — 113.  Byer:  Møgeltønder  og  Søn- 
derby (751  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Spk.,  Kroer,  Haandv.,  Kebm.,  Forsmlgshus,  And. 
Mejeri,  Jbst.,  Tlgst.,  TlfsL,  Posteksp.),  Randerby,  GalUhat  (Kro,  Haandv., 
Købm.),  Lindskov  (Vml.,  Ml.),  Stokkébro*  (Kro),  Toghale,  Nørtofte*,  Ved 
Aaen*  (Gde),  Gammeldige* .  —  Gaarde:  Schackenborg  Slot  og  Ladegaard,  Baade 
(109  ha,  Domæne),  Altona  (Kro),  Lægan  (Kro).  Desuden  findes  spredt  i  Sognet 
en  Række  større  Gaarde  paa  indtil  100  ha,  særlig  „Ved  Aaen".  Af  disse  mærkes: 
Vetteranflod,  Sødam,  Kærsgaard,  Brodersmark  o.  fl.,  der  er  bygget  paa  Værfter 
i  Marsken  og  omgives  af  Haver  og  Trægrupper.  .Ved  Aaen"  laa  i  Middelalde- 
ren Anflod  Kirke,  der  gik.  under  i  en  Stormflod.  —  Møgeltønder  var  tidligere  et 
eget  Birk,  og  Retterstedet  fandtes  ved  Tønder— Ribe  gamle  Landevej  øst  for 
Gallehus;  derefter  har  denne  By  Navn.  Schackenborg  er  den  tidligere  Borg 
Møgeltønder,  der  nævnes  i  det  13.  Aarh.  og  allerede  1288  tilhørte  Ribe  Bispe- 
stol. Dronning  Margrethe  lagde  det  ligesom  Trøjborg  under  Viborg  Landsting. 
Feltherren  Hans  Schack  gjorde  1670  Schackenborg  til  et  Grevskab.  Det 
besiddes  nu  af   hans  direkte   Efterkommer,   Hofjægermester,   Amtmand  for 


166  TØNDER    AMT 

Tønder  Amt,  Lensgreve  O.  D.  Schack.  Møgeltønder  Slotsgade  bestaar  af  ven- 
lige Barokhuse  med  Karnapper  og  Kvist,  overskygget  af  Lindetræer.  I  For- 
bindelse med  Schackenborg  Slot  og  Park  danner  Byen  en  herlig  Oase  i 
Vestlandet  Gallehus  Skov  og  Plantage.  —  Fork.  Af.:  Ved  Gallehus  fandtes  de 
berømte  Guldhorn  1639  og  1734,  det  sidste,  korte,  med  Indskrift:  Jeg  Hyltingen 
Lægast  gjorde  Hornet.  Mindestene,  opsat  af  Schackenborgs  nuværende  Ejer. 


HØJER  HEARED 

« 

Højer  Flække  og  Landsogn  (1573  Indb.)  293—700.  Byer:  Højer 
Flække  (1125  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Læger,  Dyrlæge,  Ap.,  Sygehus,  Banker,  Spk, 
Ml.,  And.-Mejeri,  Møbelfabr.,  Spinderi,  Bogtrykkeri,  HoteTL,  Gæstg.,  Haandv., 
Købm.,  Markedspl.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Postkont,  Toldsted),  Højer  Sluse  (Hotel, 
Jbst.,  Dampskibseksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Rud  eb  øl  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  Fi- 
skeri, Tlgst.,  Tlfst.),  N ørreværre*,  Poppenbøl*,  Gade*  (el.  Gat),  Rudebølkog 
(Sk.,  Kroer,  Haandv.,  Købm.),  GL  og  Ny  Frederikskog*.  —  Gaard:  Hohenwarte 
(136  ha).  —  Ved  Højer  Sluse  er  der  gravet  en  Kanal  ud  igennem  Forlandet  til 
Højer  Dyb  og  gennem  denne  opretholdes  en  Dampskibsforbindelse  med  Øen 
"Sild.  Rudebøl-,  GI.  og  Ny  Frederikskog  er  oktrojerede  Koge,  der  styres  af  Ho- 
vedparticipienterne;  de  fleste  af  disse  bor  ikke  paa  Ejendommene,  men  i  Køb- 
stæderne Tønder,  Flensborg,  Aabenraa  osv.  Kogene  har  derfor  kun  faa  Indbyg- 
gere. Den  af  Kvader  opførte  Kirke  har  haft  en  mærkelig  Blændingsdekoration, 
hvoraf  der  endnu  er  Rester  paa  Skibets  Nordside.  God  sengotisk  St  Peterstavle 
og  mærkeligt  Korbuekrucifiks.  (Jvf.  Grpl.  ad  Side  152  b.) 

Daler  Sg.  (675  Indb.)  344—68.  Byer:  Daler  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  Haandv., 
Købm.,  Ml.,  Spk.),  Daler-Østerby  (Jbst.,  And.-Mejeri,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp), 
Gerup  (Kro,  Haandv.,  Købm.),  Østerby  (Sk.,  Haandv.,  Købm.),  Østerbymark*. 

—  Terrænet  i  det  hele  lavtliggende  langs  den  østlige  Side  af  Sejersbækken  med 
gode  Enge.  I  Daler  fødtes  1755  Arkæologen  Georg  Zoéga. 

EmmerlevSg.  (952  Indb.)  563 — 89.  Byer:  Emmerlev  (K.  udenfor  Byen, 
Sk.,  Haandv.,  Kro,  Købm.),  Kærgaarde  (Ml.),  S. Sejerslev  (Pg.,  Sk.,  Haandv., 
Købm.,  Spk.,  Tlfst.),  Hemme,  Højkro,  Højtoft  (And.-Mejeri),  N.  Sejerslev  (Sk., 
Haandv.,  Købm.,  Maskinf abr.) ,  V.  Gammelby,  Duborg*.  —  Gaarde:  Kogsbsl 
Ladegaard  (195  ha),  Søndergaarde  (200  ha),  Hemmegaard  (108  ha).  —  De  an- 
førte Hovedbyer  danner  en  milelang,  næsten  sammenhængende  Gaardrække. 
Den  vestligste  Del  af  Emmerlev  kaldes  Kleve;  en  Del  af  S.  Sejerslev  kaldtes  tid- 
ligere Nyland.  I  Kirken  findes  en  smuk  Renæssanceligsten  over  Otto  Rosen- 
krantz  til  Kogsbøl,  en  Broder  til  den  fra  Chr.  IV's  Historie  bekendte  Christofer  R. 

—  Kærgaard,  Kogsbøl  og  Søndergaarde  var  tidligere  adelige  Sædegaarde;  de 
to  sidste  ejedes  i  Begyndelsen  af  det  17.  Aarh.  af  Familien  Rosenkrantz,  senere 
af  Rantzau'er  og  Ahlefeldt'er.  I  Begyndelsen  af  det  18.  Aarh.  gik  de  over  til  Kro- 
nen, og  Godset  overdroges  Bønderne  i  Arvefæste.  Af  Kogsbøl  Herresæde  findes 
endnu  Tomter.  Biskop  Peder  Outzen  Boisen  og  Historikeren  Niels  N.  Falck  er 
født  i  Sognet.  —  Forh.  M.:  Talrige  Oldtidshøje,  fra  Emmerlev  til  Koldby  ca.  60, 
betegner  en  stor  gi.  Kystplads.  I  „Nøragerhøj"  er  fundet  Egekiste  fra  ældre 
Bronzealder,  med  Sværd  og  Guldring.  „Galgehøj"  er  endnu  5  m  h. 

Hjerpsted  S  g.  (222  Indb.)  136—20.  Byer:  Hjerpsted  (K.,  Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Købm.,  Tlfst.),  Koldby.  —  Sognet  grænser  til  Vesterhavet,  og  ud  for 


TØNDER    AMT  167 

Kysten  ligger  den  ubeboede  0  Jordsand.  Paa  Bymarken  findes  Spor  af  et  Vold- 
sted. —  Forh.  M.:  Tæt  ved  Hjerpsted  en  stor,  endnu  smuk  Højgruppe,  snarest 
fra  Bronzealderen. 

S  kast  S  g.  (270  Indb.)  176—3.  Byer:  Skast  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  Haandv., 
Købm.),  Skast  hede*,  -mark*.  —  Gaard:  Aasgaard  (180  ha).  —  Den  vestlige  og 
nordlige  Del  af  Sognet  er  højtliggende  og  ret  frugtbar,  imod  Øst  ligger  den 
store  Skast  Mose.  Et  Voldsted  paavises. 

SLOGS  HERRED 

Hostrup  S  g.  (970  Indb.)  299—285.  Byer:  Hostrup  (149  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Kro,  Spk.,  Haandv.,  Købm.),  Solvtg*  og  Solvig  VmL,  Jejsing  (361  Indb.; 
Sk.,  Kroer,  And.-Mejeri,  Forsmlgshus,  Ml.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlf st.,  Posteksp.) ,  Jejsing- 
mark*,  Tidsholm*,  Rør  kær  (Sk.,  Kroer,  Købm.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst,  Posteksp.), 
Solderup,  Solderupmark*.  —  Gaarde:  Solvig  (372  ha),  St.  Tønde  (226  ha),  For- 
pagtergaarde  under  Schackenborg.  —  Sognet  har  gode  Enge  langs  Vidaaens  for- 
skellige Tilløb.  Omkring  St.  Tønde  findes  en  betydelig  Plantage.  Solvig  var  en 
adelig  Gaard,  der  i  Middelalderen  ejedes  af  de  sønderjydske  Adelsslægter  Blaa 
og  Gjordsen,  senere  gik  den  over  i  Rantzauernes  og  Ahlefeldternes  Eje.  1693 
solgte  Frederik  Ahlefeldt  den  til  Godsets  Bønder,  der  igen  solgte  Hovedgaarden 
til  Regeringen.  Senere  udparcelleredes  den.  Hovedparcellen  tilhører  nu  Lens- 
greve Schack  Schackenborg.  Ogsaa  St.  Tønde  var  i  ældre  Tid  en  adelig  Gaard. 

Burkal  S  g.  (1712  Indb.)  445—422.  Byer:  Burkal  Kirke  (enlig),  Burkal 
(Pg.,  Sk.,  Haandv.,  Købm.),  Saksborg  (Kro,  Ml.),  Skovhus  (Kro),  Bov  (Kro, 
Ml.,  Haandv.,  Købm.,  Cementf abr.) ,  Bylderup-Bov  (Jbst,  And.-Mejeri,  Post- 
agentur, Tlfst.),  Grøngaard*,  Jyndevad*  (Sk.,  Kro,  VmL,  Haandv.,  Købm., 
Mejeri,  Tlgst.,  Posteksp.),  L.Jyndevad,  Lunde  (Kro,  Haandv.),  Lyder sholm 
(Sk.,  Haandv.),  Lyder  sholmmark* ,  Nolde,  Rends  (Sk.,  Kroer,  Spk.,  Vml., 
Haandv.,  Købm.,  Mejeri),  Rendsmark*,  Stade,  Aabøl,  Stemmild,  L.  Tønde  (Kro). 
—  Gaarde:  Grøngaard  (216  ha),  Popersmark  (146  ha),  Vraagaard  (111  ha).  — 
Sognet  gennemstrømmes  af  Grønaa  og  Sønderaa,  hvis  Tilløb  danner  Lande- 
grænsen. Terrænet  er  fladt  og  sandmuldet,  Engene  gode,  især  vestpaa.  Grøn- 
gaard byggedes  1574  af  Hertug  Hans  den  Ældre  i  et  Skovkær;  den  udparcelle- 
redes 1793.  Vraagaard  var  i  gammel  Tid  en  Adelsgaard,  der  erhvervedes  af  Lø- 
gum  Kloster. 

Tinglev  S  g.  (2129  Indb.)  448—582.  Byer:  Tinglev  Stationsby  (974  Indb.; 
K.,  Pg.,  Sk.,  Højsk.,  Læge,  Dyrlæge,  Ap.,  Bank,  Spk.,  Haandv.,  Købm.,  Ml., 
Gæstg.,  Elektricitetsv.,  Jernb.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Postkont.),  Vippel*,  Broderup  (Sk., 
Købm.,  "And.-Mejeri),  Broderupmark*  (Kro),  Eggebæk  (Sk.),  Eggebækmark*, 
Dybbølgde*,  Lundbæk*,  Skelbæk*,  Kravlund  (Kro,  Haandv.,  Købm.),  Krav- 
lundmark*,  Hedegaard*,  Sofledal*  (Sk.),  Stoltelund,  Bajstrup  (Sk.,  Kro,  Købm., 
Jbst.),  Gaardeby  (Kro),  Gerrebæk*  (Kro),  Terkelsbøl  (Sk.,  Kroer,  And.-Mejeri, 
Jbst.).  —  Tinglev  er  Krydsstation  for  den  nordslesvigske  Længdebane  og  Tøn- 
der— Sønderborg  Tværbane.  Sognet  har  overvejende  Sandmarker  med  store 
Kær-  og  Engstrækninger.  Stoltelund  Gods  hørte  indtil  1725  til  Søgaard  og  ud- 
parcelleredes 1786.  —  Forh.  M.:  Vest  for  Tinglev  Sø  laa  Volddiget:  Olgerdiget, 
Holger  Danskes  Dige,  af  uvis  Ælde. 

Bylderup  S  g.  (874  Indb.)  348—204.  Byer:  Bylderup  (291  Indb.;  K.,  Sk., 
Kroer,  Forsmlgshus,  And.-Mejeri,  Spk.,  Haandv.,  Købm.,  Jbst.  (Bylderup  Bov), 


168  TØNDER    A  MT 

Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  Bylderupmark*,  Bredevad  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.), 
Nymølle*,  Daborg,  Søllingvraa*  (Vml.),  Fredstrup,  Julianeborg*,  Hajttrup,  Haj- 
strupgaard*  (Kro),  Hedt,  Hedsgde*,  Landemark*  (Pg.,  Ml.,  Kro,  Haandv., 
Kebm.),  Sottrup  (Kro,  Købm.),  Sottrupmark*.  —  Gaarde:  Hajstrupgaard  {157 
ha).  —  Slogsad,  Grenaa  og  Hvirlaa  løber  igennem  Sognet,  omgivet  af  smalle, 
men  gode  Enge;  Agerjorden  er  mager,  tildels  ringe.  Hajstrupgaard  tilhørte 
1524  Herredsfoged  Niels  Henriksen,  der  paa  Urnehoved  Ting  talte  imod  Kong 
Christian  II  og  derfor  blev  forfulgt  af  Bønderne.  Til  Belønning  skænkede  Fred.  I 
Gaarden  visse  Friheder.  Paa  Reformation  stitien  var  Karlsvraa  en  adelig  Gaard. 

RavstedSg.  (1044  Indb.)  354—236.  Byer:  Rausted  (406  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Købm.,  Kroer,  Spk.,  Dyrlæge,  Ml.,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.,),  Ravsted- 
mark*,  Fouerup  (Sk.,  Kro.,  And.-Mejeri,  Missionshus,  Haandv.,  Købm.),  Havsted 
(Sk.,  Haandv.),  Storm sgaarde*,  Hornse*,  Høgsholt*,  Hynding,  Hyndingholm*. 
Julianeborg*,  Korup  (Sk.,  Haandv.),  Hessel,  Si.  og  L.  Kniusig*.  —  Hvirlaa 
flyder  igennem  Sognet,  der  har  tildels  frugtbare  Sandjorder  og  gode  Enge;  en- 
kelte Smaaplantager. 

Højst  S  g.  (877  Indb.)  282—203.  Byer:  0.  Højst  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro,  And.- 
Mejeri,  Spk.,  Ml„  Tlgst.,  Tlfst.,  Posteksp.),  V.  Højst*,  Alslev*  (nord  og  syd  for 
Aaen.  Sk.),  Alslev  Kro  (Jbst.),  Alslevvraa*,  Bøgvad*,  Holm,  Mosbøl,  Søvang. 
—  Gaard:  Ellehus  (130  ha,  Domæne).  —  Sognet,  der  hovedsagelig  ligger  mel- 
lem Arnaa  og  Hvirlaa,  bar  dels  sandede,  dels  lermuldede  Jorder  og  gode  Koge 
langs  Aaerne.  Vest  for  Alslev  ligger  den  store  Alslev  Mose  med  Indsande. 


Elliot  Hjuler:  Schackenborg,  Tander  A 


TØNDER    AMT 


1C9 


FORTEGNELSE 


over 


de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 

Sogne  i  Tønder  Amt  hører. 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

1 

Abild 

Tønder 

Lø 

2 

Arrild 

Skærbæk 

Hviding 

3 

Ballum 

Tønder 

Lø 

4 

Brede 

Løgumkloster 

Lø 

5 

Brøns 

Skærbæk 

Hviding 

6 

Burkal 

Løgumkloster 

Slogs 

7 

Bylderup 

Løgumkloster 

Slogs 

8 

Daler 

Tønder 

Højer 

9 

Døstrup 

Skærbæk 

Lø 

10 

Emmerlev 

Tønder 

Højer 

11 

Hostrup 

Løgumkloster 

Slogs 

12 

Hjerpsted 

Tønder 

Højer 

13 

Hvidding 

Skærbæk 

Hviding 

14 

Højer  Flække  og  Land- 

sogn 

Tønder 

Højer 

15 

Højrup 

Skærbæk 

Hviding 

16 

Højst 

Løgumkloster 

Slogs 

17 

Løgumkloster  Flække  og 

. 

Landsogn 

Løgumkloster 

Lø 

18 

Mjolden 

Skærbæk 

Lø 

19 

Møgeltønder 

Tønder 

Lø 

20 

Nørre  Løgum 

Skærbæk 

Lø 

21 

Randerup 

Løgumkloster 

Lø 

22 

Bavsted 

Løgumkloster 

Slogs 

23 

Rejsby 

Skærbæk 

Hviding 

24 

Roager 

Skærbæk 

Hviding 

25 

Rømø 

Tønder 

Lø 

26 

Skast 

Løgumkloster 

Højer 

27 

Skærbæk 

Skærbæk              » 

Hviding 

28 

Spandet 

Skærbæk 

Hviding 

29 

Tinglev 

Løgumkloster 

Slogs 

30 

Tønder  Landsogn 

Tønder 

Lø 

31 

Ubjerg 

Tønder 

Lø 

32 

Visby 

Tønder 

Lø 

33 

Vodder 

Skærbæk 

Hviding 

Byen  Sønderborg  med  Slottet  efter  Resen  (17.  Aarh.). 

SØNDERBORG  AMT 

SØNDERBORG  KØBSTAD 
Sønderborg  er  opstaaet  omkring  Slottet  af  samme  Navn.  Dette  menes 
anlagt  af  Kong  Valdemar  I  til  Værn  imod  Venderne  og  blev  kaldt  Søn- 
derborg i  Modsætning  til  det  ældre  Nordborg  eller  Als-Slot  paa  Øens 
Nordside.  Slot  og  By  nævnes  første  Gang  1253  og  har  senere  haft  fælles 
Skæbne  i  de  sønderjydske  Fejder  og  Stridigheder,  som  her  maa  forbi 
gaas.  Oprindelig  hørte  Als  ikke  med  til  Hertugdømmet  Jylland;  men 
efter  Rigets  Opløsning  1326  satte  Hertugerne  af  Abels  Stamme  sig  i 
Besiddelse  af  Øen  og  boede  paa  Sønderborg  Slot,  da  Gottorp  var  pantsat 
til  de  holstenske  Grever.  Derefter  var  Slottet  i  lang  Tid  en  af  Sønderjyl- 
lands Hovedborge  og  som  saadan  stærkt  befæstet,  bygget  paa  en  Holm 
umiddelbart  sydvest  for  Byen  ved  Indløbet  til  Aissund  og  omgivet  af 
Ringmure,  Runddele  og  Voldgrave.  Dets  tunge  Fløje  med  metertykke 
Mure  var  sammenbygget  i  en  skæv  Firkant  og  flankeret  af  nu  nedbrudte 


Perlegade  Nr.  68.  Nørregade  Nr.  53  og  tig. 


Udsigt  fra  St.  Jergensbjerg  over  Nørregade  til  Aissund  og  Sundeved. 
Senderborg. 

(Fotografier  af  Hugo  Mallhlessen.) 


Udsigt  fra  Sønderborg 

Hjørnetaarne  med  Skydeskaar  og  andre  Forsvarsværker.  I  det  blaa 
Taarn  mod  Sydøst  fandtes  en  Kongebolig,  der  benyttedes  under  Kon- 
gens Gæsteriophold  paa  Stedet,  og  det  menes,  at  Kong  Christ.  II  beboede 
samme  under  sit  lange  Fængselsliv  fra  1532  til  49,  i  Grevefejdens  Tid 
under  Laas  og  Slaa.  I  en  anden  af  Fløjene  findes  endnu  det  prægtige 
Slotskapel  og  de  sønderborgske  Hertugers  Gravhvælvinger. 

Da  Hertug  Hans  d.  Y.  efter  1571  kom  i  Besiddelse  af  AIs  og  Sunde- 
ved førte  han  Hof  paa  Slottet  og  forskønnede  det  yderligere,  blandt  an- 
det med  store  Haveanlæg  østpaa  hen  til  Sønderborg  Ladegaard,  Hoved- 
avlsgaarden  i  hans  Godskompleks;  men  allerede  1667  maatte  hans  Søn- 
nesøn opgive  Len  og  Slot  paa  Grund  af  Gæld;  Frederik  III  inddrog  begge 
Dele  under  Kronen,  og  efter  den  Tid  benyttedes  Slottet  som  Amtmands- 
bolig,  efter  1850  som  Kaserne. 

Trods  sin  gunstige  Beliggenhed  ved  Aissund  og  det  aabne  Hav  har 
Sønderborg  delt  de  nordslesvigske  Købstæders  trange  Kaar  gennem  Ti- 
derne. Først  mod  Slutningen  af  det  18.  Aarhundrede  kom  der  nogen  Fart 
i  dens  Søhandel,  1806  havde  den  en  Flaade  paa  136  Skibe,  og  paa  dens 
Værfter  byggedes  der  en  Del  store  Sejlskibe,  som  var  Byens  Stolthed. 
Dens  frodige  Opland  paa  begge  Sider  Sundet  var  ogsaa  gunstigt  for  dens 
Opkomst,  og  1856  satte  en  Pontonbro,  „Fred.  VII's  Bro  over  Aissund" 
den  1  Forbindelse  med  Fastlandet.  Under  Preussernes  Bombardement 
d.  2.  April  1864  nedskødes  en  Femtedel  af  Byen,  dens  faa  Patriciergaarde 
og  karakteristiske  Bindingsværkshuse  lagdes  i  Aske,  og  Beskydningen 
d.  18.  samme  Maaned  fuldendte  Ødelæggelsen.  Staden  har  ikke  længere 
noget  arkitektonisk  Særpræg. 

Efter  Afstaaelsen  1864  stod  Byen  længe-i  Stampe,  og  selv  dens  Skibs- 
byggeri hørte  op  ligesom  i  Aabenraa.  Et  stort  Fæstningsanlæg  opførtes 


til  Dybbel  Banke.  (Elliot  Hjuler  leg.) 


omkring  den,  men  nedlagdes  igen  1883.  Først  20  Aar  senere  ændredes 
Forholdene.  1903  anlagdes  en  Marinestation  ved  Byen,  store  Kaserner 
opførtes  med  en  Belægning  af  3000  Mand,  en  stærk  Indvandring  syd- 
fra fulgte  efter,  og  en  hidsig  Spekulation  i  Byggegrunde  blev  den  nær- 
meste Følge.  1769  havde  Byen  2602  Indb.,  1803:  2761,  1845:  3300, 
1867:  5558,  1900:  5502,  1905:  7045,  1912:  11321. 

Den  stærke  Indvandring  sydfra  overvældede  Byens  danske  Befolk- 
ning. Et  Banksammenbrud  og  en  dermed  følgende  økonomisk  Krise 
svækkede  yderligere  Modstandskraften,  og  det  danske  Stemmeflertal 
ved  Valgene  var  forlængst  forsvundet.  Ved  Landdagsvalget  1908  sattes 
end  ikke  een  dansk  Valgmand  igennem,  og  Byen  erklæredes  for  tysk 
„durch  und  durch".  Alt  syntes  tabt.  Dog  ogsaa  Sønderborg  naaedes  af 
den  danske  Opgang sbølge.  Gennem  den  nyoprettede  „Folkebank  for 
Als  og  Sundeved"  styrkedes  Broderskabet  financielt,  gennem  Ungdoms- 
og  Foredragsforeninger  skabtes  nyt  Liv,  og  snart  hævede  Byens  smukke 
Forsamlingshus  sig  som  et  vidt  omkring  synligt  Tegn  paa,  at  Genrejs 
ningstiden  var  inde.  Ved  Folkeafstemningen  d.  11.  Febr.  1920  blev  der 
af  den  bosiddende  Befolkning  afgivet  1680  danske  mod  1682  tyske 
Stemmer. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m.: 

Amtmanden  over  Sønderborg  Amt.  Provsten  over  Sønderborg  Provsti, 
tillige  Sognepræst  ved  Stadens  danske  Menighed.  Den  tyske  Præst.  Sæde 
for  Søndre  Landsret.  Stadsadvokaten.  Magistraten  (Borgmesteren,  tre 
Baadmænd  og  20  Byraadsmedlemmer).  Dommeren  for  Sønderborg  Køb- 
stad med  Nybøl  Herreds  Retskreds,  do.  for  AIs  Nørre  og  Sønder  Herreds 
Retskreds,  do.  for  en  Del  af  Lundtofte  og  Vis  Herreds  Retskreds,  Politi- 


Gammel  Ganrd. 


mestrene  for  de  samme  Retskredse.  Amtslægen  for  Sønderborg  Amts- 
lægekreds.  Amtsassessoren.  Amtsforvalteren.  Amtslandinspektøren. 
Amtsskoleknnsulenten.  Vandbygningsinspektøren. 

Sønderjydsk  Kommando.  Garnison  for  4  Komp.  Fodfolk.  Chefen  for 
7.  Udskrivningskreds. 

Raadhus.  Amtstue.  Statsgymnasieskole.  Drenge-  og  Pigeborgersko- 
ler. Hertug  Friedrichs  Pigeskole.  Rigshospital.  Invalideskole.  Amtssyge- 
hus, Set.  Jørgens  Hospital.  Byens  Sygehus.  Apotek.  Læger.  Folkebanken 
for  Als  og  Sundeved.  Sønderborg  Bank.  Filialer  af  Landmandsbanken 
og  Handelsbanken.  Sønderborg  Bys  Sparekasse.  Amtssparekassen.  Ulke- 
bøl  Sogns  Sparekasse.  Marineanlæg.  Kaserner.  Kurhus.  Badested.  For- 
samlingshuset „Sønderborghus".  Hoteller,  Gæstgiverier,  Sømandshjem. 

Gasværk.  Elektricitetsværk.  Vandværk.  Maskinfabrik,  Jærnstøberi. 
Netfabrik.  Oliemølle.  Margarinefabrik.  Tobaksfabrik.  Bryggerier.  Fiske- 
eksport. Bogtrykkerier.  Udgiversted  for  „Dybbøl-Posten",  „Graasten 
Avis",  »Sønderborg  Avis",  „Sonderb.  Zeilung". 

Havn.  Pontonbro  til  Sundeved.  Toldsted.  Statsbanestation  paa  Sun- 
devedsiden. Privatbanestation.  Telegraf-  og  Statstelefonstation.  Post- 
kontor. 

Museet   paa  Sønderborg  Slot  bestaar  af  en   Afdeling   for   kirkelig 


SØNDERBORG    AMT  175 

Kunst  m.  m.,  „det  romanske  Kapel",  en  arkæologisk  Afdeling,  Dybbøl 
Samlingen  (med  gamle  Vaaben,  et  stort  Relief  af  Dybbøl  Stillingen  og 
danske  og  tyske  Uniformer  fra  1864),  Marineafdelingen  og  en  Kunst- 
samling. 

Staden  ejer  Sønderborg  Ladegaard  (Langenvorwerk,  328  ha).  De 
bekendteste  Udflugtssteder  i  Byens  henrivende  Omegn  er  Dybbøl  Banke, 
Senderskoven  og  Hørup  Hav.  Overalt  træffes  Krigergrave.  Paa  Sønder- 
borg Kirkegaard  hviler  219  danske  Soldater  og  paa  et  Mindesmærke 
over  danske,  svenske  og  norske  Faldne  læses:  „Hav  Tak  hver  Broder 
kær;  med  Sorg  og  Smerte  begrov  vi  eder  her  og  i  vort  Hjærte." 

P.  Lauridsen. 

Byens  Areal  (1921)  ha:  541.  Steder  (1921):  938. 

Befolkning  Aar  1803:  2761.  1855:  3997.  1880:  5863.  1910:  10042,  1921:  8533. 

Vælgere  til  Folketinget  1920:  4025. 

Vælgere  til  Landstinget  1920:  2490. 

S.  R. 


SØNDERBORG    AMT 


SØNDERBORG  AMTS  LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Andre  Høstarealer  ..   183 

Brakarealer  1 265 

42  892      Grøntfoder-  ogGræsningsareal.  10  921 

Haver 467 

Moser 80 

Skove 2801 


Areal: 

km' 

ha 

Landeveje  (1921) km 

Befolkning : 

1860 

.1910 

1921 

Befolkningstæthed  : 

1860 pr.  km' 

1910 - 

1921 - 

Folketingsvælgere  (1920) 

Landsting svalgere  (1920)  . . . 

Arealets  Benyttelse  (1920): 

Hvede 

Rug 

&::::::::::::::::::::::: 

Blandsæd 

Kornarealer  i  alt... 

Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre  Rodfrugter 

Rodfrugter  X  alt. . . 

')  »helnerlrag«  er  Udirykket  ft.   _. 
Opgivelsen  bar  man  maaltel  bolde  si« 


26  054 

27  795 
26  345 

6  073 
6  571 
6228 


14  778 

674 

3  617 


Reinertrag  pr.  ha ')  . 


37,8 


Høstudbyttet  (1920):  bkg 

Hvede 47  847 

Rug 33102 

Byg "  81498 

Havre 106903 

Blandsæd 26  500 

hkg  pr.  hi 

22,0 

19,3 


Hvede  

Rug 

By« 

Havre 

Blandsæd . 


20,7 


Kreaturholdet  (1921):  stkr. 

Heste 6761 

Hornkvæg 31  817 

Svin 29812 

Faar 3867 

Høns 148  594 


deu   ubebyggede  Jord)  gennem  ud  Uiae  Nettoudbylti 


I  den  tidligere  administrative  Inddeling. 


Svend  Rode. 


Kirkegade  Nr.  8,   Senderborg. 
(Hugo  Matlhlenea  lut.) 


ain'k  39  toldkammer 

+0  Sendenoo'-g  Slat 

9  jnpofHicnaspirat  4  sve/ie  */  Jfolel  wRonde*I' 

*  Jfaseme  33  Jlmtssygetna  « .Sf-vnd;  JRfsionjAottl 

S  Stotibanegaard  3*  X&shxt  U  Slotemellen 

é  Jtbto/  .SgååW  &  -Xelbu  **  Sbadnui 

7  Skanse  2k  JTatt/ .Sendeteaiglias'  ts  fbsttws  og&legKifsia'ib'i 

"  "tiJBhambrm'  37  Srifatbanegaard  H  Jipohtk 

33  Xai-  og  Badeanstalt  47  eentralhottlh! 

39  Pbfimewtm  f.Jtk  agSandteed  *S  andelsbanken  (filial) 

30  tSendtrbc^g  Sank  49  J&mmufleskoJe 

31  Jltnissparekasse  30  Statsskole 

73  Xare/int  Jimalle  Skele  33  Zandmandsbanken  {filial)  ål  Slam  -  og  Jirrtsthui 

HSBemeasgl        '  31  Sirklfieiltlooai*  i?  Sftngnåtrplads 

7S  Jlmlmanasbotig  og  J&natee  3*  Sil/tikanter  13  Jtbiel .Srlleeiie' 

V  Museum  35  ående/bo/g  Sys  Spoivkasm  S*  Jlbttl  .Xurkuset ' 

-■-''"-'■  jf  Jfei-ofg  og  fagforenings/His  33  fasoa/M 

37  Jfbltl  .Xssund'  SS  Skanse 

33  M/el  .éeaderborg'  37  Xwn 


I 


11 


Dar.mirk  IV.  2 


SOGN  EBESKRI  VELSER*) 

AF  P.  LAURIDSEN 
MED    BISTAND    AF    MUSEUMSINSPEKTØR    HANS    KJÆR    OG    EKSPEDITIONS- 
SEKRETÆR  SVEND   RODE 

ALS  SØNDER  HERRED 

Augustenborg  Flække  (762  Indb.)  256—236.  (Slotskirke,  Sk.,  Ho- 
teller, Kro,  Skibsbro,  Ap.,  Læger,  Haandv.,  Kebm.,  Elektricitetsv.,  Jbst,  Tlgst, 
Tlfst,  Postkt,  Toldsted).  —  Augustenborg  Slot  er  opført  efter  Aar  1651  af 
Hertug  Ernst  Gunther  den  Ældre  paa  Tomten  af  en  nedbrudt  Landsby  Sta- 
vensbøl,  som  han  købte  af  Kong  Fred.  III.  Det  ombyggedes  1770 — 76  og  blev 
i  Hertugfamiliens  Besiddelse  til  1852,  da  Hertug  Christian  August  maatte  over- 
drage alle  sine  slesvigske  Besiddelser  til  den  danske  Krone.  I  Krigsaarene 
1848 — 50  var  Slottet  Lasaret,  senere  har  det  buset  et  preussisk  Kvindesemina- 
rium. 1885  overdroges  det  til  Hertug  Ernst  Gunther  den  Yngre  og  er  nu  atter 
dansk  Statsejendom.  I  den  henrivende  Slotshave  ligger  „Palaiset",  der  tidligere 
benyttedes  som  Enkesæde.  Augustenborg  Ladegaard  (237  ha)  solgtes  1861,  til- 
bagekøbtes af  den  preussiske  Regering  Aar  1900  og  er  nu  atter  dansk  Domæne. 
(Jvf.  Grpl.  ad  Side  184.) 

Ulkebol  S  g.  (2350  Indb.)  1085—210.  Byer:  Ulkebel  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Haandv.,  Kebm.),  Ulkebal— Spang  (Jbst.,  Kro),  Ulkebøl  Nørremark*,  Vester- 
mark*,  -skov*,  Kllnting  (Sk-,  Kro,  Elektricitetsv.),  Stenholt*,  Kær  (Sk.,  Haandv., 
Kebm.,  Ml.,  Savsk.,  And.-Mejeri,  Tlgst.),  Ormstofte  (Kro),  Kær  Vesiermark*, 
Sundsmark  (574  Indb.;  Haandv.,  Kro,  Jbst.,  Posteksp.),  Sønderskov*  (Skov- 
riderbolig), Vollerup  (150  Indb.;  Kro,  Spk.,  And.-Mejeri,  Jbst.}.  —  Gaard:  fløn- 
have  (317  ha).  —  Sognet  ligger  mellem  Augustenborg  Fjord  og-  Aissund.  Den 
nordligste  Pynt  kaldes  Arnkilsøre,  hvor  Preusserne  gik  i  Land  d.  *'/,  1864  og 
senere  har  rejst  et  Sejrsminde.  I  Sognet:  Sønderskov,  Arnkiel  Frede-,  og  Fole- 
og  Madeskov.  Rønhave  var  i  gammel  Tid  befæstet  Herresæde  og  ejedes  af  Fa- 
milien Holck.  1590  købtes  det  af  Hertug  Hans  den  Yngre,  kom  1667  til  Kronen, 
overdroges  1764  til  Hertugen  af  Augustenborg,  "kom  1852  tilbage  til  Kronen 
og  bortsolgtes.  1904  købtes  Gaarden  af  den  preuss.  Stat  Og  er  nu  atter  dansk 
Domæne.  —  Forh'.  M.:  Fra  en  Dysse  ved  Klinting  er  et  større  Stenalder sf und. 
Smukke  Høje  i  Skoven.  —  Der  findes  en  Del  danske  Kriger  grave. 

Kegnæs  S  g.  (970  Indb.)  593—16.  Byer:  Kegnæs  Kirke  (K.,  Pg.,  Sk.), 
Sønderby  (Kro,  Tglv.,  Tlgst.,  Posteksp.),  Østerby  (Kro,  Ml.,  Haandv.,  Kobm.), 

*)  De  efter  Sognenes  Indbyggerantal  (for  1921)  anførte  to  Tal  hidrører  fra  Folke- 
afstemningen d.  Il.Febr.  1920.  Det  første  Tal  er  danske  Stemmer,  det  andet  tyske  do. 
Fortegnelse  over  benyttede  Forkortelser  Åndes  bagest  1  nærværende   Bind. 


FRA   SØNDERBORG    AMT 


Gode  i  Augustenborg. 


Palæet  i  Augustenborg. 


Fra  Augustenborg. 


Regnes  Fyr  (Als). 


Krigergrav  i  BtttTelkobbel  (Sundeved).  Udsigt  langs  Sydkysten  nf  Als. 


FRA   SØNDERBORG    AMT 


Stuehus  i  Vollerup  (Als). 


Gaard  i  Sarup   (Ah). 


Gaorden   „Lakjeer"   i  Ullerup  Sogn   (Als). 


Gaard  i  Dybbøl. 


182  SØNDERBORG    AMT 

Hjortholm*  (Kro,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Købm.),  Midtkobbel*,  Kongshoved* , 
Damkobbel*,  V esterkobbel*,  Grønmark*  ell.  Nygaard*,  Bredsten*-  (Sk.),  Keg- 
næshøj*  (Fyr,  Lodsst.,  Tlfst),  Lillekobbel*.  —  Kegnæs  Sg.  bestaar  af  Halvøen 
Kegnæs,  der  ved  et  smalt  Drag  (Drejet)  er  forbundet  med  Hovedøen.  Den  har 
ingen  egentlige  Byer,  men  er  oversaaet  med  Gaarde  og  Huse,  snart  i  smaa  Sam- 
linger, snart  helt  spredte.  1610  ryddede  Hertug  Hans  den  Yngre  Skovene  paa 
Halvøen,  byggede  Kegnæs  Kirke  (der  dog  virker  helt  middelalderlig),  anlagde 
Sønderby  og  Østerby  samt  Hovedgaardene  Hjortholm  og  Nygaard.  Disse  gik 
senere  over  til  Kronen  og  udparcelleredes  1765.  Kun  af  Hjortholm  er  der  be- 
varet en  større  Stamparcel  (102  ha),  som  nu  er  Domæne.  29.  Juni  1864  ud- 
skibedes den  danske  Hærstyrke  paa  Als  fra  Kegnæs. 

Lysabild  S  g.  (1586  Indb.)  869—97.  Byer:  Lysabild  (225  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Jbst.),  Lysabildskov*  (Sk.,  Ml.),  Mom~ 
mark  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Kro),  L.  Mommark  (Ml.,  Tglv.,  Jbst.),  Mommark 
Færgegaard  (Kro,  Badehotel,  Jbst),  Sarap  (Haandv.,  Købm.,  Jbst.),  Sarup- 
skov*,  Skovby  (168  Indb.;  Kro,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst,  Posteksp.),  Skovbybatte*, 
Ny  Pøl  og  Humbæk  (Vml.,  ML),  Vibøge  og  Fjelby  (Haandv.,  Købm.),  Vibæk 
(Vml.,  ML),  Taskland  (Ladeplads,  Kro).  —  Gaard:  Kegnæsgaard  (207  ha).  — 
Sognet  er  bølgebakket  og  skovløs!.  Kegnæsgaard  var  et  gammelt  Adelssæde,  der 
erhvervedes  af  Hertug  Hans  den  Yngre.  Han  opførte  et  Slot,  omgivet  af  Volde 
og  Grave,  men  det  er  forlængst  nedrevet  1667  kom  Gaarden  til  Kronen,  1764 
til  Hertugen  af  Augustenborg.  1857  solgtes  den  af  den  danske  Regering. 

Tandslet  S  g.  (1187  Indb.)  659—65.  Byer:  Tandslet  (374  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Kro,  Forsmlgshus,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Bank,  Spk.,  Jbst,  Tlfst, 
Posteksp.),  Tandselle*  (Sk.),  Tandsgd*,  Tandshede*,  tandsholm* ,Tandsrgd* , 
Tandsskov*  Stensgaard  (Vml.),  Svens  Mølle  (Vml.),  Ertebjerg*  (Kro,  Haandv., 
And.-Mejeri),  O.  og  N.  Jestrup,  Ertebjergskov*,  Bleværk*,  Lebøl  (Sk.,  Kro,  Ml., 
Haandv.),  Lebølgaard  (Ml.),  Lebølløkke*.  —  I  Tandslet  By,  der  falder  i  for- 
skellig benævnte  Dele  (Neder  Tandslet,  Pilene,  Boballe)  findes  Voldrester  af 
gamle  Adelsgaarde. 

Hørup  S  g.  (1360  Indb.)  730—64.  Byer:  Hørup  Kirke  (K.,  Sk.,  Mir.,  And- 
Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  Jbst,  Tlfst.,  Posteksp.),  Hørup  (Pg.,  Kro,  Haandv.), 
Høruphav,  Fiskerleje  (325  Indb.;  Dampskibsbro,  Færge,  Badehotel.,  Tlfst, 
Toldkontrol),  Lambjerg  (Haandv.),  Lambjergindtægt*,  -skov*,  Majbøl  (Købm., 
ML,  Jbst),  Majbølløkke*,  Mintebjerg  (Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri),  Minte- 
bjergrye*,  -hav*,  Mjang,  Mjanghøj*,  Majled*.  —  Gaard:  Majbølgaard  (206  ha). 
—  Sognet  er  højtliggende  og  bakket  med  Domæneskoven  Lambjergindtægt  Fra 
Høruphav  gik  en  Del  af  den  danske  Hær  over  til  Kegnæs  den  *9/e  1864.  Kriger- 
grave.  Majbølgaard  oprettedes  1640  af  5  nedlagte  Bøndergaarde,  kom  senere 
under  Augustenborg  og  solgtes  af  den  danske  Regering  efter  1852. 

Asserballe  S  g.  (819  Indb.)  500—25.  Byer:  Asserballe  (K.,  Pg.,  Sk.,  ' 
Kro,  Ml.,  Haandv.,  Spk.,  Købm.,  Jbst,  Tlgst.,  Tlfst.),  Nørre  og  Sønder  Asser- 
balleskov* (Sk.,  Kro,  Haand.,  Spk.,  Købm.,  Pomose  And.-Mejeri),  Kettingskov*  • 
(Haandv.),  Snurom*.  —  Gaard:  Vertemine  (215  ha).  —  Sognet  er  bakket,  højt- 
liggende og  skovrigt.  Høgebjerg  86  m.  Munkegaard  Voldsted.  Om  Vertemine  se 
Ketting  Sg.  I  Asserballe  Præstegaard  fødtes  Digteren  Herman  Bang  1857.  — 
Forh.  M.:  Smukke  Stenalders  Dysser  i  Strandskoven,  deraf  2  store  Langdys- 
ser, andre  ved  Sdr.  Asserballe  By. 


SØNDERBORG    AMT  183 

Notmark  S  g.  (1211  Indb.)  702—39.  Byer:  Notmark  (K.,  Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Købm.,  Spk.,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst),  Notmarkskou*  (Sk.),  Atmsted  (Kro, 
Købin.,  Haandy.),  .Helleved  (Sk.,  Vml.),  Frydendal  (Kro),  Taksensand  (Fyr, 
Tlgst,  Tlfst),  Frederikshof  Grd*  (Kro),  Katrød*,  Naldemose*,  Hundslev  (355 
Indb.;  Kro,  Købm.,  Jbst),  Fynshav  (Sk.,  Højskole,  Købm.,  Tlgst,  Tlfst,  Post- 
eksp.,  Toldsted).  —  Gaard:  Rumohrsgaard  (310  ha).  —  Sognet  har  store  Skove 
(Nørreskov,  Rumohrsgd.s  Dyrehave)  og  maleriske  Landskaber.  Rumohrsgaard 
tilhørte  Slægten  Rumohr,  før  den  købtes  af  Hertug  Hans  den  Yngre.  Senere  er- 
hvervedes den  af  de  augustenborgske  Hertuger  og  kom  1852  til  Kronen.  Nu  ejes 
den  af  en  tysk  Friherre.  —  Forh.  M.:  En  Del  Stenmindesmærl^er:  3  Langdysser 
og  en  Runddysse  i  Strandskoven,  en  Dysse  i  Krattet  ved  Katry  („Trostene*). 
Fond  fra  yngre  Bronzealder  ved  Helleved:  Hængekar,  Mands-  og  Kvinde- 
sager (Votivfund).  Lave  Høje  ved  Kystbrinken  ved  Nørreskov  er  antagelig  fra 
Jernalderen. 

KettingSg.  (776  Indb.)  391—86.  Byer:  K etting  (270  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk., 
Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Spk.,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst,  Posteksp.),  Bro 
(Haandv.,  Jbst),  Bromølle  (Kro,  Marked),  Blæsborg*,  Blegbæk*,  Krumum*,  Se- 
belev  (Sk.,  Kro),  Osbæk*,  Sebelevmark*.  —  Gaarde:  Gammelgaard  (421  ha), 
(Vml.,  Kro),  Gundestrup  (102  ha).  —  Sognet  strækker  sig  tværs  over  Øen  fra 
Ketting-  og  Sebelevnor  til  Lille  Bælt  Jordsmonnet  er  bakket  med  nogle  mindre 
*Skove.  Gammelgaard  tilhørte  i  d.  16  Aarh.  Familien  Sture  og  købtes  af  Hertug 
Hans  den  Yngre.  1667  blev  den  kgl.,  men  Fred.  V.  skænkede  den  til  Hertugen  af 
Augustenborg,  og  den  kom  1852  med  hans  øvrige  Besiddelser  tilbage  til  Kronen. 
Gundestrup  og  Vertemine  var  Avisgaarde  under  Gammelgaard  og  delte  Skæbne 
med  den.  Før  1864  bortsolgtes  alle  tre  Gaarde  af  Regeringen,  og  Gammelgaard 
og  Gundestrup  ejes  nu  af  tyske  Besiddere. 


ALS  NØRRE  HERRED 

Egen  S  g.  (1761  Indb.)  1041—58.  Byer:  Egen  (K.,  Kro,  Forsmlgshus, 
Haandv.,  And.-Mejeri),  Egen  Mølle  (Vml.,  Kro),  Dyndved  (Sk.),  Eistrup  (Kro, 
Ml.,  Jbst),  Østerholm*  (Kro),  Elstrupmark*,  Guderup  (394  Indb.;  Pg.,  Sk., 
Kro,  Spk.,  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp.),  Sjellerup,  Nørreskov*,  Stol- 
bro, Stolbronæs*.  —  Gaard:  Lysholm.  —  Sognet  er  bakket  og  skovrigt.  Paa 
Østkysten  ud  mod  Bæltet  den  store  Nørreskov;  Dynd  vedskov.  Østerholm  el. 
Helvedgaard  var  tidligere  en  adelig  Hovedgaard  og  ejedes  i  lang  Tid  af  Fami- 
lien Sture.  1583  købte  Hertug  Hans  den  Yngre  den,  1723  kom  den  tilbage  til 
Kronen,  1768  udparcelleredes  den.  Lysholm  er  Stamparcel.  I  Egen  var  Biskop 
Jørgen  Hansen  Præst  fra  1845 — 89. 

Svenstrup  S  g.  (1145  Indb.)  652—32.  Byer:  Svenstrup  (205  Indb.;  K., 
Pg.,  Sk.,  Kro,  Forsmlgshus,  Mir.,  Savv.,  Spk.,  And.-Mejeri,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst., 
Posteksp.),  Himmark  (Haandv.),  Torp,  Klingbjerg  (Haandv.),  Stevning  (Sk., 
Kroer,  And.-Mejeri,  Købm.,  Haandv.,  Jbst),  Stevningnor  (Ladeplads,  Damp- 
skibsbro, Købm.),  Sønder-  og  N ørrelund*  (Kro).  —  Gaarde:  Hjortspring  (74 
ha),  Solbjerggaard,  Gøllinggaard  (Tglv.).  —  Sognet  er  stærkt  bakket  (Igebjerg 
63  m).  En  Del  af  Nørreskov  og  flere  Smaaskove  ligger  ud  mod  Bæltet  Hjort- 
spring (HarUprung,  Melvedgaard)  var  et  befæstet  Adelssæde,  der  efter  1564 
erhvervedes  af  Hertug  Hans  den  Yngre.  1722  kom  det  tilbage  til  Kronen  og 


184/  SØNDERBORG    AMT 

udparcelleredes  1771.  Hovedparcellen  Hjortspring  ligger  paa  den  gamle  Borg- 
plads.  —  Forh.  M.:  I  en  lille  Mose  under  Hjortspringkobbel  er  fremdraget  et 
Fund  af  Vaaben  m.  m.  liggende  i  og  omkring  en  delvis  bev.  Baad,  14  m  1.,  fra 
ældre  Jernalder.  Skønt  meget  medtaget  er  det  af  Betydning,  navnlig  ved  at  være 
ældre  end  de  andre  sønder jydske  Fund  (Thorsbjerg,  Nydam)  af  denne  Art:  Vaa- 
ben-Offerfund,  som  minder  om  Kamp  og  Folkebevægelser. 

Havnbjerg  S  g.  (872  Indb.)  477—72.  Byer:  Havnbjerg  (283  Indb.;  K., 
Pg.,  Sk.,  Hnandv.,  Dyrlæge,  Købm.,  ML,  And.-Mejeri,  Jbst.),  Brandsbøl  (Kro, 
Ml.,  Haandv.,  Købm.),  Lavensby  (Kro,  Haand.),  Købm.),  Lunden  med  Maj 
Kro,  Eismark.  —  Sognet  er  højtliggende  og  frugtbart,  med  Skov  ud  mod  Bæl- 
tet. —  Forh.  M.:  I  Brandsbøl  Skov  4  Langdysser;  i  en  af  dem  en  Jættestue. 

Oksbøl  S  g.  (1113  Indb.)  614—105.  Byer:  Oksbøl  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Haandv..  Købm.,  Jbst.),  Broballe  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  ML,  And.-Mejeri), 
Mjels  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  ML,  Tlgst,  Tlfst),  Oksbølmark*,  Broballe- 
mark*,  -skov*,  M jelsmark*.  —  Gaarde:  Hardeshøj  Færgegaard  (Dampskibsbro, 
Tlfst.) ,  Mjelsgaard  (88  ba) .  —  Sognet  har  et  noget  bakket  Terræn  med  Skræn- 
ter ned  mod  de  tidligere  Indvige  og  Moser;  Mjelssø  og  Bundsø  er  tørlagte  Hav- 
dele. Paa  Reformationstiden  tilhørte  Mjelsgaard  Familien  Holk,  senere  købtes 
den  af  Hertug  Hans  den  Yngre  og  kom  1730  til  Kronen.  1767  udparcelleredes 
Gaard  og  Gods. 

Nørborg  (Nordborg)  S  g.  (2157  Indb.)  1162—395.  Kommuner:  Nor- 
borg Flække,  Holm  og  Pøl;  de  to  sidste  udgør  tilsammen  Nørborg  Landsogn 
Byer:  Nørborg  (Nordborg)  Flække  (1035  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk.,  Rsk., 
Folkehøjsk.,  J'orsmlgshus,  Ting-  og  Arresthus,  Læger,  Ap.,  Diakonissestat.,  Spk., 
Bankfilialer,  Ml.,  Fabriker,  Haandv.,  Købm.,  Bogtrykkeri,  Hoteller,  Elektrici- 
tetsv.,  Vandv.,  Jbst.,  Tlgst.,  Tlfst.,  Postkt.,  Markeder),  Holm  (Sk.,  And.-Mejeri, 
Købm.,  Haandv.),  Pøl  (And.-Mejeri,  Købm.,  Haandv.),  Holmmark*,  Rugløkke*, 
N  ørreløkke*,  Købing smark* ,  Augustenhof  Parceller*  (Fyr),  Øster-  og  Vester- 
lund*,  Dy  vig  ladeplads  (Toldkontor).  —  Sognet  omfatter  den  nordlige,  skov- 
fattige Del  af  Øen.  Stegsvig  med  Dyvig  skærer  sig  fra  Aissund  dybt  ind  i  Lan- 
det. Flækken  Nordborg  (i  gi.  Tid  Købing)  er  opstaaet  omkring  Slottet,  der  var 
hygget  paa  en  0  i  Slotssøen.  Det  omtales  allerede  i  det  12.  Aarh.  og  kaldtes  da 
Als-Slot,  senere,  til  Forskel  fra  Sønderborg  Slot,  Nord-  el.  Nørborg.  Efter  1564 
kom  det  i  Hertug  Hans  den  Yngres  Besiddelse,  og  hans  Slægt  beholdt  det  til 
1730,  da  det  gik  over  til  Kronen.  Det  nedbrændte  1665,  opførtes  paany  1678 
og  afbrødes  delvis  1766,  da  Regeringen  bortsolgte  og  udparcellerede  Slot  og 
Ladegaard.  Nu  staar  kun  en  enkelt  Længe  tilbage;  Slottet  i  ny  Tilstand  er  be- 
stemt til  Efterskole  for  Ungdom.  Augustenhof  var  tidligere  en  hertugelig  Lyst- 
ejendom. 

NYBØL  HERRED 

Ullerup  S  g.  (2177  Indb.)  1218—120.  Byer:  Ullerup  (264  Indb.;  K.,  Pg., 
Sk.,  Kroer,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Tlgst.,  Tlfst.),  Filipsborg  Parceller*, 
Avnbøl  (264  Indb.;  Sk.,  Gæstg.,  ML,  Spk.,  And.-Mejeri,  Jbst,  Tlgst,  Tlfst,  Post- 
eksp.),  Øster  Avnbøl*,  Avnbøl  Sønder-  og  V estermark*,  Avnbølgaard* ,  Blans 
(491  Indb.;  Sk.,  Kro,  Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  Tlgst.),  Blansskov*,  Blans  Øster- 
mark*, Bojskov*,  Bojskovskov*  (Kro,  Haandv.),  Kobberholm*,  Ruf  as*.  — 
Gaarde:  Avnbølgaard  (87  ha),  Blansgaard  (84  ha).  —  I  Sognet  adskillige  Skove, 
deriblandt  Domænen  Avnbøl  Sned.  Ballegaard,  Blansgaard.  Lundsgaard  og  Fi- 


7  33dr*iefy'em 


tt  Xettl  .Jftigtaftnborg' 


SØNDERBORGAMT  #      •  185 

lipsborg  tilhørte  de  sønderborgske  Hertuger  og  er  alle  udparcellerede.  Ballegaard 
kom  senere  til  Grevskabet  Reventlow  Sandbjerg  og  tilhører  endnu  dette.  Avn- 
bølgaard  er  en  gammel  Adelsgaard,  der  tilhørte  Familien  Holch,  senere  erhver- 
vedes den  af  Hertugen  af  Augustenborg  og  faldt  1852  tilbage  til  Kronen  og  bort- 
solgtes. 

Sottrup  S  g.  (1464  Indb.)  795—103.  Byer:  Vester  Sottrup  (508  Indb.;  K., 
Sk.,  Forsmlgshus,  Kroer,  Haandv.,  Købrn.,  Spk.,  Dyrlæge,  Maskinværksted,  Mir., 
Jbst,  Tlgst,  Tlf st.,  Posteksp.) ,  Øster  Sottrup  (Sk.) ,  Sottrupmark*,  Sottrupskov* 
(Fiskerihavn,  Kro,  Tglv.,  Dampskibseksp.,  Tlfst.),  Vester  Snogbæk  (Pg.,  Sk., 
Kro,  Haandv.,  Købm.,  And.-Mejeri,  Tlgst.,  Tlfst.),  Øster  Snogbæk  (Elektrici 
tetsv.),  Snogbæk  Østermark*  og  Østerskou*,  Sandbjerg  Gods,  Sandbjerggde.*, 
Sandbjergløkke*,  Fuglsang*.  —  Gaard:  N ørremølle.  —  Det  frugtbare  og 
smukke  Sogn  strækker  sig  langs  den  vestlige  Side  af  Aissund  og  har  nogen 
Skov,  særlig  Sandbjerg  Storskov,  hvorfra  Preusserne  d.  29/6  1864  gik  over  til 
Als.  —  Sandbjerg  Gaard  dannedes  af  Hertug  Hans  den  Yngre  af  4  Bøndergaarde 
og  kom  ved  den  sønderborgske  Hertuglinies  Konkurs  1667  til  Kronen. 
1673  købtes  Gaarden  af  Amtm.  Conrad  Reventlow,  og  da  han  1681  op- 
højedes i  Grevestanden,  blev  Sandbjerg  Lensgrevskabet  Reventlows  Hoved- 
sæde. 1788  udparcelleredes  Godset  og  Bøndergodset  overdroges  i  Arvefæste  til 
Brugerne.  Paa  Sandbjerg  Palæ  levede  Sejrherren  fra  Fredericia  til  sin  Død 
1858. 1 1864  anvendtes  det  til  Lazaret.  —  Den  sønder jydske  Politiker  H.  P.  Hans- 
sen er  født  1859  paa  Nørremølle.  —  Forh.  M.:  Fra  Nydam  Mose  (1859 — 63)  et 
stort  Vaaben-Offerfund  fra  Folkevandringstiden,  med  en  Egebaad,  24  m  1., 
Minde  om  Kamp  og  Folkebevægelser;  et  Fund  af  Sølvsager  fra  samme  Mose 
er  af  lign.  Art,  men  senere  Tid,  ca.  600. 

D  y  b  b  ø  1  S  g.  (992  Indb.)  562—57.  Byer:  Dybbøl  0  og  V.  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kro, 
Forsmlgshus,  Spk.,  And.-Mejeri,  Haandv.,  Købm.,  Tlgst.,  Tlfst),  Dgbbøl-Banke* 
(Restaurat.),  Dybbøl-Bjerg*,  Dybbøl  Ml  (Museum),  Søndermark*,  Frydendal 
(Kro),  Ragebøl  (Sk.,  Kro,  Jbst,  Posteksp.),  Ragebølskou*,  Stougaard*,  (Kro, 
Haandv.,  Vml.),  Rander sg.*,  Surløkke*,  Raunskoppel*,  Sandbjerg  Ml.  —  Dybbøl 
er  blevet  navnkundig  i  vor  nyere  Krigshistorie,  særlig  fra  Forsvaret  i  Vinteren 
1864.  Paa  og  omkring  Banken  findes  talrige  Krigergrave,  og  i  Dybbøl  Mølle- har 
Omegnens  Folk  anlagt  et  lille  Museum.  Det  preussiske  Sejrsmonument  Ter- 
rænet, paa  hvilket  Skanserne  laa,  er  nu  fredlyst  som  Nationalejendom. 

Nybøl  S  g.  (741  Indb.)  442—34.  Byer:  Nybøl  (161  Indb.;  K.,  Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Købm.,  ML,  Teglv.,  Jbst,  Tlgst.,  Posteksp.),  Nybøl  Nor*  (Tglvr.), 
Nybøl  Sned*,  Vestermark*,  Østermark*  (Ml.),  Stenderup  (Frimenigheds  K., 
Sk.,  Kro,  Ml.,  And.-Mejeri).  —  I  Sognet  findes  en  Del  Skov,  særlig  den  kgl. 
Bøffelkobbel  med  meget  omtalte  Krigergrave.  Nybøl  Nor,  der  danner  Sognets 
Sydgrænse,  er  omgivet  af  en  Krans  af  Teglværker.  —  Forh.  M.:  Fordum  rigt 
paa  Stenmindesmærker,  1808  ca.  20,  nu  alle  næsten  borte.  Nogle  Høje,  Ugl. 
medtagne,  enkelte  undersøgte  1921,  med  Fund  fra  ældre  Bronzealder. 

Broager  S  g.  (4699  Indb.)  2323—666.  Byer:  Broager  (1065  Indb.;  K., 
Pg.,  Sk.,  Hotel,  Ap.,  Læger,  Bank,  Spk.,  Brugsfor.,  Ml.,  And.-Mejeri,  Haandv., 
Købm.,  Trævarefabrik,  Elektricitetsv.,  Jbst.,  Tlgst,  Tlfst.,  Postkont),  Mølmark, 
Broagermark*,  Dynt  (Sk.,  Kro,  Haandv.,  Købm.,  Ml.,  Jbst.),  Dyntmark*,  Vem- 
mingbund*  (Kro),  Egernsund  (Sk.,  Bageri,  Haandv.,  Købm.,  Ml.,  Brugsforen., 
Tglvr.,  Gæstgv.,  Færgested,  Dampskibseksp.,  Rederi,  Tlgst,  Tlfst.,  Posteksp., 
Toldsted),   Renbjerg    (Tglv.),    Laagmade,   Smøl    (Kro,    Haandv.),    Gammelgab 


|g«  .  SØNDERBORG    AMT 

(Haandv.,  Købm.,  Kro),  filer  (Sk.,  Haandv.,  Købm.,  Gawtgv.,  Tglvr.),  Illermark* 
(Tglv.),  Budiholm*,  Briwmæt  (Ladeplads,  Dampskibseksp.,  Haandv.,  Købm., 
Badehotel,  Kro),  Skeide  (Kro,  Ml.,  Maskinbyg.,  Haandv.,  Købm.,  And.  Mejeri, 
Jbst,  Tlgsl.,  Tlfst,  Poslelup.),  Skodtbelmark*  (Tglvr.).  —  Det  store  og  folke- 
rige Sogn  omfatter  Halvøen  Broager  Land.  Langs  Kysterne  findes  en  dna  nogen 
Skov.  Nybøl  Nor  og  Broagersiden  af  Flensborg  Fjord  er  kranset  af  en  Række 
store  Teglværker,  der  aarlig  producerer  mange  MilL  Mursten  m.  m.  Krammark, 
Skeldegaard  og  Skodsbølgaard  var  hertugelig- send erborgske  Avisgaarde,  der, 
efter  at  de  var  kommet  tilbage  til  Kronen,  adparcelleredes  1785.  Ved  Smøl  fin- 
des Rester  af  den  gi.  Skanse,  „Smølvold".  —  Forti.  M.:  I  Skjelde  Skov  nær 
Stranden  en  Langdysse,  andre  ved  Dynt  o.  fl.  St.  forstyrrede.  Høje  langs  Stran- 
den og  i  Skoven. 


Gray  fra  ældre  Bronzealder  paa  Nybel  Mark,  set  fra  Nord  - 
(Fol  1  Nat.  Mus.) 


DYBBØL  OG  SØNDEBBOBG  UNDEB  KRIGENE 

(jvfr.  Kortet  ad  Side  192). 
1658. 
Sundeved  med  Dybbøl  er  for  os  Danske  hellig  Jordbund.  Naar  de  Navne 
nævnes,  drages  Tanken  uvilkaarlig  hen  paa  de  to  slesvigske  Krige  og  især  paa 
den  sidste.  Men  det  var  i  Treaarskrigen  1848 — 1850  ikke  første  Gang,  at  der 
fandt  afgørende  Kampe  Sted  her.  I  1658,  da  Karl  Gustav  var  gaaet  i  Land  i 
Korsør  (7.  Aug.),  paakaldte  Frederik  III  ikke  forgæves  fremmed  Hjælp  fra 
Sverrigs  andre  Fjender.  Hjælpen  blev  saa  at  sige  ydet  øjeblikkelig  af  en  bran- 
denburgsk-østrigsk -polsk  Hær,  som  under  Kurfyrst  Friedrich  Wilhelm  af  Bran- 
denburg var  samlet  paa  Gramsen  af  Poten  og  Brandenburg. 

Den  bestod  fornemmelig  af  Rytteri,  var  kampdygtig  og  ypperlig  udrustet, 
og  mange  af  Førerne  og  Soldaterne  havde  deltaget  i  Trediveaarskrigen.  Disse 
Allierede,  som  provianterede  paa  dansk  Omraade,  blev  en  Svøbe  for  Jylland,  i 
hvilken  Landsdel  de  efterhaandea  rykkede  op.  AIs  var  imidlertid  besat  af  Sven- 
skerne. 1  Begyndelsen  af  November  sendtes  fra  Haderslev  et  Par  Eskadroner 
Rytteri  paa  et  halsbrækkende  Foretagende  for  ved  et  dristigt  Kup  at  bemæg- 
tige sig  Øen,  idet  de  fra  Sundevedsiden  svømmede  over  til  Sønderborg;  men  de 
Par  Hundrede  Ryttere,  som  det  lykkedes  at  lande,  blev  næsten  alle  nedhuggede. 
Dette  dumdristige  Foretagende  efterfulgtes  af  en  vel  forberedt  Aktion  af 
6,000  Mand,  som  blev  sammendragne  i  Dybbøl  Sogn  over  for  Sønderborg.  Kur- 
fyrsten kom  selv  fra  Flensborg  og  tog  Kvarter  i  Dybbøl.  Den  danske  Viceadmiral 
Peler  Bredal  var  disuden  ankommen  med  2  danske  og  2  hollandske  Skibe.  Paa 


188  SØNDERBORG    AMT 

Als  stod  Svenskerne  med  kun  2000  Mand  under  Generalmajor  Aschenberg.  De 
havde  bl.  a.  besat  Sønderborg  Kirkegaard,  og  i  Byens  Gader  havde  de  forskan- 
set sig,  ligesom  Sønderborg  Slot  holdtes. 

Overgangen  over  Aissund  ved  Sønderborg  fandt  Sted  ved  Daggry  den  4.  (14.) 
December  under  Beskyttelse  af  en  heftig  Artilleriild: 

I  Afdelinger  paa  300  Mand  overførtes  Fodfolket  paa  17  Pramme,  derpaa  gik 
Rytteriet  over,  idet  Polakkerne  delvis  skal  være  svømmet  over  til  Hest. 

Samtidig  beskød  Bredal  et  udenfor  Slottet  liggende  svensk  Orlogsskib,  hvor- 
efter han  forsøgte  at  entre  det  fra  Baade,  ved  hvilken*  Lejlighed  han  saaredcs 
dødelig.  Slottet  holdtes  af  General  Aschenberg  med  1200  Mand;  men  Byen 
blev  erobret,  og  de  derværende  svenske  Tropper  trak  sig  ind  i  Slottet  som  den 

5  (15)  blev  beskudt  ogsaa  fra  en  Skanse,  der  blev  anlagt  paa  Sundevedsiden; 
men  sit  svære  Skyts  forsøgte  Kurfyrsten  forgæves  at  faa  over  til  Sønderborg. 
Imidlertid  kom  nu  tilmed  en  svensk  Flaade  paa  13  Orlogsskibe  til  Hjælp,  og 
de  danske  og  hollandske  Skibe  maatte  fortrække  ind  i  Flensborg  Fjord.  Den 

6  (16)  Decbr.  gjorde  Aschenberg  et  Udfald,  understøttet  af  en  stærk  Ild  fra 
den  svenske  Eskadre;  men  han  dreves  tilbage.  Den  følgende  Nat  gik  den  sven- 
ske Besætning  ombord  i  Flaaden  og  undveg  den  Katastrofe,  som  i  det  lange 
Løb  maatte  komme.  Derpaa  faldt  hele  Als  i  Hænderne  paa  de  Allierede  til  For- 
del for  Danmark. 

Erobringen  af  Als  vakte  stor  Opmærksomhed,  ogsaa  i  Polen,  den  fæstede  sig 
i  Sindene,  saa  at  den  blev  til  et  samstemmende  Udtryk  for  alt,  hvad  der  over- 
hovedet blev  ydet  af  krigersk  Daad  under  Felttoget,  cg  „Alsacga",  der  snart 
tænktes  liggende  i  Sverrig,  snart  anvendtes  som  en  Betegnelse  for  den  jydske 
Halvø  eller  endog  hele  Danmark,  er  den  eneste  danske  geografiske  Benævnelse, 
som  blev  almindelig  kendt  (jvfr.  Rézniecki:  „Polakkerne  i  Danmark"). 

I  den  Periode,  som  ligger  imellem  1658  og  den  første  slesvigske  Krig,  var 
Als  og  Sundeved  kun  indirekte  bleven  berørt  af  Krigene. 

I  den  store  nordiske  Krig  (1700 — 1720)  havde  Sønderborgs  Handelsflaade 
vel  lidt  meget  gennem  Opbringning  ved  svenske  Kapere:  men  man  tog  sig 
sammen,  og  i  1795  var  Handelsflaaden  igen  paa  Fode  og  næst  Flensborgs  og 
Aabenraas  den  største  i  Slesvig.  Sønderborg  Slot,  der  1667  faldt  tilbage  til 
Kronen,  overlodes  1764  til  Hertugerne  af  Augustenborg.  I  Krigene  1813 — 14 
var  der  Lazaret  paa  Slottet  og  i  1848  blev  de  ved  Bov  fangne  Insurgenter  fore- 
løbig interneret  her,  indtil  de  kunde  overføres  til  København. 

1848—1850. 

Vi  er  nu  naaet  til  et  Tidsrum,  i  hvilket  Als  og  Sundeved  kom  til  at  spille  en 
afgørende  Rolle  i  vor  Krigshistorie,  idet  vi  her  havde  en  Flanke  stilling,  fra 
hvilken  vi  til  Tider  rykkede  frem,  og  i  hvilken  vi  til  andre  Tider  forsvarede  os. 

Als  med  Sønderborg  var  under  Treaarskrigen  stadig  i  de  Danskes  Besiddelse 
og  led  ingen  nævneværdig  Overlast;  medens  der  ofte  kæmpedes  hinsides  Als- 
sund,  paa  Dybbøl  og  i  Sundeved,  der  afvekslende  blev  besat  af  Forbundstropper 
og  Danske,  og  som  blev  Skueplads  for  Kampe,  ved  hvilke  Befolkningen  led 
meget. 

I  1848  ved  Krigens  Udbrud  ankom  General  Schleppegrell  med  „venstre 
Flankekorps"  til  Sønderborg,  og  herfra  marcherede  han  ind  i  Sønderjylland 
for  at  støde  til  den  øvrige  Hær  under  General  Hedemann.  Medens  de  Danske 
var  borte,  blev  der  paa  Dybbøl  Banke  bygget  Skanser,  idet  Egnens  Beboere  blev 


Sonne:  Kamp  i  Dybbel   (Treaarskrigen). 

benyttet  dertil  sammen  med  Soldater.  Den  25.  April  om  Eftermiddagen  kom  Ar- 
meen tilbage  efter  Slaget  ved  Slesvig.  De  ufærdige  Skanser  blev  rømmede  og  vore 
Tropper  trak  sig  over  paa  Als.  Tyskerne  tvang  nu  Beboerne  til  at  hjælpe  til 
med  Sløjfningen  af  Skanserne.  Dybbøl  Kirke  blev  en  Tid  benyttet  som  Kvarter 
for  tyske  Soldater.  —  I  Begyndelsen  af  Maj  begyndte  de  Danske  at  arbejde 
paa  et  Brohoved  paa  Sundevedsiden  ligeoverfor  Sønderborg,  hvilket  Tyskerne 
forgæves  søgte  at  forhindre. 

Den  28.  Maj  gjorde  General  Hedemann  med  13,000  Mand  et  Fremstød  der- 
fra over  Dybbøl,  som  Følge  af  hvilket  det  kom  til  Fægtning  i  Sundeved.  Fjen- 
den, der  var  underlegen,  blev  kastet  tilbage.  Under  Retræten  gennem  Dybbøl 
forsøgte  Tyskerne  flere  Steder  at  sætte  Ild  paa  Husene,  men  den  blev  slukket. 
Om  Aftenen  tog  General  Hansen  Kvarter  i  Dybbel  Præstegaard.  Senere,  da  hans 
Korps  var  bleven  afløst,  fik  General  Schleppegrell  Kvarter  der. 

Den  5.  Juni  paa  Kongen  af  Hannovers  Fødselsdag,  søgte  General  Wrangel 
at  tage  Revanche  for  d.  28.  Maj.  Det  lykkedes  ham  dog  ikke  at  kaste  de  Dan- 
ske ud  af  Sundeved,  skønt  han  angreb  med  11 — 12,000  Mand  under  fialkett  og 
Bo/ii'n.  Schleppegrell  s  sejge  dygtige  Forsvar  af  Terrænet  om  Dybbøl  bevirkede, 
at  vore  Reserver  fra  Als  fik  Tid  til  at  naa  over  i  rette  Tid.  Tyskernes  An- 
greb blev  afslaaet,  og  de  forfulgtes.  Under  Kampen  i  Dybbøl  By,  slog  flere 
Bomber  og  Granater  ned  i  Omegnen  af  Kirken  og  sprang  her.  Beboerne  skjulte 
sig  dels  bag  Grundstenene  i  Husene,  dels  i  Huler  i  Jorden,  i  Brønde  osv.  Folk 
blev  iøvrigt  beordrede  til  at  rykke  ud  af  deres  Huse,  og  Størstedelen  af  dem 
flygtede  over  til  Als,  dels  samme  Dag,  dels  Dagen  efter  med  Bohave  og  Kreatu- 
rer, saa  at  navnlig  Dybbøl  By  fra  5.  Juni  til  Høstens  Begyndelse  stod  øde  og 
forladt.  — 

Efter  denne  Kamp  afholdt  Overkommandoen  sig,  ifølge  Krigsministerens 
Ordre,  fra  offensive  Foretagender  paa  denne  Krigsskueplads. 

Dybbølstillingen  opgaves,  og  kun  Brohovederne  holdtes  besatte.  Wrangel 
forblev  med  sin  Hovedstyrke  ved  Flensborg. 


Mindesten  fra  1848  ved  Ringenæs  over  Mindesten   paa   Ny  bel   Kirkegaard, 

den  første  Faldne.  „Minde  over  20  tapre  danske  Soldaler 

(Pot.)  faldne  i   Krigen  1864". 

(Fot.) 

Efter  Vaabenstilstanden,  som  varede  7  Maaneder  til  2.  April  1849,  begyndte 
Fjendtlighederne  igen.  I  Vinterens  Løb  var  Flankekorpset  paa  Als  bleven  for- 
stærket 

Vinteren- var  streng,  og  Forbindelsen  med  Ab  lod  sig  ofte  kan  med  Vanske- 
lighed opretholde.  Fjenden  stod  stadig  paa  Dybbølbjæig,  General  Krogh  var 
nu  Overgeneral  over  en  Hær  paa  41,000  Mand.  Den  skolde  baade  fra  Nørre- 
jylland og  fra  Als  rykke  ind  i  Slesvig;  men  paa  Efterretning  om,  at  de  tyske 
Rigstropper,  61,000  Mand  under  General  Prittwttz,  nærmede  sig,  blev  Krigs- 
minister General  Hansen,  betænkelig. 

Den  3.  April  1849  om  Morgenen  Kl.  41/,  begyndte  imidlertid  Tropperne  fra 
Als  at  marchere  over  Aissund  paa  2  Broer,  og  Fremrykningen  over  Dybbel 
fandt  Sted.  En  fjendtlig  Insurgentbrigade  ved  Adsbøl  blev  kastet  tilbage  og  Hæ- 
ren rykkede  videre  mod  Graasten;  men  ifølge  Ordre  fra  Krigsminister  Hansen, 
som  befandt  sig  ved  Hæren,  men  iøvrigt  laa  syg,  maatte  General  Krogh:  „intet 
aventurere",  hvorfor  han  trak  sig  tilbage  til  Adsbøl. 

Den  slesvig-holstenske  Hær  dannede  Avantgarden  for  Rig  stropperne.  Den 
kommanderedes  af  General  Bonla,  som  den  4.  April  rekognoscerede  vor  Stilling; 
den  5.  blev  han  afvist  under  Angrebet  ved  Avnbøl.  Den  6.  angreb  den  han- 
noveranske  General  Wgnecken  ved  Ullerup,  hvor  Oberst  Oluf  Krabbe  med 
underlegen  Styrke  viste  ham  tilbage.  Glæden  over  denne  Sejr  blev  straks  øde- 
lagt ved  Meddelelsen  om  Eckernførde-Aftæren,  der  endog  virkede  saa  deprime- 
rende paa  Krigsministeren,  at  han  gav  Overgeneralen  Ordre  til  at  føre  hele  Hæ- 
ren tilbage  til  Als.  Der  maatte  lystres;  dog  blev  der  den  8.  April  efterladt  2 
Batailloner  som  Arrieregarde  paa  Sundeved  siden.  De  besatte  de  to  Brohoveder. 
Det  var  med  Sorg  at  Hærens  Ledelse  maatte  efterkomme  denne  Ordre. 

Skærtorsdag  (5.  April)  og  Langfredag  havde  Dybbølpræsten  Karstensen 
holdt  Gudstjeneste  i  Dybbøl,  og  han  begravede  om  Lørdagen  de  i  Træfningen 


Mindesien  paa  Sønderborg  Kirkegaard.  Hindesten  paa  Sønderborg  Kirkegaard. 
.Denne   Sten   satte  det  danske  Folk  „Minde  over  Danske,  Svenske  og  Nord- 
over trofaste  Sønner  døde  for  Fædre-  mænd,  faldne  i  Kampen  for  Danmarks 
landet    i    Aarene    1849—60—61.  Sag   i   Aaret   1848." 
Guds  Fred  være  med  Eder!"  (Fut.) 
trot.) 

ved  Ullerup  faldne  Danske  og  Tyske  paa  Sottrup  Kirkegaard.  Og  Paaskemorgen 
(8.  April)  stod  han  med  Armeens  Reserve  ved  Dybbøl  Mølle  og  venlede  paa 
Ordre  til  at  gaa  frem;  men  Toget  gik  tilbage  over  til  Sønderborg.  Fra  Als 
sendtes  ydermere  en  Del  Tropper  til  Fyn. 

General  Buloæ  havde  nu  afløst  General  Krogh  som  Overgeneral. 

Besætningen  paa  Als  blev  den  15.  April  fastsat  til  3  Brigader,  en  Kavalleri- 
division,  3  Feltbatterier  og   1  Espingolbatteri,  alt  under  Oberst  de  Meta. 

Forinden  havde  imidlertid  General  Prittwitz  (den  11.  April)  ladet  en  Avant- 
garde besætte  „Dybbøl  Bjærg."  Dette  bevirkede,  at  BSlow  den  12.  sendte  en  Ba- 
taillon  over  til  Dybbel  By  for  at  rekognoscere.  Dette  skulde  straffes:  Den  13. 
April  foretog  nu  General  Prittwitz  med  en  stor  Styrke  et  Angreb  mod  Dybbøl- 
bjærg;  men  i  Henhold  til  den  givne  Ordre  blev  der  af  de  Danske  ikke  ydet 
nogen  alvorlig  Modstand,  og  vore  Forposter  trak  sig  fægtende  tilbage  mod  Bro- 
hovederne, medens  Fjenden  opnaaede,  hvad  ban  vilde,  at  besætte  Højderne.  De 
faste  Batterier  paa  Als  og.  Ilden  fra  Kanonbaadene  tilføjede  dog  Fjenden  bety- 
delige Tab  og  holdt  ham  paa  Afstand.  Under  Kampen  var  et  saksisk  Batteri  bleven 
haardt  medtaget  af  vore  Kanoner,  og  da  Kaptajn  af  Generalstaben  H.  A.  T. 
Kanffmann  fra  Aissiden  i  Kikkert  opdagede,  at  Fjenden  var  bleven  nødsaget 
til  at  forlade  3  Kanoner,  udbad  han  sig  Overgeneralens  Tilladelse  til  at  søge 
at  tage  dem.  Med  stort  Mod  og  megen  Konduite  lykkedes  det  ham,  hjulpen  af 
Mandskab  fra  10.  lette  Bataillon  samt  af  den  kække  Løjtnant  Sigitmund  v.  Rosen 
(der  faldt  18.  April  1864  paa  Dybbøl)  at  gøre  2  af  Kanonerne  til  Bytte. 

Efter  at  Operationerne  var  forlagte  til  Jylland,  maatte  foreløbig  enhver 
Tanke  om  Fremstød  fra  Als  opgives.  En  Brigade  overførtes  til  Fyn  og  kom 
derfra  til  at  deltage  i  Slagel  ved  Fredericia  (6.  Juli).  Fjenden  indrettede  sig  nu 


192  SØNDERBORG    AMT 

paa  Dybbøl  Bjærg,  som  blev  befæstet,  og  her  opstilledes  47  Kanoner  og  25 
Haandmorterer. 

Oberst  de  Meta  lod  nu  som  Modtræk  herimod  hele  Aissund  befæste  med  ialt 
38  Batterier,  hvori  var  anbragt  127  Kanoner  og  Morterer.  Omkring  Sønderborg 
blev  yderligere  anlagt  4  lukkede  Værker  (Lynetter).  Nu  stod  de  fjendtlige 
Styrker  paa  hver  sin  Side  af  Aissund;  men  Tyskerne  var  Herrer  i  Sundeved,  og 
Byerne  der  led  meget. 

Den  15.  Juni  afsluttedes  i  Berlin  en  Vaabenstilstand  paa  6  Maaneder,  og  alle 
Fjendtligheder  ophørte,  I  Slesvig,  hvor  en  Kommission  skulde  regere,  blev  fast- 
sat en  Demarkationslinie,  nord  for  hvilken  2,000  Mand  svenske  Tropper  under 
General  Malmborg  skulde  holde  Orden;  medens  6,000  Prøjsere  besatte  den 
sydlige  Del.  Als  havde  Danmark  vedblivende  Ret  til  at  besætte.  Den  21.  August 
blev  Fangerne  udvekslede  ved  Snejled,  dér  hvor  Aabenraa*  og  Graasten-Lande- 
vejene  støder  sammen.  En  Mængde  trefarvede  Flag  viftede  fra  Dybbøl  Skanser 
og  under  Hurraraab  og  Afsyngelsen  af  „Schlesvig-Holstein"  modtoges  Tyskerne 
af  deres  Venner,  medens  *de  Danske  forholdt  sig  stilfærdige. 

Den  9.  Septbr.,  en  Søndag,  afbrændtes  Blokhusene  og  Barakkerne  paa  Dyb- 
bøl Banke,  og  det  tilbageblevne  Skansetømmer  og  Risværk  blev  bortført,  dels  af 
Alsingerne,  dels  af  Omegnens  Beboere. 

Alle  Sognebeboerne  var  iøvrigt,  siger  Pastor  Karstensen,  enige  om,  at  det 
tyske  Militær  var  langt  bedre  at  komme  til  Rette  med  i  Aarøt  1849  end  Aaret 
før.  De  sørgede  selv  for  Forplejningen  og  forlangte  kun  af  Beboerne,  at  de 
skulde  forsyne  dem  med  Brændsel  samt  med  Mælk  og  Smør,  saa  meget,  de 
kunde,  det  sidste  dog  kun  for  Betaling.  Tyske  Soldater  og  danske  Beboere  kom 
godt  ud  af  det  sammen. 

I  Oktober  1849  blev  General  Schleppegrell  udnævnt  til  Chef  for  Tropperne 
paa  Als  i  Stedet  for  de  Meza,  som  var  blevet  syg.  Troppestyrken  udgjorde  10 
Batailloner,  2  Eskadroner,  2  Batterier  m.  m.  Ved  Øen  laa  endvidere  en  Flaade- 
af deling  under  Steen-Bille.  Schleppegrell  lod  udføre  en  Del  Befæstningsarbej- 
der omkring  .Sønderborg,  hvor  han.  iøvrigt  havde  Hovedkvarter. 

Aanden  i  Hæren  var  fortræffelig,  og  Schleppegrell  gjorde  sit  yderste  for 
at  opmuntre  sine  Tropper.  „Det  Møllerske  Selskab"  gav  Forestillinger  paa 
Sønderborg  Teater,  og  der  opførtes  „De  Danske  i  Paris",  „Abekatten",  „En 
Tur  til  Armeen",  „Rataplan4*  osv.  til  stor  Glæde  for  Soldaterne.  Et  Par  Gange 
om  Maaneden  var  der  store  Officersfester,  i  Reglen  paa  Augustenborg,  hvortil 
ogsaa  civile  Herrer  og  Damer  blev  indbudte. 

Da  Vinteren  begyndte,  og  det  fremdeles  truede  med  Krig,  blev  det  anset  for 
nødvendigt  at  forstærke  Styrken  paa  Als  til  2  Brigader  med  4  Feltbatterier. 

Den  1.  Januar  1850  sattes  Korpset  paa  Als  paa  Feltfod." 

Frosten  lagde  Sundene  til,  saa  at  Posten  udeblev  i  Januar,  og  Øen  var  af- 
skaaret  i  14  Dage.  I  Februar  begyndte  der  af  falde  Sne.  Schleppegrell  var  stadig 
paa  Færde,  inspicerede,  gav  Fester.  Midt  i  Februar  blev  det  Tøvejr  og  Blæst, 
men  stadig  var  der  Ishindringer.  Den  22  Marts  afgik  det  første  Dampskib 
til  København.  Saa  kom  Foraaret.  —  General  Schleppegrells  Hustru  kom 
paa  Besøg  hos  Manden,  og  de  red  ud  sammen  i  den  herlige  Egn.  Hun  paa 
Hertuginden  af  Augustenborgs  Ridehoppe.  Det  var  „lyse  solbeskinnede  For- 
aarsdage". 

Sommeren  kom.  Tropperne  holdt  stadig  Øvelser,  og  Festerne  fortsattes.  Saa 
oprandt  den  28.  Juni,  Schleppegrells  sidste  Fødselsdag.  Den  var  lys  og  lykke- 
lig og  forløb  paa  den  skønneste  og  mest  harmoniske  Maade.  Divisionens  Offi- 
cerer havde  indbudt  deres  General  til  en  Fest  paa  Augustenborg.  Der  var 
bygget  en  „Løvsal",  og  et  Rosenflor  bredte  sig  paa  Bordets  hvide  Dug.  Stem- 
ningen var  prægtig.  —  Denne  Fest  blev  Officerernes  sidste  Afsked  med  Schlep- 
pegrell. 


DYBBOL 


O      Danske  Skanser  i  J86é 
JXansÅK  Zrteørxmø  tlBSér 
O     Ifah»ShD>»*refarl86ér 

T^isZO^roBe  i  fSåé 
+      Uriffsryraom 
•      Jébtdesmantmr 
a.     JOrksbaOsHst 
h      ffimniakybmsme  Zvtis. 


N 


Jernet  ty  ntprodtrctr*  **/  Smmrakfttfrns  fyeørtfhAt  ^Misg  7921 . 
1000  0  1  • * 


15©0 


General  Biilows   Grav   paa   Dybbøl 
Kirkegaard. 

(Fot.)  (Fol.) 

Der  var  imidlertid  ført  Freds  under  handl  in  ger,  "og  Prøjsen  blev  nedsaget  til 
—  som  Følge  af  engelsk  og  særlig  russisk  Pression  —  at  opgive  at  understøtte 
Oprørerne  og  slutte  Fred  med  Danmark.  Foruden  de  prøjsiske  Tropper  skulde 
nu  ogsaa  Svenskerne  forlade  Slesvig,  hvorefter  de  danske  Tropper  kunde  rykke 
ind  i  Hertugdømmet  for  at  genoprette  Kongens  Regering.  Vi  havde  nu  kun  med 
Insurgenterne  at  gøre;  de  stod  under  General  Willesen,  som  med  ca.  30,000 
Mand  tog  Stilling  ved  Isted.  Svenskerne  afrejste  den  10.  Juli  og  nogle  Dage 
senere  sattes  den  danske  Hiers  Afdelinger  i  Mårene  for  at  møde  Insurgenterne. 

Det  blev  i  1850  atter  General  Krogh  med  Flensborg  som  Stabschef  og  Kauff- 
Biann  som  Souschef,  der  fik  Overledelsen  af  Krigs  operationerne,  eftersom 
Biilow  var  syg.  Schleppegrell  med  sine  to  Brigader  brød  nu  op  fra  Als  og  til- 
traadte  Marchen  mod  Isted,  hvor  han  skulde  finde  Heltedøden. 

Pastor  Karstensen  fortæller: 

„Den  16.  Juli  tidlig  om  Morgenen  var  den  Afdeling  af  det  danske  Militær, 
som  laa  paa  Als,  passeret  forbi  og  gaaet  til  Flensborg.  Vi  hilste  paa  adskillige 
af  vore  gamle  Venner  og  Bekendte  ude  ved  Bøffelkobbel,  hvor  de  i  den  tryk- 
kende Hede  hvilede  under  Træerne  og  fortærede  deres  Frokost." 

Sundeved  kom  nu  atter  i  de  Danskes  Hænder,  og  fjorten  Aar  varede  det, 
før  Krigen  igen  rasede  i  Dybbøl. 

1864. 

Efter  Afslutningen  af  den  første  slesvigske  Krig  var  det  klart,  at  der  burde 
gøres  noget  for  at  befæste  bl.  a.  Dybbøl.  De  nedsatte  Fors  vårs  kommissioner 
raadede  dertil;  men  Bevillingsmyndighederne  var  karrige.  I  1861,  da  det  tegnede 


194  SØNDERBORG    AMT 

til  Krig  med  Tyskland,  lod  Krigsministeren  foretage  Arbejder  bl.  a.  ved  Danne- 
virke og  Dybbøl;  men  permanente  Værker  blev  der  her  ikke  Tale  om;  dertil 
var  der  hverken  Tid  ejler  Penge.  Dybbølstillingen  med  sine  10  Skanser  (7  luk- 
kede og  3  aabne)  var,  da  Krigen  kom,  kun  en  stærk  Feltbe fæstning  med  Artilleri 
i  Skanserne  (4  å  16  Kanoner).  Disse  havde  tørre  Grave  og  intet  Gravforsvar. 


Pastor  F.  /?,  C.  BQlow,  Søn  af  Sejrherren  fra  Fredericia,  der  som  Løjtnant 
havde  været  i  Faderens  Stab  i  Treaarskrigen,  var  i  1858  bleven  valgt  til  Præst 
i  Dybbøl  i  de  samme  Dage,  Faderen  laa  for  Døden  paa  Sandbjerg  Slot,  hvor 
han  modtog  det  for  ham  glade  Budskab. 

Pastor  Bulow  har  skrevet  interessante  Erindringer,  i  hvilke  han  fortæller 
om  Dybbøl  før  og  under  Krigen  1804.  Han  siger: 

„Med  Bekymring  saa  vi,  hvorledes  Dybbølskanserne  manglede  kun  altfor 

meget  i  at  være  i  Orden." „Det  var  tungt  at  holde  Jul  i  Dybbøl  1863, 

tungt  at  holde  Nytaarsprædiken  1864  — ." 

• 

Saa  kom  Krigen.  Dannevirke  blev  forladt  (5.  Febr.)  og  Hæren  kom  tilbage 
for  at  tage  Stilling  paa  Dybbøl  og  Als. 

Præstefolkene  i  Dybbøl  blev  purret  ud  om  Natten  og  modtog  en  stor  Ind- 
kvartering. Herom  hedder  det: 

„Det  var  ved  Armeens  Tilbagemarch,  at  min  Hustru  og  jeg  midt  om  Nat- 
ten under  en  saa  solid  Snestorm,  som  Østenvinden  kan  give  den  i  en  Februar- 
Nat,  blev  vækkede  af  en  Fourer  med  Ordene:  „Indkvartering  kommer  om  et 
Par  Timer.4* 

Man  var  forberedt  og  modtog  General  Vogt  med  Stab,  en  Bataillon  paa 
1,000  Mand  af  2.  Regiment  (General  Biilows  gamle  Regiment)  30  Heste  m.  m. 
af  Trænet  —  alle  udmattede  og  forsultne.  „Vogt  modtog  mig  med  de  Ord:  „Skan- 
serne er  vel  dog  klare  og  i  Orden."  Jeg  kunde  kun  svare  med  en  Hovedrysten. 
Gik  Prøjserne  paa,  vilde  de  let  have  kunnet  gaa  lige  over  til  Als  efter  den  øde- 
lagte Armé,  ødelagt  ved  Kulde  og  March. Hvor  var  det  dog  vemodigt 

for  mig  saaledes  at  mødes  med  mange  gamle  Krigskammerater  fra  den  forrige 
Krig.  Da  jeg  spurgte  Kaptajn  Ross:  „Hvad  kan  jeg  gøre  for  Dem?**  pegede  han 
paa  sine  blodige  Fødder  og  sagde:  „Strømper  1"  General  Vogt  fik  jeg  i  Seng, 
forkommen  og  stivfrossen.  Kort  efter  var  der  ikke  en  Plads  udenom  som 
indenom  i  Præstegaarden,  uden  at  den  var  belagt  med  dødtrætte  Mennesker. 

— Om  Morgenen  Kl.  8  var  der  ikke  spiselig  Føde  i  Præstegaarden.  Med 

Generalen  gik  jeg  op  til  Faders  Grav,  og  Vogt  og  jeg  bad  dér  en  Bøn  for  Dan- 
mark.   Senere  førte  Oberst  Ditlev  Høst  (Faders  Adjudant  i  1848)  Ba- 

taillonen  paa  Forpost.  Ved  at  passere  Faders  Grav,  lod  han  skuldre,  og  raabte 
ind  til  mig:  „Honnør  for  Graven!**  Folkene  sang  „Den  tapre  Landsoldat". 
Henad  Formiddagen  kom  der  Bud,  at  Præstegaarden  maatte  forlades,  da  den 
og  Byen  skulde  skydes  i  Brand.  Det  burde  være  sket,  men  det  skete  dog  ikke 
den  Gang.  Imidlertid  maatte  vi  jo  drage  bort." 

»Ved  Paasketide  var  det  ikke  Kirkens  Klokker,  der  ringede  for  det 

herlige  Opstandelses-Budskab,  det  var  Prøjsens  Kanoner  og  Granatskyts,  der 
udbredte  Død  og  Ødelæggelse.  Det  var  ikke  Dybbøl  Menighed,  der  da  gik  til 
Kirke:  den  var  dreven  fra  Hus  og  Hjem,  der  laa  i  Grus.  I  Stedet  for  at  holde 
Paaskeprædiken  sad  Dybbølpræsten  i  Fængselscellen;  ogsaa  min  Lykke  og 
Glæde  var  bleven  Ruin  med  Dybbøls  Lykke  og  Glæde.4* 

I  7  Uger  sad  Pastor  Biilow  fængslet  i  Flensborg,  anklaget  for  Spionen,  men 
slap  tilsidst  fri,  da  intet  kunde  bevises. 


Krigergrav  paa  Dybbel. 


Dybbølstillingen  var  som  sagt  i  sig  selv  ikke  meget  værd;  og  havde  Fjen- 
den straks  presset  paa,  følgende  i  Hælene  paa  den  danske  Hær,  da  den  fra 
Dannevirke  gik  lil  denne  Flankestilling,  er  det  sandsynligt,  at  han  havde  taget 
den;  men  vore  Modstandere  havde  Betænkeligheder,  og  Prins  Friedrich  Karl 
og  hans  Generalstabschef  Biumenthal  mente  det  nødvendigt  at  hidføre  Belcj- 
ringsskyts.  Det  var  megen  Ære  at  gere  denne  Feltbefæslning.  Vor  Forpostlinie 
var  skudt  ret  langt  i  rem  og  gik  fra  det  inderste  af  Vemmingbund  i  en  Bue  bl 
Aissund.  Det  gjaldt  nu  i  den  første  Tid  for  Prøjserne  om  at  trænge  Forposterne 
tilbage  for  at  kunne  begynde  Bel  ej  ring  s  arbejderne  tilstrækkelig  nær  Skanserne. 
Fra  den  12.  Februar  forefaldt  derfor  stadig  Angreb  paa  og  Skærmydsler  med 
vore  Forposter.  Efter  en  for  os  uheldig  Fægtning  den  22.  Februar  maatte  vi 
trække  vore  Forpostlinier  noget  tilbage,  hvilket  medførte  større  Kampbered- 
skab. 

Vor  Forpoststilling  gik  nu  fra  Vemmingbund  over  Avnbjerg,  Dybbøl  Kirke, 
Ragebel  til  Ballerap  og  Aissund.  Tiden  hengled  ensformigt,  og  Tjenesten  var 
streng  for  begge  Parter.  Forp o s( fægtninger  hørte  til  Dagens  Orden. 

Den  17.  Marts  foretog  de  Danske  el  større  Udfald  fra  Dyb  bol  still  ingen.  Da 
Prøjserne  samtidig  rykkede  frem  mod  Dybbøl  By,  blev  Følgen  en  meget  alvor- 
lig Fægtning,  der  varede  hele  Dagen,  idet  Kampen  bølgede  frem  og  tilbage  til 
Mørkets  Frembrud;  men  desværre  lykkedes  det  Fjenden  at  sætte  sig  i  Besid- 
delse af  vort  Forpostterræn,  og  fra  nu  af  maatte  vi  indtage  en  Forpoststilling 
højst  750  m  fra  Skanserne.  Navnlig  efter  denne  Kamp  blev  Baglad  ege  værets 
Overlegenhed  over  Forladegeværet  aabenbar.  Selv  den  største  personlige  Tap- 
perhed fra  vor  Side  formaaede  ikke  at  udjævne  Misforholdet. 

,  Den  21.  Marts  ankom  56  Belejringskanoner  og  blev  opstillede  foran  Dybbøl- 
stillingen. Mod  dem  havde  vi  næsten  kun  Forladekanoner  af  gammelt  System. 
I  Skanse  II  var  dog  riflede  Kanoner,  hvilke  allerede  den  13.  Marts  havde  aab- 
net  Ilden  mod  et  Batteri,  som  Fjenden  var  i  Færd  med  at  anlægge  ved  Gom- 


196  SØNDERBORG    AMT 

melmark  ovre  paa  Broagerland,  hinsides  Veinmlngbund.  Løjtnanterne  Anker  og 
Castenschiold  førte  afvekslende  Artillerikommandoen  i  Nr.  II,  og  det  med  Bra- 
vour.  Chefen  for  Artilleriet  i  hele  Stillingen  var  de  Jonquiéres.  For  at  være 
forberedt  paa  en  Storm,  maatte  vi  fra  nu  af  stedse  holde  2  Brigader  i  Skanse- 
rækken. Som  første  Reserve  for  denne  stod  en  Brigade  i  nogle  Barakker  mel- 
lem Aissund  og  Dybbøl  Mølle  (B  paa  Kortet). 

En  Brigade  laa  nede  i  Sønderborg  og  Resten  af  Styrken  paa  Als,  parat  til, 
naar  den  allarmeredes,  at  rykke  til  Hjælp.  Fjendens  Belejringsskyts  dængede 
vor  Stilling  til,  og  om  Natten  kom  alle  i  travl  Virksomhed  for  at  udbedre  den 
om  Dagen  skete  Skade. 

Samtidig  med,  at  Tyskerne  saaledes  belejrede  Dybbøl,  forberedte  de  i  al 
Hemmelighed  en  Overgang  over  det  1900  m  brede  Aissund  ved  Ballegaard  for 
paa  denne  Maade  at  omgaa  Dybbølstillingen.  lait  havde  de  20,000  Mand  pa- 
rate til  Overskibning  paa  150  Fartøjer. 

I  Slutningen  af  Marts  var  Gardedivisionen  v.  d.  Mulbe  og  Ravens  Brigade 
ankomne  til  Sundeved,  henholdsvis  fra  Jylland  og  Holsten.  Gablenz  skulde 
samtidig  beskyde  Fredericia  for  at  fastholde  Tropperne  i  Fæstningen,  saa  at  de 
ikke  blev  trukne  til  Hjælp  ved  Dybbøl.  Opmærksomheden  skulde  samtidig 
ledes  bort  fra  Ballegaard  derved,  at  Dybbølstillingen  blev  angrebet  to  Dage  før, 
Overgangen  skulde  iværksættes,  ligesom  Sønderborg  skulde  bombarderes  Dagen 
før,  hvilket  altsammen  blev  udført  til  Punkt  og  Prikke. 

Efter  Ankomsten  til  Dybbøl  gik  Ravens  Brigade  frem  for  at  skyde  Forpost- 
linien nærmere  endnu  til  vore  Skanser,  saa  at  1ste  Parallel  mod  vor  venstre 
Fløj  kunde  anlægges  under  Beskyttelse  af  samme.  Den  28.  Marts  kæmpede 
Brigaden  mod  vore  Styrker,  og  skønt  den  kom  i  vanskelige  Fægtningsforhold, 
blev  dog  Parallelen  anlagt  de  følgende  Nætter. 

Overgangen  ved  Ballegaard  skulde  nu  finde  Sted  Natten  mellem  1.  og  2. 
April;  men  heftige  Storme  forhindrede  den,  hvorfor  Foretagendet  foreløbig 
opgaves. 

Imidlertid  skred  Belejringsarbejderne  foran  Dybbøl  frem;  Natten  til  den  8. 
April  anlagdes  2.  Parallel,  og  Natten  til  den  11.  April  byggedes  „Halvparalle- 
len",  endelig  den  14.  anlagdes  3.  og  sidste  Parallel  ca.  275  m  fra  Skanserne. 
Herfra  skulde  Stormangrebet  finde  Sted. 

Paa  de  Dage,  da  der  var  Fægtning  i  Forterrænet,  aabnede  alle  Skanserne, 
hvis  Kanoner  kunde  bære,  Ilden,  ellers  var  det  kun  Skanse  Nr.  II  og  tildels 
Nr.  I  forbeholdt  at  skyde,  navnlig  for  at  besvare  Ilden  fra  Broagerland.  »Rolf 
Krake"  hjalp  af  og  til  ved  fra  Vemmingbund  at  beskyde  Slugterne  foran  vor 
Stilling.  Forholdene  var  dog  i  det  hele  taget  lidet  betryggende  for  os:  Skanserne 
var  sammenskudte,  og  Besætningen  i  høj  Grad  svækket  ved  Strabadser  og  sta- 
digt Kampberedskab;  men  Krigsministeren  forlangte,  at  Dybbøl  skulde  holdes 
til  det  yderste;  selv  om  derved  vilde  foraarsages  store  Tab,  og  General  Gerlach 
bøjede  sig  nødtvungent 

Fra  Fredericia  kom  i  sidste  Øjeblik  8.  Brigade  {Scharffenberg)  til  Hjælp. 
Fjenden  satte  sig  imidlertid  fast  i  vore  Skyttegrave  foran  vor  venstre  Fløj,  og 
Beskydningen  af  Stillingen  var  saa  voldsom,  at  Fodfolksbesætningerne  ikke 
kunde  blive  i  Skanserne,  men  maatte  gaa  et  langt  Stykke  tilbage.  Thi  Skan- 
serne var  kun  Grushobe  uden  at  yde  Dækning.  Ilden  tiltog  i  Voldsomhed  den 
17.  April,  og  næsten  hver  Plet  i  og  bag  ved  Skanserne  blev  bestrøget  af  Ar- 
tilleriet 

Situationen  var  ganske  uholdbar.  General  du  Plat  tilbød  at  overtage  Kom- 
mandoen og  rømme  Dybbølstillingen;  men  General  Gerlach  vilde  tiltrods  for 
Sygdom,  ikke  vise  Ansvaret  fra  sig  og  blev.  Han  havde,  ifølge  sin  Instruks, 
Ordre  til  at  holde  Stillingen  og  modtage  en  Storm,  selv  om  der  derved  skulde 
følge  store  Tab. 


198  SØNDERBORG    AMT 


Saa  kom  da  endelig  den  18.  April.  —  Stormen  paa  Dybbøl: 

Natten  mellem  den  17.  og  18.  April  gled  hen  som  saa  mange  andre.  Fra  KL 
4  tiltog  Skydningen  efterhaanden  som  det  lysnede  og  blev  mellem  Kl.  6—7 
infernalsk.  Man  ventede  en  Storm;  men  den  ene  Time  gik  efter  den  anden, 
uden  at  den  kom,  og  Reserven  gik  saa  i  Hvilestilling,  satte  Geværerne  sammen 
og  begyndte  at  tilberede  og  koge  Mad,  til  Trods  for,  at  Granaterne  slog  ned  alle 
Vegne  og  kvæstede  og  dræbte  mange.  Navnlig  i  forreste  Linie  paa  venstre  Fløj 
led  Styrkerne  betydelige  Tab  under  den  6  Timers  voldsomme  Beskydning.  Her 
stod  1.  Brigade  (Oberst  Lasson),  medens  3.  Brigade  (Oberst  Wørishøffer) 
havde  højre  Fløj.  8.  Brigade  (Scharffenberg)  stod  i  Reserve  ved  Barakkerne, 
og  2.  Brigade  (Oberst  Kauffmann)  havde  Brohovederne;  Resten  af  Styrken  stod 
paa  Als;  General  du  Plat  havde  Kommandoen  i  Stillingen  paa  denne  skæbne- 
svangre Dag. 

Klokken  præcis  10  hørte  Kanontordenen  op  foran  Dybbøl,  og  Prøjserne 
stormede,  idet  11,000  Mand,  formerede  i  6  Stormkolonner  (46  Inf.-  Og  5  Pio- 
nerkompagnier), med  Voldsomhed  brød  frem  mod  Skanserne  I — VI  paa  vor 
venstre  Fløj.  Angrebs-Mandskabet  var  særlig  udvalgt  og  havde  ligget  og  ventet 
6  Timer  i  3.  Parallel.  Denne  Styrke,  hvis  forreste  Kompagnier  var  opløste  i 
Skyttekæder,  stod  under  Kommando  af  General  Manstein.  Brigaden  Schmidt 
skulde  samtidig  beskæftige  vor  højre  Fløj,  medens  Cansteins  og  Roven*  Bri- 
gader dannede  Reserve  for  Stormkolonnerne,  og  Brigaden  Roeder  samt  Garde- 
divisionen  var  Hovedreserve.  lait  skulde  37,000  Mand  operere  mod  Dybbøl- 
stillingen. En  paatænkt  samtidig  Overgang  over  Aissund  af  Brigaden  Goeben 
blev  dog  opgivet 

Paa  Avnbjærg  (53  m) ,  hvorfra  de  tyske  Løbegrave  udgik,  holdt  Prins  Fried- 
rich Karl  under  Kampen. 

3.  Parallel  var  kun  f jærnet  250  &  275  m  fra  Skanserne;  men  Tyskerne  havde 
ydermere  arbejdet  sig  frem  med  Skyttegrave  til  ikke  100  Meter  fra  nogle  af 
Skanserne.  Herfra  og  fra  3.  Parallel  fandt  Stormangrebet  Sted. 

Vore  ringe  Besætninger  paa  20  til  80  Mand,  som  jo  først  skulde  søge  ind  i 
Skanserne,  var  selvfølgelig,  magtesløse  over  for  Stormkolonner  paa  1000  å  2000 
Mand.  Dog  aabnedes  Ilden  mod  de  frembrydende  Fjender  saa  godt,  man 
kunde,  og  Kanonerne  i  flere  af  Skanserne  blev  bragte  til  Skud;  men  i  Løbet 
af  en  halv  Snes  Minutter  var  5  Skanser  tagne,  og  nu  kom  Turen  til  Løbegra- 
vene. 

Vor  venstre  Fløj,  Brigaden  Lasson,  søgte  at  holde  Stand,  tilsidst  i  den  saa- 
kaldte  tilbagetrukne  Linie,  som  var  bleven  anlagt;  men  Brigaden  blev  tilintet- 
gjort, og  dens  kække  Fører  faldt.  (Mindesten  er  nys  rejst  paa  Stedet,  hvor 
Oberst  Lasson  faldt). 

Reserven  kunde  ikke  høre  Allarmsignalerne,  og  8.  Brigade,  som  i  Tilfælde 
af  Angreb  skulde  besætte  den  tilbagetrukne  Linie,  kom  forholdsvis  sent  frem 
(Kl.  lO1/^.  Med  stor  Bravour  gik  nu  Scharffenberg,  trods  modtagen  Ordre  til  at 
gaa  tilbage,  frem  med  sine  2  Regimenter  (9.  og  20.).  Det  lykkedes  dem  vel 
ikke  at  naa  den  tilbagetrukne  Linie;  men  Modstødet  var  saa  voldsomt,  at  vor 
højre  Fløj  (Brigade  Wørishøffer)  fik  Tid  at  komme  tilbage,  om  end  med  stort 
Besvær.  Skanserne  8,  9  og  10  rømmedes  først  Kl.  lll/a — 12. 

„Rolf  Krake"  forsøgte,  uden  Held,  fra  Vemmingbund  at  gribe  ind  i  Kam- 
pen. Efter  to  Timers  Forløb  var  denne  endt  med,  at  kun  Brohovederne  holdtes 
af  Oberst  Kauffmanns  Brigade. 

Da  alt,  hvad  der  kunde,  var  kommen  tilbage,  og  da  vore  Tropper  havde  ind- 
taget Stillinger  ved  Sønderborg  og  nord  derfor,  trak  Brigaden  sig  ligeledes 
over  Aissund. 

Dybbøldagen  havde  været  meget  blodig.  Prøjsernes  Tab  udgjorde  71  Of- 


SØNDERBORG    AMT  199 

flcerer  og  1130  Mand,  og  vort  beløb  sig  til  113  Officerer  og  4997  Mand,  hvoraf 
en  Mængde  Fanger.  General  du  Plat,  hans  Stabschef  Major  E.  F.  Schou  og 
Armeens  Souschef,  Major  5.  fløjen  var  blandt  de  Faldne  (Mindesten  paa  Ste- 
det, hvor  de  faldt). 

Sønderborg  Bu  havde  lidl  meget  under  Fjendens  Beskydning.  Den  2.  April 
blev  den  systematisk  bombarderet  af  Prøjserne  og  en  Femtedel  afbrændtes. 
Beboerne  remmede  den  da  ogsaa  for  Størstedelen.  Efter  den  18.  April  stod 
Prøjserne  i  Sundeved  hinsides  Aissund,  og  da  Als  den  29.  Juni  blev  besat  af 
Fjenden,  som  jo  gik  over  Sundet  ved  Arnkilsøre,  faldt  Sønderborg  ogsaa  efter 
en  kortvarig  Kamp. 

Efter  186i  blev  Sønderborg  gjort  til  tysk  Marinestation,  og  der  anlagdes  Be- 
fæstning paa  Dybbøl  og  om  Sønderborg;  men  Befæstningen  nedlagdes  allerede 
i  Begyndelsen  af  Firserne.  Den  ydre  Befæstningslinie  udgjordes  af  4  store  Skan- 
ser, af  hvilke  den  nordligste  laa  paa  det  Sted  hvor  den  danske  Skanse  Nr.  9 
havde  ligget;  den  derpaa  følgende  dækkede  Nr.  5  og  6,  den  tredje  laa  hvor  Nr. 
3  havde  Plads,  den  fjerde  laa  noget  tilbage  i  Nærheden  af  den  tilbagetrukne 
Linie. 

Disse  Anlæg  ødelagde  delvis  vore  Skanser  fra  1864.  (Jvf.  Kortet.)  Der  gik 
56  Aar  —  saa  endelig  kom  Oprejsningen.  Danebrog  vajede  atter  paa  Dybbøl  og 
Sønderborg  blev  vor  egen.  Den  11.  Juli  1920  holdtes  den  store  Genforeningsfest 
paa  Dybbøl  Banke,  hvor  Kongen  og  Folket  mødtes. 

Talrige  Krigergrave  og  nogle  Monumenter  findes  rundt  om  i  Sundeved,  især 
paa  Dybbøl  Banke,  men  ogsaa  paa  Sønderborg  Kirkegaard  og  rundt  paa  Als 
findes  saadanne  i  ikke  ringe  Antal.  Dem  har  der  været  værnet  om  under  Frem- 
med herred  ømmet,  og  de  vil  selvfølgelig  fremdeles  blive  bevarede.  Terrænet 
med  Skanserne  og  Kriger-Gravene  paa  Dybbøl  Banke  er  nu  fredet  som  Na- 
tionalejendom. De  vil  til  sene  Tider  bevare  Mindet  om  de  heltemodige  Kampe, 
som  her  fandt  Sted.  Daniel  Bruun. 


SØNDERBORG    AMT 

FORTEGNELSE 


de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 
Sogne  i  Sønderborg  Amt  herer. 


SogD 

SVjHkred. 

Herred 

1 

Asserballe 

Als 

Als  Sønder 

2 

Augustenborg  Flække 

Als 

Als  Sønder 

3 

Broager 

Sønderborg 

Nybøl 

4 

Dybbøl 

Sønderborg 

Nybøl 

5 

Egen 

Als 

Als  Nørre 

6 

Havnbjerg 

Als 

Als  Nørre 

7 

Hørup 

Als 

Als  Sønder 

S 

Kegnæs 

Als 

Als  Sønder 

9 

Ketting 

Als 

AIs  Sønder 

10 

Lysabild 

Als 

Als  Sønder 

11 

Notmark 

Als 

Als  Sønder 

12 

Nybøl 

Sønderborg 

Nybøl 

13 

Nørborg  Flække  og 

Landsogn 

Als 

AIs  Nørre 

14 

Oksbøl 

Als 

Als  Nørre 

15 

Sottrup    ' 

Sønderborg 

Nybøl 

16 

Svenstrup 

.Als 

Als  Nørre 

17 

Tandslet 

Als 

Als  Sønder 

18 

Ulkebøl 

Als 

Als  Sønder 

19 

Ullerup 

Sønderborg 

Nybøl 

FORTEGNELSE  OVER  STØRRE  GAARDE 
I  DE  SØNDERJYDSKE  AMTER 

Vurderet  i  192)  til  mindst  120,000  Kr.  Ejendomsskyld 
UDARBEJDET  PAA  GRUNDLAG  AF  MATERIALE  1 

OVERSKYL DRAADET 


Nordborg  (Nørborg)  Slot. 
(M.  Dahl,  Sønderborg  fot). 


202 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 




1 

!        u> 

— 

• 

u 
Z 

i 

3 

Amt,  Skyldkreds  og 

Ejendommens  Navn 

:    * 

a 

A 

Eng  og 

Sogn  (Kommune) 

eller  Artikel  Nr. 

tf 

Ager 

vedvaren- 
de Grses- 

sn 

Mark 

ningsjord 

Haderslev  Amt. 

1 

* 

Haderslev  Skyldkreds« 

1 

Haderslev  Købstad  ... 

Haderslev  Bys  Marker  18 

3222 

103 

4 

i 

2 

Kristlansfeld  Skyldkreds. 

Mariegaard 

3000 

J        99 

i 
\ 
t 

» 

i 

3 

1           Aastrupgaard 

6573 

173 

37t 

11 

4 

» 

Nederbygaard 

2715 

"      61 

5 

* 

5 

» 

Juhlsminde 

3207 

73 

2 

2 

6 

» 

Margarethegaard 

4680 

116 

7 

9 

7 

»' 

Nygaard 

4122 

90 

4 

20 

8 

» 

Ladegaard 

5913 

134 

8 

fi 

9 

•           ^        » 

Stendetgaard  Domæne 

5280 

131 

4 

) 

10 

» 

Skov 

— 

» 

» 

181 

11 

Aller           » 

Stubbom  2  m.fl. 
»        12m.  fl. 

2901 
2172 

80 
607t 

4 

3 

4 
2 

12 

» 

13 

» 

»          9  m.  fl. 

2235 

49 

10 

4 

14 

» 

Allergaard 

4368 

90 

10 

i 

15 

» 

1           Skovhusgaard 

2358 

50 

15 

3 

16 

Bjeming   » 

Bjeming  1  m.  fl. 

2994 

107 

» 

• 

17 

» 

»        3 

2535 

81 

» 

5 

18 

» 

»        6 

2655 

84      % 

» 

1* 

19 

» 

»       12 

2763 

75 

5 

9 

i 

20 

» 

Skov 

— 

^*» 

» 

12* 

21 

Fjelstrup  » 

Fjelstrup  1  m.fl. 

2859 

66 

47« 

• 

22 

» 

Havegaard 

3264 

69 

5 

11 

23 

» 

Fjelstrup  3  m.  fl. 

2640 

627« 

4 

,        » 

24 

i 

» 

Bygvraa 

2820 

56 

6 

5 

25 

» 

Abildgaard- 

4600 

142 

10 

1 

26 

» 

Bukshave 

2766 

59Vi 

6 

• 

27 

» 

Sillerupgaard 

3720 

98 

67« 

li 

28 

» 

Sillerup  7  m.  fl. 

4238 

147 

49 

> 

29 

» 

»        11,17 

1833 

60Vi 

lVt 

$ 

30 

» 

»        15  m.fl. 

1941 

62 

14 

3 

31 

.                        » 

Kjestinasminde 

3288 

76 

4 

4 

32 

» 

Ansletgaard 

6102 

169 

47« 

1! 

33 

» 

Anslet  7 m.fl. 

2400 

607> 

2 

4 

34 

»      14  m.fl. 

2307 

687i 

Vi 

1 

35 

» 

Højvang 

2877 

89 

11 

> 

36 

» 

Toftegaard 

5178 

124 

12 

1« 

37 

» 

.  Kehlet 

2583 

687i 

2 

li 

38 

Bramrøjgaard 
Frørup  Domæne 

2415 

100 

117« 

s 

39 

» 

2229 

103 

10 

11 

40 

* 

Frørupgaard 

2610 

88 

10 

11 

41 

.    » 

Frørup  14  m.fl. 

1662 

67 

» 

9 

42 

» 

»       19 

5784 

206 

26 

22 

43 

)> 

»       63 

1608 

69 

2 

1 

44 

Ha  mm  elev« 

Søndergaard 
Hammelev  2 

2250 

79 

6V» 

U 

45 

» 

MWW 

1868 

55 

5 

12 

46 

»                          1 

Tørning  Mølle 

1593 

33 

157« 

10 

DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


203 


Hede 


Andre 
Arealer 


Samlet  Areal 


Hektar 


Tdr. 
Ld. 


1921 


Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


Ejer 


u 

S 


» 


» 

» 

» 
» 

» 

» 
» 

» 

» 

» 

» 
» 


S 
3 


8 

9 

4 

6 

7 

7 

4 

» 

1 

27« 

3 

2 

1 

3 

2 

2 

4 

8 

iVi 
1 
1 
1 

2 

17« 
17« 
» 

l 
1 
i 

Vi 
Vi 
1 

3 
1 

Vi 

3V« 

2 

3 

1 

4 

2 

2 

2 

3V« 


110 
104 


196 

81 

81 

138 

121 

155 

139 

181 

89 

68 

69 

108 

69 

115 

88 

96 

89 

134 

77 

86 

71 

68 

162 

74 

124 

196 

68 

80 

85 

186 

67 

69 

103 

153 

81 

118 

125 

111 

77 

258 

75 

99 
74 
62 


199 
189 


355 
147 
147 
250 
219 
281 
252 
328 
161 
123 
•125 
196 
125 
208 
160 
174 
161 
243 
140 
156 
129 
123 
294 
134 
225 
355 
123 
145 
154 
337 
121 
125 
187 
277 
147 
214 
227 
201 
140 
468 
136 
179 
134 
112 


195900 
226100 


335000 
137200 
140000 
225000 
204000 
287000 
277000 
198500 
179900 
123000 
121000 
245200 
120000 
196000 
152700 
162300 
161100 
156300 
145000 
155000 
133000 
133000 
280000 
131000 
216400 
400000 
121000 
125000 
160000 
362000 
120000 
124000 
175000 
267000 
140000 
177000 
195000 
185000 
i 20000 
410000 
120000 
170000 
130200 
355500 


191900 
146100 


226825 

84460 

92518 

159000 

141930 

181645 

176400 

108300 

117835 

82967 

80750 

145135 

85717 

145500 

112700 

122300 

114100 

80600 

102264 

116532 

93828 

94932 

208500 

94492 

160559 

320000 

89209 

90017 

110240 

246685 

87450 

33605 

134392 

194732 

107200 

118700 

121900 

117700 

80500 

273900 

78000 

101940 

73200 

58570 


150000 


207000 
130000 
129500 
180000 
160000 
378779 
260000 

» 
124000 

73000 
265000 

98000 

9005 

163000 

165000 

167014 

» 
113000 
104000 
105000 
100000 
165000 

89000 
165100 
184760 

96700 
102200 
130000 
398600 

96761 

89000 
119000 
220000 

160000 
196000 
195000 
104000 
335000 
142800 
133000 
89600 
220000 


Haderslev  Købstad  . . . 
J.  Fuglsang 


1 
2 


Fru  Bertha  Bruhn 3 

P.  Nissen  Ravn '[    4 

K.  N.  Lauesen 'l    5 


A.  Berg 

O.  Krøyer 

A.  P.  Holm 

Staten 

»       

Nis  Nissen 

H.  Jensen  Krog 

M.  Schultz 

J.  Petersen 

K.  Buchholz 

J.  Rasmussen 

J.  Barsøe .  . . : 

A.  Krog  

P.  H.  Skøtt 

Staten 

Jes  Hansen 

J.  Friis 

Jørgen  From 

Johan  From 

P.  K.  Petersen 

R.  J.  Christensen 

M.  Wiuff 

Staten 

H.  Thaysen 

J.  Hansen 

J.  N.  Have 

N.  Finnemann 

Fedder  Friis 

N.  Knudsen 

J.  Finnemann 

R.  Møller 

J.  Rasmussen 

L.  Raun 

Staten 

K.  Råben  

P.  Paltz 

Staten 

M.  Boisen 

H.  P.  Lauritzen 

P.  Nissen  Knudsen . . . 
A.  Boisen 


6 
7 
8 
9 

10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 


204 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


C 

Amt,  Skyldkreds  og 

Ejendommens  Navn 

oertrag 

=^ 

55 

Eng  og 

Sogn  (Kommune) 

eller  Artikel  Nr. 

2 

t         CC 

Ager 

vedvaren-  ,     < 
de  Græs-  1     ' 

i 

1                       ^^m 

Mark 

ningsjord 

i 

!  Christiansfeld  Skr.  (fortsat.)    ; 

i 

47 

'    Hammelev  Sogn  (forts.) 

Hammelev  6 

2400 

80 

5 

48 

»        58 

!      2028 

66 

10 

49 

s 

Styding  1 

■      1392 

59 

2Vi 

50 

»                          i 

»       5m.  fl. 

1710 

84 

2 

51 

i 
*                          i 

1                 »10 

.      1518 

797. 

» 

52 

i 
s 

»9 

1     1626 

68 

2„           ! 

53 

s 

Tørninggaard 

,     4506 

i      175 

177, 

54 

» 

Ladegaard  10,  30 

1581 

79 

5Vl           o- 

55 

» 

Skov 

1        — 

» 

»        .    2 

56 

1        Hjerndrup  1  ni.  fl. 

2319 

97 

3        |     ' 

57 

m                                            I 

Jnhlsminde 

6540 

214\'» 

»        '     1 

58 

» 

Hjerndrupgaard 

7683 

250 

1        :     < 

59 

* 

Hjerndrup  9  m.  fl. 

2604 

96 

» 

60 

» 

Kjerulfsminde 

1965 

89 

57« 

61 

» 

Hjerndrup  59 

3528 

87 

»             ' 

62 

'   MoltruD     » 

Moltrup  26 

i      2202 

61 

»             { 

63 

» 

Rougstrup  1 

•      4215 

144 

*             * 

64 

» 

»            3 

1710 

47l/i 

))             j 

65 

» 

»            4 

3084 

84 

» 

] 

66 

» 

Bramdrup  1,  29 

I     4494 

— 

— 

å 

67 

» 

Sophiesminde 

3000 

99 

1             3 

68 

i 

» 

!           Bramdrup  11 

2547 

79 

»       ! 

69 

» 

»          15 

— 

87 

i 

» 

1 

70 

Høirupgaard 

— 

1        96 

29 

i 

71 

* 

Sottrup  Domæne 

3438 

—   . 

— 

* 

72 

» 

Taagerup  Domæne 

6066 

— 

4 

73 

i                         »                          i 

i            Andrupgaard 

3354 

148 

»                     i 

74 

'   Tvrstruo   * 

i          Favstrupgaard 

|      2283 

627« 

» 

75 

» 

i           Højskovgaard 

2172 

697i 

1 

1 

76 

» 

|  Bøgeskov  4,  48,  52,  53 

'      1728 

i 

75 

» 

77 

3                                    ! 

1         »         6,  8,  11,  30,  39 

4464 

139 

37« 

78 

1           » 

Taarntnggaard  Dom. 

5868 

1      1531/! 

2 

79 

1 

Taarning  3  Tyrstr.  1 1 7, 53 

4065 

i        897i 

67« 

80 

» 

Damgaardsminde 

2634 

91  Vi 

» 

81 

» 

Høgsgaard 

3666 

129 

1 

82 

i                » 

Tyrstrup  65  a 

3099 

86 

\ 

3 

83 

1 

Tyrstrup  66, 1 3, 37, 43, 144 

5421 

137 

8 

1 

1 

84 

1                       » 

I 

Fauervraa  54 

2253 

42 

2 

i 

85 

i              » 

Seggelund2,  Bøgeskov  33 

2970 

98 

1 

4 

86 

» 

Seggelundgaard 

4632 

1      141 

» 

1 

87 

» 

Kokjærgaard 

2277 

61 

15 

88 

» 

Seggelund  10 

2265 

61 

27« 

89 

Vonsbæk  5,  69,  84,  120 
»          13,67,127 

2907     j 
2766 

'        72 
73 

5 
3 

90 

» 

1 

!  GI.  Haderslev  Skyldkreds. 

i 

i 
t 

• 

91 

,   GI.  Haderslev  Sogn. .. . 

Ejsbøl  Domæne 

i      4404 

!      139 

9 

1              4 

92 

» 

Langkjær 

1      2352     ! 

1        84 

5 

I 

DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


205 


I       Hede 


t    I 


» 
» 

» 

» 
» 
» 


» 
» 


Andre 

Arealer 


Samlet  Areal 


Hektar 


2 
1 
1 
3 
1 
2 
57* 

2Vt 

1 

2 

2Vt 
4Vi 
2 

lVf 

2Vt 

2 

3 

lVt 

3 

3 
3Vf 

2Vf 
11 


12 
2 

3l/t 
2 
4 
5 
3 
1 
2 
1 

2 
1 

1 

4 
4 

Vi 

2 
2 


» 
» 


2 
6 


90 

85 

91 

102 

89 

96 

214 

95 

218 

115 

232 

298 

106 

99 

124 

112 

168 

59 

105 

159 

124 

94 

103 

160 

165 

285 

195 

71 

85 

77 

154 

163 

105 

96 

140 

90 

164 
91 

109 
158 
89 
68 
84 
84 


159 
104 


Tdr. 
Ld. 


1921 


Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 


163 
154 
165 
185 
161 
174 
388 
172 
395 
208 
421 
540 
192 
179 
225 
203 
305 
107 
190 
288 
225 
170 
187 
290 
299 
517 
354 
129 
154 
140 
279 
295 
190 
174 
254 
163 

297 
165 

198 
286 
161 
123 
152 
152 


288 
189 


160100 
125600 
127800 
140000 
130000 
132000 
351100 
145200 
227000 
173500 
397000 
425000 
160000 
150000 
195500 
158100 
278400 
120400 
181400 
268300 
201500 
171700 
140400 
200000 
209300 
480000 
230000 
137000 
140000 
125000 
263000 
320000 
220000 
163000 
230000 
125000 

340000 
130000 

207000 
285000 
130000 
120000 
151500 
153000 


300300 
164700 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


Ejer 


100100 

75600 

79800 

96000 

89650 

85700 

211100 

76150 

93000 

128300 

294023 

361500 

118309 

110500 

160500 

113083 

168340 

70283 

121335 

178280 

121442 

101682 

104400 

128300 

129300 

270000 

154892 

89000 

91200 

87800 

182600 

223000 

147300 

115000 

158000 

116700 

202700 
95900 

132000 
193700 
84200 
82200 
101500 
102700 


159000 
110700 


120000 
78000 
88000 
93000 
79000 
99000 
300000 
122000 

214500 

22390 
100650 

128000 

76900 

200000 

95452 

142800 

136659 

135600 

118400 

99200 

215000 


208500 
133900 
125300 
109700 
214000 
205880 
172281 
126700 
288675 
15575 

375885 
110000 

208000 
205000 
143537 
96000 
116000 
122000 


392255 
100000 


I 

A.  Hansen  Juul 

Nis  Nissen 

J.  Hansen  Decker  .... 
N.  M.  Petersen 

D.  Hansen  Knudsen  . . 

H.  Skov 

H.  Valentin  Matzen  . . . 

J.  L.  Lund 

Staten 

J.  C.  Bruhn 

Staten 

V.  Muusmann 

P.  Hansen 

Staten 

Nis  J.  Hjort 

Moltrup  Pastorat 

Johan  Fischer 

Jens  Fredsted 

Hans  Hansen  Skøtt . . . 
F.  Petersen  Bruun .... 

A.  Larsen 

Chr.  H.  Lauridsen  .... 

E.  Knudsen 

J.  P.  Brandorff 

Staten 

» 

L.  J.  Hansen 

J.  Poulsen 

J.  Nielsen  Paulsen .... 

J.  A.  Zachariasen 

E.  Wiborg 

Staten 

K.  Hansen  Juhl  .' 

J.  Andresen 

Nis  Madsen  Thuesen. . 
Brødremenigheden  i 

Kristiansfeld 

J.  Schultz  Petersen  . . . 
Brødremenigheden  i 

Kristiansfeld 

Staten 

T.  Jørgensen 

J.  Schultz 

J.  M.  Petersen 

H,  E.  Wildfang. 

T.  Wildfang  og  Børn . . 


Z 

.3 


47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 

82 
83 

84 
85 
86 
87 
88 
89 
90 


Staten 

Nis  A.  Efsen 


91 
92 


206 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


i\ 

Amt,  Skyldkreds  og 

1 

Ejendommens  Navn 

aertrag 

i 
i 

l 

1 

i 

Eng  og 

Sogn  (Kommune) 

eller  Artikel  Nr. 

Rei] 

Ager 

vedvaren- 
de Gnes- 

1 

!     Mark 

i 

ningsjord 

1 

GI.  Haderslev  Skr.  (fortsat): 

i 
l 

1 

■ 

i  • 

i 

! 

i 
i 

93  j 

GI.  Haderslev  Sogn  (fis.) 

Hørregaard 

3081 

110 

» 

94 

_ 

Fredsted  27,  28 

1749 

iosl/t 

4 

95  * 

Grarup       » 

Skovbygaard 
Grarupgaard 

2643      > 

!        73 

i 

i 
96  ! 

mm  V  «^1# 

2223 

72  Vi 

1 

97 

Grarup  7 

2562 

i 

88 

» 

98 

i 

Stenderupgaard         ( 

2736 

70 

» 

99 

i   Halk            » 

1              Langmose 

3873     ! 

86 

i       | 

100 

J*/ 

i           Medstedgaard 

3411 

79 

3            1 

101  | 

1                                    y 

i 

|               Kærgaard 

1      2556 

67 

| 

102  ' 

1                                    » 
i 

Hejsager  1,  107 

3165 

697«  ■ 

2 

103 

»           6,  43 

2766 

657* 

3 

104 

Bejerholm 

3561 

70 

30 

105 

.  Hejsager  18,  62, 124, 153 

2691 

69 

57*    ■ 

106 

»       22,37,111,139 

3030 

70 

7* 

107 

»       90, 128,  Grarup  27 

2874 

74 

» 

108 

I        »       7,81,113,129,132 

2094 

53 

8 

109 

^ 

Ultanggaard 

7098 

1737« 

14             1 

iio  : 

i                 * 

!              Sodegaard 

4800 

120 

11              ) 

111  • 

■   Hoptrup    i 

1               Hovgaard 
Hoptrup  13,29,44 

3990 
1920 

1657« 
597* 

2             1 

A  A  A 

112 

10           i 

113 

» 

:/          »        15,  Hoptrup\ 
\           Kirkeby  28           / 

I      2007 

80 

3       !      ■ 

114 

^ 

Bræraa  Gaard 

2850 

63 

10             1 

115 

Mastrupgaard 

3858 

93 

47*         l 

116 

Kjærsminde 

3051 

76 

4        '     « 

117 

* 

Nørbygaard 

i      3933 

1237* 

» 

11 

118 

» 

Karlsminde 

i      2580 

747« 

2 

119 

» 

Pamhoel  Domæne 

;      5184 

155 

5 

120 

» 

/       Mastrup  75.  136      \ 
\           Erlev  26, 34           / 

2640 

77 

3 

1. 

121 

» 

Sønderballe  2 

1      3468 

797* 

4             1 

122 

» 

»          5,  47, 63  m.  fl. 

2580 

60  '/s 

1              1 

123 

Starup        » 

Oluf  skier 

A12Q 

181 

22              1 

124 

» 

!               Luiselund 

V  1  tåU 

2298 

lOl 

527« 

tå  tå 
15 

125 

» 

Løndtgaard 

2325 

70 

6 

126 

» 

Vandlinggaard 

i      2550 

617* 

i 
»               1 

1 

127 

Fuglsangsgaard 

:     2190 

657* 

»                         } 

128  ; 

m 

Frederiksgaard 

2961 

897* 

» 

H 

129  i 

:    Vedsted     » 

Høgelund  1,4,35 
Ustrup  9.  Vejbøl  54 

2157 

83 

37* 

130 

'      2121 

UV 

967* 

5        1      ' 

131 

Vejbøl  8 

1905 

80 

9        1     ' 

132 

Vilstrup     » 

Sønder  Vilstrup  12 
Vilstrupgaard 

2670 

71 

» 

133 

av  i  V 

3834 

i  X 

94 

1 

134 

9 

Lauesgaafd 

2586      j 

68 

»        '     1 

i 

135 

Sønder  Vilstrup  18 

,      2403 

63 

1               ' 

136 

» 

Hoostgaard 

2844 

65 

27*    '     l 

137 

» 

Vonsmosegaard 

2841 

817* 

3 

138 

Nr.  Vilstrup  10 

1974 

797* 

2 

139 

» 

»      12,Sdr.Vilstr.74 

2286 

■ 

|        637* 

» 

1 

DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


20: 


Samlet  Areal 


1921 


Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr.  . 


Jord- 
værdi 

Kr. 


230000 
140000 
134000 
125000 
145000 
131000 
212000 
182800 
145000 
160000 
150000 
190000 
165000 
150000 
155000 
120000 
400000 
264000 
333500 
121200 

238800 

130200 
186100 
140200 
229700 
147300 
304400 

148200 

173800 
127500 
429400 
125600 
135700 
126700 
147500 
172100 
128000 
128000 
120000 
141100 
211200 
147000 
122600 
141600 
148300 
134200 
123000 


149000 

110000 

94000 

88500 

103912 

92940 

130800 

122800 

95450 

94900 

89000 

109300 

95800 

103600 

94300 

74500 

264560 

163400 

208458 

83210 

100758 

89235 
125050 

97720 
169700 

97300 
219934 

108200 

118788 
84540 

309400 
87525 
95725 
91700 

102508 

132117 
82940 
70793 
70900 
99100 

141200 
97000 
82600 
99600 

108300 
94200 
87800 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


Ejer 


193000 

97000 

98000 

100100 

88000 

116812 

202000 

98000 

100000 

75000 

100000 

142000 

92000 

78000 

97000 

146000 

416000 

216000 

320985 

97500 

238500 

103118 
123500 
86000 
160500 
113000 
233895 


72000 

91400 

340000 

102249 

108000 

80000 

135565 

133000 

93500 

90000 

80800 

89000 

180000 

150000 

85536 

78000 

82600 

71600 

6120Q 


L.  Have 

H.  E.  Sørensen 

H.  Efsen 

J.  Fromm 

P.  Jensen  ; 

H.  Hansens  Enke . . . 
Jes  Madsen  ........ 

J.  Rudbeck 

Nis  P.  Nissen 

J.  Diederichsen 

P.  Bohsen 

P.  H.  Bruhn  ....... 

Anna  Hesseldal 

L.  Skov 

A.  Diederichsen 

Chr.  Ravn 

A.  Fromm-Christians 

J.  Petersen 

Chr.  Jorsal 

I.  Schmidt 

H.  Hansen 

K.  Kragh 

M.  Brunn 

A.  Gaarde 

J.  Riis 

M.  N.  Madsen 

Staten 

J.  M.  Knudsen 

P.  Juhl 

Chr.  Iversen 

C.  L.  Schaffalitzky  . . 

J.  Nissen 

I.  Nissen 

Chr.  Ravn 

H.  Fuglsang 

F.  M.  Deneken 

P.  A.  Uldal 

Staten 

H.  Simonsen 

M.  Nissen 

H.  Chr.  Horn 

A.  Diederichsen  .  v. . 

B.  Neumann 

I.  Kragh 

L.  Grundahl 

J.  Nielsen 

H.  Skøtt 


208 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


I 

JS 


Amt,  Skyldkreds  og 
Sogn  (Kommune) 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Ager 


Eng  og 
vedvaren- 
de Græs- 
ningtjord 


Ske 


140 

141 
142 
143 
144 
145 
146 
147 
148 


149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 

171 

172 
173 
174 
175 


176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 
183 


GI.  Haderslev  Skr.  (fortsat.) 
Vilstrup  Sogn  (fortsat). . 


Øsby 


» 
» 
» 

» 


Rødding  Skyldkreds 

Fohl Sogn 

Gram  » 


» 

Jels  » 

» 
» 

Lintrup      » 

Oksenvad  » 

Rødding    » 

» 


Skodborg  » 

» 

Skrave        » 

Sommersted  Sogn 


» 
» 

Øster  Linnet  Sogn 


Toftlund  Skyldkreds 
Agerskov  Sogn. 


» 

Bevtoft      » 

» 

Branderup  Sogn 


{ 


Nr.  Vilstrup  30,       \ 
Kjelstrup  4,  76, 58    / 
Bodskov 
Haistrup25, 147.  Flovt  33 
Nautrupgaard 
Kristrup  11 
»         17 
Steveltegaard 
Hyrupdal 
Flovt  7,  78 


i 

i 

I  Fohl  14 

V..  Lindet  11,  12,  17,  72 
Kastrup  7 
Gramgaard 
Nybølgaard 
Billeslund 
Gram  Gods,  Fohl  75 
I  Store  Barsbøl 

Mariegaard 
Jelsgaard 
Haraldsholm 
Grønnebæk  7>  80  Jels  77 
Tornumgaard- 
Stursbøl  18 
i  Røddinggaard 

Rødding2,5,9,l  76, 2 1 6  mfl. 
»         14,  306,  248  ni.  fl. 

»         114,  222,  242 

Skodborg  157,  158,  282 

Lundsgaard 

Københoved  11,  59 

Sommersted  7,  13  m.fl. 

Sommersted  47 

i  i        Bjerndrup  50 

Lertgaard 

Revse 

Slavgaard 

Nygaard 

i 


2196 

2490 
2961 
3474 
2049 
2049 
3126 
2691 
2760 


{ 


} 


Gestrup  8.  Bovlund  11 

Bovlundgaard 

Bovlund  16,  5 

»        18 

Bevtoft  Præstegaard 

»  11,  Hjarbro  J 

Bevtoft  Plantage 

Mandbjerg 


1602 
1473 
1701 
5352 
2430 
3255 
4650 
3615 
3261 
4320 
2892 
1470 
2028 

2499 
1329 
1935 
618 
1506 
1953 
2634 
1500 

2277 

2901 
9033 
3156 
3930 


1284 
2415 
1710 
1548 
1734 
1266 
75 
2592 


62 

62  Vt 
767» 
91 
62 
66 
100 
65 
58 


54 

727* 
59 


219 
193 
140 
164 

807t 
92 
» 
69 
60 

887« 

38 

84 
168 
120 
107 

100 

97 

1007« 
180 


82 
35 
34 
63 
116 

1307t 

» 

136 


4 
6 
3 
5 
3 
5 
2 
47« 


517* 

28 

50 


167* 
» 

34 
3 

7* 

45 

» 

1087* 
20 
33 

67« 

157* 

67* 
5 

47* 

127* 

11 

54 


30 
101 
64 
48 
50 
50 
» 
95 


$ 
% 

10 
3 
5 
4 
2 
3 


12 

54 

13S 

4 

f 

1 

«5 


> 


4" 

'i 
lf1 


1! 
S 


2i 
i 

i 


1*4 
44 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


209 


Samlet  Areal 


(OH 


Hede 


Andre    • 
Arealer 


1921 


Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 


il 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


Ejer 


I 


> 

I 
> 

1 


» 

» 
» 
» 
» 
» 
» 


> 
> 


» 
5 


2 
2 
> 
2 
> 
i 


» 

i 

» 
» 
» 


10 
6 
3 


» 
» 

» 

» 

» 
» 

» 


l'/i 
Vi 

» 

Vi 

» 
Vi 

» 

Vi 


lVi 

4 

1 


2Vi 

4 

6 

» 

2 

6 

4 

2l/i 
5Vi 

Vi 
5 

4 

4 

» 

4 
2 

4 
6 


»  5 

»  4 

>  1 

»  3 

30  5 

•  n  Vi 

i  9 

»  6 

Dtamtrk  IV.  2 


67 

76 
91 

104 
71 
74 

110 
69 
66 


107 
107 
115 
335 
197 
168 
934 
240 
211 
276 
306 

99 
149 
378 
209 
109 
160 

45 
138 
188 
149 
119 

121 

120 
394 
119 
246 


140 
140 
99 
121 
201 
194 
193 
281 


121 

138 
165 
188 
129 
134 
199 
125 
120 


194 
194 
208 
607 
357 
304 
1693 
436 
383 
500 
555 
179 
270 
685 
379 
198 
290 
82 
250 
341 
270 
216 

219 

218 
714 
216 
446 


254 
254 
179 
219 
364 
352 
350 
509 


121000 

135000 
169400 
200000 
122000 
122000 
185000 
135000 
140000 


140000 
120000 
140000 
380000 
150500 
240000 
725900 
320000 
303000 
370000 
290000 
120000 
142000 
232800 
218900 
117600 
180100 
189000 
130000 
152000 
190000 
125000 

135000 

194000 
535000 
192000 
280000 


140000 
165000 
125000 
128000 
120000 
150000 
185000 
227000 


85800 

90500 

108750 

140800 

85800 

89500 

141450 

93100 

90000 


90800 

87175 

92250 
285710 
105592 
177300 
250000 
216000 
193100 
267500 
201600 

88200 
106000 
132000 
138970 

77550 
119100 

39725 
115000 
117200 
124515 

85000 

108000 

144000 
395000 
129600 
200040 


87000 
110000 
79400 
98100 
80300 
73900 
28000 
119000 


95000 

130000 

180000 

136000 

82000 

70000 

100000 

93000 

139000 


65000 
112000 
209870 

91000 
132170 

212000 
241000 
194000 
175890 
85000 
130000 

250000 

140000 

183000 

60510 

30700 

71900 

211000 

72000 


143735 
565680 
191322 
203250 


J.  Neumann 


J.  Chr.  Diederichsen 

F.  Rudbeck 

Staten 

J.  E.  Jepsen 

A.  Mortensen 

M.  Nissen 

E.  Jakobsen 

J.  E.  Jepsen 


Staten 

Chr.  Ravn 

M.  M.  Thyssen 

Brockenhuus  Schack . . 

» 
» 


Staten 

C.  A.  Koch... 
C.  O.  Koch... 

Staten 

A.  Have 

H.  G.  Schølen 
Staten 


»     

N.  N.  Aalling 

J.  Jensen  Møllers  Enke 

Rødding  Højskole 

Skodborg  Kirke 

Staten 

H.  D.  KloppenboTg  . . . 
A.  Henningsen 

Sommersted  Sogn 


J.  B.  Ottosen 

M.  G.  A.  Lorentzen 
N.  Henningsen  . . . . 
!!  Staten 


135500 
160500 
U20500 
123500 
115500 
145500 

222500 


J.  Lautrup 

A.  Jacobsen 

Nis  H.  Refslund  . . . 
L.  Hansen  Lautrup 

Pastoratet 

P.  Thielsen 

Staten 

»       


140 

141 
142 
143 
144 
145 
146 
147 
148 


149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 

171 

172 
173 
174 
175 


176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 
183 


14 


210 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


55 

i 
o 

.3 


Amt,  Skyldkreds  og 
Sogn  (Kommune) 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


i 

a 

« 

Mark 


Al 


Ager 


Eng  og 
vedvaren- 
de Græs- 
nings jord 


Sk( 


184 
185 
186 
187 
188 


9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 


22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 


1 
2 

3 

4 
5 
6 
7 
8 


Toftlund  Skyldkr.  (fortsat.) 

Branderup  Sogn  (forts.) 
» 

Skrydstrup  Sogn 

Toftlund  »      

Vojens  »      

Aabenraa  Amt 

Nordre  Skyldkreds. 
Aabenraa  Købstad... 

» 
Bedsted  Sogn 

» 

» 

Hellevad  » 

Hjordkær* 

» 

Lejt  » 

» 

» 
Rise  » 


Søndre  Skyldkreds. 

Adsbøl-Graasten*)Sogn 

» 
» 

Bov  » 

» 
» 

» 

Ensted        » 

» 

» 
» 


Rurup  5 

Branderup  2,  Bovlund  5 

Skrydstrup  4 

Gravlund 
Vojensgaard 


Kolstrupgaard 
Fredenshøj 

Teglværk 

Vesterskov  m.  fl. 

Sønderskov 

Jørgensgaardsskov 

Sivkro 

Nerballegaard 

Øster  Terp 

Domæne 

Grangaard 

Hellevad  Mølle 

Aarslev  13,  I  13  m.  fl. 

Kassøgaard 

Toldsted 

Barsmark  Art.  Nr.  30 

»  »      »    12 

Brunsgaard 

Brande  Art  Nr.  10 

Skovgaard 

Mjøls  Art  Nr.  67 

Søst  Domæne 

Skedebjerg  og 

Jørgensbjerg  Skove 


Fiskebæk 

Palæet 

Graasten  Hovedgaard 

Skov 

Kollund  1,  6,  73 

Bov  4,  146 

Frøslev  Statsskove 

Bommerlund  Skove 

Krusaa  Mølle 

Krusaagaard 

Aarup 

S.  Hostrup  1  m.  fl. 

»  2  m.  fl. 

Skov 


1752 
1485 
1422 
1608 
5010 


2322 
328 


3306 
2737 

2196 
3300 

879 
2000 
1848 
2370 
2352 
1662 
2340 
2100 
2313 

210 
3270 


c.  5000 

1305 

c.  5000 

1572 
1518 

2058 
411 
3570 
5505 
1983 
2874 


68 

25 
1127« 

55 
409 


75 
10Vi 

10 

17* 

5 

271 

44 

111 

97 

67  Vi 
147 
70 
75 
50 
80 
79 
70 
» 


58/* 


261 
357« 

157« 
887« 
98 

» 

3 

isl/t 

173 
2277« 

667« 
1137« 

16 


66 
64 
67« 
96 
157« 


27« 

» 

2 

67« 
» 

99 

457« 

18 
2 

76 
5 

» 

27« 
» 

7 
» 

» 


» 
37« 

» 

10 

157« 
47« 

97« 

39 
28 

67« 

» 


13 
4 

13 
i 

12 


18 
i 

15! 
14« 

Ki 
» 

4 


i 

3 

r. 


li 


:j 


1M 


')  Adsbøl-Graasten  Sogn  er  delt  i  2  Kommuner,  Adsbøl  og  Graasten,  Fiskebæk  ligger 


i 
i 

41 

i 

tf 

5* 
\ 

\\ 
\ 

li 

I    4fl 
i  Adsl 


DE    SØNDERJYDSKE   AMTER 


211 


ha 


Hede 


Andre 
Arealer 


Samlet  Areal 


Hektar 


Tdr. 
Ld. 


Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 


1921 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


Ejer 


2* 


2l/» 
5 
23 


» 
1 


» 
» 

4 

» 

» 


» 

» 
40 

» 
22 
39 

» 


4 

2l/i 
3l/i 
6 

5Vi 


V« 

Vi 

Vi 

i 

» 
n 

iVi 

4 

i1/« 

8 
5 

» 
1 

sl/t 
i 

2 
85 


V* 


14 
2 

37 

IVi 
» 

139 

15 

2Vi 

7l/t 

5Vi 

2*/i 
» 


150 
96 
139 
162 
469 


96 
12 

162 
150 
237 
271 
163 

158 

274 

119 

77 

238 

91 

75 

55 

88 

100 

87 

85 

136 

160 


275 
41 
267 
222 
146 
113 
707 
665 
36 
321 
292 
145 
208 
492 


272 
174 
252 
294 
850 


174 
22 

293 
272 
429 
491 
295 

286 
497 
215 
140 
431 
165 
136 
100 
160 
181 
158 
154 
246 

290 


498 

74 

484 

402 

264 

204 

1282 

1205 

65 

582 

529 

263 

37  7 

89 


* 


164000 
145000 
133500 
120000 
392000 


230000 
137000 

174800 
116700 
300500 
230000 
175000 

151000 
270000 
122000 
135000 
180000 
220000 
122000 
125500 
126000 
138600 
125000 
162000 
205000 

139300 


505000 
122000 
468200 
241300 
150000 
132900 
212200 
178000 
123300 
250000 
381700 
142000 
.176800 
•355300 


104000 
62200 
78500 
78500 

292000 


130400 
17000 

53000 

53000 

86700 

175500 

121000 

100300 

190000 

60500 

86100 

122900 

120000 

82800 

69400 

95000 

100500 

91000 

145400 

139800 

54200 


352500 

57000 
310200 
101800 
119200 
107900 

70700 
101000 

23300 
152900 
271700 

95700 
129800 
132500 


159500 
140500 
129000 
115500 
387500 


273000 


76200 

43000 

43000 

158320 

144000 


65000 
84000 

210000 
98000 

126200 
29100 
86000 

241200 


31200 


280000 


173500 
115000 

40000 

200000 

382600 

132000 

44000 

45000 

12000 


N.  J.  Hørluck 

M.  Top 

Staten 

» 
S.  H.  Schmidt 


tommune,  de  øvrige  Gaarde  i  Graasten  Kommune. 


Job.  Jensen 

Hans  Jørgensen 

Staten 

»       

»       

»       

Jurgen  Schmidt  ...... 

Staten 

Daniel  Hinrichsen  .... 

Peter  Jacobsen 

A.  Jensen  Friis 

Peter  Heisel 

Heinrich  Thomsen .... 

Math.  Maag 

Chr.  Knudsgaard 

Jurgen  H.  Berg. ...... 

Christian  Nissen 

I.  Holm  &  P.  Holm  . . . 
Brødr.  Hoffmann  m.  fl. 
Staten 

»       

Staten 

Christian  Petersen .... 
Staten 

»       

Vilh.  F.  Christians .... 

Ferdinand  Witt 

Staten 

»       

J.  W.  Hansen 

»  

S.  Lund 

Hans  M.  Hansen 

Jakob  Lassen 

Staten 

I4» 


184 
185 
186 
187 
188 


2 
3 
4 
5 
6 
7 

8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 

21 


22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 


1 


212 


DE   SØNDERJYDSKE   AMTER 


2 

! 


36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 


1 
2 
3 
4 
5 
6 
7 


8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 


Amt,  Skyldkreds  og 
Sogn  (Kommune) 


Søndre  Skyldkreds  (fortsat.) 
Felsted  Sogn 


» 
» 
» 
» 
» 
Holbøl  » 
» 
» 

» 

Kliplev      » 

» 

» 

Kværs         » 

» 

Rinkenæs* 

» 

Uge  » 

Varnæs      » 

» 


Tønder  Amt 

Skærbæk  Skyldkreds. 
Arrild  Sogn 


Brøns 
Rejsby 


» 
» 

» 


Løgumkloster  Skyldkreds. 

Brede  Sogn 

» 
Burkal       » 

» 

Hostrup    » 

» 


ejendommens  Navn 
eUer  Artikel  Nr. 


Grøngrøft  1 

Skovbølgaard 

Skovbel  2 

»  3 

Kiding  Gaard 

Tombel  3 

Kelstrup  Skor  ogPlantage 

Rønshovedgaard 

Koldmos 

Hokkerup  13 

»  149  40 

Kliplev  3 

Plantage 

Lundtoft  Art  Nr.  1 

Søgaard 

Langelo 

Kværs  12 

Ladegaard 

Petersholm 

Buskmose 

Bennigsgaard 

Tummelsbjerg 

Skov 

Lygaard 

Stokager 

Varnæs  43  m.fl. 


Landetgaard 
Roost  10  m.fl. 
»      6 

Roostgaard 

Astrup  7  m.fl. 

Havervadgaard 

Rejsby  37 


Borg  2  m.  fl. 

Apterpgaard 

Noldegaard 

Grøngaard 

Lydersholm  1  m.fl. 

Burkal  3  m.fl. 

Rørkær  3  m.fl. 

»      11  m.fl. 

Store  Tønde 

Solvig 

Grøngaard  38  m.fl. 


i 


Ager 


8685 
3433 
1863 
2112 
13461 
1875 

2472 
2622 
1725 
2082 
837 

1398 
7590 
2379 
1566 
5343 
1842 
4641 
4320 
3144 

2997 
3030 
2457 


2400 
5334 
2046 
2292 
2034 
2235 
1575 


1761 
2253 
2502 
2382 
3765 
2085 
2175 
2289 
4719 
4815 
2121 


240 
110 

60 

55 
410 

66 

14l/» 

75 

75 

55 

74 

91 

2l/t 

97 
320 

687* 

61 
160 
138 
1197i 
127 

98Vi 

16 
130 

74 


74l/t 

707i 

961/« 
65 
91 
94 


96 
118 
1267a 
164 

87 

29 

82 
162 
1177« 

56 


Eng  og 
vedvaren- 
de Græs- 
nlngsjord 


7. 

10 
3 

67. 
1 

247i 
127i 

77« 
9 
4 

40 

» 

» 

100 

37t 

» 
»' 
16 

117« 

6 

» 
35 
10 

4 


627i 

60 
40 
35 
53 
35 


37 

31  Vi 
40 
92 
28 
70 

347* 
74 
219 
25 


DE    SØNDERJYDSKE   AMTER 


213 


ha 

Samlet  Areal 

1921 

Ejer 

u 
Z 

i 

1 

Hede 

Andre 
Arealer 

Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 

Jord- 
værdi 

Kr. 

Bygnings- 
assurance 

Kr. 

Hote  i 

! 
i 

i  Hektar 

Tdr. 
Ld. 

1 

i 

20 

> 
1 

» 
» 
» 

» 
» 

6l/t 

» 

» 

15Vt 
10 
22 
» 

6 
» 

» 
» 

4 

1 
i 

5 

77« 
407. 

1  » 
77. 

» 

12 

I  107. 

i  » 

3 

37. 

2 

3 

9 

2 

3 

17. 

3 

7« 
li 

7 
» 

37« 
358 

37« 

1 

» 
97. 

3 

» 
» 
7 
4 

3 

2 
2 
2 

17. 
17« 

5 
2 
1 
1 

7. 
l 

V. 

10 

17 

1 

285 

117 

73 

83 

456 

70 

423 

93 

97 

80 

97 

168 

239 

116 

1140 

86 

74 

160 

158 

141 

137 

103 

269 

150 

82 

61 

140 
296 
140 
139 
102 
160 
142 

104 
144 
159 
217 
260 
123 
100 
117 
308 
373 
87 

517 
212 
132 
150 
827 
127 
767 
169 
176 
145 
176 
305 
433 
210 
2067 
156 
134 
290 
286 
256 
248 
187 
488 
272 
149 
111 

254 
537 
254 
253 
185 
290 
258 

189 
261 
289 
394 
472 
223 
182 
212 
559 
676 
158 

511400 
242800 
125200 
161700 
885400 
150000 
350000 
181500 
170000 
126000 
126500 
140100 
177000 
137600 
635000 
145500 
125000 
270000 
185000 
336400 
247200 
175000 
278400 
169700 
176000 
147900 

• 

139000 
284000 
122000 
123300 
120000 
127000 
132000 

132700 
122000 
127900 
130000 
164000 
120000 
128600 
120800 
310000 
350000 
140000 

331400 
155000 

85200 
101700 
637400 

90900 
156300 
111372 
113281 

79700 

96200 

90100 
165800 

91600 
457000 
105500 

77600 
202000 
129800 
188600 
167200 
124000 
172100 
121700 
121000 

94900 

99000 
225000 
90000 
95300 
95000 
95700 
102000 

82700 

80300 
112900 
127200 
127900 

99460 
103600 

95800 
240000 
260500 
106100 

185275 

55000 

411640 

53000 

298800 
160000 

91000 

43600 
130000 

30500 
120000 
459400 

45000 

152000 
85000 

60000 
116000 

120000 
102000 
71000 
108000 
59000 
86000 
50000 

118300 

122500 

64000 

99500 

43000 
24000 
95560 
199493 
74500 
79510 

J.  ^Lorentzen 

36 
37 
38 

2 

Fr.  J.  Fries 

39 

',1 

.9 

Ahlefeldt  Laurvig  Lehn 
Staten 

40 
41 
42 

17« 

4 

2 

17. 

26 

> 

Nordslesvigs  Kreditfor. 
Staten 

43 
44 
45 

46 
47 
48 

1 

tø 

Kresten  Philipsen 

Andr.  Råben 

49 
50 

5   ! 
1 

Asmus  Damm 

Nis  Jørgensen 

Julius  Ohlsen 

Enkefru  Cathr.  Hansen 
Staten 

51 
52 
53 
54 
55 

Petersen  Marquardt. . . 

Jørgen  Thaysen 

Staten 

56 
57 
58 

> 
> 

Hans  Nissen  Sørensen. 

Jørgen  Philipsen 

Hans  J.  Schmidt  ,   , 

Chr.  Ludvigsen  

H.  Thomsen 

59 
60 
61 

1 
2 
3 

• 

J.  R.  Madsen 

4 

i 

P.  Degn 

5 

7 
10 

P.  Møllers  Enke 

H.  M.  Hansen 

L.  Petersen  Battinborg 
M.  Hansen 

6 
7 

8 
9 

A.  Adolph 

10 

E.  Nissen 

11 

Nis  Hansen 

12 

A.  J.  Hoeck 

Chr.  Hostrup 

13 
14 

5 

N.  P.  Michelsen 

Grevsk.  Schackenborg. 

» 
Benzen  Frederiksen . . . 

15 

16 
17 
18 

214 


DE    SØNDERJYDSKE   AMTER 


i 

i 
Amt,  Skyldkreds  og 

Ejendommens  Navn 

lertrag 

I                                            Året] 

Ene  og 

Sogn  (Kommune)            ( 

i 

eller  Artikel  Nr. 

CC 

j      Ager 

vedvaren- 
de Græs- 

Skov 

, 

Mark 

i 

ningsjord 

Løgumklost  Skyldkr.  (fortsat) 

19 

Hostrup  Sogn  (forts.)  . . . 

Grøngaard  39  m.fl. 

2544 

85 

38 

i 

20 

m 

Jysvig  3  m.fl. 

1863 

66 

27 

4 

21 

Højst        » ; 

Adelvad 
Ellehus  Domæne 

2214 
3072      ! 

132 

187 

41 
22 

» 

22 

» 

» 

23 

Løgumkloster  Ldsogn 

Løgumkloster  Lds.  6  m.  fl. 

1248 

— 

— 

— 

24 

» 

Draved  Skov  og  Mose 

— 

17 

50 

173 

25 

Ravsted     » 

Ravsted  1  B  I  Bl  1  m.  fl. 
Horns  4  m.fl. 

2037 
2181 

— — 

z 

— 

26 

» 

— 

27 

Skast          » 

Skast  2 

»      7 

3114 
1971 

93Vi 
83 

65V« 
46 

» 

28 

» 

t 

Tønder  Skyldkreds. 

i 

i 
i 

29 

Højer  Flække i 

Højer  327  m.fl. 
Høgslund  1  m.fl.         j 
Venemose  9  m.  fl.        I 

2319 

55 

4 

5 

30 

Abild      Sogn ! 

2049 

114 

177« 

6 

31 

» 

ml  ^0  *»  ^r 

Æ  A  Ti 

7lVi 

*  ■     i  m 

ieVt 

7. 

32 

Ballum       » j 

Vesterende  135           ' 
Hemgaard 
Søndergaard 

3000 
3936 

27Vt 
80 

59 
25 

« 

33 

Emmerlev* 

34 

» 

10902 

%j^j 



*  35 

Rudbøl  1  m.  fl. 

8778 

160 

» 

36 

i 
»                         i 

i 

Poppenbøl 

2253 

» 

95 

37 

1 

» 

Rudbøl  5  m.fl. 

2499 

89 

12 

38 

»                    ! 

»      40  m.  fl.          < 

4364 

» 

64 

* 

39 

»                             ! 

Hohenwarte 

1      6390 

» 

134 

B 

40 

» 

Rudbøl  85  gi.  Kog 

1      6930 

» 

90 

41 

»                            1 

»       92  ny  Kog 

!      4083 

» 

75 

42 

Schackenborg 

315      | 

» 

» 

43 

» 

Slotfelt  med  Fældsværft 

4620 

111 

75Vi 

44 

» 

Møgeltønder  5  m.fl. 

1860 

46 

48 

45 

)) 

Røj  Domæne 

2481 

100 

24      . 

i 

46 

» 

Kærgaard  2  m.fl. 

2631 

» 

73 

47 

» 

Vestermark 

1404 

99 

23 

» 

48 

» 

Stokkebro  3  m.fl. 

1515 

102 

» 

49 

Hestholm 

3468 

8 

99 

50 

» 

Tved  5  m.fl. 

2229 

847« 

197« 

51 

» 

»    20     » 

1800 

83 

30 

52 

» 

Rosinfelt 

1626 

1071/« 

15 

2Vi 

53 

Ubjerg        » 

Bjerremark 

Hedegaard 

Trøjborg 

2301 

50 

50 

* 

54 

Visby          » 

2790 

178 

50 

55 

» 

7950 

148 

175 

* 

Sønderborg  Amt. 

Als  Skyldkreds. 

1 

Augustenborg  Flække. 

Augustenborg  1 

7575 

218 

10 

5V» 

2 

» 

»     84, 70  (Slottet) 

1032 

» 

» 

35 

3 

Nørborg  211, 170  (Slottet) 

— 

— 

■ 

_ 

4 

» 

Nørborg  77  m.fl. 

2448 

60 

4 

» 

')  Grevskabet  Schackenborg,  herunder  hører  Herregaardene  Solvig  og  Store  Tønde  samt  Sjødam- 
ca.  250  Tdr.  Ld.  Besidder:  Lensgreve  O.  D.  Schack. 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


215 


i  ha 


Mose 


Hede 


Andre 
Arealer 


Samlet  Areal 


Hektar 


Td. 
Ld. 


1921 


Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


Ejer 


i 

iJ 


> 
i 

» 


» 


347 


40 


3 
> 

» 

» 

13 

» 
» 

» 

6 
43 


» 
» 


6 


» 

2 

» 
» 

» 
» 
» 

» 

» 

» 

» 

71/« 

» 

50 


» 
» 


1 
1 
1 
1 


Vi 


1 

1V1 
1 

lV« 

6 

» 

3 

4 

2 

2 

» 

» 

13 
231/« 

» 

3 
4 

5 

> 

6 

2 

1 

9 

6 
14 
11 


3Vi 
9 


124 
98 
174 
210 
222 
587 
139 
143 
211 
169 


68 
139 

96 

88 
113 
611 
160 

98 
105 

66 
136 

90 

75 

13 
210 

94 
127 

90 
127 
102 
113 
106 
114 
142 
106 
300 
377 


237 

44 

3 

65 


225 
178 
316 
381 
403 
1064 
252 
260 
383 
307 


124 
252 
174 
160 
205 
1108 
290 
178 
191 
120 
247 
164 
136 
24 
381 
171 
231 
164 
231 
185 
205 
192 
207 
258 
193 
544 
684 


430 

80 

6 

118 


156100 
128000 
143000 
200000 
127300 
188800 
130000 
125000 
164500 
130500 


126500 
166000 
132000 
124000 
179600 
507000 
289000 
145000 
150000 
121300 
300000 
170600 
135400 
180000 
235000 
135000 
258000 
120000 
169000 
122700 
190000 
123400 
143000 
152000 
137000 
256600 
424400 


456900 

1000000 

250000 

124000 


121100 

102000 

108000 

132300 

101270 

126100 

99000 

94800 

125000 

90000 


93000 

105800 

96900 

99300 

144600 

382000 

213900 

106000 

110900 

121300 

218600 

170600 

135400 

16300 

110300 

110300 

158000 

87500 

138100 

97900 

90000 

88400 

104800 

113000 

97000 

176600 

332400 


336900 

100000 

23000 

86300 


30000 
58128 
39960 
203000 
60000 
12000 
30000 
90000 
88000 
94500 


80000 

128000 

27000 

57000 

86000 

150000 

240000 


122000 


835000 

165500 

58000 

68700 
79000 
24000 
250000 
60000 

102000 
150000 
192000 
201900 


540000 
92000 


Comelie  Hostrup 

E.  Kier 

Amandus  Rieve 

Staten 

C.  N.  Marquardsén  . . . 

Staten 

Thies  Stenholdt 

Borgum 

Hans  Bejer 

Broder  Th.  Nicolajsen. 


A.  Schmidt  &  Hustru  . 

J.  L.  Petersen 

J.  Riggelsen 

Kresten  Jensen   

C.  Dethlefsen  ' 

Hans  Feddersen 

F.  Carstensen 

A.  Th.  Andersen 

D.  Detlefsen 

Th.  Feddersen 

Frits  Schifferer 

Vajsenhuset   

Tønder  Amt 

Grevsk.  Schackenborg1) 

»  » 

O.  D.  Luck 

Staten 

H.  Brodersen 

Chr.  M.  Carstensen  . . . 

P.  Ludvigsen 

Ulrich  Rottka 

L.  Luck 

Petersens  Stiftelse  .... 

O.  D.  Schack   

Carsten  Angel 

K.  L.  Knudsen 

B.  A.  Høyer 


Staten 

»     

Nørborg  Kommune  . . . 
Jes  Blandt 


19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 


29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 


1 
2 
3 
4 


gurdy  Slotfelt  med  Feldsværft  og  Gallehus  Skov.  Jordtilliggendet  udgør  ca.  1600  Tdr.  Ld.,  Skovarealet 


216 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


u 

i 


Amt,  Skyldkreds  og 
Sogn  (Kommune) 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


to 


a 
te 


Mark 


Ara 


Ager 


Eng  og 
vedvaren- 
de Graes- 
ningsjord 


5 
6 
7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 

35 
36 
37 
38 
39 
40 

41 

42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 


Als  Skyldkreds  fortsat) 

Asserballe  Sogn. . 
Egen  » 

» 

» 
Havnbjerg* 

» 
Hørup 
Kegnæs 
Ketting 


Lysabild 
Notmark 


» 
» 

» 
» 


Nørborg  Landsogn. . .  *) 

»  *) 

Oksbøl  Sogn 

Svenstrups  

» 

» 

» 
Tandslet  » 

» 
Ulkebøl     »  

» 

» 
» 

Sønderborg  Skyldkreds. 

Sønderborg  Købstad . . 
Broager  Sogn 

» 

» 

» 


Dybbøl 

Nybøl 

Sottrup 


Ullerup 


» 
» 

» 
» 


{ 


Vertemine 

Egen  36 

Stolbro  7,  8  m.fl. 

Lysholm 

Nygaard  Skov 

Havnbjerg  Præstegaard 

Fægteborg 

Majbølgaard 

Hjortholm  Domæne 

Gundstrup 

Ketting  1  m.  fl. 

Gammelgaard 

Kegnæsgaard 

Almsted  7, 11 

Rumohrsgaard 

Del  af  Øvelgunde  Skov 

Pøl  2 

Pøl  7,  10 

Melsgaard 

Bjerggaard 

Svenstrup  Præstegaard 

Solbjerggaard 

Hjortspring 

Tandslet  1 

Døffelgaard 

Baadsagergaard 

Ulkebøl  Præstegaard 

Rønhave 

Lundsmark  3  m.  fl. 

Sønderskov 

Sønderborg  Ladegaard 

Broager  2  m.  ft 

Rendbjerg  Teglværk 

Skelle  1  m.  fl. 

Gammelgab  3  m.  fl. 

Kramark 

Skjelle  Kobbelskov  og 

Folekobbel 

Midtskovgaard 

Dybbøl  11  m.fl. 

Grønvang 
Snogbæk  8  m.  fl. 

Nørremølle 

Snogbæk  16  m.  fl. 

Sandbjerg   . 

Ullerup  Præstegaard 

Avnbøl  12  m.  fl. 

Avnbølgaard 

Blans  8  m.  fl. 

Ballegaard 

Bøgeskov 


} 


9666 
1074 
2667 
2907 

4272 
2367 
8937 
2394 
3552 
2877 

16851 
7575 
2037 

10818 

2064 
2070 
2925 
2214 
3432 
2922 
2955 
2517 
2607 
3042 
1887 
14748 
3495 


13815 
1857' 
1116 
2451 
3534 
2766 

2919 

3741 

1566 

2640 

3417 

3060- 

3432 

4164 

2691 

2877 

3453 

2655 

3345 

9639 


174 

56V« 

641/« 

» 

79 

45 
1927* 

837« 

93 

64 
326 
138 

427i 

1787« 

» 

57 
63 
67 
53 
70 
66 
56 
43 
54 
72 
57 
2767i 
907i 
8 

213 
66 
45 
57 
80 
54 


136 

65 
62 
56 

607i 
45 

61  Vi 
67 

727« 
57 
76 
2397« 


31  l/t 

10 
6 
5 
4 

4Vt 
6 

10 

13 

5 

36Vi 
61  Vi 

5Vi 

72x/i 

» 

1 

» 

17 
9V« 
2Vi 
6Vi 

13 
9 
» 

8 
4 

20lA 
» 


32 

6 

17lA 
3 
12 


9 

» 
57« 

37. 
57. 

4 

» 

17. 

8 
5 
5 

7« 


Skor 


4't 

483 
23 
2 
2 
2 
1 
2 
i 
i 

I 

231 
1 
• 

• 

3 
8 
2 
2 

9 

i 

.; 
J! 

„I 

372 

i 
2 

> 

2*i 
i 

1021,' 

4 

* 

i 

4:! 
4 

2,;i 
56,;i 
b 

3l,i 
4 
4 
i 

20 


')  Pøl  Kommune.  *)  Grevskanet  Reventlow,  herunder  hører  Godserne  Sandberg  og  Ballegu^* 


DE   SØNDERJYDSKE   AMTER 


217 


we         Hede 


Andre 
Arealer 


» 

» 

» 
» 
» 

» 

» 

» 

» 
» 
» 

» 
» 

» 
» 
» 

» 

» 
» 


157« 
1 

lVt 

9 
2 

lVi 

67« 

67« 

Vt 

4 

137. 
67. 
17. 

23 
3 
1 
1 
1 

17« 
17« 
17. 

2 
4 

17. 

3 

47. 

127. 
3 

4 


2 

4 
» 

7 

57. 

4 

17. 
i 


Samlet  Areal  j 


1921 


»  2 

»  2 

»  27. 

»  27. 

»  277. 
»  27« 

»  4 

»  27. 

»  2 

»  4 

»  io7. 

kidder.  Lensgreve  C  E. 


221 

67 

72 

72 

497 

108 

53 

207 

102 

108 

76 

376 

207 

52 

274 

234 

•0 

64 

87 

67 

82 

76 

73 

58. 

58 

88 

71 

317 

97 

384 

247 
78 
45 
86 
91 
70 

104 

150 

44 

74 
74 
66 
71 

133 
69 
76 
87 
68 
84 

271 


Tdr. 
Ld. 


Ejendoms- 
skyktaerdi 

Kr. 


401 
121 
131 
131 
901 
196 

96 
375 
185 
196 
138 
632 
375 

94 
497 
424 
109 
116 
158 
121 
149 
138 
132 
105 
105 
160 
129 
575 
176 
696 


82 
156 
165 
127 

138 
272 
80 
135 
135 
120 
129 
242 
125 
138 
158 
124 
153 
492 


439000 
120000 
140000 
140000 
695200 
170000 
143000 
402800 
170000 
201400 
202900 
721000 
407200 
133000 
554900 
324900 
121600 
130800 
160000 
163000 
155000 
177000 
164000 
121800 
127700 
222200 
120000 
690400 
194600 
460800 


448   575000 
142  i  126900 


162500 
138900 
172800 
141100 

153500 
230000 
130100 
139000 
151200 
134000 
146000 
271400 
133400 
153600 
168700 
145200 
204000 
421500 


jord- 
værdi 

Kr. 


308100 

90000 

93900 

92100 

323200 

155000 

78000 

302900 

93500 

141400 

110900 

501000 

277200 

75000 

384900 

152000 

83600 

85500 

110200 

100100 

137000 

123500 

115200 

81800 

84800 

137100 

96400 

470500 

150600 

222000 

424000 
76900 
44500 
92900 

117800 
91100 

67500 
174200 

95100 

99000 
111200 

93100 
111000 
175400 

98400 

96600 
118700 

97200 
129200 
306500 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


mer 


259890 
29600 
86250 

123000 

38700 
121750 
313100 
133000 
162050 
198890 
449000 
273000 

75000 
358990 

103000 
108000 
120000 

82000 

25000 
121000 
111500 

99300 
120000 
260780 

56065 
449000 
129900 


15000 
507180 

86000 
151350 
100000 


137700 
130000 

90000 
125000 
110720 
106000 
295000 

96400 
155600 

90000 
114000 
210000 
359550 


v.  Romberg 

Dr.  med.  Ernst 

Chr.  Jørgensen ... 

E.  Plum 

Staten 

Pastoratet 

Chr.  Hansen 

H.  Jessen 

Staten 

J.  F.  Winkelmann 

H.  L.  Eriksen 2 . 

v.  Romberg 

C.  H.  Chartau 

C.  Eriksen 

v.  Romberg 

Staten 

P.  Gram 

F.  M.  Frederiksen  .... 

Chr.  Kaad 

L.  Aagesen 

Pastoratet 

Johs.  Witzke 

A.  Kreutien 

J.  Berthelsen  , 

Chr.  H.  Rasmussen  . . . 

Chr.  Karberg 

Pastoratet 

Staten 

H.  T.  Lawaetz 

Staten 

Sønderborg  By 

J.  Andersen 

A/S  Rendbjerg  Tglv.  . . 

J.  Carsten 

Marie  Wolff 

T.  Tychsen 

Staten 

H.  F.  Hansen 

Paul  Petersen 

Kr.  Lorenzen   

Chr.  C.  Dall 

S.  A.  Hansen 

J.  Christensen  Lei  . . . . 
Grevskabet  Reventlow') 

Pastoratet 

Jes  Philipsen 

Christen  Lei 

Chr.  Thomsen 

C.  C.  Dall  &  H.  C.  Lei . 
E.  W.  J.  Kuseler 


35 

i 


5 
6 
7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 


35 

36 
37 
38 
39 
40 

41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 


F.  L.  E.  Reventlow. 


218 


DE    SØNDERJYDSKE   AMTER 


Alfabetisk  Regitter  til  Fortegnelten. 


HADERSLEV  AMT 


Ejendommens  Navn 
elier  Artikel  Nr. 


Løbe- 

Nr. 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Løbe- 
Nr. 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Løbe- 
Nr. 


Aastrupgaard 

Abildgaard    

Allergaard 

Andrupgaard  

Anslet  7  m.  fl 

Anslet  14  m.  fl 

Ansletgaard 

Barsbøl,  St.  . 

Bejerholm  

Bevtoft  11 

Bevtoft  Plantage 

Bevtoft  Præstegaard  . . 

Billeslund 

Bjerning  1  m.  fl 

Bjerning  3 

Bjerning  6 

Bjerning  12 

Bodskov  

Bovland  16  m.  fl 

Bovlund  18 

Bovlundgaard 

Bramdrup  1  m.  fl 

Bramdrup  11 

Bramdrup  15 

Bramrøjgaard 

Branderup  2    

Bræraa  Gaard 

Bukshave  

Bygvraa 

Bøgeskov  4  m.  fl 

Bøgeskov  6  m.  fl 

Cravlund 

Damgaardsminde 

Ejsbøl  Domæne 

Fauervraa  54 

Favstrupgaard 

Fjelstrup  1  m.  fl 

Fjelstrup  3  m.  fl 

Flovt  7  m.  fl 

Fohl  14 

Frederiksgaard 

Fredsted  27  m.  fl 

Frørup  Domæne 

Frørup  14  m.  fl 

Frørup  19 


3 
25 
14 
73 
33 
34 
32 

156 

104 

181 

182 

180 

154 

16 

17 

18 

19 

141 

178 

179 

177 

66 

68 

69 

38 

185 

114 

26 

24 

76 

77 

187 

80 

91 

84 

74 

21 

23 

148 

149 

128 

94 

39 

41 

42 


Frørup  63 

Frørupgaard 

Fuglsangsgaard 

Gestrup  8  m.  fl 

Gramgaard    

Gram  Gods  Fohl  75... 

Grarup  7 

Grarupgaard 

Grønnebæk  7  m.  fl 

Haderslev  Bys  Marker 
18 

H  ais  trup  25  m.  fl 

Hammelev  2 

Hammelev  6 

Hammelev  58 

Haraldsholm 

Havegaard    

Hejsager  1  m.  fl 

Hejsager  6  m.  fl 

Hejsager  7  m.  fl 

Hejsager  18  m.  fl 

Hejsager  22  m.  fl 

Hejsager  90  m.  fl 

j>  Hjerndrup  1  m.  fl 

i  Hjerndrup  9  m.  fl 

li  Hjerndrup  69 

'j  Hjerndrupgaard    

Hoostgaard 

Hoptrup  13  m.fl 

Hoptrup  15  m.fl 

Hovgaard 

Hyrupdal 

Høgelund  1  m.  fl 

Høgsgaard 

Høirup  6 

Høirupgaard 

Høj  Skovgaard 

Højvang 

Hørregaard 

• 

Jelsgaard 

Juhlsminde 

Juhlsminde 

Karlsminde 

Kastrup  7 

Kehlet 

Kjerulf  sminde 

Kjest'nasminde    


43 

40 

127 

176 

152 

155 

97 

96 

160 


1 

142 

45 

47 

48 

159 

22 

102 

103 

108 

105 

106 

107 

56 

59 

61 

58 

136 

112 

113 

111 

147 

129 

81 

71 

70 

75 

35 

93 

158 

5 

57 

113 

151 

37 

60 

31 


Kjær  sminde 

Kokjærgaard 

Kristrup  11 

Kristrup  17 

Kærgaard » 

Københoved  11  m.fl.. 


Ladegaard 

Ladegaard  10  m.  fl. 

Langkjær 

Langmose  

Lauesgaard 

Lertgaard 

Lindet,  V.  11  m.fl.. 

Luiselund    

Lundsgaard 

Løndtgaard 


Mandbjerg 

Margarethegaard 

Mariegaard 

Mariegaard 

Mastrup  75  m.  fl. 
Mastrupgaard  .  . 
Medstedgaard  . . . 
Moltrup  26 


Nautrupgaard 
Nederbygaard 
Nybølgaard    . 

Nygaard 

Nygaard    

Nørbygaard    . 


Olufskær 


Pamhoel  Domæne 


Revse % 

Rougstrup  1  .  . . . 

Rougstrup  3 

Rougstrup  4  . 

Rurup  5    

Rødding  2  m.  fl.  . , 
Rødding  14  m.fl. 
Rødding  114  m.fl. 
Røddinggaard  ... 


Seggelund  10. 
Seggelund  2. . 


116 
87 
144 
145 
101 
169 

8 

54 

92 

99 

134 

172 

150 

124 

168 

125 

183 

6 

2 

157 

120 

115 

100 

62 

143 
4 

153 
7 

175 

117 

123 
119 

173 

63 

64 

65 

184 

164 

165 

166 

163 

88 
85 


DE    SØNDERJTDSKE    AMTER 


219 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Løbe- 

Nr. 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Løbe- 
Nr. 


Ejendommens  Navn      Løbe- 
eller Artikel  Nr.  Nr. 


Seggelundgaard 

Sillemp  7  m.  fl 

Sillerup  11  m.  fl 

Sillemp  15  m.  fl 

Sillerupgaard  

Skodborg  157  m.  fl. 

Skovbygaard    

Skovhusgaard    

Skrydstrup  4  

Havgaard   

Sodegaard  

Sommersted  7  m.  fl. . . . 

Sommersted  47 

Sophiesminde 

Sottrup  Domæne 

Stenderupgaard 

Stendetgaard  Domæne 

Steveltegaard 

Stubbom  2  m.  fl 

Urup 

tarslev  18  m.  fl 

Sarsmark  12 

Sarsmark  30 

Sennigsgaard 

Sommerlund  Skove . . . 

3ov  4  m.  fl 

3runde  10 

Srunsgaard 

taskmose  


•••••• 


?iskebæk    . . . 
rredenshøj  Teglværk  . 
frøslev  Statsskove 

iraasten  Hovedgaard . 

irangaard    

irøngrøft  1 

lellevad  Mølle 

iokkerup  13 

lokkerup  14  m.  fl 

lostrup,  Sdr.  2  m.  fl. 


Ldelvad t 

ipterpgaard 

Lstmp  7  m.  fl. 

tjerremark    

lorg  2  m.  fl 


86 

28 

29 

30 

27 

167 

95 

15 

186 

174 

110 

170 

171 

67 

71 

98 

9 

146 

11 


32 

11 

15 
14 
56 
29 
27 
17 
16 
55 

22 
2 

28 

24 

9 

36 

10 
45 
46 
33 


21 
9 
5 

53 
8 


Stubbom  9  m.  fl. ..... . 

Stubbom  12  m.  fl 

Stursbøl  18 

Styding  1 

Styding  5  m.  fl 

Styding  9 

Styding  10 

Sønderballe  2 

Søndei  balle  5  m.  fl. . . . 
Søndergaard 

Taagerup  Domæne    . . 

Taarning  3 

Taarninggaard  Dom. . . 

Toftegaard    

Tornumgaard 

Tyrstrup  65  a 

Tyrstrup  66  m.  fl 


13 

12 

162 

49 

50 

52 

51 

121 

122 

44 


72 
79 
78 
36 
161 
82 
83 


AABENRAA  AMT 

Hostrup,  Sdr.  1  m.  fl. 

Jørgensgaardsskov  . . . 

Kassøgaard 

Kelstrup  Skov  og  Plan- 
tage   

Kiding  Gaard 

Kliplev  3 

Koldmos 

Kollund  1  m.  fl 

Kolstrupgaard 

Krusaagaard  

Krusaa  Mølle 

Kværs  12 

Ladegaard  

Langelo  

Lundtoft  1 

Lygaard  

Mjøls  67 

Nerballegaard 


TØNDER  AMT 

Burkal  3  m.  fl 

Draved  Skov  og  Mose . 
Ellehus  Domæne 


34 
5 

12 

42 

40 
47 
44 
26 
1 
31 
30 
52 

53 
51 
49 
59 

19 


13 
24 
22 


Tørninggaard 

Tørning  Mølle 

Ultanggaard    

Ustrup  9 

Vandlinggaard   

Vejlbøl  8 

Vilstrupgaard    

Vilstrup,  Nr.  10 

Vilstrup,  Nr.  12  m.  fl... 

Vilstrup,  Nr.  30 

Vilstrup,  Sdr.  12 

Vilstrup,  Sdr.  18 

Vonsbæk  5  m.  fl 

Vonsbæk  13  m.  fl 

Vojensgaard     

Vonsmosegaard 

Palæet   

Petersholm 

Plantage  

Rønshoved  gaard 

Sivkro    

Skedebjerg  og  Jørgens- 
bjerg  Skove 

Skovbøl  2  

Skovbøl  3 

Skovbølgaard 

Skovgaard  

Stokager   

Søgaard  

Sønderskov 

Søst 

Terp  Øster  Domæne  . . 

Toldsted 

Tombøl  3 

Tummelsbjerg 

Varnæs  43  m.  fl 

Vesterskov  m.  fl 

Grøngaard  

Grøngaard  38  m.  fl.  . . . 
Grøngaard  39  m.  fl.  . . . 

Havervadgaard  ....... 

Hedegaard 


53 
46 

109 
130 

126 
131 
133 
138 
139 
140 
132 
135 
89 
90 
188 
137 


23 
54 

48 

43 

6 

21 
38 
39 
37 
18 
60 
50 
4 
20 

8 
13 
41 
57 

61 
3 


11 
18 
19 

6 
54 


220 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Løbe- 

Nr. 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Løbe- 
Nr. 


Ejendommens  Navn 
eller  Artikel  Nr. 


Nr. 


Hemgaard , 

Hestholm 

Hohenwarte 

Horns  4  m.  fl.  . . . 
Høgslund  1  m.  fl. 
Højer  327  m.  fl.  . 


Jysvig  3  m.  fl.  . . , 
Kærgaard  2  m.fl, 


Landetgaard 

Lydersholm  1  m.  fl. . . 

Løgumkloster  Ldsogn 

6  m.  fl 


Møgeltønder  5 
Noldegaard  . . 


Almsted  7  m.  fl 

Augustenborg  1  

Augustenbg.  84  (Slottet) 

Avnbøl  12  m.  fl 

Avnbølgaard 


Baadsagergaard 

Ballegaard 

Bjerggaard 

Blans  8  m.  f  1 

Broager  2  m.  fl. 
Bøgeskov 


Dybbøl  11  m.  fl. 
Døffelgaard  . . . 


Egen  36  . . 
Fægteborg 


Gammelgaard 

Gammelgab  3  m.  fl. 

Grønvang  

Gundstrup 


33 
49 
39 
26 
30 
29 

20 

46 

1 
12 

23 

44 

10 


18 

1 

2 

50 

51 

30 
53 
24 
52 
36 
54 

43 
29 

6 

11 

16 
39 
44 

14 


Poppenbøl 

Ravsted  1 B  m.  fl 

Rejsby  37 

Roost  6 

Roost  10  m.  fl 

Roostgaard 

Rosinfelt 

Rudbøl  1  m.  fl 

Rudbøl  5  m.  fl 

Rudbøl  40  m.  fl 

Rudbøl  85  gi.  Kog 

Rudbøl  92  ny  Kog 

Røj  Domæne 

Rørkær  3  m.  fl 

Rørkær  11  m.  fl 


36 


25 

7 

3 

2 

4 

52 

35 

37 

38 

40 

41 

45 

14 

15 


SØNDERBORG  AMT 


Havnbjerg  Præstegaard 
Hjortholm  Domæne. . . 
Hjortspring 


Kegnæsgaard  , 
Ketting  1  m.  fl. 
Kramark  . 


Lundsmark  3  m.  fl. 
Lysholm 


Majbølgaard  . . 

Melsgaard 

Midtskovgaard 


Nygaard  Skov , 

Nørborg  77  m.  fl.  . . . 
Nørborg  211  (Slottet) 
Nørremølle 


Pøl  2 

Pøl  7  m.  fl. 


Rendbjerg  Teglværk 


10 
13 
27 

17 
15 
40 

33 
8 

12 
23 
42 

9 

4 

3 

46 

21 
22 

37 


Schackenborg 42 

Skast  2 27 

28 
43 

17 
4« 
16 


Skast  7 

SJotfelt  m.  Fældsværft 

Solvig 

Stokkebro  3  m.  fl 

Store  Tønde 

Søndergaard 34 


Trøjborg   i    55 

50 


Tved  5  m.  fl.  . 
Tved  20  m.fl. 


Venemose  9  m.  fl *    31 

Vesterende  135 32 

V estermark i    47 


Rumohrsgaard 
Rønhave 


19 
32 


Sandbjerg  48 

Skelle  1  m.  fl 38 

Skelle  Kobbelskov   og  i 

Folekobbel    ,  41 

Snogbæk  8  m.fl 45 

Snogbæk  16  m.  fl 47 

Solbjerggaard 26 

Stolbro  7  m.fl ] 

Svenstrup  Præstegaard  8 
Sønderborg  Ladegaard 

Sønderskov 


35 
34 


Tandslet  1 * 


Ulkebøl  Præstegaard . . 
Ullerup  Præstegaard . . 


31 
49 


Vertemine 


Øvelgunde  Skov  (Del  af) 


20 


SKEMATISK  OVERSIGT 


over 


de  vigtigste  administrative  Inddelinger 
af  de  sønderjydske  Landsdele. 

Udarbejdet  paa  Grundlag  af 
Det  statistiske  Departements  Publikationer. 

I.  ALMINDELIG  VERDSLIG  OG  RETSLIG  INDDELING. 


Folke- 
mængde 
1.  Pebr. 
1921 

A.  AMTER  (4). 

56255 
35067 
36675 
35625 

37779 
12257 
13587 

26846 
18606 

Aabenraa      —      

Tønder        —     

B.  RETSKREDSE  (9). 

89.  Haderslev  Købstad,  Gram  og 
en  Del  af  Tyrstrup  Herred 
(Haderslev)     

90.  Frøs  Hrd.  og  en  Del  af  Kalvs- 

91.  Nørre    Rangstrup   og    Hvid- 
din«  Hrd.  (Toftlund)   

92.  Aabenraa  Kbstd.,  Sdr.  Rang- 
strup og  Rise  Hrd.,  en  Del 
af  Lundtofte  Hrd.  samt  Var- 
næs Birk  (Aabenraa) 

93.  Sønderborg  Kbstd.  med 
bøl  Hrd.  (Sønderborg) 

Ny- 

•  * .  * 

94.  AIs  Nør.  og  Sdr.  Hrd.  (Søn- 
derborg)     

95.  En  Del  af  Lundtofte  og  Vis 
Hrd.   (Sønderborg)    

96.  Lø  Hrd.  med  Løgumkloster 
Birk  (Løgumkloster)    

97.  Tønder  Kbstd.  med  Tønder, 
Højer  og  Slogs  Hrd.  (Tønder) 

G.  POLITIKREDSE  (8). 

Retskredsene  89,  92,  94,  96  og 
97  udgør  byer  en  Politikreds,  93 
og  95  (Sønderborg)  og  91  og 
Dele  af  90  (Toftlund)  udgør 
bver  en  Politikreds,  medens  Re- 
sten af  91  hører  til  Politikreds 
67  (Ribe). 

D.  SØNDRE  LANDRETSKREDS 

1.  Søndre  Landrets  Nævninge- 
kreds      


Folke- 
mængde 
1.  Febr. 
1921 


18069 
7559 
9743 

19176 


163622 


II.  GEJSTLIG  INDDELING. 


A.  HADERSLEV  STIFT 

(Stiftets  Omfang  m.  v.  vil  i  Føl- 
ge Lov  af  30,  Juni   1922  blive 
fastsat  ved  kgL  Resolution). 

B.  PROVSTIER  (5). 
Haderslev  Provsti  (22  Pastorater) 


Folke- 
mængde 
1.  Febr. 
1921 


163622 


38768 


Tørninglen  Provsti  (21  Pastorater) 
Aabenraa  —  (18  —  ) 
Sønderborg  —  (19  —  ) 
Tønder  —      (20        —        ) 


C.  PASTORATER   (100)   OG 
SOGNE  (118). 


Folke- 
mængde 
1.  Febr. 
1921 


24855 
35067 
36675 
28257 


222 


DE    SØNDERJYDSKE    AMTER 


III.  FINANSIEL  INDDELING. 


A.  SKYLDKREDSE   (12). 

Haderslev  Amt  (5): 

Haderslev   

Kristians  fe  Id    

GI.  Haderslev    

Rødding    

Toftlund     

Aabenraa  Amt  (2): 

Aabenraa  Amts  nordre 
Aabenraa  Amts  søndre 

Sønderborg  Amt  (2): 

Als    

Sønderborg    

Tønder  Amt  (3): 

Skærbæk    

Løgumkloster    

Tønder    


Folke- 
mængde 
1.  Febr. 
1921 


13149 

9700 

8766 

14374 

10266 


19180 
15887 


18069 
18606 


9768 
11673 
14184 


B.  SKATTEKREDSE  (9). 

Haderslev  Amtsraadskreds  (3): 

I.  Kreds     

II.     — 

III.     —       

Aabenraa  Amtsraadskreds  (2): 

I.  Kreds     

II.     —       

Sønderborg  Amtsraadskreds  (2): 

I.  Kreds     

n.     —       

Tønder  Amtsraadskreds  (2): 

I.  Kreds     

II.     —       

C.    AMTSSTUEDISTRIKTER 
(4,  hver  omfattende  1  Amt). 


Folke- 
mængde 
1.  Febr, 
1921 


13149 
22481 
20625 


17596 
17471 


18069 
18606 


18207 
17418 


IV.  HYGIEJNISK  INDDELING. 

4   Amtslægekredse,  hver  omfattende  1   Lægekreds   (Amterne). 

V.  MILITÆR  INDDELING. 

En  Udskrivningskreds,  7de  (125  Lægder). 


VI.   POLITISK  INDDELING. 


A.    FOLKETINGSVALGKREDSE 

(1  Amtskreds,  7  Opstillings- 
kredse). 

1.  Kreds    (Haderslev)   

2.  —  (Aabenraa)    

3.  —  (Sønderborg    .... 

4.  —  (Augustenborg)    

5.  —  (Tønder)    


Folke- 
mængde 
1.  Febr. 
1921 


26701 
24225 
20922 
21710 
22770 


6.  Kreds'  (Løgumkloster) 

7.  —       (Rødding)     .  . . 


B.  LANDSTINGSKREDSE 
De  sønderjyske  Landsdele  ud- 
gør sammen  med  Vejle,  Aarhus, 
Ringkøbing  og  Ribe  Amter  og  3 
Komm.  af  Viborg  Amt  5.  Lands- 
tingskreds. 


Folke- 
mængde 
1.  Febr. 
1921 


23959 
23335 


DE    SØNDEKJYDSKE    AMTER 


VII.  KOMMUNAL  INDDELING. 

HADERSLEV  AMT 
omfatter  1  Købstad,  1  Flække  og  41  Lankomrauner. 

AABENRAA  AMT 
omfatter  1   Købstad  og  20  Landkommuner. 

SØNDERBORG  AMT 
omfatter  1   Købstad,  2  Flækker  og  19  Landkommuner. 

TØNDER  AMT 
omfatter  1  Købstad,  2  Flækker  og  33  Landkommuner. 

Med    Hensyn    til    Kommunernes   Navne   og  Folketal   henvises   til 
Købstad-  og  Sognebeskrivelserne. 


FYN 

ODENSE  OG  SVENDBORG 
AMTER 


INDLEDNING 

AF  PROFESSOR  O.  B.  BØGGILD 

Det  fynske  Ørige  (Odense  og  Svendborg  Amter)  udgør,  til  trods  for 
den  ret  store  Udstrækning,  et  nogenlunde  homogent  Hele,  som  det  dog 
vil  være  ret  vanskeligt  at  karakterisere  i  Sammenligning  med  andre 
større  Landsdele.  Der  er  om  Fyn  blevet  brugt  forskellige  Udtryk  som 
Danmarks  Hjerte,  Danmarks  Have  o.  a.,  men  de  siger  i  Virkeligheden 
ikke  ret  meget;  det  første  Udtryk  betyder  nærmest  det  rent  formelle, 
at  Øen  ligger  midt  i  Landet,  hvortil  muligvis  kommer  mere  eller  mindre 
uklare  Forestillinger  om  Befolkningens  Karakter,  det  andet  Udtryk  siger 
ikke  andet  end  det  ret  almindelige,  at  Øen  gennemgaaende  er  frugtbar, 
i  hvilken  Retning  den  dog  ikke  overgaar  det  meste  af  Sydsjælland,  Laa- 
land-Falster  og  Sydøstjylland.  Ligeledes  det  for  Fyn  saa  gennemgaaende 
Karaktertræk,  de  levende  Hegn,  som  i  saa  høj  Grad  indsnævrer  Ud- 
sigten, naar  man  ikke  kommer  op  paa  de  enkelte  høje  Punkter,  kom- 
mer igen  i  de  andre  omtalte  Landsdele.  Alt  i  alt  maa  man  nøjes  med 
den  ganske  almindelige  Karakteristik,  at  Fyn   (med  Øer,  saaledes  som 


4  FYN 

der  altid  menes  i  denne  Oversigt,  hvor  ikke  det  modsatte  udtrykkelig 
fremgaar  af  Sammenhængen)  er  et  idyllisk,  venligt,  smilende  Land  med 
smukt  kuperede  Terrænforhold,  en  behagelig  Afveksling  af  frugtbare 
Marker,  adskilte  ved  frodige  Hegn,  med  mange  Skove,  smukke  Lands- 
byer og  Købstæder  og  ikke  mindst  en  overordentlig  Rigdom  paa  store 
og  delvis  meget  gamle  Herresæder. 

Kysten  er  gennemgaaende  ret  indskaaret,  mindst  mod  Nord  og  Øst, 
hvor  der  væsentlig  kun  kan  nævnes  Odense  Fjord  og  Halvøen  Hinds- 
gavl, men  derimod  i  høj  Grad  mod  Syd  og  Vest,  hvor  det  store  Antal 
Halvøer,  Bugter  og  Øer  frembringer  en  overordentlig  tiltalende  Afveks- 
ling af  Land  og  Vand.  At  Øriget  udgør  et  naturligt  sammenhængende 
Hele,  fremgaar  alene  af  den  Omstændighed,  at  de  forskellige  Dele  kun 
er  adskilte  ved  ganske  lavvandede  Havarme,  saa  at  en  Hævning  af 
Landet  paa  nogle  faa  Meter  vil  bringe  Forbindelse  mellem  alle  de  en- 
kelte Dele,  medens  der  skulde  en  Hævning  paa  henved  20  m  til  at 
bringe  Forbindelse  med  Sjælland  eller  Jylland.  En  Undtagelse  fra  det 
øvrige  danner  dog  de  smaa  Øer  i  Lillebælt,  Bogø  og  Brandsø,  der  ved 
en  ringe  Hævning  vilde  følge  med  paa  Jyllandssiden. 

I  Henseende  til  Terrænformer  fremtræder  Fyn  gennemgaaende  som 
merQ  kuperet  og  med  større  Højder  end  de  andre  danske  Øer  med 
Undtagelse  af  høje  Møen  og  Bornholm,  mens  Øen  i  de  nævnte  Hen- 
seender udpræget  staar  tilbage  for  Jylland.  Der  er  dog  i  denne  Hen- 
seende stor  Forskel  mellem  Øens  enkelte  Dele,  idet  som  Helhed  det 
sydvestlige  af  selve  Fyn  er  meget  mere  kuperet  end  det  nordøstlige. 
Det  høje  Land  har  i  øvrigt  en  meget  uregelmæssig  Form:  højest  er  hele 
Egnen  mellem  Odense  og  Assens  (Frøbjerg  Bavnehøj  131  m,  Vissen- 
bjerg 124  m),  som  ved  Haarlev  og  Odense  Aadale  for  største  Delen  er 
skilt  fra  det  store  sydfynske  Højdedrag,  der  indtager  det  meste  af  Stræk- 
ningen mellem  Odense,  Nyborg,  Svendborg  og  Faaborg.  Op  over  dette 
rager  igen  dels  et  større,  sammenhængende  Massiv  nord  for  Svendborg 
(Grønbanke  120 m)  og  dels  en  meget  udpræget  Bakkeryg  lidt  nord  og 
øst  for  Faaborg  (Trebjerg  Bavnehøj  128  m,  Lerbjerg  126 m).  Højlandet 
gaar  i  det  hele  tæt  ud  mod  Lillebælt  og  giver  kun  Plads  for  ret  ube- 
tydelige lavere  Strækninger,  op  over  hvilke  igen  rager  enkelte  højere 
Partier  som  Horne  Land  (62  m)  og  Stribhalvøen  (59  m). 

Deri  nordøstlige  Del  af  Fyn  (for  største  Delen  begrænset  af  Linien 
Nyborg — Odense — Bogense)  er  helt  igennem  lavt  Land  med  svagt  bøl- 
get Terræn,  det  saakaldte  „Sletten"  og  staar  i  landskabelig  Skønhed  til- 
bage for  hele  Resten  af  Øen.  De  fleste  Steder  naar  Landet  ikke  over 
20   m    Højde  og   først   ved   Indgangen   til    Hindsholm   hæver  det   sig 


igen   (Loddenhøj  58m).   Selve  Hindsholm   er  smaakuperet  Terræn   af 
ret  ringe  Højde  (indtil  36  m).  , 

Af  Øerne  maa  Langeland  nærmest  betegnes  som  ret  jævnt  bølge- 
formet (højeste  Punkt  ved  Tryggelev,  46  m),  mens  Taasinge  for  stør- 
ste Delen  er  lav  og  flad  og  kun  i  et  ganske  lille  Parti,  ved  Bregninge, 
naar  større  Højder  (74  m).  Ærø,  der  gennemgaaende  er  den  højeste 


6  FYN 

af  Øerne,  opfyldes  for  største  Delen  af  en  langstrakt  Bakkeryg  (indtil 
68  m  ved  Bregninge) ;  den  østlige  Del  af  Øen,  Marstalpartiet,  der  er 
adskilt  fra  det  øvrige  ved  en  overordentlig  lav  Strækning,  naar  som 
største  Højde  29  m. 

Smaaøerne  er  som  Regel  ikke  særlig  høje,  men  frembyder  i  øvrigt 
alle  mulige  Overgange  fra  at  være  ret  stærkt  bakkede  til  næsten  helt 
flade  (ordnede  efter  Højden:  Fænø  39 m,  Avernakø  33,  Æbelø,  Turø  og 
J^yø  24,  Romsø  og  Drejø  17,  Strynø  10,  Skarø  9,  Bogø  8,  Brandsø  7  og 
Skovø  2m). 

Af  Indsøer  findes  kun  meget  faa  og  smaa,  idet  den  største  (Arre- 
skov Sø)  ikke  naar  mere  end  370 ha.  Aaerne  er  ogsaa  gennemgaaende 
meget  ubetydelige  og  spiller,  med  Undtagelse  af  Odense  Aa,  ingen  større 
Rolle  i  landskabelig  eller  økonomisk  Henseende. 

At  Fyn  hører  til  de  frugtbareste  Dele  af  Landet,  er  en  velbekendt 
Sag;  hvis  man  kan  dømme  efter  Hartkornet,  er  der  kun  tre  Amter, 
nemlig  Maribo,  København  og  Præstø,  der  i  den  Henseende  overgaar 
de  fynske.  Der  er  naturligvis  i  det  enkelte  store  Forskelligheder  mellem 
de  forskellige  Dele  af  Landet,  og  gennemgaaende  kan  det  siges,  at  de 
højest  liggende  Dele  ofte  er  af  sandet  og  ufrugtbar  Beskaffenhed.  De 
højere  Partier  har  tidligere  paa  mange  Steder  været  lyngklædte,  men  er 
nu  ofte  beplantede,  saa  at  det  lyngbevoksede  Areal  er  indskrænket  til 
ganske  smaa  og  ubetydelige  Pletter.  Med  Hensyn  til  Skovarealet  er  Fyn 
ikke  meget  forskellig  fra  de  andre  Øer,  men  Skovene  er  noget  mere 
jævnt  fordelte,  end  Tilfældet  ellers  er;  der  er  ingen  større  Strækning, 
der  helt  mangler  Skove,  medens  der  paa  den  anden  Side  heller  ikke 
findes  enkelte  meget  store  Skovstrækninger.  Tættest  samler  Skovene 
sig  om  Brendegaard  Sø,  medens  visse  Egne  syd  og  nord  for  Odense 
er  daarligst  forsynede.  Af  Øerne  er  Taasinge  og  Langeland  ret  godt 
forsynede,  det  tætbefolkede  Ærø  og  de  fleste  Smaaøer  er  næsten  skov- 
bare.  Men  selv  i  de  mest  skovbare  Egne  af  Fyn  føler  man  dog  i  rent 
landskabelig  Henseende  ikke  denne  Mangel,  da  den  store  Rigdom  paa 
levende  Hegn  for  en  stor  Del  erstatter  Skovene  i  denne  Henseende. 

Det  er  klart,  at  man  i  et  Land  som  Fyn  kun  i  meget  ringe  Omfang 
vil  finde  Spor  af  mere  uberørt  Natur  og  det  er  sikkert  vanskeligt  at 
finde  nogen  anklen  Landsdel,  der  har  saa  faa  Tilløb  til  det  storslaaede 
og  øde.  Der  findes  dog  hist  og  her  i  Udkanterne  saadanne  Pletter  — 
man  kunde  næsten  fristes  til  at  kalde  dem  Oaser  — ,  hvor  Ensom- 
heden raader,  og  hvor  Civilisationen  kun  har  sat  svage  Spor.  Først 
og  fremmest  maa  den  næsten  helt  ubeboede  Halvø,  Enebærodden,  mær- 
kes, der  afgrænser  Odense  Fjord  fra  Havet,  og  som  frembyder  en  til- 


m 


n 


fffi 


I 

li 

?l 

•5  3 
I« 


s  i 

Æ5 


8  FYN 

talende  Blanding  af  Hede  og  Trævækst;  ligeledes  maa  Fynshoveds  tørre 
og  bare  Græsbanker  nævnes.  Paa  en  anden  Maade  ejendommelig  er 
Røgle  Klint  og  Æbelø,  hvor  de  udskridende  Lermasser  sammen  med 
Skovbevoksning  frembringer  Indtrykket  af  urskovagtig  Frodighed. 


GEOLOGISKE  FORHOLD 

AF  PROFESSOR  O.  B.  BØGGILD 

Undergrunden  er  meget  lidt  fremtrædende  paa  Fyn  og  kendes  næ- 
sten kun  fra  Boringer.  Det  ældste,  man  kender,  er  det  nyere  Kridt,  som 
særlig  kommer  tæt  op  mod  Overfladen  i  Nyborgegnen.  Ved  selve  Ny- 
borg ligger  Kalkens  Overflade  rigtignok  ret  dybt  (-f-  15  m),  men  en  Del 
Steder  i  Omegnen  gaar  den  højere  op  (Holchenhavn  -f- 1,  Rosille  +  4, 
Vindinge  -^-  6,  Juelsberg  -r-  9  og  Rejstrup  +  2—6,  alt  i*  Forhold  til  Ha- 
vets Niveau);  ved  Rejstrup  gaar  Kalken  næsten  helt  op  til  Jordover- 
fladen og  kan  saaledes  faa  praktisk  Anvendelse.  Andre  Steder  kender 
man  kun  Kridtet  fra  Boringer,  saaledes  ved  Strib,  Wedellsborg,  Odense, 
Dalum,  Ulriksholm  og  Tprup  (Dybde  under  Overfladen  hhv.  152,  149, 
77,  74,  88  og  16  m).  Paa  Langeland  har  man  truffet  det  ved  en  Bo- 
ring ved  Bødstrup  paa  23  m  Dybde  under  Overfladen,  medens  det  ved 
Skrøbelev  først  er  fundet  ved  U3m. 

Tertiæret  repræsenteres  ved  sine  tre  ældste  Afdelinger.  Paleoccenet 
udgøres  for  største  Delen  af  Kertemindemergelen,  der  har  sin  klassiske 
Forekomst  i  Klinten  syd  for  Kerteminde;  dog  udgøres  kun  de  neder- 
ste 10  Meter  af  denne  Bjergart,  mens  Resten  er  almindeligt  Moræneler. 
Kertemindemergelen  er  i  øvrigt  ret  uanselig,  af  graa  Farve,  væsentlig 
karakteristisk  ved  at  indeholde  enkelte  haarde,  forkislede  Lag.  Med 
Undtagelse  af  denne  Forekomst  kendes  Mergelen  kun  ved  Boringer, 
hvoraf  de  fleste  ligger  i  Egnen  mellem  Kerteminde  og  Odense;  Mæg- 
tigheden er  ret  varierende,  som  Regel  20—25  m,  ved  Ulriksdal  er 
den  52  m,  ved  Munkebo  er  den  med  Sikkerhed  kun  27  m,  men  det  er 
muligt,  at  en  større  Mægtighed  af  graat  Ler  ovenover  ogsaa  hører  med, 
hvorved  Mergelen  vil  blive  96  m  mægtig.  Lidt  sydligere  kender  man 
ved  Flødstrup  Mergelen  i  en  Dybde  fra  25  til  52  m.  I  det  vestlige  Fyn 
kendes  Mergelen  fra  Sværup  ved  Langesø,  hvor  den  er  56  m  mægtig, 
fra  Strib,  hvor  der  findes  to  Lag  paa  tilsammen  henved  33  m,  og  fra 
Wedellsborg,  hvor  den  er  24  m  mægtig.  Paa  Langeland  er  den  truffen 
ved  Skrøbelev-Boringen,  hvor  Paleocænet  i  alt  strakte  sig  fra  85  til 
113m  Dybde,  hvoraf  den  nederste  Del  var  Kertemindemergel,  mens 


den  øverste  var  graat,  kalkfrit  Ler;  samme  Formation  er  ogsaa  truffet 
over  Mergelen  ved  enkelte  af  de  andre  Forekomster,  men  har  i  Reglen 
kun  ringe  Mægtighed. 

Eocænf  or  mationen  {plastisk  Ler  og  omdannet  Moler  med  vulkansk 
Aske)  træder  kun  for  Dagen  paa  et  Par  enkelte  Lokaliteter,  nemlig 
Røgle  Klint,  øst  for  Strib,  og  Æbelø.  Røgle  Klint,  der  maaske  nok  er 
den  smukkeste  danske  Forekomst  af  det  plastiske  Ler,  bestaar  af  skov- 
bevoksede, meget  stærkt  udskridende  Klinter,  hvor  man  kan  se  Træerne 
paa  Vandring  ud  i  Stranden,  mens  Leret  selv  mange  Steder  viser  sig 
for  Dagen,  kendeligt  ved  dets  brogede  Farver,  der  oftest  er  røde  og 
grønlige,  men  kan  variere  i  gult,  brunt,  grønt,  sort  eller  hvidt.  Her  er 
fundet  det  eneste  Eksemplar  her  i  Landet  af  en  Krabbeforstening,  ved 
Hjælp  af  hvilken  man  kan  bestemme  Lerets  Alder.  I  Nærheden  .af  Le- 
ret findes  et  Parti  af  omdannet  Moler  med  vulkanske  Askelag,  der  og- 
saa er  saa  stærkt  omdannede,  at  de  ikke  kan  identificeres  med  Lagene 
i  Limfjordsomraadet.  Lignende  Dannelser  findes  paa  Æbelø,  hvor  der 
i  Klinterne  næsten  hele  Øen  rundt  findes  plastisk  Ler  og  tillige  graat 
Ler  i  afvekslende  lyse,  haarde  og  mørke,  bløde  Lag;  disse  indeholder 
ogsaa  vulkansk  Materiale.  I  øvrigt  kendes  Formationen  kun  fra  Bonn- 


10  FYN 

ger,  saaledes  ved  Strib  og  Wedellsborg,  hvor  der  begge  Steder  findes 
plastisk  Ler  af  Mægtighed  hhv.  70  og  53  m,  under  hvilket  der  begge 
Steder  findes  Lag,  der  indeholder  vulkansk  Aske.  Endvidere  kendes 
Formationen  fra  en  Del  Boringer  paa  Langeland,  f .  Eks.  ved  Rudkøbing 
i  en  Dybde  af  18— 73  m,  ved  Skrøbelev  (39— 85  m),  Faarevejle  (25— 
61  m),  Petersgaard  (18 — 85 m),  Havgaard  (46 — 51  m),  Skovsgaard  (28 — 
100  m)  og  ved  Holmegaard  (73 — 141  m).  De  nævnte  Tal,  der  alle  er 
regnede  fra  Jordoverfladen,  angiver  kun  en  Del  af  Lerets  Mægtighed,  da 
det  kun  er  ved  Skrøbelev,  at  Bunden  er  naaet,  og  det  samme  er  Til- 
fældet med  den  eneste  Forekorfist  af  plastisk  Ler  paa  Ærø,  nemlig  ved 
selve  Ærøskøbing,  hvor  man  har  boret  ned  til  en  Dybde  af  192  m  uden 
at  naa  igennem  denne  Bjergart.  Ved  de  langelandske  Boringer  er  der  i 
Flertallet  af  de  nævnte  Tilfælde  fundet  vulkansk  Aske  i  det  plastiske 
Ler,  som  Regel  i  dettes  nedre  Dele. 

De  oligocæne  Dannelser  træffes  i  en  lav  Klint  i  Øxenrade  Skov,  over- 
for Fænø,  og  bestaar  af  en  fast,  rødbrun  Stenart,-  der  er  fremkommet 
ved  Forvitring  af  glaukonitholdigt  Ler.  Der  findes  en  usædvanlig  Mængde 
Forsteninger,  men  desværre  er  de  i  en  meget  daarlig  Bevaringstilstand 
med  Skallerne  opløste,  saa  at  de  er  ret  vanskelige  at  bestemme;  For- 
mationen tilhører  det  øvre  Oligocæn.  Ogsaa  paa  Fænø  forekommer  ter- 
tiære Dannelser  af  ikke  nærmere  bestemt  Alder.  Endnu  maa  mærkes, 
at  der  ved  Svendborg  findes  Glimmersand  af  sandsynlig  miocæn  Alder, 
og  det  graves  der  i  ret  stor  Mængde;  desuden  er  der  fundet  Glimmer- 
sand ved  en  Boring  ved  Kverndrup  i  en  Dybde  af  75  m. 

Istidsdannelserne  udgøres  langt  overvejende  af  Moræneler,  mens 
Sand-  og  Grusaflejringer  har  en  ret  ringe  Udbredelse.  Det  meste  af  disse 
Dannelser  findes  i  den  sydvestlige  Del  af  Fyn,  men  i  øvrigt  udgøres  og- 
saa store  Partier  af  disse  Egne  af  Moræneler,  og  de  forskellige  Bjerg- 
arter veksler  rask  med  hinanden  svarende  til  deres  uregelmæssige  Lej- 
ringsforhold.  Desuden  findes  en  Del  Sandaflejringer  i  et  Strøg  fra  Bo- 
gense mod  Øst,  henimod  Norup,  og  ligeledes  i  et  stort  Omraade  fra 
Rønninge  og  op  imod  Odense  Fjord,  i  hvilken  Egn  Sandet  danner  lang- 
strakte Partier  med  Retning  fra  Sydøst  mod  Nordvest  og  følger  Dal- 
strøgene, mens  de  mellemliggende  Bakkedrag  udgøres  af  Moræneler. 
I  de  øvrige  Dele  af  Fyn  og  paa  de  mindre  Øer  findes  lagdelt  Sand  og 
Grus  kun  ganske  spredt  og  over  smaa  Arealer.  Blandt  de  løse,  af  Isen 
medslæbte  Blokke  findes  Danmarks  største  Sten,  Damestenen  ved  Hessel- 
ager, der  er  46  m  i  Omkreds  og  omtrent  12  m  høj;  Vægten  anslaas  til 
henved  1000  Tons.  Lagdelt  Diluvialler  findes  flere  Steder,  som  Regel 
dog  kun  af  ret  ubetydelig  Udstrækning;  særlig  store  Mængder  findes 


12  FYN 

i  Omegnen  af  Stenstrup,  hvor  Leret  i  stor  Mængde  benyttes  til  Tegl- 
væksbrug.  De  geologiske  Forhold  her  skal  omtales  senere. 

fondsdannelsernes  Terrænformer  er  i  det  hele  de  for  Landet  typiske: 
den  største  Del  af  det  nordøstlige,  det  saakaldte  Sletten,  udgøres  af  en 
Moræneflade  med  ganske  svagt  bølget  Terræn,  det  sydvestlige  er  der- 
imod overvejende  stærkt  kuperet  Terræn  (sml.  den  almindelige  Ind- 
ledning). Op  over  den  flade,  nordøstlige  Del  rager  enkelte  Aase,  ret 
uregelmæssige  Bakkedrag  af  Sand  eller  Grus,  der  er  dannede  af  Smelte- 
vandsfloderne under  Isen:  Hovedretningen  er  Øst — Vest  indtil  Nordøst — 
Sydvest.  De  mest  anselige  af  dem  er  de  to  parallele  Højby-Aase,  der 
med  mange  Afbrydelser  løber  i  Terrænet  vest  og  nord  for  denne  By, 
og  ligeledes  de  to  parallele  Aarslev-Aase,  der  passerer  forbi  den  nævnte 
By  og  Sønder  Næraa;  endvidere  findes  der  et  System  af  hinanden  kryd- 
sende Aase  ved  Vantinge,  Heringe  og  Broby.  Nogle  af  Aasene  kan  mu- 
ligvis opfattes  som  Randmoræner,  men  saadanne  findes  i  øvrigt  ikke 
typisk  udviklede  paa  Fyn. 

Interglaciale  Dannelser  spiller  en  meget  stor  Rolle,  navnlig  i  det  syd- 
lige, hvor  Hovedforekomsterne  af  det  saakaldte  Cyprinaler  findes;  havn- 
lig maa  mærkes  Ristinge  Klint  paa  Langeland  og  Vejsnæs  Nakke,  Trappe- 
skov Klint  o.a.  Klinter -paa  Ærø.  Lejringsforholdene  er  overordentlig 
stærkt  forstyrrede;  i  Ristinge  Klint,  hvor  Forholdene  er  mest  storslaaede, 
gentager  den  samme  Serie  af  skraatstillede  Lag  sig  en  Mængde  Gange, 
.  saa  at  der  er  rig  Lejlighed  til  at  undersøge  de  enkelte  Formationer. 
Nederst  i  Serien  findes  en  meget  fed  Lerart,  sandsynligvis  Diluvialler, 
derover  kommer  Ferskvandssand  og  derover  selve  Cyprinaleret,  som 
igen  overlejres  af  to  Bænke  af  Moræneler  med  mellemliggende  Diluvial- 
sand.  Cyprinaleret  indeholder  Skaller  af  Muslinger  og  Snegle,  der  tyder 
paa,  at  Klimaet  i  Interglacialtiden  har  været  nok  saa  varmt  som  nu, 
og  at  der  i  den  Tid  har  strakt  sig  en  Havarm  ind  fra  Nordsøen  gennem 
det  sydlige  Danmark,  hvorfra  den  er  naaet  videre  ind  til  Preussen. 
Foruden  paa  Langeland  og  Ærø  kendes  Cyprinaleret  ogsaa  fra  Drejø, 
Avernakø  og  Lyø  og  fra  Horneland,  Helnæs,  Glamsbjerg  og  Balslev  paa 
Fyn.  En  anden  interglacial  Dannelse,  der  muligvis  er  ældre  end  Cyprina- 
leret, har  man  i  det  saakaldte  Nematurella-Ler  ved  Guldbjerg,  hvor  det 
benyttes  til  Teglværksbrug;  det  indeholder  Skaller  af  Fersk vandssnegle 
og  -muslinger,  der  tyder  paa  tempereret  Klima.  Andre  Dannelser  ken- 
des f.  Eks.  fra  Røgle  Klint,  hvor  der  vest  for  det  tidligere  omtalte 
plastiske  Ler  findes  Aflejringer  med  arktiske  Muslinger  og  Snegle  over 
og  under  Moræneler,  altsaa  af  interglacial  Alder.  Lejringsforholdene 
er  ligeledes  her  for  største  Delen  stærkt  forstyrrede. 


Udsigt  langs  Kysten  af    Æra  mod  Næbet.  I  Forgrunden  et  frisk  Skred,  længere 

borle  Hanens  Teglværk.  I  Baggrunden:  Næbet. 

(Viclor  HadMD  tot.) 


14  FYN 

Af  de  geologiske  Forhold  ved  Istidens  Slutning  giver  navnlig  det 
tidligere  omtalte  Diluvialler  ved  Stenstrup  et  godt  Billede.  Den  store 
Mængde  stenfrit  Ler,  der  findes  her,  har  givet  Anledning  til  en  meget 
betydelig  Teglværksdrift,  der  er  den  største  paa  Fyn  og  en  af  de  stør- 
ste i  hele  Landet,  og  de  talrige  Grave  har  bevirket,  at  man  har  kunnet 
danne  sig  et  godt  Billede  af  Forholdene.  Under  sin  Tilbagerykning  laa 
Isranden  en  længere  Tid  stille  ved  den  østlige  Rand  af  det  lerdækkede 
Areal  og  har  bevirket,  at  der  paa  dette  dannedes  en  stor  Ferskvandssø, 
som  mod  Vest  og  Syd  begrænsedes  af  selve  Isen:  Søen  var,  hvad  man 
kalder  isdæmmet.  I  og  ved  Søen  indvandrede  et  arktisk  Dyre-  og  Plante- 
liv, hvis  Rester  kan  findes  i  Leret.  Derefter  blev  Klimaet  mildere,  Isen 
trak  sig  tilbage,  og  Søen  reduceredes  til  en  Del  mindre  Bassiner,  paa 
hvis  Bund  der  aflejredes  Dynd  med  Rester  af  halvarktiske  Dyr  og  Plan- 
ter, blandt  hvilke  f .  Eks.  den  almindelige  Birk.  Men  Klimaet  forværre- 
des, og  Isranden  kom  igen;  Søen  dannedes  paany,  og  der  aflejredes  igen 
Ler  med  arktiske  Dyr  og  Planter.  Til  sidst  trak  Isen  sig  endelig  tilbage, 
og  der  dannedes  atter  mindre  Vandbassiner  med  halvarktiske  og  siden 
tempererede  Aflejringer.  • 

Blandt  Alluviqldannelserne  spiller  Tørvemoserne  ikke  nogen  særlig 
stor  Rolle,  og  Flyvesandet  er  indskrænket  til  et  rent  Minimum.  Størst 
Interesse  har  Saltvandsalluviet,  hvis  Udstrækning  dog  i  det  hele  er 
stærkt  indskrænket,  da  Havet  i  Stenaldertiden  ikke  laa  mere  end  et  Par 
Meter  højere  end  nu  i  det  nordøstlige,  mens  det  i  det  sydvestlige  ikke 
nogensinde  har  haft  en  højere  Beliggenhed  end  den  nuværende.  Halv- 
øen Knudshoved  er  for  største  Delen  hævet  Havbund  med  mægtige 
Strandvoldsdannelser  langs  Ydersiden,  en  Del  ret  store  Arealer  langs 
Odense  Fjord  og  Østsiden  af  Hindsholm  er  ligeledes  tidligere  Havbund, 
og  meget  smukke  Strandvolde  findes  ved  Fyns  Hoved  og  andre  Steder 
ved  Nordspidsen  af  denne  Halvø  og  navnlig  paa  Halvøen  Enebærodde 
paa  Nordsiden  af  Odense  Fjord.  Flere  af  de  nævnte  Strækninger  er  i 
øvrigt  i  nyere  Tid  stærkt  forøgede  ved  kunstig  Indtørring.  Kommer 
man  længere  mod  Vest,  finder  man  ogsaa  langs  Næraa  Strand  og  i 
Egnen  om  Bogense  ret  store  hævede  Strækninger,  mens  saadanne  i 
Lillebæltegnen  kun  findes  i  meget  ringe  Maalestok. 


Johannes  Larsen:   Brushøm. 


Johannes  Larsen:  Eder  fugle. 


16 


FYN 


KLIMA 

AF  AFDELINGSCHEF  MAG.  H.  HANSEN 


Middeltemperatur,  G  ° 

Maaned 

a 

en 

< 

a. 
g 

4) 

w 

4> 

> 

te 

«0 

a 

es 
S 

«M 

O 

X 

•2 

> 
O 

jd 

CO 

a 
1     * 

& 

.S 

CC 

a 
1 

a 

i 

u 

i 

S 

Xi 

G 
o 

-o 
a 
« 

CO 

.3 

Januar  

0.0 

0.1 

1.7 

5.8 

10.8 

14.9 

16.2 

15.7 

13.0 

8.4 

4.4 

1.4 

7.7 

0.0 

-0.2 

1.6 

5.5 

10.4 

14.5 

16.0 

15.5 

12.6 

8.2 

3.7 

1.0 

7.4 

0.1 

0.4 

1.9 

6.0 

10.8 

14.8 

16.4 

15.6 

12.7 

8.1 

3.9 

1.2 

7.7 

0.2 

0.0 

1.6 

5.3 

10.2 

14.7 

16.5 

16.0 

13.3 

8.7 

4.5. 

1.5 

7.7 

** 

—0.5 

—0.2  ! 

1.5 

5.2 

10.2 

14.1 

15.8 

15.0 

12.4 

7.7 

3.6 

0.9 

7.1 

-0.5 

-0.4 

1.4 

5.6 

10.6 

14.7 

16.2 

15.6 

12.4 

7.7 

3.5 

0.7 

7.3 

0.4 

0.4 

1.9 

5.8 

10.6 

15.0 

16.7 

16.3 

13.6 

8.9 

4.9 

1.8 

8.0 

0.2 

0.2 

*  1.8 

5.9 

10.8  • 

15.2 

16.8 

16.4 

13.6 
8.8 
4.6 
1.5 
8.0 

0.0 

Februar 

0.1 

Marts 

1.7 

April  .• 

5.5 

Mai 

10.3 

Juni : 

14.7 

Juli 

16.6 

August 

16.0 

Seotember 

13.1 

Oktober 

8.6 

November 

4.5 

December 

1.4 

Aaret 

7.7 

Genn 

emsoitl 

igt  Ant 

al  Frost 

dage 

Anta 

1  Dage 

med  Nedbør 

Maaned 

09 

a 
< 

4> 

> 

to 

CO 

9 
å 

O 

X 

te 

a 

co 
>> 

CC 

3 
S 

CO. 

i 

3 

BO 

G 

oo 

< 

to 

a 

lo 

o 

G 

> 
t/i 

"3 

5 

Januar  

22 

20 
16 
4 
0 
0 
0 
0 
0 

1 

7 

15 
85 

22 
21 
18 

4 

0.3 

o 

0 

1     ° 
0 

1 

9 

1    19 

94 

i 

23 
22 
21 
10 

2 

0 

0 

0 

0.3 

4 

12 

21 

115 

20 
19 
14 

2 

0 

0 

0 

0 

0 

0.2 

5 
13 
73 

21 
22 
17 

4 

0.1 

0 

0 

0 

0 

0.2 

6 
15 
85 

12 
11 
13 
10 
11 
10 
13 
15 
13 
15 
13 
14 
150 

11 

10 
13 
11 
12 
10 
13 
15 
14 
17 
13 
14 
153 

13 
12 
14 
10 
11 
9 
12 
14 
13 
16 
14 
15 
153 

11 

Februar 

9 

Marts 

12 

April 

11 

Maj 

Juni 

11 
8 

Juli 

12 

August 

15 

September 

13 

Oktober 

16 

November 

10 

December 

11 

Aaret 

139 

FYN 


17 


Maaned 


Middelnedbør,  mm 


M 

a 

M 

< 


O, 

g 

S 
S 

C 

o. 

s 

u 

w 

••* 

4) 

O' 

t 

* 

> 
o 

w 

3 

q 
tf 

4> 

to 

a 

tf 

> 

O 

JA 

4) 

W 

»g 
-o 

> 

(0 

5 

O 


Januar 

Februar  . . 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 
Oktober. . . 
November 
December. 
Aaret 


47 
38 
47 
38 
43 
48 
64 
83 
59 
76 
56 
54 
653 


51 
41 
51 
38 
42 
52 
68 
88 
61 
82 
61 
57 
692 


44 
36 
45 
34 
43 
41 
61 
80 
63 
77 
56 
51 
631 


39 
32 
44 
37 
40 
46 
63 
77 
58 
76 
54 
52 
618 


28 

24 

21 

22 

31 

30 

28 

28 

36 

37 

42 

38 

54 

51 

69 

68 

68 

44 

62 

57 

39 

36 

32 

34 

490 

469 

41 

45 

52 

34 

37 

45 

47 

48 

51 

38 

39 

38 

42 

43 

48 

56 

49 

52 

73 

70 

66 

84 

83 

84 

64 

65 

70 

87 

92 

89 

58 

60 

58 

50 

55 

55 

674 

686 

708 

35 
29 
36 
33 
38 
46 
54 
73 
52 
69 
42 
43 
550 


38 
31 
40 
33 
42 
43 
56 
72 
53 
73 
46 
46 
573 


Aarets  Middeltemperatur  er  7  °  i  Indlandet  —  i  Egnene  omkring 
Ringe  og  Kværndrup  — ,  c.  78/4  °  langs  Kysten  og  paa  den  nordlige  Del 
af  Langeland  og  8°  paa  Ærø  og  den  sydlige  Del  af  Langeland.  I  Ja- 
nuar, der  de  fleste  Steder  er  den  koldeste  Maaned,  ligger  Middeltempe- 

-7-  *U  °  i  Indlandet  og  c.  +  Va  °  paa  Ærø,  i  den 


Vr 


raturen  mellem  - 

varmeste  Maaned,  Juli,  mellem  158/4°  i  Indlandet  og  I6V40  paa  Ærø 
og  Langeland.  Øerne  Syd  for  Fyn  og  den  sydlige  Del  af  Langeland  hører 
iøvrigt  ligesom  Smaaøerne  i  Lillebælt  og  det  nærliggende  Als  til  Dan- 
marks mildeste  Egne.  Frostdagenes  Antal  er  temmelig  stort  i  Indlandet, 
hvor  det  gennemsnitlig  beløber  sig  til  c.  100 — 115  aarlig;  langs  Kysten 
er  Antallet  af  Frostdage  c.  80 — 90,  men  paa  Ærø  og  den  sydlige  Del 
af  Langeland  kun  70 — 75  aarlig.  Om  Foraaret  ophører  Frosten  gen- 
nemsnitlig allerede  ved  Begyndelsen  af  April  paa  Ærø,  omtrent  midt  i 
April  langs  Fyns  Kyster  og  c.  1.  Maj  i  det  indre  af  Øen;  Middeldatum 
for  første  Frost  om  Efteraaret  er  c.  15. — 20.  Oktober  i  Indlandet, 
c.  5. — 10.  November  langs  Kysten,  men  først  c.  20.  November  paa  Ærø; 
den  frostfri  Periodes  Varighed  bliver  saaledes  gennemsnitlig  paa  c.  165 
— 180  Dage  i  Indlandet,  c.  200  Dage  langs  Kysten  og  c.  225  Dage  paa 
Ærø  og  Sydlangeland.  Den  aarlige  Middelnedbør  er  for  Fyn  som  Hel- 
hed 635  mm,  men  varierer  en  Del  i  de  forskellige  Egne  af  Øen;  den 
er  størst  —  noget  over  700  mm  —  i  Egnen  mellem  Kværndrup,  Vester 
Skerninge  og  Svendborg  og  mindst  —  noget  under  500  mm  —  imod 

Danmark  IV.  3  2 


Nordøst  ved  Knudshoved  og  paa  Hindsholm,  der  hører  til  Danmarks 
regnfattigste.  Egne;  paa  Ærø  er  Aarets  Middelnedbør  cv550  mm,  paa 
Langeland  c.  525  mm  i  den  sydlige  og  c.  570  mm  i  den  nordlige  Del 
Af  de  enkelte  Maaneder  har  April  og  Februar  gennemsnitlig  den  mind- 
ste Nedbør,  varierende  de  forskellige  Steder  mellem  c.  25  og  40  mm. 
I  Odense  Amt,  paa  Ærø  og  Sydlangeland  har  August,  i  Svendborg  Amt 
Oktober  gennemsnitlig  den  største  Nedbør;  i  den  regnrigeste  Maaned 
varierer  Middelnedbøren  de  forskellige  Steder  mellem  c  70  og  90  mm. 
Solskinstimernes  Antal  er  ved  Aarslev  gennemsnitlig  1400  aarlig,  hvoraf 
de  1125  falder  i  Tidsrummet  fra  April  Hl  September  inkl.;  Juni  er  den 
solrigeste  Maaned  med  gennemsnitlig  230  Timer,  December  den  sol- 
fattigste med  kun  16  Timer. 


Elliot  Hjuler:  Bo  els  s  I  ed  i  Kullerup  (Østfyn). 


FYN  19 


PLANTEVÆKST 

AF  PROFESSOR,  DR.  PHIL.  C.  H.  OSTENFELD 

Odense  Amt.  Det  meste  af  Amtets  lange  Kystlinje  dannes  af 
Kystskrænter;  men  hist  og  her  er  der  fladere  sandet  Strand,  saaledes 
f.  Eks.  Partier  langs  Nordkysten  fra  Hals  til  Agernæs.  Andre  Steder, 
særlig  i  Fjordene  og  paa  lignende  beskyttede  Strækninger,  findes  ret 
udstrakte  Strandenge.  Disse  Arealer  er  betydeligt  forøget  ved  Inddæm- 
ninger, f .  Eks.  ved  Odense  Fjord. 

Strandengenes  Plantevækst  har  det  sædvanlige  Udseende:  et  tæt  og 
kort,  grønt  Tæppe  dannet  af  nogle  Græsser  og  af  Harrilgræs,  hvori  der 
er  isprængt  forskellige  Urter.  De  indeholder  ikke  ret  mange  af  de  for 
de  sydlige  Dele  af  Danmark  ejendommelige  Arter,  men  dog  enkelte, 
saasom  Vild  Selleri  (Apium)  og  Strand-Siv  (Juncus  maritimus).  — 
Sandstranden  frembyder  ej  heller  noget  videre  mærkeligt,  og  egentlige 
Klitter  mangler.  Derimod  er  tørre  Strandfælleder  med  Engelsk-Græs 
(Statice  armeria),  Rød  Svingel  (Festuca  rubra)  o.  s.  v.  hyppige. 

Strandskrænterne  bærer  mange  Steder  Kratvegetation,  og  i  disse 
Krat  træffes  en  Del  mindre  almindelige  Arter.  Saadanne  Kratskrænter 
er  der  f.  Eks.  paa  Fyns  Hoved  og  Øerne  i  Bugten  indenfor.  Kratbuskene 
er  mest  tornede  Buske,  saasom  Hvidtjørne,  Slaaen,  Roser  og  Brombær; 
desuden  Hyld,  Vrietorn  (R hammus  cathartica),  Rød-Kornel  (Cornus 
sanguinea);  derimod  findes  Havtorn  (Hippophaés)  kun  undtagelsesvis, 
nemlig  ved  Wedelsborg.  Mellem  Kratbuskene  træffes  en  rig  Urtevege- 
tation, dels  rene  Skovplanter  saasom  Dansk  Ingefær  (Arum),  Kantet 
Konval  (Polygonatum  offlcinale),  Guldstjærner,  Lærkesporer  (bl.  a. 
Corydallis  pumila)  og  Anemoner,  dels  mere  lystaalende  Arter,  der 
netop  har  et  Hjemsted  paa  lerede  Skrænter.  Blandt  disse  er  det  særlig, 
at  de  sjældnere  Planter  er  at  søge.  Saaledes  kan  nævnes  Rosen-Katost 
(Malva  alcea),  Edderkopurt  (Anthericum  liliago),  Trekløft-Alant 
(Jnula  vulgaris),  Kvast-Høgeurt  (Hieracium  cymosum),  Galnebær 
(Atropa  belladonna)  og  Svalerod  (Cynanchum),  der  har  sin  Vestgrænse 
i  Danmark  paa  Fønsodde,  o.s.v. 

Hvor  Bunden  er  særlig  fugtig  paa  Grund  af  Væld  i  Leret,  kan  vi 
træffe  Bestande  af  Elfenbens-Padderokke  (Equisetum  maximum), 
f.  Eks.  paa  Lundsgaard  Klint  og  paa  Fænøs  sydlige  Klint.  Et  Par  andre 
ejendommelige  Planter,  der  mere  hører  til  ved  Foden  af  Skrænterne, 
er  den  vilde  Asparges  og  den  høje  Kær-Svinemælk  (Sonchus  paluster). 

Inden  vi  forlader  Kysten,  bør  det  nævnes,  at  i  Fjordene  findes  ud- 


20  FYN 

strakte  Bevoksninger  af  Aalegræs  (Zostera),  og  disse  gaar  ogsaa  ud  i 
det  mere  aabne  Vand,  saaledes  f.  Eks.  i  Lille  Belt  og  nord  for  Fyn. 
Righoldig  Algeflora  er  til  Stede  saavel  i  Lille  Belt  som  i  Store  Belt. 

Det  meste  af  Landet  indenfor  Kysten  er  frodigt  og  veldyrket  Ager- 
land. Moræneleret  dækker  det  største  Parti  af  Overfladen,  men  Mo- 
rænesand træffes  dels  ved  Bogense,  dels  i  det  store  Bakketerræn  i  Am- 
tets vestlige  Del. 

Om  det  dyrkede  Land  er  der  ikke  meget  at  fortælle.  Ukrudtsplan- 
terne er  de  for  hele  Danmark  sædvanlige,  og  de  mere  til  den  sydlige 
Del  af  de  danske  Øer  knyttede  Arter  er  ikke  hyppige;  nævnes  kan  dog 
bl.  a.  Liden  Vortemælk  (Euphorbia  ezigua)  og  Korn-Ridderspore  (Del- 
phinium  consolida).  —  Pile-  og  Poppelhegn  er  meget  almindelige  og  i 
mange  Egne  ogsaa  mere  blandede  Hegn  dannet  af  forskellige  Krat- 
buske med  talrige  Urter  imellem  (levende  Hegn).  Her  er  mange  Plante- 
arter, som  Kulturen  ellers  har  fortrængt,  tyet  hen.  Den  hyppigste  Krat- 
busk er  Hassel  (Corylus),  men  ejendommeligt  for  Fyn  er  de  talrige 
Hegn  af  fremmede  Buske,  saasom  Syren  og  Liguster. 

De  levende  Hegn  er  ofte  at  betragte  som  Rester  af  Skov,  og  vi  føres 
derfor  naturlig  ind  paa  Omtalen  af  Amtets  Skove.  De  fleste  af  disse  lig- 
ger i  Amtets  vestlige  Halvdel,  medens  den  østlige  Halvdel  er  meget 
skovfattig;  dette  gælder  særlig  Hindsholm  og  „Sletten",  det  flade  Land 
mellem  Odense  og  Bogense.  Skovene  er  enten  Bøgeskove  eller  Naale- 
træsskove,  og  i  sidste  Tilfælde  næsten  altid  Granskove. 

Bøgeskovene  veksler  ret  meget  i  Karakter  efter  Jordbunden.  Her 
findes  saavel  frodige  Muldbundsskove  med  god  Vækst  af  Træerne,  som 
Morbundsskove  med  ringere  Vækst,  og  Undervegetationen  veksler  paa 
tilsvarende  Maade.  I  Muldbundsskovene  er  det  især  Anemoner,  Skov- 
mærker og  Flitteraks,  der  dominerer.  Blandt  mere  ejendommelige 
Arter  her  kan  nævnes:  Rapuntsel  (Phyteuma  spicatum),  som  Fyns 
Skove  har  til  Fælles  med  Jyllands,  men  som  mangler  østligere  i  Lan- 
det; endvidere  Storblomstret  Kodriver  (Primula  vulgaris)  og  Uldhaa- 
ret  Ranunkel  (7?.  lanuginosus),  samt  paa  fugtige  Steder  en  Milturt 
(Chrysosplenium  oppositifolium).  I  Morbundsskovene  er  Karakter- 
planterne Bølget  Bunke  (Deschampsia  flexuosa),  Majblomst  (Majan- 
themum)  og  Ørnebregne  (Pteridium),  medens  Skovstjerne  (Trientalis) 
er  ret  sjælden. 

Paa  Øerne  Fænø  og  Æbelø  (og  andetsteds  ved  Kysten)  findes  min- 
dre stærkt  forstligt  drevet  Skov  og  derfor  en  større  Variation  i  Vege- 
tationens Sammensætning.  Bøgen  er  ganske  vist  ogsaa  her  Hovedtræ- 
arten, men  der  findes  begge  Steder  Lind  (Tilia  cordata),  foruden  Eg 


22  FYN 

og  talrige  Kratbuske,  især  Tjørn,  Slaaen  og  Hassel.  Paa  Æbelø  staar 
desuden  Storbladet  Lind  (Tilia  platyphylla)  og  Kristtorn  (Ilex),  hvoraf 
et  enkelt  Eksemplar  er  næsten  9V2  m  højt,  rimeligvis  det  højeste  vildt- 
voksende Individ  her  i  Landet.  Fænøs  Flora  minder  meget  om  Øst- 
jyllands, hvad  der  i  og  for  sig  er  naturligt  nok  paa  Grund  af  Beliggen- 
heden. Den  store  Skov-Frytle  (Luzula  silvatica)  er  en  Karakterplante 
for  store  Partier  af  den  aabne  Skovbund;  ogsaa  Rams-Løg  (Allium 
ursinum)  og  Rapuntsel  er  almindelige. 

Amtets  Granskove  er  ret  mange  og  store.  De  huser  som  sædvanlig 
en  fattig  Skovbundsflora,  hvor  Bølget  Bunke  og  Skovsyre  (Oxalis) 
hører  til  de  almindeligste  Arter.  Et  Par  af  de  for  Naaleskove  karakte- 
ristiske Pirola-Arter  er  indvandret  i  enkelte  af  Skovene. 

Flere  af  Granskovene  staar  paa  sandede  Bakker,  hvor  de  har 
fortrængt  den  oprindelige  Plantevækst.  Andre  Bakker  er  ikke  be- 
plantede, eller  Plantningerne  er  saa  unge,  at  Granerne  endnu  ikke  har 
kvalt  Bakkens  egentlige  Vegetation.  Her  kan  træffes  en  Del  smukke 
og  ikke  helt  almindelige  Urter,  saasom  Blodrød  Storkenæb  (Geranium 
sanguineum),  Kobjælde  (Pulsatilla  pratensis),  Dansk  Astragel  (Astra- 
galus  danicus),  Knoldet  Mjødurt  (Filipendula  hexapetala),   Skabiose 

•v. 

(S.  columbaria),  Nøgleblomstret  Klokke  (Campanula  glomerata)  o.  fl. 

Paa  enkelte  Steder  faar  Bakkevegetationen  et  mere  hedeagtigt 
Præg;  men  egentlig  flad  Hede  med  sammenhængende  Lyngtæppe 
træffes  kun  paa  Hals  Odde  ved  Indløbet  til  Odense  Fjord.  Lyngens 
Følgesvende  er  i  det  hele  sjældne  i  Amtet,  saaledes  er  Rævling  (Em~ 
petrum),  Tyttebær  (Vacc.  vitis  idæa),  Rosmarinlyng  (Andromeda)  og 
Klokkelyng  (Erica)  kun  fundne  paa  faa  Steder,  og  mange  andre  mang- 
ler helt.  I  Tilslutning  hertil  kan  nævnes,  at  de  jydske  Hedebakkeplan- 
ter  Farve-Visse  (Genista  tinctoria)  og  Engelsk  Visse  (G.  gnglica),  samt 
nogle  andre  „jydske"  Planter,  nemlig  bl.  a.  Benbræk  (Narthecium), 
Kambregne  (Blechnum)  og  Smuk  Perikon  (Hypericum  pulchrum) 
findes  flere  Steder  mod  Nordvest  i  Amtet. 

Den  til  Ferskvand  knyttede  Plantevækst  er  mest  Sumpe,  Enge, 
Kær  og  Moser.  Af  Søer  findes  der  blot  faa  og  smaa,  ej  heller  er  Aa- 
løbene  talrige;  den  største  er  Odense  Aa,  der  har  en  rig  Vandplante- 
flora af  Vandaks-Arter  (Potamogeten)  o.  a. 

De '  almindelige  Rørsumpe  ved  stillestaaende  Vand  og  langs  Aa- 
løbene  er  dannede  af  Tagrør  (Phragmites),  Rørgræs  (Baldingera)  og 
de  øvrige  sædvanlige  Planter  paa  saadanne  Steder,  heller  ikke  Kærene 
og  Engene  frembyder  noget  særegent. 

Derimod  er  der  Grund  til  at  nævne  de  talrige  smaa  Skovsumpe  og 


FYN  23 

Moser,  hvor  Skov-Kogleaks  (Scirpus  siluaticus),  forskellige  Bregner  og 
Stararter  samt  hvidblomstrede  Snerre-Arter  (Galium  palustre  og  G. 
uliginosum)  er  blandt  de  fremtrædende  Arter.  Nogle  af  disse  Skov- 
moser har  mere  Højmosepræg  og  bærer  da  en  anden  Vegetation,  idet 
Tørvemos  (Sphagnum)  bliver  dominerende.  Her  træffes  adskillige 
ellers  sjældne  Arter,  saaledes  flere  Kæruld-Arter  (Eriophorum  vagina- 
tum,  E.  latifolium  og  E.  alpinum),  Tue-Kogleaks  (Scirpus  cæspitosus), 
Soldug  (Drosera  rotundifolia),  Tranebær  (Oxycoccus),  Mygblomst 
(Liparis  Loeselii)  o.  fl.  —  Vældmoser  med  Butblomstret  Liv  (Juncus  ob- 
tusiflorus)  som  Karakterplanter  findes  ogsaa  flere  Steder.  — 

Plantevæksten  i  Amtet  er  saaledes  ret  afvekslende,  men  paa  den 
anden  Side  ikke  meget  særpræget.  I  Henseende  til  Flora  danner  den 
et  forbindende  Led  mellem  Jylland  paa  den  ene  Side  og  Sjælland  og 
de  øvrige  Øer  paa  den  anden,  saaledes  at  visse  „jydske"  Arter  naar 
over  paa  Fyn  og  mødes  her  med  adskillige  østdanske  Arter. 

Sjældne  Arter  i  Amtet  Foruden  de  alt  omtalte  sjældnere  eller  ka- 
rakteristiske Arter  skal  nævnes:  Den  blaa  Iris  (7.  spuria),  som  ellers 
blot  vokser  paa  Saltholm  og  i  Nakskov  Fjord,  er  fundet  paa  Mejlø  ved 
Fyns  Hoved.  —  En  sjælden  Klokke  (Campanula  ceruicaria)  vokser  i 
Østrupgaard  Skove,  hvor  ogsaa  en  Skovlilje  (Cephalanthera  longiflora) 
forekommer.  Paa  Fynshoved  er  der  mange  Rariteter,  saaledes  Klæbrig 
Limurt  (Silene  uiscosa),  Aks-Ærenpris  (Veronica  spicata),  Hjorterod 
(Libanotis)j  Strand-Bede  (B.  maritima)  foruden  flere  tidligere  nævnte 
Strandkratplanter.  —  Blandt  de  østjydske  Arter  kan  foruden  ovenfor 
omtalte  fremhæves:  Tyndakset  Star  (Carex  strigosa)  i  Teglgaardssko- 
ven  ved  Middelfart,  en  Rørhvene  (Calamagrostis  arundinacea)  ved 
Baaring  Vig,  og  Frynset  Knopurt  (Centaurea  pseudophrygia)  flere  Ste- 
der; blandt  mere  nordjydske:  Hønsebær  (Cornus  suecica)  ved  Einsie- 
delsborg  og  Hals,  Volverlej  (Arnica)  flere  Steder,  og  Mose-Pors  (My- 
rica)  i  nogle  Moser.  —  Hovedsagelig  ødanske  Arter  er  Kartebolle  (Dip- 
sacus  silvester),  Loppeurt  (Pulicaria  dysenterica),  Læge-Stokrose  (AU 
thæa  off.)  og  Jærnurt  (Verbena  off.),  der  alle  er  fundne  flere  eller 
færre  Steder  i  Amtet.  — 

Svendborg  Amt.  Foruden  den  sydlige  og  østlige  Del  af  Fyn 
hører  Langeland,  Taasinge  og  Ærø  samt  Smaaøerne  til  Amtet,  der  der- 
ved faar  en  iheget  lang  Kystlinje.  Den  af  Havet  prægede  Plantevækst 
kommer  derfor  til  at  indtage  en  forholdsvis  stor  Del  af  Amtets  Areal. 
Jordbunden  i  Amtet  er  hovedsagelig  Morænéler,  og  Morænesand  findes 
blot  i  det  store  Bakkeparti  mod  Nord  i  Amtets  vestlige  Del.  Da  tillige 


24  FYN 

Farvandene  er  ret  indelukkede,  bliver  Kystformationerne  hyppigst  Ler- 
skrænter,  oftest  med  smalle  stenede  og  lerede  eller  noget  sandede  For- 
strande,  eller  Strandenge,  medens  Klitter  og  egentlig  Sandstrand  kun 
sjældent  er  udviklede.  I  Havet  vokser  næsten  overalt  store  undersøiske 
Enge  af  Aalegræs  (Zostera),  der  ofte  af  Bølgerne  kastes  op  i  Mængde 
paa  Strandbredden  og  danner  lave  Tangvolde  („Eve"). 

Forstrandens  Plantevækst  er  mange  Steder  store  Bestande  af  Kogle- 
aks  (Scirpus  maritimus  og  S.  Tabernæmontani),  hvorimellem  staar 
Strand-Asters  (A.  tripolium),  Mælde  (Atriplex),  Vild  Selleri  (Apium), 
Asparges  o.  fl.  Planter.  Paa  nøgen  Dyndbund,  der  Yed  Højvande  staar 
under  Vand,  dækkes  Bunden  i  Sommerens  Løb  af  en  Række  enaarige 
Strandurter,  saasom  Salturt  (Salicornia),  Strandgaasefod  (Suæda), 
flere  Mælde- Arter  (Atriplex),  og  sjældnere  af  Kilebæger  (Obione  pe- 
dunculata)  og  Tangurt  (Bassia  hirsuta). 

Paa  de  stenede  Strandvolde,  der  findes  f.  Eks.  ved  Kjeldsnor  paa 
Langelands  Sydspids,  kan  der  træffes  en  broget  Blanding  af  Urter, 
hjemmehørende  i  mange  forskellige  Plantesamfund.  Særegne  for  saa- 
danne  Steder  er  dog  Strand-Bede  (Beta  maritima)  og  Strandkaal 
(Crambe). 

De  mange  Strandenge  er  vel  udviklede  med  deres  grønne  Tæppe 
af  Græsser  og  Harrilgræs  (Juncus  Gerardi)  samt  en  hel  Del  karakteri- 
stiske Urter,  saasom  Jordbær-Kløver  (Trifolium  fragiferum),  en  sjæl- 
den lille  gul  Kløver  (T.  filiforme),  Kællingetand  (Lotas  tenuifolius), 
Strand-Stenkløver  (Melilotus  dentatus),  Samel  (Samolus),  Stivhaaret 
Ranunkel  (R.  sardous),  Star-Arter  (Carex  extensa  og  distans),  Strand- 
Karse  (Lepidium  latifolium),  Tusindgylden  (Centaurium),  Eng-Byg 
(Hordeum  secalinum),  Spidshale  (Lepturus),  Klaseskærm  (Oenanthe 
Lachenalii),  Hindebæger  (Limonium  vulgare)  o.  fl. 

Strandengene  forekommer  især  paa  Smaaøerne  og  paa  Langelands 
Vestside  i  Helnæsbugten, 

De  lerede  Strandklinter  paa  de  mere  aabne  Kyster  bærer  ofte  en 
broget  Plantevækst  af  Kratbuske,  især  Hvidtjørn  og  Slaaen,  og  en 
Mængde  Græsser  og  Urter.  De  er,  som  omtalt  for  Odense  og  Holbæk 
Amter,  Tilholdssteder  for  en  Del  mindre  almindelige  Planter,  men  er 
i  denne  Egn  maaske  ikke  saa  righoldige  som  i  de  nævnte  Amter  og 
ikke  saa  særprægede  af  Havet.  — 

Amtet  er  ret  rigt  paa  Sifove;  dog  er  Ærø,  Enø  og  de  lave  Smaaøer 
ganske  skovløse.  I  Amtets  Fynsdel  er  Skovene  nær  Stranden  mere 
afvekslende  end  inde  i  Landet,  og  til  disse  Strandskove  slutter  sig 
Skovene  paa  Langeland,  Taasinge  og  Thurø.  Skovene  inde  i  Landet 


Fyn- 

paa  Fyn  er  hovedsagelig  rene  Bøgeskove,  dog  med  lidt  Eg  indblandet. 
De  er  saa  vel  behandlede  i  forstlig  Henseende,  at  de  er  ensformede 
for  Botanikeren.  Hovedsagelig  er  det  Muldbiindsskove  med  Anemoner, 
Lungeurt,  Guldstjærner,  Læbeløs  (Ajuga  reptans),  Dansk  Ingefær 
(Arum),  Skovmærke,  Bingelurt  (Mercurialis),  Lund-Fladstjærne  (Stel- 
laria  nemorum),  Barsvælg  (Galeobdolon)  o.  s.  v.  Enkelte  Parlier  har 
dog  mere  Morbundspræg  med  Bølget  Bunke,  Majblomst  o.  s.  v.,  og  paa 
sandede  Partier  og  andetsteds  findes  desuden  en  Del  Naaleskov. 

Strandskovene,  og  hertil  regnes  alle  Skovene  paa  de  mindre  Øer  og 
Langeland,  er  vel  ogsaa  hovedsagelig  Bøgeskove,  men  der  er  mange 
flere  andre  Træer  indblandede,  saaledes  er  Ahorn  (Acer  pseudoplata- 
nus)  meget  udbredt;  endvidere  træffer  vi  Ask,  Ælm  (Ulmus  glabra). 
Kuglekirsebær  (Primus  avium),  Avnbøg  (Carpinus),  Abild  (Pirus  matus), 
Lind  (Tilia  cordata)  o.  fl.  foruden  en  ikke  ringe  Mængde  Eg.  Bøgen  er 
især  paa  Langeland  kendt  for  sin  usædvanlig  frodige  og  ranke  Vækst. 
Underskoven,  der  naar  sin  bedste  Udvikling  i  Skovbryn  og  paa  Skræn- 
ter, er  ogsaa  rig  paa  Arter:  Hassel,  Hvidtjørn,  Benved,  Gedeblad,  Hyld, 
Navr  o.s.  v.,  og  paa  Langelands  Nordende  tillige  Kristtorn  (llex),  der 
her  er  ved  sin  Østgrænse  i  Danmark  {Sejerø  fraregnet). 

Ejendommelige  Smaaskove  træffes  paa  Langelands  Sydspids,  idet 


26  FYN 

det  synes,  som  om  Bøgen  endnu  ikke  er  haaet  .hertil.  De  bestaar  af 
Eg,  Hassel,  Avnbøg,  Navr,  Slaaen,  Hvidtjørn,  Rød-Kornel,  Vrietorn, 
Benved,  Rød-Æl,  Ælm,  Hyld,  Bævreasp,  Kvalkved,  Abild,  Pile  og  Ro- 
ser og  Brombær. 

Bundvegetationen  i  „Strandskovene"  er  rigere  end  i  de  andre  Skove. 
Foruden  de  i  disse  almindelige  Arter  træffes  her  hyppigt  den  smukke 
Lærkespore  (Corydallis  caua),  Storblomstret  Kodriver  (Primula  uul- 
garis),  Rams-Løg  (Allium  ursinum),  Gul  Frøstjærne  (Thcdictum  /ta- 
vum)  og  Eng-Skær  (Serratula),  de  sidste  to  paa  aabne  engagtige 
Steder. 

