Go ugle
This is a digital copy of a book thai was preservcd for general ions on library shelves before il was carefully scanned by Google as part of a projecl
to makc thc world's books discovcrable online.
Il has survived long enough Tor the copyright lo expire and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl
to copyright or whosc legal copyright icrrn has expired. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books
arc our galeways to thc pasl. rcprcscnling a wcalth ol'history. cullurc and knowlcdgc ihat's ol'tcn dillicult lo discover.
Marks, notations and other marginalia present in thc original volumc will appcar in this lilc - a reminder of this book's long journey from the
publisher lo a library and linally lo you.
Usage guidelines
Google is proud to partner wilh libraries lo digili/e public domain malerials and makc ihem wide ly accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely iheir cuslodians. Neverlheless. ih i s work is expensive. so in order lo keep providing ihis resource. wc have taken sleps to
prevent abuse by commercial parlics. iiiclutliujj pladujj lechnical reslrictions on aulomatcd querying.
We alsoasklhat you:
+ Make non -commercial u.se of the files We designcd Google Book Search for use by individuals. and we requesl thai you usc these files for
personal, non -commercial purposes.
+ Refrain from aiitoiatiteil t/nerying Do not send automaled queries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. please conlact us. We encourage the
use of public domain malerials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lilc is essenlial for informing people aboul this projeel and helping them find
additional malerials ihrough Google Book Search. Please do nol remove it.
+ Keep it legal Whatever your use. remember thai you are responsible for ensuring ihat what you are doing is legal. Do not assume that just
bccausc we believe a brøk is in the public domain for users in thc Uniied Staics. thai thc work is also in ihc public domain for users in other
counlries. Whelher a book is slill in copyright varics from country lo counlry. and we can'l offer guidance on whelher any specilic usc of
any specilic book is allowed. Please do nol assume ihal a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manncr
anywhere in the world. Copyright iiifringcmcnl habil i ty can be quite severe.
About Google Book Search
Google 's mission is lo organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover ihc world's books wlulc liclpinjj aulliors and publishcrs reach new audienecs. You eau search ihrough llic lul I lexl of this lu mk on llic web
al|_-.:. :.-.-:: / / books . qooqle . com/|
Go ugle
Dette er en digital kopi af en bog. der har været bevaret i generationer pa bibliotekshylder, fur den omhyggeligt er scannet af Coogle
som del af et, projekt, der går nd pa at gøre verdens buger tilgængelige online.
Den har overlevet længe1 nok til. at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. Kn offentligt ejet bog er en bog.
der aldrig har været underlag! eopyrighi . eller hvor de juridiske copyright vilkår er udlobet. Om en bog er offenllig ejeudoui varieret1 fra
land til land. Bøger, der er oli'entlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig ni opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i der oprindelige bind. vises i denne til - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Coogle er stolle over at indgå partnerskaber med bibliotekerom al digitalisere offentligt ejede materialer og gore dem bredll ilgamgelige.
Offentligt ejede boger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa. har vi taget, skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger pa automatiserede forespørgsler for fortsat at,
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikke- kommercielt brug
Vi designede Google fiogsogning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge; disse; filer til personlige, ikke-kon mi ordelle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende; automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse. optisk l.egngenkernlelse eller andre omrader, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google-" vane Imæ.rke" du ser pa hver lil er en vigtig made at fon adle mennesker om deni1 projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google' Bogsøgniug. Lad væm med at fjerne ilet.
• Overhold regierne
Uanset hvad du bruger, skil du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke;, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke al en bogs tilstedeværelse i Google Bogsugning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erst.al.ningspligl.em for krænkelse af eopyrighi kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogso»'iiiii|;
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at. gore dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsogning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at ilet hjælpfy forfattere og udgivere rned at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på internet, t-Ct pa|http : //books . google , coiti|
» «
' \
■s
r , • ;
1 • l
/,
> /
i
•
1
<• t
, *
1 *
I • f
/ »
vt '
* \
\
- • ^
I
. \
,« >
T ,
DANMARK
V
DANMARK
LAND OG FOLK
HISTORISK-TOPOGRAFISK-STATISTISK
HAANDBOG
UDGIVET. VED
DANIEL BRUUN
UNDER MEDVIRKNING AF EN RÆKKE FAGMÆND
BIND IV
G y L E> ENDALSKEBOGHANDEL- NORDISK
FORLAG>KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
MDCCCCXXII
COPYRIGHT 1922 BY GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG
OYLDBNDALS FORLAOSTRYKKBR!
KJØBENHAVN
DUNMtNfe
HILL
12-14-3*
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
RIBE AMT I
Indledning af Mag. J. O. Bøving-Petersen 3
Geologiske Forhold af Professor O. B. Bøggild 9
Klima af Mag. H. Hansen 15
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 16
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær 21
Langs Kongeaaen af Dr. phil. Villads Christensen 27
Voldsteder og Herregaarde af Mag. Chr.. Axel Jensen 45
Kirker af- Mag. Chr. Axel Jensen 48
Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstløjtnant Af. J. Darre og Eks-
peditionssekretær Svend Rode (Ribe, Varde, Esbjerg) 65
Ribe Amts Landdistrikter: Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode 85
Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard, Prof. Johs. Helms og
Mag. J. O. Bøving-Petersen 89
Sognebeskrivelser af Oberstløjtnant M. J. Darre med Bistand af Mag. Chr.
Axel Jensen, Museumsinspektør Hans Kjær og Arkivsekretær S. Nygård 94
Fortegnelse over Skyldkredse m. m 114
Sognekommunernes Statistik af Svend Rode 116
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld 121
VEJLE AMT 125
Indledning af Mag. J. O. Bøving-Petersen 127
Geologiske Forhold af Professor O. B. Bøggild 132
Klima af Mag. H. Hansen 138
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 139
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær 145
Grænse fæstninger og kongelige Slotte i Vejle Amt af Dr. phil. Villads Chri-
stensen 150
Voldsteder, Herrégaarde og Slotte af Mag. Chr. Axel Jensen 165
Kirker af Mag. Chr. Axel Jensen 170
Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstløjtnant M. J. Darre og Eks-
peditionssekretær Svend Rode (Vejle, Fredericia, Kolding) 179
Vejle Amts Landdistrikter: Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode . . 204
Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms . . 208
Sognebeskrivelser af Oberstløjtnant M. J. Darre med Bistand af Mag. Chr.
Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær 211
Fortegnelse over Skyldkredse m. m 233
Sognekommunernes Statistik af Svend Rode 236
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld . . 241
DE SØNDERJYDSKE AMTER:
HADERSLEV, AABENRAA, TØNDER OG SØNDERBORG 1
Indledning af P. Lauridsen. * 3
Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild 39
Klima af Mag. H. Hansen 42
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 44
Side
Oldtidsmindesmærker og Oldtidsbebyggelse af P. Lauridsen 49
Den nordslesvigske Bondestand af P. Lauridsen . . 57
Voldsteder, Slotte og Herregaarde af Mag. Chr. Axel Jensen 81
Kirker af Museumsdirektør, Dr. phil. M. Macke prang 89
Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms 113
HADERSLEV AMT: Haderslev Købstad 119
Landdistrikternes Statistik 127
Sognebeskrivelser 128
Fortegnelse over Skyldkredse m. m 137
AABENRAA AMT: Aabenraa Købstad 139
Landdistrikternes Statistik , 144
Sognebeskrivelser 146
Fortegnelse over Skyldkredse 152
TØNDER AMT: Tønder Købstad 153
Landdistrikternes Statistik - 158
Sognebeskrivelser 159
Fortegnelse over Skyldkredse 169
SØNDERBORG AMT: Sønderborg Købstad 170
Landdistrikternes Statistik 176
Sognebeskrivelser 179
Dybbøl og Sønderborg under Krigene 187
Fortegnelse over Skyldkredse 200
Fortegnelse over større Gaarde i de sønder jydske Landsdele 201
Skematisk Oversigt over de vigtigste administrative Inddelinger 221
FYN:
Indledning af Professor O. B. Bøggild 3
Geologi af Professor O. B. Bøggild ' 8
Klima af Mag. H. Hansen 16
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld 19
Oldtidsmindesmærker og Oldtidsbebyggelse af Museumsinspektør Hans Kjær 29
Fyn og Fynboerne af Dr. phil. Villads Christensen 36
Voldsteder, Herregaarde og Slotte af Mag. Chr. Axel Jensen 53
Kirker af Mag. Chr. Axel Jensen • 69
Nogle Erhverv af Landbrugskandidat Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms 87
ODENSE AMT: Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberst!. M. J. Darre
og Ekspeditionssekretær Sv. Rode (Odense, Kerteminde, Bogense, Mid-
delfart, Assens) 97
Landdistrikternes Statistik 136
Sognebeskrivelser af Oberstl. M. J. Darre med Bistand af Mag. V. Her-
mansen, Mag. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær .... 139
Fortegnelse over Skyldkredse m. m 165
Sognekommunernes Statistik 168
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld 173
SVENDBORG AMT: Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstl. M. J.
Darre og Ekspeditionssekretær Svend Rode (Nyborg, Svendborg, Faa-
borg, Rudkøbing, Ærøskøbing, Marstal) 187
Landdistrikternes Statistik * 221
Sognebeskrivelser af Oberstl. M. J. Darre med Bistand af Mag. V. Her-
mansen, Mag. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær .... 225
Fortegnelse over Skyldkredse m. m 253
Sognekommunernes Statistik 256
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr, Ejendomsskyld 261
Side
MARIBO AMT 1
Indledning af Mag. J. O. Bøving-Petersen 3
Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild 9
Klima af Mag. H. Hansen 12
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. JJ. Ostenfeld 13
Oldtidsmindesmærker og Oldtidsbebyggehe af Museumsinspektør Hans Kjær 21
Folk og Færd gennem Tiderne af Amtsforvalter Axel Holck 27
Voldsteder og Herregaarde af Mag. Chr. Axel Jensen 46
Kirker af Mag. Chr, Axeb Jensen 54
Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstl. M. J. Darre og Ekspeditions-
sekretær Svend Rode (Maribo, Nakskov, Rødby, Sakskøbing, Nysted,
Nykøbing, Stubbekøbing) 67
Landdistrikternes Statistik 94
Nogle Erhverv af Landbrugskand. Niels Siggaard og Prof. Johs, Helms 97
Sognebeskrivelser af Oberstl. Af. J. Darre med Bistand af Mag. V. Herman-
sen, Mag. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær 103
Fortegnelse over Skyldkredse m. m 131
Sogne kommunernes Statistik 134
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld . . 139
FÆRØ AMT 1
Indledning af Daniel Bruun 3
Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild 9
Klima af Mag. H. Hansen 16
Plantevækst af Professor, Dr. phil. C. H. Ostenfeld 19
Dyrelivet af Overlæge O. Helms og Prof. C. H. Ostenfeld 25
F ær ø folket gennem Tiderne af Daniel Bruun 32
Nogle Erhverv ved Daniel Bruun 51
Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode 63
Sysselbeskrivelser af Daniel Bruun 65
Thorshavn ved Daniel Bruun 66
KØBENHAVN-FREDERIKSBERG 1
København og Frederiksberg af C. C. Clausen 3
Københavns Havn af fhv. Havnedirektør, Borgmester H. C. V. Møller 30
Københavns Kommunes Administration af Sekretær ved Københavns Borger-
repræsentation N. Andreasen m. fl 44
Frederiksberg Kommunes Administration ved S. A, Jung, Kontorchef i Kom-
munens juridiske Forvaltning 70
Statistik af Ekspeditionssekretær Svend Rode 73
FORTEGNELSE OVER BILAGSBILLEDER OG KORT
RIBE OG VEJLE AMTER Side
Elliot Hjuler: Østergade, Tønder (Farvebillede) Titel
Rasmus Christiansen: Studedrift (Farvebillede) 32
— — Brænding af Sten til Husbygning (Farvebillede) 40
Ribe, Grundplan 72
Varde, Grundplan r 80
Esbjerg, Grundplan 88
Vejle, Grundplan 184 a
Fr. Kraul: Vejle (Farvebillede) 184b
Fredericia, Grundplan . 192
Kolding, Grundplan 200
DE SØNDERJYDSKE AMTER
Elliot Hjuler: Graasten Slot (Farvebillede) 88
Haderslev og Christiansfeld, Grundplaner 120
Elliot Hjuler: Gram (Farvebillede) 134
Aabenraa, Grundplan 144
Graasten, Grundplan 152 a
Tønder med Højer og Løgumkloster, Grundplaner 152 b
Elliot Hjuler: Schackenborg (Farvebillede) 168
Sønderborg, Grundplan 176
Nørborg (Nordborg) og Augustenborg, Grundplaner 184
Dybbøl, Kort 192
FYN
Elliot Hjuler: Hollufgaard (Farvebillede) 64
Odense, Grundplan 112
Kerteminde og Middelfart, Grundplaner 120
Assens og Bogense, Grundplaner 128
Elliot Hjuler: Harridslevgaard (Farvebillede) 152
Nyborg, Grundplan 193
Svendborg, Grundplan 201
Faaborg og Rudkøbing, Grundplaner 208
Ærøskøbing og Marstal, Grundplaner 216
Tom Petersen: Fra Ærøskøbing (Farvebillede) 224
MARIBO AMT
Elliot Hjuler: Rudbjerggaard (Farvebillede) 48
Maribo, Grundplan 72 a
Nakskov, Grundplan 72b
Sakskøbing og Rødby, Grundplaner 80
Stubbekøbing og Nysted, Grundplaner 88 a
Nykøbing F., Grundplan 88b
FÆRØ AMT
Thorshavn, Grundplan 72
KØBENHAVN
Elliot Hjuler: Københavns Raadhustaarn 16
C. A. Begtrup Christiansen: Gamle Huse paa Christianshavn 24
AMTSKORT
Ribe Amt bag i Bogen
Vejle Amt —
Sønderjylland —
Fyns Stift ; —
Lolland og Falster —
Færøerne , —
København —
Elliot Hjuler: Østergade, Tønder.
RIBE AMT
RIBE AMT
INDLEDNING
AF MAG. SCIENT i. O. BØVING-PETERSEN
Den korte Rejse fra Kolding — umiddelbart ved Amtets Østgrænse —
lil Fane giver allerede et Indtryk af Ribe Amts stærkt vekslende Natur,
fra bakkede, frugtbare Østkystegne til mere og mere aabne Flader, hvor
Skovene efterhaanden bliver Krat eller helt viger, medens Lyngen viser
sig — indtil sluttelig Vesterhavskystens Klitrække indrammer Land-
skabsbilledet. Og dog fattes paa denne Rute to Karaktertræk: de delvis
betydelige Hedestrækninger, der endnu er tilbage i Amtets centrale og
nordvestlige Egne, og fremfor alt de grønne Marskenge, der kranser
Ho Bugtens indre Bredder og Kystlandet ud for Ribe.
Landskabeligt set er det ubetinget Amtets Vesteregn, der er inter-
essantest. Frodig, fed Marsk og golde Klitter og Heder stoder her umid-
delbart op til hinanden og giver disse Egne et ganske særegent Præg.
Intet Steds er disse Naturejendommeligheder saa fremherskende
tom omkring Blaavandshuk — Jyllands yderste far west, en altfor lidt
4 RIBE AMT
kendt og paaagtet Egn, skønt netop alt det, der er typisk vestjysk Na-
tur, ikke blot midtsamles her, men fremtræder i renere Linjer og med
større Former end noget andet Sted.
Allerede Forstranden mellem Havet og Klitrækken imponerer og
betager ved sin uhyre brede, ganske jævne og næsten stenfri Sandflade,
der som et mægtigt, hvidskuret Gulv spænder fra Horizont til Horizont,
— en kæmpemæssig Dansesal med Himlen til Loft og Hornsbjerges
yderste hvide Klitrække til Væg, medens Havets' dybe Brænding er det
altid tonende Orkester. — Som Stranden er den bredeste paa Halvøens
Vestkyst, er Klitterne her de højeste. Staar man paa en af disse Toppe
og ser ind over Landet, hvor de hvide Klitter afløses af graa Klitræk-
ker og indenfor dem igen af mørke Heder, kan man — hvis man
vender Ryggen til Havet og stopper Ørerne for Brændingens Orgelbrus
— drømme sig paa en norsk Højf jeldsvidde. Saa øde og aabent er Lan-
det og saa afdæmpet nuancerende dets Farvetoner. I Nord løfter Blaa-
bjerg sin regelmæssige, jævnt stigende Kegle, fortonende sig som et
„rigtigt" Bjerg, og inde mod Øst takkes Horizonten af mørke Bræmmer
af Fyrre- og Granplantager, som godt kunde forestille Naaleskovenes
yderste Udløbere paa Fjeldvidden. Her mere end noget andet Sted bli-
ver Vestjydernes Navn for Klitter — „Bjerge" — anskueliggjort og
forstaaet.
Indenfor de graa Klitter breder den store Kalsmærsk Hede sit mørke
Lyngtæppe, hist og her oplivet ved smaa, solblinkende Søer, endnu
ubeboet og saa temmelig uberørt — en af de skønneste Hedestræknin-
ger, vi har tilbage. Øst for den følger Plantagerne omkring Oxby og
endelig, som et nyt Karaktertræk i denne Egns Fysiognomi, Marsk-
engene langs Ho Bugt. — Men Blaavand-Egnens Ejendommeligheder
er endda ikke udtømt hermed: Syd for Ho og Oxby strækker Skallin-
gens milelange Sandflade sig som en hvid Ørken, ubeboet og uberørt
som Kalsmærsk Hede, men stærkere virkende end denne ved sin Mod-
sætning mellem Sandets lyse Flade og det blaa Hav, der omslutter Halv-
øen til tre Sider. Et Stykke oprindelig og i vort Land enestaaende Natur,
der burde fredes, ligesom man har fredet Raabjerg Mile.
Fra Skallingens Sydspids er Afstanden over Graadybs Rende til
Fanø kun ringe, og paa Fanø genfinder vi lignende Natur som den,
vi kom fra — men altsammen i mindre Maalestok og mindre umiddel-
bart. Her er Byer i Stedet for Landsbyer, Badehoteller i Stedet for
Kroer, og Kulturen har gjort denne vor nordligste Vesterhavsø til noget
af en Idyl — indtagende, ganske vist, men ikke betagende, som Egnen
omkring Blaavand er det.
De yderste Klitler. Vestkysten af Fanø, nord for Badehotellerne.
(A. Jessen fol.)
Belgealngsliiiier paa Peder Mejers Sand »yd for Fanø.
Loer i ældre Marsk, syd for Nordby paa Fane.
RIBE AMT 9
Langs Fanøs Læside, ligesom paa den lille Manø, træffer vi atter
Marskenge, men det er dog især inde paa Fastlandets Kyst, omkring
Ribe Aa og Kongeaaens nedre Løb, at de præger Landskabet. Staar
man oppe paa Ribe Domkirkes flade Tag eller paa Slotsvolden vest
for Byen og ser ud over disse grønne Engstrækninger, er Billedet gan-
ske hollandsk, og en Tur ad Aaen til „Holmene" ved Forsommertid,
inden Høslæt, mens Engene endnu staar i deres fulde Blomsterpragt,
giver en Farvefryd for Øjet, som selv den tropiske Skov i Blomstrings-
tiden vanskelig kappes med.
Indenfor Ribe Enge er Naturen lidet udpræget — et aabent, fladt
Land, hvor magre Marker ret ofte afbrydes af Hedepletter; — men
naar vi til Holsted og fortsætter østpaa, brydes Fladerne af Krat og
Skov, Markerne bliver frugtbare, og store Stationsbyer med købstad-
agtigt Ydre vidner om Driftighed og Velstand. Det, der særpræger
denne Strækning, er imidlertid dens halvhundredaarige Egenskab af
Grænseland, indtil Grænsen igen for nylig flyttedes sydpaa. Askovs vi-
den om berømte Højskole og Skibelund Krats monumentale Skat af
nationale Mindesmærker betegner — ligesom Skamlingsbanken i Vejle
Amts sydligste Del — Yderforterne i den lange, sejge Grænsekamp.
Rent landskabeligt set er disse Egne kun lidet ejendommelige, og
det samme gælder Amtets Indre, omkring Varde og Grindsted, hvor vi
møder den samme, mere eller mindre udviskede Hedenatur, som vi
allerede kender saa godt fra Vejle og Ringkøbing Amter.
GEOLOGISKE FORHOLD
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
Amtet er i geologisk Henseende et af de mest ensformede i Landet.
Af ældre Formationer kendes kun Tertiæret og ovenikøbet kun den
ene Afdeling, Miocænet, der til Gengæld har en ret fyldig Udvikling,
idet alle dens tre Afdelinger er repræsenterede. At det kun er denne
den yngste af alle i Danmark forekommende ældre Dannelser, der
optræder her, staar i Forbindelse med, at Lagene i det hele synes at
hælde svagt mod Sydvest; man vilde altsaa ved Boringer sikkert finde
alle de Dannelser, der forekommer under det øvrige Land, repræsen-
terede, men der er ikke foretaget saa dybe Boringer, at dette har kun-
net konstateres.
Det ældste Miocæn repræsenteres af Brunkulformationen, der som
sædvanlig udgøres af forsteningsfri Glimmerler og -sand med Brun-
10 RIBE AMT
kul; disse har dog ikke her i Amtet nogen praktisk Betydning, idet
dér kun ved en enkelt Boring, ved Skovlyst nær Brørup, er fundet et
Kullag paa lidt over 1 Meters Mægtighed i. en Dybde af ca. 70 Meter.
Mellemmiocænet udgøres af marint Glimmerler og sand, med for-
skellige Forsteninger. Denne Formation er fundet et Sted i Nærheden
af Ansager og navnlig ved en Boring paa Torvet i Varde i Aaret 1890;
den havde en Mægtighed af 88 Meter og indeholdt 53 forskellige Arter
Forsteninger. Muligvis samme Formation, men uden Forsteninger, ses
i en Skrænt ved Hjerting.
Det øverste Miocæn udgøres her, som ellers i Landet, af graat,
glimmerholdigt Ler, som efter den almindeligste Forstening kaldes
Astarteleret, men som i øvrigt indeholder ret talrige Forsteninger af
Skaldyr. Dette Ler er fundet i en nu nedlagt Teglværksgrav i den
østlige Udkant af Esbjerg.
Blandt Istidsdannelserne spiller Moræneleret kun en underordnet
Rolle og træffes væsentlig i de alier østligste Dele af Amtet, hvor dette
griber ind i det frugtbare østjyske Bælte, f. Eks. i Omegnen af Vam-
drup og vest for Kolding. Isolerede, mindre Partier kan træffes spredt
paa Bakkeøerne, der i øvrigt langt overvejende bestaar af sandede
Aflejringer, mest Diluvialsand, hvilket ogsaa er Tilfældet med det meste
af den østlige Del af Amtet. Endvidere danner Diluvialsandet Under-
laget for Hedesletterne. Til Istidsdannelserne hører ogsaa de erratiske
Blokke, af hvilke særlig maa mærkes Tislundstenen.
Forsteningsførende Istidsaflejringer findes i ret stor Mængde og har
meget stor videnskabelig Interesse, naar det gælder om at konstatere,
hvordan Dyre- og Plantelivet har været her i Landet i Interglacial-
tiderne. Særlig Interesse knytter sig til nogle ejendommelige, ikke sær-
lig store Tørveaflejringer, der i Terrænet kendetegnes ved en flad For-
dybning, og som i Reglen dækkes af Sandlag, der almindelig antages
at være dannet ved Udskridning fra Siderne. Tørven er altsaa ikke i
almindelig Forstand interglacial, men den er dog dannet i Tiden, før
Isen naaede frem til den midtjydske Israndslinie, og de Forekomster,
der ligger øst for denne, dækkes ogsaa af virkelige Istidsdannelser.
I Tørven findes Rester af flere af de Skovtræer, der er almindelige i
Moser efter Istiden, men ogsaa en Del, som ikke er kendte i disse, saa-
ledes f. Eks. Rødgran, Avnbøg, Kristtorn m. m. Af større Dyr maa sær-
lig mærkes Daadyret, som heller ikke i vild Tilstand optræder her i
Landet efter Istiden. Hvor Aflejringerne er fuldstændigst, findes i Mid-
ten Dyr og Planter af fuldstændig tempereret Præg og over og under
dem saadanne, der tyder paa koldere Klima. Den interglaciale Tørv er
Klinten n ord for Hjerting. Gtimmersnnd med Parlier af Morteneler. I Baggrunder
Salborg Klint.
(A. Jessen fol.)
12 RIBE AMT
fundet flere Steder i Amtet, hvoraf navnlig maa mærkes Brørup Sta-
tionsby og en Mængde Steder i Omegnen af denne; endvidere kan
nævnes Ejstrup, Bramminge, Høilund Søgaard m. m.
Ogsaa marine interglaciale Aflejringer kendes fra Amtet, f. Eks.
det ældre Yoldialer ved Esbjerg, som indeholder talrige Skaller af ark-
tiske Dyr, og hvis Lejringsforhold viser, at det er interglacialt Det
benyttes en Del til Teglværksbrug. Andre marine Aflejringer er fundne
ved Boringer ved Vognsbøl, tæt ved Esbjerg, ved Manø Hølade (Cypri-
naler) og ved Ansager.
De af Istidsdannelserne frembragte Terrænforhold er i det væsent-
lige analoge med dem i Ringkøbing Amt, til hvilket derfor kan hen-
vises. Adskillelsen mellem Bakkeøer og Hedesletter er dog næppe saa
udpræget i Ribe Amt. Af Bakkeøer henhører til Amtet den største Del
af Øen nord for Varde, endvidere den mellem Varde Aa og Sneum
Aa og mellem denne og Kongeaaen; denne sidste Bakkeø er ved
Holme Aaens Dal skilt fra den nordligere Heinsvig Bakkeø. Af Hede-
sletter maa navnlig mærkes den store Grindsted Slette med dens tal-
rige Forgreninger og Udløb, dels mod Nordvest gennem Skjernaadalen
og dels mod Sydvest gennem Varde og Sneum Aa. Den Gang Hede-
sletterne blev dannet, har Isranden haft en nord-sydlig Retning midt
op igennem Jylland, og det Stykke af den, der forløber her. i Amtet,
gaar omtrent fra Vejen til Egnen vest for Egtved. Senere har Isranden
i det væsentlige beholdt samme Hovedretning, men er rykket længere
mod Øst, har først staaet nogen Tid i Vamdrupegnen og derefter ved
en Linie gennem Ødis, inden den er gaaet ud af det her behandlede
Omraade.
Blandt de nyere Dannelser maa foruden Tørvemoserne, der findes
i stor Udstrækning i Amtet og udnyttes efter en vidtstrakt Maalestok,
særlig fremhæves Flyvesandet og Marsken.
Selv om Klitarealet ikke .er særlig stort i Amtet, har det dog en væ-
sentlig større Bredde end i Ringkøbing Amt. Paa Strækningen fra Ny-
mindegab og til Blaavandshuk danner det et Bælte paa 2 — 5 Kilome-
ters Bredde, og sydligere fylder det mere eller mindre fuldstændigt
Skallingen og Fanø. Billederne Side 5 viser Klitter paa denne 0, dels
de ydre, helt eller delvis ubevoksede, og dels de indre, vegetations-
dækkede, „graa" Klitter. Samme Modsætning genfindes i øvrigt over-
alt i Klitterrænet.
Ribe Amt er det eneste af de tidligere danske Amter, der har en
udpræget Marskdannelse, og selv om denne i Storslaaethed staar langt
tilbage for den tilsvarende Dannelse i Sønderjylland, kan der dog
i*
-3
E
li
I]
li
■s
1
li
i**
m
s*
i1
s
i
U RIBE AMT
være Grund til at omtale den med et Par Ord. Hele Strækningen in-
denfor Skallingen, Fanø og Manø udgøres af de saakaldte „Vader",
ganske flade Partier, der adskilles ved flodlignende Render „Loer",
der udad mod det aabne Hav forener sig til enkelte større „Dyb".
Gennem disse strømmer Vandet ved indtrædende Højvande med stor
Kraft, hvorved en Del Materiale løsrives og slæbes med ind over Va-
derne, hvor det bundfældes i de Timer, Vandet staar fuldstændig
stille, efter Omstændighederne enten som fint Slik eller som Sand.
Ved denne Bundfældning medvirker paa forskellig Maade en Del
Planter og Dyr, som navnlig bidrager til at forhindre, at det afsatte
Materiale slæbes med ud igen. Efterbaanden som Jordbunden højnes,
bliver Vegetationen stadig tættere, og man faar da den egentlige Marsk,
Enge, som kan være overordentlig frugtbare, naar Jordbunden er fed,
og Havets Indtrængen forhindres ved Inddigning. Marsken findes
navnlig i et trekantet Parti mellem Vedsted, Ribe og Darum, i mindre
Udstrækning ogsaa paa Fanø, Manø og andre Steder ved Kysten.
Kystlinien er i Marskegnene naturligvis overordentlig ustabil. Un-
der normale Forhold vil der, som nævnt, over store Strækninger finde
en jævn Højning Sted med medfølgende Indvinding af Land, men
dette Forhold modvirkes delvis, ved at Havet eroderer paa andre Ste-
der. Disse Forhold kompliceres yderligere, ved at Landet til forskel-
lige Tider har været underkastet Hævninger og Sænkninger, og i se-
nere Tider tillige i ret høj Grad ved Menneskets Indvirkning. Hvad
Niveauforandringerne angaar, synes det, at Landet har ligget højest i
Stenalderhavets Tid, mens det nordøstlige Danmark laa lavest, der-
efter er det sunket saa stærkt, at Kysten har trukket sig tilbage til den
saakaldte „Gestrand", Marskens indre Grænse mod det diluviale Land.
Men fra Broncetiden bar der saa igen fundet en Højning Sted, som
dog rimeligvis nu er ophørt.
RIBE AMT
15
KLIMA
AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN
Maaned
Middeltemperatur
Gennemsnitligt
Middelnedbør
C°
Antal Frostdage
mm
T3
73
>
O
73
73
4-*
>
o
•o
73
*-*
s*
u
>
00
X
ag
<
(-1
es
>
m
"o
«o
is
>
w
O
X
S
03
>
73
V
<U U. 3
C8 -Q T3
c
<
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September .
Oktober . .
November .
December .
Aaret
-0.1
-0.5
-0.6
21
23
24
46
46
48
0.0
-0.5
-0.6
20
21
23
37
40
41
1.6
1.4
1.2
19
20
19
44
46
47
5.6
5.6
4.9
9
10
8
37
41
42
10.2
10.5
9.8
2
2
1
38
46
45
13.9
14.4
13.9
0
0
0
52
54
55
15.3
15.7
15.2
0
0
0
75
79
70
14.8
15.1
14.9
0
0
0
89
96
100
12.1
12.1
11.8
0.3
0.7
0.1
81
84
71
7.7
7.4
7.4
4
5
4
93
94
87
3.8
3.4
3.3
12
12
11
62
62
59
0.9
0.4
0.4
18
20
19
58
60
58
7.2
7.1
6.8
105
114
109
712
748
723
12
10
12
10
11
10
14
17
15
17
14
14
156
Aarets Middeltemperatur er højest, 7.3°, langs Kysten og lavest,
c. 6.5 °, i Egnen mellem Grindsted og Brørup. Januars Middeltempera-
tur er gemnemgaaende lavest, men kun lidt forskellig fra Februars, Julis
er den højeste. Det aarlige Antal Frostdage varierer fra 77 (paa Fanø)
til 120 (i Grindsted). Middeldatum for sidste Frost om Foraaret er paa
Fanø d. 12. April, i Varde og Holsted d. 7. Maj og i Grindsled d. 14. Maj,
Middeldatum for første Frost om Efteraaret i Grindsted d. 5. Oktober,
i Varde d. 11. Oktober og paa Fanø d. 3. November. Ribe Amt er Dan-
marks regnrigeste Amt; for Amtet som Helhed er saavel Sommerens
og Efteraarets som hele Aarets Middelnedbør større end i noget andet
Amt; Vinterens og Foraarets Middelnedbør er derimod lidt mindre end
i Thisted Amt. Den aarlige Middelnedbør er 722 mm; den er mindst,
c. 660 mm, paa Fanø og størst, c. 810 mm, mellem Holsted og Grind-
sted. Middelnedbøren er gennemgaaende mindst i Februar; i den over-
vejende Del af Amtet er den størst i August, men paa Fanø og langs
Kysten i Oktober. Naar undtages Egnen omkring Vamdrup, er Efter-
aarets Middelnedbør i hele Amtet noget større end Sommerens.
16 RIBE AMT
PLANTEVÆKST
AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD
Ribe Amt naar med sit sydøstlige Hjørne næsten til Kolding, og
dette østlige lille Parti afviger i Henseende til Natur og Plantevækst i
høj Grad fra det øvrige, idet vi dér træffer den frodige østjydske Na-
tur med dens gode Agerjord og med naturlige Bøgeskove paa Muld-
bund. Rejser man med Jærnbanen fra Kolding vestpaa, vil man ikke
kunne undgaa at blive slaaet af den store Forskel, der er paa Egnen,
mens man kører i Kolding Aas Dalgang, og naar man kommer op paa
den flade Højslette; i Løbet af faa Minutter skifter man fra det østjyd-
ske, smilende og frugtbare Landskab til det vestjydske, mere dystre og
magre.
Resten af Amtet har omtrent samme Natur som Ringkøbing Amt.
Det bestaar hovedsagelig af store flade Hedestrækninger, som nu for
^største Delen er opdyrkede eller beplantede. Naturskov forekommer der
kun meget lidt af, derimod store Hede- og Klitplantager. Endelig har
vi Klitterne og de store vestgaaende Aaløb, samt Kysten.
Fra Nymindegab til Blaavandshuk strækker sig den sædvanlige Klit-
bræmme, her udmærket ved sine høje Klittoppe, men iøvrigt med den
sædvanlige Plantevækst. Indenfor ligger — som i Ringkøbing Amt —
et lavtliggende Parti med Klitmose (Karlsmærsk Hede) eller Klithede,
hvori den store lavvandede Fil Sø. I Klitegnene her findes store og
gamle Klitplantager, saaledes Bordrup Plantage nær Vestsiden af Ho
Bugt, Denne Plantage er saa gammel, at der begynder at indfinde sig
naturlig Skovbund i den, bl. a. er den smukke Linnæa fundet der.
Fra Blaavand og til Graadyb bøjer Kysten i sydøst; her ligger den
mærkelige Halvø, Skallingen. Store Dele af den er en plan og vege-
tationsløs Sandflade, men stedvis bærer den dog smaa Klitter. Over
Graadyb kommer vi dernæst til Fanø, hvis hele vestlige og midterste
Del er Klitterræn, medens der i Øst findes Marskdannelser.
Marskenge og Vader træffes desuden i større Udstrækning langs Ky-
sten omtrent fra Esbjerg sydpaa og endvidere langs Ho Bugt og
paa Manø. Den Udvikling, som disse Plantesamfund har i disse Egne,
kendes ellers ikke her i Landet, og dette staar sikkert i Forbindelse
med, at vi intet andet Sted har saa stærk Ebbe og Flod1). Marskengenes
Plantevækst er først og fremmest Græsser, nemlig* Fioringræs (Agro-
stis alba) og Rød-Svingel (Festuca rubra) paa det lidt højere Niveau,
Harrilgræs el. Botnisk Siv (Juncus Gerardi) paa Mellem-Niveauet, og
*) Sønderjyllands Vestkyst undtaget.
18 RIBE AMT
Annelgræs (Atropts maritima) paa det laveste Niveau. Imellem disse
Karakterplanter vokser en hel Del andre Arter, saasom f . Eks. den
smukke blaaviolette Hindebæger (Limonium vulgare) og det lyse-
røde Engelskgræs (Statice armeria). Ved Flodtid oversvømmes Mar-
skens lavere Dele daglig, de højere liggende derimod kun ved Spring-
flod.
Udenfor Marskengen kommer Vaden. Det kag være en Sandvade
og saa bærer den ikke nogen højere Plantevækst, og det kan være en
Slikvade. Smukt udviklede Slikvader kan man iagttage paa Fanø lige
syd for Nordby. Inderst — altsaa nærmest Marsken — staar Kveller
eller Salturt (Salicornia), en mærkelig, kandelaberformet Urt med
tykke saftige, halvt gennemsigtige Stængler og Grene og uden egent-
lige Blade. Længere ude, og kun synlig ved Ebbetid, er Dyndbunden
bevokset med Aalegræs eller Bændeltang (Zostera), der, naar Vandet
har trukket sig tilbage, ligger med sine baandformede mørkegrønne
Blade henover Bunden« Vaden er tørlagt ved Ebbetid og vanddækket
ved Flodtid. Idet Vandet synker, efterlader det fine opslemmede
Partikler (Slik), der holdes tilbage af Planterne, som paa den Maade
medvirker til Landvinding.
Forlader vi nu disse forskellige Plantesamfund, der alle er i det
mindste i nogen Grad paavirkede af Havet, og gaar ind i Landet, er
det naturligt først at standse et Øjeblik ved de store Aaløb (Varde Aa,
Sneum Aa, Konge Aa og Ribe Aa), der alle har deres Rørsumpe og
Bræmme af grønne Enge, ganske som Aaløbene i Ringkøbing Amt
Flere af de ejendommelige vestjydske Vandplanter træffer vi her igen,
saaledes Flod-Billebo i Varde Aa, Tætbladet Vandaks mangesteds og
Vandranke fleresteds (se iøvrigt under Ringkøbing Amt). I Kongeaaen
vokser en Vandaks-Art (Potamogeton juncifolius), som ellers er meget
sjælden her i Landet, og i Ribe Aa flere sjældne Bastarder af denne
artsrige Vandplanteslægt.
En zoologisk Ejendommelighed er der i Varde Aa; her har nemlig
den ægte Flod-Perlemusling sit eneste danske Findested.
Større stillestaaende Vandsamlinger — Søer — findes næsten ikke
i Amtet (Klitsøen Filsø er nævnt ovenfor). Ved en lille Sø ved Ribe
voksede en ellers ikke her i Landet forekommende lille Plante Bitter-
blad (Cicendia), der hører til længere syd paa, foruden flere andre
sjældnere Søbred-Planter.
Om Heden og Hedelavningerne (Hedemoser o. lign.) er der ikke
noget særligt at meddele; de har ganske samme Karakter som ellers i
Vest- og Midtjylland. Det fortjener at nævnes, at en smuk Hede ved
Nørholm, nord for Varde, er fredet som saadan.
En Vindmaaler. Træstamme fra Sub-marin Tarv.
(Hedeselskabet* Samling.) Kysten syd for Esbjerg ved Ebbetid.
(N. Harfi toU
Helund Søgaard Plantage (Vorbasse Sogn). I Forgrunden Egekrat. I Baggrunden
SLovridergasrden omgivet af en lOaarig Plantning.
I Bad weli
20 RIBE AMT
Mangesteds findes Egekrat De har samme Udseende og samme
Plantevækst som Egekrattene i Ringkøbing Amt; men her er maaske
flere endnu af dem. Grimstrup Krat er allerede nævnt under Ring-
købing Amt paa Grund af Forekomsten af den sjældne Lund-Ranunkel
(R. nemorosus); det er et stort og frodigt Egekrat. Kendt for sine Minde-
stene og som Folkemødested er Skibelund Krat, som desværre delvis er
forvandlet til Naaletræsplantage.
En rigtig Egeskov findes ved Nørlund Herregaard. Dens Plante-
vækst er ikke forskellig fra Krattenes og viser saaledes, at Krattene, om
de blev fredede, vilde være Smaaskove. En anden Skov er Klaaby Skov
syd for Ribe; her findes en Del Bøg, som maaske er oprindelig, maaske
plantet af Menneskehaand. Ellers er Bøg en stor Raritet undtagen i
Amtets østlige Hjørne. —
Sjældne Planter i Amtet Foruden de i det foregaaende omtalte
sjældne Plante-Arter bør der nævnes nogle Klitplanter, nemlig Klit-
Star (Carex trineruis), Sølv-Melde (Atriplex arenarium) og Smaakro-
net Limurt (Silene otites), Arter, der ogsaa findes i Ringkøbing Amt,
men ellers næsten ikke i Danmark; det er ligesom de fleste ovenfor
omtalte Planter Arter, hvis Udbredelse ellers ligger i sydvestlig Retning
i Forhold til vort Land. Til samme plantegeografiske Kategori hører
endvidere en Ager-Ukrudtsplante, Gul Hanekro (Galeopsis dubia), der
kendes fra Vamdrup Egnen.
En ganske anden (nordligere og østligere) geografisk Udbredelse har
Vaar-Kobjælde (Pulsatilla vernalis), der træffes paa Kæmpehøje i Vor-
basse-Egnen. Den forekommer, som tidligere omtalt, desuden i Ulfborg-
Egnen og i Vendsyssel paa den jydske Aas mellem Allerup og Tolne.
Derimod slutter den sjældne Tysk Visse (Genista germanica), som fin-
des flere Steder i Heden i Amtets sydlige Del, sig nærmest til de øvrige
sjældne Arter i Henseende til geografisk Udbredelse.
I Ribe vokser ved Gærder den klatrende Urt Tvebo-Galdebær
(Bryonia dioeca); det er uden Tvivl oprindelig en Lægeplante, som har
holdt sig fra Dyrkning i Middelalderen. Saadanne gamle Lægeplanter
findes jo ikke sjældent endnu i vore Dage paa Steder, hvor Slotte og
Klostre har staaet.
FORHISTORISKE MINDESMÆRKER
AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR
Ribe Amt har i arkæologisk Henseende gennem Tiderne et eget, skif-
tende Præg. Delvis kan dette vel forklares ud fra Naturforholdene, del-
vis ogsaa af Beliggenheden saa langt i Syd. Alligevel er den mærkelige
Skiften ikke helt forklarlig alene ud fra disse Forhold.
At de ældste Tider, de 2 gamle Perioder, der i Fastlands- og Sænk-
ningstideu betegner Samler-, Jæger- og Fiskerstadiet, saa at sige ikke
kendes, kan have sin Aarsag i, at Kysten ogsaa i Oldtiden kun har været
lidet gæstmild. Disse Stadier havde jo deres Udbredelse i de lunere Egne,
Øerne og Østjylland. Selv ved Limfjorden bliver Sporene stedse sparsom-
mere, jo længere man kommer mod Vest Og ikke anderledes er det i
Sønderjylland. Ogsaa der foreligger fra Vestkysten kun svage Tegn til, at
de „ældste Mennesker" færdedes i disse Egne. Ganske vist er de jo nu
totalt forandrede fra den Skikkelse, de maa have haft i forhistorisk Tid.
Men største Delen af Ribe Amtets Kyst har utvivlsomt aldrig budt blot
taalelige Vilkaar. Og end ikke ved selve Ribe er der synderlig Udsigt til at
finde nogen Kystboplads. Men betegnende nok er det derimod ved Aaen,
ved Seem, at de eneste sikre Spor af Køkkenmøddingernes Mennesker
er fremkomne. Bopladslaget var her anvendt som Fyld i en Høj fra
yngre Stenalder, men er selvfølgelig taget fra et Sted i umiddelbar Nær-
bed. Bostedet her maa da sammenstilles med de Indlandsbosteder, som
er sporede især ved Silkeborgsøerne.
Heller ikke kunde det ventes, at de ældste bofaste Mennesker, Dys-
sernes og Jættestuernes Byggere, skulde i større Udstrækning have besat
denne Del af Landet. Imidlertid, der findes dog Vidnesbyrd om en vis
22 RIBE AMT
om end spredt Bebyggelse, mest paa et ret afgrænset Terræn i Halvøens
Midte, hovedsagelig i Lindknud Sogn og nærmest omliggende Stræknin-
ger, Bække, Vorbasse, ialt ca. 30 Mindesmærker. Hicjtil ganske isoleret
ligger en lille Jættestue ved Mejls, nord for Varde, som en ensom Ny-
bygger. Men selv i det nævnte Indlandsstrøg ligger Mindesmærkerne un-
derlig spredt.
Disse den ødanske Stenalders Mindesmærker er i og for sig baade karak-
teristiske og anselige. Ved Klelund ligger en Runddysse, samt en Lang-
dysse, som er en af de anseligste, i alt Fald længste, som kendes, 120 m
1., andre ved Gilbjerg og Vittrup, ved Bække og paa Fladen nord for Vor-
basse, med 3 nu noget forstyrrede Kamre. Nogen samlet eller blot nogen-
lunde sluttet Koloni kan Mindesmærkerne vel næppe betegne. Men den
gamle Befolkning synes dog at have holdt sig til Stenalderens Slutning,
og der er Tegn til, at den i Sæd og Skik har paavirket den nye Stenal-
ders Mennesker, modsat Kolonierne i Ringkøbing Amt, der synes op-
slugte eller kvalte af den nye Strøm. Og dog kendes denne mellemeuro-
pæiske Stenalder, som venteligt er, i større Fylde end i noget andet Land-
skab nord for Kongeaaen, med tidligere Begyndelse og derfor ogsaa med
længere Varighed, og med tættere Udbredelse end i nogen anden Egn.
Der er i hele Amtet paavist ca. 6150 Høje, næsten udelukkende Rund-
høje, kun ganske faa aflange. Hovedmængden af disse tilhører den nye
Stenalder, Enkeltgravenes. Bronzealdershøjene ligger mest paa særlige
Strøg. Stærkt træder denne Mangfoldighed af Mindesmærker frem i
Landskabets Flader og Højdestrøg. Selv for den, der kun ser ud over
Landet fra Jernbaneliniens forholdsvis lave Udsyn, fanger Øjet næsten
stedse færre eller flere af de kuplede Silhuetter. Meget forskellige er de
dog i Størrelse, oftest et Par Metre, men navnlig i de samlede Grupper
tit det dobbelte. Saaledes er det nutildags, forhen end mere. Her som
i andre Egne er der i nyere Tid hærget stærkt ved Angreb fra Land-
brugets Side. Heldigvis har disse Angreb dog tillige ført til et stort Antal
Undersøgelser. Men desværre maa det ogsaa nævnes, at navnlig Slaugs
Herred i en Aarrække, ved 1900, i en uhyggelig Grad er bleven hærget
af Gravrøvere, overfor hvem Befolkningejn viste en mærkværdig God-
modighed. Et stort Materiale til Belysning af Egnens Fortid er uhjælpe-
lig tabt.
I ingen anden Egn viser den jydske Stenalderskultur sig saa udpræ-
get. Hver af Højene rummer ofte 3, 4 eller flere Gravanlæg over hinan-
den, sænket under Markflade, i Højde med denne, i et å to højere Lag, —
eller flere væs. samtidige kan ligge i samme Niveau. Tilsammen spænder
de over flere Hundrede Aar, fra den ældste Periodes „Undergrave" med
de fint udformede og prydede Stridsøxer af finkornede Sandstenskonglo-
merater til de Dolkgrave, der her som i Dysseomraadet afslutter Sten-
alderen. Tillige viser denne Stenalder sig gennem Mindesmærkerne ud-
bredt ogsaa over de magre Indlandsflader, som en senere Periode synes
væsentlig at have opgivet.
Som Type for Opbygningen af saadanne Høje kan I. Eks. nævnes en
af Nationalmuseet udgravet Høj under Slaaggaard i Vorbasse S., ca.
3"/» in. h. Dybest laa den ældste Stenalderegrav, med 2 Stridsexer og et
Lerkar, paa et Stentæppe, som har tjent til Underlag for Træ, Planker
eller Bulkiste; l/» di. højere laa en yngre Grav, atter med Stentæppe og
med Stridsøxe, 2 af de i Sydjylland almindelige, skiveformede Ravsmyk-
ker, samt en Flintkniv; */am. højere laa en Dolkgrav, og derover atter
en lignende, l1/* m. under Højtoppen. Højens Overdel rummede Grave
■ fra Bronzealderen. Saaledes voxede den oprindelig vel 1 — 1% m. h. Høj
til det anselige Mindesmærke.
De nordlige og vestlige Egne maa betegnes som overvejende Sten-
aldersterræn. Mindesmærkerne er talrige. I Skads H., med ialt over 2000,
er Brøndum Sogn ualmindeligt rigt med ca. 300, deraf enkelte meget
store, saaledes ved Tarp Kro et Par paa 6 m. De høje Flader har været
gunstige for Bebyggelsen. Rigt er fremdeles et Omraade i Guldager, Dele
af Alslev og Hostrup, med store, samlede Grupper. I Jerne Sogn har der
været en Række store Høje; de fleste er nu sløjfede eller forstyrrede, men
24 RIBE AMT
fordum tegnede de sig stærkt, især gennem den sydvestlige Del, afslut-
tede i Esbjerg Bavnehøj. Tanken om en Oldtids- Vestkysthavn er nærlig-
gende. V. Horne H. har ca. 1000, 0. Horne 600 Mindesmærker. Ud mod
Vest tager de af i Tal, og en milebred Rand ud mod Havet synes at have
været helt ubeboet. Svagere staar Ribe H., med kun 130 Høje (deraf kun
11 nogenlunde uskadte!); der er ingen i Ribes nærmeste Omegn og Marsk-
egnene; alle ligger i det højere Land, især mod Øst. Her er Stenalders-
præget lidet fremtrædende; overvejende er Højene fra Bronzealderen.
Det er næsten, som har Stenalderstrømmen gaaet stærkest gennem Halv-
øens Midte, modsat den ødanske Kulturs Tilknytning til Kysterne.
Gjørding H. har knap 500 Høje, atter Stenaldersterræn, Malt Herred
tæller ca. 960, men Anst, i 0., kun 350. En stor Bygd strakte sig langs
Kongeaa, med Vejforbindelser, som endogsaa afmærker de gamle Over-
gangssteder og tydeligt sammenhænger med Bebyggelsen sønden Aa.
Navnlig ses det, at en Hovedovergang var ved Foldingbro, med Linier
bl. a. til en stor Bygd ved Lejrskov, samt mod Havdrup — Vamdrup. Og-
saa ved Villebøl og Gredstedbro har der været gamle Overgangssteder.
Paa dette Omraade som paa adskillige andre har man sikkert i
Bronzealderen fulgt Fortidens Tradition. Men det Særpræg, som Bronze-
aldersbygderne stundom fremviser, kommer frem, navnlig ved en stor
Bebyggelse mellem Havdrup og Vamdrup, opr. med mere end 25 mest
store Høje. Mærkelig er denne Højgruppe ogsaa ved de rige Fund, som
er komne herfra, navnlig i Ege-Bulkister fra en ret tidlig Del af Bronze-
alderen. „Guldhøj" dækkede 3, „Trindhøj" (Treenhøj)og „St. Konge-
høj* hver 4. Rigest og bedst oplyst er Fundet fra Guldhøj, undersøgt af
V. Boye 1891. En Bulkiste stod midt paa Bunden af den store Høj, dæk-
ket af svære Træflader. Svøbt i en Dyrehud, snarest en Oxehud, var grav-
lagt en Mand, med Hue, og dækket af en Kappe. En anden Hue laa mel-
lem Kappens Folder, ligesaa et Stykke af en Vadmelssko. Ellers fandtes
kun lidet af Dragten, men et righoldigt Udstyr: Paalstav (altsaa Strids-
øxe), Dolk, 2 Træskaale, en Spaanæske, Hornske, samt en mærkelig, pry-
det Foldestol, hvis Sæde havde været af Odderskind. Til Siden for denne
Bulkiste fandtes de 2 andre, den ene en Barnekiste, bl. a. med 3 Skov-
æbler.
En smuk H eller istningssten, med talrige skaalformede Fordybninger,
Ildens symbolske Tegn, fra Maltbæk, staar nu ved Askov.
Den yngre Bronzealder har næppe synderlig ændret Højenes Præg,
om end den ofte benyttede Fortidens Mindesmærker til Gemme for sine
Grave. Talrige brændt Bens Grave vidner tilstrækkeligt om den fort-
satte Bebyggelse. Blandt disse Grave, Urnegrave i Reglen, er den mærke-
RIBE AMT 25
ligste en Urne fra Bramminge. Overdelen er meget tydeligt formet som
el Hus, og ornamenterede Linier angiver Detailler. Det er det runde,
gammeleuropæiske Hus. Det senere, aflange Hus n&aede næppe hertil
før i Jernalderen. Som enkelte Vidnesbyrd om Velstand kan nævnes 3
Guldskaale fra Gjerdrup, fundne 1774 (kun én bevaret), og Lurer, fundne
ved Maltbæk.
Som i de fleste andre Egne er de over Jorden kendelige Mindesmærker
fra Jernalderen lidet fremtrædende. Gravene ligger vistnok mest under
flad Mark, i alt Fald i største Delen af denne Periode, og mest var det
brændt Bens Grave, som sjælden fremkalder større Anlæg. Dog var
det i den ældste Jernalder, Aarhundrederne før Kr. F., almindeligt i alt
Fald i Nordvestegnene, at tue smaa Høje over Lerkarret, som gemte
Resterne fra Ligbaalet, men ganske vist Tuer af saa ringe Anselighed,
x/t — f/s m H., 5 — 9 m Br., at de let udslettes og kun i Egne, som har
været upåagtede af Landbruget, har kunnet bemærkes og undersøges.
Mere end 1000 saactønne Tuer har ligget i Aarre S., mellem Aarre og
Gunderup; x/4 af dem er undersøgt; der var i Urnerne kun ringe Følge-
gods, ofte en Øskenring, vel fra Livbæltet, og andre Smaagenstande,
men Fundene var dog af megen Værdi til Oplysning af denne saa spar-
somt belyste Periode; ca. 60 laa ved Hulvig, v. Varde, en mindre Gruppe
ved Jernvedlund i Ribe H. Baade i dette og de følgende Tidsafsnit mær-
kes Bølgeslaget fra de sydlige Kulturer, og Importgenstande dukker op;
en emailleret Bronzeskaal med Løvværk, fra Maltbæk Mose, er en af de
bedste. Men ellers træder den romerske Jernalder ikke stærkt frem. Lig-
brænding var almindelig — modsat Skeletgravlægningen i nordligere
Egne, især i Randers — Aarhusegnen som ogsaa ved Holstebro — Lemvig.
Det kan dog spores, at Bebyggelsen er gaaet længere udad mod V., end i
ældre Tid, f. Eks. er dette set ved Ribe. De vigtigste Fund er fra Brokjær,
Hjortlund S., ved Ribe, bl. a. med store Bronzekedler. Ogsaa Folkevan-
dringstiden kendes kun sparsomt En større Gravplads (Skeletgrave)
kendes fra Næsbjerg, andre ved Sneumgaard ved Ribe og Kisbøl, Anst
H. Ogsaa i Højene anlagdes stundom Grave i denne Periode.
Glimtvis mærkes den efterromerske Tid gennem særlige Fund, navn-
lig Br akt e at fund; 14 Guldbrakteater, deraf 2 og 4 slagne med samme
Stempel, samt en Del af en stor, forgyldt Sølvfibula fandtes ved Skon-
ager ø. f. Varde, 6 ens ved Orten, Varde Landsogn, 13 og et svært Guld-
mundstykke til en Sværdskede ved Darum. Ikke meget anderledes er
det med det sidste Afsnit, Vikingetiden. Ogsaa her er Kundskaben hidtil
meget ringe. Et og andet tyder paa Velstand. Den største danske Guld-
skat er fra V. Vedsted, c. 940, med Arm- og Halsringe, Smykker med
29 RIBE AMT
Filigran; 2 prægtige, store hvælvede Guldsmykker med Filigran, samt
en Armring, er fra Hornelund ved Varde; et mærkeligt Sæt af Sølvkar er
fundet nær Ribe. Som jordfast tegner Perioden sig med enkelte Rune-
sten. Ejendommeligst er Bækkemindesmærket, Rævne's Sten over Mo-
deren Viborg, fra 960 — 70, mærkeligt ikke blot ved Maaden, hvorpaa
Runestenen fandtes 1858: Husmanden havde set Lys paa Marken og
gik næste Dag ud for at finde Skatten; han saa paa Stedet Kanten af den
næsten helt dækkede Sten, — men ogsaa ved, at den synes at have været
anbragt i en Art Stenallé udgaaende fra en Høj. Fremdeles er der den
anden Bækkesten, lidt ældre, smuk og god, sat til Minde for en uden
Tvivl højbaaren Kvinde af Navnet Tyre, rejst af 3 Mænd, Tove af
Ravns Æt, Funden og Gnypie. Atter Læborg Stenen er rejst for „Tyre" ;
Ravnunge-Tove var denne Gang alene om at rejse Minde for sin, „Drot-
ning", Husfruen, Herskerinden. Ogsaa den hermed samtidige Sten fra
Horne rejstes af Tove af Ravns Æt. Mærkeligt sammensluttede synes
disse Mindesmærker at være, men for faa til at drage mere almindelige
Slutninger om fremtrædende Personligheder. Langt senere, fra 13. Aarh.,
er Føvlingstenen, nærmest en Ligsten for en Mand med det mærkelige
Navn Asbjørn Langsom; han „ligger her, hvilende i Kristus", siger Ind-
skriften, paa Latin.
Af Amtets Mindesmærker er 349, samt Runestenene fredlyste.
Tirslund Stenen. >
LANGS KONGEAAEN
AF DR. PHIL. VILLADS CHRISTENSEN
Ribe Amt strækker sig fra Vesterhavet lige over til Kolding By-
porte. Den gamle Grænse mellem Nørre- og Sønderjylland er i det
væsentlige ogsaa Amtets Sydgrænse.
Selve Kongeaaen er dog kun et ubetydeligt Vandløb og har aldrig
været andet. Tyske Forfattere, som gerne har villet sætte et dybt Skel
mellem Kongeriget og Hertugdømmet, har fremsat Paastande om, at
en Havarm fra Vesterhavet engang bar skaaret sig midt ind i Halvøen,
at Kongeaaens Leje som en dyb og bred Flodseng strakte sig helt over
til Kolding Fjord, og at der yderligere fandtes en langstrakt, nu for*
svunden Indsø ved Hjarup, som fuldstændiggjorde Sønderjyllands Ad-
skillelse fra det øvrige Danmark. Professor Steenstrup har i en Artikel
„Jylland og Jyder" i Historisk Tidsskrift paavist, at alt dette er det
rene Opspind. Det er, siger han, efter de arkæologiske Forhold ude-
lukket, at der i de sidste 2 — 3 Aartusinder eller mere i disse Egne har
været en Bugt, en Fjord eller endog en Strøm, der var synderlig bre-
28 RIBE AMT
dere end den, der nu løber. Det Grænseskel, der er sat ved Kongeaaen,
er bleven sat af Menneskene, ikke af Naturen.
Kongeaaens Dybde er sjældent mere end 4 Fod, og den løber med
meget ringe Fald gennem et lavt og jævnt Bækken. Den har altid været
let at passere, og Vadesteder var der mange af. Allerede 1390 nævnes
Gamlevad i Skodborgaa, og i Forordninger fra 16. Aarh. nævnes Isen-
vad, Halkevad, Ejstrup Møllevad, Klegebæk og andre ulovlige Vade-
steder, hvor hele Kvægdrifter kunde drives over. Heller ikke i den
fjerne Oldtid kan Aaen have ført en synderlig større Vandmængde
end nu. Thi baade nord og syd for Aaen ligger Kæmpehøje tæt ud til
det nuværende Løb. Aaens ældste Navn er Skodborg Aa, et Navn der
allerede forekommer hos islandske Skjalde i 11. Aarh., og som ved-
blev at være det sædvanlige helt op i det 18. Navnet Kongeaa forekom-
mer — efter Professor Steenstrup — første Gang 1727. I Danske Atlas
1769 bruges de to Navne jævnsides.
Det lille Vandløb blev dog allerede i Middelalderen gjort til et
Grænseskel, da Slesvig oprettedes til et særligt Hertugdømme, Landet
„for sønden Aaa. Og som Toldgrænse maatte Kongeaaen gøre Tjeneste
gennem Aarhundreder, saa urimeligt det end var, at en saadan Told-
grænse var trukket tværs gennem dansk Land.
Det var navnlig Udførselen af Stude og Heste, som i ældre Tid
var Genstand for Toldbeskatning, og Tolden paa Jyllands Sydgrænse
opkrævedes derfor paa de Steder, hvor Oksevejene gik over Grænse-
skellet. Kolding og Ribe var oprindelig de eneste Toldsteder; og saa
længe Tolden kun var ringe og Vejene faa og daarlige, var Fristelsen
til at drive uden om dem ikke stor. Men i 1542 blev Kvægtolden for-
højet fra 2 til 20 Skilling pr. Høved, og fra den Tid af begyndte Smug-
leriet ved Grænsen at florere.
Allerede 1545 udgik det første Kongebrev mod Smugleri over
Kongeaaen. Kongen havde erfaret, at baade Købmænd, Herremænds
Bud, Bønder og anden Almue farer og driver med Heste og Foler,
Øksne, Kør, Korn, Flyttelse og andet Gods over ulovlige Vadesteder
mellem Kolding og Ribe. Det indskærpes derfor, at intet maa udføres
uden gennem de to Købstæder; og hvis nogen forsøger at komme uden
om, skal han miste alt, hvad han har at fare med, og desuden staa
til Rette som for Tyveri. Et nyt Kongebrev af 1. Jan. 1567 forbyder
at drive Øksne over de ulovlige Vadesteder i Anst og Malt Herreder,
og Overtræderen skal nu straffes paa Livet. Derimod kunde Driften
over Foldingbro og Gredstedbro ikke hindres, og i 1570 blev der ansat
Opsynsmænd paa disse to Steder for at paase, at Tolden rigtig blev
RIBE AMT 29
betalt. Disse Foranstaltninger og Forbud magtede jo ikke at standse
den ulovlige Trafik, og i 1574 blev en Købmand grebet paa fersk
Gerning i at drive Øksne over mellem Kolding og Skodborghus. Lens-
manden fik da Ordre til „straks at lade rejse en dobbelt Galge paa
samme Sted, som samme Gerning haver sig tildraget, andre til Afsky,
og der paa Galgen lade slaa et Oksehoved med Hornene.*4
Smuglerierne fandt ikke saa meget Sted paa den østlige Grænse-
strækning, hen ad Kolding til, hvor store vejløse Skove dækkede Lan-
det og længe gjorde det umuligt at drive Kvæg uden for Hovedvejen.
Men des mere fristende var Forholdene mod Vest, hvor de frisiske Øer
dannede en udmærket Operationsbasis for Smuglerne, der herfra kunde
forsyne hele Vestkysten lige op til Varde med toldfri Varer. Hér, i Om-
egnen af Ribe, var efterhaanden hele Befolkningen bleven mer eller
mindre indviklet i Smugleri, der jo nu ikke længer udelukkende drejede
sig om Stude, men om alle de Varer, der efterhaanden inddroges under
Regeringens Konsumtionsforordninger: Salt, Tobak, Jærn og ikke
mindst den kære Brændevin. „Intetsteds i Landet, ** siger Lærer Alkær-
sig, der grundigt har gennemforsket disse Forhold, „var Smugleriet en
saa lovlig anerkendt Levevej som her i disse Egne, og i en Fattigbe-
tænkning fra de sydlige Enklaver nævnes det ogsaa ligefrem som en
Næringsvej!*1
For Tolderne var Stillingen særdeles vanskelig, naar de skulde be-
gaa sig mellem en Befolkning, hvor alle smuglede. De blev efterhaan-
den nødte til at lukke Øjnene fbr meget, og desuden: Nær jen fo'r en
Pund Tobak o den jen Yw aa en Dukat o den anden, hudden sku jen
saa ku sie? Toldpersonalet var ogsaa i lang Tid aldeles utilstrækkeligt.
Der fandtes i 17. Aarh. en Tolder i Kolding og Ribe, en Bromand ved
Folding og Gredsted Broer og en „Vadstedrider" paa Strækningen mel-
lem Kolding og Skodborg. Ved Aarhundredets Midte begyndte Tol-
derne dog tillige at holde Udridere, som vel bevæbnede og to og to i
Følge skulde afpatrouillere Grænsen ud fra Kolding og Ribe og mødes
i Skodborg Kro. Med denne Ordning hjalp man sig indtil 1760, da
der, foruden Toldembedsmændene i Kolding og Ribe, blev ansat 10
Kontrollører, som fik fast Bolig langs med Grænsen.
Alle Smuglerkneb kendtes allerede dengang. Af en Forordning fra
1666 ses, at Sukker og Tobak blev indført i Salttønder og udgivet for
Salt, og at Silkevarer indførtes i Tvebakstønder og blev udgivet for
Brød. 1668 siges, at Tobak, Sæbe, fransk Brændevin og Salt førtes
over Grænsen baade ved Dag og Nat under Tørv og Halm i Bønder-
vogne. Og særdeles almindeligt var det, at Varerne i Smaabaade førtes
SO RIBE AMT
tilsøs uden om Toldstedet og kastedes i Land paa den anden Side
Grænsen. Sønden fra sejlede man saaledes op ad Varde Aa til Jandrup
Kirke, hvor der var Oplagssted for de indsmuglede VarerJ Høkerne
paa Landet stod i Forbindelse med Smuglerne eller smuglede selv; og
da Købmændene i Byerne derfor ikke kunde konkurrere med dem,
nødtes de til ogsaa at smugle. Det siges saaledes, at Grunden til den
forholdsvis betydelige Velstand, der i 18. Aarh. fandtes blandt Han-
delsstanden i Horsens, var et vidt drevet Smugleri. Købmændene lod
Varerne komme toldfrit i Land paa Vestkysten ved Hjerting eller Varde
og kørte derfra det indsmuglede Gods tværs gennem Jylland til
Horsens.
Regeringen stod næsten helt magtesløs over for dette omfattende
Smugleri. Den truede med alle tænkelige Straffe: Livsstraf, Bremer-
holm, Fæstningsarbejde og store Mulkter foruden selvfølgelig Konfi-
skation af det påagrebne Gods. Den lokkede for Angivere med store
Pengeløfter. Og den paalagde i 1766 Præsterne at prædike imod Smug-
leriet „ikke alene én Gang om Aaret, hvortil Anledningen kunde tages
af Evangeliet paa 23. Søndag efter Trinitatis (giver Gud hvad Guds er,
og Kejseren hvad Kejserens er), men endog oftere at foreholde deres
Menigheder, hvor strafværdig denne Synd er, saa vel i Henseende til
Guds som Kongens Lov."
En stor Smugleriproces fra 1728 er fortalt af Lærer Alkærsig i „Jyd-
ske Samlinger"; det drejede sig om „Udpraktisering" af Stude fra
Nørrejylland, og det ses, at samtlige Bønder i Byerne mellem Konge-
aaen og Ribe var indstævnede og blev dømte tillige med deres Præster,
Hr. Jørgen Ravn i Farup og Hr. Christoffer Barchmann i Vilslev, der
hver maatte betale 100 Rdlr. i Mulkt. Foruden Bønderne dømtes ialt
29 Personer, en til Fæstningsarbejde, en til Bremerholm paa Livstid, en
til Embedsfortabelse, Resten til Bøder, der ialt løb op til 15 — 16,000
Kr. foruden Tabet af alle de konfiskerede Stude. Det var Kvægdrifter
helt oppe fra Holstebroegnen, som i store Flokke dreves over Told-
grænsen. Det fremgaar af denne og andre Retssager, at ogsaa Smug-
lerne udviste en vis Ærlighed: det var deres Skik kun at smugle Halv-
delen af Studeflokken over, medens de fortoldede den anden Halvdel.
Naar Flokken nærmede sig Ribe, blev den delt i to. Den ene Flok dre-
ves gennem Byen og fortoldedes der, den anden blev drevet vest om
Byen ud over Ribeholme. Her var ganske vist en „Holmmand" til at
passe paa; men for en Betaling af 20 Skilling aabnede han Bommene
for dem. Vi faar fremdeles at vide, at Øksentolden paa den Tid var saa
høj — 25 til 40 pCt. af Værdien — , at Handelen aldeles ikke kunde
Udenfor en jydak Kro.
32 RIBE AMT
svare sig, hvis man ikke fik i hvert Fald en Del af Studene toldfrit
igennem. Det var altid de magre Græsstude, der blev smuglede over,
da de var hurtigere til at løbe end Fedestudene, og disse desuden bedre
kunde bære Afgiften.
Kunde Smuglerne ikke komme forbi „Holmmanden" og det øvrige
Opsyn, maatte de drive helt til Havs. Studene vadede, saa langt de
kunde, men ud for Kongeaaens Munding maatte de svømme. Manden,
der jog paa bagfra, greb da den sidste i Halen og blev slæbt med, og
saaledes gik Farten gennem det vaade Element, indtil man var til-
strækkelig langt paa den anden Side Grænsen.
De strenge Straffe, der faldt ved en saadan enkelt Lejlighed som
den nævnte i 1728, hjalp naturligvis intet Nogle Aar efter synes For-
holdene endog at være bleven langt værre; thi i 1735 skriver Stiftamt-
mand Gabel i Ribe, at Kvægsmuglerne nu rotter sig sammen, 20—30 —
40 Mand stærk, og med ladt Gevær driver forbi Toldstedernel Han
foreslaar nye skærpede Forholdsregler, og Regeringen var godt i Gang
med at paabyde saadanne, da imidlertid Kvægsygen udbrød og for
lange Tider gjorde alle disse Foranstaltninger overflødige.
Saa længe Kvægpesten stod paa, var Grænsen fuldstændig spærret
af Militær. Men da Forholdene bedredes efter 1770, og der igen var
Kvæg i Landet til Udførsel, var. Smuglerne atter paa Pletten. Det hed-
der i en Betænkning fra 1775, at Toldbetjentene næsten aldrig kon-
fiskerer noget, uagtet Toldsvigen er vel bekendt. „Man kan vel ikke
tilskrive disse Betjente nogen Utroskab eller særdeles Efterladenhed,
men mere, at de risikere Liv og Lemmer, om de ville attaquere en
Flok Stude, som har et stærkt bevæbnet Mandskab til Bedækkelse og
ved Nattetider passerer Toldskellet." I nogle Aar derefter tumlede Rege-
ringen endnu med de gamle hapbløse Forsøg paa at forhindre Smugle-
riet. Men saa mærkedes det endelig, at friere økonomiske Anskuelser
var ved at gøre sig gældende. I 1788, omtrent samtidig med Stavnsbaan-
dets Løsning, foretog Regeringen den første Toldnedsættelse, og det
viste sig snart, at denne billige Reform betalte sig. Smugleriet tog af,
Udførselen af Kvæg steg til det dobbelte, af Heste til det 3 — 4 dobbelte,
og Toldindtægterne øgedes Aar for Aar. I 1827 blev Kvæghandelen givet
fuldstændig fri; og i 1851 flyttedes endelig den hele Toldgrænse fra
Kongeaaen til Ejderen.
Medens det navnlig var Stude, som skulde smugles ud over Told-
grænsen, var det omtrent alle Udlandets Varer, som skulde smugles
ind. Smugleriets gyldne Periode var Napoleonskrigenes og Fastlands-
spærringens Tid. Lærer Alkærsig siger herom, at Smugleriet i disse Aar
1 11
e5|
' ISg
1*
. ;s- i
^ «"1 ■
l|
hm
° I--I
E l¥~
*■!*
■a "gag
II!
I li
.2 ig
13 3 S
3S
II
RIBE AMT 33
var saa overvældende, at omtrent al Handel stod og faldt dermed. „At
de kongelige Embedsmænd selv var indviklede deri, er en gammel Hi-
storie; men før var det dog Undtagelsen, om den end var hyppig, —
du var det Reglen. Og i den Grad var Smugleriet sat i System, at der
var Selskaber, som for visse Procenter assurerede mod Tabene der-
ved I" Men endnu længe efter Krigenes Ophør vedblev den samme De-
moralisation at raade i Toldvæsenet. Ved en Undersøgelse i Kolding
i 1817 viste det sig, at Toldbøgerne var forfalskede, og at de to Tol-
dere ved' Foldingbro alene for deres Vedkommende i de. sidste tre Aar
havde skaffet sig en ulovlig Indtægt af 23.141 Rdl. — Hvor Toldvæse-
net for en Gangs Skyld gjorde sin Pligt, lagde det sig ud med Befolk-
ningen. I 1827 anholdt saaledes to Toldkarle i Føvling Sogn en Vogn
med Kolonialvarer, der var smuglede over Kongeaaen. Medens de un-
der Transporten bedede med Vognen i Stenderup, samledes Bymæn-
dene med Oldermanden i Spidsen, Toldbetjentene blev gennempryglede,
saa de maatte holde Sengen i flere Dage derefter, og alle Varerne blev
bortførte fra Vognen. Sagen blev her alvorlig nok for Gerningsmæn-
dene, idet 8 af dem dømtes til Tugthusstraf eller Vand og Brød.
Saaledes tog Befolkningen overalt Parti for Smuglerne. Selv en
sølle Jødekræmmer, der i 1829 blev grebet af Toldbetjentene fra Ribe,
medens ban gik omkring og solgte indsmuglede Kramvarer, blev ikke
ladt i Stikken. Fire ridende Karle, bevæbnede med Stokke og „Sla-
weler", satte efter Toldbetjentene, der maatte lade Jøden løbe og
selv ty ind i en Gaard med hans værdifulde Kramkiste. Men de fire
Karle fulgte med, flere andre kom til, og Toldbetjentene maatte finde
sig i, at Bønderne bemægtigede sig Størsteparten af de konfiskerede
Varer og leverede dem tilbage til Jøden. For denne uegennyttige Op-
træden blev 6 af Bønderne idømte Bøder paa indtil 50 Rdl. — Kendte
Smuglerbander i disse Aar var „Axelsønnerne44 og „Nissumkræmmer-
ne" eller „Harbokræmmerne" fra Byen Fjand i Sønder Nissum Sogn,
om hvilke der endnu gaar Sagn i Vestjylland. De drev det tilsidst saa
vidt, at de i 1831 slog én Toldbetjent ihjel.
Toldvæsenet skulde ikke blot passe paa Smuglerne ved Grænsen.
Det havde ogsaa den Opgave at efterspore Bøndernes ulovlige Brænde-
vinsbrænden.
Over hele Jylland var Brændevinen en kær Drik, men intetsteds
_ «
maaske mere end i Ribe Amt. „Brændevinsdrik er Folkesynden her-
ude,-* siger Dr. H. F. Feilberg i sine Skildringer fra Vester-Jylland. „Det
første, der bydes den fremmede, er en Snaps, det første, Husfaderen
IV. i 3
34 RIBE AMT
nyder om Morgenen, er en Pons. — At gaa med „en Hat" er ingen
Skam, det kan enhver være bekendt, maaske dog Præst og Degn und-
tagne; men der er ogsaa Hundreder af Udtryk, alle med en Skjæmt,
der give Fuldskaben Navn, lige fra at være „skjævt læsset" og have
„en Blis" eller „en Snisser" til al have „en Brand", „trække med en
Bjørn, som man ikke kan faa Grimen over Ørene paaM, eller ligge i
en Grøft og være „godt tillakket". " Feilbergs Skildring gælder Midten
af forrige Aarhundrede; og Forholdene bliver jo ikke bedre ved, at vi
gaar længere tilbage i Tiden.
Bønderne brændte i gamle Dage selv deres Brændevin, og til Inven-
taret i en vel udstyret Bondegaard hørte ogsaa et Sæt „Brændevinstøj"
— Hat, Piber og Svaletønde. Men denne private Brændevinsbrænding
var ganske ulovlig og talrige Gange forbudt. Allerede i 1689 udkom
en Forordning om, „at herefter ej nogen Destiller-Pander eller Bræn-
devins-Hatte paa Landsbyer af Bønder maa bruges'4 under Straf af
Varernes og Redskabernes Konfiskation og 10 Rigsdalers Bøde til nær-
meste Hospital. Denne Bestemmelse gentoges i 1734: inden 3 Maaneder
efter Forordningens Offentliggørelse skulde alt Brændevinstøj paa Lan-
det være afskaffet, Kedler og Hat skulde slaas i Stykker og Stum-
i perne derefter sælges. Disse Bestemmelser hjalp dog intet, og i en For-
| ordning af 1. Febr. 1757 hedder det, at Overdaadighed i Brændevins-
j drikken indsniger sig mere og mere, og mange, især af Almuen, hen-
| falder til Fylderi og Drukkenskab og andre deraf følgende Laster.
I Alle Forseelser skal derfor straffes med dobbelte Bøder, naar de
! er begaaet i Drukkenskab, og hvis nogen af Almuen paa Landet
befindes at være drukken, skal han straffes med Bøder, dobbelt
*
op for hver Gang, selv om han ingen Forseelse har begaaet. Ved en
anden Forordning samme Aar fik Købstadfolk Ret til at anstille Hus-
undersøgelse paa Landet efter ulovligt Brændevinstøj, og for Gods-
ejere og Embedsmænd blev det gjort til Pligt at foranstalte saadan
Undersøgelse mindst en Gang om Aaret „paa en dertil bekvem og mel-
lem dem aftalende Tid, som ingen under vilkaarlig haard Straf forud
maa bekendtgøre". Dermed var Jagten paa Brændevinstøj organiseret
og i Forudfølelse af de Vanskeligheder, som nu vilde møde, bestemte
Forordningen videre, at „dersom Bønder eller andre, naar bemeldte
Inkvisitioner foretages, enten samle sig for deri at gøre Hinder eller
Modstand, eller og naar nogen truer eller overfalder dem, som Inkvisitio-
nen forrette, da skal de skyldige derfor uden Forskaansel undgælde
med Fæstningsarbejde og anden Straf efter Sagens Omstændigheder".
At det stadig intet hjalp, indrømmer Regeringen aabent i en Forord-
RIBE AMT 35
Ding af 2. Sept 1773: De udgangne Anordninger har hverken hemmet
den utilladelige Brændevinsbranden paa Landet eller den skadelige
Misbrug af overflødig Bræjidevinsdrik, men samme har tværtimod mere
taget Overhaand til Sædernes Fordærvelse, de kongelige Intraders For-
ringelse og det Almindeliges Skade. Embedsmændene faar derfor Paa-
læg om „med fordoblet Iver" at gøre deres Pligt Og da Bønderne
fandt paa at lukke og stænge deres Huse, naar Konsumtionsbetjen-
tene var i Byen, fik Betjentene Ret til med Magt at aabne alle Porte og
Døre.
Forordningen af 1773 fik samme Skæbne som sine Forgængere.
Tre Aar efter hedder det, at Kongen meget ugerne maa erfare, at den
ikke har haft sin behørige Virkning, men endog paa sine Steder for-
medelst aabenbare Hindringer er bleven sat tilside. De aabenbare Hin-
dringer er naturligvis Bøndernes Modstand. Den skal nu brydes, og
den nye Forordning af 26. April 1776 tyder paa, at Regeringen er ble-
ven vred. Straffene skærpes eftertrykkeligt, hemmelige Angivere op-
muntres, og hele Landsbyen gøres ansvarlig for, at der ikke lægges
Husundersøgelsen nogen Hindring i Vejen« Hvis dette sker, „skal tvende
af Byens vederhæftigste Gaardmænd straksen arresteres og forblive
udi Arresten, indtil de have navngivet de skyldige; og af disse skal da
2 eller flere efter Lodkastning dømmes til Fæstningsarbejde paa et eller
flere Aar efter Sagens Beskaffenhed. Skulde ved Arresteringen af be-
meldte tvende Gaardmænd møde nogen Hinder eller Modstand af Al-
muen, har vedkommende at indberette saadant til Stedets Amtmand,
som straks af nærmeste Garnison haver at rekvirere et fornødent Antal
af militær Mandskab til bemeldte Mænds Paagribelse og Befordring til
nærmeste Fæstning44.
Disse Bestemmelser var jo alt andet end vel overvejede, og det
vilkaarlige i, at et Par tilfældige Gaardmænd kunde fængsles paa ube-
stemt Tid og tvinges til at spille Angivere, og at Byens Befolkning
senere skulde trække Lod om, hvilke af dem der skulde gaa i Slave-
riet, var jo rigtig egnet til at sætte ondt Blod. Det var da ogsaa langt
fra, at Regeringens Trusler knækkede Bøndernes Modstand. '
En Scene som den, der forefaldt den 27. Marts 1782 paa Askov Gade,
har i disse Aar ikke hørt til Sjældenhederne. Konsumtionsbetjentene
fra Kolding var kommen kørende til Byen for at lede efter Brænde-
vinstøj. Men de naaede kun at faa den første Gaard undersøgt; thi
medens de var inde i den, stimlede Byens Folk sammen paa Gaden,
og da Betjentene atter kom ud, indtog Mængden en saa truende Hold-
ning imod dem, at de ikke turde fortsætte. De fandt det raadeligst at
36
RIBE AMT
komme op paa Vognen og ud af Byen, ledsagede af et Bombardement
af Jordklumper og Sten.
Der blev nu, som Loven bød, anlagt Sag mod alle Askov Bymænd;
og da ingen af dem tilstod sig skyldig, blev de allesammen dømte.
To af dem skulde ved Lodtrækning udtages til et Aars Fæstnings-
arbejde i København. Kun de af Mændene, som turde aflægge Ed paa,
at de ikke havde haft noget som helst med Opløbet at gøre, skulde
være fri for at deltage i Lodtrækningen.
Det vides ikke, hvad Resultatet blev. Men Lærer Alkærsig, som
har fremdraget denne Sag af Malt Herreds Justitsprotokol, nærer in-
gen Tvivl om, at de allesammen har aflagt Eden. At Eden var falsk
har. næppe generet dem synderligt; thi det angik jo kun en Sag med
Toldvæsenet. „Kunde hans Nabo aflægge Eden, saa kunde han ogsaa.
De har følt dette, som saa meget andet i de Dage, som en fælles Ulykke,
de skulde bære sammen, og det er der næppe noget at sige til", slut-
ter Lærer AJkærsig.
Hvor stærkt Bønderne sørgede over, at den gamle kære Syssel med
Brændevinspanderne skulde formenes dem, fremgaar af en Klagesang
i den Anledning, som udkom i Haderslev, men var kendt over hele
Jylland:
Kom nu alle, kom tillige,
kom og høre Ordre her,
som er for det hele Rige,
kommer, græder hver især.
Posten kom nu meget fage
med Forordningen saa stærk,
at vi Bønder skulde tage
bort vort hele Brænd vins værk.
Ordren er, vi ej skal brænde
og ej Brændevin maa faa;
vores Tøj skal vi indsende;
hvordan vil det nu os gaa?
JHører alle, jeg vil sige,
medens vi endnu har Tid,
brænder alle nu tillige,
brænder Dag og Nat med Flid,
at vi da herefter haver
en Godtaar at tage til,
naar de sultne Købstadmavér
kommer og ransage vil.
Brændvin vi til Frokost tager,
dertil Ost og Smør og Brød;
det os inderlig behager.
Ak, hvad er det sukkersød!
Godt for Kuld og godt for Hede,
godt for Hoved, Tænders Ve,
godt at tage ind at svede,
godt ogsaa for Øjnene.
Ja, ihvor man lider ilde,
om man end og halv er død,
kan den Pinen dog formilde,
O, du ædle Brændvin sød I
Bønderne holdt altsaa ikke op med deres Brænderi, hvor ofte og
hvor strengt det end blev forbudt. Hvor Embedsmændene var rime-
lige at komme til Rette med, betalte man dem lidt for at lukke Øjnene,
selv om det ikke ret mange Steder dreves saa vidt som i Salling, hvor
Einer: Fra Fane.
38 RIBE AMT
Konsumtionsforvalteren ligefrem traf Aftale med Bønderne om et fast
aarligt Salær for at se gennem Fingre med deres ulovlige Brændevins-
brænderi. Denne Afgift betaltes i en Aarrække under Navn af Brænde-
vinsskat, og Systemet virkede i den Grad til alle Parters Tilfredshed
i Salling, at der var Tale om ogsaa at indføre det paa Mors, da Sagen
i 1827 tilfældigvis kom Frederik VI for Øre. Kongen blev meget for-
bitret derover og satte hele Enevældens Maskineri i Bevægelse for at
faa Trafiken standset og de skyldige afstraffede; men det er beteg-
nende for Tidens Bureaukratisme og den slappe offentlige Moral, at
det kun i ringe Grad lykkedes ham.
Hvor Embedsmændene ikke var tilgængelige for et saadant Arran-
gement, maatte man altsaa brænde i Smug og tage den Risiko, der
fulgte med. Og den hemmelige og ulovlige Brændevinsbrænden fik
derved en Spænding, der gjorde den til et værdigt Sidestykke til Smug-
lerierne ved Grænsen.
Historierne om Bøndernes Kamp mod Told- og Konsumtionsbe-
tjentene, eller mod „de sultne Købstadmaver, der kommer og ran-
sage vil", er Legio; og mange spændende Optrin forefaldt, naar „Snus-
hanerne" uformodet faldt over en intet anende Bondegaard og greb
dens Beboere paa fersk Gerning. Kampen førtes i over halvandet Hun-
drede Aar, og Enevælden formaaede aldrig, at faa denne sin Krig ført
igennem. Endnu i 1845 udkom en ny, skrap Forordning mod ulovlig
Brændevinsbrænden; og at denne Forordning blev den sidste skyldes
mindre Regeringens Styrke end den nye Tidsaand, der efterhaanden
trængte igennem og fik Bønderne til at betragte det som en Skam at
drive denne skjulte og ulovlige Syssel.
Jagterne efter Brændevinstøj dreves dog endnu saa langt ned i
Tiden, at sikkert adskillige nulevende vil kunne mindes dem. Den for
faa Aar siden afdøde Branddirektør Falbe Hansen fortæller saaledes
i sine Livserindringer, hvorledes han i sin Ungdom som Herredsfuld-
mægtig havde været med paa en saadan Jagt. I den tidlige Morgen
kørte hele Sviten afsted paa 4 Vogne under Anførsel af en Toldkon-
trollør, der tidligere havde været ansat ved Grænsen ved Kongeaaen
og var vel kendt med alle Smuglerkneb. „Alle Uniformskasketterne
og deslige Kendetegn var fjernede, Vognene lignede pæne Bønder-
vogne, og Toget saa nærmest ud som Mænd, der skulde til Begravelse.
Vi kørte meget rask, til vi fik Gaardene at se; saa kørte vi i et lang-
somt Bondetrav forbi den Stikvej, som fra Landevejen førte ned til
de to Gaarde, indtil den bagerste Vogn med 4 Betjente var ud for Stik-
vejen. Denne Vogn drejede da pludselig af og satte i fuldt Firspring
RIBE AMT 39
ned HI Gaardene, de 4 Betjente (nu med Uniformshuer og hver med
en lang spids Jernsøger som et Spyd paa 3 — 4 Alens Længde) styr-
tede af Vognene og placerede sig 2 og 2 ved hver Gaard. Man kunde
*e, at det var Folk, der var øvede i den Slags Affærer, og at Manøvren
var aftalt forud. Vi andre fulgte saa bagefter i flyvende Fart med
Uniformshuer paa; alle steg ud, og nu var der 10 Betjente med lange
Spyd omkring Gaardene". Alt blev nu gennemsøgt og gennemstukket
med Spydene, og Udbyttet var et fuldstændigt Sæt Brændevinstøj, som
«ar fælles for begge Gaardene. Det nyttede naturligvis intet, at Man-
den forsikrede, at det ikke havde været i Brug siden hans Bedste-
faders Tid!
Det var, fortsætter Falbe Hansen, de mærkeligste Gemmesteder,
Folk brugte til det dyre Kobbertøj. Saaledes fandt nogle Videnskabs-
mænd, som kom til Hjerm Kirke for at undersøge de gamle Grave, at
Liget af den bekendte Mogens Munk til Volstrup var borte, hvorimod
der i hans Kiste fandtes — en Brændevinshat. De dertil hørende Piber
fandtes paa Himlen over Prædikestolen.
Den Genstridighed, der bragte Bønderne — ikke nogle enkelte For-
brydere, men hele Bondebefolkningen — til at trodse Toldvagten ved
Grænsen og til systematisk at overtræde Forbudet mod Brændevins-
brænding fik ogsaa Godsejerne at føle. Det var i Bondeplageriets Dage
ingenlunde farefrit at være Herremand i Vestjylland, og med faa Aars
Mellemrum blev to af Egnens Bondeplagere, Knud Galt til Viumgaard
og Jørgen Bramming til Lydumgaard, skilte ved Livet.
Da Knud Galt i 1698 havde mishandlet Mølleren i Vium Mølle
saaledes med Hug og Slag, at han døde deraf, fulgte Svaret faa Dage
efter. Medens Galt en Dag stod i Laden og saa paa, at hans Folk
maalte Korn op, kom en Karl med en Pistol, stak den ind gennem et
Hul i Væggen og skød Herremanden ned. Gerningsmanden blev grebet
og dømt til Hjul og Stejle; men inden Dommen var bleven indstævnet
til Landstinget, var han bortrømt. •
Mordet paa Jørgen Bramming i 1702 var Resultatet af en vidt for-
grenet Sammensværgelse, der omfattede de bedste af Godsets Bønder.
Længe var han bleven stræbt efter Livet af sine undergivne, og man
faar et ejendommeligt Indtryk af den Tids Betstilstande ved at se, at
den ene efter den anden blev dømt for Mordforsøg mod Herremanden,
men at der aldrig blev gjort noget Skridt til at faa disse Domme
eksekverede. Smeden Christen Timsen i Lydum var Hovedmanden for
den første Sammensværgelse mod Bramming. Han skød efter ham,
40 RIBE AMT
men uden at ramme, og sammen med fire andre blev han derpaa dømt
til Bremerholm paa Livstid. Alle fem unddrog sig Straffen ved at
rømme bort, — dog ikke længere end til et andet Sogn i Amtet. Da
de var borte, tog Bonden Hans Jakobsen i Store Frisgaard Sagen i sin
Haand. Han lejede for kontante Penge en Mand ved Navn Anders
Volch til at skyde Bramming. Volch skød, men fejlede ligeledes, hvor-
paa han blev dømt til Stejle og Hjul. For at jundgaa denne Skæbne
flyttede Anders Volch — til Ribe, hvor han endnu træffes flere Aar
efter, og hvorfra han ikke betænkte sig paa at gøre Rejser til Vester
Herred og optræde som Vidne paa Tinget. Hans Jakobsen forsøgte nu
at faa Bramming ryddet af Vejen paa en anden Maade. Han anskaffede *
en Forsyning af Rottekrudt og søgte at overtale Kokkepigen paa Ly-
dumgaard til at komme det i Brammings Grød. Men hun vilde ikke,
og saa maatte ogsaa Hans Jakobsen rømme. Han lod sig hverve som
Soldat og træffes senere i Holland ved et af de danske Regimenter,
der kæmpede i den spanske Arvefølgekrig. Endelig stiftedes der en ny
Sammensværgelse — et „Aaraad" som det dengang kaldtes — af om-
trent alle Godsets Bønder i Jandrup og Aal Sogne,- og Staldkarlen paa
Lydumgaard, Hans Olufsen, paatog sig at skyde Herremanden for en
Betaling af 60 Rdlr. Disse Penge blev let skaffet til Veje, og Planen
blev udført. To af de sammensvorne kom op paa Gaarden, hvor de
sad og drak med Jørgen Bramming, til han var bleven søvnig og halv-
fuld. Saa hjalp de ham ind i hans Seng og lod alle Døre staa aabne
efter sig, da de gik bort. Derpaa gik Hans Olufsen ind i Kammeret
og skød Bramming, der laa i Sengen og sov. Hans Olufsen rømte der-
efter bort, som Skik og Brug var, og man hørte aldrig senere noget
til ham. Men de andre Sammensvorne slap ikke saa godt fra det. De
dømtes til Bremerholm paa Livstid eller til nogle Aars Tvangsarbejde.
De to her nævnte Gaarde, Viumgaard og Lydumgaard, ligger ikke
langt fra hinanden, begge inden for det gamle Horne Herreds Om-
raade, der nu er delt i tre Herreder: Nørre, Vester og Øster. Det store
Horne Herred omfattede Landet mellem Skern Aa og Varde Aa og har
sikkert i sin Tid følt sig som en afsluttet Landsdel, der var parat til
at gøre Front til begge Sider. At dette gjaldt mod Nord, hvor Skern Aa
tillige var Sysselgrænse, siger sig selv. Men ogsaa Varde Aa synes en-
gang at have været som et Skel mellem to Folkestammer, og lige ned
til vore Dage har det kunnet paavises, at Beboerne nord og syd for
Aaen betragtede hverandre som fremmede og ikke kunde mødes uden
at skælde hverandre ud, — selv om denne Ordveksel efterhaanden var
II]
li-
ft!
i
■sil
s 4
i
ars g
S I? I
•o mi x
SF*
fill
III
=i
■fil
s -c
a Si
sit
Hi
in
42 RIBE AMT
bleven af ren formel Natur og ikke betød jioget ondt. Naar to Mænd
mødtes ved Varde Aa, raabte han paa den nordre Bred: Skjeltring,
Skjeltring, Skiidvoml Og syd fra svaredes tilbage: Klægfod, KlæverastI
— Tang Kristensen, som har meddelt disse Skældsord, siger derom, at
„det var en fra Fædrene nedarvet Sædvane at hilse' saadan, og selv
gamle Mænd, der iøvrigt kunde være de bedste Venner, undlod ikke,
naar de mødtes med Aaen imellem sig, at indlede Samtalen med disse
Skældsord."
Den ældgamle Skik at skælde ud paa alt,, hvad der var fremmed og
afvigende fra ens eget, holdt sig i det hele taget længe paa denne Egn.
Det gik ogsaa ud over Fanøboerne, naar de i deres aparte Dragter kom
sejlende op ad Varde Aa. Saa lød det inde fra Bredderne:
Fannike, Fannike, flok, flok, flok!
Han binne hans Bows i en dok, dok, dok,
Han sejler, han sejler i et Drøwttrow.
Men vi befinder os ogsaa her i Jydepotternes Hjemland og dermed i
en Egn, som har formaaet at bevare en Industri næsten ganske uden
Forandring lige fra Stenalderens Dagel
Jydepotteindustrien dreves særlig i Landsbyerne omkring Varde, og
det egentlige Potteler forekommer kun i Sognene Torstrup, Horne,
Tirstrup og Varde Landsogn. Tilvirkningen af de sorte Lerkar var, som
det vel har været fra Oldtiden af, udelukkende Kvindernes Arbejde, og
paa enhver Gaard, hvor Fabrikationen blev drevet, holdtes dertil en
særlig „Pottepige" eller „Pottekone". Selv det kolde og besværlige Ar-
bejde at ælte Leret med Fødderne, besørgedes udelukkende af Kvin-
derne. Naar Lermassen paa den Maade var tilstrækkelig behandlet,
kom den ind i Pottestuen, hvor Pottepigen sad paa en Stol med et
halvrundt Bræt paa Skødet og et Kar Vand ved Siden og formede
Karret med Fingrene, idet hun stadig vædede Leret med Vand. Naar
Karret var formet, blev det lufttørret, derpaa gennemrøget over en
sagte Ild af Lyngtørv og sluttelig haardbrændt mellem Tørvegløder. En
dygtig Pottepige kunde forfærdige c. 3000 Potter i Løbet af en Som-
mer, og Fortjenesten derved var ikke ringe. Efter en Opgørelse fra
Midten af forrige Aarhundrede kunde alene Horne Sogn levere 270,000
Potter om Aaret, og Værdien af dem var over 18,000 Kr.
Afsætning for Jydepotterne manglede aldrig. De fleste blev opkøbte
af Pottehandlere, som pr. Vogn befordrede dem over hele Halvøen og
helt ned til Berlin, Leipzig og Wien. Et Vognlæs kunde rumme c. 400
Potter, der stabledes op med Lyng imellem som et lille Hølæs. Andre
, Hans Smith: Hos en Jydepol lemagcrskc.
udførtes titsøs af Fanøskippere fra Hjerting til Husum, Hamborg og
Holland. Og over Hjarbæk forsynedes Limfjordsstæderne, Norge og
København.
Det var intet Under, at de sorte Jydepotter var saa stærkt søgte; thi
de opfyldte næsten alle de Fordringer, man kunde stille til et Kogekar.
Kammerherre Sehested til Broholm, der har udgivet et Skrift om Jyde-
potteindustrien, berømmer dem stærkt: „De er fuldstændig uden Fare
for Sundheden i Modsætning til glaserede, emaillerede og fortinnede
Hans Smith: Jydepotterne brændes.
4J RIBE AMT
Kar. De taale Uden bedre end andre Lerkar uden at springe. Maden
svides ikke i dem, og de give aldrig nogen Afsmag, selv om Sagerne
henstaa nok saa længe i dem. Deres eneste Fejl er den, at de ere skøre."
Gamle Folk vil ogsaa paaslaa, at alle de Mavelidelser, der nu plager
Menneskeheden, først er opkommet, efter at man havde hørt op med
at bruge de sorte Potter. Og den Husmoder, der var vant til at koge
sine Kartofler i Jydepotten, vilde ikke indrømme, at de kunde blive
lige saa velsmagende ved at koges i en Støbegryde. Men trods alt dette
bar de, som saa meget andet, maattet vige for Nutidens Fabriksvarer.
Det er kun faa nulevende, som har set et veritabelt Læs Jydepotter
med Lyng imellem efter gammel Skik. Og kun enkelte Steder i Varde-
egnen drives en Smule Potteindustri endnu.
Kirken paa Mane.
VOLDSTEDER OG HERREGAARDE
AF MUSEUMSINSPEKTØR CRH. AXEL JENSEN ■
Medens Kolding præges af Slotsruinen, kan man færdes længe i Ribe
uden at finde den Voldbanke, der betegner Pladsen for det gamle Riber-
hus. Men den, der gennem Grønnegade naar ud til Slotstomlen i Stadens
nordvestre Udkant og ser den nøgne, græsklædte Banke hæve sig over
de rørbevoksede Grave og de vidtstrakte Enge, glemmer ikke Stedet;
end ikke det moderne Monument over Dronning Dagmar formaar at
bryde dets Stemning. Paa Valdemarernes Tid spillede Slottet, der før-
ste Gang nævnes 1127, en betydelig Rolle, der genspejles i Folkeviserne
om Dronning Dagmar og i Sangen om dets Erobring af „Erik den unges"
Mænd, som indtog Slottet i Dans. Endnu i 14. — 15. Aarh. nævnes det
hyppigt, men selv om Christian III moderniserede Slottet, kom det alle-
rede under Christian IV i Forfald og ødelagdes under Torstensonfejden
1644, da de danske generobrede det efter at have beskudt det fra Dom-
kirketaarnet. Senere brugtes Ruinerne som Stenbrud; paa Frederik VI's
Tid kørtes de sidste Levninger ud som Skærver til Anlægget af de nye
Chausséer i den stenfattige Vesteregn. Nu ses der paa Banken kun et
Par Grundsten, og en af Nationalmuseet foretaget Prøvegravning har
46 RIBE AMT
vist, at Ødelæggelsen er foretaget med usædvanlig Grundighed. Af Chri-
stian III's store Stenhus har man omhyggelig optaget alle Grundstenene
helt ned til Piloteringen under Murene, og af de mange andre Smaabyg-
ninger paa den firkantede Banke er der kun sparsomme Rester under
Jorden. Rimeligvis har Christian III givet Voldstedet dets nuværende,
firsidede Form og omgivet det med Fodmure og Runddele paa Hjør-
nerne, men flere af de Bygninger, som ses paa gamle Billeder, har
utvivlsomt haft en langt højere Alder. En hyppigt gengivet moderne Re-
konstruktion er meget fejlfuld og ukorrekt i Enkelthederne.
Af det gamle, men mindre berømmelige Vardehus, der ødelagdes un-
der Bondeoprøret 1439, er nu endogsaa Voljlbankerne forsvundne. I det
hele er Amtet fattigt paa Voldsteder, og de faa bevarede er endda meget
mangelfuldt kendte. Dette gælder saaledes Trælborg i Verst Sogn, nær
det omtvistede Trældige, der maaske har været en rund Borg af den
tidligste Middelalders Type, omgivet af en Fodvold. Et Par Voldsteder
ligger langs Varde Aa; i Engene vest for Varde findes den fredlyste, i
Historien ukendte Elkjærhøj, en oval Banke omgivet af Grav og Yder-
vold, og øst for Byen er der Knubholm (Kalsgaard, som 1373 blev købt
af Valdemar Atterdag) og Voldstedet af det gamle Nørholm, der først
nævnes under Dronning Margrete, som tilkøbte sig Domkapitlets Rettig-
heder til Grunden. Af andre Voldsteder kan særlig fremhæves Skod-
borghus (Vejen S., Malt H.), der 1368 belejredes af Grev Gerts Sønner
og længe bestod som Herregaard; den firsidede Voldbanke er nu gen-
nemskaaret af Vejen over Kongeaaen til Skodborg Kirkeby. Fredlyst er
det ligeledes firsidede Vamdrup Voldsted i Haven ved Vamdrupgaard
(nævnt 1473) og en lille Kælderruin ved Donslund i Vorbasse Sogn, der
til c. 1660 var en Hovedgaard.
Mange af Amtets talrige smaa Herregaarde er forsvundne uden at
efterlade sig arkitektoniske Spor, og i endnu højere Grad end i Ring-
købing Amt mærkes det, at den vestjydske Luft i de senere Aarhundre-
der ikke har været gunstig for Adelsstanden. En Gaard som Ribe Kær-
gaard (Hunderup S., Gjørding H.) gør nu Tjeneste som Fattiggaard for
tre omliggende Kommuner. Et Voldsted betegner dens ældre Plads ude
i Engene; til sin nuværende Plads flyttedes den af Rigsraad Niels Lange
(t 1565), men den nu stærkt forhutlede Bygning præges dog af en gen-
nemgribende Ombygning fra 1695, og kun nede i de fantastiske Kældere
finder man som Rester af den ældre Arkitektur Døre og Buer med tov-
snoede Formstensstave af nordtysk Karakter. Bedre bevaret er Sønder-
skov (Folding S., Malt H., nævnt 1440), hvis hvide Hovedbygning byg-
gedes 1620 af Thomas Juel. Af Krogsgaard (Tjæreborg S., Skads H.,
RIBE AMT 47
nævnt 1430), der oprindelig bestod af fire Fløje, staar nu kun Port-
længen, som opførtes 1644 af Wenzel Rothkirch, der frelste Christian
IV's Liv i Slaget ved Luther am Barenberge. Fra 18. Aarh. stammer
Estrup (Malt S. og H.), der ombyggedes 1721 af Overførsler Hans Bach-
mann. Interessantest er dog en Række Hovedgaardsbygninger fra Tiden
omkring Aar 1800, i nyklassisk Stil af jydsk Tilsnit, der skyldes den
bondefødte Bygmester, Mikkel Stobberup. Til hans Arbejder skal høre
Brammingegaard, Endrupholm, Gjetterupholm og Lunderup.
Ribe, net fra Nørd.
(Hugo MalLhlcMen fol.)
48 RIBE AMT
KIRKER
AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
Ribe Domkirke, viet Vor Frue, er paa mange Maader i Slægt med
Viborg Domkirke; arkitektoniske Enkeltheder som visse Søjlehoveder
er endogsaa saa nøje overensstemmende, at de maaske er gjorte af de
samme Stenhuggere. Hvad Alderen angaar, er de to Kirker paa det nær-
meste samtidige. Ribe grundlagdes af Bisp Thore omkring 1125 og synes
i første Omgang at have staaet fuldført c. 1160; men meget tyder paa, at
en Brand 1176 medførte store og gennemgribende Qmbygninger, saa at
de nu bevarede romerske Partier i alt væsentlig først er blevne til ved
Aar 1200. Særegent for Ribe er det ejendommelige Materiale, den rhinske
Tuf, hvormed de oprindelige Murflader er klædte, og hvis gule Tone
staar saa godt sammen med den brogede Granit og de andre Stenarter,
der er brugt til en Række Detailler baade paa den smukke Korrunding
og andetsteds. Allerede de romanske Partier virker i Ribe rigere og mere
afvekslende end i Viborg. Sin Lige i Danmark søger en Portal som Ind-
gangsdøren paa den søndre Korsarm, Kathoveddøren, der har sit Navn
efter et malmstøbt, Dørringen bærende Løvehoved omgivet af fire Smaa-
drager, som i Sagnet er bleven til Mus. Dette Malmhoved hidrører dog
•
først fra 14. Aarh., medens Granitrelieffet i Tympanonfeltet, Korsned-
tagelsen, stammer fra Kirkens ældste Byggeperiode og det store Sand-
stensrelief i den trekantede Portalgavl, det himmelske Jerusalem, det
største romanske Relief i Danmark, ikke kan være ældre end Midten af
13. Aarh. Virkningsfuld er den romanske Komposition af Kirkens Øst-
parti; den kraftige og rige Apsis er føjet direkte til Korsskæringen, og
dennes indre krones af en oprindelig Kuppel. Yderligere livfuld og
malerisk* bliver Bygningen ved sine gotiske Tilføjelser. Efter en Brand
1242 fik Højskibet spidse Vinduer og elegante, unggotiske Hvælv; noget
senere rejstes det store Nordvest taarn, Stormklokketaarnét, som ombyg-
gedes og ændredes gentagne Gange og efter Jordskælv og andre Ødelæg-
gelser fik sin nuværende, om Kolding Slotstaarn mindende Afslutning
1610, da et højt, slankt Spir med fire Spidsgavle var styrtet ned. Des-
uden tilbyggedes efterhaanden en Række Kapeller, som c. 1440 sammen-
byggedes til de to yderste Sideskibe, der gør Ribe til Landets eneste fem-
skibede Kirke. Af en hvælvet Gang, der omsluttede en aaben Gaard paa
Kirkens Sydside, er nu kun en Stump tilbage, men ellers er de forskel-
lige Tilbygninger heldigvis bevarede. I vore Dage er de værnede af
Domkirkens Historieskriver, Pastor Jacob Helms, da der fra anden Side
Ribe Domkirke. Set mod Øst.
(Hud« lot.)
Prs Skeelernes Kapel 1 Ribe Domkirke.
Gravmæle over Rigsadmiral Albert Skeel (f 1639) og Hustru.
Ribe Domkirke. Til bajre Weis'es Hus.
RI NGKJ OBING AMT
V
1 "Oljod^
VJ
•- -i
Grindstod q
Q QlCwoog"
Lunde -
O* Thistrup Grenerj
6 Andsaqer ...
OHodde - ■ °
V E J L E
AMT
gOvtrup
Thorstrupl
W0 Jandmp VARDE
«... * O •>
jjsse
q Starup
QNxsbjerg
O Alslev _ r?*1™*
♦Hostnip AarreO .D
Brondum VNebel
Hej n svig
Vorbasse O
\ Jerne ~ ^^ fi5nlillll ■Bron,P SuAost '*°L£
fes 8Æf *!**■* v v§- sL*Rp .^)
^r^fcii. ▼* „Hunderup 3" ,--.% <fr*W
■0 #Jernved _/ \Vamdnjfr
Lindknud B**AC "^"V.
Aastrup O u yj|t 0Jo*^rup
KQLDlNC
—Jern ved ^/'
▲KaJv&lund
+ Farup V
RIBE
Sem
HADERSLEV AMT
O Kvader. O Raa og Havet Kamp. Q Ahl. O Rhinsk Tuf. A Tegl.'
(Fyidte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den
stammer fra gotisk Tid.
Oversigt over Landsbykirkerne i Ribe Amt.
(Forfattet af Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang.)
var lagt Planer om en „stilren" Restaurering, og ved den 1882 — 1904
gennemførte Istandsættelse (Arkitekt: H. C. Amber g) lykkedes det trods
meget ondartede Sætninger at bevare Kirken i dens overleverede Skik-
kelse. Mindst heldig virker den moderne Udformning af Vestpartiet og det
paa romanske Fundamenter genopførte mindre Sydvesttaarn, der skader
Virkningen af Stormklokketaarnet, men hvad der mest karakteriserer
Bygningen, er dog fastholdt: udadtil Sammenspillet mellem Brudstenen
og de røde gotiske Munkesten, indadtil de store gotiske Vinduers Lys-
virkninger i det romanske Rum, hvis Inventar desværre er ilde med-
handlet og udplyndret. Fra Middelalderen stammer Malmfonten (c.
1350), en stor femarmet Messingstage, enkelte Korstole og nogle Grav-
sten, hvoribl. den over den sidste katolske Biskop, Ivar Munk, er meget
anselig. Gravminderne over Kongerne Erik Emun (t 1137) og Kristof-
fer I (t 1259) er forlængst forsvundne ligesom de oprindelige Sten over
Reformatoren Hans Tausen (t 1561) og Anders Sørensen Vedel. Blandt
54 RIBE AMT
Renæssancetidens Gravmæler er det anseligste et Sandstensepitafium
over Rigsadmiral Albert Skeel (t 1639).
Den vulkanske Tufsten, der fra Eifelbjærgene ved Rhinen sejledes
den lange Vej til Vestjylland, er ikke blot brugt til Domkirken, men og-
saa til en Række Landsbykirker baade i Sønderjylland og i det nuvæ-
rende Ribe Amt, hvor de især samler sig omkring Stiftsstaden, men
dog ogsaa har en enkelt Forpost helt oppe ved Amtets Nordgrænse.
Sikkert har Egnens Stenfattigdom fremmet denne Import Mange af Tuf-
stenskirkerne er stærkt ødelagte; thi det bløde, porøse Byggeæmne kan
trods den værnende Hvidtekalk ikke staa for Vesteregnens haarde Vejr-
lig, og ikke en eneste Vestgavl af Tuf har kunnet holde sig udækket til
vore Dage. Men de smukkeste og bedste af Tufstenskirkerne har dog be-
varet rige Blendingsdekorationer, ikke mindst paa Apsiderne, af hvilke
Vilslev ved Kongeaaen viser de ældste og kraftigste Former, Farup,
Jernved og Billum yngre og mere sammensatte. Der er i det hele mange
Vidnesbyrd om, at Tufstenen er brugt i den romanske Stils seneste
Periode; i mange af Kirkerne forekommer der, især i Indervæggene,
brændte Sten (der iøvrigt ogsaa er fundne i Domkirkens romanske Dele),
og i Granitkirken Bryndum har Koret indre Vægblendinger og smukke
Hvælvinger af Tufsten i unggotisk Stil. Ligesom i Domkirken mødes den
indførte Sten med den hjemlige Granit; ingen af Ribeegnens Tufstens-
kirker savner Granitkvadersokkel, og i flere Tilfælde er Materialerne
blandede saaledes, at det kan være vanskeligt at afgøre, om Bygningen
rettest bør kaldes en Tuf- eller en Granitkirke. Hyppigt forekommer det,
at Kirkernes østre og ældre Dele overvejende er af Granit, medens Ski-
bet er fuldendt med Tuf (Darum, Alslev, Aal, Outrup).
Granitkvaderkirkerne har et mere almindeligt jydsk Tilsnit, men og-
saa mellem dem findes anseligt og smukke Bygninger, ofte med langt,
rummeligt Kor. Som Kortet viser, forekommer Apsider kun ret spar-
somt. Af oprindelige Enkeltheder kan fremhæves de fra Stiftskirken
paavirkede Søjleportaler i Amtets østlige Del (Malt og Føvling, Anst,
Skanderup og Vamdrup), af hvilke Malt-Portalen paa sin Tympanon
bærer Majuskelindskriften: „Pulsate ae apperitur vobistt, d. v. s. „Ban-
ker paa, og eder skal oplades", medens de tilsvarende Felter i Anst og
Skanderup er dekorerede med Figurer (Kristus mellem Petrus og en
anden Apostel), hvilken Fremstilling ogsaa ses i Bække K. Iøvrigt fore-
kommer Skulpturer forholdsvis sjældent (f. Eks. det lille, cirkelrunde
Relief „Bjøvlunds Trold" i den ombyggede Holsted Kirke), men i det
mindste paa Vardeegnen har de rundbuede Vinduer ret jævnligt orna-
mental Indramning. Et nu tilmuret romansk Vindue i Vejen synes at have
li
¥
66 RIBE AMT
ræret søjledelt, og paa to Vinduesoverliggere i Aastrup læses en Del af
Runerækken samt andre Runer, ligesom en indridset Krigerskikkelse,
mærkeligt nok stillet paa Hovedet. Meget ejendommelig er en Dørover-
ligger i Gjørding. I et Par Kirker er Al det fremherskende Materiale, og
mellem Kvaderkirkerne er spredt enkelte Bygninger af raa Kamp, alle
vistnok tilhørende den seneste romanske Tid, medens de helt af Munke-
sten rejste Kirker trods deres lidet iøjnefaldende Stilpræg stammer fra
den senere Middelalder. Til den sidstnævnte Gruppe hørte den meget
omtalte, straatækte Kirke i Oksby, som 1891 blev erstattet med en mo-
derne Bygning. En Særstilling indtager St. Katrine Kirke i Ribe, der hører
til Byens endnu bevarede Sortebrødre- eller Dominikanerkloster. Gan-
ske enkelte af Kirkens Murpartier naar omtrent tilbage til Klosterets
Grundlæggelsestid (1228), men senere i Middelalderen er den bleven et
Par Gange ombygget, og den nuværende, anselige, treskibede Kirke, der
i Størrelse næsten kan maale sig med Domkirken, er først bleven til i
Løbet af 15. Aarh.; dens ejendommelige, romanske Former er hjemme-
gjorte Efterligninger af Domkirkens Arkitektur. Ogsaa Klosterlængerne
ved Kirkens Sydside stammer for største Delen fra sengotisk Tid, men
i den ældste Østfløj er der dog bevaret en interessant Klostergang med
fine, sentromanske Detaljer, og som Helhed er Klosteret i sin Art et af de
bedst bevarede og stemningsfuldeste Anlæg herhjemme. Det gennemgaar
for Tiden en kyndig og forsigtig Istandsættelse (Arkitekter: Lønborg
Jensen og C. M. Smidt), hvorved man først og fremmest har rettet de
hældende Kirkemure og givet dem ny fast Fundamentering.
Landsbykirkernes gotiske Tilbygninger fordeler sig ret ulige over Am-
tet. Gennemgaaende er der højest 4 — 5 hvælvede Kirker i hvert Herred,
og selv om man medregner de noget talrigere Korhvælv, findes der ikke
en eneste Hvælving i Anst Herred. Af gamle kullede Kirker forekommer
enkelte i Ribe, Gørding, Malt og Slaugs Herreder, men i Skads og Horne-
herreder dominerer de gotiske Taarne, mellem hvilke der forekom-
mer anselige Bygværker. Ejendommeligst er de enkelte Taarne med Spir
af „Tørninglentypen" (V.Vedsted, Seem), hvis Forbilleder har været det
forlængst forsvundne sentgotiske Spir paa Domkirkens store Taarn.
Hyppigere forekommer pyramideformede Taarnhætter. Ved Vilslev
Kirke er Taarnet placeret nord for Koret.
Det stedlige Navn for Vaabenhus er „Skrevts", o: Skriftehus.
Anst Kirkes Spir er opsat 1592 af Lensmanden paa Koldinghus, Kas-
per Markdanner. Fra 18. Aarh. stammer de to Kirker paa Fanø (Nord-
by 1786, Sønderho 1782), ligesom ogsaa Manø Kirke i det mindste er
stærkt ombygget.
Vilslev Kirke (Gørding Herred).
68 RIBE AMT
Bortset fra selve Stiftsstaden synes der kun at være forsvundet faa
Kirker. Foruden enkelte Kapeller (f. Eks. i Oksby og Thorstrup Sogne)
maa fremhæves to Kirketomter i Vorbasse Sogn.
Mellem Amtets faatallige Kalkmalerier indtager de romanske Bille*
der i Aal (V. Horne H.) en fremtrædende Plads; de forestiller Scener af
Helgenbispen Nicolaus af Myras Legende samt Kong David; Kampsce-
nerne i Frisen allegoriserer Striden mellem Dyden og Lasten. Værdifulde
er ogsaa de sentromanske Malerier i Vilslev, især Fremstillingen af Abels
Offer, paa Korbuens Underside. Fra 14. Aarh. stammer Hvælvingsdeko-
rationerne i Brøndum (St. Laurentius), men iøvrigt er der næsten kun
bevaret Kalkmalerirester i Domkirken.
Blandt de romanske Døbefonte forekommer en i Vestjylland udbredt
Type med smukke Profiler, men ellers i Reglen uden ornamentale eller
figurlige Prydelser; en karakteristisk Repræsentant findes i Ribe Kloster-
kirke. Men desuden er der mange andre Former. Paa Fontene i Farup,
Anst og Vilslev ses saaledes Figurer under Arkader, og Fonten i Malt K.
udmærker sig ved Skulpturer i usædvanligt kraftigt Relief, deribl. to
kæmpende Krigere. Paa Brøndumfonten læses Mandsnavnet „Asser" i
Runer. Malmstøbte Fonte forekommer, foruden i Domkirken, i Varde,
(støbt 1437, med talrige Aftryk af Pilgrims tegn), i Ølgod (1455) og i
Nordby paa Fanø.
Af andet Kirkeinventar fra den katolske Tid kan nævnes jernbundne
Døre i Sneum og Hjortlund, og sentgotiske Altertavler er bevaret i ret
stort Tal. Henne er, ialfald naar Nordslesvig ikke medregnes, den eneste
Kirke herhjemme, som foruden sin katolske Højaltertavle endnu ejer
to mindre Sidealtre, det ene til Jomfru Marias, det andet til S. Nicolaus*
Ære. Foruden enkelte Figurer og Krucifikser findes desuden større Tav-
ler i Anst, Grimstrup, Janderup, Jernved, Lunde, Skanderup og Starup,
af hvilke fiere har faaet Indfatning med Søjler og Topstykker i Renæs-
sancestil.
Hvorvidt nogle af disse gotiske Billedskærerarbejder kan være gjorte
i Ribe, er endnu usikkert. Men utvivlsomt er det, at Stiftsstaden efter
Reformationens Sejr var Hjemsted for Snedkerværksteder, hvis Særpræg
gennem omrejsende Landsbyhaandværkere naaede vidt om til Stiftets
Kirker. Deres Inventar er ofte tilvirket i en fornøjelig, lokal vestjydsk
Blandingsstil mellem Gotik og Renæssance. Det sentgotiske Foldeværk
har faaet en særlig ripensisk Udvikling, idet Folderne gennembrydes af
H jærter, og samtidig trives Ungrenæssancens Akantusværk i lokale Varie-
teter. Mange Prædikestole er i Hovedlinjerne komponerede efter gotiske
Regler, men i Enkelthederne dekorerede med Renæssance-Ornamentik,
og endnu mere typiske er de talrige Stolestader med forkrøblede Spir
øverst paa de lodrette Ramstykker. Snedkersignaturer er ikke helt
sjældne. Prædikestolen i Henne er gjort af Hans Snedker 1573, Stole-
staderne i N. Nebel af Mikkel Tuesen i Tarp 1576 „selvanden i 26 Uger",
og Prædikestolen i Jernved skal være tilvirket af Anders Katkier 1585.
De nævnte Aarstal angiver omtrentlig denne Overgangsstils Blom-
stringstid. Højrenæssancen sejrede lidt senere herovre end i de fleste
andre Egne af Landet, men da St. Katrine i Ribe 1591 fik sin Prædike-
stol, udførtes den dog i den nye Smag, og det samme gælder Domkir-
kens Prædikestol fra 1596, af Odensesnedkeren Jens Asmussen. Fra
sidstnævnte Aarstal stammer ogsaa et saa elegant Højrenæssancearbejde
62 RIBE AMT
som Altertavlen i Ølgod, og i det hele er Altertavlerne hyppigst tilvirkede
i denne Stil, under hvis Herredømme Snedkere fra Kolding ogsaa synes
at gøre sig gældende i Amtets østre Del. Saa fornøjelige og selvstændige
»om de lidt ældre Snedkerarbejder er de ikke, men fra Senrenæssancens
Tid findes dog bl. a. en Gruppe statelige, vistnok ripensiske Tavler (Ribe
St. Katrine, Jannerup, Brøndum). Et rigt bruskbarokt Arbejde (med
Alabastrelieffer) er Prædikestolen i Varde; den lille bruskbarokke Alter-
tavle i Tjæreborg er udgaaet fra et fyensk Værksted (Anders Sørensen i
Odense).
I de seneste Aartier har den genvaagnende Interesse for vort gamle
Kirkeinventar givet sig kraftige Udslag, og mange Menigheder har be-
kostet store og gode Istandsættelser, men desværre maa Inventaret i Ribe
Domkirke siges at være et sørgeligt Eksempel paa, hvorledes Kirke-
inventar fra Renæssancetiden ikke bor behandles!
I Modsætning til det rige og ofte smukke Inventar er Gravminder af
større Omfang og Betydning ret sparsomme. Mellem romanske Granit
sten maa fremhæves en ejendommelig Sten i Anst Kirke, med Billede af
et Ægtepar og et Faar, samt Runestenen i Føvling over „Asbjørn Lang-
som, hvilende i Kristus", der trods sin latinske Indskrift efter Oldtids-
skik har staaet rejst over Graven. Gravsten fra den yngre Middelalder
og fra Renæssancetiden er især at søge i Ribe Domkirke; Adelsligsten
findes i Aal og Tistrup. Større Monumenter er især bevarede i Hunderup,
hvor det pragtfulde, af Flamlænderen Cornelis Floris huggede Gravmæle
over Rigsraaden Nils Lange {t 1565) dog ikke er opstillet i sin oprinde-
lige Sarkofag-Form, og i Tjæreborg, i hvis Kor staar et rigt Epitafium
fra 1654 over Wenzel Rothkirck. I Bramminge, hvor Kaj Lykke er be-
gravet, findes et Monument over C. C. v. Gabel til Brammingegaarcf
(t 1748).
Ribe i Slutningen af det 16. Aarb. (Efter Brauniua.)
(A. Jenen fol.)
Udsigt fra Domkirkens Taarn mod Østsydøst op ad Ribe Aa til Varming Hede.
RIBE AMT 65
KØBSTÆDER
RIBE
Forklaringen af Navnet Ribe som afledt af en frisisk Betegnelse for
en lille Høj turde stemme ret godt overens med den ældgamle Bys Be-
liggenhed paa en Holm, der, omsluttet af den grenede Aa, løfter sig let
over de grønne, flade Marskenge. Trukket et Stykke tilbage fra Havet,
men dog knyttet dertil ved sin sejlbare Aa blev Byen fra gammel Tid
Rigets Port imod Vest, hvor de vigtigste Kulturveje gik. Ca. 860 byg-
gede Ansgar her Nørrejyllands første kristne Kirke, 948. oprettedes
Bispesædet, og gennem Aarhundrederne voksede Stadens Ry. Adam af
Bremen og Saxo berømmer den højt, lige fra Knud den Stores Dage og
Middelalderen igennem fandtes der her et vigtigt Møntværksted, og Fol-
keviserne kaster Glans om denne Købmændenes By, hvis Skibe besøgte •
Friesland, Flandern, England, Frankrig, ja Middelhavet og det hellige
Land. Folkeviserne beretter ligeledes, at det var Skik at drage til Ribe
for „at lade sig Klæder skære"; thi paa Skibbroen her fandtes Kultur-
landenes rige Produkter og forarbejdede Luksusvarer, Vin, Silke, Klæ-
der og Klenodier, medens en imponerende Udførsel af Korn, Fedevarer,
Fisk, Heste og Øksne gik gennem fiyen. I Begyndelsen af 13. Aarhun-
drede udførtes der saaledes over Ribe ca. 3000 Heste om Aaret, og
Øksneudførselen her beløb sig 1519 til ikke mindre end ca. 11.000
Stk. Intet Under at der som Vogter over denne vigtige Havn paa en
Bakke, omflydt af Aaens Arme, tæt vest for Staden byggedes en stærk
Borg, det berømte Rib er hus, som Kong Niels siges at have grundlagt.
Mange mindeværdige Begivenheder knytter sig til dette Sted. der hyp-
pigt gæstedes af Kongerne, og som Folkevisen har indspundet i et be-
daarende Slør af Poesi. Frem for alt knytter Viserne til Riberhus Min-
det om Valdemar Sejr og Dronning Dagmars Død, og Beretningerne om
dets Indtagelse under Dans paa de Ribe Gader turde muligvis sigte til
de Kampe, som under Broderkrigen rasede om Slottet. 1 Ribe døde Chri-
stoffer I 1259, muligvis forgivet af Abbed Arnfast, og blandt de mange
Møder, som afholdtes her, kan. især fremhæves Christian I's Hylding
1460 som Hertug af Slesvig og Greve af Holsten. — Borgen kastede
Glans over Byen og beskyttede den, men selv havde Ribe dog fra gam-
mel Tid et Hegn af Planker, som Borgerne fra 1201 begyndte at afløse af
stærkere Mure, og lige til 1843 stod den grundmurede Nørreport ved
Indkørselen til Nederdammen med sin kamtakkede Gavl og hvælvede
Port svær og støt som et malerisk Minde om Byens middelalderlige
DtmuvklV. 1 5
66 RIBE AMT
Befæstning. Bag denne rørte der sig et frodigt Borgerliv. — Valdemar
Sejr havde stadfæstet Stadens Privilegier, som under de følgende Konger
Gang paa Gang fornyedes og udvidedes, 1269 bekræftedes den bekendte
Ribe-Ret, som ved Strenghed og haarde Straffe søgte at hævde Retssik-
kerhed og Orden, og de 20 Gilder, som viede til St Hans, St. Knud, St.
Peder, St. Antonius, St. Gertrud, St Nikolaj og andre Helgener, stod i
Blomst blandt Borgerskabet, vidner om, hvor stærkt og rigt Samfunds-
livet udfoldede sig i den gamle Handelsstad. I denne Udvikling har
utvivlsomt den katholske Kirke sin mægtige Andel; thi omkring Dom-
kirken og Domkapitlet byggede Gejstligheden sig i Aarhundredernes
Løb en Imponerende Magtstilling. Jævnsides Domkirken, nVor Frue i
Ribe", der mægtigt løftede sine tunge Tufstensmure over Borgernes
Boliger, og hvis Billede sammen med 3 halve springende Løver pran-
ger i Stadens middelalderlige Signet, husede Byen ikke mindre end 4
Klostre, 6 Sognekirker, samt flere gejstlige Stiftelser. Ældst blandt Klo-
strene var det af Benediktinernonner beboede St. Nicolaj, der allerede
omtales i 12. Aarh. Efter at have været fortrængte af Johaniterne
1494 — 99 tog Nonnerne atter Klostret i Besiddelse, og selv efter Refor-
mationen, da det lagdes ind under Riberhus, holdt de en Række Aar til
i Bygningerne. Disse forsvandt fuldstændigt i den følgende Tid, men i
Nærheden af den nuværende Banegaard er man under Gravninger stødt
paa Rester al de gamle Fundamenter. Bevaret den Dag i Dag som et sær-
deles velholdt og stemningsfuldt Kompleks er derimod det til St. Ka-
tharina indviede Sortebrødrekloster, grundlagt østligt i Byen 1228, med
Klosterkirken, som efter Reformationen 1537 omdannedes til Sogne-
kirke, medens Klostret levede videre som Hospital. I Stadens vestlige
Del, hvor Navnet Graabrødregade nu er det eneste Minde, laa det 1232
til St. Laurentius indstiftede Graabrødrekloster, det første af denne Or-
den i Lahdet, et Bygningskompleks som allerede en Menneskealder efter
Reformationen for en stor Del var forsvundet, og hvis Tomt 1560 over-
droges Byen til Bebyggelse. Ligesaa fuldstændigt er Sporene udryddede
af St Hans Kloster, Korsbrødregaarden, et Johaniterkloster, vistnok op-
rettet o. 1300, som efter Nedlæggelsen 1537 efterhaanden afbrødes. Paa
dets Plads ligger nu Bispegaarden og Gadenavnet Korsbrødregade be-
varer Mindet om det. I umiddelbar Nærhed heraf havde et Helligaands-
hus med Kapel Plads, udenfor Byen vistnok ved Saltgade laa SL Jør-
gensgaarden for de Spedalske, et Jlospital hvortil der ligeledes var knyt-
tet et Kapel, og hertil kom en anselig Række Sognekirker. Ældgammel
var St. Peders Kirke i Forstaden vest for Saltgade, en Bygning som først
1698 nedbrødes, og hvis Ruiner man under Gravninger har fremdraget,
68 RIBE AMT
ligesom man 1902 afdækkede Fundamenterne af St. Clemens, der laa
i den vestlige Udkant af Byen og vistnok forsvandt i Reformationstiden.
Sydligst i Bispegade havde St. Hans Kirke Plads, St. Michael i Pug-
gaardsgade, den hellige Gravs Kirke i Forstaden og St Bartholomæi et
Sted i samme Nabolag, medens et ca. 1500 indstiftet Hellig kor s kapel var
bygget Sønden for Byen.
Reformationen gjorde Ende paa al denne Kirkepragt, Bispebyens
Glans blegnede stærkt, ude paa Slotsbakken stod det gamle Slot, beboet
af Lensmanden, sjældnere og sjældnere besøgt af Kongerne og i sti-
gende Grad prisgivet Forfald, men alt dette til Trods hævdede det navn-
kundige Ribe dog endnu et godt Aarhundrede en anselig Plads mellem
Landets Stæder, mægtig ved sin Skibsfart og Handel, en Lærdomsby,
hvis Skole nød Ry, og hvor Peblingene hver Majdag „førte Sommer i
By" og dansede Tranedans paa de blomstrende Enge. Allerede først i
1500erne havde der været Bogtrykkeri i Ribe, hvorfra den første trykte
Udgave af Jydske Lov udgik 1504, og Anders Sørensen Vedel indrettede
paa sit „Liljebjerg" i Skolegade sit eget Trykkeri, hvor han lod flere af
sine Bøger prente. I dette lyse Billede kaster Overtroen sin mørke, uhyg-
gesvangre Skygge; thi forgæves ivrede Jens Dinesen Jersin, der døde
som Ribebisp 1634, mod dette Onde, hvis Rødder stak dybt, og Hekse-
forfølgelsernes Vanvid forgiftede Staden. Udenfor Byen, hvor den mæg-
tige, murede Galge stod, blev i Aarene 1572 — 1652 ikke færre end 12
ulykkelige Kvinder kastede paa Baalet, Ofte havde Sot og Ulykke gæstet
Byen, hvor frygtelige Farsoter Aar efter Aar bortrev Mennesker i Mæng-
de; i Middelalderen var Ribe flere Gange lagt i Aske, 1580 fortæredes 213
Gaarde og Huse af Flammer, og Gang paa Gang skyllede Stormflodens
Bølger gennem Gyderne, ja .1634 stod Vandet et Par Alen højt i selve
Domkirken. Alt dette tærede paa Byens Kraft, og de tæt paa hinanden
følgende Krige i første Halvdel af 17. Aarh. slog Borgerskabet Saar, det
ikke forvandt, besat af Fjenderne, brandskattet og udpint fik Staden
især 1658 — 60 et Knæk, som tilintetgjorde dens Velstand og Virkelyst
for lange Tider. Det gamle, forfaldne Riberhus brød under Krigens
Omtumlelser sammen, saa man opgav enhver Tanke om at sætte det i
Stand. 1684 paabegyndtes Nedbrydningen, og snart var de sidste Spor
af de svære Mure forsvundne, saa ikke Sten paa Sten er tilbage paa
Slotsbakken, som grøn og nøgen løfter sin brede Ryg ved de blinkende
Aaløb i de vidtstrakte Enge. Ogsaa Tilintetgørelsen af den berømte Borg
bidrog til at gøre Ribe fattigere. Trangere og trangere blev Kaarene,
Handelen sygnede hen, Skibsfarten hørte op. Havnen forfaldt. Som en
Skygge af fordums Storhed krøb Byen ind i sin gammeldags Skal, drøm-
70 R I B E A M T
mende i Duften af Fortidens Minder som en Blomst, fyldt af Farver og
Poesi. Men trods Tilbagegang og Forfald satte gammel Kultur og aande-
ligt Liv stadig sit Præg paa Stiftstaden, hvor Salmedigteren H. A. Bror-
son beklædte Bispestolen, hvor C/ir. Falster virkede som Rektor, Ambro-
sius Stub henlevede sine sidste Aar og P. Terpager 1736 skrev Byens
Historie paa Latin. Trin for Trin sank Byen i Aarhundredernes Løb;
thi medens dens Befolkning 1650 ansloges til ca. 3500, var Tallet 1672
dalet til 1939 og 1769 til 1827. Tabel af Sønderjylland 1864 blev et haardt
Slag for Ribe, idet en betydelig Del af dens Opland bortskares af Græn-
sen og Haabet om en rigere Udvikling glippede. Understøttet af Staten
paa forskellig Maade er Byen, som 1874 fik Bane, dog gaaet en Del
frem, et nyt Bykvarter har lejret sig om Banegaarden, og i 1911 — 14
fuldførtes ude ved Havet det store Dige, Ribediget, som førhaabentlig
for Fremtiden vil værne den lavtliggende By mod ødelæggende Storm-
flod, der utrætteligt i Aarhundreder var dens Plageaand. Genforeningen
med Nordslesvig 1920 har aabnet nye Muligheder og vakt Forventning
om en Opgangsperiode. Skulde delte Haab gaa i Opfyldelse, maa man
ønske, at Udviklingen vil fare med Lempe i den gamle By, skaanende
dens Skær af fin, bedaarende Poesi, Slippernes og Strædernes Patina,
Bygningernes Skønhed, alle de Træk, som giver Ribe sin særlige Plads
mellem Danmarks Byer.
Ribe Aa kløfter sig i 4 Arme, som dels omslutter, dels gennemskærer
Byen, der tætsluttet fylker sig med røde Tage paa én stor og to mindre
Øer, medens den gamle Forstad om Saltgade ligger paa en Halvø, der
mod Nord begrænses af Tved Aa. I Grenene af Ribe Aa har Vandmøller
fra Middelalderen bruset midt i Staden, Badstuegade fortæller om den
Badstue, som da havde Plads ved en af Aaens Arme, og som Hovedøens
monumentale Midte hæver Domkirken sig i Hjærtet af Bebyggelsen ved
Torvet og det gamle Adelstrøg, der fra Nørreport over de mindre Øer,
Neder- og Mellemdammen, førte ad Storegade, Stenbodgade og Søn-
derportsgade gennem Sønderport imod Syd. Byplanen er dels ribbe-
agtigt formet om denne Rygrad, dels bestemt af Skibbroen med Parallel-
gaderne Fisker-, Grønne- og Præstegade, indbyrdes forbundne af de
dybe, trange Slipper, som tunge af Staldlugt borer sig med rindende
Rendestene og toppet Stenbro ind mellem ludende Vægge af Bindings-
værk. Den snævre Plads paa Øerne mellem Aaens Grene var i Stadens
Storhedsdage yderligere indkneben, uforholdsmæssigt som den kathol-
ske Kirke bredte sig; den Dag i Dag er Grundene derfor gennemgaaende
ret smalle, bebyggede med Gadehuse, som sender en Sidelænge langt
tilbage paa det ret dybe Areal, og store Baggaarde, ombyggede paa alle
Slippe til Skibbroen. Sk om uger al i p pen.
Gaard paa Storegade. Mølledammen II.
72 RIBE AMT
Sider, kendes ikke i Ribe, hvor Haverne ofte støder direkte op til Tvær-
husets Gavl.
Foruden de kirkelige Monumenter er kun et Par middelalderlige
Bygninger i Behold, Skolestiftelsen Puggaard paa Kathedralskolens
Grund og Raadhuset med sin karakterfulde og fast formede Facade, et
gothisk Stenhus, der først 1708 indkøbtes af Byen til dets nuværende
Brug.. Overgangen mellem Gothik og Renaissance betegnes af Taarn-
borg, det stolte, efter Reformationen af Prælaten Oluf Munk byggede
Stenhus i 2 Stokværk, som — 1761 — 1868 brugt som Bispegaard, nu
istandsat som Posthus — borgagtigt knejser i Puggaardsstræde, me-
dens den grundmurede Renaissance slutter op ved Torvet, ved hvis
Hjørne det ca. 1580 opførte Porsborg breder sig tungt og værdigt. Men
frem for alt er Ribe dog en Bindingsværkets By, hærdede i det haarde
Vejrlag, forbidte af Storm og Væde holder disse Bygninger trofast Stand,
sejgt og stærkt binder Egetømmeret de skæve Vægge sammen, de stejle
Gavle og Tagrygge giver Bybilledet Festlighed, og de udkragede Stok-
værk med udskaarne Knægte og mønstermurede Tavl fylder Gaderne
med malerisk Skønhed. Bindingsværket i Ribe har naturligvis hoved-
sagelig samme Karakter som det andetsteds brugte, Størsteparten af
Husene er fra 16. Aarh., og de da herskende Stilformer anvendes ogsaa
her til Tømmerets Udsmykning. Baade den gothiserende Kølbue og de
udskaarne Halvrosetter om Stolpefoden finder saaledes hist og her An-
vendelse, men Byens Bindingsværk har dog uomtvisteligt et Særpræg,
der spores i den korte Facade og lange Sidefløj, hvis Gavl stundom,
f. Eks. Sønderportsgade 233 a og Nederdammen 6, gør sig selvstæn-
digt gældende mod Gaden, men i Regelen opsluges af Forhusets Tag.
Mest iøjnefaldende er dog Ribe-Gaardenes dekorative Udstyr. Uden at
være særlig rigt virker dette dog kraftigt og karakterfuldt takket
være de ret svære, firsidede, sparremønstrede eller skraatstribede
Knægte eller Knægte med indbuet Forside, prydet med simple, geo-
metriske Figurer, indhugne med Huljærn. I Bygningernes Bagsider
stræber Højstolper i Regelen fra Fod- til Tagrem, og bag Hvidtekalk rø-
ber Facadernes Tavl ofte pyntelig Mønstermuring. Udskaarne Port- og
Dørtræer med Ejernavne, Bomærker og Aarstal er bevarede i Mængde,
i Skolegade 308 f. Eks. et med Aarstal 1529, i den gamle Kapellangaard
i Præstegade et med Aarstal 1576 og Ribe Bys Vaaben, og ogsaa i mangt
et nyere Hus sidder sligt et lille Minde indmuret som den sidste Rest
af Forgængeren. I Weis* Hus paa Torvet findes en sjælden godt beva-
ret Skænkestue fra første Halvdel af 18. Aarh., og som Type paa en
statelig Bindingsværksgaard fra anden Halvdel af 17. Aarh. tiltrækker
r Bfaer/H/i Stontatot tntø 73 Missionshus 2s> 3ommii*on/or
Xndnr. /. Vronn. $agmar 76 Sæsrtiodernt 36 Æmliti/t
2 '/HspegaoNj 17 jtpoitlt s; Mtndtsttirt JLA.SM
3 Jtyikol, M iUitHciltlmai* 32 — ■ XX.i
* merrtami/i/tm t» SVit/usM Cand/nandsbanh S3 Sotrar*
s SkøogedlnniBr 20 wtaktimiTw S* Santgaard
S Mtvitomtfribel/gtr 21 Jfbttl .ftxvw' SS XW .Xlbtrhia'
7 Xmcfro/StcM a tSakonmiant, A/noVaverr* Si tøflsmweum
8 SifflanHmonitalKlts y Sorgmes!ti*cntor 37 Creme og So/dmhmldn
t Xommunedialtr 23 Sboiw- at ÆtfneimM foieikttr
fO JbiMef »*hfMjj*BOitf» 2* ■Offndyar* _ _ St Jfatin _
a XOod-.Mng- ag Jrrtatitus IS Or. Xsirlni Ji
■3 Oomlrli+t 27 SWot Jfospitol fXtosrrrerf *3 Jbnchsragea/anilt
* Jmtuairifoi*nii>Btn 2* £**wi* J*o/* 42 Jtmts- og Spidemiiygt/ws
Kapellangnarden ' Pnestegade.
Weis' Hus.
Ribe.
(II. M. lol
74 # RIBE AMT
Mellemdammen Matr. 11 sig Opmærksomhed. Opført o. T671 af Raad-
mand N. Terpager har den en ualmindelig rigt udskaaren Facade, me-
dens Bagsiden i Forening med Naboejendommen udgør en storariet,
malerisk Helhed, vel nok det mest imponerende af de mange smukke
Gaardinteriører, som gemmer sig i Byen. Rundt om i dens Gader snæv-
rer Bindingsværksvæggene sammen med fremskudte Stokværk og Tag-
skæg tæt og sluttet som i ingen anden By, medens de smaa, grund-
murede Empirehuse, som hist og her kniber sig Plads i Husrækkerne,
byggede af dybt mørkerøde Sten med hvide Fuger tilfører Gadebilledet
Farve og Glød og paa sin Vis bidrager ikke lidet til at forøge dets
Skønhed. Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m.m.
Stiftamtmanden over Ribe Stift, tillige Amtmand over Ribe Amt,
Dommeren i Ribe Købstad m. Ribe Herred, Tingsted Ribe, Politimesteren
i samme Omraade samt Gørding-Malt Herreder m. Kontorafdeling i
Holsted, Borgmesteren, Biskoppen over Ribe Stift, Stiftsprovsten, tillige
Provst f. Ribe Købstads og Gørding Herreds Provsti og Sognepræst til
Domkirken, den res. Kapellan, tillige Sognepræst til Seem, Sognepræsten
til Set. Kathrine K., den præsteviede Kateket, Amtslægen, tillige Kreds-
læge i Ribe Lægekreds, andre Læger, Amtsvejinspektøren, Branddirek-
tøren f. Ribe og f. en Del af Gørding Herred, Vicekonsulen f. De for-
enede Stater, Det jydske historisk-topografiske Selskab.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Dronning Louises Børne-
asyl, Pastor Bruuns og Pastorinde Bangs Stiftelser, Ribe Sparekasses
Friboliger, en Fattiggd., Ribe Stampeml., 2 Vmlr. (Midtmølle, . Yder-
mølle), en Dampbadeanstait, en Lysbade- og Massageanstalt.
Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Et And. -Mejeri, flere Bog-
trykkerier, ét Bomuldsvæveri, et Farveri, et Jernstøberi, et Kattuntryk-
keri, flere Savskærerier samt Fabb. f. Cikorie, Mineralvand, Naale.
Byen har Statstlfst. og Tlfst. Ribe Aa løber med én Arm tæt s. om
Byen, med en anden, der paa et Stykke deler sig i tre, gennem Byen.
Mod N. 0. et Anlæg. Nordøstlig f . Byen Puggaardsminde Kro og en Plan-
tage m. Pavillon og Mindestøtte f. Overpræsident W. J. A. Moltke. I øv-
rigt findes i Domkirkesognet Nyhede* og Gammelhede*, en Del Eng
og Mose m. N. 0. og Marskeng (ofte oversvømmet) m. S. V: omkring Ribe
Aa. I det i Ribe i 1913 indlemmede Set. Kathrine Sg., der gennemløbes
af Ribe Aa, findes Byerne: Tved, Tange (Sk.) og Lustrup (Sk.), endvidere
m. 0. en Plantage, nogle Smaaplantager og Tvedhus Kro. Megen Eng og
Mose og nogen Hede. Gaard: Lustrupholm. — Forh. M.: I Domkirke-
sognet: Høje kendes ikke. Derimod er Jernalderen sporet flere Steder i
BIBE AMT
75
Bo- og Gravpladser. Paa Nørremarken er gjort et smukt Fund fra Vi-
kingetid, 1 større, om., og 6 smaa Sølvskaale. I ScL Kathrine Sg.: Der
kendes kun 6, nu sløjfede Høje. Paa Østermarken er gjort et Fund af
Sølv og Mønter fra tidlig historisk Tid, ca. 1250. tf. 3. Harte.
Areal (1916): 3372 ha.
Fatte Biendomme (1911):
Antal: 610
heraf Beboelseshuse: 551
Antal Lejligheder: HOS
Befolkning:
1801: 1994 I 19(11: 4243
1855: 3386 1910: 5(139
1880: 3933 | 1921: 5436
Indkomtttkatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1514
disses samlede Indkomst: Kr. 4.609200
heraf betaltes t Skat: - 122069
Formneikatttydere Hl Staten (1920—21):
Antal: 717
disses samlede Formue: Kr. 12.759600
heraf betaltes i Skat: - 31203
RIBE: STATISTIK
Toldindtægt (1 920—21): Kr.
Ektamensskoler (1916):
Antal:
Folketlngtvælgere (1920):
Landtttngtvartgert (1920):
Kommunale Valgert (1921):
Mænd:
Kvinder:
Udtkankntngitteder (1914):
med stærke Drikke:
2287
1853
Kr. 81257
6635
- 244518
Elever: J
Kntnmunenx Indtægt (1913—1
af Erhvervsvirksomheder:
- Ejendomsskatter:
- personlige Skatter:
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 46950
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: 7764
- Fattigvæaen: - 31065
- Atderdomsunderstøttelse: • 45647
- Forrentning af Gnid : • 261RS
- Afdrag af Gæld : • 28857
Kommuneni Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 1.193417
Andre Aktiver: 299925
I alt Kr. 1.493342
Kommunen* Gæld (1918—19):
Kr. 795177
7,74
Skatteprocenten (1920—21):
Llgningtproctnten (1920—21): 9,1
Svend Rode.
76 RIBE AMT
VARDE
Blandt Jyllands ældste Købstæder omtales Varde — 1231 Warwith
— ret tidligt i Middelalderen som Hovedstad for Warwith Syssel og
Sæde for en kongelig Foged. Allerede først i 1100erne nævnes saa-
ledes en Esge Ebbesen som Bryde af „Warwith". Mod Slutningen af
det 18. Aarhundrede sløjfedes den vest for Byen liggende, meget an-
selige Borgtomt, hvor det middelalderlige Vardehus, der 1439 skal
være tilintetgjort i et Bondeoprør, havde haft Plads tæt ved Aaen, hvis
Vand fyldte dets Grave. To mindre Voldsteder, de saakaldte Skanser,
en paa hver Side af Aaen, dækkede yderligere Vadestedet over denne,
men af disse Værker er nu kun det sydlige i Behold, formet som en
afrundet Jordhøj umiddelbart syd for Aaen, som tidligere har om-
givet det paa begge Sider. Efter Ødelæggelsen genrejstes Vardehus
aldrig mere, men Anlægget af Borgen og de to mindre Forsvarsvær*
ker ved Aaen viser Vadestedets Betydning i Middelalderen, og uden
Tvivl er Varde — i Lighed med Holstebro — blomstret op i Kraft af
Beliggenheden paa et Sted, hvor vigtige Driftsveje fra Nord løb sam-
men for at komme over Vandløbet. Dækket af Borgen er der her groet
et lille Bysamfund frem, for hvis Trivsel Aaens Sejlbarhed vistnok
ogsaa fra første Færd har spillet en Rolle, idet det har været muligt
for mindre Fartøjer fra Ho Bugt at bane sig Vej tæt op til Varde, der
allerede 1368 omtales som Udførselshavn. 1638 siges det dog, at smaa
Skuder under Højvande kun kunde sejle „fast indtil Byen", og senere
klagedes der over, at Aaløbet tilstoppedes mere og mere, men selv da
Besejlingsforholdene ad dette var gunstigere, har Varde dog kun væ-
ret i Stand til at drive mere omfattende Skibsfart over Losse- og Lade-
pladser som Janderup, Ho og Hjerting, der kunde besejles af større
Skibe.
Det 14. Aarhundrede igennem var Byen i de holstenske Grevers
Besiddelse, men kom 1404 atter under Kronen og fik 1442 sine Privi-
legier stadfæstede. I Følge Traditionen skal den i Middelalderen have
strakt sig længere mod Vest, saaledes at Torvet, som nu ligger i en
Yderkant, tidligere, betegnede Stadens Midte, og foruden St. Jacobs
Kirke, som nu er Byens eneste Sognekirke, havde den fordum ogsaa
en anden, indviet til St. Nicolaj, de søfarendes Skytspatron. 1537 havde
Christian III tilladt, at denne Bygning maatte nedrives, men først
1809 fuldbyrdedes dens Tilintetgørelse, og Gadenavnene St. Nicolaj
Kirkegade og St. Nicolaj Kirkestræde er nu de sidste Minder om denne
gamle Kirke. I Katholicismens Dage fandtes der desuden nord for
78 RIBE AMT
Byen et Kapel, hvoraf Ruiner var synlige endnu 1638, da Pladsen der-
ved af og til brugtes til Kirkegaard.
En Bondehob, som under Grevens Fejde 1534 samlede sig ved
Varde, „rappede sig" — som Johan Rantzau selv beretter — da han
nærmede sig med sin Hær. 1551 og 1590 hærgede voldsomme Brande
Byen, og ikke alene under „Kejserkrigen", da Wallensteins Tropper
lod bygge en Skanse paa Arnbjerg øst for Staden, men især under de
følgende Krige med Svenskerne brandskattedes den i frygtelig Grad.
Trods alle disse Ulykker havde Varde dog som et vigtigt Udførsels-
sted for Stude stadig holdt sig oppe, ja 1682 var den blandt de 7
Købstæder, som fik Lov til at beholde Borgmester og drive Handel
paa Udlandet Efterhaanden vakte dog Ladepladsernes Opkomst Uro,
thi 1688 fik baade Oksby, Ho og Hjerting Tilladelse til at drive Sej-
lads, og 1692 flyttedes Toldstedet fra Varde til sidstnævnte Flække.
Et Forslag 1735 om at gøre Hjerting til Købstad førte dog intet til,
og den Velstand, som i denne Periode tilflød Ladepladsen, gavnede
sikkert ogsaa Varde, som — trods Borgerskabets Klager — ikke alene
saa nogenlunde holdt sig ved Magt, men endog vandt en Smule frem-
ad i det 18. Aarhundrede, idet dens Indbyggertal, der 1672 beløb sig
til 569, 1769 var vokset til 690. Hæmmende virkede det dog, at di-
rekte Sejlads ad Aaen i stigende Grad besværliggjordes ved Sejlløbets
Tilstopning, men i Løbet af 19. Aarhundrede kæmpede Byen sig dog
langsomt og støt frem med Rygstød i et Opland, hvis Værdi voksede
stærkt med Hedernes stigende Opdyrkning. 1874 fik Varde Station
ved den vestjydske Hovedbane, og 1903 aabnedes Sidebanen til Nebel
for Trafik, men de rige Muligheder, den sidste Menneskealders stærke
Udvikling har aabnet, blev Byen dog ikke ene om at udnytte, da den
i det hurtigt opblomstrende Esbjerg fik en meget farlig Medbejler.
Varde, som fra Middelalderen bærer en gaaende Løve i sit Vaaben.
viser i sin Grundplan endnu tydeligt Præget af sin Tilblivelse i et Sam*
menløb af Veje ved et Vigtigt Vadested. Fra Vest forenedes gamle
Landeveje i Vestergade for — over Torvet ved St. Jakobs Kirke —
gennem Kræmmergade at føres ud i Storegade, som optagende Vejene
fra Nord-Øst følger det jævnt faldende Terræn ned mod Broen over
Aaen, hvor den lille Havnekaj er indrettet, og syd for hvilken Bane-
gaarden har faaet Plads.
Betydelige Bybrande 1777 og 1821 har bidraget til at udviske Var-
des gammeldags Præg, som bedst findes bevaret i mere afsides Gader,
Fiskergade, samt Spegerborggade, Nicolajkir kegade og Smedegade,
som grupperer sig om Stedet, hvor St. Nicolaj Kirke fordum laa. I
disse uregelmæssige Smaastræder møder man smaa, grundmurede
RIBE AMT 79
Huse af mørkrøde Mursten af samme beskedne. Empirepræg, som er
saa typisk for de vestjydske Byer, og som i en lille Bygning ved Tor-
vets sydvestlige Hjørne har en særdeles nydelig Repræsentant I Slægt
hermed, men langt rigere i Arkitektur er den paa Hjørnet af Kræm-
mergade og Storegade liggende, grundmurede Bygning, den saakaldte
Kampmannske Gaard — nu Telegrafstation — som 1781 er opført af
den fremragende Varde-Bygmester Michael Stobberup, hvem ogsaa
Kirkens Korsarme skyldes. Med sit kraftigt markerede Midtparti, som
krones af en Kvist, med sin monumentale, dobbelte Stentrappe og den
foran Facaden anbragte Rad af Stenpæle, forbundne med Jærnlænker,
er Huset, som rejser sig dominerende i den stærkt skraanende Store-
gade, præget af Baroktidens Smag, medens den i sine nydelige Enkelt-
heder afgjort hører Nyclassicismen til. — Raadhuset ved Torvets Vest-
side er opført 1872. Hugo Uatthiessen_
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Varde Købstad og Landjurisdiktion m. Øster og Vester
Herreder, Tingsted Varde, Politimesteren i samme Omraade, Borgmeste-
ren, Sognepræsten, den res. Kapellan, Kredslægen i Varde Lægekreds,
andre Læger, Driftsbestyrerne f . Banerne Varde — N. Nebel og Varde —
Grindsted, Fabriksinspektøren f. 7. Kreds, Branddirektørerne f. Varde
og f. 0. og V. Horne samt Skads Herreder.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En Pg., flere private Skr.,
et Forskole Kvindeseminarium, en Handelssk., Spare- og Laanekassen
f . Varde By og Omegn, Haandv.-Foreningens Spare- og Laanekasse, en
Haandværkerforening m. Tekn. Sk., en Good Xemplar Loge, et Børne-
asyl, Varde Hospital, Stiftelsen Aldersly, en Badeanstalt.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et And.-Mejeri, flere Bogtryk-
kerier, et Bryggeri, flere Farverier og Garverier, en Jern- og Staalfab.,
et Jernstøberi og Maskinfab., et Jerntraadsspinderi, et Kalkbrænderi, et
Møllebyggen, flere Savværker, et Svineslagteri, et Uldspinderi og Klæde-
f ab. samt Fabb. f. Børster, Cigarer, Cycler, Kartoffelmel, Mineralvand,
Møllesten, Pakfarve, Skotøj, Skovle, Vogne.
Byen har Statstlfst. og Tlfst. Paa Torvet en Stafue af Fr. VII. N. ø. f.
Byen en Skov (Enighedslund) m. Pavillon. S. og s.ø.f. Byen: Varde søn«
dre Plantage. Paa Markjorderne, hvorigennem Varde Aa løber, og som
m. N. er ret opfyldt af Hede, findes i øvrigt Enge ved Aaen, nogle min-
dre Plantager m. N. V., Hvilested Kro m. V., Nykro og Skoulyst Kro m.
&.,Dortheasminde Kro m. S. Mod N.V. Mejlsig*. — Forh.M.: 60 Høje
kendes, hvoraf „Hundehøj" i Nørremark fredl. m J D
80
RIBE AMT
VARDE:
Areal (1916): 3595 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder:
Befolkning:
1801: 1020
1855: 1855
1880: 3497
648
565
1135
1901: 4611
1916: 4799
1921: 5262
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1894
disses samlede Indkomst: Kr. 5.613273
heraf betaltes i Skat: - 132904
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1422
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat:
Kr. 14.556600
40781
STATISTIK
Toldindtægt (1920—21): Kr. 62108
Eksamensskoler (1916):
Antal : 1
Elever: 92
Kommunens Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 58601
- Ejendomsskatter: - 23862
- personlige Skatter: - 382038
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 64044
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 14931
- Fattigvæsen: - 37245
- Alderdomsunderstøttelse: - 40271
- Forrentning af Gæld: - 62347
- Afdrag af Gæld : - 50724
Folketingsvælgere (1920): 2719
Landstingsvælgere (1 920) : 1 944
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd: 926
Kvinder: 1085
2011
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke: 46
uden — — 5
Kommunens Formue (1918—19):
Faste Ejendomme: Kr. 1.348041
Andre Aktiver:
408812
I alt Kr. 1.756853
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 1.481678
Skatteprocenten (1920—21): 7,8
Ligningsprocenten (1920 — 21): 8,9
Svend Rode,
ESBJERG
Som Hedernes Opdyrkning satte Herning i Blomst, har Landbrugs-
eksportens storartede Udvikling i moderne Tid skabt Esbjerg, der af
Stuckenberg med Rette er kaldt „Æ ven tyret i et nedstemt Land, Modet,
der har guldbaldyret Klittens golde Sand". Tabet af Sønderjylland hav-
de 1864 voldsomt sprængt de gamle Udførselsveje mod Syd, nye maatte
søges, og efter nogen Vaklen fastsloges det da ved Lov 1868, at der —
hvor Graadybet bøjer sin Sejlrende bag om Fanø langs den øde Vestkyst
— skulde bygges en anselig Eksporthavn. Det Sted ved Esbjerg Kleve,
hvor Ingeniører s. A. ved en tredobbelt Plovfure i den fattige Klit jord
udskar Grænserne for Havnearealet, var stormpisket og nøgent, hø-
rende ind under Jerne Sogn, kun bebygget med to Gaarde og beboet af
ca. 30 Mennesker i alt, men Plads var der i Overflod for de Mænd, som
Havneanlægene lokkede til, allerede 1872 husede Kolonien 450 Indbyg-
gere, 1874 åabnedes baade Havnen og Jernbanen til Lunderskov, og
Aaret efter talte Esbjerg over 1000 Indbyggere. Byens Historie er Hav-
9 t&tgamlaJQtm TI Jtoltl ,9ania* 25 S*T. jaJtotu Xirke
X) SUmak SIkHc » Jtof ,-MmAt" 2t SerBtr-, Mdtem- eg
n S/tHMciltistir* 19 SMiretf 9/to/sJnto
4 Samman Xbttl A Jhatvm 20 Jf&wj 27 Siaftr
5 Sot- og Thrxbavk 13 ffbvt/tøn 21 fte/to/s 2» Spank
* *r Si&kAvs M SribaHaar 22 X«od-Jlng-ag 29 Jmtatac
7 Jm&~ cb fi 'Jtn danske Jrmfhus 30 Sooepoort iSMidJ
f/udtmOyecniJ* Jndehbank 23 épankatit 31 åoaéerrrflla
e Xétod&lrirte K tokgrajatorion 2* Varde Bank 32 JcrnbantMIkt
.11
82 RIBE AMT
nens. De første Anlæg udvidedes 1881, 1886—88 udbyggedes de med
Forhavn og Fiskerihavn, og i de følgende Aar udvidedes og uddybedes
Havnen saa at sige uafbrudt i et imponerende Omfang, Skibsfarten paa
England tog et mægtigt Opsving, Fiskeriet udviklede sig stærkt, For-
muer skabtes og en Mængde kommercielle og industrielle Virksomheder
startedes i denne driftige Nybyggerby, hvis Puls arbejdede feberagtigt,
og hvis uhørt hurtige Opblomstring førte den ind i en uhyggelig, saa-
kaldet „amerikansk Periode" i 1890-erne, som gennem Kriser og Krak
banede Vej for mere sunde, afklarede Forhold. Først 1894 lykkedes det
Esbjerg at blive udskilt som en selvstændig Kommune, og 1. Jan. 1899
opnaaede den store, stadig voksende By Rettighed som Købstad. —
Skudt i Vejret i Løbet af faa Aar paa sandede Marker bar Byen med
sine ubrolagte Gader længe Præg af det rastløse, tilfældige i dens Frem-
vækst, regelret og kedsommeligt lagdes Gaderne i Øst — Vest, Syd — Nord,
skærende hinanden i rette Vinkler, Bebyggelsen tog saa voldsomt Fart,
at der ikke blev Tid eller Tanke for et mere udviklet Plananlæg, det ny-
byggeragtige stak overalt i Øjnene, og banale Huse uden Skønhed eller
Særpræg groede op i Rækker langs Gaderne. I den sidste Snes Aar er
dog et mægtigt Arbejde sat ind paa at give Bybilledet mere Fasthed og
købstadagtigt Præg, store, fuldt moderne, asfalterede Gadeanlæg —
særlig Hovedgaden Kongegade forbi Torvet med Christian IX's Rytter-
statue — gennemskærer Byen, flere mere monumentale private og of-
fentlige Bygninger giver nu denne Relief, men først og sidst er den dog
bestemt af sin mægtige Havn, som — udbedret i de vanskelige Aar un-
der Verdenskrigen — veludrustet gaar de nye Tider i Møde.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m.m.
Dommeren i Esbjerg Købstad, Skads Herred samt Fanø Birk, Ting-
sted Esbjerg, Politimesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sogne-
præsten til Vor Frelsers K., den res. Kapellan, den præsteviede midi.
Medhjælper, Sognepræsten til Zions K., den res. Kapellan, Kredslægen i
Esbjerg Lægekreds, andre Læger, Stadsingeniøren, Branddirektøren,
Italiensk Konsularagent, Konsulater f. Tyskland og De forenede Stater,
Vicekonsulater f. Grækenland, England, Nederlandene, Norge, Sverrig
og Portugal, Havnebestyrelsen, Kbhvnske Sø-Assuranceforening, Kgl.
oktr. Søassurance-Komp.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Den danske Andelsbank,
Varde Bank, en Handels-Haandv.-Industri- og Fiskeriforening, en Bor-
gerforening, Arbejdernes Forsamlingsbygning, et Folkebibliotek, et Bør-
RIBE AMT
83
nehjem, en Brandstation, en Desinfektionsanstalt, en Odd-Fellow Loge,
et Vandv. (i Vognsbøl i Jerne Sg.), en Ml.
Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Flere Bogtrykkerier, Dansk
Gødningskomp., flere Farverier, Fiskeeksport, et Garveri, flere Jernstøbe-
rier, et kemisk Laboratorium, et Koksværk, Korn-, Foderstof- og Kul-
importforretniriger, et Maskinsnedkeri, flere Mejerier, en Oplagsplads f .
Det danske Petroleumsselskab, et Rebslageri, et Saltværk, flere Sav-
skærerier og Skibsbyggerier, et Uldspinderi samt Fabb. f. Cementvarer,
elektriske Apparater, Klæde- og Uldvarer, Korkvarer, Margarine, Ma-
skiner, Mineralvand, Skotøj, Soda og Sæbe, Stempler, Sukkervarer, To-
bak, Tovværk, Tran, Værktøj m.m.
I Byen findes flere Dampskibsselskaber, Dampbaad til Fanø, en
Redningsstation, Statstlf st. og Tlfst. Paa Torvet en Rytterstatue af Chr.
IX. N. V. f . Byen Strandskoven m. Traktørsted. Indløbet til Havnen er
gennem Graadyb mellem Skalling og Fanø. M. J. Darre.
Areal (1916): 564 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse :
med 1 Etage:
- 2 Etager:
• 3 eller flere Etager:
ESBJERG: STATISTIK
Folketingsvælge™ (1920): 9825
Landstingsvælgere (1920): 6506
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd: 2511
Kvinder: 2948
1333
533
459
290
I alt 1282
Antal Lejligheder: 4012
Befolkning;
1801 : 20
1855 : »
1880: 1529
1901: 13355
1916: 18925
1921: 21185
Erhvervefordeling (1911):
Haandværk og Fabrikdrift: 6532
Handel: 3544
Transport: 3718
Immaterielle Erhverv: 1070
Andre Erhverv: 3344
I alt 18208
IndkomsUkattegdere til Staten (1920—21):
Antal : 6536
disses samlede Indkomst: Kr. 21.928478
heraf betaltes i Skat: - 502382
Formueskattegdere til Staten (1920—21):
Antal: 1775
disses samlede Formue: Kr. 29.580300
heraf betaltes i Skat: - 92638
5459
Haandværk og Fabrikdrift (1914):
Antal Bedrifter:
med 0—5 Arbejdere: 363
- 6—20 — 52
- over 20 — 17
I alt 432
heraf:
med mekanisk Kraft: 123
Samlet Personel: 2542
heraf:
egentlige Arbejdere: 1875
De vigtigste Fag:
Bagerier m. v.:
Slagterier m. v.:
Tobaksfabrikker:
Skrædderforretninger :
Skomagerforretninger :
Murerforretninger :
Tømrerforretninger :
Snedkerforretninger:
Malerforretninger :
Teglværker:
Bedrifter [Personel
20
26
1
.28
48
22
19
20
21
3
Maskin- og Skibsbyggerier : 10
101
273
169
97
97
111
88
123
95
116
292
r
84
RIBE AMT
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke: 40
uden — — 8
Udsalgssteder (1914):
med stærke Drikke : 115
Handelsflaade (1918):
Antal
Reg. Tons
Dampskibe:
25
10999
Motorskibe:
242
2378
Sejlskibe:
5
32
I alt 272
13409
Skibsfart (1920):
Antal
Bestuvning
Reg. Tons
Indgaaede Dampskibe
•
•
fra danske Havne:
21
647
- fremmede -
422
68230
I alt 443
68877
heraf fra:
København :
12
383
.Andre danske Byer:
9
264
Norge:
12
3475
Sverige :
2
649
Storbritannien :
209
30060
Tyskland :
139
6143
Indgaaede Sejlskibe :
■
fra danske Havne:
17
301
- fremmede -
151
15357
I alt 168
15658
heraf fra :
København :
3
226
Andre danske Byer:
14
75
Norge:
11
507
Sverige :
1
8
Storbritannien :
10
360
Tyskland :
80
7930
Toldindtægt (1920—21):
Kr. 531508
Statsbanestationen (1919
—20):
Antal Rejsende:
240183
Indtægt af Billetsalg:
Kr. 832940
— - Godsbefordr
ing:
- 2134909
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. 1. : 2.453828
Ankomne — - 2.220686
Postanvisninger og Postopkrævninger:
Udbetalte: Kr. 7.574121
Indbetalte: - 8.209783
Telegrafkontoret (1919—20):
Ankomne Telegrammer: 65190
Banker (1919— 20):
Antal: 1
Aktiekapital: Kr. 750000
Reservefond :
Indlaan :
Balance :
Eksamensskoler (1916):
Antal:
Elever :
54193
1.275209
4.022706
3
807
Kommunens Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 372999
• Ejendomsskatter: - 194236
- personlige Skatter: - 2.178568
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen : Kr. 345891
• Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 142258
- Fattigvæsen: - 144592
- Alderdomsunderstøttelse: - 166091
- Forrentning af Gæld : - 263409
- Afdrag af Gæld : - 405898
Kommunens Formae (1918^-19):
Faste Ejendomme: Kr. 6.017624
Andre Aktiver: - 5.106359
1 alt Kr. 11.123983
Kommunens Gæld (1918 — 19):
Kr. 9.863208
Skatteprocenten (1920—21): 10,75
Ligningsprocenten (1920—21): 12,6
Svend Rode.
RIBE AMTS LANDDISTRIKTER
STATISTIK
Formueskatteydere til Staten;
Antal (1920-21) 15196
disses saml. Formue Kr. 223,400600
heraf betaltes i Skat - 418077
Areal:
km1 2987
ha 298681
Veje:
Landeveje (1920) km 423
Biveje (1918) - 2760
Befolkning:
1801 31532
1855 48564
1880 64298
1901 73473
1916 90669
1921 96799
Befolkningstæthed :
1801 pr. km* 10,6
1855 — 16,3
1916 - 30,4
1920 — 32,4
Indkomstskatteydere til Staten:
Antal (1920—21) 21728
disses saml. Indkomst Kr. 59,996560
heraf betaltes i Skat - 1,118292
Folketingsvælger (1920) 39356
Landstingsvælgere (1920) 27673
Kommunale Vælgere (1921) . . . 36972
heraf Mænd 18700
- Kvinder 18272
Erhvervsfordeling (191 1) :
Landbrug o. 1 50861
Haandværk og Fabrikdrift 13271
. Handel 4140
Tranport 3902
Andre Erhverv 13765
Faste Ejendomme:
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Bygningsassurance -
heraf:
Gaarde
Hektar
Tdr. Hartkorn c
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Bygningsassurance -
Huse: ,
Hektar
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum • Kr.
Jordværdi -
Bygningsassurance -
heraf Statshusmandsbrug
I alt
... 85939
1916
1904
18567
14406
211,731000
117,761000
116,762000
—
131,159000
—
3895
3894
145884
169722
9730,2
10417,3
99,377000
63,260000
70,265000
—
48,141000
—
7209
6308
97449
83434
2576,7
2126,3
61,969000
28,858000
35,065000
. —
38,715000
—
306
45
86
RIBE AMT
Arealeis Benyttelse:
Hyede
Rug
Byg
Havre
Blandsæd
Kornarealer i alt
1919
ha
420
18698
4197
28487
11157
1912
ha
659
18787
4100
32098
9542
1901
ha
70
19242
7352
27871
6217
62959
65186
60752
Kartofler
Foderroer
Sukkerroer
Andre Rodfrugter.
Rodfrugtarealer i alt
6919
16892
84
1037
4999
14702
76
1386
4509
6837
161
837
24932
21163
12344
Andre Høstarealer
Brakarealer o. 1
Grønfoder og Græsningsarealer
Haver. . >
Af oser
Skove
893
2676
100615
1724
3230
27770
1557
4789
99048
1799
5052
25949
4600
5439
119444')
1456
15089
Høstudbyttet:
Hvede . . .
Rug
Byg
Havre . . .
Blandsæd
1920
hkg hkg pr ha
17953 23,2
206206 ' 12,0
64391 14,8
340240 11,9
150128 14,3
hkg
14566
251868
64158
444237
162598
•1912
hkg pr ha
22,8
13,2
15,7
13,8
16,9
1901
hkg hkg pr ha
1267
237242
95786
314801
. 83006
Kapitelstakst:
Hvede Kr. pr. hkg
Rug - —
Byg - -
Havre - —
Kreaturholdet:
Heste
Hornkvæg
Svin
Faar
Høns
Mejeridrifl:
Mejerier
Mælkeleverandører
Køer
1920
42,84
40,33
34,08
29,37
1921
28067
152079
68798
37381
652301
1912
12,55
13,84
12,83
1914
27565
150003
112712
39615
538933
18,1
12,3
13,0
11,3
13,4
1901
10,37
10,64
11,06
1903
21895
102829
61020
68420
362980
1914
76
10703
66433
*) herunder Moser.
RIBE AMT 87
Indvejet Mælkemængde «. 1000 kg 166,847
Produceret Smør - 6,343
- Ost - 07
- Fløde - 263
- Sødmælk - 2,362
#
Salg af Landejendomme:
Gaarde: 1913—17 1905—09 1900-04
Antal '. 582 682 597
Tdr. Hartkorn 1414,7 1645,9 1502,8
Pris pr. Td. Htk:
for Jord og Bygninger Rr. 12212 6330 5494
- Besætning og Inventar . . - 4233 2648 1891
Huse:
Antal 987 1509 1015
Tdr. Hartkorn 495.5 726,2 501,3
Pris pr. Td. Htk:
for Jord og Bygninger Kr. 19522 9163 7712
- Besætning og Inventar . . - 6903 4500 3109
Haandværk og Fabrikdrift: 1914 1906
Virksomheder med 0—5 Arbejdere 2484 2446
— — 6—20 — 65 43
— — over 20 — 11 8
I alt. . . . 2560 2497
Samlet Personel 5599 4766
heraf:
Egentlige Arbejdere 2810 2287
De vigtigste industrielle Brancher (1914): Bedrifter«) Personel*)
Møller 139 276
Bagerier m, m 119 341
Slagterier m. m 153 " 489
Mejerier 75 296
Skrædderforretninger 413 729
Skomagerforretninger 202 370
Murerforretninger 285 866
Tømrerforretninger 196 496
Snedkerforretninger 192 491
Malerforretninger 141 338
Lervarefabrikker, Teglværker 23 455
Grovsmedeforretninger 221 424
Maskin-, og Skibsbyggerier og eværksteder 53 565
Udskænkningssteder :
med stærke Drikke 82
uden — — , 47
Udsalgssteder med stærke Drikke (1914): 180
') Tallene omfatter ogsaa Amtets Byer.
88 RIBE AMT
1MS-I9 1MS-09 1MS-9*
Amtsrepartitiontfondea: io» Ki. 1000 Kp. »ooo Br.
Indtægt 2186 1527 426
Fonden ejede 1987 1079 683
— skyldte..' 2343 1035 543
Amtsfattigkassen ;
Indtægt 10 13 11
Kassen ejede 13 13 13
— skyldte » » »
Amtsskoli 'fonden :
Indtægt 745 383 —
Fonden ejede 58 42 —
— skyldte — — —
Sognekom munern e :
Indtægt 5888 2004 1381
Kommunerne ejede 6743 " 3209 2787
— skyldte 5239 2174 1806
Svend Kode.
RIBE AMT 89
NOGLE ERHVERV
LANDBRUG
Ligesom de øvrige vestjydske Amter har dette Amt, som er .Landets
næststørste, Jorder af meget forskellig Bonitet, fra ret gode lermuldede
Jorder i Ribe og Andst Herreder til meget skarpt sandede Hedejorder i
Slaugs Herred; i det førstnævnte Herred gaar der saaledes i Gennemsnit
19,8 Tdr. Ld. paa 1 Td. Hartkorn, og i det sidste 142,2 Td. Ld. pr. Td.
Hartkorn; Gennemsnittet for Amtet bliver 42,5 Td. pr. Td. Hartkorn, kun
Ringkøbing Amt har en lavere Skyldsætning. Foruden en Del daarlige
Hedestrækninger har Amtet et ikke ringe Klitareal, bl. a. ikke mindst
paa Fanø, til Gengæld findes i dette Amt mange og gode Engstræknin-
ger, det har i det hele det forholdsmæssige bedste Engareal, der er en
stor Støtte for Landbruget, og i mange Egne udgør Høbjergningen en
meget væsentlig Del af den samlede Afgrøde, og særlig i tørre Somre
er det Landmændenes Haab og Støtte.
Ogsaa dette Amt har gennemgaaet store Forandringer i den sidste
Menneskealder, store Opdyrknings- og Kultiveringsarbejder er bleven
fuldført, og det samlede Ager- og Engareal er bleven forøget med over
100,000 Tdr. Ld.; der er ogsaa gjort et godt Arbejde for Anlæg af Plan-
tager paa Hederne og i Klitterne, og der er plantet mange Læbælter
og anlagt gode Haver ved de fleste Landejendomme — takket være
Landboforeningernes Interesse for disse to Forhold — , dette har givet
Egnen et venligere Udseende og afbødet de tørrende Vindes skadelige
Virkninger; af de vestjydske Amter har Ribe Amt det gunstigste Klima
for Vegetationen, med lidt færre Frostnætter end f. Eks. Viborg Amt
i Foraaret og den første Sommertid, det er maaske ogsaa noget af den
Grund, at Boghvededyrkningen i gamle Dage dér var saa stærkt ud-
bredt, i Kobbelbruget kom det som første Afgrøde i Omdriften og blev
senere anvendt til Brydning af de langstraaede Afgrøders Række, ogsaa
i det gamle Alsadsbrug, som har været brugt i Ribe Amt i en senere
Tid end det har været kendt i de øvrige vestjydske Amter, har denne
Plante været anvendt, og endnu den Dag i Dag har dette Amt langt det
største Boghvedeareal. Ellers er det ogsaa i dette Amt Rodfrugtarea-
lerne, der i de senere Aar har skabt mest Interesse.
Det er her som i det øvrige Vestjylland de gode Konjunkturer for
Husdyrbruget, som har været Løftestangen for Landbruget og da ikke
mindst Kvægavlen, ogsaa i gamle Dage var denne Avl Genstand for
^egen Opmærksomhed, om dette Forhold hedder det i gamle Skrif-
90 RIBE AMT
ter: „Ribe Amt er derfor, naar der er Tale om Kvægracer, et Forvir-
ringens Land, og ikke i nogen anden Egn af Jylland træffer man paa
noget lignende; men derfor tør jeg ikke paastaa, at det Kvægbrug her
drives ogsaa er Forvirring; thi Indtægt har man i hvert Fald forstaaet
at bringe ud deraf. M Det maa ogsaa tilstaas, at man i denne Egn ikke
har været bange for at prøve nye Kvægracer og bruge dem til Kryds-
ning med de hjemlige, og af og til har det set ud, som om Krydsnin-
gen i ikke ringe Grad skadede Kvægbruget; det har særlig været Racer
af Fedetypen, man har prøvet sig frem med, og Blandinger af alle
Farver har man truffet paa Markerne. I de senere Aartier, siden Mejeri-
bruget fik sine varme Talsmænd her i Landet, og man blev klar over
Vanskelighederne ved at kunne forene god Kødproduktion og god
Mælkeproduktion i samme Individ, er man mere slaaet ind paa at holde
Linierne rene, selv om det kniber for mange af dette Amts Beboere at
anerkende denne Teori i Praksis.
Kærligheden til Produktion af Kødkvæg hænger vel nok sammen
med, at de gamle Handelsveje gik gennem dette Amt, og Købstaden Ribe
spillede en stor Rolle i gamle Dage for Handelsomsætningen, tillige
Amtets nære Forbindelse med Marskegnene, og at Amtet gennem Ti-
derne har haft gode Græsgange, og Kærligheden holder sig endnu, det
fremgaar saaledes af Kreaturtællingen fra 1914, at 60pCt. af Bedæk-
ningstyrene i dette Amt hørte til Korthornsracen, og 28 pCt. til den røde
danske Mælkerace, og siden dette Aar har Korthornet bredt sig, takket
være Krigstidens gode Vilkaar for Fedekvæg.
Ogsaa Svinebestanden var i gamle Dage paavirket af Marskegnene,
idet disse Egnes store og grove Svin blev en hel Del benyttet bl. a. i
Ribeegnen; det var Svinefedningen man holdt sig til, medens man
overlod Tillæget af Smaagrisene til de østjydske Skovegne, hvorfra
man om Foraaret hentede Maanedsgrisene, der blev født Sommeren
over med Græs, Mælk og Valle etc. for saa at kærnefødes om Efter-
aaret og slagtes til Julen, en Del blev ogsaa fodret Vinteren over og
først slagtet næste Efteraar, saa blev Flæskesiderne større og kunde
lettere afsættes sydpaa. Da „ Holstedbros vinet" — se under Ringkøbing
Amt — kom frem, var Ribe Amts Landmænd straks til rede for at være
med i Arbejdet for dets Udbredelse. Hvad angaar Hesteavlen, da har
denne aldrig staaet ret højt i dette Amt, maaske kommer det af, at man
gennem Interessen for Fedekvæg og den dermed følgende megen Mar-
kedshandel noget er bleven sløvet overfor Lysten til at tage et Foræd-
lingsarbejde op til Forbedring af Racerne, dog er Hestematerialet i den
senere Tid bleven en Del forbedret.
I
Udsigt over Torshmd Plantage 1 Opvækst.
(Hedcselskubeli Sninling.)
Det er nævnt, at Krigsperioden har været gunstig for de af Landets
Egne, som har været indstillet paa Kvægfedning, og skal det vise sig,
hvad der af mange bliver spaaet, at denne Produktionsretning i hvert
Fald i en kortere eller længere Tid vil blive begunstiget af Markedet,
da vil Ribe Amt have de bedste Betingelser for at drage de største
økonomiske Fordele deraf.
Nlelt Siggaard.
SKOVBRUG
Ribe Amt har et Skovareal paa 26606 ha og en Skovprocent paa 8,7.
Der findes nogle smaa Løvskove, saaledes ved Stamhuset Nørholm og
ved Skovlyst i Nærheden af Brørup, men Skovene er ellers Naaletræ-
plantager. Fra Ringkøbing Fjord ligger i Retning mod Syd en .Række
store Klitplantager, nemlig: Nyminde, Blaabjerg, Kærgaard, Vrøgum,
Skjødstrup-Aal, Vejrs, Bordrup, Oxby og Fanø med en samlet Størrelse
af 91 19 ha. Nord for Holsted ligger en hel Samling af store Hedeplan-
tager, saaledes: Stiide (256 ha), Klelund (1765 ha), der ejes af Grev
skabet Bregentved, Hovborg (375 ha), Høilund-Søgaard (444 ha), Bal
dersbæk (668 ha) og Fromsejr {570 ha). Varde Kommune ejer to Plan-
tager paa tilsammen 825 ha, medens Hedeselskabet ejer Grindsted
Plantage. Det pragtfulde Grimstrup Egekrat er desværre under Om-
dannelse til Na ålet ræ plant age. En stor Mængde mindre Hedeplantager
ligger spredt over hele Amtet.
Juht. Htlmt.
RIBE AMT 93
FISKERI OG REDNINGSVÆSEN
Esbjerg Fiskerihavn, der ligesom Handelsnavnen gentagende Gange
er blevet udvidet, har lige fra den blev anlagt været det vigtigste Støtte-
punkt for Fiskeriet fra Jyllands Vestkyst. Efterhaanden som Fiskefar-
tøjerne gik over til at anvende Motorkraft i Stedet for Sejlkraft og sam-
tidig blev større og mere søgaaende, tiltog Esbjergs Betydning som
Centrum for et stort Kutterfiskeri, der drives ikke blot af Byens egne
Fartøjer, men tillige af adskillige Kuttere, hjemmehørende paa andre
Pladser. Det er særlig Kuller- og Rødspættefiskeriet — der nu begge
drives hovedsagelig med Snurrevaad — som har Betydning, og for
Eksporten til England og navnlig til Tyskland er Esbjerg vor vigtigste
Fiskehandelsplads. Efter den i Fiskeri-Beretpingen anførte Statistik
udgjorde det samlede Aarsudbytte af Fiskeriet i 1919 noget over 21 Mil-
lioner kg (21,072,357) til en Værdi af ca. 9 Millioner Kroner (9,066,566
Kr.). Værdien af den i Esbjerg hjemmehørende Fiskerflaade udgjorde
samme Aar — medregnet Redskaber og Liner — henved 9 Millioner
Kroner (8,859,000 Kr.). Forøvrigt har Fiskeristatistikken for Esbjergs
som for andre større Fiskepladsers Vedkommende under Verdenskrigen
og i Aarene efter denne været underkastet betydelige Svingninger, og
navnlig har Eksportforholdene til Tyskland efter Krigen været stærkt
lammede af den lave Markkurs og de høje Fragtpriser. For Tiden er
Udsigterne for det søgaaende Fiskeri i det hele i høj Grad usikre og alt
andet end lyse.
Af Redningsstationer findes der i Ribe Amt 10, hvoraf 1 paa Manø,
2 paa Fanø og de øvrige paa Kyststrækningen fra Esbjerg og Skallingen
til Nymindegab. Foruden det store Fyr ved Blaavandshuk findes et
mindre paa Skallingens Sydspids.
r o j r jq gBVtng Petersen.
94 RIBE AMT
SOGNEBESKRIVELSER*)
AF OBERSTLØJTNANT M. J. DARRE
MED BIDRAG AF MAG. CHR. AXEL JENSEN, MUSÆUMSfNSPEKTØR
HANS KJÆR OG ARKIVSEKRETÆR S. NYGÅRD
V. HORNE HERRED
Lønne S g.- (507 Indb.). Henne-Lønne Komm. Anneks til Henne. Lønne
K., ombygget 1904. Byer: Nymindegab (92 Indb., Kbin., Kro, Redningsst,
Dæmning lil Holmsland Klit, Slatstlfst), Vesterlund* (Sk., Kro), Kragelund,
Lønne, Lønnestak* (Sk., Kbm., Slatstlfst.), Lønnehede. Mod N. G jøde! Bjerge
(21 m). Megen Plantage (Ny minde). En Del Eng og Mose, især m. N.Ø. Sognet
begrænses m. V. af Ny mindesir ømmen og dens Forlængelse m. S., mod N. af
Gjødelen Kanal, der nu er fortsat gennem Holmslands Klit — Forh. M.: Ingen
Mindesmærker; var i Oldtiden ubeboet
Henne S g. (1021 Indb.). Henne-Lønne Komm. Byer: Kirkeby (Henne
K., smukt Kirkeinteriør m. gammelt Inventar, 3 Altertavler fra senkatolsk Tid,
Pg., Sk.), Henne (Redningsst, Slatstlfst), Hovstrup (Kbm., Savml., Slatstlfst),
Klinting (Sk.), Hennebjerg, Stavrsø (Fors. -hus, Kbm., And. -Mejeri, ML), Fidde*,
Henne Stationsby (99 Indb., Kbm., Gæstg., ML, Jbst, Posteksp., Tlfst), Dyreby
(Sk.), F/750 Gde. Blaa bj e rg Plantage m. N. m. Blaabjerg (25 m) og enkelte andre.
Mod V. Grønmark Bjerg (24 m), Brombjerg (26 m). Megen Hede, især m. V.,
Flyvesand m. V. Mod S. Fil Sø. En Del Eng og Mose m. 0. og S. Sognet be-
grænses m. V. af Vesterhavet — Gaarde: Hennegaard (Hg., tilhørte allerede
1145 Ribe Bispestol og kom ved Reformationen til Kronen, som 1544 solgte
den; Godset solgtes i 1790erne; Gaarden blev stærkt udparcelleret 1803 og i
dette Aarh.). Henne-Møllegaard. — Forh. At.: Op mod 130 Høje, ingen i vestre
Del; 13, deraf „Tinghøje" ved Dyreby og Fidde fredlyste. — Anneks Lønne.
N. Nebel S g. (1019 Indb.). N. Nebel-Lydum Komm. Byer: N. Nebel
(477 Indb., K., karakteristisk Kirkeinventar, Pg., Sk., Miss.-hus, 2 Læger, Dyr-
læge, Ap., Spk., Varde Bank, Kbm., Afholdshot, Kro, Elektv., And.-Mejeri,
Dampuldspinderi, Trikotagefab., Ølbryggeri, Farveri, Teglbrænderi, Ml., Jbst,
Postk., Tlgst, Slatstlfst, Tlfst), Nebel, Bolkjær*, Sædding*, Hundhale*,
Kolle*. Megen Eng og Mose. — Gaarde: Sædding Storgaard ejedes i længere
Tid af den 1455 adlede Slægt Barfod. — Forh. Af.; Meget faa. — Anneks:
Lydum.
Lydum S g. (444 Indb.). N. Nebel-Lydum Komm. Anneks til N. Nebel.
Byer: Lydum (K., Sk., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Vmt, Brsml., Tlfst), Rærup*.
Mod 0. nogle Plantager. En Del Eng og Mose. Sognet er efter Areal (1336 ha)
det mindste i Herredet — Gaard: Lydumgaard (Hg., der kendes fra Beg. af
det 15. Aarh.; Godset solgtes 1773; Gaarden blev udparcelleret stærkt 1799 og
oftere). — Forh. Af.; En Langhøj, ca. 55 m 1., samt 2 Høje i Lydum PI. fredl.
(af ca. 50).
K vong S g. (605 Indb.). Kvong Komm. Byer: Kvong (K., Pg., Sk., Fors.-
hus, Kbm., Fis. -Mejeri, Brsml., Tlfst), Hallum (Sk., Kbm., Ml.), Åasted* (Sk.,
*) Fortegnelse over benyttede Forkortelser findes bagest i nærværende Bind. —
Indb.-Antallet er efter Folketællingen 1921.
RIBE AMT 95
Kro, Ml:), Kvorup*, Lyne Husted* (Tglv.). Mod N.Ø. Starbæk Vml. En Del
Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Kammergaard, Kovang. — Forh. M.: Af. ca.
110 Høje er 4, deraf 2 „Fald høje" fredl. ved Hallum, 2 Langhøje og 4 Rund-
høje, deraf „Tophøj" og „Rishøj" ved Kvong, 3 ved Kvorup. — Anneks: Lyne.
Lunde S g. (1059 Indb.). Lunde Komm. Byer: Lunde (K., Sk., Fors.-hus,
Kbm., And.-Mejeri, Kro, Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Skjedsbøl*, Dybvad
Gde*, Frøstrup* (Sk., Ml.), 0. Debet*, Husted*, Lundtang (Pg.), Lundager*,
Kastkjær *, Søndertarp, Nørretarp, Høtted *. Megen Hede, Eng og Mose. Mod
S.Ø. Frøstrup Plantage m. fl. Nogle Smaaplantager. — Gaarde: Frøstrup (Hg.,
ejedes sidst i 15. Aarh. og derefter af Fam. Stygge; næsten alt Godset solgtes
1767 ff.: Gaarden blev stærkt udparcelleret 1798), Langvig. — Anneks: Ovtrup.
OvtrupSg. (1191 Indb.). Ovtrup Komm. Anneks til Lunde. Byer: Ovtrup
(233 Indb., K., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Kro, Ml., Jbst.,
Posteksp., Tlfst.), Rottarp*, Vittarp (Sk.), Bækhuse *, V. Debet*, Alterslev*,
Løftgde*, Torbøl*, Dejrup*, Skyhede*. Megen Hede, Eng og Mose. En Del
Smaaplantager. — Gaarde: Søvig (Hg., oprettet 1639 af Chrstfr. Hvas; Godset
solgtes næsten alt 1783; Gaarden blev stærkt udparcelleret 1798), Nybro. —
Forh. M.: Ca. 140 Oldtidsminder; 2 Høje fredl. ved Rottarp.
Aal S g. (1683 Indb.). AalKomm. Aal K.f anselig, i romansk Stil, af Granit-
kvadre forneden, Tuf foroven, interessante romanske Kalkmalerier. Pg. Miss.-
hus. Fors.-hus. Bolig f. Valgmenighedspræsten. Hesselmed Hospital. Byer: Ox-
bøl (408 Indb., Sk., Rsk., Læge, Dyrlæge, Den danske Andelsbank, Kbm.,
Haandv., And.-Mejeri, Kroer, Farveri, Elektv., Vandv., Jbst, Posteksp., Stats-
tlfst, Tlfst.), Markskjel*, Sønderbøt*, Broeng*, Skjødstrup, Grærup (Kbm.,
Fls.-Mejeri, ML, Statstlfst), Børsmose (Kapel, Sk., Statstlfst.), Kjærgaard
(Statstlf st.) , Søhuse, Trotdhotm* (ML), V. Vrøgum*, 0. Vrøgum (Sk., Jbst,
Posteksp., Tlfst), Borre*. Mod Vest Sølager Sø, Hotmsø, Langsø og Musso.
Mere m. S. 0. Gaasesø, Faaresø, Præstesø og Bavnsø. Kjærgaard Plantage m.
N. V. m. Graamul Bjerg (30 m), Gammelager Bjerg (16 m), Gejlbjerg (22 m)
og Ragebjerg (24 m), en Del af Vejrs Plantage m. S. V., Vrøgum og Oxbøt Plan-
tager m. 0. Megen Hede, især m. V., Klit og Flyvesand m. V. Megen Eng og
Mose, især m. N. ved Filsø og m. S. 0. ved Ho Bugt. Sognet begrænses m. V. af
Vesterhavet. Det er baade efter Indb. Antal og efter Areal (9411 ha) det
største i Herredet — Gaarde: Hesselmed (Hg., der kendes fra o. 1500; Godset
solgtes c. 1810; samtidig blev Gaarden udparcelleret), Vigtoft, Fredtoft. —
Forh. Af.: ca. 80 Høje, hvoraf 6 fredl., bl. a. „Rosenhøj" og „Snorrehøj" paa
Præstegaardens Tilliggende. Paa Borre Hede, ved „Tinghøje" er vel Herredstinget
engang i uvis Fortid bleven holdt
Ok s by1) S g. (697 Indb.). Ho-Oksby Komm. Anneks til Ho. Byer: Oksby,
der deler sig i S. Oksby*, 0. Oksby, N. Oksby* og Midtby (Oksby K., ombygget
1891 i Stedet for en ældre K. med Straatag, Sk., And.-Mejeri, ML, Statstlfst),
Blaavand* (Sk., Kbm., Kro, Redningsstat, Radiotlgst, Statstlfst), Vandflod*,
Vejrs, hvoraf Dele kaldes N. Grandelag, 0. Nordby og S. Grandetag (Kalds-
kapellan, Sk., Redningsstat, Statstlfst.), Mosevraa* (Filial K., Sk.), Bordrup*
(Kro). Mod S. V. Blaavandshuk m. Fyr, Redningsstat. og Tlgst Mod N.Ø.
Kirkebjerge (18 m). Megen Hede, Klit og Flyvesand. En Del Eng og Mose.
Mod N. V. Vejrs Plantage, m. 0. Mosevraa Plantage, en Del af Bordrup og
J) eller Oxby.
96 RIBE AMT
Oksby Plantager. Mod V. Tingbjerg (13 m) samt Ringbjerge og Hornsbjerge
m. Højder indtil 22 m. Sognet begrænses m. V. og S. af Vesterhavet —
Forh. M.: Se Ho Sg.
Ho S g. (291 Indb.). Ho-Oksby Komm. Byer: Ho (K., Pg., Sk., Kro, ML,
Statstlfst.), Bredmose*. Hogaard And.-Mejeri. Mod V. Boldbjerge m. højeste
Punkt 23 m. Mod S. Halvøen Skal Ung m. Benknolde (Hm), Højeknolde (12 m)
og Svenskeknolde (13 m) m. V. Ved Svenskeknolde: Redningsstat. Helt m. S.
et Fyr. Mod N. i Sognet Oksby Plantage. En Del Eng og Mose. En Del Hede
og Flyvesand n. f. Skalling. Skalling bestaar af Klit og Flyvesand. Til Sognet
hører Øen Langlidbjerge i Hjerting Bugt. Sognet begrænses m. S. V. af Vester-
havet, m. S. af Graadyb og m. 0. af Hjerting Bugt og Ho Bugt. Det er efter
Indb. Antal det mindste i Herredet. — Forh. M.: Sognet har som Oksby Sogn
ingen Oldtidsminder og der kendes ingen Fund. Hvis ikke alt er dækket af
Flyvesandet, var dette Terræn i Oldtiden ubeboet. — Anneks: Oksby.
Billum S g. (740 Indb.). Jandérup-Billum Komm.' Anneks til Janderup.
Byer: Billum (Stationsbyen 105 Indb., K. af Tufsten, i romansk Stil, Sk.,
Fors.hus, Kro, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Ml., Jbst, Posteksp., Statstlfst.,
Tlfst.), Hannevang, Tarp, Kjelst (ML). Mod S. And.-Mejeri (Burgd.) og Terp-
hage Færge. Sognet begrænses m. S. af Ho Bugt og Varde Aa. Megen Eng og
Mose, især m. S. — Gaard: Billumkær. Hannevang var i 18. Aarh. en Aylsg.
under Søvig. — Forh. M.: I Oldtiden svagt bebygget.
Janderup1) S g. (1092 Indb.). Janderup-Billum Komm. Byer: Janderup
(K., Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Kro, ML, Ladeplads, Færgested, Jbst.,
Posteksp., Tlfst), Hyller slev (Sk., Jbst., Posteksp.), N. Hebo*, Kjærup (Sk.,
Miss.-hus, ML), Jegum*. Mod 0. Grydvad Vmi Sognet begrænses m. S. af
Varde Aa. En Del Hede m. N. Megen Eng og Mose, især m. S. Mod 0. nogle
Plantager. — Gaard: St. Hebo (Avlsg., forhen med en Del Gods; bl. Ejerne
har været Digterinden Lisbet Pedersdatter Hebo, f 1703). I Sognet har ligget
den lille Hg. Jegumgaard. — Voldstedet Elkjærhøj i Hyllerslev Enge nu
fredlyst. — Forh. M.: 120 Høje; 3 fredlyste. — Anneks: Billum.
Varde Landsogn (588 Indb.). Varde Landsogns Komm. I gejstlig
Henseende under Varde. Sognet bestaar af en vestlig og en østlig Del. Den
vestlige Del: By: Orten* (Sk., Tlfst.). Mod N. Orten Plantage m. Kjærhøj
(47 m). Megen Hede. En Del Eng og Mose. Den østlige Del: Byer: Sækbæk*
(en Del i Thorstrup og Horne Sogne, Sk., Kro), Mejls (Sk., Tlfst.), Blaksmark*
(Fors.hus, Kro, Tglv.), F risvad (VmL), Gellerup (Sk.). Flere anselige Plan-
tager. En Del Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Lunderup (Hg., der fra 1718
har haft Ejer fælles med Nørholm, 0. Horne Hrd.; Godset solgtes i forr.
Aarhs. sidste Halvdel), Rosengaard, Gellerupholm. — Forh. M.: Af ca. 130
Høje fra Oldtiden er fredlyst 4 ved Orten, 3 ved Lunderup, samt ved Mejls
en lille Jættestue, helt afdækket.
0. HORNE HERRED
Tor s trup2) S g. (917 Indb.). Torstrup-Horne Komm. Torstrup K. Pg.
Byer: Sig (233 Indb., Sk., And.-Mejeri, Kro, Jbst., Posteksp., TlgsV, Tlfst.),
Tåstrup (Sk.), Tange, Vagtborg*, Sækbæk* (se Varde Landsogn, V. Horne
Herred), Ovenbøl*, Firhøje*, Olling*, Yderik (Sk., Tlfst). Mod N. Linding
l) eller Jandrup. ") eller Thorstrup.
RIBE AMT 97
Vml Mod 0. Vjnl. (Nørholm). En Del Eng og Mose. Mod 0. en Skov og en
større Plantage. — Gaarde: Nørholm (Hg., opført i sidste Halvdel af 14. Aarh.,
tilhørte bl. a. Fam. Lange, Strangesen, Vind og Lassen; 1790 oprettedes Stam-
huset N. for Fam. Rosenørn-Teilman; Godset solgtes i forr. Aarhs. sidste
Halvdel), Lindinggaard. Paa Knubholm i Varde Aa ligger Voldstedet Kals-
gaard. — Forh. Af.: Ca. 100 Høje; 12, deraf 11 under Nørholm, er fredslyst
— Anneks: Horne.
Horne S g. (1382 Indb.). Torstrup-Horne Komm. Anneks til Torstrup.
Byer: Horne (K., Sk., Kbm., Kro, ML, Tlfst.), Hornelund (And.-Mejeri), Rot-
bøl*. St undsig* (Sk.), Sækbæk (se Varde Landsogn), Stavs kjær*, Fruerlund*,
Hindsig (Fattiggd.), Transbøl*, Gunderup*, Malle* (Sk.), Bjalderup* (Kbm.,
Ml.), Bovnum* (Sk.), Lervad*, Asp, Dejgaard*, Bjergmose (Fors.-hus, Ml.),
Moesgaard* (Miss.-hus), And.-Mejeri (Aspgaard). En Del Eng og Mose. Mod
V. Malle Plantage og Smaaplantager. — Forh. M.: Ca. 190 Høje, deraf mange
i 2 lange Rækker, der skilles ved Mosedrag og betegner gi. Færdselsveje. 10
fredede. To prægtige Guldsmykker med Filigran, fra Oldtidens Slutn., er
fundne ved Hornelund.
Ølgod S g. (3656 Indb.). Ølgod Komm. Byer: Ølgod (1311 Indb., K„ an-
selig, smuk Altertavle fra 1596. Pg., Kapellanbolig, Sk., Læge. Dyrlæge, Sagf.,
Ap., Spk., Varde Bank, Kbm., Haandv., Hott, Kro, Elektv., Vandv., Bogtrykkeri,
Bryggeri, Farveri, Savskæreri, Uldspinderi, KartofTelmelsfab., Tglvr., Ml., Jbst.,
Postk., Tlgst, Tlfst.), Havlund*, Vallund* (Sk.), Forsumho* (Sk.), Vogns-
lund*, Grønfeld* (Sk.), Harkes (Tglv.), Østbæk (Miss.-hus, Fattiggd., Alder-
domsasyl), Egknud, List*, Agersnap*, Hejbøl (Sk.), Krusbjerg Hse. (Sk.,
Kbm., Ml., Tlfst.), Lindbjerg* (Fls.-Mejeri, ML), Grønlund*, Thorlund* (Sk.),
Gammelgaard*, Hjeding* (And.-Mejeri), Vestkjær* (Sk.), Mejlvang*. Mod
N. V. Skjærbæk Vml Mod 0. Filial-K. paa Bejsnap Mark. Megen Hede, Eng og
Mose. Flere større og mindre Plantager. Sognet er efter Indb.- An tal rir' ^tørste
i Herredet. — Gaarde: Lindbjerggaard (Hg., nævnt 1527, tilhørte *... a. Fam.
Kaas og Juel; Godsets Salg begyndte vist før 1780; Gaarden blev udparcelleret
stærkt 1794 og 1797 samt 1876), Hungerbjerg, Hedeager, Katrinelund, Bejsnap,
St. og L. Hejbøl. — Forh. Af.; Ca. 140 Høje, delvis i Rækker, der fortsættes i
Horne S. og betegner Færdselsveje. 12 fredede, deraf 4 „Thinghøje" med om-
liggende Terræn, csy 2 ha paa Vestkjær Hede. — Anneks: Strelluf.
Ti s trup S g. (1842 Indb.). Hodde Tistrup Komm. Anneks til Hodde.
Byer: Tistrup (618 Indb., K., Sk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Varde Bank,
Spk., Højskolehot., Kro, Alderdomshjem, And.-Mejeri, Elektv., Benmølle,
Cementvarefab., Maskinfab., ML, Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Snorup*,
Agerkrog*, Hetofte*, G j ød svang* (Sk.), Gaarde* (Kbm., And.-Mejeri, Kro,
Jbhpl., Tlfst.), Hesselho (Tglv.), Have* (Sk., Ml.), Galtho*, Bredho* (Sk.),
Tønning*, Krarup. En Del Eng og Mose. Nogen Skov og Plantage m. S. —
Gaarde: Agerkrog (Hg., tilhørte fra o. 1550 bl. a. Fam. Krag, Skade og Vind; 1778
fik den komplet Gods; faa Aar efter var den lille Gaard besat med 3 Bønder),
Agentoft, Ure, Gejlgaard, Løvborg, Feld. — Forh. M.: 2 Høje fredlyste (ved
Agerkrog), af ialt op mod 100 kendte.
H o d d e S g. (512 Indb.). Hodde-Tistrup Komm. Byer: Hodde (K„ Pg., Sk.,
And.-Mejeri, Kro, BrsmL, Tlfst), Hessel (Sk.), Hoddeskov* (Sk.), Hulvig*. En
Del Hede, Eng og Mose. Nogen Skov m. N. 0. En Del Smaaplantager. Sognet
IV. i 7
GAARDE I
Hesselmed (Vester Horne Herred). Sneumgaard (Skads Herred).
Endrupholm (Skads Herred). Nerholm (Øster Horne Herred).
Lustrupholro. Ribe Scl. Kathrine Sogn. Gjellerupholm. Varde Landsogn.
RIBE AMT
Østerby ga ard (Ans I Herred).
Vamdrupgaard (Anal Herred).
Estrup (Malt Herred).
Bramminge (Gørding Herred).
Sønderskov (Malt Herred). Ribe Kærgaard (Gørding Herred).
(Billederne" skylden hovedsagelig Stenden Forlag.)
100 RIBEAMT
er baade efter Indbyggerantal og efter Areal (2535 ha) det mindste i Herredet.
— For/i. M.: Af op mod 80 Høje er 9, deraf 5 ved Hulvig, fredlyste. — An-
neks: Tistrup.
AnsagerS g. (3085 Indb.). Ansager Komm. Byer: Ansager (568 Indb., K.,
Pg„ Sk., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge.Kbm., Kro. And.-Mejeri, Vml., Jbst., Posteksp.,
Tlfst.), Kvie (Sk., Spk.), Kviehede* (Sk.), Aalling, Lund*, Skovlund (Filial -K..
Kalriskapellan, Sk., Kbm., And.-Mejeri. Tlfst.), Lærkeholt*, Lavborg, Stenderup
(Filial-KM Sk., Kbm., And.-Mejeri, Tlfst.), Krogager (Afholdshot., Kbm., Jbst,
Posteksp., Tlgst). Mod N. V. Mølby Jbst. og Posteksp., Tyndkjær Jbhpl., Aalling
Sø, Ringbjerg (29 m), Faarholt Bjerge (31 m) og Kvie Sø. En Del Eng og Mose.
Megen Hede. Mod S. V. Ansager Plantage. Flere Smaaplantager. Sognet er efter
Areal (9909 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Gejlgaard, Tiphede, Rot vig,
Mølby, Udegaard, Holtgaard, Rødsand, Mølgaard.
SKADS HERRED
Øse S g. (1461 Indb.), Øse-Næsbjerg Komm. Byer: Øse (K., Pg.t Sk.,
Miss.-hus. Fors.-hus, Kro, Jbhpl.), L. Øse (Ml.), Hostrup (Sk.), Haltrup (Tglv.),
Bolhede*, Heager, Helle*, V esterbæk* (Sk.), Skamstrup*, Oved*, Norden-
skov* (Kbm., And.-Mejeri, Jbst., Posteksp., TTfst.). Mod 0. Gravlunde Jbst. og
Posteksp. En Del Eng, Hede og Mose. En Del Skov og Planlage. — Gaard:
Gravlund. V esterbæk har været en Hg., der nævnes c. 1400 og synes nedlagt i
Beg. af 17. Aarh. Haltrup har ligeledes været en Hg., oprettet kort eft 1580,
og vistnok nedlagt i Beg. af 18. Aarh. I Varde Aa har ligget en Borg Kals-
gaard, vist nedbrudt af Dronning Margrete. — Forh Af.; Af ca. 175 arkæologiske
Punkter i Sognet, næsten alt Rundhøje, er 10 fredlyste i Solbakke Plantage,
3 ved Helle. — Anneks: Næsbjerg.
NæsbjergSg. (627 Indb.). Øse-Næsbjerg Komm. Anneks til Øse. Byer:
Næsbjerg (K., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Kro, Ml., Jbst. og Posteksp., Tlfst),
Skonager, Agervig *, Biltoft, Vestervang *. Mod S. 0. Møgelb jerg (41 m). En Del
Skov og Plantage. En Del Hede, Eng og Mose. — Forh. M.: Af ca. 180 Høje
er 5 i Gruppe i Biltoft Plantage fredlyste. Ved Næsbjerg er ur.dersøgt en større
Gravplads fra Folkevandringstiden. Ved Skonager er et Fund fra efterromersk
Tid, 7 store, 6 mindre Brakteater. Fr. af en stor, orn. Bøjlenaal.
Alslev S g. (591 Indb.). Alslev-Hostrup Komm. Byer: Alslev (K., dens
vestre Del af Tuf, Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Tlfst), Toftnæs, Vibeke,
Torrup (Sk., Fattiggd.) . Mod S. 0. Alslev Vml. En Del Hede, Eng og Mose.
Mod N.Ø. en Del af Varde søndre Plantage. — Gaarde: Visselbjerg (Hg., til-
hørte Ribe Bispestol, tilfaldt ved Reformationen Kronen; siden 1567 i skiftende
privat Eje; næsten alt Godset var solgt 1770; Gaarden blev stærkt udparcel-
leret 1771), Damsmark. — Forh. M.: Ca. 80 Høje kendes; 4 fredlyste. Ved Alslev
nævnes en Helligkilde, ved Alslev Mølle St. Pholmers (Folmers), til endnu, for-
dum med Helgenbillede og Kors. — Anneks: Hostrup.
HostrupS g. (439 Indb.). Alslev-Hostrup Komm. Anneks til Alslev. Byer:
Hostrup (K., delvis af Tuf, Sk., Fors.-hus), Kokspang (Sk., Kbm., Ml., Tlfst).
Kravense, Myrtue*, Marebæk, Sønderhede*, Sælborg (Sk.). Mod N. V. Terp-
hage Færge. Mod 0. Sadbjerg Kro. Mod S. Bolbjerg (23 m) og Orrehøj (32 m).
Nogen Eng og Mose m. N. Megen Hede. Flere anselige Plantager. Sognet be-
RIBE AMT 101
grænses m. V. af Ho Bugt Det er efter Indb.- Antal det mindste i Herredet. —
Forh. A/.; Ca. 100 Høje, fredlyst er 28, deraf 21 mindre Høje i Gruppe ved Kok-
spang.
V. Nebel S g. (543 Indb.). Bryndum- V. Nebel Komm. Anneks til Bryn-
dum. Byer: V Nebel (K., Sk., And.-Mejeri), Uf sirup, ØUufvad (Sk., Kro, Vml.),
Skjærbæk*, Sø ha le*, Hygum. En Del Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Øllufgaard
(Hg., oprettet kort eft. 1583; det ikke betydelige Gods var solgt 1789; Gaarden
udparcelleredes 1791 og 1795 og solgtes 1910 til videre Udstykning), Foldgaard.
— Forh. M.: Sognet hører til de i Oldtiden svagere beboede; kun 50 Høje ken-
des; 3 fredlyste, deraf den anselige „Amhøj" og 2 under Schæfergaard.
Bryn dum1) S g. (1216 Indb.). Bryndum- V. Nebel Komm. Byer: Bryn-
dum (K., anselig, sentromansk, ejendommeligt Kor, Kalkmalerier fra ca. 1350,
Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Tlfst.), Forum (Sk., Tlfst.), Forumlund*,
Astrup*, Balle (Ml.), Bryndumdam*, Tarp (Kro), Gjesing* (Sk., Fors.-hus,
Spk.), Kjærsing*. Mod S. V. Spangsbjerg Ml. med KartofTelmelsfabr. En Del
Hede, Eng og Mose. Mod S. V. en større Plantage. — Forh. M.: Sognet har
været meget rigt paa Mindesmærker fra Sten- og Broncealderen; ca. 315 ken-
des. Kun 5 er fredlyste, deraf den anselige nDødshøjM og „Fasterhøj4*, samt en
større Høj paa Kirkegaarden. Paa Døbefonten staar i Runer Navnet Isli (ca.
1175—1200). — Anneks: V. Nebel.
Guldager S g. (1428 Indb.). Guldager Komm. Byer: Guldager (K., Pg.,
Sk., Fors.-hus, Vml., Ml., Tlfst), Guldager Stationsby (Kbm., Gæstg., Jbst., Post-
eksp., Tlgst, Stalstlfst.), Kaunsbjerg, Sæden (Sk., Ml.), Fourfeld (Fattiggd. m.
Alderdomshjem), Hjerting (428 Indb., Sk., Kbm., Haandv., Spk., Badeholel, Kro,
2 Stiftelser f. Sømænd eller deres Enker, Fiskeeksport, Strandkontrolsted,
Brsml., Statstlfst, Tlfst.), lob øl. Kystsanatorium f. Drenge. Mod S. 2 Fyr. En
Del Hede. Eng og Mose. En større Planlage m. N. Sognet begrænses m. S. V. af
Hjerting Bugt — Gaarde: Sønderris (har været en Hg., hvis Frihed blev op-
sagt 1688; Gaarden er i dette Aarh. blevet udparcelleret), Sønder ris-Nygaard,
Bovbjerg. — Forh. Af.; Rigt beboet i Oldtiden; ca. 250 Høje, 25 fredlyste, deraf
12 i Gruppe ved Tobøl.
