(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Danmark, land of folk;"

Go ugle 



This is a digital copy of a book thai was preservcd for general ions on library shelves before il was carefully scanned by Google as part of a projecl 

to makc thc world's books discovcrable online. 

Il has survived long enough Tor the copyright lo expire and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl 

to copyright or whosc legal copyright icrrn has expired. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books 

arc our galeways to thc pasl. rcprcscnling a wcalth ol'history. cullurc and knowlcdgc ihat's ol'tcn dillicult lo discover. 

Marks, notations and other marginalia present in thc original volumc will appcar in this lilc - a reminder of this book's long journey from the 

publisher lo a library and linally lo you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner wilh libraries lo digili/e public domain malerials and makc ihem wide ly accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely iheir cuslodians. Neverlheless. ih i s work is expensive. so in order lo keep providing ihis resource. wc have taken sleps to 
prevent abuse by commercial parlics. iiiclutliujj pladujj lechnical reslrictions on aulomatcd querying. 
We alsoasklhat you: 

+ Make non -commercial u.se of the files We designcd Google Book Search for use by individuals. and we requesl thai you usc these files for 
personal, non -commercial purposes. 

+ Refrain from aiitoiatiteil t/nerying Do not send automaled queries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine 
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. please conlact us. We encourage the 
use of public domain malerials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lilc is essenlial for informing people aboul this projeel and helping them find 
additional malerials ihrough Google Book Search. Please do nol remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use. remember thai you are responsible for ensuring ihat what you are doing is legal. Do not assume that just 
bccausc we believe a brøk is in the public domain for users in thc Uniied Staics. thai thc work is also in ihc public domain for users in other 

counlries. Whelher a book is slill in copyright varics from country lo counlry. and we can'l offer guidance on whelher any specilic usc of 
any specilic book is allowed. Please do nol assume ihal a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manncr 
anywhere in the world. Copyright iiifringcmcnl habil i ty can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google 's mission is lo organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover ihc world's books wlulc liclpinjj aulliors and publishcrs reach new audienecs. You eau search ihrough llic lul I lexl of this lu mk on llic web 
al |_-.:. :.-.-:: / / books . qooqle . com/| 



Go ugle 



Dette er en digital kopi af en bog. der har været bevaret i generationer pa bibliotekshylder, fur den omhyggeligt er scannet af Coogle 

som del af et, projekt, der går nd pa at gøre verdens buger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe 1 nok til. at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. Kn offentligt ejet bog er en bog. 

der aldrig har været underlag! eopyrighi . eller hvor de juridiske copyright vilkår er udlobet. Om en bog er offenllig ejeudoui varieret 1 fra 

land til land. Bøger, der er oli'entlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig ni opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i der oprindelige bind. vises i denne til - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Coogle er stolle over at indgå partnerskaber med bibliotekerom al digitalisere offentligt ejede materialer og gore dem bredll ilgamgelige. 
Offentligt ejede boger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa. har vi taget, skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger pa automatiserede forespørgsler for fortsat at, 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke- kommercielt brug 

Vi designede Google fiogsogning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge; disse; filer til personlige, ikke-kon mi ordelle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende; automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse. optisk l.egngenkernlelse eller andre omrader, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google-" vane Imæ.rke" du ser pa hver lil er en vigtig made at fon adle mennesker om deni 1 projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google' Bogsøgniug. Lad væm med at fjerne ilet. 

• Overhold regierne 

Uanset hvad du bruger, skil du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke;, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke al en bogs tilstedeværelse i Google Bogsugning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erst.al.ningspligl.em for krænkelse af eopyrighi kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogso»'iiiii|; 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at. gore dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsogning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at ilet hjælpfy forfatte re og udgivere rned at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gennem hele teksten i denne bog på internet, t-Ct pa |http : //books . google , coiti| 



» « 



' \ 



■s 



r , • ; 



1 • l 



/, 



> / 



i 






• 



1 



<• t 



, * 



1 * 



I • f 



/ » 



vt ' 



* \ 



\ 



- • ^ 






I 

. \ 



,« > 






T , 



DANMARK 



V 



DANMARK 



LAND OG FOLK 



HISTORISK-TOPOGRAFISK-STATISTISK 



HAANDBOG 



UDGIVET. VED 



DANIEL BRUUN 



UNDER MEDVIRKNING AF EN RÆKKE FAGMÆND 



BIND IV 






G y L E> ENDALSKEBOGHANDEL- NORDISK 

FORL AG>KJØ BENHAVN OG KRISTIANIA 

MDCCCCXXII 



COPYRIGHT 1922 BY GYLDENDALSKE BOGHANDEL 

NORDISK FORLAG 



OYLDBNDALS FORLAOSTRYKKBR! 
KJØBENHAVN 



DUNMtNfe 

HILL 

12-14-3* 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Side 

RIBE AMT I 

Indledning af Mag. J. O. Bøving-Petersen 3 

Geologiske Forhold af Professor O. B. Bøggild 9 

Klima af Mag. H. Hansen 15 

Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 16 

Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær 21 

Langs Kongeaaen af Dr. phil. Villads Christensen 27 

Voldsteder og Herregaarde af Mag. Chr.. Axel Jensen 45 

Kirker af- Mag. Chr. Axel Jensen 48 

Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstløjtnant Af. J. Darre og Eks- 
peditionssekretær Svend Rode (Ribe, Varde, Esbjerg) 65 

Ribe Amts Landdistrikter: Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode 85 

Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard, Prof. Johs. Helms og 

Mag. J. O. Bøving-Petersen 89 

Sognebeskrivelser af Oberstløjtnant M. J. Darre med Bistand af Mag. Chr. 

Axel Jensen, Museumsinspektør Hans Kjær og Arkivsekretær S. Nygård 94 

Fortegnelse over Skyldkredse m. m 114 

Sognekommunernes Statistik af Svend Rode 116 

Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld 121 

VEJLE AMT 125 

Indledning af Mag. J. O. Bøving-Petersen 127 

Geologiske Forhold af Professor O. B. Bøggild 132 

Klima af Mag. H. Hansen 138 

Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 139 

Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær 145 

Grænse fæstninger og kongelige Slotte i Vejle Amt af Dr. phil. Villads Chri- 
stensen 150 

Voldsteder, Herrégaarde og Slotte af Mag. Chr. Axel Jensen 165 

Kirker af Mag. Chr. Axel Jensen 170 

Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstløjtnant M. J. Darre og Eks- 
peditionssekretær Svend Rode (Vejle, Fredericia, Kolding) 179 

Vejle Amts Landdistrikter: Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode . . 204 

Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms . . 208 
Sognebeskrivelser af Oberstløjtnant M. J. Darre med Bistand af Mag. Chr. 

Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær 211 

Fortegnelse over Skyldkredse m. m 233 

Sognekommunernes Statistik af Svend Rode 236 

Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld . . 241 

DE SØNDERJYDSKE AMTER: 

HADERSLEV, AABENRAA, TØNDER OG SØNDERBORG 1 

Indledning af P. Lauridsen. * 3 

Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild 39 

Klima af Mag. H. Hansen 42 

Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 44 



Side 

Oldtidsmindesmærker og Oldtidsbebyggelse af P. Lauridsen 49 

Den nordslesvigske Bondestand af P. Lauridsen . . 57 

Voldsteder, Slotte og Herregaarde af Mag. Chr. Axel Jensen 81 

Kirker af Museumsdirektør, Dr. phil. M. Macke prang 89 

Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms 113 

HADERSLEV AMT: Haderslev Købstad 119 

Landdistrikternes Statistik 127 

Sognebeskrivelser 128 

Fortegnelse over Skyldkredse m. m 137 

AABENRAA AMT: Aabenraa Købstad 139 

Landdistrikternes Statistik , 144 

Sognebeskrivelser 146 

Fortegnelse over Skyldkredse 152 

TØNDER AMT: Tønder Købstad 153 

Landdistrikternes Statistik - 158 

Sognebeskrivelser 159 

Fortegnelse over Skyldkredse 169 

SØNDERBORG AMT: Sønderborg Købstad 170 

Landdistrikternes Statistik 176 

Sognebeskrivelser 179 

Dybbøl og Sønderborg under Krigene 187 

Fortegnelse over Skyldkredse 200 

Fortegnelse over større Gaarde i de sønder jydske Landsdele 201 

Skematisk Oversigt over de vigtigste administrative Inddelinger 221 

FYN: 

Indledning af Professor O. B. Bøggild 3 

Geologi af Professor O. B. Bøggild ' 8 

Klima af Mag. H. Hansen 16 

Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 19 

Oldtidsmindesmærker og Oldtidsbebyggelse af Museumsinspektør Hans Kjær 29 

Fyn og Fynboerne af Dr. phil. Villads Christensen 36 

Voldsteder, Herregaarde og Slotte af Mag. Chr. Axel Jensen 53 

Kirker af Mag. Chr. Axel Jensen • 69 

Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms 87 

ODENSE AMT: Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberst!. M. J. Darre 
og Ekspeditionssekretær Sv. Rode (Odense, Kerteminde, Bogense, Mid- 
delfart, Assens) 97 

Landdistrikternes Statistik 136 

Sognebeskrivelser af Oberstl. M. J. Darre med Bistand af Mag. V. Her- 
mansen, Mag. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær .... 139 

Fortegnelse over Skyldkredse m. m 165 

Sognekommunernes Statistik 168 

Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld 173 

SVENDBORG AMT: Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstl. M. J. 
Darre og Ekspeditionssekretær Svend Rode (Nyborg, Svendborg, Faa- 
borg, Rudkøbing, Ærøskøbing, Marstal) 187 

Landdistrikternes Statistik * 221 

Sognebeskrivelser af Oberstl. M. J. Darre med Bistand af Mag. V. Her- 
mansen, Mag. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær .... 225 

Fortegnelse over Skyldkredse m. m 253 

Sognekommunernes Statistik 256 

Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr, Ejendomsskyld 261 



Side 

MARIBO AMT 1 

Indledning af Mag. J. O. Bøving-Petersen 3 

Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild 9 

Klima af Mag. H. Hansen 12 

Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. JJ. Ostenfeld 13 

Oldtidsmindesmærker og Oldtidsbebyggehe af Museumsinspektør Hans Kjær 21 

Folk og Færd gennem Tiderne af Amtsforvalter Axel Holck 27 

Voldsteder og Herregaarde af Mag. Chr. Axel Jensen 46 

Kirker af Mag. Chr, Axeb Jensen 54 

Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstl. M. J. Darre og Ekspeditions- 
sekretær Svend Rode (Maribo, Nakskov, Rødby, Sakskøbing, Nysted, 

Nykøbing, Stubbekøbing) 67 

Landdistrikternes Statistik 94 

Nogle Erhverv af Landbrugskand. Niels Siggaard og Prof. Johs, Helms 97 

Sognebeskrivelser af Oberstl. Af. J. Darre med Bistand af Mag. V. Herman- 
sen, Mag. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær 103 

Fortegnelse over Skyldkredse m. m 131 

Sogne kommunernes Statistik 134 

Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld . . 139 

FÆRØ AMT 1 

Indledning af Daniel Bruun 3 

Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild 9 

Klima af Mag. H. Hansen 16 

Plantevækst af Professor, Dr. phil. C. H. Ostenfeld 19 

Dyrelivet af Overlæge O. Helms og Prof. C. H. Ostenfeld 25 

F ær ø folket gennem Tiderne af Daniel Bruun 32 

Nogle Erhverv ved Daniel Bruun 51 

Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode 63 

Sysselbeskrivelser af Daniel Bruun 65 

Thorshavn ved Daniel Bruun 66 

KØBENHAVN-FREDERIKSBERG 1 

København og Frederiksberg af C. C. Clausen 3 

Københavns Havn af fhv. Havnedirektør, Borgmester H. C. V. Møller 30 

Københavns Kommunes Administration af Sekretær ved Københavns Borger- 
repræsentation N. Andreasen m. fl 44 

Frederiksberg Kommunes Administration ved S. A, Jung, Kontorchef i Kom- 
munens juridiske Forvaltning 70 

Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode 73 



FORTEGNELSE OVER BILAGSBILLEDER OG KORT 

RIBE OG VEJLE AMTER Side 

Elliot Hjuler: Østergade, Tønder (Farvebillede) Titel 

Rasmus Christiansen: Studedrift (Farvebillede) 32 

— — Brænding af Sten til Husbygning (Farvebillede) 40 

Ribe, Grundplan 72 

Varde, Grundplan r 80 

Esbjerg, Grundplan 88 

Vejle, Grundplan 184 a 

Fr. Kraul: Vejle (Farvebillede) 184b 

Fredericia, Grundplan . 192 

Kolding, Grundplan 200 

DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Elliot Hjuler: Graasten Slot (Farvebillede) 88 

Haderslev og Christiansfeld, Grundplaner 120 

Elliot Hjuler: Gram (Farvebillede) 134 

Aabenraa, Grundplan 144 

Graasten, Grundplan 152 a 

Tønder med Højer og Løgumkloster, Grundplaner 152 b 

Elliot Hjuler: Schackenborg (Farvebillede) 168 

Sønderborg, Grundplan 176 

Nørborg (Nordborg) og Augustenborg, Grundplaner 184 

Dybbøl, Kort 192 

FYN 

Elliot Hjuler: Hollufgaard (Farvebillede) 64 

Odense, Grundplan 112 

Kerteminde og Middelfart, Grundplaner 120 

Assens og Bogense, Grundplaner 128 

Elliot Hjuler: Harridslevgaard (Farvebillede) 152 

Nyborg, Grundplan 193 

Svendborg, Grundplan 201 

Faaborg og Rudkøbing, Grundplaner 208 

Ærøskøbing og Marstal, Grundplaner 216 

Tom Petersen: Fra Ærøskøbing (Farvebillede) 224 

MARIBO AMT 

Elliot Hjuler: Rudbjerggaard (Farvebillede) 48 

Maribo, Grundplan 72 a 

Nakskov, Grundplan 72b 

Sakskøbing og Rødby, Grundplaner 80 

Stubbekøbing og Nysted, Grundplaner 88 a 

Nykøbing F., Grundplan 88b 

FÆRØ AMT 

Thorshavn, Grundplan 72 

KØBENHAVN 

Elliot Hjuler: Københavns Raadhustaarn 16 

C. A. Begtrup Christiansen: Gamle Huse paa Christianshavn 24 

AMTSKORT 

Ribe Amt bag i Bogen 

Vejle Amt — 

Sønderjylland — 

Fyns Stift ; — 

Lolland og Falster — 

Færøerne , — 

København — 



Elliot Hjuler: Østergade, Tønder. 



RIBE AMT 



RIBE AMT 

INDLEDNING 

AF MAG. SCIENT i. O. BØVING-PETERSEN 

Den korte Rejse fra Kolding — umiddelbart ved Amtets Østgrænse — 
lil Fane giver allerede et Indtryk af Ribe Amts stærkt vekslende Natur, 
fra bakkede, frugtbare Østkystegne til mere og mere aabne Flader, hvor 
Skovene efterhaanden bliver Krat eller helt viger, medens Lyngen viser 
sig — indtil sluttelig Vesterhavskystens Klitrække indrammer Land- 
skabsbilledet. Og dog fattes paa denne Rute to Karaktertræk: de delvis 
betydelige Hedestrækninger, der endnu er tilbage i Amtets centrale og 
nordvestlige Egne, og fremfor alt de grønne Marskenge, der kranser 
Ho Bugtens indre Bredder og Kystlandet ud for Ribe. 

Landskabeligt set er det ubetinget Amtets Vesteregn, der er inter- 
essantest. Frodig, fed Marsk og golde Klitter og Heder stoder her umid- 
delbart op til hinanden og giver disse Egne et ganske særegent Præg. 
Intet Steds er disse Naturejendommeligheder saa fremherskende 
tom omkring Blaavandshuk — Jyllands yderste far west, en altfor lidt 



4 RIBE AMT 

kendt og paaagtet Egn, skønt netop alt det, der er typisk vestjysk Na- 
tur, ikke blot midtsamles her, men fremtræder i renere Linjer og med 
større Former end noget andet Sted. 

Allerede Forstranden mellem Havet og Klitrækken imponerer og 
betager ved sin uhyre brede, ganske jævne og næsten stenfri Sandflade, 
der som et mægtigt, hvidskuret Gulv spænder fra Horizont til Horizont, 

— en kæmpemæssig Dansesal med Himlen til Loft og Hornsbjerges 
yderste hvide Klitrække til Væg, medens Havets' dybe Brænding er det 
altid tonende Orkester. — Som Stranden er den bredeste paa Halvøens 
Vestkyst, er Klitterne her de højeste. Staar man paa en af disse Toppe 
og ser ind over Landet, hvor de hvide Klitter afløses af graa Klitræk- 
ker og indenfor dem igen af mørke Heder, kan man — hvis man 
vender Ryggen til Havet og stopper Ørerne for Brændingens Orgelbrus 

— drømme sig paa en norsk Højf jeldsvidde. Saa øde og aabent er Lan- 
det og saa afdæmpet nuancerende dets Farvetoner. I Nord løfter Blaa- 
bjerg sin regelmæssige, jævnt stigende Kegle, fortonende sig som et 
„rigtigt" Bjerg, og inde mod Øst takkes Horizonten af mørke Bræmmer 
af Fyrre- og Granplantager, som godt kunde forestille Naaleskovenes 
yderste Udløbere paa Fjeldvidden. Her mere end noget andet Sted bli- 
ver Vestjydernes Navn for Klitter — „Bjerge" — anskueliggjort og 
forstaaet. 

Indenfor de graa Klitter breder den store Kalsmærsk Hede sit mørke 
Lyngtæppe, hist og her oplivet ved smaa, solblinkende Søer, endnu 
ubeboet og saa temmelig uberørt — en af de skønneste Hedestræknin- 
ger, vi har tilbage. Øst for den følger Plantagerne omkring Oxby og 
endelig, som et nyt Karaktertræk i denne Egns Fysiognomi, Marsk- 
engene langs Ho Bugt. — Men Blaavand-Egnens Ejendommeligheder 
er endda ikke udtømt hermed: Syd for Ho og Oxby strækker Skallin- 
gens milelange Sandflade sig som en hvid Ørken, ubeboet og uberørt 
som Kalsmærsk Hede, men stærkere virkende end denne ved sin Mod- 
sætning mellem Sandets lyse Flade og det blaa Hav, der omslutter Halv- 
øen til tre Sider. Et Stykke oprindelig og i vort Land enestaaende Natur, 
der burde fredes, ligesom man har fredet Raabjerg Mile. 

Fra Skallingens Sydspids er Afstanden over Graadybs Rende til 
Fanø kun ringe, og paa Fanø genfinder vi lignende Natur som den, 
vi kom fra — men altsammen i mindre Maalestok og mindre umiddel- 
bart. Her er Byer i Stedet for Landsbyer, Badehoteller i Stedet for 
Kroer, og Kulturen har gjort denne vor nordligste Vesterhavsø til noget 
af en Idyl — indtagende, ganske vist, men ikke betagende, som Egnen 
omkring Blaavand er det. 



De yderste Klitler. Vestkysten af Fanø, nord for Badehotellerne. 

(A. Jessen fol.) 



Belgealngsliiiier paa Peder Mejers Sand »yd for Fanø. 



Loer i ældre Marsk, syd for Nordby paa Fane. 



RIBE AMT 9 

Langs Fanøs Læside, ligesom paa den lille Manø, træffer vi atter 
Marskenge, men det er dog især inde paa Fastlandets Kyst, omkring 
Ribe Aa og Kongeaaens nedre Løb, at de præger Landskabet. Staar 
man oppe paa Ribe Domkirkes flade Tag eller paa Slotsvolden vest 
for Byen og ser ud over disse grønne Engstrækninger, er Billedet gan- 
ske hollandsk, og en Tur ad Aaen til „Holmene" ved Forsommertid, 
inden Høslæt, mens Engene endnu staar i deres fulde Blomsterpragt, 
giver en Farvefryd for Øjet, som selv den tropiske Skov i Blomstrings- 
tiden vanskelig kappes med. 

Indenfor Ribe Enge er Naturen lidet udpræget — et aabent, fladt 
Land, hvor magre Marker ret ofte afbrydes af Hedepletter; — men 
naar vi til Holsted og fortsætter østpaa, brydes Fladerne af Krat og 
Skov, Markerne bliver frugtbare, og store Stationsbyer med købstad- 
agtigt Ydre vidner om Driftighed og Velstand. Det, der særpræger 
denne Strækning, er imidlertid dens halvhundredaarige Egenskab af 
Grænseland, indtil Grænsen igen for nylig flyttedes sydpaa. Askovs vi- 
den om berømte Højskole og Skibelund Krats monumentale Skat af 
nationale Mindesmærker betegner — ligesom Skamlingsbanken i Vejle 
Amts sydligste Del — Yderforterne i den lange, sejge Grænsekamp. 

Rent landskabeligt set er disse Egne kun lidet ejendommelige, og 
det samme gælder Amtets Indre, omkring Varde og Grindsted, hvor vi 
møder den samme, mere eller mindre udviskede Hedenatur, som vi 
allerede kender saa godt fra Vejle og Ringkøbing Amter. 



GEOLOGISKE FORHOLD 

AF PROFESSOR O. B. BØGGILD 

Amtet er i geologisk Henseende et af de mest ensformede i Landet. 
Af ældre Formationer kendes kun Tertiæret og ovenikøbet kun den 
ene Afdeling, Miocænet, der til Gengæld har en ret fyldig Udvikling, 
idet alle dens tre Afdelinger er repræsenterede. At det kun er denne 
den yngste af alle i Danmark forekommende ældre Dannelser, der 
optræder her, staar i Forbindelse med, at Lagene i det hele synes at 
hælde svagt mod Sydvest; man vilde altsaa ved Boringer sikkert finde 
alle de Dannelser, der forekommer under det øvrige Land, repræsen- 
terede, men der er ikke foretaget saa dybe Boringer, at dette har kun- 
net konstateres. 

Det ældste Miocæn repræsenteres af Brunkulformationen, der som 
sædvanlig udgøres af forsteningsfri Glimmerler og -sand med Brun- 



10 RIBE AMT 

kul; disse har dog ikke her i Amtet nogen praktisk Betydning, idet 
dér kun ved en enkelt Boring, ved Skovlyst nær Brørup, er fundet et 
Kullag paa lidt over 1 Meters Mægtighed i. en Dybde af ca. 70 Meter. 

Mellemmiocænet udgøres af marint Glimmerler og sand, med for- 
skellige Forsteninger. Denne Formation er fundet et Sted i Nærheden 
af Ansager og navnlig ved en Boring paa Torvet i Varde i Aaret 1890; 
den havde en Mægtighed af 88 Meter og indeholdt 53 forskellige Arter 
Forsteninger. Muligvis samme Formation, men uden Forsteninger, ses 
i en Skrænt ved Hjerting. 

Det øverste Miocæn udgøres her, som ellers i Landet, af graat, 
glimmerholdigt Ler, som efter den almindeligste Forstening kaldes 
Astarteleret, men som i øvrigt indeholder ret talrige Forsteninger af 
Skaldyr. Dette Ler er fundet i en nu nedlagt Teglværksgrav i den 
østlige Udkant af Esbjerg. 

Blandt Istidsdannelserne spiller Moræneleret kun en underordnet 
Rolle og træffes væsentlig i de alier østligste Dele af Amtet, hvor dette 
griber ind i det frugtbare østjyske Bælte, f. Eks. i Omegnen af Vam- 
drup og vest for Kolding. Isolerede, mindre Partier kan træffes spredt 
paa Bakkeøerne, der i øvrigt langt overvejende bestaar af sandede 
Aflejringer, mest Diluvialsand, hvilket ogsaa er Tilfældet med det meste 
af den østlige Del af Amtet. Endvidere danner Diluvialsandet Under- 
laget for Hedesletterne. Til Istidsdannelserne hører ogsaa de erratiske 
Blokke, af hvilke særlig maa mærkes Tislundstenen. 

Forsteningsførende Istidsaflejringer findes i ret stor Mængde og har 
meget stor videnskabelig Interesse, naar det gælder om at konstatere, 
hvordan Dyre- og Plantelivet har været her i Landet i Interglacial- 
tiderne. Særlig Interesse knytter sig til nogle ejendommelige, ikke sær- 
lig store Tørveaflejringer, der i Terrænet kendetegnes ved en flad For- 
dybning, og som i Reglen dækkes af Sandlag, der almindelig antages 
at være dannet ved Udskridning fra Siderne. Tørven er altsaa ikke i 
almindelig Forstand interglacial, men den er dog dannet i Tiden, før 
Isen naaede frem til den midtjydske Israndslinie, og de Forekomster, 
der ligger øst for denne, dækkes ogsaa af virkelige Istidsdannelser. 
I Tørven findes Rester af flere af de Skovtræer, der er almindelige i 
Moser efter Istiden, men ogsaa en Del, som ikke er kendte i disse, saa- 
ledes f. Eks. Rødgran, Avnbøg, Kristtorn m. m. Af større Dyr maa sær- 
lig mærkes Daadyret, som heller ikke i vild Tilstand optræder her i 
Landet efter Istiden. Hvor Aflejringerne er fuldstændigst, findes i Mid- 
ten Dyr og Planter af fuldstændig tempereret Præg og over og under 
dem saadanne, der tyder paa koldere Klima. Den interglaciale Tørv er 



Klinten n ord for Hjerting. Gtimmersnnd med Parlier af Morteneler. I Baggrunder 
Salborg Klint. 
(A. Jessen fol.) 



12 RIBE AMT 

fundet flere Steder i Amtet, hvoraf navnlig maa mærkes Brørup Sta- 
tionsby og en Mængde Steder i Omegnen af denne; endvidere kan 
nævnes Ejstrup, Bramminge, Høilund Søgaard m. m. 

Ogsaa marine interglaciale Aflejringer kendes fra Amtet, f. Eks. 
det ældre Yoldialer ved Esbjerg, som indeholder talrige Skaller af ark- 
tiske Dyr, og hvis Lejringsforhold viser, at det er interglacialt Det 
benyttes en Del til Teglværksbrug. Andre marine Aflejringer er fundne 
ved Boringer ved Vognsbøl, tæt ved Esbjerg, ved Manø Hølade (Cypri- 
naler) og ved Ansager. 

De af Istidsdannelserne frembragte Terrænforhold er i det væsent- 
lige analoge med dem i Ringkøbing Amt, til hvilket derfor kan hen- 
vises. Adskillelsen mellem Bakkeøer og Hedesletter er dog næppe saa 
udpræget i Ribe Amt. Af Bakkeøer henhører til Amtet den største Del 
af Øen nord for Varde, endvidere den mellem Varde Aa og Sneum 
Aa og mellem denne og Kongeaaen; denne sidste Bakkeø er ved 
Holme Aaens Dal skilt fra den nordligere Heinsvig Bakkeø. Af Hede- 
sletter maa navnlig mærkes den store Grindsted Slette med dens tal- 
rige Forgreninger og Udløb, dels mod Nordvest gennem Skjernaadalen 
og dels mod Sydvest gennem Varde og Sneum Aa. Den Gang Hede- 
sletterne blev dannet, har Isranden haft en nord-sydlig Retning midt 
op igennem Jylland, og det Stykke af den, der forløber her. i Amtet, 
gaar omtrent fra Vejen til Egnen vest for Egtved. Senere har Isranden 
i det væsentlige beholdt samme Hovedretning, men er rykket længere 
mod Øst, har først staaet nogen Tid i Vamdrupegnen og derefter ved 
en Linie gennem Ødis, inden den er gaaet ud af det her behandlede 
Omraade. 

Blandt de nyere Dannelser maa foruden Tørvemoserne, der findes 
i stor Udstrækning i Amtet og udnyttes efter en vidtstrakt Maalestok, 
særlig fremhæves Flyvesandet og Marsken. 

Selv om Klitarealet ikke .er særlig stort i Amtet, har det dog en væ- 
sentlig større Bredde end i Ringkøbing Amt. Paa Strækningen fra Ny- 
mindegab og til Blaavandshuk danner det et Bælte paa 2 — 5 Kilome- 
ters Bredde, og sydligere fylder det mere eller mindre fuldstændigt 
Skallingen og Fanø. Billederne Side 5 viser Klitter paa denne 0, dels 
de ydre, helt eller delvis ubevoksede, og dels de indre, vegetations- 
dækkede, „graa" Klitter. Samme Modsætning genfindes i øvrigt over- 
alt i Klitterrænet. 

Ribe Amt er det eneste af de tidligere danske Amter, der har en 
udpræget Marskdannelse, og selv om denne i Storslaaethed staar langt 
tilbage for den tilsvarende Dannelse i Sønderjylland, kan der dog 



i* 

-3 



E 

li 
I] 

li 



■s 

1 

li 
i** 

m 

s* 

i 1 

s 

i 



U RIBE AMT 

være Grund til at omtale den med et Par Ord. Hele Strækningen in- 
denfor Skallingen, Fanø og Manø udgøres af de saakaldte „Vader", 
ganske flade Partier, der adskilles ved flodlignende Render „Loer", 
der udad mod det aabne Hav forener sig til enkelte større „Dyb". 
Gennem disse strømmer Vandet ved indtrædende Højvande med stor 
Kraft, hvorved en Del Materiale løsrives og slæbes med ind over Va- 
derne, hvor det bundfældes i de Timer, Vandet staar fuldstændig 
stille, efter Omstændighederne enten som fint Slik eller som Sand. 
Ved denne Bundfældning medvirker paa forskellig Maade en Del 
Planter og Dyr, som navnlig bidrager til at forhindre, at det afsatte 
Materiale slæbes med ud igen. Efterbaanden som Jordbunden højnes, 
bliver Vegetationen stadig tættere, og man faar da den egentlige Marsk, 
Enge, som kan være overordentlig frugtbare, naar Jordbunden er fed, 
og Havets Indtrængen forhindres ved Inddigning. Marsken findes 
navnlig i et trekantet Parti mellem Vedsted, Ribe og Darum, i mindre 
Udstrækning ogsaa paa Fanø, Manø og andre Steder ved Kysten. 

Kystlinien er i Marskegnene naturligvis overordentlig ustabil. Un- 
der normale Forhold vil der, som nævnt, over store Strækninger finde 
en jævn Højning Sted med medfølgende Indvinding af Land, men 
dette Forhold modvirkes delvis, ved at Havet eroderer paa andre Ste- 
der. Disse Forhold kompliceres yderligere, ved at Landet til forskel- 
lige Tider har været underkastet Hævninger og Sænkninger, og i se- 
nere Tider tillige i ret høj Grad ved Menneskets Indvirkning. Hvad 
Niveauforandringerne angaar, synes det, at Landet har ligget højest i 
Stenalderhavets Tid, mens det nordøstlige Danmark laa lavest, der- 
efter er det sunket saa stærkt, at Kysten har trukket sig tilbage til den 
saakaldte „Gestrand", Marskens indre Grænse mod det diluviale Land. 
Men fra Broncetiden bar der saa igen fundet en Højning Sted, som 
dog rimeligvis nu er ophørt. 



RIBE AMT 



15 



KLIMA 

AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN 



Maaned 



Middeltemperatur 


Gennemsnitligt 


Middelnedbør 


C° 


Antal Frostdage 


mm 


T3 


73 


> 
O 


73 


73 

4-* 


> 
o 


•o 


73 

*-* 


s* 


u 

> 


00 

X 


ag 

< 


(-1 

es 

> 

m 


"o 


«o 


is 

> 


w 

O 

X 


S 

03 
> 



73 
V 

<U U. 3 
C8 -Q T3 

c 
< 



Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September . 
Oktober . . 
November . 
December . 
Aaret 



-0.1 


-0.5 


-0.6 


21 


23 


24 


46 


46 


48 


0.0 


-0.5 


-0.6 


20 


21 


23 


37 


40 


41 


1.6 


1.4 


1.2 


19 


20 


19 


44 


46 


47 


5.6 


5.6 


4.9 


9 


10 


8 


37 


41 


42 


10.2 


10.5 


9.8 


2 


2 


1 


38 


46 


45 


13.9 


14.4 


13.9 











52 


54 


55 


15.3 


15.7 


15.2 











75 


79 


70 


14.8 


15.1 


14.9 











89 


96 


100 


12.1 


12.1 


11.8 


0.3 


0.7 


0.1 


81 


84 


71 


7.7 


7.4 


7.4 


4 


5 


4 


93 


94 


87 


3.8 


3.4 


3.3 


12 


12 


11 


62 


62 


59 


0.9 


0.4 


0.4 


18 


20 


19 


58 


60 


58 


7.2 


7.1 


6.8 


105 


114 


109 


712 


748 


723 



12 
10 
12 
10 
11 
10 
14 
17 
15 
17 
14 
14 
156 



Aarets Middeltemperatur er højest, 7.3°, langs Kysten og lavest, 
c. 6.5 °, i Egnen mellem Grindsted og Brørup. Januars Middeltempera- 
tur er gemnemgaaende lavest, men kun lidt forskellig fra Februars, Julis 
er den højeste. Det aarlige Antal Frostdage varierer fra 77 (paa Fanø) 
til 120 (i Grindsted). Middeldatum for sidste Frost om Foraaret er paa 
Fanø d. 12. April, i Varde og Holsted d. 7. Maj og i Grindsled d. 14. Maj, 
Middeldatum for første Frost om Efteraaret i Grindsted d. 5. Oktober, 
i Varde d. 11. Oktober og paa Fanø d. 3. November. Ribe Amt er Dan- 
marks regnrigeste Amt; for Amtet som Helhed er saavel Sommerens 
og Efteraarets som hele Aarets Middelnedbør større end i noget andet 
Amt; Vinterens og Foraarets Middelnedbør er derimod lidt mindre end 
i Thisted Amt. Den aarlige Middelnedbør er 722 mm; den er mindst, 
c. 660 mm, paa Fanø og størst, c. 810 mm, mellem Holsted og Grind- 
sted. Middelnedbøren er gennemgaaende mindst i Februar; i den over- 
vejende Del af Amtet er den størst i August, men paa Fanø og langs 
Kysten i Oktober. Naar undtages Egnen omkring Vamdrup, er Efter- 
aarets Middelnedbør i hele Amtet noget større end Sommerens. 



16 RIBE AMT 



PLANTEVÆKST 

AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD 

Ribe Amt naar med sit sydøstlige Hjørne næsten til Kolding, og 
dette østlige lille Parti afviger i Henseende til Natur og Plantevækst i 
høj Grad fra det øvrige, idet vi dér træffer den frodige østjydske Na- 
tur med dens gode Agerjord og med naturlige Bøgeskove paa Muld- 
bund. Rejser man med Jærnbanen fra Kolding vestpaa, vil man ikke 
kunne undgaa at blive slaaet af den store Forskel, der er paa Egnen, 
mens man kører i Kolding Aas Dalgang, og naar man kommer op paa 
den flade Højslette; i Løbet af faa Minutter skifter man fra det østjyd- 
ske, smilende og frugtbare Landskab til det vestjydske, mere dystre og 
magre. 

Resten af Amtet har omtrent samme Natur som Ringkøbing Amt. 
Det bestaar hovedsagelig af store flade Hedestrækninger, som nu for 
^største Delen er opdyrkede eller beplantede. Naturskov forekommer der 
kun meget lidt af, derimod store Hede- og Klitplantager. Endelig har 
vi Klitterne og de store vestgaaende Aaløb, samt Kysten. 

Fra Nymindegab til Blaavandshuk strækker sig den sædvanlige Klit- 
bræmme, her udmærket ved sine høje Klittoppe, men iøvrigt med den 
sædvanlige Plantevækst. Indenfor ligger — som i Ringkøbing Amt — 
et lavtliggende Parti med Klitmose (Karlsmærsk Hede) eller Klithede, 
hvori den store lavvandede Fil Sø. I Klitegnene her findes store og 
gamle Klitplantager, saaledes Bordrup Plantage nær Vestsiden af Ho 
Bugt, Denne Plantage er saa gammel, at der begynder at indfinde sig 
naturlig Skovbund i den, bl. a. er den smukke Linnæa fundet der. 

Fra Blaavand og til Graadyb bøjer Kysten i sydøst; her ligger den 
mærkelige Halvø, Skallingen. Store Dele af den er en plan og vege- 
tationsløs Sandflade, men stedvis bærer den dog smaa Klitter. Over 
Graadyb kommer vi dernæst til Fanø, hvis hele vestlige og midterste 
Del er Klitterræn, medens der i Øst findes Marskdannelser. 

Marskenge og Vader træffes desuden i større Udstrækning langs Ky- 
sten omtrent fra Esbjerg sydpaa og endvidere langs Ho Bugt og 
paa Manø. Den Udvikling, som disse Plantesamfund har i disse Egne, 
kendes ellers ikke her i Landet, og dette staar sikkert i Forbindelse 
med, at vi intet andet Sted har saa stærk Ebbe og Flod 1 ). Marskengenes 
Plantevækst er først og fremmest Græsser, nemlig* Fioringræs (Agro- 
stis alba) og Rød-Svingel (Festuca rubra) paa det lidt højere Niveau, 
Harrilgræs el. Botnisk Siv (Juncus Gerardi) paa Mellem-Niveauet, og 

*) Sønderjyllands Vestkyst undtaget. 



18 RIBE AMT 

Annelgræs (Atropts maritima) paa det laveste Niveau. Imellem disse 
Karakterplanter vokser en hel Del andre Arter, saasom f . Eks. den 
smukke blaaviolette Hindebæger (Limonium vulgare) og det lyse- 
røde Engelskgræs (Statice armeria). Ved Flodtid oversvømmes Mar- 
skens lavere Dele daglig, de højere liggende derimod kun ved Spring- 
flod. 

Udenfor Marskengen kommer Vaden. Det kag være en Sandvade 
og saa bærer den ikke nogen højere Plantevækst, og det kan være en 
Slikvade. Smukt udviklede Slikvader kan man iagttage paa Fanø lige 
syd for Nordby. Inderst — altsaa nærmest Marsken — staar Kveller 
eller Salturt (Salicornia), en mærkelig, kandelaberformet Urt med 
tykke saftige, halvt gennemsigtige Stængler og Grene og uden egent- 
lige Blade. Længere ude, og kun synlig ved Ebbetid, er Dyndbunden 
bevokset med Aalegræs eller Bændeltang (Zostera), der, naar Vandet 
har trukket sig tilbage, ligger med sine baandformede mørkegrønne 
Blade henover Bunden« Vaden er tørlagt ved Ebbetid og vanddækket 
ved Flodtid. Idet Vandet synker, efterlader det fine opslemmede 
Partikler (Slik), der holdes tilbage af Planterne, som paa den Maade 
medvirker til Landvinding. 

Forlader vi nu disse forskellige Plantesamfund, der alle er i det 
mindste i nogen Grad paavirkede af Havet, og gaar ind i Landet, er 
det naturligt først at standse et Øjeblik ved de store Aaløb (Varde Aa, 
Sneum Aa, Konge Aa og Ribe Aa), der alle har deres Rørsumpe og 
Bræmme af grønne Enge, ganske som Aaløbene i Ringkøbing Amt 
Flere af de ejendommelige vestjydske Vandplanter træffer vi her igen, 
saaledes Flod-Billebo i Varde Aa, Tætbladet Vandaks mangesteds og 
Vandranke fleresteds (se iøvrigt under Ringkøbing Amt). I Kongeaaen 
vokser en Vandaks-Art (Potamogeton juncifolius), som ellers er meget 
sjælden her i Landet, og i Ribe Aa flere sjældne Bastarder af denne 
artsrige Vandplanteslægt. 

En zoologisk Ejendommelighed er der i Varde Aa; her har nemlig 
den ægte Flod-Perlemusling sit eneste danske Findested. 

Større stillestaaende Vandsamlinger — Søer — findes næsten ikke 
i Amtet (Klitsøen Filsø er nævnt ovenfor). Ved en lille Sø ved Ribe 
voksede en ellers ikke her i Landet forekommende lille Plante Bitter- 
blad (Cicendia), der hører til længere syd paa, foruden flere andre 
sjældnere Søbred-Planter. 

Om Heden og Hedelavningerne (Hedemoser o. lign.) er der ikke 
noget særligt at meddele; de har ganske samme Karakter som ellers i 
Vest- og Midtjylland. Det fortjener at nævnes, at en smuk Hede ved 
Nørholm, nord for Varde, er fredet som saadan. 



En Vindmaaler. Træstamme fra Sub-marin Tarv. 

(Hedeselskabet* Samling.) Kysten syd for Esbjerg ved Ebbetid. 

(N. Harfi toU 



Helund Søgaard Plantage (Vorbasse Sogn). I Forgrunden Egekrat. I Baggrunden 
SLovridergasrden omgivet af en lOaarig Plantning. 
I Bad weli 



20 RIBE AMT 

Mangesteds findes Egekrat De har samme Udseende og samme 
Plantevækst som Egekrattene i Ringkøbing Amt; men her er maaske 
flere endnu af dem. Grimstrup Krat er allerede nævnt under Ring- 
købing Amt paa Grund af Forekomsten af den sjældne Lund-Ranunkel 
(R. nemorosus); det er et stort og frodigt Egekrat. Kendt for sine Minde- 
stene og som Folkemødested er Skibelund Krat, som desværre delvis er 
forvandlet til Naaletræsplantage. 

En rigtig Egeskov findes ved Nørlund Herregaard. Dens Plante- 
vækst er ikke forskellig fra Krattenes og viser saaledes, at Krattene, om 
de blev fredede, vilde være Smaaskove. En anden Skov er Klaaby Skov 
syd for Ribe; her findes en Del Bøg, som maaske er oprindelig, maaske 
plantet af Menneskehaand. Ellers er Bøg en stor Raritet undtagen i 
Amtets østlige Hjørne. — 

Sjældne Planter i Amtet Foruden de i det foregaaende omtalte 
sjældne Plante-Arter bør der nævnes nogle Klitplanter, nemlig Klit- 
Star (Carex trineruis), Sølv-Melde (Atriplex arenarium) og Smaakro- 
net Limurt (Silene otites), Arter, der ogsaa findes i Ringkøbing Amt, 
men ellers næsten ikke i Danmark; det er ligesom de fleste ovenfor 
omtalte Planter Arter, hvis Udbredelse ellers ligger i sydvestlig Retning 
i Forhold til vort Land. Til samme plantegeografiske Kategori hører 
endvidere en Ager-Ukrudtsplante, Gul Hanekro (Galeopsis dubia), der 
kendes fra Vamdrup Egnen. 

En ganske anden (nordligere og østligere) geografisk Udbredelse har 
Vaar-Kobjælde (Pulsatilla vernalis), der træffes paa Kæmpehøje i Vor- 
basse-Egnen. Den forekommer, som tidligere omtalt, desuden i Ulfborg- 
Egnen og i Vendsyssel paa den jydske Aas mellem Allerup og Tolne. 
Derimod slutter den sjældne Tysk Visse (Genista germanica), som fin- 
des flere Steder i Heden i Amtets sydlige Del, sig nærmest til de øvrige 
sjældne Arter i Henseende til geografisk Udbredelse. 

I Ribe vokser ved Gærder den klatrende Urt Tvebo-Galdebær 
(Bryonia dioeca); det er uden Tvivl oprindelig en Lægeplante, som har 
holdt sig fra Dyrkning i Middelalderen. Saadanne gamle Lægeplanter 
findes jo ikke sjældent endnu i vore Dage paa Steder, hvor Slotte og 
Klostre har staaet. 



FORHISTORISKE MINDESMÆRKER 

AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR 

Ribe Amt har i arkæologisk Henseende gennem Tiderne et eget, skif- 
tende Præg. Delvis kan dette vel forklares ud fra Naturforholdene, del- 
vis ogsaa af Beliggenheden saa langt i Syd. Alligevel er den mærkelige 
Skiften ikke helt forklarlig alene ud fra disse Forhold. 

At de ældste Tider, de 2 gamle Perioder, der i Fastlands- og Sænk- 
ningstideu betegner Samler-, Jæger- og Fiskerstadiet, saa at sige ikke 
kendes, kan have sin Aarsag i, at Kysten ogsaa i Oldtiden kun har været 
lidet gæstmild. Disse Stadier havde jo deres Udbredelse i de lunere Egne, 
Øerne og Østjylland. Selv ved Limfjorden bliver Sporene stedse sparsom- 
mere, jo længere man kommer mod Vest Og ikke anderledes er det i 
Sønderjylland. Ogsaa der foreligger fra Vestkysten kun svage Tegn til, at 
de „ældste Mennesker" færdedes i disse Egne. Ganske vist er de jo nu 
totalt forandrede fra den Skikkelse, de maa have haft i forhistorisk Tid. 
Men største Delen af Ribe Amtets Kyst har utvivlsomt aldrig budt blot 
taalelige Vilkaar. Og end ikke ved selve Ribe er der synderlig Udsigt til at 
finde nogen Kystboplads. Men betegnende nok er det derimod ved Aaen, 
ved Seem, at de eneste sikre Spor af Køkkenmøddingernes Mennesker 
er fremkomne. Bopladslaget var her anvendt som Fyld i en Høj fra 
yngre Stenalder, men er selvfølgelig taget fra et Sted i umiddelbar Nær- 
bed. Bostedet her maa da sammenstilles med de Indlandsbosteder, som 
er sporede især ved Silkeborgsøerne. 

Heller ikke kunde det ventes, at de ældste bofaste Mennesker, Dys- 
sernes og Jættestuernes Byggere, skulde i større Udstrækning have besat 
denne Del af Landet. Imidlertid, der findes dog Vidnesbyrd om en vis 



22 RIBE AMT 

om end spredt Bebyggelse, mest paa et ret afgrænset Terræn i Halvøens 
Midte, hovedsagelig i Lindknud Sogn og nærmest omliggende Stræknin- 
ger, Bække, Vorbasse, ialt ca. 30 Mindesmærker. Hicjtil ganske isoleret 
ligger en lille Jættestue ved Mejls, nord for Varde, som en ensom Ny- 
bygger. Men selv i det nævnte Indlandsstrøg ligger Mindesmærkerne un- 
derlig spredt. 

Disse den ødanske Stenalders Mindesmærker er i og for sig baade karak- 
teristiske og anselige. Ved Klelund ligger en Runddysse, samt en Lang- 
dysse, som er en af de anseligste, i alt Fald længste, som kendes, 120 m 
1., andre ved Gilbjerg og Vittrup, ved Bække og paa Fladen nord for Vor- 
basse, med 3 nu noget forstyrrede Kamre. Nogen samlet eller blot nogen- 
lunde sluttet Koloni kan Mindesmærkerne vel næppe betegne. Men den 
gamle Befolkning synes dog at have holdt sig til Stenalderens Slutning, 
og der er Tegn til, at den i Sæd og Skik har paavirket den nye Stenal- 
ders Mennesker, modsat Kolonierne i Ringkøbing Amt, der synes op- 
slugte eller kvalte af den nye Strøm. Og dog kendes denne mellemeuro- 
pæiske Stenalder, som venteligt er, i større Fylde end i noget andet Land- 
skab nord for Kongeaaen, med tidligere Begyndelse og derfor ogsaa med 
længere Varighed, og med tættere Udbredelse end i nogen anden Egn. 
Der er i hele Amtet paavist ca. 6150 Høje, næsten udelukkende Rund- 
høje, kun ganske faa aflange. Hovedmængden af disse tilhører den nye 
Stenalder, Enkeltgravenes. Bronzealdershøjene ligger mest paa særlige 
Strøg. Stærkt træder denne Mangfoldighed af Mindesmærker frem i 
Landskabets Flader og Højdestrøg. Selv for den, der kun ser ud over 
Landet fra Jernbaneliniens forholdsvis lave Udsyn, fanger Øjet næsten 
stedse færre eller flere af de kuplede Silhuetter. Meget forskellige er de 
dog i Størrelse, oftest et Par Metre, men navnlig i de samlede Grupper 
tit det dobbelte. Saaledes er det nutildags, forhen end mere. Her som 
i andre Egne er der i nyere Tid hærget stærkt ved Angreb fra Land- 
brugets Side. Heldigvis har disse Angreb dog tillige ført til et stort Antal 
Undersøgelser. Men desværre maa det ogsaa nævnes, at navnlig Slaugs 
Herred i en Aarrække, ved 1900, i en uhyggelig Grad er bleven hærget 
af Gravrøvere, overfor hvem Befolkningejn viste en mærkværdig God- 
modighed. Et stort Materiale til Belysning af Egnens Fortid er uhjælpe- 
lig tabt. 

I ingen anden Egn viser den jydske Stenalderskultur sig saa udpræ- 
get. Hver af Højene rummer ofte 3, 4 eller flere Gravanlæg over hinan- 
den, sænket under Markflade, i Højde med denne, i et å to højere Lag, — 
eller flere væs. samtidige kan ligge i samme Niveau. Tilsammen spænder 
de over flere Hundrede Aar, fra den ældste Periodes „Undergrave" med 



de fint udformede og prydede Stridsøxer af finkornede Sandstenskonglo- 
merater til de Dolkgrave, der her som i Dysseomraadet afslutter Sten- 
alderen. Tillige viser denne Stenalder sig gennem Mindesmærkerne ud- 
bredt ogsaa over de magre Indlandsflader, som en senere Periode synes 
væsentlig at have opgivet. 

Som Type for Opbygningen af saadanne Høje kan I. Eks. nævnes en 
af Nationalmuseet udgravet Høj under Slaaggaard i Vorbasse S., ca. 
3"/» in. h. Dybest laa den ældste Stenalderegrav, med 2 Stridsexer og et 
Lerkar, paa et Stentæppe, som har tjent til Underlag for Træ, Planker 
eller Bulkiste; l /» di. højere laa en yngre Grav, atter med Stentæppe og 
med Stridsøxe, 2 af de i Sydjylland almindelige, skiveformede Ravsmyk- 
ker, samt en Flintkniv; */ a m. højere laa en Dolkgrav, og derover atter 
en lignende, l 1 /* m. under Højtoppen. Højens Overdel rummede Grave 
■ fra Bronzealderen. Saaledes voxede den oprindelig vel 1 — 1% m. h. Høj 
til det anselige Mindesmærke. 

De nordlige og vestlige Egne maa betegnes som overvejende Sten- 
aldersterræn. Mindesmærkerne er talrige. I Skads H., med ialt over 2000, 
er Brøndum Sogn ualmindeligt rigt med ca. 300, deraf enkelte meget 
store, saaledes ved Tarp Kro et Par paa 6 m. De høje Flader har været 
gunstige for Bebyggelsen. Rigt er fremdeles et Omraade i Guldager, Dele 
af Alslev og Hostrup, med store, samlede Grupper. I Jerne Sogn har der 
været en Række store Høje; de fleste er nu sløjfede eller forstyrrede, men 



24 RIBE AMT 

fordum tegnede de sig stærkt, især gennem den sydvestlige Del, afslut- 
tede i Esbjerg Bavnehøj. Tanken om en Oldtids- Vestkysthavn er nærlig- 
gende. V. Horne H. har ca. 1000, 0. Horne 600 Mindesmærker. Ud mod 
Vest tager de af i Tal, og en milebred Rand ud mod Havet synes at have 
været helt ubeboet. Svagere staar Ribe H., med kun 130 Høje (deraf kun 
11 nogenlunde uskadte!); der er ingen i Ribes nærmeste Omegn og Marsk- 
egnene; alle ligger i det højere Land, især mod Øst. Her er Stenalders- 
præget lidet fremtrædende; overvejende er Højene fra Bronzealderen. 
Det er næsten, som har Stenalderstrømmen gaaet stærkest gennem Halv- 
øens Midte, modsat den ødanske Kulturs Tilknytning til Kysterne. 

Gjørding H. har knap 500 Høje, atter Stenaldersterræn, Malt Herred 
tæller ca. 960, men Anst, i 0., kun 350. En stor Bygd strakte sig langs 
Kongeaa, med Vejforbindelser, som endogsaa afmærker de gamle Over- 
gangssteder og tydeligt sammenhænger med Bebyggelsen sønden Aa. 
Navnlig ses det, at en Hovedovergang var ved Foldingbro, med Linier 
bl. a. til en stor Bygd ved Lejrskov, samt mod Havdrup — Vamdrup. Og- 
saa ved Villebøl og Gredstedbro har der været gamle Overgangssteder. 

Paa dette Omraade som paa adskillige andre har man sikkert i 
Bronzealderen fulgt Fortidens Tradition. Men det Særpræg, som Bronze- 
aldersbygderne stundom fremviser, kommer frem, navnlig ved en stor 
Bebyggelse mellem Havdrup og Vamdrup, opr. med mere end 25 mest 
store Høje. Mærkelig er denne Højgruppe ogsaa ved de rige Fund, som 
er komne herfra, navnlig i Ege-Bulkister fra en ret tidlig Del af Bronze- 
alderen. „Guldhøj" dækkede 3, „Trindhøj" (Treenhøj)og „St. Konge- 
høj* hver 4. Rigest og bedst oplyst er Fundet fra Guldhøj, undersøgt af 
V. Boye 1891. En Bulkiste stod midt paa Bunden af den store Høj, dæk- 
ket af svære Træflader. Svøbt i en Dyrehud, snarest en Oxehud, var grav- 
lagt en Mand, med Hue, og dækket af en Kappe. En anden Hue laa mel- 
lem Kappens Folder, ligesaa et Stykke af en Vadmelssko. Ellers fandtes 
kun lidet af Dragten, men et righoldigt Udstyr: Paalstav (altsaa Strids- 
øxe), Dolk, 2 Træskaale, en Spaanæske, Hornske, samt en mærkelig, pry- 
det Foldestol, hvis Sæde havde været af Odderskind. Til Siden for denne 
Bulkiste fandtes de 2 andre, den ene en Barnekiste, bl. a. med 3 Skov- 
æbler. 

En smuk H eller istningssten, med talrige skaalformede Fordybninger, 
Ildens symbolske Tegn, fra Maltbæk, staar nu ved Askov. 

Den yngre Bronzealder har næppe synderlig ændret Højenes Præg, 
om end den ofte benyttede Fortidens Mindesmærker til Gemme for sine 
Grave. Talrige brændt Bens Grave vidner tilstrækkeligt om den fort- 
satte Bebyggelse. Blandt disse Grave, Urnegrave i Reglen, er den mærke- 



RIBE AMT 25 

ligste en Urne fra Bramminge. Overdelen er meget tydeligt formet som 
el Hus, og ornamenterede Linier angiver Detailler. Det er det runde, 
gammeleuropæiske Hus. Det senere, aflange Hus n&aede næppe hertil 
før i Jernalderen. Som enkelte Vidnesbyrd om Velstand kan nævnes 3 
Guldskaale fra Gjerdrup, fundne 1774 (kun én bevaret), og Lurer, fundne 
ved Maltbæk. 

Som i de fleste andre Egne er de over Jorden kendelige Mindesmærker 
fra Jernalderen lidet fremtrædende. Gravene ligger vistnok mest under 
flad Mark, i alt Fald i største Delen af denne Periode, og mest var det 
brændt Bens Grave, som sjælden fremkalder større Anlæg. Dog var 
det i den ældste Jernalder, Aarhundrederne før Kr. F., almindeligt i alt 
Fald i Nordvestegnene, at tue smaa Høje over Lerkarret, som gemte 
Resterne fra Ligbaalet, men ganske vist Tuer af saa ringe Anselighed, 
x / t — f /s m H., 5 — 9 m Br., at de let udslettes og kun i Egne, som har 
været upåagtede af Landbruget, har kunnet bemærkes og undersøges. 
Mere end 1000 saactønne Tuer har ligget i Aarre S., mellem Aarre og 
Gunderup; x / 4 af dem er undersøgt; der var i Urnerne kun ringe Følge- 
gods, ofte en Øskenring, vel fra Livbæltet, og andre Smaagenstande, 
men Fundene var dog af megen Værdi til Oplysning af denne saa spar- 
somt belyste Periode; ca. 60 laa ved Hulvig, v. Varde, en mindre Gruppe 
ved Jernvedlund i Ribe H. Baade i dette og de følgende Tidsafsnit mær- 
kes Bølgeslaget fra de sydlige Kulturer, og Importgenstande dukker op; 
en emailleret Bronzeskaal med Løvværk, fra Maltbæk Mose, er en af de 
bedste. Men ellers træder den romerske Jernalder ikke stærkt frem. Lig- 
brænding var almindelig — modsat Skeletgravlægningen i nordligere 
Egne, især i Randers — Aarhusegnen som ogsaa ved Holstebro — Lemvig. 
Det kan dog spores, at Bebyggelsen er gaaet længere udad mod V., end i 
ældre Tid, f. Eks. er dette set ved Ribe. De vigtigste Fund er fra Brokjær, 
Hjortlund S., ved Ribe, bl. a. med store Bronzekedler. Ogsaa Folkevan- 
dringstiden kendes kun sparsomt En større Gravplads (Skeletgrave) 
kendes fra Næsbjerg, andre ved Sneumgaard ved Ribe og Kisbøl, Anst 
H. Ogsaa i Højene anlagdes stundom Grave i denne Periode. 

Glimtvis mærkes den efterromerske Tid gennem særlige Fund, navn- 
lig Br akt e at fund; 14 Guldbrakteater, deraf 2 og 4 slagne med samme 
Stempel, samt en Del af en stor, forgyldt Sølvfibula fandtes ved Skon- 
ager ø. f. Varde, 6 ens ved Orten, Varde Landsogn, 13 og et svært Guld- 
mundstykke til en Sværdskede ved Darum. Ikke meget anderledes er 
det med det sidste Afsnit, Vikingetiden. Ogsaa her er Kundskaben hidtil 
meget ringe. Et og andet tyder paa Velstand. Den største danske Guld- 
skat er fra V. Vedsted, c. 940, med Arm- og Halsringe, Smykker med 



29 RIBE AMT 

Filigran; 2 prægtige, store hvælvede Guldsmykker med Filigran, samt 
en Armring, er fra Hornelund ved Varde; et mærkeligt Sæt af Sølvkar er 
fundet nær Ribe. Som jordfast tegner Perioden sig med enkelte Rune- 
sten. Ejendommeligst er Bækkemindesmærket, Rævne's Sten over Mo- 
deren Viborg, fra 960 — 70, mærkeligt ikke blot ved Maaden, hvorpaa 
Runestenen fandtes 1858: Husmanden havde set Lys paa Marken og 
gik næste Dag ud for at finde Skatten; han saa paa Stedet Kanten af den 
næsten helt dækkede Sten, — men ogsaa ved, at den synes at have været 
anbragt i en Art Stenallé udgaaende fra en Høj. Fremdeles er der den 
anden Bækkesten, lidt ældre, smuk og god, sat til Minde for en uden 
Tvivl højbaaren Kvinde af Navnet Tyre, rejst af 3 Mænd, Tove af 
Ravns Æt, Funden og Gnypie. Atter Læborg Stenen er rejst for „Tyre" ; 
Ravnunge-Tove var denne Gang alene om at rejse Minde for sin, „Drot- 
ning", Husfruen, Herskerinden. Ogsaa den hermed samtidige Sten fra 
Horne rejstes af Tove af Ravns Æt. Mærkeligt sammensluttede synes 
disse Mindesmærker at være, men for faa til at drage mere almindelige 
Slutninger om fremtrædende Personligheder. Langt senere, fra 13. Aarh., 
er Føvlingstenen, nærmest en Ligsten for en Mand med det mærkelige 
Navn Asbjørn Langsom; han „ligger her, hvilende i Kristus", siger Ind- 
skriften, paa Latin. 

Af Amtets Mindesmærker er 349, samt Runestenene fredlyste. 



Tirslund Stenen. > 



LANGS KONGEAAEN 

AF DR. PHIL. VILLADS CHRISTENSEN 

Ribe Amt strækker sig fra Vesterhavet lige over til Kolding By- 
porte. Den gamle Grænse mellem Nørre- og Sønderjylland er i det 
væsentlige ogsaa Amtets Sydgrænse. 

Selve Kongeaaen er dog kun et ubetydeligt Vandløb og har aldrig 
været andet. Tyske Forfattere, som gerne har villet sætte et dybt Skel 
mellem Kongeriget og Hertugdømmet, har fremsat Paastande om, at 
en Havarm fra Vesterhavet engang bar skaaret sig midt ind i Halvøen, 
at Kongeaaens Leje som en dyb og bred Flodseng strakte sig helt over 
til Kolding Fjord, og at der yderligere fandtes en langstrakt, nu for* 
svunden Indsø ved Hjarup, som fuldstændiggjorde Sønderjyllands Ad- 
skillelse fra det øvrige Danmark. Professor Steenstrup har i en Artikel 
„Jylland og Jyder" i Historisk Tidsskrift paavist, at alt dette er det 
rene Opspind. Det er, siger han, efter de arkæologiske Forhold ude- 
lukket, at der i de sidste 2 — 3 Aartusinder eller mere i disse Egne har 
været en Bugt, en Fjord eller endog en Strøm, der var synderlig bre- 



28 RIBE AMT 

dere end den, der nu løber. Det Grænseskel, der er sat ved Kongeaaen, 
er bleven sat af Menneskene, ikke af Naturen. 

Kongeaaens Dybde er sjældent mere end 4 Fod, og den løber med 
meget ringe Fald gennem et lavt og jævnt Bækken. Den har altid været 
let at passere, og Vadesteder var der mange af. Allerede 1390 nævnes 
Gamlevad i Skodborgaa, og i Forordninger fra 16. Aarh. nævnes Isen- 
vad, Halkevad, Ejstrup Møllevad, Klegebæk og andre ulovlige Vade- 
steder, hvor hele Kvægdrifter kunde drives over. Heller ikke i den 
fjerne Oldtid kan Aaen have ført en synderlig større Vandmængde 
end nu. Thi baade nord og syd for Aaen ligger Kæmpehøje tæt ud til 
det nuværende Løb. Aaens ældste Navn er Skodborg Aa, et Navn der 
allerede forekommer hos islandske Skjalde i 11. Aarh., og som ved- 
blev at være det sædvanlige helt op i det 18. Navnet Kongeaa forekom- 
mer — efter Professor Steenstrup — første Gang 1727. I Danske Atlas 
1769 bruges de to Navne jævnsides. 

Det lille Vandløb blev dog allerede i Middelalderen gjort til et 
Grænseskel, da Slesvig oprettedes til et særligt Hertugdømme, Landet 
„for sønden Aa a . Og som Toldgrænse maatte Kongeaaen gøre Tjeneste 
gennem Aarhundreder, saa urimeligt det end var, at en saadan Told- 
grænse var trukket tværs gennem dansk Land. 

Det var navnlig Udførselen af Stude og Heste, som i ældre Tid 
var Genstand for Toldbeskatning, og Tolden paa Jyllands Sydgrænse 
opkrævedes derfor paa de Steder, hvor Oksevejene gik over Grænse- 
skellet. Kolding og Ribe var oprindelig de eneste Toldsteder; og saa 
længe Tolden kun var ringe og Vejene faa og daarlige, var Fristelsen 
til at drive uden om dem ikke stor. Men i 1542 blev Kvægtolden for- 
højet fra 2 til 20 Skilling pr. Høved, og fra den Tid af begyndte Smug- 
leriet ved Grænsen at florere. 

Allerede 1545 udgik det første Kongebrev mod Smugleri over 
Kongeaaen. Kongen havde erfaret, at baade Købmænd, Herremænds 
Bud, Bønder og anden Almue farer og driver med Heste og Foler, 
Øksne, Kør, Korn, Flyttelse og andet Gods over ulovlige Vadesteder 
mellem Kolding og Ribe. Det indskærpes derfor, at intet maa udføres 
uden gennem de to Købstæder; og hvis nogen forsøger at komme uden 
om, skal han miste alt, hvad han har at fare med, og desuden staa 
til Rette som for Tyveri. Et nyt Kongebrev af 1. Jan. 1567 forbyder 
at drive Øksne over de ulovlige Vadesteder i Anst og Malt Herreder, 
og Overtræderen skal nu straffes paa Livet. Derimod kunde Driften 
over Foldingbro og Gredstedbro ikke hindres, og i 1570 blev der ansat 
Opsynsmænd paa disse to Steder for at paase, at Tolden rigtig blev 



RIBE AMT 29 

betalt. Disse Foranstaltninger og Forbud magtede jo ikke at standse 
den ulovlige Trafik, og i 1574 blev en Købmand grebet paa fersk 
Gerning i at drive Øksne over mellem Kolding og Skodborghus. Lens- 
manden fik da Ordre til „straks at lade rejse en dobbelt Galge paa 
samme Sted, som samme Gerning haver sig tildraget, andre til Afsky, 
og der paa Galgen lade slaa et Oksehoved med Hornene.* 4 

Smuglerierne fandt ikke saa meget Sted paa den østlige Grænse- 
strækning, hen ad Kolding til, hvor store vejløse Skove dækkede Lan- 
det og længe gjorde det umuligt at drive Kvæg uden for Hovedvejen. 
Men des mere fristende var Forholdene mod Vest, hvor de frisiske Øer 
dannede en udmærket Operationsbasis for Smuglerne, der herfra kunde 
forsyne hele Vestkysten lige op til Varde med toldfri Varer. Hér, i Om- 
egnen af Ribe, var efterhaanden hele Befolkningen bleven mer eller 
mindre indviklet i Smugleri, der jo nu ikke længer udelukkende drejede 
sig om Stude, men om alle de Varer, der efterhaanden inddroges under 
Regeringens Konsumtionsforordninger: Salt, Tobak, Jærn og ikke 
mindst den kære Brændevin. „Intetsteds i Landet, ** siger Lærer Alkær- 
sig, der grundigt har gennemforsket disse Forhold, „var Smugleriet en 
saa lovlig anerkendt Levevej som her i disse Egne, og i en Fattigbe- 
tænkning fra de sydlige Enklaver nævnes det ogsaa ligefrem som en 
Næringsvej!* 1 

For Tolderne var Stillingen særdeles vanskelig, naar de skulde be- 
gaa sig mellem en Befolkning, hvor alle smuglede. De blev efterhaan- 
den nødte til at lukke Øjnene fbr meget, og desuden: Nær jen fo'r en 
Pund Tobak o den jen Yw aa en Dukat o den anden, hudden sku jen 
saa ku sie? Toldpersonalet var ogsaa i lang Tid aldeles utilstrækkeligt. 
Der fandtes i 17. Aarh. en Tolder i Kolding og Ribe, en Bromand ved 
Folding og Gredsted Broer og en „Vadstedrider" paa Strækningen mel- 
lem Kolding og Skodborg. Ved Aarhundredets Midte begyndte Tol- 
derne dog tillige at holde Udridere, som vel bevæbnede og to og to i 
Følge skulde afpatrouillere Grænsen ud fra Kolding og Ribe og mødes 
i Skodborg Kro. Med denne Ordning hjalp man sig indtil 1760, da 
der, foruden Toldembedsmændene i Kolding og Ribe, blev ansat 10 
Kontrollører, som fik fast Bolig langs med Grænsen. 

Alle Smuglerkneb kendtes allerede dengang. Af en Forordning fra 
1666 ses, at Sukker og Tobak blev indført i Salttønder og udgivet for 
Salt, og at Silkevarer indførtes i Tvebakstønder og blev udgivet for 
Brød. 1668 siges, at Tobak, Sæbe, fransk Brændevin og Salt førtes 
over Grænsen baade ved Dag og Nat under Tørv og Halm i Bønder- 
vogne. Og særdeles almindeligt var det, at Varerne i Smaabaade førtes 



SO RIBE AMT 

tilsøs uden om Toldstedet og kastedes i Land paa den anden Side 
Grænsen. Sønden fra sejlede man saaledes op ad Varde Aa til Jandrup 
Kirke, hvor der var Oplagssted for de indsmuglede VarerJ Høkerne 
paa Landet stod i Forbindelse med Smuglerne eller smuglede selv; og 
da Købmændene i Byerne derfor ikke kunde konkurrere med dem, 
nødtes de til ogsaa at smugle. Det siges saaledes, at Grunden til den 
forholdsvis betydelige Velstand, der i 18. Aarh. fandtes blandt Han- 
delsstanden i Horsens, var et vidt drevet Smugleri. Købmændene lod 
Varerne komme toldfrit i Land paa Vestkysten ved Hjerting eller Varde 
og kørte derfra det indsmuglede Gods tværs gennem Jylland til 
Horsens. 

Regeringen stod næsten helt magtesløs over for dette omfattende 
Smugleri. Den truede med alle tænkelige Straffe: Livsstraf, Bremer- 
holm, Fæstningsarbejde og store Mulkter foruden selvfølgelig Konfi- 
skation af det påagrebne Gods. Den lokkede for Angivere med store 
Pengeløfter. Og den paalagde i 1766 Præsterne at prædike imod Smug- 
leriet „ikke alene én Gang om Aaret, hvortil Anledningen kunde tages 
af Evangeliet paa 23. Søndag efter Trinitatis (giver Gud hvad Guds er, 
og Kejseren hvad Kejserens er), men endog oftere at foreholde deres 
Menigheder, hvor strafværdig denne Synd er, saa vel i Henseende til 
Guds som Kongens Lov." 

En stor Smugleriproces fra 1728 er fortalt af Lærer Alkærsig i „Jyd- 
ske Samlinger"; det drejede sig om „Udpraktisering" af Stude fra 
Nørrejylland, og det ses, at samtlige Bønder i Byerne mellem Konge- 
aaen og Ribe var indstævnede og blev dømte tillige med deres Præster, 
Hr. Jørgen Ravn i Farup og Hr. Christoffer Barchmann i Vilslev, der 
hver maatte betale 100 Rdlr. i Mulkt. Foruden Bønderne dømtes ialt 
29 Personer, en til Fæstningsarbejde, en til Bremerholm paa Livstid, en 
til Embedsfortabelse, Resten til Bøder, der ialt løb op til 15 — 16,000 
Kr. foruden Tabet af alle de konfiskerede Stude. Det var Kvægdrifter 
helt oppe fra Holstebroegnen, som i store Flokke dreves over Told- 
grænsen. Det fremgaar af denne og andre Retssager, at ogsaa Smug- 
lerne udviste en vis Ærlighed: det var deres Skik kun at smugle Halv- 
delen af Studeflokken over, medens de fortoldede den anden Halvdel. 
Naar Flokken nærmede sig Ribe, blev den delt i to. Den ene Flok dre- 
ves gennem Byen og fortoldedes der, den anden blev drevet vest om 
Byen ud over Ribeholme. Her var ganske vist en „Holmmand" til at 
passe paa; men for en Betaling af 20 Skilling aabnede han Bommene 
for dem. Vi faar fremdeles at vide, at Øksentolden paa den Tid var saa 
høj — 25 til 40 pCt. af Værdien — , at Handelen aldeles ikke kunde 



Udenfor en jydak Kro. 



32 RIBE AMT 

svare sig, hvis man ikke fik i hvert Fald en Del af Studene toldfrit 
igennem. Det var altid de magre Græsstude, der blev smuglede over, 
da de var hurtigere til at løbe end Fedestudene, og disse desuden bedre 
kunde bære Afgiften. 

Kunde Smuglerne ikke komme forbi „Holmmanden" og det øvrige 
Opsyn, maatte de drive helt til Havs. Studene vadede, saa langt de 
kunde, men ud for Kongeaaens Munding maatte de svømme. Manden, 
der jog paa bagfra, greb da den sidste i Halen og blev slæbt med, og 
saaledes gik Farten gennem det vaade Element, indtil man var til- 
strækkelig langt paa den anden Side Grænsen. 

De strenge Straffe, der faldt ved en saadan enkelt Lejlighed som 
den nævnte i 1728, hjalp naturligvis intet Nogle Aar efter synes For- 
holdene endog at være bleven langt værre; thi i 1735 skriver Stiftamt- 
mand Gabel i Ribe, at Kvægsmuglerne nu rotter sig sammen, 20—30 — 
40 Mand stærk, og med ladt Gevær driver forbi Toldstedernel Han 
foreslaar nye skærpede Forholdsregler, og Regeringen var godt i Gang 
med at paabyde saadanne, da imidlertid Kvægsygen udbrød og for 
lange Tider gjorde alle disse Foranstaltninger overflødige. 

Saa længe Kvægpesten stod paa, var Grænsen fuldstændig spærret 
af Militær. Men da Forholdene bedredes efter 1770, og der igen var 
Kvæg i Landet til Udførsel, var. Smuglerne atter paa Pletten. Det hed- 
der i en Betænkning fra 1775, at Toldbetjentene næsten aldrig kon- 
fiskerer noget, uagtet Toldsvigen er vel bekendt. „Man kan vel ikke 
tilskrive disse Betjente nogen Utroskab eller særdeles Efterladenhed, 
men mere, at de risikere Liv og Lemmer, om de ville attaquere en 
Flok Stude, som har et stærkt bevæbnet Mandskab til Bedækkelse og 
ved Nattetider passerer Toldskellet." I nogle Aar derefter tumlede Rege- 
ringen endnu med de gamle hapbløse Forsøg paa at forhindre Smugle- 
riet. Men saa mærkedes det endelig, at friere økonomiske Anskuelser 
var ved at gøre sig gældende. I 1788, omtrent samtidig med Stavnsbaan- 
dets Løsning, foretog Regeringen den første Toldnedsættelse, og det 
viste sig snart, at denne billige Reform betalte sig. Smugleriet tog af, 
Udførselen af Kvæg steg til det dobbelte, af Heste til det 3 — 4 dobbelte, 
og Toldindtægterne øgedes Aar for Aar. I 1827 blev Kvæghandelen givet 
fuldstændig fri; og i 1851 flyttedes endelig den hele Toldgrænse fra 
Kongeaaen til Ejderen. 

Medens det navnlig var Stude, som skulde smugles ud over Told- 
grænsen, var det omtrent alle Udlandets Varer, som skulde smugles 
ind. Smugleriets gyldne Periode var Napoleonskrigenes og Fastlands- 
spærringens Tid. Lærer Alkærsig siger herom, at Smugleriet i disse Aar 



1 11 

e5| 



' ISg 



1* 

. ;s- i 
^ «"1 ■ 
l| 

hm 

° I--I 
E l ¥~ 

*■!* 

■a "gag 

II! 

I li 

.2 ig 



13 3 S 
3S 

II 



RIBE AMT 33 

var saa overvældende, at omtrent al Handel stod og faldt dermed. „At 
de kongelige Embedsmænd selv var indviklede deri, er en gammel Hi- 
storie; men før var det dog Undtagelsen, om den end var hyppig, — 
du var det Reglen. Og i den Grad var Smugleriet sat i System, at der 
var Selskaber, som for visse Procenter assurerede mod Tabene der- 
ved I" Men endnu længe efter Krigenes Ophør vedblev den samme De- 
moralisation at raade i Toldvæsenet. Ved en Undersøgelse i Kolding 
i 1817 viste det sig, at Toldbøgerne var forfalskede, og at de to Tol- 
dere ved' Foldingbro alene for deres Vedkommende i de. sidste tre Aar 
havde skaffet sig en ulovlig Indtægt af 23.141 Rdl. — Hvor Toldvæse- 
net for en Gangs Skyld gjorde sin Pligt, lagde det sig ud med Befolk- 
ningen. I 1827 anholdt saaledes to Toldkarle i Føvling Sogn en Vogn 
med Kolonialvarer, der var smuglede over Kongeaaen. Medens de un- 
der Transporten bedede med Vognen i Stenderup, samledes Bymæn- 
dene med Oldermanden i Spidsen, Toldbetjentene blev gennempryglede, 
saa de maatte holde Sengen i flere Dage derefter, og alle Varerne blev 
bortførte fra Vognen. Sagen blev her alvorlig nok for Gerningsmæn- 
dene, idet 8 af dem dømtes til Tugthusstraf eller Vand og Brød. 

Saaledes tog Befolkningen overalt Parti for Smuglerne. Selv en 
sølle Jødekræmmer, der i 1829 blev grebet af Toldbetjentene fra Ribe, 
medens ban gik omkring og solgte indsmuglede Kramvarer, blev ikke 
ladt i Stikken. Fire ridende Karle, bevæbnede med Stokke og „Sla- 
weler", satte efter Toldbetjentene, der maatte lade Jøden løbe og 
selv ty ind i en Gaard med hans værdifulde Kramkiste. Men de fire 
Karle fulgte med, flere andre kom til, og Toldbetjentene maatte finde 
sig i, at Bønderne bemægtigede sig Størsteparten af de konfiskerede 
Varer og leverede dem tilbage til Jøden. For denne uegennyttige Op- 
træden blev 6 af Bønderne idømte Bøder paa indtil 50 Rdl. — Kendte 
Smuglerbander i disse Aar var „Axelsønnerne 44 og „Nissumkræmmer- 
ne" eller „Harbokræmmerne" fra Byen Fjand i Sønder Nissum Sogn, 
om hvilke der endnu gaar Sagn i Vestjylland. De drev det tilsidst saa 
vidt, at de i 1831 slog én Toldbetjent ihjel. 

Toldvæsenet skulde ikke blot passe paa Smuglerne ved Grænsen. 
Det havde ogsaa den Opgave at efterspore Bøndernes ulovlige Brænde- 
vinsbrænden. 

Over hele Jylland var Brændevinen en kær Drik, men intetsteds 

_ « 

maaske mere end i Ribe Amt. „Brændevinsdrik er Folkesynden her- 
ude, - * siger Dr. H. F. Feilberg i sine Skildringer fra Vester-Jylland. „Det 
første, der bydes den fremmede, er en Snaps, det første, Husfaderen 

IV. i 3 



34 RIBE AMT 

nyder om Morgenen, er en Pons. — At gaa med „en Hat" er ingen 
Skam, det kan enhver være bekendt, maaske dog Præst og Degn und- 
tagne; men der er ogsaa Hundreder af Udtryk, alle med en Skjæmt, 
der give Fuldskaben Navn, lige fra at være „skjævt læsset" og have 
„en Blis" eller „en Snisser" til al have „en Brand", „trække med en 
Bjørn, som man ikke kan faa Grimen over Ørene paa M , eller ligge i 
en Grøft og være „godt tillakket". " Feilbergs Skildring gælder Midten 
af forrige Aarhundrede; og Forholdene bliver jo ikke bedre ved, at vi 
gaar længere tilbage i Tiden. 

Bønderne brændte i gamle Dage selv deres Brændevin, og til Inven- 
taret i en vel udstyret Bondegaard hørte ogsaa et Sæt „Brændevinstøj" 
— Hat, Piber og Svaletønde. Men denne private Brændevinsbrænding 
var ganske ulovlig og talrige Gange forbudt. Allerede i 1689 udkom 
en Forordning om, „at herefter ej nogen Destiller-Pander eller Bræn- 
devins-Hatte paa Landsbyer af Bønder maa bruges' 4 under Straf af 
Varernes og Redskabernes Konfiskation og 10 Rigsdalers Bøde til nær- 
meste Hospital. Denne Bestemmelse gentoges i 1734: inden 3 Maaneder 
efter Forordningens Offentliggørelse skulde alt Brændevinstøj paa Lan- 
det være afskaffet, Kedler og Hat skulde slaas i Stykker og Stum- 
i perne derefter sælges. Disse Bestemmelser hjalp dog intet, og i en For- 

| ordning af 1. Febr. 1757 hedder det, at Overdaadighed i Brændevins- 

j drikken indsniger sig mere og mere, og mange, især af Almuen, hen- 

| falder til Fylderi og Drukkenskab og andre deraf følgende Laster. 

I Alle Forseelser skal derfor straffes med dobbelte Bøder, naar de 

! er begaaet i Drukkenskab, og hvis nogen af Almuen paa Landet 

befindes at være drukken, skal han straffes med Bøder, dobbelt 

* 

op for hver Gang, selv om han ingen Forseelse har begaaet. Ved en 
anden Forordning samme Aar fik Købstadfolk Ret til at anstille Hus- 
undersøgelse paa Landet efter ulovligt Brændevinstøj, og for Gods- 
ejere og Embedsmænd blev det gjort til Pligt at foranstalte saadan 
Undersøgelse mindst en Gang om Aaret „paa en dertil bekvem og mel- 
lem dem aftalende Tid, som ingen under vilkaarlig haard Straf forud 
maa bekendtgøre". Dermed var Jagten paa Brændevinstøj organiseret 
og i Forudfølelse af de Vanskeligheder, som nu vilde møde, bestemte 
Forordningen videre, at „dersom Bønder eller andre, naar bemeldte 
Inkvisitioner foretages, enten samle sig for deri at gøre Hinder eller 
Modstand, eller og naar nogen truer eller overfalder dem, som Inkvisitio- 
nen forrette, da skal de skyldige derfor uden Forskaansel undgælde 
med Fæstningsarbejde og anden Straf efter Sagens Omstændigheder". 
At det stadig intet hjalp, indrømmer Regeringen aabent i en Forord- 



RIBE AMT 35 

Ding af 2. Sept 1773: De udgangne Anordninger har hverken hemmet 
den utilladelige Brændevinsbranden paa Landet eller den skadelige 
Misbrug af overflødig Bræjidevinsdrik, men samme har tværtimod mere 
taget Overhaand til Sædernes Fordærvelse, de kongelige Intraders For- 
ringelse og det Almindeliges Skade. Embedsmændene faar derfor Paa- 
læg om „med fordoblet Iver" at gøre deres Pligt Og da Bønderne 
fandt paa at lukke og stænge deres Huse, naar Konsumtionsbetjen- 
tene var i Byen, fik Betjentene Ret til med Magt at aabne alle Porte og 
Døre. 

Forordningen af 1773 fik samme Skæbne som sine Forgængere. 
Tre Aar efter hedder det, at Kongen meget ugerne maa erfare, at den 
ikke har haft sin behørige Virkning, men endog paa sine Steder for- 
medelst aabenbare Hindringer er bleven sat tilside. De aabenbare Hin- 
dringer er naturligvis Bøndernes Modstand. Den skal nu brydes, og 
den nye Forordning af 26. April 1776 tyder paa, at Regeringen er ble- 
ven vred. Straffene skærpes eftertrykkeligt, hemmelige Angivere op- 
muntres, og hele Landsbyen gøres ansvarlig for, at der ikke lægges 
Husundersøgelsen nogen Hindring i Vejen« Hvis dette sker, „skal tvende 
af Byens vederhæftigste Gaardmænd straksen arresteres og forblive 
udi Arresten, indtil de have navngivet de skyldige; og af disse skal da 
2 eller flere efter Lodkastning dømmes til Fæstningsarbejde paa et eller 
flere Aar efter Sagens Beskaffenhed. Skulde ved Arresteringen af be- 
meldte tvende Gaardmænd møde nogen Hinder eller Modstand af Al- 
muen, har vedkommende at indberette saadant til Stedets Amtmand, 
som straks af nærmeste Garnison haver at rekvirere et fornødent Antal 
af militær Mandskab til bemeldte Mænds Paagribelse og Befordring til 
nærmeste Fæstning 44 . 

Disse Bestemmelser var jo alt andet end vel overvejede, og det 
vilkaarlige i, at et Par tilfældige Gaardmænd kunde fængsles paa ube- 
stemt Tid og tvinges til at spille Angivere, og at Byens Befolkning 
senere skulde trække Lod om, hvilke af dem der skulde gaa i Slave- 
riet, var jo rigtig egnet til at sætte ondt Blod. Det var da ogsaa langt 
fra, at Regeringens Trusler knækkede Bøndernes Modstand. ' 

En Scene som den, der forefaldt den 27. Marts 1782 paa Askov Gade, 
har i disse Aar ikke hørt til Sjældenhederne. Konsumtionsbetjentene 
fra Kolding var kommen kørende til Byen for at lede efter Brænde- 
vinstøj. Men de naaede kun at faa den første Gaard undersøgt; thi 
medens de var inde i den, stimlede Byens Folk sammen paa Gaden, 
og da Betjentene atter kom ud, indtog Mængden en saa truende Hold- 
ning imod dem, at de ikke turde fortsætte. De fandt det raadeligst at 



36 



RIBE AMT 



komme op paa Vognen og ud af Byen, ledsagede af et Bombardement 
af Jordklumper og Sten. 

Der blev nu, som Loven bød, anlagt Sag mod alle Askov Bymænd; 
og da ingen af dem tilstod sig skyldig, blev de allesammen dømte. 
To af dem skulde ved Lodtrækning udtages til et Aars Fæstnings- 
arbejde i København. Kun de af Mændene, som turde aflægge Ed paa, 
at de ikke havde haft noget som helst med Opløbet at gøre, skulde 
være fri for at deltage i Lodtrækningen. 

Det vides ikke, hvad Resultatet blev. Men Lærer Alkærsig, som 
har fremdraget denne Sag af Malt Herreds Justitsprotokol, nærer in- 
gen Tvivl om, at de allesammen har aflagt Eden. At Eden var falsk 
har. næppe generet dem synderligt; thi det angik jo kun en Sag med 
Toldvæsenet. „Kunde hans Nabo aflægge Eden, saa kunde han ogsaa. 
De har følt dette, som saa meget andet i de Dage, som en fælles Ulykke, 
de skulde bære sammen, og det er der næppe noget at sige til", slut- 
ter Lærer AJkærsig. 

Hvor stærkt Bønderne sørgede over, at den gamle kære Syssel med 
Brændevinspanderne skulde formenes dem, fremgaar af en Klagesang 
i den Anledning, som udkom i Haderslev, men var kendt over hele 
Jylland: 



Kom nu alle, kom tillige, 
kom og høre Ordre her, 
som er for det hele Rige, 
kommer, græder hver især. 

Posten kom nu meget fage 
med Forordningen saa stærk, 
at vi Bønder skulde tage 
bort vort hele Brænd vins værk. 

Ordren er, vi ej skal brænde 
og ej Brændevin maa faa; 
vores Tøj skal vi indsende; 
hvordan vil det nu os gaa? 

JHører alle, jeg vil sige, 
medens vi endnu har Tid, 
brænder alle nu tillige, 
brænder Dag og Nat med Flid, 



at vi da herefter haver 
en Godtaar at tage til, 
naar de sultne Købstadmavér 
kommer og ransage vil. 

Brændvin vi til Frokost tager, 
dertil Ost og Smør og Brød; 
det os inderlig behager. 
Ak, hvad er det sukkersød! 

Godt for Kuld og godt for Hede, 
godt for Hoved, Tænders Ve, 
godt at tage ind at svede, 
godt ogsaa for Øjnene. 

Ja, ihvor man lider ilde, 
om man end og halv er død, 
kan den Pinen dog formilde, 
O, du ædle Brændvin sød I 



Bønderne holdt altsaa ikke op med deres Brænderi, hvor ofte og 
hvor strengt det end blev forbudt. Hvor Embedsmændene var rime- 
lige at komme til Rette med, betalte man dem lidt for at lukke Øjnene, 
selv om det ikke ret mange Steder dreves saa vidt som i Salling, hvor 



Einer: Fra Fane. 



38 RIBE AMT 

Konsumtionsforvalteren ligefrem traf Aftale med Bønderne om et fast 
aarligt Salær for at se gennem Fingre med deres ulovlige Brændevins- 
brænderi. Denne Afgift betaltes i en Aarrække under Navn af Brænde- 
vinsskat, og Systemet virkede i den Grad til alle Parters Tilfredshed 
i Salling, at der var Tale om ogsaa at indføre det paa Mors, da Sagen 
i 1827 tilfældigvis kom Frederik VI for Øre. Kongen blev meget for- 
bitret derover og satte hele Enevældens Maskineri i Bevægelse for at 
faa Trafiken standset og de skyldige afstraffede; men det er beteg- 
nende for Tidens Bureaukratisme og den slappe offentlige Moral, at 
det kun i ringe Grad lykkedes ham. 

Hvor Embedsmændene ikke var tilgængelige for et saadant Arran- 
gement, maatte man altsaa brænde i Smug og tage den Risiko, der 
fulgte med. Og den hemmelige og ulovlige Brændevinsbrænden fik 
derved en Spænding, der gjorde den til et værdigt Sidestykke til Smug- 
lerierne ved Grænsen. 

Historierne om Bøndernes Kamp mod Told- og Konsumtionsbe- 
tjentene, eller mod „de sultne Købstadmaver, der kommer og ran- 
sage vil", er Legio; og mange spændende Optrin forefaldt, naar „Snus- 
hanerne" uformodet faldt over en intet anende Bondegaard og greb 
dens Beboere paa fersk Gerning. Kampen førtes i over halvandet Hun- 
drede Aar, og Enevælden formaaede aldrig, at faa denne sin Krig ført 
igennem. Endnu i 1845 udkom en ny, skrap Forordning mod ulovlig 
Brændevinsbrænden; og at denne Forordning blev den sidste skyldes 
mindre Regeringens Styrke end den nye Tidsaand, der efterhaanden 
trængte igennem og fik Bønderne til at betragte det som en Skam at 
drive denne skjulte og ulovlige Syssel. 

Jagterne efter Brændevinstøj dreves dog endnu saa langt ned i 
Tiden, at sikkert adskillige nulevende vil kunne mindes dem. Den for 
faa Aar siden afdøde Branddirektør Falbe Hansen fortæller saaledes 
i sine Livserindringer, hvorledes han i sin Ungdom som Herredsfuld- 
mægtig havde været med paa en saadan Jagt. I den tidlige Morgen 
kørte hele Sviten afsted paa 4 Vogne under Anførsel af en Toldkon- 
trollør, der tidligere havde været ansat ved Grænsen ved Kongeaaen 
og var vel kendt med alle Smuglerkneb. „Alle Uniformskasketterne 
og deslige Kendetegn var fjernede, Vognene lignede pæne Bønder- 
vogne, og Toget saa nærmest ud som Mænd, der skulde til Begravelse. 
Vi kørte meget rask, til vi fik Gaardene at se; saa kørte vi i et lang- 
somt Bondetrav forbi den Stikvej, som fra Landevejen førte ned til 
de to Gaarde, indtil den bagerste Vogn med 4 Betjente var ud for Stik- 
vejen. Denne Vogn drejede da pludselig af og satte i fuldt Firspring 



RIBE AMT 39 

ned HI Gaardene, de 4 Betjente (nu med Uniformshuer og hver med 
en lang spids Jernsøger som et Spyd paa 3 — 4 Alens Længde) styr- 
tede af Vognene og placerede sig 2 og 2 ved hver Gaard. Man kunde 
*e, at det var Folk, der var øvede i den Slags Affærer, og at Manøvren 
var aftalt forud. Vi andre fulgte saa bagefter i flyvende Fart med 
Uniformshuer paa; alle steg ud, og nu var der 10 Betjente med lange 
Spyd omkring Gaardene". Alt blev nu gennemsøgt og gennemstukket 
med Spydene, og Udbyttet var et fuldstændigt Sæt Brændevinstøj, som 
«ar fælles for begge Gaardene. Det nyttede naturligvis intet, at Man- 
den forsikrede, at det ikke havde været i Brug siden hans Bedste- 
faders Tid! 

Det var, fortsætter Falbe Hansen, de mærkeligste Gemmesteder, 
Folk brugte til det dyre Kobbertøj. Saaledes fandt nogle Videnskabs- 
mænd, som kom til Hjerm Kirke for at undersøge de gamle Grave, at 
Liget af den bekendte Mogens Munk til Volstrup var borte, hvorimod 
der i hans Kiste fandtes — en Brændevinshat. De dertil hørende Piber 
fandtes paa Himlen over Prædikestolen. 

Den Genstridighed, der bragte Bønderne — ikke nogle enkelte For- 
brydere, men hele Bondebefolkningen — til at trodse Toldvagten ved 
Grænsen og til systematisk at overtræde Forbudet mod Brændevins- 
brænding fik ogsaa Godsejerne at føle. Det var i Bondeplageriets Dage 
ingenlunde farefrit at være Herremand i Vestjylland, og med faa Aars 
Mellemrum blev to af Egnens Bondeplagere, Knud Galt til Viumgaard 
og Jørgen Bramming til Lydumgaard, skilte ved Livet. 

Da Knud Galt i 1698 havde mishandlet Mølleren i Vium Mølle 
saaledes med Hug og Slag, at han døde deraf, fulgte Svaret faa Dage 
efter. Medens Galt en Dag stod i Laden og saa paa, at hans Folk 
maalte Korn op, kom en Karl med en Pistol, stak den ind gennem et 
Hul i Væggen og skød Herremanden ned. Gerningsmanden blev grebet 
og dømt til Hjul og Stejle; men inden Dommen var bleven indstævnet 
til Landstinget, var han bortrømt. • 

Mordet paa Jørgen Bramming i 1702 var Resultatet af en vidt for- 
grenet Sammensværgelse, der omfattede de bedste af Godsets Bønder. 
Længe var han bleven stræbt efter Livet af sine undergivne, og man 
faar et ejendommeligt Indtryk af den Tids Betstilstande ved at se, at 
den ene efter den anden blev dømt for Mordforsøg mod Herremanden, 
men at der aldrig blev gjort noget Skridt til at faa disse Domme 
eksekverede. Smeden Christen Timsen i Lydum var Hovedmanden for 
den første Sammensværgelse mod Bramming. Han skød efter ham, 



40 RIBE AMT 

men uden at ramme, og sammen med fire andre blev han derpaa dømt 
til Bremerholm paa Livstid. Alle fem unddrog sig Straffen ved at 
rømme bort, — dog ikke længere end til et andet Sogn i Amtet. Da 
de var borte, tog Bonden Hans Jakobsen i Store Frisgaard Sagen i sin 
Haand. Han lejede for kontante Penge en Mand ved Navn Anders 
Volch til at skyde Bramming. Volch skød, men fejlede ligeledes, hvor- 
paa han blev dømt til Stejle og Hjul. For at jundgaa denne Skæbne 
flyttede Anders Volch — til Ribe, hvor han endnu træffes flere Aar 
efter, og hvorfra han ikke betænkte sig paa at gøre Rejser til Vester 
Herred og optræde som Vidne paa Tinget. Hans Jakobsen forsøgte nu 
at faa Bramming ryddet af Vejen paa en anden Maade. Han anskaffede * 
en Forsyning af Rottekrudt og søgte at overtale Kokkepigen paa Ly- 
dumgaard til at komme det i Brammings Grød. Men hun vilde ikke, 
og saa maatte ogsaa Hans Jakobsen rømme. Han lod sig hverve som 
Soldat og træffes senere i Holland ved et af de danske Regimenter, 
der kæmpede i den spanske Arvefølgekrig. Endelig stiftedes der en ny 
Sammensværgelse — et „Aaraad" som det dengang kaldtes — af om- 
trent alle Godsets Bønder i Jandrup og Aal Sogne,- og Staldkarlen paa 
Lydumgaard, Hans Olufsen, paatog sig at skyde Herremanden for en 
Betaling af 60 Rdlr. Disse Penge blev let skaffet til Veje, og Planen 
blev udført. To af de sammensvorne kom op paa Gaarden, hvor de 
sad og drak med Jørgen Bramming, til han var bleven søvnig og halv- 
fuld. Saa hjalp de ham ind i hans Seng og lod alle Døre staa aabne 
efter sig, da de gik bort. Derpaa gik Hans Olufsen ind i Kammeret 
og skød Bramming, der laa i Sengen og sov. Hans Olufsen rømte der- 
efter bort, som Skik og Brug var, og man hørte aldrig senere noget 
til ham. Men de andre Sammensvorne slap ikke saa godt fra det. De 
dømtes til Bremerholm paa Livstid eller til nogle Aars Tvangsarbejde. 

De to her nævnte Gaarde, Viumgaard og Lydumgaard, ligger ikke 
langt fra hinanden, begge inden for det gamle Horne Herreds Om- 
raade, der nu er delt i tre Herreder: Nørre, Vester og Øster. Det store 
Horne Herred omfattede Landet mellem Skern Aa og Varde Aa og har 
sikkert i sin Tid følt sig som en afsluttet Landsdel, der var parat til 
at gøre Front til begge Sider. At dette gjaldt mod Nord, hvor Skern Aa 
tillige var Sysselgrænse, siger sig selv. Men ogsaa Varde Aa synes en- 
gang at have været som et Skel mellem to Folkestammer, og lige ned 
til vore Dage har det kunnet paavises, at Beboerne nord og syd for 
Aaen betragtede hverandre som fremmede og ikke kunde mødes uden 
at skælde hverandre ud, — selv om denne Ordveksel efterhaanden var 



II] 

li- 
ft! 



i 



■sil 

s 4 

i 

ars g 
S I? I 

•o mi x 



SF* 

fill 

III 

=i 

■fil 

s -c 

a Si 

sit 

Hi 



in 



42 RIBE AMT 

bleven af ren formel Natur og ikke betød jioget ondt. Naar to Mænd 
mødtes ved Varde Aa, raabte han paa den nordre Bred: Skjeltring, 
Skjeltring, Skiidvoml Og syd fra svaredes tilbage: Klægfod, KlæverastI 
— Tang Kristensen, som har meddelt disse Skældsord, siger derom, at 
„det var en fra Fædrene nedarvet Sædvane at hilse' saadan, og selv 
gamle Mænd, der iøvrigt kunde være de bedste Venner, undlod ikke, 
naar de mødtes med Aaen imellem sig, at indlede Samtalen med disse 
Skældsord." 

Den ældgamle Skik at skælde ud paa alt,, hvad der var fremmed og 
afvigende fra ens eget, holdt sig i det hele taget længe paa denne Egn. 
Det gik ogsaa ud over Fanøboerne, naar de i deres aparte Dragter kom 
sejlende op ad Varde Aa. Saa lød det inde fra Bredderne: 

Fannike, Fannike, flok, flok, flok! 

Han binne hans Bows i en dok, dok, dok, 

Han sejler, han sejler i et Drøwttrow. 

Men vi befinder os ogsaa her i Jydepotternes Hjemland og dermed i 
en Egn, som har formaaet at bevare en Industri næsten ganske uden 
Forandring lige fra Stenalderens Dagel 

Jydepotteindustrien dreves særlig i Landsbyerne omkring Varde, og 
det egentlige Potteler forekommer kun i Sognene Torstrup, Horne, 
Tirstrup og Varde Landsogn. Tilvirkningen af de sorte Lerkar var, som 
det vel har været fra Oldtiden af, udelukkende Kvindernes Arbejde, og 
paa enhver Gaard, hvor Fabrikationen blev drevet, holdtes dertil en 
særlig „Pottepige" eller „Pottekone". Selv det kolde og besværlige Ar- 
bejde at ælte Leret med Fødderne, besørgedes udelukkende af Kvin- 
derne. Naar Lermassen paa den Maade var tilstrækkelig behandlet, 
kom den ind i Pottestuen, hvor Pottepigen sad paa en Stol med et 
halvrundt Bræt paa Skødet og et Kar Vand ved Siden og formede 
Karret med Fingrene, idet hun stadig vædede Leret med Vand. Naar 
Karret var formet, blev det lufttørret, derpaa gennemrøget over en 
sagte Ild af Lyngtørv og sluttelig haardbrændt mellem Tørvegløder. En 
dygtig Pottepige kunde forfærdige c. 3000 Potter i Løbet af en Som- 
mer, og Fortjenesten derved var ikke ringe. Efter en Opgørelse fra 
Midten af forrige Aarhundrede kunde alene Horne Sogn levere 270,000 
Potter om Aaret, og Værdien af dem var over 18,000 Kr. 

Afsætning for Jydepotterne manglede aldrig. De fleste blev opkøbte 
af Pottehandlere, som pr. Vogn befordrede dem over hele Halvøen og 
helt ned til Berlin, Leipzig og Wien. Et Vognlæs kunde rumme c. 400 
Potter, der stabledes op med Lyng imellem som et lille Hølæs. Andre 



, Hans Smith: Hos en Jydepol lemagcrskc. 

udførtes titsøs af Fanøskippere fra Hjerting til Husum, Hamborg og 
Holland. Og over Hjarbæk forsynedes Limfjordsstæderne, Norge og 
København. 

Det var intet Under, at de sorte Jydepotter var saa stærkt søgte; thi 
de opfyldte næsten alle de Fordringer, man kunde stille til et Kogekar. 
Kammerherre Sehested til Broholm, der har udgivet et Skrift om Jyde- 
potteindustrien, berømmer dem stærkt: „De er fuldstændig uden Fare 
for Sundheden i Modsætning til glaserede, emaillerede og fortinnede 



Hans Smith: Jydepotterne brændes. 



4J RIBE AMT 

Kar. De taale Uden bedre end andre Lerkar uden at springe. Maden 
svides ikke i dem, og de give aldrig nogen Afsmag, selv om Sagerne 
henstaa nok saa længe i dem. Deres eneste Fejl er den, at de ere skøre." 
Gamle Folk vil ogsaa paaslaa, at alle de Mavelidelser, der nu plager 
Menneskeheden, først er opkommet, efter at man havde hørt op med 
at bruge de sorte Potter. Og den Husmoder, der var vant til at koge 
sine Kartofler i Jydepotten, vilde ikke indrømme, at de kunde blive 
lige saa velsmagende ved at koges i en Støbegryde. Men trods alt dette 
bar de, som saa meget andet, maattet vige for Nutidens Fabriksvarer. 
Det er kun faa nulevende, som har set et veritabelt Læs Jydepotter 
med Lyng imellem efter gammel Skik. Og kun enkelte Steder i Varde- 
egnen drives en Smule Potteindustri endnu. 



Kirken paa Mane. 



VOLDSTEDER OG HERREGAARDE 

AF MUSEUMSINSPEKTØR CRH. AXEL JENSEN ■ 

Medens Kolding præges af Slotsruinen, kan man færdes længe i Ribe 
uden at finde den Voldbanke, der betegner Pladsen for det gamle Riber- 
hus. Men den, der gennem Grønnegade naar ud til Slotstomlen i Stadens 
nordvestre Udkant og ser den nøgne, græsklædte Banke hæve sig over 
de rørbevoksede Grave og de vidtstrakte Enge, glemmer ikke Stedet; 
end ikke det moderne Monument over Dronning Dagmar formaar at 
bryde dets Stemning. Paa Valdemarernes Tid spillede Slottet, der før- 
ste Gang nævnes 1127, en betydelig Rolle, der genspejles i Folkeviserne 
om Dronning Dagmar og i Sangen om dets Erobring af „Erik den unges" 
Mænd, som indtog Slottet i Dans. Endnu i 14. — 15. Aarh. nævnes det 
hyppigt, men selv om Christian III moderniserede Slottet, kom det alle- 
rede under Christian IV i Forfald og ødelagdes under Torstensonfejden 
1644, da de danske generobrede det efter at have beskudt det fra Dom- 
kirketaarnet. Senere brugtes Ruinerne som Stenbrud; paa Frederik VI's 
Tid kørtes de sidste Levninger ud som Skærver til Anlægget af de nye 
Chausséer i den stenfattige Vesteregn. Nu ses der paa Banken kun et 
Par Grundsten, og en af Nationalmuseet foretaget Prøvegravning har 



46 RIBE AMT 

vist, at Ødelæggelsen er foretaget med usædvanlig Grundighed. Af Chri- 
stian III's store Stenhus har man omhyggelig optaget alle Grundstenene 
helt ned til Piloteringen under Murene, og af de mange andre Smaabyg- 
ninger paa den firkantede Banke er der kun sparsomme Rester under 
Jorden. Rimeligvis har Christian III givet Voldstedet dets nuværende, 
firsidede Form og omgivet det med Fodmure og Runddele paa Hjør- 
nerne, men flere af de Bygninger, som ses paa gamle Billeder, har 
utvivlsomt haft en langt højere Alder. En hyppigt gengivet moderne Re- 
konstruktion er meget fejlfuld og ukorrekt i Enkelthederne. 

Af det gamle, men mindre berømmelige Vardehus, der ødelagdes un- 
der Bondeoprøret 1439, er nu endogsaa Voljlbankerne forsvundne. I det 
hele er Amtet fattigt paa Voldsteder, og de faa bevarede er endda meget 
mangelfuldt kendte. Dette gælder saaledes Trælborg i Verst Sogn, nær 
det omtvistede Trældige, der maaske har været en rund Borg af den 
tidligste Middelalders Type, omgivet af en Fodvold. Et Par Voldsteder 
ligger langs Varde Aa; i Engene vest for Varde findes den fredlyste, i 
Historien ukendte Elkjærhøj, en oval Banke omgivet af Grav og Yder- 
vold, og øst for Byen er der Knubholm (Kalsgaard, som 1373 blev købt 
af Valdemar Atterdag) og Voldstedet af det gamle Nørholm, der først 
nævnes under Dronning Margrete, som tilkøbte sig Domkapitlets Rettig- 
heder til Grunden. Af andre Voldsteder kan særlig fremhæves Skod- 
borghus (Vejen S., Malt H.), der 1368 belejredes af Grev Gerts Sønner 
og længe bestod som Herregaard; den firsidede Voldbanke er nu gen- 
nemskaaret af Vejen over Kongeaaen til Skodborg Kirkeby. Fredlyst er 
det ligeledes firsidede Vamdrup Voldsted i Haven ved Vamdrupgaard 
(nævnt 1473) og en lille Kælderruin ved Donslund i Vorbasse Sogn, der 
til c. 1660 var en Hovedgaard. 

Mange af Amtets talrige smaa Herregaarde er forsvundne uden at 
efterlade sig arkitektoniske Spor, og i endnu højere Grad end i Ring- 
købing Amt mærkes det, at den vestjydske Luft i de senere Aarhundre- 
der ikke har været gunstig for Adelsstanden. En Gaard som Ribe Kær- 
gaard (Hunderup S., Gjørding H.) gør nu Tjeneste som Fattiggaard for 
tre omliggende Kommuner. Et Voldsted betegner dens ældre Plads ude 
i Engene; til sin nuværende Plads flyttedes den af Rigsraad Niels Lange 
(t 1565), men den nu stærkt forhutlede Bygning præges dog af en gen- 
nemgribende Ombygning fra 1695, og kun nede i de fantastiske Kældere 
finder man som Rester af den ældre Arkitektur Døre og Buer med tov- 
snoede Formstensstave af nordtysk Karakter. Bedre bevaret er Sønder- 
skov (Folding S., Malt H., nævnt 1440), hvis hvide Hovedbygning byg- 
gedes 1620 af Thomas Juel. Af Krogsgaard (Tjæreborg S., Skads H., 



RIBE AMT 47 

nævnt 1430), der oprindelig bestod af fire Fløje, staar nu kun Port- 
længen, som opførtes 1644 af Wenzel Rothkirch, der frelste Christian 
IV's Liv i Slaget ved Luther am Barenberge. Fra 18. Aarh. stammer 
Estrup (Malt S. og H.), der ombyggedes 1721 af Overførsler Hans Bach- 
mann. Interessantest er dog en Række Hovedgaardsbygninger fra Tiden 
omkring Aar 1800, i nyklassisk Stil af jydsk Tilsnit, der skyldes den 
bondefødte Bygmester, Mikkel Stobberup. Til hans Arbejder skal høre 
Brammingegaard, Endrupholm, Gjetterupholm og Lunderup. 



Ribe, net fra Nørd. 
(Hugo MalLhlcMen fol.) 



48 RIBE AMT 



KIRKER 

AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN 

Ribe Domkirke, viet Vor Frue, er paa mange Maader i Slægt med 
Viborg Domkirke; arkitektoniske Enkeltheder som visse Søjlehoveder 
er endogsaa saa nøje overensstemmende, at de maaske er gjorte af de 
samme Stenhuggere. Hvad Alderen angaar, er de to Kirker paa det nær- 
meste samtidige. Ribe grundlagdes af Bisp Thore omkring 1125 og synes 
i første Omgang at have staaet fuldført c. 1160; men meget tyder paa, at 
en Brand 1176 medførte store og gennemgribende Qmbygninger, saa at 
de nu bevarede romerske Partier i alt væsentlig først er blevne til ved 
Aar 1200. Særegent for Ribe er det ejendommelige Materiale, den rhinske 
Tuf, hvormed de oprindelige Murflader er klædte, og hvis gule Tone 
staar saa godt sammen med den brogede Granit og de andre Stenarter, 
der er brugt til en Række Detailler baade paa den smukke Korrunding 
og andetsteds. Allerede de romanske Partier virker i Ribe rigere og mere 
afvekslende end i Viborg. Sin Lige i Danmark søger en Portal som Ind- 
gangsdøren paa den søndre Korsarm, Kathoveddøren, der har sit Navn 
efter et malmstøbt, Dørringen bærende Løvehoved omgivet af fire Smaa- 
drager, som i Sagnet er bleven til Mus. Dette Malmhoved hidrører dog 

• 

først fra 14. Aarh., medens Granitrelieffet i Tympanonfeltet, Korsned- 
tagelsen, stammer fra Kirkens ældste Byggeperiode og det store Sand- 
stensrelief i den trekantede Portalgavl, det himmelske Jerusalem, det 
største romanske Relief i Danmark, ikke kan være ældre end Midten af 
13. Aarh. Virkningsfuld er den romanske Komposition af Kirkens Øst- 
parti; den kraftige og rige Apsis er føjet direkte til Korsskæringen, og 
dennes indre krones af en oprindelig Kuppel. Yderligere livfuld og 
malerisk* bliver Bygningen ved sine gotiske Tilføjelser. Efter en Brand 
1242 fik Højskibet spidse Vinduer og elegante, unggotiske Hvælv; noget 
senere rejstes det store Nordvest taarn, Stormklokketaarnét, som ombyg- 
gedes og ændredes gentagne Gange og efter Jordskælv og andre Ødelæg- 
gelser fik sin nuværende, om Kolding Slotstaarn mindende Afslutning 
1610, da et højt, slankt Spir med fire Spidsgavle var styrtet ned. Des- 
uden tilbyggedes efterhaanden en Række Kapeller, som c. 1440 sammen- 
byggedes til de to yderste Sideskibe, der gør Ribe til Landets eneste fem- 
skibede Kirke. Af en hvælvet Gang, der omsluttede en aaben Gaard paa 
Kirkens Sydside, er nu kun en Stump tilbage, men ellers er de forskel- 
lige Tilbygninger heldigvis bevarede. I vore Dage er de værnede af 
Domkirkens Historieskriver, Pastor Jacob Helms, da der fra anden Side 



Ribe Domkirke. Set mod Øst. 

(Hud« lot.) 



Prs Skeelernes Kapel 1 Ribe Domkirke. 
Gravmæle over Rigsadmiral Albert Skeel (f 1639) og Hustru. 



Ribe Domkirke. Til bajre Weis'es Hus. 




RI NGKJ OBING AMT 



V 



1 "Oljod^ 



VJ 



•- -i 



Grindstod q 



Q QlCwoog" 
Lunde - 

O* Thistrup Grenerj 

6 Andsaqer ... 
OHodde - ■ ° 



V E J L E 
AMT 



gOvtrup 

Thorstrupl 



W Jandmp VARDE 
«... * O •> 



jjsse 



q Starup 



QNxsbjerg 

O Alslev _ r?* 1 ™* 

♦Hostnip Aarre O .D 

Brondum VNebel 



Hej n svig 



Vorbasse O 



\ Jerne ~ ^^ fi5nlillll ■ Bron, P SuAost '*° L £ 



fes 8 Æf *!**■* v v §- sL*Rp .^) 

^r^fcii. ▼* „Hunderup 3 " ,--. % <fr*W 

■0 #Jernved _/ \Vamdnjfr 




Lindknud B **A C "^"V. 

Aastrup O u y j| t Jo*^rup 



KQLDlNC 



—Jern ved ^/' 

▲KaJv&lund 
+ Farup V 






RIBE 



Sem 



HADERSLEV AMT 



O Kvader. O Raa og Havet Kamp. Q Ahl. O Rhinsk Tuf. A Tegl.' 

(Fyidte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den 

stammer fra gotisk Tid. 

Oversigt over Landsbykirkerne i Ribe Amt. 
(Forfattet af Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang.) 



var lagt Planer om en „stilren" Restaurering, og ved den 1882 — 1904 
gennemførte Istandsættelse (Arkitekt: H. C. Amber g) lykkedes det trods 
meget ondartede Sætninger at bevare Kirken i dens overleverede Skik- 
kelse. Mindst heldig virker den moderne Udformning af Vestpartiet og det 
paa romanske Fundamenter genopførte mindre Sydvesttaarn, der skader 
Virkningen af Stormklokketaarnet, men hvad der mest karakteriserer 
Bygningen, er dog fastholdt: udadtil Sammenspillet mellem Brudstenen 
og de røde gotiske Munkesten, indadtil de store gotiske Vinduers Lys- 
virkninger i det romanske Rum, hvis Inventar desværre er ilde med- 
handlet og udplyndret. Fra Middelalderen stammer Malmfonten (c. 
1350), en stor femarmet Messingstage, enkelte Korstole og nogle Grav- 
sten, hvoribl. den over den sidste katolske Biskop, Ivar Munk, er meget 
anselig. Gravminderne over Kongerne Erik Emun (t 1137) og Kristof- 
fer I (t 1259) er forlængst forsvundne ligesom de oprindelige Sten over 
Reformatoren Hans Tausen (t 1561) og Anders Sørensen Vedel. Blandt 



54 RIBE AMT 

Renæssancetidens Gravmæler er det anseligste et Sandstensepitafium 
over Rigsadmiral Albert Skeel (t 1639). 

Den vulkanske Tufsten, der fra Eifelbjærgene ved Rhinen sejledes 
den lange Vej til Vestjylland, er ikke blot brugt til Domkirken, men og- 
saa til en Række Landsbykirker baade i Sønderjylland og i det nuvæ- 
rende Ribe Amt, hvor de især samler sig omkring Stiftsstaden, men 
dog ogsaa har en enkelt Forpost helt oppe ved Amtets Nordgrænse. 
Sikkert har Egnens Stenfattigdom fremmet denne Import Mange af Tuf- 
stenskirkerne er stærkt ødelagte; thi det bløde, porøse Byggeæmne kan 
trods den værnende Hvidtekalk ikke staa for Vesteregnens haarde Vejr- 
lig, og ikke en eneste Vestgavl af Tuf har kunnet holde sig udækket til 
vore Dage. Men de smukkeste og bedste af Tufstenskirkerne har dog be- 
varet rige Blendingsdekorationer, ikke mindst paa Apsiderne, af hvilke 
Vilslev ved Kongeaaen viser de ældste og kraftigste Former, Farup, 
Jernved og Billum yngre og mere sammensatte. Der er i det hele mange 
Vidnesbyrd om, at Tufstenen er brugt i den romanske Stils seneste 
Periode; i mange af Kirkerne forekommer der, især i Indervæggene, 
brændte Sten (der iøvrigt ogsaa er fundne i Domkirkens romanske Dele), 
og i Granitkirken Bryndum har Koret indre Vægblendinger og smukke 
Hvælvinger af Tufsten i unggotisk Stil. Ligesom i Domkirken mødes den 
indførte Sten med den hjemlige Granit; ingen af Ribeegnens Tufstens- 
kirker savner Granitkvadersokkel, og i flere Tilfælde er Materialerne 
blandede saaledes, at det kan være vanskeligt at afgøre, om Bygningen 
rettest bør kaldes en Tuf- eller en Granitkirke. Hyppigt forekommer det, 
at Kirkernes østre og ældre Dele overvejende er af Granit, medens Ski- 
bet er fuldendt med Tuf (Darum, Alslev, Aal, Outrup). 

Granitkvaderkirkerne har et mere almindeligt jydsk Tilsnit, men og- 
saa mellem dem findes anseligt og smukke Bygninger, ofte med langt, 
rummeligt Kor. Som Kortet viser, forekommer Apsider kun ret spar- 
somt. Af oprindelige Enkeltheder kan fremhæves de fra Stiftskirken 
paavirkede Søjleportaler i Amtets østlige Del (Malt og Føvling, Anst, 
Skanderup og Vamdrup), af hvilke Malt-Portalen paa sin Tympanon 
bærer Majuskelindskriften: „Pulsate ae apperitur vobis tt , d. v. s. „Ban- 
ker paa, og eder skal oplades", medens de tilsvarende Felter i Anst og 
Skanderup er dekorerede med Figurer (Kristus mellem Petrus og en 
anden Apostel), hvilken Fremstilling ogsaa ses i Bække K. Iøvrigt fore- 
kommer Skulpturer forholdsvis sjældent (f. Eks. det lille, cirkelrunde 
Relief „Bjøvlunds Trold" i den ombyggede Holsted Kirke), men i det 
mindste paa Vardeegnen har de rundbuede Vinduer ret jævnligt orna- 
mental Indramning. Et nu tilmuret romansk Vindue i Vejen synes at have 



li 



¥ 






66 RIBE AMT 

ræret søjledelt, og paa to Vinduesoverliggere i Aastrup læses en Del af 
Runerækken samt andre Runer, ligesom en indridset Krigerskikkelse, 
mærkeligt nok stillet paa Hovedet. Meget ejendommelig er en Dørover- 
ligger i Gjørding. I et Par Kirker er Al det fremherskende Materiale, og 
mellem Kvaderkirkerne er spredt enkelte Bygninger af raa Kamp, alle 
vistnok tilhørende den seneste romanske Tid, medens de helt af Munke- 
sten rejste Kirker trods deres lidet iøjnefaldende Stilpræg stammer fra 
den senere Middelalder. Til den sidstnævnte Gruppe hørte den meget 
omtalte, straatækte Kirke i Oksby, som 1891 blev erstattet med en mo- 
derne Bygning. En Særstilling indtager St. Katrine Kirke i Ribe, der hører 
til Byens endnu bevarede Sortebrødre- eller Dominikanerkloster. Gan- 
ske enkelte af Kirkens Murpartier naar omtrent tilbage til Klosterets 
Grundlæggelsestid (1228), men senere i Middelalderen er den bleven et 
Par Gange ombygget, og den nuværende, anselige, treskibede Kirke, der 
i Størrelse næsten kan maale sig med Domkirken, er først bleven til i 
Løbet af 15. Aarh.; dens ejendommelige, romanske Former er hjemme- 
gjorte Efterligninger af Domkirkens Arkitektur. Ogsaa Klosterlængerne 
ved Kirkens Sydside stammer for største Delen fra sengotisk Tid, men 
i den ældste Østfløj er der dog bevaret en interessant Klostergang med 
fine, sentromanske Detaljer, og som Helhed er Klosteret i sin Art et af de 
bedst bevarede og stemningsfuldeste Anlæg herhjemme. Det gennemgaar 
for Tiden en kyndig og forsigtig Istandsættelse (Arkitekter: Lønborg 
Jensen og C. M. Smidt), hvorved man først og fremmest har rettet de 
hældende Kirkemure og givet dem ny fast Fundamentering. 

Landsbykirkernes gotiske Tilbygninger fordeler sig ret ulige over Am- 
tet. Gennemgaaende er der højest 4 — 5 hvælvede Kirker i hvert Herred, 
og selv om man medregner de noget talrigere Korhvælv, findes der ikke 
en eneste Hvælving i Anst Herred. Af gamle kullede Kirker forekommer 
enkelte i Ribe, Gørding, Malt og Slaugs Herreder, men i Skads og Horne- 
herreder dominerer de gotiske Taarne, mellem hvilke der forekom- 
mer anselige Bygværker. Ejendommeligst er de enkelte Taarne med Spir 
af „Tørninglentypen" (V.Vedsted, Seem), hvis Forbilleder har været det 
forlængst forsvundne sentgotiske Spir paa Domkirkens store Taarn. 
Hyppigere forekommer pyramideformede Taarnhætter. Ved Vilslev 
Kirke er Taarnet placeret nord for Koret. 

Det stedlige Navn for Vaabenhus er „Skrevts", o: Skriftehus. 

Anst Kirkes Spir er opsat 1592 af Lensmanden paa Koldinghus, Kas- 
per Markdanner. Fra 18. Aarh. stammer de to Kirker paa Fanø (Nord- 
by 1786, Sønderho 1782), ligesom ogsaa Manø Kirke i det mindste er 
stærkt ombygget. 



Vilslev Kirke (Gørding Herred). 



68 RIBE AMT 

Bortset fra selve Stiftsstaden synes der kun at være forsvundet faa 
Kirker. Foruden enkelte Kapeller (f. Eks. i Oksby og Thorstrup Sogne) 
maa fremhæves to Kirketomter i Vorbasse Sogn. 

Mellem Amtets faatallige Kalkmalerier indtager de romanske Bille* 
der i Aal (V. Horne H.) en fremtrædende Plads; de forestiller Scener af 
Helgenbispen Nicolaus af Myras Legende samt Kong David; Kampsce- 
nerne i Frisen allegoriserer Striden mellem Dyden og Lasten. Værdifulde 
er ogsaa de sentromanske Malerier i Vilslev, især Fremstillingen af Abels 
Offer, paa Korbuens Underside. Fra 14. Aarh. stammer Hvælvingsdeko- 
rationerne i Brøndum (St. Laurentius), men iøvrigt er der næsten kun 
bevaret Kalkmalerirester i Domkirken. 

Blandt de romanske Døbefonte forekommer en i Vestjylland udbredt 
Type med smukke Profiler, men ellers i Reglen uden ornamentale eller 
figurlige Prydelser; en karakteristisk Repræsentant findes i Ribe Kloster- 
kirke. Men desuden er der mange andre Former. Paa Fontene i Farup, 
Anst og Vilslev ses saaledes Figurer under Arkader, og Fonten i Malt K. 
udmærker sig ved Skulpturer i usædvanligt kraftigt Relief, deribl. to 
kæmpende Krigere. Paa Brøndumfonten læses Mandsnavnet „Asser" i 
Runer. Malmstøbte Fonte forekommer, foruden i Domkirken, i Varde, 
(støbt 1437, med talrige Aftryk af Pilgrims tegn), i Ølgod (1455) og i 
Nordby paa Fanø. 

Af andet Kirkeinventar fra den katolske Tid kan nævnes jernbundne 
Døre i Sneum og Hjortlund, og sentgotiske Altertavler er bevaret i ret 
stort Tal. Henne er, ialfald naar Nordslesvig ikke medregnes, den eneste 
Kirke herhjemme, som foruden sin katolske Højaltertavle endnu ejer 
to mindre Sidealtre, det ene til Jomfru Marias, det andet til S. Nicolaus* 
Ære. Foruden enkelte Figurer og Krucifikser findes desuden større Tav- 
ler i Anst, Grimstrup, Janderup, Jernved, Lunde, Skanderup og Starup, 
af hvilke fiere har faaet Indfatning med Søjler og Topstykker i Renæs- 
sancestil. 

Hvorvidt nogle af disse gotiske Billedskærerarbejder kan være gjorte 
i Ribe, er endnu usikkert. Men utvivlsomt er det, at Stiftsstaden efter 
Reformationens Sejr var Hjemsted for Snedkerværksteder, hvis Særpræg 
gennem omrejsende Landsbyhaandværkere naaede vidt om til Stiftets 
Kirker. Deres Inventar er ofte tilvirket i en fornøjelig, lokal vestjydsk 
Blandingsstil mellem Gotik og Renæssance. Det sentgotiske Foldeværk 
har faaet en særlig ripensisk Udvikling, idet Folderne gennembrydes af 
H jærter, og samtidig trives Ungrenæssancens Akantusværk i lokale Varie- 
teter. Mange Prædikestole er i Hovedlinjerne komponerede efter gotiske 
Regler, men i Enkelthederne dekorerede med Renæssance-Ornamentik, 



og endnu mere typiske er de talrige Stolestader med forkrøblede Spir 
øverst paa de lodrette Ramstykker. Snedkersignaturer er ikke helt 
sjældne. Prædikestolen i Henne er gjort af Hans Snedker 1573, Stole- 
staderne i N. Nebel af Mikkel Tuesen i Tarp 1576 „selvanden i 26 Uger", 
og Prædikestolen i Jernved skal være tilvirket af Anders Katkier 1585. 
De nævnte Aarstal angiver omtrentlig denne Overgangsstils Blom- 
stringstid. Højrenæssancen sejrede lidt senere herovre end i de fleste 
andre Egne af Landet, men da St. Katrine i Ribe 1591 fik sin Prædike- 
stol, udførtes den dog i den nye Smag, og det samme gælder Domkir- 
kens Prædikestol fra 1596, af Odensesnedkeren Jens Asmussen. Fra 
sidstnævnte Aarstal stammer ogsaa et saa elegant Højrenæssancearbejde 



62 RIBE AMT 

som Altertavlen i Ølgod, og i det hele er Altertavlerne hyppigst tilvirkede 
i denne Stil, under hvis Herredømme Snedkere fra Kolding ogsaa synes 
at gøre sig gældende i Amtets østre Del. Saa fornøjelige og selvstændige 
»om de lidt ældre Snedkerarbejder er de ikke, men fra Senrenæssancens 
Tid findes dog bl. a. en Gruppe statelige, vistnok ripensiske Tavler (Ribe 
St. Katrine, Jannerup, Brøndum). Et rigt bruskbarokt Arbejde (med 
Alabastrelieffer) er Prædikestolen i Varde; den lille bruskbarokke Alter- 
tavle i Tjæreborg er udgaaet fra et fyensk Værksted (Anders Sørensen i 
Odense). 

I de seneste Aartier har den genvaagnende Interesse for vort gamle 
Kirkeinventar givet sig kraftige Udslag, og mange Menigheder har be- 
kostet store og gode Istandsættelser, men desværre maa Inventaret i Ribe 
Domkirke siges at være et sørgeligt Eksempel paa, hvorledes Kirke- 
inventar fra Renæssancetiden ikke bor behandles! 

I Modsætning til det rige og ofte smukke Inventar er Gravminder af 
større Omfang og Betydning ret sparsomme. Mellem romanske Granit 
sten maa fremhæves en ejendommelig Sten i Anst Kirke, med Billede af 
et Ægtepar og et Faar, samt Runestenen i Føvling over „Asbjørn Lang- 
som, hvilende i Kristus", der trods sin latinske Indskrift efter Oldtids- 
skik har staaet rejst over Graven. Gravsten fra den yngre Middelalder 
og fra Renæssancetiden er især at søge i Ribe Domkirke; Adelsligsten 
findes i Aal og Tistrup. Større Monumenter er især bevarede i Hunderup, 
hvor det pragtfulde, af Flamlænderen Cornelis Floris huggede Gravmæle 
over Rigsraaden Nils Lange {t 1565) dog ikke er opstillet i sin oprinde- 
lige Sarkofag-Form, og i Tjæreborg, i hvis Kor staar et rigt Epitafium 
fra 1654 over Wenzel Rothkirck. I Bramminge, hvor Kaj Lykke er be- 
gravet, findes et Monument over C. C. v. Gabel til Brammingegaarcf 
(t 1748). 



Ribe i Slutningen af det 16. Aarb. (Efter Brauniua.) 



(A. Jenen fol.) 



Udsigt fra Domkirkens Taarn mod Østsydøst op ad Ribe Aa til Varming Hede. 



RIBE AMT 65 



KØBSTÆDER 

RIBE 

Forklaringen af Navnet Ribe som afledt af en frisisk Betegnelse for 
en lille Høj turde stemme ret godt overens med den ældgamle Bys Be- 
liggenhed paa en Holm, der, omsluttet af den grenede Aa, løfter sig let 
over de grønne, flade Marskenge. Trukket et Stykke tilbage fra Havet, 
men dog knyttet dertil ved sin sejlbare Aa blev Byen fra gammel Tid 
Rigets Port imod Vest, hvor de vigtigste Kulturveje gik. Ca. 860 byg- 
gede Ansgar her Nørrejyllands første kristne Kirke, 948. oprettedes 
Bispesædet, og gennem Aarhundrederne voksede Stadens Ry. Adam af 
Bremen og Saxo berømmer den højt, lige fra Knud den Stores Dage og 
Middelalderen igennem fandtes der her et vigtigt Møntværksted, og Fol- 
keviserne kaster Glans om denne Købmændenes By, hvis Skibe besøgte • 
Friesland, Flandern, England, Frankrig, ja Middelhavet og det hellige 
Land. Folkeviserne beretter ligeledes, at det var Skik at drage til Ribe 
for „at lade sig Klæder skære"; thi paa Skibbroen her fandtes Kultur- 
landenes rige Produkter og forarbejdede Luksusvarer, Vin, Silke, Klæ- 
der og Klenodier, medens en imponerende Udførsel af Korn, Fedevarer, 
Fisk, Heste og Øksne gik gennem fiyen. I Begyndelsen af 13. Aarhun- 
drede udførtes der saaledes over Ribe ca. 3000 Heste om Aaret, og 
Øksneudførselen her beløb sig 1519 til ikke mindre end ca. 11.000 
Stk. Intet Under at der som Vogter over denne vigtige Havn paa en 
Bakke, omflydt af Aaens Arme, tæt vest for Staden byggedes en stærk 
Borg, det berømte Rib er hus, som Kong Niels siges at have grundlagt. 
Mange mindeværdige Begivenheder knytter sig til dette Sted. der hyp- 
pigt gæstedes af Kongerne, og som Folkevisen har indspundet i et be- 
daarende Slør af Poesi. Frem for alt knytter Viserne til Riberhus Min- 
det om Valdemar Sejr og Dronning Dagmars Død, og Beretningerne om 
dets Indtagelse under Dans paa de Ribe Gader turde muligvis sigte til 
de Kampe, som under Broderkrigen rasede om Slottet. 1 Ribe døde Chri- 
stoffer I 1259, muligvis forgivet af Abbed Arnfast, og blandt de mange 
Møder, som afholdtes her, kan. især fremhæves Christian I's Hylding 
1460 som Hertug af Slesvig og Greve af Holsten. — Borgen kastede 
Glans over Byen og beskyttede den, men selv havde Ribe dog fra gam- 
mel Tid et Hegn af Planker, som Borgerne fra 1201 begyndte at afløse af 
stærkere Mure, og lige til 1843 stod den grundmurede Nørreport ved 
Indkørselen til Nederdammen med sin kamtakkede Gavl og hvælvede 
Port svær og støt som et malerisk Minde om Byens middelalderlige 

DtmuvklV. 1 5 



66 RIBE AMT 

Befæstning. Bag denne rørte der sig et frodigt Borgerliv. — Valdemar 
Sejr havde stadfæstet Stadens Privilegier, som under de følgende Konger 
Gang paa Gang fornyedes og udvidedes, 1269 bekræftedes den bekendte 
Ribe-Ret, som ved Strenghed og haarde Straffe søgte at hævde Retssik- 
kerhed og Orden, og de 20 Gilder, som viede til St Hans, St. Knud, St. 
Peder, St. Antonius, St. Gertrud, St Nikolaj og andre Helgener, stod i 
Blomst blandt Borgerskabet, vidner om, hvor stærkt og rigt Samfunds- 
livet udfoldede sig i den gamle Handelsstad. I denne Udvikling har 
utvivlsomt den katholske Kirke sin mægtige Andel; thi omkring Dom- 
kirken og Domkapitlet byggede Gejstligheden sig i Aarhundredernes 
Løb en Imponerende Magtstilling. Jævnsides Domkirken, n Vor Frue i 
Ribe", der mægtigt løftede sine tunge Tufstensmure over Borgernes 
Boliger, og hvis Billede sammen med 3 halve springende Løver pran- 
ger i Stadens middelalderlige Signet, husede Byen ikke mindre end 4 
Klostre, 6 Sognekirker, samt flere gejstlige Stiftelser. Ældst blandt Klo- 
strene var det af Benediktinernonner beboede St. Nicolaj, der allerede 
omtales i 12. Aarh. Efter at have været fortrængte af Johaniterne 
1494 — 99 tog Nonnerne atter Klostret i Besiddelse, og selv efter Refor- 
mationen, da det lagdes ind under Riberhus, holdt de en Række Aar til 
i Bygningerne. Disse forsvandt fuldstændigt i den følgende Tid, men i 
Nærheden af den nuværende Banegaard er man under Gravninger stødt 
paa Rester al de gamle Fundamenter. Bevaret den Dag i Dag som et sær- 
deles velholdt og stemningsfuldt Kompleks er derimod det til St. Ka- 
tharina indviede Sortebrødrekloster, grundlagt østligt i Byen 1228, med 
Klosterkirken, som efter Reformationen 1537 omdannedes til Sogne- 
kirke, medens Klostret levede videre som Hospital. I Stadens vestlige 
Del, hvor Navnet Graabrødregade nu er det eneste Minde, laa det 1232 
til St. Laurentius indstiftede Graabrødrekloster, det første af denne Or- 
den i Lahdet, et Bygningskompleks som allerede en Menneskealder efter 
Reformationen for en stor Del var forsvundet, og hvis Tomt 1560 over- 
droges Byen til Bebyggelse. Ligesaa fuldstændigt er Sporene udryddede 
af St Hans Kloster, Korsbrødregaarden, et Johaniterkloster, vistnok op- 
rettet o. 1300, som efter Nedlæggelsen 1537 efterhaanden afbrødes. Paa 
dets Plads ligger nu Bispegaarden og Gadenavnet Korsbrødregade be- 
varer Mindet om det. I umiddelbar Nærhed heraf havde et Helligaands- 
hus med Kapel Plads, udenfor Byen vistnok ved Saltgade laa SL Jør- 
gensgaarden for de Spedalske, et Jlospital hvortil der ligeledes var knyt- 
tet et Kapel, og hertil kom en anselig Række Sognekirker. Ældgammel 
var St. Peders Kirke i Forstaden vest for Saltgade, en Bygning som først 
1698 nedbrødes, og hvis Ruiner man under Gravninger har fremdraget, 



68 RIBE AMT 

ligesom man 1902 afdækkede Fundamenterne af St. Clemens, der laa 
i den vestlige Udkant af Byen og vistnok forsvandt i Reformationstiden. 
Sydligst i Bispegade havde St. Hans Kirke Plads, St. Michael i Pug- 
gaardsgade, den hellige Gravs Kirke i Forstaden og St Bartholomæi et 
Sted i samme Nabolag, medens et ca. 1500 indstiftet Hellig kor s kapel var 
bygget Sønden for Byen. 

Reformationen gjorde Ende paa al denne Kirkepragt, Bispebyens 
Glans blegnede stærkt, ude paa Slotsbakken stod det gamle Slot, beboet 
af Lensmanden, sjældnere og sjældnere besøgt af Kongerne og i sti- 
gende Grad prisgivet Forfald, men alt dette til Trods hævdede det navn- 
kundige Ribe dog endnu et godt Aarhundrede en anselig Plads mellem 
Landets Stæder, mægtig ved sin Skibsfart og Handel, en Lærdomsby, 
hvis Skole nød Ry, og hvor Peblingene hver Majdag „førte Sommer i 
By" og dansede Tranedans paa de blomstrende Enge. Allerede først i 
1500erne havde der været Bogtrykkeri i Ribe, hvorfra den første trykte 
Udgave af Jydske Lov udgik 1504, og Anders Sørensen Vedel indrettede 
paa sit „Liljebjerg" i Skolegade sit eget Trykkeri, hvor han lod flere af 
sine Bøger prente. I dette lyse Billede kaster Overtroen sin mørke, uhyg- 
gesvangre Skygge; thi forgæves ivrede Jens Dinesen Jersin, der døde 
som Ribebisp 1634, mod dette Onde, hvis Rødder stak dybt, og Hekse- 
forfølgelsernes Vanvid forgiftede Staden. Udenfor Byen, hvor den mæg- 
tige, murede Galge stod, blev i Aarene 1572 — 1652 ikke færre end 12 
ulykkelige Kvinder kastede paa Baalet, Ofte havde Sot og Ulykke gæstet 
Byen, hvor frygtelige Farsoter Aar efter Aar bortrev Mennesker i Mæng- 
de; i Middelalderen var Ribe flere Gange lagt i Aske, 1580 fortæredes 213 
Gaarde og Huse af Flammer, og Gang paa Gang skyllede Stormflodens 
Bølger gennem Gyderne, ja .1634 stod Vandet et Par Alen højt i selve 
Domkirken. Alt dette tærede paa Byens Kraft, og de tæt paa hinanden 
følgende Krige i første Halvdel af 17. Aarh. slog Borgerskabet Saar, det 
ikke forvandt, besat af Fjenderne, brandskattet og udpint fik Staden 
især 1658 — 60 et Knæk, som tilintetgjorde dens Velstand og Virkelyst 
for lange Tider. Det gamle, forfaldne Riberhus brød under Krigens 
Omtumlelser sammen, saa man opgav enhver Tanke om at sætte det i 
Stand. 1684 paabegyndtes Nedbrydningen, og snart var de sidste Spor 
af de svære Mure forsvundne, saa ikke Sten paa Sten er tilbage paa 
Slotsbakken, som grøn og nøgen løfter sin brede Ryg ved de blinkende 
Aaløb i de vidtstrakte Enge. Ogsaa Tilintetgørelsen af den berømte Borg 
bidrog til at gøre Ribe fattigere. Trangere og trangere blev Kaarene, 
Handelen sygnede hen, Skibsfarten hørte op. Havnen forfaldt. Som en 
Skygge af fordums Storhed krøb Byen ind i sin gammeldags Skal, drøm- 



70 R I B E A M T 

mende i Duften af Fortidens Minder som en Blomst, fyldt af Farver og 
Poesi. Men trods Tilbagegang og Forfald satte gammel Kultur og aande- 
ligt Liv stadig sit Præg paa Stiftstaden, hvor Salmedigteren H. A. Bror- 
son beklædte Bispestolen, hvor C/ir. Falster virkede som Rektor, Ambro- 
sius Stub henlevede sine sidste Aar og P. Terpager 1736 skrev Byens 
Historie paa Latin. Trin for Trin sank Byen i Aarhundredernes Løb; 
thi medens dens Befolkning 1650 ansloges til ca. 3500, var Tallet 1672 
dalet til 1939 og 1769 til 1827. Tabel af Sønderjylland 1864 blev et haardt 
Slag for Ribe, idet en betydelig Del af dens Opland bortskares af Græn- 
sen og Haabet om en rigere Udvikling glippede. Understøttet af Staten 
paa forskellig Maade er Byen, som 1874 fik Bane, dog gaaet en Del 
frem, et nyt Bykvarter har lejret sig om Banegaarden, og i 1911 — 14 
fuldførtes ude ved Havet det store Dige, Ribediget, som førhaabentlig 
for Fremtiden vil værne den lavtliggende By mod ødelæggende Storm- 
flod, der utrætteligt i Aarhundreder var dens Plageaand. Genforeningen 
med Nordslesvig 1920 har aabnet nye Muligheder og vakt Forventning 
om en Opgangsperiode. Skulde delte Haab gaa i Opfyldelse, maa man 
ønske, at Udviklingen vil fare med Lempe i den gamle By, skaanende 
dens Skær af fin, bedaarende Poesi, Slippernes og Strædernes Patina, 
Bygningernes Skønhed, alle de Træk, som giver Ribe sin særlige Plads 
mellem Danmarks Byer. 

Ribe Aa kløfter sig i 4 Arme, som dels omslutter, dels gennemskærer 
Byen, der tætsluttet fylker sig med røde Tage paa én stor og to mindre 
Øer, medens den gamle Forstad om Saltgade ligger paa en Halvø, der 
mod Nord begrænses af Tved Aa. I Grenene af Ribe Aa har Vandmøller 
fra Middelalderen bruset midt i Staden, Badstuegade fortæller om den 
Badstue, som da havde Plads ved en af Aaens Arme, og som Hovedøens 
monumentale Midte hæver Domkirken sig i Hjærtet af Bebyggelsen ved 
Torvet og det gamle Adelstrøg, der fra Nørreport over de mindre Øer, 
Neder- og Mellemdammen, førte ad Storegade, Stenbodgade og Søn- 
derportsgade gennem Sønderport imod Syd. Byplanen er dels ribbe- 
agtigt formet om denne Rygrad, dels bestemt af Skibbroen med Parallel- 
gaderne Fisker-, Grønne- og Præstegade, indbyrdes forbundne af de 
dybe, trange Slipper, som tunge af Staldlugt borer sig med rindende 
Rendestene og toppet Stenbro ind mellem ludende Vægge af Bindings- 
værk. Den snævre Plads paa Øerne mellem Aaens Grene var i Stadens 
Storhedsdage yderligere indkneben, uforholdsmæssigt som den kathol- 
ske Kirke bredte sig; den Dag i Dag er Grundene derfor gennemgaaende 
ret smalle, bebyggede med Gadehuse, som sender en Sidelænge langt 
tilbage paa det ret dybe Areal, og store Baggaarde, ombyggede paa alle 



Slippe til Skibbroen. Sk om uger al i p pen. 



Gaard paa Storegade. Mølledammen II. 



72 RIBE AMT 

Sider, kendes ikke i Ribe, hvor Haverne ofte støder direkte op til Tvær- 
husets Gavl. 

Foruden de kirkelige Monumenter er kun et Par middelalderlige 
Bygninger i Behold, Skolestiftelsen Puggaard paa Kathedralskolens 
Grund og Raadhuset med sin karakterfulde og fast formede Facade, et 
gothisk Stenhus, der først 1708 indkøbtes af Byen til dets nuværende 
Brug.. Overgangen mellem Gothik og Renaissance betegnes af Taarn- 
borg, det stolte, efter Reformationen af Prælaten Oluf Munk byggede 
Stenhus i 2 Stokværk, som — 1761 — 1868 brugt som Bispegaard, nu 
istandsat som Posthus — borgagtigt knejser i Puggaardsstræde, me- 
dens den grundmurede Renaissance slutter op ved Torvet, ved hvis 
Hjørne det ca. 1580 opførte Porsborg breder sig tungt og værdigt. Men 
frem for alt er Ribe dog en Bindingsværkets By, hærdede i det haarde 
Vejrlag, forbidte af Storm og Væde holder disse Bygninger trofast Stand, 
sejgt og stærkt binder Egetømmeret de skæve Vægge sammen, de stejle 
Gavle og Tagrygge giver Bybilledet Festlighed, og de udkragede Stok- 
værk med udskaarne Knægte og mønstermurede Tavl fylder Gaderne 
med malerisk Skønhed. Bindingsværket i Ribe har naturligvis hoved- 
sagelig samme Karakter som det andetsteds brugte, Størsteparten af 
Husene er fra 16. Aarh., og de da herskende Stilformer anvendes ogsaa 
her til Tømmerets Udsmykning. Baade den gothiserende Kølbue og de 
udskaarne Halvrosetter om Stolpefoden finder saaledes hist og her An- 
vendelse, men Byens Bindingsværk har dog uomtvisteligt et Særpræg, 
der spores i den korte Facade og lange Sidefløj, hvis Gavl stundom, 
f. Eks. Sønderportsgade 233 a og Nederdammen 6, gør sig selvstæn- 
digt gældende mod Gaden, men i Regelen opsluges af Forhusets Tag. 
Mest iøjnefaldende er dog Ribe-Gaardenes dekorative Udstyr. Uden at 
være særlig rigt virker dette dog kraftigt og karakterfuldt takket 
være de ret svære, firsidede, sparremønstrede eller skraatstribede 
Knægte eller Knægte med indbuet Forside, prydet med simple, geo- 
metriske Figurer, indhugne med Huljærn. I Bygningernes Bagsider 
stræber Højstolper i Regelen fra Fod- til Tagrem, og bag Hvidtekalk rø- 
ber Facadernes Tavl ofte pyntelig Mønstermuring. Udskaarne Port- og 
Dørtræer med Ejernavne, Bomærker og Aarstal er bevarede i Mængde, 
i Skolegade 308 f. Eks. et med Aarstal 1529, i den gamle Kapellangaard 
i Præstegade et med Aarstal 1576 og Ribe Bys Vaaben, og ogsaa i mangt 
et nyere Hus sidder sligt et lille Minde indmuret som den sidste Rest 
af Forgængeren. I Weis* Hus paa Torvet findes en sjælden godt beva- 
ret Skænkestue fra første Halvdel af 18. Aarh., og som Type paa en 
statelig Bindingsværksgaard fra anden Halvdel af 17. Aarh. tiltrækker 



r Bfaer/H/i Stontatot tntø 73 Missionshus 2s> 3ommii*on/or 

Xndnr. /. Vronn. $agmar 76 Sæsrtiodernt 36 Æmliti/t 

2 '/HspegaoNj 17 jtpoitlt s; Mtndtsttirt JLA.SM 

3 Jtyikol, M iUitHciltlmai* 32 — ■ XX.i 
* merrtami/i/tm t» SVit/usM Cand/nandsbanh S3 Sotrar* 

s SkøogedlnniBr 20 wtaktimiTw S* Santgaard 

S Mtvitomtfribel/gtr 21 Jfbttl .ftxvw' SS XW .Xlbtrhia' 

7 Xmcfro/StcM a tSakonmiant, A/noVaverr* Si tøflsmweum 

8 SifflanHmonitalKlts y Sorgmes!ti*cntor 37 Creme og So/dmhmldn 
t Xommunedialtr 23 Sboiw- at ÆtfneimM foieikttr 

fO JbiMef »*hfMjj*BOitf» 2* ■Offndyar* _ _ St Jfatin _ 



a XOod-.Mng- ag Jrrtatitus IS Or. Xsirlni Ji 

■3 Oomlrli+t 27 SWot Jfospitol fXtosrrrerf *3 Jbnchsragea/anilt 

* Jmtuairifoi*nii>Btn 2* £**wi* J*o/* 42 Jtmts- og Spidemiiygt/ws 



Kapellangnarden ' Pnestegade. 



Weis' Hus. 

Ribe. 
(II. M. lol 



74 # RIBE AMT 

Mellemdammen Matr. 11 sig Opmærksomhed. Opført o. T671 af Raad- 
mand N. Terpager har den en ualmindelig rigt udskaaren Facade, me- 
dens Bagsiden i Forening med Naboejendommen udgør en storariet, 
malerisk Helhed, vel nok det mest imponerende af de mange smukke 
Gaardinteriører, som gemmer sig i Byen. Rundt om i dens Gader snæv- 
rer Bindingsværksvæggene sammen med fremskudte Stokværk og Tag- 
skæg tæt og sluttet som i ingen anden By, medens de smaa, grund- 
murede Empirehuse, som hist og her kniber sig Plads i Husrækkerne, 
byggede af dybt mørkerøde Sten med hvide Fuger tilfører Gadebilledet 
Farve og Glød og paa sin Vis bidrager ikke lidet til at forøge dets 

Skønhed. Hugo Matthiessen. 

I Byen findes følgende Myndigheder m.m. 

Stiftamtmanden over Ribe Stift, tillige Amtmand over Ribe Amt, 
Dommeren i Ribe Købstad m. Ribe Herred, Tingsted Ribe, Politimesteren 
i samme Omraade samt Gørding-Malt Herreder m. Kontorafdeling i 
Holsted, Borgmesteren, Biskoppen over Ribe Stift, Stiftsprovsten, tillige 
Provst f. Ribe Købstads og Gørding Herreds Provsti og Sognepræst til 
Domkirken, den res. Kapellan, tillige Sognepræst til Seem, Sognepræsten 
til Set. Kathrine K., den præsteviede Kateket, Amtslægen, tillige Kreds- 
læge i Ribe Lægekreds, andre Læger, Amtsvejinspektøren, Branddirek- 
tøren f. Ribe og f. en Del af Gørding Herred, Vicekonsulen f. De for- 
enede Stater, Det jydske historisk-topografiske Selskab. 

Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Dronning Louises Børne- 
asyl, Pastor Bruuns og Pastorinde Bangs Stiftelser, Ribe Sparekasses 
Friboliger, en Fattiggd., Ribe Stampeml., 2 Vmlr. (Midtmølle, . Yder- 
mølle), en Dampbadeanstait, en Lysbade- og Massageanstalt. 

Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Et And. -Mejeri, flere Bog- 
trykkerier, ét Bomuldsvæveri, et Farveri, et Jernstøberi, et Kattuntryk- 
keri, flere Savskærerier samt Fabb. f. Cikorie, Mineralvand, Naale. 

Byen har Statstlfst. og Tlfst. Ribe Aa løber med én Arm tæt s. om 
Byen, med en anden, der paa et Stykke deler sig i tre, gennem Byen. 
Mod N. 0. et Anlæg. Nordøstlig f . Byen Puggaardsminde Kro og en Plan- 
tage m. Pavillon og Mindestøtte f. Overpræsident W. J. A. Moltke. I øv- 
rigt findes i Domkirkesognet Nyhede* og Gammelhede*, en Del Eng 
og Mose m. N. 0. og Marskeng (ofte oversvømmet) m. S. V: omkring Ribe 
Aa. I det i Ribe i 1913 indlemmede Set. Kathrine Sg., der gennemløbes 
af Ribe Aa, findes Byerne: Tved, Tange (Sk.) og Lustrup (Sk.), endvidere 
m. 0. en Plantage, nogle Smaaplantager og Tvedhus Kro. Megen Eng og 
Mose og nogen Hede. Gaard: Lustrupholm. — Forh. M.: I Domkirke- 
sognet: Høje kendes ikke. Derimod er Jernalderen sporet flere Steder i 



BIBE AMT 



75 



Bo- og Gravpladser. Paa Nørremarken er gjort et smukt Fund fra Vi- 
kingetid, 1 større, om., og 6 smaa Sølvskaale. I ScL Kathrine Sg.: Der 
kendes kun 6, nu sløjfede Høje. Paa Østermarken er gjort et Fund af 
Sølv og Mønter fra tidlig historisk Tid, ca. 1250. tf. 3. Harte. 



Areal (1916): 3372 ha. 
Fatte Biendomme (1911): 

Antal: 610 

heraf Beboelseshuse: 551 

Antal Lejligheder: HOS 

Befolkning: 

1801: 1994 I 19(11: 4243 

1855: 3386 1910: 5(139 

1880: 3933 | 1921: 5436 

Indkomtttkatteydere til Staten (1920—21): 
Antal: 1514 

disses samlede Indkomst: Kr. 4.609200 
heraf betaltes t Skat: - 122069 

Formneikatttydere Hl Staten (1920—21): 
Antal: 717 

disses samlede Formue: Kr. 12.759600 
heraf betaltes i Skat: - 31203 



RIBE: STATISTIK 

Toldindtægt (1 920—21): Kr. 

Ektamensskoler (1916): 
Antal: 



Folketlngtvælgere (1920): 
Landtttngtvartgert (1920): 
Kommunale Valgert (1921): 
Mænd: 

Kvinder: 

Udtkankntngitteder (1914): 
med stærke Drikke: 



2287 
1853 



Kr. 81257 

6635 

- 244518 



Elever: J 

Kntnmunenx Indtægt (1913—1 
af Erhvervsvirksomheder: 

- Ejendomsskatter: 

- personlige Skatter: 

Kommunens Udgift (1918—19): 

til Skolevæsen: Kr. 46950 

- Hjælpekassen og forsk. 

Bidrag: 7764 

- Fattigvæaen: - 31065 

- Atderdomsunderstøttelse: • 45647 

- Forrentning af Gnid : • 261RS 

- Afdrag af Gæld : • 28857 

Kommuneni Formue (1918 — 19): 
Faste Ejendomme: Kr. 1.193417 

Andre Aktiver: 299925 

I alt Kr. 1.493342 

Kommunen* Gæld (1918—19): 



Kr. 795177 

7,74 



Skatteprocenten (1920—21): 
Llgningtproctnten (1920—21): 9,1 

Svend Rode. 



76 RIBE AMT 

VARDE 

Blandt Jyllands ældste Købstæder omtales Varde — 1231 Warwith 
— ret tidligt i Middelalderen som Hovedstad for Warwith Syssel og 
Sæde for en kongelig Foged. Allerede først i 1100erne nævnes saa- 
ledes en Esge Ebbesen som Bryde af „Warwith". Mod Slutningen af 
det 18. Aarhundrede sløjfedes den vest for Byen liggende, meget an- 
selige Borgtomt, hvor det middelalderlige Vardehus, der 1439 skal 
være tilintetgjort i et Bondeoprør, havde haft Plads tæt ved Aaen, hvis 
Vand fyldte dets Grave. To mindre Voldsteder, de saakaldte Skanser, 
en paa hver Side af Aaen, dækkede yderligere Vadestedet over denne, 
men af disse Værker er nu kun det sydlige i Behold, formet som en 
afrundet Jordhøj umiddelbart syd for Aaen, som tidligere har om- 
givet det paa begge Sider. Efter Ødelæggelsen genrejstes Vardehus 
aldrig mere, men Anlægget af Borgen og de to mindre Forsvarsvær* 
ker ved Aaen viser Vadestedets Betydning i Middelalderen, og uden 
Tvivl er Varde — i Lighed med Holstebro — blomstret op i Kraft af 
Beliggenheden paa et Sted, hvor vigtige Driftsveje fra Nord løb sam- 
men for at komme over Vandløbet. Dækket af Borgen er der her groet 
et lille Bysamfund frem, for hvis Trivsel Aaens Sejlbarhed vistnok 
ogsaa fra første Færd har spillet en Rolle, idet det har været muligt 
for mindre Fartøjer fra Ho Bugt at bane sig Vej tæt op til Varde, der 
allerede 1368 omtales som Udførselshavn. 1638 siges det dog, at smaa 
Skuder under Højvande kun kunde sejle „fast indtil Byen", og senere 
klagedes der over, at Aaløbet tilstoppedes mere og mere, men selv da 
Besejlingsforholdene ad dette var gunstigere, har Varde dog kun væ- 
ret i Stand til at drive mere omfattende Skibsfart over Losse- og Lade- 
pladser som Janderup, Ho og Hjerting, der kunde besejles af større 
Skibe. 

Det 14. Aarhundrede igennem var Byen i de holstenske Grevers 
Besiddelse, men kom 1404 atter under Kronen og fik 1442 sine Privi- 
legier stadfæstede. I Følge Traditionen skal den i Middelalderen have 
strakt sig længere mod Vest, saaledes at Torvet, som nu ligger i en 
Yderkant, tidligere, betegnede Stadens Midte, og foruden St. Jacobs 
Kirke, som nu er Byens eneste Sognekirke, havde den fordum ogsaa 
en anden, indviet til St. Nicolaj, de søfarendes Skytspatron. 1537 havde 
Christian III tilladt, at denne Bygning maatte nedrives, men først 
1809 fuldbyrdedes dens Tilintetgørelse, og Gadenavnene St. Nicolaj 
Kirkegade og St. Nicolaj Kirkestræde er nu de sidste Minder om denne 
gamle Kirke. I Katholicismens Dage fandtes der desuden nord for 



78 RIBE AMT 

Byen et Kapel, hvoraf Ruiner var synlige endnu 1638, da Pladsen der- 
ved af og til brugtes til Kirkegaard. 

En Bondehob, som under Grevens Fejde 1534 samlede sig ved 
Varde, „rappede sig" — som Johan Rantzau selv beretter — da han 
nærmede sig med sin Hær. 1551 og 1590 hærgede voldsomme Brande 
Byen, og ikke alene under „Kejserkrigen", da Wallensteins Tropper 
lod bygge en Skanse paa Arnbjerg øst for Staden, men især under de 
følgende Krige med Svenskerne brandskattedes den i frygtelig Grad. 
Trods alle disse Ulykker havde Varde dog som et vigtigt Udførsels- 
sted for Stude stadig holdt sig oppe, ja 1682 var den blandt de 7 
Købstæder, som fik Lov til at beholde Borgmester og drive Handel 
paa Udlandet Efterhaanden vakte dog Ladepladsernes Opkomst Uro, 
thi 1688 fik baade Oksby, Ho og Hjerting Tilladelse til at drive Sej- 
lads, og 1692 flyttedes Toldstedet fra Varde til sidstnævnte Flække. 
Et Forslag 1735 om at gøre Hjerting til Købstad førte dog intet til, 
og den Velstand, som i denne Periode tilflød Ladepladsen, gavnede 
sikkert ogsaa Varde, som — trods Borgerskabets Klager — ikke alene 
saa nogenlunde holdt sig ved Magt, men endog vandt en Smule frem- 
ad i det 18. Aarhundrede, idet dens Indbyggertal, der 1672 beløb sig 
til 569, 1769 var vokset til 690. Hæmmende virkede det dog, at di- 
rekte Sejlads ad Aaen i stigende Grad besværliggjordes ved Sejlløbets 
Tilstopning, men i Løbet af 19. Aarhundrede kæmpede Byen sig dog 
langsomt og støt frem med Rygstød i et Opland, hvis Værdi voksede 
stærkt med Hedernes stigende Opdyrkning. 1874 fik Varde Station 
ved den vestjydske Hovedbane, og 1903 aabnedes Sidebanen til Nebel 
for Trafik, men de rige Muligheder, den sidste Menneskealders stærke 
Udvikling har aabnet, blev Byen dog ikke ene om at udnytte, da den 
i det hurtigt opblomstrende Esbjerg fik en meget farlig Medbejler. 

Varde, som fra Middelalderen bærer en gaaende Løve i sit Vaaben. 
viser i sin Grundplan endnu tydeligt Præget af sin Tilblivelse i et Sam* 
menløb af Veje ved et Vigtigt Vadested. Fra Vest forenedes gamle 
Landeveje i Vestergade for — over Torvet ved St. Jakobs Kirke — 
gennem Kræmmergade at føres ud i Storegade, som optagende Vejene 
fra Nord-Øst følger det jævnt faldende Terræn ned mod Broen over 
Aaen, hvor den lille Havnekaj er indrettet, og syd for hvilken Bane- 
gaarden har faaet Plads. 

Betydelige Bybrande 1777 og 1821 har bidraget til at udviske Var- 
des gammeldags Præg, som bedst findes bevaret i mere afsides Gader, 
Fiskergade, samt Spegerborggade, Nicolajkir kegade og Smedegade, 
som grupperer sig om Stedet, hvor St. Nicolaj Kirke fordum laa. I 
disse uregelmæssige Smaastræder møder man smaa, grundmurede 



RIBE AMT 79 

Huse af mørkrøde Mursten af samme beskedne. Empirepræg, som er 
saa typisk for de vestjydske Byer, og som i en lille Bygning ved Tor- 
vets sydvestlige Hjørne har en særdeles nydelig Repræsentant I Slægt 
hermed, men langt rigere i Arkitektur er den paa Hjørnet af Kræm- 
mergade og Storegade liggende, grundmurede Bygning, den saakaldte 
Kampmannske Gaard — nu Telegrafstation — som 1781 er opført af 
den fremragende Varde-Bygmester Michael Stobberup, hvem ogsaa 
Kirkens Korsarme skyldes. Med sit kraftigt markerede Midtparti, som 
krones af en Kvist, med sin monumentale, dobbelte Stentrappe og den 
foran Facaden anbragte Rad af Stenpæle, forbundne med Jærnlænker, 
er Huset, som rejser sig dominerende i den stærkt skraanende Store- 
gade, præget af Baroktidens Smag, medens den i sine nydelige Enkelt- 
heder afgjort hører Nyclassicismen til. — Raadhuset ved Torvets Vest- 
side er opført 1872. Hugo Uatthiessen _ 

I Byen findes følgende Myndigheder m. m. 

Dommeren i Varde Købstad og Landjurisdiktion m. Øster og Vester 
Herreder, Tingsted Varde, Politimesteren i samme Omraade, Borgmeste- 
ren, Sognepræsten, den res. Kapellan, Kredslægen i Varde Lægekreds, 
andre Læger, Driftsbestyrerne f . Banerne Varde — N. Nebel og Varde — 
Grindsted, Fabriksinspektøren f. 7. Kreds, Branddirektørerne f. Varde 
og f. 0. og V. Horne samt Skads Herreder. 

Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En Pg., flere private Skr., 
et Forskole Kvindeseminarium, en Handelssk., Spare- og Laanekassen 
f . Varde By og Omegn, Haandv.-Foreningens Spare- og Laanekasse, en 
Haandværkerforening m. Tekn. Sk., en Good Xemplar Loge, et Børne- 
asyl, Varde Hospital, Stiftelsen Aldersly, en Badeanstalt. 

Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et And.-Mejeri, flere Bogtryk- 
kerier, et Bryggeri, flere Farverier og Garverier, en Jern- og Staalfab., 
et Jernstøberi og Maskinfab., et Jerntraadsspinderi, et Kalkbrænderi, et 
Møllebyggen, flere Savværker, et Svineslagteri, et Uldspinderi og Klæde- 
f ab. samt Fabb. f. Børster, Cigarer, Cycler, Kartoffelmel, Mineralvand, 
Møllesten, Pakfarve, Skotøj, Skovle, Vogne. 

Byen har Statstlfst. og Tlfst. Paa Torvet en Stafue af Fr. VII. N. ø. f. 
Byen en Skov (Enighedslund) m. Pavillon. S. og s.ø.f. Byen: Varde søn« 
dre Plantage. Paa Markjorderne, hvorigennem Varde Aa løber, og som 
m. N. er ret opfyldt af Hede, findes i øvrigt Enge ved Aaen, nogle min- 
dre Plantager m. N. V., Hvilested Kro m. V., Nykro og Skoulyst Kro m. 
&.,Dortheasminde Kro m. S. Mod N.V. Mejlsig*. — Forh.M.: 60 Høje 
kendes, hvoraf „Hundehøj" i Nørremark fredl. m J D 



80 



RIBE AMT 



VARDE: 



Areal (1916): 3595 ha. 

Faste Ejendomme (1911): 

Antal: 

heraf Beboelseshuse: 

Antal Lejligheder: 

Befolkning: 

1801: 1020 
1855: 1855 
1880: 3497 



648 

565 

1135 



1901: 4611 
1916: 4799 
1921: 5262 



Indkomstskatteydere til Staten (1920—21): 

Antal: 1894 

disses samlede Indkomst: Kr. 5.613273 

heraf betaltes i Skat: - 132904 

Formueskatteydere til Staten (1920—21): 

Antal: 1422 

disses samlede Formue: 

heraf betaltes i Skat: 



Kr. 14.556600 
40781 



STATISTIK 

Toldindtægt (1920—21): Kr. 62108 

Eksamensskoler (1916): 

Antal : 1 

Elever: 92 

Kommunens Indtægt (1918 — 19): 

af Erhvervsvirksomheder: Kr. 58601 

- Ejendomsskatter: - 23862 

- personlige Skatter: - 382038 

Kommunens Udgift (1918—19): 

til Skolevæsen: Kr. 64044 

- Hjælpekassen og forsk. 
Bidrag: - 14931 

- Fattigvæsen: - 37245 

- Alderdomsunderstøttelse: - 40271 

- Forrentning af Gæld: - 62347 

- Afdrag af Gæld : - 50724 



Folketingsvælgere (1920): 2719 

Landstingsvælgere (1 920) : 1 944 

Kommunale Vælgere (1921): 

Mænd: 926 

Kvinder: 1085 



2011 



Udskænkningssteder (1914): 

med stærke Drikke: 46 

uden — — 5 



Kommunens Formue (1918—19): 

Faste Ejendomme: Kr. 1.348041 



Andre Aktiver: 



408812 



I alt Kr. 1.756853 

Kommunens Gæld (1918—19): 

Kr. 1.481678 

Skatteprocenten (1920—21): 7,8 

Ligningsprocenten (1920 — 21): 8,9 

Svend Rode, 



ESBJERG 

Som Hedernes Opdyrkning satte Herning i Blomst, har Landbrugs- 
eksportens storartede Udvikling i moderne Tid skabt Esbjerg, der af 
Stuckenberg med Rette er kaldt „Æ ven tyret i et nedstemt Land, Modet, 
der har guldbaldyret Klittens golde Sand". Tabet af Sønderjylland hav- 
de 1864 voldsomt sprængt de gamle Udførselsveje mod Syd, nye maatte 
søges, og efter nogen Vaklen fastsloges det da ved Lov 1868, at der — 
hvor Graadybet bøjer sin Sejlrende bag om Fanø langs den øde Vestkyst 
— skulde bygges en anselig Eksporthavn. Det Sted ved Esbjerg Kleve, 
hvor Ingeniører s. A. ved en tredobbelt Plovfure i den fattige Klit jord 
udskar Grænserne for Havnearealet, var stormpisket og nøgent, hø- 
rende ind under Jerne Sogn, kun bebygget med to Gaarde og beboet af 
ca. 30 Mennesker i alt, men Plads var der i Overflod for de Mænd, som 
Havneanlægene lokkede til, allerede 1872 husede Kolonien 450 Indbyg- 
gere, 1874 åabnedes baade Havnen og Jernbanen til Lunderskov, og 
Aaret efter talte Esbjerg over 1000 Indbyggere. Byens Historie er Hav- 



9 t&tgamlaJQtm TI Jtoltl ,9ania* 25 S*T. jaJtotu Xirke 
X) SUmak SIkHc » Jtof ,-MmAt" 2t SerBtr-, Mdtem- eg 
n S/tHMciltistir* 19 SMiretf 9/to/sJnto 

4 Samman Xbttl A Jhatvm 20 Jf&wj 27 Siaftr 

5 Sot- og Thrxbavk 13 ffbvt/tøn 21 fte/to/s 2» Spank 
* *r Si&kAvs M SribaHaar 22 X«od-Jlng-ag 29 Jmtatac 

7 Jm&~ cb fi 'Jtn danske Jrmfhus 30 Sooepoort iSMidJ 

f/udtmOyecniJ* Jndehbank 23 épankatit 31 åoaéerrrflla 

e Xétod&lrirte K tokgrajatorion 2* Varde Bank 32 JcrnbantMIkt 



.11 



82 RIBE AMT 

nens. De første Anlæg udvidedes 1881, 1886—88 udbyggedes de med 
Forhavn og Fiskerihavn, og i de følgende Aar udvidedes og uddybedes 
Havnen saa at sige uafbrudt i et imponerende Omfang, Skibsfarten paa 
England tog et mægtigt Opsving, Fiskeriet udviklede sig stærkt, For- 
muer skabtes og en Mængde kommercielle og industrielle Virksomheder 
startedes i denne driftige Nybyggerby, hvis Puls arbejdede feberagtigt, 
og hvis uhørt hurtige Opblomstring førte den ind i en uhyggelig, saa- 
kaldet „amerikansk Periode" i 1890-erne, som gennem Kriser og Krak 
banede Vej for mere sunde, afklarede Forhold. Først 1894 lykkedes det 
Esbjerg at blive udskilt som en selvstændig Kommune, og 1. Jan. 1899 
opnaaede den store, stadig voksende By Rettighed som Købstad. — 
Skudt i Vejret i Løbet af faa Aar paa sandede Marker bar Byen med 
sine ubrolagte Gader længe Præg af det rastløse, tilfældige i dens Frem- 
vækst, regelret og kedsommeligt lagdes Gaderne i Øst — Vest, Syd — Nord, 
skærende hinanden i rette Vinkler, Bebyggelsen tog saa voldsomt Fart, 
at der ikke blev Tid eller Tanke for et mere udviklet Plananlæg, det ny- 
byggeragtige stak overalt i Øjnene, og banale Huse uden Skønhed eller 
Særpræg groede op i Rækker langs Gaderne. I den sidste Snes Aar er 
dog et mægtigt Arbejde sat ind paa at give Bybilledet mere Fasthed og 
købstadagtigt Præg, store, fuldt moderne, asfalterede Gadeanlæg — 
særlig Hovedgaden Kongegade forbi Torvet med Christian IX's Rytter- 
statue — gennemskærer Byen, flere mere monumentale private og of- 
fentlige Bygninger giver nu denne Relief, men først og sidst er den dog 
bestemt af sin mægtige Havn, som — udbedret i de vanskelige Aar un- 
der Verdenskrigen — veludrustet gaar de nye Tider i Møde. 