Paa  fugtig  Bund  afløses  Bøgen  af  Skovpartier  af  Rød-Æl  og  Hvid- 
Æl,  hvor  Humle,  Krat-Snerle  (Convoluulus  sepium)  og  Bittersød  Nat- 
skygge ranker  sig  op  af  Stammerne  og  ofte  gør  Skoven  vanskelig  at 
gennemtrænge,  og  talrige  høje  Urter  som  Kaal-Tidsel  (Cirsium  olera- 
ceum),  Skov-Kogleaks  (Scirpus  silvaticus),  Angelik,  Fredløs  (Lysima- 
chia  uulgaris),  Stor-Nælde  (Urtica  dioica)  o.  fl.  danner  en  tæt  Under- 
vegetation. Som  en  Ejendommelighed  for  Sydfyn  paa  saadanue  Ste- 
der kan  nævnes  den  smukke  klatrende  Lærkespore  (Corydallis  clavi- 
culata).  Ved  Skovbække  findes  begge  Miiturter  (Chrysosplenium), 
Lund-Fredløs  (Lysimachia  nemorum),  Spring-Balsamin  (Impatiens 
noli  tangere)  o.  fl. 

Vandløb  og  Søer  —  i  alt  Fald  større  —  er  Sydfyn,  og  selvfølgelig 
i  endnu  højere  Grad  de  mindre  Øer,  fattig  paa  (Arreskov  Sø),  og  den 
Vegetation,  dér  er  knyttet  til  saadanne  Steder,  er  derfor  ikke  righoldig. 
Ej  heller  er  der  mange  fugtige  Engstrækninger,  og  de,  der. findes,  har 
den  sædvanlige  Vegetation  af  Halvgræsser  og  Græsser,  Eng-Kabeleje 
(Caltha),  Engkarse  (Cardamine  pratensis),  Skjaller  (Alectorolophus) 
o.  s.  v. 

Derimod  er  der  talrige  smaa  Kærmoser  med  deres  karakteristiske 
Vegetation  af  Halvgræsser,  lave  Pilebuske  o.  s.  v.,  og  endelig  findes  paa 
Fyn  nogle  Hedemoser  (Sphagnum-Moser),  hvori  der  træffes  Tranebær 
(Oxycoccus),  Soldug  (Drosera),  Næbfrø  (Rhyncospora  alba),  Liden 
Ulvefod  (Ly co podium  inundatum),  Blomstersiv  (Scheuchzeria)  og  for- 
skellige andre  Mose-Planter,  der  virker  fremmede  i  Sydfyns  frodige 
Land.  Disse  Hedemoser  ligger  mest  i  Lavninger  i  Bakkerne  i  den  vest- 
lige Del  af  Sydfyn,  og  her  træffer  man  ogsaa  spredte  mindre  Partier, 
som  er  dækkede  med  Lyng  og  andre  Hedeplanter,  saasom  Kattefod 
(Antennaria),  Volverlej  (Arnica),  Blaabær  (Vaccin.  myrtillus),  Ørne- 
bregne (Pteridium)  o.  fl. 

Hyppigere  end  Lynghede  træffes  imidlertid  udyrkede  eller  daarligt 


Langeland.  Udsigt  fra  Dovnsklint  mod  Nordøst.  Øslerskov  med  Kjeldsnor  og 
S I  randvold  en   foran  delte. 

(Da nm   Geni.  Unders.) 


28  FYN 

dyrkede  Sandpartier  med  de  til  saadanne  tørre  Steder  hørende  Planter, 
saasom  Mark-Bynke  (Artemisia  campestris),  Dværgbunke  (Aira,  begge 
Arter),  Sandskæg  (Weingårtneria),  Museurt  (Filago.  flere  Arter),  Rød- 
knæ (Rumex  acetosella)  o.  s.  v.  Saadanne  Sandstrækninger  forekommer 
baade  i  Amtets  Fynsdel,  paa  Langeland  og  paa  flere  af  de  andre  Øer. 
Enkelte  Steder  gaar  de  mod  Stranden  over  i  et  Tilløb  til  Klitdannelse 
med  Hjælme  (Psamma),  Sand-Star  (Carex  arenaria)  o.  s.  v. 

Den  dyrkede  Jord,  der  ikke  frembyder  videre  mærkeligt,  er  ind- 
gærdet af  talrige  levende  Hegn,  et  Særkende  for  det  fynske  Landskab, 
men  forøvrigt  ligesaa  almindeligt  paa  Langeland  og  ogsaa  paa  de 
mindre  skovbærende  Øer.  Hassel  er  den  hyppigste  Busk  i  disse  Hegn, 
dog  næsten  lige  saa  ofte  Pile-Arter;  desuden  findes  Hvidtjørn,  Slaaen, 
Liguster,  Syren,  Bukketorn,  samt  indvævet  i  Buskene  talrige  Brombær- 
og  Rose-Arter.  Af  Urter  er  Skov-Fladbælg  (Lathyrus  silvester),  Burre 
(Arctium),  Agermaane  (Agrimonia  eupatoria  og  odorata),  Klokke 
(Campanula  trachelium)  o.  m.  a.  almindelige.  — 

Som  Helhed  taget  er  Plantevæksten,  i  Amtet  rig  og  frodig,  men  ikke 
med  stærkt  Særpræg.  Dog  træffer  man  næppe  andetsteds  i  Landet  ef 
Landskab  som  det  ved  Svendborgsund  og  Sundene  paa  begge  Sider  af 
Thurø,  hvor  skovklædte  Kyster  gaar  lige  ned  til  Vandet,  og  hvor  Frugt- 
haver ligger  Side  ved  Side,  —  en  blid  og  frugtbar,  skøn.  men  maaske 
lidt  smaatskaaret  Natur. 

Sjældne  Planter  i  Amtet  Amtet  er  rigt  paa  Arter,  men  der  er  egent- 
lig ikke  mange  Sjældenheder  at  træffe.  Foruden  hvad  ovenfor  er  nævnt, 
kan  erindres  om,  at  ved  Kysterne  træffes  ofte  Loppeurt  (Pulicaria  dy- 
sentcrica)  og  Kær-Svinemælk  (Sonchus  paluster),  og  paa  Langeland 
nogle  Steder  Læge-Stokrose  (Althæa  off.).  Paa  Markerne  findes  flere 
af  de  for  de  sydlige  Egne  særegne  Ukrudtsplanter,  saasom  Vaarsalat 
(Valerianclla  morisonii),  Ager-Ranunkel  (R.  arvensis),  en  lille  Torske- 
mund (Linaria  elatine),  Løvemund  (Antirrhinum  orontium)  o.  fl.  Andre 
ejendommelige  Ukrudtsplanter  er  Trefliget  Ærepris  (Veronica  triphyl- 
los),  en  Firling  (Sagina  eiliata)  og  Skærmaks  (Setaria  viridis).  —  Ved 
Gadekær  paa  Syd-Taasinge  vokser  en  lille  gul  Kurveblomst  Firklofl 
(Colula),  som  kun  findes  faa  Steder  her  i  Landet.  —  Paa  Thurø  staar 
nogle  vildtvoksende  Eksemplarer  af  Storbladet  Lind  (Tilia  platyphylla), 
som  ellers  blot  kendes  fra  Østlolland  og  Æbelø.  —  Langeland  har 
af  sjældne  Plantearter  en  Tusindgylden  (Ccnlaurium  capitatum),  ellers 
kun  kendt  fra  Rørvig  paa  Sjælland,  den  himmelblaa  Lungeurt  (Pulmo- 
naria  angustifolia)  og  den  giftige  Galnebær  (Atropa  Belladonna),  en 
gammel  Lægeplante,  samt,  som  ovenfor  nævnt,  Kristtorn. 


Dankvart  Dreyer  (1816—52),  Slensælning  paa  Brands«,  Lille  Bell. 

OLDTIDSMINDESMÆRKER  OG  OLDTIDSBEBYGGELSE 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  HANS  KJÆB 

Fyns  Oldtidsminder?  —  ja,  den,  der  fra  Jernbanerne  ser  udover 
Landet,  finder  ikke  mange  Oldtidsmindesmærker.  Særlig  stort  var  Tal- 
let vistnok  ingensinde.  Og  Fyns  Land  har  længe  været  et  godt  Land; 
i  hvert  Fald  den  nyere  Tids  Landbrug  har  været  karrig  med  Jorden,  og 
det  er  tidligt  gaaet  ud  over  Mindesmærkerne.  Høje  er  der  nu  næsten 
ingen  af  paa  den  aabne  Mark;  kun  de  allerstørste  har  haft  Modstands- 
evne, hist  og  her.  Noget  bedre  er  det  vel  gaaet  Stenmindesmærkerne; 
men  ogsaa  de  maa  nutildags  mest  søges  i  Skovene.  Den,  der  taalmodigt 
gennemstrejfer  Landet,  faar  vel  samlet  en  Del  til  Bunke,  men  ganske 
overvejende  er  det  usikre  Tomter,  og  store  bliver  Tallene  dog  ikke. 
Svært  usikkert  bliver  Indtrykket,  om  der  alene  skulde  regnes  efter  de 
nu  synlige  Mindesmærker. 

Men  den,  der  kender  lidt  til  Fundene  fra  Fyns  Oldtid,  maa  dog  hur- 
tigt være  paa  det  rene  med,  at  Tomheden  hverken  kan  være  fuldstændig 
eller  ganske  oprindelig.  Han  vil  mindes,  at  den  største  og  prægtigste  af 
alle  prægtige  Flintdolke,  Hindsgavldolken,  er  fynsk.  Han  vil  mindes  en 
lang  Række  af  Guldskaale  fra  Bronzealderen,  store  Fund  fra  Mark  og 
Mose,  og  fra  den  tidlige  Jernalder  mærkelige,  næsten  enestaaende  Fund 
som  det  billedprydede  Bronzekar  fra  Hlemosen;  fremdeles  rige  romer- 
ske Grave,  og  idet  han  mindes  Vaabenofrene  fra  Viemose,  Illemose  og 


30  FYN 

Kragehul,  vil  han  forstaa,  at  det  ikke  var  uden  Grund,  naar  Landet  alle- 
rede i  en  f jærn  Fortid  var  omstridt,  og  endelig  vil  han  se  for  sig  Bille- 
det af  Sydøstfyn  som  den  guldrigeste  Del  af  Landet,  mindes  at  det  stør- 
ste af  alle  Guldfund,  Broholmfundet,  er  fremkommet  her,  og  at  der 
endnu  i  vore  Dage  kan  opleves  Eventyr  i  denne  Egn.  Den  fattige,  jord- 
løse Husmand  gravede  Tørv  i  Lavindsgaards  Mose  i  Nærheden  af  San- 
derumgaard  og  fandt  11  Guldskaale,  til  over  2000  Kr.s  Metalværdi;  eller, 
saa  sent  som  i  1902,  Husmandsdrengen  i  Gudme,  som  harvede  Marken, 
mens  Husbonden  og  en  anden  Mand  saa  til;  da  Harven  slæbte  paa,  og 
han  fik  Anvisning  paa  at  lette  den  op  og  fjerne  Aarsagen,  hang  paa  Harve- 
tanden et  Knippe  af  Guldringe,  over  1200  Kr.s  Værdi.  Svært  fint  Guld 
havde  de  gamle  Fynboer  undertiden.  En  Ring  fra  Strib  indeholder  kun 
fem  Tusindedele  fremmed  Metal;  det  er  saa  nær  det  pure  Guld  som 
praktisk  muligt.  Men  ganske  vist,  den,  der  vil  tro  paa  Eventyret,  maa 
tro  mere  paa  Arkæologien  end  paa  det  Studium,  som  gransker  Sted- 
navnene, ellers  bliver  hans  Haab  for  ringe. 

Nu  er  det  vel  saa,  at  det  stærkeste  Indtryk  af  Rigdom  og  Velvære 
kommer  frem  mod  Oldtidens  Slutning;  og  fra  hele  Jernalderen  har  der 
ingensinde  været  ret  mange  Mindesmærker  synlige  i  Terrænet.  Men 
allerede  Bronzealderen,  i  alt  Fald  dens  senere  Del,  er  rig,  og  de  faa 
Stenaldersminder,  der  er  til  Rest,  gør  ogsaa  Indtryk  af  noget  solidt, 
stort,  anseligt  i  deres  Anlæg.  For  blot  at  nævne  et  eneste  Eksempel, 
Langdyssen  ved  Lindeskov  i  Vinding  Herred,  maa  regnes  for  en  af  de 
længste,  maaske  den  allerstørste  i  Danmark.  Men  ganske  vist,  Fordelin- 
gen er  ujævn. 

At  det  i  Virkeligheden  i  mange  Egne  kun  er  det  nøje  Eftersyn,  som 
behøves  for  at  korrigere  det  første  Indtryk,  fremgaar  af  Sehesteds  Eks- 
empel. Uløselig  knyttet  til  Fyns  Arkæologi  er  Erindringen  om  Herren 
til  Broholm,  som  ikke  nøjedes  med  at  være  Samler  —  det  er  saa  mange 
i  det  smaa,  og  selv  i  vore  Dage  kan  der  for  Penge  dannes  en  stor  Sam- 
ling —  men  som  gjorde  det  til  sin  Opgave  grundigt  at  gennemforske  sin 
Egn,  og  skaffede  sig  den  fornødne  Faghjælp.  Som  et  monumentum  ære 
perennius  staar  N.  F.  B.  Sehesteds  2  store  Bøger,  rige  paa  Indhold  og 
klædte  i  et  Udstyr,  som  det  kun  sjældent  times  Arkæologen  at  have  til 
Raadighed,  af  bestandig  Værdi,  ikke  blot  for  den,  som  vil  prøve  paa  at 
studere  den  samme  Egn,  som  de  særlig  behandler,  Gudmeegnen,  men 
overhovedet  for  den,  som  vil  forstaa  Fyns  Oldtid.  „Fortidsminder  og 
Oldsager  fra  Egnen,  om  Broholm",  udsendt  af  Sehested  selv  1878,  og 
„Arkæologiske  Undersøgelser  1878—81",  udgivet  (1884)  efter  hans 
Død,  er  i  dansk  Bogverden  enestaaende  og  har  egentlig  kun  Sidestykker 


FYN  31 

i  engelske  Privatmænds  Arbejder.  Men  de  staar  højere  end  de  engelske 
Skrifter,  som  maaske  har  været  Forbilleder.  Her  fremføres  ikke  blot 
Oldsagerne,  men  Hovedvægten  lægges  paa  Eftersyn,  Kortlægning  og 
Beskrivelse  af  Mindesmærkerne,  et  for  et;  med  en  Grundighed,  som 
kunde  gennemføres  paa  det  snævrere  Omraade,  men  som  National- 
museet først  senere  fik  Mod  og  Midler  til  at  gennemføre  for  det  hele 
Land,  derhos  en  stor  Mængde  Undersøgelser,  navnlig  af  Jernalders- 
gravpladsen  paa  Møllegaardsmarken,  endnu  den  største  Gravplads,  som 
kendes  uden  for  Bornholm,  alt  ledsaget  af  prægtige  Billedtavler.  Og  i 
Tilgift  de  fornøjelige  og  lærerige  Beretninger  om  de  omhyggeligt  gennem- 
førte Forsøg  paa  at  nærme  sig  Stenalderens  Arbejdsform  ved  at  gøre  en 
Række  af  dens  Arbejder  efter,  navnlig  Slibning  af  Flint  og  Boring,  sam- 
tidig med  at  Øksens  praktiske  Brugbarhed  prøvedes  ved  Bygningen  af  det 
berømte  Træhus,  som  endnu  staar  paa  Broholm,  alt  i  alt  Eksperimen- 
ter, som  først  i  ny  Tid  og  paa  andet  Grundlag  har  fundet  Sidestykke  i 
et  svensk  Forsøg  paa  at  nærme  sig  Stenalderlivet.  Man  mindes  en 
anden  Jordegodsejer,  som  levede  paa  Fyn,  gamle  Vedel-Simonsen  paa 
Elvedgaard,  som  for  et  Hundredaar  siden,  i  Oldtidsstudiets  Barndom, 
samlede  til  Museet  og  prøvede  at  forstaa  Levnene  fra  Fortiden;  Sehe- 
steds Resultat  var  mere  omfattende;  begge  havde  den  samme  Varme, 
en  dybtgaaende  Interesse  for  Oldtidsmindet,  men  overfor  Vedel-Simonsen 
er  Sehested  monumental,  og  dette  ikke  blot  paa  Basis  af  Afstanden  i 

■ 

Tid  og  de  Fremskridt  i  Viden,  som  var  vundne  i  Mellemtiden. 

Hvad  Sehested  ikke  gav,  er  den  almindelige  Fremstilling;  de  enkelte 
Fakta  registreredes  som  Materiale  til  Fremtiden,  men  sammenføjedes 
ikke  til  et  samlet  Billede.  Maaske  beroede  dette  paa  Erkendelsen  af,  at 
en  saadan  Fremstilling  snart  vilde  blive  delvis  forældet,  idet  Rammerne 
lidt  efter  lidt  forskydes  gennem  de  Fremskridt  i  Kundskab,  som  vindes, 
naar  nye  Fakta  fremkommer.  Enhver  saadan  Fremstilling  vil  kun  staa 
for  en  Tid,  og  særlig  for  Fyn  gælder  dette,  idet  ikke  lidet  her  tegner 
sig  noget  afvigende  fra  Østdanmark,  som  Landet  dog  i  det  hele  slutter 
sig  til;  yderligere  er  den  almindelige  Undersøgelse  dels  ikke  tilendebragt 
—  Odense  Herred  mangler  — ,  dels  ligger  den  for  mange  Egne  saa  langt 
tilbage,  at  den  ikke  længere  tilfredsstiller.  Derhos  er  der  megen  Forskel 
i  de  enkelte  Egne.  Kun  Omridslinierne  af  et  i  Virkeligheden  rigt  varie- 
ret Mosaikbillede  kan  her  meddeles. 

Om  den  ældste  Stenalder,  Fastlandstiden,  kan  der  ikke  siges  meget. 
Enkelte  af  de  for  Mullerupperioden  ejendommelige  Oldsager  er  fundne 
paa  Fyn  og  Langeland,  navnlig  Benharpuner,  men  nogen  Boplads  ken- 
des ikke.  Sikkert  vil  de  engang  findes,  men  de  vil  da  vistnok  ogsaa  vise, 


32  FYN 

at  den  ældste  Bosættelse  i  vort  Land  ikke  var  paa  Fyen,  men  at  de  før- 
ste Mennesker  var  dem,  hvis  Bosteder  i  ny  Tid  er  opdagede  paa  Sjælland. 
Bedre  kendt  er  det  næste  Trin,  Kystbosættelsen.  Vel  er  der  ikke  fundet 
nogen  udpræget  „Køkkenmødding",  men  mindre  Bopladser  kendes  det 
meste  af  Kysten  rundt,  og  Tidsalderen  tegner  sig  derhos  i  spredte  Fund 
rundt  om  paa  de  egnede,  dækkede  Steder.  Dette  gælder  Kysten  ved  Ny- 
borg, Odense  Fjord,  Store  Stegø  og  Langø  nordøst  for  Bogense,  frem- 
deles ved  Baaring  Vig,  lidt  usikkert  paa  Fænø;  dernæst  ved  Gamborg 
Fjord,  paa  Svinø,  videre  sydefter  paa  Ilumø  i  Helnæsbugten,  Bjørnø  i 
Faaborg  Fjord  og  ved  Marstal.  Men  i  det  sydlige  har  den  velkendte 
Landesænkning  siden  den  ældre  Stenalders  Tid  udsat  Kystbopladserne 
for  Bølgeslaget,  delvis  endog  sænket  dem  under  Vand.  Ogsaa  indover 
Landet  færdedes  Kystfolket;  det  er  sporet  ved  Frøbjerg,  mellem  Assens 
og  Odense. 

Langt  rigere  og  mere  varieret  tegner  sig,  ikke  just  gennem  Boplad- 
ser, hvoraf  kun  faa  kendes,  men  gennem  Gravmindesmærkerne  den 
yngre  Stenalder.  Det  samlede  Tal  af  Oldtidens  jordfaste  Mindesmærker, 
som  endnu  er  til  Stede  paa  Fyn,  eller  dog  kan  paa  vises  at  have  eksiste- 
ret, kan  anslaas  til  noget  over  2000,  deraf  tilhører  omkring  ved  800 
Stenalderen,  i  det  mindste,  thi  mange  af  de  Højtomter,  hvorom  intet 
længere  vides,  kan  meget  vel  være  fra  Stenalderen.  Hertil  kommer  end- 
nu ca.  400  Punkter  paa  Langeland,  Ærø  og  Taasinge.  Naar  over  300  af 
disse  er  fra  Stenalderen,  er  det  snarest  en  Bekræftelse  af,  at  Tallet  for 
det  egentlige  Fyen  er  forholdsvis  for  lavt. 

Fordelingen  er  meget  ujævn.  Om  hele  Østkystens  sammenhængende 
Land,  fra  Svendborg  til  henimod  Hindsholm,  gælder  det  som  Norm,  at 
Stenmindesmærkerne  ligger  paa  Kystlandet;  kun  dette  er  blevet  mere 
almindelig  bebygget.  Udpræget  er  dette  Forhold  i  Gudme  Herred;  de 
allerfleste  Dysser  og  Jættestuer  ligger  i  det  lange,  smalle  Kystsogn  Hes- 
selager; ligesaa  i  det  nordligere  liggende  Vinding  Herred,  om  Nyborg. 
Her  er  kun  en  Snes  Stenmindesmærker  af  de  halvfjerde  Hundrede  kort- 
lagte arkæologiske  Punkter.  Paa  lignende  Maade  forholder  *  det  sig  i 
Nordvestfyen,  Vends  Herred:  Middelfartegnen  kender  kun  ganske  en- 
kelte Kamre,  samlede  ved  Fønsskov  og  paa  Brandsø;  ikke  meget  ander- 
ledes i  Svendborgegnen,  Sunds  Herred,  atter  med  kun  en  Snes  Dysser 
o.  1.  af  200  Punkter.  Enkeltvis  kan  de  findes  i  de  tilsvarende  Indlands- 
egne;  rigere  kun  i  Baag  Herred,  Assensegnen,  med  4  Langdysser  og  15 
andre  Stengrave,  hvoraf  mærkeligt  nok  ingen  Jættestue.  At  Bebyggelsen, 
som  det  er  naturligt,  er  udgaaet  fra  Kystegnene  er  kendeligt  i  en  rig 
Egn  som  Salling  Herred  i  Sydvest.  Der  kan  her  tælles  130 — 140  Sten- 
grave,  overvejende  Dysser.  Enkelte  Strøg  maa  for  Stenalderéns  Menne- 


FYN  3 


*> 


sker  have  været  særlig  tiltrækkende.  I  Horne  Sogn  alene  tælles  ca.  60 
Mindesmærker,  deraf  ved  B jerne  11  (1  Jættestue),  ved  Horne  3  Lang- 
dysser, 6  Kamre  og  antagelig  3  Jættestuer,  endnu  højdækkede. 

De  mindre  Øer  ved  Sydfyn  frembyder  et  rigt  Billede;  her  er  jo  det 
hele  at  regne  for  Kystland.  Tæt  befolket  var  Lyø  (16  Stengrave),  Aver- 
nakø (4),  Taasinge  (26,  allerede  her  dog  ulige  fordelte),  Ærø  (90,  deraf 
kun  1  Jættestue)  og  endelig  Langeland  med  ca.  200  Stengrave,  deraf  25 
Jættestuer.  Som  en  0  kan  ogsaa  Hindsholm  regnes;  Bjerge  Herreds  35 
Stengrave  findes  udelukkende  paa  Hindsholm  og  i  de  2  nærmestliggende 
Sogne  af  Fyens  Land,  Munkebo  og  Drigstrup. 

Men  der  kendes  dog  ogsaa  i  Nordfyn  udprægede  Indlandsbebyg- 
gelser.  Et  enestaaende  Syn,  mindst  10  Stengrave,  Dysser  og  Jættestuer, 
kunde  endnu  for  en  Menneskealder  siden  vises  paa  en  enkelt  Mark  ved 
Hjadstrup  (nu  de  fleste  borte).  Rundt  om  grupperede  sig  i  Grænseegnene 
mellem  Lunde  og  Skam  Herreder,  især  i  Hjadstrup,  Norup,  Lunde, 
Uggerslev  Sogne,  mindst  60  Mindesmærker,  deraf  mærkelig  mange  Jætte- 
stuer, alene  i  Uggerslev  mindst  10.  En  anden,  mindre  Bebyggelse  erken- 
des gennem  Mindesmærkerne  i  den  sydlige  og  vestlige  Del  af  Skovby 
Herred. 

Tydeligt  synes  det  heraf  at  fremgaa,  hvoriedes  Stenalderens  Befolk- 
ning har  arbejdet  sig  indefter.  Skovegnene  og  Lerbakkerne  har  som 
sædvanlig  været  til  Hinder.  Maaske  vil  det  vise  sig,  at  ogsaa  andre  Aar- 
sager  har  hindret,  at  Stenaldermændene  naaede  frem  over  hele  Fyn. 
Maaske  har  Perioden  været  kortere  end  paa  Sjælland.  Maaske  kan  det 
være  et  Tegn  i  denne  Retning,  at  Stenalderens  sidste  Gravform,  Helle- 
kisten, kun  kendes  i  ringe  Tal.  Men  der  findes  i  de  bevarede  Mindes- 
mærker adskillige  udprægede  og  smukke.  Lindeskovdyssen,  160  m  i 
Længden,  har  endnu  126  Randsten,  en  antden  i  Nærheden  har  bevaret 
4  Kamre,  ensartede  svære  Kister;  et  mærkeligt  Kompleks  af  3  Lang- 
dysser med  6  Kamre  findes  i  Piptorn  Skov,  og  endnu  kan  nævnes  Brud- 
ager Langdyssen,  60  m  lang,  med  dobbelte  Randsten.  Berømt  er  Rund- 
dyssen paa  Brantdsø  og  Langdysserne  ved  Humle  paa  Langeland,  den 
ene,  „Kong  Humbles  Grav",  særlig  smukt  bevaret.  Af  de  mærkelig  ujævnt 
fordelte  Jættestuer  ligger  de  smukkeste  paa  Hindsholm:  en  ved  Martofte, 
„Tornehøj"  ved  Brokdorff,  og  det  store,  smukke  Kammer  i  „Moreshøj"> 
10 — 11  m  langt,  med  7  m  lang  Gang. 

Blandt  de  faatalligt  kendte  Bopladser  skal  kun  lige  nævnes  en  paa 
Lyø,  en  ved  Lindø,  Langeland,  ved  Vester  Egense,  Nordfyn,  samt  ved 
Christiansminde  ved  Svendborg. 

Der  kendes,  især  fra  Stengravene,  en  Del  Fund,  bevarede  i  National- 

Danmark  IV.  3  3 


34  FYN 

museet,  Fyns  Stiftsmuseum,  Museet  i  Svendborg  samt  paa  Broholm, 
for  Langeland  i  Museet  i  Rudkøbing.  løvrigt  kan  Stensager  findes  saa 
at  sige  overalt.  Stenaldermanden  færdedes  ogsaa  andensteds,  end  hvor 
han  var  bofast. 

Bronzealderens  Høje  gemmer  sig  nutildags  næsten  alle  i  Skovene. 
Kun  ringe  er  det  Tal,  som  endnu  har  Højkarakter,  af  de  ca.  1000,  som 
kan  eftervises.  Tillige  ligger  Højenes  Sløjfning  overvejende  saa  langt  til- 
bage, at  ogsaa  Fundene  er  gaaet  tabt.  Frederik  VII  kunde  endnu  ud- 
grave en  samlet  Højgruppe  ved  Tokelund,  Assensegnen;  i  vore  Dage 
hører  selv  Undersøgelse  af  en  enkelt  Højrest  til  det  ret  -sjældent  fore- 
kommende. I  Salling  Herred  og  andetsteds  kan  det  dog  ses,  at  Bebyg- 
gelsen bredte  sig  frem  over  Stenaldergrænserne.  Fyldigere  end  gennem 
Gravfundene  tegner  navnlig  Periodens  senere  Afsnit  sig  gennem  Fund 
fra  Mark  og  Mose,  hengemte  eller  viede  Sager,  og  den  viser  sig  i  en  Rig- 
dom, som  omvendt  bekræftes  og  suppleres  gennem  en  Del  af  Gravfun- 
dene. Guldskaale  er  fundne  ved  Lavindsgaard  (11  i  en  Bronzespand), 
Avernakø  (6  Skaale,  1685),  Ejlby  (3),  Lurer  ved  Tryggelev  paa  Lange- 
land, Kvindesmykker  nær  Vellinge,  Odense  Amt,  Mand-  og  Kvindesager 
ved  Lungerne,  Skydebjerg  Sogn,  Guldringe  i  en  Bronzedaase  ved  Espe, 
4  Guldringe  i  Brunsmose,  Flemløse  Sogn,  2  smukke  Sværd  ved  Holm- 
drup  i  Skaarup  Sogn.  Og  til  de  gennemgaaende  prægtige  Sager  i  disse 
Fund  svarer  som  et  tydeligt  Vidnesbyrd  om  Lyst  og  Evne  til  at  besidde 
smukke  Ejendele  et  Gravfund  fra  V.  Skerninge  med  guldbelagte  Knap- 
per og  Ragekniv,  Niptang  helt  af  Guld,  Fund  med  Armringe  af  Guld, 
Voldtofte,  Armring  og  Naal  af  Guld  fra  Dreslette.  Rige  Fund  fra  de 
sidste  Tidsafsnit  er  fremdragne  bl.  a.  ved  Midskov,  Mesinge  Sogn,  Sim- 
mersholm  (Dreslette),  Jørgensø  (Krogsbølle),  Øgemose  (Broby),  Billes- 
høj  (Haarslev),  Fangel  Torp  ved  Odense  og  Søby  paa  Ærø  med  pry- 
dede Hængekar,  Hals-  og  Armringe,  store  Smykkenaale  o.s.  v.  Der  er 
Tegn  til,  at  Bronzealderen  tidligt  naaede  Fyen,  eller  at  man  i  alt  Fald 
tidligt  lærte  at  skatte  Metallet,  og  at  Støbningen  ogsaa  senere  udførtes 
paa  Øen,  fremgaar  uomtvisteligt  af,  at  en  Støbeform  og  en  i  denne  støbt 
Økse  er  fundne  med  en  Mils  Afstand  i  Vestfyn.  I  Assensegnen  ligger 
endvidere  ved  Voldtofte  de  bedste  hidtil  kendte  Bopladser,  bl.  a.  med 
store  Forraadskar  med  Korn,  en  anden  Boplads  er  ved  Hasmark  nær 
Odense  Fjord,  en  mindre  ved  0.  Stigtehave  paa  Langeland. 

Jernalderen  melder  sig  med  det  bekendte  store  Bronzekar  fra  Ille- 
mosen,  Rynkeby,  med  drevne  Dyre-  og  Menneskebilleder,  og  med 
Langaagravpladsen,  hvor  m&n  i  en  af  Gravene  fandt  Dele  af  en  Vogn 
af  lignende  Art  som  Dejbjergvognen.  Perioderne  fra  Kristi  Fødselstid 


FYN  36 

til  Oldtidens  Slutning  betegner  sig  hver  for  sig  med  rige  Fuhd,  som 
vidner  om  Øens  stedse  stigende  Betydning,  Befolkningens  Udbredelse 
over  det  hele  Terræn,  og  dens  Velstand;  Mindesmærker  findes  jo  der- 
imod saare  sjældent  fra  disse  Tider.  Romerske  Statuetter  fandt  Vej  til 
Fyen;  rige  Grave  fra  romersk  Tid  kendes  fra  Annasholm  ved  Odense, 
Espe,  Kjærumgaard  og  N.  Broby  i  Salling  Herred,  2  ved  Ringe,  alle 
.med  romerske  Metalkar,  det  jævne  Folks  Grave  fra  Møllegaardsmarken 
ved  Broholm,  som  ogsaa  viste  Grave  fra  det  næste  Afsnit,  Folkevan- 
dringstiden, hvis  Grave,  mest  Urnegrave,  desuden  bl.  a.  kendes  fra 
Fraugde  (80),  Sanderumgaard,  Oregaard,  o.  s.v.  særlig  rigt  ved  Aarslev 
og  Eskildstrup.  Blandt  Guldfundene  kan  Brangstrupskatten  ikke  forbi-* 
gaas,  med  sine  46  rom.  Mønter  fra  250 — 350  dateret  til  ca.  400,  med 
Guldringe,  Hængesmykker,  o.  s.  v.  Om  Ufredstider  minder  de  store  Kamp- 
ofre i  Viemose,  det  største  danske  Fund,  over  4000  Genstande,  vel  fra 
4.  Aarh.,  og  det  lille,  samtidige  fra  Illemose;  senere,  ved  500,  er  det 
smukke  Fund  fra  Kragehul,  og  ved  en  gammel  Vej  ved  Krogsbølle  fand- 
tes i  Tørven  ikke  faa  Vaaben  og  lign.,  som  sagtens  stammede  fra  en  der 
foregaaet  Kamp.  Talrige  Guldfund  betegner  den  efterromerske  Periode: 
Bulbro  (Brakteater),  Elsehoved  og  Broholmskatten  (7000  Kr.s  Metal- 
værdi),  2  Halsrmge  paa  Nyborg  Jorder.  Og  rig  maa  Vikingetiden  have 
været,  om  end  Fundene  er  faa;  af  de  egentlige  Skattefund  er  kun  Yholm 
af  de  større  (2  kg  Sølv).  De  gamle  Gravfund  fra  Søllested  og  Møllemose- 
gaard  i  Salling  Herred,  med  de  prægtige  Mankestole  til  Køreheste  har 
næsten  kongelig  Karakter. 

Gennem  saadanne  Fund  anes  Tilstedeværelsen  af  Stormandsgaarde, 
de  som  just  Fyn  siden  udviklede  saa  stærkt,  og  Runestenene  fører. 
Mændene  frem  med  Navn.  Helnæsstenen  taler  om  Rolv  Noregode,  som 
rejste  Sten  over  Brodersønnen  Gudmund,  medens  Rolv's  Sønner  rejste 
Flemløses tenen;  om  en  Mand  af  samme  Navn  tales  paa  Voldtof testenen; 
N.  Næraastenen  siger:  Tormund,  nyd  din  Høj;  Rønningestenen  nævner 
Sote,  som  satte  Sten  for  sin  Broder  Elev,  begge  Sønner  af  „Asgét  med 
det  røde  Skjold",  og  endelig  er  der  Glavendrupstenens  Alle  Saalve-Gode, 
Viets  hæderværdige  Høvding,  som  hædres  af  Ragnhild,  medens  Søn- 
nerne siden  paa  samme  Sten  tilkendegav,  at  de  i  Mindet  ærede  Alle  og 
hans  Hustru.  Hedensk  er  Stenens:  Tor  vie  disse  Runer,  men  fra  den 
sidste  Tid,  snart  efter  900,  enestaaende  dens  Opstilling  ved  en  mægtig 
Skibssætning,  atter  et  værdigt  Høvdingeminde. 

Af  samtlige  Mindesmærker  er  fredlyst:  16  Runddysser,  39  Langdys- 
ser, 46  Dyssekamre,  27  Jættestuer,  65  Høje,  en  Hellekiste,  en  Sten  med 
skaalf.  Ford.  og  en  Langhøj  (i  Salling  H.  alene  78  Mindesmærker). 

3* 


FYN  OG  FYNBOERNE 

AF  DR.  PHIL.  VILLADS  CHRISTENSEN 

Det  er  en  gammel,  men  utvivlsom  fejlagtig  Opfattelse,  at  Navnet 
Fyn  er  det  samme  som  fin.  „Indbyggerne  bruger  dette  Ord,"  siger 
Danske  Atlas,  „i  en  vidtløftig  Mening,  om  alt  hvad  der  er  godt  og  skuet: 
en  fin  Mand,  en  fin  Hest,  et  fint  Hus."  Og  i  denne  Betydning  skulde 
Ordet  gælde  om  den  hele  0. 

Denne  Opfattelse  er  af  gammel  Dato,  den  findes  allerede 'hos  en 
af  vore  allerældste  topografiske  Forfattere,  Præsten  Niels  Svanse  i 
Varde,  der  paa  Reformationstiden  forfattede  en  Danmarksbeskrivelse 
paa  latinske  Vers.  Han  siger  heri  om  Fyn:  „Det  cimbriske  Modersmaal 
kalder  dette  Land:  det  yndige.  Thi  frugtbart  og  yndigt  er  det.  Her  er 
Egeskove  og  høstmodne  Kornvange;  Engene  smiler  med  friske  Blom- 
sterfarver, og  hid  og  did  risler  Bække  med  summende  Mumlen."  Og 
ned  gennem  allé  A århundrederne  siden  Kristian  III. s  Tid  lyder  den 
samme  Lovprisning  af  den  skønne  0.  I  Skriftet  Encomion  fra  1656 
berømmes  „det  meget  skønne  Land  Fyn,  som  med  al  Ret  maa  og  kan 
kaldes  et  fint  Land  for  sine  herlige  Gaver  og  Frugtbarhed  med  sken 
og  herlig  Skov,  Mark,  Ager,  Eng,  Fiskevand  og  herligt  Folk  og  meget 
andet  mere,  som  det  af  Gud  er  velsignet  med."  Arent  Berntsen  ud- 
trykker sig  paa  lignende  Vis,  og  Jens  Steen  Sehested  skrev  i  1671  et 
langt  Digt  til  Fyns  Berømmelse: 


Gammel  Sulegaard  i  Senders«.  (Gaardspladaens  nordvestre  Hjerne,  »et  fra  Porten, 

med  den  ældste  sukbyggede  Vestlænge). 

(Hagens  Clemmensen  fol.  1916.) 


38     •  FYN 

Udvalgte  Landskab,  dejlig  Fyn! 
Naturens  Mesterstykke! 
Du  glæder  Hjerte,  Sind'  og  Syn 
Og  est  saa  manges  Lykke. 

• 

Selv  om  ingen  ved,  hvad  Navnet  Fyn  betyder,  er  den  folkelige  For- 
klaring af  Ordet  et  Vidnesbyrd  om  det  Indtryk  af  Blidhed  og  Ynde, 
som  Øen  til  alle  Tider  har  gjort. 

Hvad  Naturen  har  givet,  har  Menneskene  hæget  om.  Intetsteds  i 
Danmark  træffes  et  saa  kultiveret  Land  som  Fyn.  Se  Landevejene! 
Omhyggeligt  plejede  og  passede  løber  de  overalt  gennem  de  frugtbare 
Marker.  Hvad  der  aldrig  vilde  ske  i  Jylland:  at  man  er  i  Tvivl,  om 
det  er  en  Hovedlandevej  eller  en  Bivej,  man  befinder  sig  paa,  det  er 
man  overalt  udsat  for  paa  Fyn;  thi  Bivejene  her  er.  ofte  bedre  end 
Landevejene  i  Jylland.  Man  maa  ved  en  Sammenligning  mellem  den 
frugtbare  0  og  den  magre  Halvø  ofte  tænke  paa  Ordsproget:  En  Ulykke 
i  Fyn  er  et  fedt  Faar  i  Jylland. 

Langs  alle  Veje  hygger  og  læer  de  levende  Hegn.  Her  gror  Poppel 
og  Pil,  Slaaentorn,  Hvidtjørn,  Hessel  og  Hyld,  Brombær,  Bukketorn  og 
vilde  Roser.  I  det  sydvestlige  Fyn,  mellem  Faaborg  og  Assens,  bruges 
særlig  Syrener  til  Vejhegn,  og  man  kan  i  Forsommeren  køre  hele  Mil 
mellem  de  duftende  Blomsterklynger.  Frugttræerne  blomstrer  over  hele 
Øen;  i  det  nordøstlige  Fyn,  mellem  Kerteminde,  Nyborg  og  Odense,  er 
det  særlig  Kirsebærtræer,  der  dyrkes.  Vest  derfor,  mellem  Bogense  og 
Middelfart,  svajer  de  grønne  Humleranker.  Over  det  hele  frodige  Land- 
skab lyser  de  hvidkalkede  Kirketaarne.  „Skinner  Solen  ikke  andre  Ste- 
der i  Verden,  saa  skinner  den  paa  Brændekilde  Kirke",  hedder  det 
paa  Fyn.  • 

Den  Skik  at  hegne  langs  Veje  og  Markskel,  har  længe  haft  hjemme 
paa  Øen.  Til  at  begynde  med  var  det  dog  ikke  de  plantede  Hegn,  der 
brugtes,  men  de  solide  Stengærder,  af  hvilke  der  endnu  ses  milelange 
Strækninger.  De  gjorde  en  dobbelt  Nytte  ved  baade  at  skafTe  et  stærkt 
og  varigt  Skel  og  ved  at  befri  Markerne  for  den  Overflødighed  af 
{tampsten,  som  tidligere  fandtes  paa  dem,  saa  Plovmanden  ikke  kunde 
holde  Ploven  i  Jorden  et  halvt  Stenkast  ad  Gangen,  som  det  hedder  i 
en  Skrivelse  fra  1759.  Særlig  laa  de  i  Mængde  paa  Skraaningerne  af 
„de  fynske  Alper".  Danske  Atlas  siger  i  1767,  at  man  i  dette  Aarhun- 
drede  har  ladet  opsætte  „mange  tusinde  Gange  tusinde  Favne  Stengær- 
der"; og  om  en  enkelt  Godsejer,  Kammerjunker  Holstein  til  Holstens- 
hus,  vides  det,  at  han  alene  i  4 — 5  Aar  lod  rejse  10,000  Favne  Stengær- 
der. Arbejdet  blev  udført  ved  Hoveri  af  Bønderne.  Man  mindes  her 


40  FYN 

den  ejendommelige  Gravskrift,  som  Christoffer  Valkendorf  til  Glorup 
lod  sætte  over  sig  selv  i  Svindinge  Kirke:  „Jeg  haver  opbygt  Glorup 
og  Kirken  af  ny.  Jeg  haver  bekommet  al  Svinning  Sogn  under  Glorups 
Herskab.  Jeg  haver  ladet  opsætte  alle  Stengærder  om  Glorups .  Fang. 
Af  alt  dette  roser  jeg  mig  intet,  men  takker  Gud  . . ." 

Det  var  i  Udskiftningstiden,  sidst  i  18.  Aarhundrede,  at  de  fynske 
Landskaber  fik  det  særlige  Præg,  som  de- tildels  bevarer  endnu.  Fra 
den  Tid  stammer  de  levende  Hegn  og  de  smukke  Haver,  og  det  var 
paa  Udskiftningstiden,  at  den  typiske  fynske  Byggemaade  udvikledes. 
Præsten  Wedel  saa  de  nyopførte  Gaarde  paa  sin  „indenlandske  Rejse" 
i  1802.  Paa  Baroniet  Hvidkilde  var  Gaardene  byggede  i  tre  Længer  og 
med  et  Stengærde  eller  et  Stakit  i  Stedet  for  den  fjerde.  Alt  var  af  solidt 
Egetømmer  med  brændte  Sten  i  Tavlene,  udfugede  Mure,  store  Vinduer, 
malede  Porte,  Døre  og  Stakitter,  „skønnere  Gaarde  har  jeg  ikke  set 
i  Danmark".  Paa  Rødkilde  Gods  var  Bygningsmaaden  en  anden,  her 
brugtes  kun  to  Huslænger  i  Vinkel. 

Det  var  paa  samme  Tid,  at  en  af  vore  store  Digtere,  Jens  Baggesen, 
opholdt  sig  paa  Brahetrolleborg  i  det  sydlige  Fyn  og  paa  sin  Vis  bidrog 
til  at  give  Markernes  Udskiftning  og  Gaardenes  Udflytning  det  festlige 
Præg,  som  var  den  historiske  Begivenhed  værdigt.  Gaardene  paa  Bra- 
hetrolleborg Gods  blev  udflyttede  af  Grev  Johan  Ludvig  Reventlow  i 
1787.  Baggesen  var  paa  den  Tid  hans  Gæst,  og  sammen  med  Greven 
og  Grevinde  Sybilla  gav  han  de  nye  Gaarde  Navne.  Hele  Oplysnings- 
tidens moraliserende,  følelsesfulde  og  natursværmende  Aand  spejler  sig 
endnu  i  bevarede  Gaardnavne  som  Agerspris,  Yndighed,  Blidegn,  Bli- 
deborg, Søkilde,  Gladbo,  Flidsager,  Lykkevalg,  Planteheld,  Plovheld, 
Bondero,  Lundsfryd,  Akseglæde,  Ladefyld,  Nøjsomhed,  Skyggelund, 
Sølyst.  Tidens  Interesse  for  den  klassiske  Oldtid  gav  sig  Udslag  i  en 
Række  Navne  fra  det  gamle  Grækenland,  som  Baggesen  foreslog:  Del- 
phi, Troja,  Athen,  Sparta  osv.  Et  Par  af  disse  kan  endnu  findes  paa 
Generalstabskortene:  Lakedæmonien  ved  Bredden  af  Arreskov  Sø  og 
den  bekendte  Kro  og  Jernbanestation  Korinth. 

Ogsaa  andre  Minder  om  Baggesen  findes  i  Brahetrolleborgs  Omegn. 
I  den  skønne  skovkransede  Nørresø  ligger  en  0,  som  endnu  kaldes 
Baggesens  0,  fordi  Greven  skænkede  den  til  sin  Ven.  Baggesen  skriver 
om  den  i  et  Brev  til  Pram  1787:  „Blev  jeg  ked  af  den  Sværm,  jeg  der 
[i  Berlin  eller  London]  vilde  hvirvles  i,  drog  jeg  mig  tilbage  paa  en 
lille  0,  som  jeg  ejer  i  Fyn,  ikke  umaadelig  meget  større  end  jeg  selv, 
hvorpaa  der  staar  nogle  Træer,  og  i  hvis  Midte  en  Kilde  opvælder,  lig- 
gende i  et  Ocean  og  omgiven  paa  alle  Sider  af  Skove".  Øens  egentlige 


FYN  41 

Navn  har  været  Lucieø;  thi  Grev  Reventlow  skriver  i  Baggesens  Dag- 
bog: „Tænk  ofte  paa  Trolleborg  og  dets  Beboere  og  ihukom,  at  Lucie- 
øen  er  din." 

I  det  venlige  og  idylliske  Landskab  gik  de  gamle  Fynboer,  selv 
venlige  og  godmodige,  snaksomme  og  nyfigne,  let  bevægelige  og  over- 
fladiske. Mændene  med  den  højrøde,  strikkede  Toplue  eller,  naar  de 
var  i  Stadstøjet,  med  Kastorhatten,  under  hvilken  det  lange  Haar  faldt 
ned  paa  Skuldrene;  Kvinderne  med  den  malede  Solhat  af  Pap,  der  i 
Sommervarmen  altid  gav  en  ubehagelig  Fernislugt  fra  sig.  Præsten 
Junge  i  Bloustrød,  der  var  født  paa  Fyn,  mindedes  disse  Hatte,  da  han 
skrev  sit  Værk  om  den  nordsjællandske  Almue:  „I  Fyn  saa  man  1795 
Konen  Ane  Marie  Jensdatter  af  Vester  Skerninge  offentlig  belønnet  for 
at  have  forfærdiget  900  af  de  malede  og  ferniserede  Pap-Solhatte,  hvor- 
med den  fynske  Bondekarl  sædvanlig  gør  sin  Kæreste  den  første  Pre- 
sent". Men  naar  Pigen  gik  i  Marken  med  Mælkespanden,  bar  hun  paa 
Hovedet  den  spraglede  Malkekrans,  der  hørte  med  til  enhver  ung  Bon- 
depiges personlige  Udstyr.  Et  Vadmelsskørt  var  alle  Kvinders  daglige 
Dragt;  hos  Konerne  var  det  grønt,  hos  Pigerne  rødt. 

Naar  man  taler  om  Fynboerne,  falder  det  saa  naturligt  især  at 
lænke  paa  Kvinderne,  —  det  er  som  om  særlig  de  passer  til  Øen  og  ret 
giver  Udtryk  for  dens  kvindelige  Ynde.  Allerede  den  gamle  Pastor 
Svansø  i  Varde  har  forvildet  sig  ind  paa  dette  Emne,  om  end  han  efter 
det  16.  Aarhundredes  Skik  indhyller  sig  i  mythologiske  Billeder:  „ Sko- 
vene her  bebo  lysfarvede  Elverpiger,  som  breder  de  rosenduftende 
Lokker  over  deres  Legemer,  Lem  for  Lem.  De  vise  sig  som  Piger  med 
rødmende  Kinder,  blidt  spejder  de  med. vagtsomme  Øjne,  og  naar  de- 
res indsmigrende  Mund  taler,  lyder  det  som  bløde  Lattertriller.  Slanke 
er  Elverpigerne  med  deres  hældende  Skuldre  og  smalle  Bryst  — ",  og 
saa  fortsætter  den  gejstlige  Mand  med  en  indgaaende  Beskrivelse  af 
Elverpigernes  Dejligheder,  som  kunde  tyde  paa,  at  han  selv  har  været 
under  de  venlige  og  indladende  fynske  Pigers  Magt. 

„Landsbypigernes  Tidsfordriv  hele  Aaret  igennem"  er  Titlen  paa 
en  gammel  fynsk  Vise,  der  blev  trykt  i  Odense  1775,  derefter  i  Køben- 
havn 1787.  Forfatteren  har  nok  haft  et  uafgjort  Mellemværende  med 
de  fynske  Piger;  thi  han  er  temmelig  ond  imod  dem.  Men  det  er  sik- 
kert rigtigt  nok,  naar  han  lader  Pigerne  erklære  Musik  og  Dans  for 
deres  kæreste  Tidsfordriv: 

Vi  er  heller  for  Musik, 
Stikkedansen  æres; 
vore  Karle  véd  vor  Nik, 
vi  véd  ogsaa  deres. 


42  FYN 

Vi  kan  rigtig  holde  ud, 
om  det  var  med  store  Knud; 
ja,  vi  kunde  rende 
indtil  Verdens  Ende. 

I  en  ældre  og  mere  nøjsom  Tid  var  det  særlig  Danselege,  der  dyr- 
kedes: Blindebuk,  skære  Havre,  bytte  Gaarde  eller  drage  Handske. 
Men  saadanne  Lege  er  nu  de  fynske  Piger  voksede  fra,  og  kun  Øbo- 
erne, d.  v.  s.  Indbyggerne  paa  de  smaa  Øer  ved  Fyns  Kyster,  kan  endnu 
tage  til  Takke  med  dem: 

Vi  ej  leger  Blindeged, 
hvem  vil  være  Bukke? 
Vi  i  Bjørnens  Urtebed 
kan  ej  Blomster  plukke. 
Skære  Havre,  fæste  Gaard, 
drage  Handske,  stjæle  Faar, 
syv  Mands  Adelinge  — 
sligt  maa  Øboer  springe. 

Kuriøs  er  den  Foragt,  hvormed  Pigerne  paa  det  store  Fastland  Fyn 
ser  ned  paa  „Øboerne".  Men  Indbyggerne  paa  de  lidt  større  Øer  lader 
dette  Smædeord  gaa  videre  til  de  endnu  mindre.  Taasinge  føler  sig 
som  et  Fastland,  og  om  Ærø  siger  Øens  Topograf  Dr.  Hubertz  1834: 
„Paa  Ærø  hedde  Beboerne  af  Drejø  og  Strynø  osv.  Øboere.  Paa  de  to 
sidstnævnte  Øer  søger  man  sin  Oprejsning  ved  at  kalde  dem  paa 
Hjortø  og  Birkholm  Øboere,  og  disse  ere,  som  de  mindste,  nødte  til 
at  lade  dette  Navn  sidde  paa  sig."  —  Paa  Lolland  skærper  man  Haa- 
nen  endnu  mere  ved  at  kalde  Indbyggerne  paa  de  smaa  Naboøer  for 
Øbattinger,  en  Fejøbo  f.  Eks.  en  Fæjbatting.  En  Batting  er  oprindelig 
en  Fugleunge,  som  endnu  ikke  er  flyvefærdig,  senere  brugtes  Ordet  og- 
saa  om  en  sølle  Hjemmefødning.  Og  alskens  Drøjheder  har  Beboerne 
paa  disse  smaa  Øer  stedse  maattet  høre  af  de  overlegne  Fastlandsfolk 
paa  Fyn.  Allerede  Lægen  Holger  Jacobsen  noterer  i  sin  Rejsejournal 
fra  17.  Aarh.  „Naar  der  kommer  Fremmede  paa  Landet  Helnæs,  siger 
Indbyggerne:  Konelille,  tag  en  ren  Særk  paa  i  Dag,  der  kommer  Folk 
fra  Oppenland."  Og  om  Folkene  paa  Strynø  sagde  man  i  gamle  Dage, 
at  de  havde  et  Stykke  Kandissukker  hængende  over  Bordet,  som  Gæ- 
sterne skiftedes  til  at  suge  paa,  naar  der  var  Kaffeselskab. 

Dansen  var  altsaa  først  og  sidst  w Landsbypigernes  Tidsfordriv". 
Men  man  kan  jo  ikke  danse  altid,  og  saa  bydes  der  dog  ogsaa  en  anden 
Trøst,  —  man  kan  spise.  Idet  Landsbypigen  omtaler  de  kedelige  Ar- 
bejdsgilder,  hvor  Ungdommen  samledes  for  at  bestille  noget:  bryde  og 
skætte  Hør,  karte  osv.,  er  hun  misfornøjet  med,  at  der  ved  disse  Lej- 
ligheder aldrig  spilles  op  til  Dans.  Men 


Landskab  ved  ftudme   (Midifyn).  Fra  Kullerup    (Østfyn). 


44  FYN 

Kartegilder  slunter  med 

syv  Gang  Mad  om  Dagen 

Føringsgilder  ti  i  Rad: 

der  faar  vi  jo  Mad  paa  Fad 

Hvor  vi  saa  skal  smage 
gutten  Praasekagel 

Og  i  disse  Linier  rører  Visens  Forfatter  ved  et  Emne,  som  har  væ- 
ret Genstand  for  mange  Lovprisninger  og  adskillige  Skumlerier:  Den 
gode  fynske  Mad. 

Fyn  er  fra  gammel  Tid  berømt  som  et  Land,  hvor  der  spises  godt, 
og  hvor  der  er  Overflødighed  af  01  og  Most.  „De  æder  saa  møjet  paa 
Fyn,"  sagde  Frederik  VI;  og  misundelige  Mennesker  fra  andre  Lands- 
dele har  tidt  nok  skumlet  over  den  gode  fynske  Levemaade.  Men  naar 
de  selv  kom  derover,  var  de  dog  glade  for  Traktementet,  som  Poeten 
Mikkel  Hansen  Jernskæg,  da  han  i  1706  blev  trakteret  hos  Forpagte- 
ren paa  Brahetrolleborg 

Med  Landets  Korne  Saft  og  franske  Rigets  Most, 
med  Smør,  med  Flæsk  og  Ost, 

med  Kylling,  stegte  Fugl,  med  Vaffel  og  Smaakager, 
som  Hustruen  saa  vel  besukred'  lækkert  bager; 
den  Makrel,  Sukkerfisk,  med  Sukkerærter  sød, 
med  meget  mere  godt,  som' vi  bos  Manden  nød. 

Og  Fyns  gamle  01  har  sikkert  ogsaa  smagt  ham,  siden  han  hos 
Præsten  Hr.  Cort  i  Kullerup  tog  saa  meget  til  sig  deraf,  at  han  havde 
godt  af  det  i  flere  Dage: 

Hr.  Cortes  gamle  01  det  sused'  for  mit  Øre, 
Jeg  kunde  næppelig  med  Øjestenen  se; 
Hr.  Cortes  gamle  01  var  nok  i  Dage  tre. 

Det  er  særlig  den  fynske  Boghvedegrød,  som  har  maattet  holde  for, 
naar  der  blev  skumlet  over  Fynboernes  Levemaade.  Jyderne  siger, 
man  kan  kende  en  Fynbo  paa,  at  han  mimrer  med  Munden,  naar 
han  ser  en  Boghvedemark.  I  en  versificeret  Danmarksbeskrivelse,  der 
er  forfattet  ved  Aar  1600,  hedder  det,  mere  plumpt  end  poetisk,  om 
Fynboerne: 

Deres  Natur  er  underlig, 

med  Grød  de  pleje  at  fylde  sig. 

Ihvor  de  sig  begive, 

Grød  maa  alt  med  dem  blive. 

De  elske  Grød  over  Rinisk  Guld, 
med  Grød  de  fylde  deres  Skrutte  fuld  • 

o.  s.  v. 


^ 


Elliot  Hjuler:  Fra  Troense. 


Elliot  Hjuler:  Norre  Søby  (Midifyn). 


46  FYN 

Her  er  det  en  Sjællænder,  der  spotter  Fynboernes  Forkærlighed  for 
denne  Spise.  Men  noget  har  der  jo  været  om  det.  Arent  Berntsen  kalder 
Boghvedegrød  for  Fynbogrød  og  fortæller  (1656),  at  hele  Bymarker 
paa  Fyn  er  tilsaaede  med  idel  Boghvede,  hvoraf  Indbyggerne  vide  at 
berede  skønne  Boghvedegryn,  „sig  selv  til  god  Ophold  og  navnkundig 
Spise".  Denne  nationale  Fynboret  holdt  sig  til  over  Midten  af  forrige 
Aarhundrede.  De  sjællandske  Soldater,  der  under  Fredericias  Belejring 
l*a  indkvarterede  paa  Fyn,  klagede  over,  at  de  fik  Boghvedegrød  21 
Gange  om  Ugen.  Men  Fynboerne  gør  saa  Gengæld  ved  at  rynke  paa 
Næsen  ad  Sjællændernes  Bygmelsgrød  og  Lollikernes  graa  Ærter. 

En  anden  fynsk  Nationalret  var  Praasekagen,  der  kun  kom  paa 
Bordet  ved  højtidelige  Lejligheder,  særlig  om  Julen  og  ved  Høstgil- 
derne. „Var  det  ikke  for  den  kære  Praas,  saa  hjalp  jeg  dem  ikke  i 
Høst",  sagde  en  fynsk  Husmand,  der  længe  i  Forvejen  glædede  sig  til 
Praasekagen  ved  Høstgildet  Praasekagen  var  oprindelig  en  Havrekage 
med  Talg  i.  Senere  blev  den  finere,  lavet  af  Havregryn  med  rigelig  Til- 
sætning af  Fløde,  Smør  og  Rosiner  og  spist  med  en  Sauce  af  varm 
Sirup  og  Smør.  Fed  skulde  den  være.  Praasekagen  kendes  endnu,  og 
Smagen  for  den  følger  enhver  rettroende  Fynbo,  hvor  han  end  kom- 
mer hen.  Det  siges,  at  C.  F.  Tietgen  ikke  kunde  tænke  sig  en  Juleaften 
i  Hjemmet  uden  Praasekage  med  Sirup.  Ogsaa  Rygeosten,  der  særlig 
laves  paa  Nordfyn,  skattes  endnu  af  mange,  og  Æbleflæsk  er  ligeledes 
en  yndet  Ret  paa  Fyn.  Kallun  har  maaske  ogsaa  fordum  været  en  Ret, 
som  Fynboerne  satte  Pris  paa.  I  Præsteindberetningerne  1623  fortæl- 
les om  en  Herremand  i.Ubberud  Sogn,  der  skænkede  alt  sit  Gods  til 
Set.  Knuds  Kloster  imod  at  faa  en  Ret  Kallun  hver  Dag,  saa  længe 
han  levede. 

Et  Udslag  af  Fynboernes  Interesse  for  god  Mad  er  det  særlig  fyn- 
ske Ord  Spise  baller  som  Betegnelse  for  Sammenkomster,  hvor  der  ikke 
blev  danset,  men  kun  spist.  Kostforagtere  var  de  gamle  Fynboere  ikke, 
hvis  man  kan  tro  det  fynske  Børnerim: 

Naar  jeg  har  spist,  og  jeg  er  mæt, 
Er  det  det  samme,  hvad  jeg  har  ædt 

Forstod  de  gamle  Fynboere  at  sætte  Pris  paa  Mad,  saa  foragtede  de 
heller  ikke  de  hjemmelavede  Drikke,  som  de  skyllede  den  ned  med: 
01,  Most  og  Mjød. 

Det  berømte  Gammelt  Øl  med  en  Pind  i  var  kogt  01  med  Sirup  og 
smaa  Brødtærninger.  Naar  Øllet  skulde  være  rigtig  kraftigt,  brugtes  en 
halv  Tønde  Malt  til  en  Tønde  01.  Men  det  mente  Fynboerne  var  vel 
anvendt;  thi  „godt  01  er  den  halve  Føde",  sagde  de,  og  „hvor  der  tøg- 


FYN  47 

ges  én  Tønde  Malt,  der  spares  en  Tønde  Rug".  Øllet  skulde  brygges  om 
Foraaret,  helst  i  Marts  Maaneds  Næde,  og  dette  saakaldte  Tormaaneds 
Øl  kunde  gemmes  længe.  Der  haves  Eksempler  paa,  at  01  der  var 
brygget  ved  en  Datters  Daab,  først  blev  drukket  ved  hendes  Konfirma- 
tion.'Men  blev  Øllet  ikke  brygget  i  Næde,  troede  man,  at  det  vilde  »gøre 
sig"  i  Tønden,  hver  Gang  det  blev  Nymaane.  Den  gode  Humle  til  Øllet 
avlede  Fynboerne  jo  selv. 

Humledyrkningen  er  rimeligvis  indført  til  Danmark  allerede  i  Mun- 
kenes Tid;  men  den  specielle  fynske  Humleavl  er  af  nyere  Dato.  Den 
blev  indført  ved  Aar  1700  af  Fru  Anne  Trolle  Bille  til  Kærsgaard  i 
Brænderup  Sogn,  der  sendte  et  Par  af  sine  dygtige  Fæstebønder  til 
Preussen  for  der  at  lære  Dyrkningen.  Siden  den  Tid  har  Brænderup 
været  betragtet  som  Humledyrkningens  egentlige  Hjemsted  paa  Fyn, 
og  der  findes  her  endnu  Humlehaver  paa  8 — 10,000  Stænger.  Humle- 
stængerne, der  kan  være  10 — 12  Alen  høje,  og  om  hvilke  Planten  snor 
sig  spiralformet  „ret  om",  fra  Venstre  til  Højre,  skulde  i  ældre  Tid 
helst  være  af  El,  og  den  afskrabede  Bark  af  Stængerne  brugtes  da  til 
at  røge  Flæsk  ved,  —  intet  kunde  give  Flæsket  en  saa  ypperlig  Smag 
som  Ellebark. 

Humlehøsten  foregaar  i  September,  —  da  ombølges  den  hele  Lands- 
by af  den  stærke,  krydrede  Humleduft,  og  da  kan  man  lugte  en  Humle- 
have længe  før  man  kan  se  den.  Høsten  foregaar  paa  den  Maade,  at 
Rankerne  skæres  over,  Stængerne  r?ed  den  øverste  Del  aff  Planten,  hvor 
„Humlekopperne"  sidder,  trækkes  op  af  Jorden,  og  Plukningen  om- 
kring det  store  Bryggerkar  inde  i  Stuen  begynder.  De  afplukkede  Top- 
ranker bruges  til  Kreaturfoder,  og  de  stærke  Rodranker,  der  er  bleven 
tilbage  ude  i  Haven,  skæres  af  senere  hen  paa  Efteraaret  og  kommer 
til  Anvendelse  paa  forskellig  Maade.  Tidligere  snoede  man  Ranketøjr 
af  dem  til  Kreaturerne.  Nu  bruges  de  mere  til  Fletning  af  Dørmaatter, 
og  i  Arresthuset  i  Middelfart  beskæftiges  Fangerne  med  at  lave  Ran- 
kemaatter  af  Humlerankerne  fra  Brænderup.  Eller  de  kunde  brændes, 
da  de  varmede  godt,  og  Asken  af  dem  var  særdeles  god  til  Bygelud. 

Medens  Humledyrkningen  særlig  havde  hjemme' i  det  nordvestlige 
Fyn,  blomstrede  Frugttræerne  over  hele  Øen,  og  i  enhver  fynsk  Gaard 
forstod  man  den  Kunst  at  støde  Most.  Den  gærede  Drik  blev  især  lavet 
af  Æbler  og  Pærer,  men  ogsaa  Blommer  og  Slaaen  kunde  stødes  til 
Most  Naar  Frugthøsten  var  endt,  laa  der  i  de  fynske  Kældere  Tønde 
ved  Tønde  af  denne  stærke  Drik,  —  den  skulde  jo  vare  Vinteren  igen- 
nem og  endda  f orslaa  til  det  stærke  Forbrug  næste  Høst,  da  saa  mange 
Menneskers  Tørst  skulde  slukkes. 


48  FYN 

Der  stødes  Most  af  all'  og  hver, 
naar  Frugten  lidet  gælder; 
den  fynske  Most  er  mig  saa  kær, 
som  Vin  af  Franzes  Kælder, 

synger  Jens  Sehested  i  1671.  Men  han  glemmer  heller  ikke  at  prise 

Mjøden: 

Den  fynske  Mjød  er  herlig. 
Hun  bliver  mange  Mile  sendt, 
thi  hver  er  lystbegærlig 
at  faa  den  søde  Honning- Taar, 
som  Russ'  og  Nordmand  priser, 
fordi  hun  klar  i  Glasset  staar 
og  spansk   Vins  Farven  viser. 

Den  Kunst  at  blænde  Mjød  forstod  Fynboerne  ogsaa  til  Fuldkom- 
menhed. Mjøden  blev  bedre,  jo  længer  den  laa  paa  Tønden.  Mindst  et 
Aar  maatte  den  lagres,  inden  den  var  færdig;  og  blev  den  gemt  i 
mange  Aar,  kunde  den  smage  som  Tokayer. 

Ja,  Fyns  rige  Land  ydede  i  Overflødighed  alt,  hvad  Maven  kunde 
begære.  Her  var  de  gode  Kartofler,  som  Fynboerne  kaldte  Betætter, 
her  var  de  fede  røgede  Flyndere,  som  kaldtes  Kerteminde  Raadmænd, 
og  de  søde  Gulerødder  fra  Nordfyn,  som  hed  Bogense  Rosiner.  Kun 
faa  Næringer  ud  over  det  at  dyrke  Jorden  dreves  i  ældre  Tid  paa 
Fyn.  Dog  maa  nævnes  den  berømte  Marsvinefangst  i  Gamborg  Fjord, 
der  dreves  af  det  fra  ældgammel  Tid  privilegerede  Laug  i  Middelfart. 
Paa  Hvidkilde  var  i  18.  Aarh.  et  Stutteri,  hvorfra  endogsaa  Kongen 
af  Sardinien  lod  hente  Heste.  Og  fra  en  Banke  ved  Hindsgavl  eksporte- 
redes fordum  i  Tøndevis  det  sortglinsende  Jernsand,  som  Skriverne  i 
det  kongelige  Kancelli  og  andre  Skriverstuer  i  København  brugte  til  at 
strø  over  den  vaade  Skrift. 

Det  gamle  fynske  Almueliv  har  fundet  en  nænsom  og  forstaaende 
Skildrer  i  den  nordfynske  Lærerdatter  Christine  Reimer,  der  i  et  Værk 
paa  flere  Bind  har  meddelt  sine  egne  Barndomserindringer  og  gamle 
Folks  Fortællinger.  Hun  har  selv  kendt  den  ældre  Tids  huslige  og  flit- 
tige Slægt,  særlig  Kvinderne,  som  hun  aldrig  bliver  træt  af  at  rose.  Hun 
har  selv  gaaet  gennem  den  stille  Landsbygade  en  Sommeraften  og  hørt 
Kvinderne  „dykke"  deres  Urter.  „Hegn  og  Buske  skjulte  dem;  men  i 
Tørketid  kunde  man  i  de  tyste,  lyse  Aftener  rundt  om  fra  Haverne 
høre  den  varsomt  plaskende,  for  hver  Plante  afbrudte  Lyd  ved  denne 
Vandingsmaade".  Hun  har  selv  set  den  unge  Pige,  der  med  øvet  Haand 
strør  Sand  paa  det  hvidskurede  Gulv.  „Ingen  kan  nu  skaffe  et  Billede 
af  en  sandstrøende  ung  Pige  fra  hin  Tid.  Det  var  ikke  Ole-Ligeglads 


Nyborg  Strand. 
(H.  A.  Ebbesen  lal.) 
[linm.r«   IV    i 


50  FYN 

Datter  ved  sit  Arbejde.  Men  det  var  den  stilfærdige,  ærekære  Indsats, 
den  reelle  Dygtighed  eller  den  Uøvedes  Gøren  sig  Umage,  der  her  ret 
fik  et  af  sine  synlige  Udslag.  Hvor  agtpaagivende,  hvor  levende  inter- 
esseret gik  en  saadan  hueklædt  Pige  der  ikke  i  dette  Øjeblik  for  at  ud- 
føre Arbejdet  saa  pænt  som  muligt.  Og  i  lige  Maade  ved  andre  Arbej- 
der gjaldt  det  om  at  naa  saa  vidt,  at  ikke  den  Første  den  Bedste  kunde 
gøre  hende  just  den  Ting  efter." 

Saaledes  bliver  i  alle  Skildringer  Fyn  til  Danmarks  Have,  —  en 
Have,  hvor  alle  Blomster  kaldes  Roser  og  Rosen  Tornerose,  og  hvor  de 
yndefulde  Humleranker  svajer  langs  pyntelige  Husvægge.  Her  glider 
Livet  let  og  fredeligt  for  den  muntre  Fynbo,  og  tilsidst  glider  han  da 
ogsaa  selv  ud  af  Tilværelsen.  „Nu  er  han  glidt,  den  gamle  1 u  Det  lyder 
helt  hyggeligt  paa  det  bløde  fynske  Maal. 

I  dette  idylliske  Landskab  passer  Forestillingen  om  Røvere  slet  ikke 
ind;  og  dog  har  Røverne  i  Vissenbjerg  engang  været  berygtede  over  det 
hele  Land.  Der  var  tre  Ting,  den  rejsende  bad  Gud  naadelig  bevare 
sig  for:  Korsør  Gryde,  Vissenbjerg  Gyde  og  den  sorte  Jyde.  Dermed 
mentes  den  daarlige  Mad,  man  fik  i  Korsør,  naar  man  her  holdtes  til- 
bage af  Vindstille,  den  sorte  jyske  Hede,  og  saa  midt  imellem  dem 
den  lange,  bugtede  Hulvej  gennem  de  høje  Bakker  ved  Vissenbjerg, 
hvor  Wedel  endnu  for  hundrede  Aar  siden  fandt  Spor  af  Røvernes 
Huler.  Disse  Ugerningsmænd  mentes  oprindelig  at  stamme  fra  svenske 
Soldater,  der  var  undslupne  fra  Slaget  ved  Nyborg  1659,  og  andre  løse 
Eksistenser  havde  siden  holdt  Traditionen  vedlige.  Endnu  kendes  Rø- 
verskoven her,  og  indtil  for  en  Menneskealder  siden  fandtes  i -Vissen- 
bjerg Sogn  den  berygtede  Skomagerkro,  hvor  Røverbanderne  havde 
deres  Tilhold. 

Meget  smukt  og  gammelt  er  bevaret  paa  Fyn.  Øens  Herregaarde  og 
Slotte  ligger  endnu,  som  de  laa  fra  gammel  Tid,  lavt  i  Søer  og  Moser. 
Ved  mange  fynske  Kirker  staar  endnu  de  gamle  Kirkelader  af  Kampe- 
sten, middelalderlige  Porte  fører  ind  til  Kirkegaardene,  og  man  træffer 
endnu  ældgamle  Kirkedøre  med  kunstfærdigt  smedet  Jernbeslag.  Selv 
en  saa  sjælden  Ting  som  en  gammel  Kirkerist,  som  man  ellers  kan  lede 
forgæves  efter  i  hundrede  Sogne,  kan  man  endnu  se  paa  Fyn.  Den  lig- 
ger paa  sin  oprindelige  Plads  over  Grøften  uden  for  Kirkegaarden  i  Drig- 
strup  ved  Kerteminde.  Det  Trækrucifix,  som  Fru  Anne  Rønnow  til 
Skovsbo  ved  Aar  1600  opstillede  ved  en  Vej  i  Rynkeby  Sogn,  staar  der 
fremdeles.  De  smukke  gamle  Bystævner  er  bevarede  i  en  Mængde  Lands- 
byer og  benyttes  tildels  endnu.  I  Avernakøby  og  Munkeby  staar  endnu 
de  36  Alen  høje  Majstænger,  der  stadig  pyntes  hver  Pinselørdag  med 


FYN  61 

Kranse  og  Grønt  Der  findes  Sulehuse  paa  Fyn,  som  stammer  fra  Kri- 
stian IV.s  Tid;  og  paa  Lyø  sidder  endnu  Bonden  og  hans  Husstand 
omkring  den  svære  Egetræs  Bordplade,  der  er  sine  200  Aar  gammel. 

Gamle  Skikke  og  gammel  Overtro  holdt  sig  længe  paa  Fyn.  Danske 
Atlas  nævner,  at  en  Mængde  Personnavne,  som  ellers  overalt  var  for- 
svundne, endnu  dengang  (1767)  brugtes  blandt  Almuen  her:  Mands- 
navne  som  Bild,  Bjørn,  Folmer,  Gorm,  Helle,  Ingvor,  Lydik,  Marqvor, 
Oysten,  Orm,  Roland,  Thor,  Trond;  Kvindenavne  som  Abel,  Engel, 
Froke,  Gyde,  Gundel,  Helle,  Huasen,  Jegte,  Øllegaard,  Tyre  osv.  I 
1623  indberetter  Sognepræsten  i  Føns  tilsyneladende  i  fuld  Alvor:  »Ved 
Fønsskov  løber  endnu  en  Skovtrold,  som  af  mange  er  set  ogsaa  om 
høj  Middag".  Og  endnu  kan  det  vel  hænde,  at  en  fynsk  Bondepige  Set. 
Hans  Aften  planter  Set.  Hansurten  i  Sprækken  under  Loftsbjælken  i 
en  gammel  Gaard  og  følger  dens  Vækst  i  Uro  og  Spænding  for  deraf 
at  tage  Varsel  om  sit  hemmelige  Ønskes  Opfyldelse. 

Og  Fynboerne  har  haft  Sans  for  at  værne  om  Fortidens  Mindes- 
mærker. Glavendrup  Stenen  med  den  højtidelige  Paakaldelse  „Thor 
vie  disse  Runer"  og  Truslen  mod  den,  som  forsøger  at  flytte  den, 
staar  endnu  paa  den  Plads,  hvor  den  blev  rejst  for  1000  Aar  siden, 
og  Omegnens  Beboere  har  gjort  den  til  Midtpunkt  i  en  stemningsfuld 
Festplads.  Alle  Fyns  gode  Sønner  hædres  og  mindes  ved  Monumenter 
i  deres  Hjembygd.  Der  staar  en  Mindesten  for  Hans  Tavsen  i  Birkende, 
for  Rasmus  Rask  i  Brændekilde,  for  N.  M.  Petersen  i  Sanderum,  for 
Vedel  Simonsen  ved  Elvedgaard,  for  General  Engelsted,  for  Blixen- 
Finecke,  for  Mads  Hansen  og  mange  flere.  Og  spredt  over  hele  Øen 
staar  endnu  de  gamle  straatækte  Præste-  og  Bøndergaarde  og  de  male- 
riske Krohuse  og  Vandmøller  som  Vidnesbyrd  om  den  smukke  danske 
Bindingsværksstil,  der  ikke  i  nogen  anden  Landsdel  er  saa  godt  repræ- 
senteret som  her. 

Naar  man  ser,  hvor  meget  der  er  bevaret  paa  Fyn  af  Minder  fra 
Fortiden,  kunde  man  fristes  til  at  tro,  at  der  her  er  faret  varsommere 
frem  mod  det  gamle,  end  man  ellers  er  vant  til  her  tillands.  Denne 
Dom  vilde  dog  maaske  næppe  være  rigtig,  i  hvert  Fald  svækkes  den 
betydeligt,  naar  man  læser  Rasmus  Nyerups  „Antikvariske  Rejse"  til 
Fyn  i  1805.  Denne  lærde  og  utrættelige  Forsker  vilde  til  Fods  gennem- 
vandre sin  Fødeø  for  at  undersøge  og  tyde  en  Del  Fortidsminder,  som 
han  allerede  kendte  ad  literær  Vej.  Han  steg  i  Land  i  Nyborg,  og  hans 
første  Maal  var  Julskov  støtten,  et  Kors  af  gullandsk  Marmor,  5  Alen 
højt  og  2  Alen  bredt,  med  Korsets  Arme  forbundne  ved  en  Ring  lige- 
som paa  Visbykorset.  Den  noget  utydelige  Indskrift  formentes  at  op- 


52  FYN 

lyse,  at  Gaarden  var  indviet  1442.  Ledsaget  af  Præsten  i  Nabobyen 
Vindinge  ilede  Rasmus  Nyerup  derhen:  „Vi  genskød,"  skriver  han, 
„over  alle  Marker  for  saa  hastigt  som  muligt  at  naa  Maalet.  Vi  kom 
og  fandt  —  Intet.  Støtten  var  ikke  mere  til.  Den  var  for  nogle  Aar 
siden  kløvet  itu,  og  Stykkerne  var  bleven  anvendte  til  at  sætte  i  en 
Stenbro  og  at  opmure  en  Dam  med  uden  for  Porten".  Det  er  aldrig 
senere  lykkedes  at  genfinde  Levningerne  af  den  mærkelige  Støtte. 

Fra  Julskov  rejste  Professoren  til  Ollerup.  Her  skulde,  efter  Danske 
Atlas,  i  Ollerup  Kohave  findes  en  Oldtidsgrav,  i  hvilken  den  Olier  skulde 
være  begravet,  som  havde  givet  Byen  Navn.  Men  Graven  var  ikke  mere 
til:  ved  Udskiftningen  var  Stenene  bleven  bortførte  og  et  skønt  Sten- 
gærde opført  deraf.  Derfra  drog  den  utrættelige  Arkæolog  til  Flemløse 
for  at  se  den  derværende  Runesten,  som  Worm  havde  afbildet  i  sine 
„Monumenta",  men  hvis  Læsemaade  Nyerup  ikke  var  tilfreds  med. 
Ogsaa  dette  Haab  skuffedes:  Grev  Trampe  havde  ladet  Stenen  kløve. 
Da  Professor  Nyerup  kom  tjl  Odense,  overværede  han  just  Nedbryd- 
ningen af  Graabrødre  Kirke  og  saa  Kirkens  mange  Gravmæler  ligge 
omstyrtede  paa  Kirkegulvet.  Han  ansaa  det  ikke  for  overflødigt  at 
lægge  et  godt  Ord  ind  for  Mindesmærkerne  over  Biskop  Jørgen  Sado- 
lin,  Henrik  Rantzåu  eller  Johan  Friis,  at  de  ikke  skulde  gaa  samme 
Vej  som  Korset  paa  Julskov  eller  Runestenen  i  Flemløse;  og  endnu 
mange  andre  Monumenter,  „der  heller  ikke  burde  bruges  til  at  bro- 
lægge Odense  Gader  med",  fandtes  i  den  gamle  Kirke.  Det  var  ikke 
et  saadant  Resultat,  Rasmus  Nyerup  havde  ventet  af  sin  „antikvariske 
Rejse".  Men  en  betydningsfuld  Rejse  blev  det  alligevel;  thi  det  var  den, 
som  gav  Stødet  til,  at  Nyerup  fremsatte  Planen  om  Oprettelse  af  et 
Museum  for  nationale  Mindesmærker. 

Trods  detjmeget,  som  endnu  er  bevaret,  er  der  saaledes  god  Grund 
til  over  alle  de  fynske  Fortidsminder  at  sætte  den  Indskrift,  som  Ras- 
mus Nyerup  fandt  paa  en  gammel  fynsk  Gaard: 

Hold  nu  Stand, 

Du  Eftermand! 

Og  lad  det  ej  fordærve. 


VOLDSTEDER,  HERREGAARDE  OG  SLOTTE*) 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  CHR.  AXEL  JENSEN 

Fyn  er  saa  rig  paa  Herregaarde  som  ingen  anden  Landsdel,  og  næ- 
sten endnu  rigere  er  Øen  paa  Voldsteder.  Hyppigt  kan  disse  Voldste- 
ders og  Gaardtomters  Existens  forklares  derved,  at  Gaardene  i  Tidens 
Løb  har  skiftet  Plads,  udflyttedes  fra  Landsbyerne  eller  lagdes  paa  be- 
kvemmere og  smukkere  Steder.  Man  kunde  fristes  til  at  tro,  at  de  fyn- 
ske Herremænd  særlig  hyppigt  havde  holdt  Flyttedag!  Men  det  maa  dog 
erindres,  at  en  historisk  Sammenhæng  mellem  de  ældre  Voldsteder  og 
Renæssancetidens  Herregaarde  ingenlunde  altid  er  klar,  og  at  Fyn 
desuden  har  en  rig  og  gammel  topografisk  Litteratur,  som  har  bevaret 
Mindet  om  mange  af  disse  Anlæg,  selv  om  de  nu  kan  være  mer  eller 
mindre  ødelagte.  Da  tilmed  adskillige  Voldsteder  endnu  er  mangelfuldt 
kendte,  er  det  her  kun  muligt  at  nævne  spredte  Eksempler  og  at  frem- 
hæve de  vigtigste  og  største  Borgtomter. 

Kendt  som  gammel  Kongeborg  er  Næsbyhooed  ved  Odense  (St.  Hans 
Landsogn),  der  nævnes  1337  og  især  var  yndet  af  Kong  Hans  og  Dron- 
ning Kristine,  inden  det  ødelagdes  i  Grevefejden,  en  anselig,  firkantet 

*)  For  Underskrifter  se  Sognebeskrivelser. 


54  FYN 

Banke,  der  delvis  var  omgivet  af  dobbelte  Grave.  Kongeborg  var  ogsaa 
Hindsgavl  (Middelfart  Landsogn,  Vends  H.),'  hvor  Erik  Menved  1295 
mødtes  med  den  norske  Konge,  Erik  Præstehader,  og  som  først  ruine- 
redes under  Svenskekrigen  1659;  Slotsbanken  ligger  isoleret,  som  en 
Gavl  ud  mod  Lillebælt  Paa  den  samme  Egn  findes  ogsaa  Gamborg 
(G.  S.,  Baag  H.),  ligeledes  en  middelalderlig  Kongeborg,  nævnt  1286  og 
forsvaret  mod  Holstenerne  1359,  da  Valdemar  Atterdag  bragte  Undsæt- 
ning; det  højtliggende,  tvedelte  Voldsted  er  desværre  nu  overpløjet  End- 
videre laa  her  Hagenskov,  nu  Frederiksgave  (Sønderby  S.,  Baag  H.), 
hvor  Ærkebispen  Jakob  Erlandsen  sad  fængslet  1259,  og  som  var  i  Kon- 
gens Eje  til  1667;  her  findes  to  firsidede  Slotsbanker,  en  ældre,  stejlere 
og  mindre  og  en  yngre  og  større.  Et  meget  anseligt  Anlæg  er  Ørkil  tæt 
n.  ø.  for  Svendborg  (Tved  S.,  Sunds  H.),  der  if.  Sagnet  skal  være  opført 
af  Valdemar  Sejr,  siden  som  de  fleste  andre  af  disse  Rigets  Borge  faldt  i 
Holstenernes  Magt  og  tilsidst  tilhørte  Fyns  Bispestol,  indtil  den  blev 
stormet  i  Grevefejden  1534;  Borgen  var  anlagt  paa  en  Bakkehalvø,  der 
er  afskaaret  ved  flere  Halsgrave;  en  desværre  lidet  sagkyndigt  iværksat 
Udgravning  i  1880'erne  har  blotlagt  Dele  af  Ringmurene  med  Bygnin- 
ger langs  Indersiden.  Og  imponerende  ved  sin  høje  Beliggenhed  virker 
det  ældre  Voldsted  Søbygaard  paa  Ærø,  sikkert  Øens  middelalder- 
lige Hovedborg  under  Valdemar  Sejrs  Efterfølgere,  da  Markgre- 
verne af  Brandenborg  og  de  sønderjydske  Hertuger  skiftede  som  Herrer 
paa  Øen  (sml.  Grundplan  og  Billede  Bd.  I  S.  345). 

Til  denne  Række  af  gamle,  højt  placerede  Storborge  hører  ogsaa 
Hovedborgen  paa  Langeland,  Tranekær,  hvis  gamle  Bygninger  nævnes  i 
det  følg.  S.  59,  og  endelig  kan  (foruden  Nyborg)  som  middelalderlige 
Kongeborge  nævnes  Rugaard  (Veflinge  S„  Skovby  H.),  kendt  fra  Tiden 
c.  1400  og  endnu  efter  1660  Sæde  for  en  Amtmand;  her  ligger  den  mo- 
derne Herregaardsbygning  paa  den  gamle  Tomt. 

I  de  samme  Sogne  som  flere  af  de  nævnte  Borge  er  der  ogsaa  Lev- 
ninger af  andre  Gaarde,  ved  Ørkil  saaledes  ikke  mindre  end  to  Vold- 
steder, det  ene,  stærkt  ødelagte  højtliggende,  det  andet  lavt  i  Eng,  vist- 
nok af  den  Haldagergaard,  som  Erik  Menved  inddrog  under  Kronen 
1314,  og  ved  Søby  Tomten  af  en  yngre  Søbygaard,  maaske  den,  som  an- 
lagdes af  Hertug  Hans  den  yngre.  I  det  hele  finder  man  adskillige  Eks- 
empler paa,  at  et  enkelt  Sogn  rummer  flere  Voldsteder.  I  Svinninge  S. 
(Gudme  H.)  ligger  der  saaledes  ved  Aaen  to  fredlyste  Voldsteder,  det  ene 
tidligt  middelalderligt,  kegleformet  med  kredsrund  Fodvold,1)  det  an- 

*)  Et  andet,  tidligt  middelalderligt  Voldsted  er  Kalveborg,  nu  delvis  bortædt  af  Ha- 
vet (Magleby  S.,  Langeland).  I  samme  Sogn  findes  Borrebjerg,  en  Halvkredsvold,  støttet  til 
en  Bakke. 


FYN  55 

det  en  lille,  uregelmæssigt  firkantet  Banke  afskaaret  ved  en  Vinkelgrav, 
og  af  sidstnævnte  Type  er  ogsaa  det  ældste  Glorup.  I  Østerhæsinge  S. 
(Salling  H.)  synes  Arreskov  at  have  efterladt  sig  to  middelalderlige 
Voldsteder,  det  ene  paa  Perleholmen,  det  andet,  der  er  afskaaret  med 
Halsgrav,  sydøst  for  den  nuværende  Gaard;  i  skriftlige  Kilder  nævnes 
Arreskov  1248  som  Abels  Fædrenegods,  og  1264  blev  Borgen  nedbrudt, 
hvorefter  den  først  igen  omtales  1500.  Desuden  findes  Voldsteder  ved 
Sollerup  og  i  Kistrup  Skov.  Ogsaa  Nakkebølle  har  efterladt  sig  to  Vold- 
steder, hvoraf  det  ene  er  fredlyst.  I  Vejstrup  S.  (Gudme  H.)  er  der  Vold- 
steder af  begge  Sognets  nuværende  Herregaarde,  Tisselholt  og  Vej- 
strupgaard. 

Af  Dobbeltvoldsteder  kan  fremhæves  den  fredlyste  Jomfruhøj  eller- 
Røverhøj  (Revninge  S.,  Bjerge  H.)  og  Himmelstruphus  (Vigerslev  S., 
Skovby  H.)  samt  det  overpløjede  Kjærstrup  paa  Taasinge.  Valdemar- 
slots  Forgænger,  først  en  Adelsborg  og  siden  af  Dronning  Margrete 
skænket  til  Odense  Bispestol.  Andetsteds  er  Forborgen  saa  uregelmæssig, 
at  den  knap  kan  skilles  fra  det  naturlige  Terræn,  og  i  mange  Tilfælde 
dannes  Voldstedet  nu  kun  af  en  lille,  firkantet  eller  rund  Banke,  f.  Eks. 
de  fredlyste  Voldsteder  ved  Terbygaard  (Vantinge  S.,  Salling  H.)  og  ved 
Tolshavé  (Søllinge  S.,  Vindinge  H.).  Blandt  de  anseligste  Voldsteder  af 
Adelsborge  kan  fremhæves  Tvevad  (Rønninge  S.,  Aasum  H.)  og  Mage- 
lund, det  ældste  Lykkesholm,  nævnt  1329  (Eliested  S.,  Vindinge  H.),  en 
høj,  nærmest  sekssidet  Banke,  der  endnu  omgives  af  dobbelte  Fodvolde 
og  endda  har  haft  nu  forsvundne  ydre  Grave  og  Volde. 

Paa  Tange  Voldsted  (Øksendrup  S.,  Gudme  H.)  er  der  forholdsvis 
betydelige  Murlevninger,  og  i  Gudbjerg  S.  (Gudme  H.)  er  der  fredlyst 
en  lille  Gaardruin,  liggende  i  Øghave  Skov. 

I  Forhold  til  de  talrige  Voldsteder  er  de  bevarede  Bygninger  fra 
Middelalderen  ikke  mange,  og  senere  Tiders  gennemgribende  Ombyg- 
ninger har  endda  i  de  fleste  Tilfælde  udvisket  eller  skjult  de  middelal- 
derlige Murrester.  Dette  gælder  saaledes  det  kgl.  Slot  i  Odense,  der  ligger 
umiddelbart  vest  for  S.  Hans  Kirke,  med  hvis  Taarn  det  har  Forbin- 
delse ved  en  Tværfløj,  og  som  i  Planen,  med  fire  sammenbyggede  Fløje, 
svarer  til  det  katolske  Johannitterkloster.  1575  lod  Frederik  II  det  ind- 
rette til  Slot;  1719 — 20,  da  Nordfløjen  helt  ombyggedes,  fik  det  sit  endnu 
bevarede,  helt  af  Barokken  prægede  Ydre.  Frederik  IV  døde  her  1730; 
senere  har  det  tjent  som  Bolig  for  Fyns  prinselige  Guvernører,  Chri- 
stian VIII  og  Frederik  VII;  nu  er  det  bl.  a.  Bolig  for  Stiftamtmanden. 
Endnu  stærkere  ændrede  er  de  to  fynske  Herregaarde,  som  har  deres 
Oprindelse  af  katolske  Klostre.  Paa  Nonneklosteret  Dalum  er  selve  den 


56  FYN 

egentlige  Klostergaard,  som  endnu  beboedes  af  Christian  IV,  forlængst 
nedrevet,  men  i  den  nuværende  Herregaardsbygning  Christiansdal  (op- 
kaldt efter  Christian  V  af  D.  v.  Schult  til  Finstrup)  rummer  i  det  mindste 
Nordfløjen  middelalderligt  Murværk.  Brahetrolleborg,  det  middelalder- 
lige Cistercienserabbedi  Holme  Kloster  (paa  Latin  Insula  Dei,  Guds  0), 
har  sit  første  Navti  af  sin  isolerede  Plads  paa  en  Holm  i  Nørresøen,  og 
Traditioner  om  dets  Flytning  er  sikkert  falske;  da  det  1568  var  købt  af 
den  bekendte  holstenske  Adelsmand  Henrik  Rantzau,  omdøbtes  Herre- 
gaarden  til  Rantzausholm,  og  sit  nuværende  Navn  fik  den,  da  Fru  Bir- 
gitte Trolle,  Enke  efter  Manderup  Brahe  oprettede  Baroniet,  som 
siden  1722  har  tilhørt  den  grevelige  Reventlow'ske  Slægt.  Ligesom  Klo- 
sterkirken, der  danner  Gaardens  nordre,  Fløj,  er  ogsaa  de  tre  andre 
Fløje  stærkt  og  uheldigt  moderniserede  c.  1870.  I  det  indre  er  der  dog 
bevaret  en  Række  Rum  med  Krydshvælv,  som  viser,  at  Anlægget  i  sine 
Grundlinjer  er  sent  middelalderligt,  ligesom  Indskrifttavler  erindrer 
om  Rantzov'erne;  Breide  R.  har  ombygget  Sydfløjén  1585,  medens  Øst- 
fløjen med  dens  Taarne  i  Jernankre  bærer  Aarstallet  1620.  Ladegaar- 
den  er  efter  en  Brand  1900  genopført  i  den  Form,  den  fik  under  Kai 
Lykke  1655. 

Bedre  bevaret  end  disse  Klosteranlæg  staar  det  trods  alle  Ombyg- 
ninger og  Nedbrydninger  anselige  Nyborg  Slot,  der  siges  at  være  grund- 
lagt henimod  Aar  1200  af  Knud  Prizlavsøn,  en  Søstersøn  af  Valdemar 
den  Store,  og  som  senere  kom  til  at  spille  en  betydningsfuld  Rolle  i  Ri- 
gets Historie,  da  det  paa  Gr.  af  sin  centrale  Beliggenhed  blev  Møde- 
stedet for  de  middelalderlige  Rigsforsamlinger,  Danéhofferne,  især  i 
Perioden  1284 — 1413.  Indtil  Slottets  Forfald  og  de  store  Nedbrydninger 
1722  og  senere  stod  Bygningen  retvinklet,  firfløjet  (saaledes  som  det  ses 
paa  Billedet  i  Pufendorfs  Værk  om  Karl  Gustavs  Krige) ;  hu  er  der  kun 
bevaret  Hovedfløjen,  den  vestre,  samt  den  nederste  Del  af  det  svære, 
firkantede  Taarn,  der  rejste  sig  paa  Slotskompleksels  Østside.  Slottets 
senere  Form  skyldes  for  en  stor  Del  Christian  III,  der  i  sine  sidste  Re- 
geringsaår  foretog  betydelige  Byggearbejder,  og  fra  hvem  der  er  be- 
varet en  smuk  Indskriftsten  med  Rigsvaabnet  og  Aarstallet  1549.  Men 
ved  en  endnu  ikke  afsluttet  Istandsættelse,  som  iværksattes,  da  den 
stærkt  forhutlede  Bygning  fra  Militæret  var  overdraget  Nationalmuseet, 
har  Arkitekt  Mogens  Clemmensen  paavist,  at  store  Dele  af  Murværket 
er  langt  ældre.  Fra  Slutningen  af  1200'erne  stammer  Midtpartiet  af 
Hovedfløjen,  og  allerede  i  denne  Periode  har  Slottet  sikkert  faaet  sin 
firkantede  Plan;  til  det  ældste  Hus  har  der  sluttet  sig  samtidige  Fæst- 
ningsmure, og  samme  Byggeperiode  tilhører  ogsaa  Østtaarnet.  Sidst  i 


Land  pur  len   i   Nyborg. 


FYN  59 

Middelalderen  er  det  gamle  „Danehofhus"  forhøjet  og  forlænget  mod 
Syd,  og  endelig  har  Christian  III  tilføjet  dets  nordre  Del. 

Af  verdslige  Middelaldersmure  er  der  endnu  Rester  i  Tranekær  Slot 
paa  Langeland,  Øens  ældgamle  kongelige  Borg,  der  allerede  nævnes  i 
Kong  Valdemars  Jordebog,  og  som  under  hans  Efterfølgere  en  Tid 
tilhørte  den  sønder jydske  Hertugslægt,  indtil,  det  generhvervedes  for 
Kronen  af  Valdemar  Atterdag.  Da  Karl  Gustav  1658  erobrede  Lange- 
land, skænkede  han  Slottet  til  Korfitz  Ulfeldt,  men  som  bekendt  blev 
denne  Overdragelse  hurtigt  kuldkastet,  og  1672  oprettedes  Lensgrev- 
skabet  Langeland  af  Grev  Fr.  Ahlefeldt,  hvis  Slægt  endnu  besidder  det. 
Slottet  ligger  endnu  højt,  paa  sin  oprindelige,  store  Banke,  omgivet  af 
Sø  og  udjævnede  Grave,  og  i  dets  to,  retvinklet  sammenbyggede  Fløje 
skjuler  sig  gamle  Enkeltheder,  bl.  a.  et  sentromansk  Vindue,  men  i  det 
Ydre  har  Ombygninger  i  Løbet  af  1700'erne  og  senest  en  „maskingotisk" 
Oppudsning  1862 — 63  udslettet  alle  middelalderlige  Spor. 

Sentgotiske  Bygninger  spores  ogsaa  paa  Wedelsborg  (Husby  S., 
Vends  H.),  tidligere  kaldet  Iversnæs,  indtil  Wilh.  Fr.  Wedel  1672  fik  op- 
rettet Grevskabet  W.  I  den  hvidkalkede,  barokt  tilskaarne  Hovedbyg- 
ning synes  der  midt  i  den  lange  Sydfløj  at  staa  Rester  af  et  kvadratisk 
Taarn  og  lidt  vest  for  dette  et  større,  sentmiddelalderligt  Hus  med 
Trappegavle,  medens  en  østre  Sidefløj,  der  har  pilasterdekoreret  Fa- 
cade og  under  Gesimsen  et  paa  Buer  udkragende  Halvstokværk,  næppe 
er  ældre  end  c.  1550;  under  alle  Omstændigheder  stammer  dog  de  æld- 
ste Dele  af  Gaarden  fra  Gyldenstjernernes  Ejertid  (c.  1460 — c.  1620). 
Paa  Bryskeslægtens  gamle  Gaard,  Dallund  (Søndersø  S.,  Skovby  H.) 
hidrører  de  to  i  Vinkel  sammenbyggede  Fløje,  fra  Beg.  af  1500'erne. 
og  fra  samme  Periode  er  vistnok  ogsaa  den  tiloversblevne  Rest  af  en 
Spærremur  med  Skydeskaar  og  Vægtergang,  medens  et  ottekantet  Trap- 
petaarn  er  fra  1634  og  de  seneste  Ombygninger  først  er  foretagne  i 
18. — 19.  Aarh.,  især  under  den  bekendte  Baron  Carl  Blixen-Finecke 
(t  1873). 

I  Alder  og  i  Stil  er  Dele  af  disse  stærkt  sammenstykkede  og  ret 
gaadefulde  Bygninger  beslægtede  med  den  ejendommeligste  og  mest 
karakteristiske  Gruppe  af  fynske  Herregaarde,  de  faste  Huse  eller 
„Herreborge"  fra  Aarene  om  Grevefejden.  Veteranen  blandt  disse  røde 
Murstensbygninger  er  den  lille,  maleriske  Rygaard  (Langaa  S.,  Gudme 
H.),  nu  Forpagtergaard  under  Glorup,  i  15. — 16.  Aarh.  Urnernes  Ejen- 
dom. Bygningerne  er  ordnede  om  en  firkantet  Gaardsplads,  saa  lille, 
at  en  Vogn  næppe  kan  vende  derinde,  men  Fløjene  er  ikke  ganske 
samtidige;  ældst  og  størst  er  Nordfløjen,  der  synes  at  stamme  fra  Aa- 


60  FYN 

rene  umiddelbart  før  Grevefejden,  og  som  oprindelig  har  staaet  alene. 
Den  har  de  for  hele  Gruppen  typiske  Stokværksudkragninger  med  Bue- 
friser, og  den  øverste  Etage  er  et  Halvstokværk  med  Skyttegang  og 
Skydeskaar,  baade  udad  og  nedadrettede;  alle  Husets  arkitektoniske 
Enkeltheder,  deribl.  ogsaa  de  blendingssmykkede  Trappegavle,  er  end- 
nu gotiske,  og  sentgotiske  er  ogsaa  de  Kalkmalerier,  hvoraf  der  endnu 
er  bevaret  Rester  i  Riddersalen,  og  som  viser,  at  dette  Rum,  der  nu  naar 
fra  Gavl  til  Gavl,  oprindelig  har  været  delt  i  to.  De  tre  lavere  Pløje,  af 
hvilke  den  søndre  er  Portfløj,  kan  kun  være  en  Snes  Aar  yngre  og  retter 
sig  i  alt  væsentligt  efter  Nordlængen,  og  selv  om  de  to  smaa  Trappe- 
taarne  atter  er  nogle  Aartier  yngre,  føjer  de  sig  morsomt  ind  i  Helheden. 
Rygaard  er  en  af  de  danske  Herregaarde,  hvor  Fortiden  træder  os  mest 
uforvansket  imøde,  og  man  skylder  Stamhuset  Tak,  fordi  det  i  de  senere 
Aar  har  foretaget  betydelige  Arbejder  for  at  sikre  de  svigtende  Funda- 
menter uden  at  berøve  Gaarden  noget  af  dens  Patina. 

Paa  sin  Fædrenegaard  Hesselagergaard  (H.  S.,  Gudme  H.)  rejste 
Kansleren  Johan  Friis  et  Hus  af  lignende  Art  som  Rygaards  Nordfløj, 
men  anseligere  og  stærkere  præget  af  Renæssancens  Smag,  med  to  otte- 
kantede Hjørnetaarne,  med  et  firkantet  Trappetaarn,  hvis  oprindeligt 
paa  Siden  anbragte  Dør  har  kunnet  spærres  af  en  Hejsebro  og  tilmed 
har  været  værnet  af  en  forsvunden  „Begnæse",  men  hvis  Trappe  efter 
Datidsforhold  er  ualmindelig  bekvem,  med  en  smuk  Indskriftsten  med 
A årstallet  1538  og  med  mærkelige,  nu  her  i  Landet  enestaaende  Gavle, 
der  har  Slægtninge  i  Tyskland,  men  sikkert  nok  er  byggede  efter  vene- 
zianske Forbilleder.  Ligesom  Kanslerens  sjællandske  Gaard,  Borreby, 
har  H.  iøvrigt  haft  en  Forborg,  hvis  gamle,  nu  omdannede  Bygninger 
har  givet  Anlægget  nogen  Lighed  med  Frederik  IFs  Frederiksborg. 

Medens  Hesselagergaard  er  skønsomt  istandsat  under  den  nuvæ- 
rende Ejer,  lider  Eges kou  (Kværndrup  S.,  Sunds  H.)  desværre  noget  ved 
en  uheldig,  i  1880'erne  foretagen  Restaurering  (ledet  af  den  svenske 
Arkitekt  Zetterwald).  Alligevel  er  den  af  Rigsmarsken  Frands  Brocken- 
huus 1554  opførte  Borg  ikke  mindre  virkningsfuld  end  Hesselager.  Dens 
Mure  rejser  sig  uden  Jordvold  lige  op  af  Gravens  Vand,  og  i  Modsætning 
til  Rygåard  og  Hesselager  omspænder  begge  de  udkragende  Buefriser 
hele  Bygningen,  baade  det  firkantede  Trappehus,  de  to  svære  Hjørne- 
taarne og  Gavlene.  Hertil  kommer  endvidere  Bygningens  usædvanlige 
Bredde,  idet  Egeskov  efter  holstensk  Skik  er  anlagt  som  to,  med  Lang- 
siden sammenvoksede  Huse,  hver  med  sit  selvstændige  Tag  og  sine  goti- 
serende  Gavle.  Næsten  samtidigt  med  Egeskov  rejstes  den  langt  mindre 
Bygning  paa  Nakkebølle  (Aastrup  S.,  Salling  H.,  nu  under  Holstenshus), 


Fra  Heise  la  gerga  ard. 


opført  1559  af  Jakob  Brockenhuus.1)  Her  er  det  kun  den  ene  af  Husets 
Sider,  der  rejser  sig  direkte  op  fra  Graven,  og  ikke  blot  Trappehuset, 
men  ogsaa  Hjørnetaarnene  er  firkantede.  Desværre  er  Vægterstokværket 
delvis  nedbrudt  og  Taarngavlene  moderne,  men  til  Gengæld  har  Nakke- 
bølle  en  ejendommelig  Portal  i  Ungrenæssancestil,  der  sammen  med 
Kaminer  og  Vinduesposter  hører  til  de  sjældne  Forløbere  for  Højrenæs- 
sancens rige  Bygningsskulptur. 

Som  det  femte  Hus  i  denne  Række  følger  endelig  Ørbæklunde  (Ør- 
bæk S.,  Vinding  H.).  Man  har  ment,  at  Bygningen  først  skulde  være 
rejst  af  Niels  Friis  1593,  men  det  er  dog  næppe  andet  end  Bygnings- 
tavlen  og  de  svungne,  sandslensprydede  Renæssancegavle,  der  er  til- 
føjede i  dette  Aar,  og  selv  om  0.  vel  nok  er  den  yngste  af  Herrebor- 
gene, har  den  dog  sin  Vægtergang  med  Skydeskaar  i  lige  saa  god  Orden 
som  de  ældre  Slægtninge;  efter  al  Sandsynlighed  er  den  grundlagt  af 
Kanslerens  Broder,  Niels  Friis  (t  1571);  en  lavere  Sidefløj  er  først  til- 
bygget 1653. 

Bygninger  med  udkragende  Buefriser  fandtes  ogsaa  paa  Hvedholm 

')  Bygherren  var  Krigsfange  i  Sverige  1563 — 70,  og  en  nu  forsvunden  Indskrift 
meddelte;  ,Da  jeg  i  Sverige  fangen  vair,  da  bygte  min  Hustru  denne  Gaard",  men 
dette  gælder  vist  Dok  den  nu  ombyggede  Ladegaard. 


64  FYN 

(Horne  S.,  Salling  H.),  som  nu  desværre  er  fuldstændigt  ombygget,  og 
de  findes  endnu  paa  Arreskov  (0.  Hæsinge  S.,  Salling  H.),  et  firfløjet 
Bygningskompleks,  som  ogsaa  har  lidt  meget  ved  en  haardhændet,  mo- 
derne Istandsættelse.  Ifølge  en  Indskrift  blev  Gaarden  (sml.  S.  55)  fun- 
deret 1558  „som  den  nu  staar",  1568  tilbyggedes  en  anden  Fløj,  og  1573 
rejstes  Porthuset,  alt  af  Rigsraad  Erik  Rosenkrantz,  medens  Sydfløjen 
med  det  runde  Hjørnetaarn  sikkert  er  yngre.*7 

En  lignende  Byggeperiode  har  vistnok  ogsaa  Sandholt  (Sandholl- 
Lyndelse  S.,  Salling  H.),  et  anseligt,  firfløjet  Anlæg,  der  synes  at  være 
skabt  af  Rigsraad  Erik  Rud  (t  1577)  og  især  hans  Søn  Knud  Rud,  under 
hvem  Gaarden  brændte  1590.  Men  krydshvælvede  Kældere  viser,  at  den 
hvidkalkede  Bygning  ogsaa  rummer  ældre  Bestanddele,  og  senere  har 
en  Ombygning  1788  ændret  den  stærkt.  Tp  af  de  fire  ottekantede  Hjør- 
netaarne  samt  et  Trappehus  blev  nedbrudte,  og  Portpartiet  fik  Fronte- 
spice  i  nyklassisk  Smag,  ligesom  de  to  tiloversblevne  Hjørnetaarne 
bærer  nyere,  men  forøvrigt  meget  fornøjelige  Hætter.  En  meget  ind- 
viklet Bygningshistorie  har  ogsaa  den  trefløjede  Løgismose  (Haarby  SM 
Baag  H.),  der  ifølge  en  Indskrifttavle  er  bygget  af  Peder  Oxe  1575. 
men  som  dog  baade  rummer  Mure  i  Munkeskifte  og  nyere  Partier;  Gav- 
lene er  saaledes  ombyggede  1631 — 44,  Kirkefløjen  genrejst  1883. 

Helt  og  holdent  fra  1570-erne  stammer  derimod  de  enlængede  Sten- 
huse paa  Skovsbo  og  Hollufgaard.  Skovsbo  (Rynkeby  S.,  Bjærge  H.)  er 
rejst  1572 — 79  af  Erik  Hardenberg  med  svungne  Kamgavle,  ottekantet 
Trappetaarii  og  en  anselig,  firkantet  Udbygning  paa  det  ene  Hjørne. 
Endnu  festligere  virker  den  nyligt  restaurerede  Hollufgaard  (Fravde  S., 
Aasmn  H.),  der  byggedes  1577  af  Jørgen  Marsvin;  paa  den  ene  Lang- 
side har  den  ikke  mindre  end  tre  Taarne,  et  ottekantet  Trappetaarn  med 
Sandstensportal  mellem  to  firkantede  Hjørnetaarne,  medens  den  anden 
Side  tidligere  oplivedes  af  to  smaa  „Hemmeligheder"  og  af  hængende, 
runde  Karnaptaarne  paa  Hjørnerne.  Hvad  der  paa  de  faste  Stenhuse 
var  dystre  Forsvarsindretninger,  er  allerede  her  forvandlet  til  Øjenslyst. 

Liyfuld  og  afvekslende  er  ogsaa  Holckenhaun  ved  Nyborg  Fjord 
(Vindinge  S.  og  H.),  Ulfeldtslægtens  gamle  Ejendom,  der  oprindelig  hed 
Kogsbølle,  siden  Ulfeldtsholm  og  Ellensborg,  indtil  den  endelig  1672 
som  Baroni  blev  kaldt  efter  dens  nuværende  Ejerslægt.  Det  første  Nav- 
neskifte foretoges  af  Rigsraad  Jakob  Ulfeldt,  der  i  Aarene  før  1588  flyt- 
tede Gaarden  fra  den  middelalderlige  Plads  i  Landsbyen  til  dens  nu- 


*)  Et  usædvanligt  naivt  Bygningsvers  lyder:  „Hjælp  den  hellig  Trefoldighed!  Var 
j  Dig  for  Styid,  løst  Levned,  Perlement  og  Kiv,  eller  Du  bortkaster  Din  Ære,  Helbred 

og  maaske  Liv.** 


Elliot  Hjuler:  Hollufgaard,  Odense  Amt. 


66  FYN 

værende  Sted,  og  som  rejste  dens  ældste  bevarede  Bygninger,  den  østre 
og  den  nordre  Fløj;  et  interessant,  samtidigt  Billede  viser,  at  der  des- 
uden fandtes  et  Porthus  omtr.  som  det  nuværende,  men  at  Borggaar- 
den  ellers  var  ganske  aaben.  Allerede  Bygherren  selv  eller  hans  Søn  til- 
føjede forskellige  Udbygninger  paa  Østfløjen,  deribl.  Gaardens  store, 
firkantede  Taarn ;  men  sin  endelige  Form  fik  den  først,  da  Christian  IV's 
Svigermoder,  Fru  Ellen  Marsvin,  havde  erhvervet  den.  Hun  rejste  den 
anselige  Vestfløj  med  det  rigt  udstyrede  Kapel,  lukkede  Borggaarden 
med  den  lave  Portfløj  og  glemte  ikke  at  anbringe  sit  Navn  overalt  paa 
disse  Bygningsdele.  Senere  Tider  nedrev  to  Taarne,  men  det  store  Taarn 
blev  staaénde  og  har  atter  faaet  Spir  ved  en  under  den  nuværende  Besid- 
der foretaget  Istandsættelse.  Murværket  staar  nu  rødt;  oprindelig. har 
det  været  rødkalket,  og  den  ejendommelige  Kvadermurings  fordybede 
Striber  har  været  markerede  med  hvidt 

Fra  Tiden  ved  Aarhundredskiftet  stammer  Rønningesøgaard  (Røn- 
ninge S.,  Aasum  H.),  hvis  ældste  Fløj  er  bygget  1596  af  Caspar  Marek- 
danner,  Frederik  II's  naturlige  Broder;  de  karakteristiske  Hermer  i 
Dørens  Sandstensportal  forestiller  sikkert  den  martialske  Bygherre  og 
hans  trivelige  Frue.  1606  byggede  Breide  Rantzov  til  Rantzovsholm 
Harridslevgaard  (Skovby  S.  og  H.),  et  hvidkalket  Hus  med  Trappetaarn 
og  svungne,  om  Ørbæklunde  mindende  Gavle,  medens  andre,  lidt  yngre 
Kviste  viser  den  fra  Holckenhavn  kendte  Kvadermuring.  Denne  dekora- 
tive Behandling  af  Murfladerne,  der  sikkert  tilstræber  at  give  Murstens- 
husene Udseende  af  at  være  Kvaderbygninger,  er  særlig  almindelig  paa 
Fyn,  og  sammen  med  en  ganske  bestemt  Form  for  „vælske  Gavle*4 
forekommer  den  paa  adskillige  af  de  fynske  Herregaarde  fra  Christian 
IV's  Tid,  saaledes  paa  Lykkesholm  (Eliested  S.,  Vindinge  H.),  der  byg- 
gedes af  Ejler  Quitzov,  og  især  paa  Julskou,  der  sikkert  er  opført  af 
Hans  Lindenov.  Fra  samme  Periode  stammer  ogsaa  Fjellebro  (Krarup 
S.,  Salling  H.,  ialfald  delvis  fra  1622),  Ravnholt  (Herrested  S.,  Vin- 
dinge H.,  nu  stærkt  ombygget),  Kjørup  (Krogsbølle  S.,  Skam  H.),  Sand- 
agergaard  (N.  Sandager  S.,  Skovby  H.)  og  den  i  samme  Sogn  liggende 
Gyldensten  (tidligere  Enggaard,  bygget  1640  af  Gregers  Krabbe  og  end- 
nu præget  af  de  nysnævnte  fyenske  Ejendommeligheder)  samt  den 
stærkt  moderniserede  Søbysøgaard  (Nørre  Søby  S.,  Aasum  H.,  vistnok 
fra  1641).  Christian  IV  selv  rejste  1646  Ulriksholm,  det  tidligere  Skin- 
nerup (kjølstrup  S.,  Bjerge  H.),  som  han  Aaret  forud  havde  skænket 
til  sin  uægte  Søn  Ulrik  Chr.  Gyldenløve,  og  paa  lignende  Maade  havde 
Kongen  forinden  sørget  for  Sønnen  Valdemar  Christian,  til  hvem  han 
i  Si.  for  det  gamle  Kjærstrup  byggede  Valdemar sslot  paa  Taasinge,  en 


enlænget,  men  meget  anselig  Bygning,  af  hvis  oprindelige  Arkitektur 
der  dog  ikke  er  stort  andet  tilbage  end  de  nøgne  Mure.  Slottet  kom  nem- 
lig hurtigt  i  Forfald  og  omformedes  af  Niels  Juel,  efter  at  den  berømte 
Søhelt  1678  havde  erhvervet  Taasinge.  Stærkt  fremhæves  Bygningen 
ved  den  storstilede  Skikkelse,  Omgivelserne  har  faaet  i  det  18.  Aarb., 
med  spirprydede  Portpavilloner  og  lange  Længer  symmetrisk  ordnede 
hver  paa  sin  Side  af  en  stor  Dam  og  ud  mod  Stranden  en  nydelig  lille 
Tepavillon  i  Rokokostil. 

Endnu  prægede  af  Renæssancetidens  Traditioner  er  Broholm  (Gud- 
me S.  og  IL),  fra  1640'erne,  Rigsmarsken  Anders  Billes  Bygninger  paa 
Søbo  1648—56  og  Damsbo  1657  (begge  i  Jordløse  S.,  Salling  H.),  Bra- 
hesborg  1656  (Gamtofte  S.,  Baag  H.),  der  baade  er  oprettet  som  Hoved- 
gaard  og  opført  af  Jørgen  Brahe  til  Hvedholm,  men  iøvrigt  stærkt  om- 
dannet i  18.  Aarh.,  Brobygaard  1662—1673  (S.  Broby  S.,  Salling  H.)  og 
Skjoldemose  (Stenstrup  S-,  Sunds  H.),  opført  1662  af  Otto  Krag,  endnu 
med  typiske  fynske  Renæssancegavle. 

Til  alle  disse  grundmurede  Gaarde  slutter  sig  endelig  enkelte  Bin- 
dingsværksgaarde  fra  Renæssancetiden.  Fraugdegaard  (Fraugde  S.,  Aa- 
sum  H.),  der  er  bygget  af  Oluf  Daa  1588  og  kendt  som  Thomas  Kingos 
Ejendom,  har  ligesom  Egeskov  holstensk  Plan;  Gaardsiden  er  omsat 


68  FYN 

'  med  Grundmur  1769,  men  trods  en  haardhændet  Istandsættelse  virker 
Bygningen  ejendommeligt.  Paa  Steensgaard  (Svanninge  S.,  Salling  H.) 
hviler  Bindingsværket  som  en  evre  Etage  over  ældre  Grundmur.  Flere 
andre  Bindingsværksgaarde  synes  at  være  yngre  og  enklere,  og  i  det  hele 
har  Perioden  omkring  Aar  1700  paa  Fyn  saa  lidt  som  andetsteds  været 
god  for  Byggeriet.  Bramstrup  blev  bygget  1689  og  Wedehborg  1706. 
Men  først  ved  Midten  af  18.  Aarh.  begyndte  de  fynske  Herremænd 
atter  at  bygge  statelige  og  herskabelige  Hovedgaarde.  Barokstilen  præ- 
ger Hvidkilde  (Egense  S.,  Sunds  H.).  bygget  af  Johan  Lehn  1742;  mere 
rokokoagtigt  virker  den  nydelige  Hovedbygning  paa  Margaard  (Vi- 
gerslev S.,  Skovby  H.),  opført  af  General  G.  Grimer  1745,  for  hvem 
J.  G.  Rosenberg  var  Arkitekt,  og  Lundsgaard  (Revninge  S-,  Bjerge  H.) , 
bygget  af  Stamhusets  Stifter,  Jens  Juel.  Nyklassicismens  banebrydende 
Rygning  er  Glorup  (Svindinge  S.,  Gudme  H.),  hvor  Grev  Adam  Gotlob 
Moltke  til  Bregentved,  Frederik  V's  trofaste  Raadgiver,  1765  lod  Jardin 
omforme  Christoffer  Valkendorfs  gamle  Hovedbygning  til  et  lirfløjet 
Palæ,  der  trods  sin  ringe  Højde  virker  meget  fornemt,  og  som  yderligere 
fremhæves  af  sin  herlige  Have  med  Lindealléer,  Statuer  og  Mindes- 
mærker fra  samme  Stilperiode  som  Hovedbygningen.  Efter  Glorup 
fulgte  i  de  næste  Aartier  en.  Række  Bygværker,  der  delvis  skyldes  Jar 
dins  Akademielever,  og  som  gennemgaaende  er  ypperlige  Eksempler 
paa  Datidens  Arkitektur:  Krengerup,  en  Tid  kaldet  Frederikslund  (Ør- 
sted S.,  Baag  H.),  bygget  1772  af  Grev  Fr.  Siegfred  Rantzau,  Langesø 
(Vigerslev  S.,  S.  Skovby  H.),  bygget  1775  af  Ad.  Chrf.  v.  Holstein,  Fre- 
deriksgave, Middelalderens  Hagenskov  (Dreslette  S.,  Baag  H.),  bygget 
1775  af  Niels  Ryberg,  Juelsberg  (Aunslev  S.,  Vindinge  H.),  1777  af 
Amalie  Christiane  Råben,  Hindsgavl  (Middelfart  Landsogn),  1784  af 
Niels  Basse,  det  langelandske  Hjortholm  (Fodslette  S.,  Sønder  H.)  en 
provinsiel,  men  fornøjelig  Bygning  fra  1789,  og  Ørridslevgnard  (Otte- 
rup S.,  Lunde  H.),  ligeledes  fra  1789. 


Flenslofte  (Baag  Herred,  Odense  Amt). 


KIRKER 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  CHR.  AXEL  JENSEN 

Som  Fyn  ligger  mellem  Sjælland  og  Jylland,  saaledes  indtager  dens 
gamle  Kirkebygninger  paa  en  vis  Maade  en  Mellemstilling  mellem 
de  sjællandske  og  de  jyske.  Flertallet  af  de  romanske  Kirker  er  som 
Sjællændernes  opførte  af  ubehandlede  Marksten,  men  i  Modsætning 
til  deres  østlige  Naboer  har  Fynboerne  dog  gærne  udstyret  disse 
Kampestenskirker  med  profilerede  Kvadersokler  og  derover  stundom 
endnu  et  Par  Kvaderskifter.  Især  i  den  nordvestlige  Del  af  Øen' findes 
der  da  ogsaa  virkelige  Granitkoaderkirker,  som  tydelig  vidner  om 
nørrejysk  Paavirkning,  f.  Eks.  Skovby  og  Særslev  i  Skovby  H.,  Iljad- 
strup  og  Lunde  i  Lunde  H.,  Krogsbølle  og  N.  Næraa  i  Skam  II.,  Munkebo 
i  Bjerge  H.,  Fraugde,  Rolfsted  og  N.  Lyndelse  i  Aasum  H.  Hist  og  her 
i  disse  Egne  af  Landet  forekommer  ogsaa  Granitrelieffer,  saaledes  S.  Mi- 
kael med  Dragen  ved  et  Vindue  i  Sanderum  K.,  Løvefigurer  i  Skamby 
K.,  en  musicerende  Engel  i  Gamtofte  K.  og  den  tronende  Kristus  mel- 
lem tilbedende  Mand  og  Kvinde  i  Dreslette  K.  I  det  yngre  Vaabenhus 
ved  Ørsted  K.  er  indsat  en  Reliefs  len  med  en  Kamp  mellem  en  væbnet 


70  FYN 

Mand  og  en  Løve  samt  Runeskriften:  „Eskel  i  Gaarde  skar  Samson, 
som  dræber  Dyret".  Dette  Træk,  at  der  kan  findes  Relieffer  paa  Mark- 
stensbygninger,  er  ganske  afvigende  fra  sjællandske  Forhold,  og  ved 
nøjere  Prøvelse  viser  det  sig,  at  Fyn  i  Virkeligheden  kun  har  haft 
Forbindelser  vesterpaa,  og  hvor  det  ikke  er  i  Nørrejylland,  Slægtskabet 
maa  søges,  fører  Traadene  til  Sønderjylland.  Medens  de  romanske  Byg- 
ninger af  raa  Kamp  dominerer  hele  Sydfyn,  sønden  for  en  Linje  mel- 
lem Assens  og  Nyborg,  finder  vi  paa  de  sydfynske  Øer  en  Række 
smukke  Kvaderstenskirker,  som  sikkert  har  faaet  Impulser  ovre  fra 
Angel,  og  hvis  Arkitektur  i  lige  Linje  nedstammer  fra  Domkirken  i 
Slesvig  By.  Ogsaa  her  træffer  man  Granitskulpturer,  saaledes  i  Rise  K. 
paa  Ærø  en  Tympanon  og  to  andre  Relieffer  med  Fremstillinger  af 
Jægere,  i  Landet  Kirke  paa  Taasinge  en  Tympanon  med  Kristus  mel- 
lem Kentaur  og  Løve.  Særlig  skulpturrig  er  Langeland,  hvor  8  af  Øens 
18  romanske  Bygninger  er  af  Granitkvadre,  og  hvor  der  baade  kan 
træffes  Søjleportaler  (Magleby)  og  talrige  Relieffer  (i  Bødstrup  en 
Mand  „Broder",  Løver,  som  opæder  Mennesker  og  Dyr,  i  Snøde  en 
Mand,  som  støtter  sig  til  sit  Spyd,  en  Mandsling  med  Slynge  og  en 
Løve,  i  Stoensæ  en  Biskop,  i  Skrøbelev  en  Løvekamp,  et  Skib  med 
Dragehoved-Stævne,  i  Longeise  en  Mand  med  Processionskors). 

Mellem  de  sydfynske  Markstenskirker  findes  Øens  eneste  Rund- 
kirke, Horne  (Salling  H.),  der  er  stærkt  omdannet  i  sentgotisk  Tid,  med 
nyt  Kor  og  Vestparti  samt  indbyggede  Hvælv,  men  hvis  runde  Skib  i 
de  mer  end  2m  svære  Mure  dog  har  bevaret  utvivlsomme  Rester  af 
Skydeskaar  oppe  under  Taget. 

Mellem  disse  talrige  Granitkirker  er  der  spredt  og  enkeltvis  blandet 
Bygninger  af  anden  Natursten.  Fraadsten  (Kildekalk)  har  saaledes 
tjent  ved  Opførelsen  af  den  interessante  Bygning  i  S.  Næraa  (Aasum 
H.),  der  er  dekoreret  med  Rundbuefriser  og  Lisener,  og  som  delvis  har 
bevaret  et  lidt  yngre,  men  endnu  romansk  Taarn  af  Munkesten;  af 
Fraadsten  og  prydet  med  Lisenarkader  er  ogsaa  Skaarup  (Sunds  H.), 
og  Kjærum  (Baag  H.),  hvor  et  Kridtstensrelief  forestiller  en  Løve  med 
et  Vædderhoved  mellem  Poterne.  En  Kridtstenskirke  er  den  lisen- 
prydede  Stubberup  (Bjerge  H.). 

Hyppigere  forekommer  sentromanske  Murstensbygninger,  der  især 
hører  hjemme  omkring  Nyborg,  hvor  man  finder  den  sirligt  dekorerede 
Aunslev,  den  stærkt  ombyggede  Skjellerup  samt  Frørup  og  Hellerup 
(alle  i  Vinding  H.),  fremdeles  Rynkeby  i  Bjerge  H.,  Rønninge  og  den 
tidliggotiske  Allerup  i  Aasum  H.  samt  endnu  længere  vestpaa  Øster 
Hæsinge  i  Salling  H.  Til  denne  Gruppe  hører  endvidere  de  ældste  be- 


varede  Kabstad kirker.  Smukkest  og  interessantest  virker  Svendborg 
S.  Nicolai,  der  ved  en  gennemgribende  Istandsættelse  1892 — 94  (Arki- 
tekt: H.  B.  Storck)  saa  vidt  muligt  er  ført  tilbage  til  sin  oprindelige 
Skikkelse,  med  Bevaring  af  de  senmiddelalderlige  Tilføjelser,  Taarn 
og  Sakristi.  Koret,  der  oprindelig  har  haft  Apsis,  er  udvidet  allerede  før 
Aar  1300  og  har  da  faaet  lige  Østvæg  med  en  Gruppe  af  tre  Vinduer; 
uændret  staar  derimod  det  korte,  tredelte  Skib  med  de  lave  svære  Ar- 
kadebuer og  de  sentromanske,  kvadratiske  Krydshvælv.  Baade  i  Hel- 
hed og  Detailler  er  Bygnigen  tydeligt  paavirket  fra  Holsten.  Ogsaa  den 
anden  Bykirke  i  Svendborg,  Vor  Frue,  var  oprindelig  en  romansk  Tegl- 
stenskirke,  men  sentgotiske  og  moderne  Ombygninger  har  næsten  helt 
udvisket  Sporene  heraf.  En  Del  mere  er  der  bevaret  af  de  romanske 
Partier  i  Rudkøbing  Kirke,  og  Odense  Vor  Frue,  der  oprindelig  sikkert 
var  en  Granitkvaderkirke  og  nu  væsentlig  præges  af  Gotikken,  har  i  det 
mindste  beholdt  sit  romanske  Murstenskor  med  en  statelig  Østgavl. 
Sentromansk  er  endelig  ogsaa-  den  velbevarede,  urestaurerede  Kloster- 
kirke i  Dalum  {Odense  H.},  hvortil  Benediktinernonner  fra  et  Kloster  i 
Stiftsstaden  flyttede  ud  ved  Aar  1200.  I  Løbet  af  det  næste  halvhun- 
drede Aar  rejstes  Klosterkirken,  der  har  lige  afsluttet  Kor.  korsarms- 


'ffW) 


o    c 


FRED 


\T*Q 


QKro^bolla 


Næraa. 


tibF-ART  Korstøv  A| 
Iv^lundcO    w 


Grindlose 
/^fajTdayerO  tsji Udirup    QNoroi 


Stubberujr 


^^      q        Qbaersiev^aroty 
perup  HaaTslev        Sdnderso      „ 

O        "Lunde, 


0 


Mesing^O      A 


QHjadstrup 
rjOoeru 

Brenderup  Vaevlmge         H"w      ^Lundr  ^** 
Indsleva  AHarndrup      °V|  eO|ev    4^2    J 

ON-Aaby         gFjelsifcd    Ncsoy hoved  Brobyg    LumtyM£ga<fc  ^JÉRTMTNDL 

K     Ubbema*     dss^a  é*jf£um      Kelstrup        -- '    \ 
s,tv""    GjeJsted      Vissenbjerg       n  n  r  m  c  c® ™  A  Rynkeby     \ 

Husby     J    t  oJ  *     ODENSE  ^  #^c/^     A..    \ 

Q      >      Kjerte     ^  Sanderum,     n^*"**      f^SiM 

Bafcldsci     ØrsjrdQ  "  "       *I/^.-A      -       *    */*/&/*£  ^ 


Fon^  OBaWev 
rslevA 


B?ll 
^cam    ♦  *        *'&<!$?.  NLyWtøke    \°     i 
OSollested     oVcrfmge     \i      rj       ~x^ 


•^  ^VO      Vedt0fteO     Tommerup  o  Stan  I  ose 


^fct^  •  Da.yftde 

SNæraa        QRoMfsted 


Kj^him 


/ 


Sorhlerby 


jijFle/nldse/ 
.slette.  OH/^rbJ'        SVENDBORG  AMT 


/fe/næ 


D  Kvader       O  R*»  og  klovet  Kamp.         fa       Fraadsten.         £  Tegl. 

Fyldte  Signaturer  betegner,  at  Kirken  har  Apsis,  kursiveret  og  understreget  Navn,  at  den  stam- 
mer fra  gotisk  Tid. 

Oversigt  over  Landsbykirker  i  Odense  Amt 
forfattet  af  Museumsdirektør  Dr.  M.  Mackeprang. 

agtige  Kapeller,  hvoraf  nu  dog  kun  det  rrordre  er  bevaret,  delvis  oprin- 
delige Hvælv  og  bag  det  sentgotiske  Taarn  en  sirligt  muret  Vestgavl, 
smykket  med  et  usædvanligt,  trekløverbuet  Blendingsgalleri. 

Gotikken  tilhører,  eller  rettere  tilhørte,  Kirken  ved  det  andet  store 
fynske  Landkloster,  det  c.  1175  grundlagte  Cistercienserabbedi  Hol- 
mekloster, nu  Brahetrolleborg  (Salling  H.).  Den  oprindelige  treskibede 
Bygning,  der  synes  at  være  bygget  henved  Aar  1300,  har  desværre  for- 
længst mistet  sine  Sideskibe,  og  uheldige  Istandsættelser  i  19.  Aarh.  har 
yderligere  berøvet  Kirken  dens  gamle  Karakter,  men  endnu  kan  man 
paa  Loftet  over  de  senere  lave  Hvælvinger  finde  Midtskibets  tilmurede 
Højkirkevinduer  med  deres  usædvanligt  elegante  unggotiske  Former.1) 

l)  Kirkeinventaret  er  splittet  for  alle  Vinde.  Et  Krucifiks  er  kommet  til  Fjennes- 
lev, to  Figurer  til  Tirsted  paa  Lolland;  Døbefonten  staar  i  V.  Aaby. 


ODENSE 


s-*-* 


* 
Fiod^tnu^ 


ODENSE. 


AMT 


yen  se 


Aars/er* 


S 


Ulle/sJevU     Aa      <* 

Skjellerup*!  \ 

r7  Kulierup   \ 

Eliin^Q         Oa       ^NYBORG 

N-Brob«^4V  Hd,trUP    Q      O^       ^ 

"•*•■*•         yfe^zA    Gjerlev      o      EllSted         ft  Frbrup 

'     iyn*såc&    HHlerslev     )TU     ?  Svinninge    °Øxejidtup 

rx     \u    A  OKverndrup  0Hes/elager 

,\       Sr*Aetn>//eåonA    V*raruP  Gudbjerg«     OGudrn7 

Svannfngj"  StensUup  r 


n.  -  Brudaqer     0°vre/ 

Djexnisse   HundsUup     QKirkeby         O     _..      / 


VCAabv      w  "       ^*       *OVI«5'",P 

„,%•      V-Skjerninge  wup    O        O  Skaarup 

P       &A     O  t?  ^VENDBjAG 


AvtrnaJri 


^S^ 


SKJØBI 


(V^RUDKJØBING 
ÉOOÉL 


O  Simmerbolle 
.._^  SkrbbelevD    OLcfoqelse 


MARSTAL    /     .   Amindelse 
Humble 


Tryg$elevQ 


O  Fodslette 


DMågleby 


•    D    Kvader.  O    Raa  o£ kløvet  Kamp.        fi   Fraadsten.         ^   Tegl. 

Fyldte  Signaturer  betegner,  at  Kirken  har  Apsis,  kursiveret  og  understreget  Navn,  at  den  stam- 
mer Ira  gotisk  Tid. 

Oversigt  over  Landsbykirker  i  Svendborg  Amt 
forfattet  af  Museumsdirekter  Dr.  M.  Mackeprang. 

Rationalismens  Foragt  for  vore  historiske  Mindesmærker,  Haand 
i  Haand  med  den  økonomiske  Elendighed  under  Frederik  VI,  har  helt 
berøvet  os  to  andre  gotiske  Klosterkirker,  der  begge  stammede  fra 


74  FYN 

1300'erne  og  hørte  til  de  mærkeligste  og  interessanteste  i  Landet,  nem- 
lig Graabrødrenes  Kirker  i  Svendborg,  hvor  det  1236  stiftede  Kloster  er 
fuldstændigt  forsvundet  før  og  efter  Kirkens  Nedrivning  1828,  og  i 
Odense,  hvor  selve  Klosterlængerne  med  Rester  af  den  hvælvede  Klo- 
stergang er  bevaret,  omend  lidet  heldigt  restaureret.  Odenseklosteret 
stiftedes  1279  af  Kong  Erik  Klipping  og  begunstigedes  senere  af  Kong 
Hans  og  Dronning  Kristine,  der  kom  til  at  hvile  i  Kirken.  Ved  Ned- 
brydelsen 1806 — 19,  da  ogsaa  det  smukke  Inventar  for  en  stor  Del 
ødelagdes,  blev  dog  i  det  mindste  nogle  af  de  kongelige  Mindesmærker 
flyttede  til  S.  Knud,  og  her  havnede  ligeledes  senere  den  pragtfulde,  af 
Claus  Berg  skaarne  Altertavle,  hvormed  Kongeparret  havde  smykket 
deres  Yndlingskirke. 

Stiftskirken,  St.  Knud  i  Odense,  var  selv  ikke  blot  Domkirke,  men 
ogsaa  Klosterkirke;  Brødrene  i  det  Benediktinerbo,  som  Kong  Erik 
Ejegod  stiftede  ved  Aar  1100,  erhvervede  sig  nemlig  efterhaanden  Ret- 
tigheder som  DomkapiteL  Om  St.  Knuds  Forhistorie  har  der  været  ført 
lærde  Stridigheder,  og  dens  historiske  Forhold  til  S.  Albans  Trækirke, 
Jivor  Knud  den  hellige  dræbtes  af  Oprørerne,  og  til  den  Stenkirke,  som 
Kongen  grundlagde,  lader  sig  maaske  aldrig  udrede.  Sikkert  er  det  dog, 
at  der  fra  disse  fjærne  Tider  kun  er  bevaret  de  to  Helgenskrin,  som 
plyndrede  for  deres  mærkelige  Metalbeslag  endnu  staar  i  Krypten 
under  S.  Knud,  og  som  indeholder  Levningerne  af  Helgenkongen,  der 
blev  skrinlagt  1101,  og  maaske  af  hans  Broder  Benedikt  eller  snarere 
af  S.  Alban.  De  bevarede  Bygninger  er  adskilligt  yngre.  I  det  syd  for 
Kirken  liggende  Kloster,  som  en  Tidlang  var  indbygget  i  en  Købmands- 
gaard,  men  hvis  Rester  nu  atter  er  frilagte  og  restaurerede,  stammer  de 
ældste  Mure  fra  Beg.  af  13.  Aarh.,  medens  de  fleste  andre  Dele  er  sent- 
middelalderlige.  Selve  den  anselige  Murstenskirke  er  helt  og  holdent 
rejst  efter  en  Brand  1247,  som  den  stateligste  og  smukkeste  højgotiske 
Kirke,  vi  har  bevaret  herhjemme;  især  det  indre  med  det  slanke  Midt- 
skib, de  fint  profilerede  Piller,  de  store  spidsbuede  „  Tritoner"  og  de 
store  Højkirkevinduer  er  meget  virkningsfuldt.  Ejendommeligt  for 
S.  Knud  er  det,  at  den  vel  er  bygget  som  en  Langhuskirke  med  lige 
Østvæg  og  uden  særligt  Kor,  men  dog  under  Østpartiet  har  en  Krypt, 
som  blev  genfunden  og  genrejst  ved  en  Hovedistandsættelse  1868 — 75. 
Tilsyneladende  ganske  helstøbt  har  dog  ogsaa  S.  Knud  en  ret  indviklet 
Bygningshistorie  og  kan  først  være  fuldendt  et  godt  Stykke  oppe  i 
14.  Aarh.  Der  er  tydelige  Spor  af,  at  der  har  været  planlagt  Korsarme, 
og  i  denne  Del  af  Kirken  er  Murene  øgede.  Skibet,  som  i  F.  en  Ind- 


SI.  Knuds  Kirke.  Odense. 


Oderne.  St  Ham  Kirke.  De  udvendige  Odense   Nørregade.   St.   Hm 

Prædikestole.  gnard. 

(Neergaard  fol.)  (Hud*  (ot.) 


78  FYN 

skrift  paa  Lerplader  under  Gesimsen  er  opført  af  Biskop  Gisico  1301, 
har  i  det  mindste  været  planlagt  med  et  andet  Vestparti  end  det  nuvæ- 
rende. Som  det  store  Taarn  nu  rejser  sig,  er  det  først  bygget  efter  1558, 
og  Spiret  har  faaet  sin  Nutidsform  saa  sent  som  1783 — 85.  Desuden  har 
Kirken  tidligere  haft  forskellige  andre  Tilbygninger,  hvoraf  nu  kun  er 
bevaret  det  Walkendorfske  Gravkapel  i  Renæssancestil  fra  1631 — 34. 

Omtrent  samtidigt  med  S.  Knud  byggedes  der  paa  S.  Hans  i  Odense, 
som  hørte  til  Byens  "højt  ansete  Johanitterkloster;  det  slanke  Kor,  der 
afsluttes  med  en  ejendommelig  skæv  Østvæg,  har  store,  rigt  profilerede 
Vinduer  og  er  muret  med  udstrakt  Brug  af  glaserede  Tegl.  Skibet  skju- 
'  les  af  sentmiddelalderlxge  Tilbygninger,  hvorpaa  der  findes  et  Blindings- 
felt  med  Gyldenstjernernes  Vaaben  og  i  en  Hjørnestræbepille  en  udven- 
dig Prædikestol,  vistnok  den  eneste  i  sin  Art  her  i  Landet. 

Selvom  Bogense  og  Middelfart  Kirker  indeholder  Rester  af  roman- 
ske Bygninger,  henholdsvis  af  Kampesten  og  af  Mursten,  tilhører  Fyns 
andre  Købstadskirker  næsten  helt  det  15.  Aarh.  og  den  sen tgo tiske  Stil. 
Nyborg  K.,  der  vistnok  er  grundlagt  1388,  har  i  det  mindste  faaet  sit 
nuværende  Præg  ved  en  sentgotisk  Ombygning,  der  forvandlede  den  til 
en  treskibet  LangHuskirke  med  lige  Østgavl;  det  smukke  Taarn  er  først 
tilføjet  i  1580' erne.  Den  anselige  Kirke  i  Assens,  der  ogsaa  er  opført  i 
flere  Afsnit,  udmærker  sig  især  ved  sit  ejendommelige  ottekantede 
Taarn,  hvis  store  Hulstavprofiler  minder  om  Vinduesformer  i  Aarhus 
Domkirke  og  i  Randers  S.  Morten.  Mere  hjemmegjort  fynsk  virker 
Kerteminde  K.,  hvis  Østgavl  ligesom  Nyborg  krones  af  et  lille  Trappe- 
taarn  med  Spir.  Middelfart  K.  og  Faaborg  Helligaandskirke,  der  op- 
rindelig hørte  til  Byens  1477  stiftede  Helligaandskloster,  medens  Køb- 
staden havde  en  ældre  Sognekirke  S.  Nikolai,  som  nedbrødes  paa  Re- 
formationstiden  med  Undtagelse  af  det  endnu  staaende  Klokketaarn. 

Ogsaa  Landsbykirkerne  vidner  om,  at  der  paa  Fyn  har  trivedes 
en  frodig  Sengotik.  Kullede  Landsbykirker  forekommer  praktisk  talt 
ikke,1)  og  omend  der  findes  en  Del  Bygninger,  som  blot  har  Hvælvinger 
i  Koret,  er  der  kun  en  halv  Snes,  som  helt  igennem  nøjes  med  Bjælke- 
loft. I  Egnen  mellem  Odense,  Kerteminde  og  Nyborg  synes  paafaldende 
mange  Kirker  at  være  gennemgribende  ombyggede  i  sentgotisk  Tid  (5  i 
Odense,  3  i  Aasum  og  5  i  Bjerge  H.).  Ogsaa  andetsteds  træffer  man  hyp- 
pigt Bygninger,  der  er  omdannede  til  Langhuse,  eller  som  har  faaet  an- 
dre Til-  og  Ombygninger.  Hvad  Kvantiteten  angaar,  kan  den  fynske 
Sengotik  fuldt  ud  maale  sig  med  den  sjællandske.  Men  Arten  er  en  an- 
den. Selvom  de  fynske  Kirker  endnu  kun  er  mangelfuldt  gennemstude- 

*)  Fuglsbølle  paa  Langeland  har  tidligere  haft  Taarn. 


Billeder  af  Dronning  Kirstine,  Dronning  Elisabeth  og  Kur  fyrstinde 

Elisabeth  af  Brandenburg. 

Fra  Altertavlen  i  St.  Knuds  Kirke,  Odense. 

rede,  øjner  man  adskillige  lokale  Ejendommeligheder.  Den  Slags  Smaa- 
taame,  som  er  nævnt  ved  Omtalen  af  Kirkerne  i  Nyborg  og  Kerteminde, 
er  saaledes  ogsaa  bevarede  paa  flere  Landsbykirker  (Horne,  Mesinge, 
Viby,  Ullerslev),  og  paa  andre  Østgavle  er  der  Rester  af  tilsvarende  An- 
læg, som  næsten  udelukkende  forekommer  paa  Fyn.  Karakteristisk 
for  Midtfyn  er  svære,  usædvanligt  fast  og  kraftigt  virkende  Kirke- 
taarne,  der  er  ligesaa  brede  som  Skibet  og  vender  Gavlene  i  Nord  og 
Syd,  ikke  som  det  hyppigst  er  Tilfældet,  i  Øst  og  Vest;  Stedsagn  ved  at 
fortælle  om  saadanne  „forkerte"  Kirketaarne,  at  de  har  vendt  sig  af  Sorg 
over  Svenskernes  Grusomheder  og  Plyndringer)  Ogsaa  Murdekora- 
tionernes Enkeltheder  har  deres  Særpræg.  Fynboerne  synes  at  have 
haft  en  særlig  Forkærlighed  for  at  anbringe  skraatstillede  Smaaspir  paa 
Gavltrapperne;  Gavlblendingerne  forvandles  hyppigt  til  Rudefelter,  hvis 
Murerne  da  ikke  nøjes  med  talrige  vandrette  Savskifter,  det  ene  over 
det  andet,  og  fynske  Hvælvinger  kan  have  underlige  Tværribber,  som 
minder  om  Edderkoppespind. 

Ejendommeligt  for  Øen  er  det  ogsaa,  at  Renæssancestilen  har  sat 
sit  umiskendelige  Præg  paa  forholdsvis  mange  Kirkebygninger,  og  det 
ikke  blot  paa  Adelens  Gravkapeller.  Endnu  da  Christoffer  Valkendorf 
til  Glorup  1571 — 78  ombyggede  Svinninge  K.  (Gudme  H.),  blev  Gavl- 
formerne i  alt  væsentlig  gotiske,  og  den  nye  Stil  gjorde  sig  næsten  kun 
gældende  i  Blendingernes  Rundbuer.  Men  da  Johan  Friis  1559  omfor- 
mede Hesselager  K.  (Gudme  H.),  fik  den  Gavle  omlr.  som  Hesselager- 


80  FYN 

gaards,  og  da  Stenstrup  (Sunds  H.)  ombyggedes  i  Aaret  1600,  udsty- 
redes den  med  svungne  Kamgavle.  Ganske  tilsvarende  Gavle  kaldes  af 
den  samtidige  fynske  Biskop  „vælske"  Gavle  og  forekommer  jævnligt 
paa  Kirkerne  i  ganske  samme,  stedligt  prægede  Form,  som  ogsaa  ken- 
des fra  Øens  Herregaardsbygninger  i  samme  Periode  (Nørre-Lyn- 
delse  1584,  Horne,  Rudkøbing  1621,  Tryggelev  1646,  Fodslette  1649). 
De  faa  hele  Kirkebygninger  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  (Helnæs,  Turø)  er  i 
deres  nuværende  Tilstand  mindre  interessante. 

Som  den  mest  karakteristiske  Bygning  fra  18.  Aarh.  kan  nævnes 
Taarnet  ved  Husby  K.  Søby  paa  Ærø  er  helt  ombygget  1745  og  Ærøs- 
købing 1758. 

Trods  dette  relativt  frodige,  efterreformatoriske  Kirkebyggeri  er  der 
dog  ogsaa  paa  Fyn  (foruden  Kapeller  som  ved  S.  Regisses  Kilde  i 
Frørup)  nedlagt  adskillige  Kirker,  især  1555,  da  Egense  (Norup  S.,  Lun- 
de H.),  Ferritslev  (Rolfsted  S.,  Aasum  H.),  Hjulby  (Nyborg  Landsogn), 
Kjørup  (Krogsbølle  S.,  Skam  H.)  og  Viby  (Tomten  bevaret,  Udby  S., 
Vends  H.)  dømtes  til  Undergang.  1576  nedreves  Hjallese,  1781  Kjørup 
KM  der  først  var  bygget  1603. 1  Diernisse  S.  (Salling  H.)  findes  Murværk 
af  Findstrup  K.,  som  var  øde  allerede  før  1525. 

Kalkmalerier  er  ikke  bevarede  i  særligt  stort  Tal.  Romanske  Bille- 
der findes  kun  i  S.  Næraa  (gejstlig  Procession,  verdslig  Kampscene,  i 
Borterne  Maanedstegn)  og  Sanderum.  Hvad  der  iøvrigt  er  fremdraget 
stammer  overvejende  fra  den  seneste  katolske  Tid  (i  Odense  Amt:  Bel- 
linge med  talrige  Billeder  fra  1496,  Brylle,  Søndersø  og  Aasum;  i  Svend- 
borg Amt  Gudme  1488,  Langaa  samt  Bregninge  paa  Ærø  1513). 

De  romanske  Døbefonte  stadfæster,  hvad  de  samtidige  Bygninger 
fortæller  om  Fyns  arkitektoniske  Forbindelser  med  Nørre-  og  Sønder- 
jylland. Mellem  de  talrige  vekslende  Typer  kan  især  fremhæves  en 
Gruppe  nordfynske  Fonte  med  smukke  Rankeslyng.  Figurlige  Skulp- 
turer forekommer  bl.  a.  paa  Fontene  i  Drigstrup,  Hillerslev  og  S.  Broby, 
men  rigest  skulpteret  er  dog  Sandstensfonten  i  Éllinge,  af  den  gulland- 
ske  Stenmester  Sighrafr. 

Mellem  Træinuentaret  fra  den  senere  Middelalder  er  der  som  en 
fyensk  Ejendommelighed  særlig  Grund  til  at  fremhæve  en  Række  jern- 
bundne  Døre  i  Nordfyns  Kirker,  ofte  forsynede  med  smedede  Ind- 
skrifter og  Aarstal  i  snørklede  Minuskelbogstaver.  Det  ældste  Aarstal, 
1439,  findes  paa  Kirkedøren  i  Kalvslunde,  derefter  følger  Indslevdøren 
fra  1455,  Stenløse  1489,  Havndrup  1505,  Gjelsted  og  Vissenbjerg  1506 
samt  Næsbyhoved  1512.  Adskillige  andre  af  disse  Døre  er  nu  fjærnede 
fra  Kirkerne  eller  ødelagte,  ligesom  der  fra  de  fynske  Kirker  er  kom- 


met  usædvanligt  mange  senlgotiske  Skabe;  endnu  findes  der  dog  inter- 
essante Snedkerarbejder  af  denne  Art  i  Odense  Vor  Frue,  Assens,  Faa- 
borg og  Kerteminde.  Senlgotiske  Prædikestole  er  bevarede  i  Ullerslev  og 
Ture,  den  sidstnævnte  stammende  fra  Svendborg  Graabrødrekirke,  Kor- 
,  stole  i  Faaborg  og  Vissenbjerg,  Degnestole  bl.  a.  i  Gudme  og  Bjerreby  paa 
Taasinge.  Ogsaa  sentkatolske  Altertavler  lindes  i  ganske  anseligt  Tal; 
ialt  i  henved  30  Kirker,1)  og  hertil  kommer  selvfølgelig  en  Mængde  en- 
kelte Figurer  og  Lægmandskruciflkser.  Berømtest  af  dem  alle  er  den 
store  Tavle  fra  Odense  Graabrødre,  som  nu  staar  i  S.  Knud;  paa  Fod- 
stykket knæler  Kong  Hans  og  Dronning  Kristine  med  deres  Slægt;  Midt- 
skabet fyldes  af  en  vrimlende  Mængde  Helgener,  ordnede  i  Rækker  over 
hinanden  om  den  korsfæstede  Frelser;  øverst  Marias  Himmelkroning  og 
Kristi  Lidelsesredskaber;  paa  Fløjene  16  Scener  af  Lidelseshistorien, 
Det  vældige  Snitværk  skyldes  den  i  Odense  bosatte  Mester,  Claus  Berg. 

')  I  Odense  Amt:  Allemp,  Bellinge,  Birkende,  Brendekilde,  Husby,  Lunde,  Nees 
by  hoved-Broby,  Sanderum,  Ubberud  og  Vissenbjerg;  i  Svendborg  Amt:  Bjerreby  (l< 
Tavler),  Bregninge  paa  Ærø,  N.  Broby,  Brudager,  Frørup,  Gudbjerg,  Gudme,  Haa- 
strup, Jordløse,  Lindelse,  Rise,  Skaarup,  Tranderup,  Turø  (fra  Svendborg  Graa- 
brødre) og  Vindinge. 

Danmark  IV.  3 


82  FYN 

den  eneste  af  Datidens  Billedskærere  her  i  Landet,  hvis  Liv  og  Virk- 
somhed vi  kan  følge  noget  nøjere.  Hans  ejendommelige,  næsten  for  liv- 
fuldt bevægede  Figurstil,  hans  voldsomt  bølgende  Klædebon,  der  synes 
at  flagre  i  voldsom  Blæst,  og  hans  sentgotiske  Grene-  og  Rankeværk  kan 
genkendes  paa  talrige  andre  fynske  Snitværker,  af  hvilke  Altertavlerne 
i  Sanderum  og  Bregninge  samt  Krucifner  i  Fraugde  og  Vigerslev  kan 
nævnes  som  nogle  af  de  mest  karakteristiske. 

Af  Modstykket  til  Papismens  Billeddyrkelse  faar  vi  en  levende  Fore- 
stilling gennem  den  Visitatsbog,  som  Øens  tredje  evangeliske  Biskop, 
Jakob  Madsen,  har  ført  paa  sine  Embedsrejser  ved  Aar  1600.  Det  er  kun 
flygtige,  løst  henkastede  Notitser;  stundom  blandes  Latin  mellem  det 
Danske,  men  man  føler,  hvorledes  han  hader  de  onde  Tavler  med  de 
Skarns  papistiske  „Jodutter"*  og  hvorledes  han  glæder  sig  over  den 
nye  Tids  Altertavler.  Det  er  saa  vist  ikke  hans  Skyld,  at  der  er  levnet 
os  saa  meget  af  Fyens  katolske  Kunst,  men  snarere  Menighedernes 
konservative  Vedhængen  ved  det  gamle. 

Af  Visitatsbogen  fremgaar,  at  de  ældste  protestantiske  Altertavler 
var  indrettede  som  de  katolske,  men  udelukkende  med  malede  Billeder 
i  St.  for  udskaarne  Figurer  (Nørre  Søby  1543)1).  Paa  Jakob  Madsens 
Tid  havde  dog  Renæssancens  Søjletavler  sejret,  og  fremfor  Billeder 
foretrak  han  Indskrifter;  endnu  kan  man  prøve  hans  Smag  f.  Eks.  i 
Munkebo,  hvor  den  „herlige  nye  Tavle  med  Catechismi  Ord  paa,  koste- 
de 140  Dir.  minus  3  eller  4"  endnu  er  bevaret,  eller  i  Marslev,  hvor  en 
tilsvarende  Tavle  fra  1592  er  restaureret  med  Indskrifter  i  Felterne 
og  med  oprindelig  Farvegivning.  Fyn  med  de  velhavende  Købstæ- 
der og  de  mange  Herregaarde  har  i  det  hele  taget  været  et  godt 
Land  for  Renæssancetidens  Snedkere.  Enkeltvis  træffes  baade  fine  og 
fornøjeligt  naive  Ungrenæssancearbejder,  og  tidligt  holder  Højrenæs- 
sancen sit  Indtog.  (Sandholt — Lyndelse  1576  samt  de  to  smukke,  begge 
af  samme  Mester  gjorte  Prædikestole  i  Vissenbjerg  og  Frørup).  Som 
nogle  af  Tidens  eleganteste  Snitværker  kan  fremhæves  Prædikestolene  i 
Rørup  og  Gelsted,  hvis  Mester  vistnok  er  identisk  med  Jens  Asmussen  i 
Odense,  som  1596  leverede  Prædikestolen  til  Ribe  Domkirke.  Ogsaa 
i  de  andre  Købstæder  har  der  ved  Aar  1600  siddet  Snedkere;  den  store 
Døbefont  i  Nyborg  er  saaledes  utvivlsomt  gjort  af  en  Nyborgenser. 

Bruskbarokkens  ældste  og  ypperste  Monument  er  det  overdaadigt 
rige  Inventar  fra  1634  i  Holckenhavns  Kapel,  hvor  Prædikestolen  er 
gjort  af  en  fremragende  skaansk  Billedskærer,  af  hvis  Navn  man  kender 


l)  I  A Årslev  findes  en  Prædikestol  fra  1540. 


Det  nf  Alterskab. 
Fra  Faaborg  Kirke. 

(Hnde  Jol.) 


84  PYN 

Forbogstaverne  A.  S.,  medens  dens  Himmel  og  Opgang  samt  Stolesta- 
derne skyldes  Hans  Dreier  fra  Eckernførde,  som  en  Aarrække  arbej- 
dede for  fynske  Herregaarde.  Senere  blev  den  grovkornede,  men  kraf- 
tige Anders  Sørensen  i  Odense  den  mest  produktive  Billedsnider.  For- 
uden den  tidligere  Altertavle  i  Odense  St.  Knud  har  han  bl.  a.  skaaret 
Prædikestolen  i  Nyborg  1653,  Inventaret  og  Kapelgitteret  med  „Dødens 
Triumf"  i  Dalum  og  en  hel  Række  andre  Arbejder  (Bellinge,  Paarup, 
Agedrup,  Avpslev  o.  s.  v.).  Dog  forveksles  han  let  med  sine  talrige 
Elever  og  Efterfølgere,  blandt  hvilke  Hans  Nielsen  Bang  i  „Melfar"  har 
leveret  Arbejder  til  Middelfart  og  N.  Aaby. 

Blandt  Snedkerarbejder  fra  18.  Aarh.  kan  nævnes  Rokoko-Præ- 
dikestolen i  Odense  St.  Knud. 

I  god  Overensstemmelse  med  selve  Kirkebygningerne  er  Fyn  langt 
rigere  paa  Gravminder  fra  romersk  Tid  end  Sjælland,  og  Sydfyn  kan  i 
saa  Henseende  næsten  maale  sig  med  de  bedste  jydske  Egne.  I  Bregninge 
paa  Taasinge  findes  saaledes  en  kistef ormet  Gravsten  med  Runeskrift: 
„Mester  Bo  gjorde  mig",  og  kiste-  eller  prismeformede  Granitsten  kan 
ogsaa  træffes  andetsteds,  f.  Eks.  i  Tullebølle  og  Magleby  paa  Lange- 
land. I  Oure  findes  en  Sten  med  Navnet  Tyge  Gregersen,  og  iøvrigt  kan 
eksempelvis  nævnes  Stene  i  Brahetrolleborg  og  Seden  med  ornamente- 
rede Kors,  i  Rynkeby  med  Processionskors  og  i  S.  Broby  med  to  hel- 
lige Figurer. 

Flade  Kalksten  fra  den  yngre  Middelalder  findes  i  Landkirker  som 
Bregninge  (Benedict  Præst  t  1375),  Dalum,  Bariøse  og  Brahetrolleborg 
(Abbed  Tuve,  c.  1500),  men  de  er  dog.  overvejende  samlede  i  Stiftssta- 
den,  hvor  især  S.  Hans  er  rig  paa  smukke  sentgotiske  Sten  (Gert  Bryske, 
t  1441,  Knud  Gyldenstjerne,  t  1467,  Marsken  Claus  Rønnov,  t  1486, 
Jørgen  Daae,  t  1503,  Henrik  Gyldenstjerne,  t  1517).  Den  vældige  Sten 
over  Kong  Hans  (f  1513)  og  Dronning  Kristine  er  ligesom  en  lille  Træ- 
tavle  over  deres  Søn,  Prins  Frans,  sikkert  gjorte  i  Claus  Bergs  Værk- 
sted. I  S.  Knud  ligger  desuden  Kristiern  II  og  (siden  1883)  Dronning 
Elisabeth,  hvis  Lig  overflyttedes  hertil  fra  Gent.  Ogsaa  efter  Reforma- 
tionen valgte  mange  Adelsmænd  sig  Hvilested  i  Odense,  hvor  alle  Kir- 
kerne er  rige  paa  adelige  og  borgerlige  Gravminder,  Gravsten  og  Epi- 
tafier. Ligesom  i  Roskilde  og  Aarhus  maa  der  ogsaa  i  Fyns  Hovedstad 
have  været  Stenhuggere,  blandt  hvilke  en  betydelig  Mester  har  hugget 
den  smukke  Sten  over  Ejler  Bryske  og  hans  Søn  Claus,  der  blev  dræbt 
1539,  samt  en  Række  andre  usædvanligt  gode  Figursten  i  Ungrenæs- 
sancestil, medens  hans  Efterfølgere  mere  udmærkede  sig  ved  deres  rige 
Ornamentik  eller  sirlige  Haandværk.  Ligeledes  Nyborg  Kirke  er  meget 


s 

& 

li 


rig  paa  Gravminder,  især  borgerlige  Epitafler  fra  Tiden  c  1650,  men  dog 
ogsaa  Adelsmonumenter  (Holger  Rosenkrantz  ti)  Glimminge,  f  1647). 
I  det  hele  er  Herregaardsøen  saa  rig  paa  Renæssancetidens  Gravmonu- 
menter, at  det  kun  er  muligt  at  fremhæve  de  betydeligste  Gravkirker, 
med  hele  Gravkapeller  eller  talrige  Gravsten  fra  16. — 17.  Aarh.:  Dalum 
(Slægten  Vinds  Kapel) ,  Fraugde,  Rønninge  (Caspar  Markdanner) , 
N.Lyndelse  (Brockenhuuser),  N.Søby  (Urner),  N.Sandager  (Quitzover), 
Vevlinge  (1591  Axel  Brahe),  Vigerslev  (Bryske),  Kværndrup  (Ulfeldt- 
slægtens Kapel,  indrettet  1616,  men, ogsaa  indeholdende  mange  ældre 
Ligsten  over  Ulfeldter  og  Brockenhuuser  til  Egeskov),  Aastrup 
(Brockenhuuser),  Ulbølle,  Jordløse  (Reventlower),  Svinninge  (Valcken- 
dorfer),  Hesselager  (Friiser),  Ringe. 

Fra  den  senere  Baroktid  findes  de  betydeligste  Monumenter  i  Odense 
St.  Knud  (Generalløjtnant  Hans  Ahlefeldt,  t  1694,  af  Thomas  Quelli- 
nus,  Baron  Vittinghof,  f  1691),  Fraugde  (Thomas  Kingo,  ligeledes  af 
Quellinus),  Tved  (Knud  Urne  og  Erik  Skeel,  af  en  Quellinus  Efterfølger. 
men  skaaret  i  Egetræ),  Odense  S.  Hans  (Admiral  Gjedde,  t  1721,  af 
Stukkatøren  Brenno).  I  Gudme  (Slægten  Skeel  ni.  fl.)  er  der  bevaret 
fem  Gravfaner,  der  var  et  nødvendigt  Tilbehør  i  Tidens  pompøse  Lig- 
begængelsesceremonier,  men  som  i  de  allerfleste  Tilfælde  er  gaaede  til 
Grunde. 

Gravkapeller  fra  18.  Aarh.,  ofte  med  Marmor-  og  Stenkister  bag 
Smedejærnsgittre,  findes  i  Kerteminde  (Juel  til  Hverringe),  Kjølstrup 
(v.  Heinen),  N.  Sandager  (Bernstorff),  Gamtofte  (Rantzau),  Husby 
(Wedel),  Haarby  (Trampe),  Sønderby  (Devitz),  Diernisse  (Holstein), 
Aastrup  (Cicignon),  Hillerslev  (Muckadell),  Haastrup  (Hein),  Avnslev 
(Juel)  og  Tranekær  (Ahlefeldt).  Det  smukkeste  og  betydningsfuldeste 
Anlæg  i  denne  Art  er  General  Eickstedts  Gravkapel  i  Ringe  Kirke,  ind- 
rettet 1776  under  Ledelse  af  Harsdorff  og  med  Monumenter  af  Wiede- 
welt. 


Minendal  (Bang  Herred,  Odense  Amt), 


Fynsk  Landskab  ved  Aarup  i  Svendborg  Amt. 
(M.  Landbo  fat.) 

NOGLE  ERHVERV 

LANDBRUG  PAA  FYN 
Fra  gamle  Tider  har  Landbruget  paa  Fyn  staaet  højt  og  været  et 
Hestehoved  foran  det  øvrige  Land,  ikke  mindst  bar  dette  været  Til- 
fældet i  det  første  halve  Aarhundrede  efter  den  store  Reformperiode; 
dette  skyldes  vel  nok  i  nogen  Maade  de  gode  Jorder  og  de  heldige 
Klimaforhold  med  det  forholdsvis  milde  Klima  om  Vinteren,  Foraar 
og  Efteraar  og  den  noget  kølige  Sommer,  men  ogsaa  i  høj  Grad  Be- 
folkningens Vindskibelighed,  der  paa  Grund  af  at  Landboreformerne 
—  takket  være  velsindede  Godsejeres  Fremsynethed  —  tidligt  fik  gun- 
stige Forhold  at  virke  under.  Bondestanden  fik  derved  et  Fremskridt 
i  Kultur,  som  indtil  de  senere  Tider  bar  sat  dybe  Spor  i  Landbrugs- 
virksomheden. Det  har  derfor  undertiden  vakt  nogen  Forundring,  at 
en  saadan  Levning  fra  det  gamle  Systems  Tid  som  Fæstevæsenet  — 
og  her  ikke  i  saa  hej  Grad  Arvefæste  som  almindelig  Fæste  —  har 
været  saa  langsom  til  at  forsvinde  fra  denne  0;  men  det  skyldes,  at 
Fæstevæsenet  der  bar  været  ordnet  paa  en  fordelagtig  Maade  for  Fæ- 
steren, saadan  at  det  ikke  mindst  i  Landbrugets  Nedgangsperioder, 
har  været  bedre  —  efter  manges  Mening  —  at  være  Fæster  end  Selv- 
ejer; dette  gælder  ikke  mindst,  siden  Loven  af  1861  traadte  i  Kraft. 


88  FYN  • 

Ovenstaaende  gælder  for  begge  de  fynske  Amter,  og  vender  vi  os 
saa  specielt  til  Odense  Amt,  vil  vi  finde,  at  Jordboniteten  der  staar 
noget  over  Gennemsnittet  for  Øen  med  ca.  9.75  Td.  Ld.  pr.  Td.  Hart- 
korn; der  kan  være  nogen  Forskel  fra  Herred  til  Herred,  som  de  bed- 
ste kan  nævnes  Vinds  og  Aasum  Herreder.  Overfladen  er  gennem- 
gaaende  temmelig  bakket  og  bølgeformet  samt  højt  liggende  mod  Nord 
og  Sydvest.  Derimod  er  den  nordlige  og  østlige  Del  mere  lavtliggende 
og  jævn,  navnlig  gælder  det  „Sletten" -Egnen  vest  for  Odense  Fjord 
ad  Bogense  til.  En  Undtagelse  fra  den  øvrige  nordlige  Del  danner  dog 
den  stærkt  kuperede  Halvø  Hindsholm. 

De  gode  Jorder  er  paa  forskellig  Maade  taget  stærkt  i  Brug,  det 
være  sig  til  Korn  og  her  særlig  toradet  Byg  og  Blandsæd,  som  til  Rod- 
frugt og  Handelsplanter.  Af  Rodfrugt  dyrkes  særlig  Runkelroer  og  i 
ikke  ringe  Grad  Sukkerroer,  tillige  dyrkes  der  ogsaa  en  Del  Cikorie- 
rødder. Roesukkerindustrien  begyndte  paa  Fyn  i  1873  med  Oprettel- 
sen af  Fabrikken  i  Odense.  Begyndelses  vanskelighederne  var  ret  store; 
men  man  kom  igennem  dem,  og  hen  i  90erne  tog  Bevægelsen  Fart, 
og  Dyrkningen  af  Sukkerroer  har  i  ikke  ringe  Grad  gavnet  Land- 
bruget i  Odense  Amt,  og  det  kan  nævnes,  at  efter  Arealopgørelsen  af 
1918  er  ca.  Femtedelen  af  dette  Amts  samlede  Rodfrugtareal  dyrket 
med  Sukkerroer. 

I  tidligere  Tider  har  Dyrkningen  af  de  egentlige  Handelsplanter 
som  Raps,  Hør,  Hamp,  Humle  og  Tobak  spillet  en  ikke  ringe  Rolle. 
For  Rapsens  Vedkommende  udgjorde  den  i  60erne  indtil  en  Fjerde- 
del af  Vintersæden.  Usikkerheden  ved  dens  Dyrkning  og  de  lave  Priser 
paa  Frøet  faar  imidlertid- denne  Plante  til  i  stedse  stigende  Grad  at 
forsvinde  fra  de  fynske  Marker  og  findes  nu  kun  sjældent.  Hør-  og 
Hampedyrkningen  er  ogsaa  gaaet  stærkt  tilbage;  i  gamle  Dage  der- 
imod d.v.  s.  i  første  Halvdel  af  forrige  Aarhundrede,  var  Hørdyrk- 
ningen saa  almindelig,  at  den  sjældent  savnedes  paa  nogen  Gaard,  stor 
eller  lille  og  heller  ikke  paa  Husmandslodderne,  særlig  var  den  meget 
brugt  paa  Sletten,  hvHket  stod  i  nøje  Forbindelse  med  den  der  udvik- 
lede Interesse  for  Husflid. 

Den  fynske  Humle,  hvis  Dyrkning  særlig  hørte  hjemme  paa  de 
dybmuldede  Jorder  i* Herrederne  Vends  og  Skovby,  er  ogsaa  gennem 
Aarene  bleven  mere  og  mere  sparsom  paa  Markederne,  det  samme 
gælder  Tobakken,  som  særlig  dyrkedes  i  Middelfartegnen,  og  Aarsagen 
for  begge  Planters  Vedkommende  er,  at  de  hjemlige  Produkter  i  God- 
hed ikke  kan  konkurrere  med  de  udenlandske.  Dyrkningen  af  Han- 
delsplanter havde  sine  bedste  Chancer  i  Naturaløkonomiens  Tid,  den 


Eduard  Petersen:  Hest  paa  Fænø. 


90  FYN 

gik  tilbage,  da  Pengeøkonomien  kom  i  Forgrunden  og  udvidede  Sam- 
handelens Grænser.  Under  den  nu  afsluttede  Krig,  da  Varefordelingen 
var  hæmmet,  var  Interessen  for  Dyrkning  af  Handelsplanter  igen  ved 
at  vaagne  og  da  ikke  mindst  paa  Fyn,  om  den  kan  holde  sig,  vil  Pri- 
serne  komme  til  at  afgøre. 

Allerede  fra  gammel  Tid  har  Avl  af  Markfrø  været  stærkt  udbredt 
paa  Fyn,  det  var  i  de  gamle  Dage  i  ikke  ringe  Grad  Kløverfrø,  man 
avlede;  denne  Avl  gik  dog  stærkt  tilbage,  da  man  gik  over  til  Brugen 
af  tidlig  Rødkløver,  hvor  Avlen  af  Frø  synes  at  være  vanskelig  for 
danske  Forhold.  I  de  senere  Tider  er  det  Særlig  Græs-  og  Roefrø  og  i 
nogen  Maade  Havefrø,  man  har  lagt  sig  efter,  og  det  er  i  Odense  Amt, 
man  møder  det  største  Areal  til  Mark-  og  Havefrø  af  samtlige  danske 
Amter. 

Som  det  vil  fremgaa  af  det  anførte,  er  Plantebruget  mangeartet  og 
højt  udviklet  i  Odense  Amt,  og  med  Hensyn  til  høj  Udvikling  staar 
Husdyrbruget  ikke  tilbage,  særlig  gælder  det  Kvæget.  Alt  paa  et  tid- 
ligt Tidspunkt  begyndte  man  med  Indførelse  af  Anglerkvæg  og  nord- 
slesvigsk Kvæg,  og  ved  Blanding  af  disse  er  den  fynske  Malkeko  frem- 
staaet,  den  er  mere  velformet  og  muskelfyldig  end  f.  Eks.  den  sjæl- 
landske, hvor  Anglerkvæget  fik  mest  Indflydelse,  og  med  Hensyn  til 
Malkeevne  staar  den  efter  Kontrolforeningsregnskaberne  højest.  Det 
er  derfor  ikke  uden  Grund,  at  Kvægavlsforeningerne  rundt  i  Landet, 
hvor  der  holdes  rødt  dansk  Malkekvæg,  i  lang  Tid  har  søgt  til  Fyn 
efter  deres  Avlsmateriale,  og  over  Halvdelen  af  alle  de  Tyre  af  rød 
dansk  Malkerace,  som  i  de  seneste  Aar  er  præmieret  ved  Statstyre- 
skuerne  her  i  Landet,  er  tillagt  paa  Fyn.  Af  Kvægstammer  hjemme- 
hørende i  Odense  Amt  kan  nævnes  Holevstammen,  der  i  60erne  og 
70erne  hentede  de  største  Præmier  hjem  og  bl.  a.  i  1878  ved  Land- 
mandsforsamlingen i  Svendborg  fik  Kongepræmien,  denne  Stamme 
har  leveret  en  Mængde  gode  Tyre  og  derigennem  haft  stor  Indflydelse 
paa  de  Besætninger,  der  nu  betegnes  som  Eliten  indenfor  det  røde 
danske  Malkekvæg. 

Med  Hensyn  til  Hestebestanden  da  er  den  noget  blandet  i  Odense 
Amt,  den  jydske  Hest  har  nok  gjort  gode  Fremskridt  i  de  senere  Aar, 
og  den  findes  ogsaa  i  størst  Mængde;  men  den  Interesse,  som  særlig 
Herregaardene  har  haft  for  de  lettere  Heste,  har  medført  en  Del  Kryds- 
ningsavl, som  ikke  har  virket  højnende  paa  Kvaliteten,  eller  givet  Avls- 
ledelsen faste  Rammer  at  arbejde  efter.  Heller  ikke  Svineavlen  har 
tidligere  staaet  ret  højt 

Det  maa  dog  som  nævnt  betones,  at  Landbruget  som  Helhed  er 


92  FYN 

højt  udviklet  i  Odense  Amt,  og  de  pyntelige  Boliger  —  store  som  smaa 
—  med  de  velholdte  Haver  vidner  om  en  Velstand  og  Kultur,  som 
gaar  ud  over  det  almindelige  for  danske  Forhold. 

Ret  almindelig  benævnes  Fyn  for  Danmarks  Have,  og  i  Udtrykket 
hentydes  ikke  alene  til  Landsdelens  store  og  smukke  Haver,  men  til 
hele  denne  Stemning  af  Venlighed  og  Hygge,  som  træder  en  i  Møde 
næsten  overalt,  hvor  man  færdes  paa  Fyns  Land,  dog  passer  Udtryk- 
ket bedst  paa  Svendborg  Amt,  der  omfatter  den  sydlige  Del  af  Fyn, 
samt  Øerne  Taasinge,  Langeland  og  Ærø,  tillige  15  mindre  Øer  og  en 
Del  ubeboede  Øer  og  Holme,  her  er  Venligheden  og  Naturskønheden 
størst,  ikke  mindst  i  Svendborgegnen  og  paa  Øen  Taasinge,  hvor  man 
ogsaa  møder  de  største  og  bedste  Frugthaver. 

Frugtbarheden  i  Svendborg  Amt  staar  lidt  under  Odense  Amt  og 
svarer  omtrent  til  Gennemsnittet  for  Øernes  Amter;  i  Gennemsnit  gaar 
der  efter  Matriklen  10.5  Td.  Ld.  pr.  Td.  Hartkorn,  Ærø  og  Langeland 
særlig  dettes  Nørre  Herred  har  de  laveste  Frugtbarhedstal  med  gennem- 
snitlig 11  Td.  Ld.  pr.  Td.  Hartkorn,  til  Amtets  bedste  Herreder  hører 
Vinding  og  Salling.  Overfladen  er  gennemgaaende  bakket  og  bølgefor- 
met samt  højtliggende,  det  gælder  Ærø,  Taasinge  samt  ikke  mindst  den 
nordvestlige  Del  af  det  paa  Øen  Fyn  liggende  Land,  hvor  man  træffer 
det  stærkt  kuperede  Terræn,  der  kaldes  for  de  fynske  Alper.  Langeland 
derimod  er  lavtliggende  med  mod  Vest  lidet  fremtrædende  Vandskel, 
hvor  de  da  ikke  er  markerede  ved  Inddæmninger.  Jorderne  er  mod 
Vest  en  Del  sandede,  ellers  er  de  gennemgaaende  lerede,  nogle  Steder 
tillige  stærkt  muldede,  saaledes  i  Egnen  omkring  Nyborg;  paa  Ærø 
og  paa  Vestsiden  af  Langeland  findes  ogsaa  sandede  Jorder. 

Der  findes  en  Mængde  store  og  smukke  Herregaarde  i  Svendborg 
Amt  med  Borge,  hvor  tykke  Mure,  Skydeskaar  og  Skoldehuller  vidner 
om  høj  Alder,  og  om  at  de  har  været  —  og  er  forresten  endnu  —  Bo- 
liger for  rige  og  ansete  Slægter.  Der  hører  endnu  ikke  ringe  Mængder 
af  Gods  i  almindelig  Fæste  under  disse  Herresæder,  ikke  mindst  gæl- 
der det  for  Langeland  og  Taasinge;  foruden  ved  at  der  i  dette  Amt 
findes  mere  Jord  i  almindelig  Fæste  end  i  noget  andet  dansk  Amt,  saa 
træffer  man  ogsaa  en  hel  Del,  som  er  undergivet  fideikommissariske 
Baand;  men  som  nævnt  under  Odense  Amt,  er  Fæsteforholdene  saa 
vel  ordnede,  saa  det  almindeligvis  er  lige  saa  godt  at  være  Fæster  som 
Selvejer.  For  Ærø  kan  nævnes,  at  der  kun  findes  en  Gaard  med  lidt 
over  13  Td.  Hartkorn,  ellers  er  Ejendommene  smaa  og  de  er  selv-, 
ejende.  Aarsagen  til  det  første  skal  være,  at  der  paa  et  tidligt  Tids- 


94  FYN 

punkt  fandt  en  Udparcellering  Sted  af  4  Hovedgaarde,  og  Udstyknin- 
gen er  senere  bleven  fortsat  ogsaa  fra  Bøndergaardene.  Denne  0  har 
som  kendt  stridt  om  at  faa  Lov  at  være  dansk.  Den  har  vandret  frem 
og  tilbage  mellem  slesvigske  Hertuger,  holstenske  Grever  og  danske 
Konger.  Efter  1864  kom  den  under  Svendborg  Amt. 

Det  gunstige  Klima  og  de  ret  frugtbare  og  i  god  Kultur  værende 
Jorder  betinger  en  stor  Planteproduktion,  det  gælder  Korn  som  det 
gælder  Rodfrugt.  Særlig  har  Ærø  og  Langeland  stedse  været  stærkt 
korndyrkende,  og  er  det  da  endnu;  paa  Ærø  er  det  særlig  Blandsæd, 
Rug  og  i  ikke  ringe  Grad  seksradet  Byg,  der  dyrkes;  Langeland  holder 
sig  mere  til  det  toradede  Byg  og  Hvede.  Af  Rodfrugt  dyrkes  der  i  hele 
Amtet  mest  Runkelroer,  og  naar  undtages  Salling  og  tildels  Vinding 
Herred  har  Sukkerroedyrkningen  kun  ringe  Udbredelse  i  Svendborg 
Amt,  ogsaa  Kartoffelarealet,  naar  undtages  Salling  Herred,  er  ubetyde- 
ligt i  dette  Amt.  I  tidligere  Tider  spillede  Dyrkningen  af  Handels 
planter  en  ikke  ringe  Rolle,  det  var  i  første  Række  Raps  og  Hør,  og 
selv  om  den  sidste  Plante  var  mest  udbredt  i  visse  Egne  af  Odense 
Amt,  saa  skal  det  dog  nævnes,  at  det  var  i  Svendborg  Amt,  at  man 
tog  det  mest  underbyggende  Arbejde  op  for  dens  Benyttelse  paa  de 
store  Gaarde,  det  var  her,  at  der  for  100  Aar  siden  paa  Arvefæstegaar- 
den  Lykkenssæde  under  Brahetrolleborg  og  ved  Regeringens  Medvir- 
ken blev  oprettet  et  Hørdyrkningsinstitut,  hvor  Hørren  dyrkedes  i  stor 
Udstrækning,  og  hvor  der  blev  antaget  Lærlinge,  som  undervistes  i 
Hørrens  rette  Behandling'.  Institutet  virkede  i  en  lang  Række  af  Aar, 
og  der  er  udgaaet  en  Mængde  Lærlinge  derfra,  som  ogsaa  udsendtes 
til  de  andre  Provinser  i  Landet. 

Avl  af  Markfrø  er  mest  udbredt  i  de  paa  Øen  Fyn  liggende  Herre- 
der, og  det  er  i  stort  Maal  Hundegræsfrø,  man  avler;  dog  kan  Svend- 
borg Amt  ikke  nær  komme  op  paa  Højde  med  Odense  Amt  med  Hen- 
syn til  Omfanget  af  det  Areal,  som  anvendes  til  Avl  af  Mark-  og  Have- 
frø. Endelig  kan  det  nævnes,  at  det  er  paa  Langeland,  man  træffer  de 
bedste  og  største  Lucernemarker,  ellers  er  Amtet  som  Helhed  ikke 
naaet  mere  end  almindelig  vidt  med  Hensyn  til  nævnte  Plantes  Ud- 
bredelse. 

Som  overalt  paa  Fyn  er  man  ogsaa  i  Svendborg  Amt  naaet  vidt 
med  Hensyn  til  Malkekvægets  Udvikling,  det  er  ogsaa  her  det  røde 
danske  Malkekvæg,  man  træffer  overalt,  og  flere  af  denne  Races  bed- 
ste Stammer  hører  hjemme  i  dette  Amt,  og  det  kan  betones,  at  det  var 
i  Svendborg  Amt,  at  man  efter  Forbillede  fra  Præstø  Amt,  for  Fyns 
Vedkommende  begyndte  med  Dannelsen  af  Kvægavlsforeninger.  Det 


Godfred  Christensen:  Ved  Middelfart. 

var  i  1886  at  Svendborg  Amts  landøkonomiske  Selskab  paa  et  Møde 
den  20.  April  bestemte,  „at  hver  Kvægavlsforening,  der  indenfor  Sel- 
skabets Omraade  dannede  sig  paa  Lovforslagets  Grund,  og  som  ind- 
købte en  Foreningstyr,  der  godkendtes  af  Kredsformanden  for  den 
Kreds,  hvori  Foreningen  var  beliggende,  og  som  vilde  underkaste  sig 
S.  A.  I.  Selskabs  Tilsyn,  kunde  erholde  udbetalt  200  Kr.  til  Tyrens  Ind- 
køb samt  for  Selskabets  Regning  faa  udleveret  et  Sæt  Brændejærn  til 
de  kaarede  Køers  Mærkning  samt  Regnskabsbøger."  I  Løbet  af  Aaret 
1887  dannedes  der  i  Amtet  7  Foreninger  og  inden  1893  kom  der  5 
»ye  til.  Fra  Svendborg  Amt  bredte  denne  for  Kvægbruget  saa  vigtige 
Sag  sig  saa  videre  over  hele  Fyn. 

Hvad  angaar  Hestebestanden  da  hører  den  nu  i  det  alt  væsentlige 
Hl  den  jydske  Race,  vel  findes  der  endnu  en  Del  Halvblod  fremkom- 
men gennem  forskellige  Krydsningsmetoder;  men  det  er  dog  Avlen 
af  jydske  Heste,  der  i  de  sidste  Aartier  har  skabt  sig  den  meste  Inter- 
esse, og  det  lige  siden  man  i  1888  begyndte  med  at  indkøbe  Hoppe 
føl  i  Jylland  til  Brug  for  Hesteavlen. 

Det  er  nævnt,  at  Fyn  har  mange  Herregaarde  og  særlig  gælder  de 
for  Sydfyn,  der  rigtig  er  de  gamle  Ridderborges  Land,  og  dette  sam- 
men med  store  velhavende  Kbjkebyer,  velbyggede  Bøndergaarde  med 
store  og  smukke  Haver,  og  de  mange  Hegn  omkring  Markerne,  be 
tinger  el  Landskabsbillede,  som  har  sin  særegne  Ejendommelighed  og 
Charme,  og  at  man  nødes  til  nt  betegne  Svendborg  Amt  som  det  mesi 
typisk  fynske.  Nlth  Stggaard. 


SKOVBRUG  PAA  FYN  MED  OMLIGGENDE  ØER 
Efter  Arealopgørelsen  i  1907  bar  Svendborg  Amt  et  Skovareal  af 
16343  ha,  hvortil  svarer  en  Skovprocent  af  9,9,  medens  Odense  Amt 
har  et  Skovareal  af  11694  ha  og  en  Skovprocent  af  6,5.  Skovene  ligger 
jævnt  spredte,  men  størst  Skovrigdom  er  der  paa  Strækningen  mellem 
Svendborg  og  Faaborg.  Statsskov  findes  ikke  i  de  fynske  Amter,  men 
flere  større  private  Skovdistrikter,  saaledes  i  Svendborg  Amt:  Baroniet 
Brahetrolleborgs  (1848  ha),  Grevskabet  Langelands  samt  Stamhuset 
Ahlefeldts  (1379  ha),  Baroniet  Lehn  (1320  ha)  og  Ravnholt  Skovdi- 
strikt (1103  ha);  i  Odense  Amt:  Grevskabet  Wedellsborg  Skovdistrikt 
(1335  ha). 

Der  er  mange  mindre  Skovdistrikter  paa  mellem  500  og  1000  ha, 
saaledes  i  Svendborg  Amt:  Glorup,  Egeskov  og  Fjellebro,  Brahesminde, 
Holstenshus  og  Thorseng;  og  i  Odense  Amt:  Langesø,  Einsidelsborg, 
Gyldensten,  Erholm  og  Krengerup.  Skovene  findes  næsten  udelukkende 
paa  gammel  Skovgrund  og  bestaar  derfor  overvejende  af  Løvtræ;  en 
Undtagelse  danner  Naaletræskoven  paa  Wedellsborg  Banker,  der  er 
frembragt  i  sidste  Halvdel  af  det  forløbne  Aarhundrede  paa  tarvelig 
Jord,  der  var  uanvendelig  i  Agerbrugets  Tjeneste.  Paa  Thurø  findes  en 
Skov  paa  omtrent  100  ha,  der  endnu  ikke  er  udskiftet,  men  ejes  i  Fæl- 
lesskab af  Gaardmænd  og  Husmænd  paa  Øen. 

Paa  den  frugtbare  Del  af  Fyns  Jord  og  i  det  milde  Klima  naar 
Bøgen  en  særdeles  smuk  Udvikling,  saaledes  ved  Frederiksgave,  ved 
Glorup  og  paa  Langeland.  En  Særstilling  indtager  Skoven  paa  Æbelø 
ved  Fyns  Nordspids;  den  bestaar  af  Løvtræer,  der  kues  stærkt  af  Vin- 
den, saa  de  bliver  lave  og  buskede,  men  Skoven  faar  derved  et  ejen- 
dommeligt Præg  og  særlig  Skønhedsværdi. 

Joht.  Helau. 


Billeshave  (Vend«  Herred). 


,  nu  Fyns  Folkemuseum. 

ODENSE  AMT 
KØBSTÆDER 

ODENSE 
I  Hjertet  af  Fyn  er  Odense,  hvis  Navn  Othensoe,  Odins  Helligdom, 
vidner  om  Byens  høje  Alder,  i  en  fjern  Fortid  vokset  op  paa'en  aflang, 
hvælvet  Holm,  mod  Syd  begrænset  af  Aaen,  det  største  Vandløb  paa 
Øen,  mod  Nord  af  Bybækkens  Bue,  og  987,  da  Staden  nævnes  for  første 
Gang,  er  det  som  Sæde  for  en  kristen  Biskop.  Baade  Knud  den  Store, 
Magnus  den  Gode,  Svend  Estridsen  og  Knud  den  Hellige  lod  Penge 
præge  i  Byen,  og  først  under  Erik  af  Pommern  nedlagdes  1420  den 
Møntetgaard,  som  liggende  ved  Sortebrødretorvet  har  givet  det  nuvæ- 
rende Mønterstræde  Navn.  En  gammel  Kongsgaard  laa  i  Staden,  der  af 
Adam  af  Bremen  kaldes  Fyens  Hovedby,  men  hvis  Berømmelse  og 
Storhed  dog  først  fuldt  udfoldede  sig  i  Skæret  af  den  Hellighedens  Nim- 
bus, som  omstraalede  Knud  den  Hellige.  Da  denne  Konge,  flygtende 
for  Oprørets  Storm,  havde  taget  sin  Tilflugt  til  St.  Albani  Trækirke, 
fandt  han  foran  Alteret  sammen  med  Broderen  Benedikt  og  nogle 
trofaste  Hirdmæ'nd  Døden  for  Bøndernes  Vaaben  d.  10.  Juli  1086.  For- 

Dinmui  IV.  3  7 


98  ODENSE    AMT 

herliget  af  Martyrkronen  vandt  den  myrdede,  kirkevenlige  Konge  hur- 
tigt Helgenry,  1101  kanoniseredes  han  af  Paven,  og  „hvide  som  Sne, 
indviklede  i  skønt  Silketøj",  overførtes  hans  Levninger  samme  Aar  høj- 
tideligt til  den  St.  Knuds  Stenkirke,  hvis  Grund  han  selv  havde  lagt  tæt 
vest  for  St.  Albani  Kirke.  Strømme  af  Pilegrimme  valfartede  til  hans 
Helgenskrin,  det  berømte  St.  Knuds  Marked  har  sin  Rod  i  Kirkefesten 
til  hans  Ære,  hans  Billede  optoges  senere  jævnsides  den  oprindelige  Lilje 
i  Stadens  Signet,  og  allerede  o.  1100  indstiftedes  af  Benediktinermunke 
et  St.  Knuds  Kloster,  der,  anlagt  syd  for  og  sammenbygget  med  Kirken, 
hastigt  voksede  i  Magt  og  Velstand,  og  bag  hvis  Mure  Erik  Lam  efter 
Tronfrasigelsen  henlevede  sine  sidste  Aar  som  Munk.  Syd  for  By  og  Aa 
paa  den  saakaldte  „Nonnebakke"  var  ogsaa  et  Nonnekloster  af  samme 
Orden  grundlagt,  men  flyttedes  o.  1200  til  det  nærliggende  Dalum,  og 
o.  1250  indstiftedes  i  den  nordøstlige  Udkant  af  Byen  —  ved  nuværende 
Sortebrødretorv  —  et  Dominikanerkloster,  hvis  Kirke  indviedes  til  St. 
Peder.  Graabrødreklostret  oprettedes  1279  Jomfru  Maria  til  Ære,  og 
1280  byggede  den  mægtige  Johaniterorden  ved  St.  Mikkels  Kirke  nor- 
den for  Byens  Bæk  og  Grave  et  St.  Hanskloster,  som  —  højt  i  Gunst  hos 
Adelen  og  overvældet  med  Gaver  —  samlede  Jordegods  i  Mængde  og  ud- 
viklede  sig  til  et  anseligt  Herrekloster,  med  hvilket  en  Sygestue  var  for- 
bunden. I  Katolicismens  sidste  Dage  grundlagde  Enkedronning  Chri- 
stine desuden  1521  et  St.  Clara  Nonnekloster,  der  efter  hendes  Død  ind- 
rettedes i  hendes  Gaard  ved  nuværende  Claragade,  og  jævnsides  St. 
Knuds  Katedral  talte  Odense  tre  Sognekirker,  Vor  Frue  i  den  østligste 
Udkant  tæt  ved  den  anselige  Provstegaard,  St  Mikkel  eller  St.  Hans,  som 
sammenbyggedes  med  Johaniternes  Kloster,  samt  den  gamle  St.  Albani 
Kirke,  der  —  ombygget  i  Sten  —  laa  paa  sin  gamle  Plads  øst  for  St. 
Knud.  Talrigt  og  magtfuldt  bredte  Kieresiet  sig  i  den  hellige  Knud  Kon- 
ges By.  Alt  1291  laa  der  hinsides  Pjentemølle  og  Østerport  en  St.  Jør- 
gensgaard  for  de  spedalske  med  en  St.  Laurentius  helliget  Kirke,  og  i 
Midten  af  Byen  ved  Fisketorvets  Østside  rejste  sig  et  Helligaandshus  til 
Pleje  af  Syge  og  Fattige,  en  Stiftelse,  hvormed  St.  Gertruds  Kirke  var 
forenet,  og  som  muligvis  senere  stod  i  et  vist  Afhængighedsforhold  til 
Faaborg  Helligaandskloster.  Paa  den  modsatte  Side  af  Fisketorvet  paa 
Hjørnet  af  Vestergade  og  Staalstræde  laa  den  saakaldte  Priorgaard,  et 
gothisk  Stenhus,  som  først  forsvandt  1897,  og  1504 — 08  lod  Jens  An- 
dersen Beldenak  opføre  sin  grundmurede  Bispegaard,  hvis  Kælderrum 
og  nederste  Stokværk  endnu  er  bevaret  i  det  af  Karen  Brahe  1716  op- 
rettede adelige  Jomfrukloster.  Som  en  Afglans  af  Bispestadens  straa- 
lende  Kirkepragt  laa  St.  Gertruds,  Helligkors9  og  lignende  Smaakapeller 


Odense:  Ved  Aaen. 
(Harald  Lanborg  foLI 


St.  Knuds  Kirke.      Industri  paleet.  Albani  Kirke. 

Odense:  Parti  ved  Albani  Broen  over  Odense  Aa. 

(IL  Landbo  foO 


100  ODENSE    AMT 

udenom  Staden  ved  alfare  Veje,  og  frodigt  som  i  faa  af  vore  Byer  fol- 
dede Kulturlivet  sig  ud  i  Kirkens  Skygge;  thi  den  første  i  Danmark 
skrevne  Bog  blev  til  i  St.  Knuds  Kloster,  hvor  Munken  Ælnoth  forfattede 
Martyrkongens  Historie,  og  ligeledes  saa  den  første  Bog,  som  tryktes 
her  i  Landet,  1482  Lyset  i  Odense.  3  Latinskoler  virkede  her,  idet  der 
foruden  St.  Knuds  Skole  fandtes  en  ved  St.  Hans  og  en  ved  Vor  Frue 
Kirke,  af  hvilke  den  sidste  1308  indrettedes  i  det  ærværdige,  lille  Sten- 
hus, som  endnu  ligger  i  et  Hjørne  af  Kirkegaarden  brugt  som  Ligkapel. 
Ulykker,  Krig  og  Udsvaade  gæstede  Gang  paa  Gang  Odense,  der  midt 
i  1100erne  hærgedes  af  Venderne,  1247  af  Abel  og  i  14.  Aarhundrede  af 
Holstenerne,  men  ukuet  af  alt  dette  fortsatte  Byen  sin  Vækst,  og  alt  i 
Middelalderen  udvidedes  dens  oprindelige,  snævre  Omraade  mellem  Aa 
og  Bybæk  om  det  store  Hærstrædestrøg  Vester-  og  Overgade  sig  betyde- 
ligt mod  Øst,  Vest  og  Nord,  hvor  Nørregade  strakte  sig  ud  langs  St. 
Hans  Kloster,  i  hvis  Nabolag  en  Mængde  Adelsgaarde  lejrede  sig.  Mæg- 
tigt fyldte  Kirken  op,  Klosterkomplekserne  med  Avlsbygninger,  Korn- 
huse, Kaalgaarde,  Humle-  og  Æblehaver  indtog  store  Arealer,  og  de  2 
Vandmøller,  Pjentemølle  og  Munkemølle,  som  brusede  i  Aaen,  var  begge 
i  Gejstlighedens  Eje.  Særlig  mod  Middelalderens  Slutning  stod  Byen  i 
Blomst,  talrige  Lav  og  Gilder,  først  og  fremmest  Knud  Konges,  forenede 
Borgerne  i  nøje  Tilknytning  til  det  kirkelige  Liv,  St.  Anna,  Gilde,  St.  Ger- 
truds og  Vor  Frue  Compagni  nævnes,  Elende-Lavet  eller  Vor  Frue  Gilde, 
Mariæ  Psalters  Broderskab,  Christi  Legems  Gilde,  Præsternes  Calente  og 
adskillige  flere,  alt  i  alt  Vidnesbyrd  om  hin  Bylivets  frodige  Fylde,  der 
ogsaa  fandt  et  karakteristisk  Udtryk  i  den  Byadel,  der-  rig  og  anset  gen- 
nem Slægter  som  Bang,  Mule,  Akelej,  Seeblad  og  flere  hævede  sig  med 
adeligt  Skjold  ud  over  Borgernes  Kreds.  I  mange  Aar  holdt  Enkedron- 
ning Christine,  Kong  Hans'  Efterleverske,  Hof  i  Odense  eller  paa  det 
nærliggende  Næsbyhoved  Slot,  og  ingensinde  havde  Kirkelivet  blomstret 
rigere  end  i  disse  Aar,  da  Katolicismen  blussede  som  en  Rose  i  sin  sid- 
ste Pragt,  ombølget  af  Røgelse  og  Klokkeklang,  da  Præsten  Hr.  Michael 
skrev  sine  fromme  Vers  om  „Jomfru  Mariæ  Rosenkrans",  „Skabelsen 
og  Syndefaldet"  og  „al  Menneskens  Levned",  medens  den  berømte  Bil- 
ledsnider  Claus  Berg  i  sit  Værksted  i  Overgade  skar  en  Række  pragt- 
fulde Altertavler,  af  hvilke  den  til  Graåbrødrekirke  —  nu  opstillet  i  St. 
Knuds  Kirke  —  betegner  det  straalende  Højdepunkt.  Kong  Hans9  Slægt 
var  nøje  knyttet  til  Odense;  thi  i  Graabrødrenes  Kirke  jordedes  ,15 11 
Prins  Frans,  1513  Kong  Hans  og  1521  Dronning  Christine,  medens  Chri- 
stian II's  Lig  1559  nedsattes  Side  om  Side  med  Forældrenes.  Ogsaa  i 
Frederik  Ts  Kongetid  spillede  Byen  en  fremtrædende  Rolle,  her  forsam- 


Odense   gamle   Havnebassin.   For  Enden   ses   Toldbodbygningen. 
(Harald  Lønborg  fol.} 


102  ODENSE   AMT 

ledes  Adelen  Gang  paa  Gang  til  Møder  og  flere  vigtige  Herredage  holdtes, 
af  hvilke  den  1527  betegner  Indledningen  til  Reformationen.  En  vold- 
som Brand  1529  indvarslede  den  Periode  af  Uro  og  Omtumlelser,  som 
nu  paafulgte,  medens  det  gamle  vaklede  og  den  nye  Lære,  baaret  frem 
dér  i  Byen  af  Reformatoren  Jørgen  Sadolin,  hurtigt  brød  sig  Bane.  Gre- 
vens Fejde  fejede  som  en  Storm  over  Staden,  under  Skrædderen  Henrik 
Skræp  for  Borgerskabet  voldsomt  frem,  men  efter  Slaget  ved  Øksne- 
bjerg  1535  kom  Odense  fast  i  Christian  IIFs  Haand,  og  i  de  følgende  Aar 
omstyrtedes  hele  den  pragtfulde  Bygning,  Hierarkiet  i  Aarhundreder 
møjsommeligt  havde  bygget. 

Det  godsrige  St.  Hans  Kloster  verdsliggjordes  og  indrettedes  1575  af 
Frederik  II  til  kongeligt  Slot.  St.  Clara  Kloster  tjente  fra  1537  som  Bispe- 
gaard,  og  St  Knuds  Klosters  anselige  Bygninger  gik  over  i  Privateje  og 
omformedes  stærkt  under  Tidens  Omskiftelser,  indtil  det  endelig  i  de 
allersidste  Aar  er  lykkedes  at  gennemføre  en  længe  paatænkt  Istandsæt- 
telse og  Rekonstruktion  af  det  gamle  Klosterkompleks  syd  for  St.  Knuds 
Kirke.  Helligaandshuset  nedlagdes  1540  og  dets  store,  centralt  beliggende 
Grundarealer  erobredes  hurtigt  af  borgerlig  Bebyggelse.  Efter  1542  ind- 
stillede ogsaa  St.  Jørgensgaarden  sin  Virksomhed,  af  dens  Kirke  fandtes 
der  dog  Rester  lige  til  1709,  og  1542  jævnedes  Sortebrødrenes  Kirke  med 
Jorden.  Dette  sidste  Klosters,  samt  Helligaandshusets  og  St.  Jørgens- 
gaardens  Midler  henlagdes  tilligemed  Klostret  i  Faaborg  og  Sygehuset 
ved  St.  Hans  Kirke  til  Graabrødreklosteret,  der  efter  Christian  IIFs  Be- 
faling 1539  omdannedes  til  et  verdsligt  Hospital  for  „fattige,  syge  og 
gamle  skrøbelige  Mennesker,  som  Guds  Almisse  værd  og  nødtørftende 
ere".  Den  Dag  i  Dag  virker  Stiftelsen  efter  denne  sin  Bestemmelse,  Dele 
af  det  maleriske,  gamle  Kompleks  er  endnu  i  Behold,  men  Størsteparten 
af  Klosterbygningerne  er  nedbrudte,  og  1805  dødsdømtes  den  ejendom- 
melige Graabrødrekirke,  der  1817 — 19  afbrødes,  medens  de  kongelige 
Grave  overførtes  til  St.  Knuds  Kirke.  St.  Albani  Kirke  og  Kirkegaard 
blev  1542  overladt  Borgerskabet  som  Torveplads,  Kirken  skulde  ned- 
brydes med  Undtagelse  af  Taarnet,  men  næsten  40  Aar  varede  det,  inden 
Odense  gjorde  Brug  af  denne  kongelige  Gave  og  fik  det  nuværende  Stor- 
torv  indrettet.  Her  fejredes  1580  med  straalende  Pragtudfoldelse  Kong 
Frederiks  Brødres  Forlening  med  Hertugdømmerne,  en  Fest  som  spredte 
Glans  over  Byen,  der,  mægtig  ved  sin  Adel,  der  her  aarligt  holdt  Sam- 
menkomster, sit  Landsting  og  sin  driftige,  rige  Købmandsstand,  lykkelig 
og  velstaaende  gik  en  ny  Blomstring  i  Møde.  Over  Kjertinge  Fjord  og 
delvis  over  Kjerteminde  By  drev  Borgerne  Søhandel  i  ret  stor  Stil,  Stude- 
handelen kastede  mange  Penge  af  sig,  Stadens  Omraade  voksede,  fest- 


lige,  statelige  Gaarde  dukkede  op  i  Gaderne  som  Tegn  paa  de  gode  Ti- 
der, og  fremmest  i  Storkøbmændenes  Kreds  stod  en  Mand  som  Olaf 
Bager,  der  rig,  pragtelskende  og  byggelysten  endnu  mindes  som  den 
mest  straalende  Repræsentant  for  Renæssancetidens  hjemlige  Borger- 
skab. 1621  oprettedes  i  drn  syd  for  St.  Knuds  Kirke  liggende  Bygning, 


106  ODENSE   AMT 

der  er  bevaret  til  vore  Dage,  et  Gymnasium,  der  —  med  en  Afbrydelse  i 
18.  Aarhundrede  —  var  i  Virksomhed  til  1802,  og  stadig  vedblev  Odense 
at  høre  til  de  faa  Byer  i  Landet,  hvor  Aandslivet  frodigt  fornyede  sig  i 
Sammenhæng  med  det  materielle  Velvære. 

Brutalt  og  ødelæggende  brød  Krigen  1658 — 60  ind  over  den  virk- 
somme By,  der  besat  af  Fjenden  1658  lammedes  føleligt  i  sin  Handel 
og  Omsætning  og  gennem  Udskrivning  og  Brandskatning  udpintes  næ- 
sten til  Fattigdom.  Efter  Krigen  lød  Klagerne  stærkt;  sikkert  er  det,  at 
Staden  var  gaaet  meget  tilbage,  og  en  vanskelig,  trang  Aarrække  fulgte 
efter.  Den  festlige  Pragt,  den  fynske  Adel  fordum  havde  tilført  Byen, 
sluktes  lidt  efter  lidt;  thi  Enevælden  havde  brudt  Adelens  Vælde,  Stan- 
dens politiske  Møder  i  Odense  hørte  op,  og  Godsejerne  blev  paa  deres 
Gaarde.  1672  var  Indbyggertallet  kun  3808,  men  trods  alt  blev  Odense 
sig  selv  lig,  friskt  og  frejdigt  kæmpede  den  sig  langsomt  op,  og  selv  i  de 
trange  Dage  blev  den  sine  literære  Traditioner  tro,  idet  den  lærde  Slægt 
Bircherod  og  Thomas  Kingo  som  Biskop  1677 — 1703  nøje  var  knyttede 
til  Byen.  Noget  af  Fortidens  kongelige  Glans  faldt  atter  over  Staden 
med  Frederik  IV,  der  1719—20  lod  St.  Hans  Kloster  ombygge  til  det 
nuværende  Odense  Slot,  paa  hvilket  han  selv  1730  lukkede  sine  Øjne. 
Forretning  og  Handel  tog  atter  kraftigt  Opsving,  Odense  Tugthus  med 
den  dertil  knyttede  Klædefabri kation  oprettedes  ved  Fundats  1752,  flere 
betydelige  industrielle  Anlæg  kom  i  god  Drift,  Indbyggertallet  voksede, 
saa  det  1769  var  naaet  5209,  og  atter  som  i  de  gode,  gamle  Dage  flyttede 
Adelen  ind  til  Byen,  hvor  der  mod  Slutningen  af  18.  Aarhundrede  i 
Vintersæsonen  udfoldede  sig  et  fornemt,  forfinet  Selskabsliv,  hvortil  in- 
gen Provinsby  kunde  opvise  Sidestykke.  1795  fik  Odense  sit  faste  Teater 
først  af  alle  Byer  udenfor  København,  og  ogsaa  paa  andre  Omraader 
gik  Staden  i  Spidsen;  thi  efter  at  der  allerede  1735  var  gjort  Tilløb  til  en 
Art  Avis,  startedes  1772  „Adressecontoirets  Efterretninger",  og  8  Aar 
senere  paabegyndte  C.  H.  Iversen  Udgivelsen  af  „Fyens  Stifts  Journal". 
I  Empiretidens  Handelsflor  blomstrede  den  driftige  By,  der  ved  Anlæget 
af  en  Kanal  ud  til  Fjorden  1796 — 1804, skabte  den  første  direkte  Forbin- 
delse med  Havet,  en  Vandvej,  som  med  store  Bekostninger  siden  stadig 
er  ombygget,  fornyet  og  udvidet.  I  den  store  Kornhandels  Dage  maatte 
en  By  som  Odense  med  sit  rige  Opland  og  sin  driftige  Købmandsstand 
være  selvskreven  til  at  komme  i  første  Række,  Størstedelen  af  19.  Aar- 
hundrede vedblev  den  at  hævde  Pladsen  som  Landets  næststørste  By, 
og  noget  af  Fortidens  Fornemhed  blev  den  atter  til  Del,  da  Christian 
(VIII)  og  Frederik  (VII)  i  Aarene  1815 — 47  som  Guvernører  over  Fyn 
holdt  Hof  paa  Odense  Slot.  1865  aabnedes  den  fynske  Tværbane,  og  i 


de  næste  Menneskealdres  rivende  Udvikling  gik  Fyns  Hovedstad  fremad 
med  Stormskridt,  store  nye  Kvarterer  rejste  sig  syd  for  Aaen,  og  Byens 
Vækst  tog  yderligere  Fart,  da  den  i  Kraft  af  de  talrige,  fynske  Jærnbane- 
anlæg,  der  satte  den  i  Forbindelse  med  alle  Øens  Søkøbstæder,  i  ene- 
staaende  Grad  fik  Lejlighed  til  at  befæste  sin  Stilling  solidt  som  det 
trafikale,  merkantile  Midtpunkt  paa  det  frugtbare  Fyn.  De  kostbare 
Havneanlæg  nord  for  Staden,  samt  Sejlløb,  der  i  allernyeste  Tid  er  ble- 
vet betydeligt  uddybet,  har  gjort  Odense  til  en  Havneby  af  Vigtighed 
med  store,  nye  Muligheder,  og  Haand  i  Haand  med  det  økonomiske  Op- 
sving og  det  stærkt  stigende  Befolkningstal  har  Bylegemet  naturligvis 
bredt  sig  meget  vidt  ud  over  de  gamle  Grænser  mod  alle  Verdenshjørner, 
samtidig  med  at  de  stærkt  moderniserede  Hovedstrøg  giver  et  levende 
Indtryk  af  den  Forretningstravlhed  og  energiske  Uro,  som  præger  vore 
Dages  Odense. 

Bag  den  moderne  Maske  gemmer  den  gamle  By  sit  Ansigt  med  de 
fine,  kloge  Træk,  lysende  af  Smag  og  Kultur,  og  truet  stærkt  paa  alle 


108  ODENSEAMT 

Kanler  klamrer  i  afsides  Kroge  som  Paaskestræde,  Ramsherred  og  lig- 
nende Smaastræder  det  gammeldags,  smaaborgerlige  Bybillede  sig  endnu 
til  Livet  som  de  sidste  Minder  om  den  smilende,  blomstrende  By  mellem 
Hegn  og  Haver,  gennemstrømmet  af  Aaen  med  dens  Møller,  Vandings- 
steder  og  Tvættebroer,  dens  Skræppeskove  og  Klokkedyb,  hele  den 
Æventyrverden,  som  til  alle  Tider  vil  leve  i  forklaret  Skær  gennem  H.  C. 
Andersens  Digtning.  Indrettet  til  et  Museum  til  Digterens  Ære  ligger 
endnu  paa  Hjørnet  af  Hans  Jensens  Stræde  og  Ramsherred,  midt  i  det 
smaaborgerlige  Odense,  det  lille,  fattige  Hus,  hvor  denne  Byens  største 
Søn  fødtes  1805.  —  Haardt  som  Udviklingen  har  presset  paa,  har  Byens 
gamle  Skønhed  og  Helhed  lidt  svære  Tab,  men  trods  disse  giver  det  be- 
varede Udvalg  af  skiftende  Tiders  Stilformer  dog  et  vist  Indtryk  af  den 
Selvfølelse  og  frodige  Livsglæde,  som  karakteriserede  Borgerskabet  i 
Odense  og  ogsaa  satte  sit  Præg  paa  dets  Bygninger. 

Fattigst  er  Minderne  om  Middelalderen;  thi  —  ser  man  bort  fra  Kir- 
ker og  Klostre  —  findes  der  af  gotisk  Murværk  nu  kim  bevaret  nederste 
Stokværk  af  Jens  Andersen  Beldenaks  Gaard  ved  Albanitorv,  det  nuvæ- 
rende Frøkenkloster,  de  krydshvælvede  Kældre  under  Ejendommene 
Overgade  3  og  26,  samt  den  stærkt  medtagne  Hjørnegaard  Overgade  28. 
Langt  talrigere  har  Renæssancens  Bygninger  i  Sten  og  i  Bindingsværk 
formaaet  at  holde  Stand,  og  særlig  de  sidste  —  Resterne  af  denne  Blom- 
stringsperiodes rige  Byggeri  —  udmærker  sig  ved  det  dekorative  Ud- 
styrs Fylde  og  de  nydelige,  fint  udførte  Detailler.  Statelige  Halvrosetter 
folder  sig  vifteformet  ud  om  Stolpernes  Fod,  Snitværket  forplanter  sig 
over  det  meste  af  Facadernes  Tømmer,  og  reliefskaarne  Ranker  og 
Humleknopper  breder  sig  i  festlig  Ynde  over  Løsholter  og  Overgangs- 
fod.  Den  af  Ejler  Rønnov  1547  opførte,  nu  af  Fyns  Folkemuseum  be- 
nyttede Gaard,  Nørregade  62,  er  i  sin  djærve  Enkelthed  en  karakterfuld 
og  interessant  Overgangsform  mellem  Gotikens  og  Renæssancens  Tøm- 
merkonstruktioner, medens  det  i  Sidelængen  Overgade  18  anbragte  Fa- 
cadetømmer  med  sin  Overdaadighed  af  Udskæringer,  Rosetter,  Duer, 
Jagtscener  og  Humleknopper  betegner  Højrenæssancens  festligste  Pragt- 
udfoldelse. Ogsaa  Overgade  50,  hvis  prægtige  Gavl  og  Sidelænge  mod 
Mønterstræde  —  et  af  de  mest  maleriske  Gadebilleder  i  Landet  —  er 
smukt  bevaret,  viser  lignende  yndefulde  Udskæringer,  og  i  samme  Gade 
Nr.  41  findes  Byens  sidste  Svalegang  i  en  typisk  Købmandsgaard  fra 
første  Del  af  17.  Aarhundrede.  Et  Par  af  de  Gaarde,  som  bevarer  Mindet 
om  Oluf  Bager,  Odense  Bys  virksomste  Renæssancebygherre,  nemlig  et 
2  Stokværk  højt,  6  Fag  langt  Brudstykke  af  et  Hus  i  Paaskestræde,  samt 
Sidelængen  til  Oluf  Bagers  mødrene  Gaard,  Nørregade  29,  karakteriseres 


ti 

II 


•s 

II 
■  j 


9  a* 

S" 

1 


110  ODENSE    AMT 

af  de  store,  dekorative  Halvrosetter,  Forhuset  i  sidstnævnte  Ejendom  er 
en  grundmuret  Renæssancebygning,  opført  1586,  med  svungne  Gavle  og 
tøndehvælvet  Kælder,  gennem  hvilken  Byens  Bæk  fordum  flød,  og 
blandt  de  andre  til  Oluf  Bagers  Navn  knyttede  Huse  kan  nævnes  „Jor- 
dan", Overgade  4,  skønt  det  i  Tidernes  Løb  saa  at  sige  helt  er  ombygget. 
Ene  af  de  mange,  stolte  Adelsgaarde  ligger  mellem  Graabrødreplads  og 
Vestergade  Karen  Bryskes  1594  opførte  Stenhus,  som  nu  ejes  af  Fyens 
Stiftstidende,  medens  St.  Hans  Præstegaard  umiddelbart  nord  for  Kirken 
er  en  ældre,  i  Renæssancen  ombygget,  2  Etager  høj  grundmuret  Gaard 
med  Aarstal  1636  i  Jærncifre  paa  Muren.  Medens  Slottet  er  Byens  mest 
imponerende  Monument  fra  Baroktiden,  der  ogsaa  —  paa  Nørre-,  Over- 
og  Nedergade  — værdigt  har  formet  en  og  anden  Facade,  præger  Nyklas- 
sicismens sobre  Smag  f.  Eks.  en  Bygning  som  Lahns  Stiftelse  fra  1790, 
Nedergade  36,  og  ret  ensartet  behersker  Empiren  og  den  følgende  Perio- 
des rolige  Stil  store  Dele  af  det  gammeldags  Odense.  Al  moderne  Udvik- 
ling til  Trods  gør  dette  sig  stadig  ret  kraftigt  gældende;  thi  hvor  let  be- 
vægelig, energisk  og  virksom  Byen  end  er,  nu  som  fordum  altid  i  Frem- 
skridtets første  Linje,  har  den  dog  solid  Rod  i  god,  gammel  Kultur  og 
søger  at  bygge  sin  Fremtid  op  i  Pagt  med  Fortidens  Traditioner. 

Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Stiftamtmanden,  tillige  Amtmand  over  Odense  Amt,  Fynske  Næv- 
ningekreds, Tingsted  Odense,  hertil  henhører  Odense  og  Svendborg 
Amter,  Dommeren  (Straffesager)  og  Dommeren  (borgerlige  Sager)  samt 
Politimesteren  i  Odense  Købstad  og  Set.  Hans  Landsg.,  Tingsted 
Odense,  Dommeren  samt  Politimesteren  i  Odense  Herred  (undt  Set. 
Hans  Landsg.)  samt  N.  Søby,  N.  Lyndelse,  S.  Næraa  og  Højby  Sogne 
af  Aasum  Herred,  Tingsted  Odense,  den  kongevalgte  Borgmester,  den 
folkevalgte  Borgmester,  Bitingsted  og  Kontorafdeling  f.  Dommerne  i 
Kerteminde  Købstad  m.  m.  og  Bogense  Købstad  m.  m. 

Biskoppen,  Stiftsprovsten,  tillige  Provst  f.  Odense  Købstad  og  Sog- 
nepræst til  Set.  Knuds  K„  den  res.  Kapellan,  tillige  Præst  ved  Graa- 
brødre  Hospital,  1.  og  2.  Kaldskapellan,  Sognepræsten  til  Vor  Frue  K., 
den  res.  Kapellan,  Sognepræsten  til  Set.  Hans  K.,  den  res.  Kapellan, 
den  præsteviede  Medhjælper,  Sognepræsten  til  Set.  Ansgar  K.,  den 
præsteviede  Medhjælper,  Valgmenighedspræsten,  Præsterne  ved  den 
katolske  Menighed  og  Metodistmenigheden. 

6.  Reg.  med  5.  og  16.  Batl.,  36.  Batl.  af  14.  Reg.,  49  Batl.  af  15.  Reg. 

Amtslægen  i  Odense  Amtslægekreds,   tillige  Kredslæge  i  Odense 


Fra  en  Baggaard  i  Munkemøllegade, 


Si.  Jørgentgade. 

(Fotografier  af  Harald  Lønborg.) 


112  ODENSE    AMT 

Lægekreds,  Kredslægen  i  Midtfyns  Lægekreds,  Stiftskassereren,  Stads- 
ingeniøren,  Amtsvejinspektøren,  Brand-  og  Bygningsinspektøren,  Fa- 
briksinspektøren f.  9.  Kreds,  Havneingeniøren,  Branddirektørerne  f. 
Odense  By,  Odense,  Lunde,  Aasum  og  Bjerge  Herreder,  Driftsbestyrerne 
f .  Sydfynske,  Nordvestfynske  og  Odense — Kerteminde — Martofte  Jern- 
baneselskaber, Konsuler  f.  Belgien,  Dominikanske  Republik,  Vicekon- 
suler f.  Brasilien,  England,  Finland,  Mexiko,  Nederlandene,  Norge, 
Spanien,  Sverrig,  Tyskland,  Konsularagent  f.  Italien,  Amtstue,  Fyns 
Stifts  patriotiske  Selskab,  Det  fynske  Fængselsselskab,  Statens  Byg- 
ningsinspektorat f.  Odense  og  Ribe  Amter,  Handelsstandsforeningen, 
den  fynske  Handelsdagsk.,  en  Købmandssk.,  Kgl.  oktr.  Søassurance- 
Komp.,  Sporvejsselskabet,  6.  Banesektion,  Fyns  kommunale  Telefon- 
selskab, Fyns  Stifts  Kreaturforsikringsforening,  de  samvirkende  Land- 
boforeninger i  Fyns  Stift. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  En  privat  M.  og  Rsk. 
og  andre  private  Skr.,  et  Børnehjem,  flere  Miss.-huse,  et  Sømandshjem, 
Kristelige  Foreninger  f.  unge  Mænd,  f.  unge  Piger  og  til  vildfarne  Børns 
Redning,  mange  Stiftelser,  et  Stiftsbibliotek,  flere  andre  Biblioteker, 
Fyns  Stiftsmuseum,  Folkemuseet,  Odense  Privatbank,  Kreditforenin- 
gen af  Grundejere  i  Fyens  Stift,  Landbosparekassen  f.  Fyn,  Spare-  og 
Laanekasse  f.  Haandværkere  i  Odense,  Apoteket  Ørnen,  en  Lysbade- 
anstalt, en  romersk  og  russisk  Badeanstalt,  et  Børnehospital,  Bethanias 
Asyl,  Gyldendalske  Forlags  Fynsafdeling,  Dæhnfeldts  Frøkultur  og 
Frøhandel,  Chr.  Olsen,  Frøavl  og  Frøhandel,  Folkets  Hus,  2  Kvægtorve, 
en  Redningsstation,  et  Baad-  og  Motorkomp.,  Dampbaadene  paa  Ka- 
nalen. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Flere  Bogtrykkerier,  Bryg- 
gerier, Brændevins-  og  Eddikebryggerier,  Farverier,  Garverier,  et  Hu- 
dekomp.,  flere  Jernstøberier,  Kalkbrænderier,  kemiske  Fabb.,  et  Kokus- 
væveri,  et  Krystalisværk,  flere  Mejerier,  Mir.,  et  Saltværk,  flere  Savvær- 
ker, Skandinavisk  Gummikomp.,  et  Sækkekomp.,  et  Staalskibsværft, 
Svineslagterier,  Væverier. 

Fabb.  f.  Børster  og  Koste,  Cigarer  og  Tobak,  Cikorie,  Cycler,  Dør- 
greb, elektr.  Maskiner,  Elektromotorer,  Fjederklemmer,  Foderblandin- 
ger, Gips-  og  Cementvarer,  Grimer,  Kabler,  Karameller,  Klæde,  Klæde- 
sko, Konserves,  Klichéer,  Korkvarer,  Kufferter,  Luftringe,  Læster,  Mar- 
cipan, Margarine,  Maskiner,  Metalvarer,  Mineralvand,  Møbler,  Mølle- 
sten, Olie,  Oste,  Papirposer,  Piske,  Possement,  Pølser,  Rammer,  Safian, 
Salt,  Skilte,  Skotøj,  Soda,  Skraatobak,  Stuk,  Sukker,  Sukkervarer, 
Sæbe,  Trikotage,  Træsko,  Vat,  Vogne,  Værktøj,  Æsker  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsstation,  Statstelfst.  og  Tlfst 


ODENSE 


/  Odanse.  Slasitark 
2  Slagtehuse  og 


53 

5  Xalkbrandari 

6  Xindasten 

7  OliemolU 
S  Xarantcrnasggehus 
9Sjbgmolle 

70 Sk/  Jorgera  Segle. 
Tf  Sosoærk 
m  Xommuneskola 
13  Jfutomobllfabrib 

ORytttrkasmmen} 
U  Missionshus  .Sethania' 
75  SU.  Xans  Jtpottk 
16  Safgamtm  &anw 
T7  Jfottl  .Ststgaardan' 
IS  Xommuntskole ,  IJftlltr. 

ag  Slealakok  forfigerJ  69 

19  tbr  ffru*  Xirke  70 

20  ffredariksbro 

21  Zahns  Stiftelse 

22  Srokenk/ostv 
e*Skt.JbriaXirks 


Odense  Stof.  Zmlmands 
bolig  ogJtmtsfum 
Siler-  Æonr/ors  Saard 
Gkr.  il' <  Kymnvtatve 
Xongens  Xave 
Xiadat.  f.  Sicfgen 


2andsarkia 
Missionshotellet 
Sejsens  Xofel 
folgmenighods/tlrk* 
9gns  Forsamlingshus 
Skt.  Xnuds  Xpotek 
Sydfyn  J*»  Stensgaard 
Jfpoftktt ,  Ørnen' 
Odense  SSryggeri 
Xommuntskole 
SBispagaard 
Xrbe/dsanslall 
£lektriatetsvaerk 
Sangebro 


li  SFym  S/ifF  Xxscjarem'ne  76 

med  Xave  77 

IS  Xindeslåtte  Jbr  79 

fihomas  Xingo  79 

27  Xreditbanken  90 

29  Ski.  Xnuds  Xirks  81 

29  Sht.  XnudsXhstw  82 

30  Odd-SHloi*  Saga  83 
ti  Shadliasm.Salitislnhon  C* 

32  Srochmanns  Xotel  85 

33  Ebveapottket  86 
.M  Jhticnaitxinkens  Filial  87 
3S  Fyns  Stifts  Sparekasse  98 
86  dronningens  Jtsyl  89 
31 Fr-.Vttf Statut  90 

38  Fyns  Siskontokasst  og  91 
■  Xanaetsbanhens  filial  92 

39  3yns  landmandsbank  93 
iO  Sraneapoteket  94 

41  Jfindest.  f.  X.ejtixhraatt  95 

«  Fiatnus  og  Sc/egrafst. 

tSSraabrodre  Xospital  agJUnte  97 

44  Sfetejbncentivl 

*S  .Qrand- Xbftl 

46  Xommaneskott 

^7  Jfuseum 

48  Odense  nye  Æater  X8 

t9  <Skt.  JUns  Xirks 


Xilhodistkirke 

Xommurtes/toJe 

tbndnark 

Sukkerfabrik 

75  <fc  VU'  Stiftelse 


Xssistens  Xirkeyaard 

Xmtssygthus 

Xlderdomshjem 


tXlIeruf?  Jhsliinfoårik 
Jtunkemose  Jlnixg 


Xa/trnes  Xagatsto/e 
Fetnisk  Skala 
Xbnnebakken 
Xlåanl  Xpotek 
Stetmenospttat 
Xoto/sk apostolisk  Xi*e 

Smaus  Xirke 


Garnisons.  Sygehus 

Fatttggeard 

épidemisygeltus 

9bm-.  Fing-  ogJ/rreslhus 

Frimurerloge 

Xlåanl  Sdrgggari 

Maskinfabrik 

XaJkvav* 

9amptrgtmrk 


ODENSE    AMT 


113 


Paa  Markjorderne:  Byer:  Bolbro  (Sk.,  Kbm.,  Odense  Kommunes 
Børnehjem,  Ml.),  Hunderup  (Sk.,  Kbm.).  Mod  N.  V.  Fyns  Husmandssk. 
Mod  S.  Skoven  Fruens  Bøge.  Odense  Aa.  Odense  Kanal.  En  Del  Eng  og 
Mose.  Gaard:  H under upgaard.  M.J.Darre. 


ODENSE:  STATISTIK 


Areal:  1965  ha. 

Faste  Ejendomme: 

Antal:  3704 

heraf  Beboelseshuse : 

med  1  Etage:  797 

2  Etager:  1709 

-     3  eller  flere  Etager:  1104 


I  alt 

3610 

Antal  Lejligheder:  11448 

Befolkning: 

1801:     5782 

1901: 

40138 

1855:    12932 

1916: 

45303 

1880:   20804 

1921: 

48948 

Erhvervsfordeling : 

Haandværk  og  Fabrikdrift: 

20290 

Handel: 

8743 

Transport : 

2669 

Immaterielle  Erhverv: 

3287 

Andre  Erhverv: 

7248 

I  alt  42237 

» 

Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920-21): 

Antal:  17025 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.  64.686885 

heraf  betaltes  i  Skat:  -      2.568047 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  5724 

disses  samlede  Formue:    Kr.  138.189600 

heraf  betaltes  i  Skat:  -  737025 

Folketingsvælger    (1920):      25900 
Landsttngsvælgere  (1920):      17739 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd:  8676 

Kvinder:  9480 

18156 


Haandværk  og  Fabrikdrifc 

Antal  Bedrifter: 

uden  egentl.  Arbejdere: 

637 

med  1 — 5  Arbejdere: 

580 

-    6—20      — 

155 

-  21-  100     — 

52 

-     over  100 

12 

I  alt  1436 

Danmark  IV.  3 

heraf: 

med  mekanisk  Kraft:        290 
Samlet  Personel:  10520 

heraf: 
egentlige  Arbejdere:        7854 

De  vigtigste  Fag:  Bedrifter  Personer 

Bagerier  m.  v. :  82  305 

Slagterier  m.  v. :  66  328 

Bryggerier:  5  261 

Tobaksfabrikker:  15  406 

Væverier:          *  1  394 

Klædefabrikker:  3  368 

Trikotage  til  virkning:  4  502 

Skrædderforretninger:  249  613 

Skomagerforretninger:  141  245 

Murerforretninger:  61  520 

Tømrerforretninger:  45  245 

Snedkerforretninger:  78  372 

Malerforretninger  o.  1. :  71  211 

Glasvarefabrikker:  2  272 
Maskinfabrikker  og 

-værksteder  o.  1. :  17  1 265 

Elektromekan.  Fabrikker:      8  322 

Bogtrykkerier  o.  1. :  23  381 

Udskænkningssteder: 

med  stærke  Drikke: 
uden     —  — 

Udsalgssteder : 

med  stærke  Drikke: 
Handelsflaade  (1918): 


126 
6 


279 


Dampskibe: 
Motorskibe : 
Sejlskibe: 


Antal 
17 
7 
31 


Reg.  Tons 
2369 
64 
4237 


I  alt  55 
Antal 


Skibsfart  (1920): 

Indgaaede  Dampskibe: 
fra  danske  Havne:      238 
-    fremmede  -  238 


6670 

Bestuvning 
Reg.  Tons 

17711 
65990 


I  alt  476  83701 
heraf  fra : 

København:                     107  14549 

Andre  danske  Byer:       131  3162 

Norge:                                 17  4609 

Sverige:                              43  4492 

Storbritannien:                 73  30413 

Tyskland:                          44  2135 

8 


114 


ODENSE    AMT 


Indgaaede  Sejlskibe: 

fra  danske  Havne: 

666 

16401 

-   fremmede   - 

311 

30474 

I  alt  977 

46875 

heraf  fra: 

København: 

133 

8500 

Andre  danske  Byer: 

533 

7901 

Norge: 

20 

1114 

Sverige: 

137 

7836 

Storbritannien: 

41 

7089 

Tyskland: 

79 

5563 

Toldindtægt  (1920—21):  Kr.  2.520308 

Statsbanestationen  (1919—20): 

Antal  Rejsende:  399442 

Indtægt  af  Billetsalg:  Kr.  1.732722 

—      -    Godsbefordring     -     2.310728 

Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o.  1.:  7.633392 

Ankomne   —       -  6.896838 

Postanvisninger  og  Postopkrævninger* 
Udbetalte:  Kr.  35.051328 

Indbetalte:  -    20.209034 

Telegrafkontoret  (1919—20): 
Ankomne  Telegrammer:  81783 

Banker  (1919—20): 

Antal:  4 
Aktiekapital:    Kr.  12.511575 
Reservefond:       -     6.466540 
Indlaan:  -    72.152718 

Balance:  -    98.859568 


Eksamensskoler  (1916): 

Antal:  7 

Elever:  1632 

Kommunens  Indtægt  (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:  Kr.      640547 

-  Ejendomsskatter:  -        409781 

-  personlige  Skatter:  -     3.054516 


Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr. 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag: 

-  Fattigvæsen: 

-  Alderdomsunderstøttelse:- 

-  Forrentning  af  Gæld : 

-  Afdrag  af  Gæld: 


440625 

152327 
373423 
283186 
537471 
1.282212 


Kommunens  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  12.630938 

Andre  Aktiver ;  -      7.635151 

I  alt  20.266089 

Kommunens  Gæld  (1918 — 19): 

Kr.  15.416124 

Skatteprocenten  (1920—21):       6,5 
Ligningsprocenten  (1920—21):  7,4 

Svend  Rode. 


KERTEMINDE 

Ved  Kertinge  Fjords  Munding  er  Kerteminde  bleven  til,  lejret  om 
Veje,  som  fra  Nord  og  Vest  løb  sammen  ved  Broen  over  det  smalle  Far- 
vånd. Som  en  tryg  Havn  var  Mindet  af  stor  Betydning  for  Byen,  der 
1413  fik  Købstadsret  og  i  sit  Signet  bærer  Billedet  af  et  Skib;  thi  de 
Odense  Købmænd  brugte  den  som  Losse-  og  Ladeplads,  ja  flere  byg- 
gede —  som  Oluf  Bager  i  16.  Aarh.  —  Kornhuse  der,  og  endnu  1656 
hed  det,  at  der  fra  Kerteminde  udførtes  „en  utrolig  Summa  af  Korn  og 
Landsens  adskillige  Vare  til  fremmede  Steder".  Brand  hjemsøgte  1560 
Byen,  og  1659  da  Feltherren  Hans  Schack  under  Dækning  af  den  hol- 
landske Flaades  Kanonild  gjorde  Landgang  her  og  fordrev  Svenskerne, 
som  sad  inde  med  Staden,  ruineredes  den  i  frygteligt  Omfang.  Da  tilmed 
Odense  efterhaanden  fandt  andre  Veje  for  sin  Søhandel,  førte  Byen, 
der  1672  talte  642,  1769  696  Indbyggere,  i  den  følgende  Tid  en  stille- 
staaende  Smaastads-Tilværelse.  „Godt  01  og  skidne  Kvinde"  sagdes  den 
at  huse,  medens  et  andet  Ordsprog  vistnok  med  mere  Føje  fortalte,  at 


„i  Kerteminde  er  alle  Borgere  Fiskere  undtagen  Borgmesteren,  der  stan- 
ger Aal";  thi  fra  Arilds  Tid  var  Fiskeriet  vigtigt,  særlig  Fangsten  af  Sild 
og  de  fede  Flyndere,  som  kaldtes  „Kjertemindc  Raadmænd".  Takket 
være  disse  sidste  kunde  man  under  Frederik  IV's  Besøg  i  Byen  fortælle 
den  undrende  Konge,  at  Stadens  Borgmester  havde  spist  2  Raadmænd. 
Befolket  af  Sømænd  og  Fiskere  bevarede  Byen  længe  Fædrenes  Sæd  og 
Skik;  ved  Fastelavnstider  holdt  Søfolk  paa  Baade  Dystløb  i  Mindet, 
„skød  i  Strande",  som  det  hed,  og  endnu  lever  Sømændenes  Liglav,  hvis 
afdøde  Medlemmer  den  Dag  i  Dag  højt  hævet  paa  den  gamle  Ligbaare 
paa  Brødrenes  Skuldre  bæres  til  Graven,  omgivet  af  floromvundne  Flag, 
medens  Bedemanden  i  gammeldags  Dragt  anfører  Toget. 

Banen  fra  Odense  var  1900  imødeset  med  en  Uro,  som  dog  viste 
sig  ugrundet;  thi  siden  da  har  Byen  været  i  Opkomst,  og  paa  mange 
Maader  sætter  den  nye  Udvikling  Spor.  Saaledes  er  der  paa  „Feden",  de 
flade  Strandenge  syd  for  Mindet,  vokset  nye  Kvarterer  op.  Nu  som 
før  er  Langegade  dog  ubestridt  Hovedaaren,  foran  St.  Laurentii  Kirke 
aabner  den  sig  i  et  lille  Torv,  i  hvis  Vestvæg  et  nyt  Raadhus  1911  af- 
løste det  ældre,  og  som  Baggader  løber  bag  Hovedgaden  Strandgade  mod 
Øst,  Skolegade  mod  Vest,  medens  Præste-  og  Vestergade  fra  dette  Ver- 
denshjørne fører  Vejen  ind  i  Staden.  Ved  sin  brede  Bugt  og  sit  dybe 


Den  Muus'ske  Gaard  i  Præstegade. 


ri '  "  '^3| 


n 


Fiskerbyen,  set  fra  Havnen. 


Havnen. 
Kerteminde. 


(Fotografier  af  H.  M.) 


118  ODENSE    AMT 

Minde  ligger  denne  ved  den  flade  Strand,  frisk  af  Søluft,  gammeldags 
og  særpræget.  God  gammel  Byggestil  raader  i  Gaderne;  thi  selvom  mo- 
derne Byggeri  ef  terhaanden  gør  sig  gældende,  er  det  dog  endnu  de  ældre 
Huse,  som  hyggeligt  bestemmer  Bybilledet.  Ældst  er  Langegade  8,  en 
knægtbygget  Renaissancegaard  i  2  Stokværk  med  Aarstal  1630  i  Dør- 
træet; bag  Puds  og  Skalmur  gemmer  flere  Ejendomme  i  samme  Gade 
(Nr.  5,  12,  36,  38,  39)  solidt  Bindingsværk  fra  Tiden  efter  Bombarde- 
mentet 1659  og  fra  18.  Aarh.  skriver  sig  —  foruden  den  i  al  sin  Enkel- 
hed noble,  grundmurede  Toldbod  i  Strandgade  —  den  anselige  Køb- 
mandsgaard  i  Præstegade,  et  Kompleks  af  glat  Bindingsværk  med  en 
malerisk  Hegnsmur  om  Haven,  knyttet  til  Købmandsslægten  Muus, 
der  fra  gammel  Tid  er  et  Navn  med  god  Klang  i  Kerteminde. 

Hugo  Matthiessen. 


I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Kerteminde  Købstad,  Hindsholm  Herred  og  Bjerge- 
Aasum  Herreder  undt  N.  Søby,  N.  Lyndelse,  S.  Næraa  og  Højby  Sogne, 
Hovedtingsted  Kerteminde,  Bitingsted  og  Kontorafdeling  Odense,  Politi- 
mesteren i  samme  Omraade,  Borgmesteren,  Sognepræsten  til  Kerte- 
minde og  Drigstrup,  Kateketen,  Valgmenighedspræsten  f.  Kerteminde 
og  Omegn,  3  Læger,  1  Dyrlæge,  2  Sagfr.,  Branddirektøren,  Danske  Lloyd, 
Kgl.  oktr.  Søassurance-Komp.,  Turistforeningen. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  En  komm.  M.  og  Rsk., 
Kommuneskolen,  "priv.  Skr.,  en  Handelssk.,  Kerteminde  Bank,  Spare- 
og  Laanekassen  f.  Kerteminde  og  Omegn,  Hott.,  et  Epidemi-  og  Karan- 
tænehus, et  Rekreationshjem,  et  Hvilehjem,  et  Asyl,  Haandværkerfor- 
eningens  Friboliger,  Stiftelsen  Schmidts  Minde,  Sømandsstiftelsen,  et 
Vandværk. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  Bogtrykkeri,,  Dansk  Frø- 
kultur, et  Eksportslagteri,  Fiskeeksport,  flere  Fiskerøgerier,  Fyns  Frø- 
avlskomp.,  flere  Savværker,  et  Skibsværft,  et  Ølbryggeri  samt  Fabb.  f. 
Cementtagsten,  Fiskekonserves,  Kalk  og  Kokes,  Maskiner,  Mineralvand, 
Vogne  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsstation,  Lodseri,  Toldkammer,  Statstlfst.  og 
Tlfst.  Paa  Markjorderne,  der  ligger  n.  f.  Byen  og  m.  0.  begrænses  af 
Kerteminde  Bugt:   Kerteminde  Folkehøjsk.  og  en  Del  Eng  og  Mose 

m-  N-  V-  M.J.Darre. 


Ved  Havnen.  Hotellet  (I.  h.)  og  Toldboden  (i  Baggr.). 
(H.  M.  Tot.) 
Kerteminde. 


120 


ODENSE    AMT 


447 
436 
654 


1901:  2552 
1916:  2872 
1921:  3065 


Areal  (1916):  323  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse : 

Antal  Lejligheder: 

Befolkning : 

1801:  1045 
1855:  1963 
1880:  2488 

Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1002 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  2.965674 

heraf  betaltes  i. Skat:  .  -         57659 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  615 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat : 

Folketings  vælgere  (1920): 

Landstingsuælgere  (1920): 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd: 
Kvinder: 


KERTEMINDE:  STATISTIK 

Toldindtægt  (1920—21): 

Eksamensskoler  (1916): 
Antal: 


Kr.   6.528200 
17505 

1544 

1127 


582 
650 


1232 


Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke: 
uden    —  — 


18 
2 


Kr.  13763 


Elever: 


1 
84 


Kommunens  Indtægt  (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr.    14382 

-  Ejendomsskatter:  -         5790 

-  personlige  Skatter:  -     165285 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.    32582 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -  6277 

-  Fattigvæsen:  -  22416 

-  Alderdomsanderstøttelse:  -  28155 

-  Forrentning  af  Gæld:  -  47959 

-  Afdrag  af  Gæld:  -  27006 

Kommunens  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  1:072083 

Andre  Aktiver:  246814 

I  alt  Kr.  1.318897 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.  793305 

Skatteprocenten  (1920—21):  8,7 

Ligningsprocenten  (1920—21):      9,0 

Svend  Rode. 


BOGENSE 

Byens  ældste  Navneform,  Bognæs,  beretter  om  dens  Beliggenhed  paa 
et  bøgeklædt  Næs,  mod  Syd  begrænset  af  en  anselig,  nu  inddæmmet 
Bugt.  Stedet  hørte  ind  under  Harridslevgaard,  der  1231  var  i  Kongens 
Eje,  og  det  er  da  rimeligvis  ud  fra  denne  Borg,  at  Byen  er  anlagt  ved 
Sydskraaningen  af  den  lave  Bakke,  paa  hvis  vestlige  Pynt  den  gamle 
By  kirke,  viet  St.  Nicolaj,  de  Søfarendes  Beskytter,  løfter  sit  spaanklædte 
Spir  som  en  Forpost,  synlig  langt  ude  fra  Søen.  Alt  1288  havde  Staden 
Købstadret,  og  et  Skib  tjener  fra  gammel  Tid  som  Mærke  i  dens  Signet. 
Hævede  den  sig  end  i  Middelalderen  over  flere  andre  fynske  Smaabyer, 
vandt  den  dog  aldrig  større  Betydfiing.  Et  Vor  Frue  Gilde  fandtes  1480, 
og  øst  for  Byen  ved  Bybækken  omtales  1517  et  til  St  Jørgensgaarden 
liggende  Kapel,  om  hvilket  Kappelmølle  i  Aarhundreder  bevarede  Min- 
det. Derimod  har  Bogense  næppe  huset  noget  St.  Annakloster,  selvom 
gammel,  stedlig  Overlevering  vil  henføre  et  saadant  til  en  gammel  Byg- 
ning, der  fordum  laa  i  St.  Annagade  og  —  skønt  den  1817  forekom  mere 
at  ligne  „en  Smedje  eller  i  det  højeste  en  Vognremise"  —  lige  til  1846 


KERTEMINDE 

1=16000 


i  jnhk  tm.  .wotHuj 


11  jns/t/M/tnjvn 

vOMtt  ,'Xtdddf  *Q* 


Elliot  Hjuler:  Fra  Bogense.  Parti  ved  Bybekken. 


122  ODENSE    AMT 

brugtes  soin  Raadhus.  Mærkelig  for  Bogense  i  15. — 17.  Aarh.  var  den 
Byadel,  „de  Bogense  Herremand",  hvis  „Herregaard"  skal  have  ligget 
paa  Adelgade.  Muligvis  er  den  hvælvede,  gothiske  Kælder  under  Nr.  44  i 
samme  Gade  den  sidste  Rest  af  denne  Bygning,  og  1915  fremdroges  un- 
der Kirkens  Gulv  en  Række  interessante  Ligsten  over  Medlemmer  af 
denne  og  andre  Slægter,  der  som  Borgmestre  og  Raadmænd  raadede  i 
Staden.  Under  disse  holdt  Byen  sig  nogenlunde  ved  Magt,  men  store 
Brande  ramte  den  1570  og  1575,  og  fra  17.  Aarh.  sank  den  ned  til  at 
blive  den  mindste  Stad  paa  Fyn,  1672  tællende  438,  1769  430  Indbyg- 
gere. Jærnbanen  1883  bragte  ikke  Byen  i  Blomst,  men  i  de  senere  Aar 
synes  den  atter  at  være  i  Opgang. 

Venlig  og  hyggelig  er  den  at  se,  rødtaget  som  den  klynger  sig  til  Bak- 
ken, paa  hvis  Nakke  det  uforholdsmæssig  store  Torv,  indrammet  af 
jævne  Smaahuse  og  klippede  Træer,  udgør  et  fornøjeligt  Købstadbillede. 
Hovedaaren  er  den  krummede  Landevejsgade,  Byens  gamle  Adelgade, 
der  i  Øst — Vest  løber  parallelt  med  Bybækken,  som  stilfærdigt  lister  bag 
Haverne.  Bevaret  er  endnu  et  Par  af  de  smaa  Vandgange,  ad  hvilke 
Godtfolk  forhen  fra  Adelgade  søgte  ned  til  den  efter  Vand,  og  blandt 
Byens  Bygninger,  for  en  Del  nette  Smaahuse  med  Empirepræg*  rager 
2  Renaissancegaarde  frem  med  Krav  paa  mere  Interesse.  Den  ene  af 
disse,  Østergade  2,  en  2  Stokværk  høj,  knægtbygget  Bindingsværksgaard, 
har  pyntelige  Udskæringer  under  Overgangsfodens  Hvidtekalk,  medens 
den  anselige,  i  Empiretiden  noget  ændrede  Købinandsgaard,  Øster- 
gade 19,  malerisk  behersker  Hjørnet  af  St  Annagade.  Tæt  ved  Torvet  i 
denne  Gade  ligger  det  for  sin  Tid  karakteristiske,  1846 — 47  opførte  Raad- 
hus, lagt  paa  det  tidligeres  Grund,  men  nu  selv  afløst  i  Tjenesten  af  et 
nyt,  som  i  de  sidste  Aar  er  bygget  ved  den  nordlige  Ende  af  Østergade. 

Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Bogense  Købstad  og  Skovby  Herred  samt  Lunde-Skam 
Herreder  og  Grevskabet  Roepstorffs  Birk,  Tingsted  Bogense,  Politi- 
mesteren i  samme  Omraade  m.  Kontorafdeling  i  Otterup,  Borgmesteren, 
Sognepræsten,  Kredslægen  i  Nordfyns  Lægekreds,  andre  Læger,  Brand- 
direktørerne f.  Bogense  By  og  Lunde,  Skam  og  Skovby  Herreder, 
Driftsinspektøren  f.  Nordfynske  Jernbaneselskab,  3  Sagfr.,  2  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Et  Folkebibliotek,  Nord- 
fyns Handels-  og  Landbobank,  Den  danske  Andelsbank,  Bogense 
Spareforening,  2  Hott,  flere  mindre  Stiftelser,  Ægeksport,  Fiskeeks- 


n 


ODENSE   AMT 


125 


port,  Bogense  Kul-  og  Trælasthandel,  Bogense  Skaleksportforretning, 
et  Vandværk. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  And. -Mejeri,  et  And. -Slag- 
teri, et  Farveri,  flere  Garverier,  et  Jernstøberi  og  Maskinfab.,  et  Kalk- 
værk, et  Savværk,  et  Uldspinderi,  et  Ølbryggeri  samt  Fabb.  f.  Cycler 
og  Tobak. 

Byen  har  Dampskibsstation,  Motorbaadsforbindelse  med  Juelsmin- 
de, Lodseri,  Fyr,  Tlfst  Paa  Markjorderne:  Almind*,  Kræmmerkrog*, 
nogen  Eng  og  Mose  og  en  ML  m.  N.  0.  Markjorderne  begrænses  m.  N. 
af  Kattegat. 


434 
387 
657 


1901:  2168 
1916:  2707 
1921:  2852 


Areal  (1916):  745  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 

Antal  Lejligheder: 

Befolkning : 

1801:  760 
1855:  1709 
1880:  1917 

Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  668 

disses  samlede  Indkomst:    Kr.  2.092630 

heraf  betaltes  i  Skat:  -.        50398 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  436 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat: 

Folketingsvælgere  (1920): 

Landstingsvælgere  (1 920) : 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd: 
Kvinder  : 


HI.  J.  Barre. 
BOGENSE:  STATISTIK 

Toldindtægt  (1920—21):       Kr.  9519 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal:  1 

Elever:  76    • 


Kr.  6.397600 
18285 

1347 

981 


594 
667 


1261 


Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke 
oden    —         — 


18 
3 


Kommunens  Indtægt  (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:     Kr.  H-15372 

-  Ejendomsskatter:  -  9620 

-  personlige  Skatter:  -       145743 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.    47556 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -  13188 

-  Fattigvæsen:  -  14614 

-  Alderdomsunderstøttelse:  -  18625 

-  Forrentning  af  Gæld :  -'  21916 

-  Afdrag  af  Gæld:  -  24684 


Kommunens  Formue  (1918 — 19): 
Faste  Ejendomme: 


Andre  Aktiver: 


Kr.  424700 
-  322392 


I  alt  Kr.  747092 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.  639736 

r 

Skatteprocenten  (1920—21):  8,5 

Ligningsprocenten  (1920— 21):    10,8 

Soend  Rode. 


MIDDELFART 

Ved  Lillebælt,  hvor  det  er  smallest,  paa  lave  Strandbrinker  tæt  ind 
under  Hindsgavl  Skove  ligger  Middelfart,  Mcethcelfar  kaldet  i  Valdemars 
Jordebog,  det  midterste  Overfartssted  mellem  Fyn  og  Jylland.  Byen  er 
gammel,  vest  for  den  skal  have  ligget  en  Borg,  hvoraf  man  paa  Kirke- 
gaarden  har  ment  at  finde  Fundamenter,  og  Færgestedet  ved  en  af  Ri- 


126  ODENSE    AMT 

gets  store  Færdselsveje  har  ikke  helt  været  uden  Betydning.  Til  de  Sø- 
farendes Beskytter,  St.  Nicolaj,  var  Kirken  viet,  et  Skib  staar  tegnet  i 
Stadens  Signet,  og  Bæltfarten  medførte  i  Middelalderen  Afholdelsen  af 
flere  vigtige  Møder  i  Byen.  1293  hærgedes  den  af  Nordmændene,  og  1359 
blev  Niels  Bugge  til  Hald  med  2  andre  jydske  Stormænd  paa  Hjem- 
færden fra  et  resultatløst  Møde  med  Valdemar  Atterdag  ih  jelslagen  her, 
en  Bloddaad,  som  længe  kastede  Skygge  over  Byen;  thi  ikke  alene  til- 
skrev Ordsproget  Middelfart  Forrædere,  men  lige  til  1874  opkrævedes 
der  af  flere  Gaarde,  som  Drabsmændene  fordum  havde  ejet,  en  aarlig 
Afgift  under  Navn  af  Blod-  eller  Buggepenge.  Ved  Vejen  øst  for  Byen 
synes  et  Hellig korskapel  at  have  ligget  mod  Middelalderens  Slutning,  og 
fra  samme  Tid  skriver  sig  vel  ogsaa  Oprindelsen  til  Marsvinjægernes 
Lav,  hvis  Skraa  er  fra  1593,  og  som  til  Ophævelsen  1899  drev  Fangst 
paa  Marsvinene  gennem  Bæltet  til  Gamborg  Fjord.  Aaben  paa  Alfarvej 
led  Byen  i  Grevefejden  og  Svenskekrigen;  thi  Christian  IV's  Tanke  om 
at  befæste  den  blev  næppe  fuldført,  selvom  der  i  det  følgende  Aarh. 
nævnes  Rester  af  Vold  og  Grave  syd  for  Byen.  Fredericias  Anlæggelse 
medførte  1651  Oprettelse  af  et  nyt  Færgested  ved  Strib  og  1655  Strøm- 
toldstationens  Flytning,  Stilstand  og  Nedgang  fulgte,  1672  husede  Mid- 
delfart 756,  1769  735  Indbyggere,  Brande  hjemsøgte  den  1746  og  1791, 
og  1848  udsattes  den  værgeløst  for  Preussernes  Kanoner.  En  bitter  Skuf- 
felse led  den  1863  ved  den  fynske  Stambanes  Anlæg,  da  Banegaarden 
fik  Plads  langt  udenfor  Byen  og  Overfarten  mod  Forventning  knyttedes 
til  Strib,  nogen  Erstatning  gav  dog  1888  det  store  Sindssygehospital,  og 
i  den  nyere  Tid  er  Middelfart  i  Kraft  af  den  gode  Havn  og  betydelige 
Fabriker  gaaet  godt  frem. 

Fra  gammel  Tid  er  den  en  Landevejsby,  formet  om  den  i  Øst — Vest 
førende  Adelgade,  og  Byggeri  i  Retning  mod  den  fjerne  Banegaard  har 
yderligere  forlænget  Byplanen  mod  Øst,  medens  Hindsgavls  Skove  luk- 
kede mod  det  modsatte  Verdenshjørne.  Det  stride  Farvand  har  i  Tider- 
nes Løb  ofte  truet  de  bløde  Skrænter,  til  hvis  Sider  Smaahuse  og  Haver 
klynger  sig,  men  Bælt  og  Havn  giver  Byen  Skønhed,  og  mange  gamle 
Bygninger  holder  endnu  trofast  Stand  i  Gaderne.  Bedst  bevarede  er  2 
Renaissancegaarde  af  Bindingsværk,  Hjørnegaarden  mellem  Adel-  og 
Nygade,  samt  Brogade  6,  et  karakterfuldt,  malerisk  Gavlhus  fra  16. 
Aarh.  overfor  St.  Nicolaj  Kirke,  som  stor  og  mørk  løfter  sine  tunge 
Mure,  omsluttet  af  gamle  Træer.  Paa  Adelgaden  ligeoverfor  Kirken  lig- 
ger Raadhuset,  og  i  Brogade,  yderst  ved  Havnen,  glider  den  gamle, 
o.  1800  opførte  Længe  af  Hotellet  med  sine  høje  Stentrapper  og  spinkle 
Jærnrækværk  nydeligt  ind  i  Gadebilledets  stilfærdige  Stemning. 

Hugo  Matthiessen. 


i 


Brogade  Nr.  fi— 8. 


Parti  i  Knorregade.  Kirken  1  Baggrunden. 

Middelfart. 
(FoLoilr.fl.j-  ■(  H,  M.) 


1  fcftiggaard  ag  Jltderdotnshjtm 

*}  Jtctw/  .fffionLt:' 

19  jtVobfcV« 

2  $>idbammcr 

71  MTtJ .9o3tgaaraan' 

20  J3&y*At*tV« 

3  JførgmÆrfcråotig 

fflsDBft«  «r  milamati 

21  élrandmiiittn 

*  Jfmtaygthus 

13  SSantgaafd,  Shtthui. 

22  iSpirtslagtari 

s  l^ufffttari 

H  JtmhanrnhartJItt 

Si    tSvÅlierfijb/;-* 

7  J&enifa-  tJpzrc&airt; 

nXbiu 

2S  S\ri!hn 

8  JtpoMi 

77  JUtmt   Sank 

tf  Bryggen  .fbs/fyt, 

S  XObT-,  %•  eg  Jfmaihut 
9a  .<kkgraf-  ag  fythnilation 

XJlsj/I 

£7  Jti&Jrorwhas 

7  Gas-oftM/r/Mrarav* 


3  Xtrhm 

*  Kodes/en*  tc.zste 


'1  9had-,  3ing-  tgJIrraHas 
W  éygthus 
13  Oatliogaard 


Skhgrafstatiwi 
1  Mte/  .SBoøtnrt' 


r 


.r\<i  **r 


:i* 


!•: 


I-mmBcii  c  Mfefiåe£nrt  £****»*  *g  VeanJs  K<ti*J  s**t  W«sktt^ 

e.  rmtmyr  *£  Tanjhmy  So$*e*  H\vt*jh 

i  Kj«E:3$bje«k  Bo«^«s*ewm*  Pwvj*w 
So^nepratst  til  Middelfart  og  INraest  ved  Sind^ 
den  pntsteviede  Medbjorl|V'e*  Kre\fcl*ty^ 
andre  Latter.  Branddirektøren  f.  MisKfcttaN 
Py  r«:  V*m&  HermL  Handeisstandsioreningp^  S*£fr.*  en  Dxrtoege* 
Fnroåoa  at  hemse  tQ  Byplanen  m*vne&:  En  PitKtagpt&rd*  flere 


►■CT»-  s 


l«ct.  Den  danske  Andelsbank.  Sindssygehospitalet  paa  Mari- 
&.  L  Byen.  et  Karantanelins*  el  AtdefdomsHjeni*  et  Odd  FVK 
et  Ferie  Hvflehjem.  en  Sobadeanstalt*  Det  forenede  Dantp- 
Middelfart  Dampskihyrfskafck 
Eodiidere  af  indnstrielle  Anbeg  m*  in*  Et  Bogtrykkeri*  Det  dansk* 
Briket-Koopu  et  Bryggeri,  et  Dampvaskeri,  et  Farveri,  et  tf  arwri*  Bro 
Hmnlemagasm.  et  Jern*  og  Metabtoheri.  Nordisk  Kabel-  o$  Ttaadfclv* 
et  KaUdKnderi.  et  Maskinsnedkeri*  et  FfcoMejeri*  flere  Mh\*  et  Sav- 
værk samt  Fafab.  f.  Cycler.  Frngtcr&ne*  Kakkelovne*  Lervarer*  Tobak 
og  Cigarer  m.  m. 

Byen  har  StatsUfst  og  TIfst  Dens  Markjorder  begrænses  m*  N*  og  S* 
af  LfllclHdt  (Fsenn  Sund).  Hovedgaarden  Hindsgavl  er  i  1W)1  kobt  af 

MIDDELFART:  STATISTIK 


4/mf  fltlS):  321  ha. 

Farte  Ejemdommt  (1911): 
Antal: 


Antal  Lejligheder: 

Befolkning: 

1801 :  1019 
1855:  1840 
1880:     2345 


775 

754 

1204 


1901 :  4469 
1916:  6079 
1921:     6863 


Indkomstskatteydcrt  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1603 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.    6.286819 

heraf  betaltes  i  Skat:  -        195695 

Formaeskattcydert  Hl  Staten  (1920—21): 

Antal:  925 

disses  samlede  Formue:      Kr.  10.783500 

heraf  betaltes  i  Skat:  -  33998 

Folketingsvælger  (1920):        3063 

Landstingsoælgere  (1920):       2115 
Dtamtrk  IV.  3 


51*55 


ftoaiatitiMft  V*9gtM  <mi>* 

M*nd:  1030 

Kvinder:  1225 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  st*rke  Drikke;         19 
uden    —  1 

Toldindtægt  ( 1 920  -  2 1  )x       Kr ,  RIM 1 7 

Eksamensskoler  (1916): 

Antnl:  1 

Elever:  120 

Kommunens  tndtmgt  (1918    19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr,    17057 

-  r^endomsskattcr:  1039* 

-  personlige  Skutter:  U/a\>71 

Kommunens  Udgift  (1918    19): 

til  Skolcvwnen:  Kr.  9274  2 

-  HJrclpekwweu  og  ftirnli. 