Nordby S g. paa Fanø (2314 Indb.). Nordby Komm. By: Nordby, der
fra N. til S. bestaar af følgende Dele: Odden, Nørby, Byen og Rindby (Odden
og Nørby tilsammen 1916 Indb., K., ombygget 1786, før dette Aar ved den gamle
søndre Kirkegaard, Pg., Skr., Navigationssk., Tekn. Sk., Miss.-hus, Fors.-hus,
Tvangsarbejdsanstalt, Haandv.- og Industriforening, Læge, Ap., Kbm., Sagf.,
Spare- og Laanekasse, Landmandsbanken, Handelsbanken, Skibsrederi, Kgl.
oktr. Søassurance Komp., Bogtrykkeri, kemisk Fab., Mineralvandsfab., And.-
Mejeri, Skibsværft Hott, Gasv., Vandv., Mir., Redningsstat, Havn, Færgested,
Toldsted, Posthus, Brsml. i „Byen", Tlgst, Statstlfst, Tlfst): Mod V. Fanø
Nordsøbad m. Kurhotel og Badehotellerne: Strandhotellet og Hotel Kongen uf
Danmark, Pensionater, Landmandsbanken, KbraM Tlgst. Mod S. 0. Skraanbjerg
(14 m), Klingerbjerg (17 m). Mod S. Præstbjerg (16 m), Annesdal Bjerg (21 mi.
Megen Hede, Klit og Flyvesand. En Del Eng og Mose. Fanø Plantage. — Ingen
Oldtidsminder kendes.
Sønderho S g. paa Fanø (624 Indb.). Sønderho Komm. By: Sønderho
(624 Indb., K., ombygget 1782, Pg., Skr., Miss.-hus, Fors.-hus, Læge, Land-
&) eller Brøndum.
102 RIBE AMT
mandsbanken, Kbm., Afdeling af Fanø Nordsøbad, Kro, And. -Mejeri, Bagerier,
Savmølle, Pakvarefab., ML, Strandkonlrolsted, Toldsted, Redningsstøt., Postk.,
Tlgst., Statstlfst.). Esbjerg Feriehjem. Mod S. Mosdal Bjerg (20 m). Mod N.
Fanø Plantage. Megen Hede, Klit og Flyvesand. En Del Eng og Mose. Sognet
er efter Areal (1759 ha) det mindste i Herredet. — Ingen Oldtidsminder
kendes.
Jerne1) S g. (3859 Indb.). Jerne Komm. Byer: Jerne (992 Indb., K., Pg.,
Sk., Fors.-hus, Ml.), Boldesager (1134 Indb., Sk., Ølbryggeri), Frederiksberg
(344 Indb.), alle 3 Byer Forstæder til Esbjerg, Vognsbøl* (Esbjerg Vandværk),
Spangsbjerg (Tuberkulose-Sanatorium, Læge), Kuaglund*, Uglvig*, Novrup,
Veldbæk (Sk.), Maade (Tglv.), Gammelbg (394 Indb., Sk., Tglv., ML). En Del
Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. af Vesterhavet og er efter Indb. -Antal
det største i Herredet. — Anneks: Skads.
Skads S g. (843 Indb.). Skads Komm. Anneks til Jerne. Byer: Skads (K.,
Sk., VmL), Briksbøl* (Sk.), Oksuang *, Andrup (Fors.-hus, ML, Tlfst.), Tude *
(Kro), Knude*, Lunde* (Sk., VmL), Sadderup, Smør pyt, Solbjerg. Mod N. V.
Mølhøj (39 m). Megen Hede. En Del Eng og Mose. — Oksvang har været
en Hg. — Forh. M.: Opr. ca. 200 Høje; fredlyst 14, deraf „Mølhøj" ved An-
drup og „Store Torshøj", 6 m h., ved Lunde. Ved „Tinghøje", nordligst,
holdtes Ting under aaben Himmel til 1637.
Tjæreborg S g. (1082 Indb.). Sneum-Tjæreborg Komm. Anneks til
Sneum. Byer: Tjæreborg (304 Indb., K., Epitafium over Wenzel Rothkirch,
t 1655, Sk., Fors.-hus, Kbm.„ Gæstg., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst), Tradsborg,
Krogsgaardmark * (Sk.). Mod S. V. VmL (Krogsgaard) og Roborghus Ladeplads
m. Kbm., Kro og Toldassistentstat. En Del Hede, Eng og Mose. Sognet begrænses
m. S. 0. af Vesterhavets — Gaarde: Krogsgaard (Hg., der nævnes all. 1430; God-
set solgtes ca. 1792 og s. A. blev Gaarden udparcelleret), Tremgaard. — Forh.
M.: En Oldtidshøj ved Tjæreborg, af ca. 60 i Sognet, er fredlyst
Sneum S g. (780 Indb.). Sneum-Tjæreborg Komm. Sneum K., romansk.
Byer: Aller up (Pg., Sk., Spk., ML), Spøttrup* r Opsneum (Sk.), Tømmerby
(Sk.), Terpager, en Del af Bramminge m. 136 Indb., se Bramminge Sg. i G jor-
ding Herred. En Kro i Sognets Nordvesthjørne (Posthuskroen). Mod N. Aalbæk
And.-Mejeri og Aalbæk Tlfst. Megen Eng og Mose m. V. Sognet støder m. S. V.
til Vesterhavet. — Gaard: Sneumgaard (Hg., oprettet i Beg. af 17. Aarh.; God-
set solgtes sidst i 18. Aarh.; Gaarden udparcelleredes 1829 og oftere). — An-
neks: Tjæreborg.
V. Nykirke S g. (676 Indb.). V. Nykirke Komm. Anneks til Grimstrup.
V. Nykirke K. Byer: Størsbøl* (Kro), Nørrevong og Søndervong* (Sk., Fors.-
hus, Kbm.), Gummesmark, Raunsø (Fattiggd.), Omme (Sk.). Mod N. 0. Endrup
VmL m. Kro og Endrup Tlfst Mod S. ved Sognegrænsen Aalbæk VmL, And.-
Mejeri og Aalbæk Tlfst. Megen Hede. En Del Eng og Mose. — Gaarde: Endrup-
holm (Hg., oprettet kort eft. 1580 af Byen Endrup; det meste Gods var solgt
1833; en Afbyggergaard er frasolgt, se nedenfor), Haragergaard (Afbygger-
gaard fra Endrupholm, frasolgt eft. 1862).
Grimstrup S g. (1036 Indb.)*. Grimstrup Komm. Byer: Grimstrup (K.,
Pg., Sk., Spk., Kbm., Tlfst.), Roust (Sk., And.-Mejeri), Rousthøje (Sk.), Knolde-
flod* (Sk.). Mod N.V. Roust VmL Mod S. Grimstrup Krat. Megen Hede. En
l) eller Jaerne.
Nordby Kirke.
<Chr. B
104 RIBE AMT
Del Eng og Mose. Sognet har en Enklave m. 0. I Enklaven Byen Hjortkjær*
(Sk.v Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., Cementstøberi, Maskinsnedkeri) og lidt Hede,
Eng og Mose. — Gaarde: Knurborg, Blaaholm. — Forh. M.: Af ca. 100 Høje
er 7 fredlyste, deraf en anselig Høj ved Hinkbøl. — Anneks: V. Nykirke.
Aarre S g. (689 Indb.). Aarre Eomm. Anneks til Faaborg. Byer: Aarre
(Sk., Fors.-hus, And .-Mejeri, Kro, ML, Brsml., Statstlfst. Tlfst.), Jyllerup * (Sk.),
Brøndumsager *, G under up, Tranbjerg. En Del Hede, Eng og Mose. Mod N. en
Plantage. Forh. Af.; Af ca. 130 Høje er fredl. „St Stendyssehøj4*, samt 4 ved
Gunderup. En stor Plads med opr. ca. 1000 smaa Tuer, hver dækkende en Urne-
grav fra førromersk Jernalder, er delvis undersøgt 1892.
FaaborgS g. (1734 Indb.). Faaborg Komm. Byer: Faaborg (K., Pg., Sk.,
Miss.-hus, Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Kbm., And.-Mejeri, Kro, Brsml., Statstlfst,
Tlfst), Aalunde*, Gjestlunde*, Fuglsig*, Slebsager* (Sk.)f Avtrup*, Rode-
bæk*, Agerbæk (283 Indb., Sk., Kbm., Trælasthandel, Hot, ML, Jbst, Post-
eksp., Tlgst, Tlfst.), Debel, Vrenderup* (Sk., Tlfst). Mod S. 0. Faaborg Vml.
Mod V. Grauhøj (47 m). Megen Hede, Eng og Mose. Mod N. Vrenderup Plan-
tage. Mange Smaaplantager. Sognet er efter Areal (6367 ha) det største i Her-
redet — Forh. M.: Ved Slebsager 1, under Faaborg 5 fredl. Høje (af ca. 150).
— Anneks: Aarre.
V. S t a r u p *) S g. (786 Indb.). V. Starup Komm. Anneks til Aastrup. Byer:
V. Starup (K., Sk., And.-Mejeri, ML, Tlfst), Tofterup (147 Indb., Sk., Kbm.,
Afholdshot, Jbst, Posteksp., Tlgst.), Vestterp*, Skousende*, Hesselho* (Sk.),
Galstho*. Mod N. V. Haldbjerg (54 m), m. 0. Bavnehøj (43 m) og Stavnbjerg
(38 m). Megen Hede, Eng og Mose. 2 større og mange mindre Plantager. —
Forh. A/.; Af ca. 60 Høje er 2 ved Vestterp fredl. Ved Kirkegaarden nævnes
1638 „St Syllatzes Kilde".
SLAVGS HERRED
Grindsted S g. (3165 Indb.). Grindsted-Grene Komm. Byer: Grindsted
(1724 Indb., K., Pg., Sk., Rsk., Tekn. SK., Miss.-hus, Kredslæge, Amtssygehus,
Læge, Epidemihus, Dyrlæge, Ap., Skovrider ved Hedeselskabet, Spk., Den dan-
ske Andelsbank, Varde Bank, Sagfr., Kbm., Haandv., Hott, Politistat, And.-
Mejeri, Elektv., Bogtrykkeri, Uldspinderier, Maskinsnedkeri, Savværker, Bage-
rier, Fabb. (Cementvarer, Klæde, Skotøj, Koste og Børster), ML, Stats jbst, Pri-
vat jbst., Postk., Tlgst, Tlfst), Sønderby*, Horsbølmark*, St. Modviggde*
(Loft JbhpL), Morsbøl* (Sk., Kbm.), Jerrig*, Eg* (Kro, Kbm., Vml., Jbst,
Posteksp., Tlfst), Urup*, Dyvelsrække*, Nollund* (Filial-K., Sk.), Grindsted-
dal*, Hinnum* (Sk.), Utoft*. Mod S. V. Sortebjerg (34 m). Mod V. Sk. og
Miss.-hus (Lamborg). Megen Hede, Eng og Mose. Mod 0. Grindsted og Utoft
Plantager. Mange andre anselige Plantager. Sognet er baade efter Indb.-Anlol
og efter Areal (13315 ha) det største i Herredet. — Urup har været en Hg.,
der i det 15. Aarh. ejedes af Fam. Lange, senere længe af Fam. Norby og af
Chr. Krabbe, der 1689 opsagde dens Frihed. — Forh. M.: Af ca. 100 Høje,
utvivlsomt ganske overvejende fra Stenalderen, er 3 ved Mod vig og 11 i Gruppe
ved Grindsted fredlyst. — Anneks: Grene.
*) eller Stamp.
RIBE AMT 105
Grene S g. (952 Indb.). Grindsted-Grene Komm. Anneks til Grindsted.
Grene K. Byer: Grene*, Krog* (Sk.), S. Elkjær (Fors.-hus), Anl:e/bp* (Miss.4ius),
billund (Sk., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Elektv„ ML, Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst),
Plovslund. Mod V. Løvlund, Jbst. m. Posteksp., Løvlund Tlfst., endvidere Miss.-
hus, Kbm. og Løvlund Vml. Mod N. Simmelbjerg (70 m) og Ulvbanker (68 mj.
Mod 0. Østerby Jbhpl. En Del Hede, Eng og Mose. Mod S. V. en Del af Gytte-
gaards Plantage med L. Raabjerg (50 m) og St. Raabjerg (68 m). Nogle mindre
Plantager. Sognet er baade efter Indb.-Antal og efter Areal (5570 ha) det
mindste i Herredet — Gaarde: Plovslundgaard, Søndergaard.
HejnsvigSg. (1782 Indb.). Hejnsvig Komm. Byer: Hejnsvig (335 Indb.,
K., Pg., Sk., Den danske Andelsbank, Kbm., And.-Mejeri, Vandv., Ml., Jbst,
Posteksp., Tlfst), Trøllund*, Gilbjerg* (Sk., Jbhpl.), Donslund* (Sk., Kbm.,
Kro, Vml.), Risbøl*, Klink* (Miss.-hus), Vesterhede* (Filial-K., Sk., Fls.-Meje-
ri, Tlfst.), Egebjerg*, Askjær Gde., Fugdal*. Mod N. Tglv. (Katrinebjerg) og
Præstehøje (85 m). Mod N. 0. Ørnsbjerg (83 m). Megen Hede, Eng og Mose.
Gyttegcard og Lundgd. Plantager. En Del Smaaplantager. — Gaarde: Rishøj,
Hjortlund. — Forh. Af.; Af hen imod 250 Høje er kun 3 fredlyste, deraf én af
„Præstehøje" og 2 i Gyttegaard PI.
VorbasseS g. (1505 Indb.). Vorbasse Komm. Byer: Vorbasse (364 Indb.,
K., Pg., Sk., Miss.-hus, Mindesten f. E. M. Dalgas, Kbm., Kro, Børnehjem,
Fattiggd., Ml., Jbst, Posteksp., Tlfst.), Rankenbjerg* , Nebel (Sk., Spkn Ml.),
Fitting (Sk., ML, Tlfst), Frederiksnaade*, Molt kenbjerg* (Sk.), L. Almstok*
(Ml.). Mod S. V. Skovridergd. (Høilund) og Trindhøj (96 m). Mod N. 0.
Kongenshøj (88 m) og Dronningenshøj (89 m). Mod N. 0. Kongénshøj (72 m).
En Del Hede, Eng og Mose. Mod S. V. Søgd. Plantage, m. 0. Slavgd. Plantage
og m. N. Fromssejr Plantage, flere mindre Plantager. Ved Vorbasse Rytter-
fægtning **/, 1864. 5. Esk. af 3 D. R. tog 36 Husarer til Fange. — Gaarde:
Skødebjerggaard, Slavgaard. Donslund har været en Hg., der bl. a. tilhørte Fam.
Juel og Norby; ca. 1687 tilfaldt den for Skatterestancer Kronen og blev da en
Bondegaard. En stensat Kælder er bevaret — I Fitting og Almstok Tomter af
forsvundne Kirker. — Forh. M.: Ca. 260 Oldtidsmindesmærker^ deraf 5 Sten-
grave af østdansk Type; de øvrige dækker ganske 'overvejende Grave fra den
„jydske14 Stenalder. En stor Mængde Høje her og i Nabosognene er paa en
skændig Maade udgravede for Vindings Skyld, navnlig af enkelte Personer.
Fredlyst er 11 Mindesmærker, deraf Bakken „Store Bavn" med 6 Høje; 1
Høj med Stenkaminer og en delvis forstyrret Langdysse med 3 Kamre.
ANST HERRED
Bække S g. (1348 Indb.). Verst-Bække Komm. Anneks til Verst Byer:
Bække (318 Indb., K., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Spk., Læge, Kbmd., And.-
Mejeri, Kro, Ml., Jbst, Posteksp., Tlfst), Asbo (Sk., Tlfst), Kragelund (Sk.,
Kbm,). Mod N. Fitting Jbhpl. En Del Hede, Eng og Mose. En Del mindre Plan-
tager. Sognet er efter Areal (4581 ha) det største i Herredet. — Gaarde: St. og
L. Teglgaard, Skødegaard. — Forh, A/.: Ca. 140 Mindesmærker, deraf enkelte
Slengrave. Fredlyste er ved Bække en tokamret Langdysse samt 2 Høje,
»Karlslegoms Høje", med en fra den sydøstre udgaaende Række af 9 rejste
Sten, den yderste „Bækkestenen", Rævne's Sten over Moderen Viborg. En an-
106 RIBE AMT
den anselig Runesten sfaar ved Kirken, med Indskrift: Tove af Ravns Æt og
Funden og Gny ble, de 3 gjorde Tyres Høj (ca. 950).
Verst S g. (619 Indb.). Verst-Bække Komm. Byer: Verst (K. ombygget
1896, Pg., Sk., Fors.-hus, And. -Mejeri, ML, Jbst., Posteksp., Tlfst.), Husted*,
V. Thorsted (Sk.). Thorsted Tlfst. Mod 0. ved Sognegrænsen: Skjær Sø. Mod
S. 0. Verst Skov. En Del Smaaplantager. — Gaarde: Margretenborg, Gammel-
enge, Bremerholm, Varregaard, Husted. — Forh. A/.: Af ialt kun ca. 30 Høje
er „Knaghøj" ved V. Thorsted og „Skinderhøj" fredl. Trælborg i Verst Skov
er vist en naturlig Forhøjning. — Anneks: Bække.
Jordrup S g. (648 Indb.). Lejrskov-Jordrup Komm. Anneks til Lejr-
skov. Byer: Jordrup (K., ombygget 1884, Sk., Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., And.-
Mejeri, ML, Jbst, Posteksp., Tlfst), Knudsbøl* (Sk.). Mod N.V. Skjær Sø.
Mod 0. Jordrup Skoo. Nogen Skov m. V. — Gaarde: Jordrupgaard, Jordrup-
Nedergaard, Linnetgaard, Bundgaard, Damgaard. 1 Knudsbøl laa i 16. Aarh.
en Hg., tilhørende Fam. Lange. — Forh. M.: Har med kun ganske enkelte Høje
i Oldtiden ligesom Seest været næsten ubeboet
Lejrskov S g. (1577 Indb.). Lejrskov-Jordrup Komm. Byer: Lejrskov
(K., Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tlfst),
Højrup (And.-Mejeri, Højrup-Ferup Tlfst), Fer up (Sk., Jbst, Posteksp.),
Ferup Nyvang*, Vraa (Sk., Spk.), Ure*, Kisbøl Gde. (ML), Fynslund, Egholt
(Sk., Fors.-hus, ML). Mod N. Korsvang Jbst. og m. N. V. Hundsholt JbhpL,
Træuldfab. (Aakjærdal). Mod N. Egholt Skov og Ferup Skov. — Gaarde:
Margretesminde, Nørupgaard, Ferupgaard, Hvolbølgaard, Tanggaard. — Forh.
M.: Ca. 40 Høje; 8 fredl. Ved Kisbøl er fundet Grave fra Folkevandringstid. —
Anneks: Jordrup.
Skanderup S g. (2412 Indb.). Skanderup Komm. S kander up K. Byer:
Skanderup (Skr., Miss.-hus, Kaseinfab., And.-Mejeri, Tlfst), Klebæk*, Nagbøl
(Pg., Fattiggd., Tglv.), Dollerup (Sk., Kbm.), Lunderskov (850 Indb., Sk., Læge.
Dyrlæge, Kolding Laane- og Diskontobank, Kbm., Hott, Børnehjem, And.-Mejeri,
Elektv., Damptglv., Savskæreri, And.-Mejeri, ML, Jbst, Postk., Tlgst, Tlfst),
Gjelballe (Sk., Kbm., Tlfst). Mod N.V. Tinghøj (54 m), Dollerup Sø, Drabæks
Vml og Rolles Ml. (VmL). Mod 0. Ulvergg (91 m). Mod S. 0. ML (Nygd.). Mod
N. 0. og m. V. en Del Skov, mest m. N. 0. Nogen Eng og Mose, især m. V. —
Gaarde: Vissingsminde, Nagbølgaard, Mariegaard, Skanderup-Nørgaard, Nør-
gaardslund, Elisabet slyst, Rolles Ml. — Forh. M.: Af de ret faa Høje er fredl.
en anselig Høj under St. Dollerupgaard.
Seest*) S g. (1688 Indb.). Seest Komm. Byer: Seest (K., Pg., Sk., Tglv.,
Ml., Tlfst), Tandholt, Hylke*, Vrannerup (Sk., VmL s. ø. f. Byen), en Del af
Sønder Vang (m. 93 Indb.), Forstad til Kolding, Munkensdam (Forstad til
Kolding, 622 Indb.). Mange mindre Skove. — Gaarde: Skovdruplund, Lang-
holtgaard, Virkelyst, Sest-Skovgaard, Vrannerupgaard (tidligere Vrannerup
Hovgaard og er rimeligvis den Hg., som Fru Kirsten Ulfeldt 1580 mageskiftede
til Kronen). — Forh. M.: Helligvandskilden ved Skovgaard har været Læge-
domskilde.
H j a r u p S g. (553 Indb.). Hjarup Komm. Byer: Hjarup (K., Pg., Bolig for
Valgmenighedspræst Sk., Miss.-hus, And.-Mejeri, Kro, ML, Tlfst), NyskovHse*.
Sognet støder m. S. V. til Søgaard Sø. En Del Skov, især m. S. og 0. Sognet
l) eller Sest.
RIBE AMT 107
er baade efter Indb.-Anlal og efter Areal (1564 ha) det mindste i Herredet. —
Gaarde: Eliselund, Hjarupgaard.
Vamdrup S g. (3859 Indb.). Vamdrup Komm. Byer: Vamdrup (2327
Indb., K., Pg., Sk., Rsk., Miss.-hus, 2 Læger, Dyrlæge, Vamdrup Bank, Vamdrup
Spk., Kolding Laane- og Diskontobank, Sagf., Kbm., Haandv., Hott., Ap., And.-
Mejeri, Elektv., Gasv., Bogtrykkeri, Cementstøberi og Tagstensfab., Damp-
savskæreri, Savmølle, Træskofab., Farveri, Træuldsfab., Cikorietørreri, ML,
Statsjbst, Privatjbst, Postk., Tlgst., Statstlfst., Tlfst), Bønstrup*, 0. Vamdrup
(Sk., Kbm., Tglv., Ml., Jbhpl.), Bastrupskou*, Bastrup (151 Indb., Sk., Kbm.,
And.-Mejeri, Kro, ML), V. Vamdrup (Kbm., ML), Holt* (Fattiggd.), Hafdrup,
Horskær* (Sk.), Østerbygaard Fls.-Mejeri. Mod N. 0. Bønstrup Sø og Søgd.
Sø. Mod S. 0. Bastrup Skov. Sognet er efter lndb.-Antal det største i Herredet
— Gaarde: Østerbygaard (Hg., hørte til Trøjborg indtil 1772), Vamdrupgaard
(Hg., nævnt i 15. Aarh.; Gaarden blev udparcelleret 1803 og i dette Aarh.),
Horskærgaard. — Ved Vamdrupgaard Voldsted. — Forh. Af.: Faa Høje, ikke
over 30; fra flere af dem mærkelige Fund med Ege-Bulkister fra ældre Bronze-
alder; „Guldhøj" gemte 3 Kister, den ene med rig Mandsgrav, med Kappe og
2 Huer; ligeledes gemte Trindhøj og Store Kongshøj hver flere Egekister.
Anst1) S g. (1770 Indb.). Anst Komm. Byer: St. Anst (292 Indb., K.,
anselig romansk Granitkvaderbygning, Pg., Skr., Miss.-hus, Læge, Spk., Kbm.,
And.-Mejeri, Kro, ML, Tlfst), Roved, L. Anst (Sk., Kbm., Tlfst.), Gamst (Sk.,
Kbm., Fattiggd. m. Alderdomshjem, Jbst, Posteksp.), Glibstrup*, Gejsing (Sk.,
Kbm.), Anst Stationsby (69 Indb., Kbm., Afholdshot., Jbst, Posteksp.). Mod
N. 0. Gejsing Skov. En Del Eng og Mose, især m. V. — Gaarde: Karlsminde,
Petersborg, Damgaard, Noesgaard (i 16. Aarh. en Hg., som ved Mageskifte
kom til Kronen 1580), Reusgaard, Kongsbjerggaard. — Forh. At.: Ca. 60 Høje,
5, deraf „Abildhøj" ved St. Anst fredl. Trældiget (Alverdens Dige) er nu
næsten forsvundet; det var lidet anseligt og maaske ikke nogen Forsvarsvold.
Gesten1) S g. (1563 Indb.). Gesten Komm. Byer: V. Gesten (K., Pg.,
Miss.-hus, Spk., Hammerværk, And.-Mejeri). 0. Gesten (349 Indb., Sk., Fors.-
hus, Læge, Dyrlæge, Kbm., Ap., Hot, ML, Jbst, Posteksp., Gesten Tlfst),
Staoshede*, Raunholt, Revsing*. Mod 0. en Del Skov. Mod V. Staunshede
Plantage, Langbjerg Plantage m. Mindesten f. E. M. Dalgas, Revsing Plantage.
En Del Eng og Mose, især m. N. V. — Gaarde: Kærholm, Gestenlund, Blok-
ager, To/tegaard, Jensgaard, Røjlund, Lillerøj, Røjgaard (har været en Hg.,
der 1798 blev udparcelleret). — Forh. At.: Af kun ca. 15 Høje er 5 fredl.
MALT HERRED
V e j e n S g. (3749 Indb.). Vejen Komm. Byer: Vejen (2838 Indb., K., flyttet
1896, Pg., Skr., Rsk., Miss.-hus, Tekn. Sk., Bibliothek, 2 Læger, 2 Dyrlæger,
Bank, Spk., Sagf., Kbm., Haandv., Ap., Børnehjem, Hot, Højskolehjem, Land-
bohjem, Kro, Teater, And.-Mejeri, Elektv., Bogtrykkeri, Uldspinderi, Damp-
vaskeri, Farveri, Garveri, Jernstøberier, Savskærerier, Maskinsnedkeri, Fabb.
(Cikorie, Cigarer, Tagpap, Cementvarer, Lervarer, Margarine, Mineralvand,
Maskiner, Møbler m. m.), Tglv., Ml., VmL, Jbst, Postk., Tlgst., Statstlfst.,
Tlfst.), Vest er mark* (Sk., Tglv.), Vejenknude*. Baungaard Landhushold-
') eller St Anst. *) eller Gjesten.
108 RIBE AMT
ningssk. Mod N. 0. Vejen Vml. Mod S. Skole og Kro Ted Herregaarden Skod-
borghus. En Del Hede m. N. Sognet er efter In db.- An tal det største i Herredet.
— Gaarde: S kod borg has (Hg., var 1308 et kgl. Slot og blev i Kronens Eje
til 1580; Gaarden blev stærkt udparcelleret ca. 1700), Vandamgaard (solgtes
1915 til Udstykning), Grønvang, Doroteasminde, L. Skougaard. — Skodborghus
Voldsted. — Forh. M.: Op mod 90 Oldtidsminder; 2 Høje ved Skodborghus
fredlyste. Paa Lundgaards Mark kendes 1638 St Algiers Kilde. — Anneks:
Læborg.
Læborg S g. (866 Indb.). Læborg Komm. Anneks til Vejen. Læborg K.
Byer: Læborg lise* (Sk., Fors.-hus, Kbm.), Drostrup* (Fattiggd.), Gammel by
(ML, Tlfst.) , Ny by (Sk., Tlfst.). Mod N. Hundsbæk Plantage med Fru Mettes
Bjerg (91 m) og St. Rævsbjerg (88 m). En Del Hede, Eng og Mose, især m. S.
— Gaarde: Hundsbæk (Hg., ejedes fra sidst i 14. Aarh. indtil 1407 af Fam.
Limbek, derefter indtil 1578 af Kronen; af Kongerne brugtes den oftere som
Jagtslot; senere i skiftende privat Eje; Godset var ikke betydeligt; Gaarden
blev udparcelleret 1769 og flere Gange senere), Keldbjerg, Murholm, Vigaard. —
Forh. M.: Af ca. 130 Høje er 6 fredede. Paa Kirkegaarden ligger en Runesten
(forsøgt sprængt i uvis Tid), fra 925—50: Tove af Ravns Æt hug disse Runer
efter Tyre, sin Dronning (Herskerinde?).
Lindknud S g. (1506 Indb.). Lindknud Komm. Byer: Lindknud (K.,
Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Kro, Brsml., Tlfst.), Debet*, Gilbjerg*,
Ozlund (Sk.), Vittrup (Sk., Ml.), Adsersbøl* (Sk.), Hg Idélund *, Kiel und (Sk.,
„Arbejde adler" Koloni), Hovborg (Filial-K., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Vml.,
Brsml., Tlfst.). Mod S. V. M ellehøj (74 m) og Optagelseshjem f. løsladte Straffe-
fanger (Adsersbølgd.). Mod 0. St, Stenbjerg (102 m) og Bavnen (101 m).
Baldersbæk, Hovborg, Klelund og Stiide Plantager. Andre mindre Plantager.
En Del Hede, Eng og Mose. Sognet er efter Areal (8126 ha) det største i Her-
redet — Gaarde: Kidholm, Adsersbølgaard (i 16. Aarh. en adelig Sdg.), Øster by-
gaard, Damgaard. Hyldelund var i 17. Aarh en adelig Sdg. — Forh. M.: Godt
200 Mindesmærker; de fleste er Høje, men spredt i Sognet har ligget et lille
Antal Stenmindesmærker, deriblandt ved Klelund en af Landets længste Lang*
dysser, ca. 105 m 1., med endnu 61 Randsten, en anden Langdysse, 75 m l.
(78 Randsten), begge med bevarede Kamre, samt en Runddysse med Kammer,
alle fredlyste, ligesom en Langdysse ved Gilbjerg, 40 m 1., andre ved Oxlund og
Vittrup; desuden 9 fredl. Høje, deraf „Præsthøj1* ved Lindknud og Ulvhøj ved
Vittrup.
BrørupS g. (2241 Indb.). Brørup Komm. Brørup K. Præstkjær Pg. Byer:
Brørup (1212 Indb., hvoraf 63 i Folding Sg., Sk., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Ban-
ken f: Brørup og Omegn, Banken f . Vejen og Omegn, Spk., Kbm., Haandv., Hott,
Amtssygehus, Ap., Elektv., Vand v., Savværk, Fabb. (Cement varer, Maskiner, Kalk-
sandsten), Ml., Statspoliti, Jbst., Postk., Tlgst., Tlfst.), Æskelund (Sk., Fors.-hus,
Kbm., And.-Mejeri, Kro), Tuesbøl (Ml. n. ø. f. Byen), Gjerndrup (Kbm., Kro,
Tlfst.), Surhave* (Sk., Fors.-hus, Fattiggd.), Tislund (ogsaa i Føvling Sg., Sk.).
Mod V. Hulkjær Vml. Mod S. V. ved Sognegrænsen: Tislund Bjerg (70 m). Mod
N. V. Stiide Plantage. Mod S. V. Tislund Plantage med „Tislundslenen* og med
Monument f. Hedeselskabet og E. M. Dalgas. Enkelte mindre Plantager. Nogea
Eng og Mose. — Gaarde: Risgaard, Nørgaard, Aagaard, Gravengaard, Skovhøj.
— Forh. M.: Ca. 140 Høje, ikke faa endnu anselige; fredlyste er 13, samt i
Skibelund Krat. t. h. „ Moders maa let* med Buster af Digter
og Historikeren A. D. Jørgensen ved W. Hansen Jai
(M. Landbo tot.)
r Kongeaadalen mod Ribe.
110 RIBE AMT
StUde Plantage, delvis i Lindknud 9, bl. a. „Store* og „Smaa" Thinghøje. Ved
'Gjerndrup fandtes 1774 5 Skaale af Guld, fra yngre Bronzealder (3 bevarede).
Malt S g. (2198 Indb.). Malt Komm. Malt K. Pg. Fors.-hus. Ml. Byer:
Askop (798 Indb., Valgmenigheds-K. m. Pg., Sk., Askov Folkehøjskole, stiftet
1865 af Ludvig Schrøder som Fortsættelse af Rødding Høj sk., Meteorologisk
Stat., Forsøgsstat. for Vindkraftens Anvendelse, Elektv., Vandv., Forsøgsstat. f.
Plantekultur, Kbm., Tlfst), Skibelund* (Skr.), Maltbæk (Sk., Kbm., And.-Mejeri,
Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tlfst), Estrupmark* (Sk.). Mod N.V Ladelund
Landbrugssk. Mod N. Estrup Skov og Baslund Skov. Mod S. Skibelund Krat og
Skibelund Plantage m. mange Mindesmærker. — Gaarde: Estrup (Hg., der fra
1751 har tilhørt Fam. Lautrup; Godset solgtes sidst i 18. Aarh.; Gaarden blev
udparcelleret flere Gange, bl. a. 1799 og 1830, se nedenfor, Katrinelund (Parcel
af Estrup), St. og L. Vinding. — ForTi. M.: Over 150 Høje kendes; 7 fredl. I
Maltbæk Mose er gjort flere mærkelige Fund, deribl. 2 Bronzelurer, og fra den
rom. Jernalder en emailleret Skaal. En stor Helleristningssten fra Maltbæk gi.
Præstegaard staar nu ved Askov. — Anneks: Folding.
Folding S g. (733 Indb.). Folding Komm. Anneks til Malt. Folding K.,
ombygget 1897. Miss.-hus. Byer: 0. Folding*, N. Folding*, Nørbølling (Sk.,
Fors.-hus, ML), en Del af Brørup m. 63 Indb., se Brørup Sg., Sønderskovmark,
Foldingbro (63 Indb., Kro, Kbm.). Mod N. 0. Harebjerg (76 m). Mod S. 0. Mir.
og Fls.-Mejeri (Sønderskov). Langeskov og Sønderskov m. 0. Nogen Eng og
Mose m. S. Sognet er baade efter Indb. -Antal og efter Areal (1937 ha) det mindste
i Herredet. — Gaarde: Sønderskov (Hg., tilhørte i 15. Aarh. en Tid Ribe Bispe-
stol; Godset solgtes ca. 1790; Gaarden blev udparcelleret 1789 og gentagne
Gange i de følgende Aar; Hovedbygn. er opført 1620, men oftere forandret),
Skovlyst (oprettet 1850 af Hededyrkeren J. F. Momsen). — Forh. M.: Ca. 80
Høje kendte, 16 ved Nørbølling fredede.
F ø v 1 i n g S g. (2200 Indb.). Føvling Komm. Byer: Føvling (K., Sk., Fors.-
hus, ML, Brsml.), Aatte (Sk.), Aagesbøl*, Bobøl (Sk., Ml., Tlfst), AabøUing*,
Tobøl (Sk., And.-Mejeri) , H olie skov * (Tglv.) , Astofte *, Sønderager *, Stende-
rup (Filial-K., Sk., Kro, ML), Fællesmark* (Ml.),. Tved*, Lundtofte*, Bæk-
bølling* (Pg., And.-Mejeri), Tislund (ogsaa i Brørup Sg., se dette). Mod S.Ø.
Senhøj (77 m) og Vml. (Nielsbygd.). En Del Hede, Eng og Mose. — Gaarde:
Nielsbygaard (Hg., nævnt 1392; det meste Gods var solgt 1795; Gaarden blev
udparcelleret 1803), Lervad. — Forh. M.: „Senhøj" ved Aatte, „Bavnehøj",
anselig, ved Bobøl, samt endnu 4 er fredlyste, af ialt ca. 100.
H o 1 s t e d S g. (2538 Indb.). Holsted Komm. Byer: Holsted By (1014 Indb.,
K., ombygget 1885 — 86, Skr., Miss.-hus, Monument for H. A. Kruger, Domme-
ren i Gjørding-Malt Herreder, Tingsted Holsted, Kontorafdeling f. Politimeste-
ren i Ribe Købstad m. m., Branddirektør, Læge, 2 Dyrlæger, Holsted Bank, Den
danske Andelsbank, Banken f. Vejen og Omegn, Spk., Ap., Sagf., Kbm., Haandv.,
Hott., And.-Mejeri, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Elektv., Bogtrykkerier, Farveri,
Klædefabrik, Savværk, Vml., Postk., Tlgst., Tlfst), Holsted Stationsby (638
Indb., Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv., Hott., Elektv., Mir., Jbst., Posteksp., Tlgst.,
Tlfst.), Favrskov*, Lintrup* (Sk., Ml., .Tlfst.) , Sekjær Gde, N. Særmark*, S.
Særmark *. Tglvr. (Skyggedal og Guldager). Mod S. V. Vml. (Gjørklint Gd. >.
Nogle mindre Plantager. En Del Hede, Eng og Mose, især m. N. - — Gaarde:
Damgaard, Guldager. — Forh. M.: Af ca. 60 Høje er 5 fredl., deraf 2 store ved
Gjørklint
RIBE AMT 111
GØRDING i) HERRED
Aastrup S g. (1287 Indb.). Aastrup Komm. Byer: Aastrup (K., Pg., Sk.,
Spk., Kbm., Kro), Bolding* (Ml.), Tuile (Sk.), Terpling (Tglv.), Glejbjerg
(Fors.-hus, And.-Mejerij Elektv., Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), SkoubøU
Ung* (Sk.), G jettrup*, Tvilho* (Sk., Vml.). Mod S. ved Sognegrænsen: Malthøj
(43 m). En Del Hede, Eng og Mose. Mod N. 0. en Del af Klelund Plantage. Nogle
mindre Plantager. Sognet er efter Areal (5762 ha) det største i Herredet. — An-
neks: V. Starup i Skads Herred. — Forh. M.: En Høj ved Aastrup er fredlyst.
Vejrup S g. (953 Indb.). Vejrup Komm. Anneks til Gørding. Byer: Vej-
rup (152 Indb., K., Skr., Fors.-hus, Spk., Kbm., And.-Mejeri, Kro, Jbst., Post-
eksp., Tlgst., Tlfst.), Grisbæk*, Bækmark*. Mod V. And.-Mejeri (L. Endrup).
Mod S. 0. Tglv. (Rebelsiggd.). En Del Hede, Eng og Mose. Mod S. 0. Bjøvlund-
Aastrup Plantage m. Malthøj (43 m). — Gaarde: Lykkesgaard, Bjerregaard,
Reb el sig, Knoldkær. — ForTi. M.: „Malthøj" i Bjøvlund Plantage er fredlyst.
Gørding1) S g. (2393 Indb.). Gørding Komm. Byer: Gørding By og
Stationsby (Stationsbyen 732 Indb., K., Pg., Skr., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge,
Ap., Spk., Den danske Andelsbank, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, 2 Kroer,
Elektv., Klædefab., Savskæreri, Uldspinderi, ML, Vml., Jbst., Posteksp., Tlgst.,
Tlfst), N. og 5. Lourup* (Sk.), Hejrskov Hse*, Staarup* (Sk.), Fonager*, Tange,
N. og S. Bøel (And.-Mejeri, Ml.), Ilsted* (Sk.), Nørhø*, Ajke, Hessellund*,
Bjerndrup (Sk.). En Del Hede, Eng og Mose. Sognet er efter Indb.-Antal det
største i Herredet. — Gaarde: Vardho (har været en Hg., hvis Frihed blev
opsagt 1687; ejedes bl. a. af Fam. Skram, Skovgaard, Terpager og Fridsch).
Gørdinglund, Karshede. — Anneks: Vejrup.
Bramminge S g. (1942 Indb.). Bramminge Komm. Bramminge K. Byer:
Bramminge (1907 Indb., heraf i Hunderup Sg. 391 og i Sneum Sg., Skads Her-
red, 136, Set. Ansgars K., Præstebolig, Sk., Miss.-hus, 2 Læger, Dyrlæge, Ap.,
Landmandsbanken, Den danske Andelsbank, Landbosparekassen f. Ribe og Om-
egn, Sagf., Kbm., Haandv., Hot., Gæstg., Højskolehjem, And.-Mejeri, Elektv.,
Bogtrykkeri, Savværk, Maskinfab., Klædefab., Farveri, Ølbryggeri og Soda-
vandsfab., Tglv., Ml., Politistation, Jbst., Postk., Tlgst., Statstlfst, Tlfst.), Søn-
derho*, Terp*, Nøraa (Sk.). En Del Hede, Eng og Mose. Kaj Lykke, f ca. 1700,
ligger begravet i Bramminge K. i Gravkælderen under Taarnet. Sognet er efter
Areal (1857 ha) det mindste i Herredet. — ~ Gaarde: Bramminge (Hg., oprettet
i 1570erne af Christen Lange, i hvis Slægt den blev til ca. 1650; bl. de føl-
gende Ejere var Erik Krag, Fam. Rantzau, C. C. Gabel, Fam. Øllgaard og Fabri-
cius; Godset bortsolgtes i 19. Aarh.; Gaarden udparcelleredes 1828 og oftere,
se nedenfor; 1916 solgtes den til Udstykning), Bramminge Nygaard (Parcel af
Bramminge, oprettet som Afbyggergaard 1808, men først fraskilt 1828), Gry-
gaard. — Forh. M.: 12 Gravhøje ved Bramminge Hovedgaard og 1 ved Terp er
fredede. En St. Knuds Kilde, langt S. 0. for Hovedgaard har været Læge-
domskilde.
Darum S g. (890 Indb.). Darum Komm. Byer: St. Darum (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Kro, ML, Brsml., Tlfst.), L.Darum, Ørnelund Gde*.
Sk. (Darummark). En Del Eng og Mose, især m. V. Sognet begrænses m. V. af
Vesterhavet. — ForTi. M.: Ved Darum er fundet 13 store Guldbrakteater,
et svært Mundstykke af Guld til en Sværdskede m. m. fra den senere Jærnalder.
*) eller Gjørding.
112 RIBE AMT
Hunderup S g. (1115 In db.). Vilslev-Hunderup Eomm. Anneks til Vils-
lev. Byer: Hunderup (K., af Granitkvadre og Tuf, Gravmæle over Niels Lange
til Kærgaard, t 1565, Sk., Kbm., And. -Mejeri, Ml.), Sejstrup (Sk., Fors.-hus,
Kbm., Jbhpl., Tlfst.), Kragelund, Mul vad, en Del af Bramminge m. 391 Indb.,
se Bramminge Sg. Fatliggd. (Kærgd.). Megen Eng og Mose mod S. 2Smaaskove
m. S. — Gaarde: Kærgaard (Hg., tilhørte fra o. 1450 — 1662 Fam. Lange; senere
ejedes den bl. a. af Erik Krag. Fam. Gersdorflf, D. Kirketerp, A. C. Teilmann
og Fam. Bolvig; 1868 blev den Fattiggaard; det meste Gods var solgt 1786; Gaar-
den blev stærkt udparcelleret 1790 og 1791; Hovedbygningen fra 1695), Lund-
ager, Frøsig. — I Engene s. f. Kærgaard findes Tomten af den middelalderlige
Gaard.
Vilslev S g. (763 Indb.). Vilslev-Hunderup Komm. Byer: Vilslev (K., af
romansk Tufsten, det sentmiddelalderlige Taarn er meget usædvanligt placeret
ved Korets Nordside, Kalkmalerier, Pg., Sk., Fors.-hus, Kro), Jested (Sk., And.-
Mejeri, Kro, Elektv., Vml., Fiskerianlæg). Mod N. V. Bjerget (8m). Megen
Marskeng m. V. Sognet begrænses m. V. af Vesterhavet. Det er efter Indb. Antal
det mindste i Herredet. - — Anneks: Hunderup.
Jernved S g. (f134 Indb.). Jernved Komm. Byer: Jernved (K. af Tuf
m. enkelte Granitkvadre, Pg., Sk., Fors.-hus, And. -Mejeri), Jern vedlund
(Kbm., ML, Tlfst.), Plovstrup* (Sk., Ml.), Gredsted (Sk.), Gredstedbro (141
Indb., Den danske Andelsbank. Hot., And. -Mejeri, Chablonfab., Jbst., Posteksp.,
Tlgst., Tlfst.). En Del Eng og Mose, især m. S. — Gaarde: Puggaard, Skylvad,
Dybmose. Plovstrup var forhen en Hg., maaske Hjemsted for Sorteplov, der
dræbte Erik Emun; tilhørte o. 1500 Fam. Steen, senere bl. a. Fam. Vind; vist-
nok nedlagt i Tiden 1600 — 50. — Forh. M.: Ved Jernvedlund er undersøgt en
Plads med Tuer, Dække over Urnegrave, fra den førrom. Jernalder.
RIBE HERRED
N. Farup1) S g. (842 Indb.). N. Farup Komm. Byer: Farup eller Kirkeby
(Farup K., af Tufsten, Miss.-hus, Fors.-hus, Fattiggd., Tlfst.), N. Farup, Kjær-
bel (Pg., Skr., Kro, Ml.), Mejlby, Tanderup, Hillerup (Sk.). Mod 0. Farup
Jbhpl Mod S. V. findes en Kanal, der for Besejling af Ribe Aa forbinder denne
m. Vesterhavet. Store Marskenge m. V. Sognet begrænses m. V. af Vesterhavet
Det er efter Indb.- Antal det største i Herredet. — Gaarde: Tanderup, Dorteat-
hvile (oprettet o. 1850 af T. Tranberg, der opkaldte den efter sin Hustru, Lund-
gaard, Gersdorfsgave (forhen Nygaardsholm) ; fik sit nuv. Navn af Frk. A. A.
Gersdorff, f 1803, Ørnsøgaard, Hillerupholm, Aalby gaard. En kgl. Avlsg. Sege-
berg, paa Lundgaards Mark, blev nedlagt 1561.
Hjortlund Sg. (390 Indb.). Hjortlund Komm. Byer: Hjortlund (K., af
Tufsten, Pg., Skr., Fors.-hus), Brokjær*, Hedegaard, Stens, Bæk. En Del Hede,
Eng og Mose. — Forh. M.: Der kendes 19 Høje; 2, kun disse i Herredet, er
fredlyste. En Gravplads fra romersk Jernalder, deraf 1 Grav med stor Bronze-
kedel, Sværd, Ringbrynje m. m. er f. ved Brokjær. — Anneks: Kalvslund.
Kalvs lund S g. (246 Indb.). Kalvslund Komm. Anneks til Hjortlund.
Kalvslund K. Kro. Byer: Kalvslund (Sk., Tlfst.), Villebøl* (Sk., Kro). En Del
Eng og Mose, især m. S. V. — Gaarde: Villebølgaard, Brunsgaard. — Forh. Af.:
Der kendes 29, nu helt eller delvis ødelagte Høje.
t *) eller Farup.
RIBE AMT 113
Obbekerl) Sg. (280 Indb.). Obbekær Komm. Byer: Obbeiær (K-,
grundlagt 1885, Pg., Sk., Fors.-hus), Kamp*, Veslerenge. Mod N. Sk. (Hasland).
Mod S. V. Varming Sø. Megen Hede, Eng og Mose.
0. Vedsted Sg. (281 Indb.)- 0- Vedsted Komm. Harer i gejstlig Hen-
seende under Ribe Domkirke. By: 0. Vedsted (Sk.). Mod N. V. en Del Eng og
Mose. Mod S. 2 Plantager og en lille Skov. — Gaard: Klaabygaard.
Seem S g. (740 Indb.). Seem Komm. Anneks ti) Ribe Domkirke. Byer:
Seem (K., Pg., Sk., And.-Mejeri), Varming (Sk.), Varminglund*, Snebsgde*.
Favrholf, Favrlund, Hemlund* (Kro), Hem (Sk., Fors.-hus, Tlfst), Vester-
lund*, Hømuejle. Mod N. Varming Sø og Skattebæk Kro og Ml. Skallebæk Tlfst
Mod S. Ildenbanke (32 m). Megen Hede, især m. 0. (Varmina Hede). En Del
Eng og Mose. Mod N. V. Seem Skov. Nogle S maa plan tager. Sognet er efter Areal
(3850 ha) det største i Herredet — Gaarde: Seemgaard (kom 1438 til Ribe
Bispestol, ved Reformationen til Kronen, derfra 1601 til H. Schack, der 1671
indlemmede den i Grevsk. Schackenborg; i forr. Aarh. tilhørte den bl. a. Pam.
Riis), Karkov, Stavnager. — Forh. M.: 49 Høje kendes; faa er nu bevarede.
V. Vedsted S g. (817 Indb.). V. Vedsted Komm. Byer: V. Vedsted (K..
Pg., Skr., Fors.-hus, Faltiggd., Kro, Brsml., Statstlfst, Tlfst,, Oknolm (Overfart
lil Mane v. f. Byen), S. Farup (Sk., And.-Mejeri, Kro, Ml.), Egebark (Sk., Kro).
Mod S. 0. Vedsted Jbst. m. Posteksp. og Tlgst. En Del Hede m. 0. En Del Eng
og Mose. Midt i Sognet S. Farup Plantage. Andre Plantager. Sognet begrænses
m. V. af Vesterhavet I godt Vejr kan der ved Ebbetid køres over til Mona
(Ebbevejen). — Forh. M.: Ved Okholm er fundet en Guldskat fra Oldtidens
Slutning, deraf et Hængesmykke med Filigran, samt arabiske Mønter, den
yngste fra 932.
M a n ø S g. (195 Indb.). En 0. Mane Komm. By: Manø (K., delvis ombygget
1727, Pg., Sk., Kbm., Kro, And.-Mejeri, Ml., Redningsst, Statstlfst). Megen
Marskeng. I godt Vejr kan der ved Ebbetid køres over til V. Vedsted Sg. (Ebbe-
vejen). Sognet er baade efter Indb.-Antal og efter Areal (603 ha) det mindste
i Herredet. — Forh. M.: Ingen Mindesmærker; intet Fund.
') eller Obekjær.
Fra Askov Folkehøjskole.
FORTEGNELSE
over
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Ribe Amt hører.
Sogn
Skyldkreds
Herred
1
Aal
Øster og Vester Herreds
Vester Horne
2
Aarre
Varde
Skads
3
Aastrup
Malt Herreds
Gørding
4
Alslev
Varde
Skads
5
Ansager
Øster og Vester Herreds
Øster Horne
6
Anst
Malt Herreds
Anst
7
Billum
Varde
Vester Horne
8
Bramminge
Ribe
Gørding
9
Bryndum
Esbjerg
Skads
10
Brørup
Malt Herreds
Malt
11
Bække
Slavgs Herreds
Anst
12
Darum
Ribe
Gørding
i
Faaborg
Varde
Skads
14
Folding
Malt Herreds
Malt
15
Føvling
Malt Herreds
Malt
16
Gesten
Slavgs Herreds
Anst
17
Grene
Slavgs Herreds
Slavgs
18
Grimstrup
Varde
Skads
19
Grindsted
Slavgs Herreds
Slavgs
20
Guldager
Esbjerg
Skads
21
Gørding
Varde
Gørding
22
Hejnsvig
Slavgs Herreds
Slavgs
23
Henne
Øster eg Vester Herreds
Vester Horne
24
Hjarup
Slavgs Herreds
Anst
25
Hjortlund
Ribe
Ribe
26
Ho
Varde
Vester Horne
27
Hodde
Øster og Vester Herreds
Øster Horne
28
Holsted
Malt Herreds
Malt
29
Horne
Øster og Vester Herreds
Øster Horne
30
Hostrup
Varde
Skads
31
Hunderup
Ribe
Gørding
32
Janderup
Varde
Vester Horne
33
Jerne
Esbjerg
Skads
RIBE AMT
115
Sogn
Skyldkreds
«
Herred
34
4M»
Jernved
Ribe
Gørding
35
Jordrap
Slavgs Herreds
Anst
36
Kalvslund
Ribe
Ribe
37
Rvong
Øster og Vester Herreds
Vester Horne
38
Lejrskov
Slavgs Herreds
Anst
39
Lindknud
Malt Herreds
Malt
40
Lunde
Øster og Vester Herreds
Vester Horne
41
Lydum
Øster og Vester Herreds
Vester Horne
42
Læborg
Malt Herreds
Malt
43
Lønne
Øster og Vester Herreds
Vester Horne
44
Malt
Malt Herreds
Malt
45
Manø
Ribe
Ribe
46
Nordby
Esbjerg
Skads
47
Næsbjerg
Varde
Skads
48
Nørre Farup
Ribe
Ribe
49
Nørre Nebel
Øster og Vester Herreds
Vester Horne
50
Obbekær
Ribe
Ribe
51
Oksby
Varde
Vester Horne
52
Ovtrup
Øster og Vester Herreds
Vester Horne
53
Seem
Ribe
Ribe .
54
Seest
Slavgs Herreds
Anst
55
Skads
Esbjerg
Skads
56
Skanderup
Slavgs Herreds
Anst
57
Sneum
Ribe
Skads
58
Sønderho
Esbjerg
Skads
59
Tistrup
Øster og Vester Herreds
Øster Horne
60
Tjæreborg
Ribe
Skads
61
Torstrup
Øster og Vester Horne
Øster Horne
62
Vamdrup
Slavgs Herreds
Anst
63
Varde Landsogn
Varde
Vester Horne
64
Vejen
Malt Herreds
Malt
65
Vejrup
Varde
Gørding
66
Verst
Slavgs Herreds
Anst
67
Vester Nebel
Esbjerg
Skads
68
Vester Nykirke
Ribe
Skads
69
Vester Starup
Varde
Skads
70
Vester Vedsted
Ribe
Ribe
71
■■Mfc
Vilslev
Ribe
Gørding
72
Vorbasse
Slavgs Herreds
Slavgs
73
Ølgod
Øster og Vester Herreds
Øster Horne
74
Øse
Varde
Skads
75
Øster Vedsted
Ribe
Ribe
8*
RIBE AMT
Henne-Lønne
Norre Nebel-Lydum . .
Kvong
Lande
Ovtrup
Ho-éicsby
Janderup-BiUum
Varde Landsogn
Torstrup- Horne
Ølgod
Iloddc -Tistrup
Ansager
Øse-Næsbjerg
Alslev-Hostrup
Brøndum -Vester Nebel
Guldager
Nordby
Sønderho
Jerne
Skads
Sneum -Tjæreborg . .
Vester Nykirke
Grimstrup
Aarre
Faaborg
Vester Starup
Grindsted-Grene
Hejnsvig
Vorbasse
Verst-Bække
Lej rskov-J ordrup
Skanderup
Seest
Hjarup
Vamdrup
Anst
Gesten
Vejen
Læborg
Lindknud
Brørup
10073
347
1528
331
638373
6638
3398
294
1463
381
1148811
23346
2779
114
tm
136
397722
7452
4453
1<t4
niftt
røll
659515
11279
4724
'AM
nti
VI70
730502
11887
9411
VM
1683
4 1 IH
924787
11580
12526
■m
9XH
?19
439065
6255
5762
:«i
IKJrø
MM
1355503
21883
4681
113
588
175
500452
9995
7707
42K
wm
MM
1 311072
22977
9146
674
»KW
749
2198997
42869
6528
455
Xtfti
619
1563541
24326
9909
535
ma
6119
1721355
28051
9616
MK
•Mm
417
1097720
15182
6393
!11»
1030
!tt1
547863
6853
6484
»14
1759
»57
1043369
18398
3313
2W>
1428
a7B
811456
26346
3811
Ktl
«t14
1964762
45986
1759
•m
ffiM
140
464396
9986
2505
6H9
H)C>H
934
2 897997
49979
3308
185
K4.H
184
464252
5790
4106
414
Ittti
ano
S66353
10567
2225
4812
VM
676
108
294370
4575
m
1036
16?
417800
5190
2594
131
HHfl
137
408400
6815
6367
277
1734
385
1080550
16079
4751
ffl
7X6
131
365550
4549
18885
r»71
4117
8711
2 634178
52876
8162
•M
178?
Ittl
601170
4708
10440
m
I.SOh
28fl
595800
6196
7067
H7H
1BB7
451
1083420
16585
5708
m
•m&
419
1234017
25398
3894
4IHI
•m'i
474
1731256
44815
2118
SOK
i«kk
41?
1288185
24752
1564
1117
553
150
458400
14971
4385
675
SH5»
10X4
3 479291
104844
4471
SflH
1771)
360
1034801
16363
4264
'AVt
ifirta
344
967960
15507
2371
Wih
3749
1142
3588675
92994
3251
wt
XWi
187
469110
6748
8126
874
iwm
SWO
567875
4601
4135
452
2241
650
1683406
2S813
MUNERNE
STIK
RIBE AMT
i =
!
, Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
jl J Kr.
Kr.
Kr. Kr.
52.35
3
» i 90 1 511000
501
1082000
359
21
77
63 161' 886000
573
5080001 328
36 37
15
■ 88
1934000
865
1464000
655
11
44
28|i 83 570000
838
386000 568
32 17
3
> 1 52
1172000
644
921000
506
1
14
30 45 395000
626
297000
471
36 34
4
» ' 74
1808000
728
1376000
554
3
14
561, 73< 697000
577
454000
210
51 30
2
» !i 83
1727000
664
1324000
509
8
31
66! 105] 903000
576
630000
402
49 27
9
1 i 86
1703000
571
1258000
422
14
32
53
101 732000
505
467000
322
61 23
2
» 1 86
829000
188
625000
142
11
28
57
96 389000
214
210000
116
56 62123
» 1 141
3723000
926
2990000
745
14
42
51
107 1 030000
832
735000
594
21 20
1
1 J 43
1111000
478
759000
327
3
9
42
54 543000
467
335000
288
H.57
2 124
3 392000
716
2199000
464
10
58
134.
202' 2 248000
793
1310000
462
5641
5
> 102
2 697000
710
2003000
527
28
76
20f
309
3 474000
756
2 413000
525
50 40
3
» 93
2 596000
749
1713000
494
24
63
110
197
2098000
788
1198000
450
42 16
» 58
1536000
494
1047000
337
9
54
233
296
3477000
611
2 085000
366
63 i 49
2
» 114
2 413000
468
1620000
314
7
31
133
171
1802000
560
1064000
330
55 34
8
* 97
1728000
439
1240000
315
11
20
43
74
548000
542
324000
320
58,60
3
» i! 121
2 901000
631
2 025000
441
10
39
70;
119
1130000
701
633000
393
37' 38
4
» i 79
1549000
780
1068000
537
12
27
39
243000
1335
115000
632
78
49
35
162
982000
833
492000
417
67
30
12
109
286000
587
126000
259
40,32
1
• 73
1602000
1113
1229000
853
25
56
18
99
979000
1457
593000
882
38 36
1
• 1 75
1376000
642
997000
465
5
27
3#
70
610000
707
405000
469
84,40
7
» 131
2 356000
929
1719000
678
37
68
32
137
986000
979
558000
554
22 25
4
» j 51
1 126000
681
845000
511
6
25
24
55
402000
779
248000
481
43 23
» 1 66
1355000
523
958000
370
6
36
66
108
888000
582
529000
346
22 21
» :| 43
1074000
707
692000
455
2
11
48
61
594000
699
315000
504
43 |13
» 56
1229000
467
778000
296
9
24
124
157
1539000
463
860000 259
■26' 1
> 27
394000
204
246000
127
2
15
57
74
674000
403
3380001 202
61 27
» 88
1842000
258
1102000
155
3
16
262
281
2 775000
308
1405000 156
13 1
* «
251000
209
129000
108
4
22
189
215
1870000
300
869000: 140
17 8
» 1 25
508000
266
316000
165
7
14
133
154
956000
230
448000, 108
47 16
10
• li 73
1892000
499
1410000
372
32
55
109 196
1433000
504
7910001 278
42,42
33
3 ,120
4 467000
1023
2 924000
670
62
82
27
171
1316000
1258
620000 598
2230
23
2 \\ 77
3 542000
1169
2 415000
797
41
67
1
115
912000
1727
406000
769
22 21
16
» 59
2362000
1418
1734000
1041
19
26
46
430000
2139
237000
1179
1! 9
11
2 33
1417000
1128
1128000
898
17
10
27
155000
1987
77000
987
3fl 27
17
3 86
3 518000
1091
2 557000
793
35
81
28
144
1350000
1398
756000
783
40 26
17
2 85
3 422000
1126
2 077000
684
26
80
39
145
1445000
1332
671000
618
28 5
16
1 50
2 148000
829
1641000
633
24
57
46
127
1058000
924
590000
515
IS 17
6
* 41
1648000
1222
1098000
814
30
63
22
115
1188000
1623
612000
836
28 11
4
» 43
1178000
675
659000
377
12
50
491
111
806000
715
360000
319
32: >
» | 33
641000
345
424000
228
6
27
144
17/
1407000
345
786000
190
24 18
13
•r
1867000
933
1233000
616
36
57
50
143
1369000
988
620000
448
RIBE AMT
Malt
Folding
Føvling
Holsted
Aastrup
Vejrup
Gørding
Bramminge
Darum
Vilslev-Hunderup
Jernved
Nørre Farup
Hjortlund
Kalvslund
Obbekær
Øster Vedsted
Seem
Vester Vedsted. .
Manø
3021
?90
9198
47?
1298990
27897
1937
14H
733
18«
391393
5495
55S2
4W
•Jim
41 Hi
1001500
12430
3858
465
•mm
m
1 279750
21484
5762
•m
1MH7
•m
642250
8248
2673
•JM
953
im
435750
6006
5141
455
•xm
437
1171600
18371
1857
■m
194?
431
1 313450
28376
2252
m
mm
ws
562100
8735
4527
445
IX7X
4:«
985000
14014
3012
HH7
1134
■m
655750
12189
3238
m
84«
148
494450
9522
2231
74
■Mi
71
197850
3448
1510
5«
•Mti
75
180050
2324
1739
183
•M
m
231800
3402
1159
Wil
m
165200
2440
3850
il?
7411
•m
571750
8754
2747
178
817
SBH
592250
9409
603
til
196
5«
93600
744
Kr.
K
4 795600
10*
1756600
31
4 201500
4^
5173200
7*
2 753100
a;
1936200
w
5356200
113
3 864700
r.\
2 377600
•xi
4 669900
m
3188200
4U
2 808100
M
1 319700
w
748400
13
613700
H
817700
n
2 236100
37
„Magnus s len en", Skibelund. Mindesien
Tor Magnus den Godes Kamp paa Lyr-
skovhede mod Venderne 1044. — Hug-
gel af Niels Skovgaard.
(M. Lundho tot )
RIBE AMT
.Tislund s tenen" i Tislund Planlage
(Brørup Sogn, Malt Herred). En stor,
løsreven Fjældblok, som Jokelisen har
bragt til Danmark. Har mulig været
benyttet ved Dyrkelsen af Himmel-
guden Ty.
(Dinm. geol. Unders, fol.)
FORTEGNELSE OVER
GAARDE M. M. I RIBE AMT
VURDERET I 1930 TIL MINDST 120,000 Kr. EJENDOMSSKYLD
UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AF MATERIALE I
OVERSKYLDRAADET
BrammiDgegftard (Gerding Herred).
122
RIBE AMT
Q
Skyldkreds og
Kommune
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Tdr.
Areal
Eng og I
ved- ;
varende
Græs- I
ningsjord
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
1
2
3
4
5!
6
7
8
9
Ribe Skyldkr.
Ribe Købstad.
»
Øster Vedsted
Seem
Nr. Farup
»
Bramminge. . .
Varde Skyldkr.
Alslev-Hostrup.
Varde Landsogn
Øster og Vester Skyldkr.
Henne- Lønne
Tor s trup -Horne . . . .
Slavgs Herreds Skyldkr.
Seest
»
»
Hjarup
Vamdrup
»
Skanderup
»
Gesten
»
»
Lej r sk o v-J ordrup
»
»
»
Malt Herreds Skyldkr.
Vejen
))
»
Malt ...
Folding
»
Ribe
»
0. Vedsted
Seem
Nr. Farup
Bramminge
Alslev
Varde Lands.
Henne
Torstrup
Seest
»
»
»
»
Hjarup
»
Vamdrup
Skanderup
»
Gesten
Jordrup
Lejrskov
»
»
43 i Lindknud ;'
44;! Anst i
45 i| » I'
J) Stamhuset Nørholm, herunder
Plantninger og ca. 100 Tdr Ld. Eng
Vejen
Malt
Folding
»
Lindknud
Anst
»
RibeSønderm. 9 m. fl.
Ribe Nørrem. 1 0 b m. fl.
Klaabygaard
Seemgaard
Kærbøl 2 c m. fl.
Tanderupgaard
Bramminge Ib
Damsmark
Lunderup Hvdgd.
Hennegaard le m. fl.
Nørholm
Seestskovgaard
Seest 12 a m. fl.
Seest 7 c m. fl.
Virkelyst
Langholtgaard
Hjarupgaard
Eliselund
Vamdrupgaard
Horskjærgaard
Søgaard 4 a m. fl.
Nagbøllegaard
Drabæk Mølle
Mariegaard
Vissingsminde
Skanderup Nørgaard
Kjærholm
Røggaard
Ravnholtgaard
Jordrupgaard
Vanggaard
Nørupgaard
Højrupgaard
Ferup 6 a m. fl.
Ferup 1 f m. A.
Vejen 47 a m. fl.
Lille Skovgaard
Baungaard
Grønvang
Estrup la m. fl.
Sønderskov
Skovlyst
Plantage
Carlsminde
Petersborggaard
3V4
16 Vi
601
20
201 »/■
232
181
240
240
165
100
120
290
?
56Vi
200
201 Vi
146
»
392
67
103
»
10
100
1440
227 Vi
10
3
»
70
30
35
106
20
35
24
40
40
87
26
20
60
24
42V«
14
15
6
25
108
3
5
27
33
hører Hovedgaardene Nørholm, Lunderup og Agerkrog af Hartkorn
og Mose, Besidder Frk. 1. G. Rosenørn-Teilmann.
RIBE AMT
123
Tdr. Ld.
Skov Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
Ejendomsskyld-
vurdering
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
værdi
Kr.
Ejer
u
10
38
»
»
»
1
»
415 367i
»
38
5
»
10
1800
632
8V*
14
30
30
,'.<
2 ;
61
11 I
8
30 "
70
38 ;
50
40 74,
»
0
52
42Vi
3
»
»
1
»
12
4
17*
2
10
11
16
Vi
»
2
»
i
»
»
»
»
»
6 ! »
5Vi
237 32 >
166 -
782
157i
»
»
»
»
2
4
4
8
20
11
5
2
2
3
6
4
2
5
37«
2
27*
9
21
8
6
5
17
* ; 2
1086 »
1 4
» 5
»
»
17«
4
»
6
2
1440 '
25
236
611
488
276
175
339
181
266
342
4680
1676
177
90
56
148V4
1937«
222
252
222V«
296
212
334
105
21 21/«
406
162
333
243
370
1937«
167
170
1617«
212
217
140
129
1307«
178
684
500
226
2073
249
184
130
337
269
152
97
187
100
147
189
2582
924
98
50
31
82
107
122
139
122
162
117
184
58
117
224
89
184
134
204
106
92
94
89
117
120
135000
185000
100000
120000
122000
122000
115000
110000
130000
182000
390000
120000
150000
120000
140000
119000
145000
135000
140000
100000
170000
110000
150000
250000
130000
190000
110000
150000
115000
115000
115000
110000
110000
140000
ii
I
1
77
i
90000
71 1
125000
72
100000
98
173000
377
355000
276
250000
126
93800
1143
121300
137 ', 165000
1 102 1
1 122800
175000
355000
135000
167400
1 125000
215000
140000
125000
155000
195000
550000
160000
200000
175000
140000
165000
120000
190000
153000
181000
133000
195000
145000
157000
300000
150000
225000
125000
170000
130000
125000
130000
130000
134000
150000
125000
125000
140000
185000
418800
300000
123800
212800
180000
144900
175000
24000
104000
117450
87400
178600
75000
75200
107000
175200
301200
105000
50000
35000
100400
113000
95800
146600
96000
131000
93000
140900
33900
98400
197100
99000
160000
98000
140000
71200
76800
84000
77700
82200
96800
74250
74100
84800
114000
274350
195000
43800
80800
128900
112000
72000
60000
80000
62000
61000
59100
44200
197400
64000
222800
237900
56000
148000
81900
167500
85400
74000
55000
90000
104900
66500
216300
80000
156500
92900
129750
105500
96000
80000
97300
82900
130000
Ribe Kommune
»
A. Jacobsen . . . .
P. H. Vind
1
2
3
4
L. Christensen ' 5
6
7
K. P. Thorslund
Chr. Rathmann .
H. B. Møller I 8
Stamhuset Nørholm
A/S Fil-Sø
Stamhuset Nørholm1)
Chr. Vestergaard Frandsen
A/S J. A. Hansen
»
C. Jensen
M. Thomsen
K. M. Knudsen
A. V. Fonnesbech
J. Poulsen
O. Olsen
N. L. Jepsen
N. J. Poulsen
C. S. Nielsen
M. Skougaard
S. Haue
J. Simonsen
J. Bundsgaard
H. Jepsen Skjøde
N. Chr. Brødsgaard
E. Brødsgaard
N.Bech
J. Schelde
R. Rasmussen
A. Roed
O. Rasmussen
58000 I P.Thorsen
39900 S. P. Knudsen .
122600 J. K. Madsen . .
105300 J. Lauridsen . .
305800 ., 0. K. Loutrup .
365000 P. Momsen
79500 F. Momsen
— A. Wellendorff
Rudolf Møller .
89500
H
91900 1 94400 l Chr. Straarup
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
«6» Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør ca. 1750 Tdr. Ld. Ager og Hede, 450 Tdr. Ld. Skov og
RIBE AMT
Alfabetisk Register til Fortegnelsen.
Baungaard
Bramminge Ib
C» risminde
Damsmark
Drabask Mølle
Ellselnnd
Estrup 1 a <n . fl . ...
Ferup 1 f. m. ti
Fcrup 6a m. fl
Grønvang
Hennegaard le tn. fl.
Hjarupgaard
HorslcjKrgaard
Højrupgaard
Jordrupgaard
Kjasrholm
Klaabygaard
Kar-bal 2c in. fl. ..
Langholtgaard
Lunderup Hvdgd. .
Mariegaard
NagbøUegaard
Niirholm
Nerupfiaard
Petersborggaard
Plantage
Ravnholtgaard
Ribe Nørrem. 10b ni
Nr.
Ribe Sønderm. 9 m. fl. 1
Roggaard 38
Seemgaard [ 4
Seest 7c m. fl ' 14
Seest 12a m. 11 1 13
Seestskovgaard 12
Skanderup Nørgaard . . 26
Skovgaard, Lille | 37
Skovlyst ! 42
Søgaard 4a m. fl 21
Sønderskov I 41
Tanderupgaard ! 6
Vamdmpgaard j 19
Vanggaard | 31
Vejen 47a m. II ; 36
Virkelyst | 16
Vissingsminde , 25
O. Herscliend: Fra Sandene ved Langbv
VEJLE AMT
VEJLE AMT
INDLEDNING
AF HAG. SCIENT. J. O. BØVING-PETERSEN
Blandt alle Jyllands Amter er Vejles maaske det, der rummer de
mest iøjnefaldende topografiske Modsætninger. Dets Kystlinje — med
de tre Horsens-, Vejle- og Koldingfjorde, det slangebugtede Lillebælt
og Hejlsminde Noret — er mere indskaaret og har en stærkere udpræ-
get Bakke- og Skovnatur end de øvrige Østkystamter; dets høje, jævnt
bølgende Morænesletter — som ved Bjergelide — hører ti) Landets
frugtbareste; og i dets vestlige Grænseegne møder vi endnu ægte, uop-
dyrkede Hedeflader.
Klarest fremtræder Modsætningerne gennem et Snit, der følger Vejle
Fjord og en af Vestbanerne ind mod den store Sonder-Omme Flade.
Bred og indbydende med Skovene ved Rosenvold og Fakkegrav og
ude paa Treide Næs aabner Vejle Fjord sin Favn mod Havet, og smi-
lende løfter bakket Agerland sig, hvor Skovene viger. Et enkelt Sted
paa Sydsiden skinner hvide Sandmiler pludselig frem mellem alt det
Grønne ( — men kun som for at fremhæve Frodigbeden des mere. Læn-
gere inde snævrer Fjorden sig sammen, og Terrænet bliver kraftigere
128 VEJLEAMT
kuperet. Her begynder den Banestrækning, der er bekendt for sin
Skønhed som ingen anden paa Jyllands Østkyst: mod Syd de højt bak-
kede, vildsomme og yppige Munkebjergskove, mod Nord Tirsbæk- og
Nørreskov med sine rankstammede Bøge og sin Skyttehusodde, hvor-
fra man i Fred kan nyde et af vort Ilands mest indtagende Fjordbille-
der — det Billede, som under Forbifarten med Toget hvert Øjeblik
søndersplittes af dybe Skov- og Bakkegennemskæringer, der giver
denne Banestrækning en egen fremmedartet, næsten bjergagtig Ka-
rakter.
Staar man omsider inde i Vejle By og ser de høje, skovklædte,
mørke Bakkedrag lukke sig tæt om de røde Tage baade mod Nord og
Syd, er der ogsaa her — trods selve Byens ægte danske Præg — noget,
der minder om fremmede Egne, en eller anden lille sydtysk Flodby.
„Floden" er dog kun en fordringsløs Aa — eller rettere to, der mødes:
Vejle og Jellinge Aaen. Men begge er i højere Grad end de fleste dan-
ske Vandløb tagne i Industriens Brug — uden at dette endnu har øvet
ligefrem Vold mod den oprindelige Natur.
Mindst paaagtet af de to Dale er Vejleaåens; og dog gemmer den
en afvekslende Skønhed, der fortjener at kendes, og som kulminerer
inde omkring Randbøldals Klædefabrik, hvor Modsætningen træder
særlig skarpt frem mellem de stejle Skovslugter ned mod Engdragets
dybe Kedel og de tæt vest derfor begyndende høje, jævne Flader, som
en Gang udgjorde Randbøl Hede, men nu har faaet de opdyrkede
Lyngfladers sædvanlige, udviskede Præg: magre Marker mellem Naale-
træsplantninger og spredte Levninger af den gamle Hede. Nær ved
Randbøl — som en skjult og skøn Skov-Oase ved en Indsøs Bred —
ligger det statelige Engelholm med stolte Hjørnetaarne, Voldgrave og
en prægtig Have i gammel fransk Stil — ogsaa en Plet, der er et Besøg
værd.
Langt mere turistkendt end. Vejleaaens Dal er jo Turen gennem
Grejsdal op til Jellinge. Grejsmølle As^ hvis idylliske Vandmøller paa
en enkelt Undtagelse nær er afløst af moderne Fabrikanlæg, har, trods
alt, endnu bevaret en Skønhed, der giver denne Dal med de venlige
Enge og skovklædte Bakkeaase en malerisk afvekslende Charme, som
ingen anden jysk Aadal viser Mage til. Spadsereturen derigennem op
til Jellinge er endnu en af vort Lands smukkeste; og staar man bag-
efter paa Gorms eller Thyras Høj og ser ud over det flade, aabne Land
mod Vest, har man svært ved at fatte, at saa store Naturmodsætninger
mødes med kun et Par Kilometers Afstand. Men fra Jellinge videre
indefter mod Vest og Nordvest bliver Egnen ensformig — uden derfor
gi over Kolding Fjord mod Nordkyslen fra Udslglslnnrnet ved Chrisliun.sminde.
(Victor Madsen fol.)
irntrk IV. t S
130 VEJ L K A M T
i
at være helt blottet for Skønhed: de herligt vide Udsigter over de for-
dums Hedeflader virker befriende efter Vejle-Egnens stængende Skov-
aase. Og forlader man, f. Eks. ved Give, Banelinjen og fortsætter til
Fods ret mod Vest, ud til Karstoft og Omme Aa i Skjernaaens Opland,
finder man endnu Hedefladerne i ensom og lyngdækket Skønhed.
Hvilken Kontrast til denne Amtets „Rygside" er ikke dets smilende
Ansigt ud mod Kattegat, Lillebælt og Kolding Fjord!
Bjergeherred, Landet mellem Horsens- og Vejlefjordene, er et af
Danmarks frugtbareste, hvor — foruden Rosenvold — store Godser
som Boller, Palsgaard og Barritskov og mange vel holdte Bønder-
gaarde og Landsbyer mellem frodige Marker og Smaaskove vidner om
baade gammel og ny Velstand. Herude, paa den takkede Østkyst, lig-
ger ogsaa det driftige Fiskerleje Juelsminde, der er et Hovedstotte-
punkt for Fiskeriet i Kattegats sydlige Omraade.
Er Landet nord for Vejle Fjord frugtbart og venligt, er Egnen syd
derfor det i ikke mindre Grad, — og $om et vægtigt Plus har den sine
mange historiske og nationale Minder: Fredericia, Snoghøjs gaml?
Færgested. Gudsø, Kolding og sidst, men ikke mindst, Skamlingsbanken.
Fra Treide Næs med den enlige, af alle søfarende saa godt kendte Træ-
gruppe yderst ude strækker Treide Skov sig langt sydefter, yppig og
afvekslende i sin Vegetation som Munkebjergskovene, for ned mod
Fredericia at afløses af det plastiske Lers Klinter, der har deres Mod-
stykke ovre paa Fyn, nord for Strib. Og nu begynder det indsnævrede,
lunefuldt snoede Løb, der mere ligner en Flod end et Bælt. Jyllands
og Fyns Kyster rivaliserer her om Skønhedsprisen. Snoghøjs Pynt,
Damgaards og Gudsøvigs Skove og syd for Koldingfjordens Munding
de store Løverodde Skove danner den flatterende Ramme om et ægte
østjysk Fjordparti, hvis Baggrund beherskes af Koldinghus' høje Slots-
taarn, der, efterhaanden. som man nærmer sig, stiger og vokser, indtil
det omsider, sammen med den øvrige stolte Slotsruin, bliver Forgrunds-
staffage i et Fjord- og Bybillede af indtagende Skønhed.
Landet syd for Kolding Fjord — „de otte Sogne", der oprindelig
tilhørte Sønderjylland — har i sin Natur bevaret hele det sønderjyske
Præg. Tætte, blomstrende Hegn kranser Vejene og de frugtbare Mar-
ker, og store, solide og pyntelige Bønder- og Proprietærgaarde i rigt
bærende Frugthaver og med Heste og Køer i glimrende Foderstand
taler om Velvære og Hygge. Op over dette fede Muldjordsland løfter
Højskamling sin grønne Bakkekuppel. Fra dens Top, med de mange
nationale Minder, ser man viden om, ud over Land og Sø, der her mø-
des i et Smil saa blidt og yndefuldt, at det i sig symboliserer den hele
Egns Karakter.
Hvidbjerg ved Vejle Fjord. Fil
(P. Harder fol.)
GEOLOGISKE FORHOLD
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
Undergrunden udgøres næsten udelukkende af Tertiærdannelser,
idet Kridtformationen, i Form af uren Blegekridt, kun er iagttaget
ved Boringer ved Fredericia Banegaard paa 173 Meters Dybde.
Terliærets ældste Afdeling, Paleocænet, er ligeledes med Sikkerhed
kun fundet ved de nævnte Boringer, hvor det gaar fra 113 til 173 Me-
ter, og her findes baade det kalkholdige og det kalkfri Ler. Muligvis fore-
kommer lignende Leraflejringer, der dog ikke har kunnet bestem-
mes nærmere af Mangel paa Forsteninger, ved Jensgaard o. a. St.
Eocænformationen, repræsenteret af det plastiske Ler og de vul-
kanske Askelag optræder enkelte Steder langs Kattegatkysten, hvor
der paa Grund af Lerets Udskridning frembringes de sædvanlige ka-
rakteristiske Kystformer. Dette er f. Eks. Tilfældet en Del forskellige
Steder paa Kysten udenfor Jensguard noget syd for Horsens Fjord,
endvidere ved Bjørnsknude, som paa Grund af disse Udskridninger er
aftaget meget betydelig i Størrelse, idet der i de sidste 100 Aar er for-
svundet omtrent It — 14 ha. Langs- Nordsiden af Vejle Fjord, mellem
Bjørnsknude og Barritskov træder det plastiske Ler frem paa flere
forskellige Steder, og det samme er Tilfældet med Treide Næs og
Kysten nord for Fredericia; ved Boringerne i denne By har det vist
sig, at det plastiske Ler har en Mægtighed af 70 Meter. Omdannet
Moler med vulkansk Aske er fundet ved Albækhoved, ved Fredericia-
31
il
El
134 VEJLE AMT
boringen mellem det plastiske Ler og Paleocænet og ved Gejlhave-
gaard syd for Kolding.
Oligocænformationens Bjærgarter, bestaaende af Alun jord og glau-
konitholdigt Glimmersand, findes som oftest sammen med det plasti-
ske Ler; de har oprindelig været aflejret oven paa dette, men ved
Udskridningerne er Lejringsforboldene ganske forstyrrede og meget
vanskelige at udrede. I de fleste Tilfælde er der ingen eller meget faa
Forsteninger, men ved Albækhoved er der fundet en stor Mængde
saadanne, dér viser, at Aflejringerne sandsynligvis er af forskellig Al-
der, muligvis baade miocæne og oligocæne.
Den miocæne Brunkulsformation indtager næsten hele Amtets
Areal; dog er selve Brunkullene ikke ret almindelige, men Glimmer-
sand og -ler har en stor Udbredelse. Den mest bekendte Brunkulfore-
komst er Sandfeldgaarde ved Skjernaa, hvor man dels ser Kullene
direkte i Skrænten ud imod Aadalen, dels har konstateret deres videre
Udbredelse ved Hjælp af talrige Boringer. Der er paa de forskellige
Steder truffet 1 — i Kullag af indtil 21/* Meters Mægtighed, og over.
Kullene er der nogle Meter Sand- eller Lerlag, dog ikke mere, end at
Kullene godt kan brydes ved overjordisk Drift Der er foretaget en
Del Brydninger under Krigen, men den samlede Mængde er dog ikke
særlig stor, dels fordi Kvaliteten ikke er den bedste, dels fordi Kul-
lene ligger et godt Stykke fra nærmeste Jernbane. Udenfor dette Di-
strikt er der fundet Kul ved Vandel og ved Bindeballe i Randbøl Sogn,
men i saa stor Dybde, at det næppe kan faa praktisk Betydning. Glim-
merler og -sand er, som nævnt, fundet flere forskellige Steder i Amtet;
mest fremtrædende er maaske det paa lang Afstand synlige, skinnende
hvide Sandparti, Hvidbjerg, nord for Randsf jord.
Hvad Istidsbjærgarterne angaar, frembyder Amtet samme Modsæt-
ning mellem den østlige og vestlige Del som de andre østjyske Am-
ter, idet Grænsen gaar efter en meget uregelmæssig Linie noget vest
for Vejle og Kolding. Den vestlige Del bestaar overvejende af lagdelt
Sand og Grus, den østlige overvejende af Moræneler. Interglaciale
Fcrskvandsdannelser er fundne en Del Steder; saaledes har man fun-
det Dynd- og Tørvelag under Istidsdannelser ved Kolding By, navnlig
i den store Grusgrav ved Skovmøllen og ved Rostrup vest for Jellinge.
Tilsvarende Dannelser bestaaende af Diatoméaflejringer lindes-ved Fre-
dericia og ved Trelle Klint; paa det sidstnævnte Sted underlejres de
af Ferskvandskalk, ligesom Forholdet er med Forekomsterne i Ran-
ders Amt. Mægtige Diatoméaflejringer er ogsaa fundne ved en Boring
umiddelbart syd for Vejle. Baade Tørven og Diatoméjorden indehol-
Klitnekho i den s
VEJLE AMT 137
der Resier af de karakteristiske interglaciale Dyr og Planter, som er
omtalt under Ribe Amt.
Den vestlige Del af Amtet udgøres af en Del af den store Grind-
sted Hedeslette, der her er afbrudt af en stor Mængde Bakkeøer, der
som oftest dog ikke er særlig tydelig begrænsede. Den store, midt-
jyske Israndslinie passerer i Retning Nord — Syd gennem Amtet, idet
den forløber omtrent fra Egnen ved Thyregod over Randbøl til Egnen
vest for Egtved. Det under Isen løbende. Smeltevand har, som andre
Steder, udgravet Dale, blandt hvilke navnlig maa mærkes den pragt-
fulde Vejle Fjords Dal med dens Forlængelse indefter til Randbøl-
egnen. Den fra Randers og Aarhus Amt omtalte østjyske Israndslinie
kan forfølges ned igennem Vejle Amt, hvor den forløber omtrent fra
Uldum over Løsing til Engom, og paa en stor Del af denne Stræk-
ning betegnes den af en enkelt udpræget Morænevold. Da der samtidig
skød en Istunge ind gennem Vejle Fjord, har det fra Isen strømmende
Smeltevand ikke kunnet komme ned til denne, men har.maattet bane
sig Vej mod Nord og Nordvest, til det vest for Uldum slap ud i Guden-
aaens Dal. Ejendommeligt for Terrænet i den østlige Del af Amtet
er i øvrigt de gennemgaaende Dale, der afskærer de yderste Dele af
Landet, og som paa et eller andet Stadium maa være dannede under
Isen. I Bjerge Herred kan saaledes mærkes de meget udprægede Dal-
strækninger indenfor Jensgaardpartiet og Palsgaardhalvøen, og hele
Elbo Herred afskæres af Dalstrøg, der for største Delen indtages af
Randsf jord og Spang Aa. Andre Dale, som f. Eks. den berømte Grejs-
dal, kan meget godt være dannede, efter, at Isen havde trukket sig til-
bage fra Egnen, men dog sandsynligvis paa en Tid, da Plantedækket
endnu ikke havde naaet at udøve sin beskyttende Virksomhed.
Alluvjaldannelserne har ikke megen Interesse i Amtet. Saltvands-
alluviet kan næppe paavises, da Egnen i Stenaldertiden laa ligesaa
højt som, eller muligvis ogsaa højere end nu. Noget mere Betydning
har Kildekalken, der findes i ret stor Mængde i Vejleegnen (Haralds-
kær, Neder Knaberup, Kjelkær, Kjærbølling) og brydes for at an-
vendes til Kalkbrænding og Jordforbedring.
138
VEJLE AMT
KLIMA
AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN
Maaned
Middeltemperatur
C°
a
tao
T3
9
c
V
u v
•*+
>
4)
"3
to
T3
a
■-*
W
C/3
Gennemsnitligt
Antal Frostdage
to
s
73
>
tao
K
a
9
u
V
73
O
c/3
Middelnedbør
mm
O
"C
u
73
u
•o
o
>•
tao
W
73
0)
6-
«) u "O
to « w
c
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September .
Oktober . . .
November .
December .
Aaret
-0.6
-0.8
0.0
-0.7
-0.8
-0.1
1.0
0.9
1.8
5.0
5.0
5.7
9.9
9.9
10.6
14.1
13.9
14.5
15.4
15.1
16.0
14.8
14.6
15.2
11.7
11.6
12.5
72
7.1
8.0
3.3
3.1
3.9
0.3
0.2
1.2
6.8
6.7
7.4
24
22
21
9
1.
0
0
0
0
3
12
21
113
22
22
20
9
2
0
0
0
0.3
5
11
19
110
20
46
41
43
20
37
33
34
16
44
39
43
4
37
36
39
0.3
43
42
45
0
50
49
50
0
72
68
73
0
96
86
95
0
73
60
73
2
84
76
87
8
53
50
56
15
52
48
56
85
687
628
694
13
11
13
11
11
10
14
16
14
18
14
15
160
Den Del af Amtet, der ligger mellem Fjordene og sydfor Kolding,
hører til Jyllands mildeste Egne med en aarlig Middeltemperatur paa
c. 7V2 °, hvorimod den vestlige Del af Amtet mellem Jelling og Sønder
Omme er temmelig koldt med en aarlig Middeltemperatur paa kun
c. 6V20. Februar har gennemgaaende den laveste Middeltemperatur,
c. 0° langs Kysten og c. -f- 1 ° i Amtets vestligste Del, Juli den højeste
med lidt over 16° i Kystegnene, men kun c. 15° vestfor Jelling. Om
Foraaret ophører Frosten gennemsnitlig c. 20. April langs Kysten og c.
12. Maj i Vest; om Efteraaret begynder den atter gennemsnitlig i Be-
gyndelsen af Oktober i Egnene vestfor Jelling, men først c. 5. Novem-
ber langs Kattegat og Lillebælt. Det aarlige Antal Frostdage er gennem-
snitlig c. 85 — 90 i Kystegnene og stiger til c. 125 i Amtets vestligste Del.
Middelnedbøren er i Gennemsnit for hele Amtet 680 mm; den er mindst,
c. 600 mm, langs Kattegat og størst, c. 725 — 750 mm, vestsydvest for
Vejle. Sommerens Middelnedbør er de fleste Steder kun nogle faa Milli-
meter større end Efteraarets.
i Jelling Skovdallund og Faarup Se.
(M. Lnodbo tot.)
PLANTEVÆKST
AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD
Den nordvestlige Del af Amtet udgøres af en stor Hedeflade, som
nu delvis er opdyrket Ogsaa længere syd paa, vest og sydvest for
Vejle, strækker de midtjyske Hedeegne, som for største Delen ligger
i Ribe Amt, sig ind over Amtets Vestgrænse. Her ligger en af de æld-
ste Hedeplantager, den store Frederikshaab Plantage. Plantevæksten-
i disse Hedeomraader afviger ikke nævneværdigt fra den Plantevækst,
vi ellers kender fra Jyllands Heder, og som er omtalt flere Gange tid-
ligere under andre Amter.
Paa Overgangen fra Hederne til det frodige Land, der indtager det
meste af Amtets Areal, ligger flere Steder ejendommelige Smaaskove,
der udmærker sig ved deres blandede Præg. Det er øjensynlig Rester
af gamle Løvskove, hvor Egen (begge Arter) var fremherskende, men
hvor mange andre Træarter, f. Eks. Avnbøg, Bøg, Ask, ÆI, Asp, Lind
og Birk var indblandede, og hvor Underskoven bestod af Hassel, Tjørn,
Tørstetræ, Selje-Pil, Abild og Røn, samt Kristtorn, medens Vedbend og
Gedeblad klatrede op ad Stammerne. Saadanne Skovrester — hoved-
140 VEJLE AMT
sagelig paa sandet Bund — findes f. Eks. ved Bindeballe, Gadstrup og
Randbøl. En mærkelig lille Skov i dette Omraade er Engelsholm Skov,
som huser mægtige gamle Ege og Bøge og karakteriseres af talrige
Fuglekirsebærtræer (Prunus avium) og Løn (Acer platanoides).
Amtets frodige østlige Hovedpart deles ved de to Fjorde, Vejlefjord
og Kolding Fjord i tre Dele. Terrænet er gennemgaaende kuperet, og
begge de nævnte Fjorde er berømte for deres Skønhed, indrammede
som de er af herlige, delvis skovklædte Bakkeskrænter. Amtets Skovrig-
dom (Aarhus og Vejle Amter er Jyllands skovrigeste Ahiter) staar rime-
ligvis bl. a. i Forbindelse med, at det bakkede Terræn med dets mange
stejle Skrænter og dybe Kløfter har været vanskeligt at opdyrke. Sko-
venes Frodighed paa den anden Side skyldes dels den frugtbare lerede
Jordbund, dels det lune Klima og den beskyttede Beliggenhed.
De fleste af Nutids-Skovene ligger netop mere eller mindre paa
Bakkeskrænter, særlig paa Skrænterne mod Vandet. Hvor Landets
Overflade er mere plan, har Skovene ikke faaet Lov at staa, og dér
træffer vi nu veldyrket Agerland. De talrige levende Hegn, der ind-
rammer Markerne og Vejene, er Minder om, at Skovene rimeligvis, før
Mennesket ryddede løs i dem, har dækket hele denne Del af Landet.
Hegnene bestaar af en broget Blanding af Buske og stadigt nedhug-
gede Skovtræer, der skyder op igen efter hver Nedsabling. Et særligt
Præg faar de ved de mange Brombær og Roser; og botanisk set er i
alt Fald de talrige forskellige Sorter af Brombær (Rubus) af stor Inter-
esse; der er nemlig mange af dem, der indenfor Danmarks Grænser
nordligst findes i dette Omraade, som, hvad Brombær-Former an-
gaar, repræsenterer den yderste Udløber af Slesvigs og Holstens rige
Brombær-Flora. Hegnene er imidlertid ikke blot interessante for Bo-
tanikeren, de er af stor landskabelig Virkning; særlig skønne er de
"ved Midsommertid, naar Roserne blomstrer og naar Hyldens hvide
Blomsterskærme udsender deres krydrede og stærke Duft; og hen paa
Høsten, naar Rosernes Hyben gløder i Septembersolen og Brombær-
rene skinner sorte mellem det grønne Løv, mens modne Hasselnød-
der skjuler sig bag Bladene.
Skovene er meget afvekslende. Ofte staar de paa stiv Lerbund i
Lavningerne, medens der paa Bakkerne er magert Sand. Det giver na-
turligvis et meget vekslende Præg. Den naturlige Løvskov er i Nutiden
overalt Bøg med spredtstaaende Ege i, men Fremtiden vil finde mange
Egeskove, som endnu blot er i deres Vorden. Sammen med Løvskoven
træffes ofte Granskov, der trives fortræffeligt, og som indtager en ikke
ringe Part af Skovarealet.
13
li
L
142 .VKJLE AMT
I de snævre Dalgange og Kløfter med Vand i Bunden — og af saa-
danne er der mange — faar Skoven en overordentlig broget Sammen-
sætning, og under de forskellige Træer, saasom Ask og Æl. bliver der
Plads til en rig Underskov eller til en frodig Bundvegetation, der
mangesteds har Præg af en Yppighed, som vi næppe ellers kender i
Jylland. Saadanne frodige Kløfter findes f. Eks. ved Munkebjærg og
i Grejsdalen. Paa førstnævnte Sted er det, at Taksen (Taxus) har fun-
det sit sidste Tilholdssted her i Landet, og i Grejsdalen stod den præg-
tige Maaneskulpe (Lunaria rediviva) i alt Fald tidligere i stor Mængde
imellem Æ Ile træerne; den kendes iøvrigt kun fra et enkelt Sted her i
Landet (paa Bornholm).
Man kan i det hele sige, at den østjyske Skovnatur, der begynder
i Randers Amts sydlige Del, naar sit Højdepunkt fra. Vejle-Egnen og
sydpaa. En hel Række af urteagtige Planler er knyttede til disse Skove,
nogle af dem findes alene i denne Del af Danmark, andre naar dér
deres videste Udbredelse. Nogle af de mere karakteristiske er følgende:
Bjærg-Mangeløv (Drypteris montana), Elfenbens-Padderokke (Equise-
tum maximum), Kambregne (Blechnum), Tyndakset Star (Carex stri-
gosa), Kæmpe-Star (Carex pendula), Hvid Hestehov (Petasites albus),
Fjeret Knopurt (Centaurea pseudophrygia), Lund-Fredløs (Lysima-
chia nemorum), Stor Frytle (Luzula silvatica), Skov-Svingel (Festuca
silvatica), Kransbladet Konval (Polygonatum verticillatum), Rapuntsel
(Phyteuma spicatum), Uldhaaret Ranunkel; (Ranunculus lanuginosus)
o. fh En Del Urter, der er almindelige paa de danske Øer, forekom-
mer i Jylland næsten blot i disse østjyske Skovegne, f. Eks. Dansk
Ingefær (Arum), Pengebladet Fredløs (Lysimachia nummularia), Bar-
svælg (Lamium galeobdolon), Gul Anemone (A. ranunculoides), Merian
(Origanum uulgate) og Kransbørste (Clinopodium vulgare). Til Buske,
der .er karakteristiske for disse Skove, hører Kristttorn (Ilex) og Glans-
bladet Pil (Salix cuspidata), samt Rød Kornel (Cornus sanguinea);
desuden findes næsten alle vore mere almindeligt udbredte Kratbuske
ogsaa her.
Det er i udpræget Grad Skovene, der fra et botanisk Synspunkt
karakteriserer Vejle Amt. De øvrige Plantesamfund er der ikke meget
at meddele om.
Hvor der ved Havet er lavt Land, træffer vi smaa Strandenge og
Strandsumpe; de kan være ret afvigende fra Strandengene i det meste
af Jylland og minde mere om Øernes Strandenge; saaledes træffer
vi dér Strand-Siv (Juncus maritimus), Smalbladet Kællingetand (Lotus
tenuifolius), Strand-Krageklo (Ononis spinosa), Samel (Samolus) og
H4 VEJI.K AMT
Faablomstret Kløver (Trifoliam fiUforme) — Plantearter, som vi næ-
sten ikke kender fra Jylland, men som er ret udbredte ved Kysterne af
vore Øer. Ejendommelig for sumpede Strandkrat er den flere Meter høje
Kær-Svinemælk (Sonchas paluster), hvis Udbredelse er en lignende.
Sandstrand og Klit mangler omtrent i Amtet; lidt Sandstrand er
der dog ved Juelsminde, og „ Hvidebjærge" ved Randsfjord skal endog
være helt klitagtigt. ;
Agerlandet og Engene frembyder lidet af Interesse, hvad Plante-
vækst angaar. Dog kan det ogsaa om dem siges, at de huser adskillige
Planter, der ellers er Øboere her i Landet.
Sjældne Planter i Amtet. Der er ovenfor nævnt en hel Række
sjældne Plante-Arter, af hvilke vel Taksen er den mærkeligste. Den
store Star-Art, Kæmpe-Star (Carex pendula), findes her i Landet alene
ved Vejlefjord. En prægtig stor Gøgeurt (Orchis purpureus) optræder
dels i den ejendommelige Skov paa Træide Næs dels i Skovene ved
Rosenvold og Fakkegrav, men er ellers her i Landet blot fundet paa
Møens Klint. Den melede Kodriver (Primula farinosa), der omtaltes
under Aarhus Amt, naar ogsaa syd for Horsens, altsaa ind i Vejle Amt.
I Vejledalens Skove forekommer en Art Høgeuri, som man næppe ken-
der andetsteds fra (Hieracium danicam). I Heden ved Randbøl vokser
Tysk Visse (Genixta germanica), der omtrent her har sin geografiske
Nordgrænse.
En indvandret Plante fortjener i denne Sammenhæng at nævnes,
det er den smukke gulblom sirede Abeblomsl (Mimulus), der optræder
i uhyre Masser i Randbøldalens Aaløb og dettes forskellige Tilløb. Og-
saa en anden Plante, der ikke af sig selv er vandret ind i Landet, men
som er indført i Middelalderen som Lægeplante, findes nu til Dags
forvildet her i Amtet; det er Galnebær (Atropa Belladonna), som vokser
ved Kolding.
Jellinghajene og Kirken.
FORHISTORISKE MINDESMÆRKER
AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR
Med saa lang en Kyststrækning, som Vejle Amt frembyder, og det
Kyster, som kun i ringe Gråd er prægede af aabent Hav, med de lange
smalle Fjorde, med Lille Bælt og Vigene, kunde det ventes, at Min-
derne fra den ældre Stenalder her maatte spille en særlig fremtræ-
dende Rolle. Just her skulde man synes, at alle Naturforhold, den milde
Kyst og Læ af Banker og Skove, maatte være tiltrækkende for en pri-
mitiv Befolkning. Det er næppe heller det oprindelige, rette Forhold,
naar der nu kun kendes en eneste større Boplads. Terrænet hører til
den Del af Danmark, som nu er sænket dybere, end det var i den ældre
Stenalders Tid. De gamle Kystpladser er enten bortskyllede eller ligger
dækkede under Vand. Det er i saa Henseende betegnende, at den ene-
ste større Boplads nu ligger vanddækket, hvis da den Plads, Sagerne nu
indtager,- er den oprindelige, thi dette er ikke ganske sikkert: Kolding
Fjord-sagerne er mest optaget med Muddermaskinen, et til arkæolo-
gisk Undersøgelse lidet egnet Redskab; de er optaget inderst i Fjorden,
paa afgrænsede Partier, men i forskellig Dybde, noget ret højt, andet
paa dybere Vand, og det kunde vel være, at i alt Fald en Del er om-
lejret. Men i en tidlig Tid var det, at dette Sted — og en kun lidet
kendt Plads i Horsens Fjord — var beboet Der findes endog blandt
de mange Sager, som gemmes i Nationalmuseet og paa Koldinghus,
ikke faa Genstande, navnlig boreornamenterede Hjortetakker, som
peger tilbage, forud for den egentlige Køkkenmøddingtid og snarest
slutter sig til Mulleruptidens Fund, medens den store Mængde af Flint
Danurt TV. 1 10
146 VEJLK AMT
og navnlig Tilstedeværelsen af Lerkar henviser Pladsen som Helhed
til en senere Tid — hvis alt da er en Helhed.
For Agerbrugstidens, den yngre Stenalders Mennesker og Bronze-
alderen, frembød disse Egne meget forskelligartede Vilkaar, i Øst det
bakkede, delvis skovklædte Land, der nu er den frugtbareste Del, vest-
ligere Overgangsbakkefaldene, og helt i Vest gaar Amtet ind i de store
Hedeflader, jiavnlig ved Sønder Omme. Højst uligeligt har da ogsaa
Befolkningen fordelt sig, og her mødes i Stenalderen paa udpræget
Maade østdansk og jysk. Tydeligst markerer sig den østdanske Kultur,
kendeligt nok selv i Nutiden, om end Østegnenes tidligt fremskredne
Agerbrug har slettet mange af Mindesmærkerne. Af Dysser, Jættestuer
og andre Stengrave findes overhovedet ingen i de egentlige Indlands-
herreder, Brusk syd for Vejle, Jerlev vest for og Nørvang i Nord og
Nordvest; ogsaa i Naboherredet Tørrild, Vejle — Jelling — Vandelegnen,
har kun et Par som Minder om en isoleret Koloni. Derimod kendes de,
og et mindre Tal er endnu at se, i alle Kystherrederne, faa i Elbo (hvor
dog nu alle er borttagne, den sidste i 1915), enkelte i Holmans, til-
sammen Fredericia — Vejleegnen, en halv Snes Stykker spredt i Egnen
syd om Kolding Fjord (en anselig Langdysse og et Dyssekammer ved
Straarupgaard), i lignende Tal nordøst for Vejle, Hatting Herred. Ret
spredt maa dog Bosættelsen her have formet sig; tættere derimod i
Bjerge H., Halvøen mellem Horsens og Vejle Fjordene. Af ca. 100
paaviste Stenmindesmærker i hele Amtet ligger ca. 75 i dette Herred,
flest mod Syd, færre i Nord, men dog nok til at vise, at Bosættelsen
sandsynligvis er udgaaet fra begge Fjordkyster. Og naar endnu saa
stort et Tal kan eftervises i denne rige Agerbrugsegn, tør det nok siges,
at den som saadan øvede Tiltrækning allerede paa de tidligste Ele-
menter, som dannede den bosiddende Befolkning. Selv om mange
Mindesmærker nu er ringe, bør de ikke mindst af denne Grund saavidt
det paa nogen Maade er muligt, skaanes i Fremtiden; direkte fred-
lyst er hidtil slet ingen.
I Vesteregnene kan Stenaldershøjene mindre let udskilles fra Bronze-
alderens Mindesmærker. De fremtræder i det ydre ens, som runde
eller, meget sjælden, aflange Jordhøje; først Undersøgelsen giver Be-
stemthed. Og ligesaavel kan der være nogen Usikkerhed i Østeregnene;
Stenaldermindesmærkerne kan være lidt flere end det ovenfor er an-
ført. I Hovedsagen er det dog saaledes, at Højene i Vest er anlagte i
Stenalderen, men ofte tillige dækker Grave fra senere Tid, medens de
i Øst skyldes Bronzealderanlæg. Endnu kan ca. 4200 Høje paavises i
Vejle Amt. I de østlige Egne er de nutildags langt mere fremtrædende
paa de arkæologiske Kort end i Terrænet; de allerfleste er overpløjede
og afgravede, reducerede stærkt fra den oprindelige Størrelse. For-
holdsvis ringe er Tallet i Østeregnene; 140 i N. Tyrstrup H. syd for
Kolding Fjord, 160 i Elbo, 180 i Bjerge H. er ikke høje Tal, 75 i Hol-
mans endog mærkelig lavt. Hvis disse Tal blot nogenlunde svarer til
del oprindelige, og det gør de vistnok, har den gamle Befolkning levet
meget spredt; her er gammelt Skovland. Oplysende er i saa Henseende
den topografiske Beliggenhed. I Elbo H. ligger de allerfleste i Syd og
Vest (eller har. ligget, nu er næsten alle under Plov), dels langs Lille
Bælt og Kolding Fjord, fra Snoghøj til Gudsø, dels i Vest langs Elbo-
dalen. Derimod synes andre Egne, som det store Vejlby Sogn, at have
været ganske folketomt i Oldtidens ældre Afsnit Noget tættere bebyg-
get fremtræder Jerlev Herred i Vest med 400 og Hatting i Øst med 545
Høje. Ikke sjælden samler de sig til Grupper, der maa betegne gamle
Bygder, eller til Rækker, der tit følger de Strøg, hvor senere Oksevejene
gik, i Ødsted S. fra Nv. til Sø., i Egtved dels om Koldingvejen, dels i
Retningen Jelling — Ribe. Utvivlsomt er Færdselsveje noget forholdsvis
fastliggende. Traditionsmæssigt er de samme Strøg foretrukne fra Old-
tiden HI vore Dage. Allerede her tør det antages, al det store Antal af
Højene tilhører Stenalderen, og udpræget gælder dette for Vesteregnen
148 VEJLE AMT
i Nv. for Vejle By. Og her er Mindesmærkerne endnu et betegnende
Led i det landskabelige Billede. Tallet gaar i Nørvang — Tørrild Herre-
der op til orer 2400, eller snarest endda en Del højere, idet kun Nør-
vang H. er tilfredsstillende undersøgt, med 1850. I disse Egne er Sten-
alderhøjen det almindelige (bortset fra de østlige Sogne), medens en
Bronzealderhøj, anlagt paa Jordflade, er en Sjældenhed. Smukke Par-
tier findes rundt om, bl. a. ved Randbøl, om Oksevejen.
Bedst oplyses disse Højes Art ved et Eksempel, en Høj ved N.
Tinnet i 0. Nykirke Sogn, undersøgt af Nationalmuseet. Midt i Højen,
lidt sænket gennem Albunden ned i Undergrunden, laa en Grav fra
Stenalderen, en simpel, aflang Fordybning uden Sten. Udstyret viste,
at Graven har rummet en Mand: 2 Stridsøkser, 3 Flintøkser og 2
Flækkeknive, nærmest et Dobbeltudstyr. Højere oppe laa paa forskel-
lige Steder 3 Dolkblade af Flint; snarest betegnede de hver en Grav,
og over dem laa et stort Stenlag. Disse Grave er fra Overgangstiden
mod Bronzealderen, og Højen har paa denne Tid haft en Højde af
2 — 2^2 m. Mod Øst laa en Bronzealdergrau med Sværd m. m., højere
foruden flere ubestemte Stenlag en Grav fra ældre Jernalder, med Jern-
ring og Perler, samt en Urnegrav med brændte Ben. Ved disse senere
Anlæg naaede Højen 3Ys m H., 33 m TværmaaL I sin sidste, anselige
Skikkelse var Højen saaledes et Minde om alle de 3 Hovedafsnit, og
som denne, om end sjælden af saa fyldigt Indhold, er mange andre
Høje,- medens andre, navnlig de mindre, helt eller væsentlig tilhører
Stenalderen. Kun mod Øst træder Bronzealderen mere selvstændigt
frem med sine egne Høje. Februar 1921 fremkom dog et mærkeligt
Egekistefurid ved Egtved.
Medens Stenalderen i Østegnene, som anført, har østdansk, Øka-
rakter, tilhører Vestegnen saa at sige ublandet den „jyske", i sin Op-
rindelse mellemeuropæiske Stenalder, navnlig i dens andet og de senere
Trin. Grænsen mod Øst er endnu usikker; sikkert vil der efterhaanden
fremkomme Materiale tiUat vise, hvorledes de 2 Kulturer efterhaanden
blandede sig med hinanden. '
Medens Skov i Øst har været Hindring for Befolkningens Udbredelse,
dannede de store Hedeflader i Nordvest ved deres Goldhed en lignende
Grænse. Vel findes Høje ogsaa paå selve Fladerne, dog oftest faa i Tal
og spredt, men de maa snarest have knyttet sig til de Færdselslinier,
som allerede i Oldtiden har været nødvendige mellem Bygderne.
Offerfund er ikke almindelige. Fra Stenalderen, Dyssetiden, kan
nævnes et Ravfund, ca. 130 Ravstykker, hvoraf nogle med Boreorna-
mentik. Fra yngre Bronzealder er et lille Fund tæt syd for Brande By.
nied et Hængekar og en brilleformet Bøjlenaal m. m.; medens delte
Fund staar ret sent, er 2 mærkelige store Økser fra Brøndsted Skov,
tyndt støbte over Lerform, fra ældre Bronzealder. Hvis disse Økser
ikke udelukkende er støbte som Offergave, maa de have haft en sær-
lig Betydning; til praktisk Brug er de ikke anvendelige. Som Eks-
empel paa Gravfund fra Bronzealderen kan anføres, fra Bjerlev i Nør-
vang H.: Sværd, Fingerring og Armring af Guldtraad; en Høj ved
Mørup havde indenfor Foden en svær Stenhegning af større og mel-
lem dem opstablede mindre Sten; en af de store Sten i Syd bar et
svagt fremtrædende Solbillede indridset. Ved Harrese i Givskud S.
fandtes en smuk Guldarmring, spiratvundet og med oprullede, kløf-
tede Ender.
Mindre fyldigt er hvad der kan siges om Jernalderen. Der kendes
Smaahøje med tidlige Grave med brændte Ben og enkelte af romersk
Karakter, en Grav med Sværd ved Brandlund. En større Gravplads er
fundet ved Bjergelidebakke ved Horsens, Bopladslag bl. a. ved Eltang
Vig og Kongsted. Den forudgaaende, førromerske Jernalder, Aarhun-
drederne nærmest forud for Kristi Fødsels Tid, fremtræder navnlig
paa et enkelt Sted, ved Tudvad i Jertev H-, hvor en lille Gravplads er
undersøgt. I et Par Mandsgrave laa bøjede og brudte Sværd af smal
150 VEJLE AMT
„la Tene4* -Form, Spydspidser, Skjoldbuler, Guldring m. m., i Urner
med brændte Ben. Men noget mere almindeligt tør endnu ikke udtales
om disse Tidsrum.
Som et Vidnesbyrd om mere tilfældig Forbindelse syde f ter kan
nævnes en Herosstatuette af romersk Arbejde, fundet i Skjærup Skov.
Folkevandringstiden tegner sig gennem Grave, bl. a. ved Vindelev, nord
for Vejle, med Urner under Markflade, samt gennem ikke mindre end
3 af de Mosefund, som antages at være Minder om Folkebevægelser
og Kampe, ved Vingsted Sø i Ødsted Sogn, bl. a. med Bronzebælter,
Tranebær Mose, mest Træsager, samt Dallerup Sø i Hatting H.; de er
lidt forskellige i Tidsstilling, det sidstnævnte yngst, fra ca. 500 e. Kr.
F. Vel er de ikke særlig store, dog naar et af dem ca. 120 Genstande.
Faa er ogsaa Minderne fra Oldtidens sidste Afsnit, men til Gengæld
findes blandt dem nogle af de mest betydelige, Kongehøjene i Jelling
og et Antal Runesten. Kongeminderne er ikke blot Danmarks mærke-
ligste Oldtidsmonumenter, paa Tærskelen til den nye Tid, hedenske i
Anlæget, men med Kristusbillede paa den ene af den store Runestens.
Flader og med det store Dyrebillede som Vidnesbyrd om Kulturforbin-
delsen med Vestens Lande; men de er et af de mærkeligste i Norden,
og selv nu, midt i den nye Tids Landsby, af rigere Stemning end Upsalas
Kongehøje. Og som de vidner om den nye, stærke Kongemagt, taler
andre om Storbøndernes aristokratiske Lag; hertil hørte den Harald
Gormsen, som rejste Landerupstenen; om dette minder Egtvedstenen
som Bækkestenene nærved i Ribe Amt. Meget mærkelig er Tove Brydes
Sten, St. Rygbjergstenen, over Fæstemøen Torgunn. Det er sikkert kun
et Tidsspørgsmaal, naar Vikingetiden ogsaa gennem Fund vil tegne sig
rigere end nu, hvor kun faa mere betydelige kan anføres, en Mands-,
grav ved Give, en Kvindegrav med store Bronzespænder ved Ødsted
og et Sølvfund fra Erritsø.
Af samtlige Mindesmærker er ca. 201 fredlyste.
GRÆNSEFÆSTNINGER OG KONGELIGE SLOTTE
I VEJLE AMT
AF DR. PHIL. VILLADS CHRISTENSEN
Ved et Slot forstodes i Middelalderen en befæstet Borg, der tilhørte
Kongen, havde Tilliggende af gammelt Krongods og var bestemt til at
gøre Tjeneste ved Rigets Forsvar. Som Regel fandtes et saadant Slot
i hvert Len, og de største af dem holdt Sig ned gennem Tiderne som
VEJLE AMT 151
Sæde for Lensmændene: Riberhus, Koldinghus, Skanderborg, Kalø,
Aalborghus osv. Men andre forsvandt tidligt som selvstændige Len, i
Jylland saaledes Skodborghus ved Sønderjyllands Grænse, Hønborg
ved Lillibælt, Bygholm ved Horsens, Tordrup Slot syd for Randers o. fl.
Slottenes Betydning som Fæstningsværker formindskedes efter-
haanden, som de indre Uroligheder hørte op og Krigsførelsen ændre-
des. Af de nævnte Slotte kunde Skodborghus og Tordrup allerede i
Kristian III.s Tid ikke længer kaldes Fæstninger. Og ved Aar 1597
havde af dem alle kun Riberhus og Aalborghus svært Skyts.
Det minderigeste Sted i det sydøstlige Jylland er ubestrideligt det
gamle Kongesæde Jelling, efter hvilket baade et Herred og et Syssel
havde Navn, hvor Kong Vermund skal have boet, og hvor Gorm og
Thyra Danebod blev højlagte. Kongsgaarden her er dog forsvundet
allerede i meget tidlig Tid. Efter Svend Aggesens Beretning opholdt
Kongesønnen Harald Késja sig her, da han i 1135 af sin Broder Erik
Emune blev lokket bort herfra og dræbt i Skibetorp. Hans Sønner blev
derpaa alle fangne af Erik Emune, rimeligvis paa Jelling Kongsgaard,
og Dr. O. Nielsen udtaler Formodningen om, at Kongsgaarden med
sine Minder fra Gorms og Thyras Tid ved den Lejlighed er gaaet op
i Luer.
Man har villet genfinde den gamle Kongsgaard i Jelling Præste-
gaard, der har været omgivet af Grave, og i hvilken der i 16. og. 17.
Aarh. fandtes en Bolig for Kongen med Navnet Høvdingsborg. Nogen
Sammenhæng med den ældgamle Kongsgaard kan dog ikke paavises.
Gravene omkring Præstegaarden kan være gamle Fiskedamme, og
Høvdingsborg er utvivlsomt opført af Frederik II. Det var et stort
Bjælkehus, to Loft højt med Kvist, og med en Stald til 16 Heste. I
øvre Stokværk fandtes Gemakker for Kongen og Dronningen, og
Gaardspladsen neden for kaldtes Borgegaarden. Høvdingsborg af-
brændte ved Uforsigtighed i Præstens Maltkølle d. 3. April 1673.
1 Skærup — formodentlig det Skibetorp, hvor Harald Kesja blev
dræbt — laa der ligeledes en gammel Kongsgaard. Peder Syv siger,
at paa denne blev Kong Hans født. Den har muligvis ligget øst for
Byen ved Brandtlund Vandmølle, hvor der endnu ses en gammel
Byggeplads. En sidste Levning af Skærupgaard mener Dr. O. Nielsen
at kunne søge i det „Barfred" eller Kongsherberg, som endnu ned i
17. Aarh. fandtes i Skærup.
Af middelalderlige Borgpladser findes der i det hele mange i Egnen
ved Vejle og Kolding, — alene i Stenderup Sogn ligger der fire. De
152 VEJLEAMT
fleste af dem har vel været private Adelsgaarde, men i Reglen vides
der intetsomhelst om dem. Om Landerupgaard siges dog, at den i sin
Tid har været en Kongsgaard, saaledes som Suhm skriver i sin Dan-
markshistorie: „Ved Landerupgaard i Vilstrup Sogn skal efter Sagnen
have været en Kongsgaard, og de gamle Konger have for Sundhed toet
sig i Kilden der, som endnu kaldes Kongens Kilde. Da en stor Rune-
sten ligger tæt ved den, hvorpaa man endnu i Worms Tid kunde tyde-
ligen læse Harald og Spor af Thyra og Gorm, saa bliver det meget
rimeligt, at denne Kongsgaard haver og været Harald Blaatands." Ole
Worm bringer i sit Rune værk fra 1643 en Afbildning af Stenen med
Gengivelse af Runerne; men denne Runesten kendes nu ikke mere.
Derimod findes endnu Kongens Kilde og ved den en Sten, der kaldes
Kongestenen, tæt ved Landerupgaard.
Til Harald Blaatands Tid henfører Suhm ligeledes de to befæstede
Borge, Rosborg og Borgvold, som i Middelalderen laa ved Vejle, hver
paa sin Side af Vadestedet over Vejle Aa.
Borgvold laa øst for Byen og har dækket Adgangen til den fra
Fjordsiden. Af dens Historie er intet kendt, med mindre det er den,
der nævnes i et Brev fra 1351 som Vejlehus. Allerede i det følgende
Aarhundrede var Borgen forsvundet, og dens Tomt udnyttedes til Kaal-
gaarde. Det firkantede Voldsted, c. 80 Alen i Kvadrat, saas dog endnu
indtil vor Tid, da det sløjfedes ved Jernbanens Anlæg.
Rosborg laa vest for Byen, ved Indgangen til Aadalen, og dens
Voldbanke er synlig endnu. Om dette Slot har der engang været digtet
en Folkevise, af hvilken kun nogle enkelte Linier er bleven bevarede.
De findes optegnede i et Haandskrift fra 16. Aarh. under Overskriften:
Om Rosborg, som ligger ved Vejle.
Jeg byder for hannem tyve fuldgode Ørs,
ere ladte med Sølv og Guld hin røde.
Saa mend ved Dannerkongen!
I monne hannem ingenlunde døde.
Jeg byder for hannem det rige Rosborg,
som I monne længe efter lange.
Nu lever den Jomfru ikke i Danmark,
der mere byder for en .Fange.
Situationen er klar nok. Den fornemme Jomfrus Fæstemand er
bleven kastet i Fængsel, og nu søger hun at redde hans Liv ved at
ofre alt sit Eje. Men ikke uden Selvfølelse taler hun til Dannerkongen;
thi hun ved, hun har meget at byde.
Fra Koldinghus Ruin.
158 VEJLE AMT
Kun dette Brudstykke af Visen er bevaret, . — og stort mere ken-
der vi heller ikke til Rosborgs Historie. Den nævnes sidste Gang paa
Dronning Margrethes Tid.
Fra disse mer eller mindre sagnagtige Kongsgaarde vender vi os
til de Slotte, der holdt sig saa langt ned i Tiden, at en Smule af Hi-
storiens Lys falder over dem. Til dem hører Bygholm tæt ved Hor-
sens og Hønborg ved Kolding Fjord, begge i sin Tid Sæde for konge-
lige Lensmænd.
Hønborg Slot hører til de gamle Anlæg, hvis Oprindelse taber sig
i Fortidens Mørke, og hvis Spor nu er saa fuldstændig udslettet, at
der en*dog kan tvistes om, hvor det engang har ligget. Den sikreste
Angivelse heraf findes i Præsteindberetningen fra 1638, hvor det hed-
der: „Hønborrig haver været et Slot og Befæstning tvært over for
Hensegavl i Fyn." Med denne Bemærkning som Udgangspunkt har
P. Eliasen ment at kunne paavise Slottets Plads i et Voldsted ved Lille-
bælt, øst for Hagenør, hvor man har fundet en Mængde gamle Mønter,
de ældste fra Erik Glippings, de yngste fra Erik af Pommerns Tid.
Slottet selv nævnes under Valdemar Atterdag, og Navnene paa adskil-
lige af dets Lensmænd kendes. Men særlig ved to Lejligheder træder
Hønborg Slot ud af sin ubemærkede Tilværelse, og da udspilles der
Scener her, som griber dybt ind i Kongeslægtens og i Rigets Historie.
Da Kristian II i Jan., 1523 havde modtaget den jydske Adels Op-
sigelsesbrev i Vejle, begav han sig til Hønborg, hvis Lensmand Erik
Krummedigé endnu paa den Tid var ham tro. Hønborg blev det sid-
ste Sted i Nørrejylland, som Kristian II betraadte; thi herfra begyndte
han den mærkelige ubeslutsomme Overfart til Fyn, der staar som Midt-
punktet i hans hele Tragedie, idet den paa samme Tid viser os Dyb-
den af hans Ulykke og Bristen i hans Karakter. Vel 20 Gange, siges
der, lod han sig ro frem og tilbage mellem Hønborg og Hindsgavl.
Hver Gang han var ved den fynske Kyst, kunde han ikke bekvemme
sig til at opgive Jylland; og naar hah atter kom til Hønborg, turde
han ikke blive der, men vendte om paany for at fortsætte sin Flugt.
Omsider forblev han paa den fynske Side af Bæltet, og Danmarks
Rige havde han tabt.
Et halvt Hundrede Aar derefter nævnes Hønborg Slot for sidste
Gang. Det var i 1572, da Anna Hardenberg, Frederik II.s Ungdoms-
kærlighed, her modtog Meddelelsen om, at nu var det uigenkaldelig
forbi, — hendes kongelige Elsker skulde giftes.
Frederik II var da 37 Aar gammel og havde allerede i 13 Aar sid-
det som Konge i Danmark. Men endnu var han ugift, han havde ikke
vej lp: amt i:>9
kunnet bryde sit Forhold til Anna Hardenberg, ej heller sætte igen-
nem, at han fik Lov at gifte sig med hende. Nu endelig havde han
givet efter for sin Stillings Bydende og sine Omgivelsers Overtalelser
og besluttet sig til at ægte en Dame af fyrsteligt Blod, en Prinsesse,
der kunde være Danmarks retmæssige Dronning. Kongen kunde dog
ikke selv bringe Anna Hardenberg Meddelelsen herom, og hans Faster
Hertuginde Elisabeth paatog sig da at gøre det. Hun satte Jomfruen
Stævne paa Hønborg Slot i Jan. 1572, og om hvorledes Mødet forløb,
har Anna Hardenberg selv fortalt i et Brev til sin Slægtning Fru Bir-
gitte Gø: „Hertuginden af Mecklenborg havde begæret af mig, at jeg
vilde møde Hendes Naade i Hønborg, hvilket jeg gjorde. Da jeg kom
der, da sagde Hendes Naade, at der „Borgmeders Søn" (o: Frederik
II) drog fra Odense, da var han ret bedrøvet og klagede haardt, hvor-
ledes Hans Samvittighed trykkede ham, og sagde, at han ikke kunde
give sig tilfreds, førend han kom mig tilords, at han kunde høre mine
egne Ord, om jeg havde og vilde give den Sag over med en god Villie.
Da havde Hertuginden sagt, at det vilde ikke skikke sig, at han talede
med mig selv, men Hendes Naade vilde forskrive og forhøre min Me-
ning, og spurgte mig ad, hvad Hendes Naade skulde sige. Da sagde
jeg, at jeg var vel tilfreds, og jeg havde skrevet ham min Mening til
derom. — Da sagde Hendes Naade mig og, at Hendes Naåde havde
talt med ham om min Broder (o: Anna Hardenbergs mangeaarige
Bejler Oluf Mouritsen Krognos) og mig, at Hendes Naade saa gerne,
at denne gamle Handel gik for sig igen, baade for Hendes Naade vilde
mig vel, og for at han ikke skulde faa en ond Samvittighed i Frem-
tiden, for han saa havde forvendt min Lykke." Og Brevet slutter med
dette Udbrud: „Gud ved, jeg .er saa glad og rolig i mit Hjærte, som
jeg ikke haver været i mange Aar."
Den gamle Faster havde gjort en god Gerning og faaet alt vendt
til det bedste ved sin Samtale med Anna Hardenberg paa Hønborg.
Frederik II.s Ægteskab blev lykkeligt, og Danmark fik den Tronar-
ving, som Folket ventede paa, den senere Kong Kristian IV. Og Anna
Hardenberg blev gift med sin gamle Bejler Oluf Mouritsen Krognos.
Med denne bevægede Samtale slutter Hønborg Slots Historie. Kori
Tid derefter, maaske allerede samme Aar, blev Slottet nedbrudt. Lenet
Hev lagt under Koldinghus, og om det gamle Slot minder nu kun
Navnet Henneberg Ladegaard.
Paa Bygholm Slot vides ingen saadanne skæbnesvangre Scener at
være udspillet. Slottet skal være opført af Erik Menved efter det store
jydske Bondeoprør 1313, og dets Dage var talte, da det i 1583 blev
160 VEJLE AMT
givet som Len til Tyge Brahes Svoger, den forgældede Adelsmand Erik
Lange, der ved sine Forsøg i Guldmagerkunsten styrtede sig stedse
dybere i Fattigdom. Han lod Slottet forfalde, pantsatte Godset og for-
lod omsider Landet. Da han saaledes ikke opfyldte sine Pligter som
Lensmand« blev Lenet ham fradømt ved en Herredagsdom 1596. Slottet
brændle kort efter, og Bygholm blev en Ladegaard under Stjernholms
Len. Det gamle Voldsted ses endnu som en af Grrfve omgiven Banke
i den nuværende Hovedgaards Have.
Op over alle Befæstninger i detle omstridte Hjørne af Jylland ra-
gede dog — baade ved Bygningens Vælde *og ved Stedets Betydning —
det minderige Koldinghus. Om dets Forgænger, det sagnagtige Slot
Skindclborg, vides intet; kun Navnet Skindelborgløkke er bleven til-
bage som Betegnelse for en Eng ved Nordsiden af Kolding Slotssø. Men
om det senere Koldinghus fortæller Arild Huitfeld, at det blev bygget
1248 af Hertug Abel „til en Værn og Grænsehus, at de danske ikke
j skulde indfalde udi Sønderjylland". Hertug Abel havde paa den Tid
i Kolding i Pant, og det nye Slot skulde altsaa gøre Front mod Nord.
Men 20 Aar efter er Forholdet vendt om. Da befæstede Erik Glipping
Koldinghus paany, mer denne Gang „som en Port og Nøgel for Riget,
at han deraf kunde beskade Fyrstendømmet og befri Riget for Ind-
fald"'. Og saaledes kæmpedes der i Middelalderen frem og tilbage om
! den stærke Borg, som det lyder i Niels Ebbesens Vise:
Ribe det er bestoldet (o: belejret),
og Kolding det er brændt.
Gennem hele sin lange Tilværelse er Koldinghus gennemvævet med
stærke Minder fra Danmarks Historie. Her sad Skipper Klement fan-
gen, og her døde hans Overvinder Kong Kristian III. Her fejrede Fre-
derik II i ungdommeligt Livsmod sine glade Fester, som Folkevisen
har fundet det værd at mindes:
Kong Frederik sidder paa Koldinghus
Med Riddere og Svende.
Han drikker sig saa god en Rus —
Og her var, efter Sagnet, i 1588 Skuepladsen for „Dansen pna Kol-
dinghus", hvor Lensmandens unge Datter lod sig danse til Døde af sine
tre adelige Bejlere, efter at Faderen havde tvunget hende til at se paa
hendes uadelige Elskers Henrettelse.
Koldinghus blev plyndret af de kejserlige 1627, indlaget af Sven-
skerne 1644, stormet af Polakkerne 1658, tilsidst afbrændt af Spanioler-
ne 1808. Siden da har .Grænseslottet mellem Nørre- og Sønderjylland hen-
Frederiksodde. 1667.
162 VEJLE AMT
staaet som en Ruin. Maaske den Tid nu kan komme, da dette gamle Hus,
fyldt af Minder fra begge Sider af Kongeaaen, atter bringes under Tag.
Da de gamle befæstede Slotte havde vist sig utilstrækkelige til at
vogte Grænsen, begyndte man i 17. Aarh. at tænke paa nye, mere tids-
svarende Anlæg.
Indtil Kristian IV.s Deltagelse i Trediveaarskrigen og Wallensteins
derpaa følgende Indfald i Jylland, havde den danske Regering følt sig
tryg for Angreb fra Syd. Sverrig var Danmarks Hovedfjende, og paa
den svenske Grænse laa det ene Fæstningsanlæg ved Siden af det andet.
Men Grænsen mod Tyskland var fuldstændig aabeb, naar undtages Be-
fæstningen ved Gliickstadt, der som en Trussel mod Hamborg var an-
lagt af Kristian IV i 1617. Men i 1629, straks efter Fredslutningen i
Lybek, begyndte Arbejdet med Anlæg af Forsvarsværker ved Lillebælt.
Det første Projekt gik ud paa at befæste „en Peninsul, som ligger
tvært ud fra Hønborg Kirke, mellem Kolding og Sundet, som med en
Skov er begroet" . Der er i denne kongelige Ordre den Mærkelighed, at
der ikke eksisterer nogen Hønborg Kirke. Kaptejn Rockstroh, som har
fremdraget de herhen hørende Aktstykker, formener med Rette, at der
maa være ment Kirken i Tavlov, og at Peninsulen maa være Hovens
Odde ved Gudsø Vig. Men Anlæget blev aldrig udført
Samme Skæbne havde en Plan, der fremkom i 1630, om at anlægge
en Fæstning ved Skærbæk paa en Plads, som kaldtes Emmerensz. Dette
Navn kendes nu ikke mere; men der sigtes antagelig til et vest for
Byen Skærbæk liggende Plateau, der er omgivet af Vandløb og omtrent
danner en Halvø ud i Kolding Fjord.
I 1638 er man imidlertid kommen i Gang med Befæstningsarbej-
derne; men Stedet er nu rykket længere mod Øst, hen til Snoghøj. Her
arbejdede Bønderne fra 5 Herreder under Koldinghus Len paa at rydde
Skoven og kløve de fældede Træer. Et stort Stykke Skov var ogsaa
allerede borthugget, da dette Projekt ligesom sine Forgængere blev op-
givet. Kristian IV havde hele Tiden været imod at befæste Snoghøj.
Denne Plads er intet bevendt, siger han; „thi en Fjende kan gaa den
forbi eller holde den blokeret med faa Tropper og ruinere det ganske
Land". Og da Planen var opgivet, hoverer han over, at han dog fik
Ret: „De Godtfolk, der havde for at befæste Snoghøj, de havde ikke
set Landkortet godt igennem, men alene holdt fynsk Grød og Skælfisk
i stor Estime". Endnu flere Aar efter har han ikke glemt denne uhel-
dige Skovhugst ved Snoghøj; thi da Rigsraadet i 1646 bad om noget
Træ af Kronens Skove i Anledning af Befæstningsanlæg ved Hals, sva-
rede han gnavent, at han ikke vil have, det skal gaa ham som dengang,
164 VEJLEAMT
da Snoghøj skulde befæstes, og et stort Stykke Skov blev borthugget,
som han ikke engang fik Tak for. Der var dog kommet saa meget ud
af Arbejdet ved Snoghøj, at der her var indrettet en Fodfolkslejr, „som
ellers kaldes Jyllandsby". I 1640 fik Lensmanden paa Koldinghus Or-
dre til at træffe Anstalter til her at tage imod nogle Kompagnier af det
hvervede Fodregiment. Af Lensmandens Regnskaber fremgaar det, at
han derefter har betalt en Tømmermand for at opstille en Galge, en
Træhest og en Straffepæl i Jyllandsby. Alt var saaledes i Orden til Sol-
daternes Modtagelse.
Da Svenskerne i Jan. 1644 kom til disse Egne, stod Marsken Anders
Bille med c. 4000 Mand i denne forskansede Lejr ved Snoghøj. Der blev
dog ikke gjort noget Forsøg paa at holde Jyllandsby. Marsken be-
gyndte straks at overføre sine Tropper til Fyn; men dette lykkedes kun
halvvejs, og hen ved et Par Tusinde Mand blev gjort til Fanger i Lejren.
Med nogen Grund kunde Kristian IV spotte over det ynkelige Resultat.
♦ Men samtidig havde man fundet det blivende Sted, hvor den nye
Befæstning skulde anlægges. Lidt længere mod Nord, paa Bersodde,
hvor nu Fredericia ligger, var der under Krigen bleven anlagt en
Skanse, som Anders Bille i Maj 1644 fravristede de Svenske. Her blev
Pladsen for den nørrejyske Grænsefæstning bestemt.
Bersodde var, siger Fredericias Historieskriver Hugo Matthiessen,
et barsk og vildsomt Næs med bratte Klinter mod Øst, tæt bevokset
med sammenfiltret Krat og urgamle Skove, uvejsomt og menneske-
tomt, men fyldt af Vildsvin og Ulve, Grævlinger og Oddere. Endnu en
Menneskealder efter at en By var bygget her, vrimlede det med Hug-
orme og Kryb paa dens Gader.
Allerede i Kristian IV.s sidste Leveaar arbejdedes der ivrigt paa
de nye Anlæg paa Bersodde, men først under Frederik III kom Fæst-
ningen i Stand. Den fik sine første Privilegier i 1650, og Aaret efter
nævnes dens nye Navn Frederiksodde. Men dens Levetid blev kun
kort. Svenskerne indtog den med Storm d. 24. Okt. 1657 og ødelagde
den i Bund og Grund. I flere Aar henlaa dens Tomter fuldstændig øde,
og da den omsider rejstes igen, var den bleven til Byen og Fæstningen
Fredericia.
Ogsaa denne Fæstning har nu forlængst tabt sin militære Betyd-
ning. Den naaede dog at faa sit Navn indskrevet i vor Historie; og
med sine gamle smukke Volde, sin Bavtasten over de jyske Dragoner,
som blev nedhuggede her 1657, sin Kæmpegrav over de faldne fra
1849, Mindesmærkerne for Landsoldaten, for Olaf Rye, General Biilow
og Oberst Lunding staar den som et Mausoleum over de Tider, da
ogsaa Danmark deltog i Kappestriden om Krigens blodige Laurbær.
Palsgaard (Bjerge Herred).
VOLDSTEDER, HERREGAARDE OG SLOTTE
AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
Kæmpen paa Koldinghus' Slotstaam, der er blevet et dansk Vartegn
i det sidste Hundredaars nationale Strid, formaar knap nok at kigge
op over de høje Banker, som omslutter Aadalen i Nord og Syd, men
han knejser højt over Byen. Selve Slottet hæver sig paa en Banke over
Købstaden, og skønt dets Grave nu er tørre, tilhører det den karakteri-
stiske Mellemform mellem Høj- og Vandborg, som var yndet i det 13.
Aarh. Hermed stemmer ogsaa Slottets ældste Historie, idet det grund-
lagdes af Hertug Abel 1248 og hurtigt i Kongens Hænder blev en Hoved-
borg, som baade Erik Klipping og Erik Menved yderligere befæstede.
Saa gamle er dog ingen af Murene paa den nu staaende, uregelmæssigt
firfløjede Slotsruin. De ældste Murpartier, maaske fra Kristoffer af
Bayerns Tid (1447), findes i den nuværende Vestfløj, hvis Gaardside er
smykket med oprindelige Lisener, og som har Spor af gotiske Vinduer.
Andet middelalderligt Murværk skjules i Nordfløjens Kælder. Sin nuvæ-
rende Form har Slottet først faaet under Christian III, der døde her
1559, og Christian IV. Omkring Aar 1550' rejstes Sydfløjen, Østfløjen
med Porten og den østlige Del af Nordfløjen, og efter en Brand 1597
166 VEJLEAMT
opførte Bygmesteren Hercules van Oberberg Slottets nordvestre Hjørne
med Slotskapellet, der dristigt og ukonstruktivt blev indrettet under det
store Taarn. Disse Partier byggedes ligesom de ældre af røde Munke-
sten, men nu toges dog ogsaa efter Renæssanceskik Sandstenen i Brug
til Portaler og andet Prydværk, især til Rækværket omkring Taarnets
Platform og til de fire Kæmpefigurer, Hannibal, Scipio, Hercules og
Hector, der kronede dets Hjørner. Ogsaa Slotskapellet var rigt prydet
med S ten hugger arbejde. Som et af de faa bevarede jyske Kongeslotte
besøgtes Koldinghus endnu ret jævnligt af Enevoldskongerne; Frederik
IV byggede bl, a. Portalen paa Vestfløjen. Men efter at Christian VII hav-
de opholdt sig paa Slottet under Københavns Bombardement 1807,
brændte Bygningen 30. Marts det følgende Aar, da de spanske Hjælpe-
tropper fyrede op i en Kamin med Halm. Resterne af dets Indbo solgtes
ved Auktion, den store Ruin forvandledes til et Stenbrud; af de to efter
Branden bevarede Kæmper styrtede Scipio ned i en Oktober-Storm 1854,
og kun Herkules staar nu paa sin ensomme Vagt. Efter 1867 er der gjort
meget for at bevare Ruinmurene, og ef terhaanden er først Nordfløjen og
derefter Vestfløjen indrettet til Museumsbrug, selv om man for at bevare
Bygningens Karakter som Ruin har nøjedes med at lægge fladt, „usyn-
ligt" Tag over disse Partier. Hvorvidt denne Mellemtilstand i Længden
vil vise sig holdbar, er vistnok tvivlsomt.
> Medens den ældgamle Kongsgaard i Jelling er sporløst forsvunden,
findes der andetsteds Levninger af forskellige kongelige Borge.
Ved Vejle har der ligget ikke mindre end to middelalderlige Borge,
Borgvold, der allerede 1473 var udlagt til Kaalgaarde, og hvis sidste Re-
ster udslettedes ved Jernbanens Anlæg, samt Rosborg (nævnt 1406), hvis
uanselige Banke i Engene syd for Vejle gemmer interessante, desværre
kun mangelfuldt undersøgte Bygningslevninger. Et kgl. Slot var ogsaa
Bygholm (Hatting S. og H.) umiddelbart syd for Horsens, der maaske er
anlagt af Erik Menved og bestod til Aar 1616, da Lensmandens Resi-
dens forlagdes til Stjernholm inde i Horsens; endnu ligger ved Aaen i
den nuværende Herregaardshave det anselige Voldsted, en nu cirkel-
rund Banke, der har baaret flere, i ret Vinkel samlede Bygninger og
maaske har været omgivet af en Ringvold langs Foden. Ved Lillebælt
laa Høneborg (nævnt under Valdemar Atterdags Kampe 1369, lagt un-
der Koldinghus 1557), hvoraf der er bevaret en fredlyst Voldbanke
paa den nuværende Hagenørgaards Jdrder.
Af andre Voldsteder1) tilhører Trindvold (Gaverslund S., Holmans
*) Ang. Margretevold i 0. Nykirke S. henvises til Afsnittet om Oldtidsmindes-
mærker.
Boller (Bjerge tierred).
168 VEJLE AMT
H.) den ældste Type for en Enkcltmandsborg; Toppen af en naturlig
Banke er omgivet af en lille kredsrund, tør Grav med en ydre Ringvold.
Cirkelrund er ogsaa »Borgsted Banke i Nørreskoven i Stenderup (Nørre
Tyrstrup H.), et Sogn, som rummer ikke mindre end tre andre Vold-
steder, Husvold i Udkanten af Sønderskoven, hvis trekantede Borgplads
er afskaaret ved en Halsgrav, et navnløst Voldsted i Midtskoven med
aflang, firkantet Banke, og Skinkelsborg, der er tvedelt firkantet (købt
af Dronning Margrete 1407, kgl. Len til c. 1580). I det hele er Amtet sær-
deles rigt paa Voldsteder, omend mange er mer eller mindre udjævnede
og andre mangelfuldt kendte, som f. Eks. Dueholm (Ølsted S., Hatting
H.), hvor der er fundet middelalderlige Smaagenstafide, Hørhøj ved
Møgelkær (Raarup S., Bjerge EL), Trælborg ved Engelsholm og Hastrup
(Tyregod S., Nørvang H.), hvis Voldsted nævnes som øde allerede 1419.
Fredlyste er det under Valdemar Atterdag belejrede og ødelagte
Stagsevold (Barrit S., Bjærge H.), en firkantet Banke, c. 30 m i Kvadrat,
med Ruin af et ligeledes firkantet Midttaarn af Kamp og Munkesten, om-
givet af Grave og paa de tre Sider desuden af en Ydervold, samt Gammel-
Drenderup (Ødis S., N. Tyrstrup H.), en firsidet Plads med højere Vest-
parti. Rester af et noget lignende Voldsted findes ved Fovslet i samme
Sogn, hvor der endda er bevaret et tredje, navnløst Voldsted med to
firkantede Banker, og ved Nebbegaard (Gaarslev S., Holmans H.), i
hvilket Sogn der desuden ligger et Borgevold, en smal Landtunge, tve-
delt og afskaaret ved en Halsgrav.
Af de sidstnævnte Voldsteder eller Gaardtomter har baade Drende-
rup, Fovslet og Nebbegaard baaret Bygninger helt op til Frederik H's
Tid, og Adelsgaardenes Nedlæggelse er foraarsagede ved de Mageskifter,
som Frederik II foretog c. 1580 i den Hensigt at samle sig et mægtigt
Jagtdistrikt omkring Koldinghus, og som især omfattede Brusk, Elbo,
Holmahs og Jerlev Herreder (foruden Andst H. i Ribe A.). Alene i 0.
Starup S. nedlagdes paa denne Maade seks Herregaarde.
Paa Grund af Kronens Godspolitik er Amtet den Dag i Dag ret fattigt
paa gammel Herregaardsarkitektur. Hvad Palsgaard (As S., Bjærge H.)
muligvis kan gemme af middelalderlige Mure, er ganske usikkert; Gaar-
d$a (nævnt 1436) ligger vel paa en ganske anselig Banke, men dens
ældre Plads betegnes ved et tvedelt middelalderligt Voldsted nærmere
ved Stranden, og den nuværende Bygnings Ydre er ganske præget af en
gennemgribende Ombygning, foretaget 1804 — 5. Smukkest og mest ma-
lerisk fremtræder Tiirsbæk (Engom S., Hatting H.) efter en af den nu-
værende Ejer foretaget Istandsættelse. Gaarden, der nævnes første Gang
1401 og derefter tilhørte Dyre-Lunge Slægten i seks Generationer, ligger
meget smukt i en Dalkedel paa Nordsiden af Vejlefjord. Den trelængede,
mod Syd aabne Hovedbygning, hvis røde Munkestensmure brydes af
ejendommelige, uregelmæssige Blendinger med Rester af Kalkmalerier,
er sikkert opført af Iver Lunge; ældst (c. 1550) er Nordfløjen med den
fremspringende Portbygning, der minder om Gisselfeld, yngst Taarnet
inde i Gaarden med en Vaabensten fra 1577; den mellem Skovbakkerne
indføjede Have er anlagt af Niels Linde (t 1746). Omtrent jævnaldrende
med de ældste Dele af Tiirsbæk, eller lidt ældre, er den efter Gaardens
Nedbrydning som Ruin bevarede Sydfløj paa Barritskov og en Del af
Nordfløjen paa Boller (Ut S., Bjerge H.), hvor den nederste Etage har
sentgotiske Hvælvinger; iøvrigt er den firlængede, røde Gaard {nævnt
1S50, i 16. Aarh. tilhørende Rosenkrantz'erne og fra 1672 Greverne Frijs-
Frijsenborg) skabt af Holger Ottesen Rosenkrantz' Enke, Karen Gylden-
stjerne 1588. Men hendes paa Bygningsstenen udtalte Ønske „Gudt al-
mectigste bevare thete Hus fra Waade oc Skade", gik ikke i Opfyldelse;
allerede c. 1760 maatte de to Fløje ombygges, og samtidig er de knejsen-
de Renæssancegavle forsvundne. Den samme energiske Enke rejste 1585
Rosenvold (Stovby S., Bjærge H.; se det ovennævnte Voldsted Stagse-
vold), og her siger Bygningsstenen udtrykkeligt, at hun lod Huset om-
bygge til sine to Sønner, der senere satte Arven overstyr, hvorefter Gaar-
170 VEJLEAMT
den siden Slutn. af 17. Aarh. har tilhørt Rantzauslægten. Det statelige,
enlængede, røde Hus med to anselige, runde H jørnetaame er desværre
ret stærkt moderniseret og oppyntet med Cement.
Fra Tiden ved Aar 1600 stammer ogsaa den lille, stærkt ændrede
Hovedbygning paa Haraldskjær (Skibet S., Tørrild H.), og paa samme
'tid rejstes den ejendommelige Hovedbygning paa Engelsholm (Nørup
S., Tørrild H.), der er bygget 1592 af Tyge Brahes Broder Knud, som ud-
købte sin Svoger, Guldmageren Erik Lange, Sofie Brahes Ægtefælle.
Huset med de fire firkantede Hjørnetaarne er et usædvanligt karakter-
fuldt Renæssanceanlæg, der maaske skyldes Braheslægtens Arkitekt,
den ældre Hans Steenwinkel, men dets Enkeltheder er stærkt omdan-
nede af Gerhard de Lichtenberg (Ejer 1732 — 54), der bl.a. har fornyet
Spirene, opført Ladebygningerne og anlagt Haven.
Af Bygningerne fra 18. Aarh. kan nævnes Jensgaard (1753) og det
anselige Bygholm (1775; i en Indskrift nævnes Bygmesteren Anders
Møller).
KIRKER
AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
Amtets to middelalderlige Købstadkirker i Vejle og Kolding er begge
Murstensbygninger, viede St. Nicolai og oprindelig opførte i senromansk
Stil, men senere ombyggede og udvidede i gotisk Stil 1), saa at de ældste
Partier næsten er forsvundne. I Vejle lægger man Mærke til 23 ejen-
dommelige Murhuller i nordre Korsarms Gavl,. hvori der sidder ind-
muret Hovedskaller; i den stateligere Kolding Kirke, hvis høje Kor er
tresidet afsluttet, et den nordre Korsarm først bygget 1575. Ogsaa i 19.
Aarh. har begge Kirker haft ret ensartet Skæbne, idet haardhændede
Restaureringer har berøvet dem meget af deres historiske Karakter.
Kolding blev istandsat 1885—86, og Vejle fik nyt Taarn 1886—87.
Noget tilsvarende gælder desværre ogsaa mange af Amtets Landsby-
kirker; uheldige Moderniseringer, glatpudsede Vægge og moderne Maler-
mesterdekorationer forekommer her hyppigere end i noget andet Amt,
saa at Kirkerne er blevne pæne og velholdte, men samtidig stemnings-
løse og umaleriske. Hertil kommer yderligere, at de sentgotiske og yngre
Tilbygninger gennemgaaende er ret enkle. Men selvfølgelig rummer dog
ogsaa Vejle Amt mange interessante og smukke Kirkebygninger1).
1) Tomter af helt nedrevne, for en Del paa den sorte Døds Tid forsvundne Kir-
ker er ret talrige (se Sognebeskrivelserne).
K I
N&KJOBING- yt
AMT« —
1 Brande D
t-^
AARHUS
AMT
Vester K0 \
— -s.'
D S. Omme
Thyregod O
Givefi
\
D \
.^
*..
± Givskud O
Ringgivefi Hvejsel&
6. Nykirker \ ~ riT*' ' >JL^C-3 ° /^~7»
Sindbjerg L&snirig
' K «. «■»
UthO Q °6
k-ii.«.«*. vfihlw OSiSte StendeÆp (5" J J
LindebaJie-O ± wllenitø Hedensted« Urter
lud,
(-dbj&j &WH"S J^T fi stwj, Q ~*rtM9„
Engom £
Hoverg
» HSrupD Skibetg
I & VEJLE
^-RandbSI O Bredsten
c! Jerlevfi £ rjVmding
Hornum
66
rum
O Kl Wing
'%
♦ Hojén AGa.ven)und
, Odstedfi Skj.rupD " rjU*rslev
*.-%
I B
AMT
*■».#%
SmidstrupO
Starup- Pjedsted0 QVejlbv,
V.MVb^JO S.V.iitru^ trriud^A-1
*"! Eltango Q Vir
koldTn&6£
y Stend«
BOGENSE
-,.—-'^
S.Bj«TL#
leijjp
£T
IIDDELFART
r
r*
.y*
r
' 6dit
ODENSE
AMT
r O Tape
(HADERSLEV AMT ~r-'->„ ^--^w"^!
"«■ j
D Kvader. O Raa oy kløvet Kamp. fi Fraadsten.
(Fyldte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den
stammer fra gotisk Tid.)
t
Oversigt over Landsbykirkerne i Vejle. Amt.
(Forfattet at Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang.)
Særdeles talrige mellem de romanske Kirker er Bygninger af hjemlig
Kildekalk, Fraadsten. I Hatting og det lille Jerlev Herred har de Fler-
tallet, i Bjerge og Nørvang Herreder er de i Tal jævnbyrdige med Gra-
nitkirkerne, ligesom adskillige Kirker fra første Færd har bestaaet af
blandede Materialer. Til Fraadstensgruppen hører den landskendte, men
stærkt forhutlede Jelling Kirke, der sikkert er en af de ældste, og den
ejendommelige Vrigsted Kirke (Bjerge H.), der ikke blot har Apsis, men
ogsaa et oprindeligt, anseligt Taarn. Korrunding findes ogsaa i Ølsted,
og adskillige af Fraadstensmurene har bevaret Rester af Blendinger,
Rundbuefriser og Lisener (Barrit, Stenderup, Daugaard, Højen og Jer-
lev), selv om det bløde Materiale altid staar overpudset og kalket.
I de yngste af Fraadstenskirkerne synes Kildekalken at mødes med
172 VEJLEAMT
den brændte Sten (Bredsten, Hover); i enkelte andre er der Granitskulp-
turer (Skibet).
Blandt Granitkirkerne er der efter jyske Forhold relativt mange,
som helt eller delvis er byggede af Marksten, ogsaa i det ydre, f. Eks.
Stenderup og Bjært, der begge har Apsider; i den sidstnævnte tindes
meget usædvanligt profilerede Korbuevanger. De egentlige Kvaderkirker,
som i faa Tilfælde har bevaret Apsider og påa en enkelt Bygning (Viuf )
en Vesthal som Levning af et nu nedrevet Taarn, er gennemgaaende ret
enkle, men Ribe Domkirkes Arkitektur har dog tydeligt gjort sin Ind-
flydelse gældende paa en Række Søjleportaler (Bredstrup, Tavlov, Harte
med enkelte, Taps, Erritsø og Egtved med dobbelte Søjler); og mellem
de ret faatallige Granitskulpturer findes enkelte af stor Værd, saaledes
den velsignende Kristusskikkelse paa Korgavlen i Viuf K., hvis Tympa-
non ogsaa er smykket med et Kristusrelief , og især de store Billedkvadre
i 0. Starup K. (Brusk H.), Ærkeenglen Mikael, som nedlægger Dragen,
og flere Løveskikkelser; deres Størrelse, deres stærke Relief og deres
dekorative Kraft giver dem en Førsterangsplads mellem de jyske Sten-
mestres Værker.
Af helt gotiske Landsbykirker findes der næppe en eneste, undtagen
maaske Hjarnø, men de senmiddelalderlige Tilbygningers Kvantitet
er ikke ringere end i andre jyske Amter. Kun i Bjerge H. er de kullede
Kirker omtrent lige saa talrige som de taarnede; i de andre Herreder
findes der højest en eller to taarnløse Bygninger. Knap saa hyppige som
de sentmiddelalderlige Taarne er Hvælvingerne i Kirkernes Indre.
En usædvanlig anselig Renæssancekirke er den treskibede Ut (Bjerge
H.), som Fru Karen Gyldenstjerne ombyggede 1575, men som desværre
nu er forvansket ved en Restaurering (1869), der berøvede den Hvæl
vingerne og omskabte den til en „romansk Basilika"! Fra Renæssance-
tiden stammer bl. a. ogsaa den apsislignende Tilbygning til Taulov Kir-
kes Kor (1581), fra det 17 — 18. Aarh. Bykirkerne i Fredericia, flere af
G. de Lichtenberg rejste Spir (Bredsten, Nørup) samt Hatting K., der
ombyggedes 1786. 1824 — 25 ombyggedes Vonsild K. af Frue Kirkes Ar-
kitekt, C. F. Hansen.
Blandt Amtets faatallige Kalkmalerier er de 1874 fundne Billeder i
Jellinge Kirkes Kor sikkert de ældste, der er fremdragne herhjemme; de
forestiller Scener af Kristi Historie, de hellige Kongers Tilbedelse og
Kristi Daab,' og efter Figurstilen at dømme tilhører de Tiden c. 1 100,
men — de er desværre kun bevarede i moderne Kopier. Lidt yngre ro-
manske Malerier er fundne i Give, Hedensted, Engom og Hveisel, go-
tiske Billeder bl. a. i Gaverslund, Renæssancemalerier i Daugaard, He-
densted og Randbøl.
Granitrelief, søndr« Der.
Granitrelief fra sendre Der.
Fra 0. Starup Kirke.
(Efter H. Slorck: Jydske firanilltirki
Prædikestol i Si. Nicolaj Kirke i Vejle.
Stolestader i St. Nicolaj Kirke i Kolding.
St. Trinitatis Kirke i Fredericia, set fra Sydøst,
(Hugo Matthittttn fol.)
n
li
s
I*
i'
VEJLE AMT 177
Mellem Kirkeinventaret frembyder de romanske Stendøbefonte
mange afvekslende Typer. Fonte med Løver og Dyreflgurer, der i flere
Tilfælde ganske ligner de smukke Arbejder i den tilgrænsende Del af
Aarhus Amt, forekommer især i de nordlige Herreder; men ved Siden
af dem staar mange andre Typer, f . Eks. den baandslyngsmykkede Font
i Starup. Paa Fontene i Stovby og Stenderup ses Mikaels Dragekamp, i
0. Nykirke andre Kampscener.
Sentkatolske Altertavler med udskaarne Figurer er bevarede i ret
stort Tal, ialt ca. 14. 1 Ødsted og Egtved, Smidstrup og Herslev, Pjedsted
og Hejls staar saadanne gotiske Altertavler endnu paa deres Plads i
Koret, i andre Kirker er de hængt til Side, f . Eks. de smukke Tavler i
Skjærup og Vejstrup. I Kolding K. er der fire smukke, sentkatolske
Stolestader.
I Pjedsted, hvis lille Prædikestol fra 1536 nu er i Nationalmuseet,
findes en jernbeslaaet middelalderlig Dør. IV. Nebel er Prædikestolen
udført i den for Ribeegnen typiske Blandingsstil mellem Gotik og Re-
næssance (c. 1575), hvis Indflydelse ogsaa mærkes andetsteds i Amtet.
Blandt de bedste Arbejder fra Højrenæssancens Tid (c. 1600) kan næv-
nes den enkle, men smukke Prædikestol i Vejle (1576), det statelige In-
ventar i Kolding K. og den lidt yngre Altertavle i Bjært (1624). Endnu
er det ikke lykkedes at vinde Overblik over Vejle- og Koldingsnedker-
nes Særpræg. Barokmesteren Peder Jensen Kolding vides indenfor Am-
tets Grænser kun at være repræsenteret ved Fontehimlene i Kolding
(1636), Gadbjerg (1643) og Altertavlen i Glud (1654), og Bruskbarok-
ken synes i øvrigt mest at være repræsenteret ved ret plumpe, fra Fyen
paavirkede „Fredericia-Arbejder", f. Eks. i Almind og Tavlov. Nok saa
ejendommeligt for Amtet er den usædvanlig rige Repræsentation for
det 18. Aarh.s Kirkeinventar, der delvis kan henføres til G. de Lichten
bergs kirkelige Interesser (Engelholms Sognekirke Nørup 1733, Bred-
sten). Engom er helt udstyret med Rokokoinventar.
Mellem Gravminderne forekommer interessante romanske Granit-
arbejder, f. Eks. Egtvedstenen med dens ejendommelige Symbolik (en
Engel hplder Himmeriges Nøgle over den afdødes Hoved). Ogsaa i S.
Vilstrup og Gaverslund er der Figursten. En korsmærket Sten paa Boller
Hovedgaard bærer Navnet Petrus Gøtisun Fot; en Sten i Daugaard er
lagt over Capellanen Acerus, og latinsk Indskrift bærer en Sten i Viiff.
Af gullandsk Kalksten fra Beg. af 14. Aarh. er Stenen i Tyrsted over
Peter Kællær, der er afbildet som Pilgrim.
Adelssten fra Renæssancetiden forekommer i Ødis (1546, Lindenov),
Harte, Tavlov, Skibet og Nørup, Tyregod og Hveisel, Engom (Ove
Dtnaurk IV. 1 12
178 VEJLE AMT
Lunge til Tiirsbæk, f 1540) og Ut, hvor der foruden en meget anselig
Sten over Holger Rosenkrantz til Boller (t 1575) er bevaret et tilsva-
rende Epitafiemaleri. I Jelling Kirke findes en nu skriftløs Stentavle
med vaabensmykket Ramme over Jakob Hardenberg (c. 1600), i Raarup
Kirke et stort Sandstensmonument over Knud Gyldenstjerne til Møgel-
kær {t 1627), i Nepsager Monumenter over Historikerne Brødrene
Tycho de Hofman og Amtmand Hans de Hofman (I 1793).
KØBSTÆDER
VEJLE
Liggende paa en af Vandløb omslynget 0 i Dalstrøget, som i For-
længelse af Fjorden skærer sig mod Vest ind i Landet, har Vejle —
Wethel, Wæthlæ, Weddele — med fuld Føje laant Navn af de gamle
Vadesteder, bag hvilke Byen er spiret frem, og fra Middelalderen bæ-
rer den i sit Signet Billedet af en Bro over Strømmen, flankeret af 2
træbevoksede Bakketoppe, hentydende til de svære, skovklædte Bakke-
drag, som mod Syd og Nord slutter Dalstrøget inde. I det store, søndre
Vandløb, Vejle- eller forhen Gammelaa, som følgende Retningen Vest-
Øst strømmer nd i Fjorden, udmunder fra Nord den tvedelte Grejs Aa,
spaltet i en østlig Gren, Mølleaa, samt en vestlig, Blegaa, saaledes at
der indenfor disse 3 Lob i de grønne Enge dannedes en lav Holm. Af
en lille Tværbæk deltes denne atter i en større og en mindre Del, og
paa den sydligste af disse er Vejle By i en fjern Fortid blevet til, groet
frem. i Ly af to ved den store Aa liggende Befæstninger, Rosborg, et
Voldsted i Engene sydvest for Byen, og det nu fuldstændig forsvundne
180 VEJLEAMT
Borgvold, øst for Udmundingen af Mølleaaen, i hvilken Kronens mid-
delalderlige Møller havde Plads.
1247 lod Abel Byen gaa op i Luer, t>g 1256 afholdt Ærkebiskop
Jacob Erlandsen her et Kirkemøde, som til Værn for Prælaterne mod
Overgreb fra Kongemagtens Side vedtog den bekendte Vejle-Konsti-
tution (Cum ecclesia Daciana). Atter 1279 samledes et Kirkemøde i
Byen, der 1327 fik sine Købstadprivilegier stadfæstede, og i Kraft af
sin belejlige Beliggenhed gæstedes den ofte af Kongerne og valgtes til
Skueplads for Forsamlinger af forskellig Art. I sig selv har Staden dog
uden Tvivl været ringe, men foruden den gamle Bykirke, helliget St.
Nicolaj, i hvis Nordkapels Gavl der er anbragt 23 indmurede Kranier,
husede den dog i Middelalderen et Sortebrødrekloster, indviet til Vor
Frue, som laa paa nuværende Raadhustorvs Grund, medens Byens
gamle Axeltorv havde Plads vest for St. Nicolaj Kirke. En 1526 om-
talt øde Jord, kaldet Korsbrødregaarden, turde tyde paa, at Johanit-
terne har haft Fodfæste i Byen; ogsaa det efter Reformationen opret-
tede Hospital, hvortil der 1558 henlagdes adskilligt Gods, har muligvis
Rod i en eller anden katolsk Stiftelse, ligesom flere hellige Kilder tæt
om Byen — St. Nicolaj, Sværtepøt og Helligkilden i Nørreskov — pe-
ger tilbage mod Middelalderen.
1523 gik en stor Del af Vejle op i Luer, og da disse 1530 rasede
paany og blandt andet lagde Raadhuset paa Kirkegade i Ruiner, over-
lod Kong Frederik I Aaret efter det af Munkene forladte Sortebrødre-
kloster til Byen, som lod en Part af Bygningen omdanne til Rqadstue.
1595 ramtes Staden af en ny, frygtelig Brand, som føltes dobbelt tungl,
da Pesten 1584 havde hjemsøgt Borgerne saa stærkt at de et Par Aar
var ude af Stand til at svare Byskat, men i den følgende Tid synes
Staden, som ca. 1620 prises for sine „gode og velformuende Haand-
værksfolk", og som skal have huset ca. 1300 Indbyggere, at have haft
ret lykkelige Kaar, Handel og Søfart blomstrede op, og ved Siden af
Avlsbrug synes Dyrkningen af Humle, der i tætte Haver bredte sig
som et Hegn om Byen, at have spillet en ikke ringe Rolle. Med de
ulyksalige Krige i det 17. A århundrede fulgte Ulykkerne imidlertid
Slag i Slag. Aaben og værgeløs liggende paa Alfarvej hjemsøgtes Vejle
frygteligt af Fjenderne. 1627 — 29 besattes den af de Kejserlige, der
huserede voldsomt, omdannede baade Raadhus og Kirke til befæstede
Skanser og brændte, nedbrød og ruinerede henimod 200 Huse. 1644
kom Svenskerne og udplyndrede Byen, og denne maatte udpint, hær-
get og forarmet tilmed i den følgende Tid kæmpe en Kamp for .Livet
med en ny opdukkende Rival, Fæstningen Frederiksodde (Fredericia),
182 VEJLEAMT
som 1650 fik sine første Købstadprivilegier; thi ikke alene maatte de
Vejle Borgere paa mange Maader hjælpe til under Bygningen af den
nye By, men 1654 var det oven i Købet under alvorlig Overvejelse
helt at opofre Vejle ved til Fordel for Frederiksodde at berøve den
Retten til at drive Handel til Søs. Borgere, som „udi Hjærtens Vedmo-
dighed" anraabte Konge og Rigsraad om Barmhjærtighed, afværgede
ganskevist den truende Fare, men 1657 — 60 oversvømmede Fjenderne
atter Landet og for voldsomt frem i den ulykkelige By, hvis Indbyg-
gertal 1672 var dalet til 712. 1739 hærgedes Kvarteret om Kirkegade
af Ild, men forøvrigt rettede Byen sig lidt efter lidt i Aarenes Løb,
idet den 1769 husede 950 Mennesker fordelte i 165 Gaarde og Huse,
„alle af Bindingsværk, de fleste af een, men somme af 2 eller 3 Eta-
ger, mesten alle med Quiste, og de gamle med Gavle ud til Gaden".
De efter sidste Brand genrejste Huse pristes for deres pyntelige Ydre,
og blandt Byens ærværdigste Gaarde udpegedes en paa Kirkegade, i
hvilken Christian II efter Traditionen modtog den jyske Adels Op-
sigelsesbrev. 1780 toges et nyopført Raadhus i Brug, efter at man
havde nedbrudt Resterne af det forhenværende Dominikanerkloster,
og en indgribende Fornyelse gik Byen i Møde, da en stor Del af den
— saa at sige hele Nørregade — fortæredes i et Kæmpebaal 1786. An-
selige, velbyggede Gaarde, vidnende om en vis Velstand, rejste sig
langs den regulerede Gade, Gaarde, som — efter Samtidens Dom —
havde „Storhed, Pynt og Arkitektur, som det kunde være København".
1824 — 27 lod Byen ved Fjorden indrette sin første Havn, der i
Aarenes Løb stadig er udvidet og moderniseret siden, samtidigt jned
at Sejlløbet gjordes dybere og dybere. 1868 fik Staden Station paa den
jyske Stambane, og Stødet var dermed givet til en ny Udvikling; thi
1894 aabnedes Nordbanegaarden for Trafik paa Banerne til Give og
til Vandel, og efterat disse i den nyeste Tid er forlængede henholdsvis
over Herning og Grindsted, er Vejle bleven et Knudepunkt af en vis
Betydning, samtidigt med at et anseligt, i Velstand stærkt voksende
Opland nøje knyttedes dertil. Med stor Energi har Byen forstaaet at
udnytte de rige Muligheder, som her aabnede sig, og underbygget so-
lidt af sin store Landhandel, støttet af sin moderne Havn og en om-
fattende Industri, har den svunget sig betydeligt i Vejret.
1879 afløstes det ældre Raadhus af et nyt, og i de sidste Menneske-
aldre har den kraftige Udvikling omstøbt Byen i moderne Former;
afsides gemt ved Mølleaa, i Mølle- og Fiskergade skjuler sig nu de
sidste Rester af det gammeldags, idylliske Vejle; thi kun her og der
i Hovedgaderne møder man Repræsentanter for de værdige, borger-
184 VEJLE AMT
lige Bygninger, som rejste sig paa Tomterne efter det 18. Aarhundre-
des store Brande. Karakteristiske er saaledes de to Etager høje, glatte
Bindingsværksgaarde, Søndergade 20 og /4, af hvilke den sidste bærer
Aarstal 1799; Torvegade 22 har paa Facadens Indskrifttavle Aarstal
1769, Søndergade 16 er Typen paa et anseligt, grundmuret Hus i Ny-
classicismens Smag, og et Par Bindingsværksgaarde paa Nørregade
viser med deres pudsklædte Facader umiskendeligt Slægtskab med
samtidige Bygninger i Horsens. — Byens gamle Grundplan paa den
aflange, af Vandløb omsluttede Holm var afgjort formet over den i
Nord-Syd gennemløbende Landevej fra Nørreport gennem Nørre-,
Torve- og Søndergade til Sønderport ved Broen, som førte over den
brede Aa. Kun Strækningen mellem Raadhus- og Kirketorv — Kirke-
gade — var ligeledes bebygget med større Gaarde; thi de øvrige Smaa-
stræder .var mest beboede af Smaaborgere eller tjente som Baggader
for Hovedstrøget. Nu har Havn og Banegaard til den ældre Færdsels-
aare føjet en ny i Øst- Vest ad Havnegade, Kirketorv og Kirkegade,
forlængst har Byen i sin moderne Opblomstring bredt sig vidt ud
over de gamle Vandløb til alle Sider, strækkende sine Forposter op
paa de prægtige Bakker mod Syd og mod Nord, og nye Kvarterer
rejser sig tæt ind under de store Skove.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Amtmanden over Vejle Amt, Dommeren (Straffesager) og Dom-
meren (borgerlige Sager) i Vejle Købstad m. Nørvang-Tørrild Her-
rreder, Hovedtingsted Vejle, Bitingsted Give, Politimesteren i samme
Omraade, Borgmesteren, Provsten f. Nørvang og Tørrild Herreders
østre Provsti, tillige Sognepræst til Nicolaj K., den res. Kapellan, Sogne-
præsten til Vor Frelsers K., den res. Kapellan, Præsterne ved den meto-
distiske og den katolske Menighed, Amtslægen, tillige Kredslæge f.
Vejle Lægekreds, Amtsvejinspektøren, S tatsin geniøren, Havneinge-
niøren, Branddirektøren f. Vejle og f. Nørvang, Tørrild og en Del af
Jerlev Herred, Vicekonsuler f. Finland og Grækenland, Nederlandene,
Sverrig, Konsularagent f. Tyskland, Driftsbestyreren f. Banen Vejle —
Vandel — Grindsted, Kgl. oktr. Søassurance-Komp., Handelsstandsfor-
eningen, Haandv. Foreningen, Arbejderforeningen, Vejle Rekylkorps.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Flere priv. Skr., en Han-
delssk., Den danske Andelsbank, et Bibliotek, et Museum, Børnehjem-
mene Marienlund og S vanholm, en Odd Fellow Loge, Gyldendals Vejle-
VEJLE AMT
185
afdeling, et Blindehjem, Linnemanns Jomfrukloster, et Asyl, en For-
sergelsesanstalt, en Lysbadeanstalt, en komm. Badeanstalt.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Flere Bogtrykkerier, De dan-
ske Bomuldsspinderier, en DampmL, et Dampvæveri, flere Jernstøberier
og Mejerier, et Skibsbyggeri, flere Ølbryggerier samt Fabb. f. Bolte og
Møttriker, Cementvarer, Handsker, Lervarer, Lister, Malt, Margarine,
Maskiner, Mineralvande, Møbler, Mørtel, Saalelæder, Soda, Staver, Suk-
kervarer, Sæbe og Parfume, Tekstil, Tobak og Cigarer, Træremskiver,
Træsko, Træuld, Tuber, Tæpper, Vægte, Æsker m. m.
Byen har Dampskibsstat, Dampskibsfart paa Vejle Fjord, Statstlfst.
og Tlfst. Paa dens Markjorder, der ligger ø., v. og s. f . Byen, findes m. 0.
ved Vejle Fjord Nørreskov m. Skyttehuset, m. V. en Del Eng og Mose,
m. S. V. megen Skov, deriblandt Sønderskov. — Gaard: Petersholm (Hg.,
en gl.kgl. Ladegaard, der 1572 blev skænket til Vejle By, men 1718 ud-
lagt til Ryttergods og 1765 solgt til P. Terkelsen, der gav den det nye
Navn; Godset var ubetydeligt; Gaarden er i dette Aarh. blevet en Del
udparcelleret).
M. J. Darre.
Areal (1916): 1298 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
med 1 Etage:
- 2 Etager:
- 3 eller flere Etager:
VEJLE: STATISTIK
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
1424
385
640
323
I alt 1348
Antal Lejligheder: 4770
Befolkning:
1801: 1310
1855: 4164
1880: 7145
1901 : 14592
1916: 19597
1921: 21629
Erhvervsfordeling (1911):
Haandværk og Fabrikdrift: 8234
Handel : 3484
Transport: 1420
Immaterielle Erhverv: 919
Andre Erhverv: 3204
I alt 17261
Indkomstskattegdere Hl Staten (1920—21):
Antal: 8122
disses samlede Indkomst: Kr. 28.127364
heraf betaltes 1 Skat: - 956714
Antal: 2330
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat:
Folketingsvælger (1920):
Landstingsvælgere (1920) :
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd:
Kvinder:
Kr. 56.419100
268681
11216
7861
4486
5756
10242
Haandværk og Fabrikdrift (1914):
Antal Bedrifter:
med 0 — 5 Arbejdere 617
- 6—20 — 66
- over 20 — 27
lait 710
heraf:
med mekanisk Kraft: 141
Samlet Personel: 4544
heraf:
egentlige Arbejdere: 3415
186
VEJLE AMT
De vigtigste Fag:
Bagerier m. v.:
Slagterier m. v.:
Margarinefabrikker :
Bomuldsspinderier :
Trikotagetilvirkning :
Skrædderforretninger :
Skomagerforretninger :
M urerforretninger :
Tømrerforretninger :
Snedkerforretninger :
Malerforretninger :
Maskinfabrikker og
-værksteder:
Bedrifler Personel
41
34
1
3
3
84
56
17
18
41
31
11
131
143
115
538
223
197
172
173
108
160
108
414
Udskænkningssteder (1914) :
med stærke Drikke:
uden — —
Vdsalgssteder (1914):
med stærke Drikke:
Handelsflaade (1918):
62
8
129
Antal
Reg. Tons
Dampskibe :
9
2557
Motorskibe :
5
32
Sejlskibe:
37
1333
I alt 51
3922
Antal
Bestuvning
Skibsfart (1920):
Reg. Tons
Indgaaede Dampskibe
•
•
fra danske Havne:
134
25104
- fremmede -
62
22904
I alt 196
48008
heraf fra:
København :
88
19720
Andre danske Byer:
46
5384
Norge:
5
1663
Sverige:
2
426
Storbritannien : .
26
12517
Tyskland:
20
394
Indgaaede Sejlskibe:
fra danske Havne:
660
13483
- fremmede -
129
11412
I alt 789
24895
heraf fra :
København :
63
2590
Andre danske Byer:
597
10893
Norge:
9
386
Sverige:
54
2733
Storbritannien :
15
4124
Tyskland:
43
1099
Toldindtægt (1920—21):
Kr. 430370
Statsbanestationen (1919—20):
Antal Rejsende: 293807
Indtægt af Billetsalg: Kr. 863376
— -Godsbefordring- 1.176723
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. 1.: 4.124176
Ankomne — • - 3.356132
Postanvisninger og Postopkræyninger:
Udbetalte: Kr. 15.179424
Indbetalte: - 11.471726
Telegrafkontoret (1919—20):
Ankomne Telegrammer: 29376
Banker (1919—20):
Antal: 1
Aktiekapital: Kr. 4.000000
Reservefond: - 2.394617
Indlaan: - 37.454387
Balance: - 47.448489
Eksamensskoler (1916):
Antal : 5
Elever: 716
•
-
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr.
328988
- Ejendomsskatter:
- personlige Skatter:
54902
1.907472
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr.
283535
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag:
- Fattigvæsen:
- Alderdomsunderstøttelse : -
201077
140751
156703
- Forrentning af Gæld :
- Afdrag af Gæld:
219583
151957
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 5.616500
Andre Aktiver : - 1.975808
I alt Kr. 7.592308
Kommunens Gæld (1918—19): 5.083455
Skatteprocenten (1920—21): 6,3
Ligningsprocenten (1920—21): 8,2
Svend Rode,
Hammer: Ed Markedsdag i Fredericia, Morgen.
FREDERICIA
Allerede Christian IV havde tumlet med Planer om Anlæggelsen af
en By og Hovedi'æsttiing for Nørrejylland vest for Lillebælt, Tanker
der dog først fik fast Form, da Frederik III 1650 udstedte de første
Privilegier for »en ny Købstad og Fæstning", han agtede at bygge ved
Bersodde. Paa dette vilde, ubeboede Næs, der, opfyldt af Sumpe og
Skove, strakte sig fra Spidsen af Elbo Herred ud i Lillebælt, fremskyn-
dedes Byanlæget med stor Energi. Tre omliggende Landsbyer, Ullerup,
Hannerup og Hyby, nedlagdes, og Beboerne flyttedes ind bag Voldene,
der i et bredt Bælte fra Kyst til Kyst byggedes over Odden, et storartet
fortifikatorisk Værk med 8 Fronter, 9 Bastioner, der med den foran-
liggende Grav den Dag i Dag i alt væsentligt er i Behold i sin oprindelige,
faste Form. Privilegierne lokkede Kolonister til Byen, flere Adelsgaarde
rejste sig i dennes højtliggende, østlige Del, og store Tanker knyttede
sig fra første Færd til denne „Jyllands By", hvis Grundplan til de mind-
ste Enkeltheder udformedes med Lineal og Passer paa Papiret, længe
fer Rydningen af Oddens Vildnis og Opfyldningen af Sumpene fuld*
førtes. Et System af Kanaler blev udstukket i Terrænet, omsluttende
188 VEJLEAMT
firsidede Pladser, paa hvilke Slot, Regeringsbygninger, Børs, Magasiner
og deslige skulde bygges, ja Tankerne fløj videre endnu, idet det ind-
gik som et Led i disse Planer paa Fynssiden ved Stribsodde at grund-
lægge en tilsvarende Fæstning, Sofieodde, opkaldt efter Dronning Sofie
Amalie, medens den jydske Fæstningsby efter sin kongelige Grundlæg-
ger 1652 fik Navnet Frederiksodde. Et Net af lige, brede Gader, førende
i Øst — Vest, Nord — Syd, skærende hinanden i rette Vinkler udlagdes, de
samme som — med faa Forandringer — endnu bestemmer Fæstnings-
stadens klare, stive Plan, og som først i vore Dage helt er bleven op-
fyldt af Bebyggelsen. Kun halvt færdige sattes Fæstningsværkerne paa
en haard Prøve under Krigen 1657, da den af Rigsmarsk Anders Bille
kommanderede danske Hær i 2 Maaneder forsvarede Byen mod den
svenske Belejringshær. Først 24. Oktober skred denne under Carl Gu-
staf Wrangel til Storm, og efter et frygteligt Blodbad bukkede Forsva-
rerne under, Anders Bille saaredes dødeligt, og Byen faldt i Fjendernes
Haand. Svenskerne fastholdt Fæstningen lige til Maj 1659, da Wran-
gel rømmede Byen og Kastellet toges med Storm af Brandenborgere og
Polakker.
Fuldstændig ruineret, plyndret og lagt i Aske gik den unge By ud
af Krigsaarenes frygtelige Prøve, men dens Grundlægger opgav ikke
Haabet om at kunne skaffe den en rig, blomstrende Fremtid. Voldene
sattes atter i Stand, udbedredes og forstærkedes, nye Privilegier fulgte
Slag i Slag, rigere og mere lokkende end nogen anden By i Landet kun-
de opvise, og i forbavsende kort Tid rejste den knækkede By sig paany
og voksede stærkt i de følgende Aar, overvældet af kongelig Naade. 1672
talte den 1591 Indbyggere, og 1682 stadfæstedes og udvidedes de tid-
ligere givne Privilegier, i Kraft af hvilke Fredericia, et Navn som 1664
afløste det ældre, fik Rettighed som Stabelstad, Toldbegunstigelser, fri
Religionsøvelse for Katholiker, Reformerte og Jøder og Asylret for Fal-
lenter og udenrigske Manddrabere. Hver, som ønskede at bygge, fik gra-
tis udvist Grund, samt Jordlod i den store Bymark, og paa alle Maader
arbejdede man paa at forøge Tilstrømningen til Staden, i hvis Signet en
Løve med Sværd og Palmegren fik Plads, og i Spidsen for hvis Magi-
strat en Præsident repræsenterede Byen, der saaledes i Rang regnedes
blandt de fornemste i Riget. Indholdet svarede dog kun daarligt til den
prunkende Skal; thi af de Rettigheder, Byen fik, var mange illusoriske,
saa længe den maatte savne en Havn. Frederik HFs Havneprojekt blev
nemlig aldrig udført, et Forsøg paa at løse Sagen under Frederik IV
førte intet til, og kunstigt skabt i Kraft af et Kongebud, lagt uden Op-
land paa en Odde, maatte Byen kæmpe haardt for at holde sig paa
%rrrIRWEStaÅ
9
9
jU
/•* .
$..
r:
Grundtegning over Fredericia 1760.
Fode. Uden det solide Rygstød i Byjorderne vilde Staden forlængst være
brudt sammen, Avlsbruget blev det vigtigste Erhverv, og paa mange
Maader mærkede det Byen, der sagdes at ligne en „velfortificeret Lands-
by". Den var delt i 2 Sogne, St. Trinitatis, hvis 1655 grundlagte Kirke
1689 ombyggedes i sin nuværende Skikkelse, og St Michaelis, hvis Kir-
ke indviedes 1668 og siden ombyggedes flere Gange, men desuden havde
Jøderne egen Kirkegaard og Synagoge og Katholikerne et Kapel, der
1767 afløstes af den nuværende Kirke. 1719 og de følgende Aar ankom
fra Brandenborg en Del fra Frankrig fordrevne Reformerte, som fik
Jord udlagt og særlige Privilegier, 1736 opførte denne Menighed en
Kirke, og flittigt, nøjsomt og hæderligt blev dette franske Element af
stor Betydning for Byen, hvis rige Jorder under de Reformertes kyndige
Behandling sattes i ypperlig Stand. Ved Siden af Hvededyrkning og
Kartoffelavl blev især Tobaksavlen af Vigtighed, idet der 1720 — 62 ind-
droges ikke mindre end ca. 250 Tdr. Sædeland under Dyrkningen og
Høsten aarlig beløb sig til 3—400,000 Pund Tobak. Plantagerne fandtes
ogsaa bag Voldene; thi paa det store, aabne Terræn indenfor disse laa
langs de lige, brede Gader Avisgaarde og Huse mellem Haver og Mar-
190 VEJLE AMT
ker i denne mærkelige By, hvis Befolkning, der 1769 talte 2528, var
sammensat af Bestanddele af de forskelligste Nationaliteter.
1848 rømmedes Fæstningen og besattes af Oprørshæren, men 1849
tog den gamle Soldaterby en glimrende Oprejsning og godtgjorde til-
fulde, at Voldene ikke var bygget forgæves. I Maj indesluttede Insur-
genthæren under General Bonin Fredericia, hvis Kommandant, Oberst
Lunding med stor Kraft ledede Forsvaret af Byen, bag hvis Volde Ge-
neral Biilow i al Hemmelighed sammendrog 19,000 Mand, hvormed han
Natten til 6. Juli vovede et Udfald. Efter en voldsom Kamp, der kostede
den danske Hær Tabet af 500 Mand, deriblandt den tapre General Rye,
toges Fjendens Skanser med Storm, med sprængt Front og et mægtigt
Tab af Materiel og Fanger maatte Oprørerne vige og trække sig ud af
Jylland. Denne Vaabendaad kastede Glans over Byen, hvor Bissens
prægtige Monumenter, „Landsoldaten" og „Kæmpegraven", samt Bii-
lows, Ryes og Lundings Mindesmærker, forherliger den danske Hærs
Bedrift, og for Byen selv blev 6. Juli, som Orla Lehmann sagde, „gen-
nem Nød og Ødelæggelse en Genfødelsens og Oprejsningens Dag". Efter
et Bombardement i Marts 1864 blev Fæstningen, om hvis Kampkraft
Regeringen tvivlede, efter Ordre rømmet, hvorpaa Østrigerne besatte den,
og Byens Rolle som Fæstning var dermed i Virkeligheden udspillet.
Da den jydske Stambane anlagdes og Banegaarden 1868 byggedes,
blev Fredericia som Overfartsby Centralpunktet for Landets Trafik, en
Række store Fabriker blomstrede op, den lille, 1808 anlagte Havn ud*
videdes 1879, og ved Sløjfningen af en Del af Søndervold paabegyndtes
der 1911 ved Skanseodden Anlæget af store Moler og Havnepladser, hvor
flere anselige industrielle Virksomheder rejste sig. Under denne hastige
Vækst forandredes Bybilledet hurtigt, de gamle, lave, lange Avisgaarde
forsvandt, — kun i den nordøstlige Del af Byen findes der endnu karak-
teristiske Gaarde af denne Art, især Hjørnet af Kongens- og Prinsens-
gade, som skriver sig fra Stadens første Tid, — og Byggeriet erobrede
Marker og Enge indenfor Voldene, medens Forstæder voksede op vest
for Byen hinsides den gamle Prinsens Port. Under denne Udvikling
syntes det, som om selve Voldene stod i Fare, Købestævnets anselige
Bygning fandt saaledes Plads paa Prins Christians Bastion, men 1917
lykkedes det ved Overenskomst med Kommunen, som var bleven Ejer
af Voldterrænet, at fredlyse Størstedelen af dette som nationalt Mindes-
mærke, saaledes at disse pragtfulde Jordværker, imponerende Vidnes-
byrd om et mægtigt, klart udtænkt og i sine enkelte Led saa harmonisk
og smukt udformet Stykke Befæstningskunst efter det 1 7. Aarhundredes
Principper, nu er sikret mod yderligere Indgreb. Med sin murede Port,
der, sammen med „Landsoldaten" og den gamle Hovedvagt, skaber et
af de skønneste Billeder i Byen, med sine grønne Volde, knejsende Ba-
stioner, Grave, Raveliner og dækkede Veje, som en yppig Vegetation
forlener med en sjælden Ynde, danner de historiske Værker nu et præg-
tigt Bælte mellem den gamle By og de Forstæder, som efterhaanden gror
tæt op hinsides Fæstningens gamle Ildlinje. Hago natthieiun.
I Byen findes følgende Myndigheder m.m.
Dommeren i Fredericia Købstad m. Elbo, Brask og Holmans Herre-
der, Tingsted Fredericia, Politimesteren i samme Omraade, Borgmeste-
ren, Sognepræsten til Trinitatis K., den res. Kapellan, tillige Sognepræst
til Vejlby, Sognepræsten til Set. Michaelis K. og til Erresø, den res. Ka-
192
VEJLE AMT
pellan, Præsten f.de Døvstummes Menighed, Præsterne ved den refor-
merte og den katolske Menighed, Kommandanten, 10 og 12. Batl., Kreds-
lægen i Fredericia Lægekreds, Branddirektørerne f. Fredericia, Elbo,
Holmans og en Del af Brusk Herred, Konsul f. Tyskland, Vicekonsuler
f .England, Finland, Norge, Sverrig, Konsularagent f. Frankrig, 4. Trafik-,
7. Bane- og 2. Maskinsektion, Kgl. oktr. Søassurance-Komp., Danske
Lloyd, Handelsstandsforeningen, Haandv. Foreningen.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Flere priv. Skr., Skr.f.den
reformerte og f. den katolske Menighed, et Miss.-hus, en Handelssk., Fre-
dericia Privatbank, et Soldaterhjem, en Fors.-Bygn., et Asyl, flere Syge-
huse, Set. Josephs Hospital, den Bruunske Stiftelse, den Geelmuyden-
Jaunsenske Stiftelse, Fredericia Kommunes Friboliger, et Hospital, en
Fattiggd., en romersk Badeanstalt.
Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Et Baadebyggeri, flere Bog-
trykkerier, et Bomuldsvæveri, et Bryggeri, De danske Bio dm Ir., De
danske Oliemlr. og Sæbefabb., et Farveri, Fiskeeksport, et Garveri, et
Jernstøberi, flere kern. Fabb., Kulimport, flere Mejerier og Mir., et Salt-
raffinaderi, flere Savværker, et Talgsmelteri, et Tglv. samt Fabb. f . Bam-
busmøbler, Bambussenge, Børstetræ, Børstevarer, Cigarer, Klædesko,
Margarine, Maskiner, Møbler, Polstermøbler, Skotøj, Soda, Sprit og Gær,
Stole, Sølvvarer, Tobak, Trævarer, Tæpper m.m.
Byen har Dampskibsstat., Statstlfst. og Tlfst. Paa Markjorderne, der
m. 0. begrænses af Lillebelt, findes Søndermarks- og Nørremarksskolen,
Forlystelsesstedet Rosenlund, m. S.Hannerup* (Tglv., Forlystelsessted,
Pavillon), m. N.Ryes Høj, m.V. Holdan Kro. En Del Skov, Eng og Mose
m. S. V. M . j. Darre.
Areal (1916): 1968 ha.
FREDERICIA: STATISTIK
Formueskattegdere til Staten (1920—21):
Fatte Biendomme (1911): 1301
heraf Beboelseshuse :
med 1 Etage: 527
- 2 Etager: 447
- 3 eller flere Etager: 170
Antal Lejligheder: 3385
I alt 1144
Befolkning:
1801 : 3474
1855: 5579
1880: 8275
1901
1916
1921
12714
15206
17250
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 5716
disses samlede Indkomst: Kr. 18.370006
heraf betaltes i Skat: - 411253
Antal: 1517
disses samlede Formue: Kr. 26.582600
heraf betaltes i Skat: - 80587
Folketing svælg er e (1920): 8711
Landstingsvalgere (1920): ' 5957
Kommunale Vælgere (1921): •
Mænd: 3188
Kvinder: . 3309
6497
Haandværk og Fabrikdrift (1914):
Antal Bedrifter:
med 0—5 Arbejdere 397
. 6—20 — 38
- over 20 — 12
lait 447
40 MindaMtl (ftintting)
4t Vortduark
« QénjQ*ns<nuJM S#firtoe
iSHtattr
« £*i*apotmAtt
? *? Monumtnr tXamiieMt/enJ
4f9emt Xtbtstotvna
Bytning
51) Stadtingtpiw- og
Xamntr+onfor
194
VEJLE AMT
heraf:
med mekanisk Kraft
391
Samlet Personel:
444
heraf:
egentlige Arbejdere:
2611
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
52
uden — —
5
Udsalgssteder (1914):
med stærke Drikke:
80
Handelsflaade (1918):
Dampskibe:
Motorskibe:
Sejlskibe:
Antal Reg. Tons
7 1291
9 149
24 846
1 alt 40
2286
Skibsfart (1920):
Jndgaaede Dampskibe
fra danske Havne :
Antal
•
101
Bestu Yning
Reg. Tons
4443
- fremmede -
77
68396
I alt 178
72839
heraf fra :
•
København :
84
4074
Andre danske Byer:
Norge:
Sverige:
Storbritannien:
17
1
3
15
369
394
643
13189
Tyskland :
30
1680
Indgaaede Sejlskibe
fra danske Havne:
322
4306
- fremmede -
231
9483
I alt 553
•
heraf fra :
København: 16
Andre danske Byer: 306
Norge: 3
Sverige: 50
Storbritannien : 1 9
Tyskland: 154
Toldindtægt (1920—21):
13789
.580
3726
148
2178
4816
1483
Kr. 233092
Statsbanestationen (1919—20):
Antal Rejsende: 345256
Indtægt af Billetsalg: Kr. 829059
— ■ - Godsbefordring - 622523
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. 1.: 1.782820
Ankomne — - 1.905228
Postanvisninger og Postopkrævninger:
Udbetalte: Kr. 5.856093
Indbetalte: - 6.403335
Telegrafkontoret (1919—20):
Ankomne Telegrammer: 24518
Banker (1919—20):
Antal: 1
Aktiekapital: Kr. 600000
Reservefond: - 300000
Indlaan: - 10.016763
Balance: - 11.961516
Eksamensskoler (1916):
Antal: 3
Elever: 475
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 463046
- Ejendomsskatter: - 49628
- personlige Skatter: - 972151
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 151124
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 70617
- Fattigvæsen: - 68925
- Alderdomsunderstøttelse - 97979
- Forrentning af Gæld - . 150701
- Afdrag af Gæld - 121398
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 4.191662
Andre Aktiver : - 1.189507
I alt Kr. 5.381169
Kommunens Gæld (1918—19) : Kr. 3.079600
Skatteprocenten (1920—21): 6,8
Ligningsprocenten (1920—21): 9,0
Svend Rode.
Kolding By og Slot i Frederik H's Tid (efter samtidigt Stik).
KOLDING
I en af Bakker bræmmet Engdal ligger Kolding ved en gammel Over-
gang over Aaen nær dennes Udlob i Fjorden; thi vigtige Hærstræder,
som stævnede sammen her ved Broen, har uden Tvivl lagt Spiren til
det Bysamfund, som under Navnet Kaldyng omtales i Kong Valdemars
Jordebog og 1247 gik op i Luer under Kampene mellem Erik og Abel.
Denne sidste lagde 1248 Grunden til Koldinghas, der 1268 af Erik Glip-
ping ombyggedes „som en Port og Nogle for Riget", og knejsende paa
en lille Bakke midt i Dalen, begrænset mod Nord af Slotssøen, mod Syd
af Byen, har den faste Borg ikke alene værnet den lille, gunstigt liggen-
de Købstad, men tillige bidraget sit til at bringe den i Blomst. Midt i
Byen nær Torvet fandt den til S(. Nicolaj indviede Sognekirke Plads, og
wtligst i Staden opstod 1288 et Graabrødrekloster, hvis Bygninger, for-
ladt af Munkene 1529, i den næstfølgende Tid fuldstændig forsvandt,
medens en Del af Tomten inddroges som Slotshave. I det tætbebyggede
Ternen er nu Navnet Klostergade det eneste Minde, og ved Gravninger
her har man i vore Dage fremdraget en Række Skeletter, gravlagte i
n&rkelige, primitive Kister af Egefjæle. Den i den vestlige Udkant an-
196 VEJLE AM T%
lagte St. Jørgensgaard, som husede Byens Spedalske, inddroges efter
1545 under Kronen, et Tab for Staden, Christian III dog 1558 atter er-
stattede ved at indstifte et Hospital, hvortil St. Jørgens Navn gik i Arv,
og hvis svære, grundmurede Bygninger er i Behold den Dag i Dag vest
for Slotssøen. Byens middelalderlige Signet er ret stateligt, visende et
Lindetræ og en Ørn paa en Bakke, et St. Knudsgilde med egen Gildegaard
i Laasbygade, samt et Kalente for Præster, fandtes i dét gamle Kolding,
Gang paa Gang var Byen Skueplads for Møder og Forsamlinger, be-
kvemt for disse som den laa paa Grænsen ved Hertugdømmet, og i Op-
løsningstiderne i første Halvdel af 14. Aarh. var den vigtige Borg et Par
Gange Brændpunktet i Kampen.
En god, lykkelig Tid oprandt efter Reformationen, da Christian III
ombyggede det middelalderlige Slot i Aarene efter 1544, og efter at den-
ne Konge havde lukket sine Øjne paa Koldinghus, tjente dette 1559 — 71
som Enkesæde for Dronning Dorothea, som med Myndighed og Kraft
tog sig af By og Egn. Udnyttelsen af den i Kong Hans' Tid ved Harte
opdagede Saltkilde søgte hun atter at faa i Gang, 1566 lod hun bygge et
nyt Hus til Latinskolen, og paa mange Maader gjorde hun sig fortjent
af Byen, hvis gode Dage varede ved, da Frederik II efter Moderens Død
ofte med Forkærlighed dvælede paa Slottet. Nye Byggearbejder sattes i
Værk, og disse fortsattes i udvidet Maalestok under Christian IV, hvem
Slotskirken og Kæmpetaarnet skyldes. I Glansen af det rige Hofliv tri-
vedes den lille, driftige By godt, fra ældre Tid fandtes flere Adelsgaarde
i Byen, dygtige Haandværkere fandt Vej dertil i Anledning af Byggeriet
paa Slottet, og viden om gik de Kolding Knivsmedes Ry. Aaen dannede
Skel mellem Kongerige og Hertugdømme, over Sønderbro gik den tætte
Strøm af udførte Øksne og Heste, og Tolden af disse var i det 17.Aar-
hundrede Kronen saa god en Indtægt, at den efter en samtidig Forfat-
ters Ord aarlig var „som et Sølvbjerg" at regne. Paa Adelstrøgene —
ad Laasbygade, Torvet, Østergade, Helligkorsgade, Rendebanen og Søn-
dergade — sluttede Bindingsværksgaardene tæt op, prydede med Bislag
og spidse Gavle mod Gaden, Bygninger som endnu i Mands Minde for-
trinsvis satte Præg paa Byen, men i hvis talrige Flok den hastige Ud-
vikling i vore Dage voldsomt ryddede bort for Fode, saa der — jævn-
sides en Del pudsklædte, mere og mindre ombyggede Gaarde — nu kun
er et Par statelige Repræsentanter tilbage fra den store Byggeperiode
efter den Ildebrand, som 1583 hjemsøgte Staden. Disse Huse hører hvert
paa sin Vis til de bedste i Landet, begge vender de en knejsende Gavl
mod Gaden, men som Renaissancehuse fra omtrent samme Tid viser
de to forskellige Typer, idet Torvet Nr. 2, opført i Aaret 1595, med sin
Prospekt af Kolding 1755.
stolte Rejsning og sit overdaadigt udskaarne Tømmer betegner et Høj-
depunkt i rig og festlig Renaissancepragt, medens Helligkorsgade Nr. 18
med sit svære Tømmer og sine enkle affacede Knægte — liggende Side
om Side med et 1632 opført Nabohus, hvis Facade dog er fornyet (Nr.
20) — giver et godt Indtryk af, hvor støt og malerisk sligt et gammelt
Borgerhus forstod at lægge sig tilrette i Gaden.
Under den lange Fredsperiode havde Slottet bragt Byen Velstand,
i det 17.Aarhundrede kom de til at dele Ulykkerne, idet Koldinghus na-
turligvis Gang paa Gang drog Byen med ind i den Storm, som rasede
om det. 1628 blev det under Kejserkrigen plyndret af oprørske Leje-
tropper og dernæst besat af Wallensteins Hær, 1644 tog Svenskerne
Slottet med Storm, og da de under den følgende Krig 1658 atter sad inde
med det, blev det voldsomt fravristet dem af Branden borgerne og Po-
lakkerne. Stærkt ramponerede gik baade Borg og By ud af Krigene, og
. Staden, som, udpint, hærget og henvist til et ødelagt Opland, i den føl-
gende Tid mistede dét Rygstød, Hofholdningen paa Slottet forhen havde
givet, sank dybere og dybere, især da Fredericia samtidig blomstrede
op som en ny, ubuden Konkurrent. 1672 var Indbyggertallet 1094, men
Nedgangen fortsattes i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede under den
store nordiske Krig. Slottet, som stod og forfaldt, blev nødtørftigt istand-
sat under Frederik IV, der, medens Pesten 1711 huserede i København,
holdt til paa Koldinghus, og 1807 fik det atter kongeligt Besøg, da Chri-
stian VII paa Flugten fra det af Englænderne truede København dvæ-
198 VEJLEAMT
lede her en kort Tid. Aarel efter, da det spanske Hjælpekontingent un-
der Prinsen af Pontecorvos Kommando laa i Kvarter paa Slottet, ud-
brød der ved de fremmede Soldaters letsindige Indfyring Ild i Kakkel-
ovnsrørene, gennem hvilke Flammerne forplantede sig med uhyggelig
Hast over hele Bygningen og i Løbet af 30. Marts forvandlede den an-
selige Kongeborg til en søndersprængt Ruin. Plyndret af Godtfolk, som
brugte Murene som Stenbrud, henlaa Slotspladsen til 1831, da den ende-
lig afspærredes, 1879 paabegyndtes Istandsættelsesarbejderne paa den
truede Ruin, og siden 1889 er Komplekset, i hvis to, delvis genopførte
Fløje „Museet paa Koldinghus" er indrettet, lagt ind under Tilsyn af
Nationalmuseets 2. Afdeling.
Ved Foden af Slotsruinen, den „graaskæggede, vejrbidte Grænsevagt
i sin sønderrevne Kavaj", laa den gammeldags By med Aaen som Told-
grænse tæt foran sig, lille og stillestaaende, 1769 husende 1406, 1801
1673 Indbyggere. 1849, da Kampen i April under den danske. Hærs For-
søg paa at fravriste Insurgenterne Byen rasede i dens Gader, led den
haard Overlast, men det ulykkelige Aar 1864, som fravristede Danmark
Sønderjylland, lagde Grunden for Koldings Opblomstring i moderne
Tid, idet de 8 nordligste Sogne af Tyrstrup Herred bevaredes for Riget.
Et frugtbart og rigt Opland tilførtes derved Kolding, der 1866 fik Jern-
bane og siden da energisk har arbejdet sig op, støttet af de Sidebaner,
det efterhaanden er lykkedes Byen at knytte til sig (Egtved-Banen 1898,
Sydbanerne 1911, Troldhede-Banen 1917). Havnens Modernisering og
Fjordens Uddybning har ligeledes været af Betydning for den kraftigt
voksende Forretningsby, der nu — klattrende op ad Bakkerne mod Syd
og Nord — tæt bebygget fylder Aadalen i hele dens Bredde og fuld-
stændigt omslutter Slotssøen og Bakken, hvor den mørke Ruin malerisk
behersker Bybilledet med sin magtfulde Kontur.
Hugo" Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
3. Statsadvokatur i vestre Landsretskreds m. Forretningerne vedr.
Vejle, Aarhus og Ribe Amter, Sydjydske Nævningekreds i vestre Lands-
retskreds (Vejle og Ribe Amter), Tingsted Kolding, Dommeren (Straffe-
sager) og Dommeren (borgerlige Sager) i Kolding Købstad m. Kolding
Herred samt Jerlev, Andst og Slaugs Herreder, Tingsted Kolding, Politi-
mesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sognepræsten, den res. Ka-
pellan, den præsteviede Medhjælper, Præsten ved den katolske Menig-
hed, Kredslægen f. Kolding Lægekreds, Stads- og Havneingeniøren, Fa-
briksinspektøren i 8. Kreds, Driftsinspektørerne f . Banerne Kolding — Egt-
ved, Kolding Sydbaner og Troldhede — Kolding — Vejen, Kgl. oktr. Sø-
Helligkorsgnde 18—20. Torvet. Bort k s Gaard.
Broslrasde (forhen Bøddelstræde). Helligkorsgade 18.
Kolding.
200
VEJLE AMT
assurance-Komp., Oppebørselsstue, Branddirektørerne f. Kolding, N.Tyr-
strup Herred, en Del af Brusk og Jerlev Herreder samt Anst og Slaugs
Herreder, Konsul f . Tyskland, Vicekonsuler f . England, Finland, Norge,
Sverrig, Handelsforeningen.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Flere priv. Skr., en Han-
delssk., en Husholdningssk., De komm. Skr .s Spk., en Kunstforening, et
Museum, Det borg. Skydeselsk., et Remontedepot, et Teater, Korn- og
Foderstof- samt Kulimportforretninger, Trælasthandel, den Gjedbergske
Brakkérstiftelse, Kolding Haandv. og Industriforenings Fribolig, et
Kvindehjem, en Kur- og Badeanstalt, et Asyl, en Fattig-Arbejdsanstalt.
Endvidere af industrielle Anlæg m.m. Flere Bogtrykkerier, en
DampmL, flere Farverier, et Mælkekomp., et Skibsværft, flere Savværker,
et Uldspinderi, et Ølbryggeri samt Fabb. f. Cementvarer, Cigarer, Kon-
fektion, Konfekturer, Lervarer, Margarine, Maskiner, Mineralvand, Mo-
torer, Møbler, Møllestene, Staalbørster, Strømper, Sukkervarer, Sæbe,
Sølvvarer, Tobak, Trævarer, Vat, Vægte m.m.
Byen har Dampskibsstat., Dampskibsfart paa Kolding Fjord, Stats-
tlfst. og Tlfst. Anlæget Marielund m. Pavillon ligger n.ø. f. Byen. Paa
Markjorderne findes m. N. en ML, en Plantesk. (Nørrebakke) og nogen
Skov. Af. J. Darre.
Areal (1916): 794 ha.
Faste Ejendomme (191 1) :
Antal: 1620
heraf Beboelseshuse:
med 1 Etage: 513
- 2 Etager: 852
- . 3 eller flere Etager : 2g8
I alt 1603
Antal Lejligheder: 3908
KOLDING: STATISTIK
Folketingsvælge™ (1920): 8496
Landstingsvælgere (1920): 5795
Befolkning:
1801: 1672
1855: 3476
1880: 7141
1901: 12516
1916: 15037
1921: 17130
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 6774
disses samlede Indkomst: Kr. 22.174740
heraf betaltes i Skat: - 627488
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1694
disses samlede Formue: Kr. 33.721400
heraf betaltes i Skat : - 119779
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd : 2497
Kvinder: 3248
Haandværk og Fabrikdrift (1914):
Antal Bedrifter:
med 0 — 5 Arbejdere 527
- 6—20 — 50
- over 20 — 19
I alt 596
heraf:
med mekanisk Kraft: 139
Samlet Personel: 3157
heraf:
egentlige Arbejdere: 2234
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
uden — —
Udsalgsstedet (1914):
med stærke Drikke:
91
4
80
5745
202
VEJLE AMT
Handelsflaade (1918):
Dampskibe:
Motorskibe:
Sejlskibe:
Antal
6
9
31
Reg. Tom
771
206
581
I alt 46
Antal
1558
Bestøvning
Reg. Tom
Skibsfart (1920):
Indgaaede Dampskibe:
fra danske Havne: 185 14366
- fremmede - 187 11701
I alt 372 26067
heraf fra :
København :
86
99
11
6
9'
154
11317
3049
2770
869
4068
1554
Andre danske Byen
Norge:
Sverige :
Storbritannien :
Tyskland:
Indgaaede Sejlskibe:
fra danske Havne:
- fremmede -
I alt 809
heraf fra:
København :
Andre danske Byer:
Norge:
Sverige:
Storbritannien :
Tyskland:
Toldindtægt (1920— 21): Kr. 1.189881
Statsbanestationen (1919—20):
Antal Rejsende: 295105
Indtægt af Billetsalg Kr. 964621
- Godsbefordring - 1.524920
Postkontoret (1919— 20):
Afsendte Breve o. 1.: 2.615752
Ankomne — - 3.534856
609
200
49
560
17
87
10
65
12918
14773
27691
3016
9902
1117
5103
1420
2123
Postanvisninger og Postopkrævninger:
Udbetalte: Kr. 12.906840
Indbetalte: - 12.196559
Telegrafkontoret (1919—20):
Ankomne Telegrammer: 40651
Banker (1919— 20):
Antal: 2
Aktiekapital: Kr. 3.000000
Reservefond: - 680193
Indlaan: - 22.630228
Balance: - 37.784339
Eksamensskoler (1916):
Antal: 3
Elever: 645
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. -=-229200
- Ejendomsskatter: - 20019
- personlige Skatter: - 1.163687
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 263421
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 34777
- Fattigvæsen: - 146754
- Alderdomsunderatøttelse - - 114251
- Forrentning af Gæld - 258732
- Afdrag af Gæld: - 357098
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 6.071800
Andre Aktiver: - 2.238619
I alt Kr. 8.310419
Kommunens Gæld (1918— 19): Kr. 6.685758
Skatteprocenten (1920—21): 8,3
Ligningsprocenten (1920—21): 9,6
Svend Rode.
VEJLE AMTS LANDDISTRIKTER
STATISTIK
Formueskatteydere til Staten:
Antal (1920-21) 16067
disses saml. Formue Kr. 308,256100
heraf betaltes i Skat - 990767
2308
230762
Areal;
km«
ha
Veje;
Landeveje (1920) .:.... km 392
Biveje (1918) 2981
Befolkning:
1801 38050
1855 71474
1880... 85952
1901 85701
1916 97288
1921 101359
«
Befolkningstæthed :
1801 pr. km1 16,6
1855 — 30,9
1916 — 42,1
1921 / — 43,9
Indkomstskatteydere til Staten :
Antal (1920-21) 23710
disses saml. Indkomst Kr. 67,511875
heraf betaltes i Skat - 1,557278
Folketingsvælger (1920) 50990
Landstingsvælgere (1920) 36947
Kommunale Vælgere (1921) .... 39731
heraf Mænd 19989
, — Kvinder 19742
Erhvervsfordeling (1911) :
Landbrug o. 1.. . . . . 56021
Haandværk og Fabriksdrift 16027
Handel 3567
Transport 2631
Andre Erhverv 16014
Faste Ejendomme: •
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Bygningsassurahce -
heraf:
Gaarde .* w
Hektar >
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Bygningsassurance -
Huse •
Hektar .
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Bygningsassurance -
Statshusmandsbrug
lait
. . . 94260
1916
1904
18849
16165
273,476000
181,357000
151,013000
—
157,708000
—
4630
4537
145232
151996
18279,1
18451,6
167,717000
119,761000
113,149000
—
77,612000
—
6597
6102
63286
57696
2645,6-
2343,9
49,208000
28,077000
25,379000
—
32,084000
—
225
21
VEJLE AMT
205
1919
1912
1901
Arealets Benyttelse:
ha
ha
ha
2849
3484
817
Rug
12392
14000
17464
Byg
11382
10761
13990
Havre
#
33099
33812
34215
Blandsæd
13511
12790
9262
Kornarealer i alt
73233
74847
75748
4814
2966
2640
20638
18008
7895
576
665
348
Andre Rodfrugter.
338
521
830
Rodfrugtarealer i alt.
26366
22160
11713
Andre Høstarealcr . . .
2014
7534
1959
11730
^2766
14243
Grønfoder og Græsningsarealer .
71143
71019
764691)
Haver
2207
2133
1990
Moser
2953
3922
—
1920
21473
1912
20545
1901
17453
Høstadbyttet:
hkg hkg
pr. ha
hkg hkg pr. ha
hkg hkg pr. ha
Hvede
114890
25,7
105981
32,1
18755
23,0
Rug
164479
14,4
211519
15,1
252102
14.4
Byg
228762
20,5
247108
23,0
255017
18,3
Havre
552616
16,9
611260
18,0
526662
15,4
Blandsæd
229102
18,5
262710
19,8
179224
19,3
Kapitelslakst:
1920
1912
1901
Hvede
. hkg
42,84
- —
—
Rug
....
—
40,33
11,77
9,94
Byg
«...
—
34,08
14,23
10,69
Havre
—
29,37
12,16
10,85
Kreaturholdet:
1921
1914
1901
28304
28068
23768
Hornkvæg
142677
149261
109301
Svin
73104
139705
84511
Faar
19096
19457
37845
Høns
•
900650
846456
640306
Mejeridrifl: 19U
Mejerier 72
Mælkeleverandører * 10576
Køer 74042
') berunder Moser.
206
VEJLE AMT
Indvejet Mælkemængde
Produceret Smør
— Ost
— Fløde
— Sødmælk . ,
Salg af Landejendomme:
Gaarde :
Antal
Tdr. Hartkorn
Pris pr. Td. Htk:
for Jord og Bygninger Kr.
- Besætning og Inventar . . -
Huse:
Antal
- Tdr. Hartkorn
Pris pr. Td. Htk:
for Jord og Bygninger Kr.
- Besætning og Inventar . . -
Haandværk og Fabrikdrift:
Virksomheder med 0—5 Arbejdere
— — 6-20 —
— — over20 —
1913-17
947
3738,5
9866
2794
1142
617,9
15752
5348
I alt.
Samlet Personel
heraf:
Egentlige Arbejdere
De vigtigste industrielle Brancher (1914):
Møller
Bagerier m. m
Slagterier m. m. :
Mejerier
Tobaks- og Cigarfabriker
Bomuldsspinderier
Bomuldsvæverier
Trikotagetilvirkning
Skræderforretninger
Skomagerforretninger
Jordarbejde m. m
Murerforretninger
Tømrerforretninger
Sriedkerforretninger ni. ni
Malerforretninger m. m
Grovsmedeforretningcr
Teglværker m. m
Maskin- og Skibsbyggerier og Værksteder
') Tallene omfatter ogsaa Amtets Byer.
1914
1000 kg 200759
7741
609
330
1544
1906-09
831
2990,2
6416
2067
1238
656,7
9744
3034
1914
2936
65
14
3015
6590
3339
Bedrifter*)
159
195
191
76
33
3
4
31
592
315
19
378
240
227
197
310
33
65
1900-04
692
2364,1
5588
1567
1105
561,7
8894
2409
1906
3084
62
14
3160
6167
2840
Personel1)
380
569
492
337
429
538
363
445
1193
552
912
1229
754
735
485
646
475
1370
VEJLE AMT 207
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke 82
uden — — 53
Udsalgssteds- med stærke Drikke (1914): 229
1918-19 1908-09 1898-99
Amtsreparlitionsfonden: 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr.
Indtægt 4032 985 576
Fonden ejede 4270 1509 1125
- skyldte 3351 895 338
A m tsfa ttigkassen :
Indtægt 47 22 13
Kassen ejede 17 9 9
— skyldte 582 297 161
A m tsskolefonden :
Indtægt 1509 446 —
Fonden ejede 57 38 -
— skyldte — — —
Sognekomm urterne :
Indtægt 5050 1616 1062
Kommunerne ejede 4882 3619 3209
— skyldte 2912 1331 804
Svend Rode.
208 VEJLEAMT
NOGLE EHRVERV
LANDBRUG
Den sydlige og vestlige Del af dette Amt, nemlig Herrederne Hol-
man, Brusk, Jerlev, Tørrild og Nørvang udgjorde i tidligere Tid det
gamle Koldinghus Amt, og heri laa det kongelige Ryttergods — ca. 5000
Tdr. Hartkorn — , som ved offentlig Auktion i 1765 solgtes til Godsets
Bønder, og som i den følgende Tid blev udskiftet og en Mængdt af
Gaardene blev udflyttede; Salget skete paa en for Køberne gunstig
Maade og medførte, at Landmændene i denne Egn kunde drage god
Fordel af de store Landboreformer og gode Konjunkturer, som A'ar-
hundredets sidste Fjerdedel bragte, der blev Raad til Hegning, Udgrøft-
ning, Opførelse af nye Gaarde, Forsøg med Kløverdyrkning, Forbed-
ring af Kvægbesætningen o. s. v., og det gav denne Egns Landmænd en
kulturel Udvikling, der bar gode Frugter i Tiderne, som fulgte efter,
og som kan spores endnu.