Hugo Matthiessen. 

I Byen findes følgende Myndigheder m.m. 

Dommeren i Esbjerg Købstad, Skads Herred samt Fanø Birk, Ting- 
sted Esbjerg, Politimesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sogne- 
præsten til Vor Frelsers K., den res. Kapellan, den præsteviede midi. 
Medhjælper, Sognepræsten til Zions K., den res. Kapellan, Kredslægen i 
Esbjerg Lægekreds, andre Læger, Stadsingeniøren, Branddirektøren, 
Italiensk Konsularagent, Konsulater f. Tyskland og De forenede Stater, 
Vicekonsulater f. Grækenland, England, Nederlandene, Norge, Sverrig 
og Portugal, Havnebestyrelsen, Kbhvnske Sø-Assuranceforening, Kgl. 
oktr. Søassurance-Komp. 

Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Den danske Andelsbank, 
Varde Bank, en Handels-Haandv.-Industri- og Fiskeriforening, en Bor- 
gerforening, Arbejdernes Forsamlingsbygning, et Folkebibliotek, et Bør- 



RIBE AMT 



83 



nehjem, en Brandstation, en Desinfektionsanstalt, en Odd-Fellow Loge, 
et Vandv. (i Vognsbøl i Jerne Sg.), en Ml. 

Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Flere Bogtrykkerier, Dansk 
Gødningskomp., flere Farverier, Fiskeeksport, et Garveri, flere Jernstøbe- 
rier, et kemisk Laboratorium, et Koksværk, Korn-, Foderstof- og Kul- 
importforretniriger, et Maskinsnedkeri, flere Mejerier, en Oplagsplads f . 
Det danske Petroleumsselskab, et Rebslageri, et Saltværk, flere Sav- 
skærerier og Skibsbyggerier, et Uldspinderi samt Fabb. f. Cementvarer, 
elektriske Apparater, Klæde- og Uldvarer, Korkvarer, Margarine, Ma- 
skiner, Mineralvand, Skotøj, Soda og Sæbe, Stempler, Sukkervarer, To- 
bak, Tovværk, Tran, Værktøj m.m. 

I Byen findes flere Dampskibsselskaber, Dampbaad til Fanø, en 
Redningsstation, Statstlf st. og Tlfst. Paa Torvet en Rytterstatue af Chr. 
IX. N. V. f . Byen Strandskoven m. Traktørsted. Indløbet til Havnen er 
gennem Graadyb mellem Skalling og Fanø. M. J. Darre. 



Areal (1916): 564 ha. 

Faste Ejendomme (1911): 

Antal: 

heraf Beboelseshuse : 
med 1 Etage: 

- 2 Etager: 

• 3 eller flere Etager: 



ESBJERG: STATISTIK 

Folketingsvælge™ (1920): 9825 

Landstingsvælgere (1920): 6506 

Kommunale Vælgere (1921): 

Mænd: 2511 

Kvinder: 2948 



1333 



533 
459 
290 



I alt 1282 



Antal Lejligheder: 4012 

Befolkning; 

1801 : 20 
1855 : » 

1880: 1529 



1901: 13355 
1916: 18925 
1921: 21185 



Erhvervefordeling (1911): 

Haandværk og Fabrikdrift: 6532 

Handel: 3544 

Transport: 3718 

Immaterielle Erhverv: 1070 

Andre Erhverv: 3344 

I alt 18208 

IndkomsUkattegdere til Staten (1920—21): 

Antal : 6536 

disses samlede Indkomst: Kr. 21.928478 

heraf betaltes i Skat: - 502382 

Formueskattegdere til Staten (1920—21): 

Antal: 1775 

disses samlede Formue: Kr. 29.580300 

heraf betaltes i Skat: - 92638 



5459 



Haandværk og Fabrikdrift (1914): 

Antal Bedrifter: 

med 0—5 Arbejdere: 363 

- 6—20 — 52 

- over 20 — 17 

I alt 432 

heraf: 

med mekanisk Kraft: 123 
Samlet Personel: 2542 

heraf: 
egentlige Arbejdere: 1875 



De vigtigste Fag: 

Bagerier m. v.: 
Slagterier m. v.: 
Tobaksfabrikker: 
Skrædderforretninger : 
Skomagerforretninger : 
Murerforretninger : 
Tømrerforretninger : 
Snedkerforretninger: 
Malerforretninger : 
Teglværker: 



Bedrifter [Personel 



20 
26 

1 
.28 
48 
22 
19 
20 
21 

3 



Maskin- og Skibsbyggerier : 10 



101 
273 
169 

97 

97 
111 

88 
123 

95 
116 
292 

r 



84 



RIBE AMT 



Udskænkningssteder (1914): 

med stærke Drikke: 40 

uden — — 8 

Udsalgssteder (1914): 

med stærke Drikke : 115 

Handelsflaade (1918): 





Antal 


Reg. Tons 


Dampskibe: 


25 


10999 


Motorskibe: 


242 


2378 


Sejlskibe: 


5 


32 


I alt 272 


13409 


Skibsfart (1920): 


Antal 


Bestuvning 
Reg. Tons 


Indgaaede Dampskibe 


• 
• 




fra danske Havne: 


21 


647 


- fremmede - 


422 


68230 


I alt 443 


68877 


heraf fra: 






København : 


12 


383 


.Andre danske Byer: 


9 


264 


Norge: 


12 


3475 


Sverige : 


2 


649 


Storbritannien : 


209 


30060 


Tyskland : 


139 


6143 


Indgaaede Sejlskibe : 




■ 


fra danske Havne: 


17 


301 


- fremmede - 


151 


15357 


I alt 168 


15658 


heraf fra : 






København : 


3 


226 


Andre danske Byer: 


14 


75 


Norge: 


11 


507 


Sverige : 


1 


8 


Storbritannien : 


10 


360 


Tyskland : 


80 


7930 


Toldindtægt (1920—21): 




Kr. 531508 


Statsbanestationen (1919 


—20): 




Antal Rejsende: 




240183 


Indtægt af Billetsalg: 


Kr. 832940 


— - Godsbefordr 


ing: 


- 2134909 



Postkontoret (1919—20): 

Afsendte Breve o. 1. : 2.453828 

Ankomne — - 2.220686 

Postanvisninger og Postopkrævninger: 
Udbetalte: Kr. 7.574121 

Indbetalte: - 8.209783 

Telegrafkontoret (1919—20): 
Ankomne Telegrammer: 65190 

Banker (1919— 20): 

Antal: 1 
Aktiekapital: Kr. 750000 



Reservefond : 
Indlaan : 
Balance : 

Eksamensskoler (1916): 

Antal: 
Elever : 



54193 
1.275209 
4.022706 



3 

807 



Kommunens Indtægt (1918 — 19): 

af Erhvervsvirksomheder: Kr. 372999 
• Ejendomsskatter: - 194236 

- personlige Skatter: - 2.178568 

Kommunens Udgift (1918—19): 

til Skolevæsen : Kr. 345891 
• Hjælpekassen og forsk. 

Bidrag: - 142258 

- Fattigvæsen: - 144592 

- Alderdomsunderstøttelse: - 166091 

- Forrentning af Gæld : - 263409 

- Afdrag af Gæld : - 405898 

Kommunens Formae (1918^-19): 

Faste Ejendomme: Kr. 6.017624 

Andre Aktiver: - 5.106359 

1 alt Kr. 11.123983 

Kommunens Gæld (1918 — 19): 

Kr. 9.863208 
Skatteprocenten (1920—21): 10,75 
Ligningsprocenten (1920—21): 12,6 

Svend Rode. 



RIBE AMTS LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Formueskatteydere til Staten; 

Antal (1920-21) 15196 

disses saml. Formue Kr. 223,400600 
heraf betaltes i Skat - 418077 



Areal: 

km 1 2987 

ha 298681 

Veje: 

Landeveje (1920) km 423 

Biveje (1918) - 2760 

Befolkning: 

1801 31532 

1855 48564 

1880 64298 

1901 73473 

1916 90669 

1921 96799 

Befolkningstæthed : 

1801 pr. km* 10,6 

1855 — 16,3 

1916 - 30,4 

1920 — 32,4 

Indkomstskatteydere til Staten: 

Antal (1920—21) 21728 

disses saml. Indkomst Kr. 59,996560 
heraf betaltes i Skat - 1,118292 



Folketingsvælger (1920) 39356 

Landstingsvælgere (1920) 27673 

Kommunale Vælgere (1921) . . . 36972 

heraf Mænd 18700 

- Kvinder 18272 



Erhvervsfordeling (191 1) : 

Landbrug o. 1 50861 

Haandværk og Fabrikdrift 13271 

. Handel 4140 

Tranport 3902 

Andre Erhverv 13765 



Faste Ejendomme: 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

heraf: 

Gaarde 

Hektar 

Tdr. Hartkorn c 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

Huse: , 

Hektar 

Tdr. Hartkorn 

Vurderingssum • Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

heraf Statshusmandsbrug 



I alt 


... 85939 


1916 


1904 


18567 


14406 


211,731000 


117,761000 


116,762000 


— 


131,159000 


— 


3895 


3894 


145884 


169722 


9730,2 


10417,3 


99,377000 


63,260000 


70,265000 


— 


48,141000 


— 


7209 


6308 


97449 


83434 


2576,7 


2126,3 


61,969000 


28,858000 


35,065000 


. — 


38,715000 


— 


306 


45 



86 



RIBE AMT 



Arealeis Benyttelse: 

Hyede 

Rug 

Byg 

Havre 



Blandsæd 

Kornarealer i alt 



1919 
ha 

420 

18698 

4197 

28487 

11157 



1912 

ha 

659 

18787 

4100 

32098 

9542 



1901 
ha 

70 
19242 

7352 
27871 

6217 



62959 



65186 



60752 



Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre Rodfrugter. 

Rodfrugtarealer i alt 



6919 

16892 

84 

1037 



4999 

14702 

76 

1386 



4509 

6837 

161 

837 



24932 



21163 



12344 



Andre Høstarealer 

Brakarealer o. 1 

Grønfoder og Græsningsarealer 

Haver. . > 

Af oser 

Skove 



893 

2676 

100615 

1724 

3230 

27770 



1557 
4789 

99048 
1799 
5052 

25949 



4600 
5439 
119444') 
1456 

15089 



Høstudbyttet: 
Hvede . . . 

Rug 

Byg 

Havre . . . 
Blandsæd 



1920 
hkg hkg pr ha 

17953 23,2 

206206 ' 12,0 

64391 14,8 

340240 11,9 

150128 14,3 



hkg 

14566 
251868 

64158 
444237 
162598 



•1912 
hkg pr ha 

22,8 
13,2 
15,7 
13,8 
16,9 



1901 
hkg hkg pr ha 

1267 

237242 

95786 

314801 

. 83006 



Kapitelstakst: 

Hvede Kr. pr. hkg 

Rug - — 

Byg - - 

Havre - — 

Kreaturholdet: 

Heste 

Hornkvæg 

Svin 

Faar 

Høns 

Mejeridrifl: 

Mejerier 

Mælkeleverandører 

Køer 



1920 

42,84 
40,33 
34,08 
29,37 

1921 

28067 

152079 

68798 

37381 

652301 



1912 

12,55 
13,84 
12,83 

1914 

27565 
150003 
112712 

39615 
538933 



18,1 
12,3 
13,0 
11,3 
13,4 

1901 

10,37 
10,64 
11,06 

1903 

21895 

102829 

61020 

68420 

362980 

1914 

76 
10703 
66433 



*) herunder Moser. 



RIBE AMT 87 

Indvejet Mælkemængde «. 1000 kg 166,847 

Produceret Smør - 6,343 

- Ost - 07 

- Fløde - 263 

- Sødmælk - 2,362 

# 

Salg af Landejendomme: 

Gaarde: 1913—17 1905—09 1900-04 

Antal '. 582 682 597 

Tdr. Hartkorn 1414,7 1645,9 1502,8 

Pris pr. Td. Htk: 

for Jord og Bygninger Rr. 12212 6330 5494 

- Besætning og Inventar . . - 4233 2648 1891 
Huse: 

Antal 987 1509 1015 

Tdr. Hartkorn 495.5 726,2 501,3 

Pris pr. Td. Htk: 

for Jord og Bygninger Kr. 19522 9163 7712 

- Besætning og Inventar . . - 6903 4500 3109 

Haandværk og Fabrikdrift: 1914 1906 

Virksomheder med 0—5 Arbejdere 2484 2446 

— — 6—20 — 65 43 

— — over 20 — 11 8 



I alt. . . . 2560 2497 

Samlet Personel 5599 4766 

heraf: 

Egentlige Arbejdere 2810 2287 

De vigtigste industrielle Brancher (1914): Bedrifter«) Personel*) 

Møller 139 276 

Bagerier m, m 119 341 

Slagterier m. m 153 " 489 

Mejerier 75 296 

Skrædderforretninger 413 729 

Skomagerforretninger 202 370 

Murerforretninger 285 866 

Tømrerforretninger 196 496 

Snedkerforretninger 192 491 

Malerforretninger 141 338 

Lervarefabrikker, Teglværker 23 455 

Grovsmedeforretninger 221 424 

Maskin-, og Skibsbyggerier og eværksteder 53 565 

Udskænkningssteder : 

med stærke Drikke 82 

uden — — , 47 

Udsalgsst eder med stærke Drikke (1914): 180 

') Tallene omfatter ogsaa Amtets Byer. 



88 RIBE AMT 

1MS-I9 1MS-09 1MS-9* 

Amtsrepartitiontfondea: io» Ki. 1000 Kp. »ooo Br. 

Indtægt 2186 1527 426 

Fonden ejede 1987 1079 683 

— skyldte..' 2343 1035 543 

Amtsfattigkassen ; 

Indtægt 10 13 11 

Kassen ejede 13 13 13 

— skyldte » » » 

Amtsskoli 'fonden : 

Indtægt 745 383 — 

Fonden ejede 58 42 — 

— skyldte — — — 

Sognekom munern e : 

Indtægt 5888 2004 1381 

Kommunerne ejede 6743 " 3209 2787 

— skyldte 5239 2174 1806 

Svend Kode. 



RIBE AMT 89 

NOGLE ERHVERV 

LANDBRUG 

Ligesom de øvrige vestjydske Amter har dette Amt, som er .Landets 
næststørste, Jorder af meget forskellig Bonitet, fra ret gode lermuldede 
Jorder i Ribe og Andst Herreder til meget skarpt sandede Hedejorder i 
Slaugs Herred; i det førstnævnte Herred gaar der saaledes i Gennemsnit 
19,8 Tdr. Ld. paa 1 Td. Hartkorn, og i det sidste 142,2 Td. Ld. pr. Td. 
Hartkorn; Gennemsnittet for Amtet bliver 42,5 Td. pr. Td. Hartkorn, kun 
Ringkøbing Amt har en lavere Skyldsætning. Foruden en Del daarlige 
Hedestrækninger har Amtet et ikke ringe Klitareal, bl. a. ikke mindst 
paa Fanø, til Gengæld findes i dette Amt mange og gode Engstræknin- 
ger, det har i det hele det forholdsmæssige bedste Engareal, der er en 
stor Støtte for Landbruget, og i mange Egne udgør Høbjergningen en 
meget væsentlig Del af den samlede Afgrøde, og særlig i tørre Somre 
er det Landmændenes Haab og Støtte. 

Ogsaa dette Amt har gennemgaaet store Forandringer i den sidste 
Menneskealder, store Opdyrknings- og Kultiveringsarbejder er bleven 
fuldført, og det samlede Ager- og Engareal er bleven forøget med over 
100,000 Tdr. Ld.; der er ogsaa gjort et godt Arbejde for Anlæg af Plan- 
tager paa Hederne og i Klitterne, og der er plantet mange Læbælter 
og anlagt gode Haver ved de fleste Landejendomme — takket være 
Landboforeningernes Interesse for disse to Forhold — , dette har givet 
Egnen et venligere Udseende og afbødet de tørrende Vindes skadelige 
Virkninger; af de vestjydske Amter har Ribe Amt det gunstigste Klima 
for Vegetationen, med lidt færre Frostnætter end f. Eks. Viborg Amt 
i Foraaret og den første Sommertid, det er maaske ogsaa noget af den 
Grund, at Boghvededyrkningen i gamle Dage dér var saa stærkt ud- 
bredt, i Kobbelbruget kom det som første Afgrøde i Omdriften og blev 
senere anvendt til Brydning af de langstraaede Afgrøders Række, ogsaa 
i det gamle Alsadsbrug, som har været brugt i Ribe Amt i en senere 
Tid end det har været kendt i de øvrige vestjydske Amter, har denne 
Plante været anvendt, og endnu den Dag i Dag har dette Amt langt det 
største Boghvedeareal. Ellers er det ogsaa i dette Amt Rodfrugtarea- 
lerne, der i de senere Aar har skabt mest Interesse. 

Det er her som i det øvrige Vestjylland de gode Konjunkturer for 
Husdyrbruget, som har været Løftestangen for Landbruget og da ikke 
mindst Kvægavlen, ogsaa i gamle Dage var denne Avl Genstand for 
^egen Opmærksomhed, om dette Forhold hedder det i gamle Skrif- 



90 RIBE AMT 

ter: „Ribe Amt er derfor, naar der er Tale om Kvægracer, et Forvir- 
ringens Land, og ikke i nogen anden Egn af Jylland træffer man paa 
noget lignende; men derfor tør jeg ikke paastaa, at det Kvægbrug her 
drives ogsaa er Forvirring; thi Indtægt har man i hvert Fald forstaaet 
at bringe ud deraf. M Det maa ogsaa tilstaas, at man i denne Egn ikke 
har været bange for at prøve nye Kvægracer og bruge dem til Kryds- 
ning med de hjemlige, og af og til har det set ud, som om Krydsnin- 
gen i ikke ringe Grad skadede Kvægbruget; det har særlig været Racer 
af Fedetypen, man har prøvet sig frem med, og Blandinger af alle 
Farver har man truffet paa Markerne. I de senere Aartier, siden Mejeri- 
bruget fik sine varme Talsmænd her i Landet, og man blev klar over 
Vanskelighederne ved at kunne forene god Kødproduktion og god 
Mælkeproduktion i samme Individ, er man mere slaaet ind paa at holde 
Linierne rene, selv om det kniber for mange af dette Amts Beboere at 
anerkende denne Teori i Praksis. 

Kærligheden til Produktion af Kødkvæg hænger vel nok sammen 
med, at de gamle Handelsveje gik gennem dette Amt, og Købstaden Ribe 
spillede en stor Rolle i gamle Dage for Handelsomsætningen, tillige 
Amtets nære Forbindelse med Marskegnene, og at Amtet gennem Ti- 
derne har haft gode Græsgange, og Kærligheden holder sig endnu, det 
fremgaar saaledes af Kreaturtællingen fra 1914, at 60pCt. af Bedæk- 
ningstyrene i dette Amt hørte til Korthornsracen, og 28 pCt. til den røde 
danske Mælkerace, og siden dette Aar har Korthornet bredt sig, takket 
være Krigstidens gode Vilkaar for Fedekvæg. 

Ogsaa Svinebestanden var i gamle Dage paavirket af Marskegnene, 
idet disse Egnes store og grove Svin blev en hel Del benyttet bl. a. i 
Ribeegnen; det var Svinefedningen man holdt sig til, medens man 
overlod Tillæget af Smaagrisene til de østjydske Skovegne, hvorfra 
man om Foraaret hentede Maanedsgrisene, der blev født Sommeren 
over med Græs, Mælk og Valle etc. for saa at kærnefødes om Efter- 
aaret og slagtes til Julen, en Del blev ogsaa fodret Vinteren over og 
først slagtet næste Efteraar, saa blev Flæskesiderne større og kunde 
lettere afsættes sydpaa. Da „ Holstedbros vinet" — se under Ringkøbing 
Amt — kom frem, var Ribe Amts Landmænd straks til rede for at være 
med i Arbejdet for dets Udbredelse. Hvad angaar Hesteavlen, da har 
denne aldrig staaet ret højt i dette Amt, maaske kommer det af, at man 
gennem Interessen for Fedekvæg og den dermed følgende megen Mar- 
kedshandel noget er bleven sløvet overfor Lysten til at tage et Foræd- 
lingsarbejde op til Forbedring af Racerne, dog er Hestematerialet i den 
senere Tid bleven en Del forbedret. 



I 



Udsigt over Torshmd Plantage 1 Opvækst. 

(Hedcselskubeli Sninling.) 

Det er nævnt, at Krigsperioden har været gunstig for de af Landets 
Egne, som har været indstillet paa Kvægfedning, og skal det vise sig, 
hvad der af mange bliver spaaet, at denne Produktionsretning i hvert 
Fald i en kortere eller længere Tid vil blive begunstiget af Markedet, 
da vil Ribe Amt have de bedste Betingelser for at drage de største 
økonomiske Fordele deraf. 

Nlelt Siggaard. 



SKOVBRUG 
Ribe Amt har et Skovareal paa 26606 ha og en Skovprocent paa 8,7. 
Der findes nogle smaa Løvskove, saaledes ved Stamhuset Nørholm og 
ved Skovlyst i Nærheden af Brørup, men Skovene er ellers Naaletræ- 
plantager. Fra Ringkøbing Fjord ligger i Retning mod Syd en .Række 
store Klitplantager, nemlig: Nyminde, Blaabjerg, Kærgaard, Vrøgum, 
Skjødstrup-Aal, Vejrs, Bordrup, Oxby og Fanø med en samlet Størrelse 
af 91 19 ha. Nord for Holsted ligger en hel Samling af store Hedeplan- 
tager, saaledes: Stiide (256 ha), Klelund (1765 ha), der ejes af Grev 
skabet Bregentved, Hovborg (375 ha), Høilund-Søgaard (444 ha), Bal 
dersbæk (668 ha) og Fromsejr {570 ha). Varde Kommune ejer to Plan- 
tager paa tilsammen 825 ha, medens Hedeselskabet ejer Grindsted 
Plantage. Det pragtfulde Grimstrup Egekrat er desværre under Om- 
dannelse til Na ålet ræ plant age. En stor Mængde mindre Hedeplantager 
ligger spredt over hele Amtet. 

Juht. Htlmt. 



RIBE AMT 93 

FISKERI OG REDNINGSVÆSEN 

Esbjerg Fiskerihavn, der ligesom Handelsnavnen gentagende Gange 
er blevet udvidet, har lige fra den blev anlagt været det vigtigste Støtte- 
punkt for Fiskeriet fra Jyllands Vestkyst. Efterhaanden som Fiskefar- 
tøjerne gik over til at anvende Motorkraft i Stedet for Sejlkraft og sam- 
tidig blev større og mere søgaaende, tiltog Esbjergs Betydning som 
Centrum for et stort Kutterfiskeri, der drives ikke blot af Byens egne 
Fartøjer, men tillige af adskillige Kuttere, hjemmehørende paa andre 
Pladser. Det er særlig Kuller- og Rødspættefiskeriet — der nu begge 
drives hovedsagelig med Snurrevaad — som har Betydning, og for 
Eksporten til England og navnlig til Tyskland er Esbjerg vor vigtigste 
Fiskehandelsplads. Efter den i Fiskeri-Beretpingen anførte Statistik 
udgjorde det samlede Aarsudbytte af Fiskeriet i 1919 noget over 21 Mil- 
lioner kg (21,072,357) til en Værdi af ca. 9 Millioner Kroner (9,066,566 
Kr.). Værdien af den i Esbjerg hjemmehørende Fiskerflaade udgjorde 
samme Aar — medregnet Redskaber og Liner — henved 9 Millioner 
Kroner (8,859,000 Kr.). Forøvrigt har Fiskeristatistikken for Esbjergs 
som for andre større Fiskepladsers Vedkommende under Verdenskrigen 
og i Aarene efter denne været underkastet betydelige Svingninger, og 
navnlig har Eksportforholdene til Tyskland efter Krigen været stærkt 
lammede af den lave Markkurs og de høje Fragtpriser. For Tiden er 
Udsigterne for det søgaaende Fiskeri i det hele i høj Grad usikre og alt 
andet end lyse. 

Af Redningsstationer findes der i Ribe Amt 10, hvoraf 1 paa Manø, 

2 paa Fanø og de øvrige paa Kyststrækningen fra Esbjerg og Skallingen 

til Nymindegab. Foruden det store Fyr ved Blaavandshuk findes et 

mindre paa Skallingens Sydspids. 

r o j r jq g BV tng Petersen. 



94 RIBE AMT 



SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF OBERSTLØJTNANT M. J. DARRE 

MED BIDRAG AF MAG. CHR. AXEL JENSEN, MUSÆUMSfNSPEKTØR 
HANS KJÆR OG ARKIVSEKRETÆR S. NYGÅRD 

V. HORNE HERRED 

Lønne S g.- (507 Indb.). Henne-Lønne Komm. Anneks til Henne. Lønne 
K., ombygget 1904. Byer: Nymindegab (92 Indb., Kbin., Kro, Redningsst, 
Dæmning lil Holmsland Klit, Slatstlfst), Vesterlund* (Sk., Kro), Kragelund, 
Lønne, Lønnestak* (Sk., Kbm., Slatstlfst.), Lønnehede. Mod N. G jøde! Bjerge 
(21 m). Megen Plantage (Ny minde). En Del Eng og Mose, især m. N.Ø. Sognet 
begrænses m. V. af Ny mindesir ømmen og dens Forlængelse m. S., mod N. af 
Gjødelen Kanal, der nu er fortsat gennem Holmslands Klit — Forh. M.: Ingen 
Mindesmærker; var i Oldtiden ubeboet 

Henne S g. (1021 Indb.). Henne-Lønne Komm. Byer: Kirkeby (Henne 
K., smukt Kirkeinteriør m. gammelt Inventar, 3 Altertavler fra senkatolsk Tid, 
Pg., Sk.), Henne (Redningsst, Slatstlfst), Hovstrup (Kbm., Savml., Slatstlfst), 
Klinting (Sk.), Hennebjerg, Stavrsø (Fors. -hus, Kbm., And. -Mejeri, ML), Fidde*, 
Henne Stationsby (99 Indb., Kbm., Gæstg., ML, Jbst, Posteksp., Tlfst), Dyreby 
(Sk.), F/750 Gde. Blaa bj e rg Plantage m. N. m. Blaabjerg (25 m) og enkelte andre. 
Mod V. Grønmark Bjerg (24 m), Brombjerg (26 m). Megen Hede, især m. V., 
Flyvesand m. V. Mod S. Fil Sø. En Del Eng og Mose m. 0. og S. Sognet be- 
grænses m. V. af Vesterhavet — Gaarde: Hennegaard (Hg., tilhørte allerede 
1145 Ribe Bispestol og kom ved Reformationen til Kronen, som 1544 solgte 
den; Godset solgtes i 1790erne; Gaarden blev stærkt udparcelleret 1803 og i 
dette Aarh.). Henne-Møllegaard. — Forh. At.: Op mod 130 Høje, ingen i vestre 
Del; 13, deraf „Tinghøje" ved Dyreby og Fidde fredlyste. — Anneks Lønne. 

N. Nebel S g. (1019 Indb.). N. Nebel-Lydum Komm. Byer: N. Nebel 
(477 Indb., K., karakteristisk Kirkeinventar, Pg., Sk., Miss.-hus, 2 Læger, Dyr- 
læge, Ap., Spk., Varde Bank, Kbm., Afholdshot, Kro, Elektv., And.-Mejeri, 
Dampuldspinderi, Trikotagefab., Ølbryggeri, Farveri, Teglbrænderi, Ml., Jbst, 
Postk., Tlgst, Slatstlfst, Tlfst), Nebel, Bolkjær*, Sædding*, Hundhale*, 
Kolle*. Megen Eng og Mose. — Gaarde: Sædding Storgaard ejedes i længere 
Tid af den 1455 adlede Slægt Barfod. — Forh. Af.; Meget faa. — Anneks: 
Lydum. 

Lydum S g. (444 Indb.). N. Nebel-Lydum Komm. Anneks til N. Nebel. 
Byer: Lydum (K., Sk., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Vmt, Brsml., Tlfst), Rærup*. 
Mod 0. nogle Plantager. En Del Eng og Mose. Sognet er efter Areal (1336 ha) 
det mindste i Herredet — Gaard: Lydumgaard (Hg., der kendes fra Beg. af 
det 15. Aarh.; Godset solgtes 1773; Gaarden blev udparcelleret stærkt 1799 og 
oftere). — Forh. Af.; En Langhøj, ca. 55 m 1., samt 2 Høje i Lydum PI. fredl. 
(af ca. 50). 

K vong S g. (605 Indb.). Kvong Komm. Byer: Kvong (K., Pg., Sk., Fors.- 
hus, Kbm., Fis. -Mejeri, Brsml., Tlfst), Hallum (Sk., Kbm., Ml.), Åasted* (Sk., 

*) Fortegnelse over benyttede Forkortelser findes bagest i nærværende Bind. — 
Indb.-Antallet er efter Folketællingen 1921. 



RIBE AMT 95 

Kro, Ml:), Kvorup*, Lyne Husted* (Tglv.). Mod N.Ø. Starbæk Vml. En Del 
Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Kammergaard, Kovang. — Forh. M.: Af. ca. 
110 Høje er 4, deraf 2 „Fald høje" fredl. ved Hallum, 2 Langhøje og 4 Rund- 
høje, deraf „Tophøj" og „Rishøj" ved Kvong, 3 ved Kvorup. — Anneks: Lyne. 

Lunde S g. (1059 Indb.). Lunde Komm. Byer: Lunde (K., Sk., Fors.-hus, 
Kbm., And.-Mejeri, Kro, Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Skjedsbøl*, Dybvad 
Gde*, Frøstrup* (Sk., Ml.), 0. Debet*, Husted*, Lundtang (Pg.), Lundager*, 
Kastkjær *, Søndertarp, Nørretarp, Høtted *. Megen Hede, Eng og Mose. Mod 
S.Ø. Frøstrup Plantage m. fl. Nogle Smaaplantager. — Gaarde: Frøstrup (Hg., 
ejedes sidst i 15. Aarh. og derefter af Fam. Stygge; næsten alt Godset solgtes 
1767 ff.: Gaarden blev stærkt udparcelleret 1798), Langvig. — Anneks: Ovtrup. 

OvtrupSg. (1191 Indb.). Ovtrup Komm. Anneks til Lunde. Byer: Ovtrup 
(233 Indb., K., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Kro, Ml., Jbst., 
Posteksp., Tlfst.), Rottarp*, Vittarp (Sk.), Bækhuse *, V. Debet*, Alterslev*, 
Løftgde*, Torbøl*, Dejrup*, Skyhede*. Megen Hede, Eng og Mose. En Del 
Smaaplantager. — Gaarde: Søvig (Hg., oprettet 1639 af Chrstfr. Hvas; Godset 
solgtes næsten alt 1783; Gaarden blev stærkt udparcelleret 1798), Nybro. — 
Forh. M.: Ca. 140 Oldtidsminder; 2 Høje fredl. ved Rottarp. 

Aal S g. (1683 Indb.). AalKomm. Aal K. f anselig, i romansk Stil, af Granit- 
kvadre forneden, Tuf foroven, interessante romanske Kalkmalerier. Pg. Miss.- 
hus. Fors.-hus. Bolig f. Valgmenighedspræsten. Hesselmed Hospital. Byer: Ox- 
bøl (408 Indb., Sk., Rsk., Læge, Dyrlæge, Den danske Andelsbank, Kbm., 
Haandv., And.-Mejeri, Kroer, Farveri, Elektv., Vandv., Jbst, Posteksp., Stats- 
tlfst, Tlfst.), Markskjel*, Sønderbøt*, Broeng*, Skjødstrup, Grærup (Kbm., 
Fls.-Mejeri, ML, Statstlfst), Børsmose (Kapel, Sk., Statstlfst.), Kjærgaard 
(Statstlf st.) , Søhuse, Trotdhotm* (ML), V. Vrøgum*, 0. Vrøgum (Sk., Jbst, 
Posteksp., Tlfst), Borre*. Mod Vest Sølager Sø, Hotmsø, Langsø og Musso. 
Mere m. S. 0. Gaasesø, Faaresø, Præstesø og Bavnsø. Kjærgaard Plantage m. 
N. V. m. Graamul Bjerg (30 m), Gammelager Bjerg (16 m), Gejlbjerg (22 m) 
og Ragebjerg (24 m), en Del af Vejrs Plantage m. S. V., Vrøgum og Oxbøt Plan- 
tager m. 0. Megen Hede, især m. V., Klit og Flyvesand m. V. Megen Eng og 
Mose, især m. N. ved Filsø og m. S. 0. ved Ho Bugt. Sognet begrænses m. V. af 
Vesterhavet. Det er baade efter Indb. Antal og efter Areal (9411 ha) det 
største i Herredet — Gaarde: Hesselmed (Hg., der kendes fra o. 1500; Godset 
solgtes c. 1810; samtidig blev Gaarden udparcelleret), Vigtoft, Fredtoft. — 
Forh. Af.: ca. 80 Høje, hvoraf 6 fredl., bl. a. „Rosenhøj" og „Snorrehøj" paa 
Præstegaardens Tilliggende. Paa Borre Hede, ved „Tinghøje" er vel Herredstinget 
engang i uvis Fortid bleven holdt 

Ok s by 1 ) S g. (697 Indb.). Ho-Oksby Komm. Anneks til Ho. Byer: Oksby, 
der deler sig i S. Oksby*, 0. Oksby, N. Oksby* og Midtby (Oksby K., ombygget 
1891 i Stedet for en ældre K. med Straatag, Sk., And.-Mejeri, ML, Statstlfst), 
Blaavand* (Sk., Kbm., Kro, Redningsstat, Radiotlgst, Statstlfst), Vandflod*, 
Vejrs, hvoraf Dele kaldes N. Grandelag, 0. Nordby og S. Grandetag (Kalds- 
kapellan, Sk., Redningsstat, Statstlfst.), Mosevraa* (Filial K., Sk.), Bordrup* 
(Kro). Mod S. V. Blaavandshuk m. Fyr, Redningsstat. og Tlgst Mod N.Ø. 
Kirkebjerge (18 m). Megen Hede, Klit og Flyvesand. En Del Eng og Mose. 
Mod N. V. Vejrs Plantage, m. 0. Mosevraa Plantage, en Del af Bordrup og 

J ) eller Oxby. 



96 RIBE AMT 

Oksby Plantager. Mod V. Tingbjerg (13 m) samt Ringbjerge og Hornsbjerge 
m. Højder indtil 22 m. Sognet begrænses m. V. og S. af Vesterhavet — 
Forh. M.: Se Ho Sg. 

Ho S g. (291 Indb.). Ho-Oksby Komm. Byer: Ho (K., Pg., Sk., Kro, ML, 
Statstlfst.), Bredmose*. Hogaard And.-Mejeri. Mod V. Boldbjerge m. højeste 
Punkt 23 m. Mod S. Halvøen Skal Ung m. Benknolde (Hm), Højeknolde (12 m) 
og Svenskeknolde (13 m) m. V. Ved Svenskeknolde: Redningsstat. Helt m. S. 
et Fyr. Mod N. i Sognet Oksby Plantage. En Del Eng og Mose. En Del Hede 
og Flyvesand n. f. Skalling. Skalling bestaar af Klit og Flyvesand. Til Sognet 
hører Øen Langlidbjerge i Hjerting Bugt. Sognet begrænses m. S. V. af Vester- 
havet, m. S. af Graadyb og m. 0. af Hjerting Bugt og Ho Bugt. Det er efter 
Indb. Antal det mindste i Herredet. — Forh. M.: Sognet har som Oksby Sogn 
ingen Oldtidsminder og der kendes ingen Fund. Hvis ikke alt er dækket af 
Flyvesandet, var dette Terræn i Oldtiden ubeboet. — Anneks: Oksby. 

Billum S g. (740 Indb.). Jandérup-Billum Komm.' Anneks til Janderup. 
Byer: Billum (Stationsbyen 105 Indb., K. af Tufsten, i romansk Stil, Sk., 
Fors.hus, Kro, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Ml., Jbst, Posteksp., Statstlfst., 
Tlfst.), Hannevang, Tarp, Kjelst (ML). Mod S. And.-Mejeri (Burgd.) og Terp- 
hage Færge. Sognet begrænses m. S. af Ho Bugt og Varde Aa. Megen Eng og 
Mose, især m. S. — Gaard: Billumkær. Hannevang var i 18. Aarh. en Aylsg. 
under Søvig. — Forh. M.: I Oldtiden svagt bebygget. 

Janderup 1 ) S g. (1092 Indb.). Janderup-Billum Komm. Byer: Janderup 
(K., Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Kro, ML, Ladeplads, Færgested, Jbst., 
Posteksp., Tlfst), Hyller slev (Sk., Jbst., Posteksp.), N. Hebo*, Kjærup (Sk., 
Miss.-hus, ML), Jegum*. Mod 0. Grydvad Vmi Sognet begrænses m. S. af 
Varde Aa. En Del Hede m. N. Megen Eng og Mose, især m. S. Mod 0. nogle 
Plantager. — Gaard: St. Hebo (Avlsg., forhen med en Del Gods; bl. Ejerne 
har været Digterinden Lisbet Pedersdatter Hebo, f 1703). I Sognet har ligget 
den lille Hg. Jegumgaard. — Voldstedet Elkjærhøj i Hyllerslev Enge nu 
fredlyst. — Forh. M.: 120 Høje; 3 fredlyste. — Anneks: Billum. 

Varde Landsogn (588 Indb.). Varde Landsogns Komm. I gejstlig 
Henseende under Varde. Sognet bestaar af en vestlig og en østlig Del. Den 
vestlige Del: By: Orten* (Sk., Tlfst.). Mod N. Orten Plantage m. Kjærhøj 
(47 m). Megen Hede. En Del Eng og Mose. Den østlige Del: Byer: Sækbæk* 
(en Del i Thorstrup og Horne Sogne, Sk., Kro), Mejls (Sk., Tlfst.), Blaksmark* 
(Fors.hus, Kro, Tglv.), F risvad (VmL), Gellerup (Sk.). Flere anselige Plan- 
tager. En Del Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Lunderup (Hg., der fra 1718 
har haft Ejer fælles med Nørholm, 0. Horne Hrd.; Godset solgtes i forr. 
Aarhs. sidste Halvdel), Rosengaard, Gellerupholm. — Forh. M.: Af ca. 130 
Høje fra Oldtiden er fredlyst 4 ved Orten, 3 ved Lunderup, samt ved Mejls 
en lille Jættestue, helt afdækket. 

0. HORNE HERRED 

Tor s trup 2 ) S g. (917 Indb.). Torstrup-Horne Komm. Torstrup K. Pg. 
Byer: Sig (233 Indb., Sk., And.-Mejeri, Kro, Jbst., Posteksp., TlgsV, Tlfst.), 
Tåstrup (Sk.), Tange, Vagtborg*, Sækbæk* (se Varde Landsogn, V. Horne 
Herred), Ovenbøl*, Firhøje*, Olling*, Yderik (Sk., Tlfst). Mod N. Linding 

l ) eller Jandrup. ") eller Thorstrup. 



RIBE AMT 97 

Vml Mod 0. Vjnl. (Nørholm). En Del Eng og Mose. Mod 0. en Skov og en 
større Plantage. — Gaarde: Nørholm (Hg., opført i sidste Halvdel af 14. Aarh., 
tilhørte bl. a. Fam. Lange, Strangesen, Vind og Lassen; 1790 oprettedes Stam- 
huset N. for Fam. Rosenørn-Teilman; Godset solgtes i forr. Aarhs. sidste 
Halvdel), Lindinggaard. Paa Knubholm i Varde Aa ligger Voldstedet Kals- 
gaard. — Forh. Af.: Ca. 100 Høje; 12, deraf 11 under Nørholm, er fredslyst 
— Anneks: Horne. 

Horne S g. (1382 Indb.). Torstrup-Horne Komm. Anneks til Torstrup. 
Byer: Horne (K., Sk., Kbm., Kro, ML, Tlfst.), Hornelund (And.-Mejeri), Rot- 
bøl*. St undsig* (Sk.), Sækbæk (se Varde Landsogn), Stavs kjær*, Fruerlund*, 
Hindsig (Fattiggd.), Transbøl*, Gunderup*, Malle* (Sk.), Bjalderup* (Kbm., 
Ml.), Bovnum* (Sk.), Lervad*, Asp, Dejgaard*, Bjergmose (Fors.-hus, Ml.), 
Moesgaard* (Miss.-hus), And.-Mejeri (Aspgaard). En Del Eng og Mose. Mod 
V. Malle Plantage og Smaaplantager. — Forh. M.: Ca. 190 Høje, deraf mange 
i 2 lange Rækker, der skilles ved Mosedrag og betegner gi. Færdselsveje. 10 
fredede. To prægtige Guldsmykker med Filigran, fra Oldtidens Slutn., er 
fundne ved Hornelund. 

Ølgod S g. (3656 Indb.). Ølgod Komm. Byer: Ølgod (1311 Indb., K„ an- 
selig, smuk Altertavle fra 1596. Pg., Kapellanbolig, Sk., Læge. Dyrlæge, Sagf., 
Ap., Spk., Varde Bank, Kbm., Haandv., Hott, Kro, Elektv., Vandv., Bogtrykkeri, 
Bryggeri, Farveri, Savskæreri, Uldspinderi, KartofTelmelsfab., Tglvr., Ml., Jbst., 
Postk., Tlgst, Tlfst.), Havlund*, Vallund* (Sk.), Forsumho* (Sk.), Vogns- 
lund*, Grønfeld* (Sk.), Harkes (Tglv.), Østbæk (Miss.-hus, Fattiggd., Alder- 
domsasyl), Egknud, List*, Agersnap*, Hejbøl (Sk.), Krusbjerg Hse. (Sk., 
Kbm., Ml., Tlfst.), Lindbjerg* (Fls.-Mejeri, ML), Grønlund*, Thorlund* (Sk.), 
Gammelgaard*, Hjeding* (And.-Mejeri), Vestkjær* (Sk.), Mejlvang*. Mod 
N. V. Skjærbæk Vml Mod 0. Filial-K. paa Bejsnap Mark. Megen Hede, Eng og 
Mose. Flere større og mindre Plantager. Sognet er efter Indb.- An tal rir' ^tørste 
i Herredet. — Gaarde: Lindbjerggaard (Hg., nævnt 1527, tilhørte *... a. Fam. 
Kaas og Juel; Godsets Salg begyndte vist før 1780; Gaarden blev udparcelleret 
stærkt 1794 og 1797 samt 1876), Hungerbjerg, Hedeager, Katrinelund, Bejsnap, 
St. og L. Hejbøl. — Forh. Af.; Ca. 140 Høje, delvis i Rækker, der fortsættes i 
Horne S. og betegner Færdselsveje. 12 fredede, deraf 4 „Thinghøje" med om- 
liggende Terræn, csy 2 ha paa Vestkjær Hede. — Anneks: Strelluf. 

Ti s trup S g. (1842 Indb.). Hodde Tistrup Komm. Anneks til Hodde. 
Byer: Tistrup (618 Indb., K., Sk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Varde Bank, 
Spk., Højskolehot., Kro, Alderdomshjem, And.-Mejeri, Elektv., Benmølle, 
Cementvarefab., Maskinfab., ML, Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Snorup*, 
Agerkrog*, Hetofte*, G j ød svang* (Sk.), Gaarde* (Kbm., And.-Mejeri, Kro, 
Jbhpl., Tlfst.), Hesselho (Tglv.), Have* (Sk., Ml.), Galtho*, Bredho* (Sk.), 
Tønning*, Krarup. En Del Eng og Mose. Nogen Skov og Plantage m. S. — 
Gaarde: Agerkrog (Hg., tilhørte fra o. 1550 bl. a. Fam. Krag, Skade og Vind; 1778 
fik den komplet Gods; faa Aar efter var den lille Gaard besat med 3 Bønder), 
Agentoft, Ure, Gejlgaard, Løvborg, Feld. — Forh. M.: 2 Høje fredlyste (ved 
Agerkrog), af ialt op mod 100 kendte. 

H o d d e S g. (512 Indb.). Hodde-Tistrup Komm. Byer: Hodde (K„ Pg., Sk., 
And.-Mejeri, Kro, BrsmL, Tlfst), Hessel (Sk.), Hoddeskov* (Sk.), Hulvig*. En 
Del Hede, Eng og Mose. Nogen Skov m. N. 0. En Del Smaaplantager. Sognet 

IV. i 7 



GAARDE I 



Hesselmed (Vester Horne Herred). Sneumgaard (Skads Herred). 



Endrupholm (Skads Herred). Nerholm (Øster Horne Herred). 



Lustrupholro. Ribe Scl. Kathrine Sogn. Gjellerupholm. Varde Landsogn. 



RIBE AMT 



Østerby ga ard (Ans I Herred). 



Vamdrupgaard (Anal Herred). 



Estrup (Malt Herred). 



Bramminge (Gørding Herred). 



Sønderskov (Malt Herred). Ribe Kærgaard (Gørding Herred). 



(Billederne" skylden hovedsagelig Stenden Forlag.) 



100 RIBEAMT 

er baade efter Indbyggerantal og efter Areal (2535 ha) det mindste i Herredet. 
— For/i. M.: Af op mod 80 Høje er 9, deraf 5 ved Hulvig, fredlyste. — An- 
neks: Tistrup. 

AnsagerS g. (3085 Indb.). Ansager Komm. Byer: Ansager (568 Indb., K., 
Pg„ Sk., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge.Kbm., Kro. And.-Mejeri, Vml., Jbst., Posteksp., 
Tlfst.), Kvie (Sk., Spk.), Kviehede* (Sk.), Aalling, Lund*, Skovlund (Filial -K.. 
Kalriskapellan, Sk., Kbm., And.-Mejeri. Tlfst.), Lærkeholt*, Lavborg, Stenderup 
(Filial-K M Sk., Kbm., And.-Mejeri, Tlfst.), Krogager (Afholdshot., Kbm., Jbst, 
Posteksp., Tlgst). Mod N. V. Mølby Jbst. og Posteksp., Tyndkjær Jbhpl., Aalling 
Sø, Ringbjerg (29 m), Faarholt Bjerge (31 m) og Kvie Sø. En Del Eng og Mose. 
Megen Hede. Mod S. V. Ansager Plantage. Flere Smaaplantager. Sognet er efter 
Areal (9909 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Gejlgaard, Tiphede, Rot vig, 
Mølby, Udegaard, Holtgaard, Rødsand, Mølgaard. 



SKADS HERRED 

Øse S g. (1461 Indb.), Øse-Næsbjerg Komm. Byer: Øse (K., Pg. t Sk., 
Miss.-hus. Fors.-hus, Kro, Jbhpl.), L. Øse (Ml.), Hostrup (Sk.), Haltrup (Tglv.), 
Bolhede*, Heager, Helle*, V esterbæk* (Sk.), Skamstrup*, Oved*, Norden- 
skov* (Kbm., And.-Mejeri, Jbst., Posteksp., TTfst.). Mod 0. Gravlunde Jbst. og 
Posteksp. En Del Eng, Hede og Mose. En Del Skov og Planlage. — Gaard: 
Gravlund. V esterbæk har været en Hg., der nævnes c. 1400 og synes nedlagt i 
Beg. af 17. Aarh. Haltrup har ligeledes været en Hg., oprettet kort eft 1580, 
og vistnok nedlagt i Beg. af 18. Aarh. I Varde Aa har ligget en Borg Kals- 
gaard, vist nedbrudt af Dronning Margrete. — Forh Af.; Af ca. 175 arkæologiske 
Punkter i Sognet, næsten alt Rundhøje, er 10 fredlyste i Solbakke Plantage, 
3 ved Helle. — Anneks: Næsbjerg. 

NæsbjergSg. (627 Indb.). Øse-Næsbjerg Komm. Anneks til Øse. Byer: 
Næsbjerg (K., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Kro, Ml., Jbst. og Posteksp., Tlfst), 
Skonager, Agervig *, Biltoft, Vestervang *. Mod S. 0. Møgelb jerg (41 m). En Del 
Skov og Plantage. En Del Hede, Eng og Mose. — Forh. M.: Af ca. 180 Høje 
er 5 i Gruppe i Biltoft Plantage fredlyste. Ved Næsbjerg er ur.dersøgt en større 
Gravplads fra Folkevandringstiden. Ved Skonager er et Fund fra efterromersk 
Tid, 7 store, 6 mindre Brakteater. Fr. af en stor, orn. Bøjlenaal. 

Alslev S g. (591 Indb.). Alslev-Hostrup Komm. Byer: Alslev (K., dens 
vestre Del af Tuf, Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Tlfst), Toftnæs, Vibeke, 
Torrup (Sk., Fattiggd.) . Mod S. 0. Alslev Vml. En Del Hede, Eng og Mose. 
Mod N.Ø. en Del af Varde søndre Plantage. — Gaarde: Visselbjerg (Hg., til- 
hørte Ribe Bispestol, tilfaldt ved Reformationen Kronen; siden 1567 i skiftende 
privat Eje; næsten alt Godset var solgt 1770; Gaarden blev stærkt udparcel- 
leret 1771), Damsmark. — Forh. M.: Ca. 80 Høje kendes; 4 fredlyste. Ved Alslev 
nævnes en Helligkilde, ved Alslev Mølle St. Pholmers (Folmers), til endnu, for- 
dum med Helgenbillede og Kors. — Anneks: Hostrup. 

HostrupS g. (439 Indb.). Alslev-Hostrup Komm. Anneks til Alslev. Byer: 
Hostrup (K., delvis af Tuf, Sk., Fors.-hus), Kokspang (Sk., Kbm., Ml., Tlfst). 
Kravense, Myrtue*, Marebæk, Sønderhede*, Sælborg (Sk.). Mod N. V. Terp- 
hage Færge. Mod 0. Sadbjerg Kro. Mod S. Bolbjerg (23 m) og Orrehøj (32 m). 
Nogen Eng og Mose m. N. Megen Hede. Flere anselige Plantager. Sognet be- 



RIBE AMT 101 

grænses m. V. af Ho Bugt Det er efter Indb.- Antal det mindste i Herredet. — 
Forh. A/.; Ca. 100 Høje, fredlyst er 28, deraf 21 mindre Høje i Gruppe ved Kok- 
spang. 

V. Nebel S g. (543 Indb.). Bryndum- V. Nebel Komm. Anneks til Bryn- 
dum. Byer: V Nebel (K., Sk., And.-Mejeri), Uf sirup, ØUufvad (Sk., Kro, Vml.), 
Skjærbæk*, Sø ha le*, Hygum. En Del Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Øllufgaard 
(Hg., oprettet kort eft. 1583; det ikke betydelige Gods var solgt 1789; Gaarden 
udparcelleredes 1791 og 1795 og solgtes 1910 til videre Udstykning), Foldgaard. 
— Forh. M.: Sognet hører til de i Oldtiden svagere beboede; kun 50 Høje ken- 
des; 3 fredlyste, deraf den anselige „Amhøj" og 2 under Schæfergaard. 

Bryn dum 1 ) S g. (1216 Indb.). Bryndum- V. Nebel Komm. Byer: Bryn- 
dum (K., anselig, sentromansk, ejendommeligt Kor, Kalkmalerier fra ca. 1350, 
Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Tlfst.), Forum (Sk., Tlfst.), Forumlund*, 
Astrup*, Balle (Ml.), Bryndumdam*, Tarp (Kro), Gjesing* (Sk., Fors.-hus, 
Spk.), Kjærsing*. Mod S. V. Spangsbjerg Ml. med KartofTelmelsfabr. En Del 
Hede, Eng og Mose. Mod S. V. en større Plantage. — Forh. M.: Sognet har 
været meget rigt paa Mindesmærker fra Sten- og Broncealderen; ca. 315 ken- 
des. Kun 5 er fredlyste, deraf den anselige n Dødshøj M og „Fasterhøj 4 *, samt en 
større Høj paa Kirkegaarden. Paa Døbefonten staar i Runer Navnet Isli (ca. 
1175—1200). — Anneks: V. Nebel. 

Guldager S g. (1428 Indb.). Guldager Komm. Byer: Guldager (K., Pg., 
Sk., Fors.-hus, Vml., Ml., Tlfst), Guldager Stationsby (Kbm., Gæstg., Jbst., Post- 
eksp., Tlgst, Stalstlfst.), Kaunsbjerg, Sæden (Sk., Ml.), Fourfeld (Fattiggd. m. 
Alderdomshjem), Hjerting (428 Indb., Sk., Kbm., Haandv., Spk., Badeholel, Kro, 
2 Stiftelser f. Sømænd eller deres Enker, Fiskeeksport, Strandkontrolsted, 
Brsml., Statstlfst, Tlfst.), lob øl. Kystsanatorium f. Drenge. Mod S. 2 Fyr. En 
Del Hede. Eng og Mose. En større Planlage m. N. Sognet begrænses m. S. V. af 
Hjerting Bugt — Gaarde: Sønderris (har været en Hg., hvis Frihed blev op- 
sagt 1688; Gaarden er i dette Aarh. blevet udparcelleret), Sønder ris-Nygaard, 
Bovbjerg. — Forh. Af.; Rigt beboet i Oldtiden; ca. 250 Høje, 25 fredlyste, deraf 
12 i Gruppe ved Tobøl. 

Nordby S g. paa Fanø (2314 Indb.). Nordby Komm. By: Nordby, der 
fra N. til S. bestaar af følgende Dele: Odden, Nørby, Byen og Rindby (Odden 
og Nørby tilsammen 1916 Indb., K., ombygget 1786, før dette Aar ved den gamle 
søndre Kirkegaard, Pg., Skr., Navigationssk., Tekn. Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, 
Tvangsarbejdsanstalt, Haandv.- og Industriforening, Læge, Ap., Kbm., Sagf., 
Spare- og Laanekasse, Landmandsbanken, Handelsbanken, Skibsrederi, Kgl. 
oktr. Søassurance Komp., Bogtrykkeri, kemisk Fab., Mineralvandsfab., And.- 
Mejeri, Skibsværft Hott, Gasv., Vandv., Mir., Redningsstat, Havn, Færgested, 
Toldsted, Posthus, Brsml. i „Byen", Tlgst, Statstlfst, Tlfst): Mod V. Fanø 
Nordsøbad m. Kurhotel og Badehotellerne: Strandhotellet og Hotel Kongen uf 
Danmark, Pensionater, Landmandsbanken, Kbra M Tlgst. Mod S. 0. Skraanbjerg 
(14 m), Klingerbjerg (17 m). Mod S. Præstbjerg (16 m), Annesdal Bjerg (21 mi. 
Megen Hede, Klit og Flyvesand. En Del Eng og Mose. Fanø Plantage. — Ingen 
Oldtidsminder kendes. 

Sønderho S g. paa Fanø (624 Indb.). Sønderho Komm. By: Sønderho 
(624 Indb., K., ombygget 1782, Pg., Skr., Miss.-hus, Fors.-hus, Læge, Land- 

& ) eller Brøndum. 



102 RIBE AMT 

mandsbanken, Kbm., Afdeling af Fanø Nordsøbad, Kro, And. -Mejeri, Bagerier, 
Savmølle, Pakvarefab., ML, Strandkonlrolsted, Toldsted, Redningsstøt., Postk., 
Tlgst., Statstlfst.). Esbjerg Feriehjem. Mod S. Mosdal Bjerg (20 m). Mod N. 
Fanø Plantage. Megen Hede, Klit og Flyvesand. En Del Eng og Mose. Sognet 
er efter Areal (1759 ha) det mindste i Herredet. — Ingen Oldtidsminder 
kendes. 

Jerne 1 ) S g. (3859 Indb.). Jerne Komm. Byer: Jerne (992 Indb., K., Pg., 
Sk., Fors.-hus, Ml.), Boldesager (1134 Indb., Sk., Ølbryggeri), Frederiksberg 
(344 Indb.), alle 3 Byer Forstæder til Esbjerg, Vognsbøl* (Esbjerg Vandværk), 
Spangsbjerg (Tuberkulose-Sanatorium, Læge), Kuaglund*, Uglvig*, Novrup, 
Veldbæk (Sk.), Maade (Tglv.), Gammelbg (394 Indb., Sk., Tglv., ML). En Del 
Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. af Vesterhavet og er efter Indb. -Antal 
det største i Herredet. — Anneks: Skads. 

Skads S g. (843 Indb.). Skads Komm. Anneks til Jerne. Byer: Skads (K., 
Sk., VmL), Briksbøl* (Sk.), Oksuang *, Andrup (Fors.-hus, ML, Tlfst.), Tude * 
(Kro), Knude*, Lunde* (Sk., VmL), Sadderup, Smør pyt, Solbjerg. Mod N. V. 
Mølhøj (39 m). Megen Hede. En Del Eng og Mose. — Oksvang har været 
en Hg. — Forh. M.: Opr. ca. 200 Høje; fredlyst 14, deraf „Mølhøj" ved An- 
drup og „Store Torshøj", 6 m h., ved Lunde. Ved „Tinghøje", nordligst, 
holdtes Ting under aaben Himmel til 1637. 

Tjæreborg S g. (1082 Indb.). Sneum-Tjæreborg Komm. Anneks til 
Sneum. Byer: Tjæreborg (304 Indb., K., Epitafium over Wenzel Rothkirch, 
t 1655, Sk., Fors.-hus, Kbm.„ Gæstg., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst), Tradsborg, 
Krogsgaardmark * (Sk.). Mod S. V. VmL (Krogsgaard) og Roborghus Ladeplads 
m. Kbm., Kro og Toldassistentstat. En Del Hede, Eng og Mose. Sognet begrænses 
m. S. 0. af Vesterhavets — Gaarde: Krogsgaard (Hg., der nævnes all. 1430; God- 
set solgtes ca. 1792 og s. A. blev Gaarden udparcelleret), Tremgaard. — Forh. 
M.: En Oldtidshøj ved Tjæreborg, af ca. 60 i Sognet, er fredlyst 

Sneum S g. (780 Indb.). Sneum-Tjæreborg Komm. Sneum K., romansk. 
Byer: Aller up (Pg., Sk., Spk., ML), Spøttrup* r Opsneum (Sk.), Tømmerby 
(Sk.), Terpager, en Del af Bramminge m. 136 Indb., se Bramminge Sg. i G jor- 
ding Herred. En Kro i Sognets Nordvesthjørne (Posthuskroen). Mod N. Aalbæk 
And.-Mejeri og Aalbæk Tlfst. Megen Eng og Mose m. V. Sognet støder m. S. V. 
til Vesterhavet. — Gaard: Sneumgaard (Hg., oprettet i Beg. af 17. Aarh.; God- 
set solgtes sidst i 18. Aarh.; Gaarden udparcelleredes 1829 og oftere). — An- 
neks: Tjæreborg. 

V. Nykirke S g. (676 Indb.). V. Nykirke Komm. Anneks til Grimstrup. 
V. Nykirke K. Byer: Størsbøl* (Kro), Nørrevong og Søndervong* (Sk., Fors.- 
hus, Kbm.), Gummesmark, Raunsø (Fattiggd.), Omme (Sk.). Mod N. 0. Endrup 
VmL m. Kro og Endrup Tlfst Mod S. ved Sognegrænsen Aalbæk VmL, And.- 
Mejeri og Aalbæk Tlfst. Megen Hede. En Del Eng og Mose. — Gaarde: Endrup- 
holm (Hg., oprettet kort eft. 1580 af Byen Endrup; det meste Gods var solgt 
1833; en Afbyggergaard er frasolgt, se nedenfor), Haragergaard (Afbygger- 
gaard fra Endrupholm, frasolgt eft. 1862). 

Grimstrup S g. (1036 Indb.)*. Grimstrup Komm. Byer: Grimstrup (K., 
Pg., Sk., Spk., Kbm., Tlfst.), Roust (Sk., And.-Mejeri), Rousthøje (Sk.), Knolde- 
flod* (Sk.). Mod N.V. Roust VmL Mod S. Grimstrup Krat. Megen Hede. En 

l ) eller Jaerne. 



Nordby Kirke. 
<Chr. B 



104 RIBE AMT 

Del Eng og Mose. Sognet har en Enklave m. 0. I Enklaven Byen Hjortkjær* 
(Sk. v Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., Cementstøberi, Maskinsnedkeri) og lidt Hede, 
Eng og Mose. — Gaarde: Knurborg, Blaaholm. — Forh. M.: Af ca. 100 Høje 
er 7 fredlyste, deraf en anselig Høj ved Hinkbøl. — Anneks: V. Nykirke. 

Aarre S g. (689 Indb.). Aarre Eomm. Anneks til Faaborg. Byer: Aarre 
(Sk., Fors.-hus, And .-Mejeri, Kro, ML, Brsml., Statstlfst. Tlfst.), Jyllerup * (Sk.), 
Brøndumsager *, G under up, Tranbjerg. En Del Hede, Eng og Mose. Mod N. en 
Plantage. Forh. Af.; Af ca. 130 Høje er fredl. „St Stendyssehøj 4 *, samt 4 ved 
Gunderup. En stor Plads med opr. ca. 1000 smaa Tuer, hver dækkende en Urne- 
grav fra førromersk Jernalder, er delvis undersøgt 1892. 

FaaborgS g. (1734 Indb.). Faaborg Komm. Byer: Faaborg (K., Pg., Sk., 
Miss.-hus, Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Kbm., And.-Mejeri, Kro, Brsml., Statstlfst, 
Tlfst), Aalunde*, Gjestlunde*, Fuglsig*, Slebsager* (Sk.) f Avtrup*, Rode- 
bæk*, Agerbæk (283 Indb., Sk., Kbm., Trælasthandel, Hot, ML, Jbst, Post- 
eksp., Tlgst, Tlfst.), Debel, Vrenderup* (Sk., Tlfst). Mod S. 0. Faaborg Vml. 
Mod V. Grauhøj (47 m). Megen Hede, Eng og Mose. Mod N. Vrenderup Plan- 
tage. Mange Smaaplantager. Sognet er efter Areal (6367 ha) det største i Her- 
redet — Forh. M.: Ved Slebsager 1, under Faaborg 5 fredl. Høje (af ca. 150). 
— Anneks: Aarre. 

V. S t a r u p *) S g. (786 Indb.). V. Starup Komm. Anneks til Aastrup. Byer: 
V. Starup (K., Sk., And.-Mejeri, ML, Tlfst), Tofterup (147 Indb., Sk., Kbm., 
Afholdshot, Jbst, Posteksp., Tlgst.), Vestterp*, Skousende*, Hesselho* (Sk.), 
Galstho*. Mod N. V. Haldbjerg (54 m), m. 0. Bavnehøj (43 m) og Stavnbjerg 
(38 m). Megen Hede, Eng og Mose. 2 større og mange mindre Plantager. — 
Forh. A/.; Af ca. 60 Høje er 2 ved Vestterp fredl. Ved Kirkegaarden nævnes 
1638 „St Syllatzes Kilde". 



SLAVGS HERRED 

Grindsted S g. (3165 Indb.). Grindsted-Grene Komm. Byer: Grindsted 
(1724 Indb., K., Pg., Sk., Rsk., Tekn. SK., Miss.-hus, Kredslæge, Amtssygehus, 
Læge, Epidemihus, Dyrlæge, Ap., Skovrider ved Hedeselskabet, Spk., Den dan- 
ske Andelsbank, Varde Bank, Sagfr., Kbm., Haandv., Hott, Politistat, And.- 
Mejeri, Elektv., Bogtrykkeri, Uldspinderier, Maskinsnedkeri, Savværker, Bage- 
rier, Fabb. (Cementvarer, Klæde, Skotøj, Koste og Børster), ML, Stats jbst, Pri- 
vat jbst., Postk., Tlgst, Tlfst), Sønderby*, Horsbølmark*, St. Modviggde* 
(Loft JbhpL), Morsbøl* (Sk., Kbm.), Jerrig*, Eg* (Kro, Kbm., Vml., Jbst, 
Posteksp., Tlfst), Urup*, Dyvelsrække*, Nollund* (Filial-K., Sk.), Grindsted- 
dal*, Hinnum* (Sk.), Utoft*. Mod S. V. Sortebjerg (34 m). Mod V. Sk. og 
Miss.-hus (Lamborg). Megen Hede, Eng og Mose. Mod 0. Grindsted og Utoft 
Plantager. Mange andre anselige Plantager. Sognet er baade efter Indb.-Anlol 
og efter Areal (13315 ha) det største i Herredet. — Urup har været en Hg., 
der i det 15. Aarh. ejedes af Fam. Lange, senere længe af Fam. Norby og af 
Chr. Krabbe, der 1689 opsagde dens Frihed. — Forh. M.: Af ca. 100 Høje, 
utvivlsomt ganske overvejende fra Stenalderen, er 3 ved Mod vig og 11 i Gruppe 
ved Grindsted fredlyst. — Anneks: Grene. 



*) eller Stamp. 



RIBE AMT 105 

Grene S g. (952 Indb.). Grindsted-Grene Komm. Anneks til Grindsted. 
Grene K. Byer: Grene*, Krog* (Sk.), S. Elkjær (Fors.-hus), Anl:e/bp* (Miss.4ius), 
billund (Sk., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Elektv„ ML, Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), 
Plovslund. Mod V. Løvlund, Jbst. m. Posteksp., Løvlund Tlfst., endvidere Miss.- 
hus, Kbm. og Løvlund Vml. Mod N. Simmelbjerg (70 m) og Ulvbanker (68 mj. 
Mod 0. Østerby Jbhpl. En Del Hede, Eng og Mose. Mod S. V. en Del af Gytte- 
gaards Plantage med L. Raabjerg (50 m) og St. Raabjerg (68 m). Nogle mindre 
Plantager. Sognet er baade efter Indb.-Antal og efter Areal (5570 ha) det 
mindste i Herredet — Gaarde: Plovslundgaard, Søndergaard. 

HejnsvigSg. (1782 Indb.). Hejnsvig Komm. Byer: Hejnsvig (335 Indb., 
K., Pg., Sk., Den danske Andelsbank, Kbm., And.-Mejeri, Vandv., Ml., Jbst, 
Posteksp., Tlfst), Trøllund*, Gilbjerg* (Sk., Jbhpl.), Donslund* (Sk., Kbm., 
Kro, Vml.), Risbøl*, Klink* (Miss.-hus), Vesterhede* (Filial-K., Sk., Fls.-Meje- 
ri, Tlfst.), Egebjerg*, Askjær Gde., Fugdal*. Mod N. Tglv. (Katrinebjerg) og 
Præstehøje (85 m). Mod N. 0. Ørnsbjerg (83 m). Megen Hede, Eng og Mose. 
Gyttegcard og Lundgd. Plantager. En Del Smaaplantager. — Gaarde: Rishøj, 
Hjortlund. — Forh. Af.; Af hen imod 250 Høje er kun 3 fredlyste, deraf én af 
„Præstehøje" og 2 i Gyttegaard PI. 

VorbasseS g. (1505 Indb.). Vorbasse Komm. Byer: Vorbasse (364 Indb., 
K., Pg., Sk., Miss.-hus, Mindesten f. E. M. Dalgas, Kbm., Kro, Børnehjem, 
Fattiggd., Ml., Jbst, Posteksp., Tlfst.), Rankenbjerg* , Nebel (Sk., Spk n Ml.), 
Fitting (Sk., ML, Tlfst), Frederiksnaade*, Molt kenbjerg* (Sk.), L. Almstok* 
(Ml.). Mod S. V. Skovridergd. (Høilund) og Trindhøj (96 m). Mod N. 0. 
Kongenshøj (88 m) og Dronningenshøj (89 m). Mod N. 0. Kongénshøj (72 m). 
En Del Hede, Eng og Mose. Mod S. V. Søgd. Plantage, m. 0. Slavgd. Plantage 
og m. N. Fromssejr Plantage, flere mindre Plantager. Ved Vorbasse Rytter- 
fægtning **/, 1864. 5. Esk. af 3 D. R. tog 36 Husarer til Fange. — Gaarde: 
Skødebjerggaard, Slavgaard. Donslund har været en Hg., der bl. a. tilhørte Fam. 
Juel og Norby; ca. 1687 tilfaldt den for Skatterestancer Kronen og blev da en 
Bondegaard. En stensat Kælder er bevaret — I Fitting og Almstok Tomter af 
forsvundne Kirker. — Forh. M.: Ca. 260 Oldtidsmindesmærker^ deraf 5 Sten- 
grave af østdansk Type; de øvrige dækker ganske 'overvejende Grave fra den 
„jydske 14 Stenalder. En stor Mængde Høje her og i Nabosognene er paa en 
skændig Maade udgravede for Vindings Skyld, navnlig af enkelte Personer. 
Fredlyst er 11 Mindesmærker, deraf Bakken „Store Bavn" med 6 Høje; 1 
Høj med Stenkaminer og en delvis forstyrret Langdysse med 3 Kamre. 



ANST HERRED 

Bække S g. (1348 Indb.). Verst-Bække Komm. Anneks til Verst Byer: 
Bække (318 Indb., K., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Spk., Læge, Kbmd., And.- 
Mejeri, Kro, Ml., Jbst, Posteksp., Tlfst), Asbo (Sk., Tlfst), Kragelund (Sk., 
Kbm,). Mod N. Fitting Jbhpl. En Del Hede, Eng og Mose. En Del mindre Plan- 
tager. Sognet er efter Areal (4581 ha) det største i Herredet. — Gaarde: St. og 
L. Teglgaard, Skødegaard. — Forh, A/.: Ca. 140 Mindesmærker, deraf enkelte 
Slengrave. Fredlyste er ved Bække en tokamret Langdysse samt 2 Høje, 
»Karlslegoms Høje", med en fra den sydøstre udgaaende Række af 9 rejste 
Sten, den yderste „Bækkestenen", Rævne's Sten over Moderen Viborg. En an- 



106 RIBE AMT 

den anselig Runesten sfaar ved Kirken, med Indskrift: Tove af Ravns Æt og 
Funden og Gny ble, de 3 gjorde Tyres Høj (ca. 950). 

Verst S g. (619 Indb.). Verst-Bække Komm. Byer: Verst (K. ombygget 
1896, Pg., Sk., Fors.-hus, And. -Mejeri, ML, Jbst., Posteksp., Tlfst.), Husted*, 
V. Thorsted (Sk.). Thorsted Tlfst. Mod 0. ved Sognegrænsen: Skjær Sø. Mod 
S. 0. Verst Skov. En Del Smaaplantager. — Gaarde: Margretenborg, Gammel- 
enge, Bremerholm, Varregaard, Husted. — Forh. A/.: Af ialt kun ca. 30 Høje 
er „Knaghøj" ved V. Thorsted og „Skinderhøj" fredl. Trælborg i Verst Skov 
er vist en naturlig Forhøjning. — Anneks: Bække. 

Jordrup S g. (648 Indb.). Lejrskov-Jordrup Komm. Anneks til Lejr- 
skov. Byer: Jordrup (K., ombygget 1884, Sk., Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., And.- 
Mejeri, ML, Jbst, Posteksp., Tlfst), Knudsbøl* (Sk.). Mod N.V. Skjær Sø. 
Mod 0. Jordrup Skoo. Nogen Skov m. V. — Gaarde: Jordrupgaard, Jordrup- 
Nedergaard, Linnetgaard, Bundgaard, Damgaard. 1 Knudsbøl laa i 16. Aarh. 
en Hg., tilhørende Fam. Lange. — Forh. M.: Har med kun ganske enkelte Høje 
i Oldtiden ligesom Seest været næsten ubeboet 

Lejrskov S g. (1577 Indb.). Lejrskov-Jordrup Komm. Byer: Lejrskov 
(K., Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tlfst), 
Højrup (And.-Mejeri, Højrup-Ferup Tlfst), Fer up (Sk., Jbst, Posteksp.), 
Ferup Nyvang*, Vraa (Sk., Spk.), Ure*, Kisbøl Gde. (ML), Fynslund, Egholt 
(Sk., Fors.-hus, ML). Mod N. Korsvang Jbst. og m. N. V. Hundsholt JbhpL, 
Træuldfab. (Aakjærdal). Mod N. Egholt Skov og Ferup Skov. — Gaarde: 
Margretesminde, Nørupgaard, Ferupgaard, Hvolbølgaard, Tanggaard. — Forh. 
M.: Ca. 40 Høje; 8 fredl. Ved Kisbøl er fundet Grave fra Folkevandringstid. — 
Anneks: Jordrup. 

Skanderup S g. (2412 Indb.). Skanderup Komm. S kander up K. Byer: 
Skanderup (Skr., Miss.-hus, Kaseinfab., And.-Mejeri, Tlfst), Klebæk*, Nagbøl 
(Pg., Fattiggd., Tglv.), Dollerup (Sk., Kbm.), Lunderskov (850 Indb., Sk., Læge. 
Dyrlæge, Kolding Laane- og Diskontobank, Kbm., Hott, Børnehjem, And.-Mejeri, 
Elektv., Damptglv., Savskæreri, And.-Mejeri, ML, Jbst, Postk., Tlgst, Tlfst), 
Gjelballe (Sk., Kbm., Tlfst). Mod N.V. Tinghøj (54 m), Dollerup Sø, Drabæks 
Vml og Rolles Ml. (VmL). Mod 0. Ulvergg (91 m). Mod S. 0. ML (Nygd.). Mod 
N. 0. og m. V. en Del Skov, mest m. N. 0. Nogen Eng og Mose, især m. V. — 
Gaarde: Vissingsminde, Nagbølgaard, Mariegaard, Skanderup-Nørgaard, Nør- 
gaardslund, Elisabet slyst, Rolles Ml. — Forh. M.: Af de ret faa Høje er fredl. 
en anselig Høj under St. Dollerupgaard. 

Seest*) S g. (1688 Indb.). Seest Komm. Byer: Seest (K., Pg., Sk., Tglv., 
Ml., Tlfst), Tandholt, Hylke*, Vrannerup (Sk., VmL s. ø. f. Byen), en Del af 
Sønder Vang (m. 93 Indb.), Forstad til Kolding, Munkensdam (Forstad til 
Kolding, 622 Indb.). Mange mindre Skove. — Gaarde: Skovdruplund, Lang- 
holtgaard, Virkelyst, Sest-Skovgaard, Vrannerupgaard (tidligere Vrannerup 
Hovgaard og er rimeligvis den Hg., som Fru Kirsten Ulfeldt 1580 mageskiftede 
til Kronen). — Forh. M.: Helligvandskilden ved Skovgaard har været Læge- 
domskilde. 

H j a r u p S g. (553 Indb.). Hjarup Komm. Byer: Hjarup (K., Pg., Bolig for 
Valgmenighedspræst Sk., Miss.-hus, And.-Mejeri, Kro, ML, Tlfst), NyskovHse*. 
Sognet støder m. S. V. til Søgaard Sø. En Del Skov, især m. S. og 0. Sognet 

l ) eller Sest. 



RIBE AMT 107 

er baade efter Indb.-Anlal og efter Areal (1564 ha) det mindste i Herredet. — 
Gaarde: Eliselund, Hjarupgaard. 

Vamdrup S g. (3859 Indb.). Vamdrup Komm. Byer: Vamdrup (2327 
Indb., K., Pg., Sk., Rsk., Miss.-hus, 2 Læger, Dyrlæge, Vamdrup Bank, Vamdrup 
Spk., Kolding Laane- og Diskontobank, Sagf., Kbm., Haandv., Hott., Ap., And.- 
Mejeri, Elektv., Gasv., Bogtrykkeri, Cementstøberi og Tagstensfab., Damp- 
savskæreri, Savmølle, Træskofab., Farveri, Træuldsfab., Cikorietørreri, ML, 
Statsjbst, Privatjbst, Postk., Tlgst., Statstlfst., Tlfst), Bønstrup*, 0. Vamdrup 
(Sk., Kbm., Tglv., Ml., Jbhpl.), Bastrupskou*, Bastrup (151 Indb., Sk., Kbm., 
And.-Mejeri, Kro, ML), V. Vamdrup (Kbm., ML), Holt* (Fattiggd.), Hafdrup, 
Horskær* (Sk.), Østerbygaard Fls.-Mejeri. Mod N. 0. Bønstrup Sø og Søgd. 
Sø. Mod S. 0. Bastrup Skov. Sognet er efter lndb.-Antal det største i Herredet 
— Gaarde: Østerbygaard (Hg., hørte til Trøjborg indtil 1772), Vamdrupgaard 
(Hg., nævnt i 15. Aarh.; Gaarden blev udparcelleret 1803 og i dette Aarh.), 
Horskærgaard. — Ved Vamdrupgaard Voldsted. — Forh. Af.: Faa Høje, ikke 
over 30; fra flere af dem mærkelige Fund med Ege-Bulkister fra ældre Bronze- 
alder; „Guldhøj" gemte 3 Kister, den ene med rig Mandsgrav, med Kappe og 
2 Huer; ligeledes gemte Trindhøj og Store Kongshøj hver flere Egekister. 

Anst 1 ) S g. (1770 Indb.). Anst Komm. Byer: St. Anst (292 Indb., K., 
anselig romansk Granitkvaderbygning, Pg., Skr., Miss.-hus, Læge, Spk., Kbm., 
And.-Mejeri, Kro, ML, Tlfst), Roved, L. Anst (Sk., Kbm., Tlfst.), Gamst (Sk., 
Kbm., Fattiggd. m. Alderdomshjem, Jbst, Posteksp.), Glibstrup*, Gejsing (Sk., 
Kbm.), Anst Stationsby (69 Indb., Kbm., Afholdshot., Jbst, Posteksp.). Mod 
N. 0. Gejsing Skov. En Del Eng og Mose, især m. V. — Gaarde: Karlsminde, 
Petersborg, Damgaard, Noesgaard (i 16. Aarh. en Hg., som ved Mageskifte 
kom til Kronen 1580), Reusgaard, Kongsbjerggaard. — Forh. At.: Ca. 60 Høje, 
5, deraf „Abildhøj" ved St. Anst fredl. Trældiget (Alverdens Dige) er nu 
næsten forsvundet; det var lidet anseligt og maaske ikke nogen Forsvarsvold. 

Gesten 1 ) S g. (1563 Indb.). Gesten Komm. Byer: V. Gesten (K., Pg., 
Miss.-hus, Spk., Hammerværk, And.-Mejeri). 0. Gesten (349 Indb., Sk., Fors.- 
hus, Læge, Dyrlæge, Kbm., Ap., Hot, ML, Jbst, Posteksp., Gesten Tlfst), 
Staoshede*, Raunholt, Revsing*. Mod 0. en Del Skov. Mod V. Staunshede 
Plantage, Langbjerg Plantage m. Mindesten f. E. M. Dalgas, Revsing Plantage. 
En Del Eng og Mose, især m. N. V. — Gaarde: Kærholm, Gestenlund, Blok- 
ager, To/tegaard, Jensgaard, Røjlund, Lillerøj, Røjgaard (har været en Hg., 
der 1798 blev udparcelleret). — Forh. At.: Af kun ca. 15 Høje er 5 fredl. 



MALT HERRED 

V e j e n S g. (3749 Indb.). Vejen Komm. Byer: Vejen (2838 Indb., K., flyttet 
1896, Pg., Skr., Rsk., Miss.-hus, Tekn. Sk., Bibliothek, 2 Læger, 2 Dyrlæger, 
Bank, Spk., Sagf., Kbm., Haandv., Ap., Børnehjem, Hot, Højskolehjem, Land- 
bohjem, Kro, Teater, And.-Mejeri, Elektv., Bogtrykkeri, Uldspinderi, Damp- 
vaskeri, Farveri, Garveri, Jernstøberier, Savskærerier, Maskinsnedkeri, Fabb. 
(Cikorie, Cigarer, Tagpap, Cementvarer, Lervarer, Margarine, Mineralvand, 
Maskiner, Møbler m. m.), Tglv., Ml., VmL, Jbst, Postk., Tlgst., Statstlfst., 
Tlfst.), Vest er mark* (Sk., Tglv.), Vejenknude*. Baungaard Landhushold- 

') eller St Anst. *) eller Gjesten. 



108 RIBE AMT 

ningssk. Mod N. 0. Vejen Vml. Mod S. Skole og Kro Ted Herregaarden Skod- 
borghus. En Del Hede m. N. Sognet er efter In db.- An tal det største i Herredet. 

— Gaarde: S kod borg has (Hg., var 1308 et kgl. Slot og blev i Kronens Eje 
til 1580; Gaarden blev stærkt udparcelleret ca. 1700), Vandamgaard (solgtes 
1915 til Udstykning), Grønvang, Doroteasminde, L. Skougaard. — Skodborghus 
Voldsted. — Forh. M.: Op mod 90 Oldtidsminder; 2 Høje ved Skodborghus 
fredlyste. Paa Lundgaards Mark kendes 1638 St Algiers Kilde. — Anneks: 
Læborg. 

Læborg S g. (866 Indb.). Læborg Komm. Anneks til Vejen. Læborg K. 
Byer: Læborg lise* (Sk., Fors.-hus, Kbm.), Drostrup* (Fattiggd.), Gammel by 
(ML, Tlfst.) , Ny by (Sk., Tlfst.). Mod N. Hundsbæk Plantage med Fru Mettes 
Bjerg (91 m) og St. Rævsbjerg (88 m). En Del Hede, Eng og Mose, især m. S. 

— Gaarde: Hundsbæk (Hg., ejedes fra sidst i 14. Aarh. indtil 1407 af Fam. 
Limbek, derefter indtil 1578 af Kronen; af Kongerne brugtes den oftere som 
Jagtslot; senere i skiftende privat Eje; Godset var ikke betydeligt; Gaarden 
blev udparcelleret 1769 og flere Gange senere), Keldbjerg, Murholm, Vigaard. — 
Forh. M.: Af ca. 130 Høje er 6 fredede. Paa Kirkegaarden ligger en Runesten 
(forsøgt sprængt i uvis Tid), fra 925—50: Tove af Ravns Æt hug disse Runer 
efter Tyre, sin Dronning (Herskerinde?). 

Lindknud S g. (1506 Indb.). Lindknud Komm. Byer: Lindknud (K., 
Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Kro, Brsml., Tlfst.), Debet*, Gilbjerg*, 
Ozlund (Sk.), Vittrup (Sk., Ml.), Adsersbøl* (Sk.), Hg Idélund *, Kiel und (Sk., 
„Arbejde adler" Koloni), Hovborg (Filial-K., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Vml., 
Brsml., Tlfst.). Mod S. V. M ellehøj (74 m) og Optagelseshjem f. løsladte Straffe- 
fanger (Adsersbølgd.). Mod 0. St, Stenbjerg (102 m) og Bavnen (101 m). 
Baldersbæk, Hovborg, Klelund og Stiide Plantager. Andre mindre Plantager. 
En Del Hede, Eng og Mose. Sognet er efter Areal (8126 ha) det største i Her- 
redet — Gaarde: Kidholm, Adsersbølgaard (i 16. Aarh. en adelig Sdg.), Øster by- 
gaard, Damgaard. Hyldelund var i 17. Aarh en adelig Sdg. — Forh. M.: Godt 
200 Mindesmærker; de fleste er Høje, men spredt i Sognet har ligget et lille 
Antal Stenmindesmærker, deriblandt ved Klelund en af Landets længste Lang* 
dysser, ca. 105 m 1., med endnu 61 Randsten, en anden Langdysse, 75 m l. 
(78 Randsten), begge med bevarede Kamre, samt en Runddysse med Kammer, 
alle fredlyste, ligesom en Langdysse ved Gilbjerg, 40 m 1., andre ved Oxlund og 
Vittrup; desuden 9 fredl. Høje, deraf „Præsthøj 1 * ved Lindknud og Ulvhøj ved 
Vittrup. 

BrørupS g. (2241 Indb.). Brørup Komm. Brørup K. Præstkjær Pg. Byer: 
Brørup (1212 Indb., hvoraf 63 i Folding Sg., Sk., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Ban- 
ken f: Brørup og Omegn, Banken f . Vejen og Omegn, Spk., Kbm., Haandv., Hott, 
Amtssygehus, Ap., Elektv., Vand v., Savværk, Fabb. (Cement varer, Maskiner, Kalk- 
sandsten), Ml., Statspoliti, Jbst., Postk., Tlgst., Tlfst.), Æskelund (Sk., Fors.-hus, 
Kbm., And.-Mejeri, Kro), Tuesbøl (Ml. n. ø. f. Byen), Gjerndrup (Kbm., Kro, 
Tlfst.), Surhave* (Sk., Fors.-hus, Fattiggd.), Tislund (ogsaa i Føvling Sg., Sk.). 
Mod V. Hulkjær Vml. Mod S. V. ved Sognegrænsen: Tislund Bjerg (70 m). Mod 
N. V. Stiide Plantage. Mod S. V. Tislund Plantage med „Tislundslenen* og med 
Monument f. Hedeselskabet og E. M. Dalgas. Enkelte mindre Plantager. Nogea 
Eng og Mose. — Gaarde: Risgaard, Nørgaard, Aagaard, Gravengaard, Skovhøj. 

— Forh. M.: Ca. 140 Høje, ikke faa endnu anselige; fredlyste er 13, samt i 



Skibelund Krat. t. h. „ Moders maa let* med Buster af Digter 
og Historikeren A. D. Jørgensen ved W. Hansen Jai 
(M. Landbo tot.) 



r Kongeaadalen mod Ribe. 



110 RIBE AMT 

StUde Plantage, delvis i Lindknud 9, bl. a. „Store* og „Smaa" Thinghøje. Ved 
'Gjerndrup fandtes 1774 5 Skaale af Guld, fra yngre Bronzealder (3 bevarede). 

Malt S g. (2198 Indb.). Malt Komm. Malt K. Pg. Fors.-hus. Ml. Byer: 
Askop (798 Indb., Valgmenigheds-K. m. Pg., Sk., Askov Folkehøjskole, stiftet 
1865 af Ludvig Schrøder som Fortsættelse af Rødding Høj sk., Meteorologisk 
Stat., Forsøgsstat. for Vindkraftens Anvendelse, Elektv., Vandv., Forsøgsstat. f. 
Plantekultur, Kbm., Tlfst), Skibelund* (Skr.), Maltbæk (Sk., Kbm., And.-Mejeri, 
Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tlfst), Estrupmark* (Sk.). Mod N.V Ladelund 
Landbrugssk. Mod N. Estrup Skov og Baslund Skov. Mod S. Skibelund Krat og 
Skibelund Plantage m. mange Mindesmærker. — Gaarde: Estrup (Hg., der fra 
1751 har tilhørt Fam. Lautrup; Godset solgtes sidst i 18. Aarh.; Gaarden blev 
udparcelleret flere Gange, bl. a. 1799 og 1830, se nedenfor, Katrinelund (Parcel 
af Estrup), St. og L. Vinding. — ForTi. M.: Over 150 Høje kendes; 7 fredl. I 
Maltbæk Mose er gjort flere mærkelige Fund, deribl. 2 Bronzelurer, og fra den 
rom. Jernalder en emailleret Skaal. En stor Helleristningssten fra Maltbæk gi. 
Præstegaard staar nu ved Askov. — Anneks: Folding. 

Folding S g. (733 Indb.). Folding Komm. Anneks til Malt. Folding K., 
ombygget 1897. Miss.-hus. Byer: 0. Folding*, N. Folding*, Nørbølling (Sk., 
Fors.-hus, ML), en Del af Brørup m. 63 Indb., se Brørup Sg., Sønderskovmark, 
Foldingbro (63 Indb., Kro, Kbm.). Mod N. 0. Harebjerg (76 m). Mod S. 0. Mir. 
og Fls.-Mejeri (Sønderskov). Langeskov og Sønderskov m. 0. Nogen Eng og 
Mose m. S. Sognet er baade efter Indb. -Antal og efter Areal (1937 ha) det mindste 
i Herredet. — Gaarde: Sønderskov (Hg., tilhørte i 15. Aarh. en Tid Ribe Bispe- 
stol; Godset solgtes ca. 1790; Gaarden blev udparcelleret 1789 og gentagne 
Gange i de følgende Aar; Hovedbygn. er opført 1620, men oftere forandret), 
Skovlyst (oprettet 1850 af Hededyrkeren J. F. Momsen). — Forh. M.: Ca. 80 
Høje kendte, 16 ved Nørbølling fredede. 

F ø v 1 i n g S g. (2200 Indb.). Føvling Komm. Byer: Føvling (K., Sk., Fors.- 
hus, ML, Brsml.), Aatte (Sk.), Aagesbøl*, Bobøl (Sk., Ml., Tlfst), AabøUing*, 
Tobøl (Sk., And.-Mejeri) , H olie skov * (Tglv.) , Astofte *, Sønderager *, Stende- 
rup (Filial-K., Sk., Kro, ML), Fællesmark* (Ml.),. Tved*, Lundtofte*, Bæk- 
bølling* (Pg., And.-Mejeri), Tislund (ogsaa i Brørup Sg., se dette). Mod S.Ø. 
Senhøj (77 m) og Vml. (Nielsbygd.). En Del Hede, Eng og Mose. — Gaarde: 
Nielsbygaard (Hg., nævnt 1392; det meste Gods var solgt 1795; Gaarden blev 
udparcelleret 1803), Lervad. — Forh. M.: „Senhøj" ved Aatte, „Bavnehøj", 
anselig, ved Bobøl, samt endnu 4 er fredlyste, af ialt ca. 100. 

H o 1 s t e d S g. (2538 Indb.). Holsted Komm. Byer: Holsted By (1014 Indb., 
K., ombygget 1885 — 86, Skr., Miss.-hus, Monument for H. A. Kruger, Domme- 
ren i Gjørding-Malt Herreder, Tingsted Holsted, Kontorafdeling f. Politimeste- 
ren i Ribe Købstad m. m., Branddirektør, Læge, 2 Dyrlæger, Holsted Bank, Den 
danske Andelsbank, Banken f. Vejen og Omegn, Spk., Ap., Sagf., Kbm., Haandv., 
Hott., And.-Mejeri, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Elektv., Bogtrykkerier, Farveri, 
Klædefabrik, Savværk, Vml., Postk., Tlgst., Tlfst), Holsted Stationsby (638 
Indb., Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv., Hott., Elektv., Mir., Jbst., Posteksp., Tlgst., 
Tlfst.), Favrskov*, Lintrup* (Sk., Ml., .Tlfst.) , Sekjær Gde, N. Særmark*, S. 
Særmark *. Tglvr. (Skyggedal og Guldager). Mod S. V. Vml. (Gjørklint Gd. >. 
Nogle mindre Plantager. En Del Hede, Eng og Mose, især m. N. - — Gaarde: 
Damgaard, Guldager. — Forh. M.: Af ca. 60 Høje er 5 fredl., deraf 2 store ved 
Gjørklint 



RIBE AMT 111 

GØRDING i) HERRED 

Aastrup S g. (1287 Indb.). Aastrup Komm. Byer: Aastrup (K., Pg., Sk., 
Spk., Kbm., Kro), Bolding* (Ml.), Tuile (Sk.), Terpling (Tglv.), Glejbjerg 
(Fors.-hus, And.-Mejerij Elektv., Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), SkoubøU 
Ung* (Sk.), G jettrup*, Tvilho* (Sk., Vml.). Mod S. ved Sognegrænsen: Malthøj 
(43 m). En Del Hede, Eng og Mose. Mod N. 0. en Del af Klelund Plantage. Nogle 
mindre Plantager. Sognet er efter Areal (5762 ha) det største i Herredet. — An- 
neks: V. Starup i Skads Herred. — Forh. M.: En Høj ved Aastrup er fredlyst. 

Vejrup S g. (953 Indb.). Vejrup Komm. Anneks til Gørding. Byer: Vej- 
rup (152 Indb., K., Skr., Fors.-hus, Spk., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Jbst., Post- 
eksp., Tlgst., Tlfst.), Grisbæk*, Bækmark*. Mod V. And.-Mejeri (L. Endrup). 
Mod S. 0. Tglv. (Rebelsiggd.). En Del Hede, Eng og Mose. Mod S. 0. Bjøvlund- 
Aastrup Plantage m. Malthøj (43 m). — Gaarde: Lykkesgaard, Bjerregaard, 
Reb el sig, Knoldkær. — ForTi. M.: „Malthøj" i Bjøvlund Plantage er fredlyst. 

Gørding 1 ) S g. (2393 Indb.). Gørding Komm. Byer: Gørding By og 
Stationsby (Stationsbyen 732 Indb., K., Pg., Skr., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, 
Ap., Spk., Den danske Andelsbank, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, 2 Kroer, 
Elektv., Klædefab., Savskæreri, Uldspinderi, ML, Vml., Jbst., Posteksp., Tlgst., 
Tlfst), N. og 5. Lourup* (Sk.), Hejrskov Hse*, Staarup* (Sk.), Fonager*, Tange, 
N. og S. Bøel (And.-Mejeri, Ml.), Ilsted* (Sk.), Nørhø*, Ajke, Hessellund*, 
Bjerndrup (Sk.). En Del Hede, Eng og Mose. Sognet er efter Indb.-Antal det 
største i Herredet. — Gaarde: Vardho (har været en Hg., hvis Frihed blev 
opsagt 1687; ejedes bl. a. af Fam. Skram, Skovgaard, Terpager og Fridsch). 
Gørdinglund, Karshede. — Anneks: Vejrup. 

Bramminge S g. (1942 Indb.). Bramminge Komm. Bramminge K. Byer: 
Bramminge (1907 Indb., heraf i Hunderup Sg. 391 og i Sneum Sg., Skads Her- 
red, 136, Set. Ansgars K., Præstebolig, Sk., Miss.-hus, 2 Læger, Dyrlæge, Ap., 
Landmandsbanken, Den danske Andelsbank, Landbosparekassen f. Ribe og Om- 
egn, Sagf., Kbm., Haandv., Hot., Gæstg., Højskolehjem, And.-Mejeri, Elektv., 
Bogtrykkeri, Savværk, Maskinfab., Klædefab., Farveri, Ølbryggeri og Soda- 
vandsfab., Tglv., Ml., Politistation, Jbst., Postk., Tlgst., Statstlfst, Tlfst.), Søn- 
derho*, Terp*, Nøraa (Sk.). En Del Hede, Eng og Mose. Kaj Lykke, f ca. 1700, 
ligger begravet i Bramminge K. i Gravkælderen under Taarnet. Sognet er efter 
Areal (1857 ha) det mindste i Herredet. — ~ Gaarde: Bramminge (Hg., oprettet 
i 1570erne af Christen Lange, i hvis Slægt den blev til ca. 1650; bl. de føl- 
gende Ejere var Erik Krag, Fam. Rantzau, C. C. Gabel, Fam. Øllgaard og Fabri- 
cius; Godset bortsolgtes i 19. Aarh.; Gaarden udparcelleredes 1828 og oftere, 
se nedenfor; 1916 solgtes den til Udstykning), Bramminge Nygaard (Parcel af 
Bramminge, oprettet som Afbyggergaard 1808, men først fraskilt 1828), Gry- 
gaard. — Forh. M.: 12 Gravhøje ved Bramminge Hovedgaard og 1 ved Terp er 
fredede. En St. Knuds Kilde, langt S. 0. for Hovedgaard har været Læge- 
domskilde. 

Darum S g. (890 Indb.). Darum Komm. Byer: St. Darum (K., Pg., Sk., 
Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Kro, ML, Brsml., Tlfst.), L.Darum, Ørnelund Gde*. 
Sk. (Darummark). En Del Eng og Mose, især m. V. Sognet begrænses m. V. af 
Vesterhavet. — ForTi. M.: Ved Darum er fundet 13 store Guldbrakteater, 
et svært Mundstykke af Guld til en Sværdskede m. m. fra den senere Jærnalder. 

*) eller Gjørding. 



112 RIBE AMT 

Hunderup S g. (1115 In db.). Vilslev-Hunderup Eomm. Anneks til Vils- 
lev. Byer: Hunderup (K., af Granitkvadre og Tuf, Gravmæle over Niels Lange 
til Kærgaard, t 1565, Sk., Kbm., And. -Mejeri, Ml.), Sejstrup (Sk., Fors.-hus, 
Kbm., Jbhpl., Tlfst.), Kragelund, Mul vad, en Del af Bramminge m. 391 Indb., 
se Bramminge Sg. Fatliggd. (Kærgd.). Megen Eng og Mose mod S. 2Smaaskove 
m. S. — Gaarde: Kærgaard (Hg., tilhørte fra o. 1450 — 1662 Fam. Lange; senere 
ejedes den bl. a. af Erik Krag. Fam. Gersdorflf, D. Kirketerp, A. C. Teilmann 
og Fam. Bolvig; 1868 blev den Fattiggaard; det meste Gods var solgt 1786; Gaar- 
den blev stærkt udparcelleret 1790 og 1791; Hovedbygningen fra 1695), Lund- 
ager, Frøsig. — I Engene s. f. Kærgaard findes Tomten af den middelalderlige 
Gaard. 

Vilslev S g. (763 Indb.). Vilslev-Hunderup Komm. Byer: Vilslev (K., af 
romansk Tufsten, det sentmiddelalderlige Taarn er meget usædvanligt placeret 
ved Korets Nordside, Kalkmalerier, Pg., Sk., Fors.-hus, Kro), Jested (Sk., And.- 
Mejeri, Kro, Elektv., Vml., Fiskerianlæg). Mod N. V. Bjerget (8m). Megen 
Marskeng m. V. Sognet begrænses m. V. af Vesterhavet. Det er efter Indb. Antal 
det mindste i Herredet. - — Anneks: Hunderup. 

Jernved S g. (f134 Indb.). Jernved Komm. Byer: Jernved (K. af Tuf 
m. enkelte Granitkvadre, Pg., Sk., Fors.-hus, And. -Mejeri), Jern vedlund 
(Kbm., ML, Tlfst.), Plovstrup* (Sk., Ml.), Gredsted (Sk.), Gredstedbro (141 
Indb., Den danske Andelsbank. Hot., And. -Mejeri, Chablonfab., Jbst., Posteksp., 
Tlgst., Tlfst.). En Del Eng og Mose, især m. S. — Gaarde: Puggaard, Skylvad, 
Dybmose. Plovstrup var forhen en Hg., maaske Hjemsted for Sorteplov, der 
dræbte Erik Emun; tilhørte o. 1500 Fam. Steen, senere bl. a. Fam. Vind; vist- 
nok nedlagt i Tiden 1600 — 50. — Forh. M.: Ved Jernvedlund er undersøgt en 
Plads med Tuer, Dække over Urnegrave, fra den førrom. Jernalder. 



RIBE HERRED 

N. Farup 1 ) S g. (842 Indb.). N. Farup Komm. Byer: Farup eller Kirkeby 
(Farup K., af Tufsten, Miss.-hus, Fors.-hus, Fattiggd., Tlfst.), N. Farup, Kjær- 
bel (Pg., Skr., Kro, Ml.), Mejlby, Tanderup, Hillerup (Sk.). Mod 0. Farup 
Jbhpl Mod S. V. findes en Kanal, der for Besejling af Ribe Aa forbinder denne 
m. Vesterhavet. Store Marskenge m. V. Sognet begrænses m. V. af Vesterhavet 
Det er efter Indb.- Antal det største i Herredet. — Gaarde: Tanderup, Dorteat- 
hvile (oprettet o. 1850 af T. Tranberg, der opkaldte den efter sin Hustru, Lund- 
gaard, Gersdorfsgave (forhen Nygaardsholm) ; fik sit nuv. Navn af Frk. A. A. 
Gersdorff, f 1803, Ørnsøgaard, Hillerupholm, Aalby gaard. En kgl. Avlsg. Sege- 
berg, paa Lundgaards Mark, blev nedlagt 1561. 

Hjortlund Sg. (390 Indb.). Hjortlund Komm. Byer: Hjortlund (K., af 
Tufsten, Pg., Skr., Fors.-hus), Brokjær*, Hedegaard, Stens, Bæk. En Del Hede, 
Eng og Mose. — Forh. M.: Der kendes 19 Høje; 2, kun disse i Herredet, er 
fredlyste. En Gravplads fra romersk Jernalder, deraf 1 Grav med stor Bronze- 
kedel, Sværd, Ringbrynje m. m. er f. ved Brokjær. — Anneks: Kalvslund. 

Kalvs lund S g. (246 Indb.). Kalvslund Komm. Anneks til Hjortlund. 
Kalvslund K. Kro. Byer: Kalvslund (Sk., Tlfst.), Villebøl* (Sk., Kro). En Del 
Eng og Mose, især m. S. V. — Gaarde: Villebølgaard, Brunsgaard. — Forh. Af.: 
Der kendes 29, nu helt eller delvis ødelagte Høje. 

t *) eller Farup. 



RIBE AMT 113 

Obbekerl) Sg. (280 Indb.). Obbekær Komm. Byer: Obbeiær (K-, 
grundlagt 1885, Pg., Sk., Fors.-hus), Kamp*, Veslerenge. Mod N. Sk. (Hasland). 
Mod S. V. Varming Sø. Megen Hede, Eng og Mose. 

0. Vedsted Sg. (281 Indb.)- 0- Vedsted Komm. Harer i gejstlig Hen- 
seende under Ribe Domkirke. By: 0. Vedsted (Sk.). Mod N. V. en Del Eng og 
Mose. Mod S. 2 Plantager og en lille Skov. — Gaard: Klaabygaard. 

Seem S g. (740 Indb.). Seem Komm. Anneks ti) Ribe Domkirke. Byer: 
Seem (K., Pg., Sk., And.-Mejeri), Varming (Sk.), Varminglund*, Snebsgde*. 
Favrholf, Favrlund, Hemlund* (Kro), Hem (Sk., Fors.-hus, Tlfst), Vester- 
lund*, Hømuejle. Mod N. Varming Sø og Skattebæk Kro og Ml. Skallebæk Tlfst 
Mod S. Ildenbanke (32 m). Megen Hede, især m. 0. (Varmina Hede). En Del 
Eng og Mose. Mod N. V. Seem Skov. Nogle S maa plan tager. Sognet er efter Areal 
(3850 ha) det største i Herredet — Gaarde: Seemgaard (kom 1438 til Ribe 
Bispestol, ved Reformationen til Kronen, derfra 1601 til H. Schack, der 1671 
indlemmede den i Grevsk. Schackenborg; i forr. Aarh. tilhørte den bl. a. Pam. 
Riis), Karkov, Stavnager. — Forh. M.: 49 Høje kendes; faa er nu bevarede. 

V. Vedsted S g. (817 Indb.). V. Vedsted Komm. Byer: V. Vedsted (K.. 
Pg., Skr., Fors.-hus, Faltiggd., Kro, Brsml., Statstlfst, Tlfst,, Oknolm (Overfart 
lil Mane v. f. Byen), S. Farup (Sk., And.-Mejeri, Kro, Ml.), Egebark (Sk., Kro). 
Mod S. 0. Vedsted Jbst. m. Posteksp. og Tlgst. En Del Hede m. 0. En Del Eng 
og Mose. Midt i Sognet S. Farup Plantage. Andre Plantager. Sognet begrænses 
m. V. af Vesterhavet I godt Vejr kan der ved Ebbetid køres over til Mona 
(Ebbevejen). — Forh. M.: Ved Okholm er fundet en Guldskat fra Oldtidens 
Slutning, deraf et Hængesmykke med Filigran, samt arabiske Mønter, den 
yngste fra 932. 

M a n ø S g. (195 Indb.). En 0. Mane Komm. By: Manø (K., delvis ombygget 
1727, Pg., Sk., Kbm., Kro, And.-Mejeri, Ml., Redningsst, Statstlfst). Megen 
Marskeng. I godt Vejr kan der ved Ebbetid køres over til V. Vedsted Sg. (Ebbe- 
vejen). Sognet er baade efter Indb.-Antal og efter Areal (603 ha) det mindste 
i Herredet. — Forh. M.: Ingen Mindesmærker; intet Fund. 

') eller Obekjær. 



Fra Askov Folkehøjskole. 



FORTEGNELSE 



over 



de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte 

Sogne i Ribe Amt hører. 





Sogn 


Skyldkreds 


Herred 


1 


Aal 


Øster og Vester Herreds 


Vester Horne 


2 


Aarre 


Varde 


Skads 


3 


Aastrup 


Malt Herreds 


Gørding 


4 


Alslev 


Varde 


Skads 


5 


Ansager 


Øster og Vester Herreds 


Øster Horne 


6 


Anst 


Malt Herreds 


Anst 


7 


Billum 


Varde 


Vester Horne 


8 


Bramminge 


Ribe 


Gørding 


9 


Bryndum 


Esbjerg 


Skads 


10 


Brørup 


Malt Herreds 


Malt 


11 


Bække 


Slavgs Herreds 


Anst 


12 


Darum 


Ribe 


Gørding 


i 


Faaborg 


Varde 


Skads 


14 


Folding 


Malt Herreds 


Malt 


15 


Føvling 


Malt Herreds 


Malt 


16 


Gesten 


Slavgs Herreds 


Anst 


17 


Grene 


Slavgs Herreds 


Slavgs 


18 


Grimstrup 


Varde 


Skads 


19 


Grindsted 


Slavgs Herreds 


Slavgs 


20 


Guldager 


Esbjerg 


Skads 


21 


Gørding 


Varde 


Gørding 


22 


Hejnsvig 


Slavgs Herreds 


Slavgs 


23 


Henne 


Øster eg Vester Herreds 


Vester Horne 


24 


Hjarup 


Slavgs Herreds 


Anst 


25 


Hjortlund 


Ribe 


Ribe 


26 


Ho 


Varde 


Vester Horne 


27 


Hodde 


Øster og Vester Herreds 


Øster Horne 


28 


Holsted 


Malt Herreds 


Malt 


29 


Horne 


Øster og Vester Herreds 


Øster Horne 


30 


Hostrup 


Varde 


Skads 


31 


Hunderup 


Ribe 


Gørding 


32 


Janderup 


Varde 


Vester Horne 


33 


Jerne 


Esbjerg 


Skads 







RIBE AMT 


115 




Sogn 


Skyldkreds 

« 


Herred 


34 

4M» 


Jernved 


Ribe 


Gørding 


35 


Jordrap 


Slavgs Herreds 


Anst 


36 


Kalvslund 


Ribe 


Ribe 


37 


Rvong 


Øster og Vester Herreds 


Vester Horne 


38 


Lejrskov 


Slavgs Herreds 


Anst 


39 


Lindknud 


Malt Herreds 


Malt 


40 


Lunde 


Øster og Vester Herreds 


Vester Horne 


41 


Lydum 


Øster og Vester Herreds 


Vester Horne 


42 


Læborg 


Malt Herreds 


Malt 


43 


Lønne 


Øster og Vester Herreds 


Vester Horne 


44 


Malt 


Malt Herreds 


Malt 


45 


Manø 


Ribe 


Ribe 


46 


Nordby 


Esbjerg 


Skads 


47 


Næsbjerg 


Varde 


Skads 


48 


Nørre Farup 


Ribe 


Ribe 


49 


Nørre Nebel 


Øster og Vester Herreds 


Vester Horne 


50 


Obbekær 


Ribe 


Ribe 


51 


Oksby 


Varde 


Vester Horne 


52 


Ovtrup 


Øster og Vester Herreds 


Vester Horne 


53 


Seem 


Ribe 


Ribe . 


54 


Seest 


Slavgs Herreds 


Anst 


55 


Skads 


Esbjerg 


Skads 


56 


Skanderup 


Slavgs Herreds 


Anst 


57 


Sneum 


Ribe 


Skads 


58 


Sønderho 


Esbjerg 


Skads 


59 


Tistrup 


Øster og Vester Herreds 


Øster Horne 


60 


Tjæreborg 


Ribe 


Skads 


61 


Torstrup 


Øster og Vester Horne 


Øster Horne 


62 


Vamdrup 


Slavgs Herreds 


Anst 


63 


Varde Landsogn 


Varde 


Vester Horne 


64 


Vejen 


Malt Herreds 


Malt 


65 


Vejrup 


Varde 


Gørding 


66 


Verst 


Slavgs Herreds 


Anst 


67 


Vester Nebel 


Esbjerg 


Skads 


68 


Vester Nykirke 


Ribe 


Skads 


69 


Vester Starup 


Varde 


Skads 


70 


Vester Vedsted 


Ribe 


Ribe 


71 

■■Mfc 


Vilslev 


Ribe 


Gørding 


72 


Vorbasse 


Slavgs Herreds 


Slavgs 


73 


Ølgod 


Øster og Vester Herreds 


Øster Horne 


74 


Øse 


Varde 


Skads 


75 


Øster Vedsted 


Ribe 


Ribe 

8* 



RIBE AMT 



Henne-Lønne 

Norre Nebel-Lydum . . 

Kvong 

Lande 

Ovtrup 

Ho-éicsby 

Janderup-BiUum 

Varde Landsogn 

Torstrup- Horne 

Ølgod 

Iloddc -Tistrup 

Ansager 

Øse-Næsbjerg 

Alslev-Hostrup 

Brøndum -Vester Nebel 

Guldager 

Nordby 

Sønderho 

Jerne 

Skads 

Sneum -Tjæreborg . . 

Vester Nykirke 

Grimstrup 

Aarre 

Faaborg 

Vester Starup 

Grindsted-Grene 

Hejnsvig 

Vorbasse 

Verst-Bække 

Lej rskov-J ordrup 

Skanderup 

Seest 

Hjarup 

Vamdrup 

Anst 

Gesten 

Vejen 

Læborg 

Lindknud 

Brørup 



10073 


347 


1528 


331 


638373 


6638 


3398 


294 


1463 


381 


1148811 


23346 


2779 


114 


tm 


136 


397722 


7452 


4453 


1<t4 


niftt 


røll 


659515 


11279 


4724 


'AM 


nti 


VI70 


730502 


11887 


9411 


VM 


1683 


4 1 IH 


924787 


11580 


12526 


■m 


9XH 


?19 


439065 


6255 


5762 


:«i 


IKJrø 


MM 


1355503 


21883 


4681 


113 


588 


175 


500452 


9995 


7707 


42K 


wm 


MM 


1 311072 


22977 


9146 


674 


»KW 


749 


2198997 


42869 


6528 


455 


Xtfti 


619 


1563541 


24326 


9909 


535 


ma 


6119 


1721355 


28051 


9616 


MK 


•Mm 


417 


1097720 


15182 


6393 


!11» 


1030 


!tt1 


547863 


6853 


6484 


»14 


1759 


»57 


1043369 


18398 


3313 


2W> 


1428 


a7B 


811456 


26346 


3811 


Ktl 


«t14 




1964762 


45986 


1759 


•m 


ffiM 


140 


464396 


9986 


2505 


6H9 


H)C>H 


934 


2 897997 


49979 


3308 


185 


K4.H 


184 


464252 


5790 


4106 


414 


Ittti 


ano 


S66353 


10567 


2225 
4812 


VM 


676 


108 


294370 


4575 


m 


1036 


16? 


417800 


5190 


2594 


131 


HHfl 


137 


408400 


6815 


6367 


277 


1734 


385 


1080550 


16079 


4751 


ffl 


7X6 


131 


365550 


4549 


18885 


r»71 


4117 


8711 


2 634178 


52876 


8162 


•M 


178? 


Ittl 


601170 


4708 


10440 


m 


I.SOh 


28fl 


595800 


6196 


7067 


H7H 


1BB7 


451 


1083420 


16585 


5708 


m 


•m& 


419 


1234017 


25398 


3894 


4IHI 


•m'i 


474 


1731256 


44815 


2118 


SOK 


i«kk 


41? 


1288185 


24752 


1564 


1117 


553 


150 


458400 


14971 


4385 


675 


SH5» 


10X4 


3 479291 


104844 


4471 


SflH 


1771) 


360 


1034801 


16363 


4264 


'AVt 


ifirta 


344 


967960 


15507 


2371 


Wih 


3749 


1142 


3588675 


92994 


3251 


wt 


XWi 


187 


469110 


6748 


8126 


874 


iwm 


SWO 


567875 


4601 


4135 


452 


2241 


650 


1683406 


2S813 



MUNERNE 

STIK 



RIBE AMT 



i = 


! 
































, Kr. 


Kr. 


Kr. 


Kr. 






jl J Kr. 


Kr. 


Kr. Kr. 


52.35 


3 


» i 90 1 511000 


501 


1082000 


359 


21 


77 


63 161' 886000 


573 


5080001 328 


36 37 


15 


■ 88 


1934000 


865 


1464000 


655 


11 


44 


28|i 83 570000 


838 


386000 568 


32 17 


3 


> 1 52 


1172000 


644 


921000 


506 


1 


14 


30 45 395000 


626 


297000 


471 


36 34 


4 


» ' 74 


1808000 


728 


1376000 


554 


3 


14 


561, 73< 697000 


577 


454000 


210 


51 30 


2 


» !i 83 


1727000 


664 


1324000 


509 


8 


31 


66! 105] 903000 


576 


630000 


402 


49 27 


9 


1 i 86 


1703000 


571 


1258000 


422 


14 


32 


53 


101 732000 


505 


467000 


322 


61 23 


2 


» 1 86 


829000 


188 


625000 


142 


11 


28 


57 


96 389000 


214 


210000 


116 


56 62123 


» 1 141 


3723000 


926 


2990000 


745 


14 


42 


51 


107 1 030000 


832 


735000 


594 


21 20 


1 


1 J 43 


1111000 


478 


759000 


327 


3 


9 


42 


54 543000 


467 


335000 


288 


H.57 




2 124 


3 392000 


716 


2199000 


464 


10 


58 


134. 


202' 2 248000 


793 


1310000 


462 


5641 


5 


> 102 


2 697000 


710 


2003000 


527 


28 


76 


20f 


309 


3 474000 


756 


2 413000 


525 


50 40 


3 


» 93 


2 596000 


749 


1713000 


494 


24 


63 


110 


197 


2098000 


788 


1198000 


450 


42 16 




» 58 


1536000 


494 


1047000 


337 


9 


54 


233 


296 


3477000 


611 


2 085000 


366 


63 i 49 


2 


» 114 


2 413000 


468 


1620000 


314 


7 


31 


133 


171 


1802000 


560 


1064000 


330 


55 34 


8 


* 97 


1728000 


439 


1240000 


315 


11 


20 


43 


74 


548000 


542 


324000 


320 


58,60 


3 


» i! 121 


2 901000 


631 


2 025000 


441 


10 


39 


70; 


119 


1130000 


701 


633000 


393 


37' 38 


4 


» i 79 


1549000 


780 


1068000 


537 


12 


27 




39 


243000 


1335 


115000 


632 
















78 


49 


35 


162 


982000 


833 


492000 


417 
















67 


30 


12 


109 


286000 


587 


126000 


259 


40,32 


1 


• 73 


1602000 


1113 


1229000 


853 


25 


56 


18 


99 


979000 


1457 


593000 


882 


38 36 


1 


• 1 75 


1376000 


642 


997000 


465 


5 


27 


3# 


70 


610000 


707 


405000 


469 


84,40 


7 


» 131 


2 356000 


929 


1719000 


678 


37 


68 


32 


137 


986000 


979 


558000 


554 


22 25 


4 


» j 51 


1 126000 


681 


845000 


511 


6 


25 


24 


55 


402000 


779 


248000 


481 


43 23 




» 1 66 


1355000 


523 


958000 


370 


6 


36 


66 


108 


888000 


582 


529000 


346 


22 21 




» :| 43 


1074000 


707 


692000 


455 


2 


11 


48 


61 


594000 


699 


315000 


504 


43 |13 




» 56 


1229000 


467 


778000 


296 


9 


24 


124 


157 


1539000 


463 


860000 259 


■26' 1 




> 27 


394000 


204 


246000 


127 


2 


15 


57 


74 


674000 


403 


3380001 202 


61 27 




» 88 


1842000 


258 


1102000 


155 


3 


16 


262 


281 


2 775000 


308 


1405000 156 


13 1 




* « 


251000 


209 


129000 


108 


4 


22 


189 


215 


1870000 


300 


869000: 140 


17 8 




» 1 25 


508000 


266 


316000 


165 


7 


14 


133 


154 


956000 


230 


448000, 108 


47 16 


10 


• li 73 


1892000 


499 


1410000 


372 


32 


55 


109 196 


1433000 


504 


791000 1 278 


42,42 


33 


3 ,120 


4 467000 


1023 


2 924000 


670 


62 


82 


27 


171 


1316000 


1258 


620000 598 


2230 


23 


2 \\ 77 


3 542000 


1169 


2 415000 


797 


41 


67 


1 


115 


912000 


1727 


406000 


769 


22 21 


16 


» 59 


2362000 


1418 


1734000 


1041 


19 


26 




46 


430000 


2139 


237000 


1179 


1! 9 


11 


2 33 


1417000 


1128 


1128000 


898 


17 


10 




27 


155000 


1987 


77000 


987 


3fl 27 


17 


3 86 


3 518000 


1091 


2 557000 


793 


35 


81 


28 


144 


1350000 


1398 


756000 


783 


40 26 


17 


2 85 


3 422000 


1126 


2 077000 


684 


26 


80 


39 


145 


1445000 


1332 


671000 


618 


28 5 


16 


1 50 


2 148000 


829 


1641000 


633 


24 


57 


46 


127 


1058000 


924 


590000 


515 


IS 17 


6 


* 41 


1648000 


1222 


1098000 


814 


30 


63 


22 


115 


1188000 


1623 


612000 


836 


28 11 


4 


» 43 


1178000 


675 


659000 


377 


12 


50 


49 1 


111 


806000 


715 


360000 


319 


32: > 




» | 33 


641000 


345 


424000 


228 


6 


27 


144 


17/ 


1407000 


345 


786000 


190 


24 18 


13 


•r 


1867000 


933 


1233000 


616 


36 


57 


50 


143 


1369000 


988 


620000 


448 



RIBE AMT 



Malt 

Folding 

Føvling 

Holsted 

Aastrup 

Vejrup 

Gørding 

Bramminge 

Darum 

Vilslev-Hunderup 

Jernved 

Nørre Farup 

Hjortlund 

Kalvslund 

Obbekær 

Øster Vedsted 

Seem 

Vester Vedsted. . 
Manø 



3021 


?90 


9198 


47? 


1298990 


27897 


1937 


14H 


733 


18« 


391393 


5495 


55S2 


4W 


•Jim 


41 Hi 


1001500 


12430 


3858 


465 


•mm 


m 


1 279750 


21484 


5762 


•m 


1MH7 


•m 


642250 


8248 


2673 


•JM 


953 


im 


435750 


6006 


5141 


455 


•xm 


437 


1171600 


18371 


1857 


■m 


194? 


431 


1 313450 


28376 


2252 


m 


mm 


ws 


562100 


8735 


4527 


445 


IX7X 


4:« 


985000 


14014 


3012 


HH7 


1134 


■m 


655750 


12189 


3238 


m 


84« 


148 


494450 


9522 


2231 


74 


■Mi 


71 


197850 


3448 


1510 


5« 


•Mti 


75 


180050 


2324 


1739 


183 


•M 


m 


231800 


3402 


1159 




Wil 


m 


165200 


2440 


3850 


il? 


7411 


•m 


571750 


8754 


2747 


178 


817 


SBH 


592250 


9409 


603 


til 


196 


5« 


93600 


744 



Kr. 


K 


4 795600 


10* 


1756600 


31 


4 201500 


4^ 


5173200 


7* 


2 753100 


a; 


1936200 


w 


5356200 


113 


3 864700 


r.\ 


2 377600 


•xi 


4 669900 


m 


3188200 


4U 


2 808100 


M 


1 319700 


w 


748400 


13 


613700 


H 


817700 


n 


2 236100 


37 



„Magnus s len en", Skibelund. Mindesien 
Tor Magnus den Godes Kamp paa Lyr- 
skovhede mod Venderne 1044. — Hug- 
gel af Niels Skovgaard. 
(M. Lundho tot ) 



RIBE AMT 



.Tislund s tenen" i Tislund Planlage 
(Brørup Sogn, Malt Herred). En stor, 
løsreven Fjældblok, som Jokelisen har 
bragt til Danmark. Har mulig været 
benyttet ved Dyrkelsen af Himmel- 
guden Ty. 
(Dinm. geol. Unders, fol.) 



FORTEGNELSE OVER 
GAARDE M. M. I RIBE AMT 

VURDERET I 1930 TIL MINDST 120,000 Kr. EJENDOMSSKYLD 



UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AF MATERIALE I 

OVERSKYLDRAADET 



BrammiDgegftard (Gerding Herred). 



122 



RIBE AMT 



Q 



Skyldkreds og 
Kommune 




Ejendommens 

Navn 
eller Matr.-Nr. 



Tdr. 




Areal 



Eng og I 
ved- ; 
varende 

Græs- I 
ningsjord 



10 
11 



12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 



36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 



1 
2 
3 
4 

5! 

6 

7 



8 
9 



Ribe Skyldkr. 

Ribe Købstad. 

» 
Øster Vedsted 

Seem 

Nr. Farup 

» 
Bramminge. . . 



Varde Skyldkr. 

Alslev-Hostrup. 
Varde Landsogn 



Øster og Vester Skyldkr. 

Henne- Lønne 

Tor s trup -Horne . . . . 



Slavgs Herreds Skyldkr. 

Seest 

» 

» 
Hjarup 



Vamdrup 



» 



Skanderup 



» 



Gesten 



» 
» 



Lej r sk o v-J ordrup 

» 
» 
» 

Malt Herreds Skyldkr. 

Vejen 



)) 
» 



Malt ... 
Folding 



» 



Ribe 

» 

0. Vedsted 

Seem 
Nr. Farup 

Bramminge 



Alslev 
Varde Lands. 



Henne 
Torstrup 



Seest 
» 
» 
» 
» 
Hjarup 
» 
Vamdrup 



Skanderup 
» 

Gesten 

Jordrup 
Lejrskov 

» 

» 



43 i Lindknud ;' 

44;! Anst i 

45 i| » I' 

J ) Stamhuset Nørholm, herunder 
Plantninger og ca. 100 Tdr Ld. Eng 



Vejen 

Malt 

Folding 

» 

Lindknud 

Anst 

» 



RibeSønderm. 9 m. fl. 

Ribe Nørrem. 1 b m. fl. 

Klaabygaard 

Seemgaard 

Kærbøl 2 c m. fl. 

Tanderupgaard 

Bramminge Ib 



Damsmark 
Lunderup Hvdgd. 



Hennegaard le m. fl. 
Nørholm 



Seestskovgaard 

Seest 12 a m. fl. 

Seest 7 c m. fl. 

Virkelyst 

Langholtgaard 

Hjarupgaard 

Eliselund 

Vamdrupgaard 

Horskjærgaard 

Søgaard 4 a m. fl. 

Nagbøllegaard 

Drabæk Mølle 

Mariegaard 

Vissingsminde 

Skanderup Nørgaard 

Kjærholm 

Røggaard 

Ravnholtgaard 

Jordrupgaard 

Vanggaard 

Nørupgaard 

Højrupgaard 

Ferup 6 a m. fl. 

Ferup 1 f m. A. 



Vejen 47 a m. fl. 

Lille Skovgaard 

Baungaard 

Grønvang 

Estrup la m. fl. 

Sønderskov 

Skovlyst 

Plantage 

Carlsminde 

Petersborggaard 



3V4 

16 Vi 



601 

20 

201 »/■ 

232 

181 



240 
240 



165 



100 

120 

290 
? 

56Vi 
200 

201 Vi 
146 



» 

392 

67 

103 

» 



10 
100 



1440 
227 Vi 



10 



3 

» 

70 
30 
35 
106 
20 
35 
24 
40 
40 

87 
26 
20 
60 
24 

42V« 
14 
15 
6 



25 



108 

3 

5 

27 
33 



hører Hovedgaardene Nørholm, Lunderup og Agerkrog af Hartkorn 
og Mose, Besidder Frk. 1. G. Rosenørn-Teilmann. 



RIBE AMT 



123 



Tdr. Ld. 



Skov Mose 



Hede 



Andre 
Are- 
aler 



Samlet 
Areal 



Tdr. 
Ld. 



Hek- 
tar 



Ejendomsskyld- 
vurdering 



1916 
Kr. 



1920 
Kr. 



1920 



Jord- 
værdi 

Kr. 



Byg- 
nings- 
værdi 
Kr. 



Ejer 



u 



10 
38 
» 

» 



» 



1 
» 






415 367i 



» 

38 
5 

» 



10 



1800 
632 



8V* 
14 
30 
30 

,'.< 

2 ; 
61 

11 I 
8 

30 " 

70 
38 ; 
50 

40 74, 
» 



52 

42Vi 



3 



» 
» 

1 
» 
12 
4 

17* 

2 

10 
11 
16 

Vi 
» 

2 

» 



i 



» 
» 

» 
» 
» 



6 ! » 



5Vi 



237 32 > 



166 - 

782 

157i 

» 



» 
» 
» 



2 
4 
4 
8 

20 
11 
5 
2 
2 
3 
6 

4 

2 
5 

37« 
2 

27* 

9 
21 

8 



6 
5 
17 



* ; 2 

1086 » 

1 4 

» 5 



» 

» 

17« 

4 

» 



6 
2 



1440 ' 
25 



236 
611 
488 
276 
175 
339 
181 



266 
342 



4680 
1676 



177 
90 
56 

148V4 

1937« 
222 
252 

222V« 
296 
212 
334 
105 

21 2 1 /« 
406 
162 
333 
243 
370 

1937« 
167 
170 

1617« 
212 
217 



140 
129 

1307« 
178 
684 
500 
226 

2073 
249 
184 



130 

337 

269 

152 

97 

187 

100 



147 
189 



2582 
924 



98 

50 

31 

82 

107 

122 

139 

122 

162 

117 

184 

58 

117 

224 

89 

184 

134 

204 

106 

92 

94 

89 

117 

120 



135000 
185000 
100000 
120000 
122000 
122000 
115000 



110000 
130000 



182000 
390000 



120000 
150000 

120000 
140000 
119000 
145000 
135000 
140000 
100000 
170000 
110000 
150000 
250000 
130000 
190000 
110000 
150000 
115000 
115000 
115000 
110000 
110000 
140000 



ii 



I 

1 

77 


i 
90000 


71 1 


125000 


72 


100000 


98 


173000 


377 


355000 


276 


250000 


126 


93800 


1143 


121300 


137 ', 165000 


1 102 1 


1 122800 



175000 
355000 
135000 
167400 
1 125000 
215000 
140000 



125000 
155000 



195000 
550000 



160000 
200000 
175000 
140000 
165000 
120000 
190000 
153000 
181000 
133000 
195000 
145000 
157000 
300000 
150000 
225000 
125000 
170000 
130000 
125000 
130000 
130000 
134000 
150000 



125000 
125000 
140000 
185000 
418800 
300000 
123800 
212800 
180000 
144900 



175000 
24000 

104000 

117450 
87400 

178600 
75000 



75200 
107000 



175200 
301200 



105000 
50000 
35000 

100400 

113000 
95800 

146600 
96000 

131000 
93000 

140900 
33900 
98400 

197100 
99000 

160000 
98000 

140000 
71200 
76800 
84000 
77700 
82200 
96800 



74250 

74100 

84800 

114000 

274350 

195000 

43800 

80800 

128900 



112000 
72000 
60000 
80000 
62000 



61000 
59100 



44200 
197400 



64000 

222800 

237900 
56000 

148000 
81900 

167500 
85400 
74000 
55000 
90000 

104900 
66500 

216300 
80000 

156500 
92900 

129750 

105500 
96000 
80000 
97300 
82900 

130000 



Ribe Kommune 

» 
A. Jacobsen . . . . 
P. H. Vind 



1 
2 

3 
4 

L. Christensen ' 5 

6 
7 



K. P. Thorslund 
Chr. Rathmann . 



H. B. Møller I 8 



Stamhuset Nørholm 



A/S Fil-Sø 

Stamhuset Nørholm 1 ) 



Chr. Vestergaard Frandsen 

A/S J. A. Hansen 

» 

C. Jensen 

M. Thomsen 

K. M. Knudsen 

A. V. Fonnesbech 

J. Poulsen 

O. Olsen 

N. L. Jepsen 

N. J. Poulsen 

C. S. Nielsen 

M. Skougaard 

S. Haue 

J. Simonsen 

J. Bundsgaard 

H. Jepsen Skjøde 

N. Chr. Brødsgaard 

E. Brødsgaard 

N.Bech 

J. Schelde 

R. Rasmussen 

A. Roed 

O. Rasmussen 



58000 I P.Thorsen 

39900 S. P. Knudsen . 
122600 J. K. Madsen . . 
105300 J. Lauridsen . . 
305800 ., 0. K. Loutrup . 

365000 P. Momsen 

79500 F. Momsen 

— A. Wellendorff 
Rudolf Møller . 



89500 



H 



91900 1 94400 l Chr. Straarup 



9 



10 
11 



12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 



36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 



«6» Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør ca. 1750 Tdr. Ld. Ager og Hede, 450 Tdr. Ld. Skov og 



RIBE AMT 



Alfabetisk Register til Fortegnelsen. 



Baungaard 

Bramminge Ib 

C» risminde 

Damsmark 

Drabask Mølle 

Ellselnnd 

Estrup 1 a <n . fl . ... 

Ferup 1 f. m. ti 

Fcrup 6a m. fl 

Grønvang 

Hennegaard le tn. fl. 

Hjarupgaard 

HorslcjKrgaard 

Højrupgaard 



Jordrupgaard 

Kjasrholm 

Klaabygaard 

Kar-bal 2c in. fl. .. 

Langholtgaard 

Lunderup Hvdgd. . 

Mariegaard 

NagbøUegaard 

Niirholm 

Nerupfiaard 

Petersborggaard 

Plantage 

Ravnholtgaard 

Ribe Nørrem. 10b ni 



Nr. 



Ribe Sønderm. 9 m. fl. 1 

Roggaard 38 

Seemgaard [ 4 

Seest 7c m. fl ' 14 

Seest 12a m. 11 1 13 

Seestskovgaard 12 

Skanderup Nørgaard . . 26 

Skovgaard, Lille | 37 

Skovlyst ! 42 

Søgaard 4a m. fl 21 

Sønderskov I 41 

Tanderupgaard ! 6 

Vamdmpgaard j 19 

Vanggaard | 31 

Vejen 47a m. II ; 36 

Virkelyst | 16 

Vissingsminde , 25 



O. Herscliend: Fra Sandene ved Langbv 



VEJLE AMT 



VEJLE AMT 

INDLEDNING 
AF HAG. SCIENT. J. O. BØVING-PETERSEN 

Blandt alle Jyllands Amter er Vejles maaske det, der rummer de 
mest iøjnefaldende topografiske Modsætninger. Dets Kystlinje — med 
de tre Horsens-, Vejle- og Koldingfjorde, det slangebugtede Lillebælt 
og Hejlsminde Noret — er mere indskaaret og har en stærkere udpræ- 
get Bakke- og Skovnatur end de øvrige Østkystamter; dets høje, jævnt 
bølgende Morænesletter — som ved Bjergelide — hører ti) Landets 
frugtbareste; og i dets vestlige Grænseegne møder vi endnu ægte, uop- 
dyrkede Hedeflader. 

Klarest fremtræder Modsætningerne gennem et Snit, der følger Vejle 
Fjord og en af Vestbanerne ind mod den store Sonder-Omme Flade. 

Bred og indbydende med Skovene ved Rosenvold og Fakkegrav og 
ude paa Treide Næs aabner Vejle Fjord sin Favn mod Havet, og smi- 
lende løfter bakket Agerland sig, hvor Skovene viger. Et enkelt Sted 
paa Sydsiden skinner hvide Sandmiler pludselig frem mellem alt det 
Grønne ( — men kun som for at fremhæve Frodigbeden des mere. Læn- 
gere inde snævrer Fjorden sig sammen, og Terrænet bliver kraftigere 



128 VEJLEAMT 

kuperet. Her begynder den Banestrækning, der er bekendt for sin 
Skønhed som ingen anden paa Jyllands Østkyst: mod Syd de højt bak- 
kede, vildsomme og yppige Munkebjergskove, mod Nord Tirsbæk- og 
Nørreskov med sine rankstammede Bøge og sin Skyttehusodde, hvor- 
fra man i Fred kan nyde et af vort Ilands mest indtagende Fjordbille- 
der — det Billede, som under Forbifarten med Toget hvert Øjeblik 
søndersplittes af dybe Skov- og Bakkegennemskæringer, der giver 
denne Banestrækning en egen fremmedartet, næsten bjergagtig Ka- 
rakter. 

Staar man omsider inde i Vejle By og ser de høje, skovklædte, 
mørke Bakkedrag lukke sig tæt om de røde Tage baade mod Nord og 
Syd, er der ogsaa her — trods selve Byens ægte danske Præg — noget, 
der minder om fremmede Egne, en eller anden lille sydtysk Flodby. 
„Floden" er dog kun en fordringsløs Aa — eller rettere to, der mødes: 
Vejle og Jellinge Aaen. Men begge er i højere Grad end de fleste dan- 
ske Vandløb tagne i Industriens Brug — uden at dette endnu har øvet 
ligefrem Vold mod den oprindelige Natur. 

Mindst paaagtet af de to Dale er Vejleaåens; og dog gemmer den 
en afvekslende Skønhed, der fortjener at kendes, og som kulminerer 
inde omkring Randbøldals Klædefabrik, hvor Modsætningen træder 
særlig skarpt frem mellem de stejle Skovslugter ned mod Engdragets 
dybe Kedel og de tæt vest derfor begyndende høje, jævne Flader, som 
en Gang udgjorde Randbøl Hede, men nu har faaet de opdyrkede 
Lyngfladers sædvanlige, udviskede Præg: magre Marker mellem Naale- 
træsplantninger og spredte Levninger af den gamle Hede. Nær ved 
Randbøl — som en skjult og skøn Skov-Oase ved en Indsøs Bred — 
ligger det statelige Engelholm med stolte Hjørnetaarne, Voldgrave og 
en prægtig Have i gammel fransk Stil — ogsaa en Plet, der er et Besøg 
værd. 

Langt mere turistkendt end. Vejleaaens Dal er jo Turen gennem 
Grejsdal op til Jellinge. Grejsmølle As^ hvis idylliske Vandmøller paa 
en enkelt Undtagelse nær er afløst af moderne Fabrikanlæg, har, trods 
alt, endnu bevaret en Skønhed, der giver denne Dal med de venlige 
Enge og skovklædte Bakkeaase en malerisk afvekslende Charme, som 
ingen anden jysk Aadal viser Mage til. Spadsereturen derigennem op 
til Jellinge er endnu en af vort Lands smukkeste; og staar man bag- 
efter paa Gorms eller Thyras Høj og ser ud over det flade, aabne Land 
mod Vest, har man svært ved at fatte, at saa store Naturmodsætninger 
mødes med kun et Par Kilometers Afstand. Men fra Jellinge videre 
indefter mod Vest og Nordvest bliver Egnen ensformig — uden derfor 



gi over Kolding Fjord mod Nordkyslen fra Udslglslnnrnet ved Chrisliun.sminde. 

(Victor Madsen fol.) 
irntrk IV. t S 



130 VEJ L K A M T 

i 

at være helt blottet for Skønhed: de herligt vide Udsigter over de for- 
dums Hedeflader virker befriende efter Vejle-Egnens stængende Skov- 
aase. Og forlader man, f. Eks. ved Give, Banelinjen og fortsætter til 
Fods ret mod Vest, ud til Karstoft og Omme Aa i Skjernaaens Opland, 
finder man endnu Hedefladerne i ensom og lyngdækket Skønhed. 

Hvilken Kontrast til denne Amtets „Rygside" er ikke dets smilende 
Ansigt ud mod Kattegat, Lillebælt og Kolding Fjord! 

Bjergeherred, Landet mellem Horsens- og Vejlefjordene, er et af 
Danmarks frugtbareste, hvor — foruden Rosenvold — store Godser 
som Boller, Palsgaard og Barritskov og mange vel holdte Bønder- 
gaarde og Landsbyer mellem frodige Marker og Smaaskove vidner om 
baade gammel og ny Velstand. Herude, paa den takkede Østkyst, lig- 
ger ogsaa det driftige Fiskerleje Juelsminde, der er et Hovedstotte- 
punkt for Fiskeriet i Kattegats sydlige Omraade. 

Er Landet nord for Vejle Fjord frugtbart og venligt, er Egnen syd 
derfor det i ikke mindre Grad, — og $om et vægtigt Plus har den sine 
mange historiske og nationale Minder: Fredericia, Snoghøjs gaml? 
Færgested. Gudsø, Kolding og sidst, men ikke mindst, Skamlingsbanken. 
Fra Treide Næs med den enlige, af alle søfarende saa godt kendte Træ- 
gruppe yderst ude strækker Treide Skov sig langt sydefter, yppig og 
afvekslende i sin Vegetation som Munkebjergskovene, for ned mod 
Fredericia at afløses af det plastiske Lers Klinter, der har deres Mod- 
stykke ovre paa Fyn, nord for Strib. Og nu begynder det indsnævrede, 
lunefuldt snoede Løb, der mere ligner en Flod end et Bælt. Jyllands 
og Fyns Kyster rivaliserer her om Skønhedsprisen. Snoghøjs Pynt, 
Damgaards og Gudsøvigs Skove og syd for Koldingfjordens Munding 
de store Løverodde Skove danner den flatterende Ramme om et ægte 
østjysk Fjordparti, hvis Baggrund beherskes af Koldinghus' høje Slots- 
taarn, der, efterhaanden. som man nærmer sig, stiger og vokser, indtil 
det omsider, sammen med den øvrige stolte Slotsruin, bliver Forgrunds- 
staffage i et Fjord- og Bybillede af indtagende Skønhed. 

Landet syd for Kolding Fjord — „de otte Sogne", der oprindelig 
tilhørte Sønderjylland — har i sin Natur bevaret hele det sønderjyske 
Præg. Tætte, blomstrende Hegn kranser Vejene og de frugtbare Mar- 
ker, og store, solide og pyntelige Bønder- og Proprietærgaarde i rigt 
bærende Frugthaver og med Heste og Køer i glimrende Foderstand 
taler om Velvære og Hygge. Op over dette fede Muldjordsland løfter 
Højskamling sin grønne Bakkekuppel. Fra dens Top, med de mange 
nationale Minder, ser man viden om, ud over Land og Sø, der her mø- 
des i et Smil saa blidt og yndefuldt, at det i sig symboliserer den hele 
Egns Karakter. 



Hvidbjerg ved Vejle Fjord. Fil 

(P. Harder fol.) 



GEOLOGISKE FORHOLD 

AF PROFESSOR O. B. BØGGILD 



Undergrunden udgøres næsten udelukkende af Tertiærdannelser, 
idet Kridtformationen, i Form af uren Blegekridt, kun er iagttaget 
ved Boringer ved Fredericia Banegaard paa 173 Meters Dybde. 

Terliærets ældste Afdeling, Paleocænet, er ligeledes med Sikkerhed 
kun fundet ved de nævnte Boringer, hvor det gaar fra 113 til 173 Me- 
ter, og her findes baade det kalkholdige og det kalkfri Ler. Muligvis fore- 
kommer lignende Leraflejringer, der dog ikke har kunnet bestem- 
mes nærmere af Mangel paa Forsteninger, ved Jensgaard o. a. St. 

Eocænformationen, repræsenteret af det plastiske Ler og de vul- 
kanske Askelag optræder enkelte Steder langs Kattegatkysten, hvor 
der paa Grund af Lerets Udskridning frembringes de sædvanlige ka- 
rakteristiske Kystformer. Dette er f. Eks. Tilfældet en Del forskellige 
Steder paa Kysten udenfor Jensguard noget syd for Horsens Fjord, 
endvidere ved Bjørnsknude, som paa Grund af disse Udskridninger er 
aftaget meget betydelig i Størrelse, idet der i de sidste 100 Aar er for- 
svundet omtrent It — 14 ha. Langs- Nordsiden af Vejle Fjord, mellem 
Bjørnsknude og Barritskov træder det plastiske Ler frem paa flere 
forskellige Steder, og det samme er Tilfældet med Treide Næs og 
Kysten nord for Fredericia; ved Boringerne i denne By har det vist 
sig, at det plastiske Ler har en Mægtighed af 70 Meter. Omdannet 
Moler med vulkansk Aske er fundet ved Albækhoved, ved Fredericia- 



31 



il 

El 



134 VEJLE AMT 

boringen mellem det plastiske Ler og Paleocænet og ved Gejlhave- 
gaard syd for Kolding. 

Oligocænformationens Bjærgarter, bestaaende af Alun jord og glau- 
konitholdigt Glimmersand, findes som oftest sammen med det plasti- 
ske Ler; de har oprindelig været aflejret oven paa dette, men ved 
Udskridningerne er Lejringsforboldene ganske forstyrrede og meget 
vanskelige at udrede. I de fleste Tilfælde er der ingen eller meget faa 
Forsteninger, men ved Albækhoved er der fundet en stor Mængde 
saadanne, dér viser, at Aflejringerne sandsynligvis er af forskellig Al- 
der, muligvis baade miocæne og oligocæne. 

Den miocæne Brunkulsformation indtager næsten hele Amtets 
Areal; dog er selve Brunkullene ikke ret almindelige, men Glimmer- 
sand og -ler har en stor Udbredelse. Den mest bekendte Brunkulfore- 
komst er Sandfeldgaarde ved Skjernaa, hvor man dels ser Kullene 
direkte i Skrænten ud imod Aadalen, dels har konstateret deres videre 
Udbredelse ved Hjælp af talrige Boringer. Der er paa de forskellige 
Steder truffet 1 — i Kullag af indtil 2 1 /* Meters Mægtighed, og over. 
Kullene er der nogle Meter Sand- eller Lerlag, dog ikke mere, end at 
Kullene godt kan brydes ved overjordisk Drift Der er foretaget en 
Del Brydninger under Krigen, men den samlede Mængde er dog ikke 
særlig stor, dels fordi Kvaliteten ikke er den bedste, dels fordi Kul- 
lene ligger et godt Stykke fra nærmeste Jernbane. Udenfor dette Di- 
strikt er der fundet Kul ved Vandel og ved Bindeballe i Randbøl Sogn, 
men i saa stor Dybde, at det næppe kan faa praktisk Betydning. Glim- 
merler og -sand er, som nævnt, fundet flere forskellige Steder i Amtet; 
mest fremtrædende er maaske det paa lang Afstand synlige, skinnende 
hvide Sandparti, Hvidbjerg, nord for Randsf jord. 

Hvad Istidsbjærgarterne angaar, frembyder Amtet samme Modsæt- 
ning mellem den østlige og vestlige Del som de andre østjyske Am- 
ter, idet Grænsen gaar efter en meget uregelmæssig Linie noget vest 
for Vejle og Kolding. Den vestlige Del bestaar overvejende af lagdelt 
Sand og Grus, den østlige overvejende af Moræneler. Interglaciale 
Fcrskvandsdannelser er fundne en Del Steder; saaledes har man fun- 
det Dynd- og Tørvelag under Istidsdannelser ved Kolding By, navnlig 
i den store Grusgrav ved Skovmøllen og ved Rostrup vest for Jellinge. 
Tilsvarende Dannelser bestaaende af Diatoméaflejringer lindes-ved Fre- 
dericia og ved Trelle Klint; paa det sidstnævnte Sted underlejres de 
af Ferskvandskalk, ligesom Forholdet er med Forekomsterne i Ran- 
ders Amt. Mægtige Diatoméaflejringer er ogsaa fundne ved en Boring 
umiddelbart syd for Vejle. Baade Tørven og Diatoméjorden indehol- 



Klitnekho i den s 



VEJLE AMT 137 

der Resier af de karakteristiske interglaciale Dyr og Planter, som er 
omtalt under Ribe Amt. 

Den vestlige Del af Amtet udgøres af en Del af den store Grind- 
sted Hedeslette, der her er afbrudt af en stor Mængde Bakkeøer, der 
som oftest dog ikke er særlig tydelig begrænsede. Den store, midt- 
jyske Israndslinie passerer i Retning Nord — Syd gennem Amtet, idet 
den forløber omtrent fra Egnen ved Thyregod over Randbøl til Egnen 
vest for Egtved. Det under Isen løbende. Smeltevand har, som andre 
Steder, udgravet Dale, blandt hvilke navnlig maa mærkes den pragt- 
fulde Vejle Fjords Dal med dens Forlængelse indefter til Randbøl- 
egnen. Den fra Randers og Aarhus Amt omtalte østjyske Israndslinie 
kan forfølges ned igennem Vejle Amt, hvor den forløber omtrent fra 
Uldum over Løsing til Engom, og paa en stor Del af denne Stræk- 
ning betegnes den af en enkelt udpræget Morænevold. Da der samtidig 
skød en Istunge ind gennem Vejle Fjord, har det fra Isen strømmende 
Smeltevand ikke kunnet komme ned til denne, men har.maattet bane 
sig Vej mod Nord og Nordvest, til det vest for Uldum slap ud i Guden- 
aaens Dal. Ejendommeligt for Terrænet i den østlige Del af Amtet 
er i øvrigt de gennemgaaende Dale, der afskærer de yderste Dele af 
Landet, og som paa et eller andet Stadium maa være dannede under 
Isen. I Bjerge Herred kan saaledes mærkes de meget udprægede Dal- 
strækninger indenfor Jensgaardpartiet og Palsgaardhalvøen, og hele 
Elbo Herred afskæres af Dalstrøg, der for største Delen indtages af 
Randsf jord og Spang Aa. Andre Dale, som f. Eks. den berømte Grejs- 
dal, kan meget godt være dannede, efter, at Isen havde trukket sig til- 
bage fra Egnen, men dog sandsynligvis paa en Tid, da Plantedækket 
endnu ikke havde naaet at udøve sin beskyttende Virksomhed. 

Alluvjaldannelserne har ikke megen Interesse i Amtet. Saltvands- 
alluviet kan næppe paavises, da Egnen i Stenaldertiden laa ligesaa 
højt som, eller muligvis ogsaa højere end nu. Noget mere Betydning 
har Kildekalken, der findes i ret stor Mængde i Vejleegnen (Haralds- 
kær, Neder Knaberup, Kjelkær, Kjærbølling) og brydes for at an- 
vendes til Kalkbrænding og Jordforbedring. 



138 



VEJLE AMT 



KLIMA 

AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN 



Maaned 



Middeltemperatur 


C° 






a 


tao 


T3 


9 


c 


V 


u v 


•*+ 


> 


4) 


"3 


to 


T3 

a 


■-* 


W 


C/3 



Gennemsnitligt 
Antal Frostdage 



to 

s 



73 
> 

tao 
K 



a 

9 

u 

V 
73 

O 

c/3 



Middelnedbør 
mm 



O 



"C 

u 

73 

u 



•o 
o 

>• 

tao 
W 



73 
0) 

6- 

«) u "O 
to « w 

c 



Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September . 
Oktober . . . 
November . 
December . 
Aaret 



-0.6 


-0.8 


0.0 


-0.7 


-0.8 


-0.1 


1.0 


0.9 


1.8 


5.0 


5.0 


5.7 


9.9 


9.9 


10.6 


14.1 


13.9 


14.5 


15.4 


15.1 


16.0 


14.8 


14.6 


15.2 


11.7 


11.6 


12.5 


72 


7.1 


8.0 


3.3 


3.1 


3.9 


0.3 


0.2 


1.2 


6.8 


6.7 


7.4 



24 

22 

21 

9 

1. 









3 

12 

21 

113 



22 

22 

20 

9 

2 







0.3 

5 

11 

19 

110 



20 


46 


41 


43 


20 


37 


33 


34 


16 


44 


39 


43 


4 


37 


36 


39 


0.3 


43 


42 


45 





50 


49 


50 





72 


68 


73 





96 


86 


95 





73 


60 


73 


2 


84 


76 


87 


8 


53 


50 


56 


15 


52 


48 


56 


85 


687 


628 


694 



13 
11 
13 
11 
11 
10 
14 
16 
14 
18 
14 
15 
160 



Den Del af Amtet, der ligger mellem Fjordene og sydfor Kolding, 
hører til Jyllands mildeste Egne med en aarlig Middeltemperatur paa 
c. 7V2 °, hvorimod den vestlige Del af Amtet mellem Jelling og Sønder 
Omme er temmelig koldt med en aarlig Middeltemperatur paa kun 
c. 6V2 . Februar har gennemgaaende den laveste Middeltemperatur, 
c. 0° langs Kysten og c. -f- 1 ° i Amtets vestligste Del, Juli den højeste 
med lidt over 16° i Kystegnene, men kun c. 15° vestfor Jelling. Om 
Foraaret ophører Frosten gennemsnitlig c. 20. April langs Kysten og c. 
12. Maj i Vest; om Efteraaret begynder den atter gennemsnitlig i Be- 
gyndelsen af Oktober i Egnene vestfor Jelling, men først c. 5. Novem- 
ber langs Kattegat og Lillebælt. Det aarlige Antal Frostdage er gennem- 
snitlig c. 85 — 90 i Kystegnene og stiger til c. 125 i Amtets vestligste Del. 
Middelnedbøren er i Gennemsnit for hele Amtet 680 mm; den er mindst, 
c. 600 mm, langs Kattegat og størst, c. 725 — 750 mm, vestsydvest for 
Vejle. Sommerens Middelnedbør er de fleste Steder kun nogle faa Milli- 
meter større end Efteraarets. 



i Jelling Skovdallund og Faarup Se. 
(M. Lnodbo tot.) 



PLANTEVÆKST 

AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD 

Den nordvestlige Del af Amtet udgøres af en stor Hedeflade, som 
nu delvis er opdyrket Ogsaa længere syd paa, vest og sydvest for 
Vejle, strækker de midtjyske Hedeegne, som for største Delen ligger 
i Ribe Amt, sig ind over Amtets Vestgrænse. Her ligger en af de æld- 
ste Hedeplantager, den store Frederikshaab Plantage. Plantevæksten- 
i disse Hedeomraader afviger ikke nævneværdigt fra den Plantevækst, 
vi ellers kender fra Jyllands Heder, og som er omtalt flere Gange tid- 
ligere under andre Amter. 

Paa Overgangen fra Hederne til det frodige Land, der indtager det 
meste af Amtets Areal, ligger flere Steder ejendommelige Smaaskove, 
der udmærker sig ved deres blandede Præg. Det er øjensynlig Rester 
af gamle Løvskove, hvor Egen (begge Arter) var fremherskende, men 
hvor mange andre Træarter, f. Eks. Avnbøg, Bøg, Ask, ÆI, Asp, Lind 
og Birk var indblandede, og hvor Underskoven bestod af Hassel, Tjørn, 
Tørstetræ, Selje-Pil, Abild og Røn, samt Kristtorn, medens Vedbend og 
Gedeblad klatrede op ad Stammerne. Saadanne Skovrester — hoved- 



140 VEJLE AMT 

sagelig paa sandet Bund — findes f. Eks. ved Bindeballe, Gadstrup og 
Randbøl. En mærkelig lille Skov i dette Omraade er Engelsholm Skov, 
som huser mægtige gamle Ege og Bøge og karakteriseres af talrige 
Fuglekirsebærtræer (Prunus avium) og Løn (Acer platanoides). 

Amtets frodige østlige Hovedpart deles ved de to Fjorde, Vejlefjord 
og Kolding Fjord i tre Dele. Terrænet er gennemgaaende kuperet, og 
begge de nævnte Fjorde er berømte for deres Skønhed, indrammede 
som de er af herlige, delvis skovklædte Bakkeskrænter. Amtets Skovrig- 
dom (Aarhus og Vejle Amter er Jyllands skovrigeste Ahiter) staar rime- 
ligvis bl. a. i Forbindelse med, at det bakkede Terræn med dets mange 
stejle Skrænter og dybe Kløfter har været vanskeligt at opdyrke. Sko- 
venes Frodighed paa den anden Side skyldes dels den frugtbare lerede 
Jordbund, dels det lune Klima og den beskyttede Beliggenhed. 

De fleste af Nutids-Skovene ligger netop mere eller mindre paa 
Bakkeskrænter, særlig paa Skrænterne mod Vandet. Hvor Landets 
Overflade er mere plan, har Skovene ikke faaet Lov at staa, og dér 
træffer vi nu veldyrket Agerland. De talrige levende Hegn, der ind- 
rammer Markerne og Vejene, er Minder om, at Skovene rimeligvis, før 
Mennesket ryddede løs i dem, har dækket hele denne Del af Landet. 
Hegnene bestaar af en broget Blanding af Buske og stadigt nedhug- 
gede Skovtræer, der skyder op igen efter hver Nedsabling. Et særligt 
Præg faar de ved de mange Brombær og Roser; og botanisk set er i 
alt Fald de talrige forskellige Sorter af Brombær (Rubus) af stor Inter- 
esse; der er nemlig mange af dem, der indenfor Danmarks Grænser 
nordligst findes i dette Omraade, som, hvad Brombær-Former an- 
gaar, repræsenterer den yderste Udløber af Slesvigs og Holstens rige 
Brombær-Flora. Hegnene er imidlertid ikke blot interessante for Bo- 
tanikeren, de er af stor landskabelig Virkning; særlig skønne er de 
"ved Midsommertid, naar Roserne blomstrer og naar Hyldens hvide 
Blomsterskærme udsender deres krydrede og stærke Duft; og hen paa 
Høsten, naar Rosernes Hyben gløder i Septembersolen og Brombær- 
rene skinner sorte mellem det grønne Løv, mens modne Hasselnød- 
der skjuler sig bag Bladene. 

Skovene er meget afvekslende. Ofte staar de paa stiv Lerbund i 
Lavningerne, medens der paa Bakkerne er magert Sand. Det giver na- 
turligvis et meget vekslende Præg. Den naturlige Løvskov er i Nutiden 
overalt Bøg med spredtstaaende Ege i, men Fremtiden vil finde mange 
Egeskove, som endnu blot er i deres Vorden. Sammen med Løvskoven 
træffes ofte Granskov, der trives fortræffeligt, og som indtager en ikke 
ringe Part af Skovarealet. 



13 

li 



L 



142 .VKJLE AMT 

I de snævre Dalgange og Kløfter med Vand i Bunden — og af saa- 
danne er der mange — faar Skoven en overordentlig broget Sammen- 
sætning, og under de forskellige Træer, saasom Ask og Æl. bliver der 
Plads til en rig Underskov eller til en frodig Bundvegetation, der 
mangesteds har Præg af en Yppighed, som vi næppe ellers kender i 
Jylland. Saadanne frodige Kløfter findes f. Eks. ved Munkebjærg og 
i Grejsdalen. Paa førstnævnte Sted er det, at Taksen (Taxus) har fun- 
det sit sidste Tilholdssted her i Landet, og i Grejsdalen stod den præg- 
tige Maaneskulpe (Lunaria rediviva) i alt Fald tidligere i stor Mængde 
imellem Æ Ile træerne; den kendes iøvrigt kun fra et enkelt Sted her i 
Landet (paa Bornholm). 

Man kan i det hele sige, at den østjyske Skovnatur, der begynder 
i Randers Amts sydlige Del, naar sit Højdepunkt fra. Vejle-Egnen og 
sydpaa. En hel Række af urteagtige Planler er knyttede til disse Skove, 
nogle af dem findes alene i denne Del af Danmark, andre naar dér 
deres videste Udbredelse. Nogle af de mere karakteristiske er følgende: 
Bjærg-Mangeløv (Drypteris montana), Elfenbens-Padderokke (Equise- 
tum maximum), Kambregne (Blechnum), Tyndakset Star (Carex stri- 
gosa), Kæmpe-Star (Carex pendula), Hvid Hestehov (Petasites albus), 
Fjeret Knopurt (Centaurea pseudophrygia), Lund-Fredløs (Lysima- 
chia nemorum), Stor Frytle (Luzula silvatica), Skov-Svingel (Festuca 
silvatica), Kransbladet Konval (Polygonatum verticillatum), Rapuntsel 
(Phyteuma spicatum), Uldhaaret Ranunkel; (Ranunculus lanuginosus) 
o. fh En Del Urter, der er almindelige paa de danske Øer, forekom- 
mer i Jylland næsten blot i disse østjyske Skovegne, f. Eks. Dansk 
Ingefær (Arum), Pengebladet Fredløs (Lysimachia nummularia), Bar- 
svælg (Lamium galeobdolon), Gul Anemone (A. ranunculoides), Merian 
(Origanum uulgate) og Kransbørste (Clinopodium vulgare). Til Buske, 
der .er karakteristiske for disse Skove, hører Kristttorn (Ilex) og Glans- 
bladet Pil (Salix cuspidata), samt Rød Kornel (Cornus sanguinea); 
desuden findes næsten alle vore mere almindeligt udbredte Kratbuske 
ogsaa her. 

Det er i udpræget Grad Skovene, der fra et botanisk Synspunkt 
karakteriserer Vejle Amt. De øvrige Plantesamfund er der ikke meget 
at meddele om. 

Hvor der ved Havet er lavt Land, træffer vi smaa Strandenge og 
Strandsumpe; de kan være ret afvigende fra Strandengene i det meste 
af Jylland og minde mere om Øernes Strandenge; saaledes træffer 
vi dér Strand-Siv (Juncus maritimus), Smalbladet Kællingetand (Lotus 
tenuifolius), Strand-Krageklo (Ononis spinosa), Samel (Samolus) og 



H4 VEJI.K AMT 

Faablomstret Kløver (Trifoliam fiUforme) — Plantearter, som vi næ- 
sten ikke kender fra Jylland, men som er ret udbredte ved Kysterne af 
vore Øer. Ejendommelig for sumpede Strandkrat er den flere Meter høje 
Kær-Svinemælk (Sonchas paluster), hvis Udbredelse er en lignende. 

Sandstrand og Klit mangler omtrent i Amtet; lidt Sandstrand er 
der dog ved Juelsminde, og „ Hvidebjærge" ved Randsfjord skal endog 
være helt klitagtigt. ; 

Agerlandet og Engene frembyder lidet af Interesse, hvad Plante- 
vækst angaar. Dog kan det ogsaa om dem siges, at de huser adskillige 
Planter, der ellers er Øboere her i Landet. 

Sjældne Planter i Amtet. Der er ovenfor nævnt en hel Række 
sjældne Plante-Arter, af hvilke vel Taksen er den mærkeligste. Den 
store Star-Art, Kæmpe-Star (Carex pendula), findes her i Landet alene 
ved Vejlefjord. En prægtig stor Gøgeurt (Orchis purpureus) optræder 
dels i den ejendommelige Skov paa Træide Næs dels i Skovene ved 
Rosenvold og Fakkegrav, men er ellers her i Landet blot fundet paa 
Møens Klint. Den melede Kodriver (Primula farinosa), der omtaltes 
under Aarhus Amt, naar ogsaa syd for Horsens, altsaa ind i Vejle Amt. 
I Vejledalens Skove forekommer en Art Høgeuri, som man næppe ken- 
der andetsteds fra (Hieracium danicam). I Heden ved Randbøl vokser 
Tysk Visse (Genixta germanica), der omtrent her har sin geografiske 
Nordgrænse. 

En indvandret Plante fortjener i denne Sammenhæng at nævnes, 
det er den smukke gulblom sirede Abeblomsl (Mimulus), der optræder 
i uhyre Masser i Randbøldalens Aaløb og dettes forskellige Tilløb. Og- 
saa en anden Plante, der ikke af sig selv er vandret ind i Landet, men 
som er indført i Middelalderen som Lægeplante, findes nu til Dags 
forvildet her i Amtet; det er Galnebær (Atropa Belladonna), som vokser 
ved Kolding. 



Jellinghajene og Kirken. 



FORHISTORISKE MINDESMÆRKER 

AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR 

Med saa lang en Kyststrækning, som Vejle Amt frembyder, og det 
Kyster, som kun i ringe Gråd er prægede af aabent Hav, med de lange 
smalle Fjorde, med Lille Bælt og Vigene, kunde det ventes, at Min- 
derne fra den ældre Stenalder her maatte spille en særlig fremtræ- 
dende Rolle. Just her skulde man synes, at alle Naturforhold, den milde 
Kyst og Læ af Banker og Skove, maatte være tiltrækkende for en pri- 
mitiv Befolkning. Det er næppe heller det oprindelige, rette Forhold, 
naar der nu kun kendes en eneste større Boplads. Terrænet hører til 
den Del af Danmark, som nu er sænket dybere, end det var i den ældre 
Stenalders Tid. De gamle Kystpladser er enten bortskyllede eller ligger 
dækkede under Vand. Det er i saa Henseende betegnende, at den ene- 
ste større Boplads nu ligger vanddækket, hvis da den Plads, Sagerne nu 
indtager,- er den oprindelige, thi dette er ikke ganske sikkert: Kolding 
Fjord-sagerne er mest optaget med Muddermaskinen, et til arkæolo- 
gisk Undersøgelse lidet egnet Redskab; de er optaget inderst i Fjorden, 
paa afgrænsede Partier, men i forskellig Dybde, noget ret højt, andet 
paa dybere Vand, og det kunde vel være, at i alt Fald en Del er om- 
lejret. Men i en tidlig Tid var det, at dette Sted — og en kun lidet 
kendt Plads i Horsens Fjord — var beboet Der findes endog blandt 
de mange Sager, som gemmes i Nationalmuseet og paa Koldinghus, 
ikke faa Genstande, navnlig boreornamenterede Hjortetakker, som 
peger tilbage, forud for den egentlige Køkkenmøddingtid og snarest 
slutter sig til Mulleruptidens Fund, medens den store Mængde af Flint 

Danurt TV. 1 10 



146 VEJLK AMT 

og navnlig Tilstedeværelsen af Lerkar henviser Pladsen som Helhed 
til en senere Tid — hvis alt da er en Helhed. 

For Agerbrugstidens, den yngre Stenalders Mennesker og Bronze- 
alderen, frembød disse Egne meget forskelligartede Vilkaar, i Øst det 
bakkede, delvis skovklædte Land, der nu er den frugtbareste Del, vest- 
ligere Overgangsbakkefaldene, og helt i Vest gaar Amtet ind i de store 
Hedeflader, jiavnlig ved Sønder Omme. Højst uligeligt har da ogsaa 
Befolkningen fordelt sig, og her mødes i Stenalderen paa udpræget 
Maade østdansk og jysk. Tydeligst markerer sig den østdanske Kultur, 
kendeligt nok selv i Nutiden, om end Østegnenes tidligt fremskredne 
Agerbrug har slettet mange af Mindesmærkerne. Af Dysser, Jættestuer 
og andre Stengrave findes overhovedet ingen i de egentlige Indlands- 
herreder, Brusk syd for Vejle, Jerlev vest for og Nørvang i Nord og 
Nordvest; ogsaa i Naboherredet Tørrild, Vejle — Jelling — Vandelegnen, 
har kun et Par som Minder om en isoleret Koloni. Derimod kendes de, 
og et mindre Tal er endnu at se, i alle Kystherrederne, faa i Elbo (hvor 
dog nu alle er borttagne, den sidste i 1915), enkelte i Holmans, til- 
sammen Fredericia — Vejleegnen, en halv Snes Stykker spredt i Egnen 
syd om Kolding Fjord (en anselig Langdysse og et Dyssekammer ved 
Straarupgaard), i lignende Tal nordøst for Vejle, Hatting Herred. Ret 
spredt maa dog Bosættelsen her have formet sig; tættere derimod i 
Bjerge H., Halvøen mellem Horsens og Vejle Fjordene. Af ca. 100 
paaviste Stenmindesmærker i hele Amtet ligger ca. 75 i dette Herred, 
flest mod Syd, færre i Nord, men dog nok til at vise, at Bosættelsen 
sandsynligvis er udgaaet fra begge Fjordkyster. Og naar endnu saa 
stort et Tal kan eftervises i denne rige Agerbrugsegn, tør det nok siges, 
at den som saadan øvede Tiltrækning allerede paa de tidligste Ele- 
menter, som dannede den bosiddende Befolkning. Selv om mange 
Mindesmærker nu er ringe, bør de ikke mindst af denne Grund saavidt 
det paa nogen Maade er muligt, skaanes i Fremtiden; direkte fred- 
lyst er hidtil slet ingen. 