Bidrog:  -      OHUN 

-  FftttlKvtvnctu  -     2IN7M7 


130 


ODENSE    AMT 


til  Alderdomsunderstøttelse:     Kr.  32614 

-  Forrentning  af  Gæld:  -     96410 

-  Afdrag  af  Gæld :  -     33577 

Kommunent  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  1.284714 

Andre  Aktiver:  -  1.057882 

1  alt  Kr.  2.342596 


Kommunent  Gæld  (1918—19): 

Kr.  2.222932 

Skatteprocenten  (1920—21):  7,4 

Ligningtprocenten  (1920—21):    10,0 

Svend  Rode. 


ASSENS 

Assens,  Asnæs,  nævnt  i  Kong  Valdemars  Jordebog,  er  vistnok  i  første 
Halvdel  af  13.  Aarh.  anlagt  som  Strandkøbing  ved  Kysten  af  Lillebælt 
Nord  for  Kjærum  Aa;  thi  Byen,  hvis  ældste  Privilegier  ikke  kendes,  er 
uden  Tvivl  skabt  ved  Kunst,  klart  opbygget  i  sin  oprindelige  Kerne  med 
Midtakse  i  Østergade  og  Torvet.  Som  Parallelgader  fører  mod  Syd  Adel- 
gade, mod  Nord  Ladegaardsgade,  udmundende  mod  Vest  i  Damgade, 
som  —  før  den  i  moderne  Tid  sprængtes  for  at  aabne  Vej  til  Banegaar- 
den  —  lukkede  Byplanen  og  kun  i  sit  nordlige  Hjørne  lod  Strandgade 
slippe  igennem.  I  denne  stod  til  1859  Strandporten  som  et  Minde  om 
den  middelalderlige  Bybefæstning,  der  1628  yderligere  udbyggedes  med 
Jordværker  og  Bastioner,  af  hvilke  nu  kun  svage  Spor  anes  i  Ha- 
verne nord  for  Ladegaardsgade,  medens  de  gamle,  murede  Porte,  for- 
uden Strandporten,  Øster-,  Ramsherreds-  og  Ladegaardspprt  først  buk- 
kede under  henimod  Midten  af  19.  Aarh.  —  Assens,  der  i  sit  Signet  fører 
et  Lam  med  Korsfane,  var  af  Vigtighed  som  Færgeby;  her  mødtes  Dron- 
ning Margrethe  og  Erik  af  Pommern  1396  med  de  holstenske  Grever, 
men  om  dens  ældre  Historie  vides  kun  lidt,  og  den  statelige,  gotiske 
Kirke,  viet  Vor  Frue,  er  nu  Byens  eneste  middelalderlige  Monument. 
Helligaandshuset,  for  hvilket  Provsten  i  Tofte  var  Forstander,  laa  mu- 
ligvis i  Nærheden  af  Provstegaarden,  og  det  først  i  1500erne  stiftede, 
1530  ophævede  Karmeliterkloster  har  antagelig  haft  Plads  bag  Hjørnet 
af  Ramsherred  og  Strandgade,  hvor  der  f.  Eks.  under  Nr.  8  er  fundet 
Rester  af  svære  Munkestensmure  og  regelmæssigt  nedlagte  Skeletter. 
Ogsaa  Resen  udpeger  dette  Sted  som  Tomt  for  et  Kloster,  som  han  dog 
kalder  St.  Gertruds,  et  Navn  man  snarere  kunde  tænke  sig  knyttet  til  det 
Kapel,  som  skal  have  ligget  paa  „Kappelsmark"  udenfor  Byen.  —  Efter 
en  Belejring  toges  Staden  1535  efter  Slaget  paa  Øksnebjerg  med  Storm 
af  Joh.  Rantzau.  Trods  dette  Slag  synes  Borgerne  i  den  følgende  Tid  at 
have  siddet  i  god  Næring,  men  Svenskekrigen  1658  ramte  haardt,  1672 
talte  Byen  1084,  1769  1139  Indbyggere,  og  i  19.  Aarh.  førte  den  efter 
Tabet  af  Sønderjylland  en  sygnende  Tilværelse,  indtil  Baneforbindelsen 
med  Tommerup  1884,  Sukkerfabriken  og  bedre  Havneforhold  atter 
bragte  Liv  og  Opgang. 


Prospekt  af  Assens  1754,  laget  fra  Nordøst. 


132  ODENSE    AMT 

I  sin  lange  Stilstandsperiode  beholdt  Byen  sit  hyggelige,  gamle 
Præg,  bestemt  af  Bindingsværk  fra  Blomstringen  i  16.  Aarh.,  Bygninger 
med  udkraget  øvre  Stokværk  og  affacede  Knægte  af  en  Type,  som  var 
velkendt  i  Byerne  langs  Lillebælt.  Flere  af  disse  Huse  faldt  som  Offer 
for  det  nye  Opsving,  men  nogle  er  endnu  i  Behold,  deriblandt  et  Par 
af  de  bedste  i  Landet.  Delvis  skjult  er  Forsiden  af  Torvet  11,  en  interea 
sant  Bygning  fra  16.  Aarh.s  Midte,  liggende  ved  Hjørnet  af  Badstue- 
stræde ligeoverfor  det  1891  ombyggede  Raadhus,  og  Korsgade  1%  er  med 
sit  rigt  udskaarne  Tømmer  fa-ods  Forfald  og  Mishandling  en  sjæl- 
den pyntelige  Type  paa  et  Gavlhus  fra  Højrenæssancens  Dage.  Mere  be- 
skedne, men  karakteristiske  for  Byen  er  et  Par  Renæssancegaarde  i 
Ladegaardsgade,  og  som  Repræsentant  for  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.  er 
—  foruden  Hotel  Postgaarden  i  Strandgade  —  bevaret  saa  anseligt  et 
Hus  som  Søhelten  P.  Willemoes9  Fødegaard  paa  Østergade,  en  2  Stok- 
værk høj  Bygning  med  barokke  Udskæringer,  opført  1675.  Længere 
fremme  i  samme  Gade  fanges  Opmærksomheden  af  Bankens  Ejendom 
(Nr.  42),  en  fornem,  stor  Facade  i  Nyklassicismens  rene  Linjer. 

Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Assens  Købstad  og  Baag  Herred  samt  Kerte,  Bariøse, 
Sandager  og  Tanderup  Sogne  af  Wedellsborg  Birk,  Tingsted  Assens. 
Politimesteren  i  samme  Omraade,  Borgmesteren,  Sognepræsten,  den 
res.  Kapellan,  Amtslægen  i  Assens  Amtslægekreds,  tillige  Kredslæge  i 
Assens  Lægekreds,  andre  Læger,  Amtstue,  Branddirektørerne  i  Assens 
By  og  Baag  Herred,  Handelsstandsforeningen,  Kgl.  oktr.  Søassurance- 
Komp.,  3  Sagfr.,  2  Dyrlæger,  en  Brandinspektør. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  En  Handelssk.,  et  Amts- 
bibliotek,  Spare-  og  Laanekassen  f.  Assens  og  Omegn,  Landbosparekas- 
sen f.  Fyn,  Spare-  og  Laanekasse  f.  Haandværker-  og  Arbejdsklassen, 
et  Tuberkulosehospital,  Hott,  Haandværker-  og  Industriforeningens 
Stiftelse,  en  Good  Templar  Loge,  en  Fattiggd.,  et  Vandværk,  flere  Bade- 
anstalter, flere  Mir.,  et  Anlæg  m.  S. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  And. -Mejeri,  Assens  Skibs- 
værft, et  Bogtrykkeri,  flere  Bryggerier,  et  Farveri,  flere  Garverier,  flere 
Kalk-  og  Tglvr.,  et  Savværk,  Vestfyns  Kulimport  samt  Fabb.  f.  Flue- 
fangere, Maskiner,  Olietøj,  Sodavand,  Tobak  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsfart,  Lodseri,  Toldkammer,  Statstlfst.  og  Tlfst. 

M.  J.  Dorte. 


Parti  ved  Dammen. 


Willemoes'  Gaard. 


Lille  Kirkestræde. 


ODENSE    AMT 


Areal  (1916):  659  ha. 
Fattt  Ejendomme   (1911) 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 

Antal  Lejligheder: 
Befolkning: 

1801:    1443 

1855:  3262 

1SS0:  3196 
Indkomtttkatteydi 

Antal:  1662 

disses  samlede  Indkomst:    Kr.  5.023029 

heraf  betaltes  i  Skat:  •       119927 

Formueskattet/tiere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1073 

diases  samlede  Formue:     Kr.  11.679500 
31497 


ASSENS:  STATISTIK: 

ToldtndtægHmO— 21): 

Eksamensskoler  (1916): 
Antal: 


1 


1233 

I  1901:   4665 

1916:  4523 
|  1921:   4651 

(  til  Staten  (1920—21): 


heraf  betaltes  i  Skat: 
Folketingtoteluere  (1930): 
Landsttngioattgere  (1930): 
Kommunale  Vatger*  (1921): 

Kvinder  i 

Udskænkningssteder    (1914): 
med  stærke  Drikke: 


2535 

1892 


Elever : 
Kommunen*  Indtægt   (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr.  30386 

-  Ejendomsskatter:                    -  12419 
■   personlige  Skatter:                 -     191425 

Kommunens   Udgift   (1918—19): 

til  Skolevæsen:                           Kr.  46227 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:                                  •  3379 

-  Fattigvæsen:                         -  31547 

-  Aldeidomsnnderstottelse:     -  5006 

-  Forrentning  af  Gæld:  14509 

-  Afdrag  af  Gæld:                   -  21796 

Kommunen*  Formue    (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  845390 


Andre  Aktiver: 


1  alt  Kr.  1.006100 
r    Gæld    (1918—19): 


Skatteprocenten  (1920—21; 
Ligningtprocenten  (1920— 


Hindsgavl  ved  Middelfart  (tilhører  nu  Byen). 


136 


ODENSE    AMT 


ODENSE  AMTS  LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 


Areal: 

km* 1769 

ha  176038 

Veje; 

Landeveje  (1920) km. 

Biveje  (1918) - 


Befolkning  : 
1801  ... . 
1855 .... 
1880.... 
1901  ... . 
1916  .... 
1921 


490 
2063 

56120 
84636 
98127 
97552 
112765 
116796 

32,0 
47,8 
63,7 
66,0 

Indkomstskatteydere  til  Staten: 

(1920-21) 30524 

Disses  saml.  Indkomst  Kr.  87  893004 
Heraf  betaltes  i  Skat    -     2  024546 


Befolkningstæthed : 

1801 

1855 

1916 

1921 


pr.  km* 


Formueskatteydere  til  Staten: 

(1920—21) 22303 

Disses  saml.  Formue  Kr.  405  030200 
Heraf  betaltes  i  Skat   -       1621944 


Folketingsvælger  (1920) 57254 

Landstingsuælgere  (1920) 41933 


Kommunale  Vælgere  (1921)  . . .      46379 

heraf  Mænd 23289 

-     Kvinder 23090 


Erhvervsfordeling  (1911): 

Landbrug  o.  1 61428 

Haandværk  og  Fabrikdrift  24079 

Handel 4570 

Transport 3513 

Andre  Erhverv 14934 


lait...     108524 


Faste  Ejendomme 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

heraf: 
Gaarde 

Hektar 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Huse * 

Hektar , 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Statshusmandsbrug 


Arealets  Benyttelse: 

Hvede  

Rug 

Havre 

Blandsæd 

Korn  areal  er  i  alt. 


1919 
ha 

3524 

11928 

18766 

15229 

16780 


66227 


Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre  Rodfrugter 

Rodfrugter  i  alt 


3225 

15241 

5550 

467 


1916 

1904 

23367 

19625 

319582000 

219909000 

178546000 

— 

5717 

5340 

141945 

142425 

26549,4 

26562,0 

211 520000 

154048000 

144844000 

— 

5901 

5769 

17649 

15681 

2785,1 

2452,9 

37908000 

26  027000 

17941000 

— 

232 

29 

1912 

1901 

ha 

ha 

3581 

1355 

11027 

14878 

19118 

19972 

17086 

18198 

16226 

13942 

67038 

68345 

1839 

1816 

13396 

8100 

3896 

2914 

359 

324 

24483 


19490 


13154 


ODENSE    AMT 


137 


Andre^  Høstarealer 


Brakarealer  o.  1 

Grønfoder-  og  Græsningsarealer 

Haver 

Moser 

Skove  


1919 
ha 

4852 
7236 

47283 
3428 
2022 

11712 


Høstudbyttet: 


1920 
hkg        hkg  pr.  ha 


Hvede 133245  28,2 

Rug 212894  21,2 

Byg 454423  24,1 

Havre 341252  22£ 

Blandsæd 369028  22,7 

Kapitelstakst: 

Hvede Kr.  pr.  hkg 

Rug -        — 

Byg -        - 

Havre •-        — 

Kreatarholdet: 

Heste 

Hornkvæg 

Svin 

Faar 

Høns 


hkg 

104956 
250625 
491474 
400562 
394936 


1912 

hkg  pr.  ha 

30,6 

22,5 

25,0 

22,9 

24,0 


1920 

42,84 
40,33 
34,08 
29,37 

1921 

31878 

124241 

73223 

18238 

1424971 


1912 
ha 

2188 

12559 

49154 

3187 

2422 

11905 


1901 
ha 

1346 
13954 
56683 l) 

3004 

11558 


1901 


hkg 

30198 
296924 
415680 
326689 
273503 

1912") 

11,36 
13,91 
11,65 

1914 

32341 
133324 
132395 

20231 
1  516625 


hkg  pr.  ha 

22,3 
20,0 
20,8 
18,0 
19,6 

1901*) 

9,75 
10,55 
10,19 

1908 

29424 

110360 

83112 

35080 

1  010780 


Mejeridrift : 

Mejerier 

Mælkeleverandører 

Køer 

Indvejet  Mælkemængde 
Produceret  Smør 

—  Ost 

—  Fløde 

—  Sødmælk    . . 


1914 

93 

11247 

70611 

1000  kg  204980 

-  -  7288 

—  -  1414 

—  -  1279 

-  -  2387 


Salg  af  Landejendomme: 
Gaarde: 

Antal 

Tdr.  Hartkorn 

Pris  pr.  Td.  Htk: 

Jord  og  Bygninger Kr. 

Besætning  og  Inventar — 

Huse: 

Antal  . ; 

Tdr.  Hartkorn 

Pris  pr.  Td.  Htk: 

Jord  og  Bygninger Kr. 

Besætning  og  Inventar — 

Haandværk  og  Fabrikdrift: 

Virksomheder  med  0—5  Arbejdere  . . . 

-  -     6-20       - 

—  —     over  20  — 


1913-17 

1111 
4967,3 

8730 
2274 

985 
518,4 

14911 
3376 


I  alt. . . 


1905-09 

824 
3234,3 

5770 
1583 

1417 
711,2 

9017 
2460 

1914 

3742 

105 

12 


3859 


1900-04 

599 
2315,7 

4900 
1429 

1074 
531,8 

8291 
1975 

1906 

3946 

67 

10 

4023 


»)  herunder  Moser.    »)  for  Fyns  Stift 


138  ODENSE   AMT 

Samlet  Personel 8857  8004 

heraf  i 

Egentlige  Arbejdere 4628    %  3662 

De  vigtigste  industrielle  Brancher  (1914):                         Bedrifter«)  Personel*) 

Møller : 137  404 

Bagerier  m.  m 226  718 

Slagterier  m.  m 215  648 

Mejerier 98  486 

Tobaks-  og  Cigarfabrikker 25  468 

Bomuldsvæverier 3  408 

Klædefabrikker 3  368 

Trikotagetilvirkning 32  545 

Skrædderforretninger 846  1567 

Skomagerforretninger 410  596 

Murerforretninger 394  1689 

Tømrerforretninger 341  923 

Snedkerforretninger  m.  m 329  993 

Malerforretninger  m.  m 259  -    623 

Teglværker  m.  m 46  415 

Grovsmedeforretninger , 332  673 

Maskin-  og  Skibsbyggerier  og  -værksteder 88  1763 

Cyklefabrikker  og  -værksteder 88  556 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke 45 

uden      —         —      37 

Udsalgssteder  med  stærke  Drikke  (1914): 400 

1918-19  1908-09  1896-99 

Amtsrepar  titions  fonden:                                            1000  Kr.  1000  Kr.  1000  Kr. 

Indtægt 1843  651  627 

Fonden  ejede. 2766  1328  1158 

—  skyldte 1874  653  753 

Amtsfattigkassen  : 

Indtægt 44  33  22 

Kassen  ejede 17  14  15 

—  skyldte — 

Amtsskolefonden  : 

Indtægt 1444  470  - 

Fonden  ejede 101  99  — 

—      skyldte • —  —  — 

Sognekommunerne  : 

Indtægt 5677  1487  1153 

Kommunerne  ejede.. 5940  3858  3004 

—             skyldte 4523  1474  908 


x)  Tallene  omfatter  ogsaa  Amtets  Byer.  Svend  Rode. 


SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF  OBERSTLØJTNANT  M.  J.  DARBE 

MED  BIDRAG  AF  MAG.  V.  HERMANSEN,  MAG.  CHR.  AXEL  JENSEN 

OG  MUSEUMSINSPEKTØR  HANS  KJÆR 

ODENSE  HERRED 

Odense  Frue  I-andsg.  (1461  Indb.).  Odense  Frue  Landsg.s  Komm. 
Byer:  Ejby  og  Nyborgvej  {954  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Pors.-hus,  Læge,  Kbm., 
Haandv.,  And.-Mejeri,  Cichoriefab.,  Tglv.),  Killerup  (Elektv.),  Bilkorup.  Mod 
S.  0.  Vml.  (Blangstedgd.).  Oderne  Aa.  Nogen  Skov  m.  S.  En  Del  Eng  og  Mose. 
—  Gaard:  GiUestedgtmrd.  —  Forh.  M.:  Ved  Killerup  er  gjort  et  Guldfund  fra 
Folkevandringstiden,  Brakteater  in.  in. 

Odense  Set  Hans  Lands  g.  (6905  Indb.).  Odense  Set.  Hans  Landsg.s 
Komm.  By:  Skibhuse  (Sk.,  Kbm.,  Kro).  Mod  S.  ved  Odense  stærkt  bebyggede 
Arealer  m.  K.  Set  Hans  Landsg.s  Sk.  Mod  V.  Næsbyhoved  Ml.,  Slotsbanke 
(21  m)  og  Børnehjem  (Aalykkegd.).  Odenie  Kanal  og  Aa.  En  Del  Skov,  Eng  og 
Mose.  Sognet  er  efter  Indb.  Ant.  det  største  og  efter  Areal  (836  ha)  det  mindste 
i  Herredet.  — Gaarde:  Marienlund  (Hg.,  oprettet  1765  af  tidligere  Ryttergods; 
Bøndergodset  bortsolgtes  i  Beg.  af  19.  Aarh.),  Hedeolgsland.  —  Næsbyhoved 
Voldsted.  —  Forh.  M.:  Ved  Annasbolm  er  fundet  en  rig  Grav  fra  rom.  Jern- 
alder, 1. — 2.  Aarh.  efter  Kr.,  med  romerske  Bronzekar  m.  m. 

Næsbybovedbroby*)  Sg.  (1008  Indb.).  Allese -Næsby hovedbroby 
Komm.  Anneks  til  Allese.  Byer:  Næsbyhovedbroby  (K.,  Skr.,  Fors. -hus,  Kbm., 
Oplagelseshjem,  And.-Mejeri,  Gæstg.,  Ml.,  Brsml.),  Skooshøjrap  (Ml.),  Kirken- 
drap' (HL),  Næsby  (Kbm.,  Haandv.,  Jbst  s.  ø.  f.  Byen,  Posteksp.).  Næsby  For- 
skole. Mod  0.  Søhus  Jbst.  Mod  N.Ø.  Raunebakke  (28m).  Lidt  Skov.  En  Del 
Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Fra  Viemosen  er  et  af  de  største  danske  Oldtids- 

*}  Fortegnelse  over  benyttede  Forkortelser  findes  bagest  i  nærværende  Bind.  — 
Indb.- Antallet  er  efter  Tællingen  1921. 
*)  eller  Næsbyhoved  Broby. 


140  ODENSE    AMT 

fund,  fra  3. — 4.  Aarh.  efter  Kr.  (væs.  i  Nationalmuseet),  op  mod  4000  Oldsager: 
Vaaben  og  Mandsudstyr,  Værktøj,  Husgenstande  o.  s.  v.,  alt  vistnok  henlagt  paa 
aaben  Mose  (siden  overgroet)  som  Offergave  efter  en  Kamp. 

Paarup  S  g.  (1134  Indb.).  Paarup  Komm.  Byer:  Paarup  (K.,  Sk.,  Elektv.), 
Stegsted  (Kbm.),  Villestofte  (Kbm.,  Elektv.,  Mir.,  Jbst,  Tlgst),  Snestrup 
(Kbm.,  Jbhpl.  s.v.f.  Byen),  Tarup  (Pg.).  Mod  0.  Snapind  Jbhpl.  Nogen  Skov 
m.  S.  og  0.  Megen  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Tarupgaard,  Ensomhed. 

Korup1)  S  g.  (607  Indb.).  Korup  Komm.  Byer:  Korup  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm., 
Haandv.,  And.-Mejeri,  Vml.  n.  v.  f.  og  Jbst  s.  f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst),  T rø- 
strup (Ml.  s. f.  Byen),  Slukefter*  (Dyrlæge,  Kro,  Jbhpl.).  Mod  S>V.  nogen  Skov. 
Megen  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Korupgaardf —  Anneks:  Ubberud. 

Ubberud  S  g.  (1271  Indb.).  Ubberud  Komm.  Anneks  til  Korup.  Byer: 
St.  Ubberud  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri),  L.  Ubberud*,  Vejrup, 
Troelsrød  (Spesbjerg  Sk.),  Højbjerg  (Tglv.),  Blommenslyst*  (Kbm.,  Haandv., 
Kro,  Bryggeri,  Garveri,  Limfab.,  Ml.,  Tlfst.),  Radbg*.  Mod  S.V.  Traktørsted, 
Ml.  (Korsebjerglund)  og  Dyrebanke  (123  m).  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose. 
—  Gaarde:  Hesbjerg  (Hg.,  samlet  1822  af  to  Gaarde  Store  og  Lille  H.;  Hoved- 
bygn.  fra  1880),  Husemose,  Tanggaard. —  Forh.  M.:  Ved  St  Ernebjerg  er  fred- 
lyst et  større  Stenkammer. 

Vissenbjerg  S  g.  (3639  Indb.).  Vissenbjerg  Komm.  Vissenbjerg  K.  Pg. 
Miss.-hus.  Kro.  Fuglevig  Mir.,  And.-Mejeri  og  Tglv.  Byer:  Bred  (343  Indb.,  Sk., 
Banken  f.  Aarup  og  Omegn,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  And.-Mejeri,  Bryggeri, 
Tglv.,  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Kaadekilde*,  Skalbjerg  (136  Indb.,  Sk.,  Dyr- 
læge, Kbm.,  Gæstg.,  Tglv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst),  Magtenbølle  (Kbm.), 
SkallebøUe  (Sk.,  Læge,  Kbm.,  Savværk,  Gementvarefab.,  Ml.),  Fuglsang  (Kbm.), 
Hesbjerg  (Ml.  og  Højdepunkt  124  m  s.v.f.  Byen),  Kjeldstrup  (Haandv.),  Kjeld- 
strupskov*  (Kbm.),  Skovsbg  (Sk.),  Brønserød,  Kolbjerg  (Sk.),  Gadsbølle  (Mir.), 
Andebølle  (Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  Gonstantia  And.-Mejeri),  Andebøllemose*, 
Sprattenborg*  (Kbm.),  Rold*  (Sk.),  Assenbølle  (Tglv.).  Vissenbjerg  Fattiggd. 
Mod  N.  Ornebjerg  (104  m).  En  Del  Skov.  Megen  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter 
Areal  (4729  ha)  det  største  i  Herredet  —  Gaard:  Grøftebjerg,  —  Ved  Assen- 
bølle Set.  Knuds  Sten,  paa  hvilken  efter  Sagnet  Knud  den  hellige  hvilede  under 
sin  Flugt  for  Oprørerne  (nu  fredlyst).  —  Forh.  M.:  St.  Vittie  Kilde  ved  Præste- 
gaarden  har  været  Sundhedskilde. 

Tommerup  S  g.  (2311  Indb.).  Tommerup  Komm.  Byer:  Tommerup  (K., 
Pg.,  Sk.,  Højsk.,  Kbm.,  Karlskilde  And.-Mejeri,  Vml.),  Knarreborg  (380  Indb., 
Miss.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Afholdshjem,  Trævarefab.,  Mir.,  Jbst,  Post- 
eksp., Tlgst),  Tommerup  Stationsby  (750  Indb.,  Broholm  K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Dyr- 
læge, Kbm.,  Haandv.,  Afholdshjem,  Remskivefab.,  Tglv.,  Elektv.,  Ml.,  Jbst,  Post- 
eksp., Tlgst.,  Tlfst),  Tallerup*  (Sk.,  And.-Mejeri),  Skovstrup,  Kivsmose*  (Sk., 
Ml.),  Femtning  (Kbm.).  Lilleskov  Tglv.  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  — 
Gaarde:  Kamgaard,  Store  Appegaard. 

B r  y  1 1  e  S  g.  (1156  Indb.).  Brylle  Komm.  Byer:  Brylle  (K.,  Pg.,  Sk.,  Haandv., 
And.-Mejeri,  Ml.  s.  f.  Byen),  Gundestrup,  Render  (Kbm.,  Mir.),  Stærmose  {Sk.), 
Frankfri  (Kbm.,  ML).  Brunsvig  Fors.-hus.  3  Vmlr.  m.  S.  0.  Nogen  Skov,  Eng 
og  Mose.  —  Gaard:  Mandgaard. 

Verninge  S  g.  (1665  Indb.).  Verninge  Komm.  Byer:  Verninge  (K.,  Pg., 

1)  eller  Trøstrup  Korup. 


Odense  Kanal  ved  Slige. 


Sk.,  Miss.-hua,  Odense  Privatbank,  Læge,  Ap.,  Haandv.,  Kro,  And. -Mejeri,  AI- 
derdomsasyl,  Limfab.,  Tlfst.),  Naarup  (Sk.,  Kbra.,  Haandv.,  Savværk,  Tagstens- 
fab.,  Jbst.,  Posleksp.,  Tlgst),  Neverthse*  (Ml.),  Bregnemose  (Kbm.,  Sk.),  Lang- 
sted (Kbm.,  Vml.),  Hjelmerup,  Solevad*.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose. 

Bellinge  Sg.  (025  Indb.).  Brændek  ilde  -Bellinge  Komm.  Anneks  til  Bræn- 
dekitde.  By:  Bellinge  (K.  m.  Kalkmalerier  fra  1496,  Sk.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv., 
Kro,  Jbst  m.S.Ø.  i  Fangel  Sg.,  Posleksp.,  Tlgst.,  Tlfst).  Mod  0.  Lettebæk  Ml. 
Mod  S.Ø.  Kaiager  Hej  (42  m).  Drigstrupgd.  Tglv.  Borreby  Vml.  Nogen  Eng  og 
Mose  ra.  S.  0.  —  Gaard:  Borreby  Siollegaard. 

Brændekilde1)  Sg.  (519  Indb.).  Brændekilde-Bellinge  Komm.  By: 
Brandekilde  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Fattiggd.  m.  Alderdoms- 
hjem, Ml.).  Holmstrup  And. -Mejeri.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter 
Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde:  Brandekildegaard,  Brandekilde 
Veåtergaard.  —  Forh.  M.:  Paa  Præstegaards jorden  er  fredet  en  stor  Oldtids- 
hej,  6  m  høj.  —  Anneks:  Bellinge. 

Sanderum  Sg.  (1679  Indb.).  Sanderum  Komm.  Byer:  Sanderam  (K., 
Pg.,  Sk.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Bryggeri,  Elektv.),  Hajme  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm., 
Haandv.,  Bryggeri),  Stormark  (Ml.),  fluerne*,  Holmstrup  (Kbm.,  Afholdshjem, 
Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Raunebjerg  (Filial-K.,  Skr.,  Kbm.,  Maskinfab.,  Mir.), 
Elmelund.  Lettebæk  Fodermelsfab.  Mod  V.  Vosemose  Vml.  En  Del  Skov,  især 
m.  V.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  EUesminde,  Voiemoåegaard. 

Dalum  Sg.  (4670  Indb.).  Dalum  Komm.  Byer:  Dalum  (Dalum  Fabriksby 

*}  eller  Brendekilde. 


142  ODENSE   AMT 

563  Indb.,  Arbejderboliger,  K.,  Pg.,  Centralsk.,  Fors.-hus,  Dalum  Landbrugssk., 
2  Læger,  Kbm.v  Haandv.,  Dalum  Klosters  Hvilehjem,  Dalum  Papirfab.,  Fyns 
Tørmælksfab.,  And.-Mejeri,  NO.,  Dalum  Jbhpl.,  Tlfst),  Rikkesminde,  Hjallese 
(1089  Indb.,  Sk.,  Miss. -hus,  Kbm.t  Haandv.,  Landbrugsmuseum,  Forsøgslabo- 
ratorium, Sanatoriet  Helsebod,  Afholdssanatoriet  Stormly,  Alderdomshjem, 
Cikorietørreri,  Elektv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Fruens  Bøgekvarteret  (2628 
Indb.,  Haandv.,  Pavillon,  Restaurationer,  Cementvarefab.,  Madrasfab.,  Jbst.), 
Hjallese  Hestehave*.  Sanderum  Plovfab.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 
Dalumgaard  (Hg.,  der  indtil  1842  hørte  under  Ghristiansdal,  det  gamle  Dalum- 
kloster. —  Hovedbygn.  fra  1845),  Rikketminde,  Hjallese  Torpgaard.  —  Den 
gamle  Dalum  Klosterkirke  er  en  interessant  sentromansk  Murstensbygning. 

Stenløse  S  g.  (616  Indb.).  Stenløse-Fangel  Komm.  Byer:  Stenløse  (K., 
Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Ml.,  Set.  Clemens  Jbst.),  Svendstrup,  Volderslev  (Kbm.).  Sten- 
løse Kalkværk.  Mod  0.  Vml.  (Lindved).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 
Lindved  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1500;  Bøndergodset  bortsolgtes  1802 — 03.  — 
Hovedbygn.  af  Bindingsværk),  Voldgaard.  —  Forh.  li.:  „Videkilde"  paa  Sten- 
løse Mark  besøgtes  endnu  i  19.  Aarh.  som  Sundhedskilde.  —  Anneks:  Fangel. 

Fangel  S  g.  (891  Indb.).  Stenløse-Fangel  Komm.  Anneks  til  Stenløse. 
Byer:  Fangel  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Lædervarefab.,  ML,  Jbst,  Posteksp., 
Tlgst.),  Fangel  Torp,  Vester  Torp*.  Fangel  Friskole.  Borreby  And.-Mejeri  og 
Ml.  Mod  N.  Bellinge  Jbst.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Fangel  Mølle- 
gaard. 


AASUM   HERRED 

N.  Søby  S  g.  (690  Indb.).  N.  Søby  Komm.  By:  N.  Søby  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Dampml.,  Jbst.  v.  f .  Byen,  Posteksp.,  Tlgst, 
Tlfst.).  Mod  N.  Søby  Sø,  en  Ml.  og  Vml.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard: 
Søbysøgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  det  15.  Aarh.  og  blandt  hvis  Ejere  nævnes 
Slssgten  Urne.  1745  oprettedes  S.  til  et  Stamhus,  Holstensgaard,  der  1805  op- 
hævedes. —  Den  stærkt  ombyggede  Hovedbygn.  er  vistnok  opr.  fra  1641/.  — 
Anneks:  Heden. 

N.  Lyndelse  S  g.  (1473  Indb.).  N.  Lyndelse  Komm.  Byer:  N.  Lyndelse 
(K.,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Læge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Kro,  Elektv.), 
Lumby  (Kbm.,  Arbejdsanstalt,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Ml.),  Freltofte 
(Sk.,  Kbm.,  Ml.),  Dømmestrup  (Sk.,  And.-Mejeri).  Mod  N.  Bramstrup  Vml. 
Mod  S.  Æskelundsbanke  (69  m).  Lidt  Skor.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 
Bramstrup  (Hg.,  der  sammen  med  Møllen  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som 
i  16.  Aarh.  ejedes  af  Slægten  Brockenhuus,  deribl.  af  den  bekendte  Feltherre 
Frands  B.  —  Hovedbygn.  fra  1689),  Lumbygaard,  Bramstrup  Møllegaard  (un- 
der Hg.).  —  Anneks:  Højby. 

Højby  S  g.  (564  Indb.).  Højby  Komm.  Anneks  til  N.  Lyndelse.  By:  Højby 
(K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Jbst,  Posteksp., 
Tlgst,  Tlfst.),  Højbyhse*.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Lindeskovgaard. 

S.  Nær  aa  S  g.  (1027  Indb.).  S.  Næraa  Komm.  Byer:  S.  Næraa  (K.,  Fraad- 
stensbygning  m.  romanske  Kalkmalerier,  en  Valgmenigheds-K.,  Pg.,  Valgmenig- 
hedspræst, Skr.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Mir.),  Ore,  Tarup  (Kbm.,  And.- 
Mejeri,  Mir.).  Mod  N.  0.  I  bjerg  (62  m).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 


ODENSE   AMT  143 

Torpegaard  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1550;  af  Ejere  nævnes  Slægten  Straale  (til 
1624).  —  Hovedbygn.  fra  1864),  Næraagaard. 

Bolsted1)  S  g.  (961  Indb.).  Rønninge-Rolsted  Komm.  Anneks  til  Røn- 
ninge Byer:  Rolsted  (K.,  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Vml.),  Hudevad, 
Kappendrup  (Kbm.),  Ferritslev  (153  Indb.,  Sk.,  Læge,  Dyrlæge,  Ap.,  Kbm.,  And.- 
Mejeri,  Uldspinderi,  Savværk,  Vml.,  Tlfst.).  Megen  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose. 

—  Gaard:  Ferritslevgaard.  —  Forh.  M.:  Langdysserne  „Grisemosehøj"  ved  Fer- 
ritslev og  „Rolfshøj"  ved  Rolsted  samt  en  Runddysse  ved  Hudevad  er  fredede. 
„Rolfskilde"  har  til  henimod  1800  været  Sundhedskilde. 

Rønninge  S  g.  (973  Indb.).  Rønninge-Rolsted  Komm.  Byer:  Rønninge 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Stiftelsen  Trøstens  Boliger,  And.-Mejeri,  Mir. 
n.  ø.f.Byen),  Røjrup,  Langeskov  (Den  danske  Landmandsbank,  Kbm.,  Haandv., 
Kro,  Fls.-Mejeri,  Elektv.,  Fabb.  f.  Plove,  Træsko,  Trævarer,  Værktøj,  Stukfab.,' 
Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst).  Mod  0.  Bjerneml.  Emulsionsplade-  og  Filmfab. 
Mod  S.  0.  Vomme  sø.  Mod  S.  en  Ml.  og  Holts  Vml.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose. 

—  Gaarde:  Rønningesøgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  14.  Aarh.,  og  blandt 
hvis  Ejere  nævnes  Frederik  II.s  naturlige  Broder  Kaspar  Markdanner.  1825 
oprettedes  R.  til  et  Stamhus,  der  blev  ophævet  1906.  —  Hovedbygn.  fra  1596 
og  1757,  restaureret  1868),  Lavindsgaard.  —  Voldsted  i  Rønningesøgaards  Have 
samt  s.  f.  Gaarden  Tvevad  Voldsted.  —  Forh.  M.:  I  Lavindsgaards  Mose  frem- 
droges 1862  et  stort  Oldtidsfund,  11  Guldskaale,  et  større  Bronzekar,  1/2  m 
dybt.  (Metalværdi  over  2000  Kr.).  Rønningerunestenen,  fra  ca.  900,  sat  af 
Sote  over  Broderen  Elev,  Søn  af  Asg6t  med  det  røde  Skjold,  er  nu  i  Kerte- 
minde. —  Anneks:  Rolsted. 

Davinde  S  g.  (412  Indb.).  Allerup-Davinde  Komm.  Anneks  til  Allerup. 
By:  Davinde  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Vml.,  Tlfst.).  Mod  S.  Rolig- 
hedskro.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Sanderumgaard  (Hg.,  kendes 
fra  Slutn.  af  15.  Aarh.;  af  Ejere  nævnes  den  som  Mæcen  bekendte  Gehejme- 
konferensraad  Johan  Biilow  (f  1828).  —  Hovedbygn.  fra  1870).  —  Forh.  M.: 
Ved  Sanderumgaard  er  fremdraget  rigt  udstyrede  Grave  fra  Folkevandrings- 
tiden. 

Allerup  S  g.  (423  Indb.).  Allerup-Davinde  Komm.  Byer:  Allerup  (K., 
Pg.,  Sk.,  Kbm.),  Torup.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Skovgaarden. — 
Anneks:  Davinde. 

Fravgde1)  S  g.  (1800  Indb.).  Fravgde  Komm.  Byer:  Fravgde  (K.,  anse- 
lig Bygning  m.  rigt  Inventar  og  Gravminder  bl.  a.  over  Thomas  Kingo,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Kbm.,  Fls.-Mejeri,  Plovfab.,  Vml.  s.  ø.  f.  Byen),  Birkum  (Sk.,  Læge, 
Kbm.,  Haandv.,  Maskinfab.,  Fls.-Mejeri,  ML),  Ov.  Holluf  (Sk.,  Kbm.,  Bryggeri), 
Ndr.  Holluf  (Vml.  s.  f.  Byen),  Kjærby  (Sk.,  Kbm,).  Nogen  Skov.  En  Del  Eng 
og  Mose,  især  m.  0.  Sognet  har  en  Enklave  m.  V.  med  Kallerup  Gde.  Det  er 
baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (2809  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde: 
Holluf  gaard  (Hg.,  oprettet  i  Beg.  af  16.  Aarh.  af  Rigskansler  Jørgen  Marsvin; 
Bøndergodset  bortsolgtes  i  Beg.  af  19.  Aarh.  Hovedbygn.  fra  1577  med  Tilbygn. 
fra  1830'erne),  Fravgdegaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  og  som 
var  i  Slægten  Daa's  Eje  indtil  1671;  af  senere  Ejere  nævnes  Thomas  Kingo. 
—  Hovedbygn.  af  Bindingsværk  fra  1588,  restaureret  1882),  Landkilde,  Kjær- 


*)  eller  Rolfsted.  ^  eller  Pravde. 


iENSE     AMT 


Sand erumga ard    (Aasum  Herred). 


Fravgdegaard   (Aasum  Herred). 


Ulriksholm  (Bjerg«  Herred). 


Scheel  enborg  (Bjerge  Herred). 


Brock  dorn*  (Bjerge  Herred). 

Dinmarfc  IV.  3 


Hven-Inge  (Bjerge  Herred). 


(Billederne  skyldes  hovedsagelig  Stenders  Foring.) 


146  ODENSE    AMT 

bygaard.  —  Forh.  M.:  Ved  Fravgde  er  1896—97  undersøgt  en  stor  Gravplads 
fra  Folkevandringstiden,  med  ca.  70  Urnegrave,  10  Skeletgrave. 

A  a  s  u  m  S  g.  (525  Indb.) .  Seden-Aasum  Komm.  Anneks  til  Seden.  Byer: 
Aasum  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.),  Raagelund  (Sk., 
Børnehjem) ,  Lunden*.  Odense  Aa  m.  N.  V.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Forh. 
M.:  Tre  Høje  i  Ræveskov  er  fredlyste. 

Seden  S  g.  (399  Indb.).  Seden-Aasum  Komm.  By:  Seden  (K.,  Pg.,  Sk., 
Kbm.,  Haandv.,  Hospital,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.).  Seden  Enggaard  Optagelses- 
hjem.  Lidt  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Odense 
Fjord,  m.  V.  af  Odense  Aa.  Det  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (589  ha) 
det  mindste  i  Herredet  —  Anneks:  Aasum. 


BJERGE  HERRED 

Agedrup  S  g.  (692  Indb.).  Kølstrup-Agedrup  Komm.  Byer:  Agedrup  (K., 
Pg.,  Sk.,  Haandv.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  Ballerup  (Kbm.,  Mir.,  Jbhpl.,  Tlgst), 
V.  Kjærby.  Lidt  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Odense 
Fjord.  Det  er  efter  Areal  (954  ha)  det  mindste  i  Herredet. 

Kølstrup  S  g.  (1171  Indb.).  Kølstrup-Agedrup  Komm.  Byer:  K ølstrap 
<K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Hospital,  Elektv.,  Jbst.  s.  v.  f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst), 
Hundslev  (And.-Mejeri,  Ml.),  Hundslev  Nymark,  Kjertinge  (Ml.),  Ladby  (And.- 
Mejeri,  Jbst.  s.  f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst.).  Gels  Kro.  Mod  0.  Tglv.  (Vejrup). 
En  Del  Skov.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Kerteminde  Fjord  (Kjertinge  Nor).  — 
Gaarde:  Ulriksholm  (Hg.,  hed  opr.  Skinnerup  og  gik  1616  over  til  Christian  IV, 
der  senere  skænkede  den  m.  m.  til  Sønnen  Ulrik  Christian  Gyldenløve,  efter 
hvem  den  fik  Navn.  —  Hovedbygn.  fra  1646),  Kejrupgaard,  Rosenlund,  Hunds- 
lev Skovgaard.  • 

Munkebo  S  g.  (1099  Indb.).  Munkebo  Komm.  Byer:  Munkebo  (377  Indb., 
K.,  Pg.,  Skr.,  Kro,  And.-Mejeri,  Hospital,  Fattiggd.),  Dræby  (Sk.,  Fors.-hus, 
Haandv.,  Afholdshot.,  Jbst.  s.  v.  f .  Byen,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlf st) .  Dræby  Fed* 
(Ml.).  Mod  S.  0.  en  Ml.  Mod  N.  en  Ml.  Mod  N.  0.  Loddenhøj  (58 m).  Mod  V. 
Øen  Tornø.  Mod  N.  Smaaholmene  Roholm  og  Flintholm.  Nogen  Skov  m.  S. 
Megen  Eng  og  Mose,  især  m.  N.  V.  Sognet  begrænses  m.  N.  og  N.  V.  af  Odense 
Fjord,  m.  S.  0.  af  Kjertinge  Nor.  —  Gaard:  Østergaard  (Hg.,  der  erhvervedes 
af  Christian  IV  og  af  ham  blev  skænket  til  Sønnen  Ulrik  Christian  Gyldenløve. 
—  Hovedbygn.  fra  1731).  —  Forh.  M.:  Paa  Præstegaardsmarken  er  fredlyst  en 
Langdysse,  en  Høj  med  (jordfyldt)  Jættestue  og  en  Høj. 

Drigstrup  S  g.  (588  Indb.).  Drigstrup  Komm.  Anneks  til  Kerteminde. 
Byer:  Drigstrup  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.),  Bregnør  (Fiskesalgsforening), 
Ov.  Kjærby,  L.  Viby  (ML).  Nogen  Eng  og  Mose  m.  N.  0.  Sognet  begrænses  m. 
N.  af  Odense  Fjord,  m.  S.  af  Kerteminde  Fjord.  Det  er  efter  Indb.  Antal  det 
mindste  i  Herredet.  —  Gaard:  Kjærby  gaard. 

Mesinge  S  g.  (1210  Indb.).  Mesinge  Komm,  Byer:  Mesinge  (391  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Hospital,  Ml., 
Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  Midskov  (Sk.),  Lodshuse*,  Salby  (Haandv.),  Taarup 
(Sk.).  Mod  N.  V.  Halvøen  Skoven.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m. 
V.  og  N.  af  Odense  Fjord  (Dalby  Bugt).  -r  Forh.  M.:  St  Karens  Kilde  ved 
Lodshuse  har  været  Helligkilde. 


ODENSE   AMT  147 

Dalby  Sg.  (612  Indb.).  Dalby-Stubberup  Komm.  Byer:  Dalby  (102  Indb., 
K.,  Valgmenigheds-K.,  Pg.,  Skr.,  Højskolehjem,  Haandv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst, 
Tlfst),  Birkebjerg*  (ML),  Hersnap  (Elektv.,  Jbhpl.).  Lidt  Eng  og  Mose.  Sognet 
støder  m.  V.  til  Dalby  Bugt.  —  Forh.  M.:  En  anselig  Dysse  med  store  Dæksten 
er  fredet  ved  Birkebjerg.  —  Anneks:  Stubberup. 

Stubberup  S  g.  (829  Indb.).  Dalby-Stubberup  Komm.  Anneks  til  Dalby. 
Byer:  Stubberup  (K<,  Sk.,  Fors.-hus,  Ml.  s.v.  f.  Byen,  Kirkebro  Jbhpl.),  Mar- 
tofte  (Sk.,  Staalbæk  And.-Mejeri,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst),  Snave,  Nordskov 
(Sk.),  Egense*,  Langø*  (Sk.,  ML),  Bogense*.  Kolonien  Højbjerg  f.  Friv.  Drenge- 
forb.  Mod  N.  V.  Halvøen  Fyns  Hoved  og  Øerne  Mejlø,  Bogø  og  Vejlø.  Lidt 
Skov.  Megen  Eng  og  Mose.  Sognet  omgives  af  Kattegat  (Odense  Fjord,  Dalby 
Bugt,  Korshavn)  og  Store  Belt  Det  er  det  nordligste  Sg.  paa  Hindsholm  og  er 
efter  Areal  (2699  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Scheelenborg  (Hg., 
opr.  Eskebjærg,  der  kendes  fra  d.  13.  Aarh.,  og  som  først  var  i  Hvideslægtens 
Eje  og  derefter  blev  Krongods  indtil  1604.  1680  oprettedes  E.  til  Baroniet 
Scheelenborg.  —  Hovedbygn.  fra  1843).  —  Brockdorff  (Hg.,  der  hører  under 
Baroniet,  hed  tidl.  indtil  1785  Grønlund).  —  Forh.  M.:  Af  4  kendte  Jættestuer 
er  3  fredlyste,  „Moreshøj"  ved  Martofte,  smuk  og  velbevaret,  Kamret  over 
10  m  L,  „Hesthøj"  og  „Tornehøj*  ved  Brockdorff;  fremdeles  er  fredet  en  Dysse 
ved  Snave,  Høje  ved  Snave  og  Martofte. 

Viby  S  g.  (706  Indb.).  Viby  Komm.  Byer:  Viby  (K.,  Pg.,  Sk.,  And.-Mejeri, 
Hospital,  Ml.),  Maale  (Fors.-hus),  Stavre,  Bøgebjerg  Hse*.  2  Mir.  m.  S.  V.  Mod 
N.  Digrbanke  (35  m)  og  en  Ml.  Mod  0.  Romsø  m.  en  Del  Skov  og  et  Fyr.  En 
Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  af  Kattegat  og  Store  Belt  (Romsø 
Sund,  Kerteminde  Bugt).  —  Gaarde:  Hverringe  (Hg.,  der  kendes  fra  d.  14. 
Aarh.,  og  som  i  d.  16.  og  17.  Aarh.  tilhørte  Slægten  Lykke,  deribl.  den  be- 
kendte Kai  L.;  1768  oprettedes  heraf  Stamhuset  H.  —  Hovedbygn.  fra  Slutn. 
af  18.  Aarh.,  restaureret  1886),  Brolykke  (Hg.,  der  nævnes  i  Beg.  af  14.  Aarh., 
og  som  fra  1868  (1899)  har  hørt  under  Hverringe),  Bøgebjerg.  —  Paa  Kastels- 
høj  har  staaet  et  middelalderligt  Fæstningstaarn.  —  Forh.  Af.;  To  Gravhøje  i 
Mølleskoven  er  fredede. 

Revn  in  ge  S  g.  (647  Indb.).  Revninge  Komm.  Anneks  til  Rynkeby.  By: 
Revninge  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Hospital,  Tglv.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst).  En  Del 
Skov  m.  0.  Mod  N.  0.  Lundsgaards  Klint.  Sognet  begrænses  m.  N.  V.  af  Kerte- 
minde Fjord  og  m.  0.  af  Kerteminde  Bugt.  —  Gaard:  Lundsgaard  (Hg.,  der 
kendes  fra  d.  15.  Aarh.;  heraf  oprettedes  1768  Stamhuset  L.  —  Hovedbygn. 
fra  1765).  —  Voldstedet  Lindshøj,  Jomfru-  eller  Røverhøj  er  fredlyst  Et  andet 
Voldsted  ved  Voldsgaard  i  Udkanten  af  Kirkebyen. 

Rynkeby  S  g.  (1225  Indb.).  Rynkeby  Komm.  Byer:  Rynkeby  (K.,  Pg., 
Skr.,  Fors.-hus,  2  Læger,  Dyrlæge,  Kbm.,  Hospital,  Fattiggd.  m.  Alderdoms- 
hjem, 2  Maskinbyggerier,  Elektv.,  Amaliehøj  ML,  Jbst  n.  0.  f.  Byen,  Posteksp., 
Tlgst,  Tlfst),  Skovhuse*,  Tvinge  (Haandv.),  Urup  (Haandv.,  And.-Mejeri).  En 
Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  — 
Gaard:  Skovsbo  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1400.  —  Hovedbygn.  fra  1572—79, 
restaureret  1881).  —  Ved  Vejen  mellem  Rynkeby  og  Skovsbo  staar  et  Egetræs- 
krucifiks, der  skal  være  opstillet  af  Anna  Rønnow  (ca.  1600).  Voldstedet  Bar- 
holm. —  Forh.  M.:  I  „Illemose*  er  fremdraget  Vaaben,  Skeletter  m.  m.,  fra 
Folkevandringstiden,  antagelig  ofret,  som  Minde  om  en  Kamp.  —  Anneks: 
Revninge.  io* 


148  ODENSE   AMT 

Birkende1)  S  g.  (876  Indb.).  Marslev-Birkende  Romm.  Anneks  til  Mars- 
lcv.  Byer:  Birkende  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Mindesmærke  f.  Hans  Tau- 
sen),  Skallerød*  (Sk.,  ML),  Langeskov  Hse*,  Nonnebo*.  En  Del  Skov,  Eng  og 
Mose.  —  Gaard:  Selleberg  (Hg.,  der  omtales  all.  i  Kong  Valdemars  Jordebog. 
—  Hovedby gn.  fra  1845). 

Mars  lev  S  g.  (889  Indb.).  Marslev-Birkende  Koma  Byer:  M ar  slev  (K., 
Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Fls.-Mejeri,  Frysemejeri, 
Ml.  n.ø.f.  Byen,  Elektv.,  Jbst.  s.f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst.,  tlfst),  Haastrup, 
Holev  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.).  Mod  S.  Ml.  (Vejrupgd.).  Nogen  Skov.  —  Gaarde: 
Vejrupgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1300;  blandt  dens  Ejere  nævnes  Slægten 
Ulfeld  i  16.  Aarh.  og  Slægten  Brockenhuus  v.  Løwenhielm  i  18.  og  19.  —  Ældre 
Hovedby  gn.),  Klar  Skougaard,  Radstrupgaard,  Carolinelund,  Holevgaard.  — 
Anneks:  Birkende. 


LUNDE  HERRED 

Lumby  S  g.  (2158  Indb.).  Lumby  Komm.  Byer:  Lumby  (K.v  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Eilschou's  Hospital,  Jørgensen  og  Hustrus  Enke- 
sæde, Elektv.,  ML),  Taarup  (Haandv.,  And.-Mejeri),  Anderup  (Kbm.),  Hauge, 
Stige  Havneby  (683  Indb.,  Filial-K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Badeetablissement, 
Kro,  Ml.,  Havn,  Lodsen,  Brsml.).  Mod  N.  V.  ved  Sognegrænsen:  Beldringe  Jbst. 
Mod  S.  V.  ved  Sognegrænsen:  Søhus  Jbst  Mod  S.  0.  Odense  Aa  og  Odense 
Kanal,  hvilken  i  den  seneste  Tid  er  bleven  betydelig  udvidet  og  reguleret.  Megen 
Eng  og  Mose,  især  m.  0.,  hvor  Sognet  støder  til  Odense  Fjord.  Sognet  er  efter 
Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaard:  Anderupgaard. 

Allese')  S  g.  (469  Indb.).  Allese-Næsbyhovedbroby  Komm.  By:  Allese 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.  n.ø.f.  Byen,  Tlfst.).  Nogen 
Eng  og  Mose.  Sognet  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (836  ha)  det  mind- 
ste i  Herredet.  —  Anneks:  Næsby  hovedbroby. 

Lunde  S  g.  (754  Indb.).  Lunde  Komm.  Byer:  F.  Lunde  (K.,  Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Vml.),  0.  Lunde  (Haandv.,  And.-Mejeri,  Lunde  Jbst,  Posteksp.), 
Fremmelev  (Kbm.),  Tostrup,  Beldringe  (Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.).  Lunde  Elektv. 
Lunde  Tlfst.  Nogen  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Uikendrup,  Rosendal  —  Paa  en 
Banke  v.  V.  Lunde  en  middelalderlig  Gaardtomt 

Hjadstrup  S  g.  (936  Indb.).  Hjadstrup  Komm.  Byer:  Hjadstrup  (K., 
Pg.,  Sk.,  Kbm.),  Brandsby,  Emmelev  (ML),  Kappendrup  (242  Indb.,  Fors.-hus, 
Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Gyrup,  Blad- 
strup  (Kbm.,  Tglv.).  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Sognet  har  tilligemed 
Norup  og  Lunde  Sogne  været  stærkt  bebygget  i  Stenalderen;  af  Mindesmær- 
kerne er  bl.  a.  fredet  Langdyssen  „Kappendrup  Kirke*  ved  Stationen,  Jætte- 
stuen „Pengesten"  og  Kamret  „Ærtesten"  ved  Hjadstrup,  Jættestuen  „Gaase- 
stenM  m.  fl.  ved  Emmelev,  2  Runddysser  ved  Hjadstrup.  Paa  en  Mark  nord  for 
Hjadstrup  saas  endnu  for  en  Menneskealder  siden  her  samlet  ca.  10  Mindes- 
mærker. En  Helligkilde  ved  Emmelev  søgtes  endnu  ca.  1850. 

ØstrupS  g.  (523  Indb.) .  Østrup  Komm.  Byer:  Østrup  (K.v  Pg.,  Sk.,  Kbm., 
Østrupgaards  Hospital),  Daugstrup,  Gudskov.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Mod 

1)  eller  Birkinde. 
*)  eller  Allese. 


Kjerup   (Skam   Herred). 

S.  0.  Øerne  Viggelse  m.  eu  Ml.  og  en  Del  Eng  og  Mose  samt  Hasselo.  Sognet 
begrænses  m.  S.  af  Odense  Fjord.  —  Gaarde:  Østrupgaard  (Hg.,  der  kendes  i 
d.  16.  Aarh.  1828  oprettedes  heraf  Stamhuset  Østrupgaard.  —  Hovedbygn.  fra 
1881),  Daugstrupgaard,  Viggelsøgaard. 

Skeby  Sg.  (939  Indb.}.  Skeby  Komm.  Byer:  Skebg  (K.,  Pg.),  Ørridslev, 
ogsaa  i  Otterup  Sg.,  se  dette,  Hetsum  (Sk.,  Kbm.,  MI.),  Øiund,  Ørridslev  Skov- 
huse*, Gjerskov  (Sk.),  Klingeskov*,  Klintebjerg  (198  Indb.,  Ladeplads,  Kbm., 
Kro,  Cigarfab.,  Eddikebryggeri,  Saltrafflnaderi,  Kalkbrænderi].  Børnehjemmet 
Klintebjerg.  En  Ml.  m.  N.  0.  Flere  Enklaver  af  Otterup  Sg.  Mod  S.  den  lille  0 
Derholm.  En  Del  Skov  m.  S.  En  Del  Eng  og  Mose  samt  en  Se  m.  N:  Sognet 
begrænses  m.  S.  og  0.  af  Odense  Fjord  (Egense  Dyb).  —  Gaard:  Ølundgaard. 
—  Anneks:  Otterup. 

Otterup  Sg.  (1614  Indb.).  Otterup  Komm.  Anneks  til  Skeby.  Byer:  Otte- 
rup (921  Indb.,  K.,  M.  og  Rsk.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kontor  af  deling  f.  Politimeste- 
ren i  Bogense  Købstad  m.  m.,  2  Læger,  2  Dyrlæger,  Ap.,  Banken  f.  Otterup 
og  Omegn,  Landbo  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  Holt.,  Gæstg.  m.  Theater,  Frelserens 
Hospital,  Stiftelsen  Frelserens  Arbejdshus,  Elektv.,  Fis.  -Mejeri,  Bogtrykkeri, 
Bryggeri,  Fabb.  f.  Ammunition,  Stokke,  Møbler,  Tagsten  og  Træsko,  Jbst.,  Poslk., 
Tlgst,  Tlfst.),  Hjorslev  (Sk.),  Ørridslev,  ogsaa  i  Skeby  Sg.  (Sk.,  Haandv.,  And.- 
Mejeri),  Judby*.  Mod  S.  V.  Nislev  MI.  Sognet  har  en  Enklave  m.  S.  ved  Odense 
Fjord  og  flere  Enklaver  i  Skeby  Sg.  Nogen  Eng  og  Mase  m.  N.  —  Gaarde: 
Nislevgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  1762  oprettedes  af  N.  og 
Ravnholt  Stamhuset  R.  —  Hovedbygn.  fra  1896),  Ørridslevgaard  (Hg.,  der 
nævnes  i  15.  Aarh.«  Beg.  —  Hovedbygn.  fra  1789),  Hjorslevgaard. 


150  ODENSE    AMT 

Norup  S  g.  (1163  Indb.).  Norup  Komm.  Byer:  Norup  (K.,  Pg.,  Sk.), 
Egense  (Kbm.),  V esterballe,  Hasmark  (Filial-K.,  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Ml.), 
Østerballe.  Mod  S.  V.  Jeppeshøje  (23  m).  En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  S.  0. 
Mod  S.  0.  en  Ml.  (Hof mansgave) ,  en  Sø,  lidt  Skov,  Smaaøerne  Ægholm,  Trin- 
delen, Lammer  og  Kyholm  samt  Halvøen  Enebærodde  m.  et  Fyr  og  en  Del 
Skov  og  Hede,  forbunden  m.  Sognet  ved  det  smalle  Draget  og  skilt  fra  Halv- 
øen Skoven  i  Mesinge  Sg.  ved  Gabet.  Sognet  begrænses  m.  0.  og  S.  0.  af  Katte- 
gat og  Odense  Fjord  (Egense  Dyb).  Dét  er  efter  Areal  (2371  ba)  det  største  i 
Herredet.  —  Gaard:  Hof  mansgave  (Hg.t  der  i  d.  18.  Aarh.  hed  Bøttigersholm, 
og  som  opr.  bestod  af  to  Gaarde  med  skiftende  Navne,  kendte  all.  i  15.  Aarh. 
1784  oprettede  Niels  Hofman  af  B.  Stamhuset  Hof  mansgave.  —  Forh.  M.:  Ved 
Norup  er  2  fredlyste  Høje,  „Jeppeshøje",  med  Jættestuer;  ved  Hasmark  er 
undersøgt  en  Bronzealders  Boplads. 

SKAM  HERRED 

Krogsbølle  S  g.  (1237  Indb.).  Krogsbølle  Komin.  Byer:  Krogsbølle  (K., 
Miss.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Tlfst.),  Agernæs  (Pg.,  Hospital),  Tørresø  (Sk., 
Kbm.),  Jørgensø,  Baardesø  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Elektv.),  Gundstrup,  Gjøng- 
strup  (Sk.).  Mod  N.  3  Mir.  Mod  0.  Christiansminde  Badested  f.  kirtelsvage 
Børn.  En  Del  Skov,  især  m.  N.  Megen  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  0. 
og  N.  af  Kattegat  (Næraa  Strand).  Det  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal 
(3645  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Einsidelsborg  (Hg.,  tidl.  Egebjerg, 
der  1676  blev  oprettet  til  et  Friherreskab  Einsidelsborg.  Af  E.  og  Kjørup,  der 
var  forenede  fra  Beg.  af  18.  Aarh.,  oprettedes  1810  Grevskabet  Roepstorff,  der 
nu  er  overgaaet  til  fri  Ejendom.  —  Hovedbygn.  fra  1830 — 31),  Kjørup  (Hg., 
der  1676  oprettedes  til  et  Friherreskab.  Se  iøvrigt  foran.  —  Renæssancehoved- 
bygn.),  Agernæsgaard,  Fælledgaarden.  —  Fundamenter  af  Kjørup  K.  ved  Kjø- 
rup Gaard.  —  Forh.  M.:  Ved  en  gammel  Vej  over  en  Mose  mellem  Krogsbølle 
og  Gundstrup  er  fundet  en  Del  Vaaben  fra  Folkevandringstiden,  sikkert  Minde 
om  en  Kamp. 

N.  Næraa  S  g.  (643  Indb.).  N.  Næraa-Bedeslev  Komm.  Byer:  N.  Næraa 
(K.,  Pg.,  Skr.,  Hospital),  Roerslev  (Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Elektv.),  Bred- 
strup*  (And.-Mejeri,  Ml.),  Ringe  (Mir.).  Mod  V.  Holme  Mir.  Mod  S.  V.  Alhej 
(36  m).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  støder  m.  N.  til  Næraa  Strand  og 
Klinte  Strand.  —  Forh.  Af.:  I  Kirken  er  indsat  en  Runesten  fra  ca.  850 — 75, 
med  den  korte  Indskrift:  Tormund,  nyd  Højen.  —  Anneks:  Bedeslev. 

Bedeslev1)  S  g.  (348  Indb.).  N.  Næraa-Bedeslev  Komm.  Anneks  til  N. 
Næraa.  Byer:  Bedeslev  (K.,  Sk.),  Vellinge  (Kbm.).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose. 

Uggerslev  S  g.  (524  Indb.).  Uggerslev-N.  Højrup  Komm.  Byer:  Uggers- 
lev  (K.,  Pg.,  Sk.,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlfst),  Holemark 
Gde*,  Slevstrup*,  Jydemark.  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Uggerslevgaard  (Hg-, 
der  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  siden  1720  har  hørt  under  Grevska- 
bet Gyldensteen.  —  Hovedbygn.  fra  1783).  —  Forh.  M.:  Uggerslev  og  omlig- 
gende Sogne  har  haft  usædvanlig  mange  Stenmindesmærker,  deraf  i  Uggerslev 
mindst  10  Jættestuer  [2  bevarede,  3  udgravede).  —  Anneks:  N.  Højrup. 

N.  Højrup  S  g.  (274  Indb.).  Uggerslev-N.  Højrup  Komm.  Anneks  til  Ug- 

1)  eller  Bederslev. 


ODENSE    AMT  151 

gerslev.  By:  N.  Højrap  (K.,  Sk.,  Haandv.,  Afholdshot.).  Mod  V.  Engeldrupværk 
m.  Vml.  Mod  S.  0.  Finshøj  (39  m).  Lidt  Eng  og  Mose.  Sognet  er  baade  efter 
Indb.  Antal  og  Areal  (419  ha)  det  mindste  i  Herredet  —  Forh.  M.:  „Finshøj", 
den  eneste  bevarede  i  Sognet,  er  fredet 

Skamby  S  g.  (1205  Indb.).  Skamby  Komm.  Byer:  Skamby  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Afdeling  af  Nordfyns  Handels-  og  Landbobank,  Kbm.,  Haandv.,  Af- 
holdshot, And.-Mejeri,  Trævarefab.,  Elektv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Rostrup 
(Kbin.),  Bolmerod  (And.-Mejeri),  Bare  Brøndstrup,  Bastrup,  Torup,  Glavendrup, 
Stensby  (Kbm.),  Ullerup  (Kbm.).  —  Gaarde:  Mariendal,  Brøndstrupgaard.  — 
Forh.  M.:  Ved  Skamby  er  fredet  en  Jættestue. og  „Thorshøj",  ved  Stensby  et 
Dyssekammer.  Glavendrup  Runestenen,  fremdraget  1806,  opstilledes  1833  paa 
en  mindre  Jordhøj,  der  rejstes  her  vest  for  en  delvis  bevaret,  restaureret  Skibs- 
sætning, maaske  i  Lighed  med  den  opr.  Opstilling.  Runestenen  er  fra  900 — 25, 
med  den  længste  danske  Indskrift;  den  rejstes  af  Ragnhild  efter  „Alle  Saalve- 
Gode,  Viets  hæderværdige  Thegn".  Dernæst  paakaldes  Thor,  og  Forbandelse 
over  den,  som  borttager  Stenen.  Om  det  hele  et  Anlæg  med  Nytids  Mindesten. 

Gr  indløse  S  g.  (683  Indb.).  Klinte-Grindløse  Komm.  Anneks  til  Klinte. 
Byer:  Grindløse  (K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Tlfst), 
Engeldrup,  V.  Egense  (And.-Mejeri),  Vesterby.  Kragelund  Ml.  Lidt  Skov.  En 
Del  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Jerstrup  (Hg.,  der  kendes  fra  d.  16.  Aarh.,  og  som 
1805  blev  indlemmet  i  Grevskabet  Gyldensteen). 

Klinte  S  g.  (743  Indb.).  Klinte-Grindløse  Komm.  Byer:  Klinte  (K.,  Pg., 
ML),  Nørreby  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri),  Jersore  (Sk.).  En  Del  Eng 
og  Mose.  Til  Sognet  hører  Øerne  Æbelø  m.  Fyr  og  stærkt  skovbevokset,  Æbel- 
holm,  Dræet,  Ejling  og  Lindø.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Kattegat,  m.  0.  af 
Næraa  Strand  og  Klinte  Strand.  —  Forh.  M.:  „St  Olufs  Kilde"  ved  Foden  af 
Kirkebakken,  har  været  Helligkilde.  —  Anneks:  Grindløse. 


SKOVBY  HERRED 

N.  Sandager  S  g.  (544  Indb.).  Guldbjerg-N.  Sandager  Komm.  Anneks  til 
Guldbjerg.  N.  Sandager  K.  Byer:  N.  Esterbølle  (Sk.),  Tydentved  Hse*,  Tolsvad 
Hse*.  Mod  N.  0.  en  Ml.  Mod  S.  V.  en  Ml.  og  en  Vml.  En  Del  Skov.  Nogen  Eng 
og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Kattegat.  —  Gaarde:  Gyldensteen  (Hg.,  der 
opr.  hed  Enggaard,  og  som  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.  Af  Ejere  nævnes  Slæg- 
terne Skinkel,  Daa  og  Rud,  og  Oluf  Rosenkrantz,  der  1682  blev  dømt  for  sit 
Forsvarsskrift  for  den  danske  Adel.  Af  E.,  Oregd.,  Hugget,  Uggerslevgd.  opret- 
tedes 1720  Grevskabet  Gyldensteen. og  E.  fik  da  sit  nuv.  Navn.  —  Hovedbygn. 
fra  1640),  Sandagergaard  (Hg.,  der  nævnes  i  Slutn.  af  14.  Aarh.,  og  som  i  16. 
og  17.  Aarh.  tilhørte  Slægten  Quitzow.  Fra  1834  har  den  hørt  under  Grev- 
skabet Gyldensteen).  —  Forh.  M.:  Ved  St.  Stegø  og  Langø  Mølle  har  været 
ældre  Stenalders  Bosteder. 

Guld  bjerg  S  g.  (271  Indb.).  Guldbjerg-N.  Sandager  Komm.  Guldbjerg 
K.  And.-Mejeri  Kbm.  Jbst.  og  Posteksp.  Byer:  Kaalshaue  (Pg.,  Sk.),  Revel- 
drup*,  Nordskov,  Smidstrup  (Sk.).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard: 
Lundsgaard.  —  Forh.  M.:  „Snogskilden"  ved  Harridshøj  har  været  søgt  som 
Sundhedskilde  endnu  i  19.  Aarh.  —  Anneks:  N.  Sandager. 

Ejlby  S  g.   (260  Indb.).  Ejlby-Melby  Komm.  Byer:  Ejlby   (K.,  Pg.,  Sk., 


152  ODENSE   AMT 

Fors.-hus),  Ejlby  Lunde,  Kile*.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  baade  efter 
Indb.  Antal  og  Areal  (523  ha)  det  mindste  i  Herredet  —  Gaard:  Birkholm.  — 
Forh.  M.:  Paa  en  Banke  ved  Lunde  er  fundet  S  Guldnaale  fra  Bronzealderen. 
—  Anneks:  Melby. 

Melby1)  S  g.  (382  Indb.).  Ejlby -Melby  Komm.  Anneks  til  Ejlby.  Byer: 
Melby  (K.,  Sk.,  And.-Mejeri),  Langager*,  Jullerup  (Kbm.,  Haandv«,  ML,  Jbst, 
Posteksp.,  Tlgst),  Lodne  Brøndstrup*.  Lidt  Eng  og  Mose  m.  0. 

Særslev  S  g.  (1408  Indb.).  Særslev  Komm.  Byer:  Særslev  (K.,  Pg.,  Sk., 
2  Fors.-huse,  Højsk.,  Dyrlæge,  Afdeling  af  Nordfyns  Handels-  og  Landbobank, 
Kbm.,  Haandv.,  Hot,  And.-Mejeri,  Ml.,  Brsml.,  Tlfst),  Slagstrup,  Toderup, 
Svendstrup,  Askeby,  Kosterslev  (Kbm.,  Tglv.),  Hemmerslev  (Haandv.,  Tglv., 
Fattighus),  S.  Esterbølle,  Maderup  (Skr.,  Miss.-hus,  Ml.),  Moderap.  Mod  N.  V. 
Harridshøj  (55  m).  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Sønder  Esterbølle,  Nørre- 
gaard. —  Forh.  M.:  „Møkilde"  ved  Galgehøj  ved  Særslev  har  været  Helligkilde. 

Sønderse')  S  g.  (1285  Indb.).  Sønderse  Komm.  Byer:  Sønderse  (488  Indb., 
K.  m.  Kalkmalerier,  Pg.,  Sk.,  2  Fors.-huse,  Odense  Privatbank,  Læge,  Dyrlæge, 
Ap.,  Kbm.,  Haandv.,  Hospital,  Kro,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Tglv.,  Ml.,  Brsml., 
Tlfst.),  Ørridslev  (Kbm.,  Ml.),  Serup  (Mir.),  Sønderse  Skovhse  (Kbm.),  Vedbg 
(Kbm.).  Mod  S.  0.  Ml.  (Zastrow).  Mod  N.  0.  Dallund  Sø,  nogen  Skov,  Eng  og 
Mose.  Mod  S.  Sønderse  Skov  og  nogen  Eng  og  Mose.  Kirkehøj  ved  Kirken 
(44  m).  —  Gaarde:  Dallund  (Hg.,  der  nævnes  i  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  i  dette 
og  følgende  Aarh.  tilhørte  Slægten  Bryske.  1792  oprettedes  D.  til  et  Stamhus, 
dier  ophævedes  1915.  Af  Ejere  nævnes  den  bekendte  Politiker  Carl  Blixen- 
Finecke.  —  Hovedbygn.  opført  til  forskellige  Tider,  den  ældste  Del  fra  Beg.  af 
16.  Aarh.),  Zastrow,  Toftekær.  —  Forh.  Af.:  En  Høj  i  Dallund  Folehave  er 
fredlyst;  ligesaa  „Kirkehøj**  ved  Sønderse. 

Vigerslev  S  g.  (1707  Indb.).  Vigerslev  Komm.  Byer:  Vigerslev  (K.,  Pg., 
Sk.,  Kbm.),  Kjeldeby,  Farstrup  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Hospital,  Savværk,  Tglv., 
Mir.  s.ø.  f.  Byen,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst),  Bue  (Kbm.,  And.-Mejeri,  Hospital), 
Tverskov  (Mir.),  Morud  (Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Mir.,  Jbst, 
Posteksp.,  Tlgst),  Bredbjerg  (Sk.,  Kbm.,  Vml.  n.f.Byen,  Tlfst),  Taagerød  (Sk., 
Kbm.),  Nykøbing*.  Havrehed  Sk.  Mod  S.  Langesø  Skovkapel,  Søen  Langes*, 
Rødeml.,  Langesø  Jbst.,  Posteksp.  og  Tlgst,  Koningen  Kro,  Vml.  (Elverod), 
Rydsml.  (Mir.).  Megen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Areal  (8845  ha) 
det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Langesø  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1400,  men 
som  først  i  det  16.  Aarh.  blev  oprettet  til  Hg.  af  Rigskansler  Ant  Bryske.  Af 
Ejere  nævnes  Slægten  Bryske  og  siden  1684  Slægten  v.  Holsten.  1747  blev  L 
indlemmet  i  Stamhuset  Holstenshus,  som  var  oprettet  1723  og  1779  blev  Ba- 
roni. —  Hovedbygn.  fra  1775),  Margaard  (Hg.,  der  kendes  fra  det  14.  Aarh., 
og  som  i  15.  Aarh.  sammen  med  Langesø  ejedes  af  Slægten  Bryske.  —  Hoved- 
bygn. fra  1745),  Amagergaard.  Ved  Himmelstrupgaardene  det  fredlyste  Vold- 
sted Himmelstruphus.  —  Forh.  M.:  'Den  anselige  „Kjeldebyhøj"  er  fredlyst 
Jomfruernes  Kilde  (Taageraa  Væld)  er  endnu  i  19.  Aarh.  søgt  St  Hans  Aften 
som  Sundhedskilde. 

Vevlinge8)  S  g.  (1581  Indb.).  Vevlinge  Komm.  Byer:  Vevlinge  (K.,  Pg-, 
Skr.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Afholdshot,  And.-Mejeri,  Trefoldighedshospi- 
tal,  Anna  Maries  Stiftelse,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst),  Hedebo*,  Hinde- 

*)  eller  Meelby.  *)  eller  Søndersø.  *)  eller  Vævlinge. 


Elliot  Hjuler:  Harri dslevgaard,  Odense  Amt. 


Gyldensteen  (Skovby  Herred). 

irad,  ogsaa  i  Haarslev  Sg.,  se  dette.  Stillebæk  (Sk.,  Kro),  Teorlnge*  (Ml.),  Satte- 
red*,  Væde  (Kbm.).  Mod  N.Ø.  en  Ml.  (Stormarken).  Mod  S.  en  Vml.  (Ruggd.) 
og  Skovml.  (Vml.).  En  Del  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Ruggaard 
(Hg-,  der  kendes  fra  o.  1400,  og  som  indtil  1660  var  et  Len  under  Kronen.  1666 
gik  den  over  i  privat  Eje,  men  var  paany  1718 — 64  under  Rroneh.  — ■  Hoved- 
bygn. fra  1873),  Eloedgaard  (Hg.,  der  nævnes  i  det  15.  Aarh.  Af  dens  Ejere  kan 
anføres  Historikeren  Vedel -Simonsen.  —  Hovedbygn.  fra  1721),  Lundsgaard, 
Vevlingegaard. 

Haarslev  Sg.  (1936  Indb.).  Haarslev  Komm.  Byer:  Haarslev  (K.,  Pg., 
Sk.,  Miss. -hus,  Fors.-hus,  Kro,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Cementvarefab., 
Savværk,  Brsml.),  Ejltkov  (Sk.,  Kbm.,  Mir,  s.  f. Byen),  Holte,  ogsaa  i  Brænde- 
rup  Sg.,  se  dette,  Nymark*  (Haandv.,  Maskinfab.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  Skovs- 
gaards (Skr„  Kro,  And.-Mejeri),  Gambg  (Læge,  Afholdshot.,  And.-Mejeri,  Elektv., 
Fattiggd.,  Jbst  n.ø.f.Byen,  Posteksp.,  Tlgst),  Fartbatte,  Vierne,  Hindevad,  og- 
saa i  Vevlinge  Sg.  (Sk.,  Kro,  Tlfst),  Padde**  Gde  (Filial-K.,  Savværk).  Mod  N. 
Hjortebjerg  (43  m).  Mod  N.  V.  en  ML  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er 
efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Dlgelgaard,  Aagaarde. 

Skovby  Sg.  (1363  Indb.).  Skovby  Komm.  Byer:  Skovby  (K.,  Pg.,  Sk., 
And. -Mejeri),  Etkitdttrup,  Nymark,  Kjærbg,  Tofte  (Sk-,  Fors.-hus),  Kattebjerg*, 
Skaarup*,  Harrtdtleu  (Sk.,  Mir.).  Mod  S.  V.  Kattemote  Jbst.,  Posteksp.  og  Tlgst. 
Mod  N.  en  Skovridergd.  og  en  Pavillon  (Fredskoven).  En  Del  Skov,  Eng  og 
Mose.  —  Gaarde:  Harridtlevgaard  (Hg.,  der  nævnes  1  Kong  Valdemars  Jordebog, 
og  som  1327  tildømtes  den  svenske  Prins  Erik  Valdemarsøn.  I  det  16.  og  16. 
Aarh.  (til  1560)  var  den  et  kgl.  Len.  Af  senere  Ejere  nævnes  Kai  Lykke.  1829 
blev  den  indlemmet  i  Grevskabet  Gyldensteen.  —  Hovedbygn.  fra  1606,  om- 
bygget 1.753),  Christian.ilund.  —  Anneks:  Ore. 

Ore  Sg.  (688  Indb.).  Ore  Komm.  Anneks  til  Skovby.  Byer:  Ore  (K.,  Sk., 
And. -Mejeri),  Ørbæk  (Kbm.),  Mejltkov  (Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  Skaattrup  (Sk., 
Fors.-hus).  Mod  V.  Ore  Skovml.  En  Del  Skov.  Lidt  Eng  og  Mose.  Sognet  be- 
grænses m.  N.  af  Kattegat.  —  Gaarde:  Oregaard  (Hg-,  der  opr.  var  et  kgl.  Len, 
og  som  1539  gik  over  til  privat  Eje.  1720  oprettedes  af  O.  m.  il.  Gde.  Grev- 


Lundsgaard  (Bjerge  Herred). 


Selleberg  (Bjerge  Herred).  Øitrupgaard  (Lunde  Herred). 


Nislevgaard  (Lunde  Herred).  ørridslevgaard   (Lunde  Herred). 


ODENSE   AMT 


Hofmansgave   (Lunde  Herred). 


Uggerslevgaard    (Skam    Herred). 


Langes«  (Skovby  Hened). 


Margaard  (Skovby  Herred). 


Ruggaard  (Skovby  Herred). 


Elvedgaard   (Skovby  Herred). 


(Billederne  skyldes  hovedsagelig  Stenders  Fortal 


156  ODENSE   AMT 

skabet  Gyldensteen),  Hugget  (HgM  der  ligeledes  siden  1720  har  hørt  tO  Grev- 
skabet Gyldensteen).  —  Forh.  M.:  En  Gravplads  under  aaben  Mark  med  ca.  100 
Urnegrave  og  Brandpletter,  fra  romersk  Jernalder  og  Folkevandringstid. 


BAAG  HERRED 

K  æ  r  u  m1)  S  g.  (1400  Indb.).  Rærum  Komm.  Byer:  Kærum  (K.t  Pg.,  Fatiggd., 
ML,  Jbhpl.),  Saltofte  (Sk.),  Thore  Hse  (Fiskerleje,  328  Indb.,  Sk.,  Fors.-hus, 
Bageri,  Baadebyggeri,  Toldassistentstat.),  Melby,  Nordby,  Ebberup  By  og  Sta- 
tionsby (Stationsbyen  384  Indb.,  heraf  178  i  Sønderby  Sg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Læge, 
Dyrlæge,  Haandv.,  Gæstg.,  Afholdshot.,  And.-Mejeri,  Savværk,  FattiggcL,  Ml., 
Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst).  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m. 
V.  af  Lillebelt  (Thorø  Sund)  m.  Øen  Thore.  —  Gaarde:  Kærumgaard,  Nordby- 
gaard. 

Sønderby  S  g.  (787  Indb.).  Sønderby  Komm.  Byer:  Senderby  ved  Sen- 
derby  Se  (K.,  Pg.,  Sk.,  Haandv.,  Fh.-Mejeri,  Hospital,  Fattiggd.),  Senderby 
Bjerge,  Åa  (Badehot),  Ebberup,  ogsaa  i  Kærum  Sg.,  se  dette.  Dyrlæge  (Frede- 
riksgave). Mod  S.  V.  Senderby  Klint  (45  m).  Mod  S.Ø.  Storeml.  (VmL).  En  Del 
Skov,  Eng  og  Mose  m.  S.Ø.  Sognet  begrænses  m.  S.V.  af  Lillebelt  (Aakrog 
Bugt).  —  Gaard:  Frederiksgave  (Hg.  Hagenskov,  der  nævnes  ved  Midten  af  13. 
Aarh.,  er  bekendt  fra  Jakob  Erlandsøns  Historie,  idet  han  sad  fængslet  her. 
Senere  var  H.  et  Len  under  Kronen.  1667  solgtes  det  af  Frederik  III  og  fik  da 
Navnet  Frederiksgave.  I  Slutn.  af  18.  Aarh.  ejedes  F.  af  Niels  Ryberg  og  fra 
1824 — 54  af  Kronen.  I  1840'erne  opholdt  Frederik  VII  sig  her  om  Sommeren. 
Derefter  kom  F.  under  Wedellsborg,  og  1882  oprettedes  heraf  „Lensgreve  Carl 
Wedell-Wedellsborgs  Familiestiftelse".  —  Hovedbygn.  fra  1775).  —  Ved  Frede- 
riksgave to  Voldsteder  af  det  gamle  Hagenskov,  det  ældste  n.  f.  den  nuværende 
Hovedgaard,  det  yngre  i  Parken.  —  Forh,  M.:  „Porthøj"  ved  Sønderby  er  fred- 
lyst; Høje  i  Ulvemosemark  ved  Frederiksgave  er  undersøgt  af  Frederik  VII. 

Helnæs  S  g.  (560  Indb.).  Helnæs  Komm.  En  Halvø,  kun  forbunden  m. 
Halvøen  Agernæs  m.  N.  ved  en  ganske  smal  Landstrimmel.  By:  Helnæs  By  (K., 
Pg.,  Sk.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri;  ML,  Toldkontrolsted,  Tlfst).  Fyr  m.  V. 
Udskibningssted  og  T randkjær  Bakke  (30  m)  m.  S.  Landingssted  og  nogen 
Skov  m.  0.  Galgebakke  (80  m)  m.  N.  Lillebelt  m.  V.  og  S.  Helnæs  Bugt  m.  0. 
Nogen  Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Flint  fra  ældre  Stenalder  findes  ved  Stranden. 
4  Dyssekamre  fredes.  Helnæs-Runestenen,  fra  800 — 825,  i  Nationalmuseets  Rune- 
hal, er  rejst  af  Rolv  Nore-Gode  efter  Brodersøn,  Gudmund,  som  druknede  paa 
Havet  med  sine  Mænd.  Aavér  ristede  Runerne. 

Dreslette  S  g.  (1171  Indb.).  Dreslette  Komm.  Byer:  Dreslette  (K.,  Pg. 
Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri),  Strærup,  Skaarup  (Kbm.) , -Snave  (Sk.,  Miss.- 
hus,  Fors.-hus,  Ml.,  Tlfst.),  Brydegaard  (Toldassistentstat.),  Brunshuse  (Fisker 
leje,  Udskibningssted,  Cementvarefab.,  Stenværk),  Mullered  (Sk.,  Kbm.,  Kalk- 
værk, Ml.),  Ungersbjerg*,  Skoukrog*.  Mod  S.V.  Halvøen  Agernæs  ra.  Udskib- 
ningssted m.  S.  og  den  lille  0  Fiskerholm.  Mod  S.  V.  Suendemosebakke  (60  m) 
og  en  Enklave  af  Haarby  Sg.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m. 
V.  af  Lillebelt,  m.  S.  af  Helnæs  Bugt.  —  Gaarde:  Flenstofte  (Hg.,  der  nævnes  i 
Slutn.  af  13.  Aarh.,  og  som  ejedes  o.  1500  af  den  bekendte  Rigshofmester  Poul 

1)  eller  Kjærum. 


ODENSE   AMT  167 

Laxmand,  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  af  Krist  Valkendorf  og  fra  1652 — 1800  havde 
Ejere  fælles  med  Løgismose.  —  Hovedbygn.  fra  1746),  Brydegaard.  —  Forh. 
M.:  Af  de  opr.  ca.  20  Oldtidsmindesmærker  er  fredlyst  Dyssekamre  ved  Snave 
og  Dreslette,  en  Høj  ved  Snave. 

Haarby  S  g.  (2303  Indb.).  Haarby  Komm.  Byer:  Haarby  (670  Indb.,  K., 
Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Filialer  af  Assens  Bank  og  Sydfyns  Diskontobank, 
Læge,  flere  Dyrlæger,  Ap.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Saftstation,  Tglv., 
Ml.  og  Vml.,  Brsml.,  Tlfst.),  Åkkerup  (Pg.t  Sk.,  Kbm.),  Skallebjerg*  Strandby 
(SkM  Fors.-hus,  Kbm.),  Sarup  (Sk.,  Kbm.,  2  Mir.),  N ellemose  (Ml.)«  Mod  S. 
Fflial-K.  (Løgismose).  Nogen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  En  Enklave  i  Dre- 
slette Sg.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Helnæs  Bugt.  Det  er  efter  Areal  (3277  ha) 
det  største  i  Herredet  —  Gaard:  Løgismose  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  14. 
Aarh.,  og  som  i  det  16.  Aarh.  bl.  a.  ejedes  af  Peder  Oxe.  Han  opførte  1575  de 
ældste  Dele  af  Hovedbygn.;  denne  er  iøvrigt  blevet  ombygget  i  Beg.  af  17.  Aarh. 
og  1883). 

FlemløseSg.  (1592  Indb.).  Flemløse  Komm.  Byer:  Flemløse  (217  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.  og  Fors.-hus,  And.-Mejeri,  2  Mir.,  Jbst., 
Posteksp.,  Tlgst.),  Lundsbjerg*,  Dærup  (Sk.,  Ml.),  Voldtofte  (Sk.,  Spk.,  Kbm., 
Cementvarefab.,  Ml.),  Hø  ed  (Sk.,  Ml.  s.  ø.f.Byen).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose. 
— -  Ved  Voldtofte  Kapelruin.  —  Forh.  M.:  Sognet  har  været  et  centralt  Sted  for 
Oldtidsbebyggelse.  Der  kendes  mange  Mindesmærker,  især  ved  Voldtofte,  hvor 
ogsaa  flere  Bopladser  fra  yngre  Bronzealder  er  undersøgte.  „Drengehøj"  ved 
Voldtofte,  7 — 8  m  høj,  er  fredlyst,  andre  udgravede  for  Frederik  VII  (Fund  i 
Nationalmuseet).  Fra  Kragehul  Mose  er  i  18.  Aarh.  og  senere  fremdraget  Vaa- 
benfund  fra  Folkevandringstiden,  Minde  om  en  Kamp  (ca.  500  efter  Kr.).  Flem- 
løse-Runestenen,  en  af  de  ældste  danske  (800 — 825),  rejst  for  „Rolv  Nore-Gode, 
og  Voldtofte-Stenen,  fra  samme  Tid  („Rolv  satte  Sten"},  begge  ufuldst.,  er  nu, 
tilligemed  en  Sten  fra  Hagenskov,  paa  Jægerspris.  Ved  Vold  tofte  fandtes  1843 
et  Tinkar  med  ca.  1550  Sølvmønter,  mest  Korshvide. 

Køng1)  S  g.  (2460  Indb.).  Køng  Komm.  Byer:  Køng  (K.,  Pg.,  Fors.-hus, 
Højsk.,  Kbm.,  Haandv.,  Fattiggd.,  Vml.),  Glamsbjerg  (1100  Indb.,  Filial-K., 
Skr.,  Læge,  Dyrlæge,  Glamsbjerg  og  Omegns  Bank,  Sagf .,  Kbm.,  Haandv.,  Hott, 
And.-Mejeri,  Bogtrykkeri,  Savværk,  Ølbryggeri,  Fabb.  f.  Fiskekasser,  Maskiner, 
Margarine,  Remskiver,  Tagsten  og  Trævarer,  Tglv.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst, 
Tlfst),  Holte  (Sk.,  Ml.  n.  f.Byen),  Gummerup  (Skr.,  Kbm.,  And.-Mejeri),  Høj- 
rup (Sk.,  Kbm.).  Mod  N.  Søholm  Sø.  Mod  N.V.  Vml.  (Alenbæk  Hse).  En  Del 
Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaard: 
Søholm  (Hg.,  der  nævnes  i  Beg.  af  16.  Aarh.,  og  som  fra  det  17.  Aarh.s  2.  Halv- 
del næsten  uafbrudt  har  haft  Ejere  fælles  med  Krengerup  og  Brahesholm.  — 
Hovedbygn.  fra  1850'erne). 

Søby2)  S  g.  (407  Indb.).  Søby-Turup  Komm.  Byer:  K.  Søby  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus  m.  N.,  Plejehjemsforening,  Hospital),  Sø  Søby,  Tylle*  (Kro).  Mod  N. 
en  Sø  og  Uglehøj  (95  m).  Mod  V.  Øxnebjerg  (85  m),  hvor  Johan  Rantzau  besej- 
rede Lybekkerne.  Mod  S.  Skousbjerg  (97  m)  og  Stig  høj  (82  m) .  —  Gaard:  Skov- 
gaarde (Hg.,  der  nævnes  i  det  15.  Aarh.,  og  som  1828  blev  forenet  med  det 
grevelige  Rantzauske  Forlods.  —  Hovedbygn.  fra  18.  Aarh.).  —  Anneks:  Turup. 

Tur  u  p  S  g.  (705  Indb.).  Søby-Turup  Komm.  Anneks  til  Søby.  Byer:  Turup 

*)  eller  Kjøng.  ')  eller  K.  Søby. 


158  ODENSE   AMT 

(K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.,  BrsmL,  Tlfst),  Blangstrup, 
Hesle,  ogsaa  i  Vedtofte  Sg.,  Mygindlund*,  ogsaa  i  Holevad  Sg.  Mod  V.  Turup 
Mir.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Blangstrupgaard. 

Søllesteds  g.  (472  Indb.).  Søllested- Vedtofte  Komm.  Byer:  Søllested  (K., 
Pg.,  SkM  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  ML),  Bukker  up,  Stængelris*.  Mod  0.  en 
Skovridergd.  og  Møllebjerg  (102  m).  Megen  Skov,  især  m.  0.  En  Del  Eng  og 
Mose.  —  Forh.  M.:  I  en  Høj  ved  Søllested  er  fremdraget  et  sjældent  Gravfund 
fra  Vikingetiden,  deraf  2  prægtige,  med  forgyldte  Bronzebeslag  forsynede 
Mankestole  til  Køreheste.  —  Anneks:  Vedtofte. 

Vedtofte  S  g.  (388  Indb.).  Søllested- Vedtofte  Komm.  Anneks  til  Sølle- 
sted. Byer:  Vedtofte  (K.,  Sk.,  Hospital,  ML),  Mellemballe  (Sk.),  Hesle,  ogsaa  i 
Turup  Sg.,  Uglebjerg*  (Kro,  Mir.).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Brahes- 
holm  (Hg.,  der  kendes  fra  16.  Aarh.s  Beg.,  og  som  indtil  1673  hed  Vedtofte- 
gaard.  Fra  17.  Aarh.s*  Midte  har  den  haft  Ejere  fælles  med  Krengerup.  —  Ho- 
vedbygn.  fra  1871). 

Ørsted  S  g.  (769  Indb.).  Ørsted  Komm.  Byer:  Ørsted  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Saftstationen  Uglebjerg,  Hospital,  Tglv.,  Ml.  s.  ø.f. 
Byen,  Tlfst.),  Nyrup,  Højbjerg.  Sk.  (Grimsbjerg) .  Mod  V.  BrsmL  (Rørmose 
Hus).  Mod  N.  0.  Brentebjerg  (HOm).  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  — 
Gaarde:  Krengerup  (Hg.,  der  blev  oprettet  i  Slutn.  af  16.  Aarh.,  og  som  en  kort 
Tid  ejedes  af  den  fra  Christian  VILs  Historie  bekendte  Grev  Conrad  Holck. 
Siden  1770  har  den  tilhørt  Slægten  Rantzau.  I  19.  Aarh.  hed  Gaarden  Frede- 
rikslund. —  Hovedbygn.  fra  1772),  Gaagerupgaard. 

Or  te  S  g.  (1251  Indb.).  Skydebjerg-Orte  Komm.  Anneks  til  Skydebjerg. 
Byer:  Orte  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.),  Ladegaard  (Maskinsnedkeri),  Skovhuse*, 
Frøbjerg  (Skr.,  Fors.-hus,  ML).  Sk.  (Hestbjerg).  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem 
(Damgaarden).  Mod  N„0.  2  Mir.  Mod  S.Ø.  en  Ml.  og  Bavnehøj  (131  m),  Fyns 
højeste  Punkt.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Peirupgaard. 

SkydebjergSg.  (1554  Indb.).  Skydebjerg-Orte  Komm.  Byer:  Skydebjerg 
(K.,  Pg.,  Skr.,  Kro,  And.-Mejeri,  Maskinfab.),  Aarup  (956  Indb.,  Filial-K.,  Sk., 
Rsk.,  Tekn.  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Banken  f.  Aarup  og  Omegn,  Filial  af 
Vends  m.  fl.  Herreders  Spk.,  Aarup  og  Omegns  Spare-  og  Laanekasse,  Haandv.- 
og  Industriforening,  2  Læger,  Dyrlæge,  Ap.,  Sagfr.,  Kbm.,  Haandv.,  Amtssyge- 
hus, Hot.,  Elektv.,  Vandv.,  Fls.-Mejeri,  Bogtrykkeri,  Maskinfab.,  Møbelfab., 
Mir.,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst.,  Tlfst.).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Taa- 
rupgaard,  Gavnbygaard.  —  Anneks:  Orte. 

Kerte1)  S  g.  (1148  Indb.).  Kerte  Komm.  Byer:  Kerte  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  Spk.,  Kbm.),  Ørsbjerg  (Kbm.,  Savværk,  ML  n.  ø.  f.  Byen),  Hjerup,  Favr- 
skov  (Klædefab.,  VmL).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Billeskov  (Hg., 
oprettet  i  Slutn.  af  161  Aarh.  og  opkaldt  efter  den  første  Ejer,  der  ligesom  de 
følgende  var  af  Slægten  Bille.  1777  lagdes  den  under  Grevskabet  Wedellsborg. 
—  Hovedbygn.  fra  1796),  Nyfæstegaard.  —  Ved  Billeskov  ældre  Gaardtomt, 
ved  Nyfæstegd.  Voldsted. 

Bariøse  S  g.  (878  Indb.).  Bariøse  Komm.  Byer:  Bariøse  (K.,  Pg.,  Sk., 
Dyrlæge,  And.-Mejeri,  ML),  Bariøse  Taarup,  Salbrovad  Hse*  (Haandv.,  Saft- 
station, Tlfst.),  Bæ  ring,  Kaslund  (Sk.,  Fls.-Mejeri),  Myllerup.  Mod  S.  V.  Puge 


*)  eller  Kjerte. 


ODENSE   AMT  159 

Vml.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Til  Sognet  hører  Øen  Bastholm  i  Lillebelt.  — 
Gaarde:  Batløsegaard,  Skovlunde,  Barløseborg. 

G  amt  o  f  te  S  g.  (1158  Indb.).  Gamtofte  Komm.  Byer:  Gamtofte  (K.,  Pg., 
Sk*),  Grimstrup  ,  Lundager,  Aborre  (Sk.,  Miss.-hus,  And.-Mejeri,  Tglv.,  ML), 
Tvinsbjerg*  (Fyr),  Voldbro,  Eger  up  (And.-Mejeri),  Hest  holm*,  Vedstaarup* 
(Tglv.),  Øxnebjerg*  (ML).  Mod  N.  0.  2  Søer.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet 
begrænses  m.  V.  af  Lillebelt.  —  Gaarde:  Brahesborg  (Hg.,  der  kendes  fra  d. 
16.  Aarh.  under  Navnet  Bisbo,  og  som  ved  17.  Aarh.s  Midte  fik  sit  nuv.  Navn 
efter  Ejeren  Jørgen  Brahe,  hvem  Hovedbygn.  skyldes),  Vilhelmsborg  (under 
Brahesborg),  Vedstaarupgaard,  Mariendal,  Øksenkjærgaard,  Egerup  Holme- 
gaard. —  Forh.  M.:  Af  11  Høje  i  „Tokelund"  er  de  9  undersøgte  for  Frede- 
rik VII. 

Holevad  S  g.  (?92  Indb.).  Sandager-Holevad  Komm.  Anneks  til  Sand- 
ager. Holevad  K.  og  Sk.  Byer:  Mygind,  Mygindlund*,  ogsaa  i  Turup  Sg.,  Ka- 
rup*, Smerup,  Bækager*  (Haandv.).  Mod  N.  Puge  Ml.  Nogen  Skov,  Eng  og 
Mose.  Sognet  er  efter  Areal  (603  ha)  det  mindste  i  Herredet. 

Sandager  S  g.  (432  Indb.).  Sandager-Holevad  Komm.  Byer:  Sandager 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Læge,  Haandv.,  BrsmL),  Næs*,  Torup*,  Stubberup  (Kro).  Nogen 
Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Lillebelt  (Emtekjær  Nor).  — 
Gaard:  Orelund  (Hg.,  der  kendes  fra  det  16.  Aarh.,  og  som  siden  1835  har  hørt 
under  Grevskabet  Wedellsborg).  —  Anneks:  Holevad. 

Tanderup  S  g.  (601  Indb.).  Tanderup  Komm.  Byer:  Tanderup  (K.,  Pg., 
Sk.,  Præsteenkesæde,  And.-Mejeri),  Bredning  Hse*,  Emtekjær,  Nakke,  Hjorte, 
Haare.  Dyrlæge  (Brendelykke).  Mod  N.  0.  Brendeml.  (Elektv.,  Vml.).  En  Del 
Skov,  især  m.  N.  0.  (Haare  Bjerge  m.  Staurbjerg  —  65  m).  En  Del  Eng  og 
Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  V.  af  Lillebelt  (Emtekjær  Nor,  Sønderaaby  Vig). 
—  Gaard:  Minendal  (Hg.,  der  blev  oprettet  1589  under  Navnet  Skjerbæk,  og 
som  1733  kom  under  Grevskabet  Wedellsborg;  den  fik  da  sit  nuv.  Navn  efter 
Ejerens  Hustru). 

Baagø  S  g.  (200  Indb.).  Baagø  Komm.  En  0  i  Lillebelt.  By:  Baagø  Bg 
(K.,  Pg.,  Sk.,  And.-Mejeri,  Statstlfst.).  Mod  S.  0.  en  Ml.  Mod  S.  V.  Dampskibs- 
bro og  et  Fyr.  Mod  N.  Indskæringen  Noret  En  Del  Eng  og  Mose.  Mod  N.  V. 
Øen  Ægholm.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet.  —  Forh.  M.: 
To  Langdysser  og  en  Høj  viser,  at  Øen  var  bebygget  i  Oldtiden. 


VENDS  HERRED 

Husby  S  g.  (810  Indb.).  Husby  Komm.  Byer:  Husbg  (K.,  Sk.,  Kbm., 
Haandv.,  Stiftelse,  Tlfst),  S.  Aaby  (Pg.,  Toldassistentstat.),  Hygind  (Vml.), 
Eskjør.  Mod  0.  Farshøj  (29  m).  Mod  S.  V.  Wedellsborg  Kapel,  Skovridergaar- 
den  Rørdam  og  And.-Mejeri  (Wedellsborg).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet 
begrænses  m.  V.  og  S.  V.  af  Lillebelt  (Tybrind  Vig,  Sønderaaby  Vig).  Til  Sog- 
net hører  den  ca.  4  km.  m.  V.  i  Lillebelt  liggende  0  Brandsø  m.  Statstlfst.,  et 
Landingssted  m.  S.  0.  og  en  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Øen  hører  i  gejstlig  Hen- 
seende under  Bogø.  —  Gaard:  Wedellsborg  (Hg.,  der  o.  1300  hed  Husby,  men 
som  all.  i  Beg,  af  14.  Aarh.  bar  Navnet  Iversnæs.  Af  Ejere  nævnes  fra  Slutn. 
af  15.  Aarh.  til  Beg.  af  17.  Aarh.  Slægten  Gyldenstjerne  og  ved  Midten  af  17. 


162  ODENSE    AMT 

Aarh.  Christian  IV.s  Svigersønner  Hans  Lindenov  og  Hannibal  Sehested.  1672 
oprettedes  af  I.  og  Tybrind  Grevskabet  Wedellsborg,  og  samtidig  fik  I.  sit  nuv. 
Navn.  —  Hovedbygn.  er  i  sin  nuv.  Skikkelse  fra  1706,  men  indeholder  Dele 
af  en  sengotisk  Bygn.  fra  c.  1550).  —  Forh.  M.:  I  Mose  ved  Husby  fandtes  1802 
to  Lurer.  Paa  Brandsø  er  der  en  smuk,  fredlyst  Runddysse. 

Ørslev  S  g.  (454  Indb.).  Føns-Ørslev  Komm.  Anneks  til  Føns.  Byer:  Ørs- 
lev (K.,  Sk.,  Kbm.),  Tellerup,  Ellesø.  Mod  S.  Kjærlingbjerg  m.  Bitingsted  f. 
Dommeren  i  Middelfart  Købstad,  Vends  Herred  og  en  Del  af  Wedellsborg  Birk 
samt  Kontorafdeling  f.  Politimesteren  i  samme  Omraade.  Søbjerg  And  .-Mejeri. 
Mod  V.  Læge  (Liliendal).  3  Vmlr.  m.  S.  Megen  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sog- 
net støder  m.  V.  til  Lillebelt  (Tybrind  Vig).  —  Gaard:  Tybrind  (Hg.,  der  blev 
oprettet  i  Slutn.  af  16.  Aarh.,  og  blandt  hvis  Ejere  ved  17.  Aarh.s  Midte  nævnes 
Hans  Lindenov,  Kirstine  Munk  og  Hannibal  Sehested.  Siden  1672  har  T.  hørt 
under  Grevskabet  Wedellsborg.  —  Hovedbygn.  fra  1884). 

Føns  S  g.  (475  Indb.).  Føns-Ørslev  Komm.  Byer:  Føns  (K.,  Pg.,  Sk.,  Ml. 
n.  v. f.  Byen),  Rud.  Mod  V.  paa  Halvøen  Fønsskov:  And.-Mejeri  (Sparretorn) , 
Sk.  og  Kbm.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  omgives  af  Lillebelt  (Gamborg 
Fjord,  Føns  Vig).  —  Gaarde:  Sparretorn  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1500,  og  som 
siden  1718,  i  Beg.  under  Navnet  Bannerslund,  har  hørt  under  Wedellsborg 
Grevskab.  —  Hovedbygn.  fra  1888),  Torbenhøj,  Risbro,  Tønnæs,  Gammelgaard, 
Ellegaard,  Fønsvang  (alle  under  Wedellsborg).  —  Anneks:  Ørslev. 

Balslev  S  g.  (487  Indb.).  Balslev-Ejby  Komm.  Byer:  Balslev  (K.  m.  N.Ø., 
Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.),  Mosegaard  (Ml.).  Lidt  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose. 
—  Gaard:  Gelbjærg.  —  Anneks:  Ejby. 

Ejby  S  g.  (1316  Indb.).  Balslev-Ejby  Komm.  Anneks  til  Balslev.  Byer: 
Ejby  (1029  Indb.,  K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Ejby  Bank,  Spk.,  Læge,  Dyrlæge,  Ap., 
Sagf.,  Kbm.,  Haandv.,  Hot.,  Gæstg.,  Elektv.,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Bryg- 
geri, Rebslageri,  Savværk,  Tglvr.,  Mir.,  Fabb.  f.  Børster  og  Koste,  Cementvarer 
og  Skotøj,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst.),  Smedsholm*.  En  Del  Eng  og  Mose. 

Gelsted1)  S  g.  (2259  Indb.).  Gelsted-Rørup  Komm.  Byer:  Gelsted  (537 
Indb.,  K.,  Pg.,  Skr.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Gelsted  og  Omegns  Bank,  Læge,  Dyr- 
læge, Kbm.,  Haandv.,  Hot.,  Gæstg.,  Elektv.,  And.-Mejeri,  Mir.,  Fabb.  f.  Cement- 
varer, Madrasser  og  Trævarer,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.  Tlfst.),  Lunge  (Kbm., 
Vml.),  Lunghøj  (Fors.-hus,  Kbm.,  Piske-  og  Stokkefab.),  Kingstrup  (Kbm.,  Gel- 
sted Skolehjem) ,  Hønnerup  (Haandv.,  Uldspinderi,  Kehllistef ab.,  Tglv.) ,  Gelsted 
Taarup.  Dyrlæge  (Tryden).  Mod  S.  V.  Galgehøj  (68  m).  Nogen  Skov,  især  m. 
S.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  — 
Gaarde:  Holmegaard,  Mellemballegaard.  —  Anneks:  Rørup. 

Rør  up  S  g.  (824  Indb.).  Gelsted-Rørup  Komm.  Anneks  til  Gelsted.  Byer: 
Rørup  (K.,  Sk.),  Aalsbo  (Haandv.),  Hækkebølle,  Etterup  (Sk.).  Hegnetslund 
Skovriderbolig.  Mod  0.  Kbm.,  Kro,  Ml.  (Gribsvad).  Mod  N.  0.  Tglv.  (Dybmose). 
Mod  S.  And.-Mejeri  (Søndergaarde)  og  Ml.  (Erholm).  Megen  Skov.  En  Del  Eng 
og  Mose.  —  Gaarde:  Erholm  (Hg.,  der  kendes  fra  d.  15.  Aarh.  1759  tilkøbtes 
Søndergaarde  og  1761  oprettedes  E.  og  S.  til  et  Stamhus.  —  Hovedbygn.  fra 
1850'erne),  Søndergaarde  (Hg.,  der  er  kendt  fra  o.  1500,  og  som  i  d.  16.  Aarh. 
tilhørte  Slægten  Brockenhuus.  Se  iøvrigt  foran),  Kielshøj,  Hækkebøllegaard 
(begge  under  Stamhuset). 

*)  eller  Gjelsted. 


ODENSE    AMT  irø 

Fjelsted  S  g.  (1023  Indb.).  Fjelsted-Harndrup  Komm.  Byer:  F jelsted 
(K.,  Sk.,  Fors.-hus,. Kbm.,  Elektv.,  And.-Mejeri,  Ml,),  Fjellerup  (Pg.,  Sk.,  Kbm., 
Fls.-Mejeri,  Tlfst.),  Sletterød  (Sk.),  Billesbølle  (Haandv.).  En  Del  Skov,  Eng  og 
Mose.  —  Anneks:  Harndrup. 

Harndrup  S  g.  (856  Indb.).  Fjelsted-Harndrup  Komm.  Anneks  til  Fjel- 
sted. Byer:  Harndrup  (K.,  Sk.,  Kontor  f.  Banken  f.  Aarup  og  Omegn,  Afholds- 
hot,  Kbm.,  Haandv.,  Vestfyns  Humlemagasin,  Mir.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.), 
Graderup,  ogsaa  i  Brænderup  Sg.,  Harndrupskou,  Stokholm*,  Berlin*.  Nogen 
Skov.  En  Del  Eng  og  Mose. 

Brænderup1)  S  g.  (2071  Indb.).  Brænderup  Komm.  Byer:  Brænderup 
By  og  Stationsby  (Stationsbyen  174  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Rsk.,  Fors.-hus,  Filial 
af  Vends  m.  il.  Herreders  Spk.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Missionshot., 
Elektv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst),  Skouhøjrup  (Læge,  Kbm.,  And.-Mejeri), 
Aahøjrup  (Kbm.),  Varbjerg*,  Ullehse*,  Kjøstrup  (Ml.),  Skouhaver*,  Fglleited 
(VmL),  Graderup,  ogsaa  i  Harndrup  Sg.,  Aabjerg*,  Holse,  ogsaa  i  Haarslev  Sg. 
(ML,  Jbst.  n.  v.f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst),  Bro  (Miss.-hus).  Megen  Skov,  især 
m.  S.  0.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Kattegat  (Baaring 
Vig).  Det  er  efter  Areal  (2670  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Kjærs- 
gaard (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1500,  og  som  i  d.  16.  og  Størstedelen  af  17. 
Aarh.  var  i  Billeættens  Eje.  —  Hovedbygn.  fra  1815),  Holsegaard  (Hg.,  kendt 
fra  15.  Aarh.s  Midte  og  paany  oprettet  til  Hg.  i  Beg.  af  17.  Aarh.  —  Hoved- 
bygn. fra  1856),  Brogaard. 

Asperup  S  g.  (1540  Indb.).  Asperup-Rorslev  Komm.  Byer:  Asperup  (K., 
PgM  Sk.,  Afholdshot,  Haandv.,  ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst),  Kjærby 
(Kbm.),  Baaring  (Sk.,  Dyrlæge,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Ml.  ø.  f.  Byen),  Baa- 
Hngmark*,  Vedelshaue*.  Mod  N.  et  Badehot  Mod  V.  Dyrhøj  (68  m) .  Mod  N.  0. 
Skodshøj  (65  m).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Katte- 
gat (Baaring  Vig).  —  Gaard:  Asperup  Lindegaard.  —  Anneks:  Rorslev. 

Ror  s  lev  S  g.  (581  Indb.).  Asperup-Rorslev  Komm.  Anneks  til  Asperup. 
Byer:  Ror  slev  (K.,  Skr.,  And.-Mejeri,  Rorslev  Margaard  Pianofab.,  ML  s.  f. 
Byen),  Blanke  (Jbst,  Posteksp.,  Tlgst).  Sognet  støder  m.  N.  til  Baaring  Vig.  — 
Gaard:  Rorzlev  Møllegaard.  —  Forh  M.:  Om  den  nu  borttagne  Rankeishøj  v. 
Baaring  fortælles  Sagn:  Den  gemmer  Kæmpen  Ranke,  var  Offerhøj  og  siden  i 
Krigstid  Bavn. 

Ingslev1)  S  g.  (665  Indb.).  N.  Aaby-Ingslev  Komm.  Anneks  til  N.  Aaby. 
Byer:  Ingslev  (K.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Kro,  Elektv.,  Bryggeri),  Ingslev  Taarup 
(Sk.),  Bubel  (Kbm.,  And.-Mfejeri,  Elektv.),  Vejrup  (Kbm.),  Kjærby  holm.  Nogen 
Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Bubelgaard. 

N.  A  aby  S  g.  (1651  Indb.).  N.  Aaby-Ingslev  Komm.  Byer:  N.  Aaby  By  og 
Stationsby  (Stationsbyen  973  Indb.,  K.,  Sk.,  Rsk.,  Miss.-hus,  Banken  f.  N.  Aaby 
og  Omegn,  Vends  m.  f).  Herreders  Spk.,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Af- 
holdshot., Gæstg.,  Børnehjem,  Elektv.,  And.-Mejeri,  ML,  Fabb.  f.  Automobiler, 
Cementvarer,  Cycler,  Margarine,  Træsko  og  Værktøj,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst,  Tlfst.) , 
Brangstrup  (Ml.  n.  v.  f .  Byen),  Byllerup  (Pg.,  Fors.-hus,  Sk.,  ML),  Gadstrup, 
Aaby  lund*,  Aaby  Margaarde  (Kbm.).  Lidt  Skov.  —  Gaarde:  Kongsgaard,  Mar- 
gaard. —  Anneks:  Ingslev. 

Udby  S  g.  (596  Indb.).  Udby  Komm.  Byer:  Udby  (K.,  Pigehjem,  Haandv., 

l)  eller  Brenderup.  *)  eller  Indslev. 


164  ODENSE   AMT 

Kro,  Tlfst),  Ronæs  (Pg.)f  Ronæsbro  (Lade-  og  Handelsplads),  Bolund  (Sk.), 
Viby.  Mod  N.  Vesterdal  Højsk.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  støder  m. 
V.  til  Gamborg  Fjord.  —  Tomt  af  Viby  K. 

Gamborg  S  g.  (479  Indb.).  Gamborg  Komm.  Byer:  Gamborg  (K.,  Pg., 
Sk.,  Fors.-hus,  Mølle-  og  Maskinbyggeri,  Ml.).  Kavslunde  Stationsby  (119  Indb., 
Fors.-hus,  Gæstg.,  Jbst.  Posteksp.,  Tlgst)  Kavslunde  Træuldsfab.  Nogen  Eng 
og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Gamborg  Fjord  (Ellebæk  Vig).  Det  er  efter 
Areal  (727  ha)  det  mindste  i  Herredet  —  Gamborg  Voldsted. 

Kavslunde  S  g.  (1372  Indb.).  Kavslunde  Komm.  Byer:  Kavslunde  (K., 
Pg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Imprægneringsanstalt, 
ML,  Tlfst),  Voldby,  Suendstrup  (Ml.  ø.  f.  Byen),  Skrillinge  (Sk.,  Haandv.). 
Mod  V.  Badehot  (Sølyst).  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Gamborg  Fjord.  — 
Gaarde:  Skrillingegaard,  Kavslundegaard,  Kaalsbjerggaard.  —  Forh.  M.:  Ved 
Skrillinge  er  fundet  en  større  Plads  med  Urnegrave,  Skeletgrave  og  Brand- 
pletter fra  ældre  Jernalder. 

Middelfart  Købstads  Landd.  (235  Indb.).  Middelfart  Købstads 
Landd.s  Komm.  I  gejstlig  Hens.  under  Middelfart  Landd.  ligger  paa  Hinds- 
gavl Odde,  der  strækker  sig  m.  N.  V.  ud  i  LiUebelt  Mod  0.  Godsforvalterbo- 
ligen Adelershus.  Mod  S.  0.  Færge  til  Fænø.  Megen  Skov.  Til  Landd.  hører 
Øen  Fænø  m.  Fænø  Kalv  i  LiUebelt.  Paa  Fænø,  som  er  skilt  fra  Fyn  ved  Fænø 
Sund:  Sk.,  Badehot,  Fyr  og  en  Del  Skov.  Landd.  er  efter  Indb.  Antal  mindre 
end  noget  af  Sognene  i  Herredet  —  Gaarde:  Hindsgavl  (Hg.,  der  nævnes  som 
Kongeborg  1287,  og  som  senere  var  et  kgl.  Len.  1095  gik  den  over  til  privat 
Eje,  efter  at  Bygningen  delvis  var  blevet  ødelagt  af  Svenskerne  1659.  1815  blev 
H.  oprettet  til  et  Stamhus.  —  Hovedbygn.  fra  1784),  Fænøgaard  (Hg.,  under 
Stamhuset  Hindsgavl).  —  Hindsgavls  Slotsbanke.  —  Forh.  M.:  To  Høje  i  dxen- 
rade  Skov,  1  i  Krybeskov  er  fredlyst. 

Vejlby  S  g.  (1531  Indb.).  Vejlby  Komm.  Byer:  Vejlby  (K.,  Pg.,  Miss.-hus), 
Kustrup  (And.-Bageri,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst), 
Avlby  (Mir.  s.  ø.  f.  Byen),  Stavrby  (Sk.,  Haandv.,  Pigehjem),  Røgle  (Sk.,  Fors.- 
hus,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst.),  Røgle 
Taarup  (Sk.),  Vejlby  skov*  (Sk.)  Munkgaarde  Optagelseshjem.  Mod.  V.  Middel- 
fart Sindssygeanstalts  Vandværk.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begræn- 
ses m.  0.  af  Baaring  Vig  og  støder  m.  V.  til  LiUebelt.  —  Forh.  M.:  To  Høje 
ved  Stavrby  (Skovlodderne)  er  fredede. 

Strib-Rø  jleskov1)  S  g.  (1667  Indb.).  Strib-Rø jleskov  Komm.  Byer: 
Strib  (1098  Indb.,  K.,  Sk.,  Strib  Bank,  2  Læger,  Kbm.,  Haandv.,  Badehot.,  Af- 
holdshjem,  Fls.-Mejeri,  Jbst.,  Dampfærge  til  Fredericia,  Fyr,  Posteksp.,  Tlgst, 
Tlfst.).  Brændeskov*,  Rø  jleskov  (Filial-K.),  Bøgelund*  (Miss.-hus).  Mod  N. 
Stavnshoved  og  Røjleklint.  Mod  0.  2  Mir.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet 
begrænses  m.  V.  og  N.  af  LiUebelt,  m.  0.  af  Baaring  Vig.  —  Gaarde:  Billeshave 
(Hg.,  der  kendes  fra  d.  17.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  o.  1860),  Cathrinebjerg. 
—  Nær  Strib:  Søborg  Voldsted. 

*)  eller  Røgleskov. 


FORTEGNELSE 


over 


de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 

Sogne  i  Odense  Amt  hører. 


• 

Sogn 

Skyldkredi 

HorTOd 

1 

Aasum 

Aasum  Herreds 

Aasum 

2 

Agedrup 

Kerteminde 

Bjerge 

3 

Allenip 

Aasum  Herreds 

Aasum 

4 

Allese 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

5 

Asperup 

Middelfart 

Vends 

6 

Baagø 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

7 

Balslev 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

8 

Bariøse 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

9 

Bedeslev 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

10 

Bellinge 

Odense  Herreds 

Odense 

11 

Birkende 

Kerteminde 

Bjerge 

12 

Brylle 

Odense  Herreds 

Odense 

13 

Brændekilde 

Odense  Herreds 

Odense 

14 

Brænderup 

Middelfart 

Vends 

15 

Dalby 

Kerteminde 

Bjerge 

16 

Dalum 

Aasum  Herreds 

Odense 

17 

Davinde 

Aasum  Herreds 

Aasum 

18 

Dreslette 

Assens 

Baag 

19 

Drigstrup 

Kerteminde 

Bjerge 

20 

Ejby 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

21 

Ejlby 

Bogense 

Skovby 

22 

Fangel 

Aasum  Herreds 

Odense 

23 

Fjelsted 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

24 

Flemløse 

Assens 

Baag 

25 

Fravgde 

Aasum  Herreds 

Aasum 

26 

Føns 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

27 

Gamftorg 

Middelfart 

Vends 

28 

Gamtofte 

Assens 

Baag 

29 

Gelsted 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

166 


ODENSE    AMT 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

30 

Grindløse 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

31 

Guldbjerg 

Bogense 

Skovby 

32 

Haarby 

Assens 

Baag 

33 

Haarslev 

Bogense 

Skovby 

34 

Harndrup 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

35 

Helnæs 

Assens 

Baag 

36 

Hjadstrup 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

37 

Holevad 

Assens 

Baag 

38 

Husby 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

39 

Højby 

Aasum  Herreds 

Aasum 

40 

Ingslev 

Middelfart 

Vends 

41 

Kavslunde 

Middelfart 

Vends 

42 

Kerte 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

43 

Klinte 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

44 

Korup 

Odense  Herreds 

Odense 

45 

Krogsbølle 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

46 

Kærum 

Assens 

Baag 

47 

Kølstrup 

Kerteminde 

Bjerge 

48 

Køng 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

49 

Lumby 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

50 

Lunde 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

51 

Marslev 

Kerteminde 

Bjerge 

52 

Melby 

Bogense 

Skovby 

53 

Mesinge 

Kerteminde 

Bjerge 

54 

Middelfart  Købst.s  Ldd. 

Middelfart 

Vends 

55 

Munkebo 

Kerteminde 

Bjerge 

56 

Norup 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

57 

Næsbyhovedbroby 

Lunde-Skam  Herreders 

Odense 

58 

Nørre  Aaby 

Middelfart 

Vends 

59 

Nørre  Højrup 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

60 

Nørre  Lyndelse 

Aasum  Herreds 

Aasum 

61 

Nørre  Næraa 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

62 

Nørre  Sandager 

Bogense 

Skovby 

63 

Nørre  Søby 

Aasum  Herreds 

Aasum 

64 

Odense  Frue  Landsogn 

Odense  Herreds 

Odense 

65 

Odense  Skt.  Hans  Sogns 

Landdistrikt 

Odense  Herreds 

Odenfte 

66 

Ore 

Bogense 

Skovby 

67 

Orte 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

68 

Otterup 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

ODENSE    AMT 


16? 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

69 

Paarup 

Odense  Herreds 

Odense 

70 

Revninge 

Kerteminde 

Bjerge 

71 

Rolsted 

Aasum  Herreds 

Aasum 

72 

Rorslev 

Middelfart 

Vends 

73 

Rynkeby 

Kerteminde 

Bjerge 

74 

Rønninge 

Aasum  Herreds 

Aasum 

75 

Rørup 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

76 

Sandager 

Assens 

Baag 

77 

Sanderum 

Aasum  Herreds 

Odense 

78 

Seden 

Aasum  Herreds 

Aasum 

79 

Skamby 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

80 

Skeby 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

81 

Skovby 

Bogense 

Skovby 

82 

Skydebjerg 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

83 

Stenløse 

Aasum  Herreds 

Odense 

84 

Strib-Røjleskov 

Middelfart 

Vends 

85 

Stubberup 

Kerteminde 

Bjerge 

86 

Særslev 

Bogense 

Skovby 

87 

Søby 

Assens 

Baag 

88 

Søllested 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

89 

Sønderby 

Assens 

Baag 

90 

Sønder  Næraa 

Aasum  Herreds 

Aasum 

91 

Sønderse 

Bogense 

Skovby 

92 

Tanderup 

Assens 

Baag 

93 

Tommerup 

Odense  Herreds 

Odense 

94 

Turup 

Assens 

Baag 

95 

Ubberup 

Odense  Herreds 

Odense 

96 

Udby 

Middelfart 

Vends 

97 

Uggerslev 

Lunde-Skam  Herreders 

Skam 

98 

Vedtofte 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

99 

Vejlby 

Middelfart 

Vends 

100 

Verninge 

Odense  Herreds 

Odense 

101 

Vevlinge 

Bogense 

Skovby 

102 

Viby 

Kerteminde 

Bjerge 

103 

Vigerslev 

Bogense 

Skovby 

104 

Vissenbjerg 

Odense  Herreds 

Odense 

105 

Ørslev 

Vends-Baag  Herreders 

Vends 

106 

Ørsted 

Vends-Baag  Herreders 

Baag 

107 

Østrup 

Lunde-Skam  Herreders 

Lunde 

SOGNEKOM- 

STATT- 


Skatteydere  til  Staten  19"/« 


Odense  Frue  Landsogn  . . . 
Odense  St.  Hans  Landd. . . 
Allese-Næsby  hovedbro  by . . 

Paarup — 

Korup  

Ubberud 

Vissenbjerg 

Tommerup 

Brylle 

Verninge 

Brændekilde-Bellinge 

Sanderum 

Dalum 

S  ten  løse- Fan  gel 

Nørre  Søby 

Nørre  Lyndelse 

Højby 

Sønder  Næraa 

Bønninge-Rolsted 

Allerup-Davinde 

Fravgde  

Seden  Aasum 

Kjølstrup-Agedrup 

Munkebo 

Drigstrup 

Mesinge 

Dalby-Stubberup 

Viby 

Rynkeby -Revninge 

Marslev-Bir  kende 

Lumby 

Lunde  

Hjadstrup 

Østrup 

Skeby  Otterup 

Norup 

Krogsbølle 

Nørre  Næraa-Bedeslev 

Uggerslev -Nørre  Højrup... 

Skamby 

Klinte-Grindløse 

Guldbjerg-Nørre  Sandager 

Ejlby-Melby 

Særslev 

Sønderse 

Vigerslev 


2278  : 

1512  : 

1118  1 

2132  I 

4729  : 


:  1144 

:  1679 

i  4570  1 

:  1507 


2337  ■ 

1728  : 

1267  I 

1134  : 

2991  • 

2371  : 

3645  : 


2526  I 
2185  : 
3845  : 


1872 

1765 

i  2158 


>  2453 

■  1163 

■  1237 


Kr. 

1280184 
6  389123 
1200550 
874475 
342106 
643678 


524772 

670808 

1310346 


1 114747 

754533 

1  241018 

1  219446 

1  621057 

730174 

572984 

449591 

1837838 

527128 


7510 
10648 
31107 

20564 
10219 
16027 
14343 


16709 
11014 
15315 
25787 


4  449600 
1713800 
3322800 


3811700 
6090500 
15  624800 
4  351200 
1559400 
4164300 
2820100 
3793200 
6060100 


3  890300 

6  678500 
2990100 
2040900 
4176200 
3904800 

10  279900 
5770900 
22556|  5101100 
37209;  5  520500 
25104  4227300 
10521  3  880600 
11882  3384300 
46591  I  7  064200 
10625  3284200 
10137400 
3293400 
2  475700 
4873000 

5  270900 

7  481500 
2  651500 

6  510700 
4212100 
5729500 


12081 
15661 
15261 
21679 
60648 
25154 


26707  1 


25665 
7707 
23874 
19016 
27233 


14254 
10806 
4659 
8496 
18751 
112« 
7075 
12277 
64& 
16121 
52262 
8860 
2437 
7386 
8358 
9740 
13042 


1364« 
21596 
4858 
4067 
8716 
6867 
142005 


1249! 
11927 

9424 
21247 
16166 
16O90 
9724S 

5641 

5924 
13033 
11867 
77279 

4975 
17538 

7041 
15074 


Kr. 

6 

7 

21 

2 

36 

1936000 

5 

4 

2 

2 

13 

959000 

1 

28 

40 

5 

94 

3117000 

9 

16 

25 

2 

62 

2075000 

S 

12 

12 

1 

41 

1141000 

5 

26 

16 

3 

80 

2726000 

58 

36 

4 

183 

4892000 

6 

26 

18 

2  1  72 

2185000 

7:41 

18 

1  87 

2437000 

9l  33 

40 

1  ,105 

3164000 

2 

30 

26 

3  91 

2635000 

7 

32 

41 

2 

102 

3780000 

8 

10 

13 

3 

34 

1838000 

4 

27 

35 

4 

90 

3  378000 

0 

10 

11 

32 

1459000 

4 

33 

20 

4 

81 

2836000 

3 

5 

17 

1 

26 

1234000 

5 

14 

23 

2 

55 

2  000030 

6 

41 

33 

3 

113 

3  729000. 

<i 

8 

30 

2 

50 

2  462000 

2 

32 

35 

5 

94 

4  013000 

5 

14 

33 

1 

54 

2173000 

37 

36 

4 

102 

4000000 

: 

24 

20 

1 

67 

2099000 

i 

6 

31 

39 

1429000 

20 

36 

71 

2342000 

20 

56 

2 

93 

3  471000 

16 

12 

3 

43 

2309000 

26 

35 

3 

97 

4115000 

15 

28 

6 

71 

3088000 

33 

33 

1 

105 

2879000 

3 

39 

2 

53 

2854000 

15 

24 

»  57 

1801000 

13 

8 

4 

32 

1711000 

20 

30 

5 

77 

3494000 

26 

18 

1 

65 

2031000 

22 

32 

75 

3  844000 

21 

39 

73 

2220000 

19 

20 

2 

49 

1956000 

9 

57 

2 

74 

3  401000 

22 

63 

1 

107 

3565000 

7 

21 

3 

38 

1922000 

18 

23 

1 

52 

1642000 

23 

54 

2 

98 

3  730000 

31 

29 

3 

80 

2999000 

35 

30 

3 

93 

4  525000 

i  13 

726000  ; 
2116000  1 
1515000  1 

790000 
1767000 
3169000 
1534000 
1604000 
2058000 
1767000 
2  490000 
1149000 
2  372000 

860000 
1859000 

897000 
)  13 


1030 
1113 
1245 
1051 


2435000 
1677000 
2711000 
1452000 
2910000 
1539000 
1084000 
1871000 
2713000 
1365)  1508000 
1667}  3  118000 
1390  2  441000 


1020 
1013 
1151 
1028 

1125 


2147000  1 


)  1412000 
2  466000 
1565000 
1480000 
2358000 
2  313000 
1272000 
1110000 
2  672000 
1948000 
2  949000 


)  1236 
)  1185 
1  1216 


1150 

1165 
1094 


137000 
154000 
546000 
502000 
239000 
478000 
!  1570000 
834000 
568000 


621000 
226000 
559000 

585000 
252000 
749000 
152000 
751000 
303000 
120000 
384000 
311000 
111000 
895000 
710000 
708000 
154000 
459000 
257000 
1  1200000 
726000 
673000 
447000 
344000 
313000 
511000 
218000 
188000 
434000 
572000 


2978 
5704 
2471  : 
3197  : 

1784  : 


2254  : 

1925  : 

2291 

2379  : 

3239! 

2171 

1937 

1953 

2511 

2452 

2448 

2136 

2256 

2027 

2332 

2212 

2449 

1864 

1862 

1521 

2254 

1802 

2321 

2655 

2429 

2596 

2007 

1852 

2521 


'  1283 
3037 
1122 

'  1420 


i  1137 
i  1049 
>  1284 


174000 
287000 
108000 
247000 
261000 
114000 
380000 

73000 
353000 
148000 

59000 
225000 
160000 

63000 
494000 
400000 
339000 

73000 
230000 
128000 
636000 


270000  1011 

218000  1107 

166000  1203 

135000,1134 

230000 !  898 

102000'  953 

85000 .  1164 

i  207000(1183 

1  268000!  1165 

•  |  337000  I  988 


1200 
1083 
1092 


1096 
1080 
1204 

1092 


1244 
1015 
1111 
1259 
1217 
1295 
1064 


ODENSE    AMT 


Vevlinge  .    

Haarslev 

Skovby  

Ore 

Kæm  in 

Sønderby  

Helnæs 

Dreslette  

Haarby . . 

Fleraiøse  

Køng 

Søby-Turup  ........ 

Søllested-Vedtofte  -  - . 

Ørsted 

Skydebjerg-Orte 

KeHe 

Bariøse 

Gam  tofte 

Sandager- Hoievad  . , 

Tanderup 

Baagø 

Husby 

Føns-Ørslev 

Balslev-Ejby 

Gelsted-Hørup 

Fjelste  d  - 11  a  r  nd  ru  p 

Brænderup 

Asperup-Rorslcv 

Nørri?  Aaby-lngslev 

Udby 

Gamborg. 

Kavslunde    

Middel  fa  rt  Købstads  Landdistrikt 
Vejlby-  St  rib-  Bojleskov ')  - 


2886 

SM 

1581 

354 

877785 

16178 

3600 

406 

1936 

VM 

1029818 

2315; 

2587 

rø 

1353 

m 

679269 

1382C 

1434 

145 

6X8 

14? 

352312 

5771 

1744 

333 

1400 

371 

974150 

1824« 

1543 

m 

787 

•m 

784736 

32632 

1312 

10« 

>.m 

145 

383067 

7474 

2364 

nm 

1171 

331 

943332 

2121C 

3277 

411 

•jem 

*rø 

1423965 

18714 

2509 

335 

Mm 

4711 

1535558 

19757 

2529 

ftl« 

MWI 

681 

1657685 

2957 

1990 

•m 

m? 

293 

716113 

12531 

2089 

169 

8K0 

258 

528861 

7927 

1910 

151 

769 

WM) 

550221 

18876 

3391 

fil)? 

VW  15 

WH1 

2  075240 

31419 

2494 

m 

1148 

164 

451437 

11140 

1674 

171 

K7S 

ifflo 

577497 

10792 

2863 

■m 

1158 

377 

1059622 

38289 

1673 

146 

7?4 

toti 

509952 

11824 

1564 

116 

601 

1X1 

429980 

8568 

619 

4? 

m\ 

68 

172350 

2790 

2238 

141 

810 

191 

1244241 

128464 

3352 

144 

929 

243 

794019 

25454 

1675 

4118 

1803 

457 

1462156 

34062 

4497 

678 

3HX3 

7ft» 

2  358133 

78865 

2804 

437 

1879 

441 

1198730 

19142 

2670 

459 

M71 

MIA 

1363337 

27246 

2517 

478 

2121 

NI3 

1685034 

35481 

2197 

473 

iWM 

KhV 

2  324340 

59299 

1308 

104 

5HA 

180 

648862 

18571 

727 

99 

479 

110 

407392 

8013 

1760 

V54 

137? 

4V.1 

1381979 

34234 

887 

19 

235 

6? 

353734 

19201 

3514 

586 

31U8 

841 

2905358 

70463 

5156100 

11541 

5  954600 

16599 

4  293200 

8>u: 

2141800 

3917 

3  980500 

8401 

3336800 

Siu;; 

1459300 

259--> 

5  371200 

17282 

5  724100 

877« 

5  015300 

hk: 

6  138700 

1087S 

3506200 

8397 

2  579100 

6104 

4  975700 

4700: 

7  348200 

17T7S 

2265500 

4712 

2694600 

5802 

7  707300 

60662 

2788600 

7083 

2335300 

5640 

926700 

1562 

15  451800 

228146 

3063400 

9063 

5728800 

13555 

13  548100 

104259 

5036300 

stg: 

6029600 

171« 

7143500 

143& 

9653400 

29281 

2  413500 

552S 

1383400 

2493 

5  717400 

16575 

2  981700 

36461 

10  002000 

22X* 

')  Fra  V*  1918  er  Strib- Rej leskov  udskilt  som  et  nyt  Sogn  fra  Vejlby  Sogn. 


Orelund   (Baag  Herred). 


Jerslrnp  (Skum  Herred). 


ODENSE   AMT 


Gaarde  1916 

Huse  1916 

i 'i  i 

E     S    il 

li - 

E    ■ 

il 

|1 

II 

i* 

L 

i 

| 

ih 

sr. 

II 

P 
II 

i 

i 

go, 

Kl. 

Kr.  1        Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

30 , 37  j  31 

4  ;  92  3333000 

14211  1  999000 

852 

82 

41 

124 

789000 

2192   354000 

983 

40  33:38 

5    116;  3807000 

1274  2328000 

779 

54 

59 

114 

734000 

1735 

298000 

704 

24  31:30 

2  1  87 

2  617000 

1380 

1936000 

1021 

45 

55 

101 

714000 

1812 

381000 

967 

18  24-  7 

2      51 

1479000 

1337 

882000 

797 

29 

19 

48 

331000 

2221 

142000 

953 

12  18  34 

2      66 

2499000 

1640 

1787000 

1173 

34 

10 

44 

270000 

2621 

127000 

1233 

6    6126 

1 

39 

2133000 

1731 

1649000 

1339 

25 

4 

188000 

2806 

89000 

1328 

111   7116 

1 

35 

1074000 

1144 

650000 

692 

6 

7 

13 

75000 

1563 

28000     583 

22  28136 

2 

88 

2806000 

1439 

2124000 

1089 

38 

24 

62 

412000 

2192 

208000   1106 

47  33 !  41 

1 

122;  3  355000 

1260 

2488000 

934 

74 

56 

131 

816000 

1952 

394000     943 

19  11   50 

80  3133000 

1560 

2085000 

1038 

40 

40 

80 

526000 

1963 

285000    1063 

32  33124 

2 

91  2  851000 

1539 

1828000 

987 

60 

49 

110 

776000 

2289  360000   1062 

10 '  24  i  28 

4 

66 

2455000 

1481, 1  775000 

1071 

51 

27 

78 

505000 

2306 

230000,1050 

10  19|22 

2  '   53 

2  015000 

1369  1360000 

925 

29 

11 

40 

236000 

2458 

97000  i  1010 

17    dl  20 

2      48 

1859000 

1412 

1224000 

929 

22 

17 

234000 

1983 

118000    1000 

36  21  ;  25 

3 : 

85 

2905000 

1299 

1889000 

842 

82 

85 

170 

1099000 

1742 

534000  '    846 

11  12  30 

2 

55 

1831000 

1021 

1253000 

699 

40 

38 

79 

425000 

1563   220000  '    809 

11,13  24 

3 

51 

1756000 

1271 

1081000 

783 

32 

14 

46 

282000  1  2238  i  105000 

833 

10  14  40 

5 

69 

4396000 

1686 

3133000  1202 

34 

18 

52 

318000   2193! 182000 

1255 

6    7:31 

1 

45 

1827000 

1281 

1362000 

954 

25 

6 

31 

16100012205,    76000 

1041 

I    5  36 

42 

1579000  1292 

1166000 

954 

29 

10 

39 

245000  2426   108000 

1069 

1     1   15 

17 

449000 

854 

293000 

557 

9 

4 

13 

89000  2225 

23000 

508 

2    2|47 

1 

52  2  702000 

1508 

1684000 

940 

39 

4 

43 

194000  2456 

88000 

1114 

3     7.32 

8 

50' 3100000 

1254 

2  095000 

848 

40 

4 

44 

214000 

2301 

82000 

882 

15.23  20 

1 

68 

2120000 

1579 

1334000 

993 

47 

15 

62 

403000 

2457 

156000 

951 

41 ,  22  53 

6 

122 

4  926000 

1498 

3167000 

963 

107 

59 

166 

899000 

1809 

419000 

843 

58  37  1  41 

116 

3004000 

1290 

2052000 

881 

86'  44 

130 

687000 

1803 

322000 

845 

40  31  '  22 

3 

96 

3200000 

1625 

2116000 

1075 

94  39 

134 

834000 

2310 

417000 

1155 

36  39  41 

1     117 

3638000 

1805 

2362000 

1172 

102 

41 

143 

936000 

2470 

427000 

1127 

23  26  42 

3 

96 

3635000 

1840 

2  381000 

1205 

37 

20 

57 

421000 

2665 

186000 

1177 

4     3'35 

42 

2  018000 

1689 

1416000 

1185 

17 

6 

23 

156000 

2476 

78000 

1238 

3  10   18 

31 

1028000 

1650 

753000 

1309 

6 

2 

8 

59000 

3105 

24000 

1263 

20  30  33 

3 

86 

2  970000 

1886 

2114000 

1342 

52 

11 

63 

427000 

2847 

215000 

1433 

■  '  •     1 

2  li     3 

951000 

1243 

549000 

718 

1 

1 

11000 

1833 

5000 

833 

43129  60 

2 

134 

4483000 

1718 

2  993000 

1147 

104 

55 

159 

951000 

2166 

493000 

1123 

Svend  Rode. 


Skovgaarde  (Baag  Herred). 


Østergaard   (Bjerge  Herred). 


FORTEGNELSE  OVER 
GAARDE  M.  M.  I  ODENSE  AMT 

VURDERET  I  1920  TIL  MINDST  120000  Kr.  EJENDOMSSKYLD 


UDAHBEJDET  PAA  GRUNDLAG  AP  MATERIALE  I 

OVERSKYLDRAADET 


174 


ODENSE    AMT 


Z 

i 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Altil 


%" 


Gnef- 


Odense  Skyldkreds 

1  Odense  Købstad 

2  » 


3 

4 
5 
6 


» 

» 
» 


7 

8 

9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 

18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25  , 


Kertealade  Skyldkreds 

Kerteminde  Købstad 
Viby 


» 
» 


Vor  Froe 
Skt  Knuds 


» 

» 

Vor  Frne 


Kerteminde 
Viby 

» 
» 
Mesinge 


Mesinge 

Dalby-Stubberup '  Dalby- Stubber. 

»  Stubberup 

Rynkeby-Revninge Rynkeby 

»  Revnlnge 

Munkebo Munkebo 

Kølstrup-Agedrup Kølstrup 


Marslev-BI 


kende, 


26 

27, 

28, 

29 

30 

31  : 

32 

33 

34 

35 

36 

37 

38 

39 


Bogense  Skyldkreds 

Guldbjerg-Nr.  Sandager 


» 
» 


Skovby 
Ore 


» 

» 


Haarslev 


» 
» 
» 


» 

Marslev 

» 
» 
» 

»  * 
Birkende 


Guldbjerg 
Nr.  Sandager 

» 

Skovby 

» 

Ore 

» 

» 

Haarslev 

» 
» 
» 
» 


j.la  m.fl.  51 

Odense  2im.fl.  12 

« 

Hinderupgaard  81/« 

Hunderupgaard  1 1 V« 

Hunderup  Mk.  5  dm.ll.  11 

StiørgensForst.2 1  m.fl.  1 1 


Kerteminde  26  a  m.  fl.    21*/* 

Hverringe  80 

Brolykke  551/« 

Bøgebjerg  36*/« 

Stenagergaard  10*/* 

Scbelenborg  77  V« 

Brockdorff  651/* 

Skovsbo  25*/« 

Lundsgaard  771/* 

Østergaard  ,  51 V« 

Ulriksholm  571/« 

Rosenlund  '  167«  ' 

Hundslev  Skovgd.     '   15x/» 

Vejrupgaard  \     37 

Holergaard  131/« 

Sarumgaard  ,  111/* 

Radstrupgaard  |  2 11/« 

Klarskovgaard  !  291/« 

Sellebjerg  29*/« 


Lundsgaard  15*/« 

Gyldensten  ''    74 

Sandagergaard  ,  23 V* 

Harritslevgaard  51'/« 

Christlanslund  19a/« 

Hugget  20*/« 

Oregaard  [  431/« 

Ore  Skovmølle  9 

Haarslev  15a  m.fl,  >  15 7* 

Farsbøllegaard  11 7* 

Lykkesborg  137« 

Nymarksgaarden  10*/« 

Digetgaard  227« 

Brønnemosegaard  ;   127« 


2127* 
100 

51 
79 
78 
98 


569 
470 
474 
153*/« 
418 
856 
171 
417 
399 
430 

149 
130 
350 

91  Vi 

88 

200 

244V« 
270 


1591/« 
495 
200 
318 
207 
178 
260 
88 
173 
86 
110 
125 
280 
118 


14 
» 

i 
i 


S31' 
50 

» 
19 
4*0 

> 

3* 

70 

> 

45 

> 
i 

12 

11\i 
i 
> 
> 
» 


i 

28 
12 
32 
19 
16 
11 
15 

i 

10 
6 

25 
i 

> 


')  Stamhuset  Hverringe,  herunder  hører  Hovedgaardene  Hverringe  med  Romsø  og  Brolykke,  * 
Besidder:  H.  R.  Juel.  *)  Baroniet  Schelenbortf,  herunder  hører  Godserne  Schelenborg  og  Brockdorf 
Besidder :  Lensbaron  C.  F.  S.  V.  Juel-Brockdorff.  *)  Stamhuset  Lundsgaard,  herunder  hører  Hovedgaank* 
ca.  330  Tdr.  Ld.  Besidder:  Lensgreve  F.  L.  V.  Ahlefeldt-Laurvig.  *)  Grevskabet  Gyldensten,  her* 
og  Jerstrup  samt  Avlsgaarden  Eriksholm  af  Hartkorn  ca.  380  Tdr.  af  alle  Slags.    Jordtilliggendet  od- 


ODENSE   AMT 


175 


Tdr.Ld. 


Samlet 
Areal 


Ejendomsskyld« 


1920 


Andre 


Skov  Mose  Hede     Are-       Tdr.    .Hek- 


Ld. 


Ur 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


Jord-       nlngs- 
vjerdi 


Xr. 


Ejer 


Z 

i 


Kr. 


> 

1 

i 
1 
» 
» 


3Vi 


1 

» 


459  ; 
i 
i 
» 

»    . 
i 

105 
359Vi 

,m 

120 


10 
7 
> 

10 

5 

15 

18Vi 

81l/i 


7 

419 

i 

> 

» 

» 
292 

14 

12 

» 

1 

20 
20 
20 


» 
» 


» 
» 


233l/» 

lVi 

3 

27< 
2 

» 


8        » 

»    ;    » 

8'A  .  207* 
5    !    5 


12 

3 

8 

» 

» 

5 
» 

» 


2 
» 

6 

» 
» 

»    , 

4    I 

47*! 


12 
20 
12 

» 
» 
» 

» 
» 
» 
» 
» 
» 
» 
» 


15 
5 
5 
10 

» 

» 
» 

» 
» 


46Vi 

15 
177* 

2 

8 

65 

567s 
26 
15 

7 

6 

13 

2 

2 

3 

37* 
14 


6 
» 
2 
» 

8 

47* 
35 

3 

5 

57« 
9 

10 
5 
3 


460 
106 

54 

897* 

80 

98 


81 

1166 
535 
5207« 
1847* 
930 
944 
331 
903 
543 
610 

171 

143 

375 

116 

95 

218 

2667« 

3657« 


1897« 
947 
225 
360 
234 

1987« 
598 
120 
197 

1017« 
130 

1847* 
305 
141 


256        —         500000    426000 
58    150000t  410700    357500 


—       Odense  Kommune 

62265    Enkefru  M.  K.  Knudsens 
Dødsbo 


30  100000     200000    108000     159000    A/S  Dehnfeldt 

50  140000  '  230000    196500  '     86809   T.  KOster 

44  120000 1  140000      96000 

54  120000     190000.136600 


45 

644 
295 
287 
102 
513 
521 
183 
498 
300 
336 

94 

79 

207 

64 

52 

120 

147 

202 


140000 
700000 
390000 
229400 
150000 
520000 
335000 
285000 
800000 
429000 
609000 

125000 
120000 
272000 
105000 
85000 
125000 
185000 
254000 


81000    A/S  Dehnfeldt 

86700    N.  Møllegaard 


i 


104 1  95000 
522  1615100 


124 
199 
129 
110 
330 
66 
109 


144000 
320000 
160000 
140000 
332600 
96000 
100000 


56  ' 107000 


72 
102 
168 

78 


95000 

95000 

250000 

120000 


150700 
1425000 
560000 
496000 
200600 
785000 
610000 
345000 
1025000 
538500 
780000 

160000 
150000 
435700 
151900 
123000 
229500 
265000 
358900 


160000 
730000 
188000 
420000 
200000 
175000 
403000 
124000 
146100 
132500 
121000 
128000 
324100 
155900 


150700 
708500 
398100 
316700, 
104100 
523200 
371000 
185200 
625200 
408500 
429800 

128600 
106300 
225600 
97900 
80600 
149500 
187800 
220900 


93400 

405500 

116600 

242500 

147700 

130600 

235700 

77400 

86100 

82000 

71000 

98000 

184100 

83900 


1106380 
390000 
424375 
212000 
725600 
523600 
500000 

■1224050 
193550 

1025500 

75450 
127600 
322275 
240000 
144725 
135000 
258000 
522600 


76000  i, 
456900 
107800 
240500 

92400 

82400 
137930 

95120 
128400 

77000 
122900 

49000 
300000 
156000 


Kommunen 

Stamh.  Hverringe l) . . . . 

» 
H.  R.  Juel  til  Hverringe 

A.  C.  Nielsen 

Baroniet  Schelenborg1). 
» 

K.  Brandt 

Stamh.  Lundsgaard ') . . 

O.  Suhr 

Enkegrevinde  Danne- 
skjold-Samsø   

T.  R.  Jeppesen 

M.  C.  Madsen 

P.  Christiansen 

J.  V.  Jensen 

V.  Kosters  Enke 

N.  Helms 

V.  Friis 

J.C.Hvenegaard  Lassen 


H.  C.  Andersen 

Grevsk.  Gyldensten4)  . . 

Bernstorff  Gyldensteen . 

Grevsk.  Gyldensten. . . . 

» 

S.  Christensen 

H.  P.  Hansen 

J.  N.  Johansen 

H.  P.  Nielsen 

H.  Hansen 

J.  J.  From 

A.  Simonsen 


2 
3 
4 
5 
6 


7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 

17 
18 
19 
20 
21 

22 
23 
24 
25 


26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 


20*  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  ca.  1200  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  ca.  500  Tdr.  Ld. 
<*•  150  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  1923  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  120  Tdr.  Ld. 
Lundsgaard  af  Hartkorn  126  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  ca.  550  Tdr.  Ld.,  Skovarealet 
Mer  hører  Godserne  Gyldensten,  Sandagergaard,  Oregaard,  Hugget,  Harritslevgaard,  Uggerslevgaard 
8w  3632  Tdr  Ld     Skovarealet  ca.  1000  Tdr.  Ld.    Besidder:  Lensgreve  E.  A.  E.  Bernstorff-Gyldensteen. 


176 


ODENSE   AMT 


Året* 


£ 

z 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Tuendi 
Gne»T 

nlnpjori 


I 


40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 


Bogense  Skyldkr.  (fortset) 
Særslev 


Sønderse 


» 


Vevlinge 


» 

» 
» 


Vigerslev 


53 
54 
55 

56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 


s 
» 


Lande-Skam  Herreds: 
Lumby 


Al  lese- Næsby  hoved - 
broby 

» 
Lunde » 

» 
Østrup.' 

» 

» 

» 

Skeby 

» 

Otterup 

Norup  

Krogsbølle 

» 

» 
» 

Nr.  Næraa-  Bedeslev  .. 
Uggerslev-Nr.  Højrup 

» 

Skamby 

»  . 
Klirite-Grindløse 


Særslev 

» 
Sønderse 

» 

s 

» 
Vevlinge 

s 

s 

» 
Vigerslev 


Sdr.  Esterbølle 
Kosterlev  8  m.  11. 
Dallund  Hvdgd. 

Zastrow 
Sønderse  Skov 
Ørritslevgaard 

Elvedgaard 

Vevlingegaard 

Rugaard 

Skovmøllen 

Langenaø 

Margaard 

Amagergaard 


Lumby 

Strandholt 

» 

Anderupgaard 

Næsbyhoved- 

•  Kirkendrup  1  a  m.  fl. 

broby 

; 

» 

Kirkendrup  3  a  m.  11. 

Lunde 

Ulkendrup 

» 

Rosendal 

Østrup 

Østrupgaard 

» 

Østrup  2  a  m.  fl. 

» 

Daugstrupgaard 

» 

Vikkelsø 

Skeby 

Ølundgaard 

» 

Ørritslev  7  a  m.  fl. 

Otterup 

Nislevgaard 

s 

Hjørslevgaard 

s 

Ørritslevgaard 

Norup 

Hoimansgave 

Krogsbølle 

|         Einsiedelsborg 

» 

,  Einsiedelsborg  Avlsgd. 

» 

Einsiedelsborg  Skov 

» 

Kjørup  Hvdgd. 

» 

Agernæsgaard 

» 

Fælledgaarden 

Nr.  Næraa 

Skov 

Uggerslev 

Uggerslevgaard 

» 

i           Petersminde 

Skamby 

l        Brøndstrupgaard 

» 

!              Mariendal 

Klinte 

Æbelø  Skov 

Grindløse 

Jerstrup  Hvdgd. 

12% 
17fA 

24 
27V* 

2 

18 

25 
12V« 

41 

io7< 

93 
72V4 
20V4 


llVs 
201/* 
13V4 

14V* 

24 

20V4 

281/« 
15V4 

21% 
18% 

21V» 
15l/4 
66Vt 
12V4 
367« 

56 
64Vs 
15l/4 

7 
6OV4 
44V4 
187« 

8Vs 
4674 
2174 
10% 
3074 

27« 

52 


89 

1457« 
150 
250 

» 
130 
173 
130 
315 
104 

2837a 
454 
176 


50 

120 

104 

110 

166 

1777« 

1417* 

201 

122 

194 

118 

503 

96 

461 
553 
540 

4707« 
340 
240 

338 

1787« 

91 

300 


7 
2 

20 
» 

5 
1 

10 
• 

10 
5 
377« 
40 
8 


10 
80 
4 


347« 
15 
14 
120 
» 
• 

20 
27« 

237 
6 
• 

24 

40 

8 


')  Baroniet  Holstenshus,  se  Svendborg  Amt.  *)  Under  det  den  "/•  1921  nedlagte  Stamhus  Østrup- 
1400  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  ca.  150  Tdr.  Ld.  Besidder:  Thorolf  Elias  Møller.  *)  Stamhuset  Nislevgaard« 
Hofmansgave,  af  Hartkorn  67  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  943  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  91 
hørte  Godserne  Einsiedelsborg  og  Karup  samt  Agernæsgaard  og  Æbelø,  af  Hartkorn  ca.  278  Tdr.  La- 
greve  T.  S.  Wedel-Helnen. 


ODENSE    AMT 


177 


Tdr.  Ld. 


Skar 


Mose 


i  An- 
åler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


■ 


3   i 

2Vi 
105 

» 

130  ; 

»    i 

101  l 

5 
145  , 

58 

11997« 
130 

10   , 


2 

» 
20 

» 

iVa 

» 
5 

» 

8 

» 

77* 
3 
2 


» 
» 
» 

» 
» 
» 

» 
» 
» 
» 
» 


5 

10 

4 


2 

IVa 

» 

10 

37* 

» 

17« 

91 

» 
» 

» 

» 

1 

» 


» 

2 
5 

» 

» 
» 
» 
» 

» 

12 

» 

» 
» 

11 

1 

» 

» 


» 

» 
» 
» 

» 

120 
12 
» 

8 
» 
» 

» 

» 
» 


4 

3 
8 
15 

2x/i 

2 

9 

2 
16 

4 

72 

12 

4 


»   205 
»   33 
»    3 

i7t 


105 
153 
303 
265 
139 
133 
298 
137 
494 
171 
1600 
639 
200 


21  Vi 
3 

3V» 
3 

109 

lVi 

20  V«  i 

IV« 

22 
4 

15 

187« 
2 
6 

6 
2 
1 
4 


270 
245 
120 

124 
198 
170 

233Vi 
!  1597« 
220 
245 
313 
123 

5437« 
101 
353 
943 
575 
555 
499 
521 
342 
286 

2981/« 
363 

1827« 

92 

304 

259 

i!  425 


5* 

84 

167 

146 

77 

73 

164 

76 

272 

94 

883 

352 

110 


113000 
140000 
275000 
386000 


227300 
96000 
412000 
118000 
1035000 
6&3200 
150000 


149 

135 

66 

68 
109 

94 
129 

88 
121 
135 
1731; 

300 

55 
i  95 
520 
317 
306 
275 
287 
189 
158 
164 
200 
101 

51 
168 
143 
234 


212000 
96000 

102000 

275000 

171000 

310000 

135000 

196000 

160000 

210000 

110000 

470000 

105000 

312000 

350000 

650000 

186000 

250500 

445000 

305000 

102000 

146000 

358000 

185000 

107000 

225000  < 

271000 

275000 


145500 
175000 
540000 
260000 
120000 
161000 
308000 
1340001 
534000 
155000 
1407000 
742000 
195000 


89500 
118100 
203900 
160500 

50000 
108600 
156700 

93200 
285900 

97000 
523000 
574700 
140000 


200000 
315000 
120000 

1 28000 > 

250000 

196000 

425500 

169000 

258000 

200000 

288000 

150000 

666000 

140000 

414000 

370000. 

8700001! 

220000 

325000 

625000 

396000 

125000 

194000 

484500 

249800 

120000 

390000 

182000 

510000 


151000 

193000 

84600 

87500 
176200 
142500 
167000 
109000 
178000 
147600 
183300 

95600 
477300 

90000 
282000 
278000 
372900 
192000 
137500 
389400 
246900 

89300 
105000 
314500 
166400 

77800 
249000 

91000 
303000 


52130  H.  P.  Hansen 

97700:  N.  J.  Jespersen 

334800':  C.  v.  Blixen  Finecke. . . 

170000  'i  F.  Christensen 

5000  L.  Ploug  Held 

89272  A.  Jensen 

228280  Frkn.  Wedel- Heinen. . . 

99500  A.  P.  Rasmussen 

244580  H.  E.  Stenbjørn 

131440  C.  Pedersen 

290400  Baroniet  Holstenshus1). 

209620  C.  E.  A.  Schøller 

103000  F.  Søberg 


69800  R.  J.  Hesseldahl 

152850  » 

77100  '  H.  H.  Hansen 

i 
i 

80000  J.  Rasmussen 

95950  A.  J.  Andersen 

79000  A.  Jørgensen 

1054600  T.  E.  Møller1) 

128000  Stamh.  Nislevgaard ')  .. 
147000   P.  W.  Svendsen 

88650  !  A.  Knudsen 

205100   K.  Lerche 

137300  R.  Jensen  Rasmussen  . . 
405800  Stamh.  Nislevgaard 

91850  N.  C.  Davidsen 

245500;  C.  Nielsen 

125972  Stamh.  Hofmansgave4). 
221350  T.  S.  Wedel  Heinen  ... 

47690  » 

—  » 
442545  » 
212950  » 

49990  » 

—  I  » 

150230;  Grevsk.  Gyldensten 

39960   H.  P.  Hansen 

67230  J.  P.  M.  Olsen 

279670   H.  M.  Poulsen 

7150  !  T.  S.  Wedel-Heinen*) . . 

134740  Grevsk.  Gyldensten 


40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 


53 
54 
55 

56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
!  65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 


gaard  hørte  Hovedgaarden  Østrupgaard,  af  Hartkorn  44  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  ca. 
se  Stamhuset  Hverringe  i  Svendborg  Amt.  4)  Stamhuset  Hofmansgave,  herunder  hører  Hovedgaarden 
Tdr.  Ld.  Besidder:  N.  E.  Hofman- Bang.  *)  Under  det  den  M/i  1921  nedlagte  Grevskab  Roepstorff, 
af  alle  Slags.    Jordtilliggendet  udgjorde  2174  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  1080  Tdr.  Ld.   Besidder:  Lehns- 


Danmark  IV  3 


12 


178 


ODENSE    AMT 


u 
o 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Areal 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Ager 


I  Eng« 

1     Ted- 
virtnk 
Gns- 
niogijonl 


82 

83 

84 

85 

86 

87 

88 

89 

90 

01 

92 

93 

94 

95 

96 

97 

98 

99 

100 

101 

102 

103 

104 

105 

106 

107 

108 

109 

110 

111 

112 

113 

114 
115 
116 
117 


118 

119 
120 
121 
122 
123 

124 
125! 


Aasum  Herreds  Skyldkr. 

Nr.  Søby . 

Nr.  Lyndelse 

» 

» 

Højby . 

Sdr.  Næraa 

« 

» 
Rønninge-Rolsted  . . 

» 

» 

Allerup-Davinde  ... 

» 

Fravgde  

» 

» 

Seden -Aasum 

Stenløse-Fangel . . . . 


» 

» 

» 


Dalum 


» 
» 

» 


Sanderum 


» 


Odense  Herreds  Skyldkr. 

Odense  Frue  Ldsogn. . . 

OdenseSt.  HansLdd.... 
» 


Nr.  Søby 
Nr.  Lyndelse 


» 

Højby 

Sdr.  Næraa 


Rønninge 

Rolsted 

» 
Allerup 
Da  vinde 
Fravgde 

» 

» 
Aasum 
Stenlore 

». 

» 

» 

» 
Fangel 

» 
Dalum 

» 


Sanderum 


Paarup 


Odense  Frue 
Ldsogn 

» 

St  Hans  Ldd. 

» 

» 

Paarup 

» 


Søbysøgaard 

Bramstrup 

Bramstrup  Mølle 

Nr.  Lyndelse  10  m.  fl. 

Lumbygaard 

Lindeskovgaard 

Torpegaard 

Ringstedgaard 

Næraagaard 

Rønningesøgaard 

Lavindsgaard 

Rønninge  9a  m.  fl. 

Ferritslevgaard 

Skov 

Skovgaarden 

Sanderumgaard 

Fravgdegaard 

Hollufgaard 

Landkilde 

Kjærbygaard 

Kærby  9  a  m.  fl. 

Aasum  13  m.  fl. 

Stenløse  5  a  m.  fl. 

Stenløse  Ib  m.  fl. 

Stenløse  12  a  m.  fl. 

Voldgaard 

Lindvedgaard 

Fangel  6  a  m.  fl. 

Fangel  8  a  m.  fl. 

Dalumgaard 

Rikkesminde 

Dalum  Landbrugsskole 

Hjallese  Torpgaard 

Elsesminde 

Sanderum  15  a  m.  fl. 

Vosemosegaard 


Gillestedgaard 

Biskorup  4  m.  fl. 

Blangstedgaard 

Marienlund 

Mosegaard 

Hedevigslund 

Ensomhed 
Tarupgaard 


73 
61V* 

18 

141/* 

17% 
22!A 

liVi 

14V« 

44«/* 

127* 

97« 

197« 
67« 
137* 
647« 

37 
48V* 


i 


478 

356 

82 

157Vi 

117 

125 

164 

100 

108 

350l/< 

817* 

1507* 

115 
535 
260 
386 


17»/4 

12 
ll»/4 

3174 

9 

157i 

187i 

117« 


124 

84' 1 

947* 

206'/* 

61 

110 

1 

86    [ 
73 


53 
98 
19 
4 
1 

15!;l 

14 

l!i 

1 

21 
681! 


12 
66 
40 
33. 


2074 

174 

1 

147* 

94 

> 

127* 

90 

» 

127* 

.     98 

'/« 

liVt 

!     85 

2 

n7* 

,     81 

10 

147* 

!    108 

4 

1774 

i    115 

20 

1974 

160 

24 

14 

100 

2 

207« 

1    158 

30 

41 

[   243 

22 

31V4 

216   , 

20 

774 

70 

1 

» 

1374 

i    110 

2Vi 

297« 

187 

36 

127« 

87  Vi 

B 

1274 

90    ! 

14 

10 

s1* 

» 
» 
6 


14 
30 


')  Stamhuset  Hellerup  se  Stamhuset  Hverringe  i  Svendborg  Amt 


ODENSE   AMT 


179 


Tdr.  Ld. 


Skov 


Mose 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Ejendomsskyld- 
værdi 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


a  Jord- 
værdi 


Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


304 
13 

» 
11 

3 

39 
13 

7 
134 
4  Vi 


20 

255 

30 

39 

10 

2 

3 

7 

4 

3 

2 

2 

19 

5 

12  Vi 

24 

1 

» 

6 

1 

» 

30 


85 
» 

19  Vi 
16 
» 
5 
» 
» 

Vi 

» 

2V* 


» 
30 

» 

1 

» 

43 
20 

i1/* 

» 

1 

10 

i 

5 

i1/« 

2 
3 

» 

10 
3 

V« 

3 


2 

4 


2 

9 
1 


14 
» 

» 

» 

15 
6 


» 

17 
9 
8 
» 
» 
» 
» 

9 

» 
» 

» 
» 


» 

» 
» 

» 


66 
20 

7 

3 

» 

IV. 

5 
2 

21/« 
43 

•/* 

3"/4 

S 

1 
8 
» 
5 
2 
2 
1 
1 
2 
2 
3 
5 
2 
6 

12 

23 

6 

i1/. 

9 
2 
3 


IV« 

2 

7Vi 
» 
3 
5 

1 

3V« 


1000 
487 
1271/« 
180V« 
128 
150 
222 

1161/« 
117V« 

5637« 
163*/* 

150 
154lA 
348 
150 
904 
347 
467 
190 
141 
115 
108 
92 
96 
117 
150 
218 
114 
208 
303 
263 
76 

130 

236 

90 

140 


1331/« 

101V« 

HO*/* 

2461/« 

65 

136 

103 
1107« 


552. 

269 ' 

70' 

100 ' 

71 

83 

122 

64 

65 

311 

90 

83 

85 

192 

83 

499 

191 

258 

105 

78 

63 

60 

51 

53 

65 

83 

120 

63 

115 

167 

145 

42 

72 

130 

50 

77 


I 


650000 
380000 
105000 
135000 
105000 
134000 
180000 
'95000 
104000 
440000 
110000 
100000 
135000 
217500 
116000 
716000 
330000 
450000 
170000 
133000 
102000 
87000 
85000 

104000 

120000 

182000 

97000 

288000 
230000 
220000 

100000 
225000 
103000 
108000 


74 

56 
61 
136 
36 
75 

57 
61 


150000 

87000 
136500 
350000 

85000 
208000 

91000 
175000 


900000  | 

490000  ! 

135000  ! 

160000  i 

135000  i 

180000 

240000 

124000 

140000 

650000 

130000 

135000 

190000 

290000 

160000 

935000 

430000 

610000 

230000 

166000 

130000 

125000 

120000 

120000 

146000 

162000 

230000 

132000 

230000 

388000 

310000 

290000 

135900 
320000 
125000 
140800 


184000 

124000 
191000 
508000 
120000 
255000 

123000 
170000 


394300 

308500 

68000 

113000 

93000 

130400 

146500 

74800 

93400 

310800 

69000 

65000 

127000 

113700 

98500 

531200 

236500 

400000 

155500 

100000 

83800 

86000 

70900 

86000 

88900 

110000 

150000 

91000 

135000 

212400 

230000 

66600 

84000 

200000 

80000 

83000 


103400 

80900 
108000 
468000 

95000 
225000 

85400 
120000 


1414000 

323900 

144400 

88375 

93600 

160000 

301200 

99325 

139700 

843050 

87000 

171000 

104475 

16300 

106000 

833400 

638000 

351550 

94150 

225000 

133900 

112700 

79000 

40000 

57000 

90650 

200875 

69800 

136400 

160000 

284200 

562300 

109000 
265600 
104000 
253000 


186600 

70100 
400000 
92375 
49400 
77675JI 

47000 1! 
80000!i 


Miller  Hansen 

H.  Langkilde 

» 

S.  Lund 

K.  Park 

V.  Andersen  . .- 

H.  Jespersen  . . 

N.  Jakobsen 

N.  C.  Sørensen 

Bille  Brahe-Selby 

K.  Fenger 

A.  Andersen 

Stamhuset  Hellerup1)  . 

» 

J.  S.  Andersen 

O.  Vind 

O.  Bille  Brahe 

Chr.  Dæhnfeldt 

P.  C.  L.  Heltzen 

A.  J.  L.  Andersen 

N.  J.  Andersens  Enke. . 
N.  P.  Nielsen. ........ 

A.  Knudsen  Andersen  . 

C.  Andersen 

L.  Jensen 

Enkefru  G.  Rasmussen 

H.  J.  Andersen j 

N.  C.  Hansen 

H.  Bay 

Enkefru  L.  Andersen. . 
H.  P.  Chr.  Simonsen  . . 
Dalum  Landbrugssko- 
les Legat 

H.  C.  Larsen 

Odense  Kommune  . . . . 

H.  Pedersen. 

H,  C.  Jakobsen 

H.  Wilckens 

P.  C.  Poulsen 

Statens  Havebr.  Forsøgs. 

A.  P.  Møller 

F.  Kruse 

Odense  Havne-  og 

Kanalvæsen 

F.  P.  Dreyer 

C.  Christensen 


82 

83 

84 

85 

86 

87 

88 

89 

90 

91 

92 

93 

94" 

95 

96 

97 

98 

99 

100 

101 

102 

103 

104 

105 

106 

107 

108 

109 

110 

111 

112 

113 
114 
115 
116 
117 


118 

119 
120 
121 
122 

123 
124 
125 


!!• 


180 


ODENSE   AMT 


u 
9 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sog* 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Aral 


i  Hart- 
«  Tdr. 


! 


Ager 


i 

126  i 

127'! 

128  ! 

129 

130  i 

131 

132  | 

133 

134 

135 

136 

137 

438 

139 

140 

141 

142 


143 

144 

145 

146, 

147 

148; 

149 

150 

151 

152> 

153 

154 

155 

156 

157 

158 

159 

160 

161 

162 

163 

164 

165 

166 

167 

168 

169 

170 

171 

172 

173,1 


Odense  Herreds  Sk.  (fortsat). 

Korup  

Ubberud 


» 

Vissenbjerg 

» 

Tommerup 

» 

Brylle 

» 

» 

Verninge 

Brændekilde-Bellinge. 

Middelfart  Skyldkreds 

Middelfart  Købstad  ... 
Middelfart  KbstLddstr. 

» 
Vejlby-Strib 

» 

» 

» 

Kavslunde 

» 

» 

Asperup-Rorslev 

» 

» 
» 
)> 


Udby 


» 


Nr.  Aaby 


Ingslev 

Brænderup 

» 


Korup 

Korupgaard 

Ubberud 

St  Ubberud 

» 

Tanggaard 

» 

Dyregrawæde 

» 

Husemose 

» 

Krogshøj 

» 

Hesbjerg 

Vissenbjerg 

Graftebjerg 

» 

GadbølleRoldhusela  mfl. 

» 

Skalbjerg  5a  m.fl. 

Tommerup     | 

Kamgaard 

» 

Store  Appegaard 

Brylle         i 

Maadgaard 

»         ! 

Thobogaard 

y> 

Broholmgaard 

Verninge 

Naarup  13a  m.  fl. 

Brændekilde 

Brændekilde  17  a  m.  fl. 

Middelfart 

i 
Sindsygehospitalet 

Middelf.  Ldsg. 

Hindsgavl 

» 

Fænøgaard 

Vejlby 

Billeshave 

» 

Staurby  la  m.fl.        ' 

Strib           , 

Stribgaard 

» 

Kathrinebjerg 

» 

Stutterigaarden 

Kavslunde 

Kavslundegaard 

» 

Skrillingegaard 

Kaalsbjerggaard 

» 

Møllegaard 

*              1 

Lundbjerggaard 

»              ' 

Mariesminde 

Asperup        | 

Stadagergaard 

*              1 

Baaring  14b  m.  fl. 

» 

Præstegaard 

» 

Lykkegaard 

» 

Asperup  Lindegaard 

*              i 

Ringstedgaard 

Rorslev 

Rorslev  Møllegaard 

Udby          | 

Ronæs  3  a  m.  fl. 

» 

Udby  17a  m.fl. 

» 

Vil?y  2  a  m.  fl. 

Nr.  Aaby       i 

Kongsgaard 

» 

Margaard 

Ingslev 

Bubbelgaard 

Brænderup 

Brogaard 

» 

Holsegaard 

» 

Holse  2gm.fi. 

•          ! 

i            Kjærsgaard 

187« 

11V4 

14 

io7« 

15 
10Vi 

24 
13V4 

13V* 
151/, 

17 
15 

14 

11 

10V4 

7Vi 
17% 


IOV4 
607« 
45V« 
23V* 
14»/4 
7Vi 
267« 
9V« 
131/* 
257* 

1374 
1174 

117« 
ll*/4 
10V4 

11 

11 
1074 

12 

1174 

157« 
I1V4 

1274 
1274 
1274 

12 

227« 

13 

187« 
10 
71 


173 

85 

124 

95 

127 

102 

216 

135 

142 

120 

162 

124 

122 

98 

113 

80 

147 


10 
340 
420 
173 
135 
100 
205 
73 
96 

88 
79 
80 
85 
74 
76 
66 
63 
80 
80 
116 
83 
100 
777i 
89Vi 
92 
165 
102 
135 
90 
470 


Eng  og 
red- 
i  varende 
[    Grt* 
ningsjord 


5 

18 
7 
4 
18 
5 
20 
» 
» 

10 
10 
8 
6 
10 
3 
3 
20' 1 


2 

27 
10 


i 

16 
1 

4«  * 

lt 

15 
1 
i 

m 

i 

4 

9 

m 
å 

2 
2 
6 
10 
3;t 

5 
20 
141« 
12 
1 
30 


')  Under  det  den  "/•  1921  afløste  Stamhus  Hindsgavl  hørte  Hovedgaarden  Hindsga 
Besidder  var  F.  N.  B.  Fønss. 


vi  og  F«mP*| 


ODENSE   AMT 


181 


Tdr.  Ld. 


Mose 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


2 
2 
» 
1 
2 
1 
4 
3 
11 
10 
1 

20 
» 
7 
2 
2 
» 


» 

» 
1 
» 
» 

» 
2 

» 
1 

Vi 
2 
» 

V4 

2 
1 

17« 

3Vi 
» 

3 

» 
1 
3 
» 

» 
1 

» 


» 
» 

6 


26 

» 
)> 

» 
» 

)) 


8 

2 

4 

5 

5 

4 

19 
57« 

4 

6 
4V« 

6 

1 

4 

2 

2 

4 


53 
5 

15 

» 

1 

1 
5Vi 
47« 

2 

21/* 

2 

2 

2 
27« 

1 

6 

V* 

3 
2 

27« 
4 
4 

17« 

2 

V« 

8 
4V* 
5 
1 
» 


189 
119 
142 
145 
214 
124 
551 
1597« 
165 
159 
205 
220 
129 
153 
180 
115 
173 


65 
868 
445 
190 
136 
102 
2337« 
130 
100 
185 

95 
817. 

97 

88 
827« 

99 

87 

73 
100 

95 
125 

99 
110 

95 
100 
100 
206 
1497* 
190 

97 
676 


104 
66 
78 
80 

118 
68 

304 
88 
91 
88 

113 

121 
71 
84 
99 
63 
95 


36 

479 

245 

105 

75 

56 

129 

72 

55 

102 

52 

45 

54 

49 

46 

55 

48 

40 

55 

52 

69 

55 

61 

52 

55 

55 1 

114 

83 

105 

54 

373 


135000 

97000 
109000 

90000 
140000 

85000 
450000 
120000 
125000 
126000 
122000 
115000 
160000 

95000 
108000 


2550000 
645000 
270000 
189000 

105000 

220000 

115000 

93000 

210000 

105000 

88000 

100000 

95000 

85000 

88000 

85000 

78000 

92000 

89000 

120000 


86000 
112000 
100000 
155000 
125000 
160000 

83000 
615000 


165000 
123500 
140000 
135000 
178000 
120000 
600000 
180000 
128000 
155000 
165000 
155000 
165000 
137000 
150000 
120000 
190000 


3550000 
885000 
350000 
300000 
175000 
120000 
300000 
165000 
125000 
275000 
148000 
125000 
125000 
127000 
123000 
128000 
123000 
120000 
138000 
127000 
175000 
135000 
140000 
130000 
150000 
125000 
230000 
175000 
225000 
120000 
825000 


116000 
73700 
88000 
75800 

110600 
77000 

264000 
87700 
80000 

100000 

125000 
97000 
90000 
91000 
96000 
65000 

120000 


92000 

356500 

260200 

154700 

103400 

66000 

163000 

79700 

87500 

185000 

92500 

79800 

74400 

79200 

74300 

81100 

71500 

68000 

86300 

82100 

110000 

80400 

93700 

83800 

85500 

77600 

137000 

90700 

129000 

76800 

473100 


90000 

86025 

110000 

67200 

133200 

91850 

754500 

168200 

57000 

61000 

62400 

115000 

100000 

140000 

136000 

108000 

220000 


6150910 
350392 

79525 
177430 

95280 
121400 
139000 
135125 

240340 

133900 

98400 

39930 

78570 

80000 

90000 

77600 

90000 

80000 

101300 

112000 

111530 

90000 

60000 

89760 

75970 

125000 

161840 

96750 

100000 

497130 


L.  Plougheld 

0.  Esbjerg 

C  Clausen 

1.  Lollesgaard 

N.  Jørgensen 

P.  Nielsen 

Steen  Giebelhausen . . 

E.  Steensen 

I.  Iskov 

J.  Greve 

K.  Chr.  Rasmussen  . . 
Enkefru  K.  Jensen  . . 

E.  Kruuse 

L.  Thobo 

I.  G.  Brohokn 

C.  Christensen  Danke 
V.  B.  Højer  Kruse 


Staten 

F.  N.  B.  Fønss1) 

» 

F.  L.  Hey 

J.  Boesen , 

M.  Larsen 

J.  P.  Jensen  Saltø 
Cederfeld  de  Simonsen 

G.  Larsen 

G.  Møller 

J.  Hansen 

A.  K.  Larsen 

J.  V.  Jørgensen 

K.  Rejnert 

A.  O.  Andersen 

A.  Simonsen 

Præsteembedet 

A.  Rasmussen 

C.  Wisbech  Olsen 

H.  B.  Simonsen 

N.  G.  Munk 

A:  Hansen 

C.  Rasmussen 

A.  J.  Jespersen 

J.  N.  Jensen 

I.  M.  P.  Lunde 

V.  Lorenzen 

A.  Olsen 

C.  E.  Simonsen 

C.  Andresen 

Ahlefeld-Laurvig 


126 
127 
128 
129 
130 
131 
132 
133 
134 
135 
136 
137 
138 
139 
140 
141 
14fe 


143 
144 
145 
146 
147 
148 
149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 
171 
172 
173 


if  Hartkorn  c  118  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgjorde  880  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  892  Tdr.  Ld. 


182 


ODENSE   AMT 


»4 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


I 
iHart- 

1  korn 
'  Tdr. 


Areal 


Eng  og 

ved- 
varende 

Gr»- 
ningsjord 


174 
175 
176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 
183 
184 
185 
186 
187 
188 
189 
190 
191 
192 
193 
194 
195 
196 
197 
198 


199 
200 
201 
202 
203 
204 
205 
206 
207 
208 
209 
210 
211 
212 
213 
214 
215 
216 
217 
218 


Anens  Skyldkreds 

Assens  Købstad 

» 
Gamtofte 

» 

» 

9 

San  dager- Hole  vad 

Tanderup , 

Søby-Turup  

» 
Kærum 

» 

Sønderby 

Dreslette 

» 

» 
Haarby 

Flemløse 

Helnæs 


Vends-Baagt  Hrd.s  Skyldkr. 

Skydebjerg-Orte 


Assens 

» 

Gamtofte 

» 
» 


Sandager 

Tanderup 

Søby 

» 

Turup 

» 

» 

Kærum 

» 

Sønderby 

Dreslette 

» 

Haarby 

» 

Flemløse 

Helnæs 


» 
» 

» 


Køng 


Søllested-Vedtofte 

» 

Ørsted 

» 

Kerte 

Bariøse 

» 

Husby 

Føns-Ørslev 


Skydebjerg 

» 

Orte 

» 

Køng 

» 

Søllested 

» 
Vedtofte 
Ørsted 

» 

•  Kerte 

Bariøse 

» 

» 

Husby 

Føns 

» 


Assens  9  a  m.  fl. 

Stejlbjerggaard 

Brabesborg 

St.  Vistorp 

Eggerup  Holmegaard 

Vilhelmborg 

Mariendal 

Øksenkjærgaard 

Orelund 

Brendemølle 

Skovgaarde 

Øznebjerg 

Blangstrup  1  m.  11. 

Blangstrup  2  m.  fl. 

Blangstrup  9  m.  fl. 

Kærumgaard 

Norbygaard 

Frederiksgave 

Brydegaard 

Agernæsgaard 

Flenstofte 

Langedilsgaard 

Løgismose 

Hesselbjerg 

Helnæs  27  a  m.  fl. 


Taarupgaard 

Gavnbygaard 

Orte  1  a  m.  fl. 

Pejrupgaard 

Søholm  Hovedgd. 

Køng  20  a  m.  fl. 

Søllested  Mark 

Bukkerup 

Brahesholm 

Gaagerupgaard 

Krengerup  Hovedgd. 

Billeskov 

Barløsegaard 

Barløseborg 

Skovlunde 

• 

Wedellsborg 

Sparretorn 

Ellegaard 

Gammelgaard 

Risbro 


i  il1/« 
!  UV« 
83*A 
21 V« 

12 
507* 
197* 
14«/* 
147* 
57* 
30 

227* 

117* 

157* 

127« 

147* 

14 

857« 
167* 
157* 
19V4 

197* 
28 

137* 
167* 


23 

137« 
11 

147* 

817* 

12 

127* 

n7* 

527* 
137* 
407* 
247« 
157« 
12 

147* 
1187« 
487* 
157* 
167* 
187* 


69 

502 
1737« 
847« 
420 
157 
122 
120 

49 
263 
184 

86 
128 
100 
128 

80 
615 
125 
150 
140 

2467* 
127 
151 


310 
125 

65 
168 
318 

95 
108 

867« 
483 
138 
287 
202 
152 
107 
132 

5607* 
314 

ioo7* 

120 
120 


i 


98 

> 

4 
i 
i 

17 
30 

2 

5 

87« 

6 

9 

7 

10 
20 
22 

9 

20 
10 

33 

5 

3 


11 
» 

30 
19 
15 

ioV* 

2 

l1/« 

267« 
3 
10 
» 

» 

18 
13 
52 
12 

2Vi 

V* 

11 


*)  Det  tidligere  grevelige  Rantzauske  Forlods  se  Vejle  Amt.  *)  Grevskabet  Wedellsborg,  herunder 
gaard,  Risbro,  Torbenhøj,  Mosegaard,  Tønnæs  og  Fønsvang  og  Øerne  Ægholm  og  Brandsø,  af  Hartkorn 


ODENSE    AMT 


183 


Tdr.  Ld. 


Skov 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


u 

o 

Xi 

O 


51/«  !   2 


125  * 

» 

5 

1 

*U 

»/« 

9 

» 

6 

5 

7 

5 

60 

» 

'/■ 

1 

1 

24 

■/« 

27* 

8V* 

» 

6 

V. 

8 

» 

5 

» 

2 

2 

316 

» 

7 

47« 

2 

■/« 

16 

» 

55 

» 

2 

2 

5 

S) 

3 

S) 

8 

1 

35 

10 

15 

4 

» 

» 

47« 

l§/4 

4 

1 

21 

97* 

177« 

» 

» 

2 

1534 

* 

» 

:    » 

6 

.    1 

4 

» 

4 

2 

430 

» 

» 

14 

147« 

27« 

2 

» 

•/4 

1 

» 
» 

» 
» 

» 

» 

» 

» 
10 


a 
» 

» 
» 
» 
» 


24 

27 

4 

2 
15 

6 

1 

5 

» 

127* 
57« 
27« 
37« 

1 

2 

10 

38 

3 

38 
67« 

657« 
4 
8 


1 
2 
1 
2 
» 
2 
3 

IV* 

19 

3 

32 
45 

1 

8 

3 

1417« 
81 

297« 

47* 

11 


1027« 
85 
752 

1837« 

92 

435 

174 

i  52 

215 

527« 

3057* 

201 

103 

147 

116 

145 

114 

991 

1487« 

2207* 

1727« 

177 

400 

140 

167 


'  325 

I  136 

1  141 

,  208 

I  333 
114 
118 
120 
546 
146 
1863 
247 
160 
137 
154 

11847« 
421 

1497« 
127 

1437* 


56 
47 

415 

101 
51 

240 
96 
84 

119 
29 

169 

111 
57 
81 
64 
80 
63 

547 
821 

122 
95 
98 

221 
77 
92 


179 

75 

78 

115 

184 

63 

65 

66 

301 

81 

1028 

136 

88 

76 

85 

653 

232 

87 

70 

79 


95000 
80000 
850000 
184000 
95000 
425000 
168000 
115000 
115000 

250000 
122000 
100000 

87000 
100000 
120000 

98000 
950400 
140000 
165000 
160000 

90000 
240000 


200000 

99000 

90000 

115000 

300000 

120000 

89000 

88000 

385000 

110000 

1268000 

150000 

96000 

85000 

91000 

1111500 

417400 

108000 

109000 

120000 


125000 
120000 
1000000 
212000 
120000 
520000 
195000 
135000 
158000 
130000 
300000 
225000; 
120000 
154000 
126000 
156000 
142200 
965300 
170000 
210000 
200000 
210000 
285000 
133000 
140000 


250000 
125000 
120000 
150000 
387000 
165000 
123000 
120000 
520000 
138000 

1582000 
195000 
149000 
135000 
142000 

1188500 
391500 
136000 
140000 
152000 


93000 

81600 
556300 
135000 

77300 
339000 
130000 

98400 
110500 

32000 
177300 
150100 

78600 
117600 

89800 
101400 

91400 
573000 
105300 
135000 
128200 
133400 
199000 

93100 

95500 


175000 

75000 

75000 

100000 

226900 

77900 

77800 

75600 

320000 

94000 

614900 

132200 

92100 

82700 

79500 

493500 

263500 

87000 

101500 

109500 


63500 

67200 
692900 
100000 
103000 
363000 
179400 

40000 
100000 

71487 
202100 
106470 

64910 
108520 

57000 
142830 

75000 
789310 

94000 
359000 
213000 

98400 
634150 

95000 

50000 


211500 

98800 

80000 

97873 

204000 

143800 

85750 

83100 

295800 

79850 

773543 

214860 

90000 

85000 

80000 

1015000 

248294 

64790 

135500 

109920 


C.  Storm 

J.  P.  Tommerup 

F.V.Treschow 

R.  Boe 

L.  R.  Larsen  , 

F.V.Treschow 

M.  C  Brandt 

P.  Ellemann 

H.Buck 

J.  C.  Jørgensen 

C.  F.  Rantzau1) 

» 

H.  P.  Hansen 

E.  Straarup 

M.  C.  Jensen 

A.  L.  Clausen 

L.  Findsen 

K.  Wedels  Stiftelse.. 
N.  B.  A.  S.  Ulrick . . . 
Brunings  Hansen  . . 

H.  Beck 

L.  G.  Mikkelsen.. . . . 
H.  Stensens  Enke. . . 

J.  P.  Nielsen 

C.  Basse  Føns 


Cederfeld  de  Simonsen 

Nielsen  Gavnby 

K.  M.  Knudsen 

N.  C.  Rasmussen 

C.  Rantzau 

V.  Janssen 

C.  P.  Nybo 

H.  M.  Esbjerg 

C.  Rantzau 

J.  P.  Jannesen 

C.  Rantzau 

Grevsk.  Wedellsborg . . 

M.  Larsen 

A.  Melchior  Hansen . . . 

H.  Raahauge 

Grevsk.  Wedellsborg*) 
» 


» 


174 

175 

176 

177 

178 

179 

180 

181 

182 

183 

184 

185 

186 

187 

188 

189 

190 

191 

192 

193 

194 

195 

196 

197 

198 


199 
200 
201 
202 
203 
204 
205 
206 
207 
208 
209 
210 
211 
212 
213 
214 
215 
216 
217 
218 


hører  Godserne  Wedellsborg,  Tybrind,  Sparretorn  og  Billeskov  samt  Avlsgaardene  Ellegaar^,  Gammel- 
cst.  604  Tdr.  af  alle  Slags.  Skovarealet  ca.  2400  Tdr.  Land.    Besidder:  Lehnsgreve  J.  C.  H.  Wedell. 


184 


ODENSE    AMT 


u 

Z 

i 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Mtr.-Nr. 


Areal 


Hart- 
korn 


Tdr. 


Eng  og 

ved- 
varende 

Gras- 

ningsjord 


1  Vends-Baag  Hrd.  Sk.  (fortsat). 

219  Føns-Ørslev 

220  » 

221  » 

222  » 

223  Balslev-Ejby 

224  Gelsted 

225  \  Rørup 

226  » 

227  .]  » 

228  i  » 

229  » 


Føns 

» 

Ørslev 

Balslev 

Gelsted 

Rørup 

» 

» 
» 


Torpenhøj  '  221/« 

Tønnæs  16  V* 

Fønsvang  i  14  7* 

Tybrind  i  76*/*  . 

Gelbjerg  '  171/«  \\ 

Mellemballegaard  ,  121/« 

Søndergaarde  >  46*/« 

•  i           i 

Erholm  82l/»  • 

Etterupgaard  |  10*/« 

Kielshøj  ;  23»/« 

Hækkebøllegaard  ;|  21 


148»/4 

971/« 

60 
705 
118 

95 
415 

310 

85 

207  V« 

155 


29\i 

» 

60 
41 
22 
3 
10 

121 

5 

67* 


l)  Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde,  herunder  hører  Hovedgaardene  Erholm  og  Søndergaarde, 
1400  Tdr.  Land,  Skovarealet  900  Tdr.  Land.  Besidder:  H.  C.  F.  V.  Cederfeld  de  Simonsen. 


Alfabetisk  Register 


Aasum  13  m.fl 

Agernæsgaard 

Agernæsgaard 

Amagergaard 

Anderupgaard 

Appegaard  St 

Asperup  Prøstegaard . . 
Asperup  Lindegaard  . . . 
Assens  9a  m.fl 

Baaring  14  b  m.  fl 

Barløseborg 

Barløsegaard 

Blangstedgaard 

Blangstrup  1  m.  fl 

Blangstrup  2  m.  fl 

Blangstrup  9  m.  fl 

Billeshave   

Billeskov 

Biskorup  4  m.  fl 

Brahesborg 

Brahesholm 


103 

73 

193 

52 

54 

137 

161 

174 

158 
212 
211 
120 
186 
187 
188 
146 
210 
119 
176 
207 
83 


Bramstrup 

Bramstrup  Mølle 

Brendemølle 

Brockdorff 

Brogaard 

Broholmgaard 

Brolykke 

Brydegaard 

Brændekilde  17  a  m.  fl. 
Brøndstrupgaard 
Brønnemosegaard  .... 

Bubbelgaard 

Bukkerup 

Bøgebjerg 

Ghristianslund 

Dalumgaard 

Dalum  Landbrugsskole 
Dalum  Hovedgaard . . . 

Daugstrupgaard   

Digegaard  

Dyregrawtede 


84 
183 

13 
170 
140 
9 
192 
142 

78 

39 
169 
206 

10 

30 

111 

113 

42 

61 

38 

129 


Eggerup  Holmegaard  . 

Einsiedelsborg 

Einsiedelsborg  Avlsgd. 
Einsiedelsborg  Skov  . . 

Ellegaard 

Elsesminde   

Elvedgaard 

Ensomhed 


Erholm 

Esterbølle  Sdr. 
Etterupgaard  . 


178 

69 

70 

71 

216 

115 

46 

124 

226 

40 

227 

Fangel  6a  m.  fl 109 

Fangel  8a  m.  fl 110 

Farsbøllegaard   35 

Ferritslevgaard 94 

194 

98 
191 

74 
145 
221 


Flenstofte 

Fravgdegaard . 
Frederiksgave 
Fælledgaarden 
Fænøgaard  . . . 
Fønsvang  .... 


ODENSE    AMT 


185 


Tdr.  Ld. 


Skor 


50 


Mose   Hede 


941 
6 

1* 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tur 


Ejendomsskyld-  j 
værdi 


1920 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


hi 

i 


» 

i   93 

B 

:  io 

I    3 

» 

2 


» 

» 
» 

22 

» 
» 


57« 
22 

1161/« 
10 
2 
2 
8 

» 

2 

7V« 

197« 


187 
1197« 
2367« 
899 
142 
110 
436 

1394 

100 

2227* 

1807« 


1 

103 

l 
136000 

180000| 

133000 

55544 

67 

100000 

127000! 

85000 

35960 

130 

100000 

120000 

76400 

78500 

496 

— 

660000 

435400 

529180 

78 

115000 

162000 

111600 

106020 

61 

95000 

120000 

84000 

56000 

241 

390000 

501400 

239800 

325770 

769 

937000 

1259200 

858600 

887710 

55 

83000 

124000 

64200 

74900 

123 

215000 

280000 

i 

118700 

i 

205470 

100 

180000 

250000 [ 

1 

114900 

216000 

I 


Grevsk.  Wedellsborg. . 

» 

» 

J.  J.  Hansen 

J.  Lange 

Stamhuset  Erholm  og 
Søndergaarde l) 

» 

J.  Nielsen 

Stamhuset  Erholm  og 
Søndergaarde 

» 


219 
220 
221 
222 
223 
224 

225 

226 

|227 

228 
229 


samt  Gaardene  Kielshøj  og  Hækkebølle,  af  Hartkorn  ca.  223  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør 


til  Fortegnelsen. 


Navn 


Løbe- 

Nr. 


Navn 


Løbe- 
Nr. 


Navn 


Løbe- 
Nr. 


Gaagerupgaard 

Gadbølle  Roldhu.lam.fl. 

Gammelgaard 

Gavnbygaard 

Gelbjerg 

Gillestedgaard 

Gyldensten 

Grøftebjerg 

Haarslev  15a  m.  fl 

Harritalevgaard 

Hedevigslund 

Helnæs  27a  m.  (1 

nesbjerg 

Hesselbjerg  .......... 

Hjnderupgaard 

Hindsgavl 

Hjallese  Torpgaard  .... 

"jewlevgaard 

"oftnansgave 

Holevgaard   

Hollufgaard 


208 
134 
217 
200 
223 
118 
27 
133 

34 

29 

123 

198 

132 

197 

3 

144 

114 

66 

68 

21 

99 


Holse  2g  m.  fl 

Holsegaard 

Hugget 

Hunderupgaard 

Hunderup  Mk.  5  d  m.  fl. . 
Hundslev  Skovgaard . . . 

Husemose 

Hverringe 

Hækkebøllegaard 

Jerstrup  Hovedgaard  . . 
St  Jørgens  Forst  21  m.  fl. 

Kaalsbjerggaard   

Kamgaard 

Kathrinebjerg 

Kavslundegaard 

Kerteminde  26  a  m.  fl.  . 

Kielshøj  

Kirkendrup  1  a  m.  fl. 
Kirkendrup  3  a  m.  fl. 
Kjærbygaard 


172 

171 

31 

4 

5 

19 

130 

8 

229 

81 
6 

153 

136 

149 

151 

7 

228 

55 

56 

101 


Kjærsgaard   

Kjørup  Hovedgaard  . . . 

Klarskovgaard 

Kongsgaard 

Korupgaard 

Kostelev  8  m.  fl 

Krengerup  Hovedgaard . 

Krogshøj 

Kærby  9a  m.  fl 

Kærumgaard 

Køng  20  a  m.  fl 

Landkilde 

Langedilsgaard 

Langensø 

Lavindsgaard 

Lindeskovgaard  

Lindvedgaard 

Lumbygaard 

Lundbjerggaard    

Lundsgaard 

Lundsgaard 


173 
72 
24 

167 
126 
41 
209 
131 
102 
189 
204 

100 

195 
50 
92 
87 

108 
86 

155 
15 
26 


ODENSE    AMT 


Lykkegaard 

Ly  kkoborg 

LyudeUe  Nr.  10  u 


Hargaard 

Margaard 

Harieadal 

Marlendal 

Marieuland 

Hariewoin.de 

Mellewballegaard  . 

Mosegaard 

lUllcgaard 


Naamp  13a  ro.  B. 

Nislevgnnrd 

Norbygaard  

Nymarkagaarden  , 
Namagaard 


Odense  2a  m.  fl. 

Odense  KbstMk.lam 

Orcgaard 

Orelund 

Ore  Skovmølle 

Orte  la  m.  fl 


Radstrupgaard .  . 
Rikkesminde  .  . . 
Rlngstedgaard  . . 
Rlngstedgaard  .  . 

Hisbro 


16$ 
79 
180       Saodagergaard 

121  |  Sanderum  15a  m.  fl. . 

15B    1  Sandere  rogaard 

224    |  Sarumgaard 

122  '  Schelenborg 

151   ijSellebJerg 

1    Sind  sygehospitalet  .  . 
U1    H  Skalbjerg  5a  m.  fl.  .. 

g.     .  Skovgaard« 

1M    \  Skovgaarden 

3-    ||  Skovlunde 

Qn    .i  Skovmallen 

"°    ■  Skovabo  

:  SkfiUlngcgaard 

2    ,  Sparretorn 

Stadagcrgaard 

Staurby  la  m.  fl.  ... 

Stenagergaard 

Stejlbjerggaard 

Stenløse  Ib  ro.  fl 

Stenløse  5a  m.  fl 

Stenløse  12  a  m.  fl.  . 

Stutterigaarden 

Strandhalt 

jl  Stribgaard 

23    ,i  Søbysøgaard 

112    i  Søbolm  Hovedgaard  . 

8B    ||  Søllested  Mark 

162    I    Søndergaardc 

218    |    Søuderse  Skov 

Il 


Taarupgaard 

Tanggaartl 

Tam  pgaard 

Thobogaard 

Torpegiuird ... 

TnrpealLBJ 

Tybriud 

Tannara 

Ubbernd  SL 

Udby  17a  ro.  n.  .  . 
Uggenlevgaard    .  .  . 

Ulkendrap 

Ulriksholm 

Vevlingegaard 

Vcjmpgaard 

Viby  2a  m.  n 

Vlkkelaø 

Vilbelmsborg 

Vistorp  SL 

Voldgaard 

Vosemosegaard   .  .  . 

Wedellsborg 

Æbelø  Skov 

Øksenkjwrgaard    .. 

Ølundgaard 

Ørritalevgaard 

Ørritslevgaard 

Ørritaler  7  a  m.  fl. . 

Østergaard 

Østrup  2  a  ro .  fl.  . . 

Østrupgaard    

Øxnebjerg 


Holsegaard  (Vends  Herred). 


Elliot  Hjuler:  Nyborg. 

SVENDBORG  AMT 
KØBSTÆDER 

NYBORG 
En  Maane,  en  Stjerne  og  et  skægget  Hoved  ses  ovenover  den  af 
Taarne  flankerede  Bymur  med  Port  og  Murtinder,  som  tung  og  malerisk 
breder  sig  i  Nyborgs  Signet,  manende  Mindet  frem  om  Stadens  mærke- 
lige Fortid  som  en  af  Rigets  stærkeste  Fæstninger  fra  Middelalderen 
til  langt  op  i  nyere  Tider.  Byen  er  født  ved  Borgen,  det  faste  Nyborg 
Slot,  som  ifolge  Traditionen  o.  1170  skal  være  grundlagt  af  Knud  Priz- 
lavsøn,  en  Søstersøn  af  Valdemar  den  Store,  men  den  ældste  Bebyggelse 
synes  at  have  lejret  sig  lidt  fjernere  fra  Fjorden  omtrent  paa  den  nu- 
værende Forstads  Plads  udenfor  Landporten,  hvor  Gammel  eller  Helge- 
Kirke  laa.  I  Løbet  af  den  følgende  Periode  anlagdes  dog  et  Stykke  syd- 
Ugere  paa  en  aflang,  vandomflydt  Holm  Kærnen  i  den  nuværende  Køb- 
stad, strækkende  sig  fra  Slotssøen  i  Vest  til  den  i  Aaret  1388  paabegyndte 
Vor  Frue  Kirke,  øst  for  hvilken  Terrænet  falder  mod  Skippergade,  hvis 
Sænkning  dannede  en  Del  af  den  middelalderlige  Bygrav,  som  Omslut- 
tede Staden.  Vigtig  som  Færgeby,  liggende  i  Hjærtet  af  Riget  ved  en  af 
Kongerne  hyppig  besøgt  Borg,  var  Nyborg  selvskreven  som  Samlings- 


188  SVENDBORG   AMT 

plads  for  Møder,  Gang  paa  Gang  afholdtes  her  Danehoffer,.der  fra  1282 
— 84  blev  en  fast/  til  Byen  knyttet  Institution  i  Rigets  Forfatning,  og  % 
Stadens  Navn  er  derved  paa  mange  Maader  uløseligt  forbunden  med 
Danmarks  Historie  i  Middelalderen.  Denne  Glans  straalede  tilbage  paa 
Byen,  hvor  flere  Gild er  fandtes,  viede  til  St.  Knud,  St.  Gertrud  og  Vor 
Frue,  og  adskillige  Stormænd  byggede  Gaarde  indenfor  Gravene.  1441 
skænkede  Niels  Basse  sin  Ejendom  syd  for  Vor  Frue  Kirke  til  Johani- 
terne  paa  Antvorskov,  der  her  oprettede  en  Slags  Filial,  Korsbrødre- 
gaarden  ved  Korsbrødregade,  en  grundmuret  Gaard,  som  med  Gavl 
mod  Adelgade,  røde  Munkestensmure  og  hvælvede  Kældere  endnu  er  i 
Behold,  sammenbygget  paa  begge  Sider  med  statelige,  grundmurede 
Renæssancehuse  med  svungne  Gavle.  Længere  inde  i  Strædet  ligger  et 
i  sit  underste  Stokværk  gotisk  Stenhus,  der  i  500  Aar  har  tjent  og  den 
Dag  i  Dag  bruges  som  Præstebolig  for  Vor  Frue  Kirke,  og  hvor  „Præ- 
stens Stue"  efter  en  Istandsættelse  i  nyere  Tid  udgør  et  mærkeligt,  mid- 
delalderligt Interiør. 

Voldsomt  greb  Grevens  Fejde  ind  i  Byens  Historie.  Christian  II,  der 
var  født  paa  Nyborg  Slot,  havde  Tilhold  hos  Borgerne,  og  forholdsvis 
let  lykkedes  det  derfor  Christoffer  af  Oldenborg  1534  at  blive  Herre 
over  Fæstningen,  som  han  sad  inde  med,  indtil  Joh.  Rantzau  efter  Sla- 
get ved  Øksnebjerg  det  følgende  Aar  besatte  den!  Under  Kampene  i 
disse  Aar  gik  Resterne  af  den  ældste  By  med  Gammel  Kirke  op  i  Luer. 
I  dens  Nærhed  byggedes  1604  paa  Assistenskirkegaarden  et  Kapel,  der 
ødelagt  i  Krigen  1659  fuldstændigt  jævnedes  med  Jorden  under  Fæst- 
ningens  Udvidelse  1665.  Christian  III  strakte  det  befæstede  Byomraade 
videre  mod  Øst,  saaledes  at  Nyenstad,  omfattende  Skippergade  og  Øster- 
gade, inddroges  bag  Voldenes  Ring,  store  Byggearbejder  iværksattes 
paa  Slottet,  og  en  rig,  lykkelig  Tid  oprandt  for  Byen,  som  ved  sit  store, 
nye  Torv  1585  opførte  et  stateligt  Raadhus,  af  hvilket  der  endnu  i  den 
oftere  omformede  Bygning  i  Bagsiden  findes  Murværk  med  Spor  af 
udvendig  Dekoration.  Søfart  og  Handel  blomstrede,  Staden  var  1560 — 
1857  Strømtoldstation  for  Store  Bælt,  en  Række  Renæssancegaarde 
rejste  sig  i  Gaderne,  og  omringet  af  Skov  og  Haver  lignede  Byen  efter 
en  samtidigs  Udtalelse  et  Lysthus,  fuldstændig  begravet  i  det  Grønne. 
Dette  Billede  fuldstændiggjordes  af  Voldenes  Krans;  thi  vedblivende  til- 
skrev man  Nyborg  Betydning  som  Fæstning,  og  under  Christian  IV  og 
Frederik  III  omformedes  og  udbyggedes  Værkerne  yderligere  med  Ba- 
stioner og  fremskudte  Jordanlæg.  Svenskekrigen  bragte  en  Afbrydelse  i 
disse  Arbejder,  idet  Byen  1658 — 59  var  i  Fjendens  Haand,  indtil  Slaget 
ved  Nyborg  X4/n  1659  atter  befriede  den,  men  efter  Freden  fortsattes 


Nyborg  Præstebolig.  Den  gamle  Stues  østre  Væg. 


!l 


i  tadegatnt  SS  1$  SihpaUmn  31  Jbti&m/r/tus 

3  $><famjrøaw  i?  Mtbnftft  X  Sé&n.  ékofc 

*  %**«  /S  SaHiggaard  33  Xrkt 

i  ty  tomltunmtirutitut  19  Sos-  og  CUMWbteont  3*  Mul  .Sbslgaerdtn  " 

6  4*»y  JfcnrtBw'  W  to/K/rar*  ag  Vbndtoarn  3tt  "Baggtia  Sll/labe 

7  -Swwtøsm  21  Xiyggmri  „Owlsmindc"  35  Japtmens  S/I/Msa 

*  -Xlndeslrn  ew  22  ZaiHipornn  M  Jlpotek 
b*/*tX*7m-<>t*é--*9-iO<i6V     21  Jing-egjrmtt«*  OfSHmAtm/or  37  Jlbborg  Xbtd 

S  Mkrdama/ijam  S*  Nyborg  Slof  36  Jfo/t!  .Xoyal' 

1  &*£«•**  23  éptndfioty  Jtmta  Brndbto/Kmtåem    38  Stollen  (Sotndborg) 

"  AnMwMIi/  26  Bbodhti*  40  JTTm/tsltn  /■JMml-vl  Stdcr  Strata!  i 

S  JndutriMdiif  27  Xyåorg  og  Omtg/a  SpaFtiaoe  */  Øe/wraføolmr 

"  Hw*  23  JCommannM*  *2  SbSkami 

I*  Stilhaj  &  JCndeslmn  (Skyet  r.  H/gborg  f€S9J     *3  S 


SVENDBORG    AMT  193 

Byggeriet  paa  Voldene,  og  Land-,  Strand-  og  Svendborgportene  opfør- 
tes. Haardt  og  skæbnesvangert  havde  Krigen  dog  ramt  Borgerskabet, 
Husene  i  Byen  ruineredes  i  stor  Stil,  og  det  gamle  Slot  forvandt  ingen- 
sinde den  Medfart,  det  havde  lidt  For  at  Nyborg  igen  „kunde  komme  i 
forrige  Velstand'4,  fik  den  1661  Stabelret,  men  1672  husede  den  kun 
1160  Sjæle,  og  langsomt  gik  den  fremad,  idet  Indbyggertallet  1769  kun 
var  vokset  til  1451.  Ogsaa  Frederik  IV  viste  Voldene  sin  Interesse  og  lod 
dem'udbedre  paa  forskellig  Vis,  hvorimod  Slottet  blev  opgivet  og  1722 
for  Størstedelen  afbrudt.  Bevaret  er  nu  kun  den  vestlige  Fløj,  der  længe 
tjente  som  Tøjhus  for  Garnisonen,  men  nu  som  fredlyst  Fortidsminde 
underkastet  en  kyndig  Istandsættelse  afslører  sig  som  et  af  de  mærke- 
ligste, middelalderlige  Monumenter,  Landet  ejer. 

I  den  Kæmpebrand,  som  1797  lagde  143  Gaarde  i  Aske,  fortærede 
Flammerne  Middelalderens  og  Renæssancens  maleriske  By  med  de 
snævre  Gader  og  ejendommelige  Bygninger,  og  af  Bindingsværksgaarde 
fra  16. — 17.  Aarhundrede  er  nu  kun  nogle  Stykker  i  Slotsgade  bevaret, 
især  Nr.  11,  den  af  Mads  Lercke  1601  opførte,  smukke  Bygning,  som 
nylig  istandsat  i  sin  gamle  Glans  afgiver  Lokaler  for  Nyborg  Museum. 
Efter  den  store  Brand  rejste  Byen  sig  atter,  Gaderne  reguleredes,  og 
Husene  genopstod  i  Nyklassicismens  sikre  og  fine  Smag  i  en  Skikkelse, 
Samtiden  omtaler  med  en  Beundring,  man  i  vore  Dage  fuldtud  vil 
kunne  dele,  saavist  som  Facader  som  Kongegade  12  og  24,  Korsgade  4, 
Nørregade  1  og  Torvet  3  giver  Byen  et  Præg  af  fin,  gammel  Kultur. 

1869  nedlagdes  Fæstningen,  hvorefter  Størstedelen  af  de  vidtstrakte 
Volde  efterhaanden  forsvandt,  saaledes  at  de  kun  paa  Strækningen 
udenom  Slot  og  Slotssø  til  den  anselige  Landport  endnu  er  bevarede  i 
gammel  Form  og  giver  et  Indtryk  af  Værkernes  Ejendommelighed  og 
Skønhed.  Byen  følte  Voldenes  Fald  som  en  Befrielse,  Byggeriet  fik  Luft 
til  alle  Sider  netop  paa  en  Tid,  da  Staden,  der  1865  havde  faaet  Jærn- 
bane,  med  sin  voksende  Betydning  i  indenrigsk  Trafik  var  i  stærk  Frem- 
vækst. Denne  er  med  Banerne  til  Ringe  og  Svendborg  fortsat  yderligere, 
den  gamle  Soldaterby  viste  sig  stærk  nok  til  at  kunne  undvære  sin  Gar- 
nison, og  som  et  ydre  Udtryk  for  dens  Trivsel  har  store  Villakvarterer 
nu  lagt  sig  i  et  bredt  Bælte  udenom  Byen. 

Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Nyborg  Købstad  og  Vinding  Herred,  Hovedtingsted 
Nyborg,  Bitingsted  Ringe,  Politimesteren  i  samme  Omraade,  Borg- 
mesteren, Sognepræsten  til  Nyborg  m.  Hjulby  Sogns  Filial-K.,  den  res. 

Danmark  IV.  3  13 


194 


SVENDBORG    AMT 


Kapellan,  Præsten  ved  Nyborg  Straffeanstalt,  den  præsteviede  Medhjæl- 
per, Kredslægen  i  Nyborg  Lægekreds,  andre  Læger,  Statsbanernes  3. 
Maskinsektion  og  Filialværksted,  Branddirektørerne  f.  Nyborg  og  f. 
Vinding  Herred,  Vicekonsuler  f.  England,  Nederlandene,  Rusland,  Sver- 
rig,  Konsularagent  f.  Frankrig,  Brandinspektøren,  Stads-,  Havne-  og 
Bygningsingeniøren,  Handelsforeningen,  Kgl.  oktr.  Søassurance-Komp., 
Sagfr.,  2  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  En  komm.  og  en  privat 
M.  og  Rsk.,  flere  priv.  Skr.,  en  teknisk  Sk.,  et  Menighedshjem,  Den  Kgl. 
Døvstummesk.,  Diskontobanken  i  Nyborg,  Den  danske  Landmands- 
bank, Den  danske  biologiske  Station,  Kbhvns  Kommunes  Lærerfor- 
enings Feriekoloni,  Danske  Gasværkers  Tjærekomp.,  Det  baltiske  og 
oversøiske  Komp.,  Det  danske  Petroleumsselskab,  Nationalforeningens 
Kystsanatorium,  Rekreations-  og  Plejehjemmet  Sølyst,  Missionskurste- 
det  Nyborg  Strand,  Christianslund  Badehotel,  Epileptikerhjemmet, 
Kruuses  Friboliger,  et  Rekonvalescenthjem,  Kristelig  Forening  f.  unge 
Mænd  og  unge  Kvinder,  en  Borger-  og  Haandværkerforening,  et  Teater. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  Baadebyggeri,  flere  Bog- 
trykkerier, et  Cikorietørreri,  en  Dampbadeanstalt,  Danske  Gasværkers 
Tjærekompagnis  Fab.,  flere  Farverier,  Fiskerøgerier,  Garverier,  et  Kalk- 
brænderi, flere  Mejerier,  et  Savskæreri,  Slotsmøllen  samt  Fabb.  f.  Am- 
moniak, Eddike,  Foderstoffer,  Honning,  Konserves,  Maskiner,  Mineral- 
vand, Møbler,  Oste,  Sennep,  Tagsten,  Tobak  og  Cigarer  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsstation,  Statstlfst.  og  Tlfst  Paa  Markjorderne, 
der  m.  0.  begrænses  af  Store  Belt  og  m.  S.  V.  af  Nyborg  Fjord,  ligger 
Christianslund  Skov,  Teglværksskoven  og  en  Del  af  Skovene  ved  Juels- 
berg.  Mod  S.  en  Del  Eng  og  Mose. 

Forh.  Af.:  Paa  Nyborg  Købstad  jorder,  ved  Stranden  udfor  Eksercer- 
pladsen, er  fundet  2  større  Guldringe.  At.  j.  Darre. 


NYBORG : 

Areal  (1916):  820  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse 

Antal  Lejligheder: 

■ 
■ 

882 

825 

2206 

* 

Befolkning : 

1801:   1866 
1855:   3565 
1880:   5402 

1901: 
1916: 
1921: 

:    7790 

:    8646 

9509 

Indkomstskatteydere  tit  Staten  (1920—21): 

Antal:  3056 

disses  samlede  Indkomst:   Kr.  9.902570 

heraf  betaltes  i  Skat:  -        222395 


STATISTIK 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  927 

disses  samlede  Formue:      Kr.  12.015900 

heraf  betaltes  i  Skat:  -         37682 

Folketingsvælger  (1920):        4589 

Landstingsvælgere  (1920):        3296 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd:  1722 

Kvinder:  1890 

3612 

•Haandværk  og  Fabrikdrift: 

Antal  Bedrifter:  230 

heraf: 
med  mekanisk  Kraft:  63 


SVENDBORG    AMT 


Samlet  Personel:  1170 
heraf; 

egentlig«  Arbejdere:  824 

Udikænkningtiteder  (1914): 

med  storke  Drikke:  34 

Handehflaade  (1918):  Antal    Beg.  Tom 

Dampskibe:                           »  • 

Molorskibe:      -                  12  109 

Sejlskibe:                             17  1292 


I  alt  29 
Toldindtægt  (1920— 21>: 
Statsbanestationen  (1919—20): 
Antal  Rejsende: 


1401 
Kr.  162459 

115749 
Kr.  431809 
-    331149 


Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o. ).:  1.081120 

Ankomne   —       -  1.287338 

Postanvisninger  og  Post  opkrævninger; 
Udbetalte:  Kr.  3.936574 

Indbetalte:  -    4.098417 

Telegrafkontoret  (1919—20): 
Ankomne  Telegrammer:  13117 


Ektumenukoler  (1916): 

Antal:  2 

Elever:  259 

Kommunen*  Indtogt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:      Kr.   149746 

-  Ejendomsskatter:  -       37780 

-  personlige  Skatter:  -     442889 
Kommunen*  Udgift  (1918—19) 

til  Skolevæsen:  Kr 

-  Hjælpekassen  og  torsk. 

Bidrag: 

-  Fattigvæsen: 

-  Alderdomsundentattelse:  - 

-  Forrentning  af  Gæld: 

-  Afdrag  af  Gæld: 
Kommuntni  Formue   (1918—19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  3.106200 


140724 

75288 
81003 
65646 
84397 
1.107925 


Andre  Aktiver: 


803078 


1  alt  Kr.   3.909278 


Kommunen«  Cald  (1918—19): 

Kr.   2.058022 
Skatteprocenten  (1920—21):         5,7 
Ligntngtproccnten  (1920— 21):    7,0 

Svend  Rode. 


Elliot   Hjuler:    Nyborg.   Korsbrødreguarden. 


196  SVENDBORG    AMT 

SVENDBORG 

Øst  for  den  bugtede  Møllegade,  der  i  .Fortsættelse  af  en  af  Fyens 
ældgamle  Hovedveje  klattrer  op  over  Bybakkens  Top,  udpeger  Tradi- 
tionen Pladsen  for  den  Borg,  som  døbte  Byen  Svendborg,  et  Navn 
hvis  Forled  man  har  søgt  forklaret  som  afledt  af  Svin  eller  af  Sund, 
det  Farvand  Sønden  Staden,  som  øst  for  denne  skærer  sig  ind  i  en 
Bugt  og  forhen  uden  Tvivl  oversvømmede  store  Dele  af  de  senere  Eng- 
drag. Borgen  Swineburgh  nævnes  første  Gang  1229,  da  den  som  Mor- 
gengave overlodes  Prinsesse  Eleonora,  Valdemar  Sejr  har  muligvis 
givet  Byen  dens  første,  1253  bekræftede  Privilegier,  og  som  Abels  Arve- 
lod led  den  meget  i  Broderkrigene,  da  den  1247  indtoges  af  Erik  Plov- 
penning, 1253  af  Christoffer  I,  som  skal  have  ødelagt  Borgen.  Frue 
Kirke  siges  at  være  bygget  paa  dens  Tomt,  medens  den  ærværdige 
St.  Nicolaj  Kirke  alt  tidligere  havde  lejret  sig  lavere  ved  Bybakkens 
søndre  Side.  Et  Stykke  nord  for  Staden  voksede  nu  Ør  kel  Slot  frem, 
medens  der  yderst  mod  Syd  ved  Sundets  Bred  rejste  sig  et  isoleret 
svært  Fæstningstaarn,  Skattertaarnet,  hvorom  Gadenavnet  Skattergade 
nu  minder,  og  hvoraf  der  endnu  i  17.  Aarh.  fandtes  betydelige  Rester. 
I  hvert  Tilfælde  fra  første  Færd  synes  dette  Taarn  at  have  ligget  uden- 
for det  Bælte  af  Volde,  Grave  og  Mure,  som  omsluttede  Staden.  Dennes 
Signet  viser  en  af  Taarne  flankeret  Bymur,  Gravninger  har  nu  og  da 
afdækket  Rester  af  murede  Taarne,  og  i  enkelte  Haver  vest  for  Byen 
ses  endnu  i  Terrænet  svage  Spor  af  Grave  og  Volde,  Led  åf  det  Fæst- 
ningsbælte,  der,  følgende  Bybakkens  Rand  mod  Øst,  skar  Møller-  og 
Bagergade  mod  Nord  og  mod  Sydvest  løb  langs  Kyseborgstræde.  — 
Som  Fyens  næststørste  By  hævdede  Svendborg  en  vis  Betydning,  Bor- 
gerlivet udfoldede  sig  frodigt,  Gilder,  viede  St.  Knud,  St  Hjælper,  St. 
Gertrud  og  St.  Anna,  bærer  Vidne  herom,  Handelen  med  Hanseaterne 
blomstrede  og  mod  Slutningen  af  13.  Aarh.  virkede  her  Mester  Jacob 
Rød,  fra  hvis  Værksted  en  Række  Røgelsekar  udgik,  forsynede  med 
Indskrifter  i  Runer.  1236  havde  Astrad  Frakke  paa  Stranden  øst  for 
Bybakken  —  ved  den  nuværende  Banegaardsplads  —  grundlagt  et 
Graabrødrekloster,  hvis  mærkelige  Kirke  stod  til  1828,  og  hvis  Bygnin- 
ger efter  Reformationen  dels  gav  Latinskolen  Husly,  dels  benyttedes  af 
det  af  Helvig  Hardenberg  1586  indstiftede  Hospital,  indtil  Klosterkom- 
pleksets sidste  Stenhuse  sløjfedes  før  1875.  Sydøst  for  Sfaden  paa  en 
lav  Brink  ved  det  smilende  Sund  indrettedes  St.  Jørgensgaarden  med 
Kirke  og  Hospital,  husende  de  spedalske,  som  ej  maatte  bo  i  selve  Byen. 
Denne  blev  1290  angrebet  af  Nordmændene,  1302  var  den  Skueplads 


Møllegnde.  Gaaseslrsde. 

Fra  Svendborg. 

(Fotografier  Bf  H.  M.J 


Elliot  Hjuler:  Paa  Bedding.  Svendborg. 


f  tSkt.    T&rgens  ffhzs/egaard      78  Jernslobei 

2  &eiflon  79  Xaad- .  S, 

3  Skole 

4  Svendborg   Sn/ghi 

5  Vkrndecepk 
S  JtSlie 


7  Jlrbe/derboliger 
S  Sommerbolig 
S  Vilhelmskilde 
10  Siisoank 
71  rSygehus 
ffi  Jtønddy' étiftelse 
13  ,Mxslera/' 
«  Jfctodistktrke 
16  .frelsens  Jfær' 
16  Wandails  JCotel 
77  Jlmtstue 


20  JFissionshi 
27  Sorger-stil 

22  Statsskole 

23  teknisk    e 

2i  fønggaai* 


26  Odd-  tel/ot 

27  Jtsyi  ,  SS& 

28  IBaptis/k/n 

29  Xammune. 

30  teater 

31  (Borgeffort 
åZ  ffuscum 
33  Slektricile. 
36  Ifa  tene 


SVENDBORG    AMT  201 

for  et  Danehof,  og  1316  plyndredes  den  af  Christoffer  II,  1389  af  Han- 
seaterne. Under  Grevens  Fejde,  da  Borgerne  ivrigt  tog  Christian  II's 
Parti  og  bl.  a.  ødelagde  Ørkel  Slot,  blev  den  1536  besat  og  plyndret  af 
Johan  Rantzaus  Landsknægte,  men  Præsten  M.  Hans  Gaas  lykkedes  det 
dog  at  opnaa  et  varigt  Forlig  med  Christian  III.  Den  store  Nedgang  i  17. 
Aarh.  ramte  ogsaa  Svendborg,  der  1672  kun  talte  ca.  1000  Indbyggere, 
men  1769  var  vokset  til  1714.  Først  i  de  sidste  Menneskealdre  er  Byen 
dog  gaaet  en  ny  Blomstring  i  Møde,  driftig  og  foretagsom  har  den  til- 
kæmpet sig  en  anselig  Plads,  og  Jærnbaneme,  til  Odense  1876,  til  Ny- 
borg 1897,  til  Faaborg  1916,  samt  Skibsfarten  paa  alle  de  omliggende 
Øer  har  skabt  den  et  rigt  Opland. 

Efter  en  stor  Ildebrand  1749  fik  Byen  det  ydre  Præg,  den  over  100 
Aar  bibeholdt.  Kronet  af  Vor  Frue  og  St.  Nicolaj  Kirketaarne  laa  den 
med  sine  krogede,  stejle  Gader,  sine  Møller  og  Bække,  sine  tætbyggede 
Bindingsværksgaarde  med  teglrøde  Tage,  hvor  Storkene  byggede,  sine 
blomstrende  Haver  over  Bakkehældene  fast  indfattet  som  en  Perle  i  den 
festlige  Natur.  I  „Kun  en  Spillemand"  har  H.  C.  Andersen  givet  et  be- 
daarende  Billede  af  denne  By,  om  hvilken  en  Rejsende  ca.  1800  skrev, 
at  de  fleste  Huse  var  „gamle  og  agtværdige,  fordi  Ildsvaade  saa  længe 
har  sparet  dem",  de  nye  smukke,  „udspækkede  med  Glas,  der  glimrer 
og  gnistrer  i  Solen".  Stadens  stærke  Opsving  i  nyere  Tid  har  ikke  alene 
næsten  fordoblet,  men  ogsaa  i  mange  Maader  omstøbt  Byen,  der 
livlig  og  pulserende,  fyldt  af  moderne  Bygninger,  er  kraftigt  præget 
af  Forretningslivet  og  forlængst  har  sønderspr&ngt  Fortidsbilledets  ro- 
mantiske Idyl.  Sporene  af  dette  sidder  dog  endnu  bevaret  hist  og  her, 
gamle  Pakhuse  knejser  langs  Bybakkens  Østrand,  rundt  om  i  Gaderne 
med  de  malende  Navne  fra  svundne  Dage  vil  man  møde  typiske  Svend- 
borggaarde af  Bindingsværk  fra  18.  Aarh.,  og  noget  af  den  fordums 
Poesi  hviler  endnu  over  Fruegade,  Bagergade,  hvor  en  Række  Karnap- 
huse vaager  over.  hinanden,  Kullinggade,  Kyseborgstræde,  Hulgade 
og  Pistolstræde,  ej  at  forglemme  det  morsomme,  trange  Gaasestræde, 
som  bugter  sig  bort  mellem  Gaarde  af  Bindingsværk.  Dette  viser  en  Del 
Slægtskab  med  Husene  i  Faaborg,  og  fra  Renæssancetiden  findes  kun 
en  enkelt  Bygning  bevaret,  Adelsdamen  Anne  Hvides  Hus  i  Fruegade, 
en  nu  istandsat,  knægtbygget,  2  Stokværk  høj  Gaard,  hvori  „Svend- 
borg Amts  Museum"  har  til  Huse.  Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Amtmanden,  Dommeren  i  Svendborg  Købstad  og  Thorseng  Birk, 
Tingsted  Svendborg,  Dommeren  i  Sunds-Gudme  Herreder,  tillige  Borg- 


202  SVENDBORG    AMT 

mester,  Hovedtingsted  Svendborg,  Bitingsted  Ringe,  Politimesteren  i 
Svendborg  Købstad  og  Thorseng  Birk .  samt  Sunds-Gudme  Herreder, 
Sognepræsterne  til  Vor  Frue  og  Set.  Nikolaj  Kirker,  Præsterne  ved  den 
katolske  og  ved  den  metodistiske  Menighed,  Amtslægen,  tillige  Kreds- 
læge i  Svendborg  Lægekreds,  Chefen  for  3.  Udskrivningskreds,  tillige 
Mønstringsbestyrer,  Amtsvejinspektøren,  Stads-  og  Havneinspektøren, 
Branddirektørerne  f.  Svendborg  By  og  Sunds  og  Gudme  Herreder, 
Vicekonsuler  f.  England,  Norge,  Sverrig,  Kohsularagent  f.  Tyskland, 
Driftsinspektøren  f.  Sydfyns  Jernbaner,  Brandinspektøren. 

Fabrikstilsynets  10.  Kreds,  Amtstuen,  Borgerforeningen,  Handels- 
standsforeningen, Haandv.-  og  Industriforeningen,  Kgl.  oktr.  Søassu- 
rance-Komp.,  Turistforeningen,  Sydfynske  Dampskibsselskab,  Damp- 
skibsselskaberne Svendborg  og  Thor,  Det  forenede  Dampskibsselskab, 
en  Smøreksport-Forening,  Fyns  Andels-Foderstofforretning. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Svendborg  Statssk.,  Frou- 
sings  Sk.,  Haahrs  Sk.,  Frk.  Ida  Holsts  Pigesk.,  Svendborg  komm. 
Drengesk.,  Pigesk.  og  østre  Sk.,  en  Navigations-  og  Radiotelegrafsk.,  en 
Sømandshøjsk.,  Den  danske  Landmandsbank  (Svendborg  Handels-  og 
Landbrugsbank),  et  Tuberkulosehospital,  Bureau  Veritas  f.  Jylland. 
Fyn,  Langeland  og  Ærø,  Julemærkehjemmet,  Kristelig  Forening  f. 
unge  Mænd  og  f.  unge  Kvinder,  et  By-  og  Amtsbibliotek,  Frelsens  Hærs 
Bygning,  Slagtehusene. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  En  Dampbadeanstalt,  en  Lys- 
badeanstalt, en  Strømbadeanstalt,  flere  Bogtrykkerier,  et  Brændevins- 
brænderi, et  Drejeri,  et  Eddikebryggeri,-  et  Eksportrøgeri,  flere  Farve- 
rier, en  Flydedok,  flere  Garverier,  Jernstøberier,  et  Kalkbrænderi,  flere 
Mejerier,  Mir.,  et  Petroleumsoplag,  flere  Savværker.  Skibs-  og  Baade- 
byggerier  samt  Fabb.  f.  Asfalt  og  Tagpap,  Automobiler,  Biscuit,  Børster 
og  Koste,  Cementvarer,  Cycler,  Drivremme,  Emballage,  Hatte,  Kalk- 
sandsten, Klæde,  Konfektion,  Konserves,  Lervarer,  Margarine,  Maski- 
ner, Metalvarer,  Mineralvand,  Ost,  Senge  og  Madrasser,  Skibsklokker, 
Skind,  Skærver,  Sukkervarer  og  Chocolade,  Tekstil,  Tobak  og  Cigarer, 
Træsko  og  Træskostøvler,  Trævarer,  Vogne  m.  m. 

Byen  har  Lodseri,  Fyr,  Færge  til  Vindeby  paa  Taasinge,  Statstlfst. 
og  Tlfst.  Paa  Markjorderne,  der  m.  S.  støder  til  Svendborg  Sund:  Græs- 
holmene* (Kbm.),  Hømarken*,  Hallingskov*  (Kbm.),  Traktørstedet 
Caroline  Amalielund  m.  Sommerteater,  Christiansminde  Badehot.,  Trak- 
tørsted og  Jbhpl.,  Færge  til  Turø.  Megen  Skov. 

M.  J.  Darre. 


204 


SVENDBORG    AMT 


SVENDBORG 


Areal:  1025  ha.  . 

Faste  Ejendomme : 
Antal: 


1518 


heraf  Beboelseshuse : 

med  1  Etage:  657 

-  2  Etager:  642 

-  3  eller  flere  Etager:  103 

I  alt  1402 
Antal  Lejligheder:  3157 


Befolkning: 

1801:  1942 
1855:  5280 
1880:   7184 


1901:  11543 
1916:  12991 
1921:   1*4346 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  4365 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.  18.016184 

heraf  betaltes  i  Skat:  -       777657 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920— 21): 

Antal:  1935 

disses  samlede  Formue:      Kr.  41.303700 

heraf  betaltes  i  Skat:  -         197310 

Folketingsvælger   (1920):        7409 

Landstingsoælgere  (1920):       5295 


Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd: 

2327 

Kvinder: 

2495 

Haandværk  og  Fabrikdrift: 

Antal  Bedrifter: 

med  0 — 5  Arbejdere 

504 

-     6—20      — 

51 

-     over  20    — 

21 

4822 


lait  576 

heraf: 

med  mekanisk  Kraft:        118 
Samlet  Personel:  3253 

heraf: 
egentlige  Arbejdere:         2280 


Udskænkningssteder : 

med  stærke  Drikke: 
uden     —  — 

Udsalgssteder: 

med  stærke  Drikke: 


44 
4 


104 


STATISTIK 
Handelsflaade  (1918): 

Dampskibe: 
Motorskibe: 
Sejlskibe: 


Antal  Reg.  Tons 

17  4469 

33  568 

144  14353 


1  alt    194 


19390 


Skibsfart  (1920): 


Antal    BestuYnlDff 
Reg.  Tons 

Indgaaede  Dampskibe: 

fra  danske  Havne:    1815        23282 

-   fremmede  -  41        13893 


I  alt  1856 

37175 

heraf  fra: 

København : 

88 

9548 

Andre  danske  Byer: 

Norge 

Storbritannien: 

1727 

5 

16 

13734 

591 

5507 

Tyskland: 

10 

'543 

Indgaaede  Sejlskibe: 
fra  danske  Havne: 

731 

14245 

-   fremmede  - 

158 

8813 

lait 

889 

23058 

heraf  fra: 

København: 

84 

3539 

Andre  danske  Byer: 

Norge: 

Sverige: 

Storbritannien: 

647 
40 
20 
11 

10706 

314 

919 

1315 

Tyskland : 

69 

1623 

oldindtægt  (1920— 21): 

Kr.  4247 

Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o.  1.:  2.221388 

Ankomne   —        -  2.623803 

Postanvisninger  og  Postopkrævninger: 
Udbetalte:  Kr.  10.214201 

Indbetalte:  -    10.899196 

Telegrafkontoret  (1919— 20) : 
Ankomne  Telegrammer:       32150 

Banker  (1919—20): 

Antal:  2 
Aktiekapital:       Kr.    5.000000 
Reservefond:         -      3.237592 
Indlaan:  -    49.889724 

Balance:  -    65.938306 


Eksamensskoler  (1916): 

Antal: 
Elever: 


3 
552 


SVENDBORG    AMT 


Kommunens  lmUagt   (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:    Kr.     210932 


-   Ejendomsskatter: 

86757 

-  personlige  Skatter: 

845792 

Kommunen*  Udgift  (1918—19): 

tlj  Skolevæsen:                        Kr. 

177340 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag: 

57062 

-  Fattigvæsen: 

85487 

-  Aldcrdomsunderstat  lelse  :  - 

135761 

•   Forrentning  af  Gæld  : 

148421 

-  Afdrag  af  Gæld; 

84246 

Kommunen*  Formue    (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  3.876908 

Andre  Aktiver:  484374 

1  alt  4.361282 

Kommunens   Gald   (1B18— 19): 

Kr.  2.747439 
Skatteprocenten  (1920—21):         6,6 
Ligningsprocenten  (1920—21):  '7,5 

Si' end  Rode. 


FAABORG 
Med  store  Bakker  som  Baggrund  ligger  Faaborg  lavt  ved  en  Bugt  af 
Lillebælt  paa  en  fordum  næsten  helt  vandomflydt  Holm,  idet  de  nu- 
værende Engdrag,  „Sandet",  Norden  Byen  dannede  en  Sø  med  Forbin- 
delse med  Bugten.  1229,  samt  i  Kong  Valdemars  Jordebog  nævnes  Fo- 
burgh,  hvis  Privilegier  stadfæstedes  1251,  og  hvor  et  ret  anseligt  Hellig- 
aandsktoster  1477  indstiftedes.  Omdannet  paa  Heformationstiden  til 
Hospital,  nedlagdes  det  dog  allerede  1540  til  Fordel  for  det  i  Odense, 
og  i  den  følgende  Tid  forsvandt  Bygningerne  med  Undtagelse  af  den 
skønne  Klosterkirke,  som  1539  overlodes  Borgerskabet  til  Brug.  Lig- 
gende malerisk  i  Byens  nordlige  Udkant  ved  Bredden  af  det  nu  tørlagte 
„Sund"  tjener  den  som  Sognekirke  for  Byen  den  Dag  i  Dag;  thi  Sta- 
dens gamle  Bykirke,  St.  Nicolaj,  omdannedes  1540  som  Kornhus  og 
blev  10  Aar  senere  skænket  Byen  til  Nedbrydelse.  Kun  det  svære  St.  Ni- 
colaj Taarn,  der  som  Stadens  Vagt-  og  Klokketaarn  fik  Lov  til  at  blive 


206  SVENDBORGAMT 

staaende,  løfter  nu  midt  i  Byen  som  et  Minde  sine  hvide  Mure*  hvis  af- 
skaarne  Gavle  krones  af  et  malerisk  Hættespir.  I  Middelalderen  synes 
Faaborg  ikke  at  have  været  helt  uanselig,  et  til  Vor  Frue  indviet  Gilde 
nævnes,  og  øst  for  Byen  mellem  Stranden  og  Svendborgvejen  laa  et 
Helligkor skapel  med  Kilde,  hvoraf  Rester  menes  at  være  fremdragne  i 
Ejendommen  Carolinelund,  ligesom  der  paa  samme  Side  af  Staden  er 
undersøgt  en  midlertidig  Teglovn,  hvori  Klosterkirkens  Mursten  synes 
at  være  brændt.  Som  Mærke  fører  Byen  en  tindet  Bymur,  bag  hvil- 
ken Kirkens  Tag  rager  op,  et  Billede  som  er  anbragt  i  det  ældste  Signet, 
der  skriver  sig  fra  1535,  da  Staden  var  omsluttet  af  middelalderlige 
Værker,  om  hvilke  endnu  den  af  Munkesten  murede,  nylig  istandsatte 
Vesterport  med  sin  Portbue  og  sine  Trappegavle  er  et  karakteristisk 
Minde.  Under  Grevens  Fejde  blev  Staden  indtaget  og  brændt,  og  under 
Svenskekrigene  led  den  haardt,  1660  var  40  Gaarde  og  Huse  nedbrudte 
og  Borgerskabet  forarmet.  Gang  paa  Gang  slikkede  Flammerne  over 
Byen,  1612,  o.  1620,  1672,  1715  og  1728,  Epidemier  tyndede  ud  i  Bor- 
gerskabet, og  1672  beløb  det  samlede  Indbyggertal  sig  til  841. 1  18.  Aarh. 
rejste  Faaborg  sig  atter  i  Kraft  af  sin  Sø-  og  Landhandel,  1769  var  den 
vokset  til  1136,  og  de  Bygninger,  som  endnu  i  vore  Dage  til  Trods  for  al 
Modernisering  først  og  fremmest  giver  Bybilledet  dets  Særpræg,  turde 
være  fuldgode  Vidner  om  denne  Periodes  Borgerliv.  Ejendommelig  for 
Byen  er  de  1  Stokværk  høje  langstrakte  Bindingsværksgaarde  med  store 
Tegltag  og  Karnapkvist  med  fremskudt,  afvalmet  Tag,  en  hyggelig, 
udpræget  borgerlig  Hustype,  som  giver  visse  Strøg  af  Byen  stor  male- 
risk Ynde.  Gaarde  af  denne  Art  danner  sammen  med  en  fornem,  grund- 
muret Empiregaard  en  stemningsfuld  Ramme  om  den  gamle  Vester- 
port, og  særdeles  nydeligt  virker  et  Gadebillede  som  Holkegade,  hvor 
flere  Bindingsværks-  og  Karnaphuse  danner  en  sluttet  Helhed.  Et  state- 
ligt grundmuret  Lysthus  fra  Slutningen  af  18.  Aarh.  knejser  ved  en  af 
de  mange,  smukke  Haver,  som  løber  ned  mod  Havnen,  og  flere  fine, 
grundmurede  Empiregaarde  giver. sammen  med  de  ovennævnte  Bin- 
dingsværkshuse Byen  et  Præg  af  god,  gammel  Kultur,  som  det  ret  hur- 
tige Opsving  i  moderne  Tid  heldigvis  ikke  har  udslettet.  1884  fik  Faa- 
borg Jærhbaneforbindelse  med  Nyborg,  1916  med  Svendborg,  og  1920 
er  en  meget  benyttet  Dampskibsforbindelse  etableret  med  Sønderborg. 
Baade  mod  Øst  og  Vest  er  Bylegemet  forlænget  meget  stærkt,  medens 
den  gamle  Kærne  mellem  Bugten  og  „Sundet"  ligger  nogenlunde  uæn- 
dret, hovedsagelig  bestaaende  af  2  Parallelstrøg,  Vester-  og  Grønnegade 
mod  Nord,  Torvet  og  Østergade  mod  Syd.  Holkestræde  fører  vinkel- 
bøjet  ned  til  Havnen,  og  nogle  mindre  Stræder  lister  sig  med  hyggelige 


Tavle  paa  Østergade  Nr.  27,  Faaborg. 

(M.  Mnckcprnng  fot.) 


Elliot  Hjuler:  Østergade  Nr.  26.  Faaborg. 


SVENDBORG   AMT 


211 


Smaahuse   omkring  St.  Nicolaj  Kirketaarn.  Det  ved  Torvet  liggende 
Raadhus  er  opført  1839—40.  Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Borgmesteren  i  Faaborg  Købstad  og  Salling  Herred  samt  Muckadell, 
Holstenshus  og  Brahetrolleborg  Birker,  Hovedtingsted  Faaborg,  Bi- 
tingsted Ringe,  Politimesteren  i  samme  Omraade,  Borgmesteren,  Sogne- 
præsten  til  Faaborg  By  og  Piernisse  Sg.,  Kaldskapellanen,  Kredslægen 
i  Faaborg  Lægekreds,  andre  Læger,  Bygningsinspektøren,  Branddirek- 
tørerne i  Faaborg  og  i  Salling  Herred,  Vicekonsulen  for  Finland,  Faa- 
borg Handelsforening,  Kgl.  oktr.  Søassurance-Komp.,  Sagfr..,  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Flere  priv.  Skr.,  en  Han- 
delssk.,  Banken  f.  Faaborg  og  Omegn  (sammensluttet  m.  Den  danske 
Landmandsbanks  Faaborg  Afdeling),  Spare-  og  Præmiebank  f.  Indu- 
stri og  Landbrug,  Faaborg  Spare-  og  Laanekasse,  Landbosparekassen 
f.  Fyn,  en  Good  Templar  Loge,  en  Synagoge,  et  Epidemisygehus,  et  Al- 
derdomshjem samt  det  udmærkede  Museum  for  fynsk  Kunst. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Flere  Bogtrykkerier,  en  Fiske- 
salgs-Eksportforening, et  Fløde  Eksport  Komp.,  et  Jernstøberi,  et  Kalk- 
værk, flere  Mejerier,  et  Skibsværft,  et  Skibs-  og  Baadebyggeri,  et  Uld- 
spinderi samt  Fabb.  f.  Cementtagsten,  Gigarkassetræ,  Lervarer,  Likør, 
Margarine,  Maskiner,  Mineralvand,  Pap,  Rørvæv,  Tapeter,  Tobak, 
Transportkasser,  Træuld  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsfart,  Statstlfst.  og  Tlfst.  En  Dampfærge  Faa- 
borg— Mommark  paa  Als  er  projekteret.  Paa  Markjorderne:  Østerhede* 
og  en  Del  Eng  og  Mose.  M.  Jt  Darre,  m 


FAABORG:  STATISTIK 


Areal  (1916):  234  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 

Antal  Lejligheder: 


Befolkning: 

1801:  1061 
1855:  2777 
1880:  3476 


768 

731 

1197 


1901:  4218 
1916:  4577 
1921:  4684 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1451 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  4.815764 

heraf  betaltes!  Skat:  -       123255 


Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  751 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat: 


Kr.  10.598600 
32168 


Folketingsvælgere  (1920):  2404 

Landstingsvælgere  (1920).  1798 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd :  939 

Kvinder:  1009 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke:  17 

uden     —         —  1 

Toldindtægt  (1920—21);         Kr.  60296 


1948 


14* 


212 


SVENDBORG   AMT 


Eksamensskoler  (1916): 

Antal :  1 

Elever:  196 

Kommunens  Indtægt  (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:      Kr. 

-  Ejendomsskatter: 

-  personlige  Skatter: 


83468 

17868 

233427 


Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.  44910 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -       7209 

-  Fattigvæsen:  -      34283 

-  Alderdomsunderstøttelse :  -      47162 


til  Forrentning  af  Gæld:  Kr.    67460 

-    Afdrag  af  Gæld:  -     41005 

Kommunens  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  1.560700 

Andre  Aktiver:  209439 

I  alt  Kr.  1.770139 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.  1.543441 

Skatteprocenten  (1920—21):  8,5 

Ligningsprocenten  (1920—21):     9,2 

Svend  Rode. 


RUDKØBING 

Muligvis  som  Afløser  af  en  ældre  By  er  Rudkøbing  vokset  op  i  13. 
Aarhundrede  paa  Langelands  Vestside,  lejret  med  sine  Hærstræder  om 
Torv  og  Kirke,  fjernet  forsigtigt  et  lille  Stykke  fra  Stranden,  hvortil 
oprindelig  kun  Brogade  førte  som  en  snæver  Gyde;  thi  Ramsherreds- 
gade  synes  først  efter  Middelalderen  at  have  kilet  sig  ind  mellem  Kysten 
og  den  gamle  Bykærne.  De  første  Privilegier  er  fra  1287,  og  Staden,  hvis 
Signet  viser  Billedet  af  3  Sild,  har  utvivlsomt  tidligt  været  omsluttet  af 
de  Volde,  der  under  Svenskekrigen  1658  udformedes  med  6  Fronter  og 
5  Bastioner  og  forsvandt  i  det  18.  Aarh.  Kun  Sønden  Byen,  hvor  denne 
fordum  yderligere  dækkedes  af  den  nu  tørlagte  Vejle,  findes  paa  det  høje 
Terræn  ved  „Ruemarken"  Rester  af  en  Bastion,  paa  hvilken  Bymøllen 
nialerisk  knejser.  —  Stærkt  mishandlet  gik  den  lille  By  ud  af  Svenske- 
krigen, 1672  kun  husende  478  Sjæle,  men  efterhaanden  rettede  den  sig 
atter,  1769  var  Indbyggertallet  814,  og  den  Dag  i  Dag  bærer  den  i  sine 
Bygninger  stærkt  Præg  af  det  18.  Aarh.  Naar  Rudkøbing-Gaardene  fra 
denne  Periode  har  Krav  paa  en  vis  Interesse,  er  det  fordi  de  i  deres 
Bindingsværk  har  laant  Motiver  fra  de  grundmurede  Barokhuse,  særlig 
Facademidtens  Markering  af  Dør  med  Trappe,  Gavlkvist  eller  Risalit, 
medens  Smaakvistene  med  de  i  Enderne  pynteligt  udskaarne  Vindskeder 
skyldes  ældre  Tradition  og  de  skraat  afskaarne  Bindingsværksflader 
paa  Hjørneejendommene  hører  Nyklassicismen  til.  Den  mest  typiske 
Barokgaard  er  Præstegaarden,  Hjørnet  af  Torvet  og  Ruestræde,  opført 
1760,  yngre  i  Form  den  Bag9 ske  Gaard  fra  1782,  Østergade  (Matr.  Nr. 
130  a),  og  mest  malerisk  af  alle  Bygninger  i  Byen  den  hyggelige  Hjørne- 
ejendom mellem  Sidsel  Bagers-  og  Nørregade  (Matr.  177),  som  —  med 
sit  skraat  afskaarne  Hjørne  og  kvistprydede  Tag,  de  morsomme  Knop- 


glas  i  Vinduerne  og  Louis-seize  Døren  med  det  spinkle  Jærngitter  om 
Trappen  —  sammen  med  Søstergaarden  mod  Nord  skaber  et  Gadebil- 
lede af  meget  stor  Skønhed. 

Medens  Resterne  af  det  gammeldags-smaastadsagtige  maa  søges  bag 
Kirken  og  det  1845  ombyggede  Raadlms  i  Stræder  som  Ramsherred, 
Grønne-  og  Smedegade,  hvor  det  pudsige,  lille  Empire-Sprøjtehus  ligger, 
har  den  nye  Tid  kraftigst  præget  Østergade.  Mod  Nord  og  Øst  har  Byen 
udvidet  sig  en  Del,  og  ved  Havn  og  Havnegade,  hvor  Banegaarden  1911 
fik  Plads,  er  nye  Kvarterer  blevne  til.  —  Paa  Apoteket  i  Brogade  minder 
en  Marmortavle  om,  at  det  er  Brødrene  Ørsteds  Fødested,  og  1920  af- 
sløredes umiddelbart  derved  paa  det  lille  Gaasetorv  en  Statue  af  H.  G. 

Ørsted.  Hugo  Matthiessen. 

1  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Rudkøbing  Købstad  og  Langelands  Herreder,  Tingsted 
Rudkøbing,  Politimesteren  i  samme  Omraade  samt  Ærøskøbing  Køb- 
stad og  Ærø  Herred  m.  Kontorafdeling  i  Ærøskøbing,  Borgmesteren, 
Sognepræsten  til  Rudkøbing,  Andenpræsten,  Kredslægen  i  Ølandenes 
Lægekreds,  andre  Læger,  Branddirektøren  f.  Langeland,  Vicekonsul  f 


214 


SVENDBORG   AMT 


Sverrig,  Borgerforeningen,  Turistforeningen  f.  Langeland,  Langelands- 
banens  Kontor,  2  Sagfr.,  2  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  FL  private  Skr.,  en  Han- 
delssk.,  Enkemadam  Schmidts  Legatstiftelse,  et  Vandværk,  Langelands 
Korn-,  Foderstof-  og  Gødningsforretning,  Fyns  And.-Foderstofforretning, 
Ølandenes  Frøkontor,  Langelands  Frøavls-Komp.,  Sydfynske  Damp- 
skibsselskab, Dampskibsselskabet  Langeland,  Motorsejlskibs-Selskabemc 
Agathe  og  Anna  Kirstine,  Rudkøbing-Lohals  Automobilrute,  Langelands 
Kulkomp.,  Dansk  Andels-Ægeksport,  Nordisk  Sækkekomp. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Fl.  Bogtrykkerier,  fl.  Garve- 
rier, et  Jernstøberi,  et  Skibsbyggeri  samt  Fabb.  f.  Bindegarn,  Cement- 
varer,  Eksportfløde,  Konserves,  Maskiner,  Motorer,  Tobakj  Træsko  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsfart,  Færge  til  Vemmenæs,  Lodseri,  Postk.,  Stats- 
tlfst.  og  Tlfst.  Paa  Markjorderne:  Kohave*  (Kbm.),  Langelands  Folke- 
højsk.,  Traktørstedet  Fredskoven,  Hineml.  samt  en  Del  Eng  og  Mose. 

M.  J.  Darre. 


RUDKØBING: 

Areal  (1916):  294  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 

Antal  Lejligheder: 

742 
697 
923 

Befolkning  : 

1801:   1141 
1855:   2540 
1880:  3179 

1901: 
1916: 
1921: 

3462 
3823 
4138 

Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1142 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  4.469796 

heraf  betaltes  i  Skat:  -        132733 


Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  761 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat: 


Kr,  10.662100 
32785 


Folketingsvælger  (1920):  2135 

Landstingsvælgere  (1920):  1493 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd  765 

Kvinder:  848 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke:  17 

uden    —         —  2 


1613 


STATISTIK 
Toldindtægt  (1920—21):       Kr.  27127 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal:  1 

Elever:  72 

Kommunens  Indtægt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:    Kr.  -£-43873 

-  Ejendomsskatter:  -         15437 

-  personlige  Skatter:  -      266769 

Kommunens  Udgift  (1918— 19]: 

til  Skolevæsen:  Kr.    52693 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -  12488 

-  Fattigvæsen:  -  23503 

-  Alderdomsunderstøttelse:  -  84110 

-  Forrentning  af  Gæld:  -  41512 

-  Afdrag  af  Gæld:  -  25807 

Kommunens  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.     694100 

Andre  Aktiver:  -        357171 


I  alt  Kr.  1.051271 

Kommunens  Gæld  (1818—19): 

Kr.  1.026129 

Skatteprocenten  (1920—21):  6,9 

Ligningsprocenten  (1920—21):     7,7 

Svend  Rode. 


Hjørnet  af  Nørregade  og  Sidsel  bo  rgersga  de. 
Rudkøbing. 

(FotograHer  al  H.  M.) 


J.  E.  Rasmussen:  Ærøskebing. 

ÆRØSKØBING 

Ærøs  gamle  „Kjøbing"  ligger  paa  Bakkernes  Fod  yndefuldt  lejret  ved 
en  bred  Bugt,  dækket  mod  Nordost  af  den  langstrakte  Dejrø,  der  lavt- 
rygget  og  bevokset  med  stormkrogede  Træer  giver  Læ  for  Ankerpladsen 
foran  Byen.  Skønt  Privilegier  først  kendes  fra  Kong  Hans'  Dage,  er 
Staden  en  Del  ældre,  i  sit  Signet  forer  den  et  Træ,  og  lille  og  uanselig 
fik  den  fælles  Skæbne  med  Øen,  der  1564  gik'  over  til  det  sønderborgske 
Hertughus  og  i  den  følgende  Tid  delles  mellem  dettes  Linjer.  Ildsvaade 
lagde  1629  den  halve  By  i  Ruiner,  og  under  Svenskekrigen  led  den  under 
Fjendernes  Regimente.  Paa  Torvet  laa  en  af  Hertugerne  ejet  Herregaanl 
„Kjøbingshof,  hvis  „Herremark"  1682  udlejedes  til  Borgerne  og  efler 
Gaardens  Nedlæggelse  1721  helt  gik  over  i  disses  Eje  sammen  med  de 
ovrige  Jorder,  men  ved  Siden  af  Dyrkningen  af  disse  spillede  Skibs- 
farten i  18.  Aarh.  en  betydelig  Rolle  for  Indbyggerne;  Ihi  1781  hørte 
54  Fartøjer  hjemme  i  Staden,  sejlende  paa  Østersøen  og  Norge,  og 
ingen  Mand  gav  sig  af  med  Handel  uden  enten  selv  at  fare  til  Søs  eller 
eje  Skib  og  Skibspart.  Byen,  som  1749  kom  under  Kronen,  mistede  1773 
Magistrat  og  lagdes  ind  under  Øens  Landfoged,  en  Ordning  som  først 
ophævedes  efter  1864,  da  Ærø  forblev  ved  Danmark  og  Byen  atter  fik 
fuld  Købstad  værdighed.  I  19.  Aarh.  sygnede  Skibsfarlen  stille  hen,  Mar- 
stal svang  sig  i  Vejret  som  en  farlig  Konkurrent,  og  Øens  gamle  Køb- 
stad labte  mere  og  mere  Terræn,  en  Stilstand  som  paa  mange  Maader 
har  præget  Byen,  der  omsluttet  af  Alléer  af  slanke  Popler  og  blomster- 
bugnende  Haver  uberørt  og  gammeldags  lod  Udviklingen  glide  sig 
forbi  og  i  sin  smaaborgerlige  Idyl  bibeholdt  Minderne  om  den  aar- 
hundredgamle  Samhørighed  med  Sønderjylland.  Fremskudte  Karnap- 


*• 


ÆRO  SKOBING 


i:  15000 


9 


19  Av*  m*rko*tor 


Jfpryyiåirtirf  &■**■***■•*  ^pqpnpfeåi 


MARSTAL 


1:15000 


i        i      soom 

4  éåmandstøém 

CMndbst.  /*/&*  <***<&*»*:* 

7  landmandsbank**  fSMht) 

å&Hkammer 

9éktbs¥*rft 

tOSkibsimrt 

tf  tSbo/bétésHrrØ 

tZ  fitffgyd  og  J/derdomsosyt 

13  Jfotd .  9anmark  'qp 

éudh/ns  9hkonfobank 
U  JwssionsAuj  .Øtrtestfa' 
15  éportsphds 
H  Jfommuntskoh 
tf  Jtndthmtitri 
19 Mk/ \&6'm 

to yhtts/tcoc^a 
\  21  Skkfricihtswpk 
\\  Mépart-  og  hanekam 

HMnke . 


yyyyfafn^WwViiy  /Uf 


Elliot   Hjuler:   Fra   Ærøskebing. 

per,  forsynede  med  rigelige  Vinduer  og  forlængede  Gavlkviste,  kigger 
nysgerrigt  ud  over  Fortovene,  og  med  deres  pyntelige  Gadedøre,  Dør- 
hamre og  smukke  Beslag,  rummelig  Forslue  eller  aaben  Forhal  røber 
de  mange  smaa  Borgerhuse  fra  18.  og  Begyndelsen  af  19.  Aarh.  umis- 
kendeligt Slægtskabet  med  slesvigsk  Byggeskik.  Ældst  er  to  maleriske 
Gavlhase  af  Bindingsværk  paa  Søndergade,  det  ene  med  Aarstal  1645, 
det  andet  med  1690  i  det  udskaarne  Dørtræ,  og  særlig  i  Vestergade 
holder  en  Bække  Kamaphuse  Øje  med  hinanden  med  det  statelige 
Apotek  i  Spidsen.  Detle  er  bygget  med  grundmuret  Facade  i  2  Stok- 
værk, bærer  i  Jærntal  1784  paa  Murfladen  og  prydes  af  to  gennemlø- 
bende Karnap-Kviste,  medens  det  skraas  overfor  liggende  Posthas,  paa 
hvis  Karnap  1749  læses,  paa  sin  gamle  Dør  har  en  kunstfærdig  Mes- 
sing-Dørhammer, der  i  sin  Art  er  et  Pragtstykke.  Stadens  Grundplan 


218 


SVENDBORG    AMT 


beskriver  en  skæv  Trekant,  begrænset  af  Nørre-  og  Smedegade,  Vester- 
gade og  Søndergade.  Midt  i  Byen  ligger  den  1756 — 58  paa  den  ældres 
Grund  opførte  Kirke,  samt  Torvet  med  det  1863  byggede  Raadhus.  Fra 
Torvet  fører  Brogade  ad  det  skraanende  Terræn  ned  til  Havnen,  som 
omsluttes  af  maleriske  Moler  af  svære  Søsten.  Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Ærøskøbing  Købstad  og  Ærø  Herred,  Hovedtingsted 
Ærøskøbing,  Bitingsted  Marstal,  Kontorafdeling  f.  Politimesteren  i  sam- 
me Omraade  samt  Rudkøbing  Købstad  og  Langelands  Herreder,  Borg- 
mesteren, Sognepræsten,  2  Lasger,  2  Sagfr.,  Filial  af  Svendborg  Amtstue. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Ærøskøbing  Spare-  og 
Laanekasse,  Ærø  Optagelseshjem,  Ærø  Korn-,  Foderstof-  og  Gødnings- 
forretning,  en  Filial  af  Fyns  And. -Foderstofforretning,  Dampskibssel- 
skabet Ærø. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  Bogtrykkeri,  et  Farveri, 
et  Garveri,  et  Ølbryggeri. 

Byen  har  Dampskibsstation,  Statstlfst.  og  Tlfst.  P&a  Købstad  jorderne: 
Vraa  m.  S.  V.,  Urehoved  helt  m.  N.,  Bymølle  og  Grubbemølle  m.  S.  0., 
Strandskov  Restauration  m.  N.  V.  Mod  0.  ligger  Øerne  Dejrø  og  Lilleø. 