Ved denne senere Amtsregulering blev Herrederne Bjerge og Hat-
ting fra Stjernholm Amt lagt til, og vi fik det nuværende Vejle Amt, og
det var ikke noget daarligt Tillæg; thi af samtlige jydske Herreder er
Bjerge Herred det højst boniterede, idet der kun gaar 9,8 Tdr. Ld. paa
1 Tønde Hartkorn; medens Gennemsnittet for Amtet er 19 Tdr. Ld. pr.
Td. Hartkorn. Det er de store Hedestrækninger, som findes i Tørrild og
Nørvang Herreder, som trækker Gennemsnittet ned, særlig de 8 Sogne
i den vestlige Del af sidstnævnte Herred, disse Sogne udgør over en
Fjerdedel af hele Amtets Areal og har i Gennemsnit 94,3 Tdr. Ld. pr.
Td. Hartkorn, ogsaa Tørrild Herred med den store Randbøl Hede træk-
ker Gennemsnittet ned; det var paa denne Hede, at Regeringen i det
attende Aarhundrede gjorde Forsøg med Kolonisation ved Hjælp af
indkaldte Tyskere — se nærmere derom under Viborg Amt
Det er ogsaa i dette Amt Kystegnepe, som er de frugtbareste og til-
lige de smukkeste, særlig Skovegnene ved Vejle og Kolding Fjorde, der
hører til Landets skønneste Landskaber, ogsaa inde paa Hederne træf-
fes enkelte smukke Partier, bl. a. Randbøldal. I klimatologisk Hen-
seende er Amtet heldigere stillet end de øvrige jyske Amter, længst
mod Syd som det er ved Jyllands Østside, og dette giver sig ogsaa Udslag
derigennem, at Sukkerroedyrkningen ikke er saa lidt udbredt, særlig i
Amtets sydligste Egne; ogsaa Dyrkningen af Cikorierødder bruges en
Del, dette sidste skyldes maaske nok særlige Forhold og Eksempel fra
nærliggende Egne af Ribe Amt. Det var i 1878, at nuværende National-
VEJLE AMT 209
bankdirektør Joh. Lauridsen begyndte sit Arbejde for denne Sag, fik
oprettet Tørrerier og tegnet Avl, og i 1888 kunde han bygge Cikorie-
fabrikken „Nørre Jylland", og siden den Tid er Avlen gaaet støt fremad,
og Broderparten af Rødderne er avlet i Vejle Amt. Ogsaa andre Han-
delsplanter har igennem Tiderne været dyrket i dette Amt, saaledes har
der siden Huguenotterne ankom til Fredericiaegnen dér været dyrket
en hel Del Tobak, tillige har dette Amt ogsaa taget fat paa Græsfrø-
avlen i ikke ringe Udstrækning.
Det være selvsagt, at Amtets gode Jorder egner sig udmærket til
Korndyrkning og bliver i den Retning udnyttet godt, og i lige Maade
til Avl af Roer.
Hvad angaar Kvægbruget, da er dette ogsaa veludviklet i dette Amt;
det er særlig det røde danske Malkekvæg, man interesserer sig for, selv
om der ogsaa særlig i Fredericiaegnen findes en Del Korthorn af god
Kvalitet, saa har den første Slags dog langt den største Udbredelse, og
det første Arbejde for i Praksis at gøre noget for at belyse Kreaturhol-
dets Rentabilitet er bleven gjort i dette Amt. Rigtignok var det Mænd
fra Grænseegnene af Ribe Amt, som havde Initiativet; men da de var
de ledende Mænd i „Kolding Omegns Landboforening", tillader vi os
særlig at tilskrive Vejle Amt deres banebrydende Arbejde, i Særdeles-
hed da dette Arbejde i første Række lagde Vægten paa Forbedring af
Malkekvæget og derfor havde stærkere Tilknytning til Vejle Amt end til
Ribe Amt. Det var i 1895, at Landets første Kontrolforening blev stiftet
under Navn af „Vejen og Omegns Kontrolforening", og Foreningens
Opgave blev tydeligt udtrykt i Foreningens Love, hvis første Paragraf
lyder saaledes: „Foreningens Formaal er at danne Stammer af Køer,
der giver megen og fed Mælk (Smørstammer). u Avissiden var saaledes
Hoved-Drivkraften til Foreningens Dannelse; men man vilde tillige ind
paa Regnskabsspørgsmaalet ved gennem systematiske Optegnelser at
skaffe Klarhed over, hvordan Malkekøerne forvaltede det dem betroede
Foder. At Kontrolforeningsbevægelsen har vundet stærkt Terræn her i
Landet og gavnet Mælkeribruget behøver ikke at paavises her, dertil
er det altfor kendt.
Af andre Husdyrbrugsgrene har Svineavlen ogsaa gjort gode Frem-
skridt i dette Amt, derimod har Hesteavlen staaet en Del tilbage, naar
undtages Bjerge Herred, og en af Egnens bedste Hestekendere udtalte
ved et af Amtets Dyrskuer som sin Formening, at Aarsagen til, at
Hesteavlen stod noget tilbage, var, at Egnens Landmænd havde for
stor Lyst til at slaa en Hestehandel af, deres nære Beliggenhed ved
Grænsen havde befordret denne Lyst. Naar de fik et godt Bud paa
Dtnnurk IV. 1 14
210 VEJLE AMT
et af deres gode Avlsdyr, kunde de ikke modstaa Fristelsen til at slaa
til, og paa den Maade var ikke faa gode Avlsdyr, som Egnen havde haft,
gaaet bort og senere til Ærgrelse for Sælgeren i andre Egne hentet
store Præmier hjem. Forklaringen er sikkert rigtig, og klog af Skade
har man i de senere Aar søgt at dæmme lidt op for Handelslysten, og
Tiderne vil maaske vise, at dette Amt ogsaa paa Hesteavlens Omraade
kan præstere et godt Arbejde.
Det er ikke blot for Bedriften, at Vejle-Koldingegnens Landmænd
har Interesse, ogsaa kulturelle Spørgsmaal har som foran nævnt op-
taget Sindene, man behøver i saa Henseende kun at minde om de store
Folkemøder paa den syd for Kolding liggende Skamlingsbanke, og
paa den stærke Tilknytning, som Befolkningen har til de syd for den
tidligere Grænse boende Brødre og Søstre. ^ie[t stggaard.
SKOVBRUG
Vejle Amt har et Skovareal paa 20280 ha og en Skovprocent paa
8,6. Skovene er overvejende Løvskove. Kun i den vestlige Del af Am-
tet, der har tarvelig Jord, findes nogle Hedeplantager, saaledes Plan-
tagerne i Randbøl Statsskovdistrikt: Gjødding, Frederikshaab og Tyk-
høj Krat, der tilsammen er 970 ha, Hastrup Plantage, der hører til Pals-
gaard Statsskovdistrikt, og af større private Plantager: Skovsende (374
ha) , der ejes af Hedeselskabet, Sønder Omme (823 ha) og Lille Brande
(280 ha). Løvskovene findes overvejende langs Fjordene og Lillebælt.
Ved Horsens Fjord ligger Boller nordre Distrikt (976 ha), der hører
under Frijsenborg, ved Vejle Fjord: Boller søndre Distrikt (548 ha),
der ligeledes hører under Frijsenborg, Barritskov (367 ha), Rosenvold
(550 ha), Palsgaard (538 ha) og Vejle Kommunes Skove (276 ha), end-
videre de mindre private Skove omkring Munkebjerg og Bregning. Paa
Næsset mellem Vejle Fjord og Lillebælt ligger den betydelige Treide
Skov, der er udstykket mellem mange forskellige Ejere. Ved Lillebælt
og Koldingfjord ligger en Del af Skovene til Stenderup Statsskovdistrikt
(1326 ha), nemlig: Nørreskov, Midtskov, Sønderskov, Vargaarde
Skov og Dronninghoved Strandskov; Resten af Distriktet, Fovslet og
Drenderup Skove, ligger dybere inde i Landet i Nærheden af Vonsild.
I Vejle Amts Kystskove trives Bøgen særdeles frodigt, takket være den
kraftige Jord og det milde Kystklima, der sjældent giver den for Bø-
gens Trivsel saa farlige Foraarsnattefrost, som mange Steder i Lan-
det indtræffer netop paa det Tidspunkt, da Bøgene staar med de nylig
udsprungne, spæde Blade. Joh9m Hehnåm
Brejning Hoved ved Vejle Fjord.
(Victor Madsen fol).
SOGNEBESKRIVELSER*)
AP OBERSTLØJTNANT M. J. DARRE
ELBO HERRED
Fredericia Lands g. (Ullerup Sg.}. (242 Indb.). Fredericia Landsg.
Korom, I gejstl. Henseende under Fredericia Trinitatis Sg. Byer: Egujn (Mir.,
Tlfat), Stovstrup (Sk., Haandv.). Nogen Skov m. S. og ra. N., hvor Sognet
stoder til Handsfjord. Sognet er baade efter Indb. -Antal og Areal (779 ha) det
mindste i Herredet — Gaarde: Sønderbygaard, Sloustrapgaard, Hermansminde,
EUebækgaard, Højgaard, Himmerighus. I Egum har ligget en Hg., der nævnes
i 16. Aarh.; den kom i 16. Aarh. under Kronen. Den Grund, hvorpaa Fredericia
blev anlagt midt i 17. Aarh., tilvejebragtes ved Nedlæggelse af nogle Byer i
Ullerup Sg., bl. a. Kirkebyen. — Forh. fd.: 0. for Kirken nævnes 1638 „SL
Folkvards" Helligkilde som stærkt besøgt og virkningsfuld „i gamle Dage".
Vejlby S g. (716 Indb.). Vejlby Komm. Byer: Vejlby (MI.), Tved*, Ege-
skov (Vejlby K., Sk., Ml. n. f. Byen), Bøgeskov*, Treide (Sk., And.-Mejeri,
ML, TlfsL), Sande* (Rekreationshjem). Mod V. Rands Fjord. Mod 0. Treide-
næs, Østerskov og Vesterskov. Nogen Skov, Eng og Mose m. V. og N. Sognet
begrænses m. N. af Vejle Fjord, m. 0. af Lillebælt og er efter Areal (2325 ha)
det største i Herredet. — Gaarde: Vejlbygaard, Anelyst, Enggaard, Karensminde,
Pallesgaard, Treldegaard, Østerbygaard, Kirstinebjærg, Virkelyst — Forh. M.:
I Sognet ingen Oldtidsminder. Det var da sikkert længe ubeboet og hor heller
ingen gamle Stednavne.
Erresø1) S g. (1183 Indb.). Erresø Komm. Anneks til Fredericia Micha-
elis Sg. Byer: Erresø (K., ombygget 1899, Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Spk.,
Haandv., And.-Mejeriet Brovad, Fattiggd., Mir., TlfsL), Sønderskov Gde., Snog-
høj (Badehot., Dampskibsforb. m. Middelfar!), Lyng (Sk.). Erresøhus Hus-
*) Fortegnelse over benyllede Forkortelser findes bagest i nærværende Bind. —
Indb.-Anlallet er efter Tællingen 1921.
') eller Erritsø.
212 VEJLEAMT
holdningssk. Snoghøj Fiskerihøjsk. Meteorologisk Stat. (Sanddal). Lyngsodde
Tglv. En Del Skov, især m. S. V. Sognet begrænses m. 0. og S. af Lillebelt — •
Gaarde: Damgaard (en Bondegaard, der 1851 af Grev Ahlefeldt blev indrettet
til en Lystgaard), Henneberg Ladeg. (var Ladeg. til det forsvundne kgl. Slot
Hønborg, der blev ødelagt i Grevens Fejde; 1662 — 1719 var H. L. i privat Eje,
derefter under Koldinghus Rytterdistrikt; siden 1770 paany i privat Eje; 1782
blev den udparcelleret), Snoghøj (forhen -med Færgeprivilegium, blev J 741
af Kongen skænket til privat Eje, Parken, anlagt i 19. Aarh., og Hovedbygningen
er nu frasolgt), Javnsgaard, Sanddal, Ballegaard, Brogaard, Holtegacwd, Erre-
søgaard. — Voldsted af Hønborg Slot. — Forh. M.: Et Sølvfund, Barrer, Ringe
og Stænger, er fremdraget ved Erresø, fra ældre Vikingetid, 9. Aarh.
Tavlov S g. (1693 Indb.). Tavlov Komm. Byer: Tavlov (267 In db.,
K., Pg., Sk., Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Spk., Haandv., Gæstg., 2 And.-Mejerier,
ML, Jbst., Posteksp., Tlgst, Tlfst), Studsdal (Sk., Krybily Kro), Oddersted,
Gudsø, ogsaa i Eltang Sg. (VmL, Tlfst.), Skjærbæk (Skr., Ml., Haandv., Fiske-
eksport, Tlfst), Børupskov*, Børup (Haandv., Tglv., Ml.), Taarup. Kampe
ved Gudsø Maj 1849. Mod N. V. Taarup Skov, Tavlov Sø og Elbo Dal. Nogen
Skov m. S. 0. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. af Lillebelt, Kolding
Fjord m. Kidholme og Gudsø Vig. Det er efter Indb.-Antal det største i Herre-
det. — Gaarde: Kirstinebjærg, Sandager, Juulsminde, Børupgaard, Taarup-
gaard, Taarup-Møllegaard. — Forh. M.: „Rundskilde" ved Skjærjbæk nævnes
1658 som Helligkilde, „Korskilde".
Bredstrup S g. (599 Indb.). Bfedstrup Komm. Byer: Bredstrup (K.,
Pg., Sk., Miss.-hus, Kbm., Tlfst.), Stallerup, Kongsted (Sk., Mir.), Torp (ML,
n. ø. f. Byen). Mod S. 0. Hejse Kro. Hejse Tlfst. Mod V. Elbo Dal m. en Del
En« og Mose. Mod N. Randsfjord og lidt Skov. — Gaarde: Ødstedgaard (1578 —
1663 under Kronen, derefter i skiftende privat Eje; i 19. Aarh. forøgedes dens
Tilliggende meget), Kærsgaard, Torpgaard, Bredstrupgaard. Kongsted med Torp
udgjorde til c. 1660 et eget Sogn. — Forh. M.: Bopladslag fra rom. Jernalder
er undersøgt ved Kongsted.
HOLMANS HERRED
Pj ed sted S g. (587 Indb.). Pjedsted Komm. By: Pjedsted (140 Indb.,
K., Pg., Sk., Miss.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Korntørreri, And.-Mejeri,
Mir., Jbst., Posteksp., TlfsL). En Del Skov, deriblandt Spang Skov m. Traktør-
sted. En Del Eng og Mose m. 0. og S. Sognet er efter Areal (1053 ha) det
mindste i Herredet. — Gaarde: Møllersminde, Hvolgaard, Karensdal, Brand-
bjærg, Søndervang, Thomasminde. Gammelby Ml. I Pjedsted har ligget to
Hovedgaarde, den ene kom til Kronen 1583 efter at have været i Fam. Glam-
bæks Eje i det mindste fra Begyndelsen af 15. Aarh., den anden kom til Kro-
nen 1579. — Forh. M.: Kirken: I Nationalmuseet et Laag til et Kirkeskrin fra
ca. 1250 med Runeskrift: Gunne Smed gjorde mig, samt en lille Runesten fra
ca. 1300: Laj ristede.
Gaarslev S g. (882 Indb.). Gaarslev Komm. Byer: Gaarslev (K., Pg.,
Sk., Miss.-hus, Spk., Haandv., 2 And.-Mejerier, Remskivefab., Tglv., ML, Tlfst.),
Lundbjerg*, Mørkholt*, Slethøl (Fiskerleje), Rands. Mod V. Børkop og Brønd-
sted Vmlr. Mod S. 0. Ml. og VmL (Nebbegaard). En Del Skov, Eng og Mose
VEJLE AMT 213
østlig. Sognet støder hl S. til Rand s fjord og begrænses hl 0. af Vejle Fjord. —
Gaarde: Nebbegaard (Hg., nævnt 1360, 1575 ff. blev den købt af Kongen; fra
1660 var den i privat Eje; Gaarden blev udparcelleret 1810 ff.; et Voldsted
sydvest for Gaarden viser dens tidligere Plads), Lundegaard, Bggballe, Rands-
gaard.
Gaverslund S g. (4086 Indb.). Gaverslund Komm. Byer: Gaverslund
(K., Pg., Sk., Kbm.), Brejninge (469 Indb., Sk., Kbm., Haandv., Børnehjem,
Hot., ML, Jbhpl.), Sellerup (Kbm., Tlfst.), Andkjær (Sk., Kbm., Haandv., ML),
Andkjær-Forskov* (Sk.), Toftum (Miss.-hus), Børkop (670 Indb., Sk., Højsk.,
Realsk., Bank f. Fredericia og Omegn, Den danske Andelsbank, Spk., Læge,
Dyrlæge, Ap., Kbm., Haandv., Gæstg., And.-Mejeri, Bryggeri, Elektv., Maskin-
fab., Cycle- og Navfab., Savværk, Jbst., Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Brøndsted
(Sk., VmL). Mod N. Den Kellerske Aandssvageanstalt (1339 Indb.). Megen Skov,
deriblandt m. N. Munkebjerg Strandskou m. Munkebjerg (93 m), Badehot.,
Jbhpl. og Dampskibsbro. Mod N. V. Hathøj (91 m). En Del Eng og Mose.
Sognet støder m. S. til Rands Fjord og begrænses m. N. af Vejle Fjord. Det
er baade efter Indb.- Antal og Areal (4091 ha) det største i Herredet. — Gaarde:
Hvilsbjærggaard (tilhørte til 1665 Kronen; derefter i privat Eje), Gaver slund-
gaard, Skikballegaard, Kragelund, Fælleshaab, Korsdalgaard, Tidsvtlde. Der
har ligget adelige Sædegaarde i Sellerup (1574 kom den til Kronen), Brej-
ning (1579 mageskiftet til Kronen; Voldsted i Gaverslund Skov) og Brøndsted
(Voldsted nær ved Randsfjord).
Vinding S g. (1346 Indb.). Vinding Komm. Byer: Vinding (K., Pg., Sk.,
Højsk., Haandv.-Sk., Kbm., Haandv., ML, Tlfst.), Mølholm (Forstad til Vejle,
Villaby, 569 Indb., Sk., Fors.-hus, Vandv., ML og VmL m. S. 0.). Ulvehave
Bebyggelsen m. m. (Forstad til Vejle, 255 Indb.). Ulvehave Badehot. Megen
Skov m. N. Sognet begrænses m. N. at Vejle Fjord. — Gaarde: Vinding
Ladegaard, Boeskær, Eskholt, Bjertsminde, Lgkkesgaard, Ryholmgaard. —
Anneks: Skærup.
Skærup S g. (547 Indb.). Skærup Komm. Anneks til Vinding. Byer:
Skærup (K. n. f. Byen, Sk., Miss.-hus, Kbm., VmL ø. f. Byen, Tlfst.). Damkjær,
Linnet* (Sk., ML), Svinholt, Kapelagre. En Del Skov m. V, og N, V. Sognet
er efter Indb. Antal det mindste i Herredet. — Gaarde: Ravnsminde, Ene-
mærke, Fruegaard, Brandlund Vml. — Forh. M.: Ved Kapelagre og i Egnen
ved Skærup Kirke har været Helligkilder, sidstn.: „Thyras Kleve".
Smidstrup S g. (1690 Indb.). Smidstrup Komm. Byer: Smidstrup (K.,
Pg., Sk., Miss.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Kro, Tlfst.), St.
Velling (Kbm., Haandv., ML, Tlfst.), L. Velling (Sk.), Klattrup (Sk.), Tyvkjær-
hedé* (ML), Tgvkjær (Sk., Kbm., Tlfst.), Foldsted* (Hvilested Kro), Haastrup
(Sk., Miss.-hus, 2 Læger, Kbm., Haandv., Tglv., ML, Tlfst.). And.-Mejeriet Søn-
dagshvile. Mod S. 0. Bovballe Mir. (ML, VmL). En Del Skov. — Gaarde:
Vellinggard (var en Hg., der kendes i 15. Aarh.; fra 1575—1765 var den under
Kronen; derefter i privat Eje), Smidstrupgaard (var i 15. Aarh. en Hg.),
Bundsgaard, Gertrudsminde, Frifelt, Haastrup Nedergaard, Egelund, Jens-
gaard, Kristinelund, Lærkelund, Rønshave (i 16. Aarh. en Hg., der 1579 kom
til Kronen), Engsletgaard, Lykkeskovgaard, Stokballegaard.
214 VEJLEAMT
BRUSK HERRED
HerslevSg. (972 Indb.). Herslev Komm. Byer: Herslev (K. s. ø. f. Byen,
Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., Brsml., Tlfst), Folier up, Tol-
strup (Sk., Tglv.), Højrup (Skr., Kro n. f . og Ml. v. f. Byen, Tglv., Tlfst).
Fælleden*, Bolskpv*. Mod S. 0. Elbo Dal, Tavlou Sø og Skovbæk Ml. 3 Vmlr.
m. N. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Follerupgaard (sammenlagt mod
Slutn. af 18. Aarh. af to Gaarde og senere forøget), Herslevgaard (var en Hg.,
der 1579 blev solgt til Kronen), Tolstrupgaard, Bollegaard, Havreballegaard,
St. og L. Øjstdalsgaard, Enemærke, Louiselund, Dahlsminde, Dahlsgaard, Høj-
rupgaard, Kirstinelund, I Follerup har ligget en Hg., der 1562 tilhørte Lave
Brockenhuus. En Hg. i Højrup blev c. 1580 solgt til Kronen efter i mindst
140 Aar at have tilhørt Fam. Sandberg. — Forh. M.: Paa Kirkegaarden en
Gravhøj, Herredets eneste nogenlunde bevarede.
S. Vilstrup S g. (571 Indb.). Eltang-S. Vilstrup Komm. Anneks til El-
tang. Byer: S. Vilstrup (K. n. v. f. Byen, Sk., Miss.-hus, Haandv., Tlfst),
Skovsgde*. Mod S. Skibdræt Vml. Nogen Skov m. S. V. og m. N. Sognet er
efter Indb.-Antal det mindste i Herredet. — Gaarde Landerupgaard (Op-
dragelsesanstalt for Drenge, oprettet 1867; Gaarden blev 1874 betydelig for-
øget), Buhlsminde, Skovgaard, Vilstrupgaard. — Forh. M.: Landerupgaard
Runesten, nævnt af Ole Worm, forsvandt ca. 1800, men et Fragment blev
1910 genfundet i S. Vilstrup. Den er rejst af en Harald Gormsen, ca. 1000.
„Kongens Kilde" ved Landerupgaard, med „Kongestenen*, har været hellig,
god for Øjensyge.
Kolding KbstsLdd. (1393 Indb.). Kolding Kbsts Ldd.s Komm. For-
stad til Kolding. I gejstl. Hens. under Kolding. Nogen Skov, Eng og Mose. —
Gaard: Dgrehavegaard.
El tang S g. (1709 Indb.). Eltang-S. Vilstrup Komm. Byer: Eltang (K.
n. v. f. Byen, Skr., Miss.-hus, Jbst, Posteksp.), Lilleballe (Jbst, Tlgst), N.
Stenderup (Pg.), Gudsø, ogsaa i Tavlov Sg., se dette, N. Bjært (Filial-K.,
Kapellan, Sk., Miss.-hus, Spareforening, And.-Mejeri, Haandv., Fattiggd. m.
Alderdomshjem, Ml., Tlfst), Strandhse (Fiskerleje, Sk., Kbm., Badeanstalt),
Nybg, Drejens* (Lods, Optagelseshjem). Mod S. Julemærke Sanatoriet (237
Indb.). En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. og S. 0. af Kolding
Fjord og Gudsø Vig. Det er efter Indb. Antal det største i Herredet. — Gaarde:
Eltanggaard, Østerholm, Dahlsminde (samlet c. 1855 af Mads Dahl), Hessellg,
Sandagergaard, N. Stenderupgaard, Buhlseje, Nedergaard, Kobbelgaard, Scham-
rock, Solbjærggaard, Elviggaard. I Sognet har ligget en Hg. Gravengaard, som
1436 kom til Ribe Domkapitel. — Forh. M.: Vel Eltang Vig er fundet en Bo-
plads fra Jernalderen. — Anneks: Vilstrup.
Alminde1) S g. (710 Indb.). Alminde Komm. Byer: Ålminde (K., Pg.,
Sk., Fors.-hus, Haandv., Tglv., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), Møsvraa, Dons
(Sk., Fors.-hus, Haandv.), Almindhede*. Kamp ved Alminde 1849 (Ryes Bri-
gade). Mod N. V. Dons Ml. (Vml.). Mod N. Almind Dal En Del Plantage, Eng
og Mose m. N. og V. — Gaarde: Donsgaard, Peder slgst, Stagbjærggaard, Naale-
bjærggaard, Frgdenslund, Christiansminde. — Anneks: Viv.
f) eller Almind. «
VEJLE AMT 215
Vivi) S g. (785 Indb.). Viv Komm. Anneks til Alminde. By: Viv (K.,
Skr., Kro, Kbm., Haandv., And.- Mejeri, Tglv., Plantesk., Ml. s. f. Byen, Jbst.,
Posteksp., Tlgst.). Miss.-hus (Blaakjærskov). Mod S. 0. Havreballe Jbst. og Tlgst
Mod S. Almind Dal En Del Skov m. N. Nogen Skov, Eng og Mose m. S. —
Gaarde: Viugaard (blev 1579 som en Hg. mageskiftet til Kronen; efter at have
ligget mider Koldinghus Rytterdistrikt kom den paany i privat Eje, Gaarden
blev udparcelleret 1856), Elisabetsminde (blev 1846 udflyttet fra Viv, meget
forøget og opkaldt efter Ejerens Hustru Marie Elisabet Soel, med hvem han
havde faaet den), Havreballegaard, Luttergavl, Jensgaard, Kirstinelyst, Blaa-
kjaer.
0. StarupS g. (1575 In db.). 0. Starup-Nebel Komm. Byer: 0. Starup (K.,
romansk, i Murene meget værdifulde Granitskulpturer, Pg., Skr., Fors.-hus,
Dyrlæge, Jbst, Posteksp., Tlgst), Fredsted (Sk., Kbm., Tlfst), Hesselballe,
Borlev, Brakker (Sk., Børnehjem, Jbst, Tlgst), Gravens (Kbm., Haandv., And.-
Mejeri, Afholdshot, Jbst, Posteksp., Tlgst.), Aagaard (Valgmenigheds-K., Sk.,
Miss.-hus, Fors.-hus, Folkehøjsk., Læge, Spk., Haandv., And.-Mejeri, Kro, Have-
bragssk., Ml., Tlfst.), Søndermark*. En Del Skov. Nogen Eng og Mose. Sog-
net er efter Areal (3506 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Nygaard
(har været en Hg., der i 15. Aarh. hed Møgtved; fra 1578 under Kronen;
Frederik II opholdt sig oftere her; efter at have ligget under Koldinghus
Rytterdistrikt solgtes den 1766 og har derefter været i privat Eje; den gamle
Gaards Voldsted ses endnu), Fønixborg (Parcel af Nygaard, kom ved Kolding-
hus Rytterdistrikts Salg 1766 i privat Eje), Hesselballegaard, Egeland, Høj-
gaard, Skovgaard (har været en Hg., der 1579 kom til Kronen), Agnetesminde,
Gammeleje, Skovlykke, Sorgenfri, Terpsminde, Toftvang. Foruden de nævnte
Hovedgaarde har der i Sognet været flere andre, nlg. 2 Starupgaarde (begge
1578 mageskiftede til Kronen), en Gaard i Hesselballe (nævnt 1366 og 1580
mageskiftet til Kronen; Rester af Voldstedet ses endnu), Damsgaard (kom 1578
til Kronen) og en Gaard i Borlev (kendes fra 1467). — Anneks: Vester Nebel.
V. Nebel S g. (662 Indb.). 0. Starup- V. Nebel Komm. Anneks til 0. Sta-
rup. By: V. Nebel (K., Skr., Fors.-hus, Dyrlæge, Haandv., Kro, And.-Mejeri, Vml.
m. S.V., Tlfst). Mod N. V. Brunhøj (55 m). En Del Eng og Mose. — Gaarde:
Elkærholm (forhen Nebel Mølle), Vlriksminde, Solgaard.
Harte S g. (999 Indb.). Harte-N. Bramdrup Komm. Byer: Harte: (K., Sk.,
Mlss.-hus, Fors.-hus, Spk., Haandv., Maskinfab., Tagstensf ab.) , Raadvad, Stub-
drap, Ejstrup (212 Indb., Jbst, Posteksp.), Paaby (Pg.). Mod N. Dybvadbro
Jbst m. Posteksp. og Staller up Sø. Mod S. V. Hvilested Kro og 2 Vmlr. Sand-
bjerg Sk. Kampe ved Kolding Aa i April 1849. Lidt Skov og Plantage. En Del
Eng og Mose. — Gaarde: Brogaard, Sandbjerghavn, Stallerupgaard (i 16. Aarh.
en Hg.), Brødsgaard (i 15. Aarh. en Hg.), Lynggaard, Sødalgaard, Nebelsminde,
Hoilestedgaard. Stenvad Vml. — Anneks: N. Bramdrup.
N. Bramdrup t) £ g. (935 Indb.). Harte-N. Bramdrup Komm. Anneks
til Harte. Byer: N. Bramdrup (K., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Jbst, Tlgst,
Tlfst), Bramdrup Villakvarter (Forstad til Kolding, 361 Indb.). Bramdrup-
dam (260 Indb., Haandv., Kro, And.-Mejeri, ML, Jbhpl.). Mir. m. S. V. En
Del Skov. Sognet begrænses m. S. af Kolding Fjord. Det er efter Areal (1011 ha)
l) eller Viuf. *) eller Bramdrup.
216 VEJLE AMT
det mindste i Herredet. — Gaarde: Hviidsminde (samlet 1802 af Oberst P. M.
Hviid), Petersbjærggaard (1780 udflyttet fra N. Bramdrup af Peter Adsbøll),
Mejersminde, Marielyst
NØRRE TYRSTRUP1) HERRED
Von sild S g. (1903 Indb.). Vonsild Komm. Byer: Vonsild (K., ombygget
1824 — 25, Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri,
Kro, Tglv., ML, Jbst., Posteksp., Tlfst.), Sønder Vang (Forstad til Kolding, 1030
Indb., deraf 93 i Seest Sg.). Sk. (Vonsildmark). Mod S. V. Hoppeshuse Jbst. En
Del Skov m. S. 0. og N. V. En Del af Svanemose m. V. Sognet er efter Indb.-
Antal det største i Herredet. — Gaarde: Sønder Skovgaard, Sønderholm, Pov-
linesminde, Christiansminde, Teglgaard, Kokholm, Kobbelhave, Overbygaard,
Tvendesminde, Langkærgaard, Ingersholm, Fredensborg. — Anneks: Dalby.
Dalby S g. (517 Indb.). Dalby Komm. Anneks til Vonsild. Byer: Dalby
(K., ombygget 1872— 73, Sk., VmL, Tlfst.), Tved (Maskinfab., JbhpL), Rebæk.
Mod N. 0. Straarup JbhpL Lidt Skov m. N. og S. Sognet begrænses mod N. af
Kolding Fjord. Det er baade efter Indb.- Antal og Areal (1289 ha) det mindste i
Herredet. — Gaarde: Straarup (Hovedparcel af en kgl. Forpagtergaard, som
1788 blev udparcelleret), Dalby gaard, Bøgelund, Højgaard, Lindgaard, Anker-
* hus, Bjærgegaard, Mariesminde, Tvedsgaard (forhen en Hg., der kendes i 15.
Aarh. og 1585 blev mageskiftet til Kronen. — Forh. Af.: Ved Straarup en Lang-
dysse og et væs. bevaret stort Dyssekammer. Nærved er fundet en Halsring af
• Guld fra Folkevandringstid, med Kvindenavnet LetSra i Runer.
S. Stenderup1) S g. (1200 Indb.). S.Stenderup Komm. Byer: S. Stende-
rup (558 Indb., K., Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Afholdshjem, Kbm., Haandv.,
And.-Mejeri, Elektv., Tglv., Mir., Tlfst.), Varmark* (Jbst., Posteksp.), Mørkholt*,
Stenderupskov* (Sk.), GI. Aalbo (Kro), Frydenborg. Landingssted og Løver-
odde Traktørsted m. N. Skovridergd. m. 0. Aalry Jbhpl. m. V. Stenderup Fat-
tiggd. Megen Skov, især m. 0. og N. En Del Eng og Mose m. S. V. Sognet be-
grænses m. N. af Kolding Fjord, m. 0. og S. af Lillebelt. En Del af den svenske
Hær gik 1658 fra Stenderup Hage over Isen til Fyn. — Gaarde: Katrineberg,
Tygesminde, Østergaard, Solkær, Lauritsminde, Lykkesgaard, Dortealund, Sten-
derupgaard, Fensbjærggaard, Østerkær, Midtgaard, Kongens Hørgaard, Var-
markgaard, Vang, Aakær, Juhlsminde, Troldkær, Amoshave, Gammelhjæm,
Brødregaard m. fl. J Sognet er flere Voldsteder; historisk kendt er kun Skin-
kelsborg, der 1407 blev solgt til Dronning Margrete.
S. B j ert*) Sg, (1798 Indb.). S. Bjert Komm. Byer: 5. Bjert (K., Pg., Sk.,
Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Haandv., Spk., Kro, And.-Mejeri, Jbst., Posteksp.,
Tlfst.), Agtrup (Sk., Kbm., Kro, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Savml., Savværk,
ML), Agtrupskov (Sk., ML), Agtrupvig*, Skartved (JbhpL), Binderup (Sk.,
VmL n. v. f. Byen, Dalager Jbst.), Bjertstrand (ML, Jbhpl. n. v. f. Byen). Mod
N. Traktørstedet Christiansminde og en Anløbsbro. Nogen Skov m. N. og S.
Nogen Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. af Kolding Fjord og støder m. S.
til Lillebelt. — Gaarde: Binderupgaard, Hellerup, Dalagergaard, Skartvedgaard,
Agtrupgaard • (var midt i 14. Aarh. en Hg.), Krogagergaard, Bjergagergaard,
Bjertgaard, Dahlmand sminde, Bengaard (var i 15. og 16. Aarh. en Hg.), Vester-
*) eller Kolding. *) eller Stenderup. *) eller S/ Bjært.
bggaard, Trøjsel, Toftedal, Juhlsgaard, Juhlsminde rn.fl. — Forh. M.; Ved Bin-
derup har der liggel Langdysser, som nu er borttagne.
Vejstru.p Sg. (1172 Indb.). Vejstrup Komm. Vejstrup K., ombygget
1840. Byer: Grønninghoveri (Folkehøjsk., Klim., Kro, Jbhpl.), Sjølund (Pg., Sk.,
Mias.- hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., Ml., Jbst., Posteksp.), Vejstruprød
(Haandv., And. Mejeri, Jbhpl.). Vejsirup Tlfsl. Sjølund Pigehjem. Feriekolonien
Børnenes Vel. Mod N. 0. Skamlingsbanke (113 m) m. Mindestøtter og en Pa-
villon. Skamlingsbanke Jbhpl Mod S. 0. Kjærml. Jbhpl En Del Skov mod S.
og N. 0. En Del Eng og Mose. Sognet stoder m. 0. til Lillebett. — Gaarde:
Sjølundgaard, Vejstrupgaard, Bavnsminde, Salategaard, Søndergaard. — Fra
en Gaard i Vejstruprød er to bulbyggede Lader flyttede til Frilandsmuseet i
Lyngby.
Hejls S g. (943 Indb.). Hejls Komm. Byer: Hejls (K.. Pg., Skr., Miss.-
hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., Kro, Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Ouerbg, Trap-
pedal*, Vargaarde*, Hejlsminde (110 Indb., Kro, Tglv., Færgested, Jbst.).
Hejlsminde Badehotel. Mod S. V. Kjærml. (ML, Vml.). En Del Skov m. 0. En
Del Eng og Mose m. S. V. Sognet begrænses m. 0. af Lillebelt og støder m. S.
til Hejls Nor. Fra Hejlsminde gik en Del af den svenske Hær 1658 over til Fyn.
— Gaarde: Bæklund, Bygebjærg, Hejlsgaard, Klastergaard, Stavnsbjarg, Kong-
stedsminde, Ballegaard. Vargaarde kendes i 15. Aarh. som Hg.; 1588 solgtes
den til Kronen, der havde den til 1792; Voldstedet af den gamle Gaard kan
endnu sés.
Taps S g. (850 Indb.). Taps Komm. Byer: Taps (K., Pg., Sk., Dyrlæge,
Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Jbst., Posteksp., Tlfst.), Aastorp (Sk., Mm.-hus),
218 VEJLEAMT
Tapsore (Sk., Jbhpl.), Brenore * (Haandv., Ml., Jbhpl.), Tingskovhede*, Høkel-
bjerg (en Del i Sønderjylland). Mod S. Frederikshøj Kro. En Del Skov m. N. og
S. V. En Del Eng og Mose m. V. — Gaarde: Dalhavegaard, Rønhøjgaard, Frede-
riksminde, Nefsgaard, . Hørregaard, Lundsminde, Tapsgaard, Gejlbjcerg m. fl.
I Brænore har ligget en Hg., der kendes i 15. Aarh., og som ca. 1584 solgtes
til Kronen.
0 dis S g. (1634 Indb.). Ødis Komm. Byer: Ødis (K., ombygget 1856—57,
Pg., Skr., Miss.-hus, Spk., Kbm., Haandv., Kro, Jbst., Posteksp., Tlfst), Vads-
hse*, Ødiskrog*, Anholt*, Ødis Bramdrup (Sk., Kro, Ml., Jbst., Posteksp.,
Tlfst.), Farris* (Tglv.), Gaaskjær* (Jbhpl.), Fløjbjerg, Fovslet (Sk., Fors.-hus,
ML, Jbst., Posteksp.). Ødis Sogns And.-Mejeri. En Del Skov, Eng og Mose.
Sognet er efter Areal (4186 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Fovslet (for-
hen Fobislet, var en Hg., der all. kendes i Slutn. af 14. Aarh.; 1584 blev den
skødet til Kronen; mod Slutn. af 18. Aarh. blev den udparcelleret), Drenderup
(var i 16. Aarh. en Hg.; 1584 kom den ved Mageskifte til Kronen; mod Slutn.
af 18. Aarh. lod denne den udparcellere; den gamle Gaards Voldsted sés endnu),
Bramdrupgaard, Hardtsminde, Kransbjærggaard, Christiansholm, Kajbjærg-
gaard, Pilegaard, Højgaard, Riglandseg, Åskelg, Svanemosegaard, Staverled-
gaard m. fl. I Sognet flere Voldsteder.
JERLEV HERRED
Egtved S g. (2628 Indb.). Egtved Komm. Byer: Egtved (629 Indb., K.,
Pg., Skr., Miss.-hus, Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Ap., Spk., Kbm., Haandv., Kro,
And.-Mejeri, Tglv., ML, Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Ovstrup*, Vork (Sk., ML,
Tlfst.), Revsgde*, Spjærup*, Taagelund* (Sk., Nybjerg VmL), 0. Thorsted (Sk.,
Thorsted Tlfst), Bøgvad, Fuglsang (Sk.), Bølling (Sk., Fors.-hus, Kbm., ML,
Jbst. n. ø. f. Byen, Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Hjelmdrup*. Mod N: 0. Hesselbjerg
(102 m). Mod S. Hejlskov Sø. En Del Skov, mest m. S. Mange Smaaplan tager.
Nogen Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. -Antal og Areal (8053 ha) det
største i Herredet. — Gaarde: Risgaard, Vesterlund, Østerlund, Vendborg,
Roedsminde, St. og L. Roedgaard, Duebjærggaard, Liegaard, Solvang, Graahøj-
gaard. Sognets vestlige Del hørte forhen under det forlængst nedlagte Karbjærg
Sogn. — Forh. M.: Talrige Oldtidshøje (262); hvoraf 4 er fredlyste; navnlig
langs de gamle Oxeveje samler de sig i Grupper og Rækker. I Kirkens Vaaben-
hus en Runesten (ufuldst.), rejst 925 — 50, kun usikkert læst; antagelig Minde
for Fænle i Sokke; Runerne ristede Broder efter Broder. I Resterne af en Høj
n.v. for Egtved er fundet en Ege-Bulkiste, Grav for en ung Kvinde, med mær-
kelig, egenartet Klædedragt og Smykker, fra den ældre Bronzealder, henimod
Slutn. af 2. Aarh. f. Kr. F.
0 d s t e d S g. (1223 Indb.). Ødsted Komm. Byer: Ødsted (K., Pg., Sk., Miss.-
hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Tlfst), Høilund (VmL), Vesterby
(VmL), Ammitsbøl (Sk., Fors.-hus, Kro, Ml.), Rugsted (Sk., Ml., Tlfst), Tudvad
(Sk., Fors.-hus). Mod V. Mølkjær Kro. Mod N., ogsaa i Bredsten Sg., Vingsted
Ml, KartofTelmelsfab., Kro og Jbst. En Del Skov, især m. N. og S. 0. En Del
Eng og Mose. — Gaarde: Ødstedgaard, Christiansdal, Rugstedgaard, Dusgaard,
Skovgaard, Ollerupgaard, Tudvadgaard, Marielyst Syd for Ødsted Kirke laa
forhen Yding Kirke, der forfaldt og nedlagdes før Midten af 16. Aarh. — Forh.
M.: Ved Tudvad er fundet en Gravplads fra farromersk Jernalder. I den lille
„Vmgsted Se", nær Nordskellet, er fundet Genstande fra Folkevandringstiden,
antageligt ofret efter Kamp.
Jer lev S g. (640 Indb.). Høj en- Jerlev Konun. Anneks til Højen. Byer:
Jtrlev (K., Sk., Fors.-hus, Haandv., Kro, Hl., firsml., Tlfst.), Mejsling (Sk.).
Ml. og Vml. (Tvedgd) i en Enklave m. N. 0. Nogen Skov m. N. V. og S. Lidt
Eng og Mose m. V. Sognet er efter Indb.-Antal og Areal (1460 ha) det mindste
i Herredet. — Gaarde: Jerleugaard, Tvedgaard.
H ø j e n S g. (921 Indb.). Højen Jerlev Komm. Byer: Højen (K. s. v. og Pg,
v. f. Byen, Skr., Fors.-hus, Haandv., And.-Mejeri, Kro og Ml. s. f. Byen, Tlfst),
Hajcnskov*. Horsted (Sk.), Stabberap (Sk.). Gammel Højen By Tlfst. Mod S.
Hindestøtte f. Dragon Niels Kjeldsen, falden her 28. Febr. 1864. En Del Skov m.
N. og 0. Lidt Eng og Mose. — Gaarde: Okivlg (opr. Aagesvig; var en Hg., der
kendes i 16. Aarh.), Pjengaard, Aldebertsminde (hed Margretenlund indtil G. F.
I. Dalgas, der ejede den 1813 — 61, gav den Navnet A.), Daugaardsminde,
Haratdslund, Hajengaard, Horitedgaard. I Stubberup har ligget en Hg., dér
kendes i 15. Aarh. og 1683 blev mageskiftet til Kronen. — Anneks: Jerlev.
TØRRILD HERBED
Skibet S g. (1083 Indb.). Skibet Komm. Byer: Skibet (K-, Kbm., And.-
Mejeri, Kro, Vml. s. v. f. Byen, Jbhpl., Posteksp.), Slelde (Pg-, Sk., Vml. v. f.
Byen), Jennam (Sk., Tlfst), Knabberup* (Sk., Kro, Kartefab., Mir.), N. Va-
ttrup (Sk., Miss.-hus, Vilstrup Skovml., Tlfst.), Hue. Trædballe Hse m. Restau-
rant Mod S. V„ ogsaa i Bredsten Sg„ Huraldskjær Fab, m. Sk., Kbm., Bageri,
220 VEJLE AMT
Jbst, Posteksp., Tlgst. En Del Skov, Eng og Mose. Vejle Dal m. Vejle Åa gen-
nemskærer Sognet. — Gaarde: Haraldskjær (Hg., nævnes 1432; næsten alt God-
set var solgt 1803), Kølholt (opr. en Fæstegaard, der ca. 1700 blev en selvstæn-
dig Avlsgaard), Bundgaard. Haraldskjær Fabrik blev anlagt 1757 som en Kob-
ber-, Hølé-, Gevær- og Sømfabrik, 1873 omdannedes den til Træsliberi, 1876
til Papirfabrik; fra 1889 tilhører den de forenede Papirfabrikker. — Forh. Af.;
I Helligkildeskoven ved Haraldskjær har været en Sundhedskilde. Et mumifi-
ceret Kvindelig, fra uvis Tid, fandtes 1835 i en Mose ca. 200 m s. v. for Haralds-
kjær Fabrik; nu opbevares det i Vejle Kirke. Det naaede, som det først kendte
af sin Art, en vis Berømmelse, idet det, ganske ubevisligt, antoges at være en
norsk Dronning fra tidlig Middelalder. Derimod er Karald Kesia vistnok fanget
og henrettet i Skibet („Scypetorp"). •
Bredsten S g. (1547 Indb.). Bredsten Komm. Byer: Bredsten (K., Sk.,
Tekn. Sk., Læge, Dyrlæge, Kbm., Haahdv., And.-Mejeri, Kro, Elektv., Ml.,
Brsml., Tlfst), Balle (Valgmenigheds-K. m. Bolig .f. Præsten, Pg., Fors.-hus),
Lilfrost, Søskou (Sk.), Ollerup* (Sk.), Bredstenlund, Rauning (Jbst. s.f. Byen,
Posteksp., Tlfst), Kjærbølling (Sk.), Kjærbølling H se*. Mod S, Vingsted ML, se
Ødsted Sg. Mod S.Ø. Haraldskjær Fab., se Skibet Sg. Mod N.Ø: Faarup Sø.
En Del Skov, Eng og Mose, især m. S. I en Enklave m. S. V. Tørskind By, nogen
Plantage, Eng og Mose. — Gaarde: Keldkær (HgM nævnt 1366; bl. Ejerne i
16. Aarh. var Peder Oxe; Godset solgtes efterhaanden i sidste Fjerdedel af 18.
Aarh.), Højgaard, St. og L. Ballegaard. — Forh. M.: Af 40 kendte Høje er 4
fredlyste. „Sølvkilde" og „Stødbækkilde" ved Kjærbølling har været Sundheds-
kilder.
Nørup S g. (1794 Indb.). Nørup Komm. Byer: Nørup (K., stærkt ombyg-
get 1733, Pg., Sk., Spk., And.-Mejeri, Haandv., Kro, VmL, Tlfst), Sødover (Fat-
tiggd.), Gammelby (Sk., Kbm.), Tørrild* (Kro), Trollerup, Førstballe, Mørup
(Sk.), L. Lime, St. Lime (Sk., Ml.), Smaakjær* (Tlfst), Limskou (Sk., And.-
Mejeri, Jbst, s. f. Byen, Posteksp.). Mod N. V. Møllebjerg (137 m). Mod V. Gjø-
ding Vml. og Savværk samt Skovridergaarden Gjødinggd. Mod N.Ø. Engels-
holm Sø, fra hvilken Vejle Aa kommer. En Del Skov. Gjøding Plantage m. V.
En Del Eng og Mose. — Gaarde: Engelsholm (Hg., der bortmageskiftedes
1452 af Christian I; Godset solgtes efter Bevilling af 1796; Gaarden blev gen-
tagne Gange udparcelleret nlg. c. 1770, 1797 og 1801, jvfr. nedenfor; Hoved-
bygningen fra 1592), Engelsholm Ladegaard eller Abildgaard (1797 solgt fru
Engelsholm), Gjødinggaard (Parcel af Engelsholm, frasolgt før 1771), Kaaber-
bøl. — Forh. M.: Af 70 Oldtidshøje er bl. a. fredlyst „Sneglehøj" paa Engels-
holms Mark og vist Herredets eneste Langhøj ved Mørup. Den ene af de to
Langdysser, som kendes i Herredet, laa ved Lime.
Randbøl S g. (1433 Indb.). Randbøl Komm. Byer: Randbøl (K., Pg.,
Sk., ML, Jbst, Posteksp.), Vandel (235 Indb., Sk., Læge, Dyrlæge, Kbm.,
Haandv., Kro, Vandv., Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), SL Almstok (Sk.),
Hofmansfeld*, Frederikshaab (Sk., Miss.-hus, Kro), Bindeballe (Sk., Spk.,
Jbhpl. s. v. f. Byen, Posteksp.), Daldover* (Miss.-hus, Fors.-hus), Randbøldal
(183 Indb., Kbm., Haandv., Kro, Randbøldals Fab., Dalekilde And.-Mejeri,
Gæstg., Tlfst). Mod S. V. Stoltenbjerg (87 m), Kongenshøj (72 m) og Sk.
(Guldbergsminde). En Del Plantage. Nogen Hede, Eng og Mose. Sognet er
efter Areal (7272 ha) det største i Herredet — Gaarde:. Randbølgaard (under
VEJLE AMT 221
det Grønske Fideikommis), Vandelgaard, Reventlovs-Hedegaard, Guldbergy
minde, Ølgaard, Karolinesynde, Mariesnaade, Christiansejegod. Randbøldals
Fabrik hed forhen Engelsholm Fabrik og var anlagt 1733 af Gert de Lichten-
berg som Papirmølle; for halvhundrede Aar siden omdannedes den til Klæde-
fabrik. Til Sognet indkaldtes i Frederik V's Tid tyske Kolonister. — Forh. M.:
At ca. 300 H. (samt en Langdysse ved Vandel) er fredet 15, deraf „Ranshøj*4
paa Kirkegaarden, en Gruppe om den gamle Oxevej sydfor; flere anselige
Høje i Nærheden. Paa en fredlyst Høj ved Frederikshaab staar nu St. Ryg-
bjerg Runesten, fundet 1875, rejst 960 — 70 af Tove Bryde efter Brydens Lege
(o: Fæstemø) Torgunn: „disse Stave monne meget længe leve". Stenen har sik-
kert ogsaa opr. staaet paa Højen, der dækkede en ung Person, efter bevarede
Knogledele snarest en Kvinde, uden Gravudstyr.
Lindeballe S g. (775 Indb.). Lindeballe Komm. Anneks til Gadbjerg.
Byer: Lindeballe (K., Sk., Fors.-hus, Spk., Haandv., ML, Tlfst.), Nørskou (Sk.),
Grønbjerg*, Gjødsbøl (Plantesk.), Amlund*, Aast* (Sk., And.-Mejeri, Tlfst).
En Del Skov og Hede m. S. Mod 0. Møllebjerg (137 m). — Gaarde: Nedvad,
Sandager. En Kirke, der «stod ved Aast, var alt midt i 14. Aarh. øde. — Kirke-
ruinen og en middelalderlig Teglovn er fredlyste.
GadbjergS g. (1268 Indb.). Gadbjerg Komm. Byer: Gadbjerg (170 Indb.,
K., Pg., Sk., Fors.-hus, Spk., Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, ML, Jbst, Post-
eksp., Tlgst., Tlfst.), Tofthøj (Sk., Kbm., ML), Kaldbjerg, Smidstrup (Sk., And.-
Mejeri), Rostrup (Sk.), Tøsby (Kro s. f. Byen). Mod V. Hestehøj (121 m) og Store
Taarn i Tykhøj Krat (128 m). Nogen Skov, Plantage, Eng og Mose. — Gaarde:
Refstrup (Hg., fra ca. 1800 ogsaa kaldt St. R., kendes fra 1426; Godset solgtes
1784 ff., og Gaarden blev udparcelleret 1791 og i nyeste Tid, se nedenfor), L.
Refstrup (Parcel af Refstrup, frasolgt 1791), Dybvad. — V. f. Kirken er funden
Grundsten af en anden, romansk K. — Forh. Af.; 66 Oldtidshøje kendes; deraf
er 3 fredlyste. — Anneks: Lindeballe.
Kollerup S g. (544 Indb.). Kollerup- Vindelev Komm. Byer: Kollerup
(K., Pg.), Hygum (Sk., Spk., Kbm., Haandv., Bageri, Elektv., ML, Tlfst.), Sax-
mose *, Lureby *. Mod V. Birtehøj (119 m). En Del Skov m. 0. Sognet er baade
efter Indb.-Antal og Areal (1285 ha) det mindste i Herredet. — Gaarde: Brand-
bjerg (Hg., kendt fra det 16. Aarh.; i 1770erne samledes der betydelig Gods
til Gaarden, men det solgtes alt en halv Snes Aar senere), Skovgaard (Hg.,
nævnt 1492, senere ukendt til o. 1650, da den tilhørte Fam. Rantzau, som 1674
lagde den under Grevskabet Løvenholm, hvor den blev til 1733; fra 1762 til
1798 laa den under Stamhuset Mattrup; Godset, der ikke var betydeligt, fra-
skiltes 1798; Gaarden blev udparcelleret 1793 og 1798); Munkholm (kaldtes en
Tid lang i forrige Aarh. Elisalyst), Tømmergaard. — Anneks: Vindelev.
Jelling S g. (2102 Indb.). Jelling Komm. Byer: Jelling (839 Indb., K. m.
Kalkmalerier fra Beg. af 12. Aarh., stærkt fornyede, Pg., Sk., Statsseminarium,
Læge, Dyrlæge, Spk., Haandv.,-Forening, Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri,
Elektv., Cementvarefab., Savml., Ml., nordl. Jellinghøj (119 m), sydl. Jelling-
høj (118 m), Jbst., Postk., Tlgst., Statstlfst, Tlfst), Hørup (Sk., Kbm., Jbst,
Tlgst), Hopballe* (Vml.), Rugballe*, V. Hornstrup, Mølvang (Sk., Kro,
Haandv., ML, Jbst, Tlgst, Tlfst), Skovbølling (Sk., ML), Mod S. V. Vml. (Faa-
rup Hse), Faarupgd. Reconvalescent- og Afvænningshjem, Faarup Sø og Skov-
dallund VmL En Del Skov m. S. 0. Nogen Eng og Mose. Sognet er efter Indb.-
GAARDE I
Engelsholm (Tarrild Herred).
Fovslel (N. Tyrsirup Herred).
Si. Grundet {Narvang Herred).
VEJLE AMT
Damgaard (Elbo Herred).
Rosenvold (Bjerre Herred),
Jensgaard (Bjerre Herred).
Ussinggaard (Hatting Herred).
Merringgnard (Halling Herred}.
(Billederne tkyld« hovedsagelig Stender! For I hk )
224 VEJLEAMT
Antal det største i Herredet. — Gaarde: Faarup (Hg., nævnt 1436; Godset var
ubetydeligt; 1911 blev Gaarden solgt til Udstykning), Havhus (var o. 1750 en
lille Ejendom, der i den følgende Tid udvidedes gentagne Gange), Eliseholm,
Styvelgaard, Kiddegaard, Anesminde. Jelling var i Slutningen af Oldtiden og i
Begyndelsen af Middelalderen hyppigt Kongernes Opholdssted, men af Kongs-
gaarden er intet tilbage; i 16. Aarh. byggede Frederik II her et Herberg for
sig og Følge, men ogsaa det er forlængst forsvundet. — Forh. Af.; Der kendes
ca. 80 Høje, sikkert ganske overvejende fra Sten- og navnlig Bronzealderen, ca.
20 fredlyste. Kongehøjenes nuv. Ydre er ikke det oprindelige; de var sikkert
højere og runde i Top. I nordre Høj er Kong Gorms Grav aabnet og plyndret
allerede i Middelalderen; om Udstyrets Rigdom vidner nu kun et lille Bordkar
af Sølv, i Bægerform. Den plankesatte Gravstue naaedes 1820 ved en Gravning
af Beboerne og atter 1861 af Fr. VII, hvorefter den restaureredes; en Indgang
aabnedes i den ene Side; nogle Aar var dette tilgængeligt, men maatte senere
lukkes. I søndre Høj er Graven forgæves søgt. Paa dens Top stod vistnok opr.
den lille Runesten, der nævner Dronning Tyre, Danmarks Bod, nu staar den
mellem Højene, nær store Runesten, hvis Plads antagelig opr. var nær eller paa
nuv. Plads, med tilsluttende rejste Sten. Paa den store Runesten findes Kristus-
billede og en Dyrefigur i irsk Ornamentstil. — Anneks: Hover.
Ho ver S g. (1732 Indb.). Hover Komm. Anneks til Jellinge. Byer: Hover
(K., Sk., Fors.-hus, Kbm., ML), Høgsholt (Sk.), Ure, Grejsdalen og Grejsdal Sta-
tionsby (1142 Indb., hvoraf 184 i Hornstrup Sg., Sk., Landbrugs- og Høj sk.,
Hott, Kbm., Haandv., Elektv., Vandv., Hammerværk, Tæppe f ab., Stole- og Mø-
belfab., Blodfoderfab., Cementstøberi, Cementvarefab., Ølbryggeri, Olieml., Grejs
ML, Mir., Jbst, Posteksp., Tlgst., Tlfst.). Bøgeager Tglv. Mod N. Lerbæk Vml.
Megen Skov m. N., 0. og S. — Gaarde: Lerbæk (Hg., nævnt 1434; Godset solgtes
1797 fif.), Rugballegaard (Hg., kendes fra det 16. Aarh.; Gods laa der i Reglen
ikke under Gaarden, som blev udparcelleret 1793 og senere), Petersminde, St.
og L. Bavngaard, Sofielund, Hopballe ML og Holmsmølle (Vmlr.) — Forh. A/.:
Ingen Oldtidsminder (som i Kollerup S.). Ved Hovertoft har været en Hellig-
kilde.
NØRVANG HERRED
Hornstrup S g. (1503 Indb.). Hornstrup Komm. Byer: Hornstrup, Kir-
keby (Hornstrup K., Pg., Sk.), 0. Hornstrup* (Børnehjem, Kbm., Ml), Lys-
holt* (Tlfst.), Bredballe (Filial-K., Sk., Miss.-hus, Børnehjem, Kbm., Haandv.,
Tlfst.), Bredballe Strandhuse (489 Indb., Sk., Kbm., Skibsbyggeri), Bredballe
Hse*9 Grejsdalen og Grejsdal Stationsby, se Hover Sg. Hornstrup Tlfst. En Del
Skov m. V. og S. 0. Sognet støder m. S. 0. til Vejle Fjord. — Gaarde: 5. Grundet
(Hg., opr. en Landsby, snart efter 1578 en Hg.; Godset solgtes i 1790erne;
Gaarden blev udparcelleret 1796 fl\, 1819 og i dette Aarh., se nedenfor), L.
Grundet (opstod 1800 som en Parcel af St. Grundet og er for godt en halv
Snes Aar siden blevet meget forøget), Juelsbjerg, Charlottenlund, Havrebjerg ,
Harbohus. Lysholt var en Tid i 171 Aarh., en Hg.
Gr e j s S g. (888 Indb.). Grejs-Sindbjerg Komm. Byer: Grejs (K. n. f. Byen,
ombygget 1882, Pg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kro), en Del af Holtum i En-
klaver m. N., se Sindbjerg Sg. Mod V. Højgd. JbhpL, Tglv. (Høj gi) og en Del
Skov. — Gaarde: Højgaard (Hg., tilhørte fra 1440 til Reformationen Maribo
VEJLE AMT 225
Kloster, derefter Kronen, som 1579 bortmageskiftede den; Godset solgtes i
1790erne, og Gaarden blev udparcelleret 1708 og senere), Pladsbjerg. — An-
neks: Sindbjerg.
Sindbjerg S g. (1160 Indb.). Grejs-Sindbjerg Komm. Anneks til Grejs.
Sindbjerg K., ombygget 1885 og Sk« Byer: Sindbjerglund (Kbm., Ml.), Ørum*
tkou* (Kbm.), V. Ørum (Sk., Spk., Kbm., 2 Mir.), Lindued (Miss.-hus, Fors.-
hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Kro, Elektv., Ml., Brsml., Tlfst),
Ulkjær (Kbm., And.-Mejeri), Holtum, ogsaa i Grejs Sg. (Sk., Kbm., VmL og Ml.
s. f. Byen, Tlfst). Mod N. V. Laage ML, Kbm. (Laage Mark) og lidt Skov. —
Gaarde: Laage (Hg., kendt all. i 15. Aarh.; det meste Gods solgtes 1767 og
Resten snart efter; Gaarden blev udparcelleret 1791), Sindballegaard. — Forh.
M.: .Vor Frue Kilde" s. ø. for Kirkegaarden nævnes 1638.
Vin de lev S g. (417 Indb.). Kollerup- Vindelev Komm. Anneks til Kolle-
rup. Byer: Vindeleo (K., Sk., Miss.-hus, Spk., -Kro, Ml. s. v. f. Byen), Fløjsirup
(Haandv.). Nogen Eng og Mose m. N. V. Sognet er efter Areal (815 ha) det
mindste i Herredet — Forh. Af.: Ved Vindelev er under jævn Markflade fundet
Urnegrave fra Folkevandringstiden.
Hvejsel S g. (1471 Indb.). Hvejsel Komm. Byer: Hvejsel (K., Pg., Sk.,
Spk., Haandv., Kro), Bjerlev (Sk., Kbm., Haandv., Ml., Tlfst), Knude*, Fav-
ting* (Sk.), llved (Filial-K., Sk., Kbm., And.-Mejeri, ML, Tlfst), Sandved
(Haandv., Kro, Tlfst). Lidt Skov m. N. — Gaarde: St. Mindstrup (Hg., kendt
all. i 15. Aarh.; 1759 — 98 laa den under Stamhuset Mattrup; Gods af Betyd-
ning havde den kun, mens den laa under Mat trup; Gaarden blev udparcelleret
1803 og senere), Hvejselgaard, Christianshaab.
GivskudS g. (1121 Indb.). Givskud Komm. Byer: Givskud (K., Pg., Sk.,
Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml., Tlfst), Risby (Sk., Kbm., Plejehjem,
Kro, Brsml.), Lerager (Ml.), Østerhoved*, Skolding* (Sk., Fors.-hus), Harresø
(Sk., Kro, Brsml.). En Del Smaaplantager. Nogen Eng og Mose m. S. — Gaarde:
Damgaard, Højgaard.
Gi ve S g. (3027 Indb.). Give Komm. Byer: Give (1184 Indb., K., Metodist-K.
m. Præstebolig, Pg., Sk., Miss.-hus, Bitingsted f. Dommeren i Vejle Købstad
m. m., 2 Læger. Dyrlæge, Ap., Danske Andelsbank, Spk., Kbm., Haandv., Amts-
sygehus, Tuberkulosehospital, Hot, Gæstg., Haandv.-Forening, Plejehjem, And.-
Mejeri, Elektv., Vandv., Bogtrykkeri, Klædeskofab., Jernhjulsfab., Cementvare-
fab., Mindestøtte f. Fr. VII, ML, Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), Givskov*,
Farre (190 Indb., Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv., Kro, Farre VmL, Jbst, Post-
tkp«, Tlgst, Tlfst), Sillesthoved*, Bregnhoved*, Hedegde (Sk., Kbm.), Von-
lund* (Sk.), Øgelund* (Kbm.), Ramskov*, Hestlund*, Bøllund (Kbm.), Ndr.
Donnerup (Sk., ML), Ullerup* (Sk.). Mod N. V. Ulkjær Mir. (Kbm., ML, VmL).
Paa Give Kirkegaard er Dragon Niels Kjeldsen begravet Mod N. 0. Hjorlsballe
Kro og Kbm. En Del Skov, Plantage, Hede, Eng og Mose. — Gaarde: Donne-
ruplund (Hg., kom ved Reformationen fra Ribe Bispestol til Kronen, som 1537
bortmageskiftede den; det meste Gods solgtes 1760; Gaarden blev udparcel-
leret 1797), Sønderhoved (Hg., nævnt 1512; Godset var ubetydeligt; Gaarden
blev udparcelleret 1798 og senere), Nygaard, St og L. Bavnsgaard, Grøndal,
Tromborg, Aasbjerg, Fruelund, Skærhoved, Loftlund, Tornumgaard, Stenbjerg-
lund. Ullerup var i 14. Aarh. et eget Sogn. — Ullerup K. forsvandt vistnok paa
<ta sorte Døds Tid. Ogsaa i Farre skal der have været K. — Forh. Af.; En
IV. 1 15
226 VEJLEAMT
Stump af en malet Kirkerude fra ca. 1300, med Runer, i Nationalmuseet Af
talrige Høje er et Antal undersøgte, overvejende fra Stenalderen. 7 er fredlyste.
Ringgive S g. (1459 Indb.). Ringgive Komm. Byer: Ringgive (K., Pg.,
Sk., Spk., Tlfst.), Uhe* (Sk., Kro), Uhemark* (Sk,), Stilbferg* (Sk.), Karlskou
Gde*, Langelund (Filial-K., Sk., And.-Mejeri, Vml.), Grønbjerg (Miss.-hus, Fors.-
hus, Kbm., Haandv., ML, Tlfst.), Ulkind*, Hedeby*. Mod S. 0. Høgelund Ml.
Mod S. V. Mergellejer og Ringgive Plantage. En Del Smaaplantager, Hede, Eng
og Mose. — Gaarde: Krogager, Bundgaard, Vindbjerg, N. og S. Langelund,
Egsgaard, Høgelund, Baaslund. — Forh. Af.; Ca. 220 Høje kendes. Fredlyste
er 21, bl. a. „Ringshøj", hvori Kong Ring siges gravlagt
S. Omme S g. (1678 Indb.). S. Omme Komm. Byer: S. Omme (206 Indb.,
K., Læge, Dyrlæge, Kbm., Haandv., S. Omme Bank, And.-Mejeri, Afholdshot.,
Maskinfab., Kartoffelmelsfab., Tglv., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Kirkeby (Pg., Sk.,
Kbm., Afholdshjem, Bageri, Savværk), Østerby (Kbm., Kro), L. Brande* (Sk.),
Skousende (Sk.), Baggesgde*9 Bøvl (Sk.), Bøvl Nørregde, Stakroge (Kbm.,
Haandv., Afholdshot., De danske Bomuldsspinderier, And.-Mejeri, Ml., Jbst,
Posteksp., Tlfst.). Sk. (Bøvlmark). Mod V. Kbm., Vml. (Juellingsholm). Nord-
lig i en Plantage: Svollibjerg (66 m). Mod Syd ved Sognegrænsen: Simmel-
bæk Jbhpl. Store Plantager,, især m. V. og S. En Del Hede, Eng og Mose. —
Gaarde: Juellingsholm (Hg., kendes fra 16. Aarh.; Godset solgtes 1758 og
omtr. samtidig blev Gaarden udparcelleret), Hvelplund, Simmelsgaard. —
Forh. Af.; Af c. 175 Høje er fredet 47, deraf „Skimmelhøj" ved Bøvl og „Lau-
rishøj u ved Hvelplund. ,
Blaahøj S g. (1063 Indb.). Blaahøj -Filskov Komm. Byer: Blaahøj (K. og
Pg. s. ø. f. Byen, Sk., Kbm., Haandv., Kro, Kultørvsfab., And.-Mejeri, ML),
Trællund*, Blaahøj Stationsby (Kbm., Afholdshot, Jbst, Posteksp.), Hallund-
bæk*, Ravlund*, Omvraa (Skr.). Blaahøj Tlfst En Del Smaaplantager, Hede,
Eng og Mose. — Anneks: Filskov.
Filskov S g. (830 Indb.). Blaahøj -Filskov Komm. Anneks til Blaahøj.
By: Filskov (K., Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv., Kro, Afholdshot, And.-Mejeri,
Bageri, Tørvefab., Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst). Mod S. Sk. (Hjortlund). Nogle
Smaaplantager. En Del Hede, Eng og Mose. — Gaard: Hjortlund. Noget øst for
Kirken laa i Middelalderen Østergaard Kirke.
BrandeS g. (4439 Indb.). Brande Komm. Byer: Brande (1989 Indb., K.,
Pg., Sk., M. og Rsk., Miss.-hus, Fors.-hus, Mindesten f. E. M. Dalgas, 3 Læger,
Dyrlæge, Ap., Brande Bank, Herning Handels- og Landbrugsbank, Spk., Sagf.,
Good Templar Loge, Kbm., Haandv., Hott, Sygehus, Elektv., Vandv., And.-
Mejeri, Savværk, Fabb. f. Klæde, Kartoffelmel, Maskiner, Springlister og Træ-
varer, Farveri, Ølbryggerf, Tglv., Ml., Jbst., Postk., Tlgst, Tlfst.), Borup*, Flø*,
Dørslund* (Sk.), Lund fod* (Jbhpl.), Arvad Gde* (Vml. og Stamperi), Grarup*,
N. og S. Askjær (Sk.), Risbjerg*, Skjærlund* (Filial-K., Sk., Fors.-hus), Dran-
tum* (Sk., ML, Jbhpl.), Langkjær* (And.-Mejeri), Husum*, Tarp*, Ure (Filial-
K., Sk., Good Templar Loge, Kbm., Landbohjem, And.-Mejeri, ML, Tlfst.),
Kjærby* (Sk.) , Brandlund, Sandfcld Gde* (Sk.) . Mod N. V. Sandfeld Brunkuls-
lejer og Sandfeld Bjerg (74 m). Nogen Plantage. En Del Hede, Eng og Mose.
Sognet er baade efter Indb.-Antal og Areal (15464 h^j det største i Herredet.
— Gaarde: Brandholm (Hg., aldrig af Betydning; nævnes i 16. Aarh.; fra Be-
gyndelsen af 18. Aarh. tilhørte den hyppigt Bønder; Otte Arrevad udparcel-
VEJLE AMT 227
lerede den 1798), L. Sandfeldgaard, Sandfeldbjerge, Kragsig, Husum, Brogaard,
Al kær l und, Usseltoft — Forh. Af.. Ca. 225 Høje fra Sten- og Bronzealderen;
43 fredlyste, deraf „SL Stendalshøj44, 5mli, ved Brandlund; i en Høj syd for
Brande er funden en Grav fra rom. Jernalder, i Nærheden et Votivfund, Bronze-
kar m.m., fra Bronzealderen. Ved Skjærlund „Tinghøj"; i uvis Tid i Middel-
alderen har her antageligt været holdt Ting.
Tyregod i) S g. (1902 In db.). Tyregod- Vester Komm. Byer: Tyregod (567
Indb., K., Sk., Læge, Danske Andelsbank, Kbm., Haandv., Afholdshot, Kro,
AncL-Mejeri, Elektv., Ml., JbsL, Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Tyregodlund (Pg.,
Spk.), Kokborg* (Sk.), Svinbæk* (Sk.), Hindskou*, Hesselbjerg*, Lønaa*,
Derken (Kbm., Sk., Tlfst), Sejrup* (Sk., Kbm., ML, Tlfst), Enkelund*. Mod
N. Hastrup VmL, Hastrup Mølle sø og Hastrup Sø. Mod N. 0. Kulsø. Mod S. V.
Risbanke (72 m). En Del Smaaplantager og m. N. Hastrup Plantage. Nogen
Eng og Mose. Forfatteren G. A. Thyregod fødtes 1822 i Tyregod By. — Gaarde:
Hastrup (Hg., kendes fra 1420; 1877 købte Staten Gaarden og lod en stor Del
af Arealet beplante; Godset solgtes 1793 ff., og Gaarden blev udparcelleret ved
samme Tid samt 1811 og senere), Aagaard, Løvdal, Vester dam, Egeskov. I 14.
Aarh. nævnes Sejrup Kirke i Sognet — Forh. Af.; Ga. 250 Høje; et Antal
ringe og overpløjede, er undersøgte, væs. dannede i Stenalderen; 15 fredlyste.
— Anneks: Vester.
Vester S g. (383 Indb.). Tyregod- Vester Komm. Anneks til Tyregod.
Vester K. Byer: V esterlund (Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Ml.), Lindet*,
Skovbøl*, Katballe*. Vester Mølle And.-Mejeri. Vester Tlfst Mod N. Kulsø,
Nedersøt Rørbæk Sø og Vester Vml. En Del Skov og Plantage, især m. S. og 0.
Sognet er efter Indb. Antal det mindste i Herredet — Gaarde: Rørbæk (Hg.,
der nævnes 1630; Godset, der var ubetydeligt, solgtes i 1790erne, og Gaarden
blev udparcelleret 1792). Risager var i 16. Aarh. en Hg.; 1662 var den en
Bondegaard. — Forh. M.: Af ca. 90 kendte Høje er 15 fredlyste, deraf den ca.
5 m h. „Kongenshøj".
0. Nykirke S g. (1638 Indb.). 0. Nykirke Komm. 0. Nykirke K. Pg.
Byer: Vonge (267 Indb., Filial-K., Sk., Miss.-hus, Spk., Kbm., Haandv., Kro,
And.-Mejeri, Cementstøberi, Elektv., ML, Tlfst), N. og S.* K ollemorten (Sk.,
Fors.-hus, Kro, Ml., Tlfst), Oksenbjerge* (Sk.), N. og S. Tinnet* (SK Tlfst),
Ørnsholt, Haustrup*. Vonge Bavnehøj (128 m). Mod N. Tranebjerg (138 m).
Mod S.Ø. Alsted VmL En Del Skov m. N. og S. 0. En Del Smaaplantager.
Gudenaa og Skjern Aa udspringer paa Sognets Nordøstgrænse. — Gaarde:
Alsted (Hg., nævnt 1434, tilhørte i 16. Aarh. Peder Skram og havde fra 17.
Aarh. til 1792 Ejer fælles med Stovgaard; Godset var i Reglen ubetydeligt;
Gaarden blev udparcelleret i 1790erne, se nedenfor), L. Alsted og Ellegaard
(Parceller af Alsted), Trasborg, Damgaard. Nordligt i Sognet ligger Margrete-
diget, rimeligvis en middelalderlig Vejspærring, hvoraf en Del er fredet —
Forh. M.: Der er ialt ca. 270 Gravhøje, overvejende fra Stenalderen, mange
med senere Anlæg fra Bronze- og Jernalderen. Fredlyste er 6, bl. a. „Ravns-
høj" ved Oksenbjerge. I Nærheden af Kirken har været „St. Peders Kilde** og
„St. Helene Kilde".
Langskov S g. (68& Indb.). Langskov Komm. Anneks til Uldum. Byer:
*) eller Thyregod.
15*
228 VEJLE AMT
Langskou (K., ombygget 1880, Sk., Fors.-hus, Fattiggd.), Ølholm (Sk., Spk.,
Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, Elektv., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst),
Hauge* , Nyborg* (Sk.). Mod N. Hvolgd. Ml. En Del Skov, Eng og Mose. —
Gaarde: Huolgaard (Hg., tilhørte til Reformationen Ribe Bispestol, derefter
Kronen, som solgte den 1570; næsten alt Godset var solgt 1814; Gaarden blev
udparcelleret i 1790erne), Stenagergaard, Elmhøj.
Uldum S g. (1141 Indb.). Uldum Komm. Byer: Uldum (515 In db., K.,
ombygget 1883, Pg., Skr., Fors.-hus, Folkehøjsk., 2 Læger, Dyrlæge, Ap., Hor-
sens Bank, Spk., Kbm., Haandv., Gæstg., And.-Mejeri, Elektv., Savværk, Ma-
skinfab., Ml., Jbst., Postk., Tlgst., Tlfst.), Hesselballe (Sk., Kbm., Kalkleje).
Megen Eng og Mose m. N. og N. V. — Digteren Poul Martin Møller blev født
1704 i Uldum Præstegaard (Mindesten i Byen). — Anneks: Langskov.
0. S n e d e S g. (2058 Indb.). 0. Snede Komm. Byer: 0. Snede (K., Pg., Sk.,
Kbm., Gjøge Mir., Tlfst.), Kragelund (Skr., Miss.-hus, Kbm., Haandv., And.-
Mejeri, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tlfst.), Krollerup (Kbm.), Nørrehede*,
Bøgballe (Kbm., Fls.-Mejeri, Tlfst.), Kragelund Fælled*, Baastrup (Haandv.,
And.-Mejeri), Gammelsole (Skr., Kbm., Ml. s. v. f. Byen), Solskou (Kbm.),
Solkjær* (Ml.). Mod V. Ml. (Agersbøl) og Brohøj (104 m). Nogen Skov, Plan-
tage, Eng og Mose. — Gaarde: Agersbøl (Hg., kendt i 17. Aarh.; Godset solgtes
omkring Aar 1800), Ballegaard, Løgballegaard, Solbjerggaard.
HATTING HERRED
E ng u ra1) S g. (941 Indb.). Engum Komm. Byer: Engum (K. med rigt Roko-
koinventar, Pg., Hospital, Ml. n. f. Byen), Bredal (Sk., Miss.-hus, Kbm., Haandv.,
And.-Mejeri, Kro, Tlfst.), Assendrup (Sk., Kbm., Haandv., Fattiggd., Tlfst.).
Mod S. Overml. og Nederml. (Vmlr.) og Tirsbæk Restauration. Tornsbjerg
(94 m). En Del Skov, især m. S. Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord, —
Gaarde: Tirsbæk (Hg., der nævnes all. 1401; 1782 — 92 var den et Stamhus for
Fam. Benzon; det meste Gods solgtes i 1790erne, og Gaarden blev stærkt ud-
parcelleret 1800 ff., se nedenfor), Julianebjerg (Parcel af Tirsbæk, frasolgt
1802). — Forh. M.: Fra en Jættestue ved Engum er et større Fund af Stensager,
ca. 40 Økser, Mejsler o. s. v., det betydeligste sydjyske Fund \ sin Art
Davgaard S g. (855 Indb.). Øruin-Davgaard Komm. Anneks til Ørum.
Byer: Daugaard By og Stationsby (Stationsbyen 204 Indb., K., Sk., Kbm.,
Haandv., Gæstg., Kro, Elektv., Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst., Tlfst). Sk. (Dav-
gaardmark). Mod S. Tglv., Sommer-Restaurant, Anløbssted f. Dampskibe. En
Del Skov. Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord. — Gaarde: Williamsborg
(Hg., forhen Bryskesborg. oprettet o. 1650 af Fru Lisbet Bryske til Tirsbæk,
med hvilken den fulgte til 1774, da den blev solgt til William Halling, der
Aaret efter gav den Navn efter sig selv; det meste Gods var solgt 1810), Dau-
gaard, Hastendal, Espekær, Askebjærg, Ulbækgaard, Nordbygaard.
Hedensteds g. (1663 Indb.). Hedensted-St. Dalby Komm. Byer: Heden-
sted (645 Indb., K. m. Kalkmalerier, Pg., Sk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Ap.,
Horsens Bank, Den danske Andelsbank, Kbm., Haandv., Afholdshot, Gæstg.,
And.-Mejeri, Elektv., Bryggeri, kemisk Fab., Duntøfab., Savværk, Cement-
støberi, Trævarefab., Ml., Fattiggd. m. Alderdomshjem, Jbst, Posteksp., Tlgst,
*) eller Engom.
VEJLE AMT 229
Tlfst.), Remmerslund (Kbm., Haandv., Constantia Kro), G jesager*, Torup, L.
Dalby, Hedensted skov* (Sk., Kbm.). Mod S. 0. Lilleml. Nogen Skov, Eng og
Mose. Sognet er efter Indb. Antal det største i Herredet. — - Gaarde: Palmelund,
Vinddalgaard. — Forh. M.: 3 Høje ved Hflensted er fredlyste. — Anneks:
St Dalby.
S t. D a 1 b y S g. (175 Indb.). Hedensted-St Dalby Komm. Anneks til Heden-
sted. By: St. Dalby (K., Sk., Kbm., Haandv., Tlfst.). Lidt Skov m. S. Sognet er
baade efter Indb. Antal og Areal (467 ha) det mindste i Herredet. — Gaarde
Stovenbjærggaard.
Løsning S g. (1444 Indb.). Løsning- Korning Komm. Byer: Løsning
By og Stationsby samt Stubberup (Stationsbyen 630 Indb., K., Pg., Skr., Miss.-
has, Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Den danske Andelsbank, Horsens Bank, Kbm,.
Haandv., Gæstg., Krongaard And.-Mejeri, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Tglv.,
Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Sebberup (ML). Mod N.V. Løsning Mir. (Ml.,
Vml.). — Gaarde: Hulbæk, Sebberupgaard. — Anneks: Korning.
Korning S g. (607 Indb.). Løsning-Korning Komm. Anneks til Løsning.
Byer: Korning (K., Skr., Kbm., Kro, Tlfst.), Mer ring (Kbm.). Nogen Skov m. S.
— Gaarde: Merringgaard (Hg., vist først oprettet efter 1679; Godset solgtes
1804), Ussinggaard (opr. en Bondegaard, der snart efter 17. Aarh.s Midte blev
en Avlsgaard under Merringgaard, med hvilken den i Reglen havde Ejer fælles
indtil 1829), Hjelmslund.
Ølsted S g. (651 Indb.). Ølsted Komm. Ølsted K. Byer: Bottrup (Sk.,
Kbm.), Oens (Sk., Ml. n. ø. f. Byen), Neder holm (Pg., Ml. n. v. f. Byen), Over-
holm*. Ølsted Tglv. Ølsted Tlfst. Dueholm And.-Bageri. Mod 0. Ølstedbro Kro
og And.-Mejeri. En Del Skov, Eng og Mose m. N. 0. — Gaarde: Vester Skovgaard,
Hjortholm. Nær ved Ølstedbro Kro ligger et Voldsted..
Hatting S g. (1307 Indb.). Hatting Thorsted Komm. Byer: Hatting (353
Indb., K., ombygget 1786, Pg., Sk., Fors.-hus, And.-Mejeri, Fattiggd., Ml., Jbst.,
Posteksp., Tlfst), Eriknavr (Sk., Kbm., Haandv., Ml. s. f. Byen, Tlfst.), Søn-
derhov*, Østerhov*, Nørrehov* (Vml.), V esterhov*. Mod N. 0. Bygholm Sk.,
Fls.-Mejeri, Tglv., Vml. Mod V. Nederml. Traktørstedet Frederikslyst Nogen
Skov, Eng og Mose. Sognet er efter Areal (2988 ha) det største i Herredet. —
Gaarde: Bygholm (Hg., oprindelig et kgl. Slot, muligvis anlagt 1313; 300 Aar
senere blev B. lagt som Ladegaard under Stjernholm, men 1661 blev den udlagt
fra Kronen; Gaarden fik 1683 Sædegaards Frihed; det gamle Slots Voldsted
ligger i den nuværende Gaards Have), Nørremarksgaard (Parcel af Bygholm),
Rugballegaard, Løvballegaard, Overgaard, St. og L. Østerhaab, Anesminde. Erik-
navr bestod som et eget Sogn til 1560. — Forh. M.: En Dysse ved Hatting er
fredlyst.
Tor sted1) S g. (383 Indb.). Hatting-Torsted Komm. Byer: Torsted (K.,
Pg., Sk., Tlfst), Vestermaik*, Ørnstrup (Ml. n. ø. f. Byen, Jbst, Posteksp.).
Lidt Skov m. S. — Gaarde: Mosegaard, Torsgaard, Gravengaard, Ørnstrupgaard.
Tyrsted S g. (509 Indb.). Tyrsted-Ut Komm. Byer: Tyrsted (K., Grav-
sten fra ca. 1300 med pillede af en Pilgrim, Pg., Sk., Fors.-hus, Fattiggd. m.
Alderdomshjem, ML, Tlfst.), Dagnæs, Dollerup. Mod S. Dollerup Sø. Nogen
Skov, Eng og Mose. Sognet* støder m. N. til Horsens Fjord. — Gaarde: Dagnæs-
gaard, Fredensholm, Anelyst. — Forh. M.: I og ved Dallerup Sø er fundet
*) eller Thorsted.
230 VEJLE AMT
Vaaben m. m. fra ca. 500 e. Kr., antagelig ofret efter en Kamp. En Helligkilde
fandtes ved Dagnæs. — Anneks: Ut.
Stenderup S g. (1042 Indb.). En Del i Bjerge Herred. Urlev-Stenderop
Komm. Anneks til Urlev. Byer : Stenderup (K., Skr., Miss.-hus, Kbm., Haandv.,
And.-Mejeri, Savværk, Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Lystrup, N. Aldum (Kbm.,
Fattiggd. m. Alderdomshjem, Ml. s. f. Byen), 5. Aldum (Kbm.), Braa (Sk., Viril.),
Braaskov Stationsby (146 Indb., Kbm., Haandv., Jbst., Posteksp., Tlgst.). En Del
Skov m. N. og S. Nogen Eng og Mose. — Gaarde: N. og S. Aldumgaard, Kærs-
holm, Lystrupgaard, Braaskovgaard fOpdragelseshjem, 95 Indb.).
Urlev S g. (312 Indb.). En Del i Bjerge Herred. Urlev-Stenderup Komm.
Byer: Urlev (K., Pg., Kbm.), Spettrup (Sk.). Spangkilde And.-Mejeri. Mod V.
Stovenbjerg Vml. Mod S. Tohøje (100 m) Bækkeskov Sk. Nogen Skov m. S.
Lidt Eng og Mose. — Anneks: Stenderup.
BJERRE HERRED
Bjerre1) S g. 622 Indb.). Nebsager-Bjerre Komm. Anneks til Nebsager.
Byer: N. og S. Bjerre (247 Indb., K., Sk., Bitingsted f. Dommeren i Bjerre
Herred m. Hatting Herred, Kontorafdeling f. Politimesteren i samme Omraade
samt Horsens Købstad, Sagf., Kbm., Haandv., Kro, Ml. m. N. V., Brsml., Tlfst.) ,
Ndr. Bjerre (Vml.), Bjergelide*, Gram, ogsaa i Raarup Sg. Mod N. 0. en Del af
Højdedraget Bjergelide. En Del Skov, Eng og Mose m. N. 0. — Gaard: Tvcer-
siggaard.
Nebsager S g. (983 Indb.). Nebsager-Bjerre Komm. Byer: Nebsager
(K., Pg., Sk., Børnehjem), Hornsyld By og Stationsby (Byen 423, Stationsbyen
151 Indb., Sk., Kredslægen i Bjerre-Hatting Lægekreds, 2 Læger, 2 Dyrlæger,
Ap., Kbm., Haandv., Amtssygehus, Tuberkulosehospital, Gæs tg., And.-Mejeri,
Elektv., Trævarefab., Ølbryggeri, Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Kovben*
(Sk.), Hyllerød*. Lidt Skov, Eng og Mose — Gaarde: Skerrildgaard (Hg.: God-
set blev frasolgt 1789 og Gaarden udparcelleret 1791 og senere), Kovben, Hylle-
rødgaard. — Anneks: Bjerre.
Ørum S g. (362 Indb.). Ørum-Davgaard Komm. By: Ørum (K., Pg., Sk.,
Kbm., And-Mejeri, Cementstøberi). Mod N. V. Rødeml. (Kbm., Vml.). Svendsml.
Vml.). En Del Skov m. S. og V. — Gaarde: Ørumgaard (Hg., nævnt 1458: God-
set solgtes i 1790erne; Gaarden blev udparcelleret 1792 og senere), Ny Ørum-
gaard, Withsminde, Birkehøj. — Forh. Af.: Ved en Langdysse ved Ørum Kirke
har været holdt Bystævne. — Anneks: Davgaard.
StovbySg. (1843 Indb.). Stovby Komm. Sfovby K. Byer: Gammelby (Pg.,
Sk., And.-Mejeri), Stovby (295 Indb., Skr., Sagf., Kbm., Haandv., Afholdshjem,
Fatiggd. m. Alderdomshjem, Ml., Brmsl., Tlfst.), Hyrup (Skr., Fors.-hus, Dyr-
læge, Kbm., Haandv.), Fakkegrav (Udskibningssted, Badehot., Gæstg., Toldkon-
trolsted), Grund, Belle (Sk., Kbm., Vml., Tlfst.), Hostrup (Sk., Kbm., Haandv.,
Savskæreri, Tlfst.). Mod S. 0. Stagsrodde Vml.), 2 Skovridergaarde og Sk. (Stov-
byskov). Rekonvalescenthjem (Skovbrynet). Mod S. Vejlefjord Sanatorium (179
Indb. m. Brsml. Aarup og Tybo Vmlr. Megen Skov m. S. Nogen Eng og Mose.
Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord. — Gaarde: Rosenvold (Hg., ligger paa
en i Valdemar Atterdags Tid nedbrudt Gaard Stagsevolds Plads; af Ejere næv-
') eller S. Bjerge.
VEJLEAMT 231
nes Fro Ellen Marsvin og Fru Kirstine Munk; kort efter hendes Død 1658 køb-
tes den af Henrik Rantzau, i hvis Slægt den derefter er forblevet, fra 1756 som
en Del af det grevelige Rantzauske Forlods; Godset solgtes efterhaanden i sid-
ste Halvdel af forrige Aarh.; Hovedbygningen fra 1585), Roden (opr. lo
Gaarde, der samledes 1869 og senere øgedes), Grundgaard, Hostrupgaard, Stou-
bgland. Grauengaard var i Dronning Margretes Tid en Hg. — Forh. M.: En
Hej paa Præstegaardens Tilliggende er fredet — Anneks: Hornum.
HornumS g. (260 Indb.). Hornum Romm. Anneks til Stovby. Byer: Hor-
num (K., Sk., Kbm.), Hornumkjær* (Vml.). Lidt Skov m. N. og V. — Gaard:
Borchsminde (oprettet i Beg. af 19. Aarh. af en Parcel åf Ørumgaard m. m.
— Forh. M.: „Loddenhøj- under Borchsminde er fredlyst.
VrigstedSg. (445 Indb.). Barrit- Vrigsted Komm. Anneks til Barrit. Byer:
Op. og Ndr. Vrigsted (K., interessant romansk Bygning med samtidigt Taarn,
Sk., Fors.-hus, Folkehøjsk., Kbm., Haandv., 2 Mir., BrsmL), Smedskjær* (Kbm.,
Gæstg.), Løgballe H se* Traktørsted (Smedekjærlund). Nogen Skov m. S. —
Gaard: Skuhbatte.
Barrit S g. (1422 Indb.). Barrit- Vrigsted Romm. Byer: Over Barrit og
Barrit Stationsby (Over Barrit 493, Stationsbyen 109 Indb., K., Pg., Sk., Fors.-
hus, Spk., Kbm., Haandv., Gæstg., Afholdshjem, And. -Mejeri, Savværk, Fat-
tiggd., Ml., Jbst., Postk., Tlgst, Tlfst.), Barrithule (Kbm.), Barritskov By (Sk.,
Haandv.), Bret (Sk.), Surmose* (Ml.), Stagsrode (Sk., Tlfst.). Mod S.Ø. Barrit-
skov Vml. Mod S. en Skovridergd. Lidt Skov m. N. Megen Skov m. S. Lidt Eng
og Mose. Sognet begrænses m. S. af Vejle Fjord. — Gaarde: Barritskou (Hg.,
der nævnes all. 1261; fra 1804 til 1913 laa den under Stamhuset Rosenkrantz,
Nørlykke, Rand. — I Stagsrode Vesterskov det fredlyste Voldsted Stagsevold.
Raarup S g. (2001 Indb.). Raarup Komm. Byer: Raarup (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri. Savværk, Ml., Egelund Mir. s. ø. f. Byen,
BrsmL, Tlfst.), Gramrode (138 Indb., Dyrlæge, Kbm., Haandv., Jbst., Posteksp.,
Tlgst), Lindved (Sk.), Raunholt (Ml.), Gram, ogsaa i Bjerre Sg., Senbålle*,
fiebel, Glattrup (Sk.), Skjeulund (Ml., Vml.), Aastrup (Sk., Kbm.), N ettrup
(Sk.), Klejs (Filial-K., Kaldskapellan, Sk., Spk., Kbm., Haandv., Ml., Tlfst.).
Mod S. Frederikslund Traktørsted og Afholdshot. samt Troldemosebanke (110
m). En Del Skov, Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal
(4251 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Møgelkær (Hg., kendt all. i 15.
Aarh.; bl. dens Ejere nævnes Søhelten Otto. Rud, t 1565, og efter 1674 Grev
Mogens Friis; den fulgte derefter Besidderne af Grevskabet Frijsenborg, men
blev først 1844 lagt ind under dette; Godsets Salg begyndte 1852), Kalsbøl
(blev c. 1685 en Selvejergaard), Lottrup Ladegaard (laa under Barritskov til
1913), Lundbæk, Brandstub, Ørnsuig, I kær, Stenkær. — Forh. Af.: I „Kirke-
dalen41 fandtes en Helligkilde, „St. Annes Kilde".
Klakring S g. (1652 Indb.). As-Klakring Komm. Anneks til As. Byer:
Klakring (K., Skr., Fors.-hus, Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Savskæreri,
ML, Jbst, Posteksp., Tlgst.), Vesterby (Kbm., Haandv., Jbhpl., Tlfst.), Vester-
a9*r*t Juelsminde (647 Indb., Filial-K., Kaldskapellan, Skr., Driftsbestyreren
f. Horsens-Juelsminde Banen, Læge, Hjælpeapotek, Kbm., Haandv., Fiskeeks-
port, Kulimport, Badehot., Afholdshot., Kystsanatorium, Kuranstalt, Julemærke-
hjem, Gæstg., Vandv., Cementvarefab., Tglv., Jbst., Havn, Toldkontrol, Post-
Asp., Tlgst., Tlfst), Strand hse (Kbm.). Mod 0. Helbjerg Vml. En Del Skov,
232 VEJLEAMT
Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. og 0. af Kattegat. — Gaard: Vesterby-
gaard.
As S g. (752 Indb.). As-Klakring Komm. Byer: Kirkholm (As K., Pg.,
Haandv.), Overby (Sk., Fors.-bus, Kbm., Ml), Hosby (Kbm.), Aslykke (Sk.,
Kbm.), Sønderhaab*. As TIfst. Isager And.-Mejeri. En Del Skov, Eng og Mose.
Sognet begrænses m. 0. af Kattegat. — Gaarde: Palsgaard (Hg., der kendes fra
Slutn. af 14. Aarh.; det meste Gods var solgt 1877; ved Stranden, nordøst for
Gaarden, findes et Voldsted), Ringstholm (gi. Forpagtergaard under Pajsgaard).
— Anneks: Klakring.
Glud S g. (1106 Indb.). Glud-Hjarnø Komm. Byer: Glud (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, FatUggd., Brsml., TIfst.), Over
Glud, 0. Bisholt, Snaptun (Kbm., Pakhus, Kro, Toldassistentstat., Færgested,
Brsml.), Nørby* (Kbm.), Østrup (Sk., Ml. s. f. Byen), Ov. og Ndr Sønderby
(Sk., TIfst.) . En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses af Kattegat, Hjarnø
Sund, Alrø Sund og Horsens Fjord. — Paa en Mark i Sønderby synes at have
ligget et Kapel. I Glud By findes en Gaard fra 1662, hvis Vaaningslænge nu er
flyttet og indrettet til Museum f. Bjerre Herred. — Gaarde: Jensgaard (Hg., der
kendes fra Slutn. af 16. Aarh.; fra 1748 har den tilhørt Fam. Glud), Kohgaard,
Tønballegaard. — Forh. Af.: I Glud findes en mindre Lokalsamling af Gen-
stande fra ældre og nyere Tid. — Anneks: Hjarnø.
H j a r n ø S g. (188 Indb.). En 0, skilt fra Glud Sg. ved Hjarnø Sund og fra
Alrø ved Alrø Sund. Glud-Hjarnø Komm. Anneks til Glud. By: Hjarnø (K. ved
Kysten, Sk., Kbm., And.-Mejeri, Ml. n. v. f. Byen, Statstlfst). Mod V. Færgested.
Lidt Skov, Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal (812 ha)
det mindste i Herredet. — Forh. M.: Oldsager fra Stenalderen er fundne; Dys-
ser'eller Høje kendes ikke. Derimod har der været ca. 20 Skibssætninger fra
Oldtidens Slutning, indtil 8 — 9 m. 1., nu forlængst borttagne. En af dem kaldtes
Hjarnes Grav; senere kaldtes en stor Rullesten Hjarnes Sten. Efter Saxo var det
Skjalden Hjarne, som flygtede hertil efter Nederlag mod Kong Fridlev, der gav
Øen Navn.
Skjold^) S g. (705 Indb.). Skjold Komm. Byer: Skjold (K., Pg., Skr.,
Miss.-hus, Læge, Dyrlæge, Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, TIfst), Brunde
(Sk., 2 Mir. s. ø. f. Byen), V. Bisholt, Stovrup. Lidt Skov. Sognet begrænses
m. N. af Horsens Fjord. — Gaarde: Frijsenlund, Johannesminde, Svanholm.
Ut*) S g. (675 Indb.). Tyrsted-Ut Komm. Anneks til Tyrsted. Byer: Ut
(K., helt ombygget 1579, Sejt havde Sognekirke til 1574, Sk., Hospital, 2 Vmlr.
n. f. Byen), Ov. og Ndr. Ustrup, Sejt (Sk., Haandv., Brsml., Statstlfst). Mod
S. V. en Del af Højdedraget Bergelide m. Purrehøj (I21m). Megen Skov. Sognet
begrænses m. N. af Horsens Fjord. — Gaarde: Boller (Hg., tilhørte 1850 Otte
Limbek; af senere Ejere nævnes Fru Ellen Marsvin og Fru Kirstine Munk; 1664
kom den til Mogens Friis, senere Greve til Frijsenborg, og fulgte derefter dettes
Besiddere; 1844 indlemmedes den i Grevskabet; Godsets Salg begyndte 1852;
Hovedbygningen stammer tildels fra 1588), Christiansminde (Afbyggergaard
fra Boller), Fuglsang, Thyrasminde. Sejt var til c. 1575 et eget Sogn. — Forh.
Af.; Paa Bjergelide Bakke er undersøgt en Gravplads fra romersk Jernalder,
med adsk. Grave, bl. a. en Bronzekedel, Overkant og Bæreringe af Jern; deri
brændte Ben med Vaaben, Bronzekar, Guldring, Smykker m. m.f alt brændt
paa Baalet
l) eller Skjolde. •) eller Uth.
FORTEGNELSE
over
*
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Vejle Amt hører.
Sogn
Skyldkreds
Herred
\
1
Alminde
Kolding
Brusk
2
As
Bjerre Herreds
Bjerre
3
Barrit
Bjerre Herreds
Bjerre
4
Bjerre
Bjerre Herreds
Bjerre
5
Blaahøj
Nørvang Herreds
Nørvang
6
Brande
Nørvang Herreds
Nørvang
7
Bredsten
Tørrild og Jerlev Herreders
Tørrild
8
Bredstrup
Holmans og Elbo Herreders
Elbo
9
Dalby
Kolding
Nørre Tyrstrup
10
Davgaard
Hatting Herreds
Hatting
11
Egtved
Tørrild og Jerlev Herreders
Jerlev
12
Eltang
Holmans og Elbo Herreders
Brusk
13
Engnm
Hatting Herreds
Hatting
14
Erresø
Holmans og Elbo Herreders
Elbo
15
Filskov
Nørvang Herreds
Nørvang
16
Fredericia Landsogn
(Ullerup)
Holmans og Elbo Herreders
Elbo
17
Gaarslev
Holmans og Elbo Herreders
Holmans
18
Gadbjerg
Nørvang Herreds
Tørrild
19
Gaverslund .
Holmans og Elbo Herreders
Holmans
20
Give
Nørvang Herreds
Nørvang
21
Givskud
Nørvang Herreds
Nør vang
22
Glud
Bjerre Herreds
Bjerre
23
A M
Grejs
Hatting Herreds
Nørvang
24
4«m
Harte
Kolding
Brusk
25
Hatting
Hatting Herreds
Hatting
26
Hedensted
Hatting Herreds
Hatting
27
Hejls
Kolding
Nørre Tyrstrup
28
Herslev
Holmans og Elbo Herreders
Brusk
29
Hjarnø
Bjerre Herreds
Bjerre
234
[
VEJLE AMT
Sogn
Skyldkred*
Herred
30
Hornstrup
Hatting Herreds
Nørvang
31
Hornum
Bjerre Herreds
Bjerre
32
Hover
Tørrild og Jerlev Herreders
Tørrild
33
Hvejsel
Nørvang Herreds
Nørvang
34
Højen
Tørrild og Jerlev Herreders
Jerlev
35
Jelling
Tørrild og Jerlev Herreders
Tørrild
36
Jerlev
Tørrild og Jerlev Herreders
Jerlev
37
Klakring
Bjerre Herreds
Bjerre
38
Kolding Købstads
.
Landdistrikt
Kolding
Brusk
39
Kollerup
Hatting Herreds
Hatting .
40
Korning
Hatting Herreds
Tørrild
41
Langskov
Hatting Herreds
Nørvang
42
Lindeballe
Nørvang Herreds
Tørrild
43
Løsning
Hatting Herreds
Hatting
44
Nebsager
Bjerre Herreds
Bjerre
45
Nørre Bramdrup
Kolding
Brusk
46
Nørup
Tørrild og Jerlev Herreders
Tørrild
47
Pjedsted
Holmans og Elbo Herreders
Holmans
48
Raarup
Bjerre Herreds
Bjerre
49
Randbøl
Tørrild og Jerlev Herreders
Tørrild
50
Ringgive
Nørvang Herreds
Nørvang
51
Sindbjerg
Hatting Herreds
Nørvang
52
Skibet
Tørrild og Jerlev Herreders
Tørrild
53
Skjold
Bjerre Herreds
Bjerre
54
Skærup
Holmans og Elbo Herreders
Holmans
55
Smidstrup
Holmans og Elbo Herreders
Holmans
56
Stenderup
Bjerre Herreds
Hatting
57
Store Dalby
Hatting Herreds
Hatting
58
Stovby
Bjerre Herreds
Bjerre
59
Sønder Bjert
Kolding
Nørre Tyrstrup
60
Sønder Omme
Nørvang Herreds
Nørvang
61
Sønder Stenderup
Kolding
Nørre Tyrstrup
62
Sønder Vilstrup
Holmans og Elbo Herreders
Brusk
63
4% Æ
Taps
Kolding
Nørre Tyrstrup
64
Tavlov
Holmans og Elbo Herreders
Elbo
VEJLE AMT
Sogn
Skyldkredt
■u™,
65
Torsted
Hatting Herreds
Hatting
66
Tyregod
Nervang Herreds
Nørvang
67
Tyrsted
Bjerre Herreds
Hatting
68
Uldum
Hatting Herreds
Nervang
69
Urlev
Bjerre Herreds
Hatting
70
UI
Bjerre Herreds
Bjerre
71
Vejlby
Holmans og Elbo Herreders
Elbo
72
Vejle Købst.s Landdistr.
Tørrild og Jerlev Herreders
Tørrild
73
Vejatrup
Kolding
Nørre Tvrstnip
74
Vester
Norvang Herreds
Nørvang
75
Vester Nebel
Kolding
Brusk
76
Vindelev
Hatting Herreds
Nørvang
77
Vinding
Holmans og Elbo Herreders
Holmans
78
Viv
Kolding
Brusk
79
Vonsild
Kolding
Nørre Tyrstrup
80
Vrigsted
Bjerre Herreds
Bjerre
81
Ødis
Kolding
Narre Tyrstrup
82
Ødsted
Tørrild og Jerlev Herreders
Jerlev
83
Ølsted
Hatting Herreds
Hatting
84
Ørum
Hatting Herreds
Bjerre
85
Øster Nykirke
Nør van g Herreds
Nørvang
86
Øster Snede
Hatting Herreds
Nørvang
87
Øster Starup
Kolding
Brusk
236
VEJLE AMT
SOGNEKOM-
STATl-
•
?
9 .
8
g
9
Skatteydere til Staten 19*7«
ti
ti
M
9
•*
M
Kommune
<
e
•0
a
9
i
i
3
O
0
S
g
e
E?
O
5
S
h.
a
h
•-M
Fredericia Landsogn (Ullerup).
Vejlby
Erresø
Tavlov
Bredstrup
Pjedsted
Gaarslev
Gaverslund
Vinding
Skærup
Smidstrup
Herslev
Eltang-Sønder Vilstrup
Kolding Købstads Landdistrikt:
Alminde
Viv
Øster Starup -Vester Nebel
Harte-Nørre Bramdrup
Vonsild
Dalby
Sønder Stenderup
Sønder Bjert
Vejstrup
Hejls
Taps
Ødis
Egtved *.
Ødsted
Højen-Jerlev
Vejle Købstads Landdistrikt1) . .
Skibet
Bredsten
Nørup
Randbøl
Lindeballe
Gadbjerg
Kollerup -Vindelev
Jelling
Hover
Hornstrup
Grejs-Sindbjerg
Hvejsel
ha
779
2325
1640
2251
1394
1053
1961
4091
1264
1278
3620
2022
3981
167
1997
1748
4765
3006
2216
1289
3124
3345
2183
1455
1908
4186
8053
3159
3865
2284
3125
5276
7272
3645
3464
2100
3796
1917.
2162
3777
3048
Kr.
Kr.
42
242
90
250123
5730
162
716
222
543243
9960
219
1183
271
785815
17852
337
1693
489
1 276519
22928
100
599
194
469353
8691
103
587
177
534699
13517
239
882
242
673426
12728
462
4086
871
2359655
48024
247
1346
455
1 767062
84442
120
547
164
433693
9023
354
1690
409
1260304
29729
192
972
233
677482
15730
370
2280
571
1649450
35026
222
1393
714
3 240042
158356
155
710
150
541040
16258
167
785
166
395690
6892
465
2237
612
1406395
20559
376
1934
485
2 173595
96479
317
1903
540
1852085
50423
74
517
167
517761
15789
228
1200
224
736195
22969
350
1798
426
1180365
26185
249
1172
296
698995
11370
188
943
292
758970
16217
181
850
208
631775
13568
310
1634
375
1025950
20330
541
2628
469
1 113995
19978
243
1223
292
803204
14407
301
1561
481
1128601
16478
217
1083
255
841002
30295
308
1547
349
968222
17352
342
1794
409
930605
10917
248
1433
355
936068
14854
144
775
208
448400
4850
257
1268
293
675891
7769
180
961
216
595992
10541
397
2102
430
1186371
18985
251
1732
374
1323022
39197
302
1503
318
1196093
59448
420
2048
493
1 207514
16686
292
1471
272
770131
14736
Kr.
1077900
2638700
4058600
4394000
1896200
2362500
3391800
6611200
6633000
1832000
5411400
2367000
5 373700
14661500
2886000
2053000
6136800
12681500
7365500
2134300
4036600
5752500
2920300
2991800
2578400
3888800
6991700
4153200
4176000
Kr.
3383
6142
13170
7475
4476
6823
10814
16841
31443
4233
12588
5707
14059
84885
7852
4276
10587
70705
30198
8722
15393
9031700
4742700
3657000
2 621000
2388000
2576900
3366100
5443600
3851100
7 334100
6 512300
4846600
6072
8199
6168
10473
11169
8979
6801
96586
8408
4782
3538
3206
2918
6709
8937
15012
56316
11513
12621
0 Fra 1ste Oktober 1920 er Vejle Købstads Landdistrikt indlemmet i Vejle Købstad.
VEJLE AMT
MUNERNE
STIK
IX
43
i«
Si
T5
f!f
1
ri
Er.
Kr.
Kr.
Kr
Kr.
Kr
Kr.
Kr.
4
6
8
3
21
1332000
1693
1002000
1300
7
3
,
10
68000
2429
38000
1357
15
10
23
3
51
2180000
1145
1643000
863
34
23
57
297000
1707
187000
1075
16
21
21
3
61
2005000
1563
1436000
1095
55
19
74
409000
2260
192000
1061
20
26
30
2
78
2560000
1345
1952000
1025
68
25
1
94
498000
1865
265000
993
10
10
16
4
42
1899000
1554
1458000
1193
17
10
27
157000
2093
89000
1187
4
15
4
24
1371000
1457
1031000
1096
17
3
»
20
116000
2522
63000
1370
20
15
26
62
1909000
1336
1455000
1018
37
45
82
456000
1409
277000
855
21
24
49
2
96
3920000
1243
3024000
959
63
55
4
122
794000
1829
420000
968
10
10
10
30
1170000
1217
871000
906
26
25
1
52
417000
2106
223000
1126
12
8
13
1
34
1188000
1234
909000
944
21
33
1
55
405000
1620
250000
1000
30
26
42
7
105
4 217000
1334
3 056000
967
56
61
1
118
734000
1748
380000
905
20
14
21
6
61
2453000
1422
1851000
1073
36
33
69
448000
1974
250000
1101
28
27
39
10
104
4 374000
1332
3137000
955
39
37
1
77
496000
1804
274000
996
1
2
330000
2063
231000
1444
14
22
13
1
50
1858000
1195
1363000
877
18
25
9
52
388000 1302
206000
691
10
20
6
3
39
1620000
1259
1130000
878
32
43
4
79
517000
1562
254000
767
43
42
20
10
115
4804000
1178
3436000
843
68
81
9
158
1054000
1501
568000
809
35
27
21
83
2 754000
1203
1862000
813
42
51
7
100
752000
1621
337000
726
9
15
12
5
41
2654000
1419
2013000
1076
24
26
1
51
517000
2750
253000
1346
4
4
5
6
19
2036000
1698
1548000
1291
12
5
17
147000
3196
58000
1261
5
4
17
13
39
3530000
2083
2 753000
1624
32
5
37
233000
3192
103000
1411
24
18
26
14
82
4489000
1545
3461000
1191
47
32
79
572000
2208
287000
1108
26
15
18
4
63
2654000
1542
1839000
1069
56
33
89
600000
2230
278000
1033
10
12
11
6
39
2 015000
1613
1429000
1144
37
15
52
375000
2976
154000
1222
10
3
18
4
35
2 454000
1463
1793000
1069
25
11
1
37
266000
2375
113000
1009
33
20
25
7
85
4 419000
1273
3121000
899
34
63
1
98
819000
1874
391000
895
70
29
18
117
3289000
665
2148000
434
51
119
90
260
2022000
784
1119000
434
38
27
17
2
84
2 759000
1075
1679000
654
13
50
7
70
510000
1272
240000
599
35
29
33
3
100
3684000
1191
2 256000
729
30
69; 13
112
869000
1364
445000
699
2
1
1
4
344000
1737
225000
1136
2
»1 »
2
19000 3800
6000
1200
27
19
17
1
64
2100000
1174
1236000
691
46
35 »
81
488000 1730
215000
762
27
33
38
1
99
3190000
1218
1829000
698
26
47 8
81
547000! 1299
293000
696
51
41
9
2
103
2433000
832
1393000
474
21
78 64
163
1154000 666
581000
335
35
21
1
1
58
1207000
368
738000
225
6
24! 90
120
851000! 333
385000
151
22
15
37
973000
477
611000
300
1
18:631
82
878000 585
462000
308
47
32
5
84
1622000
800
1046000
516
6
47 47
100
731000
654
398000
356
25
31
15
2
73 2 516000
1329
1732000
915
19
31 1
51
417000
1853
202000 998
50
40
16
2
108
2 958000
1163
2056000
809
24
78, 14
116
881000
1213
482000! 664
14
21
8
2
45
1855000 1242
1258000
843
21
22: 2
45
325000
1776
151000 825
11
27
7
2
47
2 47400011454
1689000
992
30
38 5
73
609000
1933
336000: 1067
53
60
23
136
3613000: 1354
2 021000
758
52
104 10
166
1356000
1695
548000 685
38
43
14
2
97
2585000
1143
1872000
828
33
52
20
105
698000
1031
369000
545
VEJLE AMT
Skatteydere til Staten 19"/»
Givskud —
Give
Ringgive
Sønder Omme
Blaah øj -Filskov
Brande
Tyregod -Vester
Øster Nykirke —
Uldum- Langskov ...
Øster Snede
Engum
Ørum-Davgaard . . .
Hedensted-Store Dalby.
Løsning- Korning
Ølsted
Hatting-Torsled
Tyrsted-Ut
Urlev-Stt ilder up
Nebsa ger- Bjerre
Stovby
Hornum
Barrit-Vrigsted
Raarup
As-KUkring
Glud-Hjarnø
Skjold
4439
7362
8555
7144
15464
8674 ' 418
5267 I 323 1 1638
2718 334 1826
3759 360 2058
2184 184 941
2096 228 1217
2832 353 1838
2669 375 2051
1494 131 651
3888 268 1690
3515 208 1184
2539 243 1354
2622 304 1605
3977 i 394 1843
347
1005134
2 821371
1164808
524566
372 1115320
409 1 1 037079
227. 657354
280. 899069
411 ' 1089342
272 848867
293 918401
14040
44806
15369
5040 I
21131
15233
14959
20240
16951
14208
6241
31142
20046
20670
17073
1387600
6 126400
3160400
2 396100
3 344700
7143800
4 348800
3 041900 j
:(7im
50
448
260
1X67
43
408
4X51
453 2001
51 8
.i ,..:
457
WH
mi
MftO
•m
rum
324
1402
163
705
165
139057 2935
23146
52955
11401
6323
1 592777
761337
410337
4118300
5 5245001
3894500
2258400
5 805200
4 274300
4 799000
5 277400
7 405800
1079600
615250O
6615200
10 726900
3838000
2190200
9005
4997
3185
6863
1018T
1415:
13476
97tS
509;
457<
1714!
L1304
1021'
13i G-
271 )2V
29tå
1974-
14943
VEJLE AMT
Gaarde 1916
Huse 1916
1 i i \h
1
SS.
h
i
Si
1
L
i
I
il
SE
ri
il
II
i1
i*
; i
Kp.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
22 6 >
,
28
443000
498
257000
289
9
27
117
153
1147000
455
554000
220
56 9 1
66
1555000
444
1081000
308
17
50
162
229
2 311000
1144
1334000
661
18 7 1 »
25
592000
366
406000
251
4,33
ltil 198
1965000
374
1119000
213
24 12 1 1
37
657000
275
457000
191
3 16 120; 139
916000
253
548000
151
8 5, >
13
300000
289
203000
195
3l 12 162! 1771 1 988000
359
1291000
233
59 : 18 >
77
1232000
236' 710000
136
14 16 272 302^ 2 433000
570
1211000
284
60 , 12 2
74
1490000
470 1 130000
356
6
46 164 216 1761000
416
1228000
270
32 21 3
56
1378000
6161 864000
386
17
45
122 184
1543000
559
741000
268
33 1 31 15
1
80
2660000
1262 1 760000
835
41
67
7 115
790000
3099
406000
1593
36 39 25
1
101
3661000
1327 2 309000
837
52
91
20 1631 1 377000
1544
680000
762
26 18 1 15
2
61
2475000
1379: 1 522000
848
23
47
l1 71
576000 2000
271000
941
16 16 i 14
5
51
2 297000 1310| 1 477000
843
28
30
1 59
403000 1722
188000
803
34* 31 1 15
80
2 768000 1365i 1596000
787
64
12 138
3 151
» 35
1 1640001 1842
462000
731
54 33 12 2
101,2851000 141611778000
883
73
75
1 0780001 1767
518000
849
14 20. 25
59 2 029000 1573 1317000
1021
14
21
278000' 2044
131000
963
21 27 39
6
93 4 882000 14531 3 177000
946
37
33
», 70
487000
2308
216000
1024
8 1 17 53
3
81 4 333000, 1581
2 623000
957
26
12
>. 38
204000
1981
88000
854
15 20 30
4
69 2 846000 1406
1852000
915
39
29
» 68
399000
1873
174000
817
2327 39
1
90 3 015000 1407
1845000
861
49
40
4 89
577000
1990
239000
824
22 36'45
6
109 4 323000 1534
2 725000
967
81
21
»! 102
569000
2322
222000
906
5 6 5
1
17 759000 1449
542000
1034
5
10
Bl, 15
123000
2236
65000
1182
41 65 37
1
144; 4 297000. 1614 2 548000
957
101
49
»! 150
823000
2068
374000
940
40 53 ' 38
6
1371 4 772000! 1468. 3 015000
927
101
59
»i 160
946000
2210
522000
1220
37 41 1 20
2
1001 3 362000 15371 2 301000
1052
78
50
4! 132
797000 1572
399000 787
33 39' 30
1
103 2 9340001 1432! 1 916000
935
41 28
423000 2158
1730001 883
13 27 i 20
3
63, 2 009000! 1584 1 145000
903
29 12
» 41
24000012581
830001 892
1
Svend Rode.
Kysthospitalet, Juelsminde.
FORTEGNELSE OVER
GAARDE m. m. I VEJLE AMT
VURDERET I 1920 TIL MINDST 120,000 KR. EJENDOMSSKYLD
UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AP MATERIALE I
OVERSKYLDRAADET
242
VEJLE AMT
SE
ja
1
2
S
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
Skyldkreds og
Kommune
Bjerre Herreds
Nebsager-Bjerre
Stovby
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
»
»
Hornum
Barrit-Vrigsted .
Raarup
»
»
»
As-Klakring
»
Glud-Øen Hjarnø
Skjold
Tyrsted-Ut
»
Urlev-Stenderup
V
»
»
Hatting Herreds *
Engum
Ørum-Davgaard
»
Hedensted-St. Dalby
Løsning-Korning....
»
Hatting-Torsted
»
Nebsager
Stovby
»
»
Hornum
Barrit
Raarup
»
»
As
»
Glud
Skjold
»
Tyrsted
Ut
»
»
Urlev
Stenderup
»
»
»
Engum
»
Ørum
Davgaard
»
St. Dalby
Korning
»
Hatting
»
Torsted
Skærrildgaard
Rosenvold
Rohden
GammelbyPræsteg.
Hostrupgaard
Borchsminde
Barritskov
Kalsbøl
Kleisgaard
Nøttrupgaard
Gramrod egaard
Lottrup 1 a
Lundbæk 4 e m. fl.
Gramgaard
Gram 1 m. fl.
Møgelkjær
Palsgaard
Ringstholm
Jensgaard
Stourup 2 b m. fl.
Johannesminde
Dagnæsgaard
Boller
Kristiansminde
Thyrasminde
Urlev 1 b m. fl.
Stenderupgaard
Nr. Aldum 4 n m. fl.
Sdr. Aldumgaard
Braagaarden
Braaskovgaard
Tirsbæk Hvdgd.
Julianebjerg
Ørumgaard
Ørum 3 b m. fl.
Ny Ørumgaard
Davgaarden
Hastendal
Wiliamsborg
Staunbjerggaard
Ussinggaard
Merringgaard
Bygholm
Lille Østerhaab
St. Østerhaab
Rugballegaard
Eriknauer 4 a m. fl.
Mosegaard
Ørnstrupgaard 2 a
Hart-
korn
Tdr.
291/*
30V«
24l/t
15
12V*
23
62V«
34
13V«
15V4
121/*
187«
111/«
137«
167«
577*
9374
24
377*
14
147«
12
757*
467*
117*
14
774
147«
157«
117«
137«
40
17
31
147«
15
15
107«
25
117«
577«
237«
1317«
127«
217«
167«
127«
167«
97«
Areal
Ager
Eng og
ved-
varende
Græs-
nlngsjord
220
205
260
160
127
205
488
290
98
133
114
1.047« j
96
1257«
606
634
179
112
1027«
1117«
540
420
138
118
66
128
124
114
325
250
121
170
1187«
138
1827«
157
588
200
1060
135
2497«
148
99
130
92
9
45
60
»
12
1
29
3
20
2
6
10
18
20
»
81
80
14
13
»
70
»
12
2
10
16
8
25
30
10
4
8
»
357«
20
»
20
340
15
2V.
10
4
18
»
l) Det den uAo 1921 afløste grevelige Rantzauske Forlods omfattede Godserne Rosenvold og" Skov-
900 Tdr. Ld. Besidder: C. F. Greve Rantzau. s) Grevskabet Frijsenborg se Aarhus Amt Grevskabet
VEJLE AMT
243
Tdr. Ld.
Skov
Mose
Hede
14
•
80
70
50
»
' 60
17
.17«
4
107*
I *
14
»
| 50
»
»
2
*
IV«
»
I
6
12
»
JO
»
»
12
»
»
25
1
»
»
4
1
4
350
150
»
2
»
5
»
207*
»
12
»
727*
7
10
»
i 146
»
1 54
»
i 125
»
»
»
»
»
»
»
1 »
1
»
27«
»
»
55
»
»
»
»
»
»
75
»
»
»
2
»
»
»
»
Andre
Are-
aler
15
397«
»
4
8
77*
21
7
17«
»
5
474
2
7
»
55
»
17«
3
»
10
»
8
13
77*
5
4
10
7
4
1
3
»
147«
»
12
4
30
40
14
2
1
2
2
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
258
3447«
400
234
147
26374
538
360
1367t
1387*
129
186
130V4
116
1667«
606
895
259
300
1337«
1317*
ni'A
620
420
138
150
85
14674
174
129
150
710
193
437
139
180
150
150
312
187
746
278
1555
190
266
160
105-
1527«
94
142
190
221
129
81
145
297
199
75
76
71
103
72
64
92
334
494
143
165
74
73
62
342
232
76
83
47
81
96
71
83
392
106
241
77
100
83
83
172
103
412
153
858
105
147
88
58
84
52
210000
827670
315000
135000
112000
200000
880000
290000
120000
110000
100000
299200
95000
105000
122000
520000
990800
150000
393200
105000
105000
95000
807000
390000
98000
70000
125000
115000
132000
95000
315000
450000
130000
300000
110000
120000
120000
100000
210000
150000
550000
210000
950000
90000
216000
144000
95000
155000
100000
283000
513000
380000
170000
135000
255000
800000
365000
165000
150000
135000
190000
120000
150000
152000
610000
1 000000
190000
281500
140000
130000
127000
1000000
447000
124000
126800
149400
138000
160000
120000
380000
600000
170000
375000
139000
160000
145000
135000
250000
200000
700000
231000
1500000
135000
266000
160000
125000
200000
130000
166900
191000
140000
113600
86400
146400
375000
240000
93000
98000
84000
115000
69000
86000
95000
375000
412400
130200
161500
86000
90000
88000
465000
315000
83000
86400
49400
100000
104000
85000
80500
235000
100000
185000
83500
110000
81100
73700
137800
97600
416700
140000
828000
83000
160000
100000
70000
102400
65800
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
182450
518050
397000
78900
80000
174290
806778
317400
121200
62200
74700
103200
98400
103100
96800
301900
761300
68900
183700
54000
55000
58400
701000
180700
61930
64000
241600
74000
72000
72450
274500
884100
96000
360000
105100
69000
172700
92000
231200
144600
542200
167000
1148050
89100
171700
56600
37550
188550
77000
Ejer
H. S. Tingleff
Rantzaus grevl. Forl.1) .
Enkefr. Baronesse Lerche
Præsteembedet
H. Østergaard
A. Holm
K. Brockenhuus Schack
J. H. Levy
Hans Hansen
J. Munkedal
Rantzaus grev. Forl. . . .
E. Schou
H. Bichel
P. H. Hansen
Niels Lerche
A. Ravn
E. Schou
»
P.C. Glud
N. P. Hansen
N. Jensen
Grevskabet Frijsenborg1)
»
»
E. O. Lorentzen
N. P. Bech
C. H. Kjær
H. J. Hansen
O. T. E. Therkildsen.. .
Staten
Frode Neergaard
Jacob Knudsen
H. Wedell Wedellsborg.
K. M. Kristiansen
A. Olesen
C. E. G. Lunding
J. Smith
H. Wedell Wedelsborg .
Rasmus lngvarsen
A. Castenschjold
Erik Henningsen
Horsens Kommune
»
»
S. A. Vinther
K. P. Højgaard
Horsens Kommune
G. H. Hansen
Z
(S
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
gaarde (i Odense Amt) med ca. 140 Tdr. Hartkorn. Jordtilliggendet udgør 634 Tdr. Ld., Skovarealet
er afløst den *9/" 20. ie*
244
VEJLE AMT
i
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.
Areal
Ager
EoR og
ved-
varende
nlngajord
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
Hatting Herred (fortsat.)
Hatting-Torsted ...
»
Øster Snede
Langskov
»
Hornstrup
»
Kollerup-Vindelev.
Grejs-Sindbjerg ...
Nørvang Herreds
Hvejsel
Give
Thyregod -Vester
Torrild-Jerlev Herreders
Vejle Kbst Landdistr. .
Hover
»
Jelling
Skibet
»
Bredsten
Nørup
»
Randbøl
Højen-Jerlev
»
»
Ødsted
Holmans-Elbo Herreders
Fredericia Trinita. Ldsogn
(Ullerup)
»
»
Vejlby
Erresø
»
Tavlov
Bredstrup
Pjedsted
»
Gaarslev
Torsted
»
Øster Snede
Langskov
»
Hornstrup
»
»
Kollerup
»
Grejs
Hvejsel
»
Give
Thyregod
Vejle KbstLdd.
Hover
»
»
»
Jelling
»
Skibet
»
Bredsten
Nørup
»
Randbøl
Højen
»
*
Jerlev
Ødsted
Ullerup
»
»
Vejlby
Erresø
»
Tavlov
Bredstrup
Pjedsted
»
Gaarslev
Ørnstrnp 3 a m. fl.
Ørnstrnp 4 a m. fl.
Aggersbøl
Stenagergaard
H volgaard
St. Grundet
Grundet Avlsgaard
LI. Grundet 7 m. fl.
Brandbjerg
Skovgaard
Højgaard
Hvejselgaard
St. Mindstrup
Vorslunde 9 e m. fl.
Hastrup Statsplant.
Vejle Nørskov 1 ra. fl.
Lerbæk
Hopballe Mølle
Rugballegaard
Hover 2 k m. fl.
Jelling 2 a m. fl.
Haughus
Faarupgaard
Ruhe 5 m.fl.
Haraldskær
Kjeldkjær
Abildgaard
Engelsholm
Randbølgaard
Oxviggaard
Aldebertsminde
Horstedgaard
Jerlevgaard
Christiansdal
Sønderbygaard
Stoustrupgaard
Højgaard
Karensminde
Snoghøj Færgegaard
Hønneberggaard
Taarup Møllegaard
Ødstedgaard
Pjedsted 5 b m. fl.
Pjedsted 1 m m. fl.
Nebbegaard
10V*
107«
44!/i
ll'/t
397«
421/«
241/*
21
26
217*
7
14
147*
1
77*
127*
597.
47«
14V«
47*
12f/4
187s
57*
5V*
4074
2274
157i
40V4
1574
1574
10
157«
14V4
12»/4
41
1474
167i
1574
14
21
12V4
5474
15
13V4
20V4
110
448
13174
244
485
257
115
320
224
90
110
215
145
1674
457
57
165
26
113
223
46
62
410
280
116
386
152
155
166
136
320
187
300
94
123
111
134
170
100
60
1027«
194
»
46
12
20
2
17
»
26
4
8
127«
507«
16
197«
80
57«
10
20
10
107«
10
77
40
387*
37
25
17
»
14
11
»
8V.
67«
6
6
8
14
12
70
17
43
VEJLE AMT
245
Tdr,
. Ld.
Samlet
Ejendomsskyld-
1920
Ejer
0)
u
Skor
Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Areal
værdi
Jord*
værdi
Kr.
Byg.
nlngs-
aisu*
ranee
Kr.
1916
Kr.
1920
Kr.
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
øm
.5
10
96
21/«
50
180
15
90
2
»
I7i
2
2
»
185
»
IV«
»
»
37*
5
3
1
2
i
4
»
»
»
»
37«
»
•
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
110
»
»
»
»
»
»
»
17«
»
»
»
»
0
\
»
»
»
»
»
»
»
»
2
10
2
15
10
27«
8
6
9
7
6
12
6
587«
23
77«
5
181/«
2
4
6
14
21
2
77«
85
16
7
2
3
10
8
111/«
37«
»
6
9
10
5
1
37«
5
126
124
600
149
331
677
2917«
213
411
260
236
134
3077«
467
884
518
860
1097«
231
47
144
292
78
177
580
385
213
708
591
195
188
165
355
225
3667«
1177«
140
203
155
220
137
470
145
143
292
70
68
331
82
183
373
161
118
227
143
130
74
169
258
487
286
474
60
127
26
79
161
43
98
320
212
118
391
326
108
104
91
196
124
■
202
65
77
112
86
121
76
259
80
79
161
ny
100000
550000
100000
350000
520000
ny
»
270000
200000
128000
100000
130000
ny
»
»
525000
145000
145000
ny
»
200000
ny
»
314000
175000
130000
325000
162900
120000
125000
126000
205000
124000
350000
115000
120000
115000
110000
212000
102000
390000
120000
125000
182000
145000
140000
525000
142000
350000
620000
280000
320000
325000
240000
140000
122000
165000
170000
230000
330000
600000
130000
170000
225000
142000
260000
155000
248000
440000
215000
170000
408000
220000
133000
140000
141000
230000
148000
369000
121000
140000
128000
126000
230000
120000
495000
150000
150000
300000
84000
75000
290000
88000
182100
330200
165500
132500
217400
141400
67800
77500
102800
121500
43600
122000
397000
51700
119000
37900*
82900
146400
27100
37000
183000
115800
76100
167500
99300
80600
85200
79300
156600
98400
254100
91950
98000
84500
84700
154150
76200
321500
91850
84400
1 59600
89100
70000
259400
103500
300000
251241
55450
313410
183250
138100
75600
80000
140000
53000
11400
496000
121870
108650
212100
100000
170500
319800
207425
442605
173850
95000
694400
78800
60000
76000
72500
148100
106700
252000
80000
100000
16000
57500
121300
80000
275500
51900
115000
1 92000
50
Albrechtsen og Ravn. . .
51
52
53
N. Skov . .. .
54
55
Chr. Skov
56
N. Skov
57
58
H. C. Holst, t
58
23
H. Tinjzlejf
59
131
31/«
30
5
789V«
300
39
51
2Vi
i 9
55
14
87«/«
67
60
50
180
390
12
20
12
14
36
46Vi
131/«
11
, 80
1 4
26
167«
14
20
E. P. Carlsen
60
J. Jørgensen
61
A. Seidelin
62
A/S De jyd. Kultørvfabr.
Staten
63
64
G. Sass
65
66
A. Christensen (Mølle) . .
Enkefru H. Langhorn . .
A/S Bøgager Teglværk .
I. Meldgaard
C. E. Hess
67
68
69
70
71
Københavns Kommune .
A/S De for. Papirfabrikr.
G. M. Hess
72
73
74
A/S Vingsted Fabriker.
A. Boye
75
7rt
C. A. R. Bech
77
Det Grønske Fideicomm.
Anton Bent.
78
79
80
J. Schultz
81
J. Smith
82
J. Chr. Juhl
83
84
85
86
Fru R. Meldola
Chr. Thrap de Thygesen
87
88
89
90
H. Hartvigsen
91
92
H.Nielsen
93
50
94
246
VEJLE AMT
Areal
C
Ejendommens
Navn
Hart-
korn
iz
•
4>
Skyldkreds og
Sogn
Eng og |
ved-
-O
Kommune
eller Matr.-Nr.
Ager
varende
Græs-
1^^
-
Tdr.
nlngsjord
Holmans-Elbo Herreds (forts.)
i
95
Gaverslund
( Den Kellerske \
\ Aandssvageanstalt/
207*
125
37
•r w
,
96
»
»
Hvisbjerggaard
247*
150
537« !
97
Vindinge
Vindinge
Smidstrup
»
Vindinge 8 a m. fl.
97«
109
5 1
•r f
98
Ryttergaarden
17'/«
143
26
99
»
Gertrudsminde
21
154
7 ,
100
»
»
Smidstrup 2 b m. fl.
14
167
14
101
»
i
»
Vellinggaard
20
150
24
102
* »
»
Egeland
13V*
99
25
103
Herslev
Herslevgaard
15
100
22
104
»
»
Tolstrupgaard
167«
123
8
105
»
»
Højrup 8 a m. fl.
13»/4
91
8
106
»
»
Follerupgaard
39V*
333
2 i
107
»
' »
Bollegaard
147*
90
13
108
Eltang
Eltanggaard
14'/.
120
20
109
»
i
»
Nørre Stenderup
16»/4
1267«
24
110
»
»
Nedergaard
19
150
10
111
»
»
Bøgeløkke
12»/4
84
40
112
))
»
Nr. Bjært 6 a m .fl.
137«
103
4
113
»
»
Nr. Bjært 3 m. fl.
H',4
108
20
114
»
Vilstrup
Landerupgaard
25
83 V*
141
115
Kolding Herreds
»
Vilstrup 4 a m. fl.
17*A
120
5
116
Alminde
Alminde
Dons Mølle
Donsgaard
11V4
137t
200
167
24
117
»
»
118
»
»
Christiansminde
10*/4
1337«
3 ,
119
i
»
Mosevraagaard
12
106
10
120
Viv
Viv
Viufgaard
Elisabethsminde
137«
1167«
12
121
»
»
267*
240
44
122
»
»
Havreballegaard
107«
110
17
123
»
»
Viuf 3 d m. fl.
217«
171
43
124
0. Starup-V. Nebel
0. Starup
Egeland
24V*
2397«
36
125
»
»
Skovgaard
23
269
30
126
»
. »
1 Skovlykke
12
136
13
127
»
»
Agnethesminde
1574
170
»
128
»
»
Hesselballegaard
16»/4
1737«
8
129
»
»
Hesselballe 1 c m. fl.
16V4
192
8
130
»
»
Garn mel eje
117«
118
3
131
. »
»
Aagaard
1674
131
15
132
»
»
Fønixborg
29%
240
40
133
»
. »
Nygaard
2574
240
30
134
»
Vester Nebel
Elkjærholm
207*
263
77
135
Bramdrup
Hvidsminde
11
777«
57« ;
136
* i
»
Bramdrupgaard
1074
110
20 '
137
»
»
Petersbjerggaard
10V4
90
6
138
1 Kolding Kbst. Ldsogn. .
Koldg.Kbst.Lds.
Dyrhavegaard
217* i
—
—
139
Vonsild
Vonsild
Teglgaarden
Sønderholm
u !
125
»
140
»
»
1674
170
»
141 »
»
Malkstedgaard
9
113
»
142
1 »
»
Vonsild 7 a m. fl.
10
110
10
143
! »
-»
Ingersholm
6f/4
95
3
VEJLE AMT
247
Tår. Lå
'i
Skov M<
80
10
21
1
dl
»
40
4
10
• »
18
i 1
17V»
. »
24
»
10
1
37«
7
12
5
47
7«
15
»
12
17«
32
»
»
»
24
l
13
17«
12
»
13
3
23
3
17
»
13
1
r/»
»
5
1
15
3
30
»
21 i
1
17
»
1031!
»
MS
»
37
9
25'/,
»
26
»
12
1
8
2
4 >
»
45 1
»
» ,
»
U :
»
4 '
»
18
7«
H
»
»Vi 3
24 ! 6
30 5
16 27«
Andre
Are-
aler
62
4
1
3
2
3
»
2
2
9
7
6
2
5
207«
6
2
37«
2
157*
2
10
7
4
3
1
16
1
8
12
13
2
10
15
3
2
13
5
9
7
3
17«
17«
4~7«
2
2
4
2
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
314
2297«
166
216
173
203
1917«
150
135
1507«
123
3887«
120
1587«
203
166
151
125
142
256
153
251
188
142
125
1477«
330
150
239
391
3967«
188
2057«
2227«
216
133
163
330
304
361
90
150
1117«
245
156
202
150
165
1187«
Hek-|
tar
173
127
92
119
95
112
106
83
74
'83
68
214
66
87
112
92
83
69
78
141
84
138
104
78
69
81
182
83
132
216
219
104
113
123
119
73
90
182
168
199
50
83
62
135
86
111
83
91
65
Ejendomsskyld-
værdi
1916
Kr.
178000
165000
102000
137000
135000
163000
153000
117000
100000
96000
100000
315000
100000
115000
120000
120000
105000
88000
108000
347000
124800
145000
143000
108000
90000
100000
250000
100000
170000
235000
268000
125000
125000
160000
200000
100000
135000
227000
185000
250000
100000
100000
125000
290000
116000
172000
110000
122000
100000
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
200000
228000
120000
164000
170000
170000
180000
140000
123000
130000
120000
380000
120000
128400
140000
151000
135000
133500
143800
364000
150000
170000
160000
124000
122000
120000
288000
125000
200000
330000
365000
158000
185000
200000
205000
128000
165000
295000
250000
320000
128000
125000
150000
400000
165000
210000
140000
165000
120000
137150
149400
82150
112800
115200
108500
121700
80800
79100
90650
74000
220550
74000
93350
84400
111100
94700
94300
98750
171550
108000
101800
111400
80600
85500
76800
191000
81500
127700
200000
228800
98000
114600
126000
126000
87000
104000
187000
161000
176000
81200
84500
103500
250000
107200
147200
92100
103300
i 70200
103200
151500
76000
101000
66000
155000
100000
40000
85000
68500
62500
250000
84000
96000
73300
71000
89000
88000
113100
525000
86400
131600
97400
67000
71000
91250
200000
84600
80000
227500
323000
46200
50000
120000
83000
65000
104500
144000
143000
258700
95000
80000
60000
252200
109300
145200
39000
100000
74600
Ejer
( Den Kellerske \
\ Aandssvageanstalt /
I. Skou
K. A. Friis Hansen
Marie Hartvigsen
P. Sørensen
O. Juhl
P. Elkjær
M. Sørensen %
P. N. Sørensen
H. P. Jørgensen
P. Skov
N. K. Nielsen
S. Sørensen
A. Moos
N. Th. Flensborg
K. Bech
H. Sandager
G. Sandager
L. Thorning
Flakkebjerg Institut . . .
N. Petersen
L. G. Blem
J. Nielsen
H. Haar Ravn
H.Koed...
Chr. Ingversen
P. Ingversen
R. Pedersen
J. Poulsen
A. Thygesen
H. Hauberg
J. P. Sager
J. L. Pedersen
P. Møller
J. J. Schultz
P. C. Nyboe
A. Østerlund
H. Mortensen
N. J. Greve
A.Andersen og H.Iversen
Enkefru Bøjsen
H. Hansen
H. Thorning
Kolding Kommune
H. Falle Bruhn
N. H. Tingleff
J. Iskov
O. Simonsen Iskov
J. P. Vistoft
i
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
148
248
VEJLE AMT
•
i
Areal
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
j Navn
1 eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
2
i
5
Ager
Eng og
ved-
varende
Græs-
Tdr.
ningsjon
Kolding Herreds (fortsat).
144
Vonsild
Vonsild
Poulinesminde
Overbygaard
15
12V«
145
146
4
145
»
146
»
»
Senderskovgaard
29
37l7i
»
147
•
»
Christiansminde
12V«
147
»
148
Dalby
Dalby
1 »
Dalbygaard
Ankerhus
28!/i
232
15
149
»
13V«
84
43
150
»
l »
i
Lindgaard
20 7«
204
10
151
»
»
Bøgelund
20
1997t
»
152
»
»
Højgaai d
24fA
3247«
»
153
»
»
Straarup ■
331/*
323
16
154
S. Stenderup
Ca trineborg
31
2247«
45
155
»
*
Thygesminde
207*
191 Vi
»
156
»
»
Fensbjerggaard
197«
164
17*
157
»
»
Østergaard
197*
1551/«
87«
158
»
»
Østerkjær
157i
111
12
159
»
»
Lykkesgaard
28
2167«
40
160
»
i *
Troldkjær
13
120
10
161
•
»
Solkjær
137«
113
31
162
»
»
Lauritzminde
15
137
10
163
»
»
Dorthealund
13
108
12
164
»
»
Østerskovgaard
107«
89
36
165
»
»
Varmarkgaard
257*
222
22
166
»
»
Vang
137i
1027«
18
167
»
»
Juelsminde
21V*
202
14
168
»
»
Stenderup 31 a m. fl.
17
136
10
169
Sønder Bjert
»
Bjærtgaard
Bjærgagergaard
llV«
1017«
16
170
»
12V*
A *r A f »
1167*
10
171
»
»
i Bjært 8 a m. fl.
1274
102
14
172
»
»
| Sarktvedgaard
137*
1217«
4
173
»
i
Trøjsel
167*
145
3
174
»
! »
Skartved 5 a m. fl.
127i
116
47*
175
»
1 »
Skartved 6 a m. fl.
127*
113
3
176
»
1 »
i
Binderupgaard
29
260
28
177
»
l »
; Binderup 1 h m. fl.
137«
1547«
3
178
»
»
Juhlsminde
11V*
120
3
179
»
»
Binderup 3 a m. fl.
11V«
1407«
5
180
»
1 *
Kellerup
197i
186
16
181
»
»
Dalagergaard
17V«
179
2
182
»
1 »
Egelund
10V«
113
4
183
»
»
Agt nip
137*
110
7«
184
»
»
i
Agtrup Østergaard
15
107
19
185
»
»
Kroagergaard
12fA
117
4
186
Vejstrup
Vejstrup
Vejstrupgaard
Ravnsminde
20
2037*
3Vi
187
»
127«
967«
5
188
»
»
Grønningh. 2 a m. fl.
21 7t
—
—
189,
»
»
Sjølundgaard
20»/«
182
15
190 :
»
i »
Sjølund 4 a m. fl.
n7i
II8V4
»
191
Hejls
Hejls
Klostergaarden
13V*
120
77«
192
»
»
Bæklund
15%
1447«
8
193
»
»
] Stavnsbjerg
io7«
96
3
194
»
»
Hejlsgaard
17%
153
16
VEJLE AMT
249
Tdr. Ld.
Skor
Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
u
1 38
36
1 14
i 18
1 237«
14
297«
12
! 25
i io
4
18
|HV«
3
i "
, 4
li1/*
I 8
I 6
1 14
13
12
8
18
5
47«
9
4
111/«
47«
7.
43
197*
24
18
33
29
18
12
il Vi
9
2
15
10
9
10
12
6
6
»
4
»
»
2Vi
»
i1/«
»
»
5
2
»
»
»
»
»
»
»
»
»
1
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
9
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
))
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
4
»
V«
»
8
»
1
»
1
»
2
»
»
»
4
»
2
2
5
18
20
IV«
2
6
4
17
5
3
2!/i
2
34
5
2
2l/i
3
2
1
3
2
2
6
s1/«
2
21/«
2
2
IV«
2
2V«
2
2
IV«
2
21/«
2
3
17«
2
2Vt
4
10
6
2V«
3
8
3
175
186
413
183
285
151V*
232 V«
235
342
383
284 V«
198!/i
1851/«
179
161
272 V«
136
148l/<
158
128
140
260
1347«
226
170
126
132V«
127 V«
1311/«
161 V«
1261/«
1187«
333 V«
179
149
165
237
213
137
1251/«
139
132
215V«
121
223
225
133
140
167V«
117
182
97
103
228
101
157
84
128
130
189
211
157
110
102
99
89
150
75
82
*7
71
77
143
74
125
94
70
73
70
73
89
70
65
184
99
82
91
131
118
76
69
77
73
119
67
123
124
73
77
92
65
101
160000
155000
325000
135000
265000
125000
230000
240000
265000
335000
245000
193000
177000
173000
148000
240000
128000
131000
144000
118000
114000
230000
85000
199000
104000
120000
120000
118000
114000
136000
114000
102000
295000
143000
125000
118000
185000
180000
110000
108000
125000
112000
150000
103000
195000
200000
115000
128000
147000
78000
157000
200000
130100
200000
132600
394000
299800
169000
117100
340000
232500
150000
115600
275000
186000
285000
195000
315000
231500
400000
310000
315000
215500
228000
153200
206000
142400
205000
147300
176000
122700
275000
200000
156000
108800
154000
106200
175000
123200
143000
103000
132000
91100
267000
198000
152000
104000
235000
173700
190000
130200
145000
103000
148000
107000
138000
99700
137000
96900
160000
115800
137000
93000
124000
87800
365000
256000
177000
132000
155000
111700
155000
120000
230000
174000
230000
160000
145000
100000
129500
96000
155000
112600
131000
100000
215000
147600
125000
82200
228000
153400
235000
154000
135000
89000
150000
103000
1 70000
123100
140000
81300
185000
129600
152800
93100
252200
50000
235400
41195
94000
237900
193000
301650
264000
150000
100000
78500
90000
250000
115500
105000
105400
116000
67000
137200
40000
135000
135000
111800
104000
56500
90400
100000
116500
64000
202000
105000
94000
80000
111200
206200
121500
64100
66650
63900
48900
86200
79200
129000
103000
96700
135400
89300
119650
J. C. Nissen Viuf
J. P. D. Hansen
C. Vissing
C. H. Christoffersen . . .
J. C. Thygesen
A. J. Schultz
J. Hansen Lind
O. K. Kristoffersen
S. V. Lyngbye
P. N. Tofts Enke
N. P. Stenderup.
N. Jørgensen
Chr. Lauesen Frost. . . .
E. Christiansen
N. Nissen Bruhn
O. L. Juhl
J. F. Schmidt
F. L. Hansen ....
L. H. Bramsen
S. E. L. Frost
P. J. B. Juhl
K. P. Juhl
M. S. O. Straarup
J. P. Juhl
N. Ravn
G. Lind
O. Jepsen Nygaard . . . .
N. C Schultz
P. L. Lind
N. Olesen Juhl
T. Uldall
J. Petersen
C. Nissen Lind
M. Juhl
J. L. Bogh .-
J. Hansen Bogh
Ane L. Bogh
J. Ziska
M. T. Dahl
M. Madsen Uldall Juhl
J. N. Kjær
O. Hansen Juhl
F. E. Frederiksen
R. Jørgensen Ravn ....
S. Schultz
H. Ravn
L. M. P. Raffnsøe
1 J.JespersenSchultzsEnk.
' N. Dall
J. Fillipsen
K. Andersen
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
250
VEJLE AMT
A
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.
"Areal
Ager
Eng og
ved-
varende
Græs-
ningsjord
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
Kolding Herreds (fortsat).
Hejls
»
»
Taps
»
»
»
Ødis
»
»
»
»
»
»
»
Kolding Købstad.
Hejls
»
Taps
»
Ødis
»
»
»
»
Kolding
Østergaard
Bygebjerg
Vargaarde
Rønhøjgaard
Tapsøre 3 a m. fl.
Frederiksminde
Dalhavegaard
Skovgaardsminde
Hørregaard
Aastorp 11 a m. fl.
Nefgaard
Kajbjerggaard
Hardtsminde
Ødis 10 a m. fl.
Tagkjærgaard
Fovslet
Kransbjerggaard
Christiansholm
Bramdrupgaard
Midtgaard
Drenderupgaard
Brænkjærgaard
137«
137«
131/«
121/«
16V«
17 Vi
25
101/«
io7t
18»/4
9
13
15
97*
9»/«
38»A
17
6V*
14»A
9V»
17»/4
16«/*
116
107
1267«
125
226
220
252
134
111
221
111 Vi
143
170
100
1387i
379
189
148
196
160
217
4Vr
i67i
3
»
527«
5
»
14
»
22
45
»
29
7
24
28
6V1
16
Alfabetisk Register
Navn
Løbe-
- Nr.
Navn
Løbe-
Nr.
Navn
Løbe-
Nr.
131
204
76
52
127
183
184 i
80
29
28
149
7 i
179
177
176
Bjært 8 a m. fl
Biærtcaard
1
170
171
169
113
112
107
23
6
30
31 ,
136 1
213
58
216 1
196 !
43
192
Bøgelund
151
Abildgaard
Bøøeløkke
111
Atfttersbøl
Bollecaard
154
83
Da&nsesffaard
212
Ag trup Østergaard ....
Aldebertsminde
Boller
118
Borchsminde
147
Aldum Nr. 4n m. fl. . . .
Braaffaarden
Brandbiertf
22
Ankerhus
Dalatfentaard
181
Dalbvøaard
148
201
Bvfiebierff
37
Donsitaard ."
117
Bvffholm
116
163
VEJLE AMT
Samlet
Areal
115000
128000
115000
115000
130000
I 215000
157
87
100000
234
1KH
205000
122
RI
100000
162
8S>
140000
200
Hil
185000
152'/.
Ni
105000
MG'/i
Hl
75000
435
240
360000
210
HH
165000
183
101
165000
252
139
155000
99 110000
133 : 170000
132000
142000
140000
132000
232000
240000
285000
145000
130000
230000
120000
162000
200000
146000
146000
394000
200000
192000
192000
138000
215000
164400
189600
105300
86700
158500
81500
107400
132600
97000
93200
267400
133500
125200
122000
88700
138000'
107200
67738
114900
71100
156700
135400
131550
250000 194850
185000
85000
60000
235000 :
135700 :,
155700
72400
76400 '
128000
86350 I
T. C. Flensborg
A. Madsen Dall
P. Krogh
M. Johansen Hald
J. P. Johansen
P. N. Skøtt
P. Damgaard
R. A. 1. M. RaJTusoe . . .
A. Hansen Krogh
S. Nielsen
P. Madsen
V. F. Clausen
P. Rasmussen is . .
J. Petersen
O. J. Rrandorff
P. C. Sørensen
J. S. Kjærsgaard
{P. Sørensen Fryden- 1
dals Enke )
J. A. Ladefoged
A/S Dansk Frøhandel . .
til Fortegnelsen.
Egeland
Egeland
Egelund
EMsabethsminde . . .
Elkjærholm
Eltanggaard
Engelsholm
Eriknauer 4 a m. fl.
Faarupgaard
Fensbjerggaard
Follerupgaai-d
Gammelby Præs tega ard
| Gammeleje
I Gertrudsminde
Gram 1 m. fl
Gramgaard
Gramrodegaard
Grundet Avlsgaard . .
Grundet LI. 7 m. il. .
j Grundet St
Grønningh. 20 m. fl. .
! Haraldskær
! Hardtsmiude
Hastendal
Hastrup Statsplantage. .
Haugshua
Havreballegaard
j Hejtsgaard
Herslevgaard
Hesselballe le m. fl
1 Hessel bal legaard
Hopballe Mølle
Horstedgaard
Hostrupgaard
Hover 2 k m. 0
Højgaard
Højgaard
i Højgaard
I Højrup 8 am. fl
i Heuneberggaard
| Herregaard
VEJLE AMT
Hvejselgaard . . .
Hvidsmlnde . . . .
Hvlsbjerggaard .
H volgaard
Ingeraholm
Jelling S » ni. fl.
Jensgaard
J erle vganrd
Johann cam in de .
Juelsminde
Juhlsmlnde
Julianebjerg ....
Kajbjerggaard .
Karensmlnde
Den Kellenke Aands-
- svagcanstalt
Hellerup
Kjeldkær
Klelsgaard
Klostergaarden . . .
Kransbjerggaard - -
Kristiansminde . . .
Kroagergaard
Landerupgaard . . .
Lauritsminde
LerbBlc
Llndgaard
Lottrup la
Lundbæk 4e ro. fl.
Lykkesgaard
Halkstedgaard
Meninggaard
Midtgaard
Mindstrup St
Mosegaard
Mosevraagaard
Møgelkjær
Ncbbegaard
Nedergaard 110
Nefgaard
Nygaard 133 Sønderholm .
Nøttrupgaard 10 Sønderskovgaard .
Palagaard
Petersbjerggaard . . .
Pjedsted 1 m m. S. .
Pjedsted 5 b
Poulinesminde
Randbol gaard .
Ravnsminde . . .
Ringstholm
Rohden
Rosenvold
Hugballegaard .
Rugballegaard .
Hune 5a.ll...
Ryttergaarden .
Ronhaj gaard . .
S arktved gaard
SJalund 4 a ro. fl
SJetundgaard
Skartved 5a m. (1.. . .
Skartved 6a m. fl....
Skovgaard
Skovgaard
Skovgaard sminde . . .
Skovlykke
Skærrildgaard
Smidstrup 2 b m. fl. .
Snoghøj Færgegaard .
Solkjær
Staunbjerggaard
Stavnsbjerg. .
Stenagcrgaard
Stenderup 31a m. fl.
Stcndcrupgaard ,
Stenderup. Narre
Stourup 2b m. fl. ...
Stoustrupgaard
Straarup
SøDderbygaard
Taarup Møllegaard . . .
Tagkjærgaard
Tapsøre 3a m. S
Teglgaarden
Thygesmlnde
Thyrasmlndc
Tlrsbæk Hovedgaard. .
Tolstrupgaard
Trold kjær....
Trøjsel
Vang
Vargaarde .
Varm ark gaard .
Vejle Nørskov 1
Vejstrupgaard .
Vellinggaard . . .
Wiliamsborg...
Vilatrup 4 a m.
Vindinge 8a m.
Viuf 3d m. fl. .
Viufgaard ■ ■
Vousild 7a r
Vorslunde 9<
i. fl.-
. fl..
Ødis 10a m. fl
Ødstedgaard
Ørnstrup 3a m. fl. .
Ørnstrup 4a m. fl. .
ørnstrupgaard la . .
Ørum 3 b ni. fl
Ørumgaard
■ Ørumgaard Ny
Østergaard
Østergaard
Østerhaab Lille
øslcrhaab St
Østerkjær
Østerskovgaard
DE SØNDERJYDSKE AMTER
(HADERSLEV, AABENRAA, TØNDER OG SØNDERBORG)
DE SØNDERJYDSKE AMTER
INDLEDNING
AF P. LAURIDSEN
Claus Harms skal engang have sagt, at Sønderjylland ligner en Gris
med en mager Ryg og to fede Sider. Hans Sammenligning slog an hos
Samtiden, fordi denne endnu troede paa en cimbrisk Højderyg fra Elben
ul Skagen; men nu er den ude af Kurs. De to fede Sider,' Østens Ler-
landskaber og Vestens Marsk, er jo nok i det store og hele til Stede;
men yngre Undersøgelser og Maalinger har godtgjort, at Landets brede
Midtstrøg bestaar af en Række Landskaber med øst-vestlig Orientering.
Overfladens Grundformer dannes af de saakaldte Bakkeøer, som Regel
sandede eller lerede, dybt forvitrede og stærkt afslidte Moræner fra an-
den Istid. Som Øer rager de op over de yngre Dannelser: Hedesletterne
fra den sidste Istid og de endnu yngre 'Alluvier, Kær, Enge og Moser,
der har aflejret sig langs Bakkeøernes Rand eller hen over dem. Oro-
grafisk falder Midtlandet derfor i en Række Afsnit uden fælles, forbin-
dende Højderyg, adskilt ved øst-vestlige Sænkninger. Claus Harms'
4 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Tredeling har desuden aldrig passet rigtig for Nordslesvig. I Strøgene
tværs over Landet fra Gjenner Fjord til Ballum Kyst, altsaa fra Hav
til Hav, findes hverken Østens Ler eller Vestens Klæg, alt er her Midt-
land, og i de nordligste Egne umiddelbart syd for Kongeaaen fortsættes
Østens Lerdannelser ud til Ribeegnen med kun en ringe Margen til Hede-
flader og Marskenge. Set i store Træk falder Nordslesvig derfor i følgende
Landskaber: 1) Østens Bakkeland gennem Haderslev Østeramt, Aaben-
raa Amt og Sundeved med Als, 2) det vestlige Lerlandskab langs Konge
aaen („Farrisskov44), 3) Nustrup-Højlandet, 4) Rangstrup-Højlandet og
5) Vidaa- og Bredeaa-Fladerne.
Østkystens Bakkeland er en Bundmoræne fra den sidste Istid. Under-
laget dannes af lagdelt Mergel, der, forvitret til Ler og Sand, bærer Muld-
skorpen. I Modsætning til de ældre Moræner i Vesteregnen har Land-
skabet bevaret sit oprindelige Relief og staar med forholdsvis friske og
skarpe Konturer, snart roligt bølgende med langstrakte Højdedrag og
Sletter, snart bratformet med snevre Dalfører, Kløfter og Skrænter, med
grydeformede Indsænkninger og kuplede Bakketoppe eller skarpe Rygge
med Markerne i Fald og Stigning til alle Sider. Plantedækket er rigt og
mangeartet. Nede i de snevre Dale risler Bække afsted gennem frodige
Enge, en enkelt Indsø eller Dam blinker frem, og Smaavæld sprudler
ud af de skovklædte Skrænter. Alle større Terrainafsnit er endnu, i hvert
Fald antydningsvis, indrammet af Skove; Smaalunde, Trægrupper og
levende Hegn giver ofte Egnene Præg af Park, og fra alle høje Punk-
ter lyser Beltets eller Fjordenes Vandspejl op i Landskaberne.
Oprindelig var Østslesvig en eneste stor Skov, der sent bragtes un-
der Kultur. For 7—8 Slægtled siden fandtes endnu en næsten sammen-
hængende Kystskov fra Kolding til Flensborg. Den var indtil en halv
Mil bred og først bag denne fandtes den egentlige Bebyggelse, da vore
Fædre lige fra Vikingetiden havde skyet Havets umiddelbare -Naboskab.
Endnu findes hist og her Rester af denne Strandskov; men Hovedparten
er taget i Besiddelse af Udflyttere fra de gamle Landsbyer eller af Ny-
byggere og Fiskere. Ogsaa de enkelte Landsbymarker var i gammel Tid
omgivet af Skov og arbejdedes senere sammen til Sogne og Bygder,
Byer som S. Stenderup, Hjerndrup, Moltrup o. a. bærer endnu kende-
lige Spor af denne Indramning, og Johannes. Mejers Kort fra 1640 — 52
viser tydeligt Vestens Bymarker omgivet af Heder og Moser, Østens af
Skove.
Den nordslesvigske Lille Belt-Kyst er en af vort Lands mest vari-
erede Kystlinier. Den bestaar meget ofte af bratte Lerskrænter, der i
skovklædte Halvrundinger eller „Hoveder" styrter ned til Havstokken
6 DE SØNDERJYDSKE AMTER
og giver denne Relief. Set i Sommersol og Varmedis tager de sig ud
som Drømmeøer paa Beltets blanke Flade. Fra Løverodde, Sønderjyl-
lands oprindelige Nordpynt, til Borreshoved paa Broager skærer Fjorde,
Vige, Sunde og Nor sig ind i Landet og udformer det i Øer, Halvøer og
Næs eller i halvt selvstændige Landskaber, der hver har sine Ejendom-
meligheder. Skamlingshalvøen, Fjelstrup-Afsnittet, Haderslev Næs med
Halk- og Djernæs-Hoved, Løjt Land, Als, Sundeved, Broager og Graa-
stenegnen er Perler iblandt danske Landskaber.
De saakaldte Tunneldale (Tørdale, U-Dale), der fra Fjordenes inder-
ste Del fortsættes dybt ind i Landet, skaber nye Variationer og landska-
belige Skønheder. De skal være dannet af Smeltevandselve, som i Tun-
neler under Indlandsisen pressedes opad til Vestens Bræporte og under
Isens Tryk udgravede, dybe Lejer med ujevn Bund og skarpskaarne,
bugtede Skrænter. Oprindelig var selve Fjordene Dele af disse Udgrav-
ninger (Slien, Haderslev Fjord), indtil de under Landets dybe Sænk-
ning erobredes af Havet. Den betydeligste af disse Dale er Haderslev-
Vojens-Dalen, der, naar selve Fjorden tages med, strækker sig næsten
fire Mil ind i Landet og udformer nogle af Nordslesvigs ejendommeligste
Egne. Fjorden selv har ganske Tunneldalens Karakter. Dens Krum-
ninger, der snart minder om brede Aaløb, snart om indelukkede Skov-
søer, fortsættes tværs igennem det høje Land ved Haderslev By, ind i
„Dammen", langs Torning Mølleaa til Stevning Dam for til sidst, efter
talrige Forgreninger vest for Vojensgaard, Jernhyt og Høgelund, at
glide over i det omgivende Terrains Niveau gennem ganske flade Op-
stigninger, der kunde synes udførte ved Hjælp af en let hvælvet Kæmpe-
skovl. I Vest er Skrænterne nøgne med enkelte dybe Sideslugter, om-
kring Torning dækket af Provinsens smukkeste Skove: Sandkulen, Tegl-
holt og Pamhole, I selve Dalen ligger Tørning Mølle, drevet af en Vand-
masse, der fra Stevning Dam til Møllens Bag vand styrter 10 m gennem
Stigbordene. Paa Sydskrænten laa Tørning Slot, hvorfra Limbæk'erne i
sin Tid beherskede Nordslesvig, og paa den anden Side det gamle Ting-
hus, hvor Gram Herreds Bønder for første Gang tog til Genmæle mod
Tyskeriet — Minder fra højst forskellige Tider.
Ud for Midten af Haderslev Dam bøjer endnu en Tørdal, Skallebæk
Engdal, af imod Nordvest op forbi Avsbøl og Stokkerhoved til Moltrup
Egnen. Ved Dalens Indgang hæver Bøgehoved Skovkuppel sig stejlt op
over Søbredden og behersker Egnen. Selv langt ude* paa Fjorden ses
den højt oppe over Haderslev By og Frue Kirkespir. Paa den laa det
gamle Haderslev Hus, hvor Christiern I tiltraadte Regeringen, hvor hans
Sønnesøn indledte Reformationen i Danmark og Frederik II fødtes. Den
Ved Haderslev Dam.
(Pot.)
8 DE SØNDERJYDSKE AMTER
gamle Slotsbanke er omgivet af et rigt varieret Landskab med Terrasse-
skove, skovklædte Åaskrænter, dybe Indsænkninger og Hulveje, og bag
alt dette brede, bølgende Marker, der hvælver sig op imod Moltrup
Kirkebakke og Styding Skove.
Landskabet mellem Haderslev Fjord og Vojensdalen paa den ene,
Hejlsminde og den tidligere Rigsgrænse paa den anden Side er Hoved-
landet i Haderslev Østeramt. Paa Vestsiden findes betydelige Bakke-
strøg, der i Højbjerg ved Anderup hæver sig til 97 m, en Randmoræne,
der ses viden om, næst efter Skamling Nordslesvigs højeste Punkt. Fra
Anderup fortsættes Bankerne over Hjerndrup og Moltrup med smukke
Udsyn til Beltet og Fyn, nord om Haderslev By til Aastrup Banke (72 m).
Øst for Højdedraget er Egnen en bakkebølget Slette med mange Smaa-
skove og Enge. Jordbunden er meget frugtbar. Aller, Fjelstrup og Vons-
bæk hører. til de højest boniterede Byer i Landet (38 — 40 Mark Skatte-
værdi pr. ha), Bøndergaardene er tit meget store (80 — 120 ha) med an-
selige Bygninger, Frugthaver og gamle Træer. Alt præges af Velstand
og Hygge. Vest for Højdedraget skraaner Landskabet ned imod Som-
mersted, Magstrup og Styding. Jorderne er mere sandede (20 — 25 Mark
pr. ha), Hegnene lavere, Gaardene mindre, og Vesteregnens Sandsletter
ses fra Bakketoppene. — En Mils Vej syd for Haderslev skærer en ny
Tunneldal ind i Landet og markerer en vestlig Fortsættelse af Halvøen
Haderslev Næs. Fra Slivsø, tidligere en Vig af Beltet, gaar Hoptrupdalen
op forbi Hoptrup Kirke, Østergaards Mølle, Vartenbjerg og Vejbøl ind
i det store Randmoræne-Landskab omkring Vedsted, hvor Pothøj
hæver sig 84 m, og hvor Reliktsøerne Vedsted- og Rygbjergsø, maaske
tør betragtes som Dalens Fortsættelse. Dalen er flankeret af mægtige
Banker, store Skove (Pamhole, Hytterkoppel) og ejendommelige Land-
skaber (det hoptrupske Schweiz); men staar i Frugtbarhed tilbage for
selve Næshalvøen, der er en forholdsvis rolig Slette med lave Bakke-
toppe, rige Landsbyer og store Gaarde. Ved Halk Hoved findes Kyst-
skrænter paa 26 m, og ved Sølyst danner de Nordslesvigs smukkeste
Badestrand.
De øvrige Tunneldale: Gjennerhole, Aabenraa- og Krusaadalen, er
langt kortere, men landskabelig set meget interessante.. Den første er en
dyb Spalte, der gaber frem paa ganske flad Mark; fra det henrivende
Kystlandskab omkring Kalø fører den op forbi Rundmølle for et Par km
længere inde at forflades mellem lyngklædte Bakkehæld. Krusaadalen
er nu paa en kort Strækning Rigets Sydgrænse. „Udmærket dejlig er Ud-
sigten over denne Dal med dens Smaasøer, Bakkehæld og Skove. Men
i Modsætning til alt det mættede dybtgrønne i Eng og Skov har man,
10 DE SØNDERJYDSKE AMTER
naar man vender sig imod Nord, de spæde Farver i det fattige, aldeles
flade Hedesletteland, i hvilket Krusaadalen synes nedsænket. Ingensteds
er Skellet mellem Øst og Vest saa umiddelbart iøjnefaldende som paa
dette Sted.44
Tunneldalene førte ud til Indlandsisens Vestrand og markerer den-
nes Udbredelse ind mod Landets Midte. Under Afisningen dannedes
langs denne Rand Endemoræner eller Levninger af de Jordmasser, Isen
havde ført med sig. De bestaar sædvanlig af lave Volde eller Bakke-
kæder af Grus og Morænesand med Rullestene i ophobede eller spredte
Aflejringer. Disse Randmoræner, der dannedes overalt, hvor Isen gjorde
længere Ophold under sin Tilbagegang, sætter Skel mellem Østens Bak-
keland og Vestens Sletter. Et sidste Fremstød af Isen, den saakaldte Lille
Belts Bræ, dannede endelig Landets Hovedvandskel langt imod Øst, og
Vestlandets Aaer udspringer derfor næsten alle sammen dybt inde mel-
lem Østens Bakker. — I det nordligste Afsnit fra Jels til Tørdalen ved
Vojens er disse Randmoræner mindre fremtrædende; men syd for Da-
len, i Vedsted og 0. Løgum Sogne, præger de Landskabet og danner
høje Bakkekæder fra Pothøj (84 m) til Knivsbjerg (97 m), der kun er
1 km fjernet fra Gjennerfjord. Syd paa er deres Forløb mere indviklet.
I Aabenraa Amt er Østens Bakkeland, beskaaret saavel af Havet som
af Heden, indskrænket til en Kystrand. Mellem Halk Hoved og Nordals
danner Lille Belt en stor Bugt, der har opslugt den største Part af Bak-
kelandet, og da Vestens Sandsletter samtidig gør stærke Fremspring,
bliver der kun ringe Plads tilbage. Gjenner Fjord med sine romantiske
Kløfter og Skrænter har en skovklædt Kystbræm paa kun 1 kms Bredde,
og langs de øvrige Kyster overstiger denne Rand ingensteds Milen. Halv-
øen Løjt Land (1 D Mil) er et højtliggende, stærkt kuperet Terrain med
uensartede Dannelser. Den afbrudte Randmoræne sætter atter ind syd
for Gjenner Fjord, gaar hen over Løjt Kirkeby til Trindbjerg (92 m) og
derfra i en Bue vest og syd om Aabenraa. Nordvest for Vandskellet er
Egnen sandet, uden Skov og levende Hegn, med enkelte Hedepletter og
store Moser omkring Bodum og Nørby. Øst og syd for samme ligger et
storstilet, uroligt og frodigt Bakkelandskab med talrige høje Toppe,
Smaaskove, stride Bække, Indsøer uden Afløb og høje, levende Hegn.
Langs den stejle Østkyst findes endnu Rester af den gamle Strandskov.
Halvøens Hovedby er Kirkeby eller Løjt Kirkeby, anlagt i Grænsen
mellem Ler og Sand. Den har en stor Arbejderbefolkning og fra gam-
mel Tid nogen Husflid. Den østlige Fortsættelse er Barsmark, en 4 km
lang Række af pyntelige og anselige Gaarde, øjensynlig en Skovbygd
eller Aflæggerby af den første. Dens Jordtilliggende er nemlig kilet ind
i Kirkebyens Marker saaledes, at disse i to Flige omslutter den andens
lige til Havet. Udskiftningen i det 18. Aarhundrede raadede ikke Bod
paa disse uheldige Forhold, og Følgen er blevet, at Gaardene i Kirkeby
paa Grund af de lange Markveje har maattet fastholde Kobbeldrift og
Opdræt. — Befolkningen har altid vist Lyst til Søen. Mange af dens Søn-
ner er som Skibskaptajner eller Styrmænd gaaet i Langfart til det fjerne
Østen og har bragt talrige Minder med hjem. Rundt omkring i Gaardene,
især i Stollig og Skovby, overraskes man ved Synet af kinesiske Kunst-
og Nipsgenstande, Ejeren selv er maaske en gammel Skibsfører, der har
lagt op, eller Slægten nedstammer fra en saadan og har bevaret et eget
Sving fra Sømandslivet. Allerede 1840 skrev Dr. H. N. A. Jensen om
Befolkningens købstadagtige Tilsnit, dengang noget helt usædvanligt i
Nordslesvig. Senere har den fremskridende Kultur bragt baade Ondt og
Godt ind paa Halvøen.
Paa Sydsiden indrammes Aabenraa Fjord af et lignende storformet
Landskab. Varnæs Egnen, tidligere et eget Birk, udmærker sig særlig
ved smukke Landskaber og en selvstændig og velhavende Gaardmands-
stand. Midpunktet i Landskabsbilledet er dog Aabenraa selv. Den brede
Havarm med høje og lige Kystlinier, dens elegante, golfagtige Afslut-
12 DE SØNDERJYDSKE AMTER
ning ind imod Byen, den hyggelige Stad selv paa en Bakkeryg ned imod
Fjorden og dens vestlige Omgivelser med store Skove henover Bakker
og Skrænter omkring Aabenraadalen har landskabelig set gjort den til
„Perlen blandt Nordslesvigs Købstæder".
Dette Skovland strækker sig dog kun en Mils Vej vestpaa langs Side-
banen til Røde Kro, hvor det ret brat afløses af Midtens Sandsletter.
Landsbyerne Brande, Ris, Søst, Nybøl og Bolderslev ligger omtrent i
Skellet mellem Ler og' Sand, og fra dette Skel forflades Landet mere og
mere vesterud langs Vidaaens Kildetilløb. Amtets Hedebyer har ret
magre Jorder og flere af dem savner Eng, men adskillige har haft Til-
knytning til historiske Begivenheder, der vidner baade om deres Ælde
og tidligere Betydning. I en Kongsgaard i Søderup, Hjortkær Sogn, døde
Svend Estridsen 1076, og paa Urnehoved holdtes Sønderjyllands Lands-
ting indtil 1524, da Frederik I henlagde det til Flensborg.. Siden gik der
hundrede Aar, inden Tingstedet atter omtaltes i Literaturen efter en
usikker Overlevering, og dets Beliggenhed har derfor været noget om-
tvistet indtil denne Stund. Enkelte sikre Kendsgerninger henviser det
dog til Bolderslev Bymark. I vore ældste Kilder kaldes det stadig Tinget
paa „Urne", ikke paa Urnehoved (der synes at være kommet i Brug efter
1460 ved en Parallelisering med Bornhoved-i Holsten), og af en Rets-
trætte fra 1280-^95 ved vi, at „Urne" var et Skovareal paa Bolderslev
Mark. Paa Sydsiden af Bollerslev Skov ligger nu Landsbyen Torp, tid-
ligere Urne-Torp, altsaa et nyt sikkert Vidnesbyrd om Skovens topogra-
fiske Sted. Urne maa have været en Del af den høje, skovbevoksede
Bakkeryg, der fra Aarup gaar vest paa til Bolderslev. Paa den findes
endnu Rester af Bolderslev og Torp Skove, og hvor den passeres af
Oksevejen, har den en Højde af 55 m. Paa Banken er Oksevejen bro-
lagt fra gammel Tid. Egnens Folk kalder denne Brolægning „Vornhojs
Stenvase", 1651 kaldte Kartografen Joh. Mejer den „Steindam", og
paa to af sine samtidige Kort har han tværs over Banken med Sten-
belægningen Paaskriften „Urnehøvet". Tinget er altsaa blevet holdt paa
Urne, formodentlig ved den brolagte Del af Oksevejen, om end Ting-
stedet eller Tinghøjen i snevreste Forstand ikke kan paavises. En halv
Mils Vej sydligere i Nærheden af Petersborg Kro ligger nu en Gaard,
der fører Navnet Urnehoved; men det er en moderne Udflyttergaard fra
Uge og har intet som helst med .det gamle Ting at gøre.
I den sydlige Del af Aabenraa Amt (Lundtofte Herred og Bov Sogn)
minder Fordelingen af Ler og Sand om Forholdene paa Løjt. Midt-
landet gør atter et Fremstød, og Randmorænerne ligger langt imod Øst.
Syd for Bolderslev gaar Vandskellet for Vidaaens Kildefloder ind over
Søgaard {Kliplev Sogn, Aabenraa Amt).
(Etter Anker Kirkeby og Erik H. Schack: Sander Jjll ond i
Udsigt fra Dybbøl Banke
Tombøl og Felsted, næsten hen til det egentlige Sundeved, for i Graa-
sten Egnen atter at bøje af imod Vest og derefter i en Afstand af
i — 5 km at følge med Flensborg Fjord hen til Landegrænsen ved Krusaa.
Den antydede Rayon er et frugtbart Bakkeland med store Skove om-
kring Graasten og høje Kystlandskaber med dybt nedskaarne Bækdale
langs Flensborg Fjord; men den har ringe Bredde og omslutter et ret
forskelligt Midtparti. Kliplev, Kværs og Holbøl Sogne, eller kortere ud-
trykt: Søgaardegnen, er et Randmoræne-Landskab, hvor Østen og Ve-
sten, Leret og Sandet, synes at have ført en vild Kamp om Herredøm-
met. Sandmarker og Lerplateauer, stenbestrøede Bakkerækker og dybe
Søer, store Moser og golde Heder veksler med Skove og frodige Marker.
Gennemgaaende er Egnen dog ret mager. Kliplev er boniteret til 8 Rigs-
mark pr. ha, Holbøl til o. 11, og om Søgaard selv gælder noget lignende,
d. v. s. de staar næppe nok paa Højde med Vesteregnens bedste Lands-
byer.
Ikke desmindre har Søgaardegnen dannet Basis for det største ade-
lige Godskompleks, Nordslesvig nogensinde har kendt. Allerede 1152
nævnes en Ahlefeldt til Søgaard, og i de følgende Aarhundreder sam-
lede Limbæk'er. og Ahlefeldt'er et uhyre Strøgods i de omliggende Am-
ter og satte sig i Besiddelse af hele Lundtofte Herred. I det 16. Aarh.,
da Adelen kastede sig over Godsdrift i stor Stil, afbrød Herrerne paa
Søgaard mange Landsbyer og omdannede dem til store Hovedgaarde,
■uaogbond til Broagerland. . (Skiisc uf Elliot Hjuler)
der dreves ved Godsbøndernes Hoveri. De vigtigste af disse Hovgaarde
var: Aarup, Kiding, Grøngrøft, Bøgskov, Ladegaard, Fiskebæk, Graa-
sten, Kjælstrup o. a. 1725 bortsolgtes hele det store Gods ved Tvangs-
auktion, og Ganrdenc kom paa forskellige Hænder, men Hoveri og
Trældom fortsattes Aarhundredet ud, paa Hertugen af Augustenborgs
Gods endogsaa til 1850, og først 1873 opløstes ganske den administra-
tive Forbindelse med Hovedgaardenes Birkekontorer. Dette Adelsher-
skab har i mange Henseender præget Egnen, idet det ikke alene har
skabt Storbedrifter paa den oprindelige Bondestands Bekostning, men
ogsaa indslæbt en stor Landarbejder-Befolkning og ved Storgaardenes
delvise Udparcellering i nyere Tid tillige fremkaldt en meget spredt
Bebyggelse. Alene fra Søgaard er der udlagt over 60 Smaagaarde og
Landbol, og Felsteds og Kviers' Marker er oversaaet med Ejendomme.
Sandeved og Ah er landskabelig set Østslesvigs Lykkeland, Kulmi-
nationen af Bellkystens Skenhed. Vi møder intet nyt; det er de sam-
me Former af Hav og Kyst, Bakker og Dale, Mark og Skov, Lunde og
Hegn som i Haderslev Østeramt, men Fordelingen er ligesom gjort med
ødslere Haand eller rigere Lune, i let potenseret Yppighed. Disse Kyst-
landskaber hviler i deres egen Skønhed, helt fjernet fra de monotone
Bakkesandsflader, der. indrammer den øvrige Østkyst. Alt er her smi-
lende Frodighed og farverig Ynde henover kraftige Linier og Former.
Hvilken Rigdom af idyllisk Pragt rummer ikke disse smaa Landstyk-
16 DE SØNDERJYDSKE AMTER
ker paa 440 km \ Fra Varnæs Hoved ned gennem Aissund til Kajnæs
Ende paa den ene Side, ned omkring Borreshoved til Nybøl Nor paa
den anden har Moder Natur skabt Hundreder af Landskabsbilleder, der
er lig^ saa smukke som rigt varierede og nær beslægtede. I de to Lande
ligger intet Punkt mere end 4 km fra en eller anden Kyst, som Belt,
Sund, Vig eller Nor indgaar Havet i ethvert større Prospekt og fra
Høgebjerg eller Dybbølbanke overses omtrent hele Landet, favnet af
Havets snart lunefulde, snart elegante Indskæringer.
Sundeved er den østligste Del af Kystlandet mellem Aabenraa og
Flensborg Fjord, oprindelig omfattende ogsaa Varnæs og Asbøl, men
nu kun Ullerup, Saatrup, Dybbøl, Nybøl og Broager Sogne, ialt o. 110
kms i Areal. Fra Graastenegnen gaar et Højdedrag imod Sydøst og en-
der i Dybbølbanke (68 m), der i jævne Skraaninger falder ned imod
Vemmingbund og Aissund. Kampen om Sønderjylland har gjort denne
Banke til den minderigeste i vor Nutids Historie. Over dens Skraanin-
ger og Krone ligger endnu Rester af vore Skanser fra 1864 og af Preus-
sernes yngre Fæstningsanlæg. Overalt møder Øjet Krigergravenes Kors
og Mindesten, og Dybbøl Mølle og det preussiske Sejrsmonument, der
i Fællesskab dominerer Banken, taler hver paa sin Vis om Nutids Sejre
og Nederlag, medens Dybbølstenen ved Bakkens Fod minder om de
uhyre Naturkræfter, som engang har formet Landet
Syd for Dybbøl Banke ligger Broager høje Land, kronet af den tve-
taarnede Kirke. Halvøen er stærkt bakket med enkelte sandede Strøg.
Ud imod Østersøen staar den med skarptskaarne og høje Skrænter, der
endnu bærer Rester af de gamle Strandskove; langs det indre af Flens-
borg Fjord er Kysterne lavere og dannes af stenfrit Teglværksler, der
har fremkaldt betydelige Teglbrænderier (Iller, Egernsund) og paavir-
ket Befolkningsforholdene. Egernsund og Broager By er flækkeagtigt
bebyggede.
Det øvrige Sundeved er hovedsagelig et bakkebølget Lavland ind-
sænket mellem Dybbølbanke og Nordals. Det er ligesom Haderslev Øster-
amt et sent opdyrket Skovland. Indenfor den egentlige Kystlinie har det
kun faa Oldtidsminder, endnu paa Valdemarstiden laa det udenfor
Herredsinddelingen, Landsbyernes Navne vidner heller ikke om høj
Ælde, og ligesom andre Skovegne blev Jorderne her delvis taget i Be-
siddelse af adelige Slægter, der i Middelalderen spillede en stor Rolle.
Nu minder kun Sandbjerg Storskov (hvorfra Preusserne 1864 gik over
til Als), nogle Bønderskove og enkelte Skovpartier langs Vestgrænsen
om den tidligere Bevoksning. Landskabet præges af den yppige Træ-
vækst omkring Byer og Gaarde og af de høje levende Hegn, der næppe
DE SØNDERJYDSKE AMTER 17
findes skønnere andetsteds. Jordbunden er meget frugtbar og overgaar
selv de bedste Egne nord for Haderslev. Agerjorden i Saatrup er boni-
teret til 40Vi rm. pr. ha, i Snogbæk endogsaa til 47 rm., det højeste Tal
paa Nordslesvigs Fastland.
Als har en lige afskaaret, let rundet Østkyst, der sænker sig mod
Havet snart i flade Strandlinier, snart i jævnt høje Skrænter. Kysten er
uden Havne; kun ved Mummark og Fynshav findes Anløbssteder. Vest-
kysten er uregelmæssig savtakket, indskaaret af Fjorde, Vige og Nor,
der fortsættes dybt ind i Landet som snævre Dalfører med Søer, Enge
og Moser. En saadan Sænkning over Ketting Nor deler Øen i Nord- og
Sydals og har ligeledes tidligere dannet det administrative Skel mellem
Amter og Herreder. Ålssund, Augustenborg Fjord og Hørup Hav er
dybe og rene Farvande, de andre har ringe eller ingen Betydning for
Sejladsen.
Øen er højest imod Øst. Høgebjerg ved Asserballe naar en Højde af
81 m, og herfra sænker Sydlandet sig i bølgende Skraaninger ned imod
Hørup Hav. Nordals er mere bakket. De foran omtalte Sænkninger led-
sages af Bakkerækker med stejle Skrænter, og enkelte isolerede Toppe
naar ret anselige Højder (Ikebjerg 61 m).
Tidligere var Øen meget skovrig. En sammenhængende Strandskov
strakte sig langs hele Østkysten om paa Halvøen Kajnæs, dengang en
eneste Storskov, der kunde oldenfede 1600 Svin. Halvøen ryddedes i
det 17. Aarh. og fik samtidig sin Kirke. Af de øvrige Skove er der ogsaa
kun Rester tilbage: Sønderskov og Lambjerg Indtægt ved Hørup Hav,
men fremfor alt den prægtige Nørreskov, der fra Asserballe Sogn føl-
ger Østkysten nord paa i en Længde af et Par Mil, naar nogle Bønder-
skove medtages. De øvrige Skove og Lunde har ringere forstmæssig
Betydning, men giver i Forbindelse med Landsbyernes Trægrupper og
Frugthaver og Markernes levende Hegn Landskabet det Præg af Park
og Have, der er Alsingernes Stolthed og Glæde. I Frugtbarhed overgaaT
Øens Jorder alle andre nordslesvigske Egne og viger kun for de fede-
ste Marskkoge. Mange Byer staar for en Skatteværdi af 40 — 45 rm. pr.
ha, Vibøge i Lysabild Sogn endog for 48 rm.; alle Betingelser for et rigt
lønnende Landboliv er til Stede.
Als og Sundeved har i de sidste Aarhundreder haft en ret ensartet
Udvikling. Det mest afgørende skete, da Hertug Hans d. Y. 1564 kom
i Besiddelse af begge Landene. Han tiltuskede sig Kronens tilbage-
blevne Bønder, udkøbte den gamle Adel, der havde store Besiddelser,
og omdannede dernæst det hele til et Godskompleks med Stordrift og
Hoveri. Vildtbaner anlagdes, Landsbyer afbrødes, nye Slotte og Hoved-
Dflnmark IV. 2 2
18 DE SØNDERJYDSKE AMTER
gaarde opførtes, og omkring dem dannedes store Hovmarker, der dre-
ves af hans Fæstere, d. v. s. af Sundeveds og Ais's Bønder, der nedsank
i en hidtil ukendt Trældom og Armod. Igennem mange Slægtled hvilede
dette Aag paa Befolkningen, indtil Kronen atter kom i Besiddelse af
Landet, først af Sydals, saa Nordborg Len og til sidst Sundeved (1779).
Samtidig hermed gennemførte den kgl. Regering de store Landborefor-
mer, der i høj Grad kom denne Befolkning til Gode. De hertugelige
Hovedgaarde udparcelleredes og bortsolgtes til Bønder, Hoveriet afskaf-
fedes, Markfællesskabet ophævedes og Fæsteforholdet afløstes af Arve-
fæste eller Selvejendom. Kun paa de augustenborgske Gaarde blev de
gamle Forhold ved at bestaa op til 1850. Regeringen havde skabt gun-
stige Vilkaar for en sund Agrarudvikling, og det er forstaaeligt, at Be-
folkningen og dens Efterslægt har følt sig i dyb Gæld til de danske
Konger.
Sundeved er nu et rent Bondeland. I hele Landskabet findes kun to
Storgaarde: det grevelige Sandbjerg (hvor General Biilow døde) og Bøg-
skov, en Stamparcel af et hertugeligt Gods. Smaa Bøndergaarde om-
kring 30 ha er Regelen; de er ypperligt dyrket, tidt Mønsterbrug, og jævn
Velstand og hjemlig Hygge hersker ude som inde. De blodige Kampe
om Dybbøl rev; Sundevedboen ud af hans snævre Bygdesyn, pløjede
hans Sind op og satte hans Tanker i Fart. Allerede i Syvtierne i forrige
Aarh. kom mange unge paa danske Højskoler, og det er vel fortrins-
vis dem, der har baaret den senere Udvikling baade paa Landbrugets
og Folkeoplysningens Omraade. Kendere vil paastaa, at iblandt Nord-
slesvigs Befolkning er Sundevedboen den dygtigste og mest sympatiske.
Paa Åls findes nogle flere Storgaarde, men ellers er Forholdene som
i Sundeved. De store Landsbyer med pyntelige Gaarde og Huse gør et
velhavende Indtryk. Foran Husene ligger Smaahaver med Roser opad
Muren, bag dem Abildgaarde, hvis Frugttræer drysser deres sarte Bio-
ster ned over straatakte Længer og tjærede Bindingsværk, og Hegnene
ranker med vilde Roser, Gedeblad og Brombærbuske. Alsingeren elsker
denne Løvpragt. Han er hjemkær, har ondt ved at trives i det frem-
mede, er maaske ogsaa lidt af en Hjemmefødning, der haardnakket
holder fast ved gammel Sæd og Skik; men han er ogsaa opvakt, ar-
bejdskær, sparsommelig, gæstfri, fuld af Sang og Munterhed og tager
helst Livet fra den lyse Side. — Inderst inde nærer alle Nordslesvigere
Mistillid til fremmede, og hos Alsingerne kommer hertil Øboens Af-
sluttethed, de fremmede maa spise mange Skæpper Salt med' dem, før
de optages i Hjemkredsenes Fortrolighed.
Farrisskov. I Landets nordlige Del strækker Østens Moræneland-
Foden af Dybbølbjerg med Aissund I. h. og Sønderborg Slot i Baggr.
(Fol)
20 DE SØNDERJYDSKE AMTER
skab sig tværs over Halvøen til henimod Ribe, begrændset imod Nord
af Hedefladerne omkring Kongeaaen, imod Syd af Gramaadalen. Aa-
dalene forener sig i den store Hedeflade omkring Ribe, og under den
forsvinder Østens Højland med snevre Udløbere omkring Kalvslund og
Hjortlund. I kulturhistorisk Henseende hører dette Morænelandskab til
de interessanteste i Nordslesvig. Det er et gammelt Skovland. Ifølge
Sagnet skal Skoven, den store Farrisskov, have strakt sig fra Fardrup
ved Ribe til Lille Belt og tillige dannet et naturligt Skel, en Grænseskov
mellem Nørre- og Sønderjylland. Der findes ingen Hjemmel for disse
Antagelser. Stednavne som Kalvslund og Hjortlund minder vel om tid-
ligere Skove, og for et Par Aarhundreder siden fandtes der ogsaa noget
Birkekrat ved den førstnævnte By; men forøvrigt er Jordbunden i det
hele af en saadan Beskaffenhed, at den ikke kan have baaret Skov i
■
større Udstrækning. Historisk kan den gamle Farrisskov ikke forfølges
længere vest paa end til Hjerting og Lintrup, og imod Øst har den om-
kring Fovsaadalen i Stepping Sogn forenet sig med de store Skovstræk-
ninger, som i gammel Tid omgav Østens Bymarker. Da stod den ogsaa
i Forbindelse med Østerlindet- og Gram-Skove og strakte sig over Rang
tang-Højlandet ned til Gramaa.
De Stednavne, der endnu minder om -den gamle Skovs Udstrækning,
er Farrisbækken vest for Rødding paa Grænsen af Frøs og Kalvslund
Herreder, Farrisskov nord for Jels, Farrislund og Farrisgaard i samme
Sogn, Udflytterstederne Farris i Ødis Sogn og „Farriskongen", en
Kæmpeeg, der for nogle Slægtled siden omtales ved Højrup, umiddel-
bart ved Fovsaadalen. Paa Nordsiden naaede Skoven ikke ned til
Kongeaadalen, men begrænsedes her af de gamle Bymarker Hjerting,
Langetved, Københoved, Skodborg, Skustrup, Bastrup, Østerbygaard og
Drenderup, der, som Navnet antyder, tidligere har været en By. Dis&e
Byer afskar Skoven fra Skellet mellem Landene og viser, at den søn-
derjyske Bebyggelse maa have bemægtiget sig disse Strøg, længe før
Skellet droges i det 13. Åarhundrede, og at Skoven ikke med nogensom-
helst Ret kan betegnes som en Grænseskov. De talrige Bronzealder-
høje, der findes paa de omtalte Byers Marker, viser desuden, at de maa
have været beboet og bebygget Tusinder af Aar tilbage, medens der,
saa vidt mig bekendt, ingensinde er fundet jordfaste Oldtidsminder i
selve Farrisskov. Imod Syd begrænsedes den af de gamle Byer: Som-
mersted, Lert, Ørsted, Jels, Grønnebæk, Brendstrup og Rødding, først
efter Udskiftningen 1780 — 1820 bemægtigede den yngre Bebyggelse sig
Skovterrainet, og dette maa saaledes i umindelige Tider have henligget
som et Overdrev eller en „Old", vel nærmest henhørende til den konge-
lige Vildtbane.
DE SØNDERJYDSKE AMTER 21
Her maa fremdrages et andet Forhold. Før 1588 eller før Kong
Fred. IFs Udkøb af den nordslesvigske Adel var Farrisskoven om-
spændt af Adelssæder, hvis holstenske Besiddere bestræbte sig for at
danne Enemærke-Ejendomme ved og i Skoven, altsaa omdanne den til
et adeligt Godsdistrikt, en nordslesvigsk Adelsrede som Svansen og Då-
nischwold. Ved Reformationstiden laa her følgende Godser eller Begyn-
delse til Godser: Fovslet, Frørupgaard, Brændore, Taabdrup, Revsø, Tov-
skov, Jelsgaard, Lindet Hovgaard, Gram, Røddinggaard, Tornumgaard,
Østerbygaard og Drenderup. Kong Frederik købte alle disse Gaarde med
Undtagelse af Gram og omdannede dem til kgl. Forpagtergaarde, der
ikke tilstræbte Udvidelser, og i endnu 200 Aar henlaa Skoven som Over-
drev og Vildtbane.
Skovens Midtpunkt ligger omkring den nuværende Farris Jernbane-
station. I dens Omegn mødtes Stepping, Sommersted, Oksenvad, Jels,
Skodborg, Vamdrup og Ødis Sogne, oprindelig vel uden nøjere be-
stemte Grænser. Endnu 1709 var Skoven uden al Bebyggelse. Fra Lan-
getved til Bramdrup, o. 2 Mil, og fra Skudstrup til Lert o. I1/? Mil, fand-
tes dengang end ikke eet Hus. Selve Terrainet er højtliggende, letbølget
eller fladt og frembød for saa vidt ingen større Dyrknings vanskeligheder;
men paa de bedre Strøg bestaar Jordbunden af stift Ler, som Datidens
Plove havde ondt ved at magte, eller ogsaa af stadig skiftende. Aflejrin-
ger eller „Holme" af Sand, Hedeknolde, Mor, Kær og koldt Ler, der ikke
tillod Dannelsen af ensartede Agerskifter, som Fællesskabstiden krævede
dem. 1709 var Højskoven omtrent ødelagt og reduceret til Ege-, Bøge-
og Birkekrat. De fjendtlige Invasioner, Skovtyveri fra de tilgrænsende
Hedesogne, ufornuftig Hugst, men frem for alt Kulbrænderiet, der hvi-
lede paa adskillige af de tilgrænsende Byer som Hoveripligt til Haders-
levhus, havde da gjort det af med den før saa statelige Skov. I Pløje-
tiden ses endnu talrige sorte Brandpletter, hvor Milerne har staaet. —
Saa vidt man kan skønne, gik der ikke en eneste Landevej gennem Sko-
ven. Adelvejen fra Haderslev til Ribe og Foldingbro gik langt syd for
den, og Overgangen ved Skodborghus havde vel nærmest kun lokal Be-
tydning.
Endnu maa et Par Bemærkninger finde en Plads her. De store Krat-
vidder og Moser var et herligt Hjemsted for Vildt af alle Arter. Her hu-
serede Vildsvin og Ulve lige op til Udskiftningen efter 1780. P. Rhode,
der var Præst i Stepping 1760 — 67, fortæller: Bonden er her i sin Korn-
mark mangfoldig plaget af Vildsvin. Man tør ikke dræbe dem [den kgl.
Vildtbane] og nødes derfor til at holde Vagt i Kornmarkerne. Man burde,
mere end man gør, forfølge og ødelægge de mangfoldige Ræve og Ulve.
1763 var her i Amtet et eget Optog med Ulvene, enten Snevejret eller
22 DE SØNDERJYDSKE AMTER
en og anden Galskab drev dem, skal jeg ikke kunne sige; men det var
farligt at ride ud ubevæbnet; de søgte uden Frygt Hestene; man dræbte
dem inde i Kolding By og inde i Vaabenhusene ved Landsbykirkerne;
de gik frem ligesom blinde og galne. — 1792 skriver en Bonde i Ørsted
i sin Dagbog: I min Ungdom var Ulvene her meget skadelige Dyr. De
rev ihjel Føl, Kvæg, Faar og Lam, saa alting bestandig maatte være i
god Varetægt, og de kom ofte i Tofter og selv ind i Byen om Natten. —
Noget før den Tid klagede Forpagteren paa Taabdrup over, at Vildsvi-
nene gjorde stoV Skade paa hans Sæd og om Vinteren gravede sig ind
under hans Lader. Store Klapjagter med Opbud fra mange nordsles-
vigske Egne gjorde før Aarhundredets Udgang Ende paa disse Plager,
og det fortælles, at den sidste Hjort i Farrisskov blev nedlagt 1840.
Efter Udskiftningen erobrede Nybyggere den gamle Skovegn. Her-
redsfoged O. Kier, der stod Befolkningen nær, fortæller, at Bosættelsen
foregik under Former, der mindede om Amerikas „far west". Nybyg-
geren begyndte med at rydde nogle faa Agre for Stubbe og Krat og holdt
kun en Ko og en Gris. Hans Hjem, en lyngtakt Hytte, indeholdt et Køk-
ken, der tillige tjente som Forstue og Sovekammer, og bag dette fandtes
et „Dorns" med lerstampet Gulv og risflettet Loft med Lerklining. Stal-
den var rejst paa Pæle med Risfletning. Jels og Bastrup „Troldkær'4 ind-
tog her en anselig Plads, og endnu omkring Midten af det 19. Aarhun-
drede laa der noget vildt og uplejet over disse Egne; de maatte have Tid
til at erobre de gamle Landsbyers Hygge. Bebyggelsen er vel udgaaet
fra den nærmeste Omegn. Skudstrup Mark, Overjels, Troldkær, Over-
lert, Revsøparceller, Overhøjrup, Bramdrup Mark og Farris er Sam-
lingsnavne for en Del af disse Nybyggersteder, der for det meste be-
staar af Smaagaarde og Landbol; i hele Terrainet findes ikke en ene-
ste samlet By — 1709 bestod Skodborg By af 35 Gaarde og 9 Landbol,
samlet i selve Byen, nu har Sognet over 310 Landejendomme. Paa
samme Tid havde Jels 28 Gaarde og 12 Landbol, nu 157 Landejen-
domme af alle Størrelser spredt over Bymarken, og Vejen mellem Jels
over Haraldsholm til Skodborg er næsten som en Gadebebyggelse. In-
gen Egn i Nordslesvig har i det sidste Aarhundrede været underkastet
en lignende Udvikling.
Nustrup-Højlandet er heller ikke skilt fra Østens Bakkelandskab
ved nogen fremtrædende Sænkning. Det maa betragtes ikke som en
Bakkeø, men som en Halvø, der fra dette skyder sig ud vest paa mellem
Gramaa og Gjelsaa for ved deres Sammenløb at forsvinde under Ribe-
egnens Hedeflader. Trekanten har sin Basis i Sommersted-Vedsted-
egnen og sit Toppunkt ved Gjelsbro. Den er opbygget af Bakkesand
med Ler i Nærheden af Overfladen og kulminerer i et Ler-Plateau ved
Nustrup, hvor Fjellumhøj hæver sig til 78 m. Markerne er i det hele
sandmuldede og bærer Vesteregnens Præg. El brat Vegetationsskifte
ledsager Overgangen fra Ler til Sand. Sidebanen fra Haderslev til Vojens
gaar den første Mils Vej gennem et typisk Bakkelandskab med snevre
Udsyn til Slugter og Dale, med Skove og Lunde, paa Skraaningerne og
levende Hegn i Tavl op over Markerne — for pludselig vest for Styding
ved Tyrishul at føre ind paa et aabent, træløst Sletteland med vid Hori-
sont og Vestens strenge og mørkladne Grundtone. De levende Hegn og
deres Skovflora forsvinder som efter en Snor. En Vej i Skellet kan paa
Østsiden bære Tjørnehegn med vilde Roser og Kaprifolium, medens
den paa Vestsiden indrammes af et Jorddige med Sandegnens beskedne
Sommerflora. Sjælden formaar den haardfere Tjørn at liste sig nogle
hundrede Meter frem paa Vestskraan ingen, støttet af Ler i Undergrun-
den. Set øst fra, f. Eks. fra den nordslesvigske Hovedbane, kan dette
Overgangsstrøg tage sig ud som et Bjerglandskab i det smaa. Fra Knivs-
bjerg over Pothøj til Slugten ved Torning fortoner det sig som en snor-
ret Bakkelinie; nord for Slugten, hvor Østens Højder ligger længere til-
bage i Styding, Magstrup og Sommersted Skove, sænker det sig i jæv-
nere Skraaninger ned til 40-Meters Kurven omkring Gramaas sydøst-
ligste Tilløb.
24 DE SØNDERJYDSKE AMTER
I Skellet mellem Ler og Sand, mellem Skov og Vidde ligger en Række,
kulturhistorisk mærkelige Byer. Randbyerne Sommersted, Kastvraa,
Magstrup, Styding, Arnitlund og Vedsted er anlagt enten i eller i Nær-
heden af Jordbundsskiftet, tidligere* med Skov østpaa og deres oprinde-
lige Vange hovedsagelig vestpaa ned over de sandmuldede Skraaninger.
Det samme Forhold gentager sig i Aabenraa Amt, hvor Byerne Brunde,
Ris, Søst, Nybøl o. a. ligeledes er anlagt i det oprindelige Skovbryn med
deres dyrkede Jorder paa Sandfladerne mod Vest. Den yngre Opdyrk-
ning har forstyrret den ældre Tilstand; meii Joh. Mejers utrykte By-
kort fra 1640 viser os klart de oprindelige Forhold og den betydelige
Rolle, som Sandmarkerne har spillet i Landets ældre Agrarvæsen. Over-
alt, hvor det var muligt, har Skovbyerne støttet sig til saadanne, og dette
i Forbindelse med andre Forhold, som her maa forbigaas, forklarer
den Forrang, som Vestens Sandegne øjensynlig har haft i gamle Dage.
Bortset fra de omtalte Randbyer omfatter Nustrup-Højlandet Jege-
rup, Skrydstrup, Nustrup og Gram Sogne med deres talrige Byer. Vest
for Vojens Jernbanestation hæver sig en kraftig øst-vestlig Bakkeryg
henover Billund og Fyrskov, en Endemoræne med stejlt Fald til Fla-
derne imod Syd og kronet af prægtige Kæmpehøje. Denne Ryg fortsæt-
tes hen til det brede Ler-Plateau, der i en Højde af 60 m bærer Bæk- og
Nustrupskov og kulminerer i Fjellumhøj. Fra Plateauet skraaner Land-
skabet ned til alle Sider, i Nord, Vest og Syd til Fladerne langs Gram-
og Gjelsaa, og fra dets Banker overses den største Del af Nordslesvig.
Nustrup, Jegerup, Magstrup og Moltrup Kirker ligger i Linie bag hin-
anden, deres hvidtede .Taarne lyser i Aftensolen, og Anderup Bakker
fortoner sig som en romantisk Skovidyl i det fjerne Nordøsten. Imod
Nord begrænses Synskredsen af Revsø og Jels Skove, af Rangtang Høj-
derne ved Øster Lindet og Gramskov; paa den anden Side ses ud over
Rangstrup-Højlandet hinsides Gjelsaaens Sletter.
I ældre Tid har Afsnittet ikke været saa skovfattigt som nu. I Nær-
heden af Bækskov findes levende Hegn paa Markerne, og paa endnu
fjernere Steder træffes af og til Relikter af Skovflora, der minder om
ældre Bevoksning. I det 16. Aarhundrede havde Jegerup nogen Skov,
ved Billund findes Rester af en lille . Egelund, der sandsynligvis har
givet Byen Navn, og noget lignende gælder vel ogsaa Brøndlund og
Skibelund. Skoven ved Gram syd for Aaen er. ogsaa ældre end Hans
Schacks Borg. Alle Egnens Landsbyer ligger paa Skraaningerne; selve
Ler-Plateauet var ubebygget Det samme gælder den Sværm af Kæmpe-
høje, der fra Vedsted over Vojens, Jegerup og Lille Nustrup til Over-
gangen ved Gram forlener Egnen med en sjælden Mindekrans fra Old-
Is
V-
11
s«
26 DE SØNDERJYDSKE AMTER
tiden. Meget faa danske Landskaber kan rose sig af en rigere. Ogsaa
Provinsens gamle Hovedveje gik igennem Afsnittet. Sydfra kom Konge-
vejen (via regia), „Herrevejen", senere kaldet Oksevejen, over Urne-
hoved til Vedsted og Vojens eller Billund, hvor den mundede ud i
„Adelvejen" Haderslev — Ribe, der dels syd for Gramaa, dels over Slevad
førte til Ribe-Foldingbrovejen og derfra videre ind i Riget.
Rangstrup-Højlandet er et storformet, roligt Landskab og omfatter
ikke alene den største Del af Nørre Rangstrup og Hvidding Herreder,
men sender ogsaa Forgreninger ind i Aabenraa- og Løgumklosteregnen.
Det bestaar hovedsagelig af letbølgende, højtliggende Bakkesands-Fla-
der, der naar en Højde af indtil 80 m. Hovedretningen er Sydøst — Nord-
vest fra Heltevad over Agerskov, Toftlund og Højrup til Marsken ved
Ribe og Gestkysten ved Hvidding. Ved Højrup gaar en Sideryg imod
Syd over Arrild til Nørre Løgum Bakker med Vognshø j (62 m) , hvor
den mødes af Bredeaadalen og skilles fra det østlige Hovedplateau af
Engsletterne omkring Fiskebæk, Smedebæk og andre Tilløb til Bredeaa.
— Bakkeøen er paa alle Sider omgivet af Hedeflader. Imod Nord og Øst
ligger Gjelsaas Flader, Enge og Moser, saa vel kendt af enhver, der med
den nordslesvigske Hovedbane har passeret det flade og golde Land-
skab mellem Vojens og Rødekro og fra Kupévinduet set ud over Skryd-
strup og Bevtoft Hede, over Abkær Mose og 0. Løgums Sandmarker,
hvor der i tørre Somre ikke trives stort andet end Knavel og Rødsyre.
Lidt syd for den sidstnævnte By begynder Arnaafladerne og fortsættes
syd om Højlandet lige til Tønder ud gennem det vidtstrakte Fladland,
som tidligere kaldtes den mellemslesvigske Slette, men nu vel maa have
et andet Navn. Her falder Bakkeøen overalt stejlt af imod Sletten, og fra
dens højeste Punkter kan man se tværs over Lavlandet til Medelby Ban-
ker og Hanved Kirkespir hinsides Rigsgrænsen. Paa Vestskraaningen
ligger Gaansager Hede mellem Arrild og Vodder, den sidste store Hede-
strækning i Nordslesvig. Siden 1850 har den været under Opdyrkning,
mange Nybyggersteder er opstaaet, og snart vil ogsaa den være for-
vandlet til Kornmarker eller Naaletræsplantninger.
I Rangstrup-Højlandet findes Alluvialsandet ikke alene i Aalavnin-
gerne, men dækker ogsaa større Dele af Plateauet. I tidligere Tid var
store Arealer derfor bevoksede med Lyng. Knud Aagaard, der har be-
skrevet disse Egne, beregnede, at for omtrent 100 Aar siden udgjorde
Agerlandet i Nørre Rangstrup "Herred 35 % imod 49 % Hede og i Hvid-
ding Herred 52 imod 30 % Hede. Han tilføjede, at dette uheldige For-
hold vilde endda forringes, hvis ikke Engerie kom Agerjorden til Hjælp.
„Høavlen er den vigtigste Støtte for denne Egns Kornavl. Agerjorden uden
DE SØNDERJYDSKE AMTER 27
Eng er af meget liden Værdi; men efter Engenes Mængde og Godhed
bestemmes Stedernes Pris. Man hører af mangen Bonde den Klage, at
han har for megen Agerjord, hvilket maa forstaas i Forhold til Engene,
og er da ganske rigtigt; thi den skarpe Agerjord fordrager ikke lang
Hvile, førend den bevokses med Lyng. For at afholde denne skadelige
Vækst af Agrene maa man altsaa saa for meget og gøde for tyndt, og
af samme Aarsag maa man undertiden pløje Agre et Par Aar, førend
de kan optages til Sæd. De Byer kaldes gode, hvor der til en Ottings-
gaard, som svarer omtrent til 2 Td. Hartkorn, kan avles 40 Læs Hø,
saasom Rost, Bovlund, Stenderup; derimod er det maadelige Byer, hvor
der til en Otting ikkun avles 12 — 20 Læs, saasom Agerskov og Rang- '
strup.
Disse Forhold er forlængst ændrede til det bedre. Efter Udskiftnin-
gen 1780 — 1820 begyndte en intensiv Grundforbedring, der er blevet
fortsat indtil vor Tid og har skabt delvis nye Vilkaar. Blandt andet
skyldtes denne de Ler- og Mergellejer, der findes rundt omkring i Land-
skabet og sikkert nok i et større Antal, end det foreliggende geologiske
Kort angiver. Det kan antages, at alle større Byer er anlagt paa eller,
maaske snarere, i umiddelbar Nærhed af Lerøer. Dette gælder Hellevad,
Agerskov, Bovlund, Branderup, Rost, Arrild, Hjartbro, Tislund, Toft-
lund, Stenderup, Højrup og Arnum. Paa saadanne Øer findes ogsaa Af-
snittets faa bevarede Naturskove: Lindet- og Hjartbroskov. —
Vestkysten fra Ribe Aa til Brede Aa er en lav Hedeslette, der sænker
sig jævnt ned imod Kystens Marsk eller Sandvader. Den gennemstrøm-
mes af korte Aaløb, omgivet af Kær og Enge. Fra gammel Tid findes
ogsaa Flyvesandsaflejringer, der ikke fremmer Frugtbarheden, men ved
Siden af dem tillige ret talrige Smaaøer af Moræneler og -sand, de høje-
ste Toppe af det gamle Land, der ellers dækkes af Istidens Hedesand.
De danner lave, lidet fremtrædende Højder, hvis Grænser mod Alluvial-
sandet kan være ret ubestemte, og det undrer den fremmede at høre
Tale om „Bjærge", hvor det drejer sig om Stigninger paa 3 — 4 m. Paa
disse Bakkeøer findes Vestkystens Indlandsbyer: Lundsmark, Vester-
bæk, Raaager, Vodder, Haved, Birkelev, Normsted o. a., og igennem
disse gik Vestslesvigs gamle Hovedvej, det bedste Bevis for deres kultu-
relle Betydning. Imod Syd afsluttes Landskabet af Gasse Høje, en bred
og langstrakt Bakkeryg med talrige, desværre forstyrrede Oldtidsmin-
der og med vid Udsigt over Land og Hav, særlig over Ballum Marsk,
der vil blive omtalt i det følgende.
Egnens nuværende Hovedbyer ligger nær Kysten. Fra Vester Ved-
sted til Digerne ved Astrup ledsages denne af en 3 — 4 km bred Marsk-
28 DE SØNDERJYDSKE AMTER
bræmme, kun afbrudt et Par Steder ved Brøns, hvor Gesten træder
umiddelbart ud til Vadehavet. Denne uinddigede Marsk henligger endnu
i fuldkommen Naturtilstand og benyttes til Høslet og Græsning. Ud
imod Havet gærdes den af en 2 — 3m høj Strandvold, „Ovren", be-
staaende af Grus, Klæg og Sand, i Stand til at værne Marskegnene imod
den daglige Flod, men ikke imod Højvande. Paa Marskens Indlands-
side findes en anden Strandvold, den gamle Havstok, opbygget før Mar-
skens Dannelse, mens Havet endnu skyllede helt ind til Gestranden.
Denne Sandstrimmel er overmaade skarp og ringe og kan bestaa af
Flyvesand og lave Klitter, der i enkelte Egne har dannet „Indsande".
De store Kystbyer i Skærrebæk, Brøns, Rejsby og Hvidding Sogne har
derfor mange skarpsandede Jorder, og deres nuværende Muldrigdom
og Frugtbarhed, Byernes Velstand, store Gaarde og udmærkede Besæt-
ninger skyldes først og fremmest Marsken.
Gestranden er meget lavtliggende. 5 Meters-Kurven gaar igennem
Brøns og Rejsby, og da Stormfloden kan naa op til en større Højde, er
ikke alene Marsken, men ogsaa Gestbyerne udsat for Oversvømmelser.
Det hænder, at Havet aflægger højst ukærkomne Besøg i disse, forvand-
ler Gader og Veje til Kanaler, fylder Brøndene med Saltvand og, naar
det er særligt paatrængende, endogsaa gaar ind i Husene. En Vinterflod
eller saakaldt „Isflod", der fører Kystens ophobede Isskodser ind over
Enge og Marker, er meget frygtet. De store Isflager er som Kæmpeplove,
Jorden rodes op, Grøftevolde udjævnes, Ledstolper knækkes, Broer søn-
derbrydes, og det kan ske, at Huse væltes over Ende. Desuden henligger
de høje Isskodser usmeltet til langt ud paa Foraaret og fremkalder
nøgne, tragtagtige Fordybninger, der først forsvinder efter Aars Forløb.
Indtræder en Stormflod i Høslettens Tid, skylles Høet bort til fjernere
Marker, hvor det kan hobes sammen til uhyre Dynger og fordærves.