I Vesteregnene kan Stenaldershøjene mindre let udskilles fra Bronze- 
alderens Mindesmærker. De fremtræder i det ydre ens, som runde 
eller, meget sjælden, aflange Jordhøje; først Undersøgelsen giver Be- 
stemthed. Og ligesaavel kan der være nogen Usikkerhed i Østeregnene; 
Stenaldermindesmærkerne kan være lidt flere end det ovenfor er an- 
ført. I Hovedsagen er det dog saaledes, at Højene i Vest er anlagte i 
Stenalderen, men ofte tillige dækker Grave fra senere Tid, medens de 
i Øst skyldes Bronzealderanlæg. Endnu kan ca. 4200 Høje paavises i 
Vejle Amt. I de østlige Egne er de nutildags langt mere fremtrædende 



paa de arkæologiske Kort end i Terrænet; de allerfleste er overpløjede 
og afgravede, reducerede stærkt fra den oprindelige Størrelse. For- 
holdsvis ringe er Tallet i Østeregnene; 140 i N. Tyrstrup H. syd for 
Kolding Fjord, 160 i Elbo, 180 i Bjerge H. er ikke høje Tal, 75 i Hol- 
mans endog mærkelig lavt. Hvis disse Tal blot nogenlunde svarer til 
del oprindelige, og det gør de vistnok, har den gamle Befolkning levet 
meget spredt; her er gammelt Skovland. Oplysende er i saa Henseende 
den topografiske Beliggenhed. I Elbo H. ligger de allerfleste i Syd og 
Vest (eller har. ligget, nu er næsten alle under Plov), dels langs Lille 
Bælt og Kolding Fjord, fra Snoghøj til Gudsø, dels i Vest langs Elbo- 
dalen. Derimod synes andre Egne, som det store Vejlby Sogn, at have 
været ganske folketomt i Oldtidens ældre Afsnit Noget tættere bebyg- 
get fremtræder Jerlev Herred i Vest med 400 og Hatting i Øst med 545 
Høje. Ikke sjælden samler de sig til Grupper, der maa betegne gamle 
Bygder, eller til Rækker, der tit følger de Strøg, hvor senere Oksevejene 
gik, i Ødsted S. fra Nv. til Sø., i Egtved dels om Koldingvejen, dels i 
Retningen Jelling — Ribe. Utvivlsomt er Færdselsveje noget forholdsvis 
fastliggende. Traditionsmæssigt er de samme Strøg foretrukne fra Old- 
tiden HI vore Dage. Allerede her tør det antages, al det store Antal af 
Højene tilhører Stenalderen, og udpræget gælder dette for Vesteregnen 



148 VEJLE AMT 

i Nv. for Vejle By. Og her er Mindesmærkerne endnu et betegnende 
Led i det landskabelige Billede. Tallet gaar i Nørvang — Tørrild Herre- 
der op til orer 2400, eller snarest endda en Del højere, idet kun Nør- 
vang H. er tilfredsstillende undersøgt, med 1850. I disse Egne er Sten- 
alderhøjen det almindelige (bortset fra de østlige Sogne), medens en 
Bronzealderhøj, anlagt paa Jordflade, er en Sjældenhed. Smukke Par- 
tier findes rundt om, bl. a. ved Randbøl, om Oksevejen. 

Bedst oplyses disse Højes Art ved et Eksempel, en Høj ved N. 
Tinnet i 0. Nykirke Sogn, undersøgt af Nationalmuseet. Midt i Højen, 
lidt sænket gennem Albunden ned i Undergrunden, laa en Grav fra 
Stenalderen, en simpel, aflang Fordybning uden Sten. Udstyret viste, 
at Graven har rummet en Mand: 2 Stridsøkser, 3 Flintøkser og 2 
Flækkeknive, nærmest et Dobbeltudstyr. Højere oppe laa paa forskel- 
lige Steder 3 Dolkblade af Flint; snarest betegnede de hver en Grav, 
og over dem laa et stort Stenlag. Disse Grave er fra Overgangstiden 
mod Bronzealderen, og Højen har paa denne Tid haft en Højde af 
2 — 2^2 m. Mod Øst laa en Bronzealdergrau med Sværd m. m., højere 
foruden flere ubestemte Stenlag en Grav fra ældre Jernalder, med Jern- 
ring og Perler, samt en Urnegrav med brændte Ben. Ved disse senere 
Anlæg naaede Højen 3Ys m H., 33 m TværmaaL I sin sidste, anselige 
Skikkelse var Højen saaledes et Minde om alle de 3 Hovedafsnit, og 
som denne, om end sjælden af saa fyldigt Indhold, er mange andre 
Høje,- medens andre, navnlig de mindre, helt eller væsentlig tilhører 
Stenalderen. Kun mod Øst træder Bronzealderen mere selvstændigt 
frem med sine egne Høje. Februar 1921 fremkom dog et mærkeligt 
Egekistefurid ved Egtved. 

Medens Stenalderen i Østegnene, som anført, har østdansk, Øka- 
rakter, tilhører Vestegnen saa at sige ublandet den „jyske", i sin Op- 
rindelse mellemeuropæiske Stenalder, navnlig i dens andet og de senere 
Trin. Grænsen mod Øst er endnu usikker; sikkert vil der efterhaanden 
fremkomme Materiale tiUat vise, hvorledes de 2 Kulturer efterhaanden 
blandede sig med hinanden. ' 

Medens Skov i Øst har været Hindring for Befolkningens Udbredelse, 
dannede de store Hedeflader i Nordvest ved deres Goldhed en lignende 
Grænse. Vel findes Høje ogsaa paå selve Fladerne, dog oftest faa i Tal 
og spredt, men de maa snarest have knyttet sig til de Færdselslinier, 
som allerede i Oldtiden har været nødvendige mellem Bygderne. 

Offerfund er ikke almindelige. Fra Stenalderen, Dyssetiden, kan 
nævnes et Ravfund, ca. 130 Ravstykker, hvoraf nogle med Boreorna- 
mentik. Fra yngre Bronzealder er et lille Fund tæt syd for Brande By. 



nied et Hængekar og en brilleformet Bøjlenaal m. m.; medens delte 
Fund staar ret sent, er 2 mærkelige store Økser fra Brøndsted Skov, 
tyndt støbte over Lerform, fra ældre Bronzealder. Hvis disse Økser 
ikke udelukkende er støbte som Offergave, maa de have haft en sær- 
lig Betydning; til praktisk Brug er de ikke anvendelige. Som Eks- 
empel paa Gravfund fra Bronzealderen kan anføres, fra Bjerlev i Nør- 
vang H.: Sværd, Fingerring og Armring af Guldtraad; en Høj ved 
Mørup havde indenfor Foden en svær Stenhegning af større og mel- 
lem dem opstablede mindre Sten; en af de store Sten i Syd bar et 
svagt fremtrædende Solbillede indridset. Ved Harrese i Givskud S. 
fandtes en smuk Guldarmring, spiratvundet og med oprullede, kløf- 
tede Ender. 

Mindre fyldigt er hvad der kan siges om Jernalderen. Der kendes 
Smaahøje med tidlige Grave med brændte Ben og enkelte af romersk 
Karakter, en Grav med Sværd ved Brandlund. En større Gravplads er 
fundet ved Bjergelidebakke ved Horsens, Bopladslag bl. a. ved Eltang 
Vig og Kongsted. Den forudgaaende, førromerske Jernalder, Aarhun- 
drederne nærmest forud for Kristi Fødsels Tid, fremtræder navnlig 
paa et enkelt Sted, ved Tudvad i Jertev H-, hvor en lille Gravplads er 
undersøgt. I et Par Mandsgrave laa bøjede og brudte Sværd af smal 



150 VEJLE AMT 

„la Tene 4 * -Form, Spydspidser, Skjoldbuler, Guldring m. m., i Urner 
med brændte Ben. Men noget mere almindeligt tør endnu ikke udtales 
om disse Tidsrum. 

Som et Vidnesbyrd om mere tilfældig Forbindelse syde f ter kan 
nævnes en Herosstatuette af romersk Arbejde, fundet i Skjærup Skov. 
Folkevandringstiden tegner sig gennem Grave, bl. a. ved Vindelev, nord 
for Vejle, med Urner under Markflade, samt gennem ikke mindre end 
3 af de Mosefund, som antages at være Minder om Folkebevægelser 
og Kampe, ved Vingsted Sø i Ødsted Sogn, bl. a. med Bronzebælter, 
Tranebær Mose, mest Træsager, samt Dallerup Sø i Hatting H.; de er 
lidt forskellige i Tidsstilling, det sidstnævnte yngst, fra ca. 500 e. Kr. 
F. Vel er de ikke særlig store, dog naar et af dem ca. 120 Genstande. 

Faa er ogsaa Minderne fra Oldtidens sidste Afsnit, men til Gengæld 
findes blandt dem nogle af de mest betydelige, Kongehøjene i Jelling 
og et Antal Runesten. Kongeminderne er ikke blot Danmarks mærke- 
ligste Oldtidsmonumenter, paa Tærskelen til den nye Tid, hedenske i 
Anlæget, men med Kristusbillede paa den ene af den store Runestens. 
Flader og med det store Dyrebillede som Vidnesbyrd om Kulturforbin- 
delsen med Vestens Lande; men de er et af de mærkeligste i Norden, 
og selv nu, midt i den nye Tids Landsby, af rigere Stemning end Upsalas 
Kongehøje. Og som de vidner om den nye, stærke Kongemagt, taler 
andre om Storbøndernes aristokratiske Lag; hertil hørte den Harald 
Gormsen, som rejste Landerupstenen; om dette minder Egtvedstenen 
som Bækkestenene nærved i Ribe Amt. Meget mærkelig er Tove Brydes 
Sten, St. Rygbjergstenen, over Fæstemøen Torgunn. Det er sikkert kun 
et Tidsspørgsmaal, naar Vikingetiden ogsaa gennem Fund vil tegne sig 
rigere end nu, hvor kun faa mere betydelige kan anføres, en Mands-, 
grav ved Give, en Kvindegrav med store Bronzespænder ved Ødsted 
og et Sølvfund fra Erritsø. 

Af samtlige Mindesmærker er ca. 201 fredlyste. 



GRÆNSEFÆSTNINGER OG KONGELIGE SLOTTE 

I VEJLE AMT 

AF DR. PHIL. VILLADS CHRISTENSEN 

Ved et Slot forstodes i Middelalderen en befæstet Borg, der tilhørte 
Kongen, havde Tilliggende af gammelt Krongods og var bestemt til at 
gøre Tjeneste ved Rigets Forsvar. Som Regel fandtes et saadant Slot 
i hvert Len, og de største af dem holdt Sig ned gennem Tiderne som 



VEJLE AMT 151 

Sæde for Lensmændene: Riberhus, Koldinghus, Skanderborg, Kalø, 
Aalborghus osv. Men andre forsvandt tidligt som selvstændige Len, i 
Jylland saaledes Skodborghus ved Sønderjyllands Grænse, Hønborg 
ved Lillibælt, Bygholm ved Horsens, Tordrup Slot syd for Randers o. fl. 
Slottenes Betydning som Fæstningsværker formindskedes efter- 
haanden, som de indre Uroligheder hørte op og Krigsførelsen ændre- 
des. Af de nævnte Slotte kunde Skodborghus og Tordrup allerede i 
Kristian III.s Tid ikke længer kaldes Fæstninger. Og ved Aar 1597 
havde af dem alle kun Riberhus og Aalborghus svært Skyts. 

Det minderigeste Sted i det sydøstlige Jylland er ubestrideligt det 

gamle Kongesæde Jelling, efter hvilket baade et Herred og et Syssel 

havde Navn, hvor Kong Vermund skal have boet, og hvor Gorm og 

Thyra Danebod blev højlagte. Kongsgaarden her er dog forsvundet 

allerede i meget tidlig Tid. Efter Svend Aggesens Beretning opholdt 

Kongesønnen Harald Késja sig her, da han i 1135 af sin Broder Erik 

Emune blev lokket bort herfra og dræbt i Skibetorp. Hans Sønner blev 

derpaa alle fangne af Erik Emune, rimeligvis paa Jelling Kongsgaard, 

og Dr. O. Nielsen udtaler Formodningen om, at Kongsgaarden med 

sine Minder fra Gorms og Thyras Tid ved den Lejlighed er gaaet op 

i Luer. 

Man har villet genfinde den gamle Kongsgaard i Jelling Præste- 
gaard, der har været omgivet af Grave, og i hvilken der i 16. og. 17. 
Aarh. fandtes en Bolig for Kongen med Navnet Høvdingsborg. Nogen 
Sammenhæng med den ældgamle Kongsgaard kan dog ikke paavises. 
Gravene omkring Præstegaarden kan være gamle Fiskedamme, og 
Høvdingsborg er utvivlsomt opført af Frederik II. Det var et stort 
Bjælkehus, to Loft højt med Kvist, og med en Stald til 16 Heste. I 
øvre Stokværk fandtes Gemakker for Kongen og Dronningen, og 
Gaardspladsen neden for kaldtes Borgegaarden. Høvdingsborg af- 
brændte ved Uforsigtighed i Præstens Maltkølle d. 3. April 1673. 

1 Skærup — formodentlig det Skibetorp, hvor Harald Kesja blev 
dræbt — laa der ligeledes en gammel Kongsgaard. Peder Syv siger, 
at paa denne blev Kong Hans født. Den har muligvis ligget øst for 
Byen ved Brandtlund Vandmølle, hvor der endnu ses en gammel 
Byggeplads. En sidste Levning af Skærupgaard mener Dr. O. Nielsen 
at kunne søge i det „Barfred" eller Kongsherberg, som endnu ned i 
17. Aarh. fandtes i Skærup. 

Af middelalderlige Borgpladser findes der i det hele mange i Egnen 
ved Vejle og Kolding, — alene i Stenderup Sogn ligger der fire. De 



152 VEJLEAMT 

fleste af dem har vel været private Adelsgaarde, men i Reglen vides 
der intetsomhelst om dem. Om Landerupgaard siges dog, at den i sin 
Tid har været en Kongsgaard, saaledes som Suhm skriver i sin Dan- 
markshistorie: „Ved Landerupgaard i Vilstrup Sogn skal efter Sagnen 
have været en Kongsgaard, og de gamle Konger have for Sundhed toet 
sig i Kilden der, som endnu kaldes Kongens Kilde. Da en stor Rune- 
sten ligger tæt ved den, hvorpaa man endnu i Worms Tid kunde tyde- 
ligen læse Harald og Spor af Thyra og Gorm, saa bliver det meget 
rimeligt, at denne Kongsgaard haver og været Harald Blaatands." Ole 
Worm bringer i sit Rune værk fra 1643 en Afbildning af Stenen med 
Gengivelse af Runerne; men denne Runesten kendes nu ikke mere. 
Derimod findes endnu Kongens Kilde og ved den en Sten, der kaldes 
Kongestenen, tæt ved Landerupgaard. 

Til Harald Blaatands Tid henfører Suhm ligeledes de to befæstede 
Borge, Rosborg og Borgvold, som i Middelalderen laa ved Vejle, hver 
paa sin Side af Vadestedet over Vejle Aa. 

Borgvold laa øst for Byen og har dækket Adgangen til den fra 
Fjordsiden. Af dens Historie er intet kendt, med mindre det er den, 
der nævnes i et Brev fra 1351 som Vejlehus. Allerede i det følgende 
Aarhundrede var Borgen forsvundet, og dens Tomt udnyttedes til Kaal- 
gaarde. Det firkantede Voldsted, c. 80 Alen i Kvadrat, saas dog endnu 
indtil vor Tid, da det sløjfedes ved Jernbanens Anlæg. 

Rosborg laa vest for Byen, ved Indgangen til Aadalen, og dens 
Voldbanke er synlig endnu. Om dette Slot har der engang været digtet 
en Folkevise, af hvilken kun nogle enkelte Linier er bleven bevarede. 
De findes optegnede i et Haandskrift fra 16. Aarh. under Overskriften: 

Om Rosborg, som ligger ved Vejle. 

Jeg byder for hannem tyve fuldgode Ørs, 
ere ladte med Sølv og Guld hin røde. 
Saa mend ved Dannerkongen! 
I monne hannem ingenlunde døde. 

Jeg byder for hannem det rige Rosborg, 
som I monne længe efter lange. 
Nu lever den Jomfru ikke i Danmark, 
der mere byder for en .Fange. 

Situationen er klar nok. Den fornemme Jomfrus Fæstemand er 
bleven kastet i Fængsel, og nu søger hun at redde hans Liv ved at 
ofre alt sit Eje. Men ikke uden Selvfølelse taler hun til Dannerkongen; 
thi hun ved, hun har meget at byde. 



Fra Koldinghus Ruin. 



158 VEJLE AMT 

Kun dette Brudstykke af Visen er bevaret, . — og stort mere ken- 
der vi heller ikke til Rosborgs Historie. Den nævnes sidste Gang paa 
Dronning Margrethes Tid. 

Fra disse mer eller mindre sagnagtige Kongsgaarde vender vi os 
til de Slotte, der holdt sig saa langt ned i Tiden, at en Smule af Hi- 
storiens Lys falder over dem. Til dem hører Bygholm tæt ved Hor- 
sens og Hønborg ved Kolding Fjord, begge i sin Tid Sæde for konge- 
lige Lensmænd. 

Hønborg Slot hører til de gamle Anlæg, hvis Oprindelse taber sig 
i Fortidens Mørke, og hvis Spor nu er saa fuldstændig udslettet, at 
der en*dog kan tvistes om, hvor det engang har ligget. Den sikreste 
Angivelse heraf findes i Præsteindberetningen fra 1638, hvor det hed- 
der: „Hønborrig haver været et Slot og Befæstning tvært over for 
Hensegavl i Fyn." Med denne Bemærkning som Udgangspunkt har 
P. Eliasen ment at kunne paavise Slottets Plads i et Voldsted ved Lille- 
bælt, øst for Hagenør, hvor man har fundet en Mængde gamle Mønter, 
de ældste fra Erik Glippings, de yngste fra Erik af Pommerns Tid. 
Slottet selv nævnes under Valdemar Atterdag, og Navnene paa adskil- 
lige af dets Lensmænd kendes. Men særlig ved to Lejligheder træder 
Hønborg Slot ud af sin ubemærkede Tilværelse, og da udspilles der 
Scener her, som griber dybt ind i Kongeslægtens og i Rigets Historie. 

Da Kristian II i Jan., 1523 havde modtaget den jydske Adels Op- 
sigelsesbrev i Vejle, begav han sig til Hønborg, hvis Lensmand Erik 
Krummedigé endnu paa den Tid var ham tro. Hønborg blev det sid- 
ste Sted i Nørrejylland, som Kristian II betraadte; thi herfra begyndte 
han den mærkelige ubeslutsomme Overfart til Fyn, der staar som Midt- 
punktet i hans hele Tragedie, idet den paa samme Tid viser os Dyb- 
den af hans Ulykke og Bristen i hans Karakter. Vel 20 Gange, siges 
der, lod han sig ro frem og tilbage mellem Hønborg og Hindsgavl. 
Hver Gang han var ved den fynske Kyst, kunde han ikke bekvemme 
sig til at opgive Jylland; og naar hah atter kom til Hønborg, turde 
han ikke blive der, men vendte om paany for at fortsætte sin Flugt. 
Omsider forblev han paa den fynske Side af Bæltet, og Danmarks 
Rige havde han tabt. 

Et halvt Hundrede Aar derefter nævnes Hønborg Slot for sidste 
Gang. Det var i 1572, da Anna Hardenberg, Frederik II.s Ungdoms- 
kærlighed, her modtog Meddelelsen om, at nu var det uigenkaldelig 
forbi, — hendes kongelige Elsker skulde giftes. 

Frederik II var da 37 Aar gammel og havde allerede i 13 Aar sid- 
det som Konge i Danmark. Men endnu var han ugift, han havde ikke 



vej lp: amt i:>9 

kunnet bryde sit Forhold til Anna Hardenberg, ej heller sætte igen- 
nem, at han fik Lov at gifte sig med hende. Nu endelig havde han 
givet efter for sin Stillings Bydende og sine Omgivelsers Overtalelser 
og besluttet sig til at ægte en Dame af fyrsteligt Blod, en Prinsesse, 
der kunde være Danmarks retmæssige Dronning. Kongen kunde dog 
ikke selv bringe Anna Hardenberg Meddelelsen herom, og hans Faster 
Hertuginde Elisabeth paatog sig da at gøre det. Hun satte Jomfruen 
Stævne paa Hønborg Slot i Jan. 1572, og om hvorledes Mødet forløb, 
har Anna Hardenberg selv fortalt i et Brev til sin Slægtning Fru Bir- 
gitte Gø: „Hertuginden af Mecklenborg havde begæret af mig, at jeg 
vilde møde Hendes Naade i Hønborg, hvilket jeg gjorde. Da jeg kom 
der, da sagde Hendes Naade, at der „Borgmeders Søn" (o: Frederik 
II) drog fra Odense, da var han ret bedrøvet og klagede haardt, hvor- 
ledes Hans Samvittighed trykkede ham, og sagde, at han ikke kunde 
give sig tilfreds, førend han kom mig tilords, at han kunde høre mine 
egne Ord, om jeg havde og vilde give den Sag over med en god Villie. 
Da havde Hertuginden sagt, at det vilde ikke skikke sig, at han talede 
med mig selv, men Hendes Naade vilde forskrive og forhøre min Me- 
ning, og spurgte mig ad, hvad Hendes Naade skulde sige. Da sagde 
jeg, at jeg var vel tilfreds, og jeg havde skrevet ham min Mening til 
derom. — Da sagde Hendes Naade mig og, at Hendes Naåde havde 
talt med ham om min Broder (o: Anna Hardenbergs mangeaarige 
Bejler Oluf Mouritsen Krognos) og mig, at Hendes Naade saa gerne, 
at denne gamle Handel gik for sig igen, baade for Hendes Naade vilde 
mig vel, og for at han ikke skulde faa en ond Samvittighed i Frem- 
tiden, for han saa havde forvendt min Lykke." Og Brevet slutter med 
dette Udbrud: „Gud ved, jeg .er saa glad og rolig i mit Hjærte, som 
jeg ikke haver været i mange Aar." 

Den gamle Faster havde gjort en god Gerning og faaet alt vendt 
til det bedste ved sin Samtale med Anna Hardenberg paa Hønborg. 
Frederik II.s Ægteskab blev lykkeligt, og Danmark fik den Tronar- 
ving, som Folket ventede paa, den senere Kong Kristian IV. Og Anna 
Hardenberg blev gift med sin gamle Bejler Oluf Mouritsen Krognos. 
Med denne bevægede Samtale slutter Hønborg Slots Historie. Kori 
Tid derefter, maaske allerede samme Aar, blev Slottet nedbrudt. Lenet 
Hev lagt under Koldinghus, og om det gamle Slot minder nu kun 
Navnet Henneberg Ladegaard. 

Paa Bygholm Slot vides ingen saadanne skæbnesvangre Scener at 
være udspillet. Slottet skal være opført af Erik Menved efter det store 
jydske Bondeoprør 1313, og dets Dage var talte, da det i 1583 blev 



160 VEJLE AMT 

givet som Len til Tyge Brahes Svoger, den forgældede Adelsmand Erik 
Lange, der ved sine Forsøg i Guldmagerkunsten styrtede sig stedse 
dybere i Fattigdom. Han lod Slottet forfalde, pantsatte Godset og for- 
lod omsider Landet. Da han saaledes ikke opfyldte sine Pligter som 
Lensmand« blev Lenet ham fradømt ved en Herredagsdom 1596. Slottet 
brændle kort efter, og Bygholm blev en Ladegaard under Stjernholms 
Len. Det gamle Voldsted ses endnu som en af Grrfve omgiven Banke 
i den nuværende Hovedgaards Have. 

Op over alle Befæstninger i detle omstridte Hjørne af Jylland ra- 
gede dog — baade ved Bygningens Vælde *og ved Stedets Betydning — 
det minderige Koldinghus. Om dets Forgænger, det sagnagtige Slot 
Skindclborg, vides intet; kun Navnet Skindelborgløkke er bleven til- 
bage som Betegnelse for en Eng ved Nordsiden af Kolding Slotssø. Men 
om det senere Koldinghus fortæller Arild Huitfeld, at det blev bygget 
1248 af Hertug Abel „til en Værn og Grænsehus, at de danske ikke 
j skulde indfalde udi Sønderjylland". Hertug Abel havde paa den Tid 

i Kolding i Pant, og det nye Slot skulde altsaa gøre Front mod Nord. 

Men 20 Aar efter er Forholdet vendt om. Da befæstede Erik Glipping 
Koldinghus paany, mer denne Gang „som en Port og Nøgel for Riget, 
at han deraf kunde beskade Fyrstendømmet og befri Riget for Ind- 
fald"'. Og saaledes kæmpedes der i Middelalderen frem og tilbage om 
! den stærke Borg, som det lyder i Niels Ebbesens Vise: 

Ribe det er bestoldet (o: belejret), 
og Kolding det er brændt. 



Gennem hele sin lange Tilværelse er Koldinghus gennemvævet med 
stærke Minder fra Danmarks Historie. Her sad Skipper Klement fan- 
gen, og her døde hans Overvinder Kong Kristian III. Her fejrede Fre- 
derik II i ungdommeligt Livsmod sine glade Fester, som Folkevisen 
har fundet det værd at mindes: 

Kong Frederik sidder paa Koldinghus 

Med Riddere og Svende. 

Han drikker sig saa god en Rus — 

Og her var, efter Sagnet, i 1588 Skuepladsen for „Dansen pna Kol- 
dinghus", hvor Lensmandens unge Datter lod sig danse til Døde af sine 
tre adelige Bejlere, efter at Faderen havde tvunget hende til at se paa 
hendes uadelige Elskers Henrettelse. 

Koldinghus blev plyndret af de kejserlige 1627, indlaget af Sven- 
skerne 1644, stormet af Polakkerne 1658, tilsidst afbrændt af Spanioler- 
ne 1808. Siden da har .Grænseslottet mellem Nørre- og Sønderjylland hen- 



Frederiksodde. 1667. 



162 VEJLE AMT 

staaet som en Ruin. Maaske den Tid nu kan komme, da dette gamle Hus, 
fyldt af Minder fra begge Sider af Kongeaaen, atter bringes under Tag. 

Da de gamle befæstede Slotte havde vist sig utilstrækkelige til at 
vogte Grænsen, begyndte man i 17. Aarh. at tænke paa nye, mere tids- 
svarende Anlæg. 

Indtil Kristian IV.s Deltagelse i Trediveaarskrigen og Wallensteins 
derpaa følgende Indfald i Jylland, havde den danske Regering følt sig 
tryg for Angreb fra Syd. Sverrig var Danmarks Hovedfjende, og paa 
den svenske Grænse laa det ene Fæstningsanlæg ved Siden af det andet. 
Men Grænsen mod Tyskland var fuldstændig aabeb, naar undtages Be- 
fæstningen ved Gliickstadt, der som en Trussel mod Hamborg var an- 
lagt af Kristian IV i 1617. Men i 1629, straks efter Fredslutningen i 
Lybek, begyndte Arbejdet med Anlæg af Forsvarsværker ved Lillebælt. 

Det første Projekt gik ud paa at befæste „en Peninsul, som ligger 
tvært ud fra Hønborg Kirke, mellem Kolding og Sundet, som med en 
Skov er begroet" . Der er i denne kongelige Ordre den Mærkelighed, at 
der ikke eksisterer nogen Hønborg Kirke. Kaptejn Rockstroh, som har 
fremdraget de herhen hørende Aktstykker, formener med Rette, at der 
maa være ment Kirken i Tavlov, og at Peninsulen maa være Hovens 
Odde ved Gudsø Vig. Men Anlæget blev aldrig udført 

Samme Skæbne havde en Plan, der fremkom i 1630, om at anlægge 
en Fæstning ved Skærbæk paa en Plads, som kaldtes Emmerensz. Dette 
Navn kendes nu ikke mere; men der sigtes antagelig til et vest for 
Byen Skærbæk liggende Plateau, der er omgivet af Vandløb og omtrent 
danner en Halvø ud i Kolding Fjord. 

I 1638 er man imidlertid kommen i Gang med Befæstningsarbej- 
derne; men Stedet er nu rykket længere mod Øst, hen til Snoghøj. Her 
arbejdede Bønderne fra 5 Herreder under Koldinghus Len paa at rydde 
Skoven og kløve de fældede Træer. Et stort Stykke Skov var ogsaa 
allerede borthugget, da dette Projekt ligesom sine Forgængere blev op- 
givet. Kristian IV havde hele Tiden været imod at befæste Snoghøj. 
Denne Plads er intet bevendt, siger han; „thi en Fjende kan gaa den 
forbi eller holde den blokeret med faa Tropper og ruinere det ganske 
Land". Og da Planen var opgivet, hoverer han over, at han dog fik 
Ret: „De Godtfolk, der havde for at befæste Snoghøj, de havde ikke 
set Landkortet godt igennem, men alene holdt fynsk Grød og Skælfisk 
i stor Estime". Endnu flere Aar efter har han ikke glemt denne uhel- 
dige Skovhugst ved Snoghøj; thi da Rigsraadet i 1646 bad om noget 
Træ af Kronens Skove i Anledning af Befæstningsanlæg ved Hals, sva- 
rede han gnavent, at han ikke vil have, det skal gaa ham som dengang, 



164 VEJLEAMT 

da Snoghøj skulde befæstes, og et stort Stykke Skov blev borthugget, 
som han ikke engang fik Tak for. Der var dog kommet saa meget ud 
af Arbejdet ved Snoghøj, at der her var indrettet en Fodfolkslejr, „som 
ellers kaldes Jyllandsby". I 1640 fik Lensmanden paa Koldinghus Or- 
dre til at træffe Anstalter til her at tage imod nogle Kompagnier af det 
hvervede Fodregiment. Af Lensmandens Regnskaber fremgaar det, at 
han derefter har betalt en Tømmermand for at opstille en Galge, en 
Træhest og en Straffepæl i Jyllandsby. Alt var saaledes i Orden til Sol- 
daternes Modtagelse. 

Da Svenskerne i Jan. 1644 kom til disse Egne, stod Marsken Anders 
Bille med c. 4000 Mand i denne forskansede Lejr ved Snoghøj. Der blev 
dog ikke gjort noget Forsøg paa at holde Jyllandsby. Marsken be- 
gyndte straks at overføre sine Tropper til Fyn; men dette lykkedes kun 
halvvejs, og hen ved et Par Tusinde Mand blev gjort til Fanger i Lejren. 
Med nogen Grund kunde Kristian IV spotte over det ynkelige Resultat. 
♦ Men samtidig havde man fundet det blivende Sted, hvor den nye 
Befæstning skulde anlægges. Lidt længere mod Nord, paa Bersodde, 
hvor nu Fredericia ligger, var der under Krigen bleven anlagt en 
Skanse, som Anders Bille i Maj 1644 fravristede de Svenske. Her blev 
Pladsen for den nørrejyske Grænsefæstning bestemt. 

Bersodde var, siger Fredericias Historieskriver Hugo Matthiessen, 
et barsk og vildsomt Næs med bratte Klinter mod Øst, tæt bevokset 
med sammenfiltret Krat og urgamle Skove, uvejsomt og menneske- 
tomt, men fyldt af Vildsvin og Ulve, Grævlinger og Oddere. Endnu en 
Menneskealder efter at en By var bygget her, vrimlede det med Hug- 
orme og Kryb paa dens Gader. 

Allerede i Kristian IV.s sidste Leveaar arbejdedes der ivrigt paa 
de nye Anlæg paa Bersodde, men først under Frederik III kom Fæst- 
ningen i Stand. Den fik sine første Privilegier i 1650, og Aaret efter 
nævnes dens nye Navn Frederiksodde. Men dens Levetid blev kun 
kort. Svenskerne indtog den med Storm d. 24. Okt. 1657 og ødelagde 
den i Bund og Grund. I flere Aar henlaa dens Tomter fuldstændig øde, 
og da den omsider rejstes igen, var den bleven til Byen og Fæstningen 
Fredericia. 

Ogsaa denne Fæstning har nu forlængst tabt sin militære Betyd- 
ning. Den naaede dog at faa sit Navn indskrevet i vor Historie; og 
med sine gamle smukke Volde, sin Bavtasten over de jyske Dragoner, 
som blev nedhuggede her 1657, sin Kæmpegrav over de faldne fra 
1849, Mindesmærkerne for Landsoldaten, for Olaf Rye, General Biilow 
og Oberst Lunding staar den som et Mausoleum over de Tider, da 
ogsaa Danmark deltog i Kappestriden om Krigens blodige Laurbær. 



Palsgaard (Bjerge Herred). 



VOLDSTEDER, HERREGAARDE OG SLOTTE 

AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN 

Kæmpen paa Koldinghus' Slotstaam, der er blevet et dansk Vartegn 
i det sidste Hundredaars nationale Strid, formaar knap nok at kigge 
op over de høje Banker, som omslutter Aadalen i Nord og Syd, men 
han knejser højt over Byen. Selve Slottet hæver sig paa en Banke over 
Købstaden, og skønt dets Grave nu er tørre, tilhører det den karakteri- 
stiske Mellemform mellem Høj- og Vandborg, som var yndet i det 13. 
Aarh. Hermed stemmer ogsaa Slottets ældste Historie, idet det grund- 
lagdes af Hertug Abel 1248 og hurtigt i Kongens Hænder blev en Hoved- 
borg, som baade Erik Klipping og Erik Menved yderligere befæstede. 
Saa gamle er dog ingen af Murene paa den nu staaende, uregelmæssigt 
firfløjede Slotsruin. De ældste Murpartier, maaske fra Kristoffer af 
Bayerns Tid (1447), findes i den nuværende Vestfløj, hvis Gaardside er 
smykket med oprindelige Lisener, og som har Spor af gotiske Vinduer. 
Andet middelalderligt Murværk skjules i Nordfløjens Kælder. Sin nuvæ- 
rende Form har Slottet først faaet under Christian III, der døde her 
1559, og Christian IV. Omkring Aar 1550' rejstes Sydfløjen, Østfløjen 
med Porten og den østlige Del af Nordfløjen, og efter en Brand 1597 



166 VEJLEAMT 

opførte Bygmesteren Hercules van Oberberg Slottets nordvestre Hjørne 
med Slotskapellet, der dristigt og ukonstruktivt blev indrettet under det 
store Taarn. Disse Partier byggedes ligesom de ældre af røde Munke- 
sten, men nu toges dog ogsaa efter Renæssanceskik Sandstenen i Brug 
til Portaler og andet Prydværk, især til Rækværket omkring Taarnets 
Platform og til de fire Kæmpefigurer, Hannibal, Scipio, Hercules og 
Hector, der kronede dets Hjørner. Ogsaa Slotskapellet var rigt prydet 
med S ten hugger arbejde. Som et af de faa bevarede jyske Kongeslotte 
besøgtes Koldinghus endnu ret jævnligt af Enevoldskongerne; Frederik 
IV byggede bl, a. Portalen paa Vestfløjen. Men efter at Christian VII hav- 
de opholdt sig paa Slottet under Københavns Bombardement 1807, 
brændte Bygningen 30. Marts det følgende Aar, da de spanske Hjælpe- 
tropper fyrede op i en Kamin med Halm. Resterne af dets Indbo solgtes 
ved Auktion, den store Ruin forvandledes til et Stenbrud; af de to efter 
Branden bevarede Kæmper styrtede Scipio ned i en Oktober-Storm 1854, 
og kun Herkules staar nu paa sin ensomme Vagt. Efter 1867 er der gjort 
meget for at bevare Ruinmurene, og ef terhaanden er først Nordfløjen og 
derefter Vestfløjen indrettet til Museumsbrug, selv om man for at bevare 
Bygningens Karakter som Ruin har nøjedes med at lægge fladt, „usyn- 
ligt" Tag over disse Partier. Hvorvidt denne Mellemtilstand i Længden 
vil vise sig holdbar, er vistnok tvivlsomt. 

> Medens den ældgamle Kongsgaard i Jelling er sporløst forsvunden, 
findes der andetsteds Levninger af forskellige kongelige Borge. 

Ved Vejle har der ligget ikke mindre end to middelalderlige Borge, 
Borgvold, der allerede 1473 var udlagt til Kaalgaarde, og hvis sidste Re- 
ster udslettedes ved Jernbanens Anlæg, samt Rosborg (nævnt 1406), hvis 
uanselige Banke i Engene syd for Vejle gemmer interessante, desværre 
kun mangelfuldt undersøgte Bygningslevninger. Et kgl. Slot var ogsaa 
Bygholm (Hatting S. og H.) umiddelbart syd for Horsens, der maaske er 
anlagt af Erik Menved og bestod til Aar 1616, da Lensmandens Resi- 
dens forlagdes til Stjernholm inde i Horsens; endnu ligger ved Aaen i 
den nuværende Herregaardshave det anselige Voldsted, en nu cirkel- 
rund Banke, der har baaret flere, i ret Vinkel samlede Bygninger og 
maaske har været omgivet af en Ringvold langs Foden. Ved Lillebælt 
laa Høneborg (nævnt under Valdemar Atterdags Kampe 1369, lagt un- 
der Koldinghus 1557), hvoraf der er bevaret en fredlyst Voldbanke 
paa den nuværende Hagenørgaards Jdrder. 

Af andre Voldsteder 1 ) tilhører Trindvold (Gaverslund S., Holmans 

*) Ang. Margretevold i 0. Nykirke S. henvises til Afsnittet om Oldtidsmindes- 
mærker. 



Boller (Bjerge tierred). 



168 VEJLE AMT 

H.) den ældste Type for en Enkcltmandsborg; Toppen af en naturlig 
Banke er omgivet af en lille kredsrund, tør Grav med en ydre Ringvold. 
Cirkelrund er ogsaa »Borgsted Banke i Nørreskoven i Stenderup (Nørre 
Tyrstrup H.), et Sogn, som rummer ikke mindre end tre andre Vold- 
steder, Husvold i Udkanten af Sønderskoven, hvis trekantede Borgplads 
er afskaaret ved en Halsgrav, et navnløst Voldsted i Midtskoven med 
aflang, firkantet Banke, og Skinkelsborg, der er tvedelt firkantet (købt 
af Dronning Margrete 1407, kgl. Len til c. 1580). I det hele er Amtet sær- 
deles rigt paa Voldsteder, omend mange er mer eller mindre udjævnede 
og andre mangelfuldt kendte, som f. Eks. Dueholm (Ølsted S., Hatting 
H.), hvor der er fundet middelalderlige Smaagenstafide, Hørhøj ved 
Møgelkær (Raarup S., Bjerge EL), Trælborg ved Engelsholm og Hastrup 
(Tyregod S., Nørvang H.), hvis Voldsted nævnes som øde allerede 1419. 

Fredlyste er det under Valdemar Atterdag belejrede og ødelagte 
Stagsevold (Barrit S., Bjærge H.), en firkantet Banke, c. 30 m i Kvadrat, 
med Ruin af et ligeledes firkantet Midttaarn af Kamp og Munkesten, om- 
givet af Grave og paa de tre Sider desuden af en Ydervold, samt Gammel- 
Drenderup (Ødis S., N. Tyrstrup H.), en firsidet Plads med højere Vest- 
parti. Rester af et noget lignende Voldsted findes ved Fovslet i samme 
Sogn, hvor der endda er bevaret et tredje, navnløst Voldsted med to 
firkantede Banker, og ved Nebbegaard (Gaarslev S., Holmans H.), i 
hvilket Sogn der desuden ligger et Borgevold, en smal Landtunge, tve- 
delt og afskaaret ved en Halsgrav. 

Af de sidstnævnte Voldsteder eller Gaardtomter har baade Drende- 
rup, Fovslet og Nebbegaard baaret Bygninger helt op til Frederik H's 
Tid, og Adelsgaardenes Nedlæggelse er foraarsagede ved de Mageskifter, 
som Frederik II foretog c. 1580 i den Hensigt at samle sig et mægtigt 
Jagtdistrikt omkring Koldinghus, og som især omfattede Brusk, Elbo, 
Holmahs og Jerlev Herreder (foruden Andst H. i Ribe A.). Alene i 0. 
Starup S. nedlagdes paa denne Maade seks Herregaarde. 

Paa Grund af Kronens Godspolitik er Amtet den Dag i Dag ret fattigt 
paa gammel Herregaardsarkitektur. Hvad Palsgaard (As S., Bjærge H.) 
muligvis kan gemme af middelalderlige Mure, er ganske usikkert; Gaar- 
d$a (nævnt 1436) ligger vel paa en ganske anselig Banke, men dens 
ældre Plads betegnes ved et tvedelt middelalderligt Voldsted nærmere 
ved Stranden, og den nuværende Bygnings Ydre er ganske præget af en 
gennemgribende Ombygning, foretaget 1804 — 5. Smukkest og mest ma- 
lerisk fremtræder Tiirsbæk (Engom S., Hatting H.) efter en af den nu- 
værende Ejer foretaget Istandsættelse. Gaarden, der nævnes første Gang 
1401 og derefter tilhørte Dyre-Lunge Slægten i seks Generationer, ligger 



meget smukt i en Dalkedel paa Nordsiden af Vejlefjord. Den trelængede, 
mod Syd aabne Hovedbygning, hvis røde Munkestensmure brydes af 
ejendommelige, uregelmæssige Blendinger med Rester af Kalkmalerier, 
er sikkert opført af Iver Lunge; ældst (c. 1550) er Nordfløjen med den 
fremspringende Portbygning, der minder om Gisselfeld, yngst Taarnet 
inde i Gaarden med en Vaabensten fra 1577; den mellem Skovbakkerne 
indføjede Have er anlagt af Niels Linde (t 1746). Omtrent jævnaldrende 
med de ældste Dele af Tiirsbæk, eller lidt ældre, er den efter Gaardens 
Nedbrydning som Ruin bevarede Sydfløj paa Barritskov og en Del af 
Nordfløjen paa Boller (Ut S., Bjerge H.), hvor den nederste Etage har 
sentgotiske Hvælvinger; iøvrigt er den firlængede, røde Gaard {nævnt 
1S50, i 16. Aarh. tilhørende Rosenkrantz'erne og fra 1672 Greverne Frijs- 
Frijsenborg) skabt af Holger Ottesen Rosenkrantz' Enke, Karen Gylden- 
stjerne 1588. Men hendes paa Bygningsstenen udtalte Ønske „Gudt al- 
mectigste bevare thete Hus fra Waade oc Skade", gik ikke i Opfyldelse; 
allerede c. 1760 maatte de to Fløje ombygges, og samtidig er de knejsen- 
de Renæssancegavle forsvundne. Den samme energiske Enke rejste 1585 
Rosenvold (Stovby S., Bjærge H.; se det ovennævnte Voldsted Stagse- 
vold), og her siger Bygningsstenen udtrykkeligt, at hun lod Huset om- 
bygge til sine to Sønner, der senere satte Arven overstyr, hvorefter Gaar- 



170 VEJLEAMT 

den siden Slutn. af 17. Aarh. har tilhørt Rantzauslægten. Det statelige, 
enlængede, røde Hus med to anselige, runde H jørnetaame er desværre 
ret stærkt moderniseret og oppyntet med Cement. 

Fra Tiden ved Aar 1600 stammer ogsaa den lille, stærkt ændrede 
Hovedbygning paa Haraldskjær (Skibet S., Tørrild H.), og paa samme 
'tid rejstes den ejendommelige Hovedbygning paa Engelsholm (Nørup 
S., Tørrild H.), der er bygget 1592 af Tyge Brahes Broder Knud, som ud- 
købte sin Svoger, Guldmageren Erik Lange, Sofie Brahes Ægtefælle. 
Huset med de fire firkantede Hjørnetaarne er et usædvanligt karakter- 
fuldt Renæssanceanlæg, der maaske skyldes Braheslægtens Arkitekt, 
den ældre Hans Steenwinkel, men dets Enkeltheder er stærkt omdan- 
nede af Gerhard de Lichtenberg (Ejer 1732 — 54), der bl.a. har fornyet 
Spirene, opført Ladebygningerne og anlagt Haven. 

Af Bygningerne fra 18. Aarh. kan nævnes Jensgaard (1753) og det 
anselige Bygholm (1775; i en Indskrift nævnes Bygmesteren Anders 
Møller). 



KIRKER 

AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN 

Amtets to middelalderlige Købstadkirker i Vejle og Kolding er begge 
Murstensbygninger, viede St. Nicolai og oprindelig opførte i senromansk 
Stil, men senere ombyggede og udvidede i gotisk Stil 1 ), saa at de ældste 
Partier næsten er forsvundne. I Vejle lægger man Mærke til 23 ejen- 
dommelige Murhuller i nordre Korsarms Gavl,. hvori der sidder ind- 
muret Hovedskaller; i den stateligere Kolding Kirke, hvis høje Kor er 
tresidet afsluttet, et den nordre Korsarm først bygget 1575. Ogsaa i 19. 
Aarh. har begge Kirker haft ret ensartet Skæbne, idet haardhændede 
Restaureringer har berøvet dem meget af deres historiske Karakter. 
Kolding blev istandsat 1885—86, og Vejle fik nyt Taarn 1886—87. 

Noget tilsvarende gælder desværre ogsaa mange af Amtets Landsby- 
kirker; uheldige Moderniseringer, glatpudsede Vægge og moderne Maler- 
mesterdekorationer forekommer her hyppigere end i noget andet Amt, 
saa at Kirkerne er blevne pæne og velholdte, men samtidig stemnings- 
løse og umaleriske. Hertil kommer yderligere, at de sentgotiske og yngre 
Tilbygninger gennemgaaende er ret enkle. Men selvfølgelig rummer dog 
ogsaa Vejle Amt mange interessante og smukke Kirkebygninger 1 ). 

1 ) Tomter af helt nedrevne, for en Del paa den sorte Døds Tid forsvundne Kir- 
ker er ret talrige (se Sognebeskrivelserne). 



K I 



N&KJOBING- y t 
AMT« — 



1 Brande D 



t-^ 



AARHUS 



AMT 



Vester K \ 



— -s.' 



D S. Omme 



Thyregod O 
Givefi 



\ 
D \ 



.^ 



*.. 



± Givskud O 

Ringgivefi Hvejsel& 



6. Nykirker \ ~ riT*' ' >JL^C-3 ° /^~7» 



Sindbjerg L&snirig 



' K «. «■» 



UthO Q °6 

k-ii.«.«*. vfihlw OSiSte StendeÆp (5" J J 

LindebaJie-O ± wllenitø Hedensted« Urter 



lud, 



(-dbj&j &WH" S J^T fi stwj, Q ~* rtM9 „ 



Engom £ 



Hoverg 
» HSrupD Skibetg 

I & VEJLE 

^-RandbSI O Bredsten 
c! Jerlevfi £ rjVmding 



Hornum 
66 



rum 



O Kl Wing 



'% 



♦ Hojén AGa.ven)und 

, Odstedfi Skj.rupD " r jU*rslev 



*.-% 



I B 
AMT 






*■».#% 



SmidstrupO 
Starup - Pjedsted QVejlbv, 

V.MVb^JO S.V.iitru^ trriud^A- 1 

*"! Eltango Q Vir 

koldTn&6£ 

y Stend« 



BOGENSE 



-,.—-'^ 



S.Bj«TL# 



leijjp 



£T 



IIDDELFART 



r 
r* 



.y* 



r 

' 6dit 



ODENSE 
AMT 



r O Tape 



(HADERSLEV AMT ~ r -'->„ ^--^w"^! 



"«■ j 



D Kvader. O Raa oy kløvet Kamp. fi Fraadsten. 

(Fyldte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den 

stammer fra gotisk Tid.) 



t 



Oversigt over Landsbykirkerne i Vejle. Amt. 
(Forfattet at Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang.) 



Særdeles talrige mellem de romanske Kirker er Bygninger af hjemlig 
Kildekalk, Fraadsten. I Hatting og det lille Jerlev Herred har de Fler- 
tallet, i Bjerge og Nørvang Herreder er de i Tal jævnbyrdige med Gra- 
nitkirkerne, ligesom adskillige Kirker fra første Færd har bestaaet af 
blandede Materialer. Til Fraadstensgruppen hører den landskendte, men 
stærkt forhutlede Jelling Kirke, der sikkert er en af de ældste, og den 
ejendommelige Vrigsted Kirke (Bjerge H.), der ikke blot har Apsis, men 
ogsaa et oprindeligt, anseligt Taarn. Korrunding findes ogsaa i Ølsted, 
og adskillige af Fraadstensmurene har bevaret Rester af Blendinger, 
Rundbuefriser og Lisener (Barrit, Stenderup, Daugaard, Højen og Jer- 
lev), selv om det bløde Materiale altid staar overpudset og kalket. 

I de yngste af Fraadstenskirkerne synes Kildekalken at mødes med 



172 VEJLEAMT 

den brændte Sten (Bredsten, Hover); i enkelte andre er der Granitskulp- 
turer (Skibet). 

Blandt Granitkirkerne er der efter jyske Forhold relativt mange, 
som helt eller delvis er byggede af Marksten, ogsaa i det ydre, f. Eks. 
Stenderup og Bjært, der begge har Apsider; i den sidstnævnte tindes 
meget usædvanligt profilerede Korbuevanger. De egentlige Kvaderkirker, 
som i faa Tilfælde har bevaret Apsider og påa en enkelt Bygning (Viuf ) 
en Vesthal som Levning af et nu nedrevet Taarn, er gennemgaaende ret 
enkle, men Ribe Domkirkes Arkitektur har dog tydeligt gjort sin Ind- 
flydelse gældende paa en Række Søjleportaler (Bredstrup, Tavlov, Harte 
med enkelte, Taps, Erritsø og Egtved med dobbelte Søjler); og mellem 
de ret faatallige Granitskulpturer findes enkelte af stor Værd, saaledes 
den velsignende Kristusskikkelse paa Korgavlen i Viuf K., hvis Tympa- 
non ogsaa er smykket med et Kristusrelief , og især de store Billedkvadre 
i 0. Starup K. (Brusk H.), Ærkeenglen Mikael, som nedlægger Dragen, 
og flere Løveskikkelser; deres Størrelse, deres stærke Relief og deres 
dekorative Kraft giver dem en Førsterangsplads mellem de jyske Sten- 
mestres Værker. 

Af helt gotiske Landsbykirker findes der næppe en eneste, undtagen 
maaske Hjarnø, men de senmiddelalderlige Tilbygningers Kvantitet 
er ikke ringere end i andre jyske Amter. Kun i Bjerge H. er de kullede 
Kirker omtrent lige saa talrige som de taarnede; i de andre Herreder 
findes der højest en eller to taarnløse Bygninger. Knap saa hyppige som 
de sentmiddelalderlige Taarne er Hvælvingerne i Kirkernes Indre. 

En usædvanlig anselig Renæssancekirke er den treskibede Ut (Bjerge 
H.), som Fru Karen Gyldenstjerne ombyggede 1575, men som desværre 
nu er forvansket ved en Restaurering (1869), der berøvede den Hvæl 
vingerne og omskabte den til en „romansk Basilika"! Fra Renæssance- 
tiden stammer bl. a. ogsaa den apsislignende Tilbygning til Taulov Kir- 
kes Kor (1581), fra det 17 — 18. Aarh. Bykirkerne i Fredericia, flere af 
G. de Lichtenberg rejste Spir (Bredsten, Nørup) samt Hatting K., der 
ombyggedes 1786. 1824 — 25 ombyggedes Vonsild K. af Frue Kirkes Ar- 
kitekt, C. F. Hansen. 

Blandt Amtets faatallige Kalkmalerier er de 1874 fundne Billeder i 
Jellinge Kirkes Kor sikkert de ældste, der er fremdragne herhjemme; de 
forestiller Scener af Kristi Historie, de hellige Kongers Tilbedelse og 
Kristi Daab,' og efter Figurstilen at dømme tilhører de Tiden c. 1 100, 
men — de er desværre kun bevarede i moderne Kopier. Lidt yngre ro- 
manske Malerier er fundne i Give, Hedensted, Engom og Hveisel, go- 
tiske Billeder bl. a. i Gaverslund, Renæssancemalerier i Daugaard, He- 
densted og Randbøl. 




Granitrelief, søndr« Der. 



Granitrelief fra sendre Der. 
Fra 0. Starup Kirke. 

(Efter H. Slorck: Jydske firanilltirki 



Prædikestol i Si. Nicolaj Kirke i Vejle. 



Stolestader i St. Nicolaj Kirke i Kolding. 



St. Trinitatis Kirke i Fredericia, set fra Sydøst, 

(Hugo Matthittttn fol.) 



n 

li 



s 

I* 

i' 



VEJLE AMT 177 

Mellem Kirkeinventaret frembyder de romanske Stendøbefonte 
mange afvekslende Typer. Fonte med Løver og Dyreflgurer, der i flere 
Tilfælde ganske ligner de smukke Arbejder i den tilgrænsende Del af 
Aarhus Amt, forekommer især i de nordlige Herreder; men ved Siden 
af dem staar mange andre Typer, f . Eks. den baandslyngsmykkede Font 
i Starup. Paa Fontene i Stovby og Stenderup ses Mikaels Dragekamp, i 
0. Nykirke andre Kampscener. 

Sentkatolske Altertavler med udskaarne Figurer er bevarede i ret 
stort Tal, ialt ca. 14. 1 Ødsted og Egtved, Smidstrup og Herslev, Pjedsted 
og Hejls staar saadanne gotiske Altertavler endnu paa deres Plads i 
Koret, i andre Kirker er de hængt til Side, f . Eks. de smukke Tavler i 
Skjærup og Vejstrup. I Kolding K. er der fire smukke, sentkatolske 
Stolestader. 

I Pjedsted, hvis lille Prædikestol fra 1536 nu er i Nationalmuseet, 
findes en jernbeslaaet middelalderlig Dør. IV. Nebel er Prædikestolen 
udført i den for Ribeegnen typiske Blandingsstil mellem Gotik og Re- 
næssance (c. 1575), hvis Indflydelse ogsaa mærkes andetsteds i Amtet. 
Blandt de bedste Arbejder fra Højrenæssancens Tid (c. 1600) kan næv- 
nes den enkle, men smukke Prædikestol i Vejle (1576), det statelige In- 
ventar i Kolding K. og den lidt yngre Altertavle i Bjært (1624). Endnu 
er det ikke lykkedes at vinde Overblik over Vejle- og Koldingsnedker- 
nes Særpræg. Barokmesteren Peder Jensen Kolding vides indenfor Am- 
tets Grænser kun at være repræsenteret ved Fontehimlene i Kolding 
(1636), Gadbjerg (1643) og Altertavlen i Glud (1654), og Bruskbarok- 
ken synes i øvrigt mest at være repræsenteret ved ret plumpe, fra Fyen 
paavirkede „Fredericia-Arbejder", f. Eks. i Almind og Tavlov. Nok saa 
ejendommeligt for Amtet er den usædvanlig rige Repræsentation for 
det 18. Aarh.s Kirkeinventar, der delvis kan henføres til G. de Lichten 
bergs kirkelige Interesser (Engelholms Sognekirke Nørup 1733, Bred- 
sten). Engom er helt udstyret med Rokokoinventar. 

Mellem Gravminderne forekommer interessante romanske Granit- 
arbejder, f. Eks. Egtvedstenen med dens ejendommelige Symbolik (en 
Engel hplder Himmeriges Nøgle over den afdødes Hoved). Ogsaa i S. 
Vilstrup og Gaverslund er der Figursten. En korsmærket Sten paa Boller 
Hovedgaard bærer Navnet Petrus Gøtisun Fot; en Sten i Daugaard er 
lagt over Capellanen Acerus, og latinsk Indskrift bærer en Sten i Viiff. 

Af gullandsk Kalksten fra Beg. af 14. Aarh. er Stenen i Tyrsted over 
Peter Kællær, der er afbildet som Pilgrim. 

Adelssten fra Renæssancetiden forekommer i Ødis (1546, Lindenov), 
Harte, Tavlov, Skibet og Nørup, Tyregod og Hveisel, Engom (Ove 

Dtnaurk IV. 1 12 



178 VEJLE AMT 

Lunge til Tiirsbæk, f 1540) og Ut, hvor der foruden en meget anselig 
Sten over Holger Rosenkrantz til Boller (t 1575) er bevaret et tilsva- 
rende Epitafiemaleri. I Jelling Kirke findes en nu skriftløs Stentavle 
med vaabensmykket Ramme over Jakob Hardenberg (c. 1600), i Raarup 
Kirke et stort Sandstensmonument over Knud Gyldenstjerne til Møgel- 
kær {t 1627), i Nepsager Monumenter over Historikerne Brødrene 
Tycho de Hofman og Amtmand Hans de Hofman (I 1793). 



KØBSTÆDER 

VEJLE 
Liggende paa en af Vandløb omslynget i Dalstrøget, som i For- 
længelse af Fjorden skærer sig mod Vest ind i Landet, har Vejle — 
Wethel, Wæthlæ, Weddele — med fuld Føje laant Navn af de gamle 
Vadesteder, bag hvilke Byen er spiret frem, og fra Middelalderen bæ- 
rer den i sit Signet Billedet af en Bro over Strømmen, flankeret af 2 
træbevoksede Bakketoppe, hentydende til de svære, skovklædte Bakke- 
drag, som mod Syd og Nord slutter Dalstrøget inde. I det store, søndre 
Vandløb, Vejle- eller forhen Gammelaa, som følgende Retningen Vest- 
Øst strømmer nd i Fjorden, udmunder fra Nord den tvedelte Grejs Aa, 
spaltet i en østlig Gren, Mølleaa, samt en vestlig, Blegaa, saaledes at 
der indenfor disse 3 Lob i de grønne Enge dannedes en lav Holm. Af 
en lille Tværbæk deltes denne atter i en større og en mindre Del, og 
paa den sydligste af disse er Vejle By i en fjern Fortid blevet til, groet 
frem. i Ly af to ved den store Aa liggende Befæstninger, Rosborg, et 
Voldsted i Engene sydvest for Byen, og det nu fuldstændig forsvundne 



180 VEJLEAMT 

Borgvold, øst for Udmundingen af Mølleaaen, i hvilken Kronens mid- 
delalderlige Møller havde Plads. 

1247 lod Abel Byen gaa op i Luer, t>g 1256 afholdt Ærkebiskop 
Jacob Erlandsen her et Kirkemøde, som til Værn for Prælaterne mod 
Overgreb fra Kongemagtens Side vedtog den bekendte Vejle-Konsti- 
tution (Cum ecclesia Daciana). Atter 1279 samledes et Kirkemøde i 
Byen, der 1327 fik sine Købstadprivilegier stadfæstede, og i Kraft af 
sin belejlige Beliggenhed gæstedes den ofte af Kongerne og valgtes til 
Skueplads for Forsamlinger af forskellig Art. I sig selv har Staden dog 
uden Tvivl været ringe, men foruden den gamle Bykirke, helliget St. 
Nicolaj, i hvis Nordkapels Gavl der er anbragt 23 indmurede Kranier, 
husede den dog i Middelalderen et Sortebrødrekloster, indviet til Vor 
Frue, som laa paa nuværende Raadhustorvs Grund, medens Byens 
gamle Axeltorv havde Plads vest for St. Nicolaj Kirke. En 1526 om- 
talt øde Jord, kaldet Korsbrødregaarden, turde tyde paa, at Johanit- 
terne har haft Fodfæste i Byen; ogsaa det efter Reformationen opret- 
tede Hospital, hvortil der 1558 henlagdes adskilligt Gods, har muligvis 
Rod i en eller anden katolsk Stiftelse, ligesom flere hellige Kilder tæt 
om Byen — St. Nicolaj, Sværtepøt og Helligkilden i Nørreskov — pe- 
ger tilbage mod Middelalderen. 

1523 gik en stor Del af Vejle op i Luer, og da disse 1530 rasede 
paany og blandt andet lagde Raadhuset paa Kirkegade i Ruiner, over- 
lod Kong Frederik I Aaret efter det af Munkene forladte Sortebrødre- 
kloster til Byen, som lod en Part af Bygningen omdanne til Rqadstue. 
1595 ramtes Staden af en ny, frygtelig Brand, som føltes dobbelt tungl, 
da Pesten 1584 havde hjemsøgt Borgerne saa stærkt at de et Par Aar 
var ude af Stand til at svare Byskat, men i den følgende Tid synes 
Staden, som ca. 1620 prises for sine „gode og velformuende Haand- 
værksfolk", og som skal have huset ca. 1300 Indbyggere, at have haft 
ret lykkelige Kaar, Handel og Søfart blomstrede op, og ved Siden af 
Avlsbrug synes Dyrkningen af Humle, der i tætte Haver bredte sig 
som et Hegn om Byen, at have spillet en ikke ringe Rolle. Med de 
ulyksalige Krige i det 17. A århundrede fulgte Ulykkerne imidlertid 
Slag i Slag. Aaben og værgeløs liggende paa Alfarvej hjemsøgtes Vejle 
frygteligt af Fjenderne. 1627 — 29 besattes den af de Kejserlige, der 
huserede voldsomt, omdannede baade Raadhus og Kirke til befæstede 
Skanser og brændte, nedbrød og ruinerede henimod 200 Huse. 1644 
kom Svenskerne og udplyndrede Byen, og denne maatte udpint, hær- 
get og forarmet tilmed i den følgende Tid kæmpe en Kamp for .Livet 
med en ny opdukkende Rival, Fæstningen Frederiksodde (Fredericia), 



182 VEJLEAMT 

som 1650 fik sine første Købstadprivilegier; thi ikke alene maatte de 
Vejle Borgere paa mange Maader hjælpe til under Bygningen af den 
nye By, men 1654 var det oven i Købet under alvorlig Overvejelse 
helt at opofre Vejle ved til Fordel for Frederiksodde at berøve den 
Retten til at drive Handel til Søs. Borgere, som „udi Hjærtens Vedmo- 
dighed" anraabte Konge og Rigsraad om Barmhjærtighed, afværgede 
ganskevist den truende Fare, men 1657 — 60 oversvømmede Fjenderne 
atter Landet og for voldsomt frem i den ulykkelige By, hvis Indbyg- 
gertal 1672 var dalet til 712. 1739 hærgedes Kvarteret om Kirkegade 
af Ild, men forøvrigt rettede Byen sig lidt efter lidt i Aarenes Løb, 
idet den 1769 husede 950 Mennesker fordelte i 165 Gaarde og Huse, 
„alle af Bindingsværk, de fleste af een, men somme af 2 eller 3 Eta- 
ger, mesten alle med Quiste, og de gamle med Gavle ud til Gaden". 
De efter sidste Brand genrejste Huse pristes for deres pyntelige Ydre, 
og blandt Byens ærværdigste Gaarde udpegedes en paa Kirkegade, i 
hvilken Christian II efter Traditionen modtog den jyske Adels Op- 
sigelsesbrev. 1780 toges et nyopført Raadhus i Brug, efter at man 
havde nedbrudt Resterne af det forhenværende Dominikanerkloster, 
og en indgribende Fornyelse gik Byen i Møde, da en stor Del af den 
— saa at sige hele Nørregade — fortæredes i et Kæmpebaal 1786. An- 
selige, velbyggede Gaarde, vidnende om en vis Velstand, rejste sig 
langs den regulerede Gade, Gaarde, som — efter Samtidens Dom — 
havde „Storhed, Pynt og Arkitektur, som det kunde være København". 

1824 — 27 lod Byen ved Fjorden indrette sin første Havn, der i 
Aarenes Løb stadig er udvidet og moderniseret siden, samtidigt jned 
at Sejlløbet gjordes dybere og dybere. 1868 fik Staden Station paa den 
jyske Stambane, og Stødet var dermed givet til en ny Udvikling; thi 
1894 aabnedes Nordbanegaarden for Trafik paa Banerne til Give og 
til Vandel, og efterat disse i den nyeste Tid er forlængede henholdsvis 
over Herning og Grindsted, er Vejle bleven et Knudepunkt af en vis 
Betydning, samtidigt med at et anseligt, i Velstand stærkt voksende 
Opland nøje knyttedes dertil. Med stor Energi har Byen forstaaet at 
udnytte de rige Muligheder, som her aabnede sig, og underbygget so- 
lidt af sin store Landhandel, støttet af sin moderne Havn og en om- 
fattende Industri, har den svunget sig betydeligt i Vejret. 

1879 afløstes det ældre Raadhus af et nyt, og i de sidste Menneske- 
aldre har den kraftige Udvikling omstøbt Byen i moderne Former; 
afsides gemt ved Mølleaa, i Mølle- og Fiskergade skjuler sig nu de 
sidste Rester af det gammeldags, idylliske Vejle; thi kun her og der 
i Hovedgaderne møder man Repræsentanter for de værdige, borger- 



184 VEJLE AMT 

lige Bygninger, som rejste sig paa Tomterne efter det 18. Aarhundre- 
des store Brande. Karakteristiske er saaledes de to Etager høje, glatte 
Bindingsværksgaarde, Søndergade 20 og /4, af hvilke den sidste bærer 
Aarstal 1799; Torvegade 22 har paa Facadens Indskrifttavle Aarstal 
1769, Søndergade 16 er Typen paa et anseligt, grundmuret Hus i Ny- 
classicismens Smag, og et Par Bindingsværksgaarde paa Nørregade 
viser med deres pudsklædte Facader umiskendeligt Slægtskab med 
samtidige Bygninger i Horsens. — Byens gamle Grundplan paa den 
aflange, af Vandløb omsluttede Holm var afgjort formet over den i 
Nord-Syd gennemløbende Landevej fra Nørreport gennem Nørre-, 
Torve- og Søndergade til Sønderport ved Broen, som førte over den 
brede Aa. Kun Strækningen mellem Raadhus- og Kirketorv — Kirke- 
gade — var ligeledes bebygget med større Gaarde; thi de øvrige Smaa- 
stræder .var mest beboede af Smaaborgere eller tjente som Baggader 
for Hovedstrøget. Nu har Havn og Banegaard til den ældre Færdsels- 
aare føjet en ny i Øst- Vest ad Havnegade, Kirketorv og Kirkegade, 
forlængst har Byen i sin moderne Opblomstring bredt sig vidt ud 
over de gamle Vandløb til alle Sider, strækkende sine Forposter op 
paa de prægtige Bakker mod Syd og mod Nord, og nye Kvarterer 
rejser sig tæt ind under de store Skove. 

Hugo Matthiessen. 



I Byen findes følgende Myndigheder m. m. 

Amtmanden over Vejle Amt, Dommeren (Straffesager) og Dom- 
meren (borgerlige Sager) i Vejle Købstad m. Nørvang-Tørrild Her- 
rreder, Hovedtingsted Vejle, Bitingsted Give, Politimesteren i samme 
Omraade, Borgmesteren, Provsten f. Nørvang og Tørrild Herreders 
østre Provsti, tillige Sognepræst til Nicolaj K., den res. Kapellan, Sogne- 
præsten til Vor Frelsers K., den res. Kapellan, Præsterne ved den meto- 
distiske og den katolske Menighed, Amtslægen, tillige Kredslæge f. 
Vejle Lægekreds, Amtsvejinspektøren, S tatsin geniøren, Havneinge- 
niøren, Branddirektøren f. Vejle og f. Nørvang, Tørrild og en Del af 
Jerlev Herred, Vicekonsuler f. Finland og Grækenland, Nederlandene, 
Sverrig, Konsularagent f. Tyskland, Driftsbestyreren f. Banen Vejle — 
Vandel — Grindsted, Kgl. oktr. Søassurance-Komp., Handelsstandsfor- 
eningen, Haandv. Foreningen, Arbejderforeningen, Vejle Rekylkorps. 

Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Flere priv. Skr., en Han- 
delssk., Den danske Andelsbank, et Bibliotek, et Museum, Børnehjem- 
mene Marienlund og S vanholm, en Odd Fellow Loge, Gyldendals Vejle- 



VEJLE AMT 



185 



afdeling, et Blindehjem, Linnemanns Jomfrukloster, et Asyl, en For- 
sergelsesanstalt, en Lysbadeanstalt, en komm. Badeanstalt. 

Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Flere Bogtrykkerier, De dan- 
ske Bomuldsspinderier, en DampmL, et Dampvæveri, flere Jernstøberier 
og Mejerier, et Skibsbyggeri, flere Ølbryggerier samt Fabb. f. Bolte og 
Møttriker, Cementvarer, Handsker, Lervarer, Lister, Malt, Margarine, 
Maskiner, Mineralvande, Møbler, Mørtel, Saalelæder, Soda, Staver, Suk- 
kervarer, Sæbe og Parfume, Tekstil, Tobak og Cigarer, Træremskiver, 
Træsko, Træuld, Tuber, Tæpper, Vægte, Æsker m. m. 

Byen har Dampskibsstat, Dampskibsfart paa Vejle Fjord, Statstlfst. 
og Tlfst. Paa dens Markjorder, der ligger ø., v. og s. f . Byen, findes m. 0. 
ved Vejle Fjord Nørreskov m. Skyttehuset, m. V. en Del Eng og Mose, 
m. S. V. megen Skov, deriblandt Sønderskov. — Gaard: Petersholm (Hg., 
en gl.kgl. Ladegaard, der 1572 blev skænket til Vejle By, men 1718 ud- 
lagt til Ryttergods og 1765 solgt til P. Terkelsen, der gav den det nye 
Navn; Godset var ubetydeligt; Gaarden er i dette Aarh. blevet en Del 
udparcelleret). 

M. J. Darre. 



Areal (1916): 1298 ha. 

Faste Ejendomme (1911): 
Antal: 

heraf Beboelseshuse: 
med 1 Etage: 

- 2 Etager: 

- 3 eller flere Etager: 



VEJLE: STATISTIK 

Formueskatteydere til Staten (1920—21): 



1424 

385 
640 
323 



I alt 1348 



Antal Lejligheder: 4770 



Befolkning: 

1801: 1310 
1855: 4164 
1880: 7145 



1901 : 14592 
1916: 19597 
1921: 21629 



Erhvervsfordeling (1911): 

Haandværk og Fabrikdrift: 8234 
Handel : 3484 

Transport: 1420 

Immaterielle Erhverv: 919 

Andre Erhverv: 3204 

I alt 17261 

Indkomstskattegdere Hl Staten (1920—21): 

Antal: 8122 

disses samlede Indkomst: Kr. 28.127364 

heraf betaltes 1 Skat: - 956714 



Antal: 2330 

disses samlede Formue: 

heraf betaltes i Skat: 

Folketingsvælger (1920): 

Landstingsvælgere (1920) : 

Kommunale Vælgere (1921): 

Mænd: 
Kvinder: 



Kr. 56.419100 
268681 

11216 

7861 



4486 
5756 



10242 



Haandværk og Fabrikdrift (1914): 

Antal Bedrifter: 

med — 5 Arbejdere 617 

- 6—20 — 66 

- over 20 — 27 

lait 710 

heraf: 

med mekanisk Kraft: 141 
Samlet Personel: 4544 

heraf: 

egentlige Arbejdere: 3415 



186 



VEJLE AMT 



De vigtigste Fag: 
Bagerier m. v.: 
Slagterier m. v.: 
Margarinefabrikker : 
Bomuldsspinderier : 
Trikotagetilvirkning : 
Skrædderforretninger : 
Skomagerforretninger : 
M urerforretninger : 
Tømrerforretninger : 
Snedkerforretninger : 
Malerforretninger : 
Maskinfabrikker og 
-værksteder: 



Bedrifler Personel 



41 

34 

1 

3 

3 

84 

56 

17 

18 

41 

31 

11 



131 
143 
115 
538 
223 
197 
172 
173 
108 
160 
108 

414 



Udskænkningssteder (1914) : 

med stærke Drikke: 
uden — — 

Vdsalgssteder (1914): 

med stærke Drikke: 

Handelsflaade (1918): 



62 

8 



129 





Antal 


Reg. Tons 


Dampskibe : 


9 


2557 


Motorskibe : 


5 


32 


Sejlskibe: 


37 


1333 


I alt 51 


3922 




Antal 


Bestuvning 


Skibsfart (1920): 




Reg. Tons 


Indgaaede Dampskibe 


• 
• 




fra danske Havne: 


134 


25104 


- fremmede - 


62 


22904 


I alt 196 


48008 


heraf fra: 






København : 


88 


19720 


Andre danske Byer: 


46 


5384 


Norge: 


5 


1663 


Sverige: 


2 


426 


Storbritannien : . 


26 


12517 


Tyskland: 


20 


394 


Indgaaede Sejlskibe: 






fra danske Havne: 


660 


13483 


- fremmede - 


129 


11412 


I alt 789 


24895 


heraf fra : 






København : 


63 


2590 


Andre danske Byer: 


597 


10893 


Norge: 


9 


386 


Sverige: 


54 


2733 


Storbritannien : 


15 


4124 


Tyskland: 


43 


1099 



Toldindtægt (1920—21): 



Kr. 430370 



Statsbanestationen (1919—20): 

Antal Rejsende: 293807 

Indtægt af Billetsalg: Kr. 863376 

— -Godsbefordring- 1.176723 

Postkontoret (1919—20): 

Afsendte Breve o. 1.: 4.124176 

Ankomne — • - 3.356132 

Postanvisninger og Postopkræyninger: 
Udbetalte: Kr. 15.179424 

Indbetalte: - 11.471726 

Telegrafkontoret (1919—20): 
Ankomne Telegrammer: 29376 

Banker (1919—20): 

Antal: 1 
Aktiekapital: Kr. 4.000000 
Reservefond: - 2.394617 
Indlaan: - 37.454387 

Balance: - 47.448489 



Eksamensskoler (1916): 




Antal : 5 




Elever: 716 

• 


- 


Kommunens Indtægt (1918—19): 




af Erhvervsvirksomheder: Kr. 


328988 


- Ejendomsskatter: 

- personlige Skatter: 


54902 
1.907472 


Kommunens Udgift (1918—19): 




til Skolevæsen: Kr. 


283535 


- Hjælpekassen og forsk. 

Bidrag: 

- Fattigvæsen: 

- Alderdomsunderstøttelse : - 


201077 
140751 
156703 


- Forrentning af Gæld : 

- Afdrag af Gæld: 


219583 
151957 



Kommunens Formue (1918 — 19): 

Faste Ejendomme: Kr. 5.616500 

Andre Aktiver : - 1.975808 

I alt Kr. 7.592308 

Kommunens Gæld (1918—19): 5.083455 

Skatteprocenten (1920—21): 6,3 

Ligningsprocenten (1920—21): 8,2 

Svend Rode, 



Hammer: Ed Markedsdag i Fredericia, Morgen. 



FREDERICIA 
Allerede Christian IV havde tumlet med Planer om Anlæggelsen af 
en By og Hovedi'æsttiing for Nørrejylland vest for Lillebælt, Tanker 
der dog først fik fast Form, da Frederik III 1650 udstedte de første 
Privilegier for »en ny Købstad og Fæstning", han agtede at bygge ved 
Bersodde. Paa dette vilde, ubeboede Næs, der, opfyldt af Sumpe og 
Skove, strakte sig fra Spidsen af Elbo Herred ud i Lillebælt, fremskyn- 
dedes Byanlæget med stor Energi. Tre omliggende Landsbyer, Ullerup, 
Hannerup og Hyby, nedlagdes, og Beboerne flyttedes ind bag Voldene, 
der i et bredt Bælte fra Kyst til Kyst byggedes over Odden, et storartet 
fortifikatorisk Værk med 8 Fronter, 9 Bastioner, der med den foran- 
liggende Grav den Dag i Dag i alt væsentligt er i Behold i sin oprindelige, 
faste Form. Privilegierne lokkede Kolonister til Byen, flere Adelsgaarde 
rejste sig i dennes højtliggende, østlige Del, og store Tanker knyttede 
sig fra første Færd til denne „Jyllands By", hvis Grundplan til de mind- 
ste Enkeltheder udformedes med Lineal og Passer paa Papiret, længe 
fer Rydningen af Oddens Vildnis og Opfyldningen af Sumpene fuld* 
førtes. Et System af Kanaler blev udstukket i Terrænet, omsluttende 



188 VEJLEAMT 

firsidede Pladser, paa hvilke Slot, Regeringsbygninger, Børs, Magasiner 
og deslige skulde bygges, ja Tankerne fløj videre endnu, idet det ind- 
gik som et Led i disse Planer paa Fynssiden ved Stribsodde at grund- 
lægge en tilsvarende Fæstning, Sofieodde, opkaldt efter Dronning Sofie 
Amalie, medens den jydske Fæstningsby efter sin kongelige Grundlæg- 
ger 1652 fik Navnet Frederiksodde. Et Net af lige, brede Gader, førende 
i Øst — Vest, Nord — Syd, skærende hinanden i rette Vinkler udlagdes, de 
samme som — med faa Forandringer — endnu bestemmer Fæstnings- 
stadens klare, stive Plan, og som først i vore Dage helt er bleven op- 
fyldt af Bebyggelsen. Kun halvt færdige sattes Fæstningsværkerne paa 
en haard Prøve under Krigen 1657, da den af Rigsmarsk Anders Bille 
kommanderede danske Hær i 2 Maaneder forsvarede Byen mod den 
svenske Belejringshær. Først 24. Oktober skred denne under Carl Gu- 
staf Wrangel til Storm, og efter et frygteligt Blodbad bukkede Forsva- 
rerne under, Anders Bille saaredes dødeligt, og Byen faldt i Fjendernes 
Haand. Svenskerne fastholdt Fæstningen lige til Maj 1659, da Wran- 
gel rømmede Byen og Kastellet toges med Storm af Brandenborgere og 
Polakker. 

Fuldstændig ruineret, plyndret og lagt i Aske gik den unge By ud 
af Krigsaarenes frygtelige Prøve, men dens Grundlægger opgav ikke 
Haabet om at kunne skaffe den en rig, blomstrende Fremtid. Voldene 
sattes atter i Stand, udbedredes og forstærkedes, nye Privilegier fulgte 
Slag i Slag, rigere og mere lokkende end nogen anden By i Landet kun- 
de opvise, og i forbavsende kort Tid rejste den knækkede By sig paany 
og voksede stærkt i de følgende Aar, overvældet af kongelig Naade. 1672 
talte den 1591 Indbyggere, og 1682 stadfæstedes og udvidedes de tid- 
ligere givne Privilegier, i Kraft af hvilke Fredericia, et Navn som 1664 
afløste det ældre, fik Rettighed som Stabelstad, Toldbegunstigelser, fri 
Religionsøvelse for Katholiker, Reformerte og Jøder og Asylret for Fal- 
lenter og udenrigske Manddrabere. Hver, som ønskede at bygge, fik gra- 
tis udvist Grund, samt Jordlod i den store Bymark, og paa alle Maader 
arbejdede man paa at forøge Tilstrømningen til Staden, i hvis Signet en 
Løve med Sværd og Palmegren fik Plads, og i Spidsen for hvis Magi- 
strat en Præsident repræsenterede Byen, der saaledes i Rang regnedes 
blandt de fornemste i Riget. Indholdet svarede dog kun daarligt til den 
prunkende Skal; thi af de Rettigheder, Byen fik, var mange illusoriske, 
saa længe den maatte savne en Havn. Frederik HFs Havneprojekt blev 
nemlig aldrig udført, et Forsøg paa at løse Sagen under Frederik IV 
førte intet til, og kunstigt skabt i Kraft af et Kongebud, lagt uden Op- 
land paa en Odde, maatte Byen kæmpe haardt for at holde sig paa 




%rrrIRWEStaÅ 



9 
9 



jU 



/•* . 







$.. 

r: 









Grundtegning over Fredericia 1760. 



Fode. Uden det solide Rygstød i Byjorderne vilde Staden forlængst være 
brudt sammen, Avlsbruget blev det vigtigste Erhverv, og paa mange 
Maader mærkede det Byen, der sagdes at ligne en „velfortificeret Lands- 
by". Den var delt i 2 Sogne, St. Trinitatis, hvis 1655 grundlagte Kirke 
1689 ombyggedes i sin nuværende Skikkelse, og St Michaelis, hvis Kir- 
ke indviedes 1668 og siden ombyggedes flere Gange, men desuden havde 
Jøderne egen Kirkegaard og Synagoge og Katholikerne et Kapel, der 
1767 afløstes af den nuværende Kirke. 1719 og de følgende Aar ankom 
fra Brandenborg en Del fra Frankrig fordrevne Reformerte, som fik 
Jord udlagt og særlige Privilegier, 1736 opførte denne Menighed en 
Kirke, og flittigt, nøjsomt og hæderligt blev dette franske Element af 
stor Betydning for Byen, hvis rige Jorder under de Reformertes kyndige 
Behandling sattes i ypperlig Stand. Ved Siden af Hvededyrkning og 
Kartoffelavl blev især Tobaksavlen af Vigtighed, idet der 1720 — 62 ind- 
droges ikke mindre end ca. 250 Tdr. Sædeland under Dyrkningen og 
Høsten aarlig beløb sig til 3—400,000 Pund Tobak. Plantagerne fandtes 
ogsaa bag Voldene; thi paa det store, aabne Terræn indenfor disse laa 
langs de lige, brede Gader Avisgaarde og Huse mellem Haver og Mar- 



190 VEJLE AMT 

ker i denne mærkelige By, hvis Befolkning, der 1769 talte 2528, var 
sammensat af Bestanddele af de forskelligste Nationaliteter. 

1848 rømmedes Fæstningen og besattes af Oprørshæren, men 1849 
tog den gamle Soldaterby en glimrende Oprejsning og godtgjorde til- 
fulde, at Voldene ikke var bygget forgæves. I Maj indesluttede Insur- 
genthæren under General Bonin Fredericia, hvis Kommandant, Oberst 
Lunding med stor Kraft ledede Forsvaret af Byen, bag hvis Volde Ge- 
neral Biilow i al Hemmelighed sammendrog 19,000 Mand, hvormed han 
Natten til 6. Juli vovede et Udfald. Efter en voldsom Kamp, der kostede 
den danske Hær Tabet af 500 Mand, deriblandt den tapre General Rye, 
toges Fjendens Skanser med Storm, med sprængt Front og et mægtigt 
Tab af Materiel og Fanger maatte Oprørerne vige og trække sig ud af 
Jylland. Denne Vaabendaad kastede Glans over Byen, hvor Bissens 
prægtige Monumenter, „Landsoldaten" og „Kæmpegraven", samt Bii- 
lows, Ryes og Lundings Mindesmærker, forherliger den danske Hærs 
Bedrift, og for Byen selv blev 6. Juli, som Orla Lehmann sagde, „gen- 
nem Nød og Ødelæggelse en Genfødelsens og Oprejsningens Dag". Efter 
et Bombardement i Marts 1864 blev Fæstningen, om hvis Kampkraft 
Regeringen tvivlede, efter Ordre rømmet, hvorpaa Østrigerne besatte den, 
og Byens Rolle som Fæstning var dermed i Virkeligheden udspillet. 

Da den jydske Stambane anlagdes og Banegaarden 1868 byggedes, 
blev Fredericia som Overfartsby Centralpunktet for Landets Trafik, en 
Række store Fabriker blomstrede op, den lille, 1808 anlagte Havn ud* 
videdes 1879, og ved Sløjfningen af en Del af Søndervold paabegyndtes 
der 1911 ved Skanseodden Anlæget af store Moler og Havnepladser, hvor 
flere anselige industrielle Virksomheder rejste sig. Under denne hastige 
Vækst forandredes Bybilledet hurtigt, de gamle, lave, lange Avisgaarde 
forsvandt, — kun i den nordøstlige Del af Byen findes der endnu karak- 
teristiske Gaarde af denne Art, især Hjørnet af Kongens- og Prinsens- 
gade, som skriver sig fra Stadens første Tid, — og Byggeriet erobrede 
Marker og Enge indenfor Voldene, medens Forstæder voksede op vest 
for Byen hinsides den gamle Prinsens Port. Under denne Udvikling 
syntes det, som om selve Voldene stod i Fare, Købestævnets anselige 
Bygning fandt saaledes Plads paa Prins Christians Bastion, men 1917 
lykkedes det ved Overenskomst med Kommunen, som var bleven Ejer 
af Voldterrænet, at fredlyse Størstedelen af dette som nationalt Mindes- 
mærke, saaledes at disse pragtfulde Jordværker, imponerende Vidnes- 
byrd om et mægtigt, klart udtænkt og i sine enkelte Led saa harmonisk 
og smukt udformet Stykke Befæstningskunst efter det 1 7. Aarhundredes 
Principper, nu er sikret mod yderligere Indgreb. Med sin murede Port, 



der, sammen med „Landsoldaten" og den gamle Hovedvagt, skaber et 
af de skønneste Billeder i Byen, med sine grønne Volde, knejsende Ba- 
stioner, Grave, Raveliner og dækkede Veje, som en yppig Vegetation 
forlener med en sjælden Ynde, danner de historiske Værker nu et præg- 
tigt Bælte mellem den gamle By og de Forstæder, som efterhaanden gror 
tæt op hinsides Fæstningens gamle Ildlinje. Hago natthieiun. 

I Byen findes følgende Myndigheder m.m. 

Dommeren i Fredericia Købstad m. Elbo, Brask og Holmans Herre- 
der, Tingsted Fredericia, Politimesteren i samme Omraade, Borgmeste- 
ren, Sognepræsten til Trinitatis K., den res. Kapellan, tillige Sognepræst 
til Vejlby, Sognepræsten til Set. Michaelis K. og til Erresø, den res. Ka- 



192 



VEJLE AMT 



pellan, Præsten f.de Døvstummes Menighed, Præsterne ved den refor- 
merte og den katolske Menighed, Kommandanten, 10 og 12. Batl., Kreds- 
lægen i Fredericia Lægekreds, Branddirektørerne f. Fredericia, Elbo, 
Holmans og en Del af Brusk Herred, Konsul f. Tyskland, Vicekonsuler 
f .England, Finland, Norge, Sverrig, Konsularagent f. Frankrig, 4. Trafik-, 
7. Bane- og 2. Maskinsektion, Kgl. oktr. Søassurance-Komp., Danske 
Lloyd, Handelsstandsforeningen, Haandv. Foreningen. 

Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Flere priv. Skr., Skr.f.den 
reformerte og f. den katolske Menighed, et Miss.-hus, en Handelssk., Fre- 
dericia Privatbank, et Soldaterhjem, en Fors.-Bygn., et Asyl, flere Syge- 
huse, Set. Josephs Hospital, den Bruunske Stiftelse, den Geelmuyden- 
Jaunsenske Stiftelse, Fredericia Kommunes Friboliger, et Hospital, en 
Fattiggd., en romersk Badeanstalt. 

Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Et Baadebyggeri, flere Bog- 
trykkerier, et Bomuldsvæveri, et Bryggeri, De danske Bio dm Ir., De 
danske Oliemlr. og Sæbefabb., et Farveri, Fiskeeksport, et Garveri, et 
Jernstøberi, flere kern. Fabb., Kulimport, flere Mejerier og Mir., et Salt- 
raffinaderi, flere Savværker, et Talgsmelteri, et Tglv. samt Fabb. f . Bam- 
busmøbler, Bambussenge, Børstetræ, Børstevarer, Cigarer, Klædesko, 
Margarine, Maskiner, Møbler, Polstermøbler, Skotøj, Soda, Sprit og Gær, 
Stole, Sølvvarer, Tobak, Trævarer, Tæpper m.m. 

Byen har Dampskibsstat., Statstlfst. og Tlfst. Paa Markjorderne, der 
m. 0. begrænses af Lillebelt, findes Søndermarks- og Nørremarksskolen, 
Forlystelsesstedet Rosenlund, m. S.Hannerup* (Tglv., Forlystelsessted, 
Pavillon), m. N.Ryes Høj, m.V. Holdan Kro. En Del Skov, Eng og Mose 
m. S. V. M . j. Darre. 



Areal (1916): 1968 ha. 



FREDERICIA: STATISTIK 

Formueskattegdere til Staten (1920—21): 



Fatte Biendomme (1911): 1301 
heraf Beboelseshuse : 

med 1 Etage: 527 

- 2 Etager: 447 

- 3 eller flere Etager: 170 



Antal Lejligheder: 3385 



I alt 1144 



Befolkning: 
1801 : 3474 
1855: 5579 
1880: 8275 



1901 
1916 
1921 



12714 
15206 
17250 



Indkomstskatteydere til Staten (1920—21): 

Antal: 5716 

disses samlede Indkomst: Kr. 18.370006 

heraf betaltes i Skat: - 411253 



Antal: 1517 

disses samlede Formue: Kr. 26.582600 

heraf betaltes i Skat: - 80587 

Folketing svælg er e (1920): 8711 
Landstingsvalgere (1920): ' 5957 

Kommunale Vælgere (1921): • 

Mænd: 3188 

Kvinder: . 3309 

6497 



Haandværk og Fabrikdrift (1914): 

Antal Bedrifter: 

med 0—5 Arbejdere 397 
. 6—20 — 38 

- over 20 — 12 

lait 447 



40 MindaMtl (ftintting) 

4t Vortduark 

« QénjQ*ns<nuJM S#firtoe 

iSHtattr 
« £*i*apotmAtt 
? *? Monumtnr tXamiieMt/enJ 

4f9emt Xtbtstotvna 

Bytning 
51) Stadtingtpiw- og 

Xamntr+onfor 



194 



VEJLE AMT 



heraf: 




med mekanisk Kraft 


391 


Samlet Personel: 


444 


heraf: 




egentlige Arbejdere: 


2611 


Udskænkningssteder (1914): 




med stærke Drikke: 


52 


uden — — 


5 



Udsalgssteder (1914): 

med stærke Drikke: 



80 



Handelsflaade (1918): 

Dampskibe: 
Motorskibe: 
Sejlskibe: 



Antal Reg. Tons 

7 1291 

9 149 

24 846 



1 alt 40 


2286 


Skibsfart (1920): 

Jndgaaede Dampskibe 
fra danske Havne : 


Antal 

• 

101 


Bestu Yning 
Reg. Tons 

4443 


- fremmede - 


77 


68396 


I alt 178 


72839 


heraf fra : 




• 


København : 


84 


4074 


Andre danske Byer: 

Norge: 

Sverige: 

Storbritannien: 


17 
1 
3 

15 


369 

394 

643 

13189 


Tyskland : 


30 


1680 


Indgaaede Sejlskibe 
fra danske Havne: 


322 


4306 


- fremmede - 


231 


9483 



I alt 553 

• 

heraf fra : 

København: 16 

Andre danske Byer: 306 

Norge: 3 

Sverige: 50 

Storbritannien : 1 9 

Tyskland: 154 

Toldindtægt (1920—21): 



13789 

.580 
3726 

148 
2178 
4816 
1483 

Kr. 233092 



Statsbanestationen (1919—20): 

Antal Rejsende: 345256 

Indtægt af Billetsalg: Kr. 829059 

— ■ - Godsbefordring - 622523 

Postkontoret (1919—20): 

Afsendte Breve o. 1.: 1.782820 

Ankomne — - 1.905228 

Postanvisninger og Postopkrævninger: 
Udbetalte: Kr. 5.856093 

Indbetalte: - 6.403335 

Telegrafkontoret (1919—20): 
Ankomne Telegrammer: 24518 

Banker (1919—20): 

Antal: 1 
Aktiekapital: Kr. 600000 
Reservefond: - 300000 
Indlaan: - 10.016763 

Balance: - 11.961516 

Eksamensskoler (1916): 

Antal: 3 

Elever: 475 

Kommunens Indtægt (1918—19): 

af Erhvervsvirksomheder: Kr. 463046 

- Ejendomsskatter: - 49628 

- personlige Skatter: - 972151 

Kommunens Udgift (1918—19): 

til Skolevæsen: Kr. 151124 

- Hjælpekassen og forsk. 

Bidrag: - 70617 

- Fattigvæsen: - 68925 

- Alderdomsunderstøttelse - 97979 

- Forrentning af Gæld - . 150701 

- Afdrag af Gæld - 121398 

Kommunens Formue (1918 — 19): 

Faste Ejendomme: Kr. 4.191662 

Andre Aktiver : - 1.1895 07 

I alt Kr. 5.381169 

Kommunens Gæld (1918—19) : Kr. 3.079600 

Skatteprocenten (1920—21): 6,8 

Ligningsprocenten (1920—21): 9,0 

Svend Rode. 



Kolding By og Slot i Frederik H's Tid (efter samtidigt Stik). 



KOLDING 
I en af Bakker bræmmet Engdal ligger Kolding ved en gammel Over- 
gang over Aaen nær dennes Udlob i Fjorden; thi vigtige Hærstræder, 
som stævnede sammen her ved Broen, har uden Tvivl lagt Spiren til 
det Bysamfund, som under Navnet Kaldyng omtales i Kong Valdemars 
Jordebog og 1247 gik op i Luer under Kampene mellem Erik og Abel. 
Denne sidste lagde 1248 Grunden til Koldinghas, der 1268 af Erik Glip- 
ping ombyggedes „som en Port og Nogle for Riget", og knejsende paa 
en lille Bakke midt i Dalen, begrænset mod Nord af Slotssøen, mod Syd 
af Byen, har den faste Borg ikke alene værnet den lille, gunstigt liggen- 
de Købstad, men tillige bidraget sit til at bringe den i Blomst. Midt i 
Byen nær Torvet fandt den til S(. Nicolaj indviede Sognekirke Plads, og 
wtligst i Staden opstod 1288 et Graabrødrekloster, hvis Bygninger, for- 
ladt af Munkene 1529, i den næstfølgende Tid fuldstændig forsvandt, 
medens en Del af Tomten inddroges som Slotshave. I det tætbebyggede 
Ternen er nu Navnet Klostergade det eneste Minde, og ved Gravninger 
her har man i vore Dage fremdraget en Række Skeletter, gravlagte i 
n&rkelige, primitive Kister af Egefjæle. Den i den vestlige Udkant an- 



196 VEJLE AM T % 

lagte St. Jørgensgaard, som husede Byens Spedalske, inddroges efter 
1545 under Kronen, et Tab for Staden, Christian III dog 1558 atter er- 
stattede ved at indstifte et Hospital, hvortil St. Jørgens Navn gik i Arv, 
og hvis svære, grundmurede Bygninger er i Behold den Dag i Dag vest 
for Slotssøen. Byens middelalderlige Signet er ret stateligt, visende et 
Lindetræ og en Ørn paa en Bakke, et St. Knudsgilde med egen Gildegaard 
i Laasbygade, samt et Kalente for Præster, fandtes i dét gamle Kolding, 
Gang paa Gang var Byen Skueplads for Møder og Forsamlinger, be- 
kvemt for disse som den laa paa Grænsen ved Hertugdømmet, og i Op- 
løsningstiderne i første Halvdel af 14. Aarh. var den vigtige Borg et Par 
Gange Brændpunktet i Kampen. 

En god, lykkelig Tid oprandt efter Reformationen, da Christian III 
ombyggede det middelalderlige Slot i Aarene efter 1544, og efter at den- 
ne Konge havde lukket sine Øjne paa Koldinghus, tjente dette 1559 — 71 
som Enkesæde for Dronning Dorothea, som med Myndighed og Kraft 
tog sig af By og Egn. Udnyttelsen af den i Kong Hans' Tid ved Harte 
opdagede Saltkilde søgte hun atter at faa i Gang, 1566 lod hun bygge et 
nyt Hus til Latinskolen, og paa mange Maader gjorde hun sig fortjent 
af Byen, hvis gode Dage varede ved, da Frederik II efter Moderens Død 
ofte med Forkærlighed dvælede paa Slottet. Nye Byggearbejder sattes i 
Værk, og disse fortsattes i udvidet Maalestok under Christian IV, hvem 
Slotskirken og Kæmpetaarnet skyldes. I Glansen af det rige Hofliv tri- 
vedes den lille, driftige By godt, fra ældre Tid fandtes flere Adelsgaarde 
i Byen, dygtige Haandværkere fandt Vej dertil i Anledning af Byggeriet 
paa Slottet, og viden om gik de Kolding Knivsmedes Ry. Aaen dannede 
Skel mellem Kongerige og Hertugdømme, over Sønderbro gik den tætte 
Strøm af udførte Øksne og Heste, og Tolden af disse var i det 17.Aar- 
hundrede Kronen saa god en Indtægt, at den efter en samtidig Forfat- 
ters Ord aarlig var „som et Sølvbjerg" at regne. Paa Adelstrøgene — 
ad Laasbygade, Torvet, Østergade, Helligkorsgade, Rendebanen og Søn- 
dergade — sluttede Bindingsværksgaardene tæt op, prydede med Bislag 
og spidse Gavle mod Gaden, Bygninger som endnu i Mands Minde for- 
trinsvis satte Præg paa Byen, men i hvis talrige Flok den hastige Ud- 
vikling i vore Dage voldsomt ryddede bort for Fode, saa der — jævn- 
sides en Del pudsklædte, mere og mindre ombyggede Gaarde — nu kun 
er et Par statelige Repræsentanter tilbage fra den store Byggeperiode 
efter den Ildebrand, som 1583 hjemsøgte Staden. Disse Huse hører hvert 
paa sin Vis til de bedste i Landet, begge vender de en knejsende Gavl 
mod Gaden, men som Renaissancehuse fra omtrent samme Tid viser 
de to forskellige Typer, idet Torvet Nr. 2, opført i Aaret 1595, med sin 



Prospekt af Kolding 1755. 

stolte Rejsning og sit overdaadigt udskaarne Tømmer betegner et Høj- 
depunkt i rig og festlig Renaissancepragt, medens Helligkorsgade Nr. 18 
med sit svære Tømmer og sine enkle affacede Knægte — liggende Side 
om Side med et 1632 opført Nabohus, hvis Facade dog er fornyet (Nr. 
20) — giver et godt Indtryk af, hvor støt og malerisk sligt et gammelt 
Borgerhus forstod at lægge sig tilrette i Gaden. 

Under den lange Fredsperiode havde Slottet bragt Byen Velstand, 
i det 17.Aarhundrede kom de til at dele Ulykkerne, idet Koldinghus na- 
turligvis Gang paa Gang drog Byen med ind i den Storm, som rasede 
om det. 1628 blev det under Kejserkrigen plyndret af oprørske Leje- 
tropper og dernæst besat af Wallensteins Hær, 1644 tog Svenskerne 
Slottet med Storm, og da de under den følgende Krig 1658 atter sad inde 
med det, blev det voldsomt fravristet dem af Branden borgerne og Po- 
lakkerne. Stærkt ramponerede gik baade Borg og By ud af Krigene, og 
. Staden, som, udpint, hærget og henvist til et ødelagt Opland, i den føl- 
gende Tid mistede dét Rygstød, Hofholdningen paa Slottet forhen havde 
givet, sank dybere og dybere, især da Fredericia samtidig blomstrede 
op som en ny, ubuden Konkurrent. 1672 var Indbyggertallet 1094, men 
Nedgangen fortsattes i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede under den 
store nordiske Krig. Slottet, som stod og forfaldt, blev nødtørftigt istand- 
sat under Frederik IV, der, medens Pesten 1711 huserede i København, 
holdt til paa Koldinghus, og 1807 fik det atter kongeligt Besøg, da Chri- 
stian VII paa Flugten fra det af Englænderne truede København dvæ- 



198 VEJLEAMT 

lede her en kort Tid. Aarel efter, da det spanske Hjælpekontingent un- 
der Prinsen af Pontecorvos Kommando laa i Kvarter paa Slottet, ud- 
brød der ved de fremmede Soldaters letsindige Indfyring Ild i Kakkel- 
ovnsrørene, gennem hvilke Flammerne forplantede sig med uhyggelig 
Hast over hele Bygningen og i Løbet af 30. Marts forvandlede den an- 
selige Kongeborg til en søndersprængt Ruin. Plyndret af Godtfolk, som 
brugte Murene som Stenbrud, henlaa Slotspladsen til 1831, da den ende- 
lig afspærredes, 1879 paabegyndtes Istandsættelsesarbejderne paa den 
truede Ruin, og siden 1889 er Komplekset, i hvis to, delvis genopførte 
Fløje „Museet paa Koldinghus" er indrettet, lagt ind under Tilsyn af 
Nationalmuseets 2. Afdeling. 

Ved Foden af Slotsruinen, den „graaskæggede, vejrbidte Grænsevagt 
i sin sønderrevne Kavaj", laa den gammeldags By med Aaen som Told- 
grænse tæt foran sig, lille og stillestaaende, 1769 husende 1406, 1801 
1673 Indbyggere. 1849, da Kampen i April under den danske. Hærs For- 
søg paa at fravriste Insurgenterne Byen rasede i dens Gader, led den 
haard Overlast, men det ulykkelige Aar 1864, som fravristede Danmark 
Sønderjylland, lagde Grunden for Koldings Opblomstring i moderne 
Tid, idet de 8 nordligste Sogne af Tyrstrup Herred bevaredes for Riget. 
Et frugtbart og rigt Opland tilførtes derved Kolding, der 1866 fik Jern- 
bane og siden da energisk har arbejdet sig op, støttet af de Sidebaner, 
det efterhaanden er lykkedes Byen at knytte til sig (Egtved-Banen 1898, 
Sydbanerne 1911, Troldhede-Banen 1917). Havnens Modernisering og 
Fjordens Uddybning har ligeledes været af Betydning for den kraftigt 
voksende Forretningsby, der nu — klattrende op ad Bakkerne mod Syd 
og Nord — tæt bebygget fylder Aadalen i hele dens Bredde og fuld- 
stændigt omslutter Slotssøen og Bakken, hvor den mørke Ruin malerisk 
behersker Bybilledet med sin magtfulde Kontur. 

Hugo" Matthiessen. 

I Byen findes følgende Myndigheder m. m. 

3. Statsadvokatur i vestre Landsretskreds m. Forretningerne vedr. 
Vejle, Aarhus og Ribe Amter, Sydjydske Nævningekreds i vestre Lands- 
retskreds (Vejle og Ribe Amter), Tingsted Kolding, Dommeren (Straffe- 
sager) og Dommeren (borgerlige Sager) i Kolding Købstad m. Kolding 
Herred samt Jerlev, Andst og Slaugs Herreder, Tingsted Kolding, Politi- 
mesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sognepræsten, den res. Ka- 
pellan, den præsteviede Medhjælper, Præsten ved den katolske Menig- 
hed, Kredslægen f. Kolding Lægekreds, Stads- og Havneingeniøren, Fa- 
briksinspektøren i 8. Kreds, Driftsinspektørerne f . Banerne Kolding — Egt- 
ved, Kolding Sydbaner og Troldhede — Kolding — Vejen, Kgl. oktr. Sø- 



Helligkorsgnde 18—20. Torvet. Bort k s Gaard. 



Broslrasde (forhen Bøddelstræde). Helligkorsgade 18. 

Kolding. 



200 



VEJLE AMT 



assurance-Komp., Oppebørselsstue, Branddirektørerne f. Kolding, N.Tyr- 
strup Herred, en Del af Brusk og Jerlev Herreder samt Anst og Slaugs 
Herreder, Konsul f . Tyskland, Vicekonsuler f . England, Finland, Norge, 
Sverrig, Handelsforeningen. 

Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Flere priv. Skr., en Han- 
delssk., en Husholdningssk., De komm. Skr .s Spk., en Kunstforening, et 
Museum, Det borg. Skydeselsk., et Remontedepot, et Teater, Korn- og 
Foderstof- samt Kulimportforretninger, Trælasthandel, den Gjedbergske 
Brakkérstiftelse, Kolding Haandv. og Industriforenings Fribolig, et 
Kvindehjem, en Kur- og Badeanstalt, et Asyl, en Fattig-Arbejdsanstalt. 

Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Flere Bogtrykkerier, en 
DampmL, flere Farverier, et Mælkekomp., et Skibsværft, flere Savværker, 
et Uldspinderi, et Ølbryggeri samt Fabb. f. Cementvarer, Cigarer, Kon- 
fektion, Konfekturer, Lervarer, Margarine, Maskiner, Mineralvand, Mo- 
torer, Møbler, Møllestene, Staalbørster, Strømper, Sukkervarer, Sæbe, 
Sølvvarer, Tobak, Trævarer, Vat, Vægte m.m. 

Byen har Dampskibsstat., Dampskibsfart paa Kolding Fjord, Stats- 
tlfst. og Tlfst. Anlæget Marielund m. Pavillon ligger n.ø. f. Byen. Paa 
Markjorderne findes m. N. en ML, en Plantesk. (Nørrebakke) og nogen 

Skov. Af. J. Darre. 



Areal (1916): 794 ha. 



Faste Ejendomme (191 1) : 

Antal: 1620 

heraf Beboelseshuse: 

med 1 Etage: 513 

- 2 Etager: 852 

- . 3 eller flere Etager : 2g8 

I alt 1603 
Antal Lejligheder: 3908 



KOLDING: STATISTIK 

Folketingsvælge™ (1920): 8496 

Landstingsvælgere (1920): 5795 



Befolkning: 

1801: 1672 
1855: 3476 
1880: 7141 



1901: 12516 
1916: 15037 
1921: 17130 



Indkomstskatteydere til Staten (1920—21): 
Antal: 6774 

disses samlede Indkomst: Kr. 22.174740 
heraf betaltes i Skat: - 627488 

Formueskatteydere til Staten (1920—21): 

Antal: 1694 

disses samlede Formue: Kr. 33.721400 

heraf betaltes i Skat : - 119779 



Kommunale Vælgere (1921): 

Mænd : 2497 

Kvinder: 3248 



Haandværk og Fabrikdrift (1914): 

Antal Bedrifter: 

med — 5 Arbejdere 527 

- 6—20 — 50 

- over 20 — 19 

I alt 596 

heraf: 

med mekanisk Kraft: 139 
Samlet Personel: 3157 

heraf: 
egentlige Arbejdere: 2234 



Udskænkningssteder (1914): 

med stærke Drikke: 
uden — — 

Udsalgsstedet (1914): 

med stærke Drikke: 



91 
4 



80 



5745 



202 



VEJLE AMT 



Handelsflaade (1918): 

Dampskibe: 
Motorskibe: 
Sejlskibe: 



Antal 

6 

9 
31 



Reg. Tom 

771 
206 
581 



I alt 46 
Antal 



1558 



Bestøvning 
Reg. Tom 



Skibsfart (1920): 

Indgaaede Dampskibe: 

fra danske Havne: 185 14366 

- fremmede - 187 11701 

I alt 372 26067 

heraf fra : 
København : 



86 

99 

11 

6 

9' 

154 



11317 
3049 
2770 
869 
4068 
1554 



Andre danske Byen 
Norge: 
Sverige : 
Storbritannien : 
Tyskland: 

Indgaaede Sejlskibe: 
fra danske Havne: 
- fremmede - 

I alt 809 
heraf fra: 
København : 
Andre danske Byer: 
Norge: 
Sverige: 
Storbritannien : 
Tyskland: 

Toldindtægt (1920— 21): Kr. 1.189881 

Statsbanestationen (1919—20): 

Antal Rejsende: 295105 

Indtægt af Billetsalg Kr. 964621 

- Godsbefordring - 1.524920 

Postkontoret (1919— 20): 

Afsendte Breve o. 1.: 2.615752 

Ankomne — - 3.534856 



609 
200 



49 
560 
17 
87 
10 
65 



12918 
14773 

27691 



3016 
9902 
1117 
5103 
1420 
2123 



Postanvisninger og Postopkrævninger: 
Udbetalte: Kr. 12.906840 

Indbetalte: - 12.196559 

Telegrafkontoret (1919—20): 
Ankomne Telegrammer: 40651 

Banker (1919— 20): 

Antal: 2 
Aktiekapital: Kr. 3.000000 
Reservefond: - 680193 

Indlaan: - 22.630228 

Balance: - 37.784339 

Eksamensskoler (1916): 

Antal: 3 

Elever: 645 

Kommunens Indtægt (1918—19): 

af Erhvervsvirksomheder: Kr. -=-229200 

- Ejendomsskatter: - 20019 

- personlige Skatter: - 1.163687 

Kommunens Udgift (1918—19): 

til Skolevæsen: Kr. 263421 

- Hjælpekassen og forsk. 

Bidrag: - 34777 

- Fattigvæsen: - 146754 

- Alderdomsunderatøttelse - - 114251 

- Forrentning af Gæld - 258732 

- Afdrag af Gæld: - 357098 

Kommunens Formue (1918 — 19): 

Faste Ejendomme: Kr. 6.071800 

Andre Aktiver: - 2.238619 

I alt Kr. 8.310419 
Kommunens Gæld (1918— 19): Kr. 6.685758 

Skatteprocenten (1920—21): 8,3 

Ligningsprocenten (1920—21): 9,6 

Svend Rode. 



VEJLE AMTS LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Formueskatteydere til Staten: 

Antal (1920-21) 16067 

disses saml. Formue Kr. 308,256100 
heraf betaltes i Skat - 990767 



2308 
230762 



Areal; 

km« 

ha 

Veje; 

Landeveje (1920) .:.... km 392 
Biveje (1918) 2981 

Befolkning: 

1801 38050 

1855 71474 

1880... 85952 

1901 85701 

1916 97288 

1921 101359 

« 

Befolkningstæthed : 

1801 pr. km 1 16,6 

1855 — 30,9 

1916 — 42,1 

1921 / — 43,9 

Indkomstskatteydere til Staten : 

Antal (1920-21) 23710 

disses saml. Indkomst Kr. 67,511875 
heraf betaltes i Skat - 1,557278 



Folketingsvælger (1920) 50990 



Landstingsvælgere (1920) 36947 



Kommunale Vælgere (1921) .... 39731 

heraf Mænd 19989 

, — Kvinder 19742 



Erhvervsfordeling (1911) : 

Landbrug o. 1.. . . . . 56021 

Haandværk og Fabriksdrift 16027 

Handel 3567 

Transport 2631 

Andre Erhverv 16014 



Faste Ejendomme: • 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurahce - 

heraf: 
Gaarde .* w 

Hektar > 

Tdr. Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

Huse • 

Hektar . 

Tdr. Hartkorn 

Vurderingssum Kr. 

Jordværdi - 

Bygningsassurance - 

Statshusmandsbrug 



lait 


. . . 94260 


1916 


1904 


18849 


16165 


273,476000 


181,357000 


151,013000 


— 


157,708000 


— 


4630 


4537 


145232 


151996 


18279,1 


18451,6 


167,717000 


119,761000 


113,149000 


— 


77,612000 


— 


6597 


6102 


63286 


57696 


2645,6- 


2343,9 


49,208000 


28,077000 


25,379000 


— 


32,084000 


— 


225 


21 





VEJLE AMT 






205 








1919 




1912 


1901 


Arealets Benyttelse: 






ha 




ha 


ha 








2849 




3484 


817 


Rug 






12392 




14000 


17464 


Byg 






11382 




10761 


13990 


Havre 




# 


33099 




33812 


34215 


Blandsæd 






13511 




12790 


9262 


Kornarealer i alt 


73233 




74847 


75748 




4814 




2966 


2640 








20638 




18008 


7895 








576 




665 


348 


Andre Rodfrugter. 






338 




521 


830 


Rodfrugtarealer i alt. 


26366 




22160 


11713 


Andre Høstarealcr . . . 


2014 
7534 




1959 
11730 


^2766 








14243 


Grønfoder og Græsningsarealer . 




71143 




71019 


76469 1 ) 


Haver 






2207 




2133 


1990 


Moser 






2953 




3922 


— 




1920 




21473 

1912 




20545 

1901 


17453 


Høstadbyttet: 


hkg hkg 


pr. ha 


hkg hkg pr. ha 


hkg hkg pr. ha 


Hvede 


114890 


25,7 


105981 


32,1 


18755 


23,0 


Rug 


164479 


14,4 


211519 


15,1 


252102 


14.4 


Byg 


228762 


20,5 


247108 


23,0 


255017 


18,3 


Havre 


552616 


16,9 


611260 


18,0 


526662 


15,4 


Blandsæd 


229102 


18,5 


262710 


19,8 


179224 


19,3 


Kapitelslakst: 






1920 




1912 


1901 


Hvede 




. hkg 


42,84 




- — 


— 


Rug 


.... 


— 


40,33 




11,77 


9,94 


Byg 


«... 


— 


34,08 




14,23 


10,69 


Havre 





— 


29,37 




12,16 


10,85 


Kreaturholdet: 






1921 




1914 


1901 








28304 




28068 


23768 


Hornkvæg 






142677 




149261 


109301 


Svin 






73104 




139705 


84511 


Faar 






19096 




19457 


37845 


Høns 


• 




900650 




846456 


640306 



Mejeridrifl: 19U 

Mejerier 72 

Mælkeleverandører * 10576 

Køer 74042 



') berunder Moser. 



206 



VEJLE AMT 



Indvejet Mælkemængde 
Produceret Smør 

— Ost 

— Fløde 

— Sødmælk . , 



Salg af Landejendomme: 
Gaarde : 

Antal 

Tdr. Hartkorn 

Pris pr. Td. Htk: 

for Jord og Bygninger Kr. 

- Besætning og Inventar . . - 
Huse: 

Antal 

- Tdr. Hartkorn 

Pris pr. Td. Htk: 

for Jord og Bygninger Kr. 

- Besætning og Inventar . . - 

Haandværk og Fabrikdrift: 

Virksomheder med 0—5 Arbejdere 

— — 6-20 — 

— — over20 — 



1913-17 

947 
3738,5 

9866 
2794 

1142 
617,9 

15752 
5348 



I alt. 



Samlet Personel 

heraf: 
Egentlige Arbejdere 

De vigtigste industrielle Brancher (1914): 

Møller 

Bagerier m. m 

Slagterier m. m. : 

Mejerier 

Tobaks- og Cigarfabriker 

Bomuldsspinderier 

Bomuldsvæverier 

Trikotagetilvirkning 

Skræderforretninger 

Skomagerforretninger 

Jordarbejde m. m 

Murerforretninger 

Tømrerforretninger 

Sriedkerforretninger ni. ni 

Malerforretninger m. m 

Grovsmedeforretningcr 

Teglværker m. m 

Maskin- og Skibsbyggerier og Værksteder 

') Tallene omfatter ogsaa Amtets Byer. 



1914 

1000 kg 200759 

7741 

609 

330 

1544 



1906-09 

831 
2990,2 

6416 
2067 

1238 
656,7 

9744 
3034 

1914 

2936 
65 
14 



3015 
6590 

3339 

Bedrifter*) 
159 

195 
191 

76 

33 
3 
4 

31 
592 
315 

19 
378 
240 
227 
197 
310 

33 

65 



1900-04 

692 
2364,1 

5588 
1567 

1105 
561,7 

8894 
2409 

1906 

3084 
62 

14 

3160 
6167 

2840 

Personel 1 ) 
380 

569 
492 
337 
429 
538 
363 
445 

1193 
552 
912 

1229 
754 
735 
485 
646 
475 

1370 



VEJLE AMT 207 

Udskænkningssteder (1914): 

med stærke Drikke 82 

uden — — 53 

Udsalgssteds- med stærke Drikke (1914): 229 

1918-19 1908-09 1898-99 

Amtsreparlitionsfonden: 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 

Indtægt 4032 985 576 

Fonden ejede 4270 1509 1125 

- skyldte 3351 895 338 

A m tsfa ttigkassen : 

Indtægt 47 22 13 

Kassen ejede 17 9 9 

— skyldte 582 297 161 

A m tsskolefonden : 

Indtægt 1509 446 — 

Fonden ejede 57 38 - 

— skyldte — — — 

Sognekomm urterne : 

Indtægt 5050 1616 1062 

Kommunerne ejede 4882 3619 3209 

— skyldte 2912 1331 804 

Svend Rode. 



208 VEJLEAMT 

NOGLE EHRVERV 

LANDBRUG 

Den sydlige og vestlige Del af dette Amt, nemlig Herrederne Hol- 
man, Brusk, Jerlev, Tørrild og Nørvang udgjorde i tidligere Tid det 
gamle Koldinghus Amt, og heri laa det kongelige Ryttergods — ca. 5000 
Tdr. Hartkorn — , som ved offentlig Auktion i 1765 solgtes til Godsets 
Bønder, og som i den følgende Tid blev udskiftet og en Mængdt af 
Gaardene blev udflyttede; Salget skete paa en for Køberne gunstig 
Maade og medførte, at Landmændene i denne Egn kunde drage god 
Fordel af de store Landboreformer og gode Konjunkturer, som A'ar- 
hundredets sidste Fjerdedel bragte, der blev Raad til Hegning, Udgrøft- 
ning, Opførelse af nye Gaarde, Forsøg med Kløverdyrkning, Forbed- 
ring af Kvægbesætningen o. s. v., og det gav denne Egns Landmænd en 
kulturel Udvikling, der bar gode Frugter i Tiderne, som fulgte efter, 
og som kan spores endnu. 

Ved denne senere Amtsregulering blev Herrederne Bjerge og Hat- 
ting fra Stjernholm Amt lagt til, og vi fik det nuværende Vejle Amt, og 
det var ikke noget daarligt Tillæg; thi af samtlige jydske Herreder er 
Bjerge Herred det højst boniterede, idet der kun gaar 9,8 Tdr. Ld. paa 
1 Tønde Hartkorn; medens Gennemsnittet for Amtet er 19 Tdr. Ld. pr. 
Td. Hartkorn. Det er de store Hedestrækninger, som findes i Tørrild og 
Nørvang Herreder, som trækker Gennemsnittet ned, særlig de 8 Sogne 
i den vestlige Del af sidstnævnte Herred, disse Sogne udgør over en 
Fjerdedel af hele Amtets Areal og har i Gennemsnit 94,3 Tdr. Ld. pr. 
Td. Hartkorn, ogsaa Tørrild Herred med den store Randbøl Hede træk- 
ker Gennemsnittet ned; det var paa denne Hede, at Regeringen i det 
attende Aarhundrede gjorde Forsøg med Kolonisation ved Hjælp af 
indkaldte Tyskere — se nærmere derom under Viborg Amt 

Det er ogsaa i dette Amt Kystegnepe, som er de frugtbareste og til- 
lige de smukkeste, særlig Skovegnene ved Vejle og Kolding Fjorde, der 
hører til Landets skønneste Landskaber, ogsaa inde paa Hederne træf- 
fes enkelte smukke Partier, bl. a. Randbøldal. I klimatologisk Hen- 
seende er Amtet heldigere stillet end de øvrige jyske Amter, længst 
mod Syd som det er ved Jyllands Østside, og dette giver sig ogsaa Udslag 
derigennem, at Sukkerroedyrkningen ikke er saa lidt udbredt, særlig i 
Amtets sydligste Egne; ogsaa Dyrkningen af Cikorierødder bruges en 
Del, dette sidste skyldes maaske nok særlige Forhold og Eksempel fra 
nærliggende Egne af Ribe Amt. Det var i 1878, at nuværende National- 



VEJLE AMT 209 

bankdirektør Joh. Lauridsen begyndte sit Arbejde for denne Sag, fik 
oprettet Tørrerier og tegnet Avl, og i 1888 kunde han bygge Cikorie- 
fabrikken „Nørre Jylland", og siden den Tid er Avlen gaaet støt fremad, 
og Broderparten af Rødderne er avlet i Vejle Amt. Ogsaa andre Han- 
delsplanter har igennem Tiderne været dyrket i dette Amt, saaledes har 
der siden Huguenotterne ankom til Fredericiaegnen dér været dyrket 
en hel Del Tobak, tillige har dette Amt ogsaa taget fat paa Græsfrø- 
avlen i ikke ringe Udstrækning. 

Det være selvsagt, at Amtets gode Jorder egner sig udmærket til 
Korndyrkning og bliver i den Retning udnyttet godt, og i lige Maade 
til Avl af Roer. 

Hvad angaar Kvægbruget, da er dette ogsaa veludviklet i dette Amt; 
det er særlig det røde danske Malkekvæg, man interesserer sig for, selv 
om der ogsaa særlig i Fredericiaegnen findes en Del Korthorn af god 
Kvalitet, saa har den første Slags dog langt den største Udbredelse, og 
det første Arbejde for i Praksis at gøre noget for at belyse Kreaturhol- 
dets Rentabilitet er bleven gjort i dette Amt. Rigtignok var det Mænd 
fra Grænseegnene af Ribe Amt, som havde Initiativet; men da de var 
de ledende Mænd i „Kolding Omegns Landboforening", tillader vi os 
særlig at tilskrive Vejle Amt deres banebrydende Arbejde, i Særdeles- 
hed da dette Arbejde i første Række lagde Vægten paa Forbedring af 
Malkekvæget og derfor havde stærkere Tilknytning til Vejle Amt end til 
Ribe Amt. Det var i 1895, at Landets første Kontrolforening blev stiftet 
under Navn af „Vejen og Omegns Kontrolforening", og Foreningens 
Opgave blev tydeligt udtrykt i Foreningens Love, hvis første Paragraf 
lyder saaledes: „Foreningens Formaal er at danne Stammer af Køer, 
der giver megen og fed Mælk (Smørstammer). u Avissiden var saaledes 
Hoved-Drivkraften til Foreningens Dannelse; men man vilde tillige ind 
paa Regnskabsspørgsmaalet ved gennem systematiske Optegnelser at 
skaffe Klarhed over, hvordan Malkekøerne forvaltede det dem betroede 
Foder. At Kontrolforeningsbevægelsen har vundet stærkt Terræn her i 
Landet og gavnet Mælkeribruget behøver ikke at paavises her, dertil 
er det altfor kendt. 

Af andre Husdyrbrugsgrene har Svineavlen ogsaa gjort gode Frem- 
skridt i dette Amt, derimod har Hesteavlen staaet en Del tilbage, naar 
undtages Bjerge Herred, og en af Egnens bedste Hestekendere udtalte 
ved et af Amtets Dyrskuer som sin Formening, at Aarsagen til, at 
Hesteavlen stod noget tilbage, var, at Egnens Landmænd havde for 
stor Lyst til at slaa en Hestehandel af, deres nære Beliggenhed ved 
Grænsen havde befordret denne Lyst. Naar de fik et godt Bud paa 

Dtnnurk IV. 1 14 



210 VEJLE AMT 

et af deres gode Avlsdyr, kunde de ikke modstaa Fristelsen til at slaa 
til, og paa den Maade var ikke faa gode Avlsdyr, som Egnen havde haft, 
gaaet bort og senere til Ærgrelse for Sælgeren i andre Egne hentet 
store Præmier hjem. Forklaringen er sikkert rigtig, og klog af Skade 
har man i de senere Aar søgt at dæmme lidt op for Handelslysten, og 
Tiderne vil maaske vise, at dette Amt ogsaa paa Hesteavlens Omraade 
kan præstere et godt Arbejde. 

Det er ikke blot for Bedriften, at Vejle-Koldingegnens Landmænd 
har Interesse, ogsaa kulturelle Spørgsmaal har som foran nævnt op- 
taget Sindene, man behøver i saa Henseende kun at minde om de store 
Folkemøder paa den syd for Kolding liggende Skamlingsbanke, og 
paa den stærke Tilknytning, som Befolkningen har til de syd for den 
tidligere Grænse boende Brødre og Søstre. ^ ie [ t stggaard. 



SKOVBRUG 

Vejle Amt har et Skovareal paa 20280 ha og en Skovprocent paa 
8,6. Skovene er overvejende Løvskove. Kun i den vestlige Del af Am- 
tet, der har tarvelig Jord, findes nogle Hedeplantager, saaledes Plan- 
tagerne i Randbøl Statsskovdistrikt: Gjødding, Frederikshaab og Tyk- 
høj Krat, der tilsammen er 970 ha, Hastrup Plantage, der hører til Pals- 
gaard Statsskovdistrikt, og af større private Plantager: Skovsende (374 
ha) , der ejes af Hedeselskabet, Sønder Omme (823 ha) og Lille Brande 
(280 ha). Løvskovene findes overvejende langs Fjordene og Lillebælt. 
Ved Horsens Fjord ligger Boller nordre Distrikt (976 ha), der hører 
under Frijsenborg, ved Vejle Fjord: Boller søndre Distrikt (548 ha), 
der ligeledes hører under Frijsenborg, Barritskov (367 ha), Rosenvold 
(550 ha), Palsgaard (538 ha) og Vejle Kommunes Skove (276 ha), end- 
videre de mindre private Skove omkring Munkebjerg og Bregning. Paa 
Næsset mellem Vejle Fjord og Lillebælt ligger den betydelige Treide 
Skov, der er udstykket mellem mange forskellige Ejere. Ved Lillebælt 
og Koldingfjord ligger en Del af Skovene til Stenderup Statsskovdistrikt 
(1326 ha), nemlig: Nørreskov, Midtskov, Sønderskov, Vargaarde 
Skov og Dronninghoved Strandskov; Resten af Distriktet, Fovslet og 
Drenderup Skove, ligger dybere inde i Landet i Nærheden af Vonsild. 
I Vejle Amts Kystskove trives Bøgen særdeles frodigt, takket være den 
kraftige Jord og det milde Kystklima, der sjældent giver den for Bø- 
gens Trivsel saa farlige Foraarsnattefrost, som mange Steder i Lan- 
det indtræffer netop paa det Tidspunkt, da Bøgene staar med de nylig 
udsprungne, spæde Blade. Joh9m Hehnåm 



Brejning Hoved ved Vejle Fjord. 

(Victor Madsen fol). 



SOGNEBESKRIVELSER*) 

AP OBERSTLØJTNANT M. J. DARRE 



ELBO HERRED 

Fredericia Lands g. (Ullerup Sg.}. (242 Indb.). Fredericia Landsg. 
Korom, I gejstl. Henseende under Fredericia Trinitatis Sg. Byer: Egujn (Mir., 
Tlfat), Stovstrup (Sk., Haandv.). Nogen Skov m. S. og ra. N., hvor Sognet 
stoder til Handsfjord. Sognet er baade efter Indb. -Antal og Areal (779 ha) det 
mindste i Herredet — Gaarde: Sønderbygaard, Sloustrapgaard, Hermansminde, 
EUebækgaard, Højgaard, Himmerighus. I Egum har ligget en Hg., der nævnes 
i 16. Aarh.; den kom i 16. Aarh. under Kronen. Den Grund, hvorpaa Fredericia 
blev anlagt midt i 17. Aarh., tilvejebragtes ved Nedlæggelse af nogle Byer i 
Ullerup Sg., bl. a. Kirkebyen. — Forh. fd.: 0. for Kirken nævnes 1638 „SL 
Folkvards" Helligkilde som stærkt besøgt og virkningsfuld „i gamle Dage". 

Vejlby S g. (716 Indb.). Vejlby Komm. Byer: Vejlby (MI.), Tved*, Ege- 
skov (Vejlby K., Sk., Ml. n. f. Byen), Bøgeskov*, Treide (Sk., And.-Mejeri, 
ML, TlfsL), Sande* (Rekreationshjem). Mod V. Rands Fjord. Mod 0. Treide- 
næs, Østerskov og Vesterskov. Nogen Skov, Eng og Mose m. V. og N. Sognet 
begrænses m. N. af Vejle Fjord, m. 0. af Lillebælt og er efter Areal (2325 ha) 
det største i Herredet. — Gaarde: Vejlbygaard, Anelyst, Enggaard, Karensminde, 
Pallesgaard, Treldegaard, Østerbygaard, Kirstinebjærg, Virkelyst — Forh. M.: 
I Sognet ingen Oldtidsminder. Det var da sikkert længe ubeboet og hor heller 
ingen gamle Stednavne. 

Erresø 1 ) S g. (1183 Indb.). Erresø Komm. Anneks til Fredericia Micha- 
elis Sg. Byer: Erresø (K., ombygget 1899, Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Spk., 
Haandv., And.-Mejeriet Brovad, Fattiggd., Mir., TlfsL), Sønderskov Gde., Snog- 
høj (Badehot., Dampskibsforb. m. Middelfar!), Lyng (Sk.). Erresøhus Hus- 

*) Fortegnelse over benyllede Forkortelser findes bagest i nærværende Bind. — 
Indb.-Anlallet er efter Tællingen 1921. 
') eller Erritsø. 



212 VEJLEAMT 

holdningssk. Snoghøj Fiskerihøjsk. Meteorologisk Stat. (Sanddal). Lyngsodde 
Tglv. En Del Skov, især m. S. V. Sognet begrænses m. 0. og S. af Lillebelt — • 
Gaarde: Damgaard (en Bondegaard, der 1851 af Grev Ahlefeldt blev indrettet 
til en Lystgaard), Henneberg Ladeg. (var Ladeg. til det forsvundne kgl. Slot 
Hønborg, der blev ødelagt i Grevens Fejde; 1662 — 1719 var H. L. i privat Eje, 
derefter under Koldinghus Rytterdistrikt; siden 1770 paany i privat Eje; 1782 
blev den udparcelleret), Snoghøj (forhen -med Færgeprivilegium, blev J 741 
af Kongen skænket til privat Eje, Parken, anlagt i 19. Aarh., og Hovedbygningen 
er nu frasolgt), Javnsgaard, Sanddal, Ballegaard, Brogaard, Holtegacwd, Erre- 
søgaard. — Voldsted af Hønborg Slot. — Forh. M.: Et Sølvfund, Barrer, Ringe 
og Stænger, er fremdraget ved Erresø, fra ældre Vikingetid, 9. Aarh. 

Tavlov S g. (1693 Indb.). Tavlov Komm. Byer: Tavlov (267 In db., 
K., Pg., Sk., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Spk., Haandv., Gæstg., 2 And.-Mejerier, 
ML, Jbst., Posteksp., Tlgst, Tlfst), Studsdal (Sk., Krybily Kro), Oddersted, 
Gudsø, ogsaa i Eltang Sg. (VmL, Tlfst.), Skjærbæk (Skr., Ml., Haandv., Fiske- 
eksport, Tlfst), Børupskov*, Børup (Haandv., Tglv., Ml.), Taarup. Kampe 
ved Gudsø Maj 1849. Mod N. V. Taarup Skov, Tavlov Sø og Elbo Dal. Nogen 
Skov m. S. 0. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. af Lillebelt, Kolding 
Fjord m. Kidholme og Gudsø Vig. Det er efter Indb.-Antal det største i Herre- 
det. — Gaarde: Kirstinebjærg, Sandager, Juulsminde, Børupgaard, Taarup- 
gaard, Taarup-Møllegaard. — Forh. M.: „Rundskilde" ved Skjærjbæk nævnes 
1658 som Helligkilde, „Korskilde". 

Bredstrup S g. (599 Indb.). Bfedstrup Komm. Byer: Bredstrup (K., 
Pg., Sk., Miss.-hus, Kbm., Tlfst.), Stallerup, Kongsted (Sk., Mir.), Torp (ML, 
n. ø. f. Byen). Mod S. 0. Hejse Kro. Hejse Tlfst. Mod V. Elbo Dal m. en Del 
En« og Mose. Mod N. Randsfjord og lidt Skov. — Gaarde: Ødstedgaard (1578 — 
1663 under Kronen, derefter i skiftende privat Eje; i 19. Aarh. forøgedes dens 
Tilliggende meget), Kærsgaard, Torpgaard, Bredstrupgaard. Kongsted med Torp 
udgjorde til c. 1660 et eget Sogn. — Forh. M.: Bopladslag fra rom. Jernalder 
er undersøgt ved Kongsted. 



HOLMANS HERRED 

Pj ed sted S g. (587 Indb.). Pjedsted Komm. By: Pjedsted (140 Indb., 
K., Pg., Sk., Miss.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Korntørreri, And.-Mejeri, 
Mir., Jbst., Posteksp., TlfsL). En Del Skov, deriblandt Spang Skov m. Traktør- 
sted. En Del Eng og Mose m. 0. og S. Sognet er efter Areal (1053 ha) det 
mindste i Herredet. — Gaarde: Møllersminde, Hvolgaard, Karensdal, Brand- 
bjærg, Søndervang, Thomasminde. Gammelby Ml. I Pjedsted har ligget to 
Hovedgaarde, den ene kom til Kronen 1583 efter at have været i Fam. Glam- 
bæks Eje i det mindste fra Begyndelsen af 15. Aarh., den anden kom til Kro- 
nen 1579. — Forh. M.: Kirken: I Nationalmuseet et Laag til et Kirkeskrin fra 
ca. 1250 med Runeskrift: Gunne Smed gjorde mig, samt en lille Runesten fra 
ca. 1300: Laj ristede. 

Gaarslev S g. (882 Indb.). Gaarslev Komm. Byer: Gaarslev (K., Pg., 
Sk., Miss.-hus, Spk., Haandv., 2 And.-Mejerier, Remskivefab., Tglv., ML, Tlfst.), 
Lundbjerg*, Mørkholt*, Slethøl (Fiskerleje), Rands. Mod V. Børkop og Brønd- 
sted Vmlr. Mod S. 0. Ml. og VmL (Nebbegaard). En Del Skov, Eng og Mose 



VEJLE AMT 213 

østlig. Sognet støder hl S. til Rand s fjord og begrænses hl 0. af Vejle Fjord. — 
Gaarde: Nebbegaard (Hg., nævnt 1360, 1575 ff. blev den købt af Kongen; fra 
1660 var den i privat Eje; Gaarden blev udparcelleret 1810 ff.; et Voldsted 
sydvest for Gaarden viser dens tidligere Plads), Lundegaard, Bggballe, Rands- 
gaard. 

Gaverslund S g. (4086 Indb.). Gaverslund Komm. Byer: Gaverslund 
(K., Pg., Sk., Kbm.), Brejninge (469 Indb., Sk., Kbm., Haandv., Børnehjem, 
Hot., ML, Jbhpl.), Sellerup (Kbm., Tlfst.), Andkjær (Sk., Kbm., Haandv., ML), 
Andkjær-Forskov* (Sk.), Toftum (Miss.-hus), Børkop (670 Indb., Sk., Højsk., 
Realsk., Bank f. Fredericia og Omegn, Den danske Andelsbank, Spk., Læge, 
Dyrlæge, Ap., Kbm., Haandv., Gæstg., And.-Mejeri, Bryggeri, Elektv., Maskin- 
fab., Cycle- og Navfab., Savværk, Jbst., Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Brøndsted 
(Sk., VmL). Mod N. Den Kellerske Aandssvageanstalt (1339 Indb.). Megen Skov, 
deriblandt m. N. Munkebjerg Strandskou m. Munkebjerg (93 m), Badehot., 
Jbhpl. og Dampskibsbro. Mod N. V. Hathøj (91 m). En Del Eng og Mose. 
Sognet støder m. S. til Rands Fjord og begrænses m. N. af Vejle Fjord. Det 
er baade efter Indb.- Antal og Areal (4091 ha) det største i Herredet. — Gaarde: 
Hvilsbjærggaard (tilhørte til 1665 Kronen; derefter i privat Eje), Gaver slund- 
gaard, Skikballegaard, Kragelund, Fælleshaab, Korsdalgaard, Tidsvtlde. Der 
har ligget adelige Sædegaarde i Sellerup (1574 kom den til Kronen), Brej- 
ning (1579 mageskiftet til Kronen; Voldsted i Gaverslund Skov) og Brøndsted 
(Voldsted nær ved Randsfjord). 

Vinding S g. (1346 Indb.). Vinding Komm. Byer: Vinding (K., Pg., Sk., 
Højsk., Haandv.-Sk., Kbm., Haandv., ML, Tlfst.), Mølholm (Forstad til Vejle, 
Villaby, 569 Indb., Sk., Fors.-hus, Vandv., ML og VmL m. S. 0.). Ulvehave 
Bebyggelsen m. m. (Forstad til Vejle, 255 Indb.). Ulvehave Badehot. Megen 
Skov m. N. Sognet begrænses m. N. at Vejle Fjord. — Gaarde: Vinding 
Ladegaard, Boeskær, Eskholt, Bjertsminde, Lgkkesgaard, Ryholmgaard. — 
Anneks: Skærup. 

Skærup S g. (547 Indb.). Skærup Komm. Anneks til Vinding. Byer: 
Skærup (K. n. f. Byen, Sk., Miss.-hus, Kbm., VmL ø. f. Byen, Tlfst.). Damkjær, 
Linnet* (Sk., ML), Svinholt, Kapelagre. En Del Skov m. V, og N, V. Sognet 
er efter Indb. Antal det mindste i Herredet. — Gaarde: Ravnsminde, Ene- 
mærke, Fruegaard, Brandlund Vml. — Forh. M.: Ved Kapelagre og i Egnen 
ved Skærup Kirke har været Helligkilder, sidstn.: „Thyras Kleve". 

Smidstrup S g. (1690 Indb.). Smidstrup Komm. Byer: Smidstrup (K., 
Pg., Sk., Miss.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Kro, Tlfst.), St. 
Velling (Kbm., Haandv., ML, Tlfst.), L. Velling (Sk.), Klattrup (Sk.), Tyvkjær- 
hedé* (ML), Tgvkjær (Sk., Kbm., Tlfst.), Foldsted* (Hvilested Kro), Haastrup 
(Sk., Miss.-hus, 2 Læger, Kbm., Haandv., Tglv., ML, Tlfst.). And.-Mejeriet Søn- 
dagshvile. Mod S. 0. Bovballe Mir. (ML, VmL). En Del Skov. — Gaarde: 
Vellinggard (var en Hg., der kendes i 15. Aarh.; fra 1575—1765 var den under 
Kronen; derefter i privat Eje), Smidstrupgaard (var i 15. Aarh. en Hg.), 
Bundsgaard, Gertrudsminde, Frifelt, Haastrup Nedergaard, Egelund, Jens- 
gaard, Kristinelund, Lærkelund, Rønshave (i 16. Aarh. en Hg., der 1579 kom 
til Kronen), Engsletgaard, Lykkeskovgaard, Stokballegaard. 



214 VEJLEAMT 



BRUSK HERRED 

HerslevSg. (972 Indb.). Herslev Komm. Byer: Herslev (K. s. ø. f. Byen, 
Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., Brsml., Tlfst), Folier up, Tol- 
strup (Sk., Tglv.), Højrup (Skr., Kro n. f . og Ml. v. f. Byen, Tglv., Tlfst). 
Fælleden*, Bolskpv*. Mod S. 0. Elbo Dal, Tavlou Sø og Skovbæk Ml. 3 Vmlr. 
m. N. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Follerupgaard (sammenlagt mod 
Slutn. af 18. Aarh. af to Gaarde og senere forøget), Herslevgaard (var en Hg., 
der 1579 blev solgt til Kronen), Tolstrupgaard, Bollegaard, Havreballegaard, 
St. og L. Øjstdalsgaard, Enemærke, Louiselund, Dahlsminde, Dahlsgaard, Høj- 
rupgaard, Kirstinelund, I Follerup har ligget en Hg., der 1562 tilhørte Lave 
Brockenhuus. En Hg. i Højrup blev c. 1580 solgt til Kronen efter i mindst 
140 Aar at have tilhørt Fam. Sandberg. — Forh. M.: Paa Kirkegaarden en 
Gravhøj, Herredets eneste nogenlunde bevarede. 

S. Vilstrup S g. (571 Indb.). Eltang-S. Vilstrup Komm. Anneks til El- 
tang. Byer: S. Vilstrup (K. n. v. f. Byen, Sk., Miss.-hus, Haandv., Tlfst), 
Skovsgde*. Mod S. Skibdræt Vml. Nogen Skov m. S. V. og m. N. Sognet er 
efter Indb.-Antal det mindste i Herredet. — Gaarde Landerupgaard (Op- 
dragelsesanstalt for Drenge, oprettet 1867; Gaarden blev 1874 betydelig for- 
øget), Buhlsminde, Skovgaard, Vilstrupgaard. — Forh. M.: Landerupgaard 
Runesten, nævnt af Ole Worm, forsvandt ca. 1800, men et Fragment blev 
1910 genfundet i S. Vilstrup. Den er rejst af en Harald Gormsen, ca. 1000. 
„Kongens Kilde" ved Landerupgaard, med „Kongestenen*, har været hellig, 
god for Øjensyge. 

Kolding KbstsLdd. (1393 Indb.). Kolding Kbsts Ldd.s Komm. For- 
stad til Kolding. I gejstl. Hens. under Kolding. Nogen Skov, Eng og Mose. — 
Gaard: Dgrehavegaard. 

El tang S g. (1709 Indb.). Eltang-S. Vilstrup Komm. Byer: Eltang (K. 
n. v. f. Byen, Skr., Miss.-hus, Jbst, Posteksp.), Lilleballe (Jbst, Tlgst), N. 
Stenderup (Pg.), Gudsø, ogsaa i Tavlov Sg., se dette, N. Bjært (Filial-K., 
Kapellan, Sk., Miss.-hus, Spareforening, And.-Mejeri, Haandv., Fattiggd. m. 
Alderdomshjem, Ml., Tlfst), Strandhse (Fiskerleje, Sk., Kbm., Badeanstalt), 
Nybg, Drejens* (Lods, Optagelseshjem). Mod S. Julemærke Sanatoriet (237 
Indb.). En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. og S. 0. af Kolding 
Fjord og Gudsø Vig. Det er efter Indb. Antal det største i Herredet. — Gaarde: 
Eltanggaard, Østerholm, Dahlsminde (samlet c. 1855 af Mads Dahl), Hessellg, 
Sandagergaard, N. Stenderupgaard, Buhlseje, Nedergaard, Kobbelgaard, Scham- 
rock, Solbjærggaard, Elviggaard. I Sognet har ligget en Hg. Gravengaard, som 
1436 kom til Ribe Domkapitel. — Forh. M.: Vel Eltang Vig er fundet en Bo- 
plads fra Jernalderen. — Anneks: Vilstrup. 

Alminde 1 ) S g. (710 Indb.). Alminde Komm. Byer: Ålminde (K., Pg., 
Sk., Fors.-hus, Haandv., Tglv., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), Møsvraa, Dons 
(Sk., Fors.-hus, Haandv.), Almindhede*. Kamp ved Alminde 1849 (Ryes Bri- 
gade). Mod N. V. Dons Ml. (Vml.). Mod N. Almind Dal En Del Plantage, Eng 
og Mose m. N. og V. — Gaarde: Donsgaard, Peder slgst, Stagbjærggaard, Naale- 
bjærggaard, Frgdenslund, Christiansminde. — Anneks: Viv. 

f ) eller Almind. « 



VEJLE AMT 215 

Vivi) S g. (785 Indb.). Viv Komm. Anneks til Alminde. By: Viv (K., 
Skr., Kro, Kbm., Haandv., And.- Mejeri, Tglv., Plantesk., Ml. s. f. Byen, Jbst., 
Posteksp., Tlgst.). Miss.-hus (Blaakjærskov). Mod S. 0. Havreballe Jbst. og Tlgst 
Mod S. Almind Dal En Del Skov m. N. Nogen Skov, Eng og Mose m. S. — 
Gaarde: Viugaard (blev 1579 som en Hg. mageskiftet til Kronen; efter at have 
ligget mider Koldinghus Rytterdistrikt kom den paany i privat Eje, Gaarden 
blev udparcelleret 1856), Elisabetsminde (blev 1846 udflyttet fra Viv, meget 
forøget og opkaldt efter Ejerens Hustru Marie Elisabet Soel, med hvem han 
havde faaet den), Havreballegaard, Luttergavl, Jensgaard, Kirstinelyst, Blaa- 
kjaer. 

0. StarupS g. (1575 In db.). 0. Starup-Nebel Komm. Byer: 0. Starup (K., 
romansk, i Murene meget værdifulde Granitskulpturer, Pg., Skr., Fors.-hus, 
Dyrlæge, Jbst, Posteksp., Tlgst), Fredsted (Sk., Kbm., Tlfst), Hesselballe, 
Borlev, Brakker (Sk., Børnehjem, Jbst, Tlgst), Gravens (Kbm., Haandv., And.- 
Mejeri, Afholdshot, Jbst, Posteksp., Tlgst.), Aagaard (Valgmenigheds-K., Sk., 
Miss.-hus, Fors.-hus, Folkehøjsk., Læge, Spk., Haandv., And.-Mejeri, Kro, Have- 
bragssk., Ml., Tlfst.), Søndermark*. En Del Skov. Nogen Eng og Mose. Sog- 
net er efter Areal (3506 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Nygaard 
(har været en Hg., der i 15. Aarh. hed Møgtved; fra 1578 under Kronen; 
Frederik II opholdt sig oftere her; efter at have ligget under Koldinghus 
Rytterdistrikt solgtes den 1766 og har derefter været i privat Eje; den gamle 
Gaards Voldsted ses endnu), Fønixborg (Parcel af Nygaard, kom ved Kolding- 
hus Rytterdistrikts Salg 1766 i privat Eje), Hesselballegaard, Egeland, Høj- 
gaard, Skovgaard (har været en Hg., der 1579 kom til Kronen), Agnetesminde, 
Gammeleje, Skovlykke, Sorgenfri, Terpsminde, Toftvang. Foruden de nævnte 
Hovedgaarde har der i Sognet været flere andre, nlg. 2 Starupgaarde (begge 
1578 mageskiftede til Kronen), en Gaard i Hesselballe (nævnt 1366 og 1580 
mageskiftet til Kronen; Rester af Voldstedet ses endnu), Damsgaard (kom 1578 
til Kronen) og en Gaard i Borlev (kendes fra 1467). — Anneks: Vester Nebel. 

V. Nebel S g. (662 Indb.). 0. Starup- V. Nebel Komm. Anneks til 0. Sta- 
rup. By: V. Nebel (K., Skr., Fors.-hus, Dyrlæge, Haandv., Kro, And.-Mejeri, Vml. 
m. S.V., Tlfst). Mod N. V. Brunhøj (55 m). En Del Eng og Mose. — Gaarde: 
Elkærholm (forhen Nebel Mølle), Vlriksminde, Solgaard. 

Harte S g. (999 Indb.). Harte-N. Bramdrup Komm. Byer: Harte: (K., Sk., 
Mlss.-hus, Fors.-hus, Spk., Haandv., Maskinfab., Tagstensf ab.) , Raadvad, Stub- 
drap, Ejstrup (212 Indb., Jbst, Posteksp.), Paaby (Pg.). Mod N. Dybvadbro 
Jbst m. Posteksp. og Staller up Sø. Mod S. V. Hvilested Kro og 2 Vmlr. Sand- 
bjerg Sk. Kampe ved Kolding Aa i April 1849. Lidt Skov og Plantage. En Del 
Eng og Mose. — Gaarde: Brogaard, Sandbjerghavn, Stallerupgaard (i 16. Aarh. 
en Hg.), Brødsgaard (i 15. Aarh. en Hg.), Lynggaard, Sødalgaard, Nebelsminde, 
Hoilestedgaard. Stenvad Vml. — Anneks: N. Bramdrup. 

N. Bramdrup t) £ g. (935 Indb.). Harte-N. Bramdrup Komm. Anneks 
til Harte. Byer: N. Bramdrup (K., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Jbst, Tlgst, 
Tlfst), Bramdrup Villakvarter (Forstad til Kolding, 361 Indb.). Bramdrup- 
dam (260 Indb., Haandv., Kro, And.-Mejeri, ML, Jbhpl.). Mir. m. S. V. En 
Del Skov. Sognet begrænses m. S. af Kolding Fjord. Det er efter Areal (1011 ha) 

l ) eller Viuf. *) eller Bramdrup. 



216 VEJLE AMT 

det mindste i Herredet. — Gaarde: Hviidsminde (samlet 1802 af Oberst P. M. 
Hviid), Petersbjærggaard (1780 udflyttet fra N. Bramdrup af Peter Adsbøll), 
Mejersminde, Marielyst 

NØRRE TYRSTRUP 1 ) HERRED 

Von sild S g. (1903 Indb.). Vonsild Komm. Byer: Vonsild (K., ombygget 
1824 — 25, Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, 
Kro, Tglv., ML, Jbst., Posteksp., Tlfst.), Sønder Vang (Forstad til Kolding, 1030 
Indb., deraf 93 i Seest Sg.). Sk. (Vonsildmark). Mod S. V. Hoppeshuse Jbst. En 
Del Skov m. S. 0. og N. V. En Del af Svanemose m. V. Sognet er efter Indb.- 
Antal det største i Herredet. — Gaarde: Sønder Skovgaard, Sønderholm, Pov- 
linesminde, Christiansminde, Teglgaard, Kokholm, Kobbelhave, Overbygaard, 
Tvendesminde, Langkærgaard, Ingersholm, Fredensborg. — Anneks: Dalby. 

Dalby S g. (517 Indb.). Dalby Komm. Anneks til Vonsild. Byer: Dalby 
(K., ombygget 1872— 73, Sk., VmL, Tlfst.), Tved (Maskinfab., JbhpL), Rebæk. 
Mod N. 0. Straarup JbhpL Lidt Skov m. N. og S. Sognet begrænses mod N. af 
Kolding Fjord. Det er baade efter Indb.- Antal og Areal (1289 ha) det mindste i 
Herredet. — Gaarde: Straarup (Hovedparcel af en kgl. Forpagtergaard, som 
1788 blev udparcelleret), Dalby gaard, Bøgelund, Højgaard, Lindgaard, Anker- 
* hus, Bjærgegaard, Mariesminde, Tvedsgaard (forhen en Hg., der kendes i 15. 
Aarh. og 1585 blev mageskiftet til Kronen. — Forh. Af.: Ved Straarup en Lang- 
dysse og et væs. bevaret stort Dyssekammer. Nærved er fundet en Halsring af 
• Guld fra Folkevandringstid, med Kvindenavnet LetSra i Runer. 

S. Stenderup 1 ) S g. (1200 Indb.). S.Stenderup Komm. Byer: S. Stende- 
rup (558 Indb., K., Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Afholdshjem, Kbm., Haandv., 
And.-Mejeri, Elektv., Tglv., Mir., Tlfst.), Varmark* (Jbst., Posteksp.), Mørkholt*, 
Stenderupskov* (Sk.), GI. Aalbo (Kro), Frydenborg. Landingssted og Løver- 
odde Traktørsted m. N. Skovridergd. m. 0. Aalry Jbhpl. m. V. Stenderup Fat- 
tiggd. Megen Skov, især m. 0. og N. En Del Eng og Mose m. S. V. Sognet be- 
grænses m. N. af Kolding Fjord, m. 0. og S. af Lillebelt. En Del af den svenske 
Hær gik 1658 fra Stenderup Hage over Isen til Fyn. — Gaarde: Katrineberg, 
Tygesminde, Østergaard, Solkær, Lauritsminde, Lykkesgaard, Dortealund, Sten- 
derupgaard, Fensbjærggaard, Østerkær, Midtgaard, Kongens Hørgaard, Var- 
markgaard, Vang, Aakær, Juhlsminde, Troldkær, Amoshave, Gammelhjæm, 
Brødregaard m. fl. J Sognet er flere Voldsteder; historisk kendt er kun Skin- 
kelsborg, der 1407 blev solgt til Dronning Margrete. 

S. B j ert*) Sg, (1798 Indb.). S. Bjert Komm. Byer: 5. Bjert (K., Pg., Sk., 
Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Haandv., Spk., Kro, And.-Mejeri, Jbst., Posteksp., 
Tlfst.), Agtrup (Sk., Kbm., Kro, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Savml., Savværk, 
ML), Agtrupskov (Sk., ML), Agtrupvig*, Skartved (JbhpL), Binderup (Sk., 
VmL n. v. f. Byen, Dalager Jbst.), Bjertstrand (ML, Jbhpl. n. v. f. Byen). Mod 
N. Traktørstedet Christiansminde og en Anløbsbro. Nogen Skov m. N. og S. 
Nogen Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. af Kolding Fjord og støder m. S. 
til Lillebelt. — Gaarde: Binderupgaard, Hellerup, Dalagergaard, Skartvedgaard, 
Agtrupgaard • (var midt i 14. Aarh. en Hg.), Krogagergaard, Bjergagergaard, 
Bjertgaard, Dahlmand sminde, Bengaard (var i 15. og 16. Aarh. en Hg.), Vester- 

*) eller Kolding. *) eller Stenderup. *) eller S/ Bjært. 



bggaard, Trøjsel, Toftedal, Juhlsgaard, Juhlsminde rn.fl. — Forh. M.; Ved Bin- 
derup har der liggel Langdysser, som nu er borttagne. 

Vejstru.p Sg. (1172 Indb.). Vejstrup Komm. Vejstrup K., ombygget 
1840. Byer: Grønninghoveri (Folkehøjsk., Klim., Kro, Jbhpl.), Sjølund (Pg., Sk., 
Mias.- hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., Ml., Jbst., Posteksp.), Vejstruprød 
(Haandv., And. Mejeri, Jbhpl.). Vejsirup Tlfsl. Sjølund Pigehjem. Feriekolonien 
Børnenes Vel. Mod N. 0. Skamlingsbanke (113 m) m. Mindestøtter og en Pa- 
villon. Skamlingsbanke Jbhpl Mod S. 0. Kjærml. Jbhpl En Del Skov mod S. 
og N. 0. En Del Eng og Mose. Sognet stoder m. 0. til Lillebett. — Gaarde: 
Sjølundgaard, Vejstrupgaard, Bavnsminde, Salategaard, Søndergaard. — Fra 
en Gaard i Vejstruprød er to bulbyggede Lader flyttede til Frilandsmuseet i 
Lyngby. 

Hejls S g. (943 Indb.). Hejls Komm. Byer: Hejls (K.. Pg., Skr., Miss.- 
hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., Kro, Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Ouerbg, Trap- 
pedal*, Vargaarde*, Hejlsminde (110 Indb., Kro, Tglv., Færgested, Jbst.). 
Hejlsminde Badehotel. Mod S. V. Kjærml. (ML, Vml.). En Del Skov m. 0. En 
Del Eng og Mose m. S. V. Sognet begrænses m. 0. af Lillebelt og støder m. S. 
til Hejls Nor. Fra Hejlsminde gik en Del af den svenske Hær 1658 over til Fyn. 
— Gaarde: Bæklund, Bygebjærg, Hejlsgaard, Klastergaard, Stavnsbjarg, Kong- 
stedsminde, Ballegaard. Vargaarde kendes i 15. Aarh. som Hg.; 1588 solgtes 
den til Kronen, der havde den til 1792; Voldstedet af den gamle Gaard kan 
endnu sés. 

Taps S g. (850 Indb.). Taps Komm. Byer: Taps (K., Pg., Sk., Dyrlæge, 
Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Jbst., Posteksp., Tlfst.), Aastorp (Sk., Mm.-hus), 



218 VEJLEAMT 

Tapsore (Sk., Jbhpl.), Brenore * (Haandv., Ml., Jbhpl.), Tingskovhede*, Høkel- 
bjerg (en Del i Sønderjylland). Mod S. Frederikshøj Kro. En Del Skov m. N. og 
S. V. En Del Eng og Mose m. V. — Gaarde: Dalhavegaard, Rønhøjgaard, Frede- 
riksminde, Nefsgaard, . Hørregaard, Lundsminde, Tapsgaard, Gejlbjcerg m. fl. 
I Brænore har ligget en Hg., der kendes i 15. Aarh., og som ca. 1584 solgtes 
til Kronen. 

dis S g. (1634 Indb.). Ødis Komm. Byer: Ødis (K., ombygget 1856—57, 
Pg., Skr., Miss.-hus, Spk., Kbm., Haandv., Kro, Jbst., Posteksp., Tlfst), Vads- 
hse*, Ødiskrog*, Anholt*, Ødis Bramdrup (Sk., Kro, Ml., Jbst., Posteksp., 
Tlfst.), Farris* (Tglv.), Gaaskjær* (Jbhpl.), Fløjbjerg, Fovslet (Sk., Fors.-hus, 
ML, Jbst., Posteksp.). Ødis Sogns And.-Mejeri. En Del Skov, Eng og Mose. 
Sognet er efter Areal (4186 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Fovslet (for- 
hen Fobislet, var en Hg., der all. kendes i Slutn. af 14. Aarh.; 1584 blev den 
skødet til Kronen; mod Slutn. af 18. Aarh. blev den udparcelleret), Drenderup 
(var i 16. Aarh. en Hg.; 1584 kom den ved Mageskifte til Kronen; mod Slutn. 
af 18. Aarh. lod denne den udparcellere; den gamle Gaards Voldsted sés endnu), 
Bramdrupgaard, Hardtsminde, Kransbjærggaard, Christiansholm, Kajbjærg- 
gaard, Pilegaard, Højgaard, Riglandseg, Åskelg, Svanemosegaard, Staverled- 
gaard m. fl. I Sognet flere Voldsteder. 



JERLEV HERRED 

Egtved S g. (2628 Indb.). Egtved Komm. Byer: Egtved (629 Indb., K., 
Pg., Skr., Miss.-hus, Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Ap., Spk., Kbm., Haandv., Kro, 
And.-Mejeri, Tglv., ML, Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Ovstrup*, Vork (Sk., ML, 
Tlfst.), Revsgde*, Spjærup*, Taagelund* (Sk., Nybjerg VmL), 0. Thorsted (Sk., 
Thorsted Tlfst), Bøgvad, Fuglsang (Sk.), Bølling (Sk., Fors.-hus, Kbm., ML, 
Jbst. n. ø. f. Byen, Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Hjelmdrup*. Mod N: 0. Hesselbjerg 
(102 m). Mod S. Hejlskov Sø. En Del Skov, mest m. S. Mange Smaaplan tager. 
Nogen Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. -Antal og Areal (8053 ha) det 
største i Herredet. — Gaarde: Risgaard, Vesterlund, Østerlund, Vendborg, 
Roedsminde, St. og L. Roedgaard, Duebjærggaard, Liegaard, Solvang, Graahøj- 
gaard. Sognets vestlige Del hørte forhen under det forlængst nedlagte Karbjærg 
Sogn. — Forh. M.: Talrige Oldtidshøje (262); hvoraf 4 er fredlyste; navnlig 
langs de gamle Oxeveje samler de sig i Grupper og Rækker. I Kirkens Vaaben- 
hus en Runesten (ufuldst.), rejst 925 — 50, kun usikkert læst; antagelig Minde 
for Fænle i Sokke; Runerne ristede Broder efter Broder. I Resterne af en Høj 
n.v. for Egtved er fundet en Ege-Bulkiste, Grav for en ung Kvinde, med mær- 
kelig, egenartet Klædedragt og Smykker, fra den ældre Bronzealder, henimod 
Slutn. af 2. Aarh. f. Kr. F. 

d s t e d S g. (1223 Indb.). Ødsted Komm. Byer: Ødsted (K., Pg., Sk., Miss.- 
hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Tlfst), Høilund (VmL), Vesterby 
(VmL), Ammitsbøl (Sk., Fors.-hus, Kro, Ml.), Rugsted (Sk., Ml., Tlfst), Tudvad 
(Sk., Fors.-hus). Mod V. Mølkjær Kro. Mod N., ogsaa i Bredsten Sg., Vingsted 
Ml, KartofTelmelsfab., Kro og Jbst. En Del Skov, især m. N. og S. 0. En Del 
Eng og Mose. — Gaarde: Ødstedgaard, Christiansdal, Rugstedgaard, Dusgaard, 
Skovgaard, Ollerupgaard, Tudvadgaard, Marielyst Syd for Ødsted Kirke laa 
forhen Yding Kirke, der forfaldt og nedlagdes før Midten af 16. Aarh. — Forh. 



M.: Ved Tudvad er fundet en Gravplads fra farromersk Jernalder. I den lille 
„Vmgsted Se", nær Nordskellet, er fundet Genstande fra Folkevandringstiden, 
antageligt ofret efter Kamp. 

Jer lev S g. (640 Indb.). Høj en- Jerlev Konun. Anneks til Højen. Byer: 
Jtrlev (K., Sk., Fors.-hus, Haandv., Kro, Hl., firsml., Tlfst.), Mejsling (Sk.). 
Ml. og Vml. (Tvedgd) i en Enklave m. N. 0. Nogen Skov m. N. V. og S. Lidt 
Eng og Mose m. V. Sognet er efter Indb.-Antal og Areal (1460 ha) det mindste 
i Herredet. — Gaarde: Jerleugaard, Tvedgaard. 

H ø j e n S g. (921 Indb.). Højen Jerlev Komm. Byer: Højen (K. s. v. og Pg, 
v. f. Byen, Skr., Fors.-hus, Haandv., And.-Mejeri, Kro og Ml. s. f. Byen, Tlfst), 
Hajcnskov*. Horsted (Sk.), Stabberap (Sk.). Gammel Højen By Tlfst. Mod S. 
Hindestøtte f. Dragon Niels Kjeldsen, falden her 28. Febr. 1864. En Del Skov m. 
N. og 0. Lidt Eng og Mose. — Gaarde: Okivlg (opr. Aagesvig; var en Hg., der 
kendes i 16. Aarh.), Pjengaard, Aldebertsminde (hed Margretenlund indtil G. F. 
I. Dalgas, der ejede den 1813 — 61, gav den Navnet A.), Daugaardsminde, 
Haratdslund, Hajengaard, Horitedgaard. I Stubberup har ligget en Hg., dér 
kendes i 15. Aarh. og 1683 blev mageskiftet til Kronen. — Anneks: Jerlev. 



TØRRILD HERBED 
Skibet S g. (1083 Indb.). Skibet Komm. Byer: Skibet (K-, Kbm., And.- 
Mejeri, Kro, Vml. s. v. f. Byen, Jbhpl., Posteksp.), Slelde (Pg-, Sk., Vml. v. f. 
Byen), Jennam (Sk., Tlfst), Knabberup* (Sk., Kro, Kartefab., Mir.), N. Va- 
ttrup (Sk., Miss.-hus, Vilstrup Skovml., Tlfst.), Hue. Trædballe Hse m. Restau- 
rant Mod S. V„ ogsaa i Bredsten Sg„ Huraldskjær Fab, m. Sk., Kbm., Bageri, 



220 VEJLE AMT 

Jbst, Posteksp., Tlgst. En Del Skov, Eng og Mose. Vejle Dal m. Vejle Åa gen- 
nemskærer Sognet. — Gaarde: Haraldskjær (Hg., nævnes 1432; næsten alt God- 
set var solgt 1803), Kølholt (opr. en Fæstegaard, der ca. 1700 blev en selvstæn- 
dig Avlsgaard), Bundgaard. Haraldskjær Fabrik blev anlagt 1757 som en Kob- 
ber-, Hølé-, Gevær- og Sømfabrik, 1873 omdannedes den til Træsliberi, 1876 
til Papirfabrik; fra 1889 tilhører den de forenede Papirfabrikker. — Forh. Af.; 
I Helligkildeskoven ved Haraldskjær har været en Sundhedskilde. Et mumifi- 
ceret Kvindelig, fra uvis Tid, fandtes 1835 i en Mose ca. 200 m s. v. for Haralds- 
kjær Fabrik; nu opbevares det i Vejle Kirke. Det naaede, som det først kendte 
af sin Art, en vis Berømmelse, idet det, ganske ubevisligt, antoges at være en 
norsk Dronning fra tidlig Middelalder. Derimod er Karald Kesia vistnok fanget 
og henrettet i Skibet („Scypetorp"). • 

Bredsten S g. (1547 Indb.). Bredsten Komm. Byer: Bredsten (K., Sk., 
Tekn. Sk., Læge, Dyrlæge, Kbm., Haahdv., And.-Mejeri, Kro, Elektv., Ml., 
Brsml., Tlfst), Balle (Valgmenigheds-K. m. Bolig .f. Præsten, Pg., Fors.-hus), 
Lilfrost, Søskou (Sk.), Ollerup* (Sk.), Bredstenlund, Rauning (Jbst. s.f. Byen, 
Posteksp., Tlfst), Kjærbølling (Sk.), Kjærbølling H se*. Mod S, Vingsted ML, se 
Ødsted Sg. Mod S.Ø. Haraldskjær Fab., se Skibet Sg. Mod N.Ø: Faarup Sø. 
En Del Skov, Eng og Mose, især m. S. I en Enklave m. S. V. Tørskind By, nogen 
Plantage, Eng og Mose. — Gaarde: Keldkær (Hg M nævnt 1366; bl. Ejerne i 
16. Aarh. var Peder Oxe; Godset solgtes efterhaanden i sidste Fjerdedel af 18. 
Aarh.), Højgaard, St. og L. Ballegaard. — Forh. M.: Af 40 kendte Høje er 4 
fredlyste. „Sølvkilde" og „Stødbækkilde" ved Kjærbølling har været Sundheds- 
kilder. 