M.  J.  Darre. 
ÆRØSKØBING  ^STATISTIK 

Toldindtægt  (1920—21):  Kr.     '3838 


Areal  (1916):  361  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 
Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 
Antal  Lejligheder: 

Befolkning : 
1801:   1291 
1855:   1712 
1880:   1578 


381 
337 

387 

1901:  1485 
1916:  1364 
1921:  1323 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 
Antal:  356 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  1.060781 
heraf  betaltes  i  Skat:  -         20435 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 
Antal:  302 


disses  samlede  Formue: 
heraf  betaltes  i  Skat : 

Kr.  4.321100 
6858 

Folketingsvælger  (1920): 

723 

Landslingsvælgere  (1920): 

605 

Kommunale  Vælgere  (1921): 
Mænd: 
Kvinder : 

Udskænkningssteder  (1914): 
med  stærke  Drikke: 
uden    —         — 

297 
307 
604 

11 
1 

Eksamensskoler  (1916): 
Antal : 
Elever: 


1 
51 


Kommunens  Indtægt  (1918—19): 
af  Erhvervsvirksomheder: 

-  Ejendomsskatter: 

-  personlige  Skatter: 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 
til  Skolevæsen: 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag: 

-  Fattigvæsen: 

-  Alderdomsunderstøttelse: 

-  Forrentning  af  Gæld: 

-  Afdrag  af  Gæld: 


Kr. 


3490 

-  4568 

-  46435 


Kr.  16891 

-  3716 

-  8634 

-  8391 

-  7274 
5856 


Kommunens  Formue  (1918 — 19): 


Faste  Ejendomme: 
Andre  Aktiver: 


Kr.  174700 
-       62571 


I  alt  Kr.  237271 
Kommunens  Gæld  (1918—19):  Kr.  160799 
Skatteprocenten  (1920—21):  6,2 

Ligningsprocenten  (1920—21):     6,3 

Svend  Rode. 


Marstal.  Dronningens  s  træ  de. 
(H.  H.  Tot.) 


220  SVENDBORG    AMT 

'  MARSTAL  HANDELSPLADS 

Trængt  tæt  sammen  i  et  Næt  af  smalle  Stræder  paa  det  mod  Ærø 
Dyb  skraanende  Terræn  ligger  Marstal  med  Ansigtet  mod  Øst  ud  mod 
Søen,  der  her  bag  den  lange,  krummede  Tange  Erikshale  danner  en 
tryg  Ankerplads  for  Skibene.  Søen  har  bragt  Liv  i  den  lille  By,  hvis 
Navn  skyldes  en  fyrstelig  Hestestald,  der  i  Middelalderen  laa  paa  denne 
Plet,  og  1514  da  „Maerstall"  nævnes  for  første  Gang,  levede  der  kun  7 
Mennesker  paa  Stedet.  I  den  følgende  Tid  gav  det  energisk  drevne  Fi- 
skeri Brød  til  mange  Munde,  men  Opblomstringen  tog  først  for  Alvor 
Fart  i  18.  Aarhundrede,  da  Byens  stræbsomme  Folk,  vante  til  smaa 
Kaar  og  nøje  fortrolige  med  Søen,  med  stor  Kraft  kastede  sig  over  Sø- 
farten. 1736 — 38  kunde  Marstal  bygge  sin  egen  Kirke,  1780  husede  den 
761,  1803  1449,  1835  2107  Indbyggere  o.  s.  fr.,  talende  Vidnesbyrd  om 
Søfartens  Trivsel,  og  rundt  om  i  Verden  viste  de  Marstal-Skuder  Flaget. 
I  Perioden  1790—1807,  gyldne  Aar,  fyldte  af  Fremdrift,  lagdes  den 
første  Grund  til  den  siden  saa  stærkt  udviklede  Havn,  og  1861  opnaaede 
Marstal  Værdighed  som  Handelsplads  med  Ret  til  at  drive  Købstad- 
næring.  Hjemstavnsfølelse,  Flid  og  Nøjsomhed  har  fostret  den  venlige, 
lille  Sømandsby,  et  hyggeligt  Vinterhi  for  mangen  vejrbidt  Ulk;  hver 
Familie  bebor  helst  et  lille  Hus  for  sig  selv,  saa  at  sige  den  hele  By  er 
derfor  en  Vrimmel  af  venlige,  velholdte  Smaahuse,  som  selskabeligt 
putter  sig  sammen  mellem  Haverne  i  skæve,  trange  Gyder  med  toppet 
Stenbro  og  gammeldags  Gadebrønde.  Mange  af  de  jævne  Borgerhuse 
skriver  sig  fra  18.  eller  Begyndelsen  af  19.  Aarhundrede  og  bærer  i  Stil 
Præg  af  at  høre  sammen  med  den  i  sønderjydske  Byer  raadende  Bygge- 
skik- Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Bitingsted  f .  Dommeren  i  Ærøskøbing  Købstad  og  Ærø  Herred,  Borg- 
mesteren, Sognepræsten  til  Marstal  m.  Filial-K.  i  Ommel,  Kaldskapella- 
nen,  Kgl.  oktr.  Søassurance-Komp.,  2  Læger,  1  Sagf. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  FL  private  Skoler,  en  Han- 
delssk.,  en  teknisk  Sk.,  Sydfynske  Dampskibsselsk.,  mange  Skibsrede- 
rier, Marstal  Søforsikring,  Fiskeri-  og  Handelsselskabet  Marstal,  Marstal 
Trælast-  og  Foderstofforretning,  en  Fiskesalgsforening. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  Baadværft,  fl.  Bogtrykke- 
rier, et  Garveri,  et  Træskæreri,  et  Ølbryggeri  samt  Fabb.  f .  Cementvarer, 
Maskiner,  Mineralvand,  Rullegardiner  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsstation,  megen  Sejl-  og  Motorskibsfart,  Stats- 
tlfst.  og  Tlfst.  „.  j.  Darre. 


SVENDBORG    AMT 


221 


MARSTAL  HANDELSPLADS:  STATISTIK 


Areal  (1916):   31  ha. 

Faste  Ejendomme   (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse : 

Antal  Lejligheder: 

Befolkning: 

1801:  1449 
1855:  2473 
1880:  2745 


772 
762 
817 


1901:  3174 
1916:  2407 
1921:  2519 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  660 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  2.871039 

heraf  betaltes!  Skat:  -        130109 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal :  501 

disses  samlede  Formue:      Kr.  13.088500 

heraf  betaltes  i  Skat:  88422 

Folketingsvælger   (1920):        1461 

Landstingsuælgere   (1920):       1095 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd:  468 

Kvinder:  522 

990 


Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke:  7 

uden    —  —  2 


Toldindtægt  (1920—21): 


Kr.  6191 


Antal 

3 

20 

122 


Beg.  Tons 

2239 

500 

12390 


Handelsflaade  (1918): 

Dampskibe: 
Motorskibe: 
Sejlskibe:  

I  alt  145       15129 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal :  1 

Elever:  74 

Kommunens  Indtægt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr. 

-  Ejendomsskatter: 

-  personlige  Skatter: 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr. 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag: 

-  Fattigvæsen: 

-  Alderdomsunderstøttelse :     - 

-  Forrentning  af  Gæld : 

-  Afdrag  af  Gæld : 

Kommunens  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  109300 

Andre  Aktiver:  -      69477 

I  alt  Kr.  178777 

Kommunens  Gæld  (1918 — 19): 

Kr.  139571 
Skatteprocenten  (1920—21):  5,4 

Ligningsprocenten  (1920—21):     5,0 

Suend  Rode. 


647 

4779 

120655 


29464 

20760 
17180 
15766 
6507 
13420 


SVENDBORG  AMTS  LANDDISTRIKTER 


STATISTIK 


Areal: 

km« 1639 

ha 163904 

Veje: 

Landeveje  (1920) •. .  km  463 

Biveje  (1918) —  1829 

Befolkning: 

1801.. 54026 

1855 83242 

1880 94013 

1901 96569 

1916  104310 

1021  106522 


pr.  km" 


Befolkningstæthed : 

1801 

1855 — 

1916 —  . 

1921 - 

Indkomstskatteydere  til  Staten: 

(1920-21) Kr. 

Disses  saml.  Indkomst   -    84  9501 1 1 
Heraf  betaltes  i  Skat    -     2  335905 

Formueskatteydere  til  Staten: 

(1920—21) 22844 

Disses  saml.  Formue  Kr.  458  422000 
Heraf  betaltes  i  Skat  2  545955 


33,3 
50,8 
63,6 
65,0 

30744 


222 


SVENDBORG    AMT 


Folketingsvælge™  (1920)  53926 

Landstingsvælgere  (1920) 40660 

Kommunale  Vælgere  (1921) ....  471 16 

heraf  Mænd 23541 

—     Kvinder 23575 


Erhvervsfordeling  (1911): 

Landbrug  o.  1 59758 

Haandværk  og  Fabrikdrift.     20592 

Handel ■     3664 

Transport 4683 

Andre  Erhverv 14684 


I  alt...  103381 


Faste  Ejendomme 

Vurderingssum 

Jordværdi 

heraf: 
Gaarde 

Hektar 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum , Kr. 

Jordværdi - 

Huse 

Hektar 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Statshusmandsbrug 


Arealets  Benyttelse: 

Hvede 

Rug 

%g 

Havre 

Blandsæd  — 


1919 
ha 

4321 

9206 

17885 

14624 

13509 


1916 

22501 
296821000 
152  586000 

5148 

123452 

22536,8 

188783000 

118955000 

6215 

17861 

2911,1 

41045000 

17402000 

270 

1912 
ha 

4920 

8767 

18576 

15347 

12531 


Kornarealer  i  alt 


59545 


60141 


Kartofler 

Foderroer , 

Sukkerroer , 

Andre  Rodfrugter, 


1919 
ha 

2568 

15311 

994 

299 


1912 
ha 

1604 

13307 
770 

501 


Rodfrugter  i  alt 


Andre  Høstarealer 

Brakarealer  o.  1 

Grønfoder-  og  Græsningsarealer 

Haver 

Moser 

Skove 


19172 


16182 


3942 
6906 

42966 
2713 
1862 

16302 


1717 

11518 

43174 

2570 

2398 

15979 


1904 

20123 
223291000 


4820 

123278 

22535,9 

145806000 

6252 

16739 

2737,4 

31673000 

40 

1901 
ha 

1709 

11685 
20569 
16272 
11408 


61643 


1901 
ha 

1471 

6963 

478 

200 


9112 


1310 
11586 
531351) 

2409 

16625 


')  herunder  Moser. 


SVENDBORG    AMT 


223 


Høstudbyttet:  hkg 

Hvede 156774 

Rug 168887 

Byg 425111 

Havre 324085 


1920 
hkg  pr.  ha 

28,1 

21,6 
23,5 

21,8 


hkg 
101053 
198104 
466788 
347864 


1912 
hkg  pr.  ha 

27,7 

22,3 

24,0 

22,2 


hkg 

34922 
218781' 
390899 
279323 


Blandsæd 289719        22,1        288139        22,5       205442 


Kapitelstakst: 

Hvede Kr.  pr.  hkg 

Rug -         — 

Byg -         *~ 

Havre -         — 

Kreaturholdet: 

Heste 

Hornkvæg 

Svin 

Faar 

Høns 


1920 

42,84 
40,33 
34,08 
29,37 

1921 

29774 

127984 

71584 

19708 

1200262 


19121) 

11,36 
13,91 
11,65 

1914 

30289 

132868 

139666 

21817 

1 243150 


Mejeridrift: 

Mejerier 

Mælkeleverandører 

Køer 

Indvejet  Mælkemængde 
Produceret  Smør 

—  Ost. 

—  Fløde 

—  Sødmælk  . . 


1000  kg 


Salg  af  Landejendomme: 
Gaarde: 

Antal 

Tdr.  Hartkorn 

Pris  pr.  Td.  Htk.: 

Jord  og  Bygninger Kr. 

Besætning  og  Inventar - 

Huse: 

Antal 

Tdr.  Hartkorn ....:. 

Pris  pr.  Td.  Htk.: 

Jord  og  Bygninger. Kr. 

Besætning  og  Inventar - 

Haandværk  og  Fabrikdrift: 

Virksomheder  med  0—5  Arbejdere 

—  —    6—20       —        

—  —  over  20      —        


1913-17 

608 
2493,6 

9301 
2602 

751 
393,8 

16023 
3752 


1905-09 

506 
1856,7 

6206 
1546 

1091 
558,0 

9588 
2699 

1914 

3867 
81 
14 


I  alt... 


3962 


1901 

hkg  pr.  ha 

20,4 
18,7 
19,0 
17,2 
18,0 

1901') 

9,75 
10,55 
10,19 

1903 

27163 

104624 

73019 

37630 

888470 

1914 

104 

11194 

77004 

229481 

7684 

3754 

1906 

3237 


1900-44 

390 
1398,7 

5643 
1278 

857 
417,2 

9238 
1950 

1906 

4134 
95 
12 

4241 


')  for  Fyns  Stift. 


224 


SVENDBORG   AMT 


Samlet  Personel  — 

heraf: 
Egentlige  Arbejdere 


De  vigtigste  industrielle  Brancher  (1914): 

Møller , 

Bagerier  m.  m 

Slagterier  m.  ni — 

Mejerier 

Tobaks-  og  Cigarfabrikker 

Skrædderforretninger 

Skomagerforretninger 

Murerforretninger , 

Tømrerforretninger 

Snedkerforretninger  m.  m 

Malerforretninger  m.  m 

Teglværker  m.  m 

Grovsmedeforretninger 

Maskin-  og  Skibsbyggerier  og  -værksteder  . . 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke 

uden     —  — 


Udsalgssteder  med  stærke  Drikke  (1914) 

Amtsrepartitionsfonden  : 

Indtægt » 

Fonden  ejede 

—      skyldte 


Amtsfattigkassen  : 

Indtægt 

Kassen  ejede  . . 
—       skyldte 

Amtsskolefonden : 

Indtægt 

Fonden  ejede . . 
—       skyldte 


1918-19 
1000  Kr. 

1586 
2073 
1871 


12 

19 

2 

1202 
70 


Sognekommunerne  : 

Indtægt. 

Kommunerne  ejede . . 
—  skyldte 


4127 
6233 
3620 


7954 

3630 

Bedrifter1) 
143 
199 
226 
102 

22 
708 
414 
432 
284 
337 
217 

35 
310 

71 


1900-00 
1000  Kr. 

741 

1602 

964 


9 

19 

2 


401 
60 


1441 
4005 
1623 


8182 

3624 

Personel1) 
468 
589 
482 
526 
294 

1372 
560 

1179 
649 
738 
449 
531 
682 

1048 


55 
30 

424 

1896-99 
1000  Kr 

493 

1265 

758 


8 

19 

2 


978 

2845 

998 


*)  Tallene  omfatter  ogsaa  Amtets  Byer. 


Svend  Rode. 


Tom  Petersen:  Fra  Ærøskøbing. 


Den  fynske  Kysl,  set  fra  Tangen  lil  .Knolden",  s.  v.  for  Faaborg. 

(Victor  Madsen  tot.) 

SOGNEBESKRIVELSER*) 

AP  OBERSTLØJTNANT  M.  J.  DARRE 

MED  BISTAND  AF  MAG.  V.  HERMANSEN,  MAG.  CHR.  AXEL  JENSEN  OG 

MUSEUMSINSPEKTØR  HANS  KJÆR 

VINDINGE  HERRED 

H  j  u  1  b  y  S  g.  eller  Nyborg  Lds.  (419  Indb.}.  Hjulby  Komm.  Anneks  til  Ny- 
borg. Byer:  Hjulby  By  og  Stationsby  {Stationsbyen  51  Indb.,  FiliaJ-K.  til  Ny- 
borg, Sk.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  en  Del  af  Dyrehavekvarteret  (Forstad  til 
Nyborg,  155  Indb.,  Resten,  661  Indb.,  i  Avnslev  Sg.,  Elektv.).  Mod  V.  Hjulby 
Sø.  Mod  S.  Nyborg  Straffeanstalt  og  en  Ml.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  N.  V.  Sog- 
net støder  m.  S.  0.  til  Nyborg  Fjord.  Det  har  en  Enklave  paa  den  yderste 
Ende  af  den  fra  Nyborg  m.  S.  0.  udskydende  Halve,  Østers.  I  Enklaven,  der 
har  en  Del  Skov,  Eng  og  Mose:  Mod  S.  0.  Knudshoved  m.  Isbaadestat.,  Fyr 
og  Jbst.,  m.  S.  V.  Slipshavn  m.  Lodseri  og  Havn.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal 
det  mindste  i  Herredet. 

Avnslev  S  g.  (2145  Indb.).  Avnslev  Bovense  Komm.  Byer:  Avnslev  Over- 
by og  Nederby  (K.  m.  V.,  romansk  Murstensbygning,  Sk.,  Fors.  hus,  Hospital, 
Haandv.,  Elektv.,  And.-Mejeri,  Tglv.),  Korhendrup,  Skalkendrup  (Pg.,  Tlfst), 
Nordenhse  (Fiskerleje),  Skabo  Hse  (Fiskerleje),  Rejst  ru  p  (Sk.),  en  Del  af  Dyre- 
havekvarteret, Resten  i  Hjulby  Sg.,  se  dette.  Mod  N.  Skalkenbjerg  (44  m).  Mod 
N.  V.  Maglebjerg  (30  ra).  Mod  S.  0.  Juelsberg.Skovriderbolig.  Nogen  Skov,  mest 
ni.  S.  0.  (Skovene  omkring  Juelsberg).  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  begræn- 
ses m.  0.  af  Storebell.  Det  er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet  —  Gaarde: 
Juelsberg  (Hg.,  der  blev  oprettet  o.  1675  under  Navnet  Raskenberg,  og  som 

*)  Fortegnelse  over  benyltede  Forkortelser  findes  bagest  i  nærværende  Bind.  — 
Indb.- Au  Li  Mi-i  er  efter  Tællinger  1921. 

Danmark  IV.  3  IS 


226  SVENDBORG    AMT 

siden  1771  har  været  i  Slægten  Juels  Eje.  1797  blev  den  oprettet  til  et  Stam- 
hus Juelsberg.  —  Hovedbygn.  fra  1777),  Rabenlyst.  —  Forh.  A/.:  „Alfhøj"  ved 
Skalkendrup  er  fredet  —  Anneks:  Bovense. 

Bovense  S  g.  (448  Indb.).  Avnslev-Bovense  Komm.  Anneks  til  Avnslev. 
By:  Bovense  (K.,  Sk.,  Kro,  Ml.).  Nogen  Skov,  mest  m.  S.  0.  Sognet  begrænses 
m.  0.  af  Storebelt.  Det  er  efter  Areal  (719  ha)  det  mindste  i  Herredet  —  Gaard: 
Lysemose. 

Fløs  trup1)  S  g.  (1071  Indb.).  Fløs  trup -Ullerslev  Komm.  Byer:  Fløstrup 
(K.,  Pg.),  Mullerup  (Haandv.),  Langtved  (Skr.,  Fors.-hus),  Kissendrup  (Haandv., 
Elektv.).  Rosvang  And.-MejerL  Pilevad  Ml.  Mod  N.  V.  en  Ml.  (Rørbæk).  Mod 
S.  V.  Fløstrup  Sø.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  hl  N.  0.  af 
Storebelt  —  Gaarde:  Rørbæk  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.  —  Ældre 
Hovedbygn.),  Risinge  (Hg.,  der  blev  oprettet  1730.  —  Hovedbygn«  fra  18. 
Aarh.).  —  Anneks:  Ullerslev. 

Ullerslev  S  g.  (1074  Indb.).  Fløstrup-Ullerslev  Komm.  Anneks  til  Flø- 
slrup.  Byer:  Ullerslev  By  og  Stationsby  (Stationsbyen  229  Indb.,  K.,  Sk.,  M.  og 
Rsk.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Afdeling  af  Diskontobanken  i  Nyborg,  Haandv., 
Kro,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Savværk,  Tglv.,  Jbst,  Postk.,  Tlgst,  Tlfst),  Tange*, 
Bøgeskov*.  Mullerup  Plovfab.  Megen  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Dalgaard. 

Skellerup2)  S  g.  (654  Indb.).  Skellenip-Ellinge  Komm.  Byer:  Skellerup 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.),  Biskopstaarup,  Skovballe  (Sk.,  Fors.-hus,  Fattiggd.),  Saa- 
derup,  ogsaa  i  Kullerup  Sg.,  se  dette.  Mod  N.  Hindemae  Ml.  Mod  N.Ø.  Grøn- 
neml.  (ML  og  Vml.).  Ved  Vestgrænsen  Vomme  Sø.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose. 
—  Gaarde:  Hindemae  (Hg.,  der  kendes  fra  det  15.  Aach.  Bøndergodset  bort- 
solgtes i  Beg.  af  19.  Aarh.  Fra  1839  tilhører  Gd.  Familien  Juel-Brockdorff.  — 
Hovedbygn.  fra  18.  Aarh.s  Slutn.),  Biskopstorp.  —  Anneks:  Ellinge. 

Eli  in  g  e  S  g.  (584  Indb.).  Skellerup-Ellinge  Komm.  Anneks  til  Skellerup. 
Byer:  Ellinge  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kro,  And.-Mejeri,  Motorfab.,  ML),  Bækstrup, 
Paarup.  Mod  S.  Kildeml.  (Vml.).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  En  Enklave  i  Kul- 
lerup Sg. 

Kullerup  S  g.  (498  Indb.).  K  Ullerup-Refsvindinge  Komm.  Byer:  Kullerup 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Hospital),  Saaderup,  ogsaa  i  Skellerup  Sg.  (Kbm.).  Lidt  Skov,  Eng 
og  Mose.  En  Enklave  i  Refsvindinge  Sg.  —  Gaard:  Juelskov  (Hg.,  der  kendes 
fra  Slutn.  af  14.  Aarh.  Bøndergodset  bortsolgtes  o.  1800.  —  Hovedbygn.  fra  17. 
Aarh.s  Beg.).  —  „Juelsskovstøtten",  et  fra  Gulland  hidbragt  Stenkors  m.  Aars- 
tallet  1445,  er  ødelagt  Aar  1800  og  sporløst  forsvundet  —  Anneks:  Refsvindinge. 

Refsvindinge  S  g.  (888  Indb.) .  Kullerup-Ref Svindinge  Komm.  Anneks 
til  Kullerup.  Byer:  Refsvindinge  By  og  Stationsby  (Stationsbyen  90  Indb.,  K., 
Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Hospital,  Bryggeri,  Cementvarefab.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp., 
Tlgst),  Stenhave*.  Mod  S.  0.  Lilleml.  og  Aasml.  (Vmlr.).  Lidt  Skov  Eng  og  Mose. 

Vindinge  S  g.  (1364  Indb.).  Vindinge  Komm.  Byer:  Vindinge  (K.,  Pg., 
Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Hospital),  Rosilde,  Lamdrup  (Kbm., 
Jbst.  n.  ø.  f.  Byen,  Posteksp.,  TlgsJL),  Sulkendrup  (Garnfab.,  Vml.),  Kogsbølle 
(Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Vml.),  Dyrehave  H se*.  Mod  N.  Hjul  by  Sø.  Mod  V. 
Bynkel  Jbhpl.  Mod  0.  Holckenhavn  Fjord  og  Holckenhavn  Kapel  m.  meget  rigt 
Barokinventar  fra  Fru  Ellen  Marsvins  Tid  (1634).  Mod  S.Ø.  Kogsbøllebakker 
(65  m) .  En  Del  Skov,  deriblandt  Koskov  og  Kajberg  Skov  m.  S.  0.  En  Del  Eng 

*)  eller   Flødstrup.    *)  eller   Skjellerup. 


SVENDBORG    AMT  227 

og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  0.  af  Storebelt  (Nyborg  Fjord).  Det  er  efter 
Areal  (3053  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Holckenhavn  (Hg.,  der  under 
Navnet  Kogsbølle  kendes  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.,  og  som  indtil  1616,  fra 
1580'erne  dog  under  Navnet  Ulfeldsholm,  tilhørte  Slægten  Ulfeld.  Derefter  eje- 
des Gd.  af  Fru  Ellen  Marsvin,  der  kaldte  den  Ellensborg,  Fru  Kirstine  Munk  og 
Eleonore  Christine  Ulfeld  og  fra  1671  af  Slægten  Holck.  1672  oprettedes  heraf 
Baroniet  Holckenhavn.  —  Hovedbygn.  fra  1580'erne  af  Jakob  Ulfeld  med  Til- 
bygninger fra  1630'erne  af  Ellen  Marsvin),  Kogsbøllegaard  (under  Baroniet 
Holckenhavn).  —  Forh.  M.:  Under  Sulkendrup  Mølle  er  undersøgt  og  derefter 
fredet  en  Høj  med  Jættestue,  tilligemed  2  andre  fredede  Høje:  Trillinghøje; 
smst.  endnu  en  fredet  Høj.  „St.  Madses  Kilde"  ved  Kogsbølle,  med  Kildemarked, 
var  i  ældre  Tid  stærkt  søgt,  især  St  Hans  Aften. 

FrørupSg.  (1604  Indb.).  Frørup  Komm.  Byer:  Frørup  (K.,  Pg.,  Sk.,  Miss-, 
hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Bagerier,  Handelsgartneri,  Jbst., 
Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Slude  (Jbhpl.,  Posteksp.),  Langæble*,  Taarup  (Filial- 
K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  Dansk  Ler-  og  Teglindustri),  Sentved,  ogsaa  i  Ør- 
bæk Sg.  Frederikshøj  Sk.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  0.  af 
Storebelt.  —  Gaarde:  Frederikshøj  (under  Holckenhavn  Baroni),  Sludegaard. 
—  Paa  Frørup  Mark  Regisses  Kilde,  i  Middelalderen  og  senere  en  søgt  Læge- 
domskilde.  —  Forh,  Af..-  I  Toruplund  Skov  er  en  fredet  Langdysse.  Ved  Regisses 
Kilde  ved  Frørup  har  været  et  Kapel;  søgt  endnu  til  ca.  1800. 

Ørbæk  S  g.  (835  Indb.) .  Ørbæk  Komm.  Byer:  Ørbæk  (406  Indb.,  K.,  Pg., 
Sk.,  Miss.-hus,  Diskontobanken  i  Nyborg,  Den  danske  Landmandsbank,  Læge, 
2  Dyrlæger,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Kro,  Dampbageri,  Maskinsnedkeri,  Maskinfab., 
Gyclefab.,  Jbst,  Postk.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Kastel*,  ogsaa  i  Herrested  Sg.,  Æble  (Vml.), 
Sentved,  ogsaa  i  Frørup  Sg.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Ørbæklunde 
(Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  16.  Aarh.,  da  den  af  Kong  Hans  solgtes  til  Biskop 
Jens  Andersen  Beldenak.  Efter  Reform,  ejedes  den  af  Slægten  Friis  indtil  Slutn. 
af  17.  Aarh.  og  fra  Slutn.  af  18.  Aarh.  af  Slægten  Lange.  —  Hovedbygn.  fra 
Slutn.  af  16.  Aarh.),  Æblegaarden.  —  Forh.  M.:  Et  Dyssekammer  ved  Sentved 
og  3  Høje  ved  Ørbæk  er  fredede. 

E 1 1  e  s  t  e  d  S  g.  (483  Indb.).  Gislev-Ellested  Komm.  Anneks  til  Gislev.  Byer: 
Ellested  (K.,  Skr.,  Kbm.,  Haandv.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Magelund*,  Kulle- 
rup,  en  Del  af  Fjellerup  Stationsby,  Resten  i  Ryslinge  Sg.,  se  dette,  Lindeskov. 
Mod  0.  2  Vmlr.  og  nogle  Smaasøer.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard: 
Lgkkesholm  (Hg.,  der  under  Navnet  Magelund  kendes  fra  Beg.  af  14.  Aarh.,  men 
som  all.  fra  Slutn.  af  samme  Aarh.  kaldes  L.  Fra  1769  ejes  den  af  Slægten 
Lindegaard.  —  Hovedbygn.  fra  16.  Aarh.  og  Slutn.  af  18.  Aarh.).  —  Ved  Lykkes- 
holm  Voldsted  af  Magelund  Slot  —  Forh.  At.:  Adskillige,  fredede  Stenmindes- 
mærker, deraf  i  Lindeskov  Hestehave  2  Langdysser,  47  og  41  m  lange,  den 
førstn.  med  2  Kamre,  en  Runddysse  og  et  udgr.  Kammer,  i  Lykkesholm  Ny- 
have  en  Langdysse,  en  Høj  i  Højløkken  og  ved  Lindeskov  en  aaben  Jættestue, 
samt  et  Dyssekammer  og  2  Langdysser,  den  ene  den  længste  kendte,  ca.  160  m 
lang,  med  126  Randsten,  den  anden  med  4  Kamre. 

Herrested  S  g.  (1191  Indb.).  Herrested  Komm.  Byer:  Herrested  (K.,  Pg., 
Sk.,  And.-Mejeri,  Sehestedts  Hospital),  Kragelund  (Sk.,  Kbm.),  Villumstrup 
(Kbm.),  Kastel*,  ogsaa  i  Ørbæk  Sg.,  Maare  (Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  ML, 
Brsml.),  Måareskov*    (Sk.),  Dalshuse*.  Kapel    (Ravnholt).  Herregaardsmejeri 

15* 


Lykkesholm  (Vindinge  Herred). 


HinacDiae    (Vindinge   tierrea). 


fim-hæk  (Vindinge  Herred). 


Jueliberg  (Vindinge  Herred). 


Risingo   (Vindinge  Herred). 


Juelskov  (Vindinge  Herred)- 


SVENDBORG   AMT 


Ørbæklunde   (Vindinge   Herred]. 


Hellerup  (Vindinge  Herred). 


§m<tåW>,M 


Bavnholt  (Vindinge  Herred). 


Rynkebygaard   (Gudme  Herred). 


Tidselholt  (Gudme  Herred). 


Tojslrup  (Gudme  Herred). 


(Billederne  skyld« 


g  Stenders  Forlag.) 


230  SVENDBORG   AMT 

(Ravnholt).  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Raunholt  (Hg.,  der 
kendes  fra  Midten  af  14.  Aarh.,  og  som  i  15.  og  16.  Aarh.  tilhørte  Slægten  Bild. 
Senere  ejedes  den  i  17.  Aarh.  bl.  a.  af  Holger  Rosenkrantz  den  lærde  og  opret- 
tedes 1752  til  et  Stamhus  for  Slægten  Sehestedt-Juel.  —  Hovedbygn.  ombygget 
i  1860'erne),  Holmegaard,  Sophienlund,  begge  under  Stamhuset  Ravnholt 

Hellerup  S  g.  (420  Indb.).  Søllinge-Heilerup  Komm.  Anneks  til  Søllinge. 
Hellerup  K,  ved  Herregaarden  Hellerup.  Byer:  Haundrup  (Sk.,  2  Fors.-huse, 
Kbm.,  Haandv.,  Asyl),  Nørremark*.  En  Skovridergd.  m.  S.  V.  En  Del  Skov. 
Nogen  Eng  og  Mose.  — "Gaard:  Hellerup  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh., 
og  som  i  17.  Aarh.  ejedes  af  Slægten  Lykke,  deribl.  den  bekendte  Kaj  Lykke. 
1838  indlemmedes  den  i  Stamhuset  Ravnholt.  —  Hovedbygn.  fra  17.  Aarh.  og 
c.  1800).  —  Ved  Hellerup  et  Voldsted. 

Søllinge  S  g.  (619  Indb.).  Søllinge-Heilerup  Komm.  Byer:  Søllinge  (K., 
Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Elektv.,  Ml.),  Eskildstrup  (Kbm.).  En  Del  Skov.  — 
Gaard:  Stubbendrupgaard.  —  I  Tolshave  Skov  et  fredlyst  Voldsted.  —  Forh.  M.: 
Paa  Eskildstrup  Mark  er  i  en  Banke  fremdraget  et  rigt  Gravfund  fra  Folkevan- 
dringstid, med  Bronzekar,  Guldringe  m.  m.  —  Anneks:  Hellerup. 

S.  Højrup  S  g.  (582  Indb.).  S.  Højrup  Komm.  Byer:  S.  Højrup  (K.,  Pg., 
Sk.,  Kbm.),  Pederstrup  (Kbm.,  And.-Mejeri,  Elektv.,  Savværk,  Jbst.,  Posteksp., 
Tlgst.).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Højrupgaard.  —  Ved  Pederstrup 
et  Voldsted.  —  Anneks:  Aarslev.. 

Aars  lev  Sg.  (765  Indb.).  Aarslev  Komm.  Anneks  til  S.  Højrup.  By:  Aars- 
lev (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Havebrugssk.,  Maskin- 
snedkeri, Kalkbrænderi,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst).  Mod  N.  Statens  Forsøgs- 
stat,  f.  Planteavl  og  2  Mir.  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Aarsleugaard.  — 'Forh. 
Af.;  Nær  Kirken  fandtes  1820  2  rigt  udstyrede  Grave  fra  Folkevandringstid,  med 
Bronzekar,  rige  Guld-  og  Sølvsmykker,  en  Kugle  af  Bjergkrystal  med  magisk 
Indskrift  m.  m. 

GUDME   HERRED 

R  inge  §g.  (3679  Indb.).  Ringe  Komm.  Byer:  Ringe  (1680  Indb.,  Bitingsted 
f.  Dommerne  i  Nyborg  Købstad  m  m.,  i  Sunds-Gudme  Herreder  og  i  Faaborg 
Købstad  m.  m.,  K.  m.  flere  adelige  Gravmæler  og  det  Eichstedske  Gravkapel,  ind- 
rettet 1776,  Pg.,  Skr.,  M.  og  Rsk.,  Tekn.  Sk.,  Miss.-hus,  3  Læger,  Dyrlæge,  Ap., 
Banken  f .  Ringe  og  Omegn,  Filial  af  Vends  m.  fl.  Herreders  Landbospk.,  2  Sagfr., 
Kbm.,  Haandv.,  Amtssygehus,  Industri-  og  Haandv.  Forening,  Hott.,  Hospital 
Fattiggd.  og  Arbejdsanstalt,  Elektv.,  Gas-  og  Vandv.,  And.-Mejeri,  Kalkbrænderi, 
mekanisk  Værksted,  Savværk  samt  Fabb.  f.  Cementtagsten,  Cycler,  Korkvarer, 
Lervarer,  Maskiner,  Skotøj,  Stormvoks  m.  m.,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst,  Statstlfst, 
Tlfst),  Rynkeby  (Sk.,  Kbm.,  ML  s.ø.f.  Byen),  Rynkebyhede*  (Kbm.),  Sødinge 
(Sk.,  Haandv.,  Bryggeri  og  Malteri),  Sødingehede* ,  Brangstrup  (Sk.,  Kbm., 
Værktøjsfab.),  Lambjerg*,  Kjellerup,  Boltinge  (Savværk  og  Stolefab.,  Ml.  og 
Vml.  s.  v.  f.  Byen),  Bolteskou,  Volstrup.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er 
efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Rynkebygaard  (Hg.,  der 
kendes  fra  14.  Aarh.s  Midte.  —  Hovedbygn.  fra  1858),  Boltinggaard  (Hg.,  der 
er  kendt  fra  16.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1854),  Lammehave  (Hg.,  der  nævnes 
i  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  i  15.  og  16.  Aarh.  ejedes  af  Slægten  Skinkel.  Bønder- 
godset bortsolgtes  i  Beg.  af  19.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  o.  1750).  —  For  II  M.: 


SVENDBORG    AMT  231 

Grave  fra  Folkevandringstid  er  fundne  ved  Ringe.  Ved  Brangstrup  oppløjedes 
1865  en  rig  Guldskat  fra  ca.  400  efter  Kr.  (Metal værdi  2692  Kr.),  Hængesmyk- 
ker, svære  Ringe  og  46  romerske  Kejser-Guldmønter  (fra  250 — 350),  vist  af  ét 
Halssmykke. 

Ryslinge  S  g.  (1562  Indb.).  Ryslinge  Komm.  Byer:  Ryslinge  (593  Indb., 
K.,  Pg.,  Valgmenighedspræsten  v.  Nazareth  Kirken  s.  f.  Byen,  ved  denne  K. 
Mindestøtte  f.  Vilhelm  Birkedal,  Skr.,  Folkehøjsk.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv., 
Højskolehjem,  And.-Mejeri,  Rullegardinsfab.,  Ryslinge  Savværk,  Ryslinge  Tglv., 
Elektv.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst),  Fjellerup  Stationsby  (157  Indb.,  deraf  i 
Eliested  Sg.  48,  Kbm.,  Haandv.,  Bryggeri,  Jbst.,  Posteksp.),  Lørup  (Sk.,  Kbm., 
animalsk  Fodermelsfab.),  Løruphede*.  Krumstrup  Ml.  Lørup  Ml.  I  Ryslinge  en 
Høj  m.  Mindesmærke  f .  Fr.  VII  og  Krigsmindestene.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose. 
—  Gaarde:  Tøjstrup  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  14.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra 
1893),  Krumstrup  (Hg.,  der  nævnes  i  Beg.  af  16.  Aarh.  —  Ældre  Hovedbygn.). 

Gislev  S  g.  (1955  Indb.).  Gislev-Ellested  Komm.  Byer:  Gislev  m.  Holme 
(475  Indb.,  K.  m.  sentkatolske  Kalkmalerier,  Pg.,  Skr.,  2  Fors.-huse,  Læge,  Ap., 
Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Gislev  Sogns  And.-Mejeri,  Ml^  Brsml.,  Tlfst.),  Fjellerup 
(Stationsbyen  i  Ryslinge  Sg.),  Sandager  (Sk.,  Kbm.,  BH.  s.  f.  Byen),  Strarup*, 
Raundrup,  Sølt*  (Sk.),  Dong,  Lamdrup  (ogsaa  i  Svindinge  Sg.,  Vml.).  Herbæk 
Hse*.  Mod  S.  Grønbanke  (120  m).  Mod  N.  V.  Fjellerup  Sø.  En  Del  Skov.  Nogen 
Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Raastrup,  Gislev  Prcestegaard.  —  Anneks:  Eliested. 

Svindinge1)  S  g.  (819  Indb.).  Svindinge  Komm.  Byer:  Svindinge  (K., 
anselig,  ombygget  af  Rigshofmester  Christoffer  Walkendorf  1577 — 78,  interes- 
sant Inventar  og  Gravminder  fra  Bygherrens  Tid,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Læge, 
Kbm.,  Haandv.,  Stiftelse,  Brsml.),  Lamdrup,  ogsaa  i  Gislev  Sg.,  se  dette.  Mod  N. 
Lundeml.  og  Rødeml.  (Vmlr.).  Mod  S.Ø.  Fls.-Mejeri  (Glorup).  Mod  S.  en  Skov- 
ridergd.  En  Del  Skov  m.  S.  og  N.V.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Glorup 
(Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.,  og  som  til  17.  Aarh.s  Midte  ejedes  af 
Slægten  Walkendorf,  deribl.  Rigshofmester  Christoffer  W.  1762  købtes  G.  af 
A.  G.  Moltke  og  har  siden  været  i  Slægtens  Eje.  Af  G.,  Anhof  og  Rygaard  op- 
rettedes 1793  Stamhuset  Moltkenborg,  der  1916  substitueredes  med  en  Fidei- 
kommiskapital. —  Hovedbygn.  fra  o.  1760  med  Rester  af  Christ  Walkendorf  s 
Bygn.  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.),  Anhof  (Hg.,  der  indtil  o.  1700  hed  Overskov; 
blev  udskilt  fra  Glorup  i  Beg.  af  18.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1885).  —  Ved 
Glorup  et  middelald.  Voldsted.  Ved  Kongshøj  Aa  to  fredlyste  Voldsteder.  — 
Forh.  Af.;  Et  Dyssekammer  ved  Svindinge  er  fredlyst.  Ved  Elsehoved  fundet  2 
smukke  Guldarmringe  fra  Folkevandringstid.  Den  nu  forsvundne  Risekilde 
▼ed  Rødemølle  var  endnu  ca.  1800  besøgt  som  Sundhedskilde. 

Langaa  S  g.  (493  Indb.).  Langaa-Øksendrup  Komm.  By:  Langaa  (K.,  i 
Korbuen  Kalkmalerier  fra  ca.  1525,  Pg.,  Sk.,  Kbm,  And.-Mejeri,  Uldspinderi  og 
Væveri,  Savværk,  Rygaard  Jbst.,  Posteksp.).  Mod  S.  Skovbakker  (74  m).  En  Del 
Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Rygaard  (Hg.,  der. kendes  fra  14.  Aarh.s  Midte, 
og  som  1765  købtes  af  A.  G.  Moltke.  Fra  1793 — 1916  hørte  R.  under  Stamhuset 
Moltkenborg.  —  Hovedbygn.  fra  16.  Aarh.s  Beg.).  —  Forh.  M.:  I  en  Grav  paa  en 
Plads  med  Brandpletter  fra  førrom.  Jernalder  fremdroges  Dele  af  en  Vogn,  i 
en  anden  et  stort  (fragm.)  Bronzekar,  klassisk  Arbejde,  med  Silenhoved.  — 
Anneks:  Øksendrup. 

*}  eller  Svinninge. 


232  SVENDBORG    AMT 

Øk^endrtp1)  S  g.  (467  Indb.).  Laa£aa~Øksendriip  Komn.  Anneks  til 
Lanjzaa  By:  Øksendntp  <237  Indb-,  K.,  Sk^  KImb-,  Kro,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst... 
Mod  V  Tanga*  ML  (VmL)  og  Kongshøj  ML  m.  Bageri.  Lidt  Skor  m.  N.  Sognet 
er  baade  efter  Indb.-Antal  og  Areal  (744  ha)  det  mindste  i  Herredet  —  I  Tangaa 
Ruin  af  Hovedgaarden  Tange. 

Hesselager  Sg.  (1828  Indb.).  Hesselager  Komm.  Byer:  Hesselager  By 
og  Stationsby  'Byen  271,  Stationsbyen  380  Indb.,  K„  udvidet  af  Kansler  Johan 
Friis  og  hans  Slægt,  ejendommelige  Gravmæler,  Pg-,  Skr.,  Lege,  Dyrlæge,  Politi- 
assistent, Ap.,  Østfyns  Landbrugsbank,  Kbm-,  HaandT.,  Hot.,  Hesselager  store 
og  lille  Hospital,  Hesselager  Drengehjem,  Fls.-Mejeri,  Bryggerier,  Margarinefab., 
Vmt,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst,  TlfsL),  V ormark  (Skr.,  Fors.-hns,  Kbm.,  Haandy., 
And.-Mejeri,  VmL),  Bo  holt,  Fiskeholt,  Askebæk  Hse*,  Revsere  (Kbm.),  Bosøre, 
Klintholm,  Trappedal  Hse*,  Stokkebæk  Hse*.  Mod  S.  SkovmL  (Hesselagergd.). 
Mod  V,  Damestenen.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  0.  af 
StorebelL  Øen  Vresen  m.  Holmen  Langesand  i  Beltet  hører  til  Sognet  —  Gaarde: 
Hesselagergaard  (Hg.,  der  næmes  i  Kong  Valdemars  Jordebog,  og  som  fra 
Slutn.  af  14.  til  Midten  af  17.  Aarh.  tilhørte  Slægten  Friis,  deribL  Kansleren 
Johan  Friis.  —  Hovedbygn.  fra  1538,  opført  af  Johan  Friis),  Strandgaard.  — 
Forh.  M.:  I  Tvedskoven  fandtes  1843  en  Guld-Halsring  (Metalværdi  500  Kr.l. 
Ved  Vormark  en  fredet  Langdysse. 

Ovre3)  S  g.  (1149  Indb.).  Ovre- Vejstrup  Komm.  Byer:  Ovre  (325  Indb.,  K  , 
Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Kro,  And.-Mejeri,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Albjerg  (Sk.), 
Bolsmote  Hse*,  Grønnetkov  Gdé*,  Lundeborg  (Fiskerleje,  Ladeplads,  250  Indb., 
Filial-K.,  Sk.,  Gæstg.,  Invalidestiftelse,  Havn,  ToldasMstentstat,  Anløbssted  f. 
Dampskibe,  Fyr,  Brsml.).  Mod  0.  Knarreborg  VmL  Mod  S.Ø.  Elsehoved  Fyr. 
En  Del  Skov.  Sognet  begrænses  m.  0.  af  StorebelL  —  Gaardr  Tangegaard.  — 
Forh.  M.:  Paa  Marken  Enemærket  er  fremdraget  den  største  kendte  Guldskat 
(1633,  Metal  værdi  godt  7000  Kr.):  3  Halsringe,  4  Armringe,  Brakteater,  et 
Spænde,  Barrer,  afhugne  Fragmenter,  fra  efterrom.  Tid  (ca.  600  efter  Kr.).  Des- 
uden flere  mindre  Guldfund.  —  Anneks:  Vejstrup. 

Vejstrup  S  g.  (739  Indb.).  Ovre-Vejstrup  Komm.  Anneks  til  Ovre.  By: 
Vejstrup  (423  Indb.,  K.,  Valgmenigheds  K.,  Valgmenighedspræst,  Sk.,  Højskole 
ø.  f .  Byen,  Vejstrup  Pigehjem  n.  ø.  f .  Byen,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Bryggeri,  Ce- 
ment tags  ten  s  fabrik  en  Granhøj,  Tglv.,  ML,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst,  Tlfst).  Nogen 
Skov.  Sognet  begrænses  m.  S.  0.  af  Storebelt.  —  Gaarde:  Tidselholt  (Hg.,  der 
kendes  fra  Beg.  af  16.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1875),  Vejstrupgaard  (Hg.,  der 
nævnes  i  Slutn.  af  14.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1754).  —  Ved  Tidselholt  Vold- 
sted. Ved  Vejstrup  Aa  Voldsted. 

Gudme  S  g.  (1132  Indb.).  Gudme-Brudager  Komm.  Byer:  Gudme  (K.  m. 
Kulkmalerier  fra  1488  og  rigt  Inventar,  Pg.,  Sk.,  Fors-hus,  Dyrlæge,  Kbm., 
Haimdv.,  Hot.,  Stubbeshoved  And.-Mejeri,  Hospital,  Elektv.,  Savværk,  Stubbes- 
ho\ed  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  Gjaldbjerg  (Kbm.),  Kohave  Hse*.  Mod  0. 
Broholm  og  Tange  Vmlr.  Mod  V.  Gudme  Sø.  Nogen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose. 
-•  Gaard:  Broholm  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  14.  Aarh.,  og  som  i  17.  Aarh. 
var  i  Slægten  Skeels  og  fra  Beg.  af  18.  Aarh.  har  været  i  Slægten  Sehesteds  Eje, 
derifol.  i  19.  Aarh.  den  som  Arkæolog  bekendte  N.  F.  B.  Sehested  og  Ministeren 
Hnnnibal  S.  1760  oprettedes  B.  til  et  Stamhus.  —  Hovedbygn.  fra  1642).  — 

l)  eller  Øxcndrup.  ')  eller  Oure. 


SVENDBORG    AMT  233 

Forh.  M.:  Egnen  har  været  en  vigtig  Oldtidsbebyggelse,  nøje  studeret  og  om- 
hyggelig oplyst  ved  N.  F.  B.  Sehested,  der  tillige  foretog  omfattende  Forsøg  til 
Oplysning  om  Stenalderen;  med  Stenredskaber  byggedes  et  Hus,  der  endnu  staar 
ved  Broholm,  hvor  ogsaa  de  betydelige  Samlinger  opbevares.  Talrige  Mindes- 
mærker fra  Sten-  og  Bronzealder,  mange  Aabenmarksgrave  og  Guldfund  fra 
Jernalder  (paa  Møllegaardsmarken  381  Urnegrave  og  Brandpletter) .  —  Anneks: 
Brudager. 

Brudager  S  g.  (541  Indb.).  Gudme-Brudager  Komm.  Anneks  til  Gudme. 
Byer:  Brudager  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Kbm,,  MI.  s.  v.  f.  Byen),  Gravoænge*.  Kilen*, 
ogsaa  i  Gudbjerg  Sg.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Ved  Brudager  er 
fredlyst  en  Langdysse,  henimod  60  m  lang,  med  dobbelte  Randsten. 

Gudbjerg  S  g.  (1787  Indb.).  Gudbjerg  Komm.  Byer:  Gudbjerg  (K.,  Pg., 
Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Tglv.,  ML,  Vml.,  Brsml.),  Ellerup 
(Sk.,  Kbm.,  Brsml.) ,  Brenderup,  Sejet*,  Brændeskov*  (Sk.,  Kbm.,  Savværk,  Fls.- 
Mejeri,  Brændeskov  Vml.),  Lakkendrup  (Sk.,  Kbm.),  Kilen*,  ogsaa  i  Brudager 
Sg.  Mod  S.  0.  Sortebro  Kro  og  Brsml.  Mod  V.  Højbjerg  (113  m).  Tglv.  og  Sav- 
skæreri (Mullerup).  Megen  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Areal 
(4385  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaard:  Mullerup  (Hg.,  der  kendes  fra  15. 
Aarh.,  og  som  i  16.  Aarh.  bl.  a.  ejedes  af  Kansleren  Johan  Friis.  —  Hovedbygn. 
fra  1880'erne).  —  I  Øghave  Skov  fredlyst  Ruin  af  en  lille,  middelald.  Bygning. 
—  Forh.  M.:  Af  5  fredede  Langdysser  ved  Gudbjerg-Lakkendrup  er  én  ca. 
100  m  lang,  med  93  Randsten. 


SUNDS  HERRED 

Kværndrup1)  S  g.  (1781  Indb.).  Kværndrup  Komm.  Byer:  Kværndrup 
(569  Indb.,  K.,  anselig  Bygning  m.  Gravkapel  f.  Slægten  Ulfeld,  Gravsten  bl.  a. 
over  Rigsmarsken  Frans  Brokkenhus;  t  1569,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm., 
Haandv.,  Kro,  Krags  Hospital,  And.-Mejeri,  Bryggeri  og  Malteri,  Cementstøberi, 
Savværk,  Elektv.,  Falle  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Trunderup  (Sk., 
Haandv.,  Savværk,  And.-Mejeri),  Trunderup  Dong*,  Gultved  (Kbm.),  Kværn- 
drupvænge*  (Sk.,  Kbm.,  Bageri),  Vanmose  Hse*,  Egeskov*  (Skovriderbolig, 
Dyrlæge,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Bageri,  ML).  En  Del  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose. 
Sognet  er  efter  Areal  (3117  ha)  det  største  i  Herredet  —  Gaard:  Egeskov  (Hg., 
der  kendes  fra  o.  1400,  og  som  ejedes  i  15.  Aarh.  af  Slægten  Skinkel,  i  16.  af 
Slægten  Brokkenhus,  deribl.  den  bekendte  Rigsmarsk  Frans  B.,  i  17.  og  18.  af 
Slægten  Krag  og  i  19.  Aarh.  af  Slægten  Bille-Brahe.  1811  oprettedes  E.  til  et 
Stamhus.  —  Hovedbygn.  opført  1554  af  Frans  Brokkenhus;  restaureret  1884). 

Stenstrup  S  g.  (1887  Indb.).  Stenstrup  Komm.  Byer:  Stenstrup  (555 
Indb.),  K.,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And.- 
Mejeri,  And.-Bageri,  Maskinfabriken  Fyn,  Tglvr.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.) , 
L.  Løjtved*,  Hundtofte  (Sk.,  Kbm.,  Fattiggd.,  ML  s.ø.f.  Byen),  Løgeskov*  (Sk., 
Miss.-hus),  Snevrens  Hse*,  Rødme  (ML),  Staagerup,  ogsaa  i  Ollerup  Sg.  Mod 
S.V.  Højerup  Ml.  (ML  og  Vml.)  og  en  ML  m.  S.  Stenstrup  Frugtplantage.  En 
Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Skjoldemose  (Hg.,  der  kendes  fra  det  16. 
Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1662,  restaureret  1868),  Løjtved  (Hg.,  der  nævnes  i 
Slutn.  af  14.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1842),  Kroghenlund  (Hg.,  der  blev  op- 

*)  eller  Kverndrup.         . 


Broholm   (Gudme   Herred). 


Mullerup    (Gudme    Herred). 


Glorup  (Gudme  Herred). 


Vejstrupgaard   (Gudme   Herred). 


Bollinggaard    (Gudme   Herred). 


Lammehave    (Gudme  Herred). 


SVENDBORG   AMT 


Løjt  ved   (Sunds  Herred). 


Skjuldemose   (Sunds  Herred). 


Hvidkilde   (Sunds  Herred). 


Valdemars  Slot   {Sunds  Herred). 


Faarevejle   (Langeland). 


(Billederne  skride*  boied»s(t«Mg  Sfendere  Forlag.) 


236  SVENDPORG    AMT 

rettet  ca.  1800  af  Gods,  der  tidl.  havde  hørt  under  Løjtved,  og  som  fik  sk  Navn 
efter  den  daværende  Ejer.  —  Hovedbygn.  fra  Beg.  af  19.  Aarh.).  —  Forh.  M.: 
En  Dysse  i  Kroghenlund  Fredskov,  er  fredet  —  Anneks:  Lunde. 

Lunde  S  g.  (841  Indb.).  Lunde  Komm.  Anneks  til  Stenstrup.  Byer:  Lunde 
(K.,  bygget  1852,  Sk.,  Haandv.),  Høje  (Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri),  Bobjerg  (Kbm., 
Ml.),  Hensehave*,  Bøllemose  Hse*,  Højes  Dong*.  Siindshøj  Børnehjem.  Sunds- 
høj  Ml.  En  Del  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Langkildegaard. 

Kirkeby  S  g.  (1454  Indb.).  Ollerup-Kirkeby  Komm.  Anneks  til  Ollerup. 
Byer:  Kirkeby  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Bageri,  Savværk,  Tglvr. 
n.  v.  f.  Byen,  Jbhpl.  s.  ø.  f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst.) ,  Dongshøjrup  (Kbm.,  Haandv.. 
Maskinfab.),  Raarud,  Slæbæk*,  Kirkeby  sand*,  Egebjerg  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm., 
Tglv.,  Ml.  s.v.f.  Byen).  Mod  N.Ø.  Højbjerg  (112  m).  Megen  Skov.  Nogen  Eng 
og  Mose. 

Ollerup  S  g.  (1211  Indb.).  Ollerup-Kirkeby  Komm.  Byer:  Ollerup  (K.f 
Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Gymnastik  Højsk.,  Folkehøjsk.  ø.  f .  Byen,  Haandv.,  Børne- 
hjem, Aakilde  And.-Mejeri,  Bageri,  Jbst.,  Posteksp.),  Skovmark*,  Lysebjerg*, 
Staagerup,  ogsaa  i  Stenstrup  Sg.,  Knarrebjerg  Hse*.  Mod  S.  0.  Nielstrup  Sø  og 
en  Vml.  Mod  N.Ø.  Skovbakke  (109 m).  Mod  S.V.  Aakilde  Jbhpl.  Mod  S.Ø. 
støder  Sognet  til  Hvidkilde  Sø  i  Egense  Sg.  og  m.  S.  V.  til  Ollerup  Sø  i  0.  Skjer- 
ninge Sg.  Megen  Skov,  Eng  og  Mose.' —  Gaard:  Nielstrup  (Hg.,  der  nævnes  i 
Beg.  af  14.  Aarh.,  og  som  bl.  a.  har  været  ejet  af  den  bekendte  Rigshovmester 
Poul  Laxmand  (t  1502).  Siden  1749  har  den  været  forenet  med  Hvidkilde  og 
fra  1781  hørt  under  Baroniet  Lehn.  —  Hovedbygn.  fra  19.  Aarh. s  Beg.).  —  Ved 
Nielstrup  Voldsted.  —  Anneks:  Kirkeby. 

Tved  S  g.  (1178  Indb.).  Tved  Komm.  Byer:  Tved  (K.,  Gravkapel  f.  Wal- 
kendorfer  m.  fl.,  Pg.r  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Hospital,  ML),  Heldager,  By  haver*, 
Skovhaver*.  Nogen  Skov.  Lidt  Eng  og  Mose.  Sognet  har  nogle  Enklaver  m. 
S.  0.,  nemlig  to  paa  Svendborg  Markjorder  og  én  s.  ø.  f.  disse  ved  Svendborg 
Sund.  I  den  sidste:  Bjørnemose  Vml.  og  lidt  Skov.  —  Gaarde:  Bjørnemose  (Hg., 
der  1618  bortmageskiftedes  fra  Kronen.  —  Hovedbygn.  fra  1745—56),  Hefd- 
agergaard.  —  Tæt  n.  ø.  f .  Svendborg  det  anselige  Voldsted  Ørkil  m.  enkelte  Byg- 
ningsrester.  Ved  Heldagergaard  et  mindre  Voldsted. 

Skaarup  S  g.  (2024  Indb.).  Skaarup  Komm.  Byer:  Skaarup  (620  Indb., 
K.,  Pg.,  Skr.,  Statsseminarium,  Landbrugssk.,  Læge,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg., 
Hospital,  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem,  And.-Mejeri,  Bageri,  Jbst,  Posteksp., 
Tlgst.,  Tlfst.),  0.  Aaby  (Kbm.,  Haandv.),  Holmdrup  (Kbm.,  Børnehjem),  Holm- 
drup  Stævning*,  Brohave*,  Aaby  skov*  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.),  Skaarupøre 
(Landingssted).  Mod  N.  Klingstrup  Ml.  og  Vml.  Mod  S.  Holmdrup  Jbhpl.  og 
SkovmI.  (Vml.).  Mod  S.  0.  en  Ml.  En  Del  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet 
begrænses  m.  S.  0.  af  Storebelt  (Skaarup  Sund).  Det  er  efter  Indb.  Antal  det 
største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Klingstrup  (Hg.,  der  kendes  fra  Midten  af  14. 
Aarh.,  og  som  ved  Reformationen  blev  et  kgl.  Len.  1577  kom  den  i  privat  Eje; 
af  Ejere  nævnes  Slægten  Walkendorf  i  17.  og  18.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra 
Beg.  af  19.  Aarh.),  Ny  Klingstrup  (udskilt  fra  Klingstrup  1853.  —  Hovedbygn. 
fra  1852),  Juliegaard,  Bøgeskovgaard,  Vindmøllegaard,  Maegaard,  Nøjsomhed. 

Set.  Jørgens  S  g.  (1837  Indb.).  Sørup-Set.  Jørgens  Komm.  Byer:  Set 
Jørgensbjerg  Forstad  (Forstad  til  Svendborg,  1416  Indb.,  K.*  Pg.,  Sk.,  Hospi- 
tal, Gasværk),  Kogtved,  Kogtved  Strandhuse*  (Fiskerleje,  Fiskerikontrol,  Lod- 
seri,  Kogtvedstrands  Badepensionat  og  Rekreationshjem,  Baadebyggeri),  Pasop 


SVENDBORG   AMT  237 

(Forstad  til  Svendborg,  271  Indb.).  En  Del  Skov.  Sognet  støder  m.  S.  til  Svend- 
borg Sund.  Det  er  efter  Areal  (346  ha)  det  mindste  i  Herredet.  —  Anneks: 
Sørup. 

Sørup  S  g.  (1970  Indb.).  Sørup-Set.  Jørgens  Komm.  Anneks  til  Set.  Jør- 
gens Sg.  Byer:  Sørup  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Jbhpl.,  Posteksp.), 
Rødskebølle,  Tordengde*,  Pasop-Belvedere  (Forstad  til  Svendborg,  1346  Indb.). 
Hannelund  Arbejdsanstalt,  Maskinfabriken  Pasop.  Mod  V.  Sørup  Sø.  Nogen 
Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Lehnshøj. 

E  g  e n  se  S  g.  (1080  Indb.).  Egense  Komm.  Byer:  Egense  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm., 
And.-Mejeri,  ML,  Jbst,  Posteksp.),  Skovsbo  (Fors.-hus,  Jbhpl.  s.  ø.  f.  Byen), 
Fiskophuse,  Rantzausminde  (Sk.,  Baadebyggeri,  Ml.,  Udskibningssted),  Lehn- 
skov Hse*.  Mod  N.  en  Skovriderbolig.  Mod  V.  Rødeml.  (Vml.)  og  Hvidkilde  Sø 
m.  tre  skovbevoksede  Øer.  Mod  S.  0.  en  Vml.  Megen  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose. 

—  Gaarde:  Hvidkilde  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.,  og  som  i  15.  og 
16.  Aarh.  ejedes  af  Slægten  Rønnov,  i  17.  af  Slægten  Bille.  H.  er  Hovedsædet 
i  det  i  1781  oprettede  Baroni  Lehn.  —  Hovedbygn.  fra  1742),  Lehnskov  (Hg., 
hed  opr.  Lindskov  og  nævnes  i  Beg.  af  15.  Aarh.  Siden  1727  har  den  hørt  sam- 
men med  Hvidkilde  og  fik  sit  nuværende  Navn  ved  Baroniet  Lehns  Oprettelse. 

—  Hovedbygn.  fra  1885).  —  Søbo  Voldsted.  —  Forh%  M.:  En  anselig  Høj  i  en 
Korsvej  ved  Egense  er  fredlyst. 

0.  Skerninge1)  S  g.  (545  Indb.).  0.  Skerninge  Komm.  Byer:  0.  Sker- 
ninge (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Maltgøreri,  Ml.),  Aamark*,  Ballen.  Mod  N.  Olle- 
rup  Sø.  Mod  S.  V.  et  Landingssted.  Lidt  Skov.  Sognet  begrænses  m.  S.  0.  af 
Lillebelt.  —  Gaard:  U  Ile  mose.  —  Anneks:  Hunstrup. 

Drejø  S  g.  (535  Indb.).  Drejø  Komm.  Bestaar  af  4  større  Øer  Drejø, 
Skaarø,  Hjortø  og  Birkholm  samt  de  ubeboede  Holme  Flæskholm,  Grgdholm, 
Græsholm,  Vibeholm,  Hjelmshoved,  Mejlholm  og  Odden.  Øerne  er  ved  Høj- 
vande udsatte  for  Oversvømmelse.  Drejø,  ca.  6  km  lang  fra  0.  til  V.  og  højst 
ca.  2  km  bred,  bestaar  af  en  mindre  vestlig  Del  m.  Skoven*  og  højeste  Punkt 
17  m,  forbunden  ved  den  smalle  Tange,  Drejet,  m.  den  større  østl.  Del.  Paa 
denne  ligger  Drejø  By  (K.,  bygget  i  16. — 17.  Aarh.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  And.- 
Mejeri,  Ml.  n.  f.  Byen,  Dampskibsbro  ø.  f.  Byen,  Brsml.,  Statstlfst.) .  En  Del 
Eng  og  Mose  paa  Øen.  Skaarø,  ca.  21/,  km  lang  fra  0.  til  V.  og  ca.  2  km  bred, 
højeste  Punkt  9  m.  Skaarø  By  (Kapel  og  Ml.  s.  v.  f.  Byen,  Sk.,  And.-Mejeri,  Damp- 
skibsbro n.  f.  Byen,  Landingssted  v.  f.  Byen,  Statstlfst).  Hjortø  m.  Hjortø  By 
(Sk.,  And.-Mejeri,  Ml.  v.  f.  Byen,  Statstlfst.),  Birkholm  m.  Birkholm  By  (Sk., 
Statstlfst.)  og  et  Landingssted  m.  S.  V:  Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  mindste 
i  Herredet. 

Strynø  S  g.  (694  Indb.).  Strynø  Komm.  Bestaar  af  Strynø  og  Strynø  Kalv 
samt  de  mindre,  ubeboede  Øer  og  Holme  Vogterholm,  Bondeholm,  Græsholm, 
Bodiken,  Bredholm  og  Grensholm.  Paa  Strynø  ligger  Strynø  By  (K.,  ombygget 
1867,  Pg.,  Sk.,  Læge,  Kbm.,  And.-Mejeri,  MI.  v.  f.  og  Dampskibsbro  ø.  f.  Byen, 
Toldkontrolsted,  Brsml.,  Statstlfst.).  Mod  V.  og  N.  V.  Landingssteder.  Højeste 
Punkt  10  m.  '      . 

Bjerreby  S  g.  (1420  Indb.).  Bjerreby  Komm.  Det  sydligste  Sg.  paa  Taa- 
singe.  Byer:  Bjerreby  (K.,  ombygget  1903,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv., 
And.-Mejeriet  Damkilde,  Bageri,  ML,  Brsml.,  Statstlfst.),  Vemmenæs  (Sk.,  Kbm., 
Kro,  Færge  til  Rudkøbing  s.  ø.f.  Byen,  Statstlfst.),  Nye  Vemmenæs,  Stavolt*, 

- l)  eller  0.  Skjerninge. 


240  SVENDBORG    AMT 

Stjovl  (Haandv.),  Vaarø,  Søby  (Sk.,  BH.  n.  v.  f.  Byen,  Gjesinge  Statstlfst),  H el- 
lev,  G  jesinge  (Kbm.),  Skovballe  (Kro,  Færge  til  Hjortø).  And. -Mejeriet  Krage- 
kær.  Mod  S.  0.  de  ubeboede  Holme  Si.  og  L.  Rallen.  Nogen  Skov,  især  m.  0. 
Nogen  Eng  og  Mose,  især  m.  S.  V.  (Maanen).  Sognet  begrænses  m.  V.,  S.  og 
0.  af  Lillebelt  og  Slorebelt  (Lunke  Bugt) . 

Landet  S  g.  (978  Indb.).  Landet  Komm.  Det  midterste  Sg.  paa  Taasinge. 
Byer:  Landet  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Bageri,  Ml.,  Brsml.,  Stats- 
tlfst), Lundby  (Pg.f  Sk.,  And.-Mejeriet  Thorskilde),  N ørreskou  Hse*,  Holstens- 
yde*,  Melby,  St rammeise  (Ml.),  N.  Vornæs  (Sk.,  Statstlfst.),  S.  Vornæs,  Bække- 
have  Gde  (Ml.,  Udskibningssted).  Mod  N.  V.  Bukkehave  Ml.  En  Del  Skov.  No- 
gen Eng  og  Mose,  især  m.  V.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Lillebelt  (Svendborg 
Sund),  m.  0.  af  Storebelt  (Lunke  Bugt). 

Bregninge  S  g.  (1602  Indb.).  Bregninge  Komm.  Det  nordligste  Sg.  paa 
Taasinge.  Bregninge  (K.,  ombygget  1883,  Gravsten  m.  Runer,  Pg.,  Sk.,  Kbm., 
Gæstg.,  ML),  Knudsbølle,  B jernemark,  Nyby  (Arbejdsanstalt,  Fattiggd.  m.  Alder- 
domshjem), Ny  Nyby,  Vindeby  (Kbm.,  Kro,  Savskæreri,  Færge  til  Svendborg, 
Statstlfst.),  Troense  (614  Indb.,  Ladeplads,  Skr.,  Læge,  Kbm.,  Haandv.,  Troense 
Badehot,  Kro,  Bageri,  Skibsbyggerier,  Havn,  Anløbssted  f.  Dampskibe,  Told- 
kontrolsted, Lodseri,  Postk.,  Tlgst,  Statstlfst),  Pederskov  Hse*  (Vml.).  Mod  0. 
Skovriderbolig  og  Kapel  (Valdemars  Slot).  Mod  N.  0.  Ventepose  Vml.  Breg- 
ninge Kirkebakke  (74  m).  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begræn- 
ses m.  N.  af  Svendborg  Sund,  m.  0.  af  Turø  Sund  og  Storebelt  Til  Sognet 
hører  de  ubeboede  Øer  I  holm  og  M ar  holm  i  Svendborg  Sund  og  Kidholm  i 
Turø  Bund.  —  Gaard:  Valdemars  Slot  (Hg.  —  Borgen  Kjærstrup,  der  kendes 
fra  Beg.  af  14.  Aarh.,  og  som  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.  hørte  under  Odensebispen, 
.blev  ved  Reformationen  et  kgl.  Len,  der  1573  kom  i  privat  Eje,  og  som  i  det 
17.  Aarh.  ejedes  af  Ellen  Marsvin,  Kirstine  Munk  og  Prins  Valdemar  Christian. 
1636 — 39  lod  Christian  IV  K.  nedrive  og  opførte  i  Stedet  derfor  V.,  opkaldt 
efter  den  førnævnte  Søn.  1678  købte  Søhelten  Niels  Juel  V,,  der  blev  Hoved- 
sædet i  det  1711  oprettede  Stamhus  Thorseng.  —  Hovedbygn.  fra  1639 — 43, 
ombygget  af  Niels  Juel,  restaureret  i  Slutn.  af  19.  Aarh.  —  Kjærstrup  Vold- 
sted overpløjet.  I  Troense  flere  maleriske  Bygninger  fra  Tiden  ca.  1800.  — 
Forh.  M.:  Den  anselige  Inger shøj,  7  m  h.,  ved  Ny  Nyby,  er  fredlyst.  —  lait 
kendes  fra  Taasinge  ca.  40  Mindesmærker,  nu  mest  forstyrrede.  Paa  Iholm  et 
Sølvfund  fra  ca.  1000,  bl.  a.  med  ca.  450  Mønter,  4  Armringe,  m.  m. 

Turø  S  g.  (1672  Indb.).  Turø  Komm.  En  0.  Byer:  Turø  (K.,  bygget  1639 
— 40,  Altertavle  og  Prædikestol  fra  Svendborg  Graabrødre  K.,  Pg.,  Skr.,  Læge, 
Kbm.,  Haandv.,  Turø  Kro  og  Badehot,  And.-Mejeri,  Bagerier,  Elektv.,  Skibs- 
byggeri, Fiskerøgeri,  Ml.,  Færge  over  Skaarup  Sund,  Dampskibsforb.  m.  Svend- 
borg, Toldopsyn,  Brsml.,  Tlgst,  Tlfst),  Gråsten*  (Sk.,  Kbm.,  Gråsten  Bade- 
hot). En  Der  Skov,  Eng  og  Mose.  Mod  V.  skyder  Turøbund  sig  dybt  ind  i  Øen. 
Sognet  begrænses  i  øvrigt  m.  N.  af  Skaarup  Sund,  m.  V.  af  Turø  Sund  og  m. 
S.  og  0.  af  Storebelt. 

LANGELANDS  N.  HERRED 
Stoense  S  g.  (546  Indb.).  Snøde-Stoense-Hov  Komm.  Anneks  til  Snøde. 
Byer:  Stoense  (K.,  i  Murene  flere  romanske  Granitrelieffer,  rigt  udskaaret  Inven- 
tar fra  1644,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.),  Skattebølle.  Mod  N,  0.  Stensgaards  Ml.  Sog- 
net begrænses  m.  V.  af  Storebelt.  Det  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal 
(778  ha)  det  mindste  i  Herredet. 


SVENDBORG    AMT  241 

S  nøde  S  g.  (973  Indb.).  Snøde-Stoense-Hov  Komm.  Byer:  St.  og  L.  Snøde 
(360  Indb.,  K.,  ejendommelig  romansk  Granitkvaderbygning,  Pg.,  Sk.,  Miss.- 
hus,  Læge,  2  Dyrlæger,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And. -Mejeri,  Bageri,  ML,  Brsml., 
Tlfst.),  Ennebølle  (Kbm.,  Ml.),  Hesselbjerg  Hse*  (Kbm.),  Tressebølle  (Kbm.). 
Mod  S.  V.  Høgebjerg  (32  m).  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  V. 
af  Storcbelt,  m.  0.  af  Langelands  Belt.  —  Gaard:  Stensgaard  (Hg.,  der  opr. 
hed  Krogagergaard,  og  som  kendes  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.  I  16.  Aarh.  var  K. 
et  kgl.  Len,  der  ved  Mageskifte  1577  kom  i  Slægten  Steensens  Eje,  og  som  o. 
1580  fik  sit  nuværende  Navn.  —  Hovedbygn.  fra  1835).  —  Forh  M.:  En  lille 
Langdysse  er  fredlyst  ved  Tressebølle.  —  Anneks:  Stoense. 

Hov  S  g.  (1212  Indb.).  Snøde-Stoense-Hov  Komm.  Byer:  Hov  og  Skiften 
(K.,  bygget  1872—73,  Pg.,  Skr.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  ML),  Lohals  (Fiskerleje, 
Ladeplads,  609  Indb.„  Miss.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Badehot.,  Badepensionater, 
Kro,  Elektv.,  Fiskeeksport,  Bagerier,  Savværk,  Trævarefab.,  Bryggeri,  Sydfyn- 
ske Dampskibsselskab,  Havn,  Fyr,  Toldassistentstat.,  Postk.,  Tlgst.,  Statstlfst., 
Tlfst),  Vestrehse*,  Østrehse*  (Badehot.),  Hov*.  Mod  S.  V.  Badepensionat  (Ny- 
gaard). Mod  N.  0.  Hov  Fyr.  Mod  N.  Frankeklint  Fyr.  Megen  Skov.  Nogen  Eng 
og  Mose  m.  N.  Til  Sognet  hører  den  lille  Holm  Smør  stakken  m.  V.  Det  er  det 
nordligste  Sogn  paa  Langeland  og  omgives  paa  3  Sider  af  Storebelt.  —  Gaard: 
Nygaard  (fra  1712  under  Grevskabet  Langeland).  —  Forh.  M.:  En  Boplads  fra 
Bronzealderen  er  undersøgt  ved  0.  Stigtehave. 

Bøstrup  S  g.  (1298  Indb.).  Bøstrup  Komm.  Byer:  Bøstrup  (K.,  i  Murene 
flere  romanske  Granitrelieffer,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Asyl, 
Brsml.),  Svalebølle  (Hospital,  ML),  Dagelykke  (Udskibningssted,  Kbm.,  Gæstg., 
Tglv.,  Toldkontrolsted,  Sydfynske  Dampskibsselskab,  Havn),  Fæbæk  (Sk.,  Sav- 
skæreri), Hovgde*,  Milleskov  Hse*,  Næstebølle*,  Sønderskov  Hse*,  Emmer- 
bølle,  Helletoft  (Sk.,  ML),  Lejbølle  (Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  And.-Mejeri), 
Sletø*.  En  Del  Skov.  Megen  Eng  og  Mose.  Til  Sognet  hører  Øen  Siø  m.  Skovø 
og  St.  og  L.  Fugleø.  Paa  Siø  en  Ml.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Storebelt,  m.  0. 
af  Langelands  Belt.  Det  er  efter  Areal  (2509  ha)  det  største  i  Herredet.  — 
Gaarde:  Nedergaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  fra  o. 
1700  har  været  i  Slægten  Kaas*  Eje.  1775  blev  den  oprettet  til  et  Stamhus.  — 
Hovedbygn.  fra  1867),  Egelykke.  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som 
fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  har  været  i  Slægten  Steensens  Eje.  —  Hovedbygn.  fra 
1845),  Svalebøllegaard.  —  Ved  Hovgde  et  Voldsted.  —  Forh.  M.:  Af  30—35 
kendte  Stenmindesmærker  er  fredet  en  Langdysse  med  2  å  3  Kamre  ved  Ege- 
lykke,  samt  en  noget  forstyrret  Langdysse  med  1  velbevaret  Kammer,  Dele  af 
mindst  endnu  et. 

Tranekær1)  S  g.  (1076  Indb.).  Tranekær-Tullebølle  Komm.  Byer:  Trane- 
kær (407  Indb.,  K.  m.  Gravkapel  f.  Slægten  Ahlefeldt,  Pg.,  Sk.,  Rsk.,  Skov- 
riderbolig, Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Bageri,  Børneasyl,  Trane- 
kær And.-Mejeri,  Elektv.,  Postk.,  Tlgst.,  Statstlfst.,  Tlfst.),  Strandby,  Aasø  (Ud- 
skibningssted, Anløbssted  f.  Dampskibe),  Tevlesø  Hse*,  Botofte  (Sk.,  Kbm.), 
Bammeskov*.  Tranekær  Fodermestersk.  Mod  0.  Fyr  m.  Sirene.  Mod  N.  Borre 
Sø  ved  Tranekær  Slot  og  en  ML  Megen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses 
m.  V.  af  Storebelt,  m.  0.  af  Langelands  Belt.  —  Gaarde:  Tranekær  Slot  (Hg. 
T.,  der  all.  nævnes  som  Krongods  i  Kong  Valdemars  Jordebog,  hørte  i  Beg.  af 

*)  eller  Tranekjær. 
Dånmtrk  IV.  3  16 


242  SVENDBORG    AMT 

16.  Aarh.  til  Dronning  Kristines  JJvgeding  og  blev  1534  i  Grevefejden  erobret 
af  Lybækkerne,  men  1535  tilbageerobret  af  Peder  Skram.  Senere  i  16.  og  17. 
Aarh.  var  T.  et  Len  under  Kronen,  fra  1645  dog  pantsat  til  Lensmanden  Chr. 
Rantzau,  der  1659  overdrog  det  til  sin  Svigersøn,  den  senere  Storkansler  Fr.  Ahle- 
feldt. 1672  ophøjedes  T.  Amt  til  Grevskab  Langeland  for  Slægten  Ahlefeldt.  — 
Hovedbygn.  indeholder  Rester  af  en  romansk  Bygning,  men  skylder  Restau- 
reringer i  18.  Aarh.  og  i  1862 — 68  sit  nuv.  Udseende),  KorsebøUegaard,  Pære- 
gaard  (begge  under  Grevskabet). 

Tullebølle  S  g.  (1315  Indb.).  Tranekær-Tullebølle  Komm.  Byer:  Tulle- 
bølle  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors. -hus,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Bageri,  Fat- 
tiggd.,  2  Mir.,  Brsml.,  Tlfst.),  Lidsmose*,  Klausebølle,  Frellesoig,  Stengade 
(Haandv.) ,  Lykkeby,  Skebjerg*.  Mod  S.  0.  Oldenbjerg  (39  m) .  En  Del  Skov, 
Egn  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Storebelt,  m.  0.  af  Langelands  Belt. 
Det  er  efter  Indb«  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Blegholm,  Bjerre- 
by  gaard,  Oldenbjerggaard,  Skebjerggaard.  —  Paa  Klavsebølle  Mark  Voldstedet 
„Kong  Holms  Slot".  —  Forh.  M.:  Ved  Skebjerg  er  fredet  en  Langdysse  med  2 
Kamre,  ved  Klavsebølle  2  anselige  Dyssekamre,  ved  Lykkeby  en  anselig  Lang- 
dysse. Der  kendes  ca.  25  Stenmindesmærker. 

Simmerbølle  S  g.  (620  Indb.).  Simmerbølle  Komm.  Byer:  Simmerbølle 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Brsml.),  Kule  pile*  (Ml.),  Pigelykke*,  Strand- 
hse,  Rifbjerg,  Kassebølle  (Sk.).  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m. 
Vest  af  Storebelt.  —  Gaard:  Biskopstor p  (Hg.,  der  blev  oprettet  i  Slutn.  af  17. 
Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1795). 

SkrøbelevSg.  (1012  Indb.).  Skrøbelev  Komm.  Byer:  Nye  og  GL  Skrøbe- 
lev  (K.,  i  Murene  flere  romanske  Granitrelieffer,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm., 
Haandv.,  Fattiggd.,  Jbst,  Posteksp.),  Møllemose  H se*,  Pudselykke*,  Torpe,  Vin- 
deltorp*  (Haandv.),  Henninge  (Bageri,  ML),  Kragholm  (Sk.,  And.-Mejeri), 
Blangshave*.  And. -Mejeriet  Midtlangeland.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet 
begrænses  m.  V.  af  Storebelt  (Rudkøbing  Løb,  Lindelse  Nor) .  —  Gaarde:  Faare- 
vejle  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1868),  Søver- 
torp,  Pedersgaard,  Svend strupgaard. 

LANGELANDS  S.  HERRED 

Longeise  S  g.  (1094  Indb.).  Longeise -Fuglsbølle  Komm.  Longeise  K. 
nordlig  i  Sognet.  Sk.  Byer:  N.  og  S.  Longeise  (Pg.,  Sk.,  Kro,  Kbm.,  Haandv., 
And.-Mejeri,  Bageri,  2  Mir.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Assemose*,  Pederstrup 
(Kbm.,  Krogsbjerg  Jbst.),  Spodsbjerg  (224  Indb.,  Kbm.,  Badehot.,  Gæstg.,  Op- 
tagelseshjem  f.  Plejebørn,  Sydfynske.  Dampskibsselskab,  Færge  til  Taars  paa 
Lolland,  Toldkontrolsted,  Jbst.,  Posteksp.),  Barager*,  A ebbehuse*,  Sønderskov*. 
Assemose  Savværk.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  0.  af  Lan- 
gelands Belt.  —  Gaarde:  Møllegaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  — 
Hovedbygn.  fra  1880),  Haugaard.  —  Anneks:  Fuglsbølle. 

Fugl  sbølle  S  g.  (450  Indb.).  Longelse-Fuglsbølle  Komm.  Anneks  til 
Longeise.  Byer:  Fuglsbølle  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Hospital),  Vesterby,  Statene  Hse* 
(Kbm.),  Østerby*.  Mod  0.  Snaremose  Jbhpl.  og  Grebjerg  (41  m).  Nogen  Eng  og 
Mose,  mest  m.  V.  Sognet  berører  m.  0.  paa  et  lille  Stykke  Langelands  Belt.  Det 
er  efter  Areal  (818  ha)  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde:  Skousbo  (Hg*,  der 
kendes  fra  Midten  af  15.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  Beg.  af  19.  Aarh.),  Snare- 
mosegaard. 


Langeland.  Ved  Nakskovdamperens  Ankomst  til  Spodsbjerg. 


Lindelse  S  g.  {1399  Indb.).  Lindelse  Komm.  Byer:  Lindelse  (K.,  Pg.,  Sk., 
Kbtn.,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejevi,  Bageri,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.),  Hentet),  Klæse 
Gde*,  Kumlehøj*,  Ittebølle  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  Hl.,  Jbst.,  Posteksp.), 
Pottetkov  Hse'.Vindebg  (Kbm.,  Jbhpl.  n.f.  Byen),  Heimetved  (Sk.,  Kbm.,  Tlfst.), 
Paagø  Hse*.  Mod  0.  Giltebjerg  (25  m).  Nogen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sog- 
net begrænses  m.  0.  af  Langelands  Bell,  m.  N.  V.  af  Lindelse  Nor,  hvori  ligger 
nogle  til  Sognet  hørende  Smaaøer,  hvoriblandt  Linde,  Eskildtø  og  Kværnen. 
—  Gaarde:  Mariendal,  Polleholm,  Olesminde.  —  Paa  Klæsø  ved  Lindelse  Nor 
er  der  Spor  af  Bebyggelse,  inaaske  af  en  forsvunden,  middelalderlig  Handels- 
plads Lavindskøbing.  —  Forh.  M.:  En  ikke  helt  bevaret  Jættestue  er  fredet  ved 
Vindeby.  Paa  Lind«  er  fundet  mange  Vidnesbyrd  om  Stenalderens  Befolkning. 

H  u  mie1)  Sg.  (2297  Indb.).  Humle  Komm.  Byer:  Humle  By  og  Stationsby 
(Stationsbyen  363  Indb.,  K.  n.ø.f.Byen,  Pg.,  Kapellanbolig,  Skr.,  Fors.-hus, 
Læge,  Dyrlæge,  Ap.,  Humle  Bank,  Afdeling  af  Langelands  Bank,  Kbm.,  Haandv., 
Kro,  Afhotdshjem,  And  .-Mejeri,  Bagerier,  Elektv.,  Maskinsnedkeri,  Motor-  og 
Maskinfabrikken  Langeland,  Jbst.,  Postk.,  TlgsL.  StatstlfsL,  Tlfst),  Humle 
Kohave*,  Hesselbjerg  (Sk-.'Kbim,  Bageri,  Ml.),  RMinge  (Kapel,  Sk.,  Kbm.,  Korn- 
magasin, Færgestedet  Ftamshøj  m.  Overfart  til  Ærø),  Rittinge  Hale*,  Hel  »ned 
(Kbm.),  Helsned  Møllevange*,  Aalemose  Ilse*,  Kjædebg  (Skr.,  Kbm.,  Elektv.; 
Bryggeri,  Maskinfab.,  Jbst.,  Posteksp.),  Kjædebyhas*,  Kjædebg  haver*  (Kapel, 
Sk.},  Harbølle  (Kbm.,  Ml.),  Brandtbg  m.  Hverkenbg  (Kbm.).  Løvenholm  Mejeri. 
Lidt  Skov.  Megen  Eng  og  Mose.  Sognet,  der  har  to  Enklaver  m.  S.,  begrænses 
m.  V.  og  N.  af  Storebelt  (Marstal  Bugt,  Lindelse  Nor).  Til  Sognet  hører  Slore- 
Iiolm,  skilt  fra  det  ved  Risiinge  Løb,  samt  Langø  og  Bukø  i  Lindelse  Nor.  Sog- 
net er  efter  Areal  (3727  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Skovsgaard  (Hg., 
der  kendes  fra  Midten  af  15.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1889),  Vestergaard  (Hg., 
der  kendes  fra  Midten  af  16.  Aarh.,  og  som  siden  1765  har  hørt  under  Stam- 
huset Ahlefeldt  —  Hovedbygn.  fra  1894),  Frederiksberg,  Bogøgaard.  —  I  Heste- 
have ved  Skovsgaard  et  Voldsted.  —  Forh.  il.:  Ved  Humle  er  fredet  „Kong 
Humbles  Grav",  anselig  og  smuk,  ca.  100  m  lang,  med  77  bevarede  Randsten 
(afb.  Bd.  I,  S.  239),  samt  en  Langdysse  med  4  Kamre,  2  og  2  Dyssekamre  ved 

')  eller  Humble.  »** 


244-  SVENDBORG    AMT 

Hesselbjerg,  et  Dyssekammer  ved  Ristinge  og  en  delvis  bev.  Jættestue  ved  Han- 
bølle. Der  kendes  en.  40  Mindesmærker.  Paa  Harnebjerg  er  undersøgt  en  stor 
Gravplads  med  Brandpletter  fra  førromersk  og  romersk  Jernalder. 

Fodslette  S  g.  (370  Indb.).  Tryggelev-Fodslette  Komm.  Anneks  til  Tryg- 
gelev.  Byer  Fodslette  (K.,  Sk.,  Kbm.),  Ore.  Mod  0.  Hjortholm  Fls.-Mejeri.  En 
Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  0.  af  Langelands  Belt.  Det  er 
efter  Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaarde:  Hjortholm  (Hg.,  der  ken- 
des fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1789),  Rødbjerghavn. 

Tryggelev  S  g.  (743  Indb.).  Tryggelev-Fodslette  Komm.  Byer:  Trgggelev 
(K.,  Pg„  Sk.,  Læge,  Dyrlæge,, Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Bageri,  Fattiggd,  Sav- 
værk, ML,  Jbst,  Posteksp.,  Tlfst),  Østerskov  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.),  Nørballe, 
Kinderballe  (ML).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  støder  m.  V.  til  Storebelt, 
m.  0.  til  Langelands  Belt.  —  Gaarde:  Lykkesholm  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn. 
af  15.  Aarh.,  og  som  fra  1765  har  hørt  under  Stamhuset  Ahlefeldt.  —  Hoved- 
bygn. fra  Slutn.  af  19.  Aarh.),  Tryggelevgaard  (under  Grevskabet  Langeland), 
N ørreballegaard.  —  Paa  Skovtofte  Mark  ved  Lykkesholm  et  Voldsted.  —  Forh. 
M.:  1886  fandtes  i  Rørlykkemose  2  Lurer.  —  Anneks:  Fodslette. 

Magleby  S  g.  (2351  Indb.).  Magleby  Komm.  Sognet  er  det  sydligste  paa 
Langeland.  Byer:  Magleby  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Brolykke  And.-Mejeri,  Brolykke 
JbhpL),  Bøsselykke*,  Nordenbro  (Skr.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri, 
Elektv.,  Bryggeri,  ML,  Jbst.,  Posteksp.),  Sædballe,  Vesteregn*,  Munkegde*,  Øster- 
egn*,  Vognsbjerg  Hse  (Kbm.),  Søndenbro  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  ML 
s.  f.  Byen,  Jbst.,  Posteksp.),  Bagenkop  (894  Indb.,  Filial-K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv., 
Gæstg.,  Bageri,  Fiskeeksport,  Cementvarefab.,  Toldkontrolsted,  Jbst,  Havn,  Fyi\ 
Dampskibseksp.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Statstlfst.,  Tlfst.),  Gulstav*  (Kbm.).  Mod 
S.  Fakkebjerg  (37  m) ,  Kjeldsnor,  2  Fyr,  Dovnsklint  og  Gulstav  Klint  En  Del 
Skov.  Megen  Eng  og  Mose.  Sognet  er  m.  V.,  S.  og  0.  omgivet  af  Østersøen.  Det 
er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Gaarde:  Brolykke  (Hg.,  der  ken- 
des fra  det  17.  Aarh.,  og  som  er  Hovedsæde  i  det  1765  oprettede  Stamhus  Ahle- 
feldt. —  Hovedbygn.  fra  1758  og  1873),  Holmegaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn. 
af  16.  Aarh.,  og  som  ligeledes  hører  under  Ahlefeldt  Stamhus),  Søgaard,  Nor- 
denbrogaard, begge  under  Grevskabet  Langeland,  Magleby  Præstegaard.  — 
Paa  Nordenbro  Mark  ved  Stranden  Kalveborg  Voldsted.  —  Forh.  M.:  Sognet 
har  været  rigt  paa  Stenmindesmærker,  ialt  55 — 60.  Fredet  er  en  Langdysse  og 
en  aflang  Høj  med  udgravet  Jættestue  ved  Nordenbro  og  en  Dysse  ved  Søn- 
denbro. 

ÆRØ   HERRED 

Marstal  Lands  g.  (2920  Indb.).  Marstal  Landsg,s  Komm.  Byer:  Ommel 
m.  Strandby  (Filial-K.  til  Marstal  s.  f.  Byen,  Sk.,  Miss.-hus,  Kro,  Toldkontrollør- 
stat.,  Havn,  Statstlfst.),  Vesterskov1",  Bondeby  (Forstad  til  Marstal  Handelsplads, 
974  Indb.,  Sk.,  Sygehus,  Skibsværft),  Kragnæs  (ML,  Statstlfst.),  Ronæs*,  Græs- 
vænge (Sk.),  Rolpested*  (Mir.),  Trogslykke*,  Midtmark*,  Knastebjerg*,  Trappe- 
skov, Nørremark*  (Sk.).  Ærø  Sommerlyst.  Marstal  Sølyst.  Kapellanbolig  (Guds- 
gave  Præstegaard) .  Børnehjemmet  Guds  Gave.  En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  V. 
Mod  N.  0.  Halvøen  Skovland,  der  ender  i  Ommels  Hoved  og  m.  V.  begrænses 
af  Indskæringen  Kløven.  Mod  S.Ø.  Erikshale.  Til  Sognet  hører  Øerne  St.  Eg- 
holm, L.  Egholm,  Halmø,  Langholm  og  Langholm  Hoved  i  Lillebelt  samt  Nørre- 
holm  i  Bugten  ved  Ærøskøbing.  Sognet  er  m.  N.  og  0.  omgivet  af  Lillebelt  (Bug- 
ten v.  Ærøskøbing,  Kløven,  Halmø  Sund),  m.  S.  af  Østersøen  (Marstal  Bugt). 


SVENDBORG    AMT  245 

Det  er  efter  Indb.  Antal  det  største  i  Herredet.  —  Forh.  M.:  Af  de  ikke  faa  Old- 
tidsminder er  fredet  2,  en  Jættestue  i  Høj  ved  Kragnæs,  en  Dysse  ved  Bondeby. 

Rise  S  g.  (1878  Indb.) .  Rise  Komm.  Byer:  St .  Rise  (K.,  Pg.,  Sk.,  Spk.,  Elektv., 
Tlfst.),  Olde  (Ml.,  Brsml.),  Stokkeby,  Lameshse*,  L.  Rise,  Torup,  Dunkjær  (Sk., 
Dyrlæge,  Kro,  2  Mir.),  Lindsbjerg*,  Bro  (And.-Mejeri) ,  Helle*,  Æske,  Vejsnæs*, 
Skovbrink*,  Dunkjærmark* ,  Risemark*.  Mod  0.  Galgehøj  (53  m) .  En  Del  Eng 
og  Mose,  især  m.  S.  0.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Østersøen  og  støder  m.  N.  paa 
2  Steder  til  Lillebelt  (Revkrog,  Bugten  ved  Ærøskøbing) .  Det  er  efter  Areal 
(2981  ha)  det  største  i  Herredet.  —  Den  saakaldte  Set.  Albans  Kirkegaard 
er  vistnok  en  tidligt  middelalderlig  Ringvold.  Andre  Voldsteder  ved  Drejet  og 
paa  Stokkeby  Mark.  —  Forh.  M.:  Af  de  talrige  Oldtidsminder  er  paa  Risemark 
fredet  2  Langdysser,  ved  Stokkeby  Dyssen  „Brynkehøj",  paa  Rise  Præstegaards- 
jord  en  Langdysse,  henimod  60  m  lang,  med  54  Randsten,  ved  Hellegaard  en 
Langdysse  og  2  Jættestuer  i  én  Høj. 

Tranderup  S  g.  (807  Indb.) .  Tranderup  Komm.  Byer:  T  rander  up  m. 
Ornum  og  Vindeballe  (K.,  Pg.,  Sk.,  Spk.,  Dyrlæge,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri, 
Elektv.,  Strandkontrollørsted,  Statstlf sY) ,  Vodrup,  Bornæs*,  Strandhse*.  Mod 
N.  V.  en  VmL  Mod  S.  Lyfrkeshøj  (35  m).  En  Del  Eng  og  Mose,  især  m.  N.  0.  Sog- 
net begrænses  m.  S.  og  N.  af  Lillebelt  (Revkrog).  Det  er  efter  Indb.  Antal  det 
mindste  i  Herredet.  • 

Bregninge  S  g.  (1324  Indb).  Bregninge  Komm.  Byer:  0.  og  V.  Breg- 
ninge m.  Tværby  (K.  m.  Kalkmalerier  fra  1513,  Pg.,  Sk.,  Læge,  Kro,  And.- 
Mejeri,  ML,  Brsml.,  Statstlfst.) ,  Skovby  (Sk.,  Kbm.,  Bageri,  And.-Mejeri),  Leby 
(Dyrlæge,  Tglv.,  Brsml.),  Vorbjerg*.  Et  Fors.-hus.  Mod  0.  Synneshøj  (68  m). 
Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.Ø.  og  S.  V.  af  Lillebelt. 

Søby  S  g.  (1257  Indb).  Søby  Komm.  Byer:  Søby  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm., 
Haandv.,  Badehot.  og  Kro,  Bageri,  And.-Mejeri,  Toldassistentstat.,  2  Mir.,  Havn, 
Overfart  til  Mommark  paa  Als,  Brsml.,  Statstlfst.),  Haven  (Tglv.),  Havrekobbel 
(2  Mir.  s.  f.  Byen),  Skjelhave*,  Snorlykke,  Albertslykke*  (Spk.,  Margarinefab., 
Skjoldnæs  Stenkomp.,  Stalstlfsl.).  En  Ml.  m.  S.  V.  Mod  N.  V.  Skjoldnæs  Fyr.  En 
Del' Eng  og  Mose,  især  m.  S.  Mod  S.  i  Bregninge  Sg.  en  Enklave  m.  Leby  kobbel*. 
Sognet  er  m.  V.,  N.  og  0.  omgivet  åf  Lillebelt.  Det  er  efter  Areal  (1211  ha)  det 
mindste  i  Herredet.  —  Ved  Søbygaard  to  Voldsteder,  det  ældste  højtliggende  og 
meget  anseligt.  —  Forh.  Af.:  Af  Oldtidsminderne  er  fredet  en  Dysse  ved  Søby. 

SALLING   HERRED 

Avernakø  S  g.  (308  Indb.).  Avernakø  Komm.  Sognet  bestaar  af  en  større 
vestlig  Del,  Avernakø,  og  en  mindre  østlig  Del,  Korshavn,  forbundne  ved  en 
lang,  meget  smal  Landtange,  Drejet,  og  tilsammen  med  en  Længde  af  ca.  7*/2 
km.  Ved  Højvande  staar  Drejet  under  Vand.  Avernakø:  Byer:  Avernakø  By  (K., 
grundlagt  paa  Reformationstiden,  Pg.,  Sk.,  And.-Mejeri,  Brsml.,  Statstlfst.), 
Munkeby.  Mod  N.  V.  en  Dmpskibsbro.  En  Del  Eng  og  Mose.  Korshavn:  By: 
Korshavn  (Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Landingssted,  Statstlfst.).  Mod  0.  Ravne- 
bjerg (33  m).  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  er  efter  Areal  (599  ha)  det  mindste 
i  Herredet.  —  Forh.  M.:  „Høje  Stene44  paa  Korshavn  er  antageligt  Oldtids-Bauta- 
stene. Flere  Stenaldersgrave  er  forstyrrede.  I  1685  fandtes  ved  Munkeby  6  Guld- 
skaale  fra  yngre  Bronzealder. 

Ly  ø  Sg.  (395  Indb.).  Lyø  Komm.  En  0,  ca.  3*/2  km  lang  fra  0.  til  V.  og 
ca.  2  km  bred.  By:  Lyø  By  (K.,  Pg.,  Sk.,  Gæstg.,  And.-Mejeri,  Ml.,  Toldopsyn, 
Brsml.,  Statstlfst.).  Mod  N.  en  Dampskibsbro.  Mod  S.  Askovs  Banke  (21  m). 


Rødkilde    (Salling  Herred). 


Fjellebro  (Salling  Herred). 


Damjbo    (Salling   Hem-ti). 


Vej]  egnard   (Salling  Herred). 


Arreskov  (Salling  Herred). 


Stensgaard  (Salling  Herred). 


248  SVENDBORG    AMT 

Mod  N.  V.  V esters jø  og  m.  0.  Østers jø.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Af  16 
kendte  Stengrave  er  3  fredlyste,  deraf  „Klokkestenen".  En  større  Stenalders- 
boplads  er  undersøgt  af  Nationalmuseet. 

Horne  S  g.  (2526  Indb.).  Horne  Komm.  Byer:  Horne  (K.,  Kirkebygnin- 
gens ældste  Del  er  en  Rundkirke,  den  eneste  bevarede  paa  Fyn,  Pg.,  Sk.,  Miss.- 
hus,  Kbm.,  Haandv.,  Hospital,  And. -Mejeri,  Tglv.,  2  Mir.,  Brsml.,  Tlfst.),  Bøjden 
(341  Indb.,  Ladeplads,  Kapel,  Sk.,  Kbm.,  Bageri,  And. -Mejeri,  Fiskeeksport, 
Toldassistentstat.,  Landingssted,  Statstlf st.) ,  B jerne  (Sk.,  Statstlfst.) ,  Dyreborg 
(231  Indb.,  Fiskerleje,  Kapel,  Badehot.,  Lodseri,  Fiskeeksport,  Dampskibsbro, 
Ml.  n.  v.f.  Byen,  Statstlfst.).  Tostebjerg  (62  m).  Mod  V.  Noret  Mod  S.  Halvøen 
Knolden.  Nogen  Skov.  Lidt  Eng  og  Mose.  Sognet  omgives  af  Lillebelt  (Helnæs 
Bugt,  Lyø  Krog,  Faaborg  Fjord).  —  Gaarde:  Hvedholm  (Hg.,  der  nævnes  i 
Slutn.  af  15.  Aarh.,  og  som  siden  har  været  i  Slægterne  Hardenbergs,  Billes  og 
Brahes  Eje.  1751  oprettedes  af  H.,  Stensgaard  og  Østrupgaard  Stamhuset  Hved- 
holm, der  1798  blev  ophøjet  til  Grevskabet  Brahesminde.  —  Hovedbygn.  fra 
Slutn.  af  17.  Aarh.,  retstaureret  o.  1880),  Hornemøllegaard.  —  I  Bøjden  Vold- 
sted. —  Forh.  M.:  Af  ca.  60  kendte,  Stenmindesmærker  er  4  Langdysser,  2  Rund- 
dysser, 21  Dyssekamre  og  2  større  Kamre,  samt  ca.  4  Jættestuer,  de  3  usikre, 
højdækkede,  fredlyste  véd  Horne,  Bøjden,  Bjérne  og  Dyreborg;  desuden  3 
Høje  ved  Bjerne. 

Svanninge  S  g.  (2202  Indb.J.  .Svanninge  Komm.  Byer:  Suanninge  (K.  m. 
Bronzerelief  af  Thorvaldsen  til  Minde  om  Sognepræsten  Hans  Madsen,  bekendt 
fra  Grevens  Fejde,  Pg.,  Sk.,  And.-Mejeri,  Hospital,  Vml.),  Østerby,  Nørremark 
(Sk.),  Millinge  (Sk.,  Haandv.,  Bageri,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  Stensgaard*  (Jbst., 
Posteksp.,  Tlgst.),  Falsled  (Sk*  Kro,  And.-Mejeri,  Maskinsnedkeri,  Vml.  s.  ø.  f. 
Byen,  Baadehavn,  Statstlfst.),  Sahdegyde  (Forstad  til  Faaborg,  240  Indb.).  Mod 
N.  Hanneslund  Skovridergd.  Mod  S.  0.  Lerbjerg  (126  m).  Mod  V.  Grubbemlr. 
(Vml.,  Ml.).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Øerne  I  lu  mø,  Horsehoved  og  Vigø  i 
Helnæs  Bugt  hører  til  Sognet.  Dette  støder  m.  N.  V.  til  Lillebelt  (Helnæs  Bugt), 
m.  S.  til  Faaborg  Fjord.  —  Gaard:  Stensgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  14. 
Aarh.,  og  som  1751  blev  en  Del  af  Stamhuset  Hvedholm,  nu  Grevskabet  Brahes- 
minde.  —  Hovedbygn.  fra  16.  Aarh.s  Midte).  —  Ved  Grubbemlr.  Voldstedet 
Grubbesholm.  —  Forh.  M. :  Sager  fra  ældre  Stenalder  er  fundne  paa  Ilumø.  Af 
opr.  mindst  12  Stengrave  er  véd  Svanninge  fredet  „Skjerningehøj"  med  Jætte- 
stue, en  Dysse  paa  Ilumø;  desuden  3  Høje.  St.  Olufs  Kilde  ved  S.  har  .været 
Helligkilde. 

Faaborg  Købstads  Ldd.,  Øen  Bjørnø  (63  Indb.).  Faaborg  Købstads 
Ldd.s  Komm.  I  gejstlig  Henseende  under  Faaborg.  By:  Bjørnø  By  (Sk.,  Ml., 
Landingssted,  Statstlfst.).  Højeste  Punkt  24 m.  —  Forh.  M.:  Paa  Bjørnø  er  fun- 
det Sager  fra  ældre  Stenalder. 

Djernisse  S  g.  (1015  Indb.).  Djernisse  Komm.  Anneks  til  Faaborg.  Byer: 
D  jernisse  (K.,  Sk.,  2  Hospitaler,  And.-Mejeri,  Tglv.),  Svanninge  Hse*,  Kalle  ko 
(Vml.,  Faaborg  Vandværk),  Katterød  (Sk.,  Hospital,  Savværk,  Jbst.,  Posteksp., 
Tlgst.).  Finstrup  Traktørsted.  Mod  N.  Kongehøj  (I16m).  Mod  S.  Heleneml.  og 
en  Skovridergd.  Megen  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  støder  m.  S.  til  Faa- 
borg Fjord.' —  Gaard:  Holstenshus '(Hg.,  der  opr.  hed  Finstrup,  og  som  kendes 
fra  Beg.  af  14.  Aarh.  Siden  1707  har  den  været  i  Slægten  Holstens  Eje.  1723  op- 
rettedes F.  med  tilhørende  Gods  til  Stamhuset  Holstenshus,  der  1779  blev  op- 
højet til  Baroni.  —  Hovedbygn.  fra  1643,  stærkt  ombygget  i   1860'erne).  — 


SVENDBORG    AMT  249 

Finstrup  Kirkeruin.  —  Forh.  M.:  Der  kendes  ca.  20  Stenmindesmærker.  Fred- 
lyst; 3  Langdysser  og  et  Kammer  i  GI.  Kohave,  1  Runddysse  og  2  Kamre  i  Ene- 
mærket, en  trekamret  Langdysse  og  3  sammenbyggede  Langdysser  (6  Kamre) 
tilligemed  13  Høje  i  Pipstorn.  Desuden  et  Kammer  i  en  stor  Høj  ved  D jernisse. 

V.  Aaby  S  g.  (1205  Indb.).  V.  Aaby  Komm.  Byer:  V.  Aaby  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Hospital,  Kbm.,  Haandv.,  And. -Mejeri,  Bageri,  Maskinfab.  [brændt  i 
1921],  2  Mir.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst),  Pejrup  (Sk.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst), 
Fjællebro  (ogsaa  i  Ulbølle  Sg.,  Udskibningssted,  Kbm.,  Kro,  Bageri,  Skibsbyg- 
ger^ Motorfab.,  Toldassistentstat.,  Havn,  Brsml.).  Skovriderboligen  Ditlevslyst. 
Mod  S.  V.  Nakkebølle  Jbhpl.  Mod  N.  Brendegaard  Sø.  Mod  S.  Lindevadsml. 
(Vml.).  Megen  Skov,  især  m  N.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  berører  Lillebelt  m. 
S.  (Nakkebølle  Fjord).  —  Gaarde:  Brendegaard  (Hg.,  der  blev  oprettet  1588  af 
den  bekendte  Statholder  Henrik  Rantzau,  og  som  siden  har  været  forenet  med 
Rantzausholm;  fra  1672  har  den  hørt  under  Brahetrolleborg.  —  Hovedbygn. 
fra  o.  1880),  Pilegaard,  Lindevadsmølle.  —  Forh.  M.:  Et  Dyssekammer  ved  V. 
Aaby  er  fredet;  desuden,  paa  Præstegaardsjorden,  en  Høj  og  en  Runddysse  — 
Anneks:  Aastrup, 

Aastrup  S  g.  (833  Indb.).  Aastrup  Komm.  Anneks  til  V.  Aaby.  Byer:  Aa- 
strup (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  And. -Mejeri,  Ml.  n.  og  Ml.  s.  v.  f .  Byen) ,  Nab, 
Dy 6 skrog  Hse*.  Mod  S.  0.  Nakkebølle  Sanatorium  f.  Kvinder.  Balksbjerg  (48  m) 
og  sydligere  Storebjerg  (36  m).  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S. 
af  Lillebelt  (Nakkebølle  Fjord).  Til  Sognet  hører  St.  og  L.  Svelmø,  Kidholm  og 
Skoldholm.  —  Gaard:  Nakkebølle  (Hg.,  der  kendes  fra  Midten  af  15.  Aarh.,  og 
som  i  1828  blev  indlemmet  i  Baroniet  Holstenshus.  ■ —  Hovedbygn.  opført  af  Jak. 
Brokkenhus  1559).  —  Ved  Skoven  Enemærket  det  fredlyste  Voldsted  „Herre- 
gaardsholmen",  hvor  Nakkebølle  før  har  ligget. 

Ulbølle  S  g.  (954  Indb.) .  V.  Skerninge-Ulbølle  Komm.  Anneks  til  V.  Sker- 
ninge. Byer:  Ulbølle  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.- 
Mejeri,  Ml.  m.  Bageri,  Jbst,  Posteksp.),  Højtved*,  Fjællebro  (ogsaa  i  V.  Aaby 
Sg.,  se  dette),  Strand  hse,  Lillemark*  (Sk.),  Langemark*  (Ml.).  Ellehøj  Savværk. 
Mod  N.  Stempelbjerg  (52  m).  Mod  V.  Rødkilde  Vml.  Sognet  begrænses  m.  S.  af 
Lillebelt.  —  Gaarde:  Rødkilde  (Hg.,  der  nævnes  i  Beg.  af  14.  Aarh.,  og  som  i 
16.  Aarh.  ejedes  af  Slægten  Hvide,  i  17.  bl.  a.  af  Kaj  Lykke,  i  18.  af  den  dyg- 
tige Landmand  Jens  Lange.  —  Hovedbygn.  fra  1850'erne),  Margrethesminde. 

V.  Skerninge1)  S  g.  (951  Indb.).  V.  Skerninge-Ulbølle  Komm.  Byer:  V. 
Skerninge  (477  Indb.,  K.,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Ap.,  Kbm., 
Haandv.,  Kro,  Bageri,  Gasværk,  Hospital,  Elektv.,  Vesterml.,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst., 
Statstlfst.,  Tlfst.),  Søndermark*  (Sk.).  Nogen  Skov  m.  S.  Sognet  begrænses  m. 
S.  af  Lillebelt.  —  Forh.  M.:  Et  Stenkammer  ved  V.  Skerninge  er  fredet.  —  An- 
neks: Ulbølle. 

Hunstrup2)  S  g.  (841  Indb.).  Hnnstrup  Komm.  Anneks  til  0.' Skerninge. 
Byer:  Hunstrup  (K.,  Skr.,  Kbm.,  Haandv.,  Fattiggd.),  Mynderup  (Kbm.,  Savml.), 
Stæreby*,  Gundestrup  (And.-Mejeri,  Vml.),  Pilshse*,  Galtelykkerne*,  Siberien*. 
Mod  S.  V<  Elleskov  Vml.  Megen  Skov.  —  Gaarde:  Flint  holm  (Hg.,  der  kendes  fra 
16.  Aarh.s  Beg.,  og  som  i  17.  Aarh.  ejedes  bl.  a.  af  Kaj  Lykke,  i  Slutn.  af  18. 
Aarh.  af  den  driftige  Jens  Lange  til  Rødkilde  og  i  19.  Aarh.  af  Slægten  Lange. 
—  Hovedbygn.  fra  1843),  Langeskou  (Hg.,  der  blev  oprettet  i  1770'erne  af  og 
opkaldt  efter    Jens  Lange).  —  Voldstederne  Bøhoved  og  Fløjstrup. 

*)  eller  V,  Skjerninge.  *)  eller  Hundstrup. 


250  SVENDBORG    AMT 

Brahetrolleborg  S  g.  (2608  Indb.).  Brahetrolleborg  Komm.  Brahe- 
trolleborg K.  (en  Fløj  af  Herregaarden  af  samme  Navn)  var  i  Middelalderen 
Klosterkirke  f.  Cistercienserabbediet  Holme  Kloster.  Brahetrolleborg  Familie- 
hus og  Vml..  Byer:  Korinth  (367  Indb.,  Landbrugssk.,  2  Læger,  Klinik,  Dyrlæge, 
Politiassistent,  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Plantesk.,  Cementvarefab.,  Garveri, 
Maskinsnedkeri  og  Stolefab.,  Savværk,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Fie- 
ninge,  Haagerup  (Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Cementtagstensfab.,  Ml.  n.  v.  f.  Byen, 
Jbst.,  Posteksp.),  Brende  Lydinge  (And.-Mejeri),  Mellemhave*,  Bernstorff  sminde 
(Dyrlæge,  Kbm.,  Fattiggd.),  Nybo  Hse*,  Fagsted*,  Spanget*  (Barkml.,  Garveri), 
Grønderup  (Sk.,  Ml.,  Jbhpl.),  Sølvbjerg*,  Nybygtgaarde*,  Gjerup  (Sk.,  Tglv.). 
Mod  0.  Nørresø.  Mod  S.  V.  St.  Øresø.  Mod  V.  Arreskov  Sø.  Megen  Skov.  En  Del 
Eng  og  Mose.  Sognet  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (4639  ha)  det  største  i 
Herredet.  —  Gaarde:  Brahetrolleborg  (Det  gamle  Holmekloster  (Insula  Dei), 
grundlagt  o.  1172,  kom  ved  Reformationen  under  Kronen  og  solgtes  1568  til 
Statholderen  Henrik  Rantzau  den  lærde,  der  heraf  oprettede  Stamhuset  Rant- 
zausholm,  blandt  hvis  Besiddere  i  17.  Aarh.  kan  nævnes  Kaj  Lykke.  1661  kom 
det  igen  under  Kronen,  der  1668  mageskiftede  det  til  Fru  Birgitte  Trolle,  Enke 
efter  Manderup  Brahe,  som  1672  af  det  og  flere  Godser  oprettede  Baroniet 
Brahetrolleborg.  Efter  at  Slægten  Trolle  1722  var  uddød,  blev  B.  forlenet  til 
Grev  Chr.  Ditl.  Reventlow  og  har  siden  været  i  denne  Slægts  Eje.  —  Hoved- 
bygn.  indeholder  Rester  af  Holmekloster  og  er  om-  og  tilbygget  1585,  1620, 
1768,  1870),  Egneborg,  Høbbetgaard,  begge  under  Baroniet  Brahetrolleborg.  — 
Ved  Nørresø  Voldstedet  „Sorteslot".  —  Anneks:  Krarup. 

Krarup  S  g.  (828  Indb.).  Krarup  Komm.  Anneks  til  Brahetrolleborg.  Byer: 
Krarup  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri),  Lydinge  (Kbm.,  Ly- 
dinge Ml.  og  Vml.  n.  f.  Byen),  Snarup  (Sk.,  Kbm.),  Søfælde*  (Ml.  og  Savværk), 
Tange*.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose,  især  m.  S. 

H  erringe  S  g.  (489  Indb.).  Herringe  Komm.  Byer:  Herringe  (K.,  Pg.,  SkM 
Hospital,  Kbm.,  Haandv.,  Tagstensfab.,  2  Mir.),  Rudme  (Sk.,  Fors.-hus,  Kbm., 
And.-Mejeri,  Bageri,  Elektv.,  Ml.  s.  v.  f.  Byen,  Jbst,  Posteksp;,  Tlgst),  Pensyl- 
vanien*,  ogsaa  i  Espe  Sg.  En  Del  Skov.  Lidt  Eng  og  Mose  m.  S.  —  Gaard: 
Fjellebro  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.,  og  som  1818  blev  oprettet 
til  et  Stamhus  for  Familien  Holck-Winterfeldt.  —  Hovedbygn.,  dels  fra  Slutn. 
af  16.  Aarh.,  dels  fra  1622,  ombygget  i  1720erne,  restaureret  i  1860'erne).  — 
Anneks:  Gestelev. 

Espe  S  g.  (888  Indb.).  Espe  Komm.  Byer:  Espe  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus, 
Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Møbelfab.,  Savværk,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Fin- 
dinge,  Espe  Højlodder*,  Pensylvanien*,  ogsaa  i  Herringe  Sg.  En  Del  Skov.  Lidt 
Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Ved  Espe  er  fundet  en  Grav  fra  rom.  Jernalder,  rigt 
udstyret,  bl.  a.  med  2  romerske  Glasskaale.  —  Anneks:  Vantinge. 

Vantinge  S  g.  (302  Indb.).  Vantinge  Komm.  Anneks  til  Espe.  By:  Van- 
fingre (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Tlfst).  Mod  S.  V.  Dalsml.  Sognet  er  efter  Indb. 
Antal  det  mindste  i  Herredet.  —  Ved  Torbygaard  fredlyst  Voldsted. 

Hillerslev  S  g.  (1409  Indb.).  Hillerslev  Komm.  Byer:  Hillerslev  (øvre 
og  nedre,  K.,  Pg.,  Sk.,  Hospital,  Haandv.),  Sallinge  (Kbm.,  Kro,  And.-Mejeri), 
Sallingelunde  (Ml.  og  Vml.),  Nybølle  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Cement- 
varefab., Bageri),  Højrup  (259  Indb.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg., 
Vegetabilmargarinefab.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst).  Mod  0.  Fls.-Mejeri  (Ny- 
bøllegd.)   og  Galgebakke  (87  m).  Lidt  Skov  m.  V.  En  Del  Eng  og  Mose.  — 


SVENDBORG    AMT  251 

Gaarde:  G j elskov  (Hg.,  der  nævnes  i  det  16.  Aarh.,  og  som  i  17.  Aarh.  ejedes 
bl.  a.  af  Kirstine  Munk  og  Kai  Lykke.  Siden  1784  har  den  hørt  under  Mucka- 
dell  Grevskab.  —  Ældre  Hovedbygn.),  NybøUegaard,  Lykkenssæde.  —  Forh. 
M.:  I  en  Høj  ved  Møllemosegaard  er  fremdraget  et  sjældent  Gravfund  fra  Vi- 
kingetid, bl.  a.  med  forgyldte  Bronzebeslag  til  Mankestole  til  2  Køreheste. 

0.  Hæs  inge  S  g.  (530  Indb.).  0.  Hæsinge  Komm.  Byer:  0.  Hæsinge  (K., 
Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Hospital),  Kistrup  Skovhse  (Sk.).  Mod  S. 
0.  Ml.  og  Vml.  (Arreskov)  Mod  S.  Arreskov  Sø,  hvorfra  Odense  Aa  udspringer. 
En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Arreskov  (Hg.,  der  kendes  fra  Midten 
af  13.  Aarh.,  da  den  tilhørte  Kong  Abel;  1264  blev  den  nedbrudt.  Senere  næv- 
nes den  paany  fra  det  16.  Aarh.  og  blev  1784  Hovedsæde  i  det  da  oprettede 
Grevskab  Muckadell.  —  Hovedbygn.  fra  16.  Aarh.s  2.  Halvdel),  Sollerup  (under 
Stamhuset  Sandholt).  —  Ved  Arreskov  findes  to  ældre  Voldsteder,  det  ældste 
vistnok  lagt  øde  1264.  Desuden  er  der  Voldsteder  ved  Sollerup  og  i  Kistrup 
Skov.  —  Forh.  M.:  Et  stort  Møntfund  fra  ca.  1258,  med  ca.  5650  Mønter,  frem- 
droges 1840  ved  0.  Hæsinge. 

Sandholts  Lyndelse1)  S  g.  (404  Indb.).  V.  Hæsinge-Sandholts  Lyn- 
delse  Komm.  Anneks  til  V.  Hæsinge.  By:  Sandholts  Lyndelse  (K.,  Sk.,  Fors.- 
hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.).  Mod  S.  V.  en  Vml.  (Sandholt).  Mod 
V.  Galgebakke  (58  m).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Sandholt  (Hg., 
der  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  ejedes  bl.  a.  af  Poul  Laxmand  o.  1500. 
1726  oprettedes  S.  til  et  Stamhus.  —  Hovedbygn.  er  dels  fra  Beg.  af  16.  Aarh., 
dels  fra  o.  1600;  i  sin  nuværende  Skikkelse  fra  o.  1790).  —  Ved  Sandholt 
Voldstedet  Løvborg. 

V.  Hæsinge  S  g.  (1160  Indb.).  V.  Hæsinge-Sandholts  Lyndelse  Komm. 
Byer:  V.  Hæsinge  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Bageri, 
Elektv.,  Savværk,  Ml.  n.  v.  f .  Byen,  Brsml.) ,  GI.  og  Nye  Stenderup  (Sk.,  Kbm., 
ML).  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Mod  N.  V.  støder  Sognet  til  Søbo  Sø.  —  An- 
neks: Sandholts  Lyndelse. 

Haastrup  S  g.  (721  Indb.).  Jorløse-Haastrup  Komm.  Anneks  til  Jorløse. 
Byer:  Haastrup  (K.,  Skr.,  Fors.-hus,  Hospital,  Bagerier,  And.-Mejeri,  Savværk, 
Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Tappenøje*,  ogsaa  i  Jorløse  Sg.,  Radby*, 
Østrup*,  Kaiovn*.  Mod  V.  Hattebæks  Vml.  Mod  0.  Trenteml.  Vml.  m.  Sav- 
skæreri, Trebjerg  (128  m).  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Østrup- 
gaard  (Hg.,  der  nævnes  i  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  i  17.  og  18.  Aarh.  tilhørte 
Slægten  Brahe,  deribl.  den  bekendte  Karen  Brahe.  1751  blev  0.  en  Del  af 
Stamhuset  Hvedholm,  der  1798  ophøjedes  til  Grevskabet  Brahesminde.  —  Ho- 
vedbygn. dels  fra  1572,  dels  fra  17.  og  18.  Aarh.). 

Jorløse2)  S  g.  (1130  Indb.).  Jorløse-Haastrup  Komm.  Byer:  Jorløse  (K., 
Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Hospital,  Kbm.,  Haandv.,  Afholdshot.,  Gæstg.,  Bageri,  And.- 
Mejeri,  Ml.  n.ø.f.  og  s.f.  Byen,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Trunderup  (Sk.,  Kbm., 
And. -Mejeri,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst.),  Søboløkker*.  Mod  N.  0.  Søbo  Sø.  En  Del 
Skov,  især  m.  S.  V.  Lidt  Eng  og  Mose,  mest  m.  S.  Sognet  begrænses  m.  S.  V. 
af  Lillebelt  (Helnæs  Bugt).  —  Gaarde:  Damsbo  (Hg.,  der  blev  oprettet  i 
1550'erne  af  Jakob  Brokkenhus,  og  som  i  17.  Aarh.  bl.  a.  ejedes  af  Rigsmar- 
sken  Anders  Bille.  1758  blev  D.  indlemmet  i  Stamhuset  Hvedholm,  der  1798 
ophøjedes  til  Grevskabet  Brahesminde.  —  Hovedbygn.  fra  1656),  Søbo  (Hg.. 


*)  eller  Lyndelse.    ') eller  Jordløse. 


252  SVENDBORG    AMT 

der  kendes  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.,  og  som  i  17.  Aarh.  ligeledes  ejedes  af  Anders 
Bille.  —  Hovedbygn.  fra  17.  Aarh.s  Midte),  Dorthealund.  —  Forh.  M.:  En 
Runddysse  er  fredlyst  ved  Jorløse,  3  Mindesmærker  i  Fuglehaven.  —  Anneks: 
Haastrup.  • 

S.  Broby  S  g.  (1121  Indb.).  S.  Broby  Komm.  Byer:  S.  Broby  (259  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm,  Elektv.,  Vml.),  Brobyværk  (306  Indb.,  Læge,  Dyrlæge,  Kbm., 

'  Haandv.,  Kro,  And.-Mejeri,  Jbst.  n.  f .  Byen,  Postk.,  Tlgst.,  Tlfst.) ,  Tørringe 
(Sk.,  Miss.-hus,  Læge,  Kbm.),  Brobyskov*,  Allerup  (Sk.,  Kbm.),  Ølsted  (Sk., 
Kbm.).  Mod  V.  Grenbjerg  Jbhpl.  og  Købmandshandel.  En  Del  Skov,  Eng  og 
Mose.  —  Gaarde:  Broby gaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Midten  af  14.  Aarh.,  og 
som  siden  1784  har  hørt  under  Grevskabet  Muckadell.  —  Hovedbygn.  fra  Slutn. 
af  17.  Aarh.),  Ølstedgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  og  som  lige- 
ledes fra  1784  har  hørt  under  Muckadell  Grevskab.  —  Hovedbygn.  fra  1850). 
N.  Broby  S  g.  (1848  Indb.).  N.  Broby  Komm.  Byer:  N.  Broby  (613  Indb.. 
K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Filial  af  Den  danske  Landmandsbank,  Kontorer  f.  Ban- 
ken f.  Faaborg  og  Omegn  og  Sydfyns  Diskontobank,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg., 
And.-Mejeri,  Bageri,  Elektv.,  Cementvarefab.,  Plov-  og  Maskinfab.,  Vogn-  og 
Trævarefab.,  Savskæreri,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.),  Vejstrup  (Sk.,  Kbm.,  Ml.), 
Holbraad*,  Abelskou*,  Staaby   (Kbm.,  Haandv.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst),  Vit- 

'  tinge  (Sk.,  Kbm.).  Mod  N.  0.  Lundegaards  Stiftelse,  Ml.  og  Vml.  Mod  V.  Syne- 
bjerg  (82  m).  Nogen  Skov.  Megen  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Lundegaard  (Hg, 
der  kendes  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  og  som  i  17.  Aarh.  bl.  a.  ejedes  af  Ellen 
Marsvin,  Kirstine  Munk,  som  blev  gift  her  1615  med  Chr.  IV,  og  Hannibal 
Sehested.  I  Følge  testamentarisk  Bestemmelse  oprettedes  af  L.  1754  Lunde- 
gaards Stiftelse,  af  hvis  Kapital  der  aarlig  udbetales  Pensioner.  -*—  Hovedbygn. 
fra  18.  Aarh.).  —  Ved  Vøjstrup  yoldstedet  Ranildsholm.  —  Forh.  M.:  Et  smukt 
Gravfund  fra  rom.  Jernalder,  bl.  a.  med  romerske  Bronzekar,  Spejl  m.  m.  er 
fremdraget  ved  N.  Broby. 

Vej  lev1)  S  g.  (712  Indb.).'  Allested-Vejlev  Komm.  Anneks  til  Allested. 
By:  Vejlev  (K.,  Sk.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Tglv.,  Ml.  og  Vml. 
n.  v.  f.  Byen).  Et  Fors.-hus.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Vejlegaard 

'  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.,  og  som  i  17.  Aarh.  ejedes  bl.  a.  af 
Caspar  Markdanner,  Ellen  Marsvin,  Kirstine  Munk  og  Hannibal  Sehested;  i 
Slutn.  af  18.  Aarh.  bortsolgtes  Bøndergodset.  —  Hovedbygn.  fra  1854).  —  Ved 
Vejlegaard  Tomten  af  C.  Markdanners  Bygning  samt  et  ældre  Voldsted. 

Allested  S  g.  (585  Indb.).  Allested-Vejlev  Komm.  Byer:  Allested  By  og 
Stationsby  (Stationsbyen  152  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Læge,  Haandkøbsapotek,  Kbm., 
Haandv.,  Politiassistent,  Hospital,  And.-Mejeri,  Bageri,  Elektv.,  Savværk,  Mir., 
Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Radby  (Sk.).  Et  Fors.-hus.  Lidt  Skov.  En  DeJ 
Eng  og  Mose.  —  Anneks:  Vejlev. 

Heden  S  g.  (404  Indb.).  Heden  Komm.  Anneks  til  N.  Søby.  By:  Heden 
(K.,  Sk.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Hospital,  And.-Mejeri,  Elektv.).  En  Del  Eng  og  Mose. 
—  Gaard:  Hedengaard.  —  I  Vollehave  et  Voldsted. 

G  e  s  t  e  1  e  v2)  S  g.  644  Indb.).  Gestelev  Komm.  Anneks  til  Herringe.  Byer: 
Gest  elev  (K.,  Sk.,  Kbni.f  Haandv.,  And.-Mejeri),  Gestelevlunde* ,  Havrevange* 
(ML),  Palleshaoehede*.  Palleshave  Sk.  Palleshave  Børnehjem.  Nogen  Skov,  Eng 
og  Mose.  —  Gaard:  Nordskov  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1500.  —  Hovedbygn.  fra 
16.  Aarh.,  stærkt  restaureret  1900). 


*)  eller  Vejle.     *)  eller  Gjestelev. 


FORTEGNELSE 


over 


de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 
Sogne  i  Svendborg  Amt  hører. 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

1 

Aarslev 

Salling  Herreds 

Vindinge 

2 

Aastrup 

Faaborg 

Salling 

3 

Allested 

Salling  Herreds 

Salling 

4 

Avernakø 

Faaborg 

Salling 

5 

Avnslev 

Nyborg 

Vindinge 

6 

Bjerreby 

Svendborg 

Sunds 

7 

Bovense 

Nyborg 

Vindinge 

8 

Brahetrolleborg 

Faaborg 

Salling 

9 

Bregninge  (Taasinge) 

Svendborg 

Sunds 

• 

10 

Bregninge  (Ærø) 

Ærø 

Ærø 

11 

Brudager 

Gudme  Herreds 

Gudme 

12 

Bøstrup 

Langelands  nordre 

Langelands  nordre 

• 

13 

Djernisse 

Faaborg 

Salling 

14 

Drejø 

Svendborg 

Sunds 

• 

15 

Egense 

Sunds  Herreds 

Sunds 

16 

Ellested 

Gudme  Herreds 

Vindinge 

17 

Ellinge 

Nyborg 

Vindinge 

18 

Espe 

Salling  Herreds 

Salling 

19 

Faaborg  Kbst.s  Landd. 

• 

(Bjørnø) 

Faaborg 

Salling 

20 

Fløstrup 

Nyborg 

Vindinge 

21 

Fodslette 

Langelands  søndre 

Langelands  søndre 

22 

Frørup 

Nyborg 

Vindinge 

23 

Fuglsbølle 

Langelands  søndre 

Langelands  søndre 

24 

Gislev 

Gudme  Herreds 

Gudme 

25 

Gestelev 

Salling  Herreds 

Salling 

26 

Gudbjerg 

Gudme  Herreds 

Gudme 

27 

Gudme 

Gudme  Herreds 

Gudme 

• 

254 


SVENDBORG   AMT 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

28 

Haastrup 

Salling  Herreds 

Salling 

29 

Heden 

Salling  Herreds 

Salling 

30 

Hellerup 

Salling  Herreds 

Vindinge 

31 

Herrested 

Salling  Herreds 

Vindinge 

32 

Herringe 

Salling  Herreds 

Salling 

33 

Hesselager 

Gudme  Herreds 

Gudme 

34 

Hillerslev 

Salling  Herreds 

Salling 

35 

Hjulby  (Nyborg  Lands.) 

Nyborg 

Vindinge 

36 

Horne 

Faaborg 

Salling 

37 

Hov 

Langelands  nordre 

Langelands  nordre 

38 

Humle 

Langelands  søndre 

Langelands  søndre 

39 

Hunstrup 

Sunds  Herreds 

Salling 

40 

Jorløse 

Salling  Herreds 

Salling 

41 

Kirkeby 

Sunds  Herreds 

Sunds 

42 

Krarup 

Salling  Herreds 

Salling 

43 

Kullerup 

Nyborg 

Vindinge 

44 

Kværndrup 

Sunds  Herreds 

Sunds 

45 

Landet 

Svendborg 

Sunds 

46 

Langaa 

Gudme  Herreds 

Gudme 

47 

Lindelse 

Langelands  søndre 

Langelands  søndre 

48 

Longeise 

Langelands  søndre 

Langelands  søndre 

49 

Lunde 

Sunds  Herreds 

Sunds 

50 

Lyø 

Faaborg 

Salling 

51 

Magleby 

Langelands  søndre 

Langelands  søndre 

52 

Marstal  Landsogn 

Ærø 

Ærø 

53 

Nørre  Broby 

Salling  Herreds 

Salling 

54 

Ollerup 

Sunds  Herreds 

Sunds 

55 

Ovre 

Gudme  Herreds 

Gudme 

56 

Refsvindinge 

Nyborg 

Vindinge 

57 

Ringe 

Gudme  Herreds 

Gudme 

58 

Rise 

Ærø 

Ærø 

59 

Ryslinge 

Gudme  Herreds 

Gudme 

60 

Sandhols-Lyndelse 

Salling  Herreds 

Salling 

61 

Skt.  Jørgens 

Sunds  Herreds 

Sunds 

62 

Simmerbølle 

Langelands  søndre 

Langelands  nordre 

63 

Skaarup 

Sunds  Herreds 

Sunds 

64 

Skellerup 

Nyborg 

Vindinge 

SVENDBORG   AMT 


255 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

65 

Skrøvelev 

Langelands  søndre 

Langelands  nordre 

66 

Snøde 

Langelands  nordre 

Langelands  nordre 

67 

Stenstrup 

Sunds  Herreds 

Sunds 

68 

Stoense 

Langelands  nordre 

Langelands  nordre 

69 

Strynø 

Svendborg 

Sunds 

70 

Svanninge 

Faaborg 

Salling 

71 

Svindinge 

Gudme  Herreds 

Gudme 

72 

Søby 

Ærø 

Ærø 

73 

Søllinge 

Salling  Herreds 

Vindinge 

74 

Sønder  Broby 

Salling  Herreds 

Salling 

75 

Sønder  Højrup 

Salling  Herreds 

Vindinge 

76 

Sørup 

Sunds  Herreds 

Sunds 

77 

Tranderup 

Ærø 

Ærø 

78 

Tranekær 

Langelands  nordre 

Langelands  nordre 

79 

Tryggelev 

Langelands  søndre 

Langelands  søndre 

80 

Tullebølle 

Langelands  nordre 

Langelands  nordre 

81 

Turø 

Sunds  Herreds 

Sunds 

82 

Tved 

Sunds  Herreds 

Sunds 

83 

Ulbølle 

Faaborg 

Salling 

84 

Ullerslev 

Nyborg 

Vindinge 

85 

Vantinge 

Salling  Herreds 

Salling 

86 

Vejlev 

Salling  Herreds 

Salling 

87 

Vejstrup 

Gudme  Herreds 

Gudme 

88 

Vester  Aaby 

Faaborg 

Salling 

89 

Vester  Hæsinge 

Salling  Herreds 

Salling 

90 

Vester  Skerninge 

Faaborg 

Salling 

91 

Vindinge 

Nyborg 

Vindinge 

92 

Øksendrup 

Gudme  Herreds 

Gudme 

93 

Ørbæk 

Nyborg 

Vindinge 

94 

Øster  Hæsinge 

Salling  Herreds 

Salling 

95 

Øster  Skerninge 

Sunds  Herreds 

Sunds 

SOGNEKOM 

STATI- 


Nyborg  Lds.  (Hjulby). . 

Avn  slev-Boven  se 

Fløstrup-Ullerslev 

Skellerup- Ellinge 

Ku  11  er  up  Refsvindinge.  . 

Vindinge 

Fronip 

Ørbæk 

Gislev-Kilested 

Herresled 

Sallinge-Hellerup 

Sønder  Højrup 

Aarslev 

Ringe 

Ryslinge 

Svindinge 

Langaa-Øksendrup 

Hesselager 

Ovre- Vejstrup 

Gudme-Brudager 

Gudbjerg 

Kværndrup  

Stenstrup 

Lunde 

O  llerup-  Kirkeby 

Tved. 

Skaarup  

Skt.  Jørgens-Sørup 

Egerise 

Øster  Skerninge 

Drejø 

Strynø i, 

Bjerreby 

Landet 

Bregninge 

Turø 

Snøde-Stoense-Hov 

Bøstrup 

Tranekjær-Tullebølle. . . 

Simmerbølle 

Skrøvelcv 

Lo  Dgel  se-Fugl  sbelle 

Lindelse 

Humble 

Tryggelev-Fodslette 

Magleby 


1014 

76 

419 

140 

519119 

2438 

tm 

2593 

855 

3  028271 

KMfl 

464 

71 4h 

595 

1  731722 

-nm 

'ffit 

123« 

WHI 

847133 

1949 

3119 

IHWi 

KW 

1083103 

3063 

7/6 

i:«4 

ft«1 

1412584 

2840 

348 

HH  14 

5nA 

1 320716 

14W 

177 

835 

Mffl 

807186 

4545 

SI  7 

2438 

496 

1368185 

V5H4 

m 

1 1!+1 

410 

1319965 

1963 

'AI9 

1 039 

321 

795323 

768 

131 

58V 

147 

412106 

736 

1.W 

765 

■JRB 

541402 

3455 

M9 

3679 

1168 

3 187169 

1488 

•m\ 

Inttt 

386 

1038659 

214« 

144 

Kl« 

VXO 

785813 

1795 

m 

9611 

319 

911439 

2690 

3Wi 

1828 

«W 

1615357 

2513 

m 

1K88 

35X 

981491 

255« 

37K 

1673 

3X5 

1024641 

4385 

:«« 

17X7 

551 

1493924 

3117 

317 

1781 

535 

1452446 

2487 

38? 

1RK7 

445 

1278359 

1787 

161 

K4I 

W1 

533049 

3162 

m 

'^Wv1! 

6'« 

1535620 

1566 

ser? 

117« 

386 

824947 

*7ft» 

41  ii 

W/A 

Ni« 

1288967. 

1309 

Rffil 

mn 

1193 

4160265 

2143 

196 

1080 

»17 

959267 

959 

HM 

545 

153 

366366 

822 

152 

fi35 

224 

455887 

m 

1X7 

694 

2116 

545349 

•Mm 

311 

14211 

428 

923885 

1914 

VBiU 

978 

34K 

662646: 

7(117 

424 

160? 

480 

1469090 

7SH 

376 

167? 

514 

1973698! 

2X83 

KM) 

2731 

7WI 

2313853  ! 

2S0H 

20« 

12DR 

»mi 

1 146156 1 

4646 

kvi 

iim 

.VW 

2  427218  ■ 

888 

i:w 

H2II 

167 

488319 

2008 

•/1 4 

nu? 

335 

1159733 

24H1 

349 

1544 

415 

1258685 

ma 

347 

1399 

371 

1175325 

•mi 

MM 

KttW 

694 

2292350 

WtÅ 

232 

1113 

HM 

974553 

3515 

562 

2351 

578 

1759903 

43506 
13758 
24848 
29641 


9212 
63901 
21284 
23770 
20341 
39731 
17405 
25147 
41156 
52621 
28642 
6740 
25808 
11187 
20318 
155452 
43818 
5895 
5200 
9471 
11804 
6882 
51597 
57799 
!  51527 
:  30648 
161955 
10561 
44091 
52078 


2  816200  |  1497! 

12  293100 :  42097 

6  946100  18359 
3915900.  8489 
4679000  8609 

7  735100  60848 

5  078500  9683 
4  012300,  14061 

6  005500  I  10215 

13  268300  166896 
34838011  7300 
1820000  263* 
2  2162001  3611 

10  584300  25349 

4  447000!  10821 
2  831300 '  9962 
3922500  8580 
7963600  50386 

5  331600  10344 

6  990900  41759 
9  310200  64687 

10  407300  97248 

4  819500  15407 

3182600  10861 

7  076700  19423 
3233600  7345 
5891700  12657 

16  707300  108874 

7  661400  63505 

2  090700  4588 
1,967600 


213S 


:    ^ 


4  948400 
2919100  ™» 

12  833300  I13656S 

9  357200  30805 

11564800  29877 

7  559500  37898 

23  755700  322278 

2279900  3633 

5  282700  21034 

4  751100  12978 

5  918500  14922 
9  654300  31444 
5  376300  35321 
6232300  9274 


MUNERNE 

STIK 


51 

?.1 

17 

1? 

7 

:« 

IH 

33 

24 

45 

Sti 

28 

31 

30 

37 

37 

Xt, 

K7 

17 

17 

IS 

18 

25 152  42    4    123 
7  13 


4612  981000  1681 

55  2  988000  1669 
88  3692000  1702 
1618 
39  2836000  1708 
4270000 '1788 


223500011261 

38 

15 

»  II   531 

2222000    1241 

57 

49 

2     108 

2  622000    1209 

35 

25 

»      fifl 

3648000!  1120 

54 

51 

»     105 

2021000    1217 

47 

25 

1  ||   73 

2941000  1 1232 

98 

41 

»  II 139  1 

355000  12399 
825000  2285 
450000  !2514 
773000  2241 
563000  '2631 
904000  2490 


185000 
444000 
210000 
406000 
272000 
463000 

17 


1250 
1230 
1173 
1177 
1271 
1275 


SVENDBORG    AMT 


Marstal  Landsogn 

Rise 

Traaderup 

Bregninge 

Søby 

Avernakø  

Ly« 

Horne 

Svanninge 

Paaborg  Købstads  Landdistrikt 

Djornis.se 

Vester  Aaby 

Aastrup 

Vester  Skerninge-Ulbølle . . 

Hunstrup 

Brahetrolleborg 

Krarup  

Herringe 

Espe 

Vantinge 

Hillerslev 

Øster  Hæsinge 

Vst  Hæsinge-Sandholts-Lyndelse 

Jorløse- Haastrup 

Sønder  Broby  

Nørre  Broby 

Allested-Veilev 

Heden  

Gestelev 


1546 

SUM) 

756 

2  810812 

116658 

14  445000 

•mi 

1878 

399 

1138822 

18726 

7469200 

1229 

807 

71« 

507971 

8047 

3  657700 

1589 

353 

1324 

365 

809527 

11385 

4894400 

1211 

319 

fflfl 

:w; 

718773 

11624 

3  961700 

599 

93 

ww 

11 IV 

180076 

1491 

995600 

614 

90 

M\ 

110 

203179 

2187 

1403000 

mv. 

mn 

V01 

1635345 

25185 

9258000 

35K1 

hil 

wa 

703 

1  742131 

35881 

11948400 

1K1 

17 

ret 

•XI 

74079 

1269 

289000 

1W11 

1015 

317 

910842 

41378 

11052400 

2293 

1205 

IMO 

833189 

14915 

3468300 

im 

K/a 

149 

418857 

6643 

1T16900 

2315 

449 

1WI.S 

Kl? 

1365762 

24777 

8  312300 

1626 

166 

841 

awi 

464506 

6412 

1946200 

4639 

408 

■Mm 

679 

2  079366 

118395 

21  912100 

1606 

174 

m 

Mfi 

475454 

5372 

2380300 

1091 

86 

489 

197 

485682 

12083 

1560100 

141  Mi 

174 

SXK 

2H5 

613557 

8504 

3083600 

718 

53 

'Mrt 

1'jtff 

248950 

3036 

1225000 

2521 

•m 

14119 

47a 

1122391 

22891 

4  258100 

2046 

Hl 

5311 

ar/ 

668793 

41983 

9509900 

2700 

:«9 

15fv( 

443 

918174 

10893 

4  220600 

4009 

39H 

1K51 

5MI 

1171650 

17874 

5  047000 

2311 

217 

1171 

»40 

830917 

19093 

3  840200 

HOW 

370 

1K48 

543 

1185519 

15920 

5036800 

m$ 

atfi 

IM7 

418 

892513 

11271 

4283300 

771) 

K7 

404 

141 

300655 

4107 

1554300 

1097 

145 

644 

218 

491375 

10517 

2  876600 

Flintholm  {Salling  Herred). 


Klingstrup  (Snnds  Herred). 


SVENDBORG    AMT 


■S 

flfc 

B 

2 

- 

■La 

li 

W 

il 

1 

% 

i 

Ti 

E 

£ 

£ 

e 

44 

17 

3 

60 

82 

32 

i 

16  32 

10 

27  44 

6 

30  11 

3 

3  20 

2 

6  4 

18 

13  25 

75 

2 

18  33 

42 

1 

•  I  3 

3 

21  25 

12 

2 

17 ;  18 

21 

3 

12  14 

18 

1 

49137 

26 

4 

12  15 

14 

2 

14  28 

47 

3 

20  16 

18 

4  8 

8 

14.15 

23 

3 

4 

15 

B 

11 

4 

43 

3 

3 

26 

2 

21 

24 

34 

35 

43 

29 

4 

11 

g 

33 

2 

17 

33 

39 

t 

21 

'14 

30 

2 

4 

10 

12 

1 

20 

15 

8 

1 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

Kr.   1 

64 

1572000 

2018 

822000 

1055 

98 

76 

1 

175 

1628000 

2912 

651000 

75 

4874000 

1989 

2  758000 

1126 

89 

29 

118 

884000 

3080 

3510001 

58 

1742000 

1818 

865000 

903 

50 

15 

65 

482000 

2663 

178000 

77 

2041000 

1874 

1130000 

1038 

63 

59 

1 

123 

1035000 

2458 

430000 

50 

1288000 

1905 

883000 

1306 

72 

42 

1 

115 

931000 

2551 

464000 

25 

480000 

1212 

339000 

856 

26 

8 

x 

35 

213000 

2130 

92000 

28 

529000 

1208 

332000 

758 

25 

4 

29 

118000 

1639 

55000 

115 

4978000 

1503 

3172000 

958 

74 

31 

105 

671000 

2551 

263000 

94 

3363000 

1327 

2264000 

893 

45 

38 

2 

85 

667000 

2124 

296000 

6 

139000 

1149 

100000 

826 

7 

> 

'  7 

30000 

2143 

12000 

60 

2590000 

1474 

1416000 

806 

63 

11 

74 

410000 

2303 

184000 

59 

1939000 

1546 

1160000 

925 

57 

18 

75 

572000 

3109 

190000 

45 

1661000 

1402 

1119000 

944 

31 

10 

41 

219000 

2066 

109000 

116 

3  450000 

1766 

2338000 

1197 

96 

38 

134 

872000 

2667 

407000 

43 

1556000 

1376 

953000 

843 

46 

33 

79 

525000 

2197 

224000 

92 

4138000 

1535 

2482000 

921 

82 

25 

107 

601000 

2404 

236000 

54 

1526000 

1540 

903000 

911 

39 

28 

67 

449000 

2180 

194000 

21 

1434000 

1566 

908000 

991 

18 

15 

33 

218000 

2202 

98000 

52 

1585000 

1408 

1146000 

1018 

28 

28 

56 

383000 

2037 

180000 

22 

736000 

1138 

477000 

737 

16 

2 

18 

75000 

2027 

32000 

61 

2833000 

1366 

2108000 

1016 

49 

26 

75 

442000 

1881 

217000 

31 

1602000 

1166 

1037000 

755 

16 

11 

» 

27 

121000 

1729 

58000 

80 

2606000 

1290 

1663000 

823 

58 

40 

1 

99 

549000 

1743 

235000 

111 

3446000 

1135 

2  311000 

761 

67 

49 

116 

677000 

1875 

248000 

55 

2062000 

1122 

1654000 

900 

49 

10 

59 

296000 

2085 

129000 

90 

2826000 

1180 

1864000 

779 

55 

50 

105 

721000 

1981 

293000 

67 

2  318000 

1584 

1531000 

1046 

61 

28 

J 

90 

602000 

2181 

246000 

27 

981000 

1424 

618000 

897 

17 

8 

25 

157000 

2309 

55000 

44 

1466000 

1576 

935000 

1005 

45 

12 

» 

57 

300000 

2013 

139000 

Biikopatorp  {Langeland,  Nørre  Herred). 


Snndholt  (Salling  Herred). 


FORTEGNELSE  OVER 
GAARDE  m.  m.  I  SVENDBORG  AMT 

VURDERET  I  1930  TIL  MINDST  120000  Kr.  EJENDOMSSKYLD 
UDARBEJDET  PAA  GRUNDLAG  AF  MATERIALE  I 

OVERSKYLDRAADET 


262 


SVENDBORG    AMT 


• 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Areal 


Ager 


Eng  og 

ved- 

Ttreode 

Grat- 

ningsjonl 


1 
2 
3 
4 
5 
6 


7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 


39 

40 
41 


Svendborg  Skyldkreds 
Svendborg  Købstad. 


Bjerreby.. 
Landet. . . . 
Bregninge 


Sunds  Herreds 
Kværndrup 


» 
» 


Stenstrup 


» 
» 

» 


Lunde  

Ollerup-Klrkeby  . 

» 
Tved 

» 
» 
Skaarup  

» 
» 

St.  Jørgens-Sørup 

» 
Egense 

Øster  Skerninge  . . 
Hunstrup 

» 

» 
Øen  Turø 


Gudme  Herreds 

Ringe 


» 
» 


Svendborg 

» 
Bjerreby 
.    Landet 
Bregninge 


Kværndrup 

» 

» 
Stenstrup 

» 

» 

» 

»  - 
Lunde 
Ollerup 

» 
Tved 

» 

» 
Skaarup 

» 

» 

» 

» 

» 

Sørup 

» 

St.  Jørgens 

Egense 


0.  Skerninge 
Hunstrup 

» 

Turø 


Ringe 

» 
» 


Svendb.  Mkj.  10  b  m.  fl. 
GI.  Hestehauge 

Tvedskov 

Vornæs  Skov 

Valdemars  Slot 

Nørreskov 


Egeskov  Hvdgd. 

Egeskov  Hvdgd.  1  e  m.fl. 

Trunderupgaard 

Kroghenlund  Hvdgd. 

Løjtved  Hvdgd. 

Stenstrup  5  a  m.  fl. 

Stenstrup  53  b  m.  fl. 

Skjoldemoae  Hvdg. 

Langkildegaard 

Nielstrup  Hvdg. 

Ollerup  1  a  ni  fl. 

Bjørnemose 

Heldagergaard 

Tved  58a  m.  fl. 

Klingstrup  Hvdg. 

Ny  Klingstrup 

Maegaard 

Juliegaard 

Bøgeskovgaard 

Nøjsomhed 

Vlndmøllegaard 

Lehnshøj 

Sølyst 

Skov 

Skov 

Hvidkilde  Hvdg. 

Lehnsskov  Hvdg. 

Ullemose 

Flintholm  Hvdg. 

Langeskov 

Skov 

Skov 


Boltinggaard  -Hvdg. 

Lammehave  Hvdg. 

Rynkebygaard 


27i 

7  Vi 

2fA 

6 

79 

lVi 


118 
22 
11 
25 

367« 

11 

4»A 
52 

21»/4 

397« 

4% 

17 

16 
137« 
2974 
167« 
1274 
12f/4 
127t 

12 

127i 

1674 

11V4 

13»A 

11 

997i 

267« 

1674 

2074 

31 7i 

17« 

674 


297« 

277* 
3274 


53 

» 

» 

560 


979 

» 
114 
220 
294 

55 

42 
375 
154 
278 

145 
225 

263 
160 

98 

96 

13274 
100 
123 
137 
105 

» 
595 
256 
14974 
190 
260 


240 
260 
340 


i 

5 
i 

38 
2 


109 
1 
1 
3 
» 
» 
i 
i 
36 
38 

5 
» 

12 

5 

26 
12 

1 

i 

i 

• 

V« 

1 

29 

3 

131/' 

» 

6 


14 
20 
18 


l)  Stamhuset  Thorseng,  herunder  hører  Hovedgaarden  Valdemars  Slot,  ca.  280  Tdr.  Hartkorn  af  alle 
Vilh.  Baron  Juel  BrockdorfT.  *)  Stamhuset  Egeskov,  herunder  hører  Hovedgaarden  Egeskov  rata 
Besidder:  F.  P.  Greve  Ahlefeldt- Laurvig-Bille.  ')  Baroniet  Lehn,  herunder  hører  Hovedgaardene  Hvid- 
Slags.    Jordtilliggendet  udgør  1917  Tdr.  Ld.f  Skovarealet  2280  Tdr.  Ld.  Besidder:  Lensbaron  C.  EJ 


SVENDBORG    AMT 


263 


Tdr.  Ld.    • 


Skov 


Mose 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1920 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 

assu- 

rance 

Kr. 


Ejer 


.3 


26 

797 

» 

70 

» 

400 

42 

» 

20 

» 

102 
5 
4 
8 
9 
4 
1 
» 

724 

87« 
85 
174 

175 


68 
75 
18 


58 

» 

133 

» 

261 

» 

» 

» 

311 

i 

98 

» 

1 

» 

15 

47« 
» 

5 
2 

» 

» 
7 

10 
5 
» 
4 

7« 

2 

27« 


3 

» 
20 


13 

» 


» 
» 

» 

» 


» 

3 

» 

15 
10 
» 

5 

» 

10 

» 

» 

» 


» 


» 

3 
5 

40 
11 


62 

» 

3 

12 

20 

28 

11 

5 

» 
10 

» 
13 

» 
5 
2 
5 

274 
1 
2 
4 

17« 


80 
» 

77« 
8 
5 


15 
29 

7 


22 

111 

141 

266 

638 

324 


1274 

797 

118 

235 

399 

907« 
53 
800 
244 
326 
716 
175 
245 

617« 
397 
180 
130 
125 
145 
107 

1287« 
141 
107 
273 
724 
707 
259 
179 
283 
465 
205 
175 


337 
397 
384 


12 

61 

78 

147 

352 

180 


702 

440 

65 

130 

220 

50 

29 

441 

135 

180 

395 

97 

135 

34 

219 

99 

72 

69 

80 

59 

71 

77 

59 

150 

399 

390 

143 

99 

156 

257 

113 

97 


186 
219 
212 


250000 

94500 

172700 

1007500 


1729000 

124800 
247500 
330000 


500000 
170000 
340000 
382400 
150000 
150000 

260000 
220000 

91000 
110000 
123000 

90000 
110000 
134000 
105000 
136500 

1262600 

240000 
158000 
203900 
295000 
124900 


290000 
335000 
320000 


160000 
330000 
127500 
257000 
1090000 
312600 


2020000 
575000 
125000 
260000 
450000 
390000 
290000 
674000 
225000 
362000 
534200 
170000 
195000 
130000 
342000 
195000 
125000 
142000 
159000 
123000 
145000 
197400 
130000 
180500 
474500 
980400 
313000 
200000 
215000 
305000 
141300 
165920 


370000 
440000 
470000 


58000 
103200 

72700 
145200 
497000 
173400 


826425 

238000 

63400 

182600 

267600 

68025 

47700 

370650 

125200 

206800 

219400 

88700 

127050 

93000 

197950 

121500 

78700 

88400 

104600 

85400 

80700 

122700 

80000 

77760 

204400 

442750 

208100 

115350 

171200 

144200 

60900 

61000 


171100 
214600 
246000 


95300 

233883 

10700 

870639 


649300 

98000 
199500 
346600 
380100 
351395 
386370 

90000 
255500 

63300 
127300 

68000 

87500 

175000 

80000 

70000 

170000 

80000 

120000 

106000 

77000 

41600 

101030 

607400 

193100 

113500 

397840 

516965 

15490 


118000 
315600 
684700 


Enkefru  K.  Marsmann. . 

S.  Weber 

Stamhuset  Thorseng l) . . 


Stamhuset  Egeskov  *).... 

» 
Knudsen  og  Jacobsen  . . . 

H.  Hansen 

C.  J.  Andersen 

A.  P.  Andersen 

A/S  De  foren.  Teglværker 

S.  Ulrich 

H.  Langkilde 

Baroniet  Lehn 

» 

M.  J.  Kromann 

Baroniet  Lehn 

M.  Jensen 

P.  Tvede 

P.  Jacobæus 

V.  Th.  Krarup 

M.  Fick 

A.  P.  M.  Petersen 

Lars  Larsen.  4 . . .    

P.  Pedersen 

Baroniet  Lehn 

H.  P.  Jensen 

Baroniet  Lehn') 

» 

» 

K.  Jessen 

E.  F.  Saurbrey 

H.  Blichfeld 

Baroniet  Lehn 

Turø  Skovejere 


39 
40 
SchaffalitzkydeMuckadell||  41 


Enkefru  K.  Lauesen 
L.  Hansen 


1 
2 
3 
4 

5 
6 


7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 


Slags,  Jordtilliggendet  udgør  540  Tdr.  Ld.  Skovarealet  ca.  1550  Tdr.  Ld.  Besidder:  Carl  Fr.  Sophus 
».  175  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  898  Tdr.  Ld.  Skovarealet  901  Tdr.  Ld. 
kilde,  Nielstrup,  Lehnskov,  Heldagergaard  og  Gaarden  Lehnshøj  med  ca.  306  Tdr.  Hartkorn  af  alle 
3reve  Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. 


264 


SVENDBORG    AMT 


u 

■8 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.  Nr. 


Ara! 


Hart- 
korn 


,  Engof 
ved- 
Ager     vtnuk 
l  Grs- 

Tdr.  f  ningijord 


42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
65 
66 


67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 
82 
83 
84 
85 


Gudme  Herreds:  (fortsat) 
Ryslinge 


II 


» 

» 
» 
Gislev-EHested 

» 

» 
» 
Svindinge 

Langaa-Øksendrup  . 
Hesselager 

Ovre-Vejstrup 

» 

Gudme-Brudager . . . 
Gudbjerg 


Nyborg  Skyldkr. 

Nyborg  Kbst 

Nyborg Ld sogn  (Hjul by) 
Avnslev-Bovense 

» 

Fløstrup-Ullerslev.... 

» 

Skellerup-Ellinge 

» 
Kul  ler  up-Refs  Vindinge 
Vindinge  

Frørup 


Ryslinge 

» 
» 
» 

Gislev 

» 

» 

» 

Eliested 

Svindinge 

» 

Langaa 

Hesselager 

Ovre 

» 

Vejstrup 

» 

Gudme 

Gudbjerg 

» 


Nyborg  Kbst 

Nyborg  Ldsogn 

Avnslev 

» 

Bovense 
Fløstrup 

» 

Ullerslev 
Skellerup 

Kullerup 
Vindinge 

» 
Frørup 


Krumstrup  Hvdg. 

Forhaabningslund 

Tøistrup  Hvdg. 

Højstrup 

Sørup  3  a  m.  fl. 

Præstegaard 

Skov 

Hestehavegaard 

Eskelund 

Raastrup 

Lykkesholm  Hvdg. 

Glorup  Hvdg. 

Anhof  Hvdg. 

Rygaard  Hvdg. 

Hesselager  Hvdg. 

Hesselager  4  c  m.  fl. 

Strandgaard 

Broholm  Hvdg.  2  a  Skov 

Tangegaard 

Vejstrupgaard  Hvdg. 

Tidselholdt  Hvdg. 

Broholm  Hvdg. 

Mullerup  Hvdg. 

Brænderupgaard 

Brænderup  Vænge 


Nyborg  Kbst  laa 

Dyrehavegaard 

Juelsberg  Hvdg. 

Borgeskov 

Rabenlyst 

Lysemose 

Rørbæk  Hvdg. 

Hannesborg 

Risinge  Hvdg. 

Kissendrupgaard 

Dalgaard 

Hindemae  Hvdg. 

Biskopstorp  Hvdg. 

Juel  skov  Hvdg. 

Holckenhavn  Hvdg. 

Krogsbøllegaard 

Holckenhavn  Skovdistr. 

Frederikshøj 

Sludegaard 


17V4 
874 

27  Vi 

11  Vi 

10V1 

13V4 

7»/4 

11V4 
11V4 

UV* 

82 
102V4 
25V4 
49Vi 

58 

I6V1 

12V4 

34 

37 
56§/4 
70l/4 

9*/4 

5 


32Vi 

7V4 
75Vi 

40 

13 
16V4 
48Vi 

41 

29 
12Vi 

14 
30l/4 
23lA 

37 
74Vi 
14l/4 

7 
30*/4 

25 


131 

80 
2157> 

84 

96 

96 
6 

123 

140 

135 

645 
515Vi 

216 
386Vi 
450Vi 

149 

114Vi 
277 
288 
421 
527 
178 
» 


82 
529 
310 
140 
.  1707« 
!J    367 
i  3367« 
240 

104 
189 
162 
275 
549 
102 
20 
257 
165 


16 
i 

20 

3 
3 
I 
I 

1 

2 

5 

20 
32!,i 
25 
25 
25 


8 
• 

3 
301! 
73li 

i 

6 


i 
53 

39 
18 

10 
15 
45 

12 

47 

14 

1 

69 
5 

t 

1 
36 


l)  Stamhuset  Broholm  omfatter  Hovedgaardene  Broholm  og  Tangegaard  samt  Avlsgaarden  Br*nd*~ 
Tdr.  Ld.  Besidder:  H.  Sehested.  *)  Stamhuset  Juelsberg  omfatter  Juelsberg  Hovedgaard  med  Avls- 
arealet  c.  330  Tdr.  Ld.  Besidder:  H.  R.  Juel.  *)Det  den  7n  1921  ophævede  Baroni  Holckenhavn  om- 
og  Kogsbøllegaard  med  c.  301  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgorde  c.  1 100  Tdr.  U. 


SVENDBORG    AMT 


265 


Tdr.  Ld. 


Mose 

Hede 

1 

» 

» 

)) 

» 

6 

2 

» 

1 

» 

1 

» 

2 

» 

)) 

» 

» 

» 

» 

» 

19 

15 

1 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

7 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

.  9 

6 

» 

» 

» 

» 

» 

y> 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

3 

» 

V« 

» 

» 

27« 

4 

» 

» 

» 

5 

» 

87« 

6 

i) 

» 

» 

» 

51 

17 

» 

» 

1 

» 

23 

»  • 

15 

» 

Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


Ejendomsskyld 
værdi 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings: 

assu- 
rance 
Kr. 


Ejer 


i 


10 

47« 
» 

lVi 

2 

8 
4 

2 

7 

5 

29 
113 

9 
277« 
2474 

67i 

6 

5 

» 

46 

487« 
6 

7« 


4 

41 

153 

6 

57« 
77« 

8 

7 

1 

17« 

4 

6 
33 

2 
23 

9 
18 


158 

947« 

2947« 

100 

108 

1327« 
254 
127 
167 
150 

1059 

1522 

250 

439 

499»/4 
209 

1687« 
709 

1287« 
282 
389 

5037« 

1432 

184 

2737« 


346 
89 
623 
502 
169 
195 
537 
3887« 
337 
112 
127 
252 
186 
347 
719 
111 
604 
296 
254 


87 

154500 

53 

77000 

162 

300000 

55 

93000 

60 

81000 

73 

90000 

140 

153000 

70 

95000 

92 

133000 

83 

95000 

584 

995700 

839 

770000 

138 

315000 

242 

455700 

276 

520000 

115 

94200 

93 

110000 

394 

— 

71 

110000 

155 

299700 

215 

349000 

277 

500000 

789 

978000 

101 

90000 

151 

1 
1 

173000 

192 

49 

*AA 

110000 

1  f\A(\fif\f\ 

277 

93 

108 

296 

214 

186 

62 

70 


103 
191 
397 
61 
333 
163 
140 


415000 
115000 
145000 
500000 
330000 
300000 
110000 
95000 


139!!  235000 


170000 
260000 
850000 
100000 
457500 
250000 
155000 


205000 
120000 
420000 
120900 
120000 
142000 
191000 
124000 
165000 
147000 
1267000 
1802630 
300000 
420000 
540000 
161350 
168000 
529600 
150000 
370000 
470000 
630000 
1318000 
120000 
218400 


350000 
135000 
1020000 
415000 
155000 
195000 
741000 
443000 
432300 
154000 
129000 
290000 
221000 
400000 
900000 
130000 
552000 
340000 
208000 


94400 

45900 

200700 

71000 

64500 

83400 

72000 

82700 

105900 

87000 

647400 

711230 

150000 

270769 

275000 

86200 

96425 

273700 

75300 

199500 

233850 

380000 

579400 

85500 

93600 


288700 

65000 

420000 

240000 

105000 

145000 

459500 

287800 

263600 

97100 

79500 

180000 

150000 

256000 

400700 

81600 

202700 

206400 

137800 


253400 

80000 

283500 

101100 

84900 

89800 

7400 

60000 

168000 

188000 

1195750 

1326900 

339500 

279100 

728500 

79300 

57300 
168000 
199025 
310855 
993200 

89965 
4400 


128800 
141500 

1497700 
419700 
67600 
113400 
441000 
407300 
240500 
110000 
168100 
224300 
262800 
407800 

1760000 

127300 

20000 

313200 

200000 


V.  Eggersen 

A.  C.  D.  Petersen  . 

P.  Pedersen 

Chr.  Andersen  . . . 

Aa.  Højvang 

Præsteembedet . . . 
H.  Hansen  m.  fl. . . 

N.  Jensen 

C.  P.  Rasmussen . . 
K.  V.  Knudsen  . . . 
Sehested-Juul  .... 

Grev  Moltke 

J.  Villumsen 

Rygaard  Gods .... 
A.  Blixen  Finecke 

Stamh.  Broholm1) 


Pedersen  og  Gislinge 
F.  Garde  Jørgensen  . 
Stamh.  Broholm 

Mullerup  Gods 

A.  Pedersen 

C.  Due  m.  fl 


Nyborg  Kommune 

P.  J.  N.  Holm 

Stamh.  Juelsberg  *) 

» 

A.  Buck 

C.  Thingberg  Rasmussen . 

Fru  Salicath 

Aa.  Lutzen  

K.  Kattrup 

J.  C.  Thomsen 

V.  Andersen 

Juel  Brockdorff 

Reedtz-Thott 

H.  B.  Ahlefeldt-Lauervig . 
M,  C.  C.  Holck*) 

» 


42 
43 
44 

45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
65 
66 


E.  Laub  (Frøken) 


67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 
82 
83 
84 
85 


tkov  med  ca.  127  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  825  Tdr.  Land,  Skovarealet  814 
{aarden  Borgeskov,  c  172  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  c.  1000  Tdr.  Ld.,  Skov- 
attede Hovedgaarden  Holckenhavn  med  Conradslund  og  Dyrehaven  samt  Avlsgaardene  Frederikshøj 
Skovarealet  c.  550  Tdr.  Ld.  Besidder  var:  Lensbaron  M.  C.  C.  Holck. 


266 


SVENDBORG    AMT 


Xi 

.3 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Areal 


Hart- 

i  korn 

I 

!    Tdr. 


Ene  o« 
▼ed- 
Ager     wcode 
Gra- 


86 
87 
88 


89 

90 

91 

92 

93 

94 

95 

96 

97 

98 

99 

100 

101 

102 

103 

104 

105 

106 

107 

108 

109 


Nyborg  Skyldkr.  (fortsat) 

Frørup 

Ørbæk 

» 

Salling  Herreds  Skyldkr. 

Herrested 

» 

» 
Søllinge-Hellerup  . . 


Frørup 
Ørbæk 

» 


Herrested 

» 

» 

» 
Søllinge 
Hellerup 


Sdr.  Højrup i     Sdr.  Højrup 


Aarslev 

Gestelev 

Heden  

Allested-Vejlev 

» 

Nr.  Broby 

Sdr.  Broby 

» 
Jorløse-Haastrup  .... 
» 
» 
» 
V.  Hæsinge-Sandholt- 

Lyndelse 

110     Øster  Hæsinge 

111 ;  » 

112;  Hillerslev 

113  :j  » 

114.  » 

115  |  Herringe 

116  I  Krarup 

117 


118 
119 
120 
121 
122 
123 
124 


Aarslev 

Gestelev 

Heden 

Allested 

» 

Vejlev 

Nr.  Broby 

Sdr.  Broby 

» 

Jorløse 

» 

» 

Haastrup 

Sandholt- 

Lyndelse 

0.  Hæsinge 

» 
Hillerslev 

» 

Herringe 

Krarup 

» 


Faaborg  Skyldkr. 
Brahetrolleborg Brahetrolleborg 

»  » 

»  |  » 

V.  Skerninge |>    V.  Skerninge 


Ulbølle 


Ulbølle 

'» 


I! 


Lundsgaard 

Ørbæklundc  Hvdgd 

Æblegaarden 


Ravnholt  Hvdgd. 
Sofienlund 

Skov 

Holmegaard 

Stubbendrupgaard 

Hellerup  Hvdgd. 

Højrupgaard 

Aarslevgaard 

Nordskov 

Hedengaard 

Allested  4  a  m.  (I. 

Alleatrup  29  m.  fl. 

Vejlevgaard 

Lundegaard  Hvdgd. 

Brobygaard  Hvdgd. . 

Ølstedgaard  Hvdgd. 

Damsbo  Hvdgd. 

Søbo  Hvdgd. 

Dorthealund 

Østrupgaard  Hvdgd. 

Sandholt  Hvdgd. 

Arreskov  Hvdgd. 

Sollerup  Hvdgd. 

Gjelskov  Hvdgd. 

Nybøllegaard 

Lykkenssæde  ■ 

Fjellebro  Hvdgd. 

Skov 

Skov 


Brahetrolleborg  Hvdgd.  ] 

Egneborg 

Høbbetgaard 

Storskoven 

Skerninggaard 

Rødkilde 

Margrethesminde 


llVi 

56Vi 

17 


617« 

16 
367« 
20V* 
267* 
66Vs 

157i 

127* 

55 

167« 

H§/4 

157« 

16 
3lV« 
647* 

20 
827« 
247* 

1574 

3974 
80 

46§/4 

2274 

5574 

22 

1674 

9074 

137« 

14 


637« 


112 
400 
142 


550 
215 

» 
,190 

491 

140 

110 

438 

128 

95 

125 

1351/« 
208 
368 
144 
468 
240 
140 
350 
427 

299 
140 
384 
170 
112 
6327« 


413 


1 3474 

274 

227« 

2651/* 

6674 

—    1 

11  Vi 

1    82    , 

57»/4  , 

1    358   , 

247« 

174   ! 

19 
45 
9 


10 
29 
31 
6 
1 

25 
2 
» 

211.« 
1 

4 

4 

/ 

112 
38 

m 
I 

23 
1 
1 

10 
149 

68li 

40 

73 

17 
30lt 

16 


80 
40 
4 

1 

19 


l)  Stamhuset  Ravnholt,  Hellerup  og  Nislefjgaard  omfatter  Hovedgaardene  Ravnholt,  Hellerup  <% 
og  Ferritslevgaard  med  369  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  c.  2700  Tdr.  Ld.  Sfa>r" 
gaard  med  Sollerup  c.  131  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  c  650  Tdr.  Ld^Skfv- 
Brobygaard,  Gjeldskov  og  Ølstedgaard  c.  249  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  ndjir t 
4)  Baroniet  Brahetrolleborg  omfatter  Godserne  Brahetrolleborg,  Sølyst,  Egneborg,  Høbbet  og  Bf**1*" 
Tdr.  Ld.     Besidder:  Lensgreve  C.  E.  F.  L.  E.  Reventlow. 


SVENDBORG  AMT 


267 


Tdr.  Ld. 


Skov 


Samlet  !!  E3endomsskyld-  \\ 

værdi    P 


1920 


1920 
Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 

assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


» 

» 


» 
949 

» 

503 

4 

S 

» 

167« 
9 
1 
» 

315 
» 

761 
62 

13 

» 
119 

261 

180 

» 

25 

77. 
233 

218 


» 
» 


11 

» 
» 


» 
» 
5 
» 
» 
8 
» 
8 
» 

10 
11 
2 
10 

7 

» 

6 

14 

4 

27* 

1 

12 

417« 
16 
37 

2 

5 

3 


» 
» 


16   V« 
28  I  8 

14  I  » 


» 


» 
»' 
» 
» 

» 
» 

» 

» 
» 
» 

» 

2 

» 
» 
» 

» 
» 

» 
» 
» 


» 
» 

» 

» 
14 

4 


5 

19 
5 


39§/4 
47i 

22 

5 
97« 

41 

8 

2 

25 

1 

77« 

1 
25 

3 
28 

1 

16 

56 

67« 

29 

20 

25 

6 

22 

8 
2 

447« 

» 


7 

57« 

17« 

» 

37« 


147 
464 
156 


6117« 

2487« 

1007 

201 

311 

1068 

154 

123 

4847« 

1557« 

1267« 

133 

1777« 
330 
749 
160 
1282 
362 
162 
390 
727 

695 
382 
516 
222 
157 
929 
360 
225 


493 
321 
275 
2017 
100 
427 
1957« 


81 

256 

86 


337 

137 

555 

111 

172 

589 

85 

68 

267 

86 

70 

73 

98 

182 

413 

88 

706 

200 

89 

215 

401 

383 
211 
285 
123 
87 
512 
198 
124 


152  | 

1112, 

55 

236 

108 


110000 
515000 
100000 


825000 
180000 
570000 
135000 
220000 
860000 
110000 
100000 
490000 
130000 

118000 
120000 
185000 
560200 
132200 
836000 
210000 
120000 
250000 
626000 

713300 
241000 
392000 
210000 
130000 
794000 
144400 
156000 


273  i1  840000 
177  II  220000 


170000 
158000 
81000 
445000 
171000 


150000 
550000 
160000 


950000 
225000 
842000 
160000 
310000 
782000 
140000 
130000 
506300 
152000 
131500 
158000 
165000 
254700 
673000 
148000 
1140000 
290000 
167000 
340000 
860000 

992000 
265000 
500000 
265000 
165000  ;i 
1035000 
183000 
178000 


1086000 
306000 
215700 

1500000 
120000 
530000 
257000 


88700 
292000 
100000 


395800 
147200 
403000 
125500 
167000 
562000 

99300 

86200 
296300 
110000 

93500 
108300 

97900 
184700 
378500 

98600 
695700 
192400 

97200 
215500 
387700 

571500 
138600 
303400 
135400 
112200 
572850 
80000 
90000 


306400 
197420 
150700 
830000 
81100 
318000 
162300 


166400 

655100 

72800 


1057800 
997001 

56400 

269500 

762150 

79050 

111550 

501650 

70000 

41900 

54400 

215000 

283100 

777049 

250455 

518756 

87900 

94000 

262647 

471660 

1465836 
96435 
686545 
156955 
110860 
766498 


A.  Jensen 
R.  Lange 


Stamh.  Ravnholt1) 

» 

» 

» 
Stamh.  Hellerup l)  .... 

» 

D.  Boserup 

M.  Christoffersen 

Sporon  Fiedler 

Fru  C.  Hansen 

J.  C.  Johansen 

C.  Christoffersen 

Dahlkild 

Lundegaards  Stiftelse. . 
Grevsk.  Muckadell .... 

» 
Grevsk.  Brahesminde. . 

L.  C.  Petersen 

H.  P.  la  Cour  Rasmussen 
Grevsk.  Brahesminde. . 
Stamh.  Sandholt  *) 

Grevsk.  Muckadell .... 

Stamh.  Sandholt 

Grevsk.  Muckadell'). . . 

H.  Smidt 

V.  Schroll 

Ahlefeldt-Laurvig-Bille 

Stamh.  Egskov 

Baroniet  Brahetrolleb. . 


1639306  i  Baroniet  Brahetrolleb.4) 


211194 

184353 

28717 


» 


119000  ;  L.  Pedersen 

566172||\  Baron  L.  Schaffalitzky 
190660 |i/  de  Muckadell 


86 
87 
88 


89 

90 

91 

92 

93 

94 

95 

96 

97 

98 

99 

100 

101 

102 

103 

104 

105 

106 

107 

108 

109 

110 
111 
112 
113 
114 
115 
116 
117 


118 
119 
120 
121 
122 
123 
124 


fislefgaard  (i  Odense  Amt)  samt  Gaardene  Stuppendrup,  Østrupskovgaard,  Holmegaard,  Sophienlund 
realet  2000  Tdr.  Ld,  Besidder:  C.  Sehestedt  Juul.  *)  Stamhuset  Sandholt  omfatter  Sandholt  Ho  ved - 
realet  c.  380  Tdr.  Ld.  Besidder:  A.  Lund.  *)  Grevskabet  Muckadell  omfatter  Godserne  Arreskov, 
280  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  678  Tdr.  Ld.  Besidder:  Lensgreve  A.  C.  C.  L.  Schaffalitzky  de  Muckadell. 
aard  c.  351  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.   Jordtilliggendet  udgør  1453  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  c.  3000 


268 


SVENDBORG   AMT 


u 

Z 

i 

A 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Aral 


Ager 


Eng« 
ved- 
varende 
Gru- 
Dlngijwl 


125 
126 
127 
128 
129 
130 
131 
132 


133 
134 
135 
136 
137 
138 
139 
140 
141 
142 
143 
144 
145 
146 
147 
148 
149 


150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 


Faaborg  Skyldkr.  (fortut) 
Vester  Aaby 

» 

Aastrup 

Djernisse  

Svanninge  

Horne. 

» 

Langelands  nordre  Skyldkr. 

Snøde-Stoense-Hov  ... 

Bødstrup 

» 

» 

» 
Tranekær-Tullebølle. . 

» 

» 
» 
» 
» 
» 

Langelands  søndre  Skyldkr* 

Simmerbølle 

Skrøvelev 


» 
» 

» 


Longelse-Fuglsbølle  .. 
» 
» 

» 

Lindelse  .....* 

» 


V.  Aaby 
» 

Aastrup 

Djernisse 

Svanninge 

Horne 


Snøde 

Hov 

Bødstrup 

» 

» 

» 

» 
Tranekær 

» 

» 
Tullebølle 

» 
)) 


Simmerbølle 
Skrøvelev 

» 
» 

Longeise 

Fuglsbølle 

» 

Lindelse 

» 


Brændegaard  Hvdg. 

Pilegaard 

Lindevadsmølle 

Nakkebølle  Hvdgd. 

Holstenshuus  Hvdgd. 

Stensgaard 

Hvedbolm 

HornemøUegaard 


Stensgaard  Hvdgd. 

Nygaard  Hvdgd. 
Nedergaard  Hvdgd. 

Siø 

Egelykke  Hvdgd. 

Svalebøllegaard 

Emmerbølle  1  m.  fl. 

Elisenlund 

Lej  bølle  15  a  m.  fl. 

Tranekær  Hvdgd. 

Korsebøllegaard 

Pæregaard 

Blegholm 

Bjerrebygaard 

Oldenbjerggaard 

Skebjerggaard 

Grønslettegaard 


Biskopstorp  Hvdgd. 
Faarevejle  Hvdgd. 

Pedersgaard 

Søvertorp  Hvdgd. 

Skrøvelev  4  a  m.  fl. 

Svendstrupgaard 

Møllergaard 

Møllegaard  Hvdgd. 

Havgaard 

Bønnelykke 

Skovsbo  Hvdgd. 

Snaremosegaard 

Olesminde 

Mariendal 


47 

147« 
12 
77 

113V4 

7S§/« 
66lA 

21§/4 


24 

53 

19 
301/* 
191/* 

19 

10 

28 

31»/4 

5»A 
28V4 

20 

11 

22 


57 

23 

54 

13 
39§/4 
1574 
8V* 

1074 

1374 

77V4 
6374 

25 

28 

1674 

1474 

137« 

107« 


296 
977« 
60 
444 
603 
469 
497 
149 


441 
132 
373 
178 
347 


81 

105 

120 

2567« 

4967« 

238 

182 

120 

121 

100 

1317« 


184 

5297« 

145 

260 

180 

177 

100 

2247« 

256 

70 

225 

183 

85 

1887« 


60 

17 

30 

51 

106 

36 

32 

6 


70 

i 

40 
28 
20 

i 

3 

IV« 

12l;i 

95 
149li 

9 

71 
47« 

12 

4 
10V« 


» 

67lj 
70 
60 
» 


40 
10 
8 
12 


*)  Baroniet  Holstenshus  omfatter  Godserne  Holsten shus  og  Nakkebølle  med  Øerne  Lye,  Bjørn* 
tilliggendet  udgør  1540  Tdr.  Ld.f  Skovarealet  c.  2250  Tdr.  Ld.  Besidder:  Lensbaron  A.  C  Berner- 
gaard  samt  Øerne  Avernakø  og  Drejø  c.  430  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  ad|# 
huset  Nedergaard  omfatter  Hovedgaarden  Nedergaard  med  Svalebøllegaard  c.  87  Tdr.  Hartkorn  «*  *^ 
skabet  Langeland  omfatter  Godserne  Tranekær,  Korsebølle,  Pæregaard,  Blegholm,  Bjerrebyp*^ 
Slags.  Jordtilliggendet  udgør  c.  3174  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  c.  2000  Tdr.  Ld.    Besidder:  Lensgrc" 


SVENDBORG  AMT 


309 


Tdr.  Ld. 


Skor 


Samlet   Ejendomsskyld- 
Areal   '    værdi 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


i 
I 


■  796 
i  » 

I  1 
'  98 
841 V« 
601 
!  18 
» 


310 
543 
i  140 
» 

I  78 

» 
1 

!l298 

iA 

!  » 
» 
3 

12 
» 


40 
163 

» 
55 

8 

• 

17* 

39l/i 
62 
40 
12 
6 

111/« 
46 


» 
1 

38 

» 
1 


2 

» 
» 

» 

2 

1 
» 

7 


» 
» 

22 
» 
» 
» 
» 


i 


» 

24 
1 

1 
3Vt 
47*  ! 
22 

» 

» 

16 

7 

2 

Vi 


» 
» 

15 
» 
19 

» 
» 

» 

» 

» 
» 

» 


» 
» 
» 
» 

» 

» 

» 

» 


3 
3 

4 

113 
86 
31 
61 
3 


1155 

1177« 

96 

728 

16367* 

1175 

608 

159 


»I 


25 
2 

» 
34 

» 

4 

4 
37* 

6 
1077* 
187* 
257* 

16 

9 

4 

57» 
5 


2 

48 

17 

5 

7 

3 

17* 

42 

10 
2 

9 
3 

137* 
47* 


846 
677 
568 
240 
488 
101 
89 

1147* 
144 
1779 

6687* 
274 
285 

1407* 
142 
122 
147 


228 
808 
232 
380 
195 
180 
103 
348 
338 
120 
259 
199 
112 
248 


637 

65 

53 

402 

903 

649 

335 

88 


680000 
127000 
100000 
533500 

1280900 
872500 

1096000 
181500 


467 
373  , 
313 
132 
269 

56 

49 

63 

79 


151 
157 
78 
79 
67 
81 


700000 
463600 
550000 
125000 
480000 
115000 
90000 
95000 
95000 
982 '1554800 
368!  529000 
250000 
200000 
140000 
120000 
110000 
153000 


126 

446  ;\ 

128 
210 
108 

99 

57 


208000 

868200 

300000 
180000 
160000 
103000 
192  270000 


186 
66 

143 

110 
62 

137 


275000 
112000 
234000 
166000 
100000 
215000 


923000 
130000 
120000 
678800 

1609500 
908400 

1140000 
188000 


496000 
77650 
63100 
435800 
775400 
583000 
401900 
120000 


1000000 
554500 
741000 
200000 
644000 
136000 
120000 
138000 
159000 

2072000 
720000 
325000 
260000 
180000 
150000 
140000 
165000 


295000 
963000 
200000 
410000 
220000 
210000 
120000 
355000 
385000 
130000 
310000 
225000 
130000 
290000 


532900 

255900 

411600 

139100 

335200 

76900 

65200 

78500 

103900 

922100 

420000 

187800 

159500 

116000 

99000 

90400 

77800 


183300 
548700 
140300 
254100 
141800 
135600 

82800 
231800 
258600 

80200 
207600 
153100 

85275 
194260 


339847 

134025 

55133 


Reventlow j  125 

H.  Madsen  Skønaa. ...   126 
M.  S.  M.  Lange 127 


519264  '  Baroniet  Holstenshuus1)  128 


1123203. 

909188 
1897662! 

170940 


Grevsk.  Brahesminde1) 
» 


129 
130 
131 
132 


743100 
72900 
248500 
102500 
382200  j 
62972! 
45500' 

58500 ;  | 

64700 

1471000 

468700 

211800 

189700 

132100 

99000 

50000 

255600 


210950 

661400 

77150 

326000 

181645 

84550 

85650 

314800 

289300 

100000 

263620 

100900 

39850 

92050 


V.  Steensen  de  Leth 
Grevsk.  Langeland . . 
Stamh.  Nedergaard') 

A.  C.  Duborg 

Lerche  (Grevinde)  . . 
Stamh.  Nedergaard  . 

H.  C.  Hansen 

A.  C.  Johansen 

G.  Jeppesen 

Grevsk.  Langeland4) 

)) 

» 

» 

» 

D.  Rasmussen 

G.  Hansen 

Grevsk.  Langeland 


150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
Enkefru  Petersen '1 157 


N.  Andersen  . . . 
J.  de  Neergaard 

» 
F.  Andersen  . . . 

N.  Hansen 

Dienes  Larsen . . 
A.  Hansen 


133 
134 
135 
136 
137 
138 
139 
140 
141 
142 
143 
144 
145 
146 
147 

ua 

149 


A.  F.  Duborg 

R.  Jørgensen 

K.  Kromphardt 

Enkefru  M.  Clausen. 

H.  E.  Nielsen 

Enkefru  Michelsen.. 


158 
159 
160 
161 
162 
163 


og  Svelnø  i  Svendborg  Amt  og  Godset  Langesø  i  Odense  Amt  c.  355-  Tdr.  Hartkorn  af  alle  Slags.  Jord- 
Schilden-Holsten.  *)  Grevskabet  Brahesminde  omfatter  Godserne  Hvedholm,  Stensgaard  og  Østrup - 
2334  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  c.  1481  Tdr.  Ld.  Besidder:  Lensgreve  H.  Bille-Brahe-Selby.  ')  Stam- 
Slags.  Jordtilliggendet  540  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  140  Tdr.  Ld.  Besidder:  G.  M.  C.  V.  O.  Kaas.  4)  Grev- 
og  Nygaard,  Nordenbro,  Tryggeløvgaard  og  Søgaard  samt  Øen  Birkholm  c.  672  Tdr.  Hartkorn  af  alle 
F.  L.  V,  Ablefeldt-Laurvig. 


210 


SVENDBORG    AMT 


u 

55 

i 

I 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr.- 


Ager 


Areal 

▼ed- 
▼mreade 


ningsjerti 


164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 
171 
172 
173 
174 
175 
176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 


183 


Langelands  søndre  Sk.  (fortsat) 
Lindelse 

Humle 

» 

» 

» 
Tryggelev-Fodslette. . . 

» 
» 


!■ 


!l 


Magleby 


» 
» 
» 


Ærø  Skyldkreds: 
Rise , 


Lindelse 

» 
Humle 

» 

» 
Tryggelev 

» 

» 
Fodslette 

» 
Magleby 


Rise 


Bjerggaard 

Polleholm 

Skovgaard  Hvdgd. 

Vestergaard  Hvdgd. 

Humle  lcm.fl. 

Frederiksberg 

Bogøgaard 

Lykkesholm  Hvdgd. 

Tryggelevgaard 

Rolighed 

Kindeballegaard 

Nørreballegaard 

Hjortholm  Hvdgd. 

Rødbjerghavn 

Brolykke  Hvdgd. 

Nordenbrogaard 

Præstegaard 

Holmegaard  Hvdgd. 

Søgaard  Hvdgd. 


Graasten  14  m.  fl. 


9V4 
137« 
507« 
201/* 

10 
34V* 

19 

37 

34 

11 

8 
147« 

71 
22»A 
327« 
377i 
157« 
287« 
38V4 


13 


91 

130 

323 

156 

917« 

287 

127 

285 

294 

104 

87 

98 

531 

195 

275 

2667* 

1077« 

2047« 

2877« 


91 


1 

10 

34 

30 

3 

17 

160 

127« 

23l/i 

8 

8 

18 

50% 

36 

43 

32 

» 

11 
64 


11 


')  Stamhuset  Ahlefeldt  omfatter  Hovedgaardene  Holmegaard,   Brolykke,  Lykkesholm  og  Vcster- 
Land,  Skovarealet  c.  235  Tdr.  Land.    Besidder:  Lensgreve  F.  L.  V.  Ahlefeldt- Laurvig. 


Alfabetisk  Register 


Aarslevgaard 

Allested  4  a  m.  fl 

Aliestrup  29  m.  fl 

Anbof  Hvdgd 

Arreskov  Hvfød 

Biskoptorp  Hvdgd 

Biskopstorp  Hvdgd.  . . . 

Bjerggaard 

Bjerrebygaard 

Bjørnemose 

Blegholm 

Bogøgaard 

Boltinggaard  Hvdgd 

Borgeskov 

Brahetrolleborg  Hvdgd . 
Brobygaard  Hvdgd.  . . . 

Broholm  Hvdgd 

Broholm  Hvdgd.  2a  . . . 


96 
99 

100 
54 

110 

79 

150 

164 

146 

18 

145 

170 

39 

70 

118 

103 

63 

59 


'i 


;l 


Brolykke  Hvdgd.  . . . 
Brændegaard  Hvdgd. 
Bnenderupgaard 
Brænderup  Vænge  . . 

Bøgeskovgaard 

Bønnelykke 


Dalgaard 

Damsbo  Hvdgd. 
Dorthealund . . . 
Dyreha  vegaard . 


Egelykke  Hvdgd 

Egeskov  Hvdgd 

Egeskov  Hvdgd.  lera.fl. 

Egneborg 

Elisenlund 

Emmerbølle  1  m.  fl.  . . . 
Eskelund 


178 

125 

65 

66 

25 

159 

77 
105 
107 

68 

137 

7 

8 

119 

140 

139 

50 


Faarevejle  Hvdgd. . 
Fjellebro  Hvdgd. . . 
Flintholm  Hvdgd. . 
Forhaabningslund . 
Frederiksberg 
Frederikshøj 

Gislev  Præstegaard 
Gjelskov  Hvdgd.  . . 

Glorup  Hvdgd 

Graasten  14  m.  fl.  . 
Grønslettegaard . . . 

Hannesborg 

Havgaard 

Hedengaard  

Heldagergaard 
Hellerup  Hvdgd. . . 
Hesselager  Hvdgd. 


151 

115 

35 

43 

169 
84 

47 
112 

53 
183 
149 

74 
158 
98 
19 
94 
56 


SVENDBORG    AMT 


271 


Tdr.  Ld. 

• 

Samlet 
Areal 

wdi 

1920 

r^  er 

w 

t 

•  Andre 
Hede    Are- 
aler 

-     Jord-      JgL 
▼esrdi       aasu* 

rence 
Kr.           Kr. 

X 
* 

1916        1920 

■ 

Kr.     '     Kr. 

£ 

Skor   Moce 

Tdr.     Hek- 

Ld.      ter 

.3 

3 

V« 

119 
31 

i 
21 

i 
165 

> 
67« 


1501/« 
41 
i 
> 


3 

15 
20 

» 

7 
» 
11 
22 

7 


3l/i     lVi 
5         4 


» 

» 
4 

s 
» 


24 


3 
8 

» 

9V« 

3 

3 

13 
181* 
51/* 
4Vi 

4 

3 
3V4 

3 

12 
20Ys 

» 

5 

4 


101 

1S3V> 

520 


56 


Vi 


971! 
339 


492 
345 
130 
104 
128 
743 
275 
336 
319 

HIV« 
2207« 

3557* 


287 

125 

54 

187 

165 

271 

190 

72 

57 

71 

410 

152 

185 

176 

62 

121 

196 


90000 

110000 
500000 
200500 


318000 
160000 
405400 
305000 
110000 
98000 
110000 
724800 
215000 
440000 
290000 
118000 
300000 
295000 


138000 

185000 

580000 

260000 

120000 

425000 

250000 

548000 

445000 

135000 

122000 

■130000 

[999500 

1  320000 

528600 

i  375000 

i  135000 

< 313000 

375800 


I 


l 

83575  68900  I.  Hansen 164 

116200  65550  J.  O.  Jørgensen *  165 

317300  411300  H.  U  Maller 166 

164950  186700  Stamhuset  Ahlefeldt1)  .  167 

71900  40000  C  Madsen  Nielsen 168 

266650  352250  H.  J.  R.  Bech 169 

141500  115690  J.  Christensen  m.  0 170 

315260  231400  Stamh.  Ahlefeldt 171 

272550  .  180550  Grevsk.  Ungeland  ....  172 

81900 :  54300  J.  A.  Hansen 173 

79450  i  77800  k\  C  Hansen 174 

80250  |  93000  M.  N.  Madsen 175 

551775  772400  „  H.  Ahlefcldt-Laurvlg. . .  176 

187400  211050  Enkefru  A.  Staun 177 

242150  479450  Stamh.  Ahlefeldt :  178 

253200  '  200200  Grevsk.  Langeland  . . . .'  179 

93350  96700  '  Præsteembedet j  180 

185000  |  183850  Stamh.  Ahlefeldt '  181 

253800  204750  Grevsk.  Ungeland  . . . .!  182 


107  .  59  100000 1  130000 


74900 


125000  !  M.  A.  Hansen 183 


grad  samt  Øerne  Strynø  og  Strynø  Kalv  c.  132  Tdr.  Hartkorn.    Jordtilliggendet  udgør  c.  1160  Tdr, 


til  Fortegnelsen. 


Hesselager  4cm.fi 

Hestehauge  GI 

Hestehavegaard 

Hindemae  Hvdgd 

Hjortholm  Hvdgd 

Holckenhavn  Hvdgd.  . . 
Holckenhavn  Skovdistr. 

Holmegaard 

Holmegaard  Hvdgd.  ! ! 
Holstenshuus  Hvdgd.  . . 

Hornemøllegaard 

"»mlelcm.fl 

Hvidholm 

Hvidkilde  Hvdgd 

Hebbetgaard 

Hejrupgaapd 

Hejstrup 

Juelsberg  Hvdgd. 


57 
2 

49 

78  : 
176  !' 

81 

83 

92 
181 
129  ; 
132 
168 
131 

32 
120 

95 

45 

69 


Juelskov  Hvdgd 

Juliegaard 

Kinderballegaard 

Kissendrupgaard 

Klingstrup  Hvdgd 

Klingstrup  Ny 

Korsebøllegaard . : 

Krogenlund  Hvdgd.  . . . 

Krogsbøllegaard 

Krumstrup  Hvdgd 

Lammehave  Hvdgd.  . . . 

Langeskov 

Langkildegaard 

Lehnshøj 

Lehnsskov  Hvdgd 

Lejbølle  15a  m.  fl 

Lindevadsmølle 


80 
24 

174 
76 
21 
22 

143 
10 
82 
42 

40 
36 
15 
28 
33 
141 
127 


Lundsgaard 

Lundegaard  Hvdgd.  . . . 

Lykkenssanle 

Lykkeaholm  Hvdgd.    , . 
Lykkesholm  Hvdgd. . . . 

Lysemose 

Løjtved  Hvdgd 

Maegaard 

Magleby  Præstegn  ard  . . 

Margrcthcsminde 

Mariendal 

Mullerup  Hvdgd 

Møllegaard  Hvdgd 

Møllergaard 

Nakkebølle  Hvdgd 

Nedergaard  Hvdgd 

Nielstrup  Hvdgd 


86 
102 
114 

52 
171 

72 

11 

2.1 
180 
124 
103 

64 
157 
156 

128 

135 

16 


SVENDBORG    AMT 


Nordskov 

Nyborg  Kbst.  lu  . 

Nybellegaard 

Nygaard  Hvdgd.  . . 

Nøjsomhed 

Nørreballegaard . . . 
Norreskov 

Oldenbjerggaard  .  . 

Olesminde   

Ollerap  lim.1... 

Pedersgaard 

PUegaard   

Pollcholm 

Pefregaard 

Raastrup 

Rabenlyst 

Ravnholt  Hvdgd.. . 
Risluge  Hvdgd.  . . . 

Rolighed 

Rygaard  Hvdgd.  .. 
Rynkebygaard  .... 

Rødbjerghavn 

Rødkilde 


67       Sandholt  Hvdgd 

113  |j  Sie 

134     ;  Skebjerggaard   

36    ,  Skerninggaard 

17S       Skjoldmose  Hvdgd... 

6    I  Skovgaard  Hvdgd 

Skovsbo  Hvdgd 

117       Skrøvelevla  m.  fl.  .  . 
102    :  Sludegaard 

1 7    i  Snaremosegaard 

I  Soflenlund 

152    I  Sollerup  Hvdgd 

126  !  Stensgaard 

165      Stensgaard  Hvdgd.  .. 

14*       Stenstrup  5a  m.  fl.  . . 

|  Stenstrup  53  b  m.  fl.  . 

5 1       Storskoven 

71       Strandgaard 

89       Stubbendrupgaard   .  . 

75      Svalebøllegaard 

173       Svendborg  Mkj.lObm 

55      Svend  strupgaard 

11      Søbo  Hvdgd 

177       Søgaard  Hvdgd 

123       Sølyst 


ertorp  Hvdgd j  153 

Tangegaard |  60 

Ti dselholdt  Hvdgd I  63 

Tranekjær  Hvdgd 142 

Trunderapgaard 9 

Tryggele  vgaard i  172 

'  Tved  58a  m.  fl.  . . . 

.  Tvedskov  .   

i  Teistrup  Hvdgd.  . . 


Ullemose 

;  Valdemars  Slot 

Vej'legaard 

Vej  strupgaard  Hvdgd.  . 
Vestergaard  Hvdgd.  . . . 

Vindmøllegaard 

Vornæs  Skov 

j  Æblegaarden 

I  øhtedgaard  Hvdgd.  .  ■ . 

Ørbæklunde  Hvdgd 

I  Østrupgaard  Hvdgd. .  -  - 


34 


Sopbienlund  (Vindinge  Herred). 


Krogheiilund  (Sunds  Herred), 


MARIBO  AMT 


(?:. 


*N 


Fra  de  inddæmmede  Arealer  af  Redby  Fjord, 


INDLEDNING 

AF  MAG.  SGIENT.  J.  O.  BØVING- PETER  SEN 

Amtets  to  naturlige  Omraader,  Lolland  og  Falster,  nævnes  altid  i 
Sammenhæng  .—  med  Bindestreg  —  og  altid  Lolland  først.  Baade  Bin- 
destregen og  Rangforordningen  svarer  godt  til  de  virkelige  Forhold,  thi 
begges  Natur  er  nær  beslægtet,  og  Lolland  er  ikke  blot  den  største,  men 
ogsaa  den  mest  karakteristiske  af  de  to  Øer. 

Baade  geografisk  og  i  trafikmæssig  Henseende  er  Falster  Forbin- 
delsesøen mellem  Sjælland  og  Lolland.  Ligesom  den  kun  skilles  derfra 
ved  smalle  Sunde,  hvorover  der  delvis  er  slaaet  Bro,  har  ogsaa  dens 
Natur  samme,  lidt  vage  og  udviskede  Præg,  der  karakteriserer  ethvert 
Mellemled.  Den  er  en  af  Danmarks  mindst  udprægede  Øer.  Mellem  den 
og  de  tilgrænsende  Dele  af  Lolland  er  Forskellen  ikke  iøjnefaldende;  og 
kommer  man  dertil  fra  Sjælland,  synes  Øen  vel  nok  mindre  bakket  og 
Markhegnene  mere  stive,  —  flettede,  som  de  er,  til  Risgærder,  der  gen- 
nemvæver Landet  som, et  ternet  Mønster,  —  men  noget  overraskende 
nyt  frembyder  Øen  ikke.  Smaaskov,  frugtbare  Marker  og  hyggelige 
Landsbyer  afløser  hinanden  her  som  der.  Det  karakteristiske  for  Øen 
bliver  —  saa  paradoksalt  det  end  lyder  —  dens  Mangel  paa  Karakter. 


4  MARIBO   AMT 

Dog  —  noget  er  der  naturligvis,  værd  at  opspore;  en  milelang  Strækning 
ude  paa  Falsters  Østkyst,  Skovene  fra  Grønsund  til  Korselitze,  hører 
endog  til  Danmarks  skønneste  Egne;  men  dette  aner  kun  faa»  thi  endnu 
ligger  disse  Skove  udenfor  Alfarvej,  drømmende  i  uforstyrret  Blund 
ved  Østersøens  Bred  —  næsten  urskovsagtige,  naar  dette  Begreb  lem- 
pes efter  jævne  danske  Forhold. 

Smukkest  bliver  Førsteindtrykket  af  Falster,  hvis  man  i  Stedet  for 
at  følge  den  traditionelle  Færge-  og  Jernbanerute  gaar  ombord  i  den 
lille  Damper,  der  løber  mellem  Masnedsund  Station  og  Stubbekøbing. 
Sejladsen  paa  Masnedsund  —  og  i  det  hele  paa  de  bugtede  Sunde  mel- 
lem Falster,  Sjælland  og  Møen  —  kan  vel  i  Skønhed  ikke  maale  sig 
med  Farten  paa  Svendborgsund,  men  er  til  Gengæld  af  større  Udstræk- 
ning og  rigere  Afveksling  —  og  forud  for  den  berømte  Øresundsf art  har 
den  sin  komplette,  uforstyrrede  Idyl.  Idyl  er  vel  overhovedet  det  Ord, 
der  bedst  rammer  Falsters  og  dets  Sundes  Karakter.  Idyllisk  bugter  Mas- 
nedsund  sig  som  en  bred,  solblank  Flod  mellem  Falsters  fede,  hvede- 
gyldne Marker  og  Sydsjællands  blødt  afrundede  Skovaase;  —  idyllisk 
er  Indtrykket,  naar  vi  lader  Kikkerten  følge  Falsters  Nordkyst  fra 
Orenæs  forbi  Gaabénse  Færgegaard,  hvis  hvide  Længer  under  den  lille 
Skov  dvæler  i  uforstyrret  Ro  ved  Minderne  fra  de  Dage,  da  Hoved- 
færdselen  mellem  Sjælland  og  Falster  gik  over  dens  Gaardsplads'  top- 
pede Stenbro  —  og  idyllisk  er  Sejladsens  Maal,  det  venligt- smilende 
Stubbekøbing,  Byen  der  blev  Askepot,  da  Banen  lagdes  langt  uden  om 
den  og  førte  al  Trafik  i  Favnen  paa  Søsterstaden  Nykøbing. 

Efter  en  Forfriskning  under  Hotelhavens  store,  ærværdige  Morbær- 
træ med  den  mægtige,  skyggefulde  Krone  drager  vi  ad  Landevejen  mod 
Øst,  forbi  Næsgaard,  Danmarks  ældste  og  højt  ansete  Landbrugsskole  — 
med  Korselitze-Skovene  som  Maal.  Under  Bakken  her  ved  Grønsnnd  var 
det,  at  Marie  Grubbe  levede  sine  sidste,  trælsomme  Aar  som  Søren  Fær- 
gemands Kone;  .men  for  længst  nedrevet  er  det  fattige  Hus,  hvorhen 
J.  P.  Jacobsen  lod  den  unge  Magister  Ludvig  Holberg  fly  for  Pesten  og 
tage  Ophold  hos  Marie  Grubbe.  Endnu  en  Gang  lader  vi  Blikket  glide 
ud  over  det  skønne  Panorama,  som  blev  Baggrunden  for  en  tragisk 
Kvindeskæbnes  Afslutning  —  over  Masnedsund  og  Grønsund,  over 
Bogø  og  Fanefjord,  langt  ind  i  Møens  Sydland,  hvis  Natur  synes  en  di- 
rekte Fortsættelse  af  Falsters  —  og  lader  saa  Skoven,  den  rigtige  Høj- 
skov med  tæt  Underskov  mellem  ranke  Stammer  og  hemmelighedsfulde 

Kløfter  og  Slugter,  lukke  sig  over  og  bag  os milelangt  og  mere  til. 

Dette  er  Korselitze  Skoven,  det  rige  Classenske  Fideikommis'  Ejendom, 
Falsters  Urskov  I  Time  efter  Time  kan  man  gaa  herinde  mellem  alle 


(Fotografter 


6  MARIBO   AMT 

Slags  Træer  og  Buske  uden  at  møde  et  Menneske,  og  kommer  man  ud 
til  Stranden,  hvis  Brusen  toner  i  eet  med  Løvkronernes  dæmpede  Sus, 
møder  man  samme  storladne  Ensomhed.  Og  med  Ensomheden  er  Skøn- 
heden forlenet.  Her  er  en  Rigdom  og  Afveksling  i  Vegetationen  som  i 
faa  andre  danske  Skove,  og  Bakker,  Dale  og  stejle  Skovskrænter  ud 
mod  Havet  gør  det  helt  svært  for  Vandreren  at  tro  sig  paa  det  ellers 
saa  skikkelig  jævne  Falster.  I  PomlenakJke  kulminerer  Kystens  Skøn- 
hed. Disse  høje,  bratte  Klinter,  hvorover  Skoven  knejser,  og  i  hvis 
Vægge  Hav,  Kildevæld  og  Frostsprængning  har  furet  dybe  Kløfter, 
skulde  blot  være  af  Kridt  i  Stedet  for  Ler,  og  Falster  vilde  have  en  Øst- 
kyst lige  saa  vidunderlig  og  landskendt  som  den,  hvoraf  man  fra  Pom- 
lenakkes  Tinde  i  klart  Vejr  skimter  et  Glimt  mod  Nordøst  —  Møens 
Klint. 

Forbi  Herregaarden  med  det  vendiske  Navn  Korselitze  og  forbi  Ou- 
rupgaards  Mønsterbrug  snor  Vejen  sig  gennem  pmilende  Marker  og  vel- 
havende Landsbyer,  men  over  et  lidet  særpræget  Land  til  Falsters  „Ho- 
vedstad", Nykøbing.  Mellem  den  og  Gedser  passerer  vi  et  lavt  Eng-Land, 
udtørrede  Vandarealer,  værnede  mod  Havet  ved  Diger;  —  men  lignende 
Strækninger  genfinder  vi  i  større  Stil  paa  Lolland  og  vil  derfor  fare 
over  dem  med  samme  Hast  som  Berlin-Ekspressen,  naar  den  iler  mod 
Gedseroddes  Dampfærgeleje  —  Danmarks  aabne  Dør  ud  mod  „det  syd- 
lige Udland". 


At  Lolland  rimer  paa  Holland,  er  en  Tilfældighed,  der  ser  ud  som 
en  Tanke.  1  det  mindste  paa  to  meget  væsentlige  Punkter  er  der  Lighed 
mellem  Navnefrænderne:  Lollands  Jord  er  Danmarks  laveste,  fladeste  og 
fedeste  —  og  Digesagen  er  for  Lolland  som  for  Holland  en  Livssag.  Som 
Hollænderen  har  ogsaa  Lolliken  maattet  værge  sit  Land  mod  Havets 
Angreb  —  og  for  dem  begge  gik  den  oprindelige  Forsvarskamp  efter- 
haanden  over  til  at  blive  et  Erobringstog  n>od  den  tilbagetrængte  Fjende. 
Thi  ogsaa  Lollikerne  har  ved  Digeanlæg,  Inddæmning,  Kanalisering  og 
Afvanding  indvundet  nyt  Land  fra  det  graadige  Hav  —  det  Hav,  der 
dog  stadig  ligger  paa  Lur  bag  det  lave  Sydlands  lange  Dige,  pønsende 
paa  en  Gentagelse  af  det  skæbnesvangre  Stormløb  i  1872. 

Et  enkelt  Tal  viser,  hvor  lav  Øen  er.  Bavnehøj  i  dens  nordvestlige 
Del  naar  det  lidet  imponerende  Tal  29,5  m  og  er  endda  Lollands  betyde- 
ligste „Bjerg";  —  for  Cyklister  er  Øen  derfor  ligefrem  ideel,  og  man  ser 
da  ogsaa  ofte  Malkepigen  cykle  med  sin  Spand  ind  over  Græsmarken 
lige  hen  til  den  røde  Ko,  der  med  spændt  Yver  venter  hende  længsels- 


g  MARIBO   AMT 

fuldt.  En  saare  lav,  næsten  flad  Slette  af  fedt  Moræneler,  dækket  med 
frugtbart  Muld  —  saaledes  er  Lolland.  Men  det  har  ikke  Slettelandets 
aabne  Præg,  ikke  den  fri  Horizont,  der  lader  Øje  og  Sind  frydes  ved 
milevide  Fladers  vekslende  Lysspil  og  fine  Farvetoninger  ud  mod  en 
fjern,  blaanende  Himmelrand.  Saadanne  Strækninger  findes  vel  —  men 
de  er  ikke  typiske  for  Øen. 

Kommer  vi  med  Banen  fra  Nykøbing  over  det  bugtede,  flodlignende 
Guldborgsunds  Bro,  er  det  første  Indtryk  af  Øen  Billedet  af  et  tæt  Skov- 
land. Hvorhen  Øjet  glider,  møder  det  tilsyneladende  Skov  og  atter  Skov. 
Og  man  undrer  sig,  thi  man  ved  jo  fra  sin  Skolelærdom,  at  Lolland  først 
og  fremmest  er  Hvedens  og  Sukkerroernes  0  —  hvor  er  da  Markerne? 
Ef terhaanden  som  Toget  fører  os  mod  Vest,  over  Sakskøbing  og  Maribo, 
løses  Gaaden.  Noget  af  det,  der  paa  Afstand  former  sig  som  et  sammen- 
hængende Skovtæppe,  glider  paa  nærmere  Hold  fra  hinanden  og  op- 
løses i  et  Net  af  Hegn  og  Poppelrader  —  de  lollandske  „Pile"  —  hvis 
snorlige  Rækker  inddeler  det  flade  Land  i  firkantede  Rubrikker,  regel- 
mæssige som  Felterne  i  et  Skakbræt,  vekslende  i  Farver,  eftersom  det 
er  Korn,  Kløver  eller  Roer,  der  dyrkes  i  Rubrikken. 

Trods  Gentagelsens  Ensformighed  vækker  Synet  af  disse  frodige 
Marker  en  vis  Tilfredshedsfølelse,  en  Fornemmelse  af  Velvære  selv  hos 
den  fremmede,  der  ikke  er  direkte  interesseret  i  deres  rige  Afgrøde.  Hvor 
meget  mere  da  ikke  hos  Øens  egne  Beboere.  Sindig,  tryg  Livsglæde  er 
da  ogsaa  et  gennemgaaende  Karaktertræk  hos  Lolliken.  Aar  ud  og  Aar 
ind  ser  han  jo  Hvedens  rødgyldne  Aksbølger  duve  tungt  hen  over  sine 
Marker,  vekslende  med  Sukkerroens  frodiggrønne  Bladrosetter,  der  lover 
godt  for  JÆ  uldet  s  saftstruttende  Rod.  Og  er  der  noget  Sted  i  Danmark, 
hvor  „Kvien  staar  i  Græsset  over  Knæ",  saa  er  det  paa  Lolland!  Det  skal 
imidlertid  siges  til  den  lollandske  Landmands  Ære,  at  er  hans  Jord  end 
af  Naturen  god,  saa. lægger  han  ikke  derfor  Hænderne  i  Skødet.  Ingen 
anden  dansk  Landsdel  har  i  Forhold  til  Størrelsen  saa  mange  Mønster- 
brug; og  faa  Steder  ser  man  saa  „rene"  Agre  som  Lollands  radsaaede  og 
omhyggelig  ukrudtrensede  Marker.  Blomstervennen  vil  ikke  finde  mange 
blaa  Kornblomster,  røde  Valmuer  eller  megen  gul  Agerkaal  og  Ager- 
sennep isprængt  Markens  Grøde. 

1  alt  dette  er  der  imidlertid  ikke  meget,  der  kan  interessere  den  frem- 
mede Turist,  og  noget  Turistland  er  Lolland  da  heller  ikke  og  bliver 
det  sikkert  aldrig,  —  dertil  er  dets  typiske  Natur  for  prosaisk.  Alligevel. 
Øen  er  Besøg  værd  for  sine  mange  Herregaardes,  Parkers  og  gamle  Ege- 
skoves Skyld.  Og  for  den,  der  sværmer  mere  for  Naturens  Poesi  end  for 
Jordens  Økonomi,  er  der  smaa,  sjællandsk  fredelige.  Idyller  at  finde 


MARIBO   AMT  9 

ved  den  skovkransede  Sø  bag  Maribos  ærværdige  Klosterkirke,  —  og 
kommer  man  ud  til  Egnen  omkring  Herregaarden  Lidsø  mellem  Rødby 
og  Østersødiget,  overraskes  man  endog  ved  at  møde  en  Natur,  der  vir- 
ker stærkt  og  betagende  som  et  Pust  af  vestjydsk,  storslaaet  Ensomhed, 
parret  med  en  hollandsk  Marskegns  Frodighed. 

For  faa  Aartier  siden  var  denne  aabne  Flade  en  Del  af  Østersøen;  nu 
er  den  forvandlet  til  frugtbar  Marskeng  med  Kanaler  og  Vindmotorer 
til  Afvanding,  og  over  Engfladernes  grønne  Græshav,  der  er  isprængt 
gule,  røde  og  hvide  Blomsterøer,  hæver  sig  frodige  Hvede-,  Roe-  og 
Luzernemarker.  Følger  man  deres  Ejer  rundt  i  Mark  og  Eng  og  lader 
ham  fortælle  og  vise,  hvorledes  han  har  indvundet  nyt  Land  og  Aar 
efter  Aar  gjort  det  mere  frugtbart,  faar  man  et  levende  Anskuelsesbil- 
lede af  den  Kamp,  der  her  har  staaet  mellem  Havet  og  Mennesket  —  en 
Kamp,  dej  afspejler  den  tilsvarende  store  Kamp  i  Holland. 

Ogsaa  her  kunde  man  anvende  Hollændernes  Mundheld:  „Gud  skabte 
Havet;  men  vi  skabte  Kysten. " 


GEOLOGISKE  FORHOLD 

AF  PROFESSOR  O.  B.  BØGGILD 

Amtet  er  ikke  særlig  gunstigt  for  en  geologisk  Beskrivelse;  de  nyere 
Aflejringer  er  saa  godt  som  ikke  undersøgt  og  frembyder  sandsynligvis 
ogsaa  meget  lidt  Afveksling,  og  de  ældre  Dannelser  kendes  kun  fra 
Boringer.  Nærheden  af  Tyskland  giver  sig  til  Kende  i  en  mærkelig 
Analogi  med  dette  Land,  idet  den  for  Danmark  særlig  ejendommelige 
Formation,  det  nyere  Kridt,  slet  ikke  er  udviklet,  saa  at  Tertiæret  hvi- 
ler umiddelbart  paa  Skrivekridt. 

Skrivekridtet  danner  Undergrunden  af  langt  den  største  Del  af 
Amtet,  idet  det  kun  i  enkelte  Dele  af  det  sydlige  af  begge  Øerne  dækkes 
af  Tertiær.  Kridtets  Overflade  ligger  næsten  overalt  under  Havets  Over- 
flade, men  er  i  øvrigt  en  Del  varierende.  Paa  Falster,  hvor  den  dog  i 
det  hele  synes  at  være  forholdsvis  regelmæssig,  ligger  den  i  Dybder, 
der  varierer  fra  17  (Nr.  Alslev)  til  38 m  (Stubbekøbing),  og  først  i  den 
sydligste  Del  bliver  Forholdene  mere  uregelmæssige,  idet  man  her  har 
saavel  en  særlig  høj  Beliggenhed  (Botø  Nor  14  m  under  Havet)  som 
en  overordentlig  dyb,  nemlig  ved  Gedser  ca.  120  og  2  km  nord  for 
Gedser  ca.  85  m  u.H.;  paa  begge  disse  Steder  dækkes  Kridtet  af  Tertiær. 

For  Laalands  Vedkommende  er  Kridtoverfladen  bedst  kendt  i  det 
nordøstlige,  Egnen  fra  Fuglsang  til  Taars  Vig  og  videre  over  Øerne  i 


10  MARIBO   AMT 

Smaalandshavet,  hvor  den  paa  mange  Steder  naar  over  -f-  10  m 
Højde,  ja  paa  enkelte  Steder  (Saxkøbing,  Vaabensted,  Nagelsti)  end- 
ogsaa  over  Havfladen.  Men  at  der  ogsaa  i  dette  Omraade  forefindes  store 
Uregelmæssigheder,  viser  en  Boring  ved  Hyllehus  ved  Taars  Vig,  hvor 
Kridtet  endnu  ikke  er  truffet  ved  en  Dybde  af  108  m.  Længere  mod 
Vest  ligger  Kridtet  gennemgaaende  dybere,  men  er  kun  truffet  faa 
Steder;  ved  Rødby  og  Nakskov  ligger  det  paa  Dybder  mellem  20  og 
30  m,  men  andre  Steder  har  man  boret  langt  dybere  uden  at  træffe 
det,  ved  Horslunde  f.  Eks.  over  100 m.  (Majbølle  se  nedenfor). 

Mens  det  nyere  Kridt,  som  ovenfor  nævnt,  ikke  findes,  træffer  man 
paa  to  Steder  ganske  smaa  Omraader  med  Tertiær.  Paleoceenet  er 
truffet  faststaaende  ved  Gedser,  hvor  det  opnaar  en  overordentlig  Mæg- 
tighed, idet  det  naar  fra  7  til  119  m  Dybde;  allerede  to  km  nord- 
ligere gaar  det  kun  fra  19  til  88  m.  I  Modsætning  til  hvad  der  ellers  er 
Tilfældet,  udgøres  næsten  hele  Formationen  af  det  kalkfri  Ler  under- 
lejret  af  lidt  Grønsandskalk,  mens  Kertemindeleret,  der  andre  Steder 
er  saa  karakteristisk  for  det  danske  Paleocæn,  synes  at  mangle.  Gren- 
sandskalken  er  ogsaa  truffet  ved  en  Boring  ved  Gedsergaard  paa  30 
m  Dybde.  I  Klinten  langs  Falsters  Sydspids  træffes  mægtige  løse 
Flager,  saavel  af  Grønsandskalk  som  af  Kridt;  man  har  forsøgt  at  be- 
nytte den  førstnævnte  Bjergart  til  Kalkbrænding,  men  har  maattet  op- 
give det  igen.  Gedser  Rev  angives  i  Danske  Lods  at  bestaa  af  en  Kalk- 
mur, om  hvis  nærmere  Beskaffenhed  der  dog  ikke  vides  noget,  ligesaa 
lidt  som  om  den  Kalkbund,  der  siges  at  optræde  mellem  Nykøbing  og 
Hasselø. 

Det  plastiske  Ler  er  truffet  ved  en  enkelt  Boring,  nemlig  ved  Maj- 
bølle i  en  Dybde  af  fra  71  til  188  m;  dette  vil  andsynligvis  give  en 
overordentlig  dyb  Beliggenhed  af  Skrivekridtets  Overflade,  som  er  gan- 
ske ejendommelig,  naar  man  tager  Hensyn  til,  at  Nakskov  (se  ovenfor) 
kun  er  ca.  7  km  borte. 

Istidsdannelserne  bestaar  i  højere  Grad  end  i  noget  andet  dansk  Amt 
af  Moræneler,  idet  de  lagdelte  Dannelser,  saavidt  vides,  er  indskræn- 
kede til  ganske  smaa  Arealer.  Paa  Grund  af  det  særdeles  flade  Ternen. 
der  paa  de  fleste  Steder  har  fuldstændig  Karakter  af  Moræneflader, 
kan  man  ikke  vente  at  finde  udprægede  Randmoræner  eller  Aase,  og 
saadanne  er  heller  ikke  med  Sikkerhed  paaviste. 

Alluvialdannelserne  har  ogsaa  kun  ringe  Udbredelse;  Tørvemoserne 
indtager  mindre  Plads  end  i  de  andre  Amter  undtagen  Bornholm,  og 
Flyvesand  mangler  saa  at  sige  helt.  Da  Landet  ikke  efter  Istiden  har 
ligget  kendeligt  lavere  end  nu,  har  man  ikke  nogen  hævet  Havbund, 


12 


MARIBO    AMT 


og  naar  der  alligevel  findes  forholdsvis  store  Arealer,  der  er  udvundet 
fra  Havet,  skyldes  dette  dels  en  naturlig  Udfyldning  af  Fjorde  med 
Sand  og  Dynd  og  dels  de  betydelige  Digeanlæg  og  derefter  følgende 
Udpumpning  af  Vandet.  De  store  Forandringer,  der  i  den  Retning  er 
sket  efter  den  store  Stormflod  i  1872,  hører  imidlertid  ikke  hjemme  i 
en  geologisk  Oversigt  og  skal  derfor  ikke  omtales  nærmere  her. 


KLIMA 

AF  AFDELINGSCHEF  MAG.  H.  HANSEN 


Maribo  Amt. 


Maaned 


Middeltemperatur 

C° 


to 

u 

S1 

MM 
U 

01 


T3 
U 
08 
C8 
UD 
{►» 

ja 

u 
O 


> 

n 

< 

C/5 


u 

go 

'O 

o 


Gennemsnitligt 
Antal  Frostdage 


to 

u 

3? 

5S 


u 

to 

ja 

u 
O 


to 

P 

S 


Middelnedbør 
mm 


to 

u 
o 

s* 

X 


to 

c 
« 

to 


•O  te 

S  »• 

C  o 

te*5 

Q  es 

—i  cu 


Januar . . . 

Februar 

Marts 

April  

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 
December 
Aaret . 


• 

0.0 

-0.4 

-0.2 

0.2 

—0.3 

0.1 

1.9 

2.0 

.1.9 

5.9 

6.1 

5.5 

10.6 

11.1 

10.0 

14.9 

15.3 

14.8 

16.5 

16.9 

16.6 

15.9 

16.1 

16.0 

13.1 

13.2 

13.3 

8.3 

8.3 

8.4 

4.5 

4.1 

4.6 

1.3 

1.1 

1.4 

7.8 

7.8 

7.7 

-0.2 

21 

22 

21 

36 

44 

32 

0.0 

20 

21 

20 

30 

34 

25 

1.4 

17 

20 

16 

39 

45 

34 

5.0 

4 

7 

6 

30 

35 

33 

9.4 

0 

1 

0.3 

41 

40 

35 

14.3 

0 

0 

0 

47 

47 

43 

16.5 

0 

0 

0 

65 

76 

64 

16.5 

0 

0 

0 

74 

76 

64 

13.9 

0 

0.1 

0 

55 

60 

52 

9.2 

1 

2 

2 

72 

79 

69 

4.6 

8 

10 

8 

49 

53 

42 

1.5 

16 

18 

16 

44 

50 

38 

7.7 

87 

101 

89 

582 

639 

531 

12 
11 
12 
11 
11 
9 
13 
15 
13 
17 
14 
15 
153 


Aarets  Middeltemperatur  er  overalt  mellem  7V20  og  78/4°;  Januar 
har  den  laveste  Middeltemperatur,  c.  -f-  Vs — 0°,  Juli  den  højeste  med 
c.  I6V2 — 17°;  i  Foraarsmaanederne  April  og  Maj  er  Middeltempera- 
turen forholdsvis  lav  langs  Falsters  Østkyst,  hvilket  hidrører  fra,  at 
Østersøens  Vand  endnu  er  temmelig  koldt.  Om  Foraaret  ophører  Fro- 
sten gennemsnitlig  c.  20.  April;  om  Efteraaret  begynder  den  gennem- 
snitlig atter  c.  25.  Oktober — 5.  November.  Det  aarlige  Antal  Frostdage 
varierer  paa  de  forskellige  Steder  mellem  80  og  100.  Den  aarlige  Mid- 


delnedbør  er  for  Amtet  som  Helhed  590  mm;  den  er  størst  — -  noget 
over  600  mm  —  paa  Strækningen  Nakskov — Maribo — Nykøbing  og 
mindst,  530  mm,  ved  Gedser.  De  regnrigeste  Maaneder,  August  og  Ok- 
tober, har  omtrent  samme  Middelnedbør,  der  i  dé  forskellige  Egne 
varierer  mellem  c.  65  og  80  mm;  i  Februar  og  April  er  Nedbøren 
mindst  —  gennemsnitlig  c.  25 — 35  mm. 


PLANTEVÆKST 

AF  PROFESSOR,  DR.  PHIL.  C.  H.  OSTENFELD 

Lolland  og  Falster  med  tilhørende  Smaaøer  danner  en  naturlig 
Helhed,  hvis  Plantevækst  har  sit  særegne  Præg,  selv  om  den  i  mangt 
og  meget  ligner  Plantevæksten  paa  Møen  og  langs  Sjællands  Sydkyst. 

Øerne  er  jo  gennemgaaende  lidet  kuperede  og  Jordbunden  er  godt 
og  frugtbart  Moræneler.  Det  er  derfor  intet  Under,  at  Øerne  er  vel- 
dyrkede.  Foruden  Kornavl  spiller  Sukkerroedyrkningen  en  Hovedrolle. 

I  ældre  Tid  var  rimeligvis  det  meste  af  Øerne  dækket  af  Skove, 


14  MARIBO   AMT 

hvori  Egen  var  den  herskende  Træart,  og  Nutidens  Skove  maa  be- 
tragtes som  Rester  af  hine,  dog  stærkt  ændrede  ved  forstlig  Drift. 
Alligevel  udgør  Skovene  sammen  med  Kysterne  og  de  smaa  Mosestræk- 
ninger de  Steder,  hvor  man  skal  søge  hen  for  at  finde  de  af  Kulturen 
mindst  berørte  Plantesamfund. 

■ 

Øernes  lange  Kystlinje  kan  deles  i  flere  naturlige  Afdelinger  efter 
Kystens  Art.  Mod  den  aabne  Østersø  træffer  vi  langs  Falsters  Østkyst 
først  et  Parti  med  ret  stejle,  lave  Lerklinter,  dernæst  kommer  en  lang 
sandet  Strækning  fra  Tromnæs  til  Gedserodde,  hvor  en  lille  Klint  dan- 
ner  Øens  sydligste  Forpost  mod  Havet.  Forskellig  fra  disse  to  Dele  er 
Øens  Vest-  og  Nordkyst,  som  er  mere  beskyttet.  For  Lollands  Ved- 
kommende ligner  Østkysten  og  Nordkysten  de  sidstnævnte  falsterske 
Kyster,  medens  Sydkysten  fra  Albuen  til  Hyldekrog  er  lav  og  garneres 
af  en  smal  Sandstrand  med  et  mægtigt  Dige.  Der  bliver  saaledes  i  bo- 
tanisk Henseende  hovedsagelig  tre  forskellige  Slags  Kyst:  Sandstrand, 
Strandklint  og  den  beskyttede  Kyst  med  afvekslende  Smaaskrænter, 
Marker  og  Engdrag,  bræmmede  af  en  gruset  og  stenet  Forstrand  med 
rigelig  opskyllet  Aalegræs  og  Tang. 

Sandstranden  er  yderst  mod  Havet  ret  nøgen;  blot  spredt  voksende 
Planter  findes  her  i  Havstokken.  Indenfor  møder  den  egentlige  Sand- 
strandvegetation os  med  Marehalm,  begge  Hjælmearter  (Psamma  ar- 
enaria  og  Ps.  baltica),  Sand-Star  (Carex  arenaria),  samt  paa  Falster 
Strand-Hestehov  (P  etas  i  te  s  spurius)  og  Strand-Ært  (Lathyrus  mart- 
timus);  denne  Plantevækst  gaar  mange  Steder  over  i  en  Sandmarks- 
vegetation  med  Sandskæg  (Corynephorus),  Gul  Evighedsblomst  (Gna- 
phalium  arenarium),  Mark-Bynke  (Artemisia  campestris),  Høgeurt 
(Hieracium  umbellatum)  o.  m.  fil.,  paa  Lollands  Sydkyst  tillige  (len 
sjældne  klæbrige  Limurt  (Silene  viscosa).  Sandmarksplanter  er  ellers 
ikke  hyppige  i  disse  fede  Egne;  de  findes  kun  hist  og  her  i  smaa  Be- 
voksninger paa  Bakker  og  Kæmpehøje. 

Det  er  gærne  de  kilometerlange  Digers  ydre  Skraaninger  og  deres 
Ryg,  som  bærer  Sandstrands-  og  Sandmarksvegetationen.  Indenfor 
dem  kommer  ofte  en  Fordybning,  som  skyldes  Bortgravning  af  den  til 
Digets  Dannelse  nødvendige  Jord.  Her  har  adskillige  ejendommelige 
Planter  fundet  et  Fristed  i  den  forholdsvis  fugtige  og  stærkt  sandede 
Jordbund.  Nævnes  kan  saaledes  de  sjældne  Bregner:  Kongebregne 
(Osmunda)  og  to  Arter  af  Maanerude  (Botrychium  matricariæ  og  B. 
simplex)  samt  Alm.  Ulvefod  (Lycopodium  clavatum),  Liden  Ulvefod 
(L.  inundatum)  o.  fl.  Planter,  som  ellers  ikke  hører  disse  sydlige 
Øer  til. 


MARIBO   AMT  15 

Strandklinterne  langs  Falsters  Østkyst  har  yderst  en  smal,  ofte 
stenet  Forstrand  med  spredt  staaende  Strandplanter,  saasom  Strand« 
sennep  (Cakile),  Melder  (Atriplex),  Sodaurt  (Salsola)  o.  fl.,  samt  hvor 
Klinternes  Ler  træder  frem  Følfod  (Tussilago),  Ager-Tidsel  (Cirsium 
arverne),  Ager-Svinemælk  (Sonchus  arvensis)  og  andre  Ukrudtsplan* 
ter.  Selve  Klintebrinken  er  gærne  ret  ubevokset,  da  Havet  ved  Vinter- 
tid bryder  den  ned;  ovenpaa  naar  Skoven  lige  ud  til  Randen,  saaledes 
at  der  ikke  er  Tale  om  egentlig  Strandflora.  Paa  Steder,  hvor  Vandet 
siver  ud  af  Leret,  findes  dog  en  særlig  Plantevækst,  hvis  ejendomme- 
ligste Medlem  er  den  store  Elfenbens-Padderokke  (Equisetum  maxi- 
mum). 

De  mere  beskyttede  Kyster  paa  Lolland  og  Falster  begynder  gærne 
yderst  med  en  stenet  Forstrand,  hvorpaa  følger  en  Bræmme  af  op- 
skyllet Tang,  der  delvis  er  bevokset  med  Melde,  Strandsennep,  Lugt- 
løs Kamille,  Kvik  og  Strand-Svingel  (Festuca  arundinacea),  og  inden- 
for disse  ofte  i  store  Bestande  den  giftige  Skarntyde  (Conium)  samt 
hist  og  her  Strand-Stenkløver  (Melilotus  dentatus),  Bredbladet  Karse 
(Lepidium  latifolium),  Rosen-Katost  (Malva  alcea)  og  Læge-Stokrose 
(Althæa  officinalis).  Denne  Plantevækst  gaar  over  i  græsklædte  Skræn- 
ter, i  Strandenge,  i  Græsmarker  eller  i  mere  tørre  græsklædte  Stræk- 
ninger, alt  eftersom  Forholdene  er. 

Egentlige  Strandenge  med  Harrilgræs  (Juncus  Gerardi),  Hvene 
(Agrostis  alba)  etc.  træffes  som  sædvanlig  i  Vige  og  Fjorde,  men  ind- 
tager ikke  store  Arealer.  Vel  udviklede  træffer  vi  dem  f.  Eks.  ved  Ny- 
sted, omkring  Nakskov  Fjord,  Vaalse  Vig  o.  fl.  Steder.  Til  de  karakte- 
ristiske Planter  paa  Strandengene  hører  Kællingetand  (Lotus  tenuifo- 
lius),  Mangeblomstret  Ranunkel  (R.  polyanthemus)  og  Udspærret  Star 
(Carex  extensa). 

Ude  i  Havet  vokser  dels  Alger,  dels  Aalegræs  (Zostera);  navnlig  den 
sidste  danner  store  undersøiske  Enge  i  Smaalandshavet,  Sundene 
o.  s.  v.  Inde  paa  lavt  Vand  træder  Havgræs  (Ruppia)  og  Vandkrans 
(Zannichellia)  i  Stedet,  og  i  Fjordene  og  Sundene  kan  Børstebladet 
Vandaks  (Potamogeton  pectinatus)  dække  store  Arealer. 

Strandsumpe  af  Tagrør  og  Kogleaks  (Scirpus  Tabernæmontani  og 
S.  maritimus)  findes  naturligvis  ogsaa;  mægtigt  udviklede  er  de  i 
Rødby  Fjord,  hvor  de  iøvrigt  delvis  er  Ferskvandsrørsumpe,  idet 
f.  Eks.  Dunhammer  (Typha)  træder  til. 

Lolland  og  Falster  har  ikke  mange  egentlige  Søer,  derimod  talrige 
smaa  Vandhuller,  Mergelgrave  o.  lign.  Paa  Lolland  ligger  de  fleste 
Søer  i  et  Bælte  fra  Nordvest  til  Sydøst,  med  Maribo  Sø  i  Midten.  Paa 


16  MARIBO    AMT 

Falster  findes  blot  nogle  Smaasøer  omtrent  midt  paa  Øen.  Søerne  er 
gennemgaaende  forsynede  med  rig  Plantevækst,  baade  egentlig  Vand- 
vegetation af  Vandaks,  Tusindblad,  Aakande  o.  s.  v.  og  store  Bælter 
af  Rørsumpe  med  Tagrør,  Brudelys  (Butomus),  Gifttyde  (Cicuta)  og 
mange  andre.  Særegne  Planter  huser  de  dog  næppe. 

Engene  er  gærne  tørveholdige  Enge  med  frodig  Græsvækst  og 
mange  blomstrende  Urter.  Røde  Gøgeurter  (Orchis)  er  hyppige  i  dem. 

Mere  ejendommelige  er  Mosestrækningerne.  Paa  Falster  findes  tre 
Moser  med  særegen  Plantevækst,  nemlig  Horreby  Lyng,  Virket  Lyng 
og  Mosen  ved  Liselund  ved  Stubbekøbing;  paa  Lolland  findes  Mose- 
drag mellem  Sakskøbing  og  Flintinge,  omkring  Stokkemarke  o.  fl. 
Steder.  Adskillige  af  Moserne,  f.  Eks.  Horreby  Lyng,  har  lignende 
Plantevækst  som  Holmegaardsmose  i  Præstø  Amt.  Vi  træffer  her  Lyng 
(Calluna)  med  Tormentil  (Potentilla  erecta)  og  Bølget  Bunke  (De- 
schampsia  flezuosa)  og  Krat  af  Birk,  Pil  o.  fl.  Buske.  Rigtige  Moseplan- 
ter som  Butfinnet  Mangeløv  (Dryopteris  cristata),  Børstebladet  Siv 
(Juncus  squarrosus),  Kæruld  (Eriophorum  vaginatum),  Tranebær 
(Oxycoccus),  Næbfrø  (Rhyncospora.  alba),  Rosmarinlyng  (Andromeda 
polifolia)  o.  fl.  har  til  Huse  her.  De  er  ellers  Sjældenheder  paa  Lol- 
land og  Falster,  og  mange  af  dem  findes  kun  paa  et  enkelt  eller  faa 
Steder,  saaledes  f.  Eks.  Mose-Pors  (Myrica)  alene  ved  Systofte  paa 
Falster,  Tyttebær  kun  i  Horreby  Lyng  paa  Falster  og  i  en  lille  Mose 
ved  Vigsnæs  paa  Lolland; 

De  fleste  af  Lollands  og  Falsters  Skove  er  Muldbundskove,  og  Mor- 
bund  træffes  kun  pletvis  og  i  Skovrande,  der  er  aabne  og  udsatte  for 
Vind,  saaledes  f.  Eks.  langt  Østersøen  i  det  store  Skovterræn  paa  Fal- 
ster fra  Grønsund  til  Tromnæs.  Alligevel  er  der  flere  Typer  af  Skov. 
Fattigst  er  de  østfalsterske  Skove,  som  er  rene  Bøgeskove,  hvor  kun 
ganske  enkelte  gamle  Ege,  Avnbøge  og  Navr  staar  indblandede.  1 
Skovbundsfloraen  i  disse  mangler  omtrent  Skovmærke  (Asperula)  og 
Barsvælg  (Lamium  galeobdolon),  og  den  blaa  Anemone  er  ikke  al- 
mindelig, ej  heller  Lærkespore  (Corydallis  cava).  Alle  disse  træffes 
hyppigt  i  de  andre  falsterske  Skove  og  i  Skovene  i  Østlolland.  Til 
Gengæld  huser  de  østfalsterske  Skove  en  Skovlilje  (Cephalanthera  Ion- 
gifolia),  som  ellers  ikke  findes  paa  Falster  og  Lolland. 

De  vestfalsterske  og  østlollandske  Bøgeskove  er  Typer  paa  frodige 
Muldbundsskove  med  slanke  og  velvoksne  Træer,  og  deres  Skov- 
bundsflora  er  rig  og  afvekslende.  Foruden  de  nævnte  Arter,  der  mang- 
ler eller  er  sjældne  i  de  østfalsterske  Skove,  er  i  begge  Skovtyper 
baade  Hvid  og  Gul  Anemone  almindelige,  endvidere  Lungeurt  (Pul- 


i  paa  Vigsø,  (iuldborgland,  Lolland. 
(C.  II.  Ostenfeld  tot.} 


Bestand  af  gamle  Tjørne  paa  Vigs«,  Guldborgland,  Lolland. 
(C  H.  Oileiifelt)  (ol.) 
Danmirt  IV.  4  ' 


18  MARIBOAMT 

monaiia),  Skov-Viol,  Skov-Syre,  Sanikel,  Skov-Salat,  Haaret  Frytle 
og  de  sædvanlige  Græsser;  dertil  kommer  Dansk  Ingefær  (Arum),  Flad- 
kravet  Kodriver  (Primula  elatior)  o.  fl.,  samt  senere  hen  paa  Forsom- 
meren Bjærg- Ærepris  (Veronica  montana),  Rederod  (Neottia),  Skov- 
Hullæbe  (Helleborine  latifolia),  Skov-Burre  (Arctium  nemorosum) 
o.s.v.  I  adskillige  Skove  er  ogsaa  Ramsløg  (Allium  ursinum)  og  Tand- 
rod (Dentaria)  til  Stede. 

Foruden  Bøg  træffes  Avnbøg  og  Navr;  den  sidste  er  især  alminde- 
lig i  Udkanten,  hvor  den  sammen  med  Hassel,  Tjørn,  Benved,  Ulvs- 
røn, Roser  og  Brombær  danner  en  tæt  Underskov.  I  saadanne  Skov- 
kanter kan  der  findes  flere  for  disse  Landsdele  karakteristiske  Plan- 
ter, særlig  i  de  fugtige  Strandskove,  saaledes  den  flere  Meter  høje 
Kær-Svinemælk  (Sonchus  paluster),  Kær-Storkenæb  (Geranium  pa- 
lustre),  Eng-Skær  (Serratula  tinctoria)  og  Læge-Stokrose  (Althcea  offi- 
cinalis). 

Nogle  af  Skovene  er  ejendommelige  ved  Forekomst  af  Ælm  (Ul- 
mus  glabra)  og  Lind  (Til la  cordata);  dette  gælder  særlig  Strandskovene 
i  det  nordøstlige  Lolland.  Paa  den  lille  0  Vigsø  findes  en  større  Be- 
voksning af  en  mærkelig  blankbladet  Ælm  (U.  glabra,  var.  nitida),  og 
i  flere  Skove  i  det  østlige  Lolland  vokser  Storbladet  Lind  (Tilia  pla- 
tgphylla),  som  ellers  ikke  kendes  vildvoksende  i  Danmark  undtagen 
paa  Thurø  og  Æbelø. 

Den  tredje  Skovtype  er  de  Skove,  som  findes  paa  det  flade  og  lave 
Land  i  Lollands  sydvestlige  Fjerdedel.  Her  har  Egen  holdt  sig  længere 
end  i  det  øvrige  Land,  rimeligvis  fordi  den  bedre  har  kunnet  klare 
sig  i  Kampen  med  Bøgen  paa. den  lave  og  fugtige  stive  Lerbund.  Ege- 
skoven her  har  en  tæt,  ofte  uigennemtrængelig  Underskov  af  Hassel 
og  Tjørn.  Foruden  Egen,  der  paa  Lolland  og  Falster  altid  er  Stilk- 
Egen  (Quercus  robur),  træffes  naturligvis  nu  til  Dags  Bøg,  endvidere 
Lind  (Tilia  cordata),  Ælm,  Ask,  Bævreasp  og  Navr,  samt  i  flere  af 
Skovene  vilde  Pæretræer  (Pirus  communis),  som  synes  at  være  ganske 
vildtvoksende  her.  Underskoven  bestaar  foruden  af  de  to  nævnte  Hoved- 
arter  af  de  sædvanlige  Kratbuske.  I  Skovbunden  paa  de  mere  aabne 
Steder  findes  om  Sommeren  en  Mængde  Urter,  hvoraf  flere  er  mindre 
almindelige,  saaledes  den  for  Vest-Lolland  særegne  Betonie  (Stachys 
officinalis),  Bredbladet  Klokke  (Campanula  latifolia),  Eng-Skær,  Lod- 
den Perikon  (Hypericum  hirsutum),  Firkantet  Koføde  (Melampyrum 
cristatum)  o.s.v. 

Lolland  og   Falster  er   kendte   for   deres   Pilehegn   af   „stynede* 
Træer.  Disse  Træer  er  hovedsagelig  Kanadisk  Poppel  (Populus  uirgi- 


Gammel  Ælra  i  Kohaven  ved  Oreby  „Adam",    en    tusindaarig   Eg    i 

paa  Lolland.  Chrislianssæde    Skov   paa   Lolland. 

(C  H.  Ostenfeld  lot.)  (M.  Lundbo  fol.) 

niana),  i  mindre  Grad  Sølv-Pil  (Salix  alba).  Langs  Hegnene  træffes 
mange  Smaabuske  og  Urter,  omend  disse  Hegn  ikke  er  saa  rige  som 
de  sydjyske  levende  Hegn.  Hyppig  i  mange  Egne  af  Øerne  er  paa  saa- 
danne  Steder  den  store  Kartebolle  (Dipsacus  silvester),  Toaarig  Høge- 
skæg (Crepis  biennis)  og  Bittermælk  (Picris),  og  i  Hegnene  ved  Lands- 
byerne kommer  flere  fra  Haverne  udvandrede  Arter  til,  saaledes  f.  Eks. 
Hjærtensfryd  (Melissa),  Læge-Alant  (Inula  Heleniam),  Matrem  (Chry- 
santhemum  partheniam),  Jærnurt  (Verbena  officinalis)  og  den  for  Lol- 
land ejendommelige  Stortandet  Hjærtespan  (Leontaras  marrubi- 
astrum). 

De  lollandske  og  falsterske  Marker  var  navnlig  tidligere  kendte  for 
de  for  dem  særegne  Ukrudtsplanter,  men  med  deres  Hyppighed  er 
det  i  den  senere  Tid  gaaet  stærkt  tilbage.  Det  er  saadanne  Planter  som 
Rundskul'pe  (Vogelia),  Ager-Ranunkel  (R.  arvensis),  Korn-Ridderspore 
(Delpninium  consolida),  Jomfrukam  (Scandix  pecten),  Løvemund 
( Antirrhinum  orontlum),  Ager-Rævehale  (Alopecuras  agrestis)  og  de 
to  smaa  Torskemund-Arter  (Linaria  elaline  og  L.  sparia),  af  hvilke 
den  ene  kun  findes  paa  Vest- Lolland.  — 


20  MARIBOAMT 

De  smaa  Øer  nord  for  Lolland,  Ftemø,  Fejø,  Askø  og  Vejre,  har  en 
ret  rig  Flora.  De  er  alle  skovløse,  med  Undtagelse  af  en  lille  Skov- 
plet paa  Vejre,  og  er  veldyrkede.  Ejendommeligt  for  dem  er  de  store 
Strandhegn  af  Bukketorn  (Lydum),  endvidere  den  hyppige  Forekomst 
af  Tornstænglet  Tidsel  (Cardutfs  acanthoides),  en  Ukrudtsplante,  der 
er  almindelig  paa  Sjælland,  men  mangler  paa  Lolland.  — 

Sjældne  Planter  i  Amtet.  Der  er  i  det  foregaaende  gjort  Rede  for  en 
Række  Ejendommeligheder  i  Amtets  Plantevækst.  Her  skal  blot  til- 
føjes nogle  faa  Bemærkninger:  Sortagtig  Rævehale  (Alopecurus  oen- 
tricosus,  var.  exserens),  der  ellers  blot  vokser  ved  Vordingborg  og  paa 
Bogø,  findes  ogsaa  i  Strandkanten  mellem  Stubbekøbing  og  Sortso.  — 
Ager-Guldstjærne  (Gagca  arvensis)  vokser  baade  paa  Falster  og  Lol- 
land paa  adskillige  Steder.  —  Den  sjældne  lille  Lav  Kogleaks  (Scirpas 
paroulus)  er  fundet  dels  ved  Guldborgsund,  dels  ved  Nakskovfjord,  paa 
hvilket  sidste  Sted  ogsaa  Blaa  Iris  (Iris  spurta)  tidligere  voksede.  — 
Bredvinget  Fladbælg  (Lathyrus  hetcrophyllus),  en  rimeligvis  forvildet 
Art,  er  fundet  ved  Raahave  paa  Lolland,  fra  hvilken  0  den  allerede 
nævnes  af  Kylling  i  det  syttende  Aarhundrede.  — 

Her  er  maaske  Pladsen  at  anføre,  at  de  ejendommelige  Frugter  af 
Hornnødden  (Trapa  natans)  er  fundne  i  Mængde  i  Tørvemoser  ved 
Stokkemarke,  et  Vidnesbyrd  om,  at  denne  Plante  tidligere  har  vokset 
her. 


OLDTIDSMINDESMÆRKER  OG  OLDTIDSBEBYGGELSE 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  HANS  KJÆR 

Paa  Forhaand  skulde  man  tro,  at  Maribo  Amt,  Lolland,  Falster  og 
de  mange  omgivende  Smaaøer,  maatte  falde  lettere  at  skildre  i  arkæo- 
logisk Henseende  end  de  fleste  andre.  Dette  Amt  danner  jo  virkelig  et 
afsluttet  Hele;  vandomgrænset  paa  alle  Sider,  aabent  mod  Havet  i  Syd 
og  Øst,  sammensluttet  med  Sjælland  i  Nord.  Imidlertid  er  der  dog 
nogen  Vanskelighed,  og  helt  sikre  Linier  faar  Billedet  ikke.  Delte  er  nu 
ikke  just,  fordi  der  mangler  de  Enkeltheder,  som  Fundene  giver,  heller 
ikke  fordi  der  fattes  jordfaste  Mindesmærker.  Tværtimod,  Oldtidsminder 
findes  i  stort  Tal,  mange  er  tiltrækkende,  og  de  kan  paa  en  Del  Steder 
sammenfattes  til  Provinser  eller  Kolonier.  Her  som  paa  Fyn  og  til  Dels 
paa  Sjælland  ligger  der  kun  tilsyneladende  Mindesmærker  overalt.  1 
Virkeligheden  er  der,  saasnart  man  ser  nøjere  til,  ikke  blot  Sogne,  men 
hele  Strøg,  som  er  rige,  andre,  hvor  Tallet  er  lille,  eller  som  synes  i  Old- 
tiden at  have  været  næslen  folketomme.  Naar  dog  hidtil  Lolland-Falster 
ikke  kan  siges  at  have  været  Genstand  for  særligt  Studium,  ligger  det 
i  to  Aarsager,  som  gør  Billedet  usikkert.  Den  rige  Jordbund  har  med- 
ført, at  Agerbruget  her  vistnok  stærkere  end  i  de  fleste  andre  Egne  har 
borttaget  Mindesmærker,  ikke  blot  Jordhøje,  men  ogsaa  Stengrave.  Selv 
en  meget  nøjagtig  Undersøgelse  i  Ternenet  kan  derfor  »utildags  van- 
skelig naa  helt  til  Bunds.  Og  en  saadan  Undersøgelse  er  derhos  hidtil 
ikke  foretaget,  eller  dog  kun  paa  nogle  af  Omraaderne.  Til  største  Delen 
af  Terrænet  foreligger  kun  Undersøgelser,  som  er  40 — 50  Aar  gamle,  og 


22  MARIBO   AMT 

som  ikke  mere  tilfredsstiller.  Stikprøver  har  vist,  at  der  har  været  for 
store  Masker  i  Nettet.  Talrige  Mindesmærker,  navnlig  Smaahøje,  er  ikke 
fundne  og  mangler  altsaa  paa  de  arkæologiske  Kort.  Falster  Nørre  Her- 
red er  det  eneste,  som  er  gennemgaaet  i  ny  Tid,  men  det  er  et  af  de  min- 
dre  rige,  i  alt  Fald  paa  Stenmindesmærker. 

Det  er  dog  klart,  at  Øerne  gennem  største  Delen  af  Oldtiden  har 
været  af  megen  Betydning;  dette  gælder  de  to  vigtigste  Stenalderafsnit, 
vistnok  ogsaa  Bronzealderen,  samt  i  særlig  Grad  den  romerske  Jern- 
alder; ogsaa  Vikingetiden  synes  at  have  været  en  rig  Periode.  Selv  om 
Materialet  ligger  ujævnt,  er  der,  riaar  alt  kommer  til  alt,  saa  mange  Bi- 
drag til  Belysning  af  Befolkningens  Fordeling  og  Stilling  gennem  Ti- 
derne, at  Billedet  skiller  sig  noget  fra  de  fleste  andre  Egnes  og  tegner 
sig  forholdsvis  rigt. 

Det  kunde  ventes,  at  allerede  i  Fastlandstiden  just  disse  Øer  vilde 
bringe  særlig  vigtige  Vidnesbyrd,  om  end  ikke  Mindesmærker  i  Ter- 
rær  l  Denne  Tid,  med  den  ældste,  hidtil  kendte  danske  Bebyggelse, 
staar  jo  uden  al  Tvivl  i  Sammenhæng  med  Kulturen  paa  Østersøens 
søndre  Bred,  Nordtyskland  og  Østersøprovinserne.  Der  mangler  da  hel- 
ler ikke  Tegn,  som  tyder  paa,  at  de  „første  Mennesker"  paa  et  tidligt 
Tidspunkt  kom  hertil,  dog  næppe  paa  det  allertidligste.  Der  kendes  hid- 
til ikke  nogen  Boplads  fra  saa  tidlig  en  Periode  som  Mullerup — Sværd- 
borg Bopladserne  paa  Sjælland.  Dog  er  der  paa  Lolland  fundet  et  Par 
af  de  Benodde,  som  anses  for  de  ældste,  og  der  blev  i  1902  ved  Skotte- 
marke  fundet  en  lille  Boplads,  som  er  ikke  ret  meget  senere,  med  Dyre- 
ben,  som  næsten  udelukkende  er  af  Elsdyret,  der  jo  sammen  med  Ur- 
oksen karakteriserer  Fastlandstiden,  samt  med  14 — 16  fintakkede  Ben- 
odde. Afstanden,  Fremskridtet  viser  sig  navnlig  i  den  større  Rigdom  af 
Flint  og  deri,  at  de  ældste  Benodde  mangler.  Ligeledes  er  der  i  Godsted 
Mose  fundet  nogle  Eksemplarer  af  de  smaa,  fintformede  Flintsager, 
som  man  plejer  at  kalde  „Mikroliter".  Men  de  ligger  her  blandt  Tusin- 
der af  Sager,  som  tilhører  den  følgende  Periode,  Kystbopladsernes  Tid. 
Fra  Kystbosættelsens  Tid  kendes  vel  ingen  egentlige  „Køkkenmøddin- 
ger", men  dette  har  sin  egen  Aarsag,  som  netop  giver  denne  Periode 
særlig  Interesse  paa  Lolland-Falster.  Der  findes  nemlig  andre  tilsva- 
rende Bopladser,  just  fra  samme  Periode,  og  disse  Bidrag  er  ikke  alene 
af  arkæologisk  Art,  men  belyser  det  vidtrækkende  Spørgsmaal  om  vore 
sydlige  Landsdeles  Sænkning  fra  den  ældre  Stenalders  Tid  til  ny  Tid. 
At  Øerne  har  haft  en  udstrakt  Kystbosættelse,  fremgaar  af  Fund  af 
Stensager  langs  det  meste  af  Kysten,  oftest  i  selve  Strandkanten;  utvivl- 
somt stammer  disse  fra  Bopladser,  som  er  udskyllede  af  Havet.  Og  i  alt 
Fald  om  to  saadanne  Bopladser  er  det  klart,  at  de  ligger  paa  Steder, 


MARIBO   AMT  23 

som  vel  nu  er  under  Havfladen,  men  som  i  Stenalderens  tidlige  Aar- 
hundreder  var  tørt  Land. 

Den  ene  er  fundet  paa  Storholmen  i  Vaalse  Vig,  N.  Vedby  Sogn,  paa 
Nordkysten  af  Falster.  Efterat  Bugten  var  inddæmmet,  fandt  man  Bo- 
pladsen (1874 — 77),  i  godt  1  m  Dybde.  Man  fandt  Stenlag  og  nedstukne 
Stager  med  Greneværk  imellem.  Alt  var  overdækket  med  Sand  og  Dynd, 
uforstyrret  af  det  her  kun.  svage  Bølgeslag.  Der  optoges  paa  Pladsen 
mere  end  2000  Oldsager  af  Flint  og  Ben,  Lerkarskaar,  samt  talrige 
brudte  og  spaltede  Dyreben.  At  Skaller  af  Østers  ikke  kunde  give  dette 
Bosted  Køkkenmøddingernes  sædvanlige  Karakter,  ligger  sikkert  i,  at 
Østersøen  ikke  bød  Skaldyrene  Livsbetingelser. 

Paa  dette  Sted  er  der  altsaa  siden  den  ældre  Stenalder  foregaaet  en 
Sænkning  af  1 — lVg  m  i  det  mindste.  Fra  Sydkysten  foreligger  Tegn  til, 
at  den  snarest  var  en  Del  større.  Ved  Opmudring  af  Indløbet  til  Nysted 
fandt  man  paa  Østsiden  Sager  liggende  ca.  21/2  m  under  dagligt  Vande; 
Flintsagerne  viste,  at  der  ogsaa  her  var  en  Boplads  fra  ældre  Stenalder. 
—  Og  fremdeles  er  ved  Thorsø  Strand  gjort  Iagttagelser  i  lignende  Ret- 
ning. Ved  en  lille  fordums  Indsø  tæt  indenfor  Hyllekrogbugten  er  der 
fundet  Pladser,  hvor  Flinttilhugning  er  foregaaet  i  den  ældre  Stenalder; 
et  tyndt  Sandlag  har  dækket  dem  og  holdt  Sagerne  paa  Plads.  En  af 
dem  laa  1,07  m  under  dagligt  Vande.  Ved  Sænkningen  brød  Havet 
igennem;  først  i  ny  Tid  er  Terrænet  ved  Inddæmningen  atter  tørlagt. 

I  Maribo  Amt  er  det  fremdeles  særdeles  tydeligt,  at  Kystbopladser- 
nes Folk  ogsaa  bosatte  sig  inde  i  Landet,  et  Forhold,  der  ellers  kun  ken- 
des meget  spredt,  selv  om  Oldsager  jævnlig  findes  langt  fra  Kysten  og  vid- 
ner om,  at  man  i  alt  Fald  strejfvis  kunde  komme  langt  frem.  I  Godsted 
Mose  er  fundet  rige  Bopladser  paa  2  Holme;  adskillige  Smaaøer  og  Hol- 
me i  Maribo  Sø  har  været  Tilholdssteder.  Et  særlig  betydeligt  Bosted  er 
undersøgt  i  V.  Ulslev  Vestermose  ved  Lollands  Sydkyst.  Atter  her  er  det 
en  Holm  i  den  fordums  Sø,  som  har  været  beboet.  Over  5000  Oldsager, 
deraf  1426  Pilespidser,  optoges  paa  en  Plet  af  ca.  235  Kvadratmeter.  Der 
var  Ildsted,  Lag  af  Kul  og  Aske,  Skaar  af  Madkarrene,  dels  flade  Skaale, 
dels  spidsbundede  Krukker,  Ben  af  Krondyr,  Raadyr  og  Vildsvin,  samt 
Fisk,  og  flere  Steder  store  Hobe  af  Nøddeskaller. 

Gennemgaaende  er  de  lolland-falsterske  Flintsager  store  og  godt  til- 
hugne; særlig  gælder  dette  det  sidst  anførte  Fund,  som  ganske  vist  anses 
for  at  være  blandt  de  yngste  i  sin  Art. 