Græs og Korn slænges fladt hen ad Jorden, der oversaas af Tang og
Dynd, Eftergræsningen ødelægges af Slik, saa Kreaturerne ikke vil
æde den, før den er udvasket af Regnen. Ofte kan det være forbundet
med Livsfare at redde Kvæget fra det frembrusende Hav.
Den berygtede Stormflod 1634 bortrev 600 Mennesker paa Kysten fra
Ribe til Højer. I Brøns druknede 21, i Rejsby 50, i Vester Vedsted 22
Mennesker, og langs Aaerne strakte Ødelæggelserne sig milevidt ind i
Landet. De yngre Stormfloder har forholdsvis kun gjort ringe Skade,
men Faren vil stadig true, indtil et Digeværn rejses. —
Vidaa- og Bredeaafladerne. Tønderamt tilhører helt Landets Vest-
skraaning. Set fra Rangstrup-Højlandet svæver Øjet hen over ensfor-
mige, letbølgende Flader, der forsvinder i Sønderaadalen. Omkring
m'T :;
i Jf^
' l1 -
li' £.>
30 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Vognshøj og i enkelte Bakkerygge øst for Tinglev hæver Fladerne sig
op over 30-Meters Kurven, men ellers hører det til de store Sjælden-
heder at træffe en Bakkeø eller Høj, der naar op over 20 m. I al denne
Ensformighed findes kun een stor Modsætning, Modsætningen mellem
Gest og Marsk. Gesten er det gamle, senglaciale og lidet frugtbare Land,
der har faaet sit landskabelige Grundpræg af Istidens Afsmeltnings-
strømme og sin nuværende Kystkontur efter den store Landesænkning,
som i Bronzealderen traf Vesterhavskysten fra Nissum Fjord til den
engelske Kanal. Marsken er en yngre, frugtbar Marinaflejring.
Før den store Sænkning har det nordslesvigske Fastland strakt sig
milevidt ud vest for Manø, Rømø og Sild, hvor Ferskvandsmoser, Træ-
stubbe og Oldsager er blevet paavist paa den nuværende Havbund. Efter
Sænkningen omdannedes de sænkede Hedeflader til et vidtstrakt Vade-
hav, der kun i Flodtiden gennem Dyb og Render, de saakaldte „Loer",
overskylles af Havet. Dybene staar med stejle og faste Brinker af gult
eller hvidt Sand, Loerne er smalle Render, der kan tage sig ud som
Fortsættelser af Fastlandets Aaløb. I Dybene er Havvandet endnu klart
og rent, men inde paa Vaderne mørkladent og farvet af Slik, Svæv og
Sandpartikler, som daglig skylles hen over Fladerne og i stille Bugter
bundfældes som Klæg, under Medvirkning af Planter, Orme og Krebs-
dyr. Paa den tønderske Vestkyst fandtes to saadanne Bugter, der tillod
Marskdannelse: Bredeaa- Vaderne mellem Gassehøje og Ballum Bakkeø,
og Vidaadalen, hvis Vader oprindelig maa have strakt sig mindst 22 km
ind i Landet til Foden af „Jejsing Bjerge". I disse Bugter mødtes Ha-
vets Slik og Aaernes Ferskvandsdynd, og alle Betingelser for en frodig
Marsk- og Mosedannelse var til Stede. I Areal er Marskegnene forholds-
vis smaa, men landskabeligt som økonomisk giver de dog Amtet dets
Særpræg.
Den østlige og nordlige Del af Gesten, Slogs og Lø Herred, udmær-
ker sig ved en højst regelmæssig Opbygning. Fladerne gennemstrømmes
af en Række Aaer, der alle har et sydvestligt eller vestligt Løb og ud-
strimler Landet i næsten parallele, ensartede Bælter i øst-vestlig Retning.
Slogs Herreds Aaer opstaar som Bække dybt inde i Østens Bakkeland-
skaber, i Sognene 0. Løgum, Ris, Ehsted, Felsted og Holbøl og samler
sig til fire store Aastammer: Arnaa, Hvirlaa, Grønaa og Sønderaa, for
tilsidst at forene sig til den flodlignende Vidaa i Marsklavningen syd og
vest for Tønder. Bredeaaens Kildebække udspringer i Rangstrup-Høj-
landet; Fiskebæk, Smedebæk, Risbæk o. a. samler sig ved Løgumkloster
til Bredeaa, der gennem en ret karakteristisk Udskylningsdal naar Ha-
vet, det sidste Stykke gennem Ballum Marsk. Nu flyder disse Aaer sin-
DE SØNDERJYDSKE AMTER 31
digt afsted gennem flade Nedsænkninger, som oftest uden Skrænter
eller Brinker, men ved Glacialtidens Slutning, under Afisningen, maa de
have styrtet som Jøkulstrømme hen over det nøgne Land og udvasket
det for Ler og Kalk samt dækket store Partier med Grus og Sand, de
senere Hedeflader. Dette er fælles Træk for hele Sønderjyllands Vest-
skraaning fra Trenens nederste Løb til Rangstrup-Højlandet. Parallele
Aaløb deler Landet i ensformige Skifter: langs Aaen Enge og Kærstræk-
ninger, der gaar over i Hedeflader og Moser og tilsidst tørre Bakkesands-
Marker, der ned imod det næste Aaløb gaar over i tilsvarende Dannelser
eller dækkes af dem. Derfor ligger Byerne ofte i Rækker eller ligesom
paa Tværhylder fra Øst til Vest med ubeboede Eng-, Kær- og Mose-
strækninger imellem sig. Sønderaadalen er et fremtrædende Eksempel
paa et saadant Aaskel.
I Slogs Herred og Løgumklosteregnen findes kun faa og smaa Bakke-
øer. Ved Tinglev, Bylderup, Højst og Bedsted, der .geografisk set hører
med til Vestskraaningen, ved Draved, der bærer Amtets eneste Natur-
skov, og Ellum findes Ler- og Mergel-Øer, og ældre Dannelser træder
frem til Overfladen i Højdepartiet omkring Vognshøj. — Dermed er
Landets Karakter givet. Vidtstrakte Enge, store Kær og Moser veksler
med tørre og sandede Marker, der for et Par Slægtled siden delvis dæk-
kedes af Lyng. Mellem Bredeaa og Arnaa ligger den store Alslev Mose,
Indsandene syd for Løgumkloster og Sølsted Mose, hvor der aarlig for-
arbejdes Tørv i Millionvis. I Højst og Ravsted Sogne findes vel endnu
enkelte Hedepletter, og Sønderaadalen er en udpræget Hedeslette, hvis
Kær og Moser strækker sig fra Frøslev Sand til de første Klægaflejringer
umiddelbart vest for Lyrsholm.
Landskabet er træløst. De Smaaskove, hvorom enkelte Bynavne
(Lund, Kværnholt, Lindkær) minder og ældre Kilder endnu taler, er
forsvundet, og de yngre Plantager er ikke naaet frem til landskabelig
Betydning. Udenfor Landsbyernes Aske- og Poppelplantninger ses sjæl-
den et Træ, maaske nogle Vidiebuske eller en forkommen Tjørn. Efter
den første Vaargræsning hjemfalder Markerne til en graalig, afsveden
Farvemonotoni, som Sandets Flora ikke formaar at overvinde. En
Klynge dybblaa Veronika ved Vejkanten, et Dige oversaaet med sking-
rende gide Høgeurter eller mangefarvede Stedmoderblomster kan betage
lige saa stærkt som Østens rigere Flora; men landskabeligt spiller de
ingen Rolle. Engene er Landets egentlige Pryd og Velstandskilde. „Van-
drer man en varm Julidag ud langs deres Rand, kan her være dejligt.
Øjet svæver frit ud over den milevide Græsslette. Menneskene er idel
Travlhed. Græsset slaas, rives sammen, stakkes og køres hjem. Og midt
32 DE SØNDERJYDSKE AMTER
i denne Travlhed græsser magelige Kvæghjorder fjernt og nær, de viltre,
ungdommelige Kvier og Kalve sammenlænkede to og to, for at de ikke i
Firspring skal sætte ind i Naboens Høstakke. Arbejdsdagen varer i den
Tid fra Solopgang til Solnedgang, men omsider er den lange Arbejdsdag
til Ende. I Smaaflokke vandrer Arbejdsfolkene til alle Sider hjem fra
Engene. Kvæget hengiver sig til døsig Ro, og Stilheden lægger sig over
Dalen. Saa begynder Mosekonen sin Bryg. Taagerne vinder sig ud over
Engene, danner først Smaasøer, men breder sig snart mere og mere til
de skjuler Kvæget og Høstakkene, og alt er et stort Taagehav, hvor
Elverpigerne opfører deres Dans.44 —
De fleste Enge er frodige og gode. Medens Agerlandet er boniteret fra
2 til 15 Mark Skatteværdi pr. ha, begynder Engene som Regel med det
sidste Tal. I de sletteste Egne, f. Eks. i Jyndevad i Sønderaadalen, er
Forholdet 2,55 — 16,35, i Rens 5,52 — 21,54. Byernes Godhed beror der-
for i første Linie paa deres Enge. Ravsted har o. 300 ha Eng eller en
Fjerdedel af dens Areal, Havsted 200 af 700 ha, Tinglev 400 ha Eng og
Græsning imod 583 ha Ager; Hostrup 386 mod 403 ha. Byer uden rige-
lig Eng synker ned i Hedebyernes Klasse. Landbruget er derfor først og
fremmest anlagt paa Tillæg, Opdræt og Handel med Kvæg. Gesten for-
syner saa vidt mulig den nærliggende Marsk med magert Græsnings-
kvæg, og alle driver Kvæghandel, alle har medfødt Sans og Interesse for
Kreaturerne. „Denne aabenbarer sig ogsaa stundom ved en næsten vid-
underlig „memoria bestialis", om jeg saa maa kalde det: naar de har
set et Kreatur een Gang, er de i Stand til at genkende det mellem hun-
drede andre og kan efter lang Tids Forløb beskrive dets Udseende; og
dog er Kreaturerne for den mindre kyndige Iagttager omtrent ens at se
til, idet de alle er røde og ligner hverandre som Tvillinger. Kvægmarke-
derne, af hvilke der holdes en utrolig Mængde i Tønder og Husum, spil-
ler som Følge deraf en overordentlig vigtig Rolle i de fleste Bønders
Liv og koster dem mange Penge og megen Tid. Derfor forsømmer en
nogenlunde velhavende Bonde sjælden noget Marked, selv om han hver-
ken har i Sinde at sælge eller købe. Markedsdagene benyttes ofte i Tids-
regningen, og Handelens Udfald paa et Marked giver længe efter Stof
til behagelig Underholdning ved selskabelige Sammenkomster. u — Saa-
ledes skildredes Forholdene for 60 Aar siden, og trods den forbedrede
Driftsmaade med Mergling og Brak og Andelsmejerier er Gestens Hoved-
næring vedvarende Opdræt og Kvæghandel. Slogsherreds Bonde kunde
synge med den græske Digter: „Sød er Kviens Røst, sød dens Aande;
sødt at hvile under Sommerhimlen ved det rindende Vand."
Den vestlige Del af Gesten, den saakaldte Forgest, der umiddelbart
støder op til Tønder og Ballum Marsk, har delvis en anden Karakter.
Hedefladerne fortsætter sig vel vest hen til Visby-Borrig-Egnen, men
ellers træder Bakkeøerne mere i Forgrunden. Fra Højst over Solvig ti]
Hostrup, fra Lund over Store Tønde til Jejsing og Rørkær bestaar Over-
fladen for en Del af Bundmoræner, hvis lermuldede Jorder i Forbindelse
med de store og gode Enge danner et frugtbart og venligt Landskab.
Længere vest paa, op over den tønderske Marsk, hæver Møgeltønder
Bakkeø sig som et Skjoldehvælv, der tilmed krones af Schackenborg
Slotspark og tager sig ud som Indgangen til en ny Verden. Illusionen
taber sig dog hurtigt. Det højeste Punkt i den flade Egn naar end ikke
en Højde af 20 m. 10 Meters Kurven slynger sig i lunefulde Bugtninger
ud og ind over Terrainet, og kun Landsbyernes Trægrupper og slanke
Kirkespir bringer nogen Afveksling ind i Ensformigheden. Markerne er
uden levende Hegn. Fennernes Skelgrøfter hakker dem op i ensformige
Firkanter, Smaaklynger af gumlende Kvæg ved de talrige Led og Klø-
pæle eller omkring en forkrøblet Tjørn er de eneste Genstande, der til-
trækker sig Vandrerens Opmærksomhed. Men Jordbunden er fortrinlig.
Agermarken er her højere boniteret end Gestengene og glider syd paa
over i Marsk; frodige Hvede- og Bygmarker fryder Øjet, og i gode Aar
staar den sorte Havre som en Rørskov. Frugtbarheden fortsættes vest
Dinmirk IV. 2 3
34 DE SØNDEIUYDSKE AMTER
paa over Daler og Visby til Sejrsbækkens Dal, medens Egnen -nord paa
gaar over i Abild og Visby Heder.
Ud imod Havet afsluttes Forgesten af Bakkeøerne Højer og Em-
merslev-Ballum, der engang, til Forskel fra alle de andre, har været
virkelige Øer. Højer ligger paa en ganske lav og lille Bundmoræne, paa
alle Sider omgivet af Klægdannelser, det bedste Bevis for, at den en-
gang har været omflydt af Havet. 1555 inddigedes Højer-Tønder Kog
ved et Dige fra Havstokken vest for Højer til Lægan sydvest for Tønder
(se Kortet). Derved fandt Højer Værn imod V idaada len; men da Hav-
vandet vedvarende af Stormen kunde drives nord og øst om Flækken
ned i det nye Kog, førtes først et Dige øst paa over Sejrsbækken hen til
Møgeltønder Gest (Højer-Møgeltønder Landevej), og endelig efter 1864
et Dige nord paa op til Emmerlev Kiev, hvorved hele Baglandet fra
Højer til Trøjborg sikredes mod Oversvømmelser fra denne Kant.
Den store Emmerlev-Ballum Bakkeø er det ejendommeligste Gest-
landskab i Vestslesvig. Ogsaa den er en Bundmoræne, der falder stejlt
af mod Havet og Ballum Marsk, mere jævnt imod Øst ned i Sejrsbæk-
kens Dal. Paa Vestkysten ligger Emmerlev Kiev, en indtil 13 m høj
Klint af tertiære Lerdannelser med st^re Rullestenspartier paa Hav-
stokken. Sejrsbækkens Engdal er en opfyldt Havarm, om ikke et Sund,
der engang har forbundet Vidaa- og Bredeaa- Vaderne med hinanden.
Ingen Steder naar Engene op over Stormflodshøjde, og under de store
Oversvømmelser 1634 og 1825 sattes de under Vand baade syd og nord
fra. Klægaflejringen kan følges op til Gjerup i Daler Sogn, og endnu her
ligger Overfladen kun l1/2 å 2 m over daglig Vande. Længere nord paa
er Indsænkningen opfyldt af Kogsbøl og Skast Moser, men selv disse
naar kun en Højde af 3,2 fii, medens den nærliggende Ballum Marsk er
en lille Meter lavere. Fortidens store Stormfloder kunde derfor trænge
ind over disse Moser og anrette store Ødelæggelser omkring Trøiborg
og Daler; først ved det nye Havdige fra Ballum til Astrup har Egnen
opnaaet Sikring.
Bakkeøen har tildels meget frugtbare Jorder. Ballum By er lige saa
højt skyldsat som de bedste Egne paa Østkysten og baade den og Em-
merlev-Sejrslev er overdaadigt forsynet med Eng og Marsk. Disse Byer
udmærker sig desuden ved deres Form. Gaardene er ikke samlet om-
kring et Gadeparti, men ligger i lange Enkeltrækker ved Siden af hver-
andre paa Gestfoden eller i Sammenstødslinien mellem Gest og Marsk. Saa-
ledes ligger Vester- og Østerende Ballum, og Emmerlev-Sejrslev Gaard-
rækker strækker sig milevidt langs Sejrsbækkens Dal, gruppevis med
særegne Navne. Terrainbyer af denne Størrelse kendes ikke i det øvrige
Land, og man har derfor villet anse dem for frisiske Anlæg; men da
Byggeformen er indskrænket til Bakkeøens Rand og ikke findes i de
indre Sogne Hjerpsted og Skast, da Byerne selv har været til længe før
Frisernes Indvandring i det 10. — 11. Aarh., og da selv vore ældste Skat-
telister viser Besiddere med overvejende danske Bondenavne, er der
ingen Hjemmel for en etnografisk Forklaring. — I det indre gaar Bakke-
øen over i Sand' og Hede. Hjerpsted og Skast er forholdsvis magre Byer
med liden eller ingen Eng.
Af Amtets Marskegne er den tønderske Marsk langt den betydelig-
ste. Fra Højer til Okholm strækker den sig gennem Viding og Bøking
Herred og bestod før Inddigningen af en forvirret Ansamling af Øer,
Halliger, Moser, Forlande, Vader, Søer og Strømme, som først efter Aar-
hundreders Arbejde sammendigedes med Fastlandet og fik sin nuvæ-
rende Form og Sammenhæng. De to nævnte Herreder bebos af frisiske
Stammer, men da de ligger syd for den nuværende Rigsgrænse, og Fri-
serne ingensinde i større Antal har boet nord for denne, kan de her lades
ude af Betragtning. Den danske Del af den tønderske Marsk omfatter
Vidaaens egentlige Mundingsomraade. Før Slikdannelsen satte ind, maa
Aaen have været omgivet af flade Vader, der oversvømmedes af den
daglige Flod, førende Havets Slik og Svæv sammen med de nedstrøm-
36 DE SØNDERJYDSKE AMTER
mende Aaers Fersk vand sd ynd. Her var altsaa alle Betingelser til Stede
for en frodig Marskdannelse, og Bugten er langsomt blevet opfyldt, dels
langs den nordlige Gestrand (Højer, Møgeltønder og Tønder Marsk),
dels omkring lave Sandbanker og Revler, der fra Gesten strakte sig ud
over Vaderne og afgav faste Holdepunkter for Slikdannelsen. Saadanne
Punkter er Aventoft, Udbjerg, Sæd, Mejerholm, Engholm, Hestholm
o. fl., hvis Navne tyder paa, at de har været Øer. Umiddelbart nord og
nordøst for Tønder lindes en Del mager Sandmarsk men ellers bestaar
Overfladen af fed Klæg. I Aadalen kan Marineaflejringer forfølges op
til Hvirlaas Sammenløb med Arnaa 4 km nordøst for Tønder, og til
Landevejen Sæd-S. Løgum; men sandsynligvis har Havet i ældre Tid
trængt endnu længere ind, da 5-Meters Kurven gaar over Grønaa og Søn-
deraa i Højde med Lyrsholm, i Luftlinie 3 Mil fra den nuværende Kyst.
Underlagene er dog aldrig blevet undersøgt; men det er sandsynligt, at
de vestlige Gestenges Frugtbarhed skyldes indblandet Slik.
Marsken er meget lav. Mange Steder hæver den sig end ikke 1 Meter
over daglig Vande; Tønder er anlagt paa en lav Sandpold, der tidligere
kunde naas af Havet og delvis hviler paa Klæglag. 5-Meters Kurven gaar
nord om Byen og igennem den sydligste Del af Møgeltønder Bondeby.
Før Inddigningen boede Marskboerne derfor paa Værfter eller kunstig
opkastede Forhøjninger, der sikrede imod sædvanlige Højvande. Rundt
omkring i Landskabet ses endnu saadanne „opværrede" Gaarde; langs
Aaerne opførtes Sommerdiger for at hindre saavel Indvandet som Havet
i at skylle ned over Engene, der dog ofte sættes under Vand efter stærke
Tøbrud. Paa disse usikre Vilkaar levede Befolkningen indtil Midten af
det 16. Aarhundrede, alle større Stormfloder hærgede Egnen, og den
store „Menneskedrukning" 1362 bortrev bl. a. Anflod Kirke i Marsken
syd for Møgeltønder, i den idylliske Egn, som nu kaldes „Ved Aaen4*.
I det 15. Aarhundrede inddigedes Viding Herreds Marskø, og nogen
Tid efter begyndte det samme Arbejde i selve Vidaa-Dalen. 1555 sloges
et Havdigé fra Højer over Rudbøl til Lægan og derfra over Sønderaaens
Munding til Gesthøjderne ved Grelsbøl. (Se Kortet). Derved indvandtes
Højer, Møgeltønder og Tønder Kog, Tønder afdigedes fra Havet og fik
i Erstatning en Ladeplads ved „Lægan" (deraf Navnet). 1566 overdige-
des Vidaa atter ved Rudbøl, hvorved Viding Herred og Aventoft gjordes
landfaste mod Nord, og 1692 overdigedes den for tredie Gang vest for
Gat eller Gade, og Rudbøl og GI. Frederiks Koge indvandtes. I den
følgende Tid fortsattes Tilslikningerne vest paa, der opstod tilsidst et
stort og modent Forland, og 1861 førtes et Havdige fra Højer lige i Syd
til Viding Herreds gamle Digebaand. Derved opstod Ny Frederiks Kog,
38 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Højer Sluse byggedes, og en Kanal førtes igennem det nye Forland, der
er under Dannelse, ud til Højer Dyb, som tillader en ringe Dampskibs-
forbindelse med Øen Sild. De nye Koge er næsten mennesketomme, fordi
Kogsejerne bor enten paa Gesten eller i fjærne Stæder, hvor de forbruger
Indtægterne af det rige Græsningsland.
Danmarks Sydgrænse gaar igennem den tønderske Marsk, en frugt-
bar, naturskøn og interessant Egn, erobret fra Havet. I de gamle Koge,
særlig i Højer og Møgeltønder Sogne, ligger gamle, „opværrede" Gaarde,
omgivet af Smaalunde og indvendig præget af Velstand og en særegen
Hygge.
I Ballum Marsk har lignende Kræfter været i Virksomhed, om end
paa et mindre Omraade. Marsken ligger i en stærkt fremtrædende Ind-
sænkning mellem Ballum Nordskrænt og Gassehøjenes sydlige Affald,
oprindelig en Vadebugt omkring Bredeaa, der her i talrige Vindinger
søger ud til Havet. Marsken er ganske plan, og Forhøjninger paa et Par
Meter fører her Navn af Bjærge. Imod Øst begrænses den af Sandaase
eller Geststrækninger, den gamle Havstok, tildels overdækket af Flyve-
sand og gamle Klitter. Paa disse ligger nu alle Egnens Gaarde og Byer,
idyllisk skønt omgivet af frodige Enge og Aaløb, henvist erhvervsmæs-
sig til Marsken. De vigtigste af disse Byer er Randrup, Forballum, Med-
olden, Ottersbøl og Hjemsted. Hovedbyen Medolden, en Kundby om-
kring en lille, udtørret Sø, er opført paa 13 smaa Bakker eller Jordvolde,
der ved indtrædende Højvande forvandledes til Øer, hvorfor den ogsaa
fra gammel Tid kaldtes „de tretten Ejlandes By". Naan Vandet fra Bre-
deaa eller fra Havet gik hen over Marker og Veje, hentedes Baadene hjem
fra deres Plads i Aaen, og Samfærdselen foregik da paa venetiansk Vis i
Baade. Da hændte det sig ogsaa, at man ved Begravelser eller anden
Kirkefærd maatte sejle til Kirke.
Den gamle Havstok er paa flere Steder gennembrudt af Bredeaa og
dens Tilløb, og Engene fortsætter sig langt øst paa til Brede og Døstrup,
hvor mærkelige Indsande endnu minder om Havets tidligere Nærhed.
Hele Egnen er overordentlig lav. 5-Meters Kurven gaar hen over Brede
og Døstrup, og Byerne i Marskranden ligger delvis endnu lavere. Før
Havdiget fra Ballum til Astrup opførtes, var den derfor stadig udsat for
Oversvømmelser. I den store Stormflod 1-634 bortreves flere hundrede
Mennesker, og Heste og Kvæg druknede i tusindvis i Sognene Randrup,
Brede, Døstrup og Medolden; de fleste Gaarde var helt eller halvt ind-
styrtede, og Markerne ødelagt af Slik, Sand, Muslingskaller og Tang.
Den store Flod 1825 naaede atter op til Brede og Døstrup, om end ikke
med saa forfærdende Ødelæggelser, og i Tiden fra 1819 til 1884 er Flod-
DE SØNDERJYDSKE AMTER 39
•
vandet 31 Gange gaaet op over Randrup Enge. I gammel Tid var selve
Marsken delvis beboet. I den egentlige Ballum Marsk laa nogle Gaarde
paa Værfter, og ved Bredeaaens Munding en By, Husum eller Mist-
husum, bygget og sikret paa samme Maade; men disse Værfter er for-
længst forladt og Befolkningen flyttet op paa Gestranden. Det nye HaV-
dige, opført i de aller sidste Aar, har forhaabentlig sat en afgørende
Skranke for Havets Magt og givet denne interessante Egn en længe sav-
net Tryghed. — Medolden- Visby er Kernen i det gamle Løherred, og her
lever en Befolkning, som i Kamp med Havet og støttet af Erhvervslyst
og Velstand indtager en fremskudt Plads i det nordslesvigske Folkeliv.
GEOLOGISKE FORHOLD
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
' Den danske Del af Sønderjylland er, hvad de ældre Dannelser an-
gaar, overordentlig ensformig i geologisk Henseende, idet man med
Sikkerhed ikke kender andre Formationer end det miocæne Glimmer-
ler (Astarteleret). Den tyske Del af Sønderjylland er i øvrigt ikke me-
get rigere udstyret i den Henseende; dog kender man her Dannelser,
der muligvis maa henregnes til noget ældre eller yngre Afsnit af Ter-
tiæret.
Glimmerleret kendes kun fra den vestlige Halvdel af Landet, hvor
det paa enkelte Steder træder saa nær op til Overfladen, at man har
kunnet anvende det til Teglværksbrug. Herhen hører Lokaliteterne
Gram, Ravning og Spandet i det nordlige og en Forekomst i Nærheden
af Løgumkloster. I det østlige er Kvartærdannelserne af saa stor Mæg-
tighed, at man intet Steds ved Boringer er naaet igennem dem; det
nærmeste Sted, hvor man har truffet Formationen, er ved Flensborg,
hvor den findes i en Dybde af 72 Meter. Enkelte af de nævnte Lokali-
teter har. ydet en stor Mængde velbevarede Forsteninger.
De kvartære Dannelser er ikke særlig godt kendte, idet den preus-
siske geologiske Undersøgelse aldrig er naat til at foretage systema-
tiske Undersøgelser her, mens Danmarks geologiske Undersøgelse end-
nu kun har haft Tid til rent orienterende Arbejder.
Istidens Aflejringer frembyder store Modsætninger i de forskellige
Dele af Landet. Mod Øst, i hele Sundeved, paa Als og i hele Stræk-
ningen mellem Aabenraa og Haderslev Fjord og derfra videre mod
Nord, er Moræneleret næsten eneherskende og bevirker disse Egnes
store Frugtbarhed; hele den midterste og vestlige Del af Landet ind-
40 DE SØN DERJYDSKE AMTER
tages derimod af lave, flade Strækninger, bestaaende af Diluvialsand,
afvekslende med noget mere kuperede Bakkeøer, hvis fremherskende
Bjergart er magert, stenet Sand.
Af forsteningsførende Aflejringer fra Istiden maa særlig mærkes
Cyprinaleret, som er dannet i en Interglacialtid, og som særlig findes
i enkelte Forekomster paa Als og Broagerland. Af dem er den mest
bekendte Stensigmose, der udviser en Række forskellige Aflejringer,
begyndende med Ferskvandsier, over hvilket kommer Cyprinaleret,
der igen overlejres af Tapessand. Heraf kan man altsaa slutte, at Ste-
det først har ligget over Havet, hvorefter det er sænket ned paa ret
dybt Vand og derefter atter blevet noget hævet igen. Cyprinaler?iflej-
ringer er ogsaa fundne ved en Boring ved Tønder.
Istidsdannelsernes Terrænforhold er meget karakteristiske og gen-
giver i formindsket Maalestok Forholdene i de nordligere Dele af Jyl-
land. Den østlige, af Moræneler bestaaende Del har det jævne bak-
kede og bølgede Terræn, som er saa udbredt paa de danske Øer dg
i Østjylland. Naar man nærmer sig til den vestlige Rand af dette Ter-
ræn, bliver Formerne mere kuperede, efter -som man kommer hen til
den tidligere Isrand. Denne har i det hele et ret regelmæssigt Forløb,
idet den begynder i Omegnen af Vejen og derfra strækker sig i næ-
sten lige Linie vest for Haderslev og Aabenraa og i Retning mod
Flensborg, hvilken By den dog omgaar ved en stor Bue mod Vest.
Særlig udprægede Randmoræner findes i Egnene vest for Haderslev
og Aabenraa, og paa den sidstnævnte Strækning findes der, navnlig
ved Rødekro, mægtige Ansamlinger af løse Sten. Øst for Hovedisrands-
linien findes mange Steder en anden, senere dannet, der med en Del
Afbrydelser forløber fra Vamdrup i sydlig Retning, indtil den nord
for Aabenraa støder sammen med den førstnævnte.
Morænelandskabet er gennemskaaret af Smelt evandsdale, af hvilke
de vigtigste er de tre store Fjorde, Haderslev, Aabenraa og Flensborg
Fjord; ingen af disse naar helt ind til Isranden men fortsættes mod
Vest af eet eller flere Dalstrøg ind imod denne.
Vest for Israndslinien træffer man en Afveksling af Hedesletter og
Bakkeøer. De førstnævnte er Smeltevandsaflejringer fra de store Flo-
der, der strømmede frem under Isen, mens de sidste (den saakaldte
„Geest") er fremragende Partier af ældre. Terræn, dannet af en tid-
ligere Isbedækning; deres Overfladeform ligner derfor noget det øst-
lige Morænelandskab, men er mere udvisket ved lange Tiders Ned-
brydning og Sandflugt. Mod Nord strækker sig Kongeaaens Dal, der
maa opfattes som en smal Hedeslette, og syd for denne findes den
Grusgrav ved Gram. Miocænt Glim- Dybbels tenen paa Dybbølbjcrg.
merler dækket af Morænegrus med
Partier af Moræneler.
(Fotografier af Victor Madsen)
store Rødding Bakkeø. Denne afbrydes igen mod Syd af Gram Aaens
Dal, der sammen med den sydligere Gjels Aa omslutter den smalle
Gram Bakkeø. Alle de nævnte Aadale forener sig mod Vest i den store
Slette omkring Ribe. Syd for denne og for Gjelsaadalen strækker sig
Sønderjyllands største Bakkeø, indfattende næsten hele Haderslev
Vesteramt og endende mod Syd i Bredeaaens Dal. Hele den midterste
Del af Landet, indtil Sydgrænsen, indtages af en mægtig Hedeslette,
som vel nærmest bør benævnes efter den omtrent i Midten liggende
By Tinglev, mens den vestlige Del af Landet, Egnene nord for Tønder -
og Højer, for største Delen indtages af en Bakkeø, der er mærkelig ved
at naa helt ud til Vesterhavet.
Blandt Alluvialdannelserne maa særlig mærkes Marsken og Flyve-
sandet, dog har Tørvemoserne ogsaa en meget stor Udstrækning, sær-
hg paa Hedesletterne.
Angaaende Marskens almindelige Forhold og de siden Istiden fore-
gaaende Niveauforandringer kan henvises til det under Ribe Amt sagte.
Marsken har i det hele ikke nogen særlig stor Udstrækning i den dan-
ske Del af Sønderjylland. Fra den gamle Landegrænse ved Vester Ved-
sted, hvor Geesten paa et kort Stykke gaar umiddelbart ud til Havet,
strækker den sig som et smalt Bælte ned til Ballum; herfra og til Højer
hører den helt op, og først syd for denne By og Tønder strækker den
sig som et ca. 12 km bredt Bælte ned mod den tyske Grænse. Mindre
Marskpartier findes paa Østsiden af Rømø, og baade indenfor denne
0 og SUd rindes udstrakte Vader.
42
DE SØNDERJYDSKE AMTER
Flyvesandet indtager først og fremmest største Delen af Rømø, der
for en Del er dækket af pragtfulde Klitter. Ved selve Vesterhavsky sten
findes ingen Klitter; derimod findes enkelte Indsande, hvoriblandt
navnlig maa mærkes Frøslev Sande nordvest for Flensborg.
Til Slut vil det maaske være paa sin Plads at sige et Par Ord om
de Rygter om naturlig Gas eller Olie, der stadig kommer op igen, selv
om de den ene Gang efter den anden viser sig at savne ethvert Grund-
lag. Det er navnlig fra Skærbæk og Tønder, man jævnlig hører Tale
om saadant. Hvorfra Rygterne opstaar, er vanskeligt at sige, muligvis
vil de i en Del Tilfælde kunne føres tilbage til Folk, der gaar omkring
med en „Ønskekvist". I ål Fald er der ikke i disse Egne fundet noget
Bevis for, at der skulde findes Skatte af denne eller lignende Art, og
der er paa Forhaand ingen Sandsynlighed for, at saadanne skulde
vise sig.
KLIMA
AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN
Maaned
Middeltemperatur, C
e
«
X
1
d
-s
<
u
3
u
OQ
O
S
6
ø
•S'S S
S >^
Januar. . . .
Februar ..
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober. . .
November
December.
Aaret
0.6
0.7
2.5
6.5
11.1
15.2
16.8
15.9
13.1
8.4
4.4
1.6
8.1
0.6
0.8
2.5
6.3
10.8
14.«
16.3
15.7
13.0
8.6
4.5
1.8
8.0
0.1
0.4
2.1
6.3
10.9
15.0
16.6
16.2
13.4
8.4
4.2
1.4
7.9
0.0
0.1
1.9
5.6
10.3
14.3
15.8
15JJ
12.2
7.9
4.0
1.0
7.4
-0;4
-0.2
1.7
5.8
10.7
14.6
16.0
15.3
12.2
7.3
3.3
0.4
7.2
-0.2
0.0
2.0
5.6
10.2
14.6
16.6
15.1
12.2
7.5
3.2
0.5
7.3
Efter de foreliggende Temperaturobservationer, som dog er ret faa-
tallige, hører Østkysten af Sønderjylland til Danmarks mildeste Egne.
Aarets Middeltemperatur kommer her ligesom paa Ærø og Sydlange-
land op paa 8 °, medens den i Tønder er 7,3 ° og i Kringlum ved Ballum
DE SØNDERJYDSKE AMTER
43
Middelnedbør, mm
Maaned
V
o
o
CO
•
d
X*~
si
3 »
JC nd
■' 1
JO
73
2
d
-s
<
o
■s
tf
o
pQ
u
d
«
CO
d ^
a
Januar
51
49
50
43
44
61
66
91
70
82
60
68
735
56
54
56
47
50
66
65
85
63
82
66
71
763
52
48
50
44.
45
63
60
86
63
80
62
63
716
55
48
50
45
47
61
67
97
70
91
60
72
763
55
50
51
42
50
64
60
88
67
83
58
62
730
45
39
40
38
43
62
59
82
54
70
48
50
630
50
44
45
37
45
58
58
80
58
69
50
54
648
53
49
48
41
48
54
62
98
73
88
60
62
736
47
Februar
42
Marts
45
April
39
Maj
41
Juni
44
Juli
52
August
88
SeDtember
65
Oktober
82
November
59
December
58
Aaret
662
7.2 ° ligesom paa Fanø og i Varde. I den koldeste Maaned, Januar, er
Middeltemperaturen saavel ved Haderslev som ved Aabenraa + 0.6°,
men ved Tønder lidt under Frysepunktet; i den varmeste Sominermaa-
ned, Juli, naar Middeltemperaturen de forskellige Steder op til c. 15s/4
— 168/4° ligesom paa Fyn. Med Hensyn til Temperaturforhold ligner
Østkysten og Als iøvrigt den fynske Kyst og Øerne syd for Fyn, medens
Vestkystens. Temperaturforhold er noget lignende som i det sydvestlige
Jylland og da Halvøen i Sønderjylland er stærkt indsnævret, maa
Temperaturforholdene i Indlandet være adskilligt gunstigere end i Midt-
jylland. Med Hensyn til Nedbør hører Sønderjylland til Danmarks regn-
rigeste Egne; for Landsdelen som Helhed er den aarlige Middelnedbør
710 mm; den er gennemgaaende størst (se Kortet Bd. I S. 139), c. 755
— 775 mm, paa en Strækning gennem Midten af Landet fra Skodborg
over Toftlund og Tinglev til Sydgrænsen og mindst — c. 645 mm —
paa Als; paa Vestkysten er den ved Brøns 700 mm og paa Rømø c. 660
mm. Aarsagen til, at Indlandet har større Nedbør end Vestkysten, skønt
denne er mest udsat for de fugtige Havvinde, er de stærke Torden-
byger, der giver større Nedbør i Indlandet end ved Kysten. Af de
enkelte Maaneder har April gennemgaaende den mindste Middelnedbør,
varierende de forskellige Steder mellem 38 og 45 mm, og August den
største, c. 80 — 95 mm. I den vestlige Del af Landet er Efteraarets Ned-
bør større end Sommerens, medens det modsatte er Tilfældet paa Als.
Kongeaadalen ved Foldingbro, set fra Atle Bakker i Ribe Amt.
(M. Lundho tot.)
PLANTEVÆKST
AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD
Plantevæksten i de sønderjydske Landsdele — Notd-Slesvig — lig-
ner meget Plantevæksten i de sydlige Amter af det øvrige Jylland,1)
saaledes som den er skildret under Ribe og Vejle Amter.
Mod Øst er Landet frugtbart og skovrigt med dybt indskaarne Fjor-
de og høje Bakker; Jordbunden er her mest Moræneler, der ofte op-
træder som stiv Lerjord. Den jydske Højderyg ligger dog ret nær Øst-
kysten, ja ved Genner Bugt naar den helt ud til Vandet, og det magre
Morænesand præger allerede her Vegetationen. Fra Højderyggen skraa-
ner Landet svagt mod Vest og breder sig efterhaanden til store Hede-
flader, hvoraf dog adskillige Bakkeøer rager op, kendetegnede ved deres
rigere Vegetation og deres Krat og Smaaskove. Yderst mod Vest er der
et lavt tiggende, mere frugtbart Belte med Enge og Lavmoser og syd-
ligst ved Højer og Tønder med fed Marsk, Klitterræn er der kun lidt af,
idet det jyske Klitbelte i Sønderjylland mest er indskrænket til Vester-
havsøerne, hvoraf kun Romø hører til den danske Del.
Det frugtbare Øst-Land er vel dyrket Agerland, afvekslende med
*) Skildringen af Plantevæksten i det Bvrige Jylland (se Amterne) er skrevet før
Genforeningen.
Interiør fra Skodsbøl Skov Mangestammet gammel Bøg i
ved Egernsund. - Nørre Skov ved Aabenraa.
(C H. Ostenfeld lot.) (C. H. Ostenfeld tot.)
talrige smaa Skove. Plantevæksten i disse Skove er omtrent som den,
der er omtalt fra Skovene i Vejle Amt Nu til Dags er det hovedsagelig
Begeskove, hvori Bøgen trives fortræffeligt; men Eg og Ask findes over-
alt indblandede, og uden Tvivl har disse Træer tidligere spillet en langt
større Rolle som Skovtræer. De kan naa en ypperlig Udvikling. Bedre
Vækst end f. Eks. i den lille Skodsbøl Skov ved Egernsund findes næppe
nogetsteds i Danmark.
I disse frodige Skove træffes paa mange Steder, f. Eks. omkring
Aabenraa, det samme Selskab af østjyske Planter, som blev nævnt som
karakteristiske for Skovene i Vejle Amt: Elfenbens-Padderokke (Equi~
setum maximum), Tyndakset Star (Carex strigosa), Uldhaaret Ranun-
kel ( R. lanaginosat), Hvid Hestehov (Petasites albus), Lund-Fredløs (Ly-
simachia nemorum), Stor Frytle (Luzula silvatica), Tandrod (Dentaria),
Skov-Svingel (Fesluca silvatica), Dansk Ingefær (Arum maculatum),
Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris), Kronløs Springklap (Carda-
mine impatiens) o. m. a. Karakteristisk er ogsaa Rapuntsel (Phyteuma
spicatum) og Kristtorn (llex aquifoliatn). Andre Skove, saaledes dem
paa AIs, der iøvrigt hører til samme Skovtype, er fattige paa disse sær-
egne Urlcr.
46 DC SØNDERJYDSKE AMTER
Skovrandene og de talrige levende Hegn, som giver disse Egne et
ejendommeligt frodigt Præg og ofte indrammer Vejene, saaledes at man
synes at færdes i dybe Hulveje med grønne Sider, indeholder en broget
Blanding af Træer og Buske: Hassel (Corylus), Avnbøg (Carpinus),
Slaaen (Prunus spinosa), Kirsebær (P. avium og P. cerasus), Rød Kor-
nel (Cornus sanguinea) o. fl., imellem hvilke Vild Kaprifolie (Lonicera
periclymenum), Roser og talrige Brombær (Rubus) slynger deres Grene
og ved Midsommertid fryder Øjet ved deres smukke Blomster. Disse
Hegn er vist oftest Vidnesbyrd om tidligere Skove, der har maattet vige
for Landets Opdyrkning, ti i gamle Dage har i alt Fald Øst-Landet sik-
kert været skovklædt næsten overalt, og Nutidens Smaaskove er blot
Resterne af Fortidens Herlighed. Enkelte mægtige Ege og Aske (f. Eks.
i Augustenborg Park) staar ogsaa som Minder herom.
Foruden paa Øst-Landet findes der Rester af de fordums vidtstrakte
b'tove enkelte Steder i det store Midtparti; særlig fortjener Lindet Skov
og Draved Skov at nævnes. Disse Naturskove er af en anden Art end
de østlige. Egen (baade Quercus robur og Q. sessiliflora) har her endnu
delvis Herredømmet, men den bliver ikke saa høj og velvoksen som
østerpaa, og Birken er mere almindelig, medens Bøgen fører en noget
mere beskeden Tilværelse. Linden (Tilia cordata), der ellers er meget
sjælden som Skovtræ i Sønderjylland, findes i begge disse Skove. Ogsaa
Urtevegetationen er en anden, og adskillige Planter, som ellers ikke
eller kun sjældent træffes i denne Del af Landet, har til Huse her.
Disse Skove gaar paa de udsatte Steder over i lave Egekrat, hvoraf
der findes mange spredt over Midtpartiet. Om adskillige af dem gælder
det samme som lige er sagt om Skovresterne: de er Tilflugtsteder for
ejendommelige Plantearter. Nævnes kan saaledes Lovrup Krat, hvor
der findes Pyramide-Læbeløs (Ajuga pgramidalis), Ulvefødder (Lyco-
podium selago og annotinum), Traadspore (Gymnademia albida og
conopea). Liden Snerre (Galium pumilium), Forskelligbladet Tidsel
(Cirsium heterophyllum), Lyng-Vikke (Vicia orobus), Hønsebær (Cor-
nus suecica) o. a.
Foruden Løvskovene og Krattene findes dér ret udstrakte Naaletræs-
plantninger, dels pletvis i Løvskovene, dels Plantager paa Midtpartiets
magre Bund, hvor der før var Hede. De frembyder intet Særpræg.
Heden, der har dækket store Dele af Midtpartiet, afviger ikke fra
den sædvanlige jyske Hede. Nævnes kan maaske dog, at Visse-Arterne
(Genista anglica, pilosa og tinctoria) er hyppige, og at ogsaa tysk Visse
(G. germanica) findes flere Steder. Forøvrigt er der Tyttebær (Vacci-
nium vitis idæa), Melbær (Arctostaphylos), Ulvefod (Lycopodium da-
DE SØNDERJYDSKE AMTER 47
vat lim) og Lyngens øvrige Følgeplanter. Heller ikke de lave, fugtige
Heder og Hedemoser afviger fra de sædvanlige vestjyske; der er Klok-
kelyng (Erica tetralix), Mose-Pors (Myrica gale), Sump-Bunke (De-
schanipsia setacea) o. s. v., og i smaa Hedesøer træffer vi de for disse
ejendommelige Plantearter, saasom Lobelie (L. dortmanna), Brasenføde
(Isoetes), Strandbo (Litorella) o. fL
De store Engdrag vesterpaa er dækkede af en frodig Vækst af Græs-
ser og Halvgræsser omtrent som Engene ved Ringkøbing Fjord. Og Mar-
sken ved Højer ligner den paa Fanø; der er Kveller (Salicornia) yderst,
saa Annelgræs (Atropis maritima) og dernæst Harrilgræs (Juncus Ge-
rardi), Krybende Hvene (Agrostis alba) o. s. v., med Hindebæger (Sta-
tice vulgaie), Strand-Trehage (Triglochin maritima), Strand-Vejbred
(Plantago maritima), Strand-Bynke (Artemisia maritima), Hindeknæ
( Spergularia) og Strand-Asters (A. tripolium) som væsentligste Ind-
blandingsplanter.
Strandenge af en noget anden Type findes paa Østkysten i Fjorde
og Vige; de ligner dem, der er skildret for Syd-Fyns Vedkommende,
bl. a. paa Grund af Forekomsten af flere for disse Egne karakteristiske
Urter (Oenanthe Lachenalit, Apium graveolens, Pulicaria dysenterica
o. s. v.).
Romø indtager en Særstilling, fordi levende Klitter, Klitlavninger og
Sandvader alene er veludviklet dér. De sjældnere Sand- og Klitplanter,
som findes imellem Hjælmen (Psamma) og de andre almindelige Klit-
urter, træffes saaledes næsten udelukkende paa Romø: Klitrose (Rosa
pimpinellifolia), Kambunke (Koeleria glauca), Smaakronet Limurt (Si-
lene otites), Strandært (Latkgrus maritimus), nogle Siv-Arter (Juncus
atricapillus og J. pggmæus), og Stargræsser (Carex incurva og trinervis),
samt Sølv-Melde (Atriplex areharium).
Af Øst-Landets Øer er den store 0 Als i Henseende til Plantevækst
ikke forskellig fra det øvrige frodige Land; derimod findes der paa Aarø
et Parti med særegen Vegetation, hvor bl. a. en Hindebæger-Art (Xi-
monium humile) har sit eneste Voksested i Sønderjylland, sammen med
andre Strandengsplanter, som Tangurt (Bassia hirsuta), Kilebæger
(Obions pedunculata) o. fl.
Sjældne Planter. Kendskabet til Plantearternes Forekomst i de søn-
derjyske Landsdele er ikke saa indgaaende som for det øvrige Dan-
marks Vedkommende; men derpaa vil den nærmeste Fremtid raade
Bod.
Foruden de i det foregaaende nævnte Planter er der Grund til at
fremhæve følgende: Himmelblaa Lungeurt (Pulmonaria angustifolia)
48 DE SØNDERJYDSKE AMTER
er fundet paa Als, hvorfra ogsaa den meget sjældne Skjoldbregne (Po-
lystichum lobatam) angives. Den lille Bregne Murrude (Asplenium ruta
muraria), som ellers kun findes paa Kronborg, skal vokse paa Mure i
Sønderborg og paa Bevtoft Kirke. En Vandaks-Art (Potamogeton ruti-
lus), der ellers kun er fundet et Sted i Danmark (Aaremyre paa Born-
holm), angives fra Moltrup Sø ved Haderslev, og en lille uanselig Plante
af Nellikefamilien Bruskbæger (lllecebram verticillatum) anføres fra
Sandmarker ved Løgumkloster. Et Par Halvgræsser, Scirpus Katmusii
og Carex Buxbaumii, skal vokse den første ved Aarøsund, den sidste i en
Mose ved Fladsten ved Aabenraa; de er ikke kendt fra det øvrige Dan-
mark. Det samme er Tilfældet med en Art Løg (Allium fatlax), som i
1921 blev fundet i Tinglev-Egnen.
Ælme Allé paa Chausséen fra Sønderborg til Dybbøl.
(C. H. C
OLDTIDSMINDESMÆRKER OG OLDTIDSBEBYGGELSE
AE P. LAURIDSEN
Arkæologisk er Nordslesvig en ren dansk Provins. Mindesmærkernes
Art og Form er ganske som i det øvrige Land. Her skal derfor kun
tales om deres topografiske Forekomst og Udbredelse. Landets ældste
Beboere, de Jægere og Samlere, der efter Istidens Ophør indvandrede
fra Sydvest Europa, har kun efterladt sig yderst sparsomme Minder,
og heller ikke fra den følgende Tid, fra Skaldyngernes Periode, haves
jordfaste Levn. Landet er efter den Tid undergaaet en betydelig Sænk-
ning, og de Strandlinier, hvorpaa Skaldyngerne maatte søges, ligger
nu nede paa Havets Bund. Kun ved Uddybningsarbejder kan man
vente at træffe paa dem, og fra Bunden af Kolding og Flensborg Fjord
er der fremdraget Redskaber og Vaaben, der sandsynligvis stammer
fra sænkede Skaldynger. Køkkenmøddingen ved Sønderballe menes at
tilhøre en langt yngre Tid.
Først med den yngre Stenalder, med de store Stengraves Tid, be-
gynder Mindesmærkerne at tale et tydeligt Sprog: I Kystegnene langs
Lille Belt fra Hejlsminde over Haderslev Næs, Løjtland, Als og Sunde-
DimTi.rk tV. 2 4
50 DE SØNDERJYDSKE AMTER
ved om langs Flensborg Fjord findes Stengrave, snart Rund- og Lang-
dysser, snart Gravkister og Jættestuer omtrent i samme Antal som paa
den lige overfor liggende fynske Kyst og i de jydske Kattegatsegne.
Deres Forekomst er dog indskrænket til selve Kystregionen, ved Ind-
vige, Aamundinger og andre gode Landingspladser, hvor deres talrige
Forekomst antyder en tættere Bebyggelse. Længere tilbage fra Stran-
den findes de ikke. Hele Skovegnen bagved fra Kolding til Genner, i
Sundeved og i den foran omtalte Farrisskov træffes ingen Stenalders-
grave. Kun i Hammelev, paa Randen af den store Tørdal fra Haders-
lev til Vojens, findes enkelte Dysser, maaske antydende en Forbin-
delse med Stenalderbygderne vest for Skovlandet.
Thi her findes atter Stengrave. Stenaldersfolkene maa have gjort
sig økonomisk uafhængige af Havet og fundet Livsvilkaar i Indlandet.
Det har boet og bygget og rejst Minder paa Grænsen af Ler og Sand,
Skov og Vidder lige fra Flensborg Fjord og nordpaa — sparsomt i den
sydlige Del over Bov, Kliplev og Ris, med større Rigdom i 0. Løgum
og Vedsted Sogne. Det sidste Sogn maa betegnes som den betydeligste
Stenaldersbygd i Nordslesvig. Mindst 14 Stengrave kan endnu paavises
paa de flade Sandhøjder i Egnen. Imod Sydvest ved Holmshus findes
fire parvis liggende Langdysser, hvoraf den ene er 150 m lang, den
største i Nordslesvig. De danner et mærkeligt, om end stærkt medtaget
hele, ingen Kamre er bevaret og den restaurerede Stenkrans er ufuld-
stændig. I Nærheden og ved Nabobyen Arnitlund ligger andre Lang-
og Runddysser. Den stærke Bebyggelse omkring Vedsted hænger maa-
ske sammen med, at der her, foruden over Genner Fjord, var let Ad-
gang til Havet gennem Hoptrupdalen til Slivsminde, 5 km i Luftlinie
imod Øst. I de nordligere Strøg kan Stengravene forfølges op til Som-
mersted og Jels, men forsvinder i de Egne, der i Oldtiden maa have
været dækket af Farris og Gram Skove, og træder atter frem vest for
Skovene i Hygum, Lintrup ^g Skrave Sogne. Den øvrige Del af Nord-
slesvig saavel i Haderslev som i Tønder Amt synes blottet for Sten-
grave; men om dette skyldes Mangel paa Bebyggelse eller kun Man-
gel paa Byggemateriel er maaske et aabent Spørgsmaal.
Bronzealderen begyndte o. 1500 Aar før vor Tidsregning. Den nye
Kulturperiode kendetegnes af den kredsrunde, hvælvede Gravhøj, der
undertiden naar en Højde af 7 m, men i Almindelighed er lavere. Sjeld-
nere forekommer Langhøje, der minder om Langdyssen, og de saa-
kaldte Fladhøje, der maaske er ufuldendte Mindesmærker (ved Nustrup,
Hygum, Bolderslev). Højenes store Antal og Udbredelse viser, at Be-
byggelsen da maa have udbredt sig over store Dele af Landet; men
topografisk følger de Stenalderens Hovedlinier. Ogsaa nu fandtes Be-
byggelse dels langs Kysterne fra Kolding til Flensborg Fjord, dels vesten
for Skovene og herfra bredende sig ud over det aabne Land til Vester-
havet. Østgrænsen for Indlandsbebyggelsen var atter Morænelerets
Bakkelandskaber. Leret og Skovene satte Skel. Dette Skel gik over de
foran omtalte Randbyer: Jels, Ørsted, Sommersted, Magstrup, Vojens,
Vedsted, Hovslund, Ris, Hjortkær, Bolderslev og herfra i en østgaaende
Bue ned til Flensborg Fjord og tilbage til Rigsgrænsen ved Krusaa.
I disse Byers Ler- og Skovegne forekommer Gravhøjene ikke, men
derimod paa deres vestlige Skraaninger for derefter paa de tilstødende
Bakkesands-Landskaber at optræde i overvældende Mængde. Dette gæl-
der først og fremmest i Egnen nordvest for Genner Ford, i 0. Løgum
og Vedsted Sogne. 1 det sidste paavises endnu 150 Høje. Enkeltvis og
i Grupper ligger de henover de letbølgende Flader, mange af anselig
Størrelse og godt bevarede, snart omkring de dybtsænkede Rygbjerg
og Vedsted Søer med tilhørende Lavninger og paa Bakketladen om-
kring Pothøj, Egnens højeste Punkt, snart længere nordpaa omkring
Arnitlund. Herfra breder de sig ind i Nustrup-Højlandet gennem den
østlige Del af Skrydstrup Sogn, over Jegerup (med o. 70 Høje) og Nu-
strup Sogne (med o. 130), fortrinvis liggende paa Bakkeøens nordlige
52 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Skraaninger ned imod Gramaadalen og paa dens Hedeflader. Gramaa
overskrides paa to Steder. Først imod Øst ved Tingvad og Slevad op
imod Jels, hvor Højene bøjer af for Farrisskov og gaar syd om 0. Lin-
det langs Gramaadalens Flader vestpaa. Den anden Række overskrider
Aaen vest for Gram, hvor talrige Høje endnu markerer Vadestedet, og
gaar derfra over Fol op til Hygum Sogn, hvor den vest for Mejlby
og Linstrup og nord om Skrave, Dover og Københoved udvider sig til
en ny stor Bygd, der omslutter hele Vest- og Nordsiden af Farrisskov
og over Kongeaaens Vadesteder ved Foldingbro og Gredsted staar i
Forbindelse med de store jydske Bygder op imod Esbjerg og Varde
og østpaa med Lejrskov — Vamdrup Bygden. I Rangstrup-Højlandet
findes en lignende, men spinklere Højrække ogsaa i Retning Sydøst —
Nordvest fra Hjortkær over Egvad, Hellevad, Agerskov, Toftlund, Høj-
rup og Spandet, hvor den kom i nær Berøring med de andre Bygder
og antyder en ny Forbindelsesvej mellem Østersø og Vesterhav og med
spredte Bygder over Vestens Sletter.
I Bronzealderen maa her altsaa have ligget et stort bebygget Land,
en Kulturprovins med Adgang saa vel til Østens Skove som Vestens
Vidder og til begge Have. Men Gravhøjenes Beliggenhed og Mængde
faar forøget Interesse for os, naar de stilles sammen med Landsdelens
Oldtidsveje, saaledes som disse brudstykkevis endnu findes eller histo-
risk kan paavises, før den moderne Vejbygning greb ændrende ind i
disse Forhold. Som tidligere omtalt gik Nordslesvigs gamle Hovedvej,
„Herrevejen" eller Oksevejen fra Bov over Urnehoved til Nybøl, hvor
den afsatte en Sidevej til venstre, Ribevejen, der over Egvad, Hellevad,
Toftlund og Spandet naaede Ribe, altsaa netop igennem de Byer eller
det Strøg, hvor vi endnu træffer Rangstrup-Afsnittets Højrækker. Et
Par Mil længere nordpaa ved Rugbjerg delte Herrevejen sig atter, og
Pottevejen („æ Potvej", nu chausseret) gik vest om Hovslund og Ab-
kær Mose gennem Dele af 0. Løgum, Bevtoft og Skrydstrup Sogne
med talrige Mindesmærker til alle Sider, medens Hovedvejen fortsattes
over Øster Immervad ind i Vedsted Sogn, hvor den dannede et stort
og mærkeligt Vejkryds, idet Tønder — Haderslev Vejen her stødte til, og
den selv delte sig i en østlig Gren over Mastrup til Haderslev og en
nordlig, „den rette Herrevej", der over Arnitlund paa Vojens eller Jege-
rup Mark udmundede i Provinsens vest-østlige Hovedvej, Haderslev —
Ribe Vejen, Adelvejen („æ Ajlvej"), der fra Hammelev og lidt syd om
Jegerup førte hen til Gramaa, hvor den delte sig i en nordlig Gren over
Slevad, følgende Højrækken paa Aaens Nordside forbi 0. Lindet, og
en sydlig Hovedvej forbi Bæk, Lille Nustrup og Skibelund til Vade-
0 Jfirmpfhy
+ Klrkr
1 •- Jrrnbane
Vandlob
Bronzealdershøje i Nordslesvig.
(Efter Aarbøger for »Nord. Oldkyndighed og Historie« 1014)
stedet ved Gram over Fol og Hygum Sogne for at udmunde i Ribe —
Foldingbro Vejen og dens Forbindelser nordpaa. Denne gamle Vej af-
løstes først 1855 — 56 af Ribe — Haderslev Chaussée over Gram og Skryd-
strup.
Vi ser altsaa at Landsdelens Hovedfærdsel i ældre Tid har fulgt
de samme Retningslinier som Bronzealderens Høje, har passeret de
samme Bygder og dannet Knudepunkter eller Vejkryds paa de Steder,
54 DE SØNDERJYDSKE AMTER
hvor Oldtiden havde sin mest koncentrerede Bebyggelse. Dette Sammen-
spil turde være et afgørende Bevis for Kontinuiteten i Landets Bebyg-
gelse fra den fjerne Bronzealder til vore Dage. — Som bekendt dan-
ner Nordslesvig og Vestjylland tilsammen en sproglig Provins, og dette
Sprogfællesskab synes da ogsaa at kunne føres tilbage til Oldtidens Be-
byggelsesforhold. Vanskeligere er det at afgøre, om Kulturbevægelsen
er gaaet fra Sydøst til Nordvest eller omvendt og om det nordslesvigske
Folkemaal med historisk Ret kaldes Vestjydsk.
Den sydvestlige Del af Nordslesvig var delvis ogsaa bebygget i Bron-
zealderen. I Bakkelandet omkring Vognshøj nord for Løgumkloster
findes talrige Mindesmærker, paa Østergasse Bakkeø ved Skærreba?k laa
ligeledes en prægtig Samling Høje, der saas viden om, men nu skal være
forstyrret ved Anlæg af Skyttegrave. Emmerlev-Ballum Bakkeø maa
have dannet en betydelig Oldtidsbygd; thi derom vidner ikke alene de
talrige Kæmpehøje, snart i Grupper, snart mere spredte, men ogsaa de
kostbare Fund, som er gjort her. Gennem Listerdyb har Bygden sand-
synligvis allerede dengang staaet i Forbindelse med Vesterhavet. Paa
Vidaafladerne findes kun faa Høje, og i Marsken slet ingen, simpelthen
fordi den dengang endnu ikke var til eller dog i sin allerførste Vorden.
Omtrent 400 Aar f. Chr. kom Jernet i Brug her i Landet, og efter
denne Tid findes i Gravgodset Jernredskaber ved Siden af de ældre
Bronzesager. Kulturovergangen er altsaa sket lidt efter lidt uden vold-
somme Brud eller Indvandring af nye Folkestammer. Jernalderen
strakte sig over o. 1200 Aar til den historiske Tids Begyndelse i det
9. Aarhundrede og falder i forskellige Perioder. I den førromerske Tid
(400 — 0 f. Chr.) brændtes de døde, og deres Aske hensattes i Urner
enten i lave Tuegrave eller paa ganske flad Mark under Stenbelægning;
de findes tit samlede paa Gravpladser eller „Kirkegaarde", og saadanne
er fundet ved Uldal, Nustrup, Toftlund og N. Smedeby. Gravgodset er
som oftest ubetydeligt, tit findes kun en Jernnaal eller et andet ringe
Stykke, og vi ved kun lidt om Tidens Kulturforhold. Den romerske
Tid (0 — 400 e. Chr.) er noget bedre oplyst, men vi kan dog ikke saa
nøje gøre Rede for Bebyggelsen som i Bronzealders tiden. Det kan ses,
at Befolkningen da for Alvor er trængt ind i Skovegnene og har sat sig
i Besiddelse af de lettest opdyrkelige Jorder: Lysningerne og Sandmar-
kerne. Der haves gode Fund saavel fra Sundeved som fra Haderslev
og Tyrstrup Herred (Stepping, Favrvraa, Feldum, Tørning osv.).
De følgende Aarhundreder kaldes Folkevandringstiden. Da skete der
store etnografiske Forandringer omkring paa Østersøens sydøstlige Ky-
ster. De nordiske eller nordgennanske Folk, som indtil da havde boet
der (Angler og Sakser, Svever og Galer) udvandrede enten til England
eller til sydligere Indlandsegne, og vendiske Folk besatte Kystlandene
hen til Elben og Sventine i Holsten. Samtidig omtales Danerne for fer-
ste Gang i fremmede Forfatteres Skrifter, og det kan antages, at de alle-
rede dengang boede ned til Ekeraførde Fjord og Sliens indre Dele, hvor
der havde ligget en stor Bronzealdersbygd. De fik herefter Venderne
til Nabofolk imod Syd, om end skilt fra dem ved store Ødemarker og
Skove, den saakaldte Jernved i Sydslesvig og Nordholsten. Den umid-
delbare Forbindelse med de germanske Stammer hørte op, Sprogene
udviklede sig paa forskellig Vis, og det urnordiske Sprog, der kaldtes
„den danske Tunge" og er kendt fra Vikingetidens Runestene, blev fæl-
les for hele Skandinavien. Det er ogsaa sandsynligt, at Lejrekongerne
i disse Aarhundreder har sagt at samle det danske Rige; i hvert Fald
har man sat de store Fund af Vaaben og Rustninger, der er gjort i
sønder jydske Moser, i Forbindelse med s aa danne Folkekampe og søgt
at forklare Fundenes Forekomst ad den Vej.
De største nordslesvigske Fund fra Folkevandringstiden er gjort i
Nydam Mose ved Aissund i Nærheden af Sandbjerg. Udgravningerne
fandt Sted i Aarene 1859 — 63, og Kong Frederik VII, der var en meget
interesseret Arkæolog, opholdt sig længe paa Stedet og deltog med aller-
største Iver i Efterforskningen. Der fremdroges Vaaben, Ringbrynjer,
Smykker, Klædningsstykker, Redskaber, Vogndele, Hesteskeletter og to
56 DE SØNDERJYDSKE AMTER
store Baade. Ved Hjælp af disse Fund kan vi danne os et levende Bil-
lede af Krigerens Udrustning, til Hest i Ringbrynje og Hjelm med Ka-
stespyd i Haanden og Sværd ved Bæltet, til Fods væbnet med Bue,
Sværd og Træskjold. Den største af Baadene var tømret af Egetræ, 75
Fod lang og 11 Fod bred; den opbevares nu i Kiel, medens den anden
og noget mindre Baad, bygget af Fyrretræ, desværre gik næsten helt
til Grunde i den følgende Krigstid. Efter 1864 er Undersøgelserne ikke
blevet fortsat, men det menes, at Mosen endnu gemmer mange mær-
kelige Oldsager, som snart vil blive draget frem i Dagslyset.
Guldhornene fra Gallehus er dog de berømteste Oldsager fra denne
Periode, og i det hele taget de kosteligste, der nogensinde er draget
frem af vort Fædrelands Jord. De fandtes paa Gallehus Gadeplads paa
eller ved Siden af Vestslesvigs Oldtidsvej fra Tønder over Visby Hede
til Brede og Ribe. De maa der have ligget i kun faa Skridts Afstand
fra hinanden. Det første blev fundet 1639 af Pigen Kristine Svendsdat-
ter fra Østerby, det andet af Husmand Erik Lassen 1734, og begge
skænkedes til vore Konger. Senere opbevaredes de paa Kunstkamme-
ret i København, indtil de 1802 blev stjaalet af en Guldsmed Heiden-
reich og støbt om til Mønter og Smykker. Vi har end ikke en samtidig
Afstøbning af dem, men maa nøjes med Afbildninger og Tegninger.
Deres Metalværdi beregnedes til 17.000 Kr., et Beløb, der vistnok nu
maa fordobles flere Gange, da de for største Delen var lavet af det
fineste Guld. De bestod af en glat indre Skal omgivet af Ringe, dels
faste, dels løse og forskydelige, smykket med paaloddede Menneske-
og Dyrefigurer, med Rosetter og Slangeornamenter. Det ældste Horn
var 87 cm langt og vejede 3,5 kg, det yngre var derimod kun 55 cm
langt, da dets øverste Ende savnedes, men ikke des mindre vejede det
1/2kg mere end det første. Det var desuden smykket med en Runeind-
skrift, der oversættes: „Jeg Lægjæst fra Holt gjorde Hornet." — Hidtil
har ingen formaaet at tyde Hornenes Figurer og Billeder. 1907 rejste
Grev Schack-Schackenborg to Mindestene paa Findestederne i Gallehus.
Om Bebyggelsesforholdene paa vort Folks Sydgrænse henvises for-
øvrigt til II Bind, S. 40 flg.
Gammel slesvigsk Bygningsskik fra sidste Halvdel af det 17. Aarh. Præ s (egnard en
i Notmark paa Als. Indskrift over Duren: „1688".
(Teg. af Elliot Hjuler)
DEN NORDSLESVIGSKE BONDESTAND
I AF P. LAURIDSEN
Da de skrevne Kilder med 13. Aarhundrede begynder at kaste Hi-
storiens Dagslys ind over Nordslesvig, var dette et Bondeland med nogle
Købinger i Opvækst og en af de fremmeligste Bondeætter udgaaet Adel.
De bar danske Navne, (Blaa, Blek, Daa, Emiksen, Gjordsen, Lille,
Raabuk, Sture, Uge, Urne osv.) og besad deres Adelsgaarde maaske i
Forbindelse med et ringe Strøgods. Men efter at Hertugdømmet om-
kring Aarhundredskiftet 1300 mere og mere gled over i de holstenske
Grevers Hænder, afløstes denne danske Lavadel af holstenske Riddere,
og i de følgende Slægtled opnaaede Slægterne Limbek, Ahlefeldt, Revent-
lau, v. der Wisch, Breide, Lindenow, Pogwisch, Rantzau o. a. en over-
vældende Magt i Nordslesvig. Ved Pantsættelse eller Køb kom de i Be-
siddelse saavel af Kronens ældre Borge som af den gamle Adels Ejen-
domme. Paa Terning grundlagde Claus Limbek sit Herrevælde over
58 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Gram, Frøs, Kalvslund og Hvidding Herreder, paa Søgaard skabte Ahle-
feldterne et mægtigt Godskompleks i Aabenraa og Tønder Amter, og
talrige nye Adelssæder opstod særlig i Skovegnene, i Sundeved, i Kyst-
skovene langs Lille Bælt (Vilstrup, Kehlet, Vargaard, Stenderup Var-
gaard, Skinkelborg) og den foran omtalte Krans af Adelsgaarde om-
kring Farrisskov. Samtidig erhvervede Løgum Kloster, Ribe Domkapi-
tel og Slesvigs Bispestol Masser af Bondegods, og til sidst var maaske
Halvdelen af dette ude af Regeringens Haand.
Denne Udvikling standsedes, da Kongemagten atter kom til Kræf-
ter. Kong Hans købte Torning med Tørning Len, og Fred. II udkøbte
hele den haderslevske Adel med Undtagelse af Herrerne paa Gram og
Høgsbro. Paa samme Tid foretog Hertug Hans d. Y. et lignende Køb af
Adelsgodset i Sundeved og paa Als, den holstenske Adel beholdt kun
Søgaard Gods, Solvig, Kogsbøl og noget Strøgods i de gottorpske Am-
ter, og da Kloster- og Kirkegodset samtidig sekulariseredes, faldt atter
mange „Tjenere" tilbage under Kronen (Kongen og den gottorpske
Hertug).
Ved sine mange Mageskifter og Køb havde Fred. II lagt o. 900 Land-
ejendomme tilbage under Haderslev Amt. Den store Udrensning af
Adelen stod i nøjeste Forbindelse med hans og hans Efterfølgers Landbo-
og Skattepolitik og fulgtes af en stor Omvæltning i Bøndernes Stilling.
Hidindtil havde de været Krontjenere, der forrettede et ganske ubetyde-
ligt Hoveri ved Kronens Slotte i Haderslev og Tørning eller betalte en
ringe Sum i Arbejdspenge. Men da Frederik II havde udkøbt Adelen,
omdannede han en stor Del af deres Gaarde og Enemærker til Hoved-
gaarde og grupperede Amtets Bønder, baade de ældre Krontjenere og
de indkøbte adelige, som Hovbønder eller Tjenere omkring disse Gaarde
og lod Avlingen drives ved deres Arbejde. Derfor rensede han ikke alene
de adelige Sædegaardes Hovmarker for Fæstere, men han nedlagde og
afbrød endog forskellige Landsbyer (Fovslet, Stendet, Vojens) for at
forstørre disse Hovmarker og skabe nye Ladegaarde.
Paa denne Maade forvandledes Amtet til eet stort kongeligt Gods-
komplex med store Ladegaarde paa Tørning, Vojens, Haderslev Lade-
gaard, Vargaard, Tyrstrup, Refsø, Fovslet, Drenderup og Rødding —
Kongen var Godsherren, og Amtets Bønder, Selvejere som Fæstere, hans
Tjenere. Fra Krontjenere med et ringe, tildels i Penge omsat Hoveri
forvandledes de pludselig til Kongens Hovbønder med en meget betyde-
lig og ikke nøje afgrænset Arbejdspligt.
Men denne Godsdrift i stor Stil svarede sig sandsynligvis ikke, den
kom vel næppe nok i Gang alle Vegne, eller bestod i det højeste kun
DE SØNDERJYDSKE AMTER 59
nogle ganske faa Aar. Allerede med det 17de Aarhundrede begyndte
Kongen at bortforpagte Ladegaardene eller udleje Hovmarkerne til
Græsning, og Bøndernes Arbejdspligt omsattes da paa ny i Penge, der
kaldtes Tærske- og Arbejdspenge eller Fripenge. I Menneskealderen op
til 1633 var Hoveriforholdene meget ustadige og vaklende i Nordsles-
vig, snart præsteredes Penge, snart Arbejde. 1623 og 24 havde Kongen
udstedt 2 Ordinantser om Hoveriets Afløsning paa Rigets Krongodser
mod en Pengeafgift, men paa Grund af Wallensteins Indfald kom disse
Bestemmelser ikke til Udførelse i Sønderjylland før 1633. I dette Aar
paalignede Amtmanden sammen med 24 Mænd af hvert Herred „Bøn-
derne udi Haderslevhus Lehn, enhver efter Advenant, hvad de til aarlig
Fripenge skal udgive, formedelst de med Wogenfahr ere forskaanet".
I Virkeligheden angik denne Afløsning dog ikke Spandtjenesten
alene, men overhovedet alt Hoveri ved Ladegaardenes Avlsbrug, og i dis-
ses Regnskaber møder vi derfor stereotypt følgende Formel: „Eftersom
N. N. Ladegaards Tjenere dette Aar med Ladegaardens Avlsbrug saa
vel som anden Ægt (eller Redskud) og Tynge have været forskaanet,
saa have de nu for slig Forskaaning efter den ny Ordinants og hosha-
vende Mandtals Lydelse til Fripenge udgivet" etc. — Maaske var Over-
enskomsten foreløbig paa Aars Sigt, men Fripengene udviklede sig
meget hurtig til en staaende Skat og en meget trykkende Byrde, som
Bønderne forgæves revolterede imod. For en hel Gaard kunde de beløbe
sig til 16 Rdl. Kourant, allerede ved den første Paaligning udgjorde de
flere 1000 Rdl., og Aar 1700 beløb de sig til 15,638 Rdl. eller henimod
300 Rdl. mere end hele det gamle Landgilde. Med andre Ord: Fripen-
gene havde fordoblet Amtets Kammerindtægter.
Hertugen paa Gottorp fulgte den samme Politik som Kongen. Ogsaa
i hans Amter afløstes Hoveriet imod en Pengeafgift; men i Hertug Hans
d. Y.s Besiddelser og paa Adelsgodserne blev det ved at bestaa, og her
nedsank Fæsterne til Trælbønder, tidt uden Ejendomsret i Bygninger
og Besætning og uden Fraflytningsret, paa Grænsen af Livegenskab, der
sikkert ogsaa vilde blevet Følgen, hvis ikke Regeringen senere var kom-
met Befolkningen til Hjælp.
Ved Overgangen til det 18. Aarh. fandtes der i de kgl. og fyrsti. Am-
ter fire Hovedformer for Landbrug: Storbedrifter, Frigaarde, Selvejer-
gaarde og Fæstegaarde. Storbedriften fandtes kun paa Domænegaardene
(Terning, Refsø, Fovslet o.a). De kaldtes dengang Pensionærgaarde og
var bortforpagtet, senere udparcelleredes de og bortsolgtes, og kun nogle
Stamparceller er blevet tilbage som Storgaarde. Frigaarde fandtes i et
ringe Antal omkring i Amterne, særlig paa Haderslev Næs, og nød visse
60 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Friheder. De fleste var opstaaet ved Køb, ved en Art Kapitalisering af
Skattebyrden og Udbetaling af en Sum en Gang for alle, andre skyldtes
Skænk og Gave fra Fyrsterne til fortjente Mænd. Enkelte var næsten
ganske skattefri, andre fritaget for Landgilde og Hoveri eller blot for
Arbejdskørsler. Socialt havde de ringe Betydning.
Den egentlige Bondestand deltes i Selvejere og Fæstegaardmænd.
I Kongeriget fandtes i Midten af det 17. Aarhundrede kun ganske faa
jordegne Bønder, paa Sælland 150 eller l°/0, paa Falster 2 Mand, i
Nørrejylland 1350 eller 5 °/c I Sønderjylland var deres Antal langt større,
maaske navnlig fordi den slesvigske Bondestand undgik den Nedmei-
ning af Selvejere, der i Jylland fandt Sted efter Skipper Clements Rejs-
ning. Ved Slutningen af det 17. Aarhundrede fandtes følgende Antal af
Selvejere og Fæstebønder i Haderslev Amt.
Selvejere Fæstere
Antal Procent Antal Procent
I Tyrstrup Herred 119 23,i 397 76,8
- Haderslev 156 30,§ 358 69,7
- Gram 56 8,8 578 91,i
-N.Rangstrup 36 12,6 251 87,6
- Kalvslund 18 13 120 87
j -Frøs 27 ll,i 204 88,8
- Hvidding 157 43,7 202 56,«
- Strøgods i S. Rangstrup — — 45 100
- Bolderslev Fogdi 1(?) — 42 100
lait... 570 20,« 2197 79,4
Det ses altsaa, at af Kronens 2767 Gaarde i Haderslev Amt ejedes
570 af Bønderne eller hver femte Bonde var Selvejer, medens kun hver
tyvende var det i Nørrejylland. I Aabenraa og Tønder Amter, hvor
Adelen aldrig havde haft en saa overmægtig Indflydelse, var Forholdet
endnu gunstigere. Amtsbønderne i Lundtoft og Højer Herred var for-
trinsvis Selvejere, Lø og Slogs Herred talte mange. Gaar man ud fra
Haderslev Amt, kan den topografiske Fordeling af Ejendomsgaardene
ogsaa afvindes nogen Interesse. De fandtes hovedsagelig i de gode Egne;
i de frugtbare Strøg langs Øst- og Vestkysten, hvor Jorderne kunde bære
en ret betydelig Rente og holde Besidderen fri for ødelæggende Skatte-
gæld. I de magre Midtstrøg var dette derimod ikke Tilfældet, meget
tidlig skaffede Adelen sig desuden Indpas her. 1394 blev hele Gram
Herred Adelsgods under Herrerne paa Tørning, Ejerne paa Ejsbøl, Tov-
skov, Refsø og Fovslet erhvervede sig ogsaa et meget stort Strøgods i
de vestlige Herreder, og da de tilkøbte sig ikke alene Herligheden, men
ogsaa Bonderettigheden i Gaardene, betød Købet, at disse forvandledes
Bulhus paa en Bondegaard i Nærheden af Christiansfeld.
Marskganrd ved Østerby.
62 DE SØNDERJYDSKE AMTER
til Fæstegaarde. I Gram Herred, der i 100 Aar havde tilhørt Limbekerne
og Ahlefeldterne paa Tørning, fandtes i de nærmeste Sogne omkring
Herresædet, i Hammelev, Magstrup, Jegerup, Skrydstrup, Sommersted,
Oksenvad og Jels Sogne, ikke en eneste Selvejer, og de faa, der over-
hovedet fandtes i Herredet, boede i nogle Byer langs Herredsskellet.
Frederik II.s og Christian IV.s Skattepolitik var i højeste Grad nivel-
lerende. Den skar alle, Krontjenere og tidligere Adelstjenere, Selvejere
og Fæstere, over een Kam. Men denne Egalisering fortsattes ogsaa se-
nere og udviskede tilsidst næsten al Forskel mellem de to Ejendoms-
former. Oprindelig var denne meget stor. Den jordegne Bonde kunde
glæde sig ved et nøje bestemt Landgilde, der ikke kunde forhøjes, han
havde Ret til at sælge, pantsætte og dele sine Jorder, at bygge Landbol
paa dem, at skalte og valte med sin Skovpart efter eget Tykke; kun
han kunde overtage visse Ombuds- og Hædershverv o.a. m. I Middel-
alderen var Fæstevæsenet derimod kun Tidsfæste, først med Frederik I
omdannedes det til Livsfæste, ja i det 16de Aarhundrede gik det endog-
saa over til en Art sædvanemæssigt Arvefæste, dog uden al Hjemmel
i den skrevne Lov; ved forskellige af Christian III.s Forordninger sik-
redes Enken Fæstegaardens Besiddelse, saa længe hun sad i ugift Stand,
og endelig, formodentlig i det 17de Aarhundrede, fik de sønderjydske
Fæstebønder Hævd paa at sælge og pantsætte deres Gaarde og Jorder,
og i mange Retninger sank Fæstekvaliteten saaledes ned til en ren For-
malitet. Vi har set, at Christian IV behandlede begge Slags Bønder som
sine Tjenere, og i det daglige Liv kan der ikke have været nogen væ-
sentlig Forskel paa deres Vilkaar. Deres Skatter og Byrder var ens, og
Bestemmelserne om Fæstegaardenes Udelelighed vidste Fæsterne at om-
gaa derved, at 2, 3, 4, ja endog 6 å 8 Mand drev en Gaard i Fællig og
svarede hver sin Del af Byrderne. Kun ved Arvesager og ved Fæste-
brevets Fornyelse mærkedes Forskellen, men denne gjorde sig kun een
Gang gældende i en Mands Liv.
De haabløse Agrarforhold efter 1645 og 1660 bidrog endvidere i høj
Grad til at fremme Egaliseringen. Selvejer som Fæstegaardmand var
nedsunket i haabløse Skatterestancer og ganske i Øvrighedens Haand.
I Haderslev Amt kunde Regeringen have drevet mindst de 2 Tredjedele
af Gaardmændene fra Jord og Hjem, hvis den i Tidsrummet op til 1730
havde gennemført en streng Skatteopkrævning; den jordegne Bonde saa
vel som Fæsteren sad i Gaardene udelukkende paa Kongens Naade:
men paa den anden Side betød denne Naade uhyre lidet, fordi Øvrig-
heden ikke vilde have været i Stand til at faa Gaardene besatte med nye
og bedre Kræfter eller gjort dem mere indbringende for Kronen. I Søn-
DE SØNDERJYDSKE AMTER 63
derjylland hidrører denne Misere ikke fra Bondestandens Ufrihed, fra
Vornedskab eller Stavnsbaand, men udelukkende fra Krigens Ødelæg-
gelser, Skattebyrden og Tidens økonomiske Vilkaar. Jorden kunde ikke
yde den Rente, som Regeringen krævede i Form af Skatter, ja mangen
Gang oversteg Skattesummen sikkert Gaardens aarlige Bruttoindtægt.
Den, der til Gavns vil forstaa og udrede Nordslesvigs Landboudvik-
ling i de sidste Aarhundreder, maa tage sit Udgangspunkt i denne sorte
Fattigdom. Den ytrede sig i Skattegæld, øde Gaarde uden Bygninger,
elendigt Bohave, utilstrækkelig Besætning, ringe Udsæd og ringe Høst-
udbytte, 4 — 5 Fold. Paa en Helgaard holdtes 5 — 6 Heste, 4 — 5 Køer,
noget Ungkvæg, nogle Faar og Grise. Sognefogden i Hammelev, der
skattede af en hel Fæstegaard, havde 420 Rdl. Skattegæld og 160 Rdl.
anden Gæld, men en Besætning paa kun 5 Køer, 12 Stkr. Ungkvæg,
10 Faar og 4 Heste, 12 Fag Stuehus og 24 Fag Lade; med andre Ord:
Sognefogden var ganske insolvent. Paa 19 større og mindre Gaarde i
Styding fandtes 78 Heste, 74 Køer, 110 Stkr. Ungkvæg, 118 Faar, 49
Grise, 16 Plove og 30 Vogne. Sommersted Bys 15 Gaardmænd havde
Skatterestancer til et Beløb af 2500 Rdl., og saaledes var det overalt.
Mange Gaarde var helt forladte eller øde. Laurids Skau skriver: Chri-
stian V.s 30-aarige Regeringstid var ikke egnet til at ophjælpe den næ-
sten ødelagte Bondestand, og ved Begyndelsen af det 18. Aarh. finder
man derfor ogsaa i Skatteregistrene især i Vesteramtet de bedrøvelige
Vedtegninger: „øde", „ubeboet", „afbrændt", „til Afgang" osv. ved et
meget stort Antal Ejendomme, ja man finder endogsaa Gaarde, hvor
det siges, at Ejeren gaar omkring og tigger. — Aar 1700 laa 31 Gaarde
øde i 0. Lindet By, og vel lykkedes det Øvrigheden at skrabe Fæstere
sammen fra mange Egne, men disse formaaede selvfølgelig ikke at
præstere Skatterne, og Restancerne ophobede sig til et enormt Omfang.
Selv i de gode Egne, f . Eks. i Tyrstrup Herred, fandtes øde Gaarde,
der ikke havde været besatte siden Svenskekrigens Tid. I Gram Herred
fandtes 105 saadanne eller hver 6te Gaard var øde, og deres Jorder
var for en stor Del gaaet over i Hede. For atter at faa dem besatte og
skattebærende maatte Regeringen slaa en Streg over Skattegælden, ind-
rømme den nye Fæster 3 — 4 Aars Skattefrihed og anvise ham Bygnings-
tømmer i de kgl. Skove. 1704 berøvede en fyrstelig Forordning de got-
torpske Fæstebønders yngre Arvinger Medarveret til Hus og Besætning,
disse skulde udelt følge Jorden, og i denne haarde Bestemmelse, der
stred imod Lands Lov og Ret, maa ses det sidste fortvivlede Forsøg
paa at holde Værdierne samlede paa Stavnen.
Det følger af sig selv, at denne sorte Armod satte sit Præg paa Lan-
64 DE SØNDERJYDSKE AMTER
dets Bygninger. Skovenes Ødelæggelse umuliggjorde Opførelsen af nye
Bulhuse, og de blev herefter sjældne. Grundmur af brændte Sten var
endnu ikke naaet frem til Bondebrug, og Befolkningen maatte derfor
hjælpe sig som den bedst kunde med Bindingsværk og klinede Vægge
eller andre endnu ringere Bygningsemner. Efter Krigene 1629 — 60 „fik
de husvilde kun med Nød og næppe Tag over Hovedet. Det var da ikke
ualmindeligt, at Fattigfolk byggede sig en Græstørvshytte (grundmuret
med Sadder), og at mangen Bonde nøjedes med Ladevægge, som var
gærdede med Ris og Lyng. Endnu 1694 kunde Synsmændene gaa fra
Gaard til Gaard paa Gram Gods og skrive: 13 Fag Salshus med Ovn
og Skorsten, er ganske brøstfældig og staar for Fald og vil mestendels
nedtages og af ny opsættes, 6 Fag ganske ruineret Hus, 10 Fag Ko-
stald, som er bygt dertil, ganske brøstfældig for Remme og Stolper samt
understøttet." — Paa Gram maatte Herskabet overtage Bygningerne, og
Brugerne sank ned i Trælbøndernes Klasse. — Men det saa slet ikke
bedre ud hos Krontjenerne omkring i Amterne, om de end undgik de
skæbnesvangre Følger. Ogsaa her kunde Synsmændene gaa fra Gaard
til Gaard, fra Sogn til Sogn, og nedskrive de samme trøstesløse Notater.
Den firlængede, indelukkede Gaard, senere saa almindelig og saa
yndet i Nordslesvig, saas dengang kun i særdeles gode Egne, f . Eks. paa
Haderslev Næs. Bygningerne opførtes enten som Vinkelgaard med Stue-
hus, Foderlo og Stald i den ene Længe og Lade med Porthus i den an-
den, eller ogsaa bragtes det hele under eet Tag med Beboelse i den ene
Husende. En bekendt Indskrift fra Aar 1700 lyder: „Søren Hansen og
Karen Sørensdatter bygger af Nød og ikke af Lyst, Gud give os Trøst I"
Ogsaa inden Døre sporedes Nedgangen. „Nu maatte der gives Afkald
paa den pyntelige Udstyrelse af Værelserne, som forhen havde været
almindelig. Som Følge af at gamle Materialer fortrinsvis er blevet an-
vendt i Udenomslejligheden, ser man det Særsyn i Datidens Bønder-
gaarde, at der er Snitværk i Køkken og Bryggers, medens Træværket
i Stuen staar nøgent og bart."
Beboelseslejligheden bestod af et „Framgulv" med Indgang til Køk-
kenet, der som oftest tillige var Bryggers og Bagers. Fra Køkkenet kom
man ind i Stuen, „æ Dørns" ; dette havde stampet Lergulv, hvidkalkede
Vægge, nogle smaa Vinduer, der ikke kunde aabnes, fordi de var søm-
met fast, og 2 Alkovesenge, meget ofte med umalet Panelbeklædning
ud imod Stuen. Paa en Loftshylde i æ Dørns stod Mælken i store Ler-
fade, og her gemtes ogsaa Husets Salmebog og Bibel. En Træbænk og
et Bord langs Vinduerne, nogle hjemmegjorte Stole med Halmsæder, en
Bilæggerovn, nogle Spinderokke, et Stueur og en Sivlampe udgjorde
Grundrids af en nordslesvigsk Vinkelgaard.
A. Lade. a. Vindue. St. Heste- og Kostald, st. Stald for Ungkvæg, p. Port. d. Dør. L. Lo. F. Fram-
gulv el. Forstue. K. Køkken. D. Dørns. P. Pisel.
Møblementet. „Æ Pisel" eller Storstuen, hvis Gulv oftest var belagt med
gule Mursten paa Fladen, indeholdt nogle Kister og Skabe, men kunde
ikke opvarmes og benyttedes kun ved højtidelige Lejligheder. Bag denne
fandtes sædvanlig et eller to mindre Kamre. — Paa den anden Side i
„Framgulvet" førte en Dør ind i Loen, Foderloen (maaske ikke altid
Tærskelo), og herfra kunde Heste og Køer røgtes, ligesom Tjeneste-
karlen som oftest sov her.
Saaledes boede og byggede den jevne slesvigske Bonde i hele det 18.
og en stor Del af det 19. Aarhundrede. Grundmønsteret er fælles for
alle Egne fra St. Vi (Se Fejlbergs Rids) over Tønder, Løgumkloster og
Tørninglen til Kongeaaen og Kolding Fjord. Hovedhusets Tredeling i
Stuer, Lo og Stald kan i den ældre Tid forfølges og genfindes over alt,
og Stuernes Orden ligeledes, selv om der kan have været mindre Af-
vigelser i Udstyr og Hygge. 1815 skriver Knud Aagaard om Bygnings-
forholdene i Tørninglen: Dagligstuen er sædvanlig imod Sønden, bag
ved den er Køkkenet. Indgangen er igennem Forstuen ind gennem Køk-
kenet og derfra ind i Dagligstuen; ved Siden af denne er Storstuen,
Danmark. IV. 2 5
66 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Pissel, og bag ved denne et Par Gæstekamre. — Gamle Mænd, hvis
Erindring gik tilbage til 1820, har enstemmigt bevidnet, at saaledes
som beskrevet saa det ud hos de fleste Bønder i Egnen vest for Haders-
lev. — Dagligstuens Lergulv og Mælkehylder forsvandt først med den
gode Tids Begyndelse omkring Fyrrerne, selv kan jeg erindre dem fra
mange Gaarde i min Fødeby fra Midten af Femtierne, og det samme
gælder Græstørvshusene paa Heden og de ris- eller lyngklædte og kli-
nede Ladevægge hos Smaabønderne.
Kampen imod denne Fattigdom har sat dybe Mærker i den sønder-
jydske Befolknings Karakter og Livssyn. Den havde det store Held at
kæmpe med Haab. Støttet af en velsindet Regering, af frie Institutioner,
af opadgaaende Tider, af medfødt Trang til Udvikling, Dannelse og
Fremskridt sled den fra tidlig Morgen til silde Aften; faa Steder i Dan-
mark er der arbejdet haardere end i Nordslesvig ; Slægt efter Slægt sank
i Graven som Arbejdsinvalider, men den strenge Skole udformede saa
ogsaa en Menneskeart, der har været med til at adle den danske Bonde-
stand.
Krigsaarhundredet 1627 — 1720 er det mørkeste Afsnit i Nordsles-
vigernes økonomiske Historie. Med Fredsslutningen begyndte endelig en
ny og lang Opgangstid, der opmuntrede til Fremskridt og Forandringer.
Allerede 1710 havde Bønderne i Varnæs udskiftet deres Jorder og fra
Byen parvis udflyttet Gaardene paa de nye Marker. Forsøget faldt saa godt
ud, at Løjt Land fulgte efter, og andre Egne indlod sig ogsaa paa Foran-
dringen. 1757 skrev Pontoppidan: Det er nu i denne Time dermed kom-
met saa vidt, at der i det blotte Haderslevhus Amt, især i Haderslev, Tyr-
strup og tildels i Gram Herred findes nogle Tusinde Hauger og Lykker
indrettede der, hvor der forhen har været lutter store Fællesmarker,
ja det staar til at bevise, at der i Amtet siden 1739 er blevet indrettet
over ti tusinde Lykker og Hauger. — Det private Initiativ kunde dog
kun stedvis overvinde Befolkningens Konservatisme; men saa greb Rege-
ringen ind. Ved forskellige Forordninger fra 1766 og 1770 bestemte den,
at enhver Jordejer, der ønsker sit Land udsondret af Fællesskabet for
at lade det indhegne, kan kræve hele Bymarken opdelt og efter en for-
svarlig Bonitering af Ager, Eng, Skov og Hede af Øvrigheden faa sin
Andel anvist og udlagt, „saa vidt gørligt i et Stykke." Forordningerne
foreskrev desuden, at Omkostningerne ved dette Arbejde skulde ud-
redes af alle Byinteressenter, selv om nogle af dem ønskede at forblive
i Markfællesskabet.
Dermed faldt Modstanden, og Markfællesskabet svandt som ved
Trylleri. „Ven vi skriv'er de tre Krykker (1777), skal Verden deles i
DE SØNDERJYDSKE AMTER 67
Lykker", hed det i et gammelt Spaadomsrim fra Sundeved, og mange
Steder slog det til, især paa Østkysten, medens Godserne og adskillige
Hedesogne først udskiftedes et Slægtled senere. Den nordslesvigske Ud-
skiftning var dog langt fra ideel. Den gamle Landsby udøvede en uover-
vindelig Tiltrækning. Alle vilde have Del i JByvangene, der havde været
under Kultur fra Arilds Tid, ingen vilde flytte ud i Skov og Overdrev selv
paa den bedste Jord; Datidens Mennesker sværmede ikke for Natur-
skønheder; de holdt kun af de Marker, hvorfra de kunde høre By-
hanerne gale; „æ Jenbol" indgød dem en uovervindelig og vel heller
ikke uberettiget Skræk. I de vidtløftige Skove huserede endnu glubende
Dyr, Retssikkerheden var ringe, omstrejfende Tiggere og andet Pak
fyldte Landevejene, den tungsindige Ensomhed, de lange Kirke- og
Skoleveje — alt bidrog til at holde Bonden i By. Som Regel fik Gaardene
derfor ikke deres Jorder i eet Stykke, men paa mange Steder: lange,
kileformede Parter af den gamle Byvang ind imod Landsbyen, ad-
spredte Kobler efter Jordens Godhed i Udmark og Skov med halve Mil
lange Veje og Markforter. Udflytningen paa Jorderne fandt delvis Sted
langt senere, og gennem Parcellering og Magelæg bødes der stadig paa
den besværlige Ordning.
Alligevel havde Udskiftningen en meget stor, næsten øjeblikkelig
Indflydelse paa Landets Tilstand og Udseende. Den har skabt det Søn-
derjylland, vi er fortrolige med; thi den betegner jo ikke alene Over-
gangen fra Fællesdrift til Særeje, men med den fulgte ogsaa en hel
Omdannelse af Landets ydre Karakter. Der hvor Øjet før mødte store,
hegnløse Marker og udstrakte Overdrev, hvor store Flokke af Heste,
Kvæg, Svin og Gæs trampede om imellem hverandre for at søge Fø-
den paa den knappe Græsning, saas kort efter veldyrkede Lykker, i
Østen overskygget af venlige, levende Hegn, paa Højderyggen delt i
skarpe Skaktavl af Sanddiger, imod Vesten af Fennernes Grøfter. Den
mishandlede Græsningsskov veg for forstmæssig drevne Højskove, Krat,
Kær og Sumpe kultiveredes, nye Kulturplanter, Kartofler, Kløver og
Raps, indførtes; den talrige og usle Hestebestand veg for Malkekøer
og Stude osv.
Overgangen krævede et uhyre Arbejde, og Regeringen kunde ikke
vente det udført af Fæstere, der kun havde Brugs-, ikke Ejendomsret
til Gaardene og de indførte Forbedringer. Den udstedte derfor samtidig
en Forordning om Fæsteejendommenes Overgang til Arvefæste og Selv-
eje. Det er Kongens Villie — hed det — „at Undersaatterne, for at de
des frejdigere kan tage sig af Agerdyrkningens Udvikling, skal gives
fuld Sikkerhed for, at de, idet de tager sig af Fæstegodsets Forbedring,
5*
68 DE SØNDERJYDSKE AMTER
arbejder for sig selv, for deres Børn eller nærmeste Slægtninge, og ikke
for Personer, der som oftest er dem ganske fremmede." Forordningen
overdrager derfor alle Kronens Gaarde og Landbol i Amter og Land-
skaber til Ihændehaverne som Arvefæste og fastsætter en meget nøje
bestemt Arvegang efter Førstefødselsretten. Først arver den ældste Søn
og hans Sønner og Døtre i nedstigende Linier, derefter de øvrige Sø-
skende paa samme Maade. Er der ingen Børn i Boet, træder de opad-
stigende Sidelinier, Ejerens Brødre og Søstre, ind i Arveretten. Med
andre Ord, Kronens Fæsteejendomme omdannedes til smaa Mojorater,
der først efter hele Slægtens Uddøen atter kunde blive ledige. Med
Forbehold af en aldeles formel Overejendomsret gav Regeringen al Jor-
den ud af sin Haand og overdrog den til de Slægter, der dengang havde
den i livsvarig Forpagtning eller Fæste.
Arvefæstet var udeleligt. Den ældste Arving havde udelukkende Ret
til Jorden eller traadte ind i Kronens Ret til samme. Hans Moder og
Søskende havde kun Medarveret til Boets Bygninger, Besætning og
Avisredskaber, der overtoges af ham efter Taksation; Løsøret og den
øvrige Formue kom til Deling imellem alle Parter. Efter 1760 besad
den største Del af Nordslesvigs Bønder deres Ejendomme under denne
Form; men da Arvefæsteren havde Ret til at købe sin Gaard til fuld-
kommen fri Ejendom for nogle faa Rigsdaler, og da Regeringen ved
en paabegyndt ny Bonitering 1783 i mange Sogne rent afskaffede Arve-
fæstet og uden Vederlag gav Jorden i Selveje, indskrænkedes Arvefæstet
til en Overgangåform, og da Hertugdømmet 1864 reves bort fra dansk
Styrelse og Varetægt, fandtes det kun hist og her. —
De store Forandringer støttedes af Befolkningens Energi og Vind-
skibelighed. Tre samtidige Præster, P. Rhode i Stepping, J. A. Dyssel i
Nustrup og Knud Aagaard i Agerskov har givet livlige Skildringer af
Overgangstidens Tilstande. — Folket er flittigt og økonomisk, skriver
Rhode; det er sandt, som nogle om disse mine Landsmænd skriver:
de konsulerer ikke Vanen, saafremt de i deres Udkomme forudser no-
gen Fordel, skulde de end hente den i andre Lande og Riger. Til Flittig-
hed bliver de fra Barnsben vante; man finder en Bondes Tjenestekarl
sjælden her som i det slaviske Sjælland eller Lolland, at ligge om Vinte-
ren, fra Sol gaar ned og indtil Sengetiden, rækkende sig paa Bænkene.
Er der Mangel paa Korn- og Tærskearbejde, saa er Bondekarlen her
ej forlegen for at fortjene Føden; nogle arbejder i Træ og sælger til
Købstæderne, andre gjør Arbejde af Halm, af Svinehaar, af Ben osv.,
andre gør Koste af Gejl, Lyng og Birk eller rejser om og sælger Varer
(de fortjener kun lidet, dog vil de ikke tigge). De kender Verden og
DE SØNDERJYDSKE AMTER 69
stoler paa Guds Forsyn og paa Lykken. De er lige saa glade, naar de
betræder en anden Provins, som naar de er hjemme, endog de elsker
usvigelig deres Fædreneland . . . Kvindfolket er her dets Levetid ikke
ledigt; kan de ikke tjene længere, saa væver, strikker, knipler, spinder
de og deslige. —
Frihed og Flittighed — skriver den begejstrede Dyssel 1773 — skal
nok underholde en folkerig Almue. Hvor indtagende er det ikke at rejse
igennem en Landsby, hvor Gaardene viser Bondens Flid, Lyst og For-
mue til at dyrke Jorden, og Gadehusene (som her kaldes Landbol og
Kaadnere) viser stræbsomme Beboere, der ikke aleneste er Gaardman-
den til Hjælp i en travl Tid, men ernærer sig for Resten med Haand-
værk. Her bor i et smukt Hus en Hjulmand, nær hos en Bødker, og
hist ser man gennem det aabne Vindue en rask Bondepige arbejde
ved sin Væv, saa det ryster i Huset, udenfor er den grønne Plads skjult
af Lærred, som bleges i Solen. Her ser man en af Vulkans Brødre ved
hans brændende Esse, hans Flid høres langt borte fra, og et Par sorte
Hænder har malet hans svedige Ansigt; i en Morians Gestalt udkigger
den nyttigste Borger. Her ser man den begede Skomager, der udstræk-
ker et Par blotte Arme og banker paa sin Læst som en fortvivlet, og
Skrædderen, der opliver sit stille Arbejde med sin egen Stemme og ud-
skraaler af fuld Hals en gudelig Psalme, medens han med den ene
Haand slaar sin Læredreng paa Øret og beklipper Næsten med den
anden. Tiden maa bruges. I hin aabne Forstue sidder den flittige Spinde-
kone, der selv skaffer den fine Traad til de to Smaapiger, der ved hen-
des Side spillende arbejder ved Knipleskrinet; de arbejder alle tre om
Kap. Her ses en omringet af lutter Grene, hvoraf han fletter alle Slags
Kurve, store og smaa, item Kurvefadinger til Vogne; thi uden slige kø-
rer ingen slesvigsk Bonde til Købstaden eller andet skikkeligt Sted. Eller
han borer Træsko i Snese af Par og udhuler Træskeer . . . Jeg har vel
ikke fundet alt det her opregnede samlet i een By; men jeg har fundet
det meste deraf i mange Byer.
Fra Begyndelsen af det 19. Aarh. giver Knud Aagaard en mere om-
fattende Beskrivelse af denne Husflid. Nordslesvigs Beboere, skriver
han, „fortjener at kaldes et vindskibeligt Folk; især i de skarpere
Egne, hvor Agerdyrkningen er lidet indbringende, drives adskillige, ikke
ubetydelige Næringsveje: Knipling, Strikning, Kul- og Teglbrænderi m.
m." — Knipleriet er indført fra Sydvest-Europa i den første Halvdel af
det 17. Aarh. og begyndte i Omegnen af Tønder, Løgumkloster og Brede,
hvorfra Kniplingshandlerne forsynede Arbejderskerne med Traad og
Mønstre og opkøbte den færdige Vare. Det var en Bondeindustri, sva-
70 DE SØNDERJYDSKE AMTER
rende til den sjællandske Hedebosyning. De fine og sarte Former blev
til i tarvelige og mørke Stuer og slyngedes af Kvindehænder, der ogsaa
maatte tage fat paa andet Arbejde. Set fra dette Synspunkt naaedes en
overraskende Kunstfærdighed og Ynde; men det maa samtidig indrøm-
mes, at de savnede sand Originalitet. Mønstrene var hentet fra Nord-
frankrig og Belgien, og Materialet, den fine Traad, der kunde koste ind-
til 100 Rdl.pr. Pd., var ogsaa hentet derfra. I Lethed og Ynde naaede
de nordslesvigske Kniplinger sjældent op i Højde med deres flamske
Forbillede; men de er ikke desmindre mærkelige Vidnesbyrd om en
forfinet og kostbar Husindustri.
I det 18. Aarh. udbredte Knipleriet sig over den største Del af Nord-
vestslesvig. 1758 skrev E.Pontoppidan, at der aarlig udførtes for en Td.
Guld „tønderske Kniplinger" til de tyske Messer og Østersølandene,
nogle Aar senere indberettede Amtmanden i Tønder, at Knipleriet ind-
bragte mer end hele Egnens Kvæghandel, og 1806 solgtes til Udlandet
for o. 268.000 Rdl., foruden hvad der gik til Danmark og Norge. I den
bedste Tid omkring Aar 1800 beskæftigede Industrien o. 12.000 Menne-
sker og underholdt det dobbelte Antal. Nøje at bestemme Grænsen for
Knipleriet er ikke let, skriver K. Aagaard, da enkelte kan flytte længere
bort; men man kan antage, at Løgumkloster er Midtpunktet, og at
Knipledistriktet gaar fra Læk over Hellevad til Magstrup, derfra i Nord-
vest over 0. Lindet, Gram og Fol. I Rødding, Lintrup og Hjerting frem-
stilles kun faa og grovere Varer, i Ribe og Omegn kniples der slet ikke,
men ellers paa hele Vesterkanten og paa Rømø. I de rigtige Knipleegne
arbejdede alle med i Faget, unge og gamle, lige fra 7 — 8 Aars Pigebørn
til de ældste, der ellers var for svage til at tage sig noget for. Selv
Drengebørn sattes til Knipleskrinet, og Manden paatog sig sommetider
Konens Forretninger, bagte og spandt, for at lade hende uforstyrret ved
det lønnende Arbejde. — I det 19. Aarh. sygnede Industrien hen baade
hjemme og ude. I Tønderegnen holdt den dog Stand endnu 1848; thi
da havde seks Kniplingshandlere i Tønder, Møgeltønder, Brede og Lø-
gumkloster tilsammen endnu o. 1500 Kniplersker. Senere er den gaaet
yderligere tilbage.
Udenfor Kniplingsegnene øvedes anden Hjemmeflid. I Slogs Herred
dreves Knapmageriet i stor Stil, paa Løjt Land Vævning, i flere vestlige
Egne Strikning, og unge Mænd huserede med Uldvarer ned igennem
Marsken ligesom Bønderne fra Hammerum Herred. Den mærkeligste
Hjemmeindustri var dog Teglbrænderiet. Mursten havde vel været be-
nyttet som Bygningsmateriel igennem mange Aarhundreder, men de til-
virkedes kun paa kongelige eller adelige Fabriker og var overordentlig
Tønder ske Kniplinger.
72 DE SØNDERJYDSKE AMTER
dyre, hvorfor de ikke kom til Anvendelse i Bondehuse, der opførtes
enten helt af Træ eller af Bindingsværk med klinede Tavl; men efter
de hærgende Krige og Skovenes Ødelæggelse var Tømmeret heller ikke
til at opdrive, og i de mest træfattige vestslesvigske Egne fandt Bøn-
derne da paa selv at stryge Sten og brænde dem i improviserede Tegl-
ovne, egentlig kun en Udgravning i en Lerskrænt. Det blev deres Stolt-
hed helt at undvære Træ under Bjælkerne, og der opstod en ret ejen-
dommelig Hustype med pyntelige Frontespicer og murede Fladbuer
over Døre og Porte, en Type, der ses endnu i mange gamle Gaarde og
Huse. Industrien bredte sig snart til hele Nordslesvig. I Sommertiden
mellem Sæd og Høst strøg Bonden og hans Karl nogle Tusinde Mur-
sten, brændte dem, nedrev de gamle Ydermure af Bindingsværk, og
snart hvilede Bygningerne paa statelig „Brandmur". Denne Overgang
skete samtidig med de store Landboreformer. 1773 skriver Dyssel: Der
er i det slesvigske mange Hundrede Teglovne, men ingen større. De
drives med megen liden Bekostning og giver ved hver Brænding 5 å
6000 Sten. De er anlagt tæt ved Byen eller paa selve Gaden, ja i en By,
Skrydstrup, var i min Tid vel en halv Snes paa selve Bygaden. Det er
Aarsagen hvorfor man her ser langt smukkere Landsbyer med mest
murede Huse end de danske Byers elendige Hytter af Ler og klinede
Vægge. 1786 skriver en rejsende: „Synet af de med brændte Sten op-
murede Bonde- og Værtshuse opmuntrer de rejsende ligesom Indheg-
ningen med levende Gærder, som man overalt møder paa Vejen fra
Aarøsund til Aabenraa," og samtidig indberettes til Regeringen, at alle
Gaarde syd for Ribe, Ud- som Indhuse, er opført af hjemmebrændte
Sten, ligesaa durable som tiltalende. Fra Nordslesvig bredte Industrien
sig til Nørrejylland, og her skete Overgangen til Grundmur i det 19.
Aarhundrede.
Denne økonomiske Opdrift og Selvhjælp ledsagedes af en vældig
religiøs Vækkelse. Fra Tyskland, særlig fra Halle og Herrnhut, trængte
Pietismen ind i Landet, baaret frem af unge Nordslesvigere, der havde
studeret ved tyske Universiteter. Banebryderen var Enevold Ewald (Dig-
teren Johannes Ewalds Fader); som Kapellan i Højst (1720 — 27) sam-
lede han store Skarer om sin Forkyndelse og vakte Almuen i Tønder-
egnen. Ved hans Side stod andre yngre Præster, frem for alt de tre
Brødre Brorson, der virkede i Nabomenighederne Bedsted, Medolden
og Randrup. De gav Bevægelsen dansk Hjemstavnsret, og den store
Salmedigter forlenede den med en hidtil ukendt digterisk Inderlighed og
Kraft. Et bevæget Menighedsliv afløste den stivnede Bogstavtro, og ikke
Gade i Møgeltønder. Gade i Møgeltønder.
(Tegninger af Elliot Hjuler.)
74 DE SØNDERJYDSKE AMTER
blot Kirkerne, men ogsaa Præstegaardenes Storstuer og Lønkamre fyld-
tes af søgende Sjæle. Som i Kristenkirkens Ungdom nynnede Plovkarlen
Salmer, mens han lænede sig til sin Plov, og paa Markerne forsamlede
Bønderne sig til fælles Andagt og Salmesang, naar Arbejdet hvilede.
Et Tiaar senere forplantede Bevægelsen sig til Haderslevegnen. Præ-
sten i Stepping og Frørup aabnede sit Hjem for herrnhuttiske Rejse-
præster, og snart var han og hans Præstegaard et pietistisk Brændpunkt
som Højst forhen. „I Aaret 1737 fremkaldte Gud en vældig stor Væk-
kelse i Stepping og Frørup Sogne; især i Frørup udstrakte den sig over
det hele. Folk her blev som med Magt grebet af Guds Aand. I de fleste
Huse hørte man Bøn og Sang. I nogle sang de Herren Lovsange, i andre
græd og hulkede de. Blandt Børnene var der ligeledes stort Køre; i en
eller anden Afkrog kunde man ofte finde flere Børn liggende paa Knæ
i Bøn til Gud." —
I den følgende Tid omtales lignende pludselige Gennembrud fra
Bjert, Dalby, Vonsild, S. Vilstrup, Burkal o. m. fl. Steder. De yngre Præ-
ster, der tilhørte Retningen, førte Kampen mellem Guds Børn og Ver-
dens Børn ind i alle Menigheder, de øverste Kirkemyndigheder begun-
stigede Bevægelsen, og desuden fandt den snart et kraftigt Rygstød i
den herrnhuttiske Brødremenighed i Christiansfeld, anlagt 1772. Dens
Menighedsliv, Ungdomsskoler, Rejsepræster og Kirkefester fængslede
en stor Del af Befolkningen, i flere Slægtled søgte saarede Sjæle Trøst
i dens klosterlige Stilhed, unge Mænd og Kvinder fik deres Uddannelse
i dens Skoler, og den bevarede sin Magt over mange Sind længe efter,
at Rationalismen havde erobret Landets øvrige Kirker og Lærestole.
Pietismen skabte det første Aandsrøre i en Befolkning, der hidtil
havde staaet udenfor alle aandelige Bevægelser. I denne Sammenhæng er
dette Hovedsagen. Den fremtvang Sammenslutninger til Værn om aande-
lige Goder, dens Bodsprækener højnede Almuens Moral, og dens Opbyg-
gelsesskrifter avlede Læselyst og literære Interesser i Hjem, hvor Salme-
bogen og nogle „Viser, trykt i delte Aar", hidtil havde været den eneste
Læsning. Det skulde endnu vare længe, inden denne Almue naaede frem
til aandelig Selvstændighed, men ad mange Veje forberedte Pietismen
det nationale og folkelige Gennembrud, som bragte Friheden og Hævn
over Rationalismens Fejlsyn. Det tør sikkert ikke betragtes som en Til-
fældighed, at den nationale Bevægelses første Hjemmemand, Redaktøren
af „Dannevirke", Peter Chr. Koch, var Pietismens ægtefødte Søn. —
Snart ventede der Nordslesvigerne en ny Prøvelse. Da Verdenskri-
gen var til Ende 1814, fremkaldte Overproduktionen i de store Lande
en farlig landøkonomisk Krise herhjemme. Korn, Kvæg og Fedevarer
76 DE SØNDERJYDSKE AMTER
maatte sælges til Spotpris. Penge var næppe til at opdrive, Laan og
Skatter kunde ikke svares, Ejer efter Ejer gik fra Gaard og Hjem tidt
for fabelagtige Smaasummer, og øde Gaarde viste sig atter i Landet.
De onde Tider var vendt tilbage, det store Slid maatte fortsættes, og
det varede ti, mange Steder tyve Aar, inden det atter begyndte at lysne.
Denne Bedring kom ikke fra Kongeriget, hvis Agerbrug var lige saa
ringe som Nordslesvigs; holstensk Kobbel- og Mejeridrift, Mærgling og
Rapsavl efterlignedes, og Bønderne sendte deres Sønner syd paa for der
at blive bekendt med de nye Driftsmaader og det tyske Sprog, der syn-
tes at være Nøglen til al Visdom. I mange hundrede Aar var disse Bøn-
der blevet regeret paa Tysk, alle Kulturgoder var kommet til dem sydfra,
og trods deres indgroede Nag til alt fremmed, var de halvvejs tyskvendte.
Selv Jyder saa de ned paa alt Jydsk, en national Selvopgivelse syntes at
staa for Døren, og da de lave Ejendomspriser lokkede en Del holstenske
Landmænd til Nordslesvig, kunde de maaske afgive Støttepunkter for
den sproglige Overgang, der tilstræbtes af den tysksindede Øvrighed.
Men det skulde gaa helt anderledes. Da Opgangstiden atter var inde.
stiftede Flor og Koch „Dannevirke" og indledede en national-folkefig
Vækkelse i Nordslesvig. Udvortes set drejede Kampen sig om statsret-
lige og sproglige Spørgsmaal, og Landet fyldtes af Larm om Slesvig-
holstenismen; men bag denne Larm laa Kravet om Folkets Selvudfol-
delse paa nedarvede Anlæg. Flor lærte, at Dansk er bedst for de dan-
ske, og han opfattede sig selv som en Missionær, der kom til sine Lands-
mænd for at give dem deres sande Menneskelighed tilbage, „thi det
er kun virkelige Mennesker, der kan blive sande Kristne", og uden
Aand er heller intet borgerligt Fremskridt muligt. Derfor: først Aands-
vækkelse, senere Fagdannelse!
Hans Tanker tændte. 1843 stiftede 25 Bønder i Haderslev Amt „Den
slesvigske Forening", et Frimands-Samfund, „Den faste Stok", der vilde
grundlægge en Folkehøjskole efter Flors Plan og opdrage Befolkningen
i dansk Aand. Formanden, Hans Nissen i Hammelev, havde Karakter-
egenskaber, der satte ham i Stand til at optræde med en Sagabondes
Kraft og Skarphed, og hans Medhjælper, Laurids Skau, stod ved sine
rige Evner i hemmelighedsfuld Forstaaelse med moderne dansk Aands-
liv og blev ved Flors Hjælp vor første Bondetaler og Bondepolitiker,
en Frembrudsskikkelse, der øvede en umaalelig Indflydelse paa den
nordslesvigske Ungdom og afgav Forbillede for vor talrige Hær af folke-
lige Politikere. Begge lededes af Flors Aand og Kløgt, og begge bar til
Gengæld hans Tanker ud til de mange. De var Nydannelser, endnu
ufuldkomne og støttede, men tillige Forjættelser om de personlige Vær-
DE SØNDERJYDSKE AMTER 77
dier, som „den nye Jord" skulde bringe. Noget lignende gjaldt Folkehøj-
skolen, der aabnedes Aaret efter i Rødding og i de følgende Slægtled for-
nyede vort Folkeliv. Dansk Dannelse begyndte endelig at gaa erob-
ringsvis frem syd for Aaen, Kulturstrømmen kom ikke længere udeluk-
kende sydfra, og der opstod en Styrkeprøve mellem dansk og tysk Aand,
som er fortsat til denne Stund; men om denne Kamps Forløb maa der
læses i større Skrifter.
Den nye Vækkelse maatte arbejde paa langt Sigt. Den var ikke som
Pietismen en ensidig Følelsesretning med eksplosive Frembrud, men
et langsomt Frigørelsesarbejde, der vilde sætte alle Sjæleevner i Virk-
somhed. Derfor maatte den have Tid, og det saa meget mere, som den
mødte Modstand, ikke alene hos „hellige og skriftkloge", hos tyske
Embedsmænd og danske Regeringsherrer, men ogsaa hos den Almue,
den vilde genføde. Inkubationstiden varede det meste af et Slægtled.
Krigen 1848 — 50 ruskede jo nok op i Befolkningen, men efter Freds-
slutningen fortsattes Dagliglivet i den gamle Skure. Den Bondeslægt,
der sad i Nordslesvigs Gaarde op til 1870 — 80, havde gjort den onde
Tid med og kæmpet haardt for at bevare økonomisk Uafhængighed og
nedarvet Eje. Kun ved at spinke og spare, ved at lægge Skilling til Skil-
ling havde disse Bønder skabt jævn Velstand eller dog taalelige Kaar;
deres Katekismus-Tro og Landsby-Hæderlighed bød dem at lægge en
Skærv i Klingpungen til kirkelige og velgørende Øjemed; men for fjer-
nere humane Formaal havde de ingen Sans. Disse Økonomer fra Vug-
gen af saa kun paa, hvad der kunde betale sig, og mange af dem har
sikkert — selv efter Ulykken 1864 — fortsat deres Beregninger over
Fordelene ved dansk, eller tysk Styre.
Men medens de saaledes værnede om Slægtens økonomiske Grund-
lag, indsugede deres Børn Vækkelsens Tanker og Idealer. Hvorledes
dette er gaaet til, kan ikke nøjere forklares. Befolkningen havde ingen
Førere i vor Tids Forstand, der holdtes heller ingen Forsamlinger eller
Møder med Foredrag, og Skolerne var endnu gammeldags. Krigene og
de store Omvæltninger har selvfølgelig bidraget til at nedbryde Fædre-
nes Bygdesyn og Smaasind; men ligesom i Eliæ Dage var Herrens Aand
ikke i Uvejrets Brag, kun i den sagte Susning, og denne naaede ind til
os, der var Børn i Tiden mellem de to Krige og i Aarene, der fulgte.
Flors og Kochs Tanker erobrede den nye Slægt, der senere med Undren
har opdaget, at den levede paa Fyrrernes Idealer. Derfor har denne Tid
bevaret sin Glans, medens Tiden mellem de to Krige og den daværende
danske Styrelse synes gold og folkelig ufrugtbar. Hovedforklaringen lig-
ger imidlertid i, at den var en nødvendig Undfangelsestid, der maatte til.
SØNDiCRJYDSKE NUT1DS-
Hus i Asserballe skov (Als).
Hus i Asserballeskov (Als).
Gaard i Kcltingskov (AIs).
Gaard i Dybbel (Sundeved).
Gaard i Dybbel (Sundeved).
Gaard i Dybbøl (Sundeved).
GAARDE OG HUSE
■Jergenslysl" ved Haderslev, Huset, i hvilket Gaard i Sommers tedegnen (Haderslev Amt).
Edward Lembcke skrev „Modersmaalet"
(nu nedrevet).
Gaard paa. Vejen til Aastrup (Haderslev- Gaard ved Aastrup Bro (Haderslevegnen),
egnen).
Gaarden Bolderslev (sydvest for Aabenraa). Gaard i Tandslet (Als)
80 DE SØNDEBJYDSKE AMTER
Den, der i Slutningen af Syvtierne efter længere Tids Fraværelse
kom tilbage til Nordslesvig, undrede sig højlig over de Fremskridt, der
var sket ikke blot i national-politisk, men i rent menneskelig Forstand.
Slægtskiftet var foregaaet. Befolkningen havde gjort et Spring fremad
saavel i aandelig Udvikling som i personlig Fremtræden. Det var en
ny Slægt med et friere Syn baade indad og udad, med Tillid til sig selv
og Villie til Liv og Daad. Men Slægtskiftet ledsagedes af et endnu større
Kulturskifte. Det gamle Bondestel med Selvforsyning (Hjemmevævning,
Bagning, Slagtning osv.) gik af Brug, Hjemmets Udstyr, Selskabelig-
hed og Adspredelser antog nye Former, Aviser og moderne Bøger for-
trængte den gamle Almuelæsning, og Købstadsskikke bredte sig ud over
Landet. Meget gammelt og godt gik utvivlsomt til Grunde; men del
farligste var dog, at denne Overgang efterfulgtes af en ny økonomisk
Krise. Indtil da havde Landbruget været baseret paa Kornavl; men un-
der Kappestræbet med de oversøiske Lande kunde denne ikke længere
svare sig, og midt under Fremmedherredømmets haardeste Tryk maatte
Befolkningen, forud decimeret af Udvandring og Udvisninger, lægge
Bedrifterne om til Kød- og Smørproduktion efter kongerigsk Mønster.
Dette gik ikke af uden Nederlag og Undergang for mange enkelte,
og da Krisen var paa sit højeste, brød Køllerpolitiken ind for endelig at
knuse den lille Hob under Erobrerens Hæl. Faren var stor, men i saa-
danne Folketrængsler vækkes slumrende Evner og trøsterige Minder,
da kæmper de døde sammen med de levende. Det tusindaarige Hjems
Herlighed og Frihed, Sprogets Baand, de gamle Kongers Godhed, pieti-
stisk Fromhed, rationalistisk Kløgt, Fædrenes Eksempel paa uopslide-
ligt Livsmod og Flid, Vækkelsens Syner og Løfter, Aandens Kaldelse,
den lange Træning i Grænsestriden, Folkefællernes Støtte — alt for-
enede sig til en Modstand, der holdt ud og sejrede.
Graastcn Slot.
{M. Dahl SoDderborg fol.)
VOLDSTEDER, SLOTTE OG HERREGAARDE
AP MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
En Særstilling mellem de nøjere kendte Voldsteder i den generhver-
vede Del af Landet indtager Jels Voldsted, en af Sø og Enge omgivet
Halvø, der er afskaaret ved en Halsgrav og desuden værnet af en lav.
halvmaaneformet Ringvold med en Radius paa c. 75 m, aaben ud mod
Jels Mellems«. Efter Anlæggets Form kunde man fristes til at tro, at
det var ældgammelt, men det maa dog være identisk med det i Kong
Valdemars Jordebog nævnte „Jarlsø".
Typiske Anlæg af middelalderligt Præg er den lille Ebbesvold i en
Skov ved Frørup By, en lillebitte Banke omgivet af tørre Grave, og den
beslægtede, lidt større Kresselvold i det nærliggende Moltrup S., hvorpaa
der dog har staaet en Munkestensbygning. Af lignende Type er vistnok
ogsaa det mere ødelagte Braadeborg (Ullerup S., Sundeved). Et godt
Eksempel paa de smaa middelalderlige Vandborge er Tovskov ved Okse-
vad Mølledam, der under Valdemar Atterdag 1374 nævnes som „Rigets
aabne Slot i Nød og Lyst"; dens lille, ovale Midtbanke hæver sig
langt ude i Engene, gennem hvilke der spores en Vejdæmning, som i
82 DE SØNDERJYDSKE AMTER
en stor Bue har ført ud til Borgen. Karakteristisk er ogsaa Herreshøj
eller Torsholt (Sommersted S.), hvis pyramidalske, kvadratiske Midt-
banke er placeret paa lignende Maade og ligeledes er omgivet af ganske
lave Fodvolde og Forborge.
Tvedelte Voldsteder, hvor Forborgen er næsten jævnbyrdig med
Hovedbanken, er det noget ødelagte Søndervolde ved Rost (Arrild S.),
hvor den kvadratiske Hovedbanke og den rektangulære Forborg har
været omgivet af en Ringvold, og de nærliggende, bedre bevarede Nørre-
volde, der er anlagt paa lignende Maade, men med en cirkelrund Hoved-
banke med Bygningslevninger og en uregelmæssig, hjærteformet For-
borg. Smaafund stadfæster, at det sidstnævnte Anlæg stammer fra 14de
Aarh. Til denne Gruppe hører ogsaa det i den skrevne Historie vel-
kendte Ejsbøl Voldsted ved Haderslev (nævnt i Beg. af 14. og nedlagt
i 16. Aarh.), som dog føjer sig mere efter det naturlige Terræn. Den
cirkelrunde Hovedbanke, hvis Diameter er 35 m, er udskaaret ved en
Grav paa den ene Side af den langstrakte Forborg, der synes at have
beholdt den naturlige Højnings oprindelige uregelmæssige Karakter.
Som todelte Voldsteder med kredsrunde Hovedbanker kan ogsaa
nævnes Holmhøjene i Halk S. og Lavesvold eller Stangborg i Frø-
rup S.
Nordslesvigs mest imponerende Voldsted er dog Tørninghus, der
nævnes som Hovedslot 1340, da Hertug Valdemar pantsatte Borgen til
Grev Gert, og som snart efter kom i Limbek-Slægtens Eje, forgæves be-
lejredes af Valdemar Atterdag 1351 og siden omkæmpedes af Erik af
Pommern og Hertug Henrik for tilsidst at blive erhvervet til Kronen
under Kong Hans. Borgen er anlagt paa en Bakkehalvø, som mod Syd
strækker sig ud i Mølleaadalen, og følger man Møllevejen fra Syd, pas-
serer man først tre Halsgrave med mellemliggende ret lave Forborge,
indenfor hvilke den egentlige Borgbanke hæver sig i tre Terrasser, af
hvilke den midterste og største stiger mod Nord for at afsluttes med
den nordligste, hele Borgens højeste Punkt, hvorpaa der endnu er lev-
net Murværk. Forborgene er nu skovbevoksede, og Hovedborgen gør
Tjeneste som Have, saa at det er vanskeligt at faa Indtryk af Helheden,
der i Længden maaler o. 250 m, men selv i dets nuværende Tilstand
virker Anlægget dog usædvanligt ved sin Højde og sin Udstrækning.
Adskillige andre Voldsteder maa her forbigaas i Tavshed; fra tysk
Side har Studiet af disse Mindesmærker været ganske forsømt, og de
Oplysninger, som her er givne, bygger udelukkende paa Forf.s person-
lige Iagttagelser. Især paa AIs skjuler der sig sikkert interessante, lidet
kendte Anlæg. Men mange andre Tomter er ødelagte t>g udjævnede af
Brøndlund Slot.
Senderborg Slot.
(Elliot Hjuler Mg.)
Indkørselen lil Schackenborg. Schackenborg Park.
Porthusel, Augustenborg. Gram, Indkørsel.
(Elliot Hjuler leg.)
Augustenborg Slot.
DE SØNDERJYDSKE AMTER 87
Ploven, og i Hertugdømmets omskiftende Historie er det desuden gaaet
stærkt ud over Slotte og Herregaarde ikke blot fra Middelalderen, men
ogsaa fra Renæssancetiden. Sporløst forsvundet er det gamle Haderslev-
hus, der af Traditionen med Urette er bleven henlagt til Bøghoved
Banke, saavelsom Hertug Hans9 Hansborg. Jævnet med Jorden er Re-
næssancebygninger som Sturernes Østerholm paa Als og Ahlefeldt'er-
nes Søgaard (Kliplev S.), paa hvis anselige Tomt der dog findes Byg-
ningslevninger og glaserede Lerfliser med Navne og Aarstal fra 16. Aarh.,
saaledes som det er iagttaget ved en af Nationalmuseet foretaget Prøve-
gravning. Som en anselig Ruin staar Rantzau'ernes Trøjborg (Visby S.,
Tønder A.), hvis firfløjede Hovedbygning først blev ødelagt saa sent
som 1854; i Følge den bevarede Bygningstavle byggedes Gaarden 1580
af Peter Rantzau, efter at hans Broder, den bekendte Daniel Rantzau,
tidligere havde erhvervet Godset af Frederik 2; betegnende er Over-
skriften: „Omnia vanitas" (alt forgaar!). Af de gottorpske Hertugers
Slot i Tønder findes kun et Porthus. Nordborg Slot er gennemgribende
omdannet i 17. og 18. Aarh.
Bevarede til vore Dage staar dog endnu to middelalderlige Slotsbyg-
ninger. Brøndlund i Aabenraa, der skal være opført af Dronning Mar-
grete 1411 i Stedet for et ældre Aabenraahus; den lille, enlængede Byg-
ning med to Hjørnetaarne, der nu tjener som Amtmandsbolig, er over-
pudset til Ukendelighed. Berømtere og betydeligere er Sønderborg Slot.
Efter Sigende grundlagt af Valdemar den Store nævnes det første Gang
1253 og spillede senere en betydelig Rolle som en af de sønderjydske
Hertugers Borge. I Bygningens fire skæve og uregelmæssige Fløje findes
der sikkert anselige Murpartier fra Middelalderen, men først kommende
Undersøgelser vil kunne fastslaa dette med Sikkerhed. Meget blev der
bygget paa Slottet under Christian Hl og hans Dronning Dorothea, der
besad Slottet som Enkesæde, og efter hvem det tilfaldt den sønderborg-
ske Hertuglinie. Imponerende ved sin Beliggenhed ud mod Sundet er
Slottet nu dog stærkt ribbet. Ikke blot Udbygningerne og de to Rund-
dele ved Graven ind mod Byen er ødelagte, men selve Hovedbygningen
har mistet sine Gavle, og skønt der er tre smaa Vindeltrappetaarne
inde i Gaarden, er de fire ydre Hjørnetaarne, et firkantet og tre runde,
nedrevne med Undtagelse af en enkelt Rest. Med det sydøstre Taarn,
kaldet „Blaataarn", forsvandt ogsaa det Fangerum, hvori Kristian II sad
fængslet i Aarene 1532 — 49; kun Gangen og en Stump af det runde
Taarnrum er bevaret indenfor det Murhjørne, som har erstattet Taar-
net. I Vestfløjens Indre er bevaret et hvælvet, sentmiddelalderligt Rum,
det saakaldte katolske Kapel, og i Nordfløjen findes Dronning Doro-
88 DE SØNDERJYDSKE AMTER
theas Slotskapel fra 1568 — 70, et virkningsfuldt Rum, hvis Hvælv bæres
af en slank Granitsøjle, med smukt Inventar i Renæssancestil og med
interessante hertugelige Gravminder.
Af bevarede Herregaardsbygninger maa fremhæves Gram {Gram S.),
der erhvervedes af den fra Valdemar Atterdags Historie kendte Erland
Kalf. Den trelængede røde Bygning indeholder enkelte Partier fra 16,
Aarh., men er iøvrigt for største Delen ombygget af Feltherren, Greve
Hans Schack, som ogsaa ejede og ombyggede Schakenborg (forhen
Møgeltønder Slot). Begge Gaarde fik beslægtet, trelænget Plan med la-
vere Sidefløje, men det hvide Schakenborg virker stateligst med sine
nederlandske Spidsgavle og sine smukke Udbygninger.
Mere storstilet end disse var det lidt yngre Graaslen Slot, som Stat-
holderen, Grev Frederik Ahlefeldt henimod Aar 1700 grundlagde i na-
turskønne Omgivelser, men som brændte 1757 og trods mange Tilløb
aldrig senere er blevet genopbygget efter sin oprindelige Plan. Som den
hvide Bygning nu staar, er den væsentlig præget af det 19. Aarh., men
det pompøse Slotskapel er dog en karakteristisk Prøve paa det 18.
Aarh. s Smag. Stort anlagt, men ret nøgternt virker Augustenborg Slot,
der byggedes af Hertug Frederik Christian 1770 — 76, og hvis bedste
Dele vel nok er Sidelængerne og Porthuset.
Gram, set fra Hai
Elliot Hjuler: Graasten Slot
Vedsted Kirke.
{Tegninger uf Elliot Hjuler.)
KIRKER
AF MUSEUMSDIREKTØR, DR. PHIL. M. MACKEPRANG
Bortset fra Frimenighedskirkerne og Brødremenighedens Kirkesal
i Christiansfeld findes der i den genvundne Del af Sønderjylland ialt
112 egentlige Kirker, deraf 107 Landsbykirker. Af de 112 er 3 (Tyrs trup,
Sommersted og Jels) nye og lidet heldige Erstatninger for ældre. Fire
(Sønderborg, Tønder, Visby og Kejnæs) tilhører Slutningen af det 16.
el. Begyndelsen af 17. Aarh., medens Besten gaar tilbage til Middel-
alderen, i alt væsentlig til den ældre Middelalder. De 97 af Landsby-
kirkerne er nemlig romanske, kun 7 gotiske. Tidligere var Kirketallet
dog noget større. Middelalderlige Kirkelister nævner saaledes nu for-
svundne Kirker i Emdrup (Gram S.}, Andflod (Møgeltønder S.), der
gik til Grunde ved Stormflod, Dover (Lintrup S.), Bjerndrup (Kliplev
S.), Arvad og Nybøl samt endelig Sdr. Ønlev, der erstattedes med
Jordkær.
Holder vi os foreløbig til Landsbykirkerne, er det anvendte Mate-
riale ret forskelligt. Langs Vesterhavet strækker sig en lille Gruppe
Kirker opførte af den lette, graagule rhinske Tuf, der danner Hoved-
materialet i Ribe Domkirke. Mod Nord og i Midten af Landet er Kir-
90 DE SØNDERJYDSKE AMTER
kerne overvejende af smukke, regelmæssig tilhugne Granitkvadre, me-
dens man mod Øst langs Lillebælt har taget til Takke med almindelige,
ikke bearbejdede Marksten. Ind imellem dem ligger en enkelt af Fraad-
sten bygget Kirke, Starup ved Haderslev, Nordslesvigs eneste treskibede
Landsbykirke, og ikke faa Teglstenskirker, der navnlig samler sig
langs den nuværende Grænse. Talmæssigt stiller Forholdet sig saaledes
for Fordelingen af de forskellige Materialer:
Kvader 40
Kamp 29
Tuf 10
Tegl 23
Fraadsten 1
Fælles for de nordslesvigske Kirker, og navnlig da for de tre først-
nævnte Grupper, er deres nøje Samhørighed med Kirkerne i Konge-
riget. Deres Slægtskab med de samtidige Kirkebygninger nord for
Kongeaaen og øst for Lillebælt er i Virkeligheden saa stor, at man for
den ældre Tids Vedkommende næppe kan tale om nogen provinsiel
nordslesvigsk Kunst. I nogen Grad hænger dette sammen med, at Lan-
det i Middelalderen ikke udgjorde nogen kirkelig Enhed men var delt
mellem hele 3 Bispedømmer. Als laa indtil 1819 under Odense Stift,
medens Ribebispen bød over Landets nordvestlige Del indtil Vidaaen,
hvorimod Slesvig Stift mod Øst naaede helt op til Koldingfjord. Dets
nordlige Del sognede dog kunstnerisk helt til Ribe, der overhovedet
i den romanske Tid staar som det kunstneriske Centrum for store Dele
af Nordslesvig.
Først og fremmest gælder dette naturligvis for Tufstenskirkerne,
der er Domkirkens direkte Ætlinger, og mellem hvilke vi i Brøns og
Ballum har nogle af Landets største og anseligste Kirker. Paa to nær
(Vodder og Randrup) har de alle haft en halvrund Alterbygning (Apsis),
der endnu er bevaret paa de 6. Paa vanlig Vis er de prydede med Halv-
søjler, og ligeledes er Skib og Kor fagdelte ved Lisener forbundne med
Rundbuer eller Teglstensfriser.
Men ogsaa paa Kvaderstensarkitekturen har Domkirken øvet Ind-
flydelse. Aller, Tyrstrup og Skodborg har eller har haft Portaler flan-
kerede af indtil to og to Søjler med Kapitæler af en fra Domkirken
laant Form. Lignende Kapitæler genfindes paa Hygum Kirke, hvis
skønne Apsis har Halvsøjler forbundne med Bueslag, en Udsmykning,
der ligesom den tilsvarende paa Agerskovs allerede o. 1300 nedrevne
Apsis helt er afhængig af Domkirkens Arkitektur. Apsider har i det
ribe:
b E
LintrtlpA
' HjertingO
Hygum p.
A ^N M T
~~--øSko<fbonj
"Sk rave v
FEtDT
DR6ddin9 Stepping' øv. - >
Jels" Oxevad o ^yratrup
v FolO 5-LindeLQ " o HjerTfdrup AFjelsj/up
%-» r _ . Sommersted DBjerninq
--.•»
^Hvidding "Spa/idet
,X'RcjW Roa|er
Magstrupo „ , JJ Aastrup ^få^
Spandet L'N"SLrup j0 „.„^.„.OT
0 Hbjrup Skrydsl^jp
BronsA QVodder
Tislund
Hajnmdv^^,.", DGrarup
O u.u;i.«r„. _u.i(
Toftlund'
Arild,
"H O w NVilsgup DH,
Bevtoft VedsSd o
Hoptrup
/ SkjæVbækQ
Rdmo / - Brandeifl "Agerskov
£) Mjolden« ■ Dostrup O-Logum
) „ , >4 DRandrup N.Loqum Hellevad O
r-' baildifi Y A* Bedstedo # ■E9vad LoJL
Sk^st* BrSe LoRmKLOSTER ^^
Hjerpsted fl R^tedJ ;™A
\ v|i-ri«' AAhi,H ¥ Bjorup
O
ABENTtAA
LRG
Yafn
AAbild
Lnsted
S"
,6b o'H^y^J
JSven strupO
A Ullerup«
\ H6jekjQDaJer Hostrup Bylderup r ,° %,. , ****** KAl}°måp
\..7.-.a -A ^Xr T nalev Kliol*v AdsbdlA •
\M6<jeltfnderA FONDER „ . . W TT^ GRAASTEN^Jj?1
.BurkaJ
KversO Q
Rinkenæs,,.
_^ Holb6l0 ~J'%*
^*\ Bov
FLENSBORG
»EgenAONo&nar|<
*A OAsWbaile
WGUSTENBORI
0Horup jja^siet
►S0NDER80RG
A*i
>/Ai
jage
•\
* —
\
IX
O Kvader. O Raa og- kløvel Kamp. £j Fraadsten. A Tegl. O Rhinsk Tuf.
(Fyldte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den
stammer fra gotisk Tid.)
Oversigt over Landsbykirkerne i de genvundne sønderjydske Amter.
(Forfattet af Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang)
hele været ret almindelige paa de nordslesvigske Kvaderstenskirker, idet
20, altsaa nøjagtig Halvdelen, har haft den fuldt udviklede romanske
Grundplan, der dog nu kun er bevaret paa de 10. Derimod er de nord-
slesvigske Kvaderstenskirker forholdsvis fattige paa arkitektonisk
Skulptur. Søjleportaler findes dog foruden de 3 ovennævnte Steder til-
lige i Toftlund og Bevtoft (1 — 1 Søjle). Halvrunde Døroverliggere
(Tympana) er ret hyppige; prydede med Relieffer møder vi dem i
Aller, Fjelstrup, GL Haderslev, Stepping og Toftlund. I Aller er Mo-
tivet et Korslam og en Fugl, vel Evangelisten Johannes' Symbol, ved
de øvrige et Kors eller som i Fjelstrup en rigt udformet Korsfæstelses-
scene. Billedkvadre finder vi f. Eks. i Jels (Løve), Hjerndrup (Hest),
Vilstrup (Baad) og Skrave, to Hoveder, der efter Folkesagnet skal
forestille Kirkens Grundlæggere Valdemar Sejr og Dronning Dagmar.
Ogsaa de af ukløvede Kampesten opførte Kirker har Slægtninge mod
Nord, idet de maa betragtes som en Fortsættelse af de nørrejydske
92 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Kampestenskirker langs Kattegatskysten, ligesom de staar i Forbindelse
med de sydfynske Kampestenskirker. De er gennemgaaende over-
maade enkle og frembyder ikke større Interesse.
En mere selvstændig Stilling indtager Teglstenskirkerne, der ogsaa
kunstnerisk har ulige større Værd. Mod Nord i hele Haderslev Amt og
den nordlige Del af Tønder Amt er de kun repræsenterede af den
helt af Tufstensarkitekturen afhængige Spandet og den smukke Kirke
i Fjelstrup. Talrige er de derimod mod Syd, hvor der langs den nuvæ-
rende Grænse ligger en nøje beslægtet lille Gruppe (Ubjerg, Hostrup,
Højst, Bylderup og Burkal), der alle udmærker sig ved at have Apsis.
Større Interesse har dog N. Løgum, der maa være bygget før sin store
Nabo: Klosterkirken. Det er rimeligt at sætte Teglstenskirkernes hyp-
pige Forekomst i Slogsherred i Forbindelse med Egnens Fattigdom
paa naturlige Sten. Naar de derimod ligeledes er almindelige i Sunde-
ved og paa Als, hvor foruden Kejnæs Halvdelen af Øens middelalder-
lige Kirker er af Tegl, maa Forklaringen derimod søges i, at disse
Kirker her som allevegne repræsenterer det yngste Kirkesæt. At tre
af Kirkerne — Nordborg, Ulkebøl og Lysabild — tilhører Overgangs-
tiden eller Gotiken, taler da ogsaa herfor. Betydeligst af disse Kirker
og i det hele den værdifuldeste af de nordslesvigske Teglstenskirker er
den fra den sidste slesvigske Krig saa vel kendte, højt og skønt belig-
gende Broager Kirke med sit berømte Taarn. Medens de to høje, slanke,
vidt synlige Spir skriver sig fra Gotiken, er Underdelen nogenlunde
samtidig med Kirken. Ligeledes har flere af de alsiske Murstenskirker
meget svære Taarne, der uvilkaarlig leder Tanken hen paa Tvilling-
taarne, men som dog sandsynligvis er scntmiddelalderlige og opstaaede
under Paavirkning fra Fyn. Den nøjagtige Undersøgelse af dem be-
sværliggøres dog i høj Grad af de talløse Hvidtekalkslag, der her som
overalt i Nordslesvig dækker Murværket. Betegnende nok er saaledes
Ubjerg den eneste Landsbykirke, der staar med røde Sten.
Landsbykirker fra Overgangstiden og den fuldt udviklede Gotik er
kun faa i Tal. De første repræsenteres egentlig kun af Abild ved Tøn-
der og Nordborg. Mellem de sidste maa nævnes Øsby paa Haderslev
Næs, der gør et sjældent helstøbt Indtryk med Stræbepiller og sam-
tidige Hvælvinger.
Ved 7 Kirker har man i Middelalderens Løb nedbrudt Koret og
forlænget Skibet mod Øst, og i ligesaa mange Tilfælde er det bleven
øget mod Vest. Hyppigere — ved 14 Kirker — har man dog forlænget
selve Koret, snart i den senere Middelalders som Fjelstrup og Kliplev,
hvor den Omstændighed, at Koret er højere end Skibet, tyder paa, at
Ballum Kirke i Tenderegnei
Molden Kirke og Præs tegn ard i Tønderegnen.
Kalkmaleri i Møgeltønder Kirke.
96 DE SØNDERJYDSKE AMTER
en fuldstændig Ombygning har været planlagt, snart allerede i romansk
eller tidlig gotisk Tid som Ravsted, Daler og Møgeltønder. Den sidste
er i del hele et godt Eksempel paa, hvorledes en Kirke kunde vokse
sig slor, idet foruden Koret ogsaa Skibet er bleven forlænget, tilmed
to Gange, saaledes at Bygningen er bleven overmaade lang. Gennem-
gaaende maa man dog sige, at Kirkerne ligesom de jydske og i Mod-
sætning til Øernes har bevaret deres oprindelige Grundplan nogenlunde
urørt. I Stedet for at udvide Bygningerne har man i senere Tid fore-
trukket al opsætte Pulpiturer, der er overmaade almindelige. Derimod
har de naturligvis i Tidens Løb faaet talrige Tilbygninger som Vaaben-
huse („Karnhus" af det tyske Karner = Benhus) og Sakristier, der
ikke helt sjældent er udstyret med murede Kaminer, hvorpaa Øster
Løgum er et godt Eksempel. Ogsaa Vaabenhusene kan have Kaminer
(Vonsbæk), der kan have været brugt til Blystøbning men maaske og-
saa hænger sammen med, at disse Rum i d. m. omkring 1700 ret almin-
delig anvendtes til Skolestuer. Helgendyrkelsen og det stigende Folke-
tal førte til Opførelsen af Kapeller, hvorved adskillige Kirker omdan-
nedes til „Korskirker" og andre næsten helt skiftede Karakter, saa-
ledes Lysabild, der virker som en toskibet Kirke, og Kliplev, der for-
uden tre Kapeller mod Syd har en Udbygning ved hver af Skibets Vest-
hjørner.
Den vigtigste Tilbygning er dog ubetinget Taarnene. Mod Nord og
Vest er de saa hyppige, at af de 66 Kirker i Haderslev og Tønder Amt
de 58 har eller har haft Taarne. Ja mellem Haderslev Østeramts 23 Kir-
ker er der endogsaa kun én kullet (Hammelev). Ejendommelig nok findes
der i Haderslevegnen nogle Kirker (Halk, Grarup, Hjerndrup, Stepping),
hvor Taarnet modsat det vanlige er opført ved Kirkens Østende. Noget
anderledes stiller Forholdet sig i Aabenraa og Sønderborg Amt, hvor
af 34 Kirker de 14 endnu er kullede, medens 3 først har faaet Taarne
i ny Tid. I nøje Sammenhæng hermed staar Udbredelsen af de for hele
Sønderjylland saa karakteristiske fritstaaende Klokketaarne af Træ,
der overhovedet ikke kendes i Haderslev og Tønder Amter og først be-
gynder at optræde sønden for Aabenraa Fjord. Alt ialt er der i Nord-
slesvig bevaret 13. De bestaar af et Tømmerskelet, der sædvanlig er af
Eg, dækket af en Bræddeforskalling og som oftest afsluttet af et fir-
sidet Pyramidetag klædt med Brædder eller Spaan. De gaar næppe
længere tilbage end til Renæssancen, men selvom de saaledes i Ælde
og Anselighed ikke kan staa Maal med Klokketaarnene i Angel, af
hvilke nogle er deres 600 Aar gamle, er de dog saa ejendommelige Min-
desmærker, at de afgjort bør holdes i Agt og Ære.
.Slotler i Løgumkloster. Broeger Kirkes Klokkelne
Løgumkloster Kirke.
(Tegninger af Elliot Hjuler.
98 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Taarnenes Afslutning er ret forskellig i de forskellige Egne. Typisk
for Vesteregnen er de svære, kraftige, firsidede Spir, der skyder sig op
mellem fire blændingsprydede Gavle, en Spirtype, der sikkert kan føres
tilbage til Ribe Domkirke. Mod Øst og i Midten af Landet er Saddel-
tage med Gavle i Øst og Vest jævnsides med et firsidet, lavere eller
højere Pyramidetag det mest udbredte, men flere Steder findes dog
høje, slanke, ottesidede gotiske Spir som i Løjt, Ris, Bjolderup, Broager
og Sottrup. Ejendommelig for Sønderjylland er endelig de Tagryttere,
der paa talrige kullede Kirker træder i Spirets Sted.
I det Indre <staar Kirkerne endnu som i den romanske Tid gennem-
gaaende med flade Lofter, snart med Loftsbjælkerne frie, snart skjulte
under en Bræddeforskaling. Findes der Hvælvinger, er disse oftest ind-
skrænkede til Koret: Dette er hvælvet i 53 Kirker, medens kun 16 Kir-
ker er fuldt overhvælvede, hvoraf kun en eneste i det gamle Haderslev
Vesteramt og to i Aabenraa Amt Helt uden Forbindelse hermed er det
næppe, at der kendes ret faa Kalkmalerier i Nordslesvig. De mest værdi-
fulde, nemlig, den fra Reformationstiden stammende Udsmykning af
Koret i Møgeltønder, er ligesom Billederne af Dommedag m. m. fra
1564 i Notmark desværre bleven ødelagt ved hensynsløs Restaurering.
I Holebøl og Løjt har Korhvælvingen Bladværk, førstnævnte Sted fra
Slutn. af 15. Aarh., i Løjt fra, Middelalderens Udgang. Nogenlunde sam-
tidig er en Række Billeder af Lidelseshistorien paa Nordvæggen af
Brøns Kirkeskib. I enkelte Kirker er de flade Lofter panelede med Ka-
setteværk, saaledes i Arrild og Aastrup (1675), andetsteds malede som
i Hvidding, Brøns og Ubjerg, der har Billeder fra 1747 af Syndefald,
Korsfæstelse og Dommedag, ret grove men dekorative i Farvevirk-
ningen, i
Ligesom i Kongeriget har Tiden efter Reformationen været uden
større Betydning for Landsbykirkernes Arkitektur. Et Par vestslesvig-
ske Kirker (Døstrup og Hjerpsted) har dog Gavle med de for Egnen
saa karakteristiske, halvt romansk virkende Blændingsformer fra 17. —
18. Aarh., og Dybbøl Kirke har en fra Sønderborg paavirket Renæs-
sancegavl. Den højere Stands Barok møder vi endelig paa et adeligt
Gravkapel, Reventlowernes ved Dybbøl fra 1750.
Som en Eg over den lave Underskov rager Løgums gamle Kloster-
kirke op over Landsbykirkernes beskedne Flok, vidt synlig over den
flade, i vore Dage ret trøstesløse Egn. Cistercienserklostret i Løgum,
der med vanlig middelalderlig Munkeaandrighed latiniseredes til Locus
dei (Guds Sted), grundlagdes 1173 af Ribebispen Radulf, men den nu
Grundplan af Løgum Kloster.
(Schl es wig- Holstein i sch es Jtthrbuch 1920. Herausgegeben von Dr. Ernst Sauermann.)
De endnu bevarede Bygningsdele er paa Planen viste med sort, hvorimod de skrave-
rede er fundne ved Udgravning. I Østfløjen har Rummene 1 og 2 nærmest Kirken væ-
ret Bibliothek og Sakristi; derpaa følger Munkenes Forsamlingssal „Kapitelsalen" (3),
Trappen der førte op til Sovesalen i øverste Stokværk og endelig Klosterporten (6).
100 DE SØNDERJYDSKE AMTER
staaende Kirke, Nordslesvigs eneste Klosterkirke og Sønderjyllands
skønneste Kirkebygning, er sikkert et Par Menneskealdre yngre, stam-
mer maaske fra Ribebispen Gunners Tid (1230 — 46), siden han ogsaa
nævnes som Klostrets „første Stifter". I hvert Fald bærer dens ældste
Del udpræget Vidnesbyrd om at tilhøre Overgangstiden mellem ro-
mansk og gotisk Kunst, medens Vestdelen er helt gotisk. Skellet mellem
de to Bygningsdele ses tydelig omtrent midt i Skibets østre Hvælv; hvad
der ligger vest herfor har et afgjort baade yngre og mere enkelt Præg
end Østdelen, hvor den Skønhed, dér ligger i Rummets gode Forhold,
yderligere fremhæves ved Murpillernes rige Leddeling og de fine, ring-
prydede Rundstave, der omslutter Vinduerne og kanter Hvælvkapperne.
Den af røde Tegl paa en huggen Granitsokkel opførte Bygning er en
treskibet, helt overhvælvet, kullet Korskirke, hvis Sideskibe fortsættes
udover Tværskibet og efter Cisterciensernes Skik danner Smaakapeller,
der var sondrede fra den øvrige Kirke ved Spærremure, som dog lod
det øverste af Arkadebuerne fri. Andre Smaakapeller udfylder Hjør-
nerne mellem Sideskibene og Korsfløjene undtagen mod Sydvest, hvor
Klosteromgangen stødte til Kirken. Skibet bestaar kun af to Fag, anta-
gelig fordi Midlerne her som saa ofte ikke strakte til, men netop Byg-
ningens relativ ringe Længde i Forhold til Bredden giver den sit egen-
artede, stolte Præg. Skønnest er Koret, hvis Østvæg er gennembrudt af
to Vinduesrækker, hver bestaaende af tre, tætsiddende høje og slanke
Vinduer; de nederste lige høje og rundbuede, de øverste spidsbuede og
med højere Midtvindu. Den herved anslaaede Stigning accentueres
yderligere af den skønne, blændingsprydede Gavl. Højkirkevinduerne
paa Kor og Korfløje er spidsbuede og samlede i Grupper paa 3 og 3
omfattede af en større spidsbuet Blænding, medens Vestgavlen har tre
mægtige, o. 10 m høje, slanke, spidsbuede Vinduer. Hovedindgangen
med en mærkelig, lille Forhal ligger i nordre Korsfløj og har endnu
romaniserende Former, medens den nu genaabnede Lægmandsindgang
i nordre Sideskibs Vestgavl er gotisk.
Klosterbygningerne hår som sædvanlig ligget sønden for Kirken,
hvor man i vore. Dage har udgravet deres Fundamenter og derigennem
fastslaaet Planen (jfr. Billedet); antagelig blev de nedrevne ret snart
efter, at Klostret 1545 var bleven forvandlet til et hertugeligt Len, Til
Bolig for Amtmanden opførtes 1614 det saakaldte „Slot", en enkel men
stilfuld Renæssancebygning. Størstedelen af Klostrets Østfløj staar dog
endnu tilbage. Den er nogenlunde samtidig med Kirkens Østdel og op-
ført i den samme skønne og fine Overgangsstil, men unægtelig van-
røgtet og forhutlet i en utrolig Grad. Kapitelsalen har saaledes en Tid
102 DE SØNDERJYDSKE AMTER
lang været Hestestald, og Munkenes Sovesal i øvre Stokværk, der som
I Sorø stod i Forbindelse med Kirken ved en i 1840'erne nedrevet
Trappe, er omdannet til Fængsel! Fløjen vil nu blive istandsat i For-
bindelse med Fuldendelsen af den i 1913 paahegyndte Restavrering.
Denne har i mange Maader raadet Bod paa de Vandalismer, der blev
begaaet ved en Istandsættelse 1844 — 45, f. Eks. afrenset den Cement-
puds, hvormed man da dækkede Murene. Mere tvivlsomt er det der-
imod, om ogsaa Kirkens Indre har vundet ved at blive rødt, hvor arkæ-
ologisk rigtigt dette sikkert end er.
Af Kirkens Inventar fra de ældste Dage er endnu adskilligt i Be-
hold, saaledes et mærkeligt, herhjemme enestaaende Relikviealter, der
dog ligesom en tresædet Abbedstol er stærkt restaureret. De i Kor-
fløjene opstillede Korstole er fra o. 1500 med Frederik Fs hertugelige
Vaaben. <
Ogsaa de nordslesvigske Købstadkirker har betydelig Interesse og
navnlig gælder dette Vor Frue i Haderslev, hvis Bygningshistorie rime-
ligvis staar i nøje Forbindelse med Udviklingen af det Domkapitel, der
var knyttet til Kirken. Oprindelig har her maaske staaet en lille Kva-
derstenskirke, men ved Midten af 13. Aarh. er den bleven afløst af en
forholdsvis anselig Teglstensbygning, der udgør de ældste Bestanddele
af den nuværende. Det var en Korskirke, planlagt som enskibet men
*
under selve Opførelsen udvidet til treskibet. Den har været et Hvæl-
vingsfag længere end nu og været afsluttet af et bredt Taarn,
der kendes fra ældre Billeder. Medens Skibets Indre endnu i nogen
Grad har bevaret Overgangstidens Præg, virker det Ydre ganske gotisk.
I Beg. af 15. Aarh. blev Østpartiet nemlig nedrevet og erstattet af et
langt anseeligere Kor med lavere Sideskibe og højtstræbende Midtskib,
hvis Sprængbuer, Stræbepiller og mægtige, o. 12 m høje^ Vinduer til-
sammen danner det mest udprægede gotiske Billede, der kendes i vort
Land. Højkorets Indre med sit luftige Midtskib, der dækkes af tre
Hvælvinger, svarer godt hertil. Af gennemgribende Betydning for Kir-
kens Udseende var ogsaa den Krans af Kapeller — oprindelig 5 paa
hver Side — , der med spidsbuede, nu tilmurede Buer aabnede sig ind
mod Kirken, som derved kom til at virke, som var den femskibet. Fra
Middelalderens sidste Dage stammer ogsaa de ikke faa Rester af Kalk-
malerier, saaledes en Skjoldefrise med holstenske og nordslesvigske
Adelsvaaben og flere Helgenfremstillinger. I 1627 ødelagdes Vestpar-
tiet og Skibets Hvælvinger af en Brand, og først 1650 fik Kirken sin
nuværende noget plumpe Vestgavl, foran hvilket lagdes et stateligt
Vaabenhus med svungne Gavle og rig, nu desværre mest forsvunden
I
i 3
5
104 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Sandstensornamentik. Det Ydre undergik 1883 ff. en uheldig Istand-
sættelse, og i Begyndelsen af Aarhundredet blev det Indre restaureret
og opmålet til liden Baade for Rummets æstetiske Virkning:
Ogsaa St. Nicolaikirke i Aabenraa er en senromansk Teglstenskirke,
hvis Anlæg har megen Lighed med Haderslevs. Ligesom denne er den
en Korskirke, hvis Korsfløje og Kor har haft Apsider, af hvilke dog
kun den nordre er bevaret, idet Koret alt i tidliggotisk Tid er bleven
forlænget mod Øst. Det Indre synes fra første Færd at have været
hvælvet, men nu dækkes Skibet af en Tøndehvælving af Træ. Alt ialt
er det et saa værdifuldt Monument, at det fortjente at fremtræde i en
værdigere Tilstand end den nuværende stærkt vanrøgtede, der just ikke
flatteres ved det i ny Tid opførte Taarn.
Kirken i Sønderborg er for største Delen opført 1594 — 99, da den
ældre Kirke blev fuldstændig ombygget og fik tre nogenlunde lige høje
Skibe og ét selvstændigt, lavere Kor med en nu stærkt afpillet Renæs-
sancegavl. Den har særdeles godt Inventar og navnlig en Række gode
Epitafier fra c. 1650, men overgaas dog i saa Henseende langt af Tøn-
der. Uagtet St. Nicolai Kirke i Tønder paa Taarnet nær er en Nybyg-
ning fra 1591 — 92, virker den dog med sit tresidede Kor med Stræbe-
pillerne og de høje spidsbuede Vinduer som en fuldstændig gotisk Byg-
ning. Blot i det Indre, der har højt Midtskib og lavere Sideskibe, gør
den nye Tid sig gældende. Større Betydning end den i og for sig ikke
daarlige Kirkebygning har dog dens skønne og rige Inventar, ja det
kan vist uden Overdrivelse siges, at ingen anden dansk Købstadkirke
i saa Henseende kan gøre den Rangen stridig. Det er i Virkeligheden
en fuldstændig Prøvesamling af Træskærerkunst fra c. 1600 til c. 1700,
hvis Virkning yderligere øges ved, at det allermeste enten har bevaret
sin oprindelige Farveudsmykning eller staar med en smuk, gammel
Staffering fra 18. Aarh. Dobbelt bedrøveligt er det derfor, at dette ene-
staaende Kirkeinteriør skæmmes af en moderne, kalkmalet Godtkøbs-
dekoration. Inventarets Hovedstykker tilhører ret forskellige Tider. Præ-
dikestolen fra 1586 og Stoleværket fra 1592 staar paa Overgangen fra
Ung- til Højrenæssancen, der værdig repræsenteres af det mellem Kor
og Skib opstillede Lektorium fra 1625, medens den statelige Altertavle
og Orgelfagade fra 1690 og 1685 viser Senbarokken med dens kraftige,
krusede Bladværk. Hertil slutter sig en pragtfuld Række Epitafier, ialt
13, over Borgmestre, Raadmænd og hertugelige Embedsmænd, ofte med
særdeles gode Malerier og alle i rigt, stundom overdaadig udskaarne
Rajnmer strækkende sig ubrudt fra Højrenæssancen til Senbarokken.
Endelig maa det nævnes, at Nordslesvig i sine tre Slotskapeller har
K si pellet paa Graoslen.
(Kai Uldall Tot.)
106 DE SØNDERJYDSKE AMTER
ejendommelige Prøver paa efterreformatorisk kirkelig Arkitektur og
Rumkunst. Ældst er Kapellet i Sønderborg Slots Nordfløj, indrettet af
Dronning Dorothea 1568 — 70, et skønt og ædelt Rum, der paa alle Sider
er omgivet af et Pulpitur, og hvis nu overkalkede, rigt udstyrede Hvæl-
vinger bæres af en slank, 6 m høj Granitsøjle. Mellem Kapellets heldig-
vis urestaurerede fra Ung- og Højrenæssancen stammende Inventar
maa nævnes Altertavle og Orgel samt det pragtfulde portalformede Epi-
tafium af Alabast og sort Marmor, der danner Indgangen til Gravka-
pellerne for Hans den Yngre og hans Slægt. Slotskapellet i G ra as ten,
en Rest af Fredrik Ahlefeldts vidtberømte Slotsbygning fra o. 1709,
danner med sit ikke mindst i den nuværende Tilstand bombastisk vir-
kende, figurrige Stukloft en grel Modsætning til Ungrenæssancens for-
nemme Ynde, men giver i Forbindelse med det pompøse Alter og Orgel-
hus og det rundtløbende Galleri et udmærket Billede fra „den brogede
Baroks" Dage. Udviklingen sluttes af Kapellet paa Augustenborg, et
lidt tørt men fornemt og stemningsfuldt Rum fra Rokokoens Overgang
til Klassicismen i 1770'erne.
Som sædvanlig repræsenterer Døbefontene Kirkeinventarets ældste
Lag. Mellem 60 og 70 af Landsdelens Kirker har romanske Fonte, af
hvilke Fontene i nogle vestslesvigske Kirker (Hvidding, Ballum, Højer
og Tønder) er belgisk eller ostfrisisk Import, medens Resten er af Gra-
nit og hjemligt Arbejde, der viser nøje Slægtskab med Kongerigets.
Det mest fremherskende Fonteornament paa Østkysten, en Bladranke,
genfindes saaledes paa fynske Fonte, medens en anden Type, hvis
Kumme er prydet med rundbuede Arkader, fra Vidaaen gaar tværs
over Landet til Vejlefjord. Unggotiske fra Gulland indførte Fonte træf-
fes i 8 Kirker. Haderslev og Halk har interessante Malmfonte fra 1485
og 1491, støbte af Klokkestøberen Peder Hansen fra Flensborg, og Søn-
derborg en smuk Renæssancemalmfont fra 1600. Træfonte findes f.
Eks. i Visby, Burkal og Bjolderup.
Den Konservatisme, der i meget præger Slesvigerne, har ogsaa gjort
sig gældende med Hensyn til Kirkernes Udstyr; i flere Kirker f. Eks.
Egvad og Agerskov hænger saaledes de middelalderlige Messeklokker
endnu bag Alteret. Særlig skal dog fremhæves den overmaade store
Mængde gotiske Fløjaltertavler, der endnu den Dag i Dag er i Brug. I
ikke færre end 33 Kirker, altsaa c. en Tredjedel, staar den gamle Tavle
endnu paa Alteret — i Aabenraa Amt endog i Halvdelen af Kirkerne
— og hertil kommer talrige Enkeltfigurer eller Brudstykker, der enten
er ophængt i Kirken eller som i Halk og Bevtoft er indsat i Renæssance-
Pont i Sønderborg Kirke.
(K. riude fot.)
108 DE SØNDERJYDSKE AMTER
i
tavler. Foruden selve Hovedtavlen er desuden i ikke faa Kirker ogsaa
det gamle Sidealter i Behold, delvis endog paa sin oprindelige Plads,
Langt de fleste Tavler har i Midtskabet en mer eller mindre figurrig
udskaaren, malet og forgyldt Fremstilling af Korsfæstelsen og i Side-
fløjene Statuetter af Apostlene eller som i Øster Løgum Relieffer af
Lidelseshistorien. Sidealtrene nøjes med en enkelt Figur: Laurentius
(Vodder), St. Jørgen (Halk), Anna selvtredje (Hvidding) og navnlig
den hl. Jomfru (Bevtoft, Daler, Højst, Bedsted, Feldsted og Ketting).
Ogsaa mellem Hovedaltrene findes flere Mariatavler, saaledes Emmer-
lev, Feldsted, Holebøl og Notmark. Af andre kan nævnes Trefoldig-
hedstavlen i Ravsted, Peterstavlen i Højer med interessante Fløjmale-
rier samt den mærkelige Rosenkrandstavle i Hvidding, hvor den Kors-
fæstede er omgivet af en Rosenkrands, indenfor hvilken Fremstillinger
af de forskellige Stænder, gammel- og nytestamentlige Skikkelser og
øverst Gud Fader og Jomfru Maria. Medens alle disse Tavler enten er
nordtysk Import eller i hvert Fald stærkt paavirkede af nordtysk
Kunst, har vi i den skønne, lille Altertavle i Ulkebøl en ypperlig Re-
præsentant for det 16. Aarh.s flamske Kunst, hvis tekniske Dygtighed
og naturalistiske Behandling lægger sig for Dagen saavel i Fløjmale-
rierne som i Reliefferne, der forestiller Kristi Fødsel, den hellige Fa-
milie, Jomfru Marias Død samt den hl. Catharinas Martyrium og Gre-
gors Messe. Helt for sig staar endelig de i Hospitalskirken i Haderslev
bevarede smaa Alabastrelieffer af Jomfru Maria og Apostlene, vistnok
vesttysk Arbejde fra 15. Aarh. Mellem Enkeltfigurerne er der kun
Grund til at nævne den saakaldte „Kresselmand" (St. Chrysogonus)
i Mol trup og en St. Jørgensgruppe i Broager.
Ogsaa talrige Krucifiksfigurer er i Behold, ikke saa sjælden paa
deres oprindelige Plads over Korbuen som i Egvad eller Varnæs, hvor
det unggofiske Krucifiks er anbragt paa en mærkelig senmiddelalder-
lig Bjælke formet som en med Korsblomster prydet Æselrygsbue.
Som et af de ældste kan nævnes Krucifikset i Fjelstrup, senromansk
med Kongekrone; mærkeligst er vel Krucifikset i Nustrup fra 15. Aarh.,
hvor Kristus er fremstillet som „St. Hjælper", kronet og iført lang
Kjortel. Et lignende undergørende St. Hjælpersbillede i Kliplev er der-
imod forlængst forsvundet.
Hvor forholdsvis meget middelalderligt, der end er bevaret, er det
dog naturligvis her som i Kongeriget Renæssancen og Barokken, der
har præget Kirkernes Udstyr. Netop i Sønderjylland stod Træskærer-
kunsten særlig højt. Ligesom der i et Par af Ribe Bispedømmes sles-
vigske Kirker findes sentgotiske Degnestole af ganske samme Art som
HO DE SØNDERJYDSKE AMTER
i Stiftets nørrejyske Del, saaledes er ogsaa den ejendommelige Blan-
ding af Gotik og Renæssance, der er saa karakteristisk for Ribeegnen,
repræsenteret i Vestslesvig. Prædikestolen paa Rotnø og Stoleværket i
Randerup er typiske Eksempler, medens Alterbordsforsiderne i Skadst
og Mjolden maa betragtes som sene Udløbere. Smukkere end disse
bondske Arbejder er den næsten helt gotisk virkende Alterbords for-
side i Døstrup. Ungrenæssancen møder vi i en Række udmærkede Præ-
dikestole paa Østkysten, saaledes Øsby og Halk (1559), Øster Løgum
(1562), Aabenraa (1565) og Ulderup (1578). Disse skønne og fine Arbej-
der, der hører til det bedste, Tiden har levnet os, er ikke indbyrdes
beslægtede, derimod har vi et Par smaa Værkstedsgrupper i de mere
landligt virkende Prædikestole i Tirslund (1559) og Stepping samt i de
tre nøje beslægtede Stole i de alsiske Kirker Notmark (1563), Ketting
(1571) og Tandslet (1576). Paa Overgangen fra Ung- til Højrenæssan-
cen staar en i Vestslesvig overmaade udbredt Prædikestolstype, hvis
Hjemsted maa søges i Tønder. Stolen er som oftest lektorieformet med
et tresidet Midtfremspring og svær, firkantet i Reglen paneleret Lyd-
himmel med talrige Smaastatuetter i Topkartusjerne. De enkelte Fag
har under en Halvroset Fremstillinger af Syndefaldet, Bekendelsen,
Fødselen, Kristi Daab, Korsfæstelse, Opstandelse og Himmelfart, der
ligesom de latinske Reliefunderskrifter med en næsten trættende Ens-
formighed gentages fra Stol til Stol. Ældst er Stolen i Tønder fra 1586,
yngst Randerup fra 1611, men imellem dem falder mindst 10 andre
(Ballum, Døstrup, Burkal, Ravsted, Brede, Emmerlev, Arrild, Skær-
bæk, Roager og Mjolden), ligesom der findes adskillige beslægtede Ar-
bejder f. Eks. i N. Løgum, Bedsted, Hellevad, Brøns og Toftlund.
Finere og mere elegante end disse lidt plumpe Stykker er en Række
Prædikestole paa Sundeved og Als, der er udgaaede fra den meget
produktive flensborgske Billedsnider Henrik Ringeringhs Værksted,
saaledes i Kliplev (1610), Nybøl, Dybbøl (1605), Egen, Oksbøl og Søn-
derborg, hvor der ogsaa findes Epitafler i hans Manér. Ligeledes har
han leveret Inventar til nogle af Kirkerne i Slogs H. som Bylderup
og Burkal. Gode Prøver paa Barokkens Billedsniderkunst er Prædike-
stolene i Bjolderup og Sottrup af uvis Oprindelse, hvorimod Alter-
tavlen i Nordborg utvivlsomt er skaaret af den samme Sønderborg-
mester, der i 1650'erne har leveret talrige Epitafler til Byens Kirke.
Den i Kongeriget sjældne Senbarok forekommer hernede ret hyppigl;
bedst og mest karakteristisk er de tidligere nævnte Pragtstykker i Tøn-
der og Graasten.
Medens det af Omtalen af Købstadkirkerne fremgaar, at de rum-
112 DE SØNDERJYDSKE AMTER
mer fortrinlige Prøver paa 17. Aarh.s borgerlige Epitafier, og navnlig
Kirken i Tender har gode borgerlige Ligsten, ligger det i Sagens Na-
tur, at Adelen i dette udprægede Bondeland ikke har efterladt sig
særlig mange Gravminder. Smukke Ungrenæssance-Ligsten minder
dog i Sønderborg og Notmark Kirker om to, fra Christian II's Histo-
rie bekendte Mænd Ditlev Brockdorff og Thomas Sture og en Række
skønne Ligsten fra 16. Aarh.s sidste Del dækker endnu Gulvet i Ahle-
feldterne fra Søgaards Gravkapel i Kliplev Kirke. Andre Tider og
andre Slægter slaar os i Mede i de karakteristiske, fra Klassicismen og
Empiren stammende Gravminder paa Haderslevs smukke, gamle
Klosterkirkegaard, hvor Nordslesvigs største Skikkelse fra Nationali-
tetskampens første Dage, Peter Hiort Lorenzen hviler.
DE SØNDERJYDSKE AMTER 113
NOGLE ERHVERV
LANDBRUGET
Landbruget syd for Kongeaaen har paa de fleste Omraader Lighed
med det, som igennem de sidste Aartier er bleven drevet nord- for denne
Aa. Grænsepælene og forskellig Toldpolitik har ikke formaaet at frem-
skaffe forskellige Driftsmaader eller væsensforskellige Krav til, hvor-
dan de landøkonomiske Sammenslutninger skulde ordnes, selvom disse
sidste ikke altid har faaet Lov til at udvikle sig frit.
Landomraadet, som er vendt tilbage til Danmark, udgør i alt ca. 3900
km2. Det svarer til et Areal godt og vel saa stort som Fyn med Lange-
land, Ærø og øvrige Øer, og det ligner i Bonitet meget det øvrige Jyl-
land. Mod Øst er Jorden bakket med Skov og Højdedrag ligesom Øst-
kysten, paa Als og Sundeved er Jorden mere flad og mere frugtbar og
minder meget om Forholdene paa Fyn. Midt i Landet findes en Højde-
ryg, hvor Jorden er mindre frugtbar, og hvor der ogsaa er nogen Hede;
men. det udyrkede Areal er dog forholdsvis mindre end i Nørrejylland.
Endelig er der ud mod Vestkysten en smal Strimmel Marskland; men
denne Marsk er hverken saa udpræget eller saa frugtbar som længere
Syd paa. Det samlede dyrkede Areal udgjorde ifølge Statistiske Med-
delelser over 1. Zone ca. 57 pCt. af hele Arealet (i Jylland ca. 60pCt.).
Engarealet er forholdsvis stort, idet det udgør næsten 12 pCt., Skov-
arealet 3,7 pCt. Af det dyrkede Areal benyttes ca. 22 pCt. til Korndyrk-
ning, det er en lidt mindre pCt. end i det øvrige Jylland, og det samme
gælder for Roearealet. Før Krigen var Foldudbyttet bragt ret højt, særlig
gælder det for det frugtbare Sønderborg Amt, dette Udbytte er dalet be-
tydelig under Krigen, hvilket skyldes Vanskelighederne ved at faa kun-
stige Gødningsstoffer og ved, at Mængden af den animalske Gødning gik
meget stærkt ned baade kvantitativt og kvalitativt, fordi Besætningerne
udtyndedes stærkt, og fordi det var vanskeligt for ikke at sige næsten
umuligt at skaffe Kraftfoder til Veje.
I Nordslesvig er Jorden ved Bonitering delt i 8 Klasser. 1. Klasse er
den mest frugtbare Jord, og 7. Klasse svarer nærmest til Ødeland. Hen-
sigten med denne Jordbonitering har været at finde en Skattenorm; man
har søgt at bestemme Nettoudbyttet for de forskellige Jordklasser. Boni-
teringen blev foretaget paa en Tid, da Hvededyrkningen var i Kurs, den
er derfor gaaet stærkest ud over de svære og mest ubekvemme Jorder.
Ligeledes er Marsk jorden bleven sat til en høj Skattenorm. Disse Nor-
mer blev i sin Tid benyttet til Paaligning af Statsskatter, i den senere
Tid brugtes de kun ved Ansættelse af Kommuneskatter.
Danmark IV. 2 8
114 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Landbruget i Sønderjylland har ikke været drevet efter en saa be-
stemt Kurs som i Kongeriget, dette var ikke nødvendigt, idet alt kunde
betale sig, blot det blev drevet godt; det har særlig vist sig for Kvæg-
bruget, idet det kunde betale sig at producere Fedekvæg, og det var
godt at producere Smør. Denne Dobbeltstilling har medført, at Kvæg-
bestanden er bleven en Del blandet. I de vestlige Egne med de gode
Græsgange har man gennem lange Tider særlig holdt sig til Produktion
af Fedekvæg. I gamle Dage havde Ballumkvæget der sit Hjem; det var
en mørkerød, kraftig og velbygget Kvægstamme, der med god Størrelse
forbandt en god Malkeevne; den havde i sin Tid en betydelig Indfly-
delse paa Dannelsen af den fynske Malkeko, men er nu gaaet op i Kort-
hornet, som nu er det dominerende i disse Egne og trænger ogsaa stærkt
frem i det øvrige Nordslesvig, kun paa Als og enkelte Steder paa Øst-
kysten findes det røde nordslesvigske Kvæg, der er en mere udpræget
Malkerace, stærkt paavirket som det blev i sin Tid af Anglerkvæget.
Hestebestanden er ogsaa noget blandet, idet Militærvæsenet har paa-
virket Avlen noget; men Hestene i Sønderjylland er dog for Største-
parten af „det jydske Slag", om de end gennemgaaende er af en noget
lettere Type. Svineavlen har været stærkt paavirket af det tyske Mar-
keds Krav til Svin med meget Flæsk, og det er vel nok det store York-
shiresvin — det store Odelsvin, som man kaldte det i Tyskland — der
er bleven brugt mest, desuden har Berkshiresvinet ogsaa haft en Del
Udbredelse, iøvrigt er der Krydsninger af mange forskellige Racer og
langt mere, end der har været gavnligt for Landbruget.
Det er særlig Bøndergaardene, der giver det sønderjydske Landbrug
sit Præg, af egentlige Herregaarde findes der kun faa; men heller ikke
det egentlige Husmandsbrug er saa stærkt udviklet som i det øvrige
Danmark. Bøndergaardene er altsaa de dominerende, og de er af for-
skellig Størrelse i de forskellige Amter, rettende sig efter Jordens God-
hed; i Haderslev Amt er de saaledes i Reglen paa 50 — 60 ha, medens de
paa Als og Sundeved er paa 20 — 40 ha.
Som nævnt vil man i de landøkonomiske Sammenslutninger spore
de samme Hovedtræk som i Moderlandet; men de Foreninger, de søn-
derjydske Landmænd har dannet til Varetagelse af fælles Interesser, er
udviklet under Modgang og maatte 1 lang Tid arbejde under vanskelige
Kaar, udsat for Modvillie og Mistænkeliggørelse fra den tyske Regerings
Side. Trods Modgang har de vokset sig stærke, og de nordslesvigske
Landboforeninger møder med Rammerne tilrettelagde og rede til at op-
tage Samarbejdet med Landbrugets Organisationer i det øvrige Dan-
mark. Den første Landboforening oprettedes 6. Januar 1821 under Navn
af „Den nordslesvigske Landboforening", den er senere delt i to. Samt-
Kirkegade, Sønderborg. Gæstgiveri, Nolmark pasi Als.
(Tegninger af Elliot Hjuler.)
116 DE SØNDERJYDSKE AMTER
lige 17 Landboforeninger er sammensluttet i „Fællesforeningen for
Nordslesvig64 med ialt 5593 Medlemmer,, og denne Sammenslutning er
siden Genforeningen traadt i Samarbejde med Sammenslutningen for
det øvrige Jylland.
Andelsbevægelsen har ikke haft saa stærk Fremgang i Nordslesvig,
dog fandtes der i 1919 129 Andelsmejerier, hvoraf 55 i Haderslev Amt,
25 i Aabenraa Amt, 27 i Sønderborg Amt, 20 i Tønder Amt og 2 i den
indlemmede Del af Flensborg Amt. Disse Foreninger har dannet en
Sammenslutning under Navn af „Mejeriforeningen for Nordslesvig".
Endvidere fandtes der i de sønder jydske Landsdele 3 større S mør eks-
portforeninger og ca. en Snes mindre Foreninger til Indkøb af Foder-
stoffer og Kunstgødning. I Begyndelsen af 1919 fandtes der 13 Heste-
avlsforeninger. Ligeledes er der oprettet Kvægavlsforeninger såavel for
rødt Kvæg som for Korthornet. De 12 Foreninger for Avl af rødt Kvæg
er sluttet sammen i en Fællesforening og en lignende Sammenslutning
findes for Korthornsavlens Vedkommende. Rammerne for Sammenslut-
* ning og driftsform er altsaa i det væsentlige de samme i Sønderjylland
som i det øvrige Danmark, og det vil ikke vare længe, inden de smaa
Forskelle er helt udslettet. Niels Slggaard.
SKOVBRUG
Skovprocenten for Sønderjylland er omtrent 4, men Skovene er
ikke jævnt fordelte, da der i Tønder Amt kun findes 0,7 pCL, men i
de andre Amter mellem 5 og 7 pCL Skovene kan deles i to store Ho-
vedgrupper, nemlig Østkystskovene, der overvejende bestaar af Bøg
med Indblanding af Eg, Ask og andre Løvtræer, og Midtlandsskovene,
der oftest er Plantager frembragte paa Hedebund og fortrinsvis be-
staaende af Rødgran.
I Østkystskovene er Jorden frugtbar og de klimatiske Forhold
gunstige for Løvtræernes Vækst. Man træffer derfor pragtfulde Be-
voksninger af Bøg, navnlig i Nørreskoven paa Als og i Skjelle Kobbel-
skov paa Broagerland, spredte Træer af Eg af en Størrelse og Skøn-
hed, som vi ikke er vant til at se, og af Ask ligeledes store og smukke
Træer, selv om de bedste er fjernede under Krigen for at finde An-
vendelse til Aeroplaner.
Plantagerne staar gennemgaaende paa tarvelig Bund, selv om Jor-
dens Beskaffenhed ikke gaar saa langt ned, som i de nørrejydske He-
der. Studsbøl Plantage er anlagt i 1805, Bevtoft Plantage noget senere;
de fleste stammer fra Tiden efter 1870. Det er oftest Statsskovvæsenet
og Provinsregeringen, der har anlagt Plantagerne. Forholdet har alt-
saa været et andet end i Nørrejylland, hvor det, siden Hedeselskabets
Fra Vesler-Skove
Ved Ulvriyat. Sti ved UlvslysL
Fra Haderslev egnen.
(Pol)
118 DE SØNDERJYDSKE AMTER
Dannelse i 1866, er Hedens Beboere, der har baaret Plantningssagen
frem.
^ Af Statsskovene er der nu oprettet fire Distrikter. Haderslev Di-
strikt er ca. 1670 ha og bestaar overvejende af Løvskov, men Plan-
tagerne Studsbøl (398 ha) og Bevtoft (191 ha) hører dog hertil. Aaben-
raa Distrikt' er ca. 3298 ha, hvoraf omtrent Halvdelen er Plantager og
Moser, saaledes de store Plantager: Frøslev (850 ha), Bommerlund
(650 ha) og Aartoft (443 ha). Lindet Distrikt er ca. 2599 ha og be-
staar overvejende af Naaletræplantager, men indeholder tillige 600 ha
Mose. En Del af Plantagerne er frembragt paa Hede, andre paa gam-
mel Skovgrund, der forud har baaret Bøg og Eg, hvoraf der endnu
er Rester tilbage. Dette er saaledes Tilfældet for Lindet Skov. Draved
Skov, der ligger syd for Løgumkloster, er omgivet af mægtige Mose-
strækninger og bestaar af gammel vindtrykt Naturskov af Eg og Birk
med Indblanding af Ask, Rødæl, Bøg og Lind.
Sønderborg Distrikt er ca. 2334 ha og bestaar overvejende af Løv-
skov, idet kun Kjelstrup Plantage (200 ha) er henlagt til dette Distrikt
Af større Skove til private Godser er de til Gram (486 ha), Graa-
sten (400 ha) og Søgaard (176 ha) de betydeligste. Til Gram hører
endvidere Nybøl-Brogaard Hedeplantage. Der findes en Del mindre,
private Skove, Kommuneskove og* Bønderskove, der snart bestaar af
Løvtræer paa gammel Skovgrund, snart er Hedeplantager.
De sønderjydske Statsskove var før Krigen prægede af den særlige
tyske Skovbehandling, der afviger fra den danske derved, at Udhug-
ningen er svagere og Kulturerne mindre intensive, samt ved, at der i
langt mindre Grad end i danske Skove tages Hensyn til Bevarelsen
af Jordens gode Tilstand ved Vandafledning og Beskyttelse mod Vind
og Sol. Skovene var dog masserige og derfor værdifulde, men hen
imod Krigens Slutning og umiddelbart efter denne er der foretaget en
hensynsløs Hugst. Store Arealer er fuldt afskovede, uden at der er
frembragt noget nyt til Erstatning; de henligger derfor nu klædte med
en høj og frodig Vegetation af Græs og Brombær, der byder Musene
fortræffelige Livsbetingelser, men gør Frembringelsen af ny Skov van
skelig og kostbar. De store Træer er plukkede ud, hvor de fandtes,
uden Hensyn til, at man derved har berøvet Opvæksten den fornødne
Beskyttelse og i den gamle Skov har frembragt Huller, som ikke igen
kan lukkes. Mange pragtfulde Ege er i de sidste Aar faldne for Øksen.
I de private Skove er Forholdene vidt forskellige, paa Steder endnu
ringere end i Statsskovene, men paa andre Steder langt bedre. Dette
er saaledes Tilfældet i Skovene til Gram, der har haft dansk Ejer og
dansk Bestyrer. Johs. Hetou.
Haderslev efler Thealrum urbiuro (16 Aarh.).
HADERSLEV AMT
HADERSLEV KØBSTAD
Haderslevs ældste Vaaben viser en lang Træbro over en stærkt bøl-
gende Strøm. Vaabenet kan indeholde Minder om Byens Oprindelse, og
dens Beliggenhed synes at bekræfte denne Antagelse; thi i Oldtiden maa
Torning Tunneldal og dens Fortsættelse i Haderslev Fjord have hindret
den umiddelbare Færdsel mellem Syd og Nord i en Udstrækning af 4
Mil og kun paa eet Punkt frembudt gunstige Betingelser for en Brobyg-
ning og Overgang. Umiddelbart vest for den nuværende Stad delte Tør-
ning Mølleaa sig nemlig dengang i to Arme og strømmede gennem et
sydligt og nordligt Løb ud i Fjorden. Derved dannedes en lille, i vest-øst-
lig Retning langstrakt 0, som ved Broslagning over de forholdsvis snæv-
re Løb kunde sættes i Forbindelse med Nord- og Sydlandet, knytte de
sydlige Veje (Oksevejen og Aarøsundsvejen} sammen med Adelvejene
til Ribe og Kolding og forene dem alle med Søvejen ud og ind ad Fjor-
den. Paa denne Maade vilde Øen blive omdannet til et Knudepunkt i
Nordslesvigs Færdselsliv og en Købing kunde opstaa. Det ældst beva-
rede Kort over Haderslev fra 1585 viser os dette Anlæg med stor An-
skuelighed; thi da bestod endnu begge Grene af Mølleaaen med deres
Broer og hosliggende Byporte. Over Sønderbro (med Stadport) førtes
Byens Hovedgade sydfra op til Torvet, hvor den delte sig i en vestlig og
nordlig Linie: Bispegade (med Bro og Port ved den vestlige Ende) førte
ligesom nu vesterud af Byen til Ribe Landevej, og Nørregade (med Bro
og Stadport) ud til Koldingvejen. Mellem disse tre Broer og de omgivende
120 HADERSLEV AMT
Aaløb laa det ældste Haderslev med Torv, Boder og Havn og med et
Gadenæt, hvis Grundtræk endnu er bevaret — en Fjord- og Færdselsby,
hvis Tilværelse maa gaa meget langt tilbage i Tiden. Allerede Saxo hen-
lægger dens Oprindelse til Sagntiden og giver den Navn efter en Kong
Hader, der fældedes af Harald Hildetand. Denne Forklaring kan vel
være lige saa god som saa mange andre; men det maa dog erindres, at
Byen som Færdselscentrum maa være yngre end den almindelige Bo-
sættelse, at dens Omraade oprindelig var indskrænket til den lille 0, at
den aldrig har ejet nogen egen Bymark og altsaa heller ikke kan være
begyndt som Landsby, ja endog at den har laant sit Navn fra det nær-
liggende Gammel Haderslev, paa hvis Overdrev den er vokset op og
sent har skilt sig helt ud fra. Af Oprindelse er Haderslev altsaa hverken
en Landsby eller et Fiskerleje, men en Broby, og endnu saa sent som
1781 skrev Pontoppidan, at „den havde sin meste Næring af den dag-
lige Gennemfart af Rejsende."
Forøvrigt vides intet om dens ældre Historie. Den var til, da Kong
Valdemar d. St. 1169 erobrede Arkona og var i det 13. Aarh. en fremad-
stræbende Købing. Dens straatakte Træ- og Bindingsværkshuse sam-
lede sig omkring det store Torv paa Bakken oven for Sønderbro, og
omkring dette laa alt dengang anselige Stenbygninger: imod Øst ved
Slotsgade og Kattesund maaske Kongsgaarden eller det ældste Haderslev
Hus, hvorom ethvert Minde nu er forsvundet, imod Vest den impone-
rende Frue Kirke og ned imod Dammen 2 — 3 Klostre og en Bispegaard,
der tilhørte Bispen i Slesvig. Som i andre danske Købstæder havde Bor-
gerne sluttet sig sammen i et Skt. Knudsgilde til Værn om Liv og Ejen-
dom, og 1292 stadfæstede Hertug Valdemar IV den Stadsret, som Bor-
gerne havde sammenarbejdet efter gamle Vedtægter og Landslove.
Middelalderens endeløse Kampe om Sønderjylland tyngede haardt
paa Stadens Udvikling. Den afbrændtes, brandskattedes og udplyndredes
snart fra Syd og snart fra Nord, og dens Fremskridt endte i nye Sam-
menbrud. I det 14. Aarh. forlagdes Kongsgaarden til Bøghoved vest for
Byen, og i Kampene omkring denne Borg og det nærliggende Tørning
Slot gik det atter ud over Staden. — Med Kong Christian I's Tronbesti-
gelse 1448 hørte Grænsekampene foreløbig op. Landet fik Ro, og den
almindelige Fremgang kom ogsaa Haderslev til Gode. Kongerne yndede
Slottet og Byen, de talrige holstenske Adelsmænd og Riddere, der er-
hvervede Gaarde og Gods i Amtet, byggede sig Vinterhuse i Staden, og
snart blev den en lille Residensby. Fra 1523 — 33 holdt Hertug Christian
(senere Chr. III) som Hertugdømmernes Statholder Hof paa Bøghoved,
anlagde en luthersk Præsteskole i Byen og gennemførte herfra Refor-
Haderslev Sendertorv, 1844.
{Efter Litografi af W. Heucr.)
122 HADERSLEV AMT
mationen i Nordslesvig. Ved Hertugdømmernes Deling 1544 tilfaldt
Byen Hertug Hans d. Æ., og han gjorde den til Hovedstad i sit lille Her-
tugdømme. Utilfreds med det ældre Bøghoved rev han det ned og op-
førte efter 1557 en prægtig Renæssanceborg paa den gamle Stadø umid-
delbart ud til Fjorden og kaldte den Hansborg. Her anlagde han ogsaa
et Regeringskancelli, en Mønt, en Slotsvandmølle, en lærd Skole og et
Hospital. I hans Tid var Haderslev den næststørste By i Hertugdømmet
og skattede af 200 Plove, medens Slesvig stod for 120. Efter Hertugens
Død 1580 tilfaldt Haderslev Amt Kong Frederik II, der gav Slottet end-
nu større Glans, idet han flyttede Landsregeringen over sine Andele
hertil fra Segeberg. Hoffet opholdt sig ofte og længe paa Hansborg, der
nu ogsaa kaldtes Haderslev Hus; 1597 fejrede Chr. IV her sit Bryllup
med Dronning Anna Cathrina, og 1609 fødtes den senere Kong Fred. III
paa Slottet.
Det forfærdelige Krigsaarhundrede 1627 — 1720 gjorde en brat Ende
paa Idyllen. Da Wallensteins Tropper i Efteraaret 1627 rykkede ind i
Landet, afbrændtes den største Del af Byen, Frue Kirke mistede sit høje
Taarn og Hansborg udplyndredes til de nøgne Mure. Under Torsten-
sons Indfald 1644 sprængtes Slottet helt i Luften og kun nogle Mur-
rester blev tilbage. I Krigen 1657 — 60 bortreves en stor Del af Omegnens
og Byens Befolkning af Plettyfus og Blodgang, og i Slægtled henlaa i
dens Gader Hundreder af øde Byggetomter. Det nye Haderslev opbyg-
gedes i Nød og Fattigdom, og en ny stor Brand 1759 lagde 189 Gaarde
og Huse i Aske, hvorved Staden berøvedes de sidste Rester af ældre
Bygningskunst og Skønhed.
Heller ikke Opgangstiden i det 18. Aarh.s Slutning kom Byen ret til
Gode. Dens Skibsfart var standset, Fjordens Sejlløb tilsandet, og Hav-
nen uden Bolværker. Det nyanlagte Christansfeld havde erobret en Del
«
af Oplandet, og Omsætningen søgte forøvxigt til Flensborg. Først om-
kring 1830 begyndte en ny Vækstperiode. Bypatrioter som Peter Hiort
Lorenzen og Herredsfoged O. Kier tog fat paa Fjordens Uddybning og
den direkte Skibsfart kom atter i Gang. Oplandets Udvikling og rige
Kornavl bidrog endnu mere til Stadens Opkomst; men saa kom Kri-
gen 1848 — 50 med sine Trængsler. Toldgrænsen langs Kongeaaen op-
hævedes kort efter og standsede en indbringende Smughandel; selv med
den uddybede Havn var Byens Fremgang mindre, end man kunde
ventet.
1769 havde Haderslev 3100 Indb., 1803: 4000, 1845: 6000 og 1860:
8000. Efter Afstaaelsen 1864 fulgte en lang Stagnationsperiode. Udvan-
dring, Udvisninger, afbrudte Omsætningsforbindelser og en overmæg-
Slore Klingcnberg med Nr. 5—7.
Ny Brandvej.
Haderslev.
(Fologrolier af Hugo Matthiessen.)
124 HADERSLEV AMT
tig Konkurrence sydfra satte Byens Handel og Haandyærk i Knæ. 1880
havde den vedvarende kun 8000 Indb. og 1890: 8400. Den kom først i
Vækst med det nye Aarhundrede, støttet af Regeringens Germanise-
ringsforsøg. Den fik et Skolelærerseminarium, en nordslesvigsk Præste-
skole for Kandidater, der skulde lære Dansk, Husholdnings-, Købmands-
og Landbrugsskoler, der virkede i Fortyskningens Tjeneste, en betydelig
Garnison og en meget stor preussisk Embedsstand øgede ligeledes Folke-
tallet. Det vigtigste var dog det Næt af Smaabaner, der satte Staden i •
Forbindelse med enhver Krog af Amtet og gjorde den til et lokalt Tra-
fikcentrum af Rang. Byen har i ældre Tid især udvidet sig imod Vest,
hvor GL Haderslev forlængst er en faktisk Bydel; senere er ogsaa Villa-
byen Sønder Otting blevet indlemmet, og nogle ret betydelige Fabrik-
virksomheder (Tobaksfabrik, Ølbryggéri, Maltgøreri) har yderligene
øget Folketallet. Ved Verdenskrigens Udbrud havde Staden op imod
14000 Indb.
I den nordslesvigske Nationalitetskamp har Haderslev spillet en
fremtrædende Rolle. Her oprettede Peter Chr. Koch 1838 „Dannevirke"
og her stiftede han. og Peter Hiort Lorenzen den „slesvigske Forening"
1843. Byens Borgerskab, der beherskedes af tyskdannede Embedsmænd,
holdt sig dog meget tilbage, og først i Martsdagene 1848, da den slesv.-
holstenske Rejsning vilde erobre Byen, tog det Mod til sig og bortjog
Urostifterne. Mellem Krigene fortsattes den standende Strid, og om der
end opstod nogle Rivninger mellem den ny-danske Embedsstand og det
loyale Borgerskab, var Danskheden i god Fremgang. Det hjemmetyske
Parti var i Færd med at give op, da Preusserne paaførte os Krigen 1864.
I de følgende 50 Aar førtes Kampen med stadig større Haardnakkethed.
Parterne stod over for hinanden i sluttet Række, og for hvert nyt Kamp-
middel, som Fjenderne førte i Marken, formaaede Danskerne at rejse
nye Værn. De sluttede sig sammen i Foreninger (Kommunalforeningen,
Harmonien) og afbødede de materielle og kulturelle Slag ved Oprettelse
af en Kreditforening, en Bank, et Højskolehjem med Forsamlingshus og
en Frimenighedskirke. Ved Folkeafstemningen d. 11. Febr. 1920 af-
gav Byen (bortset fra de tilrejsende) 4006 danske mod 2314 tyske
Stemmer.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.:
Biskoppen over de sønderjydske Landsdele, Stiftsprovsten, Præ-
sterne ved den danske og ved den tyske Fruemenighed, Provsten over
Haderslev Provsti, der tillige er Sognepræst til GI. Haderslev, Præsten
„ Band ergaard ene", GI. Haderslev.
Hospitalet.
Haderslev.
(Fotografler af Hugo Mallhlasscn.)
126 HADERSLEV AMT
ved Hospitalet, Præsten ved Frimenighedskirken i GL Haderslev. Amt-
manden over Haderslev Amt, tillige Stiftamtmand over de sønderjydske
Landsdele. Magistraten (Borgmester, 6 Raadmænd, 30 Byraadsmedlem-
mer). Dommerne og Politimesteren for Haderslev By og Haderslev,
Gram og Dele af Tyrstrup Herreds Rets- og Politikreds med Tingsted i
Haderslev. Kredslægen. Amtslægen for Haderslev Amt. Amtsassessoren.
Amtsforvalteren. Amtslandinspektøren. Amtsskolekonsulenten. Amts-
dyrlægen. Overpostinspektøren i 5. Distrikt. Driftslederen for Haderslev
Amtsbaner. Svensk og finsk Konsulat. Sessionssted. Domæneforvaltnin-
gen. Kaserne. Et Fodfolkskompagni.
Raadhus. Kredshus. Amtstue. Kaserne. Statsseminarium (anlagt
1884). Statsgymnasieskole (grundlagt af Hertug Hans d. Æ. 1567). Real-
skole. Pigelycæum. Af Folkeskolerne mærkes Frederiksskolen for Dren-
ge og Vilhelmineskolen for Piger. Byens Sygehus. Amtssygehuset eller
Christine Frederike-Stiftelsen, grundlagt af Kammerherreinde C. F. Hol-
stein. Fattiggaard. Hjorte- og Løve- Apoteket, mange Læger, Dyrlæger,
Hertug Hans' Hospital for gi. Kvinder. Talrige Legater i velgørende Øje-
med. Wægers Stiftelse. Katrinehjemmet. 'Alderdomshjemmet for gamle
Mænd. Børnehjem. Højskolehjemmet med Forsamlingssal. Musæum
med Friluftsmusæum (delvis grundlagt paa afdøde Dyrlæge Schmidts
Samlinger). De gamle nationale Foreninger „Harmonien" og „Burger-
ve rein". Hoteller, Gæstgiverier. Markedsplads.
Havn. Toldsted. Statsbanestation. To Amtsbanestationer. Telegraf-
og Statstelefonstation. Postkontor.
Haderslev Bank. Haderslev Amts Folkebank. Filial af Handelsban-
ken og Landmandsbanken. Haderslev Kreditbank. Industri- og Land-
mandsbank. Nordslesvigs Bank. Haderslev Amts Sparekasse. Haderslev
Bys Spare- og Laanekasse. Sparekassen for Haderslev Bys Omegn. Kre-
ditforeninger.
Gasværk, Vandværk, Elektricitetsværk. Dampvaskeri med Badean-
stalt. Dampteglværk. Haderslev Slotsvandmølle. Klædefabrik. Trikotage-
fabrik. Tobaksfabrik og Spinderi. Maskinfabrik og Jærnstøberi. Flere
Ølbryggerier. Maltgøreri. Savværk. Mineralvandsfabrik. Uldspinderier
og Farverier. Mejeri. Bogtrykkerier. 1 Byen udkommer: „Dannevirke"
(„Modersmaalet", „Freja" ), „Danskeren", „Sønderjyden", Haderslev
Amtsblad, Kristelig Ungdomsblad for Nordslesvig.
Paa Byens gamle Kirkegaard ved Dammen findes et dansk og el
tysk Krigermonument og Peter Hiort Lorenzens Grav. Paa Gammel Ha-
derslev Kirkegaard Laurids Skaus Grav: „Godt Navn døer aldrig. Efter-
slægten satte denne Sten." Paa Naffel staar en Mindestøtte af Hertug
HADERSLEV AMT
127
Hans d. Æ., rejst 1892. — Nord for Staden findes et tilplantet Byanlæg.
De mest besøgte Udflugtssteder i Haderslevs Nærhed er Vesterris ved
Fjorden, Ulvslyst og Bøghoved. P. Lauridsen.
Byens Areal ha: 1921: 1265. Steder (1921): 1365.
Befolkning Aar 1803: 2685. 1855: 7477. 1880: 8054, 1910: 13046j 1921: 13149.
Vælgere til Folketinget 1920: 6880.
Vælgere til Landstinget 1920: 4963.
S. R.
HADERSLEV AMTS LANDDISTRIKTER
STATISTIK
Andre Høstarealer
Areal:
km1 1356
ha 135579
Landeveje (1921) km 1 369
Befolkning :
1860 41 996
1910 42470
1921 42513
Befolkningstæthed :
186JL pr. km*
1921 '/"'.'"'.'.]'.'.'.'.'.'.'. —
Folketing svælg ere (1920)
Landsting svælg ere (1920) . . .
Arealets Bengttelse (1920):
Hvede
Rug....,
Byg
Havre
Blandsæd
3097
3132
3135
18527
13801
ha
2 710
6540
6545
15 210
6284
Kornarealer i alt. . . 37 289
Kartofler 1 666
Foderroer 7 678
Sukkerroer 7
Andre Rodfrugter 170
Rodfrugter i alt... 9 521
Brakarealer
Grøntfoder- ogGræsningsareal.
Haver
Moser
Skove ;
Reinertrag pr. ha1)
144
4 598
44 089
785
850
7 982
Mark
15,6
Høstudbyttet (1920): hkg
Hvede 50673
Rug , 71 536
Byg 98041
Havre 221 220
Blandsæd 89 185
Hvede . . .
Rug
Byg
Havre . . .
Blandsæd
hkg pr. ha
18,7
10,9
15,0
14,5
14,2
Kreaturholdet (1921): stkr.
Heste 13543
Hornkvæg 82 684
Svin 35420
Faar 8824
Høns 222644
l) »Reinert rag« er Udtrykket for den ubebyggede Jords gennemsnitlige Nettoudbytte. Ved
Opgivelsen har man maattet holde sig til den tidligere administrative Inddeling.
Svend Rode.
128 HADERSLEVAMT
SOGNEBESKRIVELSER*)
AF P. LAURIDSEN
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS-
SEKRETÆR SVEND RODE
TYRSTRUP HERRED
Stepping S g. (1034 Indb.) 690—32, Byer: Stepping (K., Pg., Sk., Kro,
ML, And.-Mejeri, Haandv., Købm., Tlfst.), Ånde ru p (Haandv.), Bjerndrup (Sk.,
Haandv., Købm., Tglv.), Kolstrup (Haandv.), Højrup (Haandv., Tglv.), Højrup-
Overskov*. — Gaarde: Anderupgaard (195 ha), Tobdrupgaard (285 ha), Sot-
trupgaard (165 ha); de to sidste Domæner. — Sognet meget højtliggende og
bakket, især omkring Anderup (Højbjerg 97,5 m). Bjerndrupgaard afhændedes
af Kjerstina Ulfeld til Frederik II 1587 og er udparcelleret. Tobdrupgaard er
Stamparcellen af en adelig Sædcg., som Christof. Gersdorf 1604 solgte til Chr.
IV; udparcelleret 1777. Højrup havde i Middelalderen sin egen Kirke. — Forh.
M.: Ved Stepping er. fundet Vaabéngrave fra rom. Jernalder.
Frørup S g. (450 Indb.) 249 — 41. Byer: Frørup (K., Sk., Kro., ML,
Haandv., Købm., And.-Mejeri), Frøruprød*, Frørupmark*. — Gaarde: To Do-
mænegaarde (258 og 125 ha). Ved Byen ses to Voldsteder af adelige Gaarde. —
I Sognet en Del Skov og gode Enge langs Fovsaa, der danner Sognegrænse
imod Nvest
Hjerndrup S g. (439 Indb.) 241—25. Byer: 0. og V. Hjerndrup^K.,
Sk., Kro, Bageri, And.-Mejeri, Købm.), Hjerndrupmcwk* (Jbst.). — Gaarde:
Hjerndrupgaard (298 ha). Domænerne: Juhtsmtnde (232 ha), Kjerulf sminde.
Jomfruled (Kro) . — En Del af Byen Simmersted hører til Sognet. Den nu for-
svundne Karnha vegaard var et Adelssæde, der 1583 købtes af Kong Frederik II.
I Sognet er der nogen Skov; Kirken er Anneks til Tyrstrup.
Tyrstrup S g. (1769 Indb.) 1266—101. Byer: Tyrstrup (336 Indb.,
K., Pg., Skr., Alderdomshjem, Forsmlgshus, Gæstg., Haandv., Købm., Elektritsv.,
Jbst., Postkontor), Bojskov (Sk., Haandv., Købm.), Favervraa (Kro, Haandv.),
Tagkær (Haandv.), Hvinderup (Kro, Købm., ML), Favstrup (Jbst., Haandv.),
Seggelund (Kro, Købm.), Torning (Damp- og VmL), Skovrup, Høkelbjerg (Kro,
Haandv.), Ko kær. — Gaarde: Tyrstrupgaard (164 ha), Torninggaard (163 ha),
Domæne. Favervraagaard, Stens Kro. — Omkring Taps- og Alleraa har Sognet
gode Enge; nogen Skov. 1617 solgte Gert Rantzau Tyrstrupgaard og Gods til
Chr. IV. 1771 solgtes Gaarden til den mæhriske Brødremenighed, der paa dens
Mark anlagde Flækken Christiansfeld. De smaa Søjleportaler fra den nedrevne
romanske Kirke er opstillet ved Indgangen til Kirkegaarden.
Aller S g. (598 Indb.) 428-— 48. — Byer: Aller (K., Pg., Sk., VmL, And-
Mejeri, Haandv., Købm.), Braabæk, Stubbum, Meng, Hejlsminde (Færge, Kro),
Skovhuse, Kobber sted, St. Anslet (Sk., Forsmlgshus, And.-Mejeri), L. Anslet, Gra~
venshoued (Badehotel). — I Sognet flere Smaaskove og smukke Dalstrøg med
gode Enge, Hejlsminde danner delvis Sognets Nordgrænse. Stubbumgaard var
tidligere en Frigaard. St. og L. Anslet hører delvis til Fjelstrup Sg. — Forh. M.:
En Dysse med stort Kammer har ligget ved Stubbum.
*) De efter Sognenes Indbyggerantal for 1921 anførte to Tal hidrører fra Folke-
afstemningen d. 11. Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet tyske do.
HADERSLEV AMT 129
Fjelstrup S g. (1311 Indb.) 809—53. Byer: Fjelstrup (509 Indb.; K.,
Pg., Sk., Kro, Haandv., Købm., Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Gammel-
by, Have, Knud (Sk., Haandv.), Knud-Lyng*, Sillerup (Sk., Haandv., Købm.,
Kro, Ml., Elektricitets v., Jbst.). Om Anslet se foran. — Gaarde: Bgguraa, Buks-
tøve, Refshave, Fjelstruprød, Bjørnshave (tidl. Frigaard), Keldet (196 ha) køb-
tes 1584 af Frederik II af Adelsmanden G unde Lange; senere var den kgl. For-
pagtergaard og udparcelleredes i det 18. Aarh. Nu er Stamparcellen atter Do-
mæne. Sillerupgaard. — Sognet ligger dels i Tyrstrup, dels i Haderslev Herred,
Sillerupbæk danner Skel. Det begrænses imod Øst af L. Bælt med Avnevig og
har en Del Skov, gode Enge og frugtbare Marker. — Forh. Af.: Stenalders Dys-
ser har ligget ved Anslet („Stenovnen") og ved Knud. Et stort Fund af ialt 89
Økser, Mejsler og Forarbejder fra yngre Stenalder fremdroges, liggende i flere
Lag, ved første Pløjning over et Engstykke ved Fjelstrup, det største i sin Art.
BjerningSg. (389 Indb.) 232—20. Byer: Bjerning K. (enlig, Anneks til
Moltrup), Kabdrup (Sk.), Rørkær (Haandv., Mejeri), Skovbølling (Haandv., Sk.),
Er rested. — Gaarde: Bjerningrød, Ulvshus, Skovriderbolig, Tommeshus (Kro).
— I Sognet ligger Domæneskoven Vesterskov og Dele af Ladegaard Østerskov.
Bjerningrød var tidligere en adelig Sædegaard, der 1588 solgtes af Moritz
Ahlefeldt til Kong Frederik II, derefter bortforpagtet og tilsidst udparcelleret;
Voldstedet paavises endnu. Den Del af Sognet, der ligger syd for Sillerupbæk,
hører til Haderslev Herred.
Christiansfeld Flække (593 Indb.) 247—124. (K., Pg., Sk., Rsk., Brødre-
hus og Søstrehus, Læger, Ap., Spk., Banker, And.-Mejeri, Bogtrykkeri,
Fabrikker, Haandv., Købm., Gæstg., Gasværk, Vandværk, Jbst., Tlgst., Tlfst,
Postkontor). — Christiansfeld er anlagt af mæhriske Brødre el. Herrnhuttere,
der 1772 købte Tyrstrupgaard og paa dens Mark byggede Byen. Denne har to
med Lindetræer beplantede Hovedgader og tre Stræder. Husene er bygget i en
tiltalende Stil og det hele præges af Renhed og Hygge. Bédehuset med den skin-
nende hvide Kirkesal, Brødrehuset, Søstrehuset, Opdragelseshuset, den mærke-
lige Kirkegaard og mange Fællesforetagender (Bagerierne, Gæstgivergaarden,
Købmandsforretningen, Slagteriet, Sæbesyderiet, Apoteket) vidner om det ejen-
dommelige Menighedsliv, som her har udfoldet sig og særlig i tidligere Tid haft
Betydning for videre Kredse baade i Danmark og Norge. Menigheden i Chri-
stiansfeld har ogsaa med Iver taget sig saavel af ydre som indre Mission (Mis-
sionsarkiv og Museum). Nu hører kun o. Halvdelen af Flækkens Beboere til
den herrnhuttiske Menighed. (Jævnf. Grundplan ad Side 120.)
HADERSLEV HERRED
Moltrup S g. (487 Indb.) 294—14. Byer: Moltrup (K., Pg., Sk., Kro, And.-
Mejeri, Haandv., Købm., ML, Jbst.). Rogstrup, Bramdrup (Kro, And.-Mejeri (?),
Haandv., Jbst.). — I Byerne findes flere store Gaarde paa over 100 ha. Terrænet
er bakket, højt og skovrigt; imod Nord ligger Skoven Krejsel, hvor der paavises
et Voldsted. Fra Kirketaarnet haves en fortrinlig Udsigt over Omegnen og L.
Bælts Kyster.
Aastrup S g. (726 Indb.) 397—50. Byer: O. og N. Aastrup (K., Pg.,
Sk., And.-Mejeri, Tglv., Jbst.), Ladegaard*, Aastrupbro*, Ladegaard parceller. —
Gaarde: Ladegaardgaatd (155 ha), Stendetgaard (139 ha), Domæne. Nygaard
Danmark IV. 2 •
130 HADERSLEV AMT
(119 ha), Fjordholm, Vesterris (Traktørsted), Bygebjærg Tglv., Ulvslyst —
Sognet er tildels højtliggende (Aastrup -Banke 72 m) og skovrigt (Nygaard Skov-
og Dele af Ladegaard Østerskov). Ladegaard Komm. er opstaaet af Haderslev
Slots Ladegaard, der udparcelleredes id. 18. Aarh., og Stendetgaard minder
endnu om den nedlagte Landsby Stenwith, der af Fred. I lagdes til Ladegaar-
den. Nygaard har herskabelige Bygninger og en smuk Park, tidligere Overfør-
sterbolig. — Forh. M.: Ved Opmudring paa ca. 2 m Vand udfor Aastrup Tegl-
værk er fundet ældre Stenalders Sager, fra en sænket Boplads, den eneste
nogenlunde sikkert kendte paa Østkysten.