Nørup S g. (1794 Indb.). Nørup Komm. Byer: Nørup (K., stærkt ombyg- 
get 1733, Pg., Sk., Spk., And.-Mejeri, Haandv., Kro, VmL, Tlfst), Sødover (Fat- 
tiggd.), Gammelby (Sk., Kbm.), Tørrild* (Kro), Trollerup, Førstballe, Mørup 
(Sk.), L. Lime, St. Lime (Sk., Ml.), Smaakjær* (Tlfst), Limskou (Sk., And.- 
Mejeri, Jbst, s. f. Byen, Posteksp.). Mod N. V. Møllebjerg (137 m). Mod V. Gjø- 
ding Vml. og Savværk samt Skovridergaarden Gjødinggd. Mod N.Ø. Engels- 
holm Sø, fra hvilken Vejle Aa kommer. En Del Skov. Gjøding Plantage m. V. 
En Del Eng og Mose. — Gaarde: Engelsholm (Hg., der bortmageskiftedes 
1452 af Christian I; Godset solgtes efter Bevilling af 1796; Gaarden blev gen- 
tagne Gange udparcelleret nlg. c. 1770, 1797 og 1801, jvfr. nedenfor; Hoved- 
bygningen fra 1592), Engelsholm Ladegaard eller Abildgaard (1797 solgt fru 
Engelsholm), Gjødinggaard (Parcel af Engelsholm, frasolgt før 1771), Kaaber- 
bøl. — Forh. M.: Af 70 Oldtidshøje er bl. a. fredlyst „Sneglehøj" paa Engels- 
holms Mark og vist Herredets eneste Langhøj ved Mørup. Den ene af de to 
Langdysser, som kendes i Herredet, laa ved Lime. 

Randbøl S g. (1433 Indb.). Randbøl Komm. Byer: Randbøl (K., Pg., 
Sk., ML, Jbst, Posteksp.), Vandel (235 Indb., Sk., Læge, Dyrlæge, Kbm., 
Haandv., Kro, Vandv., Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), SL Almstok (Sk.), 
Hofmansfeld*, Frederikshaab (Sk., Miss.-hus, Kro), Bindeballe (Sk., Spk., 
Jbhpl. s. v. f. Byen, Posteksp.), Daldover* (Miss.-hus, Fors.-hus), Randbøldal 
(183 Indb., Kbm., Haandv., Kro, Randbøldals Fab., Dalekilde And.-Mejeri, 
Gæstg., Tlfst). Mod S. V. Stoltenbjerg (87 m), Kongenshøj (72 m) og Sk. 
(Guldbergsminde). En Del Plantage. Nogen Hede, Eng og Mose. Sognet er 
efter Areal (7272 ha) det største i Herredet — Gaarde:. Randbølgaard (under 



VEJLE AMT 221 

det Grønske Fideikommis), Vandelgaard, Reventlovs-Hedegaard, Guldbergy 
minde, Ølgaard, Karolinesynde, Mariesnaade, Christiansejegod. Randbøldals 
Fabrik hed forhen Engelsholm Fabrik og var anlagt 1733 af Gert de Lichten- 
berg som Papirmølle; for halvhundrede Aar siden omdannedes den til Klæde- 
fabrik. Til Sognet indkaldtes i Frederik V's Tid tyske Kolonister. — Forh. M.: 
At ca. 300 H. (samt en Langdysse ved Vandel) er fredet 15, deraf „Ranshøj* 4 
paa Kirkegaarden, en Gruppe om den gamle Oxevej sydfor; flere anselige 
Høje i Nærheden. Paa en fredlyst Høj ved Frederikshaab staar nu St. Ryg- 
bjerg Runesten, fundet 1875, rejst 960 — 70 af Tove Bryde efter Brydens Lege 
(o: Fæstemø) Torgunn: „disse Stave monne meget længe leve". Stenen har sik- 
kert ogsaa opr. staaet paa Højen, der dækkede en ung Person, efter bevarede 
Knogledele snarest en Kvinde, uden Gravudstyr. 

Lindeballe S g. (775 Indb.). Lindeballe Komm. Anneks til Gadbjerg. 
Byer: Lindeballe (K., Sk., Fors.-hus, Spk., Haandv., ML, Tlfst.), Nørskou (Sk.), 
Grønbjerg*, Gjødsbøl (Plantesk.), Amlund*, Aast* (Sk., And.-Mejeri, Tlfst). 
En Del Skov og Hede m. S. Mod 0. Møllebjerg (137 m). — Gaarde: Nedvad, 
Sandager. En Kirke, der «stod ved Aast, var alt midt i 14. Aarh. øde. — Kirke- 
ruinen og en middelalderlig Teglovn er fredlyste. 

GadbjergS g. (1268 Indb.). Gadbjerg Komm. Byer: Gadbjerg (170 Indb., 
K., Pg., Sk., Fors.-hus, Spk., Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, ML, Jbst, Post- 
eksp., Tlgst., Tlfst.), Tofthøj (Sk., Kbm., ML), Kaldbjerg, Smidstrup (Sk., And.- 
Mejeri), Rostrup (Sk.), Tøsby (Kro s. f. Byen). Mod V. Hestehøj (121 m) og Store 
Taarn i Tykhøj Krat (128 m). Nogen Skov, Plantage, Eng og Mose. — Gaarde: 
Refstrup (Hg., fra ca. 1800 ogsaa kaldt St. R., kendes fra 1426; Godset solgtes 
1784 ff., og Gaarden blev udparcelleret 1791 og i nyeste Tid, se nedenfor), L. 
Refstrup (Parcel af Refstrup, frasolgt 1791), Dybvad. — V. f. Kirken er funden 
Grundsten af en anden, romansk K. — Forh. Af.; 66 Oldtidshøje kendes; deraf 
er 3 fredlyste. — Anneks: Lindeballe. 

Kollerup S g. (544 Indb.). Kollerup- Vindelev Komm. Byer: Kollerup 
(K., Pg.), Hygum (Sk., Spk., Kbm., Haandv., Bageri, Elektv., ML, Tlfst.), Sax- 
mose *, Lureby *. Mod V. Birtehøj (119 m). En Del Skov m. 0. Sognet er baade 
efter Indb.-Antal og Areal (1285 ha) det mindste i Herredet. — Gaarde: Brand- 
bjerg (Hg., kendt fra det 16. Aarh.; i 1770erne samledes der betydelig Gods 
til Gaarden, men det solgtes alt en halv Snes Aar senere), Skovgaard (Hg., 
nævnt 1492, senere ukendt til o. 1650, da den tilhørte Fam. Rantzau, som 1674 
lagde den under Grevskabet Løvenholm, hvor den blev til 1733; fra 1762 til 
1798 laa den under Stamhuset Mattrup; Godset, der ikke var betydeligt, fra- 
skiltes 1798; Gaarden blev udparcelleret 1793 og 1798); Munkholm (kaldtes en 
Tid lang i forrige Aarh. Elisalyst), Tømmergaard. — Anneks: Vindelev. 

Jelling S g. (2102 Indb.). Jelling Komm. Byer: Jelling (839 Indb., K. m. 
Kalkmalerier fra Beg. af 12. Aarh., stærkt fornyede, Pg., Sk., Statsseminarium, 
Læge, Dyrlæge, Spk., Haandv.,-Forening, Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, 
Elektv., Cementvarefab., Savml., Ml., nordl. Jellinghøj (119 m), sydl. Jelling- 
høj (118 m), Jbst., Postk., Tlgst., Statstlfst, Tlfst), Hørup (Sk., Kbm., Jbst, 
Tlgst), Hopballe* (Vml.), Rugballe*, V. Hornstrup, Mølvang (Sk., Kro, 
Haandv., ML, Jbst, Tlgst, Tlfst), Skovbølling (Sk., ML), Mod S. V. Vml. (Faa- 
rup Hse), Faarupgd. Reconvalescent- og Afvænningshjem, Faarup Sø og Skov- 
dallund VmL En Del Skov m. S. 0. Nogen Eng og Mose. Sognet er efter Indb.- 



GAARDE I 



Engelsholm (Tarrild Herred). 



Fovslel (N. Tyrsirup Herred). 



Si. Grundet {Narvang Herred). 



VEJLE AMT 



Damgaard (Elbo Herred). 



Rosenvold (Bjerre Herred), 



Jensgaard (Bjerre Herred). 



Ussinggaard (Hatting Herred). 



Merringgnard (Halling Herred}. 



(Billederne tkyld« hovedsagelig Stender! For I hk ) 



224 VEJLEAMT 

Antal det største i Herredet. — Gaarde: Faarup (Hg., nævnt 1436; Godset var 
ubetydeligt; 1911 blev Gaarden solgt til Udstykning), Havhus (var o. 1750 en 
lille Ejendom, der i den følgende Tid udvidedes gentagne Gange), Eliseholm, 
Styvelgaard, Kiddegaard, Anesminde. Jelling var i Slutningen af Oldtiden og i 
Begyndelsen af Middelalderen hyppigt Kongernes Opholdssted, men af Kongs- 
gaarden er intet tilbage; i 16. Aarh. byggede Frederik II her et Herberg for 
sig og Følge, men ogsaa det er forlængst forsvundet. — Forh. Af.; Der kendes 
ca. 80 Høje, sikkert ganske overvejende fra Sten- og navnlig Bronzealderen, ca. 
20 fredlyste. Kongehøjenes nuv. Ydre er ikke det oprindelige; de var sikkert 
højere og runde i Top. I nordre Høj er Kong Gorms Grav aabnet og plyndret 
allerede i Middelalderen; om Udstyrets Rigdom vidner nu kun et lille Bordkar 
af Sølv, i Bægerform. Den plankesatte Gravstue naaedes 1820 ved en Gravning 
af Beboerne og atter 1861 af Fr. VII, hvorefter den restaureredes; en Indgang 
aabnedes i den ene Side; nogle Aar var dette tilgængeligt, men maatte senere 
lukkes. I søndre Høj er Graven forgæves søgt. Paa dens Top stod vistnok opr. 
den lille Runesten, der nævner Dronning Tyre, Danmarks Bod, nu staar den 
mellem Højene, nær store Runesten, hvis Plads antagelig opr. var nær eller paa 
nuv. Plads, med tilsluttende rejste Sten. Paa den store Runesten findes Kristus- 
billede og en Dyrefigur i irsk Ornamentstil. — Anneks: Hover. 

Ho ver S g. (1732 Indb.). Hover Komm. Anneks til Jellinge. Byer: Hover 
(K., Sk., Fors.-hus, Kbm., ML), Høgsholt (Sk.), Ure, Grejsdalen og Grejsdal Sta- 
tionsby (1142 Indb., hvoraf 184 i Hornstrup Sg., Sk., Landbrugs- og Høj sk., 
Hott, Kbm., Haandv., Elektv., Vandv., Hammerværk, Tæppe f ab., Stole- og Mø- 
belfab., Blodfoderfab., Cementstøberi, Cementvarefab., Ølbryggeri, Olieml., Grejs 
ML, Mir., Jbst, Posteksp., Tlgst., Tlfst.). Bøgeager Tglv. Mod N. Lerbæk Vml. 
Megen Skov m. N., 0. og S. — Gaarde: Lerbæk (Hg., nævnt 1434; Godset solgtes 
1797 fif.), Rugballegaard (Hg., kendes fra det 16. Aarh.; Gods laa der i Reglen 
ikke under Gaarden, som blev udparcelleret 1793 og senere), Petersminde, St. 
og L. Bavngaard, Sofielund, Hopballe ML og Holmsmølle (Vmlr.) — Forh. A/.: 
Ingen Oldtidsminder (som i Kollerup S.). Ved Hovertoft har været en Hellig- 
kilde. 

NØRVANG HERRED 

Hornstrup S g. (1503 Indb.). Hornstrup Komm. Byer: Hornstrup, Kir- 
keby (Hornstrup K., Pg., Sk.), 0. Hornstrup* (Børnehjem, Kbm., Ml), Lys- 
holt* (Tlfst.), Bredballe (Filial-K., Sk., Miss.-hus, Børnehjem, Kbm., Haandv., 
Tlfst.), Bredballe Strandhuse (489 Indb., Sk., Kbm., Skibsbyggeri), Bredballe 
Hse* 9 Grejsdalen og Grejsdal Stationsby, se Hover Sg. Hornstrup Tlfst. En Del 
Skov m. V. og S. 0. Sognet støder m. S. 0. til Vejle Fjord. — Gaarde: 5. Grundet 
(Hg., opr. en Landsby, snart efter 1578 en Hg.; Godset solgtes i 1790erne; 
Gaarden blev udparcelleret 1796 fl\, 1819 og i dette Aarh., se nedenfor), L. 
Grundet (opstod 1800 som en Parcel af St. Grundet og er for godt en halv 
Snes Aar siden blevet meget forøget), Juelsbjerg, Charlottenlund, Havrebjerg , 
Harbohus. Lysholt var en Tid i 171 Aarh., en Hg. 

Gr e j s S g. (888 Indb.). Grejs-Sindbjerg Komm. Byer: Grejs (K. n. f. Byen, 
ombygget 1882, Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kro), en Del af Holtum i En- 
klaver m. N., se Sindbjerg Sg. Mod V. Højgd. JbhpL, Tglv. (Høj gi) og en Del 
Skov. — Gaarde: Højgaard (Hg., tilhørte fra 1440 til Reformationen Maribo 



VEJLE AMT 225 

Kloster, derefter Kronen, som 1579 bortmageskiftede den; Godset solgtes i 
1790erne, og Gaarden blev udparcelleret 1708 og senere), Pladsbjerg. — An- 
neks: Sindbjerg. 

Sindbjerg S g. (1160 Indb.). Grejs-Sindbjerg Komm. Anneks til Grejs. 
Sindbjerg K., ombygget 1885 og Sk« Byer: Sindbjerglund (Kbm., Ml.), Ørum* 
tkou* (Kbm.), V. Ørum (Sk., Spk., Kbm., 2 Mir.), Lindued (Miss.-hus, Fors.- 
hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Kro, Elektv., Ml., Brsml., Tlfst), 
Ulkjær (Kbm., And.-Mejeri), Holtum, ogsaa i Grejs Sg. (Sk., Kbm., VmL og Ml. 
s. f. Byen, Tlfst). Mod N. V. Laage ML, Kbm. (Laage Mark) og lidt Skov. — 
Gaarde: Laage (Hg., kendt all. i 15. Aarh.; det meste Gods solgtes 1767 og 
Resten snart efter; Gaarden blev udparcelleret 1791), Sindballegaard. — Forh. 
M.: .Vor Frue Kilde" s. ø. for Kirkegaarden nævnes 1638. 

Vin de lev S g. (417 Indb.). Kollerup- Vindelev Komm. Anneks til Kolle- 
rup. Byer: Vindeleo (K., Sk., Miss.-hus, Spk., -Kro, Ml. s. v. f. Byen), Fløjsirup 
(Haandv.). Nogen Eng og Mose m. N. V. Sognet er efter Areal (815 ha) det 
mindste i Herredet — Forh. Af.: Ved Vindelev er under jævn Markflade fundet 
Urnegrave fra Folkevandringstiden. 

Hvejsel S g. (1471 Indb.). Hvejsel Komm. Byer: Hvejsel (K., Pg., Sk., 
Spk., Haandv., Kro), Bjerlev (Sk., Kbm., Haandv., Ml., Tlfst), Knude*, Fav- 
ting* (Sk.), llved (Filial-K., Sk., Kbm., And.-Mejeri, ML, Tlfst), Sandved 
(Haandv., Kro, Tlfst). Lidt Skov m. N. — Gaarde: St. Mindstrup (Hg., kendt 
all. i 15. Aarh.; 1759 — 98 laa den under Stamhuset Mattrup; Gods af Betyd- 
ning havde den kun, mens den laa under Mat trup; Gaarden blev udparcelleret 
1803 og senere), Hvejselgaard, Christianshaab. 

GivskudS g. (1121 Indb.). Givskud Komm. Byer: Givskud (K., Pg., Sk., 
Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml., Tlfst), Risby (Sk., Kbm., Plejehjem, 
Kro, Brsml.), Lerager (Ml.), Østerhoved*, Skolding* (Sk., Fors.-hus), Harresø 
(Sk., Kro, Brsml.). En Del Smaaplantager. Nogen Eng og Mose m. S. — Gaarde: 
Damgaard, Højgaard. 

Gi ve S g. (3027 Indb.). Give Komm. Byer: Give (1184 Indb., K., Metodist-K. 
m. Præstebolig, Pg., Sk., Miss.-hus, Bitingsted f. Dommeren i Vejle Købstad 
m. m., 2 Læger. Dyrlæge, Ap., Danske Andelsbank, Spk., Kbm., Haandv., Amts- 
sygehus, Tuberkulosehospital, Hot, Gæstg., Haandv.-Forening, Plejehjem, And.- 
Mejeri, Elektv., Vandv., Bogtrykkeri, Klædeskofab., Jernhjulsfab., Cementvare- 
fab., Mindestøtte f. Fr. VII, ML, Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), Givskov*, 
Farre (190 Indb., Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv., Kro, Farre VmL, Jbst, Post- 
tkp«, Tlgst, Tlfst), Sillesthoved*, Bregnhoved*, Hedegde (Sk., Kbm.), Von- 
lund* (Sk.), Øgelund* (Kbm.), Ramskov*, Hestlund*, Bøllund (Kbm.), Ndr. 
Donnerup (Sk., ML), Ullerup* (Sk.). Mod N. V. Ulkjær Mir. (Kbm., ML, VmL). 
Paa Give Kirkegaard er Dragon Niels Kjeldsen begravet Mod N. 0. Hjorlsballe 
Kro og Kbm. En Del Skov, Plantage, Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Donne- 
ruplund (Hg., kom ved Reformationen fra Ribe Bispestol til Kronen, som 1537 
bortmageskiftede den; det meste Gods solgtes 1760; Gaarden blev udparcel- 
leret 1797), Sønderhoved (Hg., nævnt 1512; Godset var ubetydeligt; Gaarden 
blev udparcelleret 1798 og senere), Nygaard, St og L. Bavnsgaard, Grøndal, 
Tromborg, Aasbjerg, Fruelund, Skærhoved, Loftlund, Tornumgaard, Stenbjerg- 
lund. Ullerup var i 14. Aarh. et eget Sogn. — Ullerup K. forsvandt vistnok paa 
<ta sorte Døds Tid. Ogsaa i Farre skal der have været K. — Forh. Af.; En 

IV. 1 15 



226 VEJLEAMT 

Stump af en malet Kirkerude fra ca. 1300, med Runer, i Nationalmuseet Af 
talrige Høje er et Antal undersøgte, overvejende fra Stenalderen. 7 er fredlyste. 

Ringgive S g. (1459 Indb.). Ringgive Komm. Byer: Ringgive (K., Pg., 
Sk., Spk., Tlfst.), Uhe* (Sk., Kro), Uhemark* (Sk,), Stilbferg* (Sk.), Karlskou 
Gde*, Langelund (Filial-K., Sk., And.-Mejeri, Vml.), Grønbjerg (Miss.-hus, Fors.- 
hus, Kbm., Haandv., ML, Tlfst.), Ulkind*, Hedeby*. Mod S. 0. Høgelund Ml. 
Mod S. V. Mergellejer og Ringgive Plantage. En Del Smaaplantager, Hede, Eng 
og Mose. — Gaarde: Krogager, Bundgaard, Vindbjerg, N. og S. Langelund, 
Egsgaard, Høgelund, Baaslund. — Forh. Af.; Ca. 220 Høje kendes. Fredlyste 
er 21, bl. a. „Ringshøj", hvori Kong Ring siges gravlagt 

S. Omme S g. (1678 Indb.). S. Omme Komm. Byer: S. Omme (206 Indb., 
K., Læge, Dyrlæge, Kbm., Haandv., S. Omme Bank, And.-Mejeri, Afholdshot., 
Maskinfab., Kartoffelmelsfab., Tglv., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Kirkeby (Pg., Sk., 
Kbm., Afholdshjem, Bageri, Savværk), Østerby (Kbm., Kro), L. Brande* (Sk.), 
Skousende (Sk.), Baggesgde* 9 Bøvl (Sk.), Bøvl Nørregde, Stakroge (Kbm., 
Haandv., Afholdshot., De danske Bomuldsspinderier, And.-Mejeri, Ml., Jbst, 
Posteksp., Tlfst.). Sk. (Bøvlmark). Mod V. Kbm., Vml. (Juellingsholm). Nord- 
lig i en Plantage: Svollibjerg (66 m). Mod Syd ved Sognegrænsen: Simmel- 
bæk Jbhpl. Store Plantager,, især m. V. og S. En Del Hede, Eng og Mose. — 
Gaarde: Juellingsholm (Hg., kendes fra 16. Aarh.; Godset solgtes 1758 og 
omtr. samtidig blev Gaarden udparcelleret), Hvelplund, Simmelsgaard. — 
Forh. Af.; Af c. 175 Høje er fredet 47, deraf „Skimmelhøj" ved Bøvl og „Lau- 
rishøj u ved Hvelplund. , 

Blaahøj S g. (1063 Indb.). Blaahøj -Filskov Komm. Byer: Blaahøj (K. og 
Pg. s. ø. f. Byen, Sk., Kbm., Haandv., Kro, Kultørvsfab., And.-Mejeri, ML), 
Trællund*, Blaahøj Stationsby (Kbm., Afholdshot, Jbst, Posteksp.), Hallund- 
bæk*, Ravlund*, Omvraa (Skr.). Blaahøj Tlfst En Del Smaaplantager, Hede, 
Eng og Mose. — Anneks: Filskov. 

Filskov S g. (830 Indb.). Blaahøj -Filskov Komm. Anneks til Blaahøj. 
By: Filskov (K., Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv., Kro, Afholdshot, And.-Mejeri, 
Bageri, Tørvefab., Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst). Mod S. Sk. (Hjortlund). Nogle 
Smaaplantager. En Del Hede, Eng og Mose. — Gaard: Hjortlund. Noget øst for 
Kirken laa i Middelalderen Østergaard Kirke. 

BrandeS g. (4439 Indb.). Brande Komm. Byer: Brande (1989 Indb., K., 
Pg., Sk., M. og Rsk., Miss.-hus, Fors.-hus, Mindesten f. E. M. Dalgas, 3 Læger, 
Dyrlæge, Ap., Brande Bank, Herning Handels- og Landbrugsbank, Spk., Sagf., 
Good Templar Loge, Kbm., Haandv., Hott, Sygehus, Elektv., Vandv., And.- 
Mejeri, Savværk, Fabb. f. Klæde, Kartoffelmel, Maskiner, Springlister og Træ- 
varer, Farveri, Ølbryggerf, Tglv., Ml., Jbst., Postk., Tlgst, Tlfst.), Borup*, Flø*, 
Dørslund* (Sk.), Lund fod* (Jbhpl.), Arvad Gde* (Vml. og Stamperi), Grarup*, 
N. og S. Askjær (Sk.), Risbjerg*, Skjærlund* (Filial-K., Sk., Fors.-hus), Dran- 
tum* (Sk., ML, Jbhpl.), Langkjær* (And.-Mejeri), Husum*, Tarp*, Ure (Filial- 
K., Sk., Good Templar Loge, Kbm., Landbohjem, And.-Mejeri, ML, Tlfst.), 
Kjærby* (Sk.) , Brandlund, Sandfcld Gde* (Sk.) . Mod N. V. Sandfeld Brunkuls- 
lejer og Sandfeld Bjerg (74 m). Nogen Plantage. En Del Hede, Eng og Mose. 
Sognet er baade efter Indb.-Antal og Areal (15464 h^j det største i Herredet. 
— Gaarde: Brandholm (Hg., aldrig af Betydning; nævnes i 16. Aarh.; fra Be- 
gyndelsen af 18. Aarh. tilhørte den hyppigt Bønder; Otte Arrevad udparcel- 



VEJLE AMT 227 

lerede den 1798), L. Sandfeldgaard, Sandfeldbjerge, Kragsig, Husum, Brogaard, 
Al kær l und, Usseltoft — Forh. Af.. Ca. 225 Høje fra Sten- og Bronzealderen; 
43 fredlyste, deraf „SL Stendalshøj 44 , 5mli, ved Brandlund; i en Høj syd for 
Brande er funden en Grav fra rom. Jernalder, i Nærheden et Votivfund, Bronze- 
kar m.m., fra Bronzealderen. Ved Skjærlund „Tinghøj"; i uvis Tid i Middel- 
alderen har her antageligt været holdt Ting. 

Tyregod i) S g. (1902 In db.). Tyregod- Vester Komm. Byer: Tyregod (567 
Indb., K., Sk., Læge, Danske Andelsbank, Kbm., Haandv., Afholdshot, Kro, 
AncL-Mejeri, Elektv., Ml., JbsL, Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Tyregodlund (Pg., 
Spk.), Kokborg* (Sk.), Svinbæk* (Sk.), Hindskou*, Hesselbjerg*, Lønaa*, 
Derken (Kbm., Sk., Tlfst), Sejrup* (Sk., Kbm., ML, Tlfst), Enkelund*. Mod 
N. Hastrup VmL, Hastrup Mølle sø og Hastrup Sø. Mod N. 0. Kulsø. Mod S. V. 
Risbanke (72 m). En Del Smaaplantager og m. N. Hastrup Plantage. Nogen 
Eng og Mose. Forfatteren G. A. Thyregod fødtes 1822 i Tyregod By. — Gaarde: 
Hastrup (Hg., kendes fra 1420; 1877 købte Staten Gaarden og lod en stor Del 
af Arealet beplante; Godset solgtes 1793 ff., og Gaarden blev udparcelleret ved 
samme Tid samt 1811 og senere), Aagaard, Løvdal, Vester dam, Egeskov. I 14. 
Aarh. nævnes Sejrup Kirke i Sognet — Forh. Af.; Ga. 250 Høje; et Antal 
ringe og overpløjede, er undersøgte, væs. dannede i Stenalderen; 15 fredlyste. 
— Anneks: Vester. 

Vester S g. (383 Indb.). Tyregod- Vester Komm. Anneks til Tyregod. 
Vester K. Byer: V esterlund (Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Ml.), Lindet*, 
Skovbøl*, Katballe*. Vester Mølle And.-Mejeri. Vester Tlfst Mod N. Kulsø, 
Nedersøt Rørbæk Sø og Vester Vml. En Del Skov og Plantage, især m. S. og 0. 
Sognet er efter Indb. Antal det mindste i Herredet — Gaarde: Rørbæk (Hg., 
der nævnes 1630; Godset, der var ubetydeligt, solgtes i 1790erne, og Gaarden 
blev udparcelleret 1792). Risager var i 16. Aarh. en Hg.; 1662 var den en 
Bondegaard. — Forh. M.: Af ca. 90 kendte Høje er 15 fredlyste, deraf den ca. 
5 m h. „Kongenshøj". 

0. Nykirke S g. (1638 Indb.). 0. Nykirke Komm. 0. Nykirke K. Pg. 
Byer: Vonge (267 Indb., Filial-K., Sk., Miss.-hus, Spk., Kbm., Haandv., Kro, 
And.-Mejeri, Cementstøberi, Elektv., ML, Tlfst), N. og S.* K ollemorten (Sk., 
Fors.-hus, Kro, Ml., Tlfst), Oksenbjerge* (Sk.), N. og S. Tinnet* (SK Tlfst), 
Ørnsholt, Haustrup*. Vonge Bavnehøj (128 m). Mod N. Tranebjerg (138 m). 
Mod S.Ø. Alsted VmL En Del Skov m. N. og S. 0. En Del Smaaplantager. 
Gudenaa og Skjern Aa udspringer paa Sognets Nordøstgrænse. — Gaarde: 
Alsted (Hg., nævnt 1434, tilhørte i 16. Aarh. Peder Skram og havde fra 17. 
Aarh. til 1792 Ejer fælles med Stovgaard; Godset var i Reglen ubetydeligt; 
Gaarden blev udparcelleret i 1790erne, se nedenfor), L. Alsted og Ellegaard 
(Parceller af Alsted), Trasborg, Damgaard. Nordligt i Sognet ligger Margrete- 
diget, rimeligvis en middelalderlig Vejspærring, hvoraf en Del er fredet — 
Forh. M.: Der er ialt ca. 270 Gravhøje, overvejende fra Stenalderen, mange 
med senere Anlæg fra Bronze- og Jernalderen. Fredlyste er 6, bl. a. „Ravns- 
høj" ved Oksenbjerge. I Nærheden af Kirken har været „St. Peders Kilde** og 
„St. Helene Kilde". 

Langskov S g. (68& Indb.). Langskov Komm. Anneks til Uldum. Byer: 



*) eller Thyregod. 

15* 



228 VEJLE AMT 

Langskou (K., ombygget 1880, Sk., Fors.-hus, Fattiggd.), Ølholm (Sk., Spk., 
Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, Elektv., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), 
Hauge* , Nyborg* (Sk.). Mod N. Hvolgd. Ml. En Del Skov, Eng og Mose. — 
Gaarde: Huolgaard (Hg., tilhørte til Reformationen Ribe Bispestol, derefter 
Kronen, som solgte den 1570; næsten alt Godset var solgt 1814; Gaarden blev 
udparcelleret i 1790erne), Stenagergaard, Elmhøj. 

Uldum S g. (1141 Indb.). Uldum Komm. Byer: Uldum (515 In db., K., 
ombygget 1883, Pg., Skr., Fors.-hus, Folkehøjsk., 2 Læger, Dyrlæge, Ap., Hor- 
sens Bank, Spk., Kbm., Haandv., Gæstg., And.-Mejeri, Elektv., Savværk, Ma- 
skinfab., Ml., Jbst., Postk., Tlgst., Tlfst.), Hesselballe (Sk., Kbm., Kalkleje). 
Megen Eng og Mose m. N. og N. V. — Digteren Poul Martin Møller blev født 
1704 i Uldum Præstegaard (Mindesten i Byen). — Anneks: Langskov. 

0. S n e d e S g. (2058 Indb.). 0. Snede Komm. Byer: 0. Snede (K., Pg., Sk., 
Kbm., Gjøge Mir., Tlfst.), Kragelund (Skr., Miss.-hus, Kbm., Haandv., And.- 
Mejeri, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tlfst.), Krollerup (Kbm.), Nørrehede*, 
Bøgballe (Kbm., Fls.-Mejeri, Tlfst.), Kragelund Fælled*, Baastrup (Haandv., 
And.-Mejeri), Gammelsole (Skr., Kbm., Ml. s. v. f. Byen), Solskou (Kbm.), 
Solkjær* (Ml.). Mod V. Ml. (Agersbøl) og Brohøj (104 m). Nogen Skov, Plan- 
tage, Eng og Mose. — Gaarde: Agersbøl (Hg., kendt i 17. Aarh.; Godset solgtes 
omkring Aar 1800), Ballegaard, Løgballegaard, Solbjerggaard. 

HATTING HERRED 

E ng u ra 1 ) S g. (941 Indb.). Engum Komm. Byer: Engum (K. med rigt Roko- 
koinventar, Pg., Hospital, Ml. n. f. Byen), Bredal (Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv., 
And.-Mejeri, Kro, Tlfst.), Assendrup (Sk., Kbm., Haandv., Fattiggd., Tlfst.). 
Mod S. Overml. og Nederml. (Vmlr.) og Tirsbæk Restauration. Tornsbjerg 
(94 m). En Del Skov, især m. S. Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord, — 
Gaarde: Tirsbæk (Hg., der nævnes all. 1401; 1782 — 92 var den et Stamhus for 
Fam. Benzon; det meste Gods solgtes i 1790erne, og Gaarden blev stærkt ud- 
parcelleret 1800 ff., se nedenfor), Julianebjerg (Parcel af Tirsbæk, frasolgt 
1802). — Forh. M.: Fra en Jættestue ved Engum er et større Fund af Stensager, 
ca. 40 Økser, Mejsler o. s. v., det betydeligste sydjyske Fund \ sin Art 

Davgaard S g. (855 Indb.). Øruin-Davgaard Komm. Anneks til Ørum. 
Byer: Daugaard By og Stationsby (Stationsbyen 204 Indb., K., Sk., Kbm., 
Haandv., Gæstg., Kro, Elektv., Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst., Tlfst). Sk. (Dav- 
gaardmark). Mod S. Tglv., Sommer-Restaurant, Anløbssted f. Dampskibe. En 
Del Skov. Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord. — Gaarde: Williamsborg 
(Hg., forhen Bryskesborg. oprettet o. 1650 af Fru Lisbet Bryske til Tirsbæk, 
med hvilken den fulgte til 1774, da den blev solgt til William Halling, der 
Aaret efter gav den Navn efter sig selv; det meste Gods var solgt 1810), Dau- 
gaard, Hastendal, Espekær, Askebjærg, Ulbækgaard, Nordbygaard. 

Hedensteds g. (1663 Indb.). Hedensted-St. Dalby Komm. Byer: Heden- 
sted (645 Indb., K. m. Kalkmalerier, Pg., Sk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Ap., 
Horsens Bank, Den danske Andelsbank, Kbm., Haandv., Afholdshot, Gæstg., 
And.-Mejeri, Elektv., Bryggeri, kemisk Fab., Duntøfab., Savværk, Cement- 
støberi, Trævarefab., Ml., Fattiggd. m. Alderdomshjem, Jbst, Posteksp., Tlgst, 

*) eller Engom. 



VEJLE AMT 229 

Tlfst.), Remmerslund (Kbm., Haandv., Constantia Kro), G jesager*, Torup, L. 
Dalby, Hedensted skov* (Sk., Kbm.). Mod S. 0. Lilleml. Nogen Skov, Eng og 
Mose. Sognet er efter Indb. Antal det største i Herredet. — - Gaarde: Palmelund, 
Vinddalgaard. — Forh. M.: 3 Høje ved Hflensted er fredlyste. — Anneks: 
St Dalby. 

S t. D a 1 b y S g. (175 Indb.). Hedensted-St Dalby Komm. Anneks til Heden- 
sted. By: St. Dalby (K., Sk., Kbm., Haandv., Tlfst.). Lidt Skov m. S. Sognet er 
baade efter Indb. Antal og Areal (467 ha) det mindste i Herredet. — Gaarde 
Stovenbjærggaard. 

Løsning S g. (1444 Indb.). Løsning- Korning Komm. Byer: Løsning 
By og Stationsby samt Stubberup (Stationsbyen 630 Indb., K., Pg., Skr., Miss.- 
has, Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Den danske Andelsbank, Horsens Bank, Kbm,. 
Haandv., Gæstg., Krongaard And.-Mejeri, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tglv., 
Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Sebberup (ML). Mod N.V. Løsning Mir. (Ml., 
Vml.). — Gaarde: Hulbæk, Sebberupgaard. — Anneks: Korning. 

Korning S g. (607 Indb.). Løsning-Korning Komm. Anneks til Løsning. 
Byer: Korning (K., Skr., Kbm., Kro, Tlfst.), Mer ring (Kbm.). Nogen Skov m. S. 
— Gaarde: Merringgaard (Hg., vist først oprettet efter 1679; Godset solgtes 
1804), Ussinggaard (opr. en Bondegaard, der snart efter 17. Aarh.s Midte blev 
en Avlsgaard under Merringgaard, med hvilken den i Reglen havde Ejer fælles 
indtil 1829), Hjelmslund. 

Ølsted S g. (651 Indb.). Ølsted Komm. Ølsted K. Byer: Bottrup (Sk., 
Kbm.), Oens (Sk., Ml. n. ø. f. Byen), Neder holm (Pg., Ml. n. v. f. Byen), Over- 
holm*. Ølsted Tglv. Ølsted Tlfst. Dueholm And.-Bageri. Mod 0. Ølstedbro Kro 
og And.-Mejeri. En Del Skov, Eng og Mose m. N. 0. — Gaarde: Vester Skovgaard, 
Hjortholm. Nær ved Ølstedbro Kro ligger et Voldsted.. 

Hatting S g. (1307 Indb.). Hatting Thorsted Komm. Byer: Hatting (353 
Indb., K., ombygget 1786, Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Fattiggd., Ml., Jbst., 
Posteksp., Tlfst), Eriknavr (Sk., Kbm., Haandv., Ml. s. f. Byen, Tlfst.), Søn- 
derhov*, Østerhov*, Nørrehov* (Vml.), V esterhov*. Mod N. 0. Bygholm Sk., 
Fls.-Mejeri, Tglv., Vml. Mod V. Nederml. Traktørstedet Frederikslyst Nogen 
Skov, Eng og Mose. Sognet er efter Areal (2988 ha) det største i Herredet. — 
Gaarde: Bygholm (Hg., oprindelig et kgl. Slot, muligvis anlagt 1313; 300 Aar 
senere blev B. lagt som Ladegaard under Stjernholm, men 1661 blev den udlagt 
fra Kronen; Gaarden fik 1683 Sædegaards Frihed; det gamle Slots Voldsted 
ligger i den nuværende Gaards Have), Nørremarksgaard (Parcel af Bygholm), 
Rugballegaard, Løvballegaard, Overgaard, St. og L. Østerhaab, Anesminde. Erik- 
navr bestod som et eget Sogn til 1560. — Forh. M.: En Dysse ved Hatting er 
fredlyst. 

Tor sted 1 ) S g. (383 Indb.). Hatting-Torsted Komm. Byer: Torsted (K., 
Pg., Sk., Tlfst), Vestermaik*, Ørnstrup (Ml. n. ø. f. Byen, Jbst, Posteksp.). 
Lidt Skov m. S. — Gaarde: Mosegaard, Torsgaard, Gravengaard, Ørnstrupgaard. 

Tyrsted S g. (509 Indb.). Tyrsted-Ut Komm. Byer: Tyrsted (K., Grav- 
sten fra ca. 1300 med pillede af en Pilgrim, Pg., Sk., Fors.-hus, Fattiggd. m. 
Alderdomshjem, ML, Tlfst.), Dagnæs, Dollerup. Mod S. Dollerup Sø. Nogen 
Skov, Eng og Mose. Sognet* støder m. N. til Horsens Fjord. — Gaarde: Dagnæs- 
gaard, Fredensholm, Anelyst. — Forh. M.: I og ved Dallerup Sø er fundet 

*) eller Thorsted. 



230 VEJLE AMT 

Vaaben m. m. fra ca. 500 e. Kr., antagelig ofret efter en Kamp. En Helligkilde 
fandtes ved Dagnæs. — Anneks: Ut. 

Stenderup S g. (1042 Indb.). En Del i Bjerge Herred. Urlev-Stenderop 
Komm. Anneks til Urlev. Byer : Stenderup (K., Skr., Miss.-hus, Kbm., Haandv., 
And.-Mejeri, Savværk, Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Lystrup, N. Aldum (Kbm., 
Fattiggd. m. Alderdomshjem, Ml. s. f. Byen), 5. Aldum (Kbm.), Braa (Sk., Viril.), 
Braaskov Stationsby (146 Indb., Kbm., Haandv., Jbst., Posteksp., Tlgst.). En Del 
Skov m. N. og S. Nogen Eng og Mose. — Gaarde: N. og S. Aldumgaard, Kærs- 
holm, Lystrupgaard, Braaskovgaard fOpdragelseshjem, 95 Indb.). 

Urlev S g. (312 Indb.). En Del i Bjerge Herred. Urlev-Stenderup Komm. 
Byer: Urlev (K., Pg., Kbm.), Spettrup (Sk.). Spangkilde And.-Mejeri. Mod V. 
Stovenbjerg Vml. Mod S. Tohøje (100 m) Bækkeskov Sk. Nogen Skov m. S. 
Lidt Eng og Mose. — Anneks: Stenderup. 



BJERRE HERRED 

Bjerre 1 ) S g. 622 Indb.). Nebsager-Bjerre Komm. Anneks til Nebsager. 
Byer: N. og S. Bjerre (247 Indb., K., Sk., Bitingsted f. Dommeren i Bjerre 
Herred m. Hatting Herred, Kontorafdeling f. Politimesteren i samme Omraade 
samt Horsens Købstad, Sagf., Kbm., Haandv., Kro, Ml. m. N. V., Brsml., Tlfst.) , 
Ndr. Bjerre (Vml.), Bjergelide*, Gram, ogsaa i Raarup Sg. Mod N. 0. en Del af 
Højdedraget Bjergelide. En Del Skov, Eng og Mose m. N. 0. — Gaard: Tvcer- 
siggaard. 

Nebsager S g. (983 Indb.). Nebsager-Bjerre Komm. Byer: Nebsager 
(K., Pg., Sk., Børnehjem), Hornsyld By og Stationsby (Byen 423, Stationsbyen 
151 Indb., Sk., Kredslægen i Bjerre-Hatting Lægekreds, 2 Læger, 2 Dyrlæger, 
Ap., Kbm., Haandv., Amtssygehus, Tuberkulosehospital, Gæs tg., And.-Mejeri, 
Elektv., Trævarefab., Ølbryggeri, Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Kovben* 
(Sk.), Hyllerød*. Lidt Skov, Eng og Mose — Gaarde: Skerrildgaard (Hg.: God- 
set blev frasolgt 1789 og Gaarden udparcelleret 1791 og senere), Kovben, Hylle- 
rødgaard. — Anneks: Bjerre. 

Ørum S g. (362 Indb.). Ørum-Davgaard Komm. By: Ørum (K., Pg., Sk., 
Kbm., And-Mejeri, Cementstøberi). Mod N. V. Rødeml. (Kbm., Vml.). Svendsml. 
Vml.). En Del Skov m. S. og V. — Gaarde: Ørumgaard (Hg., nævnt 1458: God- 
set solgtes i 1790erne; Gaarden blev udparcelleret 1792 og senere), Ny Ørum- 
gaard, Withsminde, Birkehøj. — Forh. Af.: Ved en Langdysse ved Ørum Kirke 
har været holdt Bystævne. — Anneks: Davgaard. 

StovbySg. (1843 Indb.). Stovby Komm. Sfovby K. Byer: Gammelby (Pg., 
Sk., And.-Mejeri), Stovby (295 Indb., Skr., Sagf., Kbm., Haandv., Afholdshjem, 
Fatiggd. m. Alderdomshjem, Ml., Brmsl., Tlfst.), Hyrup (Skr., Fors.-hus, Dyr- 
læge, Kbm., Haandv.), Fakkegrav (Udskibningssted, Badehot., Gæstg., Toldkon- 
trolsted), Grund, Belle (Sk., Kbm., Vml., Tlfst.), Hostrup (Sk., Kbm., Haandv., 
Savskæreri, Tlfst.). Mod S. 0. Stagsrodde Vml.), 2 Skovridergaarde og Sk. (Stov- 
byskov). Rekonvalescenthjem (Skovbrynet). Mod S. Vejlefjord Sanatorium (179 
Indb. m. Brsml. Aarup og Tybo Vmlr. Megen Skov m. S. Nogen Eng og Mose. 
Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord. — Gaarde: Rosenvold (Hg., ligger paa 
en i Valdemar Atterdags Tid nedbrudt Gaard Stagsevolds Plads; af Ejere næv- 

') eller S. Bjerge. 



VEJLEAMT 231 

nes Fro Ellen Marsvin og Fru Kirstine Munk; kort efter hendes Død 1658 køb- 
tes den af Henrik Rantzau, i hvis Slægt den derefter er forblevet, fra 1756 som 
en Del af det grevelige Rantzauske Forlods; Godset solgtes efterhaanden i sid- 
ste Halvdel af forrige Aarh.; Hovedbygningen fra 1585), Roden (opr. lo 
Gaarde, der samledes 1869 og senere øgedes), Grundgaard, Hostrupgaard, Stou- 
bgland. Grauengaard var i Dronning Margretes Tid en Hg. — Forh. M.: En 
Hej paa Præstegaardens Tilliggende er fredet — Anneks: Hornum. 

HornumS g. (260 Indb.). Hornum Romm. Anneks til Stovby. Byer: Hor- 
num (K., Sk., Kbm.), Hornumkjær* (Vml.). Lidt Skov m. N. og V. — Gaard: 
Borchsminde (oprettet i Beg. af 19. Aarh. af en Parcel åf Ørumgaard m. m. 
— Forh. M.: „Loddenhøj - under Borchsminde er fredlyst. 

VrigstedSg. (445 Indb.). Barrit- Vrigsted Komm. Anneks til Barrit. Byer: 
Op. og Ndr. Vrigsted (K., interessant romansk Bygning med samtidigt Taarn, 
Sk., Fors.-hus, Folkehøjsk., Kbm., Haandv., 2 Mir., BrsmL), Smedskjær* (Kbm., 
Gæstg.), Løgballe H se* Traktørsted (Smedekjærlund). Nogen Skov m. S. — 
Gaard: Skuhbatte. 

Barrit S g. (1422 Indb.). Barrit- Vrigsted Romm. Byer: Over Barrit og 
Barrit Stationsby (Over Barrit 493, Stationsbyen 109 Indb., K., Pg., Sk., Fors.- 
hus, Spk., Kbm., Haandv., Gæstg., Afholdshjem, And. -Mejeri, Savværk, Fat- 
tiggd., Ml., Jbst., Postk., Tlgst, Tlfst.), Barrithule (Kbm.), Barritskov By (Sk., 
Haandv.), Bret (Sk.), Surmose* (Ml.), Stagsrode (Sk., Tlfst.). Mod S.Ø. Barrit- 
skov Vml. Mod S. en Skovridergd. Lidt Skov m. N. Megen Skov m. S. Lidt Eng 
og Mose. Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord. — Gaarde: Barritskou (Hg., 
der nævnes all. 1261; fra 1804 til 1913 laa den under Stamhuset Rosenkrantz, 
Nørlykke, Rand. — I Stagsrode Vesterskov det fredlyste Voldsted Stagsevold. 

Raarup S g. (2001 Indb.). Raarup Komm. Byer: Raarup (K., Pg., Sk., 
Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri. Savværk, Ml., Egelund Mir. s. ø. f. Byen, 
BrsmL, Tlfst.), Gramrode (138 Indb., Dyrlæge, Kbm., Haandv., Jbst., Posteksp., 
Tlgst), Lindved (Sk.), Raunholt (Ml.), Gram, ogsaa i Bjerre Sg., Senbålle*, 
fiebel, Glattrup (Sk.), Skjeulund (Ml., Vml.), Aastrup (Sk., Kbm.), N ettrup 
(Sk.), Klejs (Filial-K., Kaldskapellan, Sk., Spk., Kbm., Haandv., Ml., Tlfst.). 
Mod S. Frederikslund Traktørsted og Afholdshot. samt Troldemosebanke (110 
m). En Del Skov, Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal 
(4251 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Møgelkær (Hg., kendt all. i 15. 
Aarh.; bl. dens Ejere nævnes Søhelten Otto. Rud, t 1565, og efter 1674 Grev 
Mogens Friis; den fulgte derefter Besidderne af Grevskabet Frijsenborg, men 
blev først 1844 lagt ind under dette; Godsets Salg begyndte 1852), Kalsbøl 
(blev c. 1685 en Selvejergaard), Lottrup Ladegaard (laa under Barritskov til 
1913), Lundbæk, Brandstub, Ørnsuig, I kær, Stenkær. — Forh. Af.: I „Kirke- 
dalen 41 fandtes en Helligkilde, „St. Annes Kilde". 

Klakring S g. (1652 Indb.). As-Klakring Komm. Anneks til As. Byer: 
Klakring (K., Skr., Fors.-hus, Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Savskæreri, 
ML, Jbst, Posteksp., Tlgst.), Vesterby (Kbm., Haandv., Jbhpl., Tlfst.), Vester- 
a 9*r*t Juelsminde (647 Indb., Filial-K., Kaldskapellan, Skr., Driftsbestyreren 
f. Horsens-Juelsminde Banen, Læge, Hjælpeapotek, Kbm., Haandv., Fiskeeks- 
port, Kulimport, Badehot., Afholdshot., Kystsanatorium, Kuranstalt, Julemærke- 
hjem, Gæstg., Vandv., Cementvarefab., Tglv., Jbst., Havn, Toldkontrol, Post- 
Asp., Tlgst., Tlfst), Strand hse (Kbm.). Mod 0. Helbjerg Vml. En Del Skov, 



232 VEJLEAMT 

Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. og 0. af Kattegat. — Gaard: Vesterby- 
gaard. 

As S g. (752 Indb.). As-Klakring Komm. Byer: Kirkholm (As K., Pg., 
Haandv.), Overby (Sk., Fors.-bus, Kbm., Ml), Hosby (Kbm.), Aslykke (Sk., 
Kbm.), Sønderhaab*. As TIfst. Isager And.-Mejeri. En Del Skov, Eng og Mose. 
Sognet begrænses m. 0. af Kattegat. — Gaarde: Palsgaard (Hg., der kendes fra 
Slutn. af 14. Aarh.; det meste Gods var solgt 1877; ved Stranden, nordøst for 
Gaarden, findes et Voldsted), Ringstholm (gi. Forpagtergaard under Pajsgaard). 
— Anneks: Klakring. 

Glud S g. (1106 Indb.). Glud-Hjarnø Komm. Byer: Glud (K., Pg., Sk., 
Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, FatUggd., Brsml., TIfst.), Over 
Glud, 0. Bisholt, Snaptun (Kbm., Pakhus, Kro, Toldassistentstat., Færgested, 
Brsml.), Nørby* (Kbm.), Østrup (Sk., Ml. s. f. Byen), Ov. og Ndr Sønderby 
(Sk., TIfst.) . En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses af Kattegat, Hjarnø 
Sund, Alrø Sund og Horsens Fjord. — Paa en Mark i Sønderby synes at have 
ligget et Kapel. I Glud By findes en Gaard fra 1662, hvis Vaaningslænge nu er 
flyttet og indrettet til Museum f. Bjerre Herred. — Gaarde: Jensgaard (Hg., der 
kendes fra Slutn. af 16. Aarh.; fra 1748 har den tilhørt Fam. Glud), Kohgaard, 
Tønballegaard. — Forh. Af.: I Glud findes en mindre Lokalsamling af Gen- 
stande fra ældre og nyere Tid. — Anneks: Hjarnø. 

H j a r n ø S g. (188 Indb.). En 0, skilt fra Glud Sg. ved Hjarnø Sund og fra 
Alrø ved Alrø Sund. Glud-Hjarnø Komm. Anneks til Glud. By: Hjarnø (K. ved 
Kysten, Sk., Kbm., And.-Mejeri, Ml. n. v. f. Byen, Statstlfst). Mod V. Færgested. 
Lidt Skov, Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal (812 ha) 
det mindste i Herredet. — Forh. M.: Oldsager fra Stenalderen er fundne; Dys- 
ser 'eller Høje kendes ikke. Derimod har der været ca. 20 Skibssætninger fra 
Oldtidens Slutning, indtil 8 — 9 m. 1., nu forlængst borttagne. En af dem kaldtes 
Hjarnes Grav; senere kaldtes en stor Rullesten Hjarnes Sten. Efter Saxo var det 
Skjalden Hjarne, som flygtede hertil efter Nederlag mod Kong Fridlev, der gav 
Øen Navn. 

Skjold^) S g. (705 Indb.). Skjold Komm. Byer: Skjold (K., Pg., Skr., 
Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, TIfst), Brunde 
(Sk., 2 Mir. s. ø. f. Byen), V. Bisholt, Stovrup. Lidt Skov. Sognet begrænses 
m. N. af Horsens Fjord. — Gaarde: Frijsenlund, Johannesminde, Svanholm. 

Ut*) S g. (675 Indb.). Tyrsted-Ut Komm. Anneks til Tyrsted. Byer: Ut 
(K., helt ombygget 1579, Sejt havde Sognekirke til 1574, Sk., Hospital, 2 Vmlr. 
n. f. Byen), Ov. og Ndr. Ustrup, Sejt (Sk., Haandv., Brsml., Statstlfst). Mod 
S. V. en Del af Højdedraget Bergelide m. Purrehøj (I21m). Megen Skov. Sognet 
begrænses m. N. af Horsens Fjord. — Gaarde: Boller (Hg., tilhørte 1850 Otte 
Limbek; af senere Ejere nævnes Fru Ellen Marsvin og Fru Kirstine Munk; 1664 
kom den til Mogens Friis, senere Greve til Frijsenborg, og fulgte derefter dettes 
Besiddere; 1844 indlemmedes den i Grevskabet; Godsets Salg begyndte 1852; 
Hovedbygningen stammer tildels fra 1588), Christiansminde (Afbyggergaard 
fra Boller), Fuglsang, Thyrasminde. Sejt var til c. 1575 et eget Sogn. — Forh. 
Af.; Paa Bjergelide Bakke er undersøgt en Gravplads fra romersk Jernalder, 
med adsk. Grave, bl. a. en Bronzekedel, Overkant og Bæreringe af Jern; deri 
brændte Ben med Vaaben, Bronzekar, Guldring, Smykker m. m. f alt brændt 
paa Baalet 

l ) eller Skjolde. •) eller Uth. 



FORTEGNELSE 



over 



* 

de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte 

Sogne i Vejle Amt hører. 





Sogn 


Skyldkreds 


Herred 




\ 






1 


Alminde 


Kolding 


Brusk 


2 


As 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


3 


Barrit 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


4 


Bjerre 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


5 


Blaahøj 


Nørvang Herreds 


Nørvang 


6 


Brande 


Nørvang Herreds 


Nørvang 


7 


Bredsten 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Tørrild 


8 


Bredstrup 


Holmans og Elbo Herreders 


Elbo 


9 


Dalby 


Kolding 


Nørre Tyrstrup 


10 


Davgaard 


Hatting Herreds 


Hatting 


11 


Egtved 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Jerlev 


12 


Eltang 


Holmans og Elbo Herreders 


Brusk 


13 


Engnm 


Hatting Herreds 


Hatting 


14 


Erresø 


Holmans og Elbo Herreders 


Elbo 


15 


Filskov 


Nørvang Herreds 


Nørvang 


16 


Fredericia Landsogn 








(Ullerup) 


Holmans og Elbo Herreders 


Elbo 


17 


Gaarslev 


Holmans og Elbo Herreders 


Holmans 


18 


Gadbjerg 


Nørvang Herreds 


Tørrild 


19 


Gaverslund . 


Holmans og Elbo Herreders 


Holmans 


20 


Give 


Nørvang Herreds 


Nørvang 


21 


Givskud 


Nørvang Herreds 


Nør vang 


22 


Glud 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


23 

A M 


Grejs 


Hatting Herreds 


Nørvang 


24 

4«m 


Harte 


Kolding 


Brusk 


25 


Hatting 


Hatting Herreds 


Hatting 


26 


Hedensted 


Hatting Herreds 


Hatting 


27 


Hejls 


Kolding 


Nørre Tyrstrup 


28 


Herslev 


Holmans og Elbo Herreders 


Brusk 


29 


Hjarnø 


Bjerre Herreds 


Bjerre 



234 


[ 


VEJLE AMT 






Sogn 


Skyldkred* 


Herred 


30 


Hornstrup 


Hatting Herreds 


Nørvang 


31 


Hornum 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


32 


Hover 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Tørrild 


33 


Hvejsel 


Nørvang Herreds 


Nørvang 


34 


Højen 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Jerlev 


35 


Jelling 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Tørrild 


36 


Jerlev 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Jerlev 


37 


Klakring 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


38 


Kolding Købstads 




. 




Landdistrikt 


Kolding 


Brusk 


39 


Kollerup 


Hatting Herreds 


Hatting . 


40 


Korning 


Hatting Herreds 


Tørrild 


41 


Langskov 


Hatting Herreds 


Nørvang 


42 


Lindeballe 


Nørvang Herreds 


Tørrild 


43 


Løsning 


Hatting Herreds 


Hatting 


44 


Nebsager 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


45 


Nørre Bramdrup 


Kolding 


Brusk 


46 


Nørup 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Tørrild 


47 


Pjedsted 


Holmans og Elbo Herreders 


Holmans 


48 


Raarup 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


49 


Randbøl 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Tørrild 


50 


Ringgive 


Nørvang Herreds 


Nørvang 


51 


Sindbjerg 


Hatting Herreds 


Nørvang 


52 


Skibet 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Tørrild 


53 


Skjold 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


54 


Skærup 


Holmans og Elbo Herreders 


Holmans 


55 


Smidstrup 


Holmans og Elbo Herreders 


Holmans 


56 


Stenderup 


Bjerre Herreds 


Hatting 


57 


Store Dalby 


Hatting Herreds 


Hatting 


58 


Stovby 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


59 


Sønder Bjert 


Kolding 


Nørre Tyrstrup 


60 


Sønder Omme 


Nørvang Herreds 


Nørvang 


61 


Sønder Stenderup 


Kolding 


Nørre Tyrstrup 


62 


Sønder Vilstrup 


Holmans og Elbo Herreders 


Brusk 


63 

4% Æ 


Taps 


Kolding 


Nørre Tyrstrup 


64 


Tavlov 


Holmans og Elbo Herreders 


Elbo 



VEJLE AMT 





Sogn 


Skyldkredt 


■u™, 


65 


Torsted 


Hatting Herreds 


Hatting 


66 


Tyregod 


Nervang Herreds 


Nørvang 


67 


Tyrsted 


Bjerre Herreds 


Hatting 


68 


Uldum 


Hatting Herreds 


Nervang 


69 


Urlev 


Bjerre Herreds 


Hatting 


70 


UI 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


71 


Vejlby 


Holmans og Elbo Herreders 


Elbo 


72 


Vejle Købst.s Landdistr. 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Tørrild 


73 


Vejatrup 


Kolding 


Nørre Tvrstnip 


74 


Vester 


Norvang Herreds 


Nørvang 


75 


Vester Nebel 


Kolding 


Brusk 


76 


Vindelev 


Hatting Herreds 


Nørvang 


77 


Vinding 


Holmans og Elbo Herreders 


Holmans 


78 


Viv 


Kolding 


Brusk 


79 


Vonsild 


Kolding 


Nørre Tyrstrup 


80 


Vrigsted 


Bjerre Herreds 


Bjerre 


81 


Ødis 


Kolding 


Narre Tyrstrup 


82 


Ødsted 


Tørrild og Jerlev Herreders 


Jerlev 


83 


Ølsted 


Hatting Herreds 


Hatting 


84 


Ørum 


Hatting Herreds 


Bjerre 


85 


Øster Nykirke 


Nør van g Herreds 


Nørvang 


86 


Øster Snede 


Hatting Herreds 


Nørvang 


87 


Øster Starup 


Kolding 


Brusk 



236 



VEJLE AMT 



SOGNEKOM- 

STATl- 



• 


? 


9 . 

8 
g 


9 


Skatteydere til Staten 19*7« 






ti 


ti 

M 


9 


•* 

M 


Kommune 


< 


e 
•0 

a 

9 




i 


i 

3 


O 





S 

g 

e 






E? 


O 




5 


S 


h. 














a 




h 














•-M 







Fredericia Landsogn (Ullerup). 

Vejlby 

Erresø 

Tavlov 

Bredstrup 

Pjedsted 

Gaarslev 

Gaverslund 

Vinding 

Skærup 

Smidstrup 

Herslev 

Eltang-Sønder Vilstrup 

Kolding Købstads Landdistrikt: 

Alminde 

Viv 

Øster Starup -Vester Nebel 

Harte-Nørre Bramdrup 

Vonsild 

Dalby 

Sønder Stenderup 

Sønder Bjert 

Vejstrup 

Hejls 

Taps 

Ødis 

Egtved *. 

Ødsted 

Højen-Jerlev 

Vejle Købstads Landdistrikt 1 ) . . 

Skibet 

Bredsten 

Nørup 

Randbøl 

Lindeballe 

Gadbjerg 

Kollerup -Vindelev 

Jelling 

Hover 

Hornstrup 

Grejs-Sindbjerg 

Hvejsel 



ha 

779 
2325 
1640 
2251 
1394 
1053 
1961 
4091 
1264 
1278 
3620 
2022 
3981 

167 
1997 
1748 
4765 
3006 
2216 
1289 
3124 
3345 
2183 
1455 
1908 
4186 
8053 
3159 
3865 



2284 
3125 
5276 
7272 
3645 
3464 
2100 
3796 
1917. 
2162 
3777 
3048 









Kr. 


Kr. 


42 


242 


90 


250123 


5730 


162 


716 


222 


543243 


9960 


219 


1183 


271 


785815 


17852 


337 


1693 


489 


1 276519 


22928 


100 


599 


194 


469353 


8691 


103 


587 


177 


534699 


13517 


239 


882 


242 


673426 


12728 


462 


4086 


871 


2359655 


48024 


247 


1346 


455 


1 767062 


84442 


120 


547 


164 


433693 


9023 


354 


1690 


409 


1260304 


29729 


192 


972 


233 


677482 


15730 


370 


2280 


571 


1649450 


35026 


222 


1393 


714 


3 240042 


158356 


155 


710 


150 


541040 


16258 


167 


785 


166 


395690 


6892 


465 


2237 


612 


1406395 


20559 


376 


1934 


485 


2 173595 


96479 


317 


1903 


540 


1852085 


50423 


74 


517 


167 


517761 


15789 


228 


1200 


224 


736195 


22969 


350 


1798 


426 


1180365 


26185 


249 


1172 


296 


698995 


11370 


188 


943 


292 


758970 


16217 


181 


850 


208 


631775 


13568 


310 


1634 


375 


1025950 


20330 


541 


2628 


469 


1 113995 


19978 


243 


1223 


292 


803204 


14407 


301 


1561 


481 


1128601 


16478 


217 


1083 


255 


841002 


30295 


308 


1547 


349 


968222 


17352 


342 


1794 


409 


930605 


10917 


248 


1433 


355 


936068 


14854 


144 


775 


208 


448400 


4850 


257 


1268 


293 


675891 


7769 


180 


961 


216 


595992 


10541 


397 


2102 


430 


1186371 


18985 


251 


1732 


374 


1323022 


39197 


302 


1503 


318 


1196093 


59448 


420 


2048 


493 


1 207514 


16686 


292 


1471 


272 


770131 


14736 



Kr. 

1077900 
2638700 
4058600 
4394000 
1896200 
2362500 
3391800 
6611200 
6633000 
1832000 
5411400 
2367000 
5 373700 

14661500 
2886000 
2053000 
6136800 

12681500 
7365500 
2134300 
4036600 
5752500 
2920300 
2991800 
2578400 
3888800 
6991700 
4153200 
4176000 



Kr. 

3383 

6142 

13170 

7475 

4476 

6823 

10814 

16841 

31443 

4233 

12588 

5707 

14059 

84885 

7852 

4276 

10587 

70705 

30198 

8722 

15393 



9031700 
4742700 
3657000 
2 621000 
2388000 
2576900 
3366100 
5443600 
3851100 
7 334100 
6 512300 
4846600 



6072 
8199 
6168 
10473 
11169 
8979 
6801 



96586 

8408 

4782 

3538 

3206 

2918 

6709 

8937 

15012 

56316 

11513 

12621 



Fra 1ste Oktober 1920 er Vejle Købstads Landdistrikt indlemmet i Vejle Købstad. 



VEJLE AMT 



MUNERNE 

STIK 



IX 


43 

i« 


Si 


T5 


























f!f 


1 


ri 


















Er. 


Kr. 


Kr. 


Kr 










Kr. 


Kr 


Kr. 


Kr. 


4 


6 


8 


3 


21 


1332000 


1693 


1002000 


1300 


7 


3 


, 


10 


68000 


2429 


38000 


1357 


15 


10 


23 


3 


51 


2180000 


1145 


1643000 


863 


34 


23 




57 


297000 


1707 


187000 


1075 


16 


21 


21 


3 


61 


2005000 


1563 


1436000 


1095 


55 


19 




74 


409000 


2260 


192000 


1061 


20 


26 


30 


2 


78 


2560000 


1345 


1952000 


1025 


68 


25 


1 


94 


498000 


1865 


265000 


993 


10 


10 


16 


4 


42 


1899000 


1554 


1458000 


1193 


17 


10 




27 


157000 


2093 


89000 


1187 


4 




15 


4 


24 


1371000 


1457 


1031000 


1096 


17 


3 


» 


20 


116000 


2522 


63000 


1370 


20 


15 


26 




62 


1909000 


1336 


1455000 


1018 


37 


45 




82 


456000 


1409 


277000 


855 


21 


24 


49 


2 


96 


3920000 


1243 


3024000 


959 


63 


55 


4 


122 


794000 


1829 


420000 


968 


10 


10 


10 




30 


1170000 


1217 


871000 


906 


26 


25 


1 


52 


417000 


2106 


223000 


1126 


12 


8 


13 


1 


34 


1188000 


1234 


909000 


944 


21 


33 


1 


55 


405000 


1620 


250000 


1000 


30 


26 


42 


7 


105 


4 217000 


1334 


3 056000 


967 


56 


61 


1 


118 


734000 


1748 


380000 


905 


20 


14 


21 


6 


61 


2453000 


1422 


1851000 


1073 


36 


33 




69 


448000 


1974 


250000 


1101 


28 


27 


39 


10 


104 


4 374000 


1332 


3137000 


955 


39 


37 


1 


77 


496000 


1804 


274000 


996 




1 






2 


330000 


2063 


231000 


1444 


















14 


22 


13 


1 


50 


1858000 


1195 


1363000 


877 


18 


25 


9 


52 


388000 1302 


206000 


691 


10 


20 


6 


3 


39 


1620000 


1259 


1130000 


878 


32 


43 


4 


79 


517000 


1562 


254000 


767 


43 


42 


20 


10 


115 


4804000 


1178 


3436000 


843 


68 


81 


9 


158 


1054000 


1501 


568000 


809 


35 


27 


21 




83 


2 754000 


1203 


1862000 


813 


42 


51 


7 


100 


752000 


1621 


337000 


726 


9 


15 


12 


5 


41 


2654000 


1419 


2013000 


1076 


24 


26 


1 


51 


517000 


2750 


253000 


1346 


4 


4 


5 


6 


19 


2036000 


1698 


1548000 


1291 


12 


5 




17 


147000 


3196 


58000 


1261 


5 


4 


17 


13 


39 


3530000 


2083 


2 753000 


1624 


32 


5 




37 


233000 


3192 


103000 


1411 


24 


18 


26 


14 


82 


4489000 


1545 


3461000 


1191 


47 


32 




79 


572000 


2208 


287000 


1108 


26 


15 


18 


4 


63 


2654000 


1542 


1839000 


1069 


56 


33 




89 


600000 


2230 


278000 


1033 


10 


12 


11 


6 


39 


2 015000 


1613 


1429000 


1144 


37 


15 




52 


375000 


2976 


154000 


1222 


10 


3 


18 


4 


35 


2 454000 


1463 


1793000 


1069 


25 


11 


1 


37 


266000 


2375 


113000 


1009 


33 


20 


25 


7 


85 


4 419000 


1273 


3121000 


899 


34 


63 


1 


98 


819000 


1874 


391000 


895 


70 


29 


18 




117 


3289000 


665 


2148000 


434 


51 


119 


90 


260 


2022000 


784 


1119000 


434 


38 


27 


17 


2 


84 


2 759000 


1075 


1679000 


654 


13 


50 


7 


70 


510000 


1272 


240000 


599 


35 


29 


33 


3 


100 


3684000 


1191 


2 256000 


729 


30 


69; 13 


112 


869000 


1364 


445000 


699 


2 


1 




1 


4 


344000 


1737 


225000 


1136 


2 


»1 » 


2 


19000 3800 


6000 


1200 


27 


19 


17 


1 


64 


2100000 


1174 


1236000 


691 


46 


35 » 


81 


488000 1730 


215000 


762 


27 


33 


38 


1 


99 


3190000 


1218 


1829000 


698 


26 


47 8 


81 


547000! 1299 


293000 


696 


51 


41 


9 


2 


103 


2433000 


832 


1393000 


474 


21 


78 64 


163 


1154000 666 


581000 


335 


35 


21 


1 


1 


58 


1207000 


368 


738000 


225 


6 


24! 90 


120 


851000! 333 


385000 


151 


22 


15 






37 


973000 


477 


611000 


300 


1 


18:631 


82 


878000 585 


462000 


308 


47 


32 


5 




84 


1622000 


800 


1046000 


516 


6 


47 47 


100 


731000 


654 


398000 


356 


25 


31 


15 


2 


73 2 516000 


1329 


1732000 


915 


19 


31 1 


51 


417000 


1853 


202000 998 


50 


40 


16 


2 


108 


2 958000 


1163 


2056000 


809 


24 


78, 14 


116 


881000 


1213 


482000! 664 


14 


21 


8 


2 


45 


1855000 1242 


1258000 


843 


21 


22: 2 


45 


325000 


1776 


151000 825 


11 


27 


7 


2 


47 


2 47400011454 


1689000 


992 


30 


38 5 


73 


609000 


1933 


336000: 1067 


53 


60 


23 




136 


3613000: 1354 


2 021000 


758 


52 


104 10 


166 


1356000 


1695 


548000 685 


38 


43 


14 


2 


97 


2585000 


1143 


1872000 


828 


33 


52 


20 


105 


698000 


1031 


369000 


545 



VEJLE AMT 



Skatteyder e til Staten 19"/» 



Givskud — 

Give 

Ringgive 

Sønder Omme 

Blaah øj -Filskov 

Brande 

Tyregod -Vester 

Øster Nykirke — 

Uldum- Langskov ... 

Øster Snede 

Engum 

Ørum-Davgaard . . . 

Hedensted-Store Dalby. 

Løsning- Korning 

Ølsted 

Hatting-Torsled 

Tyrsted-Ut 

Urlev-Stt ilder up 

Nebsa ger- Bjerre 

Stovby 

Hornum 

Barrit-Vrigsted 

Raarup 

As-KUkring 

Glud-Hjarnø 

Skjold 



4439 



7362 
8555 
7144 
15464 
8674 ' 418 

5267 I 323 1 1638 

2718 334 1826 

3759 360 2058 

2184 184 941 

2096 228 1217 

2832 353 1838 

2669 375 2051 

1494 131 651 

3888 268 1690 

3515 208 1184 

2539 243 1354 

2622 304 1605 

3977 i 394 1843 



347 

1005134 
2 821371 
1164808 
524566 
372 1115320 
409 1 1 037079 
227. 657354 
280. 899069 
411 ' 1089342 



272 848867 
293 918401 



14040 
44806 
15369 

5040 I 
21131 
15233 
14959 
20240 
16951 
14208 

6241 
31142 
20046 
20670 
17073 



1387600 
6 126400 
3160400 

2 396100 

3 344700 
7143800 

4 348800 
3 041900 j 



:(7im 


50 
448 


260 
1X67 


43 

408 


4X51 


453 2001 


51 8 


.i ,..: 


457 


WH 


mi 


MftO 


•m 


rum 


324 


1402 


163 


705 


165 



139057 2935 



23146 
52955 
11401 
6323 



1 592777 
761337 
410337 



4118300 
5 5245001 
3894500 
2258400 
5 805200 
4 274300 

4 799000 

5 277400 
7 405800 
1079600 
615250O 
6615200 

10 726900 
3838000 
2190200 



9005 
4997 
3185 
6863 
1018T 

1415: 

13476 

97tS 

509; 

457< 
1714! 
L1304 
1021' 
13i G- 
271 )2V 

29tå 
1974- 
14943 



VEJLE AMT 



Gaarde 1916 








Huse 1916 






1 i i \h 




1 


SS. 

h 


i 

Si 




1 

L 
i 


I 


il 

SE 

ri 


il 


II 


i 1 


i* 


; i 






Kp. 


Kr. 


Kr. 


Kr. 










Kr. 


Kr. 


Kr. 


Kr. 


22 6 > 


, 


28 


443000 


498 


257000 


289 


9 


27 


117 


153 


1147000 


455 


554000 


220 


56 9 1 




66 


1555000 


444 


1081000 


308 


17 


50 


162 


229 


2 311000 


1144 


1334000 


661 


18 7 1 » 




25 


592000 


366 


406000 


251 


4,33 


ltil 198 


1965000 


374 


1119000 


213 


24 12 1 1 




37 


657000 


275 


457000 


191 


3 16 120; 139 


916000 


253 


548000 


151 


8 5, > 




13 


300000 


289 


203000 


195 


3l 12 162! 1771 1 988000 


359 


1291000 


233 


59 : 18 > 




77 


1232000 


236' 710000 


136 


14 16 272 302^ 2 433000 


570 


1211000 


284 


60 , 12 2 




74 


1490000 


470 1 130000 


356 


6 


46 164 216 1761000 


416 


1228000 


270 


32 21 3 




56 


1378000 


6161 864000 


386 


17 


45 


122 184 


1543000 


559 


741000 


268 


33 1 31 15 


1 


80 


2660000 


1262 1 760000 


835 


41 


67 


7 115 


790000 


3099 


406000 


1593 


36 39 25 


1 


101 


3661000 


1327 2 309000 


837 


52 


91 


20 163 1 1 377000 


1544 


680000 


762 


26 18 1 15 


2 


61 


2475000 


1379: 1 522000 


848 


23 


47 


l 1 71 


576000 2000 


271000 


941 


16 16 i 14 


5 


51 


2 297000 1310| 1 477000 


843 


28 


30 


1 59 


403000 1722 


188000 


803 


34* 31 1 15 




80 


2 768000 1365i 1596000 


787 




64 


12 138 
3 151 

» 35 


1 1640001 1842 


462000 


731 


54 33 12 2 


101,2851000 141611778000 


883 


73 


75 


1 0780001 1767 


518000 


849 


14 20. 25 




59 2 029000 1573 1317000 


1021 


14 


21 


278000' 2044 


131000 


963 


21 27 39 


6 


93 4 882000 14531 3 177000 


946 


37 


33 


», 70 


487000 


2308 


216000 


1024 


8 1 17 53 


3 


81 4 333000, 1581 


2 623000 


957 


26 


12 


>. 38 


204000 


1981 


88000 


854 


15 20 30 


4 


69 2 846000 1406 


1852000 


915 


39 


29 


» 68 


399000 


1873 


174000 


817 


2327 39 


1 


90 3 015000 1407 


1845000 


861 


49 


40 


4 89 


577000 


1990 


239000 


824 


22 36'45 


6 


109 4 323000 1534 


2 725000 


967 


81 


21 


»! 102 


569000 


2322 


222000 


906 


5 6 5 


1 


17 759000 1449 


542000 


1034 


5 


10 


Bl, 15 


123000 


2236 


65000 


1182 


41 65 37 


1 


144; 4 297000. 1614 2 548000 


957 


101 


49 


»! 150 


823000 


2068 


374000 


940 


40 53 ' 38 


6 


1371 4 772000! 1468. 3 015000 


927 


101 


59 


»i 160 


946000 


2210 


522000 


1220 


37 41 1 20 


2 


100 1 3 362000 15371 2 301000 


1052 


78 


50 


4 ! 132 


797000 1572 


399000 787 


33 39' 30 


1 


103 2 9340001 1432! 1 916000 


935 


41 28 




423000 2158 


1730001 883 


13 27 i 20 


3 


63, 2 009000! 1584 1 145000 


903 


29 12 


» 41 


24000012581 


830001 892 


1 
























Svend Rode. 



Kysthospitalet, Juelsminde. 



FORTEGNELSE OVER 
GAARDE m. m. I VEJLE AMT 

VURDERET I 1920 TIL MINDST 120,000 KR. EJENDOMSSKYLD 



UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AP MATERIALE I 

OVERSKYLDRAADET 



242 



VEJLE AMT 



SE 
ja 



1 
2 
S 
4 

5 

6 
7 
8 
9 

10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 



32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 



Skyldkreds og 
Kommune 



Bjerre Herreds 

Nebsager-Bjerre 
Stovby 



Sogn 



Ejendommens 

Navn 
eller Matr.-Nr. 



» 
» 



Hornum 

Barrit-Vrigsted . 
Raarup 

» 

» 

» 

As-Klakring 

» 

Glud-Øen Hjarnø 
Skjold 

Tyrsted-Ut 

» 

Urlev-Stenderup 

V 

» 
» 

Hatting Herreds * 

Engum 



Ørum-Davgaard 



» 

Hedensted-St. Dalby 
Løsning-Korning.... 

» 
Hatting-Torsted 

» 



Nebsager 

Stovby 

» 

» 

Hornum 

Barrit 

Raarup 

» 

» 

As 

» 

Glud 

Skjold 

» 

Tyrsted 

Ut 

» 

» 

Urlev 

Stenderup 

» 

» 

» 



Engum 

» 
Ørum 

Davgaard 

» 

St. Dalby 

Korning 

» 
Hatting 



» 
Torsted 



Skærrildgaard 

Rosenvold 

Rohden 

GammelbyPræsteg. 

Hostrupgaard 

Borchsminde 

Barritskov 

Kalsbøl 

Kleisgaard 

Nøttrupgaard 

Gramrod egaard 

Lottrup 1 a 

Lundbæk 4 e m. fl. 

Gramgaard 

Gram 1 m. fl. 

Møgelkjær 

Palsgaard 

Ringstholm 

Jensgaard 

Stourup 2 b m. fl. 

Johannesminde 

Dagnæsgaard 

Boller 

Kristiansminde 

Thyrasminde 

Urlev 1 b m. fl. 

Stenderupgaard 

Nr. Aldum 4 n m. fl. 

Sdr. Aldumgaard 

Braagaarden 

Braaskovgaard 

Tirsbæk Hvdgd. 

Julianebjerg 

Ørumgaard 

Ørum 3 b m. fl. 

Ny Ørumgaard 

Davgaarden 

Hastendal 

Wiliamsborg 

Staunbjerggaard 

Ussinggaard 

Merringgaard 

Bygholm 

Lille Østerhaab 

St. Østerhaab 

Rugballegaard 

Eriknauer 4 a m. fl. 

Mosegaard 
Ørnstrupgaard 2 a 



Hart- 
korn 

Tdr. 



29 1 /* 

30V« 
24 l /t 

15 
12V* 

23 

62V« 

34 

13V« 

15V4 

12 1 /* 
187« 

11 1 /« 

137« 
167« 
577* 
9374 
24 

377* 
14 

147« 
12 

757* 

467* 

117* 

14 

774 

147« 
157« 

117« 

137« 



40 
17 
31 

147« 
15 
15 

107« 

25 

117« 
577« 

237« 
1317« 

127« 
217« 
167« 

127« 

167« 

97« 



Areal 



Ager 



Eng og 

ved- 
varende 

Græs- 
nlngsjord 



220 
205 
260 
160 
127 
205 
488 
290 
98 
133 
114 

1.047« j 
96 

1257« 
606 
634 
179 

112 
1027« 
1117« 

540 



420 



138 

118 

66 

128 

124 

114 



325 

250 
121 
170 

1187« 
138 

1827« 
157 
588 
200 
1060 
135 

2497« 
148 
99 
130 
92 



9 

45 

60 

» 

12 
1 

29 
3 

20 
2 
6 

10 

18 

20 

» 

81 
80 

14 

13 

» 

70 

» 

12 

2 

10 

16 

8 



25 

30 
10 

4 

8 

» 

357« 

20 

» 

20 
340 

15 
2V. 

10 

4 

18 

» 



l ) Det den u Ao 1921 afløste grevelige Rantzauske Forlods omfattede Godserne Rosenvold og" Skov- 
900 Tdr. Ld. Besidder: C. F. Greve Rantzau. s ) Grevskabet Frijsenborg se Aarhus Amt Grevskabet 



VEJLE AMT 



243 



Tdr. Ld. 



Skov 



Mose 



Hede 



14 
• 

80 
70 

50 
» 

' 60 
17 

.17« 

4 

107* 

I * 

14 
» 

| 50 



» 
» 

2 

* 

IV« 

» 



I 



6 
12 
» 

JO 

» 
» 

12 
» 
» 

25 



1 

» 

» 

4 

1 
4 



350 



150 


» 


2 


» 


5 


» 


207* 


» 


12 


» 


727* 


7 


10 


» 


i 146 


» 


1 54 


» 


i 125 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


1 » 


1 


» 


27« 


» 


» 



55 

» 

» 

» 
» 

» 
» 

75 
» 
» 

» 



2 
» 

» 

» 
» 



Andre 
Are- 
aler 



15 

397« 
» 

4 

8 

77* 

21 

7 

17« 

» 

5 

474 

2 

7 
» 

55 

» 

17« 

3 

» 

10 

» 
8 
13 

77* 
5 
4 



10 

7 
4 
1 
3 
» 

147« 
» 

12 

4 
30 
40 
14 

2 

1 

2 

2 



Samlet 
Areal 



Tdr. 
Ld. 



Hek 
tar 



Ejendomsskyld- 
værdi 



1916 
Kr. 



1920 
Kr. 



1920 



Jord- 
værdi 

Kr. 



258 

3447« 
400 
234 
147 

26374 
538 
360 

1367t 

1387* 
129 
186 

130V4 
116 

1667« 
606 
895 
259 
300 
1337« 
1317* 

ni'A 

620 
420 
138 
150 
85 
14674 
174 
129 
150 



710 
193 
437 
139 
180 
150 
150 
312 
187 
746 
278 
1555 
190 
266 
160 
105- 

1527« 
94 



142 

190 

221 

129 

81 

145 

297 

199 

75 

76 

71 

103 

72 

64 

92 

334 

494 

143 

165 

74 

73 

62 

342 

232 

76 

83 

47 

81 

96 

71 

83 



392 

106 

241 

77 

100 

83 

83 

172 

103 

412 

153 

858 

105 

147 

88 

58 

84 

52 



210000 
827670 
315000 
135000 
112000 
200000 
880000 
290000 
120000 
110000 
100000 
299200 

95000 
105000 
122000 
520000 
990800 
150000 
393200 
105000 
105000 

95000 
807000 
390000 

98000 

70000 
125000 
115000 
132000 

95000 
315000 

450000 
130000 
300000 
110000 
120000 
120000 
100000 
210000 
150000 
550000 
210000 
950000 

90000 
216000 
144000 

95000 
155000 
100000 



283000 
513000 
380000 
170000 
135000 
255000 
800000 
365000 
165000 
150000 
135000 
190000 
120000 
150000 
152000 
610000 

1 000000 
190000 
281500 
140000 
130000 
127000 

1000000 
447000 
124000 
126800 
149400 
138000 
160000 
120000 
380000 



600000 
170000 
375000 
139000 
160000 
145000 
135000 
250000 
200000 
700000 
231000 
1500000 
135000 
266000 
160000 
125000 
200000 
130000 



166900 

191000 

140000 

113600 

86400 

146400 

375000 

240000 

93000 

98000 

84000 

115000 

69000 

86000 

95000 

375000 

412400 

130200 

161500 

86000 

90000 

88000 

465000 

315000 

83000 

86400 

49400 

100000 

104000 

85000 

80500 



235000 
100000 
185000 

83500 
110000 

81100 

73700 
137800 

97600 
416700 
140000 
828000 

83000 
160000 
100000 

70000 
102400 

65800 



Byg- 

nings- 

assu- 

rance 

Kr. 



182450 

518050 

397000 

78900 

80000 

174290 

806778 

317400 

121200 

62200 

74700 

103200 

98400 

103100 

96800 

301900 

761300 

68900 

183700 

54000 

55000 

58400 

701000 

180700 

61930 

64000 

241600 

74000 

72000 

72450 

274500 



884100 

96000 
360000 
105100 

69000 
172700 

92000 
231200 
144600 
542200 
167000 
1148050 

89100 
171700 

56600 

37550 
188550 

77000 



Ejer 



H. S. Tingleff 

Rantzaus grevl. Forl. 1 ) . 
Enkefr. Baronesse Lerche 

Præsteembedet 

H. Østergaard 

A. Holm 

K. Brockenhuus Schack 

J. H. Levy 

Hans Hansen 

J. Munkedal 

Rantzaus grev. Forl. . . . 

E. Schou 

H. Bichel 

P. H. Hansen 

Niels Lerche 

A. Ravn 

E. Schou 

» 

P.C. Glud 

N. P. Hansen 

N. Jensen 

Grevskabet Frijsenborg 1 ) 

» 

» 

E. O. Lorentzen 

N. P. Bech 

C. H. Kjær 

H. J. Hansen 

O. T. E. Therkildsen.. . 
Staten 



Frode Neergaard 

Jacob Knudsen 

H. Wedell Wedellsborg. 

K. M. Kristiansen 

A. Olesen 

C. E. G. Lunding 

J. Smith 

H. Wedell Wedelsborg . 

Rasmus lngvarsen 

A. Castenschjold 

Erik Henningsen 

Horsens Kommune 

» 

» 

S. A. Vinther 

K. P. Højgaard 

Horsens Kommune 

G. H. Hansen 



Z 

(S 



1 
2 
3 
4 

5 

6 
7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 



32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 



gaarde (i Odense Amt) med ca. 140 Tdr. Hartkorn. Jordtilliggendet udgør 634 Tdr. Ld., Skovarealet 
er afløst den * 9 /" 20. ie* 



244 



VEJLE AMT 



i 



Skyldkreds og 
Kommune 



Sogn 



Ejendommens 

Navn 
eller Matr.-Nr. 



Hart- 
korn 

Tdr. 



Areal 



Ager 



EoR og 

ved- 
varende 



nlngajord 



50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 



61 
62 
63 
64 



65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 
82 
83 



84 

85 
86 
87 
88 
89 
90 
91 
92 
93 
94 



Hatting Herred (fortsat.) 

Hatting-Torsted ... 

» 

Øster Snede 

Langskov 

» 
Hornstrup 

» 

Kollerup-Vindelev. 
Grejs-Sindbjerg ... 



Nørvang Herreds 
Hvejsel 



Give 

Thyregod -Vester 



Torrild-Jerlev Herreders 

Vejle Kbst Landdistr. . 
Hover 

» 
Jelling 

Skibet 

» 

Bredsten 

Nørup 

» 

Randbøl 

Højen-Jerlev 

» 

» 

Ødsted 

Holmans-Elbo Herreders 

Fredericia Trinita. Ldsogn 
(Ullerup) 

» 

» 

Vejlby 

Erresø 

» 

Tavlov 

Bredstrup 

Pjedsted 

» 
Gaarslev 



Torsted 

» 

Øster Snede 

Langskov 

» 

Hornstrup 

» 

» 

Kollerup 

» 

Grejs 



Hvejsel 

» 

Give 

Thyregod 



Vejle KbstLdd. 

Hover 

» 

» 

» 
Jelling 

» 
Skibet 

» 

Bredsten 

Nørup 

» 

Randbøl 

Højen 

» 

* 

Jerlev 

Ødsted 



Ullerup 

» 

» 

Vejlby 

Erresø 

» 

Tavlov 

Bredstrup 

Pjedsted 

» 
Gaarslev 



Ørnstrnp 3 a m. fl. 

Ørnstrnp 4 a m. fl. 

Aggersbøl 

Stenagergaard 

H volgaard 

St. Grundet 

Grundet Avlsgaard 

LI. Grundet 7 m. fl. 

Brandbjerg 

Skovgaard 

Højgaard 



Hvejselgaard 
St. Mindstrup 

Vorslunde 9 e m. fl. 

Hastrup Statsplant. 



Vejle Nørskov 1 ra. fl. 

Lerbæk 

Hopballe Mølle 

Rugballegaard 

Hover 2 k m. fl. 

Jelling 2 a m. fl. 

Haughus 

Faarupgaard 

Ruhe 5 m.fl. 

Haraldskær 

Kjeldkjær 

Abildgaard 

Engelsholm 

Randbølgaard 

Oxviggaard 

Aldebertsminde 

Horstedgaard 

Jerlevgaard 

Christiansdal 



Sønderbygaard 

Stoustrupgaard 

Højgaard 

Karensminde 

Snoghøj Færgegaard 

Hønneberggaard 
Taarup Møllegaard 

Ødstedgaard 
Pjedsted 5 b m. fl. 
Pjedsted 1 m m. fl. 
Nebbegaard 



10V* 
107« 
44 ! /i 
ll'/t 
397« 
42 1 /« 
24 1 /* 

21 

26 
217* 

7 



14 

147* 

1 

77* 



127* 
597. 

47« 

14V« 

47* 

12 f /4 

187s 

57* 

5V* 

4074 

2274 

157i 

40V4 

1574 
1574 

10 

157« 
14V4 

12»/4 



41 
1474 

167i 
1574 

14 

21 

12V4 
5474 

15 
13V4 
20V4 



110 
448 

13174 

244 
485 
257 
115 
320 
224 
90 



110 
215 
145 

1674 



457 

57 

165 

26 

113 

223 

46 

62 

410 

280 

116 

386 

152 

155 

166 

136 

320 

187 



300 

94 

123 

111 

134 

170 

100 

60 

1027« 
194 



» 

46 
12 
20 

2 
17 

» 
26 

4 

8 



127« 

507« 
16 

197« 



80 

57« 
10 

20 
10 

107« 
10 
77 
40 

387* 
37 
25 
17 

» 

14 
11 

» 



8V. 

67« 

6 

6 

8 

14 

12 

70 
17 
43 



VEJLE AMT 



245 



Tdr, 


. Ld. 






Samlet 


Ejendomsskyld- 


1920 


Ejer 


0) 

u 


Skor 


Mose 


Hede 


Andre 

Are- 
aler 


Areal 


værdi 


Jord* 
værdi 

Kr. 


Byg. 

nlngs- 

aisu* 

ranee 

Kr. 




1916 
Kr. 


1920 
Kr. 


Tdr. 
Ld. 


Hek- 
tar 


øm 

.5 


10 
96 

2 1 /« 

50 

180 

15 

90 


2 
» 

I7i 

2 

2 

» 
185 

» 

IV« 

» 

» 

37* 
5 
3 
1 
2 
i 
4 
» 
» 

» 

» 
37« 

» 

• 


» 

» 

» 
» 
» 
» 

» 
» 

» 
» 

110 

» 

» 
» 
» 
» 
» 
» 

17« 
» 
» 

» 
» 



\ 

» 

» 
» 
» 

» 
» 

» 
» 


2 
10 

2 

15 

10 

27« 
8 
6 
9 
7 

6 

12 

6 

587« 

23 

77« 

5 
18 1 /« 

2 

4 

6 

14 

21 

2 
77« 

85 

16 

7 

2 

3 

10 

8 

11 1 /« 

37« 
» 

6 

9 

10 

5 

1 

37« 

5 


126 

124 
600 
149 
331 
677 
2917« 
213 
411 
260 
236 

134 

3077« 
467 
884 

518 
860 

1097« 
231 
47 
144 
292 
78 
177 
580 
385 
213 
708 
591 
195 
188 
165 
355 
225 

3667« 

1177« 
140 
203 
155 
220 
137 
470 
145 
143 
292 


70 
68 
331 
82 
183 
373 
161 
118 
227 
143 
130 

74 
169 
258 
487 

286 

474 

60 

127 

26 

79 

161 

43 

98 

320 

212 

118 

391 

326 

108 

104 

91 

196 

124 

■ 

202 
65 
77 

112 
86 

121 
76 

259 
80 
79 

161 


ny 
100000 
550000 
100000 
350000 
520000 
ny 

» 
270000 
200000 
128000 

100000 

130000 

ny 

» 

» 

525000 

145000 

145000 

ny 

» 

200000 

ny 

» 
314000 
175000 
130000 
325000 
162900 
120000 
125000 
126000 
205000 
124000 

350000 
115000 
120000 
115000 
110000 
212000 
102000 
390000 
120000 
125000 
182000 


145000 
140000 
525000 
142000 
350000 
620000 
280000 
320000 
325000 
240000 
140000 

122000 
165000 
170000 
230000 

330000 
600000 
130000 
170000 
225000 
142000 
260000 
155000 
248000 
440000 
215000 
170000 
408000 
220000 
133000 
140000 
141000 
230000 
148000 

369000 
121000 
140000 
128000 
126000 
230000 
120000 
495000 
150000 
150000 
300000 


84000 

75000 
290000 

88000 
182100 
330200 
165500 
132500 
217400 
141400 

67800 

77500 
102800 
121500 

43600 

122000 

397000 
51700 

119000 
37900* 
82900 

146400 
27100 
37000 

183000 

115800 
76100 

167500 
99300 
80600 
85200 
79300 

156600 
98400 

254100 
91950 
98000 
84500 
84700 

154150 
76200 

321500 
91850 
84400 

1 59600 


89100 

70000 
259400 
103500 
300000 
251241 

55450 
313410 
183250 
138100 

75600 

80000 

140000 

53000 

11400 

496000 

121870 

108650 

212100 

100000 

170500 

319800 

207425 

442605 

173850 

95000 

694400 

78800 

60000 

76000 

72500 

148100 

106700 

252000 
80000 

100000 
16000 
57500 

121300 
80000 

275500 
51900 

115000 

1 92000 




50 


Albrechtsen og Ravn. . . 


51 
52 
53 


N. Skov . .. . 


54 
55 


Chr. Skov 


56 


N. Skov 


57 


58 


H. C. Holst, t 


58 


23 


H. Tinjzlejf 


59 


131 

3 1 /« 

30 

5 

789V« 

300 
39 
51 

2Vi 

i 9 

55 

14 
87«/« 

67 

60 

50 
180 
390 

12 

20 

12 

14 

36 

46Vi 
13 1 /« 
11 
, 80 

1 4 
26 
167« 

14 
20 


E. P. Carlsen 


60 


J. Jørgensen 


61 


A. Seidelin 


62 


A/S De jyd. Kultørvfabr. 
Staten 


63 
64 


G. Sass 


65 
66 


A. Christensen (Mølle) . . 
Enkefru H. Langhorn . . 
A/S Bøgager Teglværk . 

I. Meldgaard 

C. E. Hess 


67 
68 
69 
70 
71 


Københavns Kommune . 
A/S De for. Papirfabrikr. 
G. M. Hess 


72 
73 

74 


A/S Vingsted Fabriker. 
A. Boye 


75 

7rt 


C. A. R. Bech 


77 


Det Grønske Fideicomm. 
Anton Bent. 


78 
79 
80 


J. Schultz 


81 


J. Smith 


82 


J. Chr. Juhl 


83 
84 




85 
86 


Fru R. Meldola 

Chr. Thrap de Thygesen 


87 
88 
89 
90 


H. Hartvigsen 


91 
92 


H.Nielsen 


93 


50 




94 



246 



VEJLE AMT 















Areal 


C 






Ejendommens 
Navn 


Hart- 
korn 






iz 

• 

4> 


Skyldkreds og 


Sogn 




Eng og | 
ved- 


-O 


Kommune 




eller Matr.-Nr. 




Ager 


varende 
Græs- 




1^^ 




- 




Tdr. 




nlngsjord 




Holmans-Elbo Herreds (forts.) 










i 


95 




Gaverslund 


( Den Kellerske \ 
\ Aandssvageanstalt/ 


207* 


125 


37 


•r w 




, 


96 


» 


» 


Hvisbjerggaard 


247* 


150 


537« ! 


97 


Vindinge 


Vindinge 

Smidstrup 

» 


Vindinge 8 a m. fl. 


97« 


109 


5 1 


•r f 

98 




Ryttergaarden 


17'/« 


143 


26 


99 


» 


Gertrudsminde 


21 


154 


7 , 


100 


» 


» 


Smidstrup 2 b m. fl. 


14 


167 


14 


101 


» 


i 

» 


Vellinggaard 


20 


150 


24 


102 


* » 


» 


Egeland 


13V* 


99 


25 


103 




Herslev 


Herslevgaard 


15 


100 


22 




104 


» 


» 


Tolstrupgaard 


167« 


123 


8 


105 


» 


» 


Højrup 8 a m. fl. 


13»/4 


91 


8 


106 


» 


» 


Follerupgaard 


39V* 


333 


2 i 


107 


» 


' » 


Bollegaard 


147* 


90 


13 


108 




Eltang 


Eltanggaard 


14'/. 


120 


20 


109 


» 

i 


» 


Nørre Stenderup 


16»/4 


1267« 


24 


110 


» 


» 


Nedergaard 


19 


150 


10 


111 


» 


» 


Bøgeløkke 


12»/4 


84 


40 


112 


)) 


» 


Nr. Bjært 6 a m .fl. 


137« 


103 


4 


113 


» 


» 


Nr. Bjært 3 m. fl. 


H',4 


108 


20 


114 


» 


Vilstrup 


Landerupgaard 


25 


83 V* 


141 


115 


Kolding Herreds 


» 


Vilstrup 4 a m. fl. 


17*A 


120 


5 


116 


Alminde 


Alminde 


Dons Mølle 
Donsgaard 


11V4 

137t 


200 
167 


24 


117 


» 


» 


118 


» 


» 


Christiansminde 


10*/4 


1337« 


3 , 


119 


i 


» 


Mosevraagaard 


12 


106 


10 


120 


Viv 


Viv 


Viufgaard 
Elisabethsminde 


137« 


1167« 


12 


121 


» 


» 


267* 


240 


44 


122 


» 


» 


Havreballegaard 


107« 


110 


17 


123 


» 


» 


Viuf 3 d m. fl. 


217« 


171 


43 


124 


0. Starup-V. Nebel 


0. Starup 


Egeland 


24V* 


2397« 


36 


125 


» 


» 


Skovgaard 


23 


269 


30 


126 


» 


. » 


1 Skovlykke 


12 


136 


13 


127 


» 


» 


Agnethesminde 


1574 


170 


» 


128 


» 


» 


Hesselballegaard 


16»/4 


1737« 


8 


129 


» 


» 


Hesselballe 1 c m. fl. 


16V4 


192 


8 


130 


» 


» 


Garn mel eje 


117« 


118 


3 


131 


. » 


» 


Aagaard 


1674 


131 


15 


132 


» 


» 


Fønixborg 


29% 


240 


40 


133 


» 


. » 


Nygaard 


2574 


240 


30 


134 


» 


Vester Nebel 


Elkjærholm 


207* 


263 


77 


135 




Bramdrup 


Hvidsminde 


11 


777« 


57« ; 


136 


* i 


» 


Bramdrupgaard 


1074 


110 


20 ' 


137 


» 


» 


Petersbjerggaard 


10V4 


90 


6 


138 


1 Kolding Kbst. Ldsogn. . 


Koldg.Kbst.Lds. 


Dyrhavegaard 


217* i 


— 


— 


139 


Vonsild 


Vonsild 


Teglgaarden 
Sønderholm 


u ! 


125 


» 


140 


» 


» 


1674 


170 


» 


141 » 


» 


Malkstedgaard 


9 


113 


» 


142 


1 » 


» 


Vonsild 7 a m. fl. 


10 


110 


10 


143 


! » 


-» 


Ingersholm 


6 f /4 


95 


3 





VEJLE AMT 



247 



Tår. Lå 



'i 



Skov M< 



80 



10 



21 


1 


dl 


» 


40 


4 


10 


• » 


18 


i 1 


17V» 


. » 


24 


» 


10 


1 


37« 


7 


12 


5 


47 


7« 


15 


» 


12 


17« 


32 


» 


» 


» 


24 


l 


13 


17« 


12 


» 


13 


3 


23 


3 


17 


» 


13 


1 


r/» 


» 


5 


1 


15 


3 


30 


» 


21 i 


1 


17 


» 


103 1 ! 


» 


MS 


» 


37 


9 


25'/, 


» 


26 


» 


12 


1 


8 


2 


4 > 


» 


45 1 


» 


» , 


» 


U : 


» 


4 ' 


» 


18 


7« 


H 


» 



»Vi 3 
24 ! 6 
30 5 

16 27« 



Andre 
Are- 
aler 



62 

4 
1 
3 
2 
3 
» 
2 
2 
9 
7 
6 
2 
5 

207« 
6 
2 

37« 
2 

157* 
2 



10 

7 

4 

3 

1 
16 

1 

8 
12 
13 

2 

10 
15 

3 

2 
13 

5 

9 

7 

3 

17« 
17« 

4~7« 

2 
2 

4 
2 



Samlet 
Areal 



Tdr. 
Ld. 



314 

2297« 
166 
216 
173 
203 

1917« 
150 
135 

1507« 
123 

3887« 
120 

1587« 
203 
166 
151 
125 
142 
256 
153 



251 

188 
142 
125 

1477« 
330 
150 
239 
391 

3967« 
188 

2057« 

2227« 
216 
133 
163 
330 
304 
361 
90 
150 

1117« 
245 
156 
202 
150 
165 

1187« 



Hek-| 
tar 



173 

127 
92 

119 
95 

112 

106 
83 
74 

'83 
68 

214 
66 
87 

112 
92 
83 
69 
78 

141 
84 



138 

104 

78 

69 

81 

182 

83 

132 

216 

219 

104 

113 

123 

119 

73 

90 

182 

168 

199 

50 

83 

62 

135 

86 

111 

83 

91 

65 



Ejendomsskyld- 
værdi 



1916 
Kr. 



178000 

165000 
102000 
137000 
135000 
163000 
153000 
117000 
100000 

96000 
100000 
315000 
100000 
115000 
120000 
120000 
105000 

88000 
108000 
347000 
124800 



145000 
143000 
108000 
90000 
100000 
250000 
100000 
170000 
235000 
268000 
125000 
125000 
160000 
200000 
100000 
135000 
227000 
185000 
250000 
100000 
100000 
125000 
290000 
116000 
172000 
110000 
122000 
100000 



1920 
Kr. 



1920 



Jord- 
værdi 

Kr. 



Byg- 
nings- 

assu- 

rance 

Kr. 



200000 

228000 
120000 
164000 
170000 
170000 
180000 
140000 
123000 
130000 
120000 
380000 
120000 
128400 
140000 
151000 
135000 
133500 
143800 
364000 
150000 



170000 
160000 
124000 
122000 
120000 
288000 
125000 
200000 
330000 
365000 
158000 
185000 
200000 
205000 
128000 
165000 
295000 
250000 
320000 
128000 
125000 
150000 
400000 
165000 
210000 
140000 
165000 
120000 



137150 

149400 

82150 

112800 

115200 

108500 

121700 

80800 

79100 

90650 

74000 

220550 

74000 

93350 

84400 

111100 

94700 

94300 

98750 

171550 

108000 



101800 

111400 

80600 

85500 

76800 

191000 

81500 

127700 

200000 

228800 

98000 

114600 

126000 

126000 

87000 

104000 

187000 

161000 

176000 

81200 

84500 

103500 

250000 

107200 

147200 

92100 

103300 

i 70200 



103200 

151500 
76000 

101000 
66000 

155000 

100000 
40000 
85000 
68500 
62500 

250000 
84000 
96000 
73300 
71000 
89000 
88000 

113100 

525000 
86400 



131600 

97400 

67000 

71000 

91250 

200000 

84600 

80000 

227500 

323000 

46200 

50000 

120000 

83000 

65000 

104500 

144000 

143000 

258700 

95000 

80000 

60000 

252200 

109300 

145200 

39000 

100000 

74600 



Ejer 



( Den Kellerske \ 
\ Aandssvageanstalt / 

I. Skou 

K. A. Friis Hansen 

Marie Hartvigsen 

P. Sørensen 

O. Juhl 

P. Elkjær 

M. Sørensen % 

P. N. Sørensen 

H. P. Jørgensen 

P. Skov 

N. K. Nielsen 

S. Sørensen 

A. Moos 

N. Th. Flensborg 

K. Bech 

H. Sandager 

G. Sandager 

L. Thorning 

Flakkebjerg Institut . . . 

N. Petersen 

L. G. Blem 

J. Nielsen 

H. Haar Ravn 

H.Koed... 

Chr. Ingversen 

P. Ingversen 

R. Pedersen 

J. Poulsen 

A. Thygesen 

H. Hauberg 

J. P. Sager 

J. L. Pedersen 

P. Møller 

J. J. Schultz 

P. C. Nyboe 

A. Østerlund 

H. Mortensen 

N. J. Greve 

A.Andersen og H.Iversen 

Enkefru Bøjsen 

H. Hansen 

H. Thorning 

Kolding Kommune 

H. Falle Bruhn 

N. H. Tingleff 

J. Iskov 

O. Simonsen Iskov 

J. P. Vistoft 



i 



95 

96 
97 
98 
99 
100 
101 
102 
103 
104 
105 
106 
107 
108 
109 
110 
111 
112 
113 
114 
115 



116 
117 
118 
119 
120 
121 
122 
123 
124 
125 
126 
127 
128 
129 
130 
131 
132 
133 
134 
135 
136 
137 
138 
139 
140 
141 
142 
148 



248 



VEJLE AMT 



• 






i 






Areal 




Skyldkreds og 
Kommune 


Sogn 


Ejendommens 
j Navn 
1 eller Matr.-Nr. 


Hart- 
korn 






2 

i 
5 


Ager 


Eng og 
ved- 

varende 
Græs- 










Tdr. 




ningsjon 




Kolding Herreds (fortsat). 












144 


Vonsild 


Vonsild 


Poulinesminde 
Overbygaard 


15 

12V« 


145 

146 


4 


145 


» 




146 


» 


» 


Senderskovgaard 


29 


37l7i 


» 


147 


• 


» 


Christiansminde 


12V« 


147 


» 


148 


Dalby 


Dalby 

1 » 


Dalbygaard 
Ankerhus 


28 ! /i 


232 


15 


149 


» 


13V« 


84 


43 


150 


» 


l » 

i 


Lindgaard 


20 7« 


204 


10 


151 


» 


» 


Bøgelund 


20 


1997t 


» 


152 


» 


» 


Højgaai d 


24 f A 


3247« 


» 


153 


» 


» 


Straarup ■ 


33 1 /* 


323 


16 


154 




S. Stenderup 


Ca trineborg 


31 


2247« 


45 


155 


» 


* 


Thygesminde 


207* 


191 Vi 


» 


156 


» 


» 


Fensbjerggaard 


197« 


164 


17* 


157 


» 


» 


Østergaard 


197* 


155 1 /« 


87« 


158 


» 


» 


Østerkjær 


157i 


111 


12 


159 


» 


» 


Lykkesgaard 


28 


2167« 


40 


160 


» 


i * 


Troldkjær 


13 


120 


10 


161 


• 


» 


Solkjær 


137« 


113 


31 


162 


» 


» 


Lauritzminde 


15 


137 


10 


163 


» 


» 


Dorthealund 


13 


108 


12 


164 


» 


» 


Østerskovgaard 


107« 


89 


36 


165 


» 


» 


Varmarkgaard 


257* 


222 


22 


166 


» 


» 


Vang 


137i 


1027« 


18 


167 


» 


» 


Juelsminde 


21V* 


202 


14 


168 


» 


» 


Stenderup 31 a m. fl. 


17 


136 


10 


169 




Sønder Bjert 

» 


Bjærtgaard 
Bjærgagergaard 


llV« 


1017« 


16 


170 


» 


12V* 


A *r A f » 

1167* 


10 


171 


» 


» 


i Bjært 8 a m. fl. 


1274 


102 


14 


172 


» 


» 


| Sarktvedgaard 


137* 


1217« 


4 


173 


» 


i 


Trøjsel 


167* 


145 


3 


174 


» 


! » 


Skartved 5 a m. fl. 


127i 


116 


47* 


175 


» 


1 » 


Skartved 6 a m. fl. 


127* 


113 


3 


176 


» 


1 » 

i 


Binderupgaard 


29 


260 


28 


177 


» 


l » 


; Binderup 1 h m. fl. 


137« 


1547« 


3 


178 


» 


» 


Juhlsminde 


11V* 


120 


3 


179 


» 


» 


Binderup 3 a m. fl. 


11V« 


1407« 


5 


180 


» 


1 * 


Kellerup 


197i 


186 


16 


181 


» 


» 


Dalagergaard 


17V« 


179 


2 


182 


» 


1 » 


Egelund 


10V« 


113 


4 


183 


» 


» 


Agt nip 


137* 


110 


7« 


184 


» 


» 

i 


Agtrup Østergaard 


15 


107 


19 


185 


» 


» 


Kroagergaard 


12 f A 


117 


4 


186 


Vejstrup 


Vejstrup 


Vejstrupgaard 
Ravnsminde 


20 


2037* 


3Vi 


187 


» 


127« 


967« 


5 


188 


» 


» 


Grønningh. 2 a m. fl. 


21 7t 


— 


— 


189, 


» 


» 


Sjølundgaard 


20»/« 


182 


15 


190 : 


» 


i » 


Sjølund 4 a m. fl. 


n7i 


II8V4 


» 


191 


Hejls 


Hejls 


Klostergaarden 


13V* 


120 


77« 


192 


» 


» 


Bæklund 


15% 


1447« 


8 


193 


» 


» 


] Stavnsbjerg 


io7« 


96 


3 


194 


» 


» 


Hejlsgaard 


17% 


153 


16 



VEJLE AMT 



249 



Tdr. Ld. 



Skor 



Mose 



Hede 



Andre 
Are- 
aler 



Samlet 
Areal 



Tdr. 
Ld. 



Hek 
tar 



Ejendomsskyld- 
værdi 



1916 
Kr. 



1920 
Kr. 



1920 



Jord- 
værdi 

Kr. 



Byg- 
nings- 

assu- 

rance 

Kr. 



Ejer 



u 



1 38 

36 

1 14 

i 18 
1 237« 
14 

297« 
12 
! 25 

i io 

4 

18 

|HV« 
3 

i " 

, 4 

li 1 /* 
I 8 

I 6 

1 14 
13 
12 
8 
18 
5 

47« 
9 
4 

11 1 /« 

47« 

7. 

43 

197* 
24 
18 
33 
29 
18 
12 

il Vi 

9 
2 

15 

10 

9 
10 
12 
6 



6 

» 
4 
» 
» 

2Vi 
» 

i 1 /« 



» 

» 
5 



2 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


1 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


9 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


)) 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


» 


4 


» 


V« 


» 


8 


» 


1 


» 


1 


» 


2 


» 


» 


» 


4 


» 



2 

2 

5 

18 

20 

IV« 
2 

6 

4 

17 

5 

3 

2 ! /i 
2 
34 
5 
2 

2 l /i 
3 
2 
1 
3 
2 
2 
6 

s 1 /« 

2 

2 1 /« 
2 
2 

IV« 

2 

2V« 
2 
2 

IV« 

2 

2 1 /« 
2 
3 

17« 
2 

2Vt 
4 

10 
6 
2V« 
3 
8 
3 



175 

186 

413 

183 

285 

151V* 

232 V« 

235 

342 

383 

284 V« 

198 ! /i 

185 1 /« 
179 
161 

272 V« 

136 

148 l /< 

158 

128 

140 

260 

1347« 

226 

170 

126 

132V« 

127 V« 

131 1 /« 

161 V« 

126 1 /« 

1187« 

333 V« 

179 

149 

165 

237 

213 

137 

125 1 /« 
139 
132 

215V« 
121 
223 
225 
133 
140 

167V« 
117 
182 



97 
103 
228 
101 
157 
84 
128 
130 
189 
211 
157 
110 
102 
99 
89 
150 
75 
82 
*7 
71 
77 
143 
74 
125 
94 
70 
73 
70 
73 
89 
70 
65 
184 
99 
82 
91 
131 
118 
76 
69 
77 
73 
119 
67 
123 
124 
73 
77 
92 
65 
101 



160000 
155000 
325000 
135000 
265000 
125000 
230000 
240000 
265000 
335000 
245000 
193000 
177000 
173000 
148000 
240000 
128000 
131000 
144000 
118000 
114000 
230000 

85000 
199000 
104000 
120000 
120000 
118000 
114000 
136000 
114000 
102000 
295000 
143000 
125000 
118000 
185000 
180000 
110000 
108000 
125000 
112000 
150000 
103000 
195000 
200000 
115000 
128000 
147000 

78000 
157000 



200000 


130100 


200000 


132600 


394000 


299800 


169000 


117100 


340000 


232500 


150000 


115600 


275000 


186000 


285000 


195000 


315000 


231500 


400000 


310000 


315000 


215500 


228000 


153200 


206000 


142400 


205000 


147300 


176000 


122700 


275000 


200000 


156000 


108800 


154000 


106200 


175000 


123200 


143000 


103000 


132000 


91100 


267000 


198000 


152000 


104000 


235000 


173700 


190000 


130200 


145000 


103000 


148000 


107000 


138000 


99700 


137000 


96900 


160000 


115800 


137000 


93000 


124000 


87800 


365000 


256000 


177000 


132000 


155000 


111700 


155000 


120000 


230000 


174000 


230000 


160000 


145000 


100000 


129500 


96000 


155000 


112600 


131000 


100000 


215000 


147600 


125000 


82200 


228000 


153400 


235000 


154000 


135000 


89000 


150000 


103000 


1 70000 


123100 


140000 


81300 


185000 


129600 



152800 

93100 

252200 

50000 

235400 

41195 

94000 

237900 

193000 

301650 

264000 

150000 

100000 

78500 

90000 

250000 

115500 

105000 

105400 

116000 

67000 

137200 

40000 

135000 

135000 

111800 

104000 

56500 

90400 

100000 

116500 

64000 

202000 

105000 

94000 

80000 

111200 

206200 

121500 

64100 

66650 

63900 

48900 

86200 

79200 

129000 

103000 

96700 

135400 

89300 

119650 



J. C. Nissen Viuf 

J. P. D. Hansen 

C. Vissing 

C. H. Christoffersen . . . 

J. C. Thygesen 

A. J. Schultz 

J. Hansen Lind 

O. K. Kristoffersen 

S. V. Lyngbye 

P. N. Tofts Enke 

N. P. Stenderup. 

N. Jørgensen 

Chr. Lauesen Frost. . . . 

E. Christiansen 

N. Nissen Bruhn 

O. L. Juhl 

J. F. Schmidt 

F. L. Hansen .... 

L. H. Bramsen 

S. E. L. Frost 

P. J. B. Juhl 

K. P. Juhl 

M. S. O. Straarup 

J. P. Juhl 

N. Ravn 

G. Lind 

O. Jepsen Nygaard . . . . 

N. C Schultz 

P. L. Lind 

N. Olesen Juhl 

T. Uldall 

J. Petersen 

C. Nissen Lind 

M. Juhl 

J. L. Bogh .- 

J. Hansen Bogh 

Ane L. Bogh 

J. Ziska 

M. T. Dahl 

M. Madsen Uldall Juhl 

J. N. Kjær 

O. Hansen Juhl 

F. E. Frederiksen 

R. Jørgensen Ravn .... 

S. Schultz 

H. Ravn 

L. M. P. Raffnsøe 

1 J.JespersenSchultzsEnk. 
' N. Dall 

J. Fillipsen 

K. Andersen 



144 
145 
146 
147 
148 
149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 
171 
172 
173 
174 
175 
176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 
183 
184 
185 
186 
187 
188 
189 
190 
191 
192 
193 
194 



250 



VEJLE AMT 



A 



Skyldkreds og 
Kommune 



Sogn 



Ejendommens 

Navn 
eller Matr.-Nr. 



Hart- 
korn 

Tdr. 



"Areal 



Ager 



Eng og 
ved- 
varende 
Græs- 
ningsjord 



195 
196 
197 
198 
199 
200 
201 
202 
203 
204 
205 
206 
207 
208 
209 
210 
211 
212 
213 

214 

215 

216 



Kolding Herreds (fortsat). 
Hejls 



» 
» 



Taps 



» 
» 
» 



Ødis 



» 

» 

» 
» 

» 
» 

» 



Kolding Købstad. 



Hejls 
» 

Taps 



» 

Ødis 
» 

» 

» 
» 

Kolding 



Østergaard 

Bygebjerg 

Vargaarde 

Rønhøjgaard 

Tapsøre 3 a m. fl. 

Frederiksminde 

Dalhavegaard 

Skovgaardsminde 

Hørregaard 

Aastorp 11 a m. fl. 

Nefgaard 

Kajbjerggaard 

Hardtsminde 

Ødis 10 a m. fl. 

Tagkjærgaard 

Fovslet 

Kransbjerggaard 

Christiansholm 

Bramdrupgaard 

Midtgaard 

Drenderupgaard 

Brænkjærgaard 



137« 
137« 
13 1 /« 
12 1 /« 
16V« 
17 Vi 

25 
10 1 /« 

io7t 

18»/4 

9 

13 

15 

97* 

9»/« 

38»A 

17 

6V* 
14»A 

9V» 

17»/4 

16«/* 



116 
107 

1267« 
125 
226 
220 
252 
134 
111 
221 

111 Vi 
143 
170 
100 

1387i 
379 
189 
148 
196 

160 

217 



4Vr 

i67i 

3 

» 

527« 
5 
» 
14 

» 

22 

45 

» 

29 
7 

24 
28 

6V1 

16 



Alfabetisk Register 



Navn 


Løbe- 

- Nr. 


Navn 


Løbe- 
Nr. 


Navn 


Løbe- 
Nr. 




131 
204 

76 

52 
127 
183 
184 i 

80 

29 

28 
149 

7 i 
179 
177 
176 


Bjært 8 a m. fl 

Biærtcaard 


1 

170 
171 
169 
113 
112 
107 

23 
6 

30 

31 , 
136 1 
213 

58 
216 1 
196 ! 

43 
192 


Bøgelund 


151 


Abildgaard 


Bøøeløkke 


111 






Atfttersbøl 


Bollecaard 


154 






83 


Da&nsesffaard 


212 


Ag trup Østergaard .... 
Aldebertsminde 


Boller 


118 


Borchsminde 


147 


Aldum Nr. 4n m. fl. . . . 


Braaffaarden 




Brandbiertf 


22 


Ankerhus 


Dalatfentaard 


181 




Dalbvøaard 


148 






201 




Bvfiebierff 




37 




Donsitaard ." 


117 


Bvffholm 




116 






163 



VEJLE AMT 



Samlet 
Areal 



115000 
128000 
115000 

115000 
130000 
I 215000 



157 


87 


100000 


234 


1KH 


205000 


122 


RI 


100000 


162 


8S> 


140000 


200 


Hil 


185000 


152'/. 


Ni 


105000 


MG'/i 


Hl 


75000 


435 


240 


360000 


210 


HH 


165000 


183 


101 


165000 


252 


139 


155000 



99 110000 
133 : 170000 



132000 
142000 
140000 
132000 
232000 
240000 
285000 
145000 
130000 
230000 
120000 
162000 
200000 
146000 
146000 
394000 
200000 
192000 
192000 
138000 
215000 



164400 
189600 
105300 

86700 
158500 

81500 
107400 
132600 

97000 

93200 
267400 
133500 
125200 
122000 

88700 
138000' 



107200 

67738 
114900 

71100 
156700 
135400 
131550 



250000 194850 



185000 
85000 
60000 
235000 : 
135700 : , 
155700 
72400 
76400 ' 
128000 
86350 I 



T. C. Flensborg 

A. Madsen Dall 

P. Krogh 

M. Johansen Hald 

J. P. Johansen 

P. N. Skøtt 

P. Damgaard 

R. A. 1. M. RaJTusoe . . . 

A. Hansen Krogh 

S. Nielsen 

P. Madsen 

V. F. Clausen 

P. Rasmussen is . . 

J. Petersen 

O. J. Rrandorff 

P. C. Sørensen 

J. S. Kjærsgaard 

{P. Sørensen Fryden- 1 
dals Enke ) 
J. A. Ladefoged 

A/S Dansk Frøhandel . . 



til Fortegnelsen. 



Egeland 

Egeland 

Egelund 

EMsabethsminde . . . 

Elkjærholm 

Eltanggaard 

Engelsholm 

Eriknauer 4 a m. fl. 

Faarupgaard 

Fensbjerggaard 

Follerupgaai-d 



Gammelby Præs tega ard 

| Gammeleje 

I Gertrudsminde 

Gram 1 m. fl 

Gramgaard 

Gramrodegaard 

Grundet Avlsgaard . . 

Grundet LI. 7 m. il. . 
j Grundet St 

Grønningh. 20 m. fl. . 

! Haraldskær 

! Hardtsmiude 

Hastendal 



Hastrup Statsplantage. . 

Haugshua 

Havreballegaard 

j Hejtsgaard 

Herslevgaard 

Hesselballe le m. fl 

1 Hessel bal legaard 

Hopballe Mølle 

Horstedgaard 

Hostrupgaard 

Hover 2 k m. 

Højgaard 

Højgaard 

i Højgaard 

I Højrup 8 am. fl 

i Heuneberggaard 

| Herregaard 



VEJLE AMT 



Hvejselgaard . . . 
Hvidsmlnde . . . . 
Hvlsbjerggaard . 
H volgaard 



Ingeraholm 

Jelling S » ni. fl. 

Jensgaard 

J erle vganrd 

Johann cam in de . 

Juelsminde 

Juhlsmlnde 

Julianebjerg .... 



Kajbjerggaard . 



Karensmlnde 

Den Kellenke Aands- 
- svagcanstalt 

Hellerup 

Kjeldkær 

Klelsgaard 

Klostergaarden . . . 
Kransbjerggaard - - 
Kristiansminde . . . 
Kroagergaard 

Landerupgaard . . . 

Lauritsminde 

LerbBlc 

Llndgaard 

Lottrup la 

Lundbæk 4e ro. fl. 
Lykkesgaard 

Halkstedgaard 

Meninggaard 

Midtgaard 

Mindstrup St 

Mosegaard 

Mosevraagaard 

Møgelkjær 



Ncbbegaard 

Nedergaard 110 

Nefgaard 



Nygaard 133 Sønderholm . 

Nøttrupgaard 10 Sønderskovgaard . 



Palagaard 

Petersbjerggaard . . . 
Pjedsted 1 m m. S. . 

Pjedsted 5 b 

Poulinesminde 



Randbol gaard . 
Ravnsminde . . . 

Ringstholm 

Rohden 

Rosenvold 

Hugballegaard . 
Rugballegaard . 

Hune 5a.ll... 
Ryttergaarden . 
Ronhaj gaard . . 



S arktved gaard 

SJalund 4 a ro. fl 

SJetundgaard 

Skartved 5a m. (1.. . . 
Skartved 6a m. fl.... 

Skovgaard 

Skovgaard 

Skovgaard sminde . . . 

Skovlykke 

Skærrildgaard 

Smidstrup 2 b m. fl. . 

Snoghøj Færgegaard . 

Solkjær 

Staunbjerggaard 

Stavnsbjerg. . 

Stenagcrgaard 

Stenderup 31a m. fl. 

Stcndcrupgaard , 

Stenderup. Narre 

Stourup 2b m. fl. ... 

Stoustrupgaard 

Straarup 

SøDderbygaard 



Taarup Møllegaard . . . 

Tagkjærgaard 

Tapsøre 3a m. S 

Teglgaarden 

Thygesmlnde 

Thyrasmlndc 

Tlrsbæk Hovedgaard. . 

Tolstrupgaard 

Trold kjær.... 

Trøjsel 



Vang 

Vargaarde . 

Varm ark gaard . 
Vejle Nørskov 1 
Vejstrupgaard . 
Vellinggaard . . . 
Wiliamsborg... 
Vilatrup 4 a m. 
Vindinge 8a m. 
Viuf 3d m. fl. . 

Viufgaard ■ ■ 

Vousild 7a r 
Vorslunde 9< 



i. fl.- 



. fl.. 



Ødis 10a m. fl 

Ødstedgaard 

Ørnstrup 3a m. fl. . 
Ørnstrup 4a m. fl. . 
ørnstrupgaard la . . 

Ørum 3 b ni. fl 

Ørumgaard 

■ Ørumgaard Ny 

Østergaard 

Østergaard 

Østerhaab Lille 

øslcrhaab St 

Østerkjær 

Østerskovgaard 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 

(HADERSLEV, AABENRAA, TØNDER OG SØNDERBORG) 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 

INDLEDNING 
AF P. LAURIDSEN 

Claus Harms skal engang have sagt, at Sønderjylland ligner en Gris 
med en mager Ryg og to fede Sider. Hans Sammenligning slog an hos 
Samtiden, fordi denne endnu troede paa en cimbrisk Højderyg fra Elben 
ul Skagen; men nu er den ude af Kurs. De to fede Sider,' Østens Ler- 
landskaber og Vestens Marsk, er jo nok i det store og hele til Stede; 
men yngre Undersøgelser og Maalinger har godtgjort, at Landets brede 
Midtstrøg bestaar af en Række Landskaber med øst-vestlig Orientering. 
Overfladens Grundformer dannes af de saakaldte Bakkeøer, som Regel 
sandede eller lerede, dybt forvitrede og stærkt afslidte Moræner fra an- 
den Istid. Som Øer rager de op over de yngre Dannelser: Hedesletterne 
fra den sidste Istid og de endnu yngre 'Alluvier, Kær, Enge og Moser, 
der har aflejret sig langs Bakkeøernes Rand eller hen over dem. Oro- 
grafisk falder Midtlandet derfor i en Række Afsnit uden fælles, forbin- 
dende Højderyg, adskilt ved øst-vestlige Sænkninger. Claus Harms' 



4 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Tredeling har desuden aldrig passet rigtig for Nordslesvig. I Strøgene 
tværs over Landet fra Gjenner Fjord til Ballum Kyst, altsaa fra Hav 
til Hav, findes hverken Østens Ler eller Vestens Klæg, alt er her Midt- 
land, og i de nordligste Egne umiddelbart syd for Kongeaaen fortsættes 
Østens Lerdannelser ud til Ribeegnen med kun en ringe Margen til Hede- 
flader og Marskenge. Set i store Træk falder Nordslesvig derfor i følgende 
Landskaber: 1) Østens Bakkeland gennem Haderslev Østeramt, Aaben- 
raa Amt og Sundeved med Als, 2) det vestlige Lerlandskab langs Konge 
aaen („Farrisskov 44 ), 3) Nustrup-Højlandet, 4) Rangstrup-Højlandet og 
5) Vidaa- og Bredeaa-Fladerne. 

Østkystens Bakkeland er en Bundmoræne fra den sidste Istid. Under- 
laget dannes af lagdelt Mergel, der, forvitret til Ler og Sand, bærer Muld- 
skorpen. I Modsætning til de ældre Moræner i Vesteregnen har Land- 
skabet bevaret sit oprindelige Relief og staar med forholdsvis friske og 
skarpe Konturer, snart roligt bølgende med langstrakte Højdedrag og 
Sletter, snart bratformet med snevre Dalfører, Kløfter og Skrænter, med 
grydeformede Indsænkninger og kuplede Bakketoppe eller skarpe Rygge 
med Markerne i Fald og Stigning til alle Sider. Plantedækket er rigt og 
mangeartet. Nede i de snevre Dale risler Bække afsted gennem frodige 
Enge, en enkelt Indsø eller Dam blinker frem, og Smaavæld sprudler 
ud af de skovklædte Skrænter. Alle større Terrainafsnit er endnu, i hvert 
Fald antydningsvis, indrammet af Skove; Smaalunde, Trægrupper og 
levende Hegn giver ofte Egnene Præg af Park, og fra alle høje Punk- 
ter lyser Beltets eller Fjordenes Vandspejl op i Landskaberne. 

Oprindelig var Østslesvig en eneste stor Skov, der sent bragtes un- 
der Kultur. For 7—8 Slægtled siden fandtes endnu en næsten sammen- 
hængende Kystskov fra Kolding til Flensborg. Den var indtil en halv 
Mil bred og først bag denne fandtes den egentlige Bebyggelse, da vore 
Fædre lige fra Vikingetiden havde skyet Havets umiddelbare -Naboskab. 
Endnu findes hist og her Rester af denne Strandskov; men Hovedparten 
er taget i Besiddelse af Udflyttere fra de gamle Landsbyer eller af Ny- 
byggere og Fiskere. Ogsaa de enkelte Landsbymarker var i gammel Tid 
omgivet af Skov og arbejdedes senere sammen til Sogne og Bygder, 
Byer som S. Stenderup, Hjerndrup, Moltrup o. a. bærer endnu kende- 
lige Spor af denne Indramning, og Johannes. Mejers Kort fra 1640 — 52 
viser tydeligt Vestens Bymarker omgivet af Heder og Moser, Østens af 
Skove. 

Den nordslesvigske Lille Belt-Kyst er en af vort Lands mest vari- 
erede Kystlinier. Den bestaar meget ofte af bratte Lerskrænter, der i 
skovklædte Halvrundinger eller „Hoveder" styrter ned til Havstokken 



6 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

og giver denne Relief. Set i Sommersol og Varmedis tager de sig ud 
som Drømmeøer paa Beltets blanke Flade. Fra Løverodde, Sønderjyl- 
lands oprindelige Nordpynt, til Borreshoved paa Broager skærer Fjorde, 
Vige, Sunde og Nor sig ind i Landet og udformer det i Øer, Halvøer og 
Næs eller i halvt selvstændige Landskaber, der hver har sine Ejendom- 
meligheder. Skamlingshalvøen, Fjelstrup-Afsnittet, Haderslev Næs med 
Halk- og Djernæs-Hoved, Løjt Land, Als, Sundeved, Broager og Graa- 
stenegnen er Perler iblandt danske Landskaber. 

De saakaldte Tunneldale (Tørdale, U-Dale), der fra Fjordenes inder- 
ste Del fortsættes dybt ind i Landet, skaber nye Variationer og landska- 
belige Skønheder. De skal være dannet af Smeltevandselve, som i Tun- 
neler under Indlandsisen pressedes opad til Vestens Bræporte og under 
Isens Tryk udgravede, dybe Lejer med ujevn Bund og skarpskaarne, 
bugtede Skrænter. Oprindelig var selve Fjordene Dele af disse Udgrav- 
ninger (Slien, Haderslev Fjord), indtil de under Landets dybe Sænk- 
ning erobredes af Havet. Den betydeligste af disse Dale er Haderslev- 
Vojens-Dalen, der, naar selve Fjorden tages med, strækker sig næsten 
fire Mil ind i Landet og udformer nogle af Nordslesvigs ejendommeligste 
Egne. Fjorden selv har ganske Tunneldalens Karakter. Dens Krum- 
ninger, der snart minder om brede Aaløb, snart om indelukkede Skov- 
søer, fortsættes tværs igennem det høje Land ved Haderslev By, ind i 
„Dammen", langs Torning Mølleaa til Stevning Dam for til sidst, efter 
talrige Forgreninger vest for Vojensgaard, Jernhyt og Høgelund, at 
glide over i det omgivende Terrains Niveau gennem ganske flade Op- 
stigninger, der kunde synes udførte ved Hjælp af en let hvælvet Kæmpe- 
skovl. I Vest er Skrænterne nøgne med enkelte dybe Sideslugter, om- 
kring Torning dækket af Provinsens smukkeste Skove: Sandkulen, Tegl- 
holt og Pamhole, I selve Dalen ligger Tørning Mølle, drevet af en Vand- 
masse, der fra Stevning Dam til Møllens Bag vand styrter 10 m gennem 
Stigbordene. Paa Sydskrænten laa Tørning Slot, hvorfra Limbæk'erne i 
sin Tid beherskede Nordslesvig, og paa den anden Side det gamle Ting- 
hus, hvor Gram Herreds Bønder for første Gang tog til Genmæle mod 
Tyskeriet — Minder fra højst forskellige Tider. 

Ud for Midten af Haderslev Dam bøjer endnu en Tørdal, Skallebæk 
Engdal, af imod Nordvest op forbi Avsbøl og Stokkerhoved til Moltrup 
Egnen. Ved Dalens Indgang hæver Bøgehoved Skovkuppel sig stejlt op 
over Søbredden og behersker Egnen. Selv langt ude* paa Fjorden ses 
den højt oppe over Haderslev By og Frue Kirkespir. Paa den laa det 
gamle Haderslev Hus, hvor Christiern I tiltraadte Regeringen, hvor hans 
Sønnesøn indledte Reformationen i Danmark og Frederik II fødtes. Den 



Ved Haderslev Dam. 
(Pot.) 



8 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

gamle Slotsbanke er omgivet af et rigt varieret Landskab med Terrasse- 
skove, skovklædte Åaskrænter, dybe Indsænkninger og Hulveje, og bag 
alt dette brede, bølgende Marker, der hvælver sig op imod Moltrup 
Kirkebakke og Styding Skove. 

Landskabet mellem Haderslev Fjord og Vojensdalen paa den ene, 
Hejlsminde og den tidligere Rigsgrænse paa den anden Side er Hoved- 
landet i Haderslev Østeramt. Paa Vestsiden findes betydelige Bakke- 
strøg, der i Højbjerg ved Anderup hæver sig til 97 m, en Randmoræne, 
der ses viden om, næst efter Skamling Nordslesvigs højeste Punkt. Fra 
Anderup fortsættes Bankerne over Hjerndrup og Moltrup med smukke 
Udsyn til Beltet og Fyn, nord om Haderslev By til Aastrup Banke (72 m). 
Øst for Højdedraget er Egnen en bakkebølget Slette med mange Smaa- 
skove og Enge. Jordbunden er meget frugtbar. Aller, Fjelstrup og Vons- 
bæk hører. til de højest boniterede Byer i Landet (38 — 40 Mark Skatte- 
værdi pr. ha), Bøndergaardene er tit meget store (80 — 120 ha) med an- 
selige Bygninger, Frugthaver og gamle Træer. Alt præges af Velstand 
og Hygge. Vest for Højdedraget skraaner Landskabet ned imod Som- 
mersted, Magstrup og Styding. Jorderne er mere sandede (20 — 25 Mark 
pr. ha), Hegnene lavere, Gaardene mindre, og Vesteregnens Sandsletter 
ses fra Bakketoppene. — En Mils Vej syd for Haderslev skærer en ny 
Tunneldal ind i Landet og markerer en vestlig Fortsættelse af Halvøen 
Haderslev Næs. Fra Slivsø, tidligere en Vig af Beltet, gaar Hoptrupdalen 
op forbi Hoptrup Kirke, Østergaards Mølle, Vartenbjerg og Vejbøl ind 
i det store Randmoræne-Landskab omkring Vedsted, hvor Pothøj 
hæver sig 84 m, og hvor Reliktsøerne Vedsted- og Rygbjergsø, maaske 
tør betragtes som Dalens Fortsættelse. Dalen er flankeret af mægtige 
Banker, store Skove (Pamhole, Hytterkoppel) og ejendommelige Land- 
skaber (det hoptrupske Schweiz); men staar i Frugtbarhed tilbage for 
selve Næshalvøen, der er en forholdsvis rolig Slette med lave Bakke- 
toppe, rige Landsbyer og store Gaarde. Ved Halk Hoved findes Kyst- 
skrænter paa 26 m, og ved Sølyst danner de Nordslesvigs smukkeste 
Badestrand. 

De øvrige Tunneldale: Gjennerhole, Aabenraa- og Krusaadalen, er 
langt kortere, men landskabelig set meget interessante.. Den første er en 
dyb Spalte, der gaber frem paa ganske flad Mark; fra det henrivende 
Kystlandskab omkring Kalø fører den op forbi Rundmølle for et Par km 
længere inde at forflades mellem lyngklædte Bakkehæld. Krusaadalen 
er nu paa en kort Strækning Rigets Sydgrænse. „Udmærket dejlig er Ud- 
sigten over denne Dal med dens Smaasøer, Bakkehæld og Skove. Men 
i Modsætning til alt det mættede dybtgrønne i Eng og Skov har man, 



10 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

naar man vender sig imod Nord, de spæde Farver i det fattige, aldeles 
flade Hedesletteland, i hvilket Krusaadalen synes nedsænket. Ingensteds 
er Skellet mellem Øst og Vest saa umiddelbart iøjnefaldende som paa 
dette Sted. 44 

Tunneldalene førte ud til Indlandsisens Vestrand og markerer den- 
nes Udbredelse ind mod Landets Midte. Under Afisningen dannedes 
langs denne Rand Endemoræner eller Levninger af de Jordmasser, Isen 
havde ført med sig. De bestaar sædvanlig af lave Volde eller Bakke- 
kæder af Grus og Morænesand med Rullestene i ophobede eller spredte 
Aflejringer. Disse Randmoræner, der dannedes overalt, hvor Isen gjorde 
længere Ophold under sin Tilbagegang, sætter Skel mellem Østens Bak- 
keland og Vestens Sletter. Et sidste Fremstød af Isen, den saakaldte Lille 
Belts Bræ, dannede endelig Landets Hovedvandskel langt imod Øst, og 
Vestlandets Aaer udspringer derfor næsten alle sammen dybt inde mel- 
lem Østens Bakker. — I det nordligste Afsnit fra Jels til Tørdalen ved 
Vojens er disse Randmoræner mindre fremtrædende; men syd for Da- 
len, i Vedsted og 0. Løgum Sogne, præger de Landskabet og danner 
høje Bakkekæder fra Pothøj (84 m) til Knivsbjerg (97 m), der kun er 
1 km fjernet fra Gjennerfjord. Syd paa er deres Forløb mere indviklet. 

I Aabenraa Amt er Østens Bakkeland, beskaaret saavel af Havet som 
af Heden, indskrænket til en Kystrand. Mellem Halk Hoved og Nordals 
danner Lille Belt en stor Bugt, der har opslugt den største Part af Bak- 
kelandet, og da Vestens Sandsletter samtidig gør stærke Fremspring, 
bliver der kun ringe Plads tilbage. Gjenner Fjord med sine romantiske 
Kløfter og Skrænter har en skovklædt Kystbræm paa kun 1 kms Bredde, 
og langs de øvrige Kyster overstiger denne Rand ingensteds Milen. Halv- 
øen Løjt Land (1 D Mil) er et højtliggende, stærkt kuperet Terrain med 
uensartede Dannelser. Den afbrudte Randmoræne sætter atter ind syd 
for Gjenner Fjord, gaar hen over Løjt Kirkeby til Trindbjerg (92 m) og 
derfra i en Bue vest og syd om Aabenraa. Nordvest for Vandskellet er 
Egnen sandet, uden Skov og levende Hegn, med enkelte Hedepletter og 
store Moser omkring Bodum og Nørby. Øst og syd for samme ligger et 
storstilet, uroligt og frodigt Bakkelandskab med talrige høje Toppe, 
Smaaskove, stride Bække, Indsøer uden Afløb og høje, levende Hegn. 
Langs den stejle Østkyst findes endnu Rester af den gamle Strandskov. 

Halvøens Hovedby er Kirkeby eller Løjt Kirkeby, anlagt i Grænsen 
mellem Ler og Sand. Den har en stor Arbejderbefolkning og fra gam- 
mel Tid nogen Husflid. Den østlige Fortsættelse er Barsmark, en 4 km 
lang Række af pyntelige og anselige Gaarde, øjensynlig en Skovbygd 
eller Aflæggerby af den første. Dens Jordtilliggende er nemlig kilet ind 



i Kirkebyens Marker saaledes, at disse i to Flige omslutter den andens 
lige til Havet. Udskiftningen i det 18. Aarhundrede raadede ikke Bod 
paa disse uheldige Forhold, og Følgen er blevet, at Gaardene i Kirkeby 
paa Grund af de lange Markveje har maattet fastholde Kobbeldrift og 
Opdræt. — Befolkningen har altid vist Lyst til Søen. Mange af dens Søn- 
ner er som Skibskaptajner eller Styrmænd gaaet i Langfart til det fjerne 
Østen og har bragt talrige Minder med hjem. Rundt omkring i Gaardene, 
især i Stollig og Skovby, overraskes man ved Synet af kinesiske Kunst- 
og Nipsgenstande, Ejeren selv er maaske en gammel Skibsfører, der har 
lagt op, eller Slægten nedstammer fra en saadan og har bevaret et eget 
Sving fra Sømandslivet. Allerede 1840 skrev Dr. H. N. A. Jensen om 
Befolkningens købstadagtige Tilsnit, dengang noget helt usædvanligt i 
Nordslesvig. Senere har den fremskridende Kultur bragt baade Ondt og 
Godt ind paa Halvøen. 

Paa Sydsiden indrammes Aabenraa Fjord af et lignende storformet 
Landskab. Varnæs Egnen, tidligere et eget Birk, udmærker sig særlig 
ved smukke Landskaber og en selvstændig og velhavende Gaardmands- 
stand. Midpunktet i Landskabsbilledet er dog Aabenraa selv. Den brede 
Havarm med høje og lige Kystlinier, dens elegante, golfagtige Afslut- 



12 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

ning ind imod Byen, den hyggelige Stad selv paa en Bakkeryg ned imod 
Fjorden og dens vestlige Omgivelser med store Skove henover Bakker 
og Skrænter omkring Aabenraadalen har landskabelig set gjort den til 
„Perlen blandt Nordslesvigs Købstæder". 

Dette Skovland strækker sig dog kun en Mils Vej vestpaa langs Side- 
banen til Røde Kro, hvor det ret brat afløses af Midtens Sandsletter. 
Landsbyerne Brande, Ris, Søst, Nybøl og Bolderslev ligger omtrent i 
Skellet mellem Ler og' Sand, og fra dette Skel forflades Landet mere og 
mere vesterud langs Vidaaens Kildetilløb. Amtets Hedebyer har ret 
magre Jorder og flere af dem savner Eng, men adskillige har haft Til- 
knytning til historiske Begivenheder, der vidner baade om deres Ælde 
og tidligere Betydning. I en Kongsgaard i Søderup, Hjortkær Sogn, døde 
Svend Estridsen 1076, og paa Urnehoved holdtes Sønderjyllands Lands- 
ting indtil 1524, da Frederik I henlagde det til Flensborg.. Siden gik der 
hundrede Aar, inden Tingstedet atter omtaltes i Literaturen efter en 
usikker Overlevering, og dets Beliggenhed har derfor været noget om- 
tvistet indtil denne Stund. Enkelte sikre Kendsgerninger henviser det 
dog til Bolderslev Bymark. I vore ældste Kilder kaldes det stadig Tinget 
paa „Urne", ikke paa Urnehoved (der synes at være kommet i Brug efter 
1460 ved en Parallelisering med Bornhoved-i Holsten), og af en Rets- 
trætte fra 1280-^95 ved vi, at „Urne" var et Skovareal paa Bolderslev 
Mark. Paa Sydsiden af Bollerslev Skov ligger nu Landsbyen Torp, tid- 
ligere Urne-Torp, altsaa et nyt sikkert Vidnesbyrd om Skovens topogra- 
fiske Sted. Urne maa have været en Del af den høje, skovbevoksede 
Bakkeryg, der fra Aarup gaar vest paa til Bolderslev. Paa den findes 
endnu Rester af Bolderslev og Torp Skove, og hvor den passeres af 
Oksevejen, har den en Højde af 55 m. Paa Banken er Oksevejen bro- 
lagt fra gammel Tid. Egnens Folk kalder denne Brolægning „Vornhojs 
Stenvase", 1651 kaldte Kartografen Joh. Mejer den „Steindam", og 
paa to af sine samtidige Kort har han tværs over Banken med Sten- 
belægningen Paaskriften „Urnehøvet". Tinget er altsaa blevet holdt paa 
Urne, formodentlig ved den brolagte Del af Oksevejen, om end Ting- 
stedet eller Tinghøjen i snevreste Forstand ikke kan paavises. En halv 
Mils Vej sydligere i Nærheden af Petersborg Kro ligger nu en Gaard, 
der fører Navnet Urnehoved; men det er en moderne Udflyttergaard fra 
Uge og har intet som helst med .det gamle Ting at gøre. 

I den sydlige Del af Aabenraa Amt (Lundtofte Herred og Bov Sogn) 
minder Fordelingen af Ler og Sand om Forholdene paa Løjt. Midt- 
landet gør atter et Fremstød, og Randmorænerne ligger langt imod Øst. 
Syd for Bolderslev gaar Vandskellet for Vidaaens Kildefloder ind over 



Søgaard {Kliplev Sogn, Aabenraa Amt). 
(Etter Anker Kirkeby og Erik H. Schack: Sander Jjll ond i 



Udsigt fra Dybbøl Banke 

Tombøl og Felsted, næsten hen til det egentlige Sundeved, for i Graa- 
sten Egnen atter at bøje af imod Vest og derefter i en Afstand af 
i — 5 km at følge med Flensborg Fjord hen til Landegrænsen ved Krusaa. 
Den antydede Rayon er et frugtbart Bakkeland med store Skove om- 
kring Graasten og høje Kystlandskaber med dybt nedskaarne Bækdale 
langs Flensborg Fjord; men den har ringe Bredde og omslutter et ret 
forskelligt Midtparti. Kliplev, Kværs og Holbøl Sogne, eller kortere ud- 
trykt: Søgaardegnen, er et Randmoræne-Landskab, hvor Østen og Ve- 
sten, Leret og Sandet, synes at have ført en vild Kamp om Herredøm- 
met. Sandmarker og Lerplateauer, stenbestrøede Bakkerækker og dybe 
Søer, store Moser og golde Heder veksler med Skove og frodige Marker. 
Gennemgaaende er Egnen dog ret mager. Kliplev er boniteret til 8 Rigs- 
mark pr. ha, Holbøl til o. 11, og om Søgaard selv gælder noget lignende, 
d. v. s. de staar næppe nok paa Højde med Vesteregnens bedste Lands- 
byer. 

Ikke desmindre har Søgaardegnen dannet Basis for det største ade- 
lige Godskompleks, Nordslesvig nogensinde har kendt. Allerede 1152 
nævnes en Ahlefeldt til Søgaard, og i de følgende Aarhundreder sam- 
lede Limbæk'er. og Ahlefeldt'er et uhyre Strøgods i de omliggende Am- 
ter og satte sig i Besiddelse af hele Lundtofte Herred. I det 16. Aarh., 
da Adelen kastede sig over Godsdrift i stor Stil, afbrød Herrerne paa 
Søgaard mange Landsbyer og omdannede dem til store Hovedgaarde, 



■uaogbond til Broagerland. . (Skiisc uf Elliot Hjuler) 

der dreves ved Godsbøndernes Hoveri. De vigtigste af disse Hovgaarde 
var: Aarup, Kiding, Grøngrøft, Bøgskov, Ladegaard, Fiskebæk, Graa- 
sten, Kjælstrup o. a. 1725 bortsolgtes hele det store Gods ved Tvangs- 
auktion, og Ganrdenc kom paa forskellige Hænder, men Hoveri og 
Trældom fortsattes Aarhundredet ud, paa Hertugen af Augustenborgs 
Gods endogsaa til 1850, og først 1873 opløstes ganske den administra- 
tive Forbindelse med Hovedgaardenes Birkekontorer. Dette Adelsher- 
skab har i mange Henseender præget Egnen, idet det ikke alene har 
skabt Storbedrifter paa den oprindelige Bondestands Bekostning, men 
ogsaa indslæbt en stor Landarbejder-Befolkning og ved Storgaardenes 
delvise Udparcellering i nyere Tid tillige fremkaldt en meget spredt 
Bebyggelse. Alene fra Søgaard er der udlagt over 60 Smaagaarde og 
Landbol, og Felsteds og Kviers' Marker er oversaaet med Ejendomme. 
Sandeved og Ah er landskabelig set Østslesvigs Lykkeland, Kulmi- 
nationen af Bellkystens Skenhed. Vi møder intet nyt; det er de sam- 
me Former af Hav og Kyst, Bakker og Dale, Mark og Skov, Lunde og 
Hegn som i Haderslev Østeramt, men Fordelingen er ligesom gjort med 
ødslere Haand eller rigere Lune, i let potenseret Yppighed. Disse Kyst- 
landskaber hviler i deres egen Skønhed, helt fjernet fra de monotone 
Bakkesandsflader, der. indrammer den øvrige Østkyst. Alt er her smi- 
lende Frodighed og farverig Ynde henover kraftige Linier og Former. 
Hvilken Rigdom af idyllisk Pragt rummer ikke disse smaa Landstyk- 



16 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

ker paa 440 km \ Fra Varnæs Hoved ned gennem Aissund til Kajnæs 
Ende paa den ene Side, ned omkring Borreshoved til Nybøl Nor paa 
den anden har Moder Natur skabt Hundreder af Landskabsbilleder, der 
er lig^ saa smukke som rigt varierede og nær beslægtede. I de to Lande 
ligger intet Punkt mere end 4 km fra en eller anden Kyst, som Belt, 
Sund, Vig eller Nor indgaar Havet i ethvert større Prospekt og fra 
Høgebjerg eller Dybbølbanke overses omtrent hele Landet, favnet af 
Havets snart lunefulde, snart elegante Indskæringer. 

Sundeved er den østligste Del af Kystlandet mellem Aabenraa og 
Flensborg Fjord, oprindelig omfattende ogsaa Varnæs og Asbøl, men 
nu kun Ullerup, Saatrup, Dybbøl, Nybøl og Broager Sogne, ialt o. 110 
km s i Areal. Fra Graastenegnen gaar et Højdedrag imod Sydøst og en- 
der i Dybbølbanke (68 m), der i jævne Skraaninger falder ned imod 
Vemmingbund og Aissund. Kampen om Sønderjylland har gjort denne 
Banke til den minderigeste i vor Nutids Historie. Over dens Skraanin- 
ger og Krone ligger endnu Rester af vore Skanser fra 1864 og af Preus- 
sernes yngre Fæstningsanlæg. Overalt møder Øjet Krigergravenes Kors 
og Mindesten, og Dybbøl Mølle og det preussiske Sejrsmonument, der 
i Fællesskab dominerer Banken, taler hver paa sin Vis om Nutids Sejre 
og Nederlag, medens Dybbølstenen ved Bakkens Fod minder om de 
uhyre Naturkræfter, som engang har formet Landet 

Syd for Dybbøl Banke ligger Broager høje Land, kronet af den tve- 
taarnede Kirke. Halvøen er stærkt bakket med enkelte sandede Strøg. 
Ud imod Østersøen staar den med skarptskaarne og høje Skrænter, der 
endnu bærer Rester af de gamle Strandskove; langs det indre af Flens- 
borg Fjord er Kysterne lavere og dannes af stenfrit Teglværksler, der 
har fremkaldt betydelige Teglbrænderier (Iller, Egernsund) og paavir- 
ket Befolkningsforholdene. Egernsund og Broager By er flækkeagtigt 
bebyggede. 

Det øvrige Sundeved er hovedsagelig et bakkebølget Lavland ind- 
sænket mellem Dybbølbanke og Nordals. Det er ligesom Haderslev Øster- 
amt et sent opdyrket Skovland. Indenfor den egentlige Kystlinie har det 
kun faa Oldtidsminder, endnu paa Valdemarstiden laa det udenfor 
Herredsinddelingen, Landsbyernes Navne vidner heller ikke om høj 
Ælde, og ligesom andre Skovegne blev Jorderne her delvis taget i Be- 
siddelse af adelige Slægter, der i Middelalderen spillede en stor Rolle. 
Nu minder kun Sandbjerg Storskov (hvorfra Preusserne 1864 gik over 
til Als), nogle Bønderskove og enkelte Skovpartier langs Vestgrænsen 
om den tidligere Bevoksning. Landskabet præges af den yppige Træ- 
vækst omkring Byer og Gaarde og af de høje levende Hegn, der næppe 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 17 

findes skønnere andetsteds. Jordbunden er meget frugtbar og overgaar 
selv de bedste Egne nord for Haderslev. Agerjorden i Saatrup er boni- 
teret til 40Vi rm. pr. ha, i Snogbæk endogsaa til 47 rm., det højeste Tal 
paa Nordslesvigs Fastland. 

Als har en lige afskaaret, let rundet Østkyst, der sænker sig mod 
Havet snart i flade Strandlinier, snart i jævnt høje Skrænter. Kysten er 
uden Havne; kun ved Mummark og Fynshav findes Anløbssteder. Vest- 
kysten er uregelmæssig savtakket, indskaaret af Fjorde, Vige og Nor, 
der fortsættes dybt ind i Landet som snævre Dalfører med Søer, Enge 
og Moser. En saadan Sænkning over Ketting Nor deler Øen i Nord- og 
Sydals og har ligeledes tidligere dannet det administrative Skel mellem 
Amter og Herreder. Ålssund, Augustenborg Fjord og Hørup Hav er 
dybe og rene Farvande, de andre har ringe eller ingen Betydning for 
Sejladsen. 

Øen er højest imod Øst. Høgebjerg ved Asserballe naar en Højde af 
81 m, og herfra sænker Sydlandet sig i bølgende Skraaninger ned imod 
Hørup Hav. Nordals er mere bakket. De foran omtalte Sænkninger led- 
sages af Bakkerækker med stejle Skrænter, og enkelte isolerede Toppe 
naar ret anselige Højder (Ikebjerg 61 m). 

Tidligere var Øen meget skovrig. En sammenhængende Strandskov 
strakte sig langs hele Østkysten om paa Halvøen Kajnæs, dengang en 
eneste Storskov, der kunde oldenfede 1600 Svin. Halvøen ryddedes i 
det 17. Aarh. og fik samtidig sin Kirke. Af de øvrige Skove er der ogsaa 
kun Rester tilbage: Sønderskov og Lambjerg Indtægt ved Hørup Hav, 
men fremfor alt den prægtige Nørreskov, der fra Asserballe Sogn føl- 
ger Østkysten nord paa i en Længde af et Par Mil, naar nogle Bønder- 
skove medtages. De øvrige Skove og Lunde har ringere forstmæssig 
Betydning, men giver i Forbindelse med Landsbyernes Trægrupper og 
Frugthaver og Markernes levende Hegn Landskabet det Præg af Park 
og Have, der er Alsingernes Stolthed og Glæde. I Frugtbarhed overgaaT 
Øens Jorder alle andre nordslesvigske Egne og viger kun for de fede- 
ste Marskkoge. Mange Byer staar for en Skatteværdi af 40 — 45 rm. pr. 
ha, Vibøge i Lysabild Sogn endog for 48 rm.; alle Betingelser for et rigt 
lønnende Landboliv er til Stede. 

Als og Sundeved har i de sidste Aarhundreder haft en ret ensartet 
Udvikling. Det mest afgørende skete, da Hertug Hans d. Y. 1564 kom 
i Besiddelse af begge Landene. Han tiltuskede sig Kronens tilbage- 
blevne Bønder, udkøbte den gamle Adel, der havde store Besiddelser, 
og omdannede dernæst det hele til et Godskompleks med Stordrift og 
Hoveri. Vildtbaner anlagdes, Landsbyer afbrødes, nye Slotte og Hoved- 

Dflnmark IV. 2 2 



18 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

gaarde opførtes, og omkring dem dannedes store Hovmarker, der dre- 
ves af hans Fæstere, d. v. s. af Sundeveds og Ais's Bønder, der nedsank 
i en hidtil ukendt Trældom og Armod. Igennem mange Slægtled hvilede 
dette Aag paa Befolkningen, indtil Kronen atter kom i Besiddelse af 
Landet, først af Sydals, saa Nordborg Len og til sidst Sundeved (1779). 
Samtidig hermed gennemførte den kgl. Regering de store Landborefor- 
mer, der i høj Grad kom denne Befolkning til Gode. De hertugelige 
Hovedgaarde udparcelleredes og bortsolgtes til Bønder, Hoveriet afskaf- 
fedes, Markfællesskabet ophævedes og Fæsteforholdet afløstes af Arve- 
fæste eller Selvejendom. Kun paa de augustenborgske Gaarde blev de 
gamle Forhold ved at bestaa op til 1850. Regeringen havde skabt gun- 
stige Vilkaar for en sund Agrarudvikling, og det er forstaaeligt, at Be- 
folkningen og dens Efterslægt har følt sig i dyb Gæld til de danske 
Konger. 

Sundeved er nu et rent Bondeland. I hele Landskabet findes kun to 
Storgaarde: det grevelige Sandbjerg (hvor General Biilow døde) og Bøg- 
skov, en Stamparcel af et hertugeligt Gods. Smaa Bøndergaarde om- 
kring 30 ha er Regelen; de er ypperligt dyrket, tidt Mønsterbrug, og jævn 
Velstand og hjemlig Hygge hersker ude som inde. De blodige Kampe 
om Dybbøl rev; Sundevedboen ud af hans snævre Bygdesyn, pløjede 
hans Sind op og satte hans Tanker i Fart. Allerede i Syvtierne i forrige 
Aarh. kom mange unge paa danske Højskoler, og det er vel fortrins- 
vis dem, der har baaret den senere Udvikling baade paa Landbrugets 
og Folkeoplysningens Omraade. Kendere vil paastaa, at iblandt Nord- 
slesvigs Befolkning er Sundevedboen den dygtigste og mest sympatiske. 

Paa Åls findes nogle flere Storgaarde, men ellers er Forholdene som 
i Sundeved. De store Landsbyer med pyntelige Gaarde og Huse gør et 
velhavende Indtryk. Foran Husene ligger Smaahaver med Roser opad 
Muren, bag dem Abildgaarde, hvis Frugttræer drysser deres sarte Bio- 
ster ned over straatakte Længer og tjærede Bindingsværk, og Hegnene 
ranker med vilde Roser, Gedeblad og Brombærbuske. Alsingeren elsker 
denne Løvpragt. Han er hjemkær, har ondt ved at trives i det frem- 
mede, er maaske ogsaa lidt af en Hjemmefødning, der haardnakket 
holder fast ved gammel Sæd og Skik; men han er ogsaa opvakt, ar- 
bejdskær, sparsommelig, gæstfri, fuld af Sang og Munterhed og tager 
helst Livet fra den lyse Side. — Inderst inde nærer alle Nordslesvigere 
Mistillid til fremmede, og hos Alsingerne kommer hertil Øboens Af- 
sluttethed, de fremmede maa spise mange Skæpper Salt med' dem, før 
de optages i Hjemkredsenes Fortrolighed. 

Farrisskov. I Landets nordlige Del strækker Østens Moræneland- 



Foden af Dybbølbjerg med Aissund I. h. og Sønderborg Slot i Baggr. 
(Fol) 



20 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

skab sig tværs over Halvøen til henimod Ribe, begrændset imod Nord 
af Hedefladerne omkring Kongeaaen, imod Syd af Gramaadalen. Aa- 
dalene forener sig i den store Hedeflade omkring Ribe, og under den 
forsvinder Østens Højland med snevre Udløbere omkring Kalvslund og 
Hjortlund. I kulturhistorisk Henseende hører dette Morænelandskab til 
de interessanteste i Nordslesvig. Det er et gammelt Skovland. Ifølge 
Sagnet skal Skoven, den store Farrisskov, have strakt sig fra Fardrup 
ved Ribe til Lille Belt og tillige dannet et naturligt Skel, en Grænseskov 
mellem Nørre- og Sønderjylland. Der findes ingen Hjemmel for disse 
Antagelser. Stednavne som Kalvslund og Hjortlund minder vel om tid- 
ligere Skove, og for et Par Aarhundreder siden fandtes der ogsaa noget 
Birkekrat ved den førstnævnte By; men forøvrigt er Jordbunden i det 
hele af en saadan Beskaffenhed, at den ikke kan have baaret Skov i 

■ 

større Udstrækning. Historisk kan den gamle Farrisskov ikke forfølges 
længere vest paa end til Hjerting og Lintrup, og imod Øst har den om- 
kring Fovsaadalen i Stepping Sogn forenet sig med de store Skovstræk- 
ninger, som i gammel Tid omgav Østens Bymarker. Da stod den ogsaa 
i Forbindelse med Østerlindet- og Gram-Skove og strakte sig over Rang 
tang-Højlandet ned til Gramaa. 

De Stednavne, der endnu minder om -den gamle Skovs Udstrækning, 
er Farrisbækken vest for Rødding paa Grænsen af Frøs og Kalvslund 
Herreder, Farrisskov nord for Jels, Farrislund og Farrisgaard i samme 
Sogn, Udflytterstederne Farris i Ødis Sogn og „Farriskongen", en 
Kæmpeeg, der for nogle Slægtled siden omtales ved Højrup, umiddel- 
bart ved Fovsaadalen. Paa Nordsiden naaede Skoven ikke ned til 
Kongeaadalen, men begrænsedes her af de gamle Bymarker Hjerting, 
Langetved, Københoved, Skodborg, Skustrup, Bastrup, Østerbygaard og 
Drenderup, der, som Navnet antyder, tidligere har været en By. Dis&e 
Byer afskar Skoven fra Skellet mellem Landene og viser, at den søn- 
derjyske Bebyggelse maa have bemægtiget sig disse Strøg, længe før 
Skellet droges i det 13. Åarhundrede, og at Skoven ikke med nogensom- 
helst Ret kan betegnes som en Grænseskov. De talrige Bronzealder- 
høje, der findes paa de omtalte Byers Marker, viser desuden, at de maa 
have været beboet og bebygget Tusinder af Aar tilbage, medens der, 
saa vidt mig bekendt, ingensinde er fundet jordfaste Oldtidsminder i 
selve Farrisskov. Imod Syd begrænsedes den af de gamle Byer: Som- 
mersted, Lert, Ørsted, Jels, Grønnebæk, Brendstrup og Rødding, først 
efter Udskiftningen 1780 — 1820 bemægtigede den yngre Bebyggelse sig 
Skovterrainet, og dette maa saaledes i umindelige Tider have henligget 
som et Overdrev eller en „Old", vel nærmest henhørende til den konge- 
lige Vildtbane. 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 21 

Her maa fremdrages et andet Forhold. Før 1588 eller før Kong 
Fred. IFs Udkøb af den nordslesvigske Adel var Farrisskoven om- 
spændt af Adelssæder, hvis holstenske Besiddere bestræbte sig for at 
danne Enemærke-Ejendomme ved og i Skoven, altsaa omdanne den til 
et adeligt Godsdistrikt, en nordslesvigsk Adelsrede som Svansen og Då- 
nischwold. Ved Reformationstiden laa her følgende Godser eller Begyn- 
delse til Godser: Fovslet, Frørupgaard, Brændore, Taabdrup, Revsø, Tov- 
skov, Jelsgaard, Lindet Hovgaard, Gram, Røddinggaard, Tornumgaard, 
Østerbygaard og Drenderup. Kong Frederik købte alle disse Gaarde med 
Undtagelse af Gram og omdannede dem til kgl. Forpagtergaarde, der 
ikke tilstræbte Udvidelser, og i endnu 200 Aar henlaa Skoven som Over- 
drev og Vildtbane. 

Skovens Midtpunkt ligger omkring den nuværende Farris Jernbane- 
station. I dens Omegn mødtes Stepping, Sommersted, Oksenvad, Jels, 
Skodborg, Vamdrup og Ødis Sogne, oprindelig vel uden nøjere be- 
stemte Grænser. Endnu 1709 var Skoven uden al Bebyggelse. Fra Lan- 
getved til Bramdrup, o. 2 Mil, og fra Skudstrup til Lert o. I 1 /? Mil, fand- 
tes dengang end ikke eet Hus. Selve Terrainet er højtliggende, letbølget 
eller fladt og frembød for saa vidt ingen større Dyrknings vanskeligheder; 
men paa de bedre Strøg bestaar Jordbunden af stift Ler, som Datidens 
Plove havde ondt ved at magte, eller ogsaa af stadig skiftende. Aflejrin- 
ger eller „Holme" af Sand, Hedeknolde, Mor, Kær og koldt Ler, der ikke 
tillod Dannelsen af ensartede Agerskifter, som Fællesskabstiden krævede 
dem. 1709 var Højskoven omtrent ødelagt og reduceret til Ege-, Bøge- 
og Birkekrat. De fjendtlige Invasioner, Skovtyveri fra de tilgrænsende 
Hedesogne, ufornuftig Hugst, men frem for alt Kulbrænderiet, der hvi- 
lede paa adskillige af de tilgrænsende Byer som Hoveripligt til Haders- 
levhus, havde da gjort det af med den før saa statelige Skov. I Pløje- 
tiden ses endnu talrige sorte Brandpletter, hvor Milerne har staaet. — 
Saa vidt man kan skønne, gik der ikke en eneste Landevej gennem Sko- 
ven. Adelvejen fra Haderslev til Ribe og Foldingbro gik langt syd for 
den, og Overgangen ved Skodborghus havde vel nærmest kun lokal Be- 
tydning. 

Endnu maa et Par Bemærkninger finde en Plads her. De store Krat- 
vidder og Moser var et herligt Hjemsted for Vildt af alle Arter. Her hu- 
serede Vildsvin og Ulve lige op til Udskiftningen efter 1780. P. Rhode, 
der var Præst i Stepping 1760 — 67, fortæller: Bonden er her i sin Korn- 
mark mangfoldig plaget af Vildsvin. Man tør ikke dræbe dem [den kgl. 
Vildtbane] og nødes derfor til at holde Vagt i Kornmarkerne. Man burde, 
mere end man gør, forfølge og ødelægge de mangfoldige Ræve og Ulve. 
1763 var her i Amtet et eget Optog med Ulvene, enten Snevejret eller 



22 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

en og anden Galskab drev dem, skal jeg ikke kunne sige; men det var 
farligt at ride ud ubevæbnet; de søgte uden Frygt Hestene; man dræbte 
dem inde i Kolding By og inde i Vaabenhusene ved Landsbykirkerne; 
de gik frem ligesom blinde og galne. — 1792 skriver en Bonde i Ørsted 
i sin Dagbog: I min Ungdom var Ulvene her meget skadelige Dyr. De 
rev ihjel Føl, Kvæg, Faar og Lam, saa alting bestandig maatte være i 
god Varetægt, og de kom ofte i Tofter og selv ind i Byen om Natten. — 
Noget før den Tid klagede Forpagteren paa Taabdrup over, at Vildsvi- 
nene gjorde stoV Skade paa hans Sæd og om Vinteren gravede sig ind 
under hans Lader. Store Klapjagter med Opbud fra mange nordsles- 
vigske Egne gjorde før Aarhundredets Udgang Ende paa disse Plager, 
og det fortælles, at den sidste Hjort i Farrisskov blev nedlagt 1840. 