Den  yngre,  bofaste  Stenalder,  den,  som  først  gav  vor  gode  Jord  sin 
rette  Brug,  kendes  næsten  udelukkende  fra  Stenmindesmærker,  Dysser  og 
Jættestuer.  De  er  mange  i  Tal,  og  nærmere  kendes  de  fra  ikke  faa  gode 
og  lærerige  Fund.  Mangfoldige  er  der,  som  virker  umiddelbart  tiltræk- 


24  MARIBO    AMT 

kende.  Der  er  navnlig  blandt  Langdysserne  mange  baade  smukke,  vel- 
byggede og  velbevarede  "Mindesmærker;  Jættestuerne  er  skiftende  i 
Form,  nogle  mindre,  aflangt  rundagtige,  andre  lange  og  smalle,  saaledes 
at  de  i  Formen  minder  om  de  vestmøenske;  blandt  dem  er  Danmarks 
længste  Stenkammer,  „Kong  Svends  Høj"  ved  Pederstrup.  Én  af  de 
smukkeste  Langdysser  er  „Kæmpegaarden",  paa  Egholms  Jorder  i  Her- 
ritslev  Sogn,  „lige  ved  Stranden,  hvor  den  gør  en  liden  Bugt  ind";  den 
opførtes  allerede  paa  den  gamle  Cancellifredningsliste  1809 — 10;  først  i 
1919  fredlystes  den  ved  Deklaration  lovformeligt.  Allerede  ved  sin  Stør- 
relse, 76  m  i  Længden,  er  den  mærkbar;  menedens  Præg  som  Mindes- 
mærke bestemmes  dog  fortrinsvis  af  de  mange,  tætstillede  og  store  Rand- 
sten; mindst  109  er  endnu  paa  Plads.  Tætte  Randsten  har  ligeledes  en 
Langdysse  under  Soesmark  i  Majbølle,  den  anseligste  blandt  tre  paa 
Bymarken;  en  anselig  Dysse  ved  Radsted  har  Tværrækker  af  større 
Sten;  velbevaret  er  2  Langdysser  i  Frejlev  By  og  i  Frejlev  Skov;  et  mæg- 
tigt Kammer  med  kolossal  Dæksten  ved  Flintinge  har  næsten  Jættestue- 
karakter. Særligt  for  Dysserne  er,  at  der  især  paa  Dækstenene  over 
Kamrene  meget  ofte  findes  flere  eller  færre  „skaalf ormede  Fordybnin- 
ger". Som  Dysserne  er  ogsaa  Jættestuerne  særdeles  ofte  velbyggede.  Et 
Kammer  ved  Nørregaard,  som  af  Dyrkningshensyn  skulde  sløjfes,  blev, 
endskønt  det  ikke  mere  var  fuldstændigt,  paa  Grund  af  sine  svære,  om- 
hyggelig udvalgte  Bæresten  og  regelmæssige  Plan  anset  for  egnet  til  som 
udmærket  Type  i  sin  Art  at  overføres  til  Nationalmuseet. 

Medens  Fundene  fra  Dysserne  ikke  er  mange  —  2  ret  vigtige  Fund 
er  dog  fremdragne  ved  Raagelunde  i  Kjettinge  Sogn  og  Thorupgaarde  i 
Bregninge  Sogn  —  har  Jættestuerne  ydet  Arkæologien  betydeligt  mere, 
saaledes  Kamre  i  Flintinge  Byskov  og  4 .  i  Rødby  Landsogn.  „Kong 
Svends  Høj"  ved  Pederstrup,  ca.  13  m  lang,  lidt  under  2  m  bred,  med 
7  Dæksten,  aabnedes  allerede  1780.  Det  er  dog  uvist,  om  den  helt  er  ud- 
gravet. I  den  fantastiske  Beretning  omtales  kun  Fund  af  nogle  Ben  og 
forraadnet  Træ;  Gang  er  ikke  fremdraget. 

Sammenfattes  Tallet  af  jordfaste  Mindesmærker  paa  Lolland-Falster, 
naas  ret  anselige  Tal,  der  dog  af  de  foranførte  Aarsager  maa  anses  for 
Minimumstal.  Paa  Lolland  maa  regnes  14 — 1500,  hvoraf  ca.  halvtredje 
Hundrede  Stenmindesmærker,  paa  Falster  henholdsvis  800  og  80.  Alle- 
rede disse  Tal  viser  Ujævnhed,  og  meget  ejendommeligt  fremtræder  den 
uligelige  Fordeling  navnlig  paa  Lolland.  Hele  Sønder  H.  talte  kun  100 
Mindesmærker  (30  Stengrave)  mod  Musse  Herreds  825  (170).  Nørre  og 
Fuglse  H.  har  tilsammen  ca.  500  med  50  Stengrave.  Overvejende  ligger 
i  Øst  Mindesmærkerne  i  Egnene  langs  Guldborgsund,  især  i  det  lolland 


MARIBOAMT  25 

■ 

ske.  Kjettinge  Sogn  alene  tæller  370,  Frejlev  120,  Majbølle  135.  Sikkert 
betegnes  herved  en  Stenaldersbosættelse  udgaaet  fra  Sundkysten,  .fast- 
holdt og  udbredt  videre  frem  gennem  de  senere  Stenaldertrin  og  Bronze- 
alderen. Lignende,  men  ikke  saa  udpræget  forholder  sig  Falsterkysten. 
En  anden  lollandsk  „Koloni"  ligger  i  Nørre  Herred,  nærmest  Øens  nord- 
vestre Hjørne,  hvor  3  Sogne,  Birket,  Horslunde  og  Vesterby,  tæller  200 
Oldtidsminder,  et  mindre  Centrum  er  i  Stokkemarke  Sogn  og  Omegn, 
Sønder  H.,  medens  en  mærkelig  Kile  fra  Østersøkysten  skyder  sig  frem 
mod  Maribo:  Krønge,  Taagerup,  Olstrup  og  Errindlev  (120).  Til  Gen- 
gæld er  der  i  Fuglse  H.  Sogne,  som  er  ganske  tomme.  De  Strøg,  som  nu 
opviser  det  store  Tal  af  Mindesmærker,  var  da  de  Egne,  som  bød  Old- 
tidsfolket de  bedste  Livsvilkaar.  Gruppevis  frembyder  de  ofte  en  stor 
Ensartethed;  7  Høje  under  Cypressegaard  var  saaledes  alle  Bronze- 
alderhøje, væsentlig  ens  i  Tidsforhold. 

I  Skovene  ligger  endnu  ofte  Mindesmærker,  navnlig  Høje,  i  store, 
samlede  Grupper  paa  20 — 30 — 40.  Smukkest  ses  det  maaske  ved  God- 
sted, hvor  en  Indhegning  omslutter  ca.  40  velbevarede  Høje.  Ogsaa  de 
fleste  af  de  smaa  Øer  var  befolkede,  om  end  kun  faa  af  Mindesmær- 
kerne nu  kendes. 

Hovedmængden  af  Højene  tilhører  utvivlsomt  Bronzealderen.  Gen- 
nem Gravfundene  fremtræder  dog  denne  Periode  forholdsvis  svagt.  At 
dette  dog  næppe  er  det  rette  Billede,  synes  i  hvert  Fald  i  de  senere  Af- 
snit at  fremgaa  af  andre  Fund.  Fra  ældre  Bronzealder  skal  nævnes  et 
prægtigt  Sværd,  sydeuropæisk  Arbejde,  fundet  i  en  Mose  ved  Thorup- 
gaarde, Musse  H.,  fra  yngre  Tid  kun  nogle  faa  af  et  større  Tal:  3  af  de 
mærkelige  store  Bronzeskjolde,  hvoraf  der  i  alt  kun  kendes  6,  er  fundne 
paa  Falster,  2  i  1920  i  Sørup  Mose,  1  i  1836  kun  1  Mil  derfra  i  Lom- 
melev  Mose,  hvor  man  tillige  i  Nærheden  fremdrog  Dele  af  2  Lurer 
samt  2  Bronzesværd.  Skjoldene  anses  for  fremmed,  italiensk  Arbejde 
og  maa  sikkert  ligesom  de  øvrige  Sager  være  gemte  hen  af  religiøse 
Grunde.  Et  andet  Lurpar  er  i  Forbindelse  med  Dyreben  fundet  ved  Rad- 
bjerg.  Et  mærkeligt  Fund  blev  optaget  i  Gangen  til  en  Jættestue  ved 
Gjedesby,  Sydfalster.  Der  fandtes  her  henstillet  et  Lerkar  fra  den  yngre 
Bronzealder  og  deri  3  Hængekar  af  Bronze,  Smykkeringe,  Bøjlenaale, 
Segl,  Naal,  Syle  m.  m.,  noget  nyt,  andet  gammelt  og  slidt,  men  dog  end- 
nu brugeligt.  Andre  større  Fund  er  fra  Hellinge,  Halsted  S.  o.  fl.  St.  Fra 
disse  Øers  Bronzealder  er  ogsaa  den  største  og  bedst  bevarede  Halsring 
med  Spiraler,  i  et  Fund  fra  Mariboegnen. 

Medens  den  førromerske  Stenalder  kun  er  lidet  kendt  —  et  smukt 
Bronzekar   bør  dog  nævnes,   fra   Hoby,   Vestlolland,   fremtræder   den 


26  MARIBO    AMT 

romerske  Jernalder  gennem  de  senere  Aars  Fund  ualmindelig  prægtigt, 
navnlig  i  Nakskovegnen.  Maaske  vil  Fremtiden  vise,  at  dette  kun  er  et 
tilfældigt  Udsnit  af  en  over  Øerne  i  større  Udstrækning  udbredt  rig 
Kultur;  ogsaa  ved  Stangerup,  Falster,  er  den  i  hvert  Fald  kendelig  lige- 
artet.  Men  sjælden  er  fremdraget  saa  smukke  Fund  som  i  de  4  Grave 
ved  Juellinge;  et  lignende  Tal,  knap  saa  rige,  er  kendte  fra  Munkehøj- 
gaard, og  alt  overstraales  af  den  i  1920  trufne  Grav  ved  Hoby,  med 
dens  Bronzekar:  Spand  med  svær  Hank,  Fad  med  Relief,  Kande  med 
Akanthusdekoration,  alt  Sager,  som  vilde  være  af  de  bedste  i  deres 
Hjemland,  Syditalien,  Vidnesbyrd  om  den  rige  Kunstindustri  bl.  a.  i 
Capua,  hvorfor  ogsaa  det  fjerde  Kar,  den  svære  Vinøse,  paa  Hanken 
bærer  Fabrikantens  Navn,  dertil  talrige  Smaagenstande,  hjemlige  Ler- 
kar og  saa  de  2  Sølvbægere  med  Relieffremstillinger  fra  de  homeriske 
Kvad,  værdige  at  staa  paa  en  romersk  Rigmands  Bord  paa  Kejser  Augu- 
stus9 Tid.  En  mærkelig  Befolkning,  der  kunde  tillade  sig  saadan  Luksus 
og  ejede  saadan  Smag. 

Men  i  Terrænet  tegner  heller  ikke  saadanne  rige  Grave  sig,  saa  lidt 
som  den  jævne  Mands  Urnegrave,  som  Gravpladsen  ved  Errindlev  viser. 
Selv  om  ogsaa  Folkevandringstidens  Grave  kendes,  er  Indtrykket  endnu 
meget  spredt.  Heller  ikke  Vikingetiden  fremtræder  mere  end  glimtvis  — 
nævnes  skal  dog  nogle  Sølvfund,  deraf  Vaalsefundet  paa  6V2  kg,  samt  et 
Sæt  af  Bægere  fra  Fæmø,  det  største  af  dem  med  fremmed  Ornamentik, 
begge  som  Tegn  paa  den  fortsatte  Velstand  —  men  som  Karaktertræk 
bør  fremhæves  de  mærkelige  Vidnesbyrd,  som  Runestenene  bringer. 
Vældig  er  Tirs tedstenen;  rejst  over  Frode  af  Asraad  og  Hildulv  er  den 
vel  senere  end  den  egentlige  Vikingetid,  men  dog  en  udpræget  Vikinge- 
sten. Den  nævner  Frode  som  død  i  Sverige,  hvor  han  omkom  i  Frégérs 
Vikingskare.  Han  var  Mændenes  Fører,  siger  Stenen;  men  Frégérs  Mænd 
var  af  svensk  Byrd.  Den  lidt  ældre  Sdr.  Kirkebysten  taler  om  Askel,  som 
døde  paa  Gotland.  Jude  hed  den  Mand,  over  hvem  Astraad  rejste  Skov- 
længestenen;  Aase  satte  Sten  for  Toke,  sin  og  Toke  Haklangsøns  Søn, 
og  atter  udpræget  lyder  Tonen  fra  Taagerupstenen,  den  som  Brødrene 
ca.  950  rejste  efter  Sparie,  Sømand  hos  Asbjørn  Næb,  eller  i  Sæddinge- 
stenen,  som  Tyre  lod  gøre  efter  Viking,  sin  Ægtefælle,  ham,  som  kom 
sydpaa  til  Nordlandet  over  Havet,  den  bedste  og  eneste  mest  trofaste  af 
Sydsveerne,  uforglemmelig.  —  Vel  er  dette  spredte  Træk,  men  de  til- 
hører et  Billede  af  en  ganske  anden  Karakter  end  den,  som  males  af  den 
tidlige  Middelalders  Krøniker. 

Af  Mindesmærkerne  er  fredlyst  henimod  halvfjerde  Hundrede,  deraf 
8  Runddysser,  31  Langdysser,  13  Dyssekamre  o.  1.,  19  Jættestuer  og  ca. 
280  Høje. 


FOLK  OG  FÆRD  GENNEM  TIDERNE 

AF  AMTSFORVALTER  AXEL  HOLCK 

Gemt  hen  i  en  Udkant  af  Landet,  paa  lave,  frugtbare,  men  lidt  sejge 
og  lerstive  Jorder  har  Befolkningen  —  til  Tider  trægt  og  nølende  — 
levet  med  i  Landets  fælles  Udvikling.  Ude  fra  har  Øerne  ikke  stærkt 
fanget  Opmærksomheden;  ikke  mindst  Lolland  har  længe  staaet  ret 
fjernt  for  Bevidstheden,  i  en  Afsondrethedens  uldne  Taage,  man  ikke 
kunde  komme  til  Bunds  i  —  som  naar  Folkeviddet  deler  Menneskene 
i  de  gode,  de  onde  og  dem  fra  Lolland.  Den  danske  Histories  Tildragel- 
ser har  dog  ikke  blot  i  Dønninger  naaet  herned  til.  Atter  og  atter  drog 
Rigets  Østersøkampe  som  Uvejr  hen  netop  over  disse  udsatte  lave  Øer; 
Vender,  Holstener,  Liibecker  og  Svensker  hærgede  det  af  Naturen  lidet 
krigerske  Øfolk,  der  vel  følte  Krigens  Byrder  saa  meget  tungere,  som 
det  selv  var  uden  Lod  i  den  Politik,  som  bragte  Ulykkerne  over  dets 
Hoved.  De  to  vigtige  Færdsel  si  in  ier  til  del  sydlige  Udland,  Gedser — 
Warnemunde-Vejen  og  den  over  Rødby — Fehmern,  som  der  nu  arbej- 
des paa,  var  jo  begge  Virkelighed  i  gamle  Dage,  den  første  saa  stærkt 
brugt  i  16.  og  17.  Aarh.  (Peter  den  Store  fulgte  den  1716),  den  anden  og 
ældgamle  Færgefart  over  Rødby  (som  Zarens  Gemalinde  valgte)  endnu 
i  1807  benyttet  til  Troppetransport;  ad  Vejen  over  Falster — Guldborg — 
Soesmarke  til  Rødby  og  Dragsminde  var  Falstring  og  Lollænder  da  gen- 
nem Tiderne  i  Føling  med  og  knyttet  til  mangt  og  meget  i  Rigets  Til- 
dragelser og  Liv.  Her  var  Vejen  ikke  blot  for  Krig,  men  for  Kultur; 


28  MARIBO    AMT 

gik  meget  vel  kun  gennem  Øerne  og  videre  ud,  satte  dog  adskilligt  sine 
Aflejringer  hernede.  Og  samfundsøkonomisk  kom  Lolland-Falster  i 
Nutiden,  »Pagt  med  Udviklingen  ogsaa  Syd  fra,  under  Udnyttelsen  af 
Jordens  rige  Muligheder  ikke  sjeldent  til  at  spille  en  førende  Rolle  og 
blev  Velhaverlandet. 

Længe  inden  Jordens  Frugtbarhed  fristede,  i  Fastlandsperiodens 
fjerneste  Stenalder  (Skottemarke-Fundet)  og  senere  under  den  ældre 
Stenalder,  Skaldyngernes  Tid,  slog  Jæger-  og  Fiskerfolk  sig  ned  her; 
de  rige  Bopladser  i  V.  Ulslev  og  Godsted  Moser,  Fundene  fra  Maribo 
Sø,  Nysted  Havn  og  Vaalse  Vig  vidner  herom;  Vaalse-Bopladsen  fandtes 
to  Alen  under  dagligt  Vande  paa  Grund  af  Landets  Sænkning;  adskil- 
lige andre  Bopladser  ligger  da  sagtens  gemt  i  eller  er  skyllet  bort  af 
Havet.  En  Bræmme  af  Dysser  og  Jættestuer  langs  Falsters  Østside,  Lol- 
lands sydøstlige  Egne  (Toreby,  Kettinge,  Bregninge)  og  Nordvestkysten 
(Horslunde,  Birket,  Stokkemarke)  minder  om  vore  første  Agerdyrkere. 
Bronzealderhøje  ligger  som  Smaabakke-Drag  rundt  om;  Fund  som 
Bregninge-Sværdet  (Lolland),  de  falsterske  Lurer  og  Bronzeskjolde  vi- 
ser Datidens  høje  Kultur.  Lollands  Sønder  Herred  synes  at  være  kom- 
met sent  med  i  Udviklingen;  men  til  Gengæld  synes  Livet  her  at  have 
udfoldet  sig  rigt  i  de  første  Aarh.  efter  Chr.,  under  den  „romerske* 
Jernalder:  det  enestaaende  skønne  Hoby-Fund.  Et  Par  Mil  Nord  paa 
droges  Juellinge-Fundet  op.  —  Oldtidsminderne  fører  os  paa  Spor  til 
de  gamle  Færdselsaarer.  Følger  vi  Hovedvandskelslinien  fra  Taars  Vig 
over  Birket,  S.  om  Maribo  Sø  og  0.  for  Radsted,  kommer  vi  forbi  Ho- 
vedgruppen af  Lollands  Oldtidsminder,  men  ogsaa  forbi  de  tre  gamle 
Herredsbyer  Horslunde,  Fuglse  og  Musse.  Men  her  som  andensteds  sy- 
nes man  snart  at  have  skudt  Genvej  over  Aaernes  Vadesteder,  over 
Huns  Aa  (senere  Maribo)  til  Saxkøbing,  fra  Vestlolland  over  Halsted  og 
Ryde  Aa  sydpaa  mod  Rødby-Kanten,  hvor  en  Klynge  tætliggende  Kir- 
ker: Tirsted,  Vejleby  m.  v.  vidner  om  rig  Bebyggelse  i  Middelalderen. 
En  falstersk  Vandskelslinie  i  S.  og  N.  fører  fra  Gedser  over  S.  og  N.  Kirke- 
by (vistnok  Herredsbyer)  til  Grønsund;  ved  Overgangsstedet  over  Ting- 
sted Aa,  Skellet  mellem  Falsters  to  Herreder,  dannedes  den  senere  Her- 
redsby  Tingsted,  Stedet,  hvor  Kristoffer  II  1325  forligedes  med  Marsk 
Ludvig  Albertsen  og  fire  Aar  senere  sluttede  Fred  med  Grev  Johan,  og 
hvor  Kong  Hans  vistnok  selv  skiftede  Ret  mellem  Oluf  Holgersen  Ulfs- 
tand og  Bisp  Jens  Andersen  Beldenak;  og  ved  Tingsted-Aaens  Munding 
ud  i  Guldborg  Sund  blev  Nykøbing  til.  —  Stednavnene  giver  ogsaa  Fin- 
gerpeg om  Bebyggelsen.  En  Række  Byer  paa  -inge  (herunder  de  falster- 
ske Magle-  og  Lillebrænde  d.  v.  s.  bregninge)  fører  os  til  fjerne  Tider, 


MARIBOAMT  29 

da  der  levedes  i  store  Bysamfund  med  Fællesskab  i  Brug  og  Eje  af  Jord. 
Med  de  mange  Høvdingbyer  paa  -lev  —  paa  Lolland  især  langs  Syd- 
og  Nordvestkysten  —  er  vi  i  Folkevandringstiden,  med  de  talrige  Byer 
paa  -by  i  Vikingetiden,  i  hvis  sidste,  10.  Aarh.,  der  —  som  bl.  a.  Sædinge- 
Runestenen,  melder  —  har  levet  Sveer  paa  Lolland,  og  vi  nærmer  os  Øer- 
nes historiske  Tid. 

Vendertiden  blev  skæbnesvanger.  Medens  Sven,  Knud  og  Valdemar 
stredes  —  1154  hastede  Sven  over  Falster  til  Sachsen,  et  Par  Aar  senere 
stævnede  hari  sine  Medbejlere  til  Mødet  paa  Lolland  —  laa  Landet  for- 
svarsløst hen.  Det  Billede,  Saxo  tegner  af  Lollænder  og  Falstring  under 

■ 

Valdemars  og  Absalons  Togter,  er  ikke  straalende.  Venderne  spillede 
Herrer  paa  Øerne.  Lollænderne  købte  sig  fri;  vel  gjorde  Falstringerne  en 
Tid  tapper  Modstand,  støttet  til  et  Værn  —  hvis  Rester  maaske  endnu 
ses  ved  Virket  — ,  slog  Fjenden  eller  fik  ham  til  at  gaa  med  det  gode; 
men  det  hedder  ogsaa,  at  begge  en  Tid  var  saa  upaalidelige,  Lollænderne 
i  Venskabsforhold  til  Venderne  og  villige  til  Underkastelse,  Falstrin- 
gerne endog  venskabelig  passende  Vendernes  Fanger,  at  de  først  i  sidste 
Øjeblik,  for  at  de  ikke  skulde  røbe  Planen  til  Fjenden,  fik  Befaling  om 
at  slutte  sig  til  den  fælles  Flaade,  og  der  paatænktes  endog  et  Straffetog 
imod  dem.  I  den  afsluttende  straalende  Venderkamp  under  Kong  Knud 
kæmpede  ogsaa  Lollændere  og  Falstringer  med  Hæder  mod  Fjenden. 
Saa  let  det  skal  have  faldet  Danske  i.  Almindelighed .  at  omgaas  Ven- 
derne, saa  meget  naturligere  maatte  Tilknytningen  blive  her  paa  Øerne 
under  den  nære  og  stadige  Forbindelse.  Nogle  Stednavne  paa  -itse, 
der  skal  være  af  utvivlsom  vendisk  Herkomst  (som  det  falsterske  Korse- 
litse,  det  lollandske  Kuditse),  peger  ogsaa  hen  paa  en  formelig  vendisk 
Bosættelse,  skønt  hastige  Indfald  og  hurtig  trækken  sig  tilbage  uden 
Overvintring  ellers  hørte  til  Vendernes  Krigsskik.  Selv  om  Tilknytnin- 
gen til  Venderne,  ogsaa  under  venskabelige  Former,  sikkert  gjorde  Lol- 
land-Falster mere  vender-præget  end  andre  Landsdele,  er  det  dog  med 
tvivlsom  Ret,  man  har  villet  paatrykke  deils  Befolkning  et  varigt  ven- 
disk Stempel,  racemæssigt  under  Paavisning  af  dens  ringe  Højde  og 
især  Lollændernes  mørke  Haar  og  Lød,  stavnsmæssigt  gennem  de  nys- 
nævnte itse-Navne;  af  saadanne  kendes  kun  en  otte-ni,  hvoraf  flere 
synes  i  Tidens  Løb  maskerede  og  af  god  dansk  Oprindelse. 

Noget  sær,  stejl  og  holdende  paa  sit  eget  overfor  det  fællesdanske, 
saaledes  havde  vel  de  to  Øers  Befolkning  taget  sig  ud  ude  fra  under 
Vendertiden.  Det  kan  ikke  nægtes,  at  en  snæver  Optagethed  af  egen 
økonomisk  Interessesfære  og  Ulyst  til  krigersk  Daad  ogsaa  senere  hen 
i  Historien  glimtvis  kommer  for  Dagen  hos  Befolkningen,  medens  den 


30  MARIBO   AMT 

vel  iøvrigt  villigt  stod  Last  og  Brast  med  Helheden.  Saaledes  under 
Svensketiden  ved  Overgivelsen  af  Nakskov  1658,  da  man  for  enhver 
Pris  vilde  have  Fred  og  taalelige  Levevilkaar,  en  Skam,  der  aftvættedes 
ved  det  heltemodige  Forsvar  næste  Aar  —  og  i  1807,  da  de  falsterske 
og  lollandske  Landeværnsmænd  med  Hænder  og  Fødder,  trodsigt  og 
udisciplinært,  prøvede  at  stritte  mod  Overførselen  til  den  ulige  og  lidel 
fristende  Kamp  med  Englænderne  paa  Sjælland,  ikke  blot  fordi  deres 
Udrustning  var  saa  elendig,  men  ogsaa  fordi  de  kun  var  sat  til  at  værne 
deres  egne  Øer.  Men  det  var  vel  ikke  underligt,  om  Befolkningen  kunde 
blive  stædig-træt  og  uvillig  under  Tidernes  stadige  Tryk,  Trykket  inde 
fra  ogsaa  i  det  foregaaende  Aarhundrede,  og  saa  de  evindelige  Tryk 
ude  fra  i  tidligere  Aarhundreder  under  skiftende  Magthavere  og  Kri- 
gens Vekslen. 

I  13.  og  14.  Aarhundrede  gik  begge  Øerne  eller  den  ene  fra  Haand 
til  Haand  i  Køb  og  Pant.  Lolland-Falster  var  længe  i  den  holstenske 
Grev  Johans  Magt  —  det  var  hos  ham,  Kristoffer  II  maatte  søge  Ly  i 
Sakskøbing,  hvor  Sønnen  Junker  Otto  snart  efter  en  stakket  Stund  op- 
traadte  som  Kronens  Hævder,  og  hvorfra  han  førte  Lollænderne  med 
sig  til  den  ulykkelige  Kamp  paa  Tapshede  — ;  holstenske  Riddere  og 
Svende  oversvømmede  Lolland,  Ravnsborg  byggedes.  Snart  efter  var 
Hansestæderne  over  Landet,  1368  kapitulerede  de  fleste  Borge  paa  Lol- 
land-Falster. Liibeckerne  stak  Nakskov  i  Brand  1510  og  plyndrede  det 
aabne  Land.  Et  halvandet  Aarhundrede  efter  bragte  Svenskekrigen 
Land  og  Folk  i  dyb  Forarmelse;  i  Stubbekøbing  f.  Eks.  var  - —  saaledes 
melder  Borgmesteren  faa  Aar  efter  —  kun  ti  Mand  overbleven,  som 
havde  Livs  Middel,  Resten  var  Stakkarler,  som  ved  Døren  maatte  søge 
deres  Brød,  34  Gaarde  var  nedbrudte,  37  øde  og  forladte.  —  Borger  og 
Bonde  rejste  sig  ikke  sjeldent  mod  de  stedlige  Undertrykkere,  baade 
de  fremmede  og  deres  egne.  Saaledes  under  Kristoffer  I,  da  Rævshale- 
borgen  —  paa  Borgø  i  Maribo  Sø  —  ødelagdes,  i  1335  mod  de  for- 
hadte Holstenere,  under  Frederik  I,  da  lollandske  Bønder  gjorde  Oprør 
paa  Grund  af  ny  Skatter,  og  under  Grevens  Fejde,  i  Adelsjagtens  Tid, 
da  Bønder  og  Borgere  angreb  Nielstrup..  Maribo  Indbyggere  overfaldt 
Aarsmarke  (Knuthenborg)  og  endog  selve  deres  Kloster  o.s.  fr. 

Efter  Kirkernes  Alder  at  dømme  skulde  Lolland-Falster  være  kom- 
men ret  sent  med  i  den  aandelige  Udvikling.  Men  det  er  muligt,  at  man 
hernede  har  holdt  fast  ved  Trækirkerne  længere  end  andre  Steder  i 
Riget.  De  allerfleste  Kirker  —  senromanske  og  i  en  Overgangsstil,  der  i 
nordfalsterske  Kirker  fører  lige  over  i  Gotikken  —  er  af  Tegl.  Tegl- 
stensbygningskunsten  har  netop  her  nede  sin  særlig  rige  Udvikling  og 


Udsigt  fra  Haribo  Kloster. 

I  Forgrunden  Præstegaarden.  Her  Ian 

det  gi.  Munkekloster. 


32  MARIBO    AMT 

har  i  de  ofte  smaa,  beskedne  og  kullede  Kirker  skabt  Værker  af  en  egen 
Ynde  i  Rejsningen  og  i  den  rigt  mønstrede  Murdekoration.  Den  gotiske 
Klosterkirke  i  Maribo  med  det  skønne  og  enkle  treskibede  Rum  blev 
Stiftskirken  efter  Udskillelsen  af  Lolland-Falster  som  særligt  Stift  i  Beg. 
af  19.  Aarh.  Klosterlivet  grupperede  sig  om  det  fra  Ringsted  stiftede 
Benediktinerkloster  i  Halsted  fra  Slutn.  af  13.  Aarh.,  Nakskov  Hellig- 
aandskloster,  GraabrødreklOstrene  i  Nykøbing  og  Nysted  og  Birgittiner- 
Klostret  i  Maribo,  der  blev  Centrum  for  det  aandelige  Liv.  Langsomt 
tilegnet  veg  Katolicismen  ogsaa  langsomt  hernede  for  Lutherdommen. 
Maribo-Klostret  gled  under  svære  Trængsler  og  forargeligt  Levned  1556 
over  i  det  lutherske  Jomfru-Adelskloster,  hvis  udstrakte  Gods  1621  kom 
under  Sorø-Akademiet,  indtil  det  efter  dettes  Nedlæggelse  1665  blev 
Krongods;  mens  det  gamle  Kloster  nedreves,  faldt  der  endnu  historisk 
Glans  over  dets  Grund,  da  Leonora  Christina  1685  tog  Ophold  paa  „Ny- 
kloster"  og  Ker  henlevede  sine  sidste  Dage.  —  Et  Led  i  det  religiøse  Liv 
var  Gilderne,  Foreninger  af  gejstlige  og  Lægmænd.  .Lollands  Sønder- 
herreds  Kaiende  fra  1388  var  særlig  kendt,  og  betegnende  nok  for  Da- 
tidens Tyskerkurs  var  næsten  alle  de  læge  Deltagere  tyske.  Dragende 
for  Menigmand  blev  de  hellige  Kilder,  der  allerede  fra  Hedenskabets 
Dage  var  omspundet  med  Mystik;  om  det  lægende  Væld  skaredes  Fol- 
ket i  Andagts-  og  Markedsstemning.  Rundt  om  var  der  saadanne  Kil- 
der, Krønge-Kilden,  Magshøj-Kilden  ved  Halsted  o.  s.  fr.,  ogsaa  søgte 
højt  op  i  Lutherdommen  og  Nutiden.  Berømtest  blev  Kippinge-Kilden 
paa  Falster.  Det  var  dog  oprindelig  ikke  Kilden,  men  det  dryppende 
Blod  i  Kippinge  Kirke,  der  øvede  sin  Tiltrækningskraft.  Ikke  blot  fra 
Lolland  og  Falster,  men  fra  hele  Danmark  log  man  til  Valfartskirken 
i  Kippinge.  Dens  Kirkeblok  blev  til  en  lille  Bank,  hvorfra  der  laantes 
Penge  —  Christian  II  tappede  den  saaledes  — ;  paa  aarlige  Markeder 
handledes  Afladsbreve.  Forarget  pegede  Hans  Tavsen  paa  al  denne  pa- 
pistiske Valfarten  og  Overtro:  „Løb  I  ej  fra  Rom  indtil  St.  Jakob  (de 
Compostella  i  Spanien),  fra  St.  Jakob  til  Stjernebjerg  i  Meklenborg, 
derfra  indtil  Kippinge  . . .".  Men- Folk  blev  dog  ved  med  at  valfarte; 
Kingo  skal  forstaaende  have  holdt  sin  Haand  over  Skikken,  og  baade 
Samfundets  smaa  og  store  (Kirstine  Munk,  Christian  V)  søgte  til  Kilde 
og  Kirke. 

De  frodige  Øer  med  den  sejge  og  stive,  ofte  sure  og  vanddrukne 
Jord,  som  der  maatte  arbejdes  tungt  med,  gav  ikke  alene  deres  Be- 
folkning Brødet,  men  et  Overskud  af  Afgrøde  til  Fordel  for  Handel  og 
Skibsfart.  Stubbekøbing  drev  i  16.  Aarh.  stor  Handel  paa  England  og 
Holland  og  var  Falsters  førende  Handelsby,  indtil  den  mod  Aarhun- 


T  ork  ilds  trup  Præstegaard  (Falster).  Ingemanns  Barndomshjei 


34  MARIBOAMT 

dredets  Slutning  maatte  vige  Pladsen  for  Nykøbing,  hvor  nu  Enke- 
dronningen raadede.  Men  Nakskov  havde  længe  forinden  overfløjet 
dem  og  var  endnu  i  det  næste  Aarhundrede  en  af  Rigets  jstørste  Han- 
dels- og  Søfartsbyer;  Regeringen  havde  da  ogsaa  søgt  at  værne  om 
dens  Rigdomskilder,  til  saa  liden  Nytte  overfor  Liibeckerne  ved  Kong 
Hans'  lille  Borg  paa  Slotø  ude  i  Fjorden,  senere  ved  at  forsyne  den  med 
Volde  og  andre  Befæstninger,  og  paa  Slotø  byggede  Christian  IV  et 
Skibsværft.  1656  skriver  Arent  Berntsen  om  Nakskov:  „Byens  for- 
muende* Borgerskab  driver  stor  Handel  til  Søs,  og  udi  deres  egne  Skibe 
store  Partier  af  Landets  gode  Varer,  Hvede,  Rug,  Byg,  Havre  og  Ærter 
udføres  til  langt  fraliggende  Steder  som  Spanien,  England,  Holland  og 
Tyskland,  hvorved  Borgerne  har  stor  Nytte,  saa  de  i  Formue  og  Byg- 
ning tiltager. "  Men  denne  By  som  de  andre  havde  mange  Bekymringer 
ved  al  den  megen  Forprang,  der  bragte  dem  uberettiget  Indgreb  i  deres 
Næring  og  blomstrede  videre  trods  alle  kongelige  Forbud,  som  naar 
det  1576  indskærpes,  at  Udførselen  af  Øksne  fra  Lolland  kun  maa  ske 
over  Nakskov  og  Rødby.  Det  kunde,  naar  galt  skulde  være,  dog  gaa 
med  Bøndernes  Forprang,  da  det  var  forbudt  dem  at  udskibe  og  handle 
ved  Kysten.  Værre  var  det  med  Adelen,  der  havde  Ret  til  at  handle  med 
de  Varer,  de  selv  fremstillede  paa  deres  Gaarde,  og  købe  andre  for 
dem;  under  dette  Dække  gik  megen  ulovlig  Handel  for  sig,  vel  ikke 
mindst  i  16. — 17.  Aarh.  under  Adelsvældens  stærke  økonomiske  Op- 
drift. Og  under  Enkedronning  Sofie,  „Landets  største  Studeopdrætter", 
der  drev  livlig  Handel  med  Liibeck,  tog  vel  Lensmænd  og  Fogder  det 
ikke  saa  nøje  med  givne  Handelsforskrifter. 

Landbruget  blev  Tyngdepunktet  i  det  økonomiske  Liv  i  dette  Hve- 
deland, der  indtil  ca.  1800  var  saa  godt  som  ene  om  Hveden,  med  et 
lille  hollandsk  Amager  nede  paa  Bøtø.  Paa  Valdemarernes  Tid  havde 
Bønderne  levet  i  Driftsfællesskab  i  Landsbyerne  —  Falsterlisten  i  Val- 
demar II's  Jordebog  har  saa  godt  som  alle  de  nuværende  Bynavne  paa 
denne  0  — ,  med  Gaardene  samlede  inde  i  Byen  og  Tofterne  her  som 
Særeje,  og  udenfor  strakte  sig  et  Antal  dyrkede  Marker,  som  hver  af 
Ejerlavets  Medlemmer  havde  Andel  i.  Men  Enkeltgaarde,  som  hævede 
sig  over  de  andre  og  stod  udenfor  Byfællesskabet  i  Drift,  var  endnu 
sjældne.  Man  var  begyndt  at  fordele  Parthavernes  Lodder  i  Ejerlavet 
anderledes  end  efter  den  gamle  Bolskiftning,  der  var  af  militær  Op- 
rindelse; nu  gav  man  Ejerne  Andel  i  Vangen  efter  Solskiftet,  saaledes 
at  Bøndernes  Agre  ude  i  Agerskifterne  fordelte  sig  i  Rækkefølge  efter 
Tofternes  Plads  inde  i  Byen,  først  Toften  længst  mod  Øst,  d.  v.  s.  nær- 
mest Solen,  og  saa  fremdeles  —  det  var  denne  Agerfordeling,  der  senere 


Fra  en  gammel  Bondegaard  i  Narre  Ørslev  paa  Falster. 


Fra  en  gammel  Bondegaard  i  Nørre  Ørslev  paa  Falster. 


36  MARIBO   AMT 

hen,  under  Bestræbelserne  for  at  give  hver  Gaard  lige  god  Jord,  blev 
til  en  Partering  af  Jorden  i  Strimler,  som  naar  en  Gaard  med  26  Tdr. 
Land  i  Vaalse  1683  havde  denne  Jord  spredt  paa  51  forskellige  Steder  i 
Bymarken.  Paa  Matrikuleringens  Tid  i  17.  Aarh.  kunde  man  da,  som 
en  nylig  foretagen  Undersøgelse  har  paavist,  finde  de  enkelte  Sognes  og 
Byers  Agerfordeling  ret  forskellig,  efter  som  den  var  mere  eller  min- 
dre bevaret  fra  ældre  Tid;  Bregninge  By  paa  Falster  rent  solskiftet, 
Horbelev  sammesteds  med  Solskifte  dels  inden  for  Bolet,  dels  inden  for 
Bymarken,  medens  der  paa  Vestlolland,  saaledes  i  Vindeby,  saas  Uregel- 
mæssigheder i  Agerfordelingen,  der  muligvis  viser  hen  til  ældgamle  For- 
delinger forud  for  Bolskiftningen.  —  Under  Valdemarerne  var  Tre- 
vangsbruget raadende,  og  denne  Driftsform  holdt  sig  hele  Riget  over  op 
mod  19.  Aarh.,  om  end  med  Afskygninger,  der  træder  tydelig  frem  paa 
Lolland-Falster;  her  kunde  i  17.  Aarh. s  Slutning,  især  paa  Vestlolland, 
paavises  et  Firevangsbrug,  der  stod  i  Forbindelse  med  Dyrkningen 
af  Bælgsæd,  men  ogsaa  en  Femmarksdrift,  som  i  Søllested  Landsby- 
mark. I  Slutn.  af  17.  Aarh.  havde  19  Hovedgaarde  paa  Lolland  Tre- 
vangsbrug, 17  (for  hele  Riget  i  alt  20,  disse  17  medregnede)  4  og  5 
Marks  Brug,  og  disse  sidste  laa  næsten  udelukkende  i  Nørre  Herred. 

Tidsrummet  1300 — 1800  blev  væsentlig  en  Stilstands-  og  for  Bøn- 
dernes Vedkommende  en  udpræget  Nedgangsperiode.  Dette  gjaldt  ikke 
mindst  paa  Lolland-Falster.  Bevægelsen  mod  Enegaarde,  der  skilte  sig 
ud  af  Bondehelheden,  tog  Fart.  Storbrug  ikke  i  Drift,  men  i  Besid- 
delse blev  almindeligere.  Der  trængtes  da  til  større  Arbejdskraft  gen- 
nem Arbejdstvang  og  Fæstepligt.  Det  var  lollandske  Godsejere,  der  gen- 
nem Vedtægterne  i  „Lollands  Vilkaar"  1446  viste  Vej  til  Vornedskabet: 
ingen,  der  var  rask  og  egnet  til  at  drive  Gaard,  maatte  være  Husmand, 
og  det  blev  herigennem  efterhaanden  Pligt  for  Sønnerne  paa  Fæste- 
gaardene  at  overtage  en  Gaard  paa  Godsherrens  Ejendom.  Selvejet 
trængtes  stærkt  tilbage.  —  Frederik  II's  Mageskiftepolitik  synes  at  have 
været  særlig  skæbnesvanger  for  lolland-falsterske  Bønders  sociale  Stil- 
ling, baade  ved  Udvidelsen  af  Stordriften  gennem  Sammenslutningen 
af  flere  Ladegaarde  og  ved  Udvidelsen  af  den  umiddelbart  under  de 
kgl.  Avisgaarde  drevne  Jorder;  paa  den  Maade  forsvandt  f.  Eks.  12 
Fæstegaarde  i  Stadager.  Den  ovenfor  berørte  Udvikling  af  Enegaarde 
fortsattes.  Hovedgaardene  laa  snart  i  Fællig  med  Landsbysamfundet, 
snart  uden  denne  Driftstvang;  c.  1682  laa  af  Lolland-Falsters  41  Hoved- 
gaarde i  alt  Fald  de  14  i  Fællig,  de  22  ude  af  Fællig.  Der  havde  vel  nok 
været  to  hinanden  modsatte  Strømninger.  Adskillige  af  Lavadelens 
Gaarde  var  sunket  ned  til  Bondekaar  og  -brug  (som  i  Sløsserup).  Men 


Skalkekorset  Ted   Frejlev   (Lolland). 
fjvf.  Side  lift). 
(tit.  Landbo  fot.) 


Gammel    Lollandsk    Bondegaard 

i  Kraamp  ved   Maribo. 

fM.  Lundbo  rot.) 


38  MARIBO   AMT 

den  anden  Bevægelse:  at  de  store  slugte  de  smaa,  at  Adel-  og  Kron- 
gods —  som  tidligere  ogsaa  Kirkegods  —  inddrog  Bøndergaardene  blev 
nu  den  ganske  overvejende.  Saaledes  blev  f.  Eks.  Krenkerup  og  Brams- 
lykke  til.  Enkedronning  Sofie  nedlagde  trods  Bøndernes  bitre  Klager 
hele  Byen  Rudbjerg  i  Halsted  Sogn.  Fra  ca.  1660  til  1730  nedlagdes, 
trods  Lovens  Forbud,  110  Bøndergaarde,  samtidig  udvidedes  7  og  op- 
rettedes 5  Hovedgaarde.  Hoveriet  blev  mere  trykkende  baade  det  i  Ar- 
bejde og  i  Ægt:  Kørseler  i  det  uendelige  for  Hof  og  Adel,  ogsaa  i  aUe 
mulige  selskabelige  Anliggender.  Var  man  ikke  Ugedagstjener  ved  Gaar- 
den,  var  man  Hovbonde;  boede  man  langt  fra  Avlsgaarden,  kunde  man 
vel  klare  sig  fri  med  Hoveripenge.  Men  heller  ikke  den  jordegne  Bonde, 
Selvejeren,  slap  fri;  Enkedronning  Sofie  tog  det  ikke  saa  nøje,  men  til- 
sagde ham  til  Arbejde,  naar  hun  mente  det  behøvedes.  Omkr.  Midten 
af  17.  Aarh.  var  omtrent  en  Sjettedel  af  Lollands  Bønder  Selvejere 
—  det  gik  snart  ned  ad  Bakke  — ,  paa  Falster  i  alt  —  2  (paa  Grund  af 
Krongodset).  Tør  man  tro  Udsædsberegningerne,  skulde  der  paa  Falster 
have  været  omtr.  25,000  Tdr.  Land  under  Plov  i  13.  Aarh.  Men  1683  og 
et  Hundredaar  senere  var  man  —  saa  stillestaaende  var  Forholdene  — 
ikke  naaet  op  til  mere  end  ca.  33,500  Tdr.  Land.  Tidernes  Ugunst  og 
Bondens  Ulyst  til  for  fremmede  Magthavere  at  dyrke  en  Gaard,  der 
foruden  al  Hoveriets  og  Afhængighedens  Plager  maaske  gav  en  Høst, 
der  knap  kunde  dække  Landgilde  og  Skatter,  gav  sig  sit  betegnende 
Udtryk  i  de  mange  øde  Gaarde,  som  Herremand  og  Lensmand  med 
Vold  og  Magt  søgte  at  paatvinge  deres  Folk,  og  jo  flere  øde  Gaarde,  des 
mere  Hovarbejde  for  de  andre  Bønder.  Arent  Berntsen,  der  ellers  helst 
ser  i  Rosenskær,  omtaler  det  meget  Ugedagsarbejde  for  Herremændene 
hernede,  hvorfor  Bønderne  „i  ikke  ringe  Grad  udi  fieres  Biering  hin- 
dres, saa  de  Gaardene  maa  kvittere".  Efter  en  Opgørelse  paa  Grundlag 
af  Matriklen  1688,  da  Svenskekrigens  Følger  dog  vel  endnu  gør  sig 
gældende,  var  der  paa  Lolland  3,6  pCt.  Ødegaarde,  paa  Falster  under 
Krongods-Æraen  endog  11,2  pCt. 

Efter  Frederik  IFs  Død  fik  Enkedronning  Sofie  Nykøbing  Slot  som 
Enkesæde  —  tidligere  havde  ogsaa  Dronningerne  Margrethe  Spreng- 
hest  og  Agnes  siddet  Enker  dér  —  og  som  Livseje  snart  næsten  hele 
Falster,  Halsted  Klostergods  og  Aalholm  Len  m.  v.  paa  Lolland.  Livsejet 
fortsattes  under  Enkedronningerne  Sofie  Amalie  og  Charlotte  Amalie  til 
1714;  det  falsterske  Krongods  solgtes  herefter  som  Ryttergods  1766. 
Dette  Forhold  satte  Skel  mellem  falsterske  Bønder  og  de  lollandske,  der 
levede  under  de  mange  Herremænd.  Vel  var  Dronning  Sofies  dygtige 
Økonomiledelse  saare  streng  og  trykkende,  den  kgl.  Vildtbane  var  en 


Køkken   i   en   gammel   Bonde  gaard   ved   Maribo. 


40  MARIBO   AMT 

evig  Plage,  Vildtet  paa  Falster  kunde  æde  op  mod  en  Trediedel  af  den 
opvoksende  Sæd  og  gav  Anledning  til  et  Hoveri  med  Hø,  som  Bønderne 
selv  saa  haardt  tiltrængte,  og  under  Sofie  Amalies  ødsle  Regimente  var 
Bondekaarene  dybt  elendige;  men  man  var  dog  fri  for  den  lollandske 
Herremands  Vilkaarlighed  og  private  Luner.  Med  lidt  Haan  talte  Fal- 
stringen om  Lolland  med  de  mange  „Ravnereder",  Herregaarde.  1766, 
da  Krongodset  deltes  i  syv  Hovedgaarde  og  der  kun  tilbødes  Køb  til  en 
Sjettedel  af  Bønderne  (der  for  en  Del  afslog  Tilbudet),  fik  Falstringerne 
dog  selv  Kærligheden  at  føle,  nu  da  de  fik  flere  dygtige,  men  ogsaa 
bjærgsomme  og  haardhændede  Godsejere  over  sig.  Man  var  dog  nu 
inde  i  friere  Tiders  Luftlag,  og  adskillige  Bønder  som  de  N.  Ørslev 
Mænd  under  Ole  Villumsens  Ledelse  viste  i  Kampen  for  deres  Rettighe- 
der ikke  ringe  Selvhævdelse  og  aandelig  Rankhed.  Men  paa  begge  Øer 
var  Kaarene  usle,  Mangel  paa  Sæde-  og  Fødekom,  Mangel  paa  Hø  og 
Græsning,  Korn  maatte  tages  til  Bæsterne  og  disse  købes  i  dyre  Dom- 
me, og  man  maatte  have  mange  Heste  til  den  vanskelige  Bearbejdelse 
af  den  tunge  Jord  — r  „Lollands  Pløjning  og  Helvedes  Pine  faar  aldrig 
Ende!"  —  Købstæderne  var  ogsaa  paa  et  Lavpunkt.  De  maatte  se  Ærø- 
boerne  fage  Skibsfarten  og  Profitten  bort  for  Næsen  af  dem.  Og  ved  det 
19.  Aarh.s  Begyndelse  kunde  deres  Omdømme  tage  sig  saa  lidet  smig- 
rende ud:  Byerne  er  mest  teglhængte  Landsbyer  (og  dog  var  de  langt- 
fra altid  teglhængte),  privilegerede  til  at  brænde  Brændevin. 

Litteraturen  begyndte  først  mere  omstændeligt  at  aftegne  Lollæn- 
ders og  Falstrings  Kaar  og  Karaktertræk  paa  de  aandelige  og  økono- 
miske Dødvandes  Tider,  og  Billedet,  der  tegnes,  gengiver  da  ikke  Træk- 
kene i  de  bedste  Stunder.  Allerede  Vejene,  der  førte  Betragterne  rundt 
i  Landet,  virkede  afskrækkende.  Vejene  er  næsten  ufremkommelige  om 
Vinteren,  siger  Begtrup;  i  en  Rejseskildring  af  Lolland  1801  hedder  det: 
man  kørte  i  et  stadig  vællingagtigt  Dyb  ind  til  Hjulnavet,  langsomt 
Skridt  for  Skridt,  saa  der  selv  med  Anstrengelse  brugtes  2  å  3  Timer 
til  en  Mil.  Landet  truede  med  sin  tunge  Luft  og  sin  „lollandske  Feber", 
der  i  øvrigt  ogsaa  hærgede  Falster,  denne  Koldfeber  —  udviklet  ved 
stillestaaende  Vand  og  befordret  ved  tætte  Pile-  og  Poppelhegn,  hin- 
drende Blæstens  Strygning  og  Jordens  Tørlægning  — ,  der  endnu  i  1831 
angreb  næsten  Halvdelen  af  Befolkningen,  men  mi  efter  Dræningen  er 
ved  at  være  en  Saga.  Det  slette  Drikkevand  var  en  stadig  Plage.  J.  A. 
Dyssel  undersøger  i  „Danmarks  og  Norges  økon.  Magazin"  1757  dette 
Vand,  påaviser  dets  Usundhed  og  skriver  muntert:  „Hvo  der  uden  Fare 
skulde  drikke  dette  Slags  Vand  maatte  være  i  høj  Grad  flegmatiske  Per- 
soner, og  tillægger  jeg  virkelig  Vandet  den  gode  Virkning,  at  jeg  har 


li 

3! 
s? 


-  >  i 


sis 


13 

SI 


42  MARIBO   AMT 

befundet  dette  at  være  Lollikernes  Hoved-Temperament.  Lyksalige 
Sjæle,  hvis  Legemes  indvortes  Vædsker  stemmer  saa  overens  med  de 
udvortes."  Forfatterne  tillægger  gerne  Bondebefolkningen  Mangel  paa 
Arbejdslyst  og  Foretagsomhed;  den  har  ikke  Lyst  til  anden  Gerning, 
staar  der  i  Pontoppidans  Atlas,  og  i  Overensstemmelse  hermed  skriver 
Rhode:  vi,  som  har  Vandet  om  os,  vide  næppe  det  Navn  en  Fisker.  Lol- 
lænderne er  slidtrætte  og  svækkede  af  Herremands  vældet,  Øernes  Be- 
folkning lidet  haardfør  paa  Grund  af  Klimaet.  Den  er  sejg  og  udhol- 
dende i  Arbejdet,  men  madkær.  Skønt  Lolland  vist  er  den  frugtbareste 
Landsdel,  skriver  Rhode  1776,  er  den  med  Hensyn  til  den  almindelige 
Velstand  et  af  de  fattigste  paa  Grund  af  Landets  kostbare  Levemaade 

^  

og  den  nedarvede  Fornødenhed  at  have  drøjere  Føde  end  i  de  andre 
danske  Provinser,  men  ingensteds  ædes  Brødet  mere  i  Ansigts  Sved  end 
paa  Lolland.  Om  Falstringen  hører  vi,  at  han  nyder  5 — 6  Maaltider  om 
Dagen;  Flæsk,  Gaasekød,  Hvedekage  og  gammelt  surt  01  hører  til  hans 
Livsspiser  hele  Høsten  igennem  og  ogsaa  ved  Aarets  Gilder,  Møggildet 
ikke  at  forglemme.  Og  overalt  paa  Øerne  var  Brændevinen  en  fast  dag- 
lig Fornødenhed,  allerede  fra  den  tidlige  Morgen;  Børn  fik  ofte  deres 
Dram.  Et  Træk,  der  anføres  i  alt  Fald  for  Lollændernes  Vedkommende, 
hører  med  i  denne  Sammenhæng.  Naar  han  ved  festlige  Lejligheder  fik 
den  kære  Mad  paa  Bordet,  glemte  han  ikke  den  fattige.  Allerede  Niels 
Hemmingsen,  der  var  fra  Lolland,  skrev:  Ved  Bryllupper  og  større  Fe- 
ster dækkede  man  Borde  til  Stodderne  og  beværtede  dem  med  lige  saa 
gode  Retter  som  de  øvrige  Gæster. 

Trængte  man  bag  Indtryk  og  Skildringer  af  bosatte  Embedsmænd  og 
Rejsende  ind  til  Folkeminderne,  vilde  man  vel  faa  et  klarere  Billede  af 

de  blivende  Træk  hos  disse  overfor  det  fremmede  selvhævdende  og  ofte 

* 

mistænksomt  afsluttede  Øboere.  Selv  har  de  sejgt  og  bondestolt  holdt 
fast  ved  flere  gamle  Skikke.  I  Frejlev  drager  endnu  hver  Maj  Older- 
manden med  sine  Tredingsoldermænd  med  de  gamle  Dokumenter  hen 
til  det  ny  Aars  Oldermand  —  det  er  Minderne  om  de  svage  Friheds- 
rester  fra  Fornedrelsestiden:  Bystyre  og  Bystævne.  I  Vejringe  og  Virket 
tuder  endnu  Byhornet  til  „Bystævne".  Og  helt  ejendommelig  er  den  faste 
Vedhængen  ved  gammel  Navneskik.  En  Mængde  Navne  fra  Adelen 
(Slente,  Glob,  Baad  etc.)  eller  taget  fra  det  Sted,  hvorfra  man  er  kom 
men  (Lollike,  Volsing,  Myssing,  Jejsing),  efter  Stand  (Suder,  Havmand, 
Nymand,  Pilt)  eller  paa  anden  Vis  er  endnu  bevaret  som  Kendings- 
navne,  der  tilmed  ofte  kan  hænge  ved  én  og  samme  Gaard  og  Ejer  uaf- 
hængigt af  ny  Husbonds  Indflytten;  Bylag  og  Ejer  enedes  om  Navnet, 
som  da  optoges  ved  Tiltrædelsen  af  Gaarden  under  højtidelige  Former. 


44  MARIBO   AMT 

der  f.  Eks.  i  S.  Kirkeby  endnu  i  Midten  af  forrige  Aarhundrede  foregik 
saaledes,  at  Oldermanden,  efter  at  Gaardmændene  ved  Byens  Horn  var 
blæst  til  Samling,  bød  den  ny  Gaardmand  velkommen  i  Lavet,  nævnte 
ham  ved  Navn  og  Tilnavn  og  saa  lod  Gammeløllet  gaa  rundt  —  Me- 
dens Lollænder  og  Falstring  gerne  løber  ud  i  ét  for  det  fremmede  Blik. 
bestod  og  bestaar  der  et  ret  tydeligt  Skel  mellem  dem.  Forskellige  i 
Dragt,  i  Sprog  (Lollandsk  maaske  det  mest  afslidte  og  for  saa  vidt  mest 
moderne  danske  Folkemaal),  i  Smaating  lige  til  deres  Hjulfælges  Bred- 
de saa  de  tidt  skævt  til  hinanden;  Falstringen  følte  sig  som  den  over- 
legne, han  gik  angrebsvis  til  Værks  med  Folkevid  om  Naboen,  ofte  af 
lidet  høvisk  Art,  men  Lolliken  kunde  da  give  igen  med  samme  Mønt. 
Ogsaa  Thorkild  Gravlund  sætter  i  sin  Forskning  af  Folkekarakteren 
paa  Grundlag  af  Folkeminderne  et  skarpt  Skel  ved  Guldborgsund:  Lol- 
lænderen med  sin  løndomsfyldte  Tynge,  sin  Fantasi  og  sin  Naturfølelse 
(som  den  ogsaa  ytrer  sig  i  Festen  om  det  blomstersmykkede  Majtræ), 
i  Pagt  med  Jyden,  som  han  slægter  paa  i  Handelsevne,  Falstringen  der- 
imod med  sin  kølige  Klarhed  og  Nøgternhed,  sin  Stil-  og  Lovsans  (der 
faar  sit  samfundsmæssige  Udtryk  i  Bylaget)  nærmere  knyttet  til  Sjæl- 
lænderen. 

Med  19.  Aarhundrede  og  fremefter  er  der  en  stigende  Opgangs-  og 
Velstandslinie.  Det  blev  et  Held,  at  en  af  Førerne  for  Landborefor- 
merne, selve  Statsministeren  Grev  Reventlow  havde  sine  Godser  paa 
Lolland.  Med  ungdommelig  Begejstring  øvede  han  endnu  som  Olding 
her  sit  Velfærdsværk,  varetog  Skovenes  Drift  og  Fredning,  altlagde 
Diget  ved  Vejleby,  forbedrede  Husmandens  Kaar  og  gav  —  ligesom  i 
øvrigt  Staten  og  det  Classen'ske  Fideikommis  —  sine  Gaarde  i  Arve- 
fæste. Ogsaa  for  Skolen  blev  han  Banebryder.  Hans  Skoler  paa  Lol- 
land, som  han  aarvaagent  fulgte  og  forsynede  med  flinke  Lærere,  blev 
Mønstre,  der  kom  Skolereformen  1814  til  gode;  Overleveringen  fort- 
sattes i  Familien,  og  Sønnen  indstiftede  de  endnu  delvis  bestaaende 
Eksaminer  med  Præmieuddeling  paa  Pederstrup  og  Christianssæde.  Paa 
Stasministerens  Tilskyndelse  stiftede  Vennen,  Præsten  og  Biskoppen 
P.  O.  Boisen  1802  Vesterborg  Seminarium,  der  vilde  opdrage  Lærerne 
til  at  være  fornuftige  Bønder  mellem  Bønder;  præget  af  Boisens  Aand 
og  Nidkærhed  blev  Seminariet  et  Arnested  for  aandelig  Kultur.  Som 
Boisen  bidrog  Biskop  Monrad  langt  senere  paa  sine  kendte  Visitatser 
i  høj  Grad  til  Udvikling  af  Stiftets  Skolegerning.  Kirkeligt  virkede  en 
rodfast,  rationalistisk  Livsopfattelse,  i  Pagt  med  Befolkningens  Pligt- 
sans og  praktisk-økonomiske  Interesse  —  og  med  et  lidt  vildt  Sideskud 
oppe  i  Vaalse  —  som  en  ret  stædig  Gnidningsmodstand  mod  kraftige 


MARIBO   AMT  45 

Vækkelser.  De  to  Højskoler  paa  Falster  og  Lolland  (med  Forløberen 
1870  i  Abed)  blev  vel  aandelige  Værdier  for  større  Kredse,  men  vokse- 
de sig  ikke  store.  Pinsemøderne  i  S.  Kirkeby  paa  Falster  fra  1870  og  en 
Række  senere  Aar  brød  Vejen  for  de  egentlige  Folkemøder.  Tales  der 
stadig  og  maaske  med  nogen  Ret,  naar  det  gælder  aandelige  Interesser, 
om  „Dødheden"  i  Stiftet,  bør  dog  fremhæves,  at  næppe  mange  Lands- 
dele samler  flere  Tilhørere  end  dette  Stift  paa  de  aarlige  Folkemøder  i 
Christianssæde  Skov,  Nørrerod  m.  v.  Og  gælder  det  Politik,  møder  man 
op,  men  man  har  dog  ofte  ladet  fremmede  tage  Rigsdagspladserne  og 
Føringen. 

Falster  fik  Aar  1800  Danmarks  første  Landbrugsskole,  den  Gassen' - 
ske  paa  Næsgaard,  med  Landøkonomen  og  Forfatteren  Olufsen  som 
Leder.  Men  der  mødte  blot  ingen  Elever;  først  1849  kom  den  skattede 
Skole  i  Gang.  Allerede  1809  fik  Amtet  sin  Landboforening,  der  1835 
som  Maribo  Amts  økonomiske  Selskab  blev  helt  landbrugsmæssig.  1831 
kom  Stiftets  og  maaske  hele  Landets  første  Dyrskue.  Tesdorphs  Gedser- 
gaard  blev  1852  Pioner  for  Dræningen  (1866  var  kun  henved  7,  1896 
ca.  59  pCt.  af  Amtets  Agerland  drænet).  Erh.  Frederiksen  blev  hernede 
Danmarks  første  Planteforædler  (Planteforædlingsstation  senere,  fra 
1902  i  Abed).  Havde  det  somme  Steder,  særlig  i  Lollands  Sønder  Her- 
red, gaaet  trægt  med  Udskiftning  og  Udflytning,  var  lolland-falsterske 
Landmænd  nu  kommen  paa  Siden  af  og  ofte  i  Spidsen  for  Udviklingen, 
med  Talsmænd  som  Erh.  Frederiksen,  Godsejer  Tesdorph,  Kvægbrugets 
Forædler,  og  A.  la  Cour.  Byggen,  Hveden,  Mælken  og  Flæsket  bragte 
Rigdom  til  Huse.  Og  ikke  mindst  Sukkerroerne. 

Færdes  man  paa  Lolland,  ser  man  overalt'  smalsporede  Skinnebaner. 
Det  er  Vejene  —  ialt  410  Kilom.  (de  lollandske  Jernbaner  udgør  kun  120,8 
Km.)  —  der  over  Landmændenes  Jorder  fører  ind  til  de  fire  Sukker- 
fabrikker og  Saftstationer.  Falster  har  sin  Andelsfabrik  i  Nykøbing. 
Erhard  og  Broderen  J.  D.  Frederiksens  1872  oprettede  Sukkerfabrik 
„Lolland"  paa  Højbygaard  blev  den  Forpost,  der  med 'sit  Liv  bragte  Sej- 
ren. Efter  dens  Fallit  fik  Aktieselskabet  Sukkerfabrikkerne  snart  Fod- 
fæste og  overtog  Fabrikken.  Det  var  Sukkerindustriens  rationelle  For- 
bindelse med  Landbruget,  hvis  Værdistoffer  den  ikke  bortførte,  men 
bragte  tilbage  som  Affald,  Kalkslam,  Melasse  m.  v.,  og  hvis  Sædskifte 
nu  kunde  blive  uden  Brak,  der  gjorde  den  til  Velstandskilden,  ikke 
alene  for  den  Sjette-  eller  Syvendedel  af  Lolland-Falsters  Pløjejord,  der 
er  bevokset  med  Sukkerroer,  men  ogsaa  for  det  øvrige  Areal  gennem 
det  større  Udbytte.  Omtr.  8600  Arbejdere  har  f.  T.  direkte  Sysselsættelse 
ved  Roepasningen  ude  i  Marken  i  henved  fire  Maaneder;  de  fem  Fa- 


46  MARIBO   AMT 

• 

brikker  giver  Arbejde  til  ca.  2800  under  Kampagnen,  til  800  udenfor 
denne.  Tilsammen  tjener  de  en  aarlig  Arbejdsløn  paa  ca.  12  Millioner 
Kroner,  omtrent  Halvdelen  til  hver  af  de  to  Grupper,  Roemarkens  og 
Fabrikkens.  —  Sukkeret  industrialiserede  Landbruget  —  ikke  mindst 
i  Lollands  Nørre  Herred  — ,  gav  Sæsonarbejde  og  dermed  Vanskelig- 
hederne med  Arbejdskraften.  Efter  at  der  som  Tilskud  til  Arbejdsstyr- 
ken først  var  brugt  svenske  Piger  og  anden  fremmed  Hjælp,  kom  i 
Halvfemserne  „Polakkerne";  1914  var  der  ca.  5000  i  Amtet,  paa  større 
Gaarde  anbragt  i  lidet  pyntelige  „Polakkaserner",  adskillige  overvin- 
trende og  bofaste.  Nu  er  Polakkerne  i  Færd  med  saa  smaat  at  tilpasse 
sig  ogsaa  i  Klædedragt.  Men  kom  man  for  faa  Aar  tilbage  f .  Eks.  forbi 
Maribo  katolske  Kirke  paa  en  Højtidsdag,  naar  Polakkerne  samledes 
til  Messe  eller  fylkedes  i  kirkelig  Procession,  havde  man  et  farverigt 
galizisk  Folkelivsbillede  for  sig. 

Gang  paa  Gang  havde  Stormflod  hærget  Landet  De  ikke  faa  Diger, 
der  var  anlagt  inden  1872,  var  mangelfulde,  for  lave  og  svigtede,  da 
Stormfloden  brød  ind  13.  Novbr.  I  høj  Bølgegang  væltede  Vandet  op 
gennem  Rødby  Gader.  Milevidt  var  Sydlolland  i  indtil  en  halv  Mils 
Bredde  et  oprørt  Hav.  Nakskov  og  Rødby  Fjords  Vande  mødtes  ved 
Græshave.  Gaarde  og  Huse  omstyrtedes  og  rev  alt  med  sig;  omtrent  firs 
Mennesker  omkom,  Dyr  i  Tusindvis.  Nye,  kostbare  og  højere  Diger  — 
ni  Mile  lange  paa  Lolland  —  værner  nu  Øerne  og  gør  den  Forsvars- 
tjeneste  overfor  Havet,  som  Lollændere  og  Falstringer  Aarhundreder 
igennem  øvede  mod  Fjenden  som  Strandvagt  langs  Kysterne. 


VOLDSTEDER  OG  HERREGAARDE 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  CHR.  AXEL  JENSEN 

En  Langvold  af  ukendt  Alder  spores  i  Godsted  Sogn  paa  Lolland, 
løbende  i  Retning  NØ. — SV.,  mellem  Hejrede  og  Røgbølle  Søer,  en 
anden  i  Veggerløse  Sogn  paa  Sydfalster,  løbende  i  Retning  0. — V.  mel- 
lem Guldborgsund  og  Bøtønors  nordre,  nu  udtørrede  Del  og  med  Grav- 
sænkning langs  Sydsiden.  Begge  er  sikkert  ældgamle  Spærringer  af 
Øernes  Hovedfærdselslinjer.  Et  meget  ejendommeligt,  nu  fredlyst  Jord- 
værk er  den  buede,  to-  eller  tredobbelte  Langvold  i  Hannenov  Skov 
(Tingsted  Sogn,  Falster),  hvis  nuværende  Længde  er  c.  100  m.  Sand- 
synligvis kan  Volden  sættes  i  Forbindelse  med  den  Folkeborg,  det 
„fælles  Virke",  hvori  Falstringerne  i  Aaret  1158  søgte  Ly  mod  Vender- 


Voldstedet  for  .Dronning  Margrethes  Borg",  Lysemose  ved  Maribo. 
OS.  Lundbo  tot.) 

nes  Angreb,  og  hvorom  Saxo  fortæller;  i  hans  sirlige  Latin  synes  man  at 
genkende  Navnet  paa  den  nærliggende  Landsby  Virket 

Af  de  ret  talrige  Kongsgaarde,  som  i  Middelalderen  fandtes  paa 
Lolland-Falster,  er  flere  næsten  sporløst  forsvundne.  I  Valdemars  Jorde- 
bog nævnes  saaledes  Egenseborg  i  Vaalse  Sogn,  men  Borrebakken,  hvor 
den  har  ligget,  og  hvor  man  har  opbrudt  middelalderlige  Fundamenter 
og  fundet  Mønter  fra  Tiden  c.  1250,  er  nu  overpløjet  til  Ukendelighed. 
Vesterborg  er  endnu  kendelig  i  Sognenavnet  (Lollands  Nørre  H.)  og 
en  Borrebanke  paa  Præstegaardens  Mark,  men  om  en  tilsvarende  Øster 
borg  ved  man  intet.  Bedre  bevaret  er  den  „Rævshaleborg",  som  blev  øde 
lagt  ved  Kaadkarlenes  Opstand  1256,  og  som  sikkert  genfindes  i  et  run 
det,  ved  Halsgrave  værnet  Voldsted  paa  Borg«  i  Maribo  Sø,  og  en  Lev- 
ning af  den  gamle  Gjedsergaard  er  rimeligvis  det  firkantede  Svinehave 
Voldsted  (Gjedesby  S.). 

Af  den  senere  Middelalders  Kongeborge  fremtræder  Ravnsborg 
(Birket  S.,  Lollands  Nørre  H.)  som  Øernes  anseligste  Voldsted.  Ifølge 
Arild  Hvitfelds  Danmarkskrømke  anlagt  af  den  holstenske  Grev  Johan 
den  milde,  c.  1335  erhværvedes  Borgen  af  Valdemar  Atterdag  og  eksi- 
sterede til  Kong  Hans'  Tid,  da  den  skal  være  bleven  afløst  af  Engel- 
borg, eller  maaske  lidt  senere  i  16de  Aarh.;  først  c.  1600  synes  Lenet 
helt  og  holdent  at  være  lagt  under  Halstedkloster.  Den  imponerende 


48  MARIBO    AMT 

Borgbanke  ligger  umiddelbart  ved  Kysten,  med  vid  Udsigt  over  Smaa- 
landshavet.  Oprindelig  har  den  været  helt  omflydt  af  det  salte  Vand, 
og  en  Ringvold  med  Grav  indenfor  har  værnet  Øen  indad  mod  Land- 
siden. Ved  de  senere  Aars  Udgravninger,  der  er  bekostede  af  Grev  Frijs, 
Juellinge,  er  afdækket  en  Del  af  de  1 — 21/*  m  svære  Munkestensmure, 
der  har  staaet  langs  Bankens  Kant,  og  som  har  omfattet  tre  Borg- 
gaarde. Indkørslen  har  været  gennem  den  nordre  Gaards  vestre  Ring- 
mur, og  Hovedtaarnet  har  vistnok  ligget  paa  Grænsen  mellem  den 
nordre  og  den  mellemste  Gaard. 

Et  mindre,  men  ejendommeligt  Anlæg  er  den  sentmiddelalderlige, 
nu  fredlyste  Engelborg  paa  Slotø  i  Nakskov  Fjord  (Sandby  S.,  Lollands 
Nørre  H.),  ifølge  Hvitfeld  anlagt  1510  til  Forsvar  mod  Liibeckerne, 
men  kun  brugt  et  Par  Aartier  og  derefter  forladt,  da  Nakskov  imid- 
lertid var  blevet  befæstet.  Bevaret  er  Ruinen  af  et  cirkelrundt  Mur- 
stenstaarn,  c.  11  mi  Tværmaal,  hvorfra  to  30 — 35  m  lange  Mure  radi- 
alt løber  ud  mod  Strandkanten,  en  gaadefuld  Anordning,  der  maaske 
kunde  sættes  i  Forbindelse  med,  at  der  her  skal  være  bygget  Skibe. 
Mod  Landsiden  er  Taarnet  omgivet  af  en  vinkelbøjet  Dobbeltgrav  med 
en  mellemliggende  Vold. 

Blandt  andre  Voldsteder  kan  fremhæves  det  smukke,  fredlyste  Eriks- 
volde  (Østofte  S.,  Fuglse  H.),  der  under  dette  Navn  er  ukendt  i  Histo- 
rien, men  dog  muligvis  har  været  Kongeborg,  idet  Østofte  vides  at  have 
været  Krongods;  det  bestaar  af  to  lige  store,  omtrent  kvadratiske  Ban- 
ker, hvoraf  den  ene  dog  er  ret  uregelmæssig,  og  som  tilsammen  om- 
gives af  en  fælles  Dobbeltgrav,  hvis  brede  Mellemvold  desuden  har 
en  svagere  Gravsænkning  i  sin  Ryg.  En  anselig  Tvillingvold  er  ogsaa 
Gammelholm  (Toreby  S.,  Musse  H.),  identisk  med  det  ældste  Fuglsang, 
der  nævnes  i  Slutningen  af  1300'erne;  Hovedborgen,  hvori  der  nu  er 
Gravsted  for  Slægten  Neergaard  til  Fuglsang,  er  her  rundet,  Forborgen 
nærmest  halvmaaneformet.  Dobbelt  Hovedbanke  har  ogsaa  Grimstrup 
ved  Maribo  Nørresø  (Hunseby  S.,  Musse  H.),  der  nævnes  1359  og  snart 
efter  erhvervedes  af  Dronning  Margrete,  som  skænkede  Godset  til  Op- 
rettelsen af  Maribo  Kloster;  Voldstedet,  der  ogsaa  kaldes  Højslottet 
eller  Lysemose  Slot,  faar  sit  ejendommelige  Præg  derved,  at  det  er  an- 
lagt paa  en  smal  Bakketange  mellem  Sø  og  Eng  og  ikke  blot  ledsages 
af  en  lavere  Ydervold  udenfor  Graven,  men  ogsaa  paa  de  to  Smalsider 
værnes  ved  Halsgrave;  i  det  mindste  den  ene  af  Hovedbankerne  har 
baaret  Munkestensmure. 

Paa  et  navnløst  Voldsted  i  Skovlænge  (Loll.  Sønder  H.),  nævnt  som 
Adelsgaard  c.  1450 — 1500,  er  nu  kun  bevaret  den  ene  af  de  rundede 


Elliot  Hjuler:  Rudbjerggaard,  Lolland 


Banker,  medens  der  paa  Lundegaard   (nu  Christiansdal,  Branderslev 
S.,  Loll.  Nørre  H.)  er  to  rundede  Banker. 

Om  en  Bondeborg  minder  den  med  Grave  og  delvis  bevaret  Ring- 
vold omgivne  Tomt,  hvorpaa  Orebygaard  (Sakskøbing  Landsogn)  se- 
nere er  bygget;  selv  om  Herregaarden  nævnes  allerede  1317,  bar  An- 
lægget i  det  mindste  ikke  en  almindelig  Stormandsborgs  Præg. 

Andre  lollandske  Voldsteder  er  det  uregelmæssigt  rundede  Galmind- 
ager  i  Holmeskov' (Badsted  S.,  Musse  H.),  Buntsehave  paa  en  Halvø 
i  Alsø  (Fuglse  S.  og  H.,  vistnok  Bispegaard)  samt  ikke  faa  firkantede 
Tomter,  saaledes  Kjelstrup  (c.  1650  lagt  under  Bremersvold) ,  Kjær 
strup  (en  Forgænger  for  den  nuværende  Herregaard)  og  det  fredlyste 
Aalevad,  en  Bispeborg,  hvis  Tilliggende  efter  Reformationen  kaldtes 
„Øen  Len"  og  siden  kom  under  Ulriksdal  (Godsted  S.,  Musse  II.). 

Paa  Falster,  hvor  Frederik  II  for  at  skabe  sig  et  sammenhængende 
Jagtdistrikt  købte  og  nedlagde  ikke  faa  Herregaarde,  kan  fremhæves 
Tomterne  af  Bellingegaard  (i  18.  Aarh.  lagt  under  Korselitse).  Virket- 

IMnnwt  IV.  4  1 


50  MARIBOAMT 

gaard  og  Bønnet,  den  sidstnævnte  med  Ruin  af  et  Stenhus,  der  efter 
Kronens  Køb  1585  endnu  godt  et  Hundredaar  bestod  som  et  lille  Jagt- 
slot. 

Foruden  de  allerede  nævnte  havde  Øerne  i  tidligere  Tider  endnu 
to  betydelige  Kongeslotte,  men  det  største  og  vigtigste  af  disse,  Nykø- 
bing Slot,  er  næsten  fuldstændigt  forsvundet.  Bortset  fra  en  Stald- 
gaardsbygning  staar  kun  en  enkelt  større  Ruinrest  af  et  rundt  middel- 
alderligt Murstenstaarn,  vistnok  „Fars  Hat"  i  Slottets  nordre  Forgaard, 
medens  den  under  Christian  IV's  Mindreaarighed  (1588 — 94)  omskabte 
Hovedbygning,  er  helt  nedrevet  og  Slotsgade  ført  hen  over  Tomten, 
løvrigt  nævnes  Borgen  første  Gang  1253,  da  den  erobredes  af  Lubeck- 
erne,  og  senere  har  det  især  været  bekendt  som  „Enkesæde"  for  flere 
Dronninger,  først  Sofie  af  Pommern,  Enke  efter  Frederik  I,  derefter 
Sofie  af  Mecklenborg,  Enke  efter  Frederik  II,  og  senere  de  første  Ene- 
voldsdrorminger;  i  Mellemtiden  havde  Christian  IV's  Søn,  den  udvalgte 
Prins  Christian,  holdt  Hof  paa  Nykøbing.  Ved  de  store  Krongodssalg 
i  1760'erne  blev  Slottet  afhændet  og  udstykket.  Bevaret  som  Herre- 
gaard  er  derimod  det  middelalderlige  Aalholm  ved  Nysted,  Hovedsæ- 
det i  Grevskabet  Christiansholm.  Første  Gang  nævnes  det  i  Historien 
1329,  da  det  pantsattes  til  den  holstenske  Grev  Johan  af  Kong  Kri- 
stoffer II,  som  to  Aar  senere  maatte  døje  den  Tort  at  blive  ført  fangen 
til  Slottet.  Under  Valdemar  Atterdag  blev  det  1368  med  Held  forsva- 
ret mod  Hanseaterne.  Senere  hørte  det  med  til  Enkedronningernes  Liv- 
geding,  indtil  det  bortmageskiftedes  1725  og  Grevskabet  oprettedes 
1734.  Anlagt  paa  en  lav  Holm  i  Nysted  Fjord  har  Slottet  paa  alle  Sider 
været  værnet  af  Grave,  og  kun  tilgængeligt  ad  en  Dæmning  langs  det 
salte  Vand;  nu  er  den  søndre  Grav  fyldt.  Bygningerne  er  gennemgri- 
bende ændrede  ved  en  moderne  Ombygning,  meri  alligevel  er  der  lev- 
net betydelige  Rester  af  den  firlængede,  middelalderlige  Gaard,  især 
den  lange  Nordfløjs  Nordmur  med  de  svære,  firkantede,  paa  Frederik 
II's  Tid  forhøjede  Taarne  for  Enderne  og  den  korte  Vestmur,  der  sam- 
men med  Nordvesftaarnet  er  Borgens  ældste  bevarede  Del,  sikkert  fra 
14.  Aarh.  I  det  sydvestlige  Hjørnehus  er  dér  fundet  Kalkmalerier  fra  Ti- 
den c.  1400,  men  iøvrigt  er  Sydfløjens  Midtparti  nedrevet,  og  Sydøst- 
hjørnet blev  ombygget  allerede  i  18.  Aarh. 

Oprunden  af  et  middelalderligt  Klosteranlæg  er  Juellinge,  det  gamle 
Halstedkloster  (Halsted  S.,  Lollands  S.  H.),  men  af  det  firlængede 
Klosteranlæg  staar  nu  kun  Kirken.  Sydfløjen  ér  vel  gammel,  men  først 
bygget  under  Enkedronning  Sofie  1591.  Skønt  Lolland  rummer  saa 
mange  Herregaarde,  er  Øen  dog  fattig  paa  gamle  Herregaardsbygnin- 


ger.  En  Gaard  som  Nielstrup,  der  1534  forsvaredes  af  Johan  Ose  mod 
de  oprørske  Bønder,  har  nu  ingen  Hovedbygning,  og  ombygget  med 
Undtagelse  af  enkelte  Kældere  er  den  ovennævnte  Orebygaard,  hvis 
Hovedbygning  fra  1587  vistnok  var  opført  af  Bygmesteren  Hans  Sten- 
vinkel. Blandt  de  bevarede  Gaarde  fra  Renæssancetiden  er  den  smuk- 
keste den  lille  Berritsgaard  {Taars  S.,  Musse  H.),  opført  1586  af  Jakob 
Hvitfeldts  Enke  Elisabet  Friis;  den  enlængede,  røde  Murstensbygning 
med  det  ottekantede  Trappetaarn  minder  i  Anlæget  noget  om  en  „Her- 
reborg", men  har  dog  ingen  Forsvarsindretninger  i  sine  Mure.  En  lig- 
nende Grundplan  har  Rudbjerggaard  (Tillitse  S.,  Loll.  Sender  H.).  byg- 
get 1605  af  Knud  Rud;  her  er  imidlertid  kun  Taarnet  af  Grundmur  og 
den  lange  Længe,  hvortil  det  slutter  sig,  af  knægtbygget  Bindingsværk 
(Billede  Bd.  I  S.  360).  Anseligst  virker  Hardenberg  (Radsted  S.,  Musse 
H.),  der  før  Oprettelsen  af  Grevskabet  1815  hed  Krenkerup.  Den  tre- 
fløjede Hovedbygning  er  opført  til  meget  forskellige  Tider;  fra  Middel- 
alderen er  vistnok  Midtpartiet  af  Nordfløjen,  bygget  af  Eskild  Gøje 
c.  1500,  men  sit  nuværende  Omfang  synes  Bygningen  at  have  faaet 
under  hans  Søn,  den  bekendte  Rigshofmester  Mogens  Gøje,  fra  hvis 
Tid  de  to  smaa  runde  Hjørnetaarne  samt  de  sentgotiske  Trappegavle 
stammer;  1631  forhøjedes  Nordfløjen  af  Palle  Rosenkrans,  der  ogsaa 
har  bygget  det  ottekantede  Taarn.  Nu  skjuler  det  forskelligartede  Mur- 
værk sig  dog  under  ensartet,  hvid  Pudsning,  medens  en  Renæssance- 
gavl t  Staldgaarden  (fra  1591)  viser  sine  røde  Mursten. 

Fra  1633  stammer  det  ret  stærkt  ombyggede  Fredsholm  (Vesten- 
skov S.,  Loll.  Sønder  H-).  Fra  Slutningen  af  17.  Aarh.  er  den  enkle, 


MARIBOAMT  53 

men  karakterfulde  Hovedbygning  paa  Bramslgkke  {Musse  S.  og  H.), 
vistnok  opført  af  Joachim  Schack,  et  kort  lille  Hus,  hvis  knejsende 
Gavle  endnu  har  bevaret  noget  af  Renæssancens  Karakter.  Langt  mere 
stilpræget  er  Christtanssæde  (Skørringe  S-,  Fuglse  II.).  tidligere  To- 
strup,  indtil  Gaarden  ved  Grevskabets  Oprettelse  1729  omdøbtes  til 
Christiansborg  og  1741  fik  sit  nuværende  Navn.  Jens  Juel  rejste  1690 
det  lille  kraftige  Hus  i  nederlandsk  Stil,  med  røde  Mure  og  Sandsten 
under  Mansardtag;  trods  en  haardhændet  Istandsættelse  i  1883  har  i 
det  mindste  Facaden  bevaret  sine  oprindelige  Hovedtræk. 

Selv  Bygningerne  fra  18.  Aarh.  er  gennemgaaende  stærkt  ændrede 
og  ombyggede,  som  f.  Eks.  Kjærstrup  (Fuglse  S.  og  H.),  der  opførtes 
1765  af  Bindingsværk  over  ældre  Kældere,  men  senere  beklædtes  med 
en  Murstensskal.  Den  eneste  betydeligere  Bygning  fra  denne  Periode 
er  Korselitse  (S.  Alslev  S.,  Falster),  opført  af  Joh.  Fr.  Classen  i  nyklas- 
sisk Stil,  sikkert  efter  Tegning  af  Kirkerup. 


KIRKER 

AF  MUSEUMSINSPEKTØR  CHR.  AXEL  JENSEN 

Et  Blik  paa  Oversigtskortet  vil  straks  vise,  at  Lolland-Falster  rum- 
mer forholdsvis  flere  Teglstenskirker  end  nogen  anden  dansk  Lands- 
del, og  at  Brudstenskirkerne  kun  danner  et  forsvindende  Mindretal 
mellem  Øernes  tidligt  middelalderlige  Kirkebygninger. 

Blandt  Brudstenskirkerne  er  de  lollandske  ejendommeligt  nok  alle 
byggede  af  Granitkvadre,  saaledes  især  den  nydelige  lille  Kirke  i  Sølle- 
sted, der  kun  bestaar  af  Skib  og  buefrisesmykket  Apsis.  Flere  andre 
af  Kvaderkirkerne  er  stærkt  ombyggede,  men  der  kan  dog  mellem  Ste- 
nene træffes  Billedkvadre,  saaledes  i  Ha  Is  tedkloster  en  Døroverligger 
med  en  Fremstilling  af  Jomfru  Marias  Sjæl,  som  bæres  til  Himmelen 
af  Engle,  og  en  Tympanon  i  Ringsebølle  med  to  kæmpende  Krigere. 
I  Hunseby  er  der  en  Portal,  hvis  Karmsten  helt  fyldes  af  latinske  Ind- 
skrifter, hvoriblandt  „Salomon  me  fecit  monasterium",  d.  v.  s.  Salomon 
gjorde  mig,  dette  Kloster  (eller  Kirke).  Den  vestlollandske  Kvaderstens- 
gruppe  synes  snares!  at  have  Sammenhæng  med  de  langelandske  og 


i  Kirstines  Bolig). 


56  MARIBOAMT 

sydfynske  Kvaderkirker  og  at  nedstamme  fra  de  sydslesvigske  Byg- 
ninger af  samme  Materiale.  Selv  paa  Falster,  hvor  de  enkelte  Granit- 
kirker  kan  være  af  raa  Marksten,  er  der  dog  flere  Relieffer  end  paa 
det  skulpturfattige  Sjælland;  paa  Horbelev  sidder  en  Sten  med  Hove- 
der, og  fra  den  ret  stærkt  ombyggede  S.  Kirkeby  er  der  til  National- 
museet kommet  et  Par  mærkelige,  herhjemme  ganske  enestaaende 
Kridtstensrelieffer  med  Fremstillinger  ikke  blot  af  Kristus  tronende 
mellem  Petrus  og  Paulus,  men  dertil  ogsaa  en  Præst  ved  Navn  Con- 
rad og  en  Lægmand,  Toste,  den  første  med  en  Kalk,  den  anden  med 
en  Mønt;  desuden  læses  paa  Stenene  ogsaa  Navnet  Walter.  Paa  Fal- 
ster findes  ogsaa  den  eneste  større  Kridtstensbygning  i  Amtet,  Stubbe- 
købing Kirke,  der  efter  en  stilkorrekt,  men  haardhændet  Istandsæt- 
telse (1881 — 82;  H.  B.  Storck)  har  tredelt  romansk  Skib  med  smukke, 
for  Nordrækkens  Vedkommende  helt  nye  Arkader,  hvis  firkantede  Pil- 
ler prydes  af  Halvsøjler  med  Trapezkapitæler  (af  den  i  sjællandsk  Tegl- 
stensarkitektur  almindelige  Form)*  Koret  er  lidt  yngre,  af  røde  Mur- 
sten, og  Taarnet  har  faaet  sin  nuværende  Form  ved  den  nævnte  Restau- 
ration. 

Ikke  blot  i  Mængde,  men  ogsaa  i  Kvalitet  staar  Teglstenskirkerne 
over  Brudstenskirkerne;  de  nydelige,  ofte  dukkeagtigt  smaa,  men  stun- 
dom særdeles  anselige  Bygninger  udmærker  sig  ved  rige,  sirlige  og 
mangfoldigt  varierede  Detailler.  Gesimserne  smykkes  med  enkelte  eller 
dobbelte  Rundbuefriser,  som  paa  Nordlunde  har  fint  dekorerede  Kon- 
soller, men  desuden  forekommer  Spærstik  friser,  ligeledes  enkelte  eller 
dobbelte,  almindelige  Tandsnit  og  især  Savskifter.  Rigt  udstyrede  er 
ogsaa  Dørene,  hvis  pynteligt  profilerede  Karme  regelmæssigt  er  anbragte 
i  Portalfremspring,  og  hvoraf  hver  Kirke  jævnligt  har  haft  tre,  idet 
der  til  Skibets  sædvanlige  Nord-  og  Syddør  gærne  kommer  en  lille 
Præstedør  paa  Koret.  Gavlenes  Dekoration  kan  ved  Savskiftelinjer 
efterligne  Hovedtrækkene  i  Tagets  Tømmerværk,  men  den  kan  ogsaa 
dannes  af  stigende  Rundbuefriser  og  andre  Blendinger,  der  sammen 
med  de  tre  Tinder,  en  paa  Toppen  og  en  ved  hver  Gavlfod,  er  For- 
løbere for  Gotikkens  rige  Trappegavle.  Mange  af  de  anvendte  Pryd- 
former, som  i  al  deres  Rigdom  kan  være  noget  smaatskaarne  og  gnid- 
rede, viser  os,  at  Øernes  Murstenskirker  gennemgående  ikke  er  ældre 
end  det  13.  Aarh.  og  hører  til  det  yngste  romanske  Kirkesæt  her- 
hjemme, og  selv  i  Plan  og  Hovedlinjer  gør  „Overgangsstilen"  med 
dens  begyndende  Gotik  sig  gældende,  bl.  a.  derved,  at  Tagene  fra  før- 
ste Færd  har  været  stejlere  og  Gavlene  rankere  end  i  de  fuldtud  ro- 
manske Bygninger.  Udviklingen  kan  naa  saa  vidt  i  gotisk  Retning,  at 


S3 
II 
I5 


si 


58  MARIBOAMT 

det  ikke  altid  er  let  at  afgøre,  hvilken  Stilart  en  Kirke  tilhører.  Især 
Nordfalster  er  interessant  i  saa  Henseende;  „intetsteds  —  det  skulde 
da  være  i  Vestslesvig  —  er  der  som  her  paa  et  Par  Kvadratmile  Land 
samlet  en  tilsvarende  Repræsentation  af  samtlige  Stilformer  fra  sen- 
romansk til  fuldt  udviklet  Gotik"  (Citat  af  M.  Mackeprang:  Vore  Lands- 
bykirker), Stadager  er  endnu  enkelt,  uforvansket  romansk;  derefter 
følger  Maglebrænde  med  dens  smukke  Østgavl,  Brarup  med  halvrund 
Apsis,  men  spidsbuede  Døre,  Eskildstrup  med  rundbuede  Vinduer,  men 
tresidet  (gotisk)  Apsis,  Ønslev  med  romansk  Plan,  men  spidsbuede 
Enkeltheder  og  tredobbelt  Vindu  i  Østgavlen  og  endelig  N.  Alslev,  som 
maa  være  opført  c.  1300,  Kildekirken  Kippinge  og  N.  Vedby,  der  og- 
saa  i  Planerne  er  gotiske  (Langhus  med  tresidet  Kor),  og  af  hvilke  den 
sidstnævnte  maaske  er  bygget  af  de  meklenborgske  Fyrster,  som  havde 
Øen  i  Pant  1326—48. 

Af  de-  lollandske  Kirker,  der  gennemgaaende  har  et  mere  ublandet 
romansk  Præg,  kan  særligt  fremhæves  Skovlænge  og  Nordlunde  med 
deres  fine  Detailler,  den  anselige  Stokkemarke,  den  stærkt  restaurerede 
Tirsted,  der  udmærker  sig  ved  sit  romanske  Taarn,1)  Hillested,  Østofte 
og  Fjelde. 

Ogsaa  et  Par  af  Købstadkirkerne  har  oprindelig  været  romanske 
Murstensbygninger,  men  kun  den  stærkt  restaurerede  Sakskøbing  K. 
har  i  Hovedtrækkene  bevaret  sin  oprindelige  Karakter.  I  Nakskov 
skjuler  de  romanske  Murrester  sig  oppe  under  Taget,  men  trods  de 
gennemgribende  gotiske  Ombygninger  betinger  den  oprindelige,  enski- 
bede  Kirke  den  nuværendes  ejendommelige  Form,  Modsætningen  mel- 
lem det  lave,  brede  Kor  og  den  ved  Taarnet  opragende  Højkirke  over 
Skibet.  Som  helt  gotiske  Smaabygninger  fremtræder  nu  Kirkerne  i 
Rødby  og  Nysted,  og  gotiske  er  ogsaa  Klosterkirkerne  i  Maribo  og  Ny- 
købing F. 

Stiftskirken  i  Maribo  er  et  af  Landets  ejendommeligste  Bygværker 
fra  den  senere  Middelalder.  Birgittinerklosteret,  hvortil  den  hørte,  stif- 
tedes 1416 — 18  af  Erik  af  Pommern,  efter  at  allerede  Dronning  Mar- 
grete havde  forberedt  den  skandinaviske  Ordéns  lollandske  Hjem,  og 
det  førte  efter  Reformationen  en  hensygnende  Tilværelse  som  Stiftelse 
for  Adelens  ugifte  Døtre,  indtil  det  helt  nedlagdes  1621.  Af  de  vidt- 
strakte Klosterbygninger  staar  nu  kun  en  enkelt  Ruinstump  i  Havean- 
læget  NV.  for  Kirken,  der  laa  midt  i  Komplekset  med  Brødreklosteret 
i  Nord  og  Søsterklosteret  i  Syd,  og  som  sikkert  har  staaet  fuldført  ved 
Midten  af  15.  Aarh.  Naar  den  paa  Trods  af  de  sædvanlige  Regler  har 

')  Et  andet  romansk  Taarn  fandtes  ved  Godsted,  der  nu  er  kullet 


Hjerne!    med    Eleonora    Kiralin. 

Gravsted  i   Maribo   Kirke. 

fM.  Lundbo  fol.) 


Nykebing,  Falster.  Kirken  og  i 

Fløj  af  det  gamle  Kloster. 

<M.  Lundbo  fol.) 


60  MARIBO   AMT 

Kor  mod  Vest,  mellem  Skib  og  Taarn,  skyldes  dette  den  hellige  Bir- 
gittes egne  Forskrifter.  Hæderspladsen  i  Øst  var  forbeholdt  Nonnerne 
og  deres  Pulpitur,  men  Højalteret  fandtes  dog  i  Vest  foran  Munke- 
koret, der  efter  Reformationen  her  i  Maribo  kaldtes  „Jomfrukoret"  og 
nu  tjener  som  Landemodesal.  I  Overensstemmelse  med  Ordensstifter- 
indens  Ønsker  er  det  ogsaa,  at  Bygningen  er  spartansk  udstyret,  men 
i  al  sin  Enkelthed  er  det  mægtige  Rum  dog  det  bedste  og  lødigste  dan- 
ske Eksempel  paa  Sentgotikkens  rummelige  Prædikekirker,  der  vars- 
lede om  den  kommende  Lutherdom.  Det  indre  er  formet  som  en  Kirke- 
hal med  Sideskibe  af  samme  Højde  som  Midtskibet,  saaledes  at  Lyset 
kan  strømme  ind  ad  de  høje  spidsbuede  Vinduer  mellem  de  ottekan- 
tede Piller,  der  bærer  Hvælvingerne,  og  Virkningen  heraf  fremhæves 
ved,  at  Murene  efter  Istandsættelsen  1891 — 92  (da  ogsaa  Taarnet  genrej- 
stes) atter  staar  hvidkalkede.1) 

Mindre  arkitektonisk  Interesse  har  Kirken  i  Nykøbing,  en  Levning 
af  Byens  1419  stiftede  Graabrødrekloster;  den  lille,  oprindelig  enski- 
bede  Bygning,  der  næppe  er  ældre  end  Tiden  ved  Aar  1500,  har  været 
den  sydlige  Fløj  af  Klosteret,  hvoraf  ogsaa  Vestfløjen  er  bevaret,  me- 
dens Omgangen  langs  Kirken  paa  Renæssancetiden  er  omdannet  til  et 
nordre  Sideskib. 

Foruden  de  nævnte  falsterske  Eksempler  kan  som  gotiske  Lands- 
bykirker  fremhæves  Kappel,  Avnede,  Vesterborg,  Birket,  Askø  og 
Engestofte,  alle  paa  Lolland,  og  som  sædvanligt  spiller  desuden  de 
sentgotiske  Tilbygninger  en  stor  Rolle;  den  store,  romanske  Kirke  i 
Toreby  har  saaledes  ikke  blot  faaet  senmiddelalderlige  Hvælvinger, 
men  er  desuden  bleven  forsynet  med  Sideskibe.  I  det  hele  og  store 
er  Indbygningen  af  gotiske  Hvælvinger  dog  ikke  slet  saa  almindelig 
Regel  som  paa  Sjælland;  der  er  en  halv  Snes  Kirker,  som  helt  dæk- 
kes af  flade  Bjælkelofter,  og  adskillige  andre  nøjes  med  overhvælvet 
Kor.  Dette  hænger  maaske  sammen  med,  at  der  hist  og  her  tidligere 
har  været  buede  Trælofter,  saaledes  som  det  endnu  kan  ses  i  Kippinge. 
Lolland  har  bevaret  enkelte,  meget  ejendommelige,  tømrede  Klokke- 
huse, af  hvilke  det  ved  Birket  sikkert  er  middelalderligt.  En  halv  Snes 
lollandske  Kirker  er  kullede,  men  paa  den  anden  Side  kan  der  mel- 
lem de  sentgotiske  Taarne  træffes  statelige  og  smukke  Bygværker  (som 
f.  Eks.  Stokkemarke,  Østofte  og  Nørre  Alsley).  En  ejendommelig  Virk- 
ning i  det  flade  Landskab  gør  de  spaantækte  Spir,  sOm  Renæssance- 

1)  I  Østgavlen  sidder  en  Sten  med  et  Krucifiks  i  Relief,  omgivet  af  Lidelsesred- 
skaberne.  Fra  Klostertiden  er  iovrigt  kun  bevaret  et  Krucifiks,  hvori  der  har  ligget 
en  Del  Relikvier,  et  Par  Sidealtertavler  og  enkelte  Smaagenstande,  deribl.  Rester 
af  Broderier. 


(? 


<vAr*mb 
^Fejo 


pr*st6- amt 

tVOROlNGBORG 


«v     » 


Ise. 


KjobclevA  A  V  ^=3 


0    *\      HalsiedD  AStokkeriarke 

Y^     A    ASkovlænge 
Mhned*  A    ■S6lle|tfid     Hunseby 


fCipptngh.^    A 


iundsle> 


pA   N-K^eby ^AUlleb^ende 


BCKJLOBING 


tad 


fKSK< 


v  Tork.ldstmp  AMaglcbraMe -^ 
AEsk;,dstrupPAF^k^>up 

AOnslev  ^Horb 


rn.nge^   ^Gurreby  Ostoft^  °  Vaabensted^5^^  ,  VJ^J.ngs&i       éJsn^x  J 


*W*V*  SædingeAy  AHolebybuislev  A*uRsse 
Nebbelumie*    Rmgse&lle    aFuglse    A   *    A°" 


lost 


RODBYc* 


1 


AN/0rsle\ 

•  SKicfcby 
.      AS^Islev 
Idestrup  / 

^AVeggérlose. 


lerup 


Ulslév 
Herridsl 


ev 


Olstrup A  *$/. 


kNYSTE! 


D    Kvader.         o   Ran  og- kløvet  Kamp.      A   Tegl.  6   Umsten. 

(Fyldte  Signaturer  betegner  at  Kirken  har  Apsis,  kursiveret  og  understreget  Navn,  at  den  stammer 

fra  gotisk  Tid.) 

Oversigt  over  Landsbykirkerne  i  Maribo  Amt. 
Forfattet  af  Museumsdirektør  Dr,  M.  Mackeprang. 

og  Barokstilen  har  rejst  paa  adskillige  af  Øernes  Kirketaarne  (Rad- 
sted 1621,  Nysted  1650,  Vaabensted  1674,  Kippinge  1701,  Engestofte). 
Ved  Radsted  findes  desuden  et  Vaabenhus  og  et  adeligt  Gravkapel  med 
svungne  Renæssancegavle,  opført  1616—21  af  Elisabet  Rosensparre  til 
Krenkerup  (Hardenberg).1) 

Kalkmalerier  er  fremdragne  i  ret  stort  Tal,  men  i  god  Overensstem- 
melse med  selve  Bygningerne  forekommer  der  næppe  et  eneste  ro- 
mansk Maleri,  medens  malede  Udsmykninger  fra  Unggotikkens  og 
Højgotikkens  Tid  er  hyppigere  end  i  nogen  anden  Landsdel.  Et  af  de 
ældste  Malerier  er  sikkert  Apsisdekorationen  i  Eskildstrup.  I  N.  Als- 
lev findes  en  Indskrift  med  Aarstallet  1300  (eller  1301),  det  ældste,  der 
er  fremdraget  i  Sammenhæng  med  noget  dansk  Kalkmaleri;  foruden 
Figurer  er  der  desuden  Vaaben,  henvisende  til  Grev  Gerhard  af  Hol- 
sten, Erik  Menveds  Stedfader.  Andre  Billeder  fra  14.  eller  Beg.  af  15. 
Aarh.  findes  i  Kippinge,  Tirsted  (gammeltestamentlige  Scener  og  Nav- 
net Henning   Kabel),   Stubbekøbing,   Toreby,   Vesterborg  og   Østofte 


*)  Kirkens  andre  Gavle  er  moderne. 


62  MARIBOAMT 

(Skabelse  og  Syndefald).  Sentgotiske  Malerier  fra  Tiden  c.  1500  ses 
bl.  a.  i  Fæmø,  Kettinge,  Tingsted  og  Veggerløse  foruden  i  nogle  af  de 
allerede  nævnte  Kirker. 

Af  Kirkeinventaret  fra  den  katolske  Tid  stadfæster  de  romerske 
Granitdøbefonte  ved  deres  Former,  at  Lolland-Falster  i  den  ældre  Mid- 

m 

delalder  havde  Kulturforbindelser  vesterpaa  over  de  sydfynske  Øer  til 
Sydslesvig.  Men  endnu  mere  karakteristisk  for  Øerne  er  dog  de  gul- 
landske  Fonte,  som  her  forekommer  i  forholdsvis  større  Tal  end  i  no- 
gen anden  Landsdel,  og  som  importeredes  fra  Gulland  i  færdig  Stand. 
En  af  de  ældste  af  disse  er  Sandstensfonten  i  Løjtofte,  med  Relieffer 
af  Frelserens  Barndomshistorie  og  Kristus  som  Verdensdommer,  af 
den  såakaldte  „Magister  majestatis",  og  ogsaa  enkelte  andre  har  figur- 
lig Udsmykning,  saaledes  de  ottekantede  Fonte  i  Horbelev  og  Skjelby 
paa  Falster  og  de  med  Dyrefigurer  smykkede  Fonte  i  Birket  og  Ket- 
tinge. Flertallet  af  de  gullandske  Fonte  er  af  Kalksten  og  ret  enkelt 
dekorerede  i  Former,  der  præges  af  den  begyndende  Gotik.  De  hører 
da  ogsaa  ofte  hjemme  i  Overgangsstilens  Kirkebygninger. 

Af  andet  Inventar  fra  den  katolske  Tid  er  der  ikke  særlig  meget 
bevaret,  omend  der  i  ikke  faa  Kirker  forekommer  interessante  Kruci- 
fikser eller  Krucifiksgrupper  fra  13. — 14.  Aarh.  (f.  Eks.  i  Toreby).  I 
Maribo  Klosterkirke  hænger  et  Krucifiks,  hvori  der  er  fundet  en  ejen- 
dommelig Samling  Relikvier  (rimeligvis  komne  fra  Vadstena  1416  og 
endnu  bevarede  i  Kirken),  samt  to  smaa  Sideiltertavler,  den  ene  med 
en  udskaaren  Figur  af  Kirkefaderen  Augustinus,  den  anden  med  et 
smukt  Billede  af  Jomfru  Maria,  tegnet  og  malet  paa  en  hvid  Lærreds- 
dug;  det  stammer  fra  Aartiejrne  nærmest  efter  'Klosterets  Grundlæg- 
gelse og  er  det  eneste  middelalderlige  Eksempel  paa  denne  Teknik, 
der  er  bevaret  i  Landet.  Klosterkirkens  smukke  Højaltertavle  (fra  c. 
1510),  blandt  hvis  Figurer  ogsaa  den  hellige  Birgitte  ses,  staar  nu  i 
Engestofte.  Andre  sentgotiske  Fløjaltertavler  findes  i  Sakskøbing,  Hal- 
sted og  Sædinge  (den  sidste  med  nyere  Ramme  fra  1588). 

Fra  Tiden  efter  Reformationen  er  den  tidlige  Renæssancestil  med 
dens  Akantusornamentik  repræsenteret  af  Snedkerarbejder  som  Alter- 
bordspanelet  i  Vejleby  og  Prædikestolen  i  Fæmø  Kirke  samt  Skrift- 
sprogstavler  i  Græshave  og  Gloslunde  fra  1581 — 82.  Fra  Tiden  c.  1600 
stammer  en  talrig  Mængde  Altertavler  og  især  Prædikestole 'i  Høj- 
renæssancestil, som  delvis  synes  beslægtede  med  de  samtidige  syd- 
sjællandske Snedkerarbejder  fra  Næstved;  et  typisk  .Eksempel  er  Præ- 
dikestolen i  Maribo  fra  1606.  løvrigt  synes  det,  som  om  Snedkere  fra 
Nykøbing  By  og  Slot  har  haft  Bestillinger  ogsaa  fra  Kirkerne,  og  den 


64  MARIBO    AMT 

rige  Senrenæssancestil  i  Bykirkens  anselige,  af  Dronning  Sofie  skæn- 
kede Altertavle  fra  1618,  og  i  dens  borgerlige  Epitafier  er  gentaget  og 
efterlignet  i  Landsbykirkerne.  Sin  mest  produktive  Billedskærer  fik 
Lolland-Falster  i  1630'erne,  da  Jørgen  Ringnis,  efter  Navnet  at  dømme 
en  Slesviger  fra  Ringenæs  ved  Flensborg  Fjord,  først  leverede  Præ- 
dikestolen og  Pulpituret  til  Nakskov  Kirke  1630  og  siden  tilvirkede  en 
Mængde  andre  store  og  smukke  Billedskærerarbejder.  Fra  hans  Værk- 
sted er  udgaaet  Prædikestolene  i  Stubbekøbing  (1634)  og  Nykøbing, 
næsten  alt  Inventaret  (Altertavle,  Prædikestol  og  Døbefont)  i  Kippinge 
og  talrige  andre  Altertavler  og  Prædikestole  især  i  de  nordfalsterske 
Kirker  (Vaalse,  Tingsted,  N.  Vedby,  N.  Alslev,  Gunslev,  Eskildstrup, 
N.  Kirkeby),  men  enkelte  dog  ogsaa  paa  Sydfalster  (Systofte)  og  paa 
Lolland  (Halsted,  Ryde  og  Toreby).  Naar  der  paa  adskillige  af  disSe 
Arbejder  staar  et  kongekronet  C  5,  hentyder  det  til  Christian  4's  Søn, 
den  udvalgte  Prins  Christian,  der  som  bekendt  døde  før  Faderen.  1 
Snitværkernes  elegante  Senrenæssancestil  mærkes  en  tydelig  Udvik- 
ling henimod  Barokken,  og  inden  Mester  Jørgens  Virksomhed  sluttede 
(c.  1642),  møder  vi  andre  Arbejder  i  den  vildeste  Bruskbarok.  En  Elev 
af  Hans  Gudcwerth  den  yngre,  muligvis  identisk  med  den  Lorentz  Jør- 
gensen, som  senere  bosatte  sig  i  Holbæk,  har  i  disse  Aar  skaaret  et  Epi- 
tafium i  Nakskov,  Inventaret  i  Sandby  og  det  pragtfulde  Gitterværk 
med  de  fire  store  Soldaterskikkelser  foran  det  Rud'ske  Gravkapel  i 
Halsted  Kirke.  Meget  virksom  paa  Øen  var  ogsaa  Henrik  Werner,  der 
1641  skar  den  store  Tavle  i  Maribo  og  senere  bl.  a.  Altertavlerne  i  S. 
Kirkeby,  Arainge,  Østofte  og  Majbølle  (den  sidste  nU  paa  Berritsgaard) 
samt  Korgitteret  og  et  Par  Epitafier  i  Halsted,  stærkt  outrerede,  men 
pompøse  Arbejder,  hvis  Ejendommeligheder  efterlignedes  af  andre,  saa- 
ledes  som  det  f.  Eks.  ses  paa  Altertavlen  i  Nysted.  Af  en  københavnsk 
Mester,  Søren  Ibsen  paa  Bremerholm,  er  Orgelet  i  Nakskov  fra  1648,  og 
en  Elev  af  Anders  Sørensen  i  Odense  har  skaaret  den  store  Altertavle  i 
samme  Kirke. 

Fra  Beg.  af  18.  Aarhundrede  kan  fremhæves  Altertavlen  ,i  Hunseby. 

Gravminder  fra  den  ældre  Middelalder  er  næppe  bevarede  i  Maribo 
Amt,  og  selv  fra  den  yngre  Middelalder  er  der  kun  ganske  faa  Sten 
(Maribo,  Fuglse,  Godsted).  Gravsten  fra  16. — 17.  Aarh.  over  Adelsfolk 
forekommer  ikke  blot  i  Maribo,  hvor  enkelte  Sten  minder  om  det 
adelige  Jomfruklosters  protestantiske  Tid,  men  ogsaa  i  en  Mængde 
Landsbykirker.  Paa  Falster  kan  nævnes  Horbelev  (Ulfstand),  S.  Kirke- 
by (Mogens  Falster),  Stadager  (Venstermand)  og  Torkildstrup  (Sparre), 
paa  Lolland  i  Musse  Herred  Majbølle  (Hvitfelder  fra  Berritsgaard), 


II 


121 

S  = 


66  MARIBO    AMT 

Radsted  (Marmorepilaf  over  Palle  Rosenkrans  lit  Krenkerup,  f  1642), 
Sleouninge  (Hans  Baden)  og  Vaabensted  (Johan  Oxe  til  Nielstrup, 
t  1534  under  Forsvaret  af  sin  Gaard),  i  Fuglse  H.  Sædinge  (Mormand), 
i  Nerre  og  Sonder  Herred  Halsted  (Rud'er  til  Sæbyholm),  Landet 
(Grubber  til  Aalstrup),  Ryde  (Sparre,  Grubbe),  Sandby  (Lunge  til  Ad- 
serstrup)  og  Tillitse  (Epitaf  over  Barnewitz  til  Rudbjerggaard,  t  1626). 
Fra  senere  Tider  stammer  den  udskaarne  Kapeldør  i  Fuglse  fra 
Stiftamtmand  H.  U.  Lfitzows  Gravkapel  (t  1722),  Epitafiet  i  Hunseby 
over  Eggert  Christoffer  Knulh  (t  1697)  og  Søster  Lerche  (t  1723)  og  et 
Wiedewelt'sk  Marmormonument  i  Toreby  (Catrine  Margr.  v.  Walmo- 
den,  f  1788).  Paa  Kirkegaarden  i  Maribo  findes  et  Par  smukke  Monu- 
menter af  H.  E.  Freund. 


(  fru   Sundi'rso. 


KØBSTÆDER 

MARIBO 

De  Planer  som  o.  1400  var  oppe  om  Indstiftelsen  af  et  Benediktiner- 
kloster paa  Lolland,  lod  sig  af  en  eller  anden  Grund  ikke  gennemføre, 
skønt  Dronning  Margrethe  støttede  dem  ved  blandt  andet  Jordegods  at 
skænke  det  nedlagte  Grimstrup  Slot  ved  Vestsiden  af  Maribo  Nørresø. 
Gaven  overførtes  derfor  1408  til  Birgittinerne,  der  grundede  deres  første 
Kloster  i  Danmark  i  Landsbyen  Skerninge  paa  et  Sted,  hvor  i  Følge 
Sagnet  en  Ildslue  viste  sig  lysende  ved  Nat,  forkyndende  som  et  Jærtegn, 
at  her  ønskede  Jomfru  Maria  at  bo.  Spiren  var  dermed  lagt  til  det  be- 
rømte Maribo  Kloster,  liggende  i  en  yndig  Egn  mellem  2  skovomkran- 
sede  Søer,  og  Klosteret,  som  hurtig  voksede  i  Rigdom,  kunde  i  de  føl- 
gende Aar  iværksætte  Opførelsen  af  Kirken,  der  laa  som  Skel  mellem 
Brødrenes  omgærdede.  Klostergaard  mod  Syd  og  Søstrenes  mod  Nord. 
Paven  gav  1418  sin  Stadfæstelse,  og  paa  det  gamle  Skerninges  Grund  an- 
lagdes tæt  nord  for  Klosteret  Købstaden  Maribo,  der  1421  fik  sine  grund- 
læggende Privilegier  af  Erik  af  Pommern.  Landsbykirken  blev  Stadens 
Sognekirke,  og  Byens  og  Egnens  spedalske  fandt  Optagelse  i  den  nær- 
liggende St.  Jørgensgaard  i  Bregerup  i  Stokkemarke  Sogn. 

Født  i  Underdanighedsforhold  til  det  mægtige  Kloster  vedblev  Byen 
selv  at  være  ubetydelig  og  afhængig  ogsaa  efter  Reformationen,  da  Klo- 
steret stadig  stod  ved  Magt,  opretholdt  af  Adelen  som  Jomfrukloster  for 
dens  ugifte  Døtre.  Usædelighed,  Kiv  og  Strid  gik  her  i  Svang,  og  efter 
at  nye  Fundatser  1572  og  1596  forgæves  havde  søgt  at  skabe  Orden, 
ophævedes  Stiftelsen  helt  1620—21.  1623—65  var  den  henlagt  under 
Sorø  Akademi,  og  efter  dettes  Ophør  gled  Godset  tilbage  under  Kronen. 
Ødelæggelsen  af  Bygningerne  skred  i  Løbet  af  17.  Aarh.  rask  fremad, 
idet  Stenene  af  de  afbrudte  Huse  i  stort  Omfang  brugtes  til  Udbedring  af 
Omegnens  Kirker,  og  snart  var  kun  Ringmuren  om  Søsterhaven  tilbage, 
samt  den  tæt  derved  liggende  Bygning  „Nykloster",  der  tjente  som  Bolig 
for  Eleonore  Kristine  i  hendes  sidste  Aar  1685 — 98.  Foruden  den  skønne, 
stemningsfulde  Klosterkirke  er  nu  kun  en  Stump  forvittret  Murværk 

5* 


68  MARIBOAMT 

nord  for  denne  i  „Aktiehaven"  de  sidste  Minder  om  det  rige  Kloster, 
der  hørte  til  de  største  i  Landet. 

Fra  1596  blev  Klosterkirken  Byens  Sognekirke,  da  en  frygtelig  Brand, 
som  dette  Aar  rasede  i  Maribo,  ogsaa  ødelagde  den  gamle  Bykirke,  af 
hvilken  der  dog  nord  for  Vestergade  fandtes  Ruiner  endnu  i  18.  Aarh. 
Efter  Klosterets  Nedlæggelse  kastede  kun  Landstinget  en  Smule  Glans 
over  Byen,  der  1672  talte  444,  1769  504  Indbyggere,  og  som  atter  1713 
led  haardt  under  lldsvaade.  Liggende  inde  i  Landet,  kun  med  Besvær 
drivende  Søhandel  over  Ladepladsen  Bandholm  havde  den  lille  By  ret 
kummerlige  Kaar,  henvist  til  en  Smule  Handel  med  Oplandet  og  Ud- 
nyttelsen af  sine  Bymarker,  og  først  i  19.  Aarh.  arbejdede  den  sig  stær- 
kere op,  1841  gjordes  Begyndelsen  til  Havneanlæget  ved  Bandholm, 
1871  kom  Jærnbanen,  og  Anlæget  af  flere  industrielle  Virksomheder  har 
i  nyere  Tid  bragt  Byen  i  Udvikling.  Molbechs  Ord  om  Maribo  1813:  lig- 
gende i  „et  yderst  venligt  Landskab,  blidt,  stille,  klart  som  den  tidlige 
Morgen  med  et  let  romantisk  Anstrøg",  gælder  delvis  den  Dag  i  Dag;  thi 
i  fredfyldt  Idyl  fortoner  Kirken  og  den  smukke  Kirkegaard  sig  mod  Sø 
og  Skov,  og  de  smaa  Stræder  udenom  Torvet,  paa  hvis  Midte  det  1857 
opførte  Raadhus  ligger,  har  endnu  de  gamle,  hyggelige  Dages  stilfærdige 
Stemning.  De  ældre  Bygrænser,  som  nu  forlængst  er  overskredne  af  Be- 
byggelsen, markeres  endnu  af  3  smaa  Bomhuse  ved  Sønder-,  Nørre-  og 
Vestergade,  og  selvom  Byen  savner  særlig  interessante  Bygninger,  er  den 
dog  i  sin  afklarede,  regelmæssige  Plan,  bestemt  af  det  gennemløbende 
Landevejsstrøg,  Øster-  og  Vestergade,  og  det  store,  dominerende  Torv, 
tydeligt  præget  af  sit  middelalderlige  Anlæg.  Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Maribo  Købstad  og  Birk  m.  Rødby  Købstad  og  Fuglse 
Herred  samt  Fejø  Birk,  Hovedtingsted  Maribo,  Bitingsteder  og  Kontor- 
afdelinger Rødby  og  Fejø,  Kontorafdeling  f.  Politimesteren  i  samme 
Omraade,  Borgmesteren,  Sognepræsten  til  Maribo  og  Hillested,  den  præ- 
steviede Medhjælper,  den  præsteviede  Kateket,  Præsten  ved  den  katolske 
K.,  Kredslægen  i  Midtlollands  Lægekreds,  ander  Læger,  Branddirektø- 
ren f.  Maribo,  Bygnings-  og  Brandinspektøren,  Lolland-Falsters  Jern- 
baneselsk.,  Amtstuen,  Arbejds-  og  Fabrikstilsynets  11.  Kreds,  Lolland- 
Falsters  Fængselsselskab,  Maribo  Amts  økonomiske  Selskab,  fil.  Sagfr., 
2  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  En  komm.  M.  og  Rsk.,  en 
privat  M.  og  Rsk.,  en  Borgersk.,  en  Handelssk.,  Stiftsbiblioteket,  et  land- 


70 


MARIBO   AMT 


kulturhistorisk  Museum,  et  Rekonvalescenthjem,  Friboligen  Hvilehjem- 
met, et  Epidemihus,  Aktiehaven,  fl.  Hott.,  Frøkompagniet  Lolland-Fal- 
sters Frøavl,  Frøhandel  og  Sædekornkomp.,  Lolland-Falsters  Sækkelager. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Fl.  Bogtrykkerier,  et  elektro- 
teknisk Laboratorium,  fl.  Farverier,  et  Kalkbrænderi,  fl.  Mejerier,  en 
Mælkekondenseringsfab.,  et  Uldspinderi,  fl.  Ølbryggerier  samt  Fabb.  f. 
Cementvarer,  Maskiner,  Mineralvand,  Sukkervarer,  Trævarer  m.  m. 

Byen  har  Statstlfst.  og  Telfst.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose  s.  og  s.  v.  f. 
Byen  paa  Markjorderne.  Nogle  Smaaøer  i  Søndersø  (Maribo  Sø)  s.  f. 
Byen,  deriblandt  Hestø,  Præstø  og  Fruerø.  —  Gaard:  Skovnæs. 

Af.  J.  Darre. 


Areal  (1916):  623  ha. 

Faste  Ejendomme   (1011): 
Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 
Antal  Lejligheder: 

Befolkning: 

1801:      686  1901: 

1855:    1960  1916: 

1880:     2403  1921: 


MARIBO:  STATISTIK 

Toldindtægt  (1920—21): 

Eksamensskoler  (1916): 
Antal: 
Elever: 


577 

560 

1003 


3838 
4196 
4442 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 
Antal:  1448 

disses  samlede  Indkomst:    Kr.  5.813558 
heraf  betaltes  i  Skat:  -       198865 


Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 
Antal:  600 

disses  samlede  Formue: 
heraf  betaltes  i  Skat: 


Kr.  12.722600 
54565 


Folketingsvælger  (1920): 

Landstingsvælgere  (1920): 

Kommunale  Vælgere  (1921): 
Mænd : 
Kvinder : 

Udskænkn  ingssteder  (1914): 
med  stærke  Drikke: 
uden     —  — 


2273 
1616 

831 
990 


22 
2 


1821 


Kr.    97223 


2 
213 


Kommunens  Indtægt  (1918—19):  . 
af  Erhvervsvirksomheder:       Kr. 


8134 


Kr.  56055 

-  13781 

-  20809 

-  31347 

-  62046 

-  34423 


-  Ejendomsskatter:  -       28225 

-  personlige  Skatter:  -     282280 

Kommunens  Udgift (1918— 19): 
til  Skolevæsen: 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag: 

-  Fattigvæsen: 

-  Alderdomsujnderstøttelse: 
•  Forrentning  af  Gæld: 

-  Afdrag  af  Gæld: 

Kommunens  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  1.075135 

Andre  Aktiver:  355992 

I  alt  Kr.  1.431127 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.  1.321389 

Skatteprocenten  (1920—21):  8,247 

Ligningsprocenten  (1920—21):    10 

Svend  Rode. 


NAKSKOV 

Nakskov  —  Nacaskogh  kaldet  i  Kong  Valdemars  Jordebog  —  viser  i 
sin  Grundplan  Træk,  der  klart  afspejler  dens  Betydning  som  Sø-  og 
Handelsstad.  Gunstigt  liggende  som  Udskibningssted  for  et  rigt  Opland 
ved  Snævringen  af  den  lange  Fjord  er  Byen  blomstret  op  i  Begyndelsen 
af  1200erne.  I  sit  Signet  fører  den  et  Træ  og  en  Fugleklo,  og  1266  gav 


Mellemgade  og  Spillemand  sk  ragen. 


Klostersøen. 
Maribo. 

(Fotografier  af  M.  I, und  bo.) 


72  MARIBO    AMT 

Erik  Glipping  under  et  Besøg  Staden  Privilegier,  som  følgende  Konger 
udvidede  og  bekræftede.  Parallelt  med  Kysten  beskriver  Hærstrædet  gen- 
nem Byen,  Sønder-  og  Vejlegade,  en  Bue,  langs  hvis  Sydside  Købmands 
gaarde  som  Perler  paa  en  Snor  kunde  strække  sig  ined  dybe  Grunde  ned 
til  Stranden,  hvortil  en  Række  Smaastræder  baner  sig  Vej.  Syd  for  By- 
kirken,  som  er  viet  St.  Nicolaj,  de  søfarendes  Beskytter,  mødes  Sønder- 
og  Vejlegade  ved  det  centrale,  trekantede  Torv,  og  over  dettes  Vægge  er 
Nordspidsen  af  den  vifteformede  Byplan  regelmæssigt  bygget  op.  Ved 
Klostergade  nord  for  Kirken  laa  i  Middelalderen  et  Helligaandshus,  der 
1420  fortæredes  af  Ild  sammen  med  store  Dele  af  Byen,  men  genrejstes 
og  rigt  udstyret  o.  1470  omdannedes  til  Kloster.  Som  Hospital  fortsatte 
det  sin  Tilværelse  efter  Reformationen,  Bygningen  brugtes  under  Chri- 
stian IV  som  Tøjhus,  Kirken  forsvandt  1689,  men  Kirkegaarden  var  ved 
Magt  langt  op  i  det  18.  Aarh.  Det  af  Kong  Hans  paa  Slotø  i  Nakskov 
Fjord  opførte  Fæstningsanlæg,  Engelborg,  af  hvis  svære  Mure  Ruiner  er 
bevaret,  formaaede  ikke  1510  at  hindre  Lybækkerne  i  at  overrumple  og 
afbrænde  Byen,  og  atter  1528  hærgedes  den  voldsomt  af  Ildsvaade.  Uden 
Tvivl  har  den  tidligere  været  befæstet,  men  efter  1539  byggede  Chri- 
stian III  et  nyt  Voldbælte  oin  den,  ja  1551  var  det  paa  Tale  at  opføre 
et  Slot.  Denne  Tanke  virkeliggjordes  dog  ikke,  men  fra  Strædet  Kongens 
Tofte  i  Vest  førtes  Fæstningsværkjerne  i  en  Bue  Norden  om  Byen,  og  un- 
der Christian  IV  og  Frederik  III  udvidedes  og  ombyggedes  Voldbællet 
efter  moderne  Principper  med  en  Krans  af  Bastioner,  medens  mindre 
Jordanlæg  paa  Færgelandet  beskyttede  Byen  mod  Syd.  Det  vakte  derfor 
Sorg  og  Forbitrelse,  at  Fæstningen  i  Februar  1658  uden  Sværdslag  over- 
gav sig  til  Svenskerne,  en  Skamplet  Nakskov-Borgerne  dog  allerede  1659 
aftvættede  ved  under  Joachim  Kørbers  Kommando  heltemodigt  i  11 
Uger  at  trodse  Svenskernes  Bombardement  og  Belejring  og  først  i  yderste 
Nød  paa  hæderlige  Vilkaar  at  give  op  for  Overmagten.  Hærget  af  Kugler 
og  Ild,  øde  og  udpint  af  Brandskatter  gik  Nakskov  ud  af  Krigen,  men  da 
Kongen  1667  gav  den  Stabelret  og  ved  Skattelempelser  søgte  at  bringe 
Borgerskabet  paa  Fode,  blomstrede  den  ret  hurtigt  op  igen,  saa  den  1672 
talte  1920  Indbyggere.  Dens  Rolle  som  Fæstning  var  dog  udspillet  paa 
Christian  V's  Tid,   1705  overlodes  Voldene  til  Borgerne,  og  de  sidste 
svage  Spor  af  dem  er  nu  næsten  helt  udviskede. 

Det  .18.  Aarhundrede  var  en  Nedgangstid,  Skibsfarten  tog  mere  og 
mere  af,  den  før  saa  livlige  Udenrigshandel  sygnede  hen,  og  Indbygger- 
tallet dalede,  saa  Byen  1769  kun  husede  1284  Mennesker,  men  i  nyere 
Tid  er  den  gamle,  driftige  Handelsaand  vaagnet  paany,  Jernbanen  1874, 
Sukkerfabrikens  Anlæg  1882  og  de  bedrede  Havneforhold  lagde  Grun- 


Samle  JtarrKti 


*»™^.  v  Mtaw 


''  'fri**  SU^tk 


i  fra  Færgelundel. 


74  MARIBO    AMT 

den  for  den  moderne  Udvikling,  som  med  det  nye  Skibsværft  og  Uddyb- 
ningen af  Sejlløbet  ventes  yderligere  at  ville  tage  Fart. 

Bebyggelsen  har  forlængst  erobret  og  oversWedet  de  gamle  Voldlin- 
jer, men  indenfor  disse  har  Bybilledet  dog  endnu  bevaret  en  Del  af  For- 
tidens Præg  med  sit  ret  enkle,  ensartede  Bindingsværk  fra  17.Åarh.  og 
sine  morsomme  Gadenavne,  der  som  Bybrostræde,  Kongens  Tofte,  Bad- 
stuestræde, Kattesundet,  Fruestræde  og  Tilegade  malende  bevarer  Min- 
det om  Købstadlivet  i  svunden  Tid.  Bag  moderne  Facader  vil  man  end- 
nu  i  Søndergade  finde  værdifulde  Rester  af  de  mange  Gavlhuse,  som  for- 
dum dominerede  Byen„  saaledes  Bindingsværket  i  Nr.  6,  23,  25,  28  og  33. 
Gaardene  Præstegadc  2  og  Søndergade  40  vender  derimod  Langside  mod 
Gaden  ligesom  den  smukke  Pakhuslænge  ved  Hjørnet  af  Badstuestræde 
og  Havn.  Godt  bevarede  Sidelænger  af  Renæssancebindingsværk  findes 
i  Gaardene  til  Torvet  2  og  3,  meget  maleriske  er  de  noget  yngre  Gaard- 
længer  i  Søndergade  Nr.  1  og  Torvet  1  en  saare  pyntelig,  2"  Etager 
høj,  grundmuret  Gaard  fra  1786.  Med  stejle,  røde  Tage  og  Tavl  og 
Tømmerværk  dækket  af  tykke  Hvidtelag  holder  en  Række  gamle  Pak- 
huse Vagt  langs  Havnen, .  brugte  den  Dag  i  Dag  knytter  disse  hær- 
dede Veteraner  paa  en  egen  stemningsfuld  Maade  Traaden  mellem  By- 
ens fordums  Handelsflor  og  den  voksende  Virksomhed  langs  Kajerne, 
som  nu  atter  sætter  den  i  Blomst.  —  Det  1872 — 73  opførte  Raadhus  har 
Plads  ved  Østsiden  af  Torvet.  Hugo  Matthiessen. 


I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Nakskov  Købstad  m.  Lollands  Nørre  samt  Sønder  Her- 
reder, Tingsted  Nakskov,  Politimesteren  i  samme  Omraade,  Borgmeste- 
ren, Sognepræsten  til  Nakskov  og  Branderslev,  den  res.  Kapellan,  Præ- 
sten ved  den  katolske  K.,  Kredslægen  i  Vestlollands  Lægekreds,  andre 
Læger,  Branddirektørerne  f.  Nakskov  og  Lolland,  Vicekonsuler  f.  Fin- 
land, Nederlandene,  Norge  og  Sverrig,  Stads-  og  Havneingeniøren,  Jern- 
baneselskabet Nakskov-Kragenæs,  Handelsforeningen,  Kgl.  oktr.  Sø- 
assurance-Komp.,  fl.  Sagfr.  og  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Lollands  Handels-  og 
Landbrugsbank,  Lollands  Landbostands  Spk.,  en  russisk  Badeanstalt. 
en  Filial  af  Nykøbing  Hospital,  Konsul  Block  og  Hustrus  Fribolig,  Marie 
Hansens  Stiftelse,  Konsul  Winchells  Friboliger,  Nakskov  Handelskomp., 
Nakskov  Kulimport,  Dansk  Saasædkomp.,  Vestlollands  Frøavlskomp., 
Skandinavisk  Frøkomp.,  Nordisk  Sækkekomp.,  fl.  Hott. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  And. -Mejeri,  fl.  Bogtrykke- 


Havnegade  Ni*.  69—61.  Søndergade  Nr.  6. 


Torvet  Nr. 
Nakskov. 
(Fotografier  »1 II.  M.) 


76 


MARIBO    AMT 


rier,  et  Farveri,  fl.  Kalkbrænderier,  Den  danske  Mælkekondenserings- 
fab.,  fl.  Savskærerier,  et  Vand-  og  Kloakværk,  fl.  Ølbryggerier  saml 
Fabb.  f.  Cementvarer,  Cycler,  Fiskekonserves,  Frugtsaft,  Malt,  Maski- 
ner, Mineralvand,  Skotøj,  Sukkervarer,  Tobak  og  Cigarer,  Vogne  m.  m. 
Byen  har  Dampskibsfart,  Lodseri,  Statstlfst.  og  Tlfst.  Paa  Markjor- 
derne findes  foruden  de  paa  Byplanen  nævnte  Bydele,  Byen  Abildtorpe 
(Sk.,  Haandv.,  Garveri,  Handelsgartnerier)  samt  en  Del  Eng  og  Mose. 
—  Gaard:  Abildtorpegaard.  M.J.Darre. 


Areal  (1916):    883  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal: 

heraf  Beboelseshuse: 

Antal  Lejligheder:  2319 

Befolkning: 

1801:     1671 
1855:     3375     . 
1880:     5278 


NAKSKOV:  STATISTIK 

Handelsfiaade   (1918): 
Dampskibe : 


1319 
1281 


1901:  8310 
1916:  10483 
1921:  13000 


Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  4390 

disses  samlede  Indkomst:  Kr.  16.658503 

heraf  betaltes  i  Skat:  -         430341 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  1247 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat : 


Kr.  26.192100 
113190 


Folketingsvælger  (1920):         6091 
Landstingsuælgere   (1920):        4051 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd:  2322 

Kvinder:  2680 

Haandværk  og  Fabrikdrift  (1914): 


5002 


Antal  Bedrifter: 

386 

heraf: 

med  mekanisk  Kraft: 

94 

Samlet  Personel: 

1973 

heraf: 

egentlige  Arbejdere: 

1386 

Udskænkningssteder   (1914): 

med  stærke  Drikke: 

28 

uden     —          — 

3 

Toldindtægt  (1920—21): 

Kr.  279852 

Motorskibe : 
Sejlskibe : 


Antal 

7 

2 

48 


Reg.  Tons 

677 
900 
817 


I  alt  97       2394 
Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o.  1.:  1.666600 

Ankomne    —        -  2.230202 

Postanvisninger  og  Postopkrævninger: 
Udbetalte:  Kr.  5.435520 

Indbetalte:  -    9.640894 

Telegrafkontoret  (1919—20): 
Ankomne  Telegrammer:  20735 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal:  2 

Elever:  440 

Kommunens  Indtægt  (1918—19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr.  358846 

-  Ejendomsskatter:  -        40765 

-  personlige  Skatter:  -     825462 

Kommunens  Udgift   (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.   190943 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -  86210 

-  Fattigvæsen:  -  62309 

-  Alderdomsunderstøttelse :  -  86709 

-  Forrentning  af  Gæld:  205429 

-  Afdrag  af  Gæld:  -  662693 

Kommunens  Formue   (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  4.876514 

André  Aktiver:  -      1.690457 

I  alt  Kr.   6.566971 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.   4.930125 

Skatteprocenten  (1920—21)  6,14 

Ligningsprocenten  (1920—21):    9,3 

Svend  Rode. 


RØDBY 
Den  ud?  ved  Kysten  syd  for  Rødby  1912  anlagte  Havn  bragte  atter 
Liv  i  tidligere  Planer  om  at  lade  Postnilen  Købenbavn — Hamborg  følge 
Fugleflugtslinjen  over  Rødby — Femern.  1752 — 53  var  disse  Tanker 
stærkt  fremme,  og.  i  ældre  Tid  havde  Færgefarten  mellem  Rødby  og 
Femern  været  meget  betydelig.  I  de  senere  Menneskealdre  har  Land- 
skabet om  Rødby  forandret  sig  stærkt,  Fjordarmen  Norden  om  Byen 
er  omformet  til  fede  Marskenge,  og  Diget  ude  langs  Østersøen  har  rejst 
Mur  langs  Havet,  hvor  de  gamle  Sejlløb  fordum  gik  gennem  Revene. 
Truet  af  Stormflod  paa  den  lave  Flade,  hvor  Søfugle  rugede  i  Mængde, 
var  Rødby  ved  sin  Fjord  fordum  et  Vindue  ud  mod  Verden.  Som 
en  oprindelig  Bondeby  nævnes  Rutby  i  Kong  Valdemars  Jordebog; 
1454  fik  dens  Indbyggere  Ret  til  Handel  paa  Tyskland  som  Tak  for 
deres  Besvær  med  Færgefart  i  Kongens  Tjeneste,  og  selvom  dens  Ret- 
tigheder efterhaanden  udvidedes,  regnedes  den  dog  længe  kun  for 
Flække,  halvt  Landsby,  halvt  Købstad,  der  lige  til  1735  havde  By- 
foged fælles  med  Maribo.  Strømmen  af  rejsende,  som  denne  Vej  søgte 
mod  Syd,  førtes  over  Byens  gamle  Ladeplads  Dragsminde,  men  da  Ind- 
løbet her  sandede  til  1748 — 49  blev  det  vestligere  liggende  Kramnitse 
Udhavn  i  hvert  Fald  for  mere  dybtgaaende  Skibe;  thi  indtil  Drags- 
minde-Løbet  fuldstændig  lukkedes  1833,  brugtes  det  —  i  alle  Tilfælde 


78  MARIBO   AMT 

periodisk  —  til  Færgefart.  Rødby  bærer  et  Skib  i  sit  Segl,  et  Vidnes- 
byrd om  den  Rolle  Skibsfarten  spillede  for  Staden,  men  Søen  var  lune- 
fuld, og  mere  trofast  var  det  Rygstød,  Borgerne  havde  i  de  gode  By- 
jorder. Formet  som  en  udpræget  Langby  over  Landevejslinjen  Øster- 
og  Vestergade,  hvori  kun  mindre  Smaagader  udmunder,  lignede  „denne 
over  alle  uanselige  Købstad"  en  god  Bondeby,  hvor  endnu  for  100  Aar 
siden  „umælende  Kreature"  drev  om  paa  Gaderne  mellem  Møddin- 
gerne, der-  oprodedes  af  store  Svin.  Stormflod  gæstede  den  hyppigt, 
lldsvaade  afsved  store  Dele  af  den  1551  og  1774,  og  længe  bibeholdt 
den  sit  Landsbypræg,  idet  de  fleste  Huse  endnu  1833  var  tækkede  med 
Straa.  I  moderne  Dage  har  Byen  skiftet  Ham,  ude  ved  Havn  og  Skibs- 
værft er  en  Aflægger  af  den  groet  hurtigt  frem,  og  nye  Kvarterer  har 
rejsl  sig  mod  Øst  paa  Ringsebølles  Grund  om  den  1874  anlagte  Bane- 
gaard.  Stadig  dommeres  Bybilledet  dog  af  den  lange  Hovedgade,  hvor 
Kirken,  Torvet  og  det  1853  byggede  Raadhus  har  Plads,  nyere  og  ældre 
Avisgaarde  hist  og  her  vidner  om,  at  Jordbruget  fremdeles  spiller  en 
Rolle,  men.  om  særlig  gamle  eller  karakteristiske  Bygninger  vil  man 
lede  forgæves.  En  lav  hyggelig  Købmandsgaard  med  gammeldags  Bod 
fra  Empiretiden  ligger  ved  Hjørnet  af  Raadhustorvet,  og  længere  frem- 
me paa  Vestergade  fanges  Blikket  af  en  et  Stokværk  høj  Bindings 
værksgaard  med  Mansardtag  fra  første  Halvdel  af  18.  Aarh.  (Matr. 
Nr.  25),  der  om  ikke  det  ældste,  dog  i  hvert  Tilfælde  er  det  stateligste 
af  de  gamle  Huse  i  Byen.  Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Bitingsted  og  Kontorafdeling  f.  Dommeren  i  Maribo  Købstad  og  Birk 
m.  Rødby  Købstad  og  Fuglse  Herred  samt  Fejø  Birk,  Politimesteren  i 
nævnte  Omraade  m.  Kontorafdeling  i  Maribo  og  paa  Fejø,  Borgmesteren, 
Sognepræsten  til  Rødby  og  Ringsebølle,  Kaldskapellanen,  Branddirek- 
tøren f.  Rødby,  fl.  Læger,  Dyrlæger  og  Sagfr. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Et  Vandværk,  fl.  Hott.  og 
Gæstgiverier. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  And.-Mejeriet  Sydlolland,  et 
Bogtrykkeri,  et  Garveri,  Rødby  ML,  fl.  Ølbryggerier. 

Byen  har  Tlfst.  Markjorderne  støder  m.  N.  paa  et  lille  Stykke  til 
Rødby  Fjord  og  begrænses  m.  S.  af  Østersøen,  mod  hvilket  det  beskyttes 
ved  Diger.  Megen  Eng  og  Mose  m.  V.  Byer:  Rødby  Havn  (1031  Indb., 
Sk.,  Kontor  f.  Banken  f.  Rødby  og  Omegn,  Sydlollands  Kulkomp.,  Kbm> 
Haandv.,  Grand  Hotel  Østersø,  Gæstg.,  Rødby  Havns  Staal-  og  Jern- 
industri,  Sydlollands  Cementvarefab.,  et  Træskibs-  og  Baadebyggen, 
Dampskibsselskabet  Rødby  Havn,  Rhederiet  Syltholm,  Rødby-Femern 


HARIBO    AMT 


79 


Transport-  og  Bugserselskab,  Havn,  Toldopsyn,  Lods,  JbsL,  Posteksp., 
Tlfst),  Rødby  Fæland*,  MeUem-,  V.-  og  Ø.-Rødby  Mark*.  Rødby  Ud- 
flytterskole.  —  Gaarde:  Strandholm,  Lidsø,  Bindernæs,  Ottelundgaard. 

M.  J.  Darte. 
RØDBY:  STATISTIK 

Eksamenttkoler  (1016): 


Areal  (1916):  3099  ha. 
Fatte  Ejendomme  (1911): 

Antal:  366 

heraf  Beboelseshuse:  263 

Antal  Lejligheder:  363 

Befolkning : 

1801:      776  I  1901:  1726 

18S5:   1545  1916:  2110 

1880:   1796  |  1921:  3267 

Indkonulikattegdere  til  Staten  (1920-21): 
Antal:  1342 

disses  samlede  Indkomst:    Kr.  4.237642 
heraf  betaltes  1  Skat:  98239 

Formuetkatteydere  tif  Staten  (1920—21): 
Antal:  245 

disses  samlede  Formue:        Kr.  6.988200 
heraf  betaltes  i  Skat:  25880 

Folketingtvælgere  (1920):  1461 

Landttingtvælgere  (1920):         1018 
Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd:  .    475 

Kvinder:  483 


Vdtkænknlngtiteder  (1914): 
med  stærke  Drikke: 


•  958 


Elever:  54 

Kommunent  Indtægt  (1918  —  19): 
af  Erhvervsvirksomheder:        Kr.  15772 

-  Ejendomsskatter:  -     8509 
•   personlige  Skatter:  •    96705 

Kommunent  Udgift  (IBM— lfl)i 

til  Skolevæsen:                          Kr.  21062 
■    Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:                                -  6266 

-  Fattigvæsen :                       -  14317 

-  Alderdom su nderstettelse :  -  12140 

-  Forrentning  af  Gæld:         -  63214 

-  Afdrag  af  Gæld:                     -  261617 

Kommunen!  Formue  (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  1.235669 

Andre  Aktiver:  373895 

1  alt  Kr.  1.609564 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 


Skatteprocenten  (1920—21): 
Ligningiproccnten  (1920—21): 


Rodby.  Interiør  Ira  en  gammel  Købmnndsgaard  paa 

Hjørne!   af  Vestergade   og   Raadhuspladsen. 

(H.  M.  toO 


SAKSKØBING 

Vest  for  den  inderste  Krog  af  den  smalle  Fjord,  hvori  Hardenberg 
Aa  udmunder,  hæver  Sakskøbing  sig  paa  en  lav,  jævn  Højning  i  del 
flade  Land.  Paa  Grunden  her  laa  til  midt  i  13.~Aarh.  Landsbyen  Saks- 
torp,  der  da  forsvandt  og  opslugtes  med  Jorder  og  Gaarde  af  Torve- 
og  Byanlæget  Sakskøbing.  Fra  Forgængeren  tog  dette  Navnets  Forled, 
uden  Tvivl  Mandsnavnet  Sakse,  i  Arv,  nien  den  følgende  Tids  Fortolk- 
ning heraf  fandt  Udtryk  i  de  2  Uldsakse,  Byen  optog  i  sit  Signet,  el 
Mærke  som  ogsaa  fordum  fandtes  indhugget  i  Stadsmarkens  Skelsten. 
Købingen  anlagdes  med  Omtanke  i  et  Vejknudepunkt,  hvor  Laaland* 
to  gamle  Hærstræder  løb  sammen  ved  et  Vadested,  og  mellem  disse 
—  nu  Vester-  og  Søndergade  —  breder  Torvet  sig  stort  og  anselig!  i 
Hjærtet  af  Byen  Side  om  Side  med  den  til  St.  Poul  viede  Kirke.  Endnu 
i  17.  Aarhundrede  paaviste  man  Sporene  af  de  Volde,  som  forhen 
havde  omsluttet  Byen,  og  i  Begyndelsen  af  14.  Aarh.  synes  der  at  have 
været  slaaet  Mønt  i  Sakskøbing.  Nabobyernes  Opkomst  beskar  dog 
hurtigt  Betingelserne  for  Byens  Udvikling,  ringe  og  liden  vedblev  den 
at  være,  og  af  middelalderlige  kirkelige  Stiftelser  synes  kun  et  -Hellig- 
aandshas  at  have  været  knyttet  dertil.  Da  Landet  helt  var  i  Panthave- 
res Ilaand,  henlevede  Skyggekongen  Christoffer  II  her  sine  sidste  Dage, 
udsat  for  den  Ydmygelse  1332  at  blive  overfaldet  af  Adelsmændene 
Henneke  Breide  og  Joh.  Ellemose  i  sin  Bolig  —  et  Stenhus  man  end- 
nu i  16.  Aarh.  udpegede  —  og  som  Fange  slæbt  til  Aalholm,  hvor  Jo- 
han den  Milde  dog  atter  lod  ham  løs.  Fraset  denne  Begivenhed  luk- 
ker Stilheden  sig  om  Byen,  som  lille  og  upaaagtet  laa  ved  de  grønne 


«%#H*u '                                        *  tfbaj-,  fftrfff-  qg  Jfrfvt/tus 

JfatJ  .6ah*6bttg' og  Stoti*      %  Jnrfoj/rt-  og  Zerrtåxjgs&m*. 

W  AmMm 

In^ustri/ofrn*  &ft'/Wie 


i  Sir.  •*1i!t.'!it 


1  XtH/y  Brytjhui 


n  3eit  /  VfMtQ  ag  Q*>cgr< 


By  tromme  paa  Raadhuset. 


82 


MARIBO   AMT 


Enge,  medens  Fjorden  groede  til  og  selv  Brugen  af  Udhavnen  ved 
Oreby  besværliggjordes  mere  og  mere.  1672  havde  kun  272  Indbyg- 
gere hjemme  i  Staden,  der  forfulgtes  af  Brande  1728,  1784  og  1800, 
og  for  100  Aar  siden  kunde  man  —  efter  hvad  en  samtidig  Rejsende 
fortæller  —  fristes  til  at  forveksle  den  med  en  Landsby,  hvis  ikke  By- 
fogeden tilfældigvis  omtaltes  eller  Markedstelte  rejstes  paa  Torvet  Paa 
Hjørnet  af  Brogade  og  Brostræde  knejser  det  anseligste  ældre  Hus 
(Mair.  Nr.  120  a),  opført  i  18.  Aarh.  i  to  Stokværk  glat  Bindingsværk 
og  kronet  af  et  knækket,  barokt  Tag,  det  eneste  Bygningsminde  af  nogen 
Interesse  i  den  venlige,  lille  By,  hvis  hyggelige  Smaastadspræg  endnu 
raader  om  Gaasetorvet  og  Juniorgade,  den  tidligere  Sladdergade,  bag 
hvilken  Havegærderne  som  et  sammenhængende  Lukke  med  gammel 
Hævd  danner  Skel  mellem  Byen  og  dens  Jorder.  Den  nyere  Udvidelse 
er  trukket  langs  Landevejene,  særlig  mod  Syd,  hvor  Banegaarden 
fandt  Plads  1874.  Det  ved  Juniorgade  liggende  Raadhus  er  opført  1888. 

Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Sakskøbing  Købstad  og  Musse  Herred  m.  Nysted 
Købstad  og  Birk,  Hovedtingsted  Sakskøbing,  Bitingsted  og  Kontoraf- 
deling i  Nysted,  Politimesteren  i  samme  Omraade  m.  Kontorafdeling  i 
Nysted,  Borgmesteren,  Sognepræsten,  Kredslægen  f.  Østlollands  Læge- 
kreds, andre  Læger,  Branddirektøren  f.  Sakskøbing,  3  Sagfr.,  2  Dyrlæger, 
Østlollands  Dampskibsselskab. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Maribo  Amts  Tvangs- 
Arbejds-  og  Plejeanstalt,  et  Asyl,  fl.  Hott,  Lolland-Falsters  Frø-Aktie- 
selskab. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  Bogtrykkeri,  en  DampmL, 
et  Garveri,  et  Jernstøberi  og  Maskinfab.,  et  Rørstøberi,  et  Savværk,  et 
Skibsbyggeri,  et  Ølbryggeri  samt  Fabb.  f.  jCementvarer  og  Maskiner. 

Byen  har  Statstlfst.  og  Tlfst.  Paa  Markjorderne  en  Del  Eng  og  Mose. 

M.  J.  Darre. 
SAKSKØBING:  STATISTIK 

Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  580 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  2.129950 

heraf  betaltes  i  Skat:  -  49056 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal :  453 

disses  samlede  Formue:        Kr.  5.454000 

heraf  betaltes  i  Skat:  -  15655 


i4rea/(1916):  ha  173 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal : 

264 

heraf  Beboelseshuse : 

249 

Antal  Lejligheder: 

400 

Befolkning : 

1801:     549 

1901: 

1560 

1855:   1058 

1916: 

1781 

1880:   1485 

1921: 

1798 

Folketingsvælgere  (1920): 


866 


MARIBO   AMT 


83 


Landstingsvælgere  (1920): 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd: 
Kvinder: 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke: 
uden     —  — 

Toldindtægt  (1920—21): 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal : 
Elever: 


629 


312 
387 


699 


16 
» 

Kr.  13939 


1 
127 


Kommunens  Indtægt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:         Kr.  23460 

*  Ejendomsskatter:  -      5951 

-   personlige  Skatter:  -  102983 


Kommunens  Udgift  (191 8 —19): 

til  Skolevæsen:  Kr.    18536 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:                                -  3992 

-  Fattigvæsen:                          -  12221 

-  Alderdomsunderstøttelse :    -  2275 

-  Forrentning  af  Gæld:        '-  23333 

-  Afdrag  af  Gæld :                     -  13790 

Kommunens  Formue  (1918—19): 

Faste  Ejendomme:  .  Kr.  599348 

Andre  Aktiver:  -     187526 

I  alt  Kr.  786874 

Kommunens  Gæld  (1918—19):' 

Kr.  659450 

Skatteprocenten  (1920—21):  6,4 

Ligningsprocenten  (1920—21):      7,6 

Svend  Rode. 


NYSTED 

Paa  Østsiden  af  en  lille  Vig,  som  Østersøen  skærer  ind  i  Laalands 
Sydkyst,  ligger  Nysted  yndefuldt  lejret  paa  Skraaningen  af  en  Bakke, 
som  blødt  glider  af  mod  Stranden.  Skovomkranset  hæver  Aalholm  sin 
vejrbidte,  røde  Kolos  inderst  i  Vigen,  og  opfostret  i  Skygge  af  denne 
mægtige  Nabo  vedblev  Nysted  længe  at  være  ufri,  tvungne  som  dens 
Bymænd  var  .til  at  arbejde  og  skatte  til  Borgen.  Saa  uanselig  den  end 
var,  husede  den  dog  fra  o.  1286  et  Graabrødrekloster,  der  1538  blev 
nedlagt,  1551  beordret  nedbrudt  Til  1577  stod  der  dog  endnu  et  Sten- 
hus tilbage,  men  i  den  følgende  Tid  forsvandt  Murene  helt,  og  kun 
Gravninger  i  Terrænet  øst  for  Klosterstræde  har  nu  og  da  —  sidst 
1899  paa  Højskolens  Grund  < —  bragt  sparsomme  Fundamenter  for 
Dagen. 

FørSt  1409  vandt  Nysted  Købstadret,  da  Erik  af  Pommern  dette 
Aar  løste  Beboerne  af  deres  Afhængighed  af  Aalholm,  og  liggende  ved 
en  god,  naturlig  Havn  har  den  sikkert  udnyttet  sine  Betingelser  for 
Handel  paa  Rostock  og  Wismar,  ligesom  den  lige  til  1807  drev  Færge- 
fart paa  Heiligenhafen.  Byen  fører  et  Skib  i  sit  Signet,  og  paa  Søen 
maatte  Bymændene  for  en  stor  Del  bjerge  deres  Næring,  særlig  ved 

* 

Fiskeri.  En  gammel  Gade  i  den  sydlige  Udkant  hedder  stadig  Fisker- 
gade, og  endnu  ved  Midten  af  18.  Aarh.  blomstrede  der  i  Byen  et 
Fisker-Compagni,  som  gjorde  Fangst  „i  stor  Overflødighed".  Haardere 
hjemsøgt  af  Udsvaade  end  de  fleste  Byer,  værst  1455, 1560  og  1654,  sidst 
1831,  sled  den  lille  Stad  sig  gennem  Tiderne,  afsides  og  gammeldags, 
indtil  Jærnbanen  1910  holdt  sit  Indtog.  Parallelt  med  Kysten,  men 

6* 


.Algade  Nr.  90—101. 


hævet  et  godt  Stykke  over  denne  paa  Siden  af  Bakkeskraaningen  lo- 
ber den  lange  Adelgade,  passerende  et  lille  Torv  med  det  1852  byg- 
gede Raadhiis  og  mundende  ud  syd  for  Kirkebakken  i  Gaasetorvet  — 
Byens  Gammeltorv  —  hvorom  en  Række  Smaagader  grupperer  sig. 
Som  et  lyst  Smil  kigger  den  yndefulde  Natur  fra  alle  Sider  ind  gen- 
nem Stræderne,  hvor  rødtoppede  Huse  holder  Faddersladder  og  Blom- 
ster og  Grønt  klattrer  paa  kalkede  Mure;  i  Fiakergade  Nr.  1  læses  Aar 
1649  paa  et  Dørtræ,  som  maa  være  undsluppet  det  Kæmpebaal,  der 
1654  lagde  disse  Kvarterer  med  det  paa  Gammeltorv  frit  liggende 
Raadhus  i  Ruiner,  men  iøvrigt  har  Byen  ingen  ejendommelige  Byg- 
ninger ud  over  Kirken,  som  hævet  paa  Bakkesiden  bag  Adelgade  løfter 
sit  slanke  Spir  højt  over  Byen.  nago  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m, 

Bitingsted  og  K on tora f deling  f.  Dommeren  i  Sakskøbing  Købstad  og 
Musse  Herred  m.  Nysted  Købstad  og  Birk,  Koniorafdcling  f.  Politi- 
mesteren i  samme  Omraade,  Borgmesteren,  Sognepræsten,  Branddirek- 
tøren f.  Nysted,  fl.  Læger  og  Sagfr.,  en  Dyrlæge. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  Et  Sygehus,  et  Epidemihus, 
fl.  Hott.,  et  Vandværk,  et  Hospital. 


86 


MARIBO    AMT 


Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  Bryggeri,  et  Garveri,  el 
Skibs-  og  Baadebyggeri,  Det  lollandske  Sten-  og  Gruskomp. 

Byen  er  Anløbssted  f.  Dampskibe  og  har  Lodsen  og  Tlfst.  Paa  Mark- 
jorderne, der  mod  S.  og  S.  V.  begrænses  af  Østersøen:  Nystedmark*,  Ny- 
stedskov*. En  Ml.  m.  V.  og  en  Pavillon  m.  S.  V.  y  j  j}attt 


NYSTED: 

STATISTIK 

Areal   (1916):  519  ha. 

Toldindtægt  (1920—21):                    Kr.  8591 

Patte   Ejendomme    (1911): 

Ektamennkoler  (1916): 

Antal: 

307 

Antal:                                           1 

heraf  Beboelseshuse : 

260 

Elever:                                   46 

Antal  Lejligheder: 

Befolkning: 

3*0 

Kommunens  Indtogt   (1018 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:       Kr.      4503 

1801:       690         1            1901 

1411 

-  Ejendomsskatter:                  -        7811 

1855:      1227                     1916 

1536 

-  personlige  Skatter:               -      93833 

1880:      1438         |            1921 

1639 

Indkomttekattegdere  fil  Staten  (1920-21): 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:                        Kr.    17519 

Antal:  578 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  1.650490 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:                                  -         5498 

-  Fattigvæsen:                            -       10087 

heraf  betaltes  1  Skat:' 

41255 

Formueekattegdert  tit  Staten  (1920—21): 

-    Alderdomsunderstattelse :     •       16809 

Antal:  433 

-    Forrentning  af  Gæld:            .       36996 

disses  samlede  Formue:        Kr.  3.856400 

-   Afdrag  af  Gæld:                          59900 

heraf  betaltes  i  Skat : 

8960 

Kommunen*    Formue    (1918 — 19): 

Folketingevalgere  (1920): 

866 

Faste  Ejendomme:                     Kr.  5598« 

Landttingivielgere  (1920): 
Kommunale  Vælgere  (1921): 

630 

Andre  Aktiver:                          -  .132998 

I  alt  Kr.  692840 

Mænd: 

336 

Kommunen*    Gæld"1  (1918—19): 

Kvinder: 

352 

Kr.  761934 

988 

Skatteprocenten  (1920-21):            5,5 

Vdikænkningnttder  iliU):  ~~~ 

med  stærke  Drikke: 

8 

Ligningiprocenten  (1920—21):      6,5 

uden     —         — 

2 

Svend  Rode. 

Nykøbing  F.  og  Guldborgsund  med  de  to  Broer.   (I  Baggrunden  Lolland). 
(M.  Lundbo  lal.) 

NYKØBING 
Nykøbing,  som  nævnes  i  Kong  Valdemars  Jordebog,  herer  ligesom 
Stubbekøbing  til  den  Gruppe  middelalderlige  Byer,  der  dristigt  er  formet 
over  den  aabne  Kyst,  saaledes  at  dennes  Linje  bestemmer  Byplanens 
Længdeakse;  thi  den  lille  Søkøbstad,  der  har  et  Fartøj  med  en  Mand  i  sit 
Signet,  er  blomstret  op  i  Dækning  af  det  faste  Nykøbing  Slot,  der  Iaa  ved 
Nordspidsen  af  Byen  næsten  paa  en  0,  omflydt  af  Guldborgsund  og  den 
nu  længst  udtørrede  Slotssø.  Byen  selv  var  i  hvert  Fald  senere  yderligere 
værnet  af  en  Grav  langs  Stranden,  samt  Volde  og  Bastioner  mod  Syd, 
et  Fæstningsbælte  langs  nuværende  Voldgade,  som  fandtes  i  17.  Aarh., 
men  hvoraf  nu  kun  svage  Spor  gemmer  sig  i  en  Villahave  syd  for  Frise- 
gade. 1253  hærgedes  Staden  af  Lybækkere  og  Holstenere,  senere  af  Marsk 
Stigs  Tilhængere,  og  Slottet,  hvor  Christoffer  II  lukkede  sine  Øjne  1332, 
var  i  Løbet  af  Middelalderen  oftere  Skueplads  for  vigtige  Møder.  Ved 
Torvet  midt  i  Byen  Iaa  den  gamle  Sognekirke,  der  nedbrødes  efter  1532, 
og  hvorom'  nu  kun  Navnet  „Gammel  Kirkegaard"  er  et  Minde.  Ved 
Si.  Nikolaj  Kapel  indstiftedes  1419  et  Graabrødrekloster,  hvortil  Kongen 
skænkede  en  Kongsgaard  i  Nærheden,  og  da  Munkene  1532  vandrede  ud, 
indrettedes  den  endnu  bevarede  Fløj  af  Bygningen  til  Raadhus,  medens 
Kirken  omdannedes  til  Sognekirke  i  Stedet  for  den  ældre  ved  Torvet. 
Det  middelalderlige  Heltigaandsbus,  der  Iaa  Sønden  for  Klosteret,  over- 
levede som  Hospital  Reformationen,  og  for  ca.  100  Aar  siden  nedrev 
man  dets  mærkelige,  gamle  Bygninger,  som  afløstes  af  nye. 

Slottet,  som  Frederik  I's  Dronning  Sofie  besad  som  Enke,  gik  under 
Frederik  II  og  hans  Enke,  Dronning  Sofie,  der  residerede  her  til  sin  Død 


88  MARIBOAMT 

1631,  sin  mest  straalende  Tid  i  Møde,  den  gamle  Borg  ombyggedes  1588 
— 94  af  Filip  Brandin,  den  rige  Hofholdning  vakte  Liv  og  Virksomhed  i 
Byen,  hvor  Renæssancegaarde  rejste  sig  tæt  langs  Slots-  og  Langgade,  og 
Blomstringen  varede  ved,  da  den  udvalgte  Prins  Christian  (d.  1647)  var 
Herre  paa  Slottet.  Nedgangen  tog  Fart  under  Svenskekrigene,  og  selv 
om  baade  Sofie  Amalie  og  Charlotte  Amalie  havde  Slottet  til  Enkesæde, 
var  Byens  gode  Dage  dog  forbi  for  lange  Tider.  1672  var  Indbyggertallet 
861,  1769  1038,  men  da  var  Slottet  ophørt  at  eksistere;  thi  efter  at  det 
længe  havde  staaet  tomt,  bortsolgtes  det  1767  og  jævnedes  med  Jorden 
i  den  følgende  Tid.  Saa  grundigt  gik  man  under  dette  Ødelæggelses- 
arbejde  til  Værks,  at  kun  en  forvittret  Murklods  paa  Margarinefabrikens 
Grund,  samt  sparsomme  Levninger  i  en  Villahave  i  Nærheden  er  be- 
varet til  vore  Dage  foruden  en  til  Slottets  Udhuse  hørende  yngre,  grund- 
muret Bygning  i  det  gammeldags,  krinkelkrogede  Stræde,  som  bærer 
Navnet  Staldgaarden.  Raadhuset  er  1873  opført  paa  Slotsgrunden. 

Ved  Nordenden  af  Vestergade  angiver  en  lille  cul-de-sac  „Gammel 
Toldbod",  hvor  Landevejen  fordum  svingede  udenom  Slotsomraadet  ind 
i  Byen  gennem  Slotsgade  forbi  Torvet  og  videre  mod  Syd  ad  Lange- 
og  Frisegade.  Her  laa  de  gamle  Gaarde  paa  Rad  med  dybe  Grunde 
ned  mod  Stranden,  hvortil  Gyder  som  Færgestræde,  Badstuestræde  og 
Trollestræde  førte;  thi  de  øvrige  Gader  var  mere  tyndt  bebyggede, 
og  mod  Øst  begrænsedes  Staden  af  Slottets  anselige  Haver.  —  Først 
i  det  19.  Aarhundrede  arbejdede  Byen  sig  atter  kraftigt  op  takket 
vafere  Jærnbaneanlægene,  som  siden  1872  har  samlet  sig  med  Nykøbing 
som  Midte,  medens  Christian  IX's  Bro  over  Guldborgsund  fra  1867 
muliggjorde  en  kraftig  Udnyttelse  af  det  østlollandske  Opland.  Stærkt 
moderniseret,  driftigt  og  hurtigt  voksende  er  den  forhen  idylliske,  lille 
By  i  nyere  Tid  undergaaet  store  Forandringer  og  vokset  betydeligt  i 
Omfang  til  alle  Sider,  men  en  Del  solide  Renæssancegaarde  af  Bindings- 
værk fra  de  gode  Dage  i  16.  Aarh.  er  mere  eller  mindre  ombyggede 
endnu  i  Behold  og  giver  Bybilledet  Dybde.  Bedst  bevarede  er  Slotsgade 
13,  Langgade  18  med  udskaarne  Rosetter  om  Stolpefoden  og  Kerub- 
hoveder  i  Fyldholterne,  samt  Hjørnet  af  Langgade  og  St.  Kirkestræde. 
hvor  en  Længe  mod  sidstnævnte  Stræde  pranger  med  Tømmer  i  over- 
daadig  Renæssanceskæring.  Fra  Tiden  o.  1700  er  det  saakaldte  „Skæve 
Hjørne"  eller  „Czar  Peters  Hus",  saaledes  kaldet  fordi  det  1716  gæste- 
des af  Peter  den  Store  under  hans  Ophold  i  Staden.  Ejendommelige, 
gamle  Interiører  gemmer  sig  i  den  nu  istandsatte  Bygning. 

Hugo  Matthiessen. 


W  SbnHlon  S*  &*yi  åb/mt  ir. 

rr Mm/at.  t  f.e.9ndvot» 

s  Xivtt:  Stifidir       tiSvKffaanl,  SMtommw 


Kile  tt  Jndialribggit.  m  Skuw  aJTarttdiM  té  ghmurwlagt 


fg  Xefdnlakeh  SS JfotMokek  50  Jmbanmtoitlei 

W  Zystbsaikhavn  X  jBrnot  SI  9bsHn* 

Mu6fo  IS  JnOuUri-  ef  Ca/HfåfupatønJi     37  Xinduiatlt  hf  fr.  VI  SI  Shrrtgoant 

Sk*  af  Jj/Mfng  Slet       B  Cmr  Strw  JtW  M  Jftalghshlius  S3  Jlhtfr/jjtof'e* 

flag-  ty  JrnsttHa  a  Spairaue  X  Mtkfricire'iear*  » Sh/liggaanj 

"■  Jføpifnltf  SS  Spidtmlsygihb* 

JtbtrJ  r9afl*a'  SUm*jsygthus 

XMa/Sfle  Ja-  SMnbrf*  S?  .ftiWi*  Jt* 

JhteDinf  Xrte  Så  8 *  fugaer*/ 

Aem&totif  eg  a  Tfindtstan.  F.  St.etmaen 

f  SS. Staten         Siiniik  Skote.  foéukktrbeaih 

SB  SMkommmi-  »Slacar-  og  Viitoinfabaitk,  V  Xemmonako/er 

SF XM  .JW  JfytMiog-  *tMf/.Sbga/'  a&imMm 


Czarens  Hus.  Inlcrior. 


C zarens  Hus. 

Nykebing. 

(FoloBraDer  al  H.  M.) 


00  MARIBO    AMT 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Stiftamtmanden  Over  Lolland-Falsters  Stift,  tillige  Amtmand  over 
Maribo  Amt,  Biskoppen,  over  Lolland-Falsters  Stift,  Lolland-Falsterske 
Nævningekreds,  Tingsted  Nykøbing,  hertil  henhører  Maribo  Amt  og 
Bogø,  Dommeren  i  Nykøbing  Købstad  og  Herred  m.  Falster  Vester 
Herred,  Tingsted  Nykøbing,  Politimesteren  i  samme  Omraade  samt 
Stubbekøbing  Købstad  og  Herred  m.  Kontorafdéling  i  Stubbekøbing, 
Borgmesteren,  Stiftsprovsten,  tillige  Sognepræst  til  Nykøbing  og  Sys- 
tofte,  den  res.  Kapellan,  Præsten  ved  den  katolske  K.,  Amtslægen  i  Lol- 
land-Falsters Amtslægekreds,  tillige  Kredslæge  f .  Falsters  Lægekreds  og 
Læge  ved  Nykøbing  Hospital,  andre  Læger,  Branddirektøren  f.  Falster, 
Amtsvejinspektøren,  Stadsingeniøren,  Amtstuefilialen,  Konsul  f.  Tysk- 
land, Vicekonsuler  f.  Nederlandene,  Norge  og  Sverrig,  Handelsstands- 
foreningen, Jernbaneselskabet  Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted,  De  sam- 
virkende Lolland-Falsterske  Landboforeninger,  11.  Sagfr.  og  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  FL  private  Skr.,  en  Filial 
af  Den  danske  Andelsbank,  det  Classenske  Provinsbibliotek,  en  Odd 
Fellow  Loge,  det  Wichfeldske  Enkehus,  en  Sømandsstiftelse,  en  Bade- 
og  Kuranstalt,  fl.  Hott,  Gyldendalske  Forlag,  Dansk  Andels-Ægeksport, 
Købmændenes  Importkomp.,  skandinavisk-amerikansk  Petroleumssel- 
skab,  en  Markedshal. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  FL  Bogtrykkerier,  Nykøbing 
Bryghus,  en  DampmL,  et  elektro-mekanisk  Etablissement,  engelsk-rus- 
sisk Vulkaniseringsanstalt,  et  Farveri,  en  Forniklmgsanstalt,  et  Garveri, 
et  Jernstøberi,  et  Kalkbrænderi,  en  kemisk  Fab.,  fl.  Mejerier,  et  Saltværk, 
et  Savværk,  et  Skibsbyggeri  samt  Fabb.  "f .  Børster  og  Koste,  Cementva- 
rer, Elektromotorer  og  Dynamoer,  Klædesko,  Konserves,  Lervarer,  Ma- 
drasser, Margarine,  Maskiner,  Metalvarer,  Møbler,  Pølser,  Skilte,  Suk- 
kervarer, Sæbe,  Tobak  og  Cigarer,  Vogne  m.  m. 

Byen  har  Dampskibsfart,  Lodseri,  Statstlfst.  og  Tlfst.  Chr.  IX  Bro 
og  en  Jernbanebro  fører  over  Guldborgsund.  Paa  Markjorderne  findes  en 
Del  Skov  (Bangsebro  Skov,  S.  Kohave  og  m.  N.  V.  en  ML  (Ejegod).  — 
Gaarde:  Ejegod,  Vestenborg.  M.J.Dane. 

NYKØBING  F.:  STATISTIK 

Indkomstskatteydere  Hl  Staten  (1920-21): 

Antal:  4878 

disses  samlede  Indkomst:'  Kr.  17.131112 

heraf  betaltes  i  Skat :  -       595281 

Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  2788 

disses  samlede  Formue:       Kr.  35.659800 

heraf  betaltes  i  Skat :  -        1 57991 


Areal   (1916):  912  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

1635 

heraf  Beboelseshuse : 

1571 

Antal  Lejligheder: 

2757 

Befolkning: 

1801:    1079 

1901: 

7345 

1855:   2608 

1916: 

11670 

1880:   4560 

1921: 

12969 

MARIBO    AMT 


91 


Folketingsvælge™    (1920): 

6318 

Landsttngsvælgere  {1920): 

4393 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

Mænd : 

2356 

Kvinder: 

2801 

5157 

Haandværk  og  Fabrikdrift  (1914): 

Antal  Bedrifter: 

382 

heraf: 

med  mekanisk  Kraft: 

91 

Samlet  Personel: 

2403 

heraf: 

egentlige  Arbejdere: 

1695 

Udskænkningssteder   (1914): 

med  stærke  Drikke: 

33 

uden    —          — 

6 

Handelsflaade   (1918): 

Antal 

1    Reg.  Tons 

Dampskibe :                         2 

29 

Motorskibe:                        13 

134 

Sejlskibe:                           28 

639 

I  alt  43 

802 

Toldindtægt  (1920— 21) : 

Kr.  396632 

Statsbanestationen  (1919—20): 

Antal  Rejsende: 

113099 

Indtægt  af  Billetsalg: 

Kr.  393671 

-  Godsbefordring 

-    889663 

Postkontoret  (1919—20): 

Afsendte  Breve  o.  1. : 

1.888796 

Ankomne     - 

2.293538 

Postanvisninger  og  Postopkrævninger: 
Udbetalte:  Kr.    8.877760 

Indbetalte:  -    11.504649 

Telegrafkontoret  (1919—20) : 
Ankomne  Telegrammer:  22658 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal:  3 

Elever:  445 

Kommunens  Indtægt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:      Kr.    125789 

-  Ejendomsskatter:  -       37840 

-  personlige  Skatter:  -     897962 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.  140096 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:  -  37639 

-  Fattigvæsen:  -  107714 

-  Alderdomsunderstøttelse:  -  137510 

-  Forrentning  af  Gæld :  169492 

-  Afdrag  af  Gæld :  -  125331 

Kommunens  Formue    (1918 — 19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  3.231616 

Andre  Aktiver:  729119 

I  alt  Kr.  3.960735 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.  4.257958 

Skatteprocenten  (1920—21):  6,3 

Ligningsprocenten  1920—21):       7,4 

Svend  Rode. 


STUBBEKØBING 

Maaske  allerede  umiddelbart  .efter  de  store  Vendertog,  da  Flaaderne 
samledes  i  Grønsunds  Farvande,  er  Stubbekøbing  anlagt  vest  for  Ind- 
løbet til  en  lille,  nu  for  Størstedelen  udtørret  Vig,  der  fordum  i  en  Bue 
skal  være  bøjet  sønden  om  Byjorderne.  Længst  forsvundne  Borganlæg 
har  muligvis  værnet  Byen,  hvis  anselige,  romanske  Kirke,  senere  kaldet 
Si.  Anna,  i  Stil  turde  tyde  paa,  at  Købstaden  maa  være  noget  ældre  end 
1282,  da  den  nævnes  for  første  Gang.  1289  ødelagde  Marsk  Stigs  Tilhæn- 
gere Byen,  der  saa  dristigt  havde  lagt  sig  ud  paa  aaben  Strand,  et  Skib 
staar  fra  gammel  Tid  som  Mærke  i  dens  Signet,  og  naar  den  i  1280erne 
af  og  til  nævnes  i  nordtyske  Hansestæders  Bøger,  vidner  det  om,  at  den 
tidligt  har  drevet  Søfart  og  Handel,  ligesom  dens  Borgere  ivrigt  tog  Del 
i  det  store  skaanske  Sildefiske  og  ved  Falsterbo  havde  eget  Fed.  Tre 
Gilder,  viede  Vor  Frue,  St.  Peder  og  St.  Gertrud,  fandtes  i  Byen,  der 


92  MARIBO    AMT 

1517  af  Christian  II  lagdes  ind  under  det  kongelige  Fadebur,  og  i  hvert 
Tilfælde  fra  1481  omtales  en  St.  Jørgensgaard,  et  Hospital  for  spedalske, 
hvis  Beliggenhed  ikke  mere  kendes. 

Efter  Reformationen  trængtes  Stubbekøbing  mere  og  mere  i  Skygge 
af  Nabobyen  Nykøbing  med  dens  Slot  og  Hofholdning,  Stormflod  og  By- 
brande  1551,  1589,  1597  og  1639  ramte  den,  trange  Aar  fulgte  under 
Svenskekrigene,  Søhandelen  sygnede  hen,  og  da  Baneanlægene  i  19. 
Aarh.  gik  uden  om  den,  henvistes  Byen,  der  i  1840erne  havde  paabe- 
gyndt sit  Havneanlæg,  udelukkende  til  Forbindelserne  til  Søs,  indtil  den 
ved  Banen  til  Nykøbing  1911  fik  Tilknytning  til  Trafikruten. 

I  sin  Plan  giver  Købstaden  Indtryk  af  at  være  anlagt,  bygget  med 
Længdeakse  i  Øst — Vest  langs  Sundet  om  2  parallele  Hovedstreg  — 
Vester-  og  Grønnegade  mod  Nord,  Sønder-  og  Møllegade  mod  Syd  — 
sammenholdte  i  Midten  ved  det  smalle  Torv  med  Kirken  og  det  1860 
byggede  Raadhus.  Venligt  ligger  Byen  ved  den  smilende  Kyst,  og  naar 
den  for  100  Aar  siden  roses  -for  „et  lyst,  behageligt  Udseende",  gælder 
denne  Dom  endnu;  thi  Gadernes  lette  Krumninger  giver  Bybilledet 
Ynde,  og  Husrækkerne  i  de  ældre  Dele  af  Staden  beherskes  af  lave 
Længer  fra  18i  Aarh.  af  en  egen  lokal  Type.  De  lange,  lyse,  pudsklædte 
eller  kalkede  Bindingsværksbygninger  under  høje,  røde  Tage  bestemmer 
endnu  den  Dag  i  Dag  delvis  Vestergades  Præg,  og  et  Par  af  Gaardene, 
Matr.  Nr.  11b,  samt  48  a,  „Fortunen",  er  med  deres  Rococodøre  og  Re- 
ster af  gammeldags  Stueinteriør  karakteristiske  Repræsentanter  for  de 

solide  Stubbekøbing-Gaarde  fra  denne  Periode. 

Hugo  Matthiessen. 

I  Byen  findes  følgende  Myndigheder  m.  m. 

Dommeren  i  Stubbekøbing  Købstad  og  Herred,  Tingsted  Stubbe- 
købing, Kontorafdeling  f.  Politimesteren  i  Nykøbing  Købstad  m.  m., 
Borgmesteren,  Sognepræsten  til  Stubbekøbing  og  Maglebrænde,  Brand- 
direktøren f.  Stubbekøbing,  2  Læger,  3  Sagfr.,  2  Dyrlæger. 

Foruden  at  henvise  til  Byplanen  nævnes:  En  M.  og  Rsk.,  Borgerfor- 
eningens Stiftelse,  et  Svendehjem,  en  Haandv.-  og  Industriforening,  fl. 
Hott,  Stubbekøbing  Ægeksport. 

Endvidere  af  industrielle  Anlæg  m.  m.  Et  bogtrykkeri,  et  Bryggeri, 
et  Garveri,  et  Jernstøberi,  et  Kalkbrænderi,  et  Fls.-Mejeri,  et  Savskæreri 
samt  Fabb.  f.  Cementvarer,  Gasmaalere,  Lervarer,  Møbler  m.  m. 

Byen  er  Anløbssted  for  Dampskibe  og  har  Statstlfst.  og  Tlfst  — 

Gaarde:  Christiansminde,  Tvedegaard. 

M.  /.  Darre. 


Søndergade. 
Stubbekøbing. 


04 


MARIBO    AMT 


STUBBEKØBING 
Areal  (1916):  290  ha. 

Faste  Ejendomme  (1911): 

Antal : 

heraf  Beboelseshuse : 

Antal  Lejligheder: 

Befolkning : 

1801:  467 
1855:  1191 
1880:    1509 

Indkomstskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  747 

disses  samlede  Indkomst:     Kr.  2.665862 

heraf  betaltes  i  Skat:  -  83975 


327 
322 

477 


1901:  1615 
1916:  2147 
1921 :  2223 


Formueskatteydere  til  Staten  (1920—21): 

Antal:  375 

disses  samlede  Formue: 

heraf  betaltes  i  Skat: 


Kr.  6.615300 
24703 


Folketingsvælgere  (1 920) .  1 096 

Landstingsvælgere  (1920):  835 

Kommunale  Vælgere. (1921): 

Mænd:  454 

Kvinder:  479 

933 

14 


Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke: 
uden     —  — 


:  STATISTIK 

Toldindtægt  (1920—21):        Kr.  14568 

• 

Eksamensskoler  (1916): 

Antal :  1 

Elever:  73 

Kommunens  Indtægt  (1918 — 19): 

af  Erhvervsvirksomheder:      Kr.  -^31 83 

-  Ejendomsskatter:  -       7084 

-  personlige  Skatter:  -    124829 

Kommunens  Udgift  (1918—19): 

til  Skolevæsen:  Kr.    29187 

-  Hjælpekassen  og  forsk. 

Bidrag:                               -  3420 

-  Fattigvæsen:                          -  12846 

-  Alderdomsunderstøttelse:  -  18064 

-  Forrentning  af  Gæld :         -  2177U 

-  Afdrag  af  Gæld:  -       17553 

Kommunens  Formue  (1918—19): 

Faste  Ejendomme:  Kr.  6373W 

Andre  Aktiver:  -     70949 

I  alt  Kr.  708449 

Kommunens  Gæld  (1918—19): 

Kr.  530364 

Skatteprocenten  (1920—21):  7,4 

Ligningsprocenten  (1920—21):     9,4 

Svend  Rode. 


MARIBO  AMTS  LANDDISTRIKTER 


Areal: 

km1 1722 

ha 172248 


STATISTIK 

Indkomstskatteydere  til  Staten: 

(1920-21) 23085 

Disses  saml.  Indkomst  Kr.  80664632 
Heraf  betaltes  i  Skat    -     2757718 


Veje: 

Landeveje  (1920) km  324 

Biveje  (1918) —  1894 

Befolkning: 

1801 46978 

1855 71132 

1880 78538 

1901 79216 

1916 87771 

1921 88440 


Befolkningstæthed  : 

1801 

1855 

1916 

1921 


pr.  km1 


27,8 
41,2 
50,9 
51,4 


Formueskatteydere  til  Staten:  M 

(1920-21).    16023 

Disses  saml.  Formue  Kr.  384  849400 
Heraf  betaltes  i  Skat    -       20068* 

Folketingsvælgere  (1920): 421W 

Landstingsvælgere  (1920): 31263 

Kommunale  Vælgere  (1921):  ....  36WJ 

heraf  Mænd Itf* 

—     Kvinder I81w 

Erhvervsfordeling  (1911): 

Landbrug  o.  1 522w 

Haandværk  og  Fabrikdrift..  15034 

Handel * 25fl 

Transport   2814 

Andre  Erhverv Hjj? 

I  alt...  84136 


MARIBO    AMT 


95 


Faste  Ejendomme 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi   

heraf: 
Gaarde * 

Hektar  . . . . 

Tdr.  Hartkorn  . . . . . . . : 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi , - 

Huse 

Hektar 

Tdr.  Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Statshusmandsbrug 


1916 

18086 
327  200000 
192  338000 

4689 

136659 

26955,0 

240 106000 

164  577000 

3864 

11125 

1846,6 

25  530000 

13 157000 

182 


1904 

15669 
205  495000 


4447 

135835 

27167,3 

151  051000 

4140 

11012 

1827,6 

17  914000 

37 


Arealets  Benyttelse: 

Hvede , 

Rug. 

Byg 

Havre 

Blandsæd 


1019 
ha 

8932 

5889 

28601 

13367 

6653 


Kornarealer  i  alt 


63442 


Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre  Rodfrugter 

Rodfrugter  i  alt 


1919 
ha 

1328 

7074 

23319 

47 


31768 


1912 
ha 

10859 

4686 

29337 

13982 

6948 


65812 


1912 
ha 

833 

5786 

19059 

139 


25817 


1901 
ha 

2003 

6651 

33666 

13914 

8683 

64917 


1901 
ha 

622 
4484 
8278 

129 

13513 


Andre  Høstarealer 

Brakarealer  o.  1 

Grønfoder-  og  Græsningsarealer 

Haver 

Moser ' 

Skove  


3032 
5232 

34803 
2261 
1334 

17856 


960 

11441 

36009 

2529 

906 
17681 


2377 
15295 
45050 0 

2768 

16752 


Høstudbyttet:  bkg 

Hvede 269209 

Rug 94854 

Byg 772650 

Havre 361862 

Blandsæd   178936 


1920 


1912 


hkg  pr.  ha 
28,9 
22,4 
24,6 
26,5 
27.2 


hkg 

211939 
123772 
812116 
381525 
192653 


hkg  pr.  ha 

28,7 
26,0 
25,3 
25,9 
24,7 


hkg 

39168 
12&717 
661173 
245105 
162813 


1901 

hkg  pr.  ha 

19,6 
19,5 
19,4 
17,6 
18,8 


Kapitelstakst : 

Hvede Kr.  pr.  hkg 

Rug -        — 

Byg.... -        - 

Havre -        — 


1920 

42,84 
40,33 
34.08 
29,37 


1912 

12,51 
11,69 
14,32 
11,63 


1901 

11,16 
9,76 

10,33 
9,90 


>)  herunder  Moser. 


96 


MARIBO    AMT 


Kreaturholdet; 

Heste 

Hornkvæg . 

Svin 

Faar 

Høns 


1921 

28444 

117560 

62570 

12720 

1136658 


1914 

28173 

120909 

128571 

11509 

1  162205 


Mejeridrift: 

Mejener , 

Mælkeleverandører .... 

Køer 

Indvejet  Mælkemængde 
Produceret  Smør 

—  Ost 

—  Fløde 

—  Sødmælk  . . . 


1000  kg 


Salg  af  Landejendomme: 
Gaarde : 

Antal 

Tdr.  Hartkorn 


Pris  pr.  Td.  Htk: 

Jord  og  Bygninger Kr. 

Besætning  og  Inventar - 

Huse: 

Antal 

Tdr.  Hartkorn 

Pris  pr.  Td.  Htk: 

Jord  og  Bygninger Kr. 

Besætning  og  Inventar - 

Haandværk  og  Fabrikdrift: 

Virksomheder  med  0—5  Arbejdere  . . . 

-  —     6-20        - 

—  —     over  20    — 


Samlet  Personel 

heraf: 
Egentlige  Arbejdere 


1913-17 

790 
3908,3 

1913-17 

9404 
2534 

645 
360,1 

15337 
3554 


I  alt. . . 


De  vigtigste  industrielle  Brancher  (1914): 

Møller 

Bagerier  m.  m 

Sukkerfabrikker  og  -raffinaderier 

Slagterier 

Mejerier 

Tobaksfabrikker 

Skrædderforretninger 

Skomagerforretninger 

Murerforretninger 

Tømrerforretninger  

Snedkerforretninger  m.  m 

Malerforretninger  m.  m 

Teglværker  m.  m 

Grovsmedeforretninger 

Maskin-  og  Skibsbyggerier  og  -værksteder 


1905-09 

914 
4442,5 

1905-09 

5996 
1441 

926 
497,8 

9367 
2289 

1914 

2507 

84 

11 

2602 
6111 
3251 

Bedrifter1) 

82 

135 

9 

203 

70 
7 
461 
313 
263 
292 
208 
168 

16 
302 

74 


1903 

239U3 
96376 
74063 
26862 
775545 

1914 

64 
8380 
67280 
179656 
4730 
2042 
4904 
t9(M 


1900-04 

611 
2656,4 

1900-01 

4923 
1116 

746 
384,6 

8581 
1607 

1906 

2769 

78 

12 

2859 
5890 
2873 

Personel1) 
325 
516 
728 
481 
473 
310 
877 
442 
1117 
724 
576 
458 
318 
676 
749 


l)  Tallene  omfatter  ogsaa  Amtets  Byer. 


MARIBO   AMT  97 

Udskænkningssteder  (1914): 

med  stærke  Drikke 30 

uden     —           — 13 

Udsalgssteder  med  stærke  Drikke  (1914) 321 

.   .      ....    -   ,                           1918-19      1906-09  1898-99 

Åmtsrepartitionsfonden:                                             1000  Kr.           1000  Kr.  1000  Kr. 

Indtægt 1889                636  585 

Fonden  ejede 2040                948  805 

—  skyldte 1626                352  446 

1918-19              1906-09  1896-99 

Åmtsfattigkassen:                                                     1000  Kr.           1000  Kr,  1000  kr. 

Indtægt. 100                   33  14 

Kassen  ejede 182                 175  180 

—  skyldte 

Amtsskolefonden: 

Indtægt 1330                  389  — 

Fonden  ejede. 75                   83  — 

—  skyldte —               •     —  — 

Sognekommunerne : 

Indtægt 5267                1663  1092 

Kommunerne  ejede 6025                3355  2713 

—  skyldte 3935                1188  769 

Svend  Rode. 


NOGLE  ERHVERV 


LANDBRUG 

De  lolland-falsterske  Øer,  der  hører  til  den  østlige  Øgruppe,  er  flade 
og  lavtliggende,  særlig  gælder  det  Lolland,  hvor  intet  Punkt  hæver  sig 
over  90  Fod,  hvor  de  flade  Kyster  særlig  mod  Syd  strækker  sig  med 
lange  Grunde  ud  i  Havet  og  gennem  Smaaøer,  Odder  og  Rev  røber 
Bundens  Nærhed.  Skellet  mellem  Hav  og  Land  var  derfor  tidligere  ret 
udvisket,  indtil  man  begyndte  med  Digeanlægene,  der  i  Forening  med 
store  Pumpesystemer  har  medført  Indvinding  af  store  Strækninger 
dyrkbart  Land.  Falster  er  en  Del  højere  liggende  end  Lolland,  og  dens 
Overflade  er  en  Del  bakket,  hvorimod  sidstnævnte  0  er  meget  flad. 

Maribo  Amt  er  efter  Matriklen  Landets  frugtbareste  Amt,  idet  der 
i  Gennemsnit  kun  gaar  8,75  Td.  Ld.  pr.  Td.  Hartkorn,  —  paa  Falster 
8,5  og  paa  Lolland  ca.  9  Td.  Ld.  pr.  Td.  Hartkorn.  Paa  Lolland  bestaar 
Overlaget  i  Reglen  af  en  fin,  tung  og  fed  Lerjord,  der  mere  eller  mindre 
er  blandet  med  Muld;  under  Overlaget  findes  næsten  overalt  Mergel. 
En  Del  af  Øen  minder  om  Marsk,  særlig  den  sydvestlige  Del,  hvor  de 
yderste  Enge,  de  saakaldte  „Saltninger"  tidligere  ofte  overskylledes  af 

Danmark  IV.  4  -  7 


98  MARIBO   AMT 

Havet  Paa  Falster  er  Leret  ogsaa  fremherskende  i  Jordblandingerne. 
de  højere  Egne  mod  Nord  og  Nordøst  har  dog  en  større  Bestanddel 
af  Sand,  end  der  findes  i  de  helt  lavtliggende  Egne.  Underlaget  er  Kridt 
og  Kalk. 

Ogsaa  i  klimatisk  Henseende  er  dette  Amt  begunstiget,  saa  bedre 
Betingelser  for  Landbrugsvirksomhed  træffer  man  kun  pletvis  i  andre 
Egne  af  Landet,  og  Jorderne  bliver  ogsaa  taget  stærkt  i  Brug  gennem 
en  intensiv  Driftsform.  Sædskifterne  er  enten  korte  —  6  Marks  Drifter 
med  en  Roemark  —  eller  lange  —  8  eller  9  Marks  Drifter  med  to  elier 
tre  Roemarker.  Græsmarker  er  der  faa  af  i  Sædskifterne,  idet  man 
mest  anvender  en  eller  halvanden  Aars  Græsleje,  i  det  hele  er  Græs- 
arealet lille  —  ca.  18  p.  Ct.  af  det  samlede  Agerareal.  Brakareal  er  der 
heller  ikke  meget  af,  særlig  ikke  af  Helbrak;  dette  hænger  sammen 
med  det  store  Roeareal,  idet  ca.  24  p.  Ct.  af  Agerarealet  er  benyttet  til 
Rodfrugt,  hvori  er  medtaget  Kartofler,  der  dog  kun  spiller  en  ringe 
Rolle  i  dette  Amt.  Dette  er  derimod  ikke  Tilfældet  med  Sukkerroerne, 
der  indtager  de  to  Trediedele  af  hele  Roearealet  og  af  det  samlede 
Agerareal  ca.  17  p.  Ct,  særlig  er  det  de  lollandske  Herreder,  ikke  mindst 
Musse  og  Sønder  Herred,  som  driver  det  vidt  med  Hensyn  til  at  dyrke 
Sukkerroer.  Fabrikationen  af  Roesukker  begynder  først  at  komme  vir- 
kelig i  Gang  1873 — 74  med  Oprettelsen  af  de  to  Fabriker  (ved  Højby 
gaard  og  i  Odense)  og  i  1882 — 85  oprettedes  fire  nye  Fabriker,  efter  at 
de  første  vanskelige  Aar  særlig  i  Slutningen  af  70erne  var  overvundne, 
og  siden  da  har  Udviklingen  stadig  taget  større  og  større  Fart.  Nogle 
Tal,  der  angiver  Antal  Hektarer  dyrket  med  Sukkerroer  paa  Lolland- 
Falster  i  Aarene  1896,  1907,  1912  og  1918  kan  godtgøre  dette,  Tallene 
for  de  nævnte  Aar  er  følgende:  7062,  10659,  19935  og  21493  ha. 

Mod  Dyrkningen  af  Sukkerroer  hævede  sig  i  Begyndelsen  mange 
Røster,  og  det  kan  nu,  da  denne  Dyrkning  og  den  dertil  knyttede  In- 
dustri har  vist  sig  at  være  en  mægtig  Løftestang  for  Landbruget  i  Ma- 
ribo Amt,  maaske  have  sin  Interesse  at  kende  nogle  af  de  Indvendinger, 
der  rejstes  mod  den.  Det  blev  anført,  at  Sukkerpriserne  let  vilde  blive 
for  lave,  at  Driften  var  for  kostbar  og  Arbejdskraft  ikke  til  at  skaffe, 
at  Toldforholdene  stillede  Udlandet  for  gunstigt,  at  Jorderne  vilde  blive 
udpinte  og  „roetrætte",  at  Affaldet  var  meget  lidt  værd  som  Foder 
o.s.  fr.  Overfor  disse  Indvendinger  kan  det  altsaa  siges,  at  Produktio- 
nen har  vist  sig  at  være  lønnende,  Arbejdsvanskelighederne  er  bleven 
overvundne  ved  udstrakt  Anvendelse  af  udenlandsk  Arbejdskraft  sær 
lig  af  polske  Piger,  Roetrætheden  har  glædeligvis  heller  ikke  vist  sig 
endnu  og  med  Hensyn  til  Jordens  Udpining  er  denne  bleven  modvirket 
ved  udstrakt  Anvendelse  af  Kunstgødning,  og  man  har  konstateret,  at 


Gammel    Stubmølle   ved   Torkild  s  trup 
paa  Falster. 

fM.  Lundbo  fol.) 


Kragenfes.  Parti  fra  Havnen. 


Jordernes  Kultur  og  Gødningskraft  i  Steden  for  at  gaa  tilbage  er  gaael 
frem  og  har  budt  gunstigere  Betingelser  for  Korndyrkningen,  tillige 
har  Roeaffaldet  vist  sig  at  være  et  godt  Foder  til  Kvæget  og  svarer  Pund 
for  Pund  lige  med  almindelige  Foderroer. 

Fra  gammel  Tid  har  Maribo  Amt  været  stærkt  korndyrkende,  og 
er  det  endnu,  idet  ca.  Halvdelen  af  det  samlede  Agerareal  er  an- 
vendt til  Korn,  og  det  er  særlig  Dyrkning  af  toradet  Byg  og  Hvede,  man 
lægger  Vægt  paa,  og  i  første  Række  Bygget,  hvortil  der  anvendes  ca.  en 
Fjerdepart  af  Agerarealet.  I  gamle  Beretninger  angives  det,  at  Bælg- 
sædsdyrkningen  har  været  meget  udbredt  paa  Lolland-Falster,  ja,  del 
opgives,  at  indtil  en  Fjerdedel  af  Arealet  var  dyrket  med  hvide  og  graa 
Ærter,  nu  i  Tiden  spiller  denne  Avl  dog  kun  en  ringe  Rolle..  Det  kan 
ogsaa  anføres,  at  Avl  af  Markfrø,  særlig  Rodfrugtfrø,  drives  en  Del, 
særlig  paa  Lolland. 

Maribo  Amt  har  stadig  været  og  er  endnu  de  store  Gaardes  Amt,  i 
intet  andet  dansk  Amt  finder  man  saa  mange  Herregaarde  med  saa 
stort  Hartkorns  tilliggende,  ligeledes  træffer  man  der  et  stort  Antal 
Bøndergaarde  mellem  4 — 8  Td.  Hartkorn  og  ligeledes  mange  større 
Husmandsbrug  mellem  V« — 1  Td.  Hartkorn. 

Af  det  foranførte  er  det  ret  forklarligt,  at  Landmændene  1  Maribo 
Amt  har  haft  megen  Interesse  for  Plantebruget,  og  at  Kreaturerne  er 
kommen  til  at  staa  noget  i  anden  Række,  et  Forhold,  der  dog  i  nogen 
Maade  er  bleven  rettet  gennem  de  senere  Aar.  Et  stort  Arbejde  fe 
Kvægbrugets  Udvikling  blev  gjort  af  Foregangsmanden  paa  saa  mange 
af  Landbrugets  Felter,  Geheimekonferensraad  Tesdorph,  der  paa  Ou- 


rupgaard  paa  Grundlag  af  indkøbt  Anglerkvæg  fik  oparbejdet  en  af 
Tidens  fineste  Malkebesætninger,  som  ikke  alene  fik  Betydning  for 
Maribo  Amt,  men  ogsaa  for  Besætningerne  paa  Sjælland.  Angaaende 
Hesteavlen  hedder  det  i  Konsulentberetningerne:  „at  den  svære,  jydske 
Hest  har  vist  sig  at  passe  godt  til  de  lolland- falsterske  Forhold".  I  tid- 
ligere Tid  forsøgte  man  ogsaa  med  andre  Trækheste  som  Clydesdaler 
og  Percheroner;  men  det  blev  alligevel  Jyderne,  der  kom  til  at  gaa  af 
med  Sejren.  I  90erne  virkede  Oppenhein  II  med  Held,  senere  har  det 
særlig  været  Hingste  af  Munkedalslægten,  som  man  har  holdt  sig  til, 
og  som  har  givet  gode  Resultater,  og  i  alle  Amtets  Hesteavlsforeninger 
holdes  der  jydske  Hingste.  De  stive  Jorder  lægger  vel  nok  nogen  Hin- 
dring i  Vejen  for  i  fuldt  Maal  at  udnytte  Plagene,  og  dette  er  vel  ogsaa 
noget  af  Aarsagen  til,  at  man  sælger  for  mange  ogsaa  af  de  bedste  af 
Føllene  og  Plagene,  og  det  til  Skade  for  Avlen. 

Inden  vi  forlader  Marino  Amt  skal  det  nævnes,  at  Landets  ældste 
Landbrugsskole  ligger  paa  Falster,  nemlig  Næsgaard  Landbrugsskole, 
der  hører  under  det  Classenske  Fideikommis;  den  blev  oprettet  1800 
med  Professor  Olufsen  som  Forstander.  Der  mødte  dog  ingen  Elever 
—  Bondestanden,  for  hvilken  Skolen  var  beregnet,  var  ikke  moden  til 
dens  Undervisning,  der  inaaske  ogsaa  led  af  en  Del  praktiske  Fejl. 
1849  forsøger  man  atter  og  da  med  Held.  Skolen  var  beregnet  paa  18 
Elever,  som  ved  et  toaarigt  Ophold  erhverver  sig  teoretiske  Kundskaber 
og  praktisk  Uddannelse.  Den  er  stadig  stærkt  besøgt  og  mange  dygtige 
Landmænd  har  faaet  deres  Uddannelse  der  og  mindes  med  Taknem- 
melighed deres  gamle  Skole.  NMt  Stggaard. 


MARIBO    AMT 


SKOVBRUG 


Maribo  Amt  havde  i  1907  et  Skovareal  af  17848  ha  og  en  Skov- 
procent af  10.0.  Der  findes  et  Statsskovdistrikt,  der  dog  kun  er  701  ha, 
nemlig  Falsters  Skovdistrikt  omkring  Nykøbing.  Amtets  største  Skov- 
distrikt findes  ligeledes  paa  Falster,  nemlig  Corselitze  (1714  ha),  der 
tilhører  „Det  Classenske  Fideikommis1'.  De  største  Skovbesiddelser  er 
forøvrigt:  Grevskabet  Christians  sædes,  der  er  delt  i  to  Distrikter,  Pe- 
derstrup  (688  ha)  og  Christianssæde  (1045  ha),  Grevskabet  Hardenberg- 
Reventlows  (1637  ha),  Grevskabet  Christiansholms  (Aalholm)  (1316  ha), 
Baroniet  Guldborglands  (1292  ha)  og  Grevskabet  Knuthenborgs,  der  et 
1200  ha,  men  hertil  kan  endvidere  regnes  en  Del  af  Knuthenborg  Park, 
der  overvejende  er  bevokset  med  gamle  Ege.  I  det  hele  udmærker  Am- 
tets Skove  sig  ved  deres  Rigdom  paa  prægtige  Kæmpeege,  der  fredes  af 
Besidderne. 

Johs.  Helm*. 


GI.  Kirstineberg  (Faliler  Nørre  Herred). 


SOGNEBESKRIVELSER  •) 

AF  OBERSTLØJTNANT  M.  J.  DARRE 

MED  BISTAND  AF  MAG.  V.  HERMANSEN,  MAG.  CHR.  AXEL  JENSEN  OG 

MUSEUMSINSPEKTØR  HANS  KJÆR 

FALSTERS  N,  HERRED 

Maglebrænde  S  g.  (616  Indb.).  Maglebrænde  Komm.  Anneks  til  Stub- 
bekøbing. Byer:  Maglebrænde  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml., 
Tlfst.),  F jenstrup  (Ml.  n.  ø.  f .  Byen),  Alkestrup,  Stangerup  (2  Mir.).  Mod  S.  0. 
Aastrup  Jbst.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Liselund.  —  Forh.  M.:  Ved 
Stangerup  er  fundet  2  Grave  fra  rom.  Jernalder,  med  romerske  Bronzekar 
m.  m. 

Torkilstrup1)  S  g.  (895  Indb.).  Torkilstrup-Lillebrænde  Komm.  Byer: 
Torkilstrup  (K.,  Pg.,  Mindesten  for  B.  S.  Ingemann,  Sk.,  Haandv.,  ML,  Tlfst.), 
Gundslevmagle  (MI.  s.  v.  f.  Byen),  Taarup,  Unghave  Hse*,  Sullerup,  Torkil- 
strup Hse*,  Dukkerup.  Mod  0.  Magleholm  Skovridergd.  Nogen  Skov,  Eng  og 
Mose.  —  Anneks:  Lillebrænde. 

Lillebrænde  S  g.  (432  Indb.).  Torkilstrup-Lillebrænde  Komm.  Anneks 
til  Torkilstrup.  Byer:  Lillebrænde  (K.,  Sk.),  Barup,  Blæsbjerg  (Ml.),  Porre- 
huse*,  Skovhuse*.  Mod  V.  Barup  Sø.  Lidt  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet 
støder  m.  N.  til  Grønsund.  Det  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (824  ha)  det 
mindste  i  Herredet.  —  Gaard:  Blæsbjerggaard. 

Gundslev  S  g.  (1140  Indb.).  Gundslev  Komm.  Byer:  Gundslev  (K.  v.  f. 
Byen,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Pigehjem,  And.-Mejeri,  Bageri,  Tlfst.) ,  Skjerne  (Miss.- 
hus,  Kbm.,  Cementvaref ab.) ,  Skovby  (Sk.,  Haandv.,  Ml.),  Havnsø,  Sortsø 
(Haandv.,  Udskibningssted,  Tlfst.) .  Mod  N.  0.  Sortsø  Badehot.  En.  Del  Skov, 
Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  og  0.  af  Vordingborg  Bugt  (Storstrøm, 
Sorte  Gab).  —  Gaard:  Skovbygaard.  —  Forh.  M.:  En  Langdysse  ved  Sortsø  er- 
fredlyst. 

N.  Alslev  S  g.  (1366  Indb.).  N.  Alslev  Komm.  Byer:  N.  Alslev  By  og 
Stationsby  (Byen  351,  Stationsbyen  439  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  M.  og  Rsk.,  Kost- 
og  Rsk.,  Fors.-hus,  Kontor  f.  Laane  og  Diskontobanken  i  Nykøbing  Falster, 
Afdeling  af  Lolland-Falsters  Industri-  og  Landbrugsbank  i  Nykøbing  Falster* 
Læge,  3  Dyrlæger,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  And.-Mejeri,  Savværk,  Slagtehus, 
Dampml.,  ML,  Jbst.,  Postk.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Ravnsø,  Bødstrupmark*,  Skjerris*. 
Mod  N.  Alslev  Skov  og  Ravnsø  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses 
m.N.  af  Vordingborg  Bugt  (Storstrøm,  Havnsø  Sund).  —  Gaard:  Holgershaab. 
—  Forh.  M.:  Ved  „Bondens  Nakke"  er  to  Høje  fredlyste. 

N.  Vedby  S  g.  (1720  Indb.).  N.  Vedby  Komm.  N.  Vedby  K.  sydlig  i  Sog- 
net. Byer:  N.  Vedby  (Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.),  Orehoved  (193 

*)   Fortegnelse  over  benyttede  Forkortelser  findes  bagest  i  nærværende  Bind. 
Indb.  Antal  efter  Folketællingen  1921. 
x)  eller  Torkildstrup. 


104  MARIBO   AMT 

Indb.,  Hot,  Gæstg.,  Elektricitetsværket  Nordfalster,  Havn,  Dampfærge  til  Mas- 
nedø, Fyr,  Jbst.,  Posteksp.,  TlgsL,  Tlfst.),  Gaabense  (Sk.,  Kbm.,  Udskibnings- 
sted, Toldopsyn),  N.  Grimmelstrup,  Riserup  (Læge,  Ap.,  Ml.  n.f.  Byen),  Egeleo 
(Sk.,  Kbm.).  Mod  N.  Gyldenbjerg  K.,  Ny  skole  Jbhpl.  og  en  Ml.  Mod  S.  Falsten 
højeste  Punkt  Bavnehøj  (44  m) .  En  Del  Skov  m.  N.  En  Del  Eng  og  Mose,  iser 
m.  V.  Til  Sognet  hører  de  to  Holme  Dgrefod  og  Skaaneholm  m.  N.  Sognet  be- 
grænses m.  N.  af  Vordingborg  Bugt  (Vaalse  Bugt,  Storstrøm,  Havnsø  Sund). 
Det  er  efter  Areal  (2526  ha)  det  største  i  Herredet  —  Gaarde:  Qrenæs,  Ulrik*- 
dal,  Lenesgaue,  Egeleøgaard,  Gaabense  Færgegaard.  —  Forh.  Af.;  Af  Sognets 
Oldtidsminder  fredes  15  Høje  i  Orehoved  Skov,  under  Orenæs,  ved  N.  Vedby 
en  Høj. 

Vaalse  S  g.  (751  Indb.).  Vaalse  Romm.  Byer:  Vaalse  (K.,  Pg.,  Skr.,  Kbm., 
Haandv.,  Gæstg.,  And.-Mejeri,  Bageri,  Elektv.,  Brsml.,  Tlfst) ,  Egense  (Dyrlæge), 
Vaalse  Vig*  (Kbm.),  Hygget  (Sk.),  Broslunde*,  Hylleken*.  Mod  V.  Resle  Skov- 
ridergaard  og  Udskibningsstedet  Dybhavn.  Mod  V.  Resle  Skov.  Mod  N.  Vaalse 
Vesterskov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Suderø  m.  N.  V.  hører  til  Sognet,  der  m.  V., 
N.  og  N.  0.  begrænses  af  Smaalandsfarvandet  (Guldborg  Sund,  Vaalse  Bugt).  — 
Gaard:  Valdnæsgaard  (Hg.,  der  1766  under  Navnet  Egensegaard  blev  oprettet  af 
tidligere  Ryttergods.  —  Bindingsvaorkshovedbygn.).  —  Forh.  M.:  Paa  „Storhol- 
mena  opdagedes  ved  Inddæmningen  af  Vaalse  Vig  en  stor  Boplads  fra  den  ældre 
Stenalder.  1835  fandtes  ved  Vaalse  en  stor  Sølvskat  fra  Vikingetidens  Slutning 
(Smykker,  hele  og  overbrudte,  Barrer,  350  Mønter),  ialt  61/,  Kg.  Fredede  Min- 
desmærker i  Vesterskoven:  Jættestuen  „SL  Bondekirke",  Runddyssen  »Lille 
Bondekirke",  samt  5  Høje,  deraf  Gruppen  „Birkemosehøje". 

Kippinge  S  g.  (596  Indb.).  Kippinge-Brarup  Komm.  Kippinge  K.  midt  i 
Sognet.  Byer:  V.  Kippinge  (Pg.,  Sk.,  Læge,  Kbm.),  0.  Kippinge  (Sk.,  Fors.-hus, 
Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.,  Tlfst),  Grøftstykker  Hse*.  En  Del 
Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Guldborg  Sund.  —  Anneks:  Bramp. 

Brarup  S  g.  (1077  Indb.).  Kippinge-Brarup  Komm.  Anneks  til  Kippinge. 
Byer:  Brarup  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Alderdomshjem),  Lundby  (Sk.,  Kbm.,  Haandv., 
Fls.-Mejeri,  Ml.  s.  ø.  f.  Byen),  Stubbehse*,  Alstrup  (Sk.,  Haandv.,  Ml.),  Guld- 
borg paa  Falster  (Kbm.,  Kro,  Udskibningssted,  Anløbssted  f.  Dampskibe,  Færge 
til  Guldborg  paa  Lolland,  Kornmagasiner,  Lodsen,  Brsml.).  Lidt  Skov,  Eng  og 
Mose.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Guldborg  Sund.  —  Gaarde:  Vilhelmsdal,  Lund- 
bygaard,  Steffensmirtde. 

StadagerSg.  (456  Indb.).  Stadager-N.  Kirkeby  Komm.  Stadager  K.  m.  0. 
By:  Sundby  (Pg.,  Sk.,  Grandjeanske  Legathus,  Kbm.).  Mod  V.  Skovridergaarden 
Rudegd.  Mod  S.  V.  et  Landingssted.  En  Del  Skov.  Lidt  Eng  og  Mose.  Sognet  be- 
grænses m.  V.  af  Guldborg  Sund  og  Hjelms  Rende.  —  Gaarde:  Vennerslund  (Hg. 
—  Stadagergaard,  der  i  15.  og  16  Aarh.  ejedes  af  Slægten  Venstermand,  kom  i 
sidste  Halvdel  af  16.  Aarh.  under  Kronen  og  hørte  senere  til  Ryttergodset.  Den 
ved  dettes  Bortsalg  1766  oprettede  Hg.  Stadagergaard  fik  kort  efter  Navnet  Ven- 
nerslund. 1847  oprettedes  heraf  Stamhuset  V.  —  Hovedbygn.  fra  1845),  Sund- 
vedgaard.  —  Forh.  Af.:  6  Høje  i  Nordskoven  er  fredlyste.  —  Anneks:  N.  Kirkeby. 

N.  Kirkeby  S  g.  (433  Indb.).  Stndager-N.  Kirkeby  Komm.  Anneks  til 
Stadager.  Byer:  N.  Kirkeby  (K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.),  Lommelev,  Bonnerup 
(Ml.  s.  f.  Byen),  Raunstrup.  En  Del  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  W* 
bøllegaard. 


MARIBO   AMT  105 

0  n  s  1  e  v  S  g.  (1095  Indb.).  Ønslev-Eskilstrup  Komm.  Byer:  Ønslev  (K.  s.  ø. 
f.  Byen,  Pg.f  Sk.,  Haandgerningssk.,  Kbm.,  Haandv.,  Bryggeri,  Maltgøreri,  Tglv., 
Ml.  s.  v.  f.  Byen,  Tlfst.),  Thorebro  Hse*,  Byskov  (Ml.  ø.  f.  Byen),  Froens  Hse*, 
Klodskov  (Sk ,  Haandgerningssk.,  Haandv.,  Tglv.,  Tlfst),  Strandhuse*,  And- 
Mejeriet  Fælleshaab.  Mod  N.  Kro  og  Ml.  (Højml.).  Mod  S.  Landingssted  (Pan- 
debjerg). En  Del  Skov,  især  m.  S.  Lidt  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  V.  af 
Guldborg  Sund.  —  Gaarde:  Ny  Kirstineberg  (Hg.,  der  blev  oprettet  1863  ved 
Deling  af  det  fra  Vennerslund  i  1806  udskilte  Kirstineberg  Gods.  —  Hovedby gn. 
fra  1876),  Boder  upgaard,  Pandebjerggaard,  K lodskougaard,  Skovbjerggaard.  — 
Forh.  Af.;  nSvendshøju ',  10  andre  Høje  og  en  Bautasten  i  Klodskov  Skov,  samt 
en  lille  Jættestue  ved  Ønslev  er  fredlyste.  —  Anneks:  Eskilstrup. 

Eskilstrup1)  S  g.  (1405  Indb,).  Ønslev-Eskilstrup  Komm.  Anneks  til 
Ønslev.  Byer:  Eskilstrup  (622  Indb.,  K.,  Sk.,  Tekn.  Sk.,  Haandgerningssk.,  Fors.- 
hus,  Læge,  Dyrlæge,  Filial  af  Den  danske  Landmandsbank,  Kbm.,  Haandv., 
Kro,  Alderdomshjem,  Fls.-Mejeri,  Bageri,  Savværk,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst, 
Tlfst.),  Stødstrup,  Ny  by,  Sørup  (Sk.).  Mod  S.  0.  Ovstrup  Skov.  Nogen  Eng  og 
Mose.  —  Forh.  Af.;  I  Sørup  Mose  fandtes  1920  to  store  sjældne  Bronzeskjolde 
fra  yngre  Bronzealder;  et  lign.  var  fundet  i  Lommelev  Mose  1848;  2  Lurer  og 
2  Sværd  i  1836. 

Tingsted  S  g.  (1994  Indb.).  Tingsted  Komm.  Byer:  Tingsted  (K.,  Sk., 
Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Alderdomshjem,  Jbst.  n.  v.  f.  Byen, 
Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Taaderup  (Pg.,  Haandv.,  Savværk,  Tglv.),  Øuerup  (Sk., 
Haandv.,  Bageri,  Ml.),  Kraghave  (Forstad  til  Nykøbing,  697  Indb.,  Sk., 
Kbm.,  Haandv.,  Gummitjærefab.,  Trævarefab.,  Maskinfab.,  Ml.,  ri.  f.  Byen), 
Teglvcerkshsé*,  Skoven*,  Stubberup,  Bruntofte.  Mod  N.  0.  Skovriderbolig  (Ege- 
hus).  Megen  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose  ni.  N.  0.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal 
det  største  i  Herredet.  —  Gaard:  Gammel  Kirstineberg  (Hg.,  der  oprettedes  1863 
ved  Deling  af  det  fra  Vennerslund  i  1806  udskilte  Kirstineberg  Gods.  —  Bin- 
dingsværkshovedbygn.) . 


FALSTER  S.  HERRED 

Systofte  S  g.  (667  Indb.).  Systofte  Kommune.  Anneks  til  Nykøbing. 
Byer:  Systofte  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.,  Tlfst.),  Hullebæk, 
Bjørup.  Nykøbing  Vandværk.  En  Del  Skov  m.  V.  (Systofte  Skov)>  m.  S.  V. 
(Ravnstrup  Skov)  og  m.  S.  0.  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Christiansminde.  — 
Forh.  M.:  To  Høje  i  Tokkekrog  og  1  ved  Systofte  er  fredlyste.  I  Systofte  fandtes 
1871  den  største  kendte  Møntskat,  over  30,000  „Borgerkrigsmønter  (fra  1300 
—50). 

N.  Ørslev  S  g.  (754  Indb.).  Karleby-Horreby-N.  Ørslev  Komm.  Byer:  N. 
Ørslev  (K.,  Pg.,  Sk.,  Højskole,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.,  Tlfst.),  Listrup  (Sk.,  Ml.) 
Trcldemosehse*,  Marnehse*,  Krølhse*,  Lynghse*.  Lidt  Eng  og  Mose. 

Horreby  S  g.  (654  Indb.).  Karleby-Horreby-N.  Ørslev  Komm.  Anneks  til 
Karleby.  Byer:  Horreby  (K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  And.- 
Mejeri,  Bageri,  Alderdomshjem,  Ml.,  Tlfst.) ,  Eget  (Kbm.,  Haandv.,  Tglv.) .  Mod 
0.  ved  Sognegrænsen:  Karleby  Jbst.  Mod  N.  0.  Mosen  Horreby  Lyng. 

Karleby  S  g.  (496  Indb.).  Karleby-Horreby-N.  Ørslev  Komm.  Byer:  Kar- 

*)  eller  Eskild  s  trup. 


Valdnæsgaard  (Falster  Narre  Herred).  Vennerslund  (Falster  Narre  Herred). 


Ny  Kirslineberg  (Falsler  N«rre  Herred).  Pandcbjerggaard  (Falster  Narre  Herrrfl 


GI.  Kirstineberg  (Falsler  Narre  Herred).  Skjørringc  (Falster  Sønder  Herred)- 


BIBO  AMT 


Carlsfeldt  (Falster  Sander  Herred).  Korselitse   (Falster  Sønder  Herred). 


Ourupgaard  (Falster  Sønder  Herred).  Rosenlund  (Musse  Herred), 


Fuglsang  (Musse  Herred). 


(Billederne  ikTldi"  boiedtagellg  Standers  Forlag.) 


108  MARIBO   AMT 

leby  (K.,  Pg.,  Sk«,  Haandgerningssk.,  det  Classenske  Fideikommis  Plejehjem  f. 
Børn  og  unge  Piger,  Kbm.,  Haandv.,  Jbst.  n  v.  f  Byen  ved  Sognegrænsen,  Post 
eksp.,  Tlfst.),  Tunderup  (Haandv.),  Hjortebjerg  (Opdragelsesanstalt  under  det 
Classenske  Fideikommis  f.  ældre,  ukonfirmerede,  forsømte  Piger,  And.-Mejeri), 
Smalby*.  Mod  0;  Sdr.  Mellemskov.  og  en  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænse 
m.  0.  af  Østersøen.  Det  er  efter  Areal  (860  ha)  det  mindste  i  Herredet.  —  Gaard: 
Lindegaard.  —  Anneks:  Horreby. 

HorbelevS  g.  (1769  Indb.).  Horbelev  Komm.  Byer:  Horbelev  (420  Indb., 
K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-Bygn.,  Læge,  Kbm.,  Haandv.,  Kontor  f.  Laane-  og  Diskonto- 
banken i  Nykøbing  Falster,  Hot.,  And.-MejerL,  Bageri,  Ægpakkeri,  Maskin- 
værksted, Elektv.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst),  Mel  se  (Kbm.,  Haandv.,  Ml.  s.  f. 
Byen),  Halskou,  Skjoltrup,  Bregninge  (Sk.,  Spk.,  Haandv.,  Ml.,  n.  f.  Byen), 
Søle*,  Bønned,  Særslev  (Tglv.),  N.  To  strap,  Kleppehse,  S.  Grimmelstrup. 
Mod  Sydøst,  S.  og  N.  Mellemskov  m.  den  høje  Skrænt  Pomlenakke.  Nogen  Eng 
og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  0.  af  Østersøen.  —  Gaard:  Eriksdal.  —  Forh. 
Af.;  Dyssen  „Disetingsten"  ved  Melse,  en  Runddysse  og  en  Høj  ved  Halskov, 
samt  i  Skovene  2  Langdysser,  smukke,  og  35  Høje  er  fredlyste.  —  Anneks: 
Falkerslev. 

Falkerslev  S  g.  (630  Indb.).  Falkerslev  Komm.  Anneks  til  Horbelev. 
Byer:  Falkerslev.  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  Ml.,  Tlfst),  Virket  (Kbm.), 
Truelstrup.  Mod  V.  Møllesø,  Hul  sø,  Virket  Sø.  En  Del  Skov.  Nogen  Eng  og  Mose. 
—  Gaarde:  Skjørringe  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  fra  1604— 
1766  hørte  under  Kronen.  —  Hovedbygn.  fra  1816,  ombygget  1884),  Dalbij- 
gaard. 

AastrupS  g.  (1779  Indb.).  Aastrup  Komm.  Byer:  Aastrup  (K.,  Spk.,  Kbm., 
And.-Mejeri,  Ml.,  Jbst  n.  v.  f.  Byen  ved  Sognegrænsen),  Moseby  (Pg.,  Sk.,  Tlfst), 
Hesnæs  (Skovriderbolig,  Kbm.,  Savværk,  Havn,  Toldkontrol),  Næsby,  Vejringe 
(Sk.,  Fors.-hus  s.  f.  Byen,  Ml.  s.  f.  Byen),  Ore  (Kbm.,  Ml.  og'Vml.  n.  v.  f.  Byen), 
Søborg  Hse*,  Rodemark*  (Ml.).  Mod  N.  0.  Næsgd.  med  det  Classenske  Fidei- 
kommis' Agerbrugssk.,  en  Feriekolonibygning,  Færge  til  Møen,  Fyr.  Mod  S.  0- 
Hestehoved  Fyr.  Megen  Skov  m.  S.  0.  (Østerskov).  En  Del  Eng  og  Mose,  mest 
m.  N.  Sognet  begrænses  m.  N.  og  0.  af  Grønsund  og  Østersøen.  —  Gaarde: 
Carlsfeldt  (Hg.,  der  blev  oprettet  1766  af  tidligere  Ryttergods,  og  som  1768  køb- 
tes af  Generalmajor  Joh.  Fred.  v.  Gassen.  Fra  1792  hører  den  under  det  Clas- 
senske Fideikommis),  Moseby  Præstegaard.  —  Forh.  Af.;  Talrige  fredede  Old- 
tidsminder, deraf  3  Jættestuer  og  67  Høje  i  Skoven,  samt  Langdyssen  Ørnehøj 
med  Jættestue,  udgravede  af  Frederik  VII  som  Kronprins,  1843. 

S.  Alslev  S  g.  (361  Indb.).  S.  Kirkeby-S.  Alslev  Komm.  Anneks  til  S.  Kir- 
keby. By:  S.  Alslev  (K.,  Sk.,  Haandv.).  Mod  N.  Korselitse  Børnehjem  og  Dyr- 
lægebolig. Megen  Skov  m.  N.  og  N.  0.  (Hovedskov,  Tromnæs  Skov).  Sognet  be- 
grænses m.  0.  af  Østersøen.  Det  er  efter  Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet  — 
Gaard:  Korselitse  (Hg.,  der  er  kendt  fra  Beg.  af  15.  Aarh.,  og  som  indtil  1600  eje- 
des af  Slægten  Falster,  derpaa  var  under  Kronen  til  1766  og  1768  købtes  af  den 
bekendte  Industridrivende  Generalmajor  Joh.  Fred.  v.  Gassen.  Siden  1792 
hører  K.  under  det  da  oprettede  Classenske  Fideikommis.  —  Hovedbygn.  fra 
1770'erne.). 

S.  KirkebyS  g.  (505  Indb.).  S.  Kirkeby-S.  Alslev  Komm.  Byer:  S.  Kirkeby 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Børneasyl,  Tlfst.),  Egebjerg  (Jbst.  n.ø.f.Byen, 


MARIBO   AMT  109 

Posteksp.),  Ramsherred*.  Læge  (Bellinge).  Lidt  Skov  m.  N.  0.  —  Gaarde:  Bel- 
lingegaard,  Bjerregaard,  begge  under  det  Classenske  Fideikommis.  —  Anneks: 
S.  Alslev. 

Idestrup  S  g.  (1981  Indb.).  Idestrup  Komm.  Byer:  Idestrup  (K.  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  ML,  Jbhpl.,  Tlfst.),  S.  Vedby  (Sk.,  Kbm.), 
5.  Ørslev  (Kbm.,  Haandv.,  Elektv.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.),  Hillestrup,  U Islev  (Sk., 
Haandv.,  Tlfst.),  Ulslev  Strandhuse,  Elkenøre*,  S.  Tostrup  (Sk.),  Sillestrup, 
Tjæreby,  Tjærebytang*  (Kbm.).  Mod  N.  V.  en  Skovridergaard.  Mod  S.  V.  Prege- 
høj  (26  m).  Mod  S.  0.  Diger.  En  Del  Skov  m.  N.V.  Nogen  Eng  og  Mose,  mest 
m.  V.  Sognet  begrænses  m.  0.  af  Østersøen.  Det  er  efter  Indb.  Antal  det  største 
i  Herredet.  —  Gaarde:  OurupgaardAHg.,  der  oprettedes  1766  af  tidligere  Rytter- 
gods, og  som  i  19.  Aarh.  bl.  a.  ejedes  af  den  bekendte  Landmand,  Gehejmekon- 
ferensr.  E.  Tesdorph.  —  Hovedbygn.  fra  1860'erne),  Kringelborg,  Brændte  Ege, 
Pallesminde.  —  Forh.  M.:  En  Høj  paa  Præstegaardsmarken  er  fredet 

Vegerløse1)  S  g.  (1666  Indb.).  Vegerløse  Komm.  Byer:  Vegerløse  (K., 
Pg.,  Sk.,  Fors.-Bygn.,  Dyrlæge,  Haandv.,  Bageri,  Jbst.  n.  v.  f.  Byen,  Posteksp., 
Tlgst.,  Tlfst),  Hassetø  By  (Sk.,  Ml.  s.  ø.  f.  Byen),  Stouby  (And.-Mejeri,  Ml.  v.  f. 
Byen),  Råbjerg,  Højet  (Alderdomshjem),  Marrebæk  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Ba- 
geri, Bryggeri,  ML,  Jbhpl.,  Tlfst.),  Bruserup,  Bøtø  By  (Sk.,  Kbm.,  Badehot 
n.  f.  Byen).  Mod  S.  0.  Bøtønor,  der  forsøges  tørlagt.  Nogen  Skov  m.  V.  Mod  0. 
langs  Havet  Diger  og  betydelige  Plantninger.  Megen  Eng  og  Mose,  især  m. 
N.  V.  paa  Hasselø  og  m.  S.  0.  omkring  Bøtønor.  Til  Sognet  hører  Øerne  Flatø 
og  Kalvø  samt  Barholme,  alle  m.  N.  V.  i  Guldborg  Sund.  Sognet  begrænses  m.  0. 
af  Østersøen,  m.  V.  af  Guldborg  Sund.  Det  er  efter  Areal  (5310  ha)  det  største  i 
Herredet.  —  Gaarde:  Bøtøgaard,  Fynbogaard.  —  Forh.  Af.;  Paa  Bøtø  og  Hasselø 
ingen  Oldtidsminder.  To  Høje  ved  Vegerløse  er  fredede.  Ved  Råbjerg  er  fundet 
2  Bronzelurer. 

Skelby1)  S  g.  (814  Indb.).  Skelby-Gedesby  Komm.  Byer:  Skelby  (K.,  Pg., 
Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  ML,  Tlfst.),  Fiskebæk  (Fls.- 
Mejeri,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst),  Stavreby  (Sk.,  Kbm.,  Landingssted  v.  f.  Byen), 
Nygaard  Hse*.  Mod  S.  Gedesby  Jbhpl.  Mod  S.  V.  Bavnehøj  (18  m).  Lidt  Skov, 
Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Guldborg  Sund  og  støder  m.  0.  til  Bøtø- 
nor.  —  Gaard:  Gedsergaard  (Hg.,  der  blev  oprettet  1766  af  tidligere  Ryttergods). 
—  Forh.  Af.;  En  Dysse  er  fredet  ved  Stavreby,  en  Jættestue  i  Fiskebæk  Fred- 
skov, Høje  ved  Gedsergaard  og  Skelby.  —  Anneks:  Gedesby. 

Gedesby^  S  g.  (1915  Indb.).  Skelby-Gedesby  Komm.  Anneks  til  Skelby. 
Byer:  Gedesby  "(K.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeriet  Øborg,  Bageri, 
Fattiggd.  med  Alderdomshjem,  ML,  Jbhpl.  n.  v.  f.  Byen  i  Skelby  Sg.,  Tlfst),  Ged- 
ser  (1113  Indb.,  Filial  K.,  Skr.,  2  Læger,  Kontor  for  Laane-  og  Diskontobanken  i 
Nykøbing  Falster,  Afdeling  af  Lolland  Falsters  Industri-  og  Landbrugsbank  i 
Nykøbing  Falster,  Kbm.,  Haandv.,  Gedser-Gedesby  Elektv.,  Hott,  Bageri,  Havn, 
Toldkammer,  Lodseri,  Jbst.,  Dampfærge  til  Warnemiinde,  Fyrskib,  Posteksp., 
Tlgst,  Statstlfst,  Tlfst),  Gedesskov*  (ML),  Birkemose*.  Mod  S.Ø.  Gedser  Odde 
m.  Sk.  og  Fyr.  Mod  0.  Diger.  Mod  S.  Sømærker.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet 
begrænses  m.  V.,  S.  og  0.  af  Østersøen.  —  Gaarde:  Frisenfejlt,  Ludvigsgave.  — 
Forh.  M.:  Fra  en  forsvundet  Jættestue  ved  Gjedesby  er  Fund  af  Stenaldersager, 


l)  eller  Vigerløse  (Veggerløse).  ")  eller  Skjelby.  ")  eller  Gjedesby. 


Hwdenberg   (Musse   Herred). 


Berridsgaard   (Musse  Herred). 


Orebygaard   {Musse   Herred). 


Ni  el  s  trup   (Musse  Herred). 


Engestofte    (Musse   Herred). 


Knuthenborg   (Musse   Herred), 


ARIBO  AMT 


Brnmslykke  (Musse  Herred). 


Ulriksdal   (Musse  Herred). 


Aatholm  (Musse  Herred). 


Aalholm,'  Veslside   (Musse  Herred). 


Lungholro    (Fuglse  Herred). 


Højbygaard  {Fuglse  Herred). 


(BUMMna  ikrldM  bavsOMCdlt  Btendan  Forl«B.» 


112  MARIBO    AMT 

samt  (i  Gangen)  et  Lerkar  med  talrige  Genstande  fra  yngre  Bronzealder,  flere 
Hængekar,  Hals-  og  Armringe  m.m.  (i  Nationalmuseet). 

MUSSE  HERRED 

Toreby1)  S  g.  (3415  Indb.).  Toreby  Komm.  Byer:  Toreby  (K.v  Sk.,  Fon.* 
hus,  Skovriderbolig,  Kbm.,  Haandv.,  Cementvarefab.,  Trævare-  og  Maskin/ah, 
Ml.),  Grænge  (201  Indb.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  And.-Mejeri,  Tglvr.  n.  v.  f. 
Byen,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst),  Skibeholt*,  Sundby*,  Nagelsti  (St, 
Kbm.,  Haandv.,  Ml.  n.  v.  og  Ml.  n.  f.  Byen,  Tlfst.),  Strandby,  Flintinge  (Pg.,  Skr, 
Jbst.,  Posteksp.),  Sløsserup,  Frostrup*,  Rykker  up.  Toreby  østre  Sk.  Toreby  And- 
Mejeri.  Grænge  Skovskole.  Nagelsti  og  Omegns  Elektv.  Fuglsang  Optagelses- 
hjem.  Spk.  (Fuglsang).  Mod  N.  0.  flere  Landingssteder.  Mod  0.  Chr.  IX  Bro  og 
Jernbanebro  over  Guldborg  Sund.  Mod  S.  0.  i  Guldborg  Sund  Lilleø  og  Kejte. 
Megen  Skov  m.  N.  0.  og  S.  V.  Megen  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  mod  0.  af 
Guldborg  Sund.  Det  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (7049  ha)  det  største 
i  Herredet  —  Gaarde:  Rosenlund  (Hg.,  der  under  Navnet  Geltoftegaard  kendes 
fra  o.  1400,  og  som  i  17.  Aarh.  ejedes  af  Palle  Rosenkrancis  til  Krenkerup,  af 
hvem  den  vistnok  fik  sit  nuv.  Navn.  Med  Krenkerup  indlemmedes  den  1736  i 
Stamhuset  K.  og  1815  i  Grevskabet  Hardenberg  Reventlow),  Fuglsang  (H.,  der 
kendes  fra  14  Aarh.s  Slutn.,  og  som  1661 — 85  ejedes  af  Dron.  Sofie  Amalie.  — 
Hovedbygn.  fra  1868),  Priorskov  (Hg.,  der  fra  det  17.  Aarh.,  har  været  forenet 
med  Fuglsang),  Flintingegaard,  Grængegaard,  Langgaard.  —  For  lu  M.:  Talrige 
Oldtidsminder,  deraf  et  halvt  Hundrede  Stengrave,  en  meget  sjælden  Rigdom, 
hvoraf  27  er  fredlyste. 

Radsted  S  g.  (1392  Indb.).  Radsted  Komm.  Byer:  Radsted  (Nørre- og 
Øster-,  K.,  Pg.,  Skr.,  Fors.-hus,  Haandv.,  Maskinfab.,  Elektv.,  Ml.,  Tlfst),  Krun- 
ger  up  (Sk.t  Tglv.  n.  f.  Byen,  Jbhpl.),  Pogemosetofte* ,  Radsted  Langet,  Hydes- 
by*.  Mod  S.V.  en  Skovridergd.  (Hardenberg).  Megen  Skov  m.  N.  0.  og  S.V. 
Megen  Eng  og  Mose,  især  m.  S.  (Radsted  Mose).  —  Gaarde:  Hardenberg  (Hg., 
der  under  Navnet  Krenkerup  kendes  fra  14.  Aarh.s  Slutn.,  og  som  i  15.  og  1& 
Aarh.  tilhørte  Slægten  Gjøe,  deribl.  den  bekendte  Rigshofmester  Mogens  G. 
K.,  der  fra  1700  ejedes  af  Slægten  Reventlow,  blev  1736  en  Del  af  det  da  op- 
rettede Stamhus  K.,  kom  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  ved  Giftermaal  i  den  prøjsiske 
Førsteminister  Hardenbergs  Eje  og  har  siden  tilhørt  Slægten  Hardenberg 
Reventlow.  1815  oprettedes  af  Stamhuset  K.  m.  m.  Grevskabet  Hardenberg 
Reventlow.  —  Hovedbygn.  med  Dele  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.,  Beg.  af  16.  Aarh. 
og  1631),  Idalund  (under  Grevskabet).  —  Forh.  Af.;. Der  kendes  ca.  70  Mindes- 
mærker fra  Oldtiden,  deraf  alene  i  Idalunds  Indelukke  2  Langdysser,  den  ene 
ca  55  m  1.,  en  Jættestue  og  43  Høje.  En  anselig  Langdysse  ved  Radsted  er  ca. 
80  m.  1. 

Majbølle  S  g.  (1247  Indb.).  Majbølle  Komm.  Byer:  Majbølle  (K,  Pg, 
Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  ML),  Hjelm  (Sk.,  Haandv.,  Tlfst.),  Sosmark  (Sk.), 
Guldborg  paa  Lolland  (283  Indb.,  Kbm.,  Haandv.,  Hot,  Bagerier,  Elektv.. 
Savværk,  ML,  Lodsstation,  Udskibningssted,  Færge  til  Guldborg  Falster,  Told- 
assistentstat.,  Brsml.,  Tlgst,  Tlfst).  Majbølle  Sogns  And.-Mejeri.  En  Del  Skov 
m.  N.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  og  0.  af  Guldborg  Sund 

')  eller  Thoreby. 


MARIBO   AMT      „  113 

(Hildesvig  Bugt,  Hjelms  Rende).  Mod  0.  Majbølle  0,  Hjelms  0  og  Stenskær, 
alle  i  Noret  —  Forh.  Af..*  Rigt  paa  Oldtidsminder.  I  Skovene  til  Guldborgland 
er  fredet  6  Langdysser,  1  Dysse,  60  Høje  og  „Hindestenen*  med  skaalformede 
Fordybninger,  ved  Sosmark  2  Langdysser.  lait  kendes  130 — 140. 

Vigsnæs  S  g.  (358  Indb.).  Vigsnæs  Komm.  Byer:  Vigsnæs  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Ml.,  Tlfst.),  Vestermark*.  Mod  S.Ø.  Hildesvig  Skovridergd.  Mod  N. 
Øen  Vigsø  m.  Sømærke.  Megen  Skov,  især  m.  S.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet 
omgives  m.  V.,  N.  og  0.  af  Vordingborg  Bugt  (Taars  Vig  m,  V.v  Guldborg 
Sund  med  Hildesvig  Bugt  m.  0.).  —  Gaard:  Vigsnæs  Præstegaard. 

Taars  S  g.  (894  Indb.).  Taars  Komm.  Byer:  Taars'  (K.,  Pg.,  Sk.,  Hospital), 
Killerup,  Kalø  (Sk.,  ML,  Tlfst.),  Kalø  Skovby*  (And.-Mejeri).  Taars  Sogns  Fors.- 
hus.  Mod  S.  0.  Tglv.  (Eremitagen).  Megen  Skov  m.Ø.  En  Del  Eng  og  Mose, 
Sognet  begrænses  m.  N.  V.  af  Vordingborg  Bugt  (Taars  Vig).  —  Gaard:  Ber- 
ridsgaard  (Hg.,  der  kendes  fra  det  15.  Aarh.,  og  som  1784  blev  en  Del  af  det 
da  oprettede  Baroni  Guldborgland.  —  Hovédbygn.  fra  1586).  —  Forh.  Af.;  I 
Kalø  Skov  og  Storskoven  er  fredet  2  Dyssekamre,  „Splittorps  Høj"  med  Jætte* 
stue,  og  5  andre  Høje. 

Sakskøbing1)  Landsg.  (1906  Indb.).  Sakskøbing  Landsogns  Komm. 
Hører  i  gejstlig  Henseende  til  Sakskøbing.  Sognet  bestaar  af  en  større  Del  n.  f. 
og  en  mindre  Del  s.  f.  Sakskøbing.  Byer:  Rørbæk  (Forstad  til'  Sakskøbing,  1369 
Indb.,  Sk.,  Miss.-hus,  Hospital,  2  Dyrlæger,  Haandv.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Ba- 
geri, Sukkerfab.,  Maskinfab.,  Møbelfab.,  Ml.),  L.  Børbæk,  Oreby  Skovby*  (Ar- 
bejderboliger), Oreby*  (Ladeplads,  Sk.,  Kbm.;  Haandv.,  Kro,  Toldsted,  Lods- 
station), Strandhuse*,  Bersø  s.  f.  Sakskøbing.  Én  Del  Skov  m.  N.  V.  En  Del 
Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  V.  af  Sakskøbing  Fjord,  m.  N.  af  Vording- 
borg Bugt  (Taars  Vig).  —  Gaarde:  Orebygaard  (Hg.,  der  kendes  fra  14.  Aarh. 
Beg.,  og  som  1784  sammen  med  Berridsgaard  ophøjedes  til  Baroniet  Guldborg- 
land. —  Hovédbygn.  fra  1587,  stærkt  ombygget  i  1872 — 74),  Rodsnæs,  Øde- 
gaard,  begge  under  Baroniet,  Cypressegaard.  —  Forh,  M.:  „Syvbjergsgaarden", 
efter  7  Oldtidshøje,  er  det  opr.  Navn  paa  Cypressegaard.  —  Fredlyste  Høje  lig- 
ger ved  Cypressegaard  og  ved  Oregaard  (med  Jættestue),  en  Dysse  ved  Rersø. 

Vaabensted  S  g.  (948  Indb.).  Vaabensted-Engestofte  Komm.  Byer:  Vaa- 
bensted  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.,  Elektv.,  Tlfst),  Budderup  (ML),  Kraa- 
rup,  Bødeleds  Hse*,  Kikophse*,  Kragvig  Hsé*.  En  Del  Skov,  især  m.  N.  Nogen 
Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.Ø.  og  N.  af  Sakskøbing  Fjord  (Krag vig). 

—  Gaarde:  Nielstrup  (Hg.,  der  kendes  fra  det  14.  Aarhj  Slum.,  og  som  1815 
blev  en  Del  af  det  da  oprettede  Grevskab  Hardenberg  Reventlow),  Aggerup- 
gaard,  Trudstolpegaard.  —  Anneks:  Engestofte. 

Engestofte  S  g.  (300  Indb.).  Vaabensted-Engestofte  Komm.  Anneks  til 
Vaabensted.  Engestofte  K.  Sk.  Hospital.  ML  Byer:  Skovby*  (Skovriderbolig), 
Olstrup,  Ly  mose*,  Forneby.  En  Del  Skov,  især  m.  S.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sog- 
net begrænses  m.  S.  af  Søndersø  (Maribo  Sø)  og  Hejrede  Sø.  Den  skovbevoksede 
0  Borgø  i  Søndersø  hører  til  Sognet  Dette  er  efter  Indb.  Antal  det  mindste  i 
Herredet  —  Gaard:  Engestofte  (Hg.,  der  kendes  fra  15.  Aarh.s  Midte,  og  som 
1799  sammen  med  Ulriksdal  oprettedes  til  et  Stamhus  for  Slægten  Wichfeld. 

—  Hovédbygn.  fra  1807). 


')  eller  Saxkjøbing. 
Danmark  IV.  4  8 


114  »      MARIBO    AMT 

Hunseby  S  g.  (1784  Indb.).  Hunseby  Koma  Byer:  Hunseby  (K,  Pg., 
Sk.,  Hospital,  Haandv.),  Maglemer  (Sk.,  Karen  Knuths  Friboliger,  Haandv., 
Bageri,  Jbhpl.  n.  v.  f.  Byen,  Tlfst.),  Grimstrup,  Skelstrup  (Sk.),  Anderstrup 
(Haandv.,  Tlfst),  Lomose  Hu*,  Aamose  Hse*.  Midtlollands  And.-Mejeri.  Mod 
N.  V.  Knuthenborg  Skovridergd.  Mod  N.  Diger.  Mod  S.  V.  støder  Sognet  til 
Nørresø  og  til  Maribo.  Megen  Skov  m.  N.  V.  Nogen  Eng  og  Mose  m.  N.  Sognet 
begrænses  m.  N.  af  Vordingborg  Bugt  (Bandholms  Bugt).  —  Gaarde:  Knuthen- 
borg (Hg.,  der  under  Navnet  Aasmarke  kendes  fra  o.  1400,  og  som  1714  fik  sit 
nuv.  Navn,  da  den  blev  Hovedsædet  i  det  da  oprettede,  efter  Besidderen  Grev 
A.  C.  Knuth  opkaldte  Grevskab  Knuthenborg  —  Hovedbygn.  fra  1865),  Hat- 
agergaard  med  Damsmosegaard,  Saxhøj,  Paarupgaard,  alle  under  Grevskabet, 
Kirstinelund  og  Idasminde,  Hunseby  Præstegaard,  Toftegaard,  Skelstrupgaard. 

—  Forh.  M.:  I  Skovene  talrige  Oldtidshøje*.  saaledes  ca.  30  i  Merritskov. 
Maribo  Købstads  Landd.   (163  Indb.).  Maribo  Købstads  Landds 

Komm.  Hører  i  gejstlig  Henseende  under  Maribo.  Distriktet  bestaar  af  to  Dele, 
én  s.  ø.  og  én  n.  v.  f .  Maribo.  Den  s.  ø.  Del  begrænses  m.  S.  af  Søndersø  (Maribo 
Sø)  og  har  Byen  Refshale  og  lidt  Eng  og  Mose.  Den  n.  v.  Del  m.  Maribo  Ladegd. 
støder  m.  0.  til  Nørresø  og  har  m.  N.  og  N.  0.  en  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  — 
Gaard:  Maribo  Ladegaard  (Hg.,  under  Grevskabet  Knuthenborg). 

Slemminge  S  g.    (888   Indb.).  Slemminge-Fjelde   Komm.    Byer:  Slem- 
minge    (K.,    Pg.,    Sk.,    Fors.-hus,    Haandv.,  Elektv.,    Tlfst),    Udstolpe    (St, 
Haandv.),  Sletteskov*,  Kistofte,  L.  Slemminge*  (ML),  Østerby*  eller  0.  Slem 
minge*,  Sortebg*,  Brandstolpe*,  Rode,  Hejrede,  Ettehave.  And.-Mejeriet  Kilde- 
dal. Mod  S.  V.  støder  Sognet  til  Hejrede  Sø.  Nogen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose 

—  Gaarde:  Nørregaard  (Hg.,  der  kendus  fra  o.  1475,  og  som  vistnok  har  afløst 
en  ældre  Gd.  Ughestorp,  kendt  fra  14.  Aarh.s  Shitn.  1736  indlemmedes  N.  i 
Stamhuset  Krenkerup  og  1815  med  dette  i  Grevskabet  Hardenberg  Reventlow). 
Fælleseje,  Sølund.  —  Forh.  M.:  En  Jættestue  fra  Nørregaards  Mark  er  under- 
søgt  1906  og  derefter  overført  til  Nationalmuseet  — Anneks:  Fjelde. 

Fjelde  S  g.  (333  Indb.).  Slemminge-Fjelde  Komm.  Anneks  til  Slem- 
minge. Byer:  Fjelde  (K.,  Sk.) ,  Kartofte.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  er 
efter  Areal  (747  ha)  det  mindste  i  Herredet. 

Døllefjelde  S  g.  (365  Indb.).  Døllefjelde-Musse  Komm.  Byer:  Dølle- 
fjelde (K.,  Pg.,  Sk.,  Haandv.,  Fls.-Mejeri,  Tlfst.),  Døllefjelde  Langet  (Maskin- 
værksted). Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Christiansminde.  —  Anneks: 
Musse. 

Musse  S  g.  (397  Indb.).  Døllefjelde-Musse  Komm.  Anneks  til  Døllefjelde. 
Byer:  St.  Musse  (K.,  Sk.,  Haandv!,  Bageri,  ML,  Tlfst),  L.  Musse,  Mussemader*. 
Nogen  Skov  m.  N,  Nogen  Eng  og  Mose  m.  S.  V.  —  Gaard:  Bramslykke  (Hg.,  der 
kendes  fra  det  15.  Aarh.,  og  som  1734  blev  en  Del  af  det  da  oprettede  Grevskab 
Christiansholm,  der  ophævedes  1921.  —  Hovedbygn.  vistnok  fra  17.  Aarh-s 
Slutn,)  —  Forh.  M.:  Af  Oldtidsminder  er  fredet  en  meget  anselig  Langdysse 
„Kæmpegaard"  under  Egholm,  76  m  f ,  med  ca.  100  Randsten,  en  Langdysse 
ved  St.  Musse  og  en  Høj  ved  Herridslev. 

BregningeS  g.  (393  Indb.) .  Kettinge-Bregninge  Komm.  Anneks  til  Ket- 
tinge. Byer:  Bregninge,  Grønnegade  (K.,  Sk.),  Under  up,  Kirkemark*,  Thorup 
Gde*,  Laagerup.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose. 

Kettinge1)  S  g.  (1636  Indb.).  Kettinge-Bregninge  Komm.  Byer:  Kettinge 

l)  eller  Kjettinge. 


MARIBO   AMT  115 

(125  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Dyrlæge,  Haandv.,  Elektv.,  Maskinfab.,  Tglv.,  Fattig- 
hus, Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.),  Raagelunde  (Haandv.),  Tokkerup,  Frejlev  (v. 
og  ø.  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlfst.), 
iV.  Frejlev,  Frejlev  Østermark*,  Frejlev  Enghave*  Bækkeskov*,  Sønderhave*, 
Søby*.  Mod  0.  Frejlev  Skalkekors  og  Knækkeryg  Sten.  Mod  S.  V.  en  Del  af 
Marksø.  Megen  Skov  m.  0.  En  Der  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.0.  af 
Guldborg  Sund.  —  Forh.  Af.;  Talrige  Oldtidsmindesmærker;  fredlyst  er  bl.  a. 
„Store  Guldhøj "  med  Jættestue,  knap  11  m  L,  og  2  andre  Jættestuer,  Langdys- 
sen „Kong  Grøns  Høj",  en  Runddysse  og  et  Dyssekammer.  „Skalkekorset14  ved 
Frejlev,  et  højt  Trækors  med  Aarstal  1533,  minder  om,  at  Bønderne  her  myr- 
dede en  kgl.  Foged.  (Billede  Side  37.)  —  Anneks:  Bregninge. 

Nysted  Lands  g.  (769  Indb.).  Nysted  Landsg.s  Komm.  Hører  i  gejstlig 
Henseende  under  Nysted.  Sognet  bestaar  af  to  Dele,  én  ø.  f  og  én  v.  f  Nysted 
By  m.  dens  Markjorder.  Den  ø.  Del:  Byer:  Vantore*  (Kapel,  Skr.,  Fors.-hus, 
Husflidssk.,  Haandv.,  And.-Mejeri),  Vantore  Brønd  holt*,  Strand  huse,  Taagense* 
(Sk.),  Taagense  Enge*.  Mod  S.  V.  Storesø.  Mod  N.Ø.  Roden  Skov  m.  Skov- 
ridergd.  En  Del  Eng  og  Mose.  Begrænsning  m.  0.  Guldborg  Sund,  m.  S.  Øster- 
søen  m.  Smaaholmene  St.  og  L.  Skaane.  Den  v.  Del,  hvori  Herregaarden  Aal- 
holm:  Mod  N.  Marksø.  Megen  Skov,  Eng  og  Mose.  Begrænsning  m.S.  Øster- 
søen. —  Gaarde:  Aalholm  (Hg.,  der  kendes  fra  Beg.  af  14.  Aarh.  som  kgl.  Slot 
og  Len,  og  som  i  16.  og  17.  Aarh.  hørte  under  Dronningernes  Livgeding.  1725 
kom  A.  i  privat  Eje  og  blev  1734  Hovedsæde  i  det  da  oprettede  Grevskab  Chri- 
stiansholm, idet  den  samtidig  fik  Grevskabets  Navn;  o.  1850  genoptoges  dog 
det  gamle  Navn.  1921  overgik  Grevskabet  til  fri  Ejendom.  —  Hovedbygn. 
stammer  fra  forskellig  Tid,  især  fra  1580'erne;  dens  nuv.  Udseende  skyldes  en 
gennemgribende  Restaurering  paabegyndt  1884),  Høeghsgaard,  Bødkergaard, 
Annalyst,  Køllevang,  Stenvængegaard. 

Herreslev1)  S  g.  (781  Indb.).  Herreslev  Komm.  Byer:  Herreslev  (R.,  Pg., 
Sk.,  Elektv.,  Haandv.,  ML,  Brsml.,  Tlfst.),  Skaarup,  Brydebjerg  (And.-Mejeri), 
Kalvehave  Hse*,  Stubberup  (Sk.).  Til  Sognet  hører  Øen  Lindholm  i  Østersøen. 
Lidt  Skov  m.  S.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Østersøen.  — 
Gaarde:  Egholm  (under  det  i  1921  afløste  Grevskab  Christiansholm  fra  dettes 
Oprettelse  1734),  Stubberupgaard.  —  Forh.  M.:  Af  Sognets  faa  Oldtidsminder 
er  fredet  en  Høj  ved  Herreslev. 

0.  U  Islev  S  g.  (688  Indb.).  0.  Ulslev-Godsted  Komm.  Byer:  0.  Ulsleu 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  Fls.-Mejeri,  Fattiggd,  Ml.,  Brsml., 
Tlfst),  0.  Ulslevskov*.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose  m.  S.  Sognet  begrænses  m.  S. 
af  Østersøen.  —  Gaarde:  Høvængegaard,  Louisegaard.  —  Forh.  Af.;  En  Del 
Stenkredse  og  Smaahøje  fra  Oldtiden  er  fredlyste  i  Præstegaardéns  Skov.  — 
Anneks:  Godsted. 

Godsted  S  g.  (343  Indb.).  0.  Ulslev-Godsted  Komm.  Anneks  til  0.  Uls- 
lev.  Byer:  Godsted  (K.,  Sk.,  Kbm.),  Kaarup  Hse*,  Sømod  Hse*  (Blegerier), 
Karleby.  En  Der  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  støder  m.  N.  til  Søndersø  (Maribo 
Sø)  og  Hejrede  Sø,  m.  S.V.  til  Røgbølle  Sø  (Alsø).  —  Gaard:  Ulriksdal  (Hg., 
der  opr.  hed  Bispensø  og  var  Bispegods,  og  som  1536  blev  et  kgl.  Len:  Øen 
Len.  1690  bortmageskiftedes  den  til  Stiftamtmand  Henrik  Ulrik  v.  Lutzow, 
efter  hvem  den  fik  Navn,  og  indlemmedes  1799  i  Stamhuset  Engestofte  og  Ul- 
riksdal. —  Hovedbygn.  fra  1860).  —  Forh.  Af.;  I  Godsted  Mose  er  fremdraget 

l)  eller  Herridslev.  8* 


116  MARIBO   AMT 

et  stort  og  vigtigt  Fund  fra  den  ældre  Stenalder,  andre  i  Maribo  Sø  (lave  Holme), 
ved  Borge  og  Lindø.  —  40  Høje  samlede  ved  Godsted  og  en  Høj  ved  Karleby 
fredes. 

V.  Ulslev  S  g.  (813  Indb.).  V.  Ulslev  Komm.  Byer:  V.  Uhlev  (K.,  Pg.,  Sk.. 
Haandv.,  And.-Mejeri,  Ml.,  Tlfst.),  Sløsse  (Sk.,  Ml.),  Sørup  (Læge,  Kbm.),  Ølle- 
bølle,  Sandager*  (Sk.),  Handermelle.  Lidt  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Diger 
m.  S.  Sognet  støder  m.  N.  V.  til  Røgbølle  Sø  (Alsø).  Til  Sognet  hører  Kalveholm 
i  Østersøen,  der  begrænser  det  m.  S.  —  Gaard:  Skougaard.  —  Forh.  M.:  Et 
meget  stort  Fund  fra  den  ældre  Stenalder  optoges  paa  en  Holm  i  Vestermose 
(6000  Genstande). 

FUGLSE  HERRED 

Erindlev1)  S  g.  (1028  Indb.).  Erindlev-Olstrup  Komm.  Byer:  Erindlev 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Spk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  And.-Bageri,  Elektv., 
ML,  Brsml.,  Tlfst.),  Horskjær  Hse*,  Torpe*,  Skovby*,  Sjælstof  te  (Sk.),  Stenrøg- 
le*,  Lundehøje*,  Sjælstof  te  Fælled*,  Skoubyskov*.  Mod  S.Ø.  en  Skovridergd. 
Diger  m.  S.  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Til  Sognet  hører  Øerne  Hylleholm, 
Tjørneholm,  Storeager  og  Lilleager.  Sognet  begrænses  m.S.  af  Østersøen.  — 
Gaarde:  Bremersuold  (Hg.,  der  kendes  fra  Slum,  af  16.  Aarh.,  og  som  fra  1725 
har  haft  Ejere  fælles  med  Aalholm.  —  Hovedbygn.  fra  1872),  Strognæs.  — 
Forh.  M.:  Oldtidsminder  bevarede  navnlig  i  Kjeld  Skov,  bl.  a.  en  Langdysse  og 
en  Runddysse.  Ved  Erindlev  er  fundet  en  Urnegravplads  fra  Jernalderen.  — 
Anneks:  Olstrup. 

Olstrup  S  g.  (500  Indb.).  Erindlev-Olstrup  Komm.  Anneks  til  Erindlev. 
Olstrup  K.  m.  N.  Byer:  Åssénbølle,  Bjernæs  (Sk.),  Pilet*,  Bjernæs  Fælled*, 
Bjernæs  Husbg*.  Diger  m.  S.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  S. 
af  Østersøen.  —  Gaarde:  Lungholm  (Hg.,  der  blev  oprettet  1629  af  Bøndergods 
og  en  ældre  Hg.  Olstrupgaard,  kendt  fra  det  15.  Aarh.s  Beg.  L.  hørte  1729 — 84 
under  Grevskabet  Ghristianssæde  og  blev  sammen  med  Højbygaard  1803  op- 
rettet til  et  Stamhus,  der  1819  ophøjedes  til  et  Baroni,  Sønderkarle  B.  —  Ho- 
vedbygn. fra  1856),  Piletgaard,  Mariesminde,  Lykkenssæde. 

Taagerup  S  g.  (682  Indb.).  Taagerup-Torslunde  Komm.  Byer:  Taage- 
rup  (K.,  Pg.,  Haandv.,  Hospital),  Hyldtofte  (Sk.,  Tlfst),  Bjerremark*,  Hyld- 
tofte Fæland*.  Klakketsml.  Lidt  Skov,  Eng  og  Mose.  Til  Sognet  hører  m.  S.  0. 
i  Østersøen  Øen  Hyllekrog  m.  Fyr  og  Friholme.  —  Gaarde:  Højbygaard  (Hg., 
der  kendes  fra  det  15.  Aarh.,  og  som  i  16.  Aarh.  bl.  a.  ejedes  af  den  bekendte 
Otto  Krumpen.  1803  oprettedes  af  H.  og  Lungholm  et  Stamhus,  der  1819  op- 
højedes til  et  Baroni,  Sønderkarle  B.),  Darket,  Taagerup  Præstegaard,  Saxfjed- 
gaard.  —  Forh.  M.:  I  Sognet  er  fundet  en  Runesten,  nu  ved  Kirken,  fra  ca.  950, 
over  „Sparie,  Skipper  hos  Asbjørn  Næb".  Øjstens  Sønner  rejste  den.  —  An- 
neks: Torslunde. 

Tor  s  lun  de*)!  S  g.  (373  Indb.).  Taagerup-Torslunde  Komm.  Anneks  til 
Taagerup.  By:  Torslunde  (K.,  Sk.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Savværk),  en  Del  af 
Holeby  Stationsby,  Resten  i  Holeby  Sg.,  se  dette.  Mod  N.  Højbygaards  Sukker 
fab.  —  Gaard:  Torslundegaard. 

Fugl  se  S  g.  (1419  Indb.).  Fuglse-Krønge  Komm.  Byer:  Fuglse  (K.,  Pg-, 
Sk.,  Spk.,  Haandv.,  Restaurant,  Tglv.,  Ml.  ø.  f.  Byen,  Tlfst.),  Hillestolpe,  U  Ilede*  y 

*)  eller  Errindlev.  *)  eller  Thorslunde. 