Vonsbæk S g. (653 Indb.) 426—26. Byer: Vonsbæk (K., Pg., Jbst., Tlgst.,
Tlfst., Posteksp.). Feldum, Bæk (Sk., Kro, Købm., Haandv., ML). Ørby (Sk.,
Haandv., And. -Mejeri) , Ørby hage, Ørby mark*. — Vonsbæk K. ligger enlig ved
Haderslev Fjord i yndige Omgivelser. Præstegaarden kaldes Kaspergaard og
har Bulhus-Lader. Jbst. ligger vest for Byen ved Haderslev — Christiansfeld-
banen. Vonsbæk, der hører til de smukkeste Sogne i Nordslesvig, har nogen
Skov og Frugtavl. Hundevad, Kragelund og Gymose var Frigaarde, priviligeret
1507.
Øsby S g. (1740 Indb.) 1183—111. Byer: Øsby (K., Pg., Sk., Kro, And.-
Mejeri, Dyrlæge, Haandv., Købm., Vandv., Cementfabr., Jbst., Tlgst., Tlfst, Post-
eksp.). Hyrup (Forsmlgshus., Jbst). Kvistnip (Sk., Haandv.). Sverdrup, Stevelt
(Gæstg., Haandv., Købm., Færge). Stevelt Toldsted*, Tamdrup, Haj strap (Sk., Kro,
Ml., Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst.). Aarsøsund (163 Indb., Havn, Dampskibs-
fort)., Færge til Aarø, Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkont., Told, Badehotel). Raade
(Jbst). Flovt, Aarø (Sk., Kro, Mir., Haandv., Købm., Fiskehandlere). — Gaarde:
Steveltgaard (HO ha), Navtrupgaard (104 ha, Domæne). Vestergaard og Spar-
lund var tidligere Frigaarde. — Sognet omfatter den østlige Del af Haderslev-
næs med nogle Smaaskove og Bakker (Tamdrup Høj 49 m). Kirken hører til
de mest anselige i Amtet. — Forh. Af.: Ved Flovt et smukt Dyssekammer med
Dæksten, andre delvis bevarede. Ved Kysten Høje, nu medtagne, deraf Tara-
druphøj, 6m h.
Halk S g. (929 Indb.) 531—67. Byer: Halk (K., Pg., Sk., And.-Mejeri,
Haandv., Købm., Jbst.). Hejsager (Sk., Kro, And.-Mejeri, Haandv., Spk., Jbst,
Tlgst, Tlfst., Posteks.). Sode, Ultang (Vml., ML). Hejsagerstrand*. — Gaarde:
Bejrholm, Lang mose (104 ha) og Medsted var tidligere Frigaarde. Sodegaard
(104 ha), Metanggaard (421 ha). Paa Gaarden Lilholt boede den nordslesv.
Bondefører Nis Lorenzen. — Sognet er rigt paa Naturskønheder langs Bælt-
kysten. Den fiskerige Indsø Bankeldam er oprindelig en Havvig, der ved et
snevert Fed skiltes fra L. Bælt. Kirken udmærker sig ved sit rige Inventar, der
stammer dels fra Middelalderen, dels fra Renaissancetiden.
Grarup S g. (194 Indb.) 149—6. Byer: Grarup (K., Sk., Haandv.),
Stenderup, Solkær. — Gaarde: Skovbygaard (80 ha), Stenderupgaard (91 ha),
Grarupgaard, Slukefter Kro. — Sognet ligger langs Sydsiden af Haderslev Fjord
og har et noget bakket Terræn med spredte Smaaskove. I kirkelig Henseende
hører en Del af Landsbyen Hejsager til Sognet; dette er Anneks til Starup.
Starup S g. (704 Indb.) 346 — 42. Byer: Starup Kirke (K., Pg.). Lun-
ding* (Sk., Kro, ML, Haandv., Dampvæveri). Lønt, Vandling (Jbst., Tlgst., Post-
eksp.). Brorsbøl (Jbst.). — Gaarde: Vandlinggaard og Oluf skær (219 ha) var
tidligere Frigaarde. Frederiksgaard (102 ha). — Bebyggelsen er delvis spredt.
Haderslev Fjord ved Slolsmøllen.
132 HADERSLEV AMT
Starup Kirke ligger enlig ved Haderslev Fjord og er en mærkelig treskibet
Fraadstensbygning, der i den nyere Tid er blevet maaske mindre heldigt restau-
reret. — Forh. M.: Ved LønJ undersøgtes 1870 et stort Dyssekammer fra Sten-
alderen.
Vilstrup S g. (1066 Indb.) 431—159. Byer: 5. Vilstrup (Pg., Sk.,
Haandv., Købm., Spk., And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Posteksp.). N. Vilstrup (K.,
Sk., Kro, Ml., Haandv., Købm., Jbst., Tglv.). Kelstrup* (Haandv., Købm., Jbst.).
Houst, Grødebøl, Vester mark*, Vilstrupstrand*. — Gaarde: Vilstrupgaard
(114 ha), Bodskou, Vons mose (92 ha), Sølyst og Viktoria Badehoteller ved
Siranden. — Sognet har betydelige Skovarealer langs Bæltet. Vilstrupgaard med
77 Bøndergaarde m. m. solgtes 1583 af Tønnies Rantzau til Fred. II. Gaardens
Voldsted paa vises endnu, og en Bondegaard fører Navnet: „æ Herregaardu.
Bodskov og Vonsmose har ogsaa været Adelsgaarde.
Hoptrup S g. (1946 Indb.) 937—162. Byer: Hoptrup Kirkeby og Hop-
trup (529 Indb.; K., Pg., Sk., Højskole, Forsmlgshus, TIfst., Posteksp.). N og S.
Marstrup (Sk., Kro, Jbst., Tlgst., TIfst., Købm., Haandv., And.-Mejeri, Ml.).
O. og N. K jestrup (Sk.). Langhorn, Djernæs (Sk., Kro, Haandv., And.-Mejeri).
Djernæs Sluse, Skærbæk, Sønderballe (Sk., Haandv., Købm., Spk., Baadebyg-
geri., TIfst.), Kaluø (TIfst.). — Gaarde: Hovgaard (180 ha), Pamhole (162 ha,
Domæne) , Nørby gaard ( 1 44 ha) , Marstrupgaard (113 ha) , Østergaardsmølle
(88 ha, Vml.) . — Kirkens Døbefont har paa sin Fod en Runeindskrift. Hop-
tru paa el. Storaa, der falder i Slivsø, deler Sognet i en nordlig Del (til Haders-
lev Herred) og en sydlig (til Gram Herred) . Terrænet er stærkt kuperet og na-
turskønt. Slivsø er ved et Fed skilt fra L. Bælt. Kalvø i Genner Bugt hører til
Sognet. Nogle udgravede el. sløjfede Gravhøje. Hoptrupaffæren 7/7 1848.
GI. Haderslev S g. (447 Indb.) 196 — 11, Byer: Gammel Haderslev (Ha-
derslev Landsogn) (K., Pg.) og Bydel (se Haderslev). Ejsbøl (Jbst.), Erlev (Jbst.),
Erlev Kro (Jbst.), Langkær, Fredsted (Tglv.), Avsbøl. — Gaarde: Mariegaard
(102 ha), Stokkerhoved (124 ha), Hørregaard (139 ha). — Fredsted Kom. hører
hovedsagelig til Gram Herred. Haderslev Dam med de to Maageøer hører hertil;
Dammen skal — ifølge en højst usikker Overlevering — være opstaaet ved en
Af dæmning, som Hertug Hans d. Æ. foretog, da han flyttede Slotsvandmøllen
fra Skallebæk til dens nuværende Plads. Ejsbøl, der nu bestaar af to store
Gaarde (en Domænegaard paa 159 ha), var et adeligt Gods med o. 72 Fæste-
gaarde omkring i Amtet og solgtes af Henneke v. d. Wisch til Fred. I. Vold-
stedet ses i den udtørrede Ejsbøl Sø. Paa Bøghoved, en høj, skovklædt Banke
vest for GI. Haderslev, laa det gi. Haderslev Hus, som Hertug Hans lod af-
bryde.
GRAM HERRED
Hammelev S g. (1251 Indb.) 735—65. Byer: Hammelev (560 Indb., K.,
Pg., Sk., Kro, Købm., Haandv., Jbst., Tlgst., TIfst., Posteksp.), GL Ladegaard
(Sk.), Tørningmark*, Jernhyt, Styding (Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri,
Jbst.). — Gaarde: Tørninggaard (211 ha), Tørning Vml.; Ghristiansdal (Elek-
tricitetsværk) , Søndergaard (hvor Sandemand Hans . Nissen boede) . Igennem
Sognet løber Tørning Mølleaa, omgivet af høje Skrænter og store Skove (Søen
HADERSLEVAMT 133
Stevning Dam og Engen Hindemade) . Umiddelbart syd for Terning Mølle laa
Terning Slot, hvoraf endnu Mur- og Voldrester er tilbage. I Middelalderen var
det Kronens Borg i Barvidsyssel el. Nordslesvig. Senere pantsattes det tilligemed
de 4 vestlige Herreder i Haderslev Amt til Claus Limbæk og købtes tilbage
1496 af Kong Hans. Han lod Slot og Len, „Terninglen ", bestyre af en egen
Amtmand og i et Hundredaar var det et eget Amt. Chr. IV omdannede Gaarden
lil en kgl. Hbvedgaard og lod dens Marker drive af Omegnens Bender (Terning
Tjenere), men 1633 ophævede han Hoveriet og bortforpagtede Gaarden. Den
udparcelleredes 1776 og en stor Del udlagdes til Skov (Teglholt, Sandkule, Pam-
bole osv.) . Stamparcellen er den nuv. Terninggaard. Tørningmelle er den bety-
deligste Vml. i Nordslesvig. Ved Mellen laa Gram Herreds Tinghus, hvor Hans
Nissen ophængte en Ærestavle for Kong Chr. VIII. Christiansdal har tidligere
været Spejlglasfabrik, Papirfabrik m. m. — Forh. M.: Ved Ladegaard er fundet
2 Guldskaale fra yngre Bronzealder.
Vedsted S g. (1740 Ihdb.) 954—105. Byer: Vedsted (K., Pg., Sk., For-
smlgshus, Kro, Jbst), Vedbøl (Haandv., Kebm.), L. Vedbøl, Ustrup (Haandv.,
Jbst., Tlfst), Høgelund (And.-Mejeri), Arnitlund (Sk., Haandv.), 0. Jer stal (Sta-
tionsby, 35 Indb.), (Sk., Kro, Lægebolig, And.-Mejeri, Haandv., Kebm., Mir.,
Jbst., Tlgst., Postkontor), Jerstalmark*, Skovby (Sk., Kro Haandv., And.-
Mejeri), Abkær (Sk.). — Gaarde: Vedbølgaard, Vartenbjerg-, Slukefter- og /m-
mervadkro. — Sognet er skovrigt imod Øst (Skovbyskov el. Hytterkobbel, der
er Domæne), imod Vest ligger den store Abkærmose og store Hedestrækninger.
— Forh. M.: Af 2 jævnsides liggende Langdysser ved Holmshus er den ene den
sterste senden Aa, opr. med 5 Kamre. Fredede ligesom en uheldigt restaureret
Jættestue. Væsentlig velbevaret og ligelig fredet er en Jættestue ved Over-
Jerstal. Ca. 150 Heje kendes, Vidnesbyrd om Egnens Betydning i Sten- og
Bronzealder. Ved Over Jerstal en stor Gravplads fra rom. Jernalder.
Skrydstrup S g. (687 Indb.) 366—27. Byer: Skrydstrup (K., Pg., Sk.,
Haandv., Kebm., And-Mejeri, Ml., Jbst., Posteksp., Kro), Skrydstrupmark*, Ul-
dal (Jbst.), Lilholt. — Gaarde: Hørløkke, Domæne, Uldallund. — I Sognet er
der endnu nogle Hedestrækninger og lidt Skov ved Herlekke. Nord for Kirke-
byen ligger et Voldsted, kaldet Borgvold. — Forh. M.: Ved Uldal har været
en sterre Plads med Tuegrave fra ferrom. Jernalder.
Nustrup S g. (1404 Indb.) 859—63. Byer: St. Nustrup (Pg., Sk., Kro,
And.-Mejeri, Forsmlgshus, Ml., Haandv., Kebm., Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.),
L. Nustrup (K., Haandv.), Bæk (Sk., Kro, And.-Mejeri), Lundsbæk, Bækskov*
(Jbst.), Gabøl (Sk., Kro, Haandv., Kebm., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Gabølmark*,
K ol snap (Sk., Kro, Tglv., Jbst., Tlfst.), Skibelund*, Aalkær (Sk., Haandv., Ml.),
Brøndlund (Haandv., Ml.). — Gaarde: Skodsbjerg, Klejnbjerg (Kro). Sognet har
nogen Skov og store Enge langs Gram- og Gjelsaa. Fjellumhej (78 m). — Forh.
M.: Talrige Heje, væs. fra Bronzealderen. Ved Nustrup Bæk har været en Plads
med Tuegrave fra tidlig Jernalder, fer Kr. F.
Jegerup S g. inkl. Vojens S g. (1305 Indb.) 589 — 231. Byer: Jegerup
(K., Sk., Kebm., Haandv., And.-Mejeri, Mølle, Jbst.), K jestrup, Selskær*, Fyr-
skov*, Jegerup Frihed*, Vojens Stationsby (792 Indb., Kapel, P.bolig, Sk., Ho-
tel, Gæstg., Læge, Dyrlæge, Haandv., Kebm., ML, Elektricitets v., Jbst., Tlgst.,
Tlfst., Posteksp.), Billund, V o jensmark* V o jenslund*. — Gaard: Vojensgaard
(501 ha). — Sognets Jorder er tildels sandede, især omkring Vojens, imod
134 HADERSLEV AMT
Nordvest omkring Selskæraa findes nogen Eng. Vojensgaard er opstaaet af en
nedlagt Landsby Vojens. Chr. IV omdannede den til en Hovedgaard med Hov-
marker, men senere bortforpagtede han den. Den udparcelleredes 1788, og den
nuværende Gaard er Stamparcel. — Forh. Af.: Adskillige Oldtidshøje ved Fyr-
skov betegner sikkert en Oldtidsbygd og vigtigt Vejsted.
Magstrup S g. (651 Indb.) 477—22. Byer: Magstrup (K., Pg., Sk., Kro,
Haandv., Købm.. ML, Jbst.), Bingtved, Magstrupskov*, Ringtvedskov* , Magstrup
Vestermark* (Kro), Simmersted (Sk., Haandv., Købm., Jbst., Tlgst, Tlfst, Post-
eksp.). — En Del af Simmersted ligger i Tyrstrup Herred. I Sognet nogen Skov
imod Øst og sandmuldede Jorder imod Vest.
Sommersted S g. (1372 Indb.) 704 — 144. Byer: Sommersted og Som-
mersted Stationsby (219 Indb.; K., Pg., Sk., Hoteller, Kro, Haandv., Dyrlæge, 3
Jernbanest.. Tlgst, Tlfst., Posteksp., Tglv., ML), Sommerstedmark*, Sommer-
stedskovhuse*, Kastvraa (Sk., Forsmlgshus, And.-Mejeri) , herte (Sk., And.-
Mejeri), O. herte (Kapel, Sk., Brugsforen., And.-Mejeri., ML), Revsøpar celler*.
-*■ Gaarde: Revse (394 ha), Slavgaard (124 ha). — I Sognet findes gode Enge
langs Fovsaa og de store Revsøskove. Revsø med et stort Strøgods ejedes i det
16. Aarh. af den nordsl. Adelsslægt Emiksen. 1577 solgte Otto E. Gaard og Gods
til Kong Fred. II og Chr. IV omdannede den til en Hovedgaard med store Hov-
marker og „Tjenere" i de omliggende Sogne. Senere bortforpagtedes Gaarden
og udparcelleredes 1777. De store Skove forblev Kronens Ejendom. Stampar-
cellen er den nuværende Revsøgaard. I den vestl. Udkant af Sognet findes end-
nu Ruiner af Tovskov Slot; dette omtales allerede 1374 og købtes 1583 af Kong
Fred. II tilligemed 77 Fæstegaarde, 1 Ml. og 61 Landbol. Om Slottets senere
Skæbne vides intet, men dets Tomter er tydeligt at se i Tovskov eller Mølby
Mølledam. I Sommersted fødtes Laurids Skau 1817. — Forh. M.: Ved Smaa-
banest. et større Stenkammer, snarest en Jættestue.
Oksenvad S g. (745 Indb.) 437—79. Byer: Oksenvad (K., Pg., Sk.f
Haandv., Købm., Spinderi), Ørsted (Sk., Haandv., Købm., And.-Mejeri), Ørsted-
mark*, Mølby (Sk., VmL, ML, Savsk., Jbst., Tigst.), Kaihave*, Stursbøl {Sk.,
Tlfst.). — Gaard: Stursbøllund, Skovridergaard. — I Sognet findes endnu nogen
Hede; en Del af Domænen Stursbøl Plantage ligger i Jels Sogn; langs Gramaa
findes gode Enge. Kirken er en smuk Kvaderstenskirke med Apsis.
Jels S g. (1531 Indb.) 788—147. Byer: Jels (671 Indb.; K., Pg., Sk., Hotel
Forsmlgshus, Læger, Bank, Spk., Elektricitetsv., Haandv., Købm., ML, Tglv.,
Farveri, Maskinværksted, Jbst., Tglst., Tlfst., Posteksp.), Over-Jels*, Jelsskov*,
Jels Troldkær* (Sk.), Klovtoft, Søndermark*, Grønnebæk (Sk., Kro, Haandv.),
Hennekesdam*. — Gaarde: Mariegaard (207 ha), Jelsgaard (276 ha); Domæner-
ne: St. Barsbøl (241 ha) og Haraldsholm (294 ha). Farrisgaard (Jbst), L. Bars-
bøl. — I Sognet store Skove: Haraldsholm (tidligere Vester- og Farrisskov),
Barsbølskov, en Del af Stursbølplantage. Jelsaa løber igennem tre fiskerige, skov-
kransede Søer (O.,. Mel. og N. Sø). Paa Vestsiden af den mellemste ligger et ret
anseligt Voldsted. I Middelalderen kaldtes Byen Jarlsæ. — Forh. M.: Paa Jels
Mark er fremdraget under en stor Sten et Votivfund fra yngre Bronzealder, 5
Økseblade, stort Halssmykke.
Elliot Hjuler: Gram, Haderslev Amt.
HADERSLEV AMT 135
FRØS HERRED
Skodborg S g. (1549 Indb.) 1046—110. Byer: Skodborg (548 Indb.; K.,
Pg., Sk., Kroer, Forsmlgshiis, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Bank, Spk., Ml.,
Elektricitetsv., Jbst, Tlgst., Tlfst:, Postkontor), Skodborg mark*, Skodborgskov*
(Sk.), Skudstrup (Sk.), Skudstrupmark*, Faarekrog, Faarekrogsmark* , Lang-
ager*. — Gaarde: Lundsgaard med Vml. (156 ha) og Sundbøl (93 ha) er Domæ-
negaarde. — Sognet grænser imod Nord til Kongeaaen, hvor der findes gode
Overrislingsenge; imod Syd betydelige Skovarealer. Bebyggelsen er meget spredt.
Ruinerne af Skodborghus ligger i Vejen Sogn. — Forh. Mj. Ved Skodborg er
f. et Guldspænde med Filigran og indlagte Stene, samt Brakteater m. m.
SkraveSg. (709 Indb.) 491—29. Byer: Skraue (K., Pg., And.-Mejeri, For-
smlgshus), Københoved (Sk., ML, Kro, Haandv., Købm., Savsk.), Krogstrup,
Københoved Østermark og Skovhuse*, Langetved (Sk., Kro, Bryggeri, Haandv.,
Købm., Mejeri, Ml., Teglv., Tlfst.), Langetvedskov*. — Bebyggelsen er meget
spredt. Langs Kongeaaen er der anlagt en Vandingskanal og her findes gode
Overrislingsenge. Imod Sydvest betydelige Skovarealer. Skrave er ingen Landsby,
og Kirken laa tidligere enlig.
Hjerting S g. (407 Indb.) 275 — 22. Byer: Hjerting (K., Sk., Kro, Haandv.,
Købm., Forsmlgshus, And.-Mejeri), Gastrupgaarde, Hjertingskov*, Møgelmose*.
— Sognet er Anneks til Lintrup. Terrænet har Vesteregnens Præg; lidt Skov.
Farrisbæk el. Hjortvadaa løber igennem Sognet.
Lintrup S g. (1050 Indb.) 734 — 82. Byer: Lintrup (K., Pg., Sk., Kro, Ml.,
Haandv., Tlfst., Posteksp.), Lintrupmark*, Lintrupskov*, Dover (Sk., Kroer,
Købm., Haandv., Tlfst.), Dover mark*, Foldingbro med Nissumgaard (Kro),
Aarlund*, Vimtrup (Kro), Mejlby (Sk., Mejeri, Haandv., Lintrup Nørre Kro),
N. Aaltng, Tornum (Sk., Haandv.), Skærrebæk (Vml.). — Sognet grænser til
Kohgeaaen og har Enge langs samme. Tornumgaard (149 ha) er Stamparcellen
af en Adelsgaard, som Fred. II købte 1587 af Fred. Lange; senere kgl. Forpagt
tergd., udparcelleret 1797. — Forh. M.: Under Skærbæk Mølle en Langdysse,
over 100 m I., over 40 Randsten. Talrige Høje fra Sten- og Bronzealder, vestligt i
Strøg mod Overgang ved Kongeaa, andre mod Foldingbro; herfra en smuk
Stridsøkse, Ravskiver m. m. Ved Dover Skeletgrave fra rom. Jernalder, en af
dem med Sværd.
Hygum S g. (1461 Indb.) 1027 — 45. Byer: Hygum (K., Pg., Sk., Forsmlgs-
hus, Kro, Haandv., Spk., Købm., Tlfst., Posteksp.), Hygumskov*, Nørremark*,
Brøstrup (Sk.), Br østrupgaarde, Gammelmark*, Fæsted (Kro, And.-Mejeri,
Haandv., Købm.). Sk. mellem Fæst ed og Harreby (Kro, Ml., Købm., Tlfst.), Kam"
trup*, Hjortvad, Knorborg. — Gaard: Holm, en gi. Adelsgaard med Voldrester.
— I den østlige Del af Sognet findes nogen Skov og gode Enge langs Hjortvad
og Gramaa, i den vestlige Del store Heder og Moser. Præsterne Thomas Knud-
sen og Peder Hygom i Hygum er bekendte Salmedigtere. — Forh. M.: Talrige
Oldtidshøje, deraf en større Gruppe væs. bevaret ved Brøstrup. Ved Fæsted Urne-
grave fra ældre Jernalder, i en af dem et sammenbukket Sværd.
Fole S g. (514 Indb.) 336 — 12. Byer: Fole (K., Pg., Sk., Kro, Haandv.,
Købm., Vml., Hammerværk, Forsmlgshus, Tlfst., Posteksp.), Mellerup, Ganderup.
— I Sognet findes gode Enge og betydelige Naaletræsplantninger. — Nær Fole
fandtes 1845 en Del „Borgerkrigsmønter" fra ældre Middelalder.
136 HADERSLEV AMT
RøddingS g. (1893 Indb.) 951—121. Byer: Rødding (1132 Indb.; K., Pg.,
Sk., Rsk., Højskole, Forsmlgshus, Frimenighedskirke, And. -Mejeri, Haandv.,
Købm., Hotel, ML, Spk., Bank, Jbst, Tlgst, Tlfst., Postkont, Dommeren for
Frøs og Dele af Kalvslund Herred, Ting- og Arresthus), Røddingmark*, Brem,
Brændstrup (Sk., Kro, Haandv., Købm., Forsmlgshus, Jbst., Tlgst., Tlfst.), Hun-
debøl*, Laasled*. - — Gaard: Røddinggaard (VmL, Ml.) er Stamparcellen (209
ha) af en adelig Gaard, som Amtmand Ewald Woye solgte 1595 til Chr. IV;
senere omdannedes den til kgl. Forpagtergaard og udparcelleredes i d. 18. Aarh.;
nu er den atter Domæne. Rødding er det administrative Midtpunkt i Frøs og
Kalvslund Herred. — Sognepræsten er Provst i Tørninglen Provsti. I Sognet
findes betydelige Skove og gode Enge. 1844 oprettede Prof. Flor, Hans Nissen
og Laur. Skau Rødding Folkehøjskole, der senere lukkedes af Preusserne, men
atter er taget i Brug.
Øster Lindet S g. (863 Indb.) 536—25. Byer: 0. Lindet (K., Pg., Sk.,
Forsmlgshus, Kro, And.-Mejeri, ML, Jbst., Tlgst., Posteksp.), Stenderup (Sk.,
Kro), Røjbøl, Modbøl, Terp. — Gaarde: Nygaard (182 ha) Domæne. Lindet
Hovgaard er Stamparcellen af en adelig Sædegaard, der 1614 solgtes af Fred.
Munk til Kong Chr. IV, senere Forpagtergaard og udparcelleret. Omkring Jelsaa
og Gramaa ligger gode Enge. Ved Modbøl, der nævnes i Kong Valdemars Jorde-
bog, findes ét Voldsted. Bebyggelsen er meget spredt.
G r a m S g. (2280 Indb.) 1479—72. Byer: Gram Kirkeby (652 In6*b.; K., Pg.,
Sk., Dyrlæge, Læge, And.-Mejeri, Spk., Gæstg., Haandv. Købm., Savsk., Markeds-
pi., Jbst., Tlfst., Postkontor) , Gram Slotsby (Slot med pragtfuld Park, Ap., Fysi-
kat, Sygeh., Hotel, VmL, And.-Mejeri, Jbst., Postkontor), Skjoldager, Jenning,
Endrupskov (Sk.) , Østermark*, Kastrup (Sk., Haandv., Købm., Kro) , Tiset (Sk.,
And.-Mejeri, Tlfst.), L. Tiset, Landboismark*, Sønder hede*, V. Lindet (Sk., Kro,
Haandv., Købm., Jbst., Posteksp.), Laasled*. — Gaarde: Gramgaard, der tilhører
Grev Brockenhuus Schack til Giesegaard (340 ha), Nybøl (254 ha), Billeslund
(155 ha). G jelsbro (Kro). — I Sognet findes 486 ha Skov, der hovedsagelig til-
hører Grevskabet, ved Endrupskov og Gjelsbro betydelige Plantager. Endrup-
skov har tidligere haft en egen Kirke. I Sognets vestlige Del findes en Del Hede
med Indsande. Gode Enge. — Forh. M.: En Helligkilde ved Gram var fordum
stærkt søgt.
NØRRE RANGSTRUP HERRED
Toftlund S g. (1731 Indb.) 836- -200. Byer: Toftlund (923 Indb.; K., Pg.,
Sk., Læger, Ap., Dyrlæge, Banker, Spk., Hoteller, Haandv., Købm., Bogtrykkeri,
And.-Mejeri, ML, Elektricitetsv., Byen er Tingsted for N. Rangstrup og Hviding
Herreds Retskreds, Dommeren og Politimesteren for Kredsen; den sidste tillige
for Frøs og Dele af Kalvslund Herred, Ting- og Arresthus, Jbst., Tlgst., Tlfst., Post-
kont., Matr. Kont), Allerup (Sk., Haandv.), Kirkehøj*, Pughøj*, Rørnet, Stende-
rup (Sk., Kro, Haandv., Jbst.,), Ørderup (Kro), Lindholm. — Toftlund, der er
det administrative Midtpunkt for N. Rangstrup og Hviding Herred, er købstad-
agtig bebygget. Kirken, der tidligere laa enlig, kaldtes Herrested Kirke. —
Forh. M.: Fra en Høj paa Kirkegaarden er et smukt Sværd fra ældre Bronze-
alder. Ved Toftlund er fundet ca. 90 Tuegrave fra ældste Jernalder, før Kr. F.
T i s 1 u n d S g. (528 Indb.) 339—10. Byer: Tislund (K., Sk., Krdf ML), St. og
HADERSLEV AMT
137
/,. Aabøl* (Sk., Købm., And. -Mejeri, Ml., Tlgst., Tlfst.). — I Sognet, der er An-
neks til Bevtoft, findes gode Enge lange Gjelsaa.
Bevtoft S g. (1113 Indb.) 694—24. Byer; Bevtoft (174 Indb.; K., Pg.,
Forsmlgshus, And. -Mejeri, Handv., Købm., Kro, Vml., Tlgst., Tlfst., Posteksp.),
Hjartbro, Hyrup (Sk., Haandv., Købm.). Hyrup Vestermarie*, Strandelhjørn (Sk.,
Kro," And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst.), St randel h jørnskov* , N. Jer stal, (Sk.,
Kro, Kbm., Haandv., Jbst., Tlfst.) . — En Del af Sognet hører under Gram Her-
red. Omkring Gjelsaa og dens Tilløb lindes store Engstrækninger. Hjartbo Skov
(140 ha) og Bevtoft Statsplantage. Paa Kirkegaarden er der rejst et Mindes-
mærke over Hans Andersen Krugcr, der fødtes her 1816. — Forh. M.: Ved
Strandelhjørn 2 jævnsides, nu medtagne Langdysser, den ene med Hellekiste;
en Jættestue undersøgt 1870. nu borte. Talrige Høje fra Sten- og Bronzealder.
Branderup S g. (751 Indb.) 423 — 34. Byer: Branderup (K., Pg., Sk.,
Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst, Posteksp.), Branderup
Vml. (Jbst.), Branderupmark* (Jbst.), Hurup (Sk., Forsmlgshus, ML, Købm.),
Rurupmark*. — Gaard: Mandbjerg (272 ha), Domæne. — En Plantnings-
forening har anlagt nogle Plantager og plantet levende Hegn. I Sydvest om-
kring Bredeaaens Bifloder er der gode Enge, imod Øst nogen Hede.
AgerskovS g. (2096 Indb.) 1024 — 37. Byer Agerskov (392 Indb.; K., Pg.,
Sk., Efterskole, Forsmlgshus, Haandv., Købm., And.-Mejeri, ML, Spk., Jbst.,
Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Bovlund (Frimenighedskirke, Forsmlgshus, Sk., Kro,
Haandv.), Vellerup, O. og Nd. Gestrup (Sk., Haandv.), Gestruplund, Mellerup
(Sk., Haandv.), Rangstrup (Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, ML, Tglv.,
Jbst., Tlgst., Tlfst.), Rangstrupgaarde, Galsted (Jbst), Bjørnskov (Kro), Muspyt
og Goltbæk (til Hellevad Kirke). — Bebyggelsen er meget spredt. Enkelte Hede-
strækninger findes, imod Sydvest gode Enge.
FORTEGNELSE
over
de Skyldkredse ag Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Haderslev Amt hører.
Sogn
Skyldkreds
Herred
1
2
3
Aastrup
Agerskov
Aller
Kristiansfeld
Toftlund
Kristiansfeld
Haderslev
Nørre Rangstrup
Tyrstrup
4
5
6
Bevtoft
Bjerning
Branderup
Toftlund
Kristiansfeld
Toftlund
Nørre Rangstrup
Tyrstrup
Nørre Rangstrup
7
8
9
Fjelstrup
Fole
Frønip
Kristiansfeld
Rødding
Kristiansfeld
Tyrstrup
Frøs
Tyrstrup
138
HADERSLEV AMT
Sogn
•
Skyldkreds
Herred
10
Gammel Haderslev
GL Haderslev
Haderslev
11
Gram
Rødding
Frøs
12
Grarup
GL Haderslev
Haderslev
13
Halk
GL Haderslev
Haderslev
14
Hammelev
Kristiansfeld
Gram
15
Hjerndrup
Kristiansfeld
Tyrstrup
16
Hjerting
Rødding
Frøs
17
Hoptrup
GL Haderslev
Haderslev
18
Hygum
Rødding
Frøs
19
Jegerup
Toftlund
Gram
20
Jels
Rødding
Gram
21
Kristiansfeld Flække
•
Kristiansfeld
Tyrstrup
22
Lintrup
Rødding
Frøs
23
Magstrup
Toftlund
Gram
24
Moltrup
Kristiansfeld
Haderslev
25
Nustrup
Toftlund
Gram
26
Oksenvad
Rødding
Gram
27
Rødding
Rødding
Frøs
28
Skod borg
Rødding
Frøs
29
Skrave
Rødding
Frøs
30
Skrydstrup
Toftlund
Gram
31
Sommersted
Rødding
Gram
32
Starup
GL Haderslev •
Haderslev
33
Stepping
Kristiansfeld
Tyrstrup
34
Tislund
Toftlund
Nørre Rangstrup
35
Toftlund
Toftlund
Nørre Rangstrup
36
Tyrstrup
Kristiansfeld
Tyrstrup
37
Vedsted
GL Haderslev
Gram
38
Vilstrup
GL Haderslev
Haderslev
39
Vojens
Toftlund
Gram
40
Vonsbæk
Kristiansfeld
Haderslev
41
Øsby
GL Haderslev
Haderslev
42 |
Øster Lindet
Rødding
Frøs
AABENRAA AMT
AABENRAA KØBSTAD
Aabenraa fører tre Makreler i sit Vaaben og er sandsynligvis opstaaet
som Fiskerleje ved en Aamunding („Opnør-aa") i det inderste Hjørne
af Aabenraa Fjord. I Oldtiden Iaa Byen langt borte fra Alfarvej, gemt
bag Bakker og Skove. Herre- eller Oksevejen holdt sig ude paa Vestlan-
dets Sletter, og Tværvejen fra Højer — Tønder gik lige saa langt imod
Syd forbi Byen til Varnæs Færgested. Paa Valdemarstiden havde Byen
en befæstet Kongsgaard eller et „Hus", hvor den oprørske Biskop Valde-
mar af Slesvig fængsledes 1197; nogle Aar senere gav Vald. Sejr Byen
Græsningsret paa de omliggende Landsbyers Marker, og i Midten af det
13. Aarh. omtales den som Handelsplads eller Flække. Dens Skraa eller
Bylov stammer ligeledes fra Valdemarstiden og stadfæstedes 1335 af
Hertug Valdemar ^ I de store Kampe om Sønderjylland havde den
samme ulykkelige Skæbne som det øvrige Land. 1401 kom Dronning
Margrethe i Besiddelse af Byen, lod den gamle Kongsgaard afbryde og
paabegyndte Opførelsen af Brundlund Slot umiddelbart sydvest for
Byen; men paa Grund af hendes snart paafølgende Død blev Byggepla-
nen ikke helt gennemført, og Slottet har senere tjent Administrationen
140 AABENRAA AMT
mere end Forsvaret; i de sidste Aarhundreder har det været Amt-
mandsbolig.
Ved Hertugdømmernes første Deling 1490 kom Aabenraa til den
kgl. Del, og da Kong Chr. II 1523 maatte forlade Landet, satte Byens
Borgere og Omegnens Bønder sig op imod Regeringsskiftet og straffe-
des af Sejrherrerne. Ved den anden Deling 1544 faldt Byen og Amtet
til den gottorpske Andel, Borgernes kongetro Sindelag gik tabt under de
heftige Stridigheder mellem Fyrsterne, t>g det kostede senere megen
Anstrengelse at genføde dette. I Krigene fra 1627 — 1720 led Byen meget
og hjemsøgtes tillige af andre Ulykker. 1610 gik den største Del af den
op i Luer, den genopførtes i den fattige Tid og har kun sparsomme Min-
der fra gamle Dage. I arkitektonisk Henseende er Aabenraa en ret
karakterløs Provinsby.
Paa Grund af sin Beliggenhed varede det længe, inden Staden dro-
ges ind i den store Færdsel; desuden var dens Opland kun lille, og selv
om dette maatte den kæmpe med Flensborg og Sønderborg. Dens Frem-
gang har derfor været langsom. 1769 havde den 2700 Indb., 1803: 2834,
1845: 4086, 1860: 5133, 1895: 5564 og først 1910, efter Indlemmelsen
af Landsbyen Kolstrup, naaede den 7770 Indbyggere. — Under Op-
gangstiden i det 18. Aarh.s Slutning tilkæmpede den sig nogen Betyd-
ning som Søhandelsstad og forsynede alt dengang en Del af Nordsles-
vig med Tømmer og Jærn. I de følgende Slægtled blev den tillige en
betydelig Rederiby. Paa indtil 5 store Skibsværfter byggedes en Mængde
store Træskibe, der gik i oversøisk Fragtfart og var bemandet med
5 — 600 indfødte Sømænd og Skibsførere, der tilførte Byen Kapital og
Liv. I de Dage genlød Havnen af Skibstømrernes Hammerslag, og en-
hver velstillet Borger var Reder, d. v. s. Ejer af Skibsparter. Men under
Overgangen fra Sejl til Damp, fra Træ- til Jærnskibe, havde Byen ikke
Kapital og Kræfter nok til at vinde med i Kapløbet, det flensborgske
Værft overtog Føringen, 1880 byggedes det sidste Træskib i Aabenraa,
og nu sejler dens Sømænd i hjemlige Farvande.
I Fyrrerne kæmpede Redaktør Fr. Fischer heltemodigt for at gen-
oplive Borgernes danske Sindelag, og efter 1850 lykkedes dette i ikke
ringe Grad; men Ulykkesaaret 1864 ramte atter Byen haardt. Udvan-
dring, forandrede Omsætningsvilkaar, Handelskonkurrencen sydfra til-
lige med Skibsbyggeriets Standsning tvang den atter tilbage i provinsiel
Upaaagtethed. Den talrige preussiske Embedsstand og dens Tilhængere
udøvede snart en overvældende Indflydelse, og det saa ud som Borger-
skabet hurtigt fortyskedes. Saa meget des større Overraskelse vakte det,
da Staden med det 20. Aarh. blev Midtpunkt for den danske Modkamp.
142 AABENRAA AMT'
I det smukke Forsamlingshus „Folkehjem" (forbundet med et stort
Folkebibliotek og en Frimenighedskirke) holdt de danske nationale
Landsforeninger deres Hovedmøder og gik sejrrig fremad. Ved Folke-
afstemningen d. 11. Febr. 1920 afgaves i Byen (uden de tilrejsende)
1779 danske mod 1826 tyske Stemmer.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.:
Amtmanden over Aabenraa Amt (Provsten bor f. T. i Ensted pr.
Aabenraa). Præsterne ved Byens danske og tyske Menigheder. Magi-
straten (Borgmester og fire Raadmænd). Dommerne og Politimesteren
for Aabenraa Købstad og Sønder Rangstrup og Rise Herreds samt Var-
næs Birks Rets- og Politikreds med Tingsted i Aabenraa. Kredslægen,
Amtslægen for Aabenraa Amt. Amtsassessoren. Amtsforvalteren. Stifts-
landinspektøren. Fabriksinspektøren. Amtsskolekonsulenten. Amtsdyr-
lægen. Branddirektøren. Trafikinspektøren ved Statsbanernes 10. Tra-
fiksektion. Baneningeniøren. ved 15. Banesektion. Vicetelegraf inspektø-
ren. Tysk Konsulat. Et Fodfolkkompagni. Sessionssted. Raadhus. Ar-
resthus. Statsgymnasieskole. Realskole. Højere Pigeskole. Private Sko-
ler. Tuberkulosehospital. Sygehus. 2 Apoteker. Læger. Dyrlæger. Fat-
tiggaard. Talrige Legater og milde Stiftelser: Alderstrøst, Gynderoths
Stiftelse, Riggelsens Stiftelse, Doolmanns, Jurgensens og Svendsens Stif-
telser. Kredshus med Museum. Havn (Nord- og Sydhavnen). Lodseri.
Dampskibsstation. Toldsted. To Jærnbanestationer. Telegraf- og Stats-
telefonstation. Postkontor.
Den nordslesvigske Folkebank. Afdeling af Landmandsbanken og
Handelsbanken. Nordslesvigsk Bank. Spare- og Laanekassen for Aaben-
raa By. Amtssparekassen. Forsamlingshuset „Folkehjem" med Central-
biblioteket. Hoteller. Gæstgiverier.
Gasværk. Vandværk. Elektricitetsværk. Kalkværk. Fiskerier. Uld-
spinderier. Farverier. Garverier. Maskinfabrik. Savskæreri. Cigar- og
Tobaksfabrik. Orgelbyggeri. Maskinfabrik. Ml. Mejerier. Ølbryggerier.
Mineralvandsfabriker. Bogtrykkerier. Udgiversted for „Apenrader Tage-
blatt" („Gravensteiner Zeit."), „Haderslev Dagblad", „Heimdal", „Nord-
borg Avis", „Nordsl. Good-Templar", „Nordslesvigsk Landbrugs- og
Mejeri-Tidende".
Paa Kirkcgaarden findes en .Krigergrav over 32 danske Soldater.
Endvidere Mindestene over Rigsdagsmand Junggreen, Raadmand Bahn-
sen, Advokat Bekker og Redaktør Fr. Fischer. Paa hans Mindestøtte
læses: „I mørke Dage som i Dæmrings tiden stod Haabet lyst og kraftigt
ved hans Side; gid saa det staa hos os, som endnu stride, og hjælpe os
Frimenighedskirken. Aabenraa.
.Folkehjem". Aabenraa.
144
AABENRAA AMT
til Kampens Maal at naal" Blandt Udflugtstederne i den overordentlig
smukke Omegn anføres: Knappen imod Nord, Farversmølle og Hjælm
Skov imod Syd og Eliselund paa Fjordens Sydkyst.
/% Lauridsen*
Byens Areal (1921) ha: 1836. Steder (1921): 833.
Befolkning Aar 1803: 2834. 1855: 4920. 1880: 6215. 1910: 7769. 1921: 7961.
Vælgere tir Folketinget 1920: 3880.
Vælgere til Landstinget 1920: 2836.
S. R.
AABENRAA AMTS LANDDISTRIKT I :R
STATISTIK
Andre Høstarcaler
Areal:
km* 766
ha 76618
Landeveje (1921) km 262
Befolkning :
1860 24 934
1910 . 26942
1921 27 106
Befolkningstæthed :
1860 pr. km* 3255
1910 — 3491
1921 r- 3539
Folketingsvælger (1920) .... 12 211
. Landstingsvælgere (1920) ... 9 068
Arealets Benyttelse (1920): h«
Hvede 1 149
Rug 3773
Byg 2 820
Havre 7 144
Blandsæd 3 167
Kornarealer i alt. . . 18 053
Kartofler 940
Foderroer 3 774
Sukkerroer »
Andre Rodfrugter 199
Rodfrugter i alt... 4 913
Brakarealer
Grøntfoder- og Græsningsareal.
Haver
Moser
Skove
Reinertrag pr. ha ')
29
1664
25552
373
2096
5287
Mark
15,6
Høstudbyttet (1920): hkg
Hvede 19972
Rug 38798
Byg 35638
Havre 90981
Blandsæd 41282
hkg pr. ha
17,4
10,3
12,6
12,7
13,0
Hvede . . .
Rug
Byg
Havre . . .
Blandsæd
Kreaturholdet (1920): stkr.
Heste 7933
Hornkvæg 45842
Svin 19209
Faar 4568
Høns 101 139
') »Reinertrag« er Udtrykket for den ubebyggede Jords gennemsnitlige Nettoudbytte. Ved
Opgivelsen har man maattet holde sig til den tidligere administrative Inddeling.
Svend Rode.
KSbithui, $kl*g*afmiiar.
» XahMnings^iolt
f Sa&tlytm, Jfettl & SkJttrrcittaBtv* M Jlmiskontvi-
7 97nj- ty Jlrrcsttms 27 Jfcndtlsbanbtn ffihal) 33 3ktnegaard fåmaaAanerneJ
8 Banagaa-d 22 Candmandtba/ttun tflliali M Jfamm. SMspcft/alde
aJUrSSItgc* 23<5ht. Xikoht XHh 37 9t,mp*mt//e
70 Stotsake'e 2t ZWtwWA Jrrytnnia SHffhr. 38 XtdmkslnJit - fitrih
7! Eadtrfabrik 23 &vosttbolig 39 SamfakibsaTaptdihon
U JUssnmshawll* 2* 9tn sltioiftkt Sblktbank to SbldHammv
73 S/vffans Jfcftl 27 Jfordslcjvigs iBank 47 Tfrt „åtnderport "
M JMenp fif XwdB*r*a* 28 XaadTius K Bwnlund. Xmtrmndriotig
I!
146 AABENRAA AMT
SOGNEBESKRIVELSER*)
AF P. LAURIDSEN
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS-
SEKRETÆR SVEND RODE
SØNDER RANGSTRUP HERRED
Bedsted S g. (662 Indb.) 268—91. Byer: Bedsted (152 In db.; K., Pg.,
Sk., Kro, And.-Mejeri, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst.), Maarbæk, Aren-
drup, Arendrup VmL, Gravlund*, 0. Terp (Sk., Kro, Haandv., Købm., Jbst.,
Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Sivkro. — Omkring Arnaa findes gode Enge, ved
0. Terp Plantage. Maleren Johan T. Lundbye, der dræbtes ved et Vaadeskud
i Krigen 1848, ligger begravet paa Bedsted Kirkegaard.
HeUevadS g. (935 Indb.) 355—166. Byer: Hellevad (296 Indb.; K., Pg.,
Sk., Ml., Læge, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Lille
Hellevad, Hellevadmark*, Kløveres (Jbst.), Kloutoft (Sk., Kro, Haandv., Jbst.),
Ørslev med Hellevad VmL, Hinderup, Hydevad, Lønholm (Jbst.), Muspyt, Golt-
bæk. — Rangstruphøjlandet gaar ind i Sognet. Omkring Arnaas Tilløb, Susbæk
og Rødeaa, findes Enge. Astrologen Niels Hellevad er født i Sognet 1564.
E g v a d S g. (686 Indb.) 348—31. Byer Egvad (K., enlig; Jbst., Tlgst, Tlfst.),
Hønkys (Sk., Kro, Haandv., Købm.) , Horsbyg, N. Hostrup (Sk., Kro, Forsmlgs-
hus., Ml., Haandv., Købm., Jbst.) , Hostrup S. V. og Nørremark*, Øbening, Nykro.
— Arnaas Bifloder løber gennem Sognet, der i det hele er fladt. Lidt Skov ved
Øbening og Smaaplantager ved Horsbyg; Horsbyg store Mose. Sognet er Anneks
til Hellevad.
0. Løgum S g. (1829 Indb.) 869—181. Byer: 0. Løgum (K., Pg., Sk., Kro,
Spk., Fattiggaard, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst.), 0. og N.mark*, And-
holm, Lejrskov, Genner (Sk., Kro, Forsmlgshus, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst.,
Posteksp.), Hovslund og Hovslund Stationsby (123 Indb.; Sk., Kro, And.-Mejeri,
ML, Haandv., Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Barslund, Grønnebæksgde.,
N. Hjarup (Sk., Haandv.), Rovbjerg (Sk., Kro, Haandv., ML, Jbst., Tlgst.),
Rovbjergmark*, Damgde., Tyrholm. — Gaarde: Hovgaard (ML), Hejsselbjerg,
Slivemølle, Lyngtoftkro, Faarehuskro og Sandkro ved Aabenraa — Foldingbro
Landevej. — Det meget store Sogn har en vekslende Jordbund, imod Øst
leret med Løvskove ved Hovslund og Genner, i den øvrige Del sandet med
store Moser (Rolandsmose) og Heder, Lejrskov Plantage. Fra Knivsbjerg (97 m)
til Pothøj gaar en Bakkekæde, og vestpaa ved Rovbjerg hæver Terrænet sig
i Stenbjerg til 87 m. Sønderaa (til Gjelsaa) løber paa Sognets Nord-, Genneraa
og Rødeaa paa dets Sydgrænse. Landskabet om den dybe Gennerfjord er roman-
tisk smukt. — Forh. M.: Ca. 250 Oldtidsminder kendes, flere Dysser i Øst, deraf
1 vest for Knivsbjerg delvis bev. Talrige Høje, bl. a. ved Rovbjerg, en mægtig
Langhøj ved Hovslund, de fleste fra Bronzealderen. Jernalders Urnegrave, bl. a.
en rig ved Knivsbjerg. Henimod Sydgrænsen et delvis bevaret Volddige med
Grav: Ved Oksevejen ved Hovslund stod til 1864 en stor Runesten med Navnet
Heirulfr.
*) De efter Sognenes Indbyggerantal for 1921 anførte to Tal hidrører fra Folke-
afstemningen d. 11. Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet lyske do.
AABENRAA AMT 147
RISE HERRED
Løjt S g. (2424 Indb.) 1119—353. Byer: Løjt Kirkeby (522 Indb.; K., Sk.,
FattiggdL And.-Mejeri, Mir., Kroer, Haandv., Købm., Spk., Jbst., Tlgst, Tifst,
Posteksp.), Løjt kloster (Pg.), Nørby, Dybvighoved*, Lammet sbjerg*, Sønder-
skov*, Barsmark (Sk., Ml., Kro, Bageri, Haandv., Købm., Jbst.), Barsø, 0. (Sk.,
Ml., Kro), Bodum (Sk., Ml., Kro), Høgebjerg Gde.*, Dyrehave*, Skovby (Sk.,
Kro, Jbst), Stollig (Kro, Købm., And.-Mejeri, Jbst), Aabæk*, Stenbjerg Ml og
Knappen* (Jbst), Fladsten*. — Gaarde: Rundmølle (Vml.), Vennelystkro, Løjt
Færgekro. — Kirken har et smukt Alterskab fra 1520 med Fremstilling af Kors-
fæstelsen. Den vestlige Del af Sognet er sandet med store Moser og nogen Hede,
den østlige stærkt bakket (Høgebjerg, Blaahøj, de brune Bjerge) med Bække,
Smaasøer og Enge i Dalene. Langs Bæltet og Aabenraa Fjord en Del Skov. Øen
Barsø ligger 21/2 km fra Fastlandet Genneraa danner Sognegrænse imod NV.
Knappen er et bekendt Forlystelsessted. Høgebjerg var en hertugelig Hoved-
gaard, der udparcelleredes 1773. — Forh. M.: Dysser bevarede ved Genner Aas
Udløb, nær Bugten, i Nørreskov og atter i Sønderskov, nær Havet. Under Bars-
mark „Agerstenshøj", hvorfra Fund. Hellekisten „Myrpold" ved Skovby, nær
Skarre Rev, unders. 1888. Forsk. Bronzealdersfund. Ved Bodum rigt Fund fra
romersk Jernalder.
Rise S g. (2014 Indb.) 736 — 401. Byer: Rise (K., Pg., Sk., Kro, Haandv.,
Købm., Jbst), Røde Kro, Stationsby (751 Indb.; Sk., And.-Mejeri, Ml., Spk., Grus-
værk, Smøreksport-Forr., Kabelselskab, Tømmerhandel, Gæstg., Købmænd,
Haandv., Jbst, Tlgst, Traadløs Tlgst, Tifst., Posteksp.), Brunde* (Sk., Kro,
Haandv.), Rise — Hjarup (Sk.), Lund em pf Lunder upmark*, Dybvad, Mjøts (Sk.,
Kro, Købm.), N. Ønlev (Købm., Haandv.), Søst (Sk.). — Gaarde: Risegaard, Ny-
mølle. — En Del af Sognet ligger i N. Rangstrup H. Omkring Rise — Hjarup
findes Moser og Heder, øst for Rise og Søst Skove. Risegaard er Stamparcellen
af en hertugelig Kammergaard, der udparcelleredes 1774. Ved Rise findes et
Voldsted.
Hjordkær Sg. (1085 Indb.) 510—154. Byer: Hjordkær (174 Indb.; K., Pg.,
Sk., Kro, Forsmlgshus, And.-Mejeri, Ml., Savv., Spk., Haandv., Købm., Jbst,
Tlgst, Tifst, Posteksp.), Åarslev (Sk., Ml., Teglv., Alslev (Sk.), Kassø (Sk.), Ny-
bøl (Sk., Haandv., Købm.) , Søderup (Haandv.) , S. Ønslev (Kro) . — Gaarde:
Toldstedgd., Gallehuskro. — Den østl. Del af Sognet er bakket og har en Del
Skov, den vestlige Del bestaar af flade Sandjorder, gode Enge. — Paa en Kongs-
gaard i Søderup døde Sven Estridsøn 29/4 1076. Paa Tolstedgaard fandtes i det
18. Aarh. en Bygning, der kaldtes „Kongehuset", fordi Kongerne der sommetider
overnattede paa deres Rejser.
BjolderupSg. (1584 Indb.) 639—212. Byer Bjolderup (K., Pg., Sk., Kro,
Haandv.), Perbøl, Ingebøl, Bolderslev (523 Indb.; Sk., Kro, Haandv., Købm.,
ML, Spk., Forsmlgshus, And.-Mejeri, Maskinsnedkeri, Jbst, Tlgst, Tifst.,
Posteksp.), Bolderslevmark*, Nygaard*, Tre Kroner*, Gaaskær, Hjolderup
(Haandv., And.-Mejeri), Mellerup, Raved (And.-Mejeri), Smedager (Sk., Haandv.) ,
Rebbøl, Todsbøl (Sk.), Vollerup (Sk., Kro, ML, Haandv., Købm.). —
Sognet har Lerjorder med nogen Skov imod Øst, mod V. flade Sandmarker
med Moser og Enge. Paa Urnehoved ved Oksevejen holdtes Sønderjyllands
Landsting indtil 1524; paa Tinget skal Sorte Ploug have dræbt Kong Erik
10«
148 AABENRAA AMT
Emune. — Forh. M.: I „Toppehøj" fremdroges 1827 et stort Fund fra ældre
Bronzealder: Egekiste med Sværd, Dolk, Økse, Bøjlenaal, Kam, samt Træskaal
og Dele af Dragt. Bjolderup Runestenen fra ca. 1225, „Ketil Urne ligger her",
laa til 1717 foran Kirkedøren; fra 1841 i Kiel.
LUNDTOFT HERRED
Uge S g. (586 Indb.) 174— 165. Byer: Uge (K., Pg., Sk., Haandv., Købm.,
And.-Mejeri, Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Ugemark*, Lovtrup (Købm., Haandv.),
Lovtrupmark* , Almstrup. — Gaarde: Legaard, Kastvraa, Favsbøl — Sognet
har Vesteregnens Karakter med gode Enge omkring Ugebæk og Almstrupbæk;
lidt Skov imod Nordøst.
Ensted S g. (1286 Indb.) Byer: Ensted K. (enlig), Stubbæk (Pg., Sk.,
Haand., Købm., And.-Mejeri, Spk.), Lundsbjerg (Kro, Jbst.), Stubbækmark*,
Styrtom (66 Indb.), Sølyst (Kro), Laksmølle, S.Hostrup (Sk., Kro, Haandv.,
Købm., Ml., Benkogeri, Jbst), Hostrupskov*, Eliselund (Badehotel), Røllum
(Sk., Kro, Købm.), Torp. — Gaard: Aarup (284 ha). — Sognet er højtliggende,
bakket og skovrigt imod Nord og Øst (Aarup Domæneskov) med maleriske
Landskaber langs Aabenraa Fjord. Imod Syd omkring Hostrupsø er Jorden san-
det og bakket, Byerne har store Moser. 1608 nedlagdes Aarup By og omdannedes
til en Avlsgaard under Søgaard. 1725 købtes den af Hertugen af Augustenborg,
gik 1852 sammen med Hertugens øvrige Gods over til. Staten og bortsolgtes
(uden Bøndergods og Skove) 1863. Nord for Aarup skal der have staaet et
Kapel „Helligsted". — Forh. M.: I Hostrup Skov en velbev. Runddysse med
Kammer med stor Dæksten; andre Stengrave ødelagte, en fredlyst Dysse ved
Liselund forvansket.
Kliplev S g. (1821 Indb.) 748—187. Byer: Kliplev (459 Indb.; K., Pg.,
Sk., Købm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, Spk., Jbst., Tlgst, Tlfst., Posteksp., Mar-
kedspl.) , Kliplevmark* , Aaretoft Parceller*, Bjerndrup (Sk., Kro, VmL, Haandv.,
Købm., Jbst, Tlfst), Bjerndrupmark* , Lundtoft* (Sk., Haandv., Købm., Kro,
Jbst), Perbøl, Perbølmark*, Søgaard med Søgaardmark* (Kro, ML), Søgaard-
hede*, Bjergskov* (Sk.). — Gaarde: Søgaard (946 ha), Holm, Aaretoft. — Sog-
net, særlig Søgaardegnen, er et karakteristisk Randmoræne-Landskab med
stenstrøede Skov- og Lyngbakker (Bjergskov 73 m), store Søer (Hostrup og
Søgaard Sø), Moser, store Grus- og Mergellejer; Søgaard Skove og Aaretoft Stats-
plantage. Kliplev Kirke (Set Hjælper) var i Middelalderen et berømt Valfartsted,
og derfra stammer endnu Byens Markeder. Søgaard var Ahlefeldternes Hoved-
sæde med et meget stort Bøndergods og talrige Hovedgaarde (Graasten, Lade-
gaard, Grøngrøft, Fiskebæk, Kiding, Aarup, Kelstrup, Bøgskov o. fl.). Hele
Godset bortsolgtes 1725. I Midten af det 18. Aarh. ejedes Søgaard og Aaretoft
af Grev Schulenburg, der afskaffede Livegenskab og Hoveri og udparcellerede
Aaretoft og delvis Søgaard. Ejeren af Søgaard har endnu Patronatsret til Kliplev
Kirke, men ellers er Godsrettighederne ophævet
Felsted S g. (2084 Indb.) 1108—106. Byer.: Felsted med Nordballe (296
Indb.; K., Pg., Sk., Bank, Spk., And.-Mejeri, Haandv., Købm., Kro, Jbst, Tlgst.,
Tlfst., Posteksp.), Felstedskov* (Sk., Kro, Haandv., Felsbæk Ml., Krus Ml.), Fel-
stedmark*, Grøngrøft, Køling (Jbst.), GL Skovbøl (Sk., Kro, Jbst), Ny Skovbøl
(Tglv.), Skovbølgaard (Jbst.), Skovbølgaardsmark* , Svejrup, Traasbøl* (Sk.r
1
s
i
c
□
L
1"
æ 2
II
j"
I
I
I
I
150 AABENRAA AMT
And.-Mejeri, Kro, Haandv.), Tumbøl (Sk., Haandv., Købm., Ml., And.-Mejeri,
Jbst, Tlgst., Tlfst.), Tumbølmark* og -mose*, Slyngesten*. — Gaarde: Grøngrøft
(330 ha), Kiding (502 ha), Skoubølgaard (116 ha). — Sognet har et meget bak-
ket Terræn (Tastebjerg 74 m) af uensartet Beskaffenhed, snart leret, snart san-
det og gruset, især mod Vest. Af Fertidens store Skove er kun Rester tilbage.
Skoubølgaard er et gammelt Adelssæde, der i det 16. Aarh. tilhørte Paul Uk,
senere Familierne Buchwald, Rantzau og Ahlefeldt; ved Søgaards Konkurs 1725
gik det over i borgerligt Eje. Hovedgaarden Kiding dannedes 1716 af en nedlagt
Landsby under Søgaard og købtes 1725 af Hertugen af Augustenborg; nu ejes
den af Rosenørn-Lehn. Ogsaa Grøngrøft bortsolgtes fra Søgaard 1725.
Varnæs S g. (1551 Indb.) 815—56. Byer: Varnæs (331 Indb.; K. enlig, Pg.,
Sk., Kro, And.-Mejeri, Haandv., Købm., ML, Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Var-
næsløkke*, O. og N. Blaakrog*, Varnæsvig*, Naldtang*, Dyrbæk*, Bovrup
(252 Indb.; And.-Mejeri, Kro, Ml., Købm., Haandv., Spk., Jbst., Tlgst, Tlfst.,
Posteksp.) , Bovrupmark*. — I Middelalderen var Varnæs Vig et vigtigt Færge- og
Overfartssted til Øerne, her ligger endnu en Borgvold. Sognet ligger langs Aa-
benraa Fjord og Als Sund, endende i Varnæshoved, Jorden er frugtbar, Domæ-
neskoven Varnæs Tyk og andre Skovpartier. Nogle Smaaaaer løber igennem
Sognet. Skovsø. Sognet har fra Arildstid været et selvstændigt Birk under Aa-
benraa Amt. Allerede i Begyndelsen af det 18. Aarh. udskiftede Bønderne i
Varnæs deres Jorder og flyttede de fleste Gaarde parvis ud paa Marken, hvor de
endnu rindes med særegne Navne. Maleren Christoffer V. Eckersberg er født i
Blaakrog tj1 1783. — Forh. M.: I Varnæs Tyk flere Langdysser, deraf „Kæmpe-
stenen", nær Stranden, fredlyst.
Kværs S g. (1000 Indb.) 426—103. Byer: Kværs (330 Indb.; K., Pg.,
Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Spk., Ml., Bageri), Kværsballe*, Kværs-
løkke*, Ladegaard skov* (Sk., And.-Mejeri), Fiskebækskov* , Tørsbøl (135
Indb.; Sk., Kro, Forsmlgshus, Bageri, Ml., Købm., Haandv., Jbst, Tlgst, Tlfst.,
Posteks.). — Gaarde: Ladegaard (160 ha) og Parcelsteder derfra: Pug holm,
Frifeld, Snurom (med Kro) osv. — Petersholm. — Sognet har et meget bakket
Terræn, imod Øst af lermuldet, imod Vest af sandet Beskaffenhed. Paa Kværs-
hede Indsande med dæmpede Klitter; mod Øst og Syd' Skove. Hovedgaarden
Ladegaard var indtil 1725 den største Avlsgaard paa Søgaard Gods. Senere har
den haft mange forskellige Ejere. Den udparcelleredes delvis i Midten af det
18. Aarh., men danner endnu med de bortsolgte Parceller et Godsdistrikt.
Adsbøl-Graasten S g. (1935 Indb.) 720 — 437. Byer: Adsbøl (K., Pg-,
Sk., Kro, Ml., Haandv., Tglv., Jbst.), Graasten (1317 Indb.; Skoler, Læger, Ap.,
Forsmlgshus., Købm., Haandv., Kurhus, Hoteller, Missionshus, Banker, Spk.,
Jernstøberi, Lervarefabr., Bogtrykkeri, Elektricitetsværk., Jbst., Tlgst, Tlfst,
Postkontor, Toldkontrol, Chefen for Grænsegendarmeriet), Nalmadsbro
(Haandv.), Alnor (Kro, Bageri, Færge), Stengerodde (Ladeplads), Fiskenæs
(Tglv.). Graasten Gods (Slot, Slotskapel, Ladegaard, Skovriderbolig), Fiskebæk
(Jbst.), Ladegaardskov (se Kværs Sg.). — Gaarde: Graasten Ladegaard (300
ha), Fiskebæk (360 ha), Bojskovgaard (271 ha). — Omkring Graasten ligger de
parkagtige Skove: Dyrehaven, Roden, N. og 0. Stjerne. Flækken er opstaaet ved
Graasten Slot paa Landtangen mellem Slotssøen og Sildekulen, en Vig af Nybøl-
nor. Den rigt afvekslende Natur med Hav, Skove og Parker har gjort den til et
søgt Udflugts- og Badested. Graastens ældste Ladegaard anlagdes af en Ahlefeldt
AABENRAA AMT 151
fra Søgaard i Midten af det 16. Aarh. 1700 opførte Fred. Ahlefeldt Slottet med
pragtfulde Orangerier og Haver: 1725 købtes det af Hertugen paa Augustenborg,
1757 nedbrændte det delvis og restaureredes, 1852 blev det dansk Statseje, men
erhvervedes atter af den hertugelige Familie efter 1864. Nu er det igen dansk
Statseje, Historikeren A. D. Jørgensen er født i Graasten 1840.
RinkenæsSg. (1476 Indb.) 582—283. (Byer: Rinkenæs, Over- og Neder-
(465 Indb.; K. enlig, Pg., Sk., Kroer, Fattigg., And.,-Mejeri, Bageri, Gartneri,
Haandv., Købm., ML, Maskinfabr., Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkontor), A Inor (Tglv.,
Brendtoft (Tglv.) Dalsgaard* (Baadebyggeri) , Hovgaard og Markbæk*, Trappen
(Fiskerleje 147 Indb.), Sandager (Dampskibsbro, Hoteller, Gartneri), Toft
(Tglv.), Bækken (Sk., Kro, Haandv., Købm.), Munkemølle (Vml., Mejeri),
Stranderød (Dampskibsbro, Røgeri), Volsballe (Kro, Jbst.). — Gaarde: Busk-
mose (191 ha), Domæne; Benniksgaard (137 ha). — Rinkenæs, der er meget
langstrakt, ligger i en skovrig, bakket og henrivende Egn ved Flensborg Fjord.
Holbøl S g. (1564 Indb.) 598-^-279. Byer: Holbøl (K., Pg., Sk., Kro, For-
smlgshus, And. -Mejeri, Bageri, Købm., Haandv., Jbst., Tlgst, Posteksp.), Unde-
lev, Gejlaa, Gejlaamark* (Kro, Haandv.), Hokkerup (Sk., Kro, Ml., And. -Mejeri,
Bageri, Sav sk., Tlgst, Tlfst.) . Rønshoved* (Dampskibsbro, Hotel, Gæstg.) , Høns-
nap (Sk., Haandv., Købm.), Hønsnapmark* , Sønderhave* (Dampskibsbro, Ho-
teller, Tlfst.), Oksenøerne, Kelstrupskov, Kelstrupmark* (Kro, Haandv.), Vils-
bæk (Sk., Kro, Tlgst, Tlfst.), Vilsbækmark*, Øster Gejl (Tlgst), Hold bi (Kro).
— Gaard: Koldmose. — Sognet har et bakket, tildels sandet Jordsmon med
store Skove (Domæneskovene Kelstrup Skov og Kelstrup Plantage, Hokkerup
Skov) og Moser. Gejlaa løber igennem Sognet,. der mod Syd grænser til Flensborg
Fjord. Hovedgaarden Kelstrup, oprettet af en nedlagt Landsby, hørte indtil
1725 under Søgaard, senere under Hertugen af Augustenborg, nu et Skovdistrikt.
— Forh. M.: I Sognet har været en Del Stenalders Dysser, bl. a. ved Kelstrup
og Hønsnap; nu kun Rester bev.
B o v S g. (2602 Indb.) Bov Sg. 507—390, Frøslev Sg. 149—108. Byer: Bov
(389 Indb.; K., Pg., Sk., Haandv., Købm., Spk., Tlgst., Tlfst), Valdemar stof t,
Bovmark*, Frøslev (Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Tglv.), Frøslev-
mark*, Paddeborg (47 Indb.; Kro, Ml., Savsk., Jbst, Tlgst., Tlfst, Posteksp.,
Toldsted), Kollund (Sk., Købm., Haandv., Ml., Tlgst, Tlfst), Kollund Badested
(Hoteller, Tlgst, Tlfst., Tglv.), Kollund Øster skov, Kollundmark*, Kragelund*
(Sk.), Faarehut (Jbst, Tlgst., Tlfst, Posteksp.), Krusaa (120 Indb.; Tlgst, Tlfst,
Toldkontrol), Kidskelund, Kidskelundmark* , N.Smedeby (199 Indb.; Sk., Kro,
Tlgst, Jbst, Posteksp., Haandv., Købm.), Vejbæk (Sk., Haandv., Købm., Ml.),
Frydendal (Kro), Bommerlund (i Slogs Herred). — Gaard: Har kær. — Rigs-
grænsen gaar gennem Bov Sogn og syd om Frøslev Bymark. Baade Bov og
Frøslev hørte tidligere til Flensborg Amt, den sidste til Hanved Sogn. I Frøslev
levede Folkedigteren Carsten Thomsen (1837 — 89). Frøslev Sand er nu delvis
Statsplantage. Den 9. April 1848 stod Slaget ved Bov. Oksevejen gaar gennem
Bov; n. f. Byen ses dens gamle Indhegning af Diger og Grøfter. Over Kaptajn
Hegermann-Lindencrone, der faldt ved Bov (*/4 48) og begravet paa Aabenraa
Kirkegaard, findes en Mindesten i Kirken. — Forh. M.: Enkelte Dysser endnu
delvis bevarede, deraf et Kammer ved Kollund. Talrige Høje fra Sten- og Bronze-
alder viser Egnens Betydning i gi. Tid. Ved N. Smedeby førromerske Urnegrave.
— Der nævnes: Kongekilden og Haralds Dal.
AABENKAA AMT
FORTEGNELSE
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Aabenraa Amt hører.
Sogn
Skyldkreds
Herred
,
Adsbøl— G masten
Aabenraa Amts søndre
Lundtofte
2
3
4
Bedsted
Bjolderup
Bov')
— — nordre
— — søndre
Sønder Rangstrup
Lundtofte
5
6
S
— --■ nordre
— — søndre
Sønder Rangstrup
Lundtofte
7
Felsted
- . -
Lundtofte
8
9
10
Hellevad
Hjordkær
Holbel
— — nordre
— — søndre
Sønder Rangstrup
Rise
Lundtofte
11
12
Kliplev
Kviers
: : z
Lundtofte
Lundtofte
13
Løjt
— — nordre
Rise
14
15
Rinkenæs
Rise
— — søndre
— — nordre
Lundtofte
Rise
16
Uge
— — søndre
Lundtofte
17
Varnæs
_
Lundtofte
18
Øster Løgum
— nordre
Sønder Rangstrup
il 1 Flensborg Am
ond paa Torvet i Lojt Kirkeby.
(Kai Uldall lul. I
' Hanmgaard f Jhttnnt JTm/a Sparth. 17 Villa .Stenborg' (Jnmiiien Mbmma S/rMst)
r tandingsbro 10 Xreditbarkcn 18 Jlldmrdonahjem
3 XuritoM tf Sbithus , Silegrafyt 19 Jlrwilflua
* Svarten Santi II Jbmmuntkontor 20 Jdimmuntslro/e
å AUiMhMmwM t33bl*at 31 SvAionior
6 Jfandttshink U Bern rast, I K^poTek
<S Jfissionihje"i ZSfrnsHbotlg
V -Jtogtskoh t* Mrtk
TOTCTOTO
HOJEB,
LOGUMKLOSTEB.
S
MwaWHf rf «j&«££Jw
Tender efter Thealrum urbitim (16. Aarh.j.
TØNDER AMT
TANDER KØBSTAD
Ligesom Haderslev er Tønder opstaaet ved en Broovergang, der gen-
nem et uvejsomt Terræn knyttede Vestslesvigs Oldtidsveje sammen.
Sladen er bygget paa en lav og lille Gestø ved Vidaa 13 km fra Vester-
havet, men i nærmeste Tilslutning til det høje Land imod Nord. Før
Inddigningen 1554 naaedes denne 0 af Vesterhavets daglige Flodbølge,
vestpaa var Vidaa en sejlbar Strøm, der skilte de frisiske Udlande fra
Højer-Tønderegnen, medens dens talrige Bifloder umiddelbart syd for
Byen nærmede sig saa stærkt til hverandre, at der her, støttet til Gest-
fyggen Ubjærg — Sæd, kunde bygges en forholdsvis kort Forbindelses-
vej over de omliggende Marsk- og Sumpstrækninger. Derved blev den
wnlalte 0 et Færdselscentrum, og Tønder opstod med sine tre Broer,
hvoraf den ene førte sydpaa over Vidaa, de to andre over et mindre
"andløb nord- og østpaa til Ribe, Løgumkloster og Haderslev. I sine
topografiske Grundtræk minder hele Anlægget stærkt om Haderslev.
Ogsaa Tønder var i sin Oprindelse en Færdsels- og Søfartsby og fører
endnu et sejlende Skib i sit Vaaben.
Byens Anlæg gaar tilbage til en ukendt Fortid. Da vi historisk lærer
"fen at kende, hørte den til Ribe Bispelen, der allerede i det 12. Aarh.
strakte sig ned ti) den nuværende Rigsgrænse. Da var den allerede en
anselig Købing. I Valdemar Sejrs Tid havde den flere Kirker og to
154 TØNDER AMT
Klostre; kort efter fik den af Ribebispen sin lybske Stadsret, stadfæstet
af Hertug Abel 1243. Omtrent paa samme Tid omtales Byens Slot, der
i Modsætning til Møgeltønder Hus kaldtes Lille Tønder, et Navn, der
maaske med Urette ogsaa er blevet overført paa Staden. Slottet laa i
Byens sydvestlige Udkant og var stærkt befæstet med Taarne og Grave.
I den yngre Middelalder var det Vestslesvigs Hovedborg, og i de sam-
tidige Kampe om Sønderjylland maatte By og Slot gennemgaa Landets
almindelige Lidelseshistorie, som her ikke kan skildres. Det følger af
sig selv, at Byen under Reformationen mistede sine to Klostre, hvoraf
det ene er sporløst forsvundet, medens det andet omdannedes til et
Hospital og Vajsenhus, som endnu bestaar. Ogsaa dens gamle Kirker
forsvandt; den nuværende Kristkirke, der tidligere kun vår et Kapel,
er opført 1591 og udmærker sig ved rig indre Udsmykning.
Efter Hertug Hans d. Æ.s Død 1580 kom Tønder til den gottorpske
Andel, og under de fjendtlige Hertugers Styrelse lagdes Grunden til den
Uvillie imod Danmark, som i de sidste Slægtled har præget Byens
danskættede og dansktalende Befolkning. Paastanden om, at den op-
rindelig er et frisisk Anlæg, har slet intet for sig. — Gottorperne for-
drevet fra Slesvig 1713, og efter denne Tid mistede Slottet sin militære
Betydning og afbrødes 1750. Nu staar kun tilbage et Porthus, der an-
vendes som Fængsel.
Ved Vidaaens Overdigning 1554 sikredes Tønder mod Oversvøm-
melser, men mistede sin Skibsfart og Søhandel; en Udhavn ved Lægan
viste sig uden Betydning, og kun Baade kan nu gaa op til Byens Skibs-
bro. I Slutningen af det 16. Aarh fik Tønder og Omegn en ret betydelig
Kniplingsind u s tri, der holdt sig til op imod 1860 og var en ret betydelig
Indtægtskilde. Senere, omkring 1720 — 30, blev Byen Midtpunkt for et
stærkt pietistisk Røre, og Hans Adolf Brorson skrev her nogle af sine
smukkeste Salmer. Ved Aar 1786 grundlagde Provst Balth. Petersen et
af Rigets ældste Lærerseminarier i Byen, og dette har i den følgende Tid
haft nogen Betydning for dens Næringsliv; men dette er dog hovedsagelig
baseret paa de store Kvægmarkeder, som afholdes her Foraar og Efter-
aar; en Strøm af Kvæg og Prangere gaar da igennem dens Gader og
Stalde, og Lidkøbene drikkes i dens 50 Gæstgiverier og Kroer. I det
hele har Byen ført en ret stillestaaende Tilværelse. Dens Grundplan fra
1650 falder i det væsentlige sammen med det nuværende Gadenæt, og
før Jærnbanernes Tid havde den kun med Hanefjed overskredet sine
gamle Grænser. 1769 havde den 2584 In db, 1845: 2849, 1860: 3216,
1900: 3900, og først umiddelbart før Verdenskrigen naaede den, støttet
til dens to Jærnbanestationer, 5000 Indb.
Den gamle Skole i Torvegade.
(H ngo Miuhiessen tot.)
Fra Tander.
156 TØNDERAMT
Tønder har en tiltalende Beliggenhed ved blinkende Aaer midt i
grønne Enge, og trods hærgende Ildsvaader har den bevaret meget garn-
melt og kønt. Arkitektonisk set er den Nordslesvigs interessanteste By.
Dens Gavlhuse med Karnapper og Kviste virker dekorativt, og enkelte
Patricier huse har bevaret Barok- eller Rokokoportaler af stor Skønhed.
Ogsaa landskabeligt tager Byen sig ud, omgivet af smukke Anlæg og
Spadseregange. Imod Nord og Vest ligger Nørre Borgdige, anlagt af
Borgmester Richtsen for over hundrede Aar siden, og senere tilføjedes
Sønder Borgdige, der over en smuk Holm og langs det udgravede Mølle-
basin omslutter Byens Østside.
Ved Folkeafstemningen d. 11. Febr. 1920 afgav Tønder 761 danske
mod 2504 tyske Stemmer.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.:
Amtmanden over Tønder Amt, Provsten over Tønder Provsti, tillige
dansk Præst ved Byens Kirke. Den tyske Præst ved samme. Magistraten
(Borgmesteren, seks Raadmænd). Dommerne og Politimesteren for Tøn-
der Købstad og Tønder, Højer og Slogs Herreds Rets- og Politikreds, der
har Tingsted i Byen. Kreds- og Amtslægen. Amtsassessoren. Amtsforval-
teren. Amt s land inspektøren. Amtsskolekonsulenten. Trafikinspektionen
og Ingeniører ved Statsbanernes 11. Trafik sekt., 16. Banesekt. og G. Ma-
skinsekt. — To Kompagnier Fodfolk og en Rytterafdeling. Kredshus.
Arresthus. Statsseminarium. Statsgymnasieskole. Realskole. Højere Pige-
skole. Danske og tyske Folkeskoler. Landboskole. 2 Apoteker. Læger.
Dyrlæger. Sygehus. Kuranstalt for Nervesvage. Badeanstalter. Alder-
domshjem. Tønder Landmandsbank. Nordslesvigs Bank. Filialer af
Landmandsbanken og Handelsbanken. Den gi. private Spare- og Laane-
kasse. Tønder Amts Sparekasse. Hoteller. Gæstgiverier. Eksportstalde. —
Elektricitetsværk. Gasværk. Vandværk. Vandmølle. Bryggerier. Mar-
kedsplads. Bogtrykkerier. Udgiversted for „Neue Tondernsche Zeitung",
„Tondernsche Zeitung", Vestslesvigsk Tidende".
Toldsted. To Jærnbanestationer. Telegraf- og Statstelefonstation. Post-
kontor.
Paa Nørre-Borgdige staar Møllgaards Statue af Borgmester Richtsen,
ved Seminariet en Mindestøtte over dets Grundlægger, Provst Balth. Pe-
tersen. P. Lnuridsen.
Byens Areal (1921) ha: 942. Steder (1921): 650.
Befolkning Aar 1803: 2579. 1855: 2909. 1880: 3637. 1910: 4807; 1921: 5129.
Vælgere til Folketinget 1920: 2216.
Vælgere til Landstinget 1920: 1668.
5. R.
1
TØNDER AMT
TØNDER AMTS LANDDISTRIKTER
STATISTIK
Andre Høstarealer
Brakarealer
Grøntfoder og Græsningsareal.
Haver
Moser
Skave..'
GeitDIalr. Mar
Mark t
Landeveje (1921) . .
Befolkning :
km
Befolkningstæthed :
rk ■
1921
Folketingsvælge™ (1920) . . .
Landsting svælgert (1920) . .
Arealets Benyttelse (1920):
Hvede
Rug
gy«
Havre
Blandsæd
2151
2 076
2 054
12 448
9546
4 252
2563
8 070
Kornarealer i alt..
Kartofler
Foderroer
Sukkerroer
Andre Rodfrugter
16 069
1233
2 895
Rodfrugter i alt..
Reinertrag pr. ha1). .
Høstudbyttet (1920): "g
Hvede 1122
Ru« 41 201
12,3
13,6
12,7
Kreaturholdet (1921): sikr.
Heste 11505
Hornkvæg 70 561
Svin 16 327
Faar 18782
Høns 104 781
_.„. 4etloudbyile. Ved
rat! ve Inddeling.
Svend Rode.
TØNDER AMT 159
SOGNEBESKRIVELSER*)
AF P. LAURIDSEN
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS-
SEKRETÆR SVEND RODE
HVIDING HERRED
Arrild S g. (772 Indb.) 382—72. Byer: Arrild (K., Pg., Sk., And.-Mejeri,
Kro, ML, Haandv., Købm., Tlgst, Tlfst, Posteksp.), Øbjerg (Tlfst.), Y ester-
gaarde (Kro), Roost (Sk., Kro, Haandv.). — Sognet har gode Enge omkring
Bredeaas Bifloder. En Del af Lindetskov ligger i Sognet. Omkring Henning lig-
ger store Hede- og Mosestrækninger med Indsande og Klitter. Heden er under
stærk Opdyrkning og o. 400 ha er indtaget til Statsplantage. Ved Kirkebyen vises
et Voldsted. Amtsforvalter Hans Rostgaard (1625 — 84) var født paa Roostgaard.
Højrup S g. (862 Indb.) 393—103. Byer: Højrup (K. enlig, Pg., Sk., Kro,
Haandv.), L. Højrup, 0, og V. Arnum (444 Indb.; Sk., Asyl, And.-Mejeri, Uld-
spinderi, Haandv., Købm., Gæstgiverier, Spk., MarkedspL, Jbst, Tlgst., Tlfst.,
Posteksp.), Arnum Nykro*, Stenspæk*, Lindetskov* (Skovriderbolig). — Gaard:
Gjelstoft. Denne var oprindelig en Landsby under Gram og Tovskov og købtes
1638 af Chr. IV, der omdannede den til Forpagtergaard. Senere solgte Regeringen
den, og nu er den Fattiggaard for Højrup og Spandet Sogne. — I Sognet findes
Domænerne Lindetskov (386 ha) og Stensbæk Plantage. Den sidste bestaar dels
af Ager og Enge, dels af Lyngheder og Indsande, ialt 802 ha, hvoraf en Del er
tilplantet. Langs Gjelsaa ligger gode Enge, et Voldsted paavises. — Forh. M.:
I „Lille Dragshøj" f. 1859 en Grav. fra ældre Bronzealder: en Egekiste med
Mandsudstyr, Dele af Dragt, Dolk, Træskaal med Tinstifter.
Spandet S g. (502 Indb.) 375—21. Byer: Spandetgaarde (K., Pg., Sk.,
Forsmlgshus, And.-Mejeri, ML, Haandv., Tlfst.), Spandet, Fjærsted (Jbst.), Fjær-
sted Nørremark*, Mølleby, Spandet Kro. — I Sognet findes gode Enge langs
Rejsbyaas Tilløb, langs Sognegrænserne en Del Hede, Rester af ældre Skov ved
Fjærsted. Spandetgaard tilhørte Rantzauerne paa Høgsbro og udparcelleredes
i Slutningen af d. 18. Aarh. — Forh, M.: En Række Oldtidshøje, deribl. „Nord-
høj", i samlede Strøg Nv. — Sø, betegner gi. Færdselsveje, fortsat i Højrup og
Toftlund.
Roager S g. (555 Indb.) 433—18. — Byer: Roager Kirkeby (K., Pg., Sk.,
Forsmlgshus, Kro, Haandv., Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Roager (Sk., Kro),
Ø.Aabølling (Jbst.), Vesterbæk (Kro). — Omkring Rejsbyaas Tilløb ligger gode
Enge, i Sognet findes nogen Hede. Vesterbæk var tidligere en adelig Gaard un-
der Høgsbro; nu udparcelleret. — Den smukke Tufstenskirke har som en ene-
staaende Prydelse i et af Skibets Vinduer bevaret et sentromansk Glasmaleri af
den hl. Biskop Villehadus (Villads). — Forh. M.: En Gravplads fra rom. Jern-
alder er undersøgt ved Roager, en Boplads smst.
Hviding S g. (590) 347—70. Byer: Hviding (K., Pg., Sk., Forsmlgshus,
Spk.), Hviding Stationsby (119 Indb., Sk., Købm., Haandv., Kro, Jbst, Tlgst,
Tlfst, Postkontor), Raahede (Kro, Haandv., Købm., Ml.), Endrup, Høgsbro
*) De efter Sognenes Indbyggerantal for 1921 anførte to Tal hidrører fra Folke-
afstemningen d. 11. Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet tyske do.
160 TØNDERAMT
(Spk.), Høgsbro Kro. — I Sognet Marskenge langs Havet, imod Øst betydelig
Hede og nogle Plantager. Høgsbrogaard ejedes i d. 16. Aarh. af Familien Rosen-
krantz, senere af Rantzauerne paa Lindeved, 1794 erhvervedes den af Kronen,
udparcelleret — Den ejendommelige Tufstenskirke, der er bleven restaureret
under Krigen, er nu kullet, men havde tidligere et højt Taarn med Tvillingspir,
der styrtede sammen paa Reformationstiden.
R e j s b y S g. (455 Indb.) 320—5. Byer: Rejsby: (K., Pg., Sk., Kro, And.-
Mejeri, Jbst, Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Kærbølling, Haved (Sk.). — Rejsbyaa
løber igennem Sognet, der har gode Marskenge mod Vest og Nord, nogen Hede
i den østl. Del. Sognet er udsat for Havets Oversvømmelser.
Brøns 9 g. (820 Indb.) 511—28. Byer: Brøns (206 Indb.; K., Pg., Sk., For-
smlgshus, Kro, Vml., Købm., Haandv., Spk., Jbst., Tlgst., Tlfst, Posteksp.),
Brøns Vml., Normsted, Havervad (Sk.), V. Aabølling, Astrup og Søndernas
(Sk., Haandv., Købm.). — Sognet har betydelige Marskstrækninger ud imod
Havet, Heder og Indsande imod Øst. Brønsaa snoer sig igennem Sognet. Enkelte
Rester af fordums Skov findes og syd for Brøns Mølle Plantager. Astrupgaard
var tidligere adelig Gaard. Fra Astrup Banke gaar det nye Havdige til Ballum
og værner Ballum Marsk; et lavere Dige fører fra Astrup nordpaa til V. Aabøl-
ling. 32/1 1849 overfaldt slesv.-holst Tropper enJSkare væbnede Bønder ved Brøns.
Henved 50 Bønder nedhuggedes eller saaredes og mange toges til Fange. Nord for
Brøns er rejst en Mindesten med Indskriften: „Ej Minde om en Glimredag, kun
om et trofast Sindelag". — Kirken,- fra det 13. Aarh.s Begyndelse, er en af de
anseligste blandt de af rhinsk Tuf opførte Kirker. — Forh. Af.; Adskillige Old-
tidshøje tyder paa større Betydning i gi. Tid, maaske med Oldtidshavn. Ved
Thinghøje har Hviding Herredsting nok været holdt en Tid i Middelalderen.
Vodder S g. (876 Indb.) 481—31. Byer: Vodder (K., Pg., Sk., Forsmlgs-
hus, And.-Mejeri, Frimenighed, Haandv.), Bjerkelev (Sk.), Gammelby, Nørre- og
Søndermark*, Frifelt (Kro, Tglv., Haandv., Jbst, Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Aaoed
Sk.), Gaansager (Sk., Haandv.), Sønder- og Østerhede*, Østerlund*, Holbæk. —
Til Byerne hører gode Enge omkring Brønsaas Tilløb. I Sognet findes store Mo-
ser og Heder, noget Egepur og Plantager. Den store Gaansager Hede er under
stærk Opdyrkning, og Bebyggelsen er her meget spredt. Holbæk skal have været
et Herresæde. — Forh. M.: Ved Bjerkelev er en Plads med Tuegrave fra fer-
romersk Jernalder.
Skærbæk S g. (1936 Indb.) 980—164. Byer: Skærbæk, Stationsby ved
Vestbanen (652 Indb.; K., Pg., Frimenighedskirke, Forsmlgshus., Sk., Rsk., Læ-
ger, Dyrlæge, Ap., Spk., 3 Banker, Ml., And.-Mejeri, Haandv., Købm., Bogtryk-
keri, Hoteller, Gæstg., Elektricitetsv., Jbst., Tlgst, Tlfst, Postkontor), Medelby,
Gesing, Hjemsted og Hundegade er særlig benævnte Dele af Skærbæk By. Mo-
scbøl, Barsbøl, Ullerup, Gaardkrog, 0. og V. Gasse (Sk., Kro, Haandv., Købm.).
K epslund. — Røgelstrømmen og Bredeaa begrænser Sognet imod Syd, hvor der
findes gode Enge og Marsk, imod Øst Heder og Moser. Ved Bredeaas Munding
ligger Værfterne af en forsvunden By, Husum eller Misthusum. Gravhøjene paa
Gassebjerg har lidt meget ved Anlæg af Skyttegrave. — Kirkens Taarn er op-
ført 1509. Fra Skærbæk Sluse er der Overfart til Rømø. — Forh. M.: Talrige
Oldtidshøje, ved Øster Gasse 9 store i smuk, sluttet Gruppe, nærved 12 andre,
fra Sten- og Bronzealderen.
I«
S o
s-
II
* E
|I
.. £
-S"
162 TØNDER AMT
LØ HERRED
Rømø S g. (699 lndb.) 514—92. Byer: Juvre (Kro, Haandv., Købm., Red-
niDgsstat.), Toftum (Sk., And.-Mejeri), Bolilmark (Haandv., Købm.), N. Tvis-
mark, S. Tvismark, Kongsmark (Sk., Læge, Strandfoged, Dampskibsbro, Bageri,
Hotel, Haandv., Købm., Tlgst., Tlfst,, Posteksp., Sporbane til Badestedet Lakolk
paa Vestkysten), Tagholm, Kirkeby (K., Pg., Sk., Kro., Haandv., Købm.), Ve-
ster hedt, Vraaby, Sønderby, Østerby, Østerhede, Mølby (Købm., Ml., Tlfst),
Dunby, Havneby (Færge til Ballum; Kro, Tlgst., Posteksp.) — Klitøen Rømø
(80 □ km), vest for Bredeaaens Munding, bar imod Vest en vældig Forstrand,
der oversvømmes ved Højvande, og bestaar for øvrigt hovedsagelig af Klitter,
Heder og Moser. Langs Østkysten ligger en Strimmel Agerland, der værnes imod
Sandflugten ved Tangdiger og Marehalms-Plantninger. Her ligger de fleste af
Øens Smaabyer og spredte Bebyggelser. Imod Nordøst udfor Juvre-Kongsmark
findes Marskenge, der stadig vokser. Tidligere gik Øens mandlige Befolkning til
Søs, men efter Sejlskibenes Tilbagegang udvandrer de til fremmede Lande.
1861 havde Øen over 1300 Indbyggere, nu kun 699. Fra Havneby er der Motor-
forbindelse med Ballum. — Forh. M.: Ingen Oldtidsmindesmærker.
B a 1 1 u m S g. (963 lndb.) 708 — 30. Byer: Ballum, den store By falder i føl-
gende særlig benævnte Dele: V esterende, 0 esterende, Mølleby, Baadsbøl, Husum,
Harknag (422 lndb.; K., Pg., Sk., Kro, Færgegaard, Spk., Købm., Haandv., For-
smlgshus, ML, And.-Mejeri, Tlfst., Posteksp.), Buntje, N ørrehus (Sk.), Rejsby
(Haandv., Købm.), Lademark (ML), Kringelum*, Galgehøj*, Hedehusene*. —
Fra Ballum sker Overfarten til Rømø. Sognet dannede tidligere Ballum Birk og
havde en Del Skibsfart og Knipleri, som ganske er ophørt, Kirken er en meget
anselig Tufstensbygning.
Randerup S g. (203 lndb.) 130—8. Byer: Randerup (K. enlig, Pg., Sk.,
Kro, ML, Haandv., Købm., Tlgst.), Lunde*, Spindborg*, Rander uphede*. —
Sognet ligger paa en lav Geststrækning, omgivet af Enge, og. har tidligere været
udsat for Oversvømmelser. Salmedigteren Hans Adolf Brorson fødtes i Rande-
rup Præstegaard 1694 og var Stedets Præst 1722 — 29.
M j o 1 d e n S g. (348 lndb.) 227—7. Byer: Mj olden (K., Pg., Sk., Kro,
Haandv., Købm.), Forballum (Forsmlgsbus, And.-Mejeri), Højbjerg*, Ottersbøl
. (ML, Haandv.), Mj olden Færgekro. — Sognet ligger i Ballum Marsk paa begge
Sider af Bredeaa. Ved Ottersbøl en Plantage. — Forh. M.: Ved Ottersbøl er un-
dersøgt Grave fra ældre Jernalder.
Døstrup S g. (991 lndb.) 536—28. Byer: Døstrup (343 lndb.; K., Pg,
Sk., Kro, Haandv., Købm., Forsmlgshus, And.-Mejeri, Dyrlæge, Elektricitetsv.,
Jbst., Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Drengsted (Sk., Haandv., Købm.), Lovrup (Sk.,
Kro, Haandv., Købm., Elektricitetsv., Tlgst, Tlfst.), Overby, Tevring (Tlgst,
Tlfst), Vinum (Kro, Ml., Tglv., Haandv., Købm.). — Sognet er lavtliggende med
sandede Jorder og gode Enge omkring Bredeaa. Lovrup Plantage.
B r e d e S g. (1469 lndb.) 794—138. Byer: Brede (290 lndb.; Pg., Haandv.,
Købm., ML), Bredebro (321 lndb.; K., Sk., Haandv., Købm., Forsmlgshus, Gæstg.,
Kro, And.-Mejeri, Spk., Jbst, Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Bredemark*, Aaspe, Rum-
merled*, Trælborg*, Svanstrup*, Storde*, Abterp (Sk., Haandv., Købm.), Borg
(Sk.), Harres (Sk., Kro., Haandv., Købm., Tlgst), Harresmark* og -hede*,
N.Vollum (Jbst), S.Vollum (Sk.), Vollummark*. — Sognet er i det hele lavt-
liggende med sandede Jorder og gode Enge omkring Bredeaa.
Gotisk Alterskab fra Hvidlog Kirke.
Løgumkloster Kirke.
(Elliot Hjuler leg.)
164 TØNDER AMT
Nørre Løgum S g. (1061 Indb.) 363 — 227. Byer: Nørre Løgum (Sk.,
Kro, Haandv., Købm., Ml.), Løgumbjærg* (Ml.) Tohede*, N ørrehede*, Lande-
by*, Visbjerg* (Sk.), Kold kod*, Løgumgaarde (K., Pg., Sk., Kro, Haandv.,
Købm., ML, And.-Mejeri, Spk., Tglv.), Løgumgaardmark*, Ulstrup*, Torn-
skov*, Téglgaard*, Løjtved (Sk.), Bjerndrup, Vester Terp (Sk.). — Gaarde:
Faaregaard, Frydendal (Kro) . — Sognet der gennemstrømmes af Bredeaas Bi-
løb, er højt og sandet imod Vest (Vognshøj 62 m), frugtbarere imod Øst. Om-
kring Aaerne ligger gode Enge. Ved Tornskov findes nogle Skovrester, og Smaa-
plantager er anlagt flere Steder. Den romanske Teglstenskirke har en Arkade-
frise, der minder om en lignende Udsmykning paa adskillige af de ældste sjæl-
landske Murstenskirker. — Forh. M.: Nær Brede Aa fordum talrige Bronze-
aldershøje, deraf den mægtige „Vognshøj". Flere Fund, deraf et med smukt
Bronzesværd og Guldarmring.
Løgumkloster Flække og Landsogn (2125 Indb.) 776 — 569. Byer:
Løgumkloster Flække med 1605 Indb. (Tingsted for Løgumkloster Birk og Lø
Herreds Retskredse. Dommeren og Politimesteren for disse Kredse. — K., Pg-,
Skr., Hoteli., Gæstg., Haandv., Købm., ML, Ap., Læger, Hosp., Spk., Bank, And.-
Mejeri, Bogtrykkeri, Jbst, Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Asset*, Eltoft*, Tinggaard*,
Faverby, Telt (Kro). Draved (Sk., Tlgst., Tlfst.), Ellum (Sk., Haandv., Købm.,
And.-Mejeri, Jbst.), Nybo, Damgaard (Kro) ,Ellummark*. — Cistercienserklosteret
Løgum Kloster grundlagdes i 2. Halvdel af det 12. Aarh.; omkring det er Flæk-
ken opstaaet, men nu er kun Kirken, der er under Restaurering, og en ringe
Del af Klosteret tilbage. Flækken ligger i en flad og sandet Egn med store Kær
og Moser. Dravedskov (238 ha) er Domæne; i det sidste Slægtled er der anlagt
nogle mindre Plantager i Sognet (Jvf. Side 98 o. flg. samt Grpl. ad Side 152 b.)
A bi 1 d S g. (996 Indb.) 402—219. Byer: Abild (K„ Pg., Sk., Kroer, Haandv.,
Købm., Ml.), Abildmark*, Høgslund (Kro), Kongsbjerg*, Travsted*, Sølsted
(Sk., Haandv., Kro), V. Sølsted*, Tygskov, Tygskovhede* , Klienborg* (Kro),
Vennemose (Sk.), 5. Vennemose*, Abildgaard (And.-Mejeri, Kro), Brodersgaard*.
— Ved Sølsted findes meget store Moser.
Visby S g. (673 Indb.) 415—48. Byer: Visby (296 Indb.; K., Pg., Sk., Fri-
menighed, Forsmlgshus, Kro, Spk., And.-Mejeri, ML, Tglv., Brugsforening,
Haandv., Købm., Jbst, Tlgst., Tlfst, Posteksp.), Nørreby, Ø.Gammelby (Kro,
Haandv.), Mollerup*, Visbymark*. — Gaarde: Trøjborg (372 ha), Visby Hede-
gaard (298 ha). — Sognet ligger øst for Sejersbæk, har gode Enge og tildels
Lerjorder. — Trøjborg var i Middelalderen et betydeligt Herresæde, der ejedes
af Familien Limbæk, erhvervedes af Dronning Margrethe og skænkedes til Ribe
Bispestol. Med Reformationen faldt det tilbage til Kronen og bortforlenedes til
Feltherren Daniel Rantzau. Efter hans Død købtes det af hans Broder Peter Ri
og 1580 opførte han paa den middelalderlige Borgplads et prægtigt firfløjet Re-
næssanceslot med Taarne og en vældig Portal. Senere kom det paa forskellige
Hænder og købtes 1851 af Storbonden Knud L. Knudsen, der 1854 lod Slottet
nedrive. Nu staar kun nogle anselige Murrester tilbage.
Tønder Landsogn (555 Indb.) 154 — 73. Byer: L. Emmer ske (Bede-
hus, Sk.) , Toft*, Korntved*, St. Emmerske (Kro, Haandv.) , Emmer skebjerg*,
Tved*, Tønder Slots- og Frigrund* (160 Indb.). — Gaarde: Gørresmark (105
ha), Hest holm (112. ha), Dyr hus. — Slotsgrundene, Gørresmark, Hestholm og
Dyrhus hører i kirkelig Henseende til Tønder Købstad. Hestholm var tidligere
en Kancelligaard. Gørresmark er 1786 skænket til Seminariet i Tender af Provst
Balt. Petersen.
Ubjerg Sg. (429 Indb.) 43-215. Byer: Vbjerg (K., Pg., Sk., Kro,
Haandv.), Bremsbal*, Sæd (Sk., Kroer, Haandv., Købm.). — Sognet ligger i
Vidaa-Lavningen paa en Gestaas, der øst for Sæd har gamle Klitter. Agerlandet
er forholdsvis magert, Engene delvis Marsk. Vidaaens forskellige Arme er om-
givet af Sommerdiger, men ikke desmindre oversvømmes Egnen ofte af Ind-
vandet. Sæd er delvis en Gartnerby, der leverer Grønsager til Tønder.
Møgeltønder Sg. (1318 Indb.) 712 — 113. Byer: Møgeltønder og Søn-
derby (751 Indb.; K., Pg., Sk., Spk., Kroer, Haandv., Kebm., Forsmlgshus, And.
Mejeri, Jbst., Tlgst., TlfsL, Posteksp.), Randerby, GalUhat (Kro, Haandv.,
Købm.), Lindskov (Vml., Ml.), Stokkébro* (Kro), Toghale, Nørtofte*, Ved
Aaen* (Gde), Gammeldige* . — Gaarde: Schackenborg Slot og Ladegaard, Baade
(109 ha, Domæne), Altona (Kro), Lægan (Kro). Desuden findes spredt i Sognet
en Række større Gaarde paa indtil 100 ha, særlig „Ved Aaen". Af disse mærkes:
Vetteranflod, Sødam, Kærsgaard, Brodersmark o. fl., der er bygget paa Værfter
i Marsken og omgives af Haver og Trægrupper. .Ved Aaen" laa i Middelalde-
ren Anflod Kirke, der gik. under i en Stormflod. — Møgeltønder var tidligere et
eget Birk, og Retterstedet fandtes ved Tønder— Ribe gamle Landevej øst for
Gallehus; derefter har denne By Navn. Schackenborg er den tidligere Borg
Møgeltønder, der nævnes i det 13. Aarh. og allerede 1288 tilhørte Ribe Bispe-
stol. Dronning Margrethe lagde det ligesom Trøjborg under Viborg Landsting.
Feltherren Hans Schack gjorde 1670 Schackenborg til et Grevskab. Det
besiddes nu af hans direkte Efterkommer, Hofjægermester, Amtmand for
166 TØNDER AMT
Tønder Amt, Lensgreve O. D. Schack. Møgeltønder Slotsgade bestaar af ven-
lige Barokhuse med Karnapper og Kvist, overskygget af Lindetræer. I For-
bindelse med Schackenborg Slot og Park danner Byen en herlig Oase i
Vestlandet Gallehus Skov og Plantage. — Fork. Af.: Ved Gallehus fandtes de
berømte Guldhorn 1639 og 1734, det sidste, korte, med Indskrift: Jeg Hyltingen
Lægast gjorde Hornet. Mindestene, opsat af Schackenborgs nuværende Ejer.
HØJER HEARED
«
Højer Flække og Landsogn (1573 Indb.) 293—700. Byer: Højer
Flække (1125 Indb.; K., Pg., Sk., Læger, Dyrlæge, Ap., Sygehus, Banker, Spk,
Ml., And.-Mejeri, Møbelfabr., Spinderi, Bogtrykkeri, HoteTL, Gæstg., Haandv.,
Købm., Markedspl., Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkont, Toldsted), Højer Sluse (Hotel,
Jbst., Dampskibseksp., Tlgst., Tlfst.), Rud eb øl (Sk., Kro, Haandv., Købm., Fi-
skeri, Tlgst., Tlfst.), N ørreværre*, Poppenbøl*, Gade* (el. Gat), Rudebølkog
(Sk., Kroer, Haandv., Købm.), GL og Ny Frederikskog*. — Gaard: Hohenwarte
(136 ha). — Ved Højer Sluse er der gravet en Kanal ud igennem Forlandet til
Højer Dyb og gennem denne opretholdes en Dampskibsforbindelse med Øen
"Sild. Rudebøl-, GI. og Ny Frederikskog er oktrojerede Koge, der styres af Ho-
vedparticipienterne; de fleste af disse bor ikke paa Ejendommene, men i Køb-
stæderne Tønder, Flensborg, Aabenraa osv. Kogene har derfor kun faa Indbyg-
gere. Den af Kvader opførte Kirke har haft en mærkelig Blændingsdekoration,
hvoraf der endnu er Rester paa Skibets Nordside. God sengotisk St Peterstavle
og mærkeligt Korbuekrucifiks. (Jvf. Grpl. ad Side 152 b.)
Daler Sg. (675 Indb.) 344—68. Byer: Daler (K., Pg., Sk., Kro, Haandv.,
Købm., Ml., Spk.), Daler-Østerby (Jbst., And.-Mejeri, Tlgst, Tlfst., Posteksp),
Gerup (Kro, Haandv., Købm.), Østerby (Sk., Haandv., Købm.), Østerbymark*.
— Terrænet i det hele lavtliggende langs den østlige Side af Sejersbækken med
gode Enge. I Daler fødtes 1755 Arkæologen Georg Zoéga.
EmmerlevSg. (952 Indb.) 563 — 89. Byer: Emmerlev (K. udenfor Byen,
Sk., Haandv., Kro, Købm.), Kærgaarde (Ml.), S. Sejerslev (Pg., Sk., Haandv.,
Købm., Spk., Tlfst.), Hemme, Højkro, Højtoft (And.-Mejeri), N. Sejerslev (Sk.,
Haandv., Købm., Maskinf abr.) , V. Gammelby, Duborg*. — Gaarde: Kogsbsl
Ladegaard (195 ha), Søndergaarde (200 ha), Hemmegaard (108 ha). — De an-
førte Hovedbyer danner en milelang, næsten sammenhængende Gaardrække.
Den vestligste Del af Emmerlev kaldes Kleve; en Del af S. Sejerslev kaldtes tid-
ligere Nyland. I Kirken findes en smuk Renæssanceligsten over Otto Rosen-
krantz til Kogsbøl, en Broder til den fra Chr. IV's Historie bekendte Christofer R.
— Kærgaard, Kogsbøl og Søndergaarde var tidligere adelige Sædegaarde; de
to sidste ejedes i Begyndelsen af det 17. Aarh. af Familien Rosenkrantz, senere
af Rantzau'er og Ahlefeldt'er. I Begyndelsen af det 18. Aarh. gik de over til Kro-
nen, og Godset overdroges Bønderne i Arvefæste. Af Kogsbøl Herresæde findes
endnu Tomter. Biskop Peder Outzen Boisen og Historikeren Niels N. Falck er
født i Sognet. — Forh. M.: Talrige Oldtidshøje, fra Emmerlev til Koldby ca. 60,
betegner en stor gi. Kystplads. I „Nøragerhøj" er fundet Egekiste fra ældre
Bronzealder, med Sværd og Guldring. „Galgehøj" er endnu 5 m h.
Hjerpsted S g. (222 Indb.) 136—20. Byer: Hjerpsted (K., Pg., Sk.,
Haandv., Købm., Tlfst.), Koldby. — Sognet grænser til Vesterhavet, og ud for
TØNDER AMT 167
Kysten ligger den ubeboede 0 Jordsand. Paa Bymarken findes Spor af et Vold-
sted. — Forh. M.: Tæt ved Hjerpsted en stor, endnu smuk Højgruppe, snarest
fra Bronzealderen.
S kast S g. (270 Indb.) 176—3. Byer: Skast (K., Pg., Sk., Kro, Haandv.,
Købm.), Skast hede*, -mark*. — Gaard: Aasgaard (180 ha). — Den vestlige og
nordlige Del af Sognet er højtliggende og ret frugtbar, imod Øst ligger den
store Skast Mose. Et Voldsted paavises.
SLOGS HERRED
Hostrup S g. (970 Indb.) 299—285. Byer: Hostrup (149 Indb.; K., Pg.,
Sk., Kro, Spk., Haandv., Købm.), Solvtg* og Solvig VmL, Jejsing (361 Indb.;
Sk., Kroer, And.-Mejeri, Forsmlgshus, Ml., Jbst., Tlgst., Tlf st., Posteksp.) , Jejsing-
mark*, Tidsholm*, Rør kær (Sk., Kroer, Købm., Jbst., Tlgst., Tlfst, Posteksp.),
Solderup, Solderupmark*. — Gaarde: Solvig (372 ha), St. Tønde (226 ha), For-
pagtergaarde under Schackenborg. — Sognet har gode Enge langs Vidaaens for-
skellige Tilløb. Omkring St. Tønde findes en betydelig Plantage. Solvig var en
adelig Gaard, der i Middelalderen ejedes af de sønderjydske Adelsslægter Blaa
og Gjordsen, senere gik den over i Rantzauernes og Ahlefeldternes Eje. 1693
solgte Frederik Ahlefeldt den til Godsets Bønder, der igen solgte Hovedgaarden
til Regeringen. Senere udparcelleredes den. Hovedparcellen tilhører nu Lens-
greve Schack Schackenborg. Ogsaa St. Tønde var i ældre Tid en adelig Gaard.
Burkal S g. (1712 Indb.) 445—422. Byer: Burkal Kirke (enlig), Burkal
(Pg., Sk., Haandv., Købm.), Saksborg (Kro, Ml.), Skovhus (Kro), Bov (Kro,
Ml., Haandv., Købm., Cementf abr.) , Bylderup-Bov (Jbst, And.-Mejeri, Post-
agentur, Tlfst.), Grøngaard*, Jyndevad* (Sk., Kro, VmL, Haandv., Købm.,
Mejeri, Tlgst., Posteksp.), L.Jyndevad, Lunde (Kro, Haandv.), Lyder sholm
(Sk., Haandv.), Lyder sholmmark* , Nolde, Rends (Sk., Kroer, Spk., Vml.,
Haandv., Købm., Mejeri), Rendsmark*, Stade, Aabøl, Stemmild, L. Tønde (Kro).
— Gaarde: Grøngaard (216 ha), Popersmark (146 ha), Vraagaard (111 ha). —
Sognet gennemstrømmes af Grønaa og Sønderaa, hvis Tilløb danner Lande-
grænsen. Terrænet er fladt og sandmuldet, Engene gode, især vestpaa. Grøn-
gaard byggedes 1574 af Hertug Hans den Ældre i et Skovkær; den udparcelle-
redes 1793. Vraagaard var i gammel Tid en Adelsgaard, der erhvervedes af Lø-
gum Kloster.
Tinglev S g. (2129 Indb.) 448—582. Byer: Tinglev Stationsby (974 Indb.;
K., Pg., Sk., Højsk., Læge, Dyrlæge, Ap., Bank, Spk., Haandv., Købm., Ml.,
Gæstg., Elektricitetsv., Jernb., Tlgst., Tlfst., Postkont.), Vippel*, Broderup (Sk.,
Købm., "And.-Mejeri), Broderupmark* (Kro), Eggebæk (Sk.), Eggebækmark*,
Dybbølgde*, Lundbæk*, Skelbæk*, Kravlund (Kro, Haandv., Købm.), Krav-
lundmark*, Hedegaard*, Sofledal* (Sk.), Stoltelund, Bajstrup (Sk., Kro, Købm.,
Jbst.), Gaardeby (Kro), Gerrebæk* (Kro), Terkelsbøl (Sk., Kroer, And.-Mejeri,
Jbst.). — Tinglev er Krydsstation for den nordslesvigske Længdebane og Tøn-
der— Sønderborg Tværbane. Sognet har overvejende Sandmarker med store
Kær- og Engstrækninger. Stoltelund Gods hørte indtil 1725 til Søgaard og ud-
parcelleredes 1786. — Forh. M.: Vest for Tinglev Sø laa Volddiget: Olgerdiget,
Holger Danskes Dige, af uvis Ælde.
Bylderup S g. (874 Indb.) 348—204. Byer: Bylderup (291 Indb.; K., Sk.,
Kroer, Forsmlgshus, And.-Mejeri, Spk., Haandv., Købm., Jbst. (Bylderup Bov),
168 TØNDER A MT
Tlgst., Tlfst., Posteksp.), Bylderupmark*, Bredevad (Sk., Kro, Haandv., Købm.),
Nymølle*, Daborg, Søllingvraa* (Vml.), Fredstrup, Julianeborg*, Hajttrup, Haj-
strupgaard* (Kro), Hedt, Hedsgde*, Landemark* (Pg., Ml., Kro, Haandv.,
Kebm.), Sottrup (Kro, Købm.), Sottrupmark*. — Gaarde: Hajstrupgaard {157
ha). — Slogsad, Grenaa og Hvirlaa løber igennem Sognet, omgivet af smalle,
men gode Enge; Agerjorden er mager, tildels ringe. Hajstrupgaard tilhørte
1524 Herredsfoged Niels Henriksen, der paa Urnehoved Ting talte imod Kong
Christian II og derfor blev forfulgt af Bønderne. Til Belønning skænkede Fred. I
Gaarden visse Friheder. Paa Reformation stitien var Karlsvraa en adelig Gaard.
RavstedSg. (1044 Indb.) 354—236. Byer: Rausted (406 Indb.; K., Pg., Sk.,
Haandv., Købm., Kroer, Spk., Dyrlæge, Ml., Tlgst, Tlfst., Posteksp.,), Ravsted-
mark*, Fouerup (Sk., Kro., And.-Mejeri, Missionshus, Haandv., Købm.), Havsted
(Sk., Haandv.), Storm sgaarde*, Hornse*, Høgsholt*, Hynding, Hyndingholm*.
Julianeborg*, Korup (Sk., Haandv.), Hessel, Si. og L. Kniusig*. — Hvirlaa
flyder igennem Sognet, der har tildels frugtbare Sandjorder og gode Enge; en-
kelte Smaaplantager.
Højst S g. (877 Indb.) 282—203. Byer: 0. Højst (K., Pg., Sk., Kro, And.-
Mejeri, Spk., Ml„ Tlgst., Tlfst., Posteksp.), V. Højst*, Alslev* (nord og syd for
Aaen. Sk.), Alslev Kro (Jbst.), Alslevvraa*, Bøgvad*, Holm, Mosbøl, Søvang.
— Gaard: Ellehus (130 ha, Domæne). — Sognet, der hovedsagelig ligger mel-
lem Arnaa og Hvirlaa, bar dels sandede, dels lermuldede Jorder og gode Koge
langs Aaerne. Vest for Alslev ligger den store Alslev Mose med Indsande.
Elliot Hjuler: Schackenborg, Tander A
TØNDER AMT
1C9
FORTEGNELSE
over
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Tønder Amt hører.
Sogn
Skyldkreds
Herred
1
Abild
Tønder
Lø
2
Arrild
Skærbæk
Hviding
3
Ballum
Tønder
Lø
4
Brede
Løgumkloster
Lø
5
Brøns
Skærbæk
Hviding
6
Burkal
Løgumkloster
Slogs
7
Bylderup
Løgumkloster
Slogs
8
Daler
Tønder
Højer
9
Døstrup
Skærbæk
Lø
10
Emmerlev
Tønder
Højer
11
Hostrup
Løgumkloster
Slogs
12
Hjerpsted
Tønder
Højer
13
Hvidding
Skærbæk
Hviding
14
Højer Flække og Land-
sogn
Tønder
Højer
15
Højrup
Skærbæk
Hviding
16
Højst
Løgumkloster
Slogs
17
Løgumkloster Flække og
.
Landsogn
Løgumkloster
Lø
18
Mjolden
Skærbæk
Lø
19
Møgeltønder
Tønder
Lø
20
Nørre Løgum
Skærbæk
Lø
21
Randerup
Løgumkloster
Lø
22
Bavsted
Løgumkloster
Slogs
23
Rejsby
Skærbæk
Hviding
24
Roager
Skærbæk
Hviding
25
Rømø
Tønder
Lø
26
Skast
Løgumkloster
Højer
27
Skærbæk
Skærbæk »
Hviding
28
Spandet
Skærbæk
Hviding
29
Tinglev
Løgumkloster
Slogs
30
Tønder Landsogn
Tønder
Lø
31
Ubjerg
Tønder
Lø
32
Visby
Tønder
Lø
33
Vodder
Skærbæk
Hviding
Byen Sønderborg med Slottet efter Resen (17. Aarh.).
SØNDERBORG AMT
SØNDERBORG KØBSTAD
Sønderborg er opstaaet omkring Slottet af samme Navn. Dette menes
anlagt af Kong Valdemar I til Værn imod Venderne og blev kaldt Søn-
derborg i Modsætning til det ældre Nordborg eller Als-Slot paa Øens
Nordside. Slot og By nævnes første Gang 1253 og har senere haft fælles
Skæbne i de sønderjydske Fejder og Stridigheder, som her maa forbi
gaas. Oprindelig hørte Als ikke med til Hertugdømmet Jylland; men
efter Rigets Opløsning 1326 satte Hertugerne af Abels Stamme sig i
Besiddelse af Øen og boede paa Sønderborg Slot, da Gottorp var pantsat
til de holstenske Grever. Derefter var Slottet i lang Tid en af Sønderjyl-
lands Hovedborge og som saadan stærkt befæstet, bygget paa en Holm
umiddelbart sydvest for Byen ved Indløbet til Aissund og omgivet af
Ringmure, Runddele og Voldgrave. Dets tunge Fløje med metertykke
Mure var sammenbygget i en skæv Firkant og flankeret af nu nedbrudte
Perlegade Nr. 68. Nørregade Nr. 53 og tig.
Udsigt fra St. Jergensbjerg over Nørregade til Aissund og Sundeved.
Senderborg.
(Fotografier af Hugo Mallhlessen.)
Udsigt fra Sønderborg
Hjørnetaarne med Skydeskaar og andre Forsvarsværker. I det blaa
Taarn mod Sydøst fandtes en Kongebolig, der benyttedes under Kon-
gens Gæsteriophold paa Stedet, og det menes, at Kong Christ. II beboede
samme under sit lange Fængselsliv fra 1532 til 49, i Grevefejdens Tid
under Laas og Slaa. I en anden af Fløjene findes endnu det prægtige
Slotskapel og de sønderborgske Hertugers Gravhvælvinger.
Da Hertug Hans d. Y. efter 1571 kom i Besiddelse af AIs og Sunde-
ved førte han Hof paa Slottet og forskønnede det yderligere, blandt an-
det med store Haveanlæg østpaa hen til Sønderborg Ladegaard, Hoved-
avlsgaarden i hans Godskompleks; men allerede 1667 maatte hans Søn-
nesøn opgive Len og Slot paa Grund af Gæld; Frederik III inddrog begge
Dele under Kronen, og efter den Tid benyttedes Slottet som Amtmands-
bolig, efter 1850 som Kaserne.
Trods sin gunstige Beliggenhed ved Aissund og det aabne Hav har
Sønderborg delt de nordslesvigske Købstæders trange Kaar gennem Ti-
derne. Først mod Slutningen af det 18. Aarhundrede kom der nogen Fart
i dens Søhandel, 1806 havde den en Flaade paa 136 Skibe, og paa dens
Værfter byggedes der en Del store Sejlskibe, som var Byens Stolthed.
Dens frodige Opland paa begge Sider Sundet var ogsaa gunstigt for dens
Opkomst, og 1856 satte en Pontonbro, „Fred. VII's Bro over Aissund"
den 1 Forbindelse med Fastlandet. Under Preussernes Bombardement
d. 2. April 1864 nedskødes en Femtedel af Byen, dens faa Patriciergaarde
og karakteristiske Bindingsværkshuse lagdes i Aske, og Beskydningen
d. 18. samme Maaned fuldendte Ødelæggelsen. Staden har ikke længere
noget arkitektonisk Særpræg.
Efter Afstaaelsen 1864 stod Byen længe-i Stampe, og selv dens Skibs-
byggeri hørte op ligesom i Aabenraa. Et stort Fæstningsanlæg opførtes
til Dybbel Banke. (Elliot Hjuler leg.)
omkring den, men nedlagdes igen 1883. Først 20 Aar senere ændredes
Forholdene. 1903 anlagdes en Marinestation ved Byen, store Kaserner
opførtes med en Belægning af 3000 Mand, en stærk Indvandring syd-
fra fulgte efter, og en hidsig Spekulation i Byggegrunde blev den nær-
meste Følge. 1769 havde Byen 2602 Indb., 1803: 2761, 1845: 3300,
1867: 5558, 1900: 5502, 1905: 7045, 1912: 11321.
Den stærke Indvandring sydfra overvældede Byens danske Befolk-
ning. Et Banksammenbrud og en dermed følgende økonomisk Krise
svækkede yderligere Modstandskraften, og det danske Stemmeflertal
ved Valgene var forlængst forsvundet. Ved Landdagsvalget 1908 sattes
end ikke een dansk Valgmand igennem, og Byen erklæredes for tysk
„durch und durch". Alt syntes tabt. Dog ogsaa Sønderborg naaedes af
den danske Opgang sbølge. Gennem den nyoprettede „Folkebank for
Als og Sundeved" styrkedes Broderskabet financielt, gennem Ungdoms-
og Foredragsforeninger skabtes nyt Liv, og snart hævede Byens smukke
Forsamlingshus sig som et vidt omkring synligt Tegn paa, at Genrejs
ningstiden var inde. Ved Folkeafstemningen d. 11. Febr. 1920 blev der
af den bosiddende Befolkning afgivet 1680 danske mod 1682 tyske
Stemmer.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.:
Amtmanden over Sønderborg Amt. Provsten over Sønderborg Provsti,
tillige Sognepræst ved Stadens danske Menighed. Den tyske Præst. Sæde
for Søndre Landsret. Stadsadvokaten. Magistraten (Borgmesteren, tre
Baadmænd og 20 Byraadsmedlemmer). Dommeren for Sønderborg Køb-
stad med Nybøl Herreds Retskreds, do. for AIs Nørre og Sønder Herreds
Retskreds, do. for en Del af Lundtofte og Vis Herreds Retskreds, Politi-
Gammel Ganrd.
mestrene for de samme Retskredse. Amtslægen for Sønderborg Amts-
lægekreds. Amtsassessoren. Amtsforvalteren. Amtslandinspektøren.
Amtsskoleknnsulenten. Vandbygningsinspektøren.
Sønderjydsk Kommando. Garnison for 4 Komp. Fodfolk. Chefen for
7. Udskrivningskreds.
Raadhus. Amtstue. Statsgymnasieskole. Drenge- og Pigeborgersko-
ler. Hertug Friedrichs Pigeskole. Rigshospital. Invalideskole. Amtssyge-
hus, Set. Jørgens Hospital. Byens Sygehus. Apotek. Læger. Folkebanken
for Als og Sundeved. Sønderborg Bank. Filialer af Landmandsbanken
og Handelsbanken. Sønderborg Bys Sparekasse. Amtssparekassen. Ulke-
bøl Sogns Sparekasse. Marineanlæg. Kaserner. Kurhus. Badested. For-
samlingshuset „Sønderborghus". Hoteller, Gæstgiverier, Sømandshjem.
Gasværk. Elektricitetsværk. Vandværk. Maskinfabrik, Jærnstøberi.
Netfabrik. Oliemølle. Margarinefabrik. Tobaksfabrik. Bryggerier. Fiske-
eksport. Bogtrykkerier. Udgiversted for „Dybbøl-Posten", „Graasten
Avis", »Sønderborg Avis", „Sonderb. Zeilung".
Havn. Pontonbro til Sundeved. Toldsted. Statsbanestation paa Sun-
devedsiden. Privatbanestation. Telegraf- og Statstelefonstation. Post-
kontor.
Museet paa Sønderborg Slot bestaar af en Afdeling for kirkelig
SØNDERBORG AMT 175
Kunst m. m., „det romanske Kapel", en arkæologisk Afdeling, Dybbøl
Samlingen (med gamle Vaaben, et stort Relief af Dybbøl Stillingen og
danske og tyske Uniformer fra 1864), Marineafdelingen og en Kunst-
samling.
Staden ejer Sønderborg Ladegaard (Langenvorwerk, 328 ha). De
bekendteste Udflugtssteder i Byens henrivende Omegn er Dybbøl Banke,
Senderskoven og Hørup Hav. Overalt træffes Krigergrave. Paa Sønder-
borg Kirkegaard hviler 219 danske Soldater og paa et Mindesmærke
over danske, svenske og norske Faldne læses: „Hav Tak hver Broder
kær; med Sorg og Smerte begrov vi eder her og i vort Hjærte."
P. Lauridsen.
Byens Areal (1921) ha: 541. Steder (1921): 938.
Befolkning Aar 1803: 2761. 1855: 3997. 1880: 5863. 1910: 10042, 1921: 8533.
Vælgere til Folketinget 1920: 4025.
Vælgere til Landstinget 1920: 2490.
S. R.
SØNDERBORG AMT
SØNDERBORG AMTS LANDDISTRIKTER
STATISTIK
Andre Høstarealer .. 183
Brakarealer 1 265
42 892 Grøntfoder- ogGræsningsareal. 10 921
Haver 467
Moser 80
Skove 2801
Areal:
km'
ha
Landeveje (1921) km
Befolkning :
1860
.1910
1921
Befolkningstæthed :
1860 pr. km'
1910 -
1921 -
Folketingsvælgere (1920)
Landsting svalgere (1920) . . .
Arealets Benyttelse (1920):
Hvede
Rug
&:::::::::::::::::::::::
Blandsæd
Kornarealer i alt...
Kartofler
Foderroer
Sukkerroer
Andre Rodfrugter
Rodfrugter X alt. . .
') »helnerlrag« er Udirykket ft. _.
Opgivelsen bar man maaltel bolde si«
26 054
27 795
26 345
6 073
6 571
6228
14 778
674
3 617
Reinertrag pr. ha ') .
37,8
Høstudbyttet (1920): bkg
Hvede 47 847
Rug 33102
Byg " 81498
Havre 106903
Blandsæd 26 500
hkg pr. hi
22,0
19,3
Hvede
Rug
By«
Havre
Blandsæd .
20,7
Kreaturholdet (1921): stkr.
Heste 6761
Hornkvæg 31 817
Svin 29812
Faar 3867
Høns 148 594
deu ubebyggede Jord) gennem ud Uiae Nettoudbylti
I den tidligere administrative Inddeling.
Svend Rode.
Kirkegade Nr. 8, Senderborg.
(Hugo Matlhlenea lut.)
ain'k 39 toldkammer
+0 Sendenoo'-g Slat
9 jnpofHicnaspirat 4 sve/ie */ Jfolel wRonde*I'
* Jfaseme 33 Jlmtssygetna « .Sf-vnd; JRfsionjAottl
S Stotibanegaard 3* X&shxt U Slotemellen
é Jtbto/ .SgååW & -Xelbu ** Sbadnui
7 Skanse 2k JTatt/ .Sendeteaiglias' ts fbsttws og&legKifsia'ib'i
" "tiJBhambrm' 37 Srifatbanegaard H Jipohtk
33 Xai- og Badeanstalt 47 eentralhottlh!
39 Pbfimewtm f.Jtk agSandteed *S andelsbanken (filial)
30 tSendtrbc^g Sank 49 J&mmufleskoJe
31 Jltnissparekasse 30 Statsskole
73 Xare/int Jimalle Skele 33 Zandmandsbanken {filial) ål Slam - og Jirrtsthui
HSBemeasgl ' 31 Sirklfieiltlooai* i? Sftngnåtrplads
7S Jlmlmanasbotig og J&natee 3* Sil/tikanter 13 Jtbiel .Srlleeiie'
V Museum 35 ående/bo/g Sys Spoivkasm S* Jlbttl .Xurkuset '
-■-''"-'■ jf Jfei-ofg og fagforenings/His 33 fasoa/M
37 Jfbltl .Xssund' SS Skanse
33 M/el .éeaderborg' 37 Xwn
I
11
Dar.mirk IV. 2
SOGN EBESKRI VELSER*)
AF P. LAURIDSEN
MED BISTAND AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR OG EKSPEDITIONS-
SEKRETÆR SVEND RODE
ALS SØNDER HERRED
Augustenborg Flække (762 Indb.) 256—236. (Slotskirke, Sk., Ho-
teller, Kro, Skibsbro, Ap., Læger, Haandv., Kebm., Elektricitetsv., Jbst, Tlgst,
Tlfst, Postkt, Toldsted). — Augustenborg Slot er opført efter Aar 1651 af
Hertug Ernst Gunther den Ældre paa Tomten af en nedbrudt Landsby Sta-
vensbøl, som han købte af Kong Fred. III. Det ombyggedes 1770 — 76 og blev
i Hertugfamiliens Besiddelse til 1852, da Hertug Christian August maatte over-
drage alle sine slesvigske Besiddelser til den danske Krone. I Krigsaarene
1848 — 50 var Slottet Lasaret, senere har det buset et preussisk Kvindesemina-
rium. 1885 overdroges det til Hertug Ernst Gunther den Yngre og er nu atter
dansk Statsejendom. I den henrivende Slotshave ligger „Palaiset", der tidligere
benyttedes som Enkesæde. Augustenborg Ladegaard (237 ha) solgtes 1861, til-
bagekøbtes af den preussiske Regering Aar 1900 og er nu atter dansk Domæne.
(Jvf. Grpl. ad Side 184.)
Ulkebol S g. (2350 Indb.) 1085—210. Byer: Ulkebel (K., Pg., Sk., Kro,
Haandv., Kebm.), Ulkebal— Spang (Jbst., Kro), Ulkebøl Nørremark*, Vester-
mark*, -skov*, Kllnting (Sk-, Kro, Elektricitetsv.), Stenholt*, Kær (Sk., Haandv.,
Kebm., Ml., Savsk., And.-Mejeri, Tlgst.), Ormstofte (Kro), Kær Vesiermark*,
Sundsmark (574 Indb.; Haandv., Kro, Jbst., Posteksp.), Sønderskov* (Skov-
riderbolig), Vollerup (150 Indb.; Kro, Spk., And.-Mejeri, Jbst.}. — Gaard: fløn-
have (317 ha). — Sognet ligger mellem Augustenborg Fjord og- Aissund. Den
nordligste Pynt kaldes Arnkilsøre, hvor Preusserne gik i Land d. *'/, 1864 og
senere har rejst et Sejrsminde. I Sognet: Sønderskov, Arnkiel Frede-, og Fole-
og Madeskov. Rønhave var i gammel Tid befæstet Herresæde og ejedes af Fa-
milien Holck. 1590 købtes det af Hertug Hans den Yngre, kom 1667 til Kronen,
overdroges 1764 til Hertugen af Augustenborg, "kom 1852 tilbage til Kronen
og bortsolgtes. 1904 købtes Gaarden af den preuss. Stat Og er nu atter dansk
Domæne. — Forh'. M.: Fra en Dysse ved Klinting er et større Stenalder sf und.
Smukke Høje i Skoven. — Der findes en Del danske Kriger grave.
Kegnæs S g. (970 Indb.) 593—16. Byer: Kegnæs Kirke (K., Pg., Sk.),
Sønderby (Kro, Tglv., Tlgst., Posteksp.), Østerby (Kro, Ml., Haandv., Kobm.),
*) De efter Sognenes Indbyggerantal (for 1921) anførte to Tal hidrører fra Folke-
afstemningen d. Il.Febr. 1920. Det første Tal er danske Stemmer, det andet tyske do.
Fortegnelse over benyttede Forkortelser Åndes bagest 1 nærværende Bind.
FRA SØNDERBORG AMT
Gode i Augustenborg.
Palæet i Augustenborg.
Fra Augustenborg.
Regnes Fyr (Als).
Krigergrav i BtttTelkobbel (Sundeved). Udsigt langs Sydkysten nf Als.
FRA SØNDERBORG AMT
Stuehus i Vollerup (Als).
Gaard i Sarup (Ah).
Gaorden „Lakjeer" i Ullerup Sogn (Als).
Gaard i Dybbøl.
182 SØNDERBORG AMT
Hjortholm* (Kro, And.-Mejeri, Haandv., Købm.), Midtkobbel*, Kongshoved* ,
Damkobbel*, V esterkobbel*, Grønmark* ell. Nygaard*, Bredsten*- (Sk.), Keg-
næshøj* (Fyr, Lodsst., Tlfst), Lillekobbel*. — Kegnæs Sg. bestaar af Halvøen
Kegnæs, der ved et smalt Drag (Drejet) er forbundet med Hovedøen. Den har
ingen egentlige Byer, men er oversaaet med Gaarde og Huse, snart i smaa Sam-
linger, snart helt spredte. 1610 ryddede Hertug Hans den Yngre Skovene paa
Halvøen, byggede Kegnæs Kirke (der dog virker helt middelalderlig), anlagde
Sønderby og Østerby samt Hovedgaardene Hjortholm og Nygaard. Disse gik
senere over til Kronen og udparcelleredes 1765. Kun af Hjortholm er der be-
varet en større Stamparcel (102 ha), som nu er Domæne. 29. Juni 1864 ud-
skibedes den danske Hærstyrke paa Als fra Kegnæs.
Lysabild S g. (1586 Indb.) 869—97. Byer: Lysabild (225 Indb.; K., Pg.,
Sk., Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Jbst.), Lysabildskov* (Sk., Ml.), Mom~
mark (Sk., Haandv., Købm., Kro), L. Mommark (Ml., Tglv., Jbst.), Mommark
Færgegaard (Kro, Badehotel, Jbst), Sarap (Haandv., Købm., Jbst.), Sarup-
skov*, Skovby (168 Indb.; Kro, Jbst, Tlgst, Tlfst, Posteksp.), Skovbybatte*,
Ny Pøl og Humbæk (Vml., ML), Vibøge og Fjelby (Haandv., Købm.), Vibæk
(Vml., ML), Taskland (Ladeplads, Kro). — Gaard: Kegnæsgaard (207 ha). —
Sognet er bølgebakket og skovløs!. Kegnæsgaard var et gammelt Adelssæde, der
erhvervedes af Hertug Hans den Yngre. Han opførte et Slot, omgivet af Volde
og Grave, men det er forlængst nedrevet 1667 kom Gaarden til Kronen, 1764
til Hertugen af Augustenborg. 1857 solgtes den af den danske Regering.
Tandslet S g. (1187 Indb.) 659—65. Byer: Tandslet (374 Indb.; K., Pg.,
Sk., Kro, Forsmlgshus, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Bank, Spk., Jbst, Tlfst,
Posteksp.), Tandselle* (Sk.), Tandsgd*, Tandshede*, tandsholm* ,Tandsrgd* ,
Tandsskov* Stensgaard (Vml.), Svens Mølle (Vml.), Ertebjerg* (Kro, Haandv.,
And.-Mejeri), O. og N. Jestrup, Ertebjergskov*, Bleværk*, Lebøl (Sk., Kro, Ml.,
Haandv.), Lebølgaard (Ml.), Lebølløkke*. — I Tandslet By, der falder i for-
skellig benævnte Dele (Neder Tandslet, Pilene, Boballe) findes Voldrester af
gamle Adelsgaarde.
Hørup S g. (1360 Indb.) 730—64. Byer: Hørup Kirke (K., Sk., Mir., And-
Mejeri, Haandv., Købm., Jbst, Tlfst., Posteksp.), Hørup (Pg., Kro, Haandv.),
Høruphav, Fiskerleje (325 Indb.; Dampskibsbro, Færge, Badehotel., Tlfst,
Toldkontrol), Lambjerg (Haandv.), Lambjergindtægt*, -skov*, Majbøl (Købm.,
ML, Jbst), Majbølløkke*, Mintebjerg (Haandv., Købm., And.-Mejeri), Minte-
bjergrye*, -hav*, Mjang, Mjanghøj*, Majled*. — Gaard: Majbølgaard (206 ha).
— Sognet er højtliggende og bakket med Domæneskoven Lambjergindtægt Fra
Høruphav gik en Del af den danske Hær over til Kegnæs den *9/e 1864. Kriger-
grave. Majbølgaard oprettedes 1640 af 5 nedlagte Bøndergaarde, kom senere
under Augustenborg og solgtes af den danske Regering efter 1852.
Asserballe S g. (819 Indb.) 500—25. Byer: Asserballe (K., Pg., Sk., '
Kro, Ml., Haandv., Spk., Købm., Jbst, Tlgst., Tlfst.), Nørre og Sønder Asser-
balleskov* (Sk., Kro, Haand., Spk., Købm., Pomose And.-Mejeri), Kettingskov* •
(Haandv.), Snurom*. — Gaard: Vertemine (215 ha). — Sognet er bakket, højt-
liggende og skovrigt. Høgebjerg 86 m. Munkegaard Voldsted. Om Vertemine se
Ketting Sg. I Asserballe Præstegaard fødtes Digteren Herman Bang 1857. —
Forh. M.: Smukke Stenalders Dysser i Strandskoven, deraf 2 store Langdys-
ser, andre ved Sdr. Asserballe By.
SØNDERBORG AMT 183
Notmark S g. (1211 Indb.) 702—39. Byer: Notmark (K., Pg., Sk.,
Haandv., Købm., Spk., Jbst, Tlgst, Tlfst), Notmarkskou* (Sk.), Atmsted (Kro,
Købin., Haandy.), .Helleved (Sk., Vml.), Frydendal (Kro), Taksensand (Fyr,
Tlgst, Tlfst), Frederikshof Grd* (Kro), Katrød*, Naldemose*, Hundslev (355
Indb.; Kro, Købm., Jbst), Fynshav (Sk., Højskole, Købm., Tlgst, Tlfst, Post-
eksp., Toldsted). — Gaard: Rumohrsgaard (310 ha). — Sognet har store Skove
(Nørreskov, Rumohrsgd.s Dyrehave) og maleriske Landskaber. Rumohrsgaard
tilhørte Slægten Rumohr, før den købtes af Hertug Hans den Yngre. Senere er-
hvervedes den af de augustenborgske Hertuger og kom 1852 til Kronen. Nu ejes
den af en tysk Friherre. — Forh. M.: En Del Stenmindesmærl^er: 3 Langdysser
og en Runddysse i Strandskoven, en Dysse i Krattet ved Katry („Trostene*).
Fond fra yngre Bronzealder ved Helleved: Hængekar, Mands- og Kvinde-
sager (Votivfund). Lave Høje ved Kystbrinken ved Nørreskov er antagelig fra
Jernalderen.
KettingSg. (776 Indb.) 391—86. Byer: K etting (270 Indb.; K., Pg., Sk.,
Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Spk., Jbst, Tlgst, Tlfst, Posteksp.), Bro
(Haandv., Jbst), Bromølle (Kro, Marked), Blæsborg*, Blegbæk*, Krumum*, Se-
belev (Sk., Kro), Osbæk*, Sebelevmark*. — Gaarde: Gammelgaard (421 ha),
(Vml., Kro), Gundestrup (102 ha). — Sognet strækker sig tværs over Øen fra
Ketting- og Sebelevnor til Lille Bælt Jordsmonnet er bakket med nogle mindre
*Skove. Gammelgaard tilhørte i d. 16 Aarh. Familien Sture og købtes af Hertug
Hans den Yngre. 1667 blev den kgl., men Fred. V. skænkede den til Hertugen af
Augustenborg, og den kom 1852 med hans øvrige Besiddelser tilbage til Kronen.
Gundestrup og Vertemine var Avisgaarde under Gammelgaard og delte Skæbne
med den. Før 1864 bortsolgtes alle tre Gaarde af Regeringen, og Gammelgaard
og Gundestrup ejes nu af tyske Besiddere.
ALS NØRRE HERRED
Egen S g. (1761 Indb.) 1041—58. Byer: Egen (K., Kro, Forsmlgshus,
Haandv., And.-Mejeri), Egen Mølle (Vml., Kro), Dyndved (Sk.), Eistrup (Kro,
Ml., Jbst), Østerholm* (Kro), Elstrupmark*, Guderup (394 Indb.; Pg., Sk.,
Kro, Spk., Jbst., Tlgst, Tlfst., Posteksp.), Sjellerup, Nørreskov*, Stol-
bro, Stolbronæs*. — Gaard: Lysholm. — Sognet er bakket og skovrigt. Paa
Østkysten ud mod Bæltet den store Nørreskov; Dynd vedskov. Østerholm el.
Helvedgaard var tidligere en adelig Hovedgaard og ejedes i lang Tid af Fami-
lien Sture. 1583 købte Hertug Hans den Yngre den, 1723 kom den tilbage til
Kronen, 1768 udparcelleredes den. Lysholm er Stamparcel. I Egen var Biskop
Jørgen Hansen Præst fra 1845 — 89.
Svenstrup S g. (1145 Indb.) 652—32. Byer: Svenstrup (205 Indb.; K.,
Pg., Sk., Kro, Forsmlgshus, Mir., Savv., Spk., And.-Mejeri, Jbst, Tlgst, Tlfst.,
Posteksp.), Himmark (Haandv.), Torp, Klingbjerg (Haandv.), Stevning (Sk.,
Kroer, And.-Mejeri, Købm., Haandv., Jbst), Stevningnor (Ladeplads, Damp-
skibsbro, Købm.), Sønder- og N ørrelund* (Kro). — Gaarde: Hjortspring (74
ha), Solbjerggaard, Gøllinggaard (Tglv.). — Sognet er stærkt bakket (Igebjerg
63 m). En Del af Nørreskov og flere Smaaskove ligger ud mod Bæltet Hjort-
spring (HarUprung, Melvedgaard) var et befæstet Adelssæde, der efter 1564
erhvervedes af Hertug Hans den Yngre. 1722 kom det tilbage til Kronen og
184/ SØNDERBORG AMT
udparcelleredes 1771. Hovedparcellen Hjortspring ligger paa den gamle Borg-
plads. — Forh. M.: I en lille Mose under Hjortspringkobbel er fremdraget et
Fund af Vaaben m. m. liggende i og omkring en delvis bev. Baad, 14 m 1., fra
ældre Jernalder. Skønt meget medtaget er det af Betydning, navnlig ved at være
ældre end de andre sønder jydske Fund (Thorsbjerg, Nydam) af denne Art: Vaa-
ben-Offerfund, som minder om Kamp og Folkebevægelser.
Havnbjerg S g. (872 Indb.) 477—72. Byer: Havnbjerg (283 Indb.; K.,
Pg., Sk., Hnandv., Dyrlæge, Købm., ML, And.-Mejeri, Jbst.), Brandsbøl (Kro,
Ml., Haandv., Købm.), Lavensby (Kro, Haand.), Købm.), Lunden med Maj
Kro, Eismark. — Sognet er højtliggende og frugtbart, med Skov ud mod Bæl-
tet. — Forh. M.: I Brandsbøl Skov 4 Langdysser; i en af dem en Jættestue.
Oksbøl S g. (1113 Indb.) 614—105. Byer: Oksbøl (K., Pg., Sk., Kro,
Haandv.. Købm., Jbst.), Broballe (Sk., Kro, Haandv., Købm., ML, And.-Mejeri),
Mjels (Sk., Kro, Haandv., Købm., ML, Tlgst, Tlfst), Oksbølmark*, Broballe-
mark*, -skov*, M jelsmark*. — Gaarde: Hardeshøj Færgegaard (Dampskibsbro,
Tlfst.) , Mjelsgaard (88 ba) . — Sognet har et noget bakket Terræn med Skræn-
ter ned mod de tidligere Indvige og Moser; Mjelssø og Bundsø er tørlagte Hav-
dele. Paa Reformationstiden tilhørte Mjelsgaard Familien Holk, senere købtes
den af Hertug Hans den Yngre og kom 1730 til Kronen. 1767 udparcelleredes
Gaard og Gods.
Nørborg (Nordborg) S g. (2157 Indb.) 1162—395. Kommuner: Nor-
borg Flække, Holm og Pøl; de to sidste udgør tilsammen Nørborg Landsogn
Byer: Nørborg (Nordborg) Flække (1035 Indb.; K., Pg., Sk., Rsk.,
Folkehøjsk., J'orsmlgshus, Ting- og Arresthus, Læger, Ap., Diakonissestat., Spk.,
Bankfilialer, Ml., Fabriker, Haandv., Købm., Bogtrykkeri, Hoteller, Elektrici-
tetsv., Vandv., Jbst., Tlgst., Tlfst., Postkt., Markeder), Holm (Sk., And.-Mejeri,
Købm., Haandv.), Pøl (And.-Mejeri, Købm., Haandv.), Holmmark*, Rugløkke*,
N ørreløkke*, Købing smark* , Augustenhof Parceller* (Fyr), Øster- og Vester-
lund*, Dy vig ladeplads (Toldkontor). — Sognet omfatter den nordlige, skov-
fattige Del af Øen. Stegsvig med Dyvig skærer sig fra Aissund dybt ind i Lan-
det. Flækken Nordborg (i gi. Tid Købing) er opstaaet omkring Slottet, der var
hygget paa en 0 i Slotssøen. Det omtales allerede i det 12. Aarh. og kaldtes da
Als-Slot, senere, til Forskel fra Sønderborg Slot, Nord- el. Nørborg. Efter 1564
kom det i Hertug Hans den Yngres Besiddelse, og hans Slægt beholdt det til
1730, da det gik over til Kronen. Det nedbrændte 1665, opførtes paany 1678
og afbrødes delvis 1766, da Regeringen bortsolgte og udparcellerede Slot og
Ladegaard. Nu staar kun en enkelt Længe tilbage; Slottet i ny Tilstand er be-
stemt til Efterskole for Ungdom. Augustenhof var tidligere en hertugelig Lyst-
ejendom.
NYBØL HERRED
Ullerup S g. (2177 Indb.) 1218—120. Byer: Ullerup (264 Indb.; K., Pg.,
Sk., Kroer, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Tlgst., Tlfst.), Filipsborg Parceller*,
Avnbøl (264 Indb.; Sk., Gæstg., ML, Spk., And.-Mejeri, Jbst, Tlgst, Tlfst, Post-
eksp.), Øster Avnbøl*, Avnbøl Sønder- og V estermark*, Avnbølgaard* , Blans
(491 Indb.; Sk., Kro, Mejeri, Haandv., Købm., Tlgst.), Blansskov*, Blans Øster-
mark*, Bojskov*, Bojskovskov* (Kro, Haandv.), Kobberholm*, Ruf as*. —
Gaarde: Avnbølgaard (87 ha), Blansgaard (84 ha). — I Sognet adskillige Skove,
deriblandt Domænen Avnbøl Sned. Ballegaard, Blansgaard. Lundsgaard og Fi-
7 33dr*iefy'em
tt Xettl .Jftigtaftnborg'
SØNDERBORGAMT # • 185
lipsborg tilhørte de sønderborgske Hertuger og er alle udparcellerede. Ballegaard
kom senere til Grevskabet Reventlow Sandbjerg og tilhører endnu dette. Avn-
bølgaard er en gammel Adelsgaard, der tilhørte Familien Holch, senere erhver-
vedes den af Hertugen af Augustenborg og faldt 1852 tilbage til Kronen og bort-
solgtes.
Sottrup S g. (1464 Indb.) 795—103. Byer: Vester Sottrup (508 Indb.; K.,
Sk., Forsmlgshus, Kroer, Haandv., Købrn., Spk., Dyrlæge, Maskinværksted, Mir.,
Jbst, Tlgst, Tlf st., Posteksp.) , Øster Sottrup (Sk.) , Sottrupmark*, Sottrupskov*
(Fiskerihavn, Kro, Tglv., Dampskibseksp., Tlfst.), Vester Snogbæk (Pg., Sk.,
Kro, Haandv., Købm., And.-Mejeri, Tlgst., Tlfst.), Øster Snogbæk (Elektrici
tetsv.), Snogbæk Østermark* og Østerskou*, Sandbjerg Gods, Sandbjerggde.*,
Sandbjergløkke*, Fuglsang*. — Gaard: N ørremølle. — Det frugtbare og
smukke Sogn strækker sig langs den vestlige Side af Aissund og har nogen
Skov, særlig Sandbjerg Storskov, hvorfra Preusserne d. 29/6 1864 gik over til
Als. — Sandbjerg Gaard dannedes af Hertug Hans den Yngre af 4 Bøndergaarde
og kom ved den sønderborgske Hertuglinies Konkurs 1667 til Kronen.
1673 købtes Gaarden af Amtm. Conrad Reventlow, og da han 1681 op-
højedes i Grevestanden, blev Sandbjerg Lensgrevskabet Reventlows Hoved-
sæde. 1788 udparcelleredes Godset og Bøndergodset overdroges i Arvefæste til
Brugerne. Paa Sandbjerg Palæ levede Sejrherren fra Fredericia til sin Død
1858. 1 1864 anvendtes det til Lazaret. — Den sønder jydske Politiker H. P. Hans-
sen er født 1859 paa Nørremølle. — Forh. M.: Fra Nydam Mose (1859 — 63) et
stort Vaaben-Offerfund fra Folkevandringstiden, med en Egebaad, 24 m 1.,
Minde om Kamp og Folkebevægelser; et Fund af Sølvsager fra samme Mose
er af lign. Art, men senere Tid, ca. 600.
D y b b ø 1 S g. (992 Indb.) 562—57. Byer: Dybbøl 0 og V. (K., Pg., Sk., Kro,
Forsmlgshus, Spk., And.-Mejeri, Haandv., Købm., Tlgst., Tlfst), Dgbbøl-Banke*
(Restaurat.), Dybbøl-Bjerg*, Dybbøl Ml (Museum), Søndermark*, Frydendal
(Kro), Ragebøl (Sk., Kro, Jbst, Posteksp.), Ragebølskou*, Stougaard*, (Kro,
Haandv., Vml.), Rander sg.*, Surløkke*, Raunskoppel*, Sandbjerg Ml. — Dybbøl
er blevet navnkundig i vor nyere Krigshistorie, særlig fra Forsvaret i Vinteren
1864. Paa og omkring Banken findes talrige Krigergrave, og i Dybbøl Mølle- har
Omegnens Folk anlagt et lille Museum. Det preussiske Sejrsmonument Ter-
rænet, paa hvilket Skanserne laa, er nu fredlyst som Nationalejendom.
Nybøl S g. (741 Indb.) 442—34. Byer: Nybøl (161 Indb.; K., Pg., Sk.,
Haandv., Købm., ML, Teglv., Jbst, Tlgst., Posteksp.), Nybøl Nor* (Tglvr.),
Nybøl Sned*, Vestermark*, Østermark* (Ml.), Stenderup (Frimenigheds K.,
Sk., Kro, Ml., And.-Mejeri). — I Sognet findes en Del Skov, særlig den kgl.
Bøffelkobbel med meget omtalte Krigergrave. Nybøl Nor, der danner Sognets
Sydgrænse, er omgivet af en Krans af Teglværker. — Forh. M.: Fordum rigt
paa Stenmindesmærker, 1808 ca. 20, nu alle næsten borte. Nogle Høje, Ugl.
medtagne, enkelte undersøgte 1921, med Fund fra ældre Bronzealder.
Broager S g. (4699 Indb.) 2323—666. Byer: Broager (1065 Indb.; K.,
Pg., Sk., Hotel, Ap., Læger, Bank, Spk., Brugsfor., Ml., And.-Mejeri, Haandv.,
Købm., Trævarefabrik, Elektricitetsv., Jbst., Tlgst, Tlfst., Postkont), Mølmark,
Broagermark*, Dynt (Sk., Kro, Haandv., Købm., Ml., Jbst.), Dyntmark*, Vem-
mingbund* (Kro), Egernsund (Sk., Bageri, Haandv., Købm., Ml., Brugsforen.,
Tglvr., Gæstgv., Færgested, Dampskibseksp., Rederi, Tlgst, Tlfst., Posteksp.,
Toldsted), Renbjerg (Tglv.), Laagmade, Smøl (Kro, Haandv.), Gammelgab
|g« . SØNDERBORG AMT
(Haandv., Købm., Kro), filer (Sk., Haandv., Købm., Gawtgv., Tglvr.), Illermark*
(Tglv.), Budiholm*, Briwmæt (Ladeplads, Dampskibseksp., Haandv., Købm.,
Badehotel, Kro), Skeide (Kro, Ml., Maskinbyg., Haandv., Købm., And. Mejeri,
Jbst, Tlgsl., Tlfst, Poslelup.), Skodtbelmark* (Tglvr.). — Det store og folke-
rige Sogn omfatter Halvøen Broager Land. Langs Kysterne findes en dna nogen
Skov. Nybøl Nor og Broagersiden af Flensborg Fjord er kranset af en Række
store Teglværker, der aarlig producerer mange MilL Mursten m. m. Krammark,
Skeldegaard og Skodsbølgaard var hertugelig- send erborgske Avisgaarde, der,
efter at de var kommet tilbage til Kronen, adparcelleredes 1785. Ved Smøl fin-
des Rester af den gi. Skanse, „Smølvold". — Forti. M.: I Skjelde Skov nær
Stranden en Langdysse, andre ved Dynt o. fl. St. forstyrrede. Høje langs Stran-
den og i Skoven.
Gray fra ældre Bronzealder paa Nybel Mark, set fra Nord -
(Fol 1 Nat. Mus.)
DYBBØL OG SØNDEBBOBG UNDEB KRIGENE
(jvfr. Kortet ad Side 192).
1658.
Sundeved med Dybbøl er for os Danske hellig Jordbund. Naar de Navne
nævnes, drages Tanken uvilkaarlig hen paa de to slesvigske Krige og især paa
den sidste. Men det var i Treaarskrigen 1848 — 1850 ikke første Gang, at der
fandt afgørende Kampe Sted her. I 1658, da Karl Gustav var gaaet i Land i
Korsør (7. Aug.), paakaldte Frederik III ikke forgæves fremmed Hjælp fra
Sverrigs andre Fjender. Hjælpen blev saa at sige ydet øjeblikkelig af en bran-
denburgsk-østrigsk -polsk Hær, som under Kurfyrst Friedrich Wilhelm af Bran-
denburg var samlet paa Gramsen af Poten og Brandenburg.
Den bestod fornemmelig af Rytteri, var kampdygtig og ypperlig udrustet,
og mange af Førerne og Soldaterne havde deltaget i Trediveaarskrigen. Disse
Allierede, som provianterede paa dansk Omraade, blev en Svøbe for Jylland, i
hvilken Landsdel de efterhaandea rykkede op. AIs var imidlertid besat af Sven-
skerne. 1 Begyndelsen af November sendtes fra Haderslev et Par Eskadroner
Rytteri paa et halsbrækkende Foretagende for ved et dristigt Kup at bemæg-
tige sig Øen, idet de fra Sundevedsiden svømmede over til Sønderborg; men de
Par Hundrede Ryttere, som det lykkedes at lande, blev næsten alle nedhuggede.
Dette dumdristige Foretagende efterfulgtes af en vel forberedt Aktion af
6,000 Mand, som blev sammendragne i Dybbøl Sogn over for Sønderborg. Kur-
fyrsten kom selv fra Flensborg og tog Kvarter i Dybbøl. Den danske Viceadmiral
Peler Bredal var disuden ankommen med 2 danske og 2 hollandske Skibe. Paa
188 SØNDERBORG AMT
Als stod Svenskerne med kun 2000 Mand under Generalmajor Aschenberg. De
havde bl. a. besat Sønderborg Kirkegaard, og i Byens Gader havde de forskan-
set sig, ligesom Sønderborg Slot holdtes.
Overgangen over Aissund ved Sønderborg fandt Sted ved Daggry den 4. (14.)
December under Beskyttelse af en heftig Artilleriild:
I Afdelinger paa 300 Mand overførtes Fodfolket paa 17 Pramme, derpaa gik
Rytteriet over, idet Polakkerne delvis skal være svømmet over til Hest.
Samtidig beskød Bredal et udenfor Slottet liggende svensk Orlogsskib, hvor-
efter han forsøgte at entre det fra Baade, ved hvilken* Lejlighed han saaredcs
dødelig. Slottet holdtes af General Aschenberg med 1200 Mand; men Byen
blev erobret, og de derværende svenske Tropper trak sig ind i Slottet som den
5 (15) blev beskudt ogsaa fra en Skanse, der blev anlagt paa Sundevedsiden;
men sit svære Skyts forsøgte Kurfyrsten forgæves at faa over til Sønderborg.
Imidlertid kom nu tilmed en svensk Flaade paa 13 Orlogsskibe til Hjælp, og
de danske og hollandske Skibe maatte fortrække ind i Flensborg Fjord. Den
6 (16) Decbr. gjorde Aschenberg et Udfald, understøttet af en stærk Ild fra
den svenske Eskadre; men han dreves tilbage. Den følgende Nat gik den sven-
ske Besætning ombord i Flaaden og undveg den Katastrofe, som i det lange
Løb maatte komme. Derpaa faldt hele Als i Hænderne paa de Allierede til For-
del for Danmark.
Erobringen af Als vakte stor Opmærksomhed, ogsaa i Polen, den fæstede sig
i Sindene, saa at den blev til et samstemmende Udtryk for alt, hvad der over-
hovedet blev ydet af krigersk Daad under Felttoget, cg „Alsacga", der snart
tænktes liggende i Sverrig, snart anvendtes som en Betegnelse for den jydske
Halvø eller endog hele Danmark, er den eneste danske geografiske Benævnelse,
som blev almindelig kendt (jvfr. Rézniecki: „Polakkerne i Danmark").
I den Periode, som ligger imellem 1658 og den første slesvigske Krig, var
Als og Sundeved kun indirekte bleven berørt af Krigene.
I den store nordiske Krig (1700 — 1720) havde Sønderborgs Handelsflaade
vel lidt meget gennem Opbringning ved svenske Kapere: men man tog sig
sammen, og i 1795 var Handelsflaaden igen paa Fode og næst Flensborgs og
Aabenraas den største i Slesvig. Sønderborg Slot, der 1667 faldt tilbage til
Kronen, overlodes 1764 til Hertugerne af Augustenborg. I Krigene 1813 — 14
var der Lazaret paa Slottet og i 1848 blev de ved Bov fangne Insurgenter fore-
løbig interneret her, indtil de kunde overføres til København.
1848—1850.
Vi er nu naaet til et Tidsrum, i hvilket Als og Sundeved kom til at spille en
afgørende Rolle i vor Krigshistorie, idet vi her havde en Flanke stilling, fra
hvilken vi til Tider rykkede frem, og i hvilken vi til andre Tider forsvarede os.
Als med Sønderborg var under Treaarskrigen stadig i de Danskes Besiddelse
og led ingen nævneværdig Overlast; medens der ofte kæmpedes hinsides Als-
sund, paa Dybbøl og i Sundeved, der afvekslende blev besat af Forbundstropper
og Danske, og som blev Skueplads for Kampe, ved hvilke Befolkningen led
meget.
I 1848 ved Krigens Udbrud ankom General Schleppegrell med „venstre
Flankekorps" til Sønderborg, og herfra marcherede han ind i Sønderjylland
for at støde til den øvrige Hær under General Hedemann. Medens de Danske
var borte, blev der paa Dybbøl Banke bygget Skanser, idet Egnens Beboere blev
Sonne: Kamp i Dybbel (Treaarskrigen).
benyttet dertil sammen med Soldater. Den 25. April om Eftermiddagen kom Ar-
meen tilbage efter Slaget ved Slesvig. De ufærdige Skanser blev rømmede og vore
Tropper trak sig over paa Als. Tyskerne tvang nu Beboerne til at hjælpe til
med Sløjfningen af Skanserne. Dybbøl Kirke blev en Tid benyttet som Kvarter
for tyske Soldater. — I Begyndelsen af Maj begyndte de Danske at arbejde
paa et Brohoved paa Sundevedsiden ligeoverfor Sønderborg, hvilket Tyskerne
forgæves søgte at forhindre.
Den 28. Maj gjorde General Hedemann med 13,000 Mand et Fremstød der-
fra over Dybbøl, som Følge af hvilket det kom til Fægtning i Sundeved. Fjen-
den, der var underlegen, blev kastet tilbage. Under Retræten gennem Dybbøl
forsøgte Tyskerne flere Steder at sætte Ild paa Husene, men den blev slukket.
Om Aftenen tog General Hansen Kvarter i Dybbel Præstegaard. Senere, da hans
Korps var bleven afløst, fik General Schleppegrell Kvarter der.
Den 5. Juni paa Kongen af Hannovers Fødselsdag, søgte General Wrangel
at tage Revanche for d. 28. Maj. Det lykkedes ham dog ikke at kaste de Dan-
ske ud af Sundeved, skønt han angreb med 11 — 12,000 Mand under fialkett og
Bo/ii'n. Schleppegrell s sejge dygtige Forsvar af Terrænet om Dybbøl bevirkede,
at vore Reserver fra Als fik Tid til at naa over i rette Tid. Tyskernes An-
greb blev afslaaet, og de forfulgtes. Under Kampen i Dybbøl By, slog flere
Bomber og Granater ned i Omegnen af Kirken og sprang her. Beboerne skjulte
sig dels bag Grundstenene i Husene, dels i Huler i Jorden, i Brønde osv. Folk
blev iøvrigt beordrede til at rykke ud af deres Huse, og Størstedelen af dem
flygtede over til Als, dels samme Dag, dels Dagen efter med Bohave og Kreatu-
rer, saa at navnlig Dybbøl By fra 5. Juni til Høstens Begyndelse stod øde og
forladt. —
Efter denne Kamp afholdt Overkommandoen sig, ifølge Krigsministerens
Ordre, fra offensive Foretagender paa denne Krigsskueplads.
Dybbølstillingen opgaves, og kun Brohovederne holdtes besatte. Wrangel
forblev med sin Hovedstyrke ved Flensborg.
Mindesten fra 1848 ved Ringenæs over Mindesten paa Ny bel Kirkegaard,
den første Faldne. „Minde over 20 tapre danske Soldaler
(Pot.) faldne i Krigen 1864".
(Fot.)
Efter Vaabenstilstanden, som varede 7 Maaneder til 2. April 1849, begyndte
Fjendtlighederne igen. I Vinterens Løb var Flankekorpset paa Als bleven for-
stærket
Vinteren- var streng, og Forbindelsen med Ab lod sig ofte kan med Vanske-
lighed opretholde. Fjenden stod stadig paa Dybbølbjæig, General Krogh var
nu Overgeneral over en Hær paa 41,000 Mand. Den skolde baade fra Nørre-
jylland og fra Als rykke ind i Slesvig; men paa Efterretning om, at de tyske
Rigstropper, 61,000 Mand under General Prittwttz, nærmede sig, blev Krigs-
minister General Hansen, betænkelig.
Den 3. April 1849 om Morgenen Kl. 41/, begyndte imidlertid Tropperne fra
Als at marchere over Aissund paa 2 Broer, og Fremrykningen over Dybbel
fandt Sted. En fjendtlig Insurgentbrigade ved Adsbøl blev kastet tilbage og Hæ-
ren rykkede videre mod Graasten; men ifølge Ordre fra Krigsminister Hansen,
som befandt sig ved Hæren, men iøvrigt laa syg, maatte General Krogh: „intet
aventurere", hvorfor han trak sig tilbage til Adsbøl.
Den slesvig-holstenske Hær dannede Avantgarden for Rig stropperne. Den
kommanderedes af General Bonla, som den 4. April rekognoscerede vor Stilling;
den 5. blev han afvist under Angrebet ved Avnbøl. Den 6. angreb den han-
noveranske General Wgnecken ved Ullerup, hvor Oberst Oluf Krabbe med
underlegen Styrke viste ham tilbage. Glæden over denne Sejr blev straks øde-
lagt ved Meddelelsen om Eckernførde-Aftæren, der endog virkede saa deprime-
rende paa Krigsministeren, at han gav Overgeneralen Ordre til at føre hele Hæ-
ren tilbage til Als. Der maatte lystres; dog blev der den 8. April efterladt 2
Batailloner som Arrieregarde paa Sundeved siden. De besatte de to Brohoveder.
Det var med Sorg at Hærens Ledelse maatte efterkomme denne Ordre.
Skærtorsdag (5. April) og Langfredag havde Dybbølpræsten Karstensen
holdt Gudstjeneste i Dybbøl, og han begravede om Lørdagen de i Træfningen
Mindesien paa Sønderborg Kirkegaard. Hindesten paa Sønderborg Kirkegaard.
.Denne Sten satte det danske Folk „Minde over Danske, Svenske og Nord-
over trofaste Sønner døde for Fædre- mænd, faldne i Kampen for Danmarks
landet i Aarene 1849—60—61. Sag i Aaret 1848."
Guds Fred være med Eder!" (Fut.)
trot.)
ved Ullerup faldne Danske og Tyske paa Sottrup Kirkegaard. Og Paaskemorgen
(8. April) stod han med Armeens Reserve ved Dybbøl Mølle og venlede paa
Ordre til at gaa frem; men Toget gik tilbage over til Sønderborg. Fra Als
sendtes ydermere en Del Tropper til Fyn.
General Buloæ havde nu afløst General Krogh som Overgeneral.
Besætningen paa Als blev den 15. April fastsat til 3 Brigader, en Kavalleri-
division, 3 Feltbatterier og 1 Espingolbatteri, alt under Oberst de Meta.
Forinden havde imidlertid General Prittwitz (den 11. April) ladet en Avant-
garde besætte „Dybbøl Bjærg." Dette bevirkede, at BSlow den 12. sendte en Ba-
taillon over til Dybbel By for at rekognoscere. Dette skulde straffes: Den 13.
April foretog nu General Prittwitz med en stor Styrke et Angreb mod Dybbøl-
bjærg; men i Henhold til den givne Ordre blev der af de Danske ikke ydet
nogen alvorlig Modstand, og vore Forposter trak sig fægtende tilbage mod Bro-
hovederne, medens Fjenden opnaaede, hvad ban vilde, at besætte Højderne. De
faste Batterier paa Als og. Ilden fra Kanonbaadene tilføjede dog Fjenden bety-
delige Tab og holdt ham paa Afstand. Under Kampen var et saksisk Batteri bleven
haardt medtaget af vore Kanoner, og da Kaptajn af Generalstaben H. A. T.
Kanffmann fra Aissiden i Kikkert opdagede, at Fjenden var bleven nødsaget
til at forlade 3 Kanoner, udbad han sig Overgeneralens Tilladelse til at søge
at tage dem. Med stort Mod og megen Konduite lykkedes det ham, hjulpen af
Mandskab fra 10. lette Bataillon samt af den kække Løjtnant Sigitmund v. Rosen
(der faldt 18. April 1864 paa Dybbøl) at gøre 2 af Kanonerne til Bytte.
Efter at Operationerne var forlagte til Jylland, maatte foreløbig enhver
Tanke om Fremstød fra Als opgives. En Brigade overførtes til Fyn og kom
derfra til at deltage i Slagel ved Fredericia (6. Juli). Fjenden indrettede sig nu
192 SØNDERBORG AMT
paa Dybbøl Bjærg, som blev befæstet, og her opstilledes 47 Kanoner og 25
Haandmorterer.
Oberst de Meta lod nu som Modtræk herimod hele Aissund befæste med ialt
38 Batterier, hvori var anbragt 127 Kanoner og Morterer. Omkring Sønderborg
blev yderligere anlagt 4 lukkede Værker (Lynetter). Nu stod de fjendtlige
Styrker paa hver sin Side af Aissund; men Tyskerne var Herrer i Sundeved, og
Byerne der led meget.
Den 15. Juni afsluttedes i Berlin en Vaabenstilstand paa 6 Maaneder, og alle
Fjendtligheder ophørte, I Slesvig, hvor en Kommission skulde regere, blev fast-
sat en Demarkationslinie, nord for hvilken 2,000 Mand svenske Tropper under
General Malmborg skulde holde Orden; medens 6,000 Prøjsere besatte den
sydlige Del. Als havde Danmark vedblivende Ret til at besætte. Den 21. August
blev Fangerne udvekslede ved Snejled, dér hvor Aabenraa* og Graasten-Lande-
vejene støder sammen. En Mængde trefarvede Flag viftede fra Dybbøl Skanser
og under Hurraraab og Afsyngelsen af „Schlesvig-Holstein" modtoges Tyskerne
af deres Venner, medens *de Danske forholdt sig stilfærdige.
Den 9. Septbr., en Søndag, afbrændtes Blokhusene og Barakkerne paa Dyb-
bøl Banke, og det tilbageblevne Skansetømmer og Risværk blev bortført, dels af
Alsingerne, dels af Omegnens Beboere.
Alle Sognebeboerne var iøvrigt, siger Pastor Karstensen, enige om, at det
tyske Militær var langt bedre at komme til Rette med i Aarøt 1849 end Aaret
før. De sørgede selv for Forplejningen og forlangte kun af Beboerne, at de
skulde forsyne dem med Brændsel samt med Mælk og Smør, saa meget, de
kunde, det sidste dog kun for Betaling. Tyske Soldater og danske Beboere kom
godt ud af det sammen.
I Oktober 1849 blev General Schleppegrell udnævnt til Chef for Tropperne
paa Als i Stedet for de Meza, som var blevet syg. Troppestyrken udgjorde 10
Batailloner, 2 Eskadroner, 2 Batterier m. m. Ved Øen laa endvidere en Flaade-
af deling under Steen-Bille. Schleppegrell lod udføre en Del Befæstningsarbej-
der omkring .Sønderborg, hvor han. iøvrigt havde Hovedkvarter.
Aanden i Hæren var fortræffelig, og Schleppegrell gjorde sit yderste for
at opmuntre sine Tropper. „Det Møllerske Selskab" gav Forestillinger paa
Sønderborg Teater, og der opførtes „De Danske i Paris", „Abekatten", „En
Tur til Armeen", „Rataplan4* osv. til stor Glæde for Soldaterne. Et Par Gange
om Maaneden var der store Officersfester, i Reglen paa Augustenborg, hvortil
ogsaa civile Herrer og Damer blev indbudte.
Da Vinteren begyndte, og det fremdeles truede med Krig, blev det anset for
nødvendigt at forstærke Styrken paa Als til 2 Brigader med 4 Feltbatterier.
Den 1. Januar 1850 sattes Korpset paa Als paa Feltfod."
Frosten lagde Sundene til, saa at Posten udeblev i Januar, og Øen var af-
skaaret i 14 Dage. I Februar begyndte der af falde Sne. Schleppegrell var stadig
paa Færde, inspicerede, gav Fester. Midt i Februar blev det Tøvejr og Blæst,
men stadig var der Ishindringer. Den 22 Marts afgik det første Dampskib
til København. Saa kom Foraaret. — General Schleppegrells Hustru kom
paa Besøg hos Manden, og de red ud sammen i den herlige Egn. Hun paa
Hertuginden af Augustenborgs Ridehoppe. Det var „lyse solbeskinnede For-
aarsdage".
Sommeren kom. Tropperne holdt stadig Øvelser, og Festerne fortsattes. Saa
oprandt den 28. Juni, Schleppegrells sidste Fødselsdag. Den var lys og lykke-
lig og forløb paa den skønneste og mest harmoniske Maade. Divisionens Offi-
cerer havde indbudt deres General til en Fest paa Augustenborg. Der var
bygget en „Løvsal", og et Rosenflor bredte sig paa Bordets hvide Dug. Stem-
ningen var prægtig. — Denne Fest blev Officerernes sidste Afsked med Schlep-
pegrell.
DYBBOL
O Danske Skanser i J86é
JXansÅK Zrteørxmø tlBSér
O Ifah»ShD>»*refarl86ér
T^isZO^roBe i fSåé
+ Uriffsryraom
• Jébtdesmantmr
a. JOrksbaOsHst
h ffimniakybmsme Zvtis.
N
Jernet ty ntprodtrctr* **/ Smmrakfttfrns fyeørtfhAt ^Misg 7921 .
1000 0 1 • *
15©0
General Biilows Grav paa Dybbøl
Kirkegaard.
(Fot.) (Fol.)
Der var imidlertid ført Freds under handl in ger, "og Prøjsen blev nedsaget til
— som Følge af engelsk og særlig russisk Pression — at opgive at understøtte
Oprørerne og slutte Fred med Danmark. Foruden de prøjsiske Tropper skulde
nu ogsaa Svenskerne forlade Slesvig, hvorefter de danske Tropper kunde rykke
ind i Hertugdømmet for at genoprette Kongens Regering. Vi havde nu kun med
Insurgenterne at gøre; de stod under General Willesen, som med ca. 30,000
Mand tog Stilling ved Isted. Svenskerne afrejste den 10. Juli og nogle Dage
senere sattes den danske Hiers Afdelinger i Mårene for at møde Insurgenterne.
Det blev i 1850 atter General Krogh med Flensborg som Stabschef og Kauff-
Biann som Souschef, der fik Overledelsen af Krigs operationerne, eftersom
Biilow var syg. Schleppegrell med sine to Brigader brød nu op fra Als og til-
traadte Marchen mod Isted, hvor han skulde finde Heltedøden.
Pastor Karstensen fortæller:
„Den 16. Juli tidlig om Morgenen var den Afdeling af det danske Militær,
som laa paa Als, passeret forbi og gaaet til Flensborg. Vi hilste paa adskillige
af vore gamle Venner og Bekendte ude ved Bøffelkobbel, hvor de i den tryk-
kende Hede hvilede under Træerne og fortærede deres Frokost."
Sundeved kom nu atter i de Danskes Hænder, og fjorten Aar varede det,
før Krigen igen rasede i Dybbøl.
1864.
Efter Afslutningen af den første slesvigske Krig var det klart, at der burde
gøres noget for at befæste bl. a. Dybbøl. De nedsatte Fors vårs kommissioner
raadede dertil; men Bevillingsmyndighederne var karrige. I 1861, da det tegnede
194 SØNDERBORG AMT
til Krig med Tyskland, lod Krigsministeren foretage Arbejder bl. a. ved Danne-
virke og Dybbøl; men permanente Værker blev der her ikke Tale om; dertil
var der hverken Tid ejler Penge. Dybbølstillingen med sine 10 Skanser (7 luk-
kede og 3 aabne) var, da Krigen kom, kun en stærk Feltbe fæstning med Artilleri
i Skanserne (4 å 16 Kanoner). Disse havde tørre Grave og intet Gravforsvar.
Pastor F. /?, C. BQlow, Søn af Sejrherren fra Fredericia, der som Løjtnant
havde været i Faderens Stab i Treaarskrigen, var i 1858 bleven valgt til Præst
i Dybbøl i de samme Dage, Faderen laa for Døden paa Sandbjerg Slot, hvor
han modtog det for ham glade Budskab.
Pastor Bulow har skrevet interessante Erindringer, i hvilke han fortæller
om Dybbøl før og under Krigen 1804. Han siger:
„Med Bekymring saa vi, hvorledes Dybbølskanserne manglede kun altfor
meget i at være i Orden." „Det var tungt at holde Jul i Dybbøl 1863,
tungt at holde Nytaarsprædiken 1864 — ."
•
Saa kom Krigen. Dannevirke blev forladt (5. Febr.) og Hæren kom tilbage
for at tage Stilling paa Dybbøl og Als.
Præstefolkene i Dybbøl blev purret ud om Natten og modtog en stor Ind-
kvartering. Herom hedder det:
„Det var ved Armeens Tilbagemarch, at min Hustru og jeg midt om Nat-
ten under en saa solid Snestorm, som Østenvinden kan give den i en Februar-
Nat, blev vækkede af en Fourer med Ordene: „Indkvartering kommer om et
Par Timer.4*
Man var forberedt og modtog General Vogt med Stab, en Bataillon paa
1,000 Mand af 2. Regiment (General Biilows gamle Regiment) 30 Heste m. m.
af Trænet — alle udmattede og forsultne. „Vogt modtog mig med de Ord: „Skan-
serne er vel dog klare og i Orden." Jeg kunde kun svare med en Hovedrysten.
Gik Prøjserne paa, vilde de let have kunnet gaa lige over til Als efter den øde-
lagte Armé, ødelagt ved Kulde og March. Hvor var det dog vemodigt
for mig saaledes at mødes med mange gamle Krigskammerater fra den forrige
Krig. Da jeg spurgte Kaptajn Ross: „Hvad kan jeg gøre for Dem?** pegede han
paa sine blodige Fødder og sagde: „Strømper 1" General Vogt fik jeg i Seng,
forkommen og stivfrossen. Kort efter var der ikke en Plads udenom som
indenom i Præstegaarden, uden at den var belagt med dødtrætte Mennesker.
— Om Morgenen Kl. 8 var der ikke spiselig Føde i Præstegaarden. Med
Generalen gik jeg op til Faders Grav, og Vogt og jeg bad dér en Bøn for Dan-
mark. Senere førte Oberst Ditlev Høst (Faders Adjudant i 1848) Ba-
taillonen paa Forpost. Ved at passere Faders Grav, lod han skuldre, og raabte
ind til mig: „Honnør for Graven!** Folkene sang „Den tapre Landsoldat".
Henad Formiddagen kom der Bud, at Præstegaarden maatte forlades, da den
og Byen skulde skydes i Brand. Det burde være sket, men det skete dog ikke
den Gang. Imidlertid maatte vi jo drage bort."
»Ved Paasketide var det ikke Kirkens Klokker, der ringede for det
herlige Opstandelses-Budskab, det var Prøjsens Kanoner og Granatskyts, der
udbredte Død og Ødelæggelse. Det var ikke Dybbøl Menighed, der da gik til
Kirke: den var dreven fra Hus og Hjem, der laa i Grus. I Stedet for at holde
Paaskeprædiken sad Dybbølpræsten i Fængselscellen; ogsaa min Lykke og
Glæde var bleven Ruin med Dybbøls Lykke og Glæde.4*
I 7 Uger sad Pastor Biilow fængslet i Flensborg, anklaget for Spionen, men
slap tilsidst fri, da intet kunde bevises.
Krigergrav paa Dybbel.
Dybbølstillingen var som sagt i sig selv ikke meget værd; og havde Fjen-
den straks presset paa, følgende i Hælene paa den danske Hær, da den fra
Dannevirke gik lil denne Flankestilling, er det sandsynligt, at han havde taget
den; men vore Modstandere havde Betænkeligheder, og Prins Friedrich Karl
og hans Generalstabschef Biumenthal mente det nødvendigt at hidføre Belcj-
ringsskyts. Det var megen Ære at gere denne Feltbefæslning. Vor Forpostlinie
var skudt ret langt i rem og gik fra det inderste af Vemmingbund i en Bue bl
Aissund. Det gjaldt nu i den første Tid for Prøjserne om at trænge Forposterne
tilbage for at kunne begynde Bel ej ring s arbejderne tilstrækkelig nær Skanserne.
Fra den 12. Februar forefaldt derfor stadig Angreb paa og Skærmydsler med
vore Forposter. Efter en for os uheldig Fægtning den 22. Februar maatte vi
trække vore Forpostlinier noget tilbage, hvilket medførte større Kampbered-
skab.
Vor Forpoststilling gik nu fra Vemmingbund over Avnbjerg, Dybbøl Kirke,
Ragebel til Ballerap og Aissund. Tiden hengled ensformigt, og Tjenesten var
streng for begge Parter. Forp o s( fægtninger hørte til Dagens Orden.
Den 17. Marts foretog de Danske el større Udfald fra Dyb bol still ingen. Da
Prøjserne samtidig rykkede frem mod Dybbøl By, blev Følgen en meget alvor-
lig Fægtning, der varede hele Dagen, idet Kampen bølgede frem og tilbage til
Mørkets Frembrud; men desværre lykkedes det Fjenden at sætte sig i Besid-
delse af vort Forpostterræn, og fra nu af maatte vi indtage en Forpoststilling
højst 750 m fra Skanserne. Navnlig efter denne Kamp blev Baglad ege værets
Overlegenhed over Forladegeværet aabenbar. Selv den største personlige Tap-
perhed fra vor Side formaaede ikke at udjævne Misforholdet.
, Den 21. Marts ankom 56 Belejringskanoner og blev opstillede foran Dybbøl-
stillingen. Mod dem havde vi næsten kun Forladekanoner af gammelt System.
I Skanse II var dog riflede Kanoner, hvilke allerede den 13. Marts havde aab-
net Ilden mod et Batteri, som Fjenden var i Færd med at anlægge ved Gom-
196 SØNDERBORG AMT
melmark ovre paa Broagerland, hinsides Veinmlngbund. Løjtnanterne Anker og
Castenschiold førte afvekslende Artillerikommandoen i Nr. II, og det med Bra-
vour. Chefen for Artilleriet i hele Stillingen var de Jonquiéres. For at være
forberedt paa en Storm, maatte vi fra nu af stedse holde 2 Brigader i Skanse-
rækken. Som første Reserve for denne stod en Brigade i nogle Barakker mel-
lem Aissund og Dybbøl Mølle (B paa Kortet).
En Brigade laa nede i Sønderborg og Resten af Styrken paa Als, parat til,
naar den allarmeredes, at rykke til Hjælp. Fjendens Belejringsskyts dængede
vor Stilling til, og om Natten kom alle i travl Virksomhed for at udbedre den
om Dagen skete Skade.
Samtidig med, at Tyskerne saaledes belejrede Dybbøl, forberedte de i al
Hemmelighed en Overgang over det 1900 m brede Aissund ved Ballegaard for
paa denne Maade at omgaa Dybbølstillingen. lait havde de 20,000 Mand pa-
rate til Overskibning paa 150 Fartøjer.
I Slutningen af Marts var Gardedivisionen v. d. Mulbe og Ravens Brigade
ankomne til Sundeved, henholdsvis fra Jylland og Holsten. Gablenz skulde
samtidig beskyde Fredericia for at fastholde Tropperne i Fæstningen, saa at de
ikke blev trukne til Hjælp ved Dybbøl. Opmærksomheden skulde samtidig
ledes bort fra Ballegaard derved, at Dybbølstillingen blev angrebet to Dage før,
Overgangen skulde iværksættes, ligesom Sønderborg skulde bombarderes Dagen
før, hvilket altsammen blev udført til Punkt og Prikke.
Efter Ankomsten til Dybbøl gik Ravens Brigade frem for at skyde Forpost-
linien nærmere endnu til vore Skanser, saa at 1ste Parallel mod vor venstre
Fløj kunde anlægges under Beskyttelse af samme. Den 28. Marts kæmpede
Brigaden mod vore Styrker, og skønt den kom i vanskelige Fægtningsforhold,
blev dog Parallelen anlagt de følgende Nætter.
Overgangen ved Ballegaard skulde nu finde Sted Natten mellem 1. og 2.
April; men heftige Storme forhindrede den, hvorfor Foretagendet foreløbig
opgaves.
Imidlertid skred Belejringsarbejderne foran Dybbøl frem; Natten til den 8.
April anlagdes 2. Parallel, og Natten til den 11. April byggedes „Halvparalle-
len", endelig den 14. anlagdes 3. og sidste Parallel ca. 275 m fra Skanserne.
Herfra skulde Stormangrebet finde Sted.
Paa de Dage, da der var Fægtning i Forterrænet, aabnede alle Skanserne,
hvis Kanoner kunde bære, Ilden, ellers var det kun Skanse Nr. II og tildels
Nr. I forbeholdt at skyde, navnlig for at besvare Ilden fra Broagerland. »Rolf
Krake" hjalp af og til ved fra Vemmingbund at beskyde Slugterne foran vor
Stilling. Forholdene var dog i det hele taget lidet betryggende for os: Skanserne
var sammenskudte, og Besætningen i høj Grad svækket ved Strabadser og sta-
digt Kampberedskab; men Krigsministeren forlangte, at Dybbøl skulde holdes
til det yderste; selv om derved vilde foraarsages store Tab, og General Gerlach
bøjede sig nødtvungent
Fra Fredericia kom i sidste Øjeblik 8. Brigade {Scharffenberg) til Hjælp.
Fjenden satte sig imidlertid fast i vore Skyttegrave foran vor venstre Fløj, og
Beskydningen af Stillingen var saa voldsom, at Fodfolksbesætningerne ikke
kunde blive i Skanserne, men maatte gaa et langt Stykke tilbage. Thi Skan-
serne var kun Grushobe uden at yde Dækning. Ilden tiltog i Voldsomhed den
17. April, og næsten hver Plet i og bag ved Skanserne blev bestrøget af Ar-
tilleriet
Situationen var ganske uholdbar. General du Plat tilbød at overtage Kom-
mandoen og rømme Dybbølstillingen; men General Gerlach vilde tiltrods for
Sygdom, ikke vise Ansvaret fra sig og blev. Han havde, ifølge sin Instruks,
Ordre til at holde Stillingen og modtage en Storm, selv om der derved skulde
følge store Tab.
198 SØNDERBORG AMT
Saa kom da endelig den 18. April. — Stormen paa Dybbøl:
Natten mellem den 17. og 18. April gled hen som saa mange andre. Fra KL
4 tiltog Skydningen efterhaanden som det lysnede og blev mellem Kl. 6—7
infernalsk. Man ventede en Storm; men den ene Time gik efter den anden,
uden at den kom, og Reserven gik saa i Hvilestilling, satte Geværerne sammen
og begyndte at tilberede og koge Mad, til Trods for, at Granaterne slog ned alle
Vegne og kvæstede og dræbte mange. Navnlig i forreste Linie paa venstre Fløj
led Styrkerne betydelige Tab under den 6 Timers voldsomme Beskydning. Her
stod 1. Brigade (Oberst Lasson), medens 3. Brigade (Oberst Wørishøffer)
havde højre Fløj. 8. Brigade (Scharffenberg) stod i Reserve ved Barakkerne,
og 2. Brigade (Oberst Kauffmann) havde Brohovederne; Resten af Styrken stod
paa Als; General du Plat havde Kommandoen i Stillingen paa denne skæbne-
svangre Dag.
Klokken præcis 10 hørte Kanontordenen op foran Dybbøl, og Prøjserne
stormede, idet 11,000 Mand, formerede i 6 Stormkolonner (46 Inf.- Og 5 Pio-
nerkompagnier), med Voldsomhed brød frem mod Skanserne I — VI paa vor
venstre Fløj. Angrebs-Mandskabet var særlig udvalgt og havde ligget og ventet
6 Timer i 3. Parallel. Denne Styrke, hvis forreste Kompagnier var opløste i
Skyttekæder, stod under Kommando af General Manstein. Brigaden Schmidt
skulde samtidig beskæftige vor højre Fløj, medens Cansteins og Roven* Bri-
gader dannede Reserve for Stormkolonnerne, og Brigaden Roeder samt Garde-
divisionen var Hovedreserve. lait skulde 37,000 Mand operere mod Dybbøl-
stillingen. En paatænkt samtidig Overgang over Aissund af Brigaden Goeben
blev dog opgivet
Paa Avnbjærg (53 m) , hvorfra de tyske Løbegrave udgik, holdt Prins Fried-
rich Karl under Kampen.
3. Parallel var kun f jærnet 250 & 275 m fra Skanserne; men Tyskerne havde
ydermere arbejdet sig frem med Skyttegrave til ikke 100 Meter fra nogle af
Skanserne. Herfra og fra 3. Parallel fandt Stormangrebet Sted.
Vore ringe Besætninger paa 20 til 80 Mand, som jo først skulde søge ind i
Skanserne, var selvfølgelig, magtesløse over for Stormkolonner paa 1000 å 2000
Mand. Dog aabnedes Ilden mod de frembrydende Fjender saa godt, man
kunde, og Kanonerne i flere af Skanserne blev bragte til Skud; men i Løbet
af en halv Snes Minutter var 5 Skanser tagne, og nu kom Turen til Løbegra-
vene.
Vor venstre Fløj, Brigaden Lasson, søgte at holde Stand, tilsidst i den saa-
kaldte tilbagetrukne Linie, som var bleven anlagt; men Brigaden blev tilintet-
gjort, og dens kække Fører faldt. (Mindesten er nys rejst paa Stedet, hvor
Oberst Lasson faldt).
Reserven kunde ikke høre Allarmsignalerne, og 8. Brigade, som i Tilfælde
af Angreb skulde besætte den tilbagetrukne Linie, kom forholdsvis sent frem
(Kl. lO1/^. Med stor Bravour gik nu Scharffenberg, trods modtagen Ordre til at
gaa tilbage, frem med sine 2 Regimenter (9. og 20.). Det lykkedes dem vel
ikke at naa den tilbagetrukne Linie; men Modstødet var saa voldsomt, at vor
højre Fløj (Brigade Wørishøffer) fik Tid at komme tilbage, om end med stort
Besvær. Skanserne 8, 9 og 10 rømmedes først Kl. lll/a — 12.
„Rolf Krake" forsøgte, uden Held, fra Vemmingbund at gribe ind i Kam-
pen. Efter to Timers Forløb var denne endt med, at kun Brohovederne holdtes
af Oberst Kauffmanns Brigade.
Da alt, hvad der kunde, var kommen tilbage, og da vore Tropper havde ind-
taget Stillinger ved Sønderborg og nord derfor, trak Brigaden sig ligeledes
over Aissund.
Dybbøldagen havde været meget blodig. Prøjsernes Tab udgjorde 71 Of-
SØNDERBORG AMT 199
flcerer og 1130 Mand, og vort beløb sig til 113 Officerer og 4997 Mand, hvoraf
en Mængde Fanger. General du Plat, hans Stabschef Major E. F. Schou og
Armeens Souschef, Major 5. fløjen var blandt de Faldne (Mindesten paa Ste-
det, hvor de faldt).
Sønderborg Bu havde lidl meget under Fjendens Beskydning. Den 2. April
blev den systematisk bombarderet af Prøjserne og en Femtedel afbrændtes.
Beboerne remmede den da ogsaa for Størstedelen. Efter den 18. April stod
Prøjserne i Sundeved hinsides Aissund, og da Als den 29. Juni blev besat af
Fjenden, som jo gik over Sundet ved Arnkilsøre, faldt Sønderborg ogsaa efter
en kortvarig Kamp.
Efter 186i blev Sønderborg gjort til tysk Marinestation, og der anlagdes Be-
fæstning paa Dybbøl og om Sønderborg; men Befæstningen nedlagdes allerede
i Begyndelsen af Firserne. Den ydre Befæstningslinie udgjordes af 4 store Skan-
ser, af hvilke den nordligste laa paa det Sted hvor den danske Skanse Nr. 9
havde ligget; den derpaa følgende dækkede Nr. 5 og 6, den tredje laa hvor Nr.
3 havde Plads, den fjerde laa noget tilbage i Nærheden af den tilbagetrukne
Linie.
Disse Anlæg ødelagde delvis vore Skanser fra 1864. (Jvf. Kortet.) Der gik
56 Aar — saa endelig kom Oprejsningen. Danebrog vajede atter paa Dybbøl og
Sønderborg blev vor egen. Den 11. Juli 1920 holdtes den store Genforeningsfest
paa Dybbøl Banke, hvor Kongen og Folket mødtes.
Talrige Krigergrave og nogle Monumenter findes rundt om i Sundeved, især
paa Dybbøl Banke, men ogsaa paa Sønderborg Kirkegaard og rundt paa Als
findes saadanne i ikke ringe Antal. Dem har der været værnet om under Frem-
med herred ømmet, og de vil selvfølgelig fremdeles blive bevarede. Terrænet
med Skanserne og Kriger-Gravene paa Dybbøl Banke er nu fredet som Na-
tionalejendom. De vil til sene Tider bevare Mindet om de heltemodige Kampe,
som her fandt Sted. Daniel Bruun.
SØNDERBORG AMT
FORTEGNELSE
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Sønderborg Amt herer.
SogD
SVjHkred.
Herred
1
Asserballe
Als
Als Sønder
2
Augustenborg Flække
Als
Als Sønder
3
Broager
Sønderborg
Nybøl
4
Dybbøl
Sønderborg
Nybøl
5
Egen
Als
Als Nørre
6
Havnbjerg
Als
Als Nørre
7
Hørup
Als
Als Sønder
S
Kegnæs
Als
Als Sønder
9
Ketting
Als
AIs Sønder
10
Lysabild
Als
Als Sønder
11
Notmark
Als
Als Sønder
12
Nybøl
Sønderborg
Nybøl
13
Nørborg Flække og
Landsogn
Als
AIs Nørre
14
Oksbøl
Als
Als Nørre
15
Sottrup '
Sønderborg
Nybøl
16
Svenstrup
.Als
Als Nørre
17
Tandslet
Als
Als Sønder
18
Ulkebøl
Als
Als Sønder
19
Ullerup
Sønderborg
Nybøl
FORTEGNELSE OVER STØRRE GAARDE
I DE SØNDERJYDSKE AMTER
Vurderet i 192) til mindst 120,000 Kr. Ejendomsskyld
UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AF MATERIALE 1
OVERSKYL DRAADET
Nordborg (Nørborg) Slot.
(M. Dahl, Sønderborg fot).
202
DE SØNDERJYDSKE AMTER
1
! u>
—
•
u
Z
i
3
Amt, Skyldkreds og
Ejendommens Navn
: *
a
A
Eng og
Sogn (Kommune)
eller Artikel Nr.
tf
Ager
vedvaren-
de Grses-
sn
Mark
ningsjord
Haderslev Amt.
1
*
Haderslev Skyldkreds«
1
Haderslev Købstad ...
Haderslev Bys Marker 18
3222
103
4
i
2
Kristlansfeld Skyldkreds.
Mariegaard
3000
J 99
i
\
t
»
i
3
1 Aastrupgaard
6573
173
37t
11
4
»
Nederbygaard
2715
" 61
5
*
5
»
Juhlsminde
3207
73
2
2
6
»
Margarethegaard
4680
116
7
9
7
»'
Nygaard
4122
90
4
20
8
»
Ladegaard
5913
134
8
fi
9
• ^ »
Stendetgaard Domæne
5280
131
4
)
10
»
Skov
—
»
»
181
11
Aller »
Stubbom 2 m.fl.
» 12m. fl.
2901
2172
80
607t
4
3
4
2
12
»
13
»
» 9 m. fl.
2235
49
10
4
14
»
Allergaard
4368
90
10
i
15
»
1 Skovhusgaard
2358
50
15
3
16
Bjeming »
Bjeming 1 m. fl.
2994
107
»
•
17
»
» 3
2535
81
»
5
18
»
» 6
2655
84 %
»
1*
19
»
» 12
2763
75
5
9
i
20
»
Skov
—
^*»
»
12*
21
Fjelstrup »
Fjelstrup 1 m.fl.
2859
66
47«
•
22
»
Havegaard
3264
69
5
11
23
»
Fjelstrup 3 m. fl.
2640
627«
4
, »
24
i
»
Bygvraa
2820
56
6
5
25
»
Abildgaard-
4600
142
10
1
26
»
Bukshave
2766
59Vi
6
•
27
»
Sillerupgaard
3720
98
67«
li
28
»
Sillerup 7 m. fl.
4238
147
49
>
29
»
» 11,17
1833
60Vi
lVt
$
30
»
» 15 m.fl.
1941
62
14
3
31
. »
Kjestinasminde
3288
76
4
4
32
»
Ansletgaard
6102
169
47«
1!
33
»
Anslet 7 m.fl.
2400
607>
2
4
34
» 14 m.fl.
2307
687i
Vi
1
35
»
Højvang
2877
89
11
>
36
»
Toftegaard
5178
124
12
1«
37
»
. Kehlet
2583
687i
2
li
38
Bramrøjgaard
Frørup Domæne
2415
100
117«
s
39
»
2229
103
10
11
40
*
Frørupgaard
2610
88
10
11
41
. »
Frørup 14 m.fl.
1662
67
»
9
42
»
» 19
5784
206
26
22
43
)>
» 63
1608
69
2
1
44
Ha mm elev«
Søndergaard
Hammelev 2
2250
79
6V»
U
45
»
MWW
1868
55
5
12
46
» 1
Tørning Mølle
1593
33
157«
10
DE SØNDERJYDSKE AMTER
203
Hede
Andre
Arealer
Samlet Areal
Hektar
Tdr.
Ld.
1921
Ejendoms-
skyldværdi
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Bygnings-
assurance
Kr.
Ejer
u
S
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
S
3
8
9
4
6
7
7
4
»
1
27«
3
2
1
3
2
2
4
8
iVi
1
1
1
2
17«
17«
»
l
1
i
Vi
Vi
1
3
1
Vi
3V«
2
3
1
4
2
2
2
3V«
110
104
196
81
81
138
121
155
139
181
89
68
69
108
69
115
88
96
89
134
77
86
71
68
162
74
124
196
68
80
85
186
67
69
103
153
81
118
125
111
77
258
75
99
74
62
199
189
355
147
147
250
219
281
252
328
161
123
•125
196
125
208
160
174
161
243
140
156
129
123
294
134
225
355
123
145
154
337
121
125
187
277
147
214
227
201
140
468
136
179
134
112
195900
226100
335000
137200
140000
225000
204000
287000
277000
198500
179900
123000
121000
245200
120000
196000
152700
162300
161100
156300
145000
155000
133000
133000
280000
131000
216400
400000
121000
125000
160000
362000
120000
124000
175000
267000
140000
177000
195000
185000
i 20000
410000
120000
170000
130200
355500
191900
146100
226825
84460
92518
159000
141930
181645
176400
108300
117835
82967
80750
145135
85717
145500
112700
122300
114100
80600
102264
116532
93828
94932
208500
94492
160559
320000
89209
90017
110240
246685
87450
33605
134392
194732
107200
118700
121900
117700
80500
273900
78000
101940
73200
58570
150000
207000
130000
129500
180000
160000
378779
260000
»
124000
73000
265000
98000
9005
163000
165000
167014
»
113000
104000
105000
100000
165000
89000
165100
184760
96700
102200
130000
398600
96761
89000
119000
220000
160000
196000
195000
104000
335000
142800
133000
89600
220000
Haderslev Købstad . . .
J. Fuglsang
1
2
Fru Bertha Bruhn 3
P. Nissen Ravn '[ 4
K. N. Lauesen 'l 5
A. Berg
O. Krøyer
A. P. Holm
Staten
»
Nis Nissen
H. Jensen Krog
M. Schultz
J. Petersen
K. Buchholz
J. Rasmussen
J. Barsøe . . . :
A. Krog
P. H. Skøtt
Staten
Jes Hansen
J. Friis
Jørgen From
Johan From
P. K. Petersen
R. J. Christensen
M. Wiuff
Staten
H. Thaysen
J. Hansen
J. N. Have
N. Finnemann
Fedder Friis
N. Knudsen
J. Finnemann
R. Møller
J. Rasmussen
L. Raun
Staten
K. Råben
P. Paltz
Staten
M. Boisen
H. P. Lauritzen
P. Nissen Knudsen . . .
A. Boisen
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
204
DE SØNDERJYDSKE AMTER
C
Amt, Skyldkreds og
Ejendommens Navn
oertrag
=^
55
Eng og
Sogn (Kommune)
eller Artikel Nr.
2
t CC
Ager
vedvaren- , <
de Græs- 1 '
i
1 ^^m
Mark
ningsjord
i
! Christiansfeld Skr. (fortsat.) ;
i
47
' Hammelev Sogn (forts.)
Hammelev 6
2400
80
5
48
» 58
! 2028
66
10
49
s
Styding 1
■ 1392
59
2Vi
50
» i
» 5m. fl.
1710
84
2
51
i
* i
1 »10
. 1518
797.
»
52
i
s
»9
1 1626
68
2„ !
53
s
Tørninggaard
, 4506
i 175
177,
54
»
Ladegaard 10, 30
1581
79
5Vl o-
55
»
Skov
1 —
»
» . 2
56
1 Hjerndrup 1 ni. fl.
2319
97
3 | '
57
m I
Jnhlsminde
6540
214\'»
» ' 1
58
»
Hjerndrupgaard
7683
250
1 : <
59
*
Hjerndrup 9 m. fl.
2604
96
»
60
»
Kjerulfsminde
1965
89
57«
61
»
Hjerndrup 59
3528
87
» '
62
' MoltruD »
Moltrup 26
i 2202
61
» {
63
»
Rougstrup 1
• 4215
144
* *
64
»
» 3
1710
47l/i
)) j
65
»
» 4
3084
84
»
]
66
»
Bramdrup 1, 29
I 4494
—
—
å
67
»
Sophiesminde
3000
99
1 3
68
i
»
! Bramdrup 11
2547
79
» !
69
»
» 15
—
87
i
»
1
70
Høirupgaard
—
1 96
29
i
71
*
Sottrup Domæne
3438
— .
—
*
72
»
Taagerup Domæne
6066
—
4
73
i » i
i Andrupgaard
3354
148
» i
74
' Tvrstruo *
i Favstrupgaard
| 2283
627«
»
75
»
i Højskovgaard
2172
697i
1
1
76
»
| Bøgeskov 4, 48, 52, 53
' 1728
i
75
»
77
3 !
1 » 6, 8, 11, 30, 39
4464
139
37«
78
1 »
Taarntnggaard Dom.
5868
1 1531/!
2
79
1
Taarning 3 Tyrstr. 1 1 7, 53
4065
i 897i
67«
80
»
Damgaardsminde
2634
91 Vi
»
81
»
Høgsgaard
3666
129
1
82
i »
Tyrstrup 65 a
3099
86
\
3
83
1
Tyrstrup 66, 1 3, 37, 43, 144
5421
137
8
1
1
84
1 »
I
Fauervraa 54
2253
42
2
i
85
i »
Seggelund2, Bøgeskov 33
2970
98
1
4
86
»
Seggelundgaard
4632
1 141
»
1
87
»
Kokjærgaard
2277
61
15
88
»
Seggelund 10
2265
61
27«
89
Vonsbæk 5, 69, 84, 120
» 13,67,127
2907 j
2766
' 72
73
5
3
90
»
1
! GI. Haderslev Skyldkreds.
i
i
t
•
91
, GI. Haderslev Sogn. .. .
Ejsbøl Domæne
i 4404
! 139
9
1 4
92
»
Langkjær
1 2352 !
1 84
5
I
DE SØNDERJYDSKE AMTER
205
I Hede
t I
»
»
»
»
»
»
»
»
Andre
Arealer
Samlet Areal
Hektar
2
1
1
3
1
2
57*
2Vt
1
2
2Vt
4Vi
2
lVf
2Vt
2
3
lVt
3
3
3Vf
2Vf
11
12
2
3l/t
2
4
5
3
1
2
1
2
1
1
4
4
Vi
2
2
»
»
2
6
90
85
91
102
89
96
214
95
218
115
232
298
106
99
124
112
168
59
105
159
124
94
103
160
165
285
195
71
85
77
154
163
105
96
140
90
164
91
109
158
89
68
84
84
159
104
Tdr.
Ld.
1921
Ejendoms-
skyldværdi
Kr.
163
154
165
185
161
174
388
172
395
208
421
540
192
179
225
203
305
107
190
288
225
170
187
290
299
517
354
129
154
140
279
295
190
174
254
163
297
165
198
286
161
123
152
152
288
189
160100
125600
127800
140000
130000
132000
351100
145200
227000
173500
397000
425000
160000
150000
195500
158100
278400
120400
181400
268300
201500
171700
140400
200000
209300
480000
230000
137000
140000
125000
263000
320000
220000
163000
230000
125000
340000
130000
207000
285000
130000
120000
151500
153000
300300
164700
Jord-
værdi
Kr.
Bygnings-
assurance
Kr.
Ejer
100100
75600
79800
96000
89650
85700
211100
76150
93000
128300
294023
361500
118309
110500
160500
113083
168340
70283
121335
178280
121442
101682
104400
128300
129300
270000
154892
89000
91200
87800
182600
223000
147300
115000
158000
116700
202700
95900
132000
193700
84200
82200
101500
102700
159000
110700
120000
78000
88000
93000
79000
99000
300000
122000
214500
22390
100650
128000
76900
200000
95452
142800
136659
135600
118400
99200
215000
208500
133900
125300
109700
214000
205880
172281
126700
288675
15575
375885
110000
208000
205000
143537
96000
116000
122000
392255
100000
I
A. Hansen Juul
Nis Nissen
J. Hansen Decker ....
N. M. Petersen
D. Hansen Knudsen . .
H. Skov
H. Valentin Matzen . . .
J. L. Lund
Staten
J. C. Bruhn
Staten
V. Muusmann
P. Hansen
Staten
Nis J. Hjort
Moltrup Pastorat
Johan Fischer
Jens Fredsted
Hans Hansen Skøtt . . .
F. Petersen Bruun ....
A. Larsen
Chr. H. Lauridsen ....
E. Knudsen
J. P. Brandorff
Staten
»
L. J. Hansen
J. Poulsen
J. Nielsen Paulsen ....
J. A. Zachariasen
E. Wiborg
Staten
K. Hansen Juhl .'
J. Andresen
Nis Madsen Thuesen. .
Brødremenigheden i
Kristiansfeld
J. Schultz Petersen . . .
Brødremenigheden i
Kristiansfeld
Staten
T. Jørgensen
J. Schultz
J. M. Petersen
H, E. Wildfang.
T. Wildfang og Børn . .
Z
.3
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
Staten
Nis A. Efsen
91
92
206
DE SØNDERJYDSKE AMTER
i\
Amt, Skyldkreds og
1
Ejendommens Navn
aertrag
i
i
l
1
i
Eng og
Sogn (Kommune)
eller Artikel Nr.
Rei]
Ager
vedvaren-
de Gnes-
1
! Mark
i
ningsjord
1
GI. Haderslev Skr. (fortsat):
i
l
1
■
i •
i
!
i
i
93 j
GI. Haderslev Sogn (fis.)
Hørregaard
3081
110
»
94
_
Fredsted 27, 28
1749
iosl/t
4
95 *
Grarup »
Skovbygaard
Grarupgaard
2643 >
! 73
i
i
96 !
mm V «^1#
2223
72 Vi
1
97
Grarup 7
2562
i
88
»
98
i
Stenderupgaard (
2736
70
»
99
i Halk »
1 Langmose
3873 !
86
i |
100
J*/
i Medstedgaard
3411
79
3 1
101 |
1 y
i
| Kærgaard
1 2556
67
|
102 '
1 »
i
Hejsager 1, 107
3165
697« ■
2
103
» 6, 43
2766
657*
3
104
Bejerholm
3561
70
30
105
. Hejsager 18, 62, 124, 153
2691
69
57* ■
106
» 22,37,111,139
3030
70
7*
107
» 90, 128, Grarup 27
2874
74
»
108
I » 7,81,113,129,132
2094
53
8
109
^
Ultanggaard
7098
1737«
14 1
iio :
i *
! Sodegaard
4800
120
11 )
111 •
■ Hoptrup i
1 Hovgaard
Hoptrup 13,29,44
3990
1920
1657«
597*
2 1
A A A
112
10 i
113
»
:/ » 15, Hoptrup\
\ Kirkeby 28 /
I 2007
80
3 ! ■
114
^
Bræraa Gaard
2850
63
10 1
115
Mastrupgaard
3858
93
47* l
116
Kjærsminde
3051
76
4 ' «
117
*
Nørbygaard
i 3933
1237*
»
11
118
»
Karlsminde
i 2580
747«
2
119
»
Pamhoel Domæne
; 5184
155
5
120
»
/ Mastrup 75. 136 \
\ Erlev 26, 34 /
2640
77
3
1.
121
»
Sønderballe 2
1 3468
797*
4 1
122
»
» 5, 47, 63 m. fl.
2580
60 '/s
1 1
123
Starup »
Oluf skier
A12Q
181
22 1
124
»
! Luiselund
V 1 tåU
2298
lOl
527«
tå tå
15
125
»
Løndtgaard
2325
70
6
126
»
Vandlinggaard
i 2550
617*
i
» 1
1
127
Fuglsangsgaard
: 2190
657*
» }
128 ;
m
Frederiksgaard
2961
897*
»
H
129 i
: Vedsted »
Høgelund 1,4,35
Ustrup 9. Vejbøl 54
2157
83
37*
130
' 2121
UV
967*
5 1 '
131
Vejbøl 8
1905
80
9 1 '
132
Vilstrup »
Sønder Vilstrup 12
Vilstrupgaard
2670
71
»
133
av i V
3834
i X
94
1
134
9
Lauesgaafd
2586 j
68
» ' 1
i
135
Sønder Vilstrup 18
, 2403
63
1 '
136
»
Hoostgaard
2844
65
27* ' l
137
»
Vonsmosegaard
2841
817*
3
138
Nr. Vilstrup 10
1974
797*
2
139
»
» 12,Sdr.Vilstr.74
2286
■
| 637*
»
1
DE SØNDERJYDSKE AMTER
20:
Samlet Areal
1921
Ejendoms-
skyldværdi
Kr. .
Jord-
værdi
Kr.
230000
140000
134000
125000
145000
131000
212000
182800
145000
160000
150000
190000
165000
150000
155000
120000
400000
264000
333500
121200
238800
130200
186100
140200
229700
147300
304400
148200
173800
127500
429400
125600
135700
126700
147500
172100
128000
128000
120000
141100
211200
147000
122600
141600
148300
134200
123000
149000
110000
94000
88500
103912
92940
130800
122800
95450
94900
89000
109300
95800
103600
94300
74500
264560
163400
208458
83210
100758
89235
125050
97720
169700
97300
219934
108200
118788
84540
309400
87525
95725
91700
102508
132117
82940
70793
70900
99100
141200
97000
82600
99600
108300
94200
87800
Bygnings-
assurance
Kr.
Ejer
193000
97000
98000
100100
88000
116812
202000
98000
100000
75000
100000
142000
92000
78000
97000
146000
416000
216000
320985
97500
238500
103118
123500
86000
160500
113000
233895
72000
91400
340000
102249
108000
80000
135565
133000
93500
90000
80800
89000
180000
150000
85536
78000
82600
71600
6120Q
L. Have
H. E. Sørensen
H. Efsen
J. Fromm
P. Jensen ;
H. Hansens Enke . . .
Jes Madsen ........
J. Rudbeck
Nis P. Nissen
J. Diederichsen
P. Bohsen
P. H. Bruhn .......
Anna Hesseldal
L. Skov
A. Diederichsen
Chr. Ravn
A. Fromm-Christians
J. Petersen
Chr. Jorsal
I. Schmidt
H. Hansen
K. Kragh
M. Brunn
A. Gaarde
J. Riis
M. N. Madsen
Staten
J. M. Knudsen
P. Juhl
Chr. Iversen
C. L. Schaffalitzky . .
J. Nissen
I. Nissen
Chr. Ravn
H. Fuglsang
F. M. Deneken
P. A. Uldal
Staten
H. Simonsen
M. Nissen
H. Chr. Horn
A. Diederichsen . v. .
B. Neumann
I. Kragh
L. Grundahl
J. Nielsen
H. Skøtt
208
DE SØNDERJYDSKE AMTER
I
JS
Amt, Skyldkreds og
Sogn (Kommune)
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Ager
Eng og
vedvaren-
de Græs-
ningtjord
Ske
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
GI. Haderslev Skr. (fortsat.)
Vilstrup Sogn (fortsat). .
Øsby
»
»
»
»
Rødding Skyldkreds
Fohl Sogn
Gram »
»
Jels »
»
»
Lintrup »
Oksenvad »
Rødding »
»
Skodborg »
»
Skrave »
Sommersted Sogn
»
»
Øster Linnet Sogn
Toftlund Skyldkreds
Agerskov Sogn.
»
Bevtoft »
»
Branderup Sogn
{
Nr. Vilstrup 30, \
Kjelstrup 4, 76, 58 /
Bodskov
Haistrup25, 147. Flovt 33
Nautrupgaard
Kristrup 11
» 17
Steveltegaard
Hyrupdal
Flovt 7, 78
i
i
I Fohl 14
V.. Lindet 11, 12, 17, 72
Kastrup 7
Gramgaard
Nybølgaard
Billeslund
Gram Gods, Fohl 75
I Store Barsbøl
Mariegaard
Jelsgaard
Haraldsholm
Grønnebæk 7> 80 Jels 77
Tornumgaard-
Stursbøl 18
i Røddinggaard
Rødding2,5,9,l 76, 2 1 6 mfl.
» 14, 306, 248 ni. fl.
» 114, 222, 242
Skodborg 157, 158, 282
Lundsgaard
Københoved 11, 59
Sommersted 7, 13 m.fl.
Sommersted 47
i i Bjerndrup 50
Lertgaard
Revse
Slavgaard
Nygaard
i
2196
2490
2961
3474
2049
2049
3126
2691
2760
{
}
Gestrup 8. Bovlund 11
Bovlundgaard
Bovlund 16, 5
» 18
Bevtoft Præstegaard
» 11, Hjarbro J
Bevtoft Plantage
Mandbjerg
1602
1473
1701
5352
2430
3255
4650
3615
3261
4320
2892
1470
2028
2499
1329
1935
618
1506
1953
2634
1500
2277
2901
9033
3156
3930
1284
2415
1710
1548
1734
1266
75
2592
62
62 Vt
767»
91
62
66
100
65
58
54
727*
59
219
193
140
164
807t
92
»
69
60
887«
38
84
168
120
107
100
97
1007«
180
82
35
34
63
116
1307t
»
136
4
6
3
5
3
5
2
47«
517*
28
50
167*
»
34
3
7*
45
»
1087*
20
33
67«
157*
67*
5
47*
127*
11
54
30
101
64
48
50
50
»
95
$
%
10
3
5
4
2
3
12
54
13S
4
f
1
«5
>
4"
'i
lf1
1!
S
2i
i
i
1*4
44
DE SØNDERJYDSKE AMTER
209
Samlet Areal
(OH
Hede
Andre •
Arealer
1921
Ejendoms-
skyldværdi
Kr.
il
Bygnings-
assurance
Kr.