Efter Udskiftningen erobrede Nybyggere den gamle Skovegn. Her- 
redsfoged O. Kier, der stod Befolkningen nær, fortæller, at Bosættelsen 
foregik under Former, der mindede om Amerikas „far west". Nybyg- 
geren begyndte med at rydde nogle faa Agre for Stubbe og Krat og holdt 
kun en Ko og en Gris. Hans Hjem, en lyngtakt Hytte, indeholdt et Køk- 
ken, der tillige tjente som Forstue og Sovekammer, og bag dette fandtes 
et „Dorns" med lerstampet Gulv og risflettet Loft med Lerklining. Stal- 
den var rejst paa Pæle med Risfletning. Jels og Bastrup „Troldkær' 4 ind- 
tog her en anselig Plads, og endnu omkring Midten af det 19. Aarhun- 
drede laa der noget vildt og uplejet over disse Egne; de maatte have Tid 
til at erobre de gamle Landsbyers Hygge. Bebyggelsen er vel udgaaet 
fra den nærmeste Omegn. Skudstrup Mark, Overjels, Troldkær, Over- 
lert, Revsøparceller, Overhøjrup, Bramdrup Mark og Farris er Sam- 
lingsnavne for en Del af disse Nybyggersteder, der for det meste be- 
staar af Smaagaarde og Landbol; i hele Terrainet findes ikke en ene- 
ste samlet By — 1709 bestod Skodborg By af 35 Gaarde og 9 Landbol, 
samlet i selve Byen, nu har Sognet over 310 Landejendomme. Paa 
samme Tid havde Jels 28 Gaarde og 12 Landbol, nu 157 Landejen- 
domme af alle Størrelser spredt over Bymarken, og Vejen mellem Jels 
over Haraldsholm til Skodborg er næsten som en Gadebebyggelse. In- 
gen Egn i Nordslesvig har i det sidste Aarhundrede været underkastet 
en lignende Udvikling. 

Nustrup-Højlandet er heller ikke skilt fra Østens Bakkelandskab 
ved nogen fremtrædende Sænkning. Det maa betragtes ikke som en 
Bakkeø, men som en Halvø, der fra dette skyder sig ud vest paa mellem 
Gramaa og Gjelsaa for ved deres Sammenløb at forsvinde under Ribe- 
egnens Hedeflader. Trekanten har sin Basis i Sommersted-Vedsted- 
egnen og sit Toppunkt ved Gjelsbro. Den er opbygget af Bakkesand 



med Ler i Nærheden af Overfladen og kulminerer i et Ler-Plateau ved 
Nustrup, hvor Fjellumhøj hæver sig til 78 m. Markerne er i det hele 
sandmuldede og bærer Vesteregnens Præg. El brat Vegetationsskifte 
ledsager Overgangen fra Ler til Sand. Sidebanen fra Haderslev til Vojens 
gaar den første Mils Vej gennem et typisk Bakkelandskab med snevre 
Udsyn til Slugter og Dale, med Skove og Lunde, paa Skraaningerne og 
levende Hegn i Tavl op over Markerne — for pludselig vest for Styding 
ved Tyrishul at føre ind paa et aabent, træløst Sletteland med vid Hori- 
sont og Vestens strenge og mørkladne Grundtone. De levende Hegn og 
deres Skovflora forsvinder som efter en Snor. En Vej i Skellet kan paa 
Østsiden bære Tjørnehegn med vilde Roser og Kaprifolium, medens 
den paa Vestsiden indrammes af et Jorddige med Sandegnens beskedne 
Sommerflora. Sjælden formaar den haardfere Tjørn at liste sig nogle 
hundrede Meter frem paa Vestskraan ingen, støttet af Ler i Undergrun- 
den. Set øst fra, f. Eks. fra den nordslesvigske Hovedbane, kan dette 
Overgangsstrøg tage sig ud som et Bjerglandskab i det smaa. Fra Knivs- 
bjerg over Pothøj til Slugten ved Torning fortoner det sig som en snor- 
ret Bakkelinie; nord for Slugten, hvor Østens Højder ligger længere til- 
bage i Styding, Magstrup og Sommersted Skove, sænker det sig i jæv- 
nere Skraaninger ned til 40-Meters Kurven omkring Gramaas sydøst- 
ligste Tilløb. 



24 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

I Skellet mellem Ler og Sand, mellem Skov og Vidde ligger en Række, 
kulturhistorisk mærkelige Byer. Randbyerne Sommersted, Kastvraa, 
Magstrup, Styding, Arnitlund og Vedsted er anlagt enten i eller i Nær- 
heden af Jordbundsskiftet, tidligere* med Skov østpaa og deres oprinde- 
lige Vange hovedsagelig vestpaa ned over de sandmuldede Skraaninger. 
Det samme Forhold gentager sig i Aabenraa Amt, hvor Byerne Brunde, 
Ris, Søst, Nybøl o. a. ligeledes er anlagt i det oprindelige Skovbryn med 
deres dyrkede Jorder paa Sandfladerne mod Vest. Den yngre Opdyrk- 
ning har forstyrret den ældre Tilstand; meii Joh. Mejers utrykte By- 
kort fra 1640 viser os klart de oprindelige Forhold og den betydelige 
Rolle, som Sandmarkerne har spillet i Landets ældre Agrarvæsen. Over- 
alt, hvor det var muligt, har Skovbyerne støttet sig til saadanne, og dette 
i Forbindelse med andre Forhold, som her maa forbigaas, forklarer 
den Forrang, som Vestens Sandegne øjensynlig har haft i gamle Dage. 

Bortset fra de omtalte Randbyer omfatter Nustrup-Højlandet Jege- 
rup, Skrydstrup, Nustrup og Gram Sogne med deres talrige Byer. Vest 
for Vojens Jernbanestation hæver sig en kraftig øst-vestlig Bakkeryg 
henover Billund og Fyrskov, en Endemoræne med stejlt Fald til Fla- 
derne imod Syd og kronet af prægtige Kæmpehøje. Denne Ryg fortsæt- 
tes hen til det brede Ler-Plateau, der i en Højde af 60 m bærer Bæk- og 
Nustrupskov og kulminerer i Fjellumhøj. Fra Plateauet skraaner Land- 
skabet ned til alle Sider, i Nord, Vest og Syd til Fladerne langs Gram- 
og Gjelsaa, og fra dets Banker overses den største Del af Nordslesvig. 
Nustrup, Jegerup, Magstrup og Moltrup Kirker ligger i Linie bag hin- 
anden, deres hvidtede .Taarne lyser i Aftensolen, og Anderup Bakker 
fortoner sig som en romantisk Skovidyl i det fjerne Nordøsten. Imod 
Nord begrænses Synskredsen af Revsø og Jels Skove, af Rangtang Høj- 
derne ved Øster Lindet og Gramskov; paa den anden Side ses ud over 
Rangstrup-Højlandet hinsides Gjelsaaens Sletter. 

I ældre Tid har Afsnittet ikke været saa skovfattigt som nu. I Nær- 
heden af Bækskov findes levende Hegn paa Markerne, og paa endnu 
fjernere Steder træffes af og til Relikter af Skovflora, der minder om 
ældre Bevoksning. I det 16. Aarhundrede havde Jegerup nogen Skov, 
ved Billund findes Rester af en lille . Egelund, der sandsynligvis har 
givet Byen Navn, og noget lignende gælder vel ogsaa Brøndlund og 
Skibelund. Skoven ved Gram syd for Aaen er. ogsaa ældre end Hans 
Schacks Borg. Alle Egnens Landsbyer ligger paa Skraaningerne; selve 
Ler-Plateauet var ubebygget Det samme gælder den Sværm af Kæmpe- 
høje, der fra Vedsted over Vojens, Jegerup og Lille Nustrup til Over- 
gangen ved Gram forlener Egnen med en sjælden Mindekrans fra Old- 



Is 

V- 

11 
s« 



26 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

tiden. Meget faa danske Landskaber kan rose sig af en rigere. Ogsaa 
Provinsens gamle Hovedveje gik igennem Afsnittet. Sydfra kom Konge- 
vejen (via regia), „Herrevejen", senere kaldet Oksevejen, over Urne- 
hoved til Vedsted og Vojens eller Billund, hvor den mundede ud i 
„Adelvejen" Haderslev — Ribe, der dels syd for Gramaa, dels over Slevad 
førte til Ribe-Foldingbrovejen og derfra videre ind i Riget. 

Rangstrup-Højlandet er et storformet, roligt Landskab og omfatter 
ikke alene den største Del af Nørre Rangstrup og Hvidding Herreder, 
men sender ogsaa Forgreninger ind i Aabenraa- og Løgumklosteregnen. 
Det bestaar hovedsagelig af letbølgende, højtliggende Bakkesands-Fla- 
der, der naar en Højde af indtil 80 m. Hovedretningen er Sydøst — Nord- 
vest fra Heltevad over Agerskov, Toftlund og Højrup til Marsken ved 
Ribe og Gestkysten ved Hvidding. Ved Højrup gaar en Sideryg imod 
Syd over Arrild til Nørre Løgum Bakker med Vognshø j (62 m) , hvor 
den mødes af Bredeaadalen og skilles fra det østlige Hovedplateau af 
Engsletterne omkring Fiskebæk, Smedebæk og andre Tilløb til Bredeaa. 
— Bakkeøen er paa alle Sider omgivet af Hedeflader. Imod Nord og Øst 
ligger Gjelsaas Flader, Enge og Moser, saa vel kendt af enhver, der med 
den nordslesvigske Hovedbane har passeret det flade og golde Land- 
skab mellem Vojens og Rødekro og fra Kupévinduet set ud over Skryd- 
strup og Bevtoft Hede, over Abkær Mose og 0. Løgums Sandmarker, 
hvor der i tørre Somre ikke trives stort andet end Knavel og Rødsyre. 
Lidt syd for den sidstnævnte By begynder Arnaafladerne og fortsættes 
syd om Højlandet lige til Tønder ud gennem det vidtstrakte Fladland, 
som tidligere kaldtes den mellemslesvigske Slette, men nu vel maa have 
et andet Navn. Her falder Bakkeøen overalt stejlt af imod Sletten, og fra 
dens højeste Punkter kan man se tværs over Lavlandet til Medelby Ban- 
ker og Hanved Kirkespir hinsides Rigsgrænsen. Paa Vestskraaningen 
ligger Gaansager Hede mellem Arrild og Vodder, den sidste store Hede- 
strækning i Nordslesvig. Siden 1850 har den været under Opdyrkning, 
mange Nybyggersteder er opstaaet, og snart vil ogsaa den være for- 
vandlet til Kornmarker eller Naaletræsplantninger. 

I Rangstrup-Højlandet findes Alluvialsandet ikke alene i Aalavnin- 
gerne, men dækker ogsaa større Dele af Plateauet. I tidligere Tid var 
store Arealer derfor bevoksede med Lyng. Knud Aagaard, der har be- 
skrevet disse Egne, beregnede, at for omtrent 100 Aar siden udgjorde 
Agerlandet i Nørre Rangstrup "Herred 35 % imod 49 % Hede og i Hvid- 
ding Herred 52 imod 30 % Hede. Han tilføjede, at dette uheldige For- 
hold vilde endda forringes, hvis ikke Engerie kom Agerjorden til Hjælp. 
„Høavlen er den vigtigste Støtte for denne Egns Kornavl. Agerjorden uden 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 27 

Eng er af meget liden Værdi; men efter Engenes Mængde og Godhed 
bestemmes Stedernes Pris. Man hører af mangen Bonde den Klage, at 
han har for megen Agerjord, hvilket maa forstaas i Forhold til Engene, 
og er da ganske rigtigt; thi den skarpe Agerjord fordrager ikke lang 
Hvile, førend den bevokses med Lyng. For at afholde denne skadelige 
Vækst af Agrene maa man altsaa saa for meget og gøde for tyndt, og 
af samme Aarsag maa man undertiden pløje Agre et Par Aar, førend 
de kan optages til Sæd. De Byer kaldes gode, hvor der til en Ottings- 
gaard, som svarer omtrent til 2 Td. Hartkorn, kan avles 40 Læs Hø, 
saasom Rost, Bovlund, Stenderup; derimod er det maadelige Byer, hvor 
der til en Otting ikkun avles 12 — 20 Læs, saasom Agerskov og Rang- ' 
strup. 

Disse Forhold er forlængst ændrede til det bedre. Efter Udskiftnin- 
gen 1780 — 1820 begyndte en intensiv Grundforbedring, der er blevet 
fortsat indtil vor Tid og har skabt delvis nye Vilkaar. Blandt andet 
skyldtes denne de Ler- og Mergellejer, der findes rundt omkring i Land- 
skabet og sikkert nok i et større Antal, end det foreliggende geologiske 
Kort angiver. Det kan antages, at alle større Byer er anlagt paa eller, 
maaske snarere, i umiddelbar Nærhed af Lerøer. Dette gælder Hellevad, 
Agerskov, Bovlund, Branderup, Rost, Arrild, Hjartbro, Tislund, Toft- 
lund, Stenderup, Højrup og Arnum. Paa saadanne Øer findes ogsaa Af- 
snittets faa bevarede Naturskove: Lindet- og Hjartbroskov. — 

Vestkysten fra Ribe Aa til Brede Aa er en lav Hedeslette, der sænker 
sig jævnt ned imod Kystens Marsk eller Sandvader. Den gennemstrøm- 
mes af korte Aaløb, omgivet af Kær og Enge. Fra gammel Tid findes 
ogsaa Flyvesandsaflejringer, der ikke fremmer Frugtbarheden, men ved 
Siden af dem tillige ret talrige Smaaøer af Moræneler og -sand, de høje- 
ste Toppe af det gamle Land, der ellers dækkes af Istidens Hedesand. 
De danner lave, lidet fremtrædende Højder, hvis Grænser mod Alluvial- 
sandet kan være ret ubestemte, og det undrer den fremmede at høre 
Tale om „Bjærge", hvor det drejer sig om Stigninger paa 3 — 4 m. Paa 
disse Bakkeøer findes Vestkystens Indlandsbyer: Lundsmark, Vester- 
bæk, Raaager, Vodder, Haved, Birkelev, Normsted o. a., og igennem 
disse gik Vestslesvigs gamle Hovedvej, det bedste Bevis for deres kultu- 
relle Betydning. Imod Syd afsluttes Landskabet af Gasse Høje, en bred 
og langstrakt Bakkeryg med talrige, desværre forstyrrede Oldtidsmin- 
der og med vid Udsigt over Land og Hav, særlig over Ballum Marsk, 
der vil blive omtalt i det følgende. 

Egnens nuværende Hovedbyer ligger nær Kysten. Fra Vester Ved- 
sted til Digerne ved Astrup ledsages denne af en 3 — 4 km bred Marsk- 



28 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

bræmme, kun afbrudt et Par Steder ved Brøns, hvor Gesten træder 
umiddelbart ud til Vadehavet. Denne uinddigede Marsk henligger endnu 
i fuldkommen Naturtilstand og benyttes til Høslet og Græsning. Ud 
imod Havet gærdes den af en 2 — 3m høj Strandvold, „Ovren", be- 
staaende af Grus, Klæg og Sand, i Stand til at værne Marskegnene imod 
den daglige Flod, men ikke imod Højvande. Paa Marskens Indlands- 
side findes en anden Strandvold, den gamle Havstok, opbygget før Mar- 
skens Dannelse, mens Havet endnu skyllede helt ind til Gestranden. 
Denne Sandstrimmel er overmaade skarp og ringe og kan bestaa af 
Flyvesand og lave Klitter, der i enkelte Egne har dannet „Indsande". 
De store Kystbyer i Skærrebæk, Brøns, Rejsby og Hvidding Sogne har 
derfor mange skarpsandede Jorder, og deres nuværende Muldrigdom 
og Frugtbarhed, Byernes Velstand, store Gaarde og udmærkede Besæt- 
ninger skyldes først og fremmest Marsken. 

Gestranden er meget lavtliggende. 5 Meters-Kurven gaar igennem 
Brøns og Rejsby, og da Stormfloden kan naa op til en større Højde, er 
ikke alene Marsken, men ogsaa Gestbyerne udsat for Oversvømmelser. 
Det hænder, at Havet aflægger højst ukærkomne Besøg i disse, forvand- 
ler Gader og Veje til Kanaler, fylder Brøndene med Saltvand og, naar 
det er særligt paatrængende, endogsaa gaar ind i Husene. En Vinterflod 
eller saakaldt „Isflod", der fører Kystens ophobede Isskodser ind over 
Enge og Marker, er meget frygtet. De store Isflager er som Kæmpeplove, 
Jorden rodes op, Grøftevolde udjævnes, Ledstolper knækkes, Broer søn- 
derbrydes, og det kan ske, at Huse væltes over Ende. Desuden henligger 
de høje Isskodser usmeltet til langt ud paa Foraaret og fremkalder 
nøgne, tragtagtige Fordybninger, der først forsvinder efter Aars Forløb. 
Indtræder en Stormflod i Høslettens Tid, skylles Høet bort til fjernere 
Marker, hvor det kan hobes sammen til uhyre Dynger og fordærves. 
Græs og Korn slænges fladt hen ad Jorden, der oversaas af Tang og 
Dynd, Eftergræsningen ødelægges af Slik, saa Kreaturerne ikke vil 
æde den, før den er udvasket af Regnen. Ofte kan det være forbundet 
med Livsfare at redde Kvæget fra det frembrusende Hav. 

Den berygtede Stormflod 1634 bortrev 600 Mennesker paa Kysten fra 
Ribe til Højer. I Brøns druknede 21, i Rejsby 50, i Vester Vedsted 22 
Mennesker, og langs Aaerne strakte Ødelæggelserne sig milevidt ind i 
Landet. De yngre Stormfloder har forholdsvis kun gjort ringe Skade, 
men Faren vil stadig true, indtil et Digeværn rejses. — 

Vidaa- og Bredeaafladerne. Tønderamt tilhører helt Landets Vest- 
skraaning. Set fra Rangstrup-Højlandet svæver Øjet hen over ensfor- 
mige, letbølgende Flader, der forsvinder i Sønderaadalen. Omkring 



m'T : ; 


i Jf^ 


' l 1 - 


li' £.> 




30 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Vognshøj og i enkelte Bakkerygge øst for Tinglev hæver Fladerne sig 
op over 30-Meters Kurven, men ellers hører det til de store Sjælden- 
heder at træffe en Bakkeø eller Høj, der naar op over 20 m. I al denne 
Ensformighed findes kun een stor Modsætning, Modsætningen mellem 
Gest og Marsk. Gesten er det gamle, senglaciale og lidet frugtbare Land, 
der har faaet sit landskabelige Grundpræg af Istidens Afsmeltnings- 
strømme og sin nuværende Kystkontur efter den store Landesænkning, 
som i Bronzealderen traf Vesterhavskysten fra Nissum Fjord til den 
engelske Kanal. Marsken er en yngre, frugtbar Marinaflejring. 

Før den store Sænkning har det nordslesvigske Fastland strakt sig 
milevidt ud vest for Manø, Rømø og Sild, hvor Ferskvandsmoser, Træ- 
stubbe og Oldsager er blevet paavist paa den nuværende Havbund. Efter 
Sænkningen omdannedes de sænkede Hedeflader til et vidtstrakt Vade- 
hav, der kun i Flodtiden gennem Dyb og Render, de saakaldte „Loer", 
overskylles af Havet. Dybene staar med stejle og faste Brinker af gult 
eller hvidt Sand, Loerne er smalle Render, der kan tage sig ud som 
Fortsættelser af Fastlandets Aaløb. I Dybene er Havvandet endnu klart 
og rent, men inde paa Vaderne mørkladent og farvet af Slik, Svæv og 
Sandpartikler, som daglig skylles hen over Fladerne og i stille Bugter 
bundfældes som Klæg, under Medvirkning af Planter, Orme og Krebs- 
dyr. Paa den tønderske Vestkyst fandtes to saadanne Bugter, der tillod 
Marskdannelse: Bredeaa- Vaderne mellem Gassehøje og Ballum Bakkeø, 
og Vidaadalen, hvis Vader oprindelig maa have strakt sig mindst 22 km 
ind i Landet til Foden af „Jejsing Bjerge". I disse Bugter mødtes Ha- 
vets Slik og Aaernes Ferskvandsdynd, og alle Betingelser for en frodig 
Marsk- og Mosedannelse var til Stede. I Areal er Marskegnene forholds- 
vis smaa, men landskabeligt som økonomisk giver de dog Amtet dets 
Særpræg. 

Den østlige og nordlige Del af Gesten, Slogs og Lø Herred, udmær- 
ker sig ved en højst regelmæssig Opbygning. Fladerne gennemstrømmes 
af en Række Aaer, der alle har et sydvestligt eller vestligt Løb og ud- 
strimler Landet i næsten parallele, ensartede Bælter i øst-vestlig Retning. 
Slogs Herreds Aaer opstaar som Bække dybt inde i Østens Bakkeland- 
skaber, i Sognene 0. Løgum, Ris, Ehsted, Felsted og Holbøl og samler 
sig til fire store Aastammer: Arnaa, Hvirlaa, Grønaa og Sønderaa, for 
tilsidst at forene sig til den flodlignende Vidaa i Marsklavningen syd og 
vest for Tønder. Bredeaaens Kildebække udspringer i Rangstrup-Høj- 
landet; Fiskebæk, Smedebæk, Risbæk o. a. samler sig ved Løgumkloster 
til Bredeaa, der gennem en ret karakteristisk Udskylningsdal naar Ha- 
vet, det sidste Stykke gennem Ballum Marsk. Nu flyder disse Aaer sin- 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 31 

digt afsted gennem flade Nedsænkninger, som oftest uden Skrænter 
eller Brinker, men ved Glacialtidens Slutning, under Afisningen, maa de 
have styrtet som Jøkulstrømme hen over det nøgne Land og udvasket 
det for Ler og Kalk samt dækket store Partier med Grus og Sand, de 
senere Hedeflader. Dette er fælles Træk for hele Sønderjyllands Vest- 
skraaning fra Trenens nederste Løb til Rangstrup-Højlandet. Parallele 
Aaløb deler Landet i ensformige Skifter: langs Aaen Enge og Kærstræk- 
ninger, der gaar over i Hedeflader og Moser og tilsidst tørre Bakkesands- 
Marker, der ned imod det næste Aaløb gaar over i tilsvarende Dannelser 
eller dækkes af dem. Derfor ligger Byerne ofte i Rækker eller ligesom 
paa Tværhylder fra Øst til Vest med ubeboede Eng-, Kær- og Mose- 
strækninger imellem sig. Sønderaadalen er et fremtrædende Eksempel 
paa et saadant Aaskel. 

I Slogs Herred og Løgumklosteregnen findes kun faa og smaa Bakke- 
øer. Ved Tinglev, Bylderup, Højst og Bedsted, der .geografisk set hører 
med til Vestskraaningen, ved Draved, der bærer Amtets eneste Natur- 
skov, og Ellum findes Ler- og Mergel-Øer, og ældre Dannelser træder 
frem til Overfladen i Højdepartiet omkring Vognshøj. — Dermed er 
Landets Karakter givet. Vidtstrakte Enge, store Kær og Moser veksler 
med tørre og sandede Marker, der for et Par Slægtled siden delvis dæk- 
kedes af Lyng. Mellem Bredeaa og Arnaa ligger den store Alslev Mose, 
Indsandene syd for Løgumkloster og Sølsted Mose, hvor der aarlig for- 
arbejdes Tørv i Millionvis. I Højst og Ravsted Sogne findes vel endnu 
enkelte Hedepletter, og Sønderaadalen er en udpræget Hedeslette, hvis 
Kær og Moser strækker sig fra Frøslev Sand til de første Klægaflejringer 
umiddelbart vest for Lyrsholm. 

Landskabet er træløst. De Smaaskove, hvorom enkelte Bynavne 
(Lund, Kværnholt, Lindkær) minder og ældre Kilder endnu taler, er 
forsvundet, og de yngre Plantager er ikke naaet frem til landskabelig 
Betydning. Udenfor Landsbyernes Aske- og Poppelplantninger ses sjæl- 
den et Træ, maaske nogle Vidiebuske eller en forkommen Tjørn. Efter 
den første Vaargræsning hjemfalder Markerne til en graalig, afsveden 
Farvemonotoni, som Sandets Flora ikke formaar at overvinde. En 
Klynge dybblaa Veronika ved Vejkanten, et Dige oversaaet med sking- 
rende gide Høgeurter eller mangefarvede Stedmoderblomster kan betage 
lige saa stærkt som Østens rigere Flora; men landskabeligt spiller de 
ingen Rolle. Engene er Landets egentlige Pryd og Velstandskilde. „Van- 
drer man en varm Julidag ud langs deres Rand, kan her være dejligt. 
Øjet svæver frit ud over den milevide Græsslette. Menneskene er idel 
Travlhed. Græsset slaas, rives sammen, stakkes og køres hjem. Og midt 



32 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

i denne Travlhed græsser magelige Kvæghjorder fjernt og nær, de viltre, 
ungdommelige Kvier og Kalve sammenlænkede to og to, for at de ikke i 
Firspring skal sætte ind i Naboens Høstakke. Arbejdsdagen varer i den 
Tid fra Solopgang til Solnedgang, men omsider er den lange Arbejdsdag 
til Ende. I Smaaflokke vandrer Arbejdsfolkene til alle Sider hjem fra 
Engene. Kvæget hengiver sig til døsig Ro, og Stilheden lægger sig over 
Dalen. Saa begynder Mosekonen sin Bryg. Taagerne vinder sig ud over 
Engene, danner først Smaasøer, men breder sig snart mere og mere til 
de skjuler Kvæget og Høstakkene, og alt er et stort Taagehav, hvor 
Elverpigerne opfører deres Dans. 44 — 

De fleste Enge er frodige og gode. Medens Agerlandet er boniteret fra 
2 til 15 Mark Skatteværdi pr. ha, begynder Engene som Regel med det 
sidste Tal. I de sletteste Egne, f. Eks. i Jyndevad i Sønderaadalen, er 
Forholdet 2,55 — 16,35, i Rens 5,52 — 21,54. Byernes Godhed beror der- 
for i første Linie paa deres Enge. Ravsted har o. 300 ha Eng eller en 
Fjerdedel af dens Areal, Havsted 200 af 700 ha, Tinglev 400 ha Eng og 
Græsning imod 583 ha Ager; Hostrup 386 mod 403 ha. Byer uden rige- 
lig Eng synker ned i Hedebyernes Klasse. Landbruget er derfor først og 
fremmest anlagt paa Tillæg, Opdræt og Handel med Kvæg. Gesten for- 
syner saa vidt mulig den nærliggende Marsk med magert Græsnings- 
kvæg, og alle driver Kvæghandel, alle har medfødt Sans og Interesse for 
Kreaturerne. „Denne aabenbarer sig ogsaa stundom ved en næsten vid- 
underlig „memoria bestialis", om jeg saa maa kalde det: naar de har 
set et Kreatur een Gang, er de i Stand til at genkende det mellem hun- 
drede andre og kan efter lang Tids Forløb beskrive dets Udseende; og 
dog er Kreaturerne for den mindre kyndige Iagttager omtrent ens at se 
til, idet de alle er røde og ligner hverandre som Tvillinger. Kvægmarke- 
derne, af hvilke der holdes en utrolig Mængde i Tønder og Husum, spil- 
ler som Følge deraf en overordentlig vigtig Rolle i de fleste Bønders 
Liv og koster dem mange Penge og megen Tid. Derfor forsømmer en 
nogenlunde velhavende Bonde sjælden noget Marked, selv om han hver- 
ken har i Sinde at sælge eller købe. Markedsdagene benyttes ofte i Tids- 
regningen, og Handelens Udfald paa et Marked giver længe efter Stof 
til behagelig Underholdning ved selskabelige Sammenkomster. u — Saa- 
ledes skildredes Forholdene for 60 Aar siden, og trods den forbedrede 
Driftsmaade med Mergling og Brak og Andelsmejerier er Gestens Hoved- 
næring vedvarende Opdræt og Kvæghandel. Slogsherreds Bonde kunde 
synge med den græske Digter: „Sød er Kviens Røst, sød dens Aande; 
sødt at hvile under Sommerhimlen ved det rindende Vand." 

Den vestlige Del af Gesten, den saakaldte Forgest, der umiddelbart 



støder op til Tønder og Ballum Marsk, har delvis en anden Karakter. 
Hedefladerne fortsætter sig vel vest hen til Visby-Borrig-Egnen, men 
ellers træder Bakkeøerne mere i Forgrunden. Fra Højst over Solvig ti] 
Hostrup, fra Lund over Store Tønde til Jejsing og Rørkær bestaar Over- 
fladen for en Del af Bundmoræner, hvis lermuldede Jorder i Forbindelse 
med de store og gode Enge danner et frugtbart og venligt Landskab. 
Længere vest paa, op over den tønderske Marsk, hæver Møgeltønder 
Bakkeø sig som et Skjoldehvælv, der tilmed krones af Schackenborg 
Slotspark og tager sig ud som Indgangen til en ny Verden. Illusionen 
taber sig dog hurtigt. Det højeste Punkt i den flade Egn naar end ikke 
en Højde af 20 m. 10 Meters Kurven slynger sig i lunefulde Bugtninger 
ud og ind over Terrainet, og kun Landsbyernes Trægrupper og slanke 
Kirkespir bringer nogen Afveksling ind i Ensformigheden. Markerne er 
uden levende Hegn. Fennernes Skelgrøfter hakker dem op i ensformige 
Firkanter, Smaaklynger af gumlende Kvæg ved de talrige Led og Klø- 
pæle eller omkring en forkrøblet Tjørn er de eneste Genstande, der til- 
trækker sig Vandrerens Opmærksomhed. Men Jordbunden er fortrinlig. 
Agermarken er her højere boniteret end Gestengene og glider syd paa 
over i Marsk; frodige Hvede- og Bygmarker fryder Øjet, og i gode Aar 
staar den sorte Havre som en Rørskov. Frugtbarheden fortsættes vest 

Dinmirk IV. 2 3 



34 DE SØNDEIUYDSKE AMTER 

paa over Daler og Visby til Sejrsbækkens Dal, medens Egnen -nord paa 
gaar over i Abild og Visby Heder. 

Ud imod Havet afsluttes Forgesten af Bakkeøerne Højer og Em- 
merslev-Ballum, der engang, til Forskel fra alle de andre, har været 
virkelige Øer. Højer ligger paa en ganske lav og lille Bundmoræne, paa 
alle Sider omgivet af Klægdannelser, det bedste Bevis for, at den en- 
gang har været omflydt af Havet. 1555 inddigedes Højer-Tønder Kog 
ved et Dige fra Havstokken vest for Højer til Lægan sydvest for Tønder 
(se Kortet). Derved fandt Højer Værn imod V idaada len; men da Hav- 
vandet vedvarende af Stormen kunde drives nord og øst om Flækken 
ned i det nye Kog, førtes først et Dige øst paa over Sejrsbækken hen til 
Møgeltønder Gest (Højer-Møgeltønder Landevej), og endelig efter 1864 
et Dige nord paa op til Emmerlev Kiev, hvorved hele Baglandet fra 
Højer til Trøjborg sikredes mod Oversvømmelser fra denne Kant. 

Den store Emmerlev-Ballum Bakkeø er det ejendommeligste Gest- 
landskab i Vestslesvig. Ogsaa den er en Bundmoræne, der falder stejlt 
af mod Havet og Ballum Marsk, mere jævnt imod Øst ned i Sejrsbæk- 
kens Dal. Paa Vestkysten ligger Emmerlev Kiev, en indtil 13 m høj 
Klint af tertiære Lerdannelser med st^re Rullestenspartier paa Hav- 
stokken. Sejrsbækkens Engdal er en opfyldt Havarm, om ikke et Sund, 
der engang har forbundet Vidaa- og Bredeaa- Vaderne med hinanden. 
Ingen Steder naar Engene op over Stormflodshøjde, og under de store 
Oversvømmelser 1634 og 1825 sattes de under Vand baade syd og nord 
fra. Klægaflejringen kan følges op til Gjerup i Daler Sogn, og endnu her 
ligger Overfladen kun l 1 / 2 å 2 m over daglig Vande. Længere nord paa 
er Indsænkningen opfyldt af Kogsbøl og Skast Moser, men selv disse 
naar kun en Højde af 3,2 fii, medens den nærliggende Ballum Marsk er 
en lille Meter lavere. Fortidens store Stormfloder kunde derfor trænge 
ind over disse Moser og anrette store Ødelæggelser omkring Trøiborg 
og Daler; først ved det nye Havdige fra Ballum til Astrup har Egnen 
opnaaet Sikring. 

Bakkeøen har tildels meget frugtbare Jorder. Ballum By er lige saa 
højt skyldsat som de bedste Egne paa Østkysten og baade den og Em- 
merlev-Sejrslev er overdaadigt forsynet med Eng og Marsk. Disse Byer 
udmærker sig desuden ved deres Form. Gaardene er ikke samlet om- 
kring et Gadeparti, men ligger i lange Enkeltrækker ved Siden af hver- 
andre paa Gestfoden eller i Sammenstødslinien mellem Gest og Marsk. Saa- 
ledes ligger Vester- og Østerende Ballum, og Emmerlev-Sejrslev Gaard- 
rækker strækker sig milevidt langs Sejrsbækkens Dal, gruppevis med 
særegne Navne. Terrainbyer af denne Størrelse kendes ikke i det øvrige 



Land, og man har derfor villet anse dem for frisiske Anlæg; men da 
Byggeformen er indskrænket til Bakkeøens Rand og ikke findes i de 
indre Sogne Hjerpsted og Skast, da Byerne selv har været til længe før 
Frisernes Indvandring i det 10. — 11. Aarh., og da selv vore ældste Skat- 
telister viser Besiddere med overvejende danske Bondenavne, er der 
ingen Hjemmel for en etnografisk Forklaring. — I det indre gaar Bakke- 
øen over i Sand' og Hede. Hjerpsted og Skast er forholdsvis magre Byer 
med liden eller ingen Eng. 

Af Amtets Marskegne er den tønderske Marsk langt den betydelig- 
ste. Fra Højer til Okholm strækker den sig gennem Viding og Bøking 
Herred og bestod før Inddigningen af en forvirret Ansamling af Øer, 
Halliger, Moser, Forlande, Vader, Søer og Strømme, som først efter Aar- 
hundreders Arbejde sammendigedes med Fastlandet og fik sin nuvæ- 
rende Form og Sammenhæng. De to nævnte Herreder bebos af frisiske 
Stammer, men da de ligger syd for den nuværende Rigsgrænse, og Fri- 
serne ingensinde i større Antal har boet nord for denne, kan de her lades 
ude af Betragtning. Den danske Del af den tønderske Marsk omfatter 
Vidaaens egentlige Mundingsomraade. Før Slikdannelsen satte ind, maa 
Aaen have været omgivet af flade Vader, der oversvømmedes af den 
daglige Flod, førende Havets Slik og Svæv sammen med de nedstrøm- 



36 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

mende Aaers Fersk vand sd ynd. Her var altsaa alle Betingelser til Stede 
for en frodig Marskdannelse, og Bugten er langsomt blevet opfyldt, dels 
langs den nordlige Gestrand (Højer, Møgeltønder og Tønder Marsk), 
dels omkring lave Sandbanker og Revler, der fra Gesten strakte sig ud 
over Vaderne og afgav faste Holdepunkter for Slikdannelsen. Saadanne 
Punkter er Aventoft, Udbjerg, Sæd, Mejerholm, Engholm, Hestholm 
o. fl., hvis Navne tyder paa, at de har været Øer. Umiddelbart nord og 
nordøst for Tønder lindes en Del mager Sandmarsk men ellers bestaar 
Overfladen af fed Klæg. I Aadalen kan Marineaflejringer forfølges op 
til Hvirlaas Sammenløb med Arnaa 4 km nordøst for Tønder, og til 
Landevejen Sæd-S. Løgum; men sandsynligvis har Havet i ældre Tid 
trængt endnu længere ind, da 5-Meters Kurven gaar over Grønaa og Søn- 
deraa i Højde med Lyrsholm, i Luftlinie 3 Mil fra den nuværende Kyst. 
Underlagene er dog aldrig blevet undersøgt; men det er sandsynligt, at 
de vestlige Gestenges Frugtbarhed skyldes indblandet Slik. 

Marsken er meget lav. Mange Steder hæver den sig end ikke 1 Meter 
over daglig Vande; Tønder er anlagt paa en lav Sandpold, der tidligere 
kunde naas af Havet og delvis hviler paa Klæglag. 5-Meters Kurven gaar 
nord om Byen og igennem den sydligste Del af Møgeltønder Bondeby. 
Før Inddigningen boede Marskboerne derfor paa Værfter eller kunstig 
opkastede Forhøjninger, der sikrede imod sædvanlige Højvande. Rundt 
omkring i Landskabet ses endnu saadanne „opværrede" Gaarde; langs 
Aaerne opførtes Sommerdiger for at hindre saavel Indvandet som Havet 
i at skylle ned over Engene, der dog ofte sættes under Vand efter stærke 
Tøbrud. Paa disse usikre Vilkaar levede Befolkningen indtil Midten af 
det 16. Aarhundrede, alle større Stormfloder hærgede Egnen, og den 
store „Menneskedrukning" 1362 bortrev bl. a. Anflod Kirke i Marsken 
syd for Møgeltønder, i den idylliske Egn, som nu kaldes „Ved Aaen 4 *. 

I det 15. Aarhundrede inddigedes Viding Herreds Marskø, og nogen 
Tid efter begyndte det samme Arbejde i selve Vidaa-Dalen. 1555 sloges 
et Havdigé fra Højer over Rudbøl til Lægan og derfra over Sønderaaens 
Munding til Gesthøjderne ved Grelsbøl. (Se Kortet). Derved indvandtes 
Højer, Møgeltønder og Tønder Kog, Tønder afdigedes fra Havet og fik 
i Erstatning en Ladeplads ved „Lægan" (deraf Navnet). 1566 overdige- 
des Vidaa atter ved Rudbøl, hvorved Viding Herred og Aventoft gjordes 
landfaste mod Nord, og 1692 overdigedes den for tredie Gang vest for 
Gat eller Gade, og Rudbøl og GI. Frederiks Koge indvandtes. I den 
følgende Tid fortsattes Tilslikningerne vest paa, der opstod tilsidst et 
stort og modent Forland, og 1861 førtes et Havdige fra Højer lige i Syd 
til Viding Herreds gamle Digebaand. Derved opstod Ny Frederiks Kog, 



38 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Højer Sluse byggedes, og en Kanal førtes igennem det nye Forland, der 
er under Dannelse, ud til Højer Dyb, som tillader en ringe Dampskibs- 
forbindelse med Øen Sild. De nye Koge er næsten mennesketomme, fordi 
Kogsejerne bor enten paa Gesten eller i fjærne Stæder, hvor de forbruger 
Indtægterne af det rige Græsningsland. 

Danmarks Sydgrænse gaar igennem den tønderske Marsk, en frugt- 
bar, naturskøn og interessant Egn, erobret fra Havet. I de gamle Koge, 
særlig i Højer og Møgeltønder Sogne, ligger gamle, „opværrede" Gaarde, 
omgivet af Smaalunde og indvendig præget af Velstand og en særegen 
Hygge. 

I Ballum Marsk har lignende Kræfter været i Virksomhed, om end 
paa et mindre Omraade. Marsken ligger i en stærkt fremtrædende Ind- 
sænkning mellem Ballum Nordskrænt og Gassehøjenes sydlige Affald, 
oprindelig en Vadebugt omkring Bredeaa, der her i talrige Vindinger 
søger ud til Havet. Marsken er ganske plan, og Forhøjninger paa et Par 
Meter fører her Navn af Bjærge. Imod Øst begrænses den af Sandaase 
eller Geststrækninger, den gamle Havstok, tildels overdækket af Flyve- 
sand og gamle Klitter. Paa disse ligger nu alle Egnens Gaarde og Byer, 
idyllisk skønt omgivet af frodige Enge og Aaløb, henvist erhvervsmæs- 
sig til Marsken. De vigtigste af disse Byer er Randrup, Forballum, Med- 
olden, Ottersbøl og Hjemsted. Hovedbyen Medolden, en Kundby om- 
kring en lille, udtørret Sø, er opført paa 13 smaa Bakker eller Jordvolde, 
der ved indtrædende Højvande forvandledes til Øer, hvorfor den ogsaa 
fra gammel Tid kaldtes „de tretten Ejlandes By". Naan Vandet fra Bre- 
deaa eller fra Havet gik hen over Marker og Veje, hentedes Baadene hjem 
fra deres Plads i Aaen, og Samfærdselen foregik da paa venetiansk Vis i 
Baade. Da hændte det sig ogsaa, at man ved Begravelser eller anden 
Kirkefærd maatte sejle til Kirke. 

Den gamle Havstok er paa flere Steder gennembrudt af Bredeaa og 
dens Tilløb, og Engene fortsætter sig langt øst paa til Brede og Døstrup, 
hvor mærkelige Indsande endnu minder om Havets tidligere Nærhed. 
Hele Egnen er overordentlig lav. 5-Meters Kurven gaar hen over Brede 
og Døstrup, og Byerne i Marskranden ligger delvis endnu lavere. Før 
Havdiget fra Ballum til Astrup opførtes, var den derfor stadig udsat for 
Oversvømmelser. I den store Stormflod 1-634 bortreves flere hundrede 
Mennesker, og Heste og Kvæg druknede i tusindvis i Sognene Randrup, 
Brede, Døstrup og Medolden; de fleste Gaarde var helt eller halvt ind- 
styrtede, og Markerne ødelagt af Slik, Sand, Muslingskaller og Tang. 
Den store Flod 1825 naaede atter op til Brede og Døstrup, om end ikke 
med saa forfærdende Ødelæggelser, og i Tiden fra 1819 til 1884 er Flod- 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 39 

• 

vandet 31 Gange gaaet op over Randrup Enge. I gammel Tid var selve 
Marsken delvis beboet. I den egentlige Ballum Marsk laa nogle Gaarde 
paa Værfter, og ved Bredeaaens Munding en By, Husum eller Mist- 
husum, bygget og sikret paa samme Maade; men disse Værfter er for- 
længst forladt og Befolkningen flyttet op paa Gestranden. Det nye HaV- 
dige, opført i de aller sidste Aar, har forhaabentlig sat en afgørende 
Skranke for Havets Magt og givet denne interessante Egn en længe sav- 
net Tryghed. — Medolden- Visby er Kernen i det gamle Løherred, og her 
lever en Befolkning, som i Kamp med Havet og støttet af Erhvervslyst 
og Velstand indtager en fremskudt Plads i det nordslesvigske Folkeliv. 



GEOLOGISKE FORHOLD 

AF PROFESSOR O. B. BØGGILD 

' Den danske Del af Sønderjylland er, hvad de ældre Dannelser an- 
gaar, overordentlig ensformig i geologisk Henseende, idet man med 
Sikkerhed ikke kender andre Formationer end det miocæne Glimmer- 
ler (Astarteleret). Den tyske Del af Sønderjylland er i øvrigt ikke me- 
get rigere udstyret i den Henseende; dog kender man her Dannelser, 
der muligvis maa henregnes til noget ældre eller yngre Afsnit af Ter- 
tiæret. 

Glimmerleret kendes kun fra den vestlige Halvdel af Landet, hvor 
det paa enkelte Steder træder saa nær op til Overfladen, at man har 
kunnet anvende det til Teglværksbrug. Herhen hører Lokaliteterne 
Gram, Ravning og Spandet i det nordlige og en Forekomst i Nærheden 
af Løgumkloster. I det østlige er Kvartærdannelserne af saa stor Mæg- 
tighed, at man intet Steds ved Boringer er naaet igennem dem; det 
nærmeste Sted, hvor man har truffet Formationen, er ved Flensborg, 
hvor den findes i en Dybde af 72 Meter. Enkelte af de nævnte Lokali- 
teter har. ydet en stor Mængde velbevarede Forsteninger. 

De kvartære Dannelser er ikke særlig godt kendte, idet den preus- 
siske geologiske Undersøgelse aldrig er naat til at foretage systema- 
tiske Undersøgelser her, mens Danmarks geologiske Undersøgelse end- 
nu kun har haft Tid til rent orienterende Arbejder. 

Istidens Aflejringer frembyder store Modsætninger i de forskellige 
Dele af Landet. Mod Øst, i hele Sundeved, paa Als og i hele Stræk- 
ningen mellem Aabenraa og Haderslev Fjord og derfra videre mod 
Nord, er Moræneleret næsten eneherskende og bevirker disse Egnes 
store Frugtbarhed; hele den midterste og vestlige Del af Landet ind- 



40 DE SØN DERJYDSKE AMTER 

tages derimod af lave, flade Strækninger, bestaaende af Diluvialsand, 
afvekslende med noget mere kuperede Bakkeøer, hvis fremherskende 
Bjergart er magert, stenet Sand. 

Af forsteningsførende Aflejringer fra Istiden maa særlig mærkes 
Cyprinaleret, som er dannet i en Interglacialtid, og som særlig findes 
i enkelte Forekomster paa Als og Broagerland. Af dem er den mest 
bekendte Stensigmose, der udviser en Række forskellige Aflejringer, 
begyndende med Ferskvandsier, over hvilket kommer Cyprinaleret, 
der igen overlejres af Tapessand. Heraf kan man altsaa slutte, at Ste- 
det først har ligget over Havet, hvorefter det er sænket ned paa ret 
dybt Vand og derefter atter blevet noget hævet igen. Cyprinaler?iflej- 
ringer er ogsaa fundne ved en Boring ved Tønder. 

Istidsdannelsernes Terrænforhold er meget karakteristiske og gen- 
giver i formindsket Maalestok Forholdene i de nordligere Dele af Jyl- 
land. Den østlige, af Moræneler bestaaende Del har det jævne bak- 
kede og bølgede Terræn, som er saa udbredt paa de danske Øer dg 
i Østjylland. Naar man nærmer sig til den vestlige Rand af dette Ter- 
ræn, bliver Formerne mere kuperede, efter -som man kommer hen til 
den tidligere Isrand. Denne har i det hele et ret regelmæssigt Forløb, 
idet den begynder i Omegnen af Vejen og derfra strækker sig i næ- 
sten lige Linie vest for Haderslev og Aabenraa og i Retning mod 
Flensborg, hvilken By den dog omgaar ved en stor Bue mod Vest. 
Særlig udprægede Randmoræner findes i Egnene vest for Haderslev 
og Aabenraa, og paa den sidstnævnte Strækning findes der, navnlig 
ved Rødekro, mægtige Ansamlinger af løse Sten. Øst for Hovedisrands- 
linien findes mange Steder en anden, senere dannet, der med en Del 
Afbrydelser forløber fra Vamdrup i sydlig Retning, indtil den nord 
for Aabenraa støder sammen med den førstnævnte. 

Morænelandskabet er gennemskaaret af Smelt evandsdale, af hvilke 
de vigtigste er de tre store Fjorde, Haderslev, Aabenraa og Flensborg 
Fjord; ingen af disse naar helt ind til Isranden men fortsættes mod 
Vest af eet eller flere Dalstrøg ind imod denne. 

Vest for Israndslinien træffer man en Afveksling af Hedesletter og 
Bakkeøer. De førstnævnte er Smeltevandsaflejringer fra de store Flo- 
der, der strømmede frem under Isen, mens de sidste (den saakaldte 
„Geest") er fremragende Partier af ældre. Terræn, dannet af en tid- 
ligere Isbedækning; deres Overfladeform ligner derfor noget det øst- 
lige Morænelandskab, men er mere udvisket ved lange Tiders Ned- 
brydning og Sandflugt. Mod Nord strækker sig Kongeaaens Dal, der 
maa opfattes som en smal Hedeslette, og syd for denne findes den 



Grusgrav ved Gram. Miocænt Glim- Dybbels tenen paa Dybbølbjcrg. 

merler dækket af Morænegrus med 
Partier af Moræneler. 

(Fotografier af Victor Madsen) 

store Rødding Bakkeø. Denne afbrydes igen mod Syd af Gram Aaens 
Dal, der sammen med den sydligere Gjels Aa omslutter den smalle 
Gram Bakkeø. Alle de nævnte Aadale forener sig mod Vest i den store 
Slette omkring Ribe. Syd for denne og for Gjelsaadalen strækker sig 
Sønderjyllands største Bakkeø, indfattende næsten hele Haderslev 
Vesteramt og endende mod Syd i Bredeaaens Dal. Hele den midterste 
Del af Landet, indtil Sydgrænsen, indtages af en mægtig Hedeslette, 
som vel nærmest bør benævnes efter den omtrent i Midten liggende 
By Tinglev, mens den vestlige Del af Landet, Egnene nord for Tønder - 
og Højer, for største Delen indtages af en Bakkeø, der er mærkelig ved 
at naa helt ud til Vesterhavet. 

Blandt Alluvialdannelserne maa særlig mærkes Marsken og Flyve- 
sandet, dog har Tørvemoserne ogsaa en meget stor Udstrækning, sær- 
hg paa Hedesletterne. 

Angaaende Marskens almindelige Forhold og de siden Istiden fore- 
gaaende Niveauforandringer kan henvises til det under Ribe Amt sagte. 
Marsken har i det hele ikke nogen særlig stor Udstrækning i den dan- 
ske Del af Sønderjylland. Fra den gamle Landegrænse ved Vester Ved- 
sted, hvor Geesten paa et kort Stykke gaar umiddelbart ud til Havet, 
strækker den sig som et smalt Bælte ned til Ballum; herfra og til Højer 
hører den helt op, og først syd for denne By og Tønder strækker den 
sig som et ca. 12 km bredt Bælte ned mod den tyske Grænse. Mindre 
Marskpartier findes paa Østsiden af Rømø, og baade indenfor denne 
og SUd rindes udstrakte Vader. 



42 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



Flyvesandet indtager først og fremmest største Delen af Rømø, der 
for en Del er dækket af pragtfulde Klitter. Ved selve Vesterhavsky sten 
findes ingen Klitter; derimod findes enkelte Indsande, hvoriblandt 
navnlig maa mærkes Frøslev Sande nordvest for Flensborg. 

Til Slut vil det maaske være paa sin Plads at sige et Par Ord om 
de Rygter om naturlig Gas eller Olie, der stadig kommer op igen, selv 
om de den ene Gang efter den anden viser sig at savne ethvert Grund- 
lag. Det er navnlig fra Skærbæk og Tønder, man jævnlig hører Tale 
om saadant. Hvorfra Rygterne opstaar, er vanskeligt at sige, muligvis 
vil de i en Del Tilfælde kunne føres tilbage til Folk, der gaar omkring 
med en „Ønskekvist". I ål Fald er der ikke i disse Egne fundet noget 
Bevis for, at der skulde findes Skatte af denne eller lignende Art, og 
der er paa Forhaand ingen Sandsynlighed for, at saadanne skulde 



vise sig. 



KLIMA 

AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN 



Maaned 



Middeltemperatur, C 



e 

« 

X 



1 

d 

-s 

< 



u 

3 

u 
OQ 



O 



S 



6 

ø 

•S'S S 
S >^ 






Januar. . . . 
Februar .. 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 
Oktober. . . 
November 
December. 
Aaret 



0.6 

0.7 

2.5 

6.5 

11.1 

15.2 

16.8 

15.9 

13.1 

8.4 

4.4 

1.6 

8.1 



0.6 

0.8 

2.5 

6.3 

10.8 

14.« 

16.3 

15.7 

13.0 

8.6 

4.5 

1.8 

8.0 



0.1 

0.4 

2.1 

6.3 

10.9 

15.0 

16.6 

16.2 

13.4 

8.4 

4.2 

1.4 

7.9 



0.0 

0.1 

1.9 

5.6 

10.3 

14.3 

15.8 

15JJ 

12.2 

7.9 

4.0 

1.0 

7.4 



-0;4 

-0.2 

1.7 

5.8 

10.7 

14.6 

16.0 

15.3 

12.2 

7.3 

3.3 

0.4 

7.2 



-0.2 

0.0 

2.0 

5.6 

10.2 

14.6 

16.6 

15.1 

12.2 

7.5 

3.2 

0.5 

7.3 



Efter de foreliggende Temperaturobservationer, som dog er ret faa- 
tallige, hører Østkysten af Sønderjylland til Danmarks mildeste Egne. 
Aarets Middeltemperatur kommer her ligesom paa Ærø og Sydlange- 
land op paa 8 °, medens den i Tønder er 7,3 ° og i Kringlum ved Ballum 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



43 





Middelnedbør, mm 


Maaned 


V 

o 
o 

CO 


• 

d 

X*~ 

si 


3 » 

JC nd 


■' 1 

JO 

73 


2 

d 

-s 

< 


o 

■s 


tf 

o 

pQ 

u 

d 
« 

CO 


d ^ 


a 


Januar 


51 
49 
50 
43 
44 
61 
66 
91 
70 
82 
60 
68 
735 


56 
54 
56 
47 
50 
66 
65 
85 
63 
82 
66 
71 
763 


52 
48 
50 
44. 
45 
63 
60 
86 
63 
80 
62 
63 
716 


55 
48 
50 
45 
47 
61 
67 
97 
70 
91 
60 
72 
763 


55 
50 
51 
42 
50 
64 
60 
88 
67 
83 
58 
62 
730 


45 
39 
40 
38 
43 
62 
59 
82 
54 
70 
48 
50 
630 


50 
44 
45 
37 
45 
58 
58 
80 
58 
69 
50 
54 
648 


53 
49 
48 
41 
48 
54 
62 
98 
73 
88 
60 
62 
736 


47 


Februar 


42 


Marts 


45 


April 


39 


Maj 


41 


Juni 


44 


Juli 


52 


August 


88 


SeDtember 


65 


Oktober 


82 


November 


59 


December 


58 


Aaret 


662 







7.2 ° ligesom paa Fanø og i Varde. I den koldeste Maaned, Januar, er 
Middeltemperaturen saavel ved Haderslev som ved Aabenraa + 0.6°, 
men ved Tønder lidt under Frysepunktet; i den varmeste Sominermaa- 
ned, Juli, naar Middeltemperaturen de forskellige Steder op til c. 15 s /4 
— 16 8 /4° ligesom paa Fyn. Med Hensyn til Temperaturforhold ligner 
Østkysten og Als iøvrigt den fynske Kyst og Øerne syd for Fyn, medens 
Vestkystens. Temperaturforhold er noget lignende som i det sydvestlige 
Jylland og da Halvøen i Sønderjylland er stærkt indsnævret, maa 
Temperaturforholdene i Indlandet være adskilligt gunstigere end i Midt- 
jylland. Med Hensyn til Nedbør hører Sønderjylland til Danmarks regn- 
rigeste Egne; for Landsdelen som Helhed er den aarlige Middelnedbør 
710 mm; den er gennemgaaende størst (se Kortet Bd. I S. 139), c. 755 
— 775 mm, paa en Strækning gennem Midten af Landet fra Skodborg 
over Toftlund og Tinglev til Sydgrænsen og mindst — c. 645 mm — 
paa Als; paa Vestkysten er den ved Brøns 700 mm og paa Rømø c. 660 
mm. Aarsagen til, at Indlandet har større Nedbør end Vestkysten, skønt 
denne er mest udsat for de fugtige Havvinde, er de stærke Torden- 
byger, der giver større Nedbør i Indlandet end ved Kysten. Af de 
enkelte Maaneder har April gennemgaaende den mindste Middelnedbør, 
varierende de forskellige Steder mellem 38 og 45 mm, og August den 
største, c. 80 — 95 mm. I den vestlige Del af Landet er Efteraarets Ned- 
bør større end Sommerens, medens det modsatte er Tilfældet paa Als. 



Kongeaadalen ved Foldingbro, set fra Atle Bakker i Ribe Amt. 

(M. Lundho tot.) 



PLANTEVÆKST 

AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD 

Plantevæksten i de sønderjydske Landsdele — Notd-Slesvig — lig- 
ner meget Plantevæksten i de sydlige Amter af det øvrige Jylland, 1 ) 
saaledes som den er skildret under Ribe og Vejle Amter. 

Mod Øst er Landet frugtbart og skovrigt med dybt indskaarne Fjor- 
de og høje Bakker; Jordbunden er her mest Moræneler, der ofte op- 
træder som stiv Lerjord. Den jydske Højderyg ligger dog ret nær Øst- 
kysten, ja ved Genner Bugt naar den helt ud til Vandet, og det magre 
Morænesand præger allerede her Vegetationen. Fra Højderyggen skraa- 
ner Landet svagt mod Vest og breder sig efterhaanden til store Hede- 
flader, hvoraf dog adskillige Bakkeøer rager op, kendetegnede ved deres 
rigere Vegetation og deres Krat og Smaaskove. Yderst mod Vest er der 
et lavt tiggende, mere frugtbart Belte med Enge og Lavmoser og syd- 
ligst ved Højer og Tønder med fed Marsk, Klitterræn er der kun lidt af, 
idet det jyske Klitbelte i Sønderjylland mest er indskrænket til Vester- 
havsøerne, hvoraf kun Romø hører til den danske Del. 

Det frugtbare Øst-Land er vel dyrket Agerland, afvekslende med 

*) Skildringen af Plantevæksten i det Bvrige Jylland (se Amterne) er skrevet før 
Genforeningen. 



Interiør fra Skodsbøl Skov Mangestammet gammel Bøg i 

ved Egernsund. - Nørre Skov ved Aabenraa. 

(C H. Ostenfeld lot.) (C. H. Ostenfeld tot.) 

talrige smaa Skove. Plantevæksten i disse Skove er omtrent som den, 
der er omtalt fra Skovene i Vejle Amt Nu til Dags er det hovedsagelig 
Begeskove, hvori Bøgen trives fortræffeligt; men Eg og Ask findes over- 
alt indblandede, og uden Tvivl har disse Træer tidligere spillet en langt 
større Rolle som Skovtræer. De kan naa en ypperlig Udvikling. Bedre 
Vækst end f. Eks. i den lille Skodsbøl Skov ved Egernsund findes næppe 
nogetsteds i Danmark. 

I disse frodige Skove træffes paa mange Steder, f. Eks. omkring 
Aabenraa, det samme Selskab af østjyske Planter, som blev nævnt som 
karakteristiske for Skovene i Vejle Amt: Elfenbens-Padderokke (Equi~ 
setum maximum), Tyndakset Star (Carex strigosa), Uldhaaret Ranun- 
kel ( R. lanaginosat), Hvid Hestehov (Petasites albus), Lund-Fredløs (Ly- 
simachia nemorum), Stor Frytle (Luzula silvatica), Tandrod (Dentaria), 
Skov-Svingel (Fesluca silvatica), Dansk Ingefær (Arum maculatum), 
Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris), Kronløs Springklap (Carda- 
mine impatiens) o. m. a. Karakteristisk er ogsaa Rapuntsel (Phyteuma 
spicatum) og Kristtorn (llex aquifoliatn). Andre Skove, saaledes dem 
paa AIs, der iøvrigt hører til samme Skovtype, er fattige paa disse sær- 
egne Urlcr. 



46 DC SØNDERJYDSKE AMTER 

Skovrandene og de talrige levende Hegn, som giver disse Egne et 
ejendommeligt frodigt Præg og ofte indrammer Vejene, saaledes at man 
synes at færdes i dybe Hulveje med grønne Sider, indeholder en broget 
Blanding af Træer og Buske: Hassel (Corylus), Avnbøg (Carpinus), 
Slaaen (Prunus spinosa), Kirsebær (P. avium og P. cerasus), Rød Kor- 
nel (Cornus sanguinea) o. fl., imellem hvilke Vild Kaprifolie (Lonicera 
periclymenum), Roser og talrige Brombær (Rubus) slynger deres Grene 
og ved Midsommertid fryder Øjet ved deres smukke Blomster. Disse 
Hegn er vist oftest Vidnesbyrd om tidligere Skove, der har maattet vige 
for Landets Opdyrkning, ti i gamle Dage har i alt Fald Øst-Landet sik- 
kert været skovklædt næsten overalt, og Nutidens Smaaskove er blot 
Resterne af Fortidens Herlighed. Enkelte mægtige Ege og Aske (f. Eks. 
i Augustenborg Park) staar ogsaa som Minder herom. 

Foruden paa Øst-Landet findes der Rester af de fordums vidtstrakte 
b'tove enkelte Steder i det store Midtparti; særlig fortjener Lindet Skov 
og Draved Skov at nævnes. Disse Naturskove er af en anden Art end 
de østlige. Egen (baade Quercus robur og Q. sessiliflora) har her endnu 
delvis Herredømmet, men den bliver ikke saa høj og velvoksen som 
østerpaa, og Birken er mere almindelig, medens Bøgen fører en noget 
mere beskeden Tilværelse. Linden (Tilia cordata), der ellers er meget 
sjælden som Skovtræ i Sønderjylland, findes i begge disse Skove. Ogsaa 
Urtevegetationen er en anden, og adskillige Planter, som ellers ikke 
eller kun sjældent træffes i denne Del af Landet, har til Huse her. 

Disse Skove gaar paa de udsatte Steder over i lave Egekrat, hvoraf 
der findes mange spredt over Midtpartiet. Om adskillige af dem gælder 
det samme som lige er sagt om Skovresterne: de er Tilflugtsteder for 
ejendommelige Plantearter. Nævnes kan saaledes Lovrup Krat, hvor 
der findes Pyramide-Læbeløs (Ajuga pgramidalis), Ulvefødder (Lyco- 
podium selago og annotinum), Traadspore (Gymnademia albida og 
conopea). Liden Snerre (Galium pumilium), Forskelligbladet Tidsel 
(Cirsium heterophyllum), Lyng-Vikke (Vicia orobus), Hønsebær (Cor- 
nus suecica) o. a. 

Foruden Løvskovene og Krattene findes dér ret udstrakte Naaletræs- 
plantninger, dels pletvis i Løvskovene, dels Plantager paa Midtpartiets 
magre Bund, hvor der før var Hede. De frembyder intet Særpræg. 

Heden, der har dækket store Dele af Midtpartiet, afviger ikke fra 
den sædvanlige jyske Hede. Nævnes kan maaske dog, at Visse-Arterne 
(Genista anglica, pilosa og tinctoria) er hyppige, og at ogsaa tysk Visse 
(G. germanica) findes flere Steder. Forøvrigt er der Tyttebær (Vacci- 
nium vitis idæa), Melbær (Arctostaphylos), Ulvefod (Lycopodium da- 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 47 

vat lim) og Lyngens øvrige Følgeplanter. Heller ikke de lave, fugtige 
Heder og Hedemoser afviger fra de sædvanlige vestjyske; der er Klok- 
kelyng (Erica tetralix), Mose-Pors (Myrica gale), Sump-Bunke (De- 
schanipsia setacea) o. s. v., og i smaa Hedesøer træffer vi de for disse 
ejendommelige Plantearter, saasom Lobelie (L. dortmanna), Brasenføde 
(Isoetes), Strandbo (Litorella) o. fL 

De store Engdrag vesterpaa er dækkede af en frodig Vækst af Græs- 
ser og Halvgræsser omtrent som Engene ved Ringkøbing Fjord. Og Mar- 
sken ved Højer ligner den paa Fanø; der er Kveller (Salicornia) yderst, 
saa Annelgræs (Atropis maritima) og dernæst Harrilgræs (Juncus Ge- 
rardi), Krybende Hvene (Agrostis alba) o. s. v., med Hindebæger (Sta- 
tice vulgaie), Strand-Trehage (Triglochin maritima), Strand-Vejbred 
(Plantago maritima), Strand-Bynke (Artemisia maritima), Hindeknæ 
( Spergularia) og Strand-Asters (A. tripolium) som væsentligste Ind- 
blandingsplanter. 

Strandenge af en noget anden Type findes paa Østkysten i Fjorde 
og Vige; de ligner dem, der er skildret for Syd-Fyns Vedkommende, 
bl. a. paa Grund af Forekomsten af flere for disse Egne karakteristiske 
Urter (Oenanthe Lachenalit, Apium graveolens, Pulicaria dysenterica 
o. s. v.). 

Romø indtager en Særstilling, fordi levende Klitter, Klitlavninger og 
Sandvader alene er veludviklet dér. De sjældnere Sand- og Klitplanter, 
som findes imellem Hjælmen (Psamma) og de andre almindelige Klit- 
urter, træffes saaledes næsten udelukkende paa Romø: Klitrose (Rosa 
pimpinellifolia), Kambunke (Koeleria glauca), Smaakronet Limurt (Si- 
lene otites), Strandært (Latkgrus maritimus), nogle Siv-Arter (Juncus 
atricapillus og J. pggmæus), og Stargræsser (Carex incurva og trinervis), 
samt Sølv-Melde (Atriplex areharium). 

Af Øst-Landets Øer er den store Als i Henseende til Plantevækst 
ikke forskellig fra det øvrige frodige Land; derimod findes der paa Aarø 
et Parti med særegen Vegetation, hvor bl. a. en Hindebæger-Art (Xi- 
monium humile) har sit eneste Voksested i Sønderjylland, sammen med 
andre Strandengsplanter, som Tangurt (Bassia hirsuta), Kilebæger 
(Obions pedunculata) o. fl. 

Sjældne Planter. Kendskabet til Plantearternes Forekomst i de søn- 
derjyske Landsdele er ikke saa indgaaende som for det øvrige Dan- 
marks Vedkommende; men derpaa vil den nærmeste Fremtid raade 
Bod. 

Foruden de i det foregaaende nævnte Planter er der Grund til at 
fremhæve følgende: Himmelblaa Lungeurt (Pulmonaria angustifolia) 



48 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

er fundet paa Als, hvorfra ogsaa den meget sjældne Skjoldbregne (Po- 
lystichum lobatam) angives. Den lille Bregne Murrude (Asplenium ruta 
muraria), som ellers kun findes paa Kronborg, skal vokse paa Mure i 
Sønderborg og paa Bevtoft Kirke. En Vandaks-Art (Potamogeton ruti- 
lus), der ellers kun er fundet et Sted i Danmark (Aaremyre paa Born- 
holm), angives fra Moltrup Sø ved Haderslev, og en lille uanselig Plante 
af Nellikefamilien Bruskbæger (lllecebram verticillatum) anføres fra 
Sandmarker ved Løgumkloster. Et Par Halvgræsser, Scirpus Katmusii 
og Carex Buxbaumii, skal vokse den første ved Aarøsund, den sidste i en 
Mose ved Fladsten ved Aabenraa; de er ikke kendt fra det øvrige Dan- 
mark. Det samme er Tilfældet med en Art Løg (Allium fatlax), som i 
1921 blev fundet i Tinglev-Egnen. 



Ælme Allé paa Chausséen fra Sønderborg til Dybbøl. 
(C. H. C 



OLDTIDSMINDESMÆRKER OG OLDTIDSBEBYGGELSE 

AE P. LAURIDSEN 

Arkæologisk er Nordslesvig en ren dansk Provins. Mindesmærkernes 
Art og Form er ganske som i det øvrige Land. Her skal derfor kun 
tales om deres topografiske Forekomst og Udbredelse. Landets ældste 
Beboere, de Jægere og Samlere, der efter Istidens Ophør indvandrede 
fra Sydvest Europa, har kun efterladt sig yderst sparsomme Minder, 
og heller ikke fra den følgende Tid, fra Skaldyngernes Periode, haves 
jordfaste Levn. Landet er efter den Tid undergaaet en betydelig Sænk- 
ning, og de Strandlinier, hvorpaa Skaldyngerne maatte søges, ligger 
nu nede paa Havets Bund. Kun ved Uddybningsarbejder kan man 
vente at træffe paa dem, og fra Bunden af Kolding og Flensborg Fjord 
er der fremdraget Redskaber og Vaaben, der sandsynligvis stammer 
fra sænkede Skaldynger. Køkkenmøddingen ved Sønderballe menes at 
tilhøre en langt yngre Tid. 

Først med den yngre Stenalder, med de store Stengraves Tid, be- 
gynder Mindesmærkerne at tale et tydeligt Sprog: I Kystegnene langs 
Lille Belt fra Hejlsminde over Haderslev Næs, Løjtland, Als og Sunde- 

DimTi.rk tV. 2 4 



50 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

ved om langs Flensborg Fjord findes Stengrave, snart Rund- og Lang- 
dysser, snart Gravkister og Jættestuer omtrent i samme Antal som paa 
den lige overfor liggende fynske Kyst og i de jydske Kattegatsegne. 
Deres Forekomst er dog indskrænket til selve Kystregionen, ved Ind- 
vige, Aamundinger og andre gode Landingspladser, hvor deres talrige 
Forekomst antyder en tættere Bebyggelse. Længere tilbage fra Stran- 
den findes de ikke. Hele Skovegnen bagved fra Kolding til Genner, i 
Sundeved og i den foran omtalte Farrisskov træffes ingen Stenalders- 
grave. Kun i Hammelev, paa Randen af den store Tørdal fra Haders- 
lev til Vojens, findes enkelte Dysser, maaske antydende en Forbin- 
delse med Stenalderbygderne vest for Skovlandet. 

Thi her findes atter Stengrave. Stenaldersfolkene maa have gjort 
sig økonomisk uafhængige af Havet og fundet Livsvilkaar i Indlandet. 
Det har boet og bygget og rejst Minder paa Grænsen af Ler og Sand, 
Skov og Vidder lige fra Flensborg Fjord og nordpaa — sparsomt i den 
sydlige Del over Bov, Kliplev og Ris, med større Rigdom i 0. Løgum 
og Vedsted Sogne. Det sidste Sogn maa betegnes som den betydeligste 
Stenaldersbygd i Nordslesvig. Mindst 14 Stengrave kan endnu paavises 
paa de flade Sandhøjder i Egnen. Imod Sydvest ved Holmshus findes 
fire parvis liggende Langdysser, hvoraf den ene er 150 m lang, den 
største i Nordslesvig. De danner et mærkeligt, om end stærkt medtaget 
hele, ingen Kamre er bevaret og den restaurerede Stenkrans er ufuld- 
stændig. I Nærheden og ved Nabobyen Arnitlund ligger andre Lang- 
og Runddysser. Den stærke Bebyggelse omkring Vedsted hænger maa- 
ske sammen med, at der her, foruden over Genner Fjord, var let Ad- 
gang til Havet gennem Hoptrupdalen til Slivsminde, 5 km i Luftlinie 
imod Øst. I de nordligere Strøg kan Stengravene forfølges op til Som- 
mersted og Jels, men forsvinder i de Egne, der i Oldtiden maa have 
været dækket af Farris og Gram Skove, og træder atter frem vest for 
Skovene i Hygum, Lintrup ^g Skrave Sogne. Den øvrige Del af Nord- 
slesvig saavel i Haderslev som i Tønder Amt synes blottet for Sten- 
grave; men om dette skyldes Mangel paa Bebyggelse eller kun Man- 
gel paa Byggemateriel er maaske et aabent Spørgsmaal. 

Bronzealderen begyndte o. 1500 Aar før vor Tidsregning. Den nye 
Kulturperiode kendetegnes af den kredsrunde, hvælvede Gravhøj, der 
undertiden naar en Højde af 7 m, men i Almindelighed er lavere. Sjeld- 
nere forekommer Langhøje, der minder om Langdyssen, og de saa- 
kaldte Fladhøje, der maaske er ufuldendte Mindesmærker (ved Nustrup, 
Hygum, Bolderslev). Højenes store Antal og Udbredelse viser, at Be- 
byggelsen da maa have udbredt sig over store Dele af Landet; men 



topografisk følger de Stenalderens Hovedlinier. Ogsaa nu fandtes Be- 
byggelse dels langs Kysterne fra Kolding til Flensborg Fjord, dels vesten 
for Skovene og herfra bredende sig ud over det aabne Land til Vester- 
havet. Østgrænsen for Indlandsbebyggelsen var atter Morænelerets 
Bakkelandskaber. Leret og Skovene satte Skel. Dette Skel gik over de 
foran omtalte Randbyer: Jels, Ørsted, Sommersted, Magstrup, Vojens, 
Vedsted, Hovslund, Ris, Hjortkær, Bolderslev og herfra i en østgaaende 
Bue ned til Flensborg Fjord og tilbage til Rigsgrænsen ved Krusaa. 
I disse Byers Ler- og Skovegne forekommer Gravhøjene ikke, men 
derimod paa deres vestlige Skraaninger for derefter paa de tilstødende 
Bakkesands-Landskaber at optræde i overvældende Mængde. Dette gæl- 
der først og fremmest i Egnen nordvest for Genner Ford, i 0. Løgum 
og Vedsted Sogne. 1 det sidste paavises endnu 150 Høje. Enkeltvis og 
i Grupper ligger de henover de letbølgende Flader, mange af anselig 
Størrelse og godt bevarede, snart omkring de dybtsænkede Rygbjerg 
og Vedsted Søer med tilhørende Lavninger og paa Bakketladen om- 
kring Pothøj, Egnens højeste Punkt, snart længere nordpaa omkring 
Arnitlund. Herfra breder de sig ind i Nustrup-Højlandet gennem den 
østlige Del af Skrydstrup Sogn, over Jegerup (med o. 70 Høje) og Nu- 
strup Sogne (med o. 130), fortrinvis liggende paa Bakkeøens nordlige 



52 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Skraaninger ned imod Gramaadalen og paa dens Hedeflader. Gramaa 
overskrides paa to Steder. Først imod Øst ved Tingvad og Slevad op 
imod Jels, hvor Højene bøjer af for Farrisskov og gaar syd om 0. Lin- 
det langs Gramaadalens Flader vestpaa. Den anden Række overskrider 
Aaen vest for Gram, hvor talrige Høje endnu markerer Vadestedet, og 
gaar derfra over Fol op til Hygum Sogn, hvor den vest for Mejlby 
og Linstrup og nord om Skrave, Dover og Københoved udvider sig til 
en ny stor Bygd, der omslutter hele Vest- og Nordsiden af Farrisskov 
og over Kongeaaens Vadesteder ved Foldingbro og Gredsted staar i 
Forbindelse med de store jydske Bygder op imod Esbjerg og Varde 
og østpaa med Lejrskov — Vamdrup Bygden. I Rangstrup-Højlandet 
findes en lignende, men spinklere Højrække ogsaa i Retning Sydøst — 
Nordvest fra Hjortkær over Egvad, Hellevad, Agerskov, Toftlund, Høj- 
rup og Spandet, hvor den kom i nær Berøring med de andre Bygder 
og antyder en ny Forbindelsesvej mellem Østersø og Vesterhav og med 
spredte Bygder over Vestens Sletter. 

I Bronzealderen maa her altsaa have ligget et stort bebygget Land, 
en Kulturprovins med Adgang saa vel til Østens Skove som Vestens 
Vidder og til begge Have. Men Gravhøjenes Beliggenhed og Mængde 
faar forøget Interesse for os, naar de stilles sammen med Landsdelens 
Oldtidsveje, saaledes som disse brudstykkevis endnu findes eller histo- 
risk kan paavises, før den moderne Vejbygning greb ændrende ind i 
disse Forhold. Som tidligere omtalt gik Nordslesvigs gamle Hovedvej, 
„Herrevejen" eller Oksevejen fra Bov over Urnehoved til Nybøl, hvor 
den afsatte en Sidevej til venstre, Ribevejen, der over Egvad, Hellevad, 
Toftlund og Spandet naaede Ribe, altsaa netop igennem de Byer eller 
det Strøg, hvor vi endnu træffer Rangstrup-Afsnittets Højrækker. Et 
Par Mil længere nordpaa ved Rugbjerg delte Herrevejen sig atter, og 
Pottevejen („æ Potvej", nu chausseret) gik vest om Hovslund og Ab- 
kær Mose gennem Dele af 0. Løgum, Bevtoft og Skrydstrup Sogne 
med talrige Mindesmærker til alle Sider, medens Hovedvejen fortsattes 
over Øster Immervad ind i Vedsted Sogn, hvor den dannede et stort 
og mærkeligt Vejkryds, idet Tønder — Haderslev Vejen her stødte til, og 
den selv delte sig i en østlig Gren over Mastrup til Haderslev og en 
nordlig, „den rette Herrevej", der over Arnitlund paa Vojens eller Jege- 
rup Mark udmundede i Provinsens vest-østlige Hovedvej, Haderslev — 
Ribe Vejen, Adelvejen („æ Ajlvej"), der fra Hammelev og lidt syd om 
Jegerup førte hen til Gramaa, hvor den delte sig i en nordlig Gren over 
Slevad, følgende Højrækken paa Aaens Nordside forbi 0. Lindet, og 
en sydlig Hovedvej forbi Bæk, Lille Nustrup og Skibelund til Vade- 




Jfirmpfhy 
+ Klrkr 

1 •- Jrrnbane 
Vandlob 



Bronzealdershøje i Nordslesvig. 
(Efter Aarbøger for »Nord. Oldkyndighed og Historie« 1014) 



stedet ved Gram over Fol og Hygum Sogne for at udmunde i Ribe — 
Foldingbro Vejen og dens Forbindelser nordpaa. Denne gamle Vej af- 
løstes først 1855 — 56 af Ribe — Haderslev Chaussée over Gram og Skryd- 
strup. 

Vi ser altsaa at Landsdelens Hovedfærdsel i ældre Tid har fulgt 
de samme Retningslinier som Bronzealderens Høje, har passeret de 
samme Bygder og dannet Knudepunkter eller Vejkryds paa de Steder, 



54 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

hvor Oldtiden havde sin mest koncentrerede Bebyggelse. Dette Sammen- 
spil turde være et afgørende Bevis for Kontinuiteten i Landets Bebyg- 
gelse fra den fjerne Bronzealder til vore Dage. — Som bekendt dan- 
ner Nordslesvig og Vestjylland tilsammen en sproglig Provins, og dette 
Sprogfællesskab synes da ogsaa at kunne føres tilbage til Oldtidens Be- 
byggelsesforhold. Vanskeligere er det at afgøre, om Kulturbevægelsen 
er gaaet fra Sydøst til Nordvest eller omvendt og om det nordslesvigske 
Folkemaal med historisk Ret kaldes Vestjydsk. 

Den sydvestlige Del af Nordslesvig var delvis ogsaa bebygget i Bron- 
zealderen. I Bakkelandet omkring Vognshøj nord for Løgumkloster 
findes talrige Mindesmærker, paa Østergasse Bakkeø ved Skærreba?k laa 
ligeledes en prægtig Samling Høje, der saas viden om, men nu skal være 
forstyrret ved Anlæg af Skyttegrave. Emmerlev-Ballum Bakkeø maa 
have dannet en betydelig Oldtidsbygd; thi derom vidner ikke alene de 
talrige Kæmpehøje, snart i Grupper, snart mere spredte, men ogsaa de 
kostbare Fund, som er gjort her. Gennem Listerdyb har Bygden sand- 
synligvis allerede dengang staaet i Forbindelse med Vesterhavet. Paa 
Vidaafladerne findes kun faa Høje, og i Marsken slet ingen, simpelthen 
fordi den dengang endnu ikke var til eller dog i sin allerførste Vorden. 

Omtrent 400 Aar f. Chr. kom Jernet i Brug her i Landet, og efter 
denne Tid findes i Gravgodset Jernredskaber ved Siden af de ældre 
Bronzesager. Kulturovergangen er altsaa sket lidt efter lidt uden vold- 
somme Brud eller Indvandring af nye Folkestammer. Jernalderen 
strakte sig over o. 1200 Aar til den historiske Tids Begyndelse i det 
9. Aarhundrede og falder i forskellige Perioder. I den førromerske Tid 
(400 — f. Chr.) brændtes de døde, og deres Aske hensattes i Urner 
enten i lave Tuegrave eller paa ganske flad Mark under Stenbelægning; 
de findes tit samlede paa Gravpladser eller „Kirkegaarde", og saadanne 
er fundet ved Uldal, Nustrup, Toftlund og N. Smedeby. Gravgodset er 
som oftest ubetydeligt, tit findes kun en Jernnaal eller et andet ringe 
Stykke, og vi ved kun lidt om Tidens Kulturforhold. Den romerske 
Tid (0 — 400 e. Chr.) er noget bedre oplyst, men vi kan dog ikke saa 
nøje gøre Rede for Bebyggelsen som i Bronzealders tiden. Det kan ses, 
at Befolkningen da for Alvor er trængt ind i Skovegnene og har sat sig 
i Besiddelse af de lettest opdyrkelige Jorder: Lysningerne og Sandmar- 
kerne. Der haves gode Fund saavel fra Sundeved som fra Haderslev 
og Tyrstrup Herred (Stepping, Favrvraa, Feldum, Tørning osv.). 

De følgende Aarhundreder kaldes Folkevandringstiden. Da skete der 
store etnografiske Forandringer omkring paa Østersøens sydøstlige Ky- 
ster. De nordiske eller nordgennanske Folk, som indtil da havde boet 



der (Angler og Sakser, Svever og Galer) udvandrede enten til England 
eller til sydligere Indlandsegne, og vendiske Folk besatte Kystlandene 
hen til Elben og Sventine i Holsten. Samtidig omtales Danerne for fer- 
ste Gang i fremmede Forfatteres Skrifter, og det kan antages, at de alle- 
rede dengang boede ned til Ekeraførde Fjord og Sliens indre Dele, hvor 
der havde ligget en stor Bronzealdersbygd. De fik herefter Venderne 
til Nabofolk imod Syd, om end skilt fra dem ved store Ødemarker og 
Skove, den saakaldte Jernved i Sydslesvig og Nordholsten. Den umid- 
delbare Forbindelse med de germanske Stammer hørte op, Sprogene 
udviklede sig paa forskellig Vis, og det urnordiske Sprog, der kaldtes 
„den danske Tunge" og er kendt fra Vikingetidens Runestene, blev fæl- 
les for hele Skandinavien. Det er ogsaa sandsynligt, at Lejrekongerne 
i disse Aarhundreder har sagt at samle det danske Rige; i hvert Fald 
har man sat de store Fund af Vaaben og Rustninger, der er gjort i 
sønder jydske Moser, i Forbindelse med s aa danne Folkekampe og søgt 
at forklare Fundenes Forekomst ad den Vej. 

De største nordslesvigske Fund fra Folkevandringstiden er gjort i 
Nydam Mose ved Aissund i Nærheden af Sandbjerg. Udgravningerne 
fandt Sted i Aarene 1859 — 63, og Kong Frederik VII, der var en meget 
interesseret Arkæolog, opholdt sig længe paa Stedet og deltog med aller- 
største Iver i Efterforskningen. Der fremdroges Vaaben, Ringbrynjer, 
Smykker, Klædningsstykker, Redskaber, Vogndele, Hesteskeletter og to 



56 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

store Baade. Ved Hjælp af disse Fund kan vi danne os et levende Bil- 
lede af Krigerens Udrustning, til Hest i Ringbrynje og Hjelm med Ka- 
stespyd i Haanden og Sværd ved Bæltet, til Fods væbnet med Bue, 
Sværd og Træskjold. Den største af Baadene var tømret af Egetræ, 75 
Fod lang og 11 Fod bred; den opbevares nu i Kiel, medens den anden 
og noget mindre Baad, bygget af Fyrretræ, desværre gik næsten helt 
til Grunde i den følgende Krigstid. Efter 1864 er Undersøgelserne ikke 
blevet fortsat, men det menes, at Mosen endnu gemmer mange mær- 
kelige Oldsager, som snart vil blive draget frem i Dagslyset. 

Guldhornene fra Gallehus er dog de berømteste Oldsager fra denne 
Periode, og i det hele taget de kosteligste, der nogensinde er draget 
frem af vort Fædrelands Jord. De fandtes paa Gallehus Gadeplads paa 
eller ved Siden af Vestslesvigs Oldtidsvej fra Tønder over Visby Hede 
til Brede og Ribe. De maa der have ligget i kun faa Skridts Afstand 
fra hinanden. Det første blev fundet 1639 af Pigen Kristine Svendsdat- 
ter fra Østerby, det andet af Husmand Erik Lassen 1734, og begge 
skænkedes til vore Konger. Senere opbevaredes de paa Kunstkamme- 
ret i København, indtil de 1802 blev stjaalet af en Guldsmed Heiden- 
reich og støbt om til Mønter og Smykker. Vi har end ikke en samtidig 
Afstøbning af dem, men maa nøjes med Afbildninger og Tegninger. 

Deres Metalværdi beregnedes til 17.000 Kr., et Beløb, der vistnok nu 
maa fordobles flere Gange, da de for største Delen var lavet af det 
fineste Guld. De bestod af en glat indre Skal omgivet af Ringe, dels 
faste, dels løse og forskydelige, smykket med paaloddede Menneske- 
og Dyrefigurer, med Rosetter og Slangeornamenter. Det ældste Horn 
var 87 cm langt og vejede 3,5 kg, det yngre var derimod kun 55 cm 
langt, da dets øverste Ende savnedes, men ikke des mindre vejede det 
1 / 2 kg mere end det første. Det var desuden smykket med en Runeind- 
skrift, der oversættes: „Jeg Lægjæst fra Holt gjorde Hornet." — Hidtil 
har ingen formaaet at tyde Hornenes Figurer og Billeder. 1907 rejste 
Grev Schack-Schackenborg to Mindestene paa Findestederne i Gallehus. 

Om Bebyggelsesforholdene paa vort Folks Sydgrænse henvises for- 
øvrigt til II Bind, S. 40 flg. 



Gammel slesvigsk Bygningsskik fra sidste Halvdel af det 17. Aarh. Præ s (egnard en 
i Notmark paa Als. Indskrift over Duren: „1688". 

(Teg. af Elliot Hjuler) 



DEN NORDSLESVIGSKE BONDESTAND 

I AF P. LAURIDSEN 

Da de skrevne Kilder med 13. Aarhundrede begynder at kaste Hi- 
storiens Dagslys ind over Nordslesvig, var dette et Bondeland med nogle 
Købinger i Opvækst og en af de fremmeligste Bondeætter udgaaet Adel. 
De bar danske Navne, (Blaa, Blek, Daa, Emiksen, Gjordsen, Lille, 
Raabuk, Sture, Uge, Urne osv.) og besad deres Adelsgaarde maaske i 
Forbindelse med et ringe Strøgods. Men efter at Hertugdømmet om- 
kring Aarhundredskiftet 1300 mere og mere gled over i de holstenske 
Grevers Hænder, afløstes denne danske Lavadel af holstenske Riddere, 
og i de følgende Slægtled opnaaede Slægterne Limbek, Ahlefeldt, Revent- 
lau, v. der Wisch, Breide, Lindenow, Pogwisch, Rantzau o. a. en over- 
vældende Magt i Nordslesvig. Ved Pantsættelse eller Køb kom de i Be- 
siddelse saavel af Kronens ældre Borge som af den gamle Adels Ejen- 
domme. Paa Terning grundlagde Claus Limbek sit Herrevælde over 



58 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Gram, Frøs, Kalvslund og Hvidding Herreder, paa Søgaard skabte Ahle- 
feldterne et mægtigt Godskompleks i Aabenraa og Tønder Amter, og 
talrige nye Adelssæder opstod særlig i Skovegnene, i Sundeved, i Kyst- 
skovene langs Lille Bælt (Vilstrup, Kehlet, Vargaard, Stenderup Var- 
gaard, Skinkelborg) og den foran omtalte Krans af Adelsgaarde om- 
kring Farrisskov. Samtidig erhvervede Løgum Kloster, Ribe Domkapi- 
tel og Slesvigs Bispestol Masser af Bondegods, og til sidst var maaske 
Halvdelen af dette ude af Regeringens Haand. 

Denne Udvikling standsedes, da Kongemagten atter kom til Kræf- 
ter. Kong Hans købte Torning med Tørning Len, og Fred. II udkøbte 
hele den haderslevske Adel med Undtagelse af Herrerne paa Gram og 
Høgsbro. Paa samme Tid foretog Hertug Hans d. Y. et lignende Køb af 
Adelsgodset i Sundeved og paa Als, den holstenske Adel beholdt kun 
Søgaard Gods, Solvig, Kogsbøl og noget Strøgods i de gottorpske Am- 
ter, og da Kloster- og Kirkegodset samtidig sekulariseredes, faldt atter 
mange „Tjenere" tilbage under Kronen (Kongen og den gottorpske 
Hertug). 

Ved sine mange Mageskifter og Køb havde Fred. II lagt o. 900 Land- 
ejendomme tilbage under Haderslev Amt. Den store Udrensning af 
Adelen stod i nøjeste Forbindelse med hans og hans Efterfølgers Landbo- 
og Skattepolitik og fulgtes af en stor Omvæltning i Bøndernes Stilling. 
Hidindtil havde de været Krontjenere, der forrettede et ganske ubetyde- 
ligt Hoveri ved Kronens Slotte i Haderslev og Tørning eller betalte en 
ringe Sum i Arbejdspenge. Men da Frederik II havde udkøbt Adelen, 
omdannede han en stor Del af deres Gaarde og Enemærker til Hoved- 
gaarde og grupperede Amtets Bønder, baade de ældre Krontjenere og 
de indkøbte adelige, som Hovbønder eller Tjenere omkring disse Gaarde 
og lod Avlingen drives ved deres Arbejde. Derfor rensede han ikke alene 
de adelige Sædegaardes Hovmarker for Fæstere, men han nedlagde og 
afbrød endog forskellige Landsbyer (Fovslet, Stendet, Vojens) for at 
forstørre disse Hovmarker og skabe nye Ladegaarde. 

Paa denne Maade forvandledes Amtet til eet stort kongeligt Gods- 
komplex med store Ladegaarde paa Tørning, Vojens, Haderslev Lade- 
gaard, Vargaard, Tyrstrup, Refsø, Fovslet, Drenderup og Rødding — 
Kongen var Godsherren, og Amtets Bønder, Selvejere som Fæstere, hans 
Tjenere. Fra Krontjenere med et ringe, tildels i Penge omsat Hoveri 
forvandledes de pludselig til Kongens Hovbønder med en meget betyde- 
lig og ikke nøje afgrænset Arbejdspligt. 

Men denne Godsdrift i stor Stil svarede sig sandsynligvis ikke, den 
kom vel næppe nok i Gang alle Vegne, eller bestod i det højeste kun 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 59 

nogle ganske faa Aar. Allerede med det 17de Aarhundrede begyndte 
Kongen at bortforpagte Ladegaardene eller udleje Hovmarkerne til 
Græsning, og Bøndernes Arbejdspligt omsattes da paa ny i Penge, der 
kaldtes Tærske- og Arbejdspenge eller Fripenge. I Menneskealderen op 
til 1633 var Hoveriforholdene meget ustadige og vaklende i Nordsles- 
vig, snart præsteredes Penge, snart Arbejde. 1623 og 24 havde Kongen 
udstedt 2 Ordinantser om Hoveriets Afløsning paa Rigets Krongodser 
mod en Pengeafgift, men paa Grund af Wallensteins Indfald kom disse 
Bestemmelser ikke til Udførelse i Sønderjylland før 1633. I dette Aar 
paalignede Amtmanden sammen med 24 Mænd af hvert Herred „Bøn- 
derne udi Haderslevhus Lehn, enhver efter Advenant, hvad de til aarlig 
Fripenge skal udgive, formedelst de med Wogenfahr ere forskaanet". 

I Virkeligheden angik denne Afløsning dog ikke Spandtjenesten 
alene, men overhovedet alt Hoveri ved Ladegaardenes Avlsbrug, og i dis- 
ses Regnskaber møder vi derfor stereotypt følgende Formel: „Eftersom 
N. N. Ladegaards Tjenere dette Aar med Ladegaardens Avlsbrug saa 
vel som anden Ægt (eller Redskud) og Tynge have været forskaanet, 
saa have de nu for slig Forskaaning efter den ny Ordinants og hosha- 
vende Mandtals Lydelse til Fripenge udgivet" etc. — Maaske var Over- 
enskomsten foreløbig paa Aars Sigt, men Fripengene udviklede sig 
meget hurtig til en staaende Skat og en meget trykkende Byrde, som 
Bønderne forgæves revolterede imod. For en hel Gaard kunde de beløbe 
sig til 16 Rdl. Kourant, allerede ved den første Paaligning udgjorde de 
flere 1000 Rdl., og Aar 1700 beløb de sig til 15,638 Rdl. eller henimod 
300 Rdl. mere end hele det gamle Landgilde. Med andre Ord: Fripen- 
gene havde fordoblet Amtets Kammerindtægter. 

Hertugen paa Gottorp fulgte den samme Politik som Kongen. Ogsaa 
i hans Amter afløstes Hoveriet imod en Pengeafgift; men i Hertug Hans 
d. Y.s Besiddelser og paa Adelsgodserne blev det ved at bestaa, og her 
nedsank Fæsterne til Trælbønder, tidt uden Ejendomsret i Bygninger 
og Besætning og uden Fraflytningsret, paa Grænsen af Livegenskab, der 
sikkert ogsaa vilde blevet Følgen, hvis ikke Regeringen senere var kom- 
met Befolkningen til Hjælp. 

Ved Overgangen til det 18. Aarh. fandtes der i de kgl. og fyrsti. Am- 
ter fire Hovedformer for Landbrug: Storbedrifter, Frigaarde, Selvejer- 
gaarde og Fæstegaarde. Storbedriften fandtes kun paa Domænegaardene 
(Terning, Refsø, Fovslet o.a). De kaldtes dengang Pensionærgaarde og 
var bortforpagtet, senere udparcelleredes de og bortsolgtes, og kun nogle 
Stamparceller er blevet tilbage som Storgaarde. Frigaarde fandtes i et 
ringe Antal omkring i Amterne, særlig paa Haderslev Næs, og nød visse 



60 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Friheder. De fleste var opstaaet ved Køb, ved en Art Kapitalisering af 
Skattebyrden og Udbetaling af en Sum en Gang for alle, andre skyldtes 
Skænk og Gave fra Fyrsterne til fortjente Mænd. Enkelte var næsten 
ganske skattefri, andre fritaget for Landgilde og Hoveri eller blot for 
Arbejdskørsler. Socialt havde de ringe Betydning. 

Den egentlige Bondestand deltes i Selvejere og Fæstegaardmænd. 
I Kongeriget fandtes i Midten af det 17. Aarhundrede kun ganske faa 
jordegne Bønder, paa Sælland 150 eller l°/ , paa Falster 2 Mand, i 
Nørrejylland 1350 eller 5 °/c I Sønderjylland var deres Antal langt større, 
maaske navnlig fordi den slesvigske Bondestand undgik den Nedmei- 
ning af Selvejere, der i Jylland fandt Sted efter Skipper Clements Rejs- 
ning. Ved Slutningen af det 17. Aarhundrede fandtes følgende Antal af 
Selvejere og Fæstebønder i Haderslev Amt. 

Selvejere Fæstere 

Antal Procent Antal Procent 

I Tyrstrup Herred 119 23,i 397 76,8 

- Haderslev 156 30,§ 358 69,7 

- Gram 56 8,8 578 91,i 

-N.Rangstrup 36 12,6 251 87,6 

- Kalvslund 18 13 120 87 

j -Frøs 27 ll,i 204 88,8 

- Hvidding 157 43,7 202 56,« 

- Strøgods i S. Rangstrup — — 45 100 

- Bolderslev Fogdi 1(?) — 42 100 

lait... 570 20,« 2197 79,4 

Det ses altsaa, at af Kronens 2767 Gaarde i Haderslev Amt ejedes 
570 af Bønderne eller hver femte Bonde var Selvejer, medens kun hver 
tyvende var det i Nørrejylland. I Aabenraa og Tønder Amter, hvor 
Adelen aldrig havde haft en saa overmægtig Indflydelse, var Forholdet 
endnu gunstigere. Amtsbønderne i Lundtoft og Højer Herred var for- 
trinsvis Selvejere, Lø og Slogs Herred talte mange. Gaar man ud fra 
Haderslev Amt, kan den topografiske Fordeling af Ejendomsgaardene 
ogsaa afvindes nogen Interesse. De fandtes hovedsagelig i de gode Egne; 
i de frugtbare Strøg langs Øst- og Vestkysten, hvor Jorderne kunde bære 
en ret betydelig Rente og holde Besidderen fri for ødelæggende Skatte- 
gæld. I de magre Midtstrøg var dette derimod ikke Tilfældet, meget 
tidlig skaffede Adelen sig desuden Indpas her. 1394 blev hele Gram 
Herred Adelsgods under Herrerne paa Tørning, Ejerne paa Ejsbøl, Tov- 
skov, Refsø og Fovslet erhvervede sig ogsaa et meget stort Strøgods i 
de vestlige Herreder, og da de tilkøbte sig ikke alene Herligheden, men 
ogsaa Bonderettigheden i Gaardene, betød Købet, at disse forvandledes 



Bulhus paa en Bondegaard i Nærheden af Christiansfeld. 




Marskganrd ved Østerby. 



62 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

til Fæstegaarde. I Gram Herred, der i 100 Aar havde tilhørt Limbekerne 
og Ahlefeldterne paa Tørning, fandtes i de nærmeste Sogne omkring 
Herresædet, i Hammelev, Magstrup, Jegerup, Skrydstrup, Sommersted, 
Oksenvad og Jels Sogne, ikke en eneste Selvejer, og de faa, der over- 
hovedet fandtes i Herredet, boede i nogle Byer langs Herredsskellet. 

Frederik II.s og Christian IV.s Skattepolitik var i højeste Grad nivel- 
lerende. Den skar alle, Krontjenere og tidligere Adelstjenere, Selvejere 
og Fæstere, over een Kam. Men denne Egalisering fortsattes ogsaa se- 
nere og udviskede tilsidst næsten al Forskel mellem de to Ejendoms- 
former. Oprindelig var denne meget stor. Den jordegne Bonde kunde 
glæde sig ved et nøje bestemt Landgilde, der ikke kunde forhøjes, han 
havde Ret til at sælge, pantsætte og dele sine Jorder, at bygge Landbol 
paa dem, at skalte og valte med sin Skovpart efter eget Tykke; kun 
han kunde overtage visse Ombuds- og Hædershverv o.a. m. I Middel- 
alderen var Fæstevæsenet derimod kun Tidsfæste, først med Frederik I 
omdannedes det til Livsfæste, ja i det 16de Aarhundrede gik det endog- 
saa over til en Art sædvanemæssigt Arvefæste, dog uden al Hjemmel 
i den skrevne Lov; ved forskellige af Christian III.s Forordninger sik- 
redes Enken Fæstegaardens Besiddelse, saa længe hun sad i ugift Stand, 
og endelig, formodentlig i det 17de Aarhundrede, fik de sønderjydske 
Fæstebønder Hævd paa at sælge og pantsætte deres Gaarde og Jorder, 
og i mange Retninger sank Fæstekvaliteten saaledes ned til en ren For- 
malitet. Vi har set, at Christian IV behandlede begge Slags Bønder som 
sine Tjenere, og i det daglige Liv kan der ikke have været nogen væ- 
sentlig Forskel paa deres Vilkaar. Deres Skatter og Byrder var ens, og 
Bestemmelserne om Fæstegaardenes Udelelighed vidste Fæsterne at om- 
gaa derved, at 2, 3, 4, ja endog 6 å 8 Mand drev en Gaard i Fællig og 
svarede hver sin Del af Byrderne. Kun ved Arvesager og ved Fæste- 
brevets Fornyelse mærkedes Forskellen, men denne gjorde sig kun een 
Gang gældende i en Mands Liv. 

De haabløse Agrarforhold efter 1645 og 1660 bidrog endvidere i høj 
Grad til at fremme Egaliseringen. Selvejer som Fæstegaardmand var 
nedsunket i haabløse Skatterestancer og ganske i Øvrighedens Haand. 
I Haderslev Amt kunde Regeringen have drevet mindst de 2 Tredjedele 
af Gaardmændene fra Jord og Hjem, hvis den i Tidsrummet op til 1730 
havde gennemført en streng Skatteopkrævning; den jordegne Bonde saa 
vel som Fæsteren sad i Gaardene udelukkende paa Kongens Naade: 
men paa den anden Side betød denne Naade uhyre lidet, fordi Øvrig- 
heden ikke vilde have været i Stand til at faa Gaardene besatte med nye 
og bedre Kræfter eller gjort dem mere indbringende for Kronen. I Søn- 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 63 

derjylland hidrører denne Misere ikke fra Bondestandens Ufrihed, fra 
Vornedskab eller Stavnsbaand, men udelukkende fra Krigens Ødelæg- 
gelser, Skattebyrden og Tidens økonomiske Vilkaar. Jorden kunde ikke 
yde den Rente, som Regeringen krævede i Form af Skatter, ja mangen 
Gang oversteg Skattesummen sikkert Gaardens aarlige Bruttoindtægt. 

Den, der til Gavns vil forstaa og udrede Nordslesvigs Landboudvik- 
ling i de sidste Aarhundreder, maa tage sit Udgangspunkt i denne sorte 
Fattigdom. Den ytrede sig i Skattegæld, øde Gaarde uden Bygninger, 
elendigt Bohave, utilstrækkelig Besætning, ringe Udsæd og ringe Høst- 
udbytte, 4 — 5 Fold. Paa en Helgaard holdtes 5 — 6 Heste, 4 — 5 Køer, 
noget Ungkvæg, nogle Faar og Grise. Sognefogden i Hammelev, der 
skattede af en hel Fæstegaard, havde 420 Rdl. Skattegæld og 160 Rdl. 
anden Gæld, men en Besætning paa kun 5 Køer, 12 Stkr. Ungkvæg, 
10 Faar og 4 Heste, 12 Fag Stuehus og 24 Fag Lade; med andre Ord: 
Sognefogden var ganske insolvent. Paa 19 større og mindre Gaarde i 
Styding fandtes 78 Heste, 74 Køer, 110 Stkr. Ungkvæg, 118 Faar, 49 
Grise, 16 Plove og 30 Vogne. Sommersted Bys 15 Gaardmænd havde 
Skatterestancer til et Beløb af 2500 Rdl., og saaledes var det overalt. 
Mange Gaarde var helt forladte eller øde. Laurids Skau skriver: Chri- 
stian V.s 30-aarige Regeringstid var ikke egnet til at ophjælpe den næ- 
sten ødelagte Bondestand, og ved Begyndelsen af det 18. Aarh. finder 
man derfor ogsaa i Skatteregistrene især i Vesteramtet de bedrøvelige 
Vedtegninger: „øde", „ubeboet", „afbrændt", „til Afgang" osv. ved et 
meget stort Antal Ejendomme, ja man finder endogsaa Gaarde, hvor 
det siges, at Ejeren gaar omkring og tigger. — Aar 1700 laa 31 Gaarde 
øde i 0. Lindet By, og vel lykkedes det Øvrigheden at skrabe Fæstere 
sammen fra mange Egne, men disse formaaede selvfølgelig ikke at 
præstere Skatterne, og Restancerne ophobede sig til et enormt Omfang. 

Selv i de gode Egne, f . Eks. i Tyrstrup Herred, fandtes øde Gaarde, 
der ikke havde været besatte siden Svenskekrigens Tid. I Gram Herred 
fandtes 105 saadanne eller hver 6te Gaard var øde, og deres Jorder 
var for en stor Del gaaet over i Hede. For atter at faa dem besatte og 
skattebærende maatte Regeringen slaa en Streg over Skattegælden, ind- 
rømme den nye Fæster 3 — 4 Aars Skattefrihed og anvise ham Bygnings- 
tømmer i de kgl. Skove. 1704 berøvede en fyrstelig Forordning de got- 
torpske Fæstebønders yngre Arvinger Medarveret til Hus og Besætning, 
disse skulde udelt følge Jorden, og i denne haarde Bestemmelse, der 
stred imod Lands Lov og Ret, maa ses det sidste fortvivlede Forsøg 
paa at holde Værdierne samlede paa Stavnen. 

Det følger af sig selv, at denne sorte Armod satte sit Præg paa Lan- 



64 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

dets Bygninger. Skovenes Ødelæggelse umuliggjorde Opførelsen af nye 
Bulhuse, og de blev herefter sjældne. Grundmur af brændte Sten var 
endnu ikke naaet frem til Bondebrug, og Befolkningen maatte derfor 
hjælpe sig som den bedst kunde med Bindingsværk og klinede Vægge 
eller andre endnu ringere Bygningsemner. Efter Krigene 1629 — 60 „fik 
de husvilde kun med Nød og næppe Tag over Hovedet. Det var da ikke 
ualmindeligt, at Fattigfolk byggede sig en Græstørvshytte (grundmuret 
med Sadder), og at mangen Bonde nøjedes med Ladevægge, som var 
gærdede med Ris og Lyng. Endnu 1694 kunde Synsmændene gaa fra 
Gaard til Gaard paa Gram Gods og skrive: 13 Fag Salshus med Ovn 
og Skorsten, er ganske brøstfældig og staar for Fald og vil mestendels 
nedtages og af ny opsættes, 6 Fag ganske ruineret Hus, 10 Fag Ko- 
stald, som er bygt dertil, ganske brøstfældig for Remme og Stolper samt 
understøttet." — Paa Gram maatte Herskabet overtage Bygningerne, og 
Brugerne sank ned i Trælbøndernes Klasse. — Men det saa slet ikke 
bedre ud hos Krontjenerne omkring i Amterne, om de end undgik de 
skæbnesvangre Følger. Ogsaa her kunde Synsmændene gaa fra Gaard 
til Gaard, fra Sogn til Sogn, og nedskrive de samme trøstesløse Notater. 

Den firlængede, indelukkede Gaard, senere saa almindelig og saa 
yndet i Nordslesvig, saas dengang kun i særdeles gode Egne, f . Eks. paa 
Haderslev Næs. Bygningerne opførtes enten som Vinkelgaard med Stue- 
hus, Foderlo og Stald i den ene Længe og Lade med Porthus i den an- 
den, eller ogsaa bragtes det hele under eet Tag med Beboelse i den ene 
Husende. En bekendt Indskrift fra Aar 1700 lyder: „Søren Hansen og 
Karen Sørensdatter bygger af Nød og ikke af Lyst, Gud give os Trøst I" 
Ogsaa inden Døre sporedes Nedgangen. „Nu maatte der gives Afkald 
paa den pyntelige Udstyrelse af Værelserne, som forhen havde været 
almindelig. Som Følge af at gamle Materialer fortrinsvis er blevet an- 
vendt i Udenomslejligheden, ser man det Særsyn i Datidens Bønder- 
gaarde, at der er Snitværk i Køkken og Bryggers, medens Træværket 
i Stuen staar nøgent og bart." 

Beboelseslejligheden bestod af et „Framgulv" med Indgang til Køk- 
kenet, der som oftest tillige var Bryggers og Bagers. Fra Køkkenet kom 
man ind i Stuen, „æ Dørns" ; dette havde stampet Lergulv, hvidkalkede 
Vægge, nogle smaa Vinduer, der ikke kunde aabnes, fordi de var søm- 
met fast, og 2 Alkovesenge, meget ofte med umalet Panelbeklædning 
ud imod Stuen. Paa en Loftshylde i æ Dørns stod Mælken i store Ler- 
fade, og her gemtes ogsaa Husets Salmebog og Bibel. En Træbænk og 
et Bord langs Vinduerne, nogle hjemmegjorte Stole med Halmsæder, en 
Bilæggerovn, nogle Spinderokke, et Stueur og en Sivlampe udgjorde 




Grundrids af en nordslesvigsk Vinkelgaard. 
A. Lade. a. Vindue. St. Heste- og Kostald, st. Stald for Ungkvæg, p. Port. d. Dør. L. Lo. F. Fram- 

gulv el. Forstue. K. Køkken. D. Dørns. P. Pisel. 

Møblementet. „Æ Pisel" eller Storstuen, hvis Gulv oftest var belagt med 
gule Mursten paa Fladen, indeholdt nogle Kister og Skabe, men kunde 
ikke opvarmes og benyttedes kun ved højtidelige Lejligheder. Bag denne 
fandtes sædvanlig et eller to mindre Kamre. — Paa den anden Side i 
„Framgulvet" førte en Dør ind i Loen, Foderloen (maaske ikke altid 
Tærskelo), og herfra kunde Heste og Køer røgtes, ligesom Tjeneste- 
karlen som oftest sov her. 

Saaledes boede og byggede den jevne slesvigske Bonde i hele det 18. 
og en stor Del af det 19. Aarhundrede. Grundmønsteret er fælles for 
alle Egne fra St. Vi (Se Fejlbergs Rids) over Tønder, Løgumkloster og 
Tørninglen til Kongeaaen og Kolding Fjord. Hovedhusets Tredeling i 
Stuer, Lo og Stald kan i den ældre Tid forfølges og genfindes over alt, 
og Stuernes Orden ligeledes, selv om der kan have været mindre Af- 
vigelser i Udstyr og Hygge. 1815 skriver Knud Aagaard om Bygnings- 
forholdene i Tørninglen: Dagligstuen er sædvanlig imod Sønden, bag 
ved den er Køkkenet. Indgangen er igennem Forstuen ind gennem Køk- 
kenet og derfra ind i Dagligstuen; ved Siden af denne er Storstuen, 

Danmark. IV. 2 5 



66 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Pissel, og bag ved denne et Par Gæstekamre. — Gamle Mænd, hvis 
Erindring gik tilbage til 1820, har enstemmigt bevidnet, at saaledes 
som beskrevet saa det ud hos de fleste Bønder i Egnen vest for Haders- 
lev. — Dagligstuens Lergulv og Mælkehylder forsvandt først med den 
gode Tids Begyndelse omkring Fyrrerne, selv kan jeg erindre dem fra 
mange Gaarde i min Fødeby fra Midten af Femtierne, og det samme 
gælder Græstørvshusene paa Heden og de ris- eller lyngklædte og kli- 
nede Ladevægge hos Smaabønderne. 

Kampen imod denne Fattigdom har sat dybe Mærker i den sønder- 
jydske Befolknings Karakter og Livssyn. Den havde det store Held at 
kæmpe med Haab. Støttet af en velsindet Regering, af frie Institutioner, 
af opadgaaende Tider, af medfødt Trang til Udvikling, Dannelse og 
Fremskridt sled den fra tidlig Morgen til silde Aften; faa Steder i Dan- 
mark er der arbejdet haardere end i Nordslesvig ; Slægt efter Slægt sank 
i Graven som Arbejdsinvalider, men den strenge Skole udformede saa 
ogsaa en Menneskeart, der har været med til at adle den danske Bonde- 
stand. 

Krigsaarhundredet 1627 — 1720 er det mørkeste Afsnit i Nordsles- 
vigernes økonomiske Historie. Med Fredsslutningen begyndte endelig en 
ny og lang Opgangstid, der opmuntrede til Fremskridt og Forandringer. 
Allerede 1710 havde Bønderne i Varnæs udskiftet deres Jorder og fra 
Byen parvis udflyttet Gaardene paa de nye Marker. Forsøget faldt saa godt 
ud, at Løjt Land fulgte efter, og andre Egne indlod sig ogsaa paa Foran- 
dringen. 1757 skrev Pontoppidan: Det er nu i denne Time dermed kom- 
met saa vidt, at der i det blotte Haderslevhus Amt, især i Haderslev, Tyr- 
strup og tildels i Gram Herred findes nogle Tusinde Hauger og Lykker 
indrettede der, hvor der forhen har været lutter store Fællesmarker, 
ja det staar til at bevise, at der i Amtet siden 1739 er blevet indrettet 
over ti tusinde Lykker og Hauger. — Det private Initiativ kunde dog 
kun stedvis overvinde Befolkningens Konservatisme; men saa greb Rege- 
ringen ind. Ved forskellige Forordninger fra 1766 og 1770 bestemte den, 
at enhver Jordejer, der ønsker sit Land udsondret af Fællesskabet for 
at lade det indhegne, kan kræve hele Bymarken opdelt og efter en for- 
svarlig Bonitering af Ager, Eng, Skov og Hede af Øvrigheden faa sin 
Andel anvist og udlagt, „saa vidt gørligt i et Stykke." Forordningerne 
foreskrev desuden, at Omkostningerne ved dette Arbejde skulde ud- 
redes af alle Byinteressenter, selv om nogle af dem ønskede at forblive 
i Markfællesskabet. 

Dermed faldt Modstanden, og Markfællesskabet svandt som ved 
Trylleri. „Ven vi skriv'er de tre Krykker (1777), skal Verden deles i 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 67 

Lykker", hed det i et gammelt Spaadomsrim fra Sundeved, og mange 
Steder slog det til, især paa Østkysten, medens Godserne og adskillige 
Hedesogne først udskiftedes et Slægtled senere. Den nordslesvigske Ud- 
skiftning var dog langt fra ideel. Den gamle Landsby udøvede en uover- 
vindelig Tiltrækning. Alle vilde have Del i JByvangene, der havde været 
under Kultur fra Arilds Tid, ingen vilde flytte ud i Skov og Overdrev selv 
paa den bedste Jord; Datidens Mennesker sværmede ikke for Natur- 
skønheder; de holdt kun af de Marker, hvorfra de kunde høre By- 
hanerne gale; „æ Jenbol" indgød dem en uovervindelig og vel heller 
ikke uberettiget Skræk. I de vidtløftige Skove huserede endnu glubende 
Dyr, Retssikkerheden var ringe, omstrejfende Tiggere og andet Pak 
fyldte Landevejene, den tungsindige Ensomhed, de lange Kirke- og 
Skoleveje — alt bidrog til at holde Bonden i By. Som Regel fik Gaardene 
derfor ikke deres Jorder i eet Stykke, men paa mange Steder: lange, 
kileformede Parter af den gamle Byvang ind imod Landsbyen, ad- 
spredte Kobler efter Jordens Godhed i Udmark og Skov med halve Mil 
lange Veje og Markforter. Udflytningen paa Jorderne fandt delvis Sted 
langt senere, og gennem Parcellering og Magelæg bødes der stadig paa 
den besværlige Ordning. 

Alligevel havde Udskiftningen en meget stor, næsten øjeblikkelig 
Indflydelse paa Landets Tilstand og Udseende. Den har skabt det Søn- 
derjylland, vi er fortrolige med; thi den betegner jo ikke alene Over- 
gangen fra Fællesdrift til Særeje, men med den fulgte ogsaa en hel 
Omdannelse af Landets ydre Karakter. Der hvor Øjet før mødte store, 
hegnløse Marker og udstrakte Overdrev, hvor store Flokke af Heste, 
Kvæg, Svin og Gæs trampede om imellem hverandre for at søge Fø- 
den paa den knappe Græsning, saas kort efter veldyrkede Lykker, i 
Østen overskygget af venlige, levende Hegn, paa Højderyggen delt i 
skarpe Skaktavl af Sanddiger, imod Vesten af Fennernes Grøfter. Den 
mishandlede Græsningsskov veg for forstmæssig drevne Højskove, Krat, 
Kær og Sumpe kultiveredes, nye Kulturplanter, Kartofler, Kløver og 
Raps, indførtes; den talrige og usle Hestebestand veg for Malkekøer 
og Stude osv. 

Overgangen krævede et uhyre Arbejde, og Regeringen kunde ikke 
vente det udført af Fæstere, der kun havde Brugs-, ikke Ejendomsret 
til Gaardene og de indførte Forbedringer. Den udstedte derfor samtidig 
en Forordning om Fæsteejendommenes Overgang til Arvefæste og Selv- 
eje. Det er Kongens Villie — hed det — „at Undersaatterne, for at de 
des frejdigere kan tage sig af Agerdyrkningens Udvikling, skal gives 
fuld Sikkerhed for, at de, idet de tager sig af Fæstegodsets Forbedring, 

5* 



68 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

arbejder for sig selv, for deres Børn eller nærmeste Slægtninge, og ikke 
for Personer, der som oftest er dem ganske fremmede." Forordningen 
overdrager derfor alle Kronens Gaarde og Landbol i Amter og Land- 
skaber til Ihændehaverne som Arvefæste og fastsætter en meget nøje 
bestemt Arvegang efter Førstefødselsretten. Først arver den ældste Søn 
og hans Sønner og Døtre i nedstigende Linier, derefter de øvrige Sø- 
skende paa samme Maade. Er der ingen Børn i Boet, træder de opad- 
stigende Sidelinier, Ejerens Brødre og Søstre, ind i Arveretten. Med 
andre Ord, Kronens Fæsteejendomme omdannedes til smaa Mojorater, 
der først efter hele Slægtens Uddøen atter kunde blive ledige. Med 
Forbehold af en aldeles formel Overejendomsret gav Regeringen al Jor- 
den ud af sin Haand og overdrog den til de Slægter, der dengang havde 
den i livsvarig Forpagtning eller Fæste. 

Arvefæstet var udeleligt. Den ældste Arving havde udelukkende Ret 
til Jorden eller traadte ind i Kronens Ret til samme. Hans Moder og 
Søskende havde kun Medarveret til Boets Bygninger, Besætning og 
Avisredskaber, der overtoges af ham efter Taksation; Løsøret og den 
øvrige Formue kom til Deling imellem alle Parter. Efter 1760 besad 
den største Del af Nordslesvigs Bønder deres Ejendomme under denne 
Form; men da Arvefæsteren havde Ret til at købe sin Gaard til fuld- 
kommen fri Ejendom for nogle faa Rigsdaler, og da Regeringen ved 
en paabegyndt ny Bonitering 1783 i mange Sogne rent afskaffede Arve- 
fæstet og uden Vederlag gav Jorden i Selveje, indskrænkedes Arvefæstet 
til en Overgangåform, og da Hertugdømmet 1864 reves bort fra dansk 
Styrelse og Varetægt, fandtes det kun hist og her. — 

De store Forandringer støttedes af Befolkningens Energi og Vind- 
skibelighed. Tre samtidige Præster, P. Rhode i Stepping, J. A. Dyssel i 
Nustrup og Knud Aagaard i Agerskov har givet livlige Skildringer af 
Overgangstidens Tilstande. — Folket er flittigt og økonomisk, skriver 
Rhode; det er sandt, som nogle om disse mine Landsmænd skriver: 
de konsulerer ikke Vanen, saafremt de i deres Udkomme forudser no- 
gen Fordel, skulde de end hente den i andre Lande og Riger. Til Flittig- 
hed bliver de fra Barnsben vante; man finder en Bondes Tjenestekarl 
sjælden her som i det slaviske Sjælland eller Lolland, at ligge om Vinte- 
ren, fra Sol gaar ned og indtil Sengetiden, rækkende sig paa Bænkene. 
Er der Mangel paa Korn- og Tærskearbejde, saa er Bondekarlen her 
ej forlegen for at fortjene Føden; nogle arbejder i Træ og sælger til 
Købstæderne, andre gjør Arbejde af Halm, af Svinehaar, af Ben osv., 
andre gør Koste af Gejl, Lyng og Birk eller rejser om og sælger Varer 
(de fortjener kun lidet, dog vil de ikke tigge). De kender Verden og 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 69 

stoler paa Guds Forsyn og paa Lykken. De er lige saa glade, naar de 
betræder en anden Provins, som naar de er hjemme, endog de elsker 
usvigelig deres Fædreneland . . . Kvindfolket er her dets Levetid ikke 
ledigt; kan de ikke tjene længere, saa væver, strikker, knipler, spinder 
de og deslige. — 

Frihed og Flittighed — skriver den begejstrede Dyssel 1773 — skal 
nok underholde en folkerig Almue. Hvor indtagende er det ikke at rejse 
igennem en Landsby, hvor Gaardene viser Bondens Flid, Lyst og For- 
mue til at dyrke Jorden, og Gadehusene (som her kaldes Landbol og 
Kaadnere) viser stræbsomme Beboere, der ikke aleneste er Gaardman- 
den til Hjælp i en travl Tid, men ernærer sig for Resten med Haand- 
værk. Her bor i et smukt Hus en Hjulmand, nær hos en Bødker, og 
hist ser man gennem det aabne Vindue en rask Bondepige arbejde 
ved sin Væv, saa det ryster i Huset, udenfor er den grønne Plads skjult 
af Lærred, som bleges i Solen. Her ser man en af Vulkans Brødre ved 
hans brændende Esse, hans Flid høres langt borte fra, og et Par sorte 
Hænder har malet hans svedige Ansigt; i en Morians Gestalt udkigger 
den nyttigste Borger. Her ser man den begede Skomager, der udstræk- 
ker et Par blotte Arme og banker paa sin Læst som en fortvivlet, og 
Skrædderen, der opliver sit stille Arbejde med sin egen Stemme og ud- 
skraaler af fuld Hals en gudelig Psalme, medens han med den ene 
Haand slaar sin Læredreng paa Øret og beklipper Næsten med den 
anden. Tiden maa bruges. I hin aabne Forstue sidder den flittige Spinde- 
kone, der selv skaffer den fine Traad til de to Smaapiger, der ved hen- 
des Side spillende arbejder ved Knipleskrinet; de arbejder alle tre om 
Kap. Her ses en omringet af lutter Grene, hvoraf han fletter alle Slags 
Kurve, store og smaa, item Kurvefadinger til Vogne; thi uden slige kø- 
rer ingen slesvigsk Bonde til Købstaden eller andet skikkeligt Sted. Eller 
han borer Træsko i Snese af Par og udhuler Træskeer . . . Jeg har vel 
ikke fundet alt det her opregnede samlet i een By; men jeg har fundet 
det meste deraf i mange Byer. 

Fra Begyndelsen af det 19. Aarh. giver Knud Aagaard en mere om- 
fattende Beskrivelse af denne Husflid. Nordslesvigs Beboere, skriver 
han, „fortjener at kaldes et vindskibeligt Folk; især i de skarpere 
Egne, hvor Agerdyrkningen er lidet indbringende, drives adskillige, ikke 
ubetydelige Næringsveje: Knipling, Strikning, Kul- og Teglbrænderi m. 
m." — Knipleriet er indført fra Sydvest-Europa i den første Halvdel af 
det 17. Aarh. og begyndte i Omegnen af Tønder, Løgumkloster og Brede, 
hvorfra Kniplingshandlerne forsynede Arbejderskerne med Traad og 
Mønstre og opkøbte den færdige Vare. Det var en Bondeindustri, sva- 



70 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

rende til den sjællandske Hedebosyning. De fine og sarte Former blev 
til i tarvelige og mørke Stuer og slyngedes af Kvindehænder, der ogsaa 
maatte tage fat paa andet Arbejde. Set fra dette Synspunkt naaedes en 
overraskende Kunstfærdighed og Ynde; men det maa samtidig indrøm- 
mes, at de savnede sand Originalitet. Mønstrene var hentet fra Nord- 
frankrig og Belgien, og Materialet, den fine Traad, der kunde koste ind- 
til 100 Rdl.pr. Pd., var ogsaa hentet derfra. I Lethed og Ynde naaede 
de nordslesvigske Kniplinger sjældent op i Højde med deres flamske 
Forbillede; men de er ikke desmindre mærkelige Vidnesbyrd om en 
forfinet og kostbar Husindustri. 

I det 18. Aarh. udbredte Knipleriet sig over den største Del af Nord- 
vestslesvig. 1758 skrev E.Pontoppidan, at der aarlig udførtes for en Td. 
Guld „tønderske Kniplinger" til de tyske Messer og Østersølandene, 
nogle Aar senere indberettede Amtmanden i Tønder, at Knipleriet ind- 
bragte mer end hele Egnens Kvæghandel, og 1806 solgtes til Udlandet 
for o. 268.000 Rdl., foruden hvad der gik til Danmark og Norge. I den 
bedste Tid omkring Aar 1800 beskæftigede Industrien o. 12.000 Menne- 
sker og underholdt det dobbelte Antal. Nøje at bestemme Grænsen for 
Knipleriet er ikke let, skriver K. Aagaard, da enkelte kan flytte længere 
bort; men man kan antage, at Løgumkloster er Midtpunktet, og at 
Knipledistriktet gaar fra Læk over Hellevad til Magstrup, derfra i Nord- 
vest over 0. Lindet, Gram og Fol. I Rødding, Lintrup og Hjerting frem- 
stilles kun faa og grovere Varer, i Ribe og Omegn kniples der slet ikke, 
men ellers paa hele Vesterkanten og paa Rømø. I de rigtige Knipleegne 
arbejdede alle med i Faget, unge og gamle, lige fra 7 — 8 Aars Pigebørn 
til de ældste, der ellers var for svage til at tage sig noget for. Selv 
Drengebørn sattes til Knipleskrinet, og Manden paatog sig sommetider 
Konens Forretninger, bagte og spandt, for at lade hende uforstyrret ved 
det lønnende Arbejde. — I det 19. Aarh. sygnede Industrien hen baade 
hjemme og ude. I Tønderegnen holdt den dog Stand endnu 1848; thi 
da havde seks Kniplingshandlere i Tønder, Møgeltønder, Brede og Lø- 
gumkloster tilsammen endnu o. 1500 Kniplersker. Senere er den gaaet 
yderligere tilbage. 

Udenfor Kniplingsegnene øvedes anden Hjemmeflid. I Slogs Herred 
dreves Knapmageriet i stor Stil, paa Løjt Land Vævning, i flere vestlige 
Egne Strikning, og unge Mænd huserede med Uldvarer ned igennem 
Marsken ligesom Bønderne fra Hammerum Herred. Den mærkeligste 
Hjemmeindustri var dog Teglbrænderiet. Mursten havde vel været be- 
nyttet som Bygningsmateriel igennem mange Aarhundreder, men de til- 
virkedes kun paa kongelige eller adelige Fabriker og var overordentlig 



Tønder ske Kniplinger. 



72 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

dyre, hvorfor de ikke kom til Anvendelse i Bondehuse, der opførtes 
enten helt af Træ eller af Bindingsværk med klinede Tavl; men efter 
de hærgende Krige og Skovenes Ødelæggelse var Tømmeret heller ikke 
til at opdrive, og i de mest træfattige vestslesvigske Egne fandt Bøn- 
derne da paa selv at stryge Sten og brænde dem i improviserede Tegl- 
ovne, egentlig kun en Udgravning i en Lerskrænt. Det blev deres Stolt- 
hed helt at undvære Træ under Bjælkerne, og der opstod en ret ejen- 
dommelig Hustype med pyntelige Frontespicer og murede Fladbuer 
over Døre og Porte, en Type, der ses endnu i mange gamle Gaarde og 
Huse. Industrien bredte sig snart til hele Nordslesvig. I Sommertiden 
mellem Sæd og Høst strøg Bonden og hans Karl nogle Tusinde Mur- 
sten, brændte dem, nedrev de gamle Ydermure af Bindingsværk, og 
snart hvilede Bygningerne paa statelig „Brandmur". Denne Overgang 
skete samtidig med de store Landboreformer. 1773 skriver Dyssel: Der 
er i det slesvigske mange Hundrede Teglovne, men ingen større. De 
drives med megen liden Bekostning og giver ved hver Brænding 5 å 
6000 Sten. De er anlagt tæt ved Byen eller paa selve Gaden, ja i en By, 
Skrydstrup, var i min Tid vel en halv Snes paa selve Bygaden. Det er 
Aarsagen hvorfor man her ser langt smukkere Landsbyer med mest 
murede Huse end de danske Byers elendige Hytter af Ler og klinede 
Vægge. 1786 skriver en rejsende: „Synet af de med brændte Sten op- 
murede Bonde- og Værtshuse opmuntrer de rejsende ligesom Indheg- 
ningen med levende Gærder, som man overalt møder paa Vejen fra 
Aarøsund til Aabenraa," og samtidig indberettes til Regeringen, at alle 
Gaarde syd for Ribe, Ud- som Indhuse, er opført af hjemmebrændte 
Sten, ligesaa durable som tiltalende. Fra Nordslesvig bredte Industrien 
sig til Nørrejylland, og her skete Overgangen til Grundmur i det 19. 
Aarhundrede. 

Denne økonomiske Opdrift og Selvhjælp ledsagedes af en vældig 
religiøs Vækkelse. Fra Tyskland, særlig fra Halle og Herrnhut, trængte 
Pietismen ind i Landet, baaret frem af unge Nordslesvigere, der havde 
studeret ved tyske Universiteter. Banebryderen var Enevold Ewald (Dig- 
teren Johannes Ewalds Fader); som Kapellan i Højst (1720 — 27) sam- 
lede han store Skarer om sin Forkyndelse og vakte Almuen i Tønder- 
egnen. Ved hans Side stod andre yngre Præster, frem for alt de tre 
Brødre Brorson, der virkede i Nabomenighederne Bedsted, Medolden 
og Randrup. De gav Bevægelsen dansk Hjemstavnsret, og den store 
Salmedigter forlenede den med en hidtil ukendt digterisk Inderlighed og 
Kraft. Et bevæget Menighedsliv afløste den stivnede Bogstavtro, og ikke 



Gade i Møgeltønder. Gade i Møgeltønder. 



(Tegninger af Elliot Hjuler.) 



74 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

blot Kirkerne, men ogsaa Præstegaardenes Storstuer og Lønkamre fyld- 
tes af søgende Sjæle. Som i Kristenkirkens Ungdom nynnede Plovkarlen 
Salmer, mens han lænede sig til sin Plov, og paa Markerne forsamlede 
Bønderne sig til fælles Andagt og Salmesang, naar Arbejdet hvilede. 

Et Tiaar senere forplantede Bevægelsen sig til Haderslevegnen. Præ- 
sten i Stepping og Frørup aabnede sit Hjem for herrnhuttiske Rejse- 
præster, og snart var han og hans Præstegaard et pietistisk Brændpunkt 
som Højst forhen. „I Aaret 1737 fremkaldte Gud en vældig stor Væk- 
kelse i Stepping og Frørup Sogne; især i Frørup udstrakte den sig over 
det hele. Folk her blev som med Magt grebet af Guds Aand. I de fleste 
Huse hørte man Bøn og Sang. I nogle sang de Herren Lovsange, i andre 
græd og hulkede de. Blandt Børnene var der ligeledes stort Køre; i en 
eller anden Afkrog kunde man ofte finde flere Børn liggende paa Knæ 
i Bøn til Gud." — 

I den følgende Tid omtales lignende pludselige Gennembrud fra 
Bjert, Dalby, Vonsild, S. Vilstrup, Burkal o. m. fl. Steder. De yngre Præ- 
ster, der tilhørte Retningen, førte Kampen mellem Guds Børn og Ver- 
dens Børn ind i alle Menigheder, de øverste Kirkemyndigheder begun- 
stigede Bevægelsen, og desuden fandt den snart et kraftigt Rygstød i 
den herrnhuttiske Brødremenighed i Christiansfeld, anlagt 1772. Dens 
Menighedsliv, Ungdomsskoler, Rejsepræster og Kirkefester fængslede 
en stor Del af Befolkningen, i flere Slægtled søgte saarede Sjæle Trøst 
i dens klosterlige Stilhed, unge Mænd og Kvinder fik deres Uddannelse 
i dens Skoler, og den bevarede sin Magt over mange Sind længe efter, 
at Rationalismen havde erobret Landets øvrige Kirker og Lærestole. 

Pietismen skabte det første Aandsrøre i en Befolkning, der hidtil 
havde staaet udenfor alle aandelige Bevægelser. I denne Sammenhæng er 
dette Hovedsagen. Den fremtvang Sammenslutninger til Værn om aande- 
lige Goder, dens Bodsprækener højnede Almuens Moral, og dens Opbyg- 
gelsesskrifter avlede Læselyst og literære Interesser i Hjem, hvor Salme- 
bogen og nogle „Viser, trykt i delte Aar", hidtil havde været den eneste 
Læsning. Det skulde endnu vare længe, inden denne Almue naaede frem 
til aandelig Selvstændighed, men ad mange Veje forberedte Pietismen 
det nationale og folkelige Gennembrud, som bragte Friheden og Hævn 
over Rationalismens Fejlsyn. Det tør sikkert ikke betragtes som en Til- 
fældighed, at den nationale Bevægelses første Hjemmemand, Redaktøren 
af „Dannevirke", Peter Chr. Koch, var Pietismens ægtefødte Søn. — 

Snart ventede der Nordslesvigerne en ny Prøvelse. Da Verdenskri- 
gen var til Ende 1814, fremkaldte Overproduktionen i de store Lande 
en farlig landøkonomisk Krise herhjemme. Korn, Kvæg og Fedevarer 



76 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

maatte sælges til Spotpris. Penge var næppe til at opdrive, Laan og 
Skatter kunde ikke svares, Ejer efter Ejer gik fra Gaard og Hjem tidt 
for fabelagtige Smaasummer, og øde Gaarde viste sig atter i Landet. 
De onde Tider var vendt tilbage, det store Slid maatte fortsættes, og 
det varede ti, mange Steder tyve Aar, inden det atter begyndte at lysne. 
Denne Bedring kom ikke fra Kongeriget, hvis Agerbrug var lige saa 
ringe som Nordslesvigs; holstensk Kobbel- og Mejeridrift, Mærgling og 
Rapsavl efterlignedes, og Bønderne sendte deres Sønner syd paa for der 
at blive bekendt med de nye Driftsmaader og det tyske Sprog, der syn- 
tes at være Nøglen til al Visdom. I mange hundrede Aar var disse Bøn- 
der blevet regeret paa Tysk, alle Kulturgoder var kommet til dem sydfra, 
og trods deres indgroede Nag til alt fremmed, var de halvvejs tyskvendte. 
Selv Jyder saa de ned paa alt Jydsk, en national Selvopgivelse syntes at 
staa for Døren, og da de lave Ejendomspriser lokkede en Del holstenske 
Landmænd til Nordslesvig, kunde de maaske afgive Støttepunkter for 
den sproglige Overgang, der tilstræbtes af den tysksindede Øvrighed. 

Men det skulde gaa helt anderledes. Da Opgangstiden atter var inde. 
stiftede Flor og Koch „Dannevirke" og indledede en national-folkefig 
Vækkelse i Nordslesvig. Udvortes set drejede Kampen sig om statsret- 
lige og sproglige Spørgsmaal, og Landet fyldtes af Larm om Slesvig- 
holstenismen; men bag denne Larm laa Kravet om Folkets Selvudfol- 
delse paa nedarvede Anlæg. Flor lærte, at Dansk er bedst for de dan- 
ske, og han opfattede sig selv som en Missionær, der kom til sine Lands- 
mænd for at give dem deres sande Menneskelighed tilbage, „thi det 
er kun virkelige Mennesker, der kan blive sande Kristne", og uden 
Aand er heller intet borgerligt Fremskridt muligt. Derfor: først Aands- 
vækkelse, senere Fagdannelse! 

Hans Tanker tændte. 1843 stiftede 25 Bønder i Haderslev Amt „Den 
slesvigske Forening", et Frimands-Samfund, „Den faste Stok", der vilde 
grundlægge en Folkehøjskole efter Flors Plan og opdrage Befolkningen 
i dansk Aand. Formanden, Hans Nissen i Hammelev, havde Karakter- 
egenskaber, der satte ham i Stand til at optræde med en Sagabondes 
Kraft og Skarphed, og hans Medhjælper, Laurids Skau, stod ved sine 
rige Evner i hemmelighedsfuld Forstaaelse med moderne dansk Aands- 
liv og blev ved Flors Hjælp vor første Bondetaler og Bondepolitiker, 
en Frembrudsskikkelse, der øvede en umaalelig Indflydelse paa den 
nordslesvigske Ungdom og afgav Forbillede for vor talrige Hær af folke- 
lige Politikere. Begge lededes af Flors Aand og Kløgt, og begge bar til 
Gengæld hans Tanker ud til de mange. De var Nydannelser, endnu 
ufuldkomne og støttede, men tillige Forjættelser om de personlige Vær- 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 77 

dier, som „den nye Jord" skulde bringe. Noget lignende gjaldt Folkehøj- 
skolen, der aabnedes Aaret efter i Rødding og i de følgende Slægtled for- 
nyede vort Folkeliv. Dansk Dannelse begyndte endelig at gaa erob- 
ringsvis frem syd for Aaen, Kulturstrømmen kom ikke længere udeluk- 
kende sydfra, og der opstod en Styrkeprøve mellem dansk og tysk Aand, 
som er fortsat til denne Stund; men om denne Kamps Forløb maa der 
læses i større Skrifter. 

Den nye Vækkelse maatte arbejde paa langt Sigt. Den var ikke som 
Pietismen en ensidig Følelsesretning med eksplosive Frembrud, men 
et langsomt Frigørelsesarbejde, der vilde sætte alle Sjæleevner i Virk- 
somhed. Derfor maatte den have Tid, og det saa meget mere, som den 
mødte Modstand, ikke alene hos „hellige og skriftkloge", hos tyske 
Embedsmænd og danske Regeringsherrer, men ogsaa hos den Almue, 
den vilde genføde. Inkubationstiden varede det meste af et Slægtled. 
Krigen 1848 — 50 ruskede jo nok op i Befolkningen, men efter Freds- 
slutningen fortsattes Dagliglivet i den gamle Skure. Den Bondeslægt, 
der sad i Nordslesvigs Gaarde op til 1870 — 80, havde gjort den onde 
Tid med og kæmpet haardt for at bevare økonomisk Uafhængighed og 
nedarvet Eje. Kun ved at spinke og spare, ved at lægge Skilling til Skil- 
ling havde disse Bønder skabt jævn Velstand eller dog taalelige Kaar; 
deres Katekismus-Tro og Landsby-Hæderlighed bød dem at lægge en 
Skærv i Klingpungen til kirkelige og velgørende Øjemed; men for fjer- 
nere humane Formaal havde de ingen Sans. Disse Økonomer fra Vug- 
gen af saa kun paa, hvad der kunde betale sig, og mange af dem har 
sikkert — selv efter Ulykken 1864 — fortsat deres Beregninger over 
Fordelene ved dansk, eller tysk Styre. 

Men medens de saaledes værnede om Slægtens økonomiske Grund- 
lag, indsugede deres Børn Vækkelsens Tanker og Idealer. Hvorledes 
dette er gaaet til, kan ikke nøjere forklares. Befolkningen havde ingen 
Førere i vor Tids Forstand, der holdtes heller ingen Forsamlinger eller 
Møder med Foredrag, og Skolerne var endnu gammeldags. Krigene og 
de store Omvæltninger har selvfølgelig bidraget til at nedbryde Fædre- 
nes Bygdesyn og Smaasind; men ligesom i Eliæ Dage var Herrens Aand 
ikke i Uvejrets Brag, kun i den sagte Susning, og denne naaede ind til 
os, der var Børn i Tiden mellem de to Krige og i Aarene, der fulgte. 
Flors og Kochs Tanker erobrede den nye Slægt, der senere med Undren 
har opdaget, at den levede paa Fyrrernes Idealer. Derfor har denne Tid 
bevaret sin Glans, medens Tiden mellem de to Krige og den daværende 
danske Styrelse synes gold og folkelig ufrugtbar. Hovedforklaringen lig- 
ger imidlertid i, at den var en nødvendig Undfangelsestid, der maatte til. 



SØNDiCRJYDSKE NUT1DS- 



Hus i Asserballe skov (Als). 



Hus i Asserballeskov (Als). 



Gaard i Kcltingskov (AIs). 



Gaard i Dybbel (Sundeved). 




Gaard i Dybbel (Sundeved). 



Gaard i Dybbøl (Sundeved). 



GAARDE OG HUSE 



■Jergenslysl" ved Haderslev, Huset, i hvilket Gaard i Sommers tedegnen (Haderslev Amt). 
Edward Lembcke skrev „Modersmaalet" 
(nu nedrevet). 



Gaard paa. Vejen til Aastrup (Haderslev- Gaard ved Aastrup Bro (Haderslevegnen), 

egnen). 



Gaarden Bolderslev (sydvest for Aabenraa). Gaard i Tandslet (Als) 



80 DE SØNDEBJYDSKE AMTER 

Den, der i Slutningen af Syvtierne efter længere Tids Fraværelse 
kom tilbage til Nordslesvig, undrede sig højlig over de Fremskridt, der 
var sket ikke blot i national-politisk, men i rent menneskelig Forstand. 
Slægtskiftet var foregaaet. Befolkningen havde gjort et Spring fremad 
saavel i aandelig Udvikling som i personlig Fremtræden. Det var en 
ny Slægt med et friere Syn baade indad og udad, med Tillid til sig selv 
og Villie til Liv og Daad. Men Slægtskiftet ledsagedes af et endnu større 
Kulturskifte. Det gamle Bondestel med Selvforsyning (Hjemmevævning, 
Bagning, Slagtning osv.) gik af Brug, Hjemmets Udstyr, Selskabelig- 
hed og Adspredelser antog nye Former, Aviser og moderne Bøger for- 
trængte den gamle Almuelæsning, og Købstadsskikke bredte sig ud over 
Landet. Meget gammelt og godt gik utvivlsomt til Grunde; men del 
farligste var dog, at denne Overgang efterfulgtes af en ny økonomisk 
Krise. Indtil da havde Landbruget været baseret paa Kornavl; men un- 
der Kappestræbet med de oversøiske Lande kunde denne ikke længere 
svare sig, og midt under Fremmedherredømmets haardeste Tryk maatte 
Befolkningen, forud decimeret af Udvandring og Udvisninger, lægge 
Bedrifterne om til Kød- og Smørproduktion efter kongerigsk Mønster. 

Dette gik ikke af uden Nederlag og Undergang for mange enkelte, 
og da Krisen var paa sit højeste, brød Køllerpolitiken ind for endelig at 
knuse den lille Hob under Erobrerens Hæl. Faren var stor, men i saa- 
danne Folketrængsler vækkes slumrende Evner og trøsterige Minder, 
da kæmper de døde sammen med de levende. Det tusindaarige Hjems 
Herlighed og Frihed, Sprogets Baand, de gamle Kongers Godhed, pieti- 
stisk Fromhed, rationalistisk Kløgt, Fædrenes Eksempel paa uopslide- 
ligt Livsmod og Flid, Vækkelsens Syner og Løfter, Aandens Kaldelse, 
den lange Træning i Grænsestriden, Folkefællernes Støtte — alt for- 
enede sig til en Modstand, der holdt ud og sejrede. 



Graastcn Slot. 

{M. Dahl SoDderborg fol.) 



VOLDSTEDER, SLOTTE OG HERREGAARDE 

AP MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN 

En Særstilling mellem de nøjere kendte Voldsteder i den generhver- 
vede Del af Landet indtager Jels Voldsted, en af Sø og Enge omgivet 
Halvø, der er afskaaret ved en Halsgrav og desuden værnet af en lav. 
halvmaaneformet Ringvold med en Radius paa c. 75 m, aaben ud mod 
Jels Mellems«. Efter Anlæggets Form kunde man fristes til at tro, at 
det var ældgammelt, men det maa dog være identisk med det i Kong 
Valdemars Jordebog nævnte „Jarlsø". 

Typiske Anlæg af middelalderligt Præg er den lille Ebbesvold i en 
Skov ved Frørup By, en lillebitte Banke omgivet af tørre Grave, og den 
beslægtede, lidt større Kresselvold i det nærliggende Moltrup S., hvorpaa 
der dog har staaet en Munkestensbygning. Af lignende Type er vistnok 
ogsaa det mere ødelagte Braadeborg (Ullerup S., Sundeved). Et godt 
Eksempel paa de smaa middelalderlige Vandborge er Tovskov ved Okse- 
vad Mølledam, der under Valdemar Atterdag 1374 nævnes som „Rigets 
aabne Slot i Nød og Lyst"; dens lille, ovale Midtbanke hæver sig 
langt ude i Engene, gennem hvilke der spores en Vejdæmning, som i 



82 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

en stor Bue har ført ud til Borgen. Karakteristisk er ogsaa Herreshøj 
eller Torsholt (Sommersted S.), hvis pyramidalske, kvadratiske Midt- 
banke er placeret paa lignende Maade og ligeledes er omgivet af ganske 
lave Fodvolde og Forborge. 

Tvedelte Voldsteder, hvor Forborgen er næsten jævnbyrdig med 
Hovedbanken, er det noget ødelagte Søndervolde ved Rost (Arrild S.), 
hvor den kvadratiske Hovedbanke og den rektangulære Forborg har 
været omgivet af en Ringvold, og de nærliggende, bedre bevarede Nørre- 
volde, der er anlagt paa lignende Maade, men med en cirkelrund Hoved- 
banke med Bygningslevninger og en uregelmæssig, hjærteformet For- 
borg. Smaafund stadfæster, at det sidstnævnte Anlæg stammer fra 14de 
Aarh. Til denne Gruppe hører ogsaa det i den skrevne Historie vel- 
kendte Ejsbøl Voldsted ved Haderslev (nævnt i Beg. af 14. og nedlagt 
i 16. Aarh.), som dog føjer sig mere efter det naturlige Terræn. Den 
cirkelrunde Hovedbanke, hvis Diameter er 35 m, er udskaaret ved en 
Grav paa den ene Side af den langstrakte Forborg, der synes at have 
beholdt den naturlige Højnings oprindelige uregelmæssige Karakter. 
Som todelte Voldsteder med kredsrunde Hovedbanker kan ogsaa 
nævnes Holmhøjene i Halk S. og Lavesvold eller Stangborg i Frø- 
rup S. 

Nordslesvigs mest imponerende Voldsted er dog Tørninghus, der 
nævnes som Hovedslot 1340, da Hertug Valdemar pantsatte Borgen til 
Grev Gert, og som snart efter kom i Limbek-Slægtens Eje, forgæves be- 
lejredes af Valdemar Atterdag 1351 og siden omkæmpedes af Erik af 
Pommern og Hertug Henrik for tilsidst at blive erhvervet til Kronen 
under Kong Hans. Borgen er anlagt paa en Bakkehalvø, som mod Syd 
strækker sig ud i Mølleaadalen, og følger man Møllevejen fra Syd, pas- 
serer man først tre Halsgrave med mellemliggende ret lave Forborge, 
indenfor hvilke den egentlige Borgbanke hæver sig i tre Terrasser, af 
hvilke den midterste og største stiger mod Nord for at afsluttes med 
den nordligste, hele Borgens højeste Punkt, hvorpaa der endnu er lev- 
net Murværk. Forborgene er nu skovbevoksede, og Hovedborgen gør 
Tjeneste som Have, saa at det er vanskeligt at faa Indtryk af Helheden, 
der i Længden maaler o. 250 m, men selv i dets nuværende Tilstand 
virker Anlægget dog usædvanligt ved sin Højde og sin Udstrækning. 

Adskillige andre Voldsteder maa her forbigaas i Tavshed; fra tysk 
Side har Studiet af disse Mindesmærker været ganske forsømt, og de 
Oplysninger, som her er givne, bygger udelukkende paa Forf.s person- 
lige Iagttagelser. Især paa AIs skjuler der sig sikkert interessante, lidet 
kendte Anlæg. Men mange andre Tomter er ødelagte t>g udjævnede af 



Brøndlund Slot. 



Senderborg Slot. 

(Elliot Hjuler Mg.) 



Indkørselen lil Schackenborg. Schackenborg Park. 



Porthusel, Augustenborg. Gram, Indkørsel. 

(Elliot Hjuler leg.) 



Augustenborg Slot. 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 87 

Ploven, og i Hertugdømmets omskiftende Historie er det desuden gaaet 
stærkt ud over Slotte og Herregaarde ikke blot fra Middelalderen, men 
ogsaa fra Renæssancetiden. Sporløst forsvundet er det gamle Haderslev- 
hus, der af Traditionen med Urette er bleven henlagt til Bøghoved 
Banke, saavelsom Hertug Hans 9 Hansborg. Jævnet med Jorden er Re- 
næssancebygninger som Sturernes Østerholm paa Als og Ahlefeldt'er- 
nes Søgaard (Kliplev S.), paa hvis anselige Tomt der dog findes Byg- 
ningslevninger og glaserede Lerfliser med Navne og Aarstal fra 16. Aarh., 
saaledes som det er iagttaget ved en af Nationalmuseet foretaget Prøve- 
gravning. Som en anselig Ruin staar Rantzau'ernes Trøjborg (Visby S., 
Tønder A.), hvis firfløjede Hovedbygning først blev ødelagt saa sent 
som 1854; i Følge den bevarede Bygningstavle byggedes Gaarden 1580 
af Peter Rantzau, efter at hans Broder, den bekendte Daniel Rantzau, 
tidligere havde erhvervet Godset af Frederik 2; betegnende er Over- 
skriften: „Omnia vanitas" (alt forgaar!). Af de gottorpske Hertugers 
Slot i Tønder findes kun et Porthus. Nordborg Slot er gennemgribende 
omdannet i 17. og 18. Aarh. 

Bevarede til vore Dage staar dog endnu to middelalderlige Slotsbyg- 
ninger. Brøndlund i Aabenraa, der skal være opført af Dronning Mar- 
grete 1411 i Stedet for et ældre Aabenraahus; den lille, enlængede Byg- 
ning med to Hjørnetaarne, der nu tjener som Amtmandsbolig, er over- 
pudset til Ukendelighed. Berømtere og betydeligere er Sønderborg Slot. 
Efter Sigende grundlagt af Valdemar den Store nævnes det første Gang 
1253 og spillede senere en betydelig Rolle som en af de sønderjydske 
Hertugers Borge. I Bygningens fire skæve og uregelmæssige Fløje findes 
der sikkert anselige Murpartier fra Middelalderen, men først kommende 
Undersøgelser vil kunne fastslaa dette med Sikkerhed. Meget blev der 
bygget paa Slottet under Christian Hl og hans Dronning Dorothea, der 
besad Slottet som Enkesæde, og efter hvem det tilfaldt den sønderborg- 
ske Hertuglinie. Imponerende ved sin Beliggenhed ud mod Sundet er 
Slottet nu dog stærkt ribbet. Ikke blot Udbygningerne og de to Rund- 
dele ved Graven ind mod Byen er ødelagte, men selve Hovedbygningen 
har mistet sine Gavle, og skønt der er tre smaa Vindeltrappetaarne 
inde i Gaarden, er de fire ydre Hjørnetaarne, et firkantet og tre runde, 
nedrevne med Undtagelse af en enkelt Rest. Med det sydøstre Taarn, 
kaldet „Blaataarn", forsvandt ogsaa det Fangerum, hvori Kristian II sad 
fængslet i Aarene 1532 — 49; kun Gangen og en Stump af det runde 
Taarnrum er bevaret indenfor det Murhjørne, som har erstattet Taar- 
net. I Vestfløjens Indre er bevaret et hvælvet, sentmiddelalderligt Rum, 
det saakaldte katolske Kapel, og i Nordfløjen findes Dronning Doro- 



88 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

theas Slotskapel fra 1568 — 70, et virkningsfuldt Rum, hvis Hvælv bæres 
af en slank Granitsøjle, med smukt Inventar i Renæssancestil og med 
interessante hertugelige Gravminder. 

Af bevarede Herregaardsbygninger maa fremhæves Gram {Gram S.), 
der erhvervedes af den fra Valdemar Atterdags Historie kendte Erland 
Kalf. Den trelængede røde Bygning indeholder enkelte Partier fra 16, 
Aarh., men er iøvrigt for største Delen ombygget af Feltherren, Greve 
Hans Schack, som ogsaa ejede og ombyggede Schakenborg (forhen 
Møgeltønder Slot). Begge Gaarde fik beslægtet, trelænget Plan med la- 
vere Sidefløje, men det hvide Schakenborg virker stateligst med sine 
nederlandske Spidsgavle og sine smukke Udbygninger. 

Mere storstilet end disse var det lidt yngre Graaslen Slot, som Stat- 
holderen, Grev Frederik Ahlefeldt henimod Aar 1700 grundlagde i na- 
turskønne Omgivelser, men som brændte 1757 og trods mange Tilløb 
aldrig senere er blevet genopbygget efter sin oprindelige Plan. Som den 
hvide Bygning nu staar, er den væsentlig præget af det 19. Aarh., men 
det pompøse Slotskapel er dog en karakteristisk Prøve paa det 18. 
Aarh. s Smag. Stort anlagt, men ret nøgternt virker Augustenborg Slot, 
der byggedes af Hertug Frederik Christian 1770 — 76, og hvis bedste 
Dele vel nok er Sidelængerne og Porthuset. 



Gram, set fra Hai 



Elliot Hjuler: Graasten Slot 



Vedsted Kirke. 

{Tegninger uf Elliot Hjuler.) 



KIRKER 

AF MUSEUMSDIREKTØR, DR. PHIL. M. MACKEPRANG 

Bortset fra Frimenighedskirkerne og Brødremenighedens Kirkesal 
i Christiansfeld findes der i den genvundne Del af Sønderjylland ialt 
112 egentlige Kirker, deraf 107 Landsbykirker. Af de 112 er 3 (Tyrs trup, 
Sommersted og Jels) nye og lidet heldige Erstatninger for ældre. Fire 
(Sønderborg, Tønder, Visby og Kejnæs) tilhører Slutningen af det 16. 
el. Begyndelsen af 17. Aarh., medens Besten gaar tilbage til Middel- 
alderen, i alt væsentlig til den ældre Middelalder. De 97 af Landsby- 
kirkerne er nemlig romanske, kun 7 gotiske. Tidligere var Kirketallet 
dog noget større. Middelalderlige Kirkelister nævner saaledes nu for- 
svundne Kirker i Emdrup (Gram S.}, Andflod (Møgeltønder S.), der 
gik til Grunde ved Stormflod, Dover (Lintrup S.), Bjerndrup (Kliplev 
S.), Arvad og Nybøl samt endelig Sdr. Ønlev, der erstattedes med 
Jordkær. 

Holder vi os foreløbig til Landsbykirkerne, er det anvendte Mate- 
riale ret forskelligt. Langs Vesterhavet strækker sig en lille Gruppe 
Kirker opførte af den lette, graagule rhinske Tuf, der danner Hoved- 
materialet i Ribe Domkirke. Mod Nord og i Midten af Landet er Kir- 



90 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

kerne overvejende af smukke, regelmæssig tilhugne Granitkvadre, me- 
dens man mod Øst langs Lillebælt har taget til Takke med almindelige, 
ikke bearbejdede Marksten. Ind imellem dem ligger en enkelt af Fraad- 
sten bygget Kirke, Starup ved Haderslev, Nordslesvigs eneste treskibede 
Landsbykirke, og ikke faa Teglstenskirker, der navnlig samler sig 
langs den nuværende Grænse. Talmæssigt stiller Forholdet sig saaledes 
for Fordelingen af de forskellige Materialer: 

Kvader 40 

Kamp 29 

Tuf 10 

Tegl 23 

Fraadsten 1 

Fælles for de nordslesvigske Kirker, og navnlig da for de tre først- 
nævnte Grupper, er deres nøje Samhørighed med Kirkerne i Konge- 
riget. Deres Slægtskab med de samtidige Kirkebygninger nord for 
Kongeaaen og øst for Lillebælt er i Virkeligheden saa stor, at man for 
den ældre Tids Vedkommende næppe kan tale om nogen provinsiel 
nordslesvigsk Kunst. I nogen Grad hænger dette sammen med, at Lan- 
det i Middelalderen ikke udgjorde nogen kirkelig Enhed men var delt 
mellem hele 3 Bispedømmer. Als laa indtil 1819 under Odense Stift, 
medens Ribebispen bød over Landets nordvestlige Del indtil Vidaaen, 
hvorimod Slesvig Stift mod Øst naaede helt op til Koldingfjord. Dets 
nordlige Del sognede dog kunstnerisk helt til Ribe, der overhovedet 
i den romanske Tid staar som det kunstneriske Centrum for store Dele 
af Nordslesvig. 

Først og fremmest gælder dette naturligvis for Tufstenskirkerne, 
der er Domkirkens direkte Ætlinger, og mellem hvilke vi i Brøns og 
Ballum har nogle af Landets største og anseligste Kirker. Paa to nær 
(Vodder og Randrup) har de alle haft en halvrund Alterbygning (Apsis), 
der endnu er bevaret paa de 6. Paa vanlig Vis er de prydede med Halv- 
søjler, og ligeledes er Skib og Kor fagdelte ved Lisener forbundne med 
Rundbuer eller Teglstensfriser. 

Men ogsaa paa Kvaderstensarkitekturen har Domkirken øvet Ind- 
flydelse. Aller, Tyrstrup og Skodborg har eller har haft Portaler flan- 
kerede af indtil to og to Søjler med Kapitæler af en fra Domkirken 
laant Form. Lignende Kapitæler genfindes paa Hygum Kirke, hvis 
skønne Apsis har Halvsøjler forbundne med Bueslag, en Udsmykning, 
der ligesom den tilsvarende paa Agerskovs allerede o. 1300 nedrevne 
Apsis helt er afhængig af Domkirkens Arkitektur. Apsider har i det 




ribe: 



b E 

LintrtlpA 

' HjertingO 
Hygum p. 



A ^ N M T 

~~--øSko<fbonj 
"Sk rave v 






FEtDT 



D R6ddin 9 Stepping' øv. - > 

Jels" Oxevad o ^yratrup 

v FolO 5-LindeLQ " o HjerTfdrup AFjelsj/up 
% -» r _ . Sommersted DBjerninq 



--.•» 



^Hvidding "Spa/idet 
,X' R cjW Roa|er 



Magstrupo „ , JJ Aastrup ^få^ 
Spandet L'N" SL r up j0 „.„^.„.OT 

Hbjrup Skrydsl^jp 






BronsA QVodder 



Tislund 



Hajnmdv^^,.", DGrarup 
O u.u;i.« r „. _u.i( 



Toftlund' 



Arild, 



"H O w NVilsgup D H, 

Bevtoft VedsSd o 

Hoptrup 



/ SkjæVbækQ 
Rdmo / - Brandeifl "Agerskov 

£) Mjolden« ■ Dostrup O-Logum 

) „ , >4 DRandrup N.Loqum Hellevad O 

r-' baildifi Y A* Bedstedo # ■ E 9 vad Lo J L 

Sk^st* BrSe LoRmKLOSTER ^^ 
Hjerpsted fl R^tedJ ;™ A 

\ v | i- ri «' AA hi ,H ¥ Bjo r up 



O 



ABENTtAA 




LRG 



Yafn 



AAbild 



Lnsted 



S" 



,6 b o'H^y^J 

JSven strupO 



A Ullerup« 



\ H6jekj Q DaJer Hostrup Bylderup r ,° %,. , ****** KAl }° m å p 
\..7.-.a - A ^X r T nalev Kliol*v AdsbdlA • 

\M6<jeltfnderA FONDER „ . . W TT^ GRAASTEN^Jj? 1 



.BurkaJ 



KversO Q 

Rinkenæs,,. 

_^ Holb6l ~J' % * 

^*\ Bov 
FLENSBORG 



»EgenA ONo&nar|< 

*A OAsWbaile 

WGUSTENBORI 
Horup jja^siet 

►S0NDER80RG 



A*i 



>/Ai 



jage 



•\ 



* — 



\ 



IX 



O Kvader. O Raa og- kløvel Kamp. £j Fraadsten. A Tegl. O Rhinsk Tuf. 

(Fyldte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den 

stammer fra gotisk Tid.) 

Oversigt over Landsbykirkerne i de genvundne sønderjydske Amter. 
(Forfattet af Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang) 



hele været ret almindelige paa de nordslesvigske Kvaderstenskirker, idet 
20, altsaa nøjagtig Halvdelen, har haft den fuldt udviklede romanske 
Grundplan, der dog nu kun er bevaret paa de 10. Derimod er de nord- 
slesvigske Kvaderstenskirker forholdsvis fattige paa arkitektonisk 
Skulptur. Søjleportaler findes dog foruden de 3 ovennævnte Steder til- 
lige i Toftlund og Bevtoft (1 — 1 Søjle). Halvrunde Døroverliggere 
(Tympana) er ret hyppige; prydede med Relieffer møder vi dem i 
Aller, Fjelstrup, GL Haderslev, Stepping og Toftlund. I Aller er Mo- 
tivet et Korslam og en Fugl, vel Evangelisten Johannes' Symbol, ved 
de øvrige et Kors eller som i Fjelstrup en rigt udformet Korsfæstelses- 
scene. Billedkvadre finder vi f. Eks. i Jels (Løve), Hjerndrup (Hest), 
Vilstrup (Baad) og Skrave, to Hoveder, der efter Folkesagnet skal 
forestille Kirkens Grundlæggere Valdemar Sejr og Dronning Dagmar. 
Ogsaa de af ukløvede Kampesten opførte Kirker har Slægtninge mod 
Nord, idet de maa betragtes som en Fortsættelse af de nørrejydske 



92 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Kampestenskirker langs Kattegatskysten, ligesom de staar i Forbindelse 
med de sydfynske Kampestenskirker. De er gennemgaaende over- 
maade enkle og frembyder ikke større Interesse. 

En mere selvstændig Stilling indtager Teglstenskirkerne, der ogsaa 
kunstnerisk har ulige større Værd. Mod Nord i hele Haderslev Amt og 
den nordlige Del af Tønder Amt er de kun repræsenterede af den 
helt af Tufstensarkitekturen afhængige Spandet og den smukke Kirke 
i Fjelstrup. Talrige er de derimod mod Syd, hvor der langs den nuvæ- 
rende Grænse ligger en nøje beslægtet lille Gruppe (Ubjerg, Hostrup, 
Højst, Bylderup og Burkal), der alle udmærker sig ved at have Apsis. 
Større Interesse har dog N. Løgum, der maa være bygget før sin store 
Nabo: Klosterkirken. Det er rimeligt at sætte Teglstenskirkernes hyp- 
pige Forekomst i Slogsherred i Forbindelse med Egnens Fattigdom 
paa naturlige Sten. Naar de derimod ligeledes er almindelige i Sunde- 
ved og paa Als, hvor foruden Kejnæs Halvdelen af Øens middelalder- 
lige Kirker er af Tegl, maa Forklaringen derimod søges i, at disse 
Kirker her som allevegne repræsenterer det yngste Kirkesæt. At tre 
af Kirkerne — Nordborg, Ulkebøl og Lysabild — tilhører Overgangs- 
tiden eller Gotiken, taler da ogsaa herfor. Betydeligst af disse Kirker 
og i det hele den værdifuldeste af de nordslesvigske Teglstenskirker er 
den fra den sidste slesvigske Krig saa vel kendte, højt og skønt belig- 
gende Broager Kirke med sit berømte Taarn. Medens de to høje, slanke, 
vidt synlige Spir skriver sig fra Gotiken, er Underdelen nogenlunde 
samtidig med Kirken. Ligeledes har flere af de alsiske Murstenskirker 
meget svære Taarne, der uvilkaarlig leder Tanken hen paa Tvilling- 
taarne, men som dog sandsynligvis er scntmiddelalderlige og opstaaede 
under Paavirkning fra Fyn. Den nøjagtige Undersøgelse af dem be- 
sværliggøres dog i høj Grad af de talløse Hvidtekalkslag, der her som 
overalt i Nordslesvig dækker Murværket. Betegnende nok er saaledes 
Ubjerg den eneste Landsbykirke, der staar med røde Sten. 

Landsbykirker fra Overgangstiden og den fuldt udviklede Gotik er 
kun faa i Tal. De første repræsenteres egentlig kun af Abild ved Tøn- 
der og Nordborg. Mellem de sidste maa nævnes Øsby paa Haderslev 
Næs, der gør et sjældent helstøbt Indtryk med Stræbepiller og sam- 
tidige Hvælvinger. 

Ved 7 Kirker har man i Middelalderens Løb nedbrudt Koret og 
forlænget Skibet mod Øst, og i ligesaa mange Tilfælde er det bleven 
øget mod Vest. Hyppigere — ved 14 Kirker — har man dog forlænget 
selve Koret, snart i den senere Middelalders som Fjelstrup og Kliplev, 
hvor den Omstændighed, at Koret er højere end Skibet, tyder paa, at 



Ballum Kirke i Tenderegnei 



Molden Kirke og Præs tegn ard i Tønderegnen. 



Kalkmaleri i Møgeltønder Kirke. 



96 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

en fuldstændig Ombygning har været planlagt, snart allerede i romansk 
eller tidlig gotisk Tid som Ravsted, Daler og Møgeltønder. Den sidste 
er i del hele et godt Eksempel paa, hvorledes en Kirke kunde vokse 
sig slor, idet foruden Koret ogsaa Skibet er bleven forlænget, tilmed 
to Gange, saaledes at Bygningen er bleven overmaade lang. Gennem- 
gaaende maa man dog sige, at Kirkerne ligesom de jydske og i Mod- 
sætning til Øernes har bevaret deres oprindelige Grundplan nogenlunde 
urørt. I Stedet for at udvide Bygningerne har man i senere Tid fore- 
trukket al opsætte Pulpiturer, der er overmaade almindelige. Derimod 
har de naturligvis i Tidens Løb faaet talrige Tilbygninger som Vaaben- 
huse („Karnhus" af det tyske Karner = Benhus) og Sakristier, der 
ikke helt sjældent er udstyret med murede Kaminer, hvorpaa Øster 
Løgum er et godt Eksempel. Ogsaa Vaabenhusene kan have Kaminer 
(Vonsbæk), der kan have været brugt til Blystøbning men maaske og- 
saa hænger sammen med, at disse Rum i d. m. omkring 1700 ret almin- 
delig anvendtes til Skolestuer. Helgendyrkelsen og det stigende Folke- 
tal førte til Opførelsen af Kapeller, hvorved adskillige Kirker omdan- 
nedes til „Korskirker" og andre næsten helt skiftede Karakter, saa- 
ledes Lysabild, der virker som en toskibet Kirke, og Kliplev, der for- 
uden tre Kapeller mod Syd har en Udbygning ved hver af Skibets Vest- 
hjørner. 