GAAHDE  I  MARIBO  AMT' 


Bremers  vold  (Fuglse  Herred). 


Vaarskov   (Fuglse  Herred). 


Chrislianssæde  (Fuglse  Herred). 


Kasrstrup.  (Fuglse  Herred). 


Raahaugegaard  (Fuglse  Herred). 


(Billederne  skyldtj  hovedisgellg  Stenden  Forlag.) 


118  MARIBO   AMT 

Fuglsebagskou*,  Bøsserup,  Alsø*,  Skottemarke  (Kbm.,  Fattiggd.),  Flaarup  (Sk., 
Haandv.),  Flaarupmelle*.  Sognet  støder  m.  N.  0.  til  Røgbølle  Sø  (Alsø).  En  Del 
Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  har  en  Enklave  m.  N.  V.  —  Gaarde:  Kærstrup  (Hg., 
der  kendes  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.  og  i  15.  og  16.  Aarh.  var  i  Slægten  Gjøes  Eje. 

—  Hovedbygn.  fra  1765),  Frederiksminde,  Fuglse  Præstegaard.  —  ForJi.  M.: 
I  en  Mose  ved  Skottemarke  er  fremdraget  et  vigtigt  Fund  fra  en  tidlig  Del  af 
den  ældre  Stenalder.  —  Anneks:  Krønge. 

Krønge  S  g.  (352  lndb.).  Fuglse-Krønge  Komm.  Anneks  til  Fuglse.  By: 
Krønge  (K.,  Sk.,  Haandv.,  Ml.).  Mod  N.  Skovrider  (Søholt)  og  Tglv.  Megen 
Skov,  Eng  og  Mose  m.  N.  og  0.  Sognet  støder  m.  S.  0.  til  Røgbølle  Sø  (Alsø)  og 
begrænses  m.  N.  af  Søndersø  (Maribo  Sø),  hvor  Øerne  Linde,  Askøerne  og 
Langeland  hører  til  Sognet  Dette  har  en  Enklave  m.  S.  V.  —  Gaarde:  Søholt 
(Hg.,  der  kendes  fra  o.  1600,  og  som  o.  1700  ejedes  af  Stiftamtmand  H.  U.  v. 
Lutzow,  der  anlagde  Haven.  —  Hovedbygn.  fra  1868),  Marensniinde.  —  Forh. 
Af.:  Talrige  Oldtidshøje  er  bevarede  i  Søholt  Fredskov  og  Storskoven. 

Bursø  S  g.  (600  lndb.).  Holeby-Bursø  Komm.  Anneks  til  Holeby.  By: 
Bur  sø  (K.,  Sk.,  Haandv.,  Teglv.,  Jbst  v.  f.  Byen,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.).  Mod 
N.  Frøkompagniets  Forsøgs-  og  Frøavlsgd.  (Holtegd.).  Nogen  Eng  og  Mose  m. 
N.  0.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Søndersø  (Maribo  Sø),  hvori  Lilleø.  —  Gaarde: 
Holtegaard,  Søgaard,  V redeslund,  Munchsgaard,  Langagergaard. 

Holeby  S  g.  (1206  lndb.).  Holeby-Bursø  Komm.  By:  Holeby  By  og  Sta- 
tionsby (Stationsbyen  693  lndb.,  heraf  i  Holeby  Sg.  623,  i  Torslunde  Sg.  70, 
K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Filial  af  Den  danske  Andelsbank,  Kontor  f.  Banken  f. 
Rødby  og  Omegn,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Elektv.,  Fls.-Mejeri,  Bryg- 
geri, Maskinsnedkeri,  Dieselmotorfab.,  Træskofab.,  Ml.,  Jbst,  Posteksp.,  Tlgst, 
Tlfst.).  Mod  S.  Højbygaard  Jbhpl.  Nogen  Skov.  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Gaarde: 
Nøbbøllegaard,  Raahaugegaard,  Sophiehøj.  —  Anneks:  Bursø. 

Ringsebølle  S  g.  (351  lndb.).  Ringsebølle  Komm.  Anneks  til  Rødby. 
Byer:  Ringsebølle  (K.  n.  ø.  f.  Byen,  Sk.),  en  Forstad  til  Rødby  (148  lndb.), 
Skovsmose*,  Lundegaarde.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  N.  0.  Sognet  støder  m. 
N.  V.  til  Rødby.  —  Gaard:  Ringsebøllegaard. 

Sæddinge1)  S  g.  (533  lndb.).  Nebbelunde-Sæddinge  Komm.  Anneks  til 
Nebbelunde.  Byer:  Sæddinge  (K.,.  Sk.,  Fors.-hus,  Haandv.),  Sæddingeskou*. 
Sæddingegd.  Fls.-Mejeri.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  S.  Sognet  støder  m.  S.  til 
Rødby.  —  Gaard:  Sæddingegaard  (Hg.,  der  kendes  fra  det  15.  Aarh.  —  Hoved- 
bygn. fra  1881).  —  Forh.  M.:- 1  Sæddinge  er  fundet  en  Runesten,  nu  ved  Maribo 
Museum;  fra  950 — 80;  rejst  af  Tyre  over  sin  Ægtefælle  Viking,  som  berømmes. 
Han  var  kommet  fra  Sverrig. 

Nebbelunde  S  g.  (520  lndb.) .  Nebbelunde-Sæddinge  Komm.  Byer: 
Nebbelunde  (K.,  Pg.,  Haandv.,  Fls.-Mejeri,  Ml.),  Bukkehave*  (Sk.,  And.-Mejeri), 
Norre,  Norreskov*,  Tofte*,  Næsset*.  Megen  Eng  og  Mose  m.  S.  V.  Sognet  be- 
grænses m.  S.  V.  af  Rødby  Fjord.  —  Gaarde:  Danstedgaard  (Hg.,  der  kendes  fra 
Slutn.  af  15.  Aarh.  —  Hovedbygn  fra  1858),  Nørregaard,  Bukkehavegaard*  — 

—  Anneks:  Sæddinge. 

T  i  r  s  t  e  d  S  g.  (774  lndb.).  Tirsted-Skørringe- Vejleby  Komm.  Byer:  V.  Tir- 
sted  (K.  n.  f.  Byen,  Sk.,  Haandv.),  0.  Tirsted*,  Brand  sirup  (Rubbelykke  Pg.  samt 
Bolig  f.  Præsten  i  Skørringe  Sg.,  Sk.,  Miss.-hus,  Fors.-hus,  Haandv.,  Bageri, 

1)  eller  Sædinge. 


MARIBO   AMT  119 

Fattiggd,  Ml.  n,  f.  Byen),  Holle*,  ogsaa  i  Vejleby  Sg.,  Næsodde*,  Viet  (Tlfst.), 
Gjerringe.  En  mindre  Del  af  Sognet  (Lang)  ligger  s.  f.  Rødby  Fjord.  Megen  ^ 
Eng  og  Mose  m.  S.  V.  Sognet  støder  m.  S.  V.  til  Rødby  Fjord.  —  Forh.  M.:  Hel- 
ligkilden MSt  Hans  Kilde"  var  i  Tirsted  Skoles- Gaard.  Den  vældige  Tirsted  Ru- 
nesten staar  i  Nationalmuseets  Runehal,  fra  Tiden  kort  efter  Aar  1000,  med 
lang  Indskrift;  Asraad  og  Hildulv  rejste  den  over  Vikingehøvdingen  Frode,  Fører 
for  Fregers  Skade  (som  kendes  fra  svenske  Sten),  død  paa  Tog  til  Sverige.  — 
Anneks:  Vejleby. 

Vejleby  S  g.  (472  Indb.).  Tirsted-Skørringe-Vejleby  Komm.  Anneks  til 
Tirsted.  Byer:  Vejleby  (K.  s.  f.  Byen,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Asyl,  Elektv.,  Ml., 
Tlfst),  Holle*,  ogsaa  i  Tirsted  Sg.,  Vejlebyskov*.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  S., 
hvor  Sognet  støder  til  Rødby  Fjord.  —  Gaarde:  Maglebjerggaard,  Duesminde. 
—  Forh.  M.:  Ved  Vejleby  er  undersøgt  en  stor  Boplads  fra  den  ældre  Jernalder. 

Sk  ør  ringe1)  S  g.  (659  Indb.).  Tirsted-Skørringe-Vejleby  Komm.  Byer: 
V.  Skørringe  (K.,  Sk.,  Haandv.,  Elektv.),  0.  Skarringe  (Ml),  Skørringeskov*. 
Skørringe  Tlfst.  Megen  Skov  m.  N.  (Christianssæde  Skov). — Gaarde:  Christians- 
sæde  (Hg.,  der  under  Navnet  Taastrup  kendes  fra  14.  Aarh.,  og  som  1729  blev 
Hovedsædet  i  det  da  oprettede  Grevskab  Christiansborg,  fra  1741  kaldet  Chri- 
stianssæde. Af  dets  Besiddere  nævnes  den  fra  Bondefrigørelsen  bekendte  Grev 
Chr..  Ditlev  Reventlow.  —  Hovedbygn.  fra  1690),  Frihedsminde  (under  Grev- 
skabet), Skørringgaard. 

Hillested  S  g.  (836  Indb.).  Hillested  Komm.  Anneks  til  Maribo.  Byer: 
Hillested  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Tlfst.),  Raa  (Miss.-hus,  Ml.),  Haared,  Aagab*. 
Nogen  Skov.  Lidt  Eng  og  Mose.  —  Gaard:  Binnitze. 

Østof  te  S  g.  (1586  Indb.).  Østofte-Bandholm  Komm.  Byer:  Østofte  (K., 
Pg.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri, .  ML,  Tlfst),  N ørreballe  (Haandv.,  Ho- 
spital, Fattiggd),  Paarup  (Ml.  n.  v.  f.  Byen),  Sørup  (Haandv.),  Havlykke  (Sk., 
Kbm.),  Langet  (Sk.),  Erikstrup.  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  er 
baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (3219  ha)  det  største  i  Herredet. — Gaarde:  Taa- 
gerudsgaard,  Paarupgaard,  Borresminde.  —  Forh.  M.:  Paa  Nørreballe  Fattig- 
gaards  Mark  er  fremdraget  en  stor  Sølvskat,  41/6  kg.,  fra  Vikingetiden,  over- 
vejende større  Sølvbarrer. 

Bandholm1)  S  g.  (1381  Indb.).  Østofte-Bandholm  Komm.  Byer:  Band- 
holm (Ladeplads,  778  Indb.,  K.  v.  f.  Byen,  Pg.,  Sk.,  Vicekonsul  f.  England,  Dyr- 
læge, Kbm.,  Haandv.,  Filial  af  Den  danske  Landmandsbank,  Hott.,  Elektv.,  Ba- 
geri, Bryggeri,'  Skibsbyggeri,  Toldsted,  Jbst.,  Posteksp.,  Havn,  Lodsstation,  Tlgst., 
Statstlfst.,  Tlfst.),  Roholt,  Rersnæs  (Sk.f  Haandv.,  ML),  Grydehøj  Hse*,  Vridet*. 
Mod  N.  0.  Havneø  i  Vordingborg  Bugt  og  Sømærker.  Megen  Skov  m.  S.  0.  og 
N.  V.  Nogen  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m.  N.  0.  af  Vordingborg  Bugt 
(Svanevig).  —  Gaarde:  Havlykkegaard  (Hg.,der  under  Navnet  Haverlykkegaard 
kendes  fra  o.  1600,  og  som  1714  blev  en  Del  af  Grevskabet  Knuthenborg),  Vaar- 
skov,  Lerbjerggaard,  begge  under  Grevskabet. 

Askø  S  g.  (187  Indb.).  Askø  Komm.  Sognet  bestaar  af  Øen  Askø  og  den 
n.  f.  liggende  0  Lilleø.  By:  Askø  By  (K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  And.-Mejeri, 
Brsml.,  Statstlfst.).  Anløbssted  f.  Dampskibe.  En  Del  Eng  og  Mose  paa  begge 
Øerne.  Sognet  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (366  ha)  det  mindste  i  Her- 
redet. 


*)  eller  Skjørringe.  *)  eller  Banholm. 


Lidse  (Rodby  Købstad). 


Seholt  (Kugise  Herred). 


Dan  sted  gaard  (Fugl se  Herred). 


Chrisliwnssæde   (Fugls«   Herred). 


Binnitxe  (Fuglse  Herred).  Knutheulund  (Lolland  Sender  Herred). 


MARIBO  AMT 


Søllesledgaard  (Lolland  Sønder  Herred).  Vilhelmshøj    (Lolland   Sønder  Herred). 


Gammelgaard  (Lolland  Sender  Herred).  ØUingsogaard  (Lolland  Sønder  Herred). 


Rudbjærggaard  (Lolland  Sønder  Herred).  Vindenolm  (Lolland  Sønder  Herred). 


(Billederne  skyld«  hovedsagelig  Stenders  Forlag.) 


122  MARIBO   AMT 

F  e  m  ø1)  S  g.  (637  Indb.).  Femø  Komm.  En  0  i  Vordingborg  Bugt,  ca.4  km 
lang  fra  N.  til  S.  og  ca.  4  km  bred.  Femø  K.  m.  V.  ved  Kysten.  Byer:  Nørrebg 
(Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Brsml.,  Statstlfst),  Sønderby  (Pg.,  Læge,  Kbm., 
Haandv.,  And.-Mejeri,  Bageri,  Ml.,  Lodsstation).  Filial  af  Den  danske  Andels- 
bank og  af  Lollands  Handels  og  Landbrugsbank.  Mod  V.  Havn  og  Færge  m. 
Overfart  til  Fejø.  Anløbssted  for  Dampskibe.  Mod  S.  0.  Issemosebjerg  (22  m). 
En  Del  Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Øen  har  været  beboet  i  Oldtiden;  der  kendes 
3  Dysser  paa  Nørreby  Marker. 

F  e  j  øV  S  g.  (1280  Indb.). Fejø  Komm.  Sognet  bestaar  af  Øen  Fejø  i  Vording- 
borg Bugt,  skilt  fra  Femø  ved  Femø  Sund,  ca.  7  km  lang  fra  0.  til  V.  og  ca. 
2 — 4  km  fra  N.  til  S.,  samt  de  mindre  Øer:  Skalø  m.  N.  V.  med  nogen  Bebyggelse 
og  forbunden  m.  Fejø  ved  en  Dæmning,  og  Vejrø  ca  6*/2  km  n.  i  Skalø  m.  Fyr 
m.  N.  0.,  Landingssted  m.  S.  V.  og  nogen  Bebyggelse  m.  Sk.,  Kbm.  og  Statstlfst 
Paa  Fejø:  Fejø  K.  m.  S.  V.  ved  Kysten.  Bitingsted  og  Kontorafdeling  f.  Domme- 
ren i  Maribo  Købstad  og  Birk  m.  Rødby  Købstad  og  Fulgse  Herred  samt  Fejø 
Birk.  Kontorafdeling  f.  Politimesteren  i  samme  Omraade.  Byer:  Østerby  (Pg., 
Skr.,  Læge,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Foreningsbygn.  og  Restaurant,  Elektv., 
And.-Mejeri,  Bageri,  Bryggeri,  Baadebyggerier,  Ml.,  Havn  s.  f.  Byen  m.  Anløbs- 
sted f.  Dampskibe,  Postk.,  Tlgst.,  Statstlfst.),  Sletterne*  (Udskibningssted, 
Færge  m.  Overfart  til  Femø),  Åndemose*,  Nørreherred*,  Skoven*,  Vesterby 
(Skr.,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Bageri,  Fattiggd.,  Ml.,  Færge  m.  Overfart  til  Krage- 
næs paa  Lolland,  Brsml.,  Statstlfst),  Sønderherred*.  Filialer  af  Landmandsban- 
ken og  af  Andelsbanken.  Nogen  Eng  og  Mose.  —  Forh.  M.:  Paa  Østerby  Mark 
er  fundet  et  stort  ornam.  Sølvbæger  og  nogle  mindre  Skaale,-fra  Vikingetid.  — 
Paa  Skalø  har  der  været  en  Langdysse. 

LOLLANDS  S.  HERRED 

Stokkemarke  S  g.  (2348  Indb.).  Stokkemarke  Komm.  Byer:  Stokke- 
marke  (612  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Læge,  Dyrlæge,  Filialer  af  Land- 
mandsbanken og  Andelsbanken,  Kbm.,  Haandv.,  Gæstg.,  Elektv.,  And.-Mejeri, 
Bageri,  Hospital,  Fattiggd.,  Saftstation,  Ml.,  Brsml.,  Tlfst.),  Abed  (Sk.,  Kbm.,  Plan- 
teavlsstation, Fls.-Mejeri) ,  Brandsmose*,  Tjennemarke    (Sk.,  Kbm.,  Haandv., 
Ml.),   Løjet,   Kjelder  næsskov*,   Blangs    (Sk.,   Kbm.),   Kjeldernæs    (Sk.,   Kbm„ 
Haandv.,   Bageri,    Optagelseshjem,    Ml.,   Brsml.,   Tlfst),    Saltvig    (Sk.,    Kbm., 
Optagelseshjem),  Nissemose  Hse*.  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Til  Sognet 
hører  Øen  Lindholm  m.  Sømærker  i  Vordingborg  Bugt,  der  begrænser  Sognet 
m.  N.  0.  Dette  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (4759  ha)  det  største  i  Her- 
redet. —  Gaarde:  Knut  henlund  (Hg.,  der  blev  oprettet  1729),  Ørbygaard  (Hg., 
der  fra  1721  hørte  under  det  i  1921  afløste  Juellinge  Baroni),  Stensgaard  Hg., 
der  fra  1727  ligeledes  hørte  under  Juellinge),  Bøllesminde.  —  Forh.  M.:  Mange 
Oldtidsminder,  deraf  Jættestuer  ved  Kjeldernæs  (fredet),  ved  Knuthenhind  og  i 
Ugleholt  Skov.  En  Jernaldersgravplads  ved  Abed. 

Søllested  S  g.  (1325  Indb.).  Søllested  Komm.  Byer:  Søllested  By  og 
Stationsby  (Stationsbyen  741  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Lollands  Højsk., 
Læge,  2  Dyrlæger,  Filial  af  Lollands  Handels-  og  Landbrugsbank,  Kbm., 
Haandv.,  Gæstg.,  Elektv.,  Bagerier,  Maskinsnedkeri  og  Bordfab.,  Maskinfab., 

*)  eller  Fæmø.  *)  eller  Fæjø. 


MARIBO   AMT  .  123 

Cementvårefab.,  Slagtehus,  Ml.,  Jbst.,  Posteksp.,  Tlgst.,  Tlfst.),  Højreby  (Sk., 
Kbm.,  Haandv.),  Troelseby.  En  Del  Skov.  —  Gaarde:  Søllestedgaard  (Hg.,  der 
kendes  fra  d.  15.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1859),  Vilhelmshøj,  Søndermark,  Hør- 
tandsgaard. 

Skovlænge  S  g.   (240  Indb.).  Skovlænge-Gurreby  Komm.  Byer:  Skov- 
længe (K.,  Pg.,  Kbm.,  Haandv.,  Tlfst),  Langager  Hse*.  Sognet  er  efter  Areal 
(548  ha)  det  mindste  i  Herredet.  —  Forh.  M.:  En  Runesten  er  nu  i  Stiftsmuseet 
i  Maribo,  fra  henimod  Aar  1000;  Astraad  rejste  den  for  sin  Fader  Rude.  — 
Anneks:  Gurreby. 

Gurre  by  S  g.  (231  Indb.).  Skovlænge-Gurreby  Komm.  Anneks  til.  Skov- 
længe. Byer:  Gurreby  (K.,  Sk.  n.  f.  Byen,  Fors.-hus,  Ml.  n.  ø.  f.  Byen),  Vaals- 
have  (And.-Mejeri),  Kohaven*,  ogsaa  i  Avnede  Sg.,  Hestehaven*.  Nogen  Skov 
m.  S.  Sognet  er  efter  Indb.  Antal  det  mindste  i  Herredet. 

R  y  d  e  S  g.  (765  Indb.).  Landet-Ryde  Komm.  Anneks  til  Landet.  Byer:  Ryde 
(K.,  Sk.,  Kbm.,  Hospital,  ML),  Nøbbølle  (Sk.,  Kbm.,  Elektv.),  Thoreby  (Sk.), 
Hovbølle*,  Stibanken,  Ryde  Oredrevstiuse*,  Rydehede*,  Ryde  Skov  (Kbm.), 
Skidenstræde*,  Bjergeskovs  Hse*,  ogsaa  i  Landet  Sg.  Hvilested  Fattiggd.  Mod 
0.  Ryde  Savværk  (Christianssæde) ,  Ryde  Jbst.,  Posteksp.  og  Tlgst.  Megen  Skov 
m.  0.  (Christianssæde  Skov).-  —  Gaard:  Gammelgaard  (Hg.,  der  blev  oprettet  i 
Slutn.  af  16.  Aarh.  af  en  nedlagt  Landsby;  i  18.  Aarh.  ejedes  den  bl.  a.  af  A.  G. 
Moltke.  —  Hovedbygn.  fra  1884) . 

Landet  S  g.  (709  Indb.).  Landet-Ryde  Komm.  Landet  K.  Sk.  Landet 
Tlfst.  Byer:  Askø  (Pg.).  Alminde,  Skotsebølle,  Bjergeskovs  Hse*,  ogsaa  i  Ryde 
Sg.,  Opager,  Opagerskov*,  Aageby,  Korterup  (And.-Mejeri) ,  Askø  Fæland*.  Mod 
N.  0.  Trætteskov.  Mod  S.  en  Del  Eng  og  Mose.  Sognet  berører  m.  S.  paa  et  lille 
Stykke  Rødby  Fjord.  —  Gaard:  Aalstrup  (Hg.,  der  kendes  fra  15.  Aarh.,  og  som 
fra  1729  har  hørt  under  det  da  oprettede  Grevskab  Christianssæde.  —  Hoved- 
bygn. fra  18.  Aarh.).  —  Anneks:  Ryde. 

GræshaveSg.  (637  Indb.).  Gloslunde-Græshave  Komm.  Anneks  til  Glos- 
lunde.  Byer:  Græshave  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Saftstation,  Elektv.,  Ml.,  Tlfst.), 
0.  Skovby,  Kohave  Hse*.  Lidt  Skov  m.  N.  0.  —  Gaarde:  Øllingsøgaard  (Hg., 
der  kendes  fra  det  14.  Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  1869),  Baadesgaard  (Hg.,  der 
blev  oprettet  af  tre  i  Svenskekrigene  1658 — 60  ødelagte  Landsbyer,  og  blandt 
hvis  Ejere  i  18.  Aarh.  kan  nævnes  Prinsesse  Charlotte  Amalie,  Datter  af  Fre- 
derik IV),  K ristine feldt,  Gabrielsminde,  begge  udparcelleret  1791  af  Baades- 
gaard, Holmegaard. 

GloslundeSg.  (852  Indb.).  Gloslunde-Græshave  Komm.  Byer:  Gloslunde 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Læge,  Kbm.,  Bryggeri,  Ml.,  Brsml.),  Sidager*,  Gloslunde  Hestehave*, 
Hoby  (Kbm.),  Hobyskov*,  Pilehave  (Sk.),  Glukse*,  L.  Skovland*,  Hummin- 
gen*,  Kramnit  se  (Ladeplads,  Fiskerleje,  Toldassistentstat.,  Havn,  Statstlfst.). 
Tjørnebjerg*.  Diger  m.  S.  Lidt  Skov  m.  0.  Megen  Eng  og  Mose  m.  S.  og  0.  Sog- 
net begrænses  m.  S.  af  Østersøen,  m.  S.  0.  af  Rødby  Fjord  m.  Kramnitse  Gab.  — 
Gaard:  Mosegaard.  —  Forh.  M.:  Ved  Hoby  er  fundet  en  rigt  udstyret  Grav  fra 
rom.  Jernalder  med  2  Drikkeskaale  af  Sølv  med  Relieffer  fra  den  homeriske 
Sagnkreds,  forskellige  Bronzekar  m.  m.  —  Anneks:  Græshave. 

DannemareS g.  (813  Indb.).  Dannemare  Komm.  Byer:  Dannemare  (K., 
Pg.,  Sk.,  Fors.-hus,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Elektv.,  Bageri,  And.-Mejeri, 
Brsml.,  Tlfst.),  Egebølle,  ogsaa  i  Tillitse  Sg.,  Husby*,  Charlottelund*    (Sk.), 


124  MARIBO   AMT 

Gyldenbjerg*,  Dannemarehøje*,  Langholm*,  Amalieager*,  Mavlskov*.  Mod  S.  V. 
Sønderskov.  Diger  m.  S.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  S.  Sognet  begrænses  m.  S.  af 
Østersøen.  —  Gaarde:  Nørre  Gyldenbjerg,  Vestergaard,  Vibegaard.  —  Forh.  Af.: 
Sognets  eneste  bevarede  Oldtidsminde  er  en  fredlyst  Dysse  ved  Mavlskov.  — 
Anneks:  Tillese. 

Til  les  e1)  S  g.  (1164  Indb.).  Tillese  Komm.  Anneks  til  Dannemare.  Byer: 
Tillese  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Bageri,  Alderdomshjem,  Brsml., 
Tlfst.) ,  Støbg*,  Egebølle,  ogsaa  i  Dannemare  Sg.,  Klgnge,  Fælands  Hse*,  Majbølle* 
(Kbm.,  Saftstation,  ML),  Gammelbg*,  Sølbjerg*,  Munkebg*  (Sk.,  Elektv.),  Ny- 
gaards Hse,  Raageskov*,  S.  Egebølle*,  Rudbjerg*.  Mod  S.  en  Skovriderbolig. 
Megen  Skov  m.  S.  Diger  m.  S.  Sognet  begrænses  m.  S.  af  Østersøen.  —  Gaarde: 
Rudbjerggaard  (Hg.,  der  kendes  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.,  og  som  i  Beg.  af  17.  Aarh. 
en  kort  Tid  ejedes  af  Kirstine  Munk.  Den  følgende  Ejer  oprettede  af  nedlagt 
Bøndergods  Hg.  Fredsholm,  der  havde  Ejere  fælles  med  R.  indtil  Beg.  af  19. 
Aarh.  —  Hovedbygn.  fra  o.  1600),  Vindeholm,  Rosenbjerggaard.  —  Forh.  Af.: 
En  stor  Runesten  fra  tidlig  Middelalder  staar  nu  paa  Kirkegaarden;  den  er  fra 
1070 — 85.  Den  lange  Indskrift  beretter  at  Eskel  Sulkessøn  rejste  Stenen  for  sig 
selv.  „Evig  staa  mens  Stenen  lever,  Vidnesbyrd,  som  Eskel  vandt"  og  paa  en 
anden  Side:  Toke  ristede  Runer  for  sin  Stedmoder  Tore. 

Kappel  S  g.  (1204  Indb.).  Kappel  Komm.  Byer:  Kappel  (K.,  Pg.,  Sk., 
Fors.-hus,  Bageri,  Elektv.,  Ml.,  Brsml.,  Statstlfst.),  Sjunkebg  (Kbm.,  Haandv.), 
Krange*,  Knubbe  lykke  (Sk.,  Ml.),  Riddertofte,  V esternæs  (Kbm.),  Jordbjerg 
Y dø*,  Langø  Bg  (Kapel,  Sk.,  Kbm.,  Baadebyggeri,  Statstlfst).  Lollands  Tang- 
renseri. Mod  N.  Dyborg  Havn.  Mod  N.  V.  en  5 — 6  km  lang,  smal  Revle,  ofte 
overskyllet,  der  ender  i  en  bredere  Del  Albuen  m.  Sk.,  Fyr,  Lods,  Sømærker, 
Albue  Havn  og  Statstlfst.  Lidt  Skov  og  Plantninger.  En  Del  Eng  og  Mose  m.  0. 
og  S.  og  paa  Albuen.  Diger  baade  m.  N.  og  S.  Sognet  omgives  af  Østersøen  og 
Langelands  Belt  m.  S.  og  V.,  af  Nakskov  Fjord  og  Søndernor  m.  N.  —  Gaarde: 
Gottesgabe  (Hg.,  der  blev  oprettet  af  Frederik  IV  og  bortspillet  i  et  Lotteri  1725. 
Navnet  G.  skyldes  Vinderen,  hvem  Kongen  havde  befalet  at  tage  15  Lodder.  — 
Bindingsværkshovedbygn.)  y  Bogøgaard,  Kallehav  egaard,  —  Forh.  Af.:  Paa  Langø 
findes,  fredlyst,  et  stort  Stenkammer  med  3  Dæksten,  i  en  nu  delvis  sløjfet,  sten- 
omsat Langhøj.         ' 

Vestenskov  S  g.  (1080  Indb.).  Vestenskov  Komm.  Byer:  Vestenskov 
(K.,  Pg.,  Sk.,  Ml.),  Raarup,  Savnsø  (Haandv.),  Brydebølle,  V.  Skovby*,  Las* 
(Fors.-hus),  Hvidstensmark,  S  mal  by  Hse*,  Næsby  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  And- 
Mejeri,  Brsml.,  Statstlfst),  Fæland*.  Mod  N.  Fls.-Mejeri  (Fredsholm).  Nogen 
Skov  samt  en  Del  Eng  og  Mose  m.  N.  V.-  Diger  m.  N.  og  S.  Til  Sognet  hører 
Øerne  Barneholm,  Kaareh.olm  og  Smedeholm  \  Nakskov  Fjord,  der  begrænser 
Sognet  m.  V.  —  Gaarde:  Fredsholm  .(Hg.,  der  blev  oprettet  i  Beg.  af  17  Aarh.  — 
Hovedbygn.;  fra  1634),  Savnsøgaard,  Bar  to  ftegaard,  Halmtoft  egaard,  Bryde- 
bøllegaard,  Østergaard,  Hovgaard,  Stensøgaard. 

A  r  n  i  n  g  e  S  g.  (692  Indb.),  Arninge  Komm:  Byer:  Arninge  (K.,  -Pg.,  Sk., 
Haandv.,  Elektv., "Ml.;  Tlfst),  Emb*,  Ore,  Grønnegade,  Kuditse,  Tryghus,  Hotte- 
by  (Kbm.,  Cementvaref ab.) .  En  Del  Eng  og  Mose  m.  N.  Sognet  støder  m.  N.  til 
Indre  fjord.  —  Gaarde:  Suderballegaard,  H  olieby  gaard,  Duegaard. 


l)  eller  TUlitse. 


MARIBO    AMT  125 

Avnede  S  g.  (713  Indb.).  Halsted-Avnede  Komm.  Anneks  til  Halsted. 
Byer:  St.  og  L.  Avnede  (K.,  Fls.-Mejeri,  Cementvarefab.,  Jbst.,  Posteksp.),  Ul- 
lerslev (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  Maskinfab.,  Elektv.,  Ml.,  Tlfst),  Kohaven*, 
ogsaa  i  Gurreby  Sg.,  Torpe  (Haandv.).  Nogen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Sognet 
støder  m.  V.  til  Ind  re  fjord.  —  Gaarde:  Ullerslevgaard,  Daltoftegaard. 


LOLLANDS  N.  HERRED 

Halsted  S  g.  (1202  Indb.).  Halsted-Avnede  Komm.  En  mindre  østlig 
Del  af  Sognet  ligger  i  S.  Herred.  Byer:  Halsted  (K.,  Pg.,  Sk.,  Kbm.),  Kragemose*, 
Tuede*  (ML),  Skovby*,  0.  Nordlunde  ^Kragemose  And.-Mejeri,  ML),  Bulskov*, 
ogsaa  i  Herredskirke  Sg.,  0.  Karlebg,  ogsaa  i  Løjtofte  Sg.  (Kbm.),  Sølhuse*, 
Sæby  Hse*,  Hvilehse",  Højfjelde*,  Meltofte  (Mis s.- hus),  Hellinge*  (Fattiggd  m. 
Alderdomshjem,  ML).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  —  Gaarde:  Sæbyholm  (Hg., 
der  opr.  hed  Sæbygaard  og  kendes  fra  o.  1350.  1673  oprettedes  af  S.  og  Winters- 
borg  et  Baroni,  ved  hvis  Substitution  1801  S.  kom  under  Grevskabet  Harden- 
berg  Reventlow.  —  Hovedbygn.  fra  1856),  Juellinge  (Hg.  Det  gamle  Benedikti- 
nerkloster Halsted  Kloster,  der  nævnes  første  Gang  1305,  blev  ved  Reformatio- 
nen et  Len  under  Kronen,  hørte  til  Dronning  Sofies  Livgeding  og  senere  under 
Dronning  Sofie  Amalie  og  blev  endelig  1719  bortmageskiftet  af  Frederik  IV  mod 
det  i  1672  af  Jens  Juel  oprettede  Baroni  Juellinge  paa  Sjælland.  Klosteret  fik  da 
sit  nuværende  Navn  og  blev  1721  ophøjet  til  et  Baroni;  1921  overgik  det  til 
fri  Ejendom.  —  Hovedbygn.  stammer  dels  fra  Klostertiden,  dels  fra  1847),  Hel- 
lingegaard,  Gerdasminde,  Halstedgaard,  Karlebygaard.  —  Forh.  M.:  Rige  Grave 
fra  rom.  Jernalder  er  fundne  ved  Juellinge.  Magshøj  Helligkilde  ved  Halsted 
By  søgtes  endnu  efter  1800.  Et  St.  Olufs  Kapel  ved  Kilden  nedbrødes  ca.  1564. 
Desuden  St.  Helene  Kilde.  —  Anneks:  Avnede. 

VesterborgSg.  (1182  Indb.).  Vesterborg  Komm.  Den  sydlige  Del  af  Sognet 
ligger  i  S.  Herred.  Byer:  Vesterborg  (K.,  Pg.,  Sk.,  Læge,  Ap.,  Kredsspk.,  Kbm., 
Haandv.,  Hospital,  Sygehus,  Elektv.,  Bageri,  Saftstation,  Bryggeri,  BrsmL, 
Tlfst.),  Vedby*,  Bønnet  (Kbm.,  Tørvefab.,  Tlfst.),  Mageltvfng*,  ogsaa  i  Birket 
Sg.  (Sk.,  Dyrlæge,  Kbm.,  Haandv.,  Ml.),  Langesø*  (Sk.),  Bøgeskov  Hse  (ML), 
Hulbæks  Hse*  (Kbm.),  Smaahuse*,  Vesterborg  Skovhuse*  (Kbm.):  Mod  S. 
Skovridergaarden  Søgaard  og  Vesterbotg  Sø.  Megen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose. 
—  Gaarde:  Pederstrup  (Hg.,  der  er  opstaaet  af  en  Landsby  P.,  og  som  fra  o. 
1350  var  et  Len  under  Kronen.  1576  bortmageskiftedes  den  herfra  og  blev 
1729  en  Del  af  Grevskabet  Christianssæde.  —  Hovedbygn.  fra  1827),  Skjelstofte 
(Hg.,  der  blev  oprettet  i  Slutn.  af  17.  Aarh.  fra  Pederstrup,  og  som  sammen 
med  denne  kom  under  Christianssæde),  Vesterborggaard,  Mageltvinggaard.  — 
Forh.  M.:  Véd  Pederstrup  ligger  „Kong  Svends  Høj",  saa  vidt  kendt  den  længste 
danske  Jættestue,  13  m  L,  knap  2  m  br.,  med  7  Dæksten. 

Birket  Sg.  (1415  Indb.).  Birket  Komm.  Byer:  Birket  (K.  s.f.  Byen,  Pg., 
Sk.,  Fors.-hus,  Kbm.,  Haandv.,  And.-Mejeri,  Bageri,  Elektv.,  ML,  Tlfst.),  Krage- 
næs  (195  Indb.,  Fiskerleje,  Kbm.,  Hot.,  Savværk,  Færge  m.  Overfart  til  Fejø, 
Havn,  Jbst.,  Posteksp.),  Staalmose  Huse*,  Ravnsby  (Bageri,  Ml.  n.v.f.  Byen), 
Hejringe  (Kbm.),  St.  og  L.  Lindet  (Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Fls.-Mejeri) ,  Magel- 
tving*,  ogsaa  i  Vesterborg  Sg.,  se  dette,  Krangerne*,  Torrig*  (Kbm.,  Træulds- 
fab.,  Tørvestrøelse-  og  Tørvefab.,  Fattiggd.,  Jbst.,  Posteksp.),  Hjelmholt  (Kbm.). 


GAARDE  I 


Gottesgabe   (Lolland  Sender  Herred).  Fred  sho  lin   (Lolland   Sender  Herred). 


Sæbyholm  (Lolland  Nørre  Herred).  Pedersltup  (Lolland  Nørre  Herred). 


Juellinge  (Lolland  Norre  Herred).  Fløj  af  Juellinge  (Lolland  Narre  Herred). 


MARIBO    AMT 


Skjelstofte  (Lolland  Nørre  Herred).  Haugaard  (Lolland  Nørre  Herred). 


Chris tiansdal  (Lolland  Nørre  Herred).  Nakskov  Ladegaard   (Lolland   Nørre  Herred), 


Frederiksdal   (Lolland  Nørre  Herred).  Asserstrup  (Lolland  Nørre  Herred). 


(Bllladarna  ikrld«  boiedaacellg  Standen  Forlig.) 


128  MARIBO    AMT 

Mod  0.  Bavnehøj  (30  m).  En  Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Sognet  begrænses  m. 
N.Ø.  af  Vordingborg  Bugt.  —  Gaard:  Slettemark.  —  Forh.  M.:  Talrige  Old- 
tidshøje,  deraf  den  mægtige,  fredlyste  Bavnehøj.  Fredet  desuden  3  Høje  ved 
Birket. 

Horslunde  S  g.  (2246  Indb.) .  Horslunde-Nordlunde  Eomm.  Byer: 
Horslunde  (432  Indb.,  K.,  Pg.,  Sk.,  Rsk.,  Miss.-hus,  Læge,  2  Dyrlæger,  Hjælpe- 
apotek,  Filial  af  Landmandsbanken  og  af  Lollands  Handels-  og  Landbrugs- 
bank,  Kbm.,  Haandv.,  Kro,  Fribolig,  Bageri,  Elektv.,  Saftstation,  Maskinfab, 
Bryggeri,  Fattiggd.,  Ml.,  Jbst,  Postk.,  Tlgst,  Tlfst),  Soinsbjerg  (Kbm.,  Maskin- 
snedkeri, Ml.,  Jbst.,  Posteksp.),  Nøbbet*  (Filial  K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Bryg- 
geri, Bageri,  Tlfst),  Egholm,  Urne*  (Toldsted,  Havn),  Tuede  (Sk.,  Kbm.,  Fls.- 
Mejeri),  Rav  ns  holt,  Nøbb  ølle  hede*,  Buskebo  Hse*,  Nøbbølle  (Kbm.),  Ørslgkke 
Hse*  (Kbm.),  Orehave*.  Mod  V.  Fattiggd.  med  Alderdomshjem  (Bulbro).  En 
Del  Skov,  Eng  og  Mose.  Til  Sognet  hører  Øerne  Raagø  m.  Lodsstation  og  Raagø 
Kalv.  Sognet  begrænses  m.  N.Ø.  af  Vordingborg  Bugt  (Raagø  Sund).  Sognet  er 
baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (3518  ha)  det  største  i  Herredet  —  Gaarde: 
Tvedegaard,  Katrinesminde,  Egholm,  Orehavegaard,  Søndertofte,  Karekrogs- 
gaard.  —  Forh.  Af.;  En  anselig  Jættestue  paa  Horslunde  Mark  er  fredet  — 
Anneks:  Nordlunde. 

Nordlunde  S  g.  (228  Indb.).  Horslunde-Nordlunde  Eomm.  Anneks  til 
Horslunde.  Byer:  V.  Nordlunde  (K.,  Sk.,  Kbm.,  Haandv.,  Fribolig,  Ml.  s.  f.  Byen, 
Tlfst),  Husby*.  Sognet  er  baade  efter  Indb.  Antal  og  Areal  (430  ha)  det  mind- 
ste i  Herredet  —  Gaard:  Mindelev. 

Utterslev  S  g.  (1202  Indb.).  Utterslev  Komm.  Byer:  Utterslev  (K.,  Pg-, 
Sk.,  Fors.-bygn.,  Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  And.-Mejeri,  Cementstøberi,  Kastager 
Jbst.,  Posteksp.),  Kjeldslykke*,  Bøjet*  (Kbm.,  Bageri),  Kastager  (Sk.,  Kbnu, 
Haandv.,  Elektv.,  ML,  Tlfst),  L.  Kastager,  Utterslevmader*,  Bjælkehoved  Hse, 
Tjørneby*.  Nogen  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose.  Diger  m.  N.  Sognet  begrænses 
m.  N.  af  Vordingborg  Bugt.  —  Gaarde:  Wintersborg  (Hg.,  der  under  Navnet 
Utterslevgaard  kendes  fra  o.  1400.  1673  oprettedes  af  U.,  der  da  fik  sit  nuv. 
Navn,  og  Sæbyholm  ef  Baroni,  der  1801  substitueredes  med  Fjellebro  Hg.  og 
en  Fideikommiskapital.  —  Hovedbygn.  fra  1854),  Haugaard,  Tjørneby  gaard, 
Alleenborg,  Soflendal. 

Vindeby  S  g.  (715  Indb.).  Vindeby  Komm.  Byer:  Vindeby  (K.,  Pg.,  Sk., 
Kbm.,  Haandv.,  Bageri,  And.-Mejeri,  Puggaards  Stiftelse,  Fattiggd.  m.  Alder- 
domshjem, Ml.  v. f.  Byen,  Onsevig  Jbst,  Posteksp.,  Tlfst),  Vindebyskov*  (Sk., 
Kbm.),  Onsevig*  (Kbm.,  Onsevig  Hot.,  Fiskesalgsforening,  Onsevig  Bro),  Skred- 
torp*.  Mod  N.  V.  Indskæringen  Onsevig  og  Vindeby  Skov.  Diger  m.  N.  Sognet 
begrænses  m.  N.  af  Vordingborg  Bugt.  —  Gaarde:  Vindebygaard,  Frederiks- 
minde,  Sejerland,  Birkemosegaard,  Poulstrup,  Skredtorpegaard.  —  Forh.  M.: 
En  fredlyst  Jættestue  ved  Vindeby. 

Købelev1)  S  g.  (1290  Indb.).  Købelev  Komm.  Byer:  Købelev  (K.,  Pg., 
Sk.,  Kbm.,  And.-Mejeri,  Jbst  n.  v.  f.  Byen,  Posteksp.,  Tlfst),  Jesby,  Skovbøtte 
(Kbm.,  Bageri,  Ml.),  Vesterbo  (Sk.,  Kbm.,  Ml.  v.f.  Byen),  Rolykke  (Dyrlæge, 
%  Kbm.,  Haandv.,  Fattiggd.),  Købelevskov*  (Kbm.),  Købelevhede*,  Thorslunde*. 
Nogen  Skov,  Eng  og  Mose  m.  N.  Sognet  begrænses  m.  N.  af  Langelands  Belt 
(Onsevig  m.  N.  0.).  —  Gaarde:  Nøjsomhed,   Lille  Købelevgaard,  Mariebjerg, 

l)  eller  Kjøbelev. 


i* 

li 


3* 

51 


i  .lo  Maribo  amt 

Skelstrupgaard,  tiohjkkegaard.  Glosir upgaard,  Købelevgaard,  Skovbøllegaari. 
Nielstrup,  Georgsdal,  Magelundgaard,  Mari  hasminde,  Kathrinedal,  Vesierbra- 
gaard,  Svenstrupgaard. 

Herredskirke  S  g.  (484  Indb.).  Herrcdskirke-Lajtofte  Komm.  Kir- 
ken, Herredskirke,  nordlig  i  Sognet  Byer:  V.  Karlebg  (Pg.,  Kbm.,  Haandv., 
Fis.  Mejeri  og  Mælkekondenseringsfab.,  Brsml.),  Bingseby,  Karlelund*,  Bul- 
skov*,  ogsaa  i  Halsled  Sg.,  Si.  Løjtofte  (H.tandv.),  Bjerreby*.  Lidt  Skov.  — 
Gaarde:  Gammeleje,  Sannagaard,  Ringsebygaard.  —  Anneks;  Løjtofte. 

Løjtofte  Sg.  (290  Indb.}.  Herredskirke-Løjtofte  Komm.  Anneks  til 
Herredskirke.  Byer:  L.  løjtofte  (K.,  Sk.,  Miss.-hus,  Haandv.,  Tilst.),  Sandbjerg 
(Kbm.,  Haandv.,  Ml.),  0  Karlebg,  ogsaa  i  Halsted  Sg.,  se  dette.  Sognet  har 
nogle  Enklaver  m.  S. 

Branderslev  S  g.  (766  Indb.) .  Branderslev  Komm.  Anneks  til  Nakskov. 
Byer:  Branderslev  (K.  n.ø.  f.  Byen,  Sk.,  Kbm..  Fattiggd.  m.  Alderdomshjem  i, 
Helnæs*.  Mod  S.  V.  Herregaards  Mejeri  (Nakskov  Ladegd.).  Tglv.  (Helgenes). 
Mod  N.Ø.  Ml.  (Adamsgave).  Diger  m.  S.  V.  Lidt  Skov.  En  Del  Eng  og  Mose. 
Sognet  begrænses  m.  S.  V.  af  Nakskoo  Fjord,  hvor  den  lille  0  Kuddeholm  hø- 
rer til  Sognet.  —  Gaarde:  Christiansdal  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1450  og  opr.  hed 
Lundegaard.  1743  oprettedes  heraf  Baroniet  Christiansdal,  der  1804  substitue- 
redes med  en  Fideikommiskapital.  1814  indlemmedes'  C,  hvorfra  Bøndrrgod 
set  var  bortsolgt,  i  Grevskabet  Hardenberg  Reventlow),  Nakskoo  Ladegaard, 
Helgenæs,  Holmegaard,  Vennershaab,  Adamsgave,  Elmelund,  Frihaoegamd. 

Sandby  S  g.  (1473  Indb.).  Sandby  Komm.  Byer:  Sandby  (403  Indb.,  K, 
Pg.,  Sk.,  Fors.  hus,  Kbm.,  Haandv.,  And. -Mejeri,  Fattiggd.,  Ml.  n.  v.  f.  Byen, 
Harpelunde  Jbst.,  Posteksp.,  TUst),'  Lindelse*  (Anløbsplads),  Sletnæs*  (An- 
løbsplads, Fiskeeksport),  Toårs  (Fiskerleje,  Fors.-hus,  Kbm.,  Udskibningssted, 
Toldkontrolsled,  Færge,  Fyr),  Skovstræde  Ilse,  Harpelunde*  (Haandv.'1. 
Høgsmarke*  (Sk.),  Magelunde*,  Kortnakke  Hse*.  Nogen  Skov,  Eng  og  Mose 
Til  Sognet,  der  m.  V.  begrænses  af  Langelands  Bell  og  Nakskov  Fjord,  hører 
Enehøj  0  og  Dueholm  m.  Sømærker  og  Slotø,  Rommersholm  og  Vejlø,  alle 
m.  S.  i  Nakskov  Fjord,  samt  Vensholm  m.  N.  i  Langetands  Belt,  skilt  fra  Sog- 
net ved  Vensholm  Sund.  —  Gaarde:  Frederiksdal  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1400 
under  Navnet  Grimsted,  og  som  o.  1750  fik  Navnet  F.  efter  den  daværende  Ejer. 
—  Hovedbygn.  fra  1756),  Asserslrup  (Hg.,  der  kendes  fra  o.  1350.  —  Hored- 
bygn.  fra  1847),  Stensgaard  (Hg.,  der  under  Navnet  Laurentzesminde  oprelle- 
des  o.  1800  fra  Frederiksdal),  Krageskovgaard,  Sofiedal,  Steffens-minde,  Strand- 
gaard, Højsmarkgaard,  Enehøjgaard. 


Stensgaard   (Lolland  Nørre  Herred). 


FORTEGNELSE 

over 

de  Skyldkredse  og  Herreder,  hvortil  de  enkelte 

Sogne  i  Maribo  Amt  hører. 


Sogn 

Skyldkreds 

Herred 

1 

Aastrup 

Falsters  østre 

Falsters  Sønder 

2 

Arninge 

Nakskov 

Lollands  Sønder 

3 

Askø 

Maribo 

Fuglse 

4 

Avnede 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Sønder 

9- 

Bandholm 

Maribo 

Fuglse 

6 

Birket 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

7 

Branderslev 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

8 

Brarup 

Falsters  nordre 

Falsters  Nørre 

9 

Bregninge 

Sakskøbing 

Musse 

10 

Bursø 

Maribo 

Fuglse 

ti 

Dannemare 

Nakskov 

Lollands  Sønder 

12 

Døllefjelde 

Sakskøbing 

Musse 

13 

Engestofte 

Sakskøbing 

Musse 

14 

Erindlev 

Rødby 

Fuglse 

15 

Eskilstrup 

Falsters  nordre 

Falsters  Nørre 

16 

Falkerslev 

Falsters  østre 

Falsters  Sønder 

17 

Fejø 

Maribo 

Fuglse 

18 

Femø 

Maribo 

Fuglse 

19 

Fjelde 

Sakskøbing 

Musse 

20 

Fuglse 

Rødby 

Fuglse 

21 

Gedesby 

Falsters  søndre 

Falsters  Sønder 

22 

Gloslunde 

Nakskov 

LollandsSøndér 

23 

Godsted 

Rødby 

Musse 

24 

Græshave 

Nakskov 

LollandsSøndér 

25 

Gundslev 

Falsters  østre 

Falsters  Nørre 

26 

Gurreby 

Lollands  Nørre  Herreds 

LollandsSøndér 

27 

Halsted 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

28 

Herredskirke 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

9* 


132 


MARIBO    AMT 


Sogn             • 

Skyldkreds 

Herred 

29 

Herreslev 

Rødby 

Musse 

30 

Hillested 

Maribo 

Fuglse 

31 

Holeby 

Maribo 

Fuglse 

32 

Horbelev 

Falsters  østre 

Falsters  Sønder 

33 

Horreby 

Falsters  nordre 

Falsters  Sønder 

34 

Horslunde 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

35 

Hunseby 

Maribo 

Musse 

36 

Idestrup 

Falsters  søndre 

Falsters  Sønder 

37 

Kappel 

Nakskov 

Lollands  Sønder 

38 

Karleby 

Falsters  nordre 

Falsters  Sønder 

39 

Kippinge 

Falsters  nordre 

Falsters  Nørre 

40 

Kettinge 

Sakskøbing 

Musse 

41 

Krønge 

Rødby 

Fuglse 

42 

Købelev 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

43 

Landet 

Nakskov 

Lollands  Sønder 

44 

Lillebrænde 

Falsters  østre 

Falsters  Nørre 

45 

Løjtofte 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

46 

Maglebrænde 

Falsters  østre 

Falsters  Nørre 

47 

Majbølle 

Sakskøbing 

Musse 

48 

Maribo  Kbst.s  Landdist. 

Maribo 

Musse 

49 

Musse 

Sakskøbing 

Musse 

50 

Nebbelunde 

Rødby 

Fuglse 

51 

Nordlunde 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

52 

Nysted  Landsogn 

Rødby 

Musse 

53 

Nørre  Alslev 

Falsters  østre 

Falsters  Nørre 

54 

Nørre  Kirkeby 

Falsters  nordre 

Falsters  Nørre 

55 

Nørre  Vedby 

Falsters  østre 

Falsters  Nørre 

56 

Nørre  Ørslev 

Falsters  nordre 

Falsters  Sønder 

57 

Olstrup 

Rødby 

Fuglse 

58 

Radsted 

Sakskøbing 

Musse 

59 

Ringsebølle 

Rødby 

Fuglse 

60 

Ryde 

Nakskov 

Lollands  Sønder 

61 

Sakskøbing  Landsogn 

Sakskøbing 

Musse 

62 

Sandby 

Lollands  Nørre  Herreds 

■ 

Lollands  Nørre 

63 

Skelby 

Falsters  søndre 

Falsters  Sønder 

64 

Skovlænge 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Sønder 

65 

Skørringe 

Rødby 

Fuglse 

66 

Slemminge 

Sakskøbing 

Musse 

67 

Stadager 

Falsters  nordre 

Falsters  Nørre 

MARIBO    AMT 


Sogn 

Skyldkreds 

Bma 

68 

Stokke  marke 

Maribo 

Lollands  Sønder 

69 

Systofle 

Falsters  nordre 

Falsters  Sønder 

70 

Sæddinge 

Rødby 

Fuglse 

71 

Søllested 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Sønder 

72 

Sdr.  Alslev 

Falsters  nordre 

Falsters  Sønder 

73 

Sdr.  Kirkeby 

Falsters  nordre 

Falsters  Sønder 

74 

Taagerup 

Rødby 

Fuglse 

75 

Taars 

Sakskøbing 

Musse 

76 

Tillese 

Nakskov 

Lollands  Sønder 

77 

Tingsted 

Falsters  nordre 

Falsters  Nørre 

78 

Tirsted 

Rødby 

Fuglse 

79 

Toreby 

Sakskøbing 

Musse 

80 

Torkilstrup 

Falsters  østre 

Falsters  Nørre 

81 

Torslunde 

Rødby 

Fuglse 

82 

Utterslev 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

83 

Vaa  bensted 

Sakskøbing 

Musse 

84 

Vaalse 

Falsters  nordre 

Falslers  Nørre 

85 

Vege r  løse 

Falsters  søndre 

Falsters  Sønder 

86 

Vejleby 

Rødby 

Fuglse 

87 

Vesten  skov 

Nakskov 

Lollands  Sønder 

88 

Vesterborg 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

89 

Vester  U I  slev 

Rødby 

Musse 

90 

Vigsnæs 

Sakskøbing  ' 

Musse 

91 

Vindeby 

Lollands  Nørre  Herreds 

Lollands  Nørre 

92 

Ønslev 

Falsters  nordre 

.Falslers  Nørre 

93 

Øster  U  Islev 

Rødby 

Musse 

94 

Østofte 

Maribo 

Fuglse 

maribo  Amt 


SOGNEKOM- 

stah- 


Magle  brænde 

Torkilstrup-Lillebrænde 

Gundslev 

Nørre  Alslev 

Nørre  Vedby 

Vaalst- 

Kippinge-  Brai  up 

Staaa  ger- Nørre  Kirkeby 

Ønslev -E.sk ilstrup    

Tingsted 

SvstoJlc        .    .    

Karleby-Horreby- Nørre  Ørslev 

Horbelev 

Falkerslev 

Aastrup 

Sønder  Kirkeby-Sønder  Alslev 

Idestrup 

Vegerløse 

Skelby-Gedesby 

Toreby 

Radsled 

Majbølle 

Vigs  næs 

Tsars 

Sakskøbing  Landsogn 

Vaabensled- Engestofte   

Hunscby       

Maribo  Købstads  Landdistrikt 

Slemm  i  nge- Fjelde       ... 

Dølleljildf -Musse  

Kcttinge-Brt  'gnlnge 

Nysted  Landsogn      

Herreslev 

Øster  UIslev-Godsted 

Vester  l) Islev 

Erindlev -Olstrup 

Taagerup-Torslundc 

Fuglse-Krønge 

Holeby-  Bufsh 

Ringselxtlle ' 

Nebbelunde-Sæddingc.   

Tirstcd-Skørringc  -Vejleby 

Hillesled 

Østofte- Bandholm 

Askø 


2257   : 
1391   : 
2626   : 
1937 
2507  : 
2050 
8854    ! 
2Y.2    > 
1337 
3089   ■ 
3027 
212,3 
3775   1 
21311 
3873 
5310 
:nut>  : 
7049   i 
3MK    : 
2109 

1IS1 

2264 

2062 
3307 
2713 


781 


2307 
4843   ■ 
1353 
47CKI    ! 


NI 
165 

2(19  1031 
191  813 
328 '1528 
212  1055 
315  1771 
1806 
351 


Kr. 


167   571773  28973 
305'  9060041  17561 


441 


1085917 
1034534 
1361976 


202  556239 
352  1077752 
309  ]  1  027542 
624 '2  571311 
481  i  1  620590 
218  542387 
471  1287582 
495  1 1  255107 
175]  723503 
382  1 186180 
206  652879 
616 !  1  844629 
387  1 1  256176 
69012214751 
922  [  2  575560 


1  108133 
303550 
935551 

1951400 

1  312314 
1413600 

158704 
1068558 

639636 
1733417 
1326570 

761072 

977115 

817748 
1419422 
1096523 
1527665 
1573825 

548169 
1283574 
1726185 

745620 

2  760754 
124150 


23490 
31055 
10331 


Kr. 


2634900  11<M 
5  258500  ll£ 
5548900  \m 

4  599800  IMt 

5  7805OI  103 
2  93031«)  f:S 
5  838Vi.m  133 

7  5522011  :m 

15  8299«'  BS! 
41638:  6  3698011  19« 
10298;  2  556000  »S 
24042  6690300  13f 
18770:  60596011  1-fil 
48138  6259400  STS 
23396  4  6494(11  KU 
16557:  2  885800  V? 
66356!  8860600  &'J 
26658|  5895500  W 
420311  5  835800  12P 
69782  13  580900  ffl*n 

14175617160800  W 
18919  4  683500  Hl- 
63721  1585200  C- 
31527|  3134600  S8 
7493513211900  Y3t# 
746831  8001900  aST 
44356  5  554600  19# 
10571  675200  4fl 
32063  4  958100  ItS 
17425  2  720400  *' 
34334]  9956200  2T- 

14935612  446800  21!« 
17080  340020U  tf1 
25955  4  029100  12K 
21442  2  906600  Tw" 
56432111  084600  911' 
31612!  3549100  11" 
56105:  5  743500  21* 
40288  3  542900  &'" 
197951  2  819300  9|S 
47398|  6  828800  2P 
49617  6  714500  17«1 
19397  2  988900  lltf 

101603  15  643400  U«S 
22681      622300     I« 


MARIBO    AMT 


UNERNE 


MARIBO    AMT 


Femø 

Fejø 

Stokkemarke 

Søllested 

Skovla-nKe-Gurrcby     . 

Landet-Ryde — 

Gloslunde-Græshave  . 

Dannemare 

Tillese 

Kappel  

Vestensk<»v 

ArniDKe 

Nakskov  Landsogn') 

Halsted -Avnede 

V  esterborg 

Birket 

Horslunde-Xordlunde 

Utterslev 

Vindeby  

Købelev 

Herredskirke-I.»)t<ifte 

Branderslrv 

Sandby  


2260 
1472 
355  i  116 
4163  i  336 


Skatteydere  til  Staten  19' ; 


ren 

176' 

12WI 

354 1 

•£MH 

558 

ISM 

388' 

471 

1IWi 

1474 

:isn 

um 

ifffl 

81 H 

V46 

1164 

270 

11MI4 

748 

10X0 

749 

rM 

',U3 

745 

181 

11)15 

514 

11X1 

793 

1415 

371 

7474 

56? 

l'JNRt 

?7?  ■ 

715 

217 

1WM 

TI  Mi 

774 

713 

■m 

17(1 

1473 

371 

I  1 113405 
: ! 2  012394 

1  259794 

422721 

1298099 

'  1  254019  > 

772788    ! 

1222258   I 

854750  1 

948562  : 

858725   : 

578970   : 

J  2008340   ' 

1095463   I 

11359275   : 

il  2174361    ■ 

1121693   I 

644077 . : 

I I  274686 
744232 
705869 

11612583 


Kr. 

10951 
23617 
60558 
35843 
12131 
34762 


55047 
21356 
75687 


3297500  >■ 
5848000  1121' 
,8950300  25*7' 
7322100  »t 
1827000  »■ 
477660(1  lffi 
4651000  IS* 
2631000  1te" 
5217300  Tf* 
13  671500  7K 
3  512301'  & 
2  36070(1  & 
I 167400  E2 
1  6  697600  Bi: 
.29677«  *- 
.  5  1923011  151? 
9  75060U  Hil 
1  4  83181«  tøfl 
I22510O0  W 
;  4  869800  IMl! 
3066400  m 


74896;875120U  &*1 


'<  1921  er  Nakskov  landsogn  indlemmet  I  Nakskov  Kebslod. 


Maribo  Ladegaard  (Mu; 


MARIBO    AMT 


Havlykkegaard   (Fuglse  Herred).  Datbygaard   (Falster  Søntler  Herred). 


FORTEGNELSE  OVER 
GAARDE  m.  m.  I  MARIBO  AMT 

VURDERET  I  1920  TIL  MINDST  120,000  KR.  EJENDOMSSKYLD 
UDARBEJDET  PAA  GRUNDLAG  AF  MATERIALE  I 

OVERSKYLDRAADET 


140 


MARIBO    AMT 


u 

Z. 
i 

Xi 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Areil 


Ager 


Enge« 
ved- 


nlngsjord, 


26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 


1 

2j 

3| 
4 
5 
6 

7  li 

8 

9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 


Falsters  østre  Skyldkreds. 

Stubbekøbing  Købstad 


Maglebrænde 

Nr.  Vedby.... 
» 

» 
» 

Nr.  Alslev 

» 
Gundslev  . . . . 

Fforbelev  . . 
Falkerslev. . . 

Aastrup 

» 
» 
» 


Falsters  nordre  Skyldkreds. 

Vaalse 


» 
» 


Kippinge-Brarup 


» 

Stadager-Nr.  Kirkeby.. 

)> 

36  1    Ønslev-Eskilstrup  .... 

37 

38 

39 

40 

41 

42 

43 

44 

45 

46 


» 
» 
» 
» 
» 


Tingsted 
Systofte 


» 


» 


Stubbekøbing 

» 
Maglebrænde 

» 

Nr.  Vedby 

Nr.  Alslev 

Gundslev 

» 

Horbelev 

Falkerslev 

» 
Aastrup 


Vaalse 

» 

» 

Brarup 

» 

» 

Stadager 

» 

Nr.  Kirkeby 

Ønslev 

» 

» 


Eskilstrup 
Tingsted 

» 
Systofte 

» 

» 


Christiansminde 

Tvedegaard 

Stangerup  2a  m.  fl. 

Liselund 

Nr.  Vedby  3  d  m.  fl. 

Nr.  Vedby  12  a  m.  fl. 

Ulriksdal 

Stormkilde 

Egelevgaard 

Lenesgave 

Gaabense  Færgegaard 

Orenæs 

Holgershaab 

Bøgeskovholm 

Skovsoddegaard 

Skovbygaard 

Skovby  12  d  m.  fl. 

Eriksdal 

Dalbygaard 

Skjørringe 

Moseby  Præstegaard 

Næsgaard 

Carlsfeld  Hvdg. 

Carlsfeld  Hvdg.  1  b  m.  fl. 

Skov 


Vaalse  4  a  nuA. 
Vaalse  21a  m.  fl. 

Vald  næsgaard 

Reslev  Skov  m.  fl. 

Lundby 

Vilhelmsdal 

Steffensminde 

Sundvedgaard 

Vennerslund 

Nebøllegaard 

Boderupgaard 

Skovbjerggaard 

Klodskovgaard 

Ny  Kirstineberg 

Pandebjerggaard 

Fogedgaard 

Øverupvænge  m.  fl. 

Skov 

Christiansminde 

Frisenlund 

Skov 


17 

15 
10V« 
38s/4 
101/* 
9Vi 
23  V« 

107« 

15V* 

16V4 

12V* 

50V* 

22 

UV* 
107« 

17S/4 

14 
147* 
517* 
877« 

16*/4 

58s/4 

157« 

247« 

1207« 


I 


106 
120 

91 

312 

78 

62 

180 

78 

11 IV* 

1317* 

!    103 

152 

1637* 

98 

91 

118 

96V« 

'    102 

I    410 

6027« 

80 

312 

103 

97* 


87* 

1074 

6674 

667* 

20 
3074 
19V* 

237* 
1 2574 

19 

42 
12V4 

1674 

83 

271/« 

107* 

5774 

60 
237* 

10V« 

177* 


45 

61 

445 

10 

108 

127 
170 
640 

279 
24*/4 

590 

288 

81 

405 

165 

797* 

6 


9 

15 

8 

14 

14 

26 

69 

» 

» 

» 

14 

81 

» 

» 

2\i 
61« 

8 

30 
113 

38 
238 

20 

200 


55 

15 
150 
53 

» 

16 

4 

324 

22 
42 

• 
i 
4 
* 

7 
» 


')  Stamhuset  Vennerslund,  herunder  hører  Hovedgaarden  Vennersluud  af  Hartkorn  ca.  120  Tdr. 


MARIBO    AMT 


141 


Tdr.  Ld. 


Skor 


Mose 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Ejendomsskyld- 
værdi 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


55 

| 


2 

» 

7 

40 

» 

» 

» 

» 

16 
867 

8 

» 

» 

77« 
8 
» 


3 

» 
1 

Vi 

» 

1 

» 

i1/* 
» 

Vi 

» 


70 

2 

596 

7V« 

5 

2 

5 

» 

» 

» 

26527« 

16 

1 

» 

» 

» 

90 

15 

516 

» 

» 

» 

3 

» 

» 

» 

600 

» 

27 

» 

2"/* 

257« 

282 

» 

» 

» 

2 

61/« 

» 

» 

» 

» 

9 

» 

370 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

)) 

)) 


1 

» 

1 

» 
» 


3 
3 
3 

26 
4 
» 

2 

IV« 

2 

21/« 

81 

4 

2 

» 

4V» 
7 
7 
8 
126  Vi 
6 

60 
9 

185 


7 
» 

15 
47 

41»A 

6 

13 

50 

17 
147« 

18 
19 
2 
15 

3 

37« 
7 


120 

138 

112 

392 

96 

88 

249 

81 

114 

1337« 

1367« 

1181 

1767* 

100 

93 

1327« 
118 
117 
520 

14457« 

131 

615 

i    133 

!'    207 

1  3063 


108 

76 

715 

626 

1497« 
257 
152 
187 
11614 
200 
345 

1107« 

1627« 
890 
307 
957« 
420 

1234 

175 

92 

383 


66 
76 
62 

216 
53 
48 

137 
45 
63 
73 
75 

652 
97 
55 
51 
73 
65 
64 

287 

798 
72 

339 
73 

114 
1690 


100800 
120400 
97000 
315000 
160000 

200000 
81500 
117000 
125000 
123000 
403000 
175000 
100000 
95000 
116000 

77500 

423000 

1047900 

75000 
592400 

537200 

1700000 


60 

42 

394 

346 

82 

142 

84 

103 

891 

110 

190 

61 

90 

491 

169 

52 

232 

680 

97 

51 

211 


1 


79000 

500000 
241000 
160000 
225000 
152000 
172000 
150000 
175000 
350000 
100000 
115000 
775000 
350000 
96000 
410000 

215000 
100000 
249200 


205000 
180000 
142500 
430000 
130200 
124000 
300000 
126000 
170000 
188000 
164000 
497700 
242600 
135300 
130000 
180000 
130000 
150000 
550000 

1350000 
130000 
916000 
212000 
300000 

2511100 


132150 
137300 

76800 
288800 

75300 

71900 
201700 

70000 
109475 
124925 
109500 
255725 
157850 

88400 

76812 
105300 

87050 
101400 
365600 
764625 

98000 

431300 

117000 

183400 

1023600 


128700 
125000 
825000 
333000 
200000 
290000 
203000 
260000 
1437000 
250000 
478600 
141000 
210000 
996000 
475000 
140000 
587000 
901000 
265000 
130000 
326600 


72300 

66800 
510000 
148300 
139600 
206250 
134100 
180000 
914600 
169200 
304100 

91800 
130000 
628500 
259000 

74600 
356000 
461400 
158500 

80500 
142500 


104700 

56700 

98300 

203300 

122000 

80000 

214000 

41000 

70400 

86000 

67000 

304480 

212900 

92000 

78000 

118200 

50800 

112300 

320000 

424007 

25500 

764600 

170000 

178600 

330337 


101690 

78330 

452300 

113510 
146250 
142300 
141000 
829210 
110000 
344450 
104000 
135150 
795600 
847200 
72324 
566300 

185170 
99600 


H.  Koch 

Chr.  Nyholm 

R.  A.  Hermannsen  . . . . 

J.  Nyholm 

P.  Christensen 

H.  P.  Boesen 

K.N.  Møller 

A.GvOhen 

H.  Bahne  Hansen 

A.  J.  Nielsen 

O.  RasmussensArvinger 

Wilhjelm 

P.  V.  Bille  Brahe 

R.  West 

C.  T.  Jørgensen 

A.  J.  B.  Brandt 

J.  Danielsen 

J.  N.  Hansen 

C.  Thorsen 

Dinesen 

Præsteembedet 

Det  Class.  Fideikommis 

P.  Foged 

L.  Nyholm 

Det  Class.  Fideikommis 


T.Belling 

H.  Clausen 

J.  Diderichsen 

G.Wilhjelm 

A.  Rasmussen 

J.  Overgaard 

V.  Larsen. 

O.  Rasmussen 

Stamh.  Vennerslund l) . 

A.  Keis 

A.  Tesdorff 

J.  Johansen 

H.Nobel 

A.  Tesdorff 

» 

R.  P.  J.  R.  Foged 

A.  Hillerup 

Staten 

P.  Friis  Thorsen 

A.  J.  Hermansen 

F.  Tesdorff 


1 
2 
3 

4 
5 

6 
7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 


26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 


if  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  950  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  659  Tdr.  Ld.  Besidder:  J.  L.  Grandjean. 


142 


MARIBO    AMT 


.1 


I 

• 


47 

48 
49 
50 
51 
52 
53 


54 

55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 

63 

64 

65 

66 

67, 

68 

69 

701 

71 

72 

73 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Falsters  nordre  Sk.  (fortsat). 

Karleby,  Horreby,  Nr. 
Ørslev 

» 

Sdr.KirkebytSdr.  Alslev 

» 

Palstera  søndre  Skyldkreds. 
Nykøbing  Købstad 


Idestrup 


» 

» 


Vegerløse 


74 

75 

76 

77 

78  i 

79! 

80 

81 

82 

83 
84 
85 


» 
Skelby-Gedesby 

■ 


Sakskøbing  Skyldkreds. 

Sakskøbing  Købstad.. 
Toreby  

» 

» 

» 
» 


» 


Radsted 


Karleby 
Horreby 

» 

Nr.  Ørslev 

Sdr.  Kirkeby 

» 
Sdr.  Alslev 


Nykøbing 

» 

Idestrup 

» 

» 


Idestrup  og 
Vegerløse 
Vegerløse 


» 
Skelby 


Gedesby 

» 


Sakskøbing 

Toreby 

» 

» 
Rad  sted 


Lindegaard 

Horreby  1  a  m.  fl. 

Tørvemose  og  Skov 

Lidstrup  le  m.  fl. 

Bellingegaard 

Bjerregaard 

Corselitze 


Vestenborg 

Ejegod 

Gustavsminde 

Ourupgaard 

Kringelborg 

Brændte  Ege 

Ourupgaards  Skove 

Pallesminde 

Norupgaard 

Kaaregaard 

Fynbogaard 

Matremark 

Bøtøgaard 

Skelby  5  a  m.  fl. 

Skelbygaard 

Gedsergaard 

Fiskebæk  Fællesmejeri 

Ludvigsgave 

Gedesby  14  a  m.  fl. 

Frisenfeldt 


16V4 
1  301/« 

'   9w 
|141!/» 

!'  467« 

4lV« 

.  7Vs 

'i  H!/4 

'  10Vs 
I  llVi 
.  127* 
77* 
247« 
97« 
10 
737« 
127« 
227* 
14 

347« 


1137« 
215 

70 
1005 
338 
290 

18 
135 

79 
70 
66 
86 
300 
1007« 

455 

87 
168 

305 


Sakskøbing  25  a  m.  fl. 

Toreby  40 

Toreby  Skov 

Grængegaard 

Hanemose 

Priorskov  Hovedgaard 

Flintingegaard 

Langgaard 

Rosenlund  Hovedgaard 

Rykkerup  Skov 

Fuglsang  Hovedgaard 

Hardenberg  Hovedgaard 


67« 

18 

6 
127« 
57* 
407* 

217« 

127« 

84  Vi 

77« 
697* 
797* 


5 
1 

3 

90 
25 
79 
» 
S 

125 
35 
69 
22 
600 
33 

50 
» 

69 
10 


190 

• 

23V« 

1381« 

138 

6 

66 

20 

351 

22 

107 

118 

118 

10 

696 

5 

» 

• 

491 

111 

593 

94 

l)  Grevskabet  Hardenberg  Reventlow,  herunder  hører  Hovedgaardene  Hardenberg  med 
Jordtilliggendet  udgør  ca.  5100  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  2840  Tdr.  Ld.    Besidder:  Lensgreve  H 


Idalund, 


MARIBO    AMT 


143 


Tdr,  Ld. 

1  — 


Skov  '  Mose 


Hede 


» 


» 

10 
150 

7 

» 


510 

)) 

4 

» 

6 

400 

47« 

60 
» 


3 

» 

» 

» 
» 


» 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet   Ejendomsskyld- 

.   ,       værdi 
Areal   i 


1920 


1920 
Kr. 


» 
1 

53 

» 


— 

— 

» 

» 

1344 

» 

» 

» 

» 

» 

18 

» 

» 

» 

2 

x> 

1931/« 

49 

169V« 

171/« 

» 

» 

21 

16 

» 

6 

» 

» 
» 
» 


21/« 
3 
» 
4 

19»/4 

5 

30V« 


67« 
87« 

2 
647« 
107« 

6 
147* 

4 

6 
3 
4 

3 

174 

2 

150 

36 

13 

14 


3 

» 

44 

75 
44 

3 
4 

147« 

6 

55 
88 


Il  1377« 
'  112 
!l  1707« 
155 
327*/4 
i  184 
ji  609V« 


125 

2237« 
75 

11597« 

3737« 

375 

5427« 
146 

li  210 
112 
192 
117 
1474 
140 
127 
715 
123 
250 
125 
329 


86 
193 
1506 
188 
161 
435 
228 
140 
958 

193 
657 
812 


76  150000 


62 

94 

86 

181 

102 

336 


69 
123 

41 
639 
206 
207 
299 

81 

116 
62 

106 
65 

813 
77 
70 

394 
67 

138 
69 

181 


110000 
110000 
145000 
315000 
170000 
550000 


223000 
370000 
94000 
1500000 
402000 
355000 
352500 
115000 

127000 

98600 

125000 

90000 

310000 

94000 

85800 

635000 

120500 

215000 

120500 

328000 


47 
106 
831 
104 

82 
240 
126 

77 
528 

106 
362 
448 


762200 
260000 
165000 
275000 
153000 
108000 
723100 

92200 

837000 

1100000 


190000 
160000 
150000 
190000 
448000 
235000 
750000 


306000 
492000 
152500 
1970000 
500000 
450000 
460600 
160000 

190000 
121000 
145000 
125000 
400000 
128700 
127000 
'  960000 
172400 
305300 
177200 
449600 


350000 
264200 

1030800 
319600 
197300 
442000 
176000 
140000 

1030300 

120000 
1070700 
1450000 


Jord- 
værdi 


Kr. 


135725 
92950 
150000 
137800 
286000 
154500 
550000 


184000 
335500 
107500 
924000 
324550 
235800 
203500 
96200 

103780 
74900 
92500 
70350 

288300 
78700 
77000 

587100 
83400 

185300 

109200 


89900 
187000 
516200 
119600 

79300 
292000 
123000 
100000 
598600 

42400 
545700 
560000 


Ryg- 
nings- 

assu- 

rance 

Kr. 


Ejer 


u 

4) 

Xi 


126050 
177000 

70000 
341990 
153410 
522590 


280850 

204000 

72350 

1150434 

198450 

226450 

12900 

75000 

149460 

56000 

48350 

57770 

144050 

142600 

54320 

720060 

190500 

182500 

67400 

296500 


i  H.  E.  Betz 

R.  P.  Petersen  Palle  . . . 
DetClass.  Fideikommis 
C.  A.  Jørgensen ........ 

Det  Glass.  Fideikommis 
» 


A.  Thorsen . . . 

E.  Beckmann 
Thorsen 

F.  TesdorfT. . . 

L.  R.  Palle  . . . 


381690 

58423 

25493 

588361 

350000 

161858 

72216 

65250 

716700 

21700 

641291 

2263645 


Thorsen 

N.  P.  Østergaard  . . . . 
N.  K.  Føns  Steffensen 

H.  C.  Larsen 

F.  TesdorfT 

C.  Tønnesen  Lolle. . . 

N.P.Pedersen 

A.  TesdorfT 

A.  Danielsen 

A.  TesdorfT 

J.  Pedersen 

A.  TesdorfT 


Maribo  Amt 

R.  Neergaard 

» 
A/S  GrængegaardsTeglv. 
H.  A.  og  C.  A.  Jensen  . . 
R.  Neergaard 

» 
A/SSkand. Frøkompagni 
Grevsk.  Hardenberg 
Reventlow 

» 


R.  Neergaard 

Grevsk.  Hardenberg 
Reventlow x) 


47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 


54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 

62 
63 
64 
65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 


74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 

82 
83 

84 

85 


^hristiansdal,  Nielstrup,  Rosenlund,  Nørregaard  og  Sæbyholm,  af  Hartkorn  ca.  711  Tdr.  af  alle  Slags. 
j.  C.  Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. 


144 


MARIBO    AMT 


• 

' 

i 

i 

■ 

Areal 

bi 

Skyldkreds  og 

i 

Sogn 

Ejendommens          ' 
Navn 

Hart- 
korn 



1 

Én%  os 
ved- 

Kommune                j 

i 

i 

■ 

eller  Matr.-Nr. 

Tdr. 

i 

Ager 

vareode 
Gnes- 
ningsjord 

! 

Sakskøbing  Skyldkr.  (fortsat): 

. 

1 

1 

i 
1             i 

i 

1 
i 

86 

Radsted 

Radsted 

Idalund  Hovedgaard 
Radsted  30  c  m.  fl. 

1  497«  ' 

598 

•       4\'i 

l 

87  ! 

i                         » 

S   V  W  ^w  mm  w  vr^^K 

'  io7« 

^m^mm 

I 

881 

:                   » 

1                                " 

Radsted  Mose 

12lA  ' 

» 

:    183\* 

89 ! 

:    Maibølle 

Majbølle 
1        Vigsnæs 

» 

i 

Skov 

67* 

4 

i             9 

90 

Præstegaard 
|         Skovkjærgaard 

:  13*/4 

110 

1                         ^ 

9 

J7W  1 

91 

» 

'    7V. 

78 

10 

92 

» 

!        » 

|         Toftekjærgaard         ' 

Il1/« 

104 

0 

93 

» 

1        » 

Skov 

3å/4 

227* 

9 

94 

Taars ' 

Taars 

Berridsgaard           ' 
Orebygaard 

i  83V4 

610 

48 

95! 

,    Sakskøbing  Landsogn . 

Sakskøb.  Ldsg. 

.     54 

382 

151 

96 * 

1                         »                         ' 

» 

Skov 

i    47* 

» 

9 

97 

i                         »                         j 

» 

Rodnæs 

46   : 

520 

14 

98 

»                 •  ! 

» 

Rørbæk  9  a  m.  fl. 

874 

607« 

13 

99 

»                   i 

» 

Cypressegaard 

187* 

137 

17 

100 

» 

» 

Rørbæk  1  b  m.  fl. 

674 

52 

» 

101 

» 

'              » 

Ødegaard 

367i 

302  7« 

» 

102 

Vaaben  sted-Enge  stof  te  i 

Vaabensted 

Aggerupgaard 

407« 

310 

4 

103 

» 

i 

Trudstolpegaard 

177i 

141 

i        » 

104 

» 

» 

Nielstrup 

88 

681 

20 

105 

» 

» 

Skov 

574    1 

— 

i 

106 

» 

» 

Stenstrupgaard 

16,y4 : 

;    166 

12 

1071 

1                         » 

» 

I        Strandskovgaard 

874 

— 

108! 

»                         i 

Engestofte 

Engestofte  Hovedgaard 

,  607« 

400 

43 

109 

» 

)> 

Engestofte  5  m.  fl. 

'    97« 

81 

9 

110 

i                         * 

i 

» 

Frisen  lund 

n7« 

90 

9 

111 

i 

Slemminge 

Nørregaard 

•                                           i 

6874 

,    535 

» 

112 

i 

»                         ' 

y> 

1 
Slemminge  7  a  m.  fl. 

167« 

120 

1 

113 

» 

» 

1              Fælleseje              , 

237«  ! 

162 

51 

114 

» 

» 

Søl  und 

1274 

93 

10 

115 

» 

Fjelde 

Kirkhøjgaard 

:   ii 

'     8*, 

10 

116 

Døllefjelde 

;        Christiansminde 

'  1574 

1087« 

20 

117 

» 

»             ■ 

Kristinelund 

1074 

88 

i 

118 

» 

Musse 

Bramslykke 

,  447* 

338 

» 

119 

*                         » 

» 

Engholm 

;  1074 

977« 

20 

120 

i    Kettinge-Bregninge  ... 

Kettinge 

Skov 

!   57« 

3 

i 

121 

i              » 

Rødby  Skyldkreds. 

i 

i 

Bukkeholm 

* 

i 

\                                           < 

|  1074 

112 

1 
i 

o 

122 

Rødby  Købstad 

Rødby 

Rødby  Møllegaard 

.    1174 

737« 

» 

123 

» 

» 

Lidsø 

167« 

285 

288 

124 

» 

» 

Gammelgaard 

974     ! 

113 

19 

125 

»                         1 

» 

Nygaard 

'     674    J 

717« 

21 

126 

!                         »                         1 

» 

Rixø                  ' 

1      674 

66 

20 

127' 

1                         »                         1 

» 

Strandholm 

i  1774  ■ 

450 

206 

*)  Baroniet  Guldborgland,  herunder  hører  Hovedgaardene  Orebygaard  og  Berritsgaard  og  Avls 
Tdr.  Land,  Skovarealet  2361  Tdr.  Land.  Besidder:  Lensbaron  F.  M.  Rosenørn-Lehn.  a)  Stamhuset 
Tdr.  *f  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  904  Tdr.  Land,  Skovareal  et  675Tdr.  Land.    Besidder:  J-  A. 


MARIBO    AMT 


145 


Tdr.  LdL 


ikor    X< 


Samlc|   Ejendomsskyld 
Are*       *~* 


Tdr.  Hck- 

LcL  ' 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


1920 


Jord-   nings- 


Kr. 


Ejer 


Kr. 


i 


43   646\  t  356  461000  600000 !  380000  '  468250 


»   547« 
»77  7«  » 


11 

> 

>627* 
733 

» 
358 

» 
» 

IV« 

> 

40 
16  } 
181 


> 

» 

> 

2 

1  : 

>  . 

» 

»  ' 

17«! 

2 

> 

» 
» 
> 


18 


i 


315 

» 
35 

» 

» 
98 

244 


» 
20 

» 


> 

V« 

43«/« 

6 

4 

8V» 

1 

» 

5 

» 
4 


» 


» 
» 
» 


6*4 

li 

2 
2 
4 

l»/4 

32 
42 

» 

36 
3V» 

3 

2 

5»/« 

16 

4 
43 


10 
25 

V« 

2 

147« 

27« 

12 
7 

27* 

17« 

5 

77« 

27« 

57« 

2 


17« 

26 
2 
3 

27« 
10 


75 

619 

134 

957« 

887« 

666 


12857« 

244 

682  , 

123  1 
90  i 

108  ; 
5887« 
1424  ' 

575  - 

358 

570 
!   77 

160 
56  t 

308 

370 

161 
.925 

372 
206 
119 
783 

i   82 
I   92 

593 

i 
i 

1 1287« 
1  264 

11187« 

977« 

130 

I   93 

!  4437« 
j  125 

2527« 
120 


709 
135 
376 

68 

50, 

60 
325 
786 
317 
197 
314, 

42 

88 

31; 

170 

204 

89 

510 


205 

114 
66 

432 
45 
51 

327 

71 

146 

65 

54 

72 

51 

245 

69 

139 

66 


41 
341 
74 
53 
49 
367 


710000 
103000 
332500 
110000 
78400 
82000 
287300 
945000 
875500 
154000 
432000 
102100 
181000 
119800 
274600 
300000 
150000 
695800 

186000 
150000 
100000 
705500 
85000 
100000 
597000 

128000 
219500 
114000 

79000 
122400 

84000 
369500 
110000 
105000 
100000 


94000 

409600 

134500 

90400 

97200 

416900 


1046300 
122000 
453400 
195000 
120000 
169900 
492700 

!  1368900 

1200000 
206900 
572000 
130300 
236700 
218000 
344800 
400000 
204300 

1096000 

280400 
200000 
126500 
1081400 
123500 
140000 
842500 

190000 
310100 
164300 
134200 
160300 
125500 
532700 
130000 
145000 
142000 


414300 
117000 
192200 
123500 

83000 
108400 
202900 
838300 
464200 

96500 
436600 

79300 
157500 

68000 
265800 
296000 
146300 


Grevsk.  Hardenberg 
Reventlow 


154757 

9126 

21130 

98400 

34827 

133000 

66129 

824735 

2224800 

371120 
61492 
78929 
165330 
183085 
435885, 
133240 


81 

87 


Baron.  Guldborgland  . . 

Staten 

C  Hansen 

O.  P.  Rasmussen 

Baron.  Guldborgland  . . 


143400 
611000 
208300 
127200 
129300 
508100 


> 

» 
» 
» 


') 


89 
90 
91 
92 
93 
94 
95 
i.    96 


;  /ujføuu 
111600 

0//41U 

1 

1 

37 $28, 

139500 

118230, 

93700 

45475 

540500 

752620 

77000 

60000 

91600 

80000 

562000 

617670 

121800 

100760 

210100 

152584J 

105000 

93000 

88200 

115460 

111100 

79580 

86500 

72830 

363000 

243330 

95750 

54000 

77000 

10800 

106000 

47400 

i 
i 

79000 

69000 

304400 

796120 

124250 

121375 

78438 

91195 

76087 

106740 

344650 

224387 j 

H.  A.  Clausen 

G.  la  Cour 

F.  Rasmussen 

Baron.  Guldborgland  . . 

C.  B.  Reventlow 

J.  Thomsen 

Grevsk.  Hardenberg 
Reventlow 

O.  Christensen 

Stamhuset  Engestofte1) 

C.  Rasmussen 

J.  P.  Jørgensen 

Grevsk.  Hardenberg 

Reventlow 

H.  P.  Rasmussen 

M.  P.  Pedersen 

H.  Rasmussen 

S.  Brandt 

A.  Arctander 

V.  Christensen 

F.  C.  O.  Raben-Levetzau 

M.  P.  Pedersen 

F.  C.  O.  Raben-Levetzau 
K.  Hansen 


I! 


97 

98 

99 

100 

.  101 

102 

103 


S.  Svendsen 

C.  Moesgaard  Kjeldsen. 

R.  Foged 

V.  Pedersen 

A.  Nielsen 

L.  Messerschmidt 


104 
105 
106 
107 
108 
109 
110 

111 
112 
113 
114 
115 
116 
117 
118 
119 
120 
121 


122 
123 
124 
125 
126 
127 


gaardene  Ødegaard  og  Rodsnæs,  af  Hartkorn  ca.  336  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  2295 
hngestofte  og  Ulriksdal,  herunder  hører  Hovedgaardene  Engestofte  og  Ulriksdal,  af  Hartkorn  ca.  124 
Wichfeld. 


Danmark  IV.  4 


10 


146 


MARIBO    AMT 


X 
I 

49 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


128 

129 

130 

131 

132 

133  { 

134 

135! 

136  i 

137 

138 

139 

1401 

141 

142 

143; 

144| 

145 

146 

147! 

148!. 

149 

150 

151 

152 

153 

154 

155 

156 

157 

158 

159 

160 

161 

162 

163 

164 

165 

166 

167 

168 

169 

170 

171 

172 

173 

174 

175 


t 


Rødby  Skyldkr.  (fortsat). 

Rødby  Købstad 

» 
Herreilev 

» 

» 
0.  UIslev-Godsted 

» 

» 

» 

» 

» 
Vester  U Islev 

Nysted  Landsogn !  Nysted  Ldsogn 

»  r        » 


Rødby 

» 
Herreslev 

» 

» 

0.  Ulslev 

» 

Godsted 

» 

» 
V.  Ulslev 


» 


Ringsebølle '      Ringsebølle 


Taagerup -Torslunde 

Erindlev-Olstrup 

» 

Fuglse-Krønge. . . 
» 

» 
Nebbel  und  e-Sæd  dinge.  Il 

» 


Taagerup 

» 

Torslunde 

Erindlev 

» 

» 

Olstrup 

)> 
Fuglse 

» 

» 

» 

Krønge 

» 

Sæddinge 

Nebbelunde 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Ottelundgaard 

Bindernæs 

Skaarup 

Egholm 

Stubberubgaard 

Præstegaard 

0.  Ulslev  Fællesmejeri 

0.  Ulslev  17  m.  fl. 

Louisehøj 

Høvængegaard 

Ulriksdal  Hovedgaard 

Nyholm 

Karleby  6  a  m.  fl. 

Præstegaard 

Skovgaard 

Bødkergaard 

Køllevang 

Høeghsgaard 

Stenvængegaard 

Annalyst 

Aalholm 

RI  ngsebøllegaard 

Præstegaard 

SaksQedgaard 

Markersdal 

Darket 

Højbygaard 

Torslundegaard 

Bremervold  Hovedgd. 

Strognæs 

Torpe  1  m.  fl. 

Lykkenssæde 

Mari  esmi  ude 

Bjernæs  10  m.  fl. 

Lungholm 

Piletgaard 

Præstegaard 

Fuglse  3  a  m.  fl. 

Fuglse  7  a  m.  fl. 

Fuglse  10  m.  fl. 

Kærstrup 

Skottemarke  3  a  m.  fl. 

Alsøgaard 

Marensminde 

Søholt  Hovedgaard 

Sæddingegaard 

Nebbelundegaard 

Landøgaard 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Am. 


Ager 


Eniog 
1     Ted-      i 
.  vtrrodf     I 
Gra> 


16  Vi 
16V* 
IIV4 


393 
100 


21 V«  ' 

1    124 

i4§/4 ; 

1    115 

0*/4     | 

66 

6V4 

44 

llVt 

95 

16»/4 

131  Vi 

27% 

233 

48Vi  , 

402 

6V4 

55 

8 

77 

lO1/* 

79 

31  Vi 

220 

14V4 

124 

137i 

104  Vi 

20*/4 

150 

13V4 

>    100 

13  Vi 

108 

106  Vi 

608 

15 

.    108 

14 

108 

12'/4 

266 

9»/4 

105Vi 

1    267 

25 

113*/4 

802 

17 

115 

64 

514 

13»/4 

131 

IIV4 

87 

13 

98 

14V4    ] 

119 

7V4  ! 

95 

79l/i 

489 

16% 

117 

13a/4 

90 

10 

74 

13V4 

96 

25     j 

179 

69Vi 

491 

15 

112Vi 

8V« 

74 

I6V4 

104 

92Vi 

600 

77»/4 

555 

87«    1 

1    105 

10  Vi 

220 

100 
I 

75 
21 
li 

12 
lli 
17 
50 
23 

1 

«• 
i 

62 

J2:» 

1 

t 

160 
18 
15 
6  t 
> 
t 
5 
5 
33 

S1.'« 

31 
80 
4 
» 

8 
1 

3 
1 
t 
1 
1 

20 

2 

3 
• 

180 
76 

401' 
35 


f)  Grevskabet  Christiansholm  er  afløst  den  "/■  1921,  herunder  hørte  Hovedgaardene  Aalhoinn* 
det  udgjorde  1434  Tdr.  Land,  Skovarealet  2386  Tdr.  Land.  Besidder  var  Lensgreve  F.  C.  O.  Råben- 
Avlsgaardene  Raahaugegaard  og  SaksQedgaard,  af  Hartkorn  ca.  273  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet 


MARIBO    AMT 


147 


Tdr.  Ld. 


Mose 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1920 


1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


2 

43 


» 

7 

» 

5 

16 

» 

» 
4 
4 

» 

3V« 
20 

» 

» 

43 

21/« 
» 

2 

» 

» 
» 
1 
2 
S 
3 
» 
8 
3 
» 
105 
» 
» 


)) 
» 

» 

» 

» 
» 

» 
» 

» 
» 

» 

» 
» 


18 

9 

17 

1 
61/* 
4V* 

3 

3 

4 

5 

6 

1 

2 

» 

14 

21/* 

25 

3 

2 

97 
» 

251 

21/« 
12 
26 

4Vi 
34 
14 

3V4 

12 

6 

5 
41 

2 

3 

3 

1 

61/* 
18 
» 
3 

2  Vi 

64 
39V« 

14 

5 


201 

511 

116 

216 

142 

101 

5lVi 

110 

136 

519 

709 

88 

82 

88 

282 

1721/« 
110V4 

195 

263 

128 
1902 

117 
1147« 
51 7V* 

113 

289 

861 

125 
1021 

225 

95 

110 

125 

108 

530 

122 

94 

79 

100 

1927« 

810 

125 

83 

106  Vt 

1517 

6T0*/4. 

1597* 
260 


111 

276 

64 

119 

78 

56 

28 

61 

75 

286 

391 

49 

45 

49 

156 

95 

61 

108 

145 

71 

1050 

65 

63 

285 

62 

159 

474 

69 

563 

124 

52 

61 

69 

60 

292 

68 

52 

49 

55 

106 

447 

69 

46 

58 

837 

370 

88 

143 


147700 
338600 
143200 
170900 
161500 
92000 
82000 

152000 
334000 
588300 

84000 
. 90000 

92200 
262800 
184000 
120600 
107200 
163800 
130800 
1035300 
129000 
122400 
318000 
111000 
311000 
911000 
138000 
826300 
145600 
100000 
110000 
137000 
117000 
884900 
126600 

95000 

94000 
111500 
225000 
690000 
127000 

95000 
120000 
1102900 
825000 
148000 
166000 


259000 
592300 
171600 
197300 
176100 
128000 
120000 
121500 
182600 
537400 
729800 
120300 
130000 
124000 
369300 
192600 
160000 
225000 
176000 
152500 

2865700 
164600 
140000 
300000 
135600 
360000 

1050000 
161500 

1063700 
188400 
126300 
157700 
184000 
148200 
986600 
180000 
141000 
122000 
160000 
307000 

1015100 
190000 
127000 
170000 

1645800 

1080000 
220000 
260000 


147000 

332600 

69200 

132500 

105100 

76700 

589000 

83000 

115600 

292900 

382600 

64300 

68900 

88850 

228700 

120600 

107650 

159500 

141000 

112500 

1085975 

123700 

111225 

240000 

98100 

270000 

847200 

111500 

671680 

148400 

89100 

97700 

119000 

88200 

516600 

121700 

94600 

72500 

99000 

194000 

628200 

119000 

78200 

111000 

835200 

668550 

126400 

186700 


186130 

598333 

103000 

61910 

190600 

59000 

87190 

39800 

97420 

172410 

252550 

43430 

73500 

29920 

190640 

142140 

107700 

107935 

118815 

117100 

2196026 

86230 

24769 

173700 

83410 

213640 

408780 

80000 

643860 

54790 

58000 

89000 

101225 

59421 

983430 

68000 

52465 

70150 

130870 

88870 

767730 

53570 

39993 

59760 

1241314 

500000 

165260 

67135 


«r~»  .  .  •  •  • 


C  Justesen .... 

C  Moesgaard  Kjeldsen. 

R.  J.  Høj 

F.  C.  O.  Råben- Le  ve  tz  au 
» 

Præsteembedet 

C.  Dam 

L.  Rasmussen 

H.  Hofmann 

J.  D.  Friederichsen .... 
Stamh.  Engestofte. . . . . 

C.  Pommer 

H.  Nielsen 

Præsteembedet 

H.  Lindholm  .  • 

F.  C.  O.  Raben-Levetzau 

G.  Hansen 

N.  Høegh 

F.  G.  O.  Raben-Levetzau 

D.  Jespersen 

F.C  .O.  Raben-Levetzau1)) 

G.  Svendsen 

Præsteembedet 

Baroniet  Sønderkarle  . . 
Enkefru  M.  Markersen . 

H.  Hansen  Darket 

Baroniet  Sønderkarle . . 

G.  Pedersen 

Bremersvold  Gods 

» 

H.  P.  Petersen 

H.  C.  Schoppe  

G.  Christiansen 

C.  Hansen 

Baroniet  Sønderkarle'). 

H.  Jørgensen 

Præsteembedet 

S.  F.  Christoffersen .... 

H.  Theil 

H.  Rasmussen  ........ 

M.  V.  Friederichsen  . . . 
Enkefru  E.  Danielsen . . 

A.  Jensen 

A.  Engel 

P.  O.  Suhr 

J.  Nymand 

H.  Olsen 

P.  Andersen 


128 
129 
130 
131 
132 
133 
134 
135 
136 
137 
138 
139 
140 
141 
142 
143 
144 
145 
146 
147 
148 
149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 
171 
172 
173 
174 
175 


Bramslykke  samt  Egholm  og  Stenvængegaarden,  af  Hartkorn  ca.  254  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggen- 
Levetzau.  *)  Baroniet  Sønderkarle,  herunder  hører  Hovedgaardene  Højbygaard  og  Lun  g  holm  samt 
udgør  ca.  2000  Tdr.  Land,  Skovarealet  ca.  421  Tdr.  Land.  Besidder:  Lensbaron  P.  A.  Bertouch-Lehn. 


io» 


148 


MARIBO    AMT 


i 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Arai 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Ager 


Eofog 

TCd- 

virafc 

Gid 


176 
177 
178 
179 

180 
181 
182 
183 
184 
185 
186 
187 
188 


189 
190 
191 
192 
193 
194 
195 
196 
197 

198 
199 
200 
201 
202 
203 
204 
205 
206 
207 
208 
209 
210 
211 
212 
213 
214 
215 
216 
217 


nge.  i 


Rødby  Skyldkr.  (fortsat) 
Nebbelunde-Sffddi 

Tirsted,  Skørrlnge 

Vejleby 

» 

» 

» 

■    » 

» 

» 
» 


Maribo  Skyldkreds: 

Maribo  Købstad 

Maribo  Kbst.  Landdstr. 

» 
Hunseby  . . . .  * 

» 
» 


N  ebbelunde 

Tirsted 
Skørrlnge 


» 
Vejleby 

» 
» 


» 


Hillested 


Øs  tofte- Band  holm 

»    . 
» 

» 
» 
» 

Stokkemarke 

» 


Maribo  Kbst. 

Maribo  Ldsogn 

» 

Hunseby 

» 

» 

Hillested 

Østofte 

» 
» 
» 
» 
» 
Bandholm 

Stokkemarke 

» 
» 

» 


Norregaard 

Bukkehavegaard 

Dansted 

0.  Tirsted  4  a 

Gerringskov 

Søgaard 

Skørringgaard 

Chrlstianssæde 

Frihedsminde 

Skov 

Magelebjerggaard 

Vestervang 

Duesminde 


Skovnæs 
Maribo  Ladegaard 
Rævshale  5  a  m.  fl. 
Præstegaard 
Knuthenborg 
Hasagergaard 
Anderstrupgaard 
Skelstrupgaard 
Kirstinelund  og  Idas- 
minde 
Sakshøj 
Toftegaard 
Paarupgaard 

Bennitze 

Birkeholm 

Haneholdtgaard 

Østoftegaard 

Havrevængegaard 

Østofte  13  a  m.  fl. 

Paarupgaard 

Borresminde 

Taagerudsgaard 

Lerbjerggaard 

Vaarskov 

Havlykkegaard 

Stokkemarkegaard 

Surholtgaard 

Klauserogaard 

Abed  Mejeri 

Maglebøge 


22§A 

181/* 
36 


13 

61/* 

57« 
13 
79 

347« 
97i 
17V« 

1174 

127i 


1947«' 
124 
265 

927« 
70 

1407« 

867« 

5547« 

266 

123 

81 

97 


3i7* ; 

204 

5274  i 

43474 

1274  ! 

103 

147i  : 

94 

897i 

3557« 

3274 

267  < 

11V4 

847« 

12 

857« 

1 

2574 

i 

1071 : 

10474 

14 

907« 

14  I 

119  ' 

3574 

252 

674 

817« 

974 

120 

1174 

98 

77* 

!  92 

774 

!  10574 

237i 

196 

127?  . 

83 

2674 

217 

287i 

!  224 

29 

260 

437i 

336 

974 

128 

97« 

76 

9 

1027« 

974  • 

84 

7   , 

<  110 

52 


20 

271 

20 

1 

396 

24 


21 


38 


;  Grevskabet  Christianssæde,  herunder  hører  Hovedgaardene  Christianssæde,  Aalstrup,  Skjelstofr 
udgøi  2516  Tdr.  Ld.,  Skovarealet  ca.  3000  Tdr.  Ld.  Besidder:  Lehnsgreve  C.  E.  F.  L.  E.  Rewntk* 
holmsgaard,  Havlykke,  Vaarskov  samt  Gaardene  Hasagergaard,  Damsmosegaard,  Sakshøj,  Lerbjerg^ 
arealet  2170  Tdr.  Land.  Besidder:  Lehnsgreve  F.  M.  Knuth. 


MARIBO    AMT 


149 


Tdr.  Ld. 


Skov 


Mose 


25 

» 
» 

» 


46 

» 

274 

1 

» 

» 


» 

» 
40 

60 

» 
» 

IV« 

» 


» 

» 

» 

» 

» 
» 


291/* 
» 
» 

» 

» 


» 

lVi 
» 

» 

Vi 
» 

V« 

» 

5Vi 
» 
» 

2 


Hede 


Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Tdr. 
Ld. 


Hek 
tar 


Ejendomsskyld- 
værdi 


1916 
Kr. 


» 

» 

» 


» 

» 
» 
» 


» 

2 
» 


» 

194Vi 

8 

132 

5 

295 

3Vi 

96 

2 

124Vi 

21  Vi 

242 

3Vt 

90 

40V> 

595 

8V« 

2741/« 

— 

1851 

5 

128 

2 

87 

» 

97 

33V« 

332V« 

4Vi 

441 V* 

»  ' 

123 

2Vi 

96Vi 

69 

1094Vi 

10V« 

302*/« 

4 

88Vi 

2»A 

88Vi 

222 

IV* 

106 

2 

92  Vi 

2Vi 

123 

4 

300 

1 

82l/» 

2 

122 

2Vi 

105 

4 

96 

lVi 

108 

3 

201 

3Vi 

86Vi 

6Vi 

310 

4 

240 

4 

264 

2 

376 

1 

131 

5 

83 

1 

105 

» 

84 

2 

114 

107 

73 

163 

53 

69 

133 

50 

328 

151 

1022 

71 

48 

54 


200000 
136000 
317000 

120000 

80000 

186000 

87000 

726000 

304000 

335200 

137000 

87000 

89000 


1920 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


184 
243 

68 

53 
604 
167 

49 

49! 

122 

58 

51 

68 
165 

45 

67 

57 

53 

60 
111 

48 
171 
132 
146 
207 

72 

46 

58  105000 


1400000 
493200 

119000 

1322400 

356000 

92000 

125900 

286000 
120000 
121200 
135000 
302800 

82800 
117600 
100400 

92000 

99200 
217700 

93500 
282000 
222400 
235200 
369400 
119400 

85000 


46 
631 


108800 
115000 


288000 
200000 
480000 

172000 
130000 
184200 
143000 

1110000 
412000 

1506800 
198000 
130000 
150000 


191000 
128000 
294000 

105800 

95600 

189200 

92250 

598900 

271800 

766500 

141400 

91500 

104000 


2586000 ! 
635000 
152000 
164000 

1880000 
500000 
16t000 
160000 

387000 

175000 

165000 

192000 

525000 

128000 

160000 

145000 

134000 

145000 

307000 

140800 

375000 

300000 

350000 

531000 

183000 

125000 

140000 

130000; 

1650001 


356000 

485000 

102600 

97000 

800000 

261700 

90000 

83300 

270000 

101400 

92600 

125000 

299000 

71000 

115000 

87500 

85500 

93200 

196000 

88900 

242000 

239000 

252000 

381000 

118500 

67500 

89500 

82000 

98600 


151000 

96040 

393500 

95000 

74770 

145780 

77400 

759370 

227270 

60000 
34913 
94200 


3567040 

212260 

65070 

116605 

1657778 

382870 

50221 

82550 

170600 

81495 

85050 

90000 

248344 

62742 

60000 

60718 

44082 

46316 

167200 

69000 

252600 

114570 

217970 

215270 

93335 

66400 

79000 

62656 

93100 


O.  Hovmand 

N.  Ploug  

N.  Th.  Skafte 

H.  P.  Rasmussen ...... 

V.  Edvardsen 

J.  P.  Hovmand 

C.  Jørgensen 

Grevsk.Christianssæde1) 

» 

» 
M.  P.  Rasmussen. 

P.  Mikkelsen 

M.  Larsen 


De  danske  Sukkerfabr. . 
Grevsk.  Knuthenborg  . . 

J.  Wichfeld 

Præsteembedet 

Grevsk.  Knuthenborg*). 
» 

C.  Pedersen 

P.  C.  Grau 

H.  Skotte  og  L.  Mogensen 
Grevsk.  Knuthenborg  . . 

» 

F.  G.  Nielsen 

A.  Nielsen 

J.  Nielsen 

F.  V.  Larsen  Badse .... 

J.  Petersen 

A.  Justesen 

Enkefru  M.  Nielsen 

Grevsk.  Knuthenborg  . . 

F.  Borre 

K.  Sunke 

Grevsk.  Knuthenborg  . . 

» 

» 
A/SDe  danske  Sukkerfbr. 
G.Blak  Rasmussen  Sunke 

C.  E.  Vested 

J.  P.  H.  Hansen 

J.  Vested 


176 
177 
178 

179 
180 
181 
182 
183 
184 
185 
186 
187 
188 


189 
190 
191 
192 
193 
194 
195 
196 

197 

198 

199 

200. 

201 

202 

203 

204 

205 

206 

207 

208 

209 

210 

211 

212 

213 

214 

215 

216 

217 


Pederstrup  samt  Parcelgaarden  Frihedsminde,  af  Hartkorn  ca.  414  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet 
*)  Grevskabet  Knuthenborg,  herunder  hører  Hovedgaardene  Knuthenborg,  Maribo  Ladegaard,  Band* 
jg  Paarupgaard,  af  Hartkorn  ca.  511  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgør  3020  Tdr.  Land,  Skov* 


150 


MARIBO    AMT 


u 
i 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Areal 


Hart- 
korn 


Tår. 


Ager 


'i 


218 
219 
220 
221 
222 
223 
224 
225 
226 
227 
228 
229 
230 
231 
232 
233 
234 
235 


Maribo  Skyldkr.  (fortsat); 
Stokkemarke 


# 


Holehy-Bursø 


» 
» 

» 


Øen  Fejø 


236 
237 
238 
239 
240 
241 
242 
243 
244 
245 

246 
247 
248 
249 
250 
251 
252 
253 
254 
255 
256 
257 
258 
259 
260 
261 
262 
263 
264 
265 


Lollands  Nørre  Hrd.  Skkr. 

Branderslev ' 

» 

» 


» 
» 


Stokkemarke 

» 
Holeby 

» 
Bursø 

» 

» 

Fejø 


» 


Sandby 


» 

» 
» 

» 


Købelev. 


Branderslev 
» 
» 
» 

» 

» 
Sandby 

» 

» 

» 
» 
» 

Købelev 
» 

» 
» 
» 


Bøllesminde 

Knuthenlund 

Ørbygaard 

Kogaard 

Blands  5  a  m.  fl. 

Sophiehøj 

Annasminde 

Holebygaard 

Raahaugegaard 

Venslykke 

Nybøllegaard 

Bursø  1  c  m.  fl. 

Søgaard 

Muncksgaard 

Vredeslund 

Holtegaard 

Langagergaard 

Østerby  22  a  m.  fl. 


Helgenæs 

Adamsgave 

Gertrudsminde 

Elmelund 

Vennershaab 

Holmegaard 

Jarlstensgaard 

Søgaard 
Frihavegaard 
Christiansdal 

Nakskov  Ladegaard 

Krageskovgaard 

Strandgaard 

Steffensminde 

Eliemosegaard 

Højsmarkgaard 

Juulsminde 

Sofiedal 

Enehøjegaard 

Frederiksdal 

Stensgaard 

Asserstrup 

Lille  Købelevgaard 

Glostrupgaard 

Mariebjerg 

Købelevgaard 

Nøjsomhed 

Rolykkegaard 

Svenstrupgaard 

Vesterbogaard 


12 
597* 

307« 
10Vi 
107« 
137« 
11  Vt 
67« 
40Vi 

107« 

487« 

107« 

18Vt 
147« 

15 
22l/t 

13 

11 


441/* 
177* 

107« 

147* 
207« 
277« 

117« 

97« 

147« 

717« 

50V« 
197« 

137« 

137« 
97i 

1274 

167i 
197« 

127i 
ITU 

457« 
467« 
387« 
317« 
367« 
227i 

43 
347« 

12 
127« 


100 

445 

230 

1047« 

88 

97 

967i 

677i 

304 

81 
388 

81 
143 
1177i 
142 
203 
100 

83 


Eng* 
ved- 

Tarende 

Gna- 

ningijorJ 


363 

2307t 

115 

106 


i 

30 
10 
» 
» 
» 
» 

» 
i 

15 

• 

167« 

6Vi 


416 

37 

126 

i 

76 

» 

94 

2 

1437« 

i 

200 

107« 

84 

2 

837« 

ioV« 

477i 

51 

498 

51 

331 

86 

164 

9 

907« 

7 

887« 

i 

87 

i 

79 

i 

119 

i 

1437« 

V« 

132 

20 

556 

6 

2977« 

IS1;! 

333 

21 

269 

» 

2277« 

• 

2397« 

30 

140 

i 

6 

lVt 
1 
1 


MARIBO    AMT 


151 


Tdr.  Ld. 


Skov 


27 

353 

» 

» 
» 

» 
25 

3 
37 

» 

3 

» 

» 

UV« 


Mote 


22 

38 

» 

» 

» 
» 

i 

Vi 

» 

» 

Vi 


Hede 


227* 

13 

)) 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

IV« 

» 

» 

2 

» 

4 

4Vi 

3 

16 

40 

» 

5 

» 

3  Vi 

» 

5 

» 

» 

» 

5 

» 

)) 

» 

5 

» 

» 

» 

48 

» 

64 

» 

» 

» 

7V« 

» 

12 

» 

» 

» 

14 

» 

4 

4 

5V« 

» 

» 

» 

IV* 

» 

» 
» 

» 

» 
» 

» 

» 

» 


» 
» 

» 
» 

» 

» 

» 
» 

» 

» 

» 

» 


Andre 
Are- 
aler 


6 

» 

7 

2 

» 

5 

2 

1 
26 

3 
14 

3 

3 

» 

8 
3V* 

lVi 

4 


18 
7 
4 
4 

2»/4 

9 
2 
3 
8 
22Vi 

6 
12 
4 

2Vi 

5 

3 

5 
3V« 

28 

37 
14V* 

24 

llVi 

8 

6Vi 
» 

20 
11 
3 

V« 


Samlet 
Areal 


Ejendomsskyld- 
værdi 


Tdr. 
Ld. 


155 
866 
247 

IO6V1 

89V* 
102 
100 

68Vi 

355 

87 

439 

85 

164Vi 

117V« 
150 

237V* 
109 

87  Vi 


506Vi 
133 
80 
100 

146V* 

•221 

88 

99 

115 

590l/i 

463 
190 
105 

96 

92 

87 
124 
152 
180 
647 
393 
378 
288 
247Vi 
276 
154 
397 

248Vi 
118 

108  Vi 


Hek- 
tar 


1916 
Kr. 


86 

478 

136 

58 

49 

56 

55 

38 

196 

48 

242 

47 

90 

65 

83 

131 

60 

48 


279 
73 
44 
55 
81 

122 
49 
55 
63 

325 

256 

105 

58 

53 

51 

48 

68 

84 

99 

357 

217 

209 

159 

136 

152 

85 

219 

137 

65 

60 


140000 

618700 

215000 

98400 

91000 

130000 

95200 

99800 

282500 

80000 

400400 

176200 
140000 
165000 
218000 
117200 
80000 


440000 
168500 

88000 
105700 
168000 
243000 

96800 
100000 
110000 
593000 

450000 
177000 
92000 
100000 
90000 
92000 
132000 
152000 
102000 
800000 
400000 
400000 
325000 
250000 
280000 
160000 
390000 
270000 
126000 
120000 


1920 
Kr. 


1920 


190000 
892000 
320000 
154000 
131000 
188000 
156000 
150000 
460000 
132000 
665000 
125000 
262000 
195000 
240000 
345000 
185000 
140000 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 

nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


520000 
230000 
120000 
148600 
228000 
328000 
120000 
130000 
143000 
770000 

520000 
230000 
130000 
130000 
120000 
122000 
175000 
205000 
135000 
1075000 
530000 
530000 
380000 
330000 
370000 
225000 
503000 
340000 
145000 
150000 


127000 
608000 
200000 
104200 

90900 
102400 

99000 

71700 
334000 

82100 
411800 

84100 
163700 
117800 
157100 
216300 
108500 

85200 


373350 

127000 

78000 

96450 

144000 

212300 

75200 

90375 

102000 

504625 

306000 

158021 

97450 

90800 

79000 

83300 

119075 

146900 

93800 

575000 

345675 

365625 

363000 

230000 

250000 

154500 

343700 

250000 

100000 

100000 


76845 

194679 

130115 

79966 

79272 

120925 

79000 

85090 

175965 

358135 

57391 

75000 

77700 

101560 

391511 

107600 

35190 


251529 

229209 

85080 

82000 

133055 

124680 

87000 

72900 

85370 

487977 

457205 

95031 

27300 

50000 

69925 

41624 

65870 

81200 

85326 

839534 

247267 

260036 

257133 

120400 

229825 

93032 

366270 

213000 

71851 

99760 


Ejer 


C.  Schjelde 

J.  P.  H.  Hansen 

F.  Krag-Juel- Vind-Frys 

R.  F.  V.  Dalsby 

O.  Nielsen 

Bertouch  Lehn 

Line  Jørgensen 

P.  V.  Ebbe 

Baroniet  Senderkarle . . 

S.  Rasmussen 

A/SDe  danskeSukkerfab. 

J.  P.  Hansen 

N.  P.  Christiansen 

G.  P.  Clausen 

A.  Nielsen 

A/S  Frøkomp.  Maribo. . 

0.  C.  Olsen 

A.  G.  Hansen 

S.  Løppenthin 

H.  H.  Nielsen 

B.  Ottesen 

P.  Ottesen 

M.  Ottesen 

P.  H.  la  Cour 

H.  Marcussen 

1.  P.  Petersen 

A.  B.  D.  la  Cour 

Grevsk.  Hardenberg- 

Reventlow 

P.  Hansen 

J.  H.  Skafte 

J.  Rasmussen 

N.  C.  Nørregaard 

J.  Rasmussen 

E.  Rasmussen 

E.  Jespersen 

G.  Svendsen 

M.  Hansen 

D.  le  Maire 

» 

Enkefru  Bentzen 

A.  Galsgaard 

C.  Bramsen 

I.  Zachoe 

R.  Hansen 

N.  C.  Pedersen 

V,  Bay 

C.  F.  Clemmensen 

J.  A.  Olsen  


u 
2 

5 


218 
219 
220 
221 
222 
223 
224 
225 
226 
227 
228 
229 
230 
231 
232 
233 
234 
235 


236 
237 
238 
239 
240 
241 
242 
243 
244 
245 

246 
247 
248 
249 
250 
251 
252 
253 
254 
255 
256 
257 
258 
259 
260 
261 
262 
263 
264 
265 


152 


MARIBO    AMT 


55 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


266 
267 
268 
269 
270 
271 
272 
273 
274 
275 
276 
277 
278 
279 
280 
281 
282 
283 
284 
285 
286 
287 
288 
289 
290 
291 
292 
293 
294 
295 
296 
297 
298 
299 
300 
301 
302 
303 
304 
305 
306 
307 

308 
309 
310 
311 
312 
313 
314 
315 
316 
317 


Lollands  Nørre  Hrd.Sk.  (forts.) 

Købelev 

» 

» 
» 

» 

» 

» 

Vindeby  


» 

» 
» 


Utterslev 


» 
s 

Horsl  unde- Nord  lun  de. 
» 

» 

» 

s 
»    • 

Herred  skirke-  Loj  tofte 

» 

Vesterborg  

» 

» 
s 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


il 


Købelev 

» 

» 
» 


Vindeby 
» 

Utterslev 

» 

s 
Horsl  unde 

» 

» 

» 

» 
Nordlunde 
Horslunde 

» 
Herredskirke 

» 

» 

» 


Vesterborg 

s 


Hart- 
korn 


Tdr. 


Alta! 


Eago« 

▼60- 


Gn» 


Marthasminde 

Kathrinedal 

Skovgaard 

Nielstrup 

Skovbøllegaard 

Skelstrupgaard 

Magelundegaard 

Georgsdal 

LI.  Skovbøllegaard 

Frederiksminde 

'  Poulstrup 

Vindebygaard 

Seierlund 
Birkemosegaard 

Odinsborg 

Bøgeskovgaard 

Skredtorpegaard 

Tjørnebygaard 

Hedegaard 

Sofiendal 

Alleenborg 

Vintersborg 

Haugaard 

Søndertofte 

Horslunde  12a  m.  fl. 

Knudstrup 

Skippergaard 

Orehavegaard 

Tvedegaard 

Karekrogsgaard 

Kasbekholm 

Katrinesminde 

Egholm 

Tvede  Mejeri 

Mindebo 

Nøbøllelunde  Skov  m.  fl. 

Skov 

Troldelund 

Ringsebygaard 

Skævengaard 

V.  Karleby  10  a  m.  fl. 

Sannagaard 

Løjtoftegaard 

Gammeleje 

Brunsvang 

Vesterborggaard 

Hvidkilde 

Bøgehavegaard 

Mageltvinggaard 

Langesø  3  m.  fl. 

Pederstrup  Hovedgaard 

l>    Skeltofte  Hovedgaard 


13V« 

13 

11 
18Vi 

19V* 
35Vi 
14% 
15V* 

10 

26 
13Vi 

49 

23 
17V» 
91/* 

7f/4 

13 

22x/i 

ioVi 

19lA 

22V4 

58% 

30% 

13% 

12Vi 
11  Vi 
IOVi 
15l/4 

23 
13Vi 

9 

207« 

20 

8V1 

14l/4 

4V» 

lVi 

10V4 

I8V4 

7Vi 

774 

25'/i 
11% 

387* 

11 
2074 

1074 

874 

157* 

1474 

1077« 

4974 


I, 


96 

90 

85 

138  Vi 

174 

331 

131 

105 

79 

171 

129 

310 

170 

140 

87 

91 
1377i 

90 

153 

144 

396 

232 
907* 

97 

86 

79 
84% 

180 

102 

81 

159 

123 

54 

120 
» 
» 

767i 

133 

84 

67 

190 

78 

257 

110 

1427* 

88 

79    ! 

116   ! 

477*  1 

772 

370 


2 
» 
> 

■s 

1 

1 

I 
9 

4 

12 
12 
1 

1 

6 
3 
1 

7 

22 
1 
> 
> 
• 
1 
1 

15 
1 

2*4 

1 

15 
3 
1 

> 
1 

i 
1 
1 
i 

25 

3 

9 

• 

1 

5 

9 


MARIBO    AMT 


153 


Tdr.  Ld. 


Mose 

Hede 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

»  * 

1 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

2 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

— 

» 

» 

» 

V« 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

»  - 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

» 

1 

» 

» 

» 

51/« 

» 

Andre 
Are- 
aler 


Samlet 
Areal 


Ejendoms- 
skyldværdi 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


1916 
Kr. 


1917 
Kr. 


1920 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 

nings- 

assu- 

rance 

Kr. 


Ejer 


Z 


67« 

5 

4Vi 
7 
5 
6 
S 

3Vi 
3 
6 

39 
8 
» 
3 

2 
3 
5 
5 
3 
4 
» 
5 
2 
4 

V/4 

61/* 
5 
1 

3V4 

4 

2 
5 

21/« 
11 

3 

1 

2 

2 

27« 
8 
2 

8 

37« 
3 

47« 
3 
2 

547« 
107 

137« 


101 

987« 
90 
147 
183 

3457« 
137 
114 

847» 

203 

148 

382 

200 

146 

90 

88 

93 

155 

98 

158 

160 

482 

232 

957« 

99 

90 
83fA 

99 

200 

111 

1097« 

190  ' 

155 

64 

125 

244 

209 

80 

135 

88 

72 

198 

80 

285 

1137« 
172 

957« 

92 

120 

102 
1766 

398 


56 

54 

50 

81 

101 

190 

76 

63 

46 

112 

82 

211 

110 

81 

50 

49 

51 

86 

54 

87 

88 

266 

128 

52 

55 

50 

46 

55 

110 

61 

60 

105 

86 

35 

69 

134 

115 

44 

74 

48 

40 

109 

41 

157 

62 

95 

52 

50 

66 

56 

975 

220 


120000 
115000 

90000 
145000 
200000 
350000 
138000 
120000 

90000 
205000 
148000 
405000 
210000 
165000 

85000 
117000 
107000 
175000 
100000 
163000 
160000 
475000 
320000 
115000 
104000 

95Q00 
100000 
105000 
190000 
105000 
•  98000 
133000 
140000 

122000 
159000 

86000 
160000 
100000 

85000 
214000 

92000 
285600 
124300 
170000 
100000 

97000 

131000 

102000 

1692000 

388000 


140000 
140000 
125000 
190000 
250000 
410000 
210000 
156000 
120000 
290000 
195000 
540000 
280000 
220000 
140000 
133000 
143000 
233000 
125000 

.217000 
212000 
650000 
320000 
155000 
148000 
125000 
133000 
147000 
255000 
148000 
137000 
255000 
192000 
185000 
163000 
187500 
146300 
120000 
216000 
135000 
120000 
290000 
134000 
420000 
161000 
250000 
133000 
129000 
180000 
132000 

2151100 
465000 


90000 

90000 

85000 

140000 

175000 

300000 

130000 

115000 

80000 

185000 

125000 

340200 

174350 

141000 

90000 

85450 

91000 

165000 

85000 

170000 

168000 

484000 

215000 

105000 

94000 

89000 

84000 

100000 

170000 

95000 

82000 

167000 

122000 

58000 

112500 

110000 

100000 

82500 

148200 

89000 

84600 

213400 

87850 

299850 

110200 

149500 

II  99700 

I1  87800 

i  137600 

103000 

1237500 

!>  343800 


59309 

77040 

43479 

66146 

125000 

302000 

94209 

80000 

44000 

100000 

56070 

257720 

215120 

87121 

78800 

63000 

72025 

118000 

53810 

104709 

52000 

285000 

128332 

90000 

67110 

92452 

92981 

88910 

72430 

103000 

107000 

46000 

142308 

92730 


55873 

36000 

49928 

54665 

185000 

60325 

192580 

100000 

134705 

69812 

59515 

100800 

30077 

1073382 

2511351 


K.Wiell  

N.  L.  Nielsen 

H.  Quist 

C.  Hansen 

N.  Jessen 

M.  A.  Frederiksen  . . . . 

R.  Christensen 

J.  Nielsen 

P.  Marcussen 

M.  Frederiksen,  Enke . 

J.  Nielsen 

H.  C.  Skotte 

C.  Koefoed 

C.  Borella 

C.  Henriksen 

A.  Hunson 

C.  Coulthard 

P.  Christiansen 

M.  E.  Larsen 

Jacobsen  og  Nielsen  . . 

J.  Schouboe 

C.  Olsen 

C.  L.  Skeby 

A/S  De  dans.  Sukkerfab. 

L.  Fabienhl 

R.  Clausen 

H.  C.  Skotte 

E.  Clausen 

H.  P.  Friis 

K.  Rasmussen 

P.  Rosendal  Petersen  . 

K.  F.  Theil 

I.  Friis 

P.  Rasmussen  m.  fl. . . . 

Enkefru  Iversen 

F.Krag-Vind-Juel-Frijs 
Grevsk.  Christianssaxle 
L.  P.  Frederiksen  . . . . 

Hi  Olsen 

H.  A.  Christiansen  . . . 

L.  Larsen 

J.  Bachevold 

P.  Due : . 

E.  Kragh  Matzen 

C.  G.  Conich  Smith   . . 

M-  Chr.  Molvig 

S.  Bonke 

U.  Jepsen 

A.  Thomsen 

A.  C.  Olesen 

Grevsk.  Christianssaxle 


266 
267 
268 
269 
270 
271 
272 
273 
274 
275 
276 
277 
278 
279 
280 
281 
282 
283 
284 
285 
286 
287 
288 
289 
290 
291 
292 
293 
294 
295 
296 
297 
298 
299 
300 
301 
302 
303 
304 
305 
306 
307 
308 
309 
310 
311 
312 
313 
314 
315 
316 
317 


154 


MARIBO    AMT 


u 

■ 

Xi 
O 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Sogn 


318 
319 
320 
321 
322 
323 
324 
325 
326 
327 
328 
329 

330 
331 
332 
333 
334 
335 
336 
337 
338 
339 
340 
341 
342 
343 


344 

345 
346 
347 
348 
349 
350 
351 
352 
353 
354 
355 
356 
357 
358 
359 
360 


Lollands  Nørre  Hrd.  Sk.  (forts.) 
Birket  

» 

Halsted-Avnede 

» 

» 

» 

» 

» 
» 

» 
Skovlænge-Gurreby  . . 
Søllested 

» 
» 


Nakskov  Skyldkreds. 
Nakskov  Købstad 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Ar«. 


Hart- 
korn 


En*  c? 

red- 
vweec* 


Tdr.  I  nic|* 


» 

» 

Landet-Ryde 

» 

Gloslunde-Græshave 


Birket 

» 

Halsted 
» 

Avnede 

Skovlænge 

Søllested 

» 

» 


Nakskov  Købst. 

Ryde 

» 
Landet 

Gloslunde 
» 
» 


Dalbygaard 

Egelund 

Lindet  Mejeri 

Slettemark 

Skove 

Juellinge 

Halstedgaard 

Hellingegaard 

Svendstrup 

Gerdasminde 

Karlebygaard 

Sæbyholm 

Lønstrup 

Daltoftegaard 

Højbogaard 

Ullerslevgaard 

Torpegaard 

Grønnegaard 

Nygaard 

Frisenlund 

Søllestedgaard 

Troelsebygaard 

Tranemosegaard 

Hørlandsgaard 

Søndermark 

Vilhelmshøj 


Øerne  i  Nakskov  Fjord 

lam.fl. 

Nakskov  3  b  m.  fl. 

Abildtorpegaard 

Teglgaard 

Krukholm 

Nakskov  Markj.  1 2  i  m.  fl. 

Nøbølle  3  m.  fl. 

Gammelgaard 

Aalstrup  Hovedgaard 

Toftegaard 

Nørregaard 

Mosegaard 

Gloslunde  19a  m.  fl. 

Mosegaard 

Hoby  1  a  m.  fl. 

Hoby  2  m  m.  fl. 

Hoby  3e  m.  fl. 


8V« 

107« 

7V« 

14 
30  7* 
827« 

157* 
31 

107* 

16V* 

13 
10574 

ioV« 

127i 
87« 

13»/4 

77« 

67* 

10 

67* 

7174 

1174 

117« 

137« 

13»/4 

2474 


92 

887« 

60 

102 

> 

465 

148 

270 

95 

127 

917« 

6447«  I 

82 

1017« 
82     I 

1277« 

65 

90 
1287« . 

■I  ioo  ! 

1  5067« 
.'    177 
92 
9474  , 

381 


7»/4 
5*/4 

2074 

4«/4 

874 

10V4 

1074 

81 

5774 

87« 

674 

10 

10*/4 

2074 

9»/4 

874 
6 


91 

144 

33 

59 


596 

43774 
130 

747« 
85 

9174 
160 
98 
120 
96 


d 

3* 

117 

• 

15 
*  i 
2 
• 
1641* 


/ 

6 

4;.« 

14 
18 
51 

» 

36 

i 
• 

i 


22 


37 

14 

10:« 
6 


30 
i 

10 
2 

m 

i 
5 
9 
t 

26 
25 


l)  Under  det  den  "/•  1921  afløste  Baroni  Juellinge  hørte  Hovedgaardene  Juellinge,  Øtbypui* 
arealet  ca.  1290  Tdr  Ld.    Besidder  var  Lensbaron  F.  Greve  Krag-Juel-Vind-Frys. 


MARIBO    AMT 


155 


rdr.  Ld. 


Samlet 
Areal 


Ejendomsskyld 
værdi 


1920 


Hek- 
:  tar 


1916 
Kr. 


1917 
Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Byg- 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 


Ejer 


i 

-Q 

5 


27« 
» 

i1/« 

» 
» 


» 
» 

» 

)) 
» 

» 
» 
» 
» 

11 


» 

» 

14 

» 

» 


» 
» 


4 

3å/t 

2 

8 

11 

54 
5Vt 

5 

6 

» 

73l/i 

2 
6 
» 

67* 

4Vt 

4 

IV« 
» 

31 V« 
1 
5 
» 


3*A 

2 
2 
1 


47 

13«/4 

2 

3V« 
4 
» 
1 
1 
5 
» 


100 
967» 
62 
115 
504 
636 

1537« 

290 

103 

129 

94 

88474 

87 

1147« 

88 
138 
837« 
112 
181 
100 
1108 
178 

97 

105V* 
110 
432 


1327« 
717« 

160 

55 

66 

742 

82 
1013 

4517« 
142 

797* 

96 
967* 

170 
1157« 

154 

121 


55 
53 
34 
63 

278 

351 
84 

160 
57 
71 
52 

488 

48 
63 
49 
76 
46 
62 

100 
55 

611 
98 
54 
58 
61 

238 


36 

39 

88 

30 

36 

409 

45 

559 

249 

78 

44 

53 

$4 
94 

63 
85 
67 


80000 

101000 

85000 

87000 

825000 
160000 
295000 
113000 
130000 
110000 
850000 

91000 
116000 

92000 
140000 

88000 

97000 
133000 
100000 
850000 
160000 
100000 
106000 

400000 


165000 

150000 

160000 

75000 

75000 


803000 

420000 

95000 

78000 

85000 

160700 

106000 

96800 

92000 


135000 
134000 
120000 
160000 
330500 

1112100 
214000 
402000 
150000 
172000 
160800 

1190000 

131400 
162000 
127000 
189000 
123000 
140200 
172700  , 
130000 
1149000 
214200 
145500 
158600 
165000 
604000 


190000 
230000 
213300 
140000 
135000 
235000 
130000 
1000000 
655000 
170000 
125000 
145000 
138000 
240000 
150000 
145000 
145000 


95000 
100000 

66000 
117300 
170900 
601090 
149700 
274250 

96350 
128000 
100400 
836625 

86900 
116100 

86700 
134300 

76125 

97400 
122700 
104450 
772000 
157050 
106700 
110800 
110000 
379800 


120000 

145000 

154400 

46600 

62600 

185000 

85600 

629400 

466000 

113200 

73200 

91100 

94000 

172500 

98000 

100000 

76500 


88918 
48000 
96000 


524255 
58700 
119789 
50777 
105375 
102335 
490332 

79940 
93000 
92533 

104101 
90470 
75000 

109760 
51837 

553230 

128090 
69280 
79939 
99350 

301745 


318 
319 
320 
321 
F.Krag-Juel-Vind-Frys1)  B22 


H.  V.  Larsen 
C.  Koefoed  . 
C.  Petersen  . 
L.  Skafte  . . . 


» 


323 
324 
325 
326 


A.  Frederiksen 

F.Krag-Juel-Vind-Frijs 

H.  L.  Ovesen 

G.  Esbensen '  327 

H.  A.  Munk Ij  328 

Grevsk.  Hardenberg- 

Reventlow 

O.  Balck 

N.  J.  Pedersen 

A.  Pedersen 

K.  Højgaard 

A.  Sten 

G.  Jakobsen 

C.  V.  Marcussen 

H.  Petersen 

T.  Jørgensen 

A.  Zursen 

R.  E.  Petersen 

R.  Christiansen  ..... 
J.  Rendsen 


134380 

114174 

113129 

33515 

30575 

67476 

525544 

650500 

66100 

57570 

57499 

43000 

108780 

79933 

52400 

79300 


L.  C.  Bøttcher 

L.  Rasmussen 

C.  Borella 

Nakskov  Kommune  . . . 

» 

V.Juul : 

H.  Konow 

Grevsk.  Christianssæde 

S.  Paachsburg 

A.  Clausen 

M.  Clausen 

A.  Hansen 

A.  Ahm 

N.  P.  Jørgensen 

P.  Larsen 

R.  Larsen 


344 
345 
346 
347 
348 
349 
350 
351 
352 
353 
354 
355 
356 
357 
358 
359 
360 


iellingegaard,  af  Hartkorn  ca.  319  Tdr.  af  alle  Slags.  Jordtilliggendet  udgjorde  ca.  1500  Tdr.  Ld.,  Skov- 


156 


MARIBO    AMT 


Skyldkreds  og 
Kommune 


Ejendommens 

Navn 
eller  Matr.-Nr. 


Ara 


Hart- 
korn 

Tdr. 


Eogqf 


Gnet 
ningg*d 


Nakskov  Skyldkr.  (fortsat). 

361  Gloslunde-Græshave 

362  » 

363  » 

364  » 

365  » 

366  » 

367  » 

368  » 

369  » 
370 '  » 

371  Dannemare 

372  » 

373  » 

374  » 

375  » 

376  Tillese 

377  » 

378  » 

379  .  » 

380  » 

381  * 

382  » 

383  » 

384  » 

385  *  » 

386  » 

387  Kappel 

388  > 

389  » 

390  » 

391  » 

392  i  » 

393  Vestenskov 

394'  » 

395 1  » 

396  * 

397  » 

398  » 

399  * 

400  » 

401  !  » 

402  Arninge 

403  » 

404  » 

405  » 

406  » 

407  » 
408 '  » 

409  i  » 

410  » 


Kappel 


Johannesminde 

Nørregaard 

Baadesgaard 

Kristinefeldt 

Gabrielsminde 

0.  Skovby  7  m.  fl. 

Holmegaard 

Rudergaard 

Krogsgaard 

Øllingesøgaard 

Vibegaard 

Charlottenlund 

Nr.  Gyldenbjerg 

Sdr.  Gyldenbjerg 

Vestergaard 
Rosenbjerggaard 
Tillese  4  a  m.  fl. 

Birkelund 

Tornevigshave 

Mensalgaard 

Østerskovgaard 

Kløngegaard 

Rudbjerggaard 

Vindeholme 

Munkeby  12  m.  fl. 

Munkeby  13a  m.  fl. 

Kai  le  ha  vegaard 

Bogøgaard 

Sinelund 

Knoppel  8  a  m.  fl. 

Stenstrupgaard 

Gottesgabe  Hvdgd. 

Hovgaard 

Saunsøgaard 

Bartoftegaard 

Østergaard 

Næsby  12  a  m.  fl. 

Halmtoftegaard 

Rydebøllegaard 

Sten Søgaard 

Fredsholm 

Duegaard 

Solbjerggaard 

Dalmosegaard 

Emb  2  a  m.  fl. 

Fredenslund 

Hollebygaard 

Bredelandsgaard 

Ore  4  a  m.  fl. 
Suderballegaard 


67« 
■91/« 
417« 
237* 
14 

1174 

12»/4 

eV« 

67i 
627i 

137« 

7*A 

15 

107« 

1474 

147« 
12 

1174 

io7i 

6 

7Vi 

1074 

907« 
337« 

87« 
874 

2074 

28V4 

87« 

11V4 

97« 
407« 

13 
2974 
27V4 
1474 

77« 
18V4 

16 
12V4 

58 

137« 
11V4 

10 

9 
1074 
137« 

1174 

IOV4 

157« 


104 

96 

280 

!  2087« 

118 

100 

110 

76 

84 

470 

155§/4 

77»/4 

131 

99 

93 

11174 

397« 

85 

80 

134 

145 

68 

584 

180 

80 

81 

258 

508 

87 

121 

54 

300 

917« 

504 

200 

99 

89 

145 

117 

1327« 
650 
107 
121 
92 
90 
131 
135 
86 
74 

1067* 


20 
12 

1 

2 

1 

» 

» 

B 

7 
8 

B 

3 

16 

10 

> 

10 

3V« 

» 

B 

1 
1 
» 
B 
15 
B 
B 
B 
B 
B 
B 

10li 
50 

B 

195 

B 
B 

B 
• 

4 

B 

180 

25 

23 

17 

9 

3 

18 

10 

12 

B 


MARIBO    AMT 


157 


Tdr.  LcL 

Saml 
Ara 

let  ; 
il   ! 

i  Ejendomsskyld- 
værdi 

•            • 

;     1920 

i                 i 

1 

Ejer 

i 

i  c 

i 

Hede 

1 
• 

Andre; 
Are- 
aler 

1  Jord- 
værdi 

;   Kr. 

Byg-  ; 
nings- 
assu- 
rance 

Kr. 

# 

!  1916 
!   Kr. 

1920  ' 

i 

Kr. 

J5 
.3 

Skor  Mose 

1 
1 

i  Tdr 
Ld. 

Hek- 
tar 

1 

47« 

» 

» 
» 

» 

2 

» 

» 
» 

20 

» 
» 
)) 

• 

» 
» 

» 
» 

1 

iv.  ! 

2 
6 

974 

1 
5 
7 
1 
2 

23 
3 

27* 
3 
5 
2 
3 

i7i 

2 
5 
2 

5å/4 

l7i 

277t 

10 

i7i 

4 

6 
14 

1V4 

6 

1077« 
7 

i7i 
iofA 

6 

» 
2 
» 
4 
6 
12 

57* 
3 
6 
2 
5 
3 
2 
6 
5 

130 

110 

286 

219V* 

119 

105 

120 

77 

94 

501 

!  1581/* 

83 

150 

114 

95 

1257* 

81 

87 

85 

136 

1507« 

697« 

9857« 

511 

817« 

85 

268 

572 

887* 

127 

174 

404 

93 

7097* 

206 

99 

91 

145 

125 

1387« 
952 

1377« 
147 
115 
103 
139 
156 
98 
92 

1137« 

72 

61 

158 

121 

66 

57 

66 

42 

52 

276 

87 

46 

83 

63 

52 

69 

45 

48 

47 

75 

83 

38 

543 

282 

45 

47 

148 

316 

49 

70 

96 

223 

51 

391 

114 

55 

50 

80 

69 

76 

525 

76 

81 

63 

57 

771 

86 

54 

51 

62 

• 
i 

1  83000 

'  96000 

'  314000 

230000 

120000 

115000 

76000 

86000 

770000 

170000 

85000 

158000 

117000 

110000 

116000 

89000 

88000 

90000 

125000 

135000 

79000 

752600 

323500 

85500 

85500 

150000 

420000 

88000 

140000 

105000 

290000 

102000 

440000 

220000 

103000 

88000 

180000 

125000 

158000 

841000 

135000 

110000 

128000 

!  96000 

t  136000 

168000 

108000 

87000 

!  135000 

i 
i 

125000 
146000 
470000 
353000 
178500 
170000 
167000 
124000 
132000 
810000 
237000 
120000 
230000 
160000 
160000 
180000 
150000 
125000 
127000 
240000 
230000 
136000 

1280000 
465000 
125000 
130000 
200000 
400000 
138000 

.  170000 
128000 
580000 
146000 
655000 
280000 
145000 
136000 
242000 
170000 
208000 

1125000 
196000 
210000 
172000 
137000 
210000 
225000 
1 42000 ' 
132000 
175000 

1 

80500 

94000 
320000 
220000 
127000 

96500 
108000 

73000 

84200 
479000 
150000 

77800 

134900 

109100 

i  98500 

128000 

90000 

81600 

84600 
157000 
160000 

75000 
809000 
285000 

85500 

89000 

1 50000 

i  270300 

84400 
116000 

85500 
332000 

89000 
371000 
204000 
100000 

83500 
161000 
124000 
138200 
616000 
118000 
124000 
100000 

80000 

132000 

154000 

;  102000 

;  83000 

120000 

i 

35000 
60000 

302708 

166400 
78499 
40000 
81000 
62140 
79500 

636666 
99900 
40000 

142060 
52970 

112200 
70065 
58100 
32280 
63700 
88800 

115000 
58630 

734982 

321385 
70000 
51000 
77634 

235000 
72117 
57000 
92400 

216606 
88600 

233400 
74800 
91000 

125000 

113200 
66300 
71000 

552400 
98600 

108165 
78100 
54253 
72000 
89230 
49395 
53102 
97900 

• 

i 

P.  C.  Willadsen 

Enkef.  A.  Kromphardt. 
K.  F.  Theil 

361 

362 

<363 

]  364 

» 
» 

V.  Madsen 

365 
i  366 

3 

367 

» 
1 

368 
369 

» 

L.  Wilhjelm 

370 

» 

C.  Knudsen 

371 

» 

372 

» 

373 

» 

H.  Hansen 

374 

» 

A.  Hansen 

375 

lVi 

H.  Nielsen 

376 

367« 

V.  Ploug  

377 

» 

E.  Sørensen 

378 

» 
» 

O.  Hansen 

379 
380 

» 

» 

J.  Poulsen 

381 
382 

374 
306 

» 

B.  Reventlow,  Grevinde 

383 
384 
385 

» 
4 

386 
387 

50 

C.  Jørgensen 

388 

» 

A.  Poulsen 

389 

» 

H.  Olsen 

390 

2 

V.  Jensen 

391 

27 

C.  Olsen 

392 

» 

L.  Krogh 

393 

» 
» 
» 

A/S  Dedans.Sukkerfab. 
P.  Christensen  ....... 

394 
395 
396 

» 

Th.  Dichov 

397 

»  - 

398 

» 

L.  Krogh 

399 

» 
110 
»  • 

L.  og  P.  Rasmussen  . . . 
C.  Madsen 

400 
401 
402 

» 

403 

» 

H.  Hansen 

404 

» 

405 

2 

N.  P.  Nielsen 

406 
407 
408 
409 
410 

158 


Alfabetisk  Register  til  Fortegnelsen. 


A  al  holm 

Aalstrup  Hovedgaard  . . 

Abed  Mejeri 

Abildtorpegaard 

Adamsgave 

Aggerupgaard 

Alleenborg 

Alsøgaard 

Anderstrupgaard 

Annalyst 

Annasminde 

Asserstrup 

Baadesgaard 

Bartoftegaard    

Bellingegaard 

Bennitze 

Berridsgaard 

Bindernæs 

Birkeholm 

Birkelund 

Birkemosegaard   

Bjernæs  lOm.fl 

Bjerregaard 

Blands  5  a  m.  fl 

Boderupgaard 

Bogøgaard 

Borresminde 

Bramslykke 

Bredelandsgaard 

Bremervold  Hovedgaard 

Brunsvang 

Brændte  Ege 

Bukkehavegaard 

Bukkeholm 

Bursø  le  m.  fl 

'Bødkergaard 

Bøgehavegaard   

Bøgeskovgaard 

Bøgeskovholm  . . . 

Bøllesminde 

Bøtøgaard   

Garlsfeld  Hovedgaard . . 
Carlsfeld  Hvdg.  1  b  m.  fl. 

Charlottenlund 

Christiansdal 

Christiansminde 

Christiansminde 

Christiansminde 

Christianssæde 

Corselitze 

Cypressegaard 


148 
352 
216 
347 
237 
102 
286 
170 
195 
147 
224 
257 

363 
395 

51 
201 

94 
129 
202 
378 
279 
161 

52 
222 

36 
388 
208 
118 
408 
156 
310 

59 
177 
121 
229 
143 
313 
281 

14 
218 

66 

23 

24 

372 

245 

1 

44 

116 

183 

53 

99 


Egelevgaard 

Egelund 

Egholm 

Egholm 

Ejegod 

Ellemosegaard 

Elmelund 

Emb  2  a  m.  fl 

Enehøjegaard 

Engestofte  5  m.  fl 

Engestofte  Hovedgaard. 

Engholm   

Eriksdal 


Dalbygaard . . . 
Dalbygaard . . . 
Dalmosegaard 
Daltoftegaard  . 

Dansted 

Darket 

Duegaard 
Duesminde  . . . 


Fiskebæk  Fællesmejeri . 

Flintingegaard 

Fogedgaard 

Fredenslund    

Frederiksdal 

Frederiksminde 

Fredsholm 

Frihavegaard 

Frihedsminde 

Frisenfeldt  ....;...... 

Frisenlund 

Frisenlund 

Frisenlund 

Fuglsang  Hovedgaard . . 
Fuglse  Præstegaard .... 

Fuglse  3  a  m.  fl 

Fuglse  7  a  m.  fl 

Fuglse  10  m.  fl 

Fynbogaard 

Fælleseje   

Gaabense  Færgegaard . . 

Gabrielsminde 

Gammeleje 

Gammelgaard 

Gammelgaard 

Gedesby  14  a  m.  fl 

Gedsergaard 

Georgsdal 

Gerdasminde 


9 
319 
131 
298 

55 
250 
239 
405 
254 
109 
108 
119 

18 

19 
318 
404 
331 
178 
153 
402 
188 

70 

80 

41 

406 

255 

275 

401 

244 

184 

73 

45 

110 

337 

84 

164 

165 

166 

167 

64 

113 

11 
365 
309 
124 
351 
71 
69 
273 
327 


Gerringskov Il 

Gertrudsminde 23? 

Gloslunde  19  a  m.  fl. . . .  & 

Glostrupgaard 23 

Gottesgabe  Hovedgaard.  3£ 

Grønnegaard  $ 

Grængegaard ~ 

Gyldenbjerg  Nørre  ....  F. 

Gyldenbjerg  Sdr. ft 

Gustavsminde  * 

Halmtoflegaard & 

Halstedgaard 33 

Haneholdtgaard  W 

Hanemose <; 

Hardenberg  Hovedgd...  & 

Hasagergaard «** 

Haugaard 28 

Havlykkegaard  21! 

Havrevængegaard & 

Hedegaard  2M 

Helgenæs  ^ 

Hellingegaard *p 

Hoby  1  a  m.  fl $ 

Hoby  2m  m.  fl ® 

Hoby  Se  m.  fl *J 

Holebygaard & 

Holgershaab " 

Hollebygaard {* 

Holmegaard -*; 

Holmegaard *■ 

Holtegaard ~ 

Horreby  lam.fi ** 

Horslunde  12  a  m.  fl.  •  *J 

Hovgaard *jj 

Hunseby  Præstegaard..  1» 

Hvidkilde J1: 

Høeghsgaard  jjj 

Højbogaard ~j 

Højbygaard •  •  •  •  •  J* 

Højsmarkgaard *J! 

Hørlandsgaard *. 

Høvængegaard ' 

Idalund  Hovedgaard-  '   ^ 

Jarlstensgaard '' 

Johannesminde ^' 

Juellinge ?:, 

Juulsminde  

Kaaregaard   ^. 

Kallehavegaard 


159 


Navn 


Løbe- 
Nr. 


Navn 


Løbe- 
Nr. 


Navn 


ekrogsgaard 295 

leby  6  a  m.  fl 140 

lebygaard 328 

leby  V.  10  am.  fl. ..  306 

.bekholm 296 

hrinedal 267 

hrinesminde 297 

khøjgaard 115 

stineberg,  Ny 39 

stinel.  og  Idasminde .  197 

userogaard 215 

dskovgaard 38 

agegaard 382 

>ppel  8  a  m.  fl 390 

idstrup 291 

at  hen  borg 193 

athenlund 219 

{aard 221 

igeskovgaard 247 

ngelborg 58 

stinefeldt   364 

stinelund 117 

>gsgaard 369 

ikholm 349 

rstrup 168 

jelevgaard  •  • 261 

*elevgaard,  LI 258 

llevang 144 

idøgaard 175 

igagergaard 234 

igesø  3  m.  fl 315 

iggaard 81 

tesgave 10 

bjerggaård 210 

lisehøj 136 

strup  1  e  m.  fl 50 

sø 123 

døgaard 47 

det  Mejeri 320 

elund 4 

Ivigsgave 71 

ldby    30 

lgholm 162 

tkenssæde 159 

toftegaard 308 

i  strup 330 

gelebjerggaard 186 

geltvinggaard 314 

gelundegaard 272 

glebøge 217 

ren  sm  inde 171 

ri  bo  Ladegaard 190 

riebjerg 260    i 


Mariesminde 

Markersdal 

Marthasminde 

Matremark 

Mensalgaard 

Mindebo  

Moseby  Præstegaard . . . 

Mosegaard 

Mosegaard 

Muncksgaard 

Mnnkeby  12  m.  fl 

Munkeby  13  a  m.  fl.  . . . 

Nakskov  3  b  m.  fl 

Nakskov  Ladegaard  . . . 
Nakskov  Markj.12  i  m  fl. . 

Nebbelundegaard 

Nebøllegaard 

Nielstrup 

Nielstrup 

Norregaard 

Norupgaard 

Nybøllegaard 

Nygaard 

Nygaard 

Nyholm   

Næsby  12  a  m.  fl 

Næsgaard 

Nøbølle  3  m.  fl 

Nøbøllelunde  Skov  m.  fl. 

Nøjsomhed 

Nørregaard 

Nørregaard 

Nørregaard 

Odinsborg   

Ore  4  a  m.  fl 

Orebygaard 

Orehavegaard   

Orenæs 

Ottelundgaard 

Ourupgaard 

Ourupgaards  Skove .... 

Paarupgaard 

Paarupgaard 

Pallesminde 

Pandebjerggaard 

Pederstriip .Hovedgaard 

Piletgaard 

Poulstrup 

Priorskov  Hovedgaard  . 

Raahaugegaard 

Badsted  30  c  m.  fl 


160 
152 
266 

65 
380 
300 

21 
355 
357 
231 
385 
386 

345 
246 
346 
174 

35 
104 
269 
176 

62 
228 
125 
336 
139 
397 

22 
350 
301 
262 
111 
354 
362 

280 
409 

96 
293 

12 
128 

57 

60 

200 

207 

61 

40 

316 

163 

276 

79 

226 

87 


Radsted  Mose 

Reslev  Skov  m.  fl 

Ringsebygaard 

Ringsebøllegaard 

Rixø 

Rodnæs 

Rolykkegaard 

Rosenbjerggaard 

Rosenlund  Hovedgaard . 

Rudbjerggaard 

Rudergaard 

Rydebøllegaard 

Rykkerup  Skov 

Rævshale  5  a  m.  fl 

Rødby  Møllegaard 

Rørbæk  1  b  m.  fl 

Rørbæk  9  a  m.  fl 

Saksffedgaard 

Sakshøj 

Sakskøbing  25  a  m.  fl. . . 

Sannagaard 

Saunsøgaard 

Seierlund 

Sinelund 

Skaarup 

Skelby  5  a  m.  fl 

Skelbygaard 

Skelstrupgaard 

Skelstrupgaard 

Skeltofte  Hovedgaard . . 

Skippergaard 

Skjørringe 

Skottemarke  3am.fi.  . 

Skovbjerggaard 

Skovbøllegaard 

Skovbøllegaard  LI 

Skovby  12  d  m.  fl * 

Skovbygaard 

Skovby  0.  7  m.  fl 

Skovgaard 

Skovgaard 

Skovkjærgaard 

Skovnæs  

Skovsoddegaard   

Skredtorpegaard 

Skævengaard 

Skørringgaard 

Slemminge  7  a  m.  fl. . . . 

Slettemark 

Sofiedal 

Sofiendal 

Solbjerggaard   

Sophiehøj 

Stangerup  2  a  m.  fl; . . . . 


88 

29 
304 
149 
126 

97 
263 
376 

82 
383 
368 
399 

83 
191 
122 
100 

98 

198 

74 

307 

394 

151 

278 

389 

130 

67 

68 

196 

271 

317 

292 

20 

169 

37 

270 

274 

17 

16 

366 

142 

268 

91 

189 

15 

282 

305 

182 

112 

321 

253 

285 

403 

223 

3 


_ 

Løbe- 
Nr. 

NftTD 

Løbe- 
Nr. 

Navn 

lå 
i 

32 
249 
10« 
391 
256 
400 
146 
213 
8 
248 
127 
107 
157 
132 
410 

33 
214 
326 
264 
329 
173 
181 
230 
243 
172 
338 
114 
342 
289 

209 

150 

348 
377 
179 
233 
199 
353 
92 
75 
76 
379 
158 
334 
155 
340 
339 
303 
103 
2 
294 
299 
49 

333 

7 

138 
135 
134 

26 
27 

211 
28 

Vedby  Nr.  3d  m.fl.  .. 
Vedby  Nr.  12am.fl.  . 
Vcuuershaab 

Vejterboguard 

Veaterborggåjutl 

Vestergaard   

V.  Ulslev  Praeategaanl 

Vibegaard 

Vigsnsea  Praestegaard 

Vflhelmsdad 

Vilbelmshøj 

Vindeby  gaard   

ØerDelNakskovFjord! 
østerby  22a  m.O-... 

0.  Ulslev  Prsntegairrf 
Østofte  13a  m.fl 

Øverupvaenge  m.  fl. . 

Steffensmlnde   

Stenstrupgaard 

Tille«  4  a  m.  fl 

t 

: 

71 

Stukkeiiiurkegaard  .... 

n 

i 

Troelsebygaard 

Troldeluad 

Trud  stal  pegurd 

Suderballegaard 

i 
« 

3. 

■1 

Tørvemose  og  Skov .... 
Ullerslevgaard 

■x 

Søholt  Hovedgaard 

Søllestedgaard 

Ulriksdal  Hovedgaard    . 

Ulslev  0.  17  m.fl 

Ulslev  0.  Fasllewnejeri . 

Vttke  aiam.fi 

i 

l 

Taagrmp  Pnestegaard  . 

Skjerringe    (Falsler  Sønder  Herred). 


FÆRØ    AMT 


Store  Di  mon.  Lille  Dimon, 
Færoerne  i  Sigte. 

(Teg.  ener  Skllse  af  D.  li. 


FÆRØ  AMT 

INDLEDNING 

AF  KAPTAJN  DANIEL  BRUUN 


Hen  imod  325  Sømil  vest  for  Norge  og  c.  160  Sømil  fra  Shetlands- 
øerne, ude  i  det  mægtige  Verdenshav,  ombruset  af  dettes  Bølger,  rager 
en  lille  Gruppe  Klippeøer  op  af  Atlanterhavet.  Øboerne  selv  kalder  dem 
Fdtoyat  (udtales  Førjar):  „Faareøerne"  (oldn.  Færeyjar),  paa  Dansk 
benævnes  de  Færøerne.  Befolkningen  udgør  21,352  Mennesker  (1921). 

Færøerne  bestaar  af  18  beboede  og  nogle  mindre,  ubeboede  Øer, 
Holme  og  Skær.  De  fleste  af  dem  er  langstrakte  i  NV. — SØ.  Deres  sam- 
lede Areal  udgør  1400  D  km  og  Gruppens  Udstrækning  i  N.— S.  er  godt 
113  km;  i  0.— V.  c.  75'km.  Talrige  Sunde,  Fjorde  og  Dale  furer  Øer- 
nes Basaltplateauer,  hvis  Fjelde  ud  mod  Havet  for  største  Delen  er  lod- 
rette eller  meget  stejle;  men  hvis  Affald  mod  Sundene  flere  Steder  er 
mere  bølge-  og  terrasseformede;  men  Havet  slider  voldsomt  løs  paa 
Øeme.  De  lodrette  Fjeldvægge  ud  mod  dette,  de  talrige  Huledannelser, 
i  hvilke  Brændingen  torduer  og  de  maleriske  fritstaaende  „Drenge" 
(drangar  eller  stakkar)  neden  for  Kysterne  er  Vidnesbyrd  om  Havets 
Ødelæggelses  værk . 


4  FÆRØER  NE 

Færøernes  Plateau  har  en  gennemgaaende  Højde  over  Havet  af  fra 
300  til  500  m,  men  der  ud  over  hæver  adskillige  Rygge  og  Tinder  sig 
til  ret  betydelige  Højder,  især  mod  Nord;  saaledes  er  den  højeste  Tinde 
Slættaratind  paa  Østerø  882  Meter. 

Særlig  ejendommelig  er  Fjeldenes  terrasseformede  Karakter,  idet 
de  danner  Afsatser  eller  Hamre  („hamrar"),  den  ene  over  den  anden, 
ofte  med  store  Flader  imellem. 

Prægtige  er  Færøernes  Rygge  og  Tinder  at  skue,  naar  de  dukker 
op  over  Horisonten  for  den  Tilrejsende.  Alt  eftersom  Kursen  er  bleven 
sat  mod  Sumbø  (Fyr)  paa  Suderøens  Sydende  eller  mod  Nolsø  (Fyr) 
faar  man  Landet  i  Sigte  lidt  mere  sydlig  eller  nordlig. 

Under  Sejladsen  faar  man  et  første,  flygtigt  Indtryk  af  disse  Øer. 
I  al  deres  tiltalende  Skønhed  er  de  nøgne  at  se  til,  thi  der  findes  paa 
dem  ingen  Træer  og  næppe  Buske,  naar  undtages  i  nogle  Haver,  men 
Græsset  gror  mange  Steder  frodigt  op  ad  Fjeldsiderne  til  Føde  for  de 
Tusinder  af  Faar,  som  strejfer  rundt  paa  Fjeldene,  og  som  man  maa 
ské  kan  faa  Øje  paa  hist  og  her.  Hornkvæg  findes  ogsaa,  men  Faare- 
avlen  er  dog  et  fremtra-dende  Træk  i  det  færøske  Erhvervsliv  paa  Land- 
jorden. Agerbruget  er  primitivt  og  staar  tilbage,  thi  paa  Havet  søger  Fæ- 
ringen sin  væsentligste  Føde.  Dette  vrimler  af  Fisk,  og  stundom  kom- 
■  mer  store  Flokke  af  Grindehvaler  til  Kysterne  og  lader  deres  Liv  for 
Færingernes  Spyd.  Ogsaa  Storhval  er  Genstand  for  Fangst  fra  Dampere, 
som  udgaar  fra  Hvalstationer  og  som  strejfer  viden  om  efter  Bytte.  Vi 
har  maaske  mødt  en  saadan  Fangstbaad  paa  vor  Færd,  kommende  ind 
med  sin  Fangst;  men  sikkert  har  vi  truffet  Motorbaade  paa  Fiskeri, 
stundom  langt  fra  Land,  og  vi  har  haft  Lejlighed  til  at  se  Færingerne 
i  deres  smukke  Robaade,  som  minder  om  Nordlandsbaadene  fra  Norge, 
og  som  kan  føre  Latinersejl.  Ogsaa  Fiskekuttere  kan  vi  have  truffet  i 
Færø-Farvandet,  altsammen  Vidnesbyrd  om,  at  Fiskeriet  er  Færinger- 
nes Hovederhverv.  At  ogsaa  Handelen  er  et  vigtigt  Led  i  Erhvervslivet, 
faar  man  straks  et  Begreb  om,  naar  man  ser  de  store  Etablissementer 
f .  Eks.  i  Trangisvaag  og  Thorshavn. 

Færøernes  Befolkning  bor  saa  godt  som  udelukkende  i  samlede  Byg- 
der, hvilke  i  et  Antal  af  ca.  100  er  spredte  over  de  18  beboede  Øer.  Da 
Bygderne  ligger  ved  Kysten,  er  Søvejen  den,  der  i  de  fleste  Tilfælde 
lettest  fører  den  rejsende  fra  den  ene  beboede  Plads  til  den  anden. 

Naar  man  i  smukt  Vejr  rejser  mellem  Øerne,  har  man  let  ved  allerede 
paa  lang  Afstand  at  afgøre,  hvor  der  ligger  en  Bygd  (bygd)  eller  Byling 
(bylingur),  thi  overalt  hvor  saadanne  findes,  skelner  man  en  indgærdet 
lys,  grøn  Flade  nederst  paa  Fjeldskraaningen  ved  Havet.  Det  er  Ind- 


6  FÆRØERNE 

marken,  den  saakaldte  Bø  (bour),  medens  Udmarken,  den  udyrkede  saa- 
kaldte  Have  eller  Havge  (hagi),  strækker  sig  vidt  og  bredt  op  ad  Fjel- 
dene til  alle  Sider.  Nogle  nyopdyrkede  „Treer"  skærer  sig  ofte  ind  i 
Haugen.  Ser  man  nøjere  til  ved  Stranden,  opdager  man  Baadskur  eller 
N øster  (neyst),  til  hvilke  Baadene  kan  hales  op,  ofte  ad  meget  besvær- 
lig Vej  og  i  enkelte  Tilfælde  med  særlige  Indretninger,  for  at  beskyttes 
mod  Brændingen.  Dette  er  saaledes  Tilfældet  paa  de  saakaldte  Bræn 
dingspladser.  Paa  Klipperne  øjnes  desuden  ofte  Tørrepladser  for  Fisk. 
Naar  de  er  fyldte,  ser  man  paa  lang  Afstand  de  gule  Flader,  der  dan- 
nes af  Fisken.  Husklyngerne  grupperer  sig  langs  Stranden  eller  op  langs 
Siderne  af  et  Vandløb,  der  maaske  i  Sommertiden  kan  væfe  sparsomt 
nok  forsynet  med  Vand,  men  som  ved  indtrædende  Tøbrud  eller  paa 
Regndage  kan  blive  fyldt  af  rivende  Strøm. 

Blandt  Husene  med  deres  Stenmure  eller  mørke,  tjærede  eller  ma- 
lede Trævægge  og  grønne  Græstørvtag  bemærker  man  Boligerne,  Huse 
til  Opbevaring  og  Tørring  af  Fisk,  Kød,  Oplagsrum  for  Tørv,  Kostalde, 
Høhuse  og  Høgaarde  og  maaske  en  lille  Kirke. 

Landeveje  mellem  Bygderne  ser  man  næppe  eller  ganske  und- 
tagelsesvis, kun  Stier  over  Fjelde  og  gennem  Dale,  mærkede  med  Sten- 
varder. 

Færøernes  Udforskning.  Den  første,  der  gav  en  samlet  Be- 
skrivelse af  de  ejendommelige  Naturforhold  og  Indbyggernes  Levevis  paa 
Færøerne,  var  den  danskfødte  Lucas  Jacobsen  Debes  (f .  1623,  1 1673), 
der  var  Præst,  siden  Landsprovst  i  Thorshavn  og  Rektor  ved  Latinsko- 
len. Han  kendte  sit  nye  Fædreland  ud  og  ind  og  havde  saa  godt  som 
nogen  Færing  lidt  under  de  ulykkelige  Forhold  paa  Øerne,  og  selv  om 
han  langt  fra  var  frigjort  fra  sin  Tids  Overtro  og  vrange  Forestillinger, 
saa  han  dog  i  det  hele  og  store  klart  paa  alle  praktiske  Forhold.  Han 
var  den  første  af  en  Række  Præster,  der  med  indgaaende  Kendskab  til 
Landet  har  givet  en  Beskrivelse  af  dette  og  Folket.  Det  varede  dog 
længe,  inden  den  næste  Færøbeskrivelse  saa  Dagens  Lys.  Præsten  J. 
Landt  skrev  en  Bog  ved  Aar  1800;  senere  har  bl.  a.  P.  A.  Holm,  Th. 
Sørensen  og  Jørgen  Falk  Rønne  givet  stemningsfulde  Beskrivelser  af 
Øerne. 

Den  danske  Generalstabs  Opmaaling  af  Færøerne,  som  blev  gennem- 
ført i  Aarene  1895  til  1899,  medens  daværende  Oberst  A.  L.  le  Maire  var 
Chef  for  den  topografiske  Afdeling,  har  med  Rette  vundet  stor  Anerken- 
delse baade  i  Ind-  og  Udland.  Resultatet  af  Maalingerne  blev;  75  Maale- 
bordsblade  i  Maalestok  1 :  20,000,  og  i  1917  er  der  paa  Basis  af  dem 


En  Brændingsplads:  Bygden  Sk  ard  pan  Kun«.  1  Baggrunden  Skards  Gjov. 

(Johs.  Klein  (ol.) 


8  FÆRØERNE 

bleven  udarbejdet  et  Oversigtskort:  Færø  Amt  i  2  Blade  og  i  Maalestok 
1 :  100,000. 

Søopmaalingerne  ved  Øerne  har  faaet  ikke  mindre  Betydning  end 
Landopmaalingen,  ikke  blot  for  Sejladsen,  men  ogsaa  for  Fiskerierne 
og  Havundersøgelserne.  Opmaalingerne  er  i  Aarene  1899  til  1903  fore- 
tagne af  danske  Søofficerer.  „Det  kgl.  Søkortarkiv"  har  udgivet  2  Sø- 
kort over  Færø  Farvandet:  1  i  Maalestok  1  :  100,000  (2  Blade)  og  1  i 
Maalestok  1 :  300,000  (l1/*  Blad).  Hertil  slutter  sig  et  Kort  over  Havne- 
og  Ankerpladser  samt  den  af  Søkortarkivet  udgivne  „Færøske  Lods" 
(ny  Udgave  1917),  der  indeholder  alle  Anvisninger  for  Sejladsen,  bl.  a. 
ogsaa  vedrørende  de  mærkelige  og  voldsomme  Strømforhold.  Bogen  er 
forsynet  med  en  Mængde  Landtoninger. 

En  Række  danske  og  fremmede  Videnskabsmænd  har  givet  Bidrag 
paa  deres  specielle  Omraader  til  Øernes  Udforskning. 

Siden  1903  har  „Kommissionen  for  Havundersøgelser"  foretaget  Fi- 
skeri- og  andre  Havundersøgelser  ved  Færøerne, 

Meteorologisk  Institut  udgiver  aarlig  en  Meteorologisk  „Aarbog",  i 
hvis  andet  Bind  der  stedse  rindes  Oplysninger  fra  Færøerne,  Island  og 
Grønland,  baseret  paa  Iagttagelser  i  de  nævnte  Lande. 


Hule  paa  Vestsiden  af  Kollen  ved  Ejde  paa  Østers. 


FÆRØERNE  9 


GEOLOGISKE  FORHOLD 

AF  PROFESSOR  O.  B.  BØGGILD 

I  geologisk  Henseende  udgør  Færøerne  et  Led  af  den  store  nord- 
atlantiske Basaltformation,  der  strækker  sig  fra  de  britiske  Øer  over 
Færøerne,  Island  og  til  Østgrønland,  hvilke  forskellige  Lande  og  Øer 
er  forbundne  indbyrdes  ved  en  undersøisk  Højderyg,  som  ogsaa,  i  det 
mindste  for  største  Delen,  bestaar  af  Basalt,  og  der  er  vel  næppe  nogen 
Tvivl  om,  at  disse  nu  adskilte  Dele  tidligere  har  staaet  i  Forbindelse 
med  hinanden.  I  den  geologiske  Opbygning  ligner  Færøerne  fuldstæn- 
dig de  andre  Dele  af  Omraadet  og  frembyder  i  sig  selv  meget  lidt 
Variation,  saa  at  man  maaske  vanskelig  vilde  kunne  finde  nogen  Egn 
paa  Jorden  af  tilsvarende  Størrelse  med  et  saa  ensartet  Præg. 

Øernes  faste  Bjergarter  udgøres  udelukkende  af  Basalt,  der  for  stør- 
ste Delen  er  lejret  i  Bænke  med  mellemliggende  tynde  Tuflag  og  paa 
enkelte  Steder  noget  mægtigere  Lag  af  forskellige  Sedimenter,  hvor- 
iblandt ogsaa  Brunkul.  Der  findes  ikke  et  eneste  Sted  Spor  af  nogen 
anden  vulkansk  Bjergart  end  Basalt,  der  i  øvrigt  paa  forskellige  Steder 
kan  være  af  noget  varierende  Beskaffenhed,  selv  om  der  næppe  er 
Grund  til,  som  man  tidligere  har  gjort,  at  adskille  den  i  to  Serier,  af 
hvilke  den  ene  skulde  ligge  under,  den  anden  over  Kullaget.  Der  er 
maaske  nok  en  gennemgaaende  Forskel  paa  de  to  Slags  Basalt,  for  saa 
vidt  som  den  første  maaske  er  noget  mere  storkornet,  men  til  Gengæld 
som  Regel  ikke  saa  porfyrisk  som  den  anden;  men  der  gives  fra  denne 
Regel  uhyre  mange  Undtagelser.  Foruden  i  de  nævnte  Henseender  er 
der  ogsaa  Forskel  paa  Basalterne  fra  forskellige  Bænke,  ved  at  de 
undertiden  kan  være  olivinrige,  undertiden  helt  eller  næsten  helt  mangle 
det  Mineral,  men  Fordelingen  af  disse  Varieteter  synes  ogsaa  at  være 
ret  tilfældig.  Af  Farve  er  den  friske  Basalt  oftest  sort,  men  graalige 
Varieteter  forekommer  ogsaa. 

Som  nævnt  forekommer  den  meste  Basalt  i  Bænke,  der  ofte  er  af 
betydelig  Mægtighed  og  kan  strække  sig  kilometervidt  i  horizontal  Ret- 
ning. Hver  af  disse  Bænke  maa  repræsentere  eet  Vulkanudbrud  af  en 
saa  storslaaet  Karakter,  som  man  ikke  har  haft  Lejlighed  til  at  iagttage 
i  Nutiden;  det  er  absolut  umuligt  i  den  enkelte  Strøm  at  se,  hvor  den 
er  kommet  fra,  de  svage  Heldninger,  som  Lagene  oftest  har,  er  sik- 
kert frembragt  ved  senere  Bevægelser  i  Jordskorpen.  Karakteren  af  den 
enkelte  Bænk  som  Lavastrøm  fremgaar  meget  tydelig  paa  saadanne 


10  FÆRØERNE 

Steder,  hvor  Bølgeslaget  har  skyllet  dens  Overflade  ren;  man  ser  da 
ganske  det  samme  Billede  som  paa  en  moderne  Lavastrøm  med  de 
ejendommelig  vredne  Flader  o.  s.  v. 

Foruden  som  Bænke  forekommer  Basalten  ogsaa  som. Gange,  der 
igen  maa  inddeles  i  to  Slags,  de  almindelige,  lodrette,  og  Laggangene 
(Intrusivgange) .  Den  første  Slags  forekommer  i  uhyre  Mængde,  vist- 
nok i  Hundredvis;  Dimensionerne  er  oftest  smaa,  idet  Bredden  oftest 
er  mindre  end  10  m,  mens  Længdeudstrækningen  kan  være  ret  betyde- 
lig. Basalten  i  Gangene  er  altid  ganske  tæt,  men  kan  i  mange  Tilfælde 
l  indeholde  Strøkorn.  Ofte  findes  udpræget  Søjlestruktur  med  liggende 
Søjler.  I  de  fleste  Tilfælde  findes  Gangene  i  Bunden  af  Kløfter,  be- 
grundet i,  at  de  i  det  hele  er  knyttet  til  Svaghedslinier  i  Jordskorpen, 
men  man  har  dog  ogsaa  Eksempler  paa,  at  de  rager  i  Vejret,  saaledes 
Som  en  Gang  i  Gjov,  der  ligner  en  Række  Brændestabler,  ligesom  man 
ogsaa,  baade  i  dette  og  andre  Tilfælde  kan  se,  at  Gangen  gaar  paa  tvers 
af  en  Kløft. 

Den  anden  Slags  Gange,  Intrusivgangene,  er  forholdsvis  sjeldne,  men 
spiller  langt  større  Rolle  i  Landskabet  paa  Grund  af  deres  betydelige 
Dimensioner,  idet  Mægtigheden  kan  være  100  m  eller  derover.  De  ud- 
mærker sig  altid  ved  en  iøjnefaldende  lodret  Søjlestruktur  i  Modsæt- 
ning til  Lavabænkene,  hvor  en  saadan  altid  er  meget  svagt  fremtræ- 
dende og  i  alle  Tilfælde  kun  er  synlig  i  deres  nedre  Del.  De  to  mæg- 
tigste Intrusivgange  er  en  der  findes  paa  Østerø  indenfor  Selletræ  og 
Øre,  og  hvis  højeste  Del  danner  Toppen  af  Reydafells  Tindur,  og  en 
anden  paa  Strømø  mellem  Nordredal  og  Leinum,  skærende  igennem 
Skellingfjeld  og  Satan.  Ligesaa  ejendommelige  disse  Masser  tager  sig 
ud  i  de  lodrette  Skrænter,  ligesaa  paafaldende  et  Billede  frembyder  de, 
hvor  de  danner  Jordoverfladen;  Enderne  af  de  talrige  Søjler  minder  om 
en  mægtig  Brolægning,  og  Regnvandet  siver  let  ned  mellem  Søjlerne, 
hvorved  næsten  enhver  Vegetation  paa  disse  Arealer  er  udelukket.  Instru- 
sivgangene  følger  paa  store  Strækninger  Mellemrummene  mellem  to 
Lavabænke,  men  kan  dog  ogsaa  paa  Steder  skære  gennem  disse;  andre 
Steder  tager  de  et  mere  uregelmæssigt  Forløb,  hvorved  man  faar  vredne 
og  buede  Søjler,  saaledes  som  man  navnlig  ser  i  det  meget  afbildede 
Parti  nær  Frodebø. 

Som  allerede  omtalt,  giver  selve  Lavabænkene  ikke  nogen  Antyd- 
ning af,  hvor  Udbrudsstedet  har  været,  men  man  finder  dog  flere  Ste- 
der  Spor  af  saadanne.  Gamle  Kraterrør,  der  saavidt  man  kan  se  har 
kredsf ormet  Tværsnit,  findes  f .  Eks.  nær  Viderejde  og  i  større  Mængde 
i  Dalsnypens  lodrette  Skrænt.  De  kan  være  fyldt  med  Basalt,  som  man 


-Risen"  paa  Nordspidsen  i 

(O.  B.  Bauild  tot.) 


12  FÆRØERNE 

undertiden  kan  se  staar  i  Forbindelse  med  en  overliggende  Lavabænk, 
men  oftest  er  de  fyldt  med  en  breccieagtig  Masse  af  Lavabrudstykker, 
der  har  været  slynget  op  i  Luften  og  igen  er  faldet  ned  i  Krateret  I 
saadanne  Tilfælde  har  man  altsaa  en  Slags  Vulkanvirksomhed,  der 
kan  sammenlignes  med  Maareme  i  Eifel  og  ikke  en  saadan,  der  kan 
frembringe  de  store  Lavabænke.  Ofte  indtager  saadanne  Breccier  en 
stor  horizontal  Udstrækning,  saaledes  som  det  navnlig  er  Tilfældet 
med  en  Del  af  Kyststrækningen  mellem  Frodebonypen  og  Kvalbø  paa 
Suderø,  hvilken  Kyst  umiddelbart  giver  Indtrykket  af,  at  der  en  Gang 
i  Fortiden  har  været  en  meget  livlig  vulkansk  Virksomhed. 

Mellem  Basaltbænkene  findes  oftest  tynde  Tuflag,  der  meget  ligner 
Teglsten  i  Konsistens  og  Farve,  idet  de  er  brændte  af  den  ovenliggende 
Lava.  De  tykkere  Lag  er  dog  kun  røde  i  den  øverste  Del,  men  ellers  graa 
Paa  enkelte  Niveauer  findes  flere  Meter  mægtige  Lag  af  forskellige 
Sedimenter  (Sandsten,  Skifer)  mellem  Basaltbænkene,  og  mellem  dem 
kan  der  ogsaa  forekomme  enkelte  Kullag.  Det  største  af  disse,  der 
findes  i  den  nordlige  Del  af  Suderø,  er  knap  en  halv  Meter  mægtigt, 
men  ledsages  af  sorte  Skifere,  hvad  der  gør,  at  man  umiddelbart  faar 
Indtrykket  af  betydelig  større  Mægtighed.  Det  benyttes  af  Beboerne  i 
Kvalbø,  og  ved  Trangisvaag  har  man  til  forskellige  Tider  forsøgt  re- 
gelmæssig Bjergartsdrift  i  det,  som  man  dog  snart  igen  har  maattet 
opgive.1)  Kullene  er  kun  Brunkul  og  disse  kan  i  det  hele  vanskelig  lønne 
en  Brydning,  naar  Mængden  af  dem  ikke  er  større.  Paa  Myggenæs  og 
Vaagø  med  tilliggende  Øer  (Gaasholm,  Tindholm)  findes  ganske  tynde 
Kullag  i  flere,  vistnok  langt  fra  hinanden  liggende  Niveauer;  om  noget 
af  dem  er  en  Fortsættelse  af  det  paa  Suderø,  kan  man  ikke  sige  noget 
om.  I  Nærheden  af  Kullagene  findes  ofte  tynde  Lag  eller  Linser  af 
Lerjernsten. 

Det  er  alt,  hvad  der  er  af  faste  Bjergarter  paa  Færøerne,  men  her 
skal  dog  nævnes  enkelte  af  de  i  dem  forekommende  Mineraler.  Be- 
rømtest er  de  saakaldte  Zeoliter,  forskellige  hvide  Mineraler,  der  sidder 
i  Hulrum  i  Basalten,  og  som  i  Retning  af  store  og  smukke  Krystaller 
vistnok  kun  overgaas  af  Forekomsten  Teigarhorn  paa  Island;  paa 
samme  Maade  hører  den  færøiske  Kalcedon  til  det  smukkeste,  man 
har  af  den  Art.  Desuden  kan  findes  Opal,  ikke  alene  den  almindelige, 
men  ogsaa  halvædel,  med  smukt  Farvespil,  som  man  tidligere  har 
samlet  for  at  anvende  til  Smykker,  navnlig  nær  Kollefjord.  Desuden 
findes  Kalkspat-  og  Kvartskrystaller  og,  paa  Nolsø,  Kobber  i  Basalten. 


*)  Under  Krigen  brodes  her  Kul  for  Staten. 


Mængden  af  delte  sidste  er  dog  ganske  forsvindende,  hvad  der  ogsaa 
gælder  om  nogle  papirtynde  Plader  af  samme  Mineral,  der  forekom- 
mer nær  Famien  paa  Sudere. 

Ensartetheden  i  Øernes  Geologi  viser  sig  ikke  alene  i  den  liden 
Afveksling  i  Bjergarter,  men  nok  saa  meget  i  deres  regelmæssige  Op- 
bygning, som  mere  end  noget  andet  giver  Øerne  et  storslaaet,  monu- 
mentalt Præg.  Lagene  ligger  vandret  eller  næsten  vandret;  kun  paa 
Myggenæs  hælder  de  indtil  10°.  Lodrette  Forskydninger  forekommer 
kun  i  ganske  ringe  Maalestok,  saa  at  man  kan  forfølge  samme  Lag 
tvers  over  Sundene  fra  den  ene  0  til  den  anden. 

Angaaende  Lagenes  Alder  ved  man  meget  lidt.  Man  har  baade  paa 
Suderp  og  Myggenæs  fundet  Planteforsteninger  i  Skiferen,  baade  af 
Lav-  og  Naaletræer,  blandt  hvilke  sidste  et  enkelt  (Sequoia)  har  kun- 
net bestemmes;  det  kendes  fra  hele  Tertiærperioden.  Efter  Analogi 
med  de  andre  Oinraader  af  den  nordatlantiske  Basaltformation  er  det 
rimeligst  St  antage,  at  Færøerne  er  fra  den  ældste  Tertiærtid. 

Terrænformerne  er  for  største  Delen  afhængige  af  Erosionsgraden. 
Hvor  denne  er  kraftigst,  som  ud  imod  det  aabne  Hav,  findes  ofte  fuld- 
kommen lodrette  Skrænter,  delvis  af  svimlende  Højder.  Saadanne  Klin- 
ter som  Myling  paa  Stromø  (623  m)  og  Enniberg  paa  Nordspidsen  af 


Videre  (ca..  725  m)  siges  at  være  de  højeste  lodrette  Skrænter,  der  eksi- 
sterer, noget  som  dog  vanskelig  kan  bevises.  Paa  Steder,  hvor  Ned- 
brydningen er  lidt  mindre  kraftig,  repræsenteres  Tuflagene  af  smalle 
Hylder,  begrænsede  af  lodrette  Skrænter  for  oven  og  for  neden,  og 
som  kan  passeres,  naar  man  ikke  er  svimmel,  og  endelig  viser  Skraa- 
ningerne  mod  Fjordene  og  Dalene  en  mere  jævn  Form,  hvor  Basalt- 
bænkene danner  mere  stejle  Partier,  hvad  der  giver  en  saadan  Bjerg- 
side en  trappeagtig  Karakter.  Formen  af  Fjordene,  Sundene  og  Dalene 
er  i  Hovedsagen  bestemt  ved  Erosionen  af  Gletscherne  i  Istiden,  og 
deres  Profil  er  derfor  overvejende  u-formet;  ind  i  de  stejlere,  øverste 
Dele  af  Bjergsiderne  er  indgraveret  en  Mængde  Cirkusdale  (Botner), 
der  hver  for  sig  har  givet  Plads  for  en  Gletscher.  Ejendommeligt  er, 
at  en  Mængde  af  de  større  Dale  kun  højner  sig  meget  lidt  over  Havets 
Niveau  og  ofte  gaar  tvers  igennem  Øerne,  ligesom  ogsaa  Fjorde  fra  to 
Sider  kan  naa  meget  nær  ind  til  hinanden  og  kun  være  adskilte  ved  et 
smalt  „Ejde". 

Af  mindre  Terrænformer  maa  inde  i  Landet  særlig  mærkes  et  Utal 
af  stejle  Kløfter  („Gjov'er").  som  ofte  forløber  retlinet  over  store 
Strækninger  og  igen  fortsættes  af  andre.  Ved  Kysterne  forekommer  en 
Mangfoldighed  af  Former,  som  isolerede  Skær,  smaa  Halvejr,  Bugter 
o.  s.  v.  Særlig  ejendommelig- er  det  overordentlig  store  Antal  Huler,  som 
findes  indgravede  der  hvor  Svaghedslinieme  naar  ned  til  Stranden. 
De  er  ofte  meget  pragtfulde  og  kan  være  saa  dybe,  at  Dagslyset  absolut 
ikke  naar  ind  i  dem;  lejlighedsvis  kan  de  gaa  tvers  igennem  en  Pynt 
eller  en  mindre  0,  hvorved  dannes  en  Klippeport. 


Hule  pas  Øs  (siden   af  Ko  II  en   ved 

Ejde,  Øster«. 

(O.  B.  Bsgslld  foi.) 

Hvad  Øerne  indeholder  af  løse  Aflejringer,  er'  forsvindende  i  Sam- 
menligning med  hele  deres  Masse.  Isen  har  i  Istiden  dækket  største 
Delen  og  har  haft,  enorm  Betydning  ved  at  udforme  Terrænet.  Efter 
Skuringsstriberne  at  dømme,  som  findes  paa  mange  Steder  i  stor 
Mængde,  f.  Eks.  ved  Thorshavn,  har  Isen  bevæget  sig  „radiært",  d.  v.  s. 
fra  Midten  udefter;  men  det  meste  af  det,  den  paa  denne  Vej  har  bort- 
eroderet,  har  den  ført  med  ud  i  Havet  og  de  ret  talrige  Moræner,  der 
findes,  er  af  ganske  smaa  Dimensioner. 

Ogsaa  AUuvialdanneherne  spiller  kun  ringe  Rolle.  Mest  udbredt  er 
Tørven,  som  indtager  store  Strækninger  af  de  lave  Egne,  men  for  det 
meste  kun  er  af  ringe  Mægtighed  (henved  1  m) ;  den  spiller  imidlertid 
stor  Rolle  for  Beboerne. -Flyvesand  er  ikke  meget  udbredt,  men  paa 
Sandø  findes  der  dog  en  Del  deraf.  Marint  Alluvium  mangler,  da  Øerne 
i  Modsætning  til  alle  andre  Egne  af  det  nordatlantiske  Omraade  aldrig 
har  ligget  lavere  end  nu;  man  linder  ikke  mindste  Spor  af  hævede 
Skallag  og  heller  ikke  Huler  over  Havfladen.  Om  Landet  til  Gengæld 
er  Sænkning  underkastet,  har  man  ikke  noget  direkte  Bevis  for,  men 
selv  om  det  holder  sig  paa  det  nuværende  Niveau,  gaar  det  sin  sikre 
Undergang  i  Møde,  hvortil  dog  heldigvis  vil  kræves  saa  lange  Tider, 
at  de  første  1000  Generationer  neppe  endnu  vil  faa  kendelig  mindre 
Plads  at  røre  sig  paa  end  den  nuværende. 


16  FÆRØERNE 

KLIMA 

AF  AFDELINGSCHEF  MAG.  H.  HANSEN 

.  Færøerne  omskylles  af  den  varme  Golfstrøm;  Havets  Overflade- 
temperatur er  ved  Thorshavn  i  Maanederne  Januar — Marts  gennem- 
snitlig c.  5Vt°  og  i  Juli — September  c.  10 — 10Vi°;  i  Maanederne  Juni 
— August  er  den  c.  Vi  •  lavere  end  Luftens  Middeltemperatur,  medens 
den  i  alle  de  øvrige  Maaneder  er  højere  end  denne,  i  Maanederne  fra 
Oktober  til  Marts  endog  mellem  2  og  3°  højere.  Is  paa  Havet  er  ukendt 
ved  Færøerne  og  selv  det  indre  af  Vigene  fryser  kun  yderst  sjældent  til. 

Klimaet  er  udpræget  oceanisk,  mildt,  fugtigt,  ustadigt,  taaget  og 
stormfuldt. 

Temperatursvingningerne  er  meget  smaa  saavel  i  Aarets  Løb  som 
i  de  forskellige  Aar.  I  Vintermaanederne  —  December — Marts  —  er 
Middeltemperaturen  mellem  3  og  3Vi°,  medens  den  i  Juli  og  August 
er  mellem  10Vi  og  11°.  Den  laveste  Middeltemperatur,  der  i  Tidsrum- 
met 1876 — 1915  er  forekommet  i  en  Maaned  er  0.2°  (Marts  1891),  den 
højeste  13.1°  (Aug.  1880).  Forskellen  mellem  Lufttemperaturen  med 
sydlige — sydvestlige  Vinde  og  med  nordlige  Vinde  er  gennemsnitlig 
4Vi°;  Forskellen  er  størst  —  c.  6Vi°  —  i  Marts  og  mindst  —  c.  1Vi°  — 
i  Juli.  I  Januar,  Februar  og  Marts  naar  den  laveste  Temperatur  gen- 
nemsnitlig ned  til  c.  -r-  6Vi°>  medens  den  højeste  Temperatur  i  Juli 
og  August  gennemsnitlig  naar  op  til  c.  16Vi°*  Den  gennemsnitlige  For- 
skel mellem  Aarets  højeste  og  laveste  Temperatur  er  kun  26Vi°. 

Den  absolut  laveste  Temperatur,  der  i  Tidsrummet  1876 — 1915  er 
maalt  i  Thorshavn  er  -~  11.6°,  den  absolut  højeste  21.2°.  Kun  hvert 
sjette  Aar  naar  Temperaturen  op  til  20°  eller  ned  til  -f-  10°. 

Frost  forekommer  i  Thorshavn  gennemsnitlig  paa  69  Dage  om 
Aaret;  Juli  og  August  har  været  helt  frostfri,  medens  hver  Vinter- 
maaned  gennemsnitlig  har  12  Frostdage;  fra  1876 — 1915  er  der  i  Juni 
forekommet  Frost  i  4  Aar,  i  September  i  10  Aar.  Middeldatum  for 
sidste  Frost  om  Foraaret  er  9.  Maj  og  Middeldatum  for  første  Frost 
om  Efteraaret  5.  Oktober;  de  absolute  Frostgrænser  har  i  Tidsrum- 
met 1876 — 1915  været  11.  Juni  og  3.  September. 

Den  gennemsnitlige  Barometerstand  er  ved  Færøerne  757  mm;  den 
er  lavest,  751 — 754  mm,  i  Vintermaanederne  og  højest,  761  mm,  i  Maj 
og  Juni.  Da  Øerne  ligger  tæt  ved  Hovedbanerne  for  de  lave  Lufttryk, 
der  i  østlig  Retning  bevæger  sig  hen  over  den  nordlige  Del  af  Atlanter- 


FÆRØERNE 


17 


Thorshavn  (1876—1915). 


j* 

Lufttemperatur, 

Celsius 

7Z,    v 

Maaned 

« 

Middellufltr} 
mm 

Middel- 
temperatur 

Højeste 

Maaneds-  og 

Aarsmiddel 

Laveste 
Maaneds-  og 
Aarsmiddel 

Absolut 

højeste 

Temperatur 

Absolut 

laveste 

Temperatur 

Det  gennemse 
Antal  Dagem 
Frost 

753.6 

3.3 

5.3 

0.3 

123 

—  10.4 

12 

753.6 

3.2 

6.1 

0.7 

10.8 

—  10.9 

12 

Marts 

754.8 

3.1 

5.7 

0.2 

13.5 

—  11.6 

12 

April 

758.2 

5.2 

7.9 

3.1 

14.0 

—  8.5 

6 

Maj 

760.9 

7.0 

9.3 

5.0 

18.0 

-4.0 

3 

Juni 

761.0 

9.5 

11.2 

8.2 

19.7 

—  0.9 

0.1 

Juli 

758.8 

10.8 

12.3 

9.1 

21.2 

1.1 

0.0 

August 

757.7 

10.7 

13.1 

8.5 

20.6 

1.1 

0.0 

September 

758.1 

9.4 

10.9 

8.2 

16.7 

—  3.9 

0.3 

Oktober 

756.4 

6.9 

9.8 

4.2 

14.4 

-5.6 

4 

754.5 

4.8 

7,4 

1.9 

13.1 

—  9.6 

8 

December 

751.4 

3.5 

5.5 

0.3 

11.8 

—  10.5 

12 

756.6 

6.5 

7.3 

5.5 

21.2 

—  11.6 

69 

Maaned 


1      o 

JA 

u 

'S  ** 

'S  ^ 

• 

*C£- 

JA 

s 

S   CB   a 

S  « 

S   es   q> 

cg  w 

■d 

12« 

iss 

IS  g 

%i 

IS  S 

u   «0 

00  ° 

g  6 

SJ  «  « 

§T3V3 

S3h 

CC  — 

1* 

O  ^ 

S-S 

-o 

etge 
ge  A 
med 

«  te 

etge 

ge  A 

mec 

■*■>  o« 
es  v 

s 

QS 

Q  = 

QS 

E~ 

84 

78 

173 

28 

8 

2 

5.7 

81 

76 

139 

24 

8 

1 

5.4 

79 

74 

129 

26 

9 

2 

5.5 

81 

73 

94 

22 

4 

4 

6.4 

81 

77 

85 

20 

2 

7 

7.6 

83 

76 

63 

17 

0.1 

11 

9.1 

85 

80 

78 

19 

0.0 

12 

10.1 

86 

81 

94 

19 

0.0 

10 

10.5 

85 

74 

118 

22 

0.1 

7     ■ 

10.1 

85 

77 

155 

25 

3 

4 

8.9 

84 

78 

164 

26 

4 

2 

7.5 

84 

77 

169 

27 

7 

2 

6.4 

83 

77 

1461 

275 

45 

64 

7.8 

Januar 

Februar. . . 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 
Oktober  . . 
November. 
December . 
Aaret 


Danmark  IV.  5 


8  FÆROKRKE 

havet,  er  Lufttrykket  underkastet  hyppige  og  store  Forandringer.  Et 
Fald  eller  en  Stigning  i  Barometerstanden  paa  20  mm  eller  endog  mere 
i  Løbet  af  et  Døgn  kan  forekomme  i  de  fleste  Maaneder;  den  største 
Variation,  der  er  iagttaget  i  Løbet  af  et  Døgn  er  431/*  mm.  Forskellen 
mellem  Aarels  højeste  og  laveste  Barometerstand  er  gennemsnitlig 
62  mm.  Som  Regel  er  Lufttrykket  mest  foranderligt  om  Vinteren  og 
roligst  om  Sommeren;  Forskellen  mellem  den  højeste  og  laveste  Baro- 
meterstand er  gennemsnitlig  omtrent  dobbelt  saa  stor  i  Januar  som  i 
Juli.  Den  absolut  højeste  Barometerstand,  der  er  iagttaget  i  Thorshavn 
er  789.3  mm,  den  absolut  laveste  706.7  mm  og  begge  disse  absolute 
Ekstremer  er  indtrufne  i  Januar  Maaned. 

I  Aarets  Løb  er  de  sydvestlige  Vinde  de  hyppigst  forekommende; 
herefter  følger  i  Hyppighed  vestlige  og  nordlige  Vinde,  medens  nord- 
vestlige Vinde  er  temmelig  sjeldne;  i  Marts,  April,  Maj  og  Oktober  er 
dog  Vinde  fra  Nord  de  hyppigste.  Vindstilk;  indtræffer  ofte  i  Sommer- 
maanederne,  men  varer  som  Regel  kun  en  kort  Tid. 

Middelvindstyrken  er  stor,  især  i  Efteraars-  og  Vintermaanederne, 
da  den  gennemsnitlig  er  frisk-stiv  Kuling;  de  sydvestlige  og  vestlige 
Vinde  er  gennemgaaende  de  stærkeste. 

Stormende  Vinde  kan  forekomme  til  alle  Tider  af  Aaret,  men  ind- 
træffer dog  hyppigst  i  Efteraars-  og  Vintermaanederne,  især  i  Decem- 
ber, Januar  og  Februar,  i  hvilke  10 — 15  °/0  af  alle  Vinde  er  stormende. 
Stormene  blæser  hyppigst  fra  Sydvest  eller  Vest;  i  Løbet  af  40  Aar 
har  saaledes  lidt  over  Halvdelen  af  samtlige  stormende  Vinde  blæst 
fra  disse  to  Retninger;  i  Januar  og  Februar  har  gennemsnitlig  21  °,o 
af  de  sydvestlige  og  18  °/0  af  de  vestlige  Vinde  blæst  med  stormende 
Kuling. 

Vindstyrken  forøges  paa  mange  Steder  paa  Færøerne  ved,  at  Vin- 
den presses  ind  mellem  Fjeldene,  hvorfra  den  med  voldsomme  Kast 
eller  Stød,  Fjeldkast,  føres  ned  over  Fjordene. 

Skydækket  er  stort  paa  Færøerne;  paa  Halvdelen  af  Aarets  Dage 
er  Himlen  saaledes  helt  overtrukken,  medens  der  gennemsnitlig  kun 
forekommer  6  Dage  aarlig  med  Skydækket  mindre  end  20  °/0. 

Taage  forekommer  i  Thorshavn  gennemsnitlig  paa  64  Dage  om 
Aaret;  den  er  hyppigst  i  Sommermaanederne,  der  hver  har  10 — 12 
Taagedage,  herefter  følger  Maj  og  September  hver  med  7  og  April  og 
Oktober  med  4,  medens  Maanederne  fra  November  til  Marts  gennem- 
snitlig kun  har  1 — 2  Taagedage  hver.  I  Thorshavn  forekommer  Taa- 
gen  som  Regel  med  østlige  og  sydlige  Vinde,  men  meget  sjeldent  med 
Vinde  fra  Nord  og  Nordvest.  Taagen  ligger  i  Reglen  paa  Luvsiden  af 


FÆRØERNE  1$ 

Øerne,  medens  cter  paa  Læsiden  kun  ligger  Dis  paa  Toppen  af  Fjel- 
dene. 

Den  aarlige  Nedbørsmængde  er  i  Thorshavn  gennemsnitlig  1460 
mm.  Middelnedbøren  er  størst  i  Efteraars-  og  Vintermaanederne  og 
mindst  i  Sommermaanederne;  Januar  har  den  største  Middelnedbør, 
nemlig  173  mm,  Juni  den  mindste  —  63  mm  — .  Det  gennemsnitlige 
Antal  Dage  med  Nedbør  er  særlig  stort  i  Vintermaanederne;  Maane- 
derne  fra  Oktober  til  Marts  har  saaledes  hver  fra  25  til  28  Nedbørs- 
dage. I  hele  Aaret  falder  der  gennemsnitlig  Nedbør  paa  275  Dage,  eller 
paa  c.  75  %  af  alle  Aarets  Dage.  Paa  40  %  af  samtlige  Nedbørsdage 
falder  der  mere  end  5  mm  Nedbør. 

Det  aarlige  Antal  Snedage  er  gennemsnitlig  45;  i  Juli  og  August 
er  der  fra  1876 — 1915  ikke  faldet  Sne  i  Thorshavn  og  i  Juni  og  Sep- 
tember kun  nogle  faa  Gange.  Sneen  falder  ofte  1  store  Mængder,  men 
bliver  sjeldent  liggende  over  en  halv  Snes  Dage  i  Dalene. 

Torden  er  et  sjeldent  Fænomen  paa  Færøerne;  fra  1876 — 1915  har 
der  ialt  kun  været  109  Dage  med  Torden,  altsaa  kun  2 — 3  Dage  aar- 
lig.  Torden  forekommer  hyppigst  i  Maanederne  fra  November  til  Fe- 
bruar og  ledsages  ofte  af  stærke  Haglbyger.  Vinden,  er  under  et  Tor- 
denvejr hyppigst  sydlig  til  vestlig  med  stiv  til  stormende  Kuling. 


PLANTEVÆKST 

AF  PROFESSOR  DR.  PHIL.  C.  H.  OSTENFELD 

Landvegetationen.  Et  Lands  Vegetation  er  altid  præget  af  dets 
geografiske  Beliggenhed,  dets  Klima,  dets  Jordbund  og  dets  Kultur.  Saa- 
ledes ogsaa  for  Færøernes  Vedkommende:  den  nordlige  Beliggenhed,  det 
udprægede  Øklima  med  den  ringe  Sommervarme  og  den  milde  Vinter 
samt  den  stadige  Regn,  den  dels  tørveagtige,  dels  klippehaarde  Jord  og 
det  store  Faarehold  —  alle  disse  Forhold  virker  paa  Vegetationen,  saa- 
ledes at  der  fremkommer  et  Resultat,  der  er  lige  saa  egent,  som  Kaarene 
er  udprægede.  Enhver  Antydning  af  Skov  eller  Krat  mangler;  der  fin- 
des saa  at  sige  kun  urteagtige  Planter  samt  en  Del  Dværgbuske,  saasom 
Hedelyng,  Klokkelyng,  Blaabær  etc;  Enen,  der  er  fundet  paa  nogle  faa 
Steder,  optræder  stedse  i  en  mere  eller  mindre  nedliggende  Form;  det 
samme  er  Tilfældet  med  et  Par  Pile-Arter  (Salix  glauca  og  S.  phylicifo- 
lia),  der  iøvrigt  ogsaa  er  sjældne.  Og  dermed  er  Rækken  af  Ved-Planter 
udtømt. 


20  FÆRØERNE 

Forholdet  har  rimeligvis  været  det  samme  i  forhistorisk  Tid,  thi  de 
færøske  Moser  indeholder,  saa  vidt  man  kender  dem,  kun  Vedstykker  af 
Enen  (ganske  vist  tykkere  end  Nutidens  smaa  Enebuske);  der  er  der- 
for paa  Færøerne  ikke  Tale  om,  at  Befolkningen  ved  Skovhugst  har 
ødelagt  Skov  og  Krat.  • 

Har  saaledes  Mennesket  selv  ikke  gjort  Vegetationen  Skade,  snarere 
ved  sin  Virken  gavnet  dens  Udvikling  omkring  Bygderne,  saa  har  dets 
vigtigste  Husdyr,  Faaret,  meget  paa  sin  Samvittighed.  Man  kan  uden 
Overdrivelse  sige,  at  Faareholdet  virker  paa  den  færøske  Vegetation  som 
en  Græsslaamaskine  paa  en  Græsplæne;  det  holder  Plantevæksten  tæt 
og  kort  og  forhindrer  for  en  stor  Del  Planterne  i  at  sætte  Blomst  og 
Frugt.  Paa  Suderø  findes  én  mindre  Dal,  Vatnsdal,  i  hvilken  der  lig- 
ger en  Sø  med  en  lille  Holm,  som  Forf.  i  1897  undersøgte,  fordi  den 
paa  Afstand  saa  saa  mærkelig  ud  med  en  Mængde  hvide  Smaapletter  i 
den  grønne  Bundfarve.  Holmen  ligger  ikke  længere  ude  i  Søen,  end  at 
man  kan  vade  derud,  men  den  er  fuldstændig  adskilt  fra  Land,  saa- 
ledes at  der  ingen  Faar  kan  komme  derover.  Og  det  var  den  Omstændig- 
hed, den  skyldte  sit  ejendommelige  Udseende,  thi  de  hvide  Pletter  var 
ved  nærmere  Eftersyn  ikke  andet  end  Kæruldtoppe,  som  her  havde 
faaet  Fred  til  at  udvikle  sig,  medens  Kærulden  inde  ved  Søens  Bredder 
var  afgnavet  og  kort.  Foruden  Kærulden  dannede  Stor  Frytle  og  To- 
nervet  Star  (Carez  binervis)  Hovedmassen  af  Vegetationen  paa  Holmen, 
og  de  vare  alle  trekvart  Meter  høje  (over  alenhøje),  medens  de  samme 
Arter  inde  paa  Land  ikke  naaede  en  Tredjedel  af  denne  Højde.  Dette 
Eksempel,  der  kunde  forøges  med  mange  andre,  vil  give  en  Forestilling 
om  den  Betydning  for  Vegetationen,  som  Faareavlen  har.  De  Steder, 
h\or  man  i  Almindelighed  finder  den  bedst  udviklede  og  rigeste  Vege- 
tation, er  Klippekløfterne,  de  saakaldte  Gjove;  denne  Rigdom  skyldes 
ganske  vist  for  en  Del  de  gode  Livskaar  (passende  Fugtighed,  godt  Sol- 
lys og  Læ),  men  en  vigtig  Omstændighed  derved  er  dog  den,  at  Faarene 
paa  Grund  af  de  stejle  Klippesider  ikke  kan  naa  Planterne.  Endelig 
er  den  indhegnede  Marks,  Bøens,  Frodighed  ogsaa  for  en  stor  Del  be- 
tinget af,  at  Faarene  holdes  borte,  og  den  vilde  uden  Tvivl  være  endnu 
større,  hvis  Faarene  var  banlyste  derfra  hele  Aaret,  ikke  som  nu  kun 
om  Sommeren. 

De  Vegetationsformationer,  der  optræder  paa  Færøerne,  er  hoved- 
sagelig følgende:  Fjeldmark,  Fjeldhede,  Græsli,  Græshede,  Lynghede. 
Kær,  Klippe-  og  Gjovvegetation,  Vandvegetation  og  Strandvegetation, 
samt  de  af  Menneskets  Virken  prægede  Plantesamfund:  Græseng  (Bø), 
Korn-  og  Kartoffelagre  og  Ukrudtsvegetation  omkring  Husene. 


Frodig  Vegetation  i   Kløften  ved  Len  i  en  Have  i  Thorshavn. 

Vesltnanhavn.  I  Toppen   ses  dede   Grenespidse 
Bregner,  Storkenæb,   Kvanner  osv.  (F.  Børgesen  fot.) 

<F.  Bnrgesen.fcH.) 


Litle  Vatn  ved  Næs  poa  Østere. 

(E.  Warmln«  fot.) 


22  FÆRØERNE 

Fjeldene  er  jo  som  foran  omtalt  oftest  ret  flade  ovenpaa,  'saaledes  at 
der  kan  tales  om  Fjeldplateauer.  Vegetationen  paa  disse  Plateauer,  der 
ligger  i  meget  forskellig  Højde  (fra  100  til  ca.  800  m  o.  H.),  er  for  det 
meste  ussel  og  forkrøblet;  Stormene  hersker  her  med  usvækket  Kraft  og 
fejer  alle  fine  Partikler  bort,  saaledes  at  der  kun  bliver  den  bare  Klippe 
eller  Stene  og  Grus  tilbage.  Planterne  staar  langt  fra  hverandre  og  er 
nedliggende  og  lave;  de  hyppigste  Arter  paa  saadanne  golde  Stræknin- 
ger —  den  Vegetationsform,  som  man  kalder  Fjeldmark  —  er  en  Fjeld- 
Kalkkarse  (Arabis  petræa),  en  Hønsetarm  (Cerastium  nigrescens),  en 
Limurt  (Silene  acaulis),  et  Par  Arter  Stenbræk  (Saxifraga  cæspitosa, 
hypnoides  og  stellaris),  en  klæbrig,  rødblomstret  Stenurt  (Sedum  villo- 
sum),  en  ejendommelig  enaarig  lille  Plante  (Koenigia  islandica),  der 
hører  til  Skedeknæfamilien,  nogle  Græsser  og  græslignende   Planter, 
samt  hist  og  her  en  lille  Dværgbusk  (Ktækling,  Timian  eller  lignende); 
pletvis  findes  Mostuer,  og  paa  nogle  Steder,  hvor  Stormen  ikke  har  kun- 
net virke  ødelæggende  endnu,  er  disse  rykkede  tættere  sammen,  og  har 
dannet  et  mørkt  Tæppe,  ofte  af  ret  stor  Udstrækning  —  en  Fjeld  hede; 
den  bestaar  næsten  udelukkende  af  en  enkelt  Mosart,  Uld-Graamos 
(Grimmia  hypnoides),  og  spredt  i  dens  tykke  Polster  sidder  en  Del 
Planter,  beskyttede  mod  det  ublide  Klima.  En  rigtig  Fjeldhede  findes 
kun  paa  de  Fjeldplateauer,  der  ligge  mindst  300 — 400  m  o.H.  I  de  la- 
vere liggende  Heder  er  Graamossets  Herredømme  ikke  saa  udelt;  der 
kommer  en  Del  andre  fremtrædende  Arter  til;  det  er  navnlig  Børste- 
straaet  Siv  (Juncus  squarrosus),  Tue-Kogleaks  (Scirpus  cæspitosus)  og 
Katteskæg  (Nardus  stricta),  som  spiller  Hovedrollen  i  de  fugtigere  Heder 
fra  300  m  o.  H.  til  Stranden  —  Grceshederne  — ,  og  saaledes,  at  jo  læn- 
gere ned  man  kommer,  desto  mindre  Graamos  er  der  i  Heden,  og  desto 
fugtigere  er  den  oftest;  herved  dannes  der  en  jævn  Overgang  til  Kæ- 
rene. De  tørrere  Heder,  der  dog  aldrig  bliver  tørre  i  samme  Forstand 
som  vore  danske  Heder,  er,  hvis  Beliggenheden  er  god  for  Solvarmen, 
Lyngheder,  hvori  vor  Hedelyng  og  en  Art  Klokkelyng  (Erica  cinerea) 
samt  Blaabær  er  de  fremtrædende  Planter.  Naturligvis  er  der  saavel  i 
Græshederne  som  i  Lynghederne  en  Mængde  Urter  og  Græsser,  der  i 
Antal  hører  til  de  underordnede,  men  ved  deres  Blomster  er  iøjnefal- 
dende, saaledes  f .  Eks.  Tormentil  (Potentilla  erecta),  Mælkurt  (Polygala 
serpyllacea),  Høst-Borst  (Leontodon  autumnale),  Djævlebid  (Succisa 
pratensis),  Faareleger  (Statice  Armeria)  o.  s.  v. 

I  Kærene,  der  findes  overalt  i  de  lavere  Egne,  hvor  Vandet  har  daar- 
ligt  Afløb,  og  hvor  det  derfor  bliver  staaende  og  gør  Jordbunden  humus- 
sur (tørveagtig),  er  Halvgræsser  de  mest  fremtrædende  Planter;  de  al- 


FÆRØERNE  23 

mindeligste  Arter  er  Kæruld  (Eriophorum  polystachyum)  og  flere  Star- 
Arter  (Carex  panicea,  C.  Goodenovii,  C.  Oederi  og  C.  stellulata),  desuden 
forekommer  Hunde-Hvene  (Agrostis  canina)  og  nogle  Siv-Arter  (Juncus 
lamprocarpus,  J.  supinus  og  J.  effusus);  af  iøjnefaldende  Urter  kan 
nævnes  den  gulblomstrede  Benbræk  (Narthecium),  Kær-Ranunkel  (R. 
flammula),  Øjentrøst  (Euphrasia),  Vibefedt  (Pinguicula),  Trævlekrone 
(Lychnis  flos  cuculi)  o.  m.  fl.  I  Bunden  mellem  Planterne  findes  en 
Mængde  forskellige  Mosser.  Disse  Kær  er  overordentlig  udbredte  og 
spiller  en  stor  Rolle,  da  de  danner  Hovedmassen  af  Udmarken,  „Hau- 
gen";  de  afgræsses  af  Kreaturerne  og  i  dem  graves  Tørv.  Det  er  endelig 
af  dem,  den  indhegnede  Mark,  „Bøen",  har  udviklet  sig;  ved  Afgrøft- 
ning,  Bearbejdelse  og  nogen  Gødningstilførsel  forbedres  Jordbunden  saa 
meget,  at  man  i  Stedet  for  Halvgræsserne  faar  de  mere  værdifulde  Græs- 
ser til  at  dominere.  En  færøsk  Bø  er  en  blomsterrig  Græseng,  hvis  vig- 
tigste Græsarter  er  Gulaks  (Anthoxanthum  odoratum),  Rød  Svingel 
(Festuca  rubra),  Fløjelsgræs  (Holcus  lanatus)>  Hestegræs  (H.  mollis), 
Fioringræs  (Agrostis  alba),  Alm.  Hvene  (A.vulgaris)  og  Eng-Rapgræs 
(Poa  pratensis).  De  blomstrende  Urter  er  Hvidkløver,  Smørblomst, 
Hønsetarm,  Skjaller,  Øjentrøst,  Syre-Skræppe,  Tusindfryd  o.m.fl. 

Paa  Fjeldenes  skraanende  Sider  dannes  der  undertiden  græsklædte 
Partier,  der  paa  Grund  af  gunstige  Afløbsforhold  for  Vandet  bærer  en 
Vegetation,  som  i  meget  minder  om  Bøens,  men  er  fattigere  paa  Arter 
og  ringere  i  sin  Udvikling;  det  er,  hvad  man  kalder  en  Græsli,  og  disse 
Lier  er  særlig  søgte  af  Faarene.  Det  er  blevet  nævnt  ovenfor,  at  den  fro- 
digste Vegetation  finder  man  i  Gjove  eller  paa  gunstigt  vendte  Klippe- 
afsatser; det  er  derfor  berettiget  at  tale  om  en  særlig  Klippe-  og  Gjov- 
vegetation,  der  bestaar  af  dels  en  Del  Planter,  der  næsten  altid  holder  til 
i  Klipperevner,  f.  Eks.  Rosénrod  (Sedum  rhodiola),  Rød  Stenbræk  (Sax- 
ifraga  oppositifolia)  o.  a.  Arter,  Fjeldsyre  (Oxyria)  o.  fl.,  dels  en  Mængde 
Planter,  der  ogsaa  forekommer  under  andre  Forhold,  men  her  har  Lej- 
lighed til  at  udvikle  sig  fuldtud;  næsten  alle  Færøernes  Blomsterplanter 
er  fundne  i  Gjove,  og  adskillige  af  de  sjældnere  kun  der. 

De  andre  Former  for  Vegetation,  som  man  træffer  paa  Færøerne,  er 
uden  større  Betydning.  Vandvegetationen  i  Søer  og  Vandløb  er  meget 
fattig;  langs  Stranden  især  i  Bunden  af  Fjordene  findes  Bræmmer  af 
Strandvegetation  med  Marehalm  (Elymus),  Strand-Sennep  (Cakile)  og 
Strand-Arve  (Honckenya  peploides),  og  paa  Sandø  er  der  endog  en  lille 
Klit,  bygget  som  herhjemme  af  Klittag  (Psamma). 

Korn-  og  Kartoffelagrene,  der  nærmest  omtales  under  Landbrug,  saa- 
vel  som  Haver  og  Husenes  nærmeste  Omgivelser  indeholder  en  frodig 


24  FÆRØERNE 

Ukrudtsvegetation,  hvori  Hanekro  (Galeopsis  tetrahit),  Fuglegræs  (Stel- 
laria  media),  Kilde- Arve  (Montia),  Krybende  Smørblomst  (Ranunculus 
repens)  og  Alm.  Rapgræs  (Poa  trivialis)  hører  til  de  almindeligste  Arter. 

Havalgevegetationen.  Færøernes  Beliggenhed  ude  i  det  aab- 
ne  Atlanterhav  er  i  høj  Grad  gunstig  for  en  rig  Havalgevegetations  Triv- 
sel, og  fra  højeste  Vandstandsmærke —  ja  paa  Steder,  hvor  Brændingen 
er  stærk,  langt  højere  op  —  til  henimod  30  Meters  Dybde  er  Øernes  Sok- 
kel klædt  af  en  tæt  Vegetation.  Det  øvre  Vegetationsbælte,  der  i  Almin- 
delighed blottes  ved  Lavvande,  kendetegnes  især  ved  sin  Bevoksning  af 
Klørtang  (Fucus-Arter),  Buletang  (Ascophyllum)  og  Remmetang  (Hi- 
mantalia)  —  allesammen  Brunalger,  samt  en  hel  Del  Rødalger,  f.Eks. 
Koraltang  (Corallina)  og  Karaghen-Tang  (Gigartina  manillosa).  Af  det 
nedre  Bæltes  Planter  er  især  Anledning  til  at  nævne  de  indtil  mandshøje 
Bladtang- Arter  (Laminaria  og  Alaria),  der  danner  hele  Skove,  i  Ly  af 
hvilke  der  lever  en  Mængde  smukke  smaa  Rødalger.  —  Foruden  Hav- 
alger findes  der  i  Havet  paa  et  enkelt  Sted  (det  indre  af  Vaagf  jord  paa 
Suderø)  en  Bevoksning  af  Aalegræs  (Zostera). 

Flora.  Færøernes  Flora  omfatter  omtrent  300  Arter  af  Blomster- 
planter og  Karsporeplanter  og  er  saaledes  forholdsvis  fattig,  hvad  der 
sikkert  ståar  i  Forbindelse  med  Øernes  afsides  Beliggenhed  og  de  ret 
haarde  Livskaar  for  Plantevæksten. 

i 

Størstedelen  af  disse  Plante-Arter  træffes  ogsaa  i  det  egentlige  Dan- 
mark; men  et  ikke  ubetydeligt  Antal  er  Fjeldplanter,  der  selvfølgelig 
ikke  lever  i  det  danske  Sletteland.  Disse  Fjeldplanter  har  Færøerne  til- 
fælles med  Norge  og  med  Skovland  med  tilliggende  Øer,  samt  med  Is- 
land, og  de  er  gennemgaaende  vidt  udbredte  Fjeldplanter.  Adskillige 
af  dem  er  nævnte  i  det  foregaaende. 

Af  mere  ejendommelige  Arter  kan  nævnes  en  Løvefod  (Alchemilla 
færøensis),  der  kun  findes  paa  Færøerne  og  Øst-Island.  Endvidere  flere 
vesteuropæiske  Arter,  saaledes  som  en  lille  Bregne  (Hymenophyllum 
peltatum),  en  Scilla  (S.  uerna),  en  Klokkélyng  (Erica  cinerea),  en  lille 
Anagallis  (A.  tenella)  o.  fl.,  hvoraf  de  fleste  genfindes  paa  Norges  Vest- 
kyst, men  ellers  ikke  i  de  skandinaviske  Lande. 

De  rigtige  nordiske  Fjeldplanter  findes  særlig  paa  Øernes  højere 
Fjelde.  Det  er  saadanne  Planter,  som  den  arktiske  Valmue  (Papaver 
radicatum),  en  lille  Evighedsblomst  (Gnaphalium  supinum),  en  Dværg- 
Azalea  (Loiseleuria  procumbens),  Alpe-  og  Fjæld-Ærenpris  (Veronica 
fruticans  og  V.  alpina),  nogle  Dueurter  (Epilobium  anagallidifoliam. 
E.  alsinefolium  og  E.  lactiflorum),  flere  Stenbræk -Arter  (Saxifraga),  og 
flere  Græsser  og  Halvgræsser,  for  blot  at  nævne  et  lille  Udvalg. 


FÆRØERNE  25 


DYRELIVET 

AF  OVERLÆGE  O.  HELMS  OG  PROF.  C.  H.  OSTENFELD 

Af  Land-Pattedyr  findes  ingen  andre  end  de,  der  er  komne  i 
Menneskets  Følge  som  Husdyr,  samt  Rotter  og  Mus  foruden  nogle 
indførte  Harer.  Padder  og  Krybdyr  mangler,  og  den  lavere  Land- 
fauna er  kun  lidt  kendt;  men  paa  stærke  Vinger  har  Tusinder  og  atter 
Tusinder,  for  ikke  at  sige  Millioner  af  Fugle  fundet  Vej  til  disse  af- 
sides Øer. 

Færøernes  Fuglefauna  slutter  sig  i  det  hele  og  store  til  Fugle- 
faunaen i  den  øvrige  Del  af  Nordeuropa  især  i  de  Egne,  som  ligger  Fær- 
øerne nærmest,  Norge  og  Skotland  og  fremfor  alt  Øgrupperne  nord  for 
Skotland.  Til  Islands  Fugleverden  findes  vel  talrige  Tilknytningspunk- 
ter, men  Forskellighederne  er  ogjsaa  store.  Hvorledes  iøvrigt  Øernes 
Beliggenhed,  Klima  og  øvrige  Naturforhold  har  Indflydelse  paa  deres 
Fugleverden,  skal  kortelig  omtales  i  det  følgende. 

Antallet  af  de  Arter,  der  hidtil  er  trufne  paa  Øerne,  er  omtrent  170; 
heraf  c.  50  Spurvefugle,  c.  10  Skrigefugle  (incl.  Duer),  c.  13  Rovfugle, 
1  Hønsefugl,  c.  35  Vadefugle  og  c.  65  Svømmefugle,  af  de  to  sidst- 
nævnte Grupper  altsaa  tilsammen  100  eller  langt  over  Halvdelen  af 
alle  trufne  Arter.  Den  langt  overvejende  Del  af  de  paa  Øerne  iagttagne 
Fugle  yngler  imidlertid  ikke  der;  kun  omkring  en  Fjerdedel  er  fundet 
ynglende,  og  blandt  disse  er  der  endda  en  stor  Del,  der  kun  yngler 
der  højst  uregelmæssig  og  i  yderst  sparsomt  Tal.  Resten  er  Fugle,  der 
kun  paa  Gennemrejse  eller  ved  en .  ren  Tilfældighed  besøger  Øerne. 
Man  kan  herefter  skelne  mellem  Ynglefugle  og  besøgende  Fugle. 

Ynglefugle.  Hvad  der  skal  henregnes  til  Ynglefugle  paa  Færøerne, 
er  lidt  vanskeligt  at  afgøre;  thi  som  omtalt  hænder  det  ikke  sjeldent, 
at  nogle  af  de  besøgende  Fugle  en  enkelt  Gang  bygger  Rede  og  udruger 
deres  Æg  paa  Øerne;  her  omtales  imidlertid  væsentligst  de  Arter,  der 
til  Stadighed  og  i  større  Tal  yngler  der. 

Aarsagerne  til,  at  Tallet  af  ynglende  Arter  i  det  hele  ikke  er  stort, 
er  dels  saadanne,  som  rammer  enkelte  Grupper  af  Fugle,  hvilke  neden- 
for vil  blive  anført,  dels  mere  almindelige,  som  rammer  den  overvejende 
Del  af  Øernes  Fugle.  Vigtigst  blandt  de  sidste  er  vel  Landets  ringe  Om- 
raade,  som  dels  gør  det  vanskeligt  for  Fugle,  der  er  henvist  til  Land- 
jorden, at  skaffe  sig  Næring,  dels  bevirker,  at  Arter,  der  efterstræbes  af 
Menneskene  enten  for  deres  Køds  eller  Fjers  Skyld,  eller  fordi  de  gør 


26  FÆRØERNE 

Skade,  let  udryddes  eller  hindres  i  at  fæste  blivende  Bo,  forsaavidt  de 
ikke  ved  at  bygge  paa  utilgængelige  Steder  er  beskyttede  mod  Udryd- 
delse.  Et  Eksempel  herpaa  er  Graagaasen,  der  i  tidligere  Tid  har  ynglet 
i  ret  stort  Tal,  men  nu  er  fuldstændig  forsvunden;  Storkjoven  kunde 
let  have  kommet  til  at  afgive  Eksempel  paa  det  samme. 

En  Ejendommelighed  ved  Færøernes  Fuglefauna  er,  at  en  Del  Yngle- 
fugle, som  er  Trækfugle  i  Lande,  der  ligger  under  samme  Breddegrad, 
ja  langt  sydligere  f.Eks.  Danmark,  forbliver  Vinteren  over  paa  Fær- 
øerne, selvfølgelig  paa  Grund  af  det  overordentlig  n  ilde  Vinterklima. 
Eksempler  herpaa  er  Stær  og  dobbelt  Bekkasin. 

Den  fuldstændige  Mangel  paa  Træer  og  Buske  paa  Øerne  bevir- 
ker, at  saavel  Rovfugles  som  Spurvefugles  Tal  er  meget  indskrænket; 
thi  Ynglepladser  for  dem  mangler.  Kun  saadanne  Arter  findes  der- 
for, som  enten  i  Almindelighed  bygger  paa  andre  Steder  end  i  Træer 
eller  kan  lempe  sig  efter  Forholdene  og  tage  til  Takke  med  andre 
Ynglepladser.  Og  ser  man  paa  den  Rolle,  Trævæksten  andetsteds  spil- 
ler for  Smaafuglene,  dels  ved  at  yde  dem  Ly  mod  Fjender  og  Uvejr, 
dels  ved  at  skaffe  dem  Føde,  direkte  gennem  deres  Frugter  eller 
indirekte  ved  de  Insekter,  de  giver  Ophold  for,  vil  man  let  forstaa 
Spurvefuglenes  ringe  Tal  paa  Øerne.  For  de  Rovfugle,  der  væsentligst 
skal  soge  deres  Føde  paa  Land,  er  Færøerne  ogsaa  kun  et  lidet  ind- 
bydende Sted;  af  Pattedyr  findes  kun  Rotter  og  Husmus,  af  Landfugle 
forholdsvis  faa,  af  lavere  Hvirveldyr  (Fisk  undtagne)  ingen.  Den  eneste 
Rovfugl,  der  yngler  paa  Øerne,  er  Dvergfalken,  der  ikke  er  sjelden;  den 
anbringer  sin  Rede  paa  stejle  Fjelde. 

Af  Spurvefugle  yngler  Digesmutte,  Engpiber  og  Skærpiber  almin- 
delig, de  to  første  overalt  paa  Øerne,  den  sidste  kun  i  Nærheden  af 
Stranden.  Ved  beboede  Steder,  ofte  i  Udhusenes  Stenmure,  ruger  al- 
mindelig Gærdesmutten;  sjeldnere  yngler  den  hvide  Vipstjert.  Stæren, 
der  er  en  almindelig  Fugl,  ruger  rundt  om  i  Klipperevner,  Ravnen  og 
Kragen,  af  hvilke  navnlig  den  sidste  findes  i  Mængde,  paa  stejle  Klippe- 
vægge, Kragen  dog  paa  mindre  utilgængelige  Steder  end  Ravnen.  Endnu 
maa  nævnes  Skovspurven,  der  først  i  1869  kom  til  en  af  Øerne  (Skuø) 
og  nu  her  og  paa,  Sandø  har  formeret  sig  i  overordentlig  Grad.  Af 
Duefugle  findes  kun  Klippeduen,  der  yngler  i  Klippehuler,  af  Hønse- 
fugle  slet  ingen.  Ej  heller  for  Vadefuglene  kan  Færøerne  i  det  hele  siges 
at  byde  gunstige  Forhold;  flad  Strand  med  Sand,  Dynd  og  deri  inde- 
holdt Næring  findes  saa  godt  som  ikke;  lave  Holme,  der  andetsteds 
tjener  Vadefuglene  til  Yngleplads,  er  der  kun  faa  af.  De  Arter,  man  fin- 
der, er  da  væsentligst  saadanne,  som  ogsaa  andetsteds  yngler  under 


Fra  Kirkebeholm  og  Kirkebø   (Fotografier  af  Koefoed-Jensen). 
1.  Udsigt  fra  Kirkebeholm  mod   Kirkebø.    2.  Kirkebørcjns  Affald.    3 — 4.  Rugende 
Edderfugle  omgivne  af  unge  Kvanner,  Trævlekrone,  Da  g-  Prag  Ist jerne,  Eng-Kabeieje 
og  Skræpper.  5.  Edderfuglerede  med  4  Æg.  Fuglen  har  lige  forladt  Reden.  6.  Edder- 
fugle: Et  Par  enkelte  Hanner  (hvide)  ses.  Resten  er  Hunner. 


28  FÆRØERNE 

lignende  Vilkaar,  som  de  færøske  Højsletter  ,og  Dale  frembyder:  dels 
nøgne  Sten-  eller  Grusmarker,  dels  Lyngheder  undertiden  af  mose- 
agtig  Karakter  med  Smaasøer,  dels  grønne  Engstrøg  langs  Elvene.  I 
Mængder  yngler  Hjejlen,  der  holder  sig  til  den  tørre  Lyngslette;  Præste- 
krave og  Strandskade,  der  i  andre  Lande  yngler  ved  Strandbredden, 
lægger  her  deres  Æg  paa  de  nøgne  Grussletter,  Strandskaden  oftest  ved 
Bredden  af  en  lille  Sø.  Strandskaden,  paa  færøsk  Tjaldur,  kommer  til 
Færøerne,  efter  d.  12.  Marts,  „Grægasismessa";  den  er  fredet  og  er  at 
betragte  som  Færøernes  nationale  Fugl.  Hvor  Strandkanten  er  lav  og 
sandet,  navnlig  i  Bunden  af  Fjordene,  høres  dens  ejendommelige  Piben, 
medens  den  samler  Føde  med  sit  lange,  spidse,  røde  Næb,  vadende  paa 
sine  stærke,  røde  Ben.  En  anden  for  Færøerne  karakteristisk  Fugl  er 
den  lille. Regnspove,  hvis  melodiøse  Skrig  høres  vidt  og  bredt.  Det  er  en 
af  de  almindeligste  Fugle  paa  Øerne,  den  holder  sig  især  til  græs- 
bevoksede Steder  med  Tuer,  den  dobbelte  Bekkasin  til  de  mere  sumpede 
Steder  og  til  Engstrøgene  langs  Elvene.  Mindre  almindelige  er  den  sort- 
graa  Ryle  og  Odinshanen;  den  sidste  yngler  ved  Smaasøerne;  i  sparsomt 
Tal  yngler  ogsaa  den  almindelige  Ryle. 

For  ingen  Gruppe  af  Fugle  byder  Færøerne  saa  gode  Betingelser  som 
for  Svømmefuglene.  For  dem  er  Landets  ringe  Omraade.  væsentligst  en 
Fordel,  idet  der  overalt  kun  er  kort  til  Havet,  der  ved  sin  Fiskerigdom 
yder  dem  rigelig  Næring;  fortrinlige  Ynglepladser  findes  i  Mængder  paa 
de  stejlt  ned  i  Havet  gaaende  Fjelde.  Dog  er  Forholdene  mindre  gun- 
stige for  de  Arter,  der  ikke  er  fiskeædende  eller  bygger  ved  Smaasøer 
inde  i  Landet  eller  paa  Holme  ved  Stranden.  Af  Andefamilien  yngler 
derfor  kun  faa  Arter:  Graaanden  rundt  om  ved  Smaasøer,  dog  ikke  i 
stort  Tal,  ligesaa  den  toppede  Skallesluger,  medens  Ederfuglen  yngler 
overalt,  endog  paa  ret  høje  Fjeldtoppe,  paa  enkelte  Holme  i  større  og 
mindre  Kolonier.  Af  Lommer  træffes  den  rødstrubede  Lom  almindelig 
ved  Smaasøer.  Af  Maagefamilien  yngler  paa  sumpede  Steder  inde  paa 
Øerne  nogle  af  Landets  ejendommeligste  Fugle,  Kjoven  og  Storkjoven: 
den  sidste  fandtes  tidligere  i  uhyre  Tal,  men  var  paa  Grund  af  Efter- 
stræbelse aftaget  saa  stærkt,  at  dens  Undergang  i  en  ikke  fjern  Frem- 
tid kunde  imødeses;  ved  Lov  blev  der  imidlertid  skabt  Fred  for  denne 
ejendommelige  Fugl,  der  foruden  paa  Færøerne  kun  yngler  paa  Is- 
land og  i  ringe  Tal  paa  Shetlandsøerne.  Kystternen,  der  er  en 
yderst  almindelig  Fugl,  yngler  kolonivis  saavel  paa  lave  Holme  ved 
Stranden  som  oppe  paa  Fjeldsletterne.  Af  de  egentlige  Maager  yngler 
paa  Fjelde  og  Fjeldsletter  inde  i  Landet  Sildemaagen,  Svartbagen  og 
Havmaagen;  de  træffes  dog  ogsaa  kolonivis  paa  Fuglefjeldene,  hvilket 


Nedenfor  Fuglebjergene  paa  Fugles  Nordside.  I  Baggrunden  Videre. 
(Johs.  Klein  lot.) 

navnlig  gælder  Svartbagen.  Ved  Smaasøer  inde  paa  Øerne  findes  i  ringe 
Tal  Hættemaagen.  Den  talrigste  af  alle  Maagerne  er  den  paa  Fugle- 
fjeldene .  ynglende  Ride,  tretaaet  Maage.1}  Af  de  Aarefodede  yngler 
Sulen  kolonivis  paa  Fuglefjeld,  dog  kun  et  enkelt  Sted  (Myggenæs- 
holm);  endvidere  Skaruen  og  Topskarven,  den  første  paa  Fjelde  ved 
Havet  oftest  enkeltvis,  den  sidste  i  Stenrøs.  Af  Stormfugle  yngler  Is- 
stormfuglen,  Mallemuken  enkelte  Steder  paa  stejle  Klipper,  Skraapen 
og  Stormsvalen  i  Huller  i  Stenrøs  eller  under  Grønsvær,  den  sidste 
endog  i  Stengærder.  Endelig  har  vi  Alkefuglene,  hvis  Individantal  maa- 
ske  er  større  end  alle  Øernes  andre  Fugles  tilsammen.  Det  er  da  navn- 
lig Søpapegøjen  (Lunden)  og  Lomvien,  der  findes  i  uhyre  Mængder; 
mere  sparsomt  findes  Alken,  medens  Tejsten  nu  næsten  skal  være  ud- 
ryddet. Til  Alkefuglene  harte  ogsaa  den  i  Aarhundredets  Begyndelse 
udryddede  Gejrfugl,  der  paa  Færøerne  havde  et  af  sine  Opholdssteder. 

Besøgende  Fugle.  Gennemgaar  man  Færøernes  Fuglefauna,  forbav- 
ses man  straks  over  det  store  Antal  Fugle,  saavel  Arter  som  Individer, 
der  gæster  Øerne  uden  at  yngle  der.')   Forklaringen  maa  søges  i,  at 

')  De  paa  Fuglefjelde  ynglende  Arter,  som  er  Genstand  for  Fuglefangst,  om- 
tales under  denne  (Side  5S — 62). 

■)  Her  skal  dog  geres  opmærksom  paa,  at  tit  besøgende  Fugle  ogsaa  regnes 
saadanne,  der  sjeldent  eller  i  meget  ringe  Tal  yngler  paa  Øerne  f.  Eks.  Sanglærke. 


30  FÆRØERNE 

Færøerne  i  det  nordlige  Atlanterhav  i  ikke  altfor  stor  Afstand  fra 
Europas  Kyst  danner  den  eneste  Hvileplads  for  alle  Fugle,  der  færdes 
paa  denne  Del  af  Oceanet.  Og  færdes  da  mange  Fugle  her?  ja,  utvivl- 
somt. Færøerne  ligger  paa  en  stærkt  befærdet  Trækvej  for  Fugle  og 
kun  lidt  borte  fra  en  anden  maaske  endnu  stærkere  befærdet.  Den  før- 
ste Vej  er  mellem  Europa  og  Island,  den  Vej  som  sikkerlig  alle  Islands 
Trækfugle  tager  og  de  af  Grønlands,  der  kommer  fra  Europa;  der  er 
intet  mærkeligt  i,  at  en  Del  af  disse  Fugle  undertiden  gør  kortere  eller 
længere  Ophold  paa  Øerne.  Den  anden  store  Trækvej,  hvorom  Talen 
er,  gaar  langs  en  Del  af  Storbritanniens  Østkyst  helt  op  til  Shetlands- 
øerne, fra  denne  Strækning  tvers  over  Nordsøen  til  Norge.  Ad  denne 
Vej  kommer  Trækfuglene  om  Foraaret  til  Skotland  og  Norge,  om  Efter- 
aaret  drager  de  den  modsatte  Vej  tilbage.  Færøerne  ligger  vel  ikke  paa 
selve  denne  Trækvej,  men  dog  ikke  længere  borte  derfra,  end  at  man 
let  forstaar,  at  de  jævnlig  gæstes  af  Arter,  der  er  Trækfugle  i  Skotland 
eller  Norge.  Til  de  her  omtalte  Fugle,  der  selvfølgelig  væsentligst  lader 
sig  se  Foraar  og  Efleraar,  hører  den  langt  overvejende  Del  af  de  be- 
søgende Fugle,  fremfor  alt  en  overordentlig  stor  Mængde  Spurvefugle. 
Som  Eksempler  kan  nævnes  Snespurven  og  Sangsvanen,  hvilke  Arter 
ses  flokkevis  i  Træktiden,  navnlig  om  Foraaret. 

Om  Vinteren  gæstes  Øerne  af  adskillige  Arter,  der  fra  Island  eller 
nordligere  Egne  drager  mod  Syd  og  for  en  Del  ikke  kommer  længere 
end  til  Færøerne  f .  Eks.  Havliten. 

Endnu  maa  nævnes,  at  der  paa  Færøerne  er  truffet  adskillige  Arter, 
hvis  Hjem  ligger  i  meget  fjerne  Egne,  og  som  kun  ved  en  ren  Tilfæl- 
dighed gæster  Øerne.  Som  Eksempler  herpaa  kan  nævnes  Rosenmaagen, 
hvis  Opholdssted  ellers  er  de  circumpolare  Egne,  hvor  ogsaa  dens  til 
for  nogle  Aar  siden  ukendte  Ynglepladser  findes,  og  den  sortbrynede 
Albatros,  af  hvilke  et  Individ  i  34  Aar  opholdt  sig  blandt  Sulerne  paa 
Myggenæsholm,  medens  dens  Opholdssted  ellers  er  Havene  paa  den 
sydlige  Halvkugle,  dens  Ynglepladser  Falklandsøerne  og  enkelte  Øgrup 
per  ved  Ny-Zealand. 

Den  lavere  Dyreverden  ser  man  kun  lidt  til;  der  mangler,  som  oven- 
for nævnt,  aldeles  Krybdyr  og  Padder;  derimod  er  der  adskillige  Spind- 
ler (Edderkopper)  og  Insekter;  de  er  næsten  alle  smaa  og  uanselige;  af 
mere  iøjnefaldende  Arter  er  dog  en  ret  stor  Løbebille  (Carabus)  og 
nogle  mindre  graalige  Natsommerfugle  hyppige.  Egentlige  Dagsommer- 
fugle hører  ikke  til  paa  Færøerne;  enkeltvis  er  dog  truffet  Admiral- 
Takvingen  og  Tidsel-Takvingen  (Vanessa  atalanta  og  V.  cardui). 

Der  findes  endvidere  adskillige  Landsnegle  (store  og  smaa  nøgne  og 


FÆRØERNE  31 

skalbærende)  og  Regnorme;  og  at  der  rimeligvis  forekommer  talrige 
Protozoer  o.  a.  smaa,  mikroskopiske  Dyr,  er  sandsynligt,  men  man  ved 
intet  derom,  desværre. 

Dyreliv  i  Indsøer  og  Vandløb.  I  Søerne  og  Smaaelvene  findes  en 
Mængde  Ørred  (Salmo  trutta),  som  før  Verdenskrigen  var  Genstand  for 
ivrig  Sport,  særlig  ved  Englænderne.  Desuden  fanges  undertiden  Fjæld- 
Ørreden  (Salmo  alpinns),  og  ogsaa  Laksen  (S.  salar)  skal  en  enkelt  Gang 
være  taget.  Af  andre  Fisk  i  de  ferske  Vande  er  der  kun  fundet  to,  nemlig 
Aalen  og  Hundestejlen,  og  saavel  disse  som  Laksefiskene  kan  jo  ikke 
kaldes  egentlige  Ferskvandsfisk  i  den  Forstand  som  f .  Eks.  Karpefiskene. 
Næringen  for  Fiskene  synes  mager  nok,  da  den  hovedsagelig  er  Myg, 
men  der  findes  dog  ogsaa  Smaakrebs,  Hjuldyr  og  nogle  smaa  Fersk- 
vandsmuslinger  og  -snegle. 

Dyrelivet  i  Havet  omkring  Øerne  er  rigt.  Der  er  en  stor  Mængde 
Fisk  og  lavere  Dyr,  og  der  færdes  mange  forskellige  Hvaler  samt  nogle 
Sæler.  Foruden  mere  tilfældige  Gæster  kendes  af  Sæler  Graasælen  og 
den  spættede  Sæl,  der  begge  yngler  i  Huler  i  Kystklipperne;  de  er  imid- 
lertid blevne  meget  sjældnere  i  de  senere  Aar. 

Blandt  Hvalerne  er  jo  særlig  Grindehvalens  Navn  knyttet  til  Fær- 
øerne. Grindehvalen  er  en  Delfin-Art  paa  6 — 7  Meters  Længde;  den  har 
et  kort  og  but  Hoved  og  er  sort  med  Undtagelse  af  en  smal  lys  Stribe 
langs  Bugen;  den  kommer  i  større  eller  mindre  Flokke  (indtil  1000 
Stykker),  saakaldte  Grind,  til  Færøerne,  hvor  der  drives  ivrig  Jagt  paa 
den.  Af  andre  Tandhvaler  kan  nævnes  Springeren,  Marsvinet  og  Døg- 
lingen  (Bottlenose)  samt  Kaskelotten;  den  sidste  er  dog  en  sjælden  Gæst. 
Foruden  Tandhvaler  trækker  mange  store  Bardehvaler  forbi  Færøerne, 
hvor  der  er  oprettet  adskillige  Hvalfangststationer  med  Fangsten  af 
dem  for  Øje.  De  hyppigste  er  de  forskellige  Finhvaler  (Finhvalen,  Blaa- 
hvalen  og  Sejhvalen)  og  Knølhvalen,  men  der  er  ogsaa  fanget  enkelte 
Eksemplarer  af  den  store  Nordkaper,  Grønlandshvalens  Slægtning. 

De  almindeligste  Fisk  ved  Færøerne  er  Torsk,  Sej,  I*ange,  Brosme, 
Havkat,  Tangspræl  og  Tobis  samt  Sild;  desuden  findes  adskillige  Flad- 
fisk, saaledes  Helleflynder,  Rødtunge,  Rødspætte  o.  11.,  endvidere  Kuller, 
Hvilling,  Stenbider,  Ulk,  Rødfisk  samt  af  Bruskfisk  Havkai,  Pighaj, 
Sildehaj  og  Skade.  De  smaa  Sejer  optræder  i  Sommertiden  i  store  Sti- 
mer ved  Kysten,  hvad  der  ligeledes  er  Tilfældet  med  Tobisen;  ogsaa 
Sildestimer  forekommer  ikke  sjældent,  navnlig  ofte  i  Kollefjord.  Fæ- 
ringernes Fiskeri  omtales  jo  senere,  saa  her  skal  ikke  gaas  ind  paa 
denne  Side  af  Dyrelivet. 

Paa  Stenene  i  Strandkanten  og  i  den  rige  Algevegetåtion  lever  en 


32  FÆRØERNE 

Mængde  lavere  Dyr,  særlig  Krebsdyr,  Snegle  og  Muslinger.  Ved  laveste 
Vandmærke  ser  man  saaledes  gerne  paa  Klipperne  et  hvidt  Bælte  af 
Balaner;  paa  Stenene  sidder  ofte  i  Massevis  Albuskæl  (Patella),  Strand- 
snegl (Litorina)  og  Purpursnegl  (Purpura);  nedenfor  dem  træffer  man 
Blaamuslinger  (Mytilus  og  Modiola),  Aktinier  o.  m.  a.  Dyr.  Der  er  mange 
Pighudede,  saaledes  Søstjerner,  Søborrer  og  Slangestjerne.  Paa  Algerne 
vokser  Goplepolyper  og  Mosdyr  o.  s.  v. 

Af  fritsvømmende  lavere  Havdyr  er  der  særlig  Grund  til  at  nævne 
Blæksprutterne,  som  undertiden  optræder  i  store  Stimer.  Endelig  er  det 
mikroskopiske  Dyre-  og  Planteliv,  der  lever  fritsvævende  i  selve  Van- 
det, det  saakaldte  Plankton,  meget  righoldigt  baade  i  Mængde  og  i  Ar- 
ter, hvad  der  giver  en  Forstaaelse  af,  at  der  kan  være  Føde  nok  for  de 
store  Masser  af  andre  Havdyr. 


FÆRØFOLKET  GENNEM  TIDERNE 

AF  KAPTAJN  DANIEL  BRUUN 

Tolv  Hundrede  Aar  er  forløbne  siden  Mennesker  første  Gang  (om- 
kring 725)  fandt  Vej  til  Færøerne. 

Den  irske  Munk  Dicuil  forfattede  nemlig  Aar  825  et  Værk  „De  men- 
sura  orbis  terræ",  i  hvilket  han  skriver,  at  nogle  Irer  af  Lyst  til  Ene- 
boerlivet havde  boet  paa  Øerne  i  omkring  100  Aar;  „men"  hedder  det: 
„disse  fra  Verdens  Skabelse  ubeboede,  navnløse  Øer  er  nu  paa  Grund 
af  de  normanniske  Sørøvere  forladte  af  Eneboerne".  Ad  anden  Vej  ved 
man,  at  Grim  Kamban  var  den  første  Viking,  som  fæstede  Bo  paa 
Færøerne,  allerede  forinden  den  store  Udvandring  fra  Norge  begyndte 
efter  Slaget  i  Hafursfjord  (872).  —  Det  varede  derefter  næppe  længe 
før  alle  beboelige  Pladser  var  optagne  paa  hine  Øer. 

„Færeyingasaga"  indeholder  navnlig  Fortællingen  om  de  Kampe, 
som  de  to  Høvdinger  Sigmund  Brestesson  paa  Skuø  og  Trond  i  Gate 
paa  Østerø  iværksatte  om  Herredømmet  paa  Øerne. 

Sigmund  blev  dræbt,  og  saa  længe  Trond  levede,  blev  Færøerne  i 
Realiteten  ikke  Skatland  under  Norge,  men  efter  hans  Død  skete  dette 
(Aar  1035),  fra  hvilken  Tid  Færøerne  hørte  under  Norge.  De  kom  1380 
med  dette  Rige  til  Danmark;  men  de  regeredes  som  en  norsk  Landsdel 
lige  til  1709,  da  Kong  Frederik  IV  lagde  dem  ind  under  Sjællands  Stift. 
Da  Norge  1814  løsreves,  forblev  Øerne  danske. 

I  den  ældste  Tid  stod  en  Lagmand  i  Spidsen  for  Styrelsen;  han 


var  Formand  i  Lagtingel,  Øernes  øverste  Domstol  og  det  Sted,  hvor 
alle  vigtige  offentlige  Anliggender  forhandledes.  Tinget  holdtes  i  Thors- 
havn og  var  en  Institution,  der  gjorde  Gavn  ved  at  værne  Beboerne 
mod  hensynsløse  Fogder  og  Købmænd.  Senere  delte  Lagmanden  sin 
Magt  med  Biskopperne;  efter  Reformationen  maa  Lagmanden  igen  an- 
ses som  Øernes  øverste  Styrende  i  indre  Forhold  lige  til  Lagtingets 
Ophævelse  (1816).  Kun  i  Gabels-Tiden  (17.  Aarb.)  var  Lensmænd  de 
styrende  paa  Øerne. 

I  Vikingetiden  og  den  nærmest  følgende  Periode  stod  Færingerne  i 
livlig  Forbindelse  med  Omverdenen,  navnlig  med  Norge,  hvorfra  Ho- 
vedmassen af  Befolkningen  jo  var  udvandret,  men  ogsaa  med  Shet- 
landsøerne, Orknøerne  og  Island. 

„Men  efterhaanden  indsnevredes  alle  Forbold.  Den  Udvikling,  som 
fandt  Sted  i  Norge  og  deltes  af  Island,  lod  Færøerne  blive  mere  og  mere 
tilbage;  og  da  Sagatidens  Storhed  var  bleven  et  Minde  om  henfarne  Slæg- 
ter, da  ogsaa  Island  efterhaanden  maatte  opgive  sin  Deltagelse  i  det  al- 
drig hvilende  evropæiske  Kulturliv,  medens  selve  Norge  havde  mere  og 
mere  ondt  ved  at  følge  med,  da  sank  disse  Slægter  hen  i  den  lydløse  Til- 
værelse, som  er  betegnende  for  enhver  af  Verdenslivet  glemt  Almue; 
den  finder  sin  tungsindige  Glæde  i  Sange  fra  Fortiden,  modens  Døgnets 


34  FÆRØERNE 

Liv  er  smaaligt,  og  kun  den  større  Inderlighed  i  de  personlige  Forhold 
vidner  om,  at  der  her  findes  en  Gren  af  en  rigere  Stamme."  (A.D.Jør- 
gensen: „Den  nordiske  Kirkes  Grundlæggelse",  Kbhvn.  1874 — 78). 

De  første  Landnamsmænd  havde  med  stor  Møje  ved  Foden  af  Fjel- 
dene ryddet  sig  Jord,  som  de  dyrkede;  de  holdt  Faar  i  Mængde  paa  de 
vidtstrakte  Fjeldgræsgange,  desuden  Køer  og  Heste.  Fisk  fangede  de 
i  Havet  og  Fugle  i  Fjeldene.  De  levede  det  samme  brydsomme  og  fare- 
fulde Liv  som  Færingerne  i  vore  Dage.  I  denne  den  ældste  Periode  af 
Færøernes  Historie  var  Forholdene  gode  paa  disse  Øer,  Befolkningen 
trivedes  vel,  men  efter  „den  sorte  Død",  som  i  det  14.  Aarh.  hærgede 
Øerne,  fandt  der  en  uhyre  Tilbagegang  Sted  i  alle  Forhold.  Afsondret 
som  Øerne  laa  fra  de  store  Kulturlande,  blev  de  ikke  delagtige  i  de  Go- 
der, som  førte  de  nordiske  Folk  fremad  i  Kultur.  Befolkningen  levede 
sit  eget  snevre  Liv  i  Aarhundrede  efter  Aarhundrede,  og  gik  tilbage  i 
aandelig  og  materiel  Forstand,  og  Modstandsdygtigheden  mod  Angreb 
svandt 

Fra  de  ældste  Tider  havde  Færingerne  været  udsatte  for  Røveri  og 
Plyndringer  af  fremmede  Søfolk,  som  uden  stor  .Risiko  kunde  hærge 
paa  de  fjerne  Øer,  der  som  oftest  var  uden  Beskyttelse  fra  Moderlandet, 
og  hvis  Befolkning  dels  boede;  for  spredt  til  at  kunne  iværksætte  et 
virksomt  Selvforsvar,  og  dels  efterhaanden  ganske  mistede  den  kriger- 
ske Aand,  som  oprindelig  havde  været  et  Særkende  for  Nordboerne. 

Efterhaanden  tabte  de,  som  Lucas  Debes  siger,  „deris  gammel  He- 
denske Modighed  oc  Haardhed:  endog  de  ideligen  hafve  været  anfæctede 
aff  Franske,  Iriske  og  Engelske  Søe-Røfvere.  Mens  efftersom  deris  For- 
mufve  bestoed  udi  Land-Gods  Quæg,  oc  vilde  Faar,  hvor  paa  Fienden 
kunde  giøre  dennem  liden  Skade,  hafve  de  beskiermet  sig  paa  de  høye 
Fieide." 

Det  er  ikke  Stedet  her  ved  historiske  Undersøgelser  at  paapege,  til 
hvilke  Tider  og  af  hvem  Færingerne  saaledes  blev  plyndrede,  kun  skal 
mindes  om,  at  paa  Mogens  Hejnesøns  Tid  florerede  Sørøveriet  endnu 
højt.  Den  første  protestantiske  Biskop  forlod  endog  Øerne  som  Følge  af 
røverske  Overfald,  og  Frederik  II  nødsagedes  til  at  sende  et  Skib  til 
Øerne  mod  Tyrker. 

Det  følgende  Aarhundrede,  det  17de,  har  utallige  Røverier  at  opvise, 
forøvet  baade  af  Tyrker,  algierske  Sørøvere,  Skotter,  Irer,  Engelsk- 
mænd, Folk  fra  Orknøerne,  Franser  og  Dynkerker. 

Værst  gik  det  under  Danmarks  og  Hollands  Kamp  mod  Frankrig  i 
1675—79,  den  saakaldte  „Fransatid". 

Det  var  ikke  blot  egentlige  Sørøvere,  som  forulempede  Øerne;  men 


FÆRØERNE  35 

# 

fremmede  Fiskere  færdedes  ved  Kysterne  og  gjorde  samtidig  Landgang 
for  at  plyndre,  ligesom  de  forhindrede  Beboerne  i  at  benytte  Fiskeriet, 
deres  bedste  Erhverv;  thi  disse  vidste  ikke,  hvad  Øjeblik  de  kunde  blive 
overfaldne  og  bortførte  i  Slaveri.  Mange  Færinger  endte  deres  Liv  som 
Slaver  i  Tyrkiet  eller  Barbareskerne,  og  mange  udsatte  sig  for  i  bedste 
Tilfælde  at  blive  snappet  af  Engelskmænd,  naar  de  paa  Rejsen  til  Island 
for  at  fiske  passerede  Færøerne.  De  maatte  da  Sommeren  igennem  fiske 
for  de  fremmede  under  Island  og  blev  da  atter  satte  i  Land  paa  Hjem- 
vejen et  eller  andet  Sted  paa  Færøernes  Kyst. 

Regeringen  sendte  af  og  til  Krigsskibe  op  til  Færøerne,  saaledes  især 
under  Christian  IV,  og  disse  Skibe  gjorde  selvfølgelig  Gavn;  men  aldrig 
saa  snart  var  de  borte,  før  Røverierne  atter  begyndte.  Man  forsøgte  at 
væbne  Indbyggerne,  og  det  blev  paabudt  dem  blandt  andet  at  anskaffe 
Skydevaaben;  men  de  var  uvante  med  at  bruge  saadanne,  og  der  var 
tilmed  for  faa  af  dem.  Opbyden  af  det  forsvarspligtige  Mandskab  tyn- 
gede dem,  hvorfor  de  ansøgte  om  at  faa  Lov  til  igen  at  indskrænke  sig 
til  Brugen  af  deres  gamle  Vaaben:  „Hvalspyd,  Økse  og  Fjeldstav". 

Meget  betegnende  udtalte  Befolkningen  ved  den  Lejlighed  (1690),  at 
det,  der  bedst  tjente  dem,  var  „Fødderne  til  Klippernes  Højhed".  —  Det 
var  det  gamle  Middel,  som  de  fra  Arilds  Tid  havde  anvendt:  at  flygte 
op  i  Fjeldene. 

Mindet  om  disse  Ufredstider  har  fæstet  sig  dybt  i  Erindringen  hos 
Befolkningen,  og  mange  er  de  Sagn,  som  knytter  sig  hertil.  Men  det  er 
jo  heller  ikke  saa  lang  Tid  siden,  at  Røverierne  ophørte.  „Franser"  hær- 
gede lige  til  Begyndelsen  af  det  19.  Aarh.,  og  Hollænderne  flakkede  om 
som  Handelsmænd  til  i  Slutningen  af  det  18.  Aarhundrede.  Det  var  ikke 
blot  paa  Grund  af  Røveri  og  Plyndring,  at  fremmede  Søfolk  var  fryg- 
tede af  Færingerne,  men  ogsaa  fordi  disse  frygtede  for,  at  Søfolkene 
skulde  medbringe  Smitte  af  farlige  Sygdomme,  som  kunde  hærge  Lan- 
det. Endnu  haves  i  frisk  Minde,  at  Kopperne  blev  bragt  til  Lervig  i  1736 
af  fremmede  Smuglere  (der  var  paa  den  Tid  kongelig  Monopolhandel). 
En  ung  Mand,  som  skulde  have  Bryllup,  købte  nemlig  den  Gang  af 
Smuglere  en  Frakke,  som  smittede  Befolkningen. 

Traditionen  har  opbevaret  mange  Træk  af  Livet  i  de  omtalte  Ufreds- 
tider, og  rundt  paa  Øerne  paavises,  ofte  højt  oppe  i  Fjeldene,  Tilflugts- 
steder, hvortil  Befolkningen  flygtede,  naar  Sørøverne  kom.  I  ikke  faa 
Tilfælde  var  der  her  indrettet  Hytter  med  Proviant,  hvor  de  midler- 
tidig kunde  friste  Livet. 

Igennem  hele  Middelalderen  var  Handelen  fri  paa  Færøerne,  og  den  . 
kom  tilsidst  i  Hænderne  paa  hanseatiske  Købmænd  i  Bergen;  men  fra 

3» 


36  FÆRØERNE 

sidst  i  det  16de  Aarhundrede  var  der  Monopolhandel,  som  gik  fra 
Haand  til  Haand,  indtil  1709,  da  Staten  selv  overtog  den,  uden  at  For- 
holdene blev  væsentlig  bedre.  Indtil  1836  var  der  f.  Eks.  kun  ét  Ud- 
salgssted paa  Øerne,  nemlig  Thorshavn,  hvor  de  langvejs  fra  kom- 
mende ofte  maatte  ligge  hele  Uger,  for  at  faa  Adgang  til  at  handle.  Først 
1856  ophævedes  det  kgl.  Monopol,  og  Handelen  blev  atter  fri. 

I  vore  Dage  har  Færøerne  under  de  sikrere  Erhvervsforhold,  Lag- 
tingets Genoprettelse,  Monopolhandelens  Ophævelse  og  den  politiske 
Frihed  faaet  noget  af  den  gamle  fribaarne  Aand  og  Selvstændighed  til- 
bage, uden  hvilket  intet  Fremskridt  er  muligt.  Færøerne  har  dog,  selv 
i  Nedgangsperioden,  til  Tider  fostret  Folk,  i  hvilke  den  gamle  Vikinge- 
aand  levede,  som  Fribytteren  Mogens  Hejnesøn,  der  med  Kong  Frede- 
rik H's  Billigelse  rensede  de  færøske  Farvande  for  Kapere,  men  som 
til  Slutning  paa  Grund  af  Sørøveri  blev  dømt  og  halshugget,  for  dog 
Aaret  efter  at  blive  frikendt  i  sin  Grav  og  hæderlig  stedt  til  Hvile  i  Kir- 
ken paa  Ørslevkloster  ved  Limfjorden. 