Ejer
I
>
I
>
1
»
»
»
»
»
»
»
>
>
»
5
2
2
>
2
>
i
»
i
»
»
»
10
6
3
»
»
»
»
»
»
»
l'/i
Vi
»
Vi
»
Vi
»
Vi
lVi
4
1
2Vi
4
6
»
2
6
4
2l/i
5Vi
Vi
5
4
4
»
4
2
4
6
» 5
» 4
> 1
» 3
30 5
• n Vi
i 9
» 6
Dtamtrk IV. 2
67
76
91
104
71
74
110
69
66
107
107
115
335
197
168
934
240
211
276
306
99
149
378
209
109
160
45
138
188
149
119
121
120
394
119
246
140
140
99
121
201
194
193
281
121
138
165
188
129
134
199
125
120
194
194
208
607
357
304
1693
436
383
500
555
179
270
685
379
198
290
82
250
341
270
216
219
218
714
216
446
254
254
179
219
364
352
350
509
121000
135000
169400
200000
122000
122000
185000
135000
140000
140000
120000
140000
380000
150500
240000
725900
320000
303000
370000
290000
120000
142000
232800
218900
117600
180100
189000
130000
152000
190000
125000
135000
194000
535000
192000
280000
140000
165000
125000
128000
120000
150000
185000
227000
85800
90500
108750
140800
85800
89500
141450
93100
90000
90800
87175
92250
285710
105592
177300
250000
216000
193100
267500
201600
88200
106000
132000
138970
77550
119100
39725
115000
117200
124515
85000
108000
144000
395000
129600
200040
87000
110000
79400
98100
80300
73900
28000
119000
95000
130000
180000
136000
82000
70000
100000
93000
139000
65000
112000
209870
91000
132170
212000
241000
194000
175890
85000
130000
250000
140000
183000
60510
30700
71900
211000
72000
143735
565680
191322
203250
J. Neumann
J. Chr. Diederichsen
F. Rudbeck
Staten
J. E. Jepsen
A. Mortensen
M. Nissen
E. Jakobsen
J. E. Jepsen
Staten
Chr. Ravn
M. M. Thyssen
Brockenhuus Schack . .
»
»
Staten
C. A. Koch...
C. O. Koch...
Staten
A. Have
H. G. Schølen
Staten
»
N. N. Aalling
J. Jensen Møllers Enke
Rødding Højskole
Skodborg Kirke
Staten
H. D. KloppenboTg . . .
A. Henningsen
Sommersted Sogn
J. B. Ottosen
M. G. A. Lorentzen
N. Henningsen . . . .
!! Staten
135500
160500
U20500
123500
115500
145500
222500
J. Lautrup
A. Jacobsen
Nis H. Refslund . . .
L. Hansen Lautrup
Pastoratet
P. Thielsen
Staten
»
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
14
210
DE SØNDERJYDSKE AMTER
55
i
o
.3
Amt, Skyldkreds og
Sogn (Kommune)
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
i
a
«
Mark
Al
Ager
Eng og
vedvaren-
de Græs-
nings jord
Sk(
184
185
186
187
188
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
1
2
3
4
5
6
7
8
Toftlund Skyldkr. (fortsat.)
Branderup Sogn (forts.)
»
Skrydstrup Sogn
Toftlund »
Vojens »
Aabenraa Amt
Nordre Skyldkreds.
Aabenraa Købstad...
»
Bedsted Sogn
»
»
Hellevad »
Hjordkær*
»
Lejt »
»
»
Rise »
Søndre Skyldkreds.
Adsbøl-Graasten*)Sogn
»
»
Bov »
»
»
»
Ensted »
»
»
»
Rurup 5
Branderup 2, Bovlund 5
Skrydstrup 4
Gravlund
Vojensgaard
Kolstrupgaard
Fredenshøj
Teglværk
Vesterskov m. fl.
Sønderskov
Jørgensgaardsskov
Sivkro
Nerballegaard
Øster Terp
Domæne
Grangaard
Hellevad Mølle
Aarslev 13, I 13 m. fl.
Kassøgaard
Toldsted
Barsmark Art. Nr. 30
» » » 12
Brunsgaard
Brande Art Nr. 10
Skovgaard
Mjøls Art Nr. 67
Søst Domæne
Skedebjerg og
Jørgensbjerg Skove
Fiskebæk
Palæet
Graasten Hovedgaard
Skov
Kollund 1, 6, 73
Bov 4, 146
Frøslev Statsskove
Bommerlund Skove
Krusaa Mølle
Krusaagaard
Aarup
S. Hostrup 1 m. fl.
» 2 m. fl.
Skov
1752
1485
1422
1608
5010
2322
328
3306
2737
2196
3300
879
2000
1848
2370
2352
1662
2340
2100
2313
210
3270
c. 5000
1305
c. 5000
1572
1518
2058
411
3570
5505
1983
2874
68
25
1127«
55
409
75
10Vi
10
17*
5
271
44
111
97
67 Vi
147
70
75
50
80
79
70
»
58/*
261
357«
157«
887«
98
»
3
isl/t
173
2277«
667«
1137«
16
66
64
67«
96
157«
27«
»
2
67«
»
99
457«
18
2
76
5
»
27«
»
7
»
»
»
37«
»
10
157«
47«
97«
39
28
67«
»
13
4
13
i
12
18
i
15!
14«
Ki
»
4
i
3
r.
li
:j
1M
') Adsbøl-Graasten Sogn er delt i 2 Kommuner, Adsbøl og Graasten, Fiskebæk ligger
i
i
41
i
tf
5*
\
\\
\
li
I 4fl
i Adsl
DE SØNDERJYDSKE AMTER
211
ha
Hede
Andre
Arealer
Samlet Areal
Hektar
Tdr.
Ld.
Ejendoms-
skyldværdi
Kr.
1921
Jord-
værdi
Kr.
Bygnings-
assurance
Kr.
Ejer
2*
2l/»
5
23
»
1
»
»
4
»
»
»
»
40
»
22
39
»
4
2l/i
3l/i
6
5Vi
V«
Vi
Vi
i
»
n
iVi
4
i1/«
8
5
»
1
sl/t
i
2
85
V*
14
2
37
IVi
»
139
15
2Vi
7l/t
5Vi
2*/i
»
150
96
139
162
469
96
12
162
150
237
271
163
158
274
119
77
238
91
75
55
88
100
87
85
136
160
275
41
267
222
146
113
707
665
36
321
292
145
208
492
272
174
252
294
850
174
22
293
272
429
491
295
286
497
215
140
431
165
136
100
160
181
158
154
246
290
498
74
484
402
264
204
1282
1205
65
582
529
263
37 7
89
*
164000
145000
133500
120000
392000
230000
137000
174800
116700
300500
230000
175000
151000
270000
122000
135000
180000
220000
122000
125500
126000
138600
125000
162000
205000
139300
505000
122000
468200
241300
150000
132900
212200
178000
123300
250000
381700
142000
.176800
•355300
104000
62200
78500
78500
292000
130400
17000
53000
53000
86700
175500
121000
100300
190000
60500
86100
122900
120000
82800
69400
95000
100500
91000
145400
139800
54200
352500
57000
310200
101800
119200
107900
70700
101000
23300
152900
271700
95700
129800
132500
159500
140500
129000
115500
387500
273000
76200
43000
43000
158320
144000
65000
84000
210000
98000
126200
29100
86000
241200
31200
280000
173500
115000
40000
200000
382600
132000
44000
45000
12000
N. J. Hørluck
M. Top
Staten
»
S. H. Schmidt
tommune, de øvrige Gaarde i Graasten Kommune.
Job. Jensen
Hans Jørgensen
Staten
»
»
»
Jurgen Schmidt ......
Staten
Daniel Hinrichsen ....
Peter Jacobsen
A. Jensen Friis
Peter Heisel
Heinrich Thomsen ....
Math. Maag
Chr. Knudsgaard
Jurgen H. Berg. ......
Christian Nissen
I. Holm & P. Holm . . .
Brødr. Hoffmann m. fl.
Staten
»
Staten
Christian Petersen ....
Staten
»
Vilh. F. Christians ....
Ferdinand Witt
Staten
»
J. W. Hansen
»
S. Lund
Hans M. Hansen
Jakob Lassen
Staten
I4»
184
185
186
187
188
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
1
212
DE SØNDERJYDSKE AMTER
2
!
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Amt, Skyldkreds og
Sogn (Kommune)
Søndre Skyldkreds (fortsat.)
Felsted Sogn
»
»
»
»
»
Holbøl »
»
»
»
Kliplev »
»
»
Kværs »
»
Rinkenæs*
»
Uge »
Varnæs »
»
Tønder Amt
Skærbæk Skyldkreds.
Arrild Sogn
Brøns
Rejsby
»
»
»
Løgumkloster Skyldkreds.
Brede Sogn
»
Burkal »
»
Hostrup »
»
ejendommens Navn
eUer Artikel Nr.
Grøngrøft 1
Skovbølgaard
Skovbel 2
» 3
Kiding Gaard
Tombel 3
Kelstrup Skor ogPlantage
Rønshovedgaard
Koldmos
Hokkerup 13
» 149 40
Kliplev 3
Plantage
Lundtoft Art Nr. 1
Søgaard
Langelo
Kværs 12
Ladegaard
Petersholm
Buskmose
Bennigsgaard
Tummelsbjerg
Skov
Lygaard
Stokager
Varnæs 43 m.fl.
Landetgaard
Roost 10 m.fl.
» 6
Roostgaard
Astrup 7 m.fl.
Havervadgaard
Rejsby 37
Borg 2 m. fl.
Apterpgaard
Noldegaard
Grøngaard
Lydersholm 1 m.fl.
Burkal 3 m.fl.
Rørkær 3 m.fl.
» 11 m.fl.
Store Tønde
Solvig
Grøngaard 38 m.fl.
i
Ager
8685
3433
1863
2112
13461
1875
2472
2622
1725
2082
837
1398
7590
2379
1566
5343
1842
4641
4320
3144
2997
3030
2457
2400
5334
2046
2292
2034
2235
1575
1761
2253
2502
2382
3765
2085
2175
2289
4719
4815
2121
240
110
60
55
410
66
14l/»
75
75
55
74
91
2l/t
97
320
687*
61
160
138
1197i
127
98Vi
16
130
74
74l/t
707i
961/«
65
91
94
96
118
1267a
164
87
29
82
162
1177«
56
Eng og
vedvaren-
de Græs-
nlngsjord
7.
10
3
67.
1
247i
127i
77«
9
4
40
»
»
100
37t
»
»'
16
117«
6
»
35
10
4
627i
60
40
35
53
35
37
31 Vi
40
92
28
70
347*
74
219
25
DE SØNDERJYDSKE AMTER
213
ha
Samlet Areal
1921
Ejer
u
Z
i
1
Hede
Andre
Arealer
Ejendoms-
skyldværdi
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Bygnings-
assurance
Kr.
Hote i
!
i
i Hektar
Tdr.
Ld.
1
i
20
>
1
»
»
»
»
»
6l/t
»
»
15Vt
10
22
»
6
»
»
»
4
1
i
5
77«
407.
1 »
77.
»
12
I 107.
i »
3
37.
2
3
9
2
3
17.
3
7«
li
7
»
37«
358
37«
1
»
97.
3
»
»
7
4
3
2
2
2
17.
17«
5
2
1
1
7.
l
V.
10
17
1
285
117
73
83
456
70
423
93
97
80
97
168
239
116
1140
86
74
160
158
141
137
103
269
150
82
61
140
296
140
139
102
160
142
104
144
159
217
260
123
100
117
308
373
87
517
212
132
150
827
127
767
169
176
145
176
305
433
210
2067
156
134
290
286
256
248
187
488
272
149
111
254
537
254
253
185
290
258
189
261
289
394
472
223
182
212
559
676
158
511400
242800
125200
161700
885400
150000
350000
181500
170000
126000
126500
140100
177000
137600
635000
145500
125000
270000
185000
336400
247200
175000
278400
169700
176000
147900
•
139000
284000
122000
123300
120000
127000
132000
132700
122000
127900
130000
164000
120000
128600
120800
310000
350000
140000
331400
155000
85200
101700
637400
90900
156300
111372
113281
79700
96200
90100
165800
91600
457000
105500
77600
202000
129800
188600
167200
124000
172100
121700
121000
94900
99000
225000
90000
95300
95000
95700
102000
82700
80300
112900
127200
127900
99460
103600
95800
240000
260500
106100
185275
55000
411640
53000
298800
160000
91000
43600
130000
30500
120000
459400
45000
152000
85000
60000
116000
120000
102000
71000
108000
59000
86000
50000
118300
122500
64000
99500
43000
24000
95560
199493
74500
79510
J. ^Lorentzen
36
37
38
2
Fr. J. Fries
39
',1
.9
Ahlefeldt Laurvig Lehn
Staten
40
41
42
17«
4
2
17.
26
>
Nordslesvigs Kreditfor.
Staten
43
44
45
46
47
48
1
tø
Kresten Philipsen
Andr. Råben
49
50
5 !
1
Asmus Damm
Nis Jørgensen
Julius Ohlsen
Enkefru Cathr. Hansen
Staten
51
52
53
54
55
Petersen Marquardt. . .
Jørgen Thaysen
Staten
56
57
58
>
>
Hans Nissen Sørensen.
Jørgen Philipsen
Hans J. Schmidt , ,
Chr. Ludvigsen
H. Thomsen
59
60
61
1
2
3
•
J. R. Madsen
4
i
P. Degn
5
7
10
P. Møllers Enke
H. M. Hansen
L. Petersen Battinborg
M. Hansen
6
7
8
9
A. Adolph
10
E. Nissen
11
Nis Hansen
12
A. J. Hoeck
Chr. Hostrup
13
14
5
N. P. Michelsen
Grevsk. Schackenborg.
»
Benzen Frederiksen . . .
15
16
17
18
214
DE SØNDERJYDSKE AMTER
i
i
Amt, Skyldkreds og
Ejendommens Navn
lertrag
I Året]
Ene og
Sogn (Kommune) (
i
eller Artikel Nr.
CC
j Ager
vedvaren-
de Græs-
Skov
,
Mark
i
ningsjord
Løgumklost Skyldkr. (fortsat)
19
Hostrup Sogn (forts.) . . .
Grøngaard 39 m.fl.
2544
85
38
i
20
m
Jysvig 3 m.fl.
1863
66
27
4
21
Højst » ;
Adelvad
Ellehus Domæne
2214
3072 !
132
187
41
22
»
22
»
»
23
Løgumkloster Ldsogn
Løgumkloster Lds. 6 m. fl.
1248
—
—
—
24
»
Draved Skov og Mose
—
17
50
173
25
Ravsted »
Ravsted 1 B I Bl 1 m. fl.
Horns 4 m.fl.
2037
2181
— —
z
—
26
»
—
27
Skast »
Skast 2
» 7
3114
1971
93Vi
83
65V«
46
»
28
»
t
Tønder Skyldkreds.
i
i
i
29
Højer Flække i
Højer 327 m.fl.
Høgslund 1 m.fl. j
Venemose 9 m. fl. I
2319
55
4
5
30
Abild Sogn !
2049
114
177«
6
31
»
ml ^0 *» ^r
Æ A Ti
7lVi
* ■ i m
ieVt
7.
32
Ballum » j
Vesterende 135 '
Hemgaard
Søndergaard
3000
3936
27Vt
80
59
25
«
33
Emmerlev*
34
»
10902
%j^j
* 35
Rudbøl 1 m. fl.
8778
160
»
36
i
» i
i
Poppenbøl
2253
»
95
37
1
»
Rudbøl 5 m.fl.
2499
89
12
38
» !
» 40 m. fl. <
4364
»
64
*
39
» !
Hohenwarte
1 6390
»
134
B
40
»
Rudbøl 85 gi. Kog
1 6930
»
90
41
» 1
» 92 ny Kog
! 4083
»
75
42
Schackenborg
315 |
»
»
43
»
Slotfelt med Fældsværft
4620
111
75Vi
44
»
Møgeltønder 5 m.fl.
1860
46
48
45
))
Røj Domæne
2481
100
24 .
i
46
»
Kærgaard 2 m.fl.
2631
»
73
47
»
Vestermark
1404
99
23
»
48
»
Stokkebro 3 m.fl.
1515
102
»
49
Hestholm
3468
8
99
50
»
Tved 5 m.fl.
2229
847«
197«
51
»
» 20 »
1800
83
30
52
»
Rosinfelt
1626
1071/«
15
2Vi
53
Ubjerg »
Bjerremark
Hedegaard
Trøjborg
2301
50
50
*
54
Visby »
2790
178
50
55
»
7950
148
175
*
Sønderborg Amt.
Als Skyldkreds.
1
Augustenborg Flække.
Augustenborg 1
7575
218
10
5V»
2
»
» 84, 70 (Slottet)
1032
»
»
35
3
Nørborg 211, 170 (Slottet)
—
—
■
_
4
»
Nørborg 77 m.fl.
2448
60
4
»
') Grevskabet Schackenborg, herunder hører Herregaardene Solvig og Store Tønde samt Sjødam-
ca. 250 Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve O. D. Schack.
DE SØNDERJYDSKE AMTER
215
i ha
Mose
Hede
Andre
Arealer
Samlet Areal
Hektar
Td.
Ld.
1921
Ejendoms-
skyldværdi
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Bygnings-
assurance
Kr.
Ejer
i
iJ
>
i
»
»
347
40
3
>
»
»
13
»
»
»
6
43
»
»
6
»
2
»
»
»
»
»
»
»
»
»
71/«
»
50
»
»
1
1
1
1
Vi
1
1V1
1
lV«
6
»
3
4
2
2
»
»
13
231/«
»
3
4
5
>
6
2
1
9
6
14
11
3Vi
9
124
98
174
210
222
587
139
143
211
169
68
139
96
88
113
611
160
98
105
66
136
90
75
13
210
94
127
90
127
102
113
106
114
142
106
300
377
237
44
3
65
225
178
316
381
403
1064
252
260
383
307
124
252
174
160
205
1108
290
178
191
120
247
164
136
24
381
171
231
164
231
185
205
192
207
258
193
544
684
430
80
6
118
156100
128000
143000
200000
127300
188800
130000
125000
164500
130500
126500
166000
132000
124000
179600
507000
289000
145000
150000
121300
300000
170600
135400
180000
235000
135000
258000
120000
169000
122700
190000
123400
143000
152000
137000
256600
424400
456900
1000000
250000
124000
121100
102000
108000
132300
101270
126100
99000
94800
125000
90000
93000
105800
96900
99300
144600
382000
213900
106000
110900
121300
218600
170600
135400
16300
110300
110300
158000
87500
138100
97900
90000
88400
104800
113000
97000
176600
332400
336900
100000
23000
86300
30000
58128
39960
203000
60000
12000
30000
90000
88000
94500
80000
128000
27000
57000
86000
150000
240000
122000
835000
165500
58000
68700
79000
24000
250000
60000
102000
150000
192000
201900
540000
92000
Comelie Hostrup
E. Kier
Amandus Rieve
Staten
C. N. Marquardsén . . .
Staten
Thies Stenholdt
Borgum
Hans Bejer
Broder Th. Nicolajsen.
A. Schmidt & Hustru .
J. L. Petersen
J. Riggelsen
Kresten Jensen
C. Dethlefsen '
Hans Feddersen
F. Carstensen
A. Th. Andersen
D. Detlefsen
Th. Feddersen
Frits Schifferer
Vajsenhuset
Tønder Amt
Grevsk. Schackenborg1)
» »
O. D. Luck
Staten
H. Brodersen
Chr. M. Carstensen . . .
P. Ludvigsen
Ulrich Rottka
L. Luck
Petersens Stiftelse ....
O. D. Schack
Carsten Angel
K. L. Knudsen
B. A. Høyer
Staten
»
Nørborg Kommune . . .
Jes Blandt
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
1
2
3
4
gurdy Slotfelt med Feldsværft og Gallehus Skov. Jordtilliggendet udgør ca. 1600 Tdr. Ld., Skovarealet
216
DE SØNDERJYDSKE AMTER
u
i
Amt, Skyldkreds og
Sogn (Kommune)
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
to
a
te
Mark
Ara
Ager
Eng og
vedvaren-
de Graes-
ningsjord
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
Als Skyldkreds fortsat)
Asserballe Sogn. .
Egen »
»
»
Havnbjerg*
»
Hørup
Kegnæs
Ketting
Lysabild
Notmark
»
»
»
»
Nørborg Landsogn. . . *)
» *)
Oksbøl Sogn
Svenstrups
»
»
»
Tandslet »
»
Ulkebøl »
»
»
»
Sønderborg Skyldkreds.
Sønderborg Købstad . .
Broager Sogn
»
»
»
Dybbøl
Nybøl
Sottrup
Ullerup
»
»
»
»
{
Vertemine
Egen 36
Stolbro 7, 8 m.fl.
Lysholm
Nygaard Skov
Havnbjerg Præstegaard
Fægteborg
Majbølgaard
Hjortholm Domæne
Gundstrup
Ketting 1 m. fl.
Gammelgaard
Kegnæsgaard
Almsted 7, 11
Rumohrsgaard
Del af Øvelgunde Skov
Pøl 2
Pøl 7, 10
Melsgaard
Bjerggaard
Svenstrup Præstegaard
Solbjerggaard
Hjortspring
Tandslet 1
Døffelgaard
Baadsagergaard
Ulkebøl Præstegaard
Rønhave
Lundsmark 3 m. fl.
Sønderskov
Sønderborg Ladegaard
Broager 2 m. ft
Rendbjerg Teglværk
Skelle 1 m. fl.
Gammelgab 3 m. fl.
Kramark
Skjelle Kobbelskov og
Folekobbel
Midtskovgaard
Dybbøl 11 m.fl.
Grønvang
Snogbæk 8 m. fl.
Nørremølle
Snogbæk 16 m. fl.
Sandbjerg .
Ullerup Præstegaard
Avnbøl 12 m. fl.
Avnbølgaard
Blans 8 m. fl.
Ballegaard
Bøgeskov
}
9666
1074
2667
2907
4272
2367
8937
2394
3552
2877
16851
7575
2037
10818
2064
2070
2925
2214
3432
2922
2955
2517
2607
3042
1887
14748
3495
13815
1857'
1116
2451
3534
2766
2919
3741
1566
2640
3417
3060-
3432
4164
2691
2877
3453
2655
3345
9639
174
56V«
641/«
»
79
45
1927*
837«
93
64
326
138
427i
1787«
»
57
63
67
53
70
66
56
43
54
72
57
2767i
907i
8
213
66
45
57
80
54
136
65
62
56
607i
45
61 Vi
67
727«
57
76
2397«
31 l/t
10
6
5
4
4Vt
6
10
13
5
36Vi
61 Vi
5Vi
72x/i
»
1
»
17
9V«
2Vi
6Vi
13
9
»
8
4
20lA
»
32
6
17lA
3
12
9
»
57«
37.
57.
4
»
17.
8
5
5
7«
Skor
4't
483
23
2
2
2
1
2
i
i
I
231
1
•
•
3
8
2
2
9
i
.;
J!
„I
372
i
2
>
2*i
i
1021,'
4
*
i
4:!
4
2,;i
56,;i
b
3l,i
4
4
i
20
') Pøl Kommune. *) Grevskanet Reventlow, herunder hører Godserne Sandberg og Ballegu^*
DE SØNDERJYDSKE AMTER
217
we Hede
Andre
Arealer
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
157«
1
lVt
9
2
lVi
67«
67«
Vt
4
137.
67.
17.
23
3
1
1
1
17«
17«
17.
2
4
17.
3
47.
127.
3
4
2
4
»
7
57.
4
17.
i
Samlet Areal j
1921
» 2
» 2
» 27.
» 27.
» 277.
» 27«
» 4
» 27.
» 2
» 4
» io7.
kidder. Lensgreve C E.
221
67
72
72
497
108
53
207
102
108
76
376
207
52
274
234
•0
64
87
67
82
76
73
58.
58
88
71
317
97
384
247
78
45
86
91
70
104
150
44
74
74
66
71
133
69
76
87
68
84
271
Tdr.
Ld.
Ejendoms-
skyktaerdi
Kr.
401
121
131
131
901
196
96
375
185
196
138
632
375
94
497
424
109
116
158
121
149
138
132
105
105
160
129
575
176
696
82
156
165
127
138
272
80
135
135
120
129
242
125
138
158
124
153
492
439000
120000
140000
140000
695200
170000
143000
402800
170000
201400
202900
721000
407200
133000
554900
324900
121600
130800
160000
163000
155000
177000
164000
121800
127700
222200
120000
690400
194600
460800
448 575000
142 i 126900
162500
138900
172800
141100
153500
230000
130100
139000
151200
134000
146000
271400
133400
153600
168700
145200
204000
421500
jord-
værdi
Kr.
308100
90000
93900
92100
323200
155000
78000
302900
93500
141400
110900
501000
277200
75000
384900
152000
83600
85500
110200
100100
137000
123500
115200
81800
84800
137100
96400
470500
150600
222000
424000
76900
44500
92900
117800
91100
67500
174200
95100
99000
111200
93100
111000
175400
98400
96600
118700
97200
129200
306500
Bygnings-
assurance
Kr.
mer
259890
29600
86250
123000
38700
121750
313100
133000
162050
198890
449000
273000
75000
358990
103000
108000
120000
82000
25000
121000
111500
99300
120000
260780
56065
449000
129900
15000
507180
86000
151350
100000
137700
130000
90000
125000
110720
106000
295000
96400
155600
90000
114000
210000
359550
v. Romberg
Dr. med. Ernst
Chr. Jørgensen ...
E. Plum
Staten
Pastoratet
Chr. Hansen
H. Jessen
Staten
J. F. Winkelmann
H. L. Eriksen 2 .
v. Romberg
C. H. Chartau
C. Eriksen
v. Romberg
Staten
P. Gram
F. M. Frederiksen ....
Chr. Kaad
L. Aagesen
Pastoratet
Johs. Witzke
A. Kreutien
J. Berthelsen ,
Chr. H. Rasmussen . . .
Chr. Karberg
Pastoratet
Staten
H. T. Lawaetz
Staten
Sønderborg By
J. Andersen
A/S Rendbjerg Tglv. . .
J. Carsten
Marie Wolff
T. Tychsen
Staten
H. F. Hansen
Paul Petersen
Kr. Lorenzen
Chr. C. Dall
S. A. Hansen
J. Christensen Lei . . . .
Grevskabet Reventlow')
Pastoratet
Jes Philipsen
Christen Lei
Chr. Thomsen
C. C. Dall & H. C. Lei .
E. W. J. Kuseler
35
i
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
F. L. E. Reventlow.
218
DE SØNDERJYDSKE AMTER
Alfabetisk Regitter til Fortegnelten.
HADERSLEV AMT
Ejendommens Navn
elier Artikel Nr.
Løbe-
Nr.
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Løbe-
Nr.
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Løbe-
Nr.
Aastrupgaard
Abildgaard
Allergaard
Andrupgaard
Anslet 7 m. fl
Anslet 14 m. fl
Ansletgaard
Barsbøl, St. .
Bejerholm
Bevtoft 11
Bevtoft Plantage
Bevtoft Præstegaard . .
Billeslund
Bjerning 1 m. fl
Bjerning 3
Bjerning 6
Bjerning 12
Bodskov
Bovland 16 m. fl
Bovlund 18
Bovlundgaard
Bramdrup 1 m. fl
Bramdrup 11
Bramdrup 15
Bramrøjgaard
Branderup 2
Bræraa Gaard
Bukshave
Bygvraa
Bøgeskov 4 m. fl
Bøgeskov 6 m. fl
Cravlund
Damgaardsminde
Ejsbøl Domæne
Fauervraa 54
Favstrupgaard
Fjelstrup 1 m. fl
Fjelstrup 3 m. fl
Flovt 7 m. fl
Fohl 14
Frederiksgaard
Fredsted 27 m. fl
Frørup Domæne
Frørup 14 m. fl
Frørup 19
3
25
14
73
33
34
32
156
104
181
182
180
154
16
17
18
19
141
178
179
177
66
68
69
38
185
114
26
24
76
77
187
80
91
84
74
21
23
148
149
128
94
39
41
42
Frørup 63
Frørupgaard
Fuglsangsgaard
Gestrup 8 m. fl
Gramgaard
Gram Gods Fohl 75...
Grarup 7
Grarupgaard
Grønnebæk 7 m. fl
Haderslev Bys Marker
18
H ais trup 25 m. fl
Hammelev 2
Hammelev 6
Hammelev 58
Haraldsholm
Havegaard
Hejsager 1 m. fl
Hejsager 6 m. fl
Hejsager 7 m. fl
Hejsager 18 m. fl
Hejsager 22 m. fl
Hejsager 90 m. fl
j> Hjerndrup 1 m. fl
i Hjerndrup 9 m. fl
li Hjerndrup 69
'j Hjerndrupgaard
Hoostgaard
Hoptrup 13 m.fl
Hoptrup 15 m.fl
Hovgaard
Hyrupdal
Høgelund 1 m. fl
Høgsgaard
Høirup 6
Høirupgaard
Høj Skovgaard
Højvang
Hørregaard
•
Jelsgaard
Juhlsminde
Juhlsminde
Karlsminde
Kastrup 7
Kehlet
Kjerulf sminde
Kjest'nasminde
43
40
127
176
152
155
97
96
160
1
142
45
47
48
159
22
102
103
108
105
106
107
56
59
61
58
136
112
113
111
147
129
81
71
70
75
35
93
158
5
57
113
151
37
60
31
Kjær sminde
Kokjærgaard
Kristrup 11
Kristrup 17
Kærgaard »
Københoved 11 m.fl..
Ladegaard
Ladegaard 10 m. fl.
Langkjær
Langmose
Lauesgaard
Lertgaard
Lindet, V. 11 m.fl..
Luiselund
Lundsgaard
Løndtgaard
Mandbjerg
Margarethegaard
Mariegaard
Mariegaard
Mastrup 75 m. fl.
Mastrupgaard . .
Medstedgaard . . .
Moltrup 26
Nautrupgaard
Nederbygaard
Nybølgaard .
Nygaard
Nygaard
Nørbygaard .
Olufskær
Pamhoel Domæne
Revse %
Rougstrup 1 . . . .
Rougstrup 3
Rougstrup 4 .
Rurup 5
Rødding 2 m. fl. . ,
Rødding 14 m.fl.
Rødding 114 m.fl.
Røddinggaard ...
Seggelund 10.
Seggelund 2. .
116
87
144
145
101
169
8
54
92
99
134
172
150
124
168
125
183
6
2
157
120
115
100
62
143
4
153
7
175
117
123
119
173
63
64
65
184
164
165
166
163
88
85
DE SØNDERJTDSKE AMTER
219
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Løbe-
Nr.
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Løbe-
Nr.
Ejendommens Navn Løbe-
eller Artikel Nr. Nr.
Seggelundgaard
Sillemp 7 m. fl
Sillerup 11 m. fl
Sillemp 15 m. fl
Sillerupgaard
Skodborg 157 m. fl.
Skovbygaard
Skovhusgaard
Skrydstrup 4
Havgaard
Sodegaard
Sommersted 7 m. fl. . . .
Sommersted 47
Sophiesminde
Sottrup Domæne
Stenderupgaard
Stendetgaard Domæne
Steveltegaard
Stubbom 2 m. fl
Urup
tarslev 18 m. fl
Sarsmark 12
Sarsmark 30
Sennigsgaard
Sommerlund Skove . . .
3ov 4 m. fl
3runde 10
Srunsgaard
taskmose
••••••
?iskebæk . . .
rredenshøj Teglværk .
frøslev Statsskove
iraasten Hovedgaard .
irangaard
irøngrøft 1
lellevad Mølle
iokkerup 13
lokkerup 14 m. fl
lostrup, Sdr. 2 m. fl.
Ldelvad t
ipterpgaard
Lstmp 7 m. fl.
tjerremark
lorg 2 m. fl
86
28
29
30
27
167
95
15
186
174
110
170
171
67
71
98
9
146
11
32
11
15
14
56
29
27
17
16
55
22
2
28
24
9
36
10
45
46
33
21
9
5
53
8
Stubbom 9 m. fl. ..... .
Stubbom 12 m. fl
Stursbøl 18
Styding 1
Styding 5 m. fl
Styding 9
Styding 10
Sønderballe 2
Søndei balle 5 m. fl. . . .
Søndergaard
Taagerup Domæne . .
Taarning 3
Taarninggaard Dom. . .
Toftegaard
Tornumgaard
Tyrstrup 65 a
Tyrstrup 66 m. fl
13
12
162
49
50
52
51
121
122
44
72
79
78
36
161
82
83
AABENRAA AMT
Hostrup, Sdr. 1 m. fl.
Jørgensgaardsskov . . .
Kassøgaard
Kelstrup Skov og Plan-
tage
Kiding Gaard
Kliplev 3
Koldmos
Kollund 1 m. fl
Kolstrupgaard
Krusaagaard
Krusaa Mølle
Kværs 12
Ladegaard
Langelo
Lundtoft 1
Lygaard
Mjøls 67
Nerballegaard
TØNDER AMT
Burkal 3 m. fl
Draved Skov og Mose .
Ellehus Domæne
34
5
12
42
40
47
44
26
1
31
30
52
53
51
49
59
19
13
24
22
Tørninggaard
Tørning Mølle
Ultanggaard
Ustrup 9
Vandlinggaard
Vejlbøl 8
Vilstrupgaard
Vilstrup, Nr. 10
Vilstrup, Nr. 12 m. fl...
Vilstrup, Nr. 30
Vilstrup, Sdr. 12
Vilstrup, Sdr. 18
Vonsbæk 5 m. fl
Vonsbæk 13 m. fl
Vojensgaard
Vonsmosegaard
Palæet
Petersholm
Plantage
Rønshoved gaard
Sivkro
Skedebjerg og Jørgens-
bjerg Skove
Skovbøl 2
Skovbøl 3
Skovbølgaard
Skovgaard
Stokager
Søgaard
Sønderskov
Søst
Terp Øster Domæne . .
Toldsted
Tombøl 3
Tummelsbjerg
Varnæs 43 m. fl
Vesterskov m. fl
Grøngaard
Grøngaard 38 m. fl. . . .
Grøngaard 39 m. fl. . . .
Havervadgaard .......
Hedegaard
53
46
109
130
126
131
133
138
139
140
132
135
89
90
188
137
23
54
48
43
6
21
38
39
37
18
60
50
4
20
8
13
41
57
61
3
11
18
19
6
54
220
DE SØNDERJYDSKE AMTER
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Løbe-
Nr.
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Løbe-
Nr.
Ejendommens Navn
eller Artikel Nr.
Nr.
Hemgaard ,
Hestholm
Hohenwarte
Horns 4 m. fl. . . .
Høgslund 1 m. fl.
Højer 327 m. fl. .
Jysvig 3 m. fl. . . ,
Kærgaard 2 m.fl,
Landetgaard
Lydersholm 1 m. fl. . .
Løgumkloster Ldsogn
6 m. fl
Møgeltønder 5
Noldegaard . .
Almsted 7 m. fl
Augustenborg 1
Augustenbg. 84 (Slottet)
Avnbøl 12 m. fl
Avnbølgaard
Baadsagergaard
Ballegaard
Bjerggaard
Blans 8 m. f 1
Broager 2 m. fl.
Bøgeskov
Dybbøl 11 m. fl.
Døffelgaard . . .
Egen 36 . .
Fægteborg
Gammelgaard
Gammelgab 3 m. fl.
Grønvang
Gundstrup
33
49
39
26
30
29
20
46
1
12
23
44
10
18
1
2
50
51
30
53
24
52
36
54
43
29
6
11
16
39
44
14
Poppenbøl
Ravsted 1 B m. fl
Rejsby 37
Roost 6
Roost 10 m. fl
Roostgaard
Rosinfelt
Rudbøl 1 m. fl
Rudbøl 5 m. fl
Rudbøl 40 m. fl
Rudbøl 85 gi. Kog
Rudbøl 92 ny Kog
Røj Domæne
Rørkær 3 m. fl
Rørkær 11 m. fl
36
25
7
3
2
4
52
35
37
38
40
41
45
14
15
SØNDERBORG AMT
Havnbjerg Præstegaard
Hjortholm Domæne. . .
Hjortspring
Kegnæsgaard ,
Ketting 1 m. fl.
Kramark .
Lundsmark 3 m. fl.
Lysholm
Majbølgaard . .
Melsgaard
Midtskovgaard
Nygaard Skov ,
Nørborg 77 m. fl. . . .
Nørborg 211 (Slottet)
Nørremølle
Pøl 2
Pøl 7 m. fl.
Rendbjerg Teglværk
10
13
27
17
15
40
33
8
12
23
42
9
4
3
46
21
22
37
Schackenborg 42
Skast 2 27
28
43
17
4«
16
Skast 7
SJotfelt m. Fældsværft
Solvig
Stokkebro 3 m. fl
Store Tønde
Søndergaard 34
Trøjborg i 55
50
Tved 5 m. fl. .
Tved 20 m.fl.
Venemose 9 m. fl * 31
Vesterende 135 32
V estermark i 47
Rumohrsgaard
Rønhave
19
32
Sandbjerg 48
Skelle 1 m. fl 38
Skelle Kobbelskov og i
Folekobbel , 41
Snogbæk 8 m.fl 45
Snogbæk 16 m. fl 47
Solbjerggaard 26
Stolbro 7 m.fl ]
Svenstrup Præstegaard 8
Sønderborg Ladegaard
Sønderskov
35
34
Tandslet 1 *
Ulkebøl Præstegaard . .
Ullerup Præstegaard . .
31
49
Vertemine
Øvelgunde Skov (Del af)
20
SKEMATISK OVERSIGT
over
de vigtigste administrative Inddelinger
af de sønderjydske Landsdele.
Udarbejdet paa Grundlag af
Det statistiske Departements Publikationer.
I. ALMINDELIG VERDSLIG OG RETSLIG INDDELING.
Folke-
mængde
1. Pebr.
1921
A. AMTER (4).
56255
35067
36675
35625
37779
12257
13587
26846
18606
Aabenraa —
Tønder —
B. RETSKREDSE (9).
89. Haderslev Købstad, Gram og
en Del af Tyrstrup Herred
(Haderslev)
90. Frøs Hrd. og en Del af Kalvs-
91. Nørre Rangstrup og Hvid-
din« Hrd. (Toftlund)
92. Aabenraa Kbstd., Sdr. Rang-
strup og Rise Hrd., en Del
af Lundtofte Hrd. samt Var-
næs Birk (Aabenraa)
93. Sønderborg Kbstd. med
bøl Hrd. (Sønderborg)
Ny-
• * . *
94. AIs Nør. og Sdr. Hrd. (Søn-
derborg)
95. En Del af Lundtofte og Vis
Hrd. (Sønderborg)
96. Lø Hrd. med Løgumkloster
Birk (Løgumkloster)
97. Tønder Kbstd. med Tønder,
Højer og Slogs Hrd. (Tønder)
G. POLITIKREDSE (8).
Retskredsene 89, 92, 94, 96 og
97 udgør byer en Politikreds, 93
og 95 (Sønderborg) og 91 og
Dele af 90 (Toftlund) udgør
bver en Politikreds, medens Re-
sten af 91 hører til Politikreds
67 (Ribe).
D. SØNDRE LANDRETSKREDS
1. Søndre Landrets Nævninge-
kreds
Folke-
mængde
1. Febr.
1921
18069
7559
9743
19176
163622
II. GEJSTLIG INDDELING.
A. HADERSLEV STIFT
(Stiftets Omfang m. v. vil i Føl-
ge Lov af 30, Juni 1922 blive
fastsat ved kgL Resolution).
B. PROVSTIER (5).
Haderslev Provsti (22 Pastorater)
Folke-
mængde
1. Febr.
1921
163622
38768
Tørninglen Provsti (21 Pastorater)
Aabenraa — (18 — )
Sønderborg — (19 — )
Tønder — (20 — )
C. PASTORATER (100) OG
SOGNE (118).
Folke-
mængde
1. Febr.
1921
24855
35067
36675
28257
222
DE SØNDERJYDSKE AMTER
III. FINANSIEL INDDELING.
A. SKYLDKREDSE (12).
Haderslev Amt (5):
Haderslev
Kristians fe Id
GI. Haderslev
Rødding
Toftlund
Aabenraa Amt (2):
Aabenraa Amts nordre
Aabenraa Amts søndre
Sønderborg Amt (2):
Als
Sønderborg
Tønder Amt (3):
Skærbæk
Løgumkloster
Tønder
Folke-
mængde
1. Febr.
1921
13149
9700
8766
14374
10266
19180
15887
18069
18606
9768
11673
14184
B. SKATTEKREDSE (9).
Haderslev Amtsraadskreds (3):
I. Kreds
II. —
III. —
Aabenraa Amtsraadskreds (2):
I. Kreds
II. —
Sønderborg Amtsraadskreds (2):
I. Kreds
n. —
Tønder Amtsraadskreds (2):
I. Kreds
II. —
C. AMTSSTUEDISTRIKTER
(4, hver omfattende 1 Amt).
Folke-
mængde
1. Febr,
1921
13149
22481
20625
17596
17471
18069
18606
18207
17418
IV. HYGIEJNISK INDDELING.
4 Amtslægekredse, hver omfattende 1 Lægekreds (Amterne).
V. MILITÆR INDDELING.
En Udskrivningskreds, 7de (125 Lægder).
VI. POLITISK INDDELING.
A. FOLKETINGSVALGKREDSE
(1 Amtskreds, 7 Opstillings-
kredse).
1. Kreds (Haderslev)
2. — (Aabenraa)
3. — (Sønderborg ....
4. — (Augustenborg)
5. — (Tønder)
Folke-
mængde
1. Febr.
1921
26701
24225
20922
21710
22770
6. Kreds' (Løgumkloster)
7. — (Rødding) . . .
B. LANDSTINGSKREDSE
De sønderjyske Landsdele ud-
gør sammen med Vejle, Aarhus,
Ringkøbing og Ribe Amter og 3
Komm. af Viborg Amt 5. Lands-
tingskreds.
Folke-
mængde
1. Febr.
1921
23959
23335
DE SØNDEKJYDSKE AMTER
VII. KOMMUNAL INDDELING.
HADERSLEV AMT
omfatter 1 Købstad, 1 Flække og 41 Lankomrauner.
AABENRAA AMT
omfatter 1 Købstad og 20 Landkommuner.
SØNDERBORG AMT
omfatter 1 Købstad, 2 Flækker og 19 Landkommuner.
TØNDER AMT
omfatter 1 Købstad, 2 Flækker og 33 Landkommuner.
Med Hensyn til Kommunernes Navne og Folketal henvises til
Købstad- og Sognebeskrivelserne.
FYN
ODENSE OG SVENDBORG
AMTER
INDLEDNING
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
Det fynske Ørige (Odense og Svendborg Amter) udgør, til trods for
den ret store Udstrækning, et nogenlunde homogent Hele, som det dog
vil være ret vanskeligt at karakterisere i Sammenligning med andre
større Landsdele. Der er om Fyn blevet brugt forskellige Udtryk som
Danmarks Hjerte, Danmarks Have o. a., men de siger i Virkeligheden
ikke ret meget; det første Udtryk betyder nærmest det rent formelle,
at Øen ligger midt i Landet, hvortil muligvis kommer mere eller mindre
uklare Forestillinger om Befolkningens Karakter, det andet Udtryk siger
ikke andet end det ret almindelige, at Øen gennemgaaende er frugtbar,
i hvilken Retning den dog ikke overgaar det meste af Sydsjælland, Laa-
land-Falster og Sydøstjylland. Ligeledes det for Fyn saa gennemgaaende
Karaktertræk, de levende Hegn, som i saa høj Grad indsnævrer Ud-
sigten, naar man ikke kommer op paa de enkelte høje Punkter, kom-
mer igen i de andre omtalte Landsdele. Alt i alt maa man nøjes med
den ganske almindelige Karakteristik, at Fyn (med Øer, saaledes som
4 FYN
der altid menes i denne Oversigt, hvor ikke det modsatte udtrykkelig
fremgaar af Sammenhængen) er et idyllisk, venligt, smilende Land med
smukt kuperede Terrænforhold, en behagelig Afveksling af frugtbare
Marker, adskilte ved frodige Hegn, med mange Skove, smukke Lands-
byer og Købstæder og ikke mindst en overordentlig Rigdom paa store
og delvis meget gamle Herresæder.
Kysten er gennemgaaende ret indskaaret, mindst mod Nord og Øst,
hvor der væsentlig kun kan nævnes Odense Fjord og Halvøen Hinds-
gavl, men derimod i høj Grad mod Syd og Vest, hvor det store Antal
Halvøer, Bugter og Øer frembringer en overordentlig tiltalende Afveks-
ling af Land og Vand. At Øriget udgør et naturligt sammenhængende
Hele, fremgaar alene af den Omstændighed, at de forskellige Dele kun
er adskilte ved ganske lavvandede Havarme, saa at en Hævning af
Landet paa nogle faa Meter vil bringe Forbindelse mellem alle de en-
kelte Dele, medens der skulde en Hævning paa henved 20 m til at
bringe Forbindelse med Sjælland eller Jylland. En Undtagelse fra det
øvrige danner dog de smaa Øer i Lillebælt, Bogø og Brandsø, der ved
en ringe Hævning vilde følge med paa Jyllandssiden.
I Henseende til Terrænformer fremtræder Fyn gennemgaaende som
merQ kuperet og med større Højder end de andre danske Øer med
Undtagelse af høje Møen og Bornholm, mens Øen i de nævnte Hen-
seender udpræget staar tilbage for Jylland. Der er dog i denne Hen-
seende stor Forskel mellem Øens enkelte Dele, idet som Helhed det
sydvestlige af selve Fyn er meget mere kuperet end det nordøstlige.
Det høje Land har i øvrigt en meget uregelmæssig Form: højest er hele
Egnen mellem Odense og Assens (Frøbjerg Bavnehøj 131 m, Vissen-
bjerg 124 m), som ved Haarlev og Odense Aadale for største Delen er
skilt fra det store sydfynske Højdedrag, der indtager det meste af Stræk-
ningen mellem Odense, Nyborg, Svendborg og Faaborg. Op over dette
rager igen dels et større, sammenhængende Massiv nord for Svendborg
(Grønbanke 120 m) og dels en meget udpræget Bakkeryg lidt nord og
øst for Faaborg (Trebjerg Bavnehøj 128 m, Lerbjerg 126 m). Højlandet
gaar i det hele tæt ud mod Lillebælt og giver kun Plads for ret ube-
tydelige lavere Strækninger, op over hvilke igen rager enkelte højere
Partier som Horne Land (62 m) og Stribhalvøen (59 m).
Deri nordøstlige Del af Fyn (for største Delen begrænset af Linien
Nyborg — Odense — Bogense) er helt igennem lavt Land med svagt bøl-
get Terræn, det saakaldte „Sletten" og staar i landskabelig Skønhed til-
bage for hele Resten af Øen. De fleste Steder naar Landet ikke over
20 m Højde og først ved Indgangen til Hindsholm hæver det sig
igen (Loddenhøj 58m). Selve Hindsholm er smaakuperet Terræn af
ret ringe Højde (indtil 36 m). ,
Af Øerne maa Langeland nærmest betegnes som ret jævnt bølge-
formet (højeste Punkt ved Tryggelev, 46 m), mens Taasinge for stør-
ste Delen er lav og flad og kun i et ganske lille Parti, ved Bregninge,
naar større Højder (74 m). Ærø, der gennemgaaende er den højeste
6 FYN
af Øerne, opfyldes for største Delen af en langstrakt Bakkeryg (indtil
68 m ved Bregninge) ; den østlige Del af Øen, Marstalpartiet, der er
adskilt fra det øvrige ved en overordentlig lav Strækning, naar som
største Højde 29 m.
Smaaøerne er som Regel ikke særlig høje, men frembyder i øvrigt
alle mulige Overgange fra at være ret stærkt bakkede til næsten helt
flade (ordnede efter Højden: Fænø 39 m, Avernakø 33, Æbelø, Turø og
J^yø 24, Romsø og Drejø 17, Strynø 10, Skarø 9, Bogø 8, Brandsø 7 og
Skovø 2m).
Af Indsøer findes kun meget faa og smaa, idet den største (Arre-
skov Sø) ikke naar mere end 370 ha. Aaerne er ogsaa gennemgaaende
meget ubetydelige og spiller, med Undtagelse af Odense Aa, ingen større
Rolle i landskabelig eller økonomisk Henseende.
At Fyn hører til de frugtbareste Dele af Landet, er en velbekendt
Sag; hvis man kan dømme efter Hartkornet, er der kun tre Amter,
nemlig Maribo, København og Præstø, der i den Henseende overgaar
de fynske. Der er naturligvis i det enkelte store Forskelligheder mellem
de forskellige Dele af Landet, og gennemgaaende kan det siges, at de
højest liggende Dele ofte er af sandet og ufrugtbar Beskaffenhed. De
højere Partier har tidligere paa mange Steder været lyngklædte, men er
nu ofte beplantede, saa at det lyngbevoksede Areal er indskrænket til
ganske smaa og ubetydelige Pletter. Med Hensyn til Skovarealet er Fyn
ikke meget forskellig fra de andre Øer, men Skovene er noget mere
jævnt fordelte, end Tilfældet ellers er; der er ingen større Strækning,
der helt mangler Skove, medens der paa den anden Side heller ikke
findes enkelte meget store Skovstrækninger. Tættest samler Skovene
sig om Brendegaard Sø, medens visse Egne syd og nord for Odense
er daarligst forsynede. Af Øerne er Taasinge og Langeland ret godt
forsynede, det tætbefolkede Ærø og de fleste Smaaøer er næsten skov-
bare. Men selv i de mest skovbare Egne af Fyn føler man dog i rent
landskabelig Henseende ikke denne Mangel, da den store Rigdom paa
levende Hegn for en stor Del erstatter Skovene i denne Henseende.
Det er klart, at man i et Land som Fyn kun i meget ringe Omfang
vil finde Spor af mere uberørt Natur og det er sikkert vanskeligt at
finde nogen anklen Landsdel, der har saa faa Tilløb til det storslaaede
og øde. Der findes dog hist og her i Udkanterne saadanne Pletter —
man kunde næsten fristes til at kalde dem Oaser — , hvor Ensom-
heden raader, og hvor Civilisationen kun har sat svage Spor. Først
og fremmest maa den næsten helt ubeboede Halvø, Enebærodden, mær-
kes, der afgrænser Odense Fjord fra Havet, og som frembyder en til-
m
n
fffi
I
li
?l
•5 3
I«
s i
Æ5
8 FYN
talende Blanding af Hede og Trævækst; ligeledes maa Fynshoveds tørre
og bare Græsbanker nævnes. Paa en anden Maade ejendommelig er
Røgle Klint og Æbelø, hvor de udskridende Lermasser sammen med
Skovbevoksning frembringer Indtrykket af urskovagtig Frodighed.
GEOLOGISKE FORHOLD
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
Undergrunden er meget lidt fremtrædende paa Fyn og kendes næ-
sten kun fra Boringer. Det ældste, man kender, er det nyere Kridt, som
særlig kommer tæt op mod Overfladen i Nyborgegnen. Ved selve Ny-
borg ligger Kalkens Overflade rigtignok ret dybt (-f- 15 m), men en Del
Steder i Omegnen gaar den højere op (Holchenhavn -f- 1, Rosille + 4,
Vindinge -^- 6, Juelsberg -r- 9 og Rejstrup + 2—6, alt i* Forhold til Ha-
vets Niveau); ved Rejstrup gaar Kalken næsten helt op til Jordover-
fladen og kan saaledes faa praktisk Anvendelse. Andre Steder kender
man kun Kridtet fra Boringer, saaledes ved Strib, Wedellsborg, Odense,
Dalum, Ulriksholm og Tprup (Dybde under Overfladen hhv. 152, 149,
77, 74, 88 og 16 m). Paa Langeland har man truffet det ved en Bo-
ring ved Bødstrup paa 23 m Dybde under Overfladen, medens det ved
Skrøbelev først er fundet ved U3m.
Tertiæret repræsenteres ved sine tre ældste Afdelinger. Paleoccenet
udgøres for største Delen af Kertemindemergelen, der har sin klassiske
Forekomst i Klinten syd for Kerteminde; dog udgøres kun de neder-
ste 10 Meter af denne Bjergart, mens Resten er almindeligt Moræneler.
Kertemindemergelen er i øvrigt ret uanselig, af graa Farve, væsentlig
karakteristisk ved at indeholde enkelte haarde, forkislede Lag. Med
Undtagelse af denne Forekomst kendes Mergelen kun ved Boringer,
hvoraf de fleste ligger i Egnen mellem Kerteminde og Odense; Mæg-
tigheden er ret varierende, som Regel 20—25 m, ved Ulriksdal er
den 52 m, ved Munkebo er den med Sikkerhed kun 27 m, men det er
muligt, at en større Mægtighed af graat Ler ovenover ogsaa hører med,
hvorved Mergelen vil blive 96 m mægtig. Lidt sydligere kender man
ved Flødstrup Mergelen i en Dybde fra 25 til 52 m. I det vestlige Fyn
kendes Mergelen fra Sværup ved Langesø, hvor den er 56 m mægtig,
fra Strib, hvor der findes to Lag paa tilsammen henved 33 m, og fra
Wedellsborg, hvor den er 24 m mægtig. Paa Langeland er den truffen
ved Skrøbelev-Boringen, hvor Paleocænet i alt strakte sig fra 85 til
113m Dybde, hvoraf den nederste Del var Kertemindemergel, mens
den øverste var graat, kalkfrit Ler; samme Formation er ogsaa truffet
over Mergelen ved enkelte af de andre Forekomster, men har i Reglen
kun ringe Mægtighed.
Eocænf or mationen {plastisk Ler og omdannet Moler med vulkansk
Aske) træder kun for Dagen paa et Par enkelte Lokaliteter, nemlig
Røgle Klint, øst for Strib, og Æbelø. Røgle Klint, der maaske nok er
den smukkeste danske Forekomst af det plastiske Ler, bestaar af skov-
bevoksede, meget stærkt udskridende Klinter, hvor man kan se Træerne
paa Vandring ud i Stranden, mens Leret selv mange Steder viser sig
for Dagen, kendeligt ved dets brogede Farver, der oftest er røde og
grønlige, men kan variere i gult, brunt, grønt, sort eller hvidt. Her er
fundet det eneste Eksemplar her i Landet af en Krabbeforstening, ved
Hjælp af hvilken man kan bestemme Lerets Alder. I Nærheden .af Le-
ret findes et Parti af omdannet Moler med vulkanske Askelag, der og-
saa er saa stærkt omdannede, at de ikke kan identificeres med Lagene
i Limfjordsomraadet. Lignende Dannelser findes paa Æbelø, hvor der
i Klinterne næsten hele Øen rundt findes plastisk Ler og tillige graat
Ler i afvekslende lyse, haarde og mørke, bløde Lag; disse indeholder
ogsaa vulkansk Materiale. I øvrigt kendes Formationen kun fra Bonn-
10 FYN
ger, saaledes ved Strib og Wedellsborg, hvor der begge Steder findes
plastisk Ler af Mægtighed hhv. 70 og 53 m, under hvilket der begge
Steder findes Lag, der indeholder vulkansk Aske. Endvidere kendes
Formationen fra en Del Boringer paa Langeland, f . Eks. ved Rudkøbing
i en Dybde af 18— 73 m, ved Skrøbelev (39— 85 m), Faarevejle (25—
61 m), Petersgaard (18 — 85 m), Havgaard (46 — 51 m), Skovsgaard (28 —
100 m) og ved Holmegaard (73 — 141 m). De nævnte Tal, der alle er
regnede fra Jordoverfladen, angiver kun en Del af Lerets Mægtighed, da
det kun er ved Skrøbelev, at Bunden er naaet, og det samme er Til-
fældet med den eneste Forekorfist af plastisk Ler paa Ærø, nemlig ved
selve Ærøskøbing, hvor man har boret ned til en Dybde af 192 m uden
at naa igennem denne Bjergart. Ved de langelandske Boringer er der i
Flertallet af de nævnte Tilfælde fundet vulkansk Aske i det plastiske
Ler, som Regel i dettes nedre Dele.
De oligocæne Dannelser træffes i en lav Klint i Øxenrade Skov, over-
for Fænø, og bestaar af en fast, rødbrun Stenart,- der er fremkommet
ved Forvitring af glaukonitholdigt Ler. Der findes en usædvanlig Mængde
Forsteninger, men desværre er de i en meget daarlig Bevaringstilstand
med Skallerne opløste, saa at de er ret vanskelige at bestemme; For-
mationen tilhører det øvre Oligocæn. Ogsaa paa Fænø forekommer ter-
tiære Dannelser af ikke nærmere bestemt Alder. Endnu maa mærkes,
at der ved Svendborg findes Glimmersand af sandsynlig miocæn Alder,
og det graves der i ret stor Mængde; desuden er der fundet Glimmer-
sand ved en Boring ved Kverndrup i en Dybde af 75 m.
Istidsdannelserne udgøres langt overvejende af Moræneler, mens
Sand- og Grusaflejringer har en ret ringe Udbredelse. Det meste af disse
Dannelser findes i den sydvestlige Del af Fyn, men i øvrigt udgøres og-
saa store Partier af disse Egne af Moræneler, og de forskellige Bjerg-
arter veksler rask med hinanden svarende til deres uregelmæssige Lej-
ringsforhold. Desuden findes en Del Sandaflejringer i et Strøg fra Bo-
gense mod Øst, henimod Norup, og ligeledes i et stort Omraade fra
Rønninge og op imod Odense Fjord, i hvilken Egn Sandet danner lang-
strakte Partier med Retning fra Sydøst mod Nordvest og følger Dal-
strøgene, mens de mellemliggende Bakkedrag udgøres af Moræneler.
I de øvrige Dele af Fyn og paa de mindre Øer findes lagdelt Sand og
Grus kun ganske spredt og over smaa Arealer. Blandt de løse, af Isen
medslæbte Blokke findes Danmarks største Sten, Damestenen ved Hessel-
ager, der er 46 m i Omkreds og omtrent 12 m høj; Vægten anslaas til
henved 1000 Tons. Lagdelt Diluvialler findes flere Steder, som Regel
dog kun af ret ubetydelig Udstrækning; særlig store Mængder findes
12 FYN
i Omegnen af Stenstrup, hvor Leret i stor Mængde benyttes til Tegl-
væksbrug. De geologiske Forhold her skal omtales senere.
fondsdannelsernes Terrænformer er i det hele de for Landet typiske:
den største Del af det nordøstlige, det saakaldte Sletten, udgøres af en
Moræneflade med ganske svagt bølget Terræn, det sydvestlige er der-
imod overvejende stærkt kuperet Terræn (sml. den almindelige Ind-
ledning). Op over den flade, nordøstlige Del rager enkelte Aase, ret
uregelmæssige Bakkedrag af Sand eller Grus, der er dannede af Smelte-
vandsfloderne under Isen: Hovedretningen er Øst — Vest indtil Nordøst —
Sydvest. De mest anselige af dem er de to parallele Højby-Aase, der
med mange Afbrydelser løber i Terrænet vest og nord for denne By,
og ligeledes de to parallele Aarslev-Aase, der passerer forbi den nævnte
By og Sønder Næraa; endvidere findes der et System af hinanden kryd-
sende Aase ved Vantinge, Heringe og Broby. Nogle af Aasene kan mu-
ligvis opfattes som Randmoræner, men saadanne findes i øvrigt ikke
typisk udviklede paa Fyn.
Interglaciale Dannelser spiller en meget stor Rolle, navnlig i det syd-
lige, hvor Hovedforekomsterne af det saakaldte Cyprinaler findes; havn-
lig maa mærkes Ristinge Klint paa Langeland og Vejsnæs Nakke, Trappe-
skov Klint o.a. Klinter -paa Ærø. Lejringsforholdene er overordentlig
stærkt forstyrrede; i Ristinge Klint, hvor Forholdene er mest storslaaede,
gentager den samme Serie af skraatstillede Lag sig en Mængde Gange,
. saa at der er rig Lejlighed til at undersøge de enkelte Formationer.
Nederst i Serien findes en meget fed Lerart, sandsynligvis Diluvialler,
derover kommer Ferskvandssand og derover selve Cyprinaleret, som
igen overlejres af to Bænke af Moræneler med mellemliggende Diluvial-
sand. Cyprinaleret indeholder Skaller af Muslinger og Snegle, der tyder
paa, at Klimaet i Interglacialtiden har været nok saa varmt som nu,
og at der i den Tid har strakt sig en Havarm ind fra Nordsøen gennem
det sydlige Danmark, hvorfra den er naaet videre ind til Preussen.
Foruden paa Langeland og Ærø kendes Cyprinaleret ogsaa fra Drejø,
Avernakø og Lyø og fra Horneland, Helnæs, Glamsbjerg og Balslev paa
Fyn. En anden interglacial Dannelse, der muligvis er ældre end Cyprina-
leret, har man i det saakaldte Nematurella-Ler ved Guldbjerg, hvor det
benyttes til Teglværksbrug; det indeholder Skaller af Fersk vandssnegle
og -muslinger, der tyder paa tempereret Klima. Andre Dannelser ken-
des f. Eks. fra Røgle Klint, hvor der vest for det tidligere omtalte
plastiske Ler findes Aflejringer med arktiske Muslinger og Snegle over
og under Moræneler, altsaa af interglacial Alder. Lejringsforholdene
er ligeledes her for største Delen stærkt forstyrrede.
Udsigt langs Kysten af Æra mod Næbet. I Forgrunden et frisk Skred, længere
borle Hanens Teglværk. I Baggrunden: Næbet.
(Viclor HadMD tot.)
14 FYN
Af de geologiske Forhold ved Istidens Slutning giver navnlig det
tidligere omtalte Diluvialler ved Stenstrup et godt Billede. Den store
Mængde stenfrit Ler, der findes her, har givet Anledning til en meget
betydelig Teglværksdrift, der er den største paa Fyn og en af de stør-
ste i hele Landet, og de talrige Grave har bevirket, at man har kunnet
danne sig et godt Billede af Forholdene. Under sin Tilbagerykning laa
Isranden en længere Tid stille ved den østlige Rand af det lerdækkede
Areal og har bevirket, at der paa dette dannedes en stor Ferskvandssø,
som mod Vest og Syd begrænsedes af selve Isen: Søen var, hvad man
kalder isdæmmet. I og ved Søen indvandrede et arktisk Dyre- og Plante-
liv, hvis Rester kan findes i Leret. Derefter blev Klimaet mildere, Isen
trak sig tilbage, og Søen reduceredes til en Del mindre Bassiner, paa
hvis Bund der aflejredes Dynd med Rester af halvarktiske Dyr og Plan-
ter, blandt hvilke f . Eks. den almindelige Birk. Men Klimaet forværre-
des, og Isranden kom igen; Søen dannedes paany, og der aflejredes igen
Ler med arktiske Dyr og Planter. Til sidst trak Isen sig endelig tilbage,
og der dannedes atter mindre Vandbassiner med halvarktiske og siden
tempererede Aflejringer. •
Blandt Alluviqldannelserne spiller Tørvemoserne ikke nogen særlig
stor Rolle, og Flyvesandet er indskrænket til et rent Minimum. Størst
Interesse har Saltvandsalluviet, hvis Udstrækning dog i det hele er
stærkt indskrænket, da Havet i Stenaldertiden ikke laa mere end et Par
Meter højere end nu i det nordøstlige, mens det i det sydvestlige ikke
nogensinde har haft en højere Beliggenhed end den nuværende. Halv-
øen Knudshoved er for største Delen hævet Havbund med mægtige
Strandvoldsdannelser langs Ydersiden, en Del ret store Arealer langs
Odense Fjord og Østsiden af Hindsholm er ligeledes tidligere Havbund,
og meget smukke Strandvolde findes ved Fyns Hoved og andre Steder
ved Nordspidsen af denne Halvø og navnlig paa Halvøen Enebærodde
paa Nordsiden af Odense Fjord. Flere af de nævnte Strækninger er i
øvrigt i nyere Tid stærkt forøgede ved kunstig Indtørring. Kommer
man længere mod Vest, finder man ogsaa langs Næraa Strand og i
Egnen om Bogense ret store hævede Strækninger, mens saadanne i
Lillebæltegnen kun findes i meget ringe Maalestok.
Johannes Larsen: Brushøm.
Johannes Larsen: Eder fugle.
16
FYN
KLIMA
AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN
Middeltemperatur, G °
Maaned
a
en
<
a.
g
4)
w
4>
>
te
«0
a
es
S
«M
O
X
•2
>
O
jd
CO
a
1 *
&
.S
CC
a
1
a
i
u
i
S
Xi
G
o
-o
a
«
CO
.3
Januar
0.0
0.1
1.7
5.8
10.8
14.9
16.2
15.7
13.0
8.4
4.4
1.4
7.7
0.0
-0.2
1.6
5.5
10.4
14.5
16.0
15.5
12.6
8.2
3.7
1.0
7.4
0.1
0.4
1.9
6.0
10.8
14.8
16.4
15.6
12.7
8.1
3.9
1.2
7.7
0.2
0.0
1.6
5.3
10.2
14.7
16.5
16.0
13.3
8.7
4.5.
1.5
7.7
**
—0.5
—0.2 !
1.5
5.2
10.2
14.1
15.8
15.0
12.4
7.7
3.6
0.9
7.1
-0.5
-0.4
1.4
5.6
10.6
14.7
16.2
15.6
12.4
7.7
3.5
0.7
7.3
0.4
0.4
1.9
5.8
10.6
15.0
16.7
16.3
13.6
8.9
4.9
1.8
8.0
0.2
0.2
* 1.8
5.9
10.8 •
15.2
16.8
16.4
13.6
8.8
4.6
1.5
8.0
0.0
Februar
0.1
Marts
1.7
April .•
5.5
Mai
10.3
Juni :
14.7
Juli
16.6
August
16.0
Seotember
13.1
Oktober
8.6
November
4.5
December
1.4
Aaret
7.7
Genn
emsoitl
igt Ant
al Frost
dage
Anta
1 Dage
med Nedbør
Maaned
09
a
<
4>
>
to
CO
9
å
O
X
te
a
co
>>
CC
3
S
CO.
i
3
BO
G
oo
<
to
a
lo
o
G
>
t/i
"3
5
Januar
22
20
16
4
0
0
0
0
0
1
7
15
85
22
21
18
4
0.3
o
0
1 °
0
1
9
1 19
94
i
23
22
21
10
2
0
0
0
0.3
4
12
21
115
20
19
14
2
0
0
0
0
0
0.2
5
13
73
21
22
17
4
0.1
0
0
0
0
0.2
6
15
85
12
11
13
10
11
10
13
15
13
15
13
14
150
11
10
13
11
12
10
13
15
14
17
13
14
153
13
12
14
10
11
9
12
14
13
16
14
15
153
11
Februar
9
Marts
12
April
11
Maj
Juni
11
8
Juli
12
August
15
September
13
Oktober
16
November
10
December
11
Aaret
139
FYN
17
Maaned
Middelnedbør, mm
M
a
M
<
O,
g
S
S
C
o.
s
u
w
••*
4)
O'
t
*
>
o
w
3
q
tf
4>
to
a
tf
>
O
JA
4)
W
»g
-o
>
(0
5
O
Januar
Februar . .
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober. . .
November
December.
Aaret
47
38
47
38
43
48
64
83
59
76
56
54
653
51
41
51
38
42
52
68
88
61
82
61
57
692
44
36
45
34
43
41
61
80
63
77
56
51
631
39
32
44
37
40
46
63
77
58
76
54
52
618
28
24
21
22
31
30
28
28
36
37
42
38
54
51
69
68
68
44
62
57
39
36
32
34
490
469
41
45
52
34
37
45
47
48
51
38
39
38
42
43
48
56
49
52
73
70
66
84
83
84
64
65
70
87
92
89
58
60
58
50
55
55
674
686
708
35
29
36
33
38
46
54
73
52
69
42
43
550
38
31
40
33
42
43
56
72
53
73
46
46
573
Aarets Middeltemperatur er 7 ° i Indlandet — i Egnene omkring
Ringe og Kværndrup — , c. 78/4 ° langs Kysten og paa den nordlige Del
af Langeland og 8° paa Ærø og den sydlige Del af Langeland. I Ja-
nuar, der de fleste Steder er den koldeste Maaned, ligger Middeltempe-
-7- *U ° i Indlandet og c. + Va ° paa Ærø, i den
Vr
raturen mellem -
varmeste Maaned, Juli, mellem 158/4° i Indlandet og I6V40 paa Ærø
og Langeland. Øerne Syd for Fyn og den sydlige Del af Langeland hører
iøvrigt ligesom Smaaøerne i Lillebælt og det nærliggende Als til Dan-
marks mildeste Egne. Frostdagenes Antal er temmelig stort i Indlandet,
hvor det gennemsnitlig beløber sig til c. 100 — 115 aarlig; langs Kysten
er Antallet af Frostdage c. 80 — 90, men paa Ærø og den sydlige Del
af Langeland kun 70 — 75 aarlig. Om Foraaret ophører Frosten gen-
nemsnitlig allerede ved Begyndelsen af April paa Ærø, omtrent midt i
April langs Fyns Kyster og c. 1. Maj i det indre af Øen; Middeldatum
for første Frost om Efteraaret er c. 15. — 20. Oktober i Indlandet,
c. 5. — 10. November langs Kysten, men først c. 20. November paa Ærø;
den frostfri Periodes Varighed bliver saaledes gennemsnitlig paa c. 165
— 180 Dage i Indlandet, c. 200 Dage langs Kysten og c. 225 Dage paa
Ærø og Sydlangeland. Den aarlige Middelnedbør er for Fyn som Hel-
hed 635 mm, men varierer en Del i de forskellige Egne af Øen; den
er størst — noget over 700 mm — i Egnen mellem Kværndrup, Vester
Skerninge og Svendborg og mindst — noget under 500 mm — imod
Danmark IV. 3 2
Nordøst ved Knudshoved og paa Hindsholm, der hører til Danmarks
regnfattigste. Egne; paa Ærø er Aarets Middelnedbør cv550 mm, paa
Langeland c. 525 mm i den sydlige og c. 570 mm i den nordlige Del
Af de enkelte Maaneder har April og Februar gennemsnitlig den mind-
ste Nedbør, varierende de forskellige Steder mellem c. 25 og 40 mm.
I Odense Amt, paa Ærø og Sydlangeland har August, i Svendborg Amt
Oktober gennemsnitlig den største Nedbør; i den regnrigeste Maaned
varierer Middelnedbøren de forskellige Steder mellem c 70 og 90 mm.
Solskinstimernes Antal er ved Aarslev gennemsnitlig 1400 aarlig, hvoraf
de 1125 falder i Tidsrummet fra April Hl September inkl.; Juni er den
solrigeste Maaned med gennemsnitlig 230 Timer, December den sol-
fattigste med kun 16 Timer.
Elliot Hjuler: Bo els s I ed i Kullerup (Østfyn).
FYN 19
PLANTEVÆKST
AF PROFESSOR, DR. PHIL. C. H. OSTENFELD
Odense Amt. Det meste af Amtets lange Kystlinje dannes af
Kystskrænter; men hist og her er der fladere sandet Strand, saaledes
f. Eks. Partier langs Nordkysten fra Hals til Agernæs. Andre Steder,
særlig i Fjordene og paa lignende beskyttede Strækninger, findes ret
udstrakte Strandenge. Disse Arealer er betydeligt forøget ved Inddæm-
ninger, f . Eks. ved Odense Fjord.
Strandengenes Plantevækst har det sædvanlige Udseende: et tæt og
kort, grønt Tæppe dannet af nogle Græsser og af Harrilgræs, hvori der
er isprængt forskellige Urter. De indeholder ikke ret mange af de for
de sydlige Dele af Danmark ejendommelige Arter, men dog enkelte,
saasom Vild Selleri (Apium) og Strand-Siv (Juncus maritimus). —
Sandstranden frembyder ej heller noget videre mærkeligt, og egentlige
Klitter mangler. Derimod er tørre Strandfælleder med Engelsk-Græs
(Statice armeria), Rød Svingel (Festuca rubra) o. s. v. hyppige.
Strandskrænterne bærer mange Steder Kratvegetation, og i disse
Krat træffes en Del mindre almindelige Arter. Saadanne Kratskrænter
er der f. Eks. paa Fyns Hoved og Øerne i Bugten indenfor. Kratbuskene
er mest tornede Buske, saasom Hvidtjørne, Slaaen, Roser og Brombær;
desuden Hyld, Vrietorn (R hammus cathartica), Rød-Kornel (Cornus
sanguinea); derimod findes Havtorn (Hippophaés) kun undtagelsesvis,
nemlig ved Wedelsborg. Mellem Kratbuskene træffes en rig Urtevege-
tation, dels rene Skovplanter saasom Dansk Ingefær (Arum), Kantet
Konval (Polygonatum offlcinale), Guldstjærner, Lærkesporer (bl. a.
Corydallis pumila) og Anemoner, dels mere lystaalende Arter, der
netop har et Hjemsted paa lerede Skrænter. Blandt disse er det særlig,
at de sjældnere Planter er at søge. Saaledes kan nævnes Rosen-Katost
(Malva alcea), Edderkopurt (Anthericum liliago), Trekløft-Alant
(Jnula vulgaris), Kvast-Høgeurt (Hieracium cymosum), Galnebær
(Atropa belladonna) og Svalerod (Cynanchum), der har sin Vestgrænse
i Danmark paa Fønsodde, o.s.v.
Hvor Bunden er særlig fugtig paa Grund af Væld i Leret, kan vi
træffe Bestande af Elfenbens-Padderokke (Equisetum maximum),
f. Eks. paa Lundsgaard Klint og paa Fænøs sydlige Klint. Et Par andre
ejendommelige Planter, der mere hører til ved Foden af Skrænterne,
er den vilde Asparges og den høje Kær-Svinemælk (Sonchus paluster).
Inden vi forlader Kysten, bør det nævnes, at i Fjordene findes ud-
20 FYN
strakte Bevoksninger af Aalegræs (Zostera), og disse gaar ogsaa ud i
det mere aabne Vand, saaledes f. Eks. i Lille Belt og nord for Fyn.
Righoldig Algeflora er til Stede saavel i Lille Belt som i Store Belt.
Det meste af Landet indenfor Kysten er frodigt og veldyrket Ager-
land. Moræneleret dækker det største Parti af Overfladen, men Mo-
rænesand træffes dels ved Bogense, dels i det store Bakketerræn i Am-
tets vestlige Del.
Om det dyrkede Land er der ikke meget at fortælle. Ukrudtsplan-
terne er de for hele Danmark sædvanlige, og de mere til den sydlige
Del af de danske Øer knyttede Arter er ikke hyppige; nævnes kan dog
bl. a. Liden Vortemælk (Euphorbia ezigua) og Korn-Ridderspore (Del-
phinium consolida). — Pile- og Poppelhegn er meget almindelige og i
mange Egne ogsaa mere blandede Hegn dannet af forskellige Krat-
buske med talrige Urter imellem (levende Hegn). Her er mange Plante-
arter, som Kulturen ellers har fortrængt, tyet hen. Den hyppigste Krat-
busk er Hassel (Corylus), men ejendommeligt for Fyn er de talrige
Hegn af fremmede Buske, saasom Syren og Liguster.
De levende Hegn er ofte at betragte som Rester af Skov, og vi føres
derfor naturlig ind paa Omtalen af Amtets Skove. De fleste af disse lig-
ger i Amtets vestlige Halvdel, medens den østlige Halvdel er meget
skovfattig; dette gælder særlig Hindsholm og „Sletten", det flade Land
mellem Odense og Bogense. Skovene er enten Bøgeskove eller Naale-
træsskove, og i sidste Tilfælde næsten altid Granskove.
Bøgeskovene veksler ret meget i Karakter efter Jordbunden. Her
findes saavel frodige Muldbundsskove med god Vækst af Træerne, som
Morbundsskove med ringere Vækst, og Undervegetationen veksler paa
tilsvarende Maade. I Muldbundsskovene er det især Anemoner, Skov-
mærker og Flitteraks, der dominerer. Blandt mere ejendommelige
Arter her kan nævnes: Rapuntsel (Phyteuma spicatum), som Fyns
Skove har til Fælles med Jyllands, men som mangler østligere i Lan-
det; endvidere Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris) og Uldhaa-
ret Ranunkel (7?. lanuginosus), samt paa fugtige Steder en Milturt
(Chrysosplenium oppositifolium). I Morbundsskovene er Karakter-
planterne Bølget Bunke (Deschampsia flexuosa), Majblomst (Majan-
themum) og Ørnebregne (Pteridium), medens Skovstjerne (Trientalis)
er ret sjælden.
Paa Øerne Fænø og Æbelø (og andetsteds ved Kysten) findes min-
dre stærkt forstligt drevet Skov og derfor en større Variation i Vege-
tationens Sammensætning. Bøgen er ganske vist ogsaa her Hovedtræ-
arten, men der findes begge Steder Lind (Tilia cordata), foruden Eg
22 FYN
og talrige Kratbuske, især Tjørn, Slaaen og Hassel. Paa Æbelø staar
desuden Storbladet Lind (Tilia platyphylla) og Kristtorn (Ilex), hvoraf
et enkelt Eksemplar er næsten 9V2 m højt, rimeligvis det højeste vildt-
voksende Individ her i Landet. Fænøs Flora minder meget om Øst-
jyllands, hvad der i og for sig er naturligt nok paa Grund af Beliggen-
heden. Den store Skov-Frytle (Luzula silvatica) er en Karakterplante
for store Partier af den aabne Skovbund; ogsaa Rams-Løg (Allium
ursinum) og Rapuntsel er almindelige.
Amtets Granskove er ret mange og store. De huser som sædvanlig
en fattig Skovbundsflora, hvor Bølget Bunke og Skovsyre (Oxalis)
hører til de almindeligste Arter. Et Par af de for Naaleskove karakte-
ristiske Pirola-Arter er indvandret i enkelte af Skovene.
Flere af Granskovene staar paa sandede Bakker, hvor de har
fortrængt den oprindelige Plantevækst. Andre Bakker er ikke be-
plantede, eller Plantningerne er saa unge, at Granerne endnu ikke har
kvalt Bakkens egentlige Vegetation. Her kan træffes en Del smukke
og ikke helt almindelige Urter, saasom Blodrød Storkenæb (Geranium
sanguineum), Kobjælde (Pulsatilla pratensis), Dansk Astragel (Astra-
galus danicus), Knoldet Mjødurt (Filipendula hexapetala), Skabiose
•v.
(S. columbaria), Nøgleblomstret Klokke (Campanula glomerata) o. fl.
Paa enkelte Steder faar Bakkevegetationen et mere hedeagtigt
Præg; men egentlig flad Hede med sammenhængende Lyngtæppe
træffes kun paa Hals Odde ved Indløbet til Odense Fjord. Lyngens
Følgesvende er i det hele sjældne i Amtet, saaledes er Rævling (Em~
petrum), Tyttebær (Vacc. vitis idæa), Rosmarinlyng (Andromeda) og
Klokkelyng (Erica) kun fundne paa faa Steder, og mange andre mang-
ler helt. I Tilslutning hertil kan nævnes, at de jydske Hedebakkeplan-
ter Farve-Visse (Genista tinctoria) og Engelsk Visse (G. gnglica), samt
nogle andre „jydske" Planter, nemlig bl. a. Benbræk (Narthecium),
Kambregne (Blechnum) og Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)
findes flere Steder mod Nordvest i Amtet.
Den til Ferskvand knyttede Plantevækst er mest Sumpe, Enge,
Kær og Moser. Af Søer findes der blot faa og smaa, ej heller er Aa-
løbene talrige; den største er Odense Aa, der har en rig Vandplante-
flora af Vandaks-Arter (Potamogeten) o. a.
De ' almindelige Rørsumpe ved stillestaaende Vand og langs Aa-
løbene er dannede af Tagrør (Phragmites), Rørgræs (Baldingera) og
de øvrige sædvanlige Planter paa saadanne Steder, heller ikke Kærene
og Engene frembyder noget særegent.
Derimod er der Grund til at nævne de talrige smaa Skovsumpe og
FYN 23
Moser, hvor Skov-Kogleaks (Scirpus siluaticus), forskellige Bregner og
Stararter samt hvidblomstrede Snerre-Arter (Galium palustre og G.
uliginosum) er blandt de fremtrædende Arter. Nogle af disse Skov-
moser har mere Højmosepræg og bærer da en anden Vegetation, idet
Tørvemos (Sphagnum) bliver dominerende. Her træffes adskillige
ellers sjældne Arter, saaledes flere Kæruld-Arter (Eriophorum vagina-
tum, E. latifolium og E. alpinum), Tue-Kogleaks (Scirpus cæspitosus),
Soldug (Drosera rotundifolia), Tranebær (Oxycoccus), Mygblomst
(Liparis Loeselii) o. fl. — Vældmoser med Butblomstret Liv (Juncus ob-
tusiflorus) som Karakterplanter findes ogsaa flere Steder. —
Plantevæksten i Amtet er saaledes ret afvekslende, men paa den
anden Side ikke meget særpræget. I Henseende til Flora danner den
et forbindende Led mellem Jylland paa den ene Side og Sjælland og
de øvrige Øer paa den anden, saaledes at visse „jydske" Arter naar
over paa Fyn og mødes her med adskillige østdanske Arter.
Sjældne Arter i Amtet Foruden de alt omtalte sjældnere eller ka-
rakteristiske Arter skal nævnes: Den blaa Iris (7. spuria), som ellers
blot vokser paa Saltholm og i Nakskov Fjord, er fundet paa Mejlø ved
Fyns Hoved. — En sjælden Klokke (Campanula ceruicaria) vokser i
Østrupgaard Skove, hvor ogsaa en Skovlilje (Cephalanthera longiflora)
forekommer. Paa Fynshoved er der mange Rariteter, saaledes Klæbrig
Limurt (Silene uiscosa), Aks-Ærenpris (Veronica spicata), Hjorterod
(Libanotis)j Strand-Bede (B. maritima) foruden flere tidligere nævnte
Strandkratplanter. — Blandt de østjydske Arter kan foruden ovenfor
omtalte fremhæves: Tyndakset Star (Carex strigosa) i Teglgaardssko-
ven ved Middelfart, en Rørhvene (Calamagrostis arundinacea) ved
Baaring Vig, og Frynset Knopurt (Centaurea pseudophrygia) flere Ste-
der; blandt mere nordjydske: Hønsebær (Cornus suecica) ved Einsie-
delsborg og Hals, Volverlej (Arnica) flere Steder, og Mose-Pors (My-
rica) i nogle Moser. — Hovedsagelig ødanske Arter er Kartebolle (Dip-
sacus silvester), Loppeurt (Pulicaria dysenterica), Læge-Stokrose (AU
thæa off.) og Jærnurt (Verbena off.), der alle er fundne flere eller
færre Steder i Amtet. —
Svendborg Amt. Foruden den sydlige og østlige Del af Fyn
hører Langeland, Taasinge og Ærø samt Smaaøerne til Amtet, der der-
ved faar en iheget lang Kystlinje. Den af Havet prægede Plantevækst
kommer derfor til at indtage en forholdsvis stor Del af Amtets Areal.
Jordbunden i Amtet er hovedsagelig Morænéler, og Morænesand findes
blot i det store Bakkeparti mod Nord i Amtets vestlige Del. Da tillige
24 FYN
Farvandene er ret indelukkede, bliver Kystformationerne hyppigst Ler-
skrænter, oftest med smalle stenede og lerede eller noget sandede For-
strande, eller Strandenge, medens Klitter og egentlig Sandstrand kun
sjældent er udviklede. I Havet vokser næsten overalt store undersøiske
Enge af Aalegræs (Zostera), der ofte af Bølgerne kastes op i Mængde
paa Strandbredden og danner lave Tangvolde („Eve").
Forstrandens Plantevækst er mange Steder store Bestande af Kogle-
aks (Scirpus maritimus og S. Tabernæmontani), hvorimellem staar
Strand-Asters (A. tripolium), Mælde (Atriplex), Vild Selleri (Apium),
Asparges o. fl. Planter. Paa nøgen Dyndbund, der Yed Højvande staar
under Vand, dækkes Bunden i Sommerens Løb af en Række enaarige
Strandurter, saasom Salturt (Salicornia), Strandgaasefod (Suæda),
flere Mælde- Arter (Atriplex), og sjældnere af Kilebæger (Obione pe-
dunculata) og Tangurt (Bassia hirsuta).
Paa de stenede Strandvolde, der findes f. Eks. ved Kjeldsnor paa
Langelands Sydspids, kan der træffes en broget Blanding af Urter,
hjemmehørende i mange forskellige Plantesamfund. Særegne for saa-
danne Steder er dog Strand-Bede (Beta maritima) og Strandkaal
(Crambe).
De mange Strandenge er vel udviklede med deres grønne Tæppe
af Græsser og Harrilgræs (Juncus Gerardi) samt en hel Del karakteri-
stiske Urter, saasom Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum), en sjæl-
den lille gul Kløver (T. filiforme), Kællingetand (Lotas tenuifolius),
Strand-Stenkløver (Melilotus dentatus), Samel (Samolus), Stivhaaret
Ranunkel (R. sardous), Star-Arter (Carex extensa og distans), Strand-
Karse (Lepidium latifolium), Tusindgylden (Centaurium), Eng-Byg
(Hordeum secalinum), Spidshale (Lepturus), Klaseskærm (Oenanthe
Lachenalii), Hindebæger (Limonium vulgare) o. fl.
Strandengene forekommer især paa Smaaøerne og paa Langelands
Vestside i Helnæsbugten,
De lerede Strandklinter paa de mere aabne Kyster bærer ofte en
broget Plantevækst af Kratbuske, især Hvidtjørn og Slaaen, og en
Mængde Græsser og Urter. De er, som omtalt for Odense og Holbæk
Amter, Tilholdssteder for en Del mindre almindelige Planter, men er
i denne Egn maaske ikke saa righoldige som i de nævnte Amter og
ikke saa særprægede af Havet. —
Amtet er ret rigt paa Sifove; dog er Ærø, Enø og de lave Smaaøer
ganske skovløse. I Amtets Fynsdel er Skovene nær Stranden mere
afvekslende end inde i Landet, og til disse Strandskove slutter sig
Skovene paa Langeland, Taasinge og Thurø. Skovene inde i Landet
Fyn-
paa Fyn er hovedsagelig rene Bøgeskove, dog med lidt Eg indblandet.
De er saa vel behandlede i forstlig Henseende, at de er ensformede
for Botanikeren. Hovedsagelig er det Muldbiindsskove med Anemoner,
Lungeurt, Guldstjærner, Læbeløs (Ajuga reptans), Dansk Ingefær
(Arum), Skovmærke, Bingelurt (Mercurialis), Lund-Fladstjærne (Stel-
laria nemorum), Barsvælg (Galeobdolon) o. s. v. Enkelte Parlier har
dog mere Morbundspræg med Bølget Bunke, Majblomst o. s. v., og paa
sandede Partier og andetsteds findes desuden en Del Naaleskov.
Strandskovene, og hertil regnes alle Skovene paa de mindre Øer og
Langeland, er vel ogsaa hovedsagelig Bøgeskove, men der er mange
flere andre Træer indblandede, saaledes er Ahorn (Acer pseudoplata-
nus) meget udbredt; endvidere træffer vi Ask, Ælm (Ulmus glabra).
Kuglekirsebær (Primus avium), Avnbøg (Carpinus), Abild (Pirus matus),
Lind (Tilia cordata) o. fl. foruden en ikke ringe Mængde Eg. Bøgen er
især paa Langeland kendt for sin usædvanlig frodige og ranke Vækst.
Underskoven, der naar sin bedste Udvikling i Skovbryn og paa Skræn-
ter, er ogsaa rig paa Arter: Hassel, Hvidtjørn, Benved, Gedeblad, Hyld,
Navr o.s. v., og paa Langelands Nordende tillige Kristtorn (llex), der
her er ved sin Østgrænse i Danmark {Sejerø fraregnet).
Ejendommelige Smaaskove træffes paa Langelands Sydspids, idet
26 FYN
det synes, som om Bøgen endnu ikke er haaet .hertil. De bestaar af
Eg, Hassel, Avnbøg, Navr, Slaaen, Hvidtjørn, Rød-Kornel, Vrietorn,
Benved, Rød-Æl, Ælm, Hyld, Bævreasp, Kvalkved, Abild, Pile og Ro-
ser og Brombær.
Bundvegetationen i „Strandskovene" er rigere end i de andre Skove.
Foruden de i disse almindelige Arter træffes her hyppigt den smukke
Lærkespore (Corydallis caua), Storblomstret Kodriver (Primula uul-
garis), Rams-Løg (Allium ursinum), Gul Frøstjærne (Thcdictum /ta-
vum) og Eng-Skær (Serratula), de sidste to paa aabne engagtige
Steder.
Paa fugtig Bund afløses Bøgen af Skovpartier af Rød-Æl og Hvid-
Æl, hvor Humle, Krat-Snerle (Convoluulus sepium) og Bittersød Nat-
skygge ranker sig op af Stammerne og ofte gør Skoven vanskelig at
gennemtrænge, og talrige høje Urter som Kaal-Tidsel (Cirsium olera-
ceum), Skov-Kogleaks (Scirpus silvaticus), Angelik, Fredløs (Lysima-
chia uulgaris), Stor-Nælde (Urtica dioica) o. fl. danner en tæt Under-
vegetation. Som en Ejendommelighed for Sydfyn paa saadanue Ste-
der kan nævnes den smukke klatrende Lærkespore (Corydallis clavi-
culata). Ved Skovbække findes begge Miiturter (Chrysosplenium),
Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum), Spring-Balsamin (Impatiens
noli tangere) o. fl.
Vandløb og Søer — i alt Fald større — er Sydfyn, og selvfølgelig
i endnu højere Grad de mindre Øer, fattig paa (Arreskov Sø), og den
Vegetation, dér er knyttet til saadanne Steder, er derfor ikke righoldig.
Ej heller er der mange fugtige Engstrækninger, og de, der. findes, har
den sædvanlige Vegetation af Halvgræsser og Græsser, Eng-Kabeleje
(Caltha), Engkarse (Cardamine pratensis), Skjaller (Alectorolophus)
o. s. v.
Derimod er der talrige smaa Kærmoser med deres karakteristiske
Vegetation af Halvgræsser, lave Pilebuske o. s. v., og endelig findes paa
Fyn nogle Hedemoser (Sphagnum-Moser), hvori der træffes Tranebær
(Oxycoccus), Soldug (Drosera), Næbfrø (Rhyncospora alba), Liden
Ulvefod (Ly co podium inundatum), Blomstersiv (Scheuchzeria) og for-
skellige andre Mose-Planter, der virker fremmede i Sydfyns frodige
Land. Disse Hedemoser ligger mest i Lavninger i Bakkerne i den vest-
lige Del af Sydfyn, og her træffer man ogsaa spredte mindre Partier,
som er dækkede med Lyng og andre Hedeplanter, saasom Kattefod
(Antennaria), Volverlej (Arnica), Blaabær (Vaccin. myrtillus), Ørne-
bregne (Pteridium) o. fl.
Hyppigere end Lynghede træffes imidlertid udyrkede eller daarligt
Langeland. Udsigt fra Dovnsklint mod Nordøst. Øslerskov med Kjeldsnor og
S I randvold en foran delte.
(Da nm Geni. Unders.)
28 FYN
dyrkede Sandpartier med de til saadanne tørre Steder hørende Planter,
saasom Mark-Bynke (Artemisia campestris), Dværgbunke (Aira, begge
Arter), Sandskæg (Weingårtneria), Museurt (Filago. flere Arter), Rød-
knæ (Rumex acetosella) o. s. v. Saadanne Sandstrækninger forekommer
baade i Amtets Fynsdel, paa Langeland og paa flere af de andre Øer.
Enkelte Steder gaar de mod Stranden over i et Tilløb til Klitdannelse
med Hjælme (Psamma), Sand-Star (Carex arenaria) o. s. v.
Den dyrkede Jord, der ikke frembyder videre mærkeligt, er ind-
gærdet af talrige levende Hegn, et Særkende for det fynske Landskab,
men forøvrigt ligesaa almindeligt paa Langeland og ogsaa paa de
mindre skovbærende Øer. Hassel er den hyppigste Busk i disse Hegn,
dog næsten lige saa ofte Pile-Arter; desuden findes Hvidtjørn, Slaaen,
Liguster, Syren, Bukketorn, samt indvævet i Buskene talrige Brombær-
og Rose-Arter. Af Urter er Skov-Fladbælg (Lathyrus silvester), Burre
(Arctium), Agermaane (Agrimonia eupatoria og odorata), Klokke
(Campanula trachelium) o. m. a. almindelige. —
Som Helhed taget er Plantevæksten, i Amtet rig og frodig, men ikke
med stærkt Særpræg. Dog træffer man næppe andetsteds i Landet ef
Landskab som det ved Svendborgsund og Sundene paa begge Sider af
Thurø, hvor skovklædte Kyster gaar lige ned til Vandet, og hvor Frugt-
haver ligger Side ved Side, — en blid og frugtbar, skøn. men maaske
lidt smaatskaaret Natur.
Sjældne Planter i Amtet Amtet er rigt paa Arter, men der er egent-
lig ikke mange Sjældenheder at træffe. Foruden hvad ovenfor er nævnt,
kan erindres om, at ved Kysterne træffes ofte Loppeurt (Pulicaria dy-
sentcrica) og Kær-Svinemælk (Sonchus paluster), og paa Langeland
nogle Steder Læge-Stokrose (Althæa off.). Paa Markerne findes flere
af de for de sydlige Egne særegne Ukrudtsplanter, saasom Vaarsalat
(Valerianclla morisonii), Ager-Ranunkel (R. arvensis), en lille Torske-
mund (Linaria elatine), Løvemund (Antirrhinum orontium) o. fl. Andre
ejendommelige Ukrudtsplanter er Trefliget Ærepris (Veronica triphyl-
los), en Firling (Sagina eiliata) og Skærmaks (Setaria viridis). — Ved
Gadekær paa Syd-Taasinge vokser en lille gul Kurveblomst Firklofl
(Colula), som kun findes faa Steder her i Landet. — Paa Thurø staar
nogle vildtvoksende Eksemplarer af Storbladet Lind (Tilia platyphylla),
som ellers blot kendes fra Østlolland og Æbelø. — Langeland har
af sjældne Plantearter en Tusindgylden (Ccnlaurium capitatum), ellers
kun kendt fra Rørvig paa Sjælland, den himmelblaa Lungeurt (Pulmo-
naria angustifolia) og den giftige Galnebær (Atropa Belladonna), en
gammel Lægeplante, samt, som ovenfor nævnt, Kristtorn.
Dankvart Dreyer (1816—52), Slensælning paa Brands«, Lille Bell.
OLDTIDSMINDESMÆRKER OG OLDTIDSBEBYGGELSE
AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆB
Fyns Oldtidsminder? — ja, den, der fra Jernbanerne ser udover
Landet, finder ikke mange Oldtidsmindesmærker. Særlig stort var Tal-
let vistnok ingensinde. Og Fyns Land har længe været et godt Land;
i hvert Fald den nyere Tids Landbrug har været karrig med Jorden, og
det er tidligt gaaet ud over Mindesmærkerne. Høje er der nu næsten
ingen af paa den aabne Mark; kun de allerstørste har haft Modstands-
evne, hist og her. Noget bedre er det vel gaaet Stenmindesmærkerne;
men ogsaa de maa nutildags mest søges i Skovene. Den, der taalmodigt
gennemstrejfer Landet, faar vel samlet en Del til Bunke, men ganske
overvejende er det usikre Tomter, og store bliver Tallene dog ikke.
Svært usikkert bliver Indtrykket, om der alene skulde regnes efter de
nu synlige Mindesmærker.
Men den, der kender lidt til Fundene fra Fyns Oldtid, maa dog hur-
tigt være paa det rene med, at Tomheden hverken kan være fuldstændig
eller ganske oprindelig. Han vil mindes, at den største og prægtigste af
alle prægtige Flintdolke, Hindsgavldolken, er fynsk. Han vil mindes en
lang Række af Guldskaale fra Bronzealderen, store Fund fra Mark og
Mose, og fra den tidlige Jernalder mærkelige, næsten enestaaende Fund
som det billedprydede Bronzekar fra Hlemosen; fremdeles rige romer-
ske Grave, og idet han mindes Vaabenofrene fra Viemose, Illemose og
30 FYN
Kragehul, vil han forstaa, at det ikke var uden Grund, naar Landet alle-
rede i en f jærn Fortid var omstridt, og endelig vil han se for sig Bille-
det af Sydøstfyn som den guldrigeste Del af Landet, mindes at det stør-
ste af alle Guldfund, Broholmfundet, er fremkommet her, og at der
endnu i vore Dage kan opleves Eventyr i denne Egn. Den fattige, jord-
løse Husmand gravede Tørv i Lavindsgaards Mose i Nærheden af San-
derumgaard og fandt 11 Guldskaale, til over 2000 Kr.s Metalværdi; eller,
saa sent som i 1902, Husmandsdrengen i Gudme, som harvede Marken,
mens Husbonden og en anden Mand saa til; da Harven slæbte paa, og
han fik Anvisning paa at lette den op og fjerne Aarsagen, hang paa Harve-
tanden et Knippe af Guldringe, over 1200 Kr.s Værdi. Svært fint Guld
havde de gamle Fynboer undertiden. En Ring fra Strib indeholder kun
fem Tusindedele fremmed Metal; det er saa nær det pure Guld som
praktisk muligt. Men ganske vist, den, der vil tro paa Eventyret, maa
tro mere paa Arkæologien end paa det Studium, som gransker Sted-
navnene, ellers bliver hans Haab for ringe.
Nu er det vel saa, at det stærkeste Indtryk af Rigdom og Velvære
kommer frem mod Oldtidens Slutning; og fra hele Jernalderen har der
ingensinde været ret mange Mindesmærker synlige i Terrænet. Men
allerede Bronzealderen, i alt Fald dens senere Del, er rig, og de faa
Stenaldersminder, der er til Rest, gør ogsaa Indtryk af noget solidt,
stort, anseligt i deres Anlæg. For blot at nævne et eneste Eksempel,
Langdyssen ved Lindeskov i Vinding Herred, maa regnes for en af de
længste, maaske den allerstørste i Danmark. Men ganske vist, Fordelin-
gen er ujævn.
At det i Virkeligheden i mange Egne kun er det nøje Eftersyn, som
behøves for at korrigere det første Indtryk, fremgaar af Sehesteds Eks-
empel. Uløselig knyttet til Fyns Arkæologi er Erindringen om Herren
til Broholm, som ikke nøjedes med at være Samler — det er saa mange
i det smaa, og selv i vore Dage kan der for Penge dannes en stor Sam-
ling — men som gjorde det til sin Opgave grundigt at gennemforske sin
Egn, og skaffede sig den fornødne Faghjælp. Som et monumentum ære
perennius staar N. F. B. Sehesteds 2 store Bøger, rige paa Indhold og
klædte i et Udstyr, som det kun sjældent times Arkæologen at have til
Raadighed, af bestandig Værdi, ikke blot for den, som vil prøve paa at
studere den samme Egn, som de særlig behandler, Gudmeegnen, men
overhovedet for den, som vil forstaa Fyns Oldtid. „Fortidsminder og
Oldsager fra Egnen, om Broholm", udsendt af Sehested selv 1878, og
„Arkæologiske Undersøgelser 1878—81", udgivet (1884) efter hans
Død, er i dansk Bogverden enestaaende og har egentlig kun Sidestykker
FYN 31
i engelske Privatmænds Arbejder. Men de staar højere end de engelske
Skrifter, som maaske har været Forbilleder. Her fremføres ikke blot
Oldsagerne, men Hovedvægten lægges paa Eftersyn, Kortlægning og
Beskrivelse af Mindesmærkerne, et for et; med en Grundighed, som
kunde gennemføres paa det snævrere Omraade, men som National-
museet først senere fik Mod og Midler til at gennemføre for det hele
Land, derhos en stor Mængde Undersøgelser, navnlig af Jernalders-
gravpladsen paa Møllegaardsmarken, endnu den største Gravplads, som
kendes uden for Bornholm, alt ledsaget af prægtige Billedtavler. Og i
Tilgift de fornøjelige og lærerige Beretninger om de omhyggeligt gennem-
førte Forsøg paa at nærme sig Stenalderens Arbejdsform ved at gøre en
Række af dens Arbejder efter, navnlig Slibning af Flint og Boring, sam-
tidig med at Øksens praktiske Brugbarhed prøvedes ved Bygningen af det
berømte Træhus, som endnu staar paa Broholm, alt i alt Eksperimen-
ter, som først i ny Tid og paa andet Grundlag har fundet Sidestykke i
et svensk Forsøg paa at nærme sig Stenalderlivet. Man mindes en
anden Jordegodsejer, som levede paa Fyn, gamle Vedel-Simonsen paa
Elvedgaard, som for et Hundredaar siden, i Oldtidsstudiets Barndom,
samlede til Museet og prøvede at forstaa Levnene fra Fortiden; Sehe-
steds Resultat var mere omfattende; begge havde den samme Varme,
en dybtgaaende Interesse for Oldtidsmindet, men overfor Vedel-Simonsen
er Sehested monumental, og dette ikke blot paa Basis af Afstanden i
■
Tid og de Fremskridt i Viden, som var vundne i Mellemtiden.
Hvad Sehested ikke gav, er den almindelige Fremstilling; de enkelte
Fakta registreredes som Materiale til Fremtiden, men sammenføjedes
ikke til et samlet Billede. Maaske beroede dette paa Erkendelsen af, at
en saadan Fremstilling snart vilde blive delvis forældet, idet Rammerne
lidt efter lidt forskydes gennem de Fremskridt i Kundskab, som vindes,
naar nye Fakta fremkommer. Enhver saadan Fremstilling vil kun staa
for en Tid, og særlig for Fyn gælder dette, idet ikke lidet her tegner
sig noget afvigende fra Østdanmark, som Landet dog i det hele slutter
sig til; yderligere er den almindelige Undersøgelse dels ikke tilendebragt
— Odense Herred mangler — , dels ligger den for mange Egne saa langt
tilbage, at den ikke længere tilfredsstiller. Derhos er der megen Forskel
i de enkelte Egne. Kun Omridslinierne af et i Virkeligheden rigt varie-
ret Mosaikbillede kan her meddeles.
Om den ældste Stenalder, Fastlandstiden, kan der ikke siges meget.
Enkelte af de for Mullerupperioden ejendommelige Oldsager er fundne
paa Fyn og Langeland, navnlig Benharpuner, men nogen Boplads ken-
des ikke. Sikkert vil de engang findes, men de vil da vistnok ogsaa vise,
32 FYN
at den ældste Bosættelse i vort Land ikke var paa Fyen, men at de før-
ste Mennesker var dem, hvis Bosteder i ny Tid er opdagede paa Sjælland.
Bedre kendt er det næste Trin, Kystbosættelsen. Vel er der ikke fundet
nogen udpræget „Køkkenmødding", men mindre Bopladser kendes det
meste af Kysten rundt, og Tidsalderen tegner sig derhos i spredte Fund
rundt om paa de egnede, dækkede Steder. Dette gælder Kysten ved Ny-
borg, Odense Fjord, Store Stegø og Langø nordøst for Bogense, frem-
deles ved Baaring Vig, lidt usikkert paa Fænø; dernæst ved Gamborg
Fjord, paa Svinø, videre sydefter paa Ilumø i Helnæsbugten, Bjørnø i
Faaborg Fjord og ved Marstal. Men i det sydlige har den velkendte
Landesænkning siden den ældre Stenalders Tid udsat Kystbopladserne
for Bølgeslaget, delvis endog sænket dem under Vand. Ogsaa indover
Landet færdedes Kystfolket; det er sporet ved Frøbjerg, mellem Assens
og Odense.
Langt rigere og mere varieret tegner sig, ikke just gennem Boplad-
ser, hvoraf kun faa kendes, men gennem Gravmindesmærkerne den
yngre Stenalder. Det samlede Tal af Oldtidens jordfaste Mindesmærker,
som endnu er til Stede paa Fyn, eller dog kan paa vises at have eksiste-
ret, kan anslaas til noget over 2000, deraf tilhører omkring ved 800
Stenalderen, i det mindste, thi mange af de Højtomter, hvorom intet
længere vides, kan meget vel være fra Stenalderen. Hertil kommer end-
nu ca. 400 Punkter paa Langeland, Ærø og Taasinge. Naar over 300 af
disse er fra Stenalderen, er det snarest en Bekræftelse af, at Tallet for
det egentlige Fyen er forholdsvis for lavt.
Fordelingen er meget ujævn. Om hele Østkystens sammenhængende
Land, fra Svendborg til henimod Hindsholm, gælder det som Norm, at
Stenmindesmærkerne ligger paa Kystlandet; kun dette er blevet mere
almindelig bebygget. Udpræget er dette Forhold i Gudme Herred; de
allerfleste Dysser og Jættestuer ligger i det lange, smalle Kystsogn Hes-
selager; ligesaa i det nordligere liggende Vinding Herred, om Nyborg.
Her er kun en Snes Stenmindesmærker af de halvfjerde Hundrede kort-
lagte arkæologiske Punkter. Paa lignende Maade forholder * det sig i
Nordvestfyen, Vends Herred: Middelfartegnen kender kun ganske en-
kelte Kamre, samlede ved Fønsskov og paa Brandsø; ikke meget ander-
ledes i Svendborgegnen, Sunds Herred, atter med kun en Snes Dysser
o. 1. af 200 Punkter. Enkeltvis kan de findes i de tilsvarende Indlands-
egne; rigere kun i Baag Herred, Assensegnen, med 4 Langdysser og 15
andre Stengrave, hvoraf mærkeligt nok ingen Jættestue. At Bebyggelsen,
som det er naturligt, er udgaaet fra Kystegnene er kendeligt i en rig
Egn som Salling Herred i Sydvest. Der kan her tælles 130 — 140 Sten-
grave, overvejende Dysser. Enkelte Strøg maa for Stenalderéns Menne-
FYN 3
*>
sker have været særlig tiltrækkende. I Horne Sogn alene tælles ca. 60
Mindesmærker, deraf ved B jerne 11 (1 Jættestue), ved Horne 3 Lang-
dysser, 6 Kamre og antagelig 3 Jættestuer, endnu højdækkede.
De mindre Øer ved Sydfyn frembyder et rigt Billede; her er jo det
hele at regne for Kystland. Tæt befolket var Lyø (16 Stengrave), Aver-
nakø (4), Taasinge (26, allerede her dog ulige fordelte), Ærø (90, deraf
kun 1 Jættestue) og endelig Langeland med ca. 200 Stengrave, deraf 25
Jættestuer. Som en 0 kan ogsaa Hindsholm regnes; Bjerge Herreds 35
Stengrave findes udelukkende paa Hindsholm og i de 2 nærmestliggende
Sogne af Fyens Land, Munkebo og Drigstrup.
Men der kendes dog ogsaa i Nordfyn udprægede Indlandsbebyg-
gelser. Et enestaaende Syn, mindst 10 Stengrave, Dysser og Jættestuer,
kunde endnu for en Menneskealder siden vises paa en enkelt Mark ved
Hjadstrup (nu de fleste borte). Rundt om grupperede sig i Grænseegnene
mellem Lunde og Skam Herreder, især i Hjadstrup, Norup, Lunde,
Uggerslev Sogne, mindst 60 Mindesmærker, deraf mærkelig mange Jætte-
stuer, alene i Uggerslev mindst 10. En anden, mindre Bebyggelse erken-
des gennem Mindesmærkerne i den sydlige og vestlige Del af Skovby
Herred.
Tydeligt synes det heraf at fremgaa, hvoriedes Stenalderens Befolk-
ning har arbejdet sig indefter. Skovegnene og Lerbakkerne har som
sædvanlig været til Hinder. Maaske vil det vise sig, at ogsaa andre Aar-
sager har hindret, at Stenaldermændene naaede frem over hele Fyn.
Maaske har Perioden været kortere end paa Sjælland. Maaske kan det
være et Tegn i denne Retning, at Stenalderens sidste Gravform, Helle-
kisten, kun kendes i ringe Tal. Men der findes i de bevarede Mindes-
mærker adskillige udprægede og smukke. Lindeskovdyssen, 160 m i
Længden, har endnu 126 Randsten, en antden i Nærheden har bevaret
4 Kamre, ensartede svære Kister; et mærkeligt Kompleks af 3 Lang-
dysser med 6 Kamre findes i Piptorn Skov, og endnu kan nævnes Brud-
ager Langdyssen, 60 m lang, med dobbelte Randsten. Berømt er Rund-
dyssen paa Brantdsø og Langdysserne ved Humle paa Langeland, den
ene, „Kong Humbles Grav", særlig smukt bevaret. Af de mærkelig ujævnt
fordelte Jættestuer ligger de smukkeste paa Hindsholm: en ved Martofte,
„Tornehøj" ved Brokdorff, og det store, smukke Kammer i „Moreshøj">
10 — 11 m langt, med 7 m lang Gang.
Blandt de faatalligt kendte Bopladser skal kun lige nævnes en paa
Lyø, en ved Lindø, Langeland, ved Vester Egense, Nordfyn, samt ved
Christiansminde ved Svendborg.
Der kendes, især fra Stengravene, en Del Fund, bevarede i National-
Danmark IV. 3 3
34 FYN
museet, Fyns Stiftsmuseum, Museet i Svendborg samt paa Broholm,
for Langeland i Museet i Rudkøbing. løvrigt kan Stensager findes saa
at sige overalt. Stenaldermanden færdedes ogsaa andensteds, end hvor
han var bofast.
Bronzealderens Høje gemmer sig nutildags næsten alle i Skovene.
Kun ringe er det Tal, som endnu har Højkarakter, af de ca. 1000, som
kan eftervises. Tillige ligger Højenes Sløjfning overvejende saa langt til-
bage, at ogsaa Fundene er gaaet tabt. Frederik VII kunde endnu ud-
grave en samlet Højgruppe ved Tokelund, Assensegnen; i vore Dage
hører selv Undersøgelse af en enkelt Højrest til det ret -sjældent fore-
kommende. I Salling Herred og andetsteds kan det dog ses, at Bebyg-
gelsen bredte sig frem over Stenaldergrænserne. Fyldigere end gennem
Gravfundene tegner navnlig Periodens senere Afsnit sig gennem Fund
fra Mark og Mose, hengemte eller viede Sager, og den viser sig i en Rig-
dom, som omvendt bekræftes og suppleres gennem en Del af Gravfun-
dene. Guldskaale er fundne ved Lavindsgaard (11 i en Bronzespand),
Avernakø (6 Skaale, 1685), Ejlby (3), Lurer ved Tryggelev paa Lange-
land, Kvindesmykker nær Vellinge, Odense Amt, Mand- og Kvindesager
ved Lungerne, Skydebjerg Sogn, Guldringe i en Bronzedaase ved Espe,
4 Guldringe i Brunsmose, Flemløse Sogn, 2 smukke Sværd ved Holm-
drup i Skaarup Sogn. Og til de gennemgaaende prægtige Sager i disse
Fund svarer som et tydeligt Vidnesbyrd om Lyst og Evne til at besidde
smukke Ejendele et Gravfund fra V. Skerninge med guldbelagte Knap-
per og Ragekniv, Niptang helt af Guld, Fund med Armringe af Guld,
Voldtofte, Armring og Naal af Guld fra Dreslette. Rige Fund fra de
sidste Tidsafsnit er fremdragne bl. a. ved Midskov, Mesinge Sogn, Sim-
mersholm (Dreslette), Jørgensø (Krogsbølle), Øgemose (Broby), Billes-
høj (Haarslev), Fangel Torp ved Odense og Søby paa Ærø med pry-
dede Hængekar, Hals- og Armringe, store Smykkenaale o.s. v. Der er
Tegn til, at Bronzealderen tidligt naaede Fyen, eller at man i alt Fald
tidligt lærte at skatte Metallet, og at Støbningen ogsaa senere udførtes
paa Øen, fremgaar uomtvisteligt af, at en Støbeform og en i denne støbt
Økse er fundne med en Mils Afstand i Vestfyn. I Assensegnen ligger
endvidere ved Voldtofte de bedste hidtil kendte Bopladser, bl. a. med
store Forraadskar med Korn, en anden Boplads er ved Hasmark nær
Odense Fjord, en mindre ved 0. Stigtehave paa Langeland.
Jernalderen melder sig med det bekendte store Bronzekar fra Ille-
mosen, Rynkeby, med drevne Dyre- og Menneskebilleder, og med
Langaagravpladsen, hvor m&n i en af Gravene fandt Dele af en Vogn
af lignende Art som Dejbjergvognen. Perioderne fra Kristi Fødselstid
FYN 36
til Oldtidens Slutning betegner sig hver for sig med rige Fuhd, som
vidner om Øens stedse stigende Betydning, Befolkningens Udbredelse
over det hele Terræn, og dens Velstand; Mindesmærker findes jo der-
imod saare sjældent fra disse Tider. Romerske Statuetter fandt Vej til
Fyen; rige Grave fra romersk Tid kendes fra Annasholm ved Odense,
Espe, Kjærumgaard og N. Broby i Salling Herred, 2 ved Ringe, alle
.med romerske Metalkar, det jævne Folks Grave fra Møllegaardsmarken
ved Broholm, som ogsaa viste Grave fra det næste Afsnit, Folkevan-
dringstiden, hvis Grave, mest Urnegrave, desuden bl. a. kendes fra
Fraugde (80), Sanderumgaard, Oregaard, o. s.v. særlig rigt ved Aarslev
og Eskildstrup. Blandt Guldfundene kan Brangstrupskatten ikke forbi-*
gaas, med sine 46 rom. Mønter fra 250 — 350 dateret til ca. 400, med
Guldringe, Hængesmykker, o. s. v. Om Ufredstider minder de store Kamp-
ofre i Viemose, det største danske Fund, over 4000 Genstande, vel fra
4. Aarh., og det lille, samtidige fra Illemose; senere, ved 500, er det
smukke Fund fra Kragehul, og ved en gammel Vej ved Krogsbølle fand-
tes i Tørven ikke faa Vaaben og lign., som sagtens stammede fra en der
foregaaet Kamp. Talrige Guldfund betegner den efterromerske Periode:
Bulbro (Brakteater), Elsehoved og Broholmskatten (7000 Kr.s Metal-
værdi), 2 Halsrmge paa Nyborg Jorder. Og rig maa Vikingetiden have
været, om end Fundene er faa; af de egentlige Skattefund er kun Yholm
af de større (2 kg Sølv). De gamle Gravfund fra Søllested og Møllemose-
gaard i Salling Herred, med de prægtige Mankestole til Køreheste har
næsten kongelig Karakter.
Gennem saadanne Fund anes Tilstedeværelsen af Stormandsgaarde,
de som just Fyn siden udviklede saa stærkt, og Runestenene fører.
Mændene frem med Navn. Helnæsstenen taler om Rolv Noregode, som
rejste Sten over Brodersønnen Gudmund, medens Rolv's Sønner rejste
Flemløses tenen; om en Mand af samme Navn tales paa Voldtof testenen;
N. Næraastenen siger: Tormund, nyd din Høj; Rønningestenen nævner
Sote, som satte Sten for sin Broder Elev, begge Sønner af „Asgét med
det røde Skjold", og endelig er der Glavendrupstenens Alle Saalve-Gode,
Viets hæderværdige Høvding, som hædres af Ragnhild, medens Søn-
nerne siden paa samme Sten tilkendegav, at de i Mindet ærede Alle og
hans Hustru. Hedensk er Stenens: Tor vie disse Runer, men fra den
sidste Tid, snart efter 900, enestaaende dens Opstilling ved en mægtig
Skibssætning, atter et værdigt Høvdingeminde.
Af samtlige Mindesmærker er fredlyst: 16 Runddysser, 39 Langdys-
ser, 46 Dyssekamre, 27 Jættestuer, 65 Høje, en Hellekiste, en Sten med
skaalf. Ford. og en Langhøj (i Salling H. alene 78 Mindesmærker).
3*
FYN OG FYNBOERNE
AF DR. PHIL. VILLADS CHRISTENSEN
Det er en gammel, men utvivlsom fejlagtig Opfattelse, at Navnet
Fyn er det samme som fin. „Indbyggerne bruger dette Ord," siger
Danske Atlas, „i en vidtløftig Mening, om alt hvad der er godt og skuet:
en fin Mand, en fin Hest, et fint Hus." Og i denne Betydning skulde
Ordet gælde om den hele 0.
Denne Opfattelse er af gammel Dato, den findes allerede 'hos en
af vore allerældste topografiske Forfattere, Præsten Niels Svanse i
Varde, der paa Reformationstiden forfattede en Danmarksbeskrivelse
paa latinske Vers. Han siger heri om Fyn: „Det cimbriske Modersmaal
kalder dette Land: det yndige. Thi frugtbart og yndigt er det. Her er
Egeskove og høstmodne Kornvange; Engene smiler med friske Blom-
sterfarver, og hid og did risler Bække med summende Mumlen." Og
ned gennem allé A århundrederne siden Kristian III. s Tid lyder den
samme Lovprisning af den skønne 0. I Skriftet Encomion fra 1656
berømmes „det meget skønne Land Fyn, som med al Ret maa og kan
kaldes et fint Land for sine herlige Gaver og Frugtbarhed med sken
og herlig Skov, Mark, Ager, Eng, Fiskevand og herligt Folk og meget
andet mere, som det af Gud er velsignet med." Arent Berntsen ud-
trykker sig paa lignende Vis, og Jens Steen Sehested skrev i 1671 et
langt Digt til Fyns Berømmelse:
Gammel Sulegaard i Senders«. (Gaardspladaens nordvestre Hjerne, »et fra Porten,
med den ældste sukbyggede Vestlænge).
(Hagens Clemmensen fol. 1916.)
38 • FYN
Udvalgte Landskab, dejlig Fyn!
Naturens Mesterstykke!
Du glæder Hjerte, Sind' og Syn
Og est saa manges Lykke.
•
Selv om ingen ved, hvad Navnet Fyn betyder, er den folkelige For-
klaring af Ordet et Vidnesbyrd om det Indtryk af Blidhed og Ynde,
som Øen til alle Tider har gjort.
Hvad Naturen har givet, har Menneskene hæget om. Intetsteds i
Danmark træffes et saa kultiveret Land som Fyn. Se Landevejene!
Omhyggeligt plejede og passede løber de overalt gennem de frugtbare
Marker. Hvad der aldrig vilde ske i Jylland: at man er i Tvivl, om
det er en Hovedlandevej eller en Bivej, man befinder sig paa, det er
man overalt udsat for paa Fyn; thi Bivejene her er. ofte bedre end
Landevejene i Jylland. Man maa ved en Sammenligning mellem den
frugtbare 0 og den magre Halvø ofte tænke paa Ordsproget: En Ulykke
i Fyn er et fedt Faar i Jylland.
Langs alle Veje hygger og læer de levende Hegn. Her gror Poppel
og Pil, Slaaentorn, Hvidtjørn, Hessel og Hyld, Brombær, Bukketorn og
vilde Roser. I det sydvestlige Fyn, mellem Faaborg og Assens, bruges
særlig Syrener til Vejhegn, og man kan i Forsommeren køre hele Mil
mellem de duftende Blomsterklynger. Frugttræerne blomstrer over hele
Øen; i det nordøstlige Fyn, mellem Kerteminde, Nyborg og Odense, er
det særlig Kirsebærtræer, der dyrkes. Vest derfor, mellem Bogense og
Middelfart, svajer de grønne Humleranker. Over det hele frodige Land-
skab lyser de hvidkalkede Kirketaarne. „Skinner Solen ikke andre Ste-
der i Verden, saa skinner den paa Brændekilde Kirke", hedder det
paa Fyn. •
Den Skik at hegne langs Veje og Markskel, har længe haft hjemme
paa Øen. Til at begynde med var det dog ikke de plantede Hegn, der
brugtes, men de solide Stengærder, af hvilke der endnu ses milelange
Strækninger. De gjorde en dobbelt Nytte ved baade at skafTe et stærkt
og varigt Skel og ved at befri Markerne for den Overflødighed af
{tampsten, som tidligere fandtes paa dem, saa Plovmanden ikke kunde
holde Ploven i Jorden et halvt Stenkast ad Gangen, som det hedder i
en Skrivelse fra 1759. Særlig laa de i Mængde paa Skraaningerne af
„de fynske Alper". Danske Atlas siger i 1767, at man i dette Aarhun-
drede har ladet opsætte „mange tusinde Gange tusinde Favne Stengær-
der"; og om en enkelt Godsejer, Kammerjunker Holstein til Holstens-
hus, vides det, at han alene i 4 — 5 Aar lod rejse 10,000 Favne Stengær-
der. Arbejdet blev udført ved Hoveri af Bønderne. Man mindes her
40 FYN
den ejendommelige Gravskrift, som Christoffer Valkendorf til Glorup
lod sætte over sig selv i Svindinge Kirke: „Jeg haver opbygt Glorup
og Kirken af ny. Jeg haver bekommet al Svinning Sogn under Glorups
Herskab. Jeg haver ladet opsætte alle Stengærder om Glorups . Fang.
Af alt dette roser jeg mig intet, men takker Gud . . ."
Det var i Udskiftningstiden, sidst i 18. Aarhundrede, at de fynske
Landskaber fik det særlige Præg, som de- tildels bevarer endnu. Fra
den Tid stammer de levende Hegn og de smukke Haver, og det var
paa Udskiftningstiden, at den typiske fynske Byggemaade udvikledes.
Præsten Wedel saa de nyopførte Gaarde paa sin „indenlandske Rejse"
i 1802. Paa Baroniet Hvidkilde var Gaardene byggede i tre Længer og
med et Stengærde eller et Stakit i Stedet for den fjerde. Alt var af solidt
Egetømmer med brændte Sten i Tavlene, udfugede Mure, store Vinduer,
malede Porte, Døre og Stakitter, „skønnere Gaarde har jeg ikke set
i Danmark". Paa Rødkilde Gods var Bygningsmaaden en anden, her
brugtes kun to Huslænger i Vinkel.
Det var paa samme Tid, at en af vore store Digtere, Jens Baggesen,
opholdt sig paa Brahetrolleborg i det sydlige Fyn og paa sin Vis bidrog
til at give Markernes Udskiftning og Gaardenes Udflytning det festlige
Præg, som var den historiske Begivenhed værdigt. Gaardene paa Bra-
hetrolleborg Gods blev udflyttede af Grev Johan Ludvig Reventlow i
1787. Baggesen var paa den Tid hans Gæst, og sammen med Greven
og Grevinde Sybilla gav han de nye Gaarde Navne. Hele Oplysnings-
tidens moraliserende, følelsesfulde og natursværmende Aand spejler sig
endnu i bevarede Gaardnavne som Agerspris, Yndighed, Blidegn, Bli-
deborg, Søkilde, Gladbo, Flidsager, Lykkevalg, Planteheld, Plovheld,
Bondero, Lundsfryd, Akseglæde, Ladefyld, Nøjsomhed, Skyggelund,
Sølyst. Tidens Interesse for den klassiske Oldtid gav sig Udslag i en
Række Navne fra det gamle Grækenland, som Baggesen foreslog: Del-
phi, Troja, Athen, Sparta osv. Et Par af disse kan endnu findes paa
Generalstabskortene: Lakedæmonien ved Bredden af Arreskov Sø og
den bekendte Kro og Jernbanestation Korinth.
Ogsaa andre Minder om Baggesen findes i Brahetrolleborgs Omegn.
I den skønne skovkransede Nørresø ligger en 0, som endnu kaldes
Baggesens 0, fordi Greven skænkede den til sin Ven. Baggesen skriver
om den i et Brev til Pram 1787: „Blev jeg ked af den Sværm, jeg der
[i Berlin eller London] vilde hvirvles i, drog jeg mig tilbage paa en
lille 0, som jeg ejer i Fyn, ikke umaadelig meget større end jeg selv,
hvorpaa der staar nogle Træer, og i hvis Midte en Kilde opvælder, lig-
gende i et Ocean og omgiven paa alle Sider af Skove". Øens egentlige
FYN 41
Navn har været Lucieø; thi Grev Reventlow skriver i Baggesens Dag-
bog: „Tænk ofte paa Trolleborg og dets Beboere og ihukom, at Lucie-
øen er din."
I det venlige og idylliske Landskab gik de gamle Fynboer, selv
venlige og godmodige, snaksomme og nyfigne, let bevægelige og over-
fladiske. Mændene med den højrøde, strikkede Toplue eller, naar de
var i Stadstøjet, med Kastorhatten, under hvilken det lange Haar faldt
ned paa Skuldrene; Kvinderne med den malede Solhat af Pap, der i
Sommervarmen altid gav en ubehagelig Fernislugt fra sig. Præsten
Junge i Bloustrød, der var født paa Fyn, mindedes disse Hatte, da han
skrev sit Værk om den nordsjællandske Almue: „I Fyn saa man 1795
Konen Ane Marie Jensdatter af Vester Skerninge offentlig belønnet for
at have forfærdiget 900 af de malede og ferniserede Pap-Solhatte, hvor-
med den fynske Bondekarl sædvanlig gør sin Kæreste den første Pre-
sent". Men naar Pigen gik i Marken med Mælkespanden, bar hun paa
Hovedet den spraglede Malkekrans, der hørte med til enhver ung Bon-
depiges personlige Udstyr. Et Vadmelsskørt var alle Kvinders daglige
Dragt; hos Konerne var det grønt, hos Pigerne rødt.
Naar man taler om Fynboerne, falder det saa naturligt især at
lænke paa Kvinderne, — det er som om særlig de passer til Øen og ret
giver Udtryk for dens kvindelige Ynde. Allerede den gamle Pastor
Svansø i Varde har forvildet sig ind paa dette Emne, om end han efter
det 16. Aarhundredes Skik indhyller sig i mythologiske Billeder: „ Sko-
vene her bebo lysfarvede Elverpiger, som breder de rosenduftende
Lokker over deres Legemer, Lem for Lem. De vise sig som Piger med
rødmende Kinder, blidt spejder de med. vagtsomme Øjne, og naar de-
res indsmigrende Mund taler, lyder det som bløde Lattertriller. Slanke
er Elverpigerne med deres hældende Skuldre og smalle Bryst — ", og
saa fortsætter den gejstlige Mand med en indgaaende Beskrivelse af
Elverpigernes Dejligheder, som kunde tyde paa, at han selv har været
under de venlige og indladende fynske Pigers Magt.
„Landsbypigernes Tidsfordriv hele Aaret igennem" er Titlen paa
en gammel fynsk Vise, der blev trykt i Odense 1775, derefter i Køben-
havn 1787. Forfatteren har nok haft et uafgjort Mellemværende med
de fynske Piger; thi han er temmelig ond imod dem. Men det er sik-
kert rigtigt nok, naar han lader Pigerne erklære Musik og Dans for
deres kæreste Tidsfordriv:
Vi er heller for Musik,
Stikkedansen æres;
vore Karle véd vor Nik,
vi véd ogsaa deres.
42 FYN
Vi kan rigtig holde ud,
om det var med store Knud;
ja, vi kunde rende
indtil Verdens Ende.
I en ældre og mere nøjsom Tid var det særlig Danselege, der dyr-
kedes: Blindebuk, skære Havre, bytte Gaarde eller drage Handske.
Men saadanne Lege er nu de fynske Piger voksede fra, og kun Øbo-
erne, d. v. s. Indbyggerne paa de smaa Øer ved Fyns Kyster, kan endnu
tage til Takke med dem:
Vi ej leger Blindeged,
hvem vil være Bukke?
Vi i Bjørnens Urtebed
kan ej Blomster plukke.
Skære Havre, fæste Gaard,
drage Handske, stjæle Faar,
syv Mands Adelinge —
sligt maa Øboer springe.
Kuriøs er den Foragt, hvormed Pigerne paa det store Fastland Fyn
ser ned paa „Øboerne". Men Indbyggerne paa de lidt større Øer lader
dette Smædeord gaa videre til de endnu mindre. Taasinge føler sig
som et Fastland, og om Ærø siger Øens Topograf Dr. Hubertz 1834:
„Paa Ærø hedde Beboerne af Drejø og Strynø osv. Øboere. Paa de to
sidstnævnte Øer søger man sin Oprejsning ved at kalde dem paa
Hjortø og Birkholm Øboere, og disse ere, som de mindste, nødte til
at lade dette Navn sidde paa sig." — Paa Lolland skærper man Haa-
nen endnu mere ved at kalde Indbyggerne paa de smaa Naboøer for
Øbattinger, en Fejøbo f. Eks. en Fæjbatting. En Batting er oprindelig
en Fugleunge, som endnu ikke er flyvefærdig, senere brugtes Ordet og-
saa om en sølle Hjemmefødning. Og alskens Drøjheder har Beboerne
paa disse smaa Øer stedse maattet høre af de overlegne Fastlandsfolk
paa Fyn. Allerede Lægen Holger Jacobsen noterer i sin Rejsejournal
fra 17. Aarh. „Naar der kommer Fremmede paa Landet Helnæs, siger
Indbyggerne: Konelille, tag en ren Særk paa i Dag, der kommer Folk
fra Oppenland." Og om Folkene paa Strynø sagde man i gamle Dage,
at de havde et Stykke Kandissukker hængende over Bordet, som Gæ-
sterne skiftedes til at suge paa, naar der var Kaffeselskab.
Dansen var altsaa først og sidst w Landsbypigernes Tidsfordriv".
Men man kan jo ikke danse altid, og saa bydes der dog ogsaa en anden
Trøst, — man kan spise. Idet Landsbypigen omtaler de kedelige Ar-
bejdsgilder, hvor Ungdommen samledes for at bestille noget: bryde og
skætte Hør, karte osv., er hun misfornøjet med, at der ved disse Lej-
ligheder aldrig spilles op til Dans. Men
Landskab ved ftudme (Midifyn). Fra Kullerup (Østfyn).
44 FYN
Kartegilder slunter med
syv Gang Mad om Dagen
Føringsgilder ti i Rad:
der faar vi jo Mad paa Fad
Hvor vi saa skal smage
gutten Praasekagel
Og i disse Linier rører Visens Forfatter ved et Emne, som har væ-
ret Genstand for mange Lovprisninger og adskillige Skumlerier: Den
gode fynske Mad.
Fyn er fra gammel Tid berømt som et Land, hvor der spises godt,
og hvor der er Overflødighed af 01 og Most. „De æder saa møjet paa
Fyn," sagde Frederik VI; og misundelige Mennesker fra andre Lands-
dele har tidt nok skumlet over den gode fynske Levemaade. Men naar
de selv kom derover, var de dog glade for Traktementet, som Poeten
Mikkel Hansen Jernskæg, da han i 1706 blev trakteret hos Forpagte-
ren paa Brahetrolleborg
Med Landets Korne Saft og franske Rigets Most,
med Smør, med Flæsk og Ost,
med Kylling, stegte Fugl, med Vaffel og Smaakager,
som Hustruen saa vel besukred' lækkert bager;
den Makrel, Sukkerfisk, med Sukkerærter sød,
med meget mere godt, som' vi bos Manden nød.
Og Fyns gamle 01 har sikkert ogsaa smagt ham, siden han hos
Præsten Hr. Cort i Kullerup tog saa meget til sig deraf, at han havde
godt af det i flere Dage:
Hr. Cortes gamle 01 det sused' for mit Øre,
Jeg kunde næppelig med Øjestenen se;
Hr. Cortes gamle 01 var nok i Dage tre.
Det er særlig den fynske Boghvedegrød, som har maattet holde for,
naar der blev skumlet over Fynboernes Levemaade. Jyderne siger,
man kan kende en Fynbo paa, at han mimrer med Munden, naar
han ser en Boghvedemark. I en versificeret Danmarksbeskrivelse, der
er forfattet ved Aar 1600, hedder det, mere plumpt end poetisk, om
Fynboerne:
Deres Natur er underlig,
med Grød de pleje at fylde sig.
Ihvor de sig begive,
Grød maa alt med dem blive.
De elske Grød over Rinisk Guld,
med Grød de fylde deres Skrutte fuld •
o. s. v.
^
Elliot Hjuler: Fra Troense.
Elliot Hjuler: Norre Søby (Midifyn).
46 FYN
Her er det en Sjællænder, der spotter Fynboernes Forkærlighed for
denne Spise. Men noget har der jo været om det. Arent Berntsen kalder
Boghvedegrød for Fynbogrød og fortæller (1656), at hele Bymarker
paa Fyn er tilsaaede med idel Boghvede, hvoraf Indbyggerne vide at
berede skønne Boghvedegryn, „sig selv til god Ophold og navnkundig
Spise". Denne nationale Fynboret holdt sig til over Midten af forrige
Aarhundrede. De sjællandske Soldater, der under Fredericias Belejring
l*a indkvarterede paa Fyn, klagede over, at de fik Boghvedegrød 21
Gange om Ugen. Men Fynboerne gør saa Gengæld ved at rynke paa
Næsen ad Sjællændernes Bygmelsgrød og Lollikernes graa Ærter.
En anden fynsk Nationalret var Praasekagen, der kun kom paa
Bordet ved højtidelige Lejligheder, særlig om Julen og ved Høstgil-
derne. „Var det ikke for den kære Praas, saa hjalp jeg dem ikke i
Høst", sagde en fynsk Husmand, der længe i Forvejen glædede sig til
Praasekagen ved Høstgildet Praasekagen var oprindelig en Havrekage
med Talg i. Senere blev den finere, lavet af Havregryn med rigelig Til-
sætning af Fløde, Smør og Rosiner og spist med en Sauce af varm
Sirup og Smør. Fed skulde den være. Praasekagen kendes endnu, og
Smagen for den følger enhver rettroende Fynbo, hvor han end kom-
mer hen. Det siges, at C. F. Tietgen ikke kunde tænke sig en Juleaften
i Hjemmet uden Praasekage med Sirup. Ogsaa Rygeosten, der særlig
laves paa Nordfyn, skattes endnu af mange, og Æbleflæsk er ligeledes
en yndet Ret paa Fyn. Kallun har maaske ogsaa fordum været en Ret,
som Fynboerne satte Pris paa. I Præsteindberetningerne 1623 fortæl-
les om en Herremand i.Ubberud Sogn, der skænkede alt sit Gods til
Set. Knuds Kloster imod at faa en Ret Kallun hver Dag, saa længe
han levede.
Et Udslag af Fynboernes Interesse for god Mad er det særlig fyn-
ske Ord Spise baller som Betegnelse for Sammenkomster, hvor der ikke
blev danset, men kun spist. Kostforagtere var de gamle Fynboere ikke,
hvis man kan tro det fynske Børnerim:
Naar jeg har spist, og jeg er mæt,
Er det det samme, hvad jeg har ædt
Forstod de gamle Fynboere at sætte Pris paa Mad, saa foragtede de
heller ikke de hjemmelavede Drikke, som de skyllede den ned med:
01, Most og Mjød.
Det berømte Gammelt Øl med en Pind i var kogt 01 med Sirup og
smaa Brødtærninger. Naar Øllet skulde være rigtig kraftigt, brugtes en
halv Tønde Malt til en Tønde 01. Men det mente Fynboerne var vel
anvendt; thi „godt 01 er den halve Føde", sagde de, og „hvor der tøg-
FYN 47
ges én Tønde Malt, der spares en Tønde Rug". Øllet skulde brygges om
Foraaret, helst i Marts Maaneds Næde, og dette saakaldte Tormaaneds
Øl kunde gemmes længe. Der haves Eksempler paa, at 01 der var
brygget ved en Datters Daab, først blev drukket ved hendes Konfirma-
tion.'Men blev Øllet ikke brygget i Næde, troede man, at det vilde »gøre
sig" i Tønden, hver Gang det blev Nymaane. Den gode Humle til Øllet
avlede Fynboerne jo selv.
Humledyrkningen er rimeligvis indført til Danmark allerede i Mun-
kenes Tid; men den specielle fynske Humleavl er af nyere Dato. Den
blev indført ved Aar 1700 af Fru Anne Trolle Bille til Kærsgaard i
Brænderup Sogn, der sendte et Par af sine dygtige Fæstebønder til
Preussen for der at lære Dyrkningen. Siden den Tid har Brænderup
været betragtet som Humledyrkningens egentlige Hjemsted paa Fyn,
og der findes her endnu Humlehaver paa 8 — 10,000 Stænger. Humle-
stængerne, der kan være 10 — 12 Alen høje, og om hvilke Planten snor
sig spiralformet „ret om", fra Venstre til Højre, skulde i ældre Tid
helst være af El, og den afskrabede Bark af Stængerne brugtes da til
at røge Flæsk ved, — intet kunde give Flæsket en saa ypperlig Smag
som Ellebark.
Humlehøsten foregaar i September, — da ombølges den hele Lands-
by af den stærke, krydrede Humleduft, og da kan man lugte en Humle-
have længe før man kan se den. Høsten foregaar paa den Maade, at
Rankerne skæres over, Stængerne r?ed den øverste Del aff Planten, hvor
„Humlekopperne" sidder, trækkes op af Jorden, og Plukningen om-
kring det store Bryggerkar inde i Stuen begynder. De afplukkede Top-
ranker bruges til Kreaturfoder, og de stærke Rodranker, der er bleven
tilbage ude i Haven, skæres af senere hen paa Efteraaret og kommer
til Anvendelse paa forskellig Maade. Tidligere snoede man Ranketøjr
af dem til Kreaturerne. Nu bruges de mere til Fletning af Dørmaatter,
og i Arresthuset i Middelfart beskæftiges Fangerne med at lave Ran-
kemaatter af Humlerankerne fra Brænderup. Eller de kunde brændes,
da de varmede godt, og Asken af dem var særdeles god til Bygelud.
Medens Humledyrkningen særlig havde hjemme' i det nordvestlige
Fyn, blomstrede Frugttræerne over hele Øen, og i enhver fynsk Gaard
forstod man den Kunst at støde Most. Den gærede Drik blev især lavet
af Æbler og Pærer, men ogsaa Blommer og Slaaen kunde stødes til
Most Naar Frugthøsten var endt, laa der i de fynske Kældere Tønde
ved Tønde af denne stærke Drik, — den skulde jo vare Vinteren igen-
nem og endda f orslaa til det stærke Forbrug næste Høst, da saa mange
Menneskers Tørst skulde slukkes.
48 FYN
Der stødes Most af all' og hver,
naar Frugten lidet gælder;
den fynske Most er mig saa kær,
som Vin af Franzes Kælder,
synger Jens Sehested i 1671. Men han glemmer heller ikke at prise
Mjøden:
Den fynske Mjød er herlig.
Hun bliver mange Mile sendt,
thi hver er lystbegærlig
at faa den søde Honning- Taar,
som Russ' og Nordmand priser,
fordi hun klar i Glasset staar
og spansk Vins Farven viser.
Den Kunst at blænde Mjød forstod Fynboerne ogsaa til Fuldkom-
menhed. Mjøden blev bedre, jo længer den laa paa Tønden. Mindst et
Aar maatte den lagres, inden den var færdig; og blev den gemt i
mange Aar, kunde den smage som Tokayer.
Ja, Fyns rige Land ydede i Overflødighed alt, hvad Maven kunde
begære. Her var de gode Kartofler, som Fynboerne kaldte Betætter,
her var de fede røgede Flyndere, som kaldtes Kerteminde Raadmænd,
og de søde Gulerødder fra Nordfyn, som hed Bogense Rosiner. Kun
faa Næringer ud over det at dyrke Jorden dreves i ældre Tid paa
Fyn. Dog maa nævnes den berømte Marsvinefangst i Gamborg Fjord,
der dreves af det fra ældgammel Tid privilegerede Laug i Middelfart.
Paa Hvidkilde var i 18. Aarh. et Stutteri, hvorfra endogsaa Kongen
af Sardinien lod hente Heste. Og fra en Banke ved Hindsgavl eksporte-
redes fordum i Tøndevis det sortglinsende Jernsand, som Skriverne i
det kongelige Kancelli og andre Skriverstuer i København brugte til at
strø over den vaade Skrift.
Det gamle fynske Almueliv har fundet en nænsom og forstaaende
Skildrer i den nordfynske Lærerdatter Christine Reimer, der i et Værk
paa flere Bind har meddelt sine egne Barndomserindringer og gamle
Folks Fortællinger. Hun har selv kendt den ældre Tids huslige og flit-
tige Slægt, særlig Kvinderne, som hun aldrig bliver træt af at rose. Hun
har selv gaaet gennem den stille Landsbygade en Sommeraften og hørt
Kvinderne „dykke" deres Urter. „Hegn og Buske skjulte dem; men i
Tørketid kunde man i de tyste, lyse Aftener rundt om fra Haverne
høre den varsomt plaskende, for hver Plante afbrudte Lyd ved denne
Vandingsmaade". Hun har selv set den unge Pige, der med øvet Haand
strør Sand paa det hvidskurede Gulv. „Ingen kan nu skaffe et Billede
af en sandstrøende ung Pige fra hin Tid. Det var ikke Ole-Ligeglads
Nyborg Strand.
(H. A. Ebbesen lal.)
[linm.r« IV i
50 FYN
Datter ved sit Arbejde. Men det var den stilfærdige, ærekære Indsats,
den reelle Dygtighed eller den Uøvedes Gøren sig Umage, der her ret
fik et af sine synlige Udslag. Hvor agtpaagivende, hvor levende inter-
esseret gik en saadan hueklædt Pige der ikke i dette Øjeblik for at ud-
føre Arbejdet saa pænt som muligt. Og i lige Maade ved andre Arbej-
der gjaldt det om at naa saa vidt, at ikke den Første den Bedste kunde
gøre hende just den Ting efter."
Saaledes bliver i alle Skildringer Fyn til Danmarks Have, — en
Have, hvor alle Blomster kaldes Roser og Rosen Tornerose, og hvor de
yndefulde Humleranker svajer langs pyntelige Husvægge. Her glider
Livet let og fredeligt for den muntre Fynbo, og tilsidst glider han da
ogsaa selv ud af Tilværelsen. „Nu er han glidt, den gamle 1 u Det lyder
helt hyggeligt paa det bløde fynske Maal.
I dette idylliske Landskab passer Forestillingen om Røvere slet ikke
ind; og dog har Røverne i Vissenbjerg engang været berygtede over det
hele Land. Der var tre Ting, den rejsende bad Gud naadelig bevare
sig for: Korsør Gryde, Vissenbjerg Gyde og den sorte Jyde. Dermed
mentes den daarlige Mad, man fik i Korsør, naar man her holdtes til-
bage af Vindstille, den sorte jyske Hede, og saa midt imellem dem
den lange, bugtede Hulvej gennem de høje Bakker ved Vissenbjerg,
hvor Wedel endnu for hundrede Aar siden fandt Spor af Røvernes
Huler. Disse Ugerningsmænd mentes oprindelig at stamme fra svenske
Soldater, der var undslupne fra Slaget ved Nyborg 1659, og andre løse
Eksistenser havde siden holdt Traditionen vedlige. Endnu kendes Rø-
verskoven her, og indtil for en Menneskealder siden fandtes i -Vissen-
bjerg Sogn den berygtede Skomagerkro, hvor Røverbanderne havde
deres Tilhold.
Meget smukt og gammelt er bevaret paa Fyn. Øens Herregaarde og
Slotte ligger endnu, som de laa fra gammel Tid, lavt i Søer og Moser.
Ved mange fynske Kirker staar endnu de gamle Kirkelader af Kampe-
sten, middelalderlige Porte fører ind til Kirkegaardene, og man træffer
endnu ældgamle Kirkedøre med kunstfærdigt smedet Jernbeslag. Selv
en saa sjælden Ting som en gammel Kirkerist, som man ellers kan lede
forgæves efter i hundrede Sogne, kan man endnu se paa Fyn. Den lig-
ger paa sin oprindelige Plads over Grøften uden for Kirkegaarden i Drig-
strup ved Kerteminde. Det Trækrucifix, som Fru Anne Rønnow til
Skovsbo ved Aar 1600 opstillede ved en Vej i Rynkeby Sogn, staar der
fremdeles. De smukke gamle Bystævner er bevarede i en Mængde Lands-
byer og benyttes tildels endnu. I Avernakøby og Munkeby staar endnu
de 36 Alen høje Majstænger, der stadig pyntes hver Pinselørdag med
FYN 61
Kranse og Grønt Der findes Sulehuse paa Fyn, som stammer fra Kri-
stian IV.s Tid; og paa Lyø sidder endnu Bonden og hans Husstand
omkring den svære Egetræs Bordplade, der er sine 200 Aar gammel.
Gamle Skikke og gammel Overtro holdt sig længe paa Fyn. Danske
Atlas nævner, at en Mængde Personnavne, som ellers overalt var for-
svundne, endnu dengang (1767) brugtes blandt Almuen her: Mands-
navne som Bild, Bjørn, Folmer, Gorm, Helle, Ingvor, Lydik, Marqvor,
Oysten, Orm, Roland, Thor, Trond; Kvindenavne som Abel, Engel,
Froke, Gyde, Gundel, Helle, Huasen, Jegte, Øllegaard, Tyre osv. I
1623 indberetter Sognepræsten i Føns tilsyneladende i fuld Alvor: »Ved
Fønsskov løber endnu en Skovtrold, som af mange er set ogsaa om
høj Middag". Og endnu kan det vel hænde, at en fynsk Bondepige Set.
Hans Aften planter Set. Hansurten i Sprækken under Loftsbjælken i
en gammel Gaard og følger dens Vækst i Uro og Spænding for deraf
at tage Varsel om sit hemmelige Ønskes Opfyldelse.
Og Fynboerne har haft Sans for at værne om Fortidens Mindes-
mærker. Glavendrup Stenen med den højtidelige Paakaldelse „Thor
vie disse Runer" og Truslen mod den, som forsøger at flytte den,
staar endnu paa den Plads, hvor den blev rejst for 1000 Aar siden,
og Omegnens Beboere har gjort den til Midtpunkt i en stemningsfuld
Festplads. Alle Fyns gode Sønner hædres og mindes ved Monumenter
i deres Hjembygd. Der staar en Mindesten for Hans Tavsen i Birkende,
for Rasmus Rask i Brændekilde, for N. M. Petersen i Sanderum, for
Vedel Simonsen ved Elvedgaard, for General Engelsted, for Blixen-
Finecke, for Mads Hansen og mange flere. Og spredt over hele Øen
staar endnu de gamle straatækte Præste- og Bøndergaarde og de male-
riske Krohuse og Vandmøller som Vidnesbyrd om den smukke danske
Bindingsværksstil, der ikke i nogen anden Landsdel er saa godt repræ-
senteret som her.
Naar man ser, hvor meget der er bevaret paa Fyn af Minder fra
Fortiden, kunde man fristes til at tro, at der her er faret varsommere
frem mod det gamle, end man ellers er vant til her tillands. Denne
Dom vilde dog maaske næppe være rigtig, i hvert Fald svækkes den
betydeligt, naar man læser Rasmus Nyerups „Antikvariske Rejse" til
Fyn i 1805. Denne lærde og utrættelige Forsker vilde til Fods gennem-
vandre sin Fødeø for at undersøge og tyde en Del Fortidsminder, som
han allerede kendte ad literær Vej. Han steg i Land i Nyborg, og hans
første Maal var Julskov støtten, et Kors af gullandsk Marmor, 5 Alen
højt og 2 Alen bredt, med Korsets Arme forbundne ved en Ring lige-
som paa Visbykorset. Den noget utydelige Indskrift formentes at op-
52 FYN
lyse, at Gaarden var indviet 1442. Ledsaget af Præsten i Nabobyen
Vindinge ilede Rasmus Nyerup derhen: „Vi genskød," skriver han,
„over alle Marker for saa hastigt som muligt at naa Maalet. Vi kom
og fandt — Intet. Støtten var ikke mere til. Den var for nogle Aar
siden kløvet itu, og Stykkerne var bleven anvendte til at sætte i en
Stenbro og at opmure en Dam med uden for Porten". Det er aldrig
senere lykkedes at genfinde Levningerne af den mærkelige Støtte.
Fra Julskov rejste Professoren til Ollerup. Her skulde, efter Danske
Atlas, i Ollerup Kohave findes en Oldtidsgrav, i hvilken den Olier skulde
være begravet, som havde givet Byen Navn. Men Graven var ikke mere
til: ved Udskiftningen var Stenene bleven bortførte og et skønt Sten-
gærde opført deraf. Derfra drog den utrættelige Arkæolog til Flemløse
for at se den derværende Runesten, som Worm havde afbildet i sine
„Monumenta", men hvis Læsemaade Nyerup ikke var tilfreds med.
Ogsaa dette Haab skuffedes: Grev Trampe havde ladet Stenen kløve.
Da Professor Nyerup kom tjl Odense, overværede han just Nedbryd-
ningen af Graabrødre Kirke og saa Kirkens mange Gravmæler ligge
omstyrtede paa Kirkegulvet. Han ansaa det ikke for overflødigt at
lægge et godt Ord ind for Mindesmærkerne over Biskop Jørgen Sado-
lin, Henrik Rantzåu eller Johan Friis, at de ikke skulde gaa samme
Vej som Korset paa Julskov eller Runestenen i Flemløse; og endnu
mange andre Monumenter, „der heller ikke burde bruges til at bro-
lægge Odense Gader med", fandtes i den gamle Kirke. Det var ikke
et saadant Resultat, Rasmus Nyerup havde ventet af sin „antikvariske
Rejse". Men en betydningsfuld Rejse blev det alligevel; thi det var den,
som gav Stødet til, at Nyerup fremsatte Planen om Oprettelse af et
Museum for nationale Mindesmærker.
Trods detjmeget, som endnu er bevaret, er der saaledes god Grund
til over alle de fynske Fortidsminder at sætte den Indskrift, som Ras-
mus Nyerup fandt paa en gammel fynsk Gaard:
Hold nu Stand,
Du Eftermand!
Og lad det ej fordærve.
VOLDSTEDER, HERREGAARDE OG SLOTTE*)
AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
Fyn er saa rig paa Herregaarde som ingen anden Landsdel, og næ-
sten endnu rigere er Øen paa Voldsteder. Hyppigt kan disse Voldste-
ders og Gaardtomters Existens forklares derved, at Gaardene i Tidens
Løb har skiftet Plads, udflyttedes fra Landsbyerne eller lagdes paa be-
kvemmere og smukkere Steder. Man kunde fristes til at tro, at de fyn-
ske Herremænd særlig hyppigt havde holdt Flyttedag! Men det maa dog
erindres, at en historisk Sammenhæng mellem de ældre Voldsteder og
Renæssancetidens Herregaarde ingenlunde altid er klar, og at Fyn
desuden har en rig og gammel topografisk Litteratur, som har bevaret
Mindet om mange af disse Anlæg, selv om de nu kan være mer eller
mindre ødelagte. Da tilmed adskillige Voldsteder endnu er mangelfuldt
kendte, er det her kun muligt at nævne spredte Eksempler og at frem-
hæve de vigtigste og største Borgtomter.
Kendt som gammel Kongeborg er Næsbyhooed ved Odense (St. Hans
Landsogn), der nævnes 1337 og især var yndet af Kong Hans og Dron-
ning Kristine, inden det ødelagdes i Grevefejden, en anselig, firkantet
*) For Underskrifter se Sognebeskrivelser.
54 FYN
Banke, der delvis var omgivet af dobbelte Grave. Kongeborg var ogsaa
Hindsgavl (Middelfart Landsogn, Vends H.),' hvor Erik Menved 1295
mødtes med den norske Konge, Erik Præstehader, og som først ruine-
redes under Svenskekrigen 1659; Slotsbanken ligger isoleret, som en
Gavl ud mod Lillebælt Paa den samme Egn findes ogsaa Gamborg
(G. S., Baag H.), ligeledes en middelalderlig Kongeborg, nævnt 1286 og
forsvaret mod Holstenerne 1359, da Valdemar Atterdag bragte Undsæt-
ning; det højtliggende, tvedelte Voldsted er desværre nu overpløjet End-
videre laa her Hagenskov, nu Frederiksgave (Sønderby S., Baag H.),
hvor Ærkebispen Jakob Erlandsen sad fængslet 1259, og som var i Kon-
gens Eje til 1667; her findes to firsidede Slotsbanker, en ældre, stejlere
og mindre og en yngre og større. Et meget anseligt Anlæg er Ørkil tæt
n. ø. for Svendborg (Tved S., Sunds H.), der if. Sagnet skal være opført
af Valdemar Sejr, siden som de fleste andre af disse Rigets Borge faldt i
Holstenernes Magt og tilsidst tilhørte Fyns Bispestol, indtil den blev
stormet i Grevefejden 1534; Borgen var anlagt paa en Bakkehalvø, der
er afskaaret ved flere Halsgrave; en desværre lidet sagkyndigt iværksat
Udgravning i 1880'erne har blotlagt Dele af Ringmurene med Bygnin-
ger langs Indersiden. Og imponerende ved sin høje Beliggenhed virker
det ældre Voldsted Søbygaard paa Ærø, sikkert Øens middelalder-
lige Hovedborg under Valdemar Sejrs Efterfølgere, da Markgre-
verne af Brandenborg og de sønderjydske Hertuger skiftede som Herrer
paa Øen (sml. Grundplan og Billede Bd. I S. 345).
Til denne Række af gamle, højt placerede Storborge hører ogsaa
Hovedborgen paa Langeland, Tranekær, hvis gamle Bygninger nævnes i
det følg. S. 59, og endelig kan (foruden Nyborg) som middelalderlige
Kongeborge nævnes Rugaard (Veflinge S„ Skovby H.), kendt fra Tiden
c. 1400 og endnu efter 1660 Sæde for en Amtmand; her ligger den mo-
derne Herregaardsbygning paa den gamle Tomt.
I de samme Sogne som flere af de nævnte Borge er der ogsaa Lev-
ninger af andre Gaarde, ved Ørkil saaledes ikke mindre end to Vold-
steder, det ene, stærkt ødelagte højtliggende, det andet lavt i Eng, vist-
nok af den Haldagergaard, som Erik Menved inddrog under Kronen
1314, og ved Søby Tomten af en yngre Søbygaard, maaske den, som an-
lagdes af Hertug Hans den yngre. I det hele finder man adskillige Eks-
empler paa, at et enkelt Sogn rummer flere Voldsteder. I Svinninge S.
(Gudme H.) ligger der saaledes ved Aaen to fredlyste Voldsteder, det ene
tidligt middelalderligt, kegleformet med kredsrund Fodvold,1) det an-
*) Et andet, tidligt middelalderligt Voldsted er Kalveborg, nu delvis bortædt af Ha-
vet (Magleby S., Langeland). I samme Sogn findes Borrebjerg, en Halvkredsvold, støttet til
en Bakke.
FYN 55
det en lille, uregelmæssigt firkantet Banke afskaaret ved en Vinkelgrav,
og af sidstnævnte Type er ogsaa det ældste Glorup. I Østerhæsinge S.
(Salling H.) synes Arreskov at have efterladt sig to middelalderlige
Voldsteder, det ene paa Perleholmen, det andet, der er afskaaret med
Halsgrav, sydøst for den nuværende Gaard; i skriftlige Kilder nævnes
Arreskov 1248 som Abels Fædrenegods, og 1264 blev Borgen nedbrudt,
hvorefter den først igen omtales 1500. Desuden findes Voldsteder ved
Sollerup og i Kistrup Skov. Ogsaa Nakkebølle har efterladt sig to Vold-
steder, hvoraf det ene er fredlyst. I Vejstrup S. (Gudme H.) er der Vold-
steder af begge Sognets nuværende Herregaarde, Tisselholt og Vej-
strupgaard.
Af Dobbeltvoldsteder kan fremhæves den fredlyste Jomfruhøj eller-
Røverhøj (Revninge S., Bjerge H.) og Himmelstruphus (Vigerslev S.,
Skovby H.) samt det overpløjede Kjærstrup paa Taasinge. Valdemar-
slots Forgænger, først en Adelsborg og siden af Dronning Margrete
skænket til Odense Bispestol. Andetsteds er Forborgen saa uregelmæssig,
at den knap kan skilles fra det naturlige Terræn, og i mange Tilfælde
dannes Voldstedet nu kun af en lille, firkantet eller rund Banke, f. Eks.
de fredlyste Voldsteder ved Terbygaard (Vantinge S., Salling H.) og ved
Tolshavé (Søllinge S., Vindinge H.). Blandt de anseligste Voldsteder af
Adelsborge kan fremhæves Tvevad (Rønninge S., Aasum H.) og Mage-
lund, det ældste Lykkesholm, nævnt 1329 (Eliested S., Vindinge H.), en
høj, nærmest sekssidet Banke, der endnu omgives af dobbelte Fodvolde
og endda har haft nu forsvundne ydre Grave og Volde.
Paa Tange Voldsted (Øksendrup S., Gudme H.) er der forholdsvis
betydelige Murlevninger, og i Gudbjerg S. (Gudme H.) er der fredlyst
en lille Gaardruin, liggende i Øghave Skov.
I Forhold til de talrige Voldsteder er de bevarede Bygninger fra
Middelalderen ikke mange, og senere Tiders gennemgribende Ombyg-
ninger har endda i de fleste Tilfælde udvisket eller skjult de middelal-
derlige Murrester. Dette gælder saaledes det kgl. Slot i Odense, der ligger
umiddelbart vest for S. Hans Kirke, med hvis Taarn det har Forbin-
delse ved en Tværfløj, og som i Planen, med fire sammenbyggede Fløje,
svarer til det katolske Johannitterkloster. 1575 lod Frederik II det ind-
rette til Slot; 1719 — 20, da Nordfløjen helt ombyggedes, fik det sit endnu
bevarede, helt af Barokken prægede Ydre. Frederik IV døde her 1730;
senere har det tjent som Bolig for Fyns prinselige Guvernører, Chri-
stian VIII og Frederik VII; nu er det bl. a. Bolig for Stiftamtmanden.
Endnu stærkere ændrede er de to fynske Herregaarde, som har deres
Oprindelse af katolske Klostre. Paa Nonneklosteret Dalum er selve den
56 FYN
egentlige Klostergaard, som endnu beboedes af Christian IV, forlængst
nedrevet, men i den nuværende Herregaardsbygning Christiansdal (op-
kaldt efter Christian V af D. v. Schult til Finstrup) rummer i det mindste
Nordfløjen middelalderligt Murværk. Brahetrolleborg, det middelalder-
lige Cistercienserabbedi Holme Kloster (paa Latin Insula Dei, Guds 0),
har sit første Navti af sin isolerede Plads paa en Holm i Nørresøen, og
Traditioner om dets Flytning er sikkert falske; da det 1568 var købt af
den bekendte holstenske Adelsmand Henrik Rantzau, omdøbtes Herre-
gaarden til Rantzausholm, og sit nuværende Navn fik den, da Fru Bir-
gitte Trolle, Enke efter Manderup Brahe oprettede Baroniet, som
siden 1722 har tilhørt den grevelige Reventlow'ske Slægt. Ligesom Klo-
sterkirken, der danner Gaardens nordre, Fløj, er ogsaa de tre andre
Fløje stærkt og uheldigt moderniserede c. 1870. I det indre er der dog
bevaret en Række Rum med Krydshvælv, som viser, at Anlægget i sine
Grundlinjer er sent middelalderligt, ligesom Indskrifttavler erindrer
om Rantzov'erne; Breide R. har ombygget Sydfløjén 1585, medens Øst-
fløjen med dens Taarne i Jernankre bærer Aarstallet 1620. Ladegaar-
den er efter en Brand 1900 genopført i den Form, den fik under Kai
Lykke 1655.
Bedre bevaret end disse Klosteranlæg staar det trods alle Ombyg-
ninger og Nedbrydninger anselige Nyborg Slot, der siges at være grund-
lagt henimod Aar 1200 af Knud Prizlavsøn, en Søstersøn af Valdemar
den Store, og som senere kom til at spille en betydningsfuld Rolle i Ri-
gets Historie, da det paa Gr. af sin centrale Beliggenhed blev Møde-
stedet for de middelalderlige Rigsforsamlinger, Danéhofferne, især i
Perioden 1284 — 1413. Indtil Slottets Forfald og de store Nedbrydninger
1722 og senere stod Bygningen retvinklet, firfløjet (saaledes som det ses
paa Billedet i Pufendorfs Værk om Karl Gustavs Krige) ; hu er der kun
bevaret Hovedfløjen, den vestre, samt den nederste Del af det svære,
firkantede Taarn, der rejste sig paa Slotskompleksels Østside. Slottets
senere Form skyldes for en stor Del Christian III, der i sine sidste Re-
geringsaår foretog betydelige Byggearbejder, og fra hvem der er be-
varet en smuk Indskriftsten med Rigsvaabnet og Aarstallet 1549. Men
ved en endnu ikke afsluttet Istandsættelse, som iværksattes, da den
stærkt forhutlede Bygning fra Militæret var overdraget Nationalmuseet,
har Arkitekt Mogens Clemmensen paavist, at store Dele af Murværket
er langt ældre. Fra Slutningen af 1200'erne stammer Midtpartiet af
Hovedfløjen, og allerede i denne Periode har Slottet sikkert faaet sin
firkantede Plan; til det ældste Hus har der sluttet sig samtidige Fæst-
ningsmure, og samme Byggeperiode tilhører ogsaa Østtaarnet. Sidst i
Land pur len i Nyborg.
FYN 59
Middelalderen er det gamle „Danehofhus" forhøjet og forlænget mod
Syd, og endelig har Christian III tilføjet dets nordre Del.
Af verdslige Middelaldersmure er der endnu Rester i Tranekær Slot
paa Langeland, Øens ældgamle kongelige Borg, der allerede nævnes i
Kong Valdemars Jordebog, og som under hans Efterfølgere en Tid
tilhørte den sønder jydske Hertugslægt, indtil, det generhvervedes for
Kronen af Valdemar Atterdag. Da Karl Gustav 1658 erobrede Lange-
land, skænkede han Slottet til Korfitz Ulfeldt, men som bekendt blev
denne Overdragelse hurtigt kuldkastet, og 1672 oprettedes Lensgrev-
skabet Langeland af Grev Fr. Ahlefeldt, hvis Slægt endnu besidder det.
Slottet ligger endnu højt, paa sin oprindelige, store Banke, omgivet af
Sø og udjævnede Grave, og i dets to, retvinklet sammenbyggede Fløje
skjuler sig gamle Enkeltheder, bl. a. et sentromansk Vindue, men i det
Ydre har Ombygninger i Løbet af 1700'erne og senest en „maskingotisk"
Oppudsning 1862 — 63 udslettet alle middelalderlige Spor.
Sentgotiske Bygninger spores ogsaa paa Wedelsborg (Husby S.,
Vends H.), tidligere kaldet Iversnæs, indtil Wilh. Fr. Wedel 1672 fik op-
rettet Grevskabet W. I den hvidkalkede, barokt tilskaarne Hovedbyg-
ning synes der midt i den lange Sydfløj at staa Rester af et kvadratisk
Taarn og lidt vest for dette et større, sentmiddelalderligt Hus med
Trappegavle, medens en østre Sidefløj, der har pilasterdekoreret Fa-
cade og under Gesimsen et paa Buer udkragende Halvstokværk, næppe
er ældre end c. 1550; under alle Omstændigheder stammer dog de æld-
ste Dele af Gaarden fra Gyldenstjernernes Ejertid (c. 1460 — c. 1620).
Paa Bryskeslægtens gamle Gaard, Dallund (Søndersø S., Skovby H.)
hidrører de to i Vinkel sammenbyggede Fløje, fra Beg. af 1500'erne.
og fra samme Periode er vistnok ogsaa den tiloversblevne Rest af en
Spærremur med Skydeskaar og Vægtergang, medens et ottekantet Trap-
petaarn er fra 1634 og de seneste Ombygninger først er foretagne i
18. — 19. Aarh., især under den bekendte Baron Carl Blixen-Finecke
(t 1873).
I Alder og i Stil er Dele af disse stærkt sammenstykkede og ret
gaadefulde Bygninger beslægtede med den ejendommeligste og mest
karakteristiske Gruppe af fynske Herregaarde, de faste Huse eller
„Herreborge" fra Aarene om Grevefejden. Veteranen blandt disse røde
Murstensbygninger er den lille, maleriske Rygaard (Langaa S., Gudme
H.), nu Forpagtergaard under Glorup, i 15. — 16. Aarh. Urnernes Ejen-
dom. Bygningerne er ordnede om en firkantet Gaardsplads, saa lille,
at en Vogn næppe kan vende derinde, men Fløjene er ikke ganske
samtidige; ældst og størst er Nordfløjen, der synes at stamme fra Aa-
60 FYN
rene umiddelbart før Grevefejden, og som oprindelig har staaet alene.
Den har de for hele Gruppen typiske Stokværksudkragninger med Bue-
friser, og den øverste Etage er et Halvstokværk med Skyttegang og
Skydeskaar, baade udad og nedadrettede; alle Husets arkitektoniske
Enkeltheder, deribl. ogsaa de blendingssmykkede Trappegavle, er end-
nu gotiske, og sentgotiske er ogsaa de Kalkmalerier, hvoraf der endnu
er bevaret Rester i Riddersalen, og som viser, at dette Rum, der nu naar
fra Gavl til Gavl, oprindelig har været delt i to. De tre lavere Pløje, af
hvilke den søndre er Portfløj, kan kun være en Snes Aar yngre og retter
sig i alt væsentligt efter Nordlængen, og selv om de to smaa Trappe-
taarne atter er nogle Aartier yngre, føjer de sig morsomt ind i Helheden.
Rygaard er en af de danske Herregaarde, hvor Fortiden træder os mest
uforvansket imøde, og man skylder Stamhuset Tak, fordi det i de senere
Aar har foretaget betydelige Arbejder for at sikre de svigtende Funda-
menter uden at berøve Gaarden noget af dens Patina.
Paa sin Fædrenegaard Hesselagergaard (H. S., Gudme H.) rejste
Kansleren Johan Friis et Hus af lignende Art som Rygaards Nordfløj,
men anseligere og stærkere præget af Renæssancens Smag, med to otte-
kantede Hjørnetaarne, med et firkantet Trappetaarn, hvis oprindeligt
paa Siden anbragte Dør har kunnet spærres af en Hejsebro og tilmed
har været værnet af en forsvunden „Begnæse", men hvis Trappe efter
Datidsforhold er ualmindelig bekvem, med en smuk Indskriftsten med
A årstallet 1538 og med mærkelige, nu her i Landet enestaaende Gavle,
der har Slægtninge i Tyskland, men sikkert nok er byggede efter vene-
zianske Forbilleder. Ligesom Kanslerens sjællandske Gaard, Borreby,
har H. iøvrigt haft en Forborg, hvis gamle, nu omdannede Bygninger
har givet Anlægget nogen Lighed med Frederik IFs Frederiksborg.
Medens Hesselagergaard er skønsomt istandsat under den nuvæ-
rende Ejer, lider Eges kou (Kværndrup S., Sunds H.) desværre noget ved
en uheldig, i 1880'erne foretagen Restaurering (ledet af den svenske
Arkitekt Zetterwald). Alligevel er den af Rigsmarsken Frands Brocken-
huus 1554 opførte Borg ikke mindre virkningsfuld end Hesselager. Dens
Mure rejser sig uden Jordvold lige op af Gravens Vand, og i Modsætning
til Rygåard og Hesselager omspænder begge de udkragende Buefriser
hele Bygningen, baade det firkantede Trappehus, de to svære Hjørne-
taarne og Gavlene. Hertil kommer endvidere Bygningens usædvanlige
Bredde, idet Egeskov efter holstensk Skik er anlagt som to, med Lang-
siden sammenvoksede Huse, hver med sit selvstændige Tag og sine goti-
serende Gavle. Næsten samtidigt med Egeskov rejstes den langt mindre
Bygning paa Nakkebølle (Aastrup S., Salling H., nu under Holstenshus),
Fra Heise la gerga ard.
opført 1559 af Jakob Brockenhuus.1) Her er det kun den ene af Husets
Sider, der rejser sig direkte op fra Graven, og ikke blot Trappehuset,
men ogsaa Hjørnetaarnene er firkantede. Desværre er Vægterstokværket
delvis nedbrudt og Taarngavlene moderne, men til Gengæld har Nakke-
bølle en ejendommelig Portal i Ungrenæssancestil, der sammen med
Kaminer og Vinduesposter hører til de sjældne Forløbere for Højrenæs-
sancens rige Bygningsskulptur.
Som det femte Hus i denne Række følger endelig Ørbæklunde (Ør-
bæk S., Vinding H.). Man har ment, at Bygningen først skulde være
rejst af Niels Friis 1593, men det er dog næppe andet end Bygnings-
tavlen og de svungne, sandslensprydede Renæssancegavle, der er til-
føjede i dette Aar, og selv om 0. vel nok er den yngste af Herrebor-
gene, har den dog sin Vægtergang med Skydeskaar i lige saa god Orden
som de ældre Slægtninge; efter al Sandsynlighed er den grundlagt af
Kanslerens Broder, Niels Friis (t 1571); en lavere Sidefløj er først til-
bygget 1653.
Bygninger med udkragende Buefriser fandtes ogsaa paa Hvedholm
') Bygherren var Krigsfange i Sverige 1563 — 70, og en nu forsvunden Indskrift
meddelte; ,Da jeg i Sverige fangen vair, da bygte min Hustru denne Gaard", men
dette gælder vist Dok den nu ombyggede Ladegaard.
64 FYN
(Horne S., Salling H.), som nu desværre er fuldstændigt ombygget, og
de findes endnu paa Arreskov (0. Hæsinge S., Salling H.), et firfløjet
Bygningskompleks, som ogsaa har lidt meget ved en haardhændet, mo-
derne Istandsættelse. Ifølge en Indskrift blev Gaarden (sml. S. 55) fun-
deret 1558 „som den nu staar", 1568 tilbyggedes en anden Fløj, og 1573
rejstes Porthuset, alt af Rigsraad Erik Rosenkrantz, medens Sydfløjen
med det runde Hjørnetaarn sikkert er yngre.*7
En lignende Byggeperiode har vistnok ogsaa Sandholt (Sandholl-
Lyndelse S., Salling H.), et anseligt, firfløjet Anlæg, der synes at være
skabt af Rigsraad Erik Rud (t 1577) og især hans Søn Knud Rud, under
hvem Gaarden brændte 1590. Men krydshvælvede Kældere viser, at den
hvidkalkede Bygning ogsaa rummer ældre Bestanddele, og senere har
en Ombygning 1788 ændret den stærkt. Tp af de fire ottekantede Hjør-
netaarne samt et Trappehus blev nedbrudte, og Portpartiet fik Fronte-
spice i nyklassisk Smag, ligesom de to tiloversblevne Hjørnetaarne
bærer nyere, men forøvrigt meget fornøjelige Hætter. En meget ind-
viklet Bygningshistorie har ogsaa den trefløjede Løgismose (Haarby SM
Baag H.), der ifølge en Indskrifttavle er bygget af Peder Oxe 1575.
men som dog baade rummer Mure i Munkeskifte og nyere Partier; Gav-
lene er saaledes ombyggede 1631 — 44, Kirkefløjen genrejst 1883.
Helt og holdent fra 1570-erne stammer derimod de enlængede Sten-
huse paa Skovsbo og Hollufgaard. Skovsbo (Rynkeby S., Bjærge H.) er
rejst 1572 — 79 af Erik Hardenberg med svungne Kamgavle, ottekantet
Trappetaarii og en anselig, firkantet Udbygning paa det ene Hjørne.
Endnu festligere virker den nyligt restaurerede Hollufgaard (Fravde S.,
Aasmn H.), der byggedes 1577 af Jørgen Marsvin; paa den ene Lang-
side har den ikke mindre end tre Taarne, et ottekantet Trappetaarn med
Sandstensportal mellem to firkantede Hjørnetaarne, medens den anden
Side tidligere oplivedes af to smaa „Hemmeligheder" og af hængende,
runde Karnaptaarne paa Hjørnerne. Hvad der paa de faste Stenhuse
var dystre Forsvarsindretninger, er allerede her forvandlet til Øjenslyst.
Liyfuld og afvekslende er ogsaa Holckenhaun ved Nyborg Fjord
(Vindinge S. og H.), Ulfeldtslægtens gamle Ejendom, der oprindelig hed
Kogsbølle, siden Ulfeldtsholm og Ellensborg, indtil den endelig 1672
som Baroni blev kaldt efter dens nuværende Ejerslægt. Det første Nav-
neskifte foretoges af Rigsraad Jakob Ulfeldt, der i Aarene før 1588 flyt-
tede Gaarden fra den middelalderlige Plads i Landsbyen til dens nu-
*) Et usædvanligt naivt Bygningsvers lyder: „Hjælp den hellig Trefoldighed! Var
j Dig for Styid, løst Levned, Perlement og Kiv, eller Du bortkaster Din Ære, Helbred
og maaske Liv.**
Elliot Hjuler: Hollufgaard, Odense Amt.
66 FYN
værende Sted, og som rejste dens ældste bevarede Bygninger, den østre
og den nordre Fløj; et interessant, samtidigt Billede viser, at der des-
uden fandtes et Porthus omtr. som det nuværende, men at Borggaar-
den ellers var ganske aaben. Allerede Bygherren selv eller hans Søn til-
føjede forskellige Udbygninger paa Østfløjen, deribl. Gaardens store,
firkantede Taarn ; men sin endelige Form fik den først, da Christian IV's
Svigermoder, Fru Ellen Marsvin, havde erhvervet den. Hun rejste den
anselige Vestfløj med det rigt udstyrede Kapel, lukkede Borggaarden
med den lave Portfløj og glemte ikke at anbringe sit Navn overalt paa
disse Bygningsdele. Senere Tider nedrev to Taarne, men det store Taarn
blev staaénde og har atter faaet Spir ved en under den nuværende Besid-
der foretaget Istandsættelse. Murværket staar nu rødt; oprindelig. har
det været rødkalket, og den ejendommelige Kvadermurings fordybede
Striber har været markerede med hvidt
Fra Tiden ved Aarhundredskiftet stammer Rønningesøgaard (Røn-
ninge S., Aasum H.), hvis ældste Fløj er bygget 1596 af Caspar Marek-
danner, Frederik II's naturlige Broder; de karakteristiske Hermer i
Dørens Sandstensportal forestiller sikkert den martialske Bygherre og
hans trivelige Frue. 1606 byggede Breide Rantzov til Rantzovsholm
Harridslevgaard (Skovby S. og H.), et hvidkalket Hus med Trappetaarn
og svungne, om Ørbæklunde mindende Gavle, medens andre, lidt yngre
Kviste viser den fra Holckenhavn kendte Kvadermuring. Denne dekora-
tive Behandling af Murfladerne, der sikkert tilstræber at give Murstens-
husene Udseende af at være Kvaderbygninger, er særlig almindelig paa
Fyn, og sammen med en ganske bestemt Form for „vælske Gavle*4
forekommer den paa adskillige af de fynske Herregaarde fra Christian
IV's Tid, saaledes paa Lykkesholm (Eliested S., Vindinge H.), der byg-
gedes af Ejler Quitzov, og især paa Julskou, der sikkert er opført af
Hans Lindenov. Fra samme Periode stammer ogsaa Fjellebro (Krarup
S., Salling H., ialfald delvis fra 1622), Ravnholt (Herrested S., Vin-
dinge H., nu stærkt ombygget), Kjørup (Krogsbølle S., Skam H.), Sand-
agergaard (N. Sandager S., Skovby H.) og den i samme Sogn liggende
Gyldensten (tidligere Enggaard, bygget 1640 af Gregers Krabbe og end-
nu præget af de nysnævnte fyenske Ejendommeligheder) samt den
stærkt moderniserede Søbysøgaard (Nørre Søby S., Aasum H., vistnok
fra 1641). Christian IV selv rejste 1646 Ulriksholm, det tidligere Skin-
nerup (kjølstrup S., Bjerge H.), som han Aaret forud havde skænket
til sin uægte Søn Ulrik Chr. Gyldenløve, og paa lignende Maade havde
Kongen forinden sørget for Sønnen Valdemar Christian, til hvem han
i Si. for det gamle Kjærstrup byggede Valdemar sslot paa Taasinge, en
enlænget, men meget anselig Bygning, af hvis oprindelige Arkitektur
der dog ikke er stort andet tilbage end de nøgne Mure. Slottet kom nem-
lig hurtigt i Forfald og omformedes af Niels Juel, efter at den berømte
Søhelt 1678 havde erhvervet Taasinge. Stærkt fremhæves Bygningen
ved den storstilede Skikkelse, Omgivelserne har faaet i det 18. Aarb.,
med spirprydede Portpavilloner og lange Længer symmetrisk ordnede
hver paa sin Side af en stor Dam og ud mod Stranden en nydelig lille
Tepavillon i Rokokostil.
Endnu prægede af Renæssancetidens Traditioner er Broholm (Gud-
me S. og IL), fra 1640'erne, Rigsmarsken Anders Billes Bygninger paa
Søbo 1648—56 og Damsbo 1657 (begge i Jordløse S., Salling H.), Bra-
hesborg 1656 (Gamtofte S., Baag H.), der baade er oprettet som Hoved-
gaard og opført af Jørgen Brahe til Hvedholm, men iøvrigt stærkt om-
dannet i 18. Aarh., Brobygaard 1662—1673 (S. Broby S., Salling H.) og
Skjoldemose (Stenstrup S-, Sunds H.), opført 1662 af Otto Krag, endnu
med typiske fynske Renæssancegavle.
Til alle disse grundmurede Gaarde slutter sig endelig enkelte Bin-
dingsværksgaarde fra Renæssancetiden. Fraugdegaard (Fraugde S., Aa-
sum H.), der er bygget af Oluf Daa 1588 og kendt som Thomas Kingos
Ejendom, har ligesom Egeskov holstensk Plan; Gaardsiden er omsat
68 FYN
' med Grundmur 1769, men trods en haardhændet Istandsættelse virker
Bygningen ejendommeligt. Paa Steensgaard (Svanninge S., Salling H.)
hviler Bindingsværket som en evre Etage over ældre Grundmur. Flere
andre Bindingsværksgaarde synes at være yngre og enklere, og i det hele
har Perioden omkring Aar 1700 paa Fyn saa lidt som andetsteds været
god for Byggeriet. Bramstrup blev bygget 1689 og Wedehborg 1706.
Men først ved Midten af 18. Aarh. begyndte de fynske Herremænd
atter at bygge statelige og herskabelige Hovedgaarde. Barokstilen præ-
ger Hvidkilde (Egense S., Sunds H.). bygget af Johan Lehn 1742; mere
rokokoagtigt virker den nydelige Hovedbygning paa Margaard (Vi-
gerslev S., Skovby H.), opført af General G. Grimer 1745, for hvem
J. G. Rosenberg var Arkitekt, og Lundsgaard (Revninge S-, Bjerge H.) ,
bygget af Stamhusets Stifter, Jens Juel. Nyklassicismens banebrydende
Rygning er Glorup (Svindinge S., Gudme H.), hvor Grev Adam Gotlob
Moltke til Bregentved, Frederik V's trofaste Raadgiver, 1765 lod Jardin
omforme Christoffer Valkendorfs gamle Hovedbygning til et lirfløjet
Palæ, der trods sin ringe Højde virker meget fornemt, og som yderligere
fremhæves af sin herlige Have med Lindealléer, Statuer og Mindes-
mærker fra samme Stilperiode som Hovedbygningen. Efter Glorup
fulgte i de næste Aartier en. Række Bygværker, der delvis skyldes Jar
dins Akademielever, og som gennemgaaende er ypperlige Eksempler
paa Datidens Arkitektur: Krengerup, en Tid kaldet Frederikslund (Ør-
sted S., Baag H.), bygget 1772 af Grev Fr. Siegfred Rantzau, Langesø
(Vigerslev S., S. Skovby H.), bygget 1775 af Ad. Chrf. v. Holstein, Fre-
deriksgave, Middelalderens Hagenskov (Dreslette S., Baag H.), bygget
1775 af Niels Ryberg, Juelsberg (Aunslev S., Vindinge H.), 1777 af
Amalie Christiane Råben, Hindsgavl (Middelfart Landsogn), 1784 af
Niels Basse, det langelandske Hjortholm (Fodslette S., Sønder H.) en
provinsiel, men fornøjelig Bygning fra 1789, og Ørridslevgnard (Otte-
rup S., Lunde H.), ligeledes fra 1789.
Flenslofte (Baag Herred, Odense Amt).
KIRKER
AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
Som Fyn ligger mellem Sjælland og Jylland, saaledes indtager dens
gamle Kirkebygninger paa en vis Maade en Mellemstilling mellem
de sjællandske og de jyske. Flertallet af de romanske Kirker er som
Sjællændernes opførte af ubehandlede Marksten, men i Modsætning
til deres østlige Naboer har Fynboerne dog gærne udstyret disse
Kampestenskirker med profilerede Kvadersokler og derover stundom
endnu et Par Kvaderskifter. Især i den nordvestlige Del af Øen' findes
der da ogsaa virkelige Granitkoaderkirker, som tydelig vidner om
nørrejysk Paavirkning, f. Eks. Skovby og Særslev i Skovby H., Iljad-
strup og Lunde i Lunde H., Krogsbølle og N. Næraa i Skam II., Munkebo
i Bjerge H., Fraugde, Rolfsted og N. Lyndelse i Aasum H. Hist og her
i disse Egne af Landet forekommer ogsaa Granitrelieffer, saaledes S. Mi-
kael med Dragen ved et Vindue i Sanderum K., Løvefigurer i Skamby
K., en musicerende Engel i Gamtofte K. og den tronende Kristus mel-
lem tilbedende Mand og Kvinde i Dreslette K. I det yngre Vaabenhus
ved Ørsted K. er indsat en Reliefs len med en Kamp mellem en væbnet
70 FYN
Mand og en Løve samt Runeskriften: „Eskel i Gaarde skar Samson,
som dræber Dyret". Dette Træk, at der kan findes Relieffer paa Mark-
stensbygninger, er ganske afvigende fra sjællandske Forhold, og ved
nøjere Prøvelse viser det sig, at Fyn i Virkeligheden kun har haft
Forbindelser vesterpaa, og hvor det ikke er i Nørrejylland, Slægtskabet
maa søges, fører Traadene til Sønderjylland. Medens de romanske Byg-
ninger af raa Kamp dominerer hele Sydfyn, sønden for en Linje mel-
lem Assens og Nyborg, finder vi paa de sydfynske Øer en Række
smukke Kvaderstenskirker, som sikkert har faaet Impulser ovre fra
Angel, og hvis Arkitektur i lige Linje nedstammer fra Domkirken i
Slesvig By. Ogsaa her træffer man Granitskulpturer, saaledes i Rise K.
paa Ærø en Tympanon og to andre Relieffer med Fremstillinger af
Jægere, i Landet Kirke paa Taasinge en Tympanon med Kristus mel-
lem Kentaur og Løve. Særlig skulpturrig er Langeland, hvor 8 af Øens
18 romanske Bygninger er af Granitkvadre, og hvor der baade kan
træffes Søjleportaler (Magleby) og talrige Relieffer (i Bødstrup en
Mand „Broder", Løver, som opæder Mennesker og Dyr, i Snøde en
Mand, som støtter sig til sit Spyd, en Mandsling med Slynge og en
Løve, i Stoensæ en Biskop, i Skrøbelev en Løvekamp, et Skib med
Dragehoved-Stævne, i Longeise en Mand med Processionskors).
Mellem de sydfynske Markstenskirker findes Øens eneste Rund-
kirke, Horne (Salling H.), der er stærkt omdannet i sentgotisk Tid, med
nyt Kor og Vestparti samt indbyggede Hvælv, men hvis runde Skib i
de mer end 2m svære Mure dog har bevaret utvivlsomme Rester af
Skydeskaar oppe under Taget.
Mellem disse talrige Granitkirker er der spredt og enkeltvis blandet
Bygninger af anden Natursten. Fraadsten (Kildekalk) har saaledes
tjent ved Opførelsen af den interessante Bygning i S. Næraa (Aasum
H.), der er dekoreret med Rundbuefriser og Lisener, og som delvis har
bevaret et lidt yngre, men endnu romansk Taarn af Munkesten; af
Fraadsten og prydet med Lisenarkader er ogsaa Skaarup (Sunds H.),
og Kjærum (Baag H.), hvor et Kridtstensrelief forestiller en Løve med
et Vædderhoved mellem Poterne. En Kridtstenskirke er den lisen-
prydede Stubberup (Bjerge H.).
Hyppigere forekommer sentromanske Murstensbygninger, der især
hører hjemme omkring Nyborg, hvor man finder den sirligt dekorerede
Aunslev, den stærkt ombyggede Skjellerup samt Frørup og Hellerup
(alle i Vinding H.), fremdeles Rynkeby i Bjerge H., Rønninge og den
tidliggotiske Allerup i Aasum H. samt endnu længere vestpaa Øster
Hæsinge i Salling H. Til denne Gruppe hører endvidere de ældste be-
varede Kabstad kirker. Smukkest og interessantest virker Svendborg
S. Nicolai, der ved en gennemgribende Istandsættelse 1892 — 94 (Arki-
tekt: H. B. Storck) saa vidt muligt er ført tilbage til sin oprindelige
Skikkelse, med Bevaring af de senmiddelalderlige Tilføjelser, Taarn
og Sakristi. Koret, der oprindelig har haft Apsis, er udvidet allerede før
Aar 1300 og har da faaet lige Østvæg med en Gruppe af tre Vinduer;
uændret staar derimod det korte, tredelte Skib med de lave svære Ar-
kadebuer og de sentromanske, kvadratiske Krydshvælv. Baade i Hel-
hed og Detailler er Bygnigen tydeligt paavirket fra Holsten. Ogsaa den
anden Bykirke i Svendborg, Vor Frue, var oprindelig en romansk Tegl-
stenskirke, men sentgotiske og moderne Ombygninger har næsten helt
udvisket Sporene heraf. En Del mere er der bevaret af de romanske
Partier i Rudkøbing Kirke, og Odense Vor Frue, der oprindelig sikkert
var en Granitkvaderkirke og nu væsentlig præges af Gotikken, har i det
mindste beholdt sit romanske Murstenskor med en statelig Østgavl.
Sentromansk er endelig ogsaa- den velbevarede, urestaurerede Kloster-
kirke i Dalum {Odense H.}, hvortil Benediktinernonner fra et Kloster i
Stiftsstaden flyttede ud ved Aar 1200. I Løbet af det næste halvhun-
drede Aar rejstes Klosterkirken, der har lige afsluttet Kor. korsarms-
'ffW)
o c
FRED
\T*Q
QKro^bolla
Næraa.
tibF-ART Korstøv A|
Iv^lundcO w
Grindlose
/^fajTdayerO tsji Udirup QNoroi
Stubberujr
^^ q Qbaersiev^aroty
perup HaaTslev Sdnderso „
O "Lunde,
0
Mesing^O A
QHjadstrup
rjOoeru
Brenderup Vaevlmge H"w ^Lundr ^**
Indsleva AHarndrup °V| eO|ev 4^2 J
ON-Aaby gFjelsifcd Ncsoy hoved Brobyg LumtyM£ga<fc ^JÉRTMTNDL
K Ubbema* dss^a é*jf£um Kelstrup -- ' \
s,tv"" GjeJsted Vissenbjerg n n r m c c® ™ A Rynkeby \
Husby J t oJ * ODENSE ^ #^c/^ A.. \
Q > Kjerte ^ Sanderum, n^*"** f^SiM
Bafcldsci ØrsjrdQ " " *I/^.-A - * */*/&/*£ ^
Fon^ OBaWev
rslevA
B?ll
^cam ♦ * *'&<!$?. NLyWtøke \° i
OSollested oVcrfmge \i rj ~x^
•^ ^VO Vedt0fteO Tommerup o Stan I ose
^fct^ • Da.yftde
SNæraa QRoMfsted
Kj^him
/
Sorhlerby
jijFle/nldse/
.slette. OH/^rbJ' SVENDBORG AMT
/fe/næ
D Kvader O R*» og klovet Kamp. fa Fraadsten. £ Tegl.
Fyldte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den stam-
mer fra gotisk Tid.
Oversigt over Landsbykirker i Odense Amt
forfattet af Museumsdirektør Dr. M. Mackeprang.
agtige Kapeller, hvoraf nu dog kun det rrordre er bevaret, delvis oprin-
delige Hvælv og bag det sentgotiske Taarn en sirligt muret Vestgavl,
smykket med et usædvanligt, trekløverbuet Blendingsgalleri.
Gotikken tilhører, eller rettere tilhørte, Kirken ved det andet store
fynske Landkloster, det c. 1175 grundlagte Cistercienserabbedi Hol-
mekloster, nu Brahetrolleborg (Salling H.). Den oprindelige treskibede
Bygning, der synes at være bygget henved Aar 1300, har desværre for-
længst mistet sine Sideskibe, og uheldige Istandsættelser i 19. Aarh. har
yderligere berøvet Kirken dens gamle Karakter, men endnu kan man
paa Loftet over de senere lave Hvælvinger finde Midtskibets tilmurede
Højkirkevinduer med deres usædvanligt elegante unggotiske Former.1)
l) Kirkeinventaret er splittet for alle Vinde. Et Krucifiks er kommet til Fjennes-
lev, to Figurer til Tirsted paa Lolland; Døbefonten staar i V. Aaby.
ODENSE
s-*-*
*
Fiod^tnu^
ODENSE.
AMT
yen se
Aars/er*
S
Ulle/sJevU Aa <*
Skjellerup*! \
r7 Kulierup \
Eliin^Q Oa ^NYBORG
N-Brob«^4V Hd,trUP Q O^ ^
"•*•■*• yfe^zA Gjerlev o EllSted ft Frbrup
' iyn*såc& HHlerslev )TU ? Svinninge °Øxejidtup
rx \u A OKverndrup 0Hes/elager
,\ Sr*Aetn>//eåonA V*raruP Gudbjerg« OGudrn7
Svannfngj" StensUup r
n. - Brudaqer 0°vre/
Djexnisse HundsUup QKirkeby O _.. /
VCAabv w " ^* *OVI«5'",P
„,%• V-Skjerninge wup O O Skaarup
P &A O t? ^VENDBjAG
AvtrnaJri
^S^
SKJØBI
(V^RUDKJØBING
ÉOOÉL
O Simmerbolle
.._^ SkrbbelevD OLcfoqelse
MARSTAL / . Amindelse
Humble
Tryg$elevQ
O Fodslette
DMågleby
• D Kvader. O Raa o£ kløvet Kamp. fi Fraadsten. ^ Tegl.
Fyldte Signaturer betegner, at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den stam-
mer Ira gotisk Tid.
Oversigt over Landsbykirker i Svendborg Amt
forfattet af Museumsdirekter Dr. M. Mackeprang.
Rationalismens Foragt for vore historiske Mindesmærker, Haand
i Haand med den økonomiske Elendighed under Frederik VI, har helt
berøvet os to andre gotiske Klosterkirker, der begge stammede fra
74 FYN
1300'erne og hørte til de mærkeligste og interessanteste i Landet, nem-
lig Graabrødrenes Kirker i Svendborg, hvor det 1236 stiftede Kloster er
fuldstændigt forsvundet før og efter Kirkens Nedrivning 1828, og i
Odense, hvor selve Klosterlængerne med Rester af den hvælvede Klo-
stergang er bevaret, omend lidet heldigt restaureret. Odenseklosteret
stiftedes 1279 af Kong Erik Klipping og begunstigedes senere af Kong
Hans og Dronning Kristine, der kom til at hvile i Kirken. Ved Ned-
brydelsen 1806 — 19, da ogsaa det smukke Inventar for en stor Del
ødelagdes, blev dog i det mindste nogle af de kongelige Mindesmærker
flyttede til S. Knud, og her havnede ligeledes senere den pragtfulde, af
Claus Berg skaarne Altertavle, hvormed Kongeparret havde smykket
deres Yndlingskirke.
Stiftskirken, St. Knud i Odense, var selv ikke blot Domkirke, men
ogsaa Klosterkirke; Brødrene i det Benediktinerbo, som Kong Erik
Ejegod stiftede ved Aar 1100, erhvervede sig nemlig efterhaanden Ret-
tigheder som DomkapiteL Om St. Knuds Forhistorie har der været ført
lærde Stridigheder, og dens historiske Forhold til S. Albans Trækirke,
Jivor Knud den hellige dræbtes af Oprørerne, og til den Stenkirke, som
Kongen grundlagde, lader sig maaske aldrig udrede. Sikkert er det dog,
at der fra disse fjærne Tider kun er bevaret de to Helgenskrin, som
plyndrede for deres mærkelige Metalbeslag endnu staar i Krypten
under S. Knud, og som indeholder Levningerne af Helgenkongen, der
blev skrinlagt 1101, og maaske af hans Broder Benedikt eller snarere
af S. Alban. De bevarede Bygninger er adskilligt yngre. I det syd for
Kirken liggende Kloster, som en Tidlang var indbygget i en Købmands-
gaard, men hvis Rester nu atter er frilagte og restaurerede, stammer de
ældste Mure fra Beg. af 13. Aarh., medens de fleste andre Dele er sent-
middelalderlige. Selve den anselige Murstenskirke er helt og holdent
rejst efter en Brand 1247, som den stateligste og smukkeste højgotiske
Kirke, vi har bevaret herhjemme; især det indre med det slanke Midt-
skib, de fint profilerede Piller, de store spidsbuede „ Tritoner" og de
store Højkirkevinduer er meget virkningsfuldt. Ejendommeligt for
S. Knud er det, at den vel er bygget som en Langhuskirke med lige
Østvæg og uden særligt Kor, men dog under Østpartiet har en Krypt,
som blev genfunden og genrejst ved en Hovedistandsættelse 1868 — 75.
Tilsyneladende ganske helstøbt har dog ogsaa S. Knud en ret indviklet
Bygningshistorie og kan først være fuldendt et godt Stykke oppe i
14. Aarh. Der er tydelige Spor af, at der har været planlagt Korsarme,
og i denne Del af Kirken er Murene øgede. Skibet, som i F. en Ind-
SI. Knuds Kirke. Odense.
Oderne. St Ham Kirke. De udvendige Odense Nørregade. St. Hm
Prædikestole. gnard.
(Neergaard fol.) (Hud* (ot.)
78 FYN
skrift paa Lerplader under Gesimsen er opført af Biskop Gisico 1301,
har i det mindste været planlagt med et andet Vestparti end det nuvæ-
rende. Som det store Taarn nu rejser sig, er det først bygget efter 1558,
og Spiret har faaet sin Nutidsform saa sent som 1783 — 85. Desuden har
Kirken tidligere haft forskellige andre Tilbygninger, hvoraf nu kun er
bevaret det Walkendorfske Gravkapel i Renæssancestil fra 1631 — 34.
Omtrent samtidigt med S. Knud byggedes der paa S. Hans i Odense,
som hørte til Byens "højt ansete Johanitterkloster; det slanke Kor, der
afsluttes med en ejendommelig skæv Østvæg, har store, rigt profilerede
Vinduer og er muret med udstrakt Brug af glaserede Tegl. Skibet skju-
' les af sentmiddelalderlxge Tilbygninger, hvorpaa der findes et Blindings-
felt med Gyldenstjernernes Vaaben og i en Hjørnestræbepille en udven-
dig Prædikestol, vistnok den eneste i sin Art her i Landet.
Selvom Bogense og Middelfart Kirker indeholder Rester af roman-
ske Bygninger, henholdsvis af Kampesten og af Mursten, tilhører Fyns
andre Købstadskirker næsten helt det 15. Aarh. og den sen tgo tiske Stil.
Nyborg K., der vistnok er grundlagt 1388, har i det mindste faaet sit
nuværende Præg ved en sentgotisk Ombygning, der forvandlede den til
en treskibet LangHuskirke med lige Østgavl; det smukke Taarn er først
tilføjet i 1580' erne. Den anselige Kirke i Assens, der ogsaa er opført i
flere Afsnit, udmærker sig især ved sit ejendommelige ottekantede
Taarn, hvis store Hulstavprofiler minder om Vinduesformer i Aarhus
Domkirke og i Randers S. Morten. Mere hjemmegjort fynsk virker
Kerteminde K., hvis Østgavl ligesom Nyborg krones af et lille Trappe-
taarn med Spir. Middelfart K. og Faaborg Helligaandskirke, der op-
rindelig hørte til Byens 1477 stiftede Helligaandskloster, medens Køb-
staden havde en ældre Sognekirke S. Nikolai, som nedbrødes paa Re-
formationstiden med Undtagelse af det endnu staaende Klokketaarn.
Ogsaa Landsbykirkerne vidner om, at der paa Fyn har trivedes
en frodig Sengotik. Kullede Landsbykirker forekommer praktisk talt
ikke,1) og omend der findes en Del Bygninger, som blot har Hvælvinger
i Koret, er der kun en halv Snes, som helt igennem nøjes med Bjælke-
loft. I Egnen mellem Odense, Kerteminde og Nyborg synes paafaldende
mange Kirker at være gennemgribende ombyggede i sentgotisk Tid (5 i
Odense, 3 i Aasum og 5 i Bjerge H.). Ogsaa andetsteds træffer man hyp-
pigt Bygninger, der er omdannede til Langhuse, eller som har faaet an-
dre Til- og Ombygninger. Hvad Kvantiteten angaar, kan den fynske
Sengotik fuldt ud maale sig med den sjællandske. Men Arten er en an-
den. Selvom de fynske Kirker endnu kun er mangelfuldt gennemstude-
*) Fuglsbølle paa Langeland har tidligere haft Taarn.
Billeder af Dronning Kirstine, Dronning Elisabeth og Kur fyrstinde
Elisabeth af Brandenburg.
Fra Altertavlen i St. Knuds Kirke, Odense.
rede, øjner man adskillige lokale Ejendommeligheder. Den Slags Smaa-
taame, som er nævnt ved Omtalen af Kirkerne i Nyborg og Kerteminde,
er saaledes ogsaa bevarede paa flere Landsbykirker (Horne, Mesinge,
Viby, Ullerslev), og paa andre Østgavle er der Rester af tilsvarende An-
læg, som næsten udelukkende forekommer paa Fyn. Karakteristisk
for Midtfyn er svære, usædvanligt fast og kraftigt virkende Kirke-
taarne, der er ligesaa brede som Skibet og vender Gavlene i Nord og
Syd, ikke som det hyppigst er Tilfældet, i Øst og Vest; Stedsagn ved at
fortælle om saadanne „forkerte" Kirketaarne, at de har vendt sig af Sorg
over Svenskernes Grusomheder og Plyndringer) Ogsaa Murdekora-
tionernes Enkeltheder har deres Særpræg. Fynboerne synes at have
haft en særlig Forkærlighed for at anbringe skraatstillede Smaaspir paa
Gavltrapperne; Gavlblendingerne forvandles hyppigt til Rudefelter, hvis
Murerne da ikke nøjes med talrige vandrette Savskifter, det ene over
det andet, og fynske Hvælvinger kan have underlige Tværribber, som
minder om Edderkoppespind.
Ejendommeligt for Øen er det ogsaa, at Renæssancestilen har sat
sit umiskendelige Præg paa forholdsvis mange Kirkebygninger, og det
ikke blot paa Adelens Gravkapeller. Endnu da Christoffer Valkendorf
til Glorup 1571 — 78 ombyggede Svinninge K. (Gudme H.), blev Gavl-
formerne i alt væsentlig gotiske, og den nye Stil gjorde sig næsten kun
gældende i Blendingernes Rundbuer. Men da Johan Friis 1559 omfor-
mede Hesselager K. (Gudme H.), fik den Gavle omlr. som Hesselager-
80 FYN
gaards, og da Stenstrup (Sunds H.) ombyggedes i Aaret 1600, udsty-
redes den med svungne Kamgavle. Ganske tilsvarende Gavle kaldes af
den samtidige fynske Biskop „vælske" Gavle og forekommer jævnligt
paa Kirkerne i ganske samme, stedligt prægede Form, som ogsaa ken-
des fra Øens Herregaardsbygninger i samme Periode (Nørre-Lyn-
delse 1584, Horne, Rudkøbing 1621, Tryggelev 1646, Fodslette 1649).
De faa hele Kirkebygninger fra Beg. af 17. Aarh. (Helnæs, Turø) er i
deres nuværende Tilstand mindre interessante.
Som den mest karakteristiske Bygning fra 18. Aarh. kan nævnes
Taarnet ved Husby K. Søby paa Ærø er helt ombygget 1745 og Ærøs-
købing 1758.
Trods dette relativt frodige, efterreformatoriske Kirkebyggeri er der
dog ogsaa paa Fyn (foruden Kapeller som ved S. Regisses Kilde i
Frørup) nedlagt adskillige Kirker, især 1555, da Egense (Norup S., Lun-
de H.), Ferritslev (Rolfsted S., Aasum H.), Hjulby (Nyborg Landsogn),
Kjørup (Krogsbølle S., Skam H.) og Viby (Tomten bevaret, Udby S.,
Vends H.) dømtes til Undergang. 1576 nedreves Hjallese, 1781 Kjørup
KM der først var bygget 1603. 1 Diernisse S. (Salling H.) findes Murværk
af Findstrup K., som var øde allerede før 1525.
Kalkmalerier er ikke bevarede i særligt stort Tal. Romanske Bille-
der findes kun i S. Næraa (gejstlig Procession, verdslig Kampscene, i
Borterne Maanedstegn) og Sanderum. Hvad der iøvrigt er fremdraget
stammer overvejende fra den seneste katolske Tid (i Odense Amt: Bel-
linge med talrige Billeder fra 1496, Brylle, Søndersø og Aasum; i Svend-
borg Amt Gudme 1488, Langaa samt Bregninge paa Ærø 1513).
De romanske Døbefonte stadfæster, hvad de samtidige Bygninger
fortæller om Fyns arkitektoniske Forbindelser med Nørre- og Sønder-
jylland. Mellem de talrige vekslende Typer kan især fremhæves en
Gruppe nordfynske Fonte med smukke Rankeslyng. Figurlige Skulp-
turer forekommer bl. a. paa Fontene i Drigstrup, Hillerslev og S. Broby,
men rigest skulpteret er dog Sandstensfonten i Éllinge, af den gulland-
ske Stenmester Sighrafr.
Mellem Træinuentaret fra den senere Middelalder er der som en
fyensk Ejendommelighed særlig Grund til at fremhæve en Række jern-
bundne Døre i Nordfyns Kirker, ofte forsynede med smedede Ind-
skrifter og Aarstal i snørklede Minuskelbogstaver. Det ældste Aarstal,
1439, findes paa Kirkedøren i Kalvslunde, derefter følger Indslevdøren
fra 1455, Stenløse 1489, Havndrup 1505, Gjelsted og Vissenbjerg 1506
samt Næsbyhoved 1512. Adskillige andre af disse Døre er nu fjærnede
fra Kirkerne eller ødelagte, ligesom der fra de fynske Kirker er kom-
met usædvanligt mange senlgotiske Skabe; endnu findes der dog inter-
essante Snedkerarbejder af denne Art i Odense Vor Frue, Assens, Faa-
borg og Kerteminde. Senlgotiske Prædikestole er bevarede i Ullerslev og
Ture, den sidstnævnte stammende fra Svendborg Graabrødrekirke, Kor-
, stole i Faaborg og Vissenbjerg, Degnestole bl. a. i Gudme og Bjerreby paa
Taasinge. Ogsaa sentkatolske Altertavler lindes i ganske anseligt Tal;
ialt i henved 30 Kirker,1) og hertil kommer selvfølgelig en Mængde en-
kelte Figurer og Lægmandskruciflkser. Berømtest af dem alle er den
store Tavle fra Odense Graabrødre, som nu staar i S. Knud; paa Fod-
stykket knæler Kong Hans og Dronning Kristine med deres Slægt; Midt-
skabet fyldes af en vrimlende Mængde Helgener, ordnede i Rækker over
hinanden om den korsfæstede Frelser; øverst Marias Himmelkroning og
Kristi Lidelsesredskaber; paa Fløjene 16 Scener af Lidelseshistorien,
Det vældige Snitværk skyldes den i Odense bosatte Mester, Claus Berg.
') I Odense Amt: Allemp, Bellinge, Birkende, Brendekilde, Husby, Lunde, Nees
by hoved-Broby, Sanderum, Ubberud og Vissenbjerg; i Svendborg Amt: Bjerreby (l<
Tavler), Bregninge paa Ærø, N. Broby, Brudager, Frørup, Gudbjerg, Gudme, Haa-
strup, Jordløse, Lindelse, Rise, Skaarup, Tranderup, Turø (fra Svendborg Graa-
brødre) og Vindinge.
Danmark IV. 3
82 FYN
den eneste af Datidens Billedskærere her i Landet, hvis Liv og Virk-
somhed vi kan følge noget nøjere. Hans ejendommelige, næsten for liv-
fuldt bevægede Figurstil, hans voldsomt bølgende Klædebon, der synes
at flagre i voldsom Blæst, og hans sentgotiske Grene- og Rankeværk kan
genkendes paa talrige andre fynske Snitværker, af hvilke Altertavlerne
i Sanderum og Bregninge samt Krucifner i Fraugde og Vigerslev kan
nævnes som nogle af de mest karakteristiske.
Af Modstykket til Papismens Billeddyrkelse faar vi en levende Fore-
stilling gennem den Visitatsbog, som Øens tredje evangeliske Biskop,
Jakob Madsen, har ført paa sine Embedsrejser ved Aar 1600. Det er kun
flygtige, løst henkastede Notitser; stundom blandes Latin mellem det
Danske, men man føler, hvorledes han hader de onde Tavler med de
Skarns papistiske „Jodutter"* og hvorledes han glæder sig over den
nye Tids Altertavler. Det er saa vist ikke hans Skyld, at der er levnet
os saa meget af Fyens katolske Kunst, men snarere Menighedernes
konservative Vedhængen ved det gamle.
Af Visitatsbogen fremgaar, at de ældste protestantiske Altertavler
var indrettede som de katolske, men udelukkende med malede Billeder
i St. for udskaarne Figurer (Nørre Søby 1543)1). Paa Jakob Madsens
Tid havde dog Renæssancens Søjletavler sejret, og fremfor Billeder
foretrak han Indskrifter; endnu kan man prøve hans Smag f. Eks. i
Munkebo, hvor den „herlige nye Tavle med Catechismi Ord paa, koste-
de 140 Dir. minus 3 eller 4" endnu er bevaret, eller i Marslev, hvor en
tilsvarende Tavle fra 1592 er restaureret med Indskrifter i Felterne
og med oprindelig Farvegivning. Fyn med de velhavende Købstæ-
der og de mange Herregaarde har i det hele taget været et godt
Land for Renæssancetidens Snedkere. Enkeltvis træffes baade fine og
fornøjeligt naive Ungrenæssancearbejder, og tidligt holder Højrenæs-
sancen sit Indtog. (Sandholt — Lyndelse 1576 samt de to smukke, begge
af samme Mester gjorte Prædikestole i Vissenbjerg og Frørup). Som
nogle af Tidens eleganteste Snitværker kan fremhæves Prædikestolene i
Rørup og Gelsted, hvis Mester vistnok er identisk med Jens Asmussen i
Odense, som 1596 leverede Prædikestolen til Ribe Domkirke. Ogsaa
i de andre Købstæder har der ved Aar 1600 siddet Snedkere; den store
Døbefont i Nyborg er saaledes utvivlsomt gjort af en Nyborgenser.
Bruskbarokkens ældste og ypperste Monument er det overdaadigt
rige Inventar fra 1634 i Holckenhavns Kapel, hvor Prædikestolen er
gjort af en fremragende skaansk Billedskærer, af hvis Navn man kender
l) I A Årslev findes en Prædikestol fra 1540.
Det nf Alterskab.
Fra Faaborg Kirke.
(Hnde Jol.)
84 PYN
Forbogstaverne A. S., medens dens Himmel og Opgang samt Stolesta-
derne skyldes Hans Dreier fra Eckernførde, som en Aarrække arbej-
dede for fynske Herregaarde. Senere blev den grovkornede, men kraf-
tige Anders Sørensen i Odense den mest produktive Billedsnider. For-
uden den tidligere Altertavle i Odense St. Knud har han bl. a. skaaret
Prædikestolen i Nyborg 1653, Inventaret og Kapelgitteret med „Dødens
Triumf" i Dalum og en hel Række andre Arbejder (Bellinge, Paarup,
Agedrup, Avpslev o. s. v.). Dog forveksles han let med sine talrige
Elever og Efterfølgere, blandt hvilke Hans Nielsen Bang i „Melfar" har
leveret Arbejder til Middelfart og N. Aaby.
Blandt Snedkerarbejder fra 18. Aarh. kan nævnes Rokoko-Præ-
dikestolen i Odense St. Knud.
I god Overensstemmelse med selve Kirkebygningerne er Fyn langt
rigere paa Gravminder fra romersk Tid end Sjælland, og Sydfyn kan i
saa Henseende næsten maale sig med de bedste jydske Egne. I Bregninge
paa Taasinge findes saaledes en kistef ormet Gravsten med Runeskrift:
„Mester Bo gjorde mig", og kiste- eller prismeformede Granitsten kan
ogsaa træffes andetsteds, f. Eks. i Tullebølle og Magleby paa Lange-
land. I Oure findes en Sten med Navnet Tyge Gregersen, og iøvrigt kan
eksempelvis nævnes Stene i Brahetrolleborg og Seden med ornamente-
rede Kors, i Rynkeby med Processionskors og i S. Broby med to hel-
lige Figurer.
Flade Kalksten fra den yngre Middelalder findes i Landkirker som
Bregninge (Benedict Præst t 1375), Dalum, Bariøse og Brahetrolleborg
(Abbed Tuve, c. 1500), men de er dog. overvejende samlede i Stiftssta-
den, hvor især S. Hans er rig paa smukke sentgotiske Sten (Gert Bryske,
t 1441, Knud Gyldenstjerne, t 1467, Marsken Claus Rønnov, t 1486,
Jørgen Daae, t 1503, Henrik Gyldenstjerne, t 1517). Den vældige Sten
over Kong Hans (f 1513) og Dronning Kristine er ligesom en lille Træ-
tavle over deres Søn, Prins Frans, sikkert gjorte i Claus Bergs Værk-
sted. I S. Knud ligger desuden Kristiern II og (siden 1883) Dronning
Elisabeth, hvis Lig overflyttedes hertil fra Gent. Ogsaa efter Reforma-
tionen valgte mange Adelsmænd sig Hvilested i Odense, hvor alle Kir-
kerne er rige paa adelige og borgerlige Gravminder, Gravsten og Epi-
tafier. Ligesom i Roskilde og Aarhus maa der ogsaa i Fyns Hovedstad
have været Stenhuggere, blandt hvilke en betydelig Mester har hugget
den smukke Sten over Ejler Bryske og hans Søn Claus, der blev dræbt
1539, samt en Række andre usædvanligt gode Figursten i Ungrenæs-
sancestil, medens hans Efterfølgere mere udmærkede sig ved deres rige
Ornamentik eller sirlige Haandværk. Ligeledes Nyborg Kirke er meget
s
&
li
rig paa Gravminder, især borgerlige Epitafler fra Tiden c 1650, men dog
ogsaa Adelsmonumenter (Holger Rosenkrantz ti) Glimminge, f 1647).