Den vigtigste Tilbygning er dog ubetinget Taarnene. Mod Nord og 
Vest er de saa hyppige, at af de 66 Kirker i Haderslev og Tønder Amt 
de 58 har eller har haft Taarne. Ja mellem Haderslev Østeramts 23 Kir- 
ker er der endogsaa kun én kullet (Hammelev). Ejendommelig nok findes 
der i Haderslevegnen nogle Kirker (Halk, Grarup, Hjerndrup, Stepping), 
hvor Taarnet modsat det vanlige er opført ved Kirkens Østende. Noget 
anderledes stiller Forholdet sig i Aabenraa og Sønderborg Amt, hvor 
af 34 Kirker de 14 endnu er kullede, medens 3 først har faaet Taarne 
i ny Tid. I nøje Sammenhæng hermed staar Udbredelsen af de for hele 
Sønderjylland saa karakteristiske fritstaaende Klokketaarne af Træ, 
der overhovedet ikke kendes i Haderslev og Tønder Amter og først be- 
gynder at optræde sønden for Aabenraa Fjord. Alt ialt er der i Nord- 
slesvig bevaret 13. De bestaar af et Tømmerskelet, der sædvanlig er af 
Eg, dækket af en Bræddeforskalling og som oftest afsluttet af et fir- 
sidet Pyramidetag klædt med Brædder eller Spaan. De gaar næppe 
længere tilbage end til Renæssancen, men selvom de saaledes i Ælde 
og Anselighed ikke kan staa Maal med Klokketaarnene i Angel, af 
hvilke nogle er deres 600 Aar gamle, er de dog saa ejendommelige Min- 
desmærker, at de afgjort bør holdes i Agt og Ære. 



.Slotler i Løgumkloster. Broeger Kirkes Klokkelne 



Løgumkloster Kirke. 
(Tegninger af Elliot Hjuler. 



98 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Taarnenes Afslutning er ret forskellig i de forskellige Egne. Typisk 
for Vesteregnen er de svære, kraftige, firsidede Spir, der skyder sig op 
mellem fire blændingsprydede Gavle, en Spirtype, der sikkert kan føres 
tilbage til Ribe Domkirke. Mod Øst og i Midten af Landet er Saddel- 
tage med Gavle i Øst og Vest jævnsides med et firsidet, lavere eller 
højere Pyramidetag det mest udbredte, men flere Steder findes dog 
høje, slanke, ottesidede gotiske Spir som i Løjt, Ris, Bjolderup, Broager 
og Sottrup. Ejendommelig for Sønderjylland er endelig de Tagryttere, 
der paa talrige kullede Kirker træder i Spirets Sted. 

I det Indre <staar Kirkerne endnu som i den romanske Tid gennem- 
gaaende med flade Lofter, snart med Loftsbjælkerne frie, snart skjulte 
under en Bræddeforskaling. Findes der Hvælvinger, er disse oftest ind- 
skrænkede til Koret: Dette er hvælvet i 53 Kirker, medens kun 16 Kir- 
ker er fuldt overhvælvede, hvoraf kun en eneste i det gamle Haderslev 
Vesteramt og to i Aabenraa Amt Helt uden Forbindelse hermed er det 
næppe, at der kendes ret faa Kalkmalerier i Nordslesvig. De mest værdi- 
fulde, nemlig, den fra Reformationstiden stammende Udsmykning af 
Koret i Møgeltønder, er ligesom Billederne af Dommedag m. m. fra 
1564 i Notmark desværre bleven ødelagt ved hensynsløs Restaurering. 
I Holebøl og Løjt har Korhvælvingen Bladværk, førstnævnte Sted fra 
Slutn. af 15. Aarh., i Løjt fra, Middelalderens Udgang. Nogenlunde sam- 
tidig er en Række Billeder af Lidelseshistorien paa Nordvæggen af 
Brøns Kirkeskib. I enkelte Kirker er de flade Lofter panelede med Ka- 
setteværk, saaledes i Arrild og Aastrup (1675), andetsteds malede som 
i Hvidding, Brøns og Ubjerg, der har Billeder fra 1747 af Syndefald, 
Korsfæstelse og Dommedag, ret grove men dekorative i Farvevirk- 
ningen, i 

Ligesom i Kongeriget har Tiden efter Reformationen været uden 
større Betydning for Landsbykirkernes Arkitektur. Et Par vestslesvig- 
ske Kirker (Døstrup og Hjerpsted) har dog Gavle med de for Egnen 
saa karakteristiske, halvt romansk virkende Blændingsformer fra 17. — 
18. Aarh., og Dybbøl Kirke har en fra Sønderborg paavirket Renæs- 
sancegavl. Den højere Stands Barok møder vi endelig paa et adeligt 
Gravkapel, Reventlowernes ved Dybbøl fra 1750. 

Som en Eg over den lave Underskov rager Løgums gamle Kloster- 
kirke op over Landsbykirkernes beskedne Flok, vidt synlig over den 
flade, i vore Dage ret trøstesløse Egn. Cistercienserklostret i Løgum, 
der med vanlig middelalderlig Munkeaandrighed latiniseredes til Locus 
dei (Guds Sted), grundlagdes 1173 af Ribebispen Radulf, men den nu 




Grundplan af Løgum Kloster. 
(Schl es wig- Holstein i sch es Jtthrbuch 1920. Herausgegeben von Dr. Ernst Sauermann.) 



De endnu bevarede Bygningsdele er paa Planen viste med sort, hvorimod de skrave- 
rede er fundne ved Udgravning. I Østfløjen har Rummene 1 og 2 nærmest Kirken væ- 
ret Bibliothek og Sakristi; derpaa følger Munkenes Forsamlingssal „Kapitelsalen" (3), 
Trappen der førte op til Sovesalen i øverste Stokværk og endelig Klosterporten (6). 



100 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

staaende Kirke, Nordslesvigs eneste Klosterkirke og Sønderjyllands 
skønneste Kirkebygning, er sikkert et Par Menneskealdre yngre, stam- 
mer maaske fra Ribebispen Gunners Tid (1230 — 46), siden han ogsaa 
nævnes som Klostrets „første Stifter". I hvert Fald bærer dens ældste 
Del udpræget Vidnesbyrd om at tilhøre Overgangstiden mellem ro- 
mansk og gotisk Kunst, medens Vestdelen er helt gotisk. Skellet mellem 
de to Bygningsdele ses tydelig omtrent midt i Skibets østre Hvælv; hvad 
der ligger vest herfor har et afgjort baade yngre og mere enkelt Præg 
end Østdelen, hvor den Skønhed, dér ligger i Rummets gode Forhold, 
yderligere fremhæves ved Murpillernes rige Leddeling og de fine, ring- 
prydede Rundstave, der omslutter Vinduerne og kanter Hvælvkapperne. 
Den af røde Tegl paa en huggen Granitsokkel opførte Bygning er en 
treskibet, helt overhvælvet, kullet Korskirke, hvis Sideskibe fortsættes 
udover Tværskibet og efter Cisterciensernes Skik danner Smaakapeller, 
der var sondrede fra den øvrige Kirke ved Spærremure, som dog lod 
det øverste af Arkadebuerne fri. Andre Smaakapeller udfylder Hjør- 
nerne mellem Sideskibene og Korsfløjene undtagen mod Sydvest, hvor 
Klosteromgangen stødte til Kirken. Skibet bestaar kun af to Fag, anta- 
gelig fordi Midlerne her som saa ofte ikke strakte til, men netop Byg- 
ningens relativ ringe Længde i Forhold til Bredden giver den sit egen- 
artede, stolte Præg. Skønnest er Koret, hvis Østvæg er gennembrudt af 
to Vinduesrækker, hver bestaaende af tre, tætsiddende høje og slanke 
Vinduer; de nederste lige høje og rundbuede, de øverste spidsbuede og 
med højere Midtvindu. Den herved anslaaede Stigning accentueres 
yderligere af den skønne, blændingsprydede Gavl. Højkirkevinduerne 
paa Kor og Korfløje er spidsbuede og samlede i Grupper paa 3 og 3 
omfattede af en større spidsbuet Blænding, medens Vestgavlen har tre 
mægtige, o. 10 m høje, slanke, spidsbuede Vinduer. Hovedindgangen 
med en mærkelig, lille Forhal ligger i nordre Korsfløj og har endnu 
romaniserende Former, medens den nu genaabnede Lægmandsindgang 
i nordre Sideskibs Vestgavl er gotisk. 

Klosterbygningerne hår som sædvanlig ligget sønden for Kirken, 
hvor man i vore. Dage har udgravet deres Fundamenter og derigennem 
fastslaaet Planen (jfr. Billedet); antagelig blev de nedrevne ret snart 
efter, at Klostret 1545 var bleven forvandlet til et hertugeligt Len, Til 
Bolig for Amtmanden opførtes 1614 det saakaldte „Slot", en enkel men 
stilfuld Renæssancebygning. Størstedelen af Klostrets Østfløj staar dog 
endnu tilbage. Den er nogenlunde samtidig med Kirkens Østdel og op- 
ført i den samme skønne og fine Overgangsstil, men unægtelig van- 
røgtet og forhutlet i en utrolig Grad. Kapitelsalen har saaledes en Tid 



102 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

lang været Hestestald, og Munkenes Sovesal i øvre Stokværk, der som 
I Sorø stod i Forbindelse med Kirken ved en i 1840'erne nedrevet 
Trappe, er omdannet til Fængsel! Fløjen vil nu blive istandsat i For- 
bindelse med Fuldendelsen af den i 1913 paahegyndte Restavrering. 
Denne har i mange Maader raadet Bod paa de Vandalismer, der blev 
begaaet ved en Istandsættelse 1844 — 45, f. Eks. afrenset den Cement- 
puds, hvormed man da dækkede Murene. Mere tvivlsomt er det der- 
imod, om ogsaa Kirkens Indre har vundet ved at blive rødt, hvor arkæ- 
ologisk rigtigt dette sikkert end er. 

Af Kirkens Inventar fra de ældste Dage er endnu adskilligt i Be- 
hold, saaledes et mærkeligt, herhjemme enestaaende Relikviealter, der 
dog ligesom en tresædet Abbedstol er stærkt restaureret. De i Kor- 
fløjene opstillede Korstole er fra o. 1500 med Frederik Fs hertugelige 
Vaaben. < 

Ogsaa de nordslesvigske Købstadkirker har betydelig Interesse og 
navnlig gælder dette Vor Frue i Haderslev, hvis Bygningshistorie rime- 
ligvis staar i nøje Forbindelse med Udviklingen af det Domkapitel, der 
var knyttet til Kirken. Oprindelig har her maaske staaet en lille Kva- 
derstenskirke, men ved Midten af 13. Aarh. er den bleven afløst af en 
forholdsvis anselig Teglstensbygning, der udgør de ældste Bestanddele 
af den nuværende. Det var en Korskirke, planlagt som enskibet men 

* 

under selve Opførelsen udvidet til treskibet. Den har været et Hvæl- 
vingsfag længere end nu og været afsluttet af et bredt Taarn, 
der kendes fra ældre Billeder. Medens Skibets Indre endnu i nogen 
Grad har bevaret Overgangstidens Præg, virker det Ydre ganske gotisk. 
I Beg. af 15. Aarh. blev Østpartiet nemlig nedrevet og erstattet af et 
langt anseeligere Kor med lavere Sideskibe og højtstræbende Midtskib, 
hvis Sprængbuer, Stræbepiller og mægtige, o. 12 m høje^ Vinduer til- 
sammen danner det mest udprægede gotiske Billede, der kendes i vort 
Land. Højkorets Indre med sit luftige Midtskib, der dækkes af tre 
Hvælvinger, svarer godt hertil. Af gennemgribende Betydning for Kir- 
kens Udseende var ogsaa den Krans af Kapeller — oprindelig 5 paa 
hver Side — , der med spidsbuede, nu tilmurede Buer aabnede sig ind 
mod Kirken, som derved kom til at virke, som var den femskibet. Fra 
Middelalderens sidste Dage stammer ogsaa de ikke faa Rester af Kalk- 
malerier, saaledes en Skjoldefrise med holstenske og nordslesvigske 
Adelsvaaben og flere Helgenfremstillinger. I 1627 ødelagdes Vestpar- 
tiet og Skibets Hvælvinger af en Brand, og først 1650 fik Kirken sin 
nuværende noget plumpe Vestgavl, foran hvilket lagdes et stateligt 
Vaabenhus med svungne Gavle og rig, nu desværre mest forsvunden 



I 

i 3 

5 






104 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Sandstensornamentik. Det Ydre undergik 1883 ff. en uheldig Istand- 
sættelse, og i Begyndelsen af Aarhundredet blev det Indre restaureret 
og opmålet til liden Baade for Rummets æstetiske Virkning: 

Ogsaa St. Nicolaikirke i Aabenraa er en senromansk Teglstenskirke, 
hvis Anlæg har megen Lighed med Haderslevs. Ligesom denne er den 
en Korskirke, hvis Korsfløje og Kor har haft Apsider, af hvilke dog 
kun den nordre er bevaret, idet Koret alt i tidliggotisk Tid er bleven 
forlænget mod Øst. Det Indre synes fra første Færd at have været 
hvælvet, men nu dækkes Skibet af en Tøndehvælving af Træ. Alt ialt 
er det et saa værdifuldt Monument, at det fortjente at fremtræde i en 
værdigere Tilstand end den nuværende stærkt vanrøgtede, der just ikke 
flatteres ved det i ny Tid opførte Taarn. 

Kirken i Sønderborg er for største Delen opført 1594 — 99, da den 
ældre Kirke blev fuldstændig ombygget og fik tre nogenlunde lige høje 
Skibe og ét selvstændigt, lavere Kor med en nu stærkt afpillet Renæs- 
sancegavl. Den har særdeles godt Inventar og navnlig en Række gode 
Epitafier fra c. 1650, men overgaas dog i saa Henseende langt af Tøn- 
der. Uagtet St. Nicolai Kirke i Tønder paa Taarnet nær er en Nybyg- 
ning fra 1591 — 92, virker den dog med sit tresidede Kor med Stræbe- 
pillerne og de høje spidsbuede Vinduer som en fuldstændig gotisk Byg- 
ning. Blot i det Indre, der har højt Midtskib og lavere Sideskibe, gør 
den nye Tid sig gældende. Større Betydning end den i og for sig ikke 
daarlige Kirkebygning har dog dens skønne og rige Inventar, ja det 
kan vist uden Overdrivelse siges, at ingen anden dansk Købstadkirke 
i saa Henseende kan gøre den Rangen stridig. Det er i Virkeligheden 
en fuldstændig Prøvesamling af Træskærerkunst fra c. 1600 til c. 1700, 
hvis Virkning yderligere øges ved, at det allermeste enten har bevaret 
sin oprindelige Farveudsmykning eller staar med en smuk, gammel 
Staffering fra 18. Aarh. Dobbelt bedrøveligt er det derfor, at dette ene- 
staaende Kirkeinteriør skæmmes af en moderne, kalkmalet Godtkøbs- 
dekoration. Inventarets Hovedstykker tilhører ret forskellige Tider. Præ- 
dikestolen fra 1586 og Stoleværket fra 1592 staar paa Overgangen fra 
Ung- til Højrenæssancen, der værdig repræsenteres af det mellem Kor 
og Skib opstillede Lektorium fra 1625, medens den statelige Altertavle 
og Orgelfagade fra 1690 og 1685 viser Senbarokken med dens kraftige, 
krusede Bladværk. Hertil slutter sig en pragtfuld Række Epitafier, ialt 
13, over Borgmestre, Raadmænd og hertugelige Embedsmænd, ofte med 
særdeles gode Malerier og alle i rigt, stundom overdaadig udskaarne 
Rajnmer strækkende sig ubrudt fra Højrenæssancen til Senbarokken. 

Endelig maa det nævnes, at Nordslesvig i sine tre Slotskapeller har 



K si pellet paa Graoslen. 
(Kai Uldall Tot.) 



106 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

ejendommelige Prøver paa efterreformatorisk kirkelig Arkitektur og 
Rumkunst. Ældst er Kapellet i Sønderborg Slots Nordfløj, indrettet af 
Dronning Dorothea 1568 — 70, et skønt og ædelt Rum, der paa alle Sider 
er omgivet af et Pulpitur, og hvis nu overkalkede, rigt udstyrede Hvæl- 
vinger bæres af en slank, 6 m høj Granitsøjle. Mellem Kapellets heldig- 
vis urestaurerede fra Ung- og Højrenæssancen stammende Inventar 
maa nævnes Altertavle og Orgel samt det pragtfulde portalformede Epi- 
tafium af Alabast og sort Marmor, der danner Indgangen til Gravka- 
pellerne for Hans den Yngre og hans Slægt. Slotskapellet i G ra as ten, 
en Rest af Fredrik Ahlefeldts vidtberømte Slotsbygning fra o. 1709, 
danner med sit ikke mindst i den nuværende Tilstand bombastisk vir- 
kende, figurrige Stukloft en grel Modsætning til Ungrenæssancens for- 
nemme Ynde, men giver i Forbindelse med det pompøse Alter og Orgel- 
hus og det rundtløbende Galleri et udmærket Billede fra „den brogede 
Baroks" Dage. Udviklingen sluttes af Kapellet paa Augustenborg, et 
lidt tørt men fornemt og stemningsfuldt Rum fra Rokokoens Overgang 
til Klassicismen i 1770'erne. 

Som sædvanlig repræsenterer Døbefontene Kirkeinventarets ældste 
Lag. Mellem 60 og 70 af Landsdelens Kirker har romanske Fonte, af 
hvilke Fontene i nogle vestslesvigske Kirker (Hvidding, Ballum, Højer 
og Tønder) er belgisk eller ostfrisisk Import, medens Resten er af Gra- 
nit og hjemligt Arbejde, der viser nøje Slægtskab med Kongerigets. 
Det mest fremherskende Fonteornament paa Østkysten, en Bladranke, 
genfindes saaledes paa fynske Fonte, medens en anden Type, hvis 
Kumme er prydet med rundbuede Arkader, fra Vidaaen gaar tværs 
over Landet til Vejlefjord. Unggotiske fra Gulland indførte Fonte træf- 
fes i 8 Kirker. Haderslev og Halk har interessante Malmfonte fra 1485 
og 1491, støbte af Klokkestøberen Peder Hansen fra Flensborg, og Søn- 
derborg en smuk Renæssancemalmfont fra 1600. Træfonte findes f. 
Eks. i Visby, Burkal og Bjolderup. 

Den Konservatisme, der i meget præger Slesvigerne, har ogsaa gjort 
sig gældende med Hensyn til Kirkernes Udstyr; i flere Kirker f. Eks. 
Egvad og Agerskov hænger saaledes de middelalderlige Messeklokker 
endnu bag Alteret. Særlig skal dog fremhæves den overmaade store 
Mængde gotiske Fløjaltertavler, der endnu den Dag i Dag er i Brug. I 
ikke færre end 33 Kirker, altsaa c. en Tredjedel, staar den gamle Tavle 
endnu paa Alteret — i Aabenraa Amt endog i Halvdelen af Kirkerne 
— og hertil kommer talrige Enkeltfigurer eller Brudstykker, der enten 
er ophængt i Kirken eller som i Halk og Bevtoft er indsat i Renæssance- 



Pont i Sønderborg Kirke. 

(K. riude fot.) 



108 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

i 
tavler. Foruden selve Hovedtavlen er desuden i ikke faa Kirker ogsaa 

det gamle Sidealter i Behold, delvis endog paa sin oprindelige Plads, 
Langt de fleste Tavler har i Midtskabet en mer eller mindre figurrig 
udskaaren, malet og forgyldt Fremstilling af Korsfæstelsen og i Side- 
fløjene Statuetter af Apostlene eller som i Øster Løgum Relieffer af 
Lidelseshistorien. Sidealtrene nøjes med en enkelt Figur: Laurentius 
(Vodder), St. Jørgen (Halk), Anna selvtredje (Hvidding) og navnlig 
den hl. Jomfru (Bevtoft, Daler, Højst, Bedsted, Feldsted og Ketting). 
Ogsaa mellem Hovedaltrene findes flere Mariatavler, saaledes Emmer- 
lev, Feldsted, Holebøl og Notmark. Af andre kan nævnes Trefoldig- 
hedstavlen i Ravsted, Peterstavlen i Højer med interessante Fløjmale- 
rier samt den mærkelige Rosenkrandstavle i Hvidding, hvor den Kors- 
fæstede er omgivet af en Rosenkrands, indenfor hvilken Fremstillinger 
af de forskellige Stænder, gammel- og nytestamentlige Skikkelser og 
øverst Gud Fader og Jomfru Maria. Medens alle disse Tavler enten er 
nordtysk Import eller i hvert Fald stærkt paavirkede af nordtysk 
Kunst, har vi i den skønne, lille Altertavle i Ulkebøl en ypperlig Re- 
præsentant for det 16. Aarh.s flamske Kunst, hvis tekniske Dygtighed 
og naturalistiske Behandling lægger sig for Dagen saavel i Fløjmale- 
rierne som i Reliefferne, der forestiller Kristi Fødsel, den hellige Fa- 
milie, Jomfru Marias Død samt den hl. Catharinas Martyrium og Gre- 
gors Messe. Helt for sig staar endelig de i Hospitalskirken i Haderslev 
bevarede smaa Alabastrelieffer af Jomfru Maria og Apostlene, vistnok 
vesttysk Arbejde fra 15. Aarh. Mellem Enkeltfigurerne er der kun 
Grund til at nævne den saakaldte „Kresselmand" (St. Chrysogonus) 
i Mol trup og en St. Jørgensgruppe i Broager. 

Ogsaa talrige Krucifiksfigurer er i Behold, ikke saa sjælden paa 
deres oprindelige Plads over Korbuen som i Egvad eller Varnæs, hvor 
det unggofiske Krucifiks er anbragt paa en mærkelig senmiddelalder- 
lig Bjælke formet som en med Korsblomster prydet Æselrygsbue. 
Som et af de ældste kan nævnes Krucifikset i Fjelstrup, senromansk 
med Kongekrone; mærkeligst er vel Krucifikset i Nustrup fra 15. Aarh., 
hvor Kristus er fremstillet som „St. Hjælper", kronet og iført lang 
Kjortel. Et lignende undergørende St. Hjælpersbillede i Kliplev er der- 
imod forlængst forsvundet. 

Hvor forholdsvis meget middelalderligt, der end er bevaret, er det 
dog naturligvis her som i Kongeriget Renæssancen og Barokken, der 
har præget Kirkernes Udstyr. Netop i Sønderjylland stod Træskærer- 
kunsten særlig højt. Ligesom der i et Par af Ribe Bispedømmes sles- 
vigske Kirker findes sentgotiske Degnestole af ganske samme Art som 



HO DE SØNDERJYDSKE AMTER 

i Stiftets nørrejyske Del, saaledes er ogsaa den ejendommelige Blan- 
ding af Gotik og Renæssance, der er saa karakteristisk for Ribeegnen, 
repræsenteret i Vestslesvig. Prædikestolen paa Rotnø og Stoleværket i 
Randerup er typiske Eksempler, medens Alterbordsforsiderne i Skadst 
og Mjolden maa betragtes som sene Udløbere. Smukkere end disse 
bondske Arbejder er den næsten helt gotisk virkende Alterbords for- 
side i Døstrup. Ungrenæssancen møder vi i en Række udmærkede Præ- 
dikestole paa Østkysten, saaledes Øsby og Halk (1559), Øster Løgum 
(1562), Aabenraa (1565) og Ulderup (1578). Disse skønne og fine Arbej- 
der, der hører til det bedste, Tiden har levnet os, er ikke indbyrdes 
beslægtede, derimod har vi et Par smaa Værkstedsgrupper i de mere 
landligt virkende Prædikestole i Tirslund (1559) og Stepping samt i de 
tre nøje beslægtede Stole i de alsiske Kirker Notmark (1563), Ketting 
(1571) og Tandslet (1576). Paa Overgangen fra Ung- til Højrenæssan- 
cen staar en i Vestslesvig overmaade udbredt Prædikestolstype, hvis 
Hjemsted maa søges i Tønder. Stolen er som oftest lektorieformet med 
et tresidet Midtfremspring og svær, firkantet i Reglen paneleret Lyd- 
himmel med talrige Smaastatuetter i Topkartusjerne. De enkelte Fag 
har under en Halvroset Fremstillinger af Syndefaldet, Bekendelsen, 
Fødselen, Kristi Daab, Korsfæstelse, Opstandelse og Himmelfart, der 
ligesom de latinske Reliefunderskrifter med en næsten trættende Ens- 
formighed gentages fra Stol til Stol. Ældst er Stolen i Tønder fra 1586, 
yngst Randerup fra 1611, men imellem dem falder mindst 10 andre 
(Ballum, Døstrup, Burkal, Ravsted, Brede, Emmerlev, Arrild, Skær- 
bæk, Roager og Mjolden), ligesom der findes adskillige beslægtede Ar- 
bejder f. Eks. i N. Løgum, Bedsted, Hellevad, Brøns og Toftlund. 
Finere og mere elegante end disse lidt plumpe Stykker er en Række 
Prædikestole paa Sundeved og Als, der er udgaaede fra den meget 
produktive flensborgske Billedsnider Henrik Ringeringhs Værksted, 
saaledes i Kliplev (1610), Nybøl, Dybbøl (1605), Egen, Oksbøl og Søn- 
derborg, hvor der ogsaa findes Epitafler i hans Manér. Ligeledes har 
han leveret Inventar til nogle af Kirkerne i Slogs H. som Bylderup 
og Burkal. Gode Prøver paa Barokkens Billedsniderkunst er Prædike- 
stolene i Bjolderup og Sottrup af uvis Oprindelse, hvorimod Alter- 
tavlen i Nordborg utvivlsomt er skaaret af den samme Sønderborg- 
mester, der i 1650'erne har leveret talrige Epitafler til Byens Kirke. 
Den i Kongeriget sjældne Senbarok forekommer hernede ret hyppigl; 
bedst og mest karakteristisk er de tidligere nævnte Pragtstykker i Tøn- 
der og Graasten. 

Medens det af Omtalen af Købstadkirkerne fremgaar, at de rum- 



112 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

mer fortrinlige Prøver paa 17. Aarh.s borgerlige Epitafier, og navnlig 
Kirken i Tender har gode borgerlige Ligsten, ligger det i Sagens Na- 
tur, at Adelen i dette udprægede Bondeland ikke har efterladt sig 
særlig mange Gravminder. Smukke Ungrenæssance-Ligsten minder 
dog i Sønderborg og Notmark Kirker om to, fra Christian II's Histo- 
rie bekendte Mænd Ditlev Brockdorff og Thomas Sture og en Række 
skønne Ligsten fra 16. Aarh.s sidste Del dækker endnu Gulvet i Ahle- 
feldterne fra Søgaards Gravkapel i Kliplev Kirke. Andre Tider og 
andre Slægter slaar os i Mede i de karakteristiske, fra Klassicismen og 
Empiren stammende Gravminder paa Haderslevs smukke, gamle 
Klosterkirkegaard, hvor Nordslesvigs største Skikkelse fra Nationali- 
tetskampens første Dage, Peter Hiort Lorenzen hviler. 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 113 

NOGLE ERHVERV 

LANDBRUGET 

Landbruget syd for Kongeaaen har paa de fleste Omraader Lighed 
med det, som igennem de sidste Aartier er bleven drevet nord- for denne 
Aa. Grænsepælene og forskellig Toldpolitik har ikke formaaet at frem- 
skaffe forskellige Driftsmaader eller væsensforskellige Krav til, hvor- 
dan de landøkonomiske Sammenslutninger skulde ordnes, selvom disse 
sidste ikke altid har faaet Lov til at udvikle sig frit. 

Landomraadet, som er vendt tilbage til Danmark, udgør i alt ca. 3900 
km 2 . Det svarer til et Areal godt og vel saa stort som Fyn med Lange- 
land, Ærø og øvrige Øer, og det ligner i Bonitet meget det øvrige Jyl- 
land. Mod Øst er Jorden bakket med Skov og Højdedrag ligesom Øst- 
kysten, paa Als og Sundeved er Jorden mere flad og mere frugtbar og 
minder meget om Forholdene paa Fyn. Midt i Landet findes en Højde- 
ryg, hvor Jorden er mindre frugtbar, og hvor der ogsaa er nogen Hede; 
men. det udyrkede Areal er dog forholdsvis mindre end i Nørrejylland. 
Endelig er der ud mod Vestkysten en smal Strimmel Marskland; men 
denne Marsk er hverken saa udpræget eller saa frugtbar som længere 
Syd paa. Det samlede dyrkede Areal udgjorde ifølge Statistiske Med- 
delelser over 1. Zone ca. 57 pCt. af hele Arealet (i Jylland ca. 60pCt.). 
Engarealet er forholdsvis stort, idet det udgør næsten 12 pCt., Skov- 
arealet 3,7 pCt. Af det dyrkede Areal benyttes ca. 22 pCt. til Korndyrk- 
ning, det er en lidt mindre pCt. end i det øvrige Jylland, og det samme 
gælder for Roearealet. Før Krigen var Foldudbyttet bragt ret højt, særlig 
gælder det for det frugtbare Sønderborg Amt, dette Udbytte er dalet be- 
tydelig under Krigen, hvilket skyldes Vanskelighederne ved at faa kun- 
stige Gødningsstoffer og ved, at Mængden af den animalske Gødning gik 
meget stærkt ned baade kvantitativt og kvalitativt, fordi Besætningerne 
udtyndedes stærkt, og fordi det var vanskeligt for ikke at sige næsten 
umuligt at skaffe Kraftfoder til Veje. 

I Nordslesvig er Jorden ved Bonitering delt i 8 Klasser. 1. Klasse er 
den mest frugtbare Jord, og 7. Klasse svarer nærmest til Ødeland. Hen- 
sigten med denne Jordbonitering har været at finde en Skattenorm; man 
har søgt at bestemme Nettoudbyttet for de forskellige Jordklasser. Boni- 
teringen blev foretaget paa en Tid, da Hvededyrkningen var i Kurs, den 
er derfor gaaet stærkest ud over de svære og mest ubekvemme Jorder. 
Ligeledes er Marsk jorden bleven sat til en høj Skattenorm. Disse Nor- 
mer blev i sin Tid benyttet til Paaligning af Statsskatter, i den senere 
Tid brugtes de kun ved Ansættelse af Kommuneskatter. 

Danmark IV. 2 8 



114 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Landbruget i Sønderjylland har ikke været drevet efter en saa be- 
stemt Kurs som i Kongeriget, dette var ikke nødvendigt, idet alt kunde 
betale sig, blot det blev drevet godt; det har særlig vist sig for Kvæg- 
bruget, idet det kunde betale sig at producere Fedekvæg, og det var 
godt at producere Smør. Denne Dobbeltstilling har medført, at Kvæg- 
bestanden er bleven en Del blandet. I de vestlige Egne med de gode 
Græsgange har man gennem lange Tider særlig holdt sig til Produktion 
af Fedekvæg. I gamle Dage havde Ballumkvæget der sit Hjem; det var 
en mørkerød, kraftig og velbygget Kvægstamme, der med god Størrelse 
forbandt en god Malkeevne; den havde i sin Tid en betydelig Indfly- 
delse paa Dannelsen af den fynske Malkeko, men er nu gaaet op i Kort- 
hornet, som nu er det dominerende i disse Egne og trænger ogsaa stærkt 
frem i det øvrige Nordslesvig, kun paa Als og enkelte Steder paa Øst- 
kysten findes det røde nordslesvigske Kvæg, der er en mere udpræget 
Malkerace, stærkt paavirket som det blev i sin Tid af Anglerkvæget. 

Hestebestanden er ogsaa noget blandet, idet Militærvæsenet har paa- 
virket Avlen noget; men Hestene i Sønderjylland er dog for Største- 
parten af „det jydske Slag", om de end gennemgaaende er af en noget 
lettere Type. Svineavlen har været stærkt paavirket af det tyske Mar- 
keds Krav til Svin med meget Flæsk, og det er vel nok det store York- 
shiresvin — det store Odelsvin, som man kaldte det i Tyskland — der 
er bleven brugt mest, desuden har Berkshiresvinet ogsaa haft en Del 
Udbredelse, iøvrigt er der Krydsninger af mange forskellige Racer og 
langt mere, end der har været gavnligt for Landbruget. 

Det er særlig Bøndergaardene, der giver det sønderjydske Landbrug 
sit Præg, af egentlige Herregaarde findes der kun faa; men heller ikke 
det egentlige Husmandsbrug er saa stærkt udviklet som i det øvrige 
Danmark. Bøndergaardene er altsaa de dominerende, og de er af for- 
skellig Størrelse i de forskellige Amter, rettende sig efter Jordens God- 
hed; i Haderslev Amt er de saaledes i Reglen paa 50 — 60 ha, medens de 
paa Als og Sundeved er paa 20 — 40 ha. 

Som nævnt vil man i de landøkonomiske Sammenslutninger spore 
de samme Hovedtræk som i Moderlandet; men de Foreninger, de søn- 
derjydske Landmænd har dannet til Varetagelse af fælles Interesser, er 
udviklet under Modgang og maatte 1 lang Tid arbejde under vanskelige 
Kaar, udsat for Modvillie og Mistænkeliggørelse fra den tyske Regerings 
Side. Trods Modgang har de vokset sig stærke, og de nordslesvigske 
Landboforeninger møder med Rammerne tilrettelagde og rede til at op- 
tage Samarbejdet med Landbrugets Organisationer i det øvrige Dan- 
mark. Den første Landboforening oprettedes 6. Januar 1821 under Navn 
af „Den nordslesvigske Landboforening", den er senere delt i to. Samt- 



Kirkegade, Sønderborg. Gæstgiveri, Nolmark pasi Als. 

(Tegninger af Elliot Hjuler.) 



116 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

lige 17 Landboforeninger er sammensluttet i „Fællesforeningen for 
Nordslesvig 64 med ialt 5593 Medlemmer,, og denne Sammenslutning er 
siden Genforeningen traadt i Samarbejde med Sammenslutningen for 
det øvrige Jylland. 

Andelsbevægelsen har ikke haft saa stærk Fremgang i Nordslesvig, 
dog fandtes der i 1919 129 Andelsmejerier, hvoraf 55 i Haderslev Amt, 
25 i Aabenraa Amt, 27 i Sønderborg Amt, 20 i Tønder Amt og 2 i den 
indlemmede Del af Flensborg Amt. Disse Foreninger har dannet en 
Sammenslutning under Navn af „Mejeriforeningen for Nordslesvig". 
Endvidere fandtes der i de sønder jydske Landsdele 3 større S mør eks- 
portforeninger og ca. en Snes mindre Foreninger til Indkøb af Foder- 
stoffer og Kunstgødning. I Begyndelsen af 1919 fandtes der 13 Heste- 
avlsforeninger. Ligeledes er der oprettet Kvægavlsforeninger såavel for 
rødt Kvæg som for Korthornet. De 12 Foreninger for Avl af rødt Kvæg 
er sluttet sammen i en Fællesforening og en lignende Sammenslutning 
findes for Korthornsavlens Vedkommende. Rammerne for Sammenslut- 
* ning og driftsform er altsaa i det væsentlige de samme i Sønderjylland 
som i det øvrige Danmark, og det vil ikke vare længe, inden de smaa 
Forskelle er helt udslettet. Niels Slggaard. 

SKOVBRUG 

Skovprocenten for Sønderjylland er omtrent 4, men Skovene er 
ikke jævnt fordelte, da der i Tønder Amt kun findes 0,7 pCL, men i 
de andre Amter mellem 5 og 7 pCL Skovene kan deles i to store Ho- 
vedgrupper, nemlig Østkystskovene, der overvejende bestaar af Bøg 
med Indblanding af Eg, Ask og andre Løvtræer, og Midtlandsskovene, 
der oftest er Plantager frembragte paa Hedebund og fortrinsvis be- 
staaende af Rødgran. 

I Østkystskovene er Jorden frugtbar og de klimatiske Forhold 
gunstige for Løvtræernes Vækst. Man træffer derfor pragtfulde Be- 
voksninger af Bøg, navnlig i Nørreskoven paa Als og i Skjelle Kobbel- 
skov paa Broagerland, spredte Træer af Eg af en Størrelse og Skøn- 
hed, som vi ikke er vant til at se, og af Ask ligeledes store og smukke 
Træer, selv om de bedste er fjernede under Krigen for at finde An- 
vendelse til Aeroplaner. 

Plantagerne staar gennemgaaende paa tarvelig Bund, selv om Jor- 
dens Beskaffenhed ikke gaar saa langt ned, som i de nørrejydske He- 
der. Studsbøl Plantage er anlagt i 1805, Bevtoft Plantage noget senere; 
de fleste stammer fra Tiden efter 1870. Det er oftest Statsskovvæsenet 
og Provinsregeringen, der har anlagt Plantagerne. Forholdet har alt- 
saa været et andet end i Nørrejylland, hvor det, siden Hedeselskabets 



Fra Vesler-Skove 



Ved Ulvriyat. Sti ved UlvslysL 

Fra Haderslev egnen. 

(Pol) 



118 DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Dannelse i 1866, er Hedens Beboere, der har baaret Plantningssagen 
frem. 

^ Af Statsskovene er der nu oprettet fire Distrikter. Haderslev Di- 
strikt er ca. 1670 ha og bestaar overvejende af Løvskov, men Plan- 
tagerne Studsbøl (398 ha) og Bevtoft (191 ha) hører dog hertil. Aaben- 
raa Distrikt' er ca. 3298 ha, hvoraf omtrent Halvdelen er Plantager og 
Moser, saaledes de store Plantager: Frøslev (850 ha), Bommerlund 
(650 ha) og Aartoft (443 ha). Lindet Distrikt er ca. 2599 ha og be- 
staar overvejende af Naaletræplantager, men indeholder tillige 600 ha 
Mose. En Del af Plantagerne er frembragt paa Hede, andre paa gam- 
mel Skovgrund, der forud har baaret Bøg og Eg, hvoraf der endnu 
er Rester tilbage. Dette er saaledes Tilfældet for Lindet Skov. Draved 
Skov, der ligger syd for Løgumkloster, er omgivet af mægtige Mose- 
strækninger og bestaar af gammel vindtrykt Naturskov af Eg og Birk 
med Indblanding af Ask, Rødæl, Bøg og Lind. 

Sønderborg Distrikt er ca. 2334 ha og bestaar overvejende af Løv- 
skov, idet kun Kjelstrup Plantage (200 ha) er henlagt til dette Distrikt 

Af større Skove til private Godser er de til Gram (486 ha), Graa- 
sten (400 ha) og Søgaard (176 ha) de betydeligste. Til Gram hører 
endvidere Nybøl-Brogaard Hedeplantage. Der findes en Del mindre, 
private Skove, Kommuneskove og* Bønderskove, der snart bestaar af 
Løvtræer paa gammel Skovgrund, snart er Hedeplantager. 

De sønderjydske Statsskove var før Krigen prægede af den særlige 
tyske Skovbehandling, der afviger fra den danske derved, at Udhug- 
ningen er svagere og Kulturerne mindre intensive, samt ved, at der i 
langt mindre Grad end i danske Skove tages Hensyn til Bevarelsen 
af Jordens gode Tilstand ved Vandafledning og Beskyttelse mod Vind 
og Sol. Skovene var dog masserige og derfor værdifulde, men hen 
imod Krigens Slutning og umiddelbart efter denne er der foretaget en 
hensynsløs Hugst. Store Arealer er fuldt afskovede, uden at der er 
frembragt noget nyt til Erstatning; de henligger derfor nu klædte med 
en høj og frodig Vegetation af Græs og Brombær, der byder Musene 
fortræffelige Livsbetingelser, men gør Frembringelsen af ny Skov van 
skelig og kostbar. De store Træer er plukkede ud, hvor de fandtes, 
uden Hensyn til, at man derved har berøvet Opvæksten den fornødne 
Beskyttelse og i den gamle Skov har frembragt Huller, som ikke igen 
kan lukkes. Mange pragtfulde Ege er i de sidste Aar faldne for Øksen. 

I de private Skove er Forholdene vidt forskellige, paa Steder endnu 
ringere end i Statsskovene, men paa andre Steder langt bedre. Dette 
er saaledes Tilfældet i Skovene til Gram, der har haft dansk Ejer og 
dansk Bestyrer. Johs . Hetou . 



Haderslev efler Thealrum urbiuro (16 Aarh.). 



HADERSLEV AMT 

HADERSLEV KØBSTAD 

Haderslevs ældste Vaaben viser en lang Træbro over en stærkt bøl- 
gende Strøm. Vaabenet kan indeholde Minder om Byens Oprindelse, og 
dens Beliggenhed synes at bekræfte denne Antagelse; thi i Oldtiden maa 
Torning Tunneldal og dens Fortsættelse i Haderslev Fjord have hindret 
den umiddelbare Færdsel mellem Syd og Nord i en Udstrækning af 4 
Mil og kun paa eet Punkt frembudt gunstige Betingelser for en Brobyg- 
ning og Overgang. Umiddelbart vest for den nuværende Stad delte Tør- 
ning Mølleaa sig nemlig dengang i to Arme og strømmede gennem et 
sydligt og nordligt Løb ud i Fjorden. Derved dannedes en lille, i vest-øst- 
lig Retning langstrakt 0, som ved Broslagning over de forholdsvis snæv- 
re Løb kunde sættes i Forbindelse med Nord- og Sydlandet, knytte de 
sydlige Veje (Oksevejen og Aarøsundsvejen} sammen med Adelvejene 
til Ribe og Kolding og forene dem alle med Søvejen ud og ind ad Fjor- 
den. Paa denne Maade vilde Øen blive omdannet til et Knudepunkt i 
Nordslesvigs Færdselsliv og en Købing kunde opstaa. Det ældst beva- 
rede Kort over Haderslev fra 1585 viser os dette Anlæg med stor An- 
skuelighed; thi da bestod endnu begge Grene af Mølleaaen med deres 
Broer og hosliggende Byporte. Over Sønderbro (med Stadport) førtes 
Byens Hovedgade sydfra op til Torvet, hvor den delte sig i en vestlig og 
nordlig Linie: Bispegade (med Bro og Port ved den vestlige Ende) førte 
ligesom nu vesterud af Byen til Ribe Landevej, og Nørregade (med Bro 
og Stadport) ud til Koldingvejen. Mellem disse tre Broer og de omgivende 



120 HADERSLEV AMT 

Aaløb laa det ældste Haderslev med Torv, Boder og Havn og med et 
Gadenæt, hvis Grundtræk endnu er bevaret — en Fjord- og Færdselsby, 
hvis Tilværelse maa gaa meget langt tilbage i Tiden. Allerede Saxo hen- 
lægger dens Oprindelse til Sagntiden og giver den Navn efter en Kong 
Hader, der fældedes af Harald Hildetand. Denne Forklaring kan vel 
være lige saa god som saa mange andre; men det maa dog erindres, at 
Byen som Færdselscentrum maa være yngre end den almindelige Bo- 
sættelse, at dens Omraade oprindelig var indskrænket til den lille 0, at 
den aldrig har ejet nogen egen Bymark og altsaa heller ikke kan være 
begyndt som Landsby, ja endog at den har laant sit Navn fra det nær- 
liggende Gammel Haderslev, paa hvis Overdrev den er vokset op og 
sent har skilt sig helt ud fra. Af Oprindelse er Haderslev altsaa hverken 
en Landsby eller et Fiskerleje, men en Broby, og endnu saa sent som 
1781 skrev Pontoppidan, at „den havde sin meste Næring af den dag- 
lige Gennemfart af Rejsende." 

Forøvrigt vides intet om dens ældre Historie. Den var til, da Kong 
Valdemar d. St. 1169 erobrede Arkona og var i det 13. Aarh. en fremad- 
stræbende Købing. Dens straatakte Træ- og Bindingsværkshuse sam- 
lede sig omkring det store Torv paa Bakken oven for Sønderbro, og 
omkring dette laa alt dengang anselige Stenbygninger: imod Øst ved 
Slotsgade og Kattesund maaske Kongsgaarden eller det ældste Haderslev 
Hus, hvorom ethvert Minde nu er forsvundet, imod Vest den impone- 
rende Frue Kirke og ned imod Dammen 2 — 3 Klostre og en Bispegaard, 
der tilhørte Bispen i Slesvig. Som i andre danske Købstæder havde Bor- 
gerne sluttet sig sammen i et Skt. Knudsgilde til Værn om Liv og Ejen- 
dom, og 1292 stadfæstede Hertug Valdemar IV den Stadsret, som Bor- 
gerne havde sammenarbejdet efter gamle Vedtægter og Landslove. 

Middelalderens endeløse Kampe om Sønderjylland tyngede haardt 
paa Stadens Udvikling. Den afbrændtes, brandskattedes og udplyndredes 
snart fra Syd og snart fra Nord, og dens Fremskridt endte i nye Sam- 
menbrud. I det 14. Aarh. forlagdes Kongsgaarden til Bøghoved vest for 
Byen, og i Kampene omkring denne Borg og det nærliggende Tørning 
Slot gik det atter ud over Staden. — Med Kong Christian I's Tronbesti- 
gelse 1448 hørte Grænsekampene foreløbig op. Landet fik Ro, og den 
almindelige Fremgang kom ogsaa Haderslev til Gode. Kongerne yndede 
Slottet og Byen, de talrige holstenske Adelsmænd og Riddere, der er- 
hvervede Gaarde og Gods i Amtet, byggede sig Vinterhuse i Staden, og 
snart blev den en lille Residensby. Fra 1523 — 33 holdt Hertug Christian 
(senere Chr. III) som Hertugdømmernes Statholder Hof paa Bøghoved, 
anlagde en luthersk Præsteskole i Byen og gennemførte herfra Refor- 



Haderslev Sendertorv, 1844. 
{Efter Litografi af W. Heucr.) 



122 HADERSLEV AMT 

mationen i Nordslesvig. Ved Hertugdømmernes Deling 1544 tilfaldt 
Byen Hertug Hans d. Æ., og han gjorde den til Hovedstad i sit lille Her- 
tugdømme. Utilfreds med det ældre Bøghoved rev han det ned og op- 
førte efter 1557 en prægtig Renæssanceborg paa den gamle Stadø umid- 
delbart ud til Fjorden og kaldte den Hansborg. Her anlagde han ogsaa 
et Regeringskancelli, en Mønt, en Slotsvandmølle, en lærd Skole og et 
Hospital. I hans Tid var Haderslev den næststørste By i Hertugdømmet 
og skattede af 200 Plove, medens Slesvig stod for 120. Efter Hertugens 
Død 1580 tilfaldt Haderslev Amt Kong Frederik II, der gav Slottet end- 
nu større Glans, idet han flyttede Landsregeringen over sine Andele 
hertil fra Segeberg. Hoffet opholdt sig ofte og længe paa Hansborg, der 
nu ogsaa kaldtes Haderslev Hus; 1597 fejrede Chr. IV her sit Bryllup 
med Dronning Anna Cathrina, og 1609 fødtes den senere Kong Fred. III 
paa Slottet. 

Det forfærdelige Krigsaarhundrede 1627 — 1720 gjorde en brat Ende 
paa Idyllen. Da Wallensteins Tropper i Efteraaret 1627 rykkede ind i 
Landet, afbrændtes den største Del af Byen, Frue Kirke mistede sit høje 
Taarn og Hansborg udplyndredes til de nøgne Mure. Under Torsten- 
sons Indfald 1644 sprængtes Slottet helt i Luften og kun nogle Mur- 
rester blev tilbage. I Krigen 1657 — 60 bortreves en stor Del af Omegnens 
og Byens Befolkning af Plettyfus og Blodgang, og i Slægtled henlaa i 
dens Gader Hundreder af øde Byggetomter. Det nye Haderslev opbyg- 
gedes i Nød og Fattigdom, og en ny stor Brand 1759 lagde 189 Gaarde 
og Huse i Aske, hvorved Staden berøvedes de sidste Rester af ældre 
Bygningskunst og Skønhed. 

Heller ikke Opgangstiden i det 18. Aarh.s Slutning kom Byen ret til 
Gode. Dens Skibsfart var standset, Fjordens Sejlløb tilsandet, og Hav- 
nen uden Bolværker. Det nyanlagte Christansfeld havde erobret en Del 
« 

af Oplandet, og Omsætningen søgte forøvxigt til Flensborg. Først om- 
kring 1830 begyndte en ny Vækstperiode. Bypatrioter som Peter Hiort 
Lorenzen og Herredsfoged O. Kier tog fat paa Fjordens Uddybning og 
den direkte Skibsfart kom atter i Gang. Oplandets Udvikling og rige 
Kornavl bidrog endnu mere til Stadens Opkomst; men saa kom Kri- 
gen 1848 — 50 med sine Trængsler. Toldgrænsen langs Kongeaaen op- 
hævedes kort efter og standsede en indbringende Smughandel; selv med 
den uddybede Havn var Byens Fremgang mindre, end man kunde 
ventet. 

1769 havde Haderslev 3100 Indb., 1803: 4000, 1845: 6000 og 1860: 
8000. Efter Afstaaelsen 1864 fulgte en lang Stagnationsperiode. Udvan- 
dring, Udvisninger, afbrudte Omsætningsforbindelser og en overmæg- 



Slore Klingcnberg med Nr. 5—7. 



Ny Brandvej. 
Haderslev. 

(Fologrolier af Hugo Matthiessen.) 



124 HADERSLEV AMT 

tig Konkurrence sydfra satte Byens Handel og Haandyærk i Knæ. 1880 
havde den vedvarende kun 8000 Indb. og 1890: 8400. Den kom først i 
Vækst med det nye Aarhundrede, støttet af Regeringens Germanise- 
ringsforsøg. Den fik et Skolelærerseminarium, en nordslesvigsk Præste- 
skole for Kandidater, der skulde lære Dansk, Husholdnings-, Købmands- 
og Landbrugsskoler, der virkede i Fortyskningens Tjeneste, en betydelig 
Garnison og en meget stor preussisk Embedsstand øgede ligeledes Folke- 
tallet. Det vigtigste var dog det Næt af Smaabaner, der satte Staden i • 
Forbindelse med enhver Krog af Amtet og gjorde den til et lokalt Tra- 
fikcentrum af Rang. Byen har i ældre Tid især udvidet sig imod Vest, 
hvor GL Haderslev forlængst er en faktisk Bydel; senere er ogsaa Villa- 
byen Sønder Otting blevet indlemmet, og nogle ret betydelige Fabrik- 
virksomheder (Tobaksfabrik, Ølbryggéri, Maltgøreri) har yderligene 
øget Folketallet. Ved Verdenskrigens Udbrud havde Staden op imod 
14000 Indb. 

I den nordslesvigske Nationalitetskamp har Haderslev spillet en 
fremtrædende Rolle. Her oprettede Peter Chr. Koch 1838 „Dannevirke" 
og her stiftede han. og Peter Hiort Lorenzen den „slesvigske Forening" 
1843. Byens Borgerskab, der beherskedes af tyskdannede Embedsmænd, 
holdt sig dog meget tilbage, og først i Martsdagene 1848, da den slesv.- 
holstenske Rejsning vilde erobre Byen, tog det Mod til sig og bortjog 
Urostifterne. Mellem Krigene fortsattes den standende Strid, og om der 
end opstod nogle Rivninger mellem den ny-danske Embedsstand og det 
loyale Borgerskab, var Danskheden i god Fremgang. Det hjemmetyske 
Parti var i Færd med at give op, da Preusserne paaførte os Krigen 1864. 
I de følgende 50 Aar førtes Kampen med stadig større Haardnakkethed. 
Parterne stod over for hinanden i sluttet Række, og for hvert nyt Kamp- 
middel, som Fjenderne førte i Marken, formaaede Danskerne at rejse 
nye Værn. De sluttede sig sammen i Foreninger (Kommunalforeningen, 
Harmonien) og afbødede de materielle og kulturelle Slag ved Oprettelse 
af en Kreditforening, en Bank, et Højskolehjem med Forsamlingshus og 
en Frimenighedskirke. Ved Folkeafstemningen d. 11. Febr. 1920 af- 
gav Byen (bortset fra de tilrejsende) 4006 danske mod 2314 tyske 
Stemmer. 



I Byen findes følgende Myndigheder m. m.: 

Biskoppen over de sønderjydske Landsdele, Stiftsprovsten, Præ- 
sterne ved den danske og ved den tyske Fruemenighed, Provsten over 
Haderslev Provsti, der tillige er Sognepræst til GI. Haderslev, Præsten 



„ Band ergaard ene", GI. Haderslev. 



Hospitalet. 
Haderslev. 

(Fotografler af Hugo Mallhlasscn.) 



126 HADERSLEV AMT 

ved Hospitalet, Præsten ved Frimenighedskirken i GL Haderslev. Amt- 
manden over Haderslev Amt, tillige Stiftamtmand over de sønderjydske 
Landsdele. Magistraten (Borgmester, 6 Raadmænd, 30 Byraadsmedlem- 
mer). Dommerne og Politimesteren for Haderslev By og Haderslev, 
Gram og Dele af Tyrstrup Herreds Rets- og Politikreds med Tingsted i 
Haderslev. Kredslægen. Amtslægen for Haderslev Amt. Amtsassessoren. 
Amtsforvalteren. Amtslandinspektøren. Amtsskolekonsulenten. Amts- 
dyrlægen. Overpostinspektøren i 5. Distrikt. Driftslederen for Haderslev 
Amtsbaner. Svensk og finsk Konsulat. Sessionssted. Domæneforvaltnin- 
gen. Kaserne. Et Fodfolkskompagni. 

Raadhus. Kredshus. Amtstue. Kaserne. Statsseminarium (anlagt 
1884). Statsgymnasieskole (grundlagt af Hertug Hans d. Æ. 1567). Real- 
skole. Pigelycæum. Af Folkeskolerne mærkes Frederiksskolen for Dren- 
ge og Vilhelmineskolen for Piger. Byens Sygehus. Amtssygehuset eller 
Christine Frederike-Stiftelsen, grundlagt af Kammerherreinde C. F. Hol- 
stein. Fattiggaard. Hjorte- og Løve- Apoteket, mange Læger, Dyrlæger, 
Hertug Hans' Hospital for gi. Kvinder. Talrige Legater i velgørende Øje- 
med. Wægers Stiftelse. Katrinehjemmet. 'Alderdomshjemmet for gamle 
Mænd. Børnehjem. Højskolehjemmet med Forsamlingssal. Musæum 
med Friluftsmusæum (delvis grundlagt paa afdøde Dyrlæge Schmidts 
Samlinger). De gamle nationale Foreninger „Harmonien" og „Burger- 
ve rein". Hoteller, Gæstgiverier. Markedsplads. 

Havn. Toldsted. Statsbanestation. To Amtsbanestationer. Telegraf- 
og Statstelefonstation. Postkontor. 

Haderslev Bank. Haderslev Amts Folkebank. Filial af Handelsban- 
ken og Landmandsbanken. Haderslev Kreditbank. Industri- og Land- 
mandsbank. Nordslesvigs Bank. Haderslev Amts Sparekasse. Haderslev 
Bys Spare- og Laanekasse. Sparekassen for Haderslev Bys Omegn. Kre- 
ditforeninger. 

Gasværk, Vandværk, Elektricitetsværk. Dampvaskeri med Badean- 
stalt. Dampteglværk. Haderslev Slotsvandmølle. Klædefabrik. Trikotage- 
fabrik. Tobaksfabrik og Spinderi. Maskinfabrik og Jærnstøberi. Flere 
Ølbryggerier. Maltgøreri. Savværk. Mineralvandsfabrik. Uldspinderier 
og Farverier. Mejeri. Bogtrykkerier. 1 Byen udkommer: „Dannevirke" 
(„Modersmaalet", „Freja" ), „Danskeren", „Sønderjyden", Haderslev 
Amtsblad, Kristelig Ungdomsblad for Nordslesvig. 

Paa Byens gamle Kirkegaard ved Dammen findes et dansk og el 
tysk Krigermonument og Peter Hiort Lorenzens Grav. Paa Gammel Ha- 
derslev Kirkegaard Laurids Skaus Grav: „Godt Navn døer aldrig. Efter- 
slægten satte denne Sten." Paa Naffel staar en Mindestøtte af Hertug 



HADERSLEV AMT 



127 



Hans d. Æ., rejst 1892. — Nord for Staden findes et tilplantet Byanlæg. 
De mest besøgte Udflugtssteder i Haderslevs Nærhed er Vesterris ved 
Fjorden, Ulvslyst og Bøghoved. P. Lauridsen. 

Byens Areal ha: 1921: 1265. Steder (1921): 1365. 

Befolkning Aar 1803: 2685. 1855: 7477. 1880: 8054, 1910: 13046j 1921: 13149. 

Vælgere til Folketinget 1920: 6880. 

Vælgere til Landstinget 1920: 4963. 

S. R. 



HADERSLEV AMTS LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Andre Høstarealer 



Areal: 

km 1 1356 

ha 135579 

Landeveje (1921) km 1 369 

Befolkning : 

1860 41 996 

1910 42470 

1921 42513 



Befolkningstæthed : 
186JL pr. km* 

1921 '/"'.'"'.'.]'.'.'.'.'.'.'. — 



Folketing svælg ere (1920) 

Landsting svælg ere (1920) . . . 

Arealets Bengttelse (1920): 

Hvede 

Rug...., 

Byg 

Havre 

Blandsæd 



3097 
3132 
3135 

18527 

13801 

ha 

2 710 
6540 
6545 
15 210 
6284 



Kornarealer i alt. . . 37 289 

Kartofler 1 666 

Foderroer 7 678 

Sukkerroer 7 

Andre Rodfrugter 170 



Rodfrugter i alt... 9 521 



Brakarealer 

Grøntfoder- ogGræsningsareal. 

Haver 

Moser 

Skove ; 



Reinertrag pr. ha 1 ) 



144 

4 598 

44 089 

785 

850 

7 982 

Mark 
15,6 



Høstudbyttet (1920): hkg 

Hvede 50673 

Rug , 71 536 

Byg 98041 

Havre 221 220 

Blandsæd 89 185 



Hvede . . . 

Rug 

Byg 

Havre . . . 
Blandsæd 



hkg pr. ha 

18,7 
10,9 
15,0 
14,5 
14,2 



Kreaturholdet (1921): stkr. 

Heste 13543 

Hornkvæg 82 684 

Svin 35420 

Faar 8824 

Høns 222644 



l ) »Reinert rag« er Udtrykket for den ubebyggede Jords gennemsnitlige Nettoudbytte. Ved 
Opgivelsen har man maattet holde sig til den tidligere administrative Inddeling. 



Svend Rode. 



128 HADERSLEVAMT 

SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF P. LAURIDSEN 
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS- 
SEKRETÆR SVEND RODE 

TYRSTRUP HERRED 

Stepping S g. (1034 Indb.) 690—32, Byer: Stepping (K., Pg., Sk., Kro, 
ML, And.-Mejeri, Haandv., Købm., Tlfst.), Ånde ru p (Haandv.), Bjerndrup (Sk., 
Haandv., Købm., Tglv.), Kolstrup (Haandv.), Højrup (Haandv., Tglv.), Højrup- 
Overskov*. — Gaarde: Anderupgaard (195 ha), Tobdrupgaard (285 ha), Sot- 
trupgaard (165 ha); de to sidste Domæner. — Sognet meget højtliggende og 
bakket, især omkring Anderup (Højbjerg 97,5 m). Bjerndrupgaard afhændedes 
af Kjerstina Ulfeld til Frederik II 1587 og er udparcelleret. Tobdrupgaard er 
Stamparcellen af en adelig Sædcg., som Christof. Gersdorf 1604 solgte til Chr. 
IV; udparcelleret 1777. Højrup havde i Middelalderen sin egen Kirke. — Forh. 
M.: Ved Stepping er. fundet Vaabéngrave fra rom. Jernalder. 

Frørup S g. (450 Indb.) 249 — 41. Byer: Frørup (K., Sk., Kro., ML, 
Haandv., Købm., And.-Mejeri), Frøruprød*, Frørupmark*. — Gaarde: To Do- 
mænegaarde (258 og 125 ha). Ved Byen ses to Voldsteder af adelige Gaarde. — 
I Sognet en Del Skov og gode Enge langs Fovsaa, der danner Sognegrænse 
imod Nvest 

Hjerndrup S g. (439 Indb.) 241—25. Byer: 0. og V. Hjerndrup^K., 
Sk., Kro, Bageri, And.-Mejeri, Købm.), Hjerndrupmcwk* (Jbst.). — Gaarde: 
Hjerndrupgaard (298 ha). Domænerne: Juhtsmtnde (232 ha), Kjerulf sminde. 
Jomfruled (Kro) . — En Del af Byen Simmersted hører til Sognet. Den nu for- 
svundne Karnha vegaard var et Adelssæde, der 1583 købtes af Kong Frederik II. 
I Sognet er der nogen Skov; Kirken er Anneks til Tyrstrup. 

Tyrstrup S g. (1769 Indb.) 1266—101. Byer: Tyrstrup (336 Indb., 
K., Pg., Skr., Alderdomshjem, Forsmlgshus, Gæstg., Haandv., Købm., Elektritsv., 
Jbst., Postkontor), Bojskov (Sk., Haandv., Købm.), Favervraa (Kro, Haandv.), 
Tagkær (Haandv.), Hvinderup (Kro, Købm., ML), Favstrup (Jbst., Haandv.), 
Seggelund (Kro, Købm.), Torning (Damp- og VmL), Skovrup, Høkelbjerg (Kro, 
Haandv.), Ko kær. — Gaarde: Tyrstrupgaard (164 ha), Torninggaard (163 ha), 
Domæne. Favervraagaard, Stens Kro. — Omkring Taps- og Alleraa har Sognet 
gode Enge; nogen Skov. 1617 solgte Gert Rantzau Tyrstrupgaard og Gods til 
Chr. IV. 1771 solgtes Gaarden til den mæhriske Brødremenighed, der paa dens 
Mark anlagde Flækken Christiansfeld. De smaa Søjleportaler fra den nedrevne 
romanske Kirke er opstillet ved Indgangen til Kirkegaarden. 

Aller S g. (598 Indb.) 428-— 48. — Byer: Aller (K., Pg., Sk., VmL, And- 
Mejeri, Haandv., Købm.), Braabæk, Stubbum, Meng, Hejlsminde (Færge, Kro), 
Skovhuse, Kobber sted, St. Anslet (Sk., Forsmlgshus, And.-Mejeri), L. Anslet, Gra~ 
venshoued (Badehotel). — I Sognet flere Smaaskove og smukke Dalstrøg med 
gode Enge, Hejlsminde danner delvis Sognets Nordgrænse. Stubbumgaard var 
tidligere en Frigaard. St. og L. Anslet hører delvis til Fjelstrup Sg. — Forh. M.: 
En Dysse med stort Kammer har ligget ved Stubbum. 

*) De efter Sognenes Indbyggerantal for 1921 anførte to Tal hidrører fra Folke- 
afstemningen d. 11. Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet tyske do. 



HADERSLEV AMT 129 

Fjelstrup S g. (1311 Indb.) 809—53. Byer: Fjelstrup (509 Indb.; K., 
Pg., Sk., Kro, Haandv., Købm., Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Gammel- 
by, Have, Knud (Sk., Haandv.), Knud-Lyng*, Sillerup (Sk., Haandv., Købm., 
Kro, Ml., Elektricitets v., Jbst.). Om Anslet se foran. — Gaarde: Bgguraa, Buks- 
tøve, Refshave, Fjelstruprød, Bjørnshave (tidl. Frigaard), Keldet (196 ha) køb- 
tes 1584 af Frederik II af Adelsmanden G unde Lange; senere var den kgl. For- 
pagtergaard og udparcelleredes i det 18. Aarh. Nu er Stamparcellen atter Do- 
mæne. Sillerupgaard. — Sognet ligger dels i Tyrstrup, dels i Haderslev Herred, 
Sillerupbæk danner Skel. Det begrænses imod Øst af L. Bælt med Avnevig og 
har en Del Skov, gode Enge og frugtbare Marker. — Forh. Af.: Stenalders Dys- 
ser har ligget ved Anslet („Stenovnen") og ved Knud. Et stort Fund af ialt 89 
Økser, Mejsler og Forarbejder fra yngre Stenalder fremdroges, liggende i flere 
Lag, ved første Pløjning over et Engstykke ved Fjelstrup, det største i sin Art. 

BjerningSg. (389 Indb.) 232—20. Byer: Bjerning K. (enlig, Anneks til 
Moltrup), Kabdrup (Sk.), Rørkær (Haandv., Mejeri), Skovbølling (Haandv., Sk.), 
Er rested. — Gaarde: Bjerningrød, Ulvshus, Skovriderbolig, Tommeshus (Kro). 
— I Sognet ligger Domæneskoven Vesterskov og Dele af Ladegaard Østerskov. 
Bjerningrød var tidligere en adelig Sædegaard, der 1588 solgtes af Moritz 
Ahlefeldt til Kong Frederik II, derefter bortforpagtet og tilsidst udparcelleret; 
Voldstedet paavises endnu. Den Del af Sognet, der ligger syd for Sillerupbæk, 
hører til Haderslev Herred. 

Christiansfeld Flække (593 Indb.) 247—124. (K., Pg., Sk., Rsk., Brødre- 
hus og Søstrehus, Læger, Ap., Spk., Banker, And.-Mejeri, Bogtrykkeri, 
Fabrikker, Haandv., Købm., Gæstg., Gasværk, Vandværk, Jbst., Tlgst., Tlfst, 
Postkontor). — Christiansfeld er anlagt af mæhriske Brødre el. Herrnhuttere, 
der 1772 købte Tyrstrupgaard og paa dens Mark byggede Byen. Denne har to 
med Lindetræer beplantede Hovedgader og tre Stræder. Husene er bygget i en 
tiltalende Stil og det hele præges af Renhed og Hygge. Bédehuset med den skin- 
nende hvide Kirkesal, Brødrehuset, Søstrehuset, Opdragelseshuset, den mærke- 
lige Kirkegaard og mange Fællesforetagender (Bagerierne, Gæstgivergaarden, 
Købmandsforretningen, Slagteriet, Sæbesyderiet, Apoteket) vidner om det ejen- 
dommelige Menighedsliv, som her har udfoldet sig og særlig i tidligere Tid haft 
Betydning for videre Kredse baade i Danmark og Norge. Menigheden i Chri- 
stiansfeld har ogsaa med Iver taget sig saavel af ydre som indre Mission (Mis- 
sionsarkiv og Museum). Nu hører kun o. Halvdelen af Flækkens Beboere til 
den herrnhuttiske Menighed. (Jævnf. Grundplan ad Side 120.) 



HADERSLEV HERRED 

Moltrup S g. (487 Indb.) 294—14. Byer: Moltrup (K., Pg., Sk., Kro, And.- 
Mejeri, Haandv., Købm., ML, Jbst.). Rogstrup, Bramdrup (Kro, And.-Mejeri (?), 
Haandv., Jbst.). — I Byerne findes flere store Gaarde paa over 100 ha. Terrænet 
er bakket, højt og skovrigt; imod Nord ligger Skoven Krejsel, hvor der paavises 
et Voldsted. Fra Kirketaarnet haves en fortrinlig Udsigt over Omegnen og L. 
Bælts Kyster. 

Aastrup S g. (726 Indb.) 397—50. Byer: O. og N. Aastrup (K., Pg., 
Sk., And.-Mejeri, Tglv., Jbst.), Ladegaard*, Aastrupbro*, Ladegaard parceller. — 
Gaarde: Ladegaardgaatd (155 ha), Stendetgaard (139 ha), Domæne. Nygaard 

Danmark IV. 2 • 



130 HADERSLEV AMT 

(119 ha), Fjordholm, Vesterris (Traktørsted), Bygebjærg Tglv., Ulvslyst — 
Sognet er tildels højtliggende (Aastrup -Banke 72 m) og skovrigt (Nygaard Skov- 
og Dele af Ladegaard Østerskov). Ladegaard Komm. er opstaaet af Haderslev 
Slots Ladegaard, der udparcelleredes id. 18. Aarh., og Stendetgaard minder 
endnu om den nedlagte Landsby Stenwith, der af Fred. I lagdes til Ladegaar- 
den. Nygaard har herskabelige Bygninger og en smuk Park, tidligere Overfør- 
sterbolig. — Forh. M.: Ved Opmudring paa ca. 2 m Vand udfor Aastrup Tegl- 
værk er fundet ældre Stenalders Sager, fra en sænket Boplads, den eneste 
nogenlunde sikkert kendte paa Østkysten. 

Vonsbæk S g. (653 Indb.) 426—26. Byer: Vonsbæk (K., Pg., Jbst., Tlgst., 
Tlfst., Posteksp.). Feldum, Bæk (Sk., Kro, Købm., Haandv., ML). Ørby (Sk., 
Haandv., And. -Mejeri) , Ørby hage, Ørby mark*. — Vonsbæk K. ligger enlig ved 
Haderslev Fjord i yndige Omgivelser. Præstegaarden kaldes Kaspergaard og 
har Bulhus-Lader. Jbst. ligger vest for Byen ved Haderslev — Christiansfeld- 
banen. Vonsbæk, der hører til de smukkeste Sogne i Nordslesvig, har nogen 
Skov og Frugtavl. Hundevad, Kragelund og Gymose var Frigaarde, priviligeret 
1507. 

Øsby S g. (1740 Indb.) 1183—111. Byer: Øsby (K., Pg., Sk., Kro, And.- 
Mejeri, Dyrlæge, Haandv., Købm., Vandv., Cementfabr., Jbst., Tlgst., Tlfst, Post- 
eksp.). Hyrup (Forsmlgshus., Jbst). Kvistnip (Sk., Haandv.). Sverdrup, Stevelt 
(Gæstg., Haandv., Købm., Færge). Stevelt Toldsted*, Tamdrup, Haj strap (Sk., Kro, 
Ml., Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst.). Aarsøsund (163 Indb., Havn, Dampskibs- 
fort)., Færge til Aarø, Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkont., Told, Badehotel). Raade 
(Jbst). Flovt, Aarø (Sk., Kro, Mir., Haandv., Købm., Fiskehandlere). — Gaarde: 
Steveltgaard (HO ha), Navtrupgaard (104 ha, Domæne). Vestergaard og Spar- 
lund var tidligere Frigaarde. — Sognet omfatter den østlige Del af Haderslev- 
næs med nogle Smaaskove og Bakker (Tamdrup Høj 49 m). Kirken hører til 
de mest anselige i Amtet. — Forh. Af.: Ved Flovt et smukt Dyssekammer med 
Dæksten, andre delvis bevarede. Ved Kysten Høje, nu medtagne, deraf Tara- 
druphøj, 6m h. 

Halk S g. (929 Indb.) 531—67. Byer: Halk (K., Pg., Sk., And.-Mejeri, 
Haandv., Købm., Jbst.). Hejsager (Sk., Kro, And.-Mejeri, Haandv., Spk., Jbst, 
Tlgst, Tlfst., Posteks.). Sode, Ultang (Vml., ML). Hejsagerstrand*. — Gaarde: 
Bejrholm, Lang mose (104 ha) og Medsted var tidligere Frigaarde. Sodegaard 
(104 ha), Metanggaard (421 ha). Paa Gaarden Lilholt boede den nordslesv. 
Bondefører Nis Lorenzen. — Sognet er rigt paa Naturskønheder langs Bælt- 
kysten. Den fiskerige Indsø Bankeldam er oprindelig en Havvig, der ved et 
snevert Fed skiltes fra L. Bælt. Kirken udmærker sig ved sit rige Inventar, der 
stammer dels fra Middelalderen, dels fra Renaissancetiden. 

Grarup S g. (194 Indb.) 149—6. Byer: Grarup (K., Sk., Haandv.), 
Stenderup, Solkær. — Gaarde: Skovbygaard (80 ha), Stenderupgaard (91 ha), 
Grarupgaard, Slukefter Kro. — Sognet ligger langs Sydsiden af Haderslev Fjord 
og har et noget bakket Terræn med spredte Smaaskove. I kirkelig Henseende 
hører en Del af Landsbyen Hejsager til Sognet; dette er Anneks til Starup. 

Starup S g. (704 Indb.) 346 — 42. Byer: Starup Kirke (K., Pg.). Lun- 
ding* (Sk., Kro, ML, Haandv., Dampvæveri). Lønt, Vandling (Jbst., Tlgst., Post- 
eksp.). Brorsbøl (Jbst.). — Gaarde: Vandlinggaard og Oluf skær (219 ha) var 
tidligere Frigaarde. Frederiksgaard (102 ha). — Bebyggelsen er delvis spredt. 



Haderslev Fjord ved Slolsmøllen. 



132 HADERSLEV AMT 

Starup Kirke ligger enlig ved Haderslev Fjord og er en mærkelig treskibet 
Fraadstensbygning, der i den nyere Tid er blevet maaske mindre heldigt restau- 
reret. — Forh. M.: Ved LønJ undersøgtes 1870 et stort Dyssekammer fra Sten- 
alderen. 

Vilstrup S g. (1066 Indb.) 431—159. Byer: 5. Vilstrup (Pg., Sk., 
Haandv., Købm., Spk., And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Posteksp.). N. Vilstrup (K., 
Sk., Kro, Ml., Haandv., Købm., Jbst., Tglv.). Kelstrup* (Haandv., Købm., Jbst.). 
Houst, Grødebøl, Vester mark*, Vilstrupstrand*. — Gaarde: Vilstrupgaard 
(114 ha), Bodskou, Vons mose (92 ha), Sølyst og Viktoria Badehoteller ved 
Siranden. — Sognet har betydelige Skovarealer langs Bæltet. Vilstrupgaard med 
77 Bøndergaarde m. m. solgtes 1583 af Tønnies Rantzau til Fred. II. Gaardens 
Voldsted paa vises endnu, og en Bondegaard fører Navnet: „æ Herregaard u . 
Bodskov og Vonsmose har ogsaa været Adelsgaarde. 

Hoptrup S g. (1946 Indb.) 937—162. Byer: Hoptrup Kirkeby og Hop- 
trup (529 Indb.; K., Pg., Sk., Højskole, Forsmlgshus, TIfst., Posteksp.). N og S. 
Marstrup (Sk., Kro, Jbst., Tlgst., TIfst., Købm., Haandv., And.-Mejeri, Ml.). 
O. og N. K jestrup (Sk.). Langhorn, Djernæs (Sk., Kro, Haandv., And.-Mejeri). 
Djernæs Sluse, Skærbæk, Sønderballe (Sk., Haandv., Købm., Spk., Baadebyg- 
geri., TIfst.), Kaluø (TIfst.). — Gaarde: Hovgaard (180 ha), Pamhole (162 ha, 
Domæne) , Nørby gaard ( 1 44 ha) , Marstrupgaard (113 ha) , Østergaardsmølle 
(88 ha, Vml.) . — Kirkens Døbefont har paa sin Fod en Runeindskrift. Hop- 
tru paa el. Storaa, der falder i Slivsø, deler Sognet i en nordlig Del (til Haders- 
lev Herred) og en sydlig (til Gram Herred) . Terrænet er stærkt kuperet og na- 
turskønt. Slivsø er ved et Fed skilt fra L. Bælt. Kalvø i Genner Bugt hører til 
Sognet. Nogle udgravede el. sløjfede Gravhøje. Hoptrupaffæren 7 / 7 1848. 

GI. Haderslev S g. (447 Indb.) 196 — 11, Byer: Gammel Haderslev (Ha- 
derslev Landsogn) (K., Pg.) og Bydel (se Haderslev). Ejsbøl (Jbst.), Erlev (Jbst.), 
Erlev Kro (Jbst.), Langkær, Fredsted (Tglv.), Avsbøl. — Gaarde: Mariegaard 
(102 ha), Stokkerhoved (124 ha), Hørregaard (139 ha). — Fredsted Kom. hører 
hovedsagelig til Gram Herred. Haderslev Dam med de to Maageøer hører hertil; 
Dammen skal — ifølge en højst usikker Overlevering — være opstaaet ved en 
Af dæmning, som Hertug Hans d. Æ. foretog, da han flyttede Slotsvandmøllen 
fra Skallebæk til dens nuværende Plads. Ejsbøl, der nu bestaar af to store 
Gaarde (en Domænegaard paa 159 ha), var et adeligt Gods med o. 72 Fæste- 
gaarde omkring i Amtet og solgtes af Henneke v. d. Wisch til Fred. I. Vold- 
stedet ses i den udtørrede Ejsbøl Sø. Paa Bøghoved, en høj, skovklædt Banke 
vest for GI. Haderslev, laa det gi. Haderslev Hus, som Hertug Hans lod af- 
bryde. 



GRAM HERRED 

Hammelev S g. (1251 Indb.) 735—65. Byer: Hammelev (560 Indb., K., 
Pg., Sk., Kro, Købm., Haandv., Jbst., Tlgst., TIfst., Posteksp.), GL Ladegaard 
(Sk.), Tørningmark*, Jernhyt, Styding (Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, 
Jbst.). — Gaarde: Tørninggaard (211 ha), Tørning Vml.; Ghristiansdal (Elek- 
tricitetsværk) , Søndergaard (hvor Sandemand Hans . Nissen boede) . Igennem 
Sognet løber Tørning Mølleaa, omgivet af høje Skrænter og store Skove (Søen 



HADERSLEVAMT 133 

Stevning Dam og Engen Hindemade) . Umiddelbart syd for Terning Mølle laa 
Terning Slot, hvoraf endnu Mur- og Voldrester er tilbage. I Middelalderen var 
det Kronens Borg i Barvidsyssel el. Nordslesvig. Senere pantsattes det tilligemed 
de 4 vestlige Herreder i Haderslev Amt til Claus Limbæk og købtes tilbage 
1496 af Kong Hans. Han lod Slot og Len, „Terninglen ", bestyre af en egen 
Amtmand og i et Hundredaar var det et eget Amt. Chr. IV omdannede Gaarden 
lil en kgl. Hbvedgaard og lod dens Marker drive af Omegnens Bender (Terning 
Tjenere), men 1633 ophævede han Hoveriet og bortforpagtede Gaarden. Den 
udparcelleredes 1776 og en stor Del udlagdes til Skov (Teglholt, Sandkule, Pam- 
bole osv.) . Stamparcellen er den nuv. Terninggaard. Tørningmelle er den bety- 
deligste Vml. i Nordslesvig. Ved Mellen laa Gram Herreds Tinghus, hvor Hans 
Nissen ophængte en Ærestavle for Kong Chr. VIII. Christiansdal har tidligere 
været Spejlglasfabrik, Papirfabrik m. m. — Forh. M.: Ved Ladegaard er fundet 
2 Guldskaale fra yngre Bronzealder. 

Vedsted S g. (1740 Ihdb.) 954—105. Byer: Vedsted (K., Pg., Sk., For- 
smlgshus, Kro, Jbst), Vedbøl (Haandv., Kebm.), L. Vedbøl, Ustrup (Haandv., 
Jbst., Tlfst), Høgelund (And.-Mejeri), Arnitlund (Sk., Haandv.), 0. Jer stal (Sta- 
tionsby, 35 Indb.), (Sk., Kro, Lægebolig, And.-Mejeri, Haandv., Kebm., Mir., 
Jbst., Tlgst., Postkontor), Jerstalmark*, Skovby (Sk., Kro Haandv., And.- 
Mejeri), Abkær (Sk.). — Gaarde: Vedbølgaard, Vartenbjerg-, Slukefter- og /m- 
mervadkro. — Sognet er skovrigt imod Øst (Skovbyskov el. Hytterkobbel, der 
er Domæne), imod Vest ligger den store Abkærmose og store Hedestrækninger. 
— Forh. M.: Af 2 jævnsides liggende Langdysser ved Holmshus er den ene den 
sterste senden Aa, opr. med 5 Kamre. Fredede ligesom en uheldigt restaureret 
Jættestue. Væsentlig velbevaret og ligelig fredet er en Jættestue ved Over- 
Jerstal. Ca. 150 Heje kendes, Vidnesbyrd om Egnens Betydning i Sten- og 
Bronzealder. Ved Over Jerstal en stor Gravplads fra rom. Jernalder. 

Skrydstrup S g. (687 Indb.) 366—27. Byer: Skrydstrup (K., Pg., Sk., 
Haandv., Kebm., And-Mejeri, Ml., Jbst., Posteksp., Kro), Skrydstrupmark*, Ul- 
dal (Jbst.), Lilholt. — Gaarde: Hørløkke, Domæne, Uldallund. — I Sognet er 
der endnu nogle Hedestrækninger og lidt Skov ved Herlekke. Nord for Kirke- 
byen ligger et Voldsted, kaldet Borgvold. — Forh. M.: Ved Uldal har været 
en sterre Plads med Tuegrave fra ferrom. Jernalder. 

Nustrup S g. (1404 Indb.) 859—63. Byer: St. Nustrup (Pg., Sk., Kro, 
And.-Mejeri, Forsmlgshus, Ml., Haandv., Kebm., Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), 
L. Nustrup (K., Haandv.), Bæk (Sk., Kro, And.-Mejeri), Lundsbæk, Bækskov* 
(Jbst.), Gabøl (Sk., Kro, Haandv., Kebm., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Gabølmark*, 
K ol snap (Sk., Kro, Tglv., Jbst., Tlfst.), Skibelund*, Aalkær (Sk., Haandv., Ml.), 
Brøndlund (Haandv., Ml.). — Gaarde: Skodsbjerg, Klejnbjerg (Kro). Sognet har 
nogen Skov og store Enge langs Gram- og Gjelsaa. Fjellumhej (78 m). — Forh. 
M.: Talrige Heje, væs. fra Bronzealderen. Ved Nustrup Bæk har været en Plads 
med Tuegrave fra tidlig Jernalder, fer Kr. F. 

Jegerup S g. inkl. Vojens S g. (1305 Indb.) 589 — 231. Byer: Jegerup 
(K., Sk., Kebm., Haandv., And.-Mejeri, Mølle, Jbst.), K jestrup, Selskær*, Fyr- 
skov*, Jegerup Frihed*, Vojens Stationsby (792 Indb., Kapel, P.bolig, Sk., Ho- 
tel, Gæstg., Læge, Dyrlæge, Haandv., Kebm., ML, Elektricitets v., Jbst., Tlgst., 
Tlfst., Posteksp.), Billund, V o jensmark* V o jenslund*. — Gaard: Vojensgaard 
(501 ha). — Sognets Jorder er tildels sandede, især omkring Vojens, imod 



134 HADERSLEV AMT 

Nordvest omkring Selskæraa findes nogen Eng. Vojensgaard er opstaaet af en 
nedlagt Landsby Vojens. Chr. IV omdannede den til en Hovedgaard med Hov- 
marker, men senere bortforpagtede han den. Den udparcelleredes 1788, og den 
nuværende Gaard er Stamparcel. — Forh. Af.: Adskillige Oldtidshøje ved Fyr- 
skov betegner sikkert en Oldtidsbygd og vigtigt Vejsted. 

Magstrup S g. (651 Indb.) 477—22. Byer: Magstrup (K., Pg., Sk., Kro, 
Haandv., Købm.. ML, Jbst.), Bingtved, Magstrupskov*, Ringtvedskov* , Magstrup 
Vestermark* (Kro), Simmersted (Sk., Haandv., Købm., Jbst., Tlgst, Tlfst, Post- 
eksp.). — En Del af Simmersted ligger i Tyrstrup Herred. I Sognet nogen Skov 
imod Øst og sandmuldede Jorder imod Vest. 

Sommersted S g. (1372 Indb.) 704 — 144. Byer: Sommersted og Som- 
mersted Stationsby (219 Indb.; K., Pg., Sk., Hoteller, Kro, Haandv., Dyrlæge, 3 
Jernbanest.. Tlgst, Tlfst., Posteksp., Tglv., ML), Sommerstedmark*, Sommer- 
stedskovhuse*, Kastvraa (Sk., Forsmlgshus, And.-Mejeri) , herte (Sk., And.- 
Mejeri), O. herte (Kapel, Sk., Brugsforen., And.-Mejeri., ML), Revsøpar celler*. 
-*■ Gaarde: Revse (394 ha), Slavgaard (124 ha). — I Sognet findes gode Enge 
langs Fovsaa og de store Revsøskove. Revsø med et stort Strøgods ejedes i det 
16. Aarh. af den nordsl. Adelsslægt Emiksen. 1577 solgte Otto E. Gaard og Gods 
til Kong Fred. II og Chr. IV omdannede den til en Hovedgaard med store Hov- 
marker og „Tjenere" i de omliggende Sogne. Senere bortforpagtedes Gaarden 
og udparcelleredes 1777. De store Skove forblev Kronens Ejendom. Stampar- 
cellen er den nuværende Revsøgaard. I den vestl. Udkant af Sognet findes end- 
nu Ruiner af Tovskov Slot; dette omtales allerede 1374 og købtes 1583 af Kong 
Fred. II tilligemed 77 Fæstegaarde, 1 Ml. og 61 Landbol. Om Slottets senere 
Skæbne vides intet, men dets Tomter er tydeligt at se i Tovskov eller Mølby 
Mølledam. I Sommersted fødtes Laurids Skau 1817. — Forh. M.: Ved Smaa- 
banest. et større Stenkammer, snarest en Jættestue. 

Oksenvad S g. (745 Indb.) 437—79. Byer: Oksenvad (K., Pg., Sk. f 
Haandv., Købm., Spinderi), Ørsted (Sk., Haandv., Købm., And.-Mejeri), Ørsted- 
mark*, Mølby (Sk., VmL, ML, Savsk., Jbst., Tigst.), Kaihave*, Stursbøl {Sk., 
Tlfst.). — Gaard: Stursbøllund, Skovridergaard. — I Sognet findes endnu nogen 
Hede; en Del af Domænen Stursbøl Plantage ligger i Jels Sogn; langs Gramaa 
findes gode Enge. Kirken er en smuk Kvaderstenskirke med Apsis. 

Jels S g. (1531 Indb.) 788—147. Byer: Jels (671 Indb.; K., Pg., Sk., Hotel 
Forsmlgshus, Læger, Bank, Spk., Elektricitetsv., Haandv., Købm., ML, Tglv., 
Farveri, Maskinværksted, Jbst., Tglst., Tlfst., Posteksp.), Over-Jels*, Jelsskov*, 
Jels Troldkær* (Sk.), Klovtoft, Søndermark*, Grønnebæk (Sk., Kro, Haandv.), 
Hennekesdam*. — Gaarde: Mariegaard (207 ha), Jelsgaard (276 ha); Domæner- 
ne: St. Barsbøl (241 ha) og Haraldsholm (294 ha). Farrisgaard (Jbst), L. Bars- 
bøl. — I Sognet store Skove: Haraldsholm (tidligere Vester- og Farrisskov), 
Barsbølskov, en Del af Stursbølplantage. Jelsaa løber igennem tre fiskerige, skov- 
kransede Søer (O.,. Mel. og N. Sø). Paa Vestsiden af den mellemste ligger et ret 
anseligt Voldsted. I Middelalderen kaldtes Byen Jarlsæ. — Forh. M.: Paa Jels 
Mark er fremdraget under en stor Sten et Votivfund fra yngre Bronzealder, 5 
Økseblade, stort Halssmykke. 



Elliot Hjuler: Gram, Haderslev Amt. 



HADERSLEV AMT 135 



FRØS HERRED 

Skodborg S g. (1549 Indb.) 1046—110. Byer: Skodborg (548 Indb.; K., 
Pg., Sk., Kroer, Forsmlgshiis, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Bank, Spk., Ml., 
Elektricitetsv., Jbst, Tlgst., Tlfst:, Postkontor), Skodborg mark*, Skodborgskov* 
(Sk.), Skudstrup (Sk.), Skudstrupmark*, Faarekrog, Faarekrogsmark* , Lang- 
ager*. — Gaarde: Lundsgaard med Vml. (156 ha) og Sundbøl (93 ha) er Domæ- 
negaarde. — Sognet grænser imod Nord til Kongeaaen, hvor der findes gode 
Overrislingsenge; imod Syd betydelige Skovarealer. Bebyggelsen er meget spredt. 
Ruinerne af Skodborghus ligger i Vejen Sogn. — Forh. Mj. Ved Skodborg er 
f. et Guldspænde med Filigran og indlagte Stene, samt Brakteater m. m. 

SkraveSg. (709 Indb.) 491—29. Byer: Skraue (K., Pg., And.-Mejeri, For- 
smlgshus), Københoved (Sk., ML, Kro, Haandv., Købm., Savsk.), Krogstrup, 
Københoved Østermark og Skovhuse*, Langetved (Sk., Kro, Bryggeri, Haandv., 
Købm., Mejeri, Ml., Teglv., Tlfst.), Langetvedskov*. — Bebyggelsen er meget 
spredt. Langs Kongeaaen er der anlagt en Vandingskanal og her findes gode 
Overrislingsenge. Imod Sydvest betydelige Skovarealer. Skrave er ingen Landsby, 
og Kirken laa tidligere enlig. 

Hjerting S g. (407 Indb.) 275 — 22. Byer: Hjerting (K., Sk., Kro, Haandv., 
Købm., Forsmlgshus, And.-Mejeri), Gastrupgaarde, Hjertingskov*, Møgelmose*. 

— Sognet er Anneks til Lintrup. Terrænet har Vesteregnens Præg; lidt Skov. 
Farrisbæk el. Hjortvadaa løber igennem Sognet. 

Lintrup S g. (1050 Indb.) 734 — 82. Byer: Lintrup (K., Pg., Sk., Kro, Ml., 
Haandv., Tlfst., Posteksp.), Lintrupmark*, Lintrupskov*, Dover (Sk., Kroer, 
Købm., Haandv., Tlfst.), Dover mark*, Foldingbro med Nissumgaard (Kro), 
Aarlund*, Vimtrup (Kro), Mejlby (Sk., Mejeri, Haandv., Lintrup Nørre Kro), 
N. Aaltng, Tornum (Sk., Haandv.), Skærrebæk (Vml.). — Sognet grænser til 
Kohgeaaen og har Enge langs samme. Tornumgaard (149 ha) er Stamparcellen 
af en Adelsgaard, som Fred. II købte 1587 af Fred. Lange; senere kgl. Forpagt 
tergd., udparcelleret 1797. — Forh. M.: Under Skærbæk Mølle en Langdysse, 
over 100 m I., over 40 Randsten. Talrige Høje fra Sten- og Bronzealder, vestligt i 
Strøg mod Overgang ved Kongeaa, andre mod Foldingbro; herfra en smuk 
Stridsøkse, Ravskiver m. m. Ved Dover Skeletgrave fra rom. Jernalder, en af 
dem med Sværd. 

Hygum S g. (1461 Indb.) 1027 — 45. Byer: Hygum (K., Pg., Sk., Forsmlgs- 
hus, Kro, Haandv., Spk., Købm., Tlfst., Posteksp.), Hygumskov*, Nørremark*, 
Brøstrup (Sk.), Br østrupgaarde, Gammelmark*, Fæsted (Kro, And.-Mejeri, 
Haandv., Købm.). Sk. mellem Fæst ed og Harreby (Kro, Ml., Købm., Tlfst.), Kam" 
trup*, Hjortvad, Knorborg. — Gaard: Holm, en gi. Adelsgaard med Voldrester. 

— I den østlige Del af Sognet findes nogen Skov og gode Enge langs Hjortvad 
og Gramaa, i den vestlige Del store Heder og Moser. Præsterne Thomas Knud- 
sen og Peder Hygom i Hygum er bekendte Salmedigtere. — Forh. M.: Talrige 
Oldtidshøje, deraf en større Gruppe væs. bevaret ved Brøstrup. Ved Fæsted Urne- 
grave fra ældre Jernalder, i en af dem et sammenbukket Sværd. 

Fole S g. (514 Indb.) 336 — 12. Byer: Fole (K., Pg., Sk., Kro, Haandv., 
Købm., Vml., Hammerværk, Forsmlgshus, Tlfst., Posteksp.), Mellerup, Ganderup. 

— I Sognet findes gode Enge og betydelige Naaletræsplantninger. — Nær Fole 
fandtes 1845 en Del „Borgerkrigsmønter" fra ældre Middelalder. 



136 HADERSLEV AMT 

RøddingS g. (1893 Indb.) 951—121. Byer: Rødding (1132 Indb.; K., Pg., 
Sk., Rsk., Højskole, Forsmlgshus, Frimenighedskirke, And. -Mejeri, Haandv., 
Købm., Hotel, ML, Spk., Bank, Jbst, Tlgst, Tlfst., Postkont, Dommeren for 
Frøs og Dele af Kalvslund Herred, Ting- og Arresthus), Røddingmark*, Brem, 
Brændstrup (Sk., Kro, Haandv., Købm., Forsmlgshus, Jbst., Tlgst., Tlfst.), Hun- 
debøl*, Laasled*. - — Gaard: Røddinggaard (VmL, Ml.) er Stamparcellen (209 
ha) af en adelig Gaard, som Amtmand Ewald Woye solgte 1595 til Chr. IV; 
senere omdannedes den til kgl. Forpagtergaard og udparcelleredes i d. 18. Aarh.; 
nu er den atter Domæne. Rødding er det administrative Midtpunkt i Frøs og 
Kalvslund Herred. — Sognepræsten er Provst i Tørninglen Provsti. I Sognet 
findes betydelige Skove og gode Enge. 1844 oprettede Prof. Flor, Hans Nissen 
og Laur. Skau Rødding Folkehøjskole, der senere lukkedes af Preusserne, men 
atter er taget i Brug. 

Øster Lindet S g. (863 Indb.) 536—25. Byer: 0. Lindet (K., Pg., Sk., 
Forsmlgshus, Kro, And.-Mejeri, ML, Jbst., Tlgst., Posteksp.), Stenderup (Sk., 
Kro), Røjbøl, Modbøl, Terp. — Gaarde: Nygaard (182 ha) Domæne. Lindet 
Hovgaard er Stamparcellen af en adelig Sædegaard, der 1614 solgtes af Fred. 
Munk til Kong Chr. IV, senere Forpagtergaard og udparcelleret. Omkring Jelsaa 
og Gramaa ligger gode Enge. Ved Modbøl, der nævnes i Kong Valdemars Jorde- 
bog, findes ét Voldsted. Bebyggelsen er meget spredt. 

G r a m S g. (2280 Indb.) 1479—72. Byer: Gram Kirkeby (652 In6*b.; K., Pg., 
Sk., Dyrlæge, Læge, And.-Mejeri, Spk., Gæstg., Haandv. Købm., Savsk., Markeds- 
pi., Jbst., Tlfst., Postkontor) , Gram Slotsby (Slot med pragtfuld Park, Ap., Fysi- 
kat, Sygeh., Hotel, VmL, And.-Mejeri, Jbst., Postkontor), Skjoldager, Jenning, 
Endrupskov (Sk.) , Østermark*, Kastrup (Sk., Haandv., Købm., Kro) , Tiset (Sk., 
And.-Mejeri, Tlfst.), L. Tiset, Landboismark*, Sønder hede*, V. Lindet (Sk., Kro, 
Haandv., Købm., Jbst., Posteksp.), Laasled*. — Gaarde: Gramgaard, der tilhører 
Grev Brockenhuus Schack til Giesegaard (340 ha), Nybøl (254 ha), Billeslund 
(155 ha). G jelsbro (Kro). — I Sognet findes 486 ha Skov, der hovedsagelig til- 
hører Grevskabet, ved Endrupskov og Gjelsbro betydelige Plantager. Endrup- 
skov har tidligere haft en egen Kirke. I Sognets vestlige Del findes en Del Hede 
med Indsande. Gode Enge. — Forh. M.: En Helligkilde ved Gram var fordum 
stærkt søgt. 



NØRRE RANGSTRUP HERRED 

Toftlund S g. (1731 Indb.) 836- -200. Byer: Toftlund (923 Indb.; K., Pg., 
Sk., Læger, Ap., Dyrlæge, Banker, Spk., Hoteller, Haandv., Købm., Bogtrykkeri, 
And.-Mejeri, ML, Elektricitetsv., Byen er Tingsted for N. Rangstrup og Hviding 
Herreds Retskreds, Dommeren og Politimesteren for Kredsen; den sidste tillige 
for Frøs og Dele af Kalvslund Herred, Ting- og Arresthus, Jbst., Tlgst., Tlfst., Post- 
kont., Matr. Kont), Allerup (Sk., Haandv.), Kirkehøj*, Pughøj*, Rørnet, Stende- 
rup (Sk., Kro, Haandv., Jbst.,), Ørderup (Kro), Lindholm. — Toftlund, der er 
det administrative Midtpunkt for N. Rangstrup og Hviding Herred, er købstad- 
agtig bebygget. Kirken, der tidligere laa enlig, kaldtes Herrested Kirke. — 
Forh. M.: Fra en Høj paa Kirkegaarden er et smukt Sværd fra ældre Bronze- 
alder. Ved Toftlund er fundet ca. 90 Tuegrave fra ældste Jernalder, før Kr. F. 

T i s 1 u n d S g. (528 Indb.) 339—10. Byer: Tislund (K., Sk., Krd f ML), St. og 



HADERSLEV AMT 



137 



/,. Aabøl* (Sk., Købm., And. -Mejeri, Ml., Tlgst., Tlfst.). — I Sognet, der er An- 
neks til Bevtoft, findes gode Enge lange Gjelsaa. 

Bevtoft S g. (1113 Indb.) 694—24. Byer; Bevtoft (174 Indb.; K., Pg., 
Forsmlgshus, And. -Mejeri, Handv., Købm., Kro, Vml., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), 
Hjartbro, Hyrup (Sk., Haandv., Købm.). Hyrup Vestermarie*, Strandelhjørn (Sk., 
Kro," And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst.), St randel h jørnskov* , N. Jer stal, (Sk., 
Kro, Kbm., Haandv., Jbst., Tlfst.) . — En Del af Sognet hører under Gram Her- 
red. Omkring Gjelsaa og dens Tilløb lindes store Engstrækninger. Hjartbo Skov 
(140 ha) og Bevtoft Statsplantage. Paa Kirkegaarden er der rejst et Mindes- 
mærke over Hans Andersen Krugcr, der fødtes her 1816. — Forh. M.: Ved 
Strandelhjørn 2 jævnsides, nu medtagne Langdysser, den ene med Hellekiste; 
en Jættestue undersøgt 1870. nu borte. Talrige Høje fra Sten- og Bronzealder. 

Branderup S g. (751 Indb.) 423 — 34. Byer: Branderup (K., Pg., Sk., 
Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst, Posteksp.), Branderup 
Vml. (Jbst.), Branderupmark* (Jbst.), Hurup (Sk., Forsmlgshus, ML, Købm.), 
Rurupmark*. — Gaard: Mandbjerg (272 ha), Domæne. — En Plantnings- 
forening har anlagt nogle Plantager og plantet levende Hegn. I Sydvest om- 
kring Bredeaaens Bifloder er der gode Enge, imod Øst nogen Hede. 

AgerskovS g. (2096 Indb.) 1024 — 37. Byer Agerskov (392 Indb.; K., Pg., 
Sk., Efterskole, Forsmlgshus, Haandv., Købm., And.-Mejeri, ML, Spk., Jbst., 
Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Bovlund (Frimenighedskirke, Forsmlgshus, Sk., Kro, 
Haandv.), Vellerup, O. og Nd. Gestrup (Sk., Haandv.), Gestruplund, Mellerup 
(Sk., Haandv.), Rangstrup (Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, ML, Tglv., 
Jbst., Tlgst., Tlfst.), Rangstrupgaarde, Galsted (Jbst), Bjørnskov (Kro), Muspyt 
og Goltbæk (til Hellevad Kirke). — Bebyggelsen er meget spredt. Enkelte Hede- 
strækninger findes, imod Sydvest gode Enge. 



FORTEGNELSE 

over 

de Skyldkredse ag Herreder, hvortil de enkelte 
Sogne i Haderslev Amt hører. 





Sogn 


Skyldkreds 


Herred 


1 

2 
3 


Aastrup 

Agerskov 

Aller 


Kristiansfeld 

Toftlund 

Kristiansfeld 


Haderslev 
Nørre Rangstrup 
Tyrstrup 


4 
5 
6 


Bevtoft 

Bjerning 

Branderup 


Toftlund 

Kristiansfeld 

Toftlund 


Nørre Rangstrup 

Tyrstrup 

Nørre Rangstrup 


7 
8 
9 


Fjelstrup 

Fole 

Frønip 


Kristiansfeld 

Rødding 

Kristiansfeld 


Tyrstrup 

Frøs 

Tyrstrup 



138 



HADERSLEV AMT 





Sogn 

• 


Skyldkreds 


Herred 


10 


Gammel Haderslev 


GL Haderslev 


Haderslev 


11 


Gram 


Rødding 


Frøs 


12 


Grarup 


GL Haderslev 


Haderslev 


13 


Halk 


GL Haderslev 


Haderslev 


14 


Hammelev 


Kristiansfeld 


Gram 


15 


Hjerndrup 


Kristiansfeld 


Tyrstrup 


16 


Hjerting 


Rødding 


Frøs 


17 


Hoptrup 


GL Haderslev 


Haderslev 


18 


Hygum 


Rødding 


Frøs 


19 


Jegerup 


Toftlund 


Gram 


20 


Jels 


Rødding 


Gram 


21 


Kristiansfeld Flække 

• 


Kristiansfeld 


Tyrstrup 


22 


Lintrup 


Rødding 


Frøs 


23 


Magstrup 


Toftlund 


Gram 


24 


Moltrup 


Kristiansfeld 


Haderslev 


25 


Nustrup 


Toftlund 


Gram 


26 


Oksenvad 


Rødding 


Gram 


27 


Rødding 


Rødding 


Frøs 


28 


Skod borg 


Rødding 


Frøs 


29 


Skrave 


Rødding 


Frøs 


30 


Skrydstrup 


Toftlund 


Gram 


31 


Sommersted 


Rødding 


Gram 


32 


Starup 


GL Haderslev • 


Haderslev 


33 


Stepping 


Kristiansfeld 


Tyrstrup 


34 


Tislund 


Toftlund 


Nørre Rangstrup 


35 


Toftlund 


Toftlund 


Nørre Rangstrup 


36 


Tyrstrup 


Kristiansfeld 


Tyrstrup 


37 


Vedsted 


GL Haderslev 


Gram 


38 


Vilstrup 


GL Haderslev 


Haderslev 


39 


Vojens 


Toftlund 


Gram 


40 


Vonsbæk 


Kristiansfeld 


Haderslev 


41 


Øsby 


GL Haderslev 


Haderslev 


42 | 


Øster Lindet 


Rødding 


Frøs 



AABENRAA AMT 

AABENRAA KØBSTAD 
Aabenraa fører tre Makreler i sit Vaaben og er sandsynligvis opstaaet 
som Fiskerleje ved en Aamunding („Opnør-aa") i det inderste Hjørne 
af Aabenraa Fjord. I Oldtiden Iaa Byen langt borte fra Alfarvej, gemt 
bag Bakker og Skove. Herre- eller Oksevejen holdt sig ude paa Vestlan- 
dets Sletter, og Tværvejen fra Højer — Tønder gik lige saa langt imod 
Syd forbi Byen til Varnæs Færgested. Paa Valdemarstiden havde Byen 
en befæstet Kongsgaard eller et „Hus", hvor den oprørske Biskop Valde- 
mar af Slesvig fængsledes 1197; nogle Aar senere gav Vald. Sejr Byen 
Græsningsret paa de omliggende Landsbyers Marker, og i Midten af det 
13. Aarh. omtales den som Handelsplads eller Flække. Dens Skraa eller 
Bylov stammer ligeledes fra Valdemarstiden og stadfæstedes 1335 af 
Hertug Valdemar ^ I de store Kampe om Sønderjylland havde den 
samme ulykkelige Skæbne som det øvrige Land. 1401 kom Dronning 
Margrethe i Besiddelse af Byen, lod den gamle Kongsgaard afbryde og 
paabegyndte Opførelsen af Brundlund Slot umiddelbart sydvest for 
Byen; men paa Grund af hendes snart paafølgende Død blev Byggepla- 
nen ikke helt gennemført, og Slottet har senere tjent Administrationen 



140 AABENRAA AMT 

mere end Forsvaret; i de sidste Aarhundreder har det været Amt- 
mandsbolig. 

Ved Hertugdømmernes første Deling 1490 kom Aabenraa til den 
kgl. Del, og da Kong Chr. II 1523 maatte forlade Landet, satte Byens 
Borgere og Omegnens Bønder sig op imod Regeringsskiftet og straffe- 
des af Sejrherrerne. Ved den anden Deling 1544 faldt Byen og Amtet 
til den gottorpske Andel, Borgernes kongetro Sindelag gik tabt under de 
heftige Stridigheder mellem Fyrsterne, t>g det kostede senere megen 
Anstrengelse at genføde dette. I Krigene fra 1627 — 1720 led Byen meget 
og hjemsøgtes tillige af andre Ulykker. 1610 gik den største Del af den 
op i Luer, den genopførtes i den fattige Tid og har kun sparsomme Min- 
der fra gamle Dage. I arkitektonisk Henseende er Aabenraa en ret 
karakterløs Provinsby. 

Paa Grund af sin Beliggenhed varede det længe, inden Staden dro- 
ges ind i den store Færdsel; desuden var dens Opland kun lille, og selv 
om dette maatte den kæmpe med Flensborg og Sønderborg. Dens Frem- 
gang har derfor været langsom. 1769 havde den 2700 Indb., 1803: 2834, 
1845: 4086, 1860: 5133, 1895: 5564 og først 1910, efter Indlemmelsen 
af Landsbyen Kolstrup, naaede den 7770 Indbyggere. — Under Op- 
gangstiden i det 18. Aarh.s Slutning tilkæmpede den sig nogen Betyd- 
ning som Søhandelsstad og forsynede alt dengang en Del af Nordsles- 
vig med Tømmer og Jærn. I de følgende Slægtled blev den tillige en 
betydelig Rederiby. Paa indtil 5 store Skibsværfter byggedes en Mængde 
store Træskibe, der gik i oversøisk Fragtfart og var bemandet med 
5 — 600 indfødte Sømænd og Skibsførere, der tilførte Byen Kapital og 
Liv. I de Dage genlød Havnen af Skibstømrernes Hammerslag, og en- 
hver velstillet Borger var Reder, d. v. s. Ejer af Skibsparter. Men under 
Overgangen fra Sejl til Damp, fra Træ- til Jærnskibe, havde Byen ikke 
Kapital og Kræfter nok til at vinde med i Kapløbet, det flensborgske 
Værft overtog Føringen, 1880 byggedes det sidste Træskib i Aabenraa, 
og nu sejler dens Sømænd i hjemlige Farvande. 

I Fyrrerne kæmpede Redaktør Fr. Fischer heltemodigt for at gen- 
oplive Borgernes danske Sindelag, og efter 1850 lykkedes dette i ikke 
ringe Grad; men Ulykkesaaret 1864 ramte atter Byen haardt. Udvan- 
dring, forandrede Omsætningsvilkaar, Handelskonkurrencen sydfra til- 
lige med Skibsbyggeriets Standsning tvang den atter tilbage i provinsiel 
Upaaagtethed. Den talrige preussiske Embedsstand og dens Tilhængere 
udøvede snart en overvældende Indflydelse, og det saa ud som Borger- 
skabet hurtigt fortyskedes. Saa meget des større Overraskelse vakte det, 
da Staden med det 20. Aarh. blev Midtpunkt for den danske Modkamp. 



142 AABENRAA AMT' 

I det smukke Forsamlingshus „Folkehjem" (forbundet med et stort 
Folkebibliotek og en Frimenighedskirke) holdt de danske nationale 
Landsforeninger deres Hovedmøder og gik sejrrig fremad. Ved Folke- 
afstemningen d. 11. Febr. 1920 afgaves i Byen (uden de tilrejsende) 
1779 danske mod 1826 tyske Stemmer. 

I Byen findes følgende Myndigheder m. m.: 

Amtmanden over Aabenraa Amt (Provsten bor f. T. i Ensted pr. 
Aabenraa). Præsterne ved Byens danske og tyske Menigheder. Magi- 
straten (Borgmester og fire Raadmænd). Dommerne og Politimesteren 
for Aabenraa Købstad og Sønder Rangstrup og Rise Herreds samt Var- 
næs Birks Rets- og Politikreds med Tingsted i Aabenraa. Kredslægen, 
Amtslægen for Aabenraa Amt. Amtsassessoren. Amtsforvalteren. Stifts- 
landinspektøren. Fabriksinspektøren. Amtsskolekonsulenten. Amtsdyr- 
lægen. Branddirektøren. Trafikinspektøren ved Statsbanernes 10. Tra- 
fiksektion. Baneningeniøren. ved 15. Banesektion. Vicetelegraf inspektø- 
ren. Tysk Konsulat. Et Fodfolkkompagni. Sessionssted. Raadhus. Ar- 
resthus. Statsgymnasieskole. Realskole. Højere Pigeskole. Private Sko- 
ler. Tuberkulosehospital. Sygehus. 2 Apoteker. Læger. Dyrlæger. Fat- 
tiggaard. Talrige Legater og milde Stiftelser: Alderstrøst, Gynderoths 
Stiftelse, Riggelsens Stiftelse, Doolmanns, Jurgensens og Svendsens Stif- 
telser. Kredshus med Museum. Havn (Nord- og Sydhavnen). Lodseri. 
Dampskibsstation. Toldsted. To Jærnbanestationer. Telegraf- og Stats- 
telefonstation. Postkontor. 

Den nordslesvigske Folkebank. Afdeling af Landmandsbanken og 
Handelsbanken. Nordslesvigsk Bank. Spare- og Laanekassen for Aaben- 
raa By. Amtssparekassen. Forsamlingshuset „Folkehjem" med Central- 
biblioteket. Hoteller. Gæstgiverier. 

Gasværk. Vandværk. Elektricitetsværk. Kalkværk. Fiskerier. Uld- 
spinderier. Farverier. Garverier. Maskinfabrik. Savskæreri. Cigar- og 
Tobaksfabrik. Orgelbyggeri. Maskinfabrik. Ml. Mejerier. Ølbryggerier. 
Mineralvandsfabriker. Bogtrykkerier. Udgiversted for „Apenrader Tage- 
blatt" („Gravensteiner Zeit."), „Haderslev Dagblad", „Heimdal", „Nord- 
borg Avis", „Nordsl. Good-Templar", „Nordslesvigsk Landbrugs- og 
Mejeri-Tidende". 

Paa Kirkcgaarden findes en .Krigergrav over 32 danske Soldater. 
Endvidere Mindestene over Rigsdagsmand Junggreen, Raadmand Bahn- 
sen, Advokat Bekker og Redaktør Fr. Fischer. Paa hans Mindestøtte 
læses: „I mørke Dage som i Dæmrings tiden stod Haabet lyst og kraftigt 
ved hans Side; gid saa det staa hos os, som endnu stride, og hjælpe os 



Frimenighedskirken. Aabenraa. 



.Folkehjem". Aabenraa. 



144 



AABENRAA AMT 



til Kampens Maal at naal" Blandt Udflugtstederne i den overordentlig 
smukke Omegn anføres: Knappen imod Nord, Farversmølle og Hjælm 
Skov imod Syd og Eliselund paa Fjordens Sydkyst. 

/% Lauridsen* 

Byens Areal (1921) ha: 1836. Steder (1921): 833. 

Befolkning Aar 1803: 2834. 1855: 4920. 1880: 6215. 1910: 7769. 1921: 7961. 

Vælgere tir Folketinget 1920: 3880. 

Vælgere til Landstinget 1920: 2836. 

S. R. 



AABENRAA AMTS LANDDISTRIKT I :R 

STATISTIK 

Andre Høstarcaler 



Areal: 

km* 766 

ha 76618 

Landeveje (1921) km 262 

Befolkning : 

1860 24 934 

1910 . 26942 

1921 27 106 

Befolkningstæthed : 

1860 pr. km* 3255 

1910 — 3491 

1921 r- 3539 

Folketingsvælger (1920) .... 12 211 

. Landstingsvælgere (1920) ... 9 068 

Arealets Benyttelse (1920): h« 

Hvede 1 149 

Rug 3773 

Byg 2 820 

Havre 7 144 

Blandsæd 3 167 



Kornarealer i alt. . . 18 053 

Kartofler 940 

Foderroer 3 774 

Sukkerroer » 

Andre Rodfrugter 199 



Rodfrugter i alt... 4 913 



Brakarealer 

Grøntfoder- og Græsningsareal. 

Haver 

Moser 

Skove 



Reinertrag pr. ha ') 



29 

1664 

25552 

373 

2096 

5287 

Mark 
15,6 



Høstudbyttet (1920): hkg 

Hvede 19972 

Rug 38798 

Byg 35638 

Havre 90981 

Blandsæd 41282 

hkg pr. ha 

17,4 

10,3 

12,6 

12,7 

13,0 



Hvede . . . 

Rug 

Byg 

Havre . . . 
Blandsæd 



Kreaturholdet (1920): stkr. 

Heste 7933 

Hornkvæg 45842 

Svin 19209 

Faar 4568 

Høns 101 139 



') »Reinertrag« er Udtrykket for den ubebyggede Jords gennemsnitlige Nettoudbytte. Ved 
Opgivelsen har man maattet holde sig til den tidligere administrative Inddeling. 

Svend Rode. 



KSbithui, $kl*g*afmiiar. 



» XahMnings^iolt 



f Sa&tlytm, Jfettl & SkJttrrcittaBtv* M Jlmiskontvi- 

7 97nj- ty Jlrrcsttms 27 Jfcndtlsbanbtn ffihal) 33 3ktnegaard fåmaaAanerneJ 

8 Banagaa-d 22 Candmandtba/ttun tflliali M Jfamm. SMspcft/alde 
aJUrSSItgc* 23<5ht. Xikoht XHh 37 9t,mp*mt//e 

70 Stotsake'e 2t ZWtwWA Jrrytnnia SHffhr. 38 XtdmkslnJit - fitrih 

7! Eadtrfabrik 23 &vosttbolig 39 SamfakibsaTaptdihon 

U JUssnmshawll* 2* 9tn sltioiftkt Sblktbank to SbldHammv 

73 S/vffans Jfcftl 27 Jfordslcjvigs iBank 47 Tfrt „åtnderport " 

M JMenp fif XwdB*r*a* 28 XaadTius K Bwnlund. Xmtrmndriotig 



I! 



146 AABENRAA AMT 



SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF P. LAURIDSEN 
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS- 

SEKRETÆR SVEND RODE 

SØNDER RANGSTRUP HERRED 

Bedsted S g. (662 Indb.) 268—91. Byer: Bedsted (152 In db.; K., Pg., 
Sk., Kro, And.-Mejeri, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst.), Maarbæk, Aren- 
drup, Arendrup VmL, Gravlund*, 0. Terp (Sk., Kro, Haandv., Købm., Jbst., 
Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Sivkro. — Omkring Arnaa findes gode Enge, ved 
0. Terp Plantage. Maleren Johan T. Lundbye, der dræbtes ved et Vaadeskud 
i Krigen 1848, ligger begravet paa Bedsted Kirkegaard. 

HeUevadS g. (935 Indb.) 355—166. Byer: Hellevad (296 Indb.; K., Pg., 
Sk., Ml., Læge, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Lille 
Hellevad, Hellevadmark*, Kløveres (Jbst.), Kloutoft (Sk., Kro, Haandv., Jbst.), 
Ørslev med Hellevad VmL, Hinderup, Hydevad, Lønholm (Jbst.), Muspyt, Golt- 
bæk. — Rangstruphøjlandet gaar ind i Sognet. Omkring Arnaas Tilløb, Susbæk 
og Rødeaa, findes Enge. Astrologen Niels Hellevad er født i Sognet 1564. 

E g v a d S g. (686 Indb.) 348—31. Byer Egvad (K., enlig; Jbst., Tlgst, Tlfst.), 
Hønkys (Sk., Kro, Haandv., Købm.) , Horsbyg, N. Hostrup (Sk., Kro, Forsmlgs- 
hus., Ml., Haandv., Købm., Jbst.) , Hostrup S. V. og Nørremark*, Øbening, Nykro. 
— Arnaas Bifloder løber gennem Sognet, der i det hele er fladt. Lidt Skov ved 
Øbening og Smaaplantager ved Horsbyg; Horsbyg store Mose. Sognet er Anneks 
til Hellevad. 

0. Løgum S g. (1829 Indb.) 869—181. Byer: 0. Løgum (K., Pg., Sk., Kro, 
Spk., Fattiggaard, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst.), 0. og N.mark*, And- 
holm, Lejrskov, Genner (Sk., Kro, Forsmlgshus, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst., 
Posteksp.), Hovslund og Hovslund Stationsby (123 Indb.; Sk., Kro, And.-Mejeri, 
ML, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Barslund, Grønnebæksgde., 
N. Hjarup (Sk., Haandv.), Rovbjerg (Sk., Kro, Haandv., ML, Jbst., Tlgst.), 
Rovbjergmark*, Damgde., Tyrholm. — Gaarde: Hovgaard (ML), Hejsselbjerg, 
Slivemølle, Lyngtoftkro, Faarehuskro og Sandkro ved Aabenraa — Foldingbro 
Landevej. — Det meget store Sogn har en vekslende Jordbund, imod Øst 
leret med Løvskove ved Hovslund og Genner, i den øvrige Del sandet med 
store Moser (Rolandsmose) og Heder, Lejrskov Plantage. Fra Knivsbjerg (97 m) 
til Pothøj gaar en Bakkekæde, og vestpaa ved Rovbjerg hæver Terrænet sig 
i Stenbjerg til 87 m. Sønderaa (til Gjelsaa) løber paa Sognets Nord-, Genneraa 
og Rødeaa paa dets Sydgrænse. Landskabet om den dybe Gennerfjord er roman- 
tisk smukt. — Forh. M.: Ca. 250 Oldtidsminder kendes, flere Dysser i Øst, deraf 
1 vest for Knivsbjerg delvis bev. Talrige Høje, bl. a. ved Rovbjerg, en mægtig 
Langhøj ved Hovslund, de fleste fra Bronzealderen. Jernalders Urnegrave, bl. a. 
en rig ved Knivsbjerg. Henimod Sydgrænsen et delvis bevaret Volddige med 
Grav: Ved Oksevejen ved Hovslund stod til 1864 en stor Runesten med Navnet 
Heirulfr. 

*) De efter Sognenes Indbyggerantal for 1921 anførte to Tal hidrører fra Folke- 
afstemningen d. 11. Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet lyske do. 



AABENRAA AMT 147 



RISE HERRED 

Løjt S g. (2424 Indb.) 1119—353. Byer: Løjt Kirkeby (522 Indb.; K., Sk., 
FattiggdL And.-Mejeri, Mir., Kroer, Haandv., Købm., Spk., Jbst., Tlgst, Tifst, 
Posteksp.), Løjt kloster (Pg.), Nørby, Dybvighoved*, Lammet sbjerg*, Sønder- 
skov*, Barsmark (Sk., Ml., Kro, Bageri, Haandv., Købm., Jbst.), Barsø, 0. (Sk., 
Ml., Kro), Bodum (Sk., Ml., Kro), Høgebjerg Gde.*, Dyrehave*, Skovby (Sk., 
Kro, Jbst), Stollig (Kro, Købm., And.-Mejeri, Jbst), Aabæk*, Stenbjerg Ml og 
Knappen* (Jbst), Fladsten*. — Gaarde: Rundmølle (Vml.), Vennelystkro, Løjt 
Færgekro. — Kirken har et smukt Alterskab fra 1520 med Fremstilling af Kors- 
fæstelsen. Den vestlige Del af Sognet er sandet med store Moser og nogen Hede, 
den østlige stærkt bakket (Høgebjerg, Blaahøj, de brune Bjerge) med Bække, 
Smaasøer og Enge i Dalene. Langs Bæltet og Aabenraa Fjord en Del Skov. Øen 
Barsø ligger 2 1 / 2 km fra Fastlandet Genneraa danner Sognegrænse imod NV. 
Knappen er et bekendt Forlystelsessted. Høgebjerg var en hertugelig Hoved- 
gaard, der udparcelleredes 1773. — Forh. M.: Dysser bevarede ved Genner Aas 
Udløb, nær Bugten, i Nørreskov og atter i Sønderskov, nær Havet. Under Bars- 
mark „Agerstenshøj", hvorfra Fund. Hellekisten „Myrpold" ved Skovby, nær 
Skarre Rev, unders. 1888. Forsk. Bronzealdersfund. Ved Bodum rigt Fund fra 
romersk Jernalder. 

Rise S g. (2014 Indb.) 736 — 401. Byer: Rise (K., Pg., Sk., Kro, Haandv., 
Købm., Jbst), Røde Kro, Stationsby (751 Indb.; Sk., And.-Mejeri, Ml., Spk., Grus- 
værk, Smøreksport-Forr., Kabelselskab, Tømmerhandel, Gæstg., Købmænd, 
Haandv., Jbst, Tlgst, Traadløs Tlgst, Tifst., Posteksp.), Brunde* (Sk., Kro, 
Haandv.), Rise — Hjarup (Sk.), Lund em p f Lunder upmark*, Dybvad, Mjøts (Sk., 
Kro, Købm.), N. Ønlev (Købm., Haandv.), Søst (Sk.). — Gaarde: Risegaard, Ny- 
mølle. — En Del af Sognet ligger i N. Rangstrup H. Omkring Rise — Hjarup 
findes Moser og Heder, øst for Rise og Søst Skove. Risegaard er Stamparcellen 
af en hertugelig Kammergaard, der udparcelleredes 1774. Ved Rise findes et 
Voldsted. 

Hjordkær Sg. (1085 Indb.) 510—154. Byer: Hjordkær (174 Indb.; K., Pg., 
Sk., Kro, Forsmlgshus, And.-Mejeri, Ml., Savv., Spk., Haandv., Købm., Jbst, 
Tlgst, Tifst, Posteksp.), Åarslev (Sk., Ml., Teglv., Alslev (Sk.), Kassø (Sk.), Ny- 
bøl (Sk., Haandv., Købm.) , Søderup (Haandv.) , S. Ønslev (Kro) . — Gaarde: 
Toldstedgd., Gallehuskro. — Den østl. Del af Sognet er bakket og har en Del 
Skov, den vestlige Del bestaar af flade Sandjorder, gode Enge. — Paa en Kongs- 
gaard i Søderup døde Sven Estridsøn 29 / 4 1076. Paa Tolstedgaard fandtes i det 
18. Aarh. en Bygning, der kaldtes „Kongehuset", fordi Kongerne der sommetider 
overnattede paa deres Rejser. 

BjolderupSg. (1584 Indb.) 639—212. Byer Bjolderup (K., Pg., Sk., Kro, 
Haandv.), Perbøl, Ingebøl, Bolderslev (523 Indb.; Sk., Kro, Haandv., Købm., 
ML, Spk., Forsmlgshus, And.-Mejeri, Maskinsnedkeri, Jbst, Tlgst, Tifst., 
Posteksp.), Bolderslevmark*, Nygaard*, Tre Kroner*, Gaaskær, Hjolderup 
(Haandv., And.-Mejeri), Mellerup, Raved (And.-Mejeri), Smedager (Sk., Haandv.) , 
Rebbøl, Todsbøl (Sk.), Vollerup (Sk., Kro, ML, Haandv., Købm.). — 
Sognet har Lerjorder med nogen Skov imod Øst, mod V. flade Sandmarker 
med Moser og Enge. Paa Urnehoved ved Oksevejen holdtes Sønderjyllands 
Landsting indtil 1524; paa Tinget skal Sorte Ploug have dræbt Kong Erik 

10« 



148 AABENRAA AMT 

Emune. — Forh. M.: I „Toppehøj" fremdroges 1827 et stort Fund fra ældre 
Bronzealder: Egekiste med Sværd, Dolk, Økse, Bøjlenaal, Kam, samt Træskaal 
og Dele af Dragt. Bjolderup Runestenen fra ca. 1225, „Ketil Urne ligger her", 
laa til 1717 foran Kirkedøren; fra 1841 i Kiel. 



LUNDTOFT HERRED 

Uge S g. (586 Indb.) 174— 165. Byer: Uge (K., Pg., Sk., Haandv., Købm., 
And.-Mejeri, Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Ugemark*, Lovtrup (Købm., Haandv.), 
Lovtrupmark* , Almstrup. — Gaarde: Legaard, Kastvraa, Favsbøl — Sognet 
har Vesteregnens Karakter med gode Enge omkring Ugebæk og Almstrupbæk; 
lidt Skov imod Nordøst. 

Ensted S g. (1286 Indb.) Byer: Ensted K. (enlig), Stubbæk (Pg., Sk., 
Haand., Købm., And.-Mejeri, Spk.), Lundsbjerg (Kro, Jbst.), Stubbækmark*, 
Styrtom (66 Indb.), Sølyst (Kro), Laksmølle, S.Hostrup (Sk., Kro, Haandv., 
Købm., Ml., Benkogeri, Jbst), Hostrupskov*, Eliselund (Badehotel), Røllum 
(Sk., Kro, Købm.), Torp. — Gaard: Aarup (284 ha). — Sognet er højtliggende, 
bakket og skovrigt imod Nord og Øst (Aarup Domæneskov) med maleriske 
Landskaber langs Aabenraa Fjord. Imod Syd omkring Hostrupsø er Jorden san- 
det og bakket, Byerne har store Moser. 1608 nedlagdes Aarup By og omdannedes 
til en Avlsgaard under Søgaard. 1725 købtes den af Hertugen af Augustenborg, 
gik 1852 sammen med Hertugens øvrige Gods over til. Staten og bortsolgtes 
(uden Bøndergods og Skove) 1863. Nord for Aarup skal der have staaet et 
Kapel „Helligsted". — Forh. M.: I Hostrup Skov en velbev. Runddysse med 
Kammer med stor Dæksten; andre Stengrave ødelagte, en fredlyst Dysse ved 
Liselund forvansket. 

Kliplev S g. (1821 Indb.) 748—187. Byer: Kliplev (459 Indb.; K., Pg., 
Sk., Købm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, Spk., Jbst., Tlgst, Tlfst., Posteksp., Mar- 
kedspl.) , Kliplevmark* , Aaretoft Parceller*, Bjerndrup (Sk., Kro, VmL, Haandv., 
Købm., Jbst, Tlfst), Bjerndrupmark* , Lundtoft* (Sk., Haandv., Købm., Kro, 
Jbst), Perbøl, Perbølmark*, Søgaard med Søgaardmark* (Kro, ML), Søgaard- 
hede*, Bjergskov* (Sk.). — Gaarde: Søgaard (946 ha), Holm, Aaretoft. — Sog- 
net, særlig Søgaardegnen, er et karakteristisk Randmoræne-Landskab med 
stenstrøede Skov- og Lyngbakker (Bjergskov 73 m), store Søer (Hostrup og 
Søgaard Sø), Moser, store Grus- og Mergellejer; Søgaard Skove og Aaretoft Stats- 
plantage. Kliplev Kirke (Set Hjælper) var i Middelalderen et berømt Valfartsted, 
og derfra stammer endnu Byens Markeder. Søgaard var Ahlefeldternes Hoved- 
sæde med et meget stort Bøndergods og talrige Hovedgaarde (Graasten, Lade- 
gaard, Grøngrøft, Fiskebæk, Kiding, Aarup, Kelstrup, Bøgskov o. fl.). Hele 
Godset bortsolgtes 1725. I Midten af det 18. Aarh. ejedes Søgaard og Aaretoft 
af Grev Schulenburg, der afskaffede Livegenskab og Hoveri og udparcellerede 
Aaretoft og delvis Søgaard. Ejeren af Søgaard har endnu Patronatsret til Kliplev 
Kirke, men ellers er Godsrettighederne ophævet 

Felsted S g. (2084 Indb.) 1108—106. Byer.: Felsted med Nordballe (296 
Indb.; K., Pg., Sk., Bank, Spk., And.-Mejeri, Haandv., Købm., Kro, Jbst, Tlgst., 
Tlfst., Posteksp.), Felstedskov* (Sk., Kro, Haandv., Felsbæk Ml., Krus Ml.), Fel- 
stedmark*, Grøngrøft, Køling (Jbst.), GL Skovbøl (Sk., Kro, Jbst), Ny Skovbøl 
(Tglv.), Skovbølgaard (Jbst.), Skovbølgaardsmark* , Svejrup, Traasbøl* (Sk. r 



1 

s 
i 

c 
□ 

L 
1" 

æ 2 

II 
j" 

I 
I 

I 
I 



150 AABENRAA AMT 

And.-Mejeri, Kro, Haandv.), Tumbøl (Sk., Haandv., Købm., Ml., And.-Mejeri, 
Jbst, Tlgst., Tlfst.), Tumbølmark* og -mose*, Slyngesten*. — Gaarde: Grøngrøft 
(330 ha), Kiding (502 ha), Skoubølgaard (116 ha). — Sognet har et meget bak- 
ket Terræn (Tastebjerg 74 m) af uensartet Beskaffenhed, snart leret, snart san- 
det og gruset, især mod Vest. Af Fertidens store Skove er kun Rester tilbage. 
Skoubølgaard er et gammelt Adelssæde, der i det 16. Aarh. tilhørte Paul Uk, 
senere Familierne Buchwald, Rantzau og Ahlefeldt; ved Søgaards Konkurs 1725 
gik det over i borgerligt Eje. Hovedgaarden Kiding dannedes 1716 af en nedlagt 
Landsby under Søgaard og købtes 1725 af Hertugen af Augustenborg; nu ejes 
den af Rosenørn-Lehn. Ogsaa Grøngrøft bortsolgtes fra Søgaard 1725. 

Varnæs S g. (1551 Indb.) 815—56. Byer: Varnæs (331 Indb.; K. enlig, Pg., 
Sk., Kro, And.-Mejeri, Haandv., Købm., ML, Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Var- 
næsløkke*, O. og N. Blaakrog*, Varnæsvig*, Naldtang*, Dyrbæk*, Bovrup 
(252 Indb.; And.-Mejeri, Kro, Ml., Købm., Haandv., Spk., Jbst., Tlgst, Tlfst., 
Posteksp.) , Bovrupmark*. — I Middelalderen var Varnæs Vig et vigtigt Færge- og 
Overfartssted til Øerne, her ligger endnu en Borgvold. Sognet ligger langs Aa- 
benraa Fjord og Als Sund, endende i Varnæshoved, Jorden er frugtbar, Domæ- 
neskoven Varnæs Tyk og andre Skovpartier. Nogle Smaaaaer løber igennem 
Sognet. Skovsø. Sognet har fra Arildstid været et selvstændigt Birk under Aa- 
benraa Amt. Allerede i Begyndelsen af det 18. Aarh. udskiftede Bønderne i 
Varnæs deres Jorder og flyttede de fleste Gaarde parvis ud paa Marken, hvor de 
endnu rindes med særegne Navne. Maleren Christoffer V. Eckersberg er født i 
Blaakrog t j 1 1783. — Forh. M.: I Varnæs Tyk flere Langdysser, deraf „Kæmpe- 
stenen", nær Stranden, fredlyst. 

Kværs S g. (1000 Indb.) 426—103. Byer: Kværs (330 Indb.; K., Pg., 
Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Spk., Ml., Bageri), Kværsballe*, Kværs- 
løkke*, Ladegaard skov* (Sk., And.-Mejeri), Fiskebækskov* , Tørsbøl (135 
Indb.; Sk., Kro, Forsmlgshus, Bageri, Ml., Købm., Haandv., Jbst, Tlgst, Tlfst., 
Posteks.). — Gaarde: Ladegaard (160 ha) og Parcelsteder derfra: Pug holm, 
Frifeld, Snurom (med Kro) osv. — Petersholm. — Sognet har et meget bakket 
Terræn, imod Øst af lermuldet, imod Vest af sandet Beskaffenhed. Paa Kværs- 
hede Indsande med dæmpede Klitter; mod Øst og Syd' Skove. Hovedgaarden 
Ladegaard var indtil 1725 den største Avlsgaard paa Søgaard Gods. Senere har 
den haft mange forskellige Ejere. Den udparcelleredes delvis i Midten af det 
18. Aarh., men danner endnu med de bortsolgte Parceller et Godsdistrikt. 

Adsbøl-Graasten S g. (1935 Indb.) 720 — 437. Byer: Adsbøl (K., Pg-, 
Sk., Kro, Ml., Haandv., Tglv., Jbst.), Graasten (1317 Indb.; Skoler, Læger, Ap., 
Forsmlgshus., Købm., Haandv., Kurhus, Hoteller, Missionshus, Banker, Spk., 
Jernstøberi, Lervarefabr., Bogtrykkeri, Elektricitetsværk., Jbst., Tlgst, Tlfst, 
Postkontor, Toldkontrol, Chefen for Grænsegendarmeriet), Nalmadsbro 
(Haandv.), Alnor (Kro, Bageri, Færge), Stengerodde (Ladeplads), Fiskenæs 
(Tglv.). Graasten Gods (Slot, Slotskapel, Ladegaard, Skovriderbolig), Fiskebæk 
(Jbst.), Ladegaardskov (se Kværs Sg.). — Gaarde: Graasten Ladegaard (300 
ha), Fiskebæk (360 ha), Bojskovgaard (271 ha). — Omkring Graasten ligger de 
parkagtige Skove: Dyrehaven, Roden, N. og 0. Stjerne. Flækken er opstaaet ved 
Graasten Slot paa Landtangen mellem Slotssøen og Sildekulen, en Vig af Nybøl- 
nor. Den rigt afvekslende Natur med Hav, Skove og Parker har gjort den til et 
søgt Udflugts- og Badested. Graastens ældste Ladegaard anlagdes af en Ahlefeldt 



AABENRAA AMT 151 

fra Søgaard i Midten af det 16. Aarh. 1700 opførte Fred. Ahlefeldt Slottet med 
pragtfulde Orangerier og Haver: 1725 købtes det af Hertugen paa Augustenborg, 
1757 nedbrændte det delvis og restaureredes, 1852 blev det dansk Statseje, men 
erhvervedes atter af den hertugelige Familie efter 1864. Nu er det igen dansk 
Statseje, Historikeren A. D. Jørgensen er født i Graasten 1840. 

RinkenæsSg. (1476 Indb.) 582—283. (Byer: Rinkenæs, Over- og Neder- 
(465 Indb.; K. enlig, Pg., Sk., Kroer, Fattigg., And.,-Mejeri, Bageri, Gartneri, 
Haandv., Købm., ML, Maskinfabr., Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkontor), A Inor (Tglv., 
Brendtoft (Tglv.) Dalsgaard* (Baadebyggeri) , Hovgaard og Markbæk*, Trappen 
(Fiskerleje 147 Indb.), Sandager (Dampskibsbro, Hoteller, Gartneri), Toft 
(Tglv.), Bækken (Sk., Kro, Haandv., Købm.), Munkemølle (Vml., Mejeri), 
Stranderød (Dampskibsbro, Røgeri), Volsballe (Kro, Jbst.). — Gaarde: Busk- 
mose (191 ha), Domæne; Benniksgaard (137 ha). — Rinkenæs, der er meget 
langstrakt, ligger i en skovrig, bakket og henrivende Egn ved Flensborg Fjord. 

Holbøl S g. (1564 Indb.) 598-^-279. Byer: Holbøl (K., Pg., Sk., Kro, For- 
smlgshus, And. -Mejeri, Bageri, Købm., Haandv., Jbst., Tlgst, Posteksp.), Unde- 
lev, Gejlaa, Gejlaamark* (Kro, Haandv.), Hokkerup (Sk., Kro, Ml., And. -Mejeri, 
Bageri, Sav sk., Tlgst, Tlfst.) . Rønshoved* (Dampskibsbro, Hotel, Gæstg.) , Høns- 
nap (Sk., Haandv., Købm.), Hønsnapmark* , Sønderhave* (Dampskibsbro, Ho- 
teller, Tlfst.), Oksenøerne, Kelstrupskov, Kelstrupmark* (Kro, Haandv.), Vils- 
bæk (Sk., Kro, Tlgst, Tlfst.), Vilsbækmark*, Øster Gejl (Tlgst), Hold bi (Kro). 

— Gaard: Koldmose. — Sognet har et bakket, tildels sandet Jordsmon med 
store Skove (Domæneskovene Kelstrup Skov og Kelstrup Plantage, Hokkerup 
Skov) og Moser. Gejlaa løber igennem Sognet,. der mod Syd grænser til Flensborg 
Fjord. Hovedgaarden Kelstrup, oprettet af en nedlagt Landsby, hørte indtil 
1725 under Søgaard, senere under Hertugen af Augustenborg, nu et Skovdistrikt. 

— Forh. M.: I Sognet har været en Del Stenalders Dysser, bl. a. ved Kelstrup 
og Hønsnap; nu kun Rester bev. 

B o v S g. (2602 Indb.) Bov Sg. 507—390, Frøslev Sg. 149—108. Byer: Bov 
(389 Indb.; K., Pg., Sk., Haandv., Købm., Spk., Tlgst., Tlfst), Valdemar stof t, 
Bovmark*, Frøslev (Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Tglv.), Frøslev- 
mark*, Paddeborg (47 Indb.; Kro, Ml., Savsk., Jbst, Tlgst., Tlfst, Posteksp., 
Toldsted), Kollund (Sk., Købm., Haandv., Ml., Tlgst, Tlfst), Kollund Badested 
(Hoteller, Tlgst, Tlfst., Tglv.), Kollund Øster skov, Kollundmark*, Kragelund* 
(Sk.), Faarehut (Jbst, Tlgst., Tlfst, Posteksp.), Krusaa (120 Indb.; Tlgst, Tlfst, 
Toldkontrol), Kidskelund, Kidskelundmark* , N.Smedeby (199 Indb.; Sk., Kro, 
Tlgst, Jbst, Posteksp., Haandv., Købm.), Vejbæk (Sk., Haandv., Købm., Ml.), 
Frydendal (Kro), Bommerlund (i Slogs Herred). — Gaard: Har kær. — Rigs- 
grænsen gaar gennem Bov Sogn og syd om Frøslev Bymark. Baade Bov og 
Frøslev hørte tidligere til Flensborg Amt, den sidste til Hanved Sogn. I Frøslev 
levede Folkedigteren Carsten Thomsen (1837 — 89). Frøslev Sand er nu delvis 
Statsplantage. Den 9. April 1848 stod Slaget ved Bov. Oksevejen gaar gennem 
Bov; n. f. Byen ses dens gamle Indhegning af Diger og Grøfter. Over Kaptajn 
Hegermann-Lindencrone, der faldt ved Bov (*/ 4 48) og begravet paa Aabenraa 
Kirkegaard, findes en Mindesten i Kirken. — Forh. M.: Enkelte Dysser endnu 
delvis bevarede, deraf et Kammer ved Kollund. Talrige Høje fra Sten- og Bronze- 
alder viser Egnens Betydning i gi. Tid. Ved N. Smedeby førromerske Urnegrave. 

— Der nævnes: Kongekilden og Haralds Dal. 



AABENKAA AMT 



FORTEGNELSE 



de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte 
Sogne i Aabenraa Amt hører. 





Sogn 


Skyldkreds 


Herred 


, 


Adsbøl— G masten 


Aabenraa Amts søndre 


Lundtofte 


2 

3 
4 


Bedsted 

Bjolderup 

Bov') 


— — nordre 

— — søndre 


Sønder Rangstrup 
Lundtofte 


5 
6 


S 


— --■ nordre 

— — søndre 


Sønder Rangstrup 
Lundtofte 


7 


Felsted 


- . - 


Lundtofte 


8 

9 
10 


Hellevad 
Hjordkær 
Holbel 


— — nordre 

— — søndre 


Sønder Rangstrup 

Rise 

Lundtofte 


11 
12 


Kliplev 
Kviers 


: : z 


Lundtofte 
Lundtofte 


13 


Løjt 


— — nordre 


Rise 


14 
15 


Rinkenæs 
Rise 


— — søndre 

— — nordre 


Lundtofte 
Rise 


16 


Uge 


— — søndre 


Lundtofte 


17 


Varnæs 


_ 


Lundtofte 


18 


Øster Løgum 


— nordre 


Sønder Rangstrup 



il 1 Flensborg Am 



ond paa Torvet i Lojt Kirkeby. 
(Kai Uldall lul. I 



' Hanmgaard f Jhttnnt JTm/a Sparth. 17 Villa .Stenborg' (Jnmiiien Mbmma S/rMst) 

r tandingsbro 10 Xreditbarkcn 18 Jlldmrdonahjem 

3 XuritoM tf Sbithus , Silegrafyt 19 Jlrwilflua 

* Svarten Santi II Jbmmuntkontor 20 Jdimmuntslro/e 

å AUiMhMmwM t33bl*at 31 SvAionior 

6 Jfandttshink U Bern rast, I K^poTek 

<S Jfissionihje"i ZSfrnsHbotlg 

V -Jtogtskoh t* Mrtk 



TOTCTOTO 



HOJEB, 



LOGUMKLOSTEB. 



S 






MwaWHf rf «j&«££Jw 



Tender efter Thealrum urbitim (16. Aarh.j. 



TØNDER AMT 

TANDER KØBSTAD 

Ligesom Haderslev er Tønder opstaaet ved en Broovergang, der gen- 
nem et uvejsomt Terræn knyttede Vestslesvigs Oldtidsveje sammen. 
Sladen er bygget paa en lav og lille Gestø ved Vidaa 13 km fra Vester- 
havet, men i nærmeste Tilslutning til det høje Land imod Nord. Før 
Inddigningen 1554 naaedes denne af Vesterhavets daglige Flodbølge, 
vestpaa var Vidaa en sejlbar Strøm, der skilte de frisiske Udlande fra 
Højer-Tønderegnen, medens dens talrige Bifloder umiddelbart syd for 
Byen nærmede sig saa stærkt til hverandre, at der her, støttet til Gest- 
fyggen Ubjærg — Sæd, kunde bygges en forholdsvis kort Forbindelses- 
vej over de omliggende Marsk- og Sumpstrækninger. Derved blev den 
wnlalte et Færdselscentrum, og Tønder opstod med sine tre Broer, 
hvoraf den ene førte sydpaa over Vidaa, de to andre over et mindre 
"andløb nord- og østpaa til Ribe, Løgumkloster og Haderslev. I sine 
topografiske Grundtræk minder hele Anlægget stærkt om Haderslev. 
Ogsaa Tønder var i sin Oprindelse en Færdsels- og Søfartsby og fører 
endnu et sejlende Skib i sit Vaaben. 

Byens Anlæg gaar tilbage til en ukendt Fortid. Da vi historisk lærer 
"fen at kende, hørte den til Ribe Bispelen, der allerede i det 12. Aarh. 
strakte sig ned ti) den nuværende Rigsgrænse. Da var den allerede en 
anselig Købing. I Valdemar Sejrs Tid havde den flere Kirker og to 



154 TØNDER AMT 

Klostre; kort efter fik den af Ribebispen sin lybske Stadsret, stadfæstet 
af Hertug Abel 1243. Omtrent paa samme Tid omtales Byens Slot, der 
i Modsætning til Møgeltønder Hus kaldtes Lille Tønder, et Navn, der 
maaske med Urette ogsaa er blevet overført paa Staden. Slottet laa i 
Byens sydvestlige Udkant og var stærkt befæstet med Taarne og Grave. 
I den yngre Middelalder var det Vestslesvigs Hovedborg, og i de sam- 
tidige Kampe om Sønderjylland maatte By og Slot gennemgaa Landets 
almindelige Lidelseshistorie, som her ikke kan skildres. Det følger af 
sig selv, at Byen under Reformationen mistede sine to Klostre, hvoraf 
det ene er sporløst forsvundet, medens det andet omdannedes til et 
Hospital og Vajsenhus, som endnu bestaar. Ogsaa dens gamle Kirker 
forsvandt; den nuværende Kristkirke, der tidligere kun vår et Kapel, 
er opført 1591 og udmærker sig ved rig indre Udsmykning. 

Efter Hertug Hans d. Æ.s Død 1580 kom Tønder til den gottorpske 
Andel, og under de fjendtlige Hertugers Styrelse lagdes Grunden til den 
Uvillie imod Danmark, som i de sidste Slægtled har præget Byens 
danskættede og dansktalende Befolkning. Paastanden om, at den op- 
rindelig er et frisisk Anlæg, har slet intet for sig. — Gottorperne for- 
drevet fra Slesvig 1713, og efter denne Tid mistede Slottet sin militære 
Betydning og afbrødes 1750. Nu staar kun tilbage et Porthus, der an- 
vendes som Fængsel. 

Ved Vidaaens Overdigning 1554 sikredes Tønder mod Oversvøm- 
melser, men mistede sin Skibsfart og Søhandel; en Udhavn ved Lægan 
viste sig uden Betydning, og kun Baade kan nu gaa op til Byens Skibs- 
bro. I Slutningen af det 16. Aarh fik Tønder og Omegn en ret betydelig 
Kniplingsind u s tri, der holdt sig til op imod 1860 og var en ret betydelig 
Indtægtskilde. Senere, omkring 1720 — 30, blev Byen Midtpunkt for et 
stærkt pietistisk Røre, og Hans Adolf Brorson skrev her nogle af sine 
smukkeste Salmer. Ved Aar 1786 grundlagde Provst Balth. Petersen et 
af Rigets ældste Lærerseminarier i Byen, og dette har i den følgende Tid 
haft nogen Betydning for dens Næringsliv; men dette er dog hovedsagelig 
baseret paa de store Kvægmarkeder, som afholdes her Foraar og Efter- 
aar; en Strøm af Kvæg og Prangere gaar da igennem dens Gader og 
Stalde, og Lidkøbene drikkes i dens 50 Gæstgiverier og Kroer. I det 
hele har Byen ført en ret stillestaaende Tilværelse. Dens Grundplan fra 
1650 falder i det væsentlige sammen med det nuværende Gadenæt, og 
før Jærnbanernes Tid havde den kun med Hanefjed overskredet sine 
gamle Grænser. 1769 havde den 2584 In db, 1845: 2849, 1860: 3216, 
1900: 3900, og først umiddelbart før Verdenskrigen naaede den, støttet 
til dens to Jærnbanestationer, 5000 Indb. 



Den gamle Skole i Torvegade. 
(H ngo Miuhiessen tot.) 

Fra Tander. 



156 TØNDERAMT 

Tønder har en tiltalende Beliggenhed ved blinkende Aaer midt i 
grønne Enge, og trods hærgende Ildsvaader har den bevaret meget garn- 
melt og kønt. Arkitektonisk set er den Nordslesvigs interessanteste By. 
Dens Gavlhuse med Karnapper og Kviste virker dekorativt, og enkelte 
Patricier huse har bevaret Barok- eller Rokokoportaler af stor Skønhed. 
Ogsaa landskabeligt tager Byen sig ud, omgivet af smukke Anlæg og 
Spadseregange. Imod Nord og Vest ligger Nørre Borgdige, anlagt af 
Borgmester Richtsen for over hundrede Aar siden, og senere tilføjedes 
Sønder Borgdige, der over en smuk Holm og langs det udgravede Mølle- 
basin omslutter Byens Østside. 

Ved Folkeafstemningen d. 11. Febr. 1920 afgav Tønder 761 danske 
mod 2504 tyske Stemmer. 

I Byen findes følgende Myndigheder m. m.: 

Amtmanden over Tønder Amt, Provsten over Tønder Provsti, tillige 
dansk Præst ved Byens Kirke. Den tyske Præst ved samme. Magistraten 
(Borgmesteren, seks Raadmænd). Dommerne og Politimesteren for Tøn- 
der Købstad og Tønder, Højer og Slogs Herreds Rets- og Politikreds, der 
har Tingsted i Byen. Kreds- og Amtslægen. Amtsassessoren. Amtsforval- 
teren. Amt s land inspektøren. Amtsskolekonsulenten. Trafikinspektionen 
og Ingeniører ved Statsbanernes 11. Trafik sekt., 16. Banesekt. og G. Ma- 
skinsekt. — To Kompagnier Fodfolk og en Rytterafdeling. Kredshus. 
Arresthus. Statsseminarium. Statsgymnasieskole. Realskole. Højere Pige- 
skole. Danske og tyske Folkeskoler. Landboskole. 2 Apoteker. Læger. 
Dyrlæger. Sygehus. Kuranstalt for Nervesvage. Badeanstalter. Alder- 
domshjem. Tønder Landmandsbank. Nordslesvigs Bank. Filialer af 
Landmandsbanken og Handelsbanken. Den gi. private Spare- og Laane- 
kasse. Tønder Amts Sparekasse. Hoteller. Gæstgiverier. Eksportstalde. — 
Elektricitetsværk. Gasværk. Vandværk. Vandmølle. Bryggerier. Mar- 
kedsplads. Bogtrykkerier. Udgiversted for „Neue Tondernsche Zeitung", 
„Tondernsche Zeitung", Vestslesvigsk Tidende". 

Toldsted. To Jærnbanestationer. Telegraf- og Statstelefonstation. Post- 
kontor. 

Paa Nørre-Borgdige staar Møllgaards Statue af Borgmester Richtsen, 
ved Seminariet en Mindestøtte over dets Grundlægger, Provst Balth. Pe- 
tersen. P. Lnuridsen. 

Byens Areal (1921) ha: 942. Steder (1921): 650. 

Befolkning Aar 1803: 2579. 1855: 2909. 1880: 3637. 1910: 4807; 1921: 5129. 

Vælgere til Folketinget 1920: 2216. 

Vælgere til Landstinget 1920: 1668. 

5. R. 



1 



TØNDER AMT 



TØNDER AMTS LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Andre Høstarealer 

Brakarealer 

Grøntfoder og Græsningsareal. 

Haver 

Moser 

Skave..' 

GeitDIalr. Mar 
Mark t 





Landeveje (1921) . . 
Befolkning : 


km 






Befolkningstæthed : 


rk ■ 






1921 





Folketingsvælge™ (1920) . . . 

Landsting svælgert (1920) . . 

Arealets Benyttelse (1920): 

Hvede 

Rug 

gy« 

Havre 

Blandsæd 



2151 

2 076 
2 054 
12 448 
9546 



4 252 
2563 
8 070 



Kornarealer i alt.. 

Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre Rodfrugter 



16 069 

1233 
2 895 



Rodfrugter i alt.. 



Reinertrag pr. ha 1 ). . 

Høstudbyttet (1920): "g 

Hvede 1122 

Ru« 41 201 



12,3 
13,6 
12,7 



Kreaturholdet (1921): sikr. 

Heste 11505 

Hornkvæg 70 561 

Svin 16 327 

Faar 18782 

Høns 104 781 

_.„. 4etloudbyile. Ved 

rat! ve Inddeling. 

Svend Rode. 



TØNDER AMT 159 



SOGNEBESKRIVELSER*) 

AF P. LAURIDSEN 
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS- 
SEKRETÆR SVEND RODE 

HVIDING HERRED 

Arrild S g. (772 Indb.) 382—72. Byer: Arrild (K., Pg., Sk., And.-Mejeri, 
Kro, ML, Haandv., Købm., Tlgst, Tlfst, Posteksp.), Øbjerg (Tlfst.), Y ester- 
gaarde (Kro), Roost (Sk., Kro, Haandv.). — Sognet har gode Enge omkring 
Bredeaas Bifloder. En Del af Lindetskov ligger i Sognet. Omkring Henning lig- 
ger store Hede- og Mosestrækninger med Indsande og Klitter. Heden er under 
stærk Opdyrkning og o. 400 ha er indtaget til Statsplantage. Ved Kirkebyen vises 
et Voldsted. Amtsforvalter Hans Rostgaard (1625 — 84) var født paa Roostgaard. 

Højrup S g. (862 Indb.) 393—103. Byer: Højrup (K. enlig, Pg., Sk., Kro, 
Haandv.), L. Højrup, 0, og V. Arnum (444 Indb.; Sk., Asyl, And.-Mejeri, Uld- 
spinderi, Haandv., Købm., Gæstgiverier, Spk., MarkedspL, Jbst, Tlgst., Tlfst., 
Posteksp.), Arnum Nykro*, Stenspæk*, Lindetskov* (Skovriderbolig). — Gaard: 
Gjelstoft. Denne var oprindelig en Landsby under Gram og Tovskov og købtes 
1638 af Chr. IV, der omdannede den til Forpagtergaard. Senere solgte Regeringen 
den, og nu er den Fattiggaard for Højrup og Spandet Sogne. — I Sognet findes 
Domænerne Lindetskov (386 ha) og Stensbæk Plantage. Den sidste bestaar dels 
af Ager og Enge, dels af Lyngheder og Indsande, ialt 802 ha, hvoraf en Del er 
tilplantet. Langs Gjelsaa ligger gode Enge, et Voldsted paavises. — Forh. M.: 
I „Lille Dragshøj" f. 1859 en Grav. fra ældre Bronzealder: en Egekiste med 
Mandsudstyr, Dele af Dragt, Dolk, Træskaal med Tinstifter. 

Spandet S g. (502 Indb.) 375—21. Byer: Spandetgaarde (K., Pg., Sk., 
Forsmlgshus, And.-Mejeri, ML, Haandv., Tlfst.), Spandet, Fjærsted (Jbst.), Fjær- 
sted Nørremark*, Mølleby, Spandet Kro. — I Sognet findes gode Enge langs 
Rejsbyaas Tilløb, langs Sognegrænserne en Del Hede, Rester af ældre Skov ved 
Fjærsted. Spandetgaard tilhørte Rantzauerne paa Høgsbro og udparcelleredes 
i Slutningen af d. 18. Aarh. — Forh, M.: En Række Oldtidshøje, deribl. „Nord- 
høj", i samlede Strøg Nv. — Sø, betegner gi. Færdselsveje, fortsat i Højrup og 
Toftlund. 

Roager S g. (555 Indb.) 433—18. — Byer: Roager Kirkeby (K., Pg., Sk., 
Forsmlgshus, Kro, Haandv., Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Roager (Sk., Kro), 
Ø.Aabølling (Jbst.), Vesterbæk (Kro). — Omkring Rejsbyaas Tilløb ligger gode 
Enge, i Sognet findes nogen Hede. Vesterbæk var tidligere en adelig Gaard un- 
der Høgsbro; nu udparcelleret. — Den smukke Tufstenskirke har som en ene- 
staaende Prydelse i et af Skibets Vinduer bevaret et sentromansk Glasmaleri af 
den hl. Biskop Villehadus (Villads). — Forh. M.: En Gravplads fra rom. Jern- 
alder er undersøgt ved Roager, en Boplads smst. 

Hviding S g. (590) 347—70. Byer: Hviding (K., Pg., Sk., Forsmlgshus, 
Spk.), Hviding Stationsby (119 Indb., Sk., Købm., Haandv., Kro, Jbst, Tlgst, 
Tlfst, Postkontor), Raahede (Kro, Haandv., Købm., Ml.), Endrup, Høgsbro 

*) De efter Sognenes Indbyggerantal for 1921 anførte to Tal hidrører fra Folke- 
afstemningen d. 11. Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet tyske do. 



160 TØNDERAMT 

(Spk.), Høgsbro Kro. — I Sognet Marskenge langs Havet, imod Øst betydelig 
Hede og nogle Plantager. Høgsbrogaard ejedes i d. 16. Aarh. af Familien Rosen- 
krantz, senere af Rantzauerne paa Lindeved, 1794 erhvervedes den af Kronen, 
udparcelleret — Den ejendommelige Tufstenskirke, der er bleven restaureret 
under Krigen, er nu kullet, men havde tidligere et højt Taarn med Tvillingspir, 
der styrtede sammen paa Reformationstiden. 

R e j s b y S g. (455 Indb.) 320—5. Byer: Rejsby: (K., Pg., Sk., Kro, And.- 
Mejeri, Jbst, Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Kærbølling, Haved (Sk.). — Rejsbyaa 
løber igennem Sognet, der har gode Marskenge mod Vest og Nord, nogen Hede 
i den østl. Del. Sognet er udsat for Havets Oversvømmelser. 

Brøns 9 g. (820 Indb.) 511—28. Byer: Brøns (206 Indb.; K., Pg., Sk., For- 
smlgshus, Kro, Vml., Købm., Haandv., Spk., Jbst., Tlgst., Tlfst, Posteksp.), 
Brøns Vml., Normsted, Havervad (Sk.), V. Aabølling, Astrup og Søndernas 
(Sk., Haandv., Købm.). — Sognet har betydelige Marskstrækninger ud imod 
Havet, Heder og Indsande imod Øst. Brønsaa snoer sig igennem Sognet. Enkelte 
Rester af fordums Skov findes og syd for Brøns Mølle Plantager. Astrupgaard 
var tidligere adelig Gaard. Fra Astrup Banke gaar det nye Havdige til Ballum 
og værner Ballum Marsk; et lavere Dige fører fra Astrup nordpaa til V. Aabøl- 
ling. 32 / 1 1849 overfaldt slesv.-holst Tropper enJSkare væbnede Bønder ved Brøns. 
Henved 50 Bønder nedhuggedes eller saaredes og mange toges til Fange. Nord for 
Brøns er rejst en Mindesten med Indskriften: „Ej Minde om en Glimredag, kun 
om et trofast Sindelag". — Kirken,- fra det 13. Aarh.s Begyndelse, er en af de 
anseligste blandt de af rhinsk Tuf opførte Kirker. — Forh. Af.; Adskillige Old- 
tidshøje tyder paa større Betydning i gi. Tid, maaske med Oldtidshavn. Ved 
Thinghøje har Hviding Herredsting nok været holdt en Tid i Middelalderen. 

Vodder S g. (876 Indb.) 481—31. Byer: Vodder (K., Pg., Sk., Forsmlgs- 
hus, And.-Mejeri, Frimenighed, Haandv.), Bjerkelev (Sk.), Gammelby, Nørre- og 
Søndermark*, Frifelt (Kro, Tglv., Haandv., Jbst, Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Aaoed 
Sk.), Gaansager (Sk., Haandv.), Sønder- og Østerhede*, Østerlund*, Holbæk. — 
Til Byerne hører gode Enge omkring Brønsaas Tilløb. I Sognet findes store Mo- 
ser og Heder, noget Egepur og Plantager. Den store Gaansager Hede er under 
stærk Opdyrkning, og Bebyggelsen er her meget spredt. Holbæk skal have været 
et Herresæde. — Forh. M.: Ved Bjerkelev er en Plads med Tuegrave fra fer- 
romersk Jernalder. 

Skærbæk S g. (1936 Indb.) 980—164. Byer: Skærbæk, Stationsby ved 
Vestbanen (652 Indb.; K., Pg., Frimenighedskirke, Forsmlgshus., Sk., Rsk., Læ- 
ger, Dyrlæge, Ap., Spk., 3 Banker, Ml., And.-Mejeri, Haandv., Købm., Bogtryk- 
keri, Hoteller, Gæstg., Elektricitetsv., Jbst., Tlgst, Tlfst, Postkontor), Medelby, 
Gesing, Hjemsted og Hundegade er særlig benævnte Dele af Skærbæk By. Mo- 
scbøl, Barsbøl, Ullerup, Gaardkrog, 0. og V. Gasse (Sk., Kro, Haandv., Købm.). 
K epslund. — Røgelstrømmen og Bredeaa begrænser Sognet imod Syd, hvor der 
findes gode Enge og Marsk, imod Øst Heder og Moser. Ved Bredeaas Munding 
ligger Værfterne af en forsvunden By, Husum eller Misthusum. Gravhøjene paa 
Gassebjerg har lidt meget ved Anlæg af Skyttegrave. — Kirkens Taarn er op- 
ført 1509. Fra Skærbæk Sluse er der Overfart til Rømø. — Forh. M.: Talrige 
Oldtidshøje, ved Øster Gasse 9 store i smuk, sluttet Gruppe, nærved 12 andre, 
fra Sten- og Bronzealderen. 



I« 

S o 

s- 

II 

* E 
|I 

.. £ 

-S" 



162 TØNDER AMT 

LØ HERRED 

Rømø S g. (699 lndb.) 514—92. Byer: Juvre (Kro, Haandv., Købm., Red- 
niDgsstat.), Toftum (Sk., And.-Mejeri), Bolilmark (Haandv., Købm.), N. Tvis- 
mark, S. Tvismark, Kongsmark (Sk., Læge, Strandfoged, Dampskibsbro, Bageri, 
Hotel, Haandv., Købm., Tlgst., Tlfst,, Posteksp., Sporbane til Badestedet Lakolk 
paa Vestkysten), Tagholm, Kirkeby (K., Pg., Sk., Kro., Haandv., Købm.), Ve- 
ster hedt, Vraaby, Sønderby, Østerby, Østerhede, Mølby (Købm., Ml., Tlfst), 
Dunby, Havneby (Færge til Ballum; Kro, Tlgst., Posteksp.) — Klitøen Rømø 
(80 □ km), vest for Bredeaaens Munding, bar imod Vest en vældig Forstrand, 
der oversvømmes ved Højvande, og bestaar for øvrigt hovedsagelig af Klitter, 
Heder og Moser. Langs Østkysten ligger en Strimmel Agerland, der værnes imod 
Sandflugten ved Tangdiger og Marehalms-Plantninger. Her ligger de fleste af 
Øens Smaabyer og spredte Bebyggelser. Imod Nordøst udfor Juvre-Kongsmark 
findes Marskenge, der stadig vokser. Tidligere gik Øens mandlige Befolkning til 
Søs, men efter Sejlskibenes Tilbagegang udvandrer de til fremmede Lande. 
1861 havde Øen over 1300 Indbyggere, nu kun 699. Fra Havneby er der Motor- 
forbindelse med Ballum. — Forh. M.: Ingen Oldtidsmindesmærker. 

B a 1 1 u m S g. (963 lndb.) 708 — 30. Byer: Ballum, den store By falder i føl- 
gende særlig benævnte Dele: V esterende, esterende, Mølleby, Baadsbøl, Husum, 
Harknag (422 lndb.; K., Pg., Sk., Kro, Færgegaard, Spk., Købm., Haandv., For- 
smlgshus, ML, And.-Mejeri, Tlfst., Posteksp.), Buntje, N ørrehus (Sk.), Rejsby 
(Haandv., Købm.), Lademark (ML), Kringelum*, Galgehøj*, Hedehusene*. — 
Fra Ballum sker Overfarten til Rømø. Sognet dannede tidligere Ballum Birk og 
havde en Del Skibsfart og Knipleri, som ganske er ophørt, Kirken er en meget 
anselig Tufstensbygning. 

Randerup S g. (203 lndb.) 130—8. Byer: Randerup (K. enlig, Pg., Sk., 
Kro, ML, Haandv., Købm., Tlgst.), Lunde*, Spindborg*, Rander uphede*. — 
Sognet ligger paa en lav Geststrækning, omgivet af Enge, og. har tidligere været 
udsat for Oversvømmelser. Salmedigteren Hans Adolf Brorson fødtes i Rande- 
rup Præstegaard 1694 og var Stedets Præst 1722 — 29. 

M j o 1 d e n S g. (348 lndb.) 227—7. Byer: Mj olden (K., Pg., Sk., Kro, 
Haandv., Købm.), Forballum (Forsmlgsbus, And.-Mejeri), Højbjerg*, Ottersbøl 
. (ML, Haandv.), Mj olden Færgekro. — Sognet ligger i Ballum Marsk paa begge 
Sider af Bredeaa. Ved Ottersbøl en Plantage. — Forh. M.: Ved Ottersbøl er un- 
dersøgt Grave fra ældre Jernalder. 

Døstrup S g. (991 lndb.) 536—28. Byer: Døstrup (343 lndb.; K., Pg, 
Sk., Kro, Haandv., Købm., Forsmlgshus, And.-Mejeri, Dyrlæge, Elektricitetsv., 
Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Drengsted (Sk., Haandv., Købm.), Lovrup (Sk., 
Kro, Haandv., Købm., Elektricitetsv., Tlgst, Tlfst.), Overby, Tevring (Tlgst, 
Tlfst), Vinum (Kro, Ml., Tglv., Haandv., Købm.). — Sognet er lavtliggende med 
sandede Jorder og gode Enge omkring Bredeaa. Lovrup Plantage. 

B r e d e S g. (1469 lndb.) 794—138. Byer: Brede (290 lndb.; Pg., Haandv., 
Købm., ML), Bredebro (321 lndb.; K., Sk., Haandv., Købm., Forsmlgshus, Gæstg., 
Kro, And.-Mejeri, Spk., Jbst, Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Bredemark*, Aaspe, Rum- 
merled*, Trælborg*, Svanstrup*, Storde*, Abterp (Sk., Haandv., Købm.), Borg 
(Sk.), Harres (Sk., Kro., Haandv., Købm., Tlgst), Harresmark* og -hede*, 
N.Vollum (Jbst), S.Vollum (Sk.), Vollummark*. — Sognet er i det hele lavt- 
liggende med sandede Jorder og gode Enge omkring Bredeaa. 



Gotisk Alterskab fra Hvidlog Kirke. 



Løgumkloster Kirke. 
(Elliot Hjuler leg.) 



164 TØNDER AMT 

Nørre Løgum S g. (1061 Indb.) 363 — 227. Byer: Nørre Løgum (Sk., 
Kro, Haandv., Købm., Ml.), Løgumbjærg* (Ml.) Tohede*, N ørrehede*, Lande- 
by*, Visbjerg* (Sk.), Kold kod*, Løgumgaarde (K., Pg., Sk., Kro, Haandv., 
Købm., ML, And.-Mejeri, Spk., Tglv.), Løgumgaardmark*, Ulstrup*, Torn- 
skov*, Téglgaard*, Løjtved (Sk.), Bjerndrup, Vester Terp (Sk.). — Gaarde: 
Faaregaard, Frydendal (Kro) . — Sognet der gennemstrømmes af Bredeaas Bi- 
løb, er højt og sandet imod Vest (Vognshøj 62 m), frugtbarere imod Øst. Om- 
kring Aaerne ligger gode Enge. Ved Tornskov findes nogle Skovrester, og Smaa- 
plantager er anlagt flere Steder. Den romanske Teglstenskirke har en Arkade- 
frise, der minder om en lignende Udsmykning paa adskillige af de ældste sjæl- 
landske Murstenskirker. — Forh. M.: Nær Brede Aa fordum talrige Bronze- 
aldershøje, deraf den mægtige „Vognshøj". Flere Fund, deraf et med smukt 
Bronzesværd og Guldarmring. 