I  1816,  da  Lagman dsembedet  og  Lagtinget  ophævedes,  blev  Øerne 
gjort  til  et  eget  Amt,  og  der  udnævntes  en  Amtmand.  I  1852  genoprette- 
des Lagtinget  som  et  Amtsraad,  dog  med  Ret  til  at  foreslaa  Love  for 
Øerne.  Til  Folketing  og  Landsting  sender  Øerne  Repræsentanter  —  én 
til  hvert  Ting. 

Indtil  Reformationen  var  Færøerne  et  Bispedømme  under  Trond- 
hjems  Ærkebiskop,  derefter  et  Provsti.  Bispesædet  var  paa  Kirkebø 
(paa  Sydspidsen  af  Strømø).  Her  var  ogsaa  en  Præsteskole.  I  Thorshavn 
var  derefter  en  Latinskole  (indtil  1804),  nu  er  der  en  Realskole.  Folke- 
undervisningen har  haft  ret  ublide  Kaar  og  gennem  lange  Tider  været 
baseret  paa  Hjemmeundervisning.  Nu  er  der  Almueskoler  rundt  paa 
Øerne. 

FærøfOlket  udgør  nu,  som  bemærket,  over  21,000  Mennesker, 
et  ringe  Antal,  sammenlignet  selv  med  Danmarks  Befolkning;  men  det 
lille  Samfund  paa  de  fjerne  Klippeøer  har  dog  formaaet  at  henlede  Op- 
mærksomheden paa  sig  i  særlig  Grad  ved  de  fortrinlige  Egenskaber, 
dets  Medlemmer  har  vist  i  Kampen  for  Tilværelsen  under  de  haarde 
Eksistensbetingelser,  som  Naturforholdene  og  deres  Lands  Af  stænge  thed 
har  frembudt,  saaledes  som  vi  tidligere  har  forsøgt  at  skildre  For- 
holdet. 

Mændene,  unge  som  gamle,  er  som  Regel  smukke  Folk,  høje  og  vel- 
skabte, stærke  og  smidige  i  deres  Bevægelser.  De  springer  fra  Sten  til 
Sten  saa  let,  saa  utvungent,  frit  og  sikkert,  at  det  altid  vækker  den  frem- 
medes Beundring.  Fysikus  Boeg  siger:  „Man  kunde  fristes  til  i  adskil- 


38  FÆRØERNE 

lige  Tilfælde  at  kalde  den  Maade,  hvorpaa  en  Færing  løfter  sin  fikse 
Hvergarnshue  til  Hilsen,  elegant.  Hovedet  holder  han  rankt.  Han  har 
en  kraftig  Nakke,  som  han  skylder  en  fra  Fædrene  nedarvet  Skik,  at 
bære  selv  den  tungeste  Byrde  paa  Ryggen,  ophængt  i  Hestehaarsreb, 
der  er  knyttet  til  en  strikket,  ulden  Gjord  paa  hans  Pande." 

Drengene  opdrages  til  deres  farefulde  Gerning  ved  alskens  Idræt.  De 
tumler  sig  fra  ganske  smaa  i  Baadene,  de  bærer  tunge  Byrder,  de  iler 
lette  som  Geder  op  i  Udmarken  efter  Køer  og  Heste,  de  lærer  tidlig  at 
færdes  over  Hamre  og  Fjeldskrænter,  baadc  Sommer  og  Vinter,  og  de 
maa  ofte,  naar  de  er  halvvoksne,  som  vi  har  hørt,  ud  i  Linen  for  at 
fange  Fugle,  og  deres  Mod  og  Kappelyst  ægges  paa  mange  andre  Man- 
der, ikke  mindst,  naar  de  skal  udøve  deres  Gerning  paa  det  forræderiske 
Hav,  hvor  de  maaske  i  dagevis  maa  bruge  Aarerne  hen  og  hjem  fra 
Fiskepladserne,  dog  har  Motorbaadenes  Indførelse  bidraget  til  at  gøre 
Fiskeriet  noget  mindre  farefuldt. 

Kvinderne  er  dygtige  i  Hjemmene,  og  de  deltager  ogsaa  i  Arbejdet 
ude.  De  maa"  vaske  Fisken,  brede  den  ud  til  Tørring  og  samle  den  igen 
i  Bunker,  naar  det  truer  med  Regn  eller  forinden  Natten;  de  maa  malke, 
hjælpe  med  at  bære  Byrder  over  Fjeldene,  grave  Tørv,  og  i  den  lange 
Vintertid  maa  de  karte  og  væve;  derimod  plejer  det  at  være  Mandens 
Arbejde  at  spinde.  Ulden  forarbejdes  endnu  mange  Steder  ved  Husflid, 
mest  til  Trøjer  („islandske"),  Strømper  og  Vanter. 

Kvinderne  er,  i  alle  Tilfælde  i  yngre  Aar,  som  Regel  tiltalende  Skik- 
kelser; hertil  bidrager  foruden  deres  medfødte  velformede  Legeme  og 
deres  regelmæssige  Ansigtstræk,  tillige  deres  elastiske  Bevægelser  og 
deres  smukke  Klædedragt,  som  dog  nu  er  ved  at  forsvinde.  Mændene 
derimod  bærer  som  oftest  deres  ældgamle  Dragt:  stribet  Hue,  brun  Trøje 
af  Uld,  sorte,  snævre  Knæbenklæder,  graa  eller  brune  Strømper  og  Sko 
af  Lammeskind  eller  Oksehud,  formet  af  ét  Stykke,  sammensyet  paa 
Vristen  og  fastholdt  ved  Tvinger,  saa  Skoen  fuldstændig  danner  sig 
efter  Foden.  Til  Højtidsbrug  haves  en  mørkeblaa,  sølvknappet  Trøje 
samt  en  sid,  sort  Kofte. 

Den  Bevægelighed,  som  Færingen  har  i  legemlig  Henseende,  er  han 
stundom  blottet  for  i  aandelig  Forstand.  Han  kan,  er  det  sagt,  være  stæ- 
dig og  trodsig,  om  noget  gaar  ham  imod,  hvad  enten  det  er  stort  eller 
smaat.  Man  maa  derfor  helst  tage  ham  med  det  gode;  thi  hans  Sind 
kan,  som  det  ogsaa  er  sagt,  være  kærligt,  mildt  og  blødt  som  et  Barns. 
—  Den  stadige  Færden  i  Naturen  har  i  det  hele  taget  sat  sit  Stempel 
paa  Folkekarakteren. 

Boeg  siger,  idet  han  sammenligner  Færingen  med  Nordmanden,  som 


*FÆR  ØERNE  39 

han  mere  end  en  Gang  har  set  bruge  Kniven,  naar  Skibe  fra  Norge 
kom  i  Havn  paa  Færøerne,  og  særlig  naar  Brændevinen  var  gaaet  Be- 
sætningen til  Hovedet:  „Ingensinde  har  jeg  derimod  oplevet,  at  Færin- 
ger, selv  drukne,  er  blot  saa  meget  som  gaaet  hinanden  paa  Næven  løs. 
Mod  mangler  han  ikke.  Færingen  er  endog  ikke  sjeldent,  saavel  til 
Søs  som  til  Fjelds,  dumdristig,  men  stridbar  er  han  ikke  —  ligner  heri 
hverken  sine  norske  Frænder  eller  sine  første  Forfædre  paa  Øerne,  hvis 

♦ 

Bedrifter,  som  Foringasaga  fortæller,  bestod  i  Rov  og  Mord.  Maaske  det 
er  et  atavistisk  Træk,  der  i  vor  Tids  Færinger  ytrer  sig  ved  Grindedrab, 
hvor  det  unægteligt  gaar  vildt  til.  Men  er  den  sidste  Hval  dræbt,  er 
Bersærkergangen  Slut.  Til  daglig  er  Færingen  ikke  blot  af  Karakter 
omgængelig,  iften  tillige  i  sit  Væsen  beleven. 

De  „fromme"  er  Færingerne  blevne  kaldte.  Men  Betegnelsen  er  mis- 
visende. Hvad  der  igennem  Aarhundreder  fra  Slægt  til  Slægt  har  blid- 
net Færingens  Karakter,  er  ikke  Kirkens  Lære.  Det  er  selve  Kampen  for 
Tilværelsen.  Under  de  givne  Naturforhold  har  den  affødt  en  Følelse  af 
gensidig  Trang  til  Hjælp.  Af  denne  Trang  til  Hjælp  og  den  hermed  føl- 
gende gensidige  Afhængighedsfølelse  har  der  udviklet  sig  tillige  en  gen- 
sidig  Hengivenheds-  og  en  almindelig  Lighedsfølelse. 

Nøjsomhed  har  dertil  paa  Færøerne  været  en  Dyd  af  Nødvendighed." 

Boligerne  var  tarvelige  og  Føden  ligesaa.  Nøjsomhed  i  Levemaaden 
var  stedse  et  fremtrædende  Træk.  Fisk,  Lammekød,  Søfugle  og  stun- 
dom Hvalkød  har  været  deres  Spise.  I  Almindelighed  spistes  hjemme- 
bagt Bygbrød  af  færøsk  Korn  eller  i  Mangel  deraf  indført  Korn.  Brødet 
bagtes  i  Gløder  paa  Arnestedet,  paa  noget  lignende  Vis  som  i  sin  Tid 
i  Jylland,  hvor  det  bagtes  i  Jydepotter  („Potbrød"),  dog  er  det  nu  paa 
Færøerne  mere  Brug  at  spise  Rugbrød.  Mælk  spillede  en  betydeligere 
Rolle  i  Husholdningen  før  i  Tiden.  Derom  vidner  bl.  a.  alle  de  gamle 
Mælkeretter,  som  nu  kun  bruges  lidt  (saasom:  Blonda,  dravli,  skyr, 
fleytir  m.  11.) . 

Boligen.  Skønt  der  overmaade  mange  Steder  er  opført  nymodens 
Træhuse,  bor  Færingerne  som  oftest  dog  paa  gammeldags  Vis  i  Huse 
med  f aa  Bekvemmeligheder  og  med  indskrænket  Plads.  1  den  ældste 
Tid  dannedes  Boligen,  under  mindre  Forhold,  rimeligvis  kun  af  det  ene 
Hus,  Røgstuen  (roykstova).  Det  var  baade  Sove-,  Opholds-  og  Arbejds- 
rum samt  Køkken.  Paa  større  Gaarde  var  der  flere  Stuer  og  Rum,  idet 
man  har  bygget  flere  Røgstuer,  der  enten  dannede  særskilte  Huse  eller 
var  bygget  i  Forlængelse  af  hverandre.  Røgstuens  Vægge  var  af  Sten  og 
Jord.  Taget  var  i  sin  simpleste  Form  et  Aastag,  senere  blev  Spærretaget 
almindeligt.  Røgstuen  havde  intet  Loft.  Som  Tagdække  over  Spær  og 


40  FÆRØERNE' 

Rafter  tjente  før  Halm  og  derover  Grønsvær.  Senere  er  „Næver"  (Birke- 
bark) almindelig  traadt  i  Stedet  for  Halmen,  stadig  med  Grønsvær  son 
Yderdække.  Dette  kan  ofte  være  bevokset  med  en  frodig  Græsvækst 
saa  frodig,  at  man  endog  af  og  til  skærer  Græsset  til  Foder. 

Røgstuen  er  nu  ofte  forsynet  med  Vinduer,  men  i  tidligere  Tid  fik 
den  kun  Lys  gennem  en  firkantet  Aabning  i  Tagryggen,  „Ljoren",  hvor- 
igennem ogsaa  Røgen  fra  Ildstedet  trak  ud.  Ljoren  tildækkedes  af  et 
tyndt,  i  en  Karm  eller  Ramme  udspændt  Skind,  der  tjente  som  Rude. 
1  Stedet  for  denne  Skindrude  bruges  nu  hyppig  en  Træluge,  som  dæk- 
ker over  Ljoren,  naar  den  skal  være  lukket. 

Røgstuens  Gulv  var  af  faststampet  Ler  eller  Muld,  nu  er  det  dog 
ofte  fjælet.  Paa  Gulvet  fandtes  Arnen  eller  Ildstedet,  den  s&akaldte  Grue 
(griigva),  der  tidligere  bestod  af  en  Stensætning  af  flade  Stene;  men  nu 
bruges  almindelig  et  opmuret  Ildsted,  indfattet  i  en  Træramme,  der 
som  oftest  er  anbragt  paa  Ben.  Gryden  over  Ilden  hænger  i  en  til  et 
Tværtræ  fæstet  „Skerding",  en  Jernstang  med  flere  Indsnit  samt  en 
Krog,  som  kan  flyttes  op  og  ned  ved  Hjælp  af  Indsnittene. 

I  de  ældste  Røgstuer  var  der  langs  Væggene  Bænke  af  Sten  til  Sidde- 
og  Soveplads.  Ovenpaa  Stenene  laa  Hø  og  paa  det  igen  anbragtes  Senge- 
tøjet. I  disse  gamle  Røgstuer  manglede  ofte  Bræddebeklædning;  men 
under  bedre  Forhold  blev  der  anbragt  en  saadan  paa  Yderstolperne,  saa 
der  blev  et  aabent  Rum  (Skot)  mellem  Ydervæg  og  Beklædningen.  Bæn- 
kene blev  efterhaanden  af  Træ,  og  der  indrettedes  Sengesteder  i  Alko- 
ver med  bevægelige  Skodder  eller  Døre  for,  langs  Røgstuens  Langvægge 
indenfor  Stolperne. 

Af  mere  nymodens  Indretninger  skal  anføres,  at  man  over  Gruen 
ofte  har  anbragt  et  Røgfang  med  tilhørende  Skorstenspibe,  hvorved  Rø- 
gen bortledes  denne  Vej  i  Stedet  for  gennem  Ljoren,  der  i  saa  Tilfælde 
kun  er  Lysgiver.  I  Røgstuen,  hvor  man  opholdt  sig,  lavede  Maden,  sov 
og  foretog  alt  indre  Arbejde,  var  der  fuldt  op  af  al  Slags  Redskab  og 
Husgeraad  spredt  rundt  paa  Gulvet.  Naar  Ljoren  var  lukket,  og  der 
ikke  brændte  Ild  paa  Gruen,  kunde  der  jo  være  mørkt  og  uhyggeligt 
nok;  men  saa  tændte  man  den  saakaldte  Kola,  en  lille  skaalf ormet  Tran- 
lampe  af  Jern  med  Væg£  af  Plantemarv.  Nu  bruges  den  sjeldent. 

Røgstuen  var  langtfra  et  saa  usundt  Opholdssted,  som  man  skulde 
synes,  skønt  Røgen  kunde  være  slem.  Her  sad  Mænd  og  Kvinder  sam- 
men om  Vinteraftenerne  og  arbejdede  med  Ulden,  medens  der  blev 
sunget  eller  fortalt  gamle  Sagn  og  Sagaer  eller  man  lyttede  til  Kvadene. 
Da  mindede  Livet  om  det  tilsvarende  i  de  jyske.  „Bindestuer". 

Til  Røgstuens  ene  Ende  slutter  sig  ofte  et  Fæhus  (fj6s),  hvorved  man 


4     1    *i. 

m 

1  1 

t" 

i  nr 

1    m     J 

Hus  i  Skibenæs  paa  Øster«.  1898.  Grundplan. 
1.  Ragstue  med  to  Sengekøjer  (4),  Arne  uden  Rugfang  (2),  faste  Bænke  langs  de 
to  Sider  samt  Plads  til  en  Kalv.    II.  Glasstue  med  Seng  (1)  og  Bilæggerovn  (3). 
III.  Kove  ved  Siden  af  Forstuen.   IV.  Kostald.  Jævnfør  de  efterfølgende  Billeder. 

(Jobi.  Klein  leg.  1S9B.) 


42  FÆRØERNE 

opnaar  at  have  Køerne  tæt  ved  sig,  saa  Malkningen  kan  foregaa  let 
Sjeldent  er  en  Kæld  bygget  sammen  med  Røgstuen,  derimod  har  man 
Eksempler  paa  to  sammenbyggede  Røgstuer  for  Enden  af  hinanden. 
De  ældste  færøske  Røgstuer,  som  endnu  staar,  er  mellem  et  og  to  hun- 
drede Aar  gamle.  Vistnok  i  Slutningen  af  det  17.  Aarhundrede  begyndte 
der  at  opkonrqae  en  særlig  Tilbygning  til  Røgstuen,  den  saakaldte  Glas- 
stue, et  lille,  bedre  udstyret  Rum,  hvor  man  kunde  byde  Gæster  ind,  og 
som  havde  Loft  og  Lysaabninger  (senere  Glasvinduer)  paa  Siderne.  Der 
anbragtes  en  Bilæggerovn  med  Indfyring  fra  Røgstuens  Grue;  stundom 
tog  Husherren  med  Familie  Ophold  her.  „Blokstuer",  byggede  paa 
norsk  Vis  af  Tømmerstokke,  fandtes  kun  undtagelsesvis;  endnu  er  to 
saadanne  bevaret,  en  i  Thorshavn  og  en  paa  Kirkebø. 

Efterhaanden  som  Adgangen  til  at  erholde  Tømmer  er  bleven  let- 
tere, er  større  og  større  Dele  af  Væggene  i  Røgstuen  og  i  Glasstuen 
blevne  af  Træ.  Ofte  er  der  som  antydet  sat  Vinduer  ind  i  Røgstuen. 
Er  der  tillige  Røgfang  og  Skorsten,  har  den  dermed  fuldstændig  tabt 
sin  oprindelige  Karakter,  idet  Ljoren,  om  den  i  det  hele  taget  findes, 
nu  hverken  er  Lyshul  eller  Aabning  for  Røg.  Røgstuen  har  i  Tidernes 
Løb  faaet  mange  Tilbygninger:  Glasstuer,  Kamre  o.  s.v. 

Af  Udhusene  skal,  foruden  Fjøset,  nævnes  Kælden  (kjadlur,  oldnor- 
disk hjallr),  et  Tremmehus,  gennem  hvilket  Vinden  kan  trække.  Det 
svarer  nærmest  til  det  norske  Stabur.  Kælden  bruges  til  Vindtørring  af 
Kød  og  Fisk.  Baadnøstet  (neyst)  er  et  Skur  til  Værn  for  Baadene;  dets 
Ender  er  ofte  aabne.  De  andre  Udhuse  er  Grothuset,  til  Opbevaring  af 
Tørv,  Sodnhuset,  hvor  Kornet  tørres,  Høhuset  samt  smaa  Kværnmøller 
ved  Vandløb. 

Endnu  skal  omtales  Bygdekir  kerne. 

Ni  Hundrede  Aar  er  forløbne  siden  Kristendommen  vandt  Indpas  paa 
Færøerne;  og  dog  er  der  ingen  Landsbykirker  i  Brug,  der  er  hundrede 
Aar  gammel,  naar  undtages  den  lille  Stenkirke  i  Kirkebø,  der  stam- 
mer fra  Katolicismens  Tid,  og  som  blev  ombygget  i  1874.  Her  hjemme 
i  Danmark  er  vi  saa  vante  til,  nåar  vi  færdes  paa  Landet,  at  have  Lands- 
bykirker for  Øje,  hvilke  er  samtidige  med  Begivenheder,  der  tilhører  de 
ældste  Tider  af  vor  Historie.  Paa  Færøerne  er  det  anderledes,  skønt 
Kristendommen  er  lige  saa  gammel  der  som  i  Danmark.  Der  findes 
ingen  Levninger  af  romanske  Kirker,  og  kun  den  skønne  Ruin  paa 
Kirkebø  bringer  Bud  fra  Katolicismens  og  Gotikens  Tid  (jvf.  Side  44). 

Bygdekirkerne  paa  Færøerne  er  smaa  og  simple,  „men  vanskelig 
dyrkes  Gud  flittigere  og  inderligere  i  nogen  Kirke  paa  Jorden",  siger 


Hus  i  Sk  i  ben  tes.  Røgstuens  Væg,  lige  for  Indgangsdøren  med  Køjer,  hvori  Senge- 
steder. Til  Højre  ses  en  Dør  til  den  opr.  Kostald. 
(Joh*.  Klein  fot.  1BB8.1 


Hus  i  Skibenfes.  Røgs  tuen  3  Væg  ind  mod  Kostalden,  til  hvilken  Døren  slnar  aaben. 

I  Røgaluen  er  opstillet  en  Kalv.  Paa  Væggen  hænger  Hjulet  til  en  Rok. 

(Jvf.  Grundplanen  .Side  41.) 

(Johs.  Klein  fol.  1898.) 


44  FÆRØERNE 

Provst  P.  A.  Holm.  Skønt  Bygdekirkerne  saaledes  hører  en  sen  Tid  til, 
er  de  dog  for  en  stor  Del  Repræsentanter  for  gammel  Bygningsstok. 
Ganske  vist  er  en  ny  Tid  med  Fremskridt  i  alle  Retninger  ved  at  gry 
over  Færøerne,  og  paa  mange  Steder  bærer  Bygningsskikkene  Vidnes- 
byrd herom,  ogsaa  naar  der  er  Tale  om  Kirkerne.  Flere  Steder  har  man 
saaledes  bygget  Kirker  af  Sten,  og  paa  andre  har  man  opført  mere 
nymodens  Trækirker;  men  i  mange  Tilfælde  har  Kirkerne  endnu  et 
gammelt  Præg,  skønt  de  i  saa  Henseende  langtfra  kan  maale  sig  med 
de  gamle  islandske  Græstørvkirker,  med  hvilke  de  færøske  Kirker  fra 
den  ældste  Tid  sandsynligvis  har  haft  stor  Lighed. 

I  vore  Dage  er  Stenmurene  uden  om  de  gammeldags  Kirkers  Panel- 
vægge  forsvundne,  og  disse  Kirker  er  nu  saa  at  sige  udelukkende  byg- 
gede af  Træ  paa  et  Fundament  af  Kampesten. 

Det  indre  bestaar  af  et  stort,  rektangulært  Rum,  der  er  delt  i  Kor  og 
Skib  og  til  hvilket  der  ofte  er  knyttet  et  Forrum.  Kirkevæggene  er  opførte 
af  Tømmer,  beklædte  med  Brædder  indvendig  og  udvendig.  I  Sidevæg- 
gene sidder  en  Mængde  Vinduer;  men  ogsaa  i  Gavlen  ved  Alteret  fin- 
des stundom  saadanne.  Kirkerne  har  derfor  et  lyst  og  venligt  Præg.  De 
har  som  Regel  aaben  Tagstol.  Taget  hviler  paa  Spær  og  bestaar  af 
„Rafter"  og  Brædder,  over  hvilke  der  er  lagt  Birkebark,  hvilket  atter 
er  dækket  af  Jordtørv,  paa  hvilke  Græsset  frodigt  spirer.  Træværket  i 
Kirkerne  er  ofte  umalet,  andre  Steder  er  det  derimod  malet;  udvendig 
er  Kirkerne  tjærede  eller  malede.  Som  Regel  danner  Koret  intet  sær- 
ligt tilbygget  Hus  ved  Kirkerne.  Korrummet  er  højst  adskilt  fra  Ski- 
bet ved  en  Skranke  eller  ved  et  Slags  Ballusterværk.  Her  er  anbragt  et 
tarveligt  Alterbord,  uden  om  hvilket  der  som  Regel  er  et  Knæfald.  Paa 
Væggen  overfor  Alterbordet  ses  stundom  en  malet  Altertavle. 

Kirkeinventaret  bestaar  af  Stolestader,  der  enkelte  Steder  er  udsty- 
rede med  smukke  Hoveder,  hvilke  i  høj  Grad  minder  om  de  udskaarne 
Stolestader  fra  Kirkebø  (i  Nationalmuseet).  løvrigt  findes  næsten  ingen 
Ornamentik  i  de  nuværende  Færøkirker,  naar  undtages,  at  der  i  flere 
af  dem  paa  Skranken,  som  markerer  Korets  Adskillelse  fra  Langhuset 
og  paa  enkelte  andre  Steder  findes  ganske  ejendommelige  Ornamenter 
med  udsavede  Figurer  i  umalede,  høvlede  Brædder  af  Fyrretræ.  Hver- 
ken Prædikestol,  der  i  Almindelighed  er  anbragt  paa  søndre  Side,  eller 
Døbefont  (om  den  findes)  frembyder  særlig  Interesse.  De  er  som  Regel 
yderst  tarvelige.  En  Undtagelse,  hvad  Udsmykningen  angaar,  danner 
Kirken  i  Vaag  paa  Suderø,  hvor  der  langs  Væggene  findes  Konsollen 
paa  hvilke  man  ser  Gibsflgurer  af  Kristus  og  Apostlene.  Deres  Oprin- 
delse er  ret  ejendommelig.  De  er  at  betragte  som  en  Slags  Votivfigurer, 


SI  rend  er  Kirke. 


46  FÆRØERNE 

eftersom  de  er  forærede  af  Personer,  der  har  været  i  Nød  (paa  Havet, 
under  Sygdom,  i  Barselseng  o.  1.),  og  som  har  aflagt  det  Løfte,  at  om 
de  blev  frelste,  vilde  de  give  saa  og  saa  meget  til  Kirken«  Mange  af 
Figurerne  ere  af  ganske  ny  Dato.  En  anden  ejendommelig  Skik  var, 
at  man  her,  naar  Bygdefolkene  var  gaaet  ud  i  særlig  ondt  Vejr,  lod 
Kirkedørene  staa  aabne  —  hvilket  mentes  at  have  en  heldbringende 
Virkning  og  forhindre  Skibbrud.  Naar  Døren  var  aaben,  havde  uian 
lettere  Adgang  til  det  hellige  og  til  Gud. 

En  ganske  smuk  ny  Trækirke  er  rejst  i  Tveraa. 

I  Kirkerne  paa  Færø  findes  overhovedet  ikke  meget  gammelt  Kirke- 
inventar. Som  Regel  er  det  dog  ældre  end  selve  Kirken  og  flyttet  fra 
en  tidligere  Kirke  til  den  nye,  ganske  som  paa  Island. 

Kirken  i  Thorshavn  er  af  Træ,  opført  1789  og  restaureret  1866  samt 
forsynet  med  et  lille  Spir.  Dens  Ydre  gør  et  ret  anseligt  Indtryk.  Den 
er  i  Retning  af  indre  Udstyr  ganske  naturligt  bedre  stillet  end  de  andre 
Færøkirker.  Den  har  bl.  a.  et  Orgel,  der  er  skænket  i  1824  af  Dronning 
Maria,  endvidere  to  Messing  Lysekroner  fra  1673  og  1757. 

Endelig  skal  anføres,  at  samtlige  Bygdekirker  paa  Færøerne  har 
Klokker,  der  som  Regel  hænger  i  et  lille  Taarn  med  Spir,  dækket  for 
Vejrliget  af  dettes  Bræddevægge.  De  er  sjeldent  ret  gamle. 

Kirkegaardene  paa  Færøerne  er  i  Sammenligning  med  dem,  vi  er 
vante  til  at  se  herhjemme,  meget  tarvelige;  græsgroede  Tuer,  hvorover 
Vinden  har  frit  Spillerum,  er  som  Regel  alt,  hvad  man  øjner.  I  Thors- 
havn og  enkelte  af  Bygderne  ved  de  større  Handelspladser  træffer  man 
Mindestene  og  Kors,  som  her  i  Danmark;  men  i  mere  afsides  liggende 
Bygder  er  der  intet,  som  fortæller  Beskueren,  hvem  der  hviler  i  Gra- 
vene. Ofte  er  disse  dog  forsynede  med  smaa  Stokke  eller  Pløkke,  i 
hvilke  der  er  indridset  et  lille  Kors  og  et  Nummer  (Fuglefjord,  Nordre 
Gøte,  Strænder  o.  s.  v.). 

I  gamle  Dage  var  det  oftest  kun  Præste-,  Købmands-  og  Embeds- 
mandsfamilier  el.  lign.,  over  hvilke  der  blev  lagt  Ligsten  eller  hvis 
Grave  blev  prydede  med  Kors;  men  kun  ganske  faa  af  disse  er  be- 
varede. 

Færøerne  er  fra  ældre  Tid  inddelte  i  8  Præstegæld,  hver  med  fra 
5  til  7  Sogne.  Præstegældene  falder  sammen  med  Syslerne  undtagen 
for  Strømøs  Vedkommende,  der  er  delt  i  Nord-  og  Syd-Strømøs  Præste- 
gæld. Paa  Sudere  er  Forholdet  et  lignende.  lait  er  der  8  Præster  til  41 
Kirker.  Man  forstaar  derfor,  at  Præsterne  ikke  ofte  kan  komme  til 
deres  Kirker.  Men  naar  dette  sker,  prædikes,  forrettes  Altergang,  døbes, 
begraves,  vies,  kort  sagt,  forrettes  al  forefaldende  Præstegerning.  Man 


FÆRØERNE  47 

forstaar,  at  Præsten  under  disse  Forhold  som  oftest  ventes  med  Læng- 
sel og  at  en  ufrivillig  Bortebliven  paa  Grund  af  daarligt  Vejr  kan  be- 
rede bitre  Skuffelser.  I  nogle  Præstegæld  foretager  Præsten  om  Som- 
meren Omrejser  fra  Bygd  til  Bygd,  fra  0  til  0,  for  at  forrette  Præste- 
gerning. Hverdagene  maa  da  tages  til  Hjælp,  saa  man  stundom  kan 
høre  Klokkerne  ringe  til  Gudstjeneste  paa  en  saadan  Dag. 

For  nu  at  bøde  lidt  paa  de  uheldige  Forhold,  er  der  ved  hver  Kirke 
to  Værger,  ansete  Folk,  som  er  Præstens  Medhjælpere,  og  hos  hvilke 
han  vekselvis  tager  til  Huse,  naar  han  kommer  paa  Stedet.  De  oppe- 
bærer herfor  en  ringe  Løn.  Den  ene  af  dem  er  Klokker,  den  anden 
Degn.  Paa  de  Søndage,  da  Præsten  ikke  kommer  til  Kirken,  forretter 
sidstnævnte  Messefaldstjeneste  og  læser  en  Prædiken  op.  Men  hverken 
Kollekter,  Epistler  eller  Evangelier  eller  nogen  Prædikesamling  forelig- 
ger paa  Færøsk,  ligesaa  lidt  som  nogen  samlet  Salmebog.  Der  findes 
kun  38  Salmer  paa  Færøsk,  væsentlig  oversatte  fra  Dansk. 

Paa  Store  Dimon,  den  stejle,  ofte  i  Maaneder  utilgængelige  0,  der 
er  Hjemsted  for  Tusinder  af  Søfugle,  og  paa  hvilken  der  ligger  en 
Kongsgaard  flere  hundrede  Fod  over  Havet,  kommer  der  kun  Præst 
en  eller  to  Gange  om  Aaret,  og  Bonden  forretter  her  selv  Præsteger- 
ningen i  den  lille  Miniatur-Kirke  med  Græstørvsvæggene,  hvilken  er 
den  mindste  Kirke  paa  Øerne. 

Den  færøske  Folkekarakter  er  som  Regel  præget  af  dyb  Religiøsitet. 
Befolkningens  farefulde  Erhverv  er  vel  egnet  til  at  nære  en  saadan, 
ligesom  Naturen  i  det  hele  taget  har  sat  sit  alvorsfulde  Stempel  paa  den. 

Glæderne  var  kun  faa;  men  stundom  fornøjede  man  sig  dog  ret  af 
Hjertens  Lyst,  navnlig  ved  store  Højtideligheder,  som  Bryllup  o.  1. 

Bryllupperne  var  storstilede  i  gamle  Dage,  efter  Svabos  Beretning: 
60  til  80  Gæster  var  intet  Særsyn,  og  et  Bryllup  varede  i  2  Dage  i  det 
mindste.  Der  slagtedes  stundom  1  å  2  Okser,  foruden  Faar  og  Gæs,  og 
man  drak  ofte  1j2  til  1  Tønde  Brændevin,  ligesom  man  sørgede  for  at 
forskaffe  sig  Vin  og  godt  01  fra  København.  Til  at  indbyde  Folk  og  i  det 
hele  forestaa  Anretningen  havde  man  særlige  Følgesvende. 

Endnu  i  vore  Dage  kan  det  hænde,  at  Bryllupper  holdes  paa  ikke 
mindre  storstilet  Maade  og  paa  gammel  Vis  med  et  Par  Hundrede 
Gæster  eller  flere:  Paa  Kirkebø  stod  der  saaledes  et  Bryllup  i  1916  som 
varede  i  3  Dage  og  ved  hvilket  der  var  250  Gæster,  af  hvilke  flere  endog 
blev  4  å  5  Dage.  Der  medgik  til  Festerne  35  Faar  og  2  Okser.  I  Vinteren 
1919 — 1920  var  der  endvidere  et  3  Dages  Bryllup  paa  Østerø  med  over 
300  Gæster.  „Man  regner,  at  der  medgaar  1  Pot  stærk  Drik  pr.  mandlig 
Gæst  pr.  Døgn"  skrives  der  til  Forfatteren  heraf.. 


48  FÆRØERNE 

Dans  og  Kvad.  I  Røgstuerne  samledes  Beboerne  som  sagt  om 
Vinteren  til  den  saakaldte  kvoldseta  („Aftensæde"),  hvor  unge  og  gamle 
hver  med  sit  Arbejde  skiftedes  til  at  fortælle  Sagn,  foredrage  Kvad  o.  I. 
Disse  Sammenkomster  har  haft  stor  Betydning  for  Aandslivets  Udvik- 
ling* og  de  har  bidraget  til  Bevaringen  af  de  gamle  Sagn  og  Kvad,  der 
udgør  Færingernes  ejendommelige  Litteraturskat.  At  de  er  bevaret  lige 
ned  til  vore  Dage,  skyldes  dog  især  Dansen,  Færingernes  bedste,  ja 
eneste  Fornøjelse,  navnlig  i  de  lange  Vinteraftener,  men  ogsaa  ellers 
naar  Lejlighed  bydes.  Thi  til  Dansen  benyttes  ingen  anden  Musik  end 
Sang  af  Folkeviser  og  Kvad,  en  Skik,  som  ifølge  Chr.  Thuren  vistnok 
i  det  13. — 14.  Aarhundrede  var  i  fuld  Blomstring  i  Europa  og  derfra 
kom  til  de  f  jærne  Øer. 

Den  færøske  Nationaldans  danses  i  Kæde.  Deltagerne  tager  hinan- 
den i  Hænderne  og  danner  en  Rundkreds,  Mænd  og  Kvinder,  unge  og 
gamle,  i  tilfældig  Orden.  Er  Ringen  for  stor  til  Stuen,  bøjes  en  eller 
flere  af  Siderne  indad,  saa  at  den  hyppig  faar  en  højst  uregelmæssig 
Form. 

De  dansende  synger  nationale  Kvad  eller  danske  Folkeviser,  og 
da  disse  Sange  selvfølgelig  har  forskelligt  Tempo,  maa  Dansen  snart 
blive  hurtigere,  snart  langsommere.  Færingerne  søger  gennem  deres 
Bevægelser  og  Mimik  saa  vidt  muligt  at  udtrykke  de  Stemninger,  Kva- 
det hensætter  dem  i. 

I  enkelte  Bygder  var  det  Skik  ikke  at  synge  en  Vise  mer  end  én 
Gang  om  Aaret,  hvilket  har  været  let  at  praktisere,  da  Kvadenes  Tal 
er  legio.  —  Medens  al  Dans  afskaffedes  paa  Island  i  det  18.  Aarhun- 
drede, fordi  den  medførte  saa  mange  Udskejelser,  har  der  altid,  siges 
der,  raadet  en  uskyldig,  barnlig  Stemning  ved  de  færøske  Sammen- 
komster. 

Mellem  Jul  og  Faste  falder  den  egentlige  Dansetid,  der  forhen  altid 
afsluttedes  med  Afsyngelsen  af  Oluvakvadet,  hvis  vemodigt  klingende 
Omkvæd:  „Gud  maa  raade,  hvor  vi  drikke  næste  Jul",  henledte  Tan- 
ken paa  den  glade  Tids  Ophav.  Det  er  Melodien  til  dette  Dansekvad 
Henrik  Rung  benyttede  i  sin  smukke  Romance:  „Paaskeklokken  kimed 
mildt",  til  Ord,  som  Carl  Ploug  har  skrevet  om  Slaget  ved  Slesvig. 

Den  29.  Juli  „Olaiu-  eller  Olavsmesse  (Kong  Olaf  den  Helliges  Døds- 
dag) er  der  altid  i  Thorshavn  stort  Folkestævne,  og  da  danses  der 
paa  Kraft. 

Kong  Olaf  den  Hellige  var  Færøernes  Skytspatron  og  derfor  har 
denne  Dag  altid  været  fejret  med  Gudstjeneste  i  Kirken,  Lagtingets 
Aabning,  Præstemøde,  færøsk  Dans  osv. 


FÆRØERNE  49 

Historisk  set,  frembyder  den  færøske  Folkevise  den  største  In- 
teresse. 

For  os  Danske  har  den  færøske  Folkesang  særlig  Værdi,  idet  en 
Mængde  af  vore  Folkeviser  for  Aarhundreder  har  fæstet  Rod  paa 
Øerne  og  synges  den  Dag  i  Dag  til  Dansen.  Den  Litteraturskat,  som 
disse  Folkeviser  rummer,  er  heldigvis  bevaret.  Paa  det  kgl.  Bibliotek 
i  København  findes  Kvadene  afskrevne  i  16  Kvartbind  ved  Svend 
Grundtvig  og  Jørgen  Bloch. 

Foruden  de  mere  alvorlige  Folkeviser  ejer  Færingerne  en  Række 
Spotteviser  (Taatter).  Navnlig  i  tidligere  Tid  var  det  almindelig  Skik 
at  digte  en  Spottevise  om  sin  Uven  og  synge  den  ved  en  Lejlighed, 
hvor  den  besungne  var  tilstede. 

Dyb  og  ægte  er  Færingens  Vedhængen  i  det  hele  taget  ved  alt, 
hvad  hans  Forfædre  holdt  af,  og  med  Uvilje  ser  han  paa,  at  noget 
af  det  berøves  ham,  der  er  ham  dyrebart. 

Han  elsker  sine  Klippeøer,  paa  hvilke  han  maa  stride  saa  haardt 
for  Udkommet,  og  vil  ikke  bytte  sin  Tilværelse  bort  for  bedre  og 
lettere  Udkomme  andetsteds.  Hans  Kærlighed  til  sin  0,  sin  Bygd,  sit 
Hjem  er  af  reneste  Vand.  Som  han  holder  af  sit  Land,  elsker  han 
sit  Sprog,  i  hvilket  han  kun  forstaar  at  udtrykke  sine  Tanker  med 
Flugt  og  Varme. 

Nogen  Oldtidslitteratur  har  Færingerne  ikke  haft,  saaledes  som 
Islænderne;  man  nøjedes  med,  hvad  man  fik  andetsteds  fra. 
.  /  F ær ø sproget  har  der  i  de  senere  Aar  udviklet  sig  en  Litteratur,  som 
forholdsvis  ikke  er  helt  ringe.  Færingerne  udgiver  nogle  Blade  og  Tids- 
skrifter paa  Færøsk,  og  Undervisningen  i  dette  Sprog  drives  med  Kraft. 
Færøsk  og  Dansk  er  nu  to  helt  forskellige  Sprog.  Indbyrdes  taler  Færin- 
gerne ikke  Dansk,  det  er  absolut  ikke  deres  Modersmaal;  men  de  lærer 
dette  Sprog  i  Skolerne;  det  bruges  i  Retten  og  (som  Regel)  i  Kirken.  1 
Lagtinget  benyttes  under  de  mundtlige  Forhandlinger  i  Reglen  Færøsk. 

Administration.  Færøerne  udgør  er  særligt  Amt,  der  i  gejstlig  Henseende 
hører  under  Sjællands  Stift.  Øernes  øverste  Embedsmand  er  Amtmanden,  der 
bor  i  Thorshavn.  Han  er  Formand  i  Lagtinget  (Lov  15/4  1854  jvfr.  Lov  **/4 
1916),  som  iøvrigt  bestaar  af  Provsten  samt  20  fra  Præstegældene  valgte  Med- 
lemmer. Lagtingets  Sæde  er  i  Thorshavn  i  Lagtingsbygningen.  Det  har  Ret  til 
at  gøre  Indstilling  over  Love  for  Færøerne.  Ligeledes  i  Thorshavn  bor  en 
Landfoged,  der  er  Politimester,  Foged  samt  Varetager  af  Fæstegodset  —  samt 
en  Sorenskriver,  der  er  Dommer,  Retsskriver,  Skifte-  og  Auktionsforvalter, 
Notarius  publicus  og  Overformynder  samt  Formand  i  Overlandvæsenskommis- 
sionen.  Paa  Øerne  findes  desuden  6  Sysselmænd,  beskikkede  af  Justitsmini- 
steriet. De  har  Tilsyn  med  Politivæsenet  samt  bistaar  Amtmand,  Landfoged  og 

Danmark  IV.  8  * 


40  FÆRØERNE 

Sorenskriver  i  deres  Embedsforretninger.  De  er  endvidere  Notarii  publici 
Dommere  i  visse  mindre  Politisager  og  Formænd  i  Landbovæsenskommissio- 
nerne,  ligesom  de  leder  og  fordeler  Grindefangsten  og  afholder  Grandestævne 

Postvæsen.  I  Thorshavn  findes  et  Postkontor  med  en  Postmester.  Rundt 
paa  Øerne  er  3  Postekspeditioner,  32  Brevsamlingssteder  og  en  Del  Udveks- 
lingssteder.  Foruden  at  Dampbaaden  „Smiril"  medtager  Post  paa  sin  faste 
Rute,  udgaar  samtlige  Land-  og  Baadposter  2  Gange  ugentlig,  alene  med  Und- 
tagelse af  Posterne  Sand — Skuø,  der  om  Vinteren  kun  udgaar  1  Gang  ugentlig. 
Sørvaag — Myggenæs  1  Gang  ugentlig  Vinter  og  Sommer  og  Skuø — Store  Di- 
mon  1  Gang  om  Maaneden  hele  Aaret. 

Telegraf-  og  Telefontjeneste.  Den  forbedrede  Skibsfart  havde  allerede 
bragt  Føerøfolket  under  betydelig  Paavirkning  udefra;  men  da  der  den  25. 
Juli  1906  blev  landet  et  Telegrafkabel  paa  øerne  kom  Færingerne  den  store 
Verden  paa  nært  Hold.  Hoved-Telegraf-  og  Telefonstationen  findes  i  Thors- 
havn, hvorfra  Telefonnettet  breder  sig  til  Øerne.  Forbindelsen  med  Sudere 
har  ofte  været  afbrudt  som  Følge  af  Kabelbrud,  og  der  er  nu  indrettet  en 
traadløs  Telegraftjeneste  med  Radiostationer  i  Thorshavn,  hvor  Masterne  rej- 
ser sig  N.  0.  for  Byen  og  i  Tveraa.  Det  Store  nordiske  Telegrafselskab  ejer  og 
driver  Kabler,  Kabelstationen  og  Radiostationen  i  Thorshavn  samt  driver  den 
traadløse  Forbindelse  Thorshavn — Tveraa.  Radiostationen  i  Thorshavn  er  Kyst- 
station, og  har  en  Rækkevidde  af  100  Sømil.  Radiostationen  i  Tveraa  ejes  af 
Staten.  Telefonvæsenet  (med  Ledningsnet  og  Kabler)  ejes  og  drives  af  Færø 
Amtskommune. 

Pengevæsen.  Dansk  Mønt  er.  selvfølgelig  gældende  paa  Øerne.  I  Thors- 
havn findes:  „Færø  Amts  Sparekasse"  og  ^Færø  Bank4*  (Fdroya  Banki). 

Lægevæsen.  Amtslægen  for  Færøerne  og  en  Sanatorielæge  bor  i  Thors- 
havn; desuden  findes  Kredslæger  i  Vestmanna vn,  Trangisvaag  og  Klaksvig 
samt  praktiserende  Læger  i  Ejde  paa  Østerø  og  Sand  paa  Sandø.  Fæxø  Amts 
Tuberkulosehospital  ligger  i  Højvig  ved  Thorshavn.  I  Thorshavn,  Klaksvig  og 
Trangisvaag  findes  mindre  Hospitaler.  I  Thorshavn  er  under  Bygning  et  Amts- 
hospital (med  Statsstøtte).  Kongen  nedlagde  i  Sommeren  1921  Grundstenen 
hertil.  løvrigt  er  der  oprettet  en  Stilling  som  Kommunelæge  paa  Vaage,  men 
Stillingen  var  endnu  ikke  besat  i  Beg.  af  1922. 

Apothek  findes  i  Thorshavn,  iøvrigt  uddeler  Lægerne  Medicin. 

En  Dyrlæge  bor  i  Thorshavn. 

Gejstlighed.  Øernes  øverste  gejstlige  er  en  Provst  (en  af  Præsterne),  der 
sorterer  under  Sjællands  Stift.  Præstegældene  er  følgende:  Sydstrømø,  Nord- 
strømø,  Østerø,  Norderøernes,  Vaagø,  Sandø,  Suderø  nordre  og  Suderø  søndre 
Præstegæld. 

Skolevæsen.  Færøernes  Seminarium  uddanner  Lærere  for  den  færøske 
Folkeskole.  Førstelæreren  ved  Thorshavn  Mellem-  og  Realskole  er  tillige  Se- 
minariets Forstander.  Folkeskoler  findes  i  Thorshavn  og  alle  lidt  større  Bygder. 

Navigationsskoler  findes  i  Thorshavn  og  paa  Glibre. 

En  Landbrugs-Forsøgsstation  er  af  Staten  oprettet  i  Højvig  ved  Thorshavn. 


NOGLE  ERHVERV 

AF  DANIEL  BRUUN 

Landbrug  og  Husdyravl.  Af  de  1400  n  km,  som  udgør  Fær- 
øernes Areal,  menes  kun  Halvdelen  at  være  anvendelig  til  Jordbrug  og 
Græsgange,  og  selv  deraf  er  kun  4  å  5  Procent  opdyrket  Land.  Dette 
ligger  i  Reglen  —  som  omtalt  —  i  en  Hjemmemark,  Bø  (bøur),  om- 
given af  Stengærder.  Benævnelsen  „bøur"  svarer  til  det  norske  og 
islandske  „tun"  (Hjemmemark),  medens  „bær"  (udtales  „bajr")  paa 
Island  ikke  blot  betegner  de  paa  en  Ejendom  værende  Bygninger,  men 
ogsaa  Jorden.  Dette  tyder  paa,  at  der  paa  Færøerne  oprindelig  kun  var 
én  Gaard  paa  hvert  af  de  Steder,  hvor  der  senere  kom  til  at  ligge  en 
hel  Bygd,  med  andre  Ord,  Gaarden  blev  delt  og  atter  delt,  eftersom 
Befolkningen  tiltog  i  Antal. 

Kun  en  ringe  Del  af  den  dyrkede  Jord  i  Bøen  anvendes  til  Korn 
(mest  Byg)  og  Kartofler  samt  andre  Rodfrugter,  Resten  til  Græs'  til 
Vinterfoder  og  Vintergræsning  for  Husdyr. 

Agerbruget  foregaar  endnu  som  oftest  paa  en  meget  primitiv  Maade, 


li 

■i 


54  FÆRØERNE 

og  da  med  Spade.  Kun  faa  Steder  anvendes  Metoder  og  benyttes  Red- 
skaber som  her  i  Danmark.  En  gammeldags  Ager  '(teigur)  er  i  Alminde- 
lighed fra  knap  3  til  4  Meter,  bred.  Den  ene  Side  er  omtrent  lodret  af- 
skaaret  ned  mod  den  derværende  Agerrende,  medens  Overfladen  skraa- 
ner  jævnt  over  til  Agerrenden  paa  den  modsatte  Side.  Dette  er  en 
Følge  af  en  ejendommelig  Behandlingsmaade,  hvorved  Jorden,  som 
det  hedder,  „væltes".  Agrene  ligger  paa  Fjeldene  eller  i  Lavningerne, 
i  krumme,  skæve  og  smalle  Strimler.  Det  ser  stundom  ud,  som  om 
mægtige,  uregelmæssige  Trappetrin  dækkede  Fjældets  nederste  Del. 

Straks  udenfor  Bøen  ligger  Havgen,  Fællesgræsgangene  eller  Over- 
drevet, med  andre  Ord  det  uopdyrkede  paa  Fjeld  og  Dal.  Det  bruges 
til  Græsning  for  Faar,  Køer  og  Heste,  til  Tørveskær  for  Bygdefolkene 
o.  s.  v.  Medens  Selvejernes  Jord  i  Bøen  er  udstykket,  som  oftest  i  meget 
smaa  Dele,  hvilke  ved  Arv  er  fordelte  saaledes,  at  ingen  har  nogen  sam- 
let Mark,  men  en  Mængde  paa  forskellige  Steder  beliggende  Smaalodder 
(en  enkelt  Mand  i  Bygden  Sand  har  f.  Eks.  95  saadanne),  er  Fæstegodset 
ikke  i  samme  Grad  delt,  selv  om  dets  Indmark  ofte  bestaar  af  flere  Smaa- 
lodder. At  et  rationelt  Landbrug  under  saadanne  Forhold  ikke  kan 
drives  paa  Selvejerjorden,  vil  fremgaa  alene  deraf,  at  der  ikke  paa  no- 
gen samlet  Selvejendomsjord  kan  holdes  mere  end  et  Par  Køer  — 
uanset  at  der  nu  er  fastsat  et  Minimum  for  Deling  af  Jordegods. 

Selvejerbønderne,  ogsaa  benævnt  Odelsbønder  (en  6dalsbéndi),  er 
derfor  meget  uheldigt  stillede,  hvorimod  Kongsfæsterne  eller  som  de  be- 
nævnes Kongsbønder  (en  kongsbéndi)  kan  drive  Landbrug  i  noget 
større  Stil. 

Udmarken,  Havgen  (hagi),  eller  den  uopdyrkede  Jord  ligger  i  Fæl- 
lig mellem  visse  Ejerlag  og  er  i  Reglen  delt  i  flere  Havgeparter  (haga- 
partar),  der  hver  for  sig  hører  til  visse  Marker  i  Bøen.  Nybygger  stedet f 
som  f.  Eks.  er  opstaaede  paa  gode  Haiyjels-  og  Landingssteder,  har  in- 
gen Andel  i  Udmarken  og  kan  ikke  holde  Køer,  Faar  o.s.v.,  om  Fol- 
kene der  ikke  tillige  ejer  Lodder  i  Indmarken. 

Paa  Færøerne  fandtes  i  1909  c.  100,000  Faar,  c.  4000  Stykker  Horn- 
kvæg og  godt  600  Heste,  hvilket  viser  den  fremtrædende  Rolle,  Faare- 
avlen  fremdeles  spiller.  Faarene  er  i  Reglen  fælles  Ejendom  for  Ejere 
af  vedkommende  Havgepart,  saaledes  at  saavel  Udbytte  af  Uld  som  af 
Slagtefaar  deles  mellem  Ejerne  efter  den  Andel,  de  besidder;  under- 
tiden ejer  dog  hver  Mand  sine  Faar.  Faarene  er'  mærkede  i  Ørene, 
eftersom  de  jo  græsser  sammen  med  andre  Msénds  Faar.  Baade  Faar 
og  Heste  gaar  Sommer  og  Vinter  løse  i  Havgen,  førstnævnte  under  Til- 
syn af  en  eller  flere  Søjdemænd,  som  vælges  paa  det  aarlige  Grande- 


1.  Ulden  lages  af  Paarene.  3.  Sejdemand.  3.  Fjerkræ  paa  Huslaget  4.  Hvalen  harpu- 
neres. 5.  Hvalen  mærkes  til  Afhentning.  0.  Paa  Hvalstationen. 
(Efler  Fotografler  uf  Gror«  Jensen  og  Koefoed-Jensen.) 


56  FÆRØERNE 

stævne,  der  afholdes  af  vedkommende  Sysselmand,  og  hvor  der  i  det 
hele  taget  affattes  Vedtægter  mellem  Bygdemændene  til  Ordning  af 
fælles  Anliggender. 

To  Gange  om  Aaret  samles  Faarene  af  Bygdemændene  under  Le- 
delse af  Sø j demændene  og  drives  hjem  til  Bygden,  ind  i  store  Folde; 
den  ene  Gang  drives  saaledes  nFaar  i  Rat"  (rætt),  naar  Ulden  skal 
aftages  i  Forsommeren,  den  anden,  naar  Slagtef aarene  skal  udtages  om 
Efteraaret.  Da  udfolder  der  sig  livlige  Scener,  naar  Folk  og  Hunde 
kommer  drivende  med  de  store  Faareflokke  ned  fra  Fjeldene  og  mod- 
tages af  Gamle  og  Unge,. I  nogle  af  Vintermaanederne  bliver  Faarene 
drevne  ned  paa  Bøen  for  at  græsse  i  Fællig. 

Faareavlen  er  en  ganske  overordentlig  vigtig  Indtægtskilde  for  Øbo- 
erne. De  slagtede  Faarekroppe  giver  Føde,  og  Ulden  sælges  eller  for- 
arbejdes til  Klæder. 

Naar  Vinteren  er  streng  og  Foraarsstormene,  pludselig  indtrædende 
Frost  og  Snefald  og  tæt  med  Regntykning  falder  i,  omkommer  stun- 
dom en  Mængde  Faar,  bl.  a.  fordi  de  styrter  i  Havet.  I  de  første  fem 
Maaneder  af  Aaret  1913  omkom  saaledes  ikke  mindre  end  8947  Faar 
og  10,823  Lam  til  en  samlet  Værdi  af  c.  200,000  Kr.  —  af  en  Bestand 
paa  99,900  Faar. 

Køerne  holdes  paa  Stald  om  Vinteren  og  græsser  om  Sommeren 
i  Havgen  nærmest  Bøen,  Hvor  Kvindfolkene  gaarud  og  malker  dem. 
Hestene  spiller  ikke  nogen  videre  Rolle,  de  benyttes  sjeldent  til  Ride- 
brug og  anvendes  bl.  a.  til  Transport  af  Varer,  Bygningsdele,  Gødning 
o.a.,  idet  der  anbringes  Bærekurve  paa  Siderne  af  dem.  Svin  findes 
kun  i  rent  forsvindende  Antal,  Fjerkræ  holdes  i  stedse  større  Antal. 

Landbruget  staar  i  det  hele  taget  paa  et.  primitivt  og  lavt  Stand- 
punkt. For  en  Snes  Aar  siden  paapegede  P.  Fejlberg  med  Styrke,  at 
det,  der  først  og  fremmest  trængtes  til,  var  Jordens  Udskiftning.  I  1908 
blev  der  nedsat  en  Landbokommission  under  Forsæde  af  dav.  Amt- 
mand  Bærentsen  og  med  dav.  Sorenskriver  Chr.  Helms  som  Sekretær. 
Den  udarbejdede  „Forslag  og  Betænkning"  til  en  Nyordning  af  de  slette 
"Jordejendomsforhold,  og  nys  har  Helms  i  „Atlanten"  gjort  Rede  herfor* 
og  igen  tilraadet,  at  Staten,  som  ejer  Halvdelen  af  al  færøsk  Jord,  skal 
tage  Initiativet  til  reorganisatoriske  Landboreformer,  „fremfor  alt  Ud- 
skiftning af  lndmarksfællesskabetu.  Det  er  at  haabe,  at  slige  Reformer 
ikke  vil  lade  vente  længe  paa  sig.  Der  trænges  i  høj  Grad  til  dem,  thi 
selv  om  Hovederhvervet  er  Fiskeri,  bør  Landbruget  ikke  forsømmes, 
da  det  dog  giver  en  væsentlig  Del  af  Føden. 


FÆRØERNE  57 

Fiskerierne.  Færingerne  har  lige  siden  Landets  Bebyggelse,  under 
en  stadig  Kamp  med  Naturkræfterne,  søgt  deres  Hovederhverv  paa  Ha- 
vet til  Trods  for  Storme,  Brænding  mod  Kysterne,  som  vanskeliggør 
Baadens  Udsætning  i  Vandet  og  Landing,  den  vældige  Strøm,  som  veks- 
ler med  Tidevandet,  Taage  o.  a.  Op  mod  40  Procent  af  Befolkningen 
lever  udelukkende  af  Fiskeri,  og  mange  af  Landbrugerne  driver  tillige 
Fiskeri  4  stort  Omfang. 

Færøbaadene  er  fortræffelige,  vel  egnede  til  Naturforholdene,  og 
større  og  mindre,  lige  fra  4  Mands-  til  12  Mands-Baade.  Fra  de  aabne 
Baade  fiskes  med  Haandline,  en  lang  Snøre  med  2  Kroge  og  Lod,  der 
bruges  af  Enkeltmand,  eller  med  Langline,  en  ofte  flere  Kilometer  lang 
Line  forsynet  med  korte  Tømmer,  anbragte  i  regelmæssig  Afstand  og 
hver  forsynet  med  en  Krog.  —  I  Halvfjerdserne  begyndte  Færingerne 
at  anvende  Fiskeri  fra  Kuttere  fra  Februar  til  Oktober,  først  under 
Øerne,  senere  paa  Aaret  under  Island.  I  Vintermaanederne  ligger  Ski- 
bene afriggede. 

I  de  senere  Aar  er  der  blevet  indført  en  Mængde  Motorbaade,  der  har 
bevirket  en  meget  gavnlig  Forøgelse  af  det  færøske  Fiskeri. 

Men  til  Motorfiskeriet  behøves  Fiskerihavne.  En  Robaad  kan  paa 
Brændingspladserne  hales  langt  op  paa  Klippen,  men  det  kan  en  Motor- 
baad  nemlig  ikke.  Allerede  før  Verdenskrigen  var  der  (1913)  af  Rigs- 
dagen bevilget  Penge  til  Anlæg  af  Fiskerihavn^ i  Thorshavn  (Statshavn), 
Trangisvaag,  Skopen,  Sørvaag,  Midvaag  og  Kvivig,  saaledes  at  Staten 
skulde  afholde  4/5  af  Udgifterne.  Der  blev  imidlertid  ikke  bygget  noget 
paa  Grund  af  Krigen,  og  i  1920—21  forhøjedes  Overslagene,  hvorhos 
der  bevilgedes  Penge  til  en  Pier  ved  Vaag,  alt  ialt  til  en  samlet  Over- 
slagspris af  over  5  Millioner  Kroner,  hvoraf  Staten  skulde  afholde  Vs- 
En  Lov  er  desuden  vedtaget,  ifølge  hvilken  Thorshavns  Statshavn,  paa 
visse  Betingelser,  kan  blive  kommunal  Havn.  Anlæggene  skal  paabegyn- 
des i  Foraaret  1922.  Det  menes,  at  Overslagssummen  ikke  helt  vil  nied- 
gaa  til  Anlægget. 

Udbyttet  af  Fiskeriet  er  næsten  udelukkende  Torsk.  Det  meste  af 
Fisken  tilberedes  som  Saltfisk  (Klipfisk),  kun  lidt  tørres  i  usaltet  Til- 
stand (Stokfisk).  —  I  1915  var  der  146  Kuttere  med  10,590  Reg.-Tons, 
192  Motorbaade  til  en  Værdi  af  660,000  Kr.  samt  1442  Robaade  til  en 
Værdi  af  151,000  Kr.  Totaludbyttet  af  Fisken,  som  solgtes  til  Købmæn- 
dene var  3,672,000  Kr.,  hvoraf  Kutternes  Udbytte  var  Hovedparten, 
hvilken  hentedes  dels  paa  Færøerne,  dels  paa  Islands  Fiskebanker.  Ud- 
byttet har  i  de  senere  Aar  i  det  hele  taget  været  uregelmæssigt.  I  1919 
var  Fiskeriet  steget  og  Priserne,  der  opnaaedes,  meget  høje;  men  fra 


58  FÆRØERNE 

1920  var  Udbyttet  af  Sommerfiskeriet  ved  Island  unormalt  ringe,  idet 
Skibene  kom  hjem  før  Tiden  som  Følge  af  nogle  Miners  Tilsynekomst. 
Fremmede  Nationers  Fiskerier  ved  Færøerne  foregaar  ved  Damp 
trawlere  og  Langline-Dampskibe,  mest  fra  England  "(Grimsby,  Hull, 
Aberdeen  o.  s.  v.);  men  ogsaa  tyske  og  norske  Skibe  fisker  her.  Disse 
krænkede  tidligere  ofte  det  danske  Søterritorium,  men  efter  at  „Be- 
skytteren" er  bleven  sendt  op  for  at  forrette  Polititilsyn,  har  Forholdet 
bedret  sig. 

Ikke  saa  farefuld  som  Fuglefangsten,  men  ikke  mindre  spændende 
er  Drabet  af  Grindehvaler,  en  Delfinart,  der  stundom  i  store 
Flokke  kommer  til  Øerne  i  Juli  eller  August  Maaneder  fra  det  nordlige 
Atlanterhav.  Det  interessante  og  blodige  Skuespil  foregaar  under  Ud- 
foldelsen af  Færingernes  Fyrighed  og  Behændighed,  men  ogsaa  med  en 
egen  Vildhed,  ganske  som  for  Hundreder  af  Aar  siden.  Hvalerne  drives 
flokkevis  ind  i  Fjorde  og  Vige  med  flad  Strand,  hvor  de  da  dræbes.  I 
en  enkelt  Bugt  (Vestmanhavn),  Stænger  man  foreløbig  Hvalerne  inde 
ved  Hjælp  af  svære,  stormaskede  Garn,  der  spændes  tværs  over  Bugten. 
Efter  at  Telefonerne  er  bleven  indført  paa  Færøerne  og  Motorbaadénes 
Antal  samtidig  er  steget,  er  Grindefangsten  bleven  lettere  at  udøve. 

Fordelingen  af  Fangsten,  dér  foretages  af  Sysselmanden,  er  under- 
kastet visse  Regler,  der  fprekommer  en  fremmed  ret  indviklede.  Naar 
Drabet  er  endt,  er  det  endnu  Skik,  at  alle  de  mange  Mennesker,  som  er 
kommet  sammen  rundt  om  fra  Øerne,  tilbringer  Tiden,  inden  Grinden 
er  udskiftet  og  Byttet  kan  føres  hjem,  med  den  gamle  færøske  eller  ret- 
tere nordiske  Dans, 

Udbyttet  af  Grindefangsten  er  fra  Aar  til  andet  meget  vekslende, 
ligesom  Sildefiskeri  og  alt  andet  Fiskeri,  der  er  baseret  paa  store  Fiske- 
vandringer, som  afhænger  af  de  øjeblikkelige  Tilstande  i  Havet.  Af 
Grinden  spises  Kødet  og  Spækket,  eller  der  udvindes  Tran  af  det  sidste. 

Den  moderne  Fangst  af  Storhvaler  blev  først  paabegyndt  ved  Fær- 
øerne i  1894  af  en  Nordmand  —  dreves  senere  fra  6  Stationer  og  nu, 
efter  at  Hvalernes  Antal  er  taget  af  som  Følge  af  Jagten,  kun  fra  3 
Stationer.  Fangsten  foregaar  efter  norsk  Mønster  fra  smaa  kraftige 
Dampere,  i  hvis  Forstavn  findes  en  drejelig  Kanon.  De  dræbte  Hvaler 
gøres  fast  ved  Skibssiden  og  bugseres  saaledes  til  Stationen,  hvor  de 
afspækkes.  Spækket  „winches  af  Dyret  med  Staalwire"  for  at  smeltes 
til  Tran  i  Trankogeriet.  En  Del  af  Kødet  sælges  i  Almindelighed  til 
Færingerne  for  en  billig  Pris  eller  koges  og  tørres  til  Guano.  Benene 
eksporteres  for  at  males  til  Benmel  (Gødningsmel).  Barderne  renses. 


Grindefangst  i  Midraag. 

(Efter  Illustricrfc  Zeilung.) 


Efter  Grindefangsten.  Byttet  fordeles. 

(Efter  Itlmtricrtfl  Zeilung.) 


60  FÆRØERNE 

vaskes  og  tørres.  Hvalfangsten  begynder  i  April  og  slatter  i  Løbet  af 
September. 

Fuglefangst.  Hvor  Fjeldene  staar  med  stejle,  som  det  ofte  synes 
med  lodrette  Sider  ud  mod  Havet,  der  yngler  „Bjergfuglene"  (Søfugle- 
ne) enten  paa  de  mangfoldige  smalle  Afsatser  og  Hylder,  som  fremkom- 
mer i  den  af  vekslende  blødere  og  fastere  Lag  dannede  Klippemasse, 
eller  i  Stenskred  og  Jordskraaninger.  Blandt  „Bjergfuglene"  indtager 
Alkefuglene  den  fornemste  Plads,  idet  deres  Individantal  vistnok  er 
større  end  alle  Øernes  andre  Fugles  tilsammen.  Det  er  da  navnlig  Sø- 
papegøjen eller  Lunden  og  Lomvien  (den  langnæbbede  Tejste),  der  fin- 
des i  Mængde,  den  førstnævnte  dog  i  størst  Antal;  mere  sparsomt  findes 
Alken  (Alka  Torda),  medens  den  almindelige  Tejste  nu  næsten  skal 
være  udryddet 

Udenfor  de  egentlige  Fuglebjerge  findes  enkelte  Steder,  hvor  der  er 
indrettet  Ynglepladser,  „Varp"  for  Eder  fugle,  og  hvor  der  samles  DunT 
sa  åledes  paa  en  Holm  ved  Kirk  eb  ø.  Ederf uglen  yngler  iøvrigt  mange 
Steder,  og  Fuglene  er  ofte  saa  tamme,  at  de  uden  Frygt  færdes  helt  i 
Nærheden  af  menneskelige  Boliger,  f.  Eks.  ved  Thorshavn. 

Fuglebjergene  er  noget  af  det  interessanteste,  den  fremmede  kan  se 
paa  Færøerne,  og  for  Færingen  selv  gemmer  disse  farefulde  Fjeldsider 
store  Tillokkelser.  Her  henter  han  Forraad  til  Nedsaltning  for  Vinteren 
samt  Æg  og  Fjer,  under  Udfoldelsen  af  al  sin  Energi,  Behændighed  og 
Dristighed.  Fuglefangsten  højner  hans  Selvtillid  og  udvikler  hans  Æres- 
følelse. Den  drives  enten  ved  at  stige  op  i  Fjeldene  eller  ved  at  lade  sig 
fire  ned  i  dem  fra  oven. 

Enten  opsøges  Fuglen  paa  sin  Rugeplads,  hvor  Nættet  lægges  over 
den  (fygling),  eller  den  fanges  i  Flugten  (fleyging).  En  tredje  Maade  at 
fange  Fugl  paa  er  omanfleyg,  hvor  man  fra  Baad  skræmmer  Fuglene, 
der  sidder  lavest  i  Fjeldet,  hvorpaa  de  styrter  sig  i  Vandet  —  og  ned  i 
Fuglenættet. 

En  god  Fanger  kan  paa  en  Dag  fange  flere  hundrede  Fugle  —  ja 
man  har  Eksempler  paa  op  til  1000  Stykker.  „Flejemanden"  svinger 
fra  sit  Sæde  Stangen  op  under  og  bag  om  Fuglen,  thi  ellers  vilde  den 
rive  Nættet  itu.  Han  maa  passe  godt  paa,  at  han  kun  flejer  de  unge 
Fugle,  thi  „Sildebæreren"  bør  han  ikke  tage;  den  skal  jo  hjem  til  sine 
Unger  med  Føde. 

Saadan  en  Dag,  tilbragt  paa  Randen  af  Havet  med  Afgrunden  ved 
Foden,  medens  Fuglene  kommer  forbi,  som  var  de  en  Bisværm,  kan 
rigelig  veje  op  mod  Anstrengelserne,  der  tilmed  først  føles,  naar  Fang- 
sten er  forbi.  Ofte  fires  indtil  8  Mand  ned  i  Bjerget  for  at  blive  <ftr  i 


Fra  den  overe  te  Rud  (.Eggen")  er  en  Mand  oret  ned  i  Line  for  at  fange  Fugle. 
(GMMnlfUbtn  tot) 


62  FÆRØERNE 

flere  Dage  paa  Fangst.  De  har  Ild  og  Tørv,  Mad  og  Drikke  med,  og 
de  indretter  sig  Nattely  i  en  Hule  eller  i  Læ  af  en  stor  Sten.  Stundom 
maa  de  dog  binde  sig  fast  om  Natten  for  ikke  at  falde  i  Havet. 

Det  er  et  alvorligt  Øjeblik,  naar  den  unge  Knøs  for  første  Gang  skal 
ud  1  Line.  Han  er  paa  samme  Tid  ængstelig  og  stolt  over  at  skulle  vise 
sig  som  Mand.  Linen  bindes  om  ham,  og  han  skal  nu  ud  over  „Elggen" 
(Klipperanden),  hvor  han  vil  komme  til  at  hænge  med  det  brusende 
Hav  dybt  nedenfor. 

Det  er  ogsaa  ofte  med  vemodige  Følelser,  at  de  tilbageblevne  ser 
deres  nærmeste  forsvinde  i  Fuglefjeldet.  Afdøde  Sysselmand  Muller  for- 
tæller, hvorledes  han  engang  bivaanede  Nedfiringen  i  et  „Lundeland" 
ved  Bygden  „Saxen",  hvilket  havde  ligget  ubesøgt  i  30  Aar,  fordi  en 
Mand  var  blevet  slaaet  ihjel  ved  Nedstyrtning  af  Sten.  Afskeden  fra 
de  paa  „Eggen"  forsamlede  Venner  og  Familie  var  rørende:  Hver  Mand 
modtog,  naar  han  var  „ibunden"  (bunden  i  Linen),  et  Kys  og  en  Vel- 
signelse, inden  han  gik  ud  over  Banden.  En  75  Aar  gammel  Mand  var 
fulgt  med  den  besværlige  6  km  lange  Vej  til  Eggen,  der  laa  500  Meter 
over  Havet,  for  som  kendt  Mand  at  bistaa  under  Nedfiringen.  Da  han 
havde  sagt  Farvel  til  sin  eneste  Søn,  overvældede  hans  Følelser  ham; 
han  kastede  sig  næsegrus  paa  Jorden  og  brast  i  Graad.  —  Fuglefjeldene 
gemmer  hvet  især  deres  Dramaer.  Det  er  simple  Historier,  som  de,  der 
færdes  i  Fjeldet,  fortæller  fra  Slægt  til  Slægt 


Efter  Fuglerangs  len. 

[Koefoed-Jensen  fol.) 


FÆRØERNE 


63 


FÆRØ  AMT:  STATISTIK 

Areal:  km* 
ha 

Faste  Ejendomme:  (1916)    Antal 
Thorshavn:  417 


1399 

139855 

Værdi 
1000  Kr. 

1944 


Landdistrikterne : 


3028 


7436 


I  alt:  3445 


9380 


Befolkning:    Thorshavn. 


1801: 
1840: 
1880: 
1901: 
1916: 
1921: 


554 

714 

984 

1656 

2303 

2496 


Landdistr.  I  alt 

4711  5265 

6600  7314 

10236  11220 

13574  15230 

17314  19617 

18868  21364 


Befolkningetæthed  : 

1801 

1880 

1921 


V. 


pr.  km1 


Erhvervsfordeling  (1911): 

Landbrag: ' 

Fiskeri: 

Haandværk  og  Fabrikdrift: 

Handel  og  Samfærdsel: 

Andre  Erhverv: 

Folketingsvalgere:  (1920) 

Skattemarker: 

Kongsjord: 
Beneficeret  Jord: 
Odelsjord: 


3,8 

8,0 

15,3 


3315 
9515 
1871 
1435 
1864 


lait 


18000 
9.593 
Antal 

1905 

257 

2097 


I  alt 
Afgift  Kr. 


4259 
23091 


Kreaturhold:  1919 

Heste:  602 

Hornkvæg:  3625 

Faar:  68628 
Svin: 


•• 


Handels-  og  Fiskeflaade  (1920): 

Antal 
Dampskibe: 
Motorskibe: 
Sejlskibe : 


8 
150 
152 


1914 

641 

4456 

112187 

6 


Reg.  Tons 
383 
1935 
9117 


I  alt   310        11435 


Fiskeri  (1916): 

A.  Skibsfiskeri: 
Skibe: 

disses  Drægtighed : 
Mænd: 

disses  samlede  Antal 
Fiskedage: 
Udbytte  i  Tørfisk: 


144  Stkr. 
10183  Reg.  T. 
3400 

386306 
4.0  MUL  Kr. 


B.  Baadfiskeri: 
Robaade: 
Motorbaade: 
Samlet  Udbytte : 


Hvalfangst: 

Storhvaler: 
Grindehvaler: 


1920 

347 
800 


1442  Stkr. 
192 
1.2  MUL  Kr. 

1910/i«  gnnst. 

215 
795 


Udbytte  af  Fiskeri  |  .  m9.  JM      _       m 


Vare-Indførsel  (1916): 

Tons 

Madvarer  af  Dyr: 

265,5 

Uformalet  Korn: 

52,9 

Formalet  Korn: 

2119,7 

Brød,  Kiks  m.  m. 

423,3 

Kartofler: 

407,2 

Ris  og  Sago: 

151,6 

Kaffe: 

92,7 

Te: 

29,2 

Sukker  og  Sirup : 

690,4 

Cigarer  og  Cigaretter: 

9,7 

Røg-  og  Skraatobak  m.  v.: 

63,2 

Spindestoffer  og  Manttfakturv. 

:        206,3 

Skind,  Huder,  Horn  0.  lign.: 

34,2 

Talg,  Olie,  Tjære  0.  lign.: 

259,1 

Trævarer: 

73,6 

•  Papir: 

104,5 

Farver: 

43,6 

Kemisk-tekniske  Artikler : 

74,9 

Kul  og  Kokes: 

8,378,0 

Salt: 

8,655,0 

Cement: 

251,8 

Mursten: 

165,2 

Metaller: 

348,7 

1915—16 

1000  Liter. 

Brændevin  o.l.: 

47,8 

Vin: 

3,3 

Skattepligtigt  01 : 

12,2 

Skattefrit  01: 

36,8 

Vare-  Udførsel  (1919): 

Tons 

Klipfisk,  Saltfisk  m.  m.: 

18,229,0 

Øvrige  Fisk  og  Fiskeriprod. : 

161,6 

Fiske-  og  Hvaltran: 

451,4 

Lamme-  og  Faareskind: 

2,3 

Uld: 

122,5 

Uldgods,  Trøjer  0.  lign. : 

3,6 

Værdien  af  Vareomsætn.  med  Danmark: 

1919  1920 

1000  Kr.       1000  Kr. 

Indførsel  af  danske  Varer  3950  4979 

—        af  fremm.  Varer  1478  2468 

Udførsel  til  Danmark  3631    •       2854  . 


64 


FÆRØERNE 


Postvæsenet:  (19M/n) 
Afsendte  Breve  o.  1.: 
Ankomne    — 


290549 
278185 


Postanvisninger  og  Postopkrævninger: 
Udbetalte:  Kr.  2504615 

Indbetalte:  -    8880510 

Telegrafvæsenet  (1920—21): 

Afsendte  Telegrammer:  9076 

Ankomne         —  6680 

Telefonvæsenet  (1918—19): 

Abonnenter:  229 

Samtaler,  indenbys  (19"/u):  154800 

—     ,  mellembys:  121497 

Fare  Ban  k  (1916): 

Aktiekapital:  Kr.  300000 

Reservefond:  -  35000 

Indlaan:  -  1637148 

Balance:  -  2285077 

Færø  Amts  Sparekasse  (1915—16): 

Antal  KonU:  2543 

Indestaaende  Beløb:       Kr.      1271654 
Sikringsfonds:  -  71648 

Thorshavn  Bykommune  (1916): 
Indtægt:  Kr.    68354 

heraf: 

Bygningsskat:  -       10355 

Formue- og  Lejlighedsskat:  -      27724 

Udgift:                                      Kr.  68354 
heraf: 

Ul  Skolevæsen:                      -  6844 

-  Fattigvæsen:                      -  1763 

-  Alderdomsunderstøttelse:-  3140 

-  Forrentning  af  Gæld:        -  5298 


-  Afdrag  af  Gæld: 

Formue: 

Faste  Ejendomme: 
Andre  Aktiver: 


Gæld: 


5076 

Kr.     184061 
16823 

1  alt  200884 
112840 


Sognekommunerne  (V»  17- 

Indtægt: 
heraf: 

paalignet  Beløb: 
til  Dyrtidshjælp: 
Beholdning: 


»/•  18): 

Kr.  510609 

-  171990 

-  102634 

-  62160 

Kr.  510609 


Udgift: 
,     heraf: 

til  Skolevæsen:  31904 

-  Fattigvæsen:                       -  7721 

-  Alderdomsunderstøttelse:-  10504 

-  Dyrtidshjælp:  -    257907 

-  Afdrag  paa  Gæld:  16843 
Beholdning:                            -  66743 

Åmtsrepartitionsfonden  (1917—18): 
Indtægt:  *         Kr.  168756 

heraf  Skatter:                         -  24348 

Amtets  økonomiske  Fond  (1917—18): 

Indtægt:                                    Kr.  9202 

heraf  fra  Hvalfangst:  7518 

Formue:  42334 

Amtets  Skotefond  (1917—18): 

Indtægt:                       Kr.  19370 

Formue:                          -  48967 

Amtsfattigkassen  (1917—18): 

Indtægt:  Kr-     8275 

Formue:                         -  51555 

Amtets  Jordebogskasse  (191&— 20): 


Indtægt: 
heraf 

Tilskud  fra  den  danske 
Statskasse: 

Udgift: 
heraf: 

Administration: 
Skolevæsen  o.  lign.: 
Dyrtidstilskud  til  Kom- 
muner: 


Kr.  950479 

-  832556 
Kr.  950479 

-  194812 

-  113903 


-    312556 


Svend  Rode. 


r  Damperen  kommer. 


SYSSELBESKRIVELSER 

AP  KAPTAIN  DANIEL  BRUUN 

STRØMØ  SYSSEL 

Det  Omraade,  som  hører  ind  under  dette  Syssel,  omfatter  Øerne 
Strømø,  Notsø,  Hestø  og  Kolter.  Sysselmanden  bor  i  Vestmanhavn  paa 
Strømø  og  Syslet  deles  i  to  Præstegæld: 

Sydstrø  mø  Præstegæld  (Præsten  bor  paa  Sandegærde  ved 
Thorshavn).  Det  omfatter  følgende  Sogne:  Thorshavn,  Thorshavn 
Landdistrikt  (med  Bygden  Højvig  og  Hvidenæs  mod  Nord,  Arge  mod 
Syd  og  Gaarden  SydredaJ  og  de  2  Gaarde  Nordredal  mod  Vest),  Kaibak 
Sogn  (med  Kaibak  og  Sund  ved  Kaibak  Fjord),  Nolsø  Sogn  (med  Byg- 
den af  samme  Navn).  Kirkebø  Sogn  (med  Kirkebø  og  Velbestad  paa 
Strømø,  desuden  Hestø  og  Kolter  samt  Troldhoved  ved  Sandø). 

Nordstrøm«  Præstegæld  (Præsten  bor  i  Kvivig  paa  Kirketaj). 
Det  omfatter:  Kvivig  Sogn  (med  Kvivig  Bygd,  Lejnum,  Skjælling  samt 
Bylingerne  Solitude  eller  Stykket,  Næsset  og  Vaalen),  Vestmanhavn  og 
Saxen  Sogne,  Haldersvig  Sogn  (med  Bygderne  Haldersvig  og  Tjørnevig 


66  FÆRØERNE 

samt  Nybygden  Langesand  eller  Nybo),  Kvalvig  Sogn  (med  Bygden 
Kvalvig  og  Bylingen  Strømnæs,  endvidere  Bygden  Thorsvig)  og  Kolle- 
fjord  Sogn  (med  Bygden  Kollefjord,  hvortil  hører  Kjælnæs,  Midfjord, 
Todnæs  og  Sjov  paa  Fjordens  Nordside,  Bylingerne  Øreenge  og  Høj  i 
Fjordbunden  og  Bygden  Signebø  paa  Fjordens  Sydside). 

Strømø  (Streymoy),  paa  hvis  sydøstlige  Side  Færøgruppens  Hovedstad, 
Thorshavn,  ligger,  har  en  Udstrækning  i  N.  V.-S.  0.  af  ca.  45  Km.  Den 
største  Bredde  er  kun  en  Tredjedel  heraf.  Øen  skilles  fra  Vaagø  i  Vest  ved 
Vestmannasund;  syd  derfor  ligger  Vaagø  Fjord  og  sydligst  paa  Vestkysten 
Hestø  Fjord,  mellem  Hestø  og  Strømø.  Mod  Øst  haves  følgende  Farvande: 
Nolsø  Fjord  mellem  Nolsø  og  Strømø,  Tangefjord  og  dens  Fortsættelse  mod 
Nord  Sundene  mellem  Østerø  og  Strømø.  Sundenes  smalleste  Del  har  en  ri- 
vende Strøm  og  kan  kun  passeres  af  Baade  og  mindre  Fartøjer  ved  Strøm- 
skifte.  Medens  Øens  Vestside  kun  har  et  Par  dybe  Indskæringer:  Vestmanhavn, 
der  er  en  ypperlig  Havneplads,  og  Saxhavn  længere  mod  Nord  —  er  Østkysten 
dybere  indskaaret  af  følgende  Fjorde  og  Bugter:  Kaibak  Fjord  (sydligst),  Kolle- 
fjord, der  fortsættes  gennem  Landet  i  Kolle fjord-Dalen,  samt  Bugten  ved  Oval- 
vig,  som  fortsættes  i  Saxen-Dalen.  Øens  Nordspids  og  Vestkyst  er  stejle  ud 
mod  Havet,  medens  Østkysten  som  oftest  falder  noget  jævnere  mod  Vandet. 
Det  nordvestlige  Forbjerg  er  Myling  (Mylingur,  564  m),  et  meget  imponerende 
Fjeldparti.  Sydligere  paa  Vestkysten  og  nord  for  Indløbet  til  Vestmannasund 
ligger  Forbjerget  Mulen,  ligesom  Dalsnypen  (348  m)  ligger  syd  for  nævnte 
Sund.  Strømmens  Sydspids  dannes  af  Kirkebø  Næs,  et  lavt  Forbjerg,  der 
er  Udløber  fra  Kirkebø  Regn,  hvis  Højde  kun  er  350  m.  Nordligere  ligger  for- 
holdsvis lave  Næs,  særlig  ved  Fjordindløbene. 

Øens  indre  Højland  hæver  sig  i  Skjælling  Fjeld,  som  ligger  i  Højde  med 
Kollefjord,  til  768  m.  Nordligere  ligger  Sneis  (745  m)  midt  inde  paa  Øen, 
Ørvits  fjeld  (784  m)  og  Kopsenni  (790  ni),  sidstnævnte  syd  for  Saxen -Dalen. 

THORSHAVN 

Færøernes  Hovedstad  T h o r s h a v n,  paa  60°  0'30"n.Br.  og  6°  45' 
40"  v.  L.  fra  Gr.,  ligger  paa  Strømøens  sydøstlige  Kyst  og  er  et  bety- 
deligt Trafikcentrum. 

Den  lille  By  huser  2496  Mennesker  (Vi  1921).  Byen  grupperer  sig  om 
de  2  Vaage  (Bugter)  Østervaag  og  Vestervaag,  mellem  hvilke  Tingnæs 
(Tinganes)  skyder  sig  ud.  En  mindre  Elv,  Havneaa,  udmunder  i  Øster- 
vaag; over  den  er  flere  Broer,  hvoraf  en  nær  Havnen.  Terrænet  hæver 
sig  fra  Byen  jævnt  til  Højderne  bag  ved. 

Af  Færeyinga  Saga  f remgaar  det,  at  der  i  Sagatiden  var  Tingsted  ved 
Thorshavn,  aabenbart  paa  det  nuværende  Tingnæs.  Her  foregik  Begi- 
venheder, som  omtales  i  Sagaen,  og  vi  ser  baade  at  Sigmund  Brestesson 
og  Trond  fra  Gøte  (Gata)  optraadte  der,  ligesom  Kristendommens  Ind- 
førelse paa  Øerne  blev  forkyndt  sammesteds. 


li 

r 


68  FÆRØERNE 

Selv  om  der  i  den  ældre  Tid  blev  handlet  i  Thorshavn,  varede  det 
dog  længe,  inden  der  opstod  en  By  her.  „Munkestuen"  paa  Tingnæs 
er  vel  et  Minde  fra  den  katolske  Tid;  men  først  efter  Reformationens 
Indførelse  begyndte  Byen  at  vokse  op,  og  der  blev  Skole  og  Præste- 
gaard. 

Da  Mogens  Hejnesøn  i  Slutningen  af  det  16.  Aarh.  rensede  Færøernes 
Farvande  for  Sørøvere,  anlagde  han  en  Skanse  øst  for  Thorshavn  paa 
Pynten,  hvor  den  endnu  ligger;  men  den  kunde  ikke  skærme  Byen.  Senere 
i  Christian  IV's  Tid  blev  en  ny  anlagt  paa  Tingnæs.  Da  Christoffer 
Gabel  blev  sendt  op  til  Færøerne  som  Befalingsmand,  søgte  han  at 
ordne  Forsvaret,  og  der  byggedes  nye  Skanser  paa  de  gamles  Plads, 
bemandet  med  hvervede  Folk;  men  under  den  skaanske  Krig  (1675 — 
79),  i  „Fransatiden",  led  Thorshavn  som  Øerne  i  det  hele  taget  meget. 
1677  ødelagde  de  fremmede  Skansen  og  udplyndrede  Byen.  Heller  ikke 
i  1808  kunde  Skansen  holde  Stand  over  for  den  engelske  Brig  „Clio~. 
Tilsidst,  i  1865,  nedlagdes  det  Detachement,  som  under  Kommandan- 
tens (Amtmandens)  Styre  skulde  værge  Skansen  og  Byen,  og  der  op- 
rettedes et  Politikorps,  som  dog  ophævedes  i  1902,  saa  at  Byen  og 
Øerne  nu  er  uden  Landforsvar.  Nu  bruges  Bygningerne  i  Skansen 
som  Arrester. 

Efter  at  Handelsmonopolet  i  1855  var  blevet  ophævet,  og  efter  at 
der  i  1866  var  givet  en  kommunal  Lov,  voksede  Thorshavns  Betydning 
som  Handelsby.  Den  er  nu  Sædet  for  Færøernes  øverste  Administra- 
tion; her  bor  saaledes  Amtmanden,  Amtslægen  for  Øerne,  der  tillige  er 
Kredslæge  for  Thorshavn  Distrikt,  Sorenskriveren,  Landfogden  samt 
Sognepræsten  for  Sydstrømø  Præstegæld  (paa  Sandegærde)  o.  s.v.,  og 
her  holdes  Lagtinget. 

Byens  Huse  er  for  største  Delen  af  Træ,  byggede  paa  almindelig 
færøsk  Vis  med  Tagbelægning  af  Græstørv,  hvilket  giver  Byen  et 
karakteristisk,  ejendommeligt  Udseende.  Husene  i  den  ældre,  Stranden 
nærmest  liggende  Del  er  grupperede  paa  Klipperne,  hvor  det  har  væ- 
ret praktisk  at  anbringe  dem,  og  Gaderne  eller  Gyderne  er  uregelmæs- 
sige og  alle  snævre.  De  nyere,  lidt  fjernere  Kvarterer  er  derimod  mere 
regelmæssigt  byggede.  Flere  Steder  ses  indhegnede  Haver  med  Træer 
og  bagved  Byen  den  smukke  Plantage.  Ikke  langt  fra  Østervaags  Bund 
ligger  Amtmandsboligen,  der  er  bygget  af  Basaltsten  (Arkitekt  Prof. 
H.  C.Amberg).  Den  ligger  smukt,  forholdsvis  højt  med  vid  Udsigt  og  er 
omgivet  af  en  Have.  Ved  Indgangen  til  Amtmandsboligen  er  oprejst  et 
smukt  Mindesiriærke  for  den  verdensberømte  Læge  Niels  /?.  Finsen, 
som  fødtes  (1860)  i  den  gamle  Amtmandsbolig  (fl904).  Han  var  Søn 


Thorshavn.  Fra  Østre  Vaag.  Husrækker  pna  Tinganes. 


70  FÆRØERNE 

af  Amtmand  Hannes  Finsen,  en  født  Islænder.  Sønnen  blev  Student 
fra  Reykjavik  Latinskole.  I  Thorshavn  findes:  Post-  og  Telegraf  station, 
Dampskibsekspeditioner,  Færø  Bank  (Féroya  Banki)  Færø  Amts  Spa- 
rekasse, Apotek,  Hospital,  Vandværk,  forskellige  Skoler  (Mellem-  og 
Realskole,  Folkehøjskole,  Navigationsskole,  Seminarium),  Lagtings- 
hus,  engelsk,  norsk,  fransk  og  hollandsk  Konsulat,  endvidere  et  Amts- 
bibliotek  og  et  lille  Museum  med  færøske,  gamle  Dragter,  Brugs-  og 
Kunstgenstande  samt  Mineralier.  Kirken,  der  er  af  Træ,  ligger  nærmest 
Vestervaag  og  er  bygget  1789. 

Paa  Tingnces,  hvortil  Vejen  fra  „Kongebroen"  gaar  over  Havneaa- 
broen  og  videre  gennem  den  karakteristiske  Passage  „Gongin"  (Gan- 
gen) med  Huse,  hvis  Gavle  vender  ud  til  Gyden,  findes  en  gammel 
Blokstue,  der  bruges  som  Pakhus.  Den  hørte  oprindelig  til  det  Kom- 
pleks af  Bygninger,  som  dannedes  af  den  Kongelige  Monopolhandels 
Etablissement.  Endvidere  findes  den  saakaldte  Munkestue,  en  muret 
Bygning,  hvor  vistnok  de  Munke  boede,  som  havde  Opsigt  med  de 
ærkebispelige  og  pavelige  Intrader,  for  hvilke  der  var  Oplagssted 
sammesteds. 

Tæt  udenfor  Byen  i  „Skansen",  som  en  Gang  var  forsynet  med 
Forsvarsmidler,  findes  et  Fyr,  der  er  slukket  i  Sommertiden. 

Lidt  ovenfor  Byen  knejser  en  Obelisk,  Kongemindet,  oprejst  til  Erin- 
dring om  Kong  Christian  IX* s  Besøg  i  1874.  Han  var  den  første  Konge, 
som  besøgte  Færøerne.  Dog  havde  Frederik  VII  som  Prins  været  paa 
Øerne.  Kong  Frederik  VIII  besøgte  senere  dette  Sted  1907  og  Christian  X 
i  1921.  Herfra  er  en  vid  og  smuk  Udsigt  over  Byen,  Reden  til  Nolsø  og 
Sydstrømø  m.  m.  Grønne,  af  Stengærder  indhegnede  Bøstrækninger  ses 
at  omgive  Thorshavn  mod  Nord,  Vest  og  Syd. 

Navnlig  den  29.  Juli,  Olaj-Dagen,  kommer  der  en  Mængde  Færinger 
til  Thorshavn,  og  man  har  da  rig  Lejlighed  til  at  se  færøsk  Folkeliv 
samt  Mænd  og  maaske  ogsaa  Kvinder  i  deres  Nationaldragter.  Paa 
denne  Dag  er  der  Gudstjeneste  i  Kirken,  ved  hvilken  Lejlighed  Øernes 
7  gejstlige  ofte  alle  er  til  Stede,  saaledes  at  en  af  dem  prædiker  efter 
Tur.  Efter  Gudstjenesten  aabnes  Lagtinget  af  Amtmanden.  Det  varer 
til  midt  i  September.  Om  Aftenen  er  der  færøsk  Dans  i  Forsamlings- 
huset m.  m. 

Thorshavns  Red  er,  paa  Grund  af  den  Sø  og  Dønning,  der  mfcd  haard 
Kuling  af  N.  0.  og  S.  0.  sætter  ind,  en  af  de  mindst  gode  Ankerpladser 
paa  Færøerne.  Mod  østlig  Kuling  beskyttes  Reden  noget  af  Nolsø.  — 
I  Kongshavn  paa  Østerø  eller  i  Kollefjord  er  de  nærmeste  gode  Anker- 
pladser. Indsejlingen  til  Thorshavn  sker  for  Dampere,  der  kommer 


FÆRØERNE  71 

Syd  fra,  som  Regel  gennem  Nolsø  Fjord,  men  kan  ogsaa  finde  Sted 
Nord  om  Nolsø.  Thorshavn  er  tillige  Lodsstation. 

En  Havnemole  er  under  Bygning  fra  Skansen  mod  Sydvest,  saaledes 
at  Skibe  kan  gaa  ind  og  ligge  i  Sikkerhed  i  Østervaag.  Her,  ved  den  saa- 
kaldte  „Kongebro",  lander  i  Reglen  Baade  fra  de  opankrede  Skibe. 

Efter  at  et  af  Marinens  Skibe  i  vore  Dage  er  sendt  op  for  at  forrette 
Polititjeneste  paa  Søterritoriet,  ses  dette  Skib-  (som  Regel  „Beskytte- 
ren") af  og  til  paa  Thorshavns  Red.  Det  samme  gælder  Rutebaadene 
mellem  Færøerne,  Danmark,  Norge  og  Island.  Fisketrawlere  og  Fiske- 
kuttere tager  ogsaa  herind.  Her  kan  faas  Kul,  Vand  og  Provisioner,  og 
her  kan  foretages  smaa  Reparationer  paa  Skibene;  men  noget  Maskin- 
værksted findes  ikke. 

Trafiken  mellem  Thorshavn  og  Øerne  opretholdes  med  lokale  Dam- 
pere, Motorbaade  o.  1.  Man  kan  saaledes  bl.  a.  gøre  Udflugter  til  Sunde- 
laget  og  forskellige  Bygder  paa  Strømø  og  Østerø  med  en  lille  Damp- 
baad  for  Passagerer  og  Mælketransport. 

Syd  for  Thorshavn  ligger  Sandegærde,  hvor  Sandaa  løber  ud.  Den 
danner  et  lavt  Vandfald,  ikke  langt  fra  Stranden.  Her  findes  en  lille 
Kværnmølle  og  et  Uldspinderi,  som  drives  af  Elven,  og  tæt  ved  ligger 
Sandegærde  Præstegaard  med  en  smuk  Have.  Her  bor  Thorshavns  Sogne- 
præst. Telegrafkablet,  som  forbinder  Færøerne  med  Shetlandsøerne  og 
Island,  lander  ved  Sandegærde;  Landingsstedet  er  mærket  med  Kabel- 
Baaker. 

Sydligere  ligger  den  lille  By  Arge,  der  hører  til  Thorshavns  Land- 
sogn, og  hvor  der  fra  gammel  Tid  findes'  et  Hospital;  her  hører 
Vejen  op,  og  der  begynder  en  Sti.  Man  kan  nu  langs  Kysten  fortsætte 
til  Glioursnæs.  Her  er  en  lille  G jov.  Stedet  er  bekendt  som  Findested 
for  Mineralier  (Zeolither,  Opaler),  der  i  Mængde  findes  som  farvede 
Mandler  i  Basalten,  og  ofte  træffes  i  Nedstyrtninger  og  Elvelejer. 

Til  Tuberkulose-Sanatoriet  nord  for  Thorshavn  ved  Højvig  (Hoyvik), 
der  er  bygget  med  Tilskud  af  Amtskassen,  naar  man  ved  at  gaa:  enten 
forbi  Kongemindet  Nord  paa  med  smuk  Udsigt  over  Sundelaget  til 
Nolsø  og  Østerø,  eller  ad  Sanatorievejen,  passerende  Plantagen,  som 
Det  danske  Hedeselskab  har  taget  Vare  paa,  og  endvidere  ses  paa  Af- 
stand Svartafos,  et  til  Tider  smukt  Vandfald,  der  dog  stundom  kan  være 
næsten  helt  tørt.  Ud  for  Kysten  ligger  en  lille  0,  Højvig  Holm,  omkring 
hvilken  Brændingen  bruser.  Paa  selve  Strømøs  Kyst  hæver  sig  en  smuk 
Fjeldpynt,  Kyrberg. 

Fra  Højvig  kan  man  langs  Kysten  gaa  videre  Nord  paa  til  Hvidenæs 
Bygden  ved  Indløbet  til  Kaibak  s  fjord  (Kalbaksfjordur),  paa  hvis  Nord- 


72 


FÆRØER  NE 


side  den  stilfærdige  Bondebygd  K  a  1  b  a  k  med  Kirke  ligger.  I  Havgen 
lindes  nogle  Smaasøer  med  Foreller.  Paa  Fjordens  Sydside  ligger  Byg- 
den Sund.  Til  denne  sidste  gaar  en  Fjeldsti  fra  Thorshavn  forbi  Plan- 
tagen i  N.V.  over  Fjeldet.  Undervejs  kan  gøres  en  Afstikker  i  Vest  til 
Vitlingedal  og  Gellinga-KIettur  (343 ni).  Her  findes  et  gammelt  Tilflugts- 
sted, hvortil  Beboerne  fra  Thorshavn  flygtede  i  Ufredstider,  Der  ses 
Huiner  af  en  gammel  Røgstue,  hvis  ene  Gavl  støtter  sig  til  en  stor  Sten. 
Ved  en  Udgravning,  der  foretoges  i  1898,  fandtes  et  Arnested  i  Hus- 
rummet. 


~ 

,:;:.; 

Y.f.-. 

»?>     ^"~> 

Tilfluglsled  poa  Fjældene  i  Villingadal  mellem  Kalbakfjord 
og  Hvidenæs. 
(Julis.  Klein  u-h.j 


.%w/  op  reproducere/  oed  Oenerahfabens  Aopoy/vfiste  J/de/tng  f92f 


OF 


r 


FÆRØERNE  73 

Til  Nol  sø  (Nélsoy),  Anneks  til  Thorshavn,  kommer  man  fra  sidstnævnte 
Sted  over  Nolsø  Fjord  (6  km  bred),  hvis  Strømforhold  er  ejendommelige.  Den 
Strøm,  der  ellers  paa  Færøerne  kaldes  „Vestfald",  løber  Syd  efter  gennem  Nolsø 
Fjord  i  Modsætning  til  andre  Fjorde  paa  Færøerne.  Under  Vestfaldet  dannes 
meget  betydelige  Ider. 

Nolsø  Bygd  med  Kirke  ligger  paa  det  lave,  flade  Nordland,  Stangen  (Ston- 
gin),  medens  den  langt  større  sydlige  Del  af  Øen  hæver  sig  kuppelformet  med 
stejlt  Affald  paa  flere  Steder.  Eggeklettur  paa  den  nordlige  Del  af  Højpartiet 
hæver  sig  til  371  m. 

Ved  Kornedal  S.  for  Bygden  findes  Ruiner  af  en  Gaard  (9  Huse)  af  Sten  og 
Jord;  her  boede,  ifølge  Overleveringerne,  en  Datter  af  en  skotsk  Konge,  Jacob, 
gift  med  en  Færing. 

Nolsøens  Østside  er  udsat  for  en  vældig  Brænding,  hvorom  mange  Huler 
bærer  Vidnesbyrd.  En  af  disse  er  meget  stor.  Ikke  langt  fra  Bygden  findes  Urer 
med  Lunder;  i  det  hele  taget  er  der  Fuglebjerge  paa  Østkysten. 

Sydligst  paa  Østkysten  ligger  Nolsø  Fyr  (hvidt  Blinkfyr),  hvortil  man  kan 
gaa  fra  Nolsø  Bygd  langs  Vestaffaldet  ad  Langabrekka.  Fyret  ligger  inden  for 
den  fritstaaende  Klippe  Kabélen  (Kåpulin).  Herfra  er  Sti  til  Borin  Fyr  paa 
S.  V.  Kysten  (farvet  Blinkfyr).  Paa  Nolsøens  Sydspids  er  Fjeldet  helt  gennem- 
brudt ved  Havoverfladen,  saaledes  som  ovenfor  omtalt.  Øens  Vestkyst  er  ikke 
saa  stejl  som  Østkysten.  Ved  Skutin,  umiddelbart  ved  Havet,  findes  et  berømt 
Findested  for  Mineralier,  nemlig  en  Zeolithule  med  smukke  Drypstensforma- 
tioner. 

KIRKEBØ 

Til  Kirkebø  (Kirkjubo)  med  den  berømte  Domkirkeruin  kommer  man 
fra  Thorshavn  ved  at  benytte  „Landavegur"  i  S.  V.,  langs  hvilken  Basismaalin- 
gen  foregik  til  Øernes  Opmaaling  ved  Generalstaben.  Den  gaar  i  lige  Retning 
mod  Velbestad,  der  er  almindelig  Landingsplads  for  rejsende  fra  de  vest  og 
syd  derfor  liggende  Øer;  men  da  Stedet  er  udsat  for  Brænding,  benyttes  hyp- 
pigt det  sydligere  liggende  Kirkebø,  hvor  man  altid  har  sikker  Landingsplads. 
For  Trafiken  til  og  fra  Sandø  er  sidstnævnte  Sted  det  naturligste  Tilknytnings- 
punkt. Naar  man,  kommende  fra  Thorshavn,  har  passeret  Sandaa,  stiger  Ter- 
rænet og  Vejen  deler  sig  mod  Velbestad  og  Kirkebø.  Vi  vælger  den  sidste  og 
faar  efterhaanden  en  prægtig  Udsigt  til  Hestø,  Kolter,  Vaagø  m.  m.,  idet  vi  føl- 
ger Stien  i  S.  0.  Tilsidst,  efter  i  alt  lx/2  a  2  Timers  Gang,  øjner  man  Kirkebø  fra 
Kammen  ovenfor. 

Man  kan  selvfølgelig  ogsaa  fra  Thorshavn  gaa  i  Baad  til  Kirkebø  rundt 
Kirkebø  Næs.  Det  er  en  smuk  Tur.  Naar  man  fra  Farvandet  ud  for  Strømøens 
sydvestligste  Parti  nærmer  sig  Kirkebø,  ser  man  nedenfor  den  stejle  Skrænt, 
som  danner  Affaldet  fra  Kirkebøreyn,  en  Gruppe  større  Bygninger  paa  det 
smalle  Underland.  Vestligst  ligger  en  stor,  nymodens  Hølade  af  Sten,  saa  følger 
i  Retningen  Vest— Øst  de  mørkebrune,  lavere  Beboelseshuse  med  grønne  Tagfla- 
der, hvilke  dækker  over  Rester  af  middelalderlige  Bjælkehuse,  og  nærmere 
Stranden  en  lille,  meget  gammel,  hvidkalket  Kirke  af  Sten  med  et  Trætaarn,  og 
som  endnu  bruges;  endelig  længst  mod  Øst  en  større,  graa  Bygning  uden  Tag  og 
med  store,  smalle  Spidsbue- Vinduer.  Dette  er  Ruinerne  af  den  berømte  goti- 
skeDomkirke,  der  aldrig  er  bleven  fuldført.  Ved  Stranden  ses  Baadeskur, 
og  en  lille  Holm  (Kirkebøholm)   ligger  i  kort  Afstand  fra  Land;  her  yngler 


74  FÆRØERNE 

Ederfugle,  til  hvilke  der  er  indrettet  Rugepladser,  og  her  ses  Rester  af  gamle 
Forraadshuse  (Kælde)  med  Stenvægge.  En  lys,  graa  Flade  strækker  sig  mod 
Vest  inde  paa  Land  langs  Stranden;  det  er  den  til  Stedet  hørende  Bø. 

Kirkebø  danner  saaledes  en  meget  anselig  Gaard,  der  nu  bruges  af  Kongs- 
bonden,  fhv.  Landstingsmand  /.  Patursson.  En  Del  af  Gaarden  hører  til  Syssel- 
mandsembedet. 

I  ældre  Tid  var  Kirkebø  kun  én  Gaard,  og  den  var  længe  Sædet  for  de  ka- 
tolske Biskopper. 

At  der  i  ældre  Tid  hørte  en  Del  flere  Bygninger  til  Gaarden  end  nu,  er 
udenfor  al  Tvivl.  Et  og  andet  Sted  har  man  truffet  paa  Forhold,  der  kunde 
tyde  herpaa.  Jvf.  Grundplan  Side  75. 

Tidligere  vidste  man  ikke  ret  meget  andet,  end  at  Bisperne  havde  boet  paa 
Stedet  og  at  der  havde  været  Præsteskole.  Dertil  kom  nogle  mer  eller  mindre 
tvivlsomme  Sagn,  som  for  ikke  længe  siden  er  bleven  rensede  for  det  upaalide- 
lige,  saa  vidt  det  har  ladet  sig  gøre.  Dette  gælder  f.  Eks.  Sagnet  om  Kong  Sverre. 
der  blev  opdraget  her  paa  Præsteskolen.  Man  viser  endnu  det  Hul  i  Fjeldet 
ovenfor  Kirkebø,  hvor,  efter  Sagnet,  Moderen,  der  var  i  Tjeneste  hos  Biskoppen, 
skjulte  det  nyfødte  Barn  en  hel  Sommer  for  Gaardens  Folk.  Denne  interessante 
Overlevering  er  dog,  som  Professor  Gustav  Storm  har  ment,  ikke  rigtig.  Kong 
Sverre  blev  vel  opdraget  paa  Kirkebø,  men  han  fødtes  ikke  her.  løvrigt 
blev  der  i  Begyndelsen  af  f.  Aarh.  i  en  af  Kældrene  under  det  nuværende  Be- 
boelseshus fundet  et  Brudstykke  af  en  Runesten,  som  nu  beror  i  Nationalnra- 
sæets  2.  Afdeling  i  København. 

Gennem  hele  Middelalderen  er  det  kun  yderst  faa  Meddelelser  om  Forhol- 
dene paa  Færøerne,  som  haves.  Den  færøske  Bisperække  kendes  dog  nu  vist- 
nok fuldtallig. 

I  vore  Dage  har  enkelte  Forfattere  givet  Oplysning  om  Kirkebø  og  Bispe- 
tiden paa  Færøerne,  men  først  efter  Professor  Alexander  Bugges  Udgivelse  af 
Erkebiskop  Henrik  Kaiteisens  Kopibog  er  det  lykkedes  Færingen  Dr.  phil.  Jacob 
Jacobsen  at  kaste  Lys  over  Tiden  fra  Domkirkens  Bygning.  Tyskeren  Kaiteisen 
var  i  Aarene  1452 — 1458  paa  Erkebiskopstolen  i  Trondhjem,  hvorunder  den 
Gang  Færøernes  Bispestol  hørte.  Han  efterlod  flere  Haand skrifter,  der  opbevares 
dels  i  hans  Fødeby  Koblenz,  dels  i  Universitetsbiblioteket  i  Bonn. 

Heri  omtales  Biskop  Erlend  paa  Færøerne  (1269 — 1308).  Det,  som  medde- 
les, er  dog  ikke  forfattet  at  Kaiteisen  selv,  men  af  den  færøske  Biskop  i  Kirkeb* 
Johannes  Theutonicus  (b:  Tysker),  der  var  Biskop  her  c.  1400  og  som  ses  at 
have  været  virksom  for  at  faa  Erlend  kanoniseret  —  om  det  lykkedes  vides 
dog  ikke.  Det  siges,  at  Erlend,  hvis  Lig  blev  opgravet,  havde  gjort  en  Mængde 
Mirakler  i  sit  Liv  og  en  umaadelig  Mængde  efter  sin  Død.  Der  gives  den  højst 
interessante  Meddelelse,  at  ved  Opgravningen  af  Erlends  Ben,  blev  der  i  hans 
Grav  fundet  en  Mindetavle  af  Bly,  indeholdende  en  latinsk  Indskrift,  skreven 
med  Runer.  Det  siges  heri  bl.  a.,  at  paa  Erlends  Tid:  „blev  Bispekirken  og 
Bispestolen  ødelagt  ved  en  forræderisk  paasat  Ildebrand",  medens  Erlend  var 
i  Bergen,  og  det  hedder  videre:  „Denne  Mand  vår  den  første,  som  derefter  be- 
gyndte at  bygge  Huse  af  Sten  i  Bispegaarden;  men  han  lagde  ogsaa  Grunden 
til  en  Domkirke  af  Sten,  og  bragte  Arbejdet  paa  den  saa  vidt,  at  Væggene  i  det 
mindste  blev  næsten  færdige  lige  til  Koret."  Det  siges  derefter,  at  han  havde 
lidt  „svare  Forfølgelser". 


Grundplan  af  Kirkebø  ved  Kongsbonde  J.  Patursson. 
Nærmest  Vandet  ligger  (østligst)  den  nuværende  Kirke  (i)  og  vestlige  r 
byggede  Baadeskur  (Nester).  Længere  tilbage  ses  Kongsgaarden  (i  Midten)  (e), 
Domkirkeruinen  ost  derfor  (h)  og  en  stor  ny  Stald-  og  Ladebygning  i  N.  V.  —  Nye 
Vaaningshuse  findes  ved  n.  Udgravede  Kældervægge  findes  ved  a,  b,  c  d  ug  e.  — 
A— A  og  B — B  er  Snit  gennem  Vaaningshuse  t  med  Blokstuerne.  Et  Sneskred  er  i 
sin  Ud  skudt  ned  over  Pladsen.  Dets  Højde  er  gennemsnitlig  3  m  over  den  almin- 
delige Jordoverflade.  Et  Stykke  øst  for  Domkirkeruinen  „å  likhusi"  ses  Rester  af, 
som  det  menes,  den  aller  ældste  lille  Kirke  med  Kirkegaard  paa  Stedet. 


76  FÆRØERNE 

Man  sporer  iøvrigt  i  Indskriften  paa  Mindetavlen  —  saaledes  som  Dr.  Ja- 
cobsen har  gjort  opmærksom  paa  —  Efterdønningerne  af  en  stor  Kamp,  som 
den  aabenbart  haarde,  nidkære  og  stridbare  Biskop  Erland  har  haft  at  bestaa 
imod  et  Oprørsparti  paa  Færøerne,  som  har  villet  ham  til  Livs  for  at  faa  ham 
fordrevet.  Nu  skal  den  fordrevne  Biskop  vaskes  ren.  Om  det  lykkes  at  faa  ham 
kanoniseret  vides,  som  sagt,  ikke.  Iøvrigt  synes  forskellige  Sagn  at  kunne  hen- 
føres til  Biskop  Erlend.  De  bekræfter  Historiens  Dom  over  ham  som  en  Mand 
der  søgte  at'  vinde  Gods  for  Kirken,  og  som  derfor  kom  i  Strid  med  Indbyg- 
gerne. Biskop  Erlend  er  saaledes,  efter  al  Sandsynlighed,  identisk  med  den  i 
gamle  færøske  Sagn  omtalte  Biskop  med  Øgenavnet  „Mus",  som  pinte  Skatter 
ud  af  Færingerne  for  at  faa  Stenkirken  i  Kirkebø  saa  prægtig  som  mulig,  hvor- 
for de  gjorde  Oprør  mod  ham,  saa  at  han  maatte  flygte  efter  et  tabt  Slag. 

Gasasagnet  fortæller  om  en  stor  God  sbe  sidde  rinde  paa  Kirkebø  ved  Navn 
Asa  eller  Gasa.  Hun  var  lige  saa  hovmodig,  som  hun  var  rig,  og  kastede  en 
Guldring  i  Havet  med  de  Ord,  at  lige  saa  lidt  som  denne  Ring  kunde  komme 
tilbage,  lige  saa  lidt  kunde  hun  blive  fattig.  Men  Ringen  kom  hende  i  Hænde 
igen:  En  Fisk  sluger  den,  bliver  fanget  og  bragt  til  Gasa.  Saa  kommer  Omslaget 
i  hendes  Skæbne,  hun  bliver  overbevist  om  at  have  begaaet  Helligbrøde  - 
spist  Kalveryg  i  Fasten  —  og  al  hendes  Ejendom  forbrydes  til  Kirken  og  lægges 
til  Bispestolen  i  Kirkebø.  Dermed  lagdes,  efter  Sagnet,  Grundvolden  til  Bispe- 
stolens Rigdom  og  Magt.  Her  er,  efter  Dr.  Jacobsens  Mening,  en  Sammensmelt- 
ning af  to  Sagn:  dels  et  hjemligt  færøsk,  og  dels  den  bekendte  vandrende  Myte 
om  Guldringen,  der  kommer  igen  (Polykrates  Ring).  Den  Biskop,  som  erhver- 
vede Gasas  betydelige  Ejendomme,  har  da  sandsynligvis  været  Erlend. 

Til  Trods  for  al  sin  Iver  for  at  skrabe  Gods  sammen  til  Bispesædet,  og 
skønt  han  sikkert  gjorde  alt  for  at  faa  Domkirkens  Bygning  til  at  skride  fremad, 
lykkedes  det  ham  dog  aabenbart  ikke  at  faa  den  fuldendt.  Oppositionen  og 
Uviljen  mod  at  yde  Arbejde  og  Penge  var  rimeligvis  for  stærkt  hos  Beboerne. 
Efter  Erlends  Død  er  da  aabenbart  Byggearbejdet  snart  standset.  Færingerne 
hverken  evnede  eller  vilde  fuldføre  den,  og  da  Øerne  kort  Tid  efter  hærgedes 
voldsomt  af  den  sorte  Død,  efter  hvilken  Befolkningen  svandt  frygtelig  M 
blev  der  ikke  mere  for  Alvor  Tale  om  at  genoptage  Arbejdet  I  senere  Over- 
leveringer nævnes  dog.  at  Biskop  Hilarius  (t  1511)  skal  have  ladet  byggeden 
store  Kirkemur,  ligesom  Biskop  Vigbald  (Slutn.  14.  Aarh.)  efter  Sagnet  nævne* 
som  Bygherre.  Hvis  der  overhovedet  ligger  noget  til  Grund  for  Sagnene,  har  de 
to  Bisper  formodentlig  bidraget  til  yderligere  at  fremme  Bygningen  af  Dom- 
kirken. 

Domkirkeruinen  er  det  skønneste  og  interessanteste  Fortidsmindesmærke 
paa  Færøerne.  Datidens  Haandværkere  har  af  det  paa  Øerne  forefundne  Sten- 
materiale (Trapporfyr)  forstaaet  at  skabe  jævne  Murflader,  der  endnu  for  stør 
ste  Delen  staar  godt.  Vinduer  og  Døre  er  indfattede  af  Sandsten  med  Orna- 
menter, som  dog  har  lidt  overmaade  meget  af  Tidens  Tand. 

„Kirkemuren1*  bestaar  af  et  Jjanghus  med  Kor  (261/2  m  langt  og  105/*  » 
bredt  samt  knap  9  m  højt  i  udvendig  Maal),  og  et  Sakristi  (98/4  m  X  blh  ml 
paa  dens  nordlige  Side.  Murene  ér  hen  ved  l1/,  m  tykke.  Bindemidlet  er  Kalk- 
mørtel af  fortrinlig  Beskaffenhed,  fremstillet  af  knuste  Muslingskaller  og  grofl 
Skælsand. 

Vestgavlen  har  en  stor,  spidsbuet  Indgangsaabning,  hvilket  i  høj  Grad  er 


Kirkebe  Domkirkeruin.  Østgavlei 
<Koclotd-jFmen  tot.) 


78  FÆRØERNE 

karakteristisk  for  denne  Kirke.  Udvendig  paa  Gavlen  ses  Fortanding  til  et  pro- 
jekteret, men  ikke  opført  Taarn. 

Som  Udsmykning  har  der  indvendig  i  Kirkens  Kor  og  Skib  paa  Murfladerne 
været  anbragt  12  firkantede  Tavler  af  Klebersten  med  Ornamenter  (c.  40  cm  i 
Firkant).  Seks  af  dem  findes  endnu  paa  Plads,  én  beror  i  Natianalmusæet  i  Kø- 
hen  havn. 

Paa  den  østlige  Kirkemur  (Kor væggen)  sidder,  nord  for  Vinduet  samme- 
steds og  i  en  Højde  af  c.  2  Meter  over  Jorden,  en  indmuret  Tavle  af  Klebersten 
, (c.  65  cm  i  Firkant).  Paa  den  ses  i  højt  Relief  Kristus  paa  Korset,  mellem  to 
Kvindeskikkelser  (Marie  og  Magdalene)  under  gotiske  Buer  som  Ornament. 
Langs  Randen  findes  en  latinsk  Indskrift  med  gotiske  Bogstaver,  hvilken  fort- 
sættes paa  en  nedenfor  Stenen  anbragt  smal  Klebersten,  der  slutter  sig  umiddel- 
bart til  Stenpladen.  Det  er  forbavsende  at  se,  hvor  godt  denne,  der  dog  sikkert 
i  600  Aar  har  været  udsat  for  Vejr  og  Vind,  har  holdt  sig.  Indskriften  lyder: 

1)  øverste  Linie: 

HEC  :  EST  :  HABITACIO  :  HARVN  :  S(an)C(t)  A 

2)  til  højre: 

RVM  :  RELIQVIARVM  :  DE  :  LIGNO  :  DOMINI; 

3)  til  venstre: 

DE  :  HOSTIO  :  ECCE  :  I  (Ha)  VIRGO  :  MARIA  :  S(ancta) 

4)  nederst  i  to  Linier: 

OSSA:B(eat)I:MAGNI:M(arty)R(is) 

DE :  TVMVLO  S  (ane)  TI  PORLACI. 

I  Oversættelse: 

„Her  er  Boligen  for  følgende  hellige  Relikvier:  fra  Herrens  Kors,  fra  Offer- 
lammet; se  her  den  hellige  Jomfru  Maria og  Benene  af  den  salige  Martyr 

Magnus ,  fra  den  hellige  Torlacius'  Grav." 

Pladens  Bagside  gemmer  Relikvier. 

Da  det  forekom  Forf.  heraf,  at  Indskriften  tydede  paa,  at  de  i  samme  om- 
talte Relikvier  maatte  være  indmurede  i  Væggen,  formaaedes  Nationalmusæet 
til  i  1905  at  lade  Arkitekt  Koefoed- Jensen  udtage  Pladen.  Det  viste  sig,  at  der 
i  Bagsiden  af  Stenen,  der  var  42  cm  tyk,  fandtes  en  Fordybning  dækket  af  en 
Stenplades  I  Fordybningen,  fandtes  en  Blyæske  med  Laag,  og  i  denne  nogle  Reli- 
kvier indsvøbte  i  Skind,  Træsplinter  m.  m. 

Relikvierne  blev,  efter  at  deres  Tilstedeværelse  var  konstateret,  atter  ind- 
murede, og  Pladen  opsattes  paany.  Nøjere  Undersøgelse  blev  opsat  til  senere, 
da  der  paa  Øen  rejste  sig  en  Opposition  mod  at  nedsende  dem  til  Danmark  til 
Undersøgelse,  hvorved  de  kunde  forsvinde  paa  Rejsen. 

Paa  en  Læderstrimmel  mente  Arkitekten  at  kunne  læse  bl.  a.  Ordet  „Ma- 
ria" — .  Rimeligvis  staar  der  paa  andre  Strimler,  som  forefandtes,  Indskrifter, 
svarende  til  den  paa  Tavlen  udenom. 

Det  er  meget  betegnende  for  det  aandelige  Samkvem,  der  i  den  ældre  Mid- 
delalder herskede  mellem  Færøerne,  Island  og  Øerne  ved  Skotlands  Nordkyst 
—  disse  Norges  Bilande  —  at  Relikvier  af  Lokalhelgener  fra  de  to  Bilande  — 
Magnus  for  Orknøerne  (myrdet  1116)  og  Thortacius  for  Island  (t  1193)  —  an- 
bragtes i  den  tredje  Landsdels  Domkirke.  Man  kan  saa  godt  forstaa  dette;  Fær- 
øerne havde  endnu  ingen  Skytshelgen  eller  Lokalhelgen,  hvad  var  da  natur- 
ligere end  at  knytte  Helgene  fra  de  Lande,  med  hvilke  Færøerne  dengang  stod 


-   til   Stolestader  paa   Kirke  bø,   ud s ka arne   i   Fyrretræ,   nu   i  Nationalmus. 
2'.  Afdeling  i  København. 
(Job*.  Klein  foO 


Kleberstenslavlen  paa  Domkirke-  Slolestader  fru  Kirkeba,  nu 

ruinens  Øslgavl.  i   Kbh. 

(Joh..  Klein  fol.)  (Johs.  Kleio  fol.) 


80  FÆRØERNE 

i  nær  Forbindelse,  til  Hovedkirken.  —  Relikvietavlen  er  efter  al  Sandsynlighed 
indmuret  samtidig  med  den  østlige  Kormurs  Opførelse.  Ornamentikken  pat 
Tavlen  passer  godt  til  Tiden  om  Aar  1300. 

Skønt  der  senere  af  og  til  har  været  Tale  om  at  fuldføre  Biskop  Erlends 
Bygning,  skete  det  dog  aldrig. 

Den  nuværende  Kirke,  der  var  indviet  til  Jomfru  Maria,  frembyder  ikke 
nogen  særlig  Interesse.  Den  er  opført  af  utilhugne,  færøske  Sten.  Den  ombyg- 
gedes i  1874,  og  Murene  forhøjedes.  Der  anbragtes  takkede  Gavle  og  Trætaarn. 
Kirke  (godt  111/,  m  lang,  c.  7x/2  m  bred),  Skib  og  Kor  er  i  ét  Rum  og  dækket 
af  en  Tøndehvælving.  Kirken,  som  efter  Traditionen  anses  for  den  ældste  paa 
Øen,  ogsaa  ældre  end  Domkirkeruinen,  maa  ifølge  de  paa  Mindetavlen  over 
Biskop  E  ri  end  givne  Oplysninger  snarest  antages  at  være  bygget  af  ham  eller 
hans  nærmeste  Efterfølgere  til  Erstatning  for  den  Kirke,  som  blev  afbrændt 
Mulig  er  dog  denne  sidste  kun  bleven  restaureret. 

Fra  Kirken  blev  i  1876  til  Nationalmusæet  i  København  indsendt  14  rigt 
udskdarne  Forstykker  til  Stolestader,  en  Skriftestol  og  to  Sider  af  en  Bedepull 
samt  et  lille  Egekors,  belagt  med  Kobberblik.  Stolestaderne  er  af  Fyrretræ  og 
prydet  med  Aposteltigurer  og  Helgenbilleder  samt  med  forskellige  Vaaben. 
blandt  hvilke  Færø- Vaaben  (en  Vædder),  det  norske,  svenske  (Unionsmærket) 
o.  s.  v.  En  bærer  Kong  Erik  af  Pommerns  og  hans  Dronning,  Filippas  Vaaben. 
—  De  stammer  altsaa  aabenbart  fra  Tiden  mellem  1406  og  1430  og  er  rimelig- 
vis anskaffede  i  Biskop  Johannes  Theutonicus'  Tid. 

Øst  for  Domkirken  ved  Stranden  ligger  Rester  af  et  lille  Kapel  eller  sligt. 
Det  er  mulig  ældre  end  baade  Domkirken  og  den  nu  brugte  Kirke. 

Blokstuekomplekset.  Den  nordre  Ende  af  Beboelseshuset  paa  Kirkebø  inde- 
holder, som  antydet,  et  Blokstuekompleks  i  to  Afdelinger:  en  Røgstue  og  de 
saakaldte  Bispestuer  —  byggede  paa  norsk  Maade  af  vandret  paa  hinanden 
lagte  Bjælker  — ,  hvilke  staar  paa  meget  svære  Mure  af  Kamp,  af  lignende  Byg 
ningsmaade  som  i  Domkirkeruinen,  og  rimeligvis  byggede  i  Biskop  Erlends  Tid. 
.  De  danner  3  Kælderrum,  der  oprindelig  har  faaet  Lys  gennem  4  Muraabninger. 
Et  mindre  Rum  i  den  mellemste  Kælders  sydvestlige  Hjørne  benævnes  Fange- 
kælderen, fordi  Bisperne,  ifølge  Traditionen,  benyttede  det  til  Fængsel.  Røg- 
stuen er  et  prægtigt  Stykke  Bygningsværk,  61/,  m  i  Firkant  med  knapt  2*/4  m 
høje  Vægge.  I  Taget  ses  det  oprindelige  Røghul,  som  nu  er  forsynet  med  en 
Glasrude.  I  et  Hjørne  af  Stuen  var  Arnestedet.  Paa  Stuens  Nordvæg  findes  en 
Lem  eller  Dør,  der  fører  ud  til  en  Gang.  Denne  Røgstue  er  dog  næppe  den 
oprindelige  Bygning  paa  Kældermurene.  Dette  er  derimod  snarest  Tilfældet 
med  de  nord  for  den,  under  samme  Tag  liggende  2  andre  Stuer,  der  er  adskilte 
fra  Røgstuen  ved  den  omtalte  Gang.  Disse  Stuer  er  rimeligvis  kun  Rester  af  en 
længere  Bygning.  De  er  forsynede  med  Loft  og  er  ikke  „Røgstuer".  Over  disse 
Stuer  findes  Loftskamre.  Nu  har  man,  saa  godt  det  lod  sig  gøre,  restaureret 
Bygningerne,  som  Kongsbonden  med  Kærlighed  værner  om. 

*  * 

Nord  for  Kirkebø  ligger,  som  omtalt,  V elbestad  (VelbastatSur)  ved  Mun- 
dingen af  Fosdal  Aa.  Paa  Kysten  i  N.  V.  har  man  Lejlighed  til  at  iagttage  Ha- 
vets voldsomme  Virkninger  paa  Fjeldene.  Paa  Strækningen  fra  Velbestad  nord 
efter  ser  man  fra  Havet  den  ene  efter  den  anden  af  de  for  Færøerne  karak- 


DiDinirk  IV.  S 


82  FÆRØERNE 

teristiske  Cirkusdale,  som  her  aabner  sig  ud  mod  Havet,  og  som  falder  mod 
dette  i  stejle  Hamre  med  Nedstyrtninger.  Fosdal  Aa  kommer  saaledes  ned  gen- 
nem en  slig  Istidsdal.  Bygden  Velbestad  bruges  som  Landingssted  for  Baade, 
der  kommer  Nordvest  og  Syd  fra,  og  hvis  Mandskab  vil  videre  til  Thorshavn, 
ligesom  Stedet  gerne  benyttes  af  dem,  der  vil  besøge  Hestø  og  Kolter,  kom- 
mende fra  Slrømø.  De  lejer  da  Baad  her  over  Hestø  Fjord. 

Hestø  (Hestur)  er  6  G  km  stor  og  naar  mod  Nord  i  Eggerok  (Eggjarokj 
en  Højde  af  421  m.  I  den  lille  Hestø  Bygd  paa  Østsiden  er  Husene  som  fiere 
andre  Steder  paa  Færøerne  tfl  Dels  forankrede  med  Jernkæder  af  Hensyn  ti! 
de  voldsomme  Storme. 

Kolter  (Koltiir)  er  mindre  end  Hestø  og  bestaar  af  en  lavere  og  mindre, 
sydlig  Del,  paa  hvis  Østende  en  lille  Bygd  ligger.  Den  nordlige  Del  hæver  sig  i 
Kolter  Hammer  til  478  m.  Herfra  haves  en  fortræffelig  og  vid'  Udsigt  til  Vaagø, 
Myggenæs  og  op  langs  Strømøens  Vestkyst  Paa  Sydenden  af  Hestø,  Hælen, 
findes  et  lille  Fyr  (Lynfyr). 

Baade  K  oli  er  og  Hestø,  især  dog  førstnævnte,  har  prægtige  Brændings- 
kyster  mod  Vest  Her  er  ogsaa  Fuglefjelde  paa  de  stejle  Klippeskrænter;  men 
disse  er  „raadne"  og  farlige  at  færdes  i  for  Fuglemændene.  Fra  Havet  ser  man, 
at  de  er  i  høj  Grad  forvitrede  og  gennemhullede. 

Strøm  ø,  KystenrundttilSøs.  Er  man  fra  Thorshavn  til  Søs  gaaet 
Syd  om  Strømø  og  har  passeret  Øens  Sydspids  Kirkebø  Næs,  svinger  man  i 
Nordvest  op  gennem  Hestø  fjord.  Kirkebø  og  siden  Velbestad  ligger  paa  Kysten 
t.  h.,  medens  Øerne  Hestø  og  Kolter  ses  t  v.  Man  sejler  nu  videre  langs 
Strømøens  Kyst  med  de  mange  Grydedale  og  passerer  her  Gaarden  Sgdredal 
(SytSridalur),  der  ligger  i  en  stejlt  opstigende  Dal,  hvortil  der  fra  Vandet  fører 
tre  Terrassetrin.  Gaarden  hører  til  Præsteembedet  i  Thorshavn.  Et  Vandløb, 
Sandaa  (Sundså)  kommer  ned  gennem  Dalen« 

Nord  for  Sydredal  ligger  Bugten  Paa  Ddlunum,  som  mod  Nord  begrænses 
af  Forbjerget  Dalsnypen  (Dalsnfpa)  og  rhvis  inderste  Vig  de  to  Gaarde  Nordre- 
dal  (Nororidalur)  ligger;  den  ene  er  Kongsfæstegaard,  den  anden  tilhører  Syd- 
srrømø  Præstekald  som  Anneksgaard. 

Ved  Nordredal  findes  den  1,4  km  lange  Dalgjov  (Dalagjogv),  der  er  en  af 
de  længste  Kløfter  paa  Færøerne.  Forvitrede  Basaltsøjler  fra  en  stor  Gang 
dækker  et  mægtigt  Omraade  ved  Foden  af  Fjeldet  Nugvan,  vest  for  hvilket 
Ny  paa  med  Aasli  Fos  kommer  ned.  Ved  Dalsnypen  findes  —  ifølge  Rudolphi  — 
et  lokalt  Eruptionspunkt,  dog  af  underordnet  Betydning.  Over  en  Væg  stiger 
man  derfra  op  i  el  mærkværdigt  vidtstrakt  Bækken,  Omanfyri  Stlgar,  som  til 
alle  Sider  er  omgivet  af  Hamre  og  mægtige  Grusnedstyrtninger.  Brændingen  har 
allerede  borttaget  Vestsiden  af  den  store  Kedel,  som  mod  Havet  ender  i  en 
348  m  høj  Væg.  Nordsiden  af  Bækkenet  dannes  af  Samfelli  og  Fjeldet  mellem 
Botnar  (Fjallid  millum  Botnar)  (690  m),  to  af  de  mærkeligste  paa  Færøerne 
hyppigt  forekommende  Bjerge,  hvis  konkave  Sider  afskæres  i  tre  eller  fire 
skarpe  Kanter,  og  som  ligner  en  afstumpet  Pyramide.  Den  395  m  høje  Vand- 
dals Egg  (Vatndals  Egg)  paa  Vestsiden  af  Omanfyri  Stfgar,  afgiver  et  udmær- 


84  FÆRØERNE 

ket  Eksempel  paa  de  stærke  Stormes  ødelæggende  Virkning,  derved  at  de  løs- 
river Overfladen  og  blotter  Undergrunden.  Fra' Skordals  Eggens  stejle  Væg 
har  man  en  storartet  Udsigt  til  Skjælling-Fjeld.  I  det  omtalte  Bækken  ligger  en 
lille  Sø  med  Foreller,  oven  for  Dalsnypen. 

Efter  at  have  passeret  Dalsnypen  med  den  nedenfor  liggende,  fritstaaende 
Klippe  Stegrur,  fortsætter  man  Farten  Nord  paa  op  i  Vestmannasund,  der 
gerne  benyttes  af  Skibe  paa  Farten  til  og  fra  Island.  Man  har  en  prægtig  Udsigt 
dels  til  Vaagø,  hvis  sydøstlige  Pynt  med  Troldkonefingeren  omtrent  ligger  lige 
over  for  Dalsnypen,  dels  til  Fjeldtinderne  paa  Strømø.  Man  øjner  saaledes  Skjæl- 
ling-Fjeld (Skalings  Fjall)  (768  m),  et  af  de  mest  typiske  Bjerge  paa  Øen.  Det  er 
et  til  alle  Sider  i  mange  Hamre  stejlt  affaldende  Plateau,  og  det  aosaas  forinden 
Generalstabsmaalingerne  for  Færøernes  højeste  Bjerg.  Fjeldets  Midtparti  dannes 
af  en  Væg  af  kæmpemæssige  Basaltsøjler. 

Den  lille  Boplads  Skjælling  (SkaUngur)  ligger  ved  Fjeldpartiets  nordvest- 
lige Fod.  Forude  øjner  man  bygderne  Lejnum  og  Kvivig  i  smaa  Bugter  paa 
Strømø.  Bag  dem  hæver  Fjeldene  sig. 

Ved  Bygden  Lejnum  (Leynar)  styrter  en  stor  Elv  ned  i  en  ret  anselig  Fos 
(Leynafossur)  i  Havet.  I  Bugten  her  har  Vestmannasundets  Bølger  aflejret  store 
Mængder  af  Sand,  som  om  Vinteren  af  Vind  og  Brænding  føres  langt  ind  i 
Landet.  —  Ved  Lejnum  ender  et  stort  Dalføre,  K  olie  fjords  Dal,  som  strækker 
sig  fra  Nordvest  mod  Sydøst  i  en  mod  Syd  aaben  Bue  tværs  gennem  Strømø. 
Det  afgiver  en  bekvem  Forbindelsesvej  gennem  Øen. 

Lejnum  ligger  øst  for  Elven,  medens  den  lille  Bygd  Solitude  —  som  oftest 
kaldet  Stykket  —  støder  umiddelbart  til  samme  vest  for  Elven.  Fra  Stykket  ti) 
Kvivig  er  en  Vej  med  henrivende  Udsigt  til  Skjælling-Fjeld,  Kolter,  Heste, 
Sandø,  Syderø,  Vaagø. 

Bygden  K  v  i  v  i  g  (Kvfvik)  ligger  i  en  lille  Vig,  ovenfor  hvilken  Egilsfjeld 
(-fjall)  hæver  sig  i  N.  V.  (617  m).  Kvivig  har  Kirke  (med  Altertavle  af  Fro 
Ingemann),  Præslegaard  og  Skole.  Over  Elven  er  bygget  en  Bro.  Stedet  er  af 
Naturen  en  af  de  saakaldte  „Brændingspladser";  man  har  i  Sinde  at  raade  Bod 
herpaa  ved  Anlæg  af  en  lille  Bølgebryder.  Stedet  anses  for  en  god  Fiskeplads. 
Paa  Elvens  østre  Side,  nær  Havet,  ligger  Kirken  og  Præstegaarden,  hvilken  1667 
flyttedes  hertil  fra  Kjælnæs;  den  hedder  Kirketaj  (Kirkjuteig;  teigur,  svensk 
„leg",  er  en  Ager).  Her  boede  Præsien  Tjmdt,  som  udgav  en  Beskrivelse  af 
Færøerne  Aar  1800.  Han  plantede  Træer  i  Haven,  som  en  senere  Præst,  der 
kom  i  Forlegenhed  for  Brændsel,  „skovede". 

Farten  fortsættes  op  gennem  Vestmannasund,  hvor  Strømmen  kan  være 
meget  haard.  Undervejs  passeres  paa  Strømøsiden  to  store  Gjove:  Søndre  Gjw 
og  Nordre  Gjou,  ligesom  der  paa  Vaagøsiden  ogsaa  ses  lignende  Kløfter.  Efter  at 
have  passeret  Egilsnæs,  aabner  der  sig  pludselig  en  Bugt,  hvis  Indløb  mod  Nord 
begrænses  af  Klippevæggen  Stien  (Stfggjur).  Bugten  er  omgivet  af  Fjeldham- 
mere, især  mod  Øst.  Vi  har  naaet  Vestmanhavn  (Vestmannahafn),  der 
ligger  overordentlig  smukt.  Rundt  hele  Bugten,  hvis  inderste  Del  bøjer  i  Øst, 
ses  opdyrkede  Bøer  med  Huse,  Handelsetablissementer,  Kirke  m.  m.  Indsejlin- 
gen finder  Sted  gennem  en  over  20  m  dyb  Rende  til  Bugtens  indre  Del,  der 
danner  den  bedste  naturlige  Havn  paa  Færøerne;  dog  er  der  den  Ulempe,  at  det 
kan  „glave"  voldsomt  med  pludselige,  stærke  Vindstød,  ligesom  Tidevandet  er 
meget  fremtrædende.  Folkemængden  er  i  rask  Stigning  som  Følge  af  den  ud- 


FÆRØERNE  85 

mærkede  Havn,  der  anløbes  af  de  større  Postbaade  og  lokale  Skibe  og  desuden 
jævnligt  af  Fiskefartøjer,  der  dels  søger  Havn  for  Uvejr,  dels  vil  proviantere, 
eller  lægge  op  til  Reparation  paa  den  derværende  Bedding. 

Vestmanhavn  menes  at  have  faaet  sit  Navn  efter  „Vestmændene"  (Irerne), 
som  først  benyttede  Havnen  og  formodentlig  fæstede  Bo  her.  Bugten  benyttes, 
ifølge  Grindereglementet,  som  en  af  Havnene  for  Grindedrab. 

En  stor  Elv,  Fosaa  (Fosså),  kommer  ned  i  Bunden  af  Bugten  i  en  prægtig 
Fos.  Nogle  mindre  Elve  som  Heljareygaå  og  Breifta  udgyder  ligeledes  deres  Vand 
i  Bugten.  Nogle  Haver  og  Plantninger  forskønner  Stedet,  nær  ved  Fosaa.  En 
særlig  smuk  „Gjov"  (Kløft)  ligger  bag  Kirken  (V2  Times  Vej).  I  Vestmanhavn 
bor  en  Kredslæge  og  en  Sysselmand,  og  der  findes  flere  store  Forretninger. 

Turen  videre  Nord  paa  fra  Vestmanhavn  til  Saxen  (c.  8  Sømil)  bør  helst 
foretages  i  en  større  Baad.  Fra  Vestmanhavn  ros  gennem  de  nordligste  Dele  af 
Vestmannasund,  som  snævres  lidt  ind  og  ender  ved  Slettenæs,  et  lille  Fisker- 
leje paa  Pynten  af  Vaagø.  Det  første  Næs  paa  højre  Haand  er  Mulen  (Mulin) 
paa  Strømø;  naar  der  er  stærk  Strøm,  kan  det  være  vanskeligt  nok  at  passere 
Næsset.  Naar  dette  er  sket,  begynder  de  smukke,  stejle  Saxen-Fuglefjelde  med 
Gjove  og  Fjeldtinder,  nedenfor  hvilke  der  i  Havet  staar  løsrevne  „Drangar". 
Man  ror  frem  langs  Fjeldene,  til  man  har  naaet  omtrent  midtvejs  til  Saxen;  nu 
k8n  man  enten  fortsætte  videre  langs  Yderkysten  eller  ogsaa  tage  en  meget 
interessant  Vej  mellem  Klipperne,  gennem  smalle  Render  og  stundom  gennem 
store  Porte,  idet  man  ror  ud  og  ind  for  at  nyde  det  prægtige  Skue.  Kun  paa 
f  aa  Steder  kan  dog  Baad  lande. 

Strømøens  Vestkyst  viser  i  det  hele  taget  i  udpræget  Grad,  hvor  voldsomt 
Havets  og  Vindens  Erosion  kan  tumle  med  Landet.  Talrige  Huler  med  fan- 
tastisk Udseende  træffes  mange  Steder.  I  gamle  Dage  rugede  der  Sæler  i  dem. 

Lige  forinden  man  naar  Indløbet  til  Saxhavn  (Saxhovn)  springer  et  lille 
Næs  frem;  tværs  gennem  det  gaar  „Hullet",  som  man  kan  passere  i  stille  Vejr. 
I  Midten  af  samme  er  der  ret  mørkt.  I  Mundingen  af  Saxhavn  kan  større  Skibe 
ankre,  og  smaa  Skibe  kan  gaa  ind  i  Bugten,  hvis  indre  Del  nu  er  tilsandet.  Der 
skal  tidligere  have  været  en  god  Havneplads.  Den  menes  at  være  tilsandet  i 
anden  Halvdel  af  17.  Aarh.  under  et  voldsomt  Uvejr,  „den  haarde  Kyndel- 
misse". Gennem  det  smalle  Indløb  var  i  1828  et  forladt  Fregatskib,  der  havde 
villet  søge  Havn  der,  drevet  ind.  Bugten  Saxhavn  ligger  mellem  høje  Bjerge, 
der  næsten  lukker  Indsejlingen.  Til  Dalbunden,  hvor  der  ligger  en  Bygd,  er 
der  et  smalt,  til  Dels  tilsandet  Indløb  (Osin),  der  inderst  breder  sig%  til  den 
forholdsvis  større  rundagt ige  „Poddl"  („Polhir"),  hvis  Bredder  er  omgivne  af 
store  Sandmasser.  I  denne  „Poddl**  fiskes  Laks  (Tilladelse  hertil  faas  hos  Kongs- 
bønderne  paa  Stedet).  Sandsynligvis  er  Osin  en  Gjov,  som  Brændingen  har 
udvidet  Tidligere  kunde  man  ro  med  Baade  lige  ind  i  Poddlen;  men  Kanalen 
er  i  senere  Aar  tilsandet  saa  meget,  at  man  nu  ved  Ebbe  kan  gaa  lige  fra  Sax- 
havn til  Bopladsen  Saxen  (Saxun).  Man  lander  paa  en  sandet  Strand,  hvor 
man  maa  bæres  i  Land.  Fra  Landingsstedet  op  til  Bygden  er  der  c.  2  km;  kun 
ved  Højvdhde  kan  man  ro  videre  ind  paa  Poddlen  til  lige  nedenfor  den  Ham- 
mer, paa  hvilken  Bygdens  3 — 4  Gaarde  med  Kirke  ligger,  paa  begge  Sider  af 
Elven.  —  Saxens  Omgivelser  er  storartede.  Alt  er  aabenbart  præget  af  Istidens 
Virksomhed.  Girkusdale  hænger  over  Hoveddalens  Bund  og  over  Dalranden 
styrter  sig  prægtige  Vandfald  ned  i  Dybet.  Dalså,  der  kommer  fra  en  lille 


86  FÆRØERNE 

Indsø,  Saxen  Søen  (Saxunar  Vatn),  sydøst  for  Bygden,  skærer  sig  dybt  ned  i 
en  Tærskel,  der  lukker  for  den  brede  Saxendal  (Saxunar  Dalur),  som  i  S.  0. 
gaar  tværs  gennem  Landet  til  Kvalvig.  Søens  Højde  over  Havbunden  er  25  m. 

Fra  Saxen  kan  man  i  godt  Vejr  gaa  videre  Nord  paa  langs  den  stejle  Kyst, 
der  stadig  har  samme  Karakter  som  syd  for  Saxhavn,  og  hvis  Fjelde  bebos  af 
utallige  Fugle.  Til  sidst  naar  man  det  prægtige  Forbjerg  Myling  (Mylingor) 
(564  m),  som  mod  Vest  staar  med  lodrette  Vægge,  men  mod  Øst  skraaner  mere 
jævnt.  Ved  Foden  staar  de  løsrevne  (indtil  24  m  høje)  Klipper  Skei&in  og  øst 
derfor  Nauarin.  Her  ved  Strømøens  Nordende  er  der  stundom  Malstrømme, 
der  i  daarligt  Vejr  er  farlige  for  Baade. 

Har  man  passeret  Myling,  bøjer  man  Øst  paa  langs  Nordenden  af  Strømø, 
forbi  Bugten  Sjeynda  mod  Stakken  (-ur),  en  ejendommelig  fritstaaende  Klippe 
(133  m),  hvis  Top  bruges  til  Græsning  for  nogle  Faar.  Man  faar  samtidig  en 
prægtig  Udsigt  til  Østersøens  Nordkyst,  og  bøjer  ind  i  Sundet  mellem  Strømø 
og  Østerø.  Snart  naas  Bugten  med  Bygden  Tjørnevig  (-nuvfk),  der  ligger  i 
Bunden  af  en  Cirkusdal  som  i  en  Gryde,  omgiven  af  vilde  Fjelde.  Tjørnevig 
regnes  for  en  god  Fiskeplads. 

Over  Fjeldene  er  Sti  til  Saxen.  Endvidere  gaar  en  saadan  langs  Kysten  til 
Haldersvig.  Sidstnævnte  er  ret  vanskelig  at  befare.  Ikke  langt  fra  Tjornevig 
passeres  Lundegjov,  hvor  Stien  er  brat.  Her  kommer  ofte  Sten  rullende  ned  Paa 
Baadturen  fra  Tjornevig  til  Haldersvig  passerer  man,  omtrent  midtvejs,  en  dyb 
Hule,  hvorom  Traditionen  beretter,  at  den  gaar  gennem  Fjeldene  til  Saxen. 
Stejle  Fjeldsider  hæver  sig  op  fra  Kysten,  og  Bække  styrter  sig  ned  fra  store 
Højder. 

Haldersvig  (Haldorsvfk)  eller  blot  Vig  ( Vfk)  ligger  smukt  paa  en  Ter- 
rasse. Udenfor  er  en  god  Ankerplads.  Kirken  er  af  Træ  og  ottekantet  og  minder 
om  den  paa  Frederiksberg.  Over  Fjeldene  er  Sti  til  Saxen,  ligesom  en  saadan 
gaar  syd  paa  langs  Sundene  helt  til  Kvalvig. 

Fra  Haldersvig  til  Kvalvig  gennem  Sundelaget  eller  Sandene  gaar  man  pr. 
Baad;  Strømøens  Østside  er  til  at  begynde  med  ret  stejl.  (Paa  Østerøsiden  ser 
man  Bygden  Lysaa) .  Omtrent  3  km  fra  Haldersvig  passeres  Fosaa  (Fosså)  med 
et  smukt  Dobbeltvandfald  i  en  lille  Vig.  Ved  Sundet  findes  flere  varme  Kilder 
med  en  Varmegrad,  der  Aaret  rundt  er  c.  12  °  G.  En  af  disse  Kilder  findes  Udi 
nord  for  Langesand  (Langisandur)  eller  Nybo,  en  lille  Bygd  med  5  Huse  paa 
en  halvrund  Sandflade  nedenfor  et  højt  Plateau. 

Lidt  syd  for  Langesand  ligger  Hvalstationen  G  jo  venøre  (Gjånoyri)  ved 
Mundingen  af  to  Slugter:  den  snorlige  Nordregjov  (Nordarargjégv)  og  Søndre- 
gjov  (Sunnargjégv),  gennem  hvilke  der  flyder  Elve.  Nordslugten  hører  til  en 
18  km  lang  Kløft,  som  kan  forfølges  videre  over  Østerø  til  Gøtevig.  (Lige  over- 
for Gjovenøre  ligger  paa  Østerø  Bygden  Svinaaer  og  sydligere  Nordskaale).  Fra 
Langesand  er  der  Sti  i  vestlig  Retning  op  over  Fjeldene  mod  Saxendalen.  Nu 
kommer  man  gennem  det  smalleste  Parti  af  Sundelaget,  der  —  som  tidligere 
anført  —  ikke  er  til  at  passere  med  Skibe,  da  Dybden  kun  er  S1^  m.  Da  der 
tilmed  gennem  Sundet,  som  paa  sit  smalleste  Sted  er  160  m  bredt,  gaar  en  ri- 
vende Strøm  —  indtil  23  km  i  Timen  —  som  veksler  med  Tidevandet,  maa 
Baade,  som  vil  passere,  benytte  det  Moment,  da  Strømmen  kæntrer,  for  at 
komme  igennem  her.  Man  naar  saa  Bugten,  i  hvilken  Bygderne  Kval  vi  g 
(Hvalvfk)   og  Strømnæs  (Streymnes)  ligger.  Kvalvig  er  Anneks  til  Kvivig 


FÆRØERNE  87 

og  har  en  Kirke  (bygget  1839)  og  Skole  samt  Lærerbolig.  Prædikestolen,  der 
er  fra  Thorshavn  Kirke,  bærer  Mærker  af  de  franskes  Sabelhug  fra  1677  (i 
Skaanske  Krigen  1675—79).  Kvalvig  ligger  ved  Mundingen  af  Storaa  (Stora), 
en  af  de  længste  og  mest  vandrige  Elve  paa  Færøerne,  som  her  danner  et  Delta. 
Den  kommer  fra  Saxendalen  (Saxunar  Dalur),  der  gaar  i  N.  V.  gennem  hele 
Øen  til  Saxen.  Bugten  er  flad.  Baadebroen  ligger  derfor  langt  fra  Bygden  med 
en  god  Vej  dertil.  I  Kvalvig-Bugten  er  en  tryg  og  god  Ankerplads.  Stedet  har 
et  Par  Gange  ugentlig  Motorbaadsforbiridelse  med  Ejde  gennem  Sundelaget. 
(Lige  over  for  Kvalvig  ligger  paa  Østerø  Bygden  Øre.) 

Fra  Kvalvig  Syd  paa:  Hvalfangerstationen  Thorsvig  passeres,  senere  Byg- 
den Thorsvig  (omtrent  lige  over  for  paa  Østerøsidén  ligger  Bygden  Selletræ). 
Endelig  naar  man  Kjælnæs  Tange  (Moskernæs  Bygden  ligger  lige  overfor  paa 
Østerø)  ved  Indløbet  til  Kollefjord  (Kollafjorftur),  en  godt  4  km  lang  og 
ret  smal  Fjord.  Bygden  Kollefjord  ligger  meget  spredt  paa  Nordsiden  og  be- 
staar  (fra  Vest  til  Øst)  af  Sjov  (vift  Sjégv)  med  Kirke  og  Skole  med  Lærerbolig, 
Hamre  (Hamrar),  Todnæs  (Torvnes),  Midt  jord  (MiSgerfti)  og  Nordstrømøs 
Præsts  Anneksgaard  Kjælnæs  (Kjalnes),  hvortil  kommer  Nybygden  Gjoven 
(Gjdgvin),  den  eneste  Bebyggelse  paa  Øerne,  der  ligger  oppe  i  Fjeldene  uden 
Udsigt  til  Havet. 

Bylingen  Høj  (Heyggjur,  Hejgur)  ligger  inderst  i  Fjorden  paa  Nordsiden 
og  Øreenge  (Oyrareingir)  (-engi)  paa  Sydsiden  af  Fjordbunden.  (Herfra  kan 
Skjælling  Fjeld  bestiges).  Dertil  kommer  Bygden  Signebø  paa  Fjordens  Syd- 
side, som  har  temmelig  høje  Fjelde,  der  tillige  er  temmelig  bratte.  Her  ligger 
endvidere  en  nedlagt  Hvalfangerstation. 

Fra  Kollef jordens  Bund  udgaar  den  store  Kollefjordsdal  (Kollaf jarfcarda- 
lur)  i  N.  V.  gennem  hele  Øen  til  Kvivig.  Gennem  Dalen  strømmer  Dalaa  (Dalå), 
der  fører  meget  Slam  og  Sand  ud  i  Fjorden. 

Fra  Kollefjord  fortsættes  Syd  paa  gennem  Tangefjord,  med  smuk  Udsigt 
til  Østerø,  Nolsø  o.  s.  v.  Kaibak  Næs  paa  den  nordlige  Side  af  Indløbet  til  Kai- 
baks  fjord  (Kalbaksf jorBur)  med  Bygderne  Kaibak  og  Sund  passeres.  Paa  Stræk- 
ningen fra  Kaibak  Fjord  og  videre  Syd  paa  kommer  man  forbi  Hvidenæs,  Høj- 
vigholm,  op  ad  hvis  Klipper  Brændingen  som  oftest  bruser,  og  Højvig,  hvor- 
paa  man  naar  Thorshavn. 

Fjeldstier  paa  Strøm ø.  Som  det  fremgaar  af  Kortet  gennemskæres 
Strømøens  Indre  af  Fjeldstier,  som  forbinder  Kysterne.  En  af  de  vigtigste  er 
den  gamle  Øvej  („efter  oynni")  eller  Dale-Vej,  som  fra  Thorshavn  fører  gen- 
nem de  højereliggende  Dele  af  Øen  til  Bygderne  ved  Kysterne.  Denne  Fjeldsti 
er  for  største  Delen  afmærket  med  Varder  og  ad  den  kan  man  fra  Thorshavn 
bl.  a.  naa  Skjælling,  Lejnum  og  Kvivig  (24  km).  Fra  den  har  man  ofte  en 
prægtig  vid  Udsigt,  og  ved  en  Sideudflugt  kan  man  foretage  en  Bestigning  af 
Skjælling  Fjelde,  fra  hvis  Top  (768  m)  der  er  en  pragtfuld  Udsigt. 

Færø  Land  ligger  i  Fugleperspektiv  for  en. 

Mellem  Kaibak  Fjord  og  Skjællingfjeld  ligger  en  Dal,  Mannafellsdal  (-ur), 
hvortil  Sagnet  knytter  Erindringen  om  et  stort  Slag  mellem  Nordlændingerne, 
som  stod  paa  Biskop  Mus'  Parti,  og  Sydlændingene,  og  i  hvilke  de  første  sej- 
rede. Man  vil  paa  Stedet  paavise  mange  Gravhøje,  paa  hvilke  der  vokser  „rødt 
Græs".  Slaget  stod  nord  for  Dalen,  og  her  vises  en  stor  Sten,  hvor  Nordlæn- 


88  FÆRØERNE 

dingerne  holdt  Sejrsmaaltid;  oven  paa  Stenen  ligger  en  anden  Sten,  som  en- 
hver, der  vilde  deltage  i  Striden,  maatte  kunne  løfte.  I  et  nyt  Slag  ved  Kolie- 
fjord  sejrede  Sydlændingerne  under  Anførsel  af  Bonden  fra  Akrabjerg,  der  var 
af  frisisk  Herkomst.  Bispen  flygtede  til  Kirkebø,  hvor  han  blev  dræbt. 

Paa  Strømø  er  der  navnlig  en  Sænkning,  som  gaar  fra  Kollef jordens  Bund 
gennem  Kollef  jordsdalen  (Kollaf  jarfcur  Dalur)  i  N.  V.,  hvilken  som  ovenfor  an- 
tydet danner  en  fortræffelig  Fodvej  tværs  gennem  Øen  (c.  8  km  lang). 

Kollef  jordsdalen  er  en  af  Tertiærtidens  store  Dale,  som  udformedes  i  Is- 
tiden og  da  blev  uddybet  Det  er  en  lav  Dalsænkning,  nærmest  et  Ejde. 

Man  gaar  fra  Kollefjordens  Bund  op  gennem  Dalen  langs  Vestsiden  af 
Dalaa  (Dalså).  Efter  */4  Times  Vandring  op  over  Vandskellet  naar  man  to  smaa 
Søer,  Mjavusøerne,  hvorfra  Dalen  bøjer  mere  i  Vest.  Man  følger  Vandløbets 
Sydside  i  denne  Belning  til  den  større  Léjnum  Sø,  som  man  ligeledes  passerer 
Syd  om,  ad  en  smal  Sti  nedenfor  bratte  Klipper.  I  de  nævnte  tre  Søer  findes 
Foreller  og  stundom  Laks.  Fra  Lejnuni  Sø  fortsættes  i  S.  V.  i  den  dybt  ned- 
sænkede Dal  med  Lejnum  Aa  til  en  Bro  over  Elven,  hvorfra  aabner  sig  den 
skønneste  Udsigt  til  Vestmannasundet  og  dets  Omgivelser.  Bygden  Lejnum  lig- 
ger paa  Østsiden  af  Elven  og  Solitude  (Stykket)  paa  sammes  Vestside.  Langs 
Sundet  —  hvorfra  en  prægtig  Udsigt  —  fortsættes  til  Kvivig. 

Gennem  Kollefjordsdalen  har  man  en  ganske  naturlig  Forbindelseslinie 
mellem  de  nordvestlige  og  sydøstlige  Dele  af  Strømø;  der  er  da  ogsaa  bevilget 
Penge  til  Vejanlæg  her. 

En  anden  (ca.  10  km)  lang  Dalsænkning  er  Saxen  Dalen  (Saxunar  Dalur), 
der  er  en  Fortsættelse  af  Kval  vig-F  jorden.  Den  gennemstrømmes  af  Storm. 
Fra  Saxen-Dalen  kommer  man  over  et  bredt,  kun  70  m  højt  liggende  Vandskel 
mellem  Vest  og  Øst.  Overgangen  fra  det  ene  Vandsystem  til  det  andet  er  saa 
umærkelig,  at  Dalen  baade  syd  og  nord  for  Vandskellet  bærer  det  samme 
Navn.  Man  naar  Saxen  Søen  (Saxunar-Vatn) ,  der  er  meget  dyb.  Dens  Højde 
over  Vandfladen  er  25  m.  Vejen  gaar  langs  Nordsiden.  I  Søen  er  store  Laks. 
Derfra  videre  til  Saxen. 

ØSTERØ  (EYSTUROY)  SYSSEL 

Østerø  er  den  næststørste  0  i  Færøgruppen.  Paa  den  ligger  Øernes 
højeste  Fjeld,  Slættaratinde  ( Slættara tinSur,  882  m),  og  i  det  hele  taget 
er  Øen  et  smukt  Højland.  Dens  Længde  i  N. — S.  er  op  mod  40  km,  i 
0. — V.  er  den  halvt  saa  bred. 

Ved  to  Fjorde  deles  Østerø  i  omtrent  lige  store  Halvdele.  Fra  Syd 
skærer  den  lange  Skaalefjord  (SkålafjorSur)  sig  ind  og  fra  Nord  kiler 
Fundingfjord  (FunningsfjorSur)  sig  ind.  Mellem  disse  to  Fjorde  er  et 
kun  lavt  Ejde,  som  man  har  paatænkt  at  benytte  som  Vejforbindelse 
mellem  Øens  to  Halvdele;  dens  Længde  vil  blive  godt  7  km.  Foruden 
disse  to  Hovedfjorde  skyder  et  Antal  mindre  Vige  og  Fjorde  sig  yder- 
mere ind  i  Landet,  som  det  fremgaar  af  Kortet. 

Farvandene  som  skiller  Østerø  fra  Naboøerne,  er  følgende:  Sundene 
eller  Løbet  mellem  Strømø  og  Østerø.  Det  bliver  umiddelbart  N.  for 


„Risen"  og  .Kællingen"  i  Forgrunden,  neden  for  Ko  lien.  Længst  tilbage  Nord- 
enden af  Kalso. 
(leg.  efter  Skitu  uf  D.  B.) 


90  FÆRØERNE 

Bygden  Øre  og  Østerø  saa  smalt,  og  dertil  saa  opfyldt  af  Skær,  at  kun 
mindre  Skibe  kan  passere  det  paa  en  Strækning  af  lx/i  Sømil.  Sunde- 
laget er  Navnet  paa  denne  Snævring.  Her  er  en  rivende  Strøm  og  Løbet 
indsnævres  tilmed  af  Skær,  saa  Passage  kun  er  mulig  ved  Strømskifte. 
Djupene  og  Lervig  Fjord  benævnes  Farvandene  mellem  Østerø  og 
Kalsø,  henholdsvis  nord  for  Fuglefjord  og  syd  for  samme. 

Østerø  har  ialt  4878  Indbyggere  paa  287  □  km  (1921).  I  1801  var 
Indbyggerantallet  1214,  i  1860  2220,  i  1890  3008.  Østerø  Præstegæld 
(Præsten  bor  paa  Næs)  bestaar  af  Sognene:  Næs  (Næs,  Tofte,  Glibre, 
Lamhavge  og  Solmundef jord) ,  Sjov  (Sjov,  Skaale,  Strænder,  Selletræ, 
Moskernæs),  Ejde  (Ejde,  Nordskaale,  Øre),  Funding  (Funding,  Gjov). 
Andefjord  (Andefjord,  Eldevig,  Fundingsbotn),  Fuglefjord  (Fuglefjord, 
Lervig),  Gøte  (Nordregøte,  Gøtegjov  og  Sydregøte). 


Østerø.  Kysten  rundt  til  Søs.  Gaar  man  fra  Thorshavn  nord  paa  gennem 
Tangefjord  og  videre  op  i  Sundene,  passerer  man  følgende  Bygder  paa  Østerø: 
Næs  (Nes),  meget  smukt  beliggende  ved  Indløbet  .til  Skaalefjord,  Moskernæs 
(Morskranes) ,  Selletræ  (Sellåtur),  Øre  (Oyri),  Nordskaale  (Nordskåli)  —Nord 
herfra  gaar  Telegrafkabelet  mellem  Strømø  og  Østerø  over  Sundelaget  —  Soin- 
aaer  (Svfnåir),  Ly  saa  (Ljésa)  og  endelig  Ejde  (Eift,  EitSi)  paa  Øens  Nordvest- 
hjørne. De  sidste  5  Bygder  danner  Ejde  Sogn,  der  er  Anneks  til  Næs. 

Paa  Farten  gennem  Sundene  har  man  haft  Lejlighed  til  at  se  Hvalstationen 
paa  Gjanoyri  og  de  smukke  Terrasser  ved  Haldorsvig  (begge  paa  Strømø). 

Fra  Thorshavn  til  Ejde  er  201/2  Sømil.  I  godt  Vejr  kan  Skibe  ankre  ud  for 
Ejde,  men  i  stiv  Kuling  fra  N.  til  V.  kan  det  grundbryde  over  hele  Fjorden, 
og  da  søges  Ankerplads  ved  Haldorsvig  paa  Strømø.  Som  Navnet  antyder,  lig- 
ger Bygden  paa  en  ca.  1  km  bred  og  indtil  16  m  høj  Tange  (et  Ejde)  mellem 
de  Fjeldpartier  som  krones  af  Slættaratinde  og  Halvøen  Kollen  (Kollur).  Ejde 
er  en  smukt  beliggende  Bygd;  lige  nord  for  den  ligger  Indsøen  Tjørnen,  hvis 
Vandspejl  ligger  4  m  over  Havet.  Den  er  adskilt  fra  dette  ved  en  Strandvold  af 
Rullesten,  den  saakaldte  Mole  (Mdlin).  I  Søen  findes  Foreller.  Ejde  har  en  nyere 
Stenkirke,  bygget  i  romansk  Stil  efter  Tegning  af  Professor  H.  C.  Amberg.  I  den 
hænger  en  Model  af  Skibet  „Den  norske  LøveM,  som  har  tilhørt  Thorshavns 
Kirke.  Paa  Ejde  bor  en  Læge  og  der  er  flere  Handelsetablissementer.  Husene 
er  gode,  Gaderne  fra  gammel  Tid  brolagte  med  store  Basaltfliser  og  Kirken 
den  største  og  smukkeste  paa  Færøerne. 

Kollen  (348  m) ,  falder  jævnt  af  mod  Ejde.  Derimod  staar  Fjeldet  stejlt 
mod  Havet.  Ud  for  dette  staar  de  to  løsrevne  „Drenge",  Risen  (Risin)  (75  m) 
og  Kællingen  (Kellingin)  (73  m),  sidstnævnte  nærmest. 

Fra  Terrænet  paa  Kollen  er  en  vid  og  smuk  Udsigt  ikke  blot  over  Kyst- 
egnene, men  ogsaa  Syd  paa  ned  gennem  Sundelaget,  som  og  til  Østerøens  og 
Strømøens  Bjergtinder,  saaledes  til  Slættaratinde  og  Sneis (Strømø).  Fra  Ejde 
kan  en  Bestigning  af  Slættaratinde  finde  Sted. 


*      FÆRØERNE  91 

Fra  Ejde  langs  Nordkysten  af  Østerø  til  Gjov  (7  Sømil).  Denne  prægtige 
Tur  bør  foretages  i  Motorbaad,  som  kan  lejes  paa  Ejde,  derimod  ikke  i  Gjov. 
Vil  man  foretage  Turen  omvendt,  kan  man  telefonere  til  Ejde  efter  Baad. 

Man  passerer  rundt  om  Kollen,  forbi  Risen  og  Kællingen,  saa  gaar  man 
over  Bugten  N.  for  Mdlin,  passerer  Forbjerget  Nøven  og  videre  langs  en  Række 
Fuglebjerge,  foran  hvilke  der  staar  en  høj,  cylindrisk  „Dreng",  Bigven  (Bug- 
vin), paa  hvilken  der  fanges  Fugle  (Lomvier  og  Rider)  ved  Opstigning  fra 
neden;  derefter  passeres  Østerøens  Nordøstpynt,  Rivtange,  et  lavt  Næs,  og  man 
fortsætter  i  S.  0.  langs  Kysten  med  smuk  Udsigt  til  Kaisøens  Fjeldrække. 

Vi  naar  dernæst  Gjov  (Gjégv),  en  lidt  større  Bygd,  der  har  Navn  efter  en 
smal  Kløft  (Gjov)  med  stejle  Sider,  som  danner  Indløbet  til  Bygden,  der  iøvrigt 
ligger  smukt,  og  hvorfra  en  lang,  frugtbar  Dal  fører  ind  i  Landet  ned  til  Byg- 
den Funding. 

Et  lille  Fuglefjeld,  paa  hvilket  der  ruger  Maager,  ligger  lige  nord  for  Byg- 
den; man  kan  let  stige  op  til  „Eggen"  (Randen)  (227  m)  og  derfra  se  ned  i 
Fjeldet. 

Fra  Gjov  naar  vi  langs  Kysten  Forbjerget  Mulen  (Mulin)  ved  Indløbet  til 
Funding  Fjord  (Funnings  Fjorour).  Denne  er  i  Mundingen  bred,  men  sender 
en  smal,  dyb  Arm  ned  til  Fundingsbotn  (Funningsbotnur) ,  hvorfra  der  er  Over- 
gang over  Ejdet  til  Skaalebotn.  I  Fundingsbotn  findes  en  Hvalfangerstation  paa 
Vestsiden,  nær  Fjordbunden,  hvor  der  ligger  en  Nybygd,  fra  hvilken  Vejen  over 
Ejdet  til  Skaalebotn  udgaar. 

Paa  Fundingf  jordens  Vestside  ligger  Bygden  Funding  (Funningur)  med 
Kirke  (Anneks  til  Næs).  Det  er  en  „Brændingsplads". 

Paa  Sydsiden  af  Fjorden  ligger  Bygden  Eldeuig  (Elduvik),  ogsaa  en  Bræn- 
dingsplads. Herfra  gaar  en  berygtet  Sti  langs  Kysten  i  Retning  af  Andefjord. 
Ved  Vintertid,  naar  der  er  Isslag,  er  den  yderst  farlig  at  passere.  —  I  gamle 
Dage  flygtede  Beboerne  fra  Eldevig  og  Andefjord  op  paa  Fjeldtoppene  oven 
for  Bygderne,  naar  Sørøverne  kom. 

Efter  at  have  passeret  Fundingf  jord  kommer  man  til  Bygden  Andefjord 
(Oyndarfjorour),  paa  hvis  Nordside  Bygden  af  samme  Navn  ligger.  Her  findes 
en  Kirke  (Anneks  til  Næs).  Paa  Stedet  boede  Mogens  Hejnesøns  Fader,  Heine 
Haureki,  som  var  Øernes  første  protestantiske  Provst.  Ved  Stranden  ligger  en 
saakaldet  Rokkesten  (Rinkisteinur) ,  der  er  i  stadig  Bevægelse,  den  er  (ifølge 
Lomholt)  over  Vandet  8  m  lang  og  5 — 6  m  bred  samt  3  m  høj.  Den  stikker 
6  å  10  m  dybt  i  Vandet.  Dens  angulære  Bevægelse  er  1  cm. 

Paa  Sydsiden  af  Andefjord  ligger  den  lille  Byling  Hellerne  (Hellur),  ogsaa 
en  Brændingsplads  med  vanskelig  Opstigning.  Herfra  er  der  Sti  over  Fjeldet  til 
Bygden  Fuglefjord  (Fuglaf jorour) ,  der  er  den  næste  Fjord,  vi  kommer  til. 
Den  er  Færøernes  næstbedste  Havneplads,  omgivet  af  prægtige  Fjelde  og  helt 
lukket  for  Søen.  Den  har  en  Bro  paa  Østsiden,  hvor  Dampere  kan  fylde  Vand 
og  Korn.  I  Fuglefjord  bor  Sysselmanden  for  Østerø.  Her  findes  en  Kirke  byg- 
get af  Sten  med  Tag  af  Grønsvær.  Fuglefjord  er  et  vigtigt  Knudepunkt  for  Om- 
sætning af  Fiskeriprodukter.  Fra  Fuglefjord  flygtede  Beboerne  i  Ufredstider 
bl.  a.  „op  under  Borgen"  (Fjeldet  mod  Øst),  hvor  der  endnu  tæt  under  Toppen 
ses  Rester  af  et  Hus,  som  da  blev  benyttet  som  Tilflugtssted.  Herfra  rullede  Fæ- 
ringerne Sten  ned  paa  Forfølgerne,  og  herfra  saa  de  Sørøverne  føre  det  Kvæg 


92  FÆRØERNE 

bort  over  Vandet,  som  Færingerne  ikke  havde  kunnet  drive  til  Fjelds  i  Ude. 
Ogsaa  til  Fjeldene  paa  Bugtens  Vestside  flygtede  Folk,  naar  Ufredamænd  lan- 
dede paa  deres  Enemærker. 

Fuglefjord  adskilles  fra  Gøtebugten  ved  en  knap  3  km  bred  af  Isen  slidt 
Landtunge,  over  hvilken  man  kan  naa  Nordregøte. 

Fra  Fuglefjord  gaar  man  Syd  paa  gennem  Lervig  Fjord.  Her  ligger  Bygden 
Lervig  (Leirvfk)  lige  over  for  Kaisøens  Sydende  paa  Nordsiden  af  Halvøen,  der 
ender  i  Gøtenas  (Gotunes). 

Lervig  hærgedes  1736  af  Kopper,  og  der  døde  en  Mængde  Mennesker.  Syg- 
dommen var  indført  af  Smuglere.  En  ung  Mand,  der  skulde  have  Bryllup,  købte 
en  Frakke,  som  bragte  Smitten.  I  Lervig  fandtes  et  katolsk  Bønnehus.  Nu  er 
der  en  Kirke. 

Gøtenæs  passeres  og  man  naar  Gøtevig  (Gdtuvfk),  der  ligger  aaben  for  S. 0- 
Vinde.  Den  er  omgiven  af  smukke  Fjelde,  og  inderst  i  Vigen,  paa  mere  fladt 
Underland,  ligger  G  ø  t  e  -  Bygderne:  Nordregøte  (NortSragota),  Sgdregøte  (Sy- 
tSragota)  og  mellem  dem  Gøtegjov  (vifc  G5tugj6gv),  som  kun  bestaar  af  nogle 
faa  Huse.  En  ganske  god  2  km  lang  Vej  forbinder  disse  tre  Grupper.  Den  har 
Bro  over  Eiftiså,  som  udmunder  tæt  ved  Nordregøte  og  som  langsomt  fylder 
Bugten  med  sine  Sandmasser;  endvidere  er  der  Bro  over  Gøtegjov-Slugten,  hvil- 
ken fortsættes  2  km  i  vestlig  Retning.  Den  hører  til  en  Række  af  Slugter,  som 
med  Afbrydelser  strækker  sig  i  næsten  snorlige  Retning  fra  Strømø  og  videre 
tværs  gennem  Østerø,  begyndende  ved  Nordaragjov  i  Nærheden  af  Gjanoyri. 

I  Gøte  boede  Gøteskeggernes  (d.  e.  Gøtemændene,  Gøtekarlene)  berømte 
Slægt,  og  her  paavises  endnu  Fundamentet  til  Tronds  Bolig,  hvor  han  blev 
overmandet  af  Sigmund  Brestesson  og  tvungen  til  at  antage  Kristendommen, 
hvilket  sidstnævnte  kom  til  at  undgælde  for. 

I  Nordregøte  findes  en  gammeldags  Kirke,  bygget  1833,  som  er  Anneks  til 
Næs.  Oprindelig  laa  der  en  Kirke  i  Sydregøte,  som  menes  at  have  været  opført 
af  Trond. 

Oven  for  Nordregøte,  paa  en  Afsats  nær  Toppen  af  Fjeldet,  over  hvilket 
der  er  en  stejl  Sti  fra  Nordregøte  til  Lervig,  findes  en  Afsats,  benævnt  Fransa- 
fløten,  hvortil  Folk  flygtede  for  „Franskmænd"  (Belgiere,  Hollændere  m.  flj, 
som  siges  at  have  hærget  Bygderne  lige  til  det  19.  Aarhundredes  Begyndelse. 

Ifølge  Sagnet  om  Floskmcendene  foregik  visse  Begivenheder  paa  Gøte. 
Blandt  de  ældre  Norderøsagn  fremhæver  Jacob  Jacobsen  det  om  „Floskmæn- 
dene"  (Banden,  Oprørerne)  fra  Fuglø,  som  forsøgte  at  vinde  Tilhængere  og 
gradvis  at  underlægge  sig  Øerne.  Hvor  de  mødte  Modstand  gik  de  frem  med 
Vold,  og  Folk  flygtede  ind  i  Kirkerne  for  at  redde  Livet.  Tilsidst  blev  de  over- 
mandede i  den  endnu  ikke  indviede  Kirke  paa  Svinø,  hvorpaa  de  blev  førte  til 
Gøte  paa  Østerø,  hvor  en  af  dem,  Sigurd,  oplever  den  Ydmygelse  som  døds- 
dømt Fange  at  gense  sin  Kæreste.  Hun  siger  grædende:  „Jeg  ser  du  kommer 
paa  en  anden  Maade  i  Dag  end  for  et  Aar  siden."  Den  allerede  i  Forvejen  fæl- 
dede Dom  lød  for  de  fire  Hovedmænds  Vedkommende  paa,  at  de  skulde  dræ- 
bes ved  Nedstyrtning  fra  Fjeldet  Valaknukur  paa  Østerø  (ved  det  ældgamle 
Rettersted) .  Sigurd  bliver  i  sidste  Øjeblik  benaadet  paa  Mængdens  Forbøn,  men 
ønsker  selv  hellere  at  dø  sammen  med  de  andre.  —  Lucas  Debes  omtaler  1673 
Oprøret  paa  Norderøerne  som  foregaaet  „for  en  rum  Tid  siden",  Jacobsen  an- 


Fuglefjord  paa  Østers. 


94  FÆRØEftNE 

é 

tager,  at  Floskmændene*  Oprør  falder  i  Tidsrummet  1400 — 1500,  dog  efter  den 
sorte  Død« 

Syd  for  Gøte  Vig  ligger  en  temmelig  stor  og  dyb  men  aaben  Bugt,  Lamba- 
vig  (Lamba  vfk)  mellem  Forbjergene  Mjovnæs  (Mj6vanes)  og  Nev  (NevidS). 
Inderst  i  Bugten  ligger  Bygden  Lamhauge  (Lamba,  Lambi).  Saa  kommer  den 
lille  aabne  Bugt  Ridevig  (Rituvfk,  b:  Maagevigen)  med  Bygden  af  samme  Navn. 
Her  strandede,  ifølge  en  gammel  Østerøtradition,  Sigmund  Brestesson,  da  han 
paa  Olav  Tryggvasons  Bud  skulde  føre  Trond  som  Fange  til  Norge,  men  blev 
dreven  tilbage  af  Uvejr.  Sydligere  ligger  Bygden  Avevig  (Æ&uvfk,  b:  Edderfugle- 
vig). Her  paavises  langs  Stranden  nord  for  Bygden  en  flad  Klippestrækning: 
„Tinghellen" ,  hvor  det  siges,  at  Trond  og  hans  Mænd  holdt  Ting  for  Østerø. 
Igennem  den  gamle  Del  af  Forbjerget  gaar  en  Aabning,  Sigmundshullet  (Sig- 
mundarholitS) ,  gennem  hvilken  Sigmund  Brestesson  undflyede  Trond  ved  en 
Sammenkomst. 

Østerøens  sydligste  Forbjerg  er  Østnæs  (Eystnes);  vest  derfor  begynder 
Indløbet  til  den  8  m  dybe,  smalle  Skaale fjord  (Skala  FjorSur),  hvis  sydlige 
Del,  inden  for  Saltnæs,  benævnes  Kongshavn.  Den  har  gode  og  trygge  Anker- 
pladser og  benyttes  i  Uvejr  af  Skibe,  der  tvinges  til  at  forlade  Thorshavns  aabne 
Red.  Skaalefjord  er  smuk  og  vel  bebygget.  Langs  Fjordens  Østside  findes  ai 
næsten  kontinuerlig  Strækning  af  opdyrket  Land  (Bø)  lige  til  Skibenæs.  Her 
ligger  i  Rækkefølge  Syd — Nord  Bygderne  og  Bylingerne:  Næs  (Nes),  der  lig- 
ger overordentlig  smukt.  Her  findes  Præstegaard  og  Kirke  af  den  gammeldags 
Slags  (opf.  1843).  Kirkens  Indre  har  smukke  Udskæringer  i  Balusterværket, 
som  adskiller  Kor  fra  Kirkerummet.  Tofte  (Toftir) .  Ovenfor  Bygden  ligger  paa 
Fjeldet  Toftevandet  Her  yngler  Terner.  Saltnæs,  Saltangeraa  (Heiftarnar), 
Glibre  (Glivrar),  Solmunde  fjord  (Solmundarf jdrftur) .  Denne  sidste  Bygd  blev, 
ifølge  Sagnet,  anlagt  af  Brødrene  Skegge  og  Solmundur.  Sidstnævnte  dræbte 
sin  Broder  ved  at  styrte  ham  ned  ad  en  Klippe,  Skeggjanov,  som  vender  ud  til 
Gøtevig,  og  maatte  derfor  gaa  i  Landflygtighed.  Ved  Skibenæs  (Skfpanes)  N. 
for  Solmundef  jord  findes  en  udmærket  Landingsplads.  Herfra  gaar  en  ret  stejl 
Sti  op  over  Gøteejdet.  Fra  dettes  højeste  Punkt  (136  m  o.  H.)  overser  man  saa- 
vel  Skaalefjord  som  den  brede  Gøtebugt,  til  hvilken  Vejen  gaar  ned.  Korte 
Fjeldstier  fører  fra  Skaalef jords-Bygderne  over  til  Bygderne  paa  Øens  Østside. 

Langs  Vestsiden  af  Skaalefjord  ligger  i  S. — N.  Bygderne  St render  (-ur)  med 
gammeldags  Kirke  og  Bylingerne:  Sjov  (vift  Sjégv,  hvorefter  Sognet  har  Navn), 
Seblende  (Sevlendi)  og  Gjerdum  (Gerftar),  dernæst  Skaale  (Skåli),  hvor  der  fin- 
des en  Ophalingsbedding.  —  Bonden  Orm  paa  Skaale  var  en  rig  og  mægtig 
Bonde,  men  tillige  en  stor  Ransmand  og  Faaretyv.  Han  dømtes  til  Døden  paa 
Tingstedet  Stevnuvalur  for  Drab  paa  Ørebonden  Jon. 

Langt  inde  i  Fjorden  ligger  Skaalebotn  (Skålabotnur) .  Vest  for  Skaalebotn 
ligger  en  Høj,  Kurlendingaheyggjur,  hvori  efter  Sagnet  3  Mænd  fra  et  kurlandsk 
Skib,  som  var  flygtet  i  Land,  blev  jordet  efter  at  være  skudte  som  Desertører. 
Et  Par  Kilometer  fra  Skaalebotn  inde  i  Dalen  ligger  ved  Elvens  venstre  Side  en 
gammel  Tinghøj,  den  saakaldte  Stevnuvalur,  d.  y.  s.  Stævnehøj,  den  er  6  å  7  m 
høj  og  en  Snes  Meter  i  Diameter.  Her  holdtes  Østerøens  Hovedting  (Vaarting) 
og  hertil  knytter  sig  Overleveringer  baade  om  Floskmændene  og  Ørebonden. 
Floskmændene  skal  saaledes  være  begravne  ved  en  stor  Klippeblok.  Den  ligger 
nedenfor  Fjeldet  Valaknukur,  hvorfra  de  nedstyrtedes. 


FÆRØEfcNE  95 

Fjeldstier  paa  Østerø.  Som  del  ses  paa  Kortet  er  der  næsten 
overalt  Stier,  som  over  Fjeldene  forbinder  Bygderne  med  hverandre. 

En  Opstigning  til  Færøernes  højeste  Fjeld  Slættoratindur  (882  m)  finder 
bedst  Sted  fra  Fjeldstien  mellem  Ejde  og  Gjov  lidt  forinden  (1  km)  man  naar 
Ejde  Skar. 

Blandt  Ruterne  paa  Østkysten  skal  særlig  nævnes  Fjeldstien:  Fundings- 
botn — Skaalebotn  (7  km),  langs  Vesterdals  Aa  over  Vandskellet  til  Fjordaa. 

Et  Vejanlæg  over  dette  Ejde  vilde  i  høj  Grad  lette  Samfærdselen  mellem 
den  sydlige  og  den  nordlige  Del  af  Østerø.  Paa  Ejdet  findes  desuden  en  Mængde 
l'ørv  og  store  Strækninger  med  god  Græsmark,  som  ved  Vejen  vil  blive  tilgæn- 
gelig for  Opdyrkning.  Anlægget  er  projekteret  til  en  Længde  af  7300  m. 

Østerøens  gamle  Tingsted  og  Rettersted  med  Stevnuvålur  („Stævnehøj"), 
en  rund,  toppet  Høj,  hvor  Retshandlingen  foregik,  ligger,  som  tidligere  omtalt, 
i  Dalen  et  Par  Kilometer  fra  Skaalebotn  og  ved  Fjordaa.  Hertil  knytter  sig  Be- 
givenheder, som  har  holdt  sig  i  Folkemunde. 

En  anden  Rute  af  Betydning  er:  Fuglefjord — Nordregøte  (7  km),  passe 
rende  Varmekilde,  Færøernes  eneste  vulkanske  Fænomen. 

Vandet  holder  19  °  C;  det  menes  at  have  lægende  Krgft,  og  Set  Hansnat 
mødes  mange  Færinger  her  ifølge  ældgammel  Sædvane,  dels  for  at  læges  af 
det  varme  Vand,  der  siver  ud  mellem  Stenene,  dels  for  at  danse  paa  den  flade 
Helle  ved  Kildens  Udspring.  Tidligere  samledes  man  her  Natten  mellem  4.  og 
5.  Juni  gammel  Stil,  nu  er  det  som  sagt  Set.  Hansdags  Nat  efter  ny  Tid. 

Gøte  er  en  af  de  betydeligste  Bygder  paa  Østerø.  Til  og  fra  denne  Bygd 
foregaar  der  en  meget  betydelig  Trafik  saavel  over  Gøteejdet  til  Skaalefjord 
som  nordover  til  Fugle  fjord,  der  jo  er  en  af  de  bedste  Havne  paa  Øerne  og  et 
vigtigt  Knudepunkt,  for  Omsætning  af  Fiskeriprodukter.  En  Vejforbindelse  fra 
Skaalefjord  over  Gøte  til  Fuglefjord  vil  nu  blive  iværksat. 


NORDERØERNES  SYSSEL 

Nor  der  øernes  Syssel  (Sysselmanden  bor  i  Klaksvig)  omfatter  de  6 
Øer:  Kalsø,  Kutiø,  Bor  dø,  Viderø,  Fuglø  og  Svinø  —  for  største  Delen 
langstrakte  i  N. — S.  og  smalle  i  0. — V.  Mellem  dem  er  snævre  Sunde 
med  rivende  Strøm.  Øernes  Kyster  er  som  Regel  stejle  og  mange  af 
Bygderne  er  Brændingspladser,  hvor  Baadene  ved  Gangspil  trækkes  op 
paa  Klipperne  til  Steder,  hvor  de  ikke  naas  af  Brændingen.  Det  er  et 
farligt  og  brydsomt  Erhverv  Befolkningen  har,  og  mange  er  de  Ulyk- 
ker, som  Havet  har  bragt  over  Baadbesætninger  i  Uvejr,  ikke  mindst 
i  de  senere  Aar,  hvor  enkelte  Bygder  har  mistet  et  væsentligt  Antal  af 
deres  Erhververe. 

Norderøernes  samlede  Areal  udgør  241  □  km  med  en  Befolkning 
paa  2459  Mennesker  (1921).  Disses  Erhverv  er  hovedsagelig  Fiskeri. 
I  1916  var  der  217  Robaade  og  20  Motorbaade,  og  Baadfiskeriet  ind- 
bragte 265,677  Kr.,  hvoraf  den  langt  overvejende  Del  for  Torsk.  Land- 


96  FÆRØERNE 

bruget  har  paa  de  stejle  og  ret  nøgne  Øer  kun  ringe  Udsigt  til  at  tri- 
ves. Af  Husdyr  holdtes  kun  6  Heste,  551  Stykker  Hornkvæg,  2  Svin, 
3  Geder,  men  15,519  Faar.  Fuglefangsten  drives  paa  Kalsø  og  Kunø, 
men  navnlig  paa  Fjeldene  nord  for  Viderejde.  Handel  er,  navnlig  i 
Klaksvig,  en  væsentlig  Indtægtskilde. 

Norderøernes  Præstegæld  omfatter  følgende  Sogne: 
Husum  (Husum  og  Sydredal).  Mygledal  (Mygledal  og  Troldnæs). 
Kunø  (Kunø,  Haraldsund  og  Skard).  Klaksvig.  (Klaksvig,  Vaag,  Aaerne, 
Strond,  Skaaletofte,  Nordøre  og  Arnefjord).  Viderø  (Viderejde,  Kvan- 
nesund,  Nordtofte,  Deble  (Depil),  Norddeble  og  Mule).  Fuglø  (m.  Byg- 
derne Hattervig  og  Kirke).  Svinø  (m.  Bygden  af  samme  Navn). 


Kalsø  (Kallsoy) ,  den  vestligste  af  Norderøerne  er  en  lang  og  smal  Klip- 
peø, som  mod  Vest  staar  med  stejle  forrevne  Fjeldsider,  der  nu  ikke  mere  er 
bebyggede.  Her  laa  Bygden  Blankeskaale  (Blankskåli)  sydligst.  Den  ødelagdes 
af  Sneskred  i  Begyndelsen  af  forrige  Aarhundrede,  og  Beboerne  flyttede  der- 
efter til  Sydredal  (Syttridalur)  paa  Kaisøens  Sydøstkyst,  hvor  der  nu  findes 
en  Annekskirke  til  Viderø.  Kalsø  Fyr  ligger  syd  for  denne  Bygd. 

Paa  Østsiden  af  Kalsø,  hvor  der  findes  flere  Cirkusdal e,  som  aabner  sig  ud 
mod  Kalsø  Fjord  (mellem  Kalsø  og  Kunø),  findes  fra  Syd  til  Nord  følgende 
Bygder:  Sydredal,  som  allerede  nævnt,  dernæst  Husum  (Husar)  med  Kirke 
(Anneks  til  Viderø).  I  Mygledal  fødtes  Poul  Fange,  som  i  det  17.  Aarhundrede 
huserede  paa  Kalsø,  og  som  siden  har  været  omgivet  af  en  eventyrlig  Glans  i 
Folkemunde. 

Den  nordligste  Bygd  paa  Kalsø  er  Troldenæs  (Trdllanes),  en  af  de  værste 
Brændingspladser  paa  Norderøerne.  Om  Vinteren  kan  Beboerne  slet  ikke  have 
Baad  paa  Stedet,  men  maa  fiske  fra  Mygledal.  Der  bor  paa  Troldenæs  to  Kongs- 
bønder  og  en  Husmand. 


Kunø  (Kunoy)  adskilles,  som  berørt,  fra  Kalsø  ved  Kalsø  Fjord  og  fra  den 
østligere  beliggende  0  Bordø  ved  Haraldsund.  I  ingen  af  disse  Fjorde  findes 
Ankerpladser  for  Skibe.  Øens  Nordende  Kunø  Nakke  (Kunoyar  Nakkur)  dan- 
nes af  en  828  m  høj  og  brat  Fjeldvæg  (den  højeste  og  bratteste  paa  Færøerne). 
Ved  Foden  ses  flere  „Drenge".  Midt  paa  Vestkysten  ligger  Kunø  Bygd  (Kunoy) 
med  Kirke,  meget  smukt.  Nordlig  paa  Østkysten  laa  Bygden  Skard  (SkarS), 
nedenfor  en  højst  ejendommelig  Fjeldkløft  (Skarfts  Gj6gv),  gennem  hvilken  der 
gaar  en  halsbrækkende  Sti  over  Øen  til  Kunø  paa  den  anden  Side.  Ad  denne 
6  km  lange  Vej  tog  Folkene  paa  Skard  til  Kirke  paa  Kunø,  hvor  der  holdtes 
Gudstjeneste  6  Gange  aarlig.  Paa  Skard  maatte  Baadene  hales  højt  op  til  Nø- 
sterne  ovenfor  Brændingspladsen  for  at  være  beskyttede.  For  Tiden  er  Byg- 
den øde. 

Sydlig  paa  Østkysten  af  Kunø  ligger  Bygden  Haraldsund  smukt.  Den  syd- 
ligste Del  af  Kunø  dannes  af  det  prægtige  Kunø  Næs  (Brattunes)  med  smukke 
Hamre  op  til  703  m. 


FÆRØERNE  97 

Bordø  (Borooy)  er  den  største  af  Norderøerne  (73  □  km)  med  1170 
Indbyggere  (1921).  Dens  største  Længde  i  N. — S.  er  c.  25  km.  Øens  Nordende 
dannes  af  Mulen  (537  m),  et  stejlt  Forbjerg.  Noget  nord  for  Øens  Midtparti 
ligger  den  højeste  Fjeldryg:  Lokka  Nov  (Lokki)  (755  in).  Mod  Vest  beskylles 
Bordø  af  Haraldsund,  mod  Øst  af  Kvannesund.  Vestkysterne  er  overalt  stejle 
og  Hammer  paa  Hammer  rejser  sig,  den  ene  over  den  anden.  Vaagen  (Vågur) 
eller  Klaksvig  (Klaksvik)  er  den  eneste  Bugt  paa  Vestsiden  af  Øen;  den  er  af 
den  største  Betydning  som  et  Centrum  for  Kommunikation  og  Handel.  (171/, 
Sømil  fra  Thorshavn).  Østkysten  er  mere  indskaaret,  og  trugformede  Dale  og 
Gjove  ses  overalt.  Fra  Sydøst  skærer  Arnefjord  (Arnaf jorSur)  og  Bordøvig  (Bor- 
ooyarvfk)  sig  ind.  Mellem  Klaksvig,  der  jo  vender  mod  Nord,  og  Bordøvig,  der 
vender  mod  Syd,  er  et  smalt  og  fladt  Ejde  (8/4  km  bredt  og  indtil  18  m  højt). 
Til  begge  Sider  hæver  Fjeldene  sig  stejlt  Ejdet  er,  ifølge  Geologen  Rudolphi, 
Rester  af  en  Dalbund,  over  hvilken  der  i  Tertiærtiden  flød  en  Isstrøm.  Særlig 
i  Ejdets  sydøstlige  Parti  ligner  Terrænet  da  ogsaa  et  Morænelandskab'  med 
Grusaflejringer.  Gxavaraa  kommer  i  et  Vandfald  fra  N.  0.  ned  i  Bordøvig  og  af 
lejrer  ved  Stranden  røde,  brune  og  graa  luf-  og  Basaltmasser  med  store  grønne 
og  hvide  Mandler.  Klaksvig  skærmes  mod  Vest  og  Øst  af  Fjelde;  mod  Syd  ligger 
Ejdet  og  mod  Nord  skærmes  Vigen  af  Sydenden  af  Kunø  (Kunø  Næs).  Kun 
naar.  Nordenvinden  stryger  lige  ned  gennem  Haraldsund  er  Ankerpladsen  noget 
udsat,  ligesaa  kan  Søndenvinden  stryge  slemt  hen  over  Ejdet  til  Vaagen.  — 
løvrigt  er  Klaksvig  det  regnfuldeste  Sted  paa  Færøerne  (1700  mm  aarlig).  Begge 
Sider  af  Klaksvig  (Vaag)  i  Forbindelse  med  Ejdet  danner  en  sammenhængende 
Bø  med  Bebyggelse:  Vestsiden  udgøres  af  Klaksvig  (Klaksvik),  Østsiden  af  £1- 
skopstø  (BiskupsstøS)  og  Mørkenøre  (Myrkianoyri) .  I  Bunden  af  Vaagen  ligger 
Vaag  (Vågur)  med  Kirke;  hertil  kommer  Bylingerne  Upsalon  (Uppsalir)  og 
Gjerdum  (GerSir),  nærmest  Bordø  Vig.  Sidstnævnte  Sted  er  i  det  17.  og  18. 
Aarhundrede  3  Gange  bleven  ødelagt  af  Fjeldskred.  —  Klaksvig  er  det  vig- 
tigste Punkt  paa  Norderøerne,  et  Kommunikations-  og  Handelscentrum  af 
stor  Betydning.  Her  bor  Sysselmanden  for  Norderøerne  samt  en  Kredslæge, 
og  her  er  et  Sygehus,  flere  Handelsetablissementer  og  Rederier,  Post-  og  Damp- 
skibsekspeditioner,  Telefonstation,  2  Gæstgiverier,  Forsamlingshus  m.  m.  Klaks- 
vigs Betydning  er  betinget  af  den  gode  Havneplads,  Vaagen,  der  dog  er  for 
lille  til  Trafikken,  især  naar  der  ligger  mange  Trawlere,  som  ofte  søger  hertil. 
Men  denne  Mangel  opvejes  ved,  at  der  udenfor  Vaagen  er  god  Ankerplads  paa 
Poddlen  (Pollur)  o:  Farvandet  mellem  Kunøens  Sydende  og  Bordø. 

Bqrdøens  sydvestre  Hjørne  dannes  af  en  lang  smal  Halvø  med  mange  Hamre 
og  stejle  Skrænter,  især  mod  Vest.  Ved  Ejdet  staar  denne  Halvø  i  Forbindelse 
med  Bordøens  Hovedparti.  Nordenden  af  Halvøen  dannes,  som  omtalt,  af  Fjel- 
det Klakken  (Klakkur)  (414  m),  derpaa  følger  i  sydlig  Retning  Toppen  Halvga- 
fjeld  (Halgafelli)  (503  m)  og  Højfjeld  (Håfjall)  (646  m).  (Opstigning  til  dem  er 
ikke  vanskelig).  Sydenden  dannes  af  Bordønæs  (392  m).  Op  paa  denne  Halvø 
flygtede  Beboerne  af  Vaag,  naar  Sørøverne  kom.  Her  var  man  godt  gemt  og 
her  kunde  man  let  forsvare  sig.  Særlig,  egnet  til  Skjulested  var  en  smal  Kløft 
Ridegjov  (Ritugj6gv),  der  c  1400  m  Syd  for  Højfjeld  gaar  ned  mod  Stranden 
i  Vest  Landing  paa  Halvøens  Vestside,  som  Brændingen  har  dannet  Huller  i, 
er  næppe  mulig,  maaske  dog  under  heldige  Omstændigheder  et  enkelt  Sted, 
som  ikke  let  findes. 

Danmark  IV.  5  7 


98  FÆRØERNE 

Ruiner  af  et  Tilflugtssted  findes  da  ogsaa  ved  Ritugjégv  paa  et  meget  van- 
skelig tilgængeligt  Sted.  Det  har  været  benyttet  langt  ned  i  Tiden. 

Ogsaa  paa  Halvøens  Østside  ud  mod  Bordøvig  skal  findes  en  Ruin,  der 
menes  at  have  været  benyttet  som  Forraadshus  for  Opholdsstedet  i  Ridegjov, 
fordi  man  ikke  kunde  bære  lunge  Byrder  ad  den  omtalte  Sti  vest  for  Halvøen. 
Mulig  var  Husdyrene  ogsaa  anbragte  her. 

Øst  for  Klaksvig  ligger  Mørkenøre  Fjeld. 

Fra  Klaksvig  passerer  man  sydpaa  over  Ejdet  forbi  Gjerdum  og  videre 
langs  Østsiden  af  Bordøvig  til  Bygden  Nordøre  (Oyri),  hvor  man  kan  se  gam- 
meldags byggede  Huse.  Noget  sydligere,  ligeledes  paa  Østsiden  af  Bordøvig, 
findes  Rester  af,  som  det  maa  antages,  et  Overvintringssted  for  Islændere  paa 
Vej  til  Norge  —  de  saakaldte  Islendingatoftir.  Her  ses  Grundplanen  af  en  lille 
Røgstue  samt  et  endnu  mindre  Bur  og  et  Baadnøst. 

En  Sejlads  fra  Klaksvig  nordpaa  gennem  Haraldsund  er  en  pragtfuld  Tur 
med  Fjeldrækker  tæt  til  begge  Sider.  Man  passerer  paa  Bordøsiden  tre  Bygder: 
Aaerne  (Airnar)  (f.  T.  øde),  Strond  og  Skaaletofte  (Skålatoftir),  alle  beliggende 
nedenfor  de  stejle  Fjelde.  (Paa  Kunosiden  øjner  man  Haraldsund  og  Skard). 
Denne  Passage  benyttes  ofte  af  Rutebaadene,  som  skal  nord  paa  til  Island  eller 
som  kommer  derfra  med  Klaksvig  som  Maal.  Bordøens  Nordende  Mulen  (Mu- 
lm) (537  m)  er  et  smukt  Forbjerg.  Her  findes  en  prægtig  Hule  ind  under  Fjel- 
det —  Mulegjoven  — :  med  Indgang  fra  Haraldsund. 

Bordøens  Østside.  Ved  Kvannesund  ligger,  fra  Nord  til  Syd,  følgende  be 
boede  Pladser:  Mule  (Mulf),  Norddeble  (NorSdepil),  en  ganske  betydelig  Bygd 
med  en  i  Øjeblikket  nedlagt  Hvalfangerstation  (oprettet  1898)  —  lige  over  for 
Bygden  Kvannesund  paa  Viderø  —  Deble  (Depil)  og  Nordtofte  (NorJStoflir), 
mellem  hvilke  Bygder  der  er  Fodstier. 

Halvøen  mellem  Kvannesund  og  Arnefjord  er  et  ubeboet  Fjeldparti  (620  m). 
Inderst  i  sidstnævnte  Fjord  ligger  den  lille  Bygd  Arne  fjord  (Arnaf jortSur) . 

Halvøen  mellem  Arnefjord  og  Bordøvig  hæver  sig  til  562  m.  I  Arnefjord 
ligger  et  Par  Steder  paa  Fjordens  Sydvestside,  Hellisdal  og  Kviingadal,  der 
stundom  benyttes  som  Landingspladser,  og  hvorfra  man  over  Land  kan  naa 
Bygden  Nordøre  i  Bordøvig. 

Viderø  (ViJSoy)  skilles  ved  det  smalle  Kvannesund  (Hvanna  Sund)  fra 
Bordø,  med  hvilken  Øen  en  Gang  var  forbundet  med  et  Ejde,  men  da  Øerne 
sænkedes,  Ismasserne  i  sin  Tid  skurede  løs  og  Strømmen  arbejdede  videre, 
blev  de  adskilte.  Sundet  er  nu  paa  det  smalleste  Sted  160  m  bredt  og  31/*  m 
dybt.  Viderø  hæver  sig  til  meget  betydelige  Højder,  og  paa  dens  stejle  Vestkyst 
ses  kilometerlange  Hamre,  medens  Bordøens  Østkyst  lige  over  for  er  furet  af 
dybe  Grydedale.  Noget  lignende  er  Tilfældet  paa  Viderøens  Østkyst,  og  her 
findes  den  eneste  fjordlignende  Bugt  Vedvig  (ViSvfk).  Svinø  Fjord  (Svinoyar 
Fjdrftur)  adskiller  Viderø  fra  Svinø.  Viderøens  Nordende  dannes  af  Villingadah 
Fjall  (844  m)  med  dets  nordligsle  Udløber  Enniberg,  der  er  et  meget  stejlt 
Fuglebjerg,  nedenfor  hvilket  der  staar  flere  Pynter  og  løsrevne  Klipper,  saa- 
som  Diangur  (128  m),  Skuø  (Skiivoy)  (13  m).  Riven  og  Settorva  (80  m).  Yder- 
ligere Vidnesbyrd  om  Havets  voldsomme  Virkning  paa  Fjeldkysten  er  Naale- 
øjne  gennem  Klipperne,  Grotter  og  Huler.  Syd  for  Villingedals  Fjeld  hæver  sig 
et  andet  prægtigt  Fjeld  i  24  smukke  Hamre  op  til  751  m;  det  er  Malins  fjeld 


Klaksvig. 

Bord  ø  vig  ses  hinsides  Ejdel.  Til  hajre  Højfjæld. 

(FoO 

(Miilinsfjall).  Mellem  de  to  Fjeldpartier  ex  et  smukt  Ejde  (l1/,  Kilometer  bred l 
og  indtil  36  m  højt),  »om  gennemskærer  Øens  Nordende.  Ved  Ej  dets  Vestside 
ligger  Bygden  Viderejde  '(ViSareisi),  der  er  Færøernes  nordligste  Bygd.  Ved 
Ejdets  Øslende  ligger  Landingsstedet  Ostvig)  (EiSisvfk),  som  ofte  maa  be- 
nyttes, da  Viderejde  er  en  slem  Brændingsplads.  I  Slutningen  af  det  17.  Aarh. 
blev  saaledes  den  daværende  Kirke,  som  laa  en  Snes  m  over  Havet  og  c.  70  ni 
fra  Stranden,  udelagt  af  Brændingen,  som  gaar  op  til  100  m  fra  Kysten.  Det 
hænder  ikke  sjældent,  at  man  i  Uger  ikke  kan  sætte  Baad  i  Vandet  fra  Vider- 
ejde, hvilket  bl.  a.  er  meget  uheldig!  for  Præsten,  som  har  hele  7  Kirker  at 
passe.  Præstegaarden  hedder  Onegarde  (OnagerSi).  Paa  Stedet  findes  desuden 


100  FÆRØERNE 

Skole  og  Lærerbolig.  Kirken  er  af  Sten  med  Skifertag.  Alterkarrene  er  skænket 
af  den  engelske  Regering  som  Tak  for  Gæstfrihed  og  Hjælpsomhed  udvist  mod 
Skibbrudne  fra  Briggen  „Marwood",  som  strandede  i  Januar  1847.  Et  Krucifiks 
er  skænket  af  Thomas  Koppen  1551.  Han  var  en  hamborgsk  Købmand,  som 
i  en  Periode  havde  Eneret  paa  Handelen  paa  Øerne.-  Viderejde  er  et  meget 
smukt  og  meget  interessant  Sted.  Mod  Vest  øjner  man  Nordpynterne  af  Borde, 
Kunø  og  Kalsø  og  i  østlig  Retning  ser  man  over  Tangen  til  Fuglø  og  Svinø. 
„Der  er  frit  og  lyst,  Sol  fra  tidlig  Morgen  til  sildig  Aften".  En  Opstigning  til 
Villingedals  Fjeldpartiet  fra  Sydvestsiden  er  meget  lønnende,  men  ret  stejl. 

Fuglefjeldene  ved  Viderejde  gemmer  for  Befolkningen  mange  Tillokkelser, 
og  til  dem  er  knyttet  Fortællinger  om  Fortidsbegivenheder.  Medehs  Fuglemæn- 
dene gaar  ned  i  selve  Fjeldet  fra  oven  paa  sædvanlig  Vis,  benytter  de  i  Dren- 
gene en  anden  Metode.  De  stiger  op  fra  neden,  efter  at  der  er  bleven  anbragt 
en  Line  over  Toppen,  som  de  kan  benytte  ved  Opstigningen.  Den  anbringes 
ved,  at  den  ene  Ende  fastholdes  fra  Klipperanden  i  Land,  den  anden  dirigeres 
fra  en  Baad  paa  Havet.  Fangstperioden  varer  adskillige  Uger,  og  stundom 
ligger  Fuglemændene  paa  Fangsstedet  hele  denne  Tid.  De  sover  da  paa  Stedet, 
i  en  Hule  eller  hvor  der  ellers  er  Læ.  Mad  sendes  hveranden  Dag  med  Baad, 
hvorfra  den  hales  op  paa  Fjeldafsatsen,  hvor  Fuglemændene  har  deres  Koge- 
apparat, saa  de  kan  varme  Maden.  Fangsten  kastes  i  Vandet  og  opsamles  fra 
Baade.  —  Viderøens  Østkyst,  i  hvilken  Vedvig  (Viovik)  skyder  sig  ind,  som  og 
Sydkysten,  er  ubeboede  og  har  det  samme  Præg  som  overalt  paa  Øerne,  hvor 
Fjeldene  staar  ud  mod  Havet  og  er  udsatte  for  dettes  sønderbrydende  Virk- 
somhed. Paa  Sydvesthjørnet  af  Viderø  ligger  Bygden  Kvannesund  paa  det  smal- 
leste Sted  af  Sundet  af  samme  Navn.  Denne  Bygd  blev  i  Begyndelsen  af  det  19. 
Aarhundrede  ødelagt  af  Fjeldskred. 

Fuglø  (Fugloy)  er  den  nordøstligste  af  Norderøerne.  Stejle,  høje  og  ud- 
mærkede Fuglefjelde  staar  ud  mod  Havet  mod  Øst  og  Nord.  Nedenfor  det  nord- 
østlige Fjeld  ligger  den  45  m  høje  Klippeø  Bispen.  Øens  højeste  Punkt  er  Klub- 
ben (620  m) .  Paa  Sydsiden  ligger  Bygderne  Kirke  (Kirkja) ,  hvor  der  tidligere  var 
Kirke  (deraf  Navnet),  og  Hattervig  (Hattarvfk),  sidstnævnte  i  en  Bugt  og  med 
Kirke. 

Svinø  (Svinoy)  bestaar  af  to  Fjéldpartier,  587  m  og  462  m,  forenede  ved 
Svinø  Ejde.  Paa  dette  ligger  Bygden  Svinø  (Svinoy)  i  Bunden  af  Svinø  Vig,  der 
aabner  sig  mod  Øst.  Stedet  er  en  Brændingsplads.  Man  kan  ogsaa  lande  paa 
Ejdels  Vestside.  Bygden  har  Kirke  (Anneks  til  Viderø). 

Paa  Svinø  boede  i  Sagatiden  Bonden  Bjarne,  kaldet  Svinø  Bjarne.  Han 
havde  meget  Gods  og  var  Broder  til  Trond  i  Gøte. 


102  FÆRØERNE 

VAAGØ  SYSSEL 

Dette  Syssel,  hvis  Sysselmand  bor  i  Sørvaag,  omfatter  Øerne  Vaagø 
og  Myggenæs  med  dertil  hørende  Smaaøer  og  Holme.  De  udgør  tilsam- 
men 189  D  km  med  et  Indbyggerantal  af  2018  (1921),  hovedsagelig  paa 
Vaagø.  Syslet  er  i  det  hele  taget  i  Opkomst,  Baadflskerierne  giver  godt 
Udbytte,  saaledes  i  1916  244,707  Kr.,  udelukkende  ved  Torskefiskeri. 
Af  Motorbaade  fandtes  der  55,  af  Robaade  100.  Husdyrholdet  var  saa- 
ledes fordelt:  135  Heste,  561  Stykker  Hornkvæg  og  13,583  Faar. 

Vaagø  Præstegæld  har  følgende  Sogne:  Midvaag  (med  nogle  Bylin- 
ger), Sandevaag  (med  nogle  Bylinger),  Sørvaag,  Bø  (med  Gaasedal  og 
Vigum)  og  Myggenæs,  der  alle  er  Annekser  til  Midvaag,  hvor  Præsten 
bor. 

Vaagø  (Vågar,  Vågoy)  ligger  sydvestlig  i  Færøgruppen  og  adskilles  fra 
Strømø  véd  Vestmannasund,  fra  Kolter  ved  Vaagø  Fjord  og  fra  Myggenæs  ved 
den  for  sine  Strømforhold  berygtede  Myggenæs  Fjord.  Øens  Fjelde  er,  især  mod 
Øst,  afskurede  af  Isen,  mod  Vest  træffes  smukke  Tinder.  Øens  højeste  Punkter 
er  Malinstinde  (-ur)  (683  m)  mod  Sydøst,  og  Arnefjeld  (Åmaf jall)  (722  m)  mod 
Nordvest.  Paa  Vaagø  ligger  Færøernes  største  Indsø,  den  lange  Sørvaag  Sø  (Sor- 
vågs  Vatn),  som  har  Afløb  mod  Syd  gennem  Bøsdala  Fos.  En  anden  Sø  er 
Fjeld  sø  (Fjallavatn)  paa  Nordlandet  med  Afløb  mod  Nord. 

Vaagøs  nordøstlige  Hjørne  dannes  af  Slettenæs  Tange  (Slættanes),  en  ikke 
videre  høj  (129  m),  bebygget  Pynt  ved  Indløbet  til  Vestmannasund.  Kysten 
langs  dette  sydøst  efter  er  gennemskaaret  af  en  Del  Kløfter  og  Gjove,  dog  findes 
der  her  nogle  Punkter,  som  benyttes  som  Landingssteder  for  Trafik  mellem 
Vaagø  og  Strømø.  Nordligst  ligger  Slettenæs,  og  sydligere  navnlig  Øregjov  (Or 
gusgjégv)  og  Futaklettur.  Vaagøs  sydøstlige  Del  krones  af  Malinstinde.  Fjeldene 
falder  stejlt  af  mod  Vaagø  Fjord  og  de  er  forrevne  og  sønderslidte,  især  i  Syd- 
øst-Pynten af  Vaagø,  Stakkene  (Stakkarnir)  som  har  Navn,  fordi  Fjeldene  lig 
ner  Høstakke  set  fra  en  bestemt  Side.  Vest  for  Stakkene  hæver  Troldkonefingeren 
(Trdllkonuflngur)  sin  slanke  Obelisk  (313  m).  Den  kaldes  ogsaa  „Kongespiret": 
et  Navn  Kong  Frederik  VII  gav  den,  da  han  som  Prins  besøgte  Færøerne.  I 
Vaagøs  Sydøstkyst  skyder  en  Bugt  sig  ind  og  forgrener  sig  i  to  Vige:  Sandevaag 
og  Midvaag,  i  hvilke  der  ligger  Bygder  af  samme  Navn,  hvis  Bøer  staar  i  For- 
bindelse. 

Sandevaag  (Sandavågur)  ligger  østligst  ved  en  sandet  Strand  i  Bunden 
nf  Vigen.  Her  findes  ingen  Ankerplads  for  Skibe.  Her  er  Kirke.  I  Sandevaag 
boede  tidligere  Lagmanden  for  Færøerne,  hvilket  gav  Bygden  Betydning;  nu  er 
kun  Lagmandens  Gaard,  Stegaard,  tilbage  som  Minde  om  denne  folkelige  Ind- 
retning. Til  Sandevaag  Sogn  hører  Slettenæs  ved  det  nordre  Indløb  til  Vest- 
mannasund  samt  nogle  Fuglebjerge  paa  Vaagøens  Nordkyst,  vest  for  Slettenæs. 

Midvaag  (Miovågur)  med  flere  Bylinger  ligger  rundt  Midvaag  Bugt  (18 
Sømil  fra  Thorshavn,  9  Sømil  fra  Velbestad),  i  hvilken  der  findes  en  god  Anker- 
plads, som  skal  forsynes  med  en  Bølgebryder  for  Motorbaade.  Et  Havnefyr 
ta^ndes  i  Mørketiden  paa  Vigens  Nordside.  Dette  Sted  er  da  ogsaa  det  vigtigste 
Sled  paa  Vaagø,  og  et  betydeligt  Handelscentrum,  hvorom  Handelsetablisse- 


FÆRØERNE  108 

menter,  Baadebroer,  Lossebroer,  Ophalingsbedding  for  Baade  m.  v.  vidner.  En 
Mængde  Motorbaade  har  hjemme  her.  Paa  Bugtens  Sydside  laa  tidl.  Præste- 
gaarden  Jensegærde,  i  Bunden  af  Vigen  en  Kirke.  Den  nye  Præstebolig  ligger 
nu  ved  Siden  af  Lægeboligen  paa  Bugtens  Nordside.  En  Seværdighed  i  Midvaag 
er  den  af  den  gamle  Kongsbonde  Hans  Kristoffer  J6nsson  paa  Ryg  anlagte  bo- 
taniske Have,  hvor  der,  efter  færøske  Forhold,  findes  mange  sjældne  Planter.  I 
Midvaag,  som  er  et  af  de  autoriserede  Steder  for  Grindedrab,  finder  saadanne 
ikke  sjældent  Sted.  Da  Kong  Frederik  VII  som  Prins  i  1844  besøgte  Færøerne, 
overværede  han  et  stort  Grindedrab  her,  af  hvilket  der  foreligger  et  Maleri  af 
Kloss.  I  et  Gærde  ses  en  Mængde  Kranier  af  Grindehval  indmurede,  til  Vidnes- 
byrd om  det  indbringende  Erhverv,  der  ofte  finder  Sted  her. 

Midvaag  er  en  vakker  Plads.  Den  er  ikke  omgiven  af  høje  Fjelde;  Udsigten 
er  skøn;  man  ser  over  mod  Troldkonefingeren,  Strømø  og  Kolters  høje  Nord- 
ende m.  m.  Baade  fra  Midvaag  og  Sandevaag  er  udmærket  Fiskeri,  og  der  fin- 
des, som  sagt,  en  Mængde  Motorbaade  her,  som  i  væsentlig  Grad  letter  Hav- 
fiskeriet. 

N.  N.  V.  for  Midvaag  ligger  Fjeldpartiet  Vørduklettar  (272  m),  hvorfra  der 
er  en  prægtig  Udsigt  i  Vest  gennem  Sørvaag  Fjord  til  Myggenæs,  i  Syd  ned  over 
Sørvaag  Sø  o.  s.  v.  Fra  Bunden  af  Midvaag  kan  Sørvaag  Sø  (Sorvags  Vatn)  be- 
søges; man  vandrer  gennem  Bøen  til  Grovthus  Tange  ved  Søens  Østside  (2  km). 
Derfra  kan  man  gaa  langs  Søbredden  i  Syd  til  Bøsdala  Fos  (-Fossur),  i  hvilken 
Søen  har  Afløb  til  Havet  fra  en  Højde  af  30  m.  Lige  øst  for  Fossen  ligger  For- 
bjerget Trællenypen  (Trælanfpa)  (146  m),  der  er  et  Fuglefjeld.  Man  kan  fra 
Fjeldranden  se  ned  i  Fuglebjerget  og  har  iøvrigt  en  smuk  Udsigt  langs  Vaagøs 
Sydkyst  til  Myggenæs.  Man  kan  nu  ad  en  mere  direkte  Sti  vende  tilbage  til 
Midvaag. 

I  Sørvaag  Sø  fiskes  Foreller.  En  anden,  men  betydelig  fjernere  Sø,  i  hvil- 
ken der  ogsaa  fiskes  Foreller,  og  tilmed  større  end  i  Sørvaag  Sø,  er  Fjeldsøen 
(Fjallavatn) ,  som  har  Afløb  mod  Nord,  og  som  ligger  en  halv  Snes  Kilometer 
N.  V.  for  Midvaag.  Adgangen  til  Søen  er  kortest  fra  Sørvaag. 

Sydvestkysten.  Fra  Vaagøs  sydligste  Forbjerg,  Trællenypen,  løber  Kysten  i 
V.  N.  V.  med  stejle,  nøgne  Klippevægge  med  Huler,  Gjove  og  dybe  Kløfter,  hvor 
Sælerne  kastede  deres  Hvalpe,  den  Gang,  der  var  mange  af  $em  —  forbi  Sæl- 
bjerg  (Selberg)  Fuglefjelde  mod  Indløbet  til  Sørvaag  Fjord. 

Vestkysten.  Indløbet  til  Sørvaag  Fjord,  der  fra  Vest  skyder  sig  ind  i  Vaagø, 
er  paa  Sydsiden  opfyldt  af  prægtige  Øer  og  Skær,  der  danner  en  Fortsættelse 
af  Halvøen  mellem  Havet  og  Sørvaag  Fjord.  Yderst  mod  Vest  ligger  Gaasholm 
(Gåshélmur),  en  aflang,  foroven  flad  lille  0  med  stejle  Bredder,  dernæst  kom- 
mer Tindholm  (Tindhélmur) ,  kronet  af  Rækker  af  spidse  Toppe  (262  m).  Mel- 
lem disse  to  Øer  ligger  Gaasholm  Sund  (hvori  Strømraser).  Øerne  brugtes  tid- 
ligere til  Græsning  for  Okser,  hvis  Kød  blev  overordentlig  fint  og  saftigt.  Paa 
Tindholmen  finder  der  nogen  Fuglefangst  Sted.  Mellem  Tindholm  og  Pynten 
af  Vaagø  ligger  Dragasund  med  flere  Drangar,  hvoraf  en  med  en  smuk  Port, 
gennem  hvilken  man  i  fint  Vejr  kan  gaa  med  Baad.  Ved  Tindholm  ligger  det 
saakaldte  Eriksskæry  hvortil  der  knytter  sig  et  Sagn  om  to  Brødre  Simon  og 
Erik,  af  hvilken  den  sidstnævnte  dræbte  førstnævnte  for  at  komme  i  Besiddelse 
af  et  Jordstykke.  Deres  Søsters  Mand  vilde  hævne  Drabet;  men  Erik  skyndte 
sig  bort  og  fik  Tilgivelse  hos  Bispen  paa  Kirkebø  mod  gode  Bøder;  men  han 


104  FÆRØERNE 

druknede  ved  lindholm  paa  Hjemturen  fra  Kirkebø,  da  han  glemte  at  takke 
Gud,  som  havde  ført  ham  hjem  over  Havet  i  en  lille  Baad,  eller  at  bede  ham 
om  Tilgivelse  for  Drabet. 

.Bygden  Sørvaag  (Sorvågur)*)  ligger  hyggeligt  og  smukt  i  Bunden  af 
Fjorden,  paa  hvis  Sydside  ses  Selvig  Hvalfangerstation,  som  i  mange  Aar  ikke 
har  været  i  Drift.  I  Bygden  er  en  Kirke.  Udsigten  ud  af  Fjorden  mod  Myggenæs 
er  meget  smuk.  En  Anlægsbro  for  Motorbaade  er  under  Bygning.  Sysselmanden 
for  Vaagø  bor  her.  Paa  Sørvaagsfjordens  Nordside,  der  har  stejle  Fjeldsider, 
ligger  Bygden  Bø  (Bdur)  med  Kirke. 

Nordvest  for  Bø  og  lige  ud  for  Myggenæs  Fjord  ligger  Bugten  Gaasedal 
(Gåsadalur) ,  hvor  Brændingen  er  saa  faretruende,  at  Baadene  tidligere  var  op- 
hængte saa  højt,  at  Vandet  ikke  kunde  naa  dem,  og  saaledes  at  de  kunde  fires 
ned,  naar  det  var  Magsvejr.  Dalsaa  kommer  ned  ved  Bygden  i  Fosser. 

Vaagøens  Nordvestpynt  dannes  af  Baren  (BartSnds) ,  et  lavt,  forrevet  Fjeld- 
parti med  løsrevne  Klipper  forneden.  Efter  at  have  passeret  denne  Pynt  ven- 
der vi  os  mod  Øst  hen  langs  Vaagøens  Nordkyst,  og  efter  her  at  have  passeret 
Tjørnenæs  (Tjornunes)  kommer  man  over  Bugten  Vig,  hvor  man  faar  Øje  paa 
den  forladte  Bygd  Vigum  (Vikar),  og  i  hvilken  noget  østligere  Rebsaa  Fos 
(ReipsÅ  Fossur),  hvis  Vand  kommer  fra  Fjeldsøen,  udgyder  sig  i  Havet.  Bugten 
afsluttes  mod  Øst  af  Ritunøv,  en  Fjeldpynt.  Nu  følger  en  Række  Fuglebjerge 
til  hen  imod  Slettenæs.  Nedenfor  dem  ses  Nedstyrtninger  og  i  dem  Kløfter  o.  1. 
Folkene  fra  Midvaag  har  Fuglefangst  her  paa  Nordsiden  af  Vaagø.  I  gamle 
Dage  fangedes  mange  Sæler  her,  især  dog  paa  Nordvestkysten.  Endnu  er  der 
nogle  tilbage. 

Fjeldstier  fører,  som  angivet  paa  Kortet,  gennem  Vaagøens  Indre.  Mellem 
Sørvaag  og  Midvaag  er  der  ikke  saa  lidt  Færdsel,  som  for  en  Del  foregaar  pr. 
Baad  over  Sørvaag  Sø. 

Myggenæs  Fjord,  eller  Farvandet  mellem  Vaagø  og  Myggenæs,  er  berygtet 
for  sine  voldsomme  Strømraser,  hvori  Vandet  staar  flere  Fod  lige  i  Vejret,  og 
i  hvilke  ethvert  aabent  Fartøj  vilde  være  redningsløst  fortabt.  Sejlskibe  bør 
kun  nødtvungent  gaa  gennem  denne  Fjord  —  siger  „Den  Færøske  Lods"  —  da 
de  altid  er  udsat  for  fuldstændigt  og  i  lang  Tid  at  miste  Styret.  Sagen  er,  at  da 
Dybden  i  Fjorden  er  ringe,  sammenlignet  med  Dybderne  nord  og  syd  for  den, 
forekommer  her  let,  og  særlig  med  stiv  Kuling  eller  Storm,  voldsomme  Strøm- 
raser. 

Myggenæs  (Mykjunes),  den  vestligste  0  i  Færøgruppen,  er  vel  lille  (11 
P  km),  og  det  Antal  Mennesker,  som  lever  her,  er  ikke  stort  (i  1916  170).;  men 
Øen  har  altid  været  omgivet  af  en  Eventyrglans  og  haft  stort  Ry  paa  Grund  af 
de  ejendommelige  Naturforhold,  i  hvilke  Befolkningen  frister  Livet  i  denne  lille 
afstængede  Del  af  Verden.  Øens  Navn  „Myggenæs"  har  intet  med  „Myg"  at 
gøre;  dens  rette  Navn  er  Mykjunes  eller  „Møgenæs",  og  det  har  den  rimeligvis 
faaet  som  Følge  af  den  Mængde  „Møg",  Guano,  som  Fuglene  har  opdynget  paa 
visse  Dele  af  Øen.  Paa  Myggenæs,  hvor  der  findes  noget  Kul,  ligesom  paa  Sy- 
derø,  er  Klippeformationerne  meget  storstilede.  Geologen  Dr.  Grossmann  ud- 
taler: „Dé  tykke  Lag  af  afvekslende  Lava  og  Tuf  har  en  større  Hældning  paa 

*)  egentlig  Seyrvågur:  den  .side",  „bløde"  eller  »dyndede"  Bugt. 


106  FÆRØERNE 

Myggenæs  end  paa  nogen  af  de  andre  Øer,  den  andrager  18°  i  den  vestlige  Del. 
Disse  Klipper  danner  næsten  lodrette  Vægge,  hvad  der  gør  Landing  umulig. 
Mange  smukke  200  til  300  Fod  høje  Drenge  staar  som  Forposter  i  kort  Afstand 
fra  Klipperne,  og  som  Vidnesbyrd  om  den  Ødelæggelse,  som  ustandselig  finder 
Sted." 

Præsten  Jørgen  Falk  Rønne  skriver:  „Paa  den  lille  0  Myggenæs  findes  der 
Huler,  som  i  Skønhed  skal  overgaa  den  berømte  Fingalshule  paa  StafTa.  Der 
ser  man  hele  Bundter  af  vældige  Basaltstøtter,  indtil  180  Fod  høje,  der  staar 
som  et  Kæmpeorgelværk.  I  Folkemunde  bærer  de  Navnet  „den  forstenede  Skov', 
et  Navn,  der  ikke  passer  ilde,  naar  man  tænker  paa  en  gammel  Granskov  med 
nøgne  Stammer,  højere  og  sværere  end  Rund  eta  am." 

Øens  Vestende,  hvor  Bygden  Myggenæs  eller  Mykjunes  ligger,  er  betydelig 
lavere  end  Østenden,  hvilken  i  Knukur  hæver  sig  til  560  m.  Myggenæs  Holm 
(133  m)  er  en  0  for  sig  med  stejle  Kyster,  adskilt  fral  Hovedøens  Vestende  ved 
Kløften  Holmgjou  (H61mgj6gv),  over  hvilken  deT  er  en  Bro.  Der  findes  hver- 
ken Ankerpladser  eller  Stoppesteder  ud  for  Myggenæs  Kysten,  hvorfor  de  Dam- 
pere, som  stundom  i  godt  Vejr  ankommer  til  Øen,  ikke  kan  stoppe  saa  længe, 
at  der  levnes  Passagerer  Tid  til  at  se  sig  om  i  Land.  Turisten  maa  derfor  be- 
nytte Baad  for  at  kunne  gøre  et  Ophold  paa  Myggenæs. 

Fra  Sørvaag  paa  Vaagø  gaar  1  Gang  ugentlig  Postbaad  til  Myggenæs,  om 
Vejret  tillader  det.  Farten  tager  gennemsnitlig  et  Par  Timer.  (O^/a  Sømil).  Motor- 
baad  kan  mulig  lejes  til  Turen  i  Sørvaag:  men  vel  som  Regel  i  Midoaag,  hvor- 
fra der  er  17  Sømil. 

Fra  Thorshavn  til  Myggenæs  er  der  31  Sømil,  fra  Velbestad  paa  Strøm« 
22  Sømil. 

Landingsstedet  paa  Myggenæs  er  paa  Sydsiden  nedenfor  Bygden;  men  det 
er  kun  muligt  at  lande  i  godt  Vejr.  Med  sydlig  og  vestlig  Vind  kan  man  daarlig 
slippe  i  Land,  selv  om  Vinden  kun  er  svag.  Man  lander  i  en  lille  Bugt,  fra  hvil- 
ken der  atter  udgaar  en  ganske  lille  Vig;  men  denne  afsondres  fra  Bugten  ved 
Lavvande  ved  en  Tærskel,  som  Baade  ved  Højvande  kan  flyde  over.  Er  der 
ikke  Vand  nok  over  Tærskelen,  trækkes  Baadene  over  den  ned  i  det  indre 
Bassin,  hvor  der  er  god  Baadplads.  Men  stormer  det,  overskylles  ogsaa  den  af 
Brændingen,  og  derfor  er  der  Ophaling  for  Baadene  til  Nøsterne  ovenfor.  Man 
ser  ikke  Bygden,  for  man  er  steget  op  forbi  Nøsterne,  eftersom  den  ligger  i  en 
Lavning  bag  ved.  Den  omfatter  ca.  30  Huse,  grupperede  omkring  en  smuk  lille 
Kirke.  Her  bor  hele  Øens  Befolkning.  Bøen  strækker  sig  vidt  om  ad  Fjeld- 
siderne, til  Kysterne  i  Nord  og  Syd  og  Øst  paa  op  ad  Fjeldet.  I  lange  Tider  er 
Øen  stundom  afskaaren  fra  Omverdenen,  og  det  er  hændet,  at  Folk  andetsteds 
fra,  som  var  komne  i  Land,  maatte  blive  paa  Øen  i  Maaneder,  siges  der.  Er  det 
ikke  muligt  at  lande  ved  Bygden,  kan  man  nemlig  lande  nedenfor  de  stejle 
Fjelde  paa  Øens  Østende,  sn  åledes  ved  Aalebjerg  (Ålaberg)  nord  for  Østpynten. 
Herfra  maa  man  da  op  over  Fjeldet  for  igen  at  komme  ned  til  Bygden  tværs 
over  Øen  —  en  Afstand  af  6  km.  Opgangen  fra  Landingsstedet  ved  Aalebjerg 
sker  ad  en  30  Favne  brat  Fjeldvæg,  ned  ad  hvilken  der  er  lagt  et  snoet  Jerntov. 
Til  yderligere  Sikkerhed  er  stundom  Folk,  som  skal  op  og  ned,  bundne  i  «i 
Line. 

Fra  Myggenæs  Bygden  gaar  man  til  Vestspidsen  af  Øen  gennem  et  Terræn, 
der  er  ganske  undergravet  af  Lunder,  som  var  det  af  Rotter.  Disse  Fugle  sidder 


FÆRØERNE  107 

foran  Hulerne  og  stirrer  paa  den  ankommende  i  et  Par  Meters  Afstand.  Græsset 
er  fedtet  og  gror  frodigt  i  dette  Lundeland,  hvor  der  hersker  en  stram  Lugt. 
Ad  en  Sti,  der  et  Stykke  af  Vejen  er  hugget  langs  „Eggen"  paa  Nordsiden  af 
Øen  og  forsynet  med  Rækværk,  naar  man  gennem  Lundelandet  til  Broen,  der 
fører  en  over  den  dybe  Holmgjov  til  Myggenæsholm.  Her  er  bygget  et  Fyr,  men 
det  kostede  ikke  ringe  Møje  at  faa  det  fast  funderet.  Brændingen  tumler  her 
voldsomt  med  vældige  Klippestykker  og  slynger  Sten  højt  op  i  Kløfterne,  og 
den  vaskede  Cementen  bort  i  Fyrvæsenets  Konstruktioner,  helt  op  til  en  Højde 
af  20  Meter.  I  det  hele  taget  er  Kysten  præget  af  voldsomme  Angreb  fra  Havet, 
men  den  holder  stærkt  imod.  Dog  vidner  de  mange  Huler  og  løsrevne  Klipper 
eller  „Drenge",  paa  hvis  øverste  Flader  Sulerne  yngler,  om,  at  Brændingen  har 
vundet  Sejr,  om  end  langsomt. 

Folkene  paa  Myggenæs  har  i  deres  Udlændighed  dog  faaet  Gaver,  som  let- 
ter dem  Erhvervet:  „Paa  Myggenæsholmen  var  det,  at  Døglingen  i  sin  Tid  løb 
paa  Land,  indtil  man  havde  den  til  bedste  paa  Grund  af  dens  ene  Øje;  som 
Troldens  anden  Gave  kom  saa  hvert  Aar  et  Stykke  Drivtømmer  til  Holmen, 
indtil  man  en  Gang  beklagede  sig  over,  at  det  ikke  var  ganske  lige,  saa  blev 
ogsaa  det  borte;  nu  er  kun  den  tredje  Gave  tilbage:  Sulen  eller  Tossefuglen. 
Med  sine  brede,  hvide  Vinger  ligner  den  i  Afstand  -en  Stork,  kun  at  dens  Flugt 
er  sikrere.  Som  et  Lyn  skyder  den  højt  oppe  fra  ned  efter  Fisken,  der  har 
nærmet  sig  Havets  Overflade,  og  forfejler  sjældent  sit  Maal.  Men  aldrig  sætter 
den  sin  Fod  noget  andet  Sted  paa  Øerne  end  paa  Myggenæsholm.  Her  yngler 
den  og  her  fanges  hvert  Aar  Masser  af  dens  fede  Unger;  omhyggeligt  vaager 
Myggenæsmændene  over,  at  ikke  ogsaa  denne  Gave  skal  tages  fra  dem.  Sam- 
men med  Sulerne  bebor  Myggenæsokserne  Holmen.  De  tilbringer  her  3  til  4 
Aar  baade  Sommer  og  Vinter  og  bliver  da  saa  fede  og  velsmagende,  at  deres 
Kød  er  vidtberømt"  (Th.  Sørensen). 

Paa  Strandbredden  yngler  i  Sommertiden  en  Ternekoloni  paa  en  bred 
Klippeafsats  nede  ved  Vandet.  Om  Vinteren  er  denne  overskyllet.  Mærkeligt  for 
Færøernes  Vedkommende  er  det  store  Antal  besøgende  Fugle,  som  altsaa  ikke 
yngler  paa  Øerne,  og  blandt  dem  er  et  Eksempel  paa,  hvorledes  Arter,  hvis 
Hjem  ligger  i  meget  fjerne  Egne,  ved  en  Tilfældighed  gæster  Øerne.  En  Alba- 
tros opholdt  sig  saaledes  34  Aar  blandt  Sulerne  paa  Myggenæsholm.  Denne  af 
Færingerne  saakaldte  „Sulekonges"  Opholdssted  er  ellers  Havene  paa  den  syd- 
lige Halvkugle;  deres  Ynglepladser  er  Falklandsøerne  og  enkelte  Øgrupper  ved 
Ny-Zealand.  <, 

SANDØ   (SANDOY)   SYSSEL 

der  er  forenet  med  Sydstrømø  Syssel  (Sysselmanden  bor  i  Sand),  om- 
fatter Øerne  Sandø,  Skuø  og  Store  Dimon,  ialt  125  D  km  med  1443 
Indbyggere  (1921).  Der  findes  128  Heste  og  13,162  Faar.  Af  Robaade 
findes  122,  af  Motorbaade  3.  Baade-Fiskeriudbyttet  androg  83,132  Kr., 
udelukkende  af  Torskefiskeri. 

Sandø  Præstegæld  (Præsten  bor  i  Todnæs  paa  Sand)  omfatter  Sog- 
nene: Sand  (Sand,  Skopen),  Skaalevig,  Husevig  (Husevig,  Dal,  Skarve- 
næs), Skuø  og  Store  Dimon. 


108  FÆRØERNE 

Sandø  (Sandoy)  med  sine  godt  112  O  km  og  1294  Indbyggere  har  ikke 
noget  særligt  fremtrædende  eller  særligt  højt  Fjeldparti.  Øens  største  Højde  er 
479  m.  Dens  Overflade  gør  et  afrundet  Indtryk;  men  flere  Steder  er  Kysterne 
stejle  og  bestaar  af  Fuglebjerge. 

Kommer  man  Nord  fra,  efter  at  have  passeret  Kolter  og  Hestø,  sejler  man 
over  Skopen  Fjord,  eller  Farvandet  mellem  disse  Øer  og  Sandø.  Her  træffer 
man  først  paa  Troldhoved  (Trollhoddi)  (60  m) ,  en  lille  0  med  stejle  Sider  og 
Fuglebjerge,  der  hører  til  Kirkebø  Kongsgaard,  og  som  ved  et  smalt  Sund, 
Høvdasund  (Hdddasund),  er  adskilt  fra  Nordenden  af  Sandø. 

Man  stryger  nu  fra  Troldhoved  Syd  paa  langs  Sandøens  bratte  Vestkyst 
med  Fuglebjerge,  paa  hvis  Hylder  man  ser  Søfuglene  sidde  i  Sommertiden, 
man  passerer  Saltvig,  paa  hvis  Skær  og  Holme  Sælerne  i  tidligere  Tid  holdt  til. 
Ved  Forbjerget  Salhoved  (Salthdddi)  forandrer  Forholdene  sig,  og  man  naar 
ind  i  Skuø  Fjord,  fra  hvilken  en  stor  tvedelt  Bugt  skyder  sig  ind  mod  Nord. 
og  her  ligger  Øens  Hoved  punkt  Sand  (Sandur,  å  Sandf),  delvis  paa  en  lav 
Tange  mellem  Grotvig  (Grétvik)  i  Vest  og  Sandsvaag  (Sandsvågur)  i  Øst.  I 
disse  Vige  udmunder  Vandløb  fra  den  lille  Sø  Grdthås  Vatn  og  fra  den  2  kip 
lange  Sands  Vatn  (hvori  Ørreder).  Sidstnævnte  gennemstrømmes  af  Dalsaa, 
som  har  sit  Udspring  fra  et  Par  Fjeldsøer  i  Nærheden  af  Skopen,  førstnævnte 
af  FossamyrsÅ.  Søerne  var  en  Gang,  siger  Geologen  Rudolphi,  de  øvre  Ender  af 
Bugterne  Grotvig  og  Sandsvaag;  men  nu  er  de  bleven  afskaarne  af  Brændingen, 
som  har  dæmmet  for  dem  og  gjort  dem  til  Strandsøer. 

Landskabet  ved  Sand  har  i  det  hele  taget  en  ejendommelig  Karakter  frem- 
for i  det  øvrige  Land.  Her  er  fladere  og  lavere,  og  her  ses  vidtstrakte  dyrkede 
Agre,  hvor  Foderurter,  Kartofler  og  Korn  trives  vel.  Paa  Sand  findes  en  Kirke 
(gammeldags),  og  en  Præstegaard,  Todnæs,  og  her  bor  foruden  Præst  tillige 
Sysselmand  og  Læge.  Her  er  Handelsetablissementer,  Post-,  Telegraf-  og  Damp- 
skibsekspedition  o.  s.  v.  I  godt  Vejr  er  her  venligt  og  kønt. 

Ved  Sand  findes  en  Naturmærkværdighed,  „Spruthullet" ,  hvor  man  ude  i 
Bøen  selv  i  godt  Vejr  hører  en  øredøvende  Larm  af  Havet,  der  ruller  frem  og 
tilbage  i  den  underjordiske  Grotte  underneden  og  sender  sit  hvide  Skum  op 
gennem  Hullet.  —  Sandøens  sydligste  Forbjerg  er  Dalsngpen  (Dals  Nipa).  Øst- 
kysten, som  i  Hovedsagen  danner  et  nøgent  mod  Havet  stejlt  skraanende  Fjeld- 
parti, er  afbrudt  af  en  Del  Vige  og  beboede  Smaabugter  med  fremspringende 
Forbjerge.  Dal  (Dalur) ,  en  lille  Bygd,  den  sydligste  paa  Østkysten.  I  Nærheden 
af  den  findes  dybe  Grotter,  i  hvilke  Sælerne  ynglede.  Saa  passeres  Bugten  ved 
Bygden  H  u  se  vi  g  (Husavfk),  hvor  vi  træffer  en  Kirke.  Her  boede,  ifølge  Sag- 
net, „Husfruen  i  Husevig",  en  rig  og  mægtig,  men  tillige  hovmodig  og  ond 
Kvinde,  som  lod  to  af  sine  Tjenestekvinder  levende  begrave,  fordi  de  havde 
mishaget  hende.  Hun  byggede  en  stor  „Blokstue*,  havde  en  Mølle  og  et  stort 
Nøst,  af  hvilke  der  skelnes  Rester.  Sagnets  „Husfrue"  er,  mener  /.  Jacobsen, 
identisk  med  en  historisk  Person,  Gudrun  Sigurdsdatter  i  Husevig,  som  omtales 
1403 — 1405,  og  som  var  rig  paa  Gods  ogsaa  i  Norge  og  paa  Shetland.  Da  den 
sorte  Død  havde  lagt  Husevig  øde,  sendte  Kongen,  siger  Sagnet,  en  Nordmand, 
„Nev",  til  Færøerne  for  at  genopbygge  Bygden,  og  denne  Mand  var  gift  med 
„Husfruen",  menes  der  udtrykkelig.  —  I  Husevig  landede  den  norske  Student 
Heine  med  Tilnavnet  Havreki  („den  fra  Havet  ilanddrevne"),  som  blev  Fær- 
øernes første  lutherske  Præst.  Han  giftede  sig  med  en  ung  Pige  ved  Navn  Her- 


Sand  paa  Sandø. 

I  Baggrunden  Lille  Dimon,  Slore  Diraon  og  en  Del  af  Skue. 

(EOcnae  fut.) 


HO  FÆRØERNE 

borg,  og  deres  Søn  blev  Joen  Heineten,  siden  Lagmand  paa  Færøerne.  Efter 
Herborgs  bratte  Død  hentede  Heine,  som  nu  var  Præst  paa  Østerø,  sig  en  anden 
Kone  (Gyrid  eller  Gyrda)  fra  Bergen.  Deres  Søn  var  den  berømte  Mogens 
Hejnesøn. 

'  Øens  Østpynt  er  det  karakteristiske  Forbjerg  Skaalhoved  (Skålhoddi) 
(203  m) ,  nord  for  hvilket  Bygden  S  k  a  a  1  e  v  i  g  (Skålavfk)  ligger.  Her  findes 
en  nyere  Kirke  (Anneks  til  Sand).  Fra  Skaalhoved  er  hele  Kysten  Nordvest  paa 
øde  og  gold.  S  k  o  p  e  n  (Skopun)  nær  ved  Sandøens  nordvestlige  Hjørne  er  et 
vigtigt  Kommunikationspunkt.  Over  dette  Sted  gaar  nemlig  Færdslen  fra  de 
„søndenfjords"  Øer:  Sandø,  Suderø,  Dimon  og  Skuø  til  Øgruppen  „norden- 
fjords".  Her  er  derfor  ogsaa  projekteret  en  Havn,  støttet  til  Smaaøer  og  Skær. 
Med  Thorshavn  har  Skopen  Motorbaadsforbindelse. 

En  Naturmærkværdighed  har  Skopen,  det  er  en  mægtig  Stenbro  højt  oppe 
i  Luften  over  et  gabende  Svælg  —  den  saakaldte  Sodngjou. 

Den  lille  Skuø  (Skuvoy)  er  ca.  10  D  km  stor  med  139  Mennesker  (1921) 
og  hæver  sig  i  den  nordlige  Ende;  det  højeste  Punkt  er  Knukur  (393  m).  Vest- 
kysten har  flere  Fuglebjerge,  og  paa  Østkysten  ligger  Bygden  med  Kirke.  Den 
er  Anneks  til  Sand.  Skuø  har  Navn  efter  „Skuen"  (Skiigvur)  eller  Stor-Kjovcu, 
som  i  ældre  Tider  fandtes  i  Mængder  her.  Det  er  navnlig  de  historiske  Minder, 
som  har  gjort  Skuø  berømt.  Her  boede  Brester  og  Beiner  og  fødtes  sidstnævntes 
Søn  Sigmund,  Færøernes  Nationalhelt,  som  kristnede  Øerne,  og  som  opførte 
en  Kirke  her,  som  Tangbrand  benyttede.  Sigmunds  Grav  vises  sydlig  paa  Bøen: 
En  Sten,  hvori  et  Kors  er  indridset. 

Store  Dimon  {Stéra  Dfmun).  Omtrent  midtvejs  mellem  Sandø  og  Su- 
derø ligger  Store  Dimon  med  stejle  Kyster,  som  kun  paa  et  enkelt  Sted  lader 
sig  bestige.  Den  lille  Klippeø  (3  D  km),  hvis  Grundplan  danner  en  i  N.— S. 
aflang  Trekant,  har  sit  højeste  Punkt,  Højø  (Hogoy)  (396  m),  mod  Nord.  Mod 
Syd  er  der  en  lavere  Højslette,  aaben  mod  Havet  og  iøvrigt  omgiven  af  Fjelde. 
Her  ligger  synlig  ude  fra  Havet  en  Gaard  —  den  eneste  paa  Øen,  til  hvilken 
Adgangen  er  yderst  vanskelig  og  stundom  umulig.  Her  bor  en  Kongsbonde,  som 
med  sin  Familie  og  Husstand,  ialt  10  Mennesker  (i  1921),  fører  en  ensom  Til- 
værelse; men  som  til  Gengæld  kan  glæde  sig  ved  ypperlige  Livsbetingelser. 

Øen  blev  allerede  tidligt  taget  i  Besiddelse,  og  vi  ved  fra  „Færeyinga  Saga*, 
nt  her  foregik  betydningsfulde  og  dramatiske  Begivenheder  allerede  i  Sagatiden: 
Brester  og  Beiner  paa  Skuø  ejede  jo  tillige  Lille  Dimon,  og  paa  en  stejl  Klippe 
ved  Kysten  blev  de  dræbte  af  deres  Modstandere,  medens  deres  Sønner,  Sig- 
mund og  Tore,  to  Drenge,  saa  derpaa.  Her  faldt  ogsaa  Hafgrim  fra  Sudere, 
hvis  Søn,  Ossur,  fik  Skuø  og  Store  Dimon  i  Mandebod  for  Faderen.  Ved  Nordvest- 
kysten af  Store  Dimon  staar  to  fritstaaende  „Drenge"  (Ossurs  Drangar)  et  lille 
Stykke  fra  den  stejle  Fjeldkyst.  Paa  den  største  af  disse  skal  Ossur  ligge  be- 
gravet. Da  Sigmund  havde  saaret  Ossur  dødeligt,  bad  denne  sin  Banemand  be- 
grave ham  paa  Drangen,  som  staar  udenfor  „Gronuskaaret"  (den  græsklædte 
Afsats  i  Fjeldet.  —  Dette  skete,  ifølge  Sagnet.  Paa  Store  Dimon,  der  i  sig  selv 
var  saa  utilgængelig,  havde  Ossur  befæstet  Gaarden;  men  det  hjalp  ikke,  thi 
Sigmund  var  bleven  voksen  og  ubemærket  kom  han  til  Øen  med  sine  Mænd. 
I  al  Hast  maatte  Ossur  nu  berede  sig  til  Forsvar.  Han  forsøgte  forgæves  at  faa 


FÆRØERNE  111 

Forlig  med  Sigmund,  idel  han  dog  ikke  vilde  gaa  ind  paa,  at  denne  -—  som 
han  foreslog  —  selv  skulde  dømme  dem  imellem.  Sigmund  begyndte  saa  An- 
grebet, klatrede  op  ad  Virkets  Træværk  og  fældede  Ossur.  Dermed  var  Kampen 
forbi,  og  den  30  Mands  Besætning  overgav  sig  kort  Tid  efter.  Slutningskatastro- 
fen  i  Kampene  mellem  Sigmund  og  Trond  fandt  ogsaa  Sted  paa  Store  Dimon; 
den  endte  jo  med,  at  Sigmund  og  2  trofaste  Mænd,  Toret  og  Ejnar,  kastede 
sig  i  Havet  for  ved  Svømning  at  naa  Suderø,  hvilket  blev  deres  Endeligt;  Sig- 
mund naaede  vel  i  Land,  men  blev  her  dræbt,  de  andre  druknede.  Sagaen  siger 
vel,  at  Overfaldet  fandt  Sted  paa  Skuø;  men  i  en  mundtlig  bevaret  Vise  om 
Sigurd  siges,  at  det  fandt  Sted  paa  Store  Dimon,  og  dette  er  sikkert  det  rette. 
Opgangen  til  Skuø  er  ingenlunde  saa  vanskelig  som  den,  der  skildres  i  Sagaen; 
derimod  passer  dens  Ord  ypperligt  paa  Store  Dimon.  Her  paavises  ogsaa  i  Nær- 
heden af  Opgangen  (Kleivin)  et  Sted  ved  Navn  Leifs  Lop  („Leifs  Spring"). 
Her  siger  Lokalsagnet,  at  Leif  Osursson  og  Tronds  Brodersøn  Sigurd  Torlaks- 
son  sprang  ned  under  Kampen. 

Forfatteren  heraf  besøgte  Store  Dimon  i  Sommeren  1896.  hvorom  jeg 
skrev:  „Havfladen  laa  blank  og  hvid,  og  Lunderne  med  de  røde  Papegøjenæb 
laa  og  boltrede  sig  paa  Vandet,  medens  vi  sejlede  forbi  med  den  lille  Damper 
„Smiril"  paa  Vej  fra  Trangisvaag  paa  Syderø  til  Store  Dimon,  om  hvis  Util- 
gængelighed der  har  gaaet  saa  stort  et  Ry.  Vi  passerede  Lille  Dimon,  den  af- 
stumpede Kegle,  der  er  ubeboet  og  Hjemsted  for  halvvilde  Faar  og  Søfugle.  Kun 
Toppen  og  Foden  øjnedes.  Resten  laa  hyllet  i  Taagen.  Efter  en  Times  Sejlads 
var  vi  tæt  under  Kysten  af  Store  Dimon,  der  nu  traadte  frem  af  Taagen.  Over 
den  hundrede  Meter  høje  Kystmur  saa  vi  en  Klynge  Huse  paa  en  græsklædt 
graa  Afsats.  Det  var  Kongsbondens  Gaard,  den  eneste,  som  findes  paa  Øen,  paa 
en  Gang  et  Fængsel  og  et  Fristed.  Vi  gik  fra  Borde  ved  Øens  Sydvestspids. 
Baaden  gled  sagte  ind  mellem  Skærene  ved  Foden  af  Fjeldvæggen,  medens 
Damperen  holdt  det  gaaende  i  Farvandet  udenfor.  Luften  fyldtes  af  øredøvende 
Skrig  fra  Tusinder  og  atter  Tusinder  af  Fugle:  Maager  (Rider),  Alker  og  Lom- 
vier, der  dels  sværmede  i  Luften,  dels  sad  Side  om  Side  i  lange  Rækker  paa 
Hylderne  eller  i  Kolonier  paa  Steder,  hw>r  der  var  Beskyttelse  mod  Vejrliget. 
Fuglenes  hvide  Ekskrementer  plettede  den  mørke  Fjeldvæg  i  lange  Striber. 

Det  var  en  af  disse  saa  sjældne  Dage,  hvor  Brændingen  ikke  larmer  mod 
Kysten.  Dønningen  hævede  sagte  Baaden  op  mod  Landgangsstedet  og  i  et  Nu 
sprang  en  af  Selskabet  i  Land  —  efterfulgt  af  endnu  en,  næste  Gang  Vand- 
bølgen steg.  Snart  stod  vi  alle  paa  Strandbredden.  Over  os  ludede  den  100  m 
høje  Skrænt  med  Fuglene.  Ned  ad  den  fires  Bondens  Kvæg  og  Varer,  naar  de 
skal  sendes  bort  til  Salg,  og  op  ad  den  hejses  alt,  hvad  man  ikke  kan  bære  paa 
Byg  ad  den  smalle,  farlige  Sti,  som  ogsaa  vi  skulde  benytte,  og  som  ligger  et 
Par  Kilometer  længere  mod  Øst.  Skal  Bonden  f.  Eks.  have  sig  en  ny  Tyr,  maa 
den  gøre  Luftrejsen  paa  de  hundrede  Meter  —  sikkerlig  en  enestaaende  Trans- 
port. For  at  naa  Opgangen  vandrede  vi  under  kyndig  Ledelse  den  uhyre  besvær- 
lige Vej  langs  Fjeldmuren  mellem  nedstyrtede  Klippemasser,  over  hvilke  Havet 
larmer  og  bruser  i  Stormvejr.  Brændingens  skummende  Sprøjt  kan  da  naa 
40  m  op  ad  Klippen.  Efter  */4  Times  Vandring  naaede  vi  Opgangen  (Kleivin). 
Her  kan  under  særlig  gunstige  Forhold  Baade  lægge  til.  Man  fortalte  os,  at 
Kong  Frederik  VII  som  Prins  engang  var  landet  her.  Da  han  saa  den  farlige 
Opgang  vilde  han  ikke  gaa  op,  men  blev  liggende  i  Baaden,  medens  Folkene 


112  FÆRØERNE 

hentede  Tykmælk  til  ham.  —  Svimmelhed  maa  man  ikke  lide  af,  om  man  vil 
bestige  Store  Dimon,  ellers  gaar  det  galt,  det  faar  man  straks  et  Indtryk  af 
ved  at  se  op  efter.  Nogle  udhuggede  Fodtrin,  et  Par  Jernringe  med  Reb  imellem 
og  en  lille  Stige  øverst  oppe  er  anbragt  paa  de  værste  Steder;  man  maa  strække 
Armene  frem  fra  det  ene  Holdepunkt  til  det  næste  og  anbringe  sine  Fødder 
forsigtigt  Helst  uden  at  se  til  Siden  over  den  gabende  Afgrund  stiger  man  nu  op. 
—  En  af  Selskabet  bliver  svimmel,  heldigvis  forinden  det  vanskeligste  Sted. 
Han  bliver  tilbage,  klyngende  sig  til  Klippen  med  lukkede  Øjne.  —  Vi  andre 
fortsætter  Opstigningen.  Paa  et  af  de  farligste  Steder,  hvor  det  gælder  at  have 
alle  sine  Nerver  i  Orden,  diverterer  Følgemanden  os  med:  „Her  faldt  Præsten" 
(og  slog  sig  selvfølgelig  ihjel)  —  og  lidt  efter:  „Her  faldt  Elias"  —  saa  nogle 
Skridt:  „Her  faldt  Jacob"  —  „Ja  saa!"  —  og  vi  klatrer  videre.  —  Endelig  er  vi 
oppe.  Vi  ser  tilbage  og  tænker  paa  dem,  der  faldt:  Pastor  Jensen  var  i  1874  i 
Embedsmedfør  kommen  til  Øen  og  havde  sin  Hustru  med.  Gudstjenesten  var 
endt,  og  de  skulde  nu  ned  til  Baadene.  En  Mand  gik  foran  med  Præsten,  der 
var  en  kæk  Fjeldgænger;  maaske  lidt  for  dristig.  Ved  en  Omdrejning  af  Stien 
snublede  han  —  og  faldt  uden  at  sige  et  Ord  ud  over  Skrænten  og  slog  sig 
ihjel  paa  Stedet.  Hans  stakkels  Hustru  var  længere  tilbage  lige  ved  Begyndel- 
sen af  Nedgangen  og  saa  ikke,  at  Manden  faldt.  —  Bonden  skyndte  sig  nu 
opad  og  fik  hende  under  et  eller  andet  Paaskud  til  at  vende  om.  Da  hun  var 
naaet  op,  fik  hun  den  sørgelige  Efterretning  at  vide  —  hun  bar  Ulykken  med 
Fatning.  Imidlertid  havde  Folkene  lagt  Præstens  Lig  i  Baaden  og  dækket  det 
tiL  Nu  først  førtes  hans  Hustru  ned;  men  Manden  fik  hun  ikke  Lov  at  se,  før 
hun  kom  hjem  til  Præstegaarden  paa  Sandø.  —  Betænksomt  og  roligt,  men  der- 
for med  ikke  mindre  Alvor,  tager  Færingen  den  Slags  Begivenheder.  —  Den 
daglige  Fare  har  lært  ham  det 

Er  Opgangen  paa  Store  Dimon  vanskelig  om  Sommeren,  er  den  det  selv- 
følgelig endnu  mere  om  Vinteren,  naar  der  ligger  Is  paa  Stien;  men  saa  vover 
ingen  at  betræde  den  —  og  dogl 

Det  var  Lørdag  efter  Jul  i  1895,  Præsten  Jørgen  Falk  Rønne,  den  bekendte 
Forfatter,  som  var  Præst  paa  Sand,,  havde  midlertidig  Bestyrelsen  af  Sudere 
Præstegæld  og  var  nu  paa  Vej  hjem  til  Sand  i  en  Baad  med  8  Roere  foruden 
Baadstyreren.  Det  var  Frostvejr,  der  laa  lidt  Sne  paa  Fjeldene,  og  Vinden  var 
nordlig.  Da  de  kom  forbi  Store  Dimon,  fik  de  imidlertid  en  voldsom  Snetyk- 
ning. Baadfolkene  roede  nu  til  for  at  naa  Skuø;  men  de  saa  stadig  ikke  Land; 
Stormen  var  frygtelig,  Søen  tog  til,  og  Baaden  tog  Vand  over  sig.  Snart  kunde 
Folkene  ikke  ro  mod  Stormen.  De  troede,  deres  sidste  Time  var  kommen.  Del 
gjaldt  nu  at  redde  Livet.  Baaden  blev  vendt,  og  de  søgte  ind  mod  Store  Dimon. 
Først  tænkte  de  at  sejle,  og  Masten  kom  op;  men  det  viste  sig  snart  umuligt  at 
bruge  Sejl,  saa  tog  Baadfolkene  til  Aarerne  igen.  Det  varede  længe,  før  de  fik 
Landkending  —  ej  heller  saa  de  Fugle.  Endelig  fik  de  Store  Dimon  i  Sigte,  og 
de  strandede  paa  Læsiden  af  Øen  ikke  langt  fra  Opgangen.  Nu  var  imidlertid 
det  værste  tilbage.  Det  var  stadig  tæt  Snefog  med  Storm  og  Isslag.  Alle  var 
gennemfrosne,  og  man  vilde  ufejlbarlig  omkomme,  om  det  ikke  lykkedes  at 
komme  op  ad  Skrænten  til  Gaarden.  Først  gik  en  Mand  og  Præsten  opad,  men 
de  maatte  snart  opgive  Forsøget;  saa  prøvede  andre  -med  lige  saa  daarligt  Re- 
sultat. Langt  om  længe  lykkedes  det  dog  to  raske  Mænd  at  klatre  op  med  en 
Line  imellem  sig;  idet  de  huggede  Fodtrin  i  den  isbelagte  Flade,  kom  de  op  og 
ilede  til  Kongsgaarden. 