I det hele er Herregaardsøen saa rig paa Renæssancetidens Gravmonu-
menter, at det kun er muligt at fremhæve de betydeligste Gravkirker,
med hele Gravkapeller eller talrige Gravsten fra 16. — 17. Aarh.: Dalum
(Slægten Vinds Kapel) , Fraugde, Rønninge (Caspar Markdanner) ,
N.Lyndelse (Brockenhuuser), N.Søby (Urner), N.Sandager (Quitzover),
Vevlinge (1591 Axel Brahe), Vigerslev (Bryske), Kværndrup (Ulfeldt-
slægtens Kapel, indrettet 1616, men, ogsaa indeholdende mange ældre
Ligsten over Ulfeldter og Brockenhuuser til Egeskov), Aastrup
(Brockenhuuser), Ulbølle, Jordløse (Reventlower), Svinninge (Valcken-
dorfer), Hesselager (Friiser), Ringe.
Fra den senere Baroktid findes de betydeligste Monumenter i Odense
St. Knud (Generalløjtnant Hans Ahlefeldt, t 1694, af Thomas Quelli-
nus, Baron Vittinghof, f 1691), Fraugde (Thomas Kingo, ligeledes af
Quellinus), Tved (Knud Urne og Erik Skeel, af en Quellinus Efterfølger.
men skaaret i Egetræ), Odense S. Hans (Admiral Gjedde, t 1721, af
Stukkatøren Brenno). I Gudme (Slægten Skeel ni. fl.) er der bevaret
fem Gravfaner, der var et nødvendigt Tilbehør i Tidens pompøse Lig-
begængelsesceremonier, men som i de allerfleste Tilfælde er gaaede til
Grunde.
Gravkapeller fra 18. Aarh., ofte med Marmor- og Stenkister bag
Smedejærnsgittre, findes i Kerteminde (Juel til Hverringe), Kjølstrup
(v. Heinen), N. Sandager (Bernstorff), Gamtofte (Rantzau), Husby
(Wedel), Haarby (Trampe), Sønderby (Devitz), Diernisse (Holstein),
Aastrup (Cicignon), Hillerslev (Muckadell), Haastrup (Hein), Avnslev
(Juel) og Tranekær (Ahlefeldt). Det smukkeste og betydningsfuldeste
Anlæg i denne Art er General Eickstedts Gravkapel i Ringe Kirke, ind-
rettet 1776 under Ledelse af Harsdorff og med Monumenter af Wiede-
welt.
Minendal (Bang Herred, Odense Amt),
Fynsk Landskab ved Aarup i Svendborg Amt.
(M. Landbo fat.)
NOGLE ERHVERV
LANDBRUG PAA FYN
Fra gamle Tider har Landbruget paa Fyn staaet højt og været et
Hestehoved foran det øvrige Land, ikke mindst bar dette været Til-
fældet i det første halve Aarhundrede efter den store Reformperiode;
dette skyldes vel nok i nogen Maade de gode Jorder og de heldige
Klimaforhold med det forholdsvis milde Klima om Vinteren, Foraar
og Efteraar og den noget kølige Sommer, men ogsaa i høj Grad Be-
folkningens Vindskibelighed, der paa Grund af at Landboreformerne
— takket være velsindede Godsejeres Fremsynethed — tidligt fik gun-
stige Forhold at virke under. Bondestanden fik derved et Fremskridt
i Kultur, som indtil de senere Tider bar sat dybe Spor i Landbrugs-
virksomheden. Det har derfor undertiden vakt nogen Forundring, at
en saadan Levning fra det gamle Systems Tid som Fæstevæsenet —
og her ikke i saa hej Grad Arvefæste som almindelig Fæste — har
været saa langsom til at forsvinde fra denne 0; men det skyldes, at
Fæstevæsenet der bar været ordnet paa en fordelagtig Maade for Fæ-
steren, saadan at det ikke mindst i Landbrugets Nedgangsperioder,
har været bedre — efter manges Mening — at være Fæster end Selv-
ejer; dette gælder ikke mindst, siden Loven af 1861 traadte i Kraft.
88 FYN •
Ovenstaaende gælder for begge de fynske Amter, og vender vi os
saa specielt til Odense Amt, vil vi finde, at Jordboniteten der staar
noget over Gennemsnittet for Øen med ca. 9.75 Td. Ld. pr. Td. Hart-
korn; der kan være nogen Forskel fra Herred til Herred, som de bed-
ste kan nævnes Vinds og Aasum Herreder. Overfladen er gennem-
gaaende temmelig bakket og bølgeformet samt højt liggende mod Nord
og Sydvest. Derimod er den nordlige og østlige Del mere lavtliggende
og jævn, navnlig gælder det „Sletten" -Egnen vest for Odense Fjord
ad Bogense til. En Undtagelse fra den øvrige nordlige Del danner dog
den stærkt kuperede Halvø Hindsholm.
De gode Jorder er paa forskellig Maade taget stærkt i Brug, det
være sig til Korn og her særlig toradet Byg og Blandsæd, som til Rod-
frugt og Handelsplanter. Af Rodfrugt dyrkes særlig Runkelroer og i
ikke ringe Grad Sukkerroer, tillige dyrkes der ogsaa en Del Cikorie-
rødder. Roesukkerindustrien begyndte paa Fyn i 1873 med Oprettel-
sen af Fabrikken i Odense. Begyndelses vanskelighederne var ret store;
men man kom igennem dem, og hen i 90erne tog Bevægelsen Fart,
og Dyrkningen af Sukkerroer har i ikke ringe Grad gavnet Land-
bruget i Odense Amt, og det kan nævnes, at efter Arealopgørelsen af
1918 er ca. Femtedelen af dette Amts samlede Rodfrugtareal dyrket
med Sukkerroer.
I tidligere Tider har Dyrkningen af de egentlige Handelsplanter
som Raps, Hør, Hamp, Humle og Tobak spillet en ikke ringe Rolle.
For Rapsens Vedkommende udgjorde den i 60erne indtil en Fjerde-
del af Vintersæden. Usikkerheden ved dens Dyrkning og de lave Priser
paa Frøet faar imidlertid- denne Plante til i stedse stigende Grad at
forsvinde fra de fynske Marker og findes nu kun sjældent. Hør- og
Hampedyrkningen er ogsaa gaaet stærkt tilbage; i gamle Dage der-
imod d.v. s. i første Halvdel af forrige Aarhundrede, var Hørdyrk-
ningen saa almindelig, at den sjældent savnedes paa nogen Gaard, stor
eller lille og heller ikke paa Husmandslodderne, særlig var den meget
brugt paa Sletten, hvHket stod i nøje Forbindelse med den der udvik-
lede Interesse for Husflid.
Den fynske Humle, hvis Dyrkning særlig hørte hjemme paa de
dybmuldede Jorder i* Herrederne Vends og Skovby, er ogsaa gennem
Aarene bleven mere og mere sparsom paa Markederne, det samme
gælder Tobakken, som særlig dyrkedes i Middelfartegnen, og Aarsagen
for begge Planters Vedkommende er, at de hjemlige Produkter i God-
hed ikke kan konkurrere med de udenlandske. Dyrkningen af Han-
delsplanter havde sine bedste Chancer i Naturaløkonomiens Tid, den
Eduard Petersen: Hest paa Fænø.
90 FYN
gik tilbage, da Pengeøkonomien kom i Forgrunden og udvidede Sam-
handelens Grænser. Under den nu afsluttede Krig, da Varefordelingen
var hæmmet, var Interessen for Dyrkning af Handelsplanter igen ved
at vaagne og da ikke mindst paa Fyn, om den kan holde sig, vil Pri-
serne komme til at afgøre.
Allerede fra gammel Tid har Avl af Markfrø været stærkt udbredt
paa Fyn, det var i de gamle Dage i ikke ringe Grad Kløverfrø, man
avlede; denne Avl gik dog stærkt tilbage, da man gik over til Brugen
af tidlig Rødkløver, hvor Avlen af Frø synes at være vanskelig for
danske Forhold. I de senere Tider er det Særlig Græs- og Roefrø og i
nogen Maade Havefrø, man har lagt sig efter, og det er i Odense Amt,
man møder det største Areal til Mark- og Havefrø af samtlige danske
Amter.
Som det vil fremgaa af det anførte, er Plantebruget mangeartet og
højt udviklet i Odense Amt, og med Hensyn til høj Udvikling staar
Husdyrbruget ikke tilbage, særlig gælder det Kvæget. Alt paa et tid-
ligt Tidspunkt begyndte man med Indførelse af Anglerkvæg og nord-
slesvigsk Kvæg, og ved Blanding af disse er den fynske Malkeko frem-
staaet, den er mere velformet og muskelfyldig end f. Eks. den sjæl-
landske, hvor Anglerkvæget fik mest Indflydelse, og med Hensyn til
Malkeevne staar den efter Kontrolforeningsregnskaberne højest. Det
er derfor ikke uden Grund, at Kvægavlsforeningerne rundt i Landet,
hvor der holdes rødt dansk Malkekvæg, i lang Tid har søgt til Fyn
efter deres Avlsmateriale, og over Halvdelen af alle de Tyre af rød
dansk Malkerace, som i de seneste Aar er præmieret ved Statstyre-
skuerne her i Landet, er tillagt paa Fyn. Af Kvægstammer hjemme-
hørende i Odense Amt kan nævnes Holevstammen, der i 60erne og
70erne hentede de største Præmier hjem og bl. a. i 1878 ved Land-
mandsforsamlingen i Svendborg fik Kongepræmien, denne Stamme
har leveret en Mængde gode Tyre og derigennem haft stor Indflydelse
paa de Besætninger, der nu betegnes som Eliten indenfor det røde
danske Malkekvæg.
Med Hensyn til Hestebestanden da er den noget blandet i Odense
Amt, den jydske Hest har nok gjort gode Fremskridt i de senere Aar,
og den findes ogsaa i størst Mængde; men den Interesse, som særlig
Herregaardene har haft for de lettere Heste, har medført en Del Kryds-
ningsavl, som ikke har virket højnende paa Kvaliteten, eller givet Avls-
ledelsen faste Rammer at arbejde efter. Heller ikke Svineavlen har
tidligere staaet ret højt
Det maa dog som nævnt betones, at Landbruget som Helhed er
92 FYN
højt udviklet i Odense Amt, og de pyntelige Boliger — store som smaa
— med de velholdte Haver vidner om en Velstand og Kultur, som
gaar ud over det almindelige for danske Forhold.
Ret almindelig benævnes Fyn for Danmarks Have, og i Udtrykket
hentydes ikke alene til Landsdelens store og smukke Haver, men til
hele denne Stemning af Venlighed og Hygge, som træder en i Møde
næsten overalt, hvor man færdes paa Fyns Land, dog passer Udtryk-
ket bedst paa Svendborg Amt, der omfatter den sydlige Del af Fyn,
samt Øerne Taasinge, Langeland og Ærø, tillige 15 mindre Øer og en
Del ubeboede Øer og Holme, her er Venligheden og Naturskønheden
størst, ikke mindst i Svendborgegnen og paa Øen Taasinge, hvor man
ogsaa møder de største og bedste Frugthaver.
Frugtbarheden i Svendborg Amt staar lidt under Odense Amt og
svarer omtrent til Gennemsnittet for Øernes Amter; i Gennemsnit gaar
der efter Matriklen 10.5 Td. Ld. pr. Td. Hartkorn, Ærø og Langeland
særlig dettes Nørre Herred har de laveste Frugtbarhedstal med gennem-
snitlig 11 Td. Ld. pr. Td. Hartkorn, til Amtets bedste Herreder hører
Vinding og Salling. Overfladen er gennemgaaende bakket og bølgefor-
met samt højtliggende, det gælder Ærø, Taasinge samt ikke mindst den
nordvestlige Del af det paa Øen Fyn liggende Land, hvor man træffer
det stærkt kuperede Terræn, der kaldes for de fynske Alper. Langeland
derimod er lavtliggende med mod Vest lidet fremtrædende Vandskel,
hvor de da ikke er markerede ved Inddæmninger. Jorderne er mod
Vest en Del sandede, ellers er de gennemgaaende lerede, nogle Steder
tillige stærkt muldede, saaledes i Egnen omkring Nyborg; paa Ærø
og paa Vestsiden af Langeland findes ogsaa sandede Jorder.
Der findes en Mængde store og smukke Herregaarde i Svendborg
Amt med Borge, hvor tykke Mure, Skydeskaar og Skoldehuller vidner
om høj Alder, og om at de har været — og er forresten endnu — Bo-
liger for rige og ansete Slægter. Der hører endnu ikke ringe Mængder
af Gods i almindelig Fæste under disse Herresæder, ikke mindst gæl-
der det for Langeland og Taasinge; foruden ved at der i dette Amt
findes mere Jord i almindelig Fæste end i noget andet dansk Amt, saa
træffer man ogsaa en hel Del, som er undergivet fideikommissariske
Baand; men som nævnt under Odense Amt, er Fæsteforholdene saa
vel ordnede, saa det almindeligvis er lige saa godt at være Fæster som
Selvejer. For Ærø kan nævnes, at der kun findes en Gaard med lidt
over 13 Td. Hartkorn, ellers er Ejendommene smaa og de er selv-,
ejende. Aarsagen til det første skal være, at der paa et tidligt Tids-
94 FYN
punkt fandt en Udparcellering Sted af 4 Hovedgaarde, og Udstyknin-
gen er senere bleven fortsat ogsaa fra Bøndergaardene. Denne 0 har
som kendt stridt om at faa Lov at være dansk. Den har vandret frem
og tilbage mellem slesvigske Hertuger, holstenske Grever og danske
Konger. Efter 1864 kom den under Svendborg Amt.
Det gunstige Klima og de ret frugtbare og i god Kultur værende
Jorder betinger en stor Planteproduktion, det gælder Korn som det
gælder Rodfrugt. Særlig har Ærø og Langeland stedse været stærkt
korndyrkende, og er det da endnu; paa Ærø er det særlig Blandsæd,
Rug og i ikke ringe Grad seksradet Byg, der dyrkes; Langeland holder
sig mere til det toradede Byg og Hvede. Af Rodfrugt dyrkes der i hele
Amtet mest Runkelroer, og naar undtages Salling og tildels Vinding
Herred har Sukkerroedyrkningen kun ringe Udbredelse i Svendborg
Amt, ogsaa Kartoffelarealet, naar undtages Salling Herred, er ubetyde-
ligt i dette Amt. I tidligere Tider spillede Dyrkningen af Handels
planter en ikke ringe Rolle, det var i første Række Raps og Hør, og
selv om den sidste Plante var mest udbredt i visse Egne af Odense
Amt, saa skal det dog nævnes, at det var i Svendborg Amt, at man
tog det mest underbyggende Arbejde op for dens Benyttelse paa de
store Gaarde, det var her, at der for 100 Aar siden paa Arvefæstegaar-
den Lykkenssæde under Brahetrolleborg og ved Regeringens Medvir-
ken blev oprettet et Hørdyrkningsinstitut, hvor Hørren dyrkedes i stor
Udstrækning, og hvor der blev antaget Lærlinge, som undervistes i
Hørrens rette Behandling'. Institutet virkede i en lang Række af Aar,
og der er udgaaet en Mængde Lærlinge derfra, som ogsaa udsendtes
til de andre Provinser i Landet.
Avl af Markfrø er mest udbredt i de paa Øen Fyn liggende Herre-
der, og det er i stort Maal Hundegræsfrø, man avler; dog kan Svend-
borg Amt ikke nær komme op paa Højde med Odense Amt med Hen-
syn til Omfanget af det Areal, som anvendes til Avl af Mark- og Have-
frø. Endelig kan det nævnes, at det er paa Langeland, man træffer de
bedste og største Lucernemarker, ellers er Amtet som Helhed ikke
naaet mere end almindelig vidt med Hensyn til nævnte Plantes Ud-
bredelse.
Som overalt paa Fyn er man ogsaa i Svendborg Amt naaet vidt
med Hensyn til Malkekvægets Udvikling, det er ogsaa her det røde
danske Malkekvæg, man træffer overalt, og flere af denne Races bed-
ste Stammer hører hjemme i dette Amt, og det kan betones, at det var
i Svendborg Amt, at man efter Forbillede fra Præstø Amt, for Fyns
Vedkommende begyndte med Dannelsen af Kvægavlsforeninger. Det
Godfred Christensen: Ved Middelfart.
var i 1886 at Svendborg Amts landøkonomiske Selskab paa et Møde
den 20. April bestemte, „at hver Kvægavlsforening, der indenfor Sel-
skabets Omraade dannede sig paa Lovforslagets Grund, og som ind-
købte en Foreningstyr, der godkendtes af Kredsformanden for den
Kreds, hvori Foreningen var beliggende, og som vilde underkaste sig
S. A. I. Selskabs Tilsyn, kunde erholde udbetalt 200 Kr. til Tyrens Ind-
køb samt for Selskabets Regning faa udleveret et Sæt Brændejærn til
de kaarede Køers Mærkning samt Regnskabsbøger." I Løbet af Aaret
1887 dannedes der i Amtet 7 Foreninger og inden 1893 kom der 5
»ye til. Fra Svendborg Amt bredte denne for Kvægbruget saa vigtige
Sag sig saa videre over hele Fyn.
Hvad angaar Hestebestanden da hører den nu i det alt væsentlige
Hl den jydske Race, vel findes der endnu en Del Halvblod fremkom-
men gennem forskellige Krydsningsmetoder; men det er dog Avlen
af jydske Heste, der i de sidste Aartier har skabt sig den meste Inter-
esse, og det lige siden man i 1888 begyndte med at indkøbe Hoppe
føl i Jylland til Brug for Hesteavlen.
Det er nævnt, at Fyn har mange Herregaarde og særlig gælder de
for Sydfyn, der rigtig er de gamle Ridderborges Land, og dette sam-
men med store velhavende Kbjkebyer, velbyggede Bøndergaarde med
store og smukke Haver, og de mange Hegn omkring Markerne, be
tinger el Landskabsbillede, som har sin særegne Ejendommelighed og
Charme, og at man nødes til nt betegne Svendborg Amt som det mesi
typisk fynske. Nlth Stggaard.
SKOVBRUG PAA FYN MED OMLIGGENDE ØER
Efter Arealopgørelsen i 1907 bar Svendborg Amt et Skovareal af
16343 ha, hvortil svarer en Skovprocent af 9,9, medens Odense Amt
har et Skovareal af 11694 ha og en Skovprocent af 6,5. Skovene ligger
jævnt spredte, men størst Skovrigdom er der paa Strækningen mellem
Svendborg og Faaborg. Statsskov findes ikke i de fynske Amter, men
flere større private Skovdistrikter, saaledes i Svendborg Amt: Baroniet
Brahetrolleborgs (1848 ha), Grevskabet Langelands samt Stamhuset
Ahlefeldts (1379 ha), Baroniet Lehn (1320 ha) og Ravnholt Skovdi-
strikt (1103 ha); i Odense Amt: Grevskabet Wedellsborg Skovdistrikt
(1335 ha).
Der er mange mindre Skovdistrikter paa mellem 500 og 1000 ha,
saaledes i Svendborg Amt: Glorup, Egeskov og Fjellebro, Brahesminde,
Holstenshus og Thorseng; og i Odense Amt: Langesø, Einsidelsborg,
Gyldensten, Erholm og Krengerup. Skovene findes næsten udelukkende
paa gammel Skovgrund og bestaar derfor overvejende af Løvtræ; en
Undtagelse danner Naaletræskoven paa Wedellsborg Banker, der er
frembragt i sidste Halvdel af det forløbne Aarhundrede paa tarvelig
Jord, der var uanvendelig i Agerbrugets Tjeneste. Paa Thurø findes en
Skov paa omtrent 100 ha, der endnu ikke er udskiftet, men ejes i Fæl-
lesskab af Gaardmænd og Husmænd paa Øen.
Paa den frugtbare Del af Fyns Jord og i det milde Klima naar
Bøgen en særdeles smuk Udvikling, saaledes ved Frederiksgave, ved
Glorup og paa Langeland. En Særstilling indtager Skoven paa Æbelø
ved Fyns Nordspids; den bestaar af Løvtræer, der kues stærkt af Vin-
den, saa de bliver lave og buskede, men Skoven faar derved et ejen-
dommeligt Præg og særlig Skønhedsværdi.
Joht. Helau.
Billeshave (Vend« Herred).
, nu Fyns Folkemuseum.
ODENSE AMT
KØBSTÆDER
ODENSE
I Hjertet af Fyn er Odense, hvis Navn Othensoe, Odins Helligdom,
vidner om Byens høje Alder, i en fjern Fortid vokset op paa'en aflang,
hvælvet Holm, mod Syd begrænset af Aaen, det største Vandløb paa
Øen, mod Nord af Bybækkens Bue, og 987, da Staden nævnes for første
Gang, er det som Sæde for en kristen Biskop. Baade Knud den Store,
Magnus den Gode, Svend Estridsen og Knud den Hellige lod Penge
præge i Byen, og først under Erik af Pommern nedlagdes 1420 den
Møntetgaard, som liggende ved Sortebrødretorvet har givet det nuvæ-
rende Mønterstræde Navn. En gammel Kongsgaard laa i Staden, der af
Adam af Bremen kaldes Fyens Hovedby, men hvis Berømmelse og
Storhed dog først fuldt udfoldede sig i Skæret af den Hellighedens Nim-
bus, som omstraalede Knud den Hellige. Da denne Konge, flygtende
for Oprørets Storm, havde taget sin Tilflugt til St. Albani Trækirke,
fandt han foran Alteret sammen med Broderen Benedikt og nogle
trofaste Hirdmæ'nd Døden for Bøndernes Vaaben d. 10. Juli 1086. For-
Dinmui IV. 3 7
98 ODENSE AMT
herliget af Martyrkronen vandt den myrdede, kirkevenlige Konge hur-
tigt Helgenry, 1101 kanoniseredes han af Paven, og „hvide som Sne,
indviklede i skønt Silketøj", overførtes hans Levninger samme Aar høj-
tideligt til den St. Knuds Stenkirke, hvis Grund han selv havde lagt tæt
vest for St. Albani Kirke. Strømme af Pilegrimme valfartede til hans
Helgenskrin, det berømte St. Knuds Marked har sin Rod i Kirkefesten
til hans Ære, hans Billede optoges senere jævnsides den oprindelige Lilje
i Stadens Signet, og allerede o. 1100 indstiftedes af Benediktinermunke
et St. Knuds Kloster, der, anlagt syd for og sammenbygget med Kirken,
hastigt voksede i Magt og Velstand, og bag hvis Mure Erik Lam efter
Tronfrasigelsen henlevede sine sidste Aar som Munk. Syd for By og Aa
paa den saakaldte „Nonnebakke" var ogsaa et Nonnekloster af samme
Orden grundlagt, men flyttedes o. 1200 til det nærliggende Dalum, og
o. 1250 indstiftedes i den nordøstlige Udkant af Byen — ved nuværende
Sortebrødretorv — et Dominikanerkloster, hvis Kirke indviedes til St.
Peder. Graabrødreklostret oprettedes 1279 Jomfru Maria til Ære, og
1280 byggede den mægtige Johaniterorden ved St. Mikkels Kirke nor-
den for Byens Bæk og Grave et St. Hanskloster, som — højt i Gunst hos
Adelen og overvældet med Gaver — samlede Jordegods i Mængde og ud-
viklede sig til et anseligt Herrekloster, med hvilket en Sygestue var for-
bunden. I Katolicismens sidste Dage grundlagde Enkedronning Chri-
stine desuden 1521 et St. Clara Nonnekloster, der efter hendes Død ind-
rettedes i hendes Gaard ved nuværende Claragade, og jævnsides St.
Knuds Katedral talte Odense tre Sognekirker, Vor Frue i den østligste
Udkant tæt ved den anselige Provstegaard, St Mikkel eller St. Hans, som
sammenbyggedes med Johaniternes Kloster, samt den gamle St. Albani
Kirke, der — ombygget i Sten — laa paa sin gamle Plads øst for St.
Knud. Talrigt og magtfuldt bredte Kieresiet sig i den hellige Knud Kon-
ges By. Alt 1291 laa der hinsides Pjentemølle og Østerport en St. Jør-
gensgaard for de spedalske med en St. Laurentius helliget Kirke, og i
Midten af Byen ved Fisketorvets Østside rejste sig et Helligaandshus til
Pleje af Syge og Fattige, en Stiftelse, hvormed St. Gertruds Kirke var
forenet, og som muligvis senere stod i et vist Afhængighedsforhold til
Faaborg Helligaandskloster. Paa den modsatte Side af Fisketorvet paa
Hjørnet af Vestergade og Staalstræde laa den saakaldte Priorgaard, et
gothisk Stenhus, som først forsvandt 1897, og 1504 — 08 lod Jens An-
dersen Beldenak opføre sin grundmurede Bispegaard, hvis Kælderrum
og nederste Stokværk endnu er bevaret i det af Karen Brahe 1716 op-
rettede adelige Jomfrukloster. Som en Afglans af Bispestadens straa-
lende Kirkepragt laa St. Gertruds, Helligkors9 og lignende Smaakapeller
Odense: Ved Aaen.
(Harald Lanborg foLI
St. Knuds Kirke. Industri paleet. Albani Kirke.
Odense: Parti ved Albani Broen over Odense Aa.
(IL Landbo foO
100 ODENSE AMT
udenom Staden ved alfare Veje, og frodigt som i faa af vore Byer fol-
dede Kulturlivet sig ud i Kirkens Skygge; thi den første i Danmark
skrevne Bog blev til i St. Knuds Kloster, hvor Munken Ælnoth forfattede
Martyrkongens Historie, og ligeledes saa den første Bog, som tryktes
her i Landet, 1482 Lyset i Odense. 3 Latinskoler virkede her, idet der
foruden St. Knuds Skole fandtes en ved St. Hans og en ved Vor Frue
Kirke, af hvilke den sidste 1308 indrettedes i det ærværdige, lille Sten-
hus, som endnu ligger i et Hjørne af Kirkegaarden brugt som Ligkapel.
Ulykker, Krig og Udsvaade gæstede Gang paa Gang Odense, der midt
i 1100erne hærgedes af Venderne, 1247 af Abel og i 14. Aarhundrede af
Holstenerne, men ukuet af alt dette fortsatte Byen sin Vækst, og alt i
Middelalderen udvidedes dens oprindelige, snævre Omraade mellem Aa
og Bybæk om det store Hærstrædestrøg Vester- og Overgade sig betyde-
ligt mod Øst, Vest og Nord, hvor Nørregade strakte sig ud langs St.
Hans Kloster, i hvis Nabolag en Mængde Adelsgaarde lejrede sig. Mæg-
tigt fyldte Kirken op, Klosterkomplekserne med Avlsbygninger, Korn-
huse, Kaalgaarde, Humle- og Æblehaver indtog store Arealer, og de 2
Vandmøller, Pjentemølle og Munkemølle, som brusede i Aaen, var begge
i Gejstlighedens Eje. Særlig mod Middelalderens Slutning stod Byen i
Blomst, talrige Lav og Gilder, først og fremmest Knud Konges, forenede
Borgerne i nøje Tilknytning til det kirkelige Liv, St. Anna, Gilde, St. Ger-
truds og Vor Frue Compagni nævnes, Elende-Lavet eller Vor Frue Gilde,
Mariæ Psalters Broderskab, Christi Legems Gilde, Præsternes Calente og
adskillige flere, alt i alt Vidnesbyrd om hin Bylivets frodige Fylde, der
ogsaa fandt et karakteristisk Udtryk i den Byadel, der- rig og anset gen-
nem Slægter som Bang, Mule, Akelej, Seeblad og flere hævede sig med
adeligt Skjold ud over Borgernes Kreds. I mange Aar holdt Enkedron-
ning Christine, Kong Hans' Efterleverske, Hof i Odense eller paa det
nærliggende Næsbyhoved Slot, og ingensinde havde Kirkelivet blomstret
rigere end i disse Aar, da Katolicismen blussede som en Rose i sin sid-
ste Pragt, ombølget af Røgelse og Klokkeklang, da Præsten Hr. Michael
skrev sine fromme Vers om „Jomfru Mariæ Rosenkrans", „Skabelsen
og Syndefaldet" og „al Menneskens Levned", medens den berømte Bil-
ledsnider Claus Berg i sit Værksted i Overgade skar en Række pragt-
fulde Altertavler, af hvilke den til Graåbrødrekirke — nu opstillet i St.
Knuds Kirke — betegner det straalende Højdepunkt. Kong Hans9 Slægt
var nøje knyttet til Odense; thi i Graabrødrenes Kirke jordedes ,15 11
Prins Frans, 1513 Kong Hans og 1521 Dronning Christine, medens Chri-
stian II's Lig 1559 nedsattes Side om Side med Forældrenes. Ogsaa i
Frederik Ts Kongetid spillede Byen en fremtrædende Rolle, her forsam-
Odense gamle Havnebassin. For Enden ses Toldbodbygningen.
(Harald Lønborg fol.}
102 ODENSE AMT
ledes Adelen Gang paa Gang til Møder og flere vigtige Herredage holdtes,
af hvilke den 1527 betegner Indledningen til Reformationen. En vold-
som Brand 1529 indvarslede den Periode af Uro og Omtumlelser, som
nu paafulgte, medens det gamle vaklede og den nye Lære, baaret frem
dér i Byen af Reformatoren Jørgen Sadolin, hurtigt brød sig Bane. Gre-
vens Fejde fejede som en Storm over Staden, under Skrædderen Henrik
Skræp for Borgerskabet voldsomt frem, men efter Slaget ved Øksne-
bjerg 1535 kom Odense fast i Christian IIFs Haand, og i de følgende Aar
omstyrtedes hele den pragtfulde Bygning, Hierarkiet i Aarhundreder
møjsommeligt havde bygget.
Det godsrige St. Hans Kloster verdsliggjordes og indrettedes 1575 af
Frederik II til kongeligt Slot. St. Clara Kloster tjente fra 1537 som Bispe-
gaard, og St Knuds Klosters anselige Bygninger gik over i Privateje og
omformedes stærkt under Tidens Omskiftelser, indtil det endelig i de
allersidste Aar er lykkedes at gennemføre en længe paatænkt Istandsæt-
telse og Rekonstruktion af det gamle Klosterkompleks syd for St. Knuds
Kirke. Helligaandshuset nedlagdes 1540 og dets store, centralt beliggende
Grundarealer erobredes hurtigt af borgerlig Bebyggelse. Efter 1542 ind-
stillede ogsaa St. Jørgensgaarden sin Virksomhed, af dens Kirke fandtes
der dog Rester lige til 1709, og 1542 jævnedes Sortebrødrenes Kirke med
Jorden. Dette sidste Klosters, samt Helligaandshusets og St. Jørgens-
gaardens Midler henlagdes tilligemed Klostret i Faaborg og Sygehuset
ved St. Hans Kirke til Graabrødreklosteret, der efter Christian IIFs Be-
faling 1539 omdannedes til et verdsligt Hospital for „fattige, syge og
gamle skrøbelige Mennesker, som Guds Almisse værd og nødtørftende
ere". Den Dag i Dag virker Stiftelsen efter denne sin Bestemmelse, Dele
af det maleriske, gamle Kompleks er endnu i Behold, men Størsteparten
af Klosterbygningerne er nedbrudte, og 1805 dødsdømtes den ejendom-
melige Graabrødrekirke, der 1817 — 19 afbrødes, medens de kongelige
Grave overførtes til St. Knuds Kirke. St. Albani Kirke og Kirkegaard
blev 1542 overladt Borgerskabet som Torveplads, Kirken skulde ned-
brydes med Undtagelse af Taarnet, men næsten 40 Aar varede det, inden
Odense gjorde Brug af denne kongelige Gave og fik det nuværende Stor-
torv indrettet. Her fejredes 1580 med straalende Pragtudfoldelse Kong
Frederiks Brødres Forlening med Hertugdømmerne, en Fest som spredte
Glans over Byen, der, mægtig ved sin Adel, der her aarligt holdt Sam-
menkomster, sit Landsting og sin driftige, rige Købmandsstand, lykkelig
og velstaaende gik en ny Blomstring i Møde. Over Kjertinge Fjord og
delvis over Kjerteminde By drev Borgerne Søhandel i ret stor Stil, Stude-
handelen kastede mange Penge af sig, Stadens Omraade voksede, fest-
lige, statelige Gaarde dukkede op i Gaderne som Tegn paa de gode Ti-
der, og fremmest i Storkøbmændenes Kreds stod en Mand som Olaf
Bager, der rig, pragtelskende og byggelysten endnu mindes som den
mest straalende Repræsentant for Renæssancetidens hjemlige Borger-
skab. 1621 oprettedes i drn syd for St. Knuds Kirke liggende Bygning,
106 ODENSE AMT
der er bevaret til vore Dage, et Gymnasium, der — med en Afbrydelse i
18. Aarhundrede — var i Virksomhed til 1802, og stadig vedblev Odense
at høre til de faa Byer i Landet, hvor Aandslivet frodigt fornyede sig i
Sammenhæng med det materielle Velvære.
Brutalt og ødelæggende brød Krigen 1658 — 60 ind over den virk-
somme By, der besat af Fjenden 1658 lammedes føleligt i sin Handel
og Omsætning og gennem Udskrivning og Brandskatning udpintes næ-
sten til Fattigdom. Efter Krigen lød Klagerne stærkt; sikkert er det, at
Staden var gaaet meget tilbage, og en vanskelig, trang Aarrække fulgte
efter. Den festlige Pragt, den fynske Adel fordum havde tilført Byen,
sluktes lidt efter lidt; thi Enevælden havde brudt Adelens Vælde, Stan-
dens politiske Møder i Odense hørte op, og Godsejerne blev paa deres
Gaarde. 1672 var Indbyggertallet kun 3808, men trods alt blev Odense
sig selv lig, friskt og frejdigt kæmpede den sig langsomt op, og selv i de
trange Dage blev den sine literære Traditioner tro, idet den lærde Slægt
Bircherod og Thomas Kingo som Biskop 1677 — 1703 nøje var knyttede
til Byen. Noget af Fortidens kongelige Glans faldt atter over Staden
med Frederik IV, der 1719—20 lod St. Hans Kloster ombygge til det
nuværende Odense Slot, paa hvilket han selv 1730 lukkede sine Øjne.
Forretning og Handel tog atter kraftigt Opsving, Odense Tugthus med
den dertil knyttede Klædefabri kation oprettedes ved Fundats 1752, flere
betydelige industrielle Anlæg kom i god Drift, Indbyggertallet voksede,
saa det 1769 var naaet 5209, og atter som i de gode, gamle Dage flyttede
Adelen ind til Byen, hvor der mod Slutningen af 18. Aarhundrede i
Vintersæsonen udfoldede sig et fornemt, forfinet Selskabsliv, hvortil in-
gen Provinsby kunde opvise Sidestykke. 1795 fik Odense sit faste Teater
først af alle Byer udenfor København, og ogsaa paa andre Omraader
gik Staden i Spidsen; thi efter at der allerede 1735 var gjort Tilløb til en
Art Avis, startedes 1772 „Adressecontoirets Efterretninger", og 8 Aar
senere paabegyndte C. H. Iversen Udgivelsen af „Fyens Stifts Journal".
I Empiretidens Handelsflor blomstrede den driftige By, der ved Anlæget
af en Kanal ud til Fjorden 1796 — 1804, skabte den første direkte Forbin-
delse med Havet, en Vandvej, som med store Bekostninger siden stadig
er ombygget, fornyet og udvidet. I den store Kornhandels Dage maatte
en By som Odense med sit rige Opland og sin driftige Købmandsstand
være selvskreven til at komme i første Række, Størstedelen af 19. Aar-
hundrede vedblev den at hævde Pladsen som Landets næststørste By,
og noget af Fortidens Fornemhed blev den atter til Del, da Christian
(VIII) og Frederik (VII) i Aarene 1815 — 47 som Guvernører over Fyn
holdt Hof paa Odense Slot. 1865 aabnedes den fynske Tværbane, og i
de næste Menneskealdres rivende Udvikling gik Fyns Hovedstad fremad
med Stormskridt, store nye Kvarterer rejste sig syd for Aaen, og Byens
Vækst tog yderligere Fart, da den i Kraft af de talrige, fynske Jærnbane-
anlæg, der satte den i Forbindelse med alle Øens Søkøbstæder, i ene-
staaende Grad fik Lejlighed til at befæste sin Stilling solidt som det
trafikale, merkantile Midtpunkt paa det frugtbare Fyn. De kostbare
Havneanlæg nord for Staden, samt Sejlløb, der i allernyeste Tid er ble-
vet betydeligt uddybet, har gjort Odense til en Havneby af Vigtighed
med store, nye Muligheder, og Haand i Haand med det økonomiske Op-
sving og det stærkt stigende Befolkningstal har Bylegemet naturligvis
bredt sig meget vidt ud over de gamle Grænser mod alle Verdenshjørner,
samtidig med at de stærkt moderniserede Hovedstrøg giver et levende
Indtryk af den Forretningstravlhed og energiske Uro, som præger vore
Dages Odense.
Bag den moderne Maske gemmer den gamle By sit Ansigt med de
fine, kloge Træk, lysende af Smag og Kultur, og truet stærkt paa alle
108 ODENSEAMT
Kanler klamrer i afsides Kroge som Paaskestræde, Ramsherred og lig-
nende Smaastræder det gammeldags, smaaborgerlige Bybillede sig endnu
til Livet som de sidste Minder om den smilende, blomstrende By mellem
Hegn og Haver, gennemstrømmet af Aaen med dens Møller, Vandings-
steder og Tvættebroer, dens Skræppeskove og Klokkedyb, hele den
Æventyrverden, som til alle Tider vil leve i forklaret Skær gennem H. C.
Andersens Digtning. Indrettet til et Museum til Digterens Ære ligger
endnu paa Hjørnet af Hans Jensens Stræde og Ramsherred, midt i det
smaaborgerlige Odense, det lille, fattige Hus, hvor denne Byens største
Søn fødtes 1805. — Haardt som Udviklingen har presset paa, har Byens
gamle Skønhed og Helhed lidt svære Tab, men trods disse giver det be-
varede Udvalg af skiftende Tiders Stilformer dog et vist Indtryk af den
Selvfølelse og frodige Livsglæde, som karakteriserede Borgerskabet i
Odense og ogsaa satte sit Præg paa dets Bygninger.
Fattigst er Minderne om Middelalderen; thi — ser man bort fra Kir-
ker og Klostre — findes der af gotisk Murværk nu kim bevaret nederste
Stokværk af Jens Andersen Beldenaks Gaard ved Albanitorv, det nuvæ-
rende Frøkenkloster, de krydshvælvede Kældre under Ejendommene
Overgade 3 og 26, samt den stærkt medtagne Hjørnegaard Overgade 28.
Langt talrigere har Renæssancens Bygninger i Sten og i Bindingsværk
formaaet at holde Stand, og særlig de sidste — Resterne af denne Blom-
stringsperiodes rige Byggeri — udmærker sig ved det dekorative Ud-
styrs Fylde og de nydelige, fint udførte Detailler. Statelige Halvrosetter
folder sig vifteformet ud om Stolpernes Fod, Snitværket forplanter sig
over det meste af Facadernes Tømmer, og reliefskaarne Ranker og
Humleknopper breder sig i festlig Ynde over Løsholter og Overgangs-
fod. Den af Ejler Rønnov 1547 opførte, nu af Fyns Folkemuseum be-
nyttede Gaard, Nørregade 62, er i sin djærve Enkelthed en karakterfuld
og interessant Overgangsform mellem Gotikens og Renæssancens Tøm-
merkonstruktioner, medens det i Sidelængen Overgade 18 anbragte Fa-
cadetømmer med sin Overdaadighed af Udskæringer, Rosetter, Duer,
Jagtscener og Humleknopper betegner Højrenæssancens festligste Pragt-
udfoldelse. Ogsaa Overgade 50, hvis prægtige Gavl og Sidelænge mod
Mønterstræde — et af de mest maleriske Gadebilleder i Landet — er
smukt bevaret, viser lignende yndefulde Udskæringer, og i samme Gade
Nr. 41 findes Byens sidste Svalegang i en typisk Købmandsgaard fra
første Del af 17. Aarhundrede. Et Par af de Gaarde, som bevarer Mindet
om Oluf Bager, Odense Bys virksomste Renæssancebygherre, nemlig et
2 Stokværk højt, 6 Fag langt Brudstykke af et Hus i Paaskestræde, samt
Sidelængen til Oluf Bagers mødrene Gaard, Nørregade 29, karakteriseres
ti
II
•s
II
■ j
9 a*
S"
1
110 ODENSE AMT
af de store, dekorative Halvrosetter, Forhuset i sidstnævnte Ejendom er
en grundmuret Renæssancebygning, opført 1586, med svungne Gavle og
tøndehvælvet Kælder, gennem hvilken Byens Bæk fordum flød, og
blandt de andre til Oluf Bagers Navn knyttede Huse kan nævnes „Jor-
dan", Overgade 4, skønt det i Tidernes Løb saa at sige helt er ombygget.
Ene af de mange, stolte Adelsgaarde ligger mellem Graabrødreplads og
Vestergade Karen Bryskes 1594 opførte Stenhus, som nu ejes af Fyens
Stiftstidende, medens St. Hans Præstegaard umiddelbart nord for Kirken
er en ældre, i Renæssancen ombygget, 2 Etager høj grundmuret Gaard
med Aarstal 1636 i Jærncifre paa Muren. Medens Slottet er Byens mest
imponerende Monument fra Baroktiden, der ogsaa — paa Nørre-, Over-
og Nedergade — værdigt har formet en og anden Facade, præger Nyklas-
sicismens sobre Smag f. Eks. en Bygning som Lahns Stiftelse fra 1790,
Nedergade 36, og ret ensartet behersker Empiren og den følgende Perio-
des rolige Stil store Dele af det gammeldags Odense. Al moderne Udvik-
ling til Trods gør dette sig stadig ret kraftigt gældende; thi hvor let be-
vægelig, energisk og virksom Byen end er, nu som fordum altid i Frem-
skridtets første Linje, har den dog solid Rod i god, gammel Kultur og
søger at bygge sin Fremtid op i Pagt med Fortidens Traditioner.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Stiftamtmanden, tillige Amtmand over Odense Amt, Fynske Næv-
ningekreds, Tingsted Odense, hertil henhører Odense og Svendborg
Amter, Dommeren (Straffesager) og Dommeren (borgerlige Sager) samt
Politimesteren i Odense Købstad og Set. Hans Landsg., Tingsted
Odense, Dommeren samt Politimesteren i Odense Herred (undt Set.
Hans Landsg.) samt N. Søby, N. Lyndelse, S. Næraa og Højby Sogne
af Aasum Herred, Tingsted Odense, den kongevalgte Borgmester, den
folkevalgte Borgmester, Bitingsted og Kontorafdeling f. Dommerne i
Kerteminde Købstad m. m. og Bogense Købstad m. m.
Biskoppen, Stiftsprovsten, tillige Provst f. Odense Købstad og Sog-
nepræst til Set. Knuds K„ den res. Kapellan, tillige Præst ved Graa-
brødre Hospital, 1. og 2. Kaldskapellan, Sognepræsten til Vor Frue K.,
den res. Kapellan, Sognepræsten til Set. Hans K., den res. Kapellan,
den præsteviede Medhjælper, Sognepræsten til Set. Ansgar K., den
præsteviede Medhjælper, Valgmenighedspræsten, Præsterne ved den
katolske Menighed og Metodistmenigheden.
6. Reg. med 5. og 16. Batl., 36. Batl. af 14. Reg., 49 Batl. af 15. Reg.
Amtslægen i Odense Amtslægekreds, tillige Kredslæge i Odense
Fra en Baggaard i Munkemøllegade,
Si. Jørgentgade.
(Fotografier af Harald Lønborg.)
112 ODENSE AMT
Lægekreds, Kredslægen i Midtfyns Lægekreds, Stiftskassereren, Stads-
ingeniøren, Amtsvejinspektøren, Brand- og Bygningsinspektøren, Fa-
briksinspektøren f. 9. Kreds, Havneingeniøren, Branddirektørerne f.
Odense By, Odense, Lunde, Aasum og Bjerge Herreder, Driftsbestyrerne
f . Sydfynske, Nordvestfynske og Odense — Kerteminde — Martofte Jern-
baneselskaber, Konsuler f. Belgien, Dominikanske Republik, Vicekon-
suler f. Brasilien, England, Finland, Mexiko, Nederlandene, Norge,
Spanien, Sverrig, Tyskland, Konsularagent f. Italien, Amtstue, Fyns
Stifts patriotiske Selskab, Det fynske Fængselsselskab, Statens Byg-
ningsinspektorat f. Odense og Ribe Amter, Handelsstandsforeningen,
den fynske Handelsdagsk., en Købmandssk., Kgl. oktr. Søassurance-
Komp., Sporvejsselskabet, 6. Banesektion, Fyns kommunale Telefon-
selskab, Fyns Stifts Kreaturforsikringsforening, de samvirkende Land-
boforeninger i Fyns Stift.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En privat M. og Rsk.
og andre private Skr., et Børnehjem, flere Miss.-huse, et Sømandshjem,
Kristelige Foreninger f. unge Mænd, f. unge Piger og til vildfarne Børns
Redning, mange Stiftelser, et Stiftsbibliotek, flere andre Biblioteker,
Fyns Stiftsmuseum, Folkemuseet, Odense Privatbank, Kreditforenin-
gen af Grundejere i Fyens Stift, Landbosparekassen f. Fyn, Spare- og
Laanekasse f. Haandværkere i Odense, Apoteket Ørnen, en Lysbade-
anstalt, en romersk og russisk Badeanstalt, et Børnehospital, Bethanias
Asyl, Gyldendalske Forlags Fynsafdeling, Dæhnfeldts Frøkultur og
Frøhandel, Chr. Olsen, Frøavl og Frøhandel, Folkets Hus, 2 Kvægtorve,
en Redningsstation, et Baad- og Motorkomp., Dampbaadene paa Ka-
nalen.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Flere Bogtrykkerier, Bryg-
gerier, Brændevins- og Eddikebryggerier, Farverier, Garverier, et Hu-
dekomp., flere Jernstøberier, Kalkbrænderier, kemiske Fabb., et Kokus-
væveri, et Krystalisværk, flere Mejerier, Mir., et Saltværk, flere Savvær-
ker, Skandinavisk Gummikomp., et Sækkekomp., et Staalskibsværft,
Svineslagterier, Væverier.
Fabb. f. Børster og Koste, Cigarer og Tobak, Cikorie, Cycler, Dør-
greb, elektr. Maskiner, Elektromotorer, Fjederklemmer, Foderblandin-
ger, Gips- og Cementvarer, Grimer, Kabler, Karameller, Klæde, Klæde-
sko, Konserves, Klichéer, Korkvarer, Kufferter, Luftringe, Læster, Mar-
cipan, Margarine, Maskiner, Metalvarer, Mineralvand, Møbler, Mølle-
sten, Olie, Oste, Papirposer, Piske, Possement, Pølser, Rammer, Safian,
Salt, Skilte, Skotøj, Soda, Skraatobak, Stuk, Sukker, Sukkervarer,
Sæbe, Trikotage, Træsko, Vat, Vogne, Værktøj, Æsker m. m.
Byen har Dampskibsstation, Statstelfst. og Tlfst
ODENSE
/ Odanse. Slasitark
2 Slagtehuse og
53
5 Xalkbrandari
6 Xindasten
7 OliemolU
S Xarantcrnasggehus
9Sjbgmolle
70 Sk/ Jorgera Segle.
Tf Sosoærk
m Xommuneskola
13 Jfutomobllfabrib
ORytttrkasmmen}
U Missionshus .Sethania'
75 SU. Xans Jtpottk
16 Safgamtm &anw
T7 Jfottl .Ststgaardan'
IS Xommuntskole , IJftlltr.
ag Slealakok forfigerJ 69
19 tbr ffru* Xirke 70
20 ffredariksbro
21 Zahns Stiftelse
22 Srokenk/ostv
e*Skt.JbriaXirks
Odense Stof. Zmlmands
bolig ogJtmtsfum
Siler- Æonr/ors Saard
Gkr. il' < Kymnvtatve
Xongens Xave
Xiadat. f. Sicfgen
2andsarkia
Missionshotellet
Sejsens Xofel
folgmenighods/tlrk*
9gns Forsamlingshus
Skt. Xnuds Xpotek
Sydfyn J*» Stensgaard
Jfpoftktt , Ørnen'
Odense SSryggeri
Xommuntskole
SBispagaard
Xrbe/dsanslall
£lektriatetsvaerk
Sangebro
li SFym S/ifF Xxscjarem'ne 76
med Xave 77
IS Xindeslåtte Jbr 79
fihomas Xingo 79
27 Xreditbanken 90
29 Ski. Xnuds Xirks 81
29 Sht. XnudsXhstw 82
30 Odd-SHloi* Saga 83
ti Shadliasm.Salitislnhon C*
32 Srochmanns Xotel 85
33 Ebveapottket 86
.M Jhticnaitxinkens Filial 87
3S Fyns Stifts Sparekasse 98
86 dronningens Jtsyl 89
31 Fr-.Vttf Statut 90
38 Fyns Siskontokasst og 91
■ Xanaetsbanhens filial 92
39 3yns landmandsbank 93
iO Sraneapoteket 94
41 Jfindest. f. X.ejtixhraatt 95
« Fiatnus og Sc/egrafst.
tSSraabrodre Xospital agJUnte 97
44 Sfetejbncentivl
*S .Qrand- Xbftl
46 Xommaneskott
^7 Jfuseum
48 Odense nye Æater X8
t9 <Skt. JUns Xirks
Xilhodistkirke
Xommurtes/toJe
tbndnark
Sukkerfabrik
75 <fc VU' Stiftelse
Xssistens Xirkeyaard
Xmtssygthus
Xlderdomshjem
tXlIeruf? Jhsliinfoårik
Jtunkemose Jlnixg
Xa/trnes Xagatsto/e
Fetnisk Skala
Xbnnebakken
Xlåanl Xpotek
Stetmenospttat
Xoto/sk apostolisk Xi*e
Smaus Xirke
Garnisons. Sygehus
Fatttggeard
épidemisygeltus
9bm-. Fing- ogJ/rreslhus
Frimurerloge
Xlåanl Sdrgggari
Maskinfabrik
XaJkvav*
9amptrgtmrk
ODENSE AMT
113
Paa Markjorderne: Byer: Bolbro (Sk., Kbm., Odense Kommunes
Børnehjem, Ml.), Hunderup (Sk., Kbm.). Mod N. V. Fyns Husmandssk.
Mod S. Skoven Fruens Bøge. Odense Aa. Odense Kanal. En Del Eng og
Mose. Gaard: H under upgaard. M.J.Darre.
ODENSE: STATISTIK
Areal: 1965 ha.
Faste Ejendomme:
Antal: 3704
heraf Beboelseshuse :
med 1 Etage: 797
2 Etager: 1709
- 3 eller flere Etager: 1104
I alt
3610
Antal Lejligheder: 11448
Befolkning:
1801: 5782
1901:
40138
1855: 12932
1916:
45303
1880: 20804
1921:
48948
Erhvervsfordeling :
Haandværk og Fabrikdrift:
20290
Handel:
8743
Transport :
2669
Immaterielle Erhverv:
3287
Andre Erhverv:
7248
I alt 42237
»
Indkomstskatteydere til Staten (1920-21):
Antal: 17025
disses samlede Indkomst: Kr. 64.686885
heraf betaltes i Skat: - 2.568047
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 5724
disses samlede Formue: Kr. 138.189600
heraf betaltes i Skat: - 737025
Folketingsvælger (1920): 25900
Landsttngsvælgere (1920): 17739
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd: 8676
Kvinder: 9480
18156
Haandværk og Fabrikdrifc
Antal Bedrifter:
uden egentl. Arbejdere:
637
med 1 — 5 Arbejdere:
580
- 6—20 —
155
- 21- 100 —
52
- over 100
12
I alt 1436
Danmark IV. 3
heraf:
med mekanisk Kraft: 290
Samlet Personel: 10520
heraf:
egentlige Arbejdere: 7854
De vigtigste Fag: Bedrifter Personer
Bagerier m. v. : 82 305
Slagterier m. v. : 66 328
Bryggerier: 5 261
Tobaksfabrikker: 15 406
Væverier: * 1 394
Klædefabrikker: 3 368
Trikotage til virkning: 4 502
Skrædderforretninger: 249 613
Skomagerforretninger: 141 245
Murerforretninger: 61 520
Tømrerforretninger: 45 245
Snedkerforretninger: 78 372
Malerforretninger o. 1. : 71 211
Glasvarefabrikker: 2 272
Maskinfabrikker og
-værksteder o. 1. : 17 1 265
Elektromekan. Fabrikker: 8 322
Bogtrykkerier o. 1. : 23 381
Udskænkningssteder:
med stærke Drikke:
uden — —
Udsalgssteder :
med stærke Drikke:
Handelsflaade (1918):
126
6
279
Dampskibe:
Motorskibe :
Sejlskibe:
Antal
17
7
31
Reg. Tons
2369
64
4237
I alt 55
Antal
Skibsfart (1920):
Indgaaede Dampskibe:
fra danske Havne: 238
- fremmede - 238
6670
Bestuvning
Reg. Tons
17711
65990
I alt 476 83701
heraf fra :
København: 107 14549
Andre danske Byer: 131 3162
Norge: 17 4609
Sverige: 43 4492
Storbritannien: 73 30413
Tyskland: 44 2135
8
114
ODENSE AMT
Indgaaede Sejlskibe:
fra danske Havne:
666
16401
- fremmede -
311
30474
I alt 977
46875
heraf fra:
København:
133
8500
Andre danske Byer:
533
7901
Norge:
20
1114
Sverige:
137
7836
Storbritannien:
41
7089
Tyskland:
79
5563
Toldindtægt (1920—21): Kr. 2.520308
Statsbanestationen (1919—20):
Antal Rejsende: 399442
Indtægt af Billetsalg: Kr. 1.732722
— - Godsbefordring - 2.310728
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. 1.: 7.633392
Ankomne — - 6.896838
Postanvisninger og Postopkrævninger*
Udbetalte: Kr. 35.051328
Indbetalte: - 20.209034
Telegrafkontoret (1919—20):
Ankomne Telegrammer: 81783
Banker (1919—20):
Antal: 4
Aktiekapital: Kr. 12.511575
Reservefond: - 6.466540
Indlaan: - 72.152718
Balance: - 98.859568
Eksamensskoler (1916):
Antal: 7
Elever: 1632
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 640547
- Ejendomsskatter: - 409781
- personlige Skatter: - 3.054516
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr.
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag:
- Fattigvæsen:
- Alderdomsunderstøttelse:-
- Forrentning af Gæld :
- Afdrag af Gæld:
440625
152327
373423
283186
537471
1.282212
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 12.630938
Andre Aktiver ; - 7.635151
I alt 20.266089
Kommunens Gæld (1918 — 19):
Kr. 15.416124
Skatteprocenten (1920—21): 6,5
Ligningsprocenten (1920—21): 7,4
Svend Rode.
KERTEMINDE
Ved Kertinge Fjords Munding er Kerteminde bleven til, lejret om
Veje, som fra Nord og Vest løb sammen ved Broen over det smalle Far-
vånd. Som en tryg Havn var Mindet af stor Betydning for Byen, der
1413 fik Købstadsret og i sit Signet bærer Billedet af et Skib; thi de
Odense Købmænd brugte den som Losse- og Ladeplads, ja flere byg-
gede — som Oluf Bager i 16. Aarh. — Kornhuse der, og endnu 1656
hed det, at der fra Kerteminde udførtes „en utrolig Summa af Korn og
Landsens adskillige Vare til fremmede Steder". Brand hjemsøgte 1560
Byen, og 1659 da Feltherren Hans Schack under Dækning af den hol-
landske Flaades Kanonild gjorde Landgang her og fordrev Svenskerne,
som sad inde med Staden, ruineredes den i frygteligt Omfang. Da tilmed
Odense efterhaanden fandt andre Veje for sin Søhandel, førte Byen,
der 1672 talte 642, 1769 696 Indbyggere, i den følgende Tid en stille-
staaende Smaastads-Tilværelse. „Godt 01 og skidne Kvinde" sagdes den
at huse, medens et andet Ordsprog vistnok med mere Føje fortalte, at
„i Kerteminde er alle Borgere Fiskere undtagen Borgmesteren, der stan-
ger Aal"; thi fra Arilds Tid var Fiskeriet vigtigt, særlig Fangsten af Sild
og de fede Flyndere, som kaldtes „Kjertemindc Raadmænd". Takket
være disse sidste kunde man under Frederik IV's Besøg i Byen fortælle
den undrende Konge, at Stadens Borgmester havde spist 2 Raadmænd.
Befolket af Sømænd og Fiskere bevarede Byen længe Fædrenes Sæd og
Skik; ved Fastelavnstider holdt Søfolk paa Baade Dystløb i Mindet,
„skød i Strande", som det hed, og endnu lever Sømændenes Liglav, hvis
afdøde Medlemmer den Dag i Dag højt hævet paa den gamle Ligbaare
paa Brødrenes Skuldre bæres til Graven, omgivet af floromvundne Flag,
medens Bedemanden i gammeldags Dragt anfører Toget.
Banen fra Odense var 1900 imødeset med en Uro, som dog viste
sig ugrundet; thi siden da har Byen været i Opkomst, og paa mange
Maader sætter den nye Udvikling Spor. Saaledes er der paa „Feden", de
flade Strandenge syd for Mindet, vokset nye Kvarterer op. Nu som
før er Langegade dog ubestridt Hovedaaren, foran St. Laurentii Kirke
aabner den sig i et lille Torv, i hvis Vestvæg et nyt Raadhus 1911 af-
løste det ældre, og som Baggader løber bag Hovedgaden Strandgade mod
Øst, Skolegade mod Vest, medens Præste- og Vestergade fra dette Ver-
denshjørne fører Vejen ind i Staden. Ved sin brede Bugt og sit dybe
Den Muus'ske Gaard i Præstegade.
ri ' " '^3|
n
Fiskerbyen, set fra Havnen.
Havnen.
Kerteminde.
(Fotografier af H. M.)
118 ODENSE AMT
Minde ligger denne ved den flade Strand, frisk af Søluft, gammeldags
og særpræget. God gammel Byggestil raader i Gaderne; thi selvom mo-
derne Byggeri ef terhaanden gør sig gældende, er det dog endnu de ældre
Huse, som hyggeligt bestemmer Bybilledet. Ældst er Langegade 8, en
knægtbygget Renaissancegaard i 2 Stokværk med Aarstal 1630 i Dør-
træet; bag Puds og Skalmur gemmer flere Ejendomme i samme Gade
(Nr. 5, 12, 36, 38, 39) solidt Bindingsværk fra Tiden efter Bombarde-
mentet 1659 og fra 18. Aarh. skriver sig — foruden den i al sin Enkel-
hed noble, grundmurede Toldbod i Strandgade — den anselige Køb-
mandsgaard i Præstegade, et Kompleks af glat Bindingsværk med en
malerisk Hegnsmur om Haven, knyttet til Købmandsslægten Muus,
der fra gammel Tid er et Navn med god Klang i Kerteminde.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Kerteminde Købstad, Hindsholm Herred og Bjerge-
Aasum Herreder undt N. Søby, N. Lyndelse, S. Næraa og Højby Sogne,
Hovedtingsted Kerteminde, Bitingsted og Kontorafdeling Odense, Politi-
mesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sognepræsten til Kerte-
minde og Drigstrup, Kateketen, Valgmenighedspræsten f. Kerteminde
og Omegn, 3 Læger, 1 Dyrlæge, 2 Sagfr., Branddirektøren, Danske Lloyd,
Kgl. oktr. Søassurance-Komp., Turistforeningen.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En komm. M. og Rsk.,
Kommuneskolen, "priv. Skr., en Handelssk., Kerteminde Bank, Spare-
og Laanekassen f. Kerteminde og Omegn, Hott., et Epidemi- og Karan-
tænehus, et Rekreationshjem, et Hvilehjem, et Asyl, Haandværkerfor-
eningens Friboliger, Stiftelsen Schmidts Minde, Sømandsstiftelsen, et
Vandværk.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et Bogtrykkeri,, Dansk Frø-
kultur, et Eksportslagteri, Fiskeeksport, flere Fiskerøgerier, Fyns Frø-
avlskomp., flere Savværker, et Skibsværft, et Ølbryggeri samt Fabb. f.
Cementtagsten, Fiskekonserves, Kalk og Kokes, Maskiner, Mineralvand,
Vogne m. m.
Byen har Dampskibsstation, Lodseri, Toldkammer, Statstlfst. og
Tlfst. Paa Markjorderne, der ligger n. f. Byen og m. 0. begrænses af
Kerteminde Bugt: Kerteminde Folkehøjsk. og en Del Eng og Mose
m- N- V- M.J.Darre.
Ved Havnen. Hotellet (I. h.) og Toldboden (i Baggr.).
(H. M. Tot.)
Kerteminde.
120
ODENSE AMT
447
436
654
1901: 2552
1916: 2872
1921: 3065
Areal (1916): 323 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse :
Antal Lejligheder:
Befolkning :
1801: 1045
1855: 1963
1880: 2488
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1002
disses samlede Indkomst: Kr. 2.965674
heraf betaltes i. Skat: . - 57659
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 615
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat :
Folketings vælgere (1920):
Landstingsuælgere (1920):
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd:
Kvinder:
KERTEMINDE: STATISTIK
Toldindtægt (1920—21):
Eksamensskoler (1916):
Antal:
Kr. 6.528200
17505
1544
1127
582
650
1232
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
uden — —
18
2
Kr. 13763
Elever:
1
84
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 14382
- Ejendomsskatter: - 5790
- personlige Skatter: - 165285
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 32582
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 6277
- Fattigvæsen: - 22416
- Alderdomsanderstøttelse: - 28155
- Forrentning af Gæld: - 47959
- Afdrag af Gæld: - 27006
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 1:072083
Andre Aktiver: 246814
I alt Kr. 1.318897
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 793305
Skatteprocenten (1920—21): 8,7
Ligningsprocenten (1920—21): 9,0
Svend Rode.
BOGENSE
Byens ældste Navneform, Bognæs, beretter om dens Beliggenhed paa
et bøgeklædt Næs, mod Syd begrænset af en anselig, nu inddæmmet
Bugt. Stedet hørte ind under Harridslevgaard, der 1231 var i Kongens
Eje, og det er da rimeligvis ud fra denne Borg, at Byen er anlagt ved
Sydskraaningen af den lave Bakke, paa hvis vestlige Pynt den gamle
By kirke, viet St. Nicolaj, de Søfarendes Beskytter, løfter sit spaanklædte
Spir som en Forpost, synlig langt ude fra Søen. Alt 1288 havde Staden
Købstadret, og et Skib tjener fra gammel Tid som Mærke i dens Signet.
Hævede den sig end i Middelalderen over flere andre fynske Smaabyer,
vandt den dog aldrig større Betydfiing. Et Vor Frue Gilde fandtes 1480,
og øst for Byen ved Bybækken omtales 1517 et til St Jørgensgaarden
liggende Kapel, om hvilket Kappelmølle i Aarhundreder bevarede Min-
det. Derimod har Bogense næppe huset noget St. Annakloster, selvom
gammel, stedlig Overlevering vil henføre et saadant til en gammel Byg-
ning, der fordum laa i St. Annagade og — skønt den 1817 forekom mere
at ligne „en Smedje eller i det højeste en Vognremise" — lige til 1846
KERTEMINDE
1=16000
i jnhk tm. .wotHuj
11 jns/t/M/tnjvn
vOMtt ,'Xtdddf *Q*
Elliot Hjuler: Fra Bogense. Parti ved Bybekken.
122 ODENSE AMT
brugtes soin Raadhus. Mærkelig for Bogense i 15. — 17. Aarh. var den
Byadel, „de Bogense Herremand", hvis „Herregaard" skal have ligget
paa Adelgade. Muligvis er den hvælvede, gothiske Kælder under Nr. 44 i
samme Gade den sidste Rest af denne Bygning, og 1915 fremdroges un-
der Kirkens Gulv en Række interessante Ligsten over Medlemmer af
denne og andre Slægter, der som Borgmestre og Raadmænd raadede i
Staden. Under disse holdt Byen sig nogenlunde ved Magt, men store
Brande ramte den 1570 og 1575, og fra 17. Aarh. sank den ned til at
blive den mindste Stad paa Fyn, 1672 tællende 438, 1769 430 Indbyg-
gere. Jærnbanen 1883 bragte ikke Byen i Blomst, men i de senere Aar
synes den atter at være i Opgang.
Venlig og hyggelig er den at se, rødtaget som den klynger sig til Bak-
ken, paa hvis Nakke det uforholdsmæssig store Torv, indrammet af
jævne Smaahuse og klippede Træer, udgør et fornøjeligt Købstadbillede.
Hovedaaren er den krummede Landevejsgade, Byens gamle Adelgade,
der i Øst — Vest løber parallelt med Bybækken, som stilfærdigt lister bag
Haverne. Bevaret er endnu et Par af de smaa Vandgange, ad hvilke
Godtfolk forhen fra Adelgade søgte ned til den efter Vand, og blandt
Byens Bygninger, for en Del nette Smaahuse med Empirepræg* rager
2 Renaissancegaarde frem med Krav paa mere Interesse. Den ene af
disse, Østergade 2, en 2 Stokværk høj, knægtbygget Bindingsværksgaard,
har pyntelige Udskæringer under Overgangsfodens Hvidtekalk, medens
den anselige, i Empiretiden noget ændrede Købinandsgaard, Øster-
gade 19, malerisk behersker Hjørnet af St Annagade. Tæt ved Torvet i
denne Gade ligger det for sin Tid karakteristiske, 1846 — 47 opførte Raad-
hus, lagt paa det tidligeres Grund, men nu selv afløst i Tjenesten af et
nyt, som i de sidste Aar er bygget ved den nordlige Ende af Østergade.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Bogense Købstad og Skovby Herred samt Lunde-Skam
Herreder og Grevskabet Roepstorffs Birk, Tingsted Bogense, Politi-
mesteren i samme Omraade m. Kontorafdeling i Otterup, Borgmesteren,
Sognepræsten, Kredslægen i Nordfyns Lægekreds, andre Læger, Brand-
direktørerne f. Bogense By og Lunde, Skam og Skovby Herreder,
Driftsinspektøren f. Nordfynske Jernbaneselskab, 3 Sagfr., 2 Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Et Folkebibliotek, Nord-
fyns Handels- og Landbobank, Den danske Andelsbank, Bogense
Spareforening, 2 Hott, flere mindre Stiftelser, Ægeksport, Fiskeeks-
n
ODENSE AMT
125
port, Bogense Kul- og Trælasthandel, Bogense Skaleksportforretning,
et Vandværk.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et And. -Mejeri, et And. -Slag-
teri, et Farveri, flere Garverier, et Jernstøberi og Maskinfab., et Kalk-
værk, et Savværk, et Uldspinderi, et Ølbryggeri samt Fabb. f. Cycler
og Tobak.
Byen har Dampskibsstation, Motorbaadsforbindelse med Juelsmin-
de, Lodseri, Fyr, Tlfst Paa Markjorderne: Almind*, Kræmmerkrog*,
nogen Eng og Mose og en ML m. N. 0. Markjorderne begrænses m. N.
af Kattegat.
434
387
657
1901: 2168
1916: 2707
1921: 2852
Areal (1916): 745 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder:
Befolkning :
1801: 760
1855: 1709
1880: 1917
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 668
disses samlede Indkomst: Kr. 2.092630
heraf betaltes i Skat: -. 50398
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 436
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat:
Folketingsvælgere (1920):
Landstingsvælgere (1 920) :
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd:
Kvinder :
HI. J. Barre.
BOGENSE: STATISTIK
Toldindtægt (1920—21): Kr. 9519
Eksamensskoler (1916):
Antal: 1
Elever: 76 •
Kr. 6.397600
18285
1347
981
594
667
1261
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke
oden — —
18
3
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. H-15372
- Ejendomsskatter: - 9620
- personlige Skatter: - 145743
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 47556
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 13188
- Fattigvæsen: - 14614
- Alderdomsunderstøttelse: - 18625
- Forrentning af Gæld : -' 21916
- Afdrag af Gæld: - 24684
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme:
Andre Aktiver:
Kr. 424700
- 322392
I alt Kr. 747092
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 639736
r
Skatteprocenten (1920—21): 8,5
Ligningsprocenten (1920— 21): 10,8
Soend Rode.
MIDDELFART
Ved Lillebælt, hvor det er smallest, paa lave Strandbrinker tæt ind
under Hindsgavl Skove ligger Middelfart, Mcethcelfar kaldet i Valdemars
Jordebog, det midterste Overfartssted mellem Fyn og Jylland. Byen er
gammel, vest for den skal have ligget en Borg, hvoraf man paa Kirke-
gaarden har ment at finde Fundamenter, og Færgestedet ved en af Ri-
126 ODENSE AMT
gets store Færdselsveje har ikke helt været uden Betydning. Til de Sø-
farendes Beskytter, St. Nicolaj, var Kirken viet, et Skib staar tegnet i
Stadens Signet, og Bæltfarten medførte i Middelalderen Afholdelsen af
flere vigtige Møder i Byen. 1293 hærgedes den af Nordmændene, og 1359
blev Niels Bugge til Hald med 2 andre jydske Stormænd paa Hjem-
færden fra et resultatløst Møde med Valdemar Atterdag ih jelslagen her,
en Bloddaad, som længe kastede Skygge over Byen; thi ikke alene til-
skrev Ordsproget Middelfart Forrædere, men lige til 1874 opkrævedes
der af flere Gaarde, som Drabsmændene fordum havde ejet, en aarlig
Afgift under Navn af Blod- eller Buggepenge. Ved Vejen øst for Byen
synes et Hellig korskapel at have ligget mod Middelalderens Slutning, og
fra samme Tid skriver sig vel ogsaa Oprindelsen til Marsvinjægernes
Lav, hvis Skraa er fra 1593, og som til Ophævelsen 1899 drev Fangst
paa Marsvinene gennem Bæltet til Gamborg Fjord. Aaben paa Alfarvej
led Byen i Grevefejden og Svenskekrigen; thi Christian IV's Tanke om
at befæste den blev næppe fuldført, selvom der i det følgende Aarh.
nævnes Rester af Vold og Grave syd for Byen. Fredericias Anlæggelse
medførte 1651 Oprettelse af et nyt Færgested ved Strib og 1655 Strøm-
toldstationens Flytning, Stilstand og Nedgang fulgte, 1672 husede Mid-
delfart 756, 1769 735 Indbyggere, Brande hjemsøgte den 1746 og 1791,
og 1848 udsattes den værgeløst for Preussernes Kanoner. En bitter Skuf-
felse led den 1863 ved den fynske Stambanes Anlæg, da Banegaarden
fik Plads langt udenfor Byen og Overfarten mod Forventning knyttedes
til Strib, nogen Erstatning gav dog 1888 det store Sindssygehospital, og
i den nyere Tid er Middelfart i Kraft af den gode Havn og betydelige
Fabriker gaaet godt frem.
Fra gammel Tid er den en Landevejsby, formet om den i Øst — Vest
førende Adelgade, og Byggeri i Retning mod den fjerne Banegaard har
yderligere forlænget Byplanen mod Øst, medens Hindsgavls Skove luk-
kede mod det modsatte Verdenshjørne. Det stride Farvand har i Tider-
nes Løb ofte truet de bløde Skrænter, til hvis Sider Smaahuse og Haver
klynger sig, men Bælt og Havn giver Byen Skønhed, og mange gamle
Bygninger holder endnu trofast Stand i Gaderne. Bedst bevarede er 2
Renaissancegaarde af Bindingsværk, Hjørnegaarden mellem Adel- og
Nygade, samt Brogade 6, et karakterfuldt, malerisk Gavlhus fra 16.
Aarh. overfor St. Nicolaj Kirke, som stor og mørk løfter sine tunge
Mure, omsluttet af gamle Træer. Paa Adelgaden ligeoverfor Kirken lig-
ger Raadhuset, og i Brogade, yderst ved Havnen, glider den gamle,
o. 1800 opførte Længe af Hotellet med sine høje Stentrapper og spinkle
Jærnrækværk nydeligt ind i Gadebilledets stilfærdige Stemning.
Hugo Matthiessen.
i
Brogade Nr. fi— 8.
Parti i Knorregade. Kirken 1 Baggrunden.
Middelfart.
(FoLoilr.fl.j- ■( H, M.)
1 fcftiggaard ag Jltderdotnshjtm
*} Jtctw/ .fffionLt:'
19 jtVobfcV«
2 $>idbammcr
71 MTtJ .9o3tgaaraan'
20 J3&y*At*tV«
3 JførgmÆrfcråotig
fflsDBft« «r milamati
21 élrandmiiittn
* Jfmtaygthus
13 SSantgaafd, Shtthui.
22 iSpirtslagtari
s l^ufffttari
H JtmhanrnhartJItt
Si tSvÅlierfijb/;-*
7 J&enifa- tJpzrc&airt;
nXbiu
2S S\ri!hn
8 JtpoMi
77 JUtmt Sank
tf Bryggen .fbs/fyt,
S XObT-, %• eg Jfmaihut
9a .<kkgraf- ag fythnilation
XJlsj/I
£7 Jti&Jrorwhas
7 Gas-oftM/r/Mrarav*
3 Xtrhm
* Kodes/en* tc.zste
'1 9had-, 3ing- tgJIrraHas
W éygthus
13 Oatliogaard
Skhgrafstatiwi
1 Mte/ .SBoøtnrt'
r
.r\<i **r
:i*
!•:
I-mmBcii c Mfefiåe£nrt £****»* *g VeanJs K<ti*J s**t W«sktt^
e. rmtmyr *£ Tanjhmy So$*e* H\vt*jh
i Kj«E:3$bje«k Bo«^«s*ewm* Pwvj*w
So^nepratst til Middelfart og INraest ved Sind^
den pntsteviede Medbjorl|V'e* Kre\fcl*ty^
andre Latter. Branddirektøren f. MisKfcttaN
Py r«: V*m& HermL Handeisstandsioreningp^ S*£fr.* en Dxrtoege*
Fnroåoa at hemse tQ Byplanen m*vne&: En PitKtagpt&rd* flere
►■CT»- s
l«ct. Den danske Andelsbank. Sindssygehospitalet paa Mari-
&. L Byen. et Karantanelins* el AtdefdomsHjeni* et Odd FVK
et Ferie Hvflehjem. en Sobadeanstalt* Det forenede Dantp-
Middelfart Dampskihyrfskafck
Eodiidere af indnstrielle Anbeg m* in* Et Bogtrykkeri* Det dansk*
Briket-Koopu et Bryggeri, et Dampvaskeri, et Farveri, et tf arwri* Bro
Hmnlemagasm. et Jern* og Metabtoheri. Nordisk Kabel- o$ Ttaadfclv*
et KaUdKnderi. et Maskinsnedkeri* et FfcoMejeri* flere Mh\* et Sav-
værk samt Fafab. f. Cycler. Frngtcr&ne* Kakkelovne* Lervarer* Tobak
og Cigarer m. m.
Byen har StatsUfst og TIfst Dens Markjorder begrænses m* N* og S*
af LfllclHdt (Fsenn Sund). Hovedgaarden Hindsgavl er i 1W)1 kobt af
MIDDELFART: STATISTIK
4/mf fltlS): 321 ha.
Farte Ejemdommt (1911):
Antal:
Antal Lejligheder:
Befolkning:
1801 : 1019
1855: 1840
1880: 2345
775
754
1204
1901 : 4469
1916: 6079
1921: 6863
Indkomstskatteydcrt til Staten (1920—21):
Antal: 1603
disses samlede Indkomst: Kr. 6.286819
heraf betaltes i Skat: - 195695
Formaeskattcydert Hl Staten (1920—21):
Antal: 925
disses samlede Formue: Kr. 10.783500
heraf betaltes i Skat: - 33998
Folketingsvælger (1920): 3063
Landstingsoælgere (1920): 2115
Dtamtrk IV. 3
51*55
ftoaiatitiMft V*9gtM <mi>*
M*nd: 1030
Kvinder: 1225
Udskænkningssteder (1914):
med st*rke Drikke; 19
uden — 1
Toldindtægt ( 1 920 - 2 1 )x Kr , RIM 1 7
Eksamensskoler (1916):
Antnl: 1
Elever: 120
Kommunens tndtmgt (1918 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr, 17057
- r^endomsskattcr: 1039*
- personlige Skutter: U/a\>71
Kommunens Udgift (1918 19):
til Skolcvwnen: Kr. 9274 2
- HJrclpekwweu og ftirnli.
Bidrog: - OHUN
- FftttlKvtvnctu - 2IN7M7
130
ODENSE AMT
til Alderdomsunderstøttelse: Kr. 32614
- Forrentning af Gæld: - 96410
- Afdrag af Gæld : - 33577
Kommunent Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 1.284714
Andre Aktiver: - 1.057882
1 alt Kr. 2.342596
Kommunent Gæld (1918—19):
Kr. 2.222932
Skatteprocenten (1920—21): 7,4
Ligningtprocenten (1920—21): 10,0
Svend Rode.
ASSENS
Assens, Asnæs, nævnt i Kong Valdemars Jordebog, er vistnok i første
Halvdel af 13. Aarh. anlagt som Strandkøbing ved Kysten af Lillebælt
Nord for Kjærum Aa; thi Byen, hvis ældste Privilegier ikke kendes, er
uden Tvivl skabt ved Kunst, klart opbygget i sin oprindelige Kerne med
Midtakse i Østergade og Torvet. Som Parallelgader fører mod Syd Adel-
gade, mod Nord Ladegaardsgade, udmundende mod Vest i Damgade,
som — før den i moderne Tid sprængtes for at aabne Vej til Banegaar-
den — lukkede Byplanen og kun i sit nordlige Hjørne lod Strandgade
slippe igennem. I denne stod til 1859 Strandporten som et Minde om
den middelalderlige Bybefæstning, der 1628 yderligere udbyggedes med
Jordværker og Bastioner, af hvilke nu kun svage Spor anes i Ha-
verne nord for Ladegaardsgade, medens de gamle, murede Porte, for-
uden Strandporten, Øster-, Ramsherreds- og Ladegaardspprt først buk-
kede under henimod Midten af 19. Aarh. — Assens, der i sit Signet fører
et Lam med Korsfane, var af Vigtighed som Færgeby; her mødtes Dron-
ning Margrethe og Erik af Pommern 1396 med de holstenske Grever,
men om dens ældre Historie vides kun lidt, og den statelige, gotiske
Kirke, viet Vor Frue, er nu Byens eneste middelalderlige Monument.
Helligaandshuset, for hvilket Provsten i Tofte var Forstander, laa mu-
ligvis i Nærheden af Provstegaarden, og det først i 1500erne stiftede,
1530 ophævede Karmeliterkloster har antagelig haft Plads bag Hjørnet
af Ramsherred og Strandgade, hvor der f. Eks. under Nr. 8 er fundet
Rester af svære Munkestensmure og regelmæssigt nedlagte Skeletter.
Ogsaa Resen udpeger dette Sted som Tomt for et Kloster, som han dog
kalder St. Gertruds, et Navn man snarere kunde tænke sig knyttet til det
Kapel, som skal have ligget paa „Kappelsmark" udenfor Byen. — Efter
en Belejring toges Staden 1535 efter Slaget paa Øksnebjerg med Storm
af Joh. Rantzau. Trods dette Slag synes Borgerne i den følgende Tid at
have siddet i god Næring, men Svenskekrigen 1658 ramte haardt, 1672
talte Byen 1084, 1769 1139 Indbyggere, og i 19. Aarh. førte den efter
Tabet af Sønderjylland en sygnende Tilværelse, indtil Baneforbindelsen
med Tommerup 1884, Sukkerfabriken og bedre Havneforhold atter
bragte Liv og Opgang.
Prospekt af Assens 1754, laget fra Nordøst.
132 ODENSE AMT
I sin lange Stilstandsperiode beholdt Byen sit hyggelige, gamle
Præg, bestemt af Bindingsværk fra Blomstringen i 16. Aarh., Bygninger
med udkraget øvre Stokværk og affacede Knægte af en Type, som var
velkendt i Byerne langs Lillebælt. Flere af disse Huse faldt som Offer
for det nye Opsving, men nogle er endnu i Behold, deriblandt et Par
af de bedste i Landet. Delvis skjult er Forsiden af Torvet 11, en interea
sant Bygning fra 16. Aarh.s Midte, liggende ved Hjørnet af Badstue-
stræde ligeoverfor det 1891 ombyggede Raadhus, og Korsgade 1% er med
sit rigt udskaarne Tømmer fa-ods Forfald og Mishandling en sjæl-
den pyntelige Type paa et Gavlhus fra Højrenæssancens Dage. Mere be-
skedne, men karakteristiske for Byen er et Par Renæssancegaarde i
Ladegaardsgade, og som Repræsentant for 2. Halvdel af 17. Aarh. er
— foruden Hotel Postgaarden i Strandgade — bevaret saa anseligt et
Hus som Søhelten P. Willemoes9 Fødegaard paa Østergade, en 2 Stok-
værk høj Bygning med barokke Udskæringer, opført 1675. Længere
fremme i samme Gade fanges Opmærksomheden af Bankens Ejendom
(Nr. 42), en fornem, stor Facade i Nyklassicismens rene Linjer.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Assens Købstad og Baag Herred samt Kerte, Bariøse,
Sandager og Tanderup Sogne af Wedellsborg Birk, Tingsted Assens.
Politimesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sognepræsten, den
res. Kapellan, Amtslægen i Assens Amtslægekreds, tillige Kredslæge i
Assens Lægekreds, andre Læger, Amtstue, Branddirektørerne i Assens
By og Baag Herred, Handelsstandsforeningen, Kgl. oktr. Søassurance-
Komp., 3 Sagfr., 2 Dyrlæger, en Brandinspektør.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En Handelssk., et Amts-
bibliotek, Spare- og Laanekassen f. Assens og Omegn, Landbosparekas-
sen f. Fyn, Spare- og Laanekasse f. Haandværker- og Arbejdsklassen,
et Tuberkulosehospital, Hott, Haandværker- og Industriforeningens
Stiftelse, en Good Templar Loge, en Fattiggd., et Vandværk, flere Bade-
anstalter, flere Mir., et Anlæg m. S.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et And. -Mejeri, Assens Skibs-
værft, et Bogtrykkeri, flere Bryggerier, et Farveri, flere Garverier, flere
Kalk- og Tglvr., et Savværk, Vestfyns Kulimport samt Fabb. f. Flue-
fangere, Maskiner, Olietøj, Sodavand, Tobak m. m.
Byen har Dampskibsfart, Lodseri, Toldkammer, Statstlfst. og Tlfst.
M. J. Dorte.
Parti ved Dammen.
Willemoes' Gaard.
Lille Kirkestræde.
ODENSE AMT
Areal (1916): 659 ha.
Fattt Ejendomme (1911)
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder:
Befolkning:
1801: 1443
1855: 3262
1SS0: 3196
Indkomtttkatteydi
Antal: 1662
disses samlede Indkomst: Kr. 5.023029
heraf betaltes i Skat: • 119927
Formueskattet/tiere til Staten (1920—21):
Antal: 1073
diases samlede Formue: Kr. 11.679500
31497
ASSENS: STATISTIK:
ToldtndtægHmO— 21):
Eksamensskoler (1916):
Antal:
1
1233
I 1901: 4665
1916: 4523
| 1921: 4651
( til Staten (1920—21):
heraf betaltes i Skat:
Folketingtoteluere (1930):
Landsttngioattgere (1930):
Kommunale Vatger* (1921):
Kvinder i
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
2535
1892
Elever :
Kommunen* Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 30386
- Ejendomsskatter: - 12419
■ personlige Skatter: - 191425
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 46227
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: • 3379
- Fattigvæsen: - 31547
- Aldeidomsnnderstottelse: - 5006
- Forrentning af Gæld: 14509
- Afdrag af Gæld: - 21796
Kommunen* Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 845390
Andre Aktiver:
1 alt Kr. 1.006100
r Gæld (1918—19):
Skatteprocenten (1920—21;
Ligningtprocenten (1920—
Hindsgavl ved Middelfart (tilhører nu Byen).
136
ODENSE AMT
ODENSE AMTS LANDDISTRIKTER
STATISTIK
Areal:
km* 1769
ha 176038
Veje;
Landeveje (1920) km.
Biveje (1918) -
Befolkning :
1801 ... .
1855 ....
1880....
1901 ... .
1916 ....
1921
490
2063
56120
84636
98127
97552
112765
116796
32,0
47,8
63,7
66,0
Indkomstskatteydere til Staten:
(1920-21) 30524
Disses saml. Indkomst Kr. 87 893004
Heraf betaltes i Skat - 2 024546
Befolkningstæthed :
1801
1855
1916
1921
pr. km*
Formueskatteydere til Staten:
(1920—21) 22303
Disses saml. Formue Kr. 405 030200
Heraf betaltes i Skat - 1621944
Folketingsvælger (1920) 57254
Landstingsuælgere (1920) 41933
Kommunale Vælgere (1921) . . . 46379
heraf Mænd 23289
- Kvinder 23090
Erhvervsfordeling (1911):
Landbrug o. 1 61428
Haandværk og Fabrikdrift 24079
Handel 4570
Transport 3513
Andre Erhverv 14934
lait... 108524
Faste Ejendomme
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
heraf:
Gaarde
Hektar
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Huse *
Hektar ,
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Statshusmandsbrug
Arealets Benyttelse:
Hvede
Rug
Havre
Blandsæd
Korn areal er i alt.
1919
ha
3524
11928
18766
15229
16780
66227
Kartofler
Foderroer
Sukkerroer
Andre Rodfrugter
Rodfrugter i alt
3225
15241
5550
467
1916
1904
23367
19625
319582000
219909000
178546000
—
5717
5340
141945
142425
26549,4
26562,0
211 520000
154048000
144844000
—
5901
5769
17649
15681
2785,1
2452,9
37908000
26 027000
17941000
—
232
29
1912
1901
ha
ha
3581
1355
11027
14878
19118
19972
17086
18198
16226
13942
67038
68345
1839
1816
13396
8100
3896
2914
359
324
24483
19490
13154
ODENSE AMT
137
Andre^ Høstarealer
Brakarealer o. 1
Grønfoder- og Græsningsarealer
Haver
Moser
Skove
1919
ha
4852
7236
47283
3428
2022
11712
Høstudbyttet:
1920
hkg hkg pr. ha
Hvede 133245 28,2
Rug 212894 21,2
Byg 454423 24,1
Havre 341252 22£
Blandsæd 369028 22,7
Kapitelstakst:
Hvede Kr. pr. hkg
Rug - —
Byg - -
Havre •- —
Kreatarholdet:
Heste
Hornkvæg
Svin
Faar
Høns
hkg
104956
250625
491474
400562
394936
1912
hkg pr. ha
30,6
22,5
25,0
22,9
24,0
1920
42,84
40,33
34,08
29,37
1921
31878
124241
73223
18238
1424971
1912
ha
2188
12559
49154
3187
2422
11905
1901
ha
1346
13954
56683 l)
3004
11558
1901
hkg
30198
296924
415680
326689
273503
1912")
11,36
13,91
11,65
1914
32341
133324
132395
20231
1 516625
hkg pr. ha
22,3
20,0
20,8
18,0
19,6
1901*)
9,75
10,55
10,19
1908
29424
110360
83112
35080
1 010780
Mejeridrift :
Mejerier
Mælkeleverandører
Køer
Indvejet Mælkemængde
Produceret Smør
— Ost
— Fløde
— Sødmælk . .
1914
93
11247
70611
1000 kg 204980
- - 7288
— - 1414
— - 1279
- - 2387
Salg af Landejendomme:
Gaarde:
Antal
Tdr. Hartkorn
Pris pr. Td. Htk:
Jord og Bygninger Kr.
Besætning og Inventar —
Huse:
Antal . ;
Tdr. Hartkorn
Pris pr. Td. Htk:
Jord og Bygninger Kr.
Besætning og Inventar —
Haandværk og Fabrikdrift:
Virksomheder med 0—5 Arbejdere . . .
- - 6-20 -
— — over 20 —
1913-17
1111
4967,3
8730
2274
985
518,4
14911
3376
I alt. . .
1905-09
824
3234,3
5770
1583
1417
711,2
9017
2460
1914
3742
105
12
3859
1900-04
599
2315,7
4900
1429
1074
531,8
8291
1975
1906
3946
67
10
4023
») herunder Moser. ») for Fyns Stift
138 ODENSE AMT
Samlet Personel 8857 8004
heraf i
Egentlige Arbejdere 4628 % 3662
De vigtigste industrielle Brancher (1914): Bedrifter«) Personel*)
Møller : 137 404
Bagerier m. m 226 718
Slagterier m. m 215 648
Mejerier 98 486
Tobaks- og Cigarfabrikker 25 468
Bomuldsvæverier 3 408
Klædefabrikker 3 368
Trikotagetilvirkning 32 545
Skrædderforretninger 846 1567
Skomagerforretninger 410 596
Murerforretninger 394 1689
Tømrerforretninger 341 923
Snedkerforretninger m. m 329 993
Malerforretninger m. m 259 - 623
Teglværker m. m 46 415
Grovsmedeforretninger , 332 673
Maskin- og Skibsbyggerier og -værksteder 88 1763
Cyklefabrikker og -værksteder 88 556
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke 45
uden — — 37
Udsalgssteder med stærke Drikke (1914): 400
1918-19 1908-09 1896-99
Amtsrepar titions fonden: 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr.
Indtægt 1843 651 627
Fonden ejede. 2766 1328 1158
— skyldte 1874 653 753
Amtsfattigkassen :
Indtægt 44 33 22
Kassen ejede 17 14 15
— skyldte —
Amtsskolefonden :
Indtægt 1444 470 -
Fonden ejede 101 99 —
— skyldte • — — —
Sognekommunerne :
Indtægt 5677 1487 1153
Kommunerne ejede.. 5940 3858 3004
— skyldte 4523 1474 908
x) Tallene omfatter ogsaa Amtets Byer. Svend Rode.
SOGNEBESKRIVELSER*)
AF OBERSTLØJTNANT M. J. DARBE
MED BIDRAG AF MAG. V. HERMANSEN, MAG. CHR. AXEL JENSEN
OG MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR
ODENSE HERRED
Odense Frue I-andsg. (1461 Indb.). Odense Frue Landsg.s Komm.
Byer: Ejby og Nyborgvej {954 Indb., K., Pg., Sk., Pors.-hus, Læge, Kbm.,
Haandv., And.-Mejeri, Cichoriefab., Tglv.), Killerup (Elektv.), Bilkorup. Mod
S. 0. Vml. (Blangstedgd.). Oderne Aa. Nogen Skov m. S. En Del Eng og Mose.
— Gaard: GiUestedgtmrd. — Forh. M.: Ved Killerup er gjort et Guldfund fra
Folkevandringstiden, Brakteater in. in.
Odense Set Hans Lands g. (6905 Indb.). Odense Set. Hans Landsg.s
Komm. By: Skibhuse (Sk., Kbm., Kro). Mod S. ved Odense stærkt bebyggede
Arealer m. K. Set Hans Landsg.s Sk. Mod V. Næsbyhoved Ml., Slotsbanke
(21 m) og Børnehjem (Aalykkegd.). Odenie Kanal og Aa. En Del Skov, Eng og
Mose. Sognet er efter Indb. Ant. det største og efter Areal (836 ha) det mindste
i Herredet. — Gaarde: Marienlund (Hg., oprettet 1765 af tidligere Ryttergods;
Bøndergodset bortsolgtes i Beg. af 19. Aarh.), Hedeolgsland. — Næsbyhoved
Voldsted. — Forh. M.: Ved Annasbolm er fundet en rig Grav fra rom. Jern-
alder, 1. — 2. Aarh. efter Kr., med romerske Bronzekar m. m.
Næsbybovedbroby*) Sg. (1008 Indb.). Allese -Næsby hovedbroby
Komm. Anneks til Allese. Byer: Næsbyhovedbroby (K., Skr., Fors. -hus, Kbm.,
Oplagelseshjem, And.-Mejeri, Gæstg., Ml., Brsml.), Skooshøjrap (Ml.), Kirken-
drap' (HL), Næsby (Kbm., Haandv., Jbst s. ø. f. Byen, Posteksp.). Næsby For-
skole. Mod 0. Søhus Jbst. Mod N.Ø. Raunebakke (28m). Lidt Skov. En Del
Eng og Mose. — Forh. M.: Fra Viemosen er et af de største danske Oldtids-
*} Fortegnelse over benyttede Forkortelser findes bagest i nærværende Bind. —
Indb.- Antallet er efter Tællingen 1921.
*) eller Næsbyhoved Broby.
140 ODENSE AMT
fund, fra 3. — 4. Aarh. efter Kr. (væs. i Nationalmuseet), op mod 4000 Oldsager:
Vaaben og Mandsudstyr, Værktøj, Husgenstande o. s. v., alt vistnok henlagt paa
aaben Mose (siden overgroet) som Offergave efter en Kamp.
Paarup S g. (1134 Indb.). Paarup Komm. Byer: Paarup (K., Sk., Elektv.),
Stegsted (Kbm.), Villestofte (Kbm., Elektv., Mir., Jbst, Tlgst), Snestrup
(Kbm., Jbhpl. s.v.f. Byen), Tarup (Pg.). Mod 0. Snapind Jbhpl. Nogen Skov
m. S. og 0. Megen Eng og Mose. — Gaarde: Tarupgaard, Ensomhed.
Korup1) S g. (607 Indb.). Korup Komm. Byer: Korup (K., Pg., Sk., Kbm.,
Haandv., And.-Mejeri, Vml. n. v. f. og Jbst s. f. Byen, Posteksp., Tlgst), T rø-
strup (Ml. s. f. Byen), Slukefter* (Dyrlæge, Kro, Jbhpl.). Mod S>V. nogen Skov.
Megen Eng og Mose. — Gaard: Korupgaardf — Anneks: Ubberud.
Ubberud S g. (1271 Indb.). Ubberud Komm. Anneks til Korup. Byer:
St. Ubberud (K., Sk., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri), L. Ubberud*, Vejrup,
Troelsrød (Spesbjerg Sk.), Højbjerg (Tglv.), Blommenslyst* (Kbm., Haandv.,
Kro, Bryggeri, Garveri, Limfab., Ml., Tlfst.), Radbg*. Mod S.V. Traktørsted,
Ml. (Korsebjerglund) og Dyrebanke (123 m). Megen Skov. En Del Eng og Mose.
— Gaarde: Hesbjerg (Hg., samlet 1822 af to Gaarde Store og Lille H.; Hoved-
bygn. fra 1880), Husemose, Tanggaard. — Forh. M.: Ved St Ernebjerg er fred-
lyst et større Stenkammer.
Vissenbjerg S g. (3639 Indb.). Vissenbjerg Komm. Vissenbjerg K. Pg.
Miss.-hus. Kro. Fuglevig Mir., And.-Mejeri og Tglv. Byer: Bred (343 Indb., Sk.,
Banken f. Aarup og Omegn, Kbm., Haandv., Gæstg., And.-Mejeri, Bryggeri,
Tglv., ML, Jbst, Posteksp., Tlgst), Kaadekilde*, Skalbjerg (136 Indb., Sk., Dyr-
læge, Kbm., Gæstg., Tglv., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), Magtenbølle (Kbm.),
SkallebøUe (Sk., Læge, Kbm., Savværk, Gementvarefab., Ml.), Fuglsang (Kbm.),
Hesbjerg (Ml. og Højdepunkt 124 m s.v.f. Byen), Kjeldstrup (Haandv.), Kjeld-
strupskov* (Kbm.), Skovsbg (Sk.), Brønserød, Kolbjerg (Sk.), Gadsbølle (Mir.),
Andebølle (Sk., Fors.-hus, Haandv., Gonstantia And.-Mejeri), Andebøllemose*,
Sprattenborg* (Kbm.), Rold* (Sk.), Assenbølle (Tglv.). Vissenbjerg Fattiggd.
Mod N. Ornebjerg (104 m). En Del Skov. Megen Eng og Mose. Sognet er efter
Areal (4729 ha) det største i Herredet — Gaard: Grøftebjerg, — Ved Assen-
bølle Set. Knuds Sten, paa hvilken efter Sagnet Knud den hellige hvilede under
sin Flugt for Oprørerne (nu fredlyst). — Forh. M.: St. Vittie Kilde ved Præste-
gaarden har været Sundhedskilde.
Tommerup S g. (2311 Indb.). Tommerup Komm. Byer: Tommerup (K.,
Pg., Sk., Højsk., Kbm., Karlskilde And.-Mejeri, Vml.), Knarreborg (380 Indb.,
Miss.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Afholdshjem, Trævarefab., Mir., Jbst, Post-
eksp., Tlgst), Tommerup Stationsby (750 Indb., Broholm K., Sk., Fors.-hus, Dyr-
læge, Kbm., Haandv., Afholdshjem, Remskivefab., Tglv., Elektv., Ml., Jbst, Post-
eksp., Tlgst., Tlfst), Tallerup* (Sk., And.-Mejeri), Skovstrup, Kivsmose* (Sk.,
Ml.), Femtning (Kbm.). Lilleskov Tglv. Megen Skov. En Del Eng og Mose. —
Gaarde: Kamgaard, Store Appegaard.
B r y 1 1 e S g. (1156 Indb.). Brylle Komm. Byer: Brylle (K., Pg., Sk., Haandv.,
And.-Mejeri, Ml. s. f. Byen), Gundestrup, Render (Kbm., Mir.), Stærmose {Sk.),
Frankfri (Kbm., ML). Brunsvig Fors.-hus. 3 Vmlr. m. S. 0. Nogen Skov, Eng
og Mose. — Gaard: Mandgaard.
Verninge S g. (1665 Indb.). Verninge Komm. Byer: Verninge (K., Pg.,
1) eller Trøstrup Korup.
Odense Kanal ved Slige.
Sk., Miss.-hua, Odense Privatbank, Læge, Ap., Haandv., Kro, And. -Mejeri, AI-
derdomsasyl, Limfab., Tlfst.), Naarup (Sk., Kbra., Haandv., Savværk, Tagstens-
fab., Jbst., Posleksp., Tlgst), Neverthse* (Ml.), Bregnemose (Kbm., Sk.), Lang-
sted (Kbm., Vml.), Hjelmerup, Solevad*. En Del Skov, Eng og Mose.
Bellinge Sg. (025 Indb.). Brændek ilde -Bellinge Komm. Anneks til Bræn-
dekitde. By: Bellinge (K. m. Kalkmalerier fra 1496, Sk., Dyrlæge, Kbm., Haandv.,
Kro, Jbst m.S.Ø. i Fangel Sg., Posleksp., Tlgst., Tlfst). Mod 0. Lettebæk Ml.
Mod S.Ø. Kaiager Hej (42 m). Drigstrupgd. Tglv. Borreby Vml. Nogen Eng og
Mose ra. S. 0. — Gaard: Borreby Siollegaard.
Brændekilde1) Sg. (519 Indb.). Brændekilde-Bellinge Komm. By:
Brandekilde (K., Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Fattiggd. m. Alderdoms-
hjem, Ml.). Holmstrup And. -Mejeri. Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet er efter
Indb. Antal det mindste i Herredet. — Gaarde: Brandekildegaard, Brandekilde
Veåtergaard. — Forh. M.: Paa Præstegaards jorden er fredet en stor Oldtids-
hej, 6 m høj. — Anneks: Bellinge.
Sanderum Sg. (1679 Indb.). Sanderum Komm. Byer: Sanderam (K.,
Pg., Sk., Haandv., And.-Mejeri, Bryggeri, Elektv.), Hajme (Sk., Fors.-hus, Kbm.,
Haandv., Bryggeri), Stormark (Ml.), fluerne*, Holmstrup (Kbm., Afholdshjem,
Jbst, Posteksp., Tlgst), Raunebjerg (Filial-K., Skr., Kbm., Maskinfab., Mir.),
Elmelund. Lettebæk Fodermelsfab. Mod V. Vosemose Vml. En Del Skov, især
m. V. En Del Eng og Mose. — Gaarde: EUesminde, Voiemoåegaard.
Dalum Sg. (4670 Indb.). Dalum Komm. Byer: Dalum (Dalum Fabriksby
*} eller Brendekilde.
142 ODENSE AMT
563 Indb., Arbejderboliger, K., Pg., Centralsk., Fors.-hus, Dalum Landbrugssk.,
2 Læger, Kbm.v Haandv., Dalum Klosters Hvilehjem, Dalum Papirfab., Fyns
Tørmælksfab., And.-Mejeri, NO., Dalum Jbhpl., Tlfst), Rikkesminde, Hjallese
(1089 Indb., Sk., Miss. -hus, Kbm.t Haandv., Landbrugsmuseum, Forsøgslabo-
ratorium, Sanatoriet Helsebod, Afholdssanatoriet Stormly, Alderdomshjem,
Cikorietørreri, Elektv., Jbst, Posteksp., Tlgst), Fruens Bøgekvarteret (2628
Indb., Haandv., Pavillon, Restaurationer, Cementvarefab., Madrasfab., Jbst.),
Hjallese Hestehave*. Sanderum Plovfab. Lidt Skov, Eng og Mose. — Gaarde:
Dalumgaard (Hg., der indtil 1842 hørte under Ghristiansdal, det gamle Dalum-
kloster. — Hovedbygn. fra 1845), Rikketminde, Hjallese Torpgaard. — Den
gamle Dalum Klosterkirke er en interessant sentromansk Murstensbygning.
Stenløse S g. (616 Indb.). Stenløse-Fangel Komm. Byer: Stenløse (K.,
Pg., Sk., Kbm., Ml., Set. Clemens Jbst.), Svendstrup, Volderslev (Kbm.). Sten-
løse Kalkværk. Mod 0. Vml. (Lindved). Nogen Skov, Eng og Mose. — Gaarde:
Lindved (Hg., der kendes fra o. 1500; Bøndergodset bortsolgtes 1802 — 03. —
Hovedbygn. af Bindingsværk), Voldgaard. — Forh. li.: „Videkilde" paa Sten-
løse Mark besøgtes endnu i 19. Aarh. som Sundhedskilde. — Anneks: Fangel.
Fangel S g. (891 Indb.). Stenløse-Fangel Komm. Anneks til Stenløse.
Byer: Fangel (K., Sk., Kbm., Haandv., Lædervarefab., ML, Jbst, Posteksp.,
Tlgst.), Fangel Torp, Vester Torp*. Fangel Friskole. Borreby And.-Mejeri og
Ml. Mod N. Bellinge Jbst. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaard: Fangel Mølle-
gaard.
AASUM HERRED
N. Søby S g. (690 Indb.). N. Søby Komm. By: N. Søby (K., Pg., Sk., Fors.-
hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Dampml., Jbst. v. f . Byen, Posteksp., Tlgst,
Tlfst.). Mod N. Søby Sø, en Ml. og Vml. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaard:
Søbysøgaard (Hg., der kendes fra det 15. Aarh. og blandt hvis Ejere nævnes
Slssgten Urne. 1745 oprettedes S. til et Stamhus, Holstensgaard, der 1805 op-
hævedes. — Den stærkt ombyggede Hovedbygn. er vistnok opr. fra 1641/. —
Anneks: Heden.
N. Lyndelse S g. (1473 Indb.). N. Lyndelse Komm. Byer: N. Lyndelse
(K., Pg., Skr., Fors.-hus, Læge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Kro, Elektv.),
Lumby (Kbm., Arbejdsanstalt, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Ml.), Freltofte
(Sk., Kbm., Ml.), Dømmestrup (Sk., And.-Mejeri). Mod N. Bramstrup Vml.
Mod S. Æskelundsbanke (69 m). Lidt Skor. En Del Eng og Mose. — Gaarde:
Bramstrup (Hg., der sammen med Møllen kendes fra Beg. af 15. Aarh., og som
i 16. Aarh. ejedes af Slægten Brockenhuus, deribl. af den bekendte Feltherre
Frands B. — Hovedbygn. fra 1689), Lumbygaard, Bramstrup Møllegaard (un-
der Hg.). — Anneks: Højby.
Højby S g. (564 Indb.). Højby Komm. Anneks til N. Lyndelse. By: Højby
(K., Sk., Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, Jbst, Posteksp.,
Tlgst, Tlfst.), Højbyhse*. Lidt Skov, Eng og Mose. — Gaard: Lindeskovgaard.
S. Nær aa S g. (1027 Indb.). S. Næraa Komm. Byer: S. Næraa (K., Fraad-
stensbygning m. romanske Kalkmalerier, en Valgmenigheds-K., Pg., Valgmenig-
hedspræst, Skr., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Mir.), Ore, Tarup (Kbm., And.-
Mejeri, Mir.). Mod N. 0. I bjerg (62 m). En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde:
ODENSE AMT 143
Torpegaard (Hg., der kendes fra o. 1550; af Ejere nævnes Slægten Straale (til
1624). — Hovedbygn. fra 1864), Næraagaard.
Bolsted1) S g. (961 Indb.). Rønninge-Rolsted Komm. Anneks til Røn-
ninge Byer: Rolsted (K., Sk., Kbm., And.-Mejeri, Elektv., Vml.), Hudevad,
Kappendrup (Kbm.), Ferritslev (153 Indb., Sk., Læge, Dyrlæge, Ap., Kbm., And.-
Mejeri, Uldspinderi, Savværk, Vml., Tlfst.). Megen Skov. Nogen Eng og Mose.
— Gaard: Ferritslevgaard. — Forh. M.: Langdysserne „Grisemosehøj" ved Fer-
ritslev og „Rolfshøj" ved Rolsted samt en Runddysse ved Hudevad er fredede.
„Rolfskilde" har til henimod 1800 været Sundhedskilde.
Rønninge S g. (973 Indb.). Rønninge-Rolsted Komm. Byer: Rønninge
(K., Pg., Sk., Kbm., Haandv., Stiftelsen Trøstens Boliger, And.-Mejeri, Mir.
n. ø.f.Byen), Røjrup, Langeskov (Den danske Landmandsbank, Kbm., Haandv.,
Kro, Fls.-Mejeri, Elektv., Fabb. f. Plove, Træsko, Trævarer, Værktøj, Stukfab.,'
Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst). Mod 0. Bjerneml. Emulsionsplade- og Filmfab.
Mod S. 0. Vomme sø. Mod S. en Ml. og Holts Vml. En Del Skov, Eng og Mose.
— Gaarde: Rønningesøgaard (Hg., der kendes fra Beg. af 14. Aarh., og blandt
hvis Ejere nævnes Frederik II.s naturlige Broder Kaspar Markdanner. 1825
oprettedes R. til et Stamhus, der blev ophævet 1906. — Hovedbygn. fra 1596
og 1757, restaureret 1868), Lavindsgaard. — Voldsted i Rønningesøgaards Have
samt s. f. Gaarden Tvevad Voldsted. — Forh. M.: I Lavindsgaards Mose frem-
droges 1862 et stort Oldtidsfund, 11 Guldskaale, et større Bronzekar, 1/2 m
dybt. (Metalværdi over 2000 Kr.). Rønningerunestenen, fra ca. 900, sat af
Sote over Broderen Elev, Søn af Asg6t med det røde Skjold, er nu i Kerte-
minde. — Anneks: Rolsted.
Davinde S g. (412 Indb.). Allerup-Davinde Komm. Anneks til Allerup.
By: Davinde (K., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Vml., Tlfst.). Mod S. Rolig-
hedskro. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaard: Sanderumgaard (Hg., kendes
fra Slutn. af 15. Aarh.; af Ejere nævnes den som Mæcen bekendte Gehejme-
konferensraad Johan Biilow (f 1828). — Hovedbygn. fra 1870). — Forh. M.:
Ved Sanderumgaard er fremdraget rigt udstyrede Grave fra Folkevandrings-
tiden.
Allerup S g. (423 Indb.). Allerup-Davinde Komm. Byer: Allerup (K.,
Pg., Sk., Kbm.), Torup. Nogen Skov, Eng og Mose. — Gaard: Skovgaarden. —
Anneks: Davinde.
Fravgde1) S g. (1800 Indb.). Fravgde Komm. Byer: Fravgde (K., anse-
lig Bygning m. rigt Inventar og Gravminder bl. a. over Thomas Kingo, Pg., Sk.,
Fors.-hus, Kbm., Fls.-Mejeri, Plovfab., Vml. s. ø. f. Byen), Birkum (Sk., Læge,
Kbm., Haandv., Maskinfab., Fls.-Mejeri, ML), Ov. Holluf (Sk., Kbm., Bryggeri),
Ndr. Holluf (Vml. s. f. Byen), Kjærby (Sk., Kbm,). Nogen Skov. En Del Eng
og Mose, især m. 0. Sognet har en Enklave m. V. med Kallerup Gde. Det er
baade efter Indb. Antal og Areal (2809 ha) det største i Herredet. — Gaarde:
Holluf gaard (Hg., oprettet i Beg. af 16. Aarh. af Rigskansler Jørgen Marsvin;
Bøndergodset bortsolgtes i Beg. af 19. Aarh. Hovedbygn. fra 1577 med Tilbygn.
fra 1830'erne), Fravgdegaard (Hg., der kendes fra Slutn. af 16. Aarh., og som
var i Slægten Daa's Eje indtil 1671; af senere Ejere nævnes Thomas Kingo.
— Hovedbygn. af Bindingsværk fra 1588, restaureret 1882), Landkilde, Kjær-
*) eller Rolfsted. ^ eller Pravde.
iENSE AMT
Sand erumga ard (Aasum Herred).
Fravgdegaard (Aasum Herred).
Ulriksholm (Bjerg« Herred).
Scheel enborg (Bjerge Herred).
Brock dorn* (Bjerge Herred).
Dinmarfc IV. 3
Hven-Inge (Bjerge Herred).
(Billederne skyldes hovedsagelig Stenders Foring.)
146 ODENSE AMT
bygaard. — Forh. M.: Ved Fravgde er 1896—97 undersøgt en stor Gravplads
fra Folkevandringstiden, med ca. 70 Urnegrave, 10 Skeletgrave.
A a s u m S g. (525 Indb.) . Seden-Aasum Komm. Anneks til Seden. Byer:
Aasum (K., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml.), Raagelund (Sk.,
Børnehjem) , Lunden*. Odense Aa m. N. V. Nogen Skov, Eng og Mose. — Forh.
M.: Tre Høje i Ræveskov er fredlyste.
Seden S g. (399 Indb.). Seden-Aasum Komm. By: Seden (K., Pg., Sk.,
Kbm., Haandv., Hospital, Jbst, Posteksp., Tlgst.). Seden Enggaard Optagelses-
hjem. Lidt Skov. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. af Odense
Fjord, m. V. af Odense Aa. Det er baade efter Indb. Antal og Areal (589 ha)
det mindste i Herredet — Anneks: Aasum.
BJERGE HERRED
Agedrup S g. (692 Indb.). Kølstrup-Agedrup Komm. Byer: Agedrup (K.,
Pg., Sk., Haandv., Jbst., Posteksp., Tlgst.), Ballerup (Kbm., Mir., Jbhpl., Tlgst),
V. Kjærby. Lidt Skov. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. af Odense
Fjord. Det er efter Areal (954 ha) det mindste i Herredet.
Kølstrup S g. (1171 Indb.). Kølstrup-Agedrup Komm. Byer: K ølstrap
<K., Pg., Sk., Fors.-hus, Hospital, Elektv., Jbst. s. v. f. Byen, Posteksp., Tlgst),
Hundslev (And.-Mejeri, Ml.), Hundslev Nymark, Kjertinge (Ml.), Ladby (And.-
Mejeri, Jbst. s. f. Byen, Posteksp., Tlgst.). Gels Kro. Mod 0. Tglv. (Vejrup).
En Del Skov. Sognet begrænses m. N. af Kerteminde Fjord (Kjertinge Nor). —
Gaarde: Ulriksholm (Hg., hed opr. Skinnerup og gik 1616 over til Christian IV,
der senere skænkede den m. m. til Sønnen Ulrik Christian Gyldenløve, efter
hvem den fik Navn. — Hovedbygn. fra 1646), Kejrupgaard, Rosenlund, Hunds-
lev Skovgaard. •
Munkebo S g. (1099 Indb.). Munkebo Komm. Byer: Munkebo (377 Indb.,
K., Pg., Skr., Kro, And.-Mejeri, Hospital, Fattiggd.), Dræby (Sk., Fors.-hus,
Haandv., Afholdshot., Jbst. s. v. f . Byen, Posteksp., Tlgst., Tlf st) . Dræby Fed*
(Ml.). Mod S. 0. en Ml. Mod N. en Ml. Mod N. 0. Loddenhøj (58 m). Mod V.
Øen Tornø. Mod N. Smaaholmene Roholm og Flintholm. Nogen Skov m. S.
Megen Eng og Mose, især m. N. V. Sognet begrænses m. N. og N. V. af Odense
Fjord, m. S. 0. af Kjertinge Nor. — Gaard: Østergaard (Hg., der erhvervedes
af Christian IV og af ham blev skænket til Sønnen Ulrik Christian Gyldenløve.
— Hovedbygn. fra 1731). — Forh. M.: Paa Præstegaardsmarken er fredlyst en
Langdysse, en Høj med (jordfyldt) Jættestue og en Høj.
Drigstrup S g. (588 Indb.). Drigstrup Komm. Anneks til Kerteminde.
Byer: Drigstrup (K., Sk., Fors.-hus, Haandv.), Bregnør (Fiskesalgsforening),
Ov. Kjærby, L. Viby (ML). Nogen Eng og Mose m. N. 0. Sognet begrænses m.
N. af Odense Fjord, m. S. af Kerteminde Fjord. Det er efter Indb. Antal det
mindste i Herredet. — Gaard: Kjærby gaard.
Mesinge S g. (1210 Indb.). Mesinge Komm, Byer: Mesinge (391 Indb.,
K., Pg., Sk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Haandv., And.-Mejeri, Hospital, Ml.,
Jbst., Posteksp., Tlgst.), Midskov (Sk.), Lodshuse*, Salby (Haandv.), Taarup
(Sk.). Mod N. V. Halvøen Skoven. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses m.
V. og N. af Odense Fjord (Dalby Bugt). -r Forh. M.: St Karens Kilde ved
Lodshuse har været Helligkilde.
ODENSE AMT 147
Dalby Sg. (612 Indb.). Dalby-Stubberup Komm. Byer: Dalby (102 Indb.,
K., Valgmenigheds-K., Pg., Skr., Højskolehjem, Haandv., Jbst, Posteksp., Tlgst,
Tlfst), Birkebjerg* (ML), Hersnap (Elektv., Jbhpl.). Lidt Eng og Mose. Sognet
støder m. V. til Dalby Bugt. — Forh. M.: En anselig Dysse med store Dæksten
er fredet ved Birkebjerg. — Anneks: Stubberup.
Stubberup S g. (829 Indb.). Dalby-Stubberup Komm. Anneks til Dalby.
Byer: Stubberup (K<, Sk., Fors.-hus, Ml. s.v. f. Byen, Kirkebro Jbhpl.), Mar-
tofte (Sk., Staalbæk And.-Mejeri, Jbst., Posteksp., Tlgst), Snave, Nordskov
(Sk.), Egense*, Langø* (Sk., ML), Bogense*. Kolonien Højbjerg f. Friv. Drenge-
forb. Mod N. V. Halvøen Fyns Hoved og Øerne Mejlø, Bogø og Vejlø. Lidt
Skov. Megen Eng og Mose. Sognet omgives af Kattegat (Odense Fjord, Dalby
Bugt, Korshavn) og Store Belt Det er det nordligste Sg. paa Hindsholm og er
efter Areal (2699 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Scheelenborg (Hg.,
opr. Eskebjærg, der kendes fra d. 13. Aarh., og som først var i Hvideslægtens
Eje og derefter blev Krongods indtil 1604. 1680 oprettedes E. til Baroniet
Scheelenborg. — Hovedbygn. fra 1843). — Brockdorff (Hg., der hører under
Baroniet, hed tidl. indtil 1785 Grønlund). — Forh. M.: Af 4 kendte Jættestuer
er 3 fredlyste, „Moreshøj" ved Martofte, smuk og velbevaret, Kamret over
10 m L, „Hesthøj" og „Tornehøj* ved Brockdorff; fremdeles er fredet en Dysse
ved Snave, Høje ved Snave og Martofte.
Viby S g. (706 Indb.). Viby Komm. Byer: Viby (K., Pg., Sk., And.-Mejeri,
Hospital, Ml.), Maale (Fors.-hus), Stavre, Bøgebjerg Hse*. 2 Mir. m. S. V. Mod
N. Digrbanke (35 m) og en Ml. Mod 0. Romsø m. en Del Skov og et Fyr. En
Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses af Kattegat og Store Belt (Romsø
Sund, Kerteminde Bugt). — Gaarde: Hverringe (Hg., der kendes fra d. 14.
Aarh., og som i d. 16. og 17. Aarh. tilhørte Slægten Lykke, deribl. den be-
kendte Kai L.; 1768 oprettedes heraf Stamhuset H. — Hovedbygn. fra Slutn.
af 18. Aarh., restaureret 1886), Brolykke (Hg., der nævnes i Beg. af 14. Aarh.,
og som fra 1868 (1899) har hørt under Hverringe), Bøgebjerg. — Paa Kastels-
høj har staaet et middelalderligt Fæstningstaarn. — Forh. Af.; To Gravhøje i
Mølleskoven er fredede.
Revn in ge S g. (647 Indb.). Revninge Komm. Anneks til Rynkeby. By:
Revninge (K., Sk., Fors.-hus, Hospital, Tglv., Jbst., Posteksp., Tlgst). En Del
Skov m. 0. Mod N. 0. Lundsgaards Klint. Sognet begrænses m. N. V. af Kerte-
minde Fjord og m. 0. af Kerteminde Bugt. — Gaard: Lundsgaard (Hg., der
kendes fra d. 15. Aarh.; heraf oprettedes 1768 Stamhuset L. — Hovedbygn.
fra 1765). — Voldstedet Lindshøj, Jomfru- eller Røverhøj er fredlyst Et andet
Voldsted ved Voldsgaard i Udkanten af Kirkebyen.
Rynkeby S g. (1225 Indb.). Rynkeby Komm. Byer: Rynkeby (K., Pg.,
Skr., Fors.-hus, 2 Læger, Dyrlæge, Kbm., Hospital, Fattiggd. m. Alderdoms-
hjem, 2 Maskinbyggerier, Elektv., Amaliehøj ML, Jbst n. 0. f. Byen, Posteksp.,
Tlgst, Tlfst), Skovhuse*, Tvinge (Haandv.), Urup (Haandv., And.-Mejeri). En
Del Skov, Eng og Mose. Sognet er efter Indb. Antal det største i Herredet. —
Gaard: Skovsbo (Hg., der kendes fra o. 1400. — Hovedbygn. fra 1572—79,
restaureret 1881). — Ved Vejen mellem Rynkeby og Skovsbo staar et Egetræs-
krucifiks, der skal være opstillet af Anna Rønnow (ca. 1600). Voldstedet Bar-
holm. — Forh. M.: I „Illemose* er fremdraget Vaaben, Skeletter m. m., fra
Folkevandringstiden, antagelig ofret, som Minde om en Kamp. — Anneks:
Revninge. io*
148 ODENSE AMT
Birkende1) S g. (876 Indb.). Marslev-Birkende Romm. Anneks til Mars-
lcv. Byer: Birkende (K., Skr., Fors.-hus, Kbm., Mindesmærke f. Hans Tau-
sen), Skallerød* (Sk., ML), Langeskov Hse*, Nonnebo*. En Del Skov, Eng og
Mose. — Gaard: Selleberg (Hg., der omtales all. i Kong Valdemars Jordebog.
— Hovedby gn. fra 1845).
Mars lev S g. (889 Indb.). Marslev-Birkende Koma Byer: M ar slev (K.,
Pg., Sk., Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Gæstg., Fls.-Mejeri, Frysemejeri,
Ml. n.ø.f. Byen, Elektv., Jbst. s.f. Byen, Posteksp., Tlgst., tlfst), Haastrup,
Holev (Sk., Fors.-hus, Kbm.). Mod S. Ml. (Vejrupgd.). Nogen Skov. — Gaarde:
Vejrupgaard (Hg., der kendes fra o. 1300; blandt dens Ejere nævnes Slægten
Ulfeld i 16. Aarh. og Slægten Brockenhuus v. Løwenhielm i 18. og 19. — Ældre
Hovedby gn.), Klar Skougaard, Radstrupgaard, Carolinelund, Holevgaard. —
Anneks: Birkende.
LUNDE HERRED
Lumby S g. (2158 Indb.). Lumby Komm. Byer: Lumby (K.v Pg., Sk.,
Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Eilschou's Hospital, Jørgensen og Hustrus Enke-
sæde, Elektv., ML), Taarup (Haandv., And.-Mejeri), Anderup (Kbm.), Hauge,
Stige Havneby (683 Indb., Filial-K., Skr., Fors.-hus, Kbm., Badeetablissement,
Kro, Ml., Havn, Lodsen, Brsml.). Mod N. V. ved Sognegrænsen: Beldringe Jbst.
Mod S. V. ved Sognegrænsen: Søhus Jbst Mod S. 0. Odense Aa og Odense
Kanal, hvilken i den seneste Tid er bleven betydelig udvidet og reguleret. Megen
Eng og Mose, især m. 0., hvor Sognet støder til Odense Fjord. Sognet er efter
Indb. Antal det største i Herredet. — Gaard: Anderupgaard.
Allese') S g. (469 Indb.). Allese-Næsbyhovedbroby Komm. By: Allese
(K., Pg., Sk., Fors.-hus, Haandv., And.-Mejeri, Ml. n.ø.f. Byen, Tlfst.). Nogen
Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal (836 ha) det mind-
ste i Herredet. — Anneks: Næsby hovedbroby.
Lunde S g. (754 Indb.). Lunde Komm. Byer: F. Lunde (K., Pg., Sk.,
Haandv., Vml.), 0. Lunde (Haandv., And.-Mejeri, Lunde Jbst, Posteksp.),
Fremmelev (Kbm.), Tostrup, Beldringe (Jbst., Posteksp., Tlgst.). Lunde Elektv.
Lunde Tlfst. Nogen Eng og Mose. — Gaarde: Uikendrup, Rosendal — Paa en
Banke v. V. Lunde en middelalderlig Gaardtomt
Hjadstrup S g. (936 Indb.). Hjadstrup Komm. Byer: Hjadstrup (K.,
Pg., Sk., Kbm.), Brandsby, Emmelev (ML), Kappendrup (242 Indb., Fors.-hus,
Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Elektv., Jbst, Posteksp., Tlgst), Gyrup, Blad-
strup (Kbm., Tglv.). Lidt Eng og Mose. — Forh. M.: Sognet har tilligemed
Norup og Lunde Sogne været stærkt bebygget i Stenalderen; af Mindesmær-
kerne er bl. a. fredet Langdyssen „Kappendrup Kirke* ved Stationen, Jætte-
stuen „Pengesten" og Kamret „Ærtesten" ved Hjadstrup, Jættestuen „Gaase-
stenM m. fl. ved Emmelev, 2 Runddysser ved Hjadstrup. Paa en Mark nord for
Hjadstrup saas endnu for en Menneskealder siden her samlet ca. 10 Mindes-
mærker. En Helligkilde ved Emmelev søgtes endnu ca. 1850.
ØstrupS g. (523 Indb.) . Østrup Komm. Byer: Østrup (K.v Pg., Sk., Kbm.,
Østrupgaards Hospital), Daugstrup, Gudskov. Nogen Skov, Eng og Mose. Mod
1) eller Birkinde.
*) eller Allese.
Kjerup (Skam Herred).
S. 0. Øerne Viggelse m. eu Ml. og en Del Eng og Mose samt Hasselo. Sognet
begrænses m. S. af Odense Fjord. — Gaarde: Østrupgaard (Hg., der kendes i
d. 16. Aarh. 1828 oprettedes heraf Stamhuset Østrupgaard. — Hovedbygn. fra
1881), Daugstrupgaard, Viggelsøgaard.
Skeby Sg. (939 Indb.}. Skeby Komm. Byer: Skebg (K., Pg.), Ørridslev,
ogsaa i Otterup Sg., se dette, Hetsum (Sk., Kbm., MI.), Øiund, Ørridslev Skov-
huse*, Gjerskov (Sk.), Klingeskov*, Klintebjerg (198 Indb., Ladeplads, Kbm.,
Kro, Cigarfab., Eddikebryggeri, Saltrafflnaderi, Kalkbrænderi]. Børnehjemmet
Klintebjerg. En Ml. m. N. 0. Flere Enklaver af Otterup Sg. Mod S. den lille 0
Derholm. En Del Skov m. S. En Del Eng og Mose samt en Se m. N: Sognet
begrænses m. S. og 0. af Odense Fjord (Egense Dyb). — Gaard: Ølundgaard.
— Anneks: Otterup.
Otterup Sg. (1614 Indb.). Otterup Komm. Anneks til Skeby. Byer: Otte-
rup (921 Indb., K., M. og Rsk., Sk., Fors.-hus, Kontor af deling f. Politimeste-
ren i Bogense Købstad m. m., 2 Læger, 2 Dyrlæger, Ap., Banken f. Otterup
og Omegn, Landbo Spk., Kbm., Haandv., Holt., Gæstg. m. Theater, Frelserens
Hospital, Stiftelsen Frelserens Arbejdshus, Elektv., Fis. -Mejeri, Bogtrykkeri,
Bryggeri, Fabb. f. Ammunition, Stokke, Møbler, Tagsten og Træsko, Jbst., Poslk.,
Tlgst, Tlfst.), Hjorslev (Sk.), Ørridslev, ogsaa i Skeby Sg. (Sk., Haandv., And.-
Mejeri), Judby*. Mod S. V. Nislev MI. Sognet har en Enklave m. S. ved Odense
Fjord og flere Enklaver i Skeby Sg. Nogen Eng og Mase m. N. — Gaarde:
Nislevgaard (Hg., der kendes fra Slutn. af 16. Aarh. 1762 oprettedes af N. og
Ravnholt Stamhuset R. — Hovedbygn. fra 1896), Ørridslevgaard (Hg., der
nævnes i 15. Aarh.« Beg. — Hovedbygn. fra 1789), Hjorslevgaard.
150 ODENSE AMT
Norup S g. (1163 Indb.). Norup Komm. Byer: Norup (K., Pg., Sk.),
Egense (Kbm.), V esterballe, Hasmark (Filial-K., Sk., Kbm., And.-Mejeri, Ml.),
Østerballe. Mod S. V. Jeppeshøje (23 m). En Del Eng og Mose, især m. S. 0.
Mod S. 0. en Ml. (Hof mansgave) , en Sø, lidt Skov, Smaaøerne Ægholm, Trin-
delen, Lammer og Kyholm samt Halvøen Enebærodde m. et Fyr og en Del
Skov og Hede, forbunden m. Sognet ved det smalle Draget og skilt fra Halv-
øen Skoven i Mesinge Sg. ved Gabet. Sognet begrænses m. 0. og S. 0. af Katte-
gat og Odense Fjord (Egense Dyb). Dét er efter Areal (2371 ba) det største i
Herredet. — Gaard: Hof mansgave (Hg.t der i d. 18. Aarh. hed Bøttigersholm,
og som opr. bestod af to Gaarde med skiftende Navne, kendte all. i 15. Aarh.
1784 oprettede Niels Hofman af B. Stamhuset Hof mansgave. — Forh. M.: Ved
Norup er 2 fredlyste Høje, „Jeppeshøje", med Jættestuer; ved Hasmark er
undersøgt en Bronzealders Boplads.
SKAM HERRED
Krogsbølle S g. (1237 Indb.). Krogsbølle Komin. Byer: Krogsbølle (K.,
Miss.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Tlfst.), Agernæs (Pg., Hospital), Tørresø (Sk.,
Kbm.), Jørgensø, Baardesø (Sk., Kbm., Haandv., Elektv.), Gundstrup, Gjøng-
strup (Sk.). Mod N. 3 Mir. Mod 0. Christiansminde Badested f. kirtelsvage
Børn. En Del Skov, især m. N. Megen Eng og Mose. Sognet begrænses m. 0.
og N. af Kattegat (Næraa Strand). Det er baade efter Indb. Antal og Areal
(3645 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Einsidelsborg (Hg., tidl. Egebjerg,
der 1676 blev oprettet til et Friherreskab Einsidelsborg. Af E. og Kjørup, der
var forenede fra Beg. af 18. Aarh., oprettedes 1810 Grevskabet Roepstorff, der
nu er overgaaet til fri Ejendom. — Hovedbygn. fra 1830 — 31), Kjørup (Hg.,
der 1676 oprettedes til et Friherreskab. Se iøvrigt foran. — Renæssancehoved-
bygn.), Agernæsgaard, Fælledgaarden. — Fundamenter af Kjørup K. ved Kjø-
rup Gaard. — Forh. M.: Ved en gammel Vej over en Mose mellem Krogsbølle
og Gundstrup er fundet en Del Vaaben fra Folkevandringstiden, sikkert Minde
om en Kamp.
N. Næraa S g. (643 Indb.). N. Næraa-Bedeslev Komm. Byer: N. Næraa
(K., Pg., Skr., Hospital), Roerslev (Fors.-hus, Kbm., Haandv., Elektv.), Bred-
strup* (And.-Mejeri, Ml.), Ringe (Mir.). Mod V. Holme Mir. Mod S. V. Alhej
(36 m). Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet støder m. N. til Næraa Strand og
Klinte Strand. — Forh. Af.: I Kirken er indsat en Runesten fra ca. 850 — 75,
med den korte Indskrift: Tormund, nyd Højen. — Anneks: Bedeslev.
Bedeslev1) S g. (348 Indb.). N. Næraa-Bedeslev Komm. Anneks til N.
Næraa. Byer: Bedeslev (K., Sk.), Vellinge (Kbm.). En Del Skov, Eng og Mose.
Uggerslev S g. (524 Indb.). Uggerslev-N. Højrup Komm. Byer: Uggers-
lev (K., Pg., Sk., Læge, Dyrlæge, Kbm., ML, Jbst, Posteksp., Tlfst), Holemark
Gde*, Slevstrup*, Jydemark. Lidt Eng og Mose. — Gaard: Uggerslevgaard (Hg-,
der kendes fra Beg. af 15. Aarh., og som siden 1720 har hørt under Grevska-
bet Gyldensteen. — Hovedbygn. fra 1783). — Forh. M.: Uggerslev og omlig-
gende Sogne har haft usædvanlig mange Stenmindesmærker, deraf i Uggerslev
mindst 10 Jættestuer [2 bevarede, 3 udgravede). — Anneks: N. Højrup.
N. Højrup S g. (274 Indb.). Uggerslev-N. Højrup Komm. Anneks til Ug-
1) eller Bederslev.
ODENSE AMT 151
gerslev. By: N. Højrap (K., Sk., Haandv., Afholdshot.). Mod V. Engeldrupværk
m. Vml. Mod S. 0. Finshøj (39 m). Lidt Eng og Mose. Sognet er baade efter
Indb. Antal og Areal (419 ha) det mindste i Herredet — Forh. M.: „Finshøj",
den eneste bevarede i Sognet, er fredet
Skamby S g. (1205 Indb.). Skamby Komm. Byer: Skamby (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus, Afdeling af Nordfyns Handels- og Landbobank, Kbm., Haandv., Af-
holdshot, And.-Mejeri, Trævarefab., Elektv., Jbst, Posteksp., Tlgst), Rostrup
(Kbin.), Bolmerod (And.-Mejeri), Bare Brøndstrup, Bastrup, Torup, Glavendrup,
Stensby (Kbm.), Ullerup (Kbm.). — Gaarde: Mariendal, Brøndstrupgaard. —
Forh. M.: Ved Skamby er fredet en Jættestue. og „Thorshøj", ved Stensby et
Dyssekammer. Glavendrup Runestenen, fremdraget 1806, opstilledes 1833 paa
en mindre Jordhøj, der rejstes her vest for en delvis bevaret, restaureret Skibs-
sætning, maaske i Lighed med den opr. Opstilling. Runestenen er fra 900 — 25,
med den længste danske Indskrift; den rejstes af Ragnhild efter „Alle Saalve-
Gode, Viets hæderværdige Thegn". Dernæst paakaldes Thor, og Forbandelse
over den, som borttager Stenen. Om det hele et Anlæg med Nytids Mindesten.
Gr indløse S g. (683 Indb.). Klinte-Grindløse Komm. Anneks til Klinte.
Byer: Grindløse (K., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Haandv., And.-Mejeri, Tlfst),
Engeldrup, V. Egense (And.-Mejeri), Vesterby. Kragelund Ml. Lidt Skov. En
Del Eng og Mose. — Gaard: Jerstrup (Hg., der kendes fra d. 16. Aarh., og som
1805 blev indlemmet i Grevskabet Gyldensteen).
Klinte S g. (743 Indb.). Klinte-Grindløse Komm. Byer: Klinte (K., Pg.,
ML), Nørreby (Sk., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri), Jersore (Sk.). En Del Eng
og Mose. Til Sognet hører Øerne Æbelø m. Fyr og stærkt skovbevokset, Æbel-
holm, Dræet, Ejling og Lindø. Sognet begrænses m. N. af Kattegat, m. 0. af
Næraa Strand og Klinte Strand. — Forh. M.: „St Olufs Kilde" ved Foden af
Kirkebakken, har været Helligkilde. — Anneks: Grindløse.
SKOVBY HERRED
N. Sandager S g. (544 Indb.). Guldbjerg-N. Sandager Komm. Anneks til
Guldbjerg. N. Sandager K. Byer: N. Esterbølle (Sk.), Tydentved Hse*, Tolsvad
Hse*. Mod N. 0. en Ml. Mod S. V. en Ml. og en Vml. En Del Skov. Nogen Eng
og Mose. Sognet begrænses m. N. af Kattegat. — Gaarde: Gyldensteen (Hg., der
opr. hed Enggaard, og som kendes fra Beg. af 15. Aarh. Af Ejere nævnes Slæg-
terne Skinkel, Daa og Rud, og Oluf Rosenkrantz, der 1682 blev dømt for sit
Forsvarsskrift for den danske Adel. Af E., Oregd., Hugget, Uggerslevgd. opret-
tedes 1720 Grevskabet Gyldensteen. og E. fik da sit nuv. Navn. — Hovedbygn.
fra 1640), Sandagergaard (Hg., der nævnes i Slutn. af 14. Aarh., og som i 16.
og 17. Aarh. tilhørte Slægten Quitzow. Fra 1834 har den hørt under Grev-
skabet Gyldensteen). — Forh. M.: Ved St. Stegø og Langø Mølle har været
ældre Stenalders Bosteder.
Guld bjerg S g. (271 Indb.). Guldbjerg-N. Sandager Komm. Guldbjerg
K. And.-Mejeri Kbm. Jbst. og Posteksp. Byer: Kaalshaue (Pg., Sk.), Revel-
drup*, Nordskov, Smidstrup (Sk.). En Del Skov, Eng og Mose. — Gaard:
Lundsgaard. — Forh. M.: „Snogskilden" ved Harridshøj har været søgt som
Sundhedskilde endnu i 19. Aarh. — Anneks: N. Sandager.
Ejlby S g. (260 Indb.). Ejlby-Melby Komm. Byer: Ejlby (K., Pg., Sk.,
152 ODENSE AMT
Fors.-hus), Ejlby Lunde, Kile*. Lidt Skov, Eng og Mose. Sognet er baade efter
Indb. Antal og Areal (523 ha) det mindste i Herredet — Gaard: Birkholm. —
Forh. M.: Paa en Banke ved Lunde er fundet S Guldnaale fra Bronzealderen.
— Anneks: Melby.
Melby1) S g. (382 Indb.). Ejlby -Melby Komm. Anneks til Ejlby. Byer:
Melby (K., Sk., And.-Mejeri), Langager*, Jullerup (Kbm., Haandv«, ML, Jbst,
Posteksp., Tlgst), Lodne Brøndstrup*. Lidt Eng og Mose m. 0.
Særslev S g. (1408 Indb.). Særslev Komm. Byer: Særslev (K., Pg., Sk.,
2 Fors.-huse, Højsk., Dyrlæge, Afdeling af Nordfyns Handels- og Landbobank,
Kbm., Haandv., Hot, And.-Mejeri, Ml., Brsml., Tlfst), Slagstrup, Toderup,
Svendstrup, Askeby, Kosterslev (Kbm., Tglv.), Hemmerslev (Haandv., Tglv.,
Fattighus), S. Esterbølle, Maderup (Skr., Miss.-hus, Ml.), Moderap. Mod N. V.
Harridshøj (55 m). Lidt Eng og Mose. — Gaarde: Sønder Esterbølle, Nørre-
gaard. — Forh. M.: „Møkilde" ved Galgehøj ved Særslev har været Helligkilde.
Sønderse') S g. (1285 Indb.). Sønderse Komm. Byer: Sønderse (488 Indb.,
K. m. Kalkmalerier, Pg., Sk., 2 Fors.-huse, Odense Privatbank, Læge, Dyrlæge,
Ap., Kbm., Haandv., Hospital, Kro, And.-Mejeri, Elektv., Tglv., Ml., Brsml.,
Tlfst.), Ørridslev (Kbm., Ml.), Serup (Mir.), Sønderse Skovhse (Kbm.), Vedbg
(Kbm.). Mod S. 0. Ml. (Zastrow). Mod N. 0. Dallund Sø, nogen Skov, Eng og
Mose. Mod S. Sønderse Skov og nogen Eng og Mose. Kirkehøj ved Kirken
(44 m). — Gaarde: Dallund (Hg., der nævnes i Beg. af 15. Aarh., og som i dette
og følgende Aarh. tilhørte Slægten Bryske. 1792 oprettedes D. til et Stamhus,
dier ophævedes 1915. Af Ejere nævnes den bekendte Politiker Carl Blixen-
Finecke. — Hovedbygn. opført til forskellige Tider, den ældste Del fra Beg. af
16. Aarh.), Zastrow, Toftekær. — Forh. Af.: En Høj i Dallund Folehave er
fredlyst; ligesaa „Kirkehøj** ved Sønderse.
Vigerslev S g. (1707 Indb.). Vigerslev Komm. Byer: Vigerslev (K., Pg.,
Sk., Kbm.), Kjeldeby, Farstrup (Sk., Kbm., Haandv., Hospital, Savværk, Tglv.,
Mir. s.ø. f. Byen, Jbst., Posteksp., Tlgst), Bue (Kbm., And.-Mejeri, Hospital),
Tverskov (Mir.), Morud (Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Mir., Jbst,
Posteksp., Tlgst), Bredbjerg (Sk., Kbm., Vml. n.f.Byen, Tlfst), Taagerød (Sk.,
Kbm.), Nykøbing*. Havrehed Sk. Mod S. Langesø Skovkapel, Søen Langes*,
Rødeml., Langesø Jbst., Posteksp. og Tlgst, Koningen Kro, Vml. (Elverod),
Rydsml. (Mir.). Megen Skov, Eng og Mose. Sognet er efter Areal (8845 ha)
det største i Herredet. — Gaarde: Langesø (Hg., der kendes fra o. 1400, men
som først i det 16. Aarh. blev oprettet til Hg. af Rigskansler Ant Bryske. Af
Ejere nævnes Slægten Bryske og siden 1684 Slægten v. Holsten. 1747 blev L
indlemmet i Stamhuset Holstenshus, som var oprettet 1723 og 1779 blev Ba-
roni. — Hovedbygn. fra 1775), Margaard (Hg., der kendes fra det 14. Aarh.,
og som i 15. Aarh. sammen med Langesø ejedes af Slægten Bryske. — Hoved-
bygn. fra 1745), Amagergaard. Ved Himmelstrupgaardene det fredlyste Vold-
sted Himmelstruphus. — Forh. M.: 'Den anselige „Kjeldebyhøj" er fredlyst
Jomfruernes Kilde (Taageraa Væld) er endnu i 19. Aarh. søgt St Hans Aften
som Sundhedskilde.
Vevlinge8) S g. (1581 Indb.). Vevlinge Komm. Byer: Vevlinge (K., Pg-,
Skr., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Afholdshot, And.-Mejeri, Trefoldighedshospi-
tal, Anna Maries Stiftelse, Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst, Tlfst), Hedebo*, Hinde-
*) eller Meelby. *) eller Søndersø. *) eller Vævlinge.
Elliot Hjuler: Harri dslevgaard, Odense Amt.
Gyldensteen (Skovby Herred).
irad, ogsaa i Haarslev Sg., se dette. Stillebæk (Sk., Kro), Teorlnge* (Ml.), Satte-
red*, Væde (Kbm.). Mod N.Ø. en Ml. (Stormarken). Mod S. en Vml. (Ruggd.)
og Skovml. (Vml.). En Del Skov. Nogen Eng og Mose. — Gaarde: Ruggaard
(Hg-, der kendes fra o. 1400, og som indtil 1660 var et Len under Kronen. 1666
gik den over i privat Eje, men var paany 1718 — 64 under Rroneh. — ■ Hoved-
bygn. fra 1873), Eloedgaard (Hg., der nævnes i det 15. Aarh. Af dens Ejere kan
anføres Historikeren Vedel -Simonsen. — Hovedbygn. fra 1721), Lundsgaard,
Vevlingegaard.
Haarslev Sg. (1936 Indb.). Haarslev Komm. Byer: Haarslev (K., Pg.,
Sk., Miss. -hus, Fors.-hus, Kro, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Cementvarefab.,
Savværk, Brsml.), Ejltkov (Sk., Kbm., Mir, s. f. Byen), Holte, ogsaa i Brænde-
rup Sg., se dette, Nymark* (Haandv., Maskinfab., Jbst., Posteksp., Tlgst.), Skovs-
gaards (Skr„ Kro, And.-Mejeri), Gambg (Læge, Afholdshot., And.-Mejeri, Elektv.,
Fattiggd., Jbst n.ø.f.Byen, Posteksp., Tlgst), Fartbatte, Vierne, Hindevad, og-
saa i Vevlinge Sg. (Sk., Kro, Tlfst), Padde** Gde (Filial-K., Savværk). Mod N.
Hjortebjerg (43 m). Mod N. V. en ML En Del Skov, Eng og Mose. Sognet er
efter Indb. Antal det største i Herredet. — Gaarde: Dlgelgaard, Aagaarde.
Skovby Sg. (1363 Indb.). Skovby Komm. Byer: Skovby (K., Pg., Sk.,
And. -Mejeri), Etkitdttrup, Nymark, Kjærbg, Tofte (Sk-, Fors.-hus), Kattebjerg*,
Skaarup*, Harrtdtleu (Sk., Mir.). Mod S. V. Kattemote Jbst., Posteksp. og Tlgst.
Mod N. en Skovridergd. og en Pavillon (Fredskoven). En Del Skov, Eng og
Mose. — Gaarde: Harridtlevgaard (Hg., der nævnes 1 Kong Valdemars Jordebog,
og som 1327 tildømtes den svenske Prins Erik Valdemarsøn. I det 16. og 16.
Aarh. (til 1560) var den et kgl. Len. Af senere Ejere nævnes Kai Lykke. 1829
blev den indlemmet i Grevskabet Gyldensteen. — Hovedbygn. fra 1606, om-
bygget 1.753), Christian.ilund. — Anneks: Ore.
Ore Sg. (688 Indb.). Ore Komm. Anneks til Skovby. Byer: Ore (K., Sk.,
And. -Mejeri), Ørbæk (Kbm.), Mejltkov (Jbst., Posteksp., Tlgst.), Skaattrup (Sk.,
Fors.-hus). Mod V. Ore Skovml. En Del Skov. Lidt Eng og Mose. Sognet be-
grænses m. N. af Kattegat. — Gaarde: Oregaard (Hg-, der opr. var et kgl. Len,
og som 1539 gik over til privat Eje. 1720 oprettedes af O. m. il. Gde. Grev-
Lundsgaard (Bjerge Herred).
Selleberg (Bjerge Herred). Øitrupgaard (Lunde Herred).
Nislevgaard (Lunde Herred). ørridslevgaard (Lunde Herred).
ODENSE AMT
Hofmansgave (Lunde Herred).
Uggerslevgaard (Skam Herred).
Langes« (Skovby Hened).
Margaard (Skovby Herred).
Ruggaard (Skovby Herred).
Elvedgaard (Skovby Herred).
(Billederne skyldes hovedsagelig Stenders Fortal
156 ODENSE AMT
skabet Gyldensteen), Hugget (HgM der ligeledes siden 1720 har hørt tO Grev-
skabet Gyldensteen). — Forh. M.: En Gravplads under aaben Mark med ca. 100
Urnegrave og Brandpletter, fra romersk Jernalder og Folkevandringstid.
BAAG HERRED
K æ r u m1) S g. (1400 Indb.). Rærum Komm. Byer: Kærum (K.t Pg., Fatiggd.,
ML, Jbhpl.), Saltofte (Sk.), Thore Hse (Fiskerleje, 328 Indb., Sk., Fors.-hus,
Bageri, Baadebyggeri, Toldassistentstat.), Melby, Nordby, Ebberup By og Sta-
tionsby (Stationsbyen 384 Indb., heraf 178 i Sønderby Sg., Sk., Miss.-hus, Læge,
Dyrlæge, Haandv., Gæstg., Afholdshot., And.-Mejeri, Savværk, FattiggcL, Ml.,
Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst). Lidt Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m.
V. af Lillebelt (Thorø Sund) m. Øen Thore. — Gaarde: Kærumgaard, Nordby-
gaard.
Sønderby S g. (787 Indb.). Sønderby Komm. Byer: Senderby ved Sen-
derby Se (K., Pg., Sk., Haandv., Fh.-Mejeri, Hospital, Fattiggd.), Senderby
Bjerge, Åa (Badehot), Ebberup, ogsaa i Kærum Sg., se dette. Dyrlæge (Frede-
riksgave). Mod S. V. Senderby Klint (45 m). Mod S.Ø. Storeml. (VmL). En Del
Skov, Eng og Mose m. S.Ø. Sognet begrænses m. S.V. af Lillebelt (Aakrog
Bugt). — Gaard: Frederiksgave (Hg. Hagenskov, der nævnes ved Midten af 13.
Aarh., er bekendt fra Jakob Erlandsøns Historie, idet han sad fængslet her.
Senere var H. et Len under Kronen. 1667 solgtes det af Frederik III og fik da
Navnet Frederiksgave. I Slutn. af 18. Aarh. ejedes F. af Niels Ryberg og fra
1824 — 54 af Kronen. I 1840'erne opholdt Frederik VII sig her om Sommeren.
Derefter kom F. under Wedellsborg, og 1882 oprettedes heraf „Lensgreve Carl
Wedell-Wedellsborgs Familiestiftelse". — Hovedbygn. fra 1775). — Ved Frede-
riksgave to Voldsteder af det gamle Hagenskov, det ældste n. f. den nuværende
Hovedgaard, det yngre i Parken. — Forh, M.: „Porthøj" ved Sønderby er fred-
lyst; Høje i Ulvemosemark ved Frederiksgave er undersøgt af Frederik VII.
Helnæs S g. (560 Indb.). Helnæs Komm. En Halvø, kun forbunden m.
Halvøen Agernæs m. N. ved en ganske smal Landstrimmel. By: Helnæs By (K.,
Pg., Sk., Haandv., Kro, And.-Mejeri; ML, Toldkontrolsted, Tlfst). Fyr m. V.
Udskibningssted og T randkjær Bakke (30 m) m. S. Landingssted og nogen
Skov m. 0. Galgebakke (80 m) m. N. Lillebelt m. V. og S. Helnæs Bugt m. 0.
Nogen Eng og Mose. — Forh. M.: Flint fra ældre Stenalder findes ved Stranden.
4 Dyssekamre fredes. Helnæs-Runestenen, fra 800 — 825, i Nationalmuseets Rune-
hal, er rejst af Rolv Nore-Gode efter Brodersøn, Gudmund, som druknede paa
Havet med sine Mænd. Aavér ristede Runerne.
Dreslette S g. (1171 Indb.). Dreslette Komm. Byer: Dreslette (K., Pg.
Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri), Strærup, Skaarup (Kbm.) , -Snave (Sk., Miss.-
hus, Fors.-hus, Ml., Tlfst.), Brydegaard (Toldassistentstat.), Brunshuse (Fisker
leje, Udskibningssted, Cementvarefab., Stenværk), Mullered (Sk., Kbm., Kalk-
værk, Ml.), Ungersbjerg*, Skoukrog*. Mod S.V. Halvøen Agernæs ra. Udskib-
ningssted m. S. og den lille 0 Fiskerholm. Mod S. V. Suendemosebakke (60 m)
og en Enklave af Haarby Sg. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m.
V. af Lillebelt, m. S. af Helnæs Bugt. — Gaarde: Flenstofte (Hg., der nævnes i
Slutn. af 13. Aarh., og som ejedes o. 1500 af den bekendte Rigshofmester Poul
1) eller Kjærum.
ODENSE AMT 167
Laxmand, i Slutn. af 16. Aarh. af Krist Valkendorf og fra 1652 — 1800 havde
Ejere fælles med Løgismose. — Hovedbygn. fra 1746), Brydegaard. — Forh.
M.: Af de opr. ca. 20 Oldtidsmindesmærker er fredlyst Dyssekamre ved Snave
og Dreslette, en Høj ved Snave.
Haarby S g. (2303 Indb.). Haarby Komm. Byer: Haarby (670 Indb., K.,
Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Filialer af Assens Bank og Sydfyns Diskontobank,
Læge, flere Dyrlæger, Ap., Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, Saftstation, Tglv.,
Ml. og Vml., Brsml., Tlfst.), Åkkerup (Pg.t Sk., Kbm.), Skallebjerg* Strandby
(SkM Fors.-hus, Kbm.), Sarup (Sk., Kbm., 2 Mir.), N ellemose (Ml.)« Mod S.
Fflial-K. (Løgismose). Nogen Skov. En Del Eng og Mose. En Enklave i Dre-
slette Sg. Sognet begrænses m. S. af Helnæs Bugt. Det er efter Areal (3277 ha)
det største i Herredet — Gaard: Løgismose (Hg., der kendes fra Beg. af 14.
Aarh., og som i det 16. Aarh. bl. a. ejedes af Peder Oxe. Han opførte 1575 de
ældste Dele af Hovedbygn.; denne er iøvrigt blevet ombygget i Beg. af 17. Aarh.
og 1883).
FlemløseSg. (1592 Indb.). Flemløse Komm. Byer: Flemløse (217 Indb.,
K., Pg., Sk., Kbm., Haandv., Gæstg. og Fors.-hus, And.-Mejeri, 2 Mir., Jbst.,
Posteksp., Tlgst.), Lundsbjerg*, Dærup (Sk., Ml.), Voldtofte (Sk., Spk., Kbm.,
Cementvarefab., Ml.), Hø ed (Sk., Ml. s. ø.f.Byen). Nogen Skov, Eng og Mose.
— - Ved Voldtofte Kapelruin. — Forh. M.: Sognet har været et centralt Sted for
Oldtidsbebyggelse. Der kendes mange Mindesmærker, især ved Voldtofte, hvor
ogsaa flere Bopladser fra yngre Bronzealder er undersøgte. „Drengehøj" ved
Voldtofte, 7 — 8 m høj, er fredlyst, andre udgravede for Frederik VII (Fund i
Nationalmuseet). Fra Kragehul Mose er i 18. Aarh. og senere fremdraget Vaa-
benfund fra Folkevandringstiden, Minde om en Kamp (ca. 500 efter Kr.). Flem-
løse-Runestenen, en af de ældste danske (800 — 825), rejst for „Rolv Nore-Gode,
og Voldtofte-Stenen, fra samme Tid („Rolv satte Sten"}, begge ufuldst., er nu,
tilligemed en Sten fra Hagenskov, paa Jægerspris. Ved Vold tofte fandtes 1843
et Tinkar med ca. 1550 Sølvmønter, mest Korshvide.
Køng1) S g. (2460 Indb.). Køng Komm. Byer: Køng (K., Pg., Fors.-hus,
Højsk., Kbm., Haandv., Fattiggd., Vml.), Glamsbjerg (1100 Indb., Filial-K.,
Skr., Læge, Dyrlæge, Glamsbjerg og Omegns Bank, Sagf ., Kbm., Haandv., Hott,
And.-Mejeri, Bogtrykkeri, Savværk, Ølbryggeri, Fabb. f. Fiskekasser, Maskiner,
Margarine, Remskiver, Tagsten og Trævarer, Tglv., Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst,
Tlfst), Holte (Sk., Ml. n. f.Byen), Gummerup (Skr., Kbm., And.-Mejeri), Høj-
rup (Sk., Kbm.). Mod N. Søholm Sø. Mod N.V. Vml. (Alenbæk Hse). En Del
Skov, Eng og Mose. Sognet er efter Indb. Antal det største i Herredet. — Gaard:
Søholm (Hg., der nævnes i Beg. af 16. Aarh., og som fra det 17. Aarh.s 2. Halv-
del næsten uafbrudt har haft Ejere fælles med Krengerup og Brahesholm. —
Hovedbygn. fra 1850'erne).
Søby2) S g. (407 Indb.). Søby-Turup Komm. Byer: K. Søby (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus m. N., Plejehjemsforening, Hospital), Sø Søby, Tylle* (Kro). Mod N.
en Sø og Uglehøj (95 m). Mod V. Øxnebjerg (85 m), hvor Johan Rantzau besej-
rede Lybekkerne. Mod S. Skousbjerg (97 m) og Stig høj (82 m) . — Gaard: Skov-
gaarde (Hg., der nævnes i det 15. Aarh., og som 1828 blev forenet med det
grevelige Rantzauske Forlods. — Hovedbygn. fra 18. Aarh.). — Anneks: Turup.
Tur u p S g. (705 Indb.). Søby-Turup Komm. Anneks til Søby. Byer: Turup
*) eller Kjøng. ') eller K. Søby.
158 ODENSE AMT
(K., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml., BrsmL, Tlfst), Blangstrup,
Hesle, ogsaa i Vedtofte Sg., Mygindlund*, ogsaa i Holevad Sg. Mod V. Turup
Mir. Lidt Skov, Eng og Mose. — Gaard: Blangstrupgaard.
Søllesteds g. (472 Indb.). Søllested- Vedtofte Komm. Byer: Søllested (K.,
Pg., SkM Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, ML), Bukker up, Stængelris*. Mod 0. en
Skovridergd. og Møllebjerg (102 m). Megen Skov, især m. 0. En Del Eng og
Mose. — Forh. M.: I en Høj ved Søllested er fremdraget et sjældent Gravfund
fra Vikingetiden, deraf 2 prægtige, med forgyldte Bronzebeslag forsynede
Mankestole til Køreheste. — Anneks: Vedtofte.
Vedtofte S g. (388 Indb.). Søllested- Vedtofte Komm. Anneks til Sølle-
sted. Byer: Vedtofte (K., Sk., Hospital, ML), Mellemballe (Sk.), Hesle, ogsaa i
Turup Sg., Uglebjerg* (Kro, Mir.). Nogen Skov, Eng og Mose. — Gaard: Brahes-
holm (Hg., der kendes fra 16. Aarh.s Beg., og som indtil 1673 hed Vedtofte-
gaard. Fra 17. Aarh.s* Midte har den haft Ejere fælles med Krengerup. — Ho-
vedbygn. fra 1871).
Ørsted S g. (769 Indb.). Ørsted Komm. Byer: Ørsted (K., Pg., Sk., Fors.-
hus, Haandv., And.-Mejeri, Saftstationen Uglebjerg, Hospital, Tglv., Ml. s. ø.f.
Byen, Tlfst.), Nyrup, Højbjerg. Sk. (Grimsbjerg) . Mod V. BrsmL (Rørmose
Hus). Mod N. 0. Brentebjerg (HOm). Megen Skov. En Del Eng og Mose. —
Gaarde: Krengerup (Hg., der blev oprettet i Slutn. af 16. Aarh., og som en kort
Tid ejedes af den fra Christian VILs Historie bekendte Grev Conrad Holck.
Siden 1770 har den tilhørt Slægten Rantzau. I 19. Aarh. hed Gaarden Frede-
rikslund. — Hovedbygn. fra 1772), Gaagerupgaard.
Or te S g. (1251 Indb.). Skydebjerg-Orte Komm. Anneks til Skydebjerg.
Byer: Orte (K., Sk., Kbm., Haandv.), Ladegaard (Maskinsnedkeri), Skovhuse*,
Frøbjerg (Skr., Fors.-hus, ML). Sk. (Hestbjerg). Fattiggd. m. Alderdomshjem
(Damgaarden). Mod N„0. 2 Mir. Mod S.Ø. en Ml. og Bavnehøj (131 m), Fyns
højeste Punkt. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaard: Peirupgaard.
SkydebjergSg. (1554 Indb.). Skydebjerg-Orte Komm. Byer: Skydebjerg
(K., Pg., Skr., Kro, And.-Mejeri, Maskinfab.), Aarup (956 Indb., Filial-K., Sk.,
Rsk., Tekn. Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Banken f. Aarup og Omegn, Filial af
Vends m. fl. Herreders Spk., Aarup og Omegns Spare- og Laanekasse, Haandv.-
og Industriforening, 2 Læger, Dyrlæge, Ap., Sagfr., Kbm., Haandv., Amtssyge-
hus, Hot., Elektv., Vandv., Fls.-Mejeri, Bogtrykkeri, Maskinfab., Møbelfab.,
Mir., Jbst., Postk., Tlgst., Tlfst.). En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Taa-
rupgaard, Gavnbygaard. — Anneks: Orte.
Kerte1) S g. (1148 Indb.). Kerte Komm. Byer: Kerte (K., Pg., Sk., Fors.-
hus, Spk., Kbm.), Ørsbjerg (Kbm., Savværk, ML n. ø. f. Byen), Hjerup, Favr-
skov (Klædefab., VmL). En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Billeskov (Hg.,
oprettet i Slutn. af 161 Aarh. og opkaldt efter den første Ejer, der ligesom de
følgende var af Slægten Bille. 1777 lagdes den under Grevskabet Wedellsborg.
— Hovedbygn. fra 1796), Nyfæstegaard. — Ved Billeskov ældre Gaardtomt,
ved Nyfæstegd. Voldsted.
Bariøse S g. (878 Indb.). Bariøse Komm. Byer: Bariøse (K., Pg., Sk.,
Dyrlæge, And.-Mejeri, ML), Bariøse Taarup, Salbrovad Hse* (Haandv., Saft-
station, Tlfst.), Bæ ring, Kaslund (Sk., Fls.-Mejeri), Myllerup. Mod S. V. Puge
*) eller Kjerte.
ODENSE AMT 159
Vml. Nogen Skov, Eng og Mose. Til Sognet hører Øen Bastholm i Lillebelt. —
Gaarde: Batløsegaard, Skovlunde, Barløseborg.
G amt o f te S g. (1158 Indb.). Gamtofte Komm. Byer: Gamtofte (K., Pg.,
Sk*), Grimstrup , Lundager, Aborre (Sk., Miss.-hus, And.-Mejeri, Tglv., ML),
Tvinsbjerg* (Fyr), Voldbro, Eger up (And.-Mejeri), Hest holm*, Vedstaarup*
(Tglv.), Øxnebjerg* (ML). Mod N. 0. 2 Søer. Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet
begrænses m. V. af Lillebelt. — Gaarde: Brahesborg (Hg., der kendes fra d.
16. Aarh. under Navnet Bisbo, og som ved 17. Aarh.s Midte fik sit nuv. Navn
efter Ejeren Jørgen Brahe, hvem Hovedbygn. skyldes), Vilhelmsborg (under
Brahesborg), Vedstaarupgaard, Mariendal, Øksenkjærgaard, Egerup Holme-
gaard. — Forh. M.: Af 11 Høje i „Tokelund" er de 9 undersøgte for Frede-
rik VII.
Holevad S g. (?92 Indb.). Sandager-Holevad Komm. Anneks til Sand-
ager. Holevad K. og Sk. Byer: Mygind, Mygindlund*, ogsaa i Turup Sg., Ka-
rup*, Smerup, Bækager* (Haandv.). Mod N. Puge Ml. Nogen Skov, Eng og
Mose. Sognet er efter Areal (603 ha) det mindste i Herredet.
Sandager S g. (432 Indb.). Sandager-Holevad Komm. Byer: Sandager
(K., Pg., Sk., Læge, Haandv., BrsmL), Næs*, Torup*, Stubberup (Kro). Nogen
Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. V. af Lillebelt (Emtekjær Nor). —
Gaard: Orelund (Hg., der kendes fra det 16. Aarh., og som siden 1835 har hørt
under Grevskabet Wedellsborg). — Anneks: Holevad.
Tanderup S g. (601 Indb.). Tanderup Komm. Byer: Tanderup (K., Pg.,
Sk., Præsteenkesæde, And.-Mejeri), Bredning Hse*, Emtekjær, Nakke, Hjorte,
Haare. Dyrlæge (Brendelykke). Mod N. 0. Brendeml. (Elektv., Vml.). En Del
Skov, især m. N. 0. (Haare Bjerge m. Staurbjerg — 65 m). En Del Eng og
Mose. Sognet begrænses m. S. V. af Lillebelt (Emtekjær Nor, Sønderaaby Vig).
— Gaard: Minendal (Hg., der blev oprettet 1589 under Navnet Skjerbæk, og
som 1733 kom under Grevskabet Wedellsborg; den fik da sit nuv. Navn efter
Ejerens Hustru).
Baagø S g. (200 Indb.). Baagø Komm. En 0 i Lillebelt. By: Baagø Bg
(K., Pg., Sk., And.-Mejeri, Statstlfst.). Mod S. 0. en Ml. Mod S. V. Dampskibs-
bro og et Fyr. Mod N. Indskæringen Noret En Del Eng og Mose. Mod N. V.
Øen Ægholm. Sognet er efter Indb. Antal det mindste i Herredet. — Forh. M.:
To Langdysser og en Høj viser, at Øen var bebygget i Oldtiden.
VENDS HERRED
Husby S g. (810 Indb.). Husby Komm. Byer: Husbg (K., Sk., Kbm.,
Haandv., Stiftelse, Tlfst), S. Aaby (Pg., Toldassistentstat.), Hygind (Vml.),
Eskjør. Mod 0. Farshøj (29 m). Mod S. V. Wedellsborg Kapel, Skovridergaar-
den Rørdam og And.-Mejeri (Wedellsborg). En Del Skov, Eng og Mose. Sognet
begrænses m. V. og S. V. af Lillebelt (Tybrind Vig, Sønderaaby Vig). Til Sog-
net hører den ca. 4 km. m. V. i Lillebelt liggende 0 Brandsø m. Statstlfst., et
Landingssted m. S. 0. og en Del Skov, Eng og Mose. Øen hører i gejstlig Hen-
seende under Bogø. — Gaard: Wedellsborg (Hg., der o. 1300 hed Husby, men
som all. i Beg, af 14. Aarh. bar Navnet Iversnæs. Af Ejere nævnes fra Slutn.
af 15. Aarh. til Beg. af 17. Aarh. Slægten Gyldenstjerne og ved Midten af 17.
162 ODENSE AMT
Aarh. Christian IV.s Svigersønner Hans Lindenov og Hannibal Sehested. 1672
oprettedes af I. og Tybrind Grevskabet Wedellsborg, og samtidig fik I. sit nuv.
Navn. — Hovedbygn. er i sin nuv. Skikkelse fra 1706, men indeholder Dele
af en sengotisk Bygn. fra c. 1550). — Forh. M.: I Mose ved Husby fandtes 1802
to Lurer. Paa Brandsø er der en smuk, fredlyst Runddysse.
Ørslev S g. (454 Indb.). Føns-Ørslev Komm. Anneks til Føns. Byer: Ørs-
lev (K., Sk., Kbm.), Tellerup, Ellesø. Mod S. Kjærlingbjerg m. Bitingsted f.
Dommeren i Middelfart Købstad, Vends Herred og en Del af Wedellsborg Birk
samt Kontorafdeling f. Politimesteren i samme Omraade. Søbjerg And .-Mejeri.
Mod V. Læge (Liliendal). 3 Vmlr. m. S. Megen Skov. Nogen Eng og Mose. Sog-
net støder m. V. til Lillebelt (Tybrind Vig). — Gaard: Tybrind (Hg., der blev
oprettet i Slutn. af 16. Aarh., og blandt hvis Ejere ved 17. Aarh.s Midte nævnes
Hans Lindenov, Kirstine Munk og Hannibal Sehested. Siden 1672 har T. hørt
under Grevskabet Wedellsborg. — Hovedbygn. fra 1884).
Føns S g. (475 Indb.). Føns-Ørslev Komm. Byer: Føns (K., Pg., Sk., Ml.
n. v. f. Byen), Rud. Mod V. paa Halvøen Fønsskov: And.-Mejeri (Sparretorn) ,
Sk. og Kbm. Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet omgives af Lillebelt (Gamborg
Fjord, Føns Vig). — Gaarde: Sparretorn (Hg., der kendes fra o. 1500, og som
siden 1718, i Beg. under Navnet Bannerslund, har hørt under Wedellsborg
Grevskab. — Hovedbygn. fra 1888), Torbenhøj, Risbro, Tønnæs, Gammelgaard,
Ellegaard, Fønsvang (alle under Wedellsborg). — Anneks: Ørslev.
Balslev S g. (487 Indb.). Balslev-Ejby Komm. Byer: Balslev (K. m. N.Ø.,
Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm.), Mosegaard (Ml.). Lidt Skov. En Del Eng og Mose.
— Gaard: Gelbjærg. — Anneks: Ejby.
Ejby S g. (1316 Indb.). Balslev-Ejby Komm. Anneks til Balslev. Byer:
Ejby (1029 Indb., K., Skr., Fors.-hus, Ejby Bank, Spk., Læge, Dyrlæge, Ap.,
Sagf., Kbm., Haandv., Hot., Gæstg., Elektv., Fattiggd. m. Alderdomshjem, Bryg-
geri, Rebslageri, Savværk, Tglvr., Mir., Fabb. f. Børster og Koste, Cementvarer
og Skotøj, Jbst., Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Smedsholm*. En Del Eng og Mose.
Gelsted1) S g. (2259 Indb.). Gelsted-Rørup Komm. Byer: Gelsted (537
Indb., K., Pg., Skr., Miss.-hus, Fors.-hus, Gelsted og Omegns Bank, Læge, Dyr-
læge, Kbm., Haandv., Hot., Gæstg., Elektv., And.-Mejeri, Mir., Fabb. f. Cement-
varer, Madrasser og Trævarer, Jbst., Posteksp., Tlgst. Tlfst.), Lunge (Kbm.,
Vml.), Lunghøj (Fors.-hus, Kbm., Piske- og Stokkefab.), Kingstrup (Kbm., Gel-
sted Skolehjem) , Hønnerup (Haandv., Uldspinderi, Kehllistef ab., Tglv.) , Gelsted
Taarup. Dyrlæge (Tryden). Mod S. V. Galgehøj (68 m). Nogen Skov, især m.
S. En Del Eng og Mose. Sognet er efter Indb. Antal det største i Herredet. —
Gaarde: Holmegaard, Mellemballegaard. — Anneks: Rørup.
Rør up S g. (824 Indb.). Gelsted-Rørup Komm. Anneks til Gelsted. Byer:
Rørup (K., Sk.), Aalsbo (Haandv.), Hækkebølle, Etterup (Sk.). Hegnetslund
Skovriderbolig. Mod 0. Kbm., Kro, Ml. (Gribsvad). Mod N. 0. Tglv. (Dybmose).
Mod S. And.-Mejeri (Søndergaarde) og Ml. (Erholm). Megen Skov. En Del Eng
og Mose. — Gaarde: Erholm (Hg., der kendes fra d. 15. Aarh. 1759 tilkøbtes
Søndergaarde og 1761 oprettedes E. og S. til et Stamhus. — Hovedbygn. fra
1850'erne), Søndergaarde (Hg., der er kendt fra o. 1500, og som i d. 16. Aarh.
tilhørte Slægten Brockenhuus. Se iøvrigt foran), Kielshøj, Hækkebøllegaard
(begge under Stamhuset).
*) eller Gjelsted.
ODENSE AMT irø
Fjelsted S g. (1023 Indb.). Fjelsted-Harndrup Komm. Byer: F jelsted
(K., Sk., Fors.-hus,. Kbm., Elektv., And.-Mejeri, Ml,), Fjellerup (Pg., Sk., Kbm.,
Fls.-Mejeri, Tlfst.), Sletterød (Sk.), Billesbølle (Haandv.). En Del Skov, Eng og
Mose. — Anneks: Harndrup.
Harndrup S g. (856 Indb.). Fjelsted-Harndrup Komm. Anneks til Fjel-
sted. Byer: Harndrup (K., Sk., Kontor f. Banken f. Aarup og Omegn, Afholds-
hot, Kbm., Haandv., Vestfyns Humlemagasin, Mir., Jbst., Posteksp., Tlgst.),
Graderup, ogsaa i Brænderup Sg., Harndrupskou, Stokholm*, Berlin*. Nogen
Skov. En Del Eng og Mose.
Brænderup1) S g. (2071 Indb.). Brænderup Komm. Byer: Brænderup
By og Stationsby (Stationsbyen 174 Indb., K., Pg., Sk., Rsk., Fors.-hus, Filial
af Vends m. il. Herreders Spk., Dyrlæge, Kbm., Haandv., Gæstg., Missionshot.,
Elektv., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst), Skouhøjrup (Læge, Kbm., And.-Mejeri),
Aahøjrup (Kbm.), Varbjerg*, Ullehse*, Kjøstrup (Ml.), Skouhaver*, Fglleited
(VmL), Graderup, ogsaa i Harndrup Sg., Aabjerg*, Holse, ogsaa i Haarslev Sg.
(ML, Jbst. n. v.f. Byen, Posteksp., Tlgst), Bro (Miss.-hus). Megen Skov, især
m. S. 0. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. af Kattegat (Baaring
Vig). Det er efter Areal (2670 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Kjærs-
gaard (Hg., der kendes fra o. 1500, og som i d. 16. og Størstedelen af 17.
Aarh. var i Billeættens Eje. — Hovedbygn. fra 1815), Holsegaard (Hg., kendt
fra 15. Aarh.s Midte og paany oprettet til Hg. i Beg. af 17. Aarh. — Hoved-
bygn. fra 1856), Brogaard.
Asperup S g. (1540 Indb.). Asperup-Rorslev Komm. Byer: Asperup (K.,
PgM Sk., Afholdshot, Haandv., ML, Jbst, Posteksp., Tlgst., Tlfst), Kjærby
(Kbm.), Baaring (Sk., Dyrlæge, Kbm., And.-Mejeri, Elektv., Ml. ø. f. Byen), Baa-
Hngmark*, Vedelshaue*. Mod N. et Badehot Mod V. Dyrhøj (68 m) . Mod N. 0.
Skodshøj (65 m). Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. af Katte-
gat (Baaring Vig). — Gaard: Asperup Lindegaard. — Anneks: Rorslev.
Ror s lev S g. (581 Indb.). Asperup-Rorslev Komm. Anneks til Asperup.
Byer: Ror slev (K., Skr., And.-Mejeri, Rorslev Margaard Pianofab., ML s. f.
Byen), Blanke (Jbst, Posteksp., Tlgst). Sognet støder m. N. til Baaring Vig. —
Gaard: Rorzlev Møllegaard. — Forh M.: Om den nu borttagne Rankeishøj v.
Baaring fortælles Sagn: Den gemmer Kæmpen Ranke, var Offerhøj og siden i
Krigstid Bavn.
Ingslev1) S g. (665 Indb.). N. Aaby-Ingslev Komm. Anneks til N. Aaby.
Byer: Ingslev (K., Dyrlæge, Kbm., Kro, Elektv., Bryggeri), Ingslev Taarup
(Sk.), Bubel (Kbm., And.-Mfejeri, Elektv.), Vejrup (Kbm.), Kjærby holm. Nogen
Eng og Mose. — Gaard: Bubelgaard.
N. A aby S g. (1651 Indb.). N. Aaby-Ingslev Komm. Byer: N. Aaby By og
Stationsby (Stationsbyen 973 Indb., K., Sk., Rsk., Miss.-hus, Banken f. N. Aaby
og Omegn, Vends m. f). Herreders Spk., Læge, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Af-
holdshot., Gæstg., Børnehjem, Elektv., And.-Mejeri, ML, Fabb. f. Automobiler,
Cementvarer, Cycler, Margarine, Træsko og Værktøj, Jbst., Postk., Tlgst, Tlfst.) ,
Brangstrup (Ml. n. v. f . Byen), Byllerup (Pg., Fors.-hus, Sk., ML), Gadstrup,
Aaby lund*, Aaby Margaarde (Kbm.). Lidt Skov. — Gaarde: Kongsgaard, Mar-
gaard. — Anneks: Ingslev.
Udby S g. (596 Indb.). Udby Komm. Byer: Udby (K., Pigehjem, Haandv.,
l) eller Brenderup. *) eller Indslev.
164 ODENSE AMT
Kro, Tlfst), Ronæs (Pg.)f Ronæsbro (Lade- og Handelsplads), Bolund (Sk.),
Viby. Mod N. Vesterdal Højsk. Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet støder m.
V. til Gamborg Fjord. — Tomt af Viby K.
Gamborg S g. (479 Indb.). Gamborg Komm. Byer: Gamborg (K., Pg.,
Sk., Fors.-hus, Mølle- og Maskinbyggeri, Ml.). Kavslunde Stationsby (119 Indb.,
Fors.-hus, Gæstg., Jbst. Posteksp., Tlgst) Kavslunde Træuldsfab. Nogen Eng
og Mose. Sognet begrænses m. V. af Gamborg Fjord (Ellebæk Vig). Det er efter
Areal (727 ha) det mindste i Herredet — Gamborg Voldsted.
Kavslunde S g. (1372 Indb.). Kavslunde Komm. Byer: Kavslunde (K.,
Pg., Sk., Miss.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Imprægneringsanstalt,
ML, Tlfst), Voldby, Suendstrup (Ml. ø. f. Byen), Skrillinge (Sk., Haandv.).
Mod V. Badehot (Sølyst). Sognet begrænses m. V. af Gamborg Fjord. —
Gaarde: Skrillingegaard, Kavslundegaard, Kaalsbjerggaard. — Forh. M.: Ved
Skrillinge er fundet en større Plads med Urnegrave, Skeletgrave og Brand-
pletter fra ældre Jernalder.
Middelfart Købstads Landd. (235 Indb.). Middelfart Købstads
Landd.s Komm. I gejstlig Hens. under Middelfart Landd. ligger paa Hinds-
gavl Odde, der strækker sig m. N. V. ud i LiUebelt Mod 0. Godsforvalterbo-
ligen Adelershus. Mod S. 0. Færge til Fænø. Megen Skov. Til Landd. hører
Øen Fænø m. Fænø Kalv i LiUebelt. Paa Fænø, som er skilt fra Fyn ved Fænø
Sund: Sk., Badehot, Fyr og en Del Skov. Landd. er efter Indb. Antal mindre
end noget af Sognene i Herredet — Gaarde: Hindsgavl (Hg., der nævnes som
Kongeborg 1287, og som senere var et kgl. Len. 1095 gik den over til privat
Eje, efter at Bygningen delvis var blevet ødelagt af Svenskerne 1659. 1815 blev
H. oprettet til et Stamhus. — Hovedbygn. fra 1784), Fænøgaard (Hg., under
Stamhuset Hindsgavl). — Hindsgavls Slotsbanke. — Forh. M.: To Høje i dxen-
rade Skov, 1 i Krybeskov er fredlyst.
Vejlby S g. (1531 Indb.). Vejlby Komm. Byer: Vejlby (K., Pg., Miss.-hus),
Kustrup (And.-Bageri, Fattiggd. m. Alderdomshjem, Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst),
Avlby (Mir. s. ø. f. Byen), Stavrby (Sk., Haandv., Pigehjem), Røgle (Sk., Fors.-
hus, Haandv., And.-Mejeri, Elektv., Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst, Tlfst.), Røgle
Taarup (Sk.), Vejlby skov* (Sk.) Munkgaarde Optagelseshjem. Mod. V. Middel-
fart Sindssygeanstalts Vandværk. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begræn-
ses m. 0. af Baaring Vig og støder m. V. til LiUebelt. — Forh. M.: To Høje
ved Stavrby (Skovlodderne) er fredede.
Strib-Rø jleskov1) S g. (1667 Indb.). Strib-Rø jleskov Komm. Byer:
Strib (1098 Indb., K., Sk., Strib Bank, 2 Læger, Kbm., Haandv., Badehot., Af-
holdshjem, Fls.-Mejeri, Jbst., Dampfærge til Fredericia, Fyr, Posteksp., Tlgst,
Tlfst.). Brændeskov*, Rø jleskov (Filial-K.), Bøgelund* (Miss.-hus). Mod N.
Stavnshoved og Røjleklint. Mod 0. 2 Mir. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet
begrænses m. V. og N. af LiUebelt, m. 0. af Baaring Vig. — Gaarde: Billeshave
(Hg., der kendes fra d. 17. Aarh. — Hovedbygn. fra o. 1860), Cathrinebjerg.
— Nær Strib: Søborg Voldsted.
*) eller Røgleskov.
FORTEGNELSE
over
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Odense Amt hører.
•
Sogn
Skyldkredi
HorTOd
1
Aasum
Aasum Herreds
Aasum
2
Agedrup
Kerteminde
Bjerge
3
Allenip
Aasum Herreds
Aasum
4
Allese
Lunde-Skam Herreders
Lunde
5
Asperup
Middelfart
Vends
6
Baagø
Vends-Baag Herreders
Baag
7
Balslev
Vends-Baag Herreders
Vends
8
Bariøse
Vends-Baag Herreders
Baag
9
Bedeslev
Lunde-Skam Herreders
Skam
10
Bellinge
Odense Herreds
Odense
11
Birkende
Kerteminde
Bjerge
12
Brylle
Odense Herreds
Odense
13
Brændekilde
Odense Herreds
Odense
14
Brænderup
Middelfart
Vends
15
Dalby
Kerteminde
Bjerge
16
Dalum
Aasum Herreds
Odense
17
Davinde
Aasum Herreds
Aasum
18
Dreslette
Assens
Baag
19
Drigstrup
Kerteminde
Bjerge
20
Ejby
Vends-Baag Herreders
Vends
21
Ejlby
Bogense
Skovby
22
Fangel
Aasum Herreds
Odense
23
Fjelsted
Vends-Baag Herreders
Vends
24
Flemløse
Assens
Baag
25
Fravgde
Aasum Herreds
Aasum
26
Føns
Vends-Baag Herreders
Vends
27
Gamftorg
Middelfart
Vends
28
Gamtofte
Assens
Baag
29
Gelsted
Vends-Baag Herreders
Vends
166
ODENSE AMT
Sogn
Skyldkreds
Herred
30
Grindløse
Lunde-Skam Herreders
Skam
31
Guldbjerg
Bogense
Skovby
32
Haarby
Assens
Baag
33
Haarslev
Bogense
Skovby
34
Harndrup
Vends-Baag Herreders
Vends
35
Helnæs
Assens
Baag
36
Hjadstrup
Lunde-Skam Herreders
Lunde
37
Holevad
Assens
Baag
38
Husby
Vends-Baag Herreders
Vends
39
Højby
Aasum Herreds
Aasum
40
Ingslev
Middelfart
Vends
41
Kavslunde
Middelfart
Vends
42
Kerte
Vends-Baag Herreders
Baag
43
Klinte
Lunde-Skam Herreders
Skam
44
Korup
Odense Herreds
Odense
45
Krogsbølle
Lunde-Skam Herreders
Skam
46
Kærum
Assens
Baag
47
Kølstrup
Kerteminde
Bjerge
48
Køng
Vends-Baag Herreders
Baag
49
Lumby
Lunde-Skam Herreders
Lunde
50
Lunde
Lunde-Skam Herreders
Lunde
51
Marslev
Kerteminde
Bjerge
52
Melby
Bogense
Skovby
53
Mesinge
Kerteminde
Bjerge
54
Middelfart Købst.s Ldd.
Middelfart
Vends
55
Munkebo
Kerteminde
Bjerge
56
Norup
Lunde-Skam Herreders
Lunde
57
Næsbyhovedbroby
Lunde-Skam Herreders
Odense
58
Nørre Aaby
Middelfart
Vends
59
Nørre Højrup
Lunde-Skam Herreders
Skam
60
Nørre Lyndelse
Aasum Herreds
Aasum
61
Nørre Næraa
Lunde-Skam Herreders
Skam
62
Nørre Sandager
Bogense
Skovby
63
Nørre Søby
Aasum Herreds
Aasum
64
Odense Frue Landsogn
Odense Herreds
Odense
65
Odense Skt. Hans Sogns
Landdistrikt
Odense Herreds
Odenfte
66
Ore
Bogense
Skovby
67
Orte
Vends-Baag Herreders
Baag
68
Otterup
Lunde-Skam Herreders
Lunde
ODENSE AMT
16?
Sogn
Skyldkreds
Herred
69
Paarup
Odense Herreds
Odense
70
Revninge
Kerteminde
Bjerge
71
Rolsted
Aasum Herreds
Aasum
72
Rorslev
Middelfart
Vends
73
Rynkeby
Kerteminde
Bjerge
74
Rønninge
Aasum Herreds
Aasum
75
Rørup
Vends-Baag Herreders
Vends
76
Sandager
Assens
Baag
77
Sanderum
Aasum Herreds
Odense
78
Seden
Aasum Herreds
Aasum
79
Skamby
Lunde-Skam Herreders
Skam
80
Skeby
Lunde-Skam Herreders
Lunde
81
Skovby
Bogense
Skovby
82
Skydebjerg
Vends-Baag Herreders
Baag
83
Stenløse
Aasum Herreds
Odense
84
Strib-Røjleskov
Middelfart
Vends
85
Stubberup
Kerteminde
Bjerge
86
Særslev
Bogense
Skovby
87
Søby
Assens
Baag
88
Søllested
Vends-Baag Herreders
Baag
89
Sønderby
Assens
Baag
90
Sønder Næraa
Aasum Herreds
Aasum
91
Sønderse
Bogense
Skovby
92
Tanderup
Assens
Baag
93
Tommerup
Odense Herreds
Odense
94
Turup
Assens
Baag
95
Ubberup
Odense Herreds
Odense
96
Udby
Middelfart
Vends
97
Uggerslev
Lunde-Skam Herreders
Skam
98
Vedtofte
Vends-Baag Herreders
Baag
99
Vejlby
Middelfart
Vends
100
Verninge
Odense Herreds
Odense
101
Vevlinge
Bogense
Skovby
102
Viby
Kerteminde
Bjerge
103
Vigerslev
Bogense
Skovby
104
Vissenbjerg
Odense Herreds
Odense
105
Ørslev
Vends-Baag Herreders
Vends
106
Ørsted
Vends-Baag Herreders
Baag
107
Østrup
Lunde-Skam Herreders
Lunde
SOGNEKOM-
STATT-
Skatteydere til Staten 19"/«
Odense Frue Landsogn . . .
Odense St. Hans Landd. . .
Allese-Næsby hovedbro by . .
Paarup —
Korup
Ubberud
Vissenbjerg
Tommerup
Brylle
Verninge
Brændekilde-Bellinge
Sanderum
Dalum
S ten løse- Fan gel
Nørre Søby
Nørre Lyndelse
Højby
Sønder Næraa
Bønninge-Rolsted
Allerup-Davinde
Fravgde
Seden Aasum
Kjølstrup-Agedrup
Munkebo
Drigstrup
Mesinge
Dalby-Stubberup
Viby
Rynkeby -Revninge
Marslev-Bir kende
Lumby
Lunde
Hjadstrup
Østrup
Skeby Otterup
Norup
Krogsbølle
Nørre Næraa-Bedeslev
Uggerslev -Nørre Højrup...
Skamby
Klinte-Grindløse
Guldbjerg-Nørre Sandager
Ejlby-Melby
Særslev
Sønderse
Vigerslev
2278 :
1512 :
1118 1
2132 I
4729 :
: 1144
: 1679
i 4570 1
: 1507
2337 ■
1728 :
1267 I
1134 :
2991 •
2371 :
3645 :
2526 I
2185 :
3845 :
1872
1765
i 2158
> 2453
■ 1163
■ 1237
Kr.
1280184
6 389123
1200550
874475
342106
643678
524772
670808
1310346
1 114747
754533
1 241018
1 219446
1 621057
730174
572984
449591
1837838
527128
7510
10648
31107
20564
10219
16027
14343
16709
11014
15315
25787
4 449600
1713800
3322800
3811700
6090500
15 624800
4 351200
1559400
4164300
2820100
3793200
6060100
3 890300
6 678500
2990100
2040900
4176200
3904800
10 279900
5770900
22556| 5101100
37209; 5 520500
25104 4227300
10521 3 880600
11882 3384300
46591 I 7 064200
10625 3284200
10137400
3293400
2 475700
4873000
5 270900
7 481500
2 651500
6 510700
4212100
5729500
12081
15661
15261
21679
60648
25154
26707 1
25665
7707
23874
19016
27233
14254
10806
4659
8496
18751
112«
7075
12277
64&
16121
52262
8860
2437
7386
8358
9740
13042
1364«
21596
4858
4067
8716
6867
142005
1249!
11927
9424
21247
16166
16O90
9724S
5641
5924
13033
11867
77279
4975
17538
7041
15074
Kr.
6
7
21
2
36
1936000
5
4
2
2
13
959000
1
28
40
5
94
3117000
9
16
25
2
62
2075000
S
12
12
1
41
1141000
5
26
16
3
80
2726000
58
36
4
183
4892000
6
26
18
2 1 72
2185000
7:41
18
1 87
2437000
9l 33
40
1 ,105
3164000
2
30
26
3 91
2635000
7
32
41
2
102
3780000
8
10
13
3
34
1838000
4
27
35
4
90
3 378000
0
10
11
32
1459000
4
33
20
4
81
2836000
3
5
17
1
26
1234000
5
14
23
2
55
2 000030
6
41
33
3
113
3 729000.
<i
8
30
2
50
2 462000
2
32
35
5
94
4 013000
5
14
33
1
54
2173000
37
36
4
102
4000000
:
24
20
1
67
2099000
i
6
31
39
1429000
20
36
71
2342000
20
56
2
93
3 471000
16
12
3
43
2309000
26
35
3
97
4115000
15
28
6
71
3088000
33
33
1
105
2879000
3
39
2
53
2854000
15
24
» 57
1801000
13
8
4
32
1711000
20
30
5
77
3494000
26
18
1
65
2031000
22
32
75
3 844000
21
39
73
2220000
19
20
2
49
1956000
9
57
2
74
3 401000
22
63
1
107
3565000
7
21
3
38
1922000
18
23
1
52
1642000
23
54
2
98
3 730000
31
29
3
80
2999000
35
30
3
93
4 525000
i 13
726000 ;
2116000 1
1515000 1
790000
1767000
3169000
1534000
1604000
2058000
1767000
2 490000
1149000
2 372000
860000
1859000
897000
) 13
1030
1113
1245
1051
2435000
1677000
2711000
1452000
2910000
1539000
1084000
1871000
2713000
1365) 1508000
1667} 3 118000
1390 2 441000
1020
1013
1151
1028
1125
2147000 1
) 1412000
2 466000
1565000
1480000
2358000
2 313000
1272000
1110000
2 672000
1948000
2 949000
) 1236
) 1185
1 1216
1150
1165
1094
137000
154000
546000
502000
239000
478000
! 1570000
834000
568000
621000
226000
559000
585000
252000
749000
152000
751000
303000
120000
384000
311000
111000
895000
710000
708000
154000
459000
257000
1 1200000
726000
673000
447000
344000
313000
511000
218000
188000
434000
572000
2978
5704
2471 :
3197 :
1784 :
2254 :
1925 :
2291
2379 :
3239!
2171
1937
1953
2511
2452
2448
2136
2256
2027
2332
2212
2449
1864
1862
1521
2254
1802
2321
2655
2429
2596
2007
1852
2521
' 1283
3037
1122
' 1420
i 1137
i 1049
> 1284
174000
287000
108000
247000
261000
114000
380000
73000
353000
148000
59000
225000
160000
63000
494000
400000
339000
73000
230000
128000
636000
270000 1011
218000 1107
166000 1203
135000,1134
230000 ! 898
102000' 953
85000 . 1164
i 207000(1183
1 268000! 1165
• | 337000 I 988
1200
1083
1092
1096
1080
1204
1092
1244
1015
1111
1259
1217
1295
1064
ODENSE AMT
Vevlinge .
Haarslev
Skovby
Ore
Kæm in
Sønderby
Helnæs
Dreslette
Haarby . .
Fleraiøse
Køng
Søby-Turup ........
Søllested-Vedtofte - - .
Ørsted
Skydebjerg-Orte
KeHe
Bariøse
Gam tofte
Sandager- Hoievad . ,
Tanderup
Baagø
Husby
Føns-Ørslev
Balslev-Ejby
Gelsted-Hørup
Fjelste d - 11 a r nd ru p
Brænderup
Asperup-Rorslcv
Nørri? Aaby-lngslev
Udby
Gamborg.
Kavslunde
Middel fa rt Købstads Landdistrikt
Vejlby- St rib- Bojleskov ') -
2886
SM
1581
354
877785
16178
3600
406
1936
VM
1029818
2315;
2587
rø
1353
m
679269
1382C
1434
145
6X8
14?
352312
5771
1744
333
1400
371
974150
1824«
1543
m
787
•m
784736
32632
1312
10«
>.m
145
383067
7474
2364
nm
1171
331
943332
2121C
3277
411
•jem
*rø
1423965
18714
2509
335
Mm
4711
1535558
19757
2529
ftl«
MWI
681
1657685
2957
1990
•m
m?
293
716113
12531
2089
169
8K0
258
528861
7927
1910
151
769
WM)
550221
18876
3391
fil)?
VW 15
WH1
2 075240
31419
2494
m
1148
164
451437
11140
1674
171
K7S
ifflo
577497
10792
2863
■m
1158
377
1059622
38289
1673
146
7?4
toti
509952
11824
1564
116
601
1X1
429980
8568
619
4?
m\
68
172350
2790
2238
141
810
191
1244241
128464
3352
144
929
243
794019
25454
1675
4118
1803
457
1462156
34062
4497
678
3HX3
7ft»
2 358133
78865
2804
437
1879
441
1198730
19142
2670
459
M71
MIA
1363337
27246
2517
478
2121
NI3
1685034
35481
2197
473
iWM
KhV
2 324340
59299
1308
104
5HA
180
648862
18571
727
99
479
110
407392
8013
1760
V54
137?
4V.1
1381979
34234
887
19
235
6?
353734
19201
3514
586
31U8
841
2905358
70463
5156100
11541
5 954600
16599
4 293200
8>u:
2141800
3917
3 980500
8401
3336800
Siu;;
1459300
259-->
5 371200
17282
5 724100
877«
5 015300
hk:
6 138700
1087S
3506200
8397
2 579100
6104
4 975700
4700:
7 348200
17T7S
2265500
4712
2694600
5802
7 707300
60662
2788600
7083
2335300
5640
926700
1562
15 451800
228146
3063400
9063
5728800
13555
13 548100
104259
5036300
stg:
6029600
171«
7143500
143&
9653400
29281
2 413500
552S
1383400
2493
5 717400
16575
2 981700
36461
10 002000
22X*
') Fra V* 1918 er Strib- Rej leskov udskilt som et nyt Sogn fra Vejlby Sogn.
Orelund (Baag Herred).
Jerslrnp (Skum Herred).
ODENSE AMT
Gaarde 1916
Huse 1916
i 'i i
E S il
li -
E ■
il
|1
II
i*
L
i
|
ih
sr.
II
P
II
i
i
go,
Kl.
Kr. 1 Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
30 , 37 j 31
4 ; 92 3333000
14211 1 999000
852
82
41
124
789000
2192 354000
983
40 33:38
5 116; 3807000
1274 2328000
779
54
59
114
734000
1735
298000
704
24 31:30
2 1 87
2 617000
1380
1936000
1021
45
55
101
714000
1812
381000
967
18 24- 7
2 51
1479000
1337
882000
797
29
19
48
331000
2221
142000
953
12 18 34
2 66
2499000
1640
1787000
1173
34
10
44
270000
2621
127000
1233
6 6126
1
39
2133000
1731
1649000
1339
25
4
188000
2806
89000
1328
111 7116
1
35
1074000
1144
650000
692
6
7
13
75000
1563
28000 583
22 28136
2
88
2806000
1439
2124000
1089
38
24
62
412000
2192
208000 1106
47 33 ! 41
1
122; 3 355000
1260
2488000
934
74
56
131
816000
1952
394000 943
19 11 50
80 3133000
1560
2085000
1038
40
40
80
526000
1963
285000 1063
32 33124
2
91 2 851000
1539
1828000
987
60
49
110
776000
2289 360000 1062
10 ' 24 i 28
4
66
2455000
1481, 1 775000
1071
51
27
78
505000
2306
230000,1050
10 19|22
2 ' 53
2 015000
1369 1360000
925
29
11
40
236000
2458
97000 i 1010
17 dl 20
2 48
1859000
1412
1224000
929
22
17
234000
1983
118000 1000
36 21 ; 25
3 :
85
2905000
1299
1889000
842
82
85
170
1099000
1742
534000 ' 846
11 12 30
2
55
1831000
1021
1253000
699
40
38
79
425000
1563 220000 ' 809
11,13 24
3
51
1756000
1271
1081000
783
32
14
46
282000 1 2238 i 105000
833
10 14 40
5
69
4396000
1686
3133000 1202
34
18
52
318000 2193! 182000
1255
6 7:31
1
45
1827000
1281
1362000
954
25
6
31
16100012205, 76000
1041
I 5 36
42
1579000 1292
1166000
954
29
10
39
245000 2426 108000
1069
1 1 15
17
449000
854
293000
557
9
4
13
89000 2225
23000
508
2 2|47
1
52 2 702000
1508
1684000
940
39
4
43
194000 2456
88000
1114
3 7.32
8
50' 3100000
1254
2 095000
848
40
4
44
214000
2301
82000
882
15.23 20
1
68
2120000
1579
1334000
993
47
15
62
403000
2457
156000
951
41 , 22 53
6
122
4 926000
1498
3167000
963
107
59
166
899000
1809
419000
843
58 37 1 41
116
3004000
1290
2052000
881
86' 44
130
687000
1803
322000
845
40 31 ' 22
3
96
3200000
1625
2116000
1075
94 39
134
834000
2310
417000
1155
36 39 41
1 117
3638000
1805
2362000
1172
102
41
143
936000
2470
427000
1127
23 26 42
3
96
3635000
1840
2 381000
1205
37
20
57
421000
2665
186000
1177
4 3'35
42
2 018000
1689
1416000
1185
17
6
23
156000
2476
78000
1238
3 10 18
31
1028000
1650
753000
1309
6
2
8
59000
3105
24000
1263
20 30 33
3
86
2 970000
1886
2114000
1342
52
11
63
427000
2847
215000
1433
■ ' • 1
2 li 3
951000
1243
549000
718
1
1
11000
1833
5000
833
43129 60
2
134
4483000
1718
2 993000
1147
104
55
159
951000
2166
493000
1123
Svend Rode.
Skovgaarde (Baag Herred).
Østergaard (Bjerge Herred).
FORTEGNELSE OVER
GAARDE M. M. I ODENSE AMT
VURDERET I 1920 TIL MINDST 120000 Kr. EJENDOMSSKYLD
UDAHBEJDET PAA GRUNDLAG AP MATERIALE I
OVERSKYLDRAADET
174
ODENSE AMT
Z
i
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.
Altil
%"
Gnef-
Odense Skyldkreds
1 Odense Købstad
2 »
3
4
5
6
»
»
»
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25 ,
Kertealade Skyldkreds
Kerteminde Købstad
Viby
»
»
Vor Froe
Skt Knuds
»
»
Vor Frne
Kerteminde
Viby
»
»
Mesinge
Mesinge
Dalby-Stubberup ' Dalby- Stubber.
» Stubberup
Rynkeby-Revninge Rynkeby
» Revnlnge
Munkebo Munkebo
Kølstrup-Agedrup Kølstrup
Marslev-BI
kende,
26
27,
28,
29
30
31 :
32
33
34
35
36
37
38
39
Bogense Skyldkreds
Guldbjerg-Nr. Sandager
»
»
Skovby
Ore
»
»
Haarslev
»
»
»
»
Marslev
»
»
»
» *
Birkende
Guldbjerg
Nr. Sandager
»
Skovby
»
Ore
»
»
Haarslev
»
»
»
»
j.la m.fl. 51
Odense 2im.fl. 12
«
Hinderupgaard 81/«
Hunderupgaard 1 1 V«
Hunderup Mk. 5 dm.ll. 11
StiørgensForst.2 1 m.fl. 1 1
Kerteminde 26 a m. fl. 21*/*
Hverringe 80
Brolykke 551/«
Bøgebjerg 36*/«
Stenagergaard 10*/*
Scbelenborg 77 V«
Brockdorff 651/*
Skovsbo 25*/«
Lundsgaard 771/*
Østergaard , 51 V«
Ulriksholm 571/«
Rosenlund ' 167« '
Hundslev Skovgd. ' 15x/»
Vejrupgaard \ 37
Holergaard 131/«
Sarumgaard , 111/*
Radstrupgaard | 2 11/«
Klarskovgaard ! 291/«
Sellebjerg 29*/«
Lundsgaard 15*/«
Gyldensten '' 74
Sandagergaard , 23 V*
Harritslevgaard 51'/«
Christlanslund 19a/«
Hugget 20*/«
Oregaard [ 431/«
Ore Skovmølle 9
Haarslev 15a m.fl, > 15 7*
Farsbøllegaard 11 7*
Lykkesborg 137«
Nymarksgaarden 10*/«
Digetgaard 227«
Brønnemosegaard ; 127«
2127*
100
51
79
78
98
569
470
474
153*/«
418
856
171
417
399
430
149
130
350
91 Vi
88
200
244V«
270
1591/«
495
200
318
207
178
260
88
173
86
110
125
280
118
14
»
i
i
S31'
50
»
19
4*0
>
3*
70
>
45
>
i
12
11\i
i
>
>
»
i
28
12
32
19
16
11
15
i
10
6
25
i
>
') Stamhuset Hverringe, herunder hører Hovedgaardene Hverringe med Romsø og Brolykke, *
Besidder: H. R. Juel. *) Baroniet Schelenbortf, herunder hører Godserne Schelenborg og Brockdorf
Besidder : Lensbaron C. F. S. V. Juel-Brockdorff. *) Stamhuset Lundsgaard, herunder hører Hovedgaank*
ca. 330 Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve F. L. V. Ahlefeldt-Laurvig. *) Grevskabet Gyldensten, her*
og Jerstrup samt Avlsgaarden Eriksholm af Hartkorn ca. 380 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet od-
ODENSE AMT
175
Tdr.Ld.
Samlet
Areal
Ejendomsskyld«
1920
Andre
Skov Mose Hede Are- Tdr. .Hek-
Ld.
Ur
1916
Kr.
1920
Kr.
Jord- nlngs-
vjerdi
Xr.
Ejer
Z
i
Kr.
>
1
i
1
»
»
3Vi
1
»
459 ;
i
i
»
» .
i
105
359Vi
,m
120
10
7
>
10
5
15
18Vi
81l/i
7
419
i
>
»
»
292
14
12
»
1
20
20
20
»
»
»
»
233l/»
lVi
3
27<
2
»
8 »
» ; »
8'A . 207*
5 ! 5
12
3
8
»
»
5
»
»
2
»
6
»
»
» ,
4 I
47*!
12
20
12
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
15
5
5
10
»
»
»
»
»
46Vi
15
177*
2
8
65
567s
26
15
7
6
13
2
2
3
37*
14
6
»
2
»
8
47*
35
3
5
57«
9
10
5
3
460
106
54
897*
80
98
81
1166
535
5207«
1847*
930
944
331
903
543
610
171
143
375
116
95
218
2667«
3657«
1897«
947
225
360
234
1987«
598
120
197
1017«
130
1847*
305
141
256 — 500000 426000
58 150000t 410700 357500
— Odense Kommune
62265 Enkefru M. K. Knudsens
Dødsbo
30 100000 200000 108000 159000 A/S Dehnfeldt
50 140000 ' 230000 196500 ' 86809 T. KOster
44 120000 1 140000 96000
54 120000 190000.136600
45
644
295
287
102
513
521
183
498
300
336
94
79
207
64
52
120
147
202
140000
700000
390000
229400
150000
520000
335000
285000
800000
429000
609000
125000
120000
272000
105000
85000
125000
185000
254000
81000 A/S Dehnfeldt
86700 N. Møllegaard
i
104 1 95000
522 1615100
124
199
129
110
330
66
109
144000
320000
160000
140000
332600
96000
100000
56 ' 107000
72
102
168
78
95000
95000
250000
120000
150700
1425000
560000
496000
200600
785000
610000
345000
1025000
538500
780000
160000
150000
435700
151900
123000
229500
265000
358900
160000
730000
188000
420000
200000
175000
403000
124000
146100
132500
121000
128000
324100
155900
150700
708500
398100
316700,
104100
523200
371000
185200
625200
408500
429800
128600
106300
225600
97900
80600
149500
187800
220900
93400
405500
116600
242500
147700
130600
235700
77400
86100
82000
71000
98000
184100
83900
1106380
390000
424375
212000
725600
523600
500000
■1224050
193550
1025500
75450
127600
322275
240000
144725
135000
258000
522600
76000 i,
456900
107800
240500
92400
82400
137930
95120
128400
77000
122900
49000
300000
156000
Kommunen
Stamh. Hverringe l) . . . .
»
H. R. Juel til Hverringe
A. C. Nielsen
Baroniet Schelenborg1).
»
K. Brandt
Stamh. Lundsgaard ') . .
O. Suhr
Enkegrevinde Danne-
skjold-Samsø
T. R. Jeppesen
M. C. Madsen
P. Christiansen
J. V. Jensen
V. Kosters Enke
N. Helms
V. Friis
J.C.Hvenegaard Lassen
H. C. Andersen
Grevsk. Gyldensten4) . .
Bernstorff Gyldensteen .
Grevsk. Gyldensten. . . .
»
S. Christensen
H. P. Hansen
J. N. Johansen
H. P. Nielsen
H. Hansen
J. J. From
A. Simonsen
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
20* Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør ca. 1200 Tdr. Ld., Skovarealet ca. 500 Tdr. Ld.
<*• 150 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør 1923 Tdr. Ld., Skovarealet 120 Tdr. Ld.
Lundsgaard af Hartkorn 126 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør ca. 550 Tdr. Ld., Skovarealet
Mer hører Godserne Gyldensten, Sandagergaard, Oregaard, Hugget, Harritslevgaard, Uggerslevgaard
8w 3632 Tdr Ld Skovarealet ca. 1000 Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve E. A. E. Bernstorff-Gyldensteen.
176
ODENSE AMT
Året*
£
z
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.
Tuendi
Gne»T
nlnpjori
I
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
Bogense Skyldkr. (fortset)
Særslev
Sønderse
»
Vevlinge
»
»
»
Vigerslev
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
s
»
Lande-Skam Herreds:
Lumby
Al lese- Næsby hoved -
broby
»
Lunde »
»
Østrup.'
»
»
»
Skeby
»
Otterup
Norup
Krogsbølle
»
»
»
Nr. Næraa- Bedeslev ..
Uggerslev-Nr. Højrup
»
Skamby
» .
Klirite-Grindløse
Særslev
»
Sønderse
»
s
»
Vevlinge
s
s
»
Vigerslev
Sdr. Esterbølle
Kosterlev 8 m. 11.
Dallund Hvdgd.
Zastrow
Sønderse Skov
Ørritslevgaard
Elvedgaard
Vevlingegaard
Rugaard
Skovmøllen
Langenaø
Margaard
Amagergaard
Lumby
Strandholt
»
Anderupgaard
Næsbyhoved-
• Kirkendrup 1 a m. fl.
broby
;
»
Kirkendrup 3 a m. 11.
Lunde
Ulkendrup
»
Rosendal
Østrup
Østrupgaard
»
Østrup 2 a m. fl.
»
Daugstrupgaard
»
Vikkelsø
Skeby
Ølundgaard
»
Ørritslev 7 a m. fl.
Otterup
Nislevgaard
s
Hjørslevgaard
s
Ørritslevgaard
Norup
Hoimansgave
Krogsbølle
| Einsiedelsborg
»
, Einsiedelsborg Avlsgd.
»
Einsiedelsborg Skov
»
Kjørup Hvdgd.
»
Agernæsgaard
»
Fælledgaarden
Nr. Næraa
Skov
Uggerslev
Uggerslevgaard
»
i Petersminde
Skamby
l Brøndstrupgaard
»
! Mariendal
Klinte
Æbelø Skov
Grindløse
Jerstrup Hvdgd.
12%
17fA
24
27V*
2
18
25
12V«
41
io7<
93
72V4
20V4
llVs
201/*
13V4
14V*
24
20V4
281/«
15V4
21%
18%
21V»
15l/4
66Vt
12V4
367«
56
64Vs
15l/4
7
6OV4
44V4
187«
8Vs
4674
2174
10%
3074
27«
52
89
1457«
150
250
»
130
173
130
315
104
2837a
454
176
50
120
104
110
166
1777«
1417*
201
122
194
118
503
96
461
553
540
4707«
340
240
338
1787«
91
300
7
2
20
»
5
1
10
•
10
5
377«
40
8
10
80
4
347«
15
14
120
»
•
20
27«
237
6
•
24
40
8
') Baroniet Holstenshus, se Svendborg Amt. *) Under det den "/• 1921 nedlagte Stamhus Østrup-
1400 Tdr. Ld., Skovarealet ca. 150 Tdr. Ld. Besidder: Thorolf Elias Møller. *) Stamhuset Nislevgaard«
Hofmansgave, af Hartkorn 67 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør 943 Tdr. Ld., Skovarealet 91
hørte Godserne Einsiedelsborg og Karup samt Agernæsgaard og Æbelø, af Hartkorn ca. 278 Tdr. La-
greve T. S. Wedel-Helnen.
ODENSE AMT
177
Tdr. Ld.
Skar
Mose
i An-
åler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
■
3 i
2Vi
105
»
130 ;
» i
101 l
5
145 ,
58
11997«
130
10 ,
2
»
20
»
iVa
»
5
»
8
»
77*
3
2
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
5
10
4
2
IVa
»
10
37*
»
17«
91
»
»
»
»
1
»
»
2
5
»
»
»
»
»
»
12
»
»
»
11
1
»
»
»
»
»
»
»
120
12
»
8
»
»
»
»
»
4
3
8
15
2x/i
2
9
2
16
4
72
12
4
» 205
» 33
» 3
i7t
105
153
303
265
139
133
298
137
494
171
1600
639
200
21 Vi
3
3V»
3
109
lVi
20 V« i
IV«
22
4
15
187«
2
6
6
2
1
4
270
245
120
124
198
170
233Vi
! 1597«
220
245
313
123
5437«
101
353
943
575
555
499
521
342
286
2981/«
363
1827«
92
304
259
i! 425
5*
84
167
146
77
73
164
76
272
94
883
352
110
113000
140000
275000
386000
227300
96000
412000
118000
1035000
6&3200
150000
149
135
66
68
109
94
129
88
121
135
1731;
300
55
i 95
520
317
306
275
287
189
158
164
200
101
51
168
143
234
212000
96000
102000
275000
171000
310000
135000
196000
160000
210000
110000
470000
105000
312000
350000
650000
186000
250500
445000
305000
102000
146000
358000
185000
107000
225000 <
271000
275000
145500
175000
540000
260000
120000
161000
308000
1340001
534000
155000
1407000
742000
195000
89500
118100
203900
160500
50000
108600
156700
93200
285900
97000
523000
574700
140000
200000
315000
120000
1 28000 >
250000
196000
425500
169000
258000
200000
288000
150000
666000
140000
414000
370000.
8700001!
220000
325000
625000
396000
125000
194000
484500
249800
120000
390000
182000
510000
151000
193000
84600
87500
176200
142500
167000
109000
178000
147600
183300
95600
477300
90000
282000
278000
372900
192000
137500
389400
246900
89300
105000
314500
166400
77800
249000
91000
303000
52130 H. P. Hansen
97700: N. J. Jespersen
334800': C. v. Blixen Finecke. . .
170000 'i F. Christensen
5000 L. Ploug Held
89272 A. Jensen
228280 Frkn. Wedel- Heinen. . .
99500 A. P. Rasmussen
244580 H. E. Stenbjørn
131440 C. Pedersen
290400 Baroniet Holstenshus1).
209620 C. E. A. Schøller
103000 F. Søberg
69800 R. J. Hesseldahl
152850 »
77100 ' H. H. Hansen
i
i
80000 J. Rasmussen
95950 A. J. Andersen
79000 A. Jørgensen
1054600 T. E. Møller1)
128000 Stamh. Nislevgaard ') ..
147000 P. W. Svendsen
88650 ! A. Knudsen
205100 K. Lerche
137300 R. Jensen Rasmussen . .
405800 Stamh. Nislevgaard
91850 N. C. Davidsen
245500; C. Nielsen
125972 Stamh. Hofmansgave4).
221350 T. S. Wedel Heinen ...
47690 »
— »
442545 »
212950 »
49990 »
— I »
150230; Grevsk. Gyldensten
39960 H. P. Hansen
67230 J. P. M. Olsen
279670 H. M. Poulsen
7150 ! T. S. Wedel-Heinen*) . .
134740 Grevsk. Gyldensten
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
! 65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
gaard hørte Hovedgaarden Østrupgaard, af Hartkorn 44 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør ca.
se Stamhuset Hverringe i Svendborg Amt. 4) Stamhuset Hofmansgave, herunder hører Hovedgaarden
Tdr. Ld. Besidder: N. E. Hofman- Bang. *) Under det den M/i 1921 nedlagte Grevskab Roepstorff,
af alle Slags. Jordtilliggendet udgjorde 2174 Tdr. Ld., Skovarealet 1080 Tdr. Ld. Besidder: Lehns-
Danmark IV 3
12
178
ODENSE AMT
u
o
Skyldkreds og
Kommune
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Areal
Hart-
korn
Tdr.
Ager
I Eng«
1 Ted-
virtnk
Gns-
niogijonl
82
83
84
85
86
87
88
89
90
01
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125!
Aasum Herreds Skyldkr.
Nr. Søby .
Nr. Lyndelse
»
»
Højby .
Sdr. Næraa
«
»
Rønninge-Rolsted . .
»
»
Allerup-Davinde ...
»
Fravgde
»
»
Seden -Aasum
Stenløse-Fangel . . . .