Løgumkloster Flække og Landsogn (2125 Indb.) 776 — 569. Byer: 
Løgumkloster Flække med 1605 Indb. (Tingsted for Løgumkloster Birk og Lø 
Herreds Retskredse. Dommeren og Politimesteren for disse Kredse. — K., Pg-, 
Skr., Hoteli., Gæstg., Haandv., Købm., ML, Ap., Læger, Hosp., Spk., Bank, And.- 
Mejeri, Bogtrykkeri, Jbst, Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Asset*, Eltoft*, Tinggaard*, 
Faverby, Telt (Kro). Draved (Sk., Tlgst., Tlfst.), Ellum (Sk., Haandv., Købm., 
And.-Mejeri, Jbst.), Nybo, Damgaard (Kro) ,Ellummark*. — Cistercienserklosteret 
Løgum Kloster grundlagdes i 2. Halvdel af det 12. Aarh.; omkring det er Flæk- 
ken opstaaet, men nu er kun Kirken, der er under Restaurering, og en ringe 
Del af Klosteret tilbage. Flækken ligger i en flad og sandet Egn med store Kær 
og Moser. Dravedskov (238 ha) er Domæne; i det sidste Slægtled er der anlagt 
nogle mindre Plantager i Sognet (Jvf. Side 98 o. flg. samt Grpl. ad Side 152 b.) 

A bi 1 d S g. (996 Indb.) 402—219. Byer: Abild (K„ Pg., Sk., Kroer, Haandv., 
Købm., Ml.), Abildmark*, Høgslund (Kro), Kongsbjerg*, Travsted*, Sølsted 
(Sk., Haandv., Kro), V. Sølsted*, Tygskov, Tygskovhede* , Klienborg* (Kro), 
Vennemose (Sk.), 5. Vennemose*, Abildgaard (And.-Mejeri, Kro), Brodersgaard*. 
— Ved Sølsted findes meget store Moser. 

Visby S g. (673 Indb.) 415—48. Byer: Visby (296 Indb.; K., Pg., Sk., Fri- 
menighed, Forsmlgshus, Kro, Spk., And.-Mejeri, ML, Tglv., Brugsforening, 
Haandv., Købm., Jbst, Tlgst., Tlfst, Posteksp.), Nørreby, Ø.Gammelby (Kro, 
Haandv.), Mollerup*, Visbymark*. — Gaarde: Trøjborg (372 ha), Visby Hede- 
gaard (298 ha). — Sognet ligger øst for Sejersbæk, har gode Enge og tildels 
Lerjorder. — Trøjborg var i Middelalderen et betydeligt Herresæde, der ejedes 
af Familien Limbæk, erhvervedes af Dronning Margrethe og skænkedes til Ribe 
Bispestol. Med Reformationen faldt det tilbage til Kronen og bortforlenedes til 
Feltherren Daniel Rantzau. Efter hans Død købtes det af hans Broder Peter Ri 
og 1580 opførte han paa den middelalderlige Borgplads et prægtigt firfløjet Re- 
næssanceslot med Taarne og en vældig Portal. Senere kom det paa forskellige 
Hænder og købtes 1851 af Storbonden Knud L. Knudsen, der 1854 lod Slottet 
nedrive. Nu staar kun nogle anselige Murrester tilbage. 

Tønder Landsogn (555 Indb.) 154 — 73. Byer: L. Emmer ske (Bede- 
hus, Sk.) , Toft*, Korntved*, St. Emmerske (Kro, Haandv.) , Emmer skebjerg*, 
Tved*, Tønder Slots- og Frigrund* (160 Indb.). — Gaarde: Gørresmark (105 
ha), Hest holm (112. ha), Dyr hus. — Slotsgrundene, Gørresmark, Hestholm og 
Dyrhus hører i kirkelig Henseende til Tønder Købstad. Hestholm var tidligere 



en Kancelligaard. Gørresmark er 1786 skænket til Seminariet i Tender af Provst 
Balt. Petersen. 

Ubjerg Sg. (429 Indb.) 43-215. Byer: Vbjerg (K., Pg., Sk., Kro, 
Haandv.), Bremsbal*, Sæd (Sk., Kroer, Haandv., Købm.). — Sognet ligger i 
Vidaa-Lavningen paa en Gestaas, der øst for Sæd har gamle Klitter. Agerlandet 
er forholdsvis magert, Engene delvis Marsk. Vidaaens forskellige Arme er om- 
givet af Sommerdiger, men ikke desmindre oversvømmes Egnen ofte af Ind- 
vandet. Sæd er delvis en Gartnerby, der leverer Grønsager til Tønder. 

Møgeltønder Sg. (1318 Indb.) 712 — 113. Byer: Møgeltønder og Søn- 
derby (751 Indb.; K., Pg., Sk., Spk., Kroer, Haandv., Kebm., Forsmlgshus, And. 
Mejeri, Jbst., Tlgst., TlfsL, Posteksp.), Randerby, GalUhat (Kro, Haandv., 
Købm.), Lindskov (Vml., Ml.), Stokkébro* (Kro), Toghale, Nørtofte*, Ved 
Aaen* (Gde), Gammeldige* . — Gaarde: Schackenborg Slot og Ladegaard, Baade 
(109 ha, Domæne), Altona (Kro), Lægan (Kro). Desuden findes spredt i Sognet 
en Række større Gaarde paa indtil 100 ha, særlig „Ved Aaen". Af disse mærkes: 
Vetteranflod, Sødam, Kærsgaard, Brodersmark o. fl., der er bygget paa Værfter 
i Marsken og omgives af Haver og Trægrupper. .Ved Aaen" laa i Middelalde- 
ren Anflod Kirke, der gik. under i en Stormflod. — Møgeltønder var tidligere et 
eget Birk, og Retterstedet fandtes ved Tønder— Ribe gamle Landevej øst for 
Gallehus; derefter har denne By Navn. Schackenborg er den tidligere Borg 
Møgeltønder, der nævnes i det 13. Aarh. og allerede 1288 tilhørte Ribe Bispe- 
stol. Dronning Margrethe lagde det ligesom Trøjborg under Viborg Landsting. 
Feltherren Hans Schack gjorde 1670 Schackenborg til et Grevskab. Det 
besiddes nu af hans direkte Efterkommer, Hofjægermester, Amtmand for 



166 TØNDER AMT 

Tønder Amt, Lensgreve O. D. Schack. Møgeltønder Slotsgade bestaar af ven- 
lige Barokhuse med Karnapper og Kvist, overskygget af Lindetræer. I For- 
bindelse med Schackenborg Slot og Park danner Byen en herlig Oase i 
Vestlandet Gallehus Skov og Plantage. — Fork. Af.: Ved Gallehus fandtes de 
berømte Guldhorn 1639 og 1734, det sidste, korte, med Indskrift: Jeg Hyltingen 
Lægast gjorde Hornet. Mindestene, opsat af Schackenborgs nuværende Ejer. 



HØJER HEARED 

« 

Højer Flække og Landsogn (1573 Indb.) 293—700. Byer: Højer 
Flække (1125 Indb.; K., Pg., Sk., Læger, Dyrlæge, Ap., Sygehus, Banker, Spk, 
Ml., And.-Mejeri, Møbelfabr., Spinderi, Bogtrykkeri, HoteTL, Gæstg., Haandv., 
Købm., Markedspl., Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkont, Toldsted), Højer Sluse (Hotel, 
Jbst., Dampskibseksp., Tlgst., Tlfst.), Rud eb øl (Sk., Kro, Haandv., Købm., Fi- 
skeri, Tlgst., Tlfst.), N ørreværre*, Poppenbøl*, Gade* (el. Gat), Rudebølkog 
(Sk., Kroer, Haandv., Købm.), GL og Ny Frederikskog*. — Gaard: Hohenwarte 
(136 ha). — Ved Højer Sluse er der gravet en Kanal ud igennem Forlandet til 
Højer Dyb og gennem denne opretholdes en Dampskibsforbindelse med Øen 
"Sild. Rudebøl-, GI. og Ny Frederikskog er oktrojerede Koge, der styres af Ho- 
vedparticipienterne; de fleste af disse bor ikke paa Ejendommene, men i Køb- 
stæderne Tønder, Flensborg, Aabenraa osv. Kogene har derfor kun faa Indbyg- 
gere. Den af Kvader opførte Kirke har haft en mærkelig Blændingsdekoration, 
hvoraf der endnu er Rester paa Skibets Nordside. God sengotisk St Peterstavle 
og mærkeligt Korbuekrucifiks. (Jvf. Grpl. ad Side 152 b.) 

Daler Sg. (675 Indb.) 344—68. Byer: Daler (K., Pg., Sk., Kro, Haandv., 
Købm., Ml., Spk.), Daler-Østerby (Jbst., And.-Mejeri, Tlgst, Tlfst., Posteksp), 
Gerup (Kro, Haandv., Købm.), Østerby (Sk., Haandv., Købm.), Østerbymark*. 

— Terrænet i det hele lavtliggende langs den østlige Side af Sejersbækken med 
gode Enge. I Daler fødtes 1755 Arkæologen Georg Zoéga. 

EmmerlevSg. (952 Indb.) 563 — 89. Byer: Emmerlev (K. udenfor Byen, 
Sk., Haandv., Kro, Købm.), Kærgaarde (Ml.), S. Sejerslev (Pg., Sk., Haandv., 
Købm., Spk., Tlfst.), Hemme, Højkro, Højtoft (And.-Mejeri), N. Sejerslev (Sk., 
Haandv., Købm., Maskinf abr.) , V. Gammelby, Duborg*. — Gaarde: Kogsbsl 
Ladegaard (195 ha), Søndergaarde (200 ha), Hemmegaard (108 ha). — De an- 
førte Hovedbyer danner en milelang, næsten sammenhængende Gaardrække. 
Den vestligste Del af Emmerlev kaldes Kleve; en Del af S. Sejerslev kaldtes tid- 
ligere Nyland. I Kirken findes en smuk Renæssanceligsten over Otto Rosen- 
krantz til Kogsbøl, en Broder til den fra Chr. IV's Historie bekendte Christofer R. 

— Kærgaard, Kogsbøl og Søndergaarde var tidligere adelige Sædegaarde; de 
to sidste ejedes i Begyndelsen af det 17. Aarh. af Familien Rosenkrantz, senere 
af Rantzau'er og Ahlefeldt'er. I Begyndelsen af det 18. Aarh. gik de over til Kro- 
nen, og Godset overdroges Bønderne i Arvefæste. Af Kogsbøl Herresæde findes 
endnu Tomter. Biskop Peder Outzen Boisen og Historikeren Niels N. Falck er 
født i Sognet. — Forh. M.: Talrige Oldtidshøje, fra Emmerlev til Koldby ca. 60, 
betegner en stor gi. Kystplads. I „Nøragerhøj" er fundet Egekiste fra ældre 
Bronzealder, med Sværd og Guldring. „Galgehøj" er endnu 5 m h. 

Hjerpsted S g. (222 Indb.) 136—20. Byer: Hjerpsted (K., Pg., Sk., 
Haandv., Købm., Tlfst.), Koldby. — Sognet grænser til Vesterhavet, og ud for 



TØNDER AMT 167 

Kysten ligger den ubeboede Jordsand. Paa Bymarken findes Spor af et Vold- 
sted. — Forh. M.: Tæt ved Hjerpsted en stor, endnu smuk Højgruppe, snarest 
fra Bronzealderen. 

S kast S g. (270 Indb.) 176—3. Byer: Skast (K., Pg., Sk., Kro, Haandv., 
Købm.), Skast hede*, -mark*. — Gaard: Aasgaard (180 ha). — Den vestlige og 
nordlige Del af Sognet er højtliggende og ret frugtbar, imod Øst ligger den 
store Skast Mose. Et Voldsted paavises. 

SLOGS HERRED 

Hostrup S g. (970 Indb.) 299—285. Byer: Hostrup (149 Indb.; K., Pg., 
Sk., Kro, Spk., Haandv., Købm.), Solvtg* og Solvig VmL, Jejsing (361 Indb.; 
Sk., Kroer, And.-Mejeri, Forsmlgshus, Ml., Jbst., Tlgst., Tlf st., Posteksp.) , Jejsing- 
mark*, Tidsholm*, Rør kær (Sk., Kroer, Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst, Posteksp.), 
Solderup, Solderupmark*. — Gaarde: Solvig (372 ha), St. Tønde (226 ha), For- 
pagtergaarde under Schackenborg. — Sognet har gode Enge langs Vidaaens for- 
skellige Tilløb. Omkring St. Tønde findes en betydelig Plantage. Solvig var en 
adelig Gaard, der i Middelalderen ejedes af de sønderjydske Adelsslægter Blaa 
og Gjordsen, senere gik den over i Rantzauernes og Ahlefeldternes Eje. 1693 
solgte Frederik Ahlefeldt den til Godsets Bønder, der igen solgte Hovedgaarden 
til Regeringen. Senere udparcelleredes den. Hovedparcellen tilhører nu Lens- 
greve Schack Schackenborg. Ogsaa St. Tønde var i ældre Tid en adelig Gaard. 

Burkal S g. (1712 Indb.) 445—422. Byer: Burkal Kirke (enlig), Burkal 
(Pg., Sk., Haandv., Købm.), Saksborg (Kro, Ml.), Skovhus (Kro), Bov (Kro, 
Ml., Haandv., Købm., Cementf abr.) , Bylderup-Bov (Jbst, And.-Mejeri, Post- 
agentur, Tlfst.), Grøngaard*, Jyndevad* (Sk., Kro, VmL, Haandv., Købm., 
Mejeri, Tlgst., Posteksp.), L.Jyndevad, Lunde (Kro, Haandv.), Lyder sholm 
(Sk., Haandv.), Lyder sholmmark* , Nolde, Rends (Sk., Kroer, Spk., Vml., 
Haandv., Købm., Mejeri), Rendsmark*, Stade, Aabøl, Stemmild, L. Tønde (Kro). 
— Gaarde: Grøngaard (216 ha), Popersmark (146 ha), Vraagaard (111 ha). — 
Sognet gennemstrømmes af Grønaa og Sønderaa, hvis Tilløb danner Lande- 
grænsen. Terrænet er fladt og sandmuldet, Engene gode, især vestpaa. Grøn- 
gaard byggedes 1574 af Hertug Hans den Ældre i et Skovkær; den udparcelle- 
redes 1793. Vraagaard var i gammel Tid en Adelsgaard, der erhvervedes af Lø- 
gum Kloster. 

Tinglev S g. (2129 Indb.) 448—582. Byer: Tinglev Stationsby (974 Indb.; 
K., Pg., Sk., Højsk., Læge, Dyrlæge, Ap., Bank, Spk., Haandv., Købm., Ml., 
Gæstg., Elektricitetsv., Jernb., Tlgst., Tlfst., Postkont.), Vippel*, Broderup (Sk., 
Købm., "And.-Mejeri), Broderupmark* (Kro), Eggebæk (Sk.), Eggebækmark*, 
Dybbølgde*, Lundbæk*, Skelbæk*, Kravlund (Kro, Haandv., Købm.), Krav- 
lundmark*, Hedegaard*, Sofledal* (Sk.), Stoltelund, Bajstrup (Sk., Kro, Købm., 
Jbst.), Gaardeby (Kro), Gerrebæk* (Kro), Terkelsbøl (Sk., Kroer, And.-Mejeri, 
Jbst.). — Tinglev er Krydsstation for den nordslesvigske Længdebane og Tøn- 
der — Sønderborg Tværbane. Sognet har overvejende Sandmarker med store 
Kær- og Engstrækninger. Stoltelund Gods hørte indtil 1725 til Søgaard og ud- 
parcelleredes 1786. — Forh. M.: Vest for Tinglev Sø laa Volddiget: Olgerdiget, 
Holger Danskes Dige, af uvis Ælde. 

Bylderup S g. (874 Indb.) 348—204. Byer: Bylderup (291 Indb.; K., Sk., 
Kroer, Forsmlgshus, And.-Mejeri, Spk., Haandv., Købm., Jbst. (Bylderup Bov), 



168 TØNDER A MT 

Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Bylderupmark*, Bredevad (Sk., Kro, Haandv., Købm.), 
Nymølle*, Daborg, Søllingvraa* (Vml.), Fredstrup, Julianeborg*, Hajttrup, Haj- 
strupgaard* (Kro), Hedt, Hedsgde*, Landemark* (Pg., Ml., Kro, Haandv., 
Kebm.), Sottrup (Kro, Købm.), Sottrupmark*. — Gaarde: Hajstrupgaard {157 
ha). — Slogsad, Grenaa og Hvirlaa løber igennem Sognet, omgivet af smalle, 
men gode Enge; Agerjorden er mager, tildels ringe. Hajstrupgaard tilhørte 
1524 Herredsfoged Niels Henriksen, der paa Urnehoved Ting talte imod Kong 
Christian II og derfor blev forfulgt af Bønderne. Til Belønning skænkede Fred. I 
Gaarden visse Friheder. Paa Reformation stitien var Karlsvraa en adelig Gaard. 

RavstedSg. (1044 Indb.) 354—236. Byer: Rausted (406 Indb.; K., Pg., Sk., 
Haandv., Købm., Kroer, Spk., Dyrlæge, Ml., Tlgst, Tlfst., Posteksp.,), Ravsted- 
mark*, Fouerup (Sk., Kro., And.-Mejeri, Missionshus, Haandv., Købm.), Havsted 
(Sk., Haandv.), Storm sgaarde*, Hornse*, Høgsholt*, Hynding, Hyndingholm*. 
Julianeborg*, Korup (Sk., Haandv.), Hessel, Si. og L. Kniusig*. — Hvirlaa 
flyder igennem Sognet, der har tildels frugtbare Sandjorder og gode Enge; en- 
kelte Smaaplantager. 

Højst S g. (877 Indb.) 282—203. Byer: 0. Højst (K., Pg., Sk., Kro, And.- 
Mejeri, Spk., Ml„ Tlgst., Tlfst., Posteksp.), V. Højst*, Alslev* (nord og syd for 
Aaen. Sk.), Alslev Kro (Jbst.), Alslevvraa*, Bøgvad*, Holm, Mosbøl, Søvang. 
— Gaard: Ellehus (130 ha, Domæne). — Sognet, der hovedsagelig ligger mel- 
lem Arnaa og Hvirlaa, bar dels sandede, dels lermuldede Jorder og gode Koge 
langs Aaerne. Vest for Alslev ligger den store Alslev Mose med Indsande. 



Elliot Hjuler: Schackenborg, Tander A 



TØNDER AMT 



1C9 



FORTEGNELSE 



over 



de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte 

Sogne i Tønder Amt hører. 





Sogn 


Skyldkreds 


Herred 


1 


Abild 


Tønder 


Lø 


2 


Arrild 


Skærbæk 


Hviding 


3 


Ballum 


Tønder 


Lø 


4 


Brede 


Løgumkloster 


Lø 


5 


Brøns 


Skærbæk 


Hviding 


6 


Burkal 


Løgumkloster 


Slogs 


7 


Bylderup 


Løgumkloster 


Slogs 


8 


Daler 


Tønder 


Højer 


9 


Døstrup 


Skærbæk 


Lø 


10 


Emmerlev 


Tønder 


Højer 


11 


Hostrup 


Løgumkloster 


Slogs 


12 


Hjerpsted 


Tønder 


Højer 


13 


Hvidding 


Skærbæk 


Hviding 


14 


Højer Flække og Land- 








sogn 


Tønder 


Højer 


15 


Højrup 


Skærbæk 


Hviding 


16 


Højst 


Løgumkloster 


Slogs 


17 


Løgumkloster Flække og 




. 




Landsogn 


Løgumkloster 


Lø 


18 


Mjolden 


Skærbæk 


Lø 


19 


Møgeltønder 


Tønder 


Lø 


20 


Nørre Løgum 


Skærbæk 


Lø 


21 


Randerup 


Løgumkloster 


Lø 


22 


Bavsted 


Løgumkloster 


Slogs 


23 


Rejsby 


Skærbæk 


Hviding 


24 


Roager 


Skærbæk 


Hviding 


25 


Rømø 


Tønder 


Lø 


26 


Skast 


Løgumkloster 


Højer 


27 


Skærbæk 


Skærbæk » 


Hviding 


28 


Spandet 


Skærbæk 


Hviding 


29 


Tinglev 


Løgumkloster 


Slogs 


30 


Tønder Landsogn 


Tønder 


Lø 


31 


Ubjerg 


Tønder 


Lø 


32 


Visby 


Tønder 


Lø 


33 


Vodder 


Skærbæk 


Hviding 



Byen Sønderborg med Slottet efter Resen (17. Aarh.). 

SØNDERBORG AMT 

SØNDERBORG KØBSTAD 
Sønderborg er opstaaet omkring Slottet af samme Navn. Dette menes 
anlagt af Kong Valdemar I til Værn imod Venderne og blev kaldt Søn- 
derborg i Modsætning til det ældre Nordborg eller Als-Slot paa Øens 
Nordside. Slot og By nævnes første Gang 1253 og har senere haft fælles 
Skæbne i de sønderjydske Fejder og Stridigheder, som her maa forbi 
gaas. Oprindelig hørte Als ikke med til Hertugdømmet Jylland; men 
efter Rigets Opløsning 1326 satte Hertugerne af Abels Stamme sig i 
Besiddelse af Øen og boede paa Sønderborg Slot, da Gottorp var pantsat 
til de holstenske Grever. Derefter var Slottet i lang Tid en af Sønderjyl- 
lands Hovedborge og som saadan stærkt befæstet, bygget paa en Holm 
umiddelbart sydvest for Byen ved Indløbet til Aissund og omgivet af 
Ringmure, Runddele og Voldgrave. Dets tunge Fløje med metertykke 
Mure var sammenbygget i en skæv Firkant og flankeret af nu nedbrudte 



Perlegade Nr. 68. Nørregade Nr. 53 og tig. 



Udsigt fra St. Jergensbjerg over Nørregade til Aissund og Sundeved. 
Senderborg. 

(Fotografier af Hugo Mallhlessen.) 



Udsigt fra Sønderborg 

Hjørnetaarne med Skydeskaar og andre Forsvarsværker. I det blaa 
Taarn mod Sydøst fandtes en Kongebolig, der benyttedes under Kon- 
gens Gæsteriophold paa Stedet, og det menes, at Kong Christ. II beboede 
samme under sit lange Fængselsliv fra 1532 til 49, i Grevefejdens Tid 
under Laas og Slaa. I en anden af Fløjene findes endnu det prægtige 
Slotskapel og de sønderborgske Hertugers Gravhvælvinger. 

Da Hertug Hans d. Y. efter 1571 kom i Besiddelse af AIs og Sunde- 
ved førte han Hof paa Slottet og forskønnede det yderligere, blandt an- 
det med store Haveanlæg østpaa hen til Sønderborg Ladegaard, Hoved- 
avlsgaarden i hans Godskompleks; men allerede 1667 maatte hans Søn- 
nesøn opgive Len og Slot paa Grund af Gæld; Frederik III inddrog begge 
Dele under Kronen, og efter den Tid benyttedes Slottet som Amtmands- 
bolig, efter 1850 som Kaserne. 

Trods sin gunstige Beliggenhed ved Aissund og det aabne Hav har 
Sønderborg delt de nordslesvigske Købstæders trange Kaar gennem Ti- 
derne. Først mod Slutningen af det 18. Aarhundrede kom der nogen Fart 
i dens Søhandel, 1806 havde den en Flaade paa 136 Skibe, og paa dens 
Værfter byggedes der en Del store Sejlskibe, som var Byens Stolthed. 
Dens frodige Opland paa begge Sider Sundet var ogsaa gunstigt for dens 
Opkomst, og 1856 satte en Pontonbro, „Fred. VII's Bro over Aissund" 
den 1 Forbindelse med Fastlandet. Under Preussernes Bombardement 
d. 2. April 1864 nedskødes en Femtedel af Byen, dens faa Patriciergaarde 
og karakteristiske Bindingsværkshuse lagdes i Aske, og Beskydningen 
d. 18. samme Maaned fuldendte Ødelæggelsen. Staden har ikke længere 
noget arkitektonisk Særpræg. 

Efter Afstaaelsen 1864 stod Byen længe-i Stampe, og selv dens Skibs- 
byggeri hørte op ligesom i Aabenraa. Et stort Fæstningsanlæg opførtes 



til Dybbel Banke. (Elliot Hjuler leg.) 



omkring den, men nedlagdes igen 1883. Først 20 Aar senere ændredes 
Forholdene. 1903 anlagdes en Marinestation ved Byen, store Kaserner 
opførtes med en Belægning af 3000 Mand, en stærk Indvandring syd- 
fra fulgte efter, og en hidsig Spekulation i Byggegrunde blev den nær- 
meste Følge. 1769 havde Byen 2602 Indb., 1803: 2761, 1845: 3300, 
1867: 5558, 1900: 5502, 1905: 7045, 1912: 11321. 

Den stærke Indvandring sydfra overvældede Byens danske Befolk- 
ning. Et Banksammenbrud og en dermed følgende økonomisk Krise 
svækkede yderligere Modstandskraften, og det danske Stemmeflertal 
ved Valgene var forlængst forsvundet. Ved Landdagsvalget 1908 sattes 
end ikke een dansk Valgmand igennem, og Byen erklæredes for tysk 
„durch und durch". Alt syntes tabt. Dog ogsaa Sønderborg naaedes af 
den danske Opgang sbølge. Gennem den nyoprettede „Folkebank for 
Als og Sundeved" styrkedes Broderskabet financielt, gennem Ungdoms- 
og Foredragsforeninger skabtes nyt Liv, og snart hævede Byens smukke 
Forsamlingshus sig som et vidt omkring synligt Tegn paa, at Genrejs 
ningstiden var inde. Ved Folkeafstemningen d. 11. Febr. 1920 blev der 
af den bosiddende Befolkning afgivet 1680 danske mod 1682 tyske 
Stemmer. 

I Byen findes følgende Myndigheder m. m.: 

Amtmanden over Sønderborg Amt. Provsten over Sønderborg Provsti, 
tillige Sognepræst ved Stadens danske Menighed. Den tyske Præst. Sæde 
for Søndre Landsret. Stadsadvokaten. Magistraten (Borgmesteren, tre 
Baadmænd og 20 Byraadsmedlemmer). Dommeren for Sønderborg Køb- 
stad med Nybøl Herreds Retskreds, do. for AIs Nørre og Sønder Herreds 
Retskreds, do. for en Del af Lundtofte og Vis Herreds Retskreds, Politi- 



Gammel Ganrd. 



mestrene for de samme Retskredse. Amtslægen for Sønderborg Amts- 
lægekreds. Amtsassessoren. Amtsforvalteren. Amtslandinspektøren. 
Amtsskoleknnsulenten. Vandbygningsinspektøren. 

Sønderjydsk Kommando. Garnison for 4 Komp. Fodfolk. Chefen for 
7. Udskrivningskreds. 

Raadhus. Amtstue. Statsgymnasieskole. Drenge- og Pigeborgersko- 
ler. Hertug Friedrichs Pigeskole. Rigshospital. Invalideskole. Amtssyge- 
hus, Set. Jørgens Hospital. Byens Sygehus. Apotek. Læger. Folkebanken 
for Als og Sundeved. Sønderborg Bank. Filialer af Landmandsbanken 
og Handelsbanken. Sønderborg Bys Sparekasse. Amtssparekassen. Ulke- 
bøl Sogns Sparekasse. Marineanlæg. Kaserner. Kurhus. Badested. For- 
samlingshuset „Sønderborghus". Hoteller, Gæstgiverier, Sømandshjem. 

Gasværk. Elektricitetsværk. Vandværk. Maskinfabrik, Jærnstøberi. 
Netfabrik. Oliemølle. Margarinefabrik. Tobaksfabrik. Bryggerier. Fiske- 
eksport. Bogtrykkerier. Udgiversted for „Dybbøl-Posten", „Graasten 
Avis", »Sønderborg Avis", „Sonderb. Zeilung". 

Havn. Pontonbro til Sundeved. Toldsted. Statsbanestation paa Sun- 
devedsiden. Privatbanestation. Telegraf- og Statstelefonstation. Post- 
kontor. 

Museet paa Sønderborg Slot bestaar af en Afdeling for kirkelig 



SØNDERBORG AMT 175 

Kunst m. m., „det romanske Kapel", en arkæologisk Afdeling, Dybbøl 
Samlingen (med gamle Vaaben, et stort Relief af Dybbøl Stillingen og 
danske og tyske Uniformer fra 1864), Marineafdelingen og en Kunst- 
samling. 

Staden ejer Sønderborg Ladegaard (Langenvorwerk, 328 ha). De 
bekendteste Udflugtssteder i Byens henrivende Omegn er Dybbøl Banke, 
Senderskoven og Hørup Hav. Overalt træffes Krigergrave. Paa Sønder- 
borg Kirkegaard hviler 219 danske Soldater og paa et Mindesmærke 
over danske, svenske og norske Faldne læses: „Hav Tak hver Broder 
kær; med Sorg og Smerte begrov vi eder her og i vort Hjærte." 

P. Lauridsen. 

Byens Areal (1921) ha: 541. Steder (1921): 938. 

Befolkning Aar 1803: 2761. 1855: 3997. 1880: 5863. 1910: 10042, 1921: 8533. 

Vælgere til Folketinget 1920: 4025. 

Vælgere til Landstinget 1920: 2490. 

S. R. 



SØNDERBORG AMT 



SØNDERBORG AMTS LANDDISTRIKTER 

STATISTIK 

Andre Høstarealer .. 183 

Brakarealer 1 265 

42 892 Grøntfoder- ogGræsningsareal. 10 921 

Haver 467 

Moser 80 

Skove 2801 



Areal: 

km' 

ha 

Landeveje (1921) km 

Befolkning : 

1860 

.1910 

1921 

Befolkningstæthed : 

1860 pr. km' 

1910 - 

1921 - 

Folketingsvælgere (1920) 

Landsting svalgere (1920) . . . 

Arealets Benyttelse (1920): 

Hvede 

Rug 

&::::::::::::::::::::::: 

Blandsæd 

Kornarealer i alt... 

Kartofler 

Foderroer 

Sukkerroer 

Andre Rodfrugter 

Rodfrugter X alt. . . 

') »helnerlrag« er Udirykket ft. _. 
Opgivelsen bar man maaltel bolde si« 



26 054 

27 795 
26 345 

6 073 
6 571 
6228 



14 778 

674 

3 617 



Reinertrag pr. ha ') . 



37,8 



Høstudbyttet (1920): bkg 

Hvede 47 847 

Rug 33102 

Byg " 81498 

Havre 106903 

Blandsæd 26 500 

hkg pr. hi 

22,0 

19,3 



Hvede 

Rug 

By« 

Havre 

Blandsæd . 



20,7 



Kreaturholdet (1921): stkr. 

Heste 6761 

Hornkvæg 31 817 

Svin 29812 

Faar 3867 

Høns 148 594 



deu ubebyggede Jord) gennem ud Uiae Nettoudbylti 



I den tidligere administrative Inddeling. 



Svend Rode. 



Kirkegade Nr. 8, Senderborg. 
(Hugo Matlhlenea lut.) 



ain'k 39 toldkammer 

+0 Sendenoo'-g Slat 

9 jnpofHicnaspirat 4 sve/ie */ Jfolel w Ronde*I' 

* Jfaseme 33 Jlmtssygetna « .Sf-vnd; JRfsionjAottl 

S Stotibanegaard 3* X&shxt U Slotemellen 

é Jtbto/ .SgååW & -Xelbu ** Sbadnui 

7 Skanse 2k JTatt/ .Sendeteaiglias' ts fbsttws og&legKifsia'ib'i 

" "tiJBhambrm' 37 Srifatbanegaard H Jipohtk 

33 Xai- og Badeanstalt 47 eentralhottlh! 

39 Pbfimewtm f.Jtk agSandteed *S andelsbanken (filial) 

30 tSendtrbc^g Sank 49 J&mmufleskoJe 

31 Jltnissparekasse 30 Statsskole 

73 Xare/int Jimalle Skele 33 Zandmandsbanken {filial) ål Slam - og Jirrtsthui 

HSBemeasgl ' 31 Sirklfieiltlooai* i? Sftngnåtrplads 

7S Jlmlmanasbotig og J&natee 3* Sil/tikanter 13 Jtbiel .Srlleeiie' 

V Museum 35 ående/bo/g Sys Spoivkasm S* Jlbttl .Xurkuset ' 

-■-''"-'■ jf Jfei-ofg og fagforenings/His 33 fasoa/M 

37 Jfbltl .Xssund' SS Skanse 

33 M/el .éeaderborg' 37 Xwn 



I 



11 



Dar.mirk IV. 2 



SOGN EBESKRI VELSER*) 

AF P. LAURIDSEN 
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS- 
SEKRETÆR SVEND RODE 

ALS SØNDER HERRED 

Augustenborg Flække (762 Indb.) 256—236. (Slotskirke, Sk., Ho- 
teller, Kro, Skibsbro, Ap., Læger, Haandv., Kebm., Elektricitetsv., Jbst, Tlgst, 
Tlfst, Postkt, Toldsted). — Augustenborg Slot er opført efter Aar 1651 af 
Hertug Ernst Gunther den Ældre paa Tomten af en nedbrudt Landsby Sta- 
vensbøl, som han købte af Kong Fred. III. Det ombyggedes 1770 — 76 og blev 
i Hertugfamiliens Besiddelse til 1852, da Hertug Christian August maatte over- 
drage alle sine slesvigske Besiddelser til den danske Krone. I Krigsaarene 
1848 — 50 var Slottet Lasaret, senere har det buset et preussisk Kvindesemina- 
rium. 1885 overdroges det til Hertug Ernst Gunther den Yngre og er nu atter 
dansk Statsejendom. I den henrivende Slotshave ligger „Palaiset", der tidligere 
benyttedes som Enkesæde. Augustenborg Ladegaard (237 ha) solgtes 1861, til- 
bagekøbtes af den preussiske Regering Aar 1900 og er nu atter dansk Domæne. 
(Jvf. Grpl. ad Side 184.) 

Ulkebol S g. (2350 Indb.) 1085—210. Byer: Ulkebel (K., Pg., Sk., Kro, 
Haandv., Kebm.), Ulkebal— Spang (Jbst., Kro), Ulkebøl Nørremark*, Vester- 
mark*, -skov*, Kllnting (Sk-, Kro, Elektricitetsv.), Stenholt*, Kær (Sk., Haandv., 
Kebm., Ml., Savsk., And.-Mejeri, Tlgst.), Ormstofte (Kro), Kær Vesiermark*, 
Sundsmark (574 Indb.; Haandv., Kro, Jbst., Posteksp.), Sønderskov* (Skov- 
riderbolig), Vollerup (150 Indb.; Kro, Spk., And.-Mejeri, Jbst.}. — Gaard: fløn- 
have (317 ha). — Sognet ligger mellem Augustenborg Fjord og- Aissund. Den 
nordligste Pynt kaldes Arnkilsøre, hvor Preusserne gik i Land d. *'/, 1864 og 
senere har rejst et Sejrsminde. I Sognet: Sønderskov, Arnkiel Frede-, og Fole- 
og Madeskov. Rønhave var i gammel Tid befæstet Herresæde og ejedes af Fa- 
milien Holck. 1590 købtes det af Hertug Hans den Yngre, kom 1667 til Kronen, 
overdroges 1764 til Hertugen af Augustenborg, "kom 1852 tilbage til Kronen 
og bortsolgtes. 1904 købtes Gaarden af den preuss. Stat Og er nu atter dansk 
Domæne. — Forh'. M.: Fra en Dysse ved Klinting er et større Stenalder sf und. 
Smukke Høje i Skoven. — Der findes en Del danske Kriger grave. 

Kegnæs S g. (970 Indb.) 593—16. Byer: Kegnæs Kirke (K., Pg., Sk.), 
Sønderby (Kro, Tglv., Tlgst., Posteksp.), Østerby (Kro, Ml., Haandv., Kobm.), 

*) De efter Sognenes Indbyggerantal (for 1921) anførte to Tal hidrører fra Folke- 
afstemningen d. Il.Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet tyske do. 
Fortegnelse over benyttede Forkortelser Åndes bagest 1 nærværende Bind. 



FRA SØNDERBORG AMT 



Gode i Augustenborg. 



Palæet i Augustenborg. 



Fra Augustenborg. 



Regnes Fyr (Als). 



Krigergrav i BtttTelkobbel (Sundeved). Udsigt langs Sydkysten nf Als. 



FRA SØNDERBORG AMT 



Stuehus i Vollerup (Als). 



Gaard i Sarup (Ah). 



Gaorden „Lakjeer" i Ullerup Sogn (Als). 



Gaard i Dybbøl. 



182 SØNDERBORG AMT 

Hjortholm* (Kro, And.-Mejeri, Haandv., Købm.), Midtkobbel*, Kongshoved* , 
Damkobbel*, V esterkobbel*, Grønmark* ell. Nygaard*, Bredsten*- (Sk.), Keg- 
næshøj* (Fyr, Lodsst., Tlfst), Lillekobbel*. — Kegnæs Sg. bestaar af Halvøen 
Kegnæs, der ved et smalt Drag (Drejet) er forbundet med Hovedøen. Den har 
ingen egentlige Byer, men er oversaaet med Gaarde og Huse, snart i smaa Sam- 
linger, snart helt spredte. 1610 ryddede Hertug Hans den Yngre Skovene paa 
Halvøen, byggede Kegnæs Kirke (der dog virker helt middelalderlig), anlagde 
Sønderby og Østerby samt Hovedgaardene Hjortholm og Nygaard. Disse gik 
senere over til Kronen og udparcelleredes 1765. Kun af Hjortholm er der be- 
varet en større Stamparcel (102 ha), som nu er Domæne. 29. Juni 1864 ud- 
skibedes den danske Hærstyrke paa Als fra Kegnæs. 

Lysabild S g. (1586 Indb.) 869—97. Byer: Lysabild (225 Indb.; K., Pg., 
Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst.), Lysabildskov* (Sk., Ml.), Mom~ 
mark (Sk., Haandv., Købm., Kro), L. Mommark (Ml., Tglv., Jbst.), Mommark 
Færgegaard (Kro, Badehotel, Jbst), Sarap (Haandv., Købm., Jbst.), Sarup- 
skov*, Skovby (168 Indb.; Kro, Jbst, Tlgst, Tlfst, Posteksp.), Skovbybatte*, 
Ny Pøl og Humbæk (Vml., ML), Vibøge og Fjelby (Haandv., Købm.), Vibæk 
(Vml., ML), Taskland (Ladeplads, Kro). — Gaard: Kegnæsgaard (207 ha). — 
Sognet er bølgebakket og skovløs!. Kegnæsgaard var et gammelt Adelssæde, der 
erhvervedes af Hertug Hans den Yngre. Han opførte et Slot, omgivet af Volde 
og Grave, men det er forlængst nedrevet 1667 kom Gaarden til Kronen, 1764 
til Hertugen af Augustenborg. 1857 solgtes den af den danske Regering. 

Tandslet S g. (1187 Indb.) 659—65. Byer: Tandslet (374 Indb.; K., Pg., 
Sk., Kro, Forsmlgshus, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Bank, Spk., Jbst, Tlfst, 
Posteksp.), Tandselle* (Sk.), Tandsgd*, Tandshede*, tandsholm* ,Tandsrgd* , 
Tandsskov* Stensgaard (Vml.), Svens Mølle (Vml.), Ertebjerg* (Kro, Haandv., 
And.-Mejeri), O. og N. Jestrup, Ertebjergskov*, Bleværk*, Lebøl (Sk., Kro, Ml., 
Haandv.), Lebølgaard (Ml.), Lebølløkke*. — I Tandslet By, der falder i for- 
skellig benævnte Dele (Neder Tandslet, Pilene, Boballe) findes Voldrester af 
gamle Adelsgaarde. 

Hørup S g. (1360 Indb.) 730—64. Byer: Hørup Kirke (K., Sk., Mir., And- 
Mejeri, Haandv., Købm., Jbst, Tlfst., Posteksp.), Hørup (Pg., Kro, Haandv.), 
Høruphav, Fiskerleje (325 Indb.; Dampskibsbro, Færge, Badehotel., Tlfst, 
Toldkontrol), Lambjerg (Haandv.), Lambjergindtægt*, -skov*, Majbøl (Købm., 
ML, Jbst), Majbølløkke*, Mintebjerg (Haandv., Købm., And.-Mejeri), Minte- 
bjergrye*, -hav*, Mjang, Mjanghøj*, Majled*. — Gaard: Majbølgaard (206 ha). 
— Sognet er højtliggende og bakket med Domæneskoven Lambjergindtægt Fra 
Høruphav gik en Del af den danske Hær over til Kegnæs den * 9 /e 1864. Kriger- 
grave. Majbølgaard oprettedes 1640 af 5 nedlagte Bøndergaarde, kom senere 
under Augustenborg og solgtes af den danske Regering efter 1852. 

Asserballe S g. (819 Indb.) 500—25. Byer: Asserballe (K., Pg., Sk., ' 
Kro, Ml., Haandv., Spk., Købm., Jbst, Tlgst., Tlfst.), Nørre og Sønder Asser- 
balleskov* (Sk., Kro, Haand., Spk., Købm., Pomose And.-Mejeri), Kettingskov* • 
(Haandv.), Snurom*. — Gaard: Vertemine (215 ha). — Sognet er bakket, højt- 
liggende og skovrigt. Høgebjerg 86 m. Munkegaard Voldsted. Om Vertemine se 
Ketting Sg. I Asserballe Præstegaard fødtes Digteren Herman Bang 1857. — 
Forh. M.: Smukke Stenalders Dysser i Strandskoven, deraf 2 store Langdys- 
ser, andre ved Sdr. Asserballe By. 



SØNDERBORG AMT 183 

Notmark S g. (1211 Indb.) 702—39. Byer: Notmark (K., Pg., Sk., 
Haandv., Købm., Spk., Jbst, Tlgst, Tlfst), Notmarkskou* (Sk.), Atmsted (Kro, 
Købin., Haandy.), .Helleved (Sk., Vml.), Frydendal (Kro), Taksensand (Fyr, 
Tlgst, Tlfst), Frederikshof Grd* (Kro), Katrød*, Naldemose*, Hundslev (355 
Indb.; Kro, Købm., Jbst), Fynshav (Sk., Højskole, Købm., Tlgst, Tlfst, Post- 
eksp., Toldsted). — Gaard: Rumohrsgaard (310 ha). — Sognet har store Skove 
(Nørreskov, Rumohrsgd.s Dyrehave) og maleriske Landskaber. Rumohrsgaard 
tilhørte Slægten Rumohr, før den købtes af Hertug Hans den Yngre. Senere er- 
hvervedes den af de augustenborgske Hertuger og kom 1852 til Kronen. Nu ejes 
den af en tysk Friherre. — Forh. M.: En Del Stenmindesmærl^er: 3 Langdysser 
og en Runddysse i Strandskoven, en Dysse i Krattet ved Katry („Trostene*). 
Fond fra yngre Bronzealder ved Helleved: Hængekar, Mands- og Kvinde- 
sager (Votivfund). Lave Høje ved Kystbrinken ved Nørreskov er antagelig fra 
Jernalderen. 

KettingSg. (776 Indb.) 391—86. Byer: K etting (270 Indb.; K., Pg., Sk., 
Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Spk., Jbst, Tlgst, Tlfst, Posteksp.), Bro 
(Haandv., Jbst), Bromølle (Kro, Marked), Blæsborg*, Blegbæk*, Krumum*, Se- 
belev (Sk., Kro), Osbæk*, Sebelevmark*. — Gaarde: Gammelgaard (421 ha), 
(Vml., Kro), Gundestrup (102 ha). — Sognet strækker sig tværs over Øen fra 
Ketting- og Sebelevnor til Lille Bælt Jordsmonnet er bakket med nogle mindre 
*Skove. Gammelgaard tilhørte i d. 16 Aarh. Familien Sture og købtes af Hertug 
Hans den Yngre. 1667 blev den kgl., men Fred. V. skænkede den til Hertugen af 
Augustenborg, og den kom 1852 med hans øvrige Besiddelser tilbage til Kronen. 
Gundestrup og Vertemine var Avisgaarde under Gammelgaard og delte Skæbne 
med den. Før 1864 bortsolgtes alle tre Gaarde af Regeringen, og Gammelgaard 
og Gundestrup ejes nu af tyske Besiddere. 



ALS NØRRE HERRED 

Egen S g. (1761 Indb.) 1041—58. Byer: Egen (K., Kro, Forsmlgshus, 
Haandv., And.-Mejeri), Egen Mølle (Vml., Kro), Dyndved (Sk.), Eistrup (Kro, 
Ml., Jbst), Østerholm* (Kro), Elstrupmark*, Guderup (394 Indb.; Pg., Sk., 
Kro, Spk., Jbst., Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Sjellerup, Nørreskov*, Stol- 
bro, Stolbronæs*. — Gaard: Lysholm. — Sognet er bakket og skovrigt. Paa 
Østkysten ud mod Bæltet den store Nørreskov; Dynd vedskov. Østerholm el. 
Helvedgaard var tidligere en adelig Hovedgaard og ejedes i lang Tid af Fami- 
lien Sture. 1583 købte Hertug Hans den Yngre den, 1723 kom den tilbage til 
Kronen, 1768 udparcelleredes den. Lysholm er Stamparcel. I Egen var Biskop 
Jørgen Hansen Præst fra 1845 — 89. 

Svenstrup S g. (1145 Indb.) 652—32. Byer: Svenstrup (205 Indb.; K., 
Pg., Sk., Kro, Forsmlgshus, Mir., Savv., Spk., And.-Mejeri, Jbst, Tlgst, Tlfst., 
Posteksp.), Himmark (Haandv.), Torp, Klingbjerg (Haandv.), Stevning (Sk., 
Kroer, And.-Mejeri, Købm., Haandv., Jbst), Stevningnor (Ladeplads, Damp- 
skibsbro, Købm.), Sønder- og N ørrelund* (Kro). — Gaarde: Hjortspring (74 
ha), Solbjerggaard, Gøllinggaard (Tglv.). — Sognet er stærkt bakket (Igebjerg 
63 m). En Del af Nørreskov og flere Smaaskove ligger ud mod Bæltet Hjort- 
spring (HarUprung, Melvedgaard) var et befæstet Adelssæde, der efter 1564 
erhvervedes af Hertug Hans den Yngre. 1722 kom det tilbage til Kronen og 



184/ SØNDERBORG AMT 

udparcelleredes 1771. Hovedparcellen Hjortspring ligger paa den gamle Borg- 
plads. — Forh. M.: I en lille Mose under Hjortspringkobbel er fremdraget et 
Fund af Vaaben m. m. liggende i og omkring en delvis bev. Baad, 14 m 1., fra 
ældre Jernalder. Skønt meget medtaget er det af Betydning, navnlig ved at være 
ældre end de andre sønder jydske Fund (Thorsbjerg, Nydam) af denne Art: Vaa- 
ben-Offerfund, som minder om Kamp og Folkebevægelser. 

Havnbjerg S g. (872 Indb.) 477—72. Byer: Havnbjerg (283 Indb.; K., 
Pg., Sk., Hnandv., Dyrlæge, Købm., ML, And.-Mejeri, Jbst.), Brandsbøl (Kro, 
Ml., Haandv., Købm.), Lavensby (Kro, Haand.), Købm.), Lunden med Maj 
Kro, Eismark. — Sognet er højtliggende og frugtbart, med Skov ud mod Bæl- 
tet. — Forh. M.: I Brandsbøl Skov 4 Langdysser; i en af dem en Jættestue. 

Oksbøl S g. (1113 Indb.) 614—105. Byer: Oksbøl (K., Pg., Sk., Kro, 
Haandv.. Købm., Jbst.), Broballe (Sk., Kro, Haandv., Købm., ML, And.-Mejeri), 
Mjels (Sk., Kro, Haandv., Købm., ML, Tlgst, Tlfst), Oksbølmark*, Broballe- 
mark*, -skov*, M jelsmark*. — Gaarde: Hardeshøj Færgegaard (Dampskibsbro, 
Tlfst.) , Mjelsgaard (88 ba) . — Sognet har et noget bakket Terræn med Skræn- 
ter ned mod de tidligere Indvige og Moser; Mjelssø og Bundsø er tørlagte Hav- 
dele. Paa Reformationstiden tilhørte Mjelsgaard Familien Holk, senere købtes 
den af Hertug Hans den Yngre og kom 1730 til Kronen. 1767 udparcelleredes 
Gaard og Gods. 

Nørborg (Nordborg) S g. (2157 Indb.) 1162—395. Kommuner: Nor- 
borg Flække, Holm og Pøl; de to sidste udgør tilsammen Nørborg Landsogn 
Byer: Nørborg (Nordborg) Flække (1035 Indb.; K., Pg., Sk., Rsk., 
Folkehøjsk., J'orsmlgshus, Ting- og Arresthus, Læger, Ap., Diakonissestat., Spk., 
Bankfilialer, Ml., Fabriker, Haandv., Købm., Bogtrykkeri, Hoteller, Elektrici- 
tetsv., Vandv., Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkt., Markeder), Holm (Sk., And.-Mejeri, 
Købm., Haandv.), Pøl (And.-Mejeri, Købm., Haandv.), Holmmark*, Rugløkke*, 
N ørreløkke*, Købing smark* , Augustenhof Parceller* (Fyr), Øster- og Vester- 
lund*, Dy vig ladeplads (Toldkontor). — Sognet omfatter den nordlige, skov- 
fattige Del af Øen. Stegsvig med Dyvig skærer sig fra Aissund dybt ind i Lan- 
det. Flækken Nordborg (i gi. Tid Købing) er opstaaet omkring Slottet, der var 
hygget paa en i Slotssøen. Det omtales allerede i det 12. Aarh. og kaldtes da 
Als-Slot, senere, til Forskel fra Sønderborg Slot, Nord- el. Nørborg. Efter 1564 
kom det i Hertug Hans den Yngres Besiddelse, og hans Slægt beholdt det til 
1730, da det gik over til Kronen. Det nedbrændte 1665, opførtes paany 1678 
og afbrødes delvis 1766, da Regeringen bortsolgte og udparcellerede Slot og 
Ladegaard. Nu staar kun en enkelt Længe tilbage; Slottet i ny Tilstand er be- 
stemt til Efterskole for Ungdom. Augustenhof var tidligere en hertugelig Lyst- 
ejendom. 

NYBØL HERRED 

Ullerup S g. (2177 Indb.) 1218—120. Byer: Ullerup (264 Indb.; K., Pg., 
Sk., Kroer, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Tlgst., Tlfst.), Filipsborg Parceller*, 
Avnbøl (264 Indb.; Sk., Gæstg., ML, Spk., And.-Mejeri, Jbst, Tlgst, Tlfst, Post- 
eksp.), Øster Avnbøl*, Avnbøl Sønder- og V estermark*, Avnbølgaard* , Blans 
(491 Indb.; Sk., Kro, Mejeri, Haandv., Købm., Tlgst.), Blansskov*, Blans Øster- 
mark*, Bojskov*, Bojskovskov* (Kro, Haandv.), Kobberholm*, Ruf as*. — 
Gaarde: Avnbølgaard (87 ha), Blansgaard (84 ha). — I Sognet adskillige Skove, 
deriblandt Domænen Avnbøl Sned. Ballegaard, Blansgaard. Lundsgaard og Fi- 




7 33dr*iefy'em 



tt Xettl .Jftigtaftnborg' 



SØNDERBORGAMT # • 185 

lipsborg tilhørte de sønderborgske Hertuger og er alle udparcellerede. Ballegaard 
kom senere til Grevskabet Reventlow Sandbjerg og tilhører endnu dette. Avn- 
bølgaard er en gammel Adelsgaard, der tilhørte Familien Holch, senere erhver- 
vedes den af Hertugen af Augustenborg og faldt 1852 tilbage til Kronen og bort- 
solgtes. 

Sottrup S g. (1464 Indb.) 795—103. Byer: Vester Sottrup (508 Indb.; K., 
Sk., Forsmlgshus, Kroer, Haandv., Købrn., Spk., Dyrlæge, Maskinværksted, Mir., 
Jbst, Tlgst, Tlf st., Posteksp.) , Øster Sottrup (Sk.) , Sottrupmark*, Sottrupskov* 
(Fiskerihavn, Kro, Tglv., Dampskibseksp., Tlfst.), Vester Snogbæk (Pg., Sk., 
Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Tlgst., Tlfst.), Øster Snogbæk (Elektrici 
tetsv.), Snogbæk Østermark* og Østerskou*, Sandbjerg Gods, Sandbjerggde.*, 
Sandbjergløkke*, Fuglsang*. — Gaard: N ørremølle. — Det frugtbare og 
smukke Sogn strækker sig langs den vestlige Side af Aissund og har nogen 
Skov, særlig Sandbjerg Storskov, hvorfra Preusserne d. 29 / 6 1864 gik over til 
Als. — Sandbjerg Gaard dannedes af Hertug Hans den Yngre af 4 Bøndergaarde 
og kom ved den sønderborgske Hertuglinies Konkurs 1667 til Kronen. 
1673 købtes Gaarden af Amtm. Conrad Reventlow, og da han 1681 op- 
højedes i Grevestanden, blev Sandbjerg Lensgrevskabet Reventlows Hoved- 
sæde. 1788 udparcelleredes Godset og Bøndergodset overdroges i Arvefæste til 
Brugerne. Paa Sandbjerg Palæ levede Sejrherren fra Fredericia til sin Død 
1858. 1 1864 anvendtes det til Lazaret. — Den sønder jydske Politiker H. P. Hans- 
sen er født 1859 paa Nørremølle. — Forh. M.: Fra Nydam Mose (1859 — 63) et 
stort Vaaben-Offerfund fra Folkevandringstiden, med en Egebaad, 24 m 1., 
Minde om Kamp og Folkebevægelser; et Fund af Sølvsager fra samme Mose 
er af lign. Art, men senere Tid, ca. 600. 

D y b b ø 1 S g. (992 Indb.) 562—57. Byer: Dybbøl og V. (K., Pg., Sk., Kro, 
Forsmlgshus, Spk., And.-Mejeri, Haandv., Købm., Tlgst., Tlfst), Dgbbøl-Banke* 
(Restaurat.), Dybbøl-Bjerg*, Dybbøl Ml (Museum), Søndermark*, Frydendal 
(Kro), Ragebøl (Sk., Kro, Jbst, Posteksp.), Ragebølskou*, Stougaard*, (Kro, 
Haandv., Vml.), Rander sg.*, Surløkke*, Raunskoppel*, Sandbjerg Ml. — Dybbøl 
er blevet navnkundig i vor nyere Krigshistorie, særlig fra Forsvaret i Vinteren 
1864. Paa og omkring Banken findes talrige Krigergrave, og i Dybbøl Mølle- har 
Omegnens Folk anlagt et lille Museum. Det preussiske Sejrsmonument Ter- 
rænet, paa hvilket Skanserne laa, er nu fredlyst som Nationalejendom. 

Nybøl S g. (741 Indb.) 442—34. Byer: Nybøl (161 Indb.; K., Pg., Sk., 
Haandv., Købm., ML, Teglv., Jbst, Tlgst., Posteksp.), Nybøl Nor* (Tglvr.), 
Nybøl Sned*, Vestermark*, Østermark* (Ml.), Stenderup (Frimenigheds K., 
Sk., Kro, Ml., And.-Mejeri). — I Sognet findes en Del Skov, særlig den kgl. 
Bøffelkobbel med meget omtalte Krigergrave. Nybøl Nor, der danner Sognets 
Sydgrænse, er omgivet af en Krans af Teglværker. — Forh. M.: Fordum rigt 
paa Stenmindesmærker, 1808 ca. 20, nu alle næsten borte. Nogle Høje, Ugl. 
medtagne, enkelte undersøgte 1921, med Fund fra ældre Bronzealder. 

Broager S g. (4699 Indb.) 2323—666. Byer: Broager (1065 Indb.; K., 
Pg., Sk., Hotel, Ap., Læger, Bank, Spk., Brugsfor., Ml., And.-Mejeri, Haandv., 
Købm., Trævarefabrik, Elektricitetsv., Jbst., Tlgst, Tlfst., Postkont), Mølmark, 
Broagermark*, Dynt (Sk., Kro, Haandv., Købm., Ml., Jbst.), Dyntmark*, Vem- 
mingbund* (Kro), Egernsund (Sk., Bageri, Haandv., Købm., Ml., Brugsforen., 
Tglvr., Gæstgv., Færgested, Dampskibseksp., Rederi, Tlgst, Tlfst., Posteksp., 
Toldsted), Renbjerg (Tglv.), Laagmade, Smøl (Kro, Haandv.), Gammelgab 



|g« . SØNDERBORG AMT 

(Haandv., Købm., Kro), filer (Sk., Haandv., Købm., Gawtgv., Tglvr.), Illermark* 
(Tglv.), Budiholm*, Briwmæt (Ladeplads, Dampskibseksp., Haandv., Købm., 
Badehotel, Kro), Skeide (Kro, Ml., Maskinbyg., Haandv., Købm., And. Mejeri, 
Jbst, Tlgsl., Tlfst, Poslelup.), Skodtbelmark* (Tglvr.). — Det store og folke- 
rige Sogn omfatter Halvøen Broager Land. Langs Kysterne findes en dna nogen 
Skov. Nybøl Nor og Broagersiden af Flensborg Fjord er kranset af en Række 
store Teglværker, der aarlig producerer mange MilL Mursten m. m. Krammark, 
Skeldegaard og Skodsbølgaard var hertugelig- send erborgske Avisgaarde, der, 
efter at de var kommet tilbage til Kronen, adparcelleredes 1785. Ved Smøl fin- 
des Rester af den gi. Skanse, „Smølvold". — Forti. M.: I Skjelde Skov nær 
Stranden en Langdysse, andre ved Dynt o. fl. St. forstyrrede. Høje langs Stran- 
den og i Skoven. 



Gray fra ældre Bronzealder paa Nybel Mark, set fra Nord - 
(Fol 1 Nat. Mus.) 



DYBBØL OG SØNDEBBOBG UNDEB KRIGENE 

(jvfr. Kortet ad Side 192). 
1658. 
Sundeved med Dybbøl er for os Danske hellig Jordbund. Naar de Navne 
nævnes, drages Tanken uvilkaarlig hen paa de to slesvigske Krige og især paa 
den sidste. Men det var i Treaarskrigen 1848 — 1850 ikke første Gang, at der 
fandt afgørende Kampe Sted her. I 1658, da Karl Gustav var gaaet i Land i 
Korsør (7. Aug.), paakaldte Frederik III ikke forgæves fremmed Hjælp fra 
Sverrigs andre Fjender. Hjælpen blev saa at sige ydet øjeblikkelig af en bran- 
denburgsk-østrigsk -polsk Hær, som under Kurfyrst Friedrich Wilhelm af Bran- 
denburg var samlet paa Gramsen af Poten og Brandenburg. 

Den bestod fornemmelig af Rytteri, var kampdygtig og ypperlig udrustet, 
og mange af Førerne og Soldaterne havde deltaget i Trediveaarskrigen. Disse 
Allierede, som provianterede paa dansk Omraade, blev en Svøbe for Jylland, i 
hvilken Landsdel de efterhaandea rykkede op. AIs var imidlertid besat af Sven- 
skerne. 1 Begyndelsen af November sendtes fra Haderslev et Par Eskadroner 
Rytteri paa et halsbrækkende Foretagende for ved et dristigt Kup at bemæg- 
tige sig Øen, idet de fra Sundevedsiden svømmede over til Sønderborg; men de 
Par Hundrede Ryttere, som det lykkedes at lande, blev næsten alle nedhuggede. 
Dette dumdristige Foretagende efterfulgtes af en vel forberedt Aktion af 
6,000 Mand, som blev sammendragne i Dybbøl Sogn over for Sønderborg. Kur- 
fyrsten kom selv fra Flensborg og tog Kvarter i Dybbøl. Den danske Viceadmiral 
Peler Bredal var disuden ankommen med 2 danske og 2 hollandske Skibe. Paa 



188 SØNDERBORG AMT 

Als stod Svenskerne med kun 2000 Mand under Generalmajor Aschenberg. De 
havde bl. a. besat Sønderborg Kirkegaard, og i Byens Gader havde de forskan- 
set sig, ligesom Sønderborg Slot holdtes. 

Overgangen over Aissund ved Sønderborg fandt Sted ved Daggry den 4. (14.) 
December under Beskyttelse af en heftig Artilleriild: 

I Afdelinger paa 300 Mand overførtes Fodfolket paa 17 Pramme, derpaa gik 
Rytteriet over, idet Polakkerne delvis skal være svømmet over til Hest. 

Samtidig beskød Bredal et udenfor Slottet liggende svensk Orlogsskib, hvor- 
efter han forsøgte at entre det fra Baade, ved hvilken* Lejlighed han saaredcs 
dødelig. Slottet holdtes af General Aschenberg med 1200 Mand; men Byen 
blev erobret, og de derværende svenske Tropper trak sig ind i Slottet som den 

5 (15) blev beskudt ogsaa fra en Skanse, der blev anlagt paa Sundevedsiden; 
men sit svære Skyts forsøgte Kurfyrsten forgæves at faa over til Sønderborg. 
Imidlertid kom nu tilmed en svensk Flaade paa 13 Orlogsskibe til Hjælp, og 
de danske og hollandske Skibe maatte fortrække ind i Flensborg Fjord. Den 

6 (16) Decbr. gjorde Aschenberg et Udfald, understøttet af en stærk Ild fra 
den svenske Eskadre; men han dreves tilbage. Den følgende Nat gik den sven- 
ske Besætning ombord i Flaaden og undveg den Katastrofe, som i det lange 
Løb maatte komme. Derpaa faldt hele Als i Hænderne paa de Allierede til For- 
del for Danmark. 

Erobringen af Als vakte stor Opmærksomhed, ogsaa i Polen, den fæstede sig 
i Sindene, saa at den blev til et samstemmende Udtryk for alt, hvad der over- 
hovedet blev ydet af krigersk Daad under Felttoget, cg „Alsacga", der snart 
tænktes liggende i Sverrig, snart anvendtes som en Betegnelse for den jydske 
Halvø eller endog hele Danmark, er den eneste danske geografiske Benævnelse, 
som blev almindelig kendt (jvfr. Rézniecki: „Polakkerne i Danmark"). 

I den Periode, som ligger imellem 1658 og den første slesvigske Krig, var 
Als og Sundeved kun indirekte bleven berørt af Krigene. 

I den store nordiske Krig (1700 — 1720) havde Sønderborgs Handelsflaade 
vel lidt meget gennem Opbringning ved svenske Kapere: men man tog sig 
sammen, og i 1795 var Handelsflaaden igen paa Fode og næst Flensborgs og 
Aabenraas den største i Slesvig. Sønderborg Slot, der 1667 faldt tilbage til 
Kronen, overlodes 1764 til Hertugerne af Augustenborg. I Krigene 1813 — 14 
var der Lazaret paa Slottet og i 1848 blev de ved Bov fangne Insurgenter fore- 
løbig interneret her, indtil de kunde overføres til København. 

1848—1850. 

Vi er nu naaet til et Tidsrum, i hvilket Als og Sundeved kom til at spille en 
afgørende Rolle i vor Krigshistorie, idet vi her havde en Flanke stilling, fra 
hvilken vi til Tider rykkede frem, og i hvilken vi til andre Tider forsvarede os. 

Als med Sønderborg var under Treaarskrigen stadig i de Danskes Besiddelse 
og led ingen nævneværdig Overlast; medens der ofte kæmpedes hinsides Als- 
sund, paa Dybbøl og i Sundeved, der afvekslende blev besat af Forbundstropper 
og Danske, og som blev Skueplads for Kampe, ved hvilke Befolkningen led 
meget. 

I 1848 ved Krigens Udbrud ankom General Schleppegrell med „venstre 
Flankekorps" til Sønderborg, og herfra marcherede han ind i Sønderjylland 
for at støde til den øvrige Hær under General Hedemann. Medens de Danske 
var borte, blev der paa Dybbøl Banke bygget Skanser, idet Egnens Beboere blev 



Sonne: Kamp i Dybbel (Treaarskrigen). 

benyttet dertil sammen med Soldater. Den 25. April om Eftermiddagen kom Ar- 
meen tilbage efter Slaget ved Slesvig. De ufærdige Skanser blev rømmede og vore 
Tropper trak sig over paa Als. Tyskerne tvang nu Beboerne til at hjælpe til 
med Sløjfningen af Skanserne. Dybbøl Kirke blev en Tid benyttet som Kvarter 
for tyske Soldater. — I Begyndelsen af Maj begyndte de Danske at arbejde 
paa et Brohoved paa Sundevedsiden ligeoverfor Sønderborg, hvilket Tyskerne 
forgæves søgte at forhindre. 

Den 28. Maj gjorde General Hedemann med 13,000 Mand et Fremstød der- 
fra over Dybbøl, som Følge af hvilket det kom til Fægtning i Sundeved. Fjen- 
den, der var underlegen, blev kastet tilbage. Under Retræten gennem Dybbøl 
forsøgte Tyskerne flere Steder at sætte Ild paa Husene, men den blev slukket. 
Om Aftenen tog General Hansen Kvarter i Dybbel Præstegaard. Senere, da hans 
Korps var bleven afløst, fik General Schleppegrell Kvarter der. 

Den 5. Juni paa Kongen af Hannovers Fødselsdag, søgte General Wrangel 
at tage Revanche for d. 28. Maj. Det lykkedes ham dog ikke at kaste de Dan- 
ske ud af Sundeved, skønt han angreb med 11 — 12,000 Mand under fialkett og 
Bo/ii'n. Schleppegrell s sejge dygtige Forsvar af Terrænet om Dybbøl bevirkede, 
at vore Reserver fra Als fik Tid til at naa over i rette Tid. Tyskernes An- 
greb blev afslaaet, og de forfulgtes. Under Kampen i Dybbøl By, slog flere 
Bomber og Granater ned i Omegnen af Kirken og sprang her. Beboerne skjulte 
sig dels bag Grundstenene i Husene, dels i Huler i Jorden, i Brønde osv. Folk 
blev iøvrigt beordrede til at rykke ud af deres Huse, og Størstedelen af dem 
flygtede over til Als, dels samme Dag, dels Dagen efter med Bohave og Kreatu- 
rer, saa at navnlig Dybbøl By fra 5. Juni til Høstens Begyndelse stod øde og 
forladt. — 

Efter denne Kamp afholdt Overkommandoen sig, ifølge Krigsministerens 
Ordre, fra offensive Foretagender paa denne Krigsskueplads. 

Dybbølstillingen opgaves, og kun Brohovederne holdtes besatte. Wrangel 
forblev med sin Hovedstyrke ved Flensborg. 



Mindesten fra 1848 ved Ringenæs over Mindesten paa Ny bel Kirkegaard, 

den første Faldne. „Minde over 20 tapre danske Soldaler 

(Pot.) faldne i Krigen 1864". 

(Fot.) 

Efter Vaabenstilstanden, som varede 7 Maaneder til 2. April 1849, begyndte 
Fjendtlighederne igen. I Vinterens Løb var Flankekorpset paa Als bleven for- 
stærket 

Vinteren- var streng, og Forbindelsen med Ab lod sig ofte kan med Vanske- 
lighed opretholde. Fjenden stod stadig paa Dybbølbjæig, General Krogh var 
nu Overgeneral over en Hær paa 41,000 Mand. Den skolde baade fra Nørre- 
jylland og fra Als rykke ind i Slesvig; men paa Efterretning om, at de tyske 
Rigstropper, 61,000 Mand under General Prittwttz, nærmede sig, blev Krigs- 
minister General Hansen, betænkelig. 

Den 3. April 1849 om Morgenen Kl. 4 1 /, begyndte imidlertid Tropperne fra 
Als at marchere over Aissund paa 2 Broer, og Fremrykningen over Dybbel 
fandt Sted. En fjendtlig Insurgentbrigade ved Adsbøl blev kastet tilbage og Hæ- 
ren rykkede videre mod Graasten; men ifølge Ordre fra Krigsminister Hansen, 
som befandt sig ved Hæren, men iøvrigt laa syg, maatte General Krogh: „intet 
aventurere", hvorfor han trak sig tilbage til Adsbøl. 

Den slesvig-holstenske Hær dannede Avantgarden for Rig stropperne. Den 
kommanderedes af General Bonla, som den 4. April rekognoscerede vor Stilling; 
den 5. blev han afvist under Angrebet ved Avnbøl. Den 6. angreb den han- 
noveranske General Wgnecken ved Ullerup, hvor Oberst Oluf Krabbe med 
underlegen Styrke viste ham tilbage. Glæden over denne Sejr blev straks øde- 
lagt ved Meddelelsen om Eckernførde-Aftæren, der endog virkede saa deprime- 
rende paa Krigsministeren, at han gav Overgeneralen Ordre til at føre hele Hæ- 
ren tilbage til Als. Der maatte lystres; dog blev der den 8. April efterladt 2 
Batailloner som Arrieregarde paa Sundeved siden. De besatte de to Brohoveder. 
Det var med Sorg at Hærens Ledelse maatte efterkomme denne Ordre. 

Skærtorsdag (5. April) og Langfredag havde Dybbølpræsten Karstensen 
holdt Gudstjeneste i Dybbøl, og han begravede om Lørdagen de i Træfningen 



Mindesien paa Sønderborg Kirkegaard. Hindesten paa Sønderborg Kirkegaard. 
.Denne Sten satte det danske Folk „Minde over Danske, Svenske og Nord- 
over trofaste Sønner døde for Fædre- mænd, faldne i Kampen for Danmarks 
landet i Aarene 1849—60—61. Sag i Aaret 1848." 
Guds Fred være med Eder!" (Fut.) 
trot.) 

ved Ullerup faldne Danske og Tyske paa Sottrup Kirkegaard. Og Paaskemorgen 
(8. April) stod han med Armeens Reserve ved Dybbøl Mølle og venlede paa 
Ordre til at gaa frem; men Toget gik tilbage over til Sønderborg. Fra Als 
sendtes ydermere en Del Tropper til Fyn. 

General Buloæ havde nu afløst General Krogh som Overgeneral. 

Besætningen paa Als blev den 15. April fastsat til 3 Brigader, en Kavalleri- 
division, 3 Feltbatterier og 1 Espingolbatteri, alt under Oberst de Meta. 

Forinden havde imidlertid General Prittwitz (den 11. April) ladet en Avant- 
garde besætte „Dybbøl Bjærg." Dette bevirkede, at BSlow den 12. sendte en Ba- 
taillon over til Dybbel By for at rekognoscere. Dette skulde straffes: Den 13. 
April foretog nu General Prittwitz med en stor Styrke et Angreb mod Dybbøl- 
bjærg; men i Henhold til den givne Ordre blev der af de Danske ikke ydet 
nogen alvorlig Modstand, og vore Forposter trak sig fægtende tilbage mod Bro- 
hovederne, medens Fjenden opnaaede, hvad ban vilde, at besætte Højderne. De 
faste Batterier paa Als og. Ilden fra Kanonbaadene tilføjede dog Fjenden bety- 
delige Tab og holdt ham paa Afstand. Under Kampen var et saksisk Batteri bleven 
haardt medtaget af vore Kanoner, og da Kaptajn af Generalstaben H. A. T. 
Kanffmann fra Aissiden i Kikkert opdagede, at Fjenden var bleven nødsaget 
til at forlade 3 Kanoner, udbad han sig Overgeneralens Tilladelse til at søge 
at tage dem. Med stort Mod og megen Konduite lykkedes det ham, hjulpen af 
Mandskab fra 10. lette Bataillon samt af den kække Løjtnant Sigitmund v. Rosen 
(der faldt 18. April 1864 paa Dybbøl) at gøre 2 af Kanonerne til Bytte. 

Efter at Operationerne var forlagte til Jylland, maatte foreløbig enhver 
Tanke om Fremstød fra Als opgives. En Brigade overførtes til Fyn og kom 
derfra til at deltage i Slagel ved Fredericia (6. Juli). Fjenden indrettede sig nu 



192 SØNDERBORG AMT 

paa Dybbøl Bjærg, som blev befæstet, og her opstilledes 47 Kanoner og 25 
Haandmorterer. 

Oberst de Meta lod nu som Modtræk herimod hele Aissund befæste med ialt 
38 Batterier, hvori var anbragt 127 Kanoner og Morterer. Omkring Sønderborg 
blev yderligere anlagt 4 lukkede Værker (Lynetter). Nu stod de fjendtlige 
Styrker paa hver sin Side af Aissund; men Tyskerne var Herrer i Sundeved, og 
Byerne der led meget. 

Den 15. Juni afsluttedes i Berlin en Vaabenstilstand paa 6 Maaneder, og alle 
Fjendtligheder ophørte, I Slesvig, hvor en Kommission skulde regere, blev fast- 
sat en Demarkationslinie, nord for hvilken 2,000 Mand svenske Tropper under 
General Malmborg skulde holde Orden; medens 6,000 Prøjsere besatte den 
sydlige Del. Als havde Danmark vedblivende Ret til at besætte. Den 21. August 
blev Fangerne udvekslede ved Snejled, dér hvor Aabenraa* og Graasten-Lande- 
vejene støder sammen. En Mængde trefarvede Flag viftede fra Dybbøl Skanser 
og under Hurraraab og Afsyngelsen af „Schlesvig-Holstein" modtoges Tyskerne 
af deres Venner, medens *de Danske forholdt sig stilfærdige. 

Den 9. Septbr., en Søndag, afbrændtes Blokhusene og Barakkerne paa Dyb- 
bøl Banke, og det tilbageblevne Skansetømmer og Risværk blev bortført, dels af 
Alsingerne, dels af Omegnens Beboere. 

Alle Sognebeboerne var iøvrigt, siger Pastor Karstensen, enige om, at det 
tyske Militær var langt bedre at komme til Rette med i Aarøt 1849 end Aaret 
før. De sørgede selv for Forplejningen og forlangte kun af Beboerne, at de 
skulde forsyne dem med Brændsel samt med Mælk og Smør, saa meget, de 
kunde, det sidste dog kun for Betaling. Tyske Soldater og danske Beboere kom 
godt ud af det sammen. 

I Oktober 1849 blev General Schleppegrell udnævnt til Chef for Tropperne 
paa Als i Stedet for de Meza, som var blevet syg. Troppestyrken udgjorde 10 
Batailloner, 2 Eskadroner, 2 Batterier m. m. Ved Øen laa endvidere en Flaade- 
af deling under Steen-Bille. Schleppegrell lod udføre en Del Befæstningsarbej- 
der omkring .Sønderborg, hvor han. iøvrigt havde Hovedkvarter. 

Aanden i Hæren var fortræffelig, og Schleppegrell gjorde sit yderste for 
at opmuntre sine Tropper. „Det Møllerske Selskab" gav Forestillinger paa 
Sønderborg Teater, og der opførtes „De Danske i Paris", „Abekatten", „En 
Tur til Armeen", „Rataplan 4 * osv. til stor Glæde for Soldaterne. Et Par Gange 
om Maaneden var der store Officersfester, i Reglen paa Augustenborg, hvortil 
ogsaa civile Herrer og Damer blev indbudte. 

Da Vinteren begyndte, og det fremdeles truede med Krig, blev det anset for 
nødvendigt at forstærke Styrken paa Als til 2 Brigader med 4 Feltbatterier. 

Den 1. Januar 1850 sattes Korpset paa Als paa Feltfod." 

Frosten lagde Sundene til, saa at Posten udeblev i Januar, og Øen var af- 
skaaret i 14 Dage. I Februar begyndte der af falde Sne. Schleppegrell var stadig 
paa Færde, inspicerede, gav Fester. Midt i Februar blev det Tøvejr og Blæst, 
men stadig var der Ishindringer. Den 22 Marts afgik det første Dampskib 
til København. Saa kom Foraaret. — General Schleppegrells Hustru kom 
paa Besøg hos Manden, og de red ud sammen i den herlige Egn. Hun paa 
Hertuginden af Augustenborgs Ridehoppe. Det var „lyse solbeskinnede For- 
aarsdage". 

Sommeren kom. Tropperne holdt stadig Øvelser, og Festerne fortsattes. Saa 
oprandt den 28. Juni, Schleppegrells sidste Fødselsdag. Den var lys og lykke- 
lig og forløb paa den skønneste og mest harmoniske Maade. Divisionens Offi- 
cerer havde indbudt deres General til en Fest paa Augustenborg. Der var 
bygget en „Løvsal", og et Rosenflor bredte sig paa Bordets hvide Dug. Stem- 
ningen var prægtig. — Denne Fest blev Officerernes sidste Afsked med Schlep- 
pegrell. 



DYBBOL 




O Danske Skanser i J86é 
JXansÅK Zrteørxmø tlBSér 
O Ifah»ShD>»*r e farl86ér 

T^isZO^roBe i fSåé 
+ Uriffsryraom 
• Jébtdesmantmr 
a. JOrksbaOsHst 
h ffimniakybmsme Zvtis. 



N 



Jernet ty ntprodtrctr* **/ Smmrakfttfrns fyeørtfhAt ^Misg 7921 . 
1000 1 • * 



15©0 




General Biilows Grav paa Dybbøl 
Kirkegaard. 

(Fot.) (Fol.) 

Der var imidlertid ført Freds under handl in ger, "og Prøjsen blev nedsaget til 
— som Følge af engelsk og særlig russisk Pression — at opgive at understøtte 
Oprørerne og slutte Fred med Danmark. Foruden de prøjsiske Tropper skulde 
nu ogsaa Svenskerne forlade Slesvig, hvorefter de danske Tropper kunde rykke 
ind i Hertugdømmet for at genoprette Kongens Regering. Vi havde nu kun med 
Insurgenterne at gøre; de stod under General Willesen, som med ca. 30,000 
Mand tog Stilling ved Isted. Svenskerne afrejste den 10. Juli og nogle Dage 
senere sattes den danske Hiers Afdelinger i Mårene for at møde Insurgenterne. 

Det blev i 1850 atter General Krogh med Flensborg som Stabschef og Kauff- 
Biann som Souschef, der fik Overledelsen af Krigs operationerne, eftersom 
Biilow var syg. Schleppegrell med sine to Brigader brød nu op fra Als og til- 
traadte Marchen mod Isted, hvor han skulde finde Heltedøden. 

Pastor Karstensen fortæller: 

„Den 16. Juli tidlig om Morgenen var den Afdeling af det danske Militær, 
som laa paa Als, passeret forbi og gaaet til Flensborg. Vi hilste paa adskillige 
af vore gamle Venner og Bekendte ude ved Bøffelkobbel, hvor de i den tryk- 
kende Hede hvilede under Træerne og fortærede deres Frokost." 

Sundeved kom nu atter i de Danskes Hænder, og fjorten Aar varede det, 
før Krigen igen rasede i Dybbøl. 

1864. 

Efter Afslutningen af den første slesvigske Krig var det klart, at der burde 
gøres noget for at befæste bl. a. Dybbøl. De nedsatte Fors vårs kommissioner 
raadede dertil; men Bevillingsmyndighederne var karrige. I 1861, da det tegnede 



194 SØNDERBORG AMT 

til Krig med Tyskland, lod Krigsministeren foretage Arbejder bl. a. ved Danne- 
virke og Dybbøl; men permanente Værker blev der her ikke Tale om; dertil 
var der hverken Tid ejler Penge. Dybbølstillingen med sine 10 Skanser (7 luk- 
kede og 3 aabne) var, da Krigen kom, kun en stærk Feltbe fæstning med Artilleri 
i Skanserne (4 å 16 Kanoner). Disse havde tørre Grave og intet Gravforsvar. 



Pastor F. /?, C. BQlow, Søn af Sejrherren fra Fredericia, der som Løjtnant 
havde været i Faderens Stab i Treaarskrigen, var i 1858 bleven valgt til Præst 
i Dybbøl i de samme Dage, Faderen laa for Døden paa Sandbjerg Slot, hvor 
han modtog det for ham glade Budskab. 

Pastor Bulow har skrevet interessante Erindringer, i hvilke han fortæller 
om Dybbøl før og under Krigen 1804. Han siger: 

„Med Bekymring saa vi, hvorledes Dybbølskanserne manglede kun altfor 

meget i at være i Orden." „Det var tungt at holde Jul i Dybbøl 1863, 

tungt at holde Nytaarsprædiken 1864 — ." 

• 

Saa kom Krigen. Dannevirke blev forladt (5. Febr.) og Hæren kom tilbage 
for at tage Stilling paa Dybbøl og Als. 

Præstefolkene i Dybbøl blev purret ud om Natten og modtog en stor Ind- 
kvartering. Herom hedder det: 

„Det var ved Armeens Tilbagemarch, at min Hustru og jeg midt om Nat- 
ten under en saa solid Snestorm, som Østenvinden kan give den i en Februar- 
Nat, blev vækkede af en Fourer med Ordene: „Indkvartering kommer om et 
Par Timer. 4 * 

Man var forberedt og modtog General Vogt med Stab, en Bataillon paa 
1,000 Mand af 2. Regiment (General Biilows gamle Regiment) 30 Heste m. m. 
af Trænet — alle udmattede og forsultne. „Vogt modtog mig med de Ord: „Skan- 
serne er vel dog klare og i Orden." Jeg kunde kun svare med en Hovedrysten. 
Gik Prøjserne paa, vilde de let have kunnet gaa lige over til Als efter den øde- 
lagte Armé, ødelagt ved Kulde og March. Hvor var det dog vemodigt 

for mig saaledes at mødes med mange gamle Krigskammerater fra den forrige 
Krig. Da jeg spurgte Kaptajn Ross: „Hvad kan jeg gøre for Dem?** pegede han 
paa sine blodige Fødder og sagde: „Strømper 1" General Vogt fik jeg i Seng, 
forkommen og stivfrossen. Kort efter var der ikke en Plads udenom som 
indenom i Præstegaarden, uden at den var belagt med dødtrætte Mennesker. 

— Om Morgenen Kl. 8 var der ikke spiselig Føde i Præstegaarden. Med 

Generalen gik jeg op til Faders Grav, og Vogt og jeg bad dér en Bøn for Dan- 
mark. Senere førte Oberst Ditlev Høst (Faders Adjudant i 1848) Ba- 

taillonen paa Forpost. Ved at passere Faders Grav, lod han skuldre, og raabte 
ind til mig: „Honnør for Graven!** Folkene sang „Den tapre Landsoldat". 
Henad Formiddagen kom der Bud, at Præstegaarden maatte forlades, da den 
og Byen skulde skydes i Brand. Det burde være sket, men det skete dog ikke 
den Gang. Imidlertid maatte vi jo drage bort." 

»Ved Paasketide var det ikke Kirkens Klokker, der ringede for det 

herlige Opstandelses-Budskab, det var Prøjsens Kanoner og Granatskyts, der 
udbredte Død og Ødelæggelse. Det var ikke Dybbøl Menighed, der da gik til 
Kirke: den var dreven fra Hus og Hjem, der laa i Grus. I Stedet for at holde 
Paaskeprædiken sad Dybbølpræsten i Fængselscellen; ogsaa min Lykke og 
Glæde var bleven Ruin med Dybbøls Lykke og Glæde. 4 * 

I 7 Uger sad Pastor Biilow fængslet i Flensborg, anklaget for Spionen, men 
slap tilsidst fri, da intet kunde bevises. 



Krigergrav paa Dybbel. 



Dybbølstillingen var som sagt i sig selv ikke meget værd; og havde Fjen- 
den straks presset paa, følgende i Hælene paa den danske Hær, da den fra 
Dannevirke gik lil denne Flankestilling, er det sandsynligt, at han havde taget 
den; men vore Modstandere havde Betænkeligheder, og Prins Friedrich Karl 
og hans Generalstabschef Biumenthal mente det nødvendigt at hidføre Belcj- 
ringsskyts. Det var megen Ære at gere denne Feltbefæslning. Vor Forpostlinie 
var skudt ret langt i rem og gik fra det inderste af Vemmingbund i en Bue bl 
Aissund. Det gjaldt nu i den første Tid for Prøjserne om at trænge Forposterne 
tilbage for at kunne begynde Bel ej ring s arbejderne tilstrækkelig nær Skanserne. 
Fra den 12. Februar forefaldt derfor stadig Angreb paa og Skærmydsler med 
vore Forposter. Efter en for os uheldig Fægtning den 22. Februar maatte vi 
trække vore Forpostlinier noget tilbage, hvilket medførte større Kampbered- 
skab. 

Vor Forpoststilling gik nu fra Vemmingbund over Avnbjerg, Dybbøl Kirke, 
Ragebel til Ballerap og Aissund. Tiden hengled ensformigt, og Tjenesten var 
streng for begge Parter. Forp o s( fægtninger hørte til Dagens Orden. 

Den 17. Marts foretog de Danske el større Udfald fra Dyb bol still ingen. Da 
Prøjserne samtidig rykkede frem mod Dybbøl By, blev Følgen en meget alvor- 
lig Fægtning, der varede hele Dagen, idet Kampen bølgede frem og tilbage til 
Mørkets Frembrud; men desværre lykkedes det Fjenden at sætte sig i Besid- 
delse af vort Forpostterræn, og fra nu af maatte vi indtage en Forpoststilling 
højst 750 m fra Skanserne. Navnlig efter denne Kamp blev Baglad ege værets 
Overlegenhed over Forladegeværet aabenbar. Selv den største personlige Tap- 
perhed fra vor Side formaaede ikke at udjævne Misforholdet. 

, Den 21. Marts ankom 56 Belejringskanoner og blev opstillede foran Dybbøl- 
stillingen. Mod dem havde vi næsten kun Forladekanoner af gammelt System. 
I Skanse II var dog riflede Kanoner, hvilke allerede den 13. Marts havde aab- 
net Ilden mod et Batteri, som Fjenden var i Færd med at anlægge ved Gom- 



196 SØNDERBORG AMT 

melmark ovre paa Broagerland, hinsides Veinmlngbund. Løjtnanterne Anker og 
Castenschiold førte afvekslende Artillerikommandoen i Nr. II, og det med Bra- 
vour. Chefen for Artilleriet i hele Stillingen var de Jonquiéres. For at være 
forberedt paa en Storm, maatte vi fra nu af stedse holde 2 Brigader i Skanse- 
rækken. Som første Reserve for denne stod en Brigade i nogle Barakker mel- 
lem Aissund og Dybbøl Mølle (B paa Kortet). 

En Brigade laa nede i Sønderborg og Resten af Styrken paa Als, parat til, 
naar den allarmeredes, at rykke til Hjælp. Fjendens Belejringsskyts dængede 
vor Stilling til, og om Natten kom alle i travl Virksomhed for at udbedre den 
om Dagen skete Skade. 

Samtidig med, at Tyskerne saaledes belejrede Dybbøl, forberedte de i al 
Hemmelighed en Overgang over det 1900 m brede Aissund ved Ballegaard for 
paa denne Maade at omgaa Dybbølstillingen. lait havde de 20,000 Mand pa- 
rate til Overskibning paa 150 Fartøjer. 

I Slutningen af Marts var Gardedivisionen v. d. Mulbe og Ravens Brigade 
ankomne til Sundeved, henholdsvis fra Jylland og Holsten. Gablenz skulde 
samtidig beskyde Fredericia for at fastholde Tropperne i Fæstningen, saa at de 
ikke blev trukne til Hjælp ved Dybbøl. Opmærksomheden skulde samtidig 
ledes bort fra Ballegaard derved, at Dybbølstillingen blev angrebet to Dage før, 
Overgangen skulde iværksættes, ligesom Sønderborg skulde bombarderes Dagen 
før, hvilket altsammen blev udført til Punkt og Prikke. 

Efter Ankomsten til Dybbøl gik Ravens Brigade frem for at skyde Forpost- 
linien nærmere endnu til vore Skanser, saa at 1ste Parallel mod vor venstre 
Fløj kunde anlægges under Beskyttelse af samme. Den 28. Marts kæmpede 
Brigaden mod vore Styrker, og skønt den kom i vanskelige Fægtningsforhold, 
blev dog Parallelen anlagt de følgende Nætter. 

Overgangen ved Ballegaard skulde nu finde Sted Natten mellem 1. og 2. 
April; men heftige Storme forhindrede den, hvorfor Foretagendet foreløbig 
opgaves. 

Imidlertid skred Belejringsarbejderne foran Dybbøl frem; Natten til den 8. 
April anlagdes 2. Parallel, og Natten til den 11. April byggedes „Halvparalle- 
len", endelig den 14. anlagdes 3. og sidste Parallel ca. 275 m fra Skanserne. 
Herfra skulde Stormangrebet finde Sted. 

Paa de Dage, da der var Fægtning i Forterrænet, aabnede alle Skanserne, 
hvis Kanoner kunde bære, Ilden, ellers var det kun Skanse Nr. II og tildels 
Nr. I forbeholdt at skyde, navnlig for at besvare Ilden fra Broagerland. »Rolf 
Krake" hjalp af og til ved fra Vemmingbund at beskyde Slugterne foran vor 
Stilling. Forholdene var dog i det hele taget lidet betryggende for os: Skanserne 
var sammenskudte, og Besætningen i høj Grad svækket ved Strabadser og sta- 
digt Kampberedskab; men Krigsministeren forlangte, at Dybbøl skulde holdes 
til det yderste; selv om derved vilde foraarsages store Tab, og General Gerlach 
bøjede sig nødtvungent 

Fra Fredericia kom i sidste Øjeblik 8. Brigade {Scharffenberg) til Hjælp. 
Fjenden satte sig imidlertid fast i vore Skyttegrave foran vor venstre Fløj, og 
Beskydningen af Stillingen var saa voldsom, at Fodfolksbesætningerne ikke 
kunde blive i Skanserne, men maatte gaa et langt Stykke tilbage. Thi Skan- 
serne var kun Grushobe uden at yde Dækning. Ilden tiltog i Voldsomhed den 
17. April, og næsten hver Plet i og bag ved Skanserne blev bestrøget af Ar- 
tilleriet 

Situationen var ganske uholdbar. General du Plat tilbød at overtage Kom- 
mandoen og rømme Dybbølstillingen; men General Gerlach vilde tiltrods for 
Sygdom, ikke vise Ansvaret fra sig og blev. Han havde, ifølge sin Instruks, 
Ordre til at holde Stillingen og modtage en Storm, selv om der derved skulde 
følge store Tab. 



198 SØNDERBORG AMT 



Saa kom da endelig den 18. April. — Stormen paa Dybbøl: 

Natten mellem den 17. og 18. April gled hen som saa mange andre. Fra KL 
4 tiltog Skydningen efterhaanden som det lysnede og blev mellem Kl. 6—7 
infernalsk. Man ventede en Storm; men den ene Time gik efter den anden, 
uden at den kom, og Reserven gik saa i Hvilestilling, satte Geværerne sammen 
og begyndte at tilberede og koge Mad, til Trods for, at Granaterne slog ned alle 
Vegne og kvæstede og dræbte mange. Navnlig i forreste Linie paa venstre Fløj 
led Styrkerne betydelige Tab under den 6 Timers voldsomme Beskydning. Her 
stod 1. Brigade (Oberst Lasson), medens 3. Brigade (Oberst Wørishøffer) 
havde højre Fløj. 8. Brigade (Scharffenberg) stod i Reserve ved Barakkerne, 
og 2. Brigade (Oberst Kauffmann) havde Brohovederne; Resten af Styrken stod 
paa Als; General du Plat havde Kommandoen i Stillingen paa denne skæbne- 
svangre Dag. 

Klokken præcis 10 hørte Kanontordenen op foran Dybbøl, og Prøjserne 
stormede, idet 11,000 Mand, formerede i 6 Stormkolonner (46 Inf.- Og 5 Pio- 
nerkompagnier), med Voldsomhed brød frem mod Skanserne I — VI paa vor 
venstre Fløj. Angrebs-Mandskabet var særlig udvalgt og havde ligget og ventet 
6 Timer i 3. Parallel. Denne Styrke, hvis forreste Kompagnier var opløste i 
Skyttekæder, stod under Kommando af General Manstein. Brigaden Schmidt 
skulde samtidig beskæftige vor højre Fløj, medens Cansteins og Roven* Bri- 
gader dannede Reserve for Stormkolonnerne, og Brigaden Roeder samt Garde- 
divisionen var Hovedreserve. lait skulde 37,000 Mand operere mod Dybbøl- 
stillingen. En paatænkt samtidig Overgang over Aissund af Brigaden Goeben 
blev dog opgivet 

Paa Avnbjærg (53 m) , hvorfra de tyske Løbegrave udgik, holdt Prins Fried- 
rich Karl under Kampen. 

3. Parallel var kun f jærnet 250 & 275 m fra Skanserne; men Tyskerne havde 
ydermere arbejdet sig frem med Skyttegrave til ikke 100 Meter fra nogle af 
Skanserne. Herfra og fra 3. Parallel fandt Stormangrebet Sted. 

Vore ringe Besætninger paa 20 til 80 Mand, som jo først skulde søge ind i 
Skanserne, var selvfølgelig, magtesløse over for Stormkolonner paa 1000 å 2000 
Mand. Dog aabnedes Ilden mod de frembrydende Fjender saa godt, man 
kunde, og Kanonerne i flere af Skanserne blev bragte til Skud; men i Løbet 
af en halv Snes Minutter var 5 Skanser tagne, og nu kom Turen til Løbegra- 
vene. 

Vor venstre Fløj, Brigaden Lasson, søgte at holde Stand, tilsidst i den saa- 
kaldte tilbagetrukne Linie, som var bleven anlagt; men Brigaden blev tilintet- 
gjort, og dens kække Fører faldt. (Mindesten er nys rejst paa Stedet, hvor 
Oberst Lasson faldt). 

Reserven kunde ikke høre Allarmsignalerne, og 8. Brigade, som i Tilfælde 
af Angreb skulde besætte den tilbagetrukne Linie, kom forholdsvis sent frem 
(Kl. lO 1 /^. Med stor Bravour gik nu Scharffenberg, trods modtagen Ordre til at 
gaa tilbage, frem med sine 2 Regimenter (9. og 20.). Det lykkedes dem vel 
ikke at naa den tilbagetrukne Linie; men Modstødet var saa voldsomt, at vor 
højre Fløj (Brigade Wørishøffer) fik Tid at komme tilbage, om end med stort 
Besvær. Skanserne 8, 9 og 10 rømmedes først Kl. ll l / a — 12. 

„Rolf Krake" forsøgte, uden Held, fra Vemmingbund at gribe ind i Kam- 
pen. Efter to Timers Forløb var denne endt med, at kun Brohovederne holdtes 
af Oberst Kauffmanns Brigade. 

Da alt, hvad der kunde, var kommen tilbage, og da vore Tropper havde ind- 
taget Stillinger ved Sønderborg og nord derfor, trak Brigaden sig ligeledes 
over Aissund. 

Dybbøldagen havde været meget blodig. Prøjsernes Tab udgjorde 71 Of- 



SØNDERBORG AMT 199 

flcerer og 1130 Mand, og vort beløb sig til 113 Officerer og 4997 Mand, hvoraf 
en Mængde Fanger. General du Plat, hans Stabschef Major E. F. Schou og 
Armeens Souschef, Major 5. fløjen var blandt de Faldne (Mindesten paa Ste- 
det, hvor de faldt). 

Sønderborg Bu havde lidl meget under Fjendens Beskydning. Den 2. April 
blev den systematisk bombarderet af Prøjserne og en Femtedel afbrændtes. 
Beboerne remmede den da ogsaa for Størstedelen. Efter den 18. April stod 
Prøjserne i Sundeved hinsides Aissund, og da Als den 29. Juni blev besat af 
Fjenden, som jo gik over Sundet ved Arnkilsøre, faldt Sønderborg ogsaa efter 
en kortvarig Kamp. 

Efter 186i blev Sønderborg gjort til tysk Marinestation, og der anlagdes Be- 
fæstning paa Dybbøl og om Sønderborg; men Befæstningen nedlagdes allerede 
i Begyndelsen af Firserne. Den ydre Befæstningslinie udgjordes af 4 store Skan- 
ser, af hvilke den nordligste laa paa det Sted hvor den danske Skanse Nr. 9 
havde ligget; den derpaa følgende dækkede Nr. 5 og 6, den tredje laa hvor Nr. 
3 havde Plads, den fjerde laa noget tilbage i Nærheden af den tilbagetrukne 
Linie. 

Disse Anlæg ødelagde delvis vore Skanser fra 1864. (Jvf. Kortet.) Der gik 
56 Aar — saa endelig kom Oprejsningen. Danebrog vajede atter paa Dybbøl og 
Sønderborg blev vor egen. Den 11. Juli 1920 holdtes den store Genforeningsfest 
paa Dybbøl Banke, hvor Kongen og Folket mødtes. 

Talrige Krigergrave og nogle Monumenter findes rundt om i Sundeved, især 
paa Dybbøl Banke, men ogsaa paa Sønderborg Kirkegaard og rundt paa Als 
findes saadanne i ikke ringe Antal. Dem har der været værnet om under Frem- 
med herred ømmet, og de vil selvfølgelig fremdeles blive bevarede. Terrænet 
med Skanserne og Kriger-Gravene paa Dybbøl Banke er nu fredet som Na- 
tionalejendom. De vil til sene Tider bevare Mindet om de heltemodige Kampe, 
som her fandt Sted. Daniel Bruun. 



SØNDERBORG AMT 

FORTEGNELSE 



de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte 
Sogne i Sønderborg Amt herer. 





SogD 


SVjHkred. 


Herred 


1 


Asserballe 


Als 


Als Sønder 


2 


Augustenborg Flække 


Als 


Als Sønder 


3 


Broager 


Sønderborg 


Nybøl 


4 


Dybbøl 


Sønderborg 


Nybøl 


5 


Egen 


Als 


Als Nørre 


6 


Havnbjerg 


Als 


Als Nørre 


7 


Hørup 


Als 


Als Sønder 


S 


Kegnæs 


Als 


Als Sønder 


9 


Ketting 


Als 


AIs Sønder 


10 


Lysabild 


Als 


Als Sønder 


11 


Notmark 


Als 


Als Sønder 


12 


Nybøl 


Sønderborg 


Nybøl 


13 


Nørborg Flække og 








Landsogn 


Als 


AIs Nørre 


14 


Oksbøl 


Als 


Als Nørre 


15 


Sottrup ' 


Sønderborg 


Nybøl 


16 


Svenstrup 


.Als 


Als Nørre 


17 


Tandslet 


Als 


Als Sønder 


18 


Ulkebøl 


Als 


Als Sønder 


19 


Ullerup 


Sønderborg 


Nybøl 



FORTEGNELSE OVER STØRRE GAARDE 
I DE SØNDERJYDSKE AMTER 

Vurderet i 192) til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld 
UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AF MATERIALE 1 

OVERSKYL DRAADET 



Nordborg (Nørborg) Slot. 
(M. Dahl, Sønderborg fot). 



202 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 








1 


! u> 






— 


• 

u 
Z 

i 

3 


Amt, Skyldkreds og 


Ejendommens Navn 


: * 

a 






A 




Eng og 




Sogn (Kommune) 


eller Artikel Nr. 


tf 


Ager 


vedvaren- 
de Grses- 


sn 








Mark 




ningsjord 






Haderslev Amt. 






1 






* 


Haderslev Skyldkreds« 












1 


Haderslev Købstad ... 


Haderslev Bys Marker 18 


3222 


103 


4 


i 


2 


Kristlansfeld Skyldkreds. 


Mariegaard 


3000 


J 99 

i 
\ 
t 


» 


i 


3 




1 Aastrupgaard 


6573 


173 


37t 


11 


4 


» 


Nederbygaard 


2715 


" 61 


5 


* 


5 


» 


Juhlsminde 


3207 


73 


2 


2 


6 


» 


Margarethegaard 


4680 


116 


7 


9 


7 


»' 


Nygaard 


4122 


90 


4 


20 


8 


» 


Ladegaard 


5913 


134 


8 


fi 


9 


• ^ » 


Stendetgaard Domæne 


5280 


131 


4 


) 


10 


» 


Skov 


— 


» 


» 


181 


11 


Aller » 


Stubbom 2 m.fl. 
» 12m. fl. 


2901 
2172 


80 
607t 


4 

3 


4 
2 


12 


» 


13 


» 


» 9 m. fl. 


2235 


49 


10 


4 


14 


» 


Allergaard 


4368 


90 


10 


i 


15 


» 


1 Skovhusgaard 


2358 


50 


15 


3 


16 


Bjeming » 


Bjeming 1 m. fl. 


2994 


107 


» 


• 


17 


» 


» 3 


2535 


81 


» 


5 


18 


» 


» 6 


2655 


84 % 


» 


1* 


19 


» 


» 12 


2763 


75 


5 


9 

i 


20 


» 


Skov 


— 


^*» 


» 


12* 


21 


Fjelstrup » 


Fjelstrup 1 m.fl. 


2859 


66 


47« 


• 


22 


» 


Havegaard 


3264 


69 


5 


11 


23 


» 


Fjelstrup 3 m. fl. 


2640 


627« 


4 


, » 


24 


i 

» 


Bygvraa 


2820 


56 


6 


5 


25 


» 


Abildgaard- 


4600 


142 


10 


1 


26 


» 


Bukshave 


2766 


59Vi 


6 


• 


27 


» 


Sillerupgaard 


3720 


98 


67« 


li 


28 


» 


Sillerup 7 m. fl. 


4238 


147 


49 


> 


29 


» 


» 11,17 


1833 


60Vi 


lVt 


$ 


30 


» 


» 15 m.fl. 


1941 


62 


14 


3 


31 


. » 


Kjestinasminde 


3288 


76 


4 


4 


32 


» 


Ansletgaard 


6102 


169 


47« 


1! 


33 


» 


Anslet 7 m.fl. 


2400 


607> 


2 


4 


34 




» 14 m.fl. 


2307 


687i 


Vi 


1 


35 


» 


Højvang 


2877 


89 


11 


> 


36 


» 


Toftegaard 


5178 


124 


12 


1« 


37 


» 


. Kehlet 


2583 


687i 


2 


li 


38 




Bramrøjgaard 
Frørup Domæne 


2415 


100 


117« 


s 


39 


» 


2229 


103 


10 


11 


40 


* 


Frørupgaard 


2610 


88 


10 


11 


41 


. » 


Frørup 14 m.fl. 


1662 


67 


» 


9 


42 


» 


» 19 


5784 


206 


26 


22 


43 


)> 


» 63 


1608 


69 


2 


1 


44 


Ha mm elev« 


Søndergaard 
Hammelev 2 


2250 


79 


6V» 


U 


45 


» 


MWW 

1868 


55 


5 


12 


46 


» 1 


Tørning Mølle 


1593 


33 


157« 


10 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



203 



Hede 



Andre 
Arealer 



Samlet Areal 



Hektar 



Tdr. 
Ld. 



1921 



Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 



Jord- 
værdi 

Kr. 



Bygnings- 
assurance 

Kr. 



Ejer 



u 

S 



» 



» 

» 

» 
» 

» 

» 
» 

» 

» 

» 

» 
» 



S 
3 



8 

9 

4 

6 

7 

7 

4 

» 

1 

27« 

3 

2 

1 

3 

2 

2 

4 

8 

iVi 
1 
1 
1 

2 

17« 
17« 
» 

l 
1 
i 

Vi 
Vi 
1 

3 
1 

Vi 

3V« 

2 

3 

1 

4 

2 

2 

2 

3V« 



110 
104 



196 

81 

81 

138 

121 

155 

139 

181 

89 

68 

69 

108 

69 

115 

88 

96 

89 

134 

77 

86 

71 

68 

162 

74 

124 

196 

68 

80 

85 

186 

67 

69 

103 

153 

81 

118 

125 

111 

77 

258 

75 

99 
74 
62 



199 
189 



355 
147 
147 
250 
219 
281 
252 
328 
161 
123 
•125 
196 
125 
208 
160 
174 
161 
243 
140 
156 
129 
123 
294 
134 
225 
355 
123 
145 
154 
337 
121 
125 
187 
277 
147 
214 
227 
201 
140 
468 
136 
179 
134 
112 



195900 
226100 



335000 
137200 
140000 
225000 
204000 
287000 
277000 
198500 
179900 
123000 
121000 
245200 
120000 
196000 
152700 
162300 
161100 
156300 
145000 
155000 
133000 
133000 
280000 
131000 
216400 
400000 
121000 
125000 
160000 
362000 
120000 
124000 
175000 
267000 
140000 
177000 
195000 
185000 
i 20000 
410000 
120000 
170000 
130200 
355500 



191900 
146100 



226825 

84460 

92518 

159000 

141930 

181645 

176400 

108300 

117835 

82967 

80750 

145135 

85717 

145500 

112700 

122300 

114100 

80600 

102264 

116532 

93828 

94932 

208500 

94492 

160559 

320000 

89209 

90017 

110240 

246685 

87450 

33605 

134392 

194732 

107200 

118700 

121900 

117700 

80500 

273900 

78000 

101940 

73200 

58570 



150000 



207000 
130000 
129500 
180000 
160000 
378779 
260000 

» 
124000 

73000 
265000 

98000 

9005 

163000 

165000 

167014 

» 
113000 
104000 
105000 
100000 
165000 

89000 
165100 
184760 

96700 
102200 
130000 
398600 

96761 

89000 
119000 
220000 

160000 
196000 
195000 
104000 
335000 
142800 
133000 
89600 
220000 



Haderslev Købstad . . . 
J. Fuglsang 



1 
2 



Fru Bertha Bruhn 3 

P. Nissen Ravn '[ 4 

K. N. Lauesen ' l 5 



A. Berg 

O. Krøyer 

A. P. Holm 

Staten 

» 

Nis Nissen 

H. Jensen Krog 

M. Schultz 

J. Petersen 

K. Buchholz 

J. Rasmussen 

J. Barsøe . . . : 

A. Krog 

P. H. Skøtt 

Staten 

Jes Hansen 

J. Friis 

Jørgen From 

Johan From 

P. K. Petersen 

R. J. Christensen 

M. Wiuff 

Staten 

H. Thaysen 

J. Hansen 

J. N. Have 

N. Finnemann 

Fedder Friis 

N. Knudsen 

J. Finnemann 

R. Møller 

J. Rasmussen 

L. Raun 

Staten 

K. Råben 

P. Paltz 

Staten 

M. Boisen 

H. P. Lauritzen 

P. Nissen Knudsen . . . 
A. Boisen 



6 
7 
8 
9 

10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 



204 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



C 


Amt, Skyldkreds og 


Ejendommens Navn 


oertrag 






=^ 


55 




Eng og 


Sogn (Kommune) 


eller Artikel Nr. 


2 

t CC 


Ager 


vedvaren- , < 
de Græs- 1 ' 




i 


1 ^^m 

Mark 




ningsjord 


i 




! Christiansfeld Skr. (fortsat.) ; 




i 






47 


' Hammelev Sogn (forts.) 


Hammelev 6 


2400 


80 


5 


48 




» 58 


! 2028 


66 


10 


49 


s 


Styding 1 


■ 1392 


59 


2Vi 


50 


» i 


» 5m. fl. 


1710 


84 


2 


51 


i 
* i 


1 »10 


. 1518 


797. 


» 


52 


i 
s 


»9 


1 1626 


68 


2 „ ! 


53 


s 


Tørninggaard 


, 4506 


i 175 


177, 


54 


» 


Ladegaard 10, 30 


1581 


79 


5Vl o- 


55 


» 


Skov 


1 — 


» 


» . 2 


56 




1 Hjerndrup 1 ni. fl. 


2319 


97 


3 | ' 


57 


m I 


Jnhlsminde 


6540 


214\'» 


» ' 1 


58 


» 


Hjerndrupgaard 


7683 


250 


1 : < 


59 


* 


Hjerndrup 9 m. fl. 


2604 


96 


» 


60 


» 


Kjerulfsminde 


1965 


89 


57« 


61 


» 


Hjerndrup 59 


3528 


87 


» ' 


62 


' MoltruD » 


Moltrup 26 


i 2202 


61 


» { 


63 


» 


Rougstrup 1 


• 4215 


144 


* * 


64 


» 


» 3 


1710 


47 l /i 


)) j 


65 


» 


» 4 


3084 


84 


» 


] 


66 


» 


Bramdrup 1, 29 


I 4494 


— 


— 


å 


67 


» 


Sophiesminde 


3000 


99 


1 3 


68 


i 

» 


! Bramdrup 11 


2547 


79 


» ! 


69 


» 


» 15 


— 


87 

i 


» 


1 


70 




Høirupgaard 


— 


1 96 


29 


i 


71 


* 


Sottrup Domæne 


3438 


— . 


— 


* 


72 


» 


Taagerup Domæne 


6066 


— 


4 


73 


i » i 


i Andrupgaard 


3354 


148 


» i 


74 


' Tvrstruo * 


i Favstrupgaard 


| 2283 


627« 


» 




75 


» 


i Højskovgaard 


2172 


697i 


1 


1 


76 


» 


| Bøgeskov 4, 48, 52, 53 


' 1728 

i 


75 


» 




77 


3 ! 


1 » 6, 8, 11, 30, 39 


4464 


139 


37« 




78 


1 » 


Taarntnggaard Dom. 


5868 


1 153 1 /! 


2 


79 


1 


Taarning 3 Tyrstr. 1 1 7, 53 


4065 


i 897i 


67« 


80 


» 


Damgaardsminde 


2634 


91 Vi 


» 


81 


» 


Høgsgaard 


3666 


129 


1 


82 


i » 


Tyrstrup 65 a 


3099 


86 

\ 


3 


83 


1 


Tyrstrup 66, 1 3, 37, 43, 144 


5421 


137 


8 


1 

1 


84 


1 » 

I 


Fauervraa 54 


2253 


42 


2 


i 


85 


i » 


Seggelund2, Bøgeskov 33 


2970 


98 


1 


4 


86 


» 


Seggelundgaard 


4632 


1 141 


» 


1 


87 


» 


Kokjærgaard 


2277 


61 


15 




88 


» 


Seggelund 10 


2265 


61 


27« 




89 




Vonsbæk 5, 69, 84, 120 
» 13,67,127 


2907 j 
2766 


' 72 
73 


5 
3 




90 


» 






1 

! GI. Haderslev Skyldkreds. 


i 




i 
t 

• 






91 


, GI. Haderslev Sogn. .. . 


Ejsbøl Domæne 


i 4404 


! 139 


9 

1 4 


92 


» 


Langkjær 


1 2352 ! 


1 84 


5 


I 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



205 



I Hede 



t I 



» 
» 

» 

» 
» 
» 



» 
» 



Andre 

Arealer 



Samlet Areal 



Hektar 



2 
1 
1 
3 
1 
2 
57* 

2Vt 

1 

2 

2Vt 
4Vi 
2 

lVf 

2Vt 

2 

3 

lVt 

3 

3 
3Vf 

2Vf 
11 



12 
2 

3 l /t 
2 
4 
5 
3 
1 
2 
1 

2 
1 

1 

4 
4 

Vi 

2 
2 



» 
» 



2 
6 



90 

85 

91 

102 

89 

96 

214 

95 

218 

115 

232 

298 

106 

99 

124 

112 

168 

59 

105 

159 

124 

94 

103 

160 

165 

285 

195 

71 

85 

77 

154 

163 

105 

96 

140 

90 

164 
91 

109 
158 
89 
68 
84 
84 



159 
104 



Tdr. 
Ld. 



1921 



Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 



163 
154 
165 
185 
161 
174 
388 
172 
395 
208 
421 
540 
192 
179 
225 
203 
305 
107 
190 
288 
225 
170 
187 
290 
299 
517 
354 
129 
154 
140 
279 
295 
190 
174 
254 
163 

297 
165 

198 
286 
161 
123 
152 
152 



288 
189 



160100 
125600 
127800 
140000 
130000 
132000 
351100 
145200 
227000 
173500 
397000 
425000 
160000 
150000 
195500 
158100 
278400 
120400 
181400 
268300 
201500 
171700 
140400 
200000 
209300 
480000 
230000 
137000 
140000 
125000 
263000 
320000 
220000 
163000 
230000 
125000 

340000 
130000 

207000 
285000 
130000 
120000 
151500 
153000 



300300 
164700 



Jord- 
værdi 

Kr. 



Bygnings- 
assurance 

Kr. 



Ejer 



100100 

75600 

79800 

96000 

89650 

85700 

211100 

76150 

93000 

128300 

294023 

361500 

118309 

110500 

160500 

113083 

168340 

70283 

121335 

178280 

121442 

101682 

104400 

128300 

129300 

270000 

154892 

89000 

91200 

87800 

182600 

223000 

147300 

115000 

158000 

116700 

202700 
95900 

132000 
193700 
84200 
82200 
101500 
102700 



159000 
110700 



120000 
78000 
88000 
93000 
79000 
99000 
300000 
122000 

214500 

22390 
100650 

128000 

76900 

200000 

95452 

142800 

136659 

135600 

118400 

99200 

215000 



208500 
133900 
125300 
109700 
214000 
205880 
172281 
126700 
288675 
15575 

375885 
110000 

208000 
205000 
143537 
96000 
116000 
122000 



392255 
100000 



I 

A. Hansen Juul 

Nis Nissen 

J. Hansen Decker .... 
N. M. Petersen 

D. Hansen Knudsen . . 

H. Skov 

H. Valentin Matzen . . . 

J. L. Lund 

Staten 

J. C. Bruhn 

Staten 

V. Muusmann 

P. Hansen 

Staten 

Nis J. Hjort 

Moltrup Pastorat 

Johan Fischer 

Jens Fredsted 

Hans Hansen Skøtt . . . 
F. Petersen Bruun .... 

A. Larsen 

Chr. H. Lauridsen .... 

E. Knudsen 

J. P. Brandorff 

Staten 

» 

L. J. Hansen 

J. Poulsen 

J. Nielsen Paulsen .... 

J. A. Zachariasen 

E. Wiborg 

Staten 

K. Hansen Juhl .' 

J. Andresen 

Nis Madsen Thuesen. . 
Brødremenigheden i 

Kristiansfeld 

J. Schultz Petersen . . . 
Brødremenigheden i 

Kristiansfeld 

Staten 

T. Jørgensen 

J. Schultz 

J. M. Petersen 

H, E. Wildfang. 

T. Wildfang og Børn . . 



Z 

.3 



47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 

82 
83 

84 
85 
86 
87 
88 
89 
90 



Staten 

Nis A. Efsen 



91 
92 



206 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



i\ 


Amt, Skyldkreds og 


1 

Ejendommens Navn 


aertrag 


i 
i 

l 


1 


i 


Eng og 


Sogn (Kommune) 


eller Artikel Nr. 


Rei] 


Ager 


vedvaren- 
de Gnes- 


1 






! Mark 


i 


ningsjord 


1 


GI. Haderslev Skr. (fortsat): 


i 
l 


1 

■ 


i • 

i 


! 

i 
i 


93 j 


GI. Haderslev Sogn (fis.) 


Hørregaard 


3081 


110 


» 


94 


_ 


Fredsted 27, 28 


1749 


ios l /t 


4 


95 * 


Grarup » 


Skovbygaard 
Grarupgaard 


2643 > 


! 73 


i 


i 
96 ! 




mm V «^1# 

2223 


72 Vi 


1 


97 




Grarup 7 


2562 

i 


88 


» 


98 

i 




Stenderupgaard ( 


2736 


70 


» 


99 


i Halk » 


1 Langmose 


3873 ! 


86 


i | 


100 


J*/ 


i Medstedgaard 


3411 


79 


3 1 


101 | 


1 y 

i 


| Kærgaard 


1 2556 


67 


| 


102 ' 


1 » 
i 


Hejsager 1, 107 


3165 


697« ■ 


2 


103 




» 6, 43 


2766 


657* 


3 


104 




Bejerholm 


3561 


70 


30 


105 




. Hejsager 18, 62, 124, 153 


2691 


69 


57* ■ 


106 




» 22,37,111,139 


3030 


70 


7* 


107 




» 90, 128, Grarup 27 


2874 


74 


» 


108 




I » 7,81,113,129,132 


2094 


53 


8 


109 


^ 


Ultanggaard 


7098 


1737« 


14 1 


iio : 


i * 


! Sodegaard 


4800 


120 


11 ) 


111 • 


■ Hoptrup i 


1 Hovgaard 
Hoptrup 13,29,44 


3990 
1920 


1657« 
597* 


2 1 


A A A 

112 




10 i 


113 


» 


:/ » 15, Hoptrup\ 
\ Kirkeby 28 / 


I 2007 


80 


3 ! ■ 


114 


^ 


Bræraa Gaard 


2850 


63 


10 1 


115 




Mastrupgaard 


3858 


93 


47* l 


116 




Kjærsminde 


3051 


76 


4 ' « 


117 


* 


Nørbygaard 


i 3933 


1237* 


» 


11 


118 


» 


Karlsminde 


i 2580 


747« 


2 




119 


» 


Pamhoel Domæne 


; 5184 


155 


5 




120 


» 


/ Mastrup 75. 136 \ 
\ Erlev 26, 34 / 


2640 


77 


3 


1. 


121 


» 


Sønderballe 2 


1 3468 


797* 


4 1 


122 


» 


» 5, 47, 63 m. fl. 


2580 


60 '/s 


1 1 


123 


Starup » 


Oluf skier 


A12Q 


181 


22 1 


124 


» 


! Luiselund 


V 1 tåU 

2298 


lOl 

527« 


tå tå 
15 


125 


» 


Løndtgaard 


2325 


70 


6 


126 


» 


Vandlinggaard 


i 2550 


617* 


i 
» 1 

1 


127 




Fuglsangsgaard 


: 2190 


657* 


» } 


128 ; 


m 


Frederiksgaard 


2961 


897* 


» 


H 


129 i 


: Vedsted » 


Høgelund 1,4,35 
Ustrup 9. Vejbøl 54 


2157 


83 


37* 




130 




' 2121 


UV 

967* 


5 1 ' 


131 




Vejbøl 8 


1905 


80 


9 1 ' 


132 


Vilstrup » 


Sønder Vilstrup 12 
Vilstrupgaard 


2670 


71 


» 


133 




av i V 

3834 


i X 

94 


1 


134 


9 


Lauesgaafd 


2586 j 


68 


» ' 1 

i 


135 




Sønder Vilstrup 18 


, 2403 


63 


1 ' 


136 


» 


Hoostgaard 


2844 


65 


27* ' l 


137 


» 


Vonsmosegaard 


2841 


817* 


3 




138 




Nr. Vilstrup 10 


1974 


797* 


2 




139 


» 


» 12,Sdr.Vilstr.74 


2286 

■ 


| 637* 


» 


1 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



20: 



Samlet Areal 




1921 



Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. . 



Jord- 
værdi 

Kr. 



230000 
140000 
134000 
125000 
145000 
131000 
212000 
182800 
145000 
160000 
150000 
190000 
165000 
150000 
155000 
120000 
400000 
264000 
333500 
121200 

238800 

130200 
186100 
140200 
229700 
147300 
304400 

148200 

173800 
127500 
429400 
125600 
135700 
126700 
147500 
172100 
128000 
128000 
120000 
141100 
211200 
147000 
122600 
141600 
148300 
134200 
123000 



149000 

110000 

94000 

88500 

103912 

92940 

130800 

122800 

95450 

94900 

89000 

109300 

95800 

103600 

94300 

74500 

264560 

163400 

208458 

83210 

100758 

89235 
125050 

97720 
169700 

97300 
219934 

108200 

118788 
84540 

309400 
87525 
95725 
91700 

102508 

132117 
82940 
70793 
70900 
99100 

141200 
97000 
82600 
99600 

108300 
94200 
87800 



Bygnings- 
assurance 

Kr. 



Ejer 



193000 

97000 

98000 

100100 

88000 

116812 

202000 

98000 

100000 

75000 

100000 

142000 

92000 

78000 

97000 

146000 

416000 

216000 

320985 

97500 

238500 

103118 
123500 
86000 
160500 
113000 
233895 



72000 

91400 

340000 

102249 

108000 

80000 

135565 

133000 

93500 

90000 

80800 

89000 

180000 

150000 

85536 

78000 

82600 

71600 

6120Q 



L. Have 

H. E. Sørensen 

H. Efsen 

J. Fromm 

P. Jensen ; 

H. Hansens Enke . . . 
Jes Madsen ........ 

J. Rudbeck 

Nis P. Nissen 

J. Diederichsen 

P. Bohsen 

P. H. Bruhn ....... 

Anna Hesseldal 

L. Skov 

A. Diederichsen 

Chr. Ravn 

A. Fromm-Christians 

J. Petersen 

Chr. Jorsal 

I. Schmidt 

H. Hansen 

K. Kragh 

M. Brunn 

A. Gaarde 

J. Riis 

M. N. Madsen 

Staten 

J. M. Knudsen 

P. Juhl 

Chr. Iversen 

C. L. Schaffalitzky . . 

J. Nissen 

I. Nissen 

Chr. Ravn 

H. Fuglsang 

F. M. Deneken 

P. A. Uldal 

Staten 

H. Simonsen 

M. Nissen 

H. Chr. Horn 

A. Diederichsen . v . . 

B. Neumann 

I. Kragh 

L. Grundahl 

J. Nielsen 

H. Skøtt 



208 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



I 

JS 



Amt, Skyldkreds og 
Sogn (Kommune) 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 




Ager 



Eng og 
vedvaren- 
de Græs- 
ningtjord 



Ske 



140 

141 
142 
143 
144 
145 
146 
147 
148 



149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 

171 

172 
173 
174 
175 



176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 
183 



GI. Haderslev Skr. (fortsat.) 
Vilstrup Sogn (fortsat). . 



Øsby 



» 
» 
» 

» 



Rødding Skyldkreds 

Fohl Sogn 

Gram » 



» 

Jels » 

» 
» 

Lintrup » 

Oksenvad » 

Rødding » 

» 



Skodborg » 

» 

Skrave » 

Sommersted Sogn 



» 
» 

Øster Linnet Sogn 



Toftlund Skyldkreds 
Agerskov Sogn. 



» 

Bevtoft » 

» 

Branderup Sogn 



{ 



Nr. Vilstrup 30, \ 
Kjelstrup 4, 76, 58 / 
Bodskov 
Haistrup25, 147. Flovt 33 
Nautrupgaard 
Kristrup 11 
» 17 
Steveltegaard 
Hyrupdal 
Flovt 7, 78 



i 

i 

I Fohl 14 

V.. Lindet 11, 12, 17, 72 
Kastrup 7 
Gramgaard 
Nybølgaard 
Billeslund 
Gram Gods, Fohl 75 
I Store Barsbøl 

Mariegaard 
Jelsgaard 
Haraldsholm 
Grønnebæk 7> 80 Jels 77 
Tornumgaard- 
Stursbøl 18 
i Røddinggaard 

Rødding2,5,9,l 76, 2 1 6 mfl. 
» 14, 306, 248 ni. fl. 

» 114, 222, 242 

Skodborg 157, 158, 282 

Lundsgaard 

Københoved 11, 59 

Sommersted 7, 13 m.fl. 

Sommersted 47 

i i Bjerndrup 50 

Lertgaard 

Revse 

Slavgaard 

Nygaard 

i 



2196 

2490 
2961 
3474 
2049 
2049 
3126 
2691 
2760 



{ 



} 



Gestrup 8. Bovlund 11 

Bovlundgaard 

Bovlund 16, 5 

» 18 

Bevtoft Præstegaard 

» 11, Hjarbro J 

Bevtoft Plantage 

Mandbjerg 



1602 
1473 
1701 
5352 
2430 
3255 
4650 
3615 
3261 
4320 
2892 
1470 
2028 

2499 
1329 
1935 
618 
1506 
1953 
2634 
1500 

2277 

2901 
9033 
3156 
3930 



1284 
2415 
1710 
1548 
1734 
1266 
75 
2592 



62 

62 Vt 
767» 
91 
62 
66 
100 
65 
58 



54 

727* 
59 



219 
193 
140 
164 

807t 
92 
» 
69 
60 

887« 

38 

84 
168 
120 
107 

100 

97 

1007« 
180 



82 
35 
34 
63 
116 

1307t 

» 

136 



4 
6 
3 
5 
3 
5 
2 
47« 



517* 

28 

50 



167* 
» 

34 
3 

7* 

45 

» 

1087* 
20 
33 

67« 

157* 

67* 
5 

47* 

127* 

11 

54 



30 
101 
64 
48 
50 
50 
» 
95 



$ 
% 

10 
3 
5 
4 
2 
3 



12 

54 

13S 

4 

f 

1 

«5 






> 



4" 

'i 
lf 1 



1! 
S 



2i 
i 

i 



1*4 
44 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



209 



Samlet Areal 



(OH 



Hede 



Andre • 
Arealer 




1921 



Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 




il 



Bygnings- 
assurance 

Kr. 



Ejer 



I 



> 

I 
> 

1 



» 

» 
» 
» 
» 
» 
» 



> 
> 



» 
5 



2 
2 
> 
2 
> 
i 



» 

i 

» 
» 
» 



10 
6 
3 



» 
» 

» 

» 

» 
» 

» 



l'/i 
Vi 

» 

Vi 

» 
Vi 

» 

Vi 



lVi 

4 

1 



2Vi 

4 

6 

» 

2 

6 

4 

2 l /i 
5Vi 

Vi 
5 

4 

4 

» 

4 
2 

4 
6 



» 5 

» 4 

> 1 

» 3 

30 5 

• n Vi 

i 9 

» 6 

Dtamtrk IV. 2 



67 

76 
91 

104 
71 
74 

110 
69 
66 



107 
107 
115 
335 
197 
168 
934 
240 
211 
276 
306 

99 
149 
378 
209 
109 
160 

45 
138 
188 
149 
119 

121 

120 
394 
119 
246 



140 
140 
99 
121 
201 
194 
193 
281 



121 

138 
165 
188 
129 
134 
199 
125 
120 



194 
194 
208 
607 
357 
304 
1693 
436 
383 
500 
555 
179 
270 
685 
379 
198 
290 
82 
250 
341 
270 
216 

219 

218 
714 
216 
446 



254 
254 
179 
219 
364 
352 
350 
509 



121000 

135000 
169400 
200000 
122000 
122000 
185000 
135000 
140000 



140000 
120000 
140000 
380000 
150500 
240000 
725900 
320000 
303000 
370000 
290000 
120000 
142000 
232800 
218900 
117600 
180100 
189000 
130000 
152000 
190000 
125000 

135000 

194000 
535000 
192000 
280000 



140000 
165000 
125000 
128000 
120000 
150000 
185000 
227000 



85800 

90500 

108750 

140800 

85800 

89500 

141450 

93100 

90000 



90800 

87175 

92250 
285710 
105592 
177300 
250000 
216000 
193100 
267500 
201600 

88200 
106000 
132000 
138970 

77550 
119100 

39725 
115000 
117200 
124515 

85000 

108000 

144000 
395000 
129600 
200040 



87000 
110000 
79400 
98100 
80300 
73900 
28000 
119000 



95000 

130000 

180000 

136000 

82000 

70000 

100000 

93000 

139000 



65000 
112000 
209870 

91000 
132170 

212000 
241000 
194000 
175890 
85000 
130000 

250000 

140000 

183000 

60510 

30700 

71900 

211000 

72000 



143735 
565680 
191322 
203250 



J. Neumann 



J. Chr. Diederichsen 

F. Rudbeck 

Staten 

J. E. Jepsen 

A. Mortensen 

M. Nissen 

E. Jakobsen 

J. E. Jepsen 



Staten 

Chr. Ravn 

M. M. Thyssen 

Brockenhuus Schack . . 

» 
» 



Staten 

C. A. Koch... 
C. O. Koch... 

Staten 

A. Have 

H. G. Schølen 
Staten 



» 

N. N. Aalling 

J. Jensen Møllers Enke 

Rødding Højskole 

Skodborg Kirke 

Staten 

H. D. KloppenboTg . . . 
A. Henningsen 

Sommersted Sogn 



J. B. Ottosen 

M. G. A. Lorentzen 
N. Henningsen . . . . 
! ! Staten 



135500 
160500 
U20500 
123500 
115500 
145500 

222500 



J. Lautrup 

A. Jacobsen 

Nis H. Refslund . . . 
L. Hansen Lautrup 

Pastoratet 

P. Thielsen 

Staten 

» 



140 

141 
142 
143 
144 
145 
146 
147 
148 



149 
150 
151 
152 
153 
154 
155 
156 
157 
158 
159 
160 
161 
162 
163 
164 
165 
166 
167 
168 
169 
170 

171 

172 
173 
174 
175 



176 
177 
178 
179 
180 
181 
182 
183 



14 



210 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



55 

i 
o 

.3 



Amt, Skyldkreds og 
Sogn (Kommune) 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



i 

a 

« 

Mark 



Al 



Ager 



Eng og 
vedvaren- 
de Græs- 
nings jord 



Sk( 



184 
185 
186 
187 
188 



9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 



22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 



1 
2 

3 

4 
5 
6 
7 
8 



Toftlund Skyldkr. (fortsat.) 

Branderup Sogn (forts.) 
» 

Skrydstrup Sogn 

Toftlund » 

Vojens » 

Aabenraa Amt 

Nordre Skyldkreds. 
Aabenraa Købstad... 

» 
Bedsted Sogn 

» 

» 

Hellevad » 

Hjordkær* 

» 

Lejt » 

» 

» 
Rise » 



Søndre Skyldkreds. 

Adsbøl-Graasten*)Sogn 

» 
» 

Bov » 

» 
» 

» 

Ensted » 

» 

» 
» 



Rurup 5 

Branderup 2, Bovlund 5 

Skrydstrup 4 

Gravlund 
Vojensgaard 



Kolstrupgaard 
Fredenshøj 

Teglværk 

Vesterskov m. fl. 

Sønderskov 

Jørgensgaardsskov 

Sivkro 

Nerballegaard 

Øster Terp 

Domæne 

Grangaard 

Hellevad Mølle 

Aarslev 13, I 13 m. fl. 

Kassøgaard 

Toldsted 

Barsmark Art. Nr. 30 

» » » 12 

Brunsgaard 

Brande Art Nr. 10 

Skovgaard 

Mjøls Art Nr. 67 

Søst Domæne 

Skedebjerg og 

Jørgensbjerg Skove 



Fiskebæk 

Palæet 

Graasten Hovedgaard 

Skov 

Kollund 1, 6, 73 

Bov 4, 146 

Frøslev Statsskove 

Bommerlund Skove 

Krusaa Mølle 

Krusaagaard 

Aarup 

S. Hostrup 1 m. fl. 

» 2 m. fl. 

Skov 



1752 
1485 
1422 
1608 
5010 



2322 
328 



3306 
2737 

2196 
3300 

879 
2000 
1848 
2370 
2352 
1662 
2340 
2100 
2313 

210 
3270 



c. 5000 

1305 

c. 5000 

1572 
1518 

2058 
411 
3570 
5505 
1983 
2874 



68 

25 
1127« 

55 
409 



75 
10Vi 

10 

17* 

5 

271 

44 

111 

97 

67 Vi 
147 
70 
75 
50 
80 
79 
70 
» 



5 8 /* 



261 
357« 

157« 
887« 
98 

» 

3 

is l /t 

173 
2277« 

667« 
1137« 

16 



66 
64 
67« 
96 
157« 



27« 

» 

2 

67« 
» 

99 

457« 

18 
2 

76 
5 

» 

27« 
» 

7 
» 

» 



» 
37« 

» 

10 

157« 
47« 

97« 

39 
28 

67« 

» 



13 
4 

13 
i 

12 



18 
i 

15! 
14« 

Ki 
» 

4 



i 

3 

r. 



li 



:j 



1M 



') Adsbøl-Graasten Sogn er delt i 2 Kommuner, Adsbøl og Graasten, Fiskebæk ligger 



i 
i 

41 

i 

tf 

5* 
\ 

\\ 
\ 

li 

I 4fl 
i Adsl 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



211 



ha 



Hede 



Andre 
Arealer 



Samlet Areal 



Hektar 



Tdr. 
Ld. 



Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 



1921 



Jord- 
værdi 

Kr. 



Bygnings- 
assurance 

Kr. 



Ejer 



2* 



2 l /» 
5 
23 



» 
1 



» 
» 

4 

» 

» 



» 

» 
40 

» 
22 
39 

» 



4 

2 l /i 
3 l /i 
6 

5Vi 



V« 

Vi 

Vi 

i 

» 
n 

iVi 

4 

i 1 /« 

8 
5 

» 
1 

s l /t 
i 

2 
85 



V* 



14 
2 

37 

IVi 
» 

139 

15 

2Vi 

7 l /t 

5Vi 

2*/i 
» 



150 
96 
139 
162 
469 



96 
12 

162 
150 
237 
271 
163 

158 

274 

119 

77 

238 

91 

75 

55 

88 

100 

87 

85 

136 

160 



275 
41 
267 
222 
146 
113 
707 
665 
36 
321 
292 
145 
208 
492 



272 
174 
252 
294 
850 



174 
22 

293 
272 
429 
491 
295 

286 
497 
215 
140 
431 
165 
136 
100 
160 
181 
158 
154 
246 

290 



498 

74 

484 

402 

264 

204 

1282 

1205 

65 

582 

529 

263 

37 7 

89 



* 



164000 
145000 
133500 
120000 
392000 



230000 
137000 

174800 
116700 
300500 
230000 
175000 

151000 
270000 
122000 
135000 
180000 
220000 
122000 
125500 
126000 
138600 
125000 
162000 
205000 

139300 



505000 
122000 
468200 
241300 
150000 
132900 
212200 
178000 
123300 
250000 
381700 
142000 
.176800 
•355300 



104000 
62200 
78500 
78500 

292000 



130400 
17000 

53000 

53000 

86700 

175500 

121000 

100300 

190000 

60500 

86100 

122900 

120000 

82800 

69400 

95000 

100500 

91000 

145400 

139800 

54200 



352500 

57000 
310200 
101800 
119200 
107900 

70700 
101000 

23300 
152900 
271700 

95700 
129800 
132500 



159500 
140500 
129000 
115500 
387500 



273000 



76200 

43000 

43000 

158320 

144000 



65000 
84000 

210000 
98000 

126200 
29100 
86000 

241200 



31200 



280000 



173500 
115000 

40000 

200000 

382600 

132000 

44000 

45000 

12000 



N. J. Hørluck 

M. Top 

Staten 

» 
S. H. Schmidt 



tommune, de øvrige Gaarde i Graasten Kommune. 



Job. Jensen 

Hans Jørgensen 

Staten 

» 

» 

» 

Jurgen Schmidt ...... 

Staten 

Daniel Hinrichsen .... 

Peter Jacobsen 

A. Jensen Friis 

Peter Heisel 

Heinrich Thomsen .... 

Math. Maag 

Chr. Knudsgaard 

Jurgen H. Berg. ...... 

Christian Nissen 

I. Holm & P. Holm . . . 
Brødr. Hoffmann m. fl. 
Staten 

» 

Staten 

Christian Petersen .... 
Staten 

» 

Vilh. F. Christians .... 

Ferdinand Witt 

Staten 

» 

J. W. Hansen 

» 

S. Lund 

Hans M. Hansen 

Jakob Lassen 

Staten 

I4» 



184 
185 
186 
187 
188 



2 
3 
4 
5 
6 
7 

8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 

21 



22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 



1 



212 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



2 

! 



36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 



1 
2 
3 
4 
5 
6 
7 



8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 



Amt, Skyldkreds og 
Sogn (Kommune) 



Søndre Skyldkreds (fortsat.) 
Felsted Sogn 



» 
» 
» 
» 
» 
Holbøl » 
» 
» 

» 

Kliplev » 

» 

» 

Kværs » 

» 

Rinkenæs* 

» 

Uge » 

Varnæs » 

» 



Tønder Amt 

Skærbæk Skyldkreds. 
Arrild Sogn 



Brøns 
Rejsby 



» 
» 

» 



Løgumkloster Skyldkreds. 

Brede Sogn 

» 
Burkal » 

» 

Hostrup » 

» 



ejendommens Navn 
eUer Artikel Nr. 



Grøngrøft 1 

Skovbølgaard 

Skovbel 2 

» 3 

Kiding Gaard 

Tombel 3 

Kelstrup Skor ogPlantage 

Rønshovedgaard 

Koldmos 

Hokkerup 13 

» 14 9 40 

Kliplev 3 

Plantage 

Lundtoft Art Nr. 1 

Søgaard 

Langelo 

Kværs 12 

Ladegaard 

Petersholm 

Buskmose 

Bennigsgaard 

Tummelsbjerg 

Skov 

Lygaard 

Stokager 

Varnæs 43 m.fl. 



Landetgaard 
Roost 10 m.fl. 
» 6 

Roostgaard 

Astrup 7 m.fl. 

Havervadgaard 

Rejsby 37 



Borg 2 m. fl. 

Apterpgaard 

Noldegaard 

Grøngaard 

Lydersholm 1 m.fl. 

Burkal 3 m.fl. 

Rørkær 3 m.fl. 

» 11 m.fl. 

Store Tønde 

Solvig 

Grøngaard 38 m.fl. 




i 



Ager 



8685 
3433 
1863 
2112 
13461 
1875 

2472 
2622 
1725 
2082 
837 

1398 
7590 
2379 
1566 
5343 
1842 
4641 
4320 
3144 

2997 
3030 
2457 



2400 
5334 
2046 
2292 
2034 
2235 
1575 



1761 
2253 
2502 
2382 
3765 
2085 
2175 
2289 
4719 
4815 
2121 



240 
110 

60 

55 
410 

66 

14 l /» 

75 

75 

55 

74 

91 

2 l /t 

97 
320 

687* 

61 
160 
138 
1197i 
127 

98Vi 

16 
130 

74 



74 l /t 

707i 

96 1 /« 
65 
91 
94 



96 
118 
1267a 
164 

87 

29 

82 
162 
1177« 

56 



Eng og 
vedvaren- 
de Græs- 
nlngsjord 



7. 

10 
3 

67. 
1 

247i 
127i 

77« 
9 
4 

40 

» 

» 

100 

37t 

» 
»' 
16 

117« 

6 

» 
35 
10 

4 



627i 

60 
40 
35 
53 
35 



37 

31 Vi 
40 
92 
28 
70 

347* 
74 
219 
25 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



213 



ha 


Samlet Areal 


1921 


Ejer 


u 
Z 

i 


1 


Hede 


Andre 
Arealer 


Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 


Jord- 
værdi 

Kr. 


Bygnings- 
assurance 

Kr. 


Hote i 

! 
i 


i Hektar 


Tdr. 
Ld. 


1 

i 

20 

> 
1 


» 
» 
» 

» 
» 

6 l /t 

» 

» 

15Vt 
10 
22 
» 

6 
» 

» 
» 

4 

1 
i 

5 

77« 
407. 

1 » 
77. 

» 

12 

I 107. 

i » 


3 

37. 

2 

3 

9 

2 

3 

17. 

3 

7« 
li 

7 
» 

37« 
358 

37« 

1 

» 
97. 

3 

» 
» 
7 
4 

3 

2 
2 
2 

17. 
17« 

5 
2 
1 
1 

7. 
l 

V. 

10 

17 

1 


285 

117 

73 

83 

456 

70 

423 

93 

97 

80 

97 

168 

239 

116 

1140 

86 

74 

160 

158 

141 

137 

103 

269 

150 

82 

61 

140 
296 
140 
139 
102 
160 
142 

104 
144 
159 
217 
260 
123 
100 
117 
308 
373 
87 


517 
212 
132 
150 
827 
127 
767 
169 
176 
145 
176 
305 
433 
210 
2067 
156 
134 
290 
286 
256 
248 
187 
488 
272 
149 
111 

254 
537 
254 
253 
185 
290 
258 

189 
261 
289 
394 
472 
223 
182 
212 
559 
676 
158 


511400 
242800 
125200 
161700 
885400 
150000 
350000 
181500 
170000 
126000 
126500 
140100 
177000 
137600 
635000 
145500 
125000 
270000 
185000 
336400 
247200 
175000 
278400 
169700 
176000 
147900 

• 

139000 
284000 
122000 
123300 
120000 
127000 
132000 

132700 
122000 
127900 
130000 
164000 
120000 
128600 
120800 
310000 
350000 
140000 


331400 
155000 

85200 
101700 
637400 

90900 
156300 
111372 
113281 

79700 

96200 

90100 
165800 

91600 
457000 
105500 

77600 
202000 
129800 
188600 
167200 
124000 
172100 
121700 
121000 

94900 

99000 
225000 
90000 
95300 
95000 
95700 
102000 

82700 

80300 
112900 
127200 
127900 

99460 
103600 

95800 
240000 
260500 
106100 


185275 

55000 

411640 

53000 

298800 
160000 

91000 

43600 
130000 

30500 
120000 
459400 

45000 

152000 
85000 

60000 
116000 

120000 
102000 
71000 
108000 
59000 
86000 
50000 

118300 

122500 

64000 

99500 

43000 
24000 
95560 
199493 
74500 
79510 


J. ^Lorentzen 


36 
37 
38 


2 


Fr. J. Fries 


39 


',1 

.9 


Ahlefeldt Laurvig Lehn 
Staten 


40 
41 
42 


17« 

4 

2 

17. 

26 

> 


Nordslesvigs Kreditfor. 
Staten 


43 
44 
45 

46 
47 
48 


1 

tø 


Kresten Philipsen 

Andr. Råben 


49 
50 


5 ! 
1 


Asmus Damm 

Nis Jørgensen 

Julius Ohlsen 

Enkefru Cathr. Hansen 
Staten 


51 
52 
53 
54 
55 




Petersen Marquardt. . . 

Jørgen Thaysen 

Staten 


56 
57 
58 


> 
> 


Hans Nissen Sørensen. 

Jørgen Philipsen 

Hans J. Schmidt , , 

Chr. Ludvigsen 

H. Thomsen 


59 
60 
61 

1 
2 
3 


• 


J. R. Madsen 


4 


i 


P. Degn 


5 


7 
10 


P. Møllers Enke 

H. M. Hansen 

L. Petersen Battinborg 
M. Hansen 


6 
7 

8 
9 




A. Adolph 


10 




E. Nissen 


11 




Nis Hansen 


12 




A. J. Hoeck 

Chr. Hostrup 


13 
14 


5 


N. P. Michelsen 

Grevsk. Schackenborg. 

» 
Benzen Frederiksen . . . 


15 

16 
17 
18 



214 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



i 


i 
Amt, Skyldkreds og 


Ejendommens Navn 


lertrag 


I Året] 




Ene og 




Sogn (Kommune) ( 

i 


eller Artikel Nr. 


CC 


j Ager 


vedvaren- 
de Græs- 


Skov 




, 




Mark 


i 


ningsjord 






Løgumklost Skyldkr. (fortsat) 












19 


Hostrup Sogn (forts.) . . . 


Grøngaard 39 m.fl. 


2544 


85 


38 


i 


20 


m 


Jysvig 3 m.fl. 


1863 


66 


27 


4 


21 


Højst » ; 


Adelvad 
Ellehus Domæne 


2214 
3072 ! 


132 

187 


41 
22 


» 


22 


» 


» 


23 


Løgumkloster Ldsogn 


Løgumkloster Lds. 6 m. fl. 


1248 


— 


— 


— 


24 


» 


Draved Skov og Mose 


— 


17 


50 


173 


25 


Ravsted » 


Ravsted 1 B I Bl 1 m. fl. 
Horns 4 m.fl. 


2037 
2181 


— — 


z 


— 


26 


» 


— 


27 


Skast » 


Skast 2 

» 7 


3114 
1971 


93Vi 
83 


65V« 
46 


» 


28 


» 


t 




Tønder Skyldkreds. 


i 


i 
i 








29 


Højer Flække i 


Højer 327 m.fl. 
Høgslund 1 m.fl. j 
Venemose 9 m. fl. I 


2319 


55 


4 


5 


30 


Abild Sogn ! 


2049 


114 


177« 


6 


31 


» 


ml ^0 *» ^r 


Æ A Ti 

7lVi 


* ■ i m 

ieVt 


7. 


32 


Ballum » j 


Vesterende 135 ' 
Hemgaard 
Søndergaard 


3000 
3936 


27Vt 
80 


59 
25 


« 


33 


Emmerlev* 




34 


» 


10902 


%j^j 







* 35 




Rudbøl 1 m. fl. 


8778 


160 


» 




36 


i 
» i 

i 


Poppenbøl 


2253 


» 


95 




37 


1 

» 


Rudbøl 5 m.fl. 


2499 


89 


12 




38 


» ! 


» 40 m. fl. < 


4364 


» 


64 


* 


39 


» ! 


Hohenwarte 


1 6390 


» 


134 


B 


40 


» 


Rudbøl 85 gi. Kog 


1 6930 


» 


90 




41 


» 1 


» 92 ny Kog 


! 4083 


» 


75 




42 




Schackenborg 


315 | 


» 


» 




43 


» 


Slotfelt med Fældsværft 


4620 


111 


75Vi 




44 


» 


Møgeltønder 5 m.fl. 


1860 


46 


48 




45 


)) 


Røj Domæne 


2481 


100 


24 . 


i 


46 


» 


Kærgaard 2 m.fl. 


2631 


» 


73 




47 


» 


Vestermark 


1404 


99 


23 


» 


48 


» 


Stokkebro 3 m.fl. 


1515 


102 


» 




49 




Hestholm 


3468 


8 


99 




50 


» 


Tved 5 m.fl. 


2229 


847« 


197« 




51 


» 


» 20 » 


1800 


83 


30 




52 


» 


Rosinfelt 


1626 


107 1 /« 


15 


2Vi 


53 


Ubjerg » 


Bjerremark 

Hedegaard 

Trøjborg 


2301 


50 


50 


* 


54 


Visby » 


2790 


178 


50 




55 


» 


7950 


148 


175 


* 




Sønderborg Amt. 














Als Skyldkreds. 












1 


Augustenborg Flække. 


Augustenborg 1 


7575 


218 


10 


5V» 


2 


» 


» 84, 70 (Slottet) 


1032 


» 


» 


35 


3 




Nørborg 211, 170 (Slottet) 


— 


— 


■ 


_ 


4 


» 


Nørborg 77 m.fl. 


2448 


60 


4 


» 



') Grevskabet Schackenborg, herunder hører Herregaardene Solvig og Store Tønde samt Sjødam- 
ca. 250 Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve O. D. Schack. 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



215 



i ha 



Mose 



Hede 



Andre 
Arealer 



Samlet Areal 



Hektar 



Td. 
Ld. 



1921 



Ejendoms- 
skyldværdi 

Kr. 



Jord- 
værdi 

Kr. 



Bygnings- 
assurance 

Kr. 



Ejer 



i 

iJ 



> 
i 

» 



» 



347 



40 



3 
> 

» 

» 

13 

» 
» 

» 

6 
43 



» 
» 



6 



» 

2 

» 
» 

» 
» 
» 

» 

» 

» 

» 

7 1 /« 

» 

50 



» 
» 



1 
1 
1 
1 



Vi 



1 

1V1 
1 

lV« 

6 

» 

3 

4 

2 

2 

» 

» 

13 
23 1 /« 

» 

3 
4 

5 

> 

6 

2 

1 

9 

6 
14 
11 



3Vi 
9 



124 
98 
174 
210 
222 
587 
139 
143 
211 
169 



68 
139 

96 

88 
113 
611 
160 

98 
105 

66 
136 

90 

75 

13 
210 

94 
127 

90 
127 
102 
113 
106 
114 
142 
106 
300 
377 



237 

44 

3 

65 



225 
178 
316 
381 
403 
1064 
252 
260 
383 
307 



124 
252 
174 
160 
205 
1108 
290 
178 
191 
120 
247 
164 
136 
24 
381 
171 
231 
164 
231 
185 
205 
192 
207 
258 
193 
544 
684 



430 

80 

6 

118 



156100 
128000 
143000 
200000 
127300 
188800 
130000 
125000 
164500 
130500 



126500 
166000 
132000 
124000 
179600 
507000 
289000 
145000 
150000 
121300 
300000 
170600 
135400 
180000 
235000 
135000 
258000 
120000 
169000 
122700 
190000 
123400 
143000 
152000 
137000 
256600 
424400 



456900 

1000000 

250000 

124000 



121100 

102000 

108000 

132300 

101270 

126100 

99000 

94800 

125000 

90000 



93000 

105800 

96900 

99300 

144600 

382000 

213900 

106000 

110900 

121300 

218600 

170600 

135400 

16300 

110300 

110300 

158000 

87500 

138100 

97900 

90000 

88400 

104800 

113000 

97000 

176600 

332400 



336900 

100000 

23000 

86300 



30000 
58128 
39960 
203000 
60000 
12000 
30000 
90000 
88000 
94500 



80000 

128000 

27000 

57000 

86000 

150000 

240000 



122000 



835000 

165500 

58000 

68700 
79000 
24000 
250000 
60000 

102000 
150000 
192000 
201900 



540000 
92000 



Comelie Hostrup 

E. Kier 

Amandus Rieve 

Staten 

C. N. Marquardsén . . . 

Staten 

Thies Stenholdt 

Borgum 

Hans Bejer 

Broder Th. Nicolajsen. 



A. Schmidt & Hustru . 

J. L. Petersen 

J. Riggelsen 

Kresten Jensen 

C. Dethlefsen ' 

Hans Feddersen 

F. Carstensen 

A. Th. Andersen 

D. Detlefsen 

Th. Feddersen 

Frits Schifferer 

Vajsenhuset 

Tønder Amt 

Grevsk. Schackenborg 1 ) 

» » 

O. D. Luck 

Staten 

H. Brodersen 

Chr. M. Carstensen . . . 

P. Ludvigsen 

Ulrich Rottka 

L. Luck 

Petersens Stiftelse .... 

O. D. Schack 

Carsten Angel 

K. L. Knudsen 

B. A. Høyer 



Staten 

» 

Nørborg Kommune . . . 
Jes Blandt 



19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 



29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 



1 
2 
3 
4 



gurdy Slotfelt med Feldsværft og Gallehus Skov. Jordtilliggendet udgør ca. 1600 Tdr. Ld., Skovarealet 



216 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



u 

i 



Amt, Skyldkreds og 
Sogn (Kommune) 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



to 



a 
te 



Mark 



Ara 



Ager 



Eng og 
vedvaren- 
de Graes- 
ningsjord 



5 
6 
7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 

35 
36 
37 
38 
39 
40 

41 

42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 



Als Skyldkreds fortsat) 

Asserballe Sogn. . 
Egen » 

» 

» 
Havnbjerg* 

» 
Hørup 
Kegnæs 
Ketting 



Lysabild 
Notmark 



» 
» 

» 
» 



Nørborg Landsogn. . . *) 

» *) 

Oksbøl Sogn 

Svenstrups 

» 

» 

» 
Tandslet » 

» 
Ulkebøl » 

» 

» 
» 

Sønderborg Skyldkreds. 

Sønderborg Købstad . . 
Broager Sogn 

» 

» 

» 



Dybbøl 

Nybøl 

Sottrup 



Ullerup 



» 
» 

» 
» 



{ 



Vertemine 

Egen 36 

Stolbro 7, 8 m.fl. 

Lysholm 

Nygaard Skov 

Havnbjerg Præstegaard 

Fægteborg 

Majbølgaard 

Hjortholm Domæne 

Gundstrup 

Ketting 1 m. fl. 

Gammelgaard 

Kegnæsgaard 

Almsted 7, 11 

Rumohrsgaard 

Del af Øvelgunde Skov 

Pøl 2 

Pøl 7, 10 

Melsgaard 

Bjerggaard 

Svenstrup Præstegaard 

Solbjerggaard 

Hjortspring 

Tandslet 1 

Døffelgaard 

Baadsagergaard 

Ulkebøl Præstegaard 

Rønhave 

Lundsmark 3 m. fl. 

Sønderskov 

Sønderborg Ladegaard 

Broager 2 m. ft 

Rendbjerg Teglværk 

Skelle 1 m. fl. 

Gammelgab 3 m. fl. 

Kramark 

Skjelle Kobbelskov og 

Folekobbel 

Midtskovgaard 

Dybbøl 11 m.fl. 

Grønvang 
Snogbæk 8 m. fl. 

Nørremølle 

Snogbæk 16 m. fl. 

Sandbjerg . 

Ullerup Præstegaard 

Avnbøl 12 m. fl. 

Avnbølgaard 

Blans 8 m. fl. 

Ballegaard 

Bøgeskov 



} 



9666 
1074 
2667 
2907 

4272 
2367 
8937 
2394 
3552 
2877 

16851 
7575 
2037 

10818 

2064 
2070 
2925 
2214 
3432 
2922 
2955 
2517 
2607 
3042 
1887 
14748 
3495 



13815 
1857' 
1116 
2451 
3534 
2766 

2919 

3741 

1566 

2640 

3417 

3060- 

3432 

4164 

2691 

2877 

3453 

2655 

3345 

9639 



174 

56V« 

64 1 /« 

» 

79 

45 
1927* 

837« 

93 

64 
326 
138 

427i 

1787« 

» 

57 
63 
67 
53 
70 
66 
56 
43 
54 
72 
57 
2767i 
907i 
8 

213 
66 
45 
57 
80 
54 



136 

65 
62 
56 

607i 
45 

61 Vi 
67 

727« 
57 
76 
2397« 



31 l /t 

10 
6 
5 
4 

4Vt 
6 

10 

13 

5 

36Vi 
61 Vi 

5Vi 

72 x /i 

» 

1 

» 

17 
9V« 
2Vi 
6Vi 

13 
9 
» 

8 
4 

20 l A 
» 



32 

6 

17 l A 
3 
12 



9 

» 
57« 

37. 
57. 

4 

» 

17. 

8 
5 
5 

7« 



Skor 



4't 

483 
23 
2 
2 
2 
1 
2 
i 
i 

I 

231 
1 
• 

• 

3 
8 
2 
2 

9 

i 

.; 
J! 

„I 

372 

i 
2 

> 

2*i 
i 

102 1 ,' 

4 

* 

i 

4 : ! 
4 

2 ,; i 
56 ,; i 
b 

3 l ,i 
4 
4 
i 

20 



') Pøl Kommune. *) Grevskanet Reventlow, herunder hører Godserne Sandberg og Ballegu^* 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



217 



we Hede 



Andre 
Arealer 



» 

» 

» 
» 
» 

» 

» 

» 

» 
» 
» 

» 
» 

» 
» 
» 

» 

» 
» 



157« 
1 

lVt 

9 
2 

lVi 

67« 

67« 

Vt 

4 

137. 
67. 
17. 

23 
3 
1 
1 
1 

17« 
17« 
17. 

2 
4 

17. 

3 

47. 

127. 
3 

4 



2 

4 
» 

7 

57. 

4 

17. 
i 



Samlet Areal j 



1921 






» 2 

» 2 

» 27. 

» 27. 

» 277. 
» 27« 

» 4 

» 27. 

» 2 

» 4 

» io7. 

kidder. Lensgreve C E. 



221 

67 

72 

72 

497 

108 

53 

207 

102 

108 

76 

376 

207 

52 

274 

234 

•0 

64 

87 

67 

82 

76 

73 

58. 

58 

88 

71 

317 

97 

384 

247 
78 
45 
86 
91 
70 

104 

150 

44 

74 
74 
66 
71 

133 
69 
76 
87 
68 
84 

271 



Tdr. 
Ld. 



Ejendoms- 
skyktaerdi 

Kr. 



401 
121 
131 
131 
901 
196 

96 
375 
185 
196 
138 
632 
375 

94 
497 
424 
109 
116 
158 
121 
149 
138 
132 
105 
105 
160 
129 
575 
176 
696 



82 
156 
165 
127 

138 
272 
80 
135 
135 
120 
129 
242 
125 
138 
158 
124 
153 
492 



439000 
120000 
140000 
140000 
695200 
170000 
143000 
402800 
170000 
201400 
202900 
721000 
407200 
133000 
554900 
324900 
121600 
130800 
160000 
163000 
155000 
177000 
164000 
121800 
127700 
222200 
120000 
690400 
194600 
460800 



448 575000 
142 i 126900 



162500 
138900 
172800 
141100 

153500 
230000 
130100 
139000 
151200 
134000 
146000 
271400 
133400 
153600 
168700 
145200 
204000 
421500 



jord- 
værdi 

Kr. 



308100 

90000 

93900 

92100 

323200 

155000 

78000 

302900 

93500 

141400 

110900 

501000 

277200 

75000 

384900 

152000 

83600 

85500 

110200 

100100 

137000 

123500 

115200 

81800 

84800 

137100 

96400 

470500 

150600 

222000 

424000 
76900 
44500 
92900 

117800 
91100 

67500 
174200 

95100 

99000 
111200 

93100 
111000 
175400 

98400 

96600 
118700 

97200 
129200 
306500 



Bygnings- 
assurance 

Kr. 



mer 



259890 
29600 
86250 

123000 

38700 
121750 
313100 
133000 
162050 
198890 
449000 
273000 

75000 
358990 

103000 
108000 
120000 

82000 

25000 
121000 
111500 

99300 
120000 
260780 

56065 
449000 
129900 



15000 
507180 

86000 
151350 
100000 



137700 
130000 

90000 
125000 
110720 
106000 
295000 

96400 
155600 

90000 
114000 
210000 
359550 



v. Romberg 

Dr. med. Ernst 

Chr. Jørgensen ... 

E. Plum 

Staten 

Pastoratet 

Chr. Hansen 

H. Jessen 

Staten 

J. F. Winkelmann 

H. L. Eriksen 2 . 

v. Romberg 

C. H. Chartau 

C. Eriksen 

v. Romberg 

Staten 

P. Gram 

F. M. Frederiksen .... 

Chr. Kaad 

L. Aagesen 

Pastoratet 

Johs. Witzke 

A. Kreutien 

J. Berthelsen , 

Chr. H. Rasmussen . . . 

Chr. Karberg 

Pastoratet 

Staten 

H. T. Lawaetz 

Staten 

Sønderborg By 

J. Andersen 

A/S Rendbjerg Tglv. . . 

J. Carsten 

Marie Wolff 

T. Tychsen 

Staten 

H. F. Hansen 

Paul Petersen 

Kr. Lorenzen 

Chr. C. Dall 

S. A. Hansen 

J. Christensen Lei . . . . 
Grevskabet Reventlow') 

Pastoratet 

Jes Philipsen 

Christen Lei 

Chr. Thomsen 

C. C. Dall & H. C. Lei . 
E. W. J. Kuseler 



35 

i 



5 
6 
7 
8 
9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 



35 

36 
37 
38 
39 
40 

41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 



F. L. E. Reventlow. 



218 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



Alfabetisk Regitter til Fortegnelten. 



HADERSLEV AMT 



Ejendommens Navn 
elier Artikel Nr. 



Løbe- 

Nr. 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



Løbe- 
Nr. 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



Løbe- 
Nr. 



Aastrupgaard 

Abildgaard 

Allergaard 

Andrupgaard 

Anslet 7 m. fl 

Anslet 14 m. fl 

Ansletgaard 

Barsbøl, St. . 

Bejerholm 

Bevtoft 11 

Bevtoft Plantage 

Bevtoft Præstegaard . . 

Billeslund 

Bjerning 1 m. fl 

Bjerning 3 

Bjerning 6 

Bjerning 12 

Bodskov 

Bovland 16 m. fl 

Bovlund 18 

Bovlundgaard 

Bramdrup 1 m. fl 

Bramdrup 11 

Bramdrup 15 

Bramrøjgaard 

Branderup 2 

Bræraa Gaard 

Bukshave 

Bygvraa 

Bøgeskov 4 m. fl 

Bøgeskov 6 m. fl 

Cravlund 

Damgaardsminde 

Ejsbøl Domæne 

Fauervraa 54 

Favstrupgaard 

Fjelstrup 1 m. fl 

Fjelstrup 3 m. fl 

Flovt 7 m. fl 

Fohl 14 

Frederiksgaard 

Fredsted 27 m. fl 

Frørup Domæne 

Frørup 14 m. fl 

Frørup 19 



3 
25 
14 
73 
33 
34 
32 

156 

104 

181 

182 

180 

154 

16 

17 

18 

19 

141 

178 

179 

177 

66 

68 

69 

38 

185 

114 

26 

24 

76 

77 

187 

80 

91 

84 

74 

21 

23 

148 

149 

128 

94 

39 

41 

42 



Frørup 63 

Frørupgaard 

Fuglsangsgaard 

Gestrup 8 m. fl 

Gramgaard 

Gram Gods Fohl 75... 

Grarup 7 

Grarupgaard 

Grønnebæk 7 m. fl 

Haderslev Bys Marker 
18 

H ais trup 25 m. fl 

Hammelev 2 

Hammelev 6 

Hammelev 58 

Haraldsholm 

Havegaard 

Hejsager 1 m. fl 

Hejsager 6 m. fl 

Hejsager 7 m. fl 

Hejsager 18 m. fl 

Hejsager 22 m. fl 

Hejsager 90 m. fl 

j> Hjerndrup 1 m. fl 

i Hjerndrup 9 m. fl 

li Hjerndrup 69 

'j Hjerndrupgaard 

Hoostgaard 

Hoptrup 13 m.fl 

Hoptrup 15 m.fl 

Hovgaard 

Hyrupdal 

Høgelund 1 m. fl 

Høgsgaard 

Høirup 6 

Høirupgaard 

Høj Skovgaard 

Højvang 

Hørregaard 

• 

Jelsgaard 

Juhlsminde 

Juhlsminde 

Karlsminde 

Kastrup 7 

Kehlet 

Kjerulf sminde 

Kjest'nasminde 



43 

40 

127 

176 

152 

155 

97 

96 

160 



1 

142 

45 

47 

48 

159 

22 

102 

103 

108 

105 

106 

107 

56 

59 

61 

58 

136 

112 

113 

111 

147 

129 

81 

71 

70 

75 

35 

93 

158 

5 

57 

113 

151 

37 

60 

31 



Kjær sminde 

Kokjærgaard 

Kristrup 11 

Kristrup 17 

Kærgaard » 

Københoved 11 m.fl.. 



Ladegaard 

Ladegaard 10 m. fl. 

Langkjær 

Langmose 

Lauesgaard 

Lertgaard 

Lindet, V. 11 m.fl.. 

Luiselund 

Lundsgaard 

Løndtgaard 



Mandbjerg 

Margarethegaard 

Mariegaard 

Mariegaard 

Mastrup 75 m. fl. 
Mastrupgaard . . 
Medstedgaard . . . 
Moltrup 26 



Nautrupgaard 
Nederbygaard 
Nybølgaard . 

Nygaard 

Nygaard 

Nørbygaard . 



Olufskær 



Pamhoel Domæne 



Revse % 

Rougstrup 1 . . . . 

Rougstrup 3 

Rougstrup 4 . 

Rurup 5 

Rødding 2 m. fl. . , 
Rødding 14 m.fl. 
Rødding 114 m.fl. 
Røddinggaard ... 



Seggelund 10. 
Seggelund 2. . 



116 
87 
144 
145 
101 
169 

8 

54 

92 

99 

134 

172 

150 

124 

168 

125 

183 

6 

2 

157 

120 

115 

100 

62 

143 
4 

153 
7 

175 

117 

123 
119 

173 

63 

64 

65 

184 

164 

165 

166 

163 

88 
85 



DE SØNDERJTDSKE AMTER 



219 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



Løbe- 

Nr. 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



Løbe- 
Nr. 



Ejendommens Navn Løbe- 
eller Artikel Nr. Nr. 



Seggelundgaard 

Sillemp 7 m. fl 

Sillerup 11 m. fl 

Sillemp 15 m. fl 

Sillerupgaard 

Skodborg 157 m. fl. 

Skovbygaard 

Skovhusgaard 

Skrydstrup 4 

Havgaard 

Sodegaard 

Sommersted 7 m. fl. . . . 

Sommersted 47 

Sophiesminde 

Sottrup Domæne 

Stenderupgaard 

Stendetgaard Domæne 

Steveltegaard 

Stubbom 2 m. fl 

Urup 

tarslev 18 m. fl 

Sarsmark 12 

Sarsmark 30 

Sennigsgaard 

Sommerlund Skove . . . 

3ov 4 m. fl 

3runde 10 

Srunsgaard 

taskmose 



•••••• 



? iskebæk . . . 
r redenshøj Teglværk . 
frøslev Statsskove 

iraasten Hovedgaard . 

irangaard 

irøngrøft 1 

lellevad Mølle 

iokkerup 13 

lokkerup 14 m. fl 

lostrup, Sdr. 2 m. fl. 