114  FÆRØERNE 

Del  var  en  Bedrift! 

De  fik  selvfølgelig  Folk  alarmerede  paa  Kongsbondens  G  aar  il,  og  nu  hjalp 
disse  Præsten  og  de  andre  op;  det  var  paa  høje  Tid;  thi  de  var  allerede  meget 
forkomne.  Om  Natten  brændte  Dimonbonden  Blus  for  at  kundgøre,  at  der  var 
hændt  noget  usædvanligt,  og  for  derved  at  lade  forstaa,  at  Præsten  og  hans 
Folk  var  frelste.  Men  ingen  observerede  Ilden.  Næste  Dag,  Søndag,  holdt  Bon- 
den selv  Gudstjeneste  som  sædvanlig.  Alle  var  i  Kirke  for  at  takke  for  Frelsen, 
og  Mandag  Morgen  afrejste  Præstebaaden. 

Dimonbonden  Jens  Ole  Jakobsen,  som  havde  modtaget  og  hjulpet  de  skib- 
brudne saa  godt,  og  som  i  alle  Maader  havde  gjort  sig  fortjent  dertil,  blev  Danne- 
brogsmand.'De  to  Redningsmænd,  Niels  Pouli  Ziskason  og  Niels  Peter  Thom- 
sen, fik  derimod  intet  —  de  havde  jo  kun  kæmpet  for  Livet. 

Vender  man  fra  Skrænten  Blikket  indefter,  ser  man  halvandet  hundrede 
Meter  borte  en  stor  Gaard  og  lidt  derfra  et  lille  i  Jorden  nedgravet  Hus  med 
Vægge  af  Sten  og  Græstørv,  det  er  Kirken. 

Øen  ejes  af  Staten,  men  er  fæstet  bort  til  Kongsbonden:  en  prægtig  Type. 
Han  er  gift,  og  hans  Kone,  Anne  Margrethe,  er  fra  Østerø.  De  har  to  Sønner, 
den  ældste  paa  4  Aar;  i  øvrigt  udgøres  Øens  Befolkning  af  8  Mandfolk  og  6 
Kvinder.  De  lever  et  ensomt  Liv  her  paa  dette  Sted,  der  halve  Aar  ad  Gangen 
ikke  er  tilgængeligt. 

Vi  træder  ind  i  det  rene  og  pæne  Hjem.  I  „Glasstuen"  trakterer  Husmo- 
deren os  med  dejlig  nymalket  Mælk.  Hun  beklager,  —  og  vi  da  ogsaa  —  at 
Manden  har  benyttet  det  gode  Vejr  til  at  foretage  en  Forretningsrejse  til  Tran- 
gis  vaag,  hvor  vi  i  øvrigt  senere  træffer  ham.  „Glasstuen" s  Møblement,  der  alt 
sammen  har  gjort  Luftfarten  paa  de  100  Meter  med,  er  helt  pænt,  og  pai 
Væggen  hænger  bibelske  Billeder  (Nadveren  Ecce  Homo  og  Kaulbachs  „Adam 
og  Eva")  og  desuden  Litografier  af  Kejser  Napoleon  og  Kong  Christian  IX. 

Ligesom  Beboelseshusene  er  vel  indrettede  og  store,  saaledes  ogsaa  Ud- 
husene —  alt  tyder  paa  Velstand  og  Orden.  Græsgangene  paa  Ind  marken 
(Bøen)  er  særdeles  frodige.  Imellem  Græsset  ses  Masser  af  Bellis.  En  Mængde 
Faarestier  i  Bjergskraaningen  ovenfor  vidner  om,  at  disse  Dyr  færdes  frygt- 
løse paa  Grænsen  mellem  Hav  og  Klippe.  Her  som  overalt  paa  Øerne  gaar  de 
ude  hele  Aaret  rundt.  Paa  Grund  af  det  aromatiske  Græs  faar  Mælken  en  egen 
Smag,  som  gaar  igen  i  Ostene.  „Dimon  Oste"  er  berømte  vidt  og  bredt  paa 
Færøerne.  —  Man  studser  ved  at  se  den  store  Bedrift,  det  frugtbare  Agerland 
og  den  store  Velstand  paa  denne  Klippe,  der  rager  lige  ret  op  af  Havet.  Her 
trives  aabenbart  Folk  og  Kvæg  godt. 

Dyb  Alvor  og  Religiøsitet  præger  disse  Eneboeres  Liv.  De  er  dem  selv  nok 
og  med  deres  30  Køer  og  4 — 500  Faar  samt  den  store  Rigdom  i  Fuglefjeldene 
har  de  fuldt  op  til  Livets  Ophold.  Fiskeri  drives  ikke  fra  Øen  —  af  gode  Grunde: 
thi  Baad  kan  næsten  ikke  holdes  —  der  findes  intet  Sted,  hvor  den  kan  være 
i  absolut  Sikkerhed.  Om  Sommeren  findes  den  ved  Landingsstedet  og  om  Vin- 
teren anbringes  den  ca.  25  m  over  Havfladen  paa  østre  Side  af  Øen;  — og 
dog  hænder  det,  at  Brændingen  tager  den.  I  Løbet  af  27  Aar  mistede  Dimon- 
bondens  Fader  28  Baade.  Til  Brændsel  bruges  Tørv.  I  gamle  Dage,  da  man 
ingen  Tændstikker  havde,  maatte  man  altid  sørge  for  at  have  Gløder  og  at 
Ilden  ikke  gik  ud;  thi  skete  det,  maatte  der  hentes  ny  Ild  fra  Naboøerne.  En 
Gang  for  et  halvt  hundrede  Aar  siden  hændte  det  imidlertid;  man  bredte  da 


FÆRØERNE  115 

hvide  Lagener  ud  paa  Klipperne  for  at  hidkalde  Folk  —  eftersom  nian  ikke 
selv  kunde  sætte  fiaad  ud.  Vanskeligheden  ved  at  komme  bort  fra  Øen  er  selv- 
følgelig størst  for  Kvinder  og  Børn,  og  det  er  en  hel  Begivenhed,  naar  det  sker. 

—  Børnene  maa  bæres  ned  ad  Klippen  og  Kvinderne  hjælpes.  Siden  Bonden 
for  ni  Aar  siden  blev  gift,  har  hans  Hustru  kun  været  et  Par  Gange  fra  Øen 

—  et  Fængsel  vilde  vi  snarere  mene  —  hun  synes,  at  der  ingen  Steder  er  saa 
skønt  som  paa  Store  Dimon. 

Kun  sjældent  kommer  Præsten  til  Øen;  Bonden  maa  derfor  være  Præst 
for  sig  og  sine.  Hver  Søn-  og  Helligdag  samles  de  faa  Mennesker  i  Miniatur- 
Kirken,  hvor  der  er  Plads  til.  godt  en  Snes  Mennesker.  Væggene  er  udvendig  af 
Sten  og  Græstørv,  indvendig  beklædte  med  Træpanel.  Græsset  gror  op  for  Vin- 
duerne; og  uanselig  og  tarvelig  er  den;  Alteret  ligner  et  Sybord.  Kalk  og  Disk 
er  af  Tin,  —  og  Døbefadet  staar  paa  en  Bænk,  naar  det  skal  bruges.  Altertav- 
len er  ny,  men  tarvelig.  Vand  kan  det  stundom  knibe  med  at  faa  paa  Øen,  saa 
det  er  hændt,  at  man  maatte  vaske  sig  i  Mælk.  Uden  om  Kirken  er  en  lille 
indhegnet  Kirkegaard,  hvor  græsgroede  Tuer  angiver  Gravenes  Plads.  Det  gaar 
gammeldags  til  i  denne  Kirke.  —  Man  synger  endnu  efter  Kingos  Salmebog,  — 
saadan  som  Fædrene  gjorde. 

Paa  Store  Dimon  findes  flere  Fuglebjerge,  der  ganske  ligner  de  øvrige  paa 
Øerne.  Tidligere  var  det  forholdsvis  let  at  komme  ind  i  dem,  nu  er  den  Her- 
lighed forbi,  efter  at  et  Fjeldskred  har  borttaget  Indgangen,  og  nu  maa  Fugle- 
mændene gaa  en  lang  og  farlig  Vej  over  Ryggen  paa  Øen.  —  Ingen  anede 
dengang,  hvad  der  vilde  ske.  Klippen  havde  aldrig  vist  Tegn  paa,  at  den  vilde 
revne;  men  for  et  Par  Aar  siden  løsnede  der  sig  pludselig  tre— fire  Gange  efter 
hinanden  store  Stykker,  der  styrtede  ned  under  tordenlignende  Brag.  Første 
Gang  var  en  tidlig  Morgen,  men  sidste  Gang  var  om  Natten  ved  Totiden,  da  alle 
var  i  Seng.  Det  var  mørkt  og  taaget  men  stille  Vejr  —  dog  ikke  Frost.  Bon- 
den og  hans  Kone  vækkedes  pludselig  ved,  at  Sengen  rystede,  og  de  hørte  gen- 
tagne Tordenbrag.  Det  var  det  største  Skred.  —  I  alt  har  Havet  slugt  et  Stykke 
Klippe  paa  over  300  m  Længde  og  ca.  24  m  Bredde,  og  Enden  er  ikke  endda, 
mener  Bonden. 

Det  var  et  stort  Tab.  Thi  nu  er  Ægindsamlingen  og  Fuglefangsten  van- 
skeliggjort, og  den  gav  tidligere  store  Resultater.  6—7000  Lunder,  ca.  2000 
Lomvier,  ca.  200  Alker,  ca.  1 100  Mallemukker  og  ca.  .5000  Rider  foruden  ca. 
5000  Æg  var  Udbyttet;  men  Kongsbonden  betaler  ogsaa  mange  Penge  i  Fæste 
efter  færøske  Forhold,  nemlig  630  Kroner  foruden  Tiende  af  Faar,  Køer  og 
Fugle. 

Efter  Sommeren  med  Fuglefangst  kommer  den  lange  Vintertid.  Fra  deres 
høje  Stade  ser  Folkene  ud  over  Havet  til  Naboøerne;  men  Forbindelse  med  dem 
er  ikke  til  at  tænke  paa.  Da  sniger  den  ene  Dag  sig  hen  efter  den  anden,  og  om 
Aftenen,  naar  Stormen  tuder  frygteligt  udenfor  og  river  i  Græstørvstagene,  er 
der  lunt  og  godt  inden  Døre.  Man  hører  Brændingen  brøle  i  det  fjærne  og 
Stormen  larme,  Lamperne  tændes.  Mandfolkene  spinder  Uld  —  saaledes  som 
det  er  Skik  paa  Øerne,  —  og  Kvinderne  strikker  Skibstrø  jer;  thi  al  Uld  laves  i 
Varer  til  Salg.  De  fleste  sidder  i  Røgstuen,  der,  som  vi  har  hørt,  er  Færingens 
Arbejdsstue.  Om  Aftenen  læses  der  højt  og  en  sjælden  Gang  synger  man  Folke- 
viser. Man  følger  med  og  er  slet  ikke  ukendt  med,  hvad  der  foregaar  ude  i 
den  vide  Verden,  hvor  man  selv  ikke  kommer. 

8#. 


116  FÆRØERNE 

„Smiril"s  Signalfløjte  lød,  nu  maatte  vi  komme,  om  vi  vilde  være  sikre  paa 
at  naa  velbeholdne  ud.  Vi  skyndte  os  ned  mod  det  brusende  Hav.  — " 

I  1914  gensaa  jeg  Dimonbonden  ved  Bryggen  i  Trangisvaag,  hvor  han  var 
ankommen  med  en  Baad  fuld  af  dejlige  Fugleæg,  som  der  var  stor  Efter- 
spørgsel efter.  Hans  Syn  var  dengang  ødelagt,  og  hvad  det  betød  for  en  Mand, 
der  skulde  op  og  ned  ad  Skrænten  paa  Store  Dimon,  vil  enhver  kunne  forstaa. 
Det  blev  da  aabenbart  ogsaa  en  medvirkende  Aarsag  til  hans  Død,  som  ind- 
traf i  1918.  Han  havde  trods  Blindhed  været  til  Fuglefangst  ved  Søkanten  sam- 
men med  flere  Folk,  og  var  oppe  paa  Fjeldet  og  passede  Fortøjningen  af  Linen, 
hvori  der  hang  en  15-Aars  Knøs  fra  Husevig,  en  Søn  af  en  bekendt  Odels- 
bonde  Ole  Johannesen.  —  Saa  er  Grønsværet  skredet'  ud,  og  den  blinde  Mand, 
der.  ikke  vilde  slippe  sit  Tag,  er  styrtet  ned  sammen  med  Knøsen;  hans  ældste 
Søn  og  Datter  skal  have  været  i  Livsfare,  da  de  søgte  at  redde  deres  Fader. 

Pastor  Falk  Rønne  udtalte  ved  den  Lejlighed  (jvf.  „Nationaltidende",  13. 
Juli  1918): 

„Saa  er  han  død,  den  brave  Mand! 

De  ved  ikke,  hvor  intelligent  og  tiltalende  han  var,  klog  i  sin  Tale  og  ivrig 
efter  Kundskaber.  Han  var  min  gode  Ven  og  ofte  —  efter  Forholdene  ofte  — 
besøgte  vi  hinanden,  og  han  laante  Bøger  hos  mig  hver  Gang. 

Alt  det,  han  har  gaaet  igennem Jeg  begravede  en  lille  Søn  for 

ham;  Drengen  var  faldet  i  et  Vandhul  og  kvaltes  i  Slam.  Havde  der  været  Læge- 
hjælp paa  Øen,  kunde  han  saamænd  nemt  være  bleven  bragt  til  Live  igen,  men 
paa  Store  Dimon  er  der  jo  ingen  Hjælp  af  nogen  Slags,  og  Jakobsens  første 
Hustru  døde  af  en  ukendt  Sygdom,  den  anden  i  Barselseng. 

En  anden  af  Sønnerne  druknede  for  Faderens  Øjne.  De  sejlede  til  Suderø, 
og  den  unge  Mand  blev  slaaet  over  Bord  af  Storsejlet  Ja,  der  var  Sorger  nok, 
men  O/c  Jakobsen  bar  det  som  en  Mand.  Ære  være  hans  Minde." 

Den  ældste  Søn,  Ole  Jacob  Jensen,  er  nu  Fæster  af  Øen. 


SUDERØ  (SUDUROY)  SYSSEL 

Suderø  eller  Syderø  omfatter  et  Syssel  for  sig,  (Sysselmanden  bor 
i  Tveraa),  hvortil  den  lille  ubeboede  0  Lille  Dimon  hører.  Fjeldene 
hæver  sig  til  610  m  i  Gluggerne  SV.  for  Tveraa  og  til  574  m  i  Borgknap 
SØ.  for  Famien.  Øens  Østside  er  indskaaret  af  flere  Vige  og  Fjorde,  af 
hvilke  navnlig  to  (Trangisvaag  og  Vaag)  spiller  en  betydelig  Rolle  for 
Handel  og  Skibsfart.  Paa  Vestkysten  findes  ingen  Havne. 

Suderø  danner  to  Præstegæld:  Suderø  nordre  Præstegæld  (Præ- 
sten bor  paa  Lejre  i  Kvalbø),  der  bestaar  af  følgende  Sogne:  Kvalbø 
(med  Bygden  Kvalbø  og  Sandevig),.  Frodebø  (Frodebø,  Trangisvaag 
med  Tveraa  og  Hvidenæs,  Punthavn  og  Ørdevig),  Famien  (med  Byg-  . 
den  af  samme  Navn) ;  Suderø  søndre  Præstegæld,  (Præsten  bor  i  Vaag) 
der  bestaar  af  Sognene:  Porkere  (Porkere,  Hove),  Vaag  (Vaag,  Markn- 
øre)  og  Sumbø  (Sumbø,  Vigerbirge,  Øgrum  og  Lopra).  Syslet  er  167  0 


Di  monbond  en    (øverst    til    Venstre}    er 
ankommen  til  Trangisvaag  med  Fugle- 
æg til  Salg. 

(D.  B.  fol.) 


Fra  Bygden  Vaag  paa   Sudere. 
CO.  B.  Int.) 


118  FÆRØERNE 

km  stort  med  4863  Indbyggere  (1921).  Lille  Dimon  er  1  D  km  stor.  Hus- 
dyrholdet var  71  Heste,  690  Stykker  Hornkvæg  og  17,865  Faar.  Skibs- 
fiskeriet  dreves  af  70  Skibe  med  en  Besætning  af  959  Mand,  som  i  Tør- 
fisk fik  et  Udbytte  af  c.  2  Millioner  Kroner.  —  Baadfiskeriet  dreves  af 
417  Robaade  og  68  Motorbaade  og  indbragte  for  213,000  Kr.,  næsten 
udelukkende  Torsk.  Man  vil  klart  se,  at  der  udfoldes  en  meget  stor 
Virksomhed  paa  Øen  i  saa  Henseende.  For  Færøerne  iøvrigt  fiskedes 
der  fra  74  Skibe  for  1,966,390  Kr.  Tørfisk  af  1049  Mand.  Med  andre 
Ord  Udbyttet  for  Suderø  var  lidt  større  end  for  alle  de  andre  Øer  til- 
sammen. Hertil  kom  at  Handelen  gav  et  stort  Udbytte.  De  vigtigste 
Punkter  paa  Øen  er  Vaag,  Tveraa  og  Kvalbø. 

Over  Suderø  fjorden  naar  man  den  nordligste  Pynt  paa  Sudere,  der  krones 
af  Borgen  (430  m);  den  ender  i  Mulen,  hvor  Sigmund  Brestesson  drev  i  Lani, 
og  hvor  han  blev  dræbt  af  Torgrim  I  Ile  (o:  „den  Onde")  og  hans  Sønner  fra 
Gaarden  Sandvig,  der  laa  syd  for  Borgen  i  en  sandet  lille  aaben  Bugt,  som  nu 
igen  kaldes  Sandvig  (Sandvik),  men  som  indtil  for  nylig  førte  Navnet  Kvalvik. 
Fra  Sandvig  udgik  tidligere  et  Telefonkabel  til  Skravenæs  paa  Sandø.  Straks 
syd  for  Sandvig  aabner  sig  en  større  Bugt,  Kvalbø  Fjord.  Næsset  mellem  de 
to  Bugter  er  Mjovenæs  (M javanes).  Herfra  siges  Hafgrim  at  have  holdt  Udkig 
efter  Brødrene  Brester  og  Beiner  for  at  kunne  overmande  dem  paa  deres  Rejse 
til  Dimon.    • 

Kvalbø  (Hvalbour)  Bygd  med  Bylingen  Næs  (Nes)  ligger  smukt  om- 
kring Bunden  af  Kvalbø  Fjord.  Her  er  Kirke,  og  i  Præstegaarden  Lejre  (Leirar) 
bor  Præsten  for  Suderøens  nordre  Præstegæld.  Her  er  en  stor  flad  Indmark 
og  et  stort  og  smukt  Sand.  Bygden  har  ligesom  Vaag  (jvf.  nedenfor)  en  Lan- 
dingsplads for  Baade  paa  Vestkysten,  hvortil  man  kommer  over  Kvalbø  Ejde 
(2  km).  Her  bliver  Baadene  halet  paa  Land  ved  en  Tovbane.  Ovenfor  Bygden 
i  Præstefjeldet  mod  Syd  ser  man  højt  oppe  indgangene  til  Kulbruddene,  der 
siden  Slutningen  af  det  18.  Aarhundrede  har  været  noget  benyttede.  Men  Kul- 
lene er  lejret  mellem  haarde  Basaltbanke.  Lagene  er  ikke  videre  mægtige  og 
Kullene  ikke  af  videre  god  Kvalitet,  hvorfor  Brydningen  har  været  indskrænket 
til  hjemligt  Forbrug.  Under  Verdenskrigen  har  det  offentlige  drevet  et  nyt  Brud 
paa  Vestkysten,  130  m  o.  H.  med  tre  Indgange. 

I  Kvalbø  siges  Irere  at  have  boet,  og  Stedet  har  ofte  været  udsat  for  Sø- 
røveri, selv  &f*Tyrker,  men  Sagnet  siger,  at  de  kom  saa  slet  fra  deres  Sørøver- 
færd, at  to  Skibe  strandede  og  300  Lig  drev  i  Land. 

Kaaregjov  (Kåragj6gv)  er 'en  Klippespalte,  over  hvilken  der  gaar  en  Fjeld- 
sti Syd  paa.  Oven  for  denne  Gjov  staar  4  Sten,  de  saakaldte  Sigmunds  Stene, 
som  Sigmund  Brestesson  og  3  af  hans  Mænd  siges  at  have  baaret  derop. 

Til  Kvalbø  er  knyttet  Sagnet  (fra  17.  Aarh.)  om  Snebjørn,  en  Tjenestekarl, 
der  for  Smugleri  idømtes  en  haard  Straf  paa  Ørdevigtinget  (Suderøens  gamle 
Tingsted  i  Trangisvaag) .  Han  søgte  forgæves  at  dræbe  Dommeren  og  levede 
siden  som  en  Slags  Fredløs  i  Huler  o.  1 ,  saaledes  i  Snebjørnshulen  ved  Kvalbø. 


120  FÆRØERNE 

Syd  for  Store  Dimon  og  udfor  Kvalbø  Bugten  paa  Sudere  i  8  Sømils  Af- 
stand derfra  ligger  en  af  denne  Bygds  Herligheder:  den  ubeboede  0  Lille 
Dimon  (Litla  Dfmun),  der  som  en  afstumpet  Kegle  hæver  sig  op  til  414  m. 
„En  Mængde  Søfugle  og  Faar  er  Øens  Beboere.  Den  faar  kun  Besøg,  naar  man 
vil  fange  Fugle,  og  naar  Ulden  skal  tages  af  Faarene,  eller  de  skal  indfanges 
til  Slagtning.  Indtil  for  30  Aar  siden  [nu  60  Aar]  holdt  sig  her  en  zoologisk 
Mærkværdighed,  som  nu  er  gaaet  til  Grunde,  en  ejendommelig,  fra  de  færøske 
og  alle  andre  tamme  Faar  helt  afvigende  Race  med  'sort,  meget  kort  og  tem- 
melig strid  Uld.  Faarene  var  smaa,  overordentlig  fint  byggede,  i  Stand  til  at 
gøre  utrolig  lange  Spring  og  med  Kattens  Evne  til  altid  at  komme  med  Benene 
nedad.  Man  har  ment,  at  de  oprindelig  var  opslaaede  ved  en  Blanding  af  Faar 
og  Geder.  De  var  fuldstændig  vilde,  kunde  ikke  fanges  levende,  men  maatte 
skydes.  Nu  er  de  hensynsløst  udryddede.  Et  Eksemplar  findes  udstoppet  paa 
Zoologisk  Museum  i  København.  En  Flok  stærkt  blandede  med  tamme  ejes  af 
en  Godsejer  i  Skotland.  (Th   Sørensenj 

Lille  Dimon  ejedes  i  Sagatiden  af  Brester  og  Berner,  og  her  havde  de  Faar 
og  Ungkvæg  gaaende.  Det  var  paa  Rejse  tilbage  herfra  til  Store  Dimon,  at  de 
blev  overfaldne  og  dræbte  paa  sidstnævnte  0.  Senere  fandt  der  et  Sammen- 
stød Sted  paa  Lille  Dimon,  hvor  Trond  havde  passet  Sigmund  Brestesson  op, 
og  søgte  at  overfalde  ham,  medens  han  var  beskæftiget  med  at  hente  Slagte- 
kvæg hjem;  men  Sigmund  opdagede,  hvad  der  var  paa  Færde,  skyndte  sig  med 
sine  Mænd  bag  om  Trond  og  hans  Mænd,  som  var  gaaet  i  Land,  og  naaede 
Landingsstedet.  Sigmund  slap  nu  bort  baade  med  sit  eget  og  med  Tronds  Fartøj. 
Det  endte  med,  at  sidstnævnte  maatte  hidkalde  Hjælp  ved  at  tænde  Ild. 

Fra  Kvalbø  Fjord  løber  Fjeldkysten  i  SØ.  til  den  følgende  store  Fjord, 
T rangis vaag  (Trongisvågur) ,  der  er  en  af  de  vigtigste  og  bedste  Havnepladser 
og  Ankerpladser  paa  Færøerne.  Til  at  anduve  Trangisvaag  yder  Lille  Dimon  og 
de  høje  Pynter  Akralejti  og  Frodebønypen  nord  for  Indløbet  Vejledning.  Paa 
den  nordlige  Side  af  Indløbet  til  Trangisvaag  ligger  Frodebø  (Frofcbour), 
vistnok  den  ældste  Bygd  paa  Øen.  Sagnet  siger,  at  en  dansk  Konge  ved  Navn 
Frode  efter  lang  Tids  Omflakken  paa  Havet  landede  her.  Siden  lod  han  Folk 
og  Faar  komme  og  indrettede  en  Gaard  d  LaSi  paa  Frodebø,  hvilken  endnu 
eksisterer.  Ved  Frodebø  ses  pragtfulde  Basaltsøjler,  som  danner  tykke  Lag. 
Frodebø  danner  den  oprindelige  Hovedbygd  i  Frodebø  Sogn. 

Sejler  man  videre  ind  i  Fjorden,  aabner  sig  mod  Syd  en  Bugt  Ørdevig  (Ora- 
vfk)  med  en  Bygd,  ovenfor  hvilken  Øernes  tidligere  Tingsted  endnu  paavises 
et  Stykke  oppe  i  Dalen  ved  „Tingstuen". 

Efter  at  have  passeret  Galgetange  med  det  lille  Fyr  (paa  Sydsiden),  og 
Panthavn  (Punthavn)  ligeledes  paa  Sydsiden,  hvor  Hanseaterne  en  Gang  havde 
Tilhold,  og  hvor  Rester  af  deres  Handelsboder  endnu  skal  kunne  ses,  kommer 
man  til  det  indre  af  Trangisvaag,  og  her  træffer  man  først  Nybygden  T  v  e  r  a  a 
(Tv 6 ro yr i)  paa  Fjordens  Nordside;  den  danner  det  vigtigste  Punkt.  2  km  læn- 
gere inde  ved  Fjordbunden  ligger  Bygden  Trangisvaag  (Trongisvågur)  og  mel- 
lem dem  Bylingen  Hvidenæs  (Hvftanes).  Disse  Bygder  staar  i  indbyrdes  For- 
bindelse ved  en  forholdsvis  god  Vej,  og  det  hele  danner  et  Kommunikations- 
og  Handelscentrum  af  den  største  Betydning.  Det  er  Færøernes  største  Han- 


Kirken  i  Tveraa,  byggut  af  Arkitekt  Viggo  Bertram. 

(Efter  „  Arc  li  1  taklen".) 


Udsigt  fra   Tveraa   over  Tran  gis  va  ag   mod   Ørne  fj  æld. 


122  FÆRØERNE 

■ 

delsplads.  Bygderne  ved  Trangisvaagbugten  —  med  Tveraa  som  det  centrale 
Punkt  —  er  i  rask  Udvikling,  og  der  findes  her  et  Liv  og  en  Virksomhed,  som 
ikke  er  almindelig  paa  Færøerne.  Tveraa  anløbes  af  rutegaaende  Dampskibe, 
der  besørger  Forbindelsen  med  Skotland  og  Danmark;  hertil  kommer  at  det  be- 
søges af  mange  fremmede  Fiskere,  hvorfor  der  her  hersker  en  livlig  Trafik.  Her 
bor  Sysselmanden  for  Suderø  Syssel,  samt  en  Kredslæge  og  her  er  et  Sygehus. 
Her  findes  Post-  og  Dampskibsekspeditioner,  Rhederier  og  store  Handelsetablis- 
sementer.  Her  er  en  Ophalingsbedding  for  Fiskefartøjer,  et  lille  Skibsværft  og 
en  Del  private  Lossebroer,  hvortil  vil  komme  en  Dampskibsbro.  En  smuk  ny 
Kirke  af  Træ  knejser  paa  Skraaningerne.  Endvidere  findes  en  Radiostation  til 
telegrafisk  Forbindelse  med  Thorshavn.  Endelig  skal  omtales,  at  der  inderst  i 
Fjorden,  ovenfor  Bygden,  i  Fjeldene  findes  de  saa  ofte  omtalte  Kulbrud,  under 
lignende  Forhold  som  ved  Kvalbø,  c.  200  m  o.  H.,  men  hvis  Brændselsværdi 
er  mindre  god.  Lagenes  Mægtighed  er  ca.  2  m  og  Brydningen  er  kostbar.  Dog 
har  man  paa  Øerne  benyttet  dem ;  men  ellers  var  og  er  Tørv  almindelig  Brænd- 
selsmateriale. 

Syd  for  Trangisvaag  skærer  Hove  Bugt  (Hovsvfk)  sig  ind  i  Suderø.  Den  er 
ganske  aaben,  og  udsat  for  Søgangen  fra  Havet.  Her  ligger  i  Bunden  Bygden 
Hove  (Hov),  hvor  man  påaviser  Sagahelten  Ha  f g  rims  Gaard  og  hans  Grav.  Et 
hedensk  Gudehus  (Hov)  skal-  have  ligget  i  Nærheden.  Efter  at  have  passeret  Por- 
tere Næs  (Porkeris  Nes)  kommer  Indløbet  til  Vaag  Fjord  (Vags  FjSfcur),  paa 
hvis  Nordside  ligger  Bygden  P  o  r  k  e  r  e  (PorkeH)  med  Kirke,  hvortil  (vest- 
ligere) slutter  sig  Bylingen  Næs  (Nes).  Vest  for  sidstnævnte  ligger  Bylingen 
Markøre  (Marknoyri),  og  Bunden  af  Fjorden  udgøres  af  Bygden  Vaag  (Vå- 
gur)  med  Kirke  og  Præstegaard  (for  Præsten  i  Suderøens  søndre  Præstegæld), 
Post-  og  Dampskibsekspeditioner.  Vaag  er  et  ret  betydeligt  Handelscentrum 
Der  er  god  Havneplads  ved  Vaag;  men  da  det  væsentligste  Fiskeri  drives  fra 
Vestkysten,  har  Bygden  ogsaa  Landingsplads  paa  denne  Side  af  Øen.  Hoved- 
bygden er  adskilt  fra  Landingspladsen  ved  et  lavt  Ejde,  over  hvilket  der  fører 
en  Vej.  „I  Suderøsagnet  om  Regin  i  Tofte  (Regin  i  Toftum)  i  Bygden  Vaag  om- 
tales to  Brydekampe,  i  hvilke  han  sejrede.  Det  var  dengang  (14. — 15.  Aarh.) 
endnu  Skik  at  afgøre  Jordtrætter  ved  Brydekamp,  kaldet  w Holmgang*  som  i 
Oldtiden,  og  det  var  ikke  blot  personlige  Mellemværender,  som  paa  denne 
Maade  afgjordes,  men*  ogsaa  Stridigheder  imellem  Bygder.  Regin  i  Tofte  brødes 
for  Bygden  Vaags  Indbyggere  mod  Regin  i  Hørg  (Sumbø),  der  er  valgt  af 
Sumbøs  Indbyggere.  Sagen  drejede  sig  om  Græsgangene  paa  Lopransholm." 

(J.  Jacobsen.) 


Over  Vaags  Ejde  (1  km)  kommer  man  forbi  en  lille  Sø  til  Landingsstedet 
paa  Vestkysten,  hvor  Baadene  ved  en  Tovbane  føres  op  og  ned  fra  og  til  Nø- 
sterne.  Sceneriet  her  er  pragtfuldt  og  vildt,  særlig  naar  Brændingen  staar  paa. 
Udsigten  langs  Kysten  med  de  stejle,  forrevne  Fjeldsider,  der  er  sønderdelte  af 
Vandet,  er  altid  imponerende.  Paa  Vaags  Ejde  brænder  om  Vinteren  et  Fiske- 
fyr, naar  Baadene  er.  paa  Havet. 

Vaag  Fjord  udskyder  mod  Syd  den  smalle  Lopra  Fjord,  ved  hvis  østlige 
Indløb  Bylingen  Ogrum  (Akrar)  ligger.  Fjordbunden  optages  af  Bylingen  Lopra. 
Her  ligger  en  Hvalfangerstation  med  Fabrik.  Sceneriet  er  smukt.  Man  ser  Fjel- 


li 

I; 

i! 


124  FÆRØERNE 

dene  hæve  sig  jævnt  i  Syd  op  mod  Beinesvere  eller  Beinisvørd  (Beinisvdro'i) 
(469  m)  ved  Vestkysten,  hvorfra  der  er  en  pragtfuld  Udsigt  langs  Vestkystens 
Fuglebjerge  i  Nord  og  Syd.  Man  ser  ned  mod  Sumbø,  hvor  Sumbø  Holm  ligger, 
og  langt  borte  i  Syd  træder  Munken  frem  ombrust  af  Brændingen.  I  Nord  ser 
man  ned  mod  en  stor  Del  af  Suderø  og  til  Havet  Nord  derfor,  hvor  Lille  Dimon 
m.  m.  skelnes.  Lopra  Fjord  er  ved  det  smalle  Lopra  Ejde  skilt  fra  Havet  i  Vest. 

Vi  fortsætter  nu  fra  Vaag  Fjord  videre  Syd  paa  "langs  Østkysten  efter  at 
have  rundet  Grønnetanger,  det  sydlige  Næs  ved  Indløbet  til  Vaag  Fjord.  Syd 
derfor  ligger  en  lille  Bugt,  Vigerfjord  ( Vikarf jorour) ,  i  hvis  Bund  en  lille  Bygd. 
Ud  for  Bugtens  søndre  Begrænsning  ligger  en  lille  Holm,  Baglaholm  (Bagla- 
hélmur),  hvor  efter  al  Sandsynlighed  før  Nordbotiden  Irer  har  holdt  til.  (Paa 
irsk  betyder  Ordet  „bachall*  en  gejstlig  Krumstav,  en  Bispestav,  ifølge  Jacob- 
sen) .  Herfra  til  Suderøens  Sydende  er  Kysterne  høje  og  stejle.  Paa  den  sydligste 
Pynt,  Akrabjerg  (Akrabyrgi),  staar  Sumbø  Fyr  (hvidt  Blinkfyr).  Ogsaa  paa 
Akrabjerg  siges  Irer  at  have  holdt  til.  3*/4  Sømil  S.  for  Akrabjerg  ligger  Klippen 
Munken  (Sunnbiar  Steinur) ;  den  ragede  tidligere  35  m  op  over  Havet;  men  er 
nu  delvis  styrtet  ned,  saa  dens  Højde  kun  er  12  m.  —  Der  hersker  stærk  Strøm 
i  Sundet  mellem  Munken  og  Suderø.  Tidligere  antog  man,  at  der  var  en  Mal- 
strøm. 

Hele  Suder  øs  Vestkyst  fra  Akrabjerg  i  Syd  til  Kloratange  i  Nord  er  en  stejl 
Fjeldkyst,  forrevet  og  ugæstmild.  Der  findes  ingen  Havnesteder  eller  Anker- 
pladser, og  kun  paa  to  Steder  har  Mennesket  fæstet  Bo;  men  baade  Sumbø  nær 
Sydspidsen  af  Øen  og  Famien,  længere  mod  Nord,  er  Brændingspladser.  løvrigt 
er  der  mange  Fuglefjelde  paa  denne  Kyst,  som  sjældent  befares  af  Dampere. 

Bygden  Sumbø  (Sunnbour)  med  sine  ca.  300  Mennesker  er,  hvad  Kom- 
munikationsforhold angaar,  yderst  uheldig  stillet,  da  Stedet  ligger  meget  udsat 
for  Havet  og  saa  godt  som  jevnlig  er  udsat  for  Brænding.  Forøvrigt  har  Bygden 
ganske  gode  Udviklingsmuligheder,  idet  store  Strækninger  dyrket  Land  hører 
til  dets  Omraade.  Bygderis  eneste  sikre  Forbindelse  med  Omverdenen  gaar  over 
Land  til  Lopra,  hvorfra. man  som  oftest  kan  naa  Vaag  pr.  Baad.  Paa  den  uden- 
for Sumbø  i  Havet  liggende  lille  Sumbø  Holm  (Sunnbiar  Hdlmur)  yngler  Eder- 
fugle  og  Terner.  Turen  fra  Sumbø  langs  Kysten  med  de  mange  Fuglebjerge 
forbi  Lopra  Ejde,  Skuvanæs,  Vaags  Ejde  og  videre  er  overordentlig  interessant. 
Efter  at  have  passeret  Fløtenæs  Tange,  naar  man  en  lille  Vig,  i  hvilken  den  lille 
Bygd  Famien  (Fåmjin)  ligger.  Den  tæller  kun  faa  Indbyggere,  men  har  en  Kirke 
og  er  meget  isoleret.  Over  de  bratte  Fjelde  er  der  Stier  til  Tveraa,  Ørdevig,  Vaag 
m.  m.;  Vejene  er  besværlige  for  Transport  af  Varer.  Ifølge  Traditionen  har 
Bygden  Navn  efter  to  Kvinder  („f emmes"),  som  blev  røvet  fra  et  Skib. 


KØBENHAVN 

OG  FREDERIKSBERG 


Udsigt  fra   Krisliansborg  Slolsspir  mod  Amagertorv, 

Nikolai  Kirke  I.   h. 

(C.  A.  Begtrup  Christiaiis*o  fol.) 


Udsigt  fra  Marmorkirkens  Kuppel  over  Amalienborg  Plads  (il  Havnen 

og  Orlogsverflel.  I  Baggrunden:  Kongedyber. 

(H.  Lundbo  (ol.) 


KØBENHAVN 

OG  FREDERIKSBERG1) 
AF  C.  C.  CLAUSEN 


Naar  man  skal  anskueliggøre  Københavns  dominerende  Stilling  in- 
den for  Danmark,  sammenligner  man  gærne  med  Paris  og  Frankrig. 
Og  der  er  dem,  der  gyser  og  er  ængstelige  ved  Sammenligningen. 

Og  saa  er  endda  Paris  ikke  saa  alsidigt  dominerende  indenfor  Frank- 
rig, som  København  er  det  i  Danmark.  Paris  er  talmæssigt  kun  3  Mil- 
lioner Mennesker  af  de  40  Millioner,  der  boer  i  Slamlandet,  og  de  100 
Millioner,  der  huses  i  hele  det  franske  Imperium.  Altsaa  en  Trettende- 
del af  det  egentlige  Frankrig  og  en  Tredivtedel  af  hele  Riget.  Men  Stor- 
københavn   —    København,    Frederiksberg,    Gentofte    Kommune    — 

')  I  .Danmark's  andel  Bind  findes  Dr.  phil.  Villads  Christensen:  Københavns  Op- 
rindelse, Udvikling  og  Vækst,  Museumsinspektør  Clir.  Axel  Jensen:  Københavns  Ar- 
kitektur. Om  Københavns  Handel,  Industri  og  Haandvterk  se  Kapitlet:  Byerhverv,  Indu- 
stri, Handel  og  Trafik  i  samme  Bind. 


4  KØBENHAVN 

huser  med  sine  700,000  Indvaanere  mellem  en  Fjerdedel  og  en  Femtedel 
af  alle  Danske.  Og  Paris  er  kun  en  Landstad,  selv  om  den  ogsaa  staar 
i  Slæbefartsforbindelse  med  Havet.  Den  oversøiske  Handel,  der  i  vore 
Dage  er  den  beherskende  i  den  store  Trafik,  maa  nødvendigvis  søge 
andre  Centrer,  Marseille,  der  har  over  en  halv  Million  Indbyggere,  Bor- 
deaux, Le  Havre,  for  blot  at  nævne  nogle  af  de  største,  hvor  store  Rede- 
rier har  Hjemstavn,  og  hvorover  de' store  Varemængder  vælder.  Koben- 
havn er  tillige  Danmarks  store,  saa  langt  den  største  Ind-  og  Udførsels- 
havn,  hvor  saa  godt  som  alle  de  store  Dampskibsselskaber  og  Handels- 
selskaber har  Domicil.  Af  Danmarks  334,000  Dampskibstons  ved  Ud- 
gangen af  1919  hørte  de  282,000  hjemme  i  København,  og  af  de  82,000 
Motorskibstons  de  68,000.  I  1919  androg  Skibsfarten  paa  København 
2,354,000  Registertons,  medens  Tallet  fra  Aarhus  var  654,000  og  fra 
Aalborg  420,000. 

Ogsaa  Pengevæsenet  er  koncentreret  i  København  som  intet  andet 
Lands  i  dets  Hovedstad.  Ikke  blot  ligger  den  seddeludstedende  National- 
bank der,  men  alle  Landets  Storbanker  har  Sæde  der,  Landmandsban- 
ken med  en  Aktiekapital  i  1920  paa  100  MUL,  Privatbanken  (60  Mill.l 
Handelsbanken  (50  Mill.),  Disconto-  og  Revisionsbanken  (48  Mill.),  An- 
delsbanken (1372  Mill.).  Og  disse  Banker  gør,  gennem  deres  talrige  Fi- 
lialer, Forretninger  hele  Landet  over,  medens  Provinsbankerne  er  rent 
lokale  og  med  smaa  Aktiekapitaler.  Kun  en  enkelt  Bank  i  Odense  har 
en  Aktiekapital  paa  9  Mill.,  en  i  Aarhus  ligeledes  9  Mill.  Resten  er  gan- 
ske smaa,  nogle  med  en  to  eller  tre  Millioner  i  Aktiekapital,  de  fleste 
kun  med  nogle  faa  Hundredtusinder  eller  endog  derunder.  Og  deres 
Omsætning  staar  i  Forhold  dertil.  Betydning  for  Landets  Pengevæsen  i 
det  hele  har  kun  de  københavnske  Banker.  Ogsaa  Forsikringsvæsenet 
samles  mere  og  mere  i  København.  Der  har  saa  godt  som  alle  de  lands- 
omspændende  Selskaber  Hoveddomicil,  og  der  lægger  de  udenlandske 
Selskaber  deres  Hovedkontorer. 

Selv  om  Industrien  har  mere  Tilbøjelighed  til  at  sprede  sig,  bl.  a. 
for  at  faa  billigere  Grundarealer  til  sine  store  Anlæg  og  af  Hensyn  til 
Raamaterialer,  som  Cementfabrikerne,  er  dog  ogsaa  de  fleste  af  vore 
store  industrielle  Virksomheder  knyttet  til  København  eller  dens  nær- 
meste Omegn.  Eller  Hovedkontoret  ligger  i  København.  Ikke  mindst 
gælder  det  de  store  Sammenslutninger  af  monopolagtig  Karakter  som 
Spritfabrikerne  eller  Sukkerfabrikerne,  der,  selv  om  de  har  Fabriker 
og  maaske  deres  største  ude  i  Provinsen,  dog  har  Hovedsæde  og  store 
Virksomheder  i  København.  Eller  de  store  Provinsfabriker  lægger  Kon- 
torer og  Filialer  ind  til  Hovedstaden. 


KØBENHAVN  5 

Og  i. hvert  Fald  i  én  vital  Henseende  har  København  hidtil  langt 
overfløjet  Paris,  i  militær  Betydning  for  Landets  Bestaaen.  Ikke  blot 
saaledes,  at  Paris  selvfølgelig  ikke  som  København  er  Orlogshavn,  hvor 
hele  Landets  Flaade  er  hjemmehørende,  hvor  dens  Arsenaler,  Forsy- 
ninger og  Værfter  findes.  Men  ogsaa  tillands  er  .København,  saaledes 
som  vort  Forsvar  hidtil  har  været  ordnet,  selv  efter  Landbefæstningens 
Nedlæggelse,  Landets  Livspunkt.  Paris  kunde,  saaledes  som  Verdens- 
krigens første  Maaneder  viste  det,  være  bleven  rømmet,  den  var  ogsaa 
bleven  det,  hvis  ikke  Marneslaget  havde  vendt  Felttoget  i  Frankrig.  Den 
franske  Hær  var  da  gaaet  tilbage  til  Loirelin  jen  og  havde  kæmpet 
videre  der.  Men  var  først  København  i  Fjendehaand,  vilde  hidtil  al  videre 
Krigsførelse  til  Lands  have  været  umulig  fra  dansk  Side,  Hæren  havde 
da  mistet  sin  eneste  mulige  Basis  med.  de  nødvendige  Beholdninger. 
Hvordan  Fremtiden  vil  stille  sig  i  saa  Henseende,  skal  vi  ikke  spaa  om. 


H 

Men  er  Københavns  Overvægt  afgørende  paa  alle  de  materielle  Om- 
raader,  er  den  det  endnu  mere  paa  de  aandelige.  Middelalderen  igennem 
er  det  aandelige  Liv  endnu  spredt,  rundt  om  i  Klostre,  ved  Domkirker 
og  Domskoler,  paa  de  store  Gaarde  leves  der  mange  Steder  et  rigere 
Liv  end  i  København.  Selv  om  Absalon  bygger  sin  Borg  til  Forsvar  for 
„Havn",  skriver  Saxo  sin  Danmarks  Historie  ude  paa  Sjælland.  Og  Fol- 
keviserne har  Eng  og  Skov,  Lind  og  grønnen  Vold  i  sig,  men  intet  af 
Byens  trange  Gader.  Men  ved  Middelalderens  Slutning  forandrer  det 
sig.  1479  aabnedes  Københavns  Universitet  i  Frue  Kirkes  Skygge.  Træet 
er  plantet,  og  det  gror,  til  det  skygger  ud  over  det  hele  Land.  Mere  og 
mere  suger  København  til  sig,  det  tager  alt  det  nye,  og  det  lader  sig 
villigt  tage,  fordi  Betingelserne  dog  er  bedst  i  København,  hvor  der  er 
saa  meget  i  Forvejen. 

Fra  Universitetet  gror  nye  Institutioner  ud.  Der  er  de  store  Hospi- 
taler, som  Rigshospitalet,  med  tilhørende  Læreanstalter  som  Ki- 
rurgisk Akademi,  der  er  Polykliniker,  Hjemmet  for  Vanføre,  Blinde- 
instituttet, Aanøss vageanstalten,  selv  om  man  ogsaa  netop  paa  dette 
Punkt  søger  at  sprede  Virksomheden,  ved  at  lægge  Sindssygehospitaler, 
Døvstummeinstitutter,  Rekonvalescenthjem,  Tuberkuloseanstalter  og  lig- 
nende rundt  i  Landsdelene,  hvor  der  er  Trang  til  dem  og  frisk  Luft. 
Men  hele  den  højere  medicinske  Uddannelse  foregaar  dog  endnu  i  Kø- 
benhavn. Der  er  endvidere  den  zoologiske  Undervisning  med  zoologisk 
Musæum,  den  botaniske  med  Botanisk  Have,  Geologi  og  Mineralogi  med 


6  KØBENHAVN 

s 

• 

deres  Musæum,  Observatoriet,  Seruminstituttet,  Lysinstituttet.  Der  er 
polyteknisk  Læreanstalt  med  hele  dens  mangesidede  Undervisning,  Far- 
maceutisk Læreanstalt,  Tandlægeskolen.  Selv  Landbrugets  højere  Un- 
dervisning er  lagt  til  København  i  Landbohøjskolen  ude  paa  Bulowsvej 
med  dertil  hørende  Forsøgsvirksomheder. 

I  nøje  Forbindelse  med  Lærdomsvirksomheden  staar  de  to  store 
Biblioteker,  Universitetsbiblioteket,  liggende  ved  Siden  af  Universitetet, 
med  dets  400,000  Bind  foruden  150,000  fremmede  Disputatser  og  Haand- 
skrifterne,  og  det  kongelige  Bibliotek  paa  Slotsholmen,  groet  frem  af 
Frederik  HI.s  Bibliotek,  den  eneste  danske  Konge,  der  har  haft  virkelig 
Sans  for  Bøger,  nu  rummende  op  ved  800,000  Bind,  20,000  Haandskrifter 
og  ca.  3000  Incunabler.  Desuden  rundt  om  ved  de  forskellige  Institutio- 
ner en  Række  Specialbiblioteker.  Ikke  mindst  disse  store  Bibliotekers 
Beliggenhed  i  København  bevirker,  at  denne  By  er  den  eneste  i  Landet, 
hvor  videnskabelige  Studier  i  strængere  Forstand  kan  drives.  Man  kan 
lægge  en  stor  Handelsvirksomhed  i  en  Provinsby  eller  en  stor  Fabrik 
ude  i  Landdistrikterne,  men  videnskabeligt  Arbejde  kan  saa  godt  som 
udelukkende  kun  gøres  i  København,  hvor  man  har  Bøgerne  og  Sam- 
lingerne. Og  dette  vil  i  Fremtiden  blive  Tilfældet  i  forstærket  Grad.  Jo 
flere  Bøger,  der  skrives,  og  især  jo  flere  store  og  dyre  Tidsskrifter,  der 
kommer,  vil  det  i  et  mincjre  Land  blive  vanskeligere  at  have  dette  store 
Apparat  mere  end  et  Sted.  Hvor  rigtigt  det  end  var,  at  danne  et  Stats- 
bibliotek i  Aarhus,  dets  Bogmasse  vil  altid  være  begrænset,  af,  den 
gamle  Litteratur  er  der  meget,  der  ikke  mere  er  i  Markedet,  og  den  ny 
er  for  omfattende  og  dyr.  Selv  et  stort  Provinsbibliotek  vil  altid  mere 
tjene  den  almindelige  Folkeoplysning  end  den  egentlige  videnskabelige 
Forskning.  Og  noget  lignende  vil  gælde  et  Universitet  i  Provinsen.  Det 
vil  kun  kunne  blive  en  Embedsmandsskole,  en  Anstalt  for  Uddannelse 
af  Jurister  og  Læger,  mere  en  Række  Fakulteter  end  et  fuldstændigt 
Universitet.  Den  højeste  videnskabelige  Kultur  kan  kun  gro  mellem 
Københavns  Brosten.  Denne  By  har  nu  en  Gang  faaet  et  saadant  For- 
spring, at  det  ikke  vil  kunne  indhentes. 

Ogsaa  fordi  alle  de  store  Landssamlinger  findes  der,  og  enhver 
Mulighed  for  Dannelse  af  nye  er  udelukket,  selv  om  man  stod  med 
Pengene  i  Haanden.  Vel  vor  fineste  Samling  er  Nationalmuseets  for- 
historiske. Del,  Sten-,  Bronze-  og  Jærnalderen.  Der  var  en  Tid,  da  Dan- 
mark med  C.  J.  Thomsen  og  Worsaae  var  dét  førende  og  banebrydende 
Land  inden  for  den  forhistoriske  Videnskab,  hvor  grundlæggende  Ind- 
delinger fastsloges.  Og  endnu  er  „Oldnordisk  Museum**  en  Verdens- 
samling.  Vort  etnografiske  Musæum,  der  ligeledes  huses  i  Prinsens 


Glyptoteket  med  Dantes  Pinds  i  Forgrunden  og  .Tivoli"  t.  h. 

(Det  danske  Luiuortjelskab  fol.) 

Palæ,  ogsaa  det  i  altfor  smaa  og  mørke  Stuer,  var  endnu  for  en  50 — 60 
Aar  siden  en  Verdenssamling.  Der,  hvor  det  gælder  de  primitive  eller 
udeneuropæiske  Folkeslag,  har  dog  de  store  Lande  med  deres  Kolo- 
nier, med  Opdagelsesrejsende  og  offervillige  Pengemænd  foruden  de 
store  Statsmidler,  for  længst  overfløjet  os.  Man  behøver  jo  blot  at  minde 
om  Musæum  fur  Volkerkunde  i  Berlin.  Men  takket  være  Grønland  har 
vi  endnu  paa  det  arktiske  Omraade  et  smukt  Speciale.  Og  fra  gammel 
Tid,  da  vi  stod  i  den  livlige  Forbindelse  med  Indien  og  Østasien,  har  vi 
pragtfulde  Ting  derfra.  Det  er  derfor  endnu  stadig  et  Musæum,  man 
maa  regne  med.  Antiksamlingen  er  derimod,,  trods  enkelte  gode  Styk- 
ker, kun  en  lille  Lokalsamling.  Men  der  er  det  saa  heldigt,  al  en  Enkelt- 
mand, Brygger  Carl  Jacobsen,  er  kommen  det  offentlige  til  Hjælp  og  i 
Glyptotekets  antike  Afdeling  har  skabt  en  Samling,  der  med  Rette  nyder 
Verdensry.  For  at  konstatere  det,  behøver  man  blot  at  tage  en  antik 
Kunsthistorie  i  Haanden  og  se,  under  hvor  mange  af  Billederne  Kø' 
benhavns  Glyptotek  anføres  som  Opbevaringssted.  Det  er  med  den 
dybeste  Forbavselse  og  egentlig  med  undrende  Uforstaaen  man  ser, 
hvorledes  en  enkelt  Mæcen  i  vor  Tid  har  kunnet  samle  saa  megen  ægyp- 
tisk, græsk,  romersk,  etrurisk  Kunst.  Men  det  var  sikkert  ogsaa  i  sidste 
Øjeblik,  Jacobsen  samlede.  Sligt  gøres  ikke  om  igen,  især  ikke  efter  at 


8  KØBENHAVN 

Amerika  og  Dollaren  er  optraadt  paa  Kunstmarkedet.  Glyptoteket  rum- 
mer tillige  de  store  Samlinger  af  moderne  Sculptur,  særlig  fransk,  og 
nogen  dansk  Billedhuggerkunst,  samt  en  Repræsentation  af  fransk 
Malerkunst,  saaledes  at  moderne  fransk  Kunst  ikke  skal  være  fyldigere 
repræsenteret  noget  andet  Sted  udenfor  Frankrig. 

Og  hvad  dansk  Kunst  angaar,  kan  den,  naar  man  undtager  ældre 
Kirkekunst  og  Herregaardsarkitekturen,  der  selvsagt  er  stedfæstet  andet 
Steds,  kun  studeres  i  København.  Der  ligger  Kunstakademiet,  der  fore- 
gaar  den  kunstneriske  Undervisning,  der  afholdes  Udstillingerne,  og  der 
findes  Maleri-  og  Skulptursamlingen  i  den  lidet  heldige  Bygning  ved 
Sølvgade.  Der  er  ganske  vist  nogen  Kunst  rundt  i  de  større  Provins- 
byers Museer,  og  der  er  et  Specialmuseum  for  „den  fynske  Skole"  i 
Faaborg.  Men  alt  det  er  kun  spredt.  Den  danske  Kunst  fra  Slutningen 
af  det  18.  Aarhundrede  op  til  Nutiden  kan  kun  ses  i  Sammenhæng  i 
København,  særlig  i  Kunstmuseet  og  paa  den  Hirschsprungske  Samling 
i  Østre  Anlæg.  Ogsaa  det  meste  af,  hvad  der  findes  af  god  udenlandsk 
Kunst  i  Danmark  —  det  er  desværre  ikke  saa  meget,  vore  Konger  havde 
ingen  Kunstforstand,  ikke  en  Gang. Samlerlyst  dengang,  da  man  kunde 
købe  store  Samlinger  for  en  ringe  Pris,  og  da  langt  mindre  tyske  Byer 
blev  Kunststeder  —  er  samlet  i  København.  Foruden  i  Glyptoteket  og 
Kunstmuseet,  hvor  særlig  Nederlænderne  fra  det  17.  Aarhundrede  er 
godt  repræsenterede,  i  nogle  Privatsamlinger  som  den  Moltkeske  Sam- 
ling, der  blev  skabt  i  det  18.  Aarhundrede,  Generalkonsul  Hansens  Sam- 
ling og  Samlingen  af  moderne  fransk  Kunst  paa  Ordrupgaard. 

Formidlende  mellem  dansk  og  fremmed  Kunst  staar  Thorvaldsen 
og  hans  Museum,  født  i  Danmark,  men  levende  sine  frugtbare  Aar  i 
Rom,  væsentlig  virkende  for  fremmede  Bestillere.  Og  hvor  stolte  vi  end 
er  af  vor  berømte  Landsmand,  gaar  vi  dog  kun  sparsomt  paa  hans  Mu- 
seum. At  det  for  en  væsentlig  Del  er  Udlændinge,  der  søger  det,  kan 
ses  af,  at  medens  Besøget  i  1913  var  66,300,  i  1914  endog  71,000,  var 
det  i  1917  kun  35,000,  uagtet  man  dog  skulde  tro,  at  Lukningen  af 
Udlandet  for  Rejser  vilde  bringe  os  til  at  gaa  paa  vore  egne  Museer. 

En  Samling  paa  Grænsen  af  Kunsten,  men  mere  over  ad  Kunst- 
haandværket  til  er  de  danske  Kongers  kronologiske  Samling  paa  Ro- 
senborg. Selv  om  vore  Konger  ikke  havde  Forstand  paa  den  egentlige 
Kunst,  var  de  dog  pragtelskende  og  holdt  af  dyre  og  sjældne  Sager  i 
Møbler,  Service,  Guldsmedesager,  Vaaben,  Dragter.  De  købte,  og  de 
fik  forærende,  hobede  op,  og  en  Dag  kunde  kunstforstandige  Mænd 
lave  en  enestaaende  Samling  ud  deraf.  I  vor  Tid  er  som  Supplement  af 
en  mere  borgerlig  Karakter  Kunstindustrimuseet  skabt,  og  Dansk  Fol- 


KØBENHAVN  g 

kemuseum  er  samlet,  illustrerende  danske  Borgeres  og  Bønders  Liv 
fra  Slutningen  af  det  17.  Aarhundrede,  en  Fortsættelse  af  den  yngre  Del 
af  Nationalmuseet  i  Prinsens  Palæ.  I  Forbindelse  med  det  staar  Land- 
brugsmuseet i  LyngBy. 

De  kunstindustrielle  og  kunsthaandværksmæssige  Bestræbelser  har 
da  ogsaa  saa  godt  som  udelukkende  hjemme  i  København.  Der  ligger 
de  to  verdenskendte  Porcellænsfabrikker,  der  hamres  i  Sølv  og  Guld, 
der  snedkereres  efter  kunstneriske  Tegninger,  der  bindes  Bøger  ind  i 
smukke  Bind,  der  er  de  store  Trykkerier,  og  de  store  Forlag.  Der  er 
maaske  næppe  noget  Land  i  Verden,  hvor  én  By  i  den  Grad  staar  som 
Trykkestedet  paa  alle  Landets  Bøger  af  almen  Karakter.  En  enkelt 
kunstfærdig  Bogtrykker  her  og  der  i  Provinsen  gør  i  den  Henseende 
ikke  meget  til  eller  fra.  Og  gennem  de  store  Forlag  er  saa  godt  som 
alle  vore  skønlitterære  Forfattere  knyttede  til  København,  selv  om 
enkelte,  vistnok  nærmest  af  Sparsommelighedshensyn,  fordi  danske 
Honorarer  er  smaa,  i  kortere  eller  længere  Tid  kan  bo  udenfor  Hoved- 
staden, som  Regel  dog  i  nær  Jærnbaneforbindelse  med  den. 

Hvad  København  betyder  teatermæssigt,  med  det  kgl.  Teater  og  de 
andre  store  københavnske  Teatre,  og  musikmæssigt,  fremgaar  alene  der- 
af, at  man  kan  skrive  dansk  Teater-  og  Musikhistorie  udelukkende  paa 
københavnsk  Stof. 

Maaske  kan  man  bedst  samle  Københavns  centrale  og  overvældende 
Stilling  indenfor  dansk  Kultur  i  et  barokt  Tankeeksperiment:  Hvis  ved 
en  eller  anden  Naturkatastrofe  Danmark  nu  sank  i  Havet  og  om  nogle 
Tusind  Aar  atter  dukkede  op,  dog  med  Undtagelse  af  de  faa  Kvadrat- 
kilometer, som  København  ligger  paa,  og  en  Oldforsker  til  den  Tid 
kom  hertil  og  paa  Grundlag  af  sine  Udgravninger  og  Fund  vilde  give  en 
Skildring  af  Landet  og  dels  Kultur  omkring  ved  Aar  efter  Kristi  Fød- 
sel 1921,  hvilket  ufuldstændig  Billede  vilde  det  da  ikke  blive? 


III 

Til  den  materielle  og  kulturelle  Centralisation  kommer  som  den 
tredje  den  administrative.  Den  er  Enevældens  Værk,  og  den  er  bleven 
fortsat  under  den  konstitutionelle  Forfatning.  Der  kunde  fornuftsmæs- 
sig ikke  være  Tale  om  at  samle  Rigsdagen  i  nogen  anden  By  end  den, 
hvor  Ministerierne  og  Centraladministrationens  Arkiver  fandtes.  Og  hvor 
meget  man  end,  gennem  det  lokale  Selvstyre,  har  decentraliseret,  er 
der  maaske  i  de  to  sidste  Menneskealdre  bleven  centraliseret  nok  saa 


10  KØBENHAVN 

meget.  Det  hænger  ganske  simpelt  sammen  med  de  moderne  Trafik- 
midlers Udvikling.  I  Enevældens  Tid,  da  man  ikke  havde  andet  end 
Postheste  over  daarlige  Veje  og  Sejlskibe,  der  maatte  ligge  undertiden 
Uger  for  Modvind  i  Kattegat,  var  der  langt  fra  Centraladministrationens 
Sæde  blot  over  til  Fyn,  for  ikke  at  tale  om  Jylland.  Regeringen  kunde 
nok  saa  meget  forordne  og  anordne,  ude  i  Provinsen  sad  f jærne  Em- 
bedsmænd og  lokale  Storheder  og  gjorde  ofte,  som  de  vilde.  Men  med 
Jærnbaner,  Post,  Telegraf,  Dampskibe,  kan  man  sidde  paa  Slotsholmen, 
lovgive  og  bestemme,  og  fra  Skagen  til  Aabenraa,  Gedser  og  Neksø 
virker  Apparatet  hurtigt  og  sikkert.  Den  moderne  Administration  er 
ganske  anderledes  ensartet  end  Enevældens.  Danmark  er  derfor  ogsaa 
i  den  Henseende  samlet  i  København  som  ingensinde  før. 

Denne  Københavns  centrale  Stilling  giver  sig  selvfølgelig  stærkt  Ud- 
slag i  Sammensætningen  af  dens  Befolkning,  selv  om  Statistiken  kun 
delvis  formaar  at  oplyse  den.  De  saakaldte  immaterielle  Erhverv  —  her- 
under regnes  Undervisning  og  kirkelig  Virksomhed,  Forvaltning,  Dom- 
stole, Sagførere,  Sundhedsvæsen,  Forsvarsvæsen,  kunstnerisk  og  litterær 
Virksomhed  af  forskellig  Art,  —  talte  ved  Folketællingen  i  1916,  den 
seneste  Opgørelse  af  den  Art,  der  i  Øjeblikket  haves  —  i  København-Fre- 
deriksberg 70,000  Personer  —  Forsørgere  og  Forsørgede  —  af  en  samlet 
Befolkning  da  paa  600,000  Menn^ker.  Eller  omtrent  en  Ottendedel.  Og 
endda  er  deres  Tal  ikke  udtømt  dermed.  Der  skjuler  sig  en  hel  Del  i  den 
Gruppe  paa  34,000,  der  rummer  Pensionister,  Rentiers  o.  1.  Ogsaa  i  den 
store  Gruppe:  Transport  og  Trafikvirksomhed,  som  omfatter  Post,  Tele- 
graf, Telefon  og  Jærnbane,  og  som  tålte  67,000  Individer,  er  den  cen- 
traliserede Stats  Embedsvæsen  stærkt  repræsenteret.  Og  i  Haandværk 
og  Industri  med  deres  246,000  og  i  Handelen  og  Pengeomsætningen  med 
dens  105,000  sætter  Centralisationen  selvfølgelig  de  dybeste  Spor. 

Der  er  bleven  talt  og  skrevet  saa  meget  om  det  uheldige  i  denne 
Centralisation,  om  den  altfor  store  Hovedstad,  „det  altfor  store,  tunge 
Hoved  paa  den  spinkle  Krop".  Det  har  dog  saa  godt  som  altsammen 
været  almindelige  Betragtninger,  Kendsgerninger  og  positive  Beviser 
har  der  ikke  været  deri.  Indrømmes  maa  det,  at  Københavns  Beliggen- 
hed i  Rigets  østligste  Udkant  er  noget  uheldig,  det  havde  i  og  for  sig 
været  mere  bekvemt  for  det  nuværende  Danmark,  hvis  Frederik  III  havde 
faaet  Held  til  at  gøre  Fredericia  til  en  stor  Stad  og  Rigets  Midtby.  Og 
den  Gang  kunde  det  maaske  endnu  være  gjort.  Men  nu  vil  der  aldrig 
mere  kunne  skabes  en  stor  By  i  Danmark  ved  Siden  af  København. 
Landet  er  dog  heller  ikke  større,  end  man  med  en  Nats  Sejlads  eller 
Jærnbanekørsel  allevegne  fra  kan  naa-ind  til  København.  Saa  hurtigt 


Udsigt  fra  Krhliansborg  Slots  Spir  over  Gummi-Is  (rand  til  den  indre  Bydel 
med  Frue  Kirke,  Hel  ligaand  s  kirken  og  Rundetaarn. 

(C.  A.  Begtrup  Chriillaiuen  fol.) 


i  Raadhuspladsen  med  den  indre  Bydel.  Øverat  i  venstre  Hjørne: 
Nørre  Boulevard. 

(Det  danske  Luftfar Iselsk ab  fat.) 


12  KØBENHAVN 

naar  man  ikke  alle  europæiske  Hovedstæder.  Og  det  er  da  endelig 
heller  ikke  Københavns  Skyld,  at  den  nu  ligger  i  Udkanten  af  et  Rige. 

Men  iøvrigt  har  det  for  Danmark  sikkert  været  en  Lykke  at  have 
denne  store,  livlige  og  driftige  Stad.  Det  er  maaske  i  den  Sammenhæng 
ingen  Skade  til,  at  minde  om  nogle  Ord  af  den  gamle,  kloge  Goethe. 
I  Maj  1827  sagde  han,  ud  af  et  langt  Livs  Erfaring,  til  Eckermann,  da  der 
var  Tale  om  Paris  og  dets  Betydning  for  fransk  Aandsliv  og  Kultur:  Vi 
Tyskere  fører  i  Grunden  et  isoleret,  fattigt  Liv,  idet  vore  gode  Talenter 
og  gode  Hoveder  er  spredte  ud  over  Tyskland.  Der  sidder  en  i  Wien, 
en  anden  i  Berlin,  en  i  Kønigsberg,  en  i  Bonn  eller  Dusseldorf ,  alle  skilte 
•fra  hinanden  ved  halvtreds  eller  hundrede  Mile,  saa  at  personlig  Be- 
røring og  personlig  Udveksling  af  Tanker  hører  til  Sjældenheder.  Hvad 
det  vil  sige,  føler  jeg,  naar  Mænd  som  Alexander  v.  Humboldt  kommer 
herigennem  og  paå  én  Dag  bringer  mig  videre  i  det,  jeg  søger  og  har 
Behov  at  vide,  end  jeg  paa  min  egen  ensomme  Vej  vilde  have  naaet  i 
Aaringer.  Tænk  saa  som  Modsætning  paa  en  By  som  Paris,  hvor  et  stort 
Riges  fortrinligste  Hoveder  er  samlet  paa  en  Plet,  hvor  de  i  daglig  Sam- 
kvem, Kamp  og  Væddestrid  belærer  hinanden  og  driver  hinanden  frem. 

Naar  den  danske  Kultur,  der  endnu  i  det  18.  Aarhundrede  stod  saa 
langt  tilbage  for  de  store  Landes,  i  det  19.  Aarhundrede  og  vor  Tid,  er 
gaaet  saa  stærkt  frem,  er  bleven  saa  alsidig  og  dyb,  har  det  sikkert  kun 
været  muligt,  fordi  Danmark  havde  den  Lykke  at  eje  en  stor  By,  hvor 
den  aandelige  Atmosfære  kunde  skabes,  som  Kulturen  alene  kan  gro  i. 
Der  har  de  frugtbare  Aander  kunnet  mødes  og  paavirke  hinanden.  Hvis 
de  gode  Hoveder  havde  siddet  spredte  ud  over  Landet,  hver  i  sin  By  eller 
sit  Sogn,  vilde  Farten  være  bleven  ulige  langsommere.  Sammenslutning. 
Samvær  er  nu  en  Gang  en  af  Lovene  for  Kulturens  hurtige  og  sunde 
Vækst. 

Selv  den  Kultursæd,  der  gror  op  ude  over  Landet,  stammer  i  Reglen 
fra  en  københavnsk  Planteskole.  Det  var  i  København,  at  Grundtvig 
udkastede  Ideen  til  Højskolen,  en  af  de  frugtbareste  Tanker  i  moderne 
dansk  Kulturbevægelse.  Og  det,  der  læres  paa  Højskolerne,  er  for  en 
væsentlig  Del  en  Popularisering  af  Videnskab  og  Livssyn,  der  er  ud- 
formet først  inde  i  Hovedstaden.  Saa  mange  af  Højskolens  bedste  Mænd 
har  tilbragt  deres  modtageligste  Aar,  Ungdommens  Studieaar,  inde  i 
København,  ved  Universitetet  eller  andre  Læreanstalter.  I  det  hele  gaar 
saa  mange  Danskes  Livsvej  en  kortere  eller  længere  Tid  over  Køben- 
havn. Maaske  er  de  sig  ikke  altid  Paa  virkningen  bevidst,  men  den  er 
der,  fordi  ingen  ung  Mand  kan  modstaa  Ungdomsaarenes  stærke  Ind- 
tryk. Eller  vil  nogen  paastaa,  at  vort  Hovederhverv,  det  danske  Land- 


KØBENHAVN  13 

brug,  vilde  slaa  saa  højt,  hvis  ikke  Landbohøjskolen  paa  Frederiksberg 
havde  været?  Det  var  ogsaa  herfra,  at  Fjord  og  hans  Efterfølgere  plan- 
lagde og  ledede  deres  Forsøg.  Han  søgte  herind  med  det  sikre  In- 
stinkt, at  kun  her  kunde  han  gøre  sit  Livsværk.  Og  saadan  har  Hoved- 
staden draget  Hundreder  og  Tusinder  af  de  bedste.  En  Del  er  vendt  til- 
bage til  Landet,  klogere,  dygtigere,  mere  vidende.  At  adskillige  er  gaaet 
til  Grunde  herinde,  er  givet,  men  det  har  for  Størstedelen  været  Folk, 
som  ikke  var  saa  meget  værd  for  vort  Folk  som  Folk.  De  var  maaske 
ogsaa  sunken  tilbunds  derude.  Der  kræves  en  større  Modstandskraft  for 
at  slaa  sig  igennem  i  en  stor  By,  men  de,  der  bestaar  Ildprøven,  bliver 
lødigere  Malm  derved. 

Og  det  kan  utvivlsomt  siges,  at  København  har  udøvet  en  gavnlig 
Indflydelse  paa  den  danske  Folkekarakters  Udvikling.  Naar  det  danske 
Folk  nu  som  Helhed  af  Sind  er  lysere,  lettere,  kvikkere,  muntrere,  elsk- 
værdigere, end  man  egentlig  skulde  vente  det  efter  sin  nordlige  Belig- 
genhed med  de  lange  Vintre  og  den  altfor  ofte  skyede  Himmel,  skyldes 
det  for  en  ikke  ringe  Del  den  Sum  af  Livsmod  og  godt  Hupiør,  af 
elastisk  og  ukuelig  Tapperhed,  som  København  har  sat  ind  som  sin 
Islæt.  Der  gaar  gennem  Københavns  Historie  en  Strøm  af  Gladsind  og 
Uforknythed,  som  man  ikke  finder  i  vore  Provinsbyers  eller  Landets 
Annaler.  Der  er  mere  Smil  i  denne  By  end  i  det  øvrige  Land.  Den  har 
baaret  sine  ofte  tunge  Skæbner  med  en  beundringsværdig  Tapperhed, 
et  bøjeligt  Sind,  der  selv  i  Ulykken  kunde  svinge  sig  op  over  den  med 
en  Vits,  et  muntert  og  tappert  Ord,  der  var  lige  langt  fra  Hovmod  og 
Haabløshed.  Livet  er  lettere  at  leve  der  end  vel  noget  andet  Steds  i 
dette  Land.  Ikke  blot  saaledes  at  forstaa,  at  der  i  København  som  i  alle 
store  Byer  er  lettere  Adgang  til  at  more  sig  og  adsprede  sig.  Den,  der 
kommer  fra  Bondelandets  Ensomhed  eller  den  lille  Bys  stille  Gader, 
gør  der  let  København  Uret,  som  man  gør  Paris  Uret,  naar  man  kun 
kender  den  som  Turister,  efter  Aftenens  Forlystelsesliv.  Men  der  ligger 
i  den  store  By  et  lysere  Skær  over  selve  Arbejdet  og  Hverdagene.  Ar- 
bejdstempoet er  i  København  ikke  blot  hurtigere,  men  Arbejdet  glider 
tillige  lindere  og  muntrere  fra  Haanden.  Og  for  den,  der  duer,  er  der 
større  Maal  baade  i  Retning  af  Arbejdets  Omfang  og  Vækst,  af  Ry  og 
Rigdom.  Det  giver  lettere  Sind  og  frejdigere  Humør.  Og  i  Tidens  Løb 
spredes  det  ud  over  Landet  dels  ved  de  udvandrede  Københavnere  dels, 
og  endnu  mere,  gennem  dem  ude  fra,  der  kortere  eller  længere  lever 
med  i  Storbyens  Liv  og  Arbejde. 

Og  København  er  jo  ikke  nogen  særlig,  selvsupplerende  Del  af  Ri- 
get, som  man  kan  'sætte  udenfor  som  noget  for  sig.  Det  er  en  By,  der 


14  KØBENHAVN 

stadig  suger  til  sig  fra  alle  Landets  Egne,  og  som  derved  bliver  ligesom 
en  Generalnævner  for  alt  Dansk,  den  højere  Enhed,  hvori  de  forskellige 
Provinsindividualiteter  gaar  op.  Af  Storkøbenhavns  600,000  Indbyggere 
i  1916  var  kun  de  340,000  fødte  i  København  og  paa  Frederiksberg. 
Godt  150,000  stammede  fra  Øerne  og  noget  over  80,000  fra  Jylland. 
Og  hvor  mange  af  de  340,000  havde  mon  to  Københavnere  til  Forældre, 
hvor  ofte  var  ikke  Faderen  eller  Moderen  eller  begge  indvandrede.  De 
Københavnere,  der  har  blot  to  Forældre  og  fire  Bedsteforældre  fødte  i 
København,  altsaa  er  rene  Københavnere  blot  i  tre  Slægtled,  er  sikkert 
snart  talte.  Alle  danske  Egenskaber  er  derfor  kastede  i  Smeltediglen  i 
København,  den  Komposition,  der  kommer  ud  deraf,  er,  under  Stor- 

*  * 

byens  Paavirkning,  bleven  lysere  og  gladere,  end  man  efter  Bestand- 
delenes Art  rent  kemisk  kunde  vente. 


IV 

Lige  saa  skarpt  som  Københavns  Sjæl  tegner  sig;  fast  og  ensartet  i  Lin- 
jerne, lige  saa  vigende  og  vegt  bliver  det  pludselig,  naar  man  vil  trænge 
dens  Ydre  ind  i  karakteriserende  Ord.  Det  er  ikke  til  at  fange  i  én  For- 
mel. Det  er,  lige  som  Byen  opløser  sig  i  seks-syv  Byer,  og  endda  har  kun 
en  enkelt  af  dem,  Kristianshavn,  et  udpræget  Ansigt.  Men  saadan  gaar 
det  jo  forøvrigt  med  alle  store  Byer,  der  er  vokset  stærkt.  En  Landsby- 
kirke, der  blev  bygget  i  et  fattigt  Sogn,  hvor  Menigheden  ikke  blev 
større,  kan  endnu,  syv-otte  hundrede  Aar  efter  sin  Byggetid,  staa  ren 
og  klar  i  sin  oprindelige  Stil.  Men  med  Byer  er  det  som  med  de  gamle 
Stiftskirker,  paa  hvilke  der  blev  bygget  i  Aarhundreder,  og  som  groede 
med  Byen,  hvor  der  til  Hovedskibet  kom  Sideskibe,  saa  Kapeller, 
hvor  det  flade  Bjælkeloft  blev  bygget  om  til  Murstenshvælvinger,  hvor 
Taarnene  forhøjedes  og  fik  Spir,  hvor  hver  Slægt  byggede  sit  og  i  sin 
Stil,  efter  den  romanske  Stil  den  gotiske,  saa  Barok  og  Rokoko  og  Em- 
pire. Det  er  kun  Byer,  der  bliver  standset  i  Væksten,  som  Rothenburg 
ob  det  Tauber  eller  herhjemme  delvist  Ribe,  der  gør  et  sluttet  Ind- 
tryk. Arkitekter,  der  er  stive  i  Kunsthistorie,  forarges  over  Stilarternes 
Blanding  i  Kirkerne  og  fører  dem,  naar  de  kan  faa  Lov  dertil,  tilbage 
til  den  oprindelige  Stil,  hvorved  det  hele  oftest  bliver  dødt  og  kedsomme- 
ligt. Heldigvis  lader  den  Slags  Eksperimenter  sig  ikke  gøre  med  Byer. 
De  har  den  levende  Væksts  Krav  paa  at  være  forskelligartede,  selv  om 
det  nok  kan  ærgre  en  lidt,  naar  man  skal  karakterisere  dem. 

Københavns  flade  Beliggenhed  paa  en  saa  godt  som  jævn  Strand- 
slette gør  det  yderligere  vanskeligt  at  faa  et  samlet  Indtryk  af  den,  som 


■nborg  Slot  med  Kongens  Have  og  Statens  Museum  Tor  Kunst. 
I  Baggrunden:  Søerne  med   „Fredens  Bro". 
(Del  danske  l.uflfiirt selskab  fot.) 


Pnrli  nf  den  indre  By.  I  Forgr.  (lidt  t.v.)   Petri  Kirke,  Frue  Plads   (i  Midlen) 

ug  Giinimellorv  (yderst  t.  h.|.  Kongens  Have  ses  overst  t.  v. 

I  Bnggr.  t.  h.:  Ved  Siranden. 

(Det  danske  LufUorlselskob  fol.) 


16  KØBENHAVN 

man  faar  det  over  Paris  oppe  fra  Det  hellige  Hjærtes  Kirke  paa  Mont- 
martrehøjen. Set  oppe  fra  en  saadan  Høj  samler  en  By  sig  i  de  store 
Linjer,  Detaillerne  forsvinder. 

Endnu  i  det  19.  Aarhundredes  første  Halvdel,  -inden  Demarkations- 
tvangen  ophævedes,  kunde  man  dog  fra  Valby  eller  Frederiksberg 
Bakke  overse  den.  Bag  aabne  Marker,  Haver  og  Allétræer,  bag  de  lave 
en-  eller  to-etages  Huse  i  Forstæderne  laa  den  med  sin  skarptegnede 
Profil,  løftende  sig  over  Voldbæltets  Kroner  og  dets  Møller.  Yderst  mod 
Syd,  nær  hinanden,  de  to  Taarne  paa  Kristianshavn,  saa  Bryghusets 
høje  Tag  og  Slottets  kompakte,  firkantede  Masse,  Nicolajtaarns  Ruin, 
Helliggejsts  lille  forknytte  Spir,  Frue  Kirke  med  sit  massive  Taarn  og 
det  gyldne  Kors  og  St.  Petri  yndefulde  Spir.  Der  var  noget  varmt  og 
rødt  over  denne  voldindhegnede  By  med  de  smukke  Teglstenstag  og 
de  mange  rygende  Smaaskorstene,  næsten  noget  landligt  med  alt  det 
grønne,  der  lag  om  den  og  groede  paa  Volden. 

Siden  da  er  der  kommen  mange  Taarne,  der  rager  op  over  Byens 
Tage,  men  samtidig  har  Byen  bredt  sig  altfor  stærkt  ud  mod  Udsigts- 
punkterne. Forstæderne  gaar  helt  ud  til  Bakkerne,  op  over  dem  og  bag 
dem.  Selv  fra  Bellehøj  ude  ved  Brønshøj,  hvor  man  længst  bevarede 
Udsigten,  kan  man  nu  ikke  overskue  Byen  eller  samle  den  i  et  stort 
Vue.  Der  ligger  kun  derinde  en  uhyre  Masse  af  Huse,  af  et  uendelig 
graat  og  trist  Udseende  formedelst  de  hæslige  Skifertag.  Der  er  kommen 
over  Storstaden  denne  snavsede  Taage,  der  udvisker  alle  Linjer,  og  i 
hvilke  Taamene  mere  skimtes  end  ses.  Kun  en  Mandag  Morgen,  naar 
Fabriksskorstenene  ikke  har  røget  om  Søndagen,  og  helst,  naar  det  har 
været  Storm  og  Regn  den  foregaaende  Dag,  saa  Luften  er  renset  og 
Støvet  gaaet  tilbunds  med  Regndraaberne,  kan  man  faa  noget  af  en 
Profil  ud  af  det. 

Bedst  tager  Byen  sig  ud  fra  Søsiden,  selv  om  man  heller  ikke  der 
kan  faa  noget  Overblik  over  den.  Men  kommer  man  en  tidlig  Solskins- 
morgen  sejlende  ned  ad  Sundet,  modtager  man  dog  et  festligt  Indtryk. 
Det  første  man  skimter,  naar  man  staar  med  Hjemstavnslængsel  og 
spejder  efter  sin  By,  er  Marmorkirkens  brede  »Kuppel,  som  det  første, 
man  ser  af  Rom,  er  St.  Peders  Kuppel,  og  det  første  af  Konstantinopel 
Sofiamoskeen.  Taarne  er  dog  kun  tynde  Streger,  der  først  gør  sig  gæl- 
dende paa  nærmere  Hold,  men  en  Kuppel  er  som  et  Bjærg,  synlig  viden 
om.  Strandvejskvarteret  indefter  og  Østerbro  er  det  sædvanlige  kedsom- 
melige Forstadskvarter,  men  Frihavnen  selv,  med  dens  høje  Pakhuse 
er  lysere  og  skønnere  end  nogen  Frihavn  i  Verden,  liggende  paa  sin 
Baggrund  af  grønne  Træer.  Man  kan  egentlig  daarlig  forstaa,  at  det  er 


Elliot  Hjuler:  Københavns  Raadhustaarn. 


(f 


KØBENHAVN  17 

en  Arbejdshavn,  og  hen  over  dens  Pakhuses  Tage  gaar  da  ogsaa  en  af 
Europas  skønneste  Promenader.  Ud  efter  ligger  Trekroner  med  dets 
græsklædte  Volde  som  en  militær  Idyl,  næsten  som  en  Sommerbolig 
for  veltjente  Veteraner.  Saa  Langelinje  med  dens  Træer  og  Kastellet  med 
andre  Træer  og  Grønningen  med  nye  Træer  og  længere  borte  de  høje 
Trækupler  i  Amalienborgs  Haver.  Er  det  virkelig  en  Handelsstad,  man 
kommer  til,  og  ikke  en  landlig  Residens  eller  en  Rekreationsby.  Selv 
de  gamle,  smukke  Pakhuse  ser  mere  ud  som  Dekorationsgenstande  end 
Nytterum.  Og  ovre  paa  Orlogsværftet  ser  man  Træer  og  skimter  grønne 
Marker.  Først  naar  man  kommer  helt  ind  til  Havnegade,  er  man  klar 
over,  hvor  man  er,  at  dette  er  Rigets  største  Handelsstad  og  Søfartsby. 

Men  Billedet  af  København  har  man  heller  ikke  grebet,  selv  om 
man  kommer  denne  kønne  Vej.  Der  er  ikke  andet  for  at  gøre  end  gaa 
Byen  igennem  Kvarter  for  Kvarter  og  saa  sammenstykke  Indtrykkene. 
Og  der  skal  man  saa  begynde  med  at  stille  sig  paa  det  Sted,  hvorfra 
Byen  tager  sig  skønnest  ud,  nemlig  paa  Børsbroen,  hvor  den  gaar  ud 
fra  Børsgade,  og  se  indefter.  Helst  en  Sommeraften  ved  Solnedgang, 
naar  Vestenhimlen  er  gylden,  og  Helligaandskirken  tegner  sit  gennem- 
brudte Spir  sort  paa  den  gule  Grund. 

Under  sig  har  man  det  levende,  rindende  Vand,  det,  der  er  Byens 
Moder,  det,  der  fyldte  den  Havn,  der  gav  Byen  Navn,  „Havn",  der  først 
senere  blev  til  Købmændenes  Havn.  Der  er  ligesom  noget  varslende  i 
dette,  at  den  blev  kaldt  slet  og  ret  „Havn"  uden  nogen  nærmere  Karak- 
terisering ved  et  Stednavn  eller  Personnavn.  Det  er,  ligesom  den  fra 
først  af  var  betegnet  som  Landets  Havn,  den  store  Dør  ud  mod  Om- 
verdenen. Der  er  mindre  Vand  nu  i  København  end  i  gamle  Dage.  Ka- 
nalerne omkring  Slotsholm  er  tiu  kun  smalle,  mellem  stensatte  Kajer, 
hvor  der  en  Gang  var  et  bredt  Løb.  Og  der  var  før  Kristian  IV  et  stort 
aabent  Vand  mellem  Sjælland  og  Amager,  der,  hvor  nu  Kristianshavn 
og  Værfterne  er  opfyldte.  Alligevel  er  det,  som  mærker  man  overalt  i 
det  indre  København  Søens  Nærhed  og  Pustet  fra  den.  Selv  hede  Som- 
merdage sender  Søen  sin  Luftning  op  til  Københavns  centraleste  Prome- 
nade „Strøget",  op  over  Nyhavn,  ind  over  Amagertorv.  Ved  næsten  hvert 
Gadehjørne  vejrer  man  Vandet  og  dets  Aande.  Ingen  kan  være  i  Tvivl 
om,  at  det  er  en  Søstad.  M^n  kan  se  det  alene  paa  Kvindernes  Teint, 
alt  dette  skære  røde  og  hvide.  Saadan  ser  Kinden  kun  ud  i  Søens  Byer, 
aldrig  i  Indlandets.  Det  er  den  samme  Inkarnation,  som  vi  ser  paa 
Tizians  Billeder  af  det  16.  Aarhundredes  Venezianerinder.  Den  skabes 
kun  af  den  fugtmættede  Søluft. 

Til  venstre  har  man  Børsens  lange  røde  Facade,  rolig  i  al  sin  Af- 

Danmark  IV.  6  2 


18  KØBENHAVN 

veksling  ved  den  faste  Gentagelse,  med  de  kraftige  Kviste,  og  kronet  over 
det  irgrønne  Tag  med  det  fantastiske  Dragespir,  vel  det  eneste  æventyr- 
Uge  i  denne  nøgterne  By.  Det  er  Stadens  skønneste  Hus,  saa  helt  tænkt 
og  støbt  i  én  Form,  stærkt,  solidt,  velhavende  borgerligt, '  det  bedste 
Symbol,  en  reel  Købmandsby  kan  forlange.  Lige  overfor,  paa  Kanalens 
anden  Side,  det  lange  Kapel,  rejsende  sig  umiddelbart  op  af  Vandet,  med 
Trægrenene  over  sig,  og  bag  ved  den  lave  Kirke  med  den  maleriske  og 
uregelmæssige  Form.  Videre  frem  til  venstre  løfter  det  nye  Christians- 
borg sig  med  Grundlovens  Giver  magelig  ridende  foran  sig.  Der  bagved 
igen  Slotskirkens  Kolonnade  og  den  lave  Kuppel.  Ovre  paa  den  anden 
Side  Kanalen  rider  en  ung  Kriger  paa  en  utaalmodigt  springende  Hest, 
med  Øksen  i  sin  Haand,  Absalon,  Byens  Grundlægger.  Saa  Højbros  og 
Gammelstrands  Huse  og  op  over  dem  Helligaandskirkens  Spir  i  Midten, 
Nikolaj  Taarn  til  højre  og  ude  i  Billedets  venstre  Udkant  Frue  Kirkes 
Taarn  og  St.  Petri  Spir.  Vand  og  Børs. og  Slot  og  Kirker  og  Taarne  og 
Borgerhuse  og  Torve  og  Byens  største  Søn,  ung  og  frejdig,  rede  til 
Kamp  og  Daad.  Det  er,  som  overskuer  man  hele  det  gamle  København, 
ser  alt,  hvad  der  rager  op  over  denne  By,  og  ser  ind  i  dens  Hjærte.  Det 
er  Byens  skønneste  Sted. 


Og  saa  gaar  vi  Byen  igennem. 

Først  Slotsholmen,  der  med  Undtagelse  af  nogle  faa  Privathuse  helt 
er  et  Stats-Kvarter,  rummende  Rigets  øverste  Myndigheder.  Og  nede  i 
det  underjordiske  Museum  i  Kristiansborgs  Slotsgaard  finder  vi  tillige 
de  ældste  Sten,  der  endnu  er  os  bevarede  i  denne  By.  Det  er  Resterne  af 
den  Ringmur,  som  Absalon  byggede  om«  sin  Borg.  Det  kan  vistnok  ikke 
bevises  for  sikkert,  at  det  er  hans  Værk.  Men  naar  man  ser  den  smukt 
hugne  Kalkstens  Form,  er  man  tilbøjelig  til  at  tro  derpaa.  Det  maa 
have  været  ham,  der  lod  denne  Sten  hugge,  han,  der  var  Kultur  og 
Skønhed  i  et  barbarisk  Land.  Hvordan  senere  Slot  er  fulgt  paa  Slot  paa 
den  af  ham  valgte  Byggeplads,  er  fortalt  andet  Steds,  hvor  Borgens  Hi- 
storie og  dens  Arkitektur  er  skildret.  Foruden  Slottet,  der  er  beregnet 
paa  at  være  Rigsborg,  husende  Konge,  Rigsdag  og  Højesteret,  ligger 
paa  Slotsholmen  Centraladministrationens  Kontorer,  Ministerierne,  sær- 
lig i  Slotsholmsgade,  dels  i  den  af  Frederik  IV  opførte  Kancellibygning, 
dels  i  en  Række  købte  Privatgaarde.  I  Forbindelse  med  Ministerierne 
staar  Rigsarkivet,  indrettet  i  Frederik'  III.s  desværre  stærkt  ombyggede 
Biblioteksbygning.  Det  nye  kongelige  Bibliotek  er  lagt  ned  mod  Havnen. 
Mellem  Arkivet  og  Biblioteket  og  med  Tøjhuset  og  Generalstabsbygnin- 


Il 


20  KØBENHAVN 

gen  paa  de  to  andre  Sider  er  der  i  de  sidste  Aar  anlagt  „Biblioteks- 
haven", et  af  de  smukkeste  Interiører  i  København.  I  Hjørnet  mellem 
Kristiansgade  og  Frederiksholms  Kanal  ligger  det  gamle  Bryghus  med 
sit  høje,  røde  Tag.  Af  Kristian  VI.s  Slot  staar  endnu  Bygningerne  om- 
kring Ridebanen,  fra  hans  Tid  stammer  ogsaa  Marmorbroen  og  de 
to  yndefulde  Rokokopavilloner..  Af  Frederik  VLs.Slot  er  tilbage  Slots- 
kirken. Bag  den  Thorvaldsens  Museum.  Midt  i  Byens  Larm  ligger  Slots- 
holmen hen  den  Dag  i  Dag  med  en  fornem  Ro  over  sig.  Færdselen  strej- 
fer kun  dens  Yderkanter.  Inde  i  de  store  Gaarde,  i  Haverne,  paa  Ride- 
banen er  der  tyst,  ved  Aftentid,  naar  Kontorerne  er  lukkede,  øde.  Og 
dog  er  det  særlig  i  Maaneskinsnætter,  naar  de  grønne  Tage  lyser  stil- 
færdigt, vel  Byens  smukkeste  Kvarter,  hvor  Aarhundrederne  og  deres 
forskellige  Byggestil  har  groet  sig  sammen  til  en  Enhed  ved  den  Patina, 
som  Tiden  lægger. 

Gaar  man  over  Kanalen,  er  man  i  det  gamle  København,  Køben- 
havn indenfor  Voldene,  det  København,  hvor  hele  Byens  Historie  og  Liv 
udfoldede  sig  lige  op  til  vore  Bedstefædres,  ja  vore  Fædres  Tid.  Det  er 
rummæssigt  kun  en  meget  ringe  Plads,  kun  243  ha,  medens  den  mo- 
derne københavnske  Kommune  med  Indlemmelserne  og  Frederiksberg 
breder  sig  over  næsten  8000  ha.  Alene  Brønshøjdistriktet  har  et  Areal 
af  2034  ha,  eller  otte-ni  Gange  saa  meget.  Og  endda  er  det  egentlige 
København  endnu  mindre.  Et  eneste  Blit  paa  et  Kort  siger  os,  at  dette 
København  indenfor  Voldene  bestaar  af  to  skarpt  forskellige  Dele.  Den 
ene,  som  omsluttes  af  Kongens  Nytorv,  Holmens  Kanal,  Slotsholmens 
Kanaler,  Vandkunsten,  Vestervoldgade,  Nørrevoldgade  og  Gotersgade, 
tegner  sig  med  smalle,  korte,  krummede  Gader.  Det  er  det  oprindelige, 
stedgroede,  middelalderlige,  borgerlige  København,  det,  der  for  os  er  Ko- 
benhavn i  egentlig  Forstand,  det,  der  har  uddannet  Typen  Københavner 
og  skabt  den  specifike  københavnske  Sjæl.  Nord  og  Øst  derfor  anlagde 
saa  Enevælden,  efter  at  Kristian  IV  havde  revet  den  gamle  Vold  ned, 
der,  grovt  udtrykt,  gik  langs  Gothersgade  og  over  Kongens  Nytorv,  og 
ført  Befæstningen  ud  til  Kastellet  og  Sundet,  Nystaden,  Frederiksstaden 
med  lige  og  brede  Gader,  der  skærer  hinanden  i  rette  Vinkler,  saadan 
som  de  anlagte  Byer  nu  en  Gang  er,  som  Fornuften  og  især  den  ene- 
vældige Fornuft  ridser  op  paa  en  Grundplan.  Endelig  som  et  lille  An- 
neks Gammelholmskvarteret,  der  blev  bygget  i  60-erne  og  70-erne  af 
forrige  Aarhundrede,  efter  at  Orlogsværftet  helt  var  flyttet  over  paa 
Værftsøerne. 

Man  skal  se  det  ældste  København  oppe  fra  Rundetaarn.  Derfra  ser 
man  det  ligesom  ind  i  Sjælen.  Intet  Steds  kommer  man  denne  gamle, 


KØBENHAVN  21 

hyggelige  By  med  de  røde  Tage,  de  venlige  Gaarde,  de  skjulte  Haver 
intimt  nærmere.  Og  det  er  vel  ogsaa  i  en  instinktiv  Følelse  heraf,  at  en- 
hver god  Københavner  har  Rundetaarn  saa  kær.  Det  er  Byens  popu- 
læreste Bygning.  Det  præsenterer  sig  som  en  jovial  Borgermand  med 
velrundet  Mave,  og  man  fornemmer  ligesom  ud  af  dets  vejrslagne  Mure 
det  lune  Københavnersmil.  Der  er  intet  himmelstræbende  ved  dette 
Taarn,  men  det  staar  fast  og  bredt  paa  Jorden,  det  lader  sig  ikke  for- 
bløffe. Og  som  det  er  er  den  By,  man  ser  ned  paa  og  ud  over. 

Det  er  en  ganske  borgerlig  By,  man  kan  endog  sige  en  smaaborger- 
lig  By,  der  hygger  sig  ved  et  beskedent  Velvære.  De,  der  trængte  til 
større  Format,  har  efterhaanden  søgt  andre  Kvarterer.  Adelen  havde  haft 
sine  Gaarde  der,  men  den  flyttede  ud  i  den  ny  By  om  Kongens  Amalien- 
borg. Senere  flyttede  Storborgerne  bort  til  Voldkvarterernes  brede  Ga- 
der, til  Frederiksbergs  og  Omegnens  Villaer.  Tilbage  blev  Smaafolk  og 
Mellemstand,  og  saa  naturligvis  Kontorer  og  Butikker  som  i  enhver 
Storbys  City.  Men  de  har  dog  væsentlig  kun  taget  Hovedaarerne  i  Brug, 
bag  dem  ligger  de  mange,  smaa  Gader  med  de  beskedne  Facader  og  de 
beskedne  Beboere,  Københavnerne  med  K. 

Denne  gamle  By  er  snæver  og  med  krumme  Gader,  men  der  er  dog 
intet  mørkt  og  skummelt  ved  den  som  ved  saa  mange  andre  gamle 
Bykærner.  Der  er  nemlig  ingen  Middelalder  i  Københavns  Bygninger. 
Som  vi  kender  København,  er  den  højst  to  hundrede  Aar  gammel.  De 
to  store  Bybrande  1728  og  1795  i  Forening  med  Bombardementet  1807 
lod  praktisk  talt  intet  tilbage  af  det  ældre.  Først  brændte  den  nordlige 
Del  fra  Vestervold  over  til  Gothersgade,  og  anden  Gang  den  sydlige. 
Kun  en  lille  Stump  København  omkring  Østergade  slap  begge  Gange; 
og  det  har  den  sidste  Menneskealders  Ombygninger  for  det  meste  skabt 
om.  Kun  den  sydlige  Side  af  Lille  Kongensgade  og  især  den  smalle, 
ikke  vel  ansete  Del  af  Holmensgade  kan  nu  give  os  en  Forestilling  om, 
hvorledes  Københavnerne  boede  før  1728.  Efter  Brandene  blev  By- 
planen noget  reguleret,  den  blev  fra  middelalderlig  sammenklinet  til 
smaaborgerlig  sammentrængt.  Og  i  disse  lidt  bredere  og  lidt  mindre 
krogede  Gader  byggede  man  hurtigt,  for  det  meste  fattig  efter  Bran- 
dene. Det  blev  nøgtern  Arkitektur,  hvor  det  først  og  fremmest  galdt  om 
at  faa  Tag  over  Hovedet,  uden  Prunk  og  Kruseduller,  men  ofte  med 
en  rolig  Fordeling  af  Murfladerne,  der  i  al  sin  Tarvelighed  virker  for- 
nemt. Og  hvor  synes  disse  Smaagader  os  ikke  hyggelige,  især  i  Skum- 
ringen, naar  det  svindende  Lys  er  blidt  og  skaansomt  mod  Brøst  og 
Forfald. 

Men  selv  om  Byen  brændte,  opstod  det  gamle  paa  de  gamle  Steder 


22  KØBENHAVN 

med  den  sædvanlige  Sejghed.  Derfor  er  Kvarteret  vesten  for  Rundetaarn 
stadig  det  lærde  Kvarter.  Thi  her  laa  i  Middelalderen  Byens  fornemste 
Kirke,  Frue  Kirke.  Skolen  og  Lærdommen  var  et  Annex  til  Kirken,  og 
derfor  ligger  den  Dag  i  Dag,  hvor  Videnskaben  dog  har  frigjort  sig, 
Kirke  og  Universitet  lige  overfor  hinanden,  medens  Skolen  danner 
Pladsens  tredje  Side.  Og  ud  i  Kvarteret  har  Universitetet  plantet  sine 
Aflæggere,  Biblioteket,  Zoologisk  Museum,  Professorgaarde,  Studenter- 
boliger, en  hel  lille,  stilfærdig  Lærdommens  Bydel,  hvis  Fred  er  dybere 
end  ellers  Freden  i  denne  By. 

Handelen  og  Færdselen  gaar  Sønden  derfor,  ned  mod  den  gamle 
Havn,  der  var  Kanalerne  omkring  Slotsholmen.  Oprindelig  har  „Strø- 
get", der  -gaar  fra  den  gamle  Bys  Centrum,  Kongens  Nytorv,  til  den 
moderne  Bys  Midtpunkt,  Raadhuspladsen,  været  en  bedre  beskyttet, 
lunere  Strandgade  end  de  Længdegader,  der  laa  Havnen  nærmere.  Der 
nede  var  der  plumpere,  med  Søfolk  og  Havnesjovere,  med  grovere  Varet 
i  Pakhus.  Heroppe  var  der  fornemmere,  med  finere,  ædlere  Varer  i 
Butikker.  Det  blev  en  Promenade,  en  Salon  under  aaben  Himmel,  Ste- 
det, hvor  man  mødtes  og  hilste  Bekendte  i  Forbifarten,  hvor  Damerne 
havde  Ærinde,  hvor  det  ny  Tøj  blev  vist  frem.  Ogsaa  det,  at  Københavns 
Samlingssted,  den  daglige  Promenade,  er  en  kort  og  snæver  Passage, 
hvor  man  næsten  kan  veksle  Ord  pver  Gaden,  har  bidraget  til  at  give 
Byen  og  Beboerne  deres  Præg.  Der  er  noget  intimt  og  hyggeligt  over 
Strøget,  vi  er  vant  til  at  løbe  hverandre  paa  Ærmet  paa  de  smalle 
Fortov,  vi  rystes  derved  sammen  i  en  næsten  indendørs  Passiar.  Og  da 
Strøget  er  den  eneste  Promenade,  holder  det  Byen  sluttet,  trods  dens 
Vækst  ud  i  Bredden  med  nye  Kvarterer.  Det  er  Baandet,  der  knytter 
os  sammen,  om  ikke  til  en  Familje,  saa  dog  til  en  Bekendtskabskreds 
eller  dog  til  et  Bysbørnssamfund. 

De  aabne  Pladser  i  denne  Bydel  er  som  Byen  selv,  smaa,  trange, 
intime.  Eftersom  Butikshandelen  har  udviklet  sig,  har  de  fleste  tabt 
deres  Karakter  af  Torv,  helt  eller  delvist.  Det  første  gælder  saaledes 
Byens  egentlige  Axeltorv,  Gammeltorv.  Man  behøver  dog  ikke  at  være 
fyrretyveaarig,  for  at  kunne  huske  Valbykonerne  og  Hønsekræmmerne, 
der  holdt  ud  her  som  de  sidste,  eller  Vognene  med  de  hvide  Svine- 
kroppe, der  i  Rader  holdt  paa  Nytorv.  Selv  udvidet  med  Nytorv  er  dette 
vort  første  Torv  ikke  af  nogen  imponerende  Størrelse.  Og  Byens  andre 
gamle  Torve,  som  Graabrødretorv,  Kultorvet,  Hauserplads,  Vandkun- 
sten, er  blot  smaa  Firkanter  mellem  Huskareerne.  Kun  Højbro,  der  er  af 
ret  sen  Oprindelse,  har  hævdet  sig  som  Blomstertorv,  og  sammen  med 
den  tilstødende  Gammelstrand,  hvor  Fiskekonerne  endnu  holder  Stand 


24  KØBENHAVN 

mod  alle  Forsøg  paa  at  bygge  en  lukket  Fiskehalle,  repræsenterer  det 
den  maleriske  Gadehandel.  Graabrødretorv  er  nu  et  Gartneranlæg,  Kul- 
torvet kun  en  Gennemgang.  Paa  Vandkunsten  og  Hauserplads,  som 
man  har  skæmmet  ved  en  altfor  voldsom  Beplantning,  holder  kun  i 
enkelte  af  Dagens  Timer  nogle  faa  Vogne.  Vort  Klima  er  ikke  til  Gade- 
handel og  Torve,  den  Oplandsomsætning,  der  stadig  maa  finde  Sted,  er 
derfor  med  Rette  henvist  til  lukkede  Rum  som  ude  paa  Kvægtorvet  eller 
omkring  ved  Godsbanegaarden.  Alene  Grøntsagerne  og  Blomsterne  har 
deres  store  Morgentorv  paa  det  ny  Grønttorv  i  Voldkvarteret.  Gaden 
bliver  mindre  morsom  derved,  men  Varerne  appetitligere. 

Paa  Overgangen  mellem  det  ældste  København  og  Enevældens  Kø- 
benhavn ligger  Byens  eneste  store  Plads,  Kongens  Nytorv  med  sin 
Rytterstatue  af  Kristian  V.  Det  var  før  Voldenes  Nedriveise  og  Broer- 
nes Vækst  Byens  Centrum.  Og  det  fortjente  egentlig  vedblivende  at 
være  det.  Thi  trdds  det,  at  det  arkitektonisk  er  Sildesalat,  spændende  frå- 
det Thottske  Palæs  Adelsgaard  og  Charlottenborgs  Slotsbygning  til  det 
moderne  Stormagasins  og  det  moderne  Forsikringsselskabs  Ejendomme, 
er  det  dog  saa  stort,  at  to  Aarhundreders  Stilarter  ved  Afstanden  kan 
stemmes  sammen.  Og  trods  dets  uregelmæssige  Form  virker  det  dog 
sluttet  og  helt.  Det  er  virkelig  en  stor  Plads,  og  den  gør  godt  i  en  By,  hvor 
Forholdene  ellers  er  saa  lidet  pompøse.  Derfor  er  det  urimeligt,  at  man 
i  sin  ulyksalige  Trang  til  at  plante  Alleer  og  Skove  ind  paa  Brostenene, 
har  gjort  det  mindre  ved,  uden  om  det  oprindelige  Anlæg,  at  plante 
en  hel  Mængde  Træer. 

Fra  Kongens  Nytorv  gaar  Bredgade  som  Hovedaaren,  Strøgets  Fort- 
sættelse, ud  gennem  Enevoldskongernes  regelmæssige  København.  Selv 
om  det  var  en  Slotsbrand,  der  bevirkede,  at  Amalienborg  blev  Konge- 
sæde, er  der  dog  herude  alt,  hvad  der  knyttede  sig  til  Hoffet  og  Ene- 
vælden, Adelspalæerne,  Gesandtskabsbygningerne,  de  fornemme  Bor- 
gerresidenser, offentlige  Bygninger,  som  det  tidligere  Frederikshospital, 
Fødselsstiftelsen,  Operahuset  (senere  Kaserne,  midlertidig  Rigsdagsbyg- 
ning,  nu  Retslokale),  og  Kaserner.  Og  som  Midte  Byens  fornemste  og 
skønneste  Plads,  Amalienborg  Plads,  omgivet  af  de  fire  ensartede  Ro- 
kokopalæer og  med  den  elegante  Rytterstatue  som  Centrum,  alt  skabt 
i  én  Form,  præget  af  én  Aand,  fornemt,  diskret,  et  fuldgyldigt  Udtryk 
for  en  Epoke,  hvor  der  er  opnaaet  en  let  og  yndefuld  Harmoni  efter 
Lenstidens  saftfulde  Vildskab  og  før  Demokratiets  udviskede  Form- 
løshed. 

København  og  Riget  var  dog  ikke  store  nok  til  at  fylde  hele  denne 
Bydel  med  Fornemhed  og  Rigdom.  Vesten  for  Kongens,  Adelens  og 


f 


KØBENHAVN  25 

Storborgernes  Gader  løber  Proletariatets,  Borgergade  og  Adelgade  med 
deres  Tværgader,  oprindelig  nærmest  et  Smaaborgerkvarter,  der  efter- 
haanden  sank  til  at  blive  de  fattiges  Rønner  og  Baggaarde.  Og  øst  for 
Palæerne,  ud  mod  Havnen,  tog  Handelen  Pladsen  ind  til  Pakhuse,  Kon- 
torer, Kajer  og  Toldbod.  Og  som  en  Bræmme  om  det  hele  ligger  Ro- 
senborg Slot  med  dets  Slotshave,  Kasernekvarteret,  Nyboder,  bygget  for 
Holmens  Mandskab,  og  Citadellet,  som  den  unge  Enevælde  opførte  dels 
som  et  Led  i  Københavns  Forsvar,  dels  som  en  Art  Bastille,  en  Borg 
mod  København.  Herud  blev  Griffenfeld  bragt,  og  endnu  eksisterer 
Statsfængslet,  hvor  bl.  a.  Struensee  sad.  Men  iøvrigt  er  Citadellet  nti  et 
uskyldigt  Garnisonssted  midt  inde  i  den  store  By,  en  lun  Promenade 
uden  om  dets  indre  Grav  og  først  og  fremmest  Langelinje,  vel  den  her- 
ligste Promenade  i  Nordeuropa,  det  eneste  Sted,  hvor  selve  København 
faar  Lov  til  direkte  at  hilse  paa  Vandet  i  Søndagstøj. 

Den  tredje  Bestanddel  af  det  gamle  København  indenfor  Voldene 
er  Kristianshavn,  i  Tid  liggende  mellem  det  ældste  København  og  Ene- 
vældens København,  grundlagt  som  den  er  af  Kristian  IV.  Alligevel  er 
det  den  Bydel,  "der  virker  ældst.  Den  har  nemlig  været  forskaanet  for 
de  store  Bybrande  og  Bombardementet  1807.  Og  den  moderne  Udvidelse 
tog  senest  fat  paa  den  Kant  og  endda  med  Overspringen  af  det  egentlige 
Kristianshavn,  for  at  brede  sig  paa  de  flade  Marker  udenfor  Voldene. 
Derfor  er  denne  Bydel  den,  der  virker  mest  historisk,  den,  der  har  mest 
Patina  over  sig.  Der  er  ganske  vist  omkring  Torvegade  og  Torvet  byg- 
get moderne  Huse,  men  gaar  man  uden  derfor,  vandrer  man  overalt 
gennem  Fortid  og  Minder,  forbi  gamle  Gaarde  og  Pakhuse,  der  stirrer 
paa  en  gennem  blinde  Ruder  og  Luger,  langs  Kanaler,  hvor  Skibe  lig- 
ger dødt  hen,  og  Bolværkerne  har  grønlig  Skimmel  af  Ælde  og  Forfald. 
Især  skal  man  gaa  derover  en  Sommeraften,  naar  Dagens  Lys  og  Ar- 
bejde ebber  ud  i  det  dæmpede,  milde  Lys,  naar  Skomageren  staar  i  sin 
Kælderhals  og  ryger  sin  Pibe  og  snakker  med  Genboen,  der  ligger  i 
Skjorteærmer  i  Vinduet,  naar  gamle  Koner  holder  Faddersladder  paa 
Bolværket,  og  Børnene  danser  i  Ring  i  de  stille  Gader.  Da  er  man  hun- 
drede Mile  og  hundrede  Aar  borte  fra  København  paa  den  anden  Side 
Vandet,  i  en  stille  Provinsby,  hvor  det  endnu  kan  dufte  af  Tovværk 
som  i  Sejlskibenes  Tid.  Det  er,  som  har  denne  By  sovet  en  Tornerose- 
søvn, sideii  de  store  Ostindiefarere  lagde  ind  med  deres  dyre  Laster 
ved  Østasiatisk  Kompagnis  Plads.  De  ligger  der  endnu  i  Strandgade,  de 
store  Palæer  og  Huse,  som  Kompagnier  og  Storkøbmænd  byggede,  og 
ud  mod  Kanalerne  staar  deres  gamle  Pakhuse.  Men  Livet  er  veget  fra 
dem,  og  de  Rige  er 'flyttet  andet  Steds  hen;  Smaafolk  og  Fattigfolk  er 


20  KØBENHAVN 

derimod,  her  som  andet  Steds,  mere  trofaste,  mere  stedbundne.  For  en 
Menneskealder  siden  var  Københavns  dybeste  Nød  tilhuse  her,  hvor 
Mennesker  levede  som  Dyr  i  Huler.  Og  selv  om  der  er  ryddet  en  Del 
op,  ligger  der  endnu  paa  Kristianshavn  Byens  usleste  Vaaninger,  man 
møder  der  flere  Pjalter  og  flere  Ansigter,  sløvede  af  Drik  og  furede  af 
Nød,  end  noget  andet  Sted  i  København.  Saadant  synes  overalt  at  være 
Betalingen  for  de  maleriske  Bydele.  Og  lykkeligere  Mennesker  skyder 
dem  hurtigst  muligt  af  deres  Tanker,  for  uforstyrret  at  kunne  nyde 
den  Stemning  af  Fortid,  som  hviler  over  denne  gamle  Bydel,  hegnet  af 
sine  Volde,  med  de  grønne  Spir  ragende  mod  Himlen  og  Freden  om  de 
lange  Kanaler.  — 

Saadan  er  den  gamle  By,  i  Areal  kun  en  lille  Brøkdel  af  Storkøben- 
havn, alligevel  det,  der  præger  Staden,  det,  der  giver  den  Sjæl.  Alt  det, 
der  senere  er  kommen  til,  kan  synes  ligesom  tilfældigt,  „Forstæder44, 
der  er  uden  Særpræg,  forskelsløse  Masser,  der  er  for  nye  til  at  have 
Historie,  og  som  endnu  ikke  har  taget  Form. 

Den  voldsomme  Vækst  kom  desværre  over  København  i  en  Tid,  hvor 
Arkitekturen  var  nede  paa  et  Låvmaal,  og  hvor  Væksten  kom  bag  paa 
Smaaborgere,  der  savnede  Storsyn.  Man  bevarede  ganske  vist  Stumper 
af  det  gamle  Voldterræn  i  Ørstedsparken,  Botanisk  Have  og  Østreanlæg, 
men  man  beskar  dem  dog  efter  Evne,  endog  i  den  allernyeste  Tid,  hvor 
Partiet  omkring  Jarmerstaarn  er  bleven  udlagt  til  Byggegrunde.  Og 
man  synes  ligefrem  at  have  næret  et  sandt  Had  til  de  gamle  Volde.  Man 
har  revet  dem  ned  over  alt,  hvor  man  kunde.  Istedet  for,  at  der  kunde 
have  været  et  grønt  Voldbælte  med  de  smukke  gamle  Alleer  mellem 
Byen  og  Forstæderne,  er  der  kun  i  fersprængte  Rester  nogle  Smaapar- 
ker.  Man  var  bange  for  Afstandene,  man  vilde  derfor  bygge  saa  tæt 
ind  paa  den  gamle  By  som  muligt.  Derfor  opstod  i  70'erne  det  skrække- 
lige Frederiksborggade-Nansensgade  Kvarter. 

Bedre  er  den  senere  Bebyggelse  af  den  sydvestlige  Del  af  Voldkvar- 
teret omkring  Vestre  Boulevard.  Og  her  ligger  ved  Raadhuspladsen 
Nyrops  Raadhus,  den  moderne  Bygning,  der  er  vort  Hjærte  nærmest. 
Desværre  staar  Pladsen  ikke  Maal  med  Raadhuset.  Ikke  blot  fordi  de 
fleste  af  Bygningerne  omkring  den  er  saa  meget  ringere,  men  fordi 
Pladsen  som  Helhed  mangler  den  sluttede  Karakter,  der  præger  Byens 
gamle  Centrum,  Kongens  Nytorv.  Den  har  især  ingen  rigtig  Afslutning 
mod  Vest,  hvor  Vesterbros  Passage  er  altfor  bred  i  Forhold  til  Pladsens 
Rum.  Men  hvordan  den  end  er,  er  den  nu  Byens  Midte,  Pladsen  foran 
Byens  Hus,  og  som  Københavns  Terræn  er,  vil  den  sandsynligvis  til 
evige  Tider  blive  ved  at  være  det,  ikke  risikere  som  Kongens  Nytorv 


KØBENHAVN  27 

at  blive  afsat  og  sat  hen  i  en  Krog.  Byens  Færdselsiinjer  er,  dels  natur- 
ligt, dels  kunstigt,  gennem  Sporvejene,  førte  over  denne  Plads.  Deraf 
dens  intense  Liv,  stærkere  end  Livet  ellers  er  i  vor  By.  Paa  Raadhus- 
pladsen  er  der  for  en  Gang  Skyld  virkelig  Storstad  i  denne  ellers  saa 
hyggelige  By,  der  saa  vel  har  bevaret  sit  Provinspræg,  Travlhed  og  Hast, 
der  virker  dobbelt  stærkt  mod  Roen  og  det  sindige  Tempo  ellers. 

Raadhuspladsens  Nabo  er  Tivoli,  for  80  Aar  siden  lagt  herud  uden- 
for Byen,  paa  et  landligt  Terræn,  nu  midt  i  Byen.  Og  det  er  vel  denne 
Forlystelseshave,  der  har  bevirket,  at  Egnen  deromkring  er  bleven  Kø- 
benhavns egentlige  Forlystelseskvarter,  med  fem  Teatre,  Circus,  Ka- 
baretter, Musikrestaurationer,  Kafeer.  Tivoli  havde  nu  en  Gang  vendt 
den  glade  Strøm  den  Vej.  Endelig  ligger  Hovedbanegaarden  her,  det 
Sted,  hvor  de  fleste  kommer  til  og  forlader  København,  hvorfor  ogsaa 
Hotellerne  mere  og  mere  samler  sig  herude.  Selve  Beliggenheden,  Færd- 
selslinjerne,  Raadhuset,  Forlystelserne,  Banegaarden  og  Hotellerne  dan- 
ner tilsammen  den  solide  Basi?  for  Raadhuspladsens  Hjærtestilling  i 
Storkøbenhavn. 

Ud  ad  vælter  sig  mod  Vest  Vesterbros  Husmasser,  værre  endnu  end 
Voldkvarterets,  fordi  de  mest  blev  bygget  for  Smaafolk,  de  lange  Ka- 
sernegader, hurtigt  smurte  op,  slet  byggede,  snavsede,  graa,  Forstæder- 
nes uhyggeligste  Kvarter.  Paa  Vesterbros  Torv  har  Nyrop  bygget  Elias- 
kirken, der  er  en  lille  Springvandsdreng,  saa  den  gamle  Skydebanes 
lave  Længer,  det  er  saa  nogenlunde  alt,  hvad  Øjet  kan  glædes  ved.  Og 
længere  ud  fortsættes  Vesterbro  i  Valby,  en  Gang  en  hyggelig  Landsby, 
nu  væsentlig  Storstadshuse.  Men  udenfor  dem  begynder,  som  ogsaa 
mange  andre  Steder  ude  i  Københavns  yderste  Periferi,  de  nye  Arbej- 
derkvarterer med  Smaahusene  og  Haverne  at  dukke  frem,  det  nye  og 
bedre  Fremtidens  København,  hvor  man  ved  Hjælp  af  elektriske  Spor- 
vogne har  overvundet  Afstanden.  Og  et  andet  glædeligt  Fænomen,  Ko- 
lonihaverne, der  ligeledes  lægger  deres  grønne,  venlige  Ring  omkring 
København  og  forøvrigt  kiler  sig  ind  overalt,  hvor  der  er  et  aabent 
Terræn,  som  det  endnu  ikke  kan  betale  sig  at  bebygge. 

Ved  Siden  af  det  ydre  Vesterbro  ligger  Frederiksberg,  en  egen  Kom- 
mune, der  stejlt  holder  paa  sin  Selvstændighed,  uagtet  København  efter 
de  sidste  Indlemmelser  helt  har  omsluttet  den.  Det  ældste  Frederiks- 
berg laa  omkring  Allegade,  Bredegade  og  Smallegade.  Ind  til  København 
var  der  Landevejen,  GL  Kongevej  og  Frederiksberg  Allé,  og  imellem 
dem  Gaarde  med  Marker,  senere  Villaer  i  store  Haver.  Ved  Midten  af 
forrige  Aarhundrede  havde  Sognet  endnu  kun  3000  Indbyggere,  det  var 
et  Sted,  hvor  man  tog  ud  om  Søndagen,  og  hvor  man  laa  paa  Landet 


28  KØBENHAVN 

om  Sommeren.  Nu  er  det  væsentlig  en  By  med  høje  Huse,  men  her  og 
der  har  dog  de  gamle  Villakvarterer  holdt  sig  som  samlede  Enklaver. 
Og  der  er  trods  den  bymæssige  Bebyggelse  ligesom  friere,  friskere, 
lysere  i  denne  Velhaverkommune  end  i  det  egentlige  København.  Selv 
en  Arbejdergade  er  der  venligere  og  renligere  end  ellers  i  Forstæderne. 
Og  endnu  breder  de  to  Parker,  Frederiksberg  Have  og  Søndermarken, 
de  skønneste  Parker  i  Danmark,  sig  paa  begge  Sider  af  Frederiksberg 
Bakke. 

Mellem  det  indre  af  Frederiksberg,  Nørrebro  og  delvis  Østerbro  og 
Voldkvarteret  drager  Søerne  deres  smalle  Rad,  kantede  af  nogle  smalle 
Alleer,  forresten  husindhegnede,  med  Husene  altfor  tæt  op  mod  de  lige 
afstukne  Bredder.  Skønsomt  udnyttede  kunde  denne  Sørække  have 
præget  store  Dele  af  det  ydre  København  med  Skønhed,  nu  virker  de 
egentlig  kun  smaat.  Og  naar  det  gamle  Jernbaneterræn  bliver  bebygget, 
svinder  det  sidste  aabne  og  frie.  Saa  er  Søerne  helt  klemt  ind  mellem 
Stenene. 

k 

Udenfor  Søerne  ligger  Arbejderforstaden  Nørrebro,  der  nu  snart  er 
groet  sammen  med  den  tidligere  Landsby  Brønshøj.  Næsten  altsammen 
Gader  og  Huse  uden  Særpræg,  Masseproduktion  til  Massebeboelse.  Dens 
Hovedaare,  Nørrebrogade,  har  dog  sit  eget  pulserende  Liv,  det  er  vir- 
kelig en  Storstadsgade,  hvorigennem  Menneskefloden  strømmer  hurtigt 
og  voldsomt.  Særlig  en  Lørdagaften,  naar  Arbejderne  vender  hjem,  og 
Konerne  gør  Indkøb,  giver  denne  Gade,  næst  Raadhuspladsen,  mest 
Indtryk  af,  at  København  dog  er  en  stor  By.  Men  tillige  af  Livets  Haard- 
hed  og  Arbejdets  Slid.  Her  synes  Menneskene  at  ældes  og  fures  tid- 
ligere, man  ser  kun  sjældent  et  kønt  Ansigt,  der  er  over  alt  og  alle  lige- 
som noget  graat  og  trist.  Det  er  Vrangsiden  af  Byens  glade  „Strøg*, 
hvor  København  viser  sit  Smil  og  de  straalende  Øjne  og  det  godt  sid- 
dende Tøj. 

Nørrebros  Skønhed  er  en  Kirkegaard,  Assistens,  lagt  uden  for  Byen, 
da  man  i  sin  Tid  indsaå  det  fordærvelige  i  Kirkegaardene  inde  i  Byens 
Gader,  nu  selv  liggende  midt  i  en  Bydel  og  bestemt  til  at  gaa  over  til 
en  Park.  Forhaabentlig  lader  man  dog  til  den  Tid  de  mange  smukke 
Gravmæler  fra  omkring  ved  Aaret  1800  staa,  og  man  skaaner  de  Stores 
Grave  herude.  Her  hviler  jo,  for  blot  at  tage  et  Par  enkelte  Navne,  Ras- 
mus Rask,  Søren  Kierkegaard,  H.  C.  Andersen,  H.  C.  Ørsted,  Madvig, 
Martensen;  ingen  anden  dansk  Kirkegaard  huser  Legemerne  efter  saa 
megen  Aand. 

Forøvrigt  har  Nørrebro  nu,  paa  Grænsen  ud  mod  Østerbro,  faaet 
sin  store,  aabne  Park,  med  vide  Plæner,  hvor  Ungdommen  kan  tumle 


KØBENHAVN  2fl 

sig  frit,  Fælledparken,  der  indtager  Hovedparten  af  de  gamle  Militær- 
fælleder,  medens  en  mindre  Del  er  benyttet  til  Rigshospitalet  og  andre 
offentlige  Bygninger  samt  til  Idrætsparken. 

Østerbro  er  den  mest  velhavende  og  bedst  bebyggede  af  vore  For- 
stæder. Inderst  inde,  ved  de  to  store  gamle  Kirkegaarde,  Holmens  og 
Garnisons,  endog  et  udpræget  Rigmandskvarter,  med  fornemme  Vil- 
laer og  store  Huse.  Derpaa  et  Mellem  standsk varter,  og  uden  for  det 
Arbejdergader. 

Længere  Nordpaa  fortsættes  København,  ud  langs  Strandvejen,  i 
Hellerup.  Selve  Strandvejen  bliver  mer  og  mer  en  Kasernegade,  en  Hul- 
vej mellem  to  høje  Husrækker;  men  ud  paa  Siderne  strækker  Villa- 
kvartererne sig,  dels  ned  mod  Sundet,  dels  ind  efter,  hvor  navnlig  den 
inderste  Del  omkring  Svanemøllevej  af  Kommunen  er  stykket  ud  til 
Villabebyggelse  for  Storskatteydere,  som  det  er  rart  at  have  indenfor 
Bygrænsen.  Desværre  har  man  ikke  ment  at  kunne  paalægge  disse 
en  ensartet  Byggeplan.  Derfor  virker  Kvarteret,  hvor  Træerne  endnu 
ikke  har  faaet  Tid  til  at  gro  op  og  danne  en  samlende  Ramme,  uende- 
lig uensartet  med  sin  besynderlige  Stilblanding. 

Midt  paa  Strandvejen,  lidt  forbi  Tuborgs  Fabrikker,  hører  det  egent- 
lige København  op,  endda  saaledes,  at  Tuborg,  der  hører  til  Hellerup, 
gaar  ned  et  Stykke  langs  Vandet  udenfor  København.  Derefter  følger 
længere  mod  Nord  Hellerup,  Charlottenlund  og  Villabebyggelsen  videre 
op  ad  Sundet.  Den  hører  ikke  med  til  København  kommunalt,  men  de, 
der  bor  derude,  er  Københavnere,  har  deres  Næring  herinde,  deres  In- 
teresser og  Glæder.  De  er  kun  Udflyttere  fra  Storbyen,  der  egentlig 
strækker  sig  helt  op  paa  den  anden  Side  af  Helsingør  og  mod  Vest  lige 
til  Roskilde.  Men  det  kommer  os  ikke  ved  i  denne  Forbindelse. 


30 


KØBENHAVN 


KØBENHAVNS  HAVN 

AF  FHV.  HAVNEDIREKTØR,  BORGMESTER  H.  C.  V.  MØLLER 

I  sin  Afhandling  om  Københavns  Oprindelse,  Udvikling  og  Vækst1) 
har  Dr.  phil.  Villads  Christensen  givet  en  saa  udførlig  Fremstilling  af 
selve  Havnens  Vækst  fra  Tidernes  Morgen  til  Udgangen  af  det  17.  Aar- 

hundrede,  at  der 
her  ene  skal  tages 
Sigte  paa  Havnens 
paafølgende  Ud- 
vikling. 

Havnen  var  paa 
det  Tidspunkt  en- 
kelte Steder  blevet 
reguleret,  saaledes 
under  Frederik  V 
paa  Strækningen 
mellem  Toldboden 
og  Kvæsthusgade. 
hvor  de  store  Pak- 
huse: Vestindisk. 
Gule  og  Blaa  Pak- 
huse senere  opfør- 
tes. Men  Kristians- 
havnssiden  var  dog 
i  lang  Tid  i  Forhaand  med  Skibsværfter,  Oplagspladser  og  Pakhuse  for 
de  store  oversøiske  Kompagnier,  lige  som  der  paa  denne  Side  af  Havne- 
løbet fandtes  forskellige  industrielle  Anlæg;  man  havde  nemlig  her  en 
Vanddybde  af  ca.  3  m  ved  Bolværkerne,  medens  den  tilsvarende  Dybde 
paa  Byens  Side  kun  var  det  halve  heraf,  saa  at  Varerne  her  maatte  læg- 
tes til  Bolværk  fra  Skibene,  der  laa  fortøjede  ved  Duc  d'Alber  i  det  6  m 
dybe  Strømløb,  der  strakte  sig  ind  til  Nyhavn.  Herfra  og  til  Knippels- 
bro  var  der  ca.  bx\2  m  i  Sejlløbet  og  mellem  denne  Bro  og  den  i  1686 
opførte  Langebro  kun  ca.  4  m  i  Løbet  hen  til  Håvfrugrunden.  Syd  for 
sidstnævnte  Bro  førte  en  stærkt  bugtet,  smal  og  ca.  2  m  dyb  Rende 
ud  til  Køge  Bugt. 

I  de  paafølgende  halvandet  hundrede  Aar  lagdes  fra  Statens  Side 
Hovedvægten  paa  Udvidelsen  af  Flaadens  Leje,  medens  driftige  Køb- 

»)  Jvf.  „Danmark"  II  Side  75. 


1.    ^- 

.                        % 
I                           % 

! 

1     ■                     * 

i 
i 

v                                                                                           1 

■            * 

\ 

V  ^yg£^4^^V 

-. 

o/i^&^te^ 

•»^          * 

iPS'?T$jCVyl-*V 

«"*^§^^»' 

>S^^K^^ 

'\^^&jT 

"•'••"  .. J&P^L 

•      '                         ''-    \               •                 ^N>                          /        ^"^^        ^s~\ 

\l vv:v-y •..  \y '■■/    '  ■ 

'     '•-           •;.--.      -.         "■-•           >■'.     ■■:    V  --• 

;.'••  i         /.'■■■''  •  ■'.'  "■■ •  '•*•■'    ■•'•-/.-'.. :.::..  \ 

-..   '-"      •r'"                   *            «*■  .       .                             ) 

1 
| 

*               '    •                   ,1                                     •          .                     « 

I 

"*.     '•.-'■.                                      •  '•          Ji        v       ••• 

1 

',.    •!"."•-   ' '  .     *     .♦■■■    .',"    •"*  .• 

«...     ^'    \    -       .       ....                  -  , - 

\\V  .  ..:         .   -        -           '•*-'/._  .         4 

Københavns  Havns  Udvikling  fra  ca.  1600—1900. 

(Efter  H.  C.  V.  Møller.) 


C.  V.  Eckersberg:  Udsigt  fra  Wilders  Plads  (1822). 


Chr.  Blache:  Havnen,  set  fra  Brohovedet  ved  Bommens  Vagt  (1885). 


32  KØBENHAVN 

mænd  udvidede  Havneanlægene  paa  Kristianshavnssiden.  Først  ind  i 
det  19.  Aarhundrede  fik  man  4Vb  m  Dybde  ved  Søndre  Toldbods  Bol- 
værker, og  fra  1848 — 50  udførtes  Anlæget  af  Set.  Annæ  Plads  og  Kvæst- 
husbroen i  dennes  første,  meget  beskedne  Skikkelse  som  en  13  m  bred 
og  130  m  lang,  aaben  Træbro. 

Den  stedse  voksende  Trafik  paa  den  i  geografisk  Henseende  saa 
udmærket  beliggende  Havn  med  større  og  mere  dybgaaende  Skibe  — 
Dampskibene  havde  ogsaa  holdt  deres  Indtog  i  1819  —  gjorde  imid- 
lertid Manglen  paa  dybt  Vand  i  Sejlløb  og  ved  Bolværk  mere  og  mere 
følelig,  og  efter  åt  et  storstilet  Projekt  til  Havnens  Udvidelse  med  et 
6,3  m  dybt  Gennemsejlingsløb  til  Køge  Bugt,  paa  hvis  Udførelse  der  i 
1859  var  givet  d'Herrer  A.  W.  Andersen  og  W.  Murray  Koncession,  var 
strandet,  blev  der  i  1862  af  Københavns  Havneforvaltning  udarbejdet 
en  Plan  til  en  gennemgribende  Forbedring  af  Havnen,  som  realisere- 
des fra  1865 — 1880  og  i  væsentlig  Grad  forandrede  Havnens  Udseende. 

Sejlløbet  fra  K roneløbet  til  Larsens  Plads  uddybedes  til  6,9  m  og 
derfra  mod  Syd  til  Vestre  Gasværkshavn  til  6,3  m,  den  opgravede  Fyld 
udnyttedes  til  Dannelsen  af  Revshaleøen  og  Regulering  af  Gammel- 
holm,  Partiet  mellem  Knippelsbro  og  Langebro  samt  til  Fremstilling 
af  den  første,  senere  tilkastede  Vestre  Gasværkshavn  syd  for  sidst- 
nævnte Bro.  Frederiksholms  Kanal  reguleredes  (1879 — 80).  Det  trange 
Bomløb  udvidedes  til  40  m  og  Broforbindelserne  forbedredes,  saa- 
ledes  ombyggedes  Knippelsbro  (1869),  Børnehusbroen  (1870),  Lange- 
bro (1875)  og  Holmensbro  og  Højbro  (1879),  medens  følgende  nye 
Broer  udførtes:  Nyhavnsbro  (1874)  og  Børsbro  og  Frederiksholmsbro 
(1880),  lige  som  Kvæsthusbroen  udvidedes  til  sin  nuværende  Størrelse 
(1878). 

Men  Dampskibenes  dybtgaaende  tog  stadig  til,  saa  man  allerede  i 
1880 — 82  maatte  forøge  Dybden  af  Sejlløbet  gennem  Reden  og  den 
nordlige  Del  af  Havnen  ind  til  Larsens  Plads  til  7,5  m,  og  den  udgra- 
vede Fyld  anvendtes  dels  til  Færdiggørelse  af  Revshaleøen  dels  til 
Landvindinger  paa  Inderredens  Vestside  ved  det  senere  nedlagte  Kalk- 
brænderifort. 

For  at  imødekomme  de  stedse  voksende  Krav  til  yderligere  Anlægs- 
kaj  ved  dybt  Vand  og  tilstrækkelig  brede  Kajgader  fastsloges  i  1884 
en  ny  Havneplan,  som  omfattede  Anlæg  paa  Inderredens  Vestside  af 
et  større  Havnebassin  (der  senere  indgik  i  Frihavnen)  med  7,5  m 
Vanddybde  og  en  mindre  Trælasthavn  (senere  tilkastet)  med  4,3  m 
Dybde.  Disse  betydelige  Havnearbejder  afsluttedes  1890,  men  den 
transatlantiske  Trafik,  som  havde  sin  Anlægskaj  ved  Larsens  Plads, 


Prospekt  af  Reden  indenfor  Kalkbrænderierne  fer 
Frihay  nsan  læget 

lEfler  Maleri  i  privat  Eje.) 


(Jul.  Aagaard  fot.  laoc.i 


Dæmning  og  Sluseanlæg  i  Kalvebodstrand,  set  mod  Amager. 
(Jul.  Aagaard  fot.) 
tIV.  e 


34  KØBENHAVN 

paakrævede  i  de  nærmest  følgende  Aar  en  Uddybning  til  8,1  m  Dybde 
nordfra  ind  til  denne  Kaj. 

Man  var  nu  efterhaanden  naaet  op  til  en  samlet  Bolværkslængde 
af  ca.  20  km  i  Københavns  Havn,  men  den.  stadig  voksende  Trafik, 
som  i  den  gamle  Havn  inden  for  Toldbodbommen  navnlig  led  under 
Manglen  paa  tilstrækkelig  brede  Kajgader  til  Anbringelse  af  Jernbane- 
spor, Pakhuse,  Skure,  Kraner  m.  m.,  gjorde  det  paatrængende  nødven- 
digt, at  man  resolut  maatte  skride  til  en  omfattende  Udvidelse  af  de 
københavnske  Havneforhold,  og  hertil  kom,  at  det  paabegyndte  Anlæg 
af  Nord-Østersøkanalen,  som  ventedes  afsluttet  i  1895,  lod  befrygte,  at 
København  vilde  miste  meget  af  den  transiterende  Trafik  paa  Østersø- 
landene, om  man  ikke  her  kunde  byde  denne  Trafik  de  størst  mulige 
Lettelser. 

I  Marts  1891  vedtoges  derfor  Anlæget  af  en  Frihavn  paa  Inder- 
redens Vestside,  indrettet  til  Handels-  og  Industrivirksomheder.  Dette 
Anlæg  omfattede  et  ca.  24  ha  stort  Vandareal  med  Vanddybder  fra 
7,5  m  til  9,1  m  og  et  ca.  36,5  ha  stort  Landareal,  hvoraf  ca.  4,5  ha 
indgaar  i  det  til  Frihavnen  knyttede  Dampfærgeanlæg.  Længden  af 
Frihavnskajerne  udgjorde  ca.  3770  m  og  Indlandskajen  paa  Østsiden 
af  Langeliniemolen  ca.  950  m.  Driften  af  Frihavnen  blev  paa  visse  nær- 
mere Betingelser  overdraget  til  et  privat  Selskab  —  Københavns  Fri- 
havns Aktieselskab  — ,  som  samtidig  med  Frihavnsarbejderne  udførte 
de  første  Pakhuse,  Skure,  Kraner,  Jernbanespor  m.  m.  Ved  et  forceret 
Arbejde  fra  alle  Sider  lykkedes  det  at  kunne  aabne  Frihavnen  for  Tra- 
fikken den  9.  November  1894;  den  havde  paa  det  Tidspunkt  kostet 
Havnevæsenet  i  Anlægsudgifter  ca.  10  Millioner  Kroner  og  det  private 
Selskab  ca.  4  Millioner  Kroner.  Samtidig  hermed  anlagdes  Bølgebry- 
derne mellem  Trekroner  og  Lynetten  (1892)  til  Dækning  af  Yder- 
havnen  (den  tidligere  Inderred),  lige  som  Toldindlandet  udvidedes 
imod  Nord  ved  Anlæget  af  Kalkbrænderihavnen  (1893).  v 

I  Inderhavnen  (den  tidligere  saakaldte  Gamle  Havn,  o:  Havnen  syd 
for  Toldbodbommen)  foretoges  ogsaa  forskellige  Forbedringer,  bl.  a. 
førtes  fra  Østerbro  Station  et  Havnespor  gennem  Kastellet  til  Larsens 
Plads  (1898 — 99),  og  ved  Statsbanernes  Foranstaltning  anlagdes  den 
nuværende  Vestre  Gasværkshavn  (1895 — 97)  samtidig  med  Anlæget  af 
Godsbanegaarden  ved  Kalvebod  Strand.  Langebro  ombyggedes  (1900 — 
1903)  som  Svingbro,  hvorved  bl.  a.  Gennemsejlingsvidden  forøgedes 
fra  13,2  m  til  22  m. 

I  Henhold  til  Lov  af  3.  April  1900  bragtes  følgende  større  Arbejder 
til  Udførelse:  Bølgebryderen  mod  Nord  til  Dækning  af  Yderhavnen 


36  KØBENHAVN 

(1900 — 04),  Spærredæmningen  og  Sluseanlæget  i  Kalvebod  Strand  ud 
for  Frederiksholms  Teglværk  (1901 — 04)  og  en  haardt  tiltrængt  Regu- 
lering af  Kystlinierne  ved  Knippelsbro  i  Forbindelse  med  denne  Bros 
Ombygning  (1906 — 08),  hvorved  dens  Gennemsejlingsvidde  forøgedes 
fra  17  m  til  25  m. 

Da  Frihavnen  kun  i  stærkt  begrænset  Omfang  kunde  optage  Indu- 
strivirksomheder inden  for  sin  Ramme,  og  man  formente  imod  Nord 
at  maatte  holde  Farvandet  frit  til  Frihavnens  forventede  senere  Udvi- 
delse, blev  Inderhavnen  syd  for  Langebrb  udpeget  som  Operations- 
basis  for  Kajanlæg  tjenlige  til  Fremme  for  den  indenlandske  Industri, 
og  efter  at  man  ved  Spærredæmningen  i  Kalvebod  Strand  havde  gjort 
sig  til  Herre  over  Strømforholdene  gennem  Inderhavnen,  kunde  man 
paabegynde  de  store  Uddybnings-  og  Opfyldningsarbejder  paa  det  den- 
gang brede  og  meget  grunde  Vandareal  syd  for  Langebro.  Det  første 
Anlæg  af  denne  Art  var  den  betydelige  Landvinding  inden  for  Islands 
Brygge  (1903 — 07)  og  Bygningen  af  den  ca.  1000  m  lange  Kajstrækning 
ud  for  samme,  lige  som  man  ogsaa  paa  Byens  Side  i  Aarene  1906 — 07 
udførte  en  Landvinding  ved  Enghave  Brygge  syd  for  Vestre  Gasværks- 
havn. 

Den  mægtige  Udvikling  af  Staden  og  særlig  af  dens  Havn  i  Tids- 
rummet fra  ca.  1600  til  ca.  1900  fremgaar  af  Kortet,  Side  30,  paa  hvil- 
ket efter  det  ældste  foreliggende  Kort  over  København  Sjællandskysten 
er  angivet  med  fuldt  optrukne  Linier,  medens  Konturerne  i  1908  er 
indtegnede  med  punkterede  Linier.  For  Havnens  Vedkommende  er  de 
foran  omtalte  Arbejders  betydelige  Indflydelse  paa  dens  Kontur  illu- 
streret paa  den  hosstaaende  Plan  over  Havnens  Udvidelse  i  Kong  Kri- 
stian IX.s  Regeringstid  fra  1863 — 1906,  hvor  de  mørkt  farvede  Partier 
angiver  Nydannelserne. 

Fortidens  Idyl  maatte  naturligvis  paa  flere  Steder  vige  Pladsen  for 
Trafikudviklingens  Krav,  se  saaledes  det  vedføjede  Perspektiv  af  Ky- 
sten inden  for  Kalkbrænderierne  før  Frihavnsanlæget,  men  man  til- 
stræbte dog  saa  vidt  muligt  ved  Nyanlægene  ogsaa  at  tage  æstetiske 
Hensyn,  saaledes  ved  Anlæget  af  den  løftede  Langeliniepromenade  paa 
Frihavnens  Østmole,  ved  Bevarelsen  af  den  østlige  Kastelsvold  m~  m. 
Spærredæmningen  i  Kalvebod  Strand  med  dens  Strømregulerings-  og 
Gennemsejlingssluse,  til  hvis  elektrisk  drevne  Maskiner  Kraften  frem- 
stilles af  en  Vindmotor,  er  vist  i  Perspektiv  paa  omstaaende  Billeder. 
Paa  den  anden  Side  muliggjorde  de  stedfundne  Havneudvidelser  en 
stærkt  voksende  Trafik  med  en  kraftig  Udnyttelse  af  de  nye  Terrainer 
saa  vel  i  Handels-  som  i  Industriøjemed.  Paa  den  sidstnævnte  Anven- 


i    med    Kulsiloerne. 


Frihavnen,  set  indefter  imod  Midikajen  med  S  ti  o  pal;  hu  set  og 

Vestkmjen. 

(Ingcniar  Agenkov  fbL  1908.) 


38  KØBENHAVN 

delse  afgiver  den  sydlige  Del  af  Islands  Brygge  et  meget  talende  Eks- 
empel med  de  betydelige  Fabriksanlæg,  som  paa  det  Østasiatiske  Kom- 
pagnis Initiativ  er  skabt  dersteds,  lige  som  den  intensive  Trafik  paa 
Frihavnen,  der  er  illustreret  paa  de  vedføjede  Billeder,  medførte,  at 
man  efterhaanden  stod  over  for  en  nødvendig  Udvidelse  af  denne 
Handelshavn. 

I  1911  afsluttedes  mellem  Kommunen,  Statsbanerne  og  Havnevæse- 
net en  Overenskomst,  gaaende  ud  paa  for.  Kommunen  at  tilvejebringe 
dels  en  meget  betydelig  Landvinding  i  Kalvebod  Strand  bag  Enghave 
Brygge  til  derpaa  at  opføre  det  af  Kommunen  projekterede  store  elek- 
triske Centralværk  (det  nuværende  H.  C.  Ørsted- Værk)  og  dels  en  stor 
Landvinding  i  Svanemøllebugten  til  Villabebyggelse  og  til  Anlæg  af 
den  stærkt  paaønskede  Strandpromenade  langs  Kysten  mod  Nord. 
Øjemedet  med  sidstnævnte  Landvinding  medførte  imidlertid,  at  man 
maatte  ændre  den  i  sin  Tid  projekterede  Udvidelse  af  Københavns  Havn 
imod  Nord,  som  sluttede  sig  til  den  gamle  Kystlinie,  idet  Havneudvi- 
delsen i  Henhold  til  Overenskomsten  skal  holdes  i  en  nærmere  bestemt 
Afstand  fra  den  nye  Strandpromenade.  Havnens  Interesser  maatte  her 
vige  for  Kommunens  økonomiske  og  æstetiske  Hensyn,  navnlig  derved, 
at  de  store  nye  Havneanlæg,  som  man  tør  forvente  vil  paakræves  nord 
paa  til  Udvidelse  af  Frihavnen  og  af  den  vest  for  denne  projekterede 
Indlandshavn,  vanskelig  kommer  i  tilstrækkelig  intensiv  Forbindelse 
med  Statsbanesporene. 

Det  af  Havneforvaltningen  udarbejdede  Forslag  til  Frihavnens  Ud- 
videlse mod  Nord  paabegyndtes  i  1915,  da  den  stærke  Stigning  af  Tra- 
fikken under  Verdenskrigens  Begyndelse  gjorde  Pladsmangelen  følelig, 
og  det  nye  Anlæg  indlemmedes  efter  Haanden,  som  det  fremstilledes, 
i  Københavns  Frihavn.  Det  kom  ved  sin  endelige  Gennemførelse,  der 
mødte  store  Vanskeligheder  ved  Fremskaffelsen  under  den  vedvarende 
Krig  af  de  fornødne  Materiålier,  til  at  omfatte  det  saakaldte  Kroneløbs- 
bassin  med  9,5  m  Vanddybde.  Der  var  derved  tilført  Frihavnen  en  Ud- 
videlse paa  ca.  12,5  ha  Landareal  og  ca.  9  ha  Vandareal  med  ca.  1000  m 
Kajlængde. 

Senere  er  Arbejderne  med  Udvidelse  nord  paa  fortsat  saavel  af 
Toldhavnen  som  af  Anlæg,  der  formentlig  vil  komme  til  at  indgaa  som 
Led  af  Frihavnen,  saaledes  som  vedføjede  Plan  nærmere  angiver. 

Samtidig  med  de  her  nævnte  Havnearbejder  mod  Nord,  som  kun 
vil  medføre  en  forholdsvis  ringe  Udvidelse  af  Toldhavnens  Omraade, 
maatte  man  ogsaa  imødekomme  de  stærke  Krav,  som  —  særlig  under 
Krigssituationen  —  fra  Industriens  Side  fremsattes  om  Erhvervelse  af 


i 

s 


Københavns  Havn. 

Arealer  i  Nærheden  af  Havnen,  og  hertil  egnede  det  brede  Vandareal 
syd  for  Vestre  Gasværkshavn  og  Islands  Brygge  sig  i  særlig  Grad.  I 
1916  paabegyndte  man  med  at  omdanne  Frederiksholms  Tegl-  og  Kalk- 
værkers store,  nedlagte  Lergrav  til  et  Havnebassin  med  5  til  7  m  Vand- 
dybde og  de  bag  ved  liggende  Landarealer  til  Brug  for  en  mangesidig 
Industri,  bl.  a.  de  to  Skibsværfter  „Københavns  Flydedok  og  Skibsværft" 
og  „Baltica".  Senere  er  Udvidelserne  syd  paa  fortsatte  saa  vel  paa  Sjæl- 
lands- som  paa  Amagersiden,  saaledes  som  det  fremgaar  af  den  ved- 
føjede Plan, 

Som  det  vil  ses,  er  der  rige  Muligheder  for  Havnens  Udvidelse  baade 
mod  Nord  for  den  transiterende  og  oversøiske  Trafik  og  mod  Syd  sær- 
lig med  Industriens  Udvikling  for  Øje.  For  i  fuldt  Maal  at  udnylte 


Havnen  maa  der  med  Tiden  tilvejebringes  et  dybt  Havneløb  gennem 
hele  Havnen,  lige  som  de  to  ved  Havnen  adskille  Bydele  maa  forbindes 
med  yderligere  Færdse'lsled  (Broer  eller  Tunneler)  end  de  nuværende 
to  Broer  —  Knippelsbro  og  Langebro  — ,  der  allerede  nu  er  overbela- 
stede med  Trafik. 

Foruden  de  her  omhandlede  Udvidelsesomraader  har  man  imidler- 
tid ogsaa  tænkt  sig,  at  der  for  den  oversøiske  Handelstrafiks  Udvikling 
vil  kunne  etableres  et  Havneanlæg  øst  for  Revshaleøen  og  Amagers 
østlige  Kystlinie,  hvor  man  er  i  nær  Berøring  med  det  dybe  Farvand  — 
Kongedybet  — ,  som  her  omgiver  Staden,  saaledes  som  skitseret  paa 
den  vedhæftede  Genpart  af  en  i  1917  udarbejdet  Plan  til  Havnens  frem- 
tidige Udvidelse  gennem  lange  Tider. 


Alderdomshjemmet.  Portalen. 

{De  gamles  By). 

(Fot.) 

KØBENHAVNS  KOMMUNES  ADMINISTRATION 

AF  SEKRETÆR  VED  KØBENHAVNS  BORGERREPRÆSENTATION  N.  ANDREASEN 
HED  BIDRAG  AF  DE  FORSKELLIGE  INSTITUTIONER 

Københavns  Kommunalbestyrelse  bestaar  af  Magistraten  og  Borger- 
repræsentationen, der  i  Forening  har  den  besluttende  Myndighed  i  alle 
Kommunens  Anliggender  i  Overensstemmelse  med  de  gældende  Love 
og  Anordninger.  Det  Staten  tilkommende  Tilsyn  med  Kommunalfor- 
valtningen udeves  gennem  Overpræsidenten,  der  er  Formand  for  Magi- 
straten og  fører  Forsædet  i  dens  Møder.  Magistraten  bestaar  iøvrigt  af 
5  Borgmestre  og  5  Raadmænd,  der  vælges  af  Borgerrepræsentationen 
efter  Forholdstalsvalg.  Valget  gælder  for  8  Aar.  Borgerrepræsentationen 
bestaar  af  55  Medlemmer,  der  vælges  efter  de  i  Lov  af  20.  April  1908, 
jfr.  Lov  af  21.  Februar  1913  givne  Regler.  Valget  gælder  for  4  Aar. 

Der  skal  nedenfor  gives  en  kort  Oversigt  over  de  vigtigste  af  de  In- 
stitutioner, der  henhører  under  Københavns  Kommune. 

SKATTEVÆSENET  (MAGISTRATENS  2.  AFDELING) 
Det   københavnske   Skattevæsen   ledes   at  en   Direktør   og   to   Vicedirektører.   I 
skattemæssig  Henseende  er  Byen  inddelt  i  42  Ligningsdi  strik  ter  og  61   OppeberseU- 
distrikter.  For  hvert  Ligningsdistrikt  udnævner  Borgerrepræsentationen  4  Lignings- 
mænd   blandt   Distriktets   Beboere.   Disse   Lignings  mænd    sammen  triader    under   Le- 


KØBENHAVN  45 

delte  af  et  af  Skatteraadets  Medlemmer  og  foretager  eu  foreløbig  Ansættelse  af  den 
skattepligtige  Indtægt.  Denne  Ansættelse  kan  indankes  for  Skatteraadet,  eventuelt 
for  Landsoverskatteraadet.  Skattekvitteringen  præsenteres  for  Borgerne  af  Rode- 
mestrene, hvoraf  der  findes  en  i  hvert  Oppebørselsdistrikt.  Desuden  har  man  for  at 
opnaa  Besparelser  i  Udgifterne  til  Skatteoppebørselen  og  bekvemmere  Indbetalings- 
forhold oprettet  6  Oppebørselskontorer,  beliggende  paa  centrale  Steder  i  Byen.  Paa 
disse  Kontorer  modtages  tillige  Betaling  for  Gas-  og  Elektricitetsforbrug. 

Eu  Gennemgang  af  Kommunens  Regnskaber  for  Tiden  fra  1915  til  1921  viser 
interessante  Forskydninger  i  Københavnernes  økonomiske  Forhold.  I  dette  Tidsrum 
er  Skatteydernes  Antal  steget  fra  125.811  til  222.392.  Antallet  af  Skatteydere,  der 
havde  under  2000  Kr.  i  Indtægt,  er  dalet  fra  96.741  til  74.235.  Samtidig  er  Antallet 
af  Skatteydere  med  Indtægter  mellem  2000  Kr.  og  10.000  Kr.  steget  fra  26.141  til 
138.519.  For  Indtægter  mellem  10.000  Kr.  og  20.000  Kr.  er  Antallet  steget  fra  1.685 
til  5.817.  For  de  øvrige  Indtægtsgruppers  Vedkommende  er  Antallet  paa  det  nær- 
meste fordoblet,  og  medens  ingen  Københavner  i  1915-^16  naaede  op  til  en  Indtægt 
af  1  Mill.  Kr.,  var  der  i  det  følgende  Aar  8,  der  naaede  at  komme  til  Millionen  eller 
derover,  i  1917 — 18  24,  i  de  to  følgende  Aar  14  og  endelig  i  Regnskabsaaret  1920—21 
13.  I  det  sidstnævnte  Aar  var  der  endda  to  Skatteborgere,  der  naaede  en  Indtægt 
af  henholdsvis  3  Mill.  Kr.  og  3.591.400  Kr. 

I  det  anførte  Tidsrum  er  den  ansatte  Indtægt,  hvorefter  den  kommunale  Ind- 
komstskat beregnes,  steget  fra  311.435.250  Kr.  til  1.017.917.000  Kr.,  og  den  gennem- 
snitlig ansatte  Indtægt  pr.  Skatteyder  er  steget  fra  2.475  Kr.  til  4.577  Kr.,  hvilket 
repræsenterer  en  Stigning  pr.  Indbygger  fra  625  Kr.  til  1811  Kr.  Indkomstskatten 
til  Kommunen  er  steget  fra  12.851.356  Kr.  50  Øre  til  81.897.072  Kr.  80  Øre.  I  Tiden 
fra  1919—20  til  1920—21  steg  Indkomstskatten  med  44.352.295  Kr.  85  Øre,  hvilket 
er  mere  end  en  Fordobling. 

Langt  de  fleste  Skatteydere  i  København  angiver  selv  deres  Indtægter.  Erfarin- 
gen viser,  at  disse  Selvangivelser  ikke  altid  er  helt  udtømmende,  men  at  en  ind- 
gaaende  Kritik  fra  Skattevæsenets  Side  er  nødvendig.  At  Skattevæsenets  Revision 
af  Selvangivelserne  kan  have  endogsaa  meget  stor  Betydning  for  Kommunens  Kasse, 
viser  et  enkelt  Eksempel  fra  Aaret  1920,  hvor  en  Skatteborger  paa  Grund  af  denne 
Revision  kom  til  at  betale  1.781.000  Kr.  mere  i  Skat,  end  han  vilde  være  kommen 
til,  hvis  man  straks  havde  godkendt  hans  Selvangivelse. 

KØBENHAVNS   FORSØRGELSESVÆSEN    (MAGISTRATENS   3.    AFDELING) 

Den  det  Offentlige  efter  Lovgivningen  paahvilende  Pligt  til  at  hjælpe  trængende 
Medlemmer  af  Samfundet  udøves  i  København  gennem  Magistratens  3.  Afdeling 
under  Borgmesterens  Ledelse  med  Bistand  af  en  talrig  Stab  af  Tjenestemænd,  dels 
i  Centralkontorerne  (6)  paa  Raadhuset,  dels  spredte  i  de  Kredse  (4)  og  Distrikter 
(14),  hvori  Byen  er  delt  med  Hensyn  til  Forsørgelsen  i  Hjemmene,  og  dels  endelig 
i  de  Stiftelser,  som  Forsørgelsesvæsenet  raader  over  til  Optagelse  af  Trængende, 
som  ikke  godt  kan  forsørges  paa  anden  Maade. 

Forsørgelsesvæsenets  Udgifter  udgjorde  i  Regnskabsaaret  1919/to  c.  14Vi  Mill. 
Kroner.  De  Understøttedes  Tal  var  c.  31.500  eller  5,67  %  af  Befolkningen.  Største- 
parten, nemlig  c.  18.000  Personer,  modtog  Hjælp  i  Henhold  til  Loven  om  Alder- 
domsund  er  støtteise  til  værdige  Trængende  over  60  Aar;  c.  6.700  var  Enker,  der  nød 
Understøttelse  til  deres  Børn  i  Henhold  til  Lov  Nr.  124  af  29.  April  1913;  Resten 
understøttedes  efter  Fattiglovens  Regler,  dels  med  Hjælp  uden  Fattighjælps  Virk- 
ning (c.  2.600),  dels  med  egentlig  Fattighjælp  (c.  4.200). 

Forsørgelsesvæsenet  bestræber  sig  for  at  opretholde  de  Trængendes  Tilknytning 
til  Hjem  og  Paarørende  og  foretrækker  at  yde  Hjælp  til  deres  Underhold  i  Form 
af  Tilskud  af  Penge,  Mad,  Klæder  o.  s.  v.  —  Kun  de  vanskeligst  stillede,  der  kræver 
særlig  Pasning  og  Pleje,  som  ikke  kan  skaffes  i  Hjemmet,  og  navnlig  gamle  uar- 
bejdsdygtige enlige  Personer  uden  Tilholdssted,  modtages  til  Forsorg  i  de  til  For- 
sørgelsesvæsenet knyttede  Stiftelser.  En  Undtagelse  danner  dog  yngre  arbejdsdue 
lige  Personer,  som  har  vist. Tilbøjelighed  til  Vagabondering  og  Spiritus.  Saadanne 
Individer  hjælpes  som  Regel  kun  ved  Optagelse  i  Arbejdsanstalten  paa  Sundholm. 

Forsørgelsesvæsenets  Stiftelser  har  i  det  sidste  Par  Aar  været  under  en  Om- 
dannelse, som  ikke  er  helt  gennemført  endnu.  Der  er  indenfor  Forsørgelsesvæsenet 


48  KØBENHAVN 

en  stadig  Bevægelse  i  Retning  af  en  Forøgelse  af  de  Alderdomsunderstøttedes  Tal 
og  en  Tilbagegang  eller  Stilstand  indenfor  Fattigforsørgelsen.  En  Følge  heraf  har 
det  været,  at  det  hidtidige  Alderdomshjem,  der  optog  de  Alderdomsunderstøttede, 
som  trængte  til  Anstaltsophold,  var  blevet  for  lille  for  Behovet,  medens  Almindelig 
Hospital,  der  husede  de  gamle  arbejdsadygtige  ,  Fattiglemmer'',  havde  mere  end 
rigelig  Plads.  I  Henhold  til  en  af  Borgmester  Viggo  Christensen  udarbejdet  og  af 
Kommunalbestyrelsen  godkendt  Plan  skal  Alderdomshjemmet  og  Almindelig  Hospi- 
tal, d.  v.  s.  hele  det  Kompleks  af  Bygninger,  der  er  beliggende  paa  Grunden  mellem 
Guldbergsgade,  Tagensvej  og  Nørre  Allé,  anvendes  som  Alderdomsasyl  under  Nav- 
net »De  Gamles  By".  Den  Bygning,  der  tidligere  rummede  Almindelig  Hospitals 
Sygeafdeling,  er  dog  udskilt  og  efter  delvis  Omdannelse  og  med  Tilknytning  af  et 
Areal  ud  mod  Tagensvej  indrettet  som  Plejehjem  for  Tuberkuløse.  —  Almindelig 
Hospital  er  henflyttet  til  Ryesgade  i  den  tidligere  St.  Johannes  Stiftelse,  der  er  ned- 
lagt  Af  sidstnævnte   Stiftelse,  der  omfattede  3-  Afdelinger,  nemlig   Arbejdshuset, 
Sygehuset  og  Børneoptagelsesansalten,  eksisterer  nu  kun  Sygehuset  under  den  gamle 
Form,  men  kaldes  nu  Almindelig  Hospitals  Sygehus.  Dette  Sygehus  modtager  i  be- 
grænset Omfang  Patienter  ogsaa  fra  Byen.  Egentlige  Sygehuse  raader  Forsørgelses- 
væsenet  ellers  ikke  over.  De  Patienter  udenfor  Stiftelserne,  som  Forsørgelsesvæse- 
net  maa  skaffe  Kur  og  Pleje,  behandles  paa  Kommunens  Hospitaler,  der  admini- 
streres af  Magistratens  2.  Afdeling.  —  De  i  Arbejdshuset  Indlagte  overflyttedes  til 
Arbejdsanstalten  Sundholm  som  en  særlig  Afdeling  under  Betegnelsen  St.  Johannes 
Stiftelses  Afdeling  paa  Sundholm.  —  Børneoptagelsesanstalten  har  endnu  ikke  fun- 
det en  endelig  Afløser.  2  Villaer,  Strandvejen  Nr.  26  og  28,  er  midlertidig  indret- 
tede til  nævnte  Øjemed  under  Navnet  •Kildevang*. 

Forsørgelsesvæsenets  Stiftelser  er  herefter  følgende: 

De  Gamles  Bg  til  Brug  for  Alderdomsforsørgelsen  med  Plads  til  c  1500,  delt  i 
en  almindelig  Afdeling,  en  Plejeafdeling  og  en  Sygeafdeling. 

Tuberkuloseplejehjemmet  med  c  80  Pladser  og  statsanerkendt  i  Henhold  til 
Tuberkuloselovgivningen. 

Almindelig  Hospital  til  Brug  for  Fattigvæsenets  Klientel  af  uarbejdsdygtige, 
med  Plads  til  c  1000,  delt  i  en  almindelig  Afdeling,  en  Plejeafdeling  og  et  Sygehus. 

Sundholm,  Afløser  for  den  gamle  Ladegaard,  delt  i  en  Arbejdsanstalt,  SL  Jo- 
hannes Stiftelses  Afdeling,  et  Sygehus  og  en  TvangsarbejdsanstalL  Den  sidste  an- 
vendes som  Strafafsoningssted  for  Tiggere,  Alfonser  o.  1.  —  Arbejdsanstalten  kan 
rumme  600  Mænd  og  120  Kvinder,  Sygehuset  har  62  Senge,  Tvangsarbejdsanstalten 
har  Plads  til  244  Mænd  og  06  Kvinder. 

Kildevang,  der  er  bestemt  til  at  huse  de  Børn,  Fattigvæsenet  midlertidig  maa 
tage  sig  af,  har  c  100  Pladser,  et  Tal,  der  dog  langtfra  opfylder  Behovet.  Der  er 
midlertidig  indrettet  mindre,  lejede  Hjem  for  Børn  paa  Frederiksholm  (c  60)  og  i 
Snekkersten  (23),  og  i  en  Del  private  Børnehjem  er  et  ikke  ringe  Antal  Børn  ind- 
lagte for  Fattigvæsenets  Regning. 

Nærumgaard  Børnehjem  i  Nærum,  skænket  Kommunen  af  D.  B.  Adler  og  Hu- 
strus Arvinger,  med  Plads  til  100  Børn. 

Jacob  Michaelsens  Minde  i  Skodsborg  (tidligere  Lyststedet  Aggershvile),  skæn- 
ket Kommunen  til  Børnehjem  af  Direktør  Ernst  Michaelsen  og  Hustru.  Gaven  er 
først  modtaget  i  1020  og  Bygningerne,  der  vil  kunne  rumme  c  50  Børn,  er  endnu 
ikke  helt  færdige  til  den  ny  Anvendelse. 

Desuden  drives  for  Kommunens  Regning  4  Daghjem  (Vuggestuer  og  Børne- 
have). Børnene  afleveres  om  Morgenen  og  afhentes  om  Eftermiddagen  af  For- 
ældre eller  Forsørgere  mod  et  Vederlag,  der  for  en  Del  dækker  Udgiften. 

En  særlig  Gren  af  Forsørgelsesvæsenets  Virksomhed  udgør  de  faste  Plejebørn, 
der  i  et  Antal  af  c  350  er  spredt  i  private  Plejehjem  over  hele  Landet  under  Til- 
syn af  en  lokal  Værge  med  Inspektion  fra  Forsørgelsesvæsenets  Centraladministra- 
tion. Børnene  forbliver  efter  Konfirmationen  under  Fattigvæsenets  Tilsyn  og  Myn- 
dighed til  deres  18.  Aar.  De  konfirmerede  Tilsynsbørns  Tål  var  d.  *V*  1920  271. 

Udenfor  det  egentlige  Forsørgelsesvæsen  administrerer  Magistratens  3.  Afde- 
ling Lovene  om  Underholdsbidrag  til  Ægtebørn  og  Børn  udenfor  Ægteskab,  en 
Virksomhed,  der  udenfor  København  er  underlagt  Politimestrene.  —  De  forskuds- 
vis udlagte  Bidrag  udgjorde  i  1919/»  c.  2.300.000  Kr.  —  De  paagældende  Børns  Tal 
var  mellem  14  og  15.000. 


Folkekøkkener.  Køkkenet  i  Møllegade. 


Spisesalen  1  Møllegade. 


50  KØBENHAVN 

Den  store  Krig,  der  paa  saa  mange  Maader  har  skabt  abnorme  Situationer  og 
nødvendiggjort  ekstraordinære  Foranstaltninger,  har  særlig  paa  to  Omraader,  der 
ganske  vist  ikke  direkte  vedrører  det  offentlige  Forsørgelsesvæsen,  men  dog  har 
en  saa  nær  Tilknytning  dertil,  at  Administrationen  er  henlagt  til  Magistratens  3. 
Afdeling,  i  høj  Grad  lagt  Beslag  paa  Afdelingens  Kræfter,  nemlig  Indkvarteringen 
af  Husvilde  og  de  kommunale  Folkekøkkener. 

Bolignøden,  der  væsentligst  skyldes  Standsningen  af  Opførelse  af  Nybygninger 
og  et  usædvanlig  stort  Antal  af  Tilflyttede,  voksede  allerede  i  1916  i  en  saadan 
Grad,  at  det  var  nødvendigt  at  træffe  ganske  ekstraordinære  Foranstaltninger  og 
medførte  bl.  a.,  at  Kommuneskolerne  i  betydeligt  Omfang  maatte  tages  i  Brug  til 
Bolig  for  Husvilde.  De  af  Kommunen  iværksatte  Byggearbejder  har  ikke  kunnet 
holde  Skridt  med  Bolignødens  Vækst,  og  det  er  derhos  en  Kendsgerning,  at  der 
finder  en  Sammenhobning  af  Personer  og  Husstande  Sted  i  en  Mængde  Lejligheder, 
der  normalt  kun  er  beregnet  paa  at  huse  en  enkelt  Familie.  D.  31.  Marts  1920  var 
Tallet  af  indkvarterede  Familier  1.468,  bestaaende  af  2.548  Voksne  og  3.237  Børn. 

Oprettelsen  af  kommunale  Folkekøkkener  skete  i  Marts  1917  under  Hensyn  til 
Dyrtiden  og  særligt  til  de  forhaandenværende  Brændselsvanskeligheder,  der  nød- 
sagede Kommunalbestyrelsen  til  at  foretage  vidtgaaende  Indskrænkninger  i  Befolk- 
ningens Forbrug  af  Kogegas.  Virksomheden  tog  til  at  begynde  med  alene  Sigte  paa 
Tilberedning  af  Middagsmad,  men  er  i  den  seneste  Tid  udvidet  til  at  omfatte  Ser- 
vering af  Frokost-  og  å  la  carte-Retter,  Smørrebrød,  The,  Kaffe  o.  a. , —  Prisen  er 
beregnet  saaledcs,  at  Institutionen  skal  kunne  bære  sig  selv,  hvad  den  ogsaa  i  det 
væsentlige  har  kunnet  gøre.  Folkekøkkenerne  er  nu  installerede  i  særlig  til  Øje- 
medet indrettede  Bygninger,  indeholdende  Køkkener,  Spisesale,  Lagerrum  m.  v..  i 
Møllegade  og  i  Suhmsgade  4.  I  Regnskabsaaret  19"/to  udleveredes  c  2*/4  Millioner 
Portioner  Middagsmad.  Regnskabet  balancerede  med  c.  3  Mill.  Kroner. 

A.  H.  Rasch. 

Kontorchef. 

HOSPITALSVÆSENET  (MAGISTRATENS  2.  AFDELING) 

Af  københavnske  kommunale  Hospitaler  findes  der  9,  nemlig: 

Kommunehospitalet,  Sundby  Hospital, 

Øresundshospitalet,  Balders  Hospital, 

Blegdamshospitalet,  Bispebjerg  Hospital, 

Rudolph  Berghs  Hospital,  Børnehospitalet    paa    Fuglebakken, 
Boserup  Sanatorium, 

Det  samlede  Antal  Sengepladser  udgør  3338,  men  desuden  kan  Hospitalsvæsenet 
regne  med  ca.  300  Sengepladser  paa  forskellige  private  Hospitaler  og  Kliniker  og 
paa  de  under  Hospitalsvæsenet  hørende  Rekonvalescent-  og  Plejehjem.  Under  Kø- 
benhavns Kommune  hører  endvidere  St.  Hans  Hospital  ved  Roskilde  og  Røntgen- 
klinikerne, samt  en  Klinik  for  Fnatbehandling,  Hertil  kommer  endelig  de  under 
Forsørgelsesvæsenet  hørende  Sygeafdelinger  (Sygehuse)  paa  De  Gamles  By,  Almin- 
delig Hospital  og  Sundholm. 

Paa  de  egentlige  Hospitaler  behandledes  der  i  Regnskabsaaret  1920 — 21  ialt 
ca.  33.000  Patienter.  Prisen  for  Fællesstuepatienter  er  for  udenbys  10  Kr.  daglig,  for 
indenbys  1  Kr.  20  Øre  daglig  og  for  Sygekassemedlemmer  60  Øre  daglig.  Prisen  for 
udenrigs,  udenbys  og  indenbys  Enestuepatienter  er  for  Tiden  (Decbr.  1921)  hen- 
holdsvis 20  Kr.,  15  Kr.  og  10  Kr.  .Den  Indtægt,  Hospitalerne  herigennem  opnaar. 
udgør  kun  en  ringe  Brøkdel  af  de  samlede  Udgifter,  og  følgelig  maa  Kommunen 
yde  et  meget  betydeligt  Tilskud  —  ifølge  Regnskabet  for  1920—21  over  20  Mill.  Kr. 
—  til  Hospitalsvæsenet. 

I  administrativ  Henseende  henhører  Hospitalsvæsenet  under  Magistratens  2.  Af- 
deling. Den  øverste  Ledelse  er  overdraget  til  en  Direktør,  der  har  Kontor  paa  Kom- 
munehospitalet. Et  stort  Antal  Tjenestemænd,  Læger,  Lønarbejdere,  Husmedhjæl- 
pere  o.  s.  v.  besørger  det  daglige  Arbejde  paa  Hospitalerne.  Ialt  er  der  ansat  ca. 
2.800  Personer  under  Hospitalsvæsenet. 


Bispebjerg  Hospital:  Sygebygninger  med  Haver.  I  Baggrunden  østre 

Operalionsbygning  med  Forbindelsesgange. 

(Pot.) 

BRANDVÆSENET  (MAGISTRATENS  4.  AFDELING) 

Den  nuværende  Ordning  af  Brandvæsenet  hviler  paa  Lov  af  16.  Maj  1868,  hvor- 
ved Brandvæsenet  i  København  henlagdes  under  Kommunens  Bestyrelse.  Samtidig 
ophævedes  det  tidligere  Brandkorps. og  den  kongelige  Brandkommission,  og  i  Stedet 
for  „Brandmajoren"  Og  „Vicebrandmajoren"  ansattes  en  „  Høj  slkommande  rende" 
og  en  „Næstkommanderende",  der  nu  benævnes  henholdsvis  Brandchef  og  Vice- 
brandchef.  Brandchefen  vælges  af  Borgerrepræsentationen  efter  Indstilling  af  den 
samlede  Magistrat,  Virebrandchefen  vælges  af  den  samlede  Magisirat.  Valget  af 
Brandchef  skal  dog  stadfæstes  af  Kongen.  Brandvæsenels  Styrke  bestaar  ievrigt 
(31.  Marts  1922)  af  7  Brandinspektører,  3  Sprøjtemestre,  1  Munderingsmester,  1 
Telegraf  mester,  4  Maskinmestre,  44  Sprøjteførere,  6  Overtele  gratister,  1  Staldmester, 
10  Maskinpassere,  242  Brandmænd  (heraf  12  Telegraf-  og  Depotarbejdere),  4  Horn- 
blæsere, 70  Kuske  og  Chauffører,  9  andre  Tjenestemænd,  der  er  ansatte  ved  Brand- 
væsenets Kontor,  samt  1  Læge  og  1  Dyrlæge. 

Brandstyrken  gør  Vagttjeneste  paa  Byens  8  Stationer,  hvoraf  Hovedbrandstatio- 
nen er  beliggende  bag  Raadhnset.  Stationerne  er  forbundne  ved  Telefon-  og  Tele- 
grafi ed nin ger.  Desuden  findes  der  127  offentlige  og  114  private  Brandalarmer. 

Det  til  Udrykning  og  i  Reserve  værende  Materiel  bestaar  af  8  Motorsprøjter, 
7  Motorlendere,  2  Motorfærdselsvogne,  3  Personautomobiler,  8  mekaniske  Stiger 
(til  Hestetræk),  1  Slangetender,  1  Oprydningsk  øreløj  og  6  Færd  se  Is  vogne,  ligeledes 
med  Hestetræk,  og  8  Motorambulancevogne,  samt  i  Reserve  3  Dampsprajler,  3  Ten- 
dere og  1  Personvogn,  alt  til  Hestetræk. 

Som  det  vil  ses,  er  Brandvæsenet  i  Færd  med  helt  at  overgaa  til  Motordrift, 
der  saavel  i  Driftsøkonomi  som  i  Effektivitet  i  Henseende  til  Brandslukning  efter 
de  her  og  i  Udiandel  gjorte  Erfaringer  betegner  et  Fremskridt  fremfor  den  hidtil 
anvendte  Hestedrift. 

De  aarlige  Udgifter  til  Københavns  Brandvæsen  beløber  sig  for  Tiden  lil  ca. 
3  Mill.  Kr. 


52  KØBENHAVN 

KØBENHAVNS  KLOAKANLÆG   (MAGISTRATENS  4.   AFDELING) 

Indtil  Midten  af  forrige  Aarhundrede  havde  København  ikke  noget  egentlig 
Kloaksystem;  Spildevandet  fra  Huse,  Gaarde  og  Gader  løb  til  aabne  Rendestene 
og  derfra  for  en  stor  Del  til  aabne  Grøfter,  som  udmundede  paa  forskellige  Steder 
i  Havnen  og  paa  de  tilstødende  Kyststrækninger. 

Omkring  Aaret  1860  paabegyndtes  Lægning  af  lukkede  Kloaker  i  Gaderne,  til 
hvilke  efterhaanden  alt  Spildevand  lededes,  saavel  som  Regnvandet  fra  Gader. 
Gaarde,  Tage  m.  m.  De  aabne  Rendestene  kunde  derefter  for  største  Delen  bort- 
falde.  Kloakerne  udmundede  direkte  i  Havnen  eller  i  de  tilstødende  Vandarealer 
nord  og  syd  for  samme. 

Efterhaanden  som  Byen  voksede  og  dermed  den  Mængde  Urenheder,  der  til- 
førtes Havnen  gennem  Kloakerne,  opstod  der  betydelige  Ulemper  ved  at  bibeholde 
Kloakudløbene  i  Havnen,  idet  Vandet  i  denne  til  Tider  var  stærkt  stinkende  og  gæ- 
rende. Dertil  kom,  at  man,  saalænge  Kloakerne  havde  Udløb  i  Havnen,  ikke  kunde 
tænke  paa  at  gaa  til  almindelig  Indførelse  af  Vandklosetter,  hviiket  ved  Byens 
Vækst  maatte  anses  for  et  uafviseligt  Krav. 

1  Tidsrummet  fra  1892  til  1902  skred  man  derfor  til  en  fuldstændig  Omordning 
af  Kloaksystemet  efter  en  af  daværende  Stadsingeniør  Ambt  udarbejdet  Plan.  Man 
lagde  nye  Kloakledninger  langs  med  Havnen  paa  begge  Sider  af  denne  —  de  saa- 
kaldte  „afskærende  Ledninger"  —  som  ved  hvert  Krydsningspunkt  med  et  af  de 
allerede  eksisterende  Kloakudløb  sattes  i  Forbindelse  med  dette,  saa  at  Kloak- 
vandet i  Stedet  for  at  løbe  i  Havnen  opfangedes  i  den  afskærende  Ledning.  De  af- 
skærende Ledninger  er  ført  til  en  Kloakpumpestation  paa  Kløvermark  s  vej,  hvorfra 
Vandet  pumpes  ud  i  Kongedybet  paa  11  m  Vanddybde,  idet  der  under  Havbunden 
er  nedlagt  en  Pumpeledning,  der  udmunder  et  Stykke  nordøst  for  Fortet  Prøve- 
stenen i  ca.  1450  m  Afstand  fra  Land. 

For  det  yderste  Vesterbro  og  Frederiksberg  byggedes  en  Hjælpepumpestation 
i  Ingerslevsgade,  og  for  Østerbro  en  Hjælpepumpestation  i  Østbanegade.  Fra  Hjælpe- 
stationerne pumpes  det  til  disse  ledede  Kloakvand  op  i  de  forannævnte  afskærende 
Ledninger,  og  føres  altsaa  ogsaa  til  Pumpestationen  paa  Kløvermarksvej. 

Ved  disse  Anlæg  er  Havnen  befriet  for  den  daglige  Tilførsel  af  Spildevand,  og 
Vandet  i  Havnen  er  derved  bleven  langt  renere.  Udløbet  i  Kongedybet  virker  ikke 
generende,  da  Urenhederne  her  blandes  med  store  Mængder  Søvand  og  føres  hur- 
tigt bort  af. Strømmen. 

Da  Nedbøren  under  en  stærk  Tordenregn  kan  være  meget  betydelig,  endog 
saa  stor,  at  Kloakerne  under  en  saadan  Regn  skal  bortlede  en  Vandmængde,  der  er 
5O—100  Gange  saa  stor  som  Spildevandsmængden  i  Tørvejr,  har  det  naturligvis 
ikke  været  muligt  at  indrette  Pumpeværkerne  saa  store,  at  alt  Regnvand  kan  pum- 
pes. Man  nøjes  derfor  med  at  oppumpe  de  hyppigt  forekommende  smaa  Regnfald, 
medens  Regnvandet  ved  stærke  Regnskyl  ledes  i  Havnen  ad  de  tidligere  Kloak- 
udløb i  denne.  Under  saadanne  Regnskyl  modtager  Havnen  altsaa  fremdeles  Af- 
løbsvand fra  Kloakerne,  men  dette  er  stærkt  opspædt  af  Regnvandet,  og  den  der- 
ved foranledigede  Forurening  er  kun  ganske  forbigaaende  og  af  kort  Varighed. 

Ved  det  her  omtalte  Kloaksystem  er  der  tilvejebragt  gode  Afvandings  forhold 
for  hele  den  tæt  bebyggede  Del  af  København,  og  Frederiksberg. 

De  ydre  Bydistrikter,  der  er  indlemmet  i  Københavns  Kommune  omkring  Aarel 
1901,  kan  derimod  ikke  afvandes  til  Pumpestationen  paa  Kløvermarksvej,  men  Af- 
vandingen er  her  ordnet  ved  selvstændige  Kloaksystemer,  hvoraf  nogle  endnu  er 
under  Udførelse. 

Mod  Syd  findes  et  Afvand  ingssy  s  tern  for  Sundbyerne  med  4  Pumpestationer, 
der  oppumper  Kloakvandet  til  en  Udløbsledning  i  Kongedybet  paa  dybt  Vand  af 
ganske  lignende  Konstruktion  som  Udløbsledningen  fra  Pumpestationen  paa  Kløver- 
marksvej. 

Nord  for  Havnen  findes  to  lignende  Udløbsledninger  i  Svanemøllebugten,  hvoraf 
den  sydligste,  der  er  beliggende  lige  ud  for  Svanemøllebroen,  modtager  Spilde- 
vandet fra  den  nye  Bydel  i  Bryggervangen,.  og  den  nordligste  udfor  Scherfigsvej  af- 
vander et  meget  stort  Distrikt  omfattende  Lygtekvarteret,  Utterslev,  en  Del  af 
Brønshøj  og  Husum,  Emdrup,  Svanemøllekvarteret  og  store  Arealer  af  Gladsaxe  og 
Gentofte  Kommuner.  For  disse  to  Distrikters  Vedkommende  er  Pumpning  ikke 
paakrævet  undtagen  for  et  lille  Areal  omkring  Strandvejen. 


Københavns  Kloakanlæg, 
»ved  kloa  bp  umpcalal  Ion. 
'.  Kloakpumpettallon. 
'.  Kloakvcrk  med  SamlcbaMln. 
DSDinRunlæg. 
mkudlab  pas  dybt  Vand. 

Mod  Vest  ved  Kalvebods tranri  haves  tre  nye  Afvamlingsdistrikter,  fra  hvilke 
Afløbsvandet  ledes  ud  i  Kalvebod  strand.  Del  østligste  er  et  forholdsvis  lille  Distrikt, 
omfattende  Kongens  Enghave  med  de  nye  Havneanlæg  ved  Frederiksholm.  Da 
Arealerne  her  ligger  meget  lavt,  har  det  været  nødvendigt  at  bygge  en  Pumpesta- 
tion, hvorfra  Vandet  gennem  en  kort  Pumpeledning  feres  ud  i  Kalvebodstrand. 
Vestligere  ligger  to  Afvandingsdistrikler,  der  slutte  sig  meget  nær  til  de  derværende 
to  smaa  eksisterende  Vandløb,  nemlig  Gaasebæksr  enden  og  Damhusaaen.  „Gaase- 
bækarendens  Opland"  omfatter  Valby,  en  Del  af  Vigerslev  og  del  ydre  Frederiks- 
berg og  .Damhusaaens  Opland",  der  i  Udstrækning  er  langt  det  største,  omfatter 
Arealer  af  Vigerslev,  Hvidovre,  Rødovre,  Frederiksberg,  Vanløse,  Brønshøj,  Husum 
og  Mørkhøj.  For  disse  to  Distrikter  er  Pumpning  kun  paakrævet  for  nogle  mindre, 
lavtliggende  Arealer  ved  Stranden. 


54  KØBENHAVN 

Da  Kalvebodstrand  kun  har  ganske  ringe  Vanddybde,  kan  man  ikke  her  ud- 
lede større  Mængder  Spildevand,  uden  at  det  maa  befrygtes,  at  der  kan  fremkomme 
generende  Forurening  af  Stranden.  Det  har  derfor  ved  de  tre  vestlige  ydre  Syste- 
mer været  anset  for  nødvendigt  at  rense  Kloakvandet  i  Rensningsanlæg  (Septic 
Tanks),  forinden  det  udledes  i  Stranden.  Saadanne  Rensningsanlæg  er  allerede  ind- 
rettet i  Kongens  Enghave  og  for  Gaasebæksrendens  Opland. 

Udformningen  af  Byens  ovennævnte  ydre  Kloaksystemer  er  foretaget  af  Stads- 
ingeniør J.  J.  Voigt  og  Afdelingsingeniør  O.  K.  Nobel. 

A.  E.  Lund, 

Afdelingsingeniør. 

TORVE-  OG  SLAGTEHALLERNE  (MAGISTRATENS  4.  AFDELING) 

Københavns  Kvægtorv  blev  taget  i  Brug  i  November  1879  til  Forhandling  af 
levende  Kreaturer.  Det  er  beliggende  ved  Halmtorvet  og  har  en  Bredde  af  119,3  m 
og  en  Længde  af  282,6  m. 

I  Torvets  Midterparti  er  til  Forhandling  af  store  Kreaturer  opført  en  Øksnehal 
72  m  1.,  76  m  br. 

I  Midterpartiet  findes  ligeledes  Salgshaller  for  Kalve  og  Faar.  Langs  Torvets 
Ydergrænser  findes  Staldbygninger. 

Torvet  afgiver  Plads  i  Stalde  og  Haller  til  2100  Øksne,  1800  Kalve,  8000  Faar, 

Torvets  Benyttelse  stiller  sig  saaledes: 

Paa  Stade:  1914-15  1915-16  1916—17  1917-18  1918-19  1919-20  1920-21 

Øksne 91,074  128,202  83,184  134,041  86,894  84,888  77,002 

Kalve 51,452  45,903  30,622  33,818  25,428  24,746  28,762 

Faar  og  Lam.  52,267  35,307  29,602  32,712  26,530  29,458  31,978 

Svin 3,174  590  1,410  1,403  1,288  846  568 

Heste 6,514  1,870  2,996  3,023  2,932  5,449  6,583 

Gæs ,  170  „  te 

De  offentlige  Slagtehuse  var  færdige  til  Brug  1.  Jan.  1888.  De  indtager  et  Areal 
af  3,034  ha,  beliggende  vest  for  Kvægtorvet,  og  grænsende  umiddelbart  op  til  dette. 
3  Bygninger  er  indrettede  efter  Cellesystem  med  5  Celler  i  hver  Bygning.  De  øvrige 
Bygninger  er  indrettede  efter  Hallesystem  med  Slagtepladser  paa  19,7  m*.  Hallerne 
er  ved  en  3,14  m  bred  Gang  delte  i  2  Langskibe  med  Hejseapparat  fælles  for  2 
Slagtepladser.  I  Kølehuset  holdes  Temperaturen  paa  4°  C. 

I  Slagtehusene  er  slagtet  følgende  Antal  Dyr: 
1914-15        1915-16        1916-17         1917-18        1918-19        1919-20         1920-21 

Øksne 95,205  102,349  50,521  117,164  76,806  49,552  61,829 

Kalve 53,689  47,105  31,184  33,383  26,238  25,745  31,066 

Faar  og  Lam.  47,609  33,303  23,816  28,312  19,126  26,560  29,472 

Svin 16,384  6,128  5,219  4,341  2,672  3,630  8,953 

Heste 2,433  2,575  3,650  3,742  2,701  3,737  4.232 

Til  Destruktionsanstalten  udføres  det  Kød,  der  er  utjenligt  til  Menneskeføde. 
Kødet  bliver  her  uskadeliggjort  ved  at  koge  under  3 — 5  Atmosphærers  Damptryk. 

Salgshallen  for  Flæsk  m.  m.  blev  naget  i  Brug  i  April  1910.  Bygningen  er  delt 
i  3  Afdelinger:  Administrationsbygning,  selve  Salgshallen  samt  Kølehuset.  Hele 
Bygningen  bedækker  en  Overflade  af  6557  m*.  Salgshallen  er  78,99  m  lang,  55,56  m 
bred  og  6,55  m  høj  under  Tagrygningen;  den  afgiver  Plads  til  2000  Svinekroppe, 
som  ved  Glidesystem  føres  fra  Perroner  og  ud  af  Kølerummene  —  stadig  hængende 
paa  samme  Krog.  I  Hallen  er  tillige  indrettet  Kødkontrol  og  Stadepladser.  Langs 
begge  Ydermure  er  opstillet  Bordvægte  med  Billetafstempling. 

Kølehuset  er  en  1  Etages  Bygning  med  2  Etages  Midtparti.  I  Stueetagen  findes 
2  Kølerum,  der  tilsammen  rummer  1300  Stkr.  Svinekroppe.  Kroppene  er  ophængte  i 
Kroge  paa  et  Glidesystem,  der  er  i  direkte  Forbindelse  med  Glidesystemet  i  Hallen. 

Paa  Grund  af  de  stedse  stigende  Tilførsler  har  det  nuværende  Kølehusanlæg 
vist  sig  for  lille,  og  Kommunalbestyrelsen  har  derfor  i  1920  besluttet  at  udvide  Køle- 
huset med  50  %  af  det  nuværende  Anlæg.  Det  nye  Anlæg  forventes  i  den  nærmeste 
Fremtid  at  kunne  tages  i  Brug. 


Midlergangen  paa  Kommunens  Flæskehal,  opført  og  taget  i  Brug  1910. 


Der  tilførtes  i 

• 
• 

1915-16 

1916-17 

1917-18 

1918-19 

1919-20 

1920-21 

16,685 

28,792 

66,900 

54,471 

65,744 

61,334 

55,495 

46,134 

'     78,947 

96,967 

95,772 

89,758 

34,133 

26,861 

36,492 

53,183 

48,926 

57,130 

278,906 

339,108 

371,239 

94,263 

167,645 

186,444 

2,405 

2,073 

2,355 

2,576 

3,051 

2,326 

56  KØBENHAVN 

1  Flæskehallen,  der  er  henlagt  onder  Kvægtorvets  og  Slagtehusenes  Administra- 
tion, foregaar  en  gros  Forhandling  af  indført  Kød  og  Flæsk,  efter  at  det  er  god- 
kendt af  den  derværende  Kontrol. 

Kontrollen  i  Flæskehallen  bortfalder,  naar  Varerne  er  kontrollerede  overens- 
stemmende med  Lov  om  indenrigs  Kødkontrol,  ligesom  Trikinkontrollen  bortfalder, 
naar  Varerne  ved  andetsteds  foretagen  Undersøgelse,  der  enten  er  godkendt  nf 
Københavns  Sundhedskommission  eller  foretagen  paa  Grundlag  af  Sundhedsved- 
tægtsbestemmelser  (jvf.  Lov  af  6.  April  1906  §  7)  er  fundet  fri  for  Trikiner  og  for- 
synet med  Mærker,  der  angiver  dette. 

1914-15 

Øksne 18,459 

Kalve 66,986 

FaarogLam.     31,830 

Svin 368,173 

Heste 2,694 

BELYSNINGSVÆSENET  (MAGISTRATENS  5.  AFDELING) 

Den  offentlige  Gadebelysning  i  København  gaar  tilbage  til  Aar  1680,  da  de 
første  Gadelygter  opsattes  paa  Strækningen  fra  Højbro  ad  Købmagergade  til  Nørre- 
port. Det  var  Olie-  eller  Tranlamper  af  Kobber,  opsatte  paa  malede  Stolper.  Fra 
1814  begyndte  man  at  indrette  Gaslygter  fra  smaa  private  Gasapparater  og  i  1854 
vedtog  Kommunalbestyrelsen  at  anlægge  et  offentligt  Gasværk  (det  nuværende 
»Vestre  Gasværk*)  ved  Kallebodstrand.  Den  4.  December  1857  tændtes  Gassen  første 
Gang  paa  Københavns  Gader. 

Samtidig  med  Anlægget  af  det  første  Gasværk  begyndte  det  elektriske  Lys  at 
vise  sig.  Det  lyste  første  Gang  en  Aften  i  August  1857  fra  en  Lygtepæl  paa  Kri 
stiansborg  Ridebane.  Det  første  kommunale  Elektricitetsværk,  Stationen  i  Gothers- 
gade, blev  bygget  i  Aarene  1890—92. 

De  Værker,  som  nu  sørger  for  Byens  Belysning,  er  følgende  4  Gasværker  og 
5  .Elektricitetsværker: 

Københavns   Gasværk   paa  Vesterbro,  anlagt  1855 — 57 

Gasværk  paa  Østerbro  —  1876 — 78 

Sundby  Gasværk  —  1898—1900 

Valby   Gasværk    —  1903—07 

Gothersgades  elektricitetsværk   —  1890—92 

Vestre  Elektricitetsværk —  1897—98 

Østre    Elektricitetsværk    —  1901—02 

Understationen  i  Bragesgade —  1914 — 16 

H.   C.   Ørsted-Værket   —  1916—20 

I  1920 — 21  afsattes  af  Gas,  som  blev  indledt  gennem  Maaler,  54,813  Mill.  m*.  og 
af  Gas  til  Lygter  antoges  Forbruget  at  være  3,403,135  m*.  Forbruget  af  Elektricitet 
udgjorde  45,928,995  k  Wh.  Antallet  af  offentlige  Gaslygter  var  31.  Marts  1921  7,979 
og  af  elektriske  Buelamper  68  samt  919  diverse  Glødelampen 

Belysningsvæsenet  ledes  uf  en  Direktør  og  har  Kontorer  i  Administrationsbyg- 
ningen i  Vognmagergade  8. 


Maskinhallen  paa  M.  C.  Ør  sted -Værk  et. 
Turbinen  1  Forgrunden  er  6000  K.W.  {ea.  9000  Heste  Kram. 
Turbinen  1  Baggrunden  er  10,000  K.W.  (ca.  13000  H.K.) 
Kranen  kan  bære  5000  Kg. 

(Fot.) 


Valby  Gasværk. 


SPORVEJENE„(MAGISTRATENS  5.  AFDELING) 

I  Aaret  1911  overtog  Københavns  Kommunalbestyrelse  Driften  af  de  køben- 
havnske Sporveje.  Nogle  Aar  senere  (1919)  afsluttede  Kommunalbestyrelsen  Over- 
enskomst med  Frederiksberg  Kommunalbestyrelse  og  det  frederiksbergske  Spor- 
vejsselskab om  Indførelse  af  Enhed  sd  rift  for  de  københavnske  og  frederiksbergske 
Sporveje  og  Omnibusser.  Forholdet  overfor  Aktieselskabet  er  ordnet  saaledes,  at 
Selskabet  formelt  bestaar  indtil  1938,  men  Københavns  Kommune  forpagter  Spor- 
vejs- og  Omnibusvirksomheden  af  Selskabet. 

Der  findes  her  i  Byen  1.8  Sporvejslinier,  heri  indbefattet  Motoromnibusea  gen- 
nem Streget.  Paa  disse  18  Linier  befordrede  Sporvejene  i  Aaret  1920—21  157,953,404 
Passagerer  eller  gennemsnitlig  432.749  Passagerer  pr.  Dag.  Det  største  Passagerantal 
i  det  nævnte  Aar  faldt  paa  2.  Pinsedag  1920,  hvilken  Dag  der  befordredes  over 
550.000  Passagerer.  Gennemsnitlig  kører  hver  Indbygger  i  København  i  Sporvogn 
os.  250  Gange  i  Løbet  af  et  Aar.  Passagerantallet  er  iøvrigt  svingende  efter  Aars- 
tiden  og  Vejret.  En  mild  og  tør  Vinter  er  Sporvognsd riflens  værste  Fjende.  Køben- 
havn er  jo  fremfor  nogen  anden  By  i  Verden  Cyklernes  By.  Naar  Vejret  og  Føret 
er  godt,  cykler  baade  Arbejdere  og  Kontorfolk  til  deres  daglige  Virksomhed,  hvilket 
belyder,  at  Indtægterne  for  Sporvejene  formindskes  med  mange  Tusinde  Kroner 
om  Dagen. 

Til  at  besørge  Trafiken  af  dette  store  Passagerantal  rander  Sporvejene  over 
426  Motorvogne  og  440  Bivogne  med  henholdsvis  16.090  og  18.669  Pladser  samt  13 
Automobilomnibusser.  En  Undersøgelse  af  Rentabilitets  forholdet  mellem  Kørsel  med 
"Motorvogne  og  Bivogne  viser,  at  Københavnerne  foretrækker  Bivognene  for  Motor- 
vognene, hvilket  vel  for  en  Del  kan  skyldes,  at  forholdsvis  flere  af  Bivognene  er 
forsynede  med  Tværsæder  og  andre  moderne  Indretninger. 

De  københavnske  Sporvogne,  Bivogne  og  Motor  omnibusser  iberegnet,  kerer  til- 
sammen ca.  30  Mill.  km  i  Løbet  af  et  Aar,  og  den  samlede  Sporlængde  udgør  over 
170  km. 

I  administrativ  Henseende  er  Sporvejene  henlagt  under  Magistratens  5.  Afdeling 
og  ledes  af  en  Direktør. 

KØBENHAVNS  VANDFORSYNING  (MAGISTRATENS  5.  AFDELING) 

København  blev  i  ældre  Tid  forsynet  med  Vand  fra  Brønde.  Fra  Slutningen  af 

del  16.  Aarh.  blev  denne  Vandforsyning  ikke  længere  tilstrækkelig,  og  der  dannedes 

derfor   private    Vand  kompagnier;    disse    indledede   gennem    Træledninger    ufiltreret 

Overfladevand  fra  de  udenfor  Staden  liggende  Søer.  Brøndene  opretholdtes,  væsent- 


lig  som  Reserve  i  Ildebrand  s  lil  fælde.  1812  ophævedes  samtlige  Vand  kom  pngnier,  og 
der  oprettedes  en  „Commission  for  Vandvæsenet".  Selve  Forsyn  in  gsmaad  en  vedblev 
dog  at  være  den  samme,  hvorimod  der  førtes  et  bedre  Tilsyn  med  Søer  og  Led- 
ninger. Da  Beskaffenheden  af  Vandet,  trods  bedre  Vedligeholdelse  og  det  bedre 
Tilsyn,  ikke  blev  tilfredsstillende,  udskrev  Kommunalbestyrelsen  1849  en  Konkur- 
rence om  en  Forbedring  af  Vandforsyningen.  Det  antagne  Forslag  gik  ud  paa  gen- 
nem aabne  Løb  at  indlede  Overfladevand  fra  den  udenfor  Staden  liggende  Dnm- 
hussø,  blandet  med  Vand  fra  artesiske  Boringer  til  den  i  Staden  liggende  Set.  Jør- 
gens Sø,  her  filtrere  Vandet  i  Sandflltrer  og  ved  Pumper,  drevne  af  Dampmaskiner, 
indpumpe  det  i  Ledningsnet  af  Sløbejernsrør,  hvori  Trykket  var  stort  nok  til  at 
forsyne  selv  de  højest  liggende  Huse  med  Vand  i  alle  Etager, 

Det  derefter  udførte  Anlæg  blev  taget  i  Brug  1859.  Efterhaanden  som  Vand- 
forbruget steg,  blev  der  anbragt  flere  artesiske  Boringer  langs  Harres  trupdalen,  lige- 
som der  anvendtes  Pumpning  paa  Boringerne,  hvorved  den  afgivne  Vandmængde 
kunde  forøges  betydeligt,  saaledes  at  det  til  Staden  indledede  Vand  kom  tik  al 
bestaa  af  ca.  Vi  Overfladevand  og  ca.  Vi  Vand  fra  Boringer.  Forbruget  voksede,  og 
1871  erhvervede  København  den  ca.  18  km,  N.  V.  for  Staden  liggende  vandrige 
Søndersø,  hvor  der  anlagdes  en  Pumpestation,  og  dampdrevne  Pumper  løftede 
Vandet  fra  Søen  op  til  en  højereliggende  Beholder,  hvorfra  delle  gennem  en  Gra- 
vitationsledning  af  Beton  tilførtes  det  aabne  Løb,  i  hvilkel  Vandet  fra  Boringerne 
i  Harrestrupdalen  —  de  saakaldte  Kildepladser  —  indlededes  i   Damhussøen. 

Vandet   i   Søndersø   var   imidlertid   ikke    altid    af   god    Beskaffenhed;    man   an- 


60 


KØBENHAVN 


lagde  derfor  flere  Kildepladser  i  Harreslrupdalen  for  ad  denne  Vej  at  forøge  Vand- 
forsyningen, og  da  der  ligeledes  med  heldigt  Resultat  var  anlagt  en  artesisk  Boring 
ved  Søndersø,  paabegyndtes  der  i  1886  en  systematisk  geologisk  og  hydrologisk  Un- 
dersøgelse af  Københavns  Omegn  med  det  Maal  for  Øje  udelukkende  at  forsyne 
København  med  Vand  fra  dybtliggende  Jordlag,  idet  denne  Forsyningsmaade  vilde 
frembyde  store  hygiejniske  Fordele.  Disse  Undersøgelser,  der  stadig  fortsættes,  førte 
til  et  heldigt  Resultat 

For  nu  fuldt  ud  at  udnytte  Grundvandet,  anlagdes  flere  Kildepladser  i  Harre- 
strupdalen,  og  det  ved  Søndersø  eksisterende  Anlæg  for  Overfladevand  omdannedes 
til  et  Anlæg  for  Grundvand.  I  Aaret  1893  var  Maalet  naact:  udelukkende  at  forsyne 
København  med  Grundvand,  og  det  har  senere,  trods  den  stærke  Stigning  i  Vand- 
forbruget, været  muligt  at  opretholde  denne  Forsyningsmaade. 

Alt  Vand  bliver  siden  Aar  1900  tilført  Staden  gennem  lukkede  Betonledninger. 

Paa  Grund  af  den  stærke  Stigning  i  Vandforbruget  maatte  Staden  i  1908  tage 
de  vandrige  Egne  i  Vejleaadalen  i  Brug.  1912 — 13  maatte  disse  Anlæg  udvides,  1916 
paabegyndtes  endnu  en  Udvidelse  gennem  et  Vandindvindingsanlæg  ved  Taastrup 
Valby.  Efter  1916  paabegyndtes  nye  Vandindvindingsanlæg  ved  Nybølle  og  ved  Søn- 
dersø (Bogøgaard  og  Kildedal). 

Vandværksanlæggene  i  Staden  bestaar  dels  af  Flltrerpladserne  ved  Borups  Allé, 
St.  Jørgens  Sø  og  hlevbro,  dels  åf  Anlæg  til  Oppumpning  af  Vandet  i  Lednings- 
nettet, nemlig  Pumpestationerne  ved  Borups  Allé  (C),  GL  Kongevej  (B)  og  Aksel- 
torv (A))  samt  Reservoirer  til  Udligning  af  det  vekslende  Forbrug  til  Døgnets  for- 
skellige Tider,  Søndermarksbasstnet  (D)  og  Højdereservoiret  paa  Brønshøj  Bakke  (E). 

I  de  udenom  Staden  liggende  nu  indlemmede  Distrikter  fandtes  selvstændige 
Vandforsyningsanlæg.  Disse  er  dog  nu  af  ringe  Betydning,  idet  Ledningsnettet  i 
disse  Distrikter  er  sat  i  Forbindelse  med  Stadens  øvrige  Ledningsnet 

I  Stadens  Ledningsnet  opretholdes  der  ved  Hjælp  af  Pumpning  og  et  Højde- 
reservoir  paa  Brønshøj  Bakke  et  konstant  Tryk,  som  normalt  andrager  48  m  over 
daglig  Vande. 

Stadens  Gader  ligger  —  bortset  fra  en  Højdezone  i  Brønshøj  —  i  en  Høide  af 
2 — 15  m  over  daglig  Vande,  Ledningsnettet  havde  1919  en  samlet  Længde  af  420  km. 

Paa  Ledningsnettet  er  anbragt  1700  Skyderhaner,  ca.  2900  Brandhaner  og  csu  70 
offentlige  Vandopstandere. 

Til  Fordelings-  og  Stikledninger  anvendes  Støbe jerns  rør,  til  indvendige  Hus- 
ledninger  Smedejernsrør. 

I  nedenstaaende  Tabel  er  angivet  Vandforbrugets  Størrelse  og  Stigning  siden 
1860. 


Aar 

Folke- 
mængde 

Total  Vand- 
forbrug for 
hele  Aaret 

Gennem- 
snitsfor- 
brug pr. 
Døgn 

Gennem- 
snitsfor- 
brug pr. 
Døgn  pr. 
Indbygger 

Største 
Forbrug 
pr.  Døgn 

m» 

m» 

Liter 

m» 

1 

1860 

•155,000 

2,496,600 

6,800 

44 

8,900 

1870 

181,300 

3,460,200 

9,500 

52 

13,700 

1880 

234,900 

5,364,500 

14,700 

63 

20,800 

1890 

316,100 

7,163,400 

19,600 

62 

27,200 

1900 

358,300 

11,311,200 

31,000 

87 

43,500 

1910—11. 

459,800 

19,701,300 

54,000 

117 

75,600 

1915—16. 

500,700 

22,790,100 

62,270 

124,4 

85,440 

1918—19. 

541,000 

19,499,300 

53,400 

99 

67,100 

1919—20. 

554,000 

22,924,080 

62,630 

113,05 

76,650 

1920—21. 

562,000 

23,852,580 

65,350 

116,28 

82,060 

*  Vandindvindingsanlæg  og  Vandledning. 

.     ._   irfnrimouigfld 
B.  Vierkel  ved  GI.  Kongevej. 


..  Værket  ved  VeaterTnrimag 
i.  Vierkel  ved  GI.  Kongevej. 
C.  Værket  ved  Borup*  Allé. 


'..  Holde 


KØBENHAVNS  POLITI 
I  Spidsen  for  Københavns  Politi  staar  Politidirekløren,  der  under  sig  har  en 
Vice  politidirektør.  Ved  Retsplejelovens  Ikrafttræden  overgik  Opdagelsespolitiet  til 
Slatspolitiet  Der  er  herefter  kun  tre  Politiinspektører,  1ste  Politiinspekter,  under 
hvem  Ordenspolitiet  sorterer,  3die  Politiinspektør,  der  leder  Sundheds-  og  Sædelig- 
li  ed  spol  i  ti  et,  og  4de  Politiinspektør,  under  hvem  er  henlagt'  familieretlige  Sager, 
Automobilsager,  Huslejesager  og  andre  offentligretlige  Sager.  Byen  er  iøvrigt  i  poli- 
timæssig Henseende  delt  i  9  Politikredse,  hver  med  sin  Politiassistent  og  sin  Politi- 
station. Ved  Retsplejeloven  blev  der  til  Hjælp  for  Politidirektøren  ved  Udførelse 
af  Paatalen  i  Straffesager  udnævnt  13  Politiassessorer.  Af  de  nævnte  Embedsmænd 
har  Politidirekløren,  Vicepolitidirektøren  og  de  12  Politiassessorer  kgl.  Udnævnelse 
.  og  lønnes  af  Statskassen,  hvorimod  de  øvrige  udnævnes  af  Justitsministeriet  efter 
Politidirektørens  Indstilling  og  lønnes  af  Kommunen. 

Den  egentlige  Politistyrke  bestod  ved  Udgangen  af  Aaret  1920  af  955  mandlige 
og  i  kvindelige  Betjente,  der  ansættes  af  Politidirekløren  og  ligeledes  lønnes  af 
Kommunen.  Kommunens  Udgifter  til  Politiet  beløb  sig  i  sidste  Regnskabsaar  (1920 
—21)  til  ca.  10  Hill.  Kr. 


62  KØBENHAVN 

De  fleste  nf  Politiets  Kontorer  findes  nu  paa  Domhuset  paa  Nytorv;  men  i  1919 
bevilgede  Kommunalbestyrelsen  ca.  10  Mill.  Kr.  til  Opførelse  af  en  Bygning  tor  Kø- 
benhavns Politi.  Bygningen,  der  skal  benævnes  Po  li  ligaard  en,  er  nu  under  Opførelse 
og  er  beliggende  paa  et  Areal  mellem  Solden  fe  Id  tsgade,  Niels  Brocksgade  og  Ham- 

brosgade. 

KØBENHAVNS  KOMMUNALE  SKOLEVÆSEN 
Ved  Københavns  Kommuneskoler  undervises  59,274  Bern  i  2109  Klasser.  Skole- 
væsenet er  delt  i  Afdelinger  efter  Undervisningens  forskellige  Formaal  og  Om- 
stændigheder. Hovedafdelingen  er  den  7-klassede  Folkeskole  med  Afgangsklasser 
(50,160  Børn)  og  tilsluttede  ti jalpe  klatter  (3,399  B.)  for  Bern,  der  er  kommen  til- 
bage; svagt  begavede  Børn  overgaar  i  Varnetkolen  (543  B.)-  Mellemtkoltn  omfatter 
62  Rækker  med  4,349  B„  som  efter  bestaaet  Eksamen  enlen  kan  gaa  i  Realklasser 
(341  B.)  for  at  tage  Realeksamen  eller  i  Gymnasier,  hvoraf  Kommunen  har  3  med 
226  Elever,  for  at  tage  Studentereksamen.  —  Efter  at  have  gennemgaaet  Folke- 
skolen kan  unge  Mennesker  af  begge  Køn  optages  i  de  kommunale  Prallminar- 
kartut  (230  Elever)  for  at  tage  Alm.  Forberedelseseksamen.  —  Mænd  og  Kvinder 
i  Alderen  14 — 25  Aar  kan  om  Vinteren  læse  paa  Forttattehetkurtat  (6,687  E.)  i 
olm.  Skolefag,  Sprog,  praktiske  Fag,  Kjoleayning  eller  Husgerning.  —  Der  er  ordnet 
snrlig  Undervisning  og  Behandling  for  Børn  med  svag  Hørelse  (79  B.)  eller  med 
Talefejl,  ligesom  en  Kurtkote  staar  aaben  for  tuberkuløse  Børn  (30  B.).  —  Paa 
Internatet  beskæftige*  (35)  Børn  med  Tilbøjelighed  til  Vagabondering,  og  paa  2 
Dagarbejdsskoler  er  (92)   Børn  anbragt  af  Værge  raad  ene. 

I  de  nyere  Skoler  og  delvis  i  en  Del  ældre  findes  Lokaler  indretlede  og  mon- 
terede til  Undervisning  i  Gymnastik,  Sløjd,  Fysik  med  Kemi,  Naturhistorie,  Teg- 
ning, Haand arbejde  og  Husgerning,  ligesom  der  findes  Værelser  for  Skolelæge  og 
Sk  oleplejerske,  til  varme  Bade  og  Bespisning  af  Børn.  Boldspil  o.  1.  øves  paa  Fæl- 
lederne, paa  Kommunens  egne  eller  paa  lejede  Baner  og  Svømning  paa  2  kommu- 
nale og  2  lejede  Badeanstalter. 

Hver  enkelt  Skole  ledes  af  en  Skolekommlstion,  det  samlede  Skolevæsen  af 
Skoledirektionen,  hvilke  Forsamlinger  virker  som  Institutioner  uden  selvstændige 
Beføjelser  for  de  enkelte  Medlemmer;  den  daglige  Ledelse  af  en  Skole  foreslaas 
uf  en  Skoleinspektør,  medens  Overledelsen  og  Overtilsynet  foretages  af  Skoledirek- 
tøren og  3  Vice skoledirektører. 

H.  A,  Spant. 


Undervisning  t  Naturhistorie. 


Fysisk -Kemi  sk  Laboratorium. 
(EHer  Fotografier.) 


—2.  Gymnastiksal.    3 — 4.  Drenge  fra  Raadmandsgades  Skole  pan  Fodlur  (ov 

Raabjerg  Mik-  ved   Skafieraki,    5.  Drengene  spiller  Komedie.    6.  Liggehal 

ved  _ Kurskolen". 


Sportsplads. 

(Fol.) 


Bispebjerg  Kirkegaard. 

(Fot.) 

KØBENHAVNS  BEGRAVELSESVÆSEN 

Indtil  Midten  af  det  18de  Aarhnndrede  begravedes  i  København  de  fleste  Lig 
paa  de  Kirkegaarde,  der  fandtes  ved  Kirkerne  eller  andet  Steds  indenfor  Stadens 
Volde,  eller  bisattes  i  Kirkerne  eller  disses  Kapeller,  Knn  de  militære  Sogne  og 
det  mosaiske  Trossamfund  bavde  allerede  den  Gang  Begravelsesplads  udenfor  Fæst- 
ningsværkerne. 

I  Aaret  1757  blev  et  Stykke  af  Stadens  Fælled  udenfor  Nørreport  indtaget  til 
Assistens  Kirkegaard  for  samtlige  Kirkesogne  i  København,  og  samtidig  blev  en 
Del  af  de  indenbys  Kirkegaarde  nedlagte.  Andre  bestod  endnu  i  en  kortere  eller 
længere  Aarrække,  og  først  i  1861  blev  det  forbudt  at  nedsætte  Lig  paa  nogen  Kirke- 
gaard indenfor  Kobenhavns  Volde. 

Den  første  Del  af  Assistens  Kirkegaard  blev  taget  i  Brug  i  1760.  Den  er  senere 
Dere  Gange  blevet  udvidet  og  indtager  nu  el  Areal  af  ca.  21  ha.  Paa  Assistens  Kirke- 
gaard maa  ikke  nedsættes  Lig  længere  end  til  Udgangen  nf  1060,  saaledes  at  Area- 
let efter  1980  kan  anvendes  paa  anden  Haade.  Oprindelig  var  Kirkegaarden  delt 
imellem  de  forskellige  Kirkesogne,  og  hver  Del  administreredes  af  vedkommende 
Kirkes  Bestyrelse.  Denne  Tilstand  vedvarede  indtil  1.  Januar  1880,  da  Styrelsen  af 
Kirkegaardene  og  Begravelsesvæsenet  i  København  blev  overdraget  Kommunen  og 
underlagt  en  Kommission  bestaaende  af  vedkommende  Borgmester  som  Formand, 
2  af  Stadens  Provster  og  2  af  Kommunalbestyrelsen  valgte  Medlemmer. 

Foraden  Assistens  Kirkegaard  findes  der  nu  følgende  kommunale  Kirkegaarde 
i  København. 

Vestre  Kirkegaard  blev  taget  i  Brug  i  Aaret  1870.  Efter  gentagne  Udvidelser 
omfatter  den  nu  ca.  62  ha.  Kirkegaardens  Varighed  er  foreløbig  fastsat  ti)  Aar  2100. 

BUpebjerg  Kirkegaard  blev  taget  i  Brug  i  1003,  Den  indtager  et  Areal  af  ca. 
41  ha  og  der  kan  her  sælges  Gravsteder  indtil  Aar  2150.  é 

Brønshøj  Kirkegaard,  ca.  2,5  ha,  og  Sandby  Kirkegaard,  ca.  4  ha.  Paa  disse  to 
Kirkegaarde  kan  sælges  Gravsteder  indtil  2003. 


KØBENHAVN  6S 

Foruden  de  foran  nævnte  Kirkegaarde,  der  harer  under  del  kommunale  Be- 
gravelsesvæsen, findes  følgende  Kirkegaarde  i  København. 

Holmen*  Kirkegaard,  anlagt  1660.  Den  er  Begravelsesplads  for  Beboerne  i 
Holmens  Sogn  og  for  Søværnets  faste  Personale.  Den  er  ca.  6,5  ha  stor  og  skal  ned- 
begges  i  1967.  hvorfor  der  ikke  maa  finde  Begravelser  Sted  paa  den  længere  end 
til  1947.  Det  samme  gælder  Garnisons  Kirkegaard,  der  er  anlagt  i  1711  og  omfatter 
ca.  4,5  ha.  Denne  er  Begravelsesplads  for  Beboerne  i  Garnisons  og  Citadellets  Sogne. 

Prehett  Sogn*.  Kirkegaard  er  anlagt  1790.  Den  er  ca,  1,7  ha.  De  tre  sidstnævnte 
Kirkegaarde  administreres  af  vedkommende  Kirkebestyrelser. 

Kalbolsk  Kirkegaard  er  anlagt  i  1888  paa  et  af  Begravelsesvæsenet  købt  Areal 
ved  Vestre  Kirkegaard.  Den  er  ca.  1  ha  stor  og  ejes  af  den  kalholske  Menighed. 
Endelig  Ondes  der  2  mosaiske  Kirkegaarde,  som  ejes  af  det  mosaiske  Trossamfund, 
en  ældre  paa  Nørrebro,  der  er  anlagt  i  1694  og  indtager  et  Areal  af  ca.  1,3  ha.  Og 
en  r*1889  anlagt  ved  Siden  af  katholsk  Kirkegaard,  der  er  ca.  4  ha  stor. 

A-  Berg 


Kommunal  Badeanstalt. 


FREDERIKSBERG  KOMMUNES  ADMINISTRATION 

VED  S.  A.  JUNG,  KONTORCHEF  I  FREDERIKSBERG  KOMMUNES 

JURIDISKE  FORVALTNING 

Ved  Lov  af  29.  December  1857  ophævedes  den  kommunale  Forbin- 
delse mellem  Frederiksberg  og  Hvidovre  Sogne,  og  Frederiksberg  blev 
nu  en  selvstændig  Kommune  med  en  særlig  Forfatning,  medens  Hvid- 
ovre levede  videre  som  almindelig  Landkommune.  Hermed  begyndte 
en  Udvikling,  der  mere  og  mere  har  nærmet  Frederiksberg  til  en  Køb- 
stads Stilling. 

Ved  Lov  af  7.  April  1899  blev  Forbindelsen  med  Københavns  Amts 
raadskreds  ophævet,  og  Udviklingen,  hvorefter  Frederiksberg  praktisk 
talt  maa  anses  for  en  Købstad,  selv  om  Navnet  endnu  mangler,  er  fore- 
løbig afsluttet  ved  Lov  af  1.  Marts  1919  om  Ændringer  i  og  Tillæg  til 
Lov  om  Købstadskommunernes  Styrelse  m.  v.  af  26.  Maj  1868,  den  saa- 
kaldte  Borgmesterlov,  der  i  sin  §  12  udtaler,  at  Frederiksberg,  for  saa 
vidt  angaar  de  i  Loven  fastsatte  Bestemmelser,  bliver  at  anse  som  en 
Købstad,  og  at  den  nærmere  Ordning  under  Hensyntagen  til  Kommu- 
nens særlige  Forhold  skal  fastsættes  i  en  af  Kommunalbestyrelsen  ved- 
tagen, af  Indenrigsministeren  stadfæstet  Vedtægt. 

En  saadan  Vedtægt  for  Styrelsen  af  de  kommunale  Anliggender  i 
Frederiksberg  Kommune  blev  vedtaget  den  17.  Marts  1919  og  stadfæstet 
den  6.  Oktober  s.  A.  Samtidig  udkom  der  et  Regulativ  for  den  kommu- 
nale Forvaltning,  og  den  13.  Oktober  s.  A.  vedtog  Kommunalbestyrelsen 
sin  nu  gældende  Forretningsorden.  Den  3.  Maj  1920  vedtog  Kommunal- 
bestyrelsen endelig  en  Vedtægt  for  Kommunens  Tjenestemænd  og  andre 
Funktionærer,  hvorefter  disse  i  Henseende  til  Ansættelse,  Afskedigelse, 
Pensionsret  og  Arbejdsforhold  i  det  væsentlige  er  stillede  paa  samme 
Maade  som  tilsvarende  Personale  i  Københavns.  Kommunes  Tjeneste. 

Det  siger  sig  selv,  at  den  sociale  Udvikling  og  navnlig  Krigs-  og  Dyr- 
tidens mangfoldige  offentlige  Foranstaltninger  har  gjort  det  ogsaa  i  sig 
selv  nødvendige  Samarbejde  med  den  store  Nabokommune  endnu  snæv- 
rere, men  Frederiksberg  søger  dog  vedblivende  sin  Eksistensberettigelse 


FREDERIKSBERG  7t 

som  selvstændig  Kommune  i  sine  særlige,  traditionelle  Forhold,  hvis 
Pleje  og  Udvikling  man  anser  for  truet,  hvis  Frederiksberg  blot  var  et 
Yderdistrikt  i  en  moderne  Storstad,  der  dog  ikke  er  stor  nok  til,  som 
Verdensbyerne,  at  være  delt  i  Underkommuner. 

Kommunens  Administration  var  i  Begyndelsen  af  1922  indrettet  paa  følgende 
Maade. 

Kommunens  Anliggender  styres  af  en  af  19  Medlemmer  bestaaende  Kommunal- 
bestyrelse, som  af  sin  Midte  vælger  sin  Formand,  der  benævnes  Borgmester,  samt  en 
Næstformand  til  at  fungere  i  Borgmesterens  Forfald.  Sagerne  forelægges  Kommu- 
nalbestyrelsen fra  en  Række  staaende  Udvalg,  til  hvem  ogsaa  den  umiddelbare  Be- 
styrelse af  de  dem  underlagte  Anliggender  kan  være  endelig  eller  midlertidig  over- 
draget, eller  fra  særlig  nedsatte  Udvalg  eller  fra  Magistraten,  der  er  et  staaende  re- 
gerende Udvalg,  bestaaende  af  Borgmesteren  og  4  af  Kommunalbestyrelsen  blandt 
dens  Medlemmer  valgte  Raadmænd.  Saavel  Udvalg  som  Magistrat  vælges  af  Kommu- 
nalbestyrelsen efter  Forholdstal. 

Borgmesteren,  der  erholder  et  aarligt  Vederlag  af  Kommunen,  har  Indseende 
med  hele  Administrationen,  underskriver  alle  fra  Kommunalbestyrelsen  udgaaende 
Skrivelser  og  forpligtende  Dokumenter  og  udfører  desuden  forskellige  tidligere  stats- 
lige Øvrighedshverv,  saaledes  Foretagelse  af  borgerlig  Ægteforening.. 

Den  nødvendige  Bistand  ved  Styrelsen  af  Kommunens  Anliggender  og  ved  Ud- 
førelsen af  de  kommunale  Hverv  ydes  af  den  kommunale  Forvaltning,  Denne  ledes 
af  5  Direktører,  blandt  hvilke  Kommunalbestyrelsen  for  4  Aar  ad  Gangen  vælger  een 
til  Kommunaldirektør,  der  som  saadan  erholder  et  særligt,  aarligt  Honorar,  drager 
Omsorg  for  Udførelsen  af  Magistratens  Beslutninger  og  i  det  hele  er  Mellemleddet 
mellem  den  folkevalgte  Styrelse  og  Administrationen,  idet  dog  hver  enkelt  Direktør 
selvstændigt  og  paa  eget  Ansvar  bestyrer  sin  Forvaltning. 

Over  de  forskellige  Forvaltningers  Omraade  meddeles  i  det  følgende  en  kort 
Oversigt,  der  kun  omfatter  dét  Arbejde,  der  udføres  i  selve  Forvaltningen,  men  ikke 
al  den  offentlige  Virksomhed,  der  iøvrigt  foregaar  i  Kommunen,  og  hvori  denne  er 
mere  eller  mindre  medvirkende,  saaledes  Politi-,  Sundheds-  og  Næringsvæsen,  Ud- 
skrivningsvæsen,  de  selvejende  Sognekirker,  det  selvstændige  Begravelsesvæsen  og 
de  forskellige  Raad,  Kommissioner  o.  s.  v.  Denne  sidste  Virksomhed  sker  efter  Reg- 
ler, svarende  til  Købstædernes. 

Den  juridiske  Forvaltning  varetager  Øvrighed ssagerne,  Forsørgelsesvæsenet  samt 
Alderdoms-  og  Enkebørnsunderstøttelsen,  Valgvæsenet,  saavel  Statens  som  Kommu- 
nens, de  almindelige  Sager  angaaende  det  kommunale  Politi,  Kirke-  og  Begravelses- 
væsenet, Hjælpekassen,  Arbejdsanvisningen  og  Huslejenævnene,  Ekspeditionerne 
vedrørende  Beværterbevillingsnævnet,  Autorisationer  af  Vand-  og  Gasmestre  samt 
Elektro-Installatører,  Sager  om  Tilskud  til  Sygekasser,  Hjælpekassen,  Arbejdsløs- 
hedskasser og  andre  lovfæstede  eller  private  Institutioner  med  lignende  socialt  For- 
maal,  Legatsager,  Sager  om  offentlige  Tilskud  til  Udførelse  af  større  Arbejder  og  til 
Boligbyggeri  samt  om  Forbud  mod  Nedrivning  m.  m.,  Udarbejdelsen  af  alle  Kommu- 
nalbestyrelsens skriftlige  Udfærdigelser,  alle  Anliggender  af  juridisk  Natur  og  i  det 
hele 'de  Sager,  der  ikke  er  henlagt  til  nogen  af  de  andre  Afdelinger. 

Den  kulturelle  Forvaltning  bestyrer  Skolevæsenet,  saavel  de  højere  Skoler  som 
Folkeskolen,  hvilken  sidste  i  det  væsentlige  er  organiseret  som  Købstædernes,  alt  i 
Overensstemmelse  med  Lovgivningen  og  den  af  Undervisningsministeriet  stadfæstede 
Skoleplan. 

Frederiksberg  Kommuneskole  omfatter  Undervisning  paa  ethvert  Trin:  Folke- 
skole, Mellem-  og  Realskole,  Pigeskole  og  Gymnasium. 

Desuden  deltager  Forvaltningen  i  Bestyrelsen  af  Kommunebibliotekerne,  den 
tekniske  Undervisning,  det  kommunale  Præliminærkursus,  de  kommunale  Fortsæt- 
telseskursus, Skolebørns  Bespisning,  Skoletandkliniken  og  andre  offentlige  Foran- 
staltninger til  Fremme  af  Børns  Oplysning  eller  Beskyttelse. 


72  FREDERIKSBERG 

Den  tikniske  Forvaltning  bestyrer  alle  tekniske  Anliggender  undtagen  Belys- 
ningsvæsenet, der  udger  en  selvstændig  Forvaltning,  og  Sporvejene,  der  drives  af 
Københavns' Kommune.  Brandvæsenet  styres  af  den  lekniske  Direktør  som  Brand- 
inspektør. Efter  Overenskomst  med  Københavns  Kommune  modtager  Frederiksberg 
største  Delen  af  sin  Vandforsyning  frn  denne.  En  for  Frederiksberg  Kommune  ejen- 
dommelig Institution  er  Forbrændingsanstalten  til  Destruktion  af  Dagrenovationen. 
1  Forbindelse  hermed  drives  til  Udnyttelse  af  den  producerede  Varmemængde  el 
Dampanlæg  og  et  lille  Elektricitetsværk,  væsentlig  til  nærliggende  kommunale  Virk- 
somheders egen  Forsyning. 

Endnu  skal  det  anføres,  at  den  offentlige  Myndighed  i  Bygningssager  samt  Ma- 
trikulvæsenet  forventes  at  ville  overgaa  fra  Staten  til  Kommunen,  saaledes  som  For- 
holdet er  i  København. 

Den  økonomiske  Forvaltning  varelager  de  almindelige  økonomiske  Anliggender, 
saasom  Skattevæsenet,  baade  Slatens  og  Kommunens,  Sager  nngaaende  Lønninger. 
Pensioner  og  Gratinler,  Udarbejdelsen  af  det  narlige  Budget  og  Regnskab,  Bestyrel- 
sen nf  Formue  og  Gæld  og  det  almindelige  Kasse-  og  Regnskabsvæsen,  endvidere 
Førelsen  af  Mandlulsregistret,  Bestyrelsen  af  Hospitaler  og  lignende  Anstalter,  Ad- 
ministrationen af  Kommunens  til  Udlejning  bestemte  Beboelsesejendomme  tillige- 
med de  ubebyggede  Grunde  og  iøvrigl  ethvert  økonomisk  Anliggende,  der  ikke  er 
henlagt  under  nogen  anden  Afdeling. 

Belysningsvæsenet  administrerer  Elektricitetsværkerne  med  Undlagelse  af  det 
ovennævnte,  i  Forbindelse  med  Forbrændingsanstalten  anlaglc,  og  Gasværket  har 
Tilsyn  med  alle  herhen  hørende  Anlæg  og  Installationer. 


KØBENHAV  N 


73 


Areal  (Vi  1921): 

ha. 

Indenbys  Kvarterer: 

243 

Kristianshavn  og  Amagerbro :    469 

Voldkvarteret: 

336 

Forstæderne : 

1373 

Frihavnskvarteret : 

47 

Valbydistriktet : 

1227 

Brønshøjdistriktet : 

2034 

Sundbyerne : 

1414 

I  alt  7143 

Faste  Ejendomme  (1921): 

• 

med    1    uden 

Beboelseskarakter 

Kbhvn.  u.  Indlemmelser: 

15184     965 

Valbydistriktet : 

1896       53 

Brønshøj  distriktet : 

2739       67 

Sundbyerne : 

2420       99 

I  alt  22239  1184 

Beboelsesejendomme : 

heraf  med  1  Etage : 

752 

-     2  Etager: 

2574 

-     3       - 

3256 

-     4       - 

2289 

-     5       - 

6900 

-     6       - 

3910 

med  uang.  Antal  Etagi 

er: 

Villaer: 

2126 

Andre  Ejendomme: 

432 

Beboelseslejligheder  (1921): 

med  1  Værelse: 

16537 

2  Værelser: 

66261 

-      3 

34165 

-      4 

23672 

-      5 

7979 

-      6-10    - 

7771 

-      11-15- 

371 

-      16-20  - 

46 

-      ov.  20  - 

33 

Hotel,  Klinik  o.  1.  i  privat  Beboelse :      48 

KØBENHAVN:  STATISTIK 


Befolkning : 


I  alt  156883 
Aarlig  Lejeværdi  (1916):  88,2  Mill.  Kr. 

Ejendomsskyld  og  Jordvurdering: 

Samlet  Vurderingssum:  1706,2  Mill.  Kr. 
heraf  Jordværdi :  649,9 

Jordværdi  pr.  m*: 

i  Toldbodens  Skyldkreds:  24,73  Kr. 


i  Børsens 

199,98    - 

i  Voldkvarterernes - 

61,95    - 

i  Vesterbro 

5,66    - 

i  Nørrebro 

26,82    - 

i  Østerbro 

15,04    - 

i  Brønshøj 

1,66    - 

i  Sundby 

2,85    - 

I  alt  1 1,30  Kr. 

1801:  101975 
1855:  143591 
1880:  234850 
1901 :  378235 
1916:  506390 
1921:  561344 


De  enkelte  Kvarterers  Folketal  (1921): 

Indenbys  Kvarterer:  66104 
Kristianshavn  og  Amagerbro:  39318 

Voldkvartererne :  42869 

Østerbro:  '       76083 

Nørrebro:  139809 

Vesterbro:  84820 

Valbydistriktet :  26507 

Brønshøjdistriktet :  3267  7 

Sundbyerne :  51788 

Skibe  i  Havnen:  1369 


I  alt  561344 

Erhvervsfordeling  (1916): 

Immateriel  Virksomhed: 

57789 

Landbrug  o.  1.:                             3956 
Haandværkog  Fabriksdrift:  210624 

Varehandel : 

48297 

Anden  Handel  og  Omsætning :    37576 
Transport:                                   49480 
Andre  Erhverv:                          98668 

I  alt  506390 

Indkomstskatteydere  til  Kommunen 

• 
• 

med  en  Indtægt  af 

under                 800  Kr.: 

19»/«» 
gnstl. 

7022 

1919 
1974 

fra        800-       950    - 

22577 

16048 

-     .    1000-     1950    - 

63721 

69250 

2000-     5950    - 

20423 

82304 

6000-     9950    - 

2423 

6795 

-      10000-  19950    - 

1577 

4041 

-      20000-  39950    - 

672 

1869 

-      40000-  99950    - 

283 

1075 

-    100000-199950    - 

59 

351 

-    200000-500000    - 

24 

172 

-    500000-1  Mill.     - 

5 

26 

-    1  Mill.  Kr.  og  derov. 

1 

14 

I  alt  118787  183919 


266,9      725,7 


disses  samlede  Skatteind- 
tægt (Mill.  Kr.): 

heraf  betaltes  i  Skat  til 

Kommunen  (Mill.  Kr.):      10,3        37,5 

Ligningsprocent:  3,83        5,17 

Antal  Selvangivelser:         140JS92  193650 
heraf: 

forkastedes:  14452     23040 

blev  forbigaaede  (und. 

800  Kr.):  32120     23040 


74 


KØBENHAVN 


Folketingsvælge™  (1920): 

Mænd:  127804 

Kvinder :  162055 

I  alt.  289859 
Landstingsvælgere  (1 920) :  1 92244 

Komlhunale  Vælgere  (1921): 

Mænd:  98931 

Kvinder :  111972 

1  alt  210903 

Haandværk  og  Fabriksdrift  (1914): 

Antal  Bedrifter: 
med    0—     5  Arbejdere:     10084 

-  6—  20         —  1226 

-  21—100        —  510 

-  over  100     .    — 121 

I  alt  11941 
heraf  med  mekanisk  Kraft :  2046 

Samlet  Personel:  104451 

heraf  egentlige  Arbejdere:  77392 


De  vigtigste  Fag  (1914): 

Bagerier  o.  1. : 

Slagterier  o.  1. : 

Ølbryggerier  o.  1.: 

Tobaksfabriker : 

Spinderier: 

Væverier : 

Trikotagetilvirkning : 

Herreskrædderforretnin- 
ger: 

Dameskrædderfbrretnin- 
ger: 

Hattemagerforretninger : 

Skotøjsvlrksomheder : 

Vaskerier  o.  1. 

Barber-  og  Frisørforret- 
ninger: 


Be-      Samlet 
drifter  Personel 


442 

334 

20 

138 

2 

18 

44 


3054 
1515 
1948 
4858 
527 
1242 
1838 


591       5666 


1298 
127 

1069 
950 

731 


Jordarbejds  virksom  heder:  46 

Murerforretninger:  233 

Tømrerforretninger:  135 

Snedkerier:  822 

Malerforretninger  o.  1.:  581 

Metalvarefabriker  o.  1.:  55 

Smedeforretninger:   .  326 
Maskin-  og  Skibsbyggerier 

og  -værksteder:  173 

Bog-  og  Stentrykkerier  o.  1.:  254 


4248 
1226 
4361 
2664 

1403 
3398 
1938 
952 
2361 
2316 
2295 
1967 

11964 
4472 


Vandforsyningen  (1920—21): 

Samlet  aarlig  Vandforbrug:  23,85  Mill.m' 

Forbrug  pr.  Dag:  66350  m* 

—       pr.  Individ:  42,8  m* 


Gasforsyningen  (1920—21): 

Gas  indledet  gennem  Maaler :  5481 3729  ms 
Gasforbrug  i  samtlige  Lygter :  3403 1 35  m1 
Antal  Lygter,  offentlige:  7979  Stk. 

—         —       private:  700   — 


Elektricitetsforsyningen  (1920—21): 

K.W.T. 


Samlet  Strømforbrug: 

49455368 

.  heraf: 

til  privat  Belysning: 

13950824 

-   Motorer : 

17829031 

-  fælles  Brug: 

2618098 

-   Sporvejsdrift: 

11531042 

-   Gradebelysning : 

466309 

Buelamper,  installerede: 

c  500 

Glødelamper,        — 

1743660 

Buelamper  til  Gadebelysning: 

68 

Glødelamper  til          — 

919 

Motorer  (ekscl.  Værkernes): 

17903 

Sporvej  strå  fiken  (1920):       Kbhvn.  og  Frbg. 

Antal  Passagerer:  163514000 

Antal  Sporvejsrejser  aarlig 

pr.  Individ:  246 

Aarlig  Udgift  til  Sporvejsk'ørsel 

pr.  Individ:  42  Kr. 

Sporvejenes: 

Antal  kørte  Kilometer:  24041000 

Brutto- Indtægt  af  Kør- 
selen: Kr.  27941000 


448 

252 
85 


Droskevæsenet  (1920): 

Hestedrosker:  ^ 

Motordrosker:  / 

Droskeejere : 
Droskeholdepladser : 

Automobiler  m.  m.  (1921): 

Personautomobiler:         3606 
Lastautomobiler:  2107 

Motorcykler:  2603 

Brandvæsenet  (1920—21): 

Brandalarmeringer : 
paa  Kommunens  Grund:  870 

heraf  falske :  34 

udenfor  Kommunens  Grund:       7 


Statstelegraf  og  -telefonvæsenet 
(1920— 21): T) 


Afsendte  Telegrammer: 
til  Indlandet: 
-    Udlandet: 


498733 
961899 


I  alt  1460632 


*)  Under  København  er  indbefattet  ogsaa  Frederiksberg,  Gentofte,  Dragør  og  Kastrup. 


KØBENHAVN 


75 


Ankomne  Telegrammer: 
fra  Indlandet: 
-   Udlandet: 


537090 
1122718 


I  alt  1659808 
Telefon  Samtaler: 

forlangt  i  Kbhvn.m.  Indlandet:  414750 
—        -     —  Udlandet:  224278 

I  alt  639028 
forlangt  med  København  i  Ind- 
landet: 404820 
forlangt  med  København  1  Ud- 
landet:                                     267671. 

I  alt  672491 
Københavns  Telefonselskab  (l/i  1921): 

Centraler:  57 

Ledningslængde  (km):  336729 

Abonnenter:  76150 

Apparater:  96008 

Samtaler  (MUL):  153 

Postvæsenet  (1920— 21):  *) 

Postkontorer  m.  v.:  46 

Postkasser:  597 

Personale:                             2360 
Ankomne  Breve  (Mill.) : 
lokale:  71,1 

andre:    34,5 

I  alt  omdelt  105,6 
Afsendte  Breve  (Mill.):       121,7 
Postanvisninger  og  Post- 
opkrævninger: 
udbetalte  (Mill.  Kr.):         245 
indbetalte    -  119 

Handels flaade  (1920):  Antal    Reg.  T. 

Dampskibe:                           319  320303 
heraf  med  over  6000  Reg. 

Tons:                                 3.  19599 

Motorskibe:                             208  77499 
heraf  med  over  500  Reg. 

Tons:                                 21  69545 

Sejlskibe:                                347  34797 
heraf  med  over  500  Reg. 

Tons:                 17  24151 

I  alt  874     432599 
Baade  (paa  4  Reg.  Tons  og 
derunder):  1252 

Skibsfart  (1920):1) 

Toldhavnen  Frihavnen 

Antal    Reg.  T.    Antal   Reg.  T. 

Dampskibe:  9614  2243503  1456  925502 
Sejlskibe:       3750     319225     369     37829 

I  alt  13364  2562728  1825  963331 


Banker*)  (1920): 

Antal:  17 
Aktiekapital:   Kr.  334329000 
Reservefond:     -     167022657 
Indlaan:  -  3105073964 

Balance:  -  4295341446 

Sparekasser  (l  920— 21): 

Antal  fl/t  1921:  *     6 

Konti        do.  375489 
heraf: 

paa  under  50  Kr.:  193723 

-    2000  Kr.  og  derover:  36175 

Indestaaende  paa  Konti:  274163599  Kr. 
heraf: 

paa  Konti  under  50  Kr.:  1 496024    - 

-     paa  2000  Kr. 

og  derover:  196339451    - 

Aktie- og  Garantifond :  42080    - 

Reservefond  m.  v.  8687469    - 

Tilførsel  til  Grønttorvet  (1920): 

a  nf oi    G  ennemsnits- 
Annu       Pris,  Øre 

Kartofler4):  100  kg  100509  1857 

Hvidkaal:      Snese  94749  499 

Rødkaal:             -  45183  595 

Grønkaal:           -  63329  227 

Blomkaal4):      kg  154598  725 

Agurker4):          -  327926  230 

Gulerødder4):     -  1584500  21 

Løg4):                 -  253790  54 

Radiser4):  100  Stk.  393263  58 

Rabarber:    -        -  129312  365 

Ærter:               kg  262783  75 

Ribs:                   -  357850  93 

Stikkelsbær:       -  333047  120 

Jordbær4):          -  668307  2,81 

Æbler:                -  1581840  106 

Pærer:                -  358520  134 

Tilførsel  til  Kvægtorvet  og  off.  Slagtehuse 
(1920—21):  Antal  Dyr 

Øksne:  85936 

Kalve:  32037. 

Faar  og  Lam:  31978 

Svin:  6946 

Heste:  10831 

Tilførsel  til  Flæskehallen  (1920—21): 

Antal  Kroppe 

Øksne:  61334 

Kalve:  89758 

Faar  og  Lam:  57130 

Svin:  186444 

.  Heste:  2326 


*)  Ved  Københavns  Overpostmesterembede,  der  foruden  København  omfatter  Frederiksberg, 
Gentofte,  Amager  og  en  Del  af  .enkelte  andre  Sogne. 

')  I  Tabellen  er. indbefattet  Farten  paa  Tuborg,  Kastrup  og  Dragør. 
8)  Tallene  omfatter  ogsaa  Frederiksberg. 
*)  frilands.  B 


70 


KØBENHAVN 


Udskænkningssteder  (1920): 

med  stærke  Drikke: 
O:  pr.  10000  Indb.: 

uden  stærke  Drikke : 
»:  pr.  10000  Indb.: 


984 

17.6 

128 

2,2 


Udsalgssteder  (1920): 

med  stærke  Drikke:    3588 
o:  pr.  10000 Indb.:      64.2 


Kommunens  Indtægter: 

Løbende  Indtg.  I  alt: 

heraf: 

Skatter  og  Afgifter: 

Faste  Ejendomme 
m.  v.: 

Gasværkerne : 

Elektricitetsvær- 
kerne : 

Sporvejene : 

Renter1): 

Kommunens  Udgifter: 

Løbende  Udg.  I  alt: 
heraf: 

Administrationen : 
Pensioner  og  Under- 
støttelser : 
Forsørgelsesvæsen 

m.  m.: 
Hospitals-  og  Sund- 
hedsvæsenet : 
Skolevæsenet : 
Politivæsenet: 
Vej-  og  Kloakanlgn. 
Forrentning      af 
Gælden : 


1914-15 
1000  Kr. 


1477 
1167 

3542 

485 

4364 


39635 

1667 

1325 

7309 

4354 
5536 
2731 
3543 

7529 


1920-21 
1000  Kr. 


37569        123459 


22014        110602 


285 
-M411 

4806 
-f-5462 
-=-2473 


128507 


} 


7227 


26253 

26227 

23070 

9726 

13598 

-1) 


Kommunens  Formue: 


pr.9tfi  1915 
1000  Kr. 


pr.  *Vj  1921 
1000  Kr. 


I  alt: 

heraf: 
*  Faste  Ejendomme: 

Sporvejene : 

Obligationer  o.  a. 
Fordringer: 

Varebehold- 
ninger m.  v. 

I  ndtægtsrestancer : 

Kassebeholdning : 


240870       569620 


164079 
22045 

17167 

4413 
11733 
12421 


256436 
28181 

41845 

13589 

121975 

53478 


Kommunens  Gæld: 

I  alt: 
heraf: 

Stadens  Laan:  184390 

Prioriotetsgæld  m.  v. :  5526 
Udgiftsrestancer :  3262 


202529       522471 


361286 
33134 
53823 


De  vigtigste  Skatter  til  Kommunen: 

1914-15 
1000  Kr. 

Ejendomsskatter : 

Arealskat:  4215 

Grundskat:  1982 

Ejendomsskyld :  1215 

Klosetafgift:  763 
Personlige  Skatter  m.  v. 

Indkomstskat :  1 0833 
Skat  af  Vandforbrug :  1149 
-     Handel  og  Udsk. 
af  stærke  Drikke:  489 
.  Dyrtidstillæg  ti)  Ind- 
komstskat :  » 


1920-21 
1000  Kr. 

4671 
2941 
2005 
1281 

90639 
2814 

2099 
12379 


FREDERIKSBERG:  STATISTIK 


Areal  (Vi  1921): 

ha. 

Beboelseslejligheder  (1921) 

■ 

Bydistriktet: 
Landdistriktet: 

440 
433 

med  1  Værelse: 
-     2 

1540 
6660 

I  alt 

873 

-  3 

-  4 

6654 
7348 

Faste  Ejendomme  (1921):           med   1   uden 

'  Beboelseskarakter 

-  5 

-  6-10    - 

3452 
3099 

4300 

187 

-    11-15    - 

99 

heraf  med  1  Etage: 

-  2  Etager: 

-  3 

66 
344 
339 

-  16-20    - 

-  ov.20   - 

-  uang.  Antal  Værelser: 

6 

2 

15 

-  4                          458 

-  5        -                1676 

-  6                           410 
med  uang.f  Villaer:            981 

Ant.  Etg.  \  andre  Ejend.:     26 

Aarlig  Lejeværdi: 

17,6 

I  alt  28875 
MUL  Kr. 

»)  Kommunens  Rentekonto  viste  i  1920-21  en  Indtægt  i  1000  Kr.  af  15550  og  en  Udgift  af  18021 


FREDERIKSBERG 


77 


Ejendomsskyld  og  Jordvurdering: 

Samlet  Vurderingssum:  305,8  Mill.  Kr. 
heraf  Jordværdi:  104,1 


Jordværdi  pr.  nv 


14,24  Kr. 


Befolkning : 


1801: 
1855: 
1880: 
1901: 
1916: 
1921 : 


1172 

4342 

20510 

76231 

99382 

104815 


Erhvervsfordeling  (1916); 

Immateriel  Virksomhed:  11904 

Landbrug  o.  1.  822 

Haandværk  og  Fabriksdrift:  36080 

Varehandel :  11331 

Anden  Handel  og  Omsætning:  7925 

Transport:  7578 

Andre  Erhverv:  23742 


I  alt  99382 


Indkomstskatteydere  til  Kommunen 
med  en  Indtægt  af  1917 


under 
fra 


700  Kr.: 
799    - 


700— 

800—       999  - 

1000—     1999  - 

2000-     5999  - 

6000—     9999  - 

10000—  19999  - 

20000—  39999  - 

40000—  99999  - 

100000-199999  - 

200000  og  derover 


3010 

3958 

6046 

16033 

12120 

1822 

1208 

656 

435 

20 

83 


1919 

2431 

2759 

7318 

14823 

19250 

2592 

1748 

774 

406 

137 

52 


I  alt  45391 
disses  samlede  Skatteind- 
tægt (Mill.  Kr.):  197,8 
heraf  betaltes   i  Skat   til 
Kommunen   (Mill.  Kr.):     7,1 

Folketingsvælgere  (1 920) : 

Mænd :  26369 

Kvinder:.  36556 


52290 

215,1 

11,1 


I  alt  62925 


Landstingsvælgere  {1920):  44358 

Kommunale  Vælgere  (1921): 

.Mænd:  19093 


Kvinder: 


26722 


I  alt  45815 


Haandværk  og  Fabriksdrift  (1914): 

Antal  Bedrifter: 

med     0—     5  Arbejdere: 


6—  20 
21—100 
over 100 


1702 

175 

66 

25 


I  alt  1968 
heraf  med  mekanisk  Kraft:     384 


Samlet  Personel:  15909 

heraf  egentlige  Arbejdere :  10935 


De  vigtigste  Fag  (1914):  Be- 

drifter 


85 
28 
19 
17 
7 
4 

87 


Bagerier  o.  1.: 

Slagterier  o.  1.: 

Ølbryggerier  o.  I.: 

Tobaksfabriker: 

Væverier : 

Trikotagetilvirkning : 

Herreskrædderforretnin- 
ger: 

Dameskrædderforretnin- 
ger: 187 

Hattemager  f  orretninger :     1 2 

Skotøjsvirksomheder:        211 

Vaskerier  o.  1.:. 

Barber-  og  Frisørforret 
ninger: 

Jordarbejdsvirksom- 
heder: 

Murerforretninger : 

Tømrerforretninger : 

Snedkerier: 

Malerforretninger  o.  1.:     103 

Metalvarefabriker  o.  1.:       10 

Smedeforretninger :  55 

Maskin-  og  Skibsbyggerier 
og -værksteder:  32 

Bog- og  Stentrykkerier  o.  1.    17 


286 

113 

11 

35 

34 

102 


Samlet 
Personel 

576 
113 
441 
295 
598 
230 

507 

402 

31 

834 

675 

200 

515 
681 
281 
638 
404 
285 
316 

686 
182 


Vandforsyningen  (1920- 

Samlet  Vandforbrug: 
Forbrug  pr.  Dag: 
•  —        pr.  Individ: 


-21):  . 

4,25  Mill.  mB 

11644  m» 

40,6  m* 


Gasforsyningen  (1920—21): 

Gas  indledet  gennem  Maaler:  8312821  m8 

Gasforbrug  i  samtlige  Lygter :    265751  m* 

Antal  Lygter,  offentlige:  1614  Stk. 

—         —       private;  20    — 


Elektricitetsforsyningen  (1920— 21) : 

K.W.T. 
Samlet  Strømforbrug: 
heraf : 

til  privat  Belysning: 

-  Motorer : 

-  Fremmede  Kommuner: 

-  Transformatoranlæg: 

-  Sporvejsdrift: 

-  Gadebelysning: 

Buelamper,  installerede : 

Glødelamper,         —  389069  — 

Glødelamper  til  Gadebelysning:     11  — 

Motorer  (ekscl.  Værkernes) :     2121  — 


11000347 

2730432 
1293184 
1056810 
1515653 
2137131 
12056 

74  Stk. 


78 


FREDERIKSBERG 


Droskevæsenet  (1920): 

Kommunens  Udgifter:.       1914—15 

1920-21 

Hestedrosker: 

» 

Driftsudgift.  I  alt:              5524 

18496 

Motordrosker: 

68 

heraf: 

Droskeejere: 

41 

Administrationen:           357 

1035 

Droskeholdepladser 

:      15 

Pensioner  og  Under- 

støttelser:                       83 

289 

Automobiler  m.  m.  (1921): 

Forsørgelsesvæsenet 

Personautomobiler : 

732 

m.  m.:                            850 

2040 

Lastautomobiler : 

201 

Hospitals-  og  Sund- 

Motorcykler: 

592 

hedsvæsenet:                823 

3140 

m 

Skolevæsenet:                 1007 

2418 

Brandvæsenet  (1920-21): 

Politi-  og  Retsvæ- 

Brandalarmeringer: 
heraf  falske 

229 
16 

senet:                             328 
Vej-  og  Kloakvæsenet:     334 
Renter  af  Gæld:             1023 

813 
1174 
1625 

Banker,  se  København. 

Kommunens  Formue: 

Sparekasser  (1920—21): 

pr.»/al915     pr.  "s  1920 
1000  Kr.          1000  Kr. 

Antal  "Vs  21 : 

1 

I  alt:                             28612 

57975 

Konti     do.   : 

6099 

heraf: 

heraf: 

Grunde  og  Anlæg :    2 1 894 

26374 

paa  under  50  Kr.: 

3166 

Obligationer  og 

-     2000  Kr.  og  derover:       479 

andre  Fordrin- 

Indestaaénde paa  Konti: 

4012924  Kr. 

ger:                          979 

1592 

heraf: 

. 

Varebeholdninger:     396 

1618 

paa  Konti  paa  under  50  Kr.:    26478    - 

Indtægtsrestan- 

• 

-   2000  Kr.  og 

cer:                           780 

6080 

derover : 

2759205     - 

Kassebeholdning:     1273 

1030 

Reservefond  m.  v. : 

20003     - 

Kommunens  Gæld: 

Udskænkningssteder  (1920) : 

I  alt:                            25155 

46885 

med  stærke  Drikke: 

118 

heraf: 

3:  pr.  10000  Indb.: 

11.2 

Laan:                        21531 

37161 

uden  stærke  Drikke: 

22 

Ejendomsgæld:        2835 

2805 

o:  pr.  10000  Indb.: 

2,1 

Ud  gifts  restancer:        » 

2151 

Kommunens  Indtægter:      1914-16   1920-21 

De  vigtigste  Skatter  til  Kommunen 

• 

*               1000  Kr.    1000  Kr. 

1914-15 

1920-21 

Driftsindtægt.  I  alt: 

5530       20076 

1000  Kr. 

1000  Kr. 

heraf: 

Ejendomsskatter:              1877 

2452 

Paalignede  Skatter: 

4142       18331 

heraf  Klosetafgift:                      224 

337 

Indtægt  af  Ejendomme: 

77           149 

Personlige  Skatter  m.  v. : 

Vandværket : 

372           196 

Indkomstskat:                2362 

15587 

Elektricitetsværket: 

531         1161 

Vandafgift:                       369 

556 

Renter: 

151           796 

Dyrtidsskatter:                   » 

1852 

Svend  Rode. 

FORKORTELSER 


Af  Forkortelser  er  navnlig  anvendt  følgende: 
.    *  efter  en  „Bys"  Navn  betyder,  at  det  ikke  er  en  egentlig  Landsby,  men  en  Sam 
Ung  af  smaa  spredt  liggende  Gaarde  og  Huse  med  fælles  Navn. 


And.  =  Andels. 

Ap.  =  Apotek. 

Avlsg.  =  Avlsgaard. 

Brsml.  =  Brevsamlingssted. 

Brugsf.  =  Brugsforening. 

Elektv.  =  Elektricitetsværk. 

Fab.  =  Fabrik;  Fabb.  =  Fabrikker. 

Fis.  =  Fælles. 

Fors.  =  Forsamlings. 

Gasv.  =  Gasværk. 

GI.  =  Gammel. 

Gæstg.  =  Gæstgivere,  Gæstgivergaard. 

Herr.  =  Herred. 

Hg.  =  Hovedgaard. 

Hot.  =  Hotel;  Hott.  =  Hoteller. 

Hpl.  =  Holdeplads. 

Haandv.  =  Haandværker,  Haand- 

værksdrifU 
Indb.  =  Indbyggere  (i  Aaret  1916). 
Jb.  =  Jærnbane. 
Jbhpl.  =  Jærnbaneho  Ideplads. 
Jbst  =  Jærnbanestation. 
K.  =  Kirke. 
Kbm.  =  Købmandshandel  (ogsaa  i 

Flertal). 
Kresl.  =  Kreslæge. 
Ldg.  =  Ladegaard. 
L.  =  Lille. 
Læge  =  Læge  (bolig). 
Markedspids.  =  Markedsplads. 
M.  =  Mellem. 
Miss.  =  Missions. 
Ml.  =  Mølle;  Mir.  =  Møller. 


Msk.  =  Mellemskole. 

M.-  og  Rsk.  eller  MRSk.  =  Mellem-  og 
Realskole. 

N.  =  Nørre. 

Ndr.  =  Neder,  Nedre. 

Ov.  =  Over. 

Pg.  =  Præstegaard,  Præstebolig. 

Posteksp.  —  Postekspedition. 

Postk.  =  Postkontor. 

Pottemgr.  =  Pottemageri  (ogsaa  i 
Flertal). 
Rdst.  =  Redningsstation. 

Rsk.  =  Realskole. 

S.  =  Sønder. 

Sagf.  =  Sagfører. 

Savsk.  =  Savskæreri. 

Set.  =  Sanct 

Sdg.  =  Sædegaard. 

Sg.  =  Sogn. 

Sk.  =  Skole  (Landsbysk.,  Frisk.  o.  1.). 

Spk.  =  Spare-  (og  Laane)  kasse. 

St.  =  Store. 

Stat.  =  Station. 

Statstlfst.  =  Statstelefonstation. 

Tekn.  Sk.  =  Teknisk  Skole. 

Tglv.  =  Teglværk. 

Tlfst.  =  Telefonstation. 

Tlgst.  =?  Telegraf  station. 

Vandv.  =  Vandværk. 

V.  =  Vester. 

Vml.  =  Vandmølle;  Vmlr.  =  Vand- 
møller. • 

0.  =  Øster.