Ldelvad t 

ipterpgaard 

Lstmp 7 m. fl. 

tjerremark 

lorg 2 m. fl 



86 

28 

29 

30 

27 

167 

95 

15 

186 

174 

110 

170 

171 

67 

71 

98 

9 

146 

11 



32 

11 

15 
14 
56 
29 
27 
17 
16 
55 

22 
2 

28 

24 

9 

36 

10 
45 
46 
33 



21 
9 
5 

53 
8 



Stubbom 9 m. fl. ..... . 

Stubbom 12 m. fl 

Stursbøl 18 

Styding 1 

Styding 5 m. fl 

Styding 9 

Styding 10 

Sønderballe 2 

Søndei balle 5 m. fl. . . . 
Søndergaard 

Taagerup Domæne . . 

Taarning 3 

Taarninggaard Dom. . . 

Toftegaard 

Tornumgaard 

Tyrstrup 65 a 

Tyrstrup 66 m. fl 



13 

12 

162 

49 

50 

52 

51 

121 

122 

44 



72 
79 
78 
36 
161 
82 
83 



AABENRAA AMT 

Hostrup, Sdr. 1 m. fl. 

Jørgensgaardsskov . . . 

Kassøgaard 

Kelstrup Skov og Plan- 
tage 

Kiding Gaard 

Kliplev 3 

Koldmos 

Kollund 1 m. fl 

Kolstrupgaard 

Krusaagaard 

Krusaa Mølle 

Kværs 12 

Ladegaard 

Langelo 

Lundtoft 1 

Lygaard 

Mjøls 67 

Nerballegaard 



TØNDER AMT 

Burkal 3 m. fl 

Draved Skov og Mose . 
Ellehus Domæne 



34 
5 

12 

42 

40 
47 
44 
26 
1 
31 
30 
52 

53 
51 
49 
59 

19 



13 
24 
22 



Tørninggaard 

Tørning Mølle 

Ultanggaard 

Ustrup 9 

Vandlinggaard 

Vejlbøl 8 

Vilstrupgaard 

Vilstrup, Nr. 10 

Vilstrup, Nr. 12 m. fl... 

Vilstrup, Nr. 30 

Vilstrup, Sdr. 12 

Vilstrup, Sdr. 18 

Vonsbæk 5 m. fl 

Vonsbæk 13 m. fl 

Vojensgaard 

Vonsmosegaard 

Palæet 

Petersholm 

Plantage 

Rønshoved gaard 

Sivkro 

Skedebjerg og Jørgens- 
bjerg Skove 

Skovbøl 2 

Skovbøl 3 

Skovbølgaard 

Skovgaard 

Stokager 

Søgaard 

Sønderskov 

Søst 

Terp Øster Domæne . . 

Toldsted 

Tombøl 3 

Tummelsbjerg 

Varnæs 43 m. fl 

Vesterskov m. fl 

Grøngaard 

Grøngaard 38 m. fl. . . . 
Grøngaard 39 m. fl. . . . 

Havervadgaard ....... 

Hedegaard 



53 
46 

109 
130 

126 
131 
133 
138 
139 
140 
132 
135 
89 
90 
188 
137 



23 
54 

48 

43 

6 

21 
38 
39 
37 
18 
60 
50 
4 
20 

8 
13 
41 
57 

61 
3 



11 
18 
19 

6 
54 



220 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



Løbe- 

Nr. 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



Løbe- 
Nr. 



Ejendommens Navn 
eller Artikel Nr. 



Nr. 



Hemgaard , 

Hestholm 

Hohenwarte 

Horns 4 m. fl. . . . 
Høgslund 1 m. fl. 
Højer 327 m. fl. . 



Jysvig 3 m. fl. . . , 
Kærgaard 2 m.fl, 



Landetgaard 

Lydersholm 1 m. fl. . . 

Løgumkloster Ldsogn 

6 m. fl 



Møgeltønder 5 
Noldegaard . . 



Almsted 7 m. fl 

Augustenborg 1 

Augustenbg. 84 (Slottet) 

Avnbøl 12 m. fl 

Avnbølgaard 



Baadsagergaard 

Ballegaard 

Bjerggaard 

Blans 8 m. f 1 

Broager 2 m. fl. 
Bøgeskov 



Dybbøl 11 m. fl. 
Døffelgaard . . . 



Egen 36 . . 
Fægteborg 



Gammelgaard 

Gammelgab 3 m. fl. 

Grønvang 

Gundstrup 



33 
49 
39 
26 
30 
29 

20 

46 

1 
12 

23 

44 

10 



18 

1 

2 

50 

51 

30 
53 
24 
52 
36 
54 

43 
29 

6 

11 

16 
39 
44 

14 



Poppenbøl 

Ravsted 1 B m. fl 

Rejsby 37 

Roost 6 

Roost 10 m. fl 

Roostgaard 

Rosinfelt 

Rudbøl 1 m. fl 

Rudbøl 5 m. fl 

Rudbøl 40 m. fl 

Rudbøl 85 gi. Kog 

Rudbøl 92 ny Kog 

Røj Domæne 

Rørkær 3 m. fl 

Rørkær 11 m. fl 



36 



25 

7 

3 

2 

4 

52 

35 

37 

38 

40 

41 

45 

14 

15 



SØNDERBORG AMT 



Havnbjerg Præstegaard 
Hjortholm Domæne. . . 
Hjortspring 



Kegnæsgaard , 
Ketting 1 m. fl. 
Kramark . 



Lundsmark 3 m. fl. 
Lysholm 



Majbølgaard . . 

Melsgaard 

Midtskovgaard 



Nygaard Skov , 

Nørborg 77 m. fl. . . . 
Nørborg 211 (Slottet) 
Nørremølle 



Pøl 2 

Pøl 7 m. fl. 



Rendbjerg Teglværk 



10 
13 
27 

17 
15 
40 

33 
8 

12 
23 
42 

9 

4 

3 

46 

21 
22 

37 



Schackenborg 42 

Skast 2 27 

28 
43 

17 
4« 
16 



Skast 7 

SJotfelt m. Fældsværft 

Solvig 

Stokkebro 3 m. fl 

Store Tønde 

Søndergaard 34 



Trøjborg i 55 

50 



Tved 5 m. fl. . 
Tved 20 m.fl. 



Venemose 9 m. fl * 31 

Vesterende 135 32 

V estermark i 47 



Rumohrsgaard 
Rønhave 



19 
32 



Sandbjerg 48 

Skelle 1 m. fl 38 

Skelle Kobbelskov og i 

Folekobbel , 41 

Snogbæk 8 m.fl 45 

Snogbæk 16 m. fl 47 

Solbjerggaard 26 

Stolbro 7 m.fl ] 

Svenstrup Præstegaard 8 
Sønderborg Ladegaard 

Sønderskov 



35 
34 



Tandslet 1 * 



Ulkebøl Præstegaard . . 
Ullerup Præstegaard . . 



31 
49 



Vertemine 



Øvelgunde Skov (Del af) 



20 



SKEMATISK OVERSIGT 



over 



de vigtigste administrative Inddelinger 
af de sønderjydske Landsdele. 

Udarbejdet paa Grundlag af 
Det statistiske Departements Publikationer. 

I. ALMINDELIG VERDSLIG OG RETSLIG INDDELING. 







Folke- 
mængde 
1. Pebr. 
1921 


A. AMTER (4). 


56255 
35067 
36675 
35625 

37779 
12257 
13587 

26846 
18606 


Aabenraa — 




Tønder — 


B. RETSKREDSE (9). 

89. Haderslev Købstad, Gram og 
en Del af Tyrstrup Herred 
(Haderslev) 


90. Frøs Hrd. og en Del af Kalvs- 

91. Nørre Rangstrup og Hvid- 
din« Hrd. (Toftlund) 


92. Aabenraa Kbstd., Sdr. Rang- 
strup og Rise Hrd., en Del 
af Lundtofte Hrd. samt Var- 
næs Birk (Aabenraa) 


93. Sønderborg Kbstd. med 
bøl Hrd. (Sønderborg) 


Ny- 

• * . * 



94. AIs Nør. og Sdr. Hrd. (Søn- 
derborg) 

95. En Del af Lundtofte og Vis 
Hrd. (Sønderborg) 

96. Lø Hrd. med Løgumkloster 
Birk (Løgumkloster) 

97. Tønder Kbstd. med Tønder, 
Højer og Slogs Hrd. (Tønder) 

G. POLITIKREDSE (8). 

Retskredsene 89, 92, 94, 96 og 
97 udgør byer en Politikreds, 93 
og 95 (Sønderborg) og 91 og 
Dele af 90 (Toftlund) udgør 
bver en Politikreds, medens Re- 
sten af 91 hører til Politikreds 
67 (Ribe). 

D. SØNDRE LANDRETSKREDS 

1. Søndre Landrets Nævninge- 
kreds 



Folke- 
mængde 
1. Febr. 
1921 



18069 
7559 
9743 

19176 



163622 



II. GEJSTLIG INDDELING. 



A. HADERSLEV STIFT 

(Stiftets Omfang m. v. vil i Føl- 
ge Lov af 30, Juni 1922 blive 
fastsat ved kgL Resolution). 

B. PROVSTIER (5). 
Haderslev Provsti (22 Pastorater) 



Folke- 
mængde 
1. Febr. 
1921 



163622 



38768 



Tørninglen Provsti (21 Pastorater) 
Aabenraa — (18 — ) 
Sønderborg — (19 — ) 
Tønder — (20 — ) 



C. PASTORATER (100) OG 
SOGNE (118). 



Folke- 
mængde 
1. Febr. 
1921 



24855 
35067 
36675 
28257 



222 



DE SØNDERJYDSKE AMTER 



III. FINANSIEL INDDELING. 



A. SKYLDKREDSE (12). 

Haderslev Amt (5): 

Haderslev 

Kristians fe Id 

GI. Haderslev 

Rødding 

Toftlund 

Aabenraa Amt (2): 

Aabenraa Amts nordre 
Aabenraa Amts søndre 

Sønderborg Amt (2): 

Als 

Sønderborg 

Tønder Amt (3): 

Skærbæk 

Løgumkloster 

Tønder 



Folke- 
mængde 
1. Febr. 
1921 



13149 

9700 

8766 

14374 

10266 



19180 
15887 



18069 
18606 



9768 
11673 
14184 



B. SKATTEKREDSE (9). 

Haderslev Amtsraadskreds (3): 

I. Kreds 

II. — 

III. — 

Aabenraa Amtsraadskreds (2): 

I. Kreds 

II. — 

Sønderborg Amtsraadskreds (2): 

I. Kreds 

n. — 

Tønder Amtsraadskreds (2): 

I. Kreds 

II. — 

C. AMTSSTUEDISTRIKTER 
(4, hver omfattende 1 Amt). 



Folke- 
mængde 
1. Febr, 
1921 



13149 
22481 
20625 



17596 
17471 



18069 
18606 



18207 
17418 



IV. HYGIEJNISK INDDELING. 

4 Amtslægekredse, hver omfattende 1 Lægekreds (Amterne). 

V. MILITÆR INDDELING. 

En Udskrivningskreds, 7de (125 Lægder). 



VI. POLITISK INDDELING. 



A. FOLKETINGSVALGKREDSE 

(1 Amtskreds, 7 Opstillings- 
kredse). 

1. Kreds (Haderslev) 

2. — (Aabenraa) 

3. — (Sønderborg .... 

4. — (Augustenborg) 

5. — (Tønder) 



Folke- 
mængde 
1. Febr. 
1921 



26701 
24225 
20922 
21710 
22770 



6. Kreds' (Løgumkloster) 

7. — (Rødding) . . . 



B. LANDSTINGSKREDSE 
De sønderjyske Landsdele ud- 
gør sammen med Vejle, Aarhus, 
Ringkøbing og Ribe Amter og 3 
Komm. af Viborg Amt 5. Lands- 
tingskreds. 



Folke- 
mængde 
1. Febr. 
1921 



23959 
23335 



DE SØNDEKJYDSKE AMTER 



VII. KOMMUNAL INDDELING. 

HADERSLEV AMT 
omfatter 1 Købstad, 1 Flække og 41 Lankomrauner. 

AABENRAA AMT 
omfatter 1 Købstad og 20 Landkommuner. 

SØNDERBORG AMT 
omfatter 1 Købstad, 2 Flækker og 19 Landkommuner. 

TØNDER AMT 
omfatter 1 Købstad, 2 Flækker og 33 Landkommuner. 

Med Hensyn til Kommunernes Navne og Folketal henvises til 
Købstad- og Sognebeskrivelserne. 



FYN 

ODENSE OG SVENDBORG 
AMTER 



INDLEDNING 

AF PROFESSOR O. B. BØGGILD 

Det fynske Ørige (Odense og Svendborg Amter) udgør, til trods for 
den ret store Udstrækning, et nogenlunde homogent Hele, som det dog 
vil være ret vanskeligt at karakterisere i Sammenligning med andre 
større Landsdele. Der er om Fyn blevet brugt forskellige Udtryk som 
Danmarks Hjerte, Danmarks Have o. a., men de siger i Virkeligheden 
ikke ret meget; det første Udtryk betyder nærmest det rent formelle, 
at Øen ligger midt i Landet, hvortil muligvis kommer mere eller mindre 
uklare Forestillinger om Befolkningens Karakter, det andet Udtryk siger 
ikke andet end det ret almindelige, at Øen gennemgaaende er frugtbar, 
i hvilken Retning den dog ikke overgaar det meste af Sydsjælland, Laa- 
land-Falster og Sydøstjylland. Ligeledes det for Fyn saa gennemgaaende 
Karaktertræk, de levende Hegn, som i saa høj Grad indsnævrer Ud- 
sigten, naar man ikke kommer op paa de enkelte høje Punkter, kom- 
mer igen i de andre omtalte Landsdele. Alt i alt maa man nøjes med 
den ganske almindelige Karakteristik, at Fyn (med Øer, saaledes som 



4 FYN 

der altid menes i denne Oversigt, hvor ikke det modsatte udtrykkelig 
fremgaar af Sammenhængen) er et idyllisk, venligt, smilende Land med 
smukt kuperede Terrænforhold, en behagelig Afveksling af frugtbare 
Marker, adskilte ved frodige Hegn, med mange Skove, smukke Lands- 
byer og Købstæder og ikke mindst en overordentlig Rigdom paa store 
og delvis meget gamle Herresæder. 

Kysten er gennemgaaende ret indskaaret, mindst mod Nord og Øst, 
hvor der væsentlig kun kan nævnes Odense Fjord og Halvøen Hinds- 
gavl, men derimod i høj Grad mod Syd og Vest, hvor det store Antal 
Halvøer, Bugter og Øer frembringer en overordentlig tiltalende Afveks- 
ling af Land og Vand. At Øriget udgør et naturligt sammenhængende 
Hele, fremgaar alene af den Omstændighed, at de forskellige Dele kun 
er adskilte ved ganske lavvandede Havarme, saa at en Hævning af 
Landet paa nogle faa Meter vil bringe Forbindelse mellem alle de en- 
kelte Dele, medens der skulde en Hævning paa henved 20 m til at 
bringe Forbindelse med Sjælland eller Jylland. En Undtagelse fra det 
øvrige danner dog de smaa Øer i Lillebælt, Bogø og Brandsø, der ved 
en ringe Hævning vilde følge med paa Jyllandssiden. 

I Henseende til Terrænformer fremtræder Fyn gennemgaaende som 
merQ kuperet og med større Højder end de andre danske Øer med 
Undtagelse af høje Møen og Bornholm, mens Øen i de nævnte Hen- 
seender udpræget staar tilbage for Jylland. Der er dog i denne Hen- 
seende stor Forskel mellem Øens enkelte Dele, idet som Helhed det 
sydvestlige af selve Fyn er meget mere kuperet end det nordøstlige. 
Det høje Land har i øvrigt en meget uregelmæssig Form: højest er hele 
Egnen mellem Odense og Assens (Frøbjerg Bavnehøj 131 m, Vissen- 
bjerg 124 m), som ved Haarlev og Odense Aadale for største Delen er 
skilt fra det store sydfynske Højdedrag, der indtager det meste af Stræk- 
ningen mellem Odense, Nyborg, Svendborg og Faaborg. Op over dette 
rager igen dels et større, sammenhængende Massiv nord for Svendborg 
(Grønbanke 120 m) og dels en meget udpræget Bakkeryg lidt nord og 
øst for Faaborg (Trebjerg Bavnehøj 128 m, Lerbjerg 126 m). Højlandet 
gaar i det hele tæt ud mod Lillebælt og giver kun Plads for ret ube- 
tydelige lavere Strækninger, op over hvilke igen rager enkelte højere 
Partier som Horne Land (62 m) og Stribhalvøen (59 m). 

Deri nordøstlige Del af Fyn (for største Delen begrænset af Linien 
Nyborg — Odense — Bogense) er helt igennem lavt Land med svagt bøl- 
get Terræn, det saakaldte „Sletten" og staar i landskabelig Skønhed til- 
bage for hele Resten af Øen. De fleste Steder naar Landet ikke over 
20 m Højde og først ved Indgangen til Hindsholm hæver det sig 



igen (Loddenhøj 58m). Selve Hindsholm er smaakuperet Terræn af 
ret ringe Højde (indtil 36 m). , 

Af Øerne maa Langeland nærmest betegnes som ret jævnt bølge- 
formet (højeste Punkt ved Tryggelev, 46 m), mens Taasinge for stør- 
ste Delen er lav og flad og kun i et ganske lille Parti, ved Bregninge, 
naar større Højder (74 m). Ærø, der gennemgaaende er den højeste 



6 FYN 

af Øerne, opfyldes for største Delen af en langstrakt Bakkeryg (indtil 
68 m ved Bregninge) ; den østlige Del af Øen, Marstalpartiet, der er 
adskilt fra det øvrige ved en overordentlig lav Strækning, naar som 
største Højde 29 m. 

Smaaøerne er som Regel ikke særlig høje, men frembyder i øvrigt 
alle mulige Overgange fra at være ret stærkt bakkede til næsten helt 
flade (ordnede efter Højden: Fænø 39 m, Avernakø 33, Æbelø, Turø og 
J^yø 24, Romsø og Drejø 17, Strynø 10, Skarø 9, Bogø 8, Brandsø 7 og 
Skovø 2m). 

Af Indsøer findes kun meget faa og smaa, idet den største (Arre- 
skov Sø) ikke naar mere end 370 ha. Aaerne er ogsaa gennemgaaende 
meget ubetydelige og spiller, med Undtagelse af Odense Aa, ingen større 
Rolle i landskabelig eller økonomisk Henseende. 

At Fyn hører til de frugtbareste Dele af Landet, er en velbekendt 
Sag; hvis man kan dømme efter Hartkornet, er der kun tre Amter, 
nemlig Maribo, København og Præstø, der i den Henseende overgaar 
de fynske. Der er naturligvis i det enkelte store Forskelligheder mellem 
de forskellige Dele af Landet, og gennemgaaende kan det siges, at de 
højest liggende Dele ofte er af sandet og ufrugtbar Beskaffenhed. De 
højere Partier har tidligere paa mange Steder været lyngklædte, men er 
nu ofte beplantede, saa at det lyngbevoksede Areal er indskrænket til 
ganske smaa og ubetydelige Pletter. Med Hensyn til Skovarealet er Fyn 
ikke meget forskellig fra de andre Øer, men Skovene er noget mere 
jævnt fordelte, end Tilfældet ellers er; der er ingen større Strækning, 
der helt mangler Skove, medens der paa den anden Side heller ikke 
findes enkelte meget store Skovstrækninger. Tættest samler Skovene 
sig om Brendegaard Sø, medens visse Egne syd og nord for Odense 
er daarligst forsynede. Af Øerne er Taasinge og Langeland ret godt 
forsynede, det tætbefolkede Ærø og de fleste Smaaøer er næsten skov- 
bare. Men selv i de mest skovbare Egne af Fyn føler man dog i rent 
landskabelig Henseende ikke denne Mangel, da den store Rigdom paa 
levende Hegn for en stor Del erstatter Skovene i denne Henseende. 

Det er klart, at man i et Land som Fyn kun i meget ringe Omfang 
vil finde Spor af mere uberørt Natur og det er sikkert vanskeligt at 
finde nogen anklen Landsdel, der har saa faa Tilløb til det storslaaede 
og øde. Der findes dog hist og her i Udkanterne saadanne Pletter — 
man kunde næsten fristes til at kalde dem Oaser — , hvor Ensom- 
heden raader, og hvor Civilisationen kun har sat svage Spor. Først 
og fremmest maa den næsten helt ubeboede Halvø, Enebærodden, mær- 
kes, der afgrænser Odense Fjord fra Havet, og som frembyder en til- 



m 



n 



fffi 



I 

li 

?l 

•5 3 
I« 



s i 

Æ5 



8 FYN 

talende Blanding af Hede og Trævækst; ligeledes maa Fynshoveds tørre 
og bare Græsbanker nævnes. Paa en anden Maade ejendommelig er 
Røgle Klint og Æbelø, hvor de udskridende Lermasser sammen med 
Skovbevoksning frembringer Indtrykket af urskovagtig Frodighed. 



GEOLOGISKE FORHOLD 

AF PROFESSOR O. B. BØGGILD 

Undergrunden er meget lidt fremtrædende paa Fyn og kendes næ- 
sten kun fra Boringer. Det ældste, man kender, er det nyere Kridt, som 
særlig kommer tæt op mod Overfladen i Nyborgegnen. Ved selve Ny- 
borg ligger Kalkens Overflade rigtignok ret dybt (-f- 15 m), men en Del 
Steder i Omegnen gaar den højere op (Holchenhavn -f- 1, Rosille + 4, 
Vindinge -^- 6, Juelsberg -r- 9 og Rejstrup + 2—6, alt i* Forhold til Ha- 
vets Niveau); ved Rejstrup gaar Kalken næsten helt op til Jordover- 
fladen og kan saaledes faa praktisk Anvendelse. Andre Steder kender 
man kun Kridtet fra Boringer, saaledes ved Strib, Wedellsborg, Odense, 
Dalum, Ulriksholm og Tprup (Dybde under Overfladen hhv. 152, 149, 
77, 74, 88 og 16 m). Paa Langeland har man truffet det ved en Bo- 
ring ved Bødstrup paa 23 m Dybde under Overfladen, medens det ved 
Skrøbelev først er fundet ved U3m. 

Tertiæret repræsenteres ved sine tre ældste Afdelinger. Paleoccenet 
udgøres for største Delen af Kertemindemergelen, der har sin klassiske 
Forekomst i Klinten syd for Kerteminde; dog udgøres kun de neder- 
ste 10 Meter af denne Bjergart, mens Resten er almindeligt Moræneler. 
Kertemindemergelen er i øvrigt ret uanselig, af graa Farve, væsentlig 
karakteristisk ved at indeholde enkelte haarde, forkislede Lag. Med 
Undtagelse af denne Forekomst kendes Mergelen kun ved Boringer, 
hvoraf de fleste ligger i Egnen mellem Kerteminde og Odense; Mæg- 
tigheden er ret varierende, som Regel 20—25 m, ved Ulriksdal er 
den 52 m, ved Munkebo er den med Sikkerhed kun 27 m, men det er 
muligt, at en større Mægtighed af graat Ler ovenover ogsaa hører med, 
hvorved Mergelen vil blive 96 m mægtig. Lidt sydligere kender man 
ved Flødstrup Mergelen i en Dybde fra 25 til 52 m. I det vestlige Fyn 
kendes Mergelen fra Sværup ved Langesø, hvor den er 56 m mægtig, 
fra Strib, hvor der findes to Lag paa tilsammen henved 33 m, og fra 
Wedellsborg, hvor den er 24 m mægtig. Paa Langeland er den truffen 
ved Skrøbelev-Boringen, hvor Paleocænet i alt strakte sig fra 85 til 
113m Dybde, hvoraf den nederste Del var Kertemindemergel, mens 



den øverste var graat, kalkfrit Ler; samme Formation er ogsaa truffet 
over Mergelen ved enkelte af de andre Forekomster, men har i Reglen 
kun ringe Mægtighed. 

Eocænf or mationen {plastisk Ler og omdannet Moler med vulkansk 
Aske) træder kun for Dagen paa et Par enkelte Lokaliteter, nemlig 
Røgle Klint, øst for Strib, og Æbelø. Røgle Klint, der maaske nok er 
den smukkeste danske Forekomst af det plastiske Ler, bestaar af skov- 
bevoksede, meget stærkt udskridende Klinter, hvor man kan se Træerne 
paa Vandring ud i Stranden, mens Leret selv mange Steder viser sig 
for Dagen, kendeligt ved dets brogede Farver, der oftest er røde og 
grønlige, men kan variere i gult, brunt, grønt, sort eller hvidt. Her er 
fundet det eneste Eksemplar her i Landet af en Krabbeforstening, ved 
Hjælp af hvilken man kan bestemme Lerets Alder. I Nærheden .af Le- 
ret findes et Parti af omdannet Moler med vulkanske Askelag, der og- 
saa er saa stærkt omdannede, at de ikke kan identificeres med Lagene 
i Limfjordsomraadet. Lignende Dannelser findes paa Æbelø, hvor der 
i Klinterne næsten hele Øen rundt findes plastisk Ler og tillige graat 
Ler i afvekslende lyse, haarde og mørke, bløde Lag; disse indeholder 
ogsaa vulkansk Materiale. I øvrigt kendes Formationen kun fra Bonn- 



10 FYN 

ger, saaledes ved Strib og Wedellsborg, hvor der begge Steder findes 
plastisk Ler af Mægtighed hhv. 70 og 53 m, under hvilket der begge 
Steder findes Lag, der indeholder vulkansk Aske. Endvidere kendes 
Formationen fra en Del Boringer paa Langeland, f . Eks. ved Rudkøbing 
i en Dybde af 18— 73 m, ved Skrøbelev (39— 85 m), Faarevejle (25— 
61 m), Petersgaard (18 — 85 m), Havgaard (46 — 51 m), Skovsgaard (28 — 
100 m) og ved Holmegaard (73 — 141 m). De nævnte Tal, der alle er 
regnede fra Jordoverfladen, angiver kun en Del af Lerets Mægtighed, da 
det kun er ved Skrøbelev, at Bunden er naaet, og det samme er Til- 
fældet med den eneste Forekorfist af plastisk Ler paa Ærø, nemlig ved 
selve Ærøskøbing, hvor man har boret ned til en Dybde af 192 m uden 
at naa igennem denne Bjergart. Ved de langelandske Boringer er der i 
Flertallet af de nævnte Tilfælde fundet vulkansk Aske i det plastiske 
Ler, som Regel i dettes nedre Dele. 

De oligocæne Dannelser træffes i en lav Klint i Øxenrade Skov, over- 
for Fænø, og bestaar af en fast, rødbrun Stenart,- der er fremkommet 
ved Forvitring af glaukonitholdigt Ler. Der findes en usædvanlig Mængde 
Forsteninger, men desværre er de i en meget daarlig Bevaringstilstand 
med Skallerne opløste, saa at de er ret vanskelige at bestemme; For- 
mationen tilhører det øvre Oligocæn. Ogsaa paa Fænø forekommer ter- 
tiære Dannelser af ikke nærmere bestemt Alder. Endnu maa mærkes, 
at der ved Svendborg findes Glimmersand af sandsynlig miocæn Alder, 
og det graves der i ret stor Mængde; desuden er der fundet Glimmer- 
sand ved en Boring ved Kverndrup i en Dybde af 75 m. 

Istidsdannelserne udgøres langt overvejende af Moræneler, mens 
Sand- og Grusaflejringer har en ret ringe Udbredelse. Det meste af disse 
Dannelser findes i den sydvestlige Del af Fyn, men i øvrigt udgøres og- 
saa store Partier af disse Egne af Moræneler, og de forskellige Bjerg- 
arter veksler rask med hinanden svarende til deres uregelmæssige Lej- 
ringsforhold. Desuden findes en Del Sandaflejringer i et Strøg fra Bo- 
gense mod Øst, henimod Norup, og ligeledes i et stort Omraade fra 
Rønninge og op imod Odense Fjord, i hvilken Egn Sandet danner lang- 
strakte Partier med Retning fra Sydøst mod Nordvest og følger Dal- 
strøgene, mens de mellemliggende Bakkedrag udgøres af Moræneler. 
I de øvrige Dele af Fyn og paa de mindre Øer findes lagdelt Sand og 
Grus kun ganske spredt og over smaa Arealer. Blandt de løse, af Isen 
medslæbte Blokke findes Danmarks største Sten, Damestenen ved Hessel- 
ager, der er 46 m i Omkreds og omtrent 12 m høj; Vægten anslaas til 
henved 1000 Tons. Lagdelt Diluvialler findes flere Steder, som Regel 
dog kun af ret ubetydelig Udstrækning; særlig store Mængder findes 



12 FYN 

i Omegnen af Stenstrup, hvor Leret i stor Mængde benyttes til Tegl- 
væksbrug. De geologiske Forhold her skal omtales senere. 

fondsdannelsernes Terrænformer er i det hele de for Landet typiske: 
den største Del af det nordøstlige, det saakaldte Sletten, udgøres af en 
Moræneflade med ganske svagt bølget Terræn, det sydvestlige er der- 
imod overvejende stærkt kuperet Terræn (sml. den almindelige Ind- 
ledning). Op over den flade, nordøstlige Del rager enkelte Aase, ret 
uregelmæssige Bakkedrag af Sand eller Grus, der er dannede af Smelte- 
vandsfloderne under Isen: Hovedretningen er Øst — Vest indtil Nordøst — 
Sydvest. De mest anselige af dem er de to parallele Højby-Aase, der 
med mange Afbrydelser løber i Terrænet vest og nord for denne By, 
og ligeledes de to parallele Aarslev-Aase, der passerer forbi den nævnte 
By og Sønder Næraa; endvidere findes der et System af hinanden kryd- 
sende Aase ved Vantinge, Heringe og Broby. Nogle af Aasene kan mu- 
ligvis opfattes som Randmoræner, men saadanne findes i øvrigt ikke 
typisk udviklede paa Fyn. 

Interglaciale Dannelser spiller en meget stor Rolle, navnlig i det syd- 
lige, hvor Hovedforekomsterne af det saakaldte Cyprinaler findes; havn- 
lig maa mærkes Ristinge Klint paa Langeland og Vejsnæs Nakke, Trappe- 
skov Klint o.a. Klinter -paa Ærø. Lejringsforholdene er overordentlig 
stærkt forstyrrede; i Ristinge Klint, hvor Forholdene er mest storslaaede, 
gentager den samme Serie af skraatstillede Lag sig en Mængde Gange, 
. saa at der er rig Lejlighed til at undersøge de enkelte Formationer. 
Nederst i Serien findes en meget fed Lerart, sandsynligvis Diluvialler, 
derover kommer Ferskvandssand og derover selve Cyprinaleret, som 
igen overlejres af to Bænke af Moræneler med mellemliggende Diluvial- 
sand. Cyprinaleret indeholder Skaller af Muslinger og Snegle, der tyder 
paa, at Klimaet i Interglacialtiden har været nok saa varmt som nu, 
og at der i den Tid har strakt sig en Havarm ind fra Nordsøen gennem 
det sydlige Danmark, hvorfra den er naaet videre ind til Preussen. 
Foruden paa Langeland og Ærø kendes Cyprinaleret ogsaa fra Drejø, 
Avernakø og Lyø og fra Horneland, Helnæs, Glamsbjerg og Balslev paa 
Fyn. En anden interglacial Dannelse, der muligvis er ældre end Cyprina- 
leret, har man i det saakaldte Nematurella-Ler ved Guldbjerg, hvor det 
benyttes til Teglværksbrug; det indeholder Skaller af Fersk vandssnegle 
og -muslinger, der tyder paa tempereret Klima. Andre Dannelser ken- 
des f. Eks. fra Røgle Klint, hvor der vest for det tidligere omtalte 
plastiske Ler findes Aflejringer med arktiske Muslinger og Snegle over 
og under Moræneler, altsaa af interglacial Alder. Lejringsforholdene 
er ligeledes her for største Delen stærkt forstyrrede. 



Udsigt langs Kysten af Æra mod Næbet. I Forgrunden et frisk Skred, længere 

borle Hanens Teglværk. I Baggrunden: Næbet. 

(Viclor HadMD tot.) 



14 FYN 

Af de geologiske Forhold ved Istidens Slutning giver navnlig det 
tidligere omtalte Diluvialler ved Stenstrup et godt Billede. Den store 
Mængde stenfrit Ler, der findes her, har givet Anledning til en meget 
betydelig Teglværksdrift, der er den største paa Fyn og en af de stør- 
ste i hele Landet, og de talrige Grave har bevirket, at man har kunnet 
danne sig et godt Billede af Forholdene. Under sin Tilbagerykning laa 
Isranden en længere Tid stille ved den østlige Rand af det lerdækkede 
Areal og har bevirket, at der paa dette dannedes en stor Ferskvandssø, 
som mod Vest og Syd begrænsedes af selve Isen: Søen var, hvad man 
kalder isdæmmet. I og ved Søen indvandrede et arktisk Dyre- og Plante- 
liv, hvis Rester kan findes i Leret. Derefter blev Klimaet mildere, Isen 
trak sig tilbage, og Søen reduceredes til en Del mindre Bassiner, paa 
hvis Bund der aflejredes Dynd med Rester af halvarktiske Dyr og Plan- 
ter, blandt hvilke f . Eks. den almindelige Birk. Men Klimaet forværre- 
des, og Isranden kom igen; Søen dannedes paany, og der aflejredes igen 
Ler med arktiske Dyr og Planter. Til sidst trak Isen sig endelig tilbage, 
og der dannedes atter mindre Vandbassiner med halvarktiske og siden 
tempererede Aflejringer. • 

Blandt Alluviqldannelserne spiller Tørvemoserne ikke nogen særlig 
stor Rolle, og Flyvesandet er indskrænket til et rent Minimum. Størst 
Interesse har Saltvandsalluviet, hvis Udstrækning dog i det hele er 
stærkt indskrænket, da Havet i Stenaldertiden ikke laa mere end et Par 
Meter højere end nu i det nordøstlige, mens det i det sydvestlige ikke 
nogensinde har haft en højere Beliggenhed end den nuværende. Halv- 
øen Knudshoved er for største Delen hævet Havbund med mægtige 
Strandvoldsdannelser langs Ydersiden, en Del ret store Arealer langs 
Odense Fjord og Østsiden af Hindsholm er ligeledes tidligere Havbund, 
og meget smukke Strandvolde findes ved Fyns Hoved og andre Steder 
ved Nordspidsen af denne Halvø og navnlig paa Halvøen Enebærodde 
paa Nordsiden af Odense Fjord. Flere af de nævnte Strækninger er i 
øvrigt i nyere Tid stærkt forøgede ved kunstig Indtørring. Kommer 
man længere mod Vest, finder man ogsaa langs Næraa Strand og i 
Egnen om Bogense ret store hævede Strækninger, mens saadanne i 
Lillebæltegnen kun findes i meget ringe Maalestok. 



Johannes Larsen: Brushøm. 



Johannes Larsen: Eder fugle. 



16 



FYN 



KLIMA 

AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN 











Middeltemperatur, G ° 








Maaned 


a 

en 

< 


a. 
g 

4) 

w 


4> 

> 

te 

«0 

a 

es 
S 

«M 

O 

X 


•2 

> 
O 

jd 

CO 

a 
1 * 


& 

.S 

CC 


a 
1 

a 


i 

u 


i 

S 

Xi 

G 
o 

-o 
a 
« 

CO 


.3 


Januar 


0.0 

0.1 

1.7 

5.8 

10.8 

14.9 

16.2 

15.7 

13.0 

8.4 

4.4 

1.4 

7.7 


0.0 

-0.2 

1.6 

5.5 

10.4 

14.5 

16.0 

15.5 

12.6 

8.2 

3.7 

1.0 

7.4 


0.1 

0.4 

1.9 

6.0 

10.8 

14.8 

16.4 

15.6 

12.7 

8.1 

3.9 

1.2 

7.7 


0.2 

0.0 

1.6 

5.3 

10.2 

14.7 

16.5 

16.0 

13.3 

8.7 

4.5. 

1.5 

7.7 


** 

—0.5 

—0.2 ! 

1.5 

5.2 

10.2 

14.1 

15.8 

15.0 

12.4 

7.7 

3.6 

0.9 

7.1 


-0.5 

-0.4 

1.4 

5.6 

10.6 

14.7 

16.2 

15.6 

12.4 

7.7 

3.5 

0.7 

7.3 


0.4 

0.4 

1.9 

5.8 

10.6 

15.0 

16.7 

16.3 

13.6 

8.9 

4.9 

1.8 

8.0 


0.2 

0.2 

* 1.8 

5.9 

10.8 • 

15.2 

16.8 

16.4 

13.6 
8.8 
4.6 
1.5 
8.0 


0.0 


Februar 


0.1 


Marts 


1.7 


April .• 


5.5 


Mai 


10.3 


Juni : 


14.7 


Juli 


16.6 


August 


16.0 


Seotember 


13.1 


Oktober 


8.6 


November 


4.5 


December 


1.4 


Aaret 


7.7 










Genn 


emsoitl 


igt Ant 


al Frost 


dage 


Anta 


1 Dage 


med Nedbør 


Maaned 


09 

a 
< 


4> 

> 

to 

CO 

9 
å 

O 

X 


te 

a 

co 
>> 

CC 


3 
S 


CO. 

i 

3 


BO 

G 

oo 

< 


to 

a 

lo 


o 

G 

> 
t/i 


"3 

5 


Januar 


22 

20 
16 
4 






1 

7 

15 
85 


22 
21 
18 

4 

0.3 

o 



1 ° 


1 

9 

1 19 

94 

i 


23 
22 
21 
10 

2 







0.3 

4 

12 

21 

115 


20 
19 
14 

2 











0.2 

5 
13 
73 


21 
22 
17 

4 

0.1 









0.2 

6 
15 
85 


12 
11 
13 
10 
11 
10 
13 
15 
13 
15 
13 
14 
150 


11 

10 
13 
11 
12 
10 
13 
15 
14 
17 
13 
14 
153 


13 
12 
14 
10 
11 
9 
12 
14 
13 
16 
14 
15 
153 


11 


Februar 


9 


Marts 


12 


April 


11 


Maj 

Juni 


11 
8 


Juli 


12 


August 


15 


September 


13 


Oktober 


16 


November 


10 


December 


11 


Aaret 


139 







FYN 



17 



Maaned 



Middelnedbør, mm 



M 

a 

M 

< 



O, 

g 

S 
S 

C 


o. 

s 

u 

w 


••* 


4) 

O' 

t 

* 


> 
o 

w 

3 

q 
tf 


4> 

to 

a 

tf 


> 

O 

JA 

4) 

W 


»g 
-o 

> 


(0 

5 



O 



Januar 

Februar . . 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 
Oktober. . . 
November 
December. 
Aaret 



47 
38 
47 
38 
43 
48 
64 
83 
59 
76 
56 
54 
653 



51 
41 
51 
38 
42 
52 
68 
88 
61 
82 
61 
57 
692 



44 
36 
45 
34 
43 
41 
61 
80 
63 
77 
56 
51 
631 



39 
32 
44 
37 
40 
46 
63 
77 
58 
76 
54 
52 
618 



28 


24 


21 


22 


31 


30 


28 


28 


36 


37 


42 


38 


54 


51 


69 


68 


68 


44 


62 


57 


39 


36 


32 


34 


490 


469 



41 


45 


52 


34 


37 


45 


47 


48 


51 


38 


39 


38 


42 


43 


48 


56 


49 


52 


73 


70 


66 


84 


83 


84 


64 


65 


70 


87 


92 


89 


58 


60 


58 


50 


55 


55 


674 


686 


708 



35 
29 
36 
33 
38 
46 
54 
73 
52 
69 
42 
43 
550 



38 
31 
40 
33 
42 
43 
56 
72 
53 
73 
46 
46 
573 



Aarets Middeltemperatur er 7 ° i Indlandet — i Egnene omkring 
Ringe og Kværndrup — , c. 7 8 /4 ° langs Kysten og paa den nordlige Del 
af Langeland og 8° paa Ærø og den sydlige Del af Langeland. I Ja- 
nuar, der de fleste Steder er den koldeste Maaned, ligger Middeltempe- 

-7- *U ° i Indlandet og c. + Va ° paa Ærø, i den 



Vr 



raturen mellem - 

varmeste Maaned, Juli, mellem 15 8 /4° i Indlandet og I6V4 paa Ærø 
og Langeland. Øerne Syd for Fyn og den sydlige Del af Langeland hører 
iøvrigt ligesom Smaaøerne i Lillebælt og det nærliggende Als til Dan- 
marks mildeste Egne. Frostdagenes Antal er temmelig stort i Indlandet, 
hvor det gennemsnitlig beløber sig til c. 100 — 115 aarlig; langs Kysten 
er Antallet af Frostdage c. 80 — 90, men paa Ærø og den sydlige Del 
af Langeland kun 70 — 75 aarlig. Om Foraaret ophører Frosten gen- 
nemsnitlig allerede ved Begyndelsen af April paa Ærø, omtrent midt i 
April langs Fyns Kyster og c. 1. Maj i det indre af Øen; Middeldatum 
for første Frost om Efteraaret er c. 15. — 20. Oktober i Indlandet, 
c. 5. — 10. November langs Kysten, men først c. 20. November paa Ærø; 
den frostfri Periodes Varighed bliver saaledes gennemsnitlig paa c. 165 
— 180 Dage i Indlandet, c. 200 Dage langs Kysten og c. 225 Dage paa 
Ærø og Sydlangeland. Den aarlige Middelnedbør er for Fyn som Hel- 
hed 635 mm, men varierer en Del i de forskellige Egne af Øen; den 
er størst — noget over 700 mm — i Egnen mellem Kværndrup, Vester 
Skerninge og Svendborg og mindst — noget under 500 mm — imod 

Danmark IV. 3 2 



Nordøst ved Knudshoved og paa Hindsholm, der hører til Danmarks 
regnfattigste. Egne; paa Ærø er Aarets Middelnedbør c v 550 mm, paa 
Langeland c. 525 mm i den sydlige og c. 570 mm i den nordlige Del 
Af de enkelte Maaneder har April og Februar gennemsnitlig den mind- 
ste Nedbør, varierende de forskellige Steder mellem c. 25 og 40 mm. 
I Odense Amt, paa Ærø og Sydlangeland har August, i Svendborg Amt 
Oktober gennemsnitlig den største Nedbør; i den regnrigeste Maaned 
varierer Middelnedbøren de forskellige Steder mellem c 70 og 90 mm. 
Solskinstimernes Antal er ved Aarslev gennemsnitlig 1400 aarlig, hvoraf 
de 1125 falder i Tidsrummet fra April Hl September inkl.; Juni er den 
solrigeste Maaned med gennemsnitlig 230 Timer, December den sol- 
fattigste med kun 16 Timer. 



Elliot Hjuler: Bo els s I ed i Kullerup (Østfyn). 



FYN 19 



PLANTEVÆKST 

AF PROFESSOR, DR. PHIL. C. H. OSTENFELD 

Odense Amt. Det meste af Amtets lange Kystlinje dannes af 
Kystskrænter; men hist og her er der fladere sandet Strand, saaledes 
f. Eks. Partier langs Nordkysten fra Hals til Agernæs. Andre Steder, 
særlig i Fjordene og paa lignende beskyttede Strækninger, findes ret 
udstrakte Strandenge. Disse Arealer er betydeligt forøget ved Inddæm- 
ninger, f . Eks. ved Odense Fjord. 

Strandengenes Plantevækst har det sædvanlige Udseende: et tæt og 
kort, grønt Tæppe dannet af nogle Græsser og af Harrilgræs, hvori der 
er isprængt forskellige Urter. De indeholder ikke ret mange af de for 
de sydlige Dele af Danmark ejendommelige Arter, men dog enkelte, 
saasom Vild Selleri (Apium) og Strand-Siv (Juncus maritimus). — 
Sandstranden frembyder ej heller noget videre mærkeligt, og egentlige 
Klitter mangler. Derimod er tørre Strandfælleder med Engelsk-Græs 
(Statice armeria), Rød Svingel (Festuca rubra) o. s. v. hyppige. 

Strandskrænterne bærer mange Steder Kratvegetation, og i disse 
Krat træffes en Del mindre almindelige Arter. Saadanne Kratskrænter 
er der f. Eks. paa Fyns Hoved og Øerne i Bugten indenfor. Kratbuskene 
er mest tornede Buske, saasom Hvidtjørne, Slaaen, Roser og Brombær; 
desuden Hyld, Vrietorn (R hammus cathartica), Rød-Kornel (Cornus 
sanguinea); derimod findes Havtorn (Hippophaés) kun undtagelsesvis, 
nemlig ved Wedelsborg. Mellem Kratbuskene træffes en rig Urtevege- 
tation, dels rene Skovplanter saasom Dansk Ingefær (Arum), Kantet 
Konval (Polygonatum offlcinale), Guldstjærner, Lærkesporer (bl. a. 
Corydallis pumila) og Anemoner, dels mere lystaalende Arter, der 
netop har et Hjemsted paa lerede Skrænter. Blandt disse er det særlig, 
at de sjældnere Planter er at søge. Saaledes kan nævnes Rosen-Katost 
(Malva alcea), Edderkopurt (Anthericum liliago), Trekløft-Alant 
(Jnula vulgaris), Kvast-Høgeurt (Hieracium cymosum), Galnebær 
(Atropa belladonna) og Svalerod (Cynanchum), der har sin Vestgrænse 
i Danmark paa Fønsodde, o.s.v. 

Hvor Bunden er særlig fugtig paa Grund af Væld i Leret, kan vi 
træffe Bestande af Elfenbens-Padderokke (Equisetum maximum), 
f. Eks. paa Lundsgaard Klint og paa Fænøs sydlige Klint. Et Par andre 
ejendommelige Planter, der mere hører til ved Foden af Skrænterne, 
er den vilde Asparges og den høje Kær-Svinemælk (Sonchus paluster). 

Inden vi forlader Kysten, bør det nævnes, at i Fjordene findes ud- 



20 FYN 

strakte Bevoksninger af Aalegræs (Zostera), og disse gaar ogsaa ud i 
det mere aabne Vand, saaledes f. Eks. i Lille Belt og nord for Fyn. 
Righoldig Algeflora er til Stede saavel i Lille Belt som i Store Belt. 

Det meste af Landet indenfor Kysten er frodigt og veldyrket Ager- 
land. Moræneleret dækker det største Parti af Overfladen, men Mo- 
rænesand træffes dels ved Bogense, dels i det store Bakketerræn i Am- 
tets vestlige Del. 

Om det dyrkede Land er der ikke meget at fortælle. Ukrudtsplan- 
terne er de for hele Danmark sædvanlige, og de mere til den sydlige 
Del af de danske Øer knyttede Arter er ikke hyppige; nævnes kan dog 
bl. a. Liden Vortemælk (Euphorbia ezigua) og Korn-Ridderspore (Del- 
phinium consolida). — Pile- og Poppelhegn er meget almindelige og i 
mange Egne ogsaa mere blandede Hegn dannet af forskellige Krat- 
buske med talrige Urter imellem (levende Hegn). Her er mange Plante- 
arter, som Kulturen ellers har fortrængt, tyet hen. Den hyppigste Krat- 
busk er Hassel (Corylus), men ejendommeligt for Fyn er de talrige 
Hegn af fremmede Buske, saasom Syren og Liguster. 

De levende Hegn er ofte at betragte som Rester af Skov, og vi føres 
derfor naturlig ind paa Omtalen af Amtets Skove. De fleste af disse lig- 
ger i Amtets vestlige Halvdel, medens den østlige Halvdel er meget 
skovfattig; dette gælder særlig Hindsholm og „Sletten", det flade Land 
mellem Odense og Bogense. Skovene er enten Bøgeskove eller Naale- 
træsskove, og i sidste Tilfælde næsten altid Granskove. 

Bøgeskovene veksler ret meget i Karakter efter Jordbunden. Her 
findes saavel frodige Muldbundsskove med god Vækst af Træerne, som 
Morbundsskove med ringere Vækst, og Undervegetationen veksler paa 
tilsvarende Maade. I Muldbundsskovene er det især Anemoner, Skov- 
mærker og Flitteraks, der dominerer. Blandt mere ejendommelige 
Arter her kan nævnes: Rapuntsel (Phyteuma spicatum), som Fyns 
Skove har til Fælles med Jyllands, men som mangler østligere i Lan- 
det; endvidere Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris) og Uldhaa- 
ret Ranunkel (7?. lanuginosus), samt paa fugtige Steder en Milturt 
(Chrysosplenium oppositifolium). I Morbundsskovene er Karakter- 
planterne Bølget Bunke (Deschampsia flexuosa), Majblomst (Majan- 
themum) og Ørnebregne (Pteridium), medens Skovstjerne (Trientalis) 
er ret sjælden. 

Paa Øerne Fænø og Æbelø (og andetsteds ved Kysten) findes min- 
dre stærkt forstligt drevet Skov og derfor en større Variation i Vege- 
tationens Sammensætning. Bøgen er ganske vist ogsaa her Hovedtræ- 
arten, men der findes begge Steder Lind (Tilia cordata), foruden Eg 



22 FYN 

og talrige Kratbuske, især Tjørn, Slaaen og Hassel. Paa Æbelø staar 
desuden Storbladet Lind (Tilia platyphylla) og Kristtorn (Ilex), hvoraf 
et enkelt Eksemplar er næsten 9V2 m højt, rimeligvis det højeste vildt- 
voksende Individ her i Landet. Fænøs Flora minder meget om Øst- 
jyllands, hvad der i og for sig er naturligt nok paa Grund af Beliggen- 
heden. Den store Skov-Frytle (Luzula silvatica) er en Karakterplante 
for store Partier af den aabne Skovbund; ogsaa Rams-Løg (Allium 
ursinum) og Rapuntsel er almindelige. 

Amtets Granskove er ret mange og store. De huser som sædvanlig 
en fattig Skovbundsflora, hvor Bølget Bunke og Skovsyre (Oxalis) 
hører til de almindeligste Arter. Et Par af de for Naaleskove karakte- 
ristiske Pirola-Arter er indvandret i enkelte af Skovene. 

Flere af Granskovene staar paa sandede Bakker, hvor de har 
fortrængt den oprindelige Plantevækst. Andre Bakker er ikke be- 
plantede, eller Plantningerne er saa unge, at Granerne endnu ikke har 
kvalt Bakkens egentlige Vegetation. Her kan træffes en Del smukke 
og ikke helt almindelige Urter, saasom Blodrød Storkenæb (Geranium 
sanguineum), Kobjælde (Pulsatilla pratensis), Dansk Astragel (Astra- 
galus danicus), Knoldet Mjødurt (Filipendula hexapetala), Skabiose 

•v. 

(S. columbaria), Nøgleblomstret Klokke (Campanula glomerata) o. fl. 

Paa enkelte Steder faar Bakkevegetationen et mere hedeagtigt 
Præg; men egentlig flad Hede med sammenhængende Lyngtæppe 
træffes kun paa Hals Odde ved Indløbet til Odense Fjord. Lyngens 
Følgesvende er i det hele sjældne i Amtet, saaledes er Rævling (Em~ 
petrum), Tyttebær (Vacc. vitis idæa), Rosmarinlyng (Andromeda) og 
Klokkelyng (Erica) kun fundne paa faa Steder, og mange andre mang- 
ler helt. I Tilslutning hertil kan nævnes, at de jydske Hedebakkeplan- 
ter Farve-Visse (Genista tinctoria) og Engelsk Visse (G. gnglica), samt 
nogle andre „jydske" Planter, nemlig bl. a. Benbræk (Narthecium), 
Kambregne (Blechnum) og Smuk Perikon (Hypericum pulchrum) 
findes flere Steder mod Nordvest i Amtet. 

Den til Ferskvand knyttede Plantevækst er mest Sumpe, Enge, 
Kær og Moser. Af Søer findes der blot faa og smaa, ej heller er Aa- 
løbene talrige; den største er Odense Aa, der har en rig Vandplante- 
flora af Vandaks-Arter (Potamogeten) o. a. 

De ' almindelige Rørsumpe ved stillestaaende Vand og langs Aa- 
løbene er dannede af Tagrør (Phragmites), Rørgræs (Baldingera) og 
de øvrige sædvanlige Planter paa saadanne Steder, heller ikke Kærene 
og Engene frembyder noget særegent. 

Derimod er der Grund til at nævne de talrige smaa Skovsumpe og 



FYN 23 

Moser, hvor Skov-Kogleaks (Scirpus siluaticus), forskellige Bregner og 
Stararter samt hvidblomstrede Snerre-Arter (Galium palustre og G. 
uliginosum) er blandt de fremtrædende Arter. Nogle af disse Skov- 
moser har mere Højmosepræg og bærer da en anden Vegetation, idet 
Tørvemos (Sphagnum) bliver dominerende. Her træffes adskillige 
ellers sjældne Arter, saaledes flere Kæruld-Arter (Eriophorum vagina- 
tum, E. latifolium og E. alpinum), Tue-Kogleaks (Scirpus cæspitosus), 
Soldug (Drosera rotundifolia), Tranebær (Oxycoccus), Mygblomst 
(Liparis Loeselii) o. fl. — Vældmoser med Butblomstret Liv (Juncus ob- 
tusiflorus) som Karakterplanter findes ogsaa flere Steder. — 

Plantevæksten i Amtet er saaledes ret afvekslende, men paa den 
anden Side ikke meget særpræget. I Henseende til Flora danner den 
et forbindende Led mellem Jylland paa den ene Side og Sjælland og 
de øvrige Øer paa den anden, saaledes at visse „jydske" Arter naar 
over paa Fyn og mødes her med adskillige østdanske Arter. 

Sjældne Arter i Amtet Foruden de alt omtalte sjældnere eller ka- 
rakteristiske Arter skal nævnes: Den blaa Iris (7. spuria), som ellers 
blot vokser paa Saltholm og i Nakskov Fjord, er fundet paa Mejlø ved 
Fyns Hoved. — En sjælden Klokke (Campanula ceruicaria) vokser i 
Østrupgaard Skove, hvor ogsaa en Skovlilje (Cephalanthera longiflora) 
forekommer. Paa Fynshoved er der mange Rariteter, saaledes Klæbrig 
Limurt (Silene uiscosa), Aks-Ærenpris (Veronica spicata), Hjorterod 
(Libanotis)j Strand-Bede (B. maritima) foruden flere tidligere nævnte 
Strandkratplanter. — Blandt de østjydske Arter kan foruden ovenfor 
omtalte fremhæves: Tyndakset Star (Carex strigosa) i Teglgaardssko- 
ven ved Middelfart, en Rørhvene (Calamagrostis arundinacea) ved 
Baaring Vig, og Frynset Knopurt (Centaurea pseudophrygia) flere Ste- 
der; blandt mere nordjydske: Hønsebær (Cornus suecica) ved Einsie- 
delsborg og Hals, Volverlej (Arnica) flere Steder, og Mose-Pors (My- 
rica) i nogle Moser. — Hovedsagelig ødanske Arter er Kartebolle (Dip- 
sacus silvester), Loppeurt (Pulicaria dysenterica), Læge-Stokrose (AU 
thæa off.) og Jærnurt (Verbena off.), der alle er fundne flere eller 
færre Steder i Amtet. — 

Svendborg Amt. Foruden den sydlige og østlige Del af Fyn 
hører Langeland, Taasinge og Ærø samt Smaaøerne til Amtet, der der- 
ved faar en iheget lang Kystlinje. Den af Havet prægede Plantevækst 
kommer derfor til at indtage en forholdsvis stor Del af Amtets Areal. 
Jordbunden i Amtet er hovedsagelig Morænéler, og Morænesand findes 
blot i det store Bakkeparti mod Nord i Amtets vestlige Del. Da tillige 



24 FYN 

Farvandene er ret indelukkede, bliver Kystformationerne hyppigst Ler- 
skrænter, oftest med smalle stenede og lerede eller noget sandede For- 
strande, eller Strandenge, medens Klitter og egentlig Sandstrand kun 
sjældent er udviklede. I Havet vokser næsten overalt store undersøiske 
Enge af Aalegræs (Zostera), der ofte af Bølgerne kastes op i Mængde 
paa Strandbredden og danner lave Tangvolde („Eve"). 

Forstrandens Plantevækst er mange Steder store Bestande af Kogle- 
aks (Scirpus maritimus og S. Tabernæmontani), hvorimellem staar 
Strand-Asters (A. tripolium), Mælde (Atriplex), Vild Selleri (Apium), 
Asparges o. fl. Planter. Paa nøgen Dyndbund, der Yed Højvande staar 
under Vand, dækkes Bunden i Sommerens Løb af en Række enaarige 
Strandurter, saasom Salturt (Salicornia), Strandgaasefod (Suæda), 
flere Mælde- Arter (Atriplex), og sjældnere af Kilebæger (Obione pe- 
dunculata) og Tangurt (Bassia hirsuta). 

Paa de stenede Strandvolde, der findes f. Eks. ved Kjeldsnor paa 
Langelands Sydspids, kan der træffes en broget Blanding af Urter, 
hjemmehørende i mange forskellige Plantesamfund. Særegne for saa- 
danne Steder er dog Strand-Bede (Beta maritima) og Strandkaal 
(Crambe). 

De mange Strandenge er vel udviklede med deres grønne Tæppe 
af Græsser og Harrilgræs (Juncus Gerardi) samt en hel Del karakteri- 
stiske Urter, saasom Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum), en sjæl- 
den lille gul Kløver (T. filiforme), Kællingetand (Lotas tenuifolius), 
Strand-Stenkløver (Melilotus dentatus), Samel (Samolus), Stivhaaret 
Ranunkel (R. sardous), Star-Arter (Carex extensa og distans), Strand- 
Karse (Lepidium latifolium), Tusindgylden (Centaurium), Eng-Byg 
(Hordeum secalinum), Spidshale (Lepturus), Klaseskærm (Oenanthe 
Lachenalii), Hindebæger (Limonium vulgare) o. fl. 

Strandengene forekommer især paa Smaaøerne og paa Langelands 
Vestside i Helnæsbugten, 

De lerede Strandklinter paa de mere aabne Kyster bærer ofte en 
broget Plantevækst af Kratbuske, især Hvidtjørn og Slaaen, og en 
Mængde Græsser og Urter. De er, som omtalt for Odense og Holbæk 
Amter, Tilholdssteder for en Del mindre almindelige Planter, men er 
i denne Egn maaske ikke saa righoldige som i de nævnte Amter og 
ikke saa særprægede af Havet. — 

Amtet er ret rigt paa Sifove; dog er Ærø, Enø og de lave Smaaøer 
ganske skovløse. I Amtets Fynsdel er Skovene nær Stranden mere 
afvekslende end inde i Landet, og til disse Strandskove slutter sig 
Skovene paa Langeland, Taasinge og Thurø. Skovene inde i Landet 



Fyn- 

paa Fyn er hovedsagelig rene Bøgeskove, dog med lidt Eg indblandet. 
De er saa vel behandlede i forstlig Henseende, at de er ensformede 
for Botanikeren. Hovedsagelig er det Muldbiindsskove med Anemoner, 
Lungeurt, Guldstjærner, Læbeløs (Ajuga reptans), Dansk Ingefær 
(Arum), Skovmærke, Bingelurt (Mercurialis), Lund-Fladstjærne (Stel- 
laria nemorum), Barsvælg (Galeobdolon) o. s. v. Enkelte Parlier har 
dog mere Morbundspræg med Bølget Bunke, Majblomst o. s. v., og paa 
sandede Partier og andetsteds findes desuden en Del Naaleskov. 

Strandskovene, og hertil regnes alle Skovene paa de mindre Øer og 
Langeland, er vel ogsaa hovedsagelig Bøgeskove, men der er mange 
flere andre Træer indblandede, saaledes er Ahorn (Acer pseudoplata- 
nus) meget udbredt; endvidere træffer vi Ask, Ælm (Ulmus glabra). 
Kuglekirsebær (Primus avium), Avnbøg (Carpinus), Abild (Pirus matus), 
Lind (Tilia cordata) o. fl. foruden en ikke ringe Mængde Eg. Bøgen er 
især paa Langeland kendt for sin usædvanlig frodige og ranke Vækst. 
Underskoven, der naar sin bedste Udvikling i Skovbryn og paa Skræn- 
ter, er ogsaa rig paa Arter: Hassel, Hvidtjørn, Benved, Gedeblad, Hyld, 
Navr o.s. v., og paa Langelands Nordende tillige Kristtorn (llex), der 
her er ved sin Østgrænse i Danmark {Sejerø fraregnet). 

Ejendommelige Smaaskove træffes paa Langelands Sydspids, idet 



26 FYN 

det synes, som om Bøgen endnu ikke er haaet .hertil. De bestaar af 
Eg, Hassel, Avnbøg, Navr, Slaaen, Hvidtjørn, Rød-Kornel, Vrietorn, 
Benved, Rød-Æl, Ælm, Hyld, Bævreasp, Kvalkved, Abild, Pile og Ro- 
ser og Brombær. 

Bundvegetationen i „Strandskovene" er rigere end i de andre Skove. 
Foruden de i disse almindelige Arter træffes her hyppigt den smukke 
Lærkespore (Corydallis caua), Storblomstret Kodriver (Primula uul- 
garis), Rams-Løg (Allium ursinum), Gul Frøstjærne (Thcdictum /ta- 
vum) og Eng-Skær (Serratula), de sidste to paa aabne engagtige 
Steder. 

Paa fugtig Bund afløses Bøgen af Skovpartier af Rød-Æl og Hvid- 
Æl, hvor Humle, Krat-Snerle (Convoluulus sepium) og Bittersød Nat- 
skygge ranker sig op af Stammerne og ofte gør Skoven vanskelig at 
gennemtrænge, og talrige høje Urter som Kaal-Tidsel (Cirsium olera- 
ceum), Skov-Kogleaks (Scirpus silvaticus), Angelik, Fredløs (Lysima- 
chia uulgaris), Stor-Nælde (Urtica dioica) o. fl. danner en tæt Under- 
vegetation. Som en Ejendommelighed for Sydfyn paa saadanue Ste- 
der kan nævnes den smukke klatrende Lærkespore (Corydallis clavi- 
culata). Ved Skovbække findes begge Miiturter (Chrysosplenium), 
Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum), Spring-Balsamin (Impatiens 
noli tangere) o. fl. 

Vandløb og Søer — i alt Fald større — er Sydfyn, og selvfølgelig 
i endnu højere Grad de mindre Øer, fattig paa (Arreskov Sø), og den 
Vegetation, dér er knyttet til saadanne Steder, er derfor ikke righoldig. 
Ej heller er der mange fugtige Engstrækninger, og de, der. findes, har 
den sædvanlige Vegetation af Halvgræsser og Græsser, Eng-Kabeleje 
(Caltha), Engkarse (Cardamine pratensis), Skjaller (Alectorolophus) 
o. s. v. 

Derimod er der talrige smaa Kærmoser med deres karakteristiske 
Vegetation af Halvgræsser, lave Pilebuske o. s. v., og endelig findes paa 
Fyn nogle Hedemoser (Sphagnum-Moser), hvori der træffes Tranebær 
(Oxycoccus), Soldug (Drosera), Næbfrø (Rhyncospora alba), Liden 
Ulvefod (Ly co podium inundatum), Blomstersiv (Scheuchzeria) og for- 
skellige andre Mose-Planter, der virker fremmede i Sydfyns frodige 
Land. Disse Hedemoser ligger mest i Lavninger i Bakkerne i den vest- 
lige Del af Sydfyn, og her træffer man ogsaa spredte mindre Partier, 
som er dækkede med Lyng og andre Hedeplanter, saasom Kattefod 
(Antennaria), Volverlej (Arnica), Blaabær (Vaccin. myrtillus), Ørne- 
bregne (Pteridium) o. fl. 

Hyppigere end Lynghede træffes imidlertid udyrkede eller daarligt 



Langeland. Udsigt fra Dovnsklint mod Nordøst. Øslerskov med Kjeldsnor og 
S I randvold en foran delte. 

(Da nm Geni. Unders.) 



28 FYN 

dyrkede Sandpartier med de til saadanne tørre Steder hørende Planter, 
saasom Mark-Bynke (Artemisia campestris), Dværgbunke (Aira, begge 
Arter), Sandskæg (Weingårtneria), Museurt (Filago. flere Arter), Rød- 
knæ (Rumex acetosella) o. s. v. Saadanne Sandstrækninger forekommer 
baade i Amtets Fynsdel, paa Langeland og paa flere af de andre Øer. 
Enkelte Steder gaar de mod Stranden over i et Tilløb til Klitdannelse 
med Hjælme (Psamma), Sand-Star (Carex arenaria) o. s. v. 

Den dyrkede Jord, der ikke frembyder videre mærkeligt, er ind- 
gærdet af talrige levende Hegn, et Særkende for det fynske Landskab, 
men forøvrigt ligesaa almindeligt paa Langeland og ogsaa paa de 
mindre skovbærende Øer. Hassel er den hyppigste Busk i disse Hegn, 
dog næsten lige saa ofte Pile-Arter; desuden findes Hvidtjørn, Slaaen, 
Liguster, Syren, Bukketorn, samt indvævet i Buskene talrige Brombær- 
og Rose-Arter. Af Urter er Skov-Fladbælg (Lathyrus silvester), Burre 
(Arctium), Agermaane (Agrimonia eupatoria og odorata), Klokke 
(Campanula trachelium) o. m. a. almindelige. — 

Som Helhed taget er Plantevæksten, i Amtet rig og frodig, men ikke 
med stærkt Særpræg. Dog træffer man næppe andetsteds i Landet ef 
Landskab som det ved Svendborgsund og Sundene paa begge Sider af 
Thurø, hvor skovklædte Kyster gaar lige ned til Vandet, og hvor Frugt- 
haver ligger Side ved Side, — en blid og frugtbar, skøn. men maaske 
lidt smaatskaaret Natur. 

Sjældne Planter i Amtet Amtet er rigt paa Arter, men der er egent- 
lig ikke mange Sjældenheder at træffe. Foruden hvad ovenfor er nævnt, 
kan erindres om, at ved Kysterne træffes ofte Loppeurt (Pulicaria dy- 
sentcrica) og Kær-Svinemælk (Sonchus paluster), og paa Langeland 
nogle Steder Læge-Stokrose (Althæa off.). Paa Markerne findes flere 
af de for de sydlige Egne særegne Ukrudtsplanter, saasom Vaarsalat 
(Valerianclla morisonii), Ager-Ranunkel (R. arvensis), en lille Torske- 
mund (Linaria elatine), Løvemund (Antirrhinum orontium) o. fl. Andre 
ejendommelige Ukrudtsplanter er Trefliget Ærepris (Veronica triphyl- 
los), en Firling (Sagina eiliata) og Skærmaks (Setaria viridis). — Ved 
Gadekær paa Syd-Taasinge vokser en lille gul Kurveblomst Firklofl 
(Colula), som kun findes faa Steder her i Landet. — Paa Thurø staar 
nogle vildtvoksende Eksemplarer af Storbladet Lind (Tilia platyphylla), 
som ellers blot kendes fra Østlolland og Æbelø. — Langeland har 
af sjældne Plantearter en Tusindgylden (Ccnlaurium capitatum), ellers 
kun kendt fra Rørvig paa Sjælland, den himmelblaa Lungeurt (Pulmo- 
naria angustifolia) og den giftige Galnebær (Atropa Belladonna), en 
gammel Lægeplante, samt, som ovenfor nævnt, Kristtorn. 



Dankvart Dreyer (1816—52), Slensælning paa Brands«, Lille Bell. 

OLDTIDSMINDESMÆRKER OG OLDTIDSBEBYGGELSE 

AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆB 

Fyns Oldtidsminder? — ja, den, der fra Jernbanerne ser udover 
Landet, finder ikke mange Oldtidsmindesmærker. Særlig stort var Tal- 
let vistnok ingensinde. Og Fyns Land har længe været et godt Land; 
i hvert Fald den nyere Tids Landbrug har været karrig med Jorden, og 
det er tidligt gaaet ud over Mindesmærkerne. Høje er der nu næsten 
ingen af paa den aabne Mark; kun de allerstørste har haft Modstands- 
evne, hist og her. Noget bedre er det vel gaaet Stenmindesmærkerne; 
men ogsaa de maa nutildags mest søges i Skovene. Den, der taalmodigt 
gennemstrejfer Landet, faar vel samlet en Del til Bunke, men ganske 
overvejende er det usikre Tomter, og store bliver Tallene dog ikke. 
Svært usikkert bliver Indtrykket, om der alene skulde regnes efter de 
nu synlige Mindesmærker. 

Men den, der kender lidt til Fundene fra Fyns Oldtid, maa dog hur- 
tigt være paa det rene med, at Tomheden hverken kan være fuldstændig 
eller ganske oprindelig. Han vil mindes, at den største og prægtigste af 
alle prægtige Flintdolke, Hindsgavldolken, er fynsk. Han vil mindes en 
lang Række af Guldskaale fra Bronzealderen, store Fund fra Mark og 
Mose, og fra den tidlige Jernalder mærkelige, næsten enestaaende Fund 
som det billedprydede Bronzekar fra Hlemosen; fremdeles rige romer- 
ske Grave, og idet han mindes Vaabenofrene fra Viemose, Illemose og 



30 FYN 

Kragehul, vil han forstaa, at det ikke var uden Grund, naar Landet alle- 
rede i en f jærn Fortid var omstridt, og endelig vil han se for sig Bille- 
det af Sydøstfyn som den guldrigeste Del af Landet, mindes at det stør- 
ste af alle Guldfund, Broholmfundet, er fremkommet her, og at der 
endnu i vore Dage kan opleves Eventyr i denne Egn. Den fattige, jord- 
løse Husmand gravede Tørv i Lavindsgaards Mose i Nærheden af San- 
derumgaard og fandt 11 Guldskaale, til over 2000 Kr.s Metalværdi; eller, 
saa sent som i 1902, Husmandsdrengen i Gudme, som harvede Marken, 
mens Husbonden og en anden Mand saa til; da Harven slæbte paa, og 
han fik Anvisning paa at lette den op og fjerne Aarsagen, hang paa Harve- 
tanden et Knippe af Guldringe, over 1200 Kr.s Værdi. Svært fint Guld 
havde de gamle Fynboer undertiden. En Ring fra Strib indeholder kun 
fem Tusindedele fremmed Metal; det er saa nær det pure Guld som 
praktisk muligt. Men ganske vist, den, der vil tro paa Eventyret, maa 
tro mere paa Arkæologien end paa det Studium, som gransker Sted- 
navnene, ellers bliver hans Haab for ringe. 

Nu er det vel saa, at det stærkeste Indtryk af Rigdom og Velvære 
kommer frem mod Oldtidens Slutning; og fra hele Jernalderen har der 
ingensinde været ret mange Mindesmærker synlige i Terrænet. Men 
allerede Bronzealderen, i alt Fald dens senere Del, er rig, og de faa 
Stenaldersminder, der er til Rest, gør ogsaa Indtryk af noget solidt, 
stort, anseligt i deres Anlæg. For blot at nævne et eneste Eksempel, 
Langdyssen ved Lindeskov i Vinding Herred, maa regnes for en af de 
længste, maaske den allerstørste i Danmark. Men ganske vist, Fordelin- 
gen er ujævn. 

At det i Virkeligheden i mange Egne kun er det nøje Eftersyn, som 
behøves for at korrigere det første Indtryk, fremgaar af Sehesteds Eks- 
empel. Uløselig knyttet til Fyns Arkæologi er Erindringen om Herren 
til Broholm, som ikke nøjedes med at være Samler — det er saa mange 
i det smaa, og selv i vore Dage kan der for Penge dannes en stor Sam- 
ling — men som gjorde det til sin Opgave grundigt at gennemforske sin 
Egn, og skaffede sig den fornødne Faghjælp. Som et monumentum ære 
perennius staar N. F. B. Sehesteds 2 store Bøger, rige paa Indhold og 
klædte i et Udstyr, som det kun sjældent times Arkæologen at have til 
Raadighed, af bestandig Værdi, ikke blot for den, som vil prøve paa at 
studere den samme Egn, som de særlig behandler, Gudmeegnen, men 
overhovedet for den, som vil forstaa Fyns Oldtid. „Fortidsminder og 
Oldsager fra Egnen, om Broholm", udsendt af Sehested selv 1878, og 
„Arkæologiske Undersøgelser 1878—81", udgivet (1884) efter hans 
Død, er i dansk Bogverden enestaaende og har egentlig kun Sidestykker 



FYN 31 

i engelske Privatmænds Arbejder. Men de staar højere end de engelske 
Skrifter, som maaske har været Forbilleder. Her fremføres ikke blot 
Oldsagerne, men Hovedvægten lægges paa Eftersyn, Kortlægning og 
Beskrivelse af Mindesmærkerne, et for et; med en Grundighed, som 
kunde gennemføres paa det snævrere Omraade, men som National- 
museet først senere fik Mod og Midler til at gennemføre for det hele 
Land, derhos en stor Mængde Undersøgelser, navnlig af Jernalders- 
gravpladsen paa Møllegaardsmarken, endnu den største Gravplads, som 
kendes uden for Bornholm, alt ledsaget af prægtige Billedtavler. Og i 
Tilgift de fornøjelige og lærerige Beretninger om de omhyggeligt gennem- 
førte Forsøg paa at nærme sig Stenalderens Arbejdsform ved at gøre en 
Række af dens Arbejder efter, navnlig Slibning af Flint og Boring, sam- 
tidig med at Øksens praktiske Brugbarhed prøvedes ved Bygningen af det 
berømte Træhus, som endnu staar paa Broholm, alt i alt Eksperimen- 
ter, som først i ny Tid og paa andet Grundlag har fundet Sidestykke i 
et svensk Forsøg paa at nærme sig Stenalderlivet. Man mindes en 
anden Jordegodsejer, som levede paa Fyn, gamle Vedel-Simonsen paa 
Elvedgaard, som for et Hundredaar siden, i Oldtidsstudiets Barndom, 
samlede til Museet og prøvede at forstaa Levnene fra Fortiden; Sehe- 
steds Resultat var mere omfattende; begge havde den samme Varme, 
en dybtgaaende Interesse for Oldtidsmindet, men overfor Vedel-Simonsen 
er Sehested monumental, og dette ikke blot paa Basis af Afstanden i 

■ 

Tid og de Fremskridt i Viden, som var vundne i Mellemtiden. 

Hvad Sehested ikke gav, er den almindelige Fremstilling; de enkelte 
Fakta registreredes som Materiale til Fremtiden, men sammenføjedes 
ikke til et samlet Billede. Maaske beroede dette paa Erkendelsen af, at 
en saadan Fremstilling snart vilde blive delvis forældet, idet Rammerne 
lidt efter lidt forskydes gennem de Fremskridt i Kundskab, som vindes, 
naar nye Fakta fremkommer. Enhver saadan Fremstilling vil kun staa 
for en Tid, og særlig for Fyn gælder dette, idet ikke lidet her tegner 
sig noget afvigende fra Østdanmark, som Landet dog i det hele slutter 
sig til; yderligere er den almindelige Undersøgelse dels ikke tilendebragt 
— Odense Herred mangler — , dels ligger den for mange Egne saa langt 
tilbage, at den ikke længere tilfredsstiller. Derhos er der megen Forskel 
i de enkelte Egne. Kun Omridslinierne af et i Virkeligheden rigt varie- 
ret Mosaikbillede kan her meddeles. 

Om den ældste Stenalder, Fastlandstiden, kan der ikke siges meget. 
Enkelte af de for Mullerupperioden ejendommelige Oldsager er fundne 
paa Fyn og Langeland, navnlig Benharpuner, men nogen Boplads ken- 
des ikke. Sikkert vil de engang findes, men de vil da vistnok ogsaa vise, 



32 FYN 

at den ældste Bosættelse i vort Land ikke var paa Fyen, men at de før- 
ste Mennesker var dem, hvis Bosteder i ny Tid er opdagede paa Sjælland. 
Bedre kendt er det næste Trin, Kystbosættelsen. Vel er der ikke fundet 
nogen udpræget „Køkkenmødding", men mindre Bopladser kendes det 
meste af Kysten rundt, og Tidsalderen tegner sig derhos i spredte Fund 
rundt om paa de egnede, dækkede Steder. Dette gælder Kysten ved Ny- 
borg, Odense Fjord, Store Stegø og Langø nordøst for Bogense, frem- 
deles ved Baaring Vig, lidt usikkert paa Fænø; dernæst ved Gamborg 
Fjord, paa Svinø, videre sydefter paa Ilumø i Helnæsbugten, Bjørnø i 
Faaborg Fjord og ved Marstal. Men i det sydlige har den velkendte 
Landesænkning siden den ældre Stenalders Tid udsat Kystbopladserne 
for Bølgeslaget, delvis endog sænket dem under Vand. Ogsaa indover 
Landet færdedes Kystfolket; det er sporet ved Frøbjerg, mellem Assens 
og Odense. 

Langt rigere og mere varieret tegner sig, ikke just gennem Boplad- 
ser, hvoraf kun faa kendes, men gennem Gravmindesmærkerne den 
yngre Stenalder. Det samlede Tal af Oldtidens jordfaste Mindesmærker, 
som endnu er til Stede paa Fyn, eller dog kan paa vises at have eksiste- 
ret, kan anslaas til noget over 2000, deraf tilhører omkring ved 800 
Stenalderen, i det mindste, thi mange af de Højtomter, hvorom intet 
længere vides, kan meget vel være fra Stenalderen. Hertil kommer end- 
nu ca. 400 Punkter paa Langeland, Ærø og Taasinge. Naar over 300 af 
disse er fra Stenalderen, er det snarest en Bekræftelse af, at Tallet for 
det egentlige Fyen er forholdsvis for lavt. 

Fordelingen er meget ujævn. Om hele Østkystens sammenhængende 
Land, fra Svendborg til henimod Hindsholm, gælder det som Norm, at 
Stenmindesmærkerne ligger paa Kystlandet; kun dette er blevet mere 
almindelig bebygget. Udpræget er dette Forhold i Gudme Herred; de 
allerfleste Dysser og Jættestuer ligger i det lange, smalle Kystsogn Hes- 
selager; ligesaa i det nordligere liggende Vinding Herred, om Nyborg. 
Her er kun en Snes Stenmindesmærker af de halvfjerde Hundrede kort- 
lagte arkæologiske Punkter. Paa lignende Maade forholder * det sig i 
Nordvestfyen, Vends Herred: Middelfartegnen kender kun ganske en- 
kelte Kamre, samlede ved Fønsskov og paa Brandsø; ikke meget ander- 
ledes i Svendborgegnen, Sunds Herred, atter med kun en Snes Dysser 
o. 1. af 200 Punkter. Enkeltvis kan de findes i de tilsvarende Indlands- 
egne; rigere kun i Baag Herred, Assensegnen, med 4 Langdysser og 15 
andre Stengrave, hvoraf mærkeligt nok ingen Jættestue. At Bebyggelsen, 
som det er naturligt, er udgaaet fra Kystegnene er kendeligt i en rig 
Egn som Salling Herred i Sydvest. Der kan her tælles 130 — 140 Sten- 
grave, overvejende Dysser. Enkelte Strøg maa for Stenalderéns Menne- 



FYN 3 



*> 



sker have været særlig tiltrækkende. I Horne Sogn alene tælles ca. 60 
Mindesmærker, deraf ved B jerne 11 (1 Jættestue), ved Horne 3 Lang- 
dysser, 6 Kamre og antagelig 3 Jættestuer, endnu højdækkede. 

De mindre Øer ved Sydfyn frembyder et rigt Billede; her er jo det 
hele at regne for Kystland. Tæt befolket var Lyø (16 Stengrave), Aver- 
nakø (4), Taasinge (26, allerede her dog ulige fordelte), Ærø (90, deraf 
kun 1 Jættestue) og endelig Langeland med ca. 200 Stengrave, deraf 25 
Jættestuer. Som en kan ogsaa Hindsholm regnes; Bjerge Herreds 35 
Stengrave findes udelukkende paa Hindsholm og i de 2 nærmestliggende 
Sogne af Fyens Land, Munkebo og Drigstrup. 

Men der kendes dog ogsaa i Nordfyn udprægede Indlandsbebyg- 
gelser. Et enestaaende Syn, mindst 10 Stengrave, Dysser og Jættestuer, 
kunde endnu for en Menneskealder siden vises paa en enkelt Mark ved 
Hjadstrup (nu de fleste borte). Rundt om grupperede sig i Grænseegnene 
mellem Lunde og Skam Herreder, især i Hjadstrup, Norup, Lunde, 
Uggerslev Sogne, mindst 60 Mindesmærker, deraf mærkelig mange Jætte- 
stuer, alene i Uggerslev mindst 10. En anden, mindre Bebyggelse erken- 
des gennem Mindesmærkerne i den sydlige og vestlige Del af Skovby 
Herred. 

Tydeligt synes det heraf at fremgaa, hvoriedes Stenalderens Befolk- 
ning har arbejdet sig indefter. Skovegnene og Lerbakkerne har som 
sædvanlig været til Hinder. Maaske vil det vise sig, at ogsaa andre Aar- 
sager har hindret, at Stenaldermændene naaede frem over hele Fyn. 
Maaske har Perioden været kortere end paa Sjælland. Maaske kan det 
være et Tegn i denne Retning, at Stenalderens sidste Gravform, Helle- 
kisten, kun kendes i ringe Tal. Men der findes i de bevarede Mindes- 
mærker adskillige udprægede og smukke. Lindeskovdyssen, 160 m i 
Længden, har endnu 126 Randsten, en antden i Nærheden har bevaret 
4 Kamre, ensartede svære Kister; et mærkeligt Kompleks af 3 Lang- 
dysser med 6 Kamre findes i Piptorn Skov, og endnu kan nævnes Brud- 
ager Langdyssen, 60 m lang, med dobbelte Randsten. Berømt er Rund- 
dyssen paa Brantdsø og Langdysserne ved Humle paa Langeland, den 
ene, „Kong Humbles Grav", særlig smukt bevaret. Af de mærkelig ujævnt 
fordelte Jættestuer ligger de smukkeste paa Hindsholm: en ved Martofte, 
„Tornehøj" ved Brokdorff, og det store, smukke Kammer i „Moreshøj"> 
10 — 11 m langt, med 7 m lang Gang. 

Blandt de faatalligt kendte Bopladser skal kun lige nævnes en paa 
Lyø, en ved Lindø, Langeland, ved Vester Egense, Nordfyn, samt ved 
Christiansminde ved Svendborg. 

Der kendes, især fra Stengravene, en Del Fund, bevarede i National- 

Danmark IV. 3 3 



34 FYN 

museet, Fyns Stiftsmuseum, Museet i Svendborg samt paa Broholm, 
for Langeland i Museet i Rudkøbing. løvrigt kan Stensager findes saa 
at sige overalt. Stenaldermanden færdedes ogsaa andensteds, end hvor 
han var bofast. 

Bronzealderens Høje gemmer sig nutildags næsten alle i Skovene. 
Kun ringe er det Tal, som endnu har Højkarakter, af de ca. 1000, som 
kan eftervises. Tillige ligger Højenes Sløjfning overvejende saa langt til- 
bage, at ogsaa Fundene er gaaet tabt. Frederik VII kunde endnu ud- 
grave en samlet Højgruppe ved Tokelund, Assensegnen; i vore Dage 
hører selv Undersøgelse af en enkelt Højrest til det ret -sjældent fore- 
kommende. I Salling Herred og andetsteds kan det dog ses, at Bebyg- 
gelsen bredte sig frem over Stenaldergrænserne. Fyldigere end gennem 
Gravfundene tegner navnlig Periodens senere Afsnit sig gennem Fund 
fra Mark og Mose, hengemte eller viede Sager, og den viser sig i en Rig- 
dom, som omvendt bekræftes og suppleres gennem en Del af Gravfun- 
dene. Guldskaale er fundne ved Lavindsgaard (11 i en Bronzespand), 
Avernakø (6 Skaale, 1685), Ejlby (3), Lurer ved Tryggelev paa Lange- 
land, Kvindesmykker nær Vellinge, Odense Amt, Mand- og Kvindesager 
ved Lungerne, Skydebjerg Sogn, Guldringe i en Bronzedaase ved Espe, 
4 Guldringe i Brunsmose, Flemløse Sogn, 2 smukke Sværd ved Holm- 
drup i Skaarup Sogn. Og til de gennemgaaende prægtige Sager i disse 
Fund svarer som et tydeligt Vidnesbyrd om Lyst og Evne til at besidde 
smukke Ejendele et Gravfund fra V. Skerninge med guldbelagte Knap- 
per og Ragekniv, Niptang helt af Guld, Fund med Armringe af Guld, 
Voldtofte, Armring og Naal af Guld fra Dreslette. Rige Fund fra de 
sidste Tidsafsnit er fremdragne bl. a. ved Midskov, Mesinge Sogn, Sim- 
mersholm (Dreslette), Jørgensø (Krogsbølle), Øgemose (Broby), Billes- 
høj (Haarslev), Fangel Torp ved Odense og Søby paa Ærø med pry- 
dede Hængekar, Hals- og Armringe, store Smykkenaale o.s. v. Der er 
Tegn til, at Bronzealderen tidligt naaede Fyen, eller at man i alt Fald 
tidligt lærte at skatte Metallet, og at Støbningen ogsaa senere udførtes 
paa Øen, fremgaar uomtvisteligt af, at en Støbeform og en i denne støbt 
Økse er fundne med en Mils Afstand i Vestfyn. I Assensegnen ligger 
endvidere ved Voldtofte de bedste hidtil kendte Bopladser, bl. a. med 
store Forraadskar med Korn, en anden Boplads er ved Hasmark nær 
Odense Fjord, en mindre ved 0. Stigtehave paa Langeland. 

Jernalderen melder sig med det bekendte store Bronzekar fra Ille- 
mosen, Rynkeby, med drevne Dyre- og Menneskebilleder, og med 
Langaagravpladsen, hvor m&n i en af Gravene fandt Dele af en Vogn 
af lignende Art som Dejbjergvognen. Perioderne fra Kristi Fødselstid 



FYN 36 

til Oldtidens Slutning betegner sig hver for sig med rige Fuhd, som 
vidner om Øens stedse stigende Betydning, Befolkningens Udbredelse 
over det hele Terræn, og dens Velstand; Mindesmærker findes jo der- 
imod saare sjældent fra disse Tider. Romerske Statuetter fandt Vej til 
Fyen; rige Grave fra romersk Tid kendes fra Annasholm ved Odense, 
Espe, Kjærumgaard og N. Broby i Salling Herred, 2 ved Ringe, alle 
.med romerske Metalkar, det jævne Folks Grave fra Møllegaardsmarken 
ved Broholm, som ogsaa viste Grave fra det næste Afsnit, Folkevan- 
dringstiden, hvis Grave, mest Urnegrave, desuden bl. a. kendes fra 
Fraugde (80), Sanderumgaard, Oregaard, o. s.v. særlig rigt ved Aarslev 
og Eskildstrup. Blandt Guldfundene kan Brangstrupskatten ikke forbi-* 
gaas, med sine 46 rom. Mønter fra 250 — 350 dateret til ca. 400, med 
Guldringe, Hængesmykker, o. s. v. Om Ufredstider minder de store Kamp- 
ofre i Viemose, det største danske Fund, over 4000 Genstande, vel fra 
4. Aarh., og det lille, samtidige fra Illemose; senere, ved 500, er det 
smukke Fund fra Kragehul, og ved en gammel Vej ved Krogsbølle fand- 
tes i Tørven ikke faa Vaaben og lign., som sagtens stammede fra en der 
foregaaet Kamp. Talrige Guldfund betegner den efterromerske Periode: 
Bulbro (Brakteater), Elsehoved og Broholmskatten (7000 Kr.s Metal- 
værdi), 2 Halsrmge paa Nyborg Jorder. Og rig maa Vikingetiden have 
været, om end Fundene er faa; af de egentlige Skattefund er kun Yholm 
af de større (2 kg Sølv). De gamle Gravfund fra Søllested og Møllemose- 
gaard i Salling Herred, med de prægtige Mankestole til Køreheste har 
næsten kongelig Karakter. 

Gennem saadanne Fund anes Tilstedeværelsen af Stormandsgaarde, 
de som just Fyn siden udviklede saa stærkt, og Runestenene fører. 
Mændene frem med Navn. Helnæsstenen taler om Rolv Noregode, som 
rejste Sten over Brodersønnen Gudmund, medens Rolv's Sønner rejste 
Flemløses tenen; om en Mand af samme Navn tales paa Voldtof testenen; 
N. Næraastenen siger: Tormund, nyd din Høj; Rønningestenen nævner 
Sote, som satte Sten for sin Broder Elev, begge Sønner af „Asgét med 
det røde Skjold", og endelig er der Glavendrupstenens Alle Saalve-Gode, 
Viets hæderværdige Høvding, som hædres af Ragnhild, medens Søn- 
nerne siden paa samme Sten tilkendegav, at de i Mindet ærede Alle og 
hans Hustru. Hedensk er Stenens: Tor vie disse Runer, men fra den 
sidste Tid, snart efter 900, enestaaende dens Opstilling ved en mægtig 
Skibssætning, atter et værdigt Høvdingeminde. 

Af samtlige Mindesmærker er fredlyst: 16 Runddysser, 39 Langdys- 
ser, 46 Dyssekamre, 27 Jættestuer, 65 Høje, en Hellekiste, en Sten med 
skaalf. Ford. og en Langhøj (i Salling H. alene 78 Mindesmærker). 

3* 



FYN OG FYNBOERNE 

AF DR. PHIL. VILLADS CHRISTENSEN 

Det er en gammel, men utvivlsom fejlagtig Opfattelse, at Navnet 
Fyn er det samme som fin. „Indbyggerne bruger dette Ord," siger 
Danske Atlas, „i en vidtløftig Mening, om alt hvad der er godt og skuet: 
en fin Mand, en fin Hest, et fint Hus." Og i denne Betydning skulde 
Ordet gælde om den hele 0. 

Denne Opfattelse er af gammel Dato, den findes allerede 'hos en 
af vore allerældste topografiske Forfattere, Præsten Niels Svanse i 
Varde, der paa Reformationstiden forfattede en Danmarksbeskrivelse 
paa latinske Vers. Han siger heri om Fyn: „Det cimbriske Modersmaal 
kalder dette Land: det yndige. Thi frugtbart og yndigt er det. Her er 
Egeskove og høstmodne Kornvange; Engene smiler med friske Blom- 
sterfarver, og hid og did risler Bække med summende Mumlen." Og 
ned gennem allé A århundrederne siden Kristian III. s Tid lyder den 
samme Lovprisning af den skønne 0. I Skriftet Encomion fra 1656 
berømmes „det meget skønne Land Fyn, som med al Ret maa og kan 
kaldes et fint Land for sine herlige Gaver og Frugtbarhed med sken 
og herlig Skov, Mark, Ager, Eng, Fiskevand og herligt Folk og meget 
andet mere, som det af Gud er velsignet med." Arent Berntsen ud- 
trykker sig paa lignende Vis, og Jens Steen Sehested skrev i 1671 et 
langt Digt til Fyns Berømmelse: 



Gammel Sulegaard i Senders«. (Gaardspladaens nordvestre Hjerne, »et fra Porten, 

med den ældste sukbyggede Vestlænge). 

(Hagens Clemmensen fol. 1916.) 



38 • FYN 

Udvalgte Landskab, dejlig Fyn! 
Naturens Mesterstykke! 
Du glæder Hjerte, Sind' og Syn 
Og est saa manges Lykke. 

• 

Selv om ingen ved, hvad Navnet Fyn betyder, er den folkelige For- 
klaring af Ordet et Vidnesbyrd om det Indtryk af Blidhed og Ynde, 
som Øen til alle Tider har gjort. 

Hvad Naturen har givet, har Menneskene hæget om. Intetsteds i 
Danmark træffes et saa kultiveret Land som Fyn. Se Landevejene! 
Omhyggeligt plejede og passede løber de overalt gennem de frugtbare 
Marker. Hvad der aldrig vilde ske i Jylland: at man er i Tvivl, om 
det er en Hovedlandevej eller en Bivej, man befinder sig paa, det er 
man overalt udsat for paa Fyn; thi Bivejene her er. ofte bedre end 
Landevejene i Jylland. Man maa ved en Sammenligning mellem den 
frugtbare og den magre Halvø ofte tænke paa Ordsproget: En Ulykke 
i Fyn er et fedt Faar i Jylland. 

Langs alle Veje hygger og læer de levende Hegn. Her gror Poppel 
og Pil, Slaaentorn, Hvidtjørn, Hessel og Hyld, Brombær, Bukketorn og 
vilde Roser. I det sydvestlige Fyn, mellem Faaborg og Assens, bruges 
særlig Syrener til Vejhegn, og man kan i Forsommeren køre hele Mil 
mellem de duftende Blomsterklynger. Frugttræerne blomstrer over hele 
Øen; i det nordøstlige Fyn, mellem Kerteminde, Nyborg og Odense, er 
det særlig Kirsebærtræer, der dyrkes. Vest derfor, mellem Bogense og 
Middelfart, svajer de grønne Humleranker. Over det hele frodige Land- 
skab lyser de hvidkalkede Kirketaarne. „Skinner Solen ikke andre Ste- 
der i Verden, saa skinner den paa Brændekilde Kirke", hedder det 
paa Fyn. • 

Den Skik at hegne langs Veje og Markskel, har længe haft hjemme 
paa Øen. Til at begynde med var det dog ikke de plantede Hegn, der 
brugtes, men de solide Stengærder, af hvilke der endnu ses milelange 
Strækninger. De gjorde en dobbelt Nytte ved baade at skafTe et stærkt 
og varigt Skel og ved at befri Markerne for den Overflødighed af 
{tampsten, som tidligere fandtes paa dem, saa Plovmanden ikke kunde 
holde Ploven i Jorden et halvt Stenkast ad Gangen, som det hedder i 
en Skrivelse fra 1759. Særlig laa de i Mængde paa Skraaningerne af 
„de fynske Alper". Danske Atlas siger i 1767, at man i dette Aarhun- 
drede har ladet opsætte „mange tusinde Gange tusinde Favne Stengær- 
der"; og om en enkelt Godsejer, Kammerjunker Holstein til Holstens- 
hus, vides det, at han alene i 4 — 5 Aar lod rejse 10,000 Favne Stengær- 
der. Arbejdet blev udført ved Hoveri af Bønderne. Man mindes her 



40 FYN 

den ejendommelige Gravskrift, som Christoffer Valkendorf til Glorup 
lod sætte over sig selv i Svindinge Kirke: „Jeg haver opbygt Glorup 
og Kirken af ny. Jeg haver bekommet al Svinning Sogn under Glorups 
Herskab. Jeg haver ladet opsætte alle Stengærder om Glorups . Fang. 
Af alt dette roser jeg mig intet, men takker Gud . . ." 

Det var i Udskiftningstiden, sidst i 18. Aarhundrede, at de fynske 
Landskaber fik det særlige Præg, som de- tildels bevarer endnu. Fra 
den Tid stammer de levende Hegn og de smukke Haver, og det var 
paa Udskiftningstiden, at den typiske fynske Byggemaade udvikledes. 
Præsten Wedel saa de nyopførte Gaarde paa sin „indenlandske Rejse" 
i 1802. Paa Baroniet Hvidkilde var Gaardene byggede i tre Længer og 
med et Stengærde eller et Stakit i Stedet for den fjerde. Alt var af solidt 
Egetømmer med brændte Sten i Tavlene, udfugede Mure, store Vinduer, 
malede Porte, Døre og Stakitter, „skønnere Gaarde har jeg ikke set 
i Danmark". Paa Rødkilde Gods var Bygningsmaaden en anden, her 
brugtes kun to Huslænger i Vinkel. 

Det var paa samme Tid, at en af vore store Digtere, Jens Baggesen, 
opholdt sig paa Brahetrolleborg i det sydlige Fyn og paa sin Vis bidrog 
til at give Markernes Udskiftning og Gaardenes Udflytning det festlige 
Præg, som var den historiske Begivenhed værdigt. Gaardene paa Bra- 
hetrolleborg Gods blev udflyttede af Grev Johan Ludvig Reventlow i 
1787. Baggesen var paa den Tid hans Gæst, og sammen med Greven 
og Grevinde Sybilla gav han de nye Gaarde Navne. Hele Oplysnings- 
tidens moraliserende, følelsesfulde og natursværmende Aand spejler sig 
endnu i bevarede Gaardnavne som Agerspris, Yndighed, Blidegn, Bli- 
deborg, Søkilde, Gladbo, Flidsager, Lykkevalg, Planteheld, Plovheld, 
Bondero, Lundsfryd, Akseglæde, Ladefyld, Nøjsomhed, Skyggelund, 
Sølyst. Tidens Interesse for den klassiske Oldtid gav sig Udslag i en 
Række Navne fra det gamle Grækenland, som Baggesen foreslog: Del- 
phi, Troja, Athen, Sparta osv. Et Par af disse kan endnu findes paa 
Generalstabskortene: Lakedæmonien ved Bredden af Arreskov Sø og 
den bekendte Kro og Jernbanestation Korinth. 

Ogsaa andre Minder om Baggesen findes i Brahetrolleborgs Omegn. 
I den skønne skovkransede Nørresø ligger en 0, som endnu kaldes 
Baggesens 0, fordi Greven skænkede den til sin Ven. Baggesen skriver 
om den i et Brev til Pram 1787: „Blev jeg ked af den Sværm, jeg der 
[i Berlin eller London] vilde hvirvles i, drog jeg mig tilbage paa en 
lille 0, som jeg ejer i Fyn, ikke umaadelig meget større end jeg selv, 
hvorpaa der staar nogle Træer, og i hvis Midte en Kilde opvælder, lig- 
gende i et Ocean og omgiven paa alle Sider af Skove". Øens egentlige 



FYN 41 

Navn har været Lucieø; thi Grev Reventlow skriver i Baggesens Dag- 
bog: „Tænk ofte paa Trolleborg og dets Beboere og ihukom, at Lucie- 
øen er din." 

I det venlige og idylliske Landskab gik de gamle Fynboer, selv 
venlige og godmodige, snaksomme og nyfigne, let bevægelige og over- 
fladiske. Mændene med den højrøde, strikkede Toplue eller, naar de 
var i Stadstøjet, med Kastorhatten, under hvilken det lange Haar faldt 
ned paa Skuldrene; Kvinderne med den malede Solhat af Pap, der i 
Sommervarmen altid gav en ubehagelig Fernislugt fra sig. Præsten 
Junge i Bloustrød, der var født paa Fyn, mindedes disse Hatte, da han 
skrev sit Værk om den nordsjællandske Almue: „I Fyn saa man 1795 
Konen Ane Marie Jensdatter af Vester Skerninge offentlig belønnet for 
at have forfærdiget 900 af de malede og ferniserede Pap-Solhatte, hvor- 
med den fynske Bondekarl sædvanlig gør sin Kæreste den første Pre- 
sent". Men naar Pigen gik i Marken med Mælkespanden, bar hun paa 
Hovedet den spraglede Malkekrans, der hørte med til enhver ung Bon- 
depiges personlige Udstyr. Et Vadmelsskørt var alle Kvinders daglige 
Dragt; hos Konerne var det grønt, hos Pigerne rødt. 

Naar man taler om Fynboerne, falder det saa naturligt især at 
lænke paa Kvinderne, — det er som om særlig de passer til Øen og ret 
giver Udtryk for dens kvindelige Ynde. Allerede den gamle Pastor 
Svansø i Varde har forvildet sig ind paa dette Emne, om end han efter 
det 16. Aarhundredes Skik indhyller sig i mythologiske Billeder: „ Sko- 
vene her bebo lysfarvede Elverpiger, som breder de rosenduftende 
Lokker over deres Legemer, Lem for Lem. De vise sig som Piger med 
rødmende Kinder, blidt spejder de med. vagtsomme Øjne, og naar de- 
res indsmigrende Mund taler, lyder det som bløde Lattertriller. Slanke 
er Elverpigerne med deres hældende Skuldre og smalle Bryst — ", og 
saa fortsætter den gejstlige Mand med en indgaaende Beskrivelse af 
Elverpigernes Dejligheder, som kunde tyde paa, at han selv har været 
under de venlige og indladende fynske Pigers Magt. 

„Landsbypigernes Tidsfordriv hele Aaret igennem" er Titlen paa 
en gammel fynsk Vise, der blev trykt i Odense 1775, derefter i Køben- 
havn 1787. Forfatteren har nok haft et uafgjort Mellemværende med 
de fynske Piger; thi han er temmelig ond imod dem. Men det er sik- 
kert rigtigt nok, naar han lader Pigerne erklære Musik og Dans for 
deres kæreste Tidsfordriv: 

Vi er heller for Musik, 
Stikkedansen æres; 
vore Karle véd vor Nik, 
vi véd ogsaa deres. 



42 FYN 

Vi kan rigtig holde ud, 
om det var med store Knud; 
ja, vi kunde rende 
indtil Verdens Ende. 

I en ældre og mere nøjsom Tid var det særlig Danselege, der dyr- 
kedes: Blindebuk, skære Havre, bytte Gaarde eller drage Handske. 
Men saadanne Lege er nu de fynske Piger voksede fra, og kun Øbo- 
erne, d. v. s. Indbyggerne paa de smaa Øer ved Fyns Kyster, kan endnu 
tage til Takke med dem: 

Vi ej leger Blindeged, 
hvem vil være Bukke? 
Vi i Bjørnens Urtebed 
kan ej Blomster plukke. 
Skære Havre, fæste Gaard, 
drage Handske, stjæle Faar, 
syv Mands Adelinge — 
sligt maa Øboer springe. 

Kuriøs er den Foragt, hvormed Pigerne paa det store Fastland Fyn 
ser ned paa „Øboerne". Men Indbyggerne paa de lidt større Øer lader 
dette Smædeord gaa videre til de endnu mindre. Taasinge føler sig 
som et Fastland, og om Ærø siger Øens Topograf Dr. Hubertz 1834: 
„Paa Ærø hedde Beboerne af Drejø og Strynø osv. Øboere. Paa de to 
sidstnævnte Øer søger man sin Oprejsning ved at kalde dem paa 
Hjortø og Birkholm Øboere, og disse ere, som de mindste, nødte til 
at lade dette Navn sidde paa sig." — Paa Lolland skærper man Haa- 
nen endnu mere ved at kalde Indbyggerne paa de smaa Naboøer for 
Øbattinger, en Fejøbo f. Eks. en Fæjbatting. En Batting er oprindelig 
en Fugleunge, som endnu ikke er flyvefærdig, senere brugtes Ordet og- 
saa om en sølle Hjemmefødning. Og alskens Drøjheder har Beboerne 
paa disse smaa Øer stedse maattet høre af de overlegne Fastlandsfolk 
paa Fyn. Allerede Lægen Holger Jacobsen noterer i sin Rejsejournal 
fra 17. Aarh. „Naar der kommer Fremmede paa Landet Helnæs, siger 
Indbyggerne: Konelille, tag en ren Særk paa i Dag, der kommer Folk 
fra Oppenland." Og om Folkene paa Strynø sagde man i gamle Dage, 
at de havde et Stykke Kandissukker hængende over Bordet, som Gæ- 
sterne skiftedes til at suge paa, naar der var Kaffeselskab. 

Dansen var altsaa først og sidst w Landsbypigernes Tidsfordriv". 
Men man kan jo ikke danse altid, og saa bydes der dog ogsaa en anden 
Trøst, — man kan spise. Idet Landsbypigen omtaler de kedelige Ar- 
bejdsgilder, hvor Ungdommen samledes for at bestille noget: bryde og 
skætte Hør, karte osv., er hun misfornøjet med, at der ved disse Lej- 
ligheder aldrig spilles op til Dans. Men 



Landskab ved ftudme (Midifyn). Fra Kullerup (Østfyn). 



44 FYN 

Kartegilder slunter med 

syv Gang Mad om Dagen 

Føringsgilder ti i Rad: 

der faar vi jo Mad paa Fad 

Hvor vi saa skal smage 
gutten Praasekagel 

Og i disse Linier rører Visens Forfatter ved et Emne, som har væ- 
ret Genstand for mange Lovprisninger og adskillige Skumlerier: Den 
gode fynske Mad. 

Fyn er fra gammel Tid berømt som et Land, hvor der spises godt, 
og hvor der er Overflødighed af 01 og Most. „De æder saa møjet paa 
Fyn," sagde Frederik VI; og misundelige Mennesker fra andre Lands- 
dele har tidt nok skumlet over den gode fynske Levemaade. Men naar 
de selv kom derover, var de dog glade for Traktementet, som Poeten 
Mikkel Hansen Jernskæg, da han i 1706 blev trakteret hos Forpagte- 
ren paa Brahetrolleborg 

Med Landets Korne Saft og franske Rigets Most, 
med Smør, med Flæsk og Ost, 

med Kylling, stegte Fugl, med Vaffel og Smaakager, 
som Hustruen saa vel besukred' lækkert bager; 
den Makrel, Sukkerfisk, med Sukkerærter sød, 
med meget mere godt, som' vi bos Manden nød. 

Og Fyns gamle 01 har sikkert ogsaa smagt ham, siden han hos 
Præsten Hr. Cort i Kullerup tog saa meget til sig deraf, at han havde 
godt af det i flere Dage: 

Hr. Cortes gamle 01 det sused' for mit Øre, 
Jeg kunde næppelig med Øjestenen se; 
Hr. Cortes gamle 01 var nok i Dage tre. 

Det er særlig den fynske Boghvedegrød, som har maattet holde for, 
naar der blev skumlet over Fynboernes Levemaade. Jyderne siger, 
man kan kende en Fynbo paa, at han mimrer med Munden, naar 
han ser en Boghvedemark. I en versificeret Danmarksbeskrivelse, der 
er forfattet ved Aar 1600, hedder det, mere plumpt end poetisk, om 
Fynboerne: 

Deres Natur er underlig, 

med Grød de pleje at fylde sig. 

Ihvor de sig begive, 

Grød maa alt med dem blive. 

De elske Grød over Rinisk Guld, 
med Grød de fylde deres Skrutte fuld • 

o. s. v. 




^ 






Elliot Hjuler: Fra Troense. 



Elliot Hjuler: Norre Søby (Midifyn). 



46 FYN 

Her er det en Sjællænder, der spotter Fynboernes Forkærlighed for 
denne Spise. Men noget har der jo været om det. Arent Berntsen kalder 
Boghvedegrød for Fynbogrød og fortæller (1656), at hele Bymarker 
paa Fyn er tilsaaede med idel Boghvede, hvoraf Indbyggerne vide at 
berede skønne Boghvedegryn, „sig selv til god Ophold og navnkundig 
Spise". Denne nationale Fynboret holdt sig til over Midten af forrige 
Aarhundrede. De sjællandske Soldater, der under Fredericias Belejring 
l*a indkvarterede paa Fyn, klagede over, at de fik Boghvedegrød 21 
Gange om Ugen. Men Fynboerne gør saa Gengæld ved at rynke paa 
Næsen ad Sjællændernes Bygmelsgrød og Lollikernes graa Ærter. 

En anden fynsk Nationalret var Praasekagen, der kun kom paa 
Bordet ved højtidelige Lejligheder, særlig om Julen og ved Høstgil- 
derne. „Var det ikke for den kære Praas, saa hjalp jeg dem ikke i 
Høst", sagde en fynsk Husmand, der længe i Forvejen glædede sig til 
Praasekagen ved Høstgildet Praasekagen var oprindelig en Havrekage 
med Talg i. Senere blev den finere, lavet af Havregryn med rigelig Til- 
sætning af Fløde, Smør og Rosiner og spist med en Sauce af varm 
Sirup og Smør. Fed skulde den være. Praasekagen kendes endnu, og 
Smagen for den følger enhver rettroende Fynbo, hvor han end kom- 
mer hen. Det siges, at C. F. Tietgen ikke kunde tænke sig en Juleaften 
i Hjemmet uden Praasekage med Sirup. Ogsaa Rygeosten, der særlig 
laves paa Nordfyn, skattes endnu af mange, og Æbleflæsk er ligeledes 
en yndet Ret paa Fyn. Kallun har maaske ogsaa fordum været en Ret, 
som Fynboerne satte Pris paa. I Præsteindberetningerne 1623 fortæl- 
les om en Herremand i.Ubberud Sogn, der skænkede alt sit Gods til 
Set. Knuds Kloster imod at faa en Ret Kallun hver Dag, saa længe 
han levede. 

Et Udslag af Fynboernes Interesse for god Mad er det særlig fyn- 
ske Ord Spise baller som Betegnelse for Sammenkomster, hvor der ikke 
blev danset, men kun spist. Kostforagtere var de gamle Fynboere ikke, 
hvis man kan tro det fynske Børnerim: 

Naar jeg har spist, og jeg er mæt, 
Er det det samme, hvad jeg har ædt 

Forstod de gamle Fynboere at sætte Pris paa Mad, saa foragtede de 
heller ikke de hjemmelavede Drikke, som de skyllede den ned med: 
01, Most og Mjød. 

Det berømte Gammelt Øl med en Pind i var kogt 01 med Sirup og 
smaa Brødtærninger. Naar Øllet skulde være rigtig kraftigt, brugtes en 
halv Tønde Malt til en Tønde 01. Men det mente Fynboerne var vel 
anvendt; thi „godt 01 er den halve Føde", sagde de, og „hvor der tøg- 



FYN 47 

ges én Tønde Malt, der spares en Tønde Rug". Øllet skulde brygges om 
Foraaret, helst i Marts Maaneds Næde, og dette saakaldte Tormaaneds 
Øl kunde gemmes længe. Der haves Eksempler paa, at 01 der var 
brygget ved en Datters Daab, først blev drukket ved hendes Konfirma- 
tion.' Men blev Øllet ikke brygget i Næde, troede man, at det vilde »gøre 
sig" i Tønden, hver Gang det blev Nymaane. Den gode Humle til Øllet 
avlede Fynboerne jo selv. 

Humledyrkningen er rimeligvis indført til Danmark allerede i Mun- 
kenes Tid; men den specielle fynske Humleavl er af nyere Dato. Den 
blev indført ved Aar 1700 af Fru Anne Trolle Bille til Kærsgaard i 
Brænderup Sogn, der sendte et Par af sine dygtige Fæstebønder til 
Preussen for der at lære Dyrkningen. Siden den Tid har Brænderup 
været betragtet som Humledyrkningens egentlige Hjemsted paa Fyn, 
og der findes her endnu Humlehaver paa 8 — 10,000 Stænger. Humle- 
stængerne, der kan være 10 — 12 Alen høje, og om hvilke Planten snor 
sig spiralformet „ret om", fra Venstre til Højre, skulde i ældre Tid 
helst være af El, og den afskrabede Bark af Stængerne brugtes da til 
at røge Flæsk ved, — intet kunde give Flæsket en saa ypperlig Smag 
som Ellebark. 

Humlehøsten foregaar i September, — da ombølges den hele Lands- 
by af den stærke, krydrede Humleduft, og da kan man lugte en Humle- 
have længe før man kan se den. Høsten foregaar paa den Maade, at 
Rankerne skæres over, Stængerne r?ed den øverste Del aff Planten, hvor 
„Humlekopperne" sidder, trækkes op af Jorden, og Plukningen om- 
kring det store Bryggerkar inde i Stuen begynder. De afplukkede Top- 
ranker bruges til Kreaturfoder, og de stærke Rodranker, der er bleven 
tilbage ude i Haven, skæres af senere hen paa Efteraaret og kommer 
til Anvendelse paa forskellig Maade. Tidligere snoede man Ranketøjr 
af dem til Kreaturerne. Nu bruges de mere til Fletning af Dørmaatter, 
og i Arresthuset i Middelfart beskæftiges Fangerne med at lave Ran- 
kemaatter af Humlerankerne fra Brænderup. Eller de kunde brændes, 
da de varmede godt, og Asken af dem var særdeles god til Bygelud. 

Medens Humledyrkningen særlig havde hjemme' i det nordvestlige 
Fyn, blomstrede Frugttræerne over hele Øen, og i enhver fynsk Gaard 
forstod man den Kunst at støde Most. Den gærede Drik blev især lavet 
af Æbler og Pærer, men ogsaa Blommer og Slaaen kunde stødes til 
Most Naar Frugthøsten var endt, laa der i de fynske Kældere Tønde 
ved Tønde af denne stærke Drik, — den skulde jo vare Vinteren igen- 
nem og endda f orslaa til det stærke Forbrug næste Høst, da saa mange 
Menneskers Tørst skulde slukkes. 



48 FYN 

Der stødes Most af all' og hver, 
naar Frugten lidet gælder; 
den fynske Most er mig saa kær, 
som Vin af Franzes Kælder, 

synger Jens Sehested i 1671. Men han glemmer heller ikke at prise 

Mjøden: 

Den fynske Mjød er herlig. 
Hun bliver mange Mile sendt, 
thi hver er lystbegærlig 
at faa den søde Honning- Taar, 
som Russ' og Nordmand priser, 
fordi hun klar i Glasset staar 
og spansk Vins Farven viser. 

Den Kunst at blænde Mjød forstod Fynboerne ogsaa til Fuldkom- 
menhed. Mjøden blev bedre, jo længer den laa paa Tønden. Mindst et 
Aar maatte den lagres, inden den var færdig; og blev den gemt i 
mange Aar, kunde den smage som Tokayer. 

Ja, Fyns rige Land ydede i Overflødighed alt, hvad Maven kunde 
begære. Her var de gode Kartofler, som Fynboerne kaldte Betætter, 
her var de fede røgede Flyndere, som kaldtes Kerteminde Raadmænd, 
og de søde Gulerødder fra Nordfyn, som hed Bogense Rosiner. Kun 
faa Næringer ud over det at dyrke Jorden dreves i ældre Tid paa 
Fyn. Dog maa nævnes den berømte Marsvinefangst i Gamborg Fjord, 
der dreves af det fra ældgammel Tid privilegerede Laug i Middelfart. 
Paa Hvidkilde var i 18. Aarh. et Stutteri, hvorfra endogsaa Kongen 
af Sardinien lod hente Heste. Og fra en Banke ved Hindsgavl eksporte- 
redes fordum i Tøndevis det sortglinsende Jernsand, som Skriverne i 
det kongelige Kancelli og andre Skriverstuer i København brugte til at 
strø over den vaade Skrift. 

Det gamle fynske Almueliv har fundet en nænsom og forstaaende 
Skildrer i den nordfynske Lærerdatter Christine Reimer, der i et Værk 
paa flere Bind har meddelt sine egne Barndomserindringer og gamle 
Folks Fortællinger. Hun har selv kendt den ældre Tids huslige og flit- 
tige Slægt, særlig Kvinderne, som hun aldrig bliver træt af at rose. Hun 
har selv gaaet gennem den stille Landsbygade en Sommeraften og hørt 
Kvinderne „dykke" deres Urter. „Hegn og Buske skjulte dem; men i 
Tørketid kunde man i de tyste, lyse Aftener rundt om fra Haverne 
høre den varsomt plaskende, for hver Plante afbrudte Lyd ved denne 
Vandingsmaade". Hun har selv set den unge Pige, der med øvet Haand 
strør Sand paa det hvidskurede Gulv. „Ingen kan nu skaffe et Billede 
af en sandstrøende ung Pige fra hin Tid. Det var ikke Ole-Ligeglads 



Nyborg Strand. 
(H. A. Ebbesen lal.) 
[linm.r« IV i 



50 FYN 

Datter ved sit Arbejde. Men det var den stilfærdige, ærekære Indsats, 
den reelle Dygtighed eller den Uøvedes Gøren sig Umage, der her ret 
fik et af sine synlige Udslag. Hvor agtpaagivende, hvor levende inter- 
esseret gik en saadan hueklædt Pige der ikke i dette Øjeblik for at ud- 
føre Arbejdet saa pænt som muligt. Og i lige Maade ved andre Arbej- 
der gjaldt det om at naa saa vidt, at ikke den Første den Bedste kunde 
gøre hende just den Ting efter." 

Saaledes bliver i alle Skildringer Fyn til Danmarks Have, — en 
Have, hvor alle Blomster kaldes Roser og Rosen Tornerose, og hvor de 
yndefulde Humleranker svajer langs pyntelige Husvægge. Her glider 
Livet let og fredeligt for den muntre Fynbo, og tilsidst glider han da 
ogsaa selv ud af Tilværelsen. „Nu er han glidt, den gamle 1 u Det lyder 
helt hyggeligt paa det bløde fynske Maal. 

I dette idylliske Landskab passer Forestillingen om Røvere slet ikke 
ind; og dog har Røverne i Vissenbjerg engang været berygtede over det 
hele Land. Der var tre Ting, den rejsende bad Gud naadelig bevare 
sig for: Korsør Gryde, Vissenbjerg Gyde og den sorte Jyde. Dermed 
mentes den daarlige Mad, man fik i Korsør, naar man her holdtes til- 
bage af Vindstille, den sorte jyske Hede, og saa midt imellem dem 
den lange, bugtede Hulvej gennem de høje Bakker ved Vissenbjerg, 
hvor Wedel endnu for hundrede Aar siden fandt Spor af Røvernes 
Huler. Disse Ugerningsmænd mentes oprindelig at stamme fra svenske 
Soldater, der var undslupne fra Slaget ved Nyborg 1659, og andre løse 
Eksistenser havde siden holdt Traditionen vedlige. Endnu kendes Rø- 
verskoven her, og indtil for en Menneskealder siden fandtes i -Vissen- 
bjerg Sogn den berygtede Skomagerkro, hvor Røverbanderne havde 
deres Tilhold. 

Meget smukt og gammelt er bevaret paa Fyn. Øens Herregaarde og 
Slotte ligger endnu, som de laa fra gammel Tid, lavt i Søer og Moser. 
Ved mange fynske Kirker staar endnu de gamle Kirkelader af Kampe- 
sten, middelalderlige Porte fører ind til Kirkegaardene, og man træffer 
endnu ældgamle Kirkedøre med kunstfærdigt smedet Jernbeslag. Selv 
en saa sjælden Ting som en gammel Kirkerist, som man ellers kan lede 
forgæves efter i hundrede Sogne, kan man endnu se paa Fyn. Den lig- 
ger paa sin oprindelige Plads over Grøften uden for Kirkegaarden i Drig- 
strup ved Kerteminde. Det Trækrucifix, som Fru Anne Rønnow til 
Skovsbo ved Aar 1600 opstillede ved en Vej i Rynkeby Sogn, staar der 
fremdeles. De smukke gamle Bystævner er bevarede i en Mængde Lands- 
byer og benyttes tildels endnu. I Avernakøby og Munkeby staar endnu 
de 36 Alen høje Majstænger, der stadig pyntes hver Pinselørdag med 



FYN 61 

Kranse og Grønt Der findes Sulehuse paa Fyn, som stammer fra Kri- 
stian IV.s Tid; og paa Lyø sidder endnu Bonden og hans Husstand 
omkring den svære Egetræs Bordplade, der er sine 200 Aar gammel. 

Gamle Skikke og gammel Overtro holdt sig længe paa Fyn. Danske 
Atlas nævner, at en Mængde Personnavne, som ellers overalt var for- 
svundne, endnu dengang (1767) brugtes blandt Almuen her: Mands- 
navne som Bild, Bjørn, Folmer, Gorm, Helle, Ingvor, Lydik, Marqvor, 
Oysten, Orm, Roland, Thor, Trond; Kvindenavne som Abel, Engel, 
Froke, Gyde, Gundel, Helle, Huasen, Jegte, Øllegaard, Tyre osv. I 
1623 indberetter Sognepræsten i Føns tilsyneladende i fuld Alvor: »Ved 
Fønsskov løber endnu en Skovtrold, som af mange er set ogsaa om 
høj Middag". Og endnu kan det vel hænde, at en fynsk Bondepige Set. 
Hans Aften planter Set. Hansurten i Sprækken under Loftsbjælken i 
en gammel Gaard og følger dens Vækst i Uro og Spænding for deraf 
at tage Varsel om sit hemmelige Ønskes Opfyldelse. 

Og Fynboerne har haft Sans for at værne om Fortidens Mindes- 
mærker. Glavendrup Stenen med den højtidelige Paakaldelse „Thor 
vie disse Runer" og Truslen mod den, som forsøger at flytte den, 
staar endnu paa den Plads, hvor den blev rejst for 1000 Aar siden, 
og Omegnens Beboere har gjort den til Midtpunkt i en stemningsfuld 
Festplads. Alle Fyns gode Sønner hædres og mindes ved Monumenter 
i deres Hjembygd. Der staar en Mindesten for Hans Tavsen i Birkende, 
for Rasmus Rask i Brændekilde, for N. M. Petersen i Sanderum, for 
Vedel Simonsen ved Elvedgaard, for General Engelsted, for Blixen- 
Finecke, for Mads Hansen og mange flere. Og spredt over hele Øen 
staar endnu de gamle straatækte Præste- og Bøndergaarde og de male- 
riske Krohuse og Vandmøller som Vidnesbyrd om den smukke danske 
Bindingsværksstil, der ikke i nogen anden Landsdel er saa godt repræ- 
senteret som her. 

Naar man ser, hvor meget der er bevaret paa Fyn af Minder fra 
Fortiden, kunde man fristes til at tro, at der her er faret varsommere 
frem mod det gamle, end man ellers er vant til her tillands. Denne 
Dom vilde dog maaske næppe være rigtig, i hvert Fald svækkes den 
betydeligt, naar man læser Rasmus Nyerups „Antikvariske Rejse" til 
Fyn i 1805. Denne lærde og utrættelige Forsker vilde til Fods gennem- 
vandre sin Fødeø for at undersøge og tyde en Del Fortidsminder, som 
han allerede kendte ad literær Vej. Han steg i Land i Nyborg, og hans 
første Maal var Julskov støtten, et Kors af gullandsk Marmor, 5 Alen 
højt og 2 Alen bredt, med Korsets Arme forbundne ved en Ring lige- 
som paa Visbykorset. Den noget utydelige Indskrift formentes at op- 



52 FYN 

lyse, at Gaarden var indviet 1442. Ledsaget af Præsten i Nabobyen 
Vindinge ilede Rasmus Nyerup derhen: „Vi genskød," skriver han, 
„over alle Marker for saa hastigt som muligt at naa Maalet. Vi kom 
og fandt — Intet. Støtten var ikke mere til. Den var for nogle Aar 
siden kløvet itu, og Stykkerne var bleven anvendte til at sætte i en 
Stenbro og at opmure en Dam med uden for Porten". Det er aldrig 
senere lykkedes at genfinde Levningerne af den mærkelige Støtte. 

Fra Julskov rejste Professoren til Ollerup. Her skulde, efter Danske 
Atlas, i Ollerup Kohave findes en Oldtidsgrav, i hvilken den Olier skulde 
være begravet, som havde givet Byen Navn. Men Graven var ikke mere 
til: ved Udskiftningen var Stenene bleven bortførte og et skønt Sten- 
gærde opført deraf. Derfra drog den utrættelige Arkæolog til Flemløse 
for at se den derværende Runesten, som Worm havde afbildet i sine 
„Monumenta", men hvis Læsemaade Nyerup ikke var tilfreds med. 
Ogsaa dette Haab skuffedes: Grev Trampe havde ladet Stenen kløve. 
Da Professor Nyerup kom tjl Odense, overværede han just Nedbryd- 
ningen af Graabrødre Kirke og saa Kirkens mange Gravmæler ligge 
omstyrtede paa Kirkegulvet. Han ansaa det ikke for overflødigt at 
lægge et godt Ord ind for Mindesmærkerne over Biskop Jørgen Sado- 
lin, Henrik Rantzåu eller Johan Friis, at de ikke skulde gaa samme 
Vej som Korset paa Julskov eller Runestenen i Flemløse; og endnu 
mange andre Monumenter, „der heller ikke burde bruges til at bro- 
lægge Odense Gader med", fandtes i den gamle Kirke. Det var ikke 
et saadant Resultat, Rasmus Nyerup havde ventet af sin „antikvariske 
Rejse". Men en betydningsfuld Rejse blev det alligevel; thi det var den, 
som gav Stødet til, at Nyerup fremsatte Planen om Oprettelse af et 
Museum for nationale Mindesmærker. 

Trods detjmeget, som endnu er bevaret, er der saaledes god Grund 
til over alle de fynske Fortidsminder at sætte den Indskrift, som Ras- 
mus Nyerup fandt paa en gammel fynsk Gaard: 

Hold nu Stand, 

Du Eftermand! 

Og lad det ej fordærve. 



VOLDSTEDER, HERREGAARDE OG SLOTTE*) 

AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN 

Fyn er saa rig paa Herregaarde som ingen anden Landsdel, og næ- 
sten endnu rigere er Øen paa Voldsteder. Hyppigt kan disse Voldste- 
ders og Gaardtomters Existens forklares derved, at Gaardene i Tidens 
Løb har skiftet Plads, udflyttedes fra Landsbyerne eller lagdes paa be- 
kvemmere og smukkere Steder. Man kunde fristes til at tro, at de fyn- 
ske Herremænd særlig hyppigt havde holdt Flyttedag! Men det maa dog 
erindres, at en historisk Sammenhæng mellem de ældre Voldsteder og 
Renæssancetidens Herregaarde ingenlunde altid er klar, og at Fyn 
desuden har en rig og gammel topografisk Litteratur, som har bevaret 
Mindet om mange af disse Anlæg, selv om de nu kan være mer eller 
mindre ødelagte. Da tilmed adskillige Voldsteder endnu er mangelfuldt 
kendte, er det her kun muligt at nævne spredte Eksempler og at frem- 
hæve de vigtigste og største Borgtomter. 

Kendt som gammel Kongeborg er Næsbyhooed ved Odense (St. Hans 
Landsogn), der nævnes 1337 og især var yndet af Kong Hans og Dron- 
ning Kristine, inden det ødelagdes i Grevefejden, en anselig, firkantet 

*) For Underskrifter se Sognebeskrivelser. 



54 FYN 

Banke, der delvis var omgivet af dobbelte Grave. Kongeborg var ogsaa 
Hindsgavl (Middelfart Landsogn, Vends H.),' hvor Erik Menved 1295 
mødtes med den norske Konge, Erik Præstehader, og som først ruine- 
redes under Svenskekrigen 1659; Slotsbanken ligger isoleret, som en 
Gavl ud mod Lillebælt Paa den samme Egn findes ogsaa Gamborg 
(G. S., Baag H.), ligeledes en middelalderlig Kongeborg, nævnt 1286 og 
forsvaret mod Holstenerne 1359, da Valdemar Atterdag bragte Undsæt- 
ning; det højtliggende, tvedelte Voldsted er desværre nu overpløjet End- 
videre laa her Hagenskov, nu Frederiksgave (Sønderby S., Baag H.), 
hvor Ærkebispen Jakob Erlandsen sad fængslet 1259, og som var i Kon- 
gens Eje til 1667; her findes to firsidede Slotsbanker, en ældre, stejlere 
og mindre og en yngre og større. Et meget anseligt Anlæg er Ørkil tæt 
n. ø. for Svendborg (Tved S., Sunds H.), der if. Sagnet skal være opført 
af Valdemar Sejr, siden som de fleste andre af disse Rigets Borge faldt i 
Holstenernes Magt og tilsidst tilhørte Fyns Bispestol, indtil den blev 
stormet i Grevefejden 1534; Borgen var anlagt paa en Bakkehalvø, der 
er afskaaret ved flere Halsgrave; en desværre lidet sagkyndigt iværksat 
Udgravning i 1880'erne har blotlagt Dele af Ringmurene med Bygnin- 
ger langs Indersiden. Og imponerende ved sin høje Beliggenhed virker 
det ældre Voldsted Søbygaard paa Ærø, sikkert Øens middelalder- 
lige Hovedborg under Valdemar Sejrs Efterfølgere, da Markgre- 
verne af Brandenborg og de sønderjydske Hertuger skiftede som Herrer 
paa Øen (sml. Grundplan og Billede Bd. I S. 345). 

Til denne Række af gamle, højt placerede Storborge hører ogsaa 
Hovedborgen paa Langeland, Tranekær, hvis gamle Bygninger nævnes i 
det følg. S. 59, og endelig kan (foruden Nyborg) som middelalderlige 
Kongeborge nævnes Rugaard (Veflinge S„ Skovby H.), kendt fra Tiden 
c. 1400 og endnu efter 1660 Sæde for en Amtmand; her ligger den mo- 
derne Herregaardsbygning paa den gamle Tomt. 

I de samme Sogne som flere af de nævnte Borge er der ogsaa Lev- 
ninger af andre Gaarde, ved Ørkil saaledes ikke mindre end to Vold- 
steder, det ene, stærkt ødelagte højtliggende, det andet lavt i Eng, vist- 
nok af den Haldagergaard, som Erik Menved inddrog under Kronen 
1314, og ved Søby Tomten af en yngre Søbygaard, maaske den, som an- 
lagdes af Hertug Hans den yngre. I det hele finder man adskillige Eks- 
empler paa, at et enkelt Sogn rummer flere Voldsteder. I Svinninge S. 
(Gudme H.) ligger der saaledes ved Aaen to fredlyste Voldsteder, det ene 
tidligt middelalderligt, kegleformet med kredsrund Fodvold, 1 ) det an- 

*) Et andet, tidligt middelalderligt Voldsted er Kalveborg, nu delvis bortædt af Ha- 
vet (Magleby S., Langeland). I samme Sogn findes Borrebjerg, en Halvkredsvold, støttet til 
en Bakke. 



FYN 55 

det en lille, uregelmæssigt firkantet Banke afskaaret ved en Vinkelgrav, 
og af sidstnævnte Type er ogsaa det ældste Glorup. I Østerhæsinge S. 
(Salling H.) synes Arreskov at have efterladt sig to middelalderlige 
Voldsteder, det ene paa Perleholmen, det andet, der er afskaaret med 
Halsgrav, sydøst for den nuværende Gaard; i skriftlige Kilder nævnes 
Arreskov 1248 som Abels Fædrenegods, og 1264 blev Borgen nedbrudt, 
hvorefter den først igen omtales 1500. Desuden findes Voldsteder ved 
Sollerup og i Kistrup Skov. Ogsaa Nakkebølle har efterladt sig to Vold- 
steder, hvoraf det ene er fredlyst. I Vejstrup S. (Gudme H.) er der Vold- 
steder af begge Sognets nuværende Herregaarde, Tisselholt og Vej- 
strupgaard. 

Af Dobbeltvoldsteder kan fremhæves den fredlyste Jomfruhøj eller- 
Røverhøj (Revninge S., Bjerge H.) og Himmelstruphus (Vigerslev S., 
Skovby H.) samt det overpløjede Kjærstrup paa Taasinge. Valdemar- 
slots Forgænger, først en Adelsborg og siden af Dronning Margrete 
skænket til Odense Bispestol. Andetsteds er Forborgen saa uregelmæssig, 
at den knap kan skilles fra det naturlige Terræn, og i mange Tilfælde 
dannes Voldstedet nu kun af en lille, firkantet eller rund Banke, f. Eks. 
de fredlyste Voldsteder ved Terbygaard (Vantinge S., Salling H.) og ved 
Tolshavé (Søllinge S., Vindinge H.). Blandt de anseligste Voldsteder af 
Adelsborge kan fremhæves Tvevad (Rønninge S., Aasum H.) og Mage- 
lund, det ældste Lykkesholm, nævnt 1329 (Eliested S., Vindinge H.), en 
høj, nærmest sekssidet Banke, der endnu omgives af dobbelte Fodvolde 
og endda har haft nu forsvundne ydre Grave og Volde. 

Paa Tange Voldsted (Øksendrup S., Gudme H.) er der forholdsvis 
betydelige Murlevninger, og i Gudbjerg S. (Gudme H.) er der fredlyst 
en lille Gaardruin, liggende i Øghave Skov. 

I Forhold til de talrige Voldsteder er de bevarede Bygninger fra 
Middelalderen ikke mange, og senere Tiders gennemgribende Ombyg- 
ninger har endda i de fleste Tilfælde udvisket eller skjult de middelal- 
derlige Murrester. Dette gælder saaledes det kgl. Slot i Odense, der ligger 
umiddelbart vest for S. Hans Kirke, med hvis Taarn det har Forbin- 
delse ved en Tværfløj, og som i Planen, med fire sammenbyggede Fløje, 
svarer til det katolske Johannitterkloster. 1575 lod Frederik II det ind- 
rette til Slot; 1719 — 20, da Nordfløjen helt ombyggedes, fik det sit endnu 
bevarede, helt af Barokken prægede Ydre. Frederik IV døde her 1730; 
senere har det tjent som Bolig for Fyns prinselige Guvernører, Chri- 
stian VIII og Frederik VII; nu er det bl. a. Bolig for Stiftamtmanden. 
Endnu stærkere ændrede er de to fynske Herregaarde, som har deres 
Oprindelse af katolske Klostre. Paa Nonneklosteret Dalum er selve den 



56 FYN 

egentlige Klostergaard, som endnu beboedes af Christian IV, forlængst 
nedrevet, men i den nuværende Herregaardsbygning Christiansdal (op- 
kaldt efter Christian V af D. v. Schult til Finstrup) rummer i det mindste 
Nordfløjen middelalderligt Murværk. Brahetrolleborg, det middelalder- 
lige Cistercienserabbedi Holme Kloster (paa Latin Insula Dei, Guds 0), 
har sit første Navti af sin isolerede Plads paa en Holm i Nørresøen, og 
Traditioner om dets Flytning er sikkert falske; da det 1568 var købt af 
den bekendte holstenske Adelsmand Henrik Rantzau, omdøbtes Herre- 
gaarden til Rantzausholm, og sit nuværende Navn fik den, da Fru Bir- 
gitte Trolle, Enke efter Manderup Brahe oprettede Baroniet, som 
siden 1722 har tilhørt den grevelige Reventlow'ske Slægt. Ligesom Klo- 
sterkirken, der danner Gaardens nordre, Fløj, er ogsaa de tre andre 
Fløje stærkt og uheldigt moderniserede c. 1870. I det indre er der dog 
bevaret en Række Rum med Krydshvælv, som viser, at Anlægget i sine 
Grundlinjer er sent middelalderligt, ligesom Indskrifttavler erindrer 
om Rantzov'erne; Breide R. har ombygget Sydfløjén 1585, medens Øst- 
fløjen med dens Taarne i Jernankre bærer Aarstallet 1620. Ladegaar- 
den er efter en Brand 1900 genopført i den Form, den fik under Kai 
Lykke 1655. 

Bedre bevaret end disse Klosteranlæg staar det trods alle Ombyg- 
ninger og Nedbrydninger anselige Nyborg Slot, der siges at være grund- 
lagt henimod Aar 1200 af Knud Prizlavsøn, en Søstersøn af Valdemar 
den Store, og som senere kom til at spille en betydningsfuld Rolle i Ri- 
gets Historie, da det paa Gr. af sin centrale Beliggenhed blev Møde- 
stedet for de middelalderlige Rigsforsamlinger, Danéhofferne, især i 
Perioden 1284 — 1413. Indtil Slottets Forfald og de store Nedbrydninger 
1722 og senere stod Bygningen retvinklet, firfløjet (saaledes som det ses 
paa Billedet i Pufendorfs Værk om Karl Gustavs Krige) ; hu er der kun 
bevaret Hovedfløjen, den vestre, samt den nederste Del af det svære, 
firkantede Taarn, der rejste sig paa Slotskompleksels Østside. Slottets 
senere Form skyldes for en stor Del Christian III, der i sine sidste Re- 
geringsaår foretog betydelige Byggearbejder, og fra hvem der er be- 
varet en smuk Indskriftsten med Rigsvaabnet og Aarstallet 1549. Men 
ved en endnu ikke afsluttet Istandsættelse, som iværksattes, da den 
stærkt forhutlede Bygning fra Militæret var overdraget Nationalmuseet, 
har Arkitekt Mogens Clemmensen paavist, at store Dele af Murværket 
er langt ældre. Fra Slutningen af 1200'erne stammer Midtpartiet af 
Hovedfløjen, og allerede i denne Periode har Slottet sikkert faaet sin 
firkantede Plan; til det ældste Hus har der sluttet sig samtidige Fæst- 
ningsmure, og samme Byggeperiode tilhører ogsaa Østtaarnet. Sidst i 



Land pur len i Nyborg. 



FYN 59 

Middelalderen er det gamle „Danehofhus" forhøjet og forlænget mod 
Syd, og endelig har Christian III tilføjet dets nordre Del. 

Af verdslige Middelaldersmure er der endnu Rester i Tranekær Slot 
paa Langeland, Øens ældgamle kongelige Borg, der allerede nævnes i 
Kong Valdemars Jordebog, og som under hans Efterfølgere en Tid 
tilhørte den sønder jydske Hertugslægt, indtil, det generhvervedes for 
Kronen af Valdemar Atterdag. Da Karl Gustav 1658 erobrede Lange- 
land, skænkede han Slottet til Korfitz Ulfeldt, men som bekendt blev 
denne Overdragelse hurtigt kuldkastet, og 1672 oprettedes Lensgrev- 
skabet Langeland af Grev Fr. Ahlefeldt, hvis Slægt endnu besidder det. 
Slottet ligger endnu højt, paa sin oprindelige, store Banke, omgivet af 
Sø og udjævnede Grave, og i dets to, retvinklet sammenbyggede Fløje 
skjuler sig gamle Enkeltheder, bl. a. et sentromansk Vindue, men i det 
Ydre har Ombygninger i Løbet af 1700'erne og senest en „maskingotisk" 
Oppudsning 1862 — 63 udslettet alle middelalderlige Spor. 

Sentgotiske Bygninger spores ogsaa paa Wedelsborg (Husby S., 
Vends H.), tidligere kaldet Iversnæs, indtil Wilh. Fr. Wedel 1672 fik op- 
rettet Grevskabet W. I den hvidkalkede, barokt tilskaarne Hovedbyg- 
ning synes der midt i den lange Sydfløj at staa Rester af et kvadratisk 
Taarn og lidt vest for dette et større, sentmiddelalderligt Hus med 
Trappegavle, medens en østre Sidefløj, der har pilasterdekoreret Fa- 
cade og under Gesimsen et paa Buer udkragende Halvstokværk, næppe 
er ældre end c. 1550; under alle Omstændigheder stammer dog de æld- 
ste Dele af Gaarden fra Gyldenstjernernes Ejertid (c. 1460 — c. 1620). 
Paa Bryskeslægtens gamle Gaard, Dallund (Søndersø S., Skovby H.) 
hidrører de to i Vinkel sammenbyggede Fløje, fra Beg. af 1500'erne. 
og fra samme Periode er vistnok ogsaa den tiloversblevne Rest af en 
Spærremur med Skydeskaar og Vægtergang, medens et ottekantet Trap- 
petaarn er fra 1634 og de seneste Ombygninger først er foretagne i 
18. — 19. Aarh., især under den bekendte Baron Carl Blixen-Finecke 
(t 1873). 

I Alder og i Stil er Dele af disse stærkt sammenstykkede og ret 
gaadefulde Bygninger beslægtede med den ejendommeligste og mest 
karakteristiske Gruppe af fynske Herregaarde, de faste Huse eller 
„Herreborge" fra Aarene om Grevefejden. Veteranen blandt disse røde 
Murstensbygninger er den lille, maleriske Rygaard (Langaa S., Gudme 
H.), nu Forpagtergaard under Glorup, i 15. — 16. Aarh. Urnernes Ejen- 
dom. Bygningerne er ordnede om en firkantet Gaardsplads, saa lille, 
at en Vogn næppe kan vende derinde, men Fløjene er ikke ganske 
samtidige; ældst og størst er Nordfløjen, der synes at stamme fra Aa- 



60 FYN 

rene umiddelbart før Grevefejden, og som oprindelig har staaet alene. 
Den har de for hele Gruppen typiske Stokværksudkragninger med Bue- 
friser, og den øverste Etage er et Halvstokværk med Skyttegang og 
Skydeskaar, baade udad og nedadrettede; alle Husets arkitektoniske 
Enkeltheder, deribl. ogsaa de blendingssmykkede Trappegavle, er end- 
nu gotiske, og sentgotiske er ogsaa de Kalkmalerier, hvoraf der endnu 
er bevaret Rester i Riddersalen, og som viser, at dette Rum, der nu naar 
fra Gavl til Gavl, oprindelig har været delt i to. De tre lavere Pløje, af 
hvilke den søndre er Portfløj, kan kun være en Snes Aar yngre og retter 
sig i alt væsentligt efter Nordlængen, og selv om de to smaa Trappe- 
taarne atter er nogle Aartier yngre, føjer de sig morsomt ind i Helheden. 
Rygaard er en af de danske Herregaarde, hvor Fortiden træder os mest 
uforvansket imøde, og man skylder Stamhuset Tak, fordi det i de senere 
Aar har foretaget betydelige Arbejder for at sikre de svigtende Funda- 
menter uden at berøve Gaarden noget af dens Patina. 

Paa sin Fædrenegaard Hesselagergaard (H. S., Gudme H.) rejste 
Kansleren Johan Friis et Hus af lignende Art som Rygaards Nordfløj, 
men anseligere og stærkere præget af Renæssancens Smag, med to otte- 
kantede Hjørnetaarne, med et firkantet Trappetaarn, hvis oprindeligt 
paa Siden anbragte Dør har kunnet spærres af en Hejsebro og tilmed 
har været værnet af en forsvunden „Begnæse", men hvis Trappe efter 
Datidsforhold er ualmindelig bekvem, med en smuk Indskriftsten med 
A årstallet 1538 og med mærkelige, nu her i Landet enestaaende Gavle, 
der har Slægtninge i Tyskland, men sikkert nok er byggede efter vene- 
zianske Forbilleder. Ligesom Kanslerens sjællandske Gaard, Borreby, 
har H. iøvrigt haft en Forborg, hvis gamle, nu omdannede Bygninger 
har givet Anlægget nogen Lighed med Frederik IFs Frederiksborg. 

Medens Hesselagergaard er skønsomt istandsat under den nuvæ- 
rende Ejer, lider Eges kou (Kværndrup S., Sunds H.) desværre noget ved 
en uheldig, i 1880'erne foretagen Restaurering (ledet af den svenske 
Arkitekt Zetterwald). Alligevel er den af Rigsmarsken Frands Brocken- 
huus 1554 opførte Borg ikke mindre virkningsfuld end Hesselager. Dens 
Mure rejser sig uden Jordvold lige op af Gravens Vand, og i Modsætning 
til Rygåard og Hesselager omspænder begge de udkragende Buefriser 
hele Bygningen, baade det firkantede Trappehus, de to svære Hjørne- 
taarne og Gavlene. Hertil kommer endvidere Bygningens usædvanlige 
Bredde, idet Egeskov efter holstensk Skik er anlagt som to, med Lang- 
siden sammenvoksede Huse, hver med sit selvstændige Tag og sine goti- 
serende Gavle. Næsten samtidigt med Egeskov rejstes den langt mindre 
Bygning paa Nakkebølle (Aastrup S., Salling H., nu under Holstenshus), 



Fra Heise la gerga ard. 



opført 1559 af Jakob Brockenhuus. 1 ) Her er det kun den ene af Husets 
Sider, der rejser sig direkte op fra Graven, og ikke blot Trappehuset, 
men ogsaa Hjørnetaarnene er firkantede. Desværre er Vægterstokværket 
delvis nedbrudt og Taarngavlene moderne, men til Gengæld har Nakke- 
bølle en ejendommelig Portal i Ungrenæssancestil, der sammen med 
Kaminer og Vinduesposter hører til de sjældne Forløbere for Højrenæs- 
sancens rige Bygningsskulptur. 

Som det femte Hus i denne Række følger endelig Ørbæklunde (Ør- 
bæk S., Vinding H.). Man har ment, at Bygningen først skulde være 
rejst af Niels Friis 1593, men det er dog næppe andet end Bygnings- 
tavlen og de svungne, sandslensprydede Renæssancegavle, der er til- 
føjede i dette Aar, og selv om 0. vel nok er den yngste af Herrebor- 
gene, har den dog sin Vægtergang med Skydeskaar i lige saa god Orden 
som de ældre Slægtninge; efter al Sandsynlighed er den grundlagt af 
Kanslerens Broder, Niels Friis (t 1571); en lavere Sidefløj er først til- 
bygget 1653. 

Bygninger med udkragende Buefriser fandtes ogsaa paa Hvedholm 

') Bygherren var Krigsfange i Sverige 1563 — 70, og en nu forsvunden Indskrift 
meddelte; ,Da jeg i Sverige fangen vair, da bygte min Hustru denne Gaard", men 
dette gælder vist Dok den nu ombyggede Ladegaard. 



64 FYN 

(Horne S., Salling H.), som nu desværre er fuldstændigt ombygget, og 
de findes endnu paa Arreskov (0. Hæsinge S., Salling H.), et firfløjet 
Bygningskompleks, som ogsaa har lidt meget ved en haardhændet, mo- 
derne Istandsættelse. Ifølge en Indskrift blev Gaarden (sml. S. 55) fun- 
deret 1558 „som den nu staar", 1568 tilbyggedes en anden Fløj, og 1573 
rejstes Porthuset, alt af Rigsraad Erik Rosenkrantz, medens Sydfløjen 
med det runde Hjørnetaarn sikkert er yngre.*7 

En lignende Byggeperiode har vistnok ogsaa Sandholt (Sandholl- 
Lyndelse S., Salling H.), et anseligt, firfløjet Anlæg, der synes at være 
skabt af Rigsraad Erik Rud (t 1577) og især hans Søn Knud Rud, under 
hvem Gaarden brændte 1590. Men krydshvælvede Kældere viser, at den 
hvidkalkede Bygning ogsaa rummer ældre Bestanddele, og senere har 
en Ombygning 1788 ændret den stærkt. Tp af de fire ottekantede Hjør- 
netaarne samt et Trappehus blev nedbrudte, og Portpartiet fik Fronte- 
spice i nyklassisk Smag, ligesom de to tiloversblevne Hjørnetaarne 
bærer nyere, men forøvrigt meget fornøjelige Hætter. En meget ind- 
viklet Bygningshistorie har ogsaa den trefløjede Løgismose (Haarby S M 
Baag H.), der ifølge en Indskrifttavle er bygget af Peder Oxe 1575. 
men som dog baade rummer Mure i Munkeskifte og nyere Partier; Gav- 
lene er saaledes ombyggede 1631 — 44, Kirkefløjen genrejst 1883. 

Helt og holdent fra 1570-erne stammer derimod de enlængede Sten- 
huse paa Skovsbo og Hollufgaard. Skovsbo (Rynkeby S., Bjærge H.) er 
rejst 1572 — 79 af Erik Hardenberg med svungne Kamgavle, ottekantet 
Trappetaarii og en anselig, firkantet Udbygning paa det ene Hjørne. 
Endnu festligere virker den nyligt restaurerede Hollufgaard (Fravde S., 
Aasmn H.), der byggedes 1577 af Jørgen Marsvin; paa den ene Lang- 
side har den ikke mindre end tre Taarne, et ottekantet Trappetaarn med 
Sandstensportal mellem to firkantede Hjørnetaarne, medens den anden 
Side tidligere oplivedes af to smaa „Hemmeligheder" og af hængende, 
runde Karnaptaarne paa Hjørnerne. Hvad der paa de faste Stenhuse 
var dystre Forsvarsindretninger, er allerede her forvandlet til Øjenslyst. 

Liyfuld og afvekslende er ogsaa Holckenhaun ved Nyborg Fjord 
(Vindinge S. og H.), Ulfeldtslægtens gamle Ejendom, der oprindelig hed 
Kogsbølle, siden Ulfeldtsholm og Ellensborg, indtil den endelig 1672 
som Baroni blev kaldt efter dens nuværende Ejerslægt. Det første Nav- 
neskifte foretoges af Rigsraad Jakob Ulfeldt, der i Aarene før 1588 flyt- 
tede Gaarden fra den middelalderlige Plads i Landsbyen til dens nu- 



*) Et usædvanligt naivt Bygningsvers lyder: „Hjælp den hellig Trefoldighed! Var 
j Dig for Styid, løst Levned, Perlement og Kiv, eller Du bortkaster Din Ære, Helbred 

og maaske Liv.** 



Elliot Hjuler: Hollufgaard, Odense Amt. 



66 FYN 

værende Sted, og som rejste dens ældste bevarede Bygninger, den østre 
og den nordre Fløj; et interessant, samtidigt Billede viser, at der des- 
uden fandtes et Porthus omtr. som det nuværende, men at Borggaar- 
den ellers var ganske aaben. Allerede Bygherren selv eller hans Søn til- 
føjede forskellige Udbygninger paa Østfløjen, deribl. Gaardens store, 
firkantede Taarn ; men sin endelige Form fik den først, da Christian IV's 
Svigermoder, Fru Ellen Marsvin, havde erhvervet den. Hun rejste den 
anselige Vestfløj med det rigt udstyrede Kapel, lukkede Borggaarden 
med den lave Portfløj og glemte ikke at anbringe sit Navn overalt paa 
disse Bygningsdele. Senere Tider nedrev to Taarne, men det store Taarn 
blev staaénde og har atter faaet Spir ved en under den nuværende Besid- 
der foretaget Istandsættelse. Murværket staar nu rødt; oprindelig. har 
det været rødkalket, og den ejendommelige Kvadermurings fordybede 
Striber har været markerede med hvidt 

Fra Tiden ved Aarhundredskiftet stammer Rønningesøgaard (Røn- 
ninge S., Aasum H.), hvis ældste Fløj er bygget 1596 af Caspar Marek- 
danner, Frederik II's naturlige Broder; de karakteristiske Hermer i 
Dørens Sandstensportal forestiller sikkert den martialske Bygherre og 
hans trivelige Frue. 1606 byggede Breide Rantzov til Rantzovsholm 
Harridslevgaard (Skovby S. og H.), et hvidkalket Hus med Trappetaarn 
og svungne, om Ørbæklunde mindende Gavle, medens andre, lidt yngre 
Kviste viser den fra Holckenhavn kendte Kvadermuring. Denne dekora- 
tive Behandling af Murfladerne, der sikkert tilstræber at give Murstens- 
husene Udseende af at være Kvaderbygninger, er særlig almindelig paa 
Fyn, og sammen med en ganske bestemt Form for „vælske Gavle* 4 
forekommer den paa adskillige af de fynske Herregaarde fra Christian 
IV's Tid, saaledes paa Lykkesholm (Eliested S., Vindinge H.), der byg- 
gedes af Ejler Quitzov, og især paa Julskou, der sikkert er opført af 
Hans Lindenov. Fra samme Periode stammer ogsaa Fjellebro (Krarup 
S., Salling H., ialfald delvis fra 1622), Ravnholt (Herrested S., Vin- 
dinge H., nu stærkt ombygget), Kjørup (Krogsbølle S., Skam H.), Sand- 
agergaard (N. Sandager S., Skovby H.) og den i samme Sogn liggende 
Gyldensten (tidligere Enggaard, bygget 1640 af Gregers Krabbe og end- 
nu præget af de nysnævnte fyenske Ejendommeligheder) samt den 
stærkt moderniserede Søbysøgaard (Nørre Søby S., Aasum H., vistnok 
fra 1641). Christian IV selv rejste 1646 Ulriksholm, det tidligere Skin- 
nerup (kjølstrup S., Bjerge H.), som han Aaret forud havde skænket 
til sin uægte Søn Ulrik Chr. Gyldenløve, og paa lignende Maade havde 
Kongen forinden sørget for Sønnen Valdemar Christian, til hvem han 
i Si. for det gamle Kjærstrup byggede Valdemar sslot paa Taasinge, en 



enlænget, men meget anselig Bygning, af hvis oprindelige Arkitektur 
der dog ikke er stort andet tilbage end de nøgne Mure. Slottet kom nem- 
lig hurtigt i Forfald og omformedes af Niels Juel, efter at den berømte 
Søhelt 1678 havde erhvervet Taasinge. Stærkt fremhæves Bygningen 
ved den storstilede Skikkelse, Omgivelserne har faaet i det 18. Aarb., 
med spirprydede Portpavilloner og lange Længer symmetrisk ordnede 
hver paa sin Side af en stor Dam og ud mod Stranden en nydelig lille 
Tepavillon i Rokokostil. 

Endnu prægede af Renæssancetidens Traditioner er Broholm (Gud- 
me S. og IL), fra 1640'erne, Rigsmarsken Anders Billes Bygninger paa 
Søbo 1648—56 og Damsbo 1657 (begge i Jordløse S., Salling H.), Bra- 
hesborg 1656 (Gamtofte S., Baag H.), der baade er oprettet som Hoved- 
gaard og opført af Jørgen Brahe til Hvedholm, men iøvrigt stærkt om- 
dannet i 18. Aarh., Brobygaard 1662—1673 (S. Broby S., Salling H.) og 
Skjoldemose (Stenstrup S-, Sunds H.), opført 1662 af Otto Krag, endnu 
med typiske fynske Renæssancegavle. 

Til alle disse grundmurede Gaarde slutter sig endelig enkelte Bin- 
dingsværksgaarde fra Renæssancetiden. Fraugdegaard (Fraugde S., Aa- 
sum H.), der er bygget af Oluf Daa 1588 og kendt som Thomas Kingos 
Ejendom, har ligesom Egeskov holstensk Plan; Gaardsiden er omsat 



68 FYN 

' med Grundmur 1769, men trods en haardhændet Istandsættelse virker 
Bygningen ejendommeligt. Paa Steensgaard (Svanninge S., Salling H.) 
hviler Bindingsværket som en evre Etage over ældre Grundmur. Flere 
andre Bindingsværksgaarde synes at være yngre og enklere, og i det hele 
har Perioden omkring Aar 1700 paa Fyn saa lidt som andetsteds været 
god for Byggeriet. Bramstrup blev bygget 1689 og Wedehborg 1706. 
Men først ved Midten af 18. Aarh. begyndte de fynske Herremænd 
atter at bygge statelige og herskabelige Hovedgaarde. Barokstilen præ- 
ger Hvidkilde (Egense S., Sunds H.). bygget af Johan Lehn 1742; mere 
rokokoagtigt virker den nydelige Hovedbygning paa Margaard (Vi- 
gerslev S., Skovby H.), opført af General G. Grimer 1745, for hvem 
J. G. Rosenberg var Arkitekt, og Lundsgaard (Revninge S-, Bjerge H.) , 
bygget af Stamhusets Stifter, Jens Juel. Nyklassicismens banebrydende 
Rygning er Glorup (Svindinge S., Gudme H.), hvor Grev Adam Gotlob 
Moltke til Bregentved, Frederik V's trofaste Raadgiver, 1765 lod Jardin 
omforme Christoffer Valkendorfs gamle Hovedbygning til et lirfløjet 
Palæ, der trods sin ringe Højde virker meget fornemt, og som yderligere 
fremhæves af sin herlige Have med Lindealléer, Statuer og Mindes- 
mærker fra samme Stilperiode som Hovedbygningen. Efter Glorup 
fulgte i de næste Aartier en. Række Bygværker, der delvis skyldes Jar 
dins Akademielever, og som gennemgaaende er ypperlige Eksempler 
paa Datidens Arkitektur: Krengerup, en Tid kaldet Frederikslund (Ør- 
sted S., Baag H.), bygget 1772 af Grev Fr. Siegfred Rantzau, Langesø 
(Vigerslev S., S. Skovby H.), bygget 1775 af Ad. Chrf. v. Holstein, Fre- 
deriksgave, Middelalderens Hagenskov (Dreslette S., Baag H.), bygget 
1775 af Niels Ryberg, Juelsberg (Aunslev S., Vindinge H.), 1777 af 
Amalie Christiane Råben, Hindsgavl (Middelfart Landsogn), 1784 af 
Niels Basse, det langelandske Hjortholm (Fodslette S., Sønder H.) en 
provinsiel, men fornøjelig Bygning fra 1789, og Ørridslevgnard (Otte- 
rup S., Lunde H.), ligeledes fra 1789. 



Flenslofte (Baag Herred, Odense Amt). 



KIRKER 

AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN 

Som Fyn ligger mellem Sjælland og Jylland, saaledes indtager dens 
gamle Kirkebygninger paa en vis Maade en Mellemstilling mellem 
de sjællandske og de jyske. Flertallet af de romanske Kirker er som 
Sjællændernes opførte af ubehandlede Marksten, men i Modsætning 
til deres østlige Naboer har Fynboerne dog gærne udstyret disse 
Kampestenskirker med profilerede Kvadersokler og derover stundom 
endnu et Par Kvaderskifter. Især i den nordvestlige Del af Øen' findes 
der da ogsaa virkelige Granitkoaderkirker, som tydelig vidner om 
nørrejysk Paavirkning, f. Eks. Skovby og Særslev i Skovby H., Iljad- 
strup og Lunde i Lunde H., Krogsbølle og N. Næraa i Skam II., Munkebo 
i Bjerge H., Fraugde, Rolfsted og N. Lyndelse i Aasum H. Hist og her 
i disse Egne af Landet forekommer ogsaa Granitrelieffer, saaledes S. Mi- 
kael med Dragen ved et Vindue i Sanderum K., Løvefigurer i Skamby 
K., en musicerende Engel i Gamtofte K. og den tronende Kristus mel- 
lem tilbedende Mand og Kvinde i Dreslette K. I det yngre Vaabenhus 
ved Ørsted K. er indsat en Reliefs len med en Kamp mellem en væbnet 



70 FYN 

Mand og en Løve samt Runeskriften: „Eskel i Gaarde skar Samson, 
som dræber Dyret". Dette Træk, at der kan findes Relieffer paa Mark- 
stensbygninger, er ganske afvigende fra sjællandske Forhold, og ved 
nøjere Prøvelse viser det sig, at Fyn i Virkeligheden kun har haft 
Forbindelser vesterpaa, og hvor det ikke er i Nørrejylland, Slægtskabet 
maa søges, fører Traadene til Sønderjylland. Medens de romanske Byg- 
ninger af raa Kamp dominerer hele Sydfyn, sønden for en Linje mel- 
lem Assens og Nyborg, finder vi paa de sydfynske Øer en Række 
smukke Kvaderstenskirker, som sikkert har faaet Impulser ovre fra 
Angel, og hvis Arkitektur i lige Linje nedstammer fra Domkirken i 
Slesvig By. Ogsaa her træffer man Granitskulpturer, saaledes i Rise K. 
paa Ærø en Tympanon og to andre Relieffer med Fremstillinger af 
Jægere, i Landet Kirke paa Taasinge en Tympanon med Kristus mel- 
lem Kentaur og Løve. Særlig skulpturrig er Langeland, hvor 8 af Øens 
18 romanske Bygninger er af Granitkvadre, og hvor der baade kan 
træffes Søjleportaler (Magleby) og talrige Relieffer (i Bødstrup en 
Mand „Broder", Løver, som opæder Mennesker og Dyr, i Snøde en 
Mand, som støtter sig til sit Spyd, en Mandsling med Slynge og en 
Løve, i Stoensæ en Biskop, i Skrøbelev en Løvekamp, et Skib med 
Dragehoved-Stævne, i Longeise en Mand med Processionskors). 

Mellem de sydfynske Markstenskirker findes Øens eneste Rund- 
kirke, Horne (Salling H.), der er stærkt omdannet i sentgotisk Tid, med 
nyt Kor og Vestparti samt indbyggede Hvælv, men hvis runde Skib i 
de mer end 2m svære Mure dog har bevaret utvivlsomme Rester af 
Skydeskaar oppe under Taget. 

Mellem disse talrige Granitkirker er der spredt og enkeltvis blandet 
Bygninger af anden Natursten. Fraadsten (Kildekalk) har saaledes 
tjent ved Opførelsen af den interessante Bygning i S. Næraa (Aasum 
H.), der er dekoreret med Rundbuefriser og Lisener, og som delvis har 
bevaret et lidt yngre, men endnu romansk Taarn af Munkesten; af 
Fraadsten og prydet med Lisenarkader er ogsaa Skaarup (Sunds H.), 
og Kjærum (Baag H.), hvor et Kridtstensrelief forestiller en Løve med 
et Vædderhoved mellem Poterne. En Kridtstenskirke er den lisen- 
prydede Stubberup (Bjerge H.). 

Hyppigere forekommer sentromanske Murstensbygninger, der især 
hører hjemme omkring Nyborg, hvor man finder den sirligt dekorerede 
Aunslev, den stærkt ombyggede Skjellerup samt Frørup og Hellerup 
(alle i Vinding H.), fremdeles Rynkeby i Bjerge H., Rønninge og den 
tidliggotiske Allerup i Aasum H. samt endnu længere vestpaa Øster 
Hæsinge i Salling H. Til denne Gruppe hører endvidere de ældste be- 



varede Kabstad kirker. Smukkest og interessantest virker Svendborg 
S. Nicolai, der ved en gennemgribende Istandsættelse 1892 — 94 (Arki- 
tekt: H. B. Storck) saa vidt muligt er ført tilbage til sin oprindelige 
Skikkelse, med Bevaring af de senmiddelalderlige Tilføjelser, Taarn 
og Sakristi. Koret, der oprindelig har haft Apsis, er udvidet allerede før 
Aar 1300 og har da faaet lige Østvæg med en Gruppe af tre Vinduer; 
uændret staar derimod det korte, tredelte Skib med de lave svære Ar- 
kadebuer og de sentromanske, kvadratiske Krydshvælv. Baade i Hel- 
hed og Detailler er Bygnigen tydeligt paavirket fra Holsten. Ogsaa den 
anden Bykirke i Svendborg, Vor Frue, var oprindelig en romansk Tegl- 
stenskirke, men sentgotiske og moderne Ombygninger har næsten helt 
udvisket Sporene heraf. En Del mere er der bevaret af de romanske 
Partier i Rudkøbing Kirke, og Odense Vor Frue, der oprindelig sikkert 
var en Granitkvaderkirke og nu væsentlig præges af Gotikken, har i det 
mindste beholdt sit romanske Murstenskor med en statelig Østgavl. 
Sentromansk er endelig ogsaa- den velbevarede, urestaurerede Kloster- 
kirke i Dalum {Odense H.}, hvortil Benediktinernonner fra et Kloster i 
Stiftsstaden flyttede ud ved Aar 1200. I Løbet af det næste halvhun- 
drede Aar rejstes Klosterkirken, der har lige afsluttet Kor. korsarms- 



'ffW) 




o c 



FRED 




\T*Q 



QKro^bolla 



Næraa. 



tibF-ART Kors tø v A| 
Iv^lundcO w 



Grindlose 
/^fajTdayerO tsji U dirup QNoroi 



Stubberujr 



^^ q Qbaersiev^aroty 
perup HaaTslev Sdnderso „ 

O "Lunde, 







Mesing^O A 



QHjadstrup 
rjOoeru 

Brenderup Vaevlmge H" w ^Lundr ^** 
Indsleva AHarndrup ° V| e O |ev 4^2 J 

ON-Aaby gFjelsifcd Ncsoy hoved Brobyg LumtyM£ga<fc ^JÉRTMTNDL 

K Ubbema * dss^a é*jf£ um Kelstrup -- ' \ 
s,tv "" GjeJsted Vissenbjerg n n r m c c ® ™ A Rynkeby \ 

Husby J t o J * ODENSE ^ #^c/^ A.. \ 

Q > Kjerte ^ Sanderum, n^*"** f^SiM 

Bafcldsci ØrsjrdQ " " *I/^.-A - * */*/&/*£ ^ 



Fon^ OBaWev 
rslevA 



B?ll 
^cam ♦ * *'&<!$?. NLyWtøke \° i 
OSollested oVcrfmge \i r j ~ x ^ 



•^ ^VO Vedt0fteO Tommerup o Stan I ose 



^fct^ • Da.yftde 

SNæraa QRoMfsted 



Kj^him 



/ 



Sorhlerby 



jijFle/nldse/ 
.slette. OH /^ rb J' SVENDBORG AMT 




/fe/næ 



D Kvader O R*» og klovet Kamp. fa Fraadsten. £ Tegl. 

Fyldte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den stam- 
mer fra gotisk Tid. 

Oversigt over Landsbykirker i Odense Amt 
forfattet af Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang. 

agtige Kapeller, hvoraf nu dog kun det rrordre er bevaret, delvis oprin- 
delige Hvælv og bag det sentgotiske Taarn en sirligt muret Vestgavl, 
smykket med et usædvanligt, trekløverbuet Blendingsgalleri. 

Gotikken tilhører, eller rettere tilhørte, Kirken ved det andet store 
fynske Landkloster, det c. 1175 grundlagte Cistercienserabbedi Hol- 
mekloster, nu Brahetrolleborg (Salling H.). Den oprindelige treskibede 
Bygning, der synes at være bygget henved Aar 1300, har desværre for- 
længst mistet sine Sideskibe, og uheldige Istandsættelser i 19. Aarh. har 
yderligere berøvet Kirken dens gamle Karakter, men endnu kan man 
paa Loftet over de senere lave Hvælvinger finde Midtskibets tilmurede 
Højkirkevinduer med deres usædvanligt elegante unggotiske Former. 1 ) 

l ) Kirkeinventaret er splittet for alle Vinde. Et Krucifiks er kommet til Fjennes- 
lev, to Figurer til Tirsted paa Lolland; D