»
»
»
Dalum
»
»
»
Sanderum
»
Odense Herreds Skyldkr.
Odense Frue Ldsogn. . .
OdenseSt. HansLdd....
»
Nr. Søby
Nr. Lyndelse
»
Højby
Sdr. Næraa
Rønninge
Rolsted
»
Allerup
Da vinde
Fravgde
»
»
Aasum
Stenlore
».
»
»
»
Fangel
»
Dalum
»
Sanderum
Paarup
Odense Frue
Ldsogn
»
St Hans Ldd.
»
»
Paarup
»
Søbysøgaard
Bramstrup
Bramstrup Mølle
Nr. Lyndelse 10 m. fl.
Lumbygaard
Lindeskovgaard
Torpegaard
Ringstedgaard
Næraagaard
Rønningesøgaard
Lavindsgaard
Rønninge 9a m. fl.
Ferritslevgaard
Skov
Skovgaarden
Sanderumgaard
Fravgdegaard
Hollufgaard
Landkilde
Kjærbygaard
Kærby 9 a m. fl.
Aasum 13 m. fl.
Stenløse 5 a m. fl.
Stenløse Ib m. fl.
Stenløse 12 a m. fl.
Voldgaard
Lindvedgaard
Fangel 6 a m. fl.
Fangel 8 a m. fl.
Dalumgaard
Rikkesminde
Dalum Landbrugsskole
Hjallese Torpgaard
Elsesminde
Sanderum 15 a m. fl.
Vosemosegaard
Gillestedgaard
Biskorup 4 m. fl.
Blangstedgaard
Marienlund
Mosegaard
Hedevigslund
Ensomhed
Tarupgaard
73
61V*
18
141/*
17%
22!A
liVi
14V«
44«/*
127*
97«
197«
67«
137*
647«
37
48V*
i
478
356
82
157Vi
117
125
164
100
108
350l/<
817*
1507*
115
535
260
386
17»/4
12
ll»/4
3174
9
157i
187i
117«
124
84' 1
947*
206'/*
61
110
1
86 [
73
53
98
19
4
1
15!;l
14
l!i
1
21
681!
12
66
40
33.
2074
174
1
147*
94
>
127*
90
»
127*
. 98
'/«
liVt
! 85
2
n7*
, 81
10
147*
! 108
4
1774
i 115
20
1974
160
24
14
100
2
207«
1 158
30
41
[ 243
22
31V4
216 ,
20
774
70
1
»
1374
i 110
2Vi
297«
187
36
127«
87 Vi
B
1274
90 !
14
10
s1*
»
»
6
14
30
') Stamhuset Hellerup se Stamhuset Hverringe i Svendborg Amt
ODENSE AMT
179
Tdr. Ld.
Skov
Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Ejendomsskyld-
værdi
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
a Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
304
13
»
11
3
39
13
7
134
4 Vi
20
255
30
39
10
2
3
7
4
3
2
2
19
5
12 Vi
24
1
»
6
1
»
30
85
»
19 Vi
16
»
5
»
»
Vi
»
2V*
»
30
»
1
»
43
20
i1/*
»
1
10
i
5
i1/«
2
3
»
10
3
V«
3
2
4
2
9
1
14
»
»
»
15
6
»
17
9
8
»
»
»
»
9
»
»
»
»
»
»
»
»
66
20
7
3
»
IV.
5
2
21/«
43
•/*
3"/4
S
1
8
»
5
2
2
1
1
2
2
3
5
2
6
12
23
6
i1/.
9
2
3
IV«
2
7Vi
»
3
5
1
3V«
1000
487
1271/«
180V«
128
150
222
1161/«
117V«
5637«
163*/*
150
154lA
348
150
904
347
467
190
141
115
108
92
96
117
150
218
114
208
303
263
76
130
236
90
140
1331/«
101V«
HO*/*
2461/«
65
136
103
1107«
552.
269 '
70'
100 '
71
83
122
64
65
311
90
83
85
192
83
499
191
258
105
78
63
60
51
53
65
83
120
63
115
167
145
42
72
130
50
77
I
650000
380000
105000
135000
105000
134000
180000
'95000
104000
440000
110000
100000
135000
217500
116000
716000
330000
450000
170000
133000
102000
87000
85000
104000
120000
182000
97000
288000
230000
220000
100000
225000
103000
108000
74
56
61
136
36
75
57
61
150000
87000
136500
350000
85000
208000
91000
175000
900000 |
490000 !
135000 !
160000 i
135000 i
180000
240000
124000
140000
650000
130000
135000
190000
290000
160000
935000
430000
610000
230000
166000
130000
125000
120000
120000
146000
162000
230000
132000
230000
388000
310000
290000
135900
320000
125000
140800
184000
124000
191000
508000
120000
255000
123000
170000
394300
308500
68000
113000
93000
130400
146500
74800
93400
310800
69000
65000
127000
113700
98500
531200
236500
400000
155500
100000
83800
86000
70900
86000
88900
110000
150000
91000
135000
212400
230000
66600
84000
200000
80000
83000
103400
80900
108000
468000
95000
225000
85400
120000
1414000
323900
144400
88375
93600
160000
301200
99325
139700
843050
87000
171000
104475
16300
106000
833400
638000
351550
94150
225000
133900
112700
79000
40000
57000
90650
200875
69800
136400
160000
284200
562300
109000
265600
104000
253000
186600
70100
400000
92375
49400
77675JI
47000 1!
80000!i
Miller Hansen
H. Langkilde
»
S. Lund
K. Park
V. Andersen . .-
H. Jespersen . .
N. Jakobsen
N. C. Sørensen
Bille Brahe-Selby
K. Fenger
A. Andersen
Stamhuset Hellerup1) .
»
J. S. Andersen
O. Vind
O. Bille Brahe
Chr. Dæhnfeldt
P. C. L. Heltzen
A. J. L. Andersen
N. J. Andersens Enke. .
N. P. Nielsen. ........
A. Knudsen Andersen .
C. Andersen
L. Jensen
Enkefru G. Rasmussen
H. J. Andersen j
N. C. Hansen
H. Bay
Enkefru L. Andersen. .
H. P. Chr. Simonsen . .
Dalum Landbrugssko-
les Legat
H. C. Larsen
Odense Kommune . . . .
H. Pedersen.
H, C. Jakobsen
H. Wilckens
P. C. Poulsen
Statens Havebr. Forsøgs.
A. P. Møller
F. Kruse
Odense Havne- og
Kanalvæsen
F. P. Dreyer
C. Christensen
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94"
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
!!•
180
ODENSE AMT
u
9
Skyldkreds og
Kommune
Sog*
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Aral
i Hart-
« Tdr.
!
Ager
i
126 i
127'!
128 !
129
130 i
131
132 |
133
134
135
136
137
438
139
140
141
142
143
144
145
146,
147
148;
149
150
151
152>
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173,1
Odense Herreds Sk. (fortsat).
Korup
Ubberud
»
Vissenbjerg
»
Tommerup
»
Brylle
»
»
Verninge
Brændekilde-Bellinge.
Middelfart Skyldkreds
Middelfart Købstad ...
Middelfart KbstLddstr.
»
Vejlby-Strib
»
»
»
Kavslunde
»
»
Asperup-Rorslev
»
»
»
)>
Udby
»
Nr. Aaby
Ingslev
Brænderup
»
Korup
Korupgaard
Ubberud
St Ubberud
»
Tanggaard
»
Dyregrawæde
»
Husemose
»
Krogshøj
»
Hesbjerg
Vissenbjerg
Graftebjerg
»
GadbølleRoldhusela mfl.
»
Skalbjerg 5a m.fl.
Tommerup |
Kamgaard
»
Store Appegaard
Brylle i
Maadgaard
» !
Thobogaard
y>
Broholmgaard
Verninge
Naarup 13a m. fl.
Brændekilde
Brændekilde 17 a m. fl.
Middelfart
i
Sindsygehospitalet
Middelf. Ldsg.
Hindsgavl
»
Fænøgaard
Vejlby
Billeshave
»
Staurby la m.fl. '
Strib ,
Stribgaard
»
Kathrinebjerg
»
Stutterigaarden
Kavslunde
Kavslundegaard
»
Skrillingegaard
Kaalsbjerggaard
»
Møllegaard
* 1
Lundbjerggaard
» '
Mariesminde
Asperup |
Stadagergaard
* 1
Baaring 14b m. fl.
»
Præstegaard
»
Lykkegaard
»
Asperup Lindegaard
* i
Ringstedgaard
Rorslev
Rorslev Møllegaard
Udby |
Ronæs 3 a m. fl.
»
Udby 17a m.fl.
»
Vil?y 2 a m. fl.
Nr. Aaby i
Kongsgaard
»
Margaard
Ingslev
Bubbelgaard
Brænderup
Brogaard
»
Holsegaard
»
Holse 2gm.fi.
• !
i Kjærsgaard
187«
11V4
14
io7«
15
10Vi
24
13V4
13V*
151/,
17
15
14
11
10V4
7Vi
17%
IOV4
607«
45V«
23V*
14»/4
7Vi
267«
9V«
131/*
257*
1374
1174
117«
ll*/4
10V4
11
11
1074
12
1174
157«
I1V4
1274
1274
1274
12
227«
13
187«
10
71
173
85
124
95
127
102
216
135
142
120
162
124
122
98
113
80
147
10
340
420
173
135
100
205
73
96
88
79
80
85
74
76
66
63
80
80
116
83
100
777i
89Vi
92
165
102
135
90
470
Eng og
red-
i varende
[ Grt*
ningsjord
5
18
7
4
18
5
20
»
»
10
10
8
6
10
3
3
20' 1
2
27
10
i
16
1
4« *
lt
15
1
i
m
i
4
9
m
å
2
2
6
10
3;t
5
20
141«
12
1
30
') Under det den "/• 1921 afløste Stamhus Hindsgavl hørte Hovedgaarden Hindsga
Besidder var F. N. B. Fønss.
vi og F«mP*|
ODENSE AMT
181
Tdr. Ld.
Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
2
2
»
1
2
1
4
3
11
10
1
20
»
7
2
2
»
»
»
1
»
»
»
2
»
1
Vi
2
»
V4
2
1
17«
3Vi
»
3
»
1
3
»
»
1
»
»
»
6
26
»
)>
»
»
))
8
2
4
5
5
4
19
57«
4
6
4V«
6
1
4
2
2
4
53
5
15
»
1
1
5Vi
47«
2
21/*
2
2
2
27«
1
6
V*
3
2
27«
4
4
17«
2
V«
8
4V*
5
1
»
189
119
142
145
214
124
551
1597«
165
159
205
220
129
153
180
115
173
65
868
445
190
136
102
2337«
130
100
185
95
817.
97
88
827«
99
87
73
100
95
125
99
110
95
100
100
206
1497*
190
97
676
104
66
78
80
118
68
304
88
91
88
113
121
71
84
99
63
95
36
479
245
105
75
56
129
72
55
102
52
45
54
49
46
55
48
40
55
52
69
55
61
52
55
55 1
114
83
105
54
373
135000
97000
109000
90000
140000
85000
450000
120000
125000
126000
122000
115000
160000
95000
108000
2550000
645000
270000
189000
105000
220000
115000
93000
210000
105000
88000
100000
95000
85000
88000
85000
78000
92000
89000
120000
86000
112000
100000
155000
125000
160000
83000
615000
165000
123500
140000
135000
178000
120000
600000
180000
128000
155000
165000
155000
165000
137000
150000
120000
190000
3550000
885000
350000
300000
175000
120000
300000
165000
125000
275000
148000
125000
125000
127000
123000
128000
123000
120000
138000
127000
175000
135000
140000
130000
150000
125000
230000
175000
225000
120000
825000
116000
73700
88000
75800
110600
77000
264000
87700
80000
100000
125000
97000
90000
91000
96000
65000
120000
92000
356500
260200
154700
103400
66000
163000
79700
87500
185000
92500
79800
74400
79200
74300
81100
71500
68000
86300
82100
110000
80400
93700
83800
85500
77600
137000
90700
129000
76800
473100
90000
86025
110000
67200
133200
91850
754500
168200
57000
61000
62400
115000
100000
140000
136000
108000
220000
6150910
350392
79525
177430
95280
121400
139000
135125
240340
133900
98400
39930
78570
80000
90000
77600
90000
80000
101300
112000
111530
90000
60000
89760
75970
125000
161840
96750
100000
497130
L. Plougheld
0. Esbjerg
C Clausen
1. Lollesgaard
N. Jørgensen
P. Nielsen
Steen Giebelhausen . .
E. Steensen
I. Iskov
J. Greve
K. Chr. Rasmussen . .
Enkefru K. Jensen . .
E. Kruuse
L. Thobo
I. G. Brohokn
C. Christensen Danke
V. B. Højer Kruse
Staten
F. N. B. Fønss1)
»
F. L. Hey
J. Boesen ,
M. Larsen
J. P. Jensen Saltø
Cederfeld de Simonsen
G. Larsen
G. Møller
J. Hansen
A. K. Larsen
J. V. Jørgensen
K. Rejnert
A. O. Andersen
A. Simonsen
Præsteembedet
A. Rasmussen
C. Wisbech Olsen
H. B. Simonsen
N. G. Munk
A: Hansen
C. Rasmussen
A. J. Jespersen
J. N. Jensen
I. M. P. Lunde
V. Lorenzen
A. Olsen
C. E. Simonsen
C. Andresen
Ahlefeld-Laurvig
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
14fe
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
if Hartkorn c 118 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgjorde 880 Tdr. Ld., Skovarealet 892 Tdr. Ld.
182
ODENSE AMT
»4
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
I
iHart-
1 korn
' Tdr.
Areal
Eng og
ved-
varende
Gr»-
ningsjord
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
Anens Skyldkreds
Assens Købstad
»
Gamtofte
»
»
9
San dager- Hole vad
Tanderup ,
Søby-Turup
»
Kærum
»
Sønderby
Dreslette
»
»
Haarby
Flemløse
Helnæs
Vends-Baagt Hrd.s Skyldkr.
Skydebjerg-Orte
Assens
»
Gamtofte
»
»
Sandager
Tanderup
Søby
»
Turup
»
»
Kærum
»
Sønderby
Dreslette
»
Haarby
»
Flemløse
Helnæs
»
»
»
Køng
Søllested-Vedtofte
»
Ørsted
»
Kerte
Bariøse
»
Husby
Føns-Ørslev
Skydebjerg
»
Orte
»
Køng
»
Søllested
»
Vedtofte
Ørsted
»
• Kerte
Bariøse
»
»
Husby
Føns
»
Assens 9 a m. fl.
Stejlbjerggaard
Brabesborg
St. Vistorp
Eggerup Holmegaard
Vilhelmborg
Mariendal
Øksenkjærgaard
Orelund
Brendemølle
Skovgaarde
Øznebjerg
Blangstrup 1 m. 11.
Blangstrup 2 m. fl.
Blangstrup 9 m. fl.
Kærumgaard
Norbygaard
Frederiksgave
Brydegaard
Agernæsgaard
Flenstofte
Langedilsgaard
Løgismose
Hesselbjerg
Helnæs 27 a m. fl.
Taarupgaard
Gavnbygaard
Orte 1 a m. fl.
Pejrupgaard
Søholm Hovedgd.
Køng 20 a m. fl.
Søllested Mark
Bukkerup
Brahesholm
Gaagerupgaard
Krengerup Hovedgd.
Billeskov
Barløsegaard
Barløseborg
Skovlunde
•
Wedellsborg
Sparretorn
Ellegaard
Gammelgaard
Risbro
i il1/«
! UV«
83*A
21 V«
12
507*
197*
14«/*
147*
57*
30
227*
117*
157*
127«
147*
14
857«
167*
157*
19V4
197*
28
137*
167*
23
137«
11
147*
817*
12
127*
n7*
527*
137*
407*
247«
157«
12
147*
1187«
487*
157*
167*
187*
69
502
1737«
847«
420
157
122
120
49
263
184
86
128
100
128
80
615
125
150
140
2467*
127
151
310
125
65
168
318
95
108
867«
483
138
287
202
152
107
132
5607*
314
ioo7*
120
120
i
98
>
4
i
i
17
30
2
5
87«
6
9
7
10
20
22
9
20
10
33
5
3
11
»
30
19
15
ioV*
2
l1/«
267«
3
10
»
»
18
13
52
12
2Vi
V*
11
*) Det tidligere grevelige Rantzauske Forlods se Vejle Amt. *) Grevskabet Wedellsborg, herunder
gaard, Risbro, Torbenhøj, Mosegaard, Tønnæs og Fønsvang og Øerne Ægholm og Brandsø, af Hartkorn
ODENSE AMT
183
Tdr. Ld.
Skov
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
u
o
Xi
O
51/« ! 2
125 *
»
5
1
*U
»/«
9
»
6
5
7
5
60
»
'/■
1
1
24
■/«
27*
8V*
»
6
V.
8
»
5
»
2
2
316
»
7
47«
2
■/«
16
»
55
»
2
2
5
S)
3
S)
8
1
35
10
15
4
»
»
47«
l§/4
4
1
21
97*
177«
»
»
2
1534
*
»
: »
6
. 1
4
»
4
2
430
»
»
14
147«
27«
2
»
•/4
1
»
»
»
»
»
»
»
»
10
a
»
»
»
»
»
24
27
4
2
15
6
1
5
»
127*
57«
27«
37«
1
2
10
38
3
38
67«
657«
4
8
1
2
1
2
»
2
3
IV*
19
3
32
45
1
8
3
1417«
81
297«
47*
11
1027«
85
752
1837«
92
435
174
i 52
215
527«
3057*
201
103
147
116
145
114
991
1487«
2207*
1727«
177
400
140
167
' 325
I 136
1 141
, 208
I 333
114
118
120
546
146
1863
247
160
137
154
11847«
421
1497«
127
1437*
56
47
415
101
51
240
96
84
119
29
169
111
57
81
64
80
63
547
821
122
95
98
221
77
92
179
75
78
115
184
63
65
66
301
81
1028
136
88
76
85
653
232
87
70
79
95000
80000
850000
184000
95000
425000
168000
115000
115000
250000
122000
100000
87000
100000
120000
98000
950400
140000
165000
160000
90000
240000
200000
99000
90000
115000
300000
120000
89000
88000
385000
110000
1268000
150000
96000
85000
91000
1111500
417400
108000
109000
120000
125000
120000
1000000
212000
120000
520000
195000
135000
158000
130000
300000
225000;
120000
154000
126000
156000
142200
965300
170000
210000
200000
210000
285000
133000
140000
250000
125000
120000
150000
387000
165000
123000
120000
520000
138000
1582000
195000
149000
135000
142000
1188500
391500
136000
140000
152000
93000
81600
556300
135000
77300
339000
130000
98400
110500
32000
177300
150100
78600
117600
89800
101400
91400
573000
105300
135000
128200
133400
199000
93100
95500
175000
75000
75000
100000
226900
77900
77800
75600
320000
94000
614900
132200
92100
82700
79500
493500
263500
87000
101500
109500
63500
67200
692900
100000
103000
363000
179400
40000
100000
71487
202100
106470
64910
108520
57000
142830
75000
789310
94000
359000
213000
98400
634150
95000
50000
211500
98800
80000
97873
204000
143800
85750
83100
295800
79850
773543
214860
90000
85000
80000
1015000
248294
64790
135500
109920
C. Storm
J. P. Tommerup
F.V.Treschow
R. Boe
L. R. Larsen ,
F.V.Treschow
M. C Brandt
P. Ellemann
H.Buck
J. C. Jørgensen
C. F. Rantzau1)
»
H. P. Hansen
E. Straarup
M. C. Jensen
A. L. Clausen
L. Findsen
K. Wedels Stiftelse..
N. B. A. S. Ulrick . . .
Brunings Hansen . .
H. Beck
L. G. Mikkelsen.. . . .
H. Stensens Enke. . .
J. P. Nielsen
C. Basse Føns
Cederfeld de Simonsen
Nielsen Gavnby
K. M. Knudsen
N. C. Rasmussen
C. Rantzau
V. Janssen
C. P. Nybo
H. M. Esbjerg
C. Rantzau
J. P. Jannesen
C. Rantzau
Grevsk. Wedellsborg . .
M. Larsen
A. Melchior Hansen . . .
H. Raahauge
Grevsk. Wedellsborg*)
»
»
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
hører Godserne Wedellsborg, Tybrind, Sparretorn og Billeskov samt Avlsgaardene Ellegaar^, Gammel-
cst. 604 Tdr. af alle Slags. Skovarealet ca. 2400 Tdr. Land. Besidder: Lehnsgreve J. C. H. Wedell.
184
ODENSE AMT
u
Z
i
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Mtr.-Nr.
Areal
Hart-
korn
Tdr.
Eng og
ved-
varende
Gras-
ningsjord
1 Vends-Baag Hrd. Sk. (fortsat).
219 Føns-Ørslev
220 »
221 »
222 »
223 Balslev-Ejby
224 Gelsted
225 \ Rørup
226 »
227 .] »
228 i »
229 »
Føns
»
Ørslev
Balslev
Gelsted
Rørup
»
»
»
Torpenhøj ' 221/«
Tønnæs 16 V*
Fønsvang i 14 7*
Tybrind i 76*/* .
Gelbjerg ' 171/« \\
Mellemballegaard , 121/«
Søndergaarde > 46*/«
• i i
Erholm 82l/» •
Etterupgaard | 10*/«
Kielshøj ; 23»/«
Hækkebøllegaard ;| 21
148»/4
971/«
60
705
118
95
415
310
85
207 V«
155
29\i
»
60
41
22
3
10
121
5
67*
l) Stamhuset Erholm og Søndergaarde, herunder hører Hovedgaardene Erholm og Søndergaarde,
1400 Tdr. Land, Skovarealet 900 Tdr. Land. Besidder: H. C. F. V. Cederfeld de Simonsen.
Alfabetisk Register
Aasum 13 m.fl
Agernæsgaard
Agernæsgaard
Amagergaard
Anderupgaard
Appegaard St
Asperup Prøstegaard . .
Asperup Lindegaard . . .
Assens 9a m.fl
Baaring 14 b m. fl
Barløseborg
Barløsegaard
Blangstedgaard
Blangstrup 1 m. fl
Blangstrup 2 m. fl
Blangstrup 9 m. fl
Billeshave
Billeskov
Biskorup 4 m. fl
Brahesborg
Brahesholm
103
73
193
52
54
137
161
174
158
212
211
120
186
187
188
146
210
119
176
207
83
Bramstrup
Bramstrup Mølle
Brendemølle
Brockdorff
Brogaard
Broholmgaard
Brolykke
Brydegaard
Brændekilde 17 a m. fl.
Brøndstrupgaard
Brønnemosegaard ....
Bubbelgaard
Bukkerup
Bøgebjerg
Ghristianslund
Dalumgaard
Dalum Landbrugsskole
Dalum Hovedgaard . . .
Daugstrupgaard
Digegaard
Dyregrawtede
84
183
13
170
140
9
192
142
78
39
169
206
10
30
111
113
42
61
38
129
Eggerup Holmegaard .
Einsiedelsborg
Einsiedelsborg Avlsgd.
Einsiedelsborg Skov . .
Ellegaard
Elsesminde
Elvedgaard
Ensomhed
Erholm
Esterbølle Sdr.
Etterupgaard .
178
69
70
71
216
115
46
124
226
40
227
Fangel 6a m. fl 109
Fangel 8a m. fl 110
Farsbøllegaard 35
Ferritslevgaard 94
194
98
191
74
145
221
Flenstofte
Fravgdegaard .
Frederiksgave
Fælledgaarden
Fænøgaard . . .
Fønsvang ....
ODENSE AMT
185
Tdr. Ld.
Skor
50
Mose Hede
941
6
1*
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek-
tur
Ejendomsskyld- j
værdi
1920
1916
Kr.
1920
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
hi
i
»
i 93
B
: io
I 3
»
2
»
»
»
22
»
»
57«
22
1161/«
10
2
2
8
»
2
7V«
197«
187
1197«
2367«
899
142
110
436
1394
100
2227*
1807«
1
103
l
136000
180000|
133000
55544
67
100000
127000!
85000
35960
130
100000
120000
76400
78500
496
—
660000
435400
529180
78
115000
162000
111600
106020
61
95000
120000
84000
56000
241
390000
501400
239800
325770
769
937000
1259200
858600
887710
55
83000
124000
64200
74900
123
215000
280000
i
118700
i
205470
100
180000
250000 [
1
114900
216000
I
Grevsk. Wedellsborg. .
»
»
J. J. Hansen
J. Lange
Stamhuset Erholm og
Søndergaarde l)
»
J. Nielsen
Stamhuset Erholm og
Søndergaarde
»
219
220
221
222
223
224
225
226
|227
228
229
samt Gaardene Kielshøj og Hækkebølle, af Hartkorn ca. 223 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør
til Fortegnelsen.
Navn
Løbe-
Nr.
Navn
Løbe-
Nr.
Navn
Løbe-
Nr.
Gaagerupgaard
Gadbølle Roldhu.lam.fl.
Gammelgaard
Gavnbygaard
Gelbjerg
Gillestedgaard
Gyldensten
Grøftebjerg
Haarslev 15a m. fl
Harritalevgaard
Hedevigslund
Helnæs 27a m. (1
nesbjerg
Hesselbjerg ..........
Hjnderupgaard
Hindsgavl
Hjallese Torpgaard ....
"jewlevgaard
"oftnansgave
Holevgaard
Hollufgaard
208
134
217
200
223
118
27
133
34
29
123
198
132
197
3
144
114
66
68
21
99
Holse 2g m. fl
Holsegaard
Hugget
Hunderupgaard
Hunderup Mk. 5 d m. fl. .
Hundslev Skovgaard . . .
Husemose
Hverringe
Hækkebøllegaard
Jerstrup Hovedgaard . .
St Jørgens Forst 21 m. fl.
Kaalsbjerggaard
Kamgaard
Kathrinebjerg
Kavslundegaard
Kerteminde 26 a m. fl. .
Kielshøj
Kirkendrup 1 a m. fl.
Kirkendrup 3 a m. fl.
Kjærbygaard
172
171
31
4
5
19
130
8
229
81
6
153
136
149
151
7
228
55
56
101
Kjærsgaard
Kjørup Hovedgaard . . .
Klarskovgaard
Kongsgaard
Korupgaard
Kostelev 8 m. fl
Krengerup Hovedgaard .
Krogshøj
Kærby 9a m. fl
Kærumgaard
Køng 20 a m. fl
Landkilde
Langedilsgaard
Langensø
Lavindsgaard
Lindeskovgaard
Lindvedgaard
Lumbygaard
Lundbjerggaard
Lundsgaard
Lundsgaard
173
72
24
167
126
41
209
131
102
189
204
100
195
50
92
87
108
86
155
15
26
ODENSE AMT
Lykkegaard
Ly kkoborg
LyudeUe Nr. 10 u
Hargaard
Margaard
Harieadal
Marlendal
Marieuland
Hariewoin.de
Mellewballegaard .
Mosegaard
lUllcgaard
Naamp 13a ro. B.
Nislevgnnrd
Norbygaard
Nymarkagaarden ,
Namagaard
Odense 2a m. fl.
Odense KbstMk.lam
Orcgaard
Orelund
Ore Skovmølle
Orte la m. fl
Radstrupgaard . .
Rikkesminde . . .
Rlngstedgaard . .
Rlngstedgaard . .
Hisbro
16$
79
180 Saodagergaard
121 | Sanderum 15a m. fl. .
15B 1 Sandere rogaard
224 | Sarumgaard
122 ' Schelenborg
151 ijSellebJerg
1 Sind sygehospitalet . .
U1 H Skalbjerg 5a m. fl. ..
g. . Skovgaard«
1M \ Skovgaarden
3- || Skovlunde
Qn .i Skovmallen
"° ■ Skovabo
: SkfiUlngcgaard
2 , Sparretorn
Stadagcrgaard
Staurby la m. fl. ...
Stenagergaard
Stejlbjerggaard
Stenløse Ib ro. fl
Stenløse 5a m. fl
Stenløse 12 a m. fl. .
Stutterigaarden
Strandhalt
jl Stribgaard
23 ,i Søbysøgaard
112 i Søbolm Hovedgaard .
8B || Søllested Mark
162 I Søndergaardc
218 | Søuderse Skov
Il
Taarupgaard
Tanggaartl
Tam pgaard
Thobogaard
Torpegiuird ...
TnrpealLBJ
Tybriud
Tannara
Ubbernd SL
Udby 17a ro. n. . .
Uggenlevgaard . . .
Ulkendrap
Ulriksholm
Vevlingegaard
Vcjmpgaard
Viby 2a m. n
Vlkkelaø
Vilbelmsborg
Vistorp SL
Voldgaard
Vosemosegaard . . .
Wedellsborg
Æbelø Skov
Øksenkjwrgaard ..
Ølundgaard
Ørritalevgaard
Ørritslevgaard
Ørritaler 7 a m. fl. .
Østergaard
Østrup 2 a ro . fl. . .
Østrupgaard
Øxnebjerg
Holsegaard (Vends Herred).
Elliot Hjuler: Nyborg.
SVENDBORG AMT
KØBSTÆDER
NYBORG
En Maane, en Stjerne og et skægget Hoved ses ovenover den af
Taarne flankerede Bymur med Port og Murtinder, som tung og malerisk
breder sig i Nyborgs Signet, manende Mindet frem om Stadens mærke-
lige Fortid som en af Rigets stærkeste Fæstninger fra Middelalderen
til langt op i nyere Tider. Byen er født ved Borgen, det faste Nyborg
Slot, som ifolge Traditionen o. 1170 skal være grundlagt af Knud Priz-
lavsøn, en Søstersøn af Valdemar den Store, men den ældste Bebyggelse
synes at have lejret sig lidt fjernere fra Fjorden omtrent paa den nu-
værende Forstads Plads udenfor Landporten, hvor Gammel eller Helge-
Kirke laa. I Løbet af den følgende Periode anlagdes dog et Stykke syd-
Ugere paa en aflang, vandomflydt Holm Kærnen i den nuværende Køb-
stad, strækkende sig fra Slotssøen i Vest til den i Aaret 1388 paabegyndte
Vor Frue Kirke, øst for hvilken Terrænet falder mod Skippergade, hvis
Sænkning dannede en Del af den middelalderlige Bygrav, som Omslut-
tede Staden. Vigtig som Færgeby, liggende i Hjærtet af Riget ved en af
Kongerne hyppig besøgt Borg, var Nyborg selvskreven som Samlings-
188 SVENDBORG AMT
plads for Møder, Gang paa Gang afholdtes her Danehoffer,.der fra 1282
— 84 blev en fast/ til Byen knyttet Institution i Rigets Forfatning, og %
Stadens Navn er derved paa mange Maader uløseligt forbunden med
Danmarks Historie i Middelalderen. Denne Glans straalede tilbage paa
Byen, hvor flere Gild er fandtes, viede til St. Knud, St. Gertrud og Vor
Frue, og adskillige Stormænd byggede Gaarde indenfor Gravene. 1441
skænkede Niels Basse sin Ejendom syd for Vor Frue Kirke til Johani-
terne paa Antvorskov, der her oprettede en Slags Filial, Korsbrødre-
gaarden ved Korsbrødregade, en grundmuret Gaard, som med Gavl
mod Adelgade, røde Munkestensmure og hvælvede Kældere endnu er i
Behold, sammenbygget paa begge Sider med statelige, grundmurede
Renæssancehuse med svungne Gavle. Længere inde i Strædet ligger et
i sit underste Stokværk gotisk Stenhus, der i 500 Aar har tjent og den
Dag i Dag bruges som Præstebolig for Vor Frue Kirke, og hvor „Præ-
stens Stue" efter en Istandsættelse i nyere Tid udgør et mærkeligt, mid-
delalderligt Interiør.
Voldsomt greb Grevens Fejde ind i Byens Historie. Christian II, der
var født paa Nyborg Slot, havde Tilhold hos Borgerne, og forholdsvis
let lykkedes det derfor Christoffer af Oldenborg 1534 at blive Herre
over Fæstningen, som han sad inde med, indtil Joh. Rantzau efter Sla-
get ved Øksnebjerg det følgende Aar besatte den! Under Kampene i
disse Aar gik Resterne af den ældste By med Gammel Kirke op i Luer.
I dens Nærhed byggedes 1604 paa Assistenskirkegaarden et Kapel, der
ødelagt i Krigen 1659 fuldstændigt jævnedes med Jorden under Fæst-
ningens Udvidelse 1665. Christian III strakte det befæstede Byomraade
videre mod Øst, saaledes at Nyenstad, omfattende Skippergade og Øster-
gade, inddroges bag Voldenes Ring, store Byggearbejder iværksattes
paa Slottet, og en rig, lykkelig Tid oprandt for Byen, som ved sit store,
nye Torv 1585 opførte et stateligt Raadhus, af hvilket der endnu i den
oftere omformede Bygning i Bagsiden findes Murværk med Spor af
udvendig Dekoration. Søfart og Handel blomstrede, Staden var 1560 —
1857 Strømtoldstation for Store Bælt, en Række Renæssancegaarde
rejste sig i Gaderne, og omringet af Skov og Haver lignede Byen efter
en samtidigs Udtalelse et Lysthus, fuldstændig begravet i det Grønne.
Dette Billede fuldstændiggjordes af Voldenes Krans; thi vedblivende til-
skrev man Nyborg Betydning som Fæstning, og under Christian IV og
Frederik III omformedes og udbyggedes Værkerne yderligere med Ba-
stioner og fremskudte Jordanlæg. Svenskekrigen bragte en Afbrydelse i
disse Arbejder, idet Byen 1658 — 59 var i Fjendens Haand, indtil Slaget
ved Nyborg X4/n 1659 atter befriede den, men efter Freden fortsattes
Nyborg Præstebolig. Den gamle Stues østre Væg.
!l
i tadegatnt SS 1$ SihpaUmn 31 Jbti&m/r/tus
3 $><famjrøaw i? Mtbnftft X Sé&n. ékofc
* %**« /S SaHiggaard 33 Xrkt
i ty tomltunmtirutitut 19 Sos- og CUMWbteont 3* Mul .Sbslgaerdtn "
6 4*»y JfcnrtBw' W to/K/rar* ag Vbndtoarn 3tt "Baggtia Sll/labe
7 -Swwtøsm 21 Xiyggmri „Owlsmindc" 35 Japtmens S/I/Msa
* -Xlndeslrn ew 22 ZaiHipornn M Jlpotek
b*/*tX*7m-<>t*é--*9-iO<i6V 21 Jing-egjrmtt«* OfSHmAtm/or 37 Jlbborg Xbtd
S Mkrdama/ijam S* Nyborg Slof 36 Jfo/t! .Xoyal'
1 &*£«•** 23 éptndfioty Jtmta Brndbto/Kmtåem 38 Stollen (Sotndborg)
" AnMwMIi/ 26 Bbodhti* 40 JTTm/tsltn /■JMml-vl Stdcr Strata! i
S JndutriMdiif 27 Xyåorg og Omtg/a SpaFtiaoe */ Øe/wraføolmr
" Hw* 23 JCommannM* *2 SbSkami
I* Stilhaj & JCndeslmn (Skyet r. H/gborg f€S9J *3 S
SVENDBORG AMT 193
Byggeriet paa Voldene, og Land-, Strand- og Svendborgportene opfør-
tes. Haardt og skæbnesvangert havde Krigen dog ramt Borgerskabet,
Husene i Byen ruineredes i stor Stil, og det gamle Slot forvandt ingen-
sinde den Medfart, det havde lidt For at Nyborg igen „kunde komme i
forrige Velstand'4, fik den 1661 Stabelret, men 1672 husede den kun
1160 Sjæle, og langsomt gik den fremad, idet Indbyggertallet 1769 kun
var vokset til 1451. Ogsaa Frederik IV viste Voldene sin Interesse og lod
dem'udbedre paa forskellig Vis, hvorimod Slottet blev opgivet og 1722
for Størstedelen afbrudt. Bevaret er nu kun den vestlige Fløj, der længe
tjente som Tøjhus for Garnisonen, men nu som fredlyst Fortidsminde
underkastet en kyndig Istandsættelse afslører sig som et af de mærke-
ligste, middelalderlige Monumenter, Landet ejer.
I den Kæmpebrand, som 1797 lagde 143 Gaarde i Aske, fortærede
Flammerne Middelalderens og Renæssancens maleriske By med de
snævre Gader og ejendommelige Bygninger, og af Bindingsværksgaarde
fra 16. — 17. Aarhundrede er nu kun nogle Stykker i Slotsgade bevaret,
især Nr. 11, den af Mads Lercke 1601 opførte, smukke Bygning, som
nylig istandsat i sin gamle Glans afgiver Lokaler for Nyborg Museum.
Efter den store Brand rejste Byen sig atter, Gaderne reguleredes, og
Husene genopstod i Nyklassicismens sikre og fine Smag i en Skikkelse,
Samtiden omtaler med en Beundring, man i vore Dage fuldtud vil
kunne dele, saavist som Facader som Kongegade 12 og 24, Korsgade 4,
Nørregade 1 og Torvet 3 giver Byen et Præg af fin, gammel Kultur.
1869 nedlagdes Fæstningen, hvorefter Størstedelen af de vidtstrakte
Volde efterhaanden forsvandt, saaledes at de kun paa Strækningen
udenom Slot og Slotssø til den anselige Landport endnu er bevarede i
gammel Form og giver et Indtryk af Værkernes Ejendommelighed og
Skønhed. Byen følte Voldenes Fald som en Befrielse, Byggeriet fik Luft
til alle Sider netop paa en Tid, da Staden, der 1865 havde faaet Jærn-
bane, med sin voksende Betydning i indenrigsk Trafik var i stærk Frem-
vækst. Denne er med Banerne til Ringe og Svendborg fortsat yderligere,
den gamle Soldaterby viste sig stærk nok til at kunne undvære sin Gar-
nison, og som et ydre Udtryk for dens Trivsel har store Villakvarterer
nu lagt sig i et bredt Bælte udenom Byen.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Nyborg Købstad og Vinding Herred, Hovedtingsted
Nyborg, Bitingsted Ringe, Politimesteren i samme Omraade, Borg-
mesteren, Sognepræsten til Nyborg m. Hjulby Sogns Filial-K., den res.
Danmark IV. 3 13
194
SVENDBORG AMT
Kapellan, Præsten ved Nyborg Straffeanstalt, den præsteviede Medhjæl-
per, Kredslægen i Nyborg Lægekreds, andre Læger, Statsbanernes 3.
Maskinsektion og Filialværksted, Branddirektørerne f. Nyborg og f.
Vinding Herred, Vicekonsuler f. England, Nederlandene, Rusland, Sver-
rig, Konsularagent f. Frankrig, Brandinspektøren, Stads-, Havne- og
Bygningsingeniøren, Handelsforeningen, Kgl. oktr. Søassurance-Komp.,
Sagfr., 2 Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En komm. og en privat
M. og Rsk., flere priv. Skr., en teknisk Sk., et Menighedshjem, Den Kgl.
Døvstummesk., Diskontobanken i Nyborg, Den danske Landmands-
bank, Den danske biologiske Station, Kbhvns Kommunes Lærerfor-
enings Feriekoloni, Danske Gasværkers Tjærekomp., Det baltiske og
oversøiske Komp., Det danske Petroleumsselskab, Nationalforeningens
Kystsanatorium, Rekreations- og Plejehjemmet Sølyst, Missionskurste-
det Nyborg Strand, Christianslund Badehotel, Epileptikerhjemmet,
Kruuses Friboliger, et Rekonvalescenthjem, Kristelig Forening f. unge
Mænd og unge Kvinder, en Borger- og Haandværkerforening, et Teater.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et Baadebyggeri, flere Bog-
trykkerier, et Cikorietørreri, en Dampbadeanstalt, Danske Gasværkers
Tjærekompagnis Fab., flere Farverier, Fiskerøgerier, Garverier, et Kalk-
brænderi, flere Mejerier, et Savskæreri, Slotsmøllen samt Fabb. f. Am-
moniak, Eddike, Foderstoffer, Honning, Konserves, Maskiner, Mineral-
vand, Møbler, Oste, Sennep, Tagsten, Tobak og Cigarer m. m.
Byen har Dampskibsstation, Statstlfst. og Tlfst Paa Markjorderne,
der m. 0. begrænses af Store Belt og m. S. V. af Nyborg Fjord, ligger
Christianslund Skov, Teglværksskoven og en Del af Skovene ved Juels-
berg. Mod S. en Del Eng og Mose.
Forh. Af.: Paa Nyborg Købstad jorder, ved Stranden udfor Eksercer-
pladsen, er fundet 2 større Guldringe. At. j. Darre.
NYBORG :
Areal (1916): 820 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse
Antal Lejligheder:
■
■
882
825
2206
*
Befolkning :
1801: 1866
1855: 3565
1880: 5402
1901:
1916:
1921:
: 7790
: 8646
9509
Indkomstskatteydere tit Staten (1920—21):
Antal: 3056
disses samlede Indkomst: Kr. 9.902570
heraf betaltes i Skat: - 222395
STATISTIK
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 927
disses samlede Formue: Kr. 12.015900
heraf betaltes i Skat: - 37682
Folketingsvælger (1920): 4589
Landstingsvælgere (1920): 3296
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd: 1722
Kvinder: 1890
3612
•Haandværk og Fabrikdrift:
Antal Bedrifter: 230
heraf:
med mekanisk Kraft: 63
SVENDBORG AMT
Samlet Personel: 1170
heraf;
egentlig« Arbejdere: 824
Udikænkningtiteder (1914):
med storke Drikke: 34
Handehflaade (1918): Antal Beg. Tom
Dampskibe: » •
Molorskibe: - 12 109
Sejlskibe: 17 1292
I alt 29
Toldindtægt (1920— 21>:
Statsbanestationen (1919—20):
Antal Rejsende:
1401
Kr. 162459
115749
Kr. 431809
- 331149
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. ).: 1.081120
Ankomne — - 1.287338
Postanvisninger og Post opkrævninger;
Udbetalte: Kr. 3.936574
Indbetalte: - 4.098417
Telegrafkontoret (1919—20):
Ankomne Telegrammer: 13117
Ektumenukoler (1916):
Antal: 2
Elever: 259
Kommunen* Indtogt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 149746
- Ejendomsskatter: - 37780
- personlige Skatter: - 442889
Kommunen* Udgift (1918—19)
til Skolevæsen: Kr
- Hjælpekassen og torsk.
Bidrag:
- Fattigvæsen:
- Alderdomsundentattelse: -
- Forrentning af Gæld:
- Afdrag af Gæld:
Kommuntni Formue (1918—19):
Faste Ejendomme: Kr. 3.106200
140724
75288
81003
65646
84397
1.107925
Andre Aktiver:
803078
1 alt Kr. 3.909278
Kommunen« Cald (1918—19):
Kr. 2.058022
Skatteprocenten (1920—21): 5,7
Ligntngtproccnten (1920— 21): 7,0
Svend Rode.
Elliot Hjuler: Nyborg. Korsbrødreguarden.
196 SVENDBORG AMT
SVENDBORG
Øst for den bugtede Møllegade, der i .Fortsættelse af en af Fyens
ældgamle Hovedveje klattrer op over Bybakkens Top, udpeger Tradi-
tionen Pladsen for den Borg, som døbte Byen Svendborg, et Navn
hvis Forled man har søgt forklaret som afledt af Svin eller af Sund,
det Farvand Sønden Staden, som øst for denne skærer sig ind i en
Bugt og forhen uden Tvivl oversvømmede store Dele af de senere Eng-
drag. Borgen Swineburgh nævnes første Gang 1229, da den som Mor-
gengave overlodes Prinsesse Eleonora, Valdemar Sejr har muligvis
givet Byen dens første, 1253 bekræftede Privilegier, og som Abels Arve-
lod led den meget i Broderkrigene, da den 1247 indtoges af Erik Plov-
penning, 1253 af Christoffer I, som skal have ødelagt Borgen. Frue
Kirke siges at være bygget paa dens Tomt, medens den ærværdige
St. Nicolaj Kirke alt tidligere havde lejret sig lavere ved Bybakkens
søndre Side. Et Stykke nord for Staden voksede nu Ør kel Slot frem,
medens der yderst mod Syd ved Sundets Bred rejste sig et isoleret
svært Fæstningstaarn, Skattertaarnet, hvorom Gadenavnet Skattergade
nu minder, og hvoraf der endnu i 17. Aarh. fandtes betydelige Rester.
I hvert Tilfælde fra første Færd synes dette Taarn at have ligget uden-
for det Bælte af Volde, Grave og Mure, som omsluttede Staden. Dennes
Signet viser en af Taarne flankeret Bymur, Gravninger har nu og da
afdækket Rester af murede Taarne, og i enkelte Haver vest for Byen
ses endnu i Terrænet svage Spor af Grave og Volde, Led åf det Fæst-
ningsbælte, der, følgende Bybakkens Rand mod Øst, skar Møller- og
Bagergade mod Nord og mod Sydvest løb langs Kyseborgstræde. —
Som Fyens næststørste By hævdede Svendborg en vis Betydning, Bor-
gerlivet udfoldede sig frodigt, Gilder, viede St. Knud, St Hjælper, St.
Gertrud og St. Anna, bærer Vidne herom, Handelen med Hanseaterne
blomstrede og mod Slutningen af 13. Aarh. virkede her Mester Jacob
Rød, fra hvis Værksted en Række Røgelsekar udgik, forsynede med
Indskrifter i Runer. 1236 havde Astrad Frakke paa Stranden øst for
Bybakken — ved den nuværende Banegaardsplads — grundlagt et
Graabrødrekloster, hvis mærkelige Kirke stod til 1828, og hvis Bygnin-
ger efter Reformationen dels gav Latinskolen Husly, dels benyttedes af
det af Helvig Hardenberg 1586 indstiftede Hospital, indtil Klosterkom-
pleksets sidste Stenhuse sløjfedes før 1875. Sydøst for Sfaden paa en
lav Brink ved det smilende Sund indrettedes St. Jørgensgaarden med
Kirke og Hospital, husende de spedalske, som ej maatte bo i selve Byen.
Denne blev 1290 angrebet af Nordmændene, 1302 var den Skueplads
Møllegnde. Gaaseslrsde.
Fra Svendborg.
(Fotografier Bf H. M.J
Elliot Hjuler: Paa Bedding. Svendborg.
f tSkt. T&rgens ffhzs/egaard 78 Jernslobei
2 &eiflon 79 Xaad- . S,
3 Skole
4 Svendborg Sn/ghi
5 Vkrndecepk
S JtSlie
7 Jlrbe/derboliger
S Sommerbolig
S Vilhelmskilde
10 Siisoank
71 rSygehus
ffi Jtønddy' étiftelse
13 ,Mxslera/'
« Jfctodistktrke
16 .frelsens Jfær'
16 Wandails JCotel
77 Jlmtstue
20 JFissionshi
27 Sorger-stil
22 Statsskole
23 teknisk e
2i fønggaai*
26 Odd- tel/ot
27 Jtsyi , SS&
28 IBaptis/k/n
29 Xammune.
30 teater
31 (Borgeffort
åZ ffuscum
33 Slektricile.
36 Ifa tene
SVENDBORG AMT 201
for et Danehof, og 1316 plyndredes den af Christoffer II, 1389 af Han-
seaterne. Under Grevens Fejde, da Borgerne ivrigt tog Christian II's
Parti og bl. a. ødelagde Ørkel Slot, blev den 1536 besat og plyndret af
Johan Rantzaus Landsknægte, men Præsten M. Hans Gaas lykkedes det
dog at opnaa et varigt Forlig med Christian III. Den store Nedgang i 17.
Aarh. ramte ogsaa Svendborg, der 1672 kun talte ca. 1000 Indbyggere,
men 1769 var vokset til 1714. Først i de sidste Menneskealdre er Byen
dog gaaet en ny Blomstring i Møde, driftig og foretagsom har den til-
kæmpet sig en anselig Plads, og Jærnbaneme, til Odense 1876, til Ny-
borg 1897, til Faaborg 1916, samt Skibsfarten paa alle de omliggende
Øer har skabt den et rigt Opland.
Efter en stor Ildebrand 1749 fik Byen det ydre Præg, den over 100
Aar bibeholdt. Kronet af Vor Frue og St. Nicolaj Kirketaarne laa den
med sine krogede, stejle Gader, sine Møller og Bække, sine tætbyggede
Bindingsværksgaarde med teglrøde Tage, hvor Storkene byggede, sine
blomstrende Haver over Bakkehældene fast indfattet som en Perle i den
festlige Natur. I „Kun en Spillemand" har H. C. Andersen givet et be-
daarende Billede af denne By, om hvilken en Rejsende ca. 1800 skrev,
at de fleste Huse var „gamle og agtværdige, fordi Ildsvaade saa længe
har sparet dem", de nye smukke, „udspækkede med Glas, der glimrer
og gnistrer i Solen". Stadens stærke Opsving i nyere Tid har ikke alene
næsten fordoblet, men ogsaa i mange Maader omstøbt Byen, der
livlig og pulserende, fyldt af moderne Bygninger, er kraftigt præget
af Forretningslivet og forlængst har sønderspr&ngt Fortidsbilledets ro-
mantiske Idyl. Sporene af dette sidder dog endnu bevaret hist og her,
gamle Pakhuse knejser langs Bybakkens Østrand, rundt om i Gaderne
med de malende Navne fra svundne Dage vil man møde typiske Svend-
borggaarde af Bindingsværk fra 18. Aarh., og noget af den fordums
Poesi hviler endnu over Fruegade, Bagergade, hvor en Række Karnap-
huse vaager over. hinanden, Kullinggade, Kyseborgstræde, Hulgade
og Pistolstræde, ej at forglemme det morsomme, trange Gaasestræde,
som bugter sig bort mellem Gaarde af Bindingsværk. Dette viser en Del
Slægtskab med Husene i Faaborg, og fra Renæssancetiden findes kun
en enkelt Bygning bevaret, Adelsdamen Anne Hvides Hus i Fruegade,
en nu istandsat, knægtbygget, 2 Stokværk høj Gaard, hvori „Svend-
borg Amts Museum" har til Huse. Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Amtmanden, Dommeren i Svendborg Købstad og Thorseng Birk,
Tingsted Svendborg, Dommeren i Sunds-Gudme Herreder, tillige Borg-
202 SVENDBORG AMT
mester, Hovedtingsted Svendborg, Bitingsted Ringe, Politimesteren i
Svendborg Købstad og Thorseng Birk . samt Sunds-Gudme Herreder,
Sognepræsterne til Vor Frue og Set. Nikolaj Kirker, Præsterne ved den
katolske og ved den metodistiske Menighed, Amtslægen, tillige Kreds-
læge i Svendborg Lægekreds, Chefen for 3. Udskrivningskreds, tillige
Mønstringsbestyrer, Amtsvejinspektøren, Stads- og Havneinspektøren,
Branddirektørerne f. Svendborg By og Sunds og Gudme Herreder,
Vicekonsuler f. England, Norge, Sverrig, Kohsularagent f. Tyskland,
Driftsinspektøren f. Sydfyns Jernbaner, Brandinspektøren.
Fabrikstilsynets 10. Kreds, Amtstuen, Borgerforeningen, Handels-
standsforeningen, Haandv.- og Industriforeningen, Kgl. oktr. Søassu-
rance-Komp., Turistforeningen, Sydfynske Dampskibsselskab, Damp-
skibsselskaberne Svendborg og Thor, Det forenede Dampskibsselskab,
en Smøreksport-Forening, Fyns Andels-Foderstofforretning.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Svendborg Statssk., Frou-
sings Sk., Haahrs Sk., Frk. Ida Holsts Pigesk., Svendborg komm.
Drengesk., Pigesk. og østre Sk., en Navigations- og Radiotelegrafsk., en
Sømandshøjsk., Den danske Landmandsbank (Svendborg Handels- og
Landbrugsbank), et Tuberkulosehospital, Bureau Veritas f. Jylland.
Fyn, Langeland og Ærø, Julemærkehjemmet, Kristelig Forening f.
unge Mænd og f. unge Kvinder, et By- og Amtsbibliotek, Frelsens Hærs
Bygning, Slagtehusene.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. En Dampbadeanstalt, en Lys-
badeanstalt, en Strømbadeanstalt, flere Bogtrykkerier, et Brændevins-
brænderi, et Drejeri, et Eddikebryggeri,- et Eksportrøgeri, flere Farve-
rier, en Flydedok, flere Garverier, Jernstøberier, et Kalkbrænderi, flere
Mejerier, Mir., et Petroleumsoplag, flere Savværker. Skibs- og Baade-
byggerier samt Fabb. f. Asfalt og Tagpap, Automobiler, Biscuit, Børster
og Koste, Cementvarer, Cycler, Drivremme, Emballage, Hatte, Kalk-
sandsten, Klæde, Konfektion, Konserves, Lervarer, Margarine, Maski-
ner, Metalvarer, Mineralvand, Ost, Senge og Madrasser, Skibsklokker,
Skind, Skærver, Sukkervarer og Chocolade, Tekstil, Tobak og Cigarer,
Træsko og Træskostøvler, Trævarer, Vogne m. m.
Byen har Lodseri, Fyr, Færge til Vindeby paa Taasinge, Statstlfst.
og Tlfst. Paa Markjorderne, der m. S. støder til Svendborg Sund: Græs-
holmene* (Kbm.), Hømarken*, Hallingskov* (Kbm.), Traktørstedet
Caroline Amalielund m. Sommerteater, Christiansminde Badehot., Trak-
tørsted og Jbhpl., Færge til Turø. Megen Skov.
M. J. Darre.
204
SVENDBORG AMT
SVENDBORG
Areal: 1025 ha. .
Faste Ejendomme :
Antal:
1518
heraf Beboelseshuse :
med 1 Etage: 657
- 2 Etager: 642
- 3 eller flere Etager: 103
I alt 1402
Antal Lejligheder: 3157
Befolkning:
1801: 1942
1855: 5280
1880: 7184
1901: 11543
1916: 12991
1921: 1*4346
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 4365
disses samlede Indkomst: Kr. 18.016184
heraf betaltes i Skat: - 777657
Formueskatteydere til Staten (1920— 21):
Antal: 1935
disses samlede Formue: Kr. 41.303700
heraf betaltes i Skat: - 197310
Folketingsvælger (1920): 7409
Landstingsoælgere (1920): 5295
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd:
2327
Kvinder:
2495
Haandværk og Fabrikdrift:
Antal Bedrifter:
med 0 — 5 Arbejdere
504
- 6—20 —
51
- over 20 —
21
4822
lait 576
heraf:
med mekanisk Kraft: 118
Samlet Personel: 3253
heraf:
egentlige Arbejdere: 2280
Udskænkningssteder :
med stærke Drikke:
uden — —
Udsalgssteder:
med stærke Drikke:
44
4
104
STATISTIK
Handelsflaade (1918):
Dampskibe:
Motorskibe:
Sejlskibe:
Antal Reg. Tons
17 4469
33 568
144 14353
1 alt 194
19390
Skibsfart (1920):
Antal BestuYnlDff
Reg. Tons
Indgaaede Dampskibe:
fra danske Havne: 1815 23282
- fremmede - 41 13893
I alt 1856
37175
heraf fra:
København :
88
9548
Andre danske Byer:
Norge
Storbritannien:
1727
5
16
13734
591
5507
Tyskland:
10
'543
Indgaaede Sejlskibe:
fra danske Havne:
731
14245
- fremmede -
158
8813
lait
889
23058
heraf fra:
København:
84
3539
Andre danske Byer:
Norge:
Sverige:
Storbritannien:
647
40
20
11
10706
314
919
1315
Tyskland :
69
1623
oldindtægt (1920— 21):
Kr. 4247
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. 1.: 2.221388
Ankomne — - 2.623803
Postanvisninger og Postopkrævninger:
Udbetalte: Kr. 10.214201
Indbetalte: - 10.899196
Telegrafkontoret (1919— 20) :
Ankomne Telegrammer: 32150
Banker (1919—20):
Antal: 2
Aktiekapital: Kr. 5.000000
Reservefond: - 3.237592
Indlaan: - 49.889724
Balance: - 65.938306
Eksamensskoler (1916):
Antal:
Elever:
3
552
SVENDBORG AMT
Kommunens lmUagt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 210932
- Ejendomsskatter:
86757
- personlige Skatter:
845792
Kommunen* Udgift (1918—19):
tlj Skolevæsen: Kr.
177340
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag:
57062
- Fattigvæsen:
85487
- Aldcrdomsunderstat lelse : -
135761
• Forrentning af Gæld :
148421
- Afdrag af Gæld;
84246
Kommunen* Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 3.876908
Andre Aktiver: 484374
1 alt 4.361282
Kommunens Gald (1B18— 19):
Kr. 2.747439
Skatteprocenten (1920—21): 6,6
Ligningsprocenten (1920—21): '7,5
Si' end Rode.
FAABORG
Med store Bakker som Baggrund ligger Faaborg lavt ved en Bugt af
Lillebælt paa en fordum næsten helt vandomflydt Holm, idet de nu-
værende Engdrag, „Sandet", Norden Byen dannede en Sø med Forbin-
delse med Bugten. 1229, samt i Kong Valdemars Jordebog nævnes Fo-
burgh, hvis Privilegier stadfæstedes 1251, og hvor et ret anseligt Hellig-
aandsktoster 1477 indstiftedes. Omdannet paa Heformationstiden til
Hospital, nedlagdes det dog allerede 1540 til Fordel for det i Odense,
og i den følgende Tid forsvandt Bygningerne med Undtagelse af den
skønne Klosterkirke, som 1539 overlodes Borgerskabet til Brug. Lig-
gende malerisk i Byens nordlige Udkant ved Bredden af det nu tørlagte
„Sund" tjener den som Sognekirke for Byen den Dag i Dag; thi Sta-
dens gamle Bykirke, St. Nicolaj, omdannedes 1540 som Kornhus og
blev 10 Aar senere skænket Byen til Nedbrydelse. Kun det svære St. Ni-
colaj Taarn, der som Stadens Vagt- og Klokketaarn fik Lov til at blive
206 SVENDBORGAMT
staaende, løfter nu midt i Byen som et Minde sine hvide Mure* hvis af-
skaarne Gavle krones af et malerisk Hættespir. I Middelalderen synes
Faaborg ikke at have været helt uanselig, et til Vor Frue indviet Gilde
nævnes, og øst for Byen mellem Stranden og Svendborgvejen laa et
Helligkor skapel med Kilde, hvoraf Rester menes at være fremdragne i
Ejendommen Carolinelund, ligesom der paa samme Side af Staden er
undersøgt en midlertidig Teglovn, hvori Klosterkirkens Mursten synes
at være brændt. Som Mærke fører Byen en tindet Bymur, bag hvil-
ken Kirkens Tag rager op, et Billede som er anbragt i det ældste Signet,
der skriver sig fra 1535, da Staden var omsluttet af middelalderlige
Værker, om hvilke endnu den af Munkesten murede, nylig istandsatte
Vesterport med sin Portbue og sine Trappegavle er et karakteristisk
Minde. Under Grevens Fejde blev Staden indtaget og brændt, og under
Svenskekrigene led den haardt, 1660 var 40 Gaarde og Huse nedbrudte
og Borgerskabet forarmet. Gang paa Gang slikkede Flammerne over
Byen, 1612, o. 1620, 1672, 1715 og 1728, Epidemier tyndede ud i Bor-
gerskabet, og 1672 beløb det samlede Indbyggertal sig til 841. 1 18. Aarh.
rejste Faaborg sig atter i Kraft af sin Sø- og Landhandel, 1769 var den
vokset til 1136, og de Bygninger, som endnu i vore Dage til Trods for al
Modernisering først og fremmest giver Bybilledet dets Særpræg, turde
være fuldgode Vidner om denne Periodes Borgerliv. Ejendommelig for
Byen er de 1 Stokværk høje langstrakte Bindingsværksgaarde med store
Tegltag og Karnapkvist med fremskudt, afvalmet Tag, en hyggelig,
udpræget borgerlig Hustype, som giver visse Strøg af Byen stor male-
risk Ynde. Gaarde af denne Art danner sammen med en fornem, grund-
muret Empiregaard en stemningsfuld Ramme om den gamle Vester-
port, og særdeles nydeligt virker et Gadebillede som Holkegade, hvor
flere Bindingsværks- og Karnaphuse danner en sluttet Helhed. Et state-
ligt grundmuret Lysthus fra Slutningen af 18. Aarh. knejser ved en af
de mange, smukke Haver, som løber ned mod Havnen, og flere fine,
grundmurede Empiregaarde giver. sammen med de ovennævnte Bin-
dingsværkshuse Byen et Præg af god, gammel Kultur, som det ret hur-
tige Opsving i moderne Tid heldigvis ikke har udslettet. 1884 fik Faa-
borg Jærhbaneforbindelse med Nyborg, 1916 med Svendborg, og 1920
er en meget benyttet Dampskibsforbindelse etableret med Sønderborg.
Baade mod Øst og Vest er Bylegemet forlænget meget stærkt, medens
den gamle Kærne mellem Bugten og „Sundet" ligger nogenlunde uæn-
dret, hovedsagelig bestaaende af 2 Parallelstrøg, Vester- og Grønnegade
mod Nord, Torvet og Østergade mod Syd. Holkestræde fører vinkel-
bøjet ned til Havnen, og nogle mindre Stræder lister sig med hyggelige
Tavle paa Østergade Nr. 27, Faaborg.
(M. Mnckcprnng fot.)
Elliot Hjuler: Østergade Nr. 26. Faaborg.
SVENDBORG AMT
211
Smaahuse omkring St. Nicolaj Kirketaarn. Det ved Torvet liggende
Raadhus er opført 1839—40. Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Borgmesteren i Faaborg Købstad og Salling Herred samt Muckadell,
Holstenshus og Brahetrolleborg Birker, Hovedtingsted Faaborg, Bi-
tingsted Ringe, Politimesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sogne-
præsten til Faaborg By og Piernisse Sg., Kaldskapellanen, Kredslægen
i Faaborg Lægekreds, andre Læger, Bygningsinspektøren, Branddirek-
tørerne i Faaborg og i Salling Herred, Vicekonsulen for Finland, Faa-
borg Handelsforening, Kgl. oktr. Søassurance-Komp., Sagfr.., Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Flere priv. Skr., en Han-
delssk., Banken f. Faaborg og Omegn (sammensluttet m. Den danske
Landmandsbanks Faaborg Afdeling), Spare- og Præmiebank f. Indu-
stri og Landbrug, Faaborg Spare- og Laanekasse, Landbosparekassen
f. Fyn, en Good Templar Loge, en Synagoge, et Epidemisygehus, et Al-
derdomshjem samt det udmærkede Museum for fynsk Kunst.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Flere Bogtrykkerier, en Fiske-
salgs-Eksportforening, et Fløde Eksport Komp., et Jernstøberi, et Kalk-
værk, flere Mejerier, et Skibsværft, et Skibs- og Baadebyggeri, et Uld-
spinderi samt Fabb. f. Cementtagsten, Gigarkassetræ, Lervarer, Likør,
Margarine, Maskiner, Mineralvand, Pap, Rørvæv, Tapeter, Tobak,
Transportkasser, Træuld m. m.
Byen har Dampskibsfart, Statstlfst. og Tlfst. En Dampfærge Faa-
borg— Mommark paa Als er projekteret. Paa Markjorderne: Østerhede*
og en Del Eng og Mose. M. Jt Darre, m
FAABORG: STATISTIK
Areal (1916): 234 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder:
Befolkning:
1801: 1061
1855: 2777
1880: 3476
768
731
1197
1901: 4218
1916: 4577
1921: 4684
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1451
disses samlede Indkomst: Kr. 4.815764
heraf betaltes! Skat: - 123255
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 751
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat:
Kr. 10.598600
32168
Folketingsvælgere (1920): 2404
Landstingsvælgere (1920). 1798
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd : 939
Kvinder: 1009
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke: 17
uden — — 1
Toldindtægt (1920—21); Kr. 60296
1948
14*
212
SVENDBORG AMT
Eksamensskoler (1916):
Antal : 1
Elever: 196
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr.
- Ejendomsskatter:
- personlige Skatter:
83468
17868
233427
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 44910
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 7209
- Fattigvæsen: - 34283
- Alderdomsunderstøttelse : - 47162
til Forrentning af Gæld: Kr. 67460
- Afdrag af Gæld: - 41005
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 1.560700
Andre Aktiver: 209439
I alt Kr. 1.770139
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 1.543441
Skatteprocenten (1920—21): 8,5
Ligningsprocenten (1920—21): 9,2
Svend Rode.
RUDKØBING
Muligvis som Afløser af en ældre By er Rudkøbing vokset op i 13.
Aarhundrede paa Langelands Vestside, lejret med sine Hærstræder om
Torv og Kirke, fjernet forsigtigt et lille Stykke fra Stranden, hvortil
oprindelig kun Brogade førte som en snæver Gyde; thi Ramsherreds-
gade synes først efter Middelalderen at have kilet sig ind mellem Kysten
og den gamle Bykærne. De første Privilegier er fra 1287, og Staden, hvis
Signet viser Billedet af 3 Sild, har utvivlsomt tidligt været omsluttet af
de Volde, der under Svenskekrigen 1658 udformedes med 6 Fronter og
5 Bastioner og forsvandt i det 18. Aarh. Kun Sønden Byen, hvor denne
fordum yderligere dækkedes af den nu tørlagte Vejle, findes paa det høje
Terræn ved „Ruemarken" Rester af en Bastion, paa hvilken Bymøllen
nialerisk knejser. — Stærkt mishandlet gik den lille By ud af Svenske-
krigen, 1672 kun husende 478 Sjæle, men efterhaanden rettede den sig
atter, 1769 var Indbyggertallet 814, og den Dag i Dag bærer den i sine
Bygninger stærkt Præg af det 18. Aarh. Naar Rudkøbing-Gaardene fra
denne Periode har Krav paa en vis Interesse, er det fordi de i deres
Bindingsværk har laant Motiver fra de grundmurede Barokhuse, særlig
Facademidtens Markering af Dør med Trappe, Gavlkvist eller Risalit,
medens Smaakvistene med de i Enderne pynteligt udskaarne Vindskeder
skyldes ældre Tradition og de skraat afskaarne Bindingsværksflader
paa Hjørneejendommene hører Nyklassicismen til. Den mest typiske
Barokgaard er Præstegaarden, Hjørnet af Torvet og Ruestræde, opført
1760, yngre i Form den Bag9 ske Gaard fra 1782, Østergade (Matr. Nr.
130 a), og mest malerisk af alle Bygninger i Byen den hyggelige Hjørne-
ejendom mellem Sidsel Bagers- og Nørregade (Matr. 177), som — med
sit skraat afskaarne Hjørne og kvistprydede Tag, de morsomme Knop-
glas i Vinduerne og Louis-seize Døren med det spinkle Jærngitter om
Trappen — sammen med Søstergaarden mod Nord skaber et Gadebil-
lede af meget stor Skønhed.
Medens Resterne af det gammeldags-smaastadsagtige maa søges bag
Kirken og det 1845 ombyggede Raadlms i Stræder som Ramsherred,
Grønne- og Smedegade, hvor det pudsige, lille Empire-Sprøjtehus ligger,
har den nye Tid kraftigst præget Østergade. Mod Nord og Øst har Byen
udvidet sig en Del, og ved Havn og Havnegade, hvor Banegaarden 1911
fik Plads, er nye Kvarterer blevne til. — Paa Apoteket i Brogade minder
en Marmortavle om, at det er Brødrene Ørsteds Fødested, og 1920 af-
sløredes umiddelbart derved paa det lille Gaasetorv en Statue af H. G.
Ørsted. Hugo Matthiessen.
1 Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Rudkøbing Købstad og Langelands Herreder, Tingsted
Rudkøbing, Politimesteren i samme Omraade samt Ærøskøbing Køb-
stad og Ærø Herred m. Kontorafdeling i Ærøskøbing, Borgmesteren,
Sognepræsten til Rudkøbing, Andenpræsten, Kredslægen i Ølandenes
Lægekreds, andre Læger, Branddirektøren f. Langeland, Vicekonsul f
214
SVENDBORG AMT
Sverrig, Borgerforeningen, Turistforeningen f. Langeland, Langelands-
banens Kontor, 2 Sagfr., 2 Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: FL private Skr., en Han-
delssk., Enkemadam Schmidts Legatstiftelse, et Vandværk, Langelands
Korn-, Foderstof- og Gødningsforretning, Fyns And.-Foderstofforretning,
Ølandenes Frøkontor, Langelands Frøavls-Komp., Sydfynske Damp-
skibsselskab, Dampskibsselskabet Langeland, Motorsejlskibs-Selskabemc
Agathe og Anna Kirstine, Rudkøbing-Lohals Automobilrute, Langelands
Kulkomp., Dansk Andels-Ægeksport, Nordisk Sækkekomp.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Fl. Bogtrykkerier, fl. Garve-
rier, et Jernstøberi, et Skibsbyggeri samt Fabb. f. Bindegarn, Cement-
varer, Eksportfløde, Konserves, Maskiner, Motorer, Tobakj Træsko m. m.
Byen har Dampskibsfart, Færge til Vemmenæs, Lodseri, Postk., Stats-
tlfst. og Tlfst. Paa Markjorderne: Kohave* (Kbm.), Langelands Folke-
højsk., Traktørstedet Fredskoven, Hineml. samt en Del Eng og Mose.
M. J. Darre.
RUDKØBING:
Areal (1916): 294 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder:
742
697
923
Befolkning :
1801: 1141
1855: 2540
1880: 3179
1901:
1916:
1921:
3462
3823
4138
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1142
disses samlede Indkomst: Kr. 4.469796
heraf betaltes i Skat: - 132733
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 761
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat:
Kr, 10.662100
32785
Folketingsvælger (1920): 2135
Landstingsvælgere (1920): 1493
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd 765
Kvinder: 848
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke: 17
uden — — 2
1613
STATISTIK
Toldindtægt (1920—21): Kr. 27127
Eksamensskoler (1916):
Antal: 1
Elever: 72
Kommunens Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. -£-43873
- Ejendomsskatter: - 15437
- personlige Skatter: - 266769
Kommunens Udgift (1918— 19]:
til Skolevæsen: Kr. 52693
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 12488
- Fattigvæsen: - 23503
- Alderdomsunderstøttelse: - 84110
- Forrentning af Gæld: - 41512
- Afdrag af Gæld: - 25807
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 694100
Andre Aktiver: - 357171
I alt Kr. 1.051271
Kommunens Gæld (1818—19):
Kr. 1.026129
Skatteprocenten (1920—21): 6,9
Ligningsprocenten (1920—21): 7,7
Svend Rode.
Hjørnet af Nørregade og Sidsel bo rgersga de.
Rudkøbing.
(FotograHer al H. M.)
J. E. Rasmussen: Ærøskebing.
ÆRØSKØBING
Ærøs gamle „Kjøbing" ligger paa Bakkernes Fod yndefuldt lejret ved
en bred Bugt, dækket mod Nordost af den langstrakte Dejrø, der lavt-
rygget og bevokset med stormkrogede Træer giver Læ for Ankerpladsen
foran Byen. Skønt Privilegier først kendes fra Kong Hans' Dage, er
Staden en Del ældre, i sit Signet forer den et Træ, og lille og uanselig
fik den fælles Skæbne med Øen, der 1564 gik' over til det sønderborgske
Hertughus og i den følgende Tid delles mellem dettes Linjer. Ildsvaade
lagde 1629 den halve By i Ruiner, og under Svenskekrigen led den under
Fjendernes Regimente. Paa Torvet laa en af Hertugerne ejet Herregaanl
„Kjøbingshof, hvis „Herremark" 1682 udlejedes til Borgerne og efler
Gaardens Nedlæggelse 1721 helt gik over i disses Eje sammen med de
ovrige Jorder, men ved Siden af Dyrkningen af disse spillede Skibs-
farten i 18. Aarh. en betydelig Rolle for Indbyggerne; Ihi 1781 hørte
54 Fartøjer hjemme i Staden, sejlende paa Østersøen og Norge, og
ingen Mand gav sig af med Handel uden enten selv at fare til Søs eller
eje Skib og Skibspart. Byen, som 1749 kom under Kronen, mistede 1773
Magistrat og lagdes ind under Øens Landfoged, en Ordning som først
ophævedes efter 1864, da Ærø forblev ved Danmark og Byen atter fik
fuld Købstad værdighed. I 19. Aarh. sygnede Skibsfarlen stille hen, Mar-
stal svang sig i Vejret som en farlig Konkurrent, og Øens gamle Køb-
stad labte mere og mere Terræn, en Stilstand som paa mange Maader
har præget Byen, der omsluttet af Alléer af slanke Popler og blomster-
bugnende Haver uberørt og gammeldags lod Udviklingen glide sig
forbi og i sin smaaborgerlige Idyl bibeholdt Minderne om den aar-
hundredgamle Samhørighed med Sønderjylland. Fremskudte Karnap-
*•
ÆRO SKOBING
i: 15000
9
19 Av* m*rko*tor
Jfpryyiåirtirf &■**■***■•* ^pqpnpfeåi
MARSTAL
1:15000
i i soom
4 éåmandstøém
CMndbst. /*/&* <***<&*»*:*
7 landmandsbank** fSMht)
å&Hkammer
9éktbs¥*rft
tOSkibsimrt
tf tSbo/bétésHrrØ
tZ fitffgyd og J/derdomsosyt
13 Jfotd . 9anmark 'qp
éudh/ns 9hkonfobank
U JwssionsAuj .Øtrtestfa'
15 éportsphds
H Jfommuntskoh
tf Jtndthmtitri
19 Mk/ \&6'm
to yhtts/tcoc^a
\ 21 Skkfricihtswpk
\\ Mépart- og hanekam
HMnke .
yyyyfafn^WwViiy /Uf
Elliot Hjuler: Fra Ærøskebing.
per, forsynede med rigelige Vinduer og forlængede Gavlkviste, kigger
nysgerrigt ud over Fortovene, og med deres pyntelige Gadedøre, Dør-
hamre og smukke Beslag, rummelig Forslue eller aaben Forhal røber
de mange smaa Borgerhuse fra 18. og Begyndelsen af 19. Aarh. umis-
kendeligt Slægtskabet med slesvigsk Byggeskik. Ældst er to maleriske
Gavlhase af Bindingsværk paa Søndergade, det ene med Aarstal 1645,
det andet med 1690 i det udskaarne Dørtræ, og særlig i Vestergade
holder en Bække Kamaphuse Øje med hinanden med det statelige
Apotek i Spidsen. Detle er bygget med grundmuret Facade i 2 Stok-
værk, bærer i Jærntal 1784 paa Murfladen og prydes af to gennemlø-
bende Karnap-Kviste, medens det skraas overfor liggende Posthas, paa
hvis Karnap 1749 læses, paa sin gamle Dør har en kunstfærdig Mes-
sing-Dørhammer, der i sin Art er et Pragtstykke. Stadens Grundplan
218
SVENDBORG AMT
beskriver en skæv Trekant, begrænset af Nørre- og Smedegade, Vester-
gade og Søndergade. Midt i Byen ligger den 1756 — 58 paa den ældres
Grund opførte Kirke, samt Torvet med det 1863 byggede Raadhus. Fra
Torvet fører Brogade ad det skraanende Terræn ned til Havnen, som
omsluttes af maleriske Moler af svære Søsten. Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Ærøskøbing Købstad og Ærø Herred, Hovedtingsted
Ærøskøbing, Bitingsted Marstal, Kontorafdeling f. Politimesteren i sam-
me Omraade samt Rudkøbing Købstad og Langelands Herreder, Borg-
mesteren, Sognepræsten, 2 Lasger, 2 Sagfr., Filial af Svendborg Amtstue.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Ærøskøbing Spare- og
Laanekasse, Ærø Optagelseshjem, Ærø Korn-, Foderstof- og Gødnings-
forretning, en Filial af Fyns And. -Foderstofforretning, Dampskibssel-
skabet Ærø.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et Bogtrykkeri, et Farveri,
et Garveri, et Ølbryggeri.
Byen har Dampskibsstation, Statstlfst. og Tlfst. P&a Købstad jorderne:
Vraa m. S. V., Urehoved helt m. N., Bymølle og Grubbemølle m. S. 0.,
Strandskov Restauration m. N. V. Mod 0. ligger Øerne Dejrø og Lilleø.
M. J. Darre.
ÆRØSKØBING ^STATISTIK
Toldindtægt (1920—21): Kr. '3838
Areal (1916): 361 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder:
Befolkning :
1801: 1291
1855: 1712
1880: 1578
381
337
387
1901: 1485
1916: 1364
1921: 1323
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 356
disses samlede Indkomst: Kr. 1.060781
heraf betaltes i Skat: - 20435
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 302
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat :
Kr. 4.321100
6858
Folketingsvælger (1920):
723
Landslingsvælgere (1920):
605
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd:
Kvinder :
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
uden — —
297
307
604
11
1
Eksamensskoler (1916):
Antal :
Elever:
1
51
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder:
- Ejendomsskatter:
- personlige Skatter:
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen:
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag:
- Fattigvæsen:
- Alderdomsunderstøttelse:
- Forrentning af Gæld:
- Afdrag af Gæld:
Kr.
3490
- 4568
- 46435
Kr. 16891
- 3716
- 8634
- 8391
- 7274
5856
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme:
Andre Aktiver:
Kr. 174700
- 62571
I alt Kr. 237271
Kommunens Gæld (1918—19): Kr. 160799
Skatteprocenten (1920—21): 6,2
Ligningsprocenten (1920—21): 6,3
Svend Rode.
Marstal. Dronningens s træ de.
(H. H. Tot.)
220 SVENDBORG AMT
' MARSTAL HANDELSPLADS
Trængt tæt sammen i et Næt af smalle Stræder paa det mod Ærø
Dyb skraanende Terræn ligger Marstal med Ansigtet mod Øst ud mod
Søen, der her bag den lange, krummede Tange Erikshale danner en
tryg Ankerplads for Skibene. Søen har bragt Liv i den lille By, hvis
Navn skyldes en fyrstelig Hestestald, der i Middelalderen laa paa denne
Plet, og 1514 da „Maerstall" nævnes for første Gang, levede der kun 7
Mennesker paa Stedet. I den følgende Tid gav det energisk drevne Fi-
skeri Brød til mange Munde, men Opblomstringen tog først for Alvor
Fart i 18. Aarhundrede, da Byens stræbsomme Folk, vante til smaa
Kaar og nøje fortrolige med Søen, med stor Kraft kastede sig over Sø-
farten. 1736 — 38 kunde Marstal bygge sin egen Kirke, 1780 husede den
761, 1803 1449, 1835 2107 Indbyggere o. s. fr., talende Vidnesbyrd om
Søfartens Trivsel, og rundt om i Verden viste de Marstal-Skuder Flaget.
I Perioden 1790—1807, gyldne Aar, fyldte af Fremdrift, lagdes den
første Grund til den siden saa stærkt udviklede Havn, og 1861 opnaaede
Marstal Værdighed som Handelsplads med Ret til at drive Købstad-
næring. Hjemstavnsfølelse, Flid og Nøjsomhed har fostret den venlige,
lille Sømandsby, et hyggeligt Vinterhi for mangen vejrbidt Ulk; hver
Familie bebor helst et lille Hus for sig selv, saa at sige den hele By er
derfor en Vrimmel af venlige, velholdte Smaahuse, som selskabeligt
putter sig sammen mellem Haverne i skæve, trange Gyder med toppet
Stenbro og gammeldags Gadebrønde. Mange af de jævne Borgerhuse
skriver sig fra 18. eller Begyndelsen af 19. Aarhundrede og bærer i Stil
Præg af at høre sammen med den i sønderjydske Byer raadende Bygge-
skik- Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Bitingsted f . Dommeren i Ærøskøbing Købstad og Ærø Herred, Borg-
mesteren, Sognepræsten til Marstal m. Filial-K. i Ommel, Kaldskapella-
nen, Kgl. oktr. Søassurance-Komp., 2 Læger, 1 Sagf.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: FL private Skoler, en Han-
delssk., en teknisk Sk., Sydfynske Dampskibsselsk., mange Skibsrede-
rier, Marstal Søforsikring, Fiskeri- og Handelsselskabet Marstal, Marstal
Trælast- og Foderstofforretning, en Fiskesalgsforening.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et Baadværft, fl. Bogtrykke-
rier, et Garveri, et Træskæreri, et Ølbryggeri samt Fabb. f . Cementvarer,
Maskiner, Mineralvand, Rullegardiner m. m.
Byen har Dampskibsstation, megen Sejl- og Motorskibsfart, Stats-
tlfst. og Tlfst. „. j. Darre.
SVENDBORG AMT
221
MARSTAL HANDELSPLADS: STATISTIK
Areal (1916): 31 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse :
Antal Lejligheder:
Befolkning:
1801: 1449
1855: 2473
1880: 2745
772
762
817
1901: 3174
1916: 2407
1921: 2519
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 660
disses samlede Indkomst: Kr. 2.871039
heraf betaltes! Skat: - 130109
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal : 501
disses samlede Formue: Kr. 13.088500
heraf betaltes i Skat: 88422
Folketingsvælger (1920): 1461
Landstingsuælgere (1920): 1095
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd: 468
Kvinder: 522
990
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke: 7
uden — — 2
Toldindtægt (1920—21):
Kr. 6191
Antal
3
20
122
Beg. Tons
2239
500
12390
Handelsflaade (1918):
Dampskibe:
Motorskibe:
Sejlskibe:
I alt 145 15129
Eksamensskoler (1916):
Antal : 1
Elever: 74
Kommunens Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr.
- Ejendomsskatter:
- personlige Skatter:
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr.
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag:
- Fattigvæsen:
- Alderdomsunderstøttelse : -
- Forrentning af Gæld :
- Afdrag af Gæld :
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 109300
Andre Aktiver: - 69477
I alt Kr. 178777
Kommunens Gæld (1918 — 19):
Kr. 139571
Skatteprocenten (1920—21): 5,4
Ligningsprocenten (1920—21): 5,0
Suend Rode.
647
4779
120655
29464
20760
17180
15766
6507
13420
SVENDBORG AMTS LANDDISTRIKTER
STATISTIK
Areal:
km« 1639
ha 163904
Veje:
Landeveje (1920) •. . km 463
Biveje (1918) — 1829
Befolkning:
1801.. 54026
1855 83242
1880 94013
1901 96569
1916 104310
1021 106522
pr. km"
Befolkningstæthed :
1801
1855 —
1916 — .
1921 -
Indkomstskatteydere til Staten:
(1920-21) Kr.
Disses saml. Indkomst - 84 9501 1 1
Heraf betaltes i Skat - 2 335905
Formueskatteydere til Staten:
(1920—21) 22844
Disses saml. Formue Kr. 458 422000
Heraf betaltes i Skat 2 545955
33,3
50,8
63,6
65,0
30744
222
SVENDBORG AMT
Folketingsvælge™ (1920) 53926
Landstingsvælgere (1920) 40660
Kommunale Vælgere (1921) .... 471 16
heraf Mænd 23541
— Kvinder 23575
Erhvervsfordeling (1911):
Landbrug o. 1 59758
Haandværk og Fabrikdrift. 20592
Handel ■ 3664
Transport 4683
Andre Erhverv 14684
I alt... 103381
Faste Ejendomme
Vurderingssum
Jordværdi
heraf:
Gaarde
Hektar
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum , Kr.
Jordværdi -
Huse
Hektar
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Statshusmandsbrug
Arealets Benyttelse:
Hvede
Rug
%g
Havre
Blandsæd —
1919
ha
4321
9206
17885
14624
13509
1916
22501
296821000
152 586000
5148
123452
22536,8
188783000
118955000
6215
17861
2911,1
41045000
17402000
270
1912
ha
4920
8767
18576
15347
12531
Kornarealer i alt
59545
60141
Kartofler
Foderroer ,
Sukkerroer ,
Andre Rodfrugter,
1919
ha
2568
15311
994
299
1912
ha
1604
13307
770
501
Rodfrugter i alt
Andre Høstarealer
Brakarealer o. 1
Grønfoder- og Græsningsarealer
Haver
Moser
Skove
19172
16182
3942
6906
42966
2713
1862
16302
1717
11518
43174
2570
2398
15979
1904
20123
223291000
4820
123278
22535,9
145806000
6252
16739
2737,4
31673000
40
1901
ha
1709
11685
20569
16272
11408
61643
1901
ha
1471
6963
478
200
9112
1310
11586
531351)
2409
16625
') herunder Moser.
SVENDBORG AMT
223
Høstudbyttet: hkg
Hvede 156774
Rug 168887
Byg 425111
Havre 324085
1920
hkg pr. ha
28,1
21,6
23,5
21,8
hkg
101053
198104
466788
347864
1912
hkg pr. ha
27,7
22,3
24,0
22,2
hkg
34922
218781'
390899
279323
Blandsæd 289719 22,1 288139 22,5 205442
Kapitelstakst:
Hvede Kr. pr. hkg
Rug - —
Byg - *~
Havre - —
Kreaturholdet:
Heste
Hornkvæg
Svin
Faar
Høns
1920
42,84
40,33
34,08
29,37
1921
29774
127984
71584
19708
1200262
19121)
11,36
13,91
11,65
1914
30289
132868
139666
21817
1 243150
Mejeridrift:
Mejerier
Mælkeleverandører
Køer
Indvejet Mælkemængde
Produceret Smør
— Ost.
— Fløde
— Sødmælk . .
1000 kg
Salg af Landejendomme:
Gaarde:
Antal
Tdr. Hartkorn
Pris pr. Td. Htk.:
Jord og Bygninger Kr.
Besætning og Inventar -
Huse:
Antal
Tdr. Hartkorn ....:.
Pris pr. Td. Htk.:
Jord og Bygninger. Kr.
Besætning og Inventar -
Haandværk og Fabrikdrift:
Virksomheder med 0—5 Arbejdere
— — 6—20 —
— — over 20 —
1913-17
608
2493,6
9301
2602
751
393,8
16023
3752
1905-09
506
1856,7
6206
1546
1091
558,0
9588
2699
1914
3867
81
14
I alt...
3962
1901
hkg pr. ha
20,4
18,7
19,0
17,2
18,0
1901')
9,75
10,55
10,19
1903
27163
104624
73019
37630
888470
1914
104
11194
77004
229481
7684
3754
1906
3237
1900-44
390
1398,7
5643
1278
857
417,2
9238
1950
1906
4134
95
12
4241
') for Fyns Stift.
224
SVENDBORG AMT
Samlet Personel —
heraf:
Egentlige Arbejdere
De vigtigste industrielle Brancher (1914):
Møller ,
Bagerier m. m
Slagterier m. ni —
Mejerier
Tobaks- og Cigarfabrikker
Skrædderforretninger
Skomagerforretninger
Murerforretninger ,
Tømrerforretninger
Snedkerforretninger m. m
Malerforretninger m. m
Teglværker m. m
Grovsmedeforretninger
Maskin- og Skibsbyggerier og -værksteder . .
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke
uden — —
Udsalgssteder med stærke Drikke (1914)
Amtsrepartitionsfonden :
Indtægt »
Fonden ejede
— skyldte
Amtsfattigkassen :
Indtægt
Kassen ejede . .
— skyldte
Amtsskolefonden :
Indtægt
Fonden ejede . .
— skyldte
1918-19
1000 Kr.
1586
2073
1871
12
19
2
1202
70
Sognekommunerne :
Indtægt.
Kommunerne ejede . .
— skyldte
4127
6233
3620
7954
3630
Bedrifter1)
143
199
226
102
22
708
414
432
284
337
217
35
310
71
1900-00
1000 Kr.
741
1602
964
9
19
2
401
60
1441
4005
1623
8182
3624
Personel1)
468
589
482
526
294
1372
560
1179
649
738
449
531
682
1048
55
30
424
1896-99
1000 Kr
493
1265
758
8
19
2
978
2845
998
*) Tallene omfatter ogsaa Amtets Byer.
Svend Rode.
Tom Petersen: Fra Ærøskøbing.
Den fynske Kysl, set fra Tangen lil .Knolden", s. v. for Faaborg.
(Victor Madsen tot.)
SOGNEBESKRIVELSER*)
AP OBERSTLØJTNANT M. J. DARRE
MED BISTAND AF MAG. V. HERMANSEN, MAG. CHR. AXEL JENSEN OG
MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR
VINDINGE HERRED
H j u 1 b y S g. eller Nyborg Lds. (419 Indb.}. Hjulby Komm. Anneks til Ny-
borg. Byer: Hjulby By og Stationsby {Stationsbyen 51 Indb., FiliaJ-K. til Ny-
borg, Sk., Jbst., Posteksp., Tlgst.), en Del af Dyrehavekvarteret (Forstad til
Nyborg, 155 Indb., Resten, 661 Indb., i Avnslev Sg., Elektv.). Mod V. Hjulby
Sø. Mod S. Nyborg Straffeanstalt og en Ml. En Del Eng og Mose m. N. V. Sog-
net støder m. S. 0. til Nyborg Fjord. Det har en Enklave paa den yderste
Ende af den fra Nyborg m. S. 0. udskydende Halve, Østers. I Enklaven, der
har en Del Skov, Eng og Mose: Mod S. 0. Knudshoved m. Isbaadestat., Fyr
og Jbst., m. S. V. Slipshavn m. Lodseri og Havn. Sognet er efter Indb. Antal
det mindste i Herredet.
Avnslev S g. (2145 Indb.). Avnslev Bovense Komm. Byer: Avnslev Over-
by og Nederby (K. m. V., romansk Murstensbygning, Sk., Fors. hus, Hospital,
Haandv., Elektv., And.-Mejeri, Tglv.), Korhendrup, Skalkendrup (Pg., Tlfst),
Nordenhse (Fiskerleje), Skabo Hse (Fiskerleje), Rejst ru p (Sk.), en Del af Dyre-
havekvarteret, Resten i Hjulby Sg., se dette. Mod N. Skalkenbjerg (44 m). Mod
N. V. Maglebjerg (30 ra). Mod S. 0. Juelsberg.Skovriderbolig. Nogen Skov, mest
ni. S. 0. (Skovene omkring Juelsberg). Nogen Eng og Mose. Sognet begræn-
ses m. 0. af Storebell. Det er efter Indb. Antal det største i Herredet — Gaarde:
Juelsberg (Hg., der blev oprettet o. 1675 under Navnet Raskenberg, og som
*) Fortegnelse over benyltede Forkortelser findes bagest i nærværende Bind. —
Indb.- Au Li Mi-i er efter Tællinger 1921.
Danmark IV. 3 IS
226 SVENDBORG AMT
siden 1771 har været i Slægten Juels Eje. 1797 blev den oprettet til et Stam-
hus Juelsberg. — Hovedbygn. fra 1777), Rabenlyst. — Forh. A/.: „Alfhøj" ved
Skalkendrup er fredet — Anneks: Bovense.
Bovense S g. (448 Indb.). Avnslev-Bovense Komm. Anneks til Avnslev.
By: Bovense (K., Sk., Kro, Ml.). Nogen Skov, mest m. S. 0. Sognet begrænses
m. 0. af Storebelt. Det er efter Areal (719 ha) det mindste i Herredet — Gaard:
Lysemose.
Fløs trup1) S g. (1071 Indb.). Fløs trup -Ullerslev Komm. Byer: Fløstrup
(K., Pg.), Mullerup (Haandv.), Langtved (Skr., Fors.-hus), Kissendrup (Haandv.,
Elektv.). Rosvang And.-MejerL Pilevad Ml. Mod N. V. en Ml. (Rørbæk). Mod
S. V. Fløstrup Sø. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses hl N. 0. af
Storebelt — Gaarde: Rørbæk (Hg., der kendes fra Beg. af 15. Aarh. — Ældre
Hovedbygn.), Risinge (Hg., der blev oprettet 1730. — Hovedbygn« fra 18.
Aarh.). — Anneks: Ullerslev.
Ullerslev S g. (1074 Indb.). Fløstrup-Ullerslev Komm. Anneks til Flø-
slrup. Byer: Ullerslev By og Stationsby (Stationsbyen 229 Indb., K., Sk., M. og
Rsk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Afdeling af Diskontobanken i Nyborg, Haandv.,
Kro, And.-Mejeri, Elektv., Savværk, Tglv., Jbst, Postk., Tlgst, Tlfst), Tange*,
Bøgeskov*. Mullerup Plovfab. Megen Eng og Mose. — Gaard: Dalgaard.
Skellerup2) S g. (654 Indb.). Skellenip-Ellinge Komm. Byer: Skellerup
(K., Pg., Sk., Kbm.), Biskopstaarup, Skovballe (Sk., Fors.-hus, Fattiggd.), Saa-
derup, ogsaa i Kullerup Sg., se dette. Mod N. Hindemae Ml. Mod N.Ø. Grøn-
neml. (ML og Vml.). Ved Vestgrænsen Vomme Sø. Nogen Skov, Eng og Mose.
— Gaarde: Hindemae (Hg., der kendes fra det 15. Aach. Bøndergodset bort-
solgtes i Beg. af 19. Aarh. Fra 1839 tilhører Gd. Familien Juel-Brockdorff. —
Hovedbygn. fra 18. Aarh.s Slutn.), Biskopstorp. — Anneks: Ellinge.
Eli in g e S g. (584 Indb.). Skellerup-Ellinge Komm. Anneks til Skellerup.
Byer: Ellinge (K., Sk., Fors.-hus, Kro, And.-Mejeri, Motorfab., ML), Bækstrup,
Paarup. Mod S. Kildeml. (Vml.). Nogen Skov, Eng og Mose. En Enklave i Kul-
lerup Sg.
Kullerup S g. (498 Indb.). K Ullerup-Refsvindinge Komm. Byer: Kullerup
(K., Pg., Sk., Hospital), Saaderup, ogsaa i Skellerup Sg. (Kbm.). Lidt Skov, Eng
og Mose. En Enklave i Refsvindinge Sg. — Gaard: Juelskov (Hg., der kendes
fra Slutn. af 14. Aarh. Bøndergodset bortsolgtes o. 1800. — Hovedbygn. fra 17.
Aarh.s Beg.). — „Juelsskovstøtten", et fra Gulland hidbragt Stenkors m. Aars-
tallet 1445, er ødelagt Aar 1800 og sporløst forsvundet — Anneks: Refsvindinge.
Refsvindinge S g. (888 Indb.) . Kullerup-Ref Svindinge Komm. Anneks
til Kullerup. Byer: Refsvindinge By og Stationsby (Stationsbyen 90 Indb., K.,
Sk., Kbm., Haandv., Hospital, Bryggeri, Cementvarefab., Ml., Jbst, Posteksp.,
Tlgst), Stenhave*. Mod S. 0. Lilleml. og Aasml. (Vmlr.). Lidt Skov Eng og Mose.
Vindinge S g. (1364 Indb.). Vindinge Komm. Byer: Vindinge (K., Pg.,
Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Hospital), Rosilde, Lamdrup (Kbm.,
Jbst. n. ø. f. Byen, Posteksp., TlgsJL), Sulkendrup (Garnfab., Vml.), Kogsbølle
(Sk., Kbm., And.-Mejeri, Vml.), Dyrehave H se*. Mod N. Hjul by Sø. Mod V.
Bynkel Jbhpl. Mod 0. Holckenhavn Fjord og Holckenhavn Kapel m. meget rigt
Barokinventar fra Fru Ellen Marsvins Tid (1634). Mod S.Ø. Kogsbøllebakker
(65 m) . En Del Skov, deriblandt Koskov og Kajberg Skov m. S. 0. En Del Eng
*) eller Flødstrup. *) eller Skjellerup.
SVENDBORG AMT 227
og Mose. Sognet begrænses m. 0. af Storebelt (Nyborg Fjord). Det er efter
Areal (3053 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Holckenhavn (Hg., der under
Navnet Kogsbølle kendes fra Slutn. af 14. Aarh., og som indtil 1616, fra
1580'erne dog under Navnet Ulfeldsholm, tilhørte Slægten Ulfeld. Derefter eje-
des Gd. af Fru Ellen Marsvin, der kaldte den Ellensborg, Fru Kirstine Munk og
Eleonore Christine Ulfeld og fra 1671 af Slægten Holck. 1672 oprettedes heraf
Baroniet Holckenhavn. — Hovedbygn. fra 1580'erne af Jakob Ulfeld med Til-
bygninger fra 1630'erne af Ellen Marsvin), Kogsbøllegaard (under Baroniet
Holckenhavn). — Forh. M.: Under Sulkendrup Mølle er undersøgt og derefter
fredet en Høj med Jættestue, tilligemed 2 andre fredede Høje: Trillinghøje;
smst. endnu en fredet Høj. „St. Madses Kilde" ved Kogsbølle, med Kildemarked,
var i ældre Tid stærkt søgt, især St Hans Aften.
FrørupSg. (1604 Indb.). Frørup Komm. Byer: Frørup (K., Pg., Sk., Miss-,
hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Bagerier, Handelsgartneri, Jbst.,
Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Slude (Jbhpl., Posteksp.), Langæble*, Taarup (Filial-
K., Sk., Fors.-hus, Haandv., Dansk Ler- og Teglindustri), Sentved, ogsaa i Ør-
bæk Sg. Frederikshøj Sk. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. 0. af
Storebelt. — Gaarde: Frederikshøj (under Holckenhavn Baroni), Sludegaard.
— Paa Frørup Mark Regisses Kilde, i Middelalderen og senere en søgt Læge-
domskilde. — Forh, Af..- I Toruplund Skov er en fredet Langdysse. Ved Regisses
Kilde ved Frørup har været et Kapel; søgt endnu til ca. 1800.
Ørbæk S g. (835 Indb.) . Ørbæk Komm. Byer: Ørbæk (406 Indb., K., Pg.,
Sk., Miss.-hus, Diskontobanken i Nyborg, Den danske Landmandsbank, Læge,
2 Dyrlæger, Kbm., And.-Mejeri, Kro, Dampbageri, Maskinsnedkeri, Maskinfab.,
Gyclefab., Jbst, Postk., Tlgst., Tlfst.), Kastel*, ogsaa i Herrested Sg., Æble (Vml.),
Sentved, ogsaa i Frørup Sg. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Ørbæklunde
(Hg., der kendes fra Beg. af 16. Aarh., da den af Kong Hans solgtes til Biskop
Jens Andersen Beldenak. Efter Reform, ejedes den af Slægten Friis indtil Slutn.
af 17. Aarh. og fra Slutn. af 18. Aarh. af Slægten Lange. — Hovedbygn. fra
Slutn. af 16. Aarh.), Æblegaarden. — Forh. M.: Et Dyssekammer ved Sentved
og 3 Høje ved Ørbæk er fredede.
E 1 1 e s t e d S g. (483 Indb.). Gislev-Ellested Komm. Anneks til Gislev. Byer:
Ellested (K., Skr., Kbm., Haandv., Jbst, Posteksp., Tlgst), Magelund*, Kulle-
rup, en Del af Fjellerup Stationsby, Resten i Ryslinge Sg., se dette, Lindeskov.
Mod 0. 2 Vmlr. og nogle Smaasøer. En Del Skov, Eng og Mose. — Gaard:
Lgkkesholm (Hg., der under Navnet Magelund kendes fra Beg. af 14. Aarh., men
som all. fra Slutn. af samme Aarh. kaldes L. Fra 1769 ejes den af Slægten
Lindegaard. — Hovedbygn. fra 16. Aarh. og Slutn. af 18. Aarh.). — Ved Lykkes-
holm Voldsted af Magelund Slot — Forh. At.: Adskillige, fredede Stenmindes-
mærker, deraf i Lindeskov Hestehave 2 Langdysser, 47 og 41 m lange, den
førstn. med 2 Kamre, en Runddysse og et udgr. Kammer, i Lykkesholm Ny-
have en Langdysse, en Høj i Højløkken og ved Lindeskov en aaben Jættestue,
samt et Dyssekammer og 2 Langdysser, den ene den længste kendte, ca. 160 m
lang, med 126 Randsten, den anden med 4 Kamre.
Herrested S g. (1191 Indb.). Herrested Komm. Byer: Herrested (K., Pg.,
Sk., And.-Mejeri, Sehestedts Hospital), Kragelund (Sk., Kbm.), Villumstrup
(Kbm.), Kastel*, ogsaa i Ørbæk Sg., Maare (Fors.-hus, Kbm., Haandv., ML,
Brsml.), Måareskov* (Sk.), Dalshuse*. Kapel (Ravnholt). Herregaardsmejeri
15*
Lykkesholm (Vindinge Herred).
HinacDiae (Vindinge tierrea).
fim-hæk (Vindinge Herred).
Jueliberg (Vindinge Herred).
Risingo (Vindinge Herred).
Juelskov (Vindinge Herred)-
SVENDBORG AMT
Ørbæklunde (Vindinge Herred].
Hellerup (Vindinge Herred).
§m<tåW>,M
Bavnholt (Vindinge Herred).
Rynkebygaard (Gudme Herred).
Tidselholt (Gudme Herred).
Tojslrup (Gudme Herred).
(Billederne skyld«
g Stenders Forlag.)
230 SVENDBORG AMT
(Ravnholt). Megen Skov. En Del Eng og Mose. — Gaarde: Raunholt (Hg., der
kendes fra Midten af 14. Aarh., og som i 15. og 16. Aarh. tilhørte Slægten Bild.
Senere ejedes den i 17. Aarh. bl. a. af Holger Rosenkrantz den lærde og opret-
tedes 1752 til et Stamhus for Slægten Sehestedt-Juel. — Hovedbygn. ombygget
i 1860'erne), Holmegaard, Sophienlund, begge under Stamhuset Ravnholt
Hellerup S g. (420 Indb.). Søllinge-Heilerup Komm. Anneks til Søllinge.
Hellerup K, ved Herregaarden Hellerup. Byer: Haundrup (Sk., 2 Fors.-huse,
Kbm., Haandv., Asyl), Nørremark*. En Skovridergd. m. S. V. En Del Skov.
Nogen Eng og Mose. — "Gaard: Hellerup (Hg., der kendes fra Beg. af 15. Aarh.,
og som i 17. Aarh. ejedes af Slægten Lykke, deribl. den bekendte Kaj Lykke.
1838 indlemmedes den i Stamhuset Ravnholt. — Hovedbygn. fra 17. Aarh. og
c. 1800). — Ved Hellerup et Voldsted.
Søllinge S g. (619 Indb.). Søllinge-Heilerup Komm. Byer: Søllinge (K.,
Pg., Skr., Fors.-hus, Kbm., Elektv., Ml.), Eskildstrup (Kbm.). En Del Skov. —
Gaard: Stubbendrupgaard. — I Tolshave Skov et fredlyst Voldsted. — Forh. M.:
Paa Eskildstrup Mark er i en Banke fremdraget et rigt Gravfund fra Folkevan-
dringstid, med Bronzekar, Guldringe m. m. — Anneks: Hellerup.
S. Højrup S g. (582 Indb.). S. Højrup Komm. Byer: S. Højrup (K., Pg.,
Sk., Kbm.), Pederstrup (Kbm., And.-Mejeri, Elektv., Savværk, Jbst., Posteksp.,
Tlgst.). Nogen Skov, Eng og Mose. — Gaard: Højrupgaard. — Ved Pederstrup
et Voldsted. — Anneks: Aarslev..
Aars lev Sg. (765 Indb.). Aarslev Komm. Anneks til S. Højrup. By: Aars-
lev (K., Sk., Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Gæstg., Havebrugssk., Maskin-
snedkeri, Kalkbrænderi, Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst). Mod N. Statens Forsøgs-
stat, f. Planteavl og 2 Mir. Lidt Eng og Mose. — Gaard: Aarsleugaard. — 'Forh.
Af.; Nær Kirken fandtes 1820 2 rigt udstyrede Grave fra Folkevandringstid, med
Bronzekar, rige Guld- og Sølvsmykker, en Kugle af Bjergkrystal med magisk
Indskrift m. m.
GUDME HERRED
R inge §g. (3679 Indb.). Ringe Komm. Byer: Ringe (1680 Indb., Bitingsted
f. Dommerne i Nyborg Købstad m m., i Sunds-Gudme Herreder og i Faaborg
Købstad m. m., K. m. flere adelige Gravmæler og det Eichstedske Gravkapel, ind-
rettet 1776, Pg., Skr., M. og Rsk., Tekn. Sk., Miss.-hus, 3 Læger, Dyrlæge, Ap.,
Banken f . Ringe og Omegn, Filial af Vends m. fl. Herreders Landbospk., 2 Sagfr.,
Kbm., Haandv., Amtssygehus, Industri- og Haandv. Forening, Hott., Hospital
Fattiggd. og Arbejdsanstalt, Elektv., Gas- og Vandv., And.-Mejeri, Kalkbrænderi,
mekanisk Værksted, Savværk samt Fabb. f. Cementtagsten, Cycler, Korkvarer,
Lervarer, Maskiner, Skotøj, Stormvoks m. m., Jbst., Postk., Tlgst, Statstlfst,
Tlfst), Rynkeby (Sk., Kbm., ML s.ø.f. Byen), Rynkebyhede* (Kbm.), Sødinge
(Sk., Haandv., Bryggeri og Malteri), Sødingehede* , Brangstrup (Sk., Kbm.,
Værktøjsfab.), Lambjerg*, Kjellerup, Boltinge (Savværk og Stolefab., Ml. og
Vml. s. v. f. Byen), Bolteskou, Volstrup. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet er
efter Indb. Antal det største i Herredet. — Gaarde: Rynkebygaard (Hg., der
kendes fra 14. Aarh.s Midte. — Hovedbygn. fra 1858), Boltinggaard (Hg., der
er kendt fra 16. Aarh. — Hovedbygn. fra 1854), Lammehave (Hg., der nævnes
i Beg. af 15. Aarh., og som i 15. og 16. Aarh. ejedes af Slægten Skinkel. Bønder-
godset bortsolgtes i Beg. af 19. Aarh. — Hovedbygn. fra o. 1750). — For II M.:
SVENDBORG AMT 231
Grave fra Folkevandringstid er fundne ved Ringe. Ved Brangstrup oppløjedes
1865 en rig Guldskat fra ca. 400 efter Kr. (Metal værdi 2692 Kr.), Hængesmyk-
ker, svære Ringe og 46 romerske Kejser-Guldmønter (fra 250 — 350), vist af ét
Halssmykke.
Ryslinge S g. (1562 Indb.). Ryslinge Komm. Byer: Ryslinge (593 Indb.,
K., Pg., Valgmenighedspræsten v. Nazareth Kirken s. f. Byen, ved denne K.
Mindestøtte f. Vilhelm Birkedal, Skr., Folkehøjsk., Dyrlæge, Kbm., Haandv.,
Højskolehjem, And.-Mejeri, Rullegardinsfab., Ryslinge Savværk, Ryslinge Tglv.,
Elektv., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst), Fjellerup Stationsby (157 Indb., deraf i
Eliested Sg. 48, Kbm., Haandv., Bryggeri, Jbst., Posteksp.), Lørup (Sk., Kbm.,
animalsk Fodermelsfab.), Løruphede*. Krumstrup Ml. Lørup Ml. I Ryslinge en
Høj m. Mindesmærke f . Fr. VII og Krigsmindestene. En Del Skov, Eng og Mose.
— Gaarde: Tøjstrup (Hg., der kendes fra Beg. af 14. Aarh. — Hovedbygn. fra
1893), Krumstrup (Hg., der nævnes i Beg. af 16. Aarh. — Ældre Hovedbygn.).
Gislev S g. (1955 Indb.). Gislev-Ellested Komm. Byer: Gislev m. Holme
(475 Indb., K. m. sentkatolske Kalkmalerier, Pg., Skr., 2 Fors.-huse, Læge, Ap.,
Kbm., Haandv., Kro, Gislev Sogns And.-Mejeri, Ml^ Brsml., Tlfst.), Fjellerup
(Stationsbyen i Ryslinge Sg.), Sandager (Sk., Kbm., BH. s. f. Byen), Strarup*,
Raundrup, Sølt* (Sk.), Dong, Lamdrup (ogsaa i Svindinge Sg., Vml.). Herbæk
Hse*. Mod S. Grønbanke (120 m). Mod N. V. Fjellerup Sø. En Del Skov. Nogen
Eng og Mose. — Gaarde: Raastrup, Gislev Prcestegaard. — Anneks: Eliested.
Svindinge1) S g. (819 Indb.). Svindinge Komm. Byer: Svindinge (K.,
anselig, ombygget af Rigshofmester Christoffer Walkendorf 1577 — 78, interes-
sant Inventar og Gravminder fra Bygherrens Tid, Pg., Skr., Fors.-hus, Læge,
Kbm., Haandv., Stiftelse, Brsml.), Lamdrup, ogsaa i Gislev Sg., se dette. Mod N.
Lundeml. og Rødeml. (Vmlr.). Mod S.Ø. Fls.-Mejeri (Glorup). Mod S. en Skov-
ridergd. En Del Skov m. S. og N.V. En Del Eng og Mose. — Gaarde: Glorup
(Hg., der kendes fra Slutn. af 14. Aarh., og som til 17. Aarh.s Midte ejedes af
Slægten Walkendorf, deribl. Rigshofmester Christoffer W. 1762 købtes G. af
A. G. Moltke og har siden været i Slægtens Eje. Af G., Anhof og Rygaard op-
rettedes 1793 Stamhuset Moltkenborg, der 1916 substitueredes med en Fidei-
kommiskapital. — Hovedbygn. fra o. 1760 med Rester af Christ Walkendorf s
Bygn. fra Slutn. af 16. Aarh.), Anhof (Hg., der indtil o. 1700 hed Overskov;
blev udskilt fra Glorup i Beg. af 18. Aarh. — Hovedbygn. fra 1885). — Ved
Glorup et middelald. Voldsted. Ved Kongshøj Aa to fredlyste Voldsteder. —
Forh. Af.; Et Dyssekammer ved Svindinge er fredlyst. Ved Elsehoved fundet 2
smukke Guldarmringe fra Folkevandringstid. Den nu forsvundne Risekilde
▼ed Rødemølle var endnu ca. 1800 besøgt som Sundhedskilde.
Langaa S g. (493 Indb.). Langaa-Øksendrup Komm. By: Langaa (K., i
Korbuen Kalkmalerier fra ca. 1525, Pg., Sk., Kbm, And.-Mejeri, Uldspinderi og
Væveri, Savværk, Rygaard Jbst., Posteksp.). Mod S. Skovbakker (74 m). En Del
Skov, Eng og Mose. — Gaard: Rygaard (Hg., der. kendes fra 14. Aarh.s Midte,
og som 1765 købtes af A. G. Moltke. Fra 1793 — 1916 hørte R. under Stamhuset
Moltkenborg. — Hovedbygn. fra 16. Aarh.s Beg.). — Forh. M.: I en Grav paa en
Plads med Brandpletter fra førrom. Jernalder fremdroges Dele af en Vogn, i
en anden et stort (fragm.) Bronzekar, klassisk Arbejde, med Silenhoved. —
Anneks: Øksendrup.
*} eller Svinninge.
232 SVENDBORG AMT
Øk^endrtp1) S g. (467 Indb.). Laa£aa~Øksendriip Komn. Anneks til
Lanjzaa By: Øksendntp <237 Indb-, K., Sk^ KImb-, Kro, Jbst, Posteksp., Tlgst...
Mod V Tanga* ML (VmL) og Kongshøj ML m. Bageri. Lidt Skor m. N. Sognet
er baade efter Indb.-Antal og Areal (744 ha) det mindste i Herredet — I Tangaa
Ruin af Hovedgaarden Tange.
Hesselager Sg. (1828 Indb.). Hesselager Komm. Byer: Hesselager By
og Stationsby 'Byen 271, Stationsbyen 380 Indb., K„ udvidet af Kansler Johan
Friis og hans Slægt, ejendommelige Gravmæler, Pg-, Skr., Lege, Dyrlæge, Politi-
assistent, Ap., Østfyns Landbrugsbank, Kbm-, HaandT., Hot., Hesselager store
og lille Hospital, Hesselager Drengehjem, Fls.-Mejeri, Bryggerier, Margarinefab.,
Vmt, Jbst, Posteksp., Tlgst, TlfsL), V ormark (Skr., Fors.-hns, Kbm., Haandy.,
And.-Mejeri, VmL), Bo holt, Fiskeholt, Askebæk Hse*, Revsere (Kbm.), Bosøre,
Klintholm, Trappedal Hse*, Stokkebæk Hse*. Mod S. SkovmL (Hesselagergd.).
Mod V, Damestenen. Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. 0. af
StorebelL Øen Vresen m. Holmen Langesand i Beltet hører til Sognet — Gaarde:
Hesselagergaard (Hg., der næmes i Kong Valdemars Jordebog, og som fra
Slutn. af 14. til Midten af 17. Aarh. tilhørte Slægten Friis, deribL Kansleren
Johan Friis. — Hovedbygn. fra 1538, opført af Johan Friis), Strandgaard. —
Forh. M.: I Tvedskoven fandtes 1843 en Guld-Halsring (Metalværdi 500 Kr.l.
Ved Vormark en fredet Langdysse.
Ovre3) S g. (1149 Indb.). Ovre- Vejstrup Komm. Byer: Ovre (325 Indb., K ,
Pg., Sk., Kbm., Kro, And.-Mejeri, Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst), Albjerg (Sk.),
Bolsmote Hse*, Grønnetkov Gdé*, Lundeborg (Fiskerleje, Ladeplads, 250 Indb.,
Filial-K., Sk., Gæstg., Invalidestiftelse, Havn, ToldasMstentstat, Anløbssted f.
Dampskibe, Fyr, Brsml.). Mod 0. Knarreborg VmL Mod S.Ø. Elsehoved Fyr.
En Del Skov. Sognet begrænses m. 0. af StorebelL — Gaardr Tangegaard. —
Forh. M.: Paa Marken Enemærket er fremdraget den største kendte Guldskat
(1633, Metal værdi godt 7000 Kr.): 3 Halsringe, 4 Armringe, Brakteater, et
Spænde, Barrer, afhugne Fragmenter, fra efterrom. Tid (ca. 600 efter Kr.). Des-
uden flere mindre Guldfund. — Anneks: Vejstrup.
Vejstrup S g. (739 Indb.). Ovre-Vejstrup Komm. Anneks til Ovre. By:
Vejstrup (423 Indb., K., Valgmenigheds K., Valgmenighedspræst, Sk., Højskole
ø. f . Byen, Vejstrup Pigehjem n. ø. f . Byen, Haandv., And.-Mejeri, Bryggeri, Ce-
ment tags ten s fabrik en Granhøj, Tglv., ML, Jbst., Posteksp., Tlgst, Tlfst). Nogen
Skov. Sognet begrænses m. S. 0. af Storebelt. — Gaarde: Tidselholt (Hg., der
kendes fra Beg. af 16. Aarh. — Hovedbygn. fra 1875), Vejstrupgaard (Hg., der
nævnes i Slutn. af 14. Aarh. — Hovedbygn. fra 1754). — Ved Tidselholt Vold-
sted. Ved Vejstrup Aa Voldsted.
Gudme S g. (1132 Indb.). Gudme-Brudager Komm. Byer: Gudme (K. m.
Kulkmalerier fra 1488 og rigt Inventar, Pg., Sk., Fors-hus, Dyrlæge, Kbm.,
Haimdv., Hot., Stubbeshoved And.-Mejeri, Hospital, Elektv., Savværk, Stubbes-
ho\ed Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst.), Gjaldbjerg (Kbm.), Kohave Hse*. Mod 0.
Broholm og Tange Vmlr. Mod V. Gudme Sø. Nogen Skov. En Del Eng og Mose.
-• Gaard: Broholm (Hg., der kendes fra Beg. af 14. Aarh., og som i 17. Aarh.
var i Slægten Skeels og fra Beg. af 18. Aarh. har været i Slægten Sehesteds Eje,
derifol. i 19. Aarh. den som Arkæolog bekendte N. F. B. Sehested og Ministeren
Hnnnibal S. 1760 oprettedes B. til et Stamhus. — Hovedbygn. fra 1642). —
l) eller Øxcndrup. ') eller Oure.
SVENDBORG AMT 233
Forh. M.: Egnen har været en vigtig Oldtidsbebyggelse, nøje studeret og om-
hyggelig oplyst ved N. F. B. Sehested, der tillige foretog omfattende Forsøg til
Oplysning om Stenalderen; med Stenredskaber byggedes et Hus, der endnu staar
ved Broholm, hvor ogsaa de betydelige Samlinger opbevares. Talrige Mindes-
mærker fra Sten- og Bronzealder, mange Aabenmarksgrave og Guldfund fra
Jernalder (paa Møllegaardsmarken 381 Urnegrave og Brandpletter) . — Anneks:
Brudager.
Brudager S g. (541 Indb.). Gudme-Brudager Komm. Anneks til Gudme.
Byer: Brudager (K., Skr., Fors.-hus, Kbm,, MI. s. v. f. Byen), Gravoænge*. Kilen*,
ogsaa i Gudbjerg Sg. Nogen Skov, Eng og Mose. — Forh. M.: Ved Brudager er
fredlyst en Langdysse, henimod 60 m lang, med dobbelte Randsten.
Gudbjerg S g. (1787 Indb.). Gudbjerg Komm. Byer: Gudbjerg (K., Pg.,
Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Tglv., ML, Vml., Brsml.), Ellerup
(Sk., Kbm., Brsml.) , Brenderup, Sejet*, Brændeskov* (Sk., Kbm., Savværk, Fls.-
Mejeri, Brændeskov Vml.), Lakkendrup (Sk., Kbm.), Kilen*, ogsaa i Brudager
Sg. Mod S. 0. Sortebro Kro og Brsml. Mod V. Højbjerg (113 m). Tglv. og Sav-
skæreri (Mullerup). Megen Skov. Nogen Eng og Mose. Sognet er efter Areal
(4385 ha) det største i Herredet. — Gaard: Mullerup (Hg., der kendes fra 15.
Aarh., og som i 16. Aarh. bl. a. ejedes af Kansleren Johan Friis. — Hovedbygn.
fra 1880'erne). — I Øghave Skov fredlyst Ruin af en lille, middelald. Bygning.
— Forh. M.: Af 5 fredede Langdysser ved Gudbjerg-Lakkendrup er én ca.
100 m lang, med 93 Randsten.
SUNDS HERRED
Kværndrup1) S g. (1781 Indb.). Kværndrup Komm. Byer: Kværndrup
(569 Indb., K., anselig Bygning m. Gravkapel f. Slægten Ulfeld, Gravsten bl. a.
over Rigsmarsken Frans Brokkenhus; t 1569, Pg., Sk., Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm.,
Haandv., Kro, Krags Hospital, And.-Mejeri, Bryggeri og Malteri, Cementstøberi,
Savværk, Elektv., Falle Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Trunderup (Sk.,
Haandv., Savværk, And.-Mejeri), Trunderup Dong*, Gultved (Kbm.), Kværn-
drupvænge* (Sk., Kbm., Bageri), Vanmose Hse*, Egeskov* (Skovriderbolig,
Dyrlæge, Kbm., And.-Mejeri, Bageri, ML). En Del Skov. Nogen Eng og Mose.
Sognet er efter Areal (3117 ha) det største i Herredet — Gaard: Egeskov (Hg.,
der kendes fra o. 1400, og som ejedes i 15. Aarh. af Slægten Skinkel, i 16. af
Slægten Brokkenhus, deribl. den bekendte Rigsmarsk Frans B., i 17. og 18. af
Slægten Krag og i 19. Aarh. af Slægten Bille-Brahe. 1811 oprettedes E. til et
Stamhus. — Hovedbygn. opført 1554 af Frans Brokkenhus; restaureret 1884).
Stenstrup S g. (1887 Indb.). Stenstrup Komm. Byer: Stenstrup (555
Indb.), K., Pg., Skr., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Kro, And.-
Mejeri, And.-Bageri, Maskinfabriken Fyn, Tglvr., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.) ,
L. Løjtved*, Hundtofte (Sk., Kbm., Fattiggd., ML s.ø.f. Byen), Løgeskov* (Sk.,
Miss.-hus), Snevrens Hse*, Rødme (ML), Staagerup, ogsaa i Ollerup Sg. Mod
S.V. Højerup Ml. (ML og Vml.) og en ML m. S. Stenstrup Frugtplantage. En
Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Skjoldemose (Hg., der kendes fra det 16.
Aarh. — Hovedbygn. fra 1662, restaureret 1868), Løjtved (Hg., der nævnes i
Slutn. af 14. Aarh. — Hovedbygn. fra 1842), Kroghenlund (Hg., der blev op-
*) eller Kverndrup. .
Broholm (Gudme Herred).
Mullerup (Gudme Herred).
Glorup (Gudme Herred).
Vejstrupgaard (Gudme Herred).
Bollinggaard (Gudme Herred).
Lammehave (Gudme Herred).
SVENDBORG AMT
Løjt ved (Sunds Herred).
Skjuldemose (Sunds Herred).
Hvidkilde (Sunds Herred).
Valdemars Slot {Sunds Herred).
Faarevejle (Langeland).
(Billederne skride* boied»s(t«Mg Sfendere Forlag.)
236 SVENDPORG AMT
rettet ca. 1800 af Gods, der tidl. havde hørt under Løjtved, og som fik sk Navn
efter den daværende Ejer. — Hovedbygn. fra Beg. af 19. Aarh.). — Forh. M.:
En Dysse i Kroghenlund Fredskov, er fredet — Anneks: Lunde.
Lunde S g. (841 Indb.). Lunde Komm. Anneks til Stenstrup. Byer: Lunde
(K., bygget 1852, Sk., Haandv.), Høje (Sk., Kbm., And.-Mejeri), Bobjerg (Kbm.,
Ml.), Hensehave*, Bøllemose Hse*, Højes Dong*. Siindshøj Børnehjem. Sunds-
høj Ml. En Del Skov. Nogen Eng og Mose. — Gaard: Langkildegaard.
Kirkeby S g. (1454 Indb.). Ollerup-Kirkeby Komm. Anneks til Ollerup.
Byer: Kirkeby (K., Skr., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Bageri, Savværk, Tglvr.
n. v. f. Byen, Jbhpl. s. ø. f. Byen, Posteksp., Tlgst.) , Dongshøjrup (Kbm., Haandv..
Maskinfab.), Raarud, Slæbæk*, Kirkeby sand*, Egebjerg (Sk., Fors.-hus, Kbm.,
Tglv., Ml. s.v.f. Byen). Mod N.Ø. Højbjerg (112 m). Megen Skov. Nogen Eng
og Mose.
Ollerup S g. (1211 Indb.). Ollerup-Kirkeby Komm. Byer: Ollerup (K.f
Pg., Skr., Fors.-hus, Gymnastik Højsk., Folkehøjsk. ø. f . Byen, Haandv., Børne-
hjem, Aakilde And.-Mejeri, Bageri, Jbst., Posteksp.), Skovmark*, Lysebjerg*,
Staagerup, ogsaa i Stenstrup Sg., Knarrebjerg Hse*. Mod S. 0. Nielstrup Sø og
en Vml. Mod N.Ø. Skovbakke (109 m). Mod S.V. Aakilde Jbhpl. Mod S.Ø.
støder Sognet til Hvidkilde Sø i Egense Sg. og m. S. V. til Ollerup Sø i 0. Skjer-
ninge Sg. Megen Skov, Eng og Mose.' — Gaard: Nielstrup (Hg., der nævnes i
Beg. af 14. Aarh., og som bl. a. har været ejet af den bekendte Rigshovmester
Poul Laxmand (t 1502). Siden 1749 har den været forenet med Hvidkilde og
fra 1781 hørt under Baroniet Lehn. — Hovedbygn. fra 19. Aarh. s Beg.). — Ved
Nielstrup Voldsted. — Anneks: Kirkeby.
Tved S g. (1178 Indb.). Tved Komm. Byer: Tved (K., Gravkapel f. Wal-
kendorfer m. fl., Pg.r Sk., Kbm., Haandv., Hospital, ML), Heldager, By haver*,
Skovhaver*. Nogen Skov. Lidt Eng og Mose. Sognet har nogle Enklaver m.
S. 0., nemlig to paa Svendborg Markjorder og én s. ø. f. disse ved Svendborg
Sund. I den sidste: Bjørnemose Vml. og lidt Skov. — Gaarde: Bjørnemose (Hg.,
der 1618 bortmageskiftedes fra Kronen. — Hovedbygn. fra 1745—56), Hefd-
agergaard. — Tæt n. ø. f . Svendborg det anselige Voldsted Ørkil m. enkelte Byg-
ningsrester. Ved Heldagergaard et mindre Voldsted.
Skaarup S g. (2024 Indb.). Skaarup Komm. Byer: Skaarup (620 Indb.,
K., Pg., Skr., Statsseminarium, Landbrugssk., Læge, Kbm., Haandv., Gæstg.,
Hospital, Fattiggd. m. Alderdomshjem, And.-Mejeri, Bageri, Jbst, Posteksp.,
Tlgst., Tlfst.), 0. Aaby (Kbm., Haandv.), Holmdrup (Kbm., Børnehjem), Holm-
drup Stævning*, Brohave*, Aaby skov* (Sk., Fors.-hus, Kbm.), Skaarupøre
(Landingssted). Mod N. Klingstrup Ml. og Vml. Mod S. Holmdrup Jbhpl. og
SkovmI. (Vml.). Mod S. 0. en Ml. En Del Skov. Nogen Eng og Mose. Sognet
begrænses m. S. 0. af Storebelt (Skaarup Sund). Det er efter Indb. Antal det
største i Herredet. — Gaarde: Klingstrup (Hg., der kendes fra Midten af 14.
Aarh., og som ved Reformationen blev et kgl. Len. 1577 kom den i privat Eje;
af Ejere nævnes Slægten Walkendorf i 17. og 18. Aarh. — Hovedbygn. fra
Beg. af 19. Aarh.), Ny Klingstrup (udskilt fra Klingstrup 1853. — Hovedbygn.
fra 1852), Juliegaard, Bøgeskovgaard, Vindmøllegaard, Maegaard, Nøjsomhed.
Set. Jørgens S g. (1837 Indb.). Sørup-Set. Jørgens Komm. Byer: Set
Jørgensbjerg Forstad (Forstad til Svendborg, 1416 Indb., K.* Pg., Sk., Hospi-
tal, Gasværk), Kogtved, Kogtved Strandhuse* (Fiskerleje, Fiskerikontrol, Lod-
seri, Kogtvedstrands Badepensionat og Rekreationshjem, Baadebyggeri), Pasop
SVENDBORG AMT 237
(Forstad til Svendborg, 271 Indb.). En Del Skov. Sognet støder m. S. til Svend-
borg Sund. Det er efter Areal (346 ha) det mindste i Herredet. — Anneks:
Sørup.
Sørup S g. (1970 Indb.). Sørup-Set. Jørgens Komm. Anneks til Set. Jør-
gens Sg. Byer: Sørup (K., Skr., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Jbhpl., Posteksp.),
Rødskebølle, Tordengde*, Pasop-Belvedere (Forstad til Svendborg, 1346 Indb.).
Hannelund Arbejdsanstalt, Maskinfabriken Pasop. Mod V. Sørup Sø. Nogen
Skov, Eng og Mose. — Gaard: Lehnshøj.
E g e n se S g. (1080 Indb.). Egense Komm. Byer: Egense (K., Pg., Sk., Kbm.,
And.-Mejeri, ML, Jbst, Posteksp.), Skovsbo (Fors.-hus, Jbhpl. s. ø. f. Byen),
Fiskophuse, Rantzausminde (Sk., Baadebyggeri, Ml., Udskibningssted), Lehn-
skov Hse*. Mod N. en Skovriderbolig. Mod V. Rødeml. (Vml.) og Hvidkilde Sø
m. tre skovbevoksede Øer. Mod S. 0. en Vml. Megen Skov. Nogen Eng og Mose.
— Gaarde: Hvidkilde (Hg., der kendes fra Slutn. af 14. Aarh., og som i 15. og
16. Aarh. ejedes af Slægten Rønnov, i 17. af Slægten Bille. H. er Hovedsædet
i det i 1781 oprettede Baroni Lehn. — Hovedbygn. fra 1742), Lehnskov (Hg.,
hed opr. Lindskov og nævnes i Beg. af 15. Aarh. Siden 1727 har den hørt sam-
men med Hvidkilde og fik sit nuværende Navn ved Baroniet Lehns Oprettelse.
— Hovedbygn. fra 1885). — Søbo Voldsted. — Forh% M.: En anselig Høj i en
Korsvej ved Egense er fredlyst.
0. Skerninge1) S g. (545 Indb.). 0. Skerninge Komm. Byer: 0. Sker-
ninge (K., Pg., Sk., Fors.-hus, Maltgøreri, Ml.), Aamark*, Ballen. Mod N. Olle-
rup Sø. Mod S. V. et Landingssted. Lidt Skov. Sognet begrænses m. S. 0. af
Lillebelt. — Gaard: U Ile mose. — Anneks: Hunstrup.
Drejø S g. (535 Indb.). Drejø Komm. Bestaar af 4 større Øer Drejø,
Skaarø, Hjortø og Birkholm samt de ubeboede Holme Flæskholm, Grgdholm,
Græsholm, Vibeholm, Hjelmshoved, Mejlholm og Odden. Øerne er ved Høj-
vande udsatte for Oversvømmelse. Drejø, ca. 6 km lang fra 0. til V. og højst
ca. 2 km bred, bestaar af en mindre vestlig Del m. Skoven* og højeste Punkt
17 m, forbunden ved den smalle Tange, Drejet, m. den større østl. Del. Paa
denne ligger Drejø By (K., bygget i 16. — 17. Aarh., Pg., Sk., Fors.-hus, And.-
Mejeri, Ml. n. f. Byen, Dampskibsbro ø. f. Byen, Brsml., Statstlfst.) . En Del
Eng og Mose paa Øen. Skaarø, ca. 21/, km lang fra 0. til V. og ca. 2 km bred,
højeste Punkt 9 m. Skaarø By (Kapel og Ml. s. v. f. Byen, Sk., And.-Mejeri, Damp-
skibsbro n. f. Byen, Landingssted v. f. Byen, Statstlfst). Hjortø m. Hjortø By
(Sk., And.-Mejeri, Ml. v. f. Byen, Statstlfst.), Birkholm m. Birkholm By (Sk.,
Statstlfst.) og et Landingssted m. S. V: Sognet er efter Indb. Antal det mindste
i Herredet.
Strynø S g. (694 Indb.). Strynø Komm. Bestaar af Strynø og Strynø Kalv
samt de mindre, ubeboede Øer og Holme Vogterholm, Bondeholm, Græsholm,
Bodiken, Bredholm og Grensholm. Paa Strynø ligger Strynø By (K., ombygget
1867, Pg., Sk., Læge, Kbm., And.-Mejeri, MI. v. f. og Dampskibsbro ø. f. Byen,
Toldkontrolsted, Brsml., Statstlfst.). Mod V. og N. V. Landingssteder. Højeste
Punkt 10 m. ' .
Bjerreby S g. (1420 Indb.). Bjerreby Komm. Det sydligste Sg. paa Taa-
singe. Byer: Bjerreby (K., ombygget 1903, Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv.,
And.-Mejeriet Damkilde, Bageri, ML, Brsml., Statstlfst.), Vemmenæs (Sk., Kbm.,
Kro, Færge til Rudkøbing s. ø.f. Byen, Statstlfst.), Nye Vemmenæs, Stavolt*,
- l) eller 0. Skjerninge.
240 SVENDBORG AMT
Stjovl (Haandv.), Vaarø, Søby (Sk., BH. n. v. f. Byen, Gjesinge Statstlfst), H el-
lev, G jesinge (Kbm.), Skovballe (Kro, Færge til Hjortø). And. -Mejeriet Krage-
kær. Mod S. 0. de ubeboede Holme Si. og L. Rallen. Nogen Skov, især m. 0.
Nogen Eng og Mose, især m. S. V. (Maanen). Sognet begrænses m. V., S. og
0. af Lillebelt og Slorebelt (Lunke Bugt) .
Landet S g. (978 Indb.). Landet Komm. Det midterste Sg. paa Taasinge.
Byer: Landet (K., Sk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Bageri, Ml., Brsml., Stats-
tlfst), Lundby (Pg.f Sk., And.-Mejeriet Thorskilde), N ørreskou Hse*, Holstens-
yde*, Melby, St rammeise (Ml.), N. Vornæs (Sk., Statstlfst.), S. Vornæs, Bække-
have Gde (Ml., Udskibningssted). Mod N. V. Bukkehave Ml. En Del Skov. No-
gen Eng og Mose, især m. V. Sognet begrænses m. V. af Lillebelt (Svendborg
Sund), m. 0. af Storebelt (Lunke Bugt).
Bregninge S g. (1602 Indb.). Bregninge Komm. Det nordligste Sg. paa
Taasinge. Bregninge (K., ombygget 1883, Gravsten m. Runer, Pg., Sk., Kbm.,
Gæstg., ML), Knudsbølle, B jernemark, Nyby (Arbejdsanstalt, Fattiggd. m. Alder-
domshjem), Ny Nyby, Vindeby (Kbm., Kro, Savskæreri, Færge til Svendborg,
Statstlfst.), Troense (614 Indb., Ladeplads, Skr., Læge, Kbm., Haandv., Troense
Badehot, Kro, Bageri, Skibsbyggerier, Havn, Anløbssted f. Dampskibe, Told-
kontrolsted, Lodseri, Postk., Tlgst, Statstlfst), Pederskov Hse* (Vml.). Mod 0.
Skovriderbolig og Kapel (Valdemars Slot). Mod N. 0. Ventepose Vml. Breg-
ninge Kirkebakke (74 m). Megen Skov. En Del Eng og Mose. Sognet begræn-
ses m. N. af Svendborg Sund, m. 0. af Turø Sund og Storebelt Til Sognet
hører de ubeboede Øer I holm og M ar holm i Svendborg Sund og Kidholm i
Turø Bund. — Gaard: Valdemars Slot (Hg. — Borgen Kjærstrup, der kendes
fra Beg. af 14. Aarh., og som fra Slutn. af 14. Aarh. hørte under Odensebispen,
.blev ved Reformationen et kgl. Len, der 1573 kom i privat Eje, og som i det
17. Aarh. ejedes af Ellen Marsvin, Kirstine Munk og Prins Valdemar Christian.
1636 — 39 lod Christian IV K. nedrive og opførte i Stedet derfor V., opkaldt
efter den førnævnte Søn. 1678 købte Søhelten Niels Juel V,, der blev Hoved-
sædet i det 1711 oprettede Stamhus Thorseng. — Hovedbygn. fra 1639 — 43,
ombygget af Niels Juel, restaureret i Slutn. af 19. Aarh. — Kjærstrup Vold-
sted overpløjet. I Troense flere maleriske Bygninger fra Tiden ca. 1800. —
Forh. M.: Den anselige Inger shøj, 7 m h., ved Ny Nyby, er fredlyst. — lait
kendes fra Taasinge ca. 40 Mindesmærker, nu mest forstyrrede. Paa Iholm et
Sølvfund fra ca. 1000, bl. a. med ca. 450 Mønter, 4 Armringe, m. m.
Turø S g. (1672 Indb.). Turø Komm. En 0. Byer: Turø (K., bygget 1639
— 40, Altertavle og Prædikestol fra Svendborg Graabrødre K., Pg., Skr., Læge,
Kbm., Haandv., Turø Kro og Badehot, And.-Mejeri, Bagerier, Elektv., Skibs-
byggeri, Fiskerøgeri, Ml., Færge over Skaarup Sund, Dampskibsforb. m. Svend-
borg, Toldopsyn, Brsml., Tlgst, Tlfst), Gråsten* (Sk., Kbm., Gråsten Bade-
hot). En Der Skov, Eng og Mose. Mod V. skyder Turøbund sig dybt ind i Øen.
Sognet begrænses i øvrigt m. N. af Skaarup Sund, m. V. af Turø Sund og m.
S. og 0. af Storebelt.
LANGELANDS N. HERRED
Stoense S g. (546 Indb.). Snøde-Stoense-Hov Komm. Anneks til Snøde.
Byer: Stoense (K., i Murene flere romanske Granitrelieffer, rigt udskaaret Inven-
tar fra 1644, Sk., Kbm., Haandv.), Skattebølle. Mod N, 0. Stensgaards Ml. Sog-
net begrænses m. V. af Storebelt. Det er baade efter Indb. Antal og Areal
(778 ha) det mindste i Herredet.
SVENDBORG AMT 241
S nøde S g. (973 Indb.). Snøde-Stoense-Hov Komm. Byer: St. og L. Snøde
(360 Indb., K., ejendommelig romansk Granitkvaderbygning, Pg., Sk., Miss.-
hus, Læge, 2 Dyrlæger, Kbm., Haandv., Kro, And. -Mejeri, Bageri, ML, Brsml.,
Tlfst.), Ennebølle (Kbm., Ml.), Hesselbjerg Hse* (Kbm.), Tressebølle (Kbm.).
Mod S. V. Høgebjerg (32 m). Lidt Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. V.
af Storcbelt, m. 0. af Langelands Belt. — Gaard: Stensgaard (Hg., der opr.
hed Krogagergaard, og som kendes fra Slutn. af 15. Aarh. I 16. Aarh. var K.
et kgl. Len, der ved Mageskifte 1577 kom i Slægten Steensens Eje, og som o.
1580 fik sit nuværende Navn. — Hovedbygn. fra 1835). — Forh M.: En lille
Langdysse er fredlyst ved Tressebølle. — Anneks: Stoense.
Hov S g. (1212 Indb.). Snøde-Stoense-Hov Komm. Byer: Hov og Skiften
(K., bygget 1872—73, Pg., Skr., Kbm., And.-Mejeri, ML), Lohals (Fiskerleje,
Ladeplads, 609 Indb.„ Miss.-hus, Kbm., Haandv., Badehot., Badepensionater,
Kro, Elektv., Fiskeeksport, Bagerier, Savværk, Trævarefab., Bryggeri, Sydfyn-
ske Dampskibsselskab, Havn, Fyr, Toldassistentstat., Postk., Tlgst., Statstlfst.,
Tlfst), Vestrehse*, Østrehse* (Badehot.), Hov*. Mod S. V. Badepensionat (Ny-
gaard). Mod N. 0. Hov Fyr. Mod N. Frankeklint Fyr. Megen Skov. Nogen Eng
og Mose m. N. Til Sognet hører den lille Holm Smør stakken m. V. Det er det
nordligste Sogn paa Langeland og omgives paa 3 Sider af Storebelt. — Gaard:
Nygaard (fra 1712 under Grevskabet Langeland). — Forh. M.: En Boplads fra
Bronzealderen er undersøgt ved 0. Stigtehave.
Bøstrup S g. (1298 Indb.). Bøstrup Komm. Byer: Bøstrup (K., i Murene
flere romanske Granitrelieffer, Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri, Asyl,
Brsml.), Svalebølle (Hospital, ML), Dagelykke (Udskibningssted, Kbm., Gæstg.,
Tglv., Toldkontrolsted, Sydfynske Dampskibsselskab, Havn), Fæbæk (Sk., Sav-
skæreri), Hovgde*, Milleskov Hse*, Næstebølle*, Sønderskov Hse*, Emmer-
bølle, Helletoft (Sk., ML), Lejbølle (Kbm., Haandv., Bageri, And.-Mejeri),
Sletø*. En Del Skov. Megen Eng og Mose. Til Sognet hører Øen Siø m. Skovø
og St. og L. Fugleø. Paa Siø en Ml. Sognet begrænses m. V. af Storebelt, m. 0.
af Langelands Belt. Det er efter Areal (2509 ha) det største i Herredet. —
Gaarde: Nedergaard (Hg., der kendes fra Beg. af 15. Aarh., og som fra o.
1700 har været i Slægten Kaas* Eje. 1775 blev den oprettet til et Stamhus. —
Hovedbygn. fra 1867), Egelykke. (Hg., der kendes fra Beg. af 15. Aarh., og som
fra Slutn. af 17. Aarh. har været i Slægten Steensens Eje. — Hovedbygn. fra
1845), Svalebøllegaard. — Ved Hovgde et Voldsted. — Forh. M.: Af 30—35
kendte Stenmindesmærker er fredet en Langdysse med 2 å 3 Kamre ved Ege-
lykke, samt en noget forstyrret Langdysse med 1 velbevaret Kammer, Dele af
mindst endnu et.
Tranekær1) S g. (1076 Indb.). Tranekær-Tullebølle Komm. Byer: Trane-
kær (407 Indb., K. m. Gravkapel f. Slægten Ahlefeldt, Pg., Sk., Rsk., Skov-
riderbolig, Læge, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Gæstg., Bageri, Børneasyl, Trane-
kær And.-Mejeri, Elektv., Postk., Tlgst., Statstlfst., Tlfst.), Strandby, Aasø (Ud-
skibningssted, Anløbssted f. Dampskibe), Tevlesø Hse*, Botofte (Sk., Kbm.),
Bammeskov*. Tranekær Fodermestersk. Mod 0. Fyr m. Sirene. Mod N. Borre
Sø ved Tranekær Slot og en ML Megen Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses
m. V. af Storebelt, m. 0. af Langelands Belt. — Gaarde: Tranekær Slot (Hg.
T., der all. nævnes som Krongods i Kong Valdemars Jordebog, hørte i Beg. af
*) eller Tranekjær.
Dånmtrk IV. 3 16
242 SVENDBORG AMT
16. Aarh. til Dronning Kristines JJvgeding og blev 1534 i Grevefejden erobret
af Lybækkerne, men 1535 tilbageerobret af Peder Skram. Senere i 16. og 17.
Aarh. var T. et Len under Kronen, fra 1645 dog pantsat til Lensmanden Chr.
Rantzau, der 1659 overdrog det til sin Svigersøn, den senere Storkansler Fr. Ahle-
feldt. 1672 ophøjedes T. Amt til Grevskab Langeland for Slægten Ahlefeldt. —
Hovedbygn. indeholder Rester af en romansk Bygning, men skylder Restau-
reringer i 18. Aarh. og i 1862 — 68 sit nuv. Udseende), KorsebøUegaard, Pære-
gaard (begge under Grevskabet).
Tullebølle S g. (1315 Indb.). Tranekær-Tullebølle Komm. Byer: Tulle-
bølle (K., Pg., Sk., Fors. -hus, Kbm., Haandv., Kro, And.-Mejeri, Bageri, Fat-
tiggd., 2 Mir., Brsml., Tlfst.), Lidsmose*, Klausebølle, Frellesoig, Stengade
(Haandv.) , Lykkeby, Skebjerg*. Mod S. 0. Oldenbjerg (39 m) . En Del Skov,
Egn og Mose. Sognet begrænses m. V. af Storebelt, m. 0. af Langelands Belt.
Det er efter Indb« Antal det største i Herredet. — Gaarde: Blegholm, Bjerre-
by gaard, Oldenbjerggaard, Skebjerggaard. — Paa Klavsebølle Mark Voldstedet
„Kong Holms Slot". — Forh. M.: Ved Skebjerg er fredet en Langdysse med 2
Kamre, ved Klavsebølle 2 anselige Dyssekamre, ved Lykkeby en anselig Lang-
dysse. Der kendes ca. 25 Stenmindesmærker.
Simmerbølle S g. (620 Indb.). Simmerbølle Komm. Byer: Simmerbølle
(K., Pg., Sk., Kbm., And.-Mejeri, Brsml.), Kule pile* (Ml.), Pigelykke*, Strand-
hse, Rifbjerg, Kassebølle (Sk.). Lidt Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m.
Vest af Storebelt. — Gaard: Biskopstor p (Hg., der blev oprettet i Slutn. af 17.
Aarh. — Hovedbygn. fra 1795).
SkrøbelevSg. (1012 Indb.). Skrøbelev Komm. Byer: Nye og GL Skrøbe-
lev (K., i Murene flere romanske Granitrelieffer, Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm.,
Haandv., Fattiggd., Jbst, Posteksp.), Møllemose H se*, Pudselykke*, Torpe, Vin-
deltorp* (Haandv.), Henninge (Bageri, ML), Kragholm (Sk., And.-Mejeri),
Blangshave*. And. -Mejeriet Midtlangeland. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet
begrænses m. V. af Storebelt (Rudkøbing Løb, Lindelse Nor) . — Gaarde: Faare-
vejle (Hg., der kendes fra Slutn. af 14. Aarh. — Hovedbygn. fra 1868), Søver-
torp, Pedersgaard, Svend strupgaard.
LANGELANDS S. HERRED
Longeise S g. (1094 Indb.). Longeise -Fuglsbølle Komm. Longeise K.
nordlig i Sognet. Sk. Byer: N. og S. Longeise (Pg., Sk., Kro, Kbm., Haandv.,
And.-Mejeri, Bageri, 2 Mir., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Assemose*, Pederstrup
(Kbm., Krogsbjerg Jbst.), Spodsbjerg (224 Indb., Kbm., Badehot., Gæstg., Op-
tagelseshjem f. Plejebørn, Sydfynske. Dampskibsselskab, Færge til Taars paa
Lolland, Toldkontrolsted, Jbst., Posteksp.), Barager*, A ebbehuse*, Sønderskov*.
Assemose Savværk. En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. 0. af Lan-
gelands Belt. — Gaarde: Møllegaard (Hg., der kendes fra Slutn. af 16. Aarh. —
Hovedbygn. fra 1880), Haugaard. — Anneks: Fuglsbølle.
Fugl sbølle S g. (450 Indb.). Longelse-Fuglsbølle Komm. Anneks til
Longeise. Byer: Fuglsbølle (K., Sk., Kbm., Hospital), Vesterby, Statene Hse*
(Kbm.), Østerby*. Mod 0. Snaremose Jbhpl. og Grebjerg (41 m). Nogen Eng og
Mose, mest m. V. Sognet berører m. 0. paa et lille Stykke Langelands Belt. Det
er efter Areal (818 ha) det mindste i Herredet. — Gaarde: Skousbo (Hg*, der
kendes fra Midten af 15. Aarh. — Hovedbygn. fra Beg. af 19. Aarh.), Snare-
mosegaard.
Langeland. Ved Nakskovdamperens Ankomst til Spodsbjerg.
Lindelse S g. {1399 Indb.). Lindelse Komm. Byer: Lindelse (K., Pg., Sk.,
Kbtn., Haandv., Kro, And.-Mejevi, Bageri, Ml., Jbst., Posteksp.), Hentet), Klæse
Gde*, Kumlehøj*, Ittebølle (Sk., Kbm., Haandv., Bageri, Hl., Jbst., Posteksp.),
Pottetkov Hse'.Vindebg (Kbm., Jbhpl. n.f. Byen), Heimetved (Sk., Kbm., Tlfst.),
Paagø Hse*. Mod 0. Giltebjerg (25 m). Nogen Skov. En Del Eng og Mose. Sog-
net begrænses m. 0. af Langelands Bell, m. N. V. af Lindelse Nor, hvori ligger
nogle til Sognet hørende Smaaøer, hvoriblandt Linde, Eskildtø og Kværnen.
— Gaarde: Mariendal, Polleholm, Olesminde. — Paa Klæsø ved Lindelse Nor
er der Spor af Bebyggelse, inaaske af en forsvunden, middelalderlig Handels-
plads Lavindskøbing. — Forh. M.: En ikke helt bevaret Jættestue er fredet ved
Vindeby. Paa Lind« er fundet mange Vidnesbyrd om Stenalderens Befolkning.
H u mie1) Sg. (2297 Indb.). Humle Komm. Byer: Humle By og Stationsby
(Stationsbyen 363 Indb., K. n.ø.f.Byen, Pg., Kapellanbolig, Skr., Fors.-hus,
Læge, Dyrlæge, Ap., Humle Bank, Afdeling af Langelands Bank, Kbm., Haandv.,
Kro, Afhotdshjem, And .-Mejeri, Bagerier, Elektv., Maskinsnedkeri, Motor- og
Maskinfabrikken Langeland, Jbst., Postk., TlgsL. StatstlfsL, Tlfst), Humle
Kohave*, Hesselbjerg (Sk-.'Kbim, Bageri, Ml.), RMinge (Kapel, Sk., Kbm., Korn-
magasin, Færgestedet Ftamshøj m. Overfart til Ærø), Rittinge Hale*, Hel »ned
(Kbm.), Helsned Møllevange*, Aalemose Ilse*, Kjædebg (Skr., Kbm., Elektv.;
Bryggeri, Maskinfab., Jbst., Posteksp.), Kjædebyhas*, Kjædebg haver* (Kapel,
Sk.}, Harbølle (Kbm., Ml.), Brandtbg m. Hverkenbg (Kbm.). Løvenholm Mejeri.
Lidt Skov. Megen Eng og Mose. Sognet, der har to Enklaver m. S., begrænses
m. V. og N. af Storebelt (Marstal Bugt, Lindelse Nor). Til Sognet hører Slore-
Iiolm, skilt fra det ved Risiinge Løb, samt Langø og Bukø i Lindelse Nor. Sog-
net er efter Areal (3727 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Skovsgaard (Hg.,
der kendes fra Midten af 15. Aarh. — Hovedbygn. fra 1889), Vestergaard (Hg.,
der kendes fra Midten af 16. Aarh., og som siden 1765 har hørt under Stam-
huset Ahlefeldt — Hovedbygn. fra 1894), Frederiksberg, Bogøgaard. — I Heste-
have ved Skovsgaard et Voldsted. — Forh. il.: Ved Humle er fredet „Kong
Humbles Grav", anselig og smuk, ca. 100 m lang, med 77 bevarede Randsten
(afb. Bd. I, S. 239), samt en Langdysse med 4 Kamre, 2 og 2 Dyssekamre ved
') eller Humble. »**
244- SVENDBORG AMT
Hesselbjerg, et Dyssekammer ved Ristinge og en delvis bev. Jættestue ved Han-
bølle. Der kendes en. 40 Mindesmærker. Paa Harnebjerg er undersøgt en stor
Gravplads med Brandpletter fra førromersk og romersk Jernalder.
Fodslette S g. (370 Indb.). Tryggelev-Fodslette Komm. Anneks til Tryg-
gelev. Byer Fodslette (K., Sk., Kbm.), Ore. Mod 0. Hjortholm Fls.-Mejeri. En
Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. 0. af Langelands Belt. Det er
efter Indb. Antal det mindste i Herredet. — Gaarde: Hjortholm (Hg., der ken-
des fra Slutn. af 16. Aarh. — Hovedbygn. fra 1789), Rødbjerghavn.
Tryggelev S g. (743 Indb.). Tryggelev-Fodslette Komm. Byer: Trgggelev
(K., Pg„ Sk., Læge, Dyrlæge,, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Bageri, Fattiggd, Sav-
værk, ML, Jbst, Posteksp., Tlfst), Østerskov (Sk., Fors.-hus, Kbm.), Nørballe,
Kinderballe (ML). En Del Skov, Eng og Mose. Sognet støder m. V. til Storebelt,
m. 0. til Langelands Belt. — Gaarde: Lykkesholm (Hg., der kendes fra Slutn.
af 15. Aarh., og som fra 1765 har hørt under Stamhuset Ahlefeldt. — Hoved-
bygn. fra Slutn. af 19. Aarh.), Tryggelevgaard (under Grevskabet Langeland),
N ørreballegaard. — Paa Skovtofte Mark ved Lykkesholm et Voldsted. — Forh.
M.: 1886 fandtes i Rørlykkemose 2 Lurer. — Anneks: Fodslette.
Magleby S g. (2351 Indb.). Magleby Komm. Sognet er det sydligste paa
Langeland. Byer: Magleby (K., Pg., Sk., Kbm., Brolykke And.-Mejeri, Brolykke
JbhpL), Bøsselykke*, Nordenbro (Skr., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri,
Elektv., Bryggeri, ML, Jbst., Posteksp.), Sædballe, Vesteregn*, Munkegde*, Øster-
egn*, Vognsbjerg Hse (Kbm.), Søndenbro (Sk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, ML
s. f. Byen, Jbst., Posteksp.), Bagenkop (894 Indb., Filial-K., Sk., Kbm., Haandv.,
Gæstg., Bageri, Fiskeeksport, Cementvarefab., Toldkontrolsted, Jbst, Havn, Fyi\
Dampskibseksp., Posteksp., Tlgst., Statstlfst., Tlfst.), Gulstav* (Kbm.). Mod
S. Fakkebjerg (37 m) , Kjeldsnor, 2 Fyr, Dovnsklint og Gulstav Klint En Del
Skov. Megen Eng og Mose. Sognet er m. V., S. og 0. omgivet af Østersøen. Det
er efter Indb. Antal det største i Herredet. — Gaarde: Brolykke (Hg., der ken-
des fra det 17. Aarh., og som er Hovedsæde i det 1765 oprettede Stamhus Ahle-
feldt. — Hovedbygn. fra 1758 og 1873), Holmegaard (Hg., der kendes fra Slutn.
af 16. Aarh., og som ligeledes hører under Ahlefeldt Stamhus), Søgaard, Nor-
denbrogaard, begge under Grevskabet Langeland, Magleby Præstegaard. —
Paa Nordenbro Mark ved Stranden Kalveborg Voldsted. — Forh. M.: Sognet
har været rigt paa Stenmindesmærker, ialt 55 — 60. Fredet er en Langdysse og
en aflang Høj med udgravet Jættestue ved Nordenbro og en Dysse ved Søn-
denbro.
ÆRØ HERRED
Marstal Lands g. (2920 Indb.). Marstal Landsg,s Komm. Byer: Ommel
m. Strandby (Filial-K. til Marstal s. f. Byen, Sk., Miss.-hus, Kro, Toldkontrollør-
stat., Havn, Statstlfst.), Vesterskov1", Bondeby (Forstad til Marstal Handelsplads,
974 Indb., Sk., Sygehus, Skibsværft), Kragnæs (ML, Statstlfst.), Ronæs*, Græs-
vænge (Sk.), Rolpested* (Mir.), Trogslykke*, Midtmark*, Knastebjerg*, Trappe-
skov, Nørremark* (Sk.). Ærø Sommerlyst. Marstal Sølyst. Kapellanbolig (Guds-
gave Præstegaard) . Børnehjemmet Guds Gave. En Del Eng og Mose, især m. V.
Mod N. 0. Halvøen Skovland, der ender i Ommels Hoved og m. V. begrænses
af Indskæringen Kløven. Mod S.Ø. Erikshale. Til Sognet hører Øerne St. Eg-
holm, L. Egholm, Halmø, Langholm og Langholm Hoved i Lillebelt samt Nørre-
holm i Bugten ved Ærøskøbing. Sognet er m. N. og 0. omgivet af Lillebelt (Bug-
ten v. Ærøskøbing, Kløven, Halmø Sund), m. S. af Østersøen (Marstal Bugt).
SVENDBORG AMT 245
Det er efter Indb. Antal det største i Herredet. — Forh. M.: Af de ikke faa Old-
tidsminder er fredet 2, en Jættestue i Høj ved Kragnæs, en Dysse ved Bondeby.
Rise S g. (1878 Indb.) . Rise Komm. Byer: St . Rise (K., Pg., Sk., Spk., Elektv.,
Tlfst.), Olde (Ml., Brsml.), Stokkeby, Lameshse*, L. Rise, Torup, Dunkjær (Sk.,
Dyrlæge, Kro, 2 Mir.), Lindsbjerg*, Bro (And.-Mejeri) , Helle*, Æske, Vejsnæs*,
Skovbrink*, Dunkjærmark* , Risemark*. Mod 0. Galgehøj (53 m) . En Del Eng
og Mose, især m. S. 0. Sognet begrænses m. S. af Østersøen og støder m. N. paa
2 Steder til Lillebelt (Revkrog, Bugten ved Ærøskøbing) . Det er efter Areal
(2981 ha) det største i Herredet. — Den saakaldte Set. Albans Kirkegaard
er vistnok en tidligt middelalderlig Ringvold. Andre Voldsteder ved Drejet og
paa Stokkeby Mark. — Forh. M.: Af de talrige Oldtidsminder er paa Risemark
fredet 2 Langdysser, ved Stokkeby Dyssen „Brynkehøj", paa Rise Præstegaards-
jord en Langdysse, henimod 60 m lang, med 54 Randsten, ved Hellegaard en
Langdysse og 2 Jættestuer i én Høj.
Tranderup S g. (807 Indb.) . Tranderup Komm. Byer: T rander up m.
Ornum og Vindeballe (K., Pg., Sk., Spk., Dyrlæge, Haandv., Kro, And.-Mejeri,
Elektv., Strandkontrollørsted, Statstlf sY) , Vodrup, Bornæs*, Strandhse*. Mod
N. V. en VmL Mod S. Lyfrkeshøj (35 m). En Del Eng og Mose, især m. N. 0. Sog-
net begrænses m. S. og N. af Lillebelt (Revkrog). Det er efter Indb. Antal det
mindste i Herredet. •
Bregninge S g. (1324 Indb). Bregninge Komm. Byer: 0. og V. Breg-
ninge m. Tværby (K. m. Kalkmalerier fra 1513, Pg., Sk., Læge, Kro, And.-
Mejeri, ML, Brsml., Statstlfst.) , Skovby (Sk., Kbm., Bageri, And.-Mejeri), Leby
(Dyrlæge, Tglv., Brsml.), Vorbjerg*. Et Fors.-hus. Mod 0. Synneshøj (68 m).
Nogen Eng og Mose. Sognet begrænses m. N.Ø. og S. V. af Lillebelt.
Søby S g. (1257 Indb). Søby Komm. Byer: Søby (K., Pg., Sk., Kbm.,
Haandv., Badehot. og Kro, Bageri, And.-Mejeri, Toldassistentstat., 2 Mir., Havn,
Overfart til Mommark paa Als, Brsml., Statstlfst.), Haven (Tglv.), Havrekobbel
(2 Mir. s. f. Byen), Skjelhave*, Snorlykke, Albertslykke* (Spk., Margarinefab.,
Skjoldnæs Stenkomp., Stalstlfsl.). En Ml. m. S. V. Mod N. V. Skjoldnæs Fyr. En
Del' Eng og Mose, især m. S. Mod S. i Bregninge Sg. en Enklave m. Leby kobbel*.
Sognet er m. V., N. og 0. omgivet åf Lillebelt. Det er efter Areal (1211 ha) det
mindste i Herredet. — Ved Søbygaard to Voldsteder, det ældste højtliggende og
meget anseligt. — Forh. Af.: Af Oldtidsminderne er fredet en Dysse ved Søby.
SALLING HERRED
Avernakø S g. (308 Indb.). Avernakø Komm. Sognet bestaar af en større
vestlig Del, Avernakø, og en mindre østlig Del, Korshavn, forbundne ved en
lang, meget smal Landtange, Drejet, og tilsammen med en Længde af ca. 7*/2
km. Ved Højvande staar Drejet under Vand. Avernakø: Byer: Avernakø By (K.,
grundlagt paa Reformationstiden, Pg., Sk., And.-Mejeri, Brsml., Statstlfst.),
Munkeby. Mod N. V. en Dmpskibsbro. En Del Eng og Mose. Korshavn: By:
Korshavn (Sk., Kbm., And.-Mejeri, Landingssted, Statstlfst.). Mod 0. Ravne-
bjerg (33 m). En Del Eng og Mose. Sognet er efter Areal (599 ha) det mindste
i Herredet. — Forh. M.: „Høje Stene44 paa Korshavn er antageligt Oldtids-Bauta-
stene. Flere Stenaldersgrave er forstyrrede. I 1685 fandtes ved Munkeby 6 Guld-
skaale fra yngre Bronzealder.
Ly ø Sg. (395 Indb.). Lyø Komm. En 0, ca. 3*/2 km lang fra 0. til V. og
ca. 2 km bred. By: Lyø By (K., Pg., Sk., Gæstg., And.-Mejeri, Ml., Toldopsyn,
Brsml., Statstlfst.). Mod N. en Dampskibsbro. Mod S. Askovs Banke (21 m).
Rødkilde (Salling Herred).
Fjellebro (Salling Herred).
Damjbo (Salling Hem-ti).
Vej] egnard (Salling Herred).
Arreskov (Salling Herred).
Stensgaard (Salling Herred).
248 SVENDBORG AMT
Mod N. V. V esters jø og m. 0. Østers jø. En Del Eng og Mose. — Forh. M.: Af 16
kendte Stengrave er 3 fredlyste, deraf „Klokkestenen". En større Stenalders-
boplads er undersøgt af Nationalmuseet.
Horne S g. (2526 Indb.). Horne Komm. Byer: Horne (K., Kirkebygnin-
gens ældste Del er en Rundkirke, den eneste bevarede paa Fyn, Pg., Sk., Miss.-
hus, Kbm., Haandv., Hospital, And. -Mejeri, Tglv., 2 Mir., Brsml., Tlfst.), Bøjden
(341 Indb., Ladeplads, Kapel, Sk., Kbm., Bageri, And. -Mejeri, Fiskeeksport,
Toldassistentstat., Landingssted, Statstlf st.) , B jerne (Sk., Statstlfst.) , Dyreborg
(231 Indb., Fiskerleje, Kapel, Badehot., Lodseri, Fiskeeksport, Dampskibsbro,
Ml. n. v.f. Byen, Statstlfst.). Tostebjerg (62 m). Mod V. Noret Mod S. Halvøen
Knolden. Nogen Skov. Lidt Eng og Mose. Sognet omgives af Lillebelt (Helnæs
Bugt, Lyø Krog, Faaborg Fjord). — Gaarde: Hvedholm (Hg., der nævnes i
Slutn. af 15. Aarh., og som siden har været i Slægterne Hardenbergs, Billes og
Brahes Eje. 1751 oprettedes af H., Stensgaard og Østrupgaard Stamhuset Hved-
holm, der 1798 blev ophøjet til Grevskabet Brahesminde. — Hovedbygn. fra
Slutn. af 17. Aarh., retstaureret o. 1880), Hornemøllegaard. — I Bøjden Vold-
sted. — Forh. M.: Af ca. 60 kendte, Stenmindesmærker er 4 Langdysser, 2 Rund-
dysser, 21 Dyssekamre og 2 større Kamre, samt ca. 4 Jættestuer, de 3 usikre,
højdækkede, fredlyste véd Horne, Bøjden, Bjérne og Dyreborg; desuden 3
Høje ved Bjerne.
Svanninge S g. (2202 Indb.J. .Svanninge Komm. Byer: Suanninge (K. m.
Bronzerelief af Thorvaldsen til Minde om Sognepræsten Hans Madsen, bekendt
fra Grevens Fejde, Pg., Sk., And.-Mejeri, Hospital, Vml.), Østerby, Nørremark
(Sk.), Millinge (Sk., Haandv., Bageri, Jbst., Posteksp., Tlgst.), Stensgaard* (Jbst.,
Posteksp., Tlgst.), Falsled (Sk* Kro, And.-Mejeri, Maskinsnedkeri, Vml. s. ø. f.
Byen, Baadehavn, Statstlfst.), Sahdegyde (Forstad til Faaborg, 240 Indb.). Mod
N. Hanneslund Skovridergd. Mod S. 0. Lerbjerg (126 m). Mod V. Grubbemlr.
(Vml., Ml.). En Del Skov, Eng og Mose. Øerne I lu mø, Horsehoved og Vigø i
Helnæs Bugt hører til Sognet. Dette støder m. N. V. til Lillebelt (Helnæs Bugt),
m. S. til Faaborg Fjord. — Gaard: Stensgaard (Hg., der kendes fra Beg. af 14.
Aarh., og som 1751 blev en Del af Stamhuset Hvedholm, nu Grevskabet Brahes-
minde. — Hovedbygn. fra 16. Aarh.s Midte). — Ved Grubbemlr. Voldstedet
Grubbesholm. — Forh. M. : Sager fra ældre Stenalder er fundne paa Ilumø. Af
opr. mindst 12 Stengrave er véd Svanninge fredet „Skjerningehøj" med Jætte-
stue, en Dysse paa Ilumø; desuden 3 Høje. St. Olufs Kilde ved S. har .været
Helligkilde.
Faaborg Købstads Ldd., Øen Bjørnø (63 Indb.). Faaborg Købstads
Ldd.s Komm. I gejstlig Henseende under Faaborg. By: Bjørnø By (Sk., Ml.,
Landingssted, Statstlfst.). Højeste Punkt 24 m. — Forh. M.: Paa Bjørnø er fun-
det Sager fra ældre Stenalder.
Djernisse S g. (1015 Indb.). Djernisse Komm. Anneks til Faaborg. Byer:
D jernisse (K., Sk., 2 Hospitaler, And.-Mejeri, Tglv.), Svanninge Hse*, Kalle ko
(Vml., Faaborg Vandværk), Katterød (Sk., Hospital, Savværk, Jbst., Posteksp.,
Tlgst.). Finstrup Traktørsted. Mod N. Kongehøj (I16m). Mod S. Heleneml. og
en Skovridergd. Megen Skov. Nogen Eng og Mose. Sognet støder m. S. til Faa-
borg Fjord.' — Gaard: Holstenshus '(Hg., der opr. hed Finstrup, og som kendes
fra Beg. af 14. Aarh. Siden 1707 har den været i Slægten Holstens Eje. 1723 op-
rettedes F. med tilhørende Gods til Stamhuset Holstenshus, der 1779 blev op-
højet til Baroni. — Hovedbygn. fra 1643, stærkt ombygget i 1860'erne). —
SVENDBORG AMT 249
Finstrup Kirkeruin. — Forh. M.: Der kendes ca. 20 Stenmindesmærker. Fred-
lyst; 3 Langdysser og et Kammer i GI. Kohave, 1 Runddysse og 2 Kamre i Ene-
mærket, en trekamret Langdysse og 3 sammenbyggede Langdysser (6 Kamre)
tilligemed 13 Høje i Pipstorn. Desuden et Kammer i en stor Høj ved D jernisse.
V. Aaby S g. (1205 Indb.). V. Aaby Komm. Byer: V. Aaby (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus, Hospital, Kbm., Haandv., And. -Mejeri, Bageri, Maskinfab. [brændt i
1921], 2 Mir., Jbst., Posteksp., Tlgst), Pejrup (Sk., Jbst, Posteksp., Tlgst),
Fjællebro (ogsaa i Ulbølle Sg., Udskibningssted, Kbm., Kro, Bageri, Skibsbyg-
ger^ Motorfab., Toldassistentstat., Havn, Brsml.). Skovriderboligen Ditlevslyst.
Mod S. V. Nakkebølle Jbhpl. Mod N. Brendegaard Sø. Mod S. Lindevadsml.
(Vml.). Megen Skov, især m N. Nogen Eng og Mose. Sognet berører Lillebelt m.
S. (Nakkebølle Fjord). — Gaarde: Brendegaard (Hg., der blev oprettet 1588 af
den bekendte Statholder Henrik Rantzau, og som siden har været forenet med
Rantzausholm; fra 1672 har den hørt under Brahetrolleborg. — Hovedbygn.
fra o. 1880), Pilegaard, Lindevadsmølle. — Forh. M.: Et Dyssekammer ved V.
Aaby er fredet; desuden, paa Præstegaardsjorden, en Høj og en Runddysse —
Anneks: Aastrup,
Aastrup S g. (833 Indb.). Aastrup Komm. Anneks til V. Aaby. Byer: Aa-
strup (K., Sk., Fors.-hus, Haandv., And. -Mejeri, Ml. n. og Ml. s. v. f . Byen) , Nab,
Dy 6 skrog Hse*. Mod S. 0. Nakkebølle Sanatorium f. Kvinder. Balksbjerg (48 m)
og sydligere Storebjerg (36 m). Lidt Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. S.
af Lillebelt (Nakkebølle Fjord). Til Sognet hører St. og L. Svelmø, Kidholm og
Skoldholm. — Gaard: Nakkebølle (Hg., der kendes fra Midten af 15. Aarh., og
som i 1828 blev indlemmet i Baroniet Holstenshus. ■ — Hovedbygn. opført af Jak.
Brokkenhus 1559). — Ved Skoven Enemærket det fredlyste Voldsted „Herre-
gaardsholmen", hvor Nakkebølle før har ligget.
Ulbølle S g. (954 Indb.) . V. Skerninge-Ulbølle Komm. Anneks til V. Sker-
ninge. Byer: Ulbølle (K., Skr., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-
Mejeri, Ml. m. Bageri, Jbst, Posteksp.), Højtved*, Fjællebro (ogsaa i V. Aaby
Sg., se dette), Strand hse, Lillemark* (Sk.), Langemark* (Ml.). Ellehøj Savværk.
Mod N. Stempelbjerg (52 m). Mod V. Rødkilde Vml. Sognet begrænses m. S. af
Lillebelt. — Gaarde: Rødkilde (Hg., der nævnes i Beg. af 14. Aarh., og som i
16. Aarh. ejedes af Slægten Hvide, i 17. bl. a. af Kaj Lykke, i 18. af den dyg-
tige Landmand Jens Lange. — Hovedbygn. fra 1850'erne), Margrethesminde.
V. Skerninge1) S g. (951 Indb.). V. Skerninge-Ulbølle Komm. Byer: V.
Skerninge (477 Indb., K., Pg., Skr., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Ap., Kbm.,
Haandv., Kro, Bageri, Gasværk, Hospital, Elektv., Vesterml., Jbst., Postk., Tlgst.,
Statstlfst., Tlfst.), Søndermark* (Sk.). Nogen Skov m. S. Sognet begrænses m.
S. af Lillebelt. — Forh. M.: Et Stenkammer ved V. Skerninge er fredet. — An-
neks: Ulbølle.
Hunstrup2) S g. (841 Indb.). Hnnstrup Komm. Anneks til 0.' Skerninge.
Byer: Hunstrup (K., Skr., Kbm., Haandv., Fattiggd.), Mynderup (Kbm., Savml.),
Stæreby*, Gundestrup (And.-Mejeri, Vml.), Pilshse*, Galtelykkerne*, Siberien*.
Mod S. V< Elleskov Vml. Megen Skov. — Gaarde: Flint holm (Hg., der kendes fra
16. Aarh.s Beg., og som i 17. Aarh. ejedes bl. a. af Kaj Lykke, i Slutn. af 18.
Aarh. af den driftige Jens Lange til Rødkilde og i 19. Aarh. af Slægten Lange.
— Hovedbygn. fra 1843), Langeskou (Hg., der blev oprettet i 1770'erne af og
opkaldt efter Jens Lange). — Voldstederne Bøhoved og Fløjstrup.
*) eller V, Skjerninge. *) eller Hundstrup.
250 SVENDBORG AMT
Brahetrolleborg S g. (2608 Indb.). Brahetrolleborg Komm. Brahe-
trolleborg K. (en Fløj af Herregaarden af samme Navn) var i Middelalderen
Klosterkirke f. Cistercienserabbediet Holme Kloster. Brahetrolleborg Familie-
hus og Vml.. Byer: Korinth (367 Indb., Landbrugssk., 2 Læger, Klinik, Dyrlæge,
Politiassistent, Haandv., Kro, And.-Mejeri, Plantesk., Cementvarefab., Garveri,
Maskinsnedkeri og Stolefab., Savværk, Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Fie-
ninge, Haagerup (Pg., Sk., Kbm., Haandv., Cementtagstensfab., Ml. n. v. f. Byen,
Jbst., Posteksp.), Brende Lydinge (And.-Mejeri), Mellemhave*, Bernstorff sminde
(Dyrlæge, Kbm., Fattiggd.), Nybo Hse*, Fagsted*, Spanget* (Barkml., Garveri),
Grønderup (Sk., Ml., Jbhpl.), Sølvbjerg*, Nybygtgaarde*, Gjerup (Sk., Tglv.).
Mod 0. Nørresø. Mod S. V. St. Øresø. Mod V. Arreskov Sø. Megen Skov. En Del
Eng og Mose. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal (4639 ha) det største i
Herredet. — Gaarde: Brahetrolleborg (Det gamle Holmekloster (Insula Dei),
grundlagt o. 1172, kom ved Reformationen under Kronen og solgtes 1568 til
Statholderen Henrik Rantzau den lærde, der heraf oprettede Stamhuset Rant-
zausholm, blandt hvis Besiddere i 17. Aarh. kan nævnes Kaj Lykke. 1661 kom
det igen under Kronen, der 1668 mageskiftede det til Fru Birgitte Trolle, Enke
efter Manderup Brahe, som 1672 af det og flere Godser oprettede Baroniet
Brahetrolleborg. Efter at Slægten Trolle 1722 var uddød, blev B. forlenet til
Grev Chr. Ditl. Reventlow og har siden været i denne Slægts Eje. — Hoved-
bygn. indeholder Rester af Holmekloster og er om- og tilbygget 1585, 1620,
1768, 1870), Egneborg, Høbbetgaard, begge under Baroniet Brahetrolleborg. —
Ved Nørresø Voldstedet „Sorteslot". — Anneks: Krarup.
Krarup S g. (828 Indb.). Krarup Komm. Anneks til Brahetrolleborg. Byer:
Krarup (K., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri), Lydinge (Kbm., Ly-
dinge Ml. og Vml. n. f. Byen), Snarup (Sk., Kbm.), Søfælde* (Ml. og Savværk),
Tange*. En Del Skov, Eng og Mose, især m. S.
H erringe S g. (489 Indb.). Herringe Komm. Byer: Herringe (K., Pg., SkM
Hospital, Kbm., Haandv., Tagstensfab., 2 Mir.), Rudme (Sk., Fors.-hus, Kbm.,
And.-Mejeri, Bageri, Elektv., Ml. s. v. f. Byen, Jbst, Posteksp;, Tlgst), Pensyl-
vanien*, ogsaa i Espe Sg. En Del Skov. Lidt Eng og Mose m. S. — Gaard:
Fjellebro (Hg., der kendes fra Slutn. af 15. Aarh., og som 1818 blev oprettet
til et Stamhus for Familien Holck-Winterfeldt. — Hovedbygn., dels fra Slutn.
af 16. Aarh., dels fra 1622, ombygget i 1720erne, restaureret i 1860'erne). —
Anneks: Gestelev.
Espe S g. (888 Indb.). Espe Komm. Byer: Espe (K., Pg., Sk., Fors.-hus,
Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Møbelfab., Savværk, Jbst, Posteksp., Tlgst), Fin-
dinge, Espe Højlodder*, Pensylvanien*, ogsaa i Herringe Sg. En Del Skov. Lidt
Eng og Mose. — Forh. M.: Ved Espe er fundet en Grav fra rom. Jernalder, rigt
udstyret, bl. a. med 2 romerske Glasskaale. — Anneks: Vantinge.
Vantinge S g. (302 Indb.). Vantinge Komm. Anneks til Espe. By: Van-
fingre (K., Sk., Kbm., Haandv., Tlfst). Mod S. V. Dalsml. Sognet er efter Indb.
Antal det mindste i Herredet. — Ved Torbygaard fredlyst Voldsted.
Hillerslev S g. (1409 Indb.). Hillerslev Komm. Byer: Hillerslev (øvre
og nedre, K., Pg., Sk., Hospital, Haandv.), Sallinge (Kbm., Kro, And.-Mejeri),
Sallingelunde (Ml. og Vml.), Nybølle (Sk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Cement-
varefab., Bageri), Højrup (259 Indb., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Gæstg.,
Vegetabilmargarinefab., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst). Mod 0. Fls.-Mejeri (Ny-
bøllegd.) og Galgebakke (87 m). Lidt Skov m. V. En Del Eng og Mose. —
SVENDBORG AMT 251
Gaarde: G j elskov (Hg., der nævnes i det 16. Aarh., og som i 17. Aarh. ejedes
bl. a. af Kirstine Munk og Kai Lykke. Siden 1784 har den hørt under Mucka-
dell Grevskab. — Ældre Hovedbygn.), NybøUegaard, Lykkenssæde. — Forh.
M.: I en Høj ved Møllemosegaard er fremdraget et sjældent Gravfund fra Vi-
kingetid, bl. a. med forgyldte Bronzebeslag til Mankestole til 2 Køreheste.
0. Hæs inge S g. (530 Indb.). 0. Hæsinge Komm. Byer: 0. Hæsinge (K.,
Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Hospital), Kistrup Skovhse (Sk.). Mod S.
0. Ml. og Vml. (Arreskov) Mod S. Arreskov Sø, hvorfra Odense Aa udspringer.
En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Arreskov (Hg., der kendes fra Midten
af 13. Aarh., da den tilhørte Kong Abel; 1264 blev den nedbrudt. Senere næv-
nes den paany fra det 16. Aarh. og blev 1784 Hovedsæde i det da oprettede
Grevskab Muckadell. — Hovedbygn. fra 16. Aarh.s 2. Halvdel), Sollerup (under
Stamhuset Sandholt). — Ved Arreskov findes to ældre Voldsteder, det ældste
vistnok lagt øde 1264. Desuden er der Voldsteder ved Sollerup og i Kistrup
Skov. — Forh. M.: Et stort Møntfund fra ca. 1258, med ca. 5650 Mønter, frem-
droges 1840 ved 0. Hæsinge.
Sandholts Lyndelse1) S g. (404 Indb.). V. Hæsinge-Sandholts Lyn-
delse Komm. Anneks til V. Hæsinge. By: Sandholts Lyndelse (K., Sk., Fors.-
hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml.). Mod S. V. en Vml. (Sandholt). Mod
V. Galgebakke (58 m). En Del Skov, Eng og Mose. — Gaard: Sandholt (Hg.,
der kendes fra Beg. af 15. Aarh., og som ejedes bl. a. af Poul Laxmand o. 1500.
1726 oprettedes S. til et Stamhus. — Hovedbygn. er dels fra Beg. af 16. Aarh.,
dels fra o. 1600; i sin nuværende Skikkelse fra o. 1790). — Ved Sandholt
Voldstedet Løvborg.
V. Hæsinge S g. (1160 Indb.). V. Hæsinge-Sandholts Lyndelse Komm.
Byer: V. Hæsinge (K., Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Bageri,
Elektv., Savværk, Ml. n. v. f . Byen, Brsml.) , GI. og Nye Stenderup (Sk., Kbm.,
ML). Nogen Skov, Eng og Mose. Mod N. V. støder Sognet til Søbo Sø. — An-
neks: Sandholts Lyndelse.
Haastrup S g. (721 Indb.). Jorløse-Haastrup Komm. Anneks til Jorløse.
Byer: Haastrup (K., Skr., Fors.-hus, Hospital, Bagerier, And.-Mejeri, Savværk,
Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Tappenøje*, ogsaa i Jorløse Sg., Radby*,
Østrup*, Kaiovn*. Mod V. Hattebæks Vml. Mod 0. Trenteml. Vml. m. Sav-
skæreri, Trebjerg (128 m). Megen Skov. En Del Eng og Mose. — Gaard: Østrup-
gaard (Hg., der nævnes i Beg. af 15. Aarh., og som i 17. og 18. Aarh. tilhørte
Slægten Brahe, deribl. den bekendte Karen Brahe. 1751 blev 0. en Del af
Stamhuset Hvedholm, der 1798 ophøjedes til Grevskabet Brahesminde. — Ho-
vedbygn. dels fra 1572, dels fra 17. og 18. Aarh.).
Jorløse2) S g. (1130 Indb.). Jorløse-Haastrup Komm. Byer: Jorløse (K.,
Pg., Sk., Fors.-hus, Hospital, Kbm., Haandv., Afholdshot., Gæstg., Bageri, And.-
Mejeri, Ml. n.ø.f. og s.f. Byen, Jbst, Posteksp., Tlgst), Trunderup (Sk., Kbm.,
And. -Mejeri, Jbst, Posteksp., Tlgst.), Søboløkker*. Mod N. 0. Søbo Sø. En Del
Skov, især m. S. V. Lidt Eng og Mose, mest m. S. Sognet begrænses m. S. V.
af Lillebelt (Helnæs Bugt). — Gaarde: Damsbo (Hg., der blev oprettet i
1550'erne af Jakob Brokkenhus, og som i 17. Aarh. bl. a. ejedes af Rigsmar-
sken Anders Bille. 1758 blev D. indlemmet i Stamhuset Hvedholm, der 1798
ophøjedes til Grevskabet Brahesminde. — Hovedbygn. fra 1656), Søbo (Hg..
*) eller Lyndelse. ') eller Jordløse.
252 SVENDBORG AMT
der kendes fra Slutn. af 15. Aarh., og som i 17. Aarh. ligeledes ejedes af Anders
Bille. — Hovedbygn. fra 17. Aarh.s Midte), Dorthealund. — Forh. M.: En
Runddysse er fredlyst ved Jorløse, 3 Mindesmærker i Fuglehaven. — Anneks:
Haastrup. •
S. Broby S g. (1121 Indb.). S. Broby Komm. Byer: S. Broby (259 Indb.,
K., Pg., Sk., Kbm, Elektv., Vml.), Brobyværk (306 Indb., Læge, Dyrlæge, Kbm.,
' Haandv., Kro, And.-Mejeri, Jbst. n. f . Byen, Postk., Tlgst., Tlfst.) , Tørringe
(Sk., Miss.-hus, Læge, Kbm.), Brobyskov*, Allerup (Sk., Kbm.), Ølsted (Sk.,
Kbm.). Mod V. Grenbjerg Jbhpl. og Købmandshandel. En Del Skov, Eng og
Mose. — Gaarde: Broby gaard (Hg., der kendes fra Midten af 14. Aarh., og
som siden 1784 har hørt under Grevskabet Muckadell. — Hovedbygn. fra Slutn.
af 17. Aarh.), Ølstedgaard (Hg., der kendes fra Slutn. af 16. Aarh., og som lige-
ledes fra 1784 har hørt under Muckadell Grevskab. — Hovedbygn. fra 1850).
N. Broby S g. (1848 Indb.). N. Broby Komm. Byer: N. Broby (613 Indb..
K., Pg., Sk., Fors.-hus, Filial af Den danske Landmandsbank, Kontorer f. Ban-
ken f. Faaborg og Omegn og Sydfyns Diskontobank, Kbm., Haandv., Gæstg.,
And.-Mejeri, Bageri, Elektv., Cementvarefab., Plov- og Maskinfab., Vogn- og
Trævarefab., Savskæreri, Jbst., Posteksp., Tlgst.), Vejstrup (Sk., Kbm., Ml.),
Holbraad*, Abelskou*, Staaby (Kbm., Haandv., Jbst., Posteksp., Tlgst), Vit-
' tinge (Sk., Kbm.). Mod N. 0. Lundegaards Stiftelse, Ml. og Vml. Mod V. Syne-
bjerg (82 m). Nogen Skov. Megen Eng og Mose. — Gaard: Lundegaard (Hg,
der kendes fra Slutn. af 16. Aarh., og som i 17. Aarh. bl. a. ejedes af Ellen
Marsvin, Kirstine Munk, som blev gift her 1615 med Chr. IV, og Hannibal
Sehested. I Følge testamentarisk Bestemmelse oprettedes af L. 1754 Lunde-
gaards Stiftelse, af hvis Kapital der aarlig udbetales Pensioner. -*— Hovedbygn.
fra 18. Aarh.). — Ved Vøjstrup yoldstedet Ranildsholm. — Forh. M.: Et smukt
Gravfund fra rom. Jernalder, bl. a. med romerske Bronzekar, Spejl m. m. er
fremdraget ved N. Broby.
Vej lev1) S g. (712 Indb.).' Allested-Vejlev Komm. Anneks til Allested.
By: Vejlev (K., Sk., Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Tglv., Ml. og Vml.
n. v. f. Byen). Et Fors.-hus. Nogen Skov, Eng og Mose. — Gaard: Vejlegaard
' (Hg., der kendes fra Slutn. af 15. Aarh., og som i 17. Aarh. ejedes bl. a. af
Caspar Markdanner, Ellen Marsvin, Kirstine Munk og Hannibal Sehested; i
Slutn. af 18. Aarh. bortsolgtes Bøndergodset. — Hovedbygn. fra 1854). — Ved
Vejlegaard Tomten af C. Markdanners Bygning samt et ældre Voldsted.
Allested S g. (585 Indb.). Allested-Vejlev Komm. Byer: Allested By og
Stationsby (Stationsbyen 152 Indb., K., Pg., Sk., Læge, Haandkøbsapotek, Kbm.,
Haandv., Politiassistent, Hospital, And.-Mejeri, Bageri, Elektv., Savværk, Mir.,
Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Radby (Sk.). Et Fors.-hus. Lidt Skov. En DeJ
Eng og Mose. — Anneks: Vejlev.
Heden S g. (404 Indb.). Heden Komm. Anneks til N. Søby. By: Heden
(K., Sk., Dyrlæge, Kbm., Hospital, And.-Mejeri, Elektv.). En Del Eng og Mose.
— Gaard: Hedengaard. — I Vollehave et Voldsted.
G e s t e 1 e v2) S g. 644 Indb.). Gestelev Komm. Anneks til Herringe. Byer:
Gest elev (K., Sk., Kbni.f Haandv., And.-Mejeri), Gestelevlunde* , Havrevange*
(ML), Palleshaoehede*. Palleshave Sk. Palleshave Børnehjem. Nogen Skov, Eng
og Mose. — Gaard: Nordskov (Hg., der kendes fra o. 1500. — Hovedbygn. fra
16. Aarh., stærkt restaureret 1900).
*) eller Vejle. *) eller Gjestelev.
FORTEGNELSE
over
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Svendborg Amt hører.
Sogn
Skyldkreds
Herred
1
Aarslev
Salling Herreds
Vindinge
2
Aastrup
Faaborg
Salling
3
Allested
Salling Herreds
Salling
4
Avernakø
Faaborg
Salling
5
Avnslev
Nyborg
Vindinge
6
Bjerreby
Svendborg
Sunds
7
Bovense
Nyborg
Vindinge
8
Brahetrolleborg
Faaborg
Salling
9
Bregninge (Taasinge)
Svendborg
Sunds
•
10
Bregninge (Ærø)
Ærø
Ærø
11
Brudager
Gudme Herreds
Gudme
12
Bøstrup
Langelands nordre
Langelands nordre
•
13
Djernisse
Faaborg
Salling
14
Drejø
Svendborg
Sunds
•
15
Egense
Sunds Herreds
Sunds
16
Ellested
Gudme Herreds
Vindinge
17
Ellinge
Nyborg
Vindinge
18
Espe
Salling Herreds
Salling
19
Faaborg Kbst.s Landd.
•
(Bjørnø)
Faaborg
Salling
20
Fløstrup
Nyborg
Vindinge
21
Fodslette
Langelands søndre
Langelands søndre
22
Frørup
Nyborg
Vindinge
23
Fuglsbølle
Langelands søndre
Langelands søndre
24
Gislev
Gudme Herreds
Gudme
25
Gestelev
Salling Herreds
Salling
26
Gudbjerg
Gudme Herreds
Gudme
27
Gudme
Gudme Herreds
Gudme
•
254
SVENDBORG AMT
Sogn
Skyldkreds
Herred
28
Haastrup
Salling Herreds
Salling
29
Heden
Salling Herreds
Salling
30
Hellerup
Salling Herreds
Vindinge
31
Herrested
Salling Herreds
Vindinge
32
Herringe
Salling Herreds
Salling
33
Hesselager
Gudme Herreds
Gudme
34
Hillerslev
Salling Herreds
Salling
35
Hjulby (Nyborg Lands.)
Nyborg
Vindinge
36
Horne
Faaborg
Salling
37
Hov
Langelands nordre
Langelands nordre
38
Humle
Langelands søndre
Langelands søndre
39
Hunstrup
Sunds Herreds
Salling
40
Jorløse
Salling Herreds
Salling
41
Kirkeby
Sunds Herreds
Sunds
42
Krarup
Salling Herreds
Salling
43
Kullerup
Nyborg
Vindinge
44
Kværndrup
Sunds Herreds
Sunds
45
Landet
Svendborg
Sunds
46
Langaa
Gudme Herreds
Gudme
47
Lindelse
Langelands søndre
Langelands søndre
48
Longeise
Langelands søndre
Langelands søndre
49
Lunde
Sunds Herreds
Sunds
50
Lyø
Faaborg
Salling
51
Magleby
Langelands søndre
Langelands søndre
52
Marstal Landsogn
Ærø
Ærø
53
Nørre Broby
Salling Herreds
Salling
54
Ollerup
Sunds Herreds
Sunds
55
Ovre
Gudme Herreds
Gudme
56
Refsvindinge
Nyborg
Vindinge
57
Ringe
Gudme Herreds
Gudme
58
Rise
Ærø
Ærø
59
Ryslinge
Gudme Herreds
Gudme
60
Sandhols-Lyndelse
Salling Herreds
Salling
61
Skt. Jørgens
Sunds Herreds
Sunds
62
Simmerbølle
Langelands søndre
Langelands nordre
63
Skaarup
Sunds Herreds
Sunds
64
Skellerup
Nyborg
Vindinge
SVENDBORG AMT
255
Sogn
Skyldkreds
Herred
65
Skrøvelev
Langelands søndre
Langelands nordre
66
Snøde
Langelands nordre
Langelands nordre
67
Stenstrup
Sunds Herreds
Sunds
68
Stoense
Langelands nordre
Langelands nordre
69
Strynø
Svendborg
Sunds
70
Svanninge
Faaborg
Salling
71
Svindinge
Gudme Herreds
Gudme
72
Søby
Ærø
Ærø
73
Søllinge
Salling Herreds
Vindinge
74
Sønder Broby
Salling Herreds
Salling
75
Sønder Højrup
Salling Herreds
Vindinge
76
Sørup
Sunds Herreds
Sunds
77
Tranderup
Ærø
Ærø
78
Tranekær
Langelands nordre
Langelands nordre
79
Tryggelev
Langelands søndre
Langelands søndre
80
Tullebølle
Langelands nordre
Langelands nordre
81
Turø
Sunds Herreds
Sunds
82
Tved
Sunds Herreds
Sunds
83
Ulbølle
Faaborg
Salling
84
Ullerslev
Nyborg
Vindinge
85
Vantinge
Salling Herreds
Salling
86
Vejlev
Salling Herreds
Salling
87
Vejstrup
Gudme Herreds
Gudme
88
Vester Aaby
Faaborg
Salling
89
Vester Hæsinge
Salling Herreds
Salling
90
Vester Skerninge
Faaborg
Salling
91
Vindinge
Nyborg
Vindinge
92
Øksendrup
Gudme Herreds
Gudme
93
Ørbæk
Nyborg
Vindinge
94
Øster Hæsinge
Salling Herreds
Salling
95
Øster Skerninge
Sunds Herreds
Sunds
SOGNEKOM
STATI-
Nyborg Lds. (Hjulby). .
Avn slev-Boven se
Fløstrup-Ullerslev
Skellerup- Ellinge
Ku 11 er up Refsvindinge. .
Vindinge
Fronip
Ørbæk
Gislev-Kilested
Herresled
Sallinge-Hellerup
Sønder Højrup
Aarslev
Ringe
Ryslinge
Svindinge
Langaa-Øksendrup
Hesselager
Ovre- Vejstrup
Gudme-Brudager
Gudbjerg
Kværndrup
Stenstrup
Lunde
O llerup- Kirkeby
Tved.
Skaarup
Skt. Jørgens-Sørup
Egerise
Øster Skerninge
Drejø
Strynø i,
Bjerreby
Landet
Bregninge
Turø
Snøde-Stoense-Hov
Bøstrup
Tranekjær-Tullebølle. . .
Simmerbølle
Skrøvelcv
Lo Dgel se-Fugl sbelle
Lindelse
Humble
Tryggelev-Fodslette
Magleby
1014
76
419
140
519119
2438
tm
2593
855
3 028271
KMfl
464
71 4h
595
1 731722
-nm
'ffit
123«
WHI
847133
1949
3119
IHWi
KW
1083103
3063
7/6
i:«4
ft«1
1412584
2840
348
HH 14
5nA
1 320716
14W
177
835
Mffl
807186
4545
SI 7
2438
496
1368185
V5H4
m
1 1!+1
410
1319965
1963
'AI9
1 039
321
795323
768
131
58V
147
412106
736
1.W
765
■JRB
541402
3455
M9
3679
1168
3 187169
1488
•m\
Inttt
386
1038659
214«
144
Kl«
VXO
785813
1795
m
9611
319
911439
2690
3Wi
1828
«W
1615357
2513
m
1K88
35X
981491
255«
37K
1673
3X5
1024641
4385
:««
17X7
551
1493924
3117
317
1781
535
1452446
2487
38?
1RK7
445
1278359
1787
161
K4I
W1
533049
3162
m
'^Wv1!
6'«
1535620
1566
ser?
117«
386
824947
*7ft»
41 ii
W/A
Ni«
1288967.
1309
Rffil
mn
1193
4160265
2143
196
1080
»17
959267
959
HM
545
153
366366
822
152
fi35
224
455887
m
1X7
694
2116
545349
•Mm
311
14211
428
923885
1914
VBiU
978
34K
662646:
7(117
424
160?
480
1469090
7SH
376
167?
514
1973698!
2X83
KM)
2731
7WI
2313853 !
2S0H
20«
12DR
»mi
1 146156 1
4646
kvi
iim
.VW
2 427218 ■
888
i:w
H2II
167
488319
2008
•/1 4
nu?
335
1159733
24H1
349
1544
415
1258685
ma
347
1399
371
1175325
•mi
MM
KttW
694
2292350
WtÅ
232
1113
HM
974553
3515
562
2351
578
1759903
43506
13758
24848
29641
9212
63901
21284
23770
20341
39731
17405
25147
41156
52621
28642
6740
25808
11187
20318
155452
43818
5895
5200
9471
11804
6882
51597
57799
! 51527
: 30648
161955
10561
44091
52078
2 816200 | 1497!
12 293100 : 42097
6 946100 18359
3915900. 8489
4679000 8609
7 735100 60848
5 078500 9683
4 012300, 14061
6 005500 I 10215
13 268300 166896
34838011 7300
1820000 263*
2 2162001 3611
10 584300 25349
4 447000! 10821
2 831300 ' 9962
3922500 8580
7963600 50386
5 331600 10344
6 990900 41759
9 310200 64687
10 407300 97248
4 819500 15407
3182600 10861
7 076700 19423
3233600 7345
5891700 12657
16 707300 108874
7 661400 63505
2 090700 4588
1,967600
213S
: ^
4 948400
2919100 ™»
12 833300 I13656S
9 357200 30805
11564800 29877
7 559500 37898
23 755700 322278
2279900 3633
5 282700 21034
4 751100 12978
5 918500 14922
9 654300 31444
5 376300 35321
6232300 9274
MUNERNE
STIK
51
?.1
17
1?
7
:«
IH
33
24
45
Sti
28
31
30
37
37
Xt,
K7
17
17
IS
18
25 152 42 4 123
7 13
4612 981000 1681
55 2 988000 1669
88 3692000 1702
1618
39 2836000 1708
4270000 '1788
223500011261
38
15
» II 531
2222000 1241
57
49
2 108
2 622000 1209
35
25
» fifl
3648000! 1120
54
51
» 105
2021000 1217
47
25
1 || 73
2941000 1 1232
98
41
» II 139 1
355000 12399
825000 2285
450000 !2514
773000 2241
563000 '2631
904000 2490
185000
444000
210000
406000
272000
463000
17
1250
1230
1173
1177
1271
1275
SVENDBORG AMT
Marstal Landsogn
Rise
Traaderup
Bregninge
Søby
Avernakø
Ly«
Horne
Svanninge
Paaborg Købstads Landdistrikt
Djornis.se
Vester Aaby
Aastrup
Vester Skerninge-Ulbølle . .
Hunstrup
Brahetrolleborg
Krarup
Herringe
Espe
Vantinge
Hillerslev
Øster Hæsinge
Vst Hæsinge-Sandholts-Lyndelse
Jorløse- Haastrup
Sønder Broby
Nørre Broby
Allested-Veilev
Heden
Gestelev
1546
SUM)
756
2 810812
116658
14 445000
•mi
1878
399
1138822
18726
7469200
1229
807
71«
507971
8047
3 657700
1589
353
1324
365
809527
11385
4894400
1211
319
fflfl
:w;
718773
11624
3 961700
599
93
ww
11 IV
180076
1491
995600
614
90
M\
110
203179
2187
1403000
mv.
mn
V01
1635345
25185
9258000
35K1
hil
wa
703
1 742131
35881
11948400
1K1
17
ret
•XI
74079
1269
289000
1W11
1015
317
910842
41378
11052400
2293
1205
IMO
833189
14915
3468300
im
K/a
149
418857
6643
1T16900
2315
449
1WI.S
Kl?
1365762
24777
8 312300
1626
166
841
awi
464506
6412
1946200
4639
408
■Mm
679
2 079366
118395
21 912100
1606
174
m
Mfi
475454
5372
2380300
1091
86
489
197
485682
12083
1560100
141 Mi
174
SXK
2H5
613557
8504
3083600
718
53
'Mrt
1'jtff
248950
3036
1225000
2521
•m
14119
47a
1122391
22891
4 258100
2046
Hl
5311
ar/
668793
41983
9509900
2700
:«9
15fv(
443
918174
10893
4 220600
4009
39H
1K51
5MI
1171650
17874
5 047000
2311
217
1171
»40
830917
19093
3 840200
HOW
370
1K48
543
1185519
15920
5036800
m$
atfi
IM7
418
892513
11271
4283300
771)
K7
404
141
300655
4107
1554300
1097
145
644
218
491375
10517
2 876600
Flintholm {Salling Herred).
Klingstrup (Snnds Herred).
SVENDBORG AMT
■S
flfc
B
2
-
■La
li
W
il
1
%
i
Ti
E
£
£
e
44
17
3
60
82
32
i
16 32
10
27 44
6
30 11
3
3 20
2
6 4
18
13 25
75
2
18 33
42
1
• I 3
3
21 25
12
2
17 ; 18
21
3
12 14
18
1
49137
26
4
12 15
14
2
14 28
47
3
20 16
18
4 8
8
14.15
23
3
4
15
B
11
4
43
3
3
26
2
21
24
34
35
43
29
4
11
g
33
2
17
33
39
t
21
'14
30
2
4
10
12
1
20
15
8
1
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr. 1
64
1572000
2018
822000
1055
98
76
1
175
1628000
2912
651000
75
4874000
1989
2 758000
1126
89
29
118
884000
3080
3510001
58
1742000
1818
865000
903
50
15
65
482000
2663
178000
77
2041000
1874
1130000
1038
63
59
1
123
1035000
2458
430000
50
1288000
1905
883000
1306
72
42
1
115
931000
2551
464000
25
480000
1212
339000
856
26
8
x
35
213000
2130
92000
28
529000
1208
332000
758
25
4
29
118000
1639
55000
115
4978000
1503
3172000
958
74
31
105
671000
2551
263000
94
3363000
1327
2264000
893
45
38
2
85
667000
2124
296000
6
139000
1149
100000
826
7
>
' 7
30000
2143
12000
60
2590000
1474
1416000
806
63
11
74
410000
2303
184000
59
1939000
1546
1160000
925
57
18
75
572000
3109
190000
45
1661000
1402
1119000
944
31
10
41
219000
2066
109000
116
3 450000
1766
2338000
1197
96
38
134
872000
2667
407000
43
1556000
1376
953000
843
46
33
79
525000
2197
224000
92
4138000
1535
2482000
921
82
25
107
601000
2404
236000
54
1526000
1540
903000
911
39
28
67
449000
2180
194000
21
1434000
1566
908000
991
18
15
33
218000
2202
98000
52
1585000
1408
1146000
1018
28
28
56
383000
2037
180000
22
736000
1138
477000
737
16
2
18
75000
2027
32000
61
2833000
1366
2108000
1016
49
26
75
442000
1881
217000
31
1602000
1166
1037000
755
16
11
»
27
121000
1729
58000
80
2606000
1290
1663000
823
58
40
1
99
549000
1743
235000
111
3446000
1135
2 311000
761
67
49
116
677000
1875
248000
55
2062000
1122
1654000
900
49
10
59
296000
2085
129000
90
2826000
1180
1864000
779
55
50
105
721000
1981
293000
67
2 318000
1584
1531000
1046
61
28
J
90
602000
2181
246000
27
981000
1424
618000
897
17
8
25
157000
2309
55000
44
1466000
1576
935000
1005
45
12
»
57
300000
2013
139000
Biikopatorp {Langeland, Nørre Herred).
Snndholt (Salling Herred).
FORTEGNELSE OVER
GAARDE m. m. I SVENDBORG AMT
VURDERET I 1930 TIL MINDST 120000 Kr. EJENDOMSSKYLD
UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AF MATERIALE I
OVERSKYLDRAADET
262
SVENDBORG AMT
•
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.
Areal
Ager
Eng og
ved-
Ttreode
Grat-
ningsjonl
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
Svendborg Skyldkreds
Svendborg Købstad.
Bjerreby..
Landet. . . .
Bregninge
Sunds Herreds
Kværndrup
»
»
Stenstrup
»
»
»
Lunde
Ollerup-Klrkeby .
»
Tved
»
»
Skaarup
»
»
St. Jørgens-Sørup
»
Egense
Øster Skerninge . .
Hunstrup
»
»
Øen Turø
Gudme Herreds
Ringe
»
»
Svendborg
»
Bjerreby
. Landet
Bregninge
Kværndrup
»
»
Stenstrup
»
»
»
» -
Lunde
Ollerup
»
Tved
»
»
Skaarup
»
»
»
»
»
Sørup
»
St. Jørgens
Egense
0. Skerninge
Hunstrup
»
Turø
Ringe
»
»
Svendb. Mkj. 10 b m. fl.
GI. Hestehauge
Tvedskov
Vornæs Skov
Valdemars Slot
Nørreskov
Egeskov Hvdgd.
Egeskov Hvdgd. 1 e m.fl.
Trunderupgaard
Kroghenlund Hvdgd.
Løjtved Hvdgd.
Stenstrup 5 a m. fl.
Stenstrup 53 b m. fl.
Skjoldemoae Hvdg.
Langkildegaard
Nielstrup Hvdg.
Ollerup 1 a ni fl.
Bjørnemose
Heldagergaard
Tved 58a m. fl.
Klingstrup Hvdg.
Ny Klingstrup
Maegaard
Juliegaard
Bøgeskovgaard
Nøjsomhed
Vlndmøllegaard
Lehnshøj
Sølyst
Skov
Skov
Hvidkilde Hvdg.
Lehnsskov Hvdg.
Ullemose
Flintholm Hvdg.
Langeskov
Skov
Skov
Boltinggaard -Hvdg.
Lammehave Hvdg.
Rynkebygaard
27i
7 Vi
2fA
6
79
lVi
118
22
11
25
367«
11
4»A
52
21»/4
397«
4%
17
16
137«
2974
167«
1274
12f/4
127t
12
127i
1674
11V4
13»A
11
997i
267«
1674
2074
31 7i
17«
674
297«
277*
3274
53
»
»
560
979
»
114
220
294
55
42
375
154
278
145
225
263
160
98
96
13274
100
123
137
105
»
595
256
14974
190
260
240
260
340
i
5
i
38
2
109
1
1
3
»
»
i
i
36
38
5
»
12
5
26
12
1
i
i
•
V«
1
29
3
131/'
»
6
14
20
18
l) Stamhuset Thorseng, herunder hører Hovedgaarden Valdemars Slot, ca. 280 Tdr. Hartkorn af alle
Vilh. Baron Juel BrockdorfT. *) Stamhuset Egeskov, herunder hører Hovedgaarden Egeskov rata
Besidder: F. P. Greve Ahlefeldt- Laurvig-Bille. ') Baroniet Lehn, herunder hører Hovedgaardene Hvid-
Slags. Jordtilliggendet udgør 1917 Tdr. Ld.f Skovarealet 2280 Tdr. Ld. Besidder: Lensbaron C. EJ
SVENDBORG AMT
263
Tdr. Ld. •
Skov
Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1920
1916
Kr.
1920
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
.3
26
797
»
70
»
400
42
»
20
»
102
5
4
8
9
4
1
»
724
87«
85
174
175
68
75
18
58
»
133
»
261
»
»
»
311
i
98
»
1
»
15
47«
»
5
2
»
»
7
10
5
»
4
7«
2
27«
3
»
20
13
»
»
»
»
»
»
3
»
15
10
»
5
»
10
»
»
»
»
»
3
5
40
11
62
»
3
12
20
28
11
5
»
10
»
13
»
5
2
5
274
1
2
4
17«
80
»
77«
8
5
15
29
7
22
111
141
266
638
324
1274
797
118
235
399
907«
53
800
244
326
716
175
245
617«
397
180
130
125
145
107
1287«
141
107
273
724
707
259
179
283
465
205
175
337
397
384
12
61
78
147
352
180
702
440
65
130
220
50
29
441
135
180
395
97
135
34
219
99
72
69
80
59
71
77
59
150
399
390
143
99
156
257
113
97
186
219
212
250000
94500
172700
1007500
1729000
124800
247500
330000
500000
170000
340000
382400
150000
150000
260000
220000
91000
110000
123000
90000
110000
134000
105000
136500
1262600
240000
158000
203900
295000
124900
290000
335000
320000
160000
330000
127500
257000
1090000
312600
2020000
575000
125000
260000
450000
390000
290000
674000
225000
362000
534200
170000
195000
130000
342000
195000
125000
142000
159000
123000
145000
197400
130000
180500
474500
980400
313000
200000
215000
305000
141300
165920
370000
440000
470000
58000
103200
72700
145200
497000
173400
826425
238000
63400
182600
267600
68025
47700
370650
125200
206800
219400
88700
127050
93000
197950
121500
78700
88400
104600
85400
80700
122700
80000
77760
204400
442750
208100
115350
171200
144200
60900
61000
171100
214600
246000
95300
233883
10700
870639
649300
98000
199500
346600
380100
351395
386370
90000
255500
63300
127300
68000
87500
175000
80000
70000
170000
80000
120000
106000
77000
41600
101030
607400
193100
113500
397840
516965
15490
118000
315600
684700
Enkefru K. Marsmann. .
S. Weber
Stamhuset Thorseng l) . .
Stamhuset Egeskov *)....
»
Knudsen og Jacobsen . . .
H. Hansen
C. J. Andersen
A. P. Andersen
A/S De foren. Teglværker
S. Ulrich
H. Langkilde
Baroniet Lehn
»
M. J. Kromann
Baroniet Lehn
M. Jensen
P. Tvede
P. Jacobæus
V. Th. Krarup
M. Fick
A. P. M. Petersen
Lars Larsen. 4 . . .
P. Pedersen
Baroniet Lehn
H. P. Jensen
Baroniet Lehn')
»
»
K. Jessen
E. F. Saurbrey
H. Blichfeld
Baroniet Lehn
Turø Skovejere
39
40
SchaffalitzkydeMuckadell|| 41
Enkefru K. Lauesen
L. Hansen
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
Slags, Jordtilliggendet udgør 540 Tdr. Ld. Skovarealet ca. 1550 Tdr. Ld. Besidder: Carl Fr. Sophus
». 175 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør 898 Tdr. Ld. Skovarealet 901 Tdr. Ld.
kilde, Nielstrup, Lehnskov, Heldagergaard og Gaarden Lehnshøj med ca. 306 Tdr. Hartkorn af alle
3reve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
264
SVENDBORG AMT
u
■8
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr. Nr.
Ara!
Hart-
korn
, Engof
ved-
Ager vtnuk
l Grs-
Tdr. f ningijord
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
Gudme Herreds: (fortsat)
Ryslinge
II
»
»
»
Gislev-EHested
»
»
»
Svindinge
Langaa-Øksendrup .
Hesselager
Ovre-Vejstrup
»
Gudme-Brudager . . .
Gudbjerg
Nyborg Skyldkr.
Nyborg Kbst
Nyborg Ld sogn (Hjul by)
Avnslev-Bovense
»
Fløstrup-Ullerslev....
»
Skellerup-Ellinge
»
Kul ler up-Refs Vindinge
Vindinge
Frørup
Ryslinge
»
»
»
Gislev
»
»
»
Eliested
Svindinge
»
Langaa
Hesselager
Ovre
»
Vejstrup
»
Gudme
Gudbjerg
»
Nyborg Kbst
Nyborg Ldsogn
Avnslev
»
Bovense
Fløstrup
»
Ullerslev
Skellerup
Kullerup
Vindinge
»
Frørup
Krumstrup Hvdg.
Forhaabningslund
Tøistrup Hvdg.
Højstrup
Sørup 3 a m. fl.
Præstegaard
Skov
Hestehavegaard
Eskelund
Raastrup
Lykkesholm Hvdg.
Glorup Hvdg.
Anhof Hvdg.
Rygaard Hvdg.
Hesselager Hvdg.
Hesselager 4 c m. fl.
Strandgaard
Broholm Hvdg. 2 a Skov
Tangegaard
Vejstrupgaard Hvdg.
Tidselholdt Hvdg.
Broholm Hvdg.
Mullerup Hvdg.
Brænderupgaard
Brænderup Vænge
Nyborg Kbst laa
Dyrehavegaard
Juelsberg Hvdg.
Borgeskov
Rabenlyst
Lysemose
Rørbæk Hvdg.
Hannesborg
Risinge Hvdg.
Kissendrupgaard
Dalgaard
Hindemae Hvdg.
Biskopstorp Hvdg.
Juel skov Hvdg.
Holckenhavn Hvdg.
Krogsbøllegaard
Holckenhavn Skovdistr.
Frederikshøj
Sludegaard
17V4
874
27 Vi
11 Vi
10V1
13V4
7»/4
11V4
11V4
UV*
82
102V4
25V4
49Vi
58
I6V1
12V4
34
37
56§/4
70l/4
9*/4
5
32Vi
7V4
75Vi
40
13
16V4
48Vi
41
29
12Vi
14
30l/4
23lA
37
74Vi
14l/4
7
30*/4
25
131
80
2157>
84
96
96
6
123
140
135
645
515Vi
216
386Vi
450Vi
149
114Vi
277
288
421
527
178
»
82
529
310
140
. 1707«
!J 367
i 3367«
240
104
189
162
275
549
102
20
257
165
16
i
20
3
3
I
I
1
2
5
20
32!,i
25
25
25
8
•
3
301!
73li
i
6
i
53
39
18
10
15
45
12
47
14
1
69
5
t
1
36
l) Stamhuset Broholm omfatter Hovedgaardene Broholm og Tangegaard samt Avlsgaarden Br*nd*~
Tdr. Ld. Besidder: H. Sehested. *) Stamhuset Juelsberg omfatter Juelsberg Hovedgaard med Avls-
arealet c. 330 Tdr. Ld. Besidder: H. R. Juel. *)Det den 7n 1921 ophævede Baroni Holckenhavn om-
og Kogsbøllegaard med c. 301 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgorde c. 1 100 Tdr. U.
SVENDBORG AMT
265
Tdr. Ld.
Mose
Hede
1
»
»
))
»
6
2
»
1
»
1
»
2
»
))
»
»
»
»
»
19
15
1
»
»
»
»
»
»
»
7
»
»
»
»
»
»
. 9
6
»
»
»
»
»
y>
»
»
»
»
»
»
»
3
»
V«
»
»
27«
4
»
»
»
5
»
87«
6
i)
»
»
»
51
17
»
»
1
»
23
» •
15
»
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
Ejendomsskyld
værdi
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings:
assu-
rance
Kr.
Ejer
i
10
47«
»
lVi
2
8
4
2
7
5
29
113
9
277«
2474
67i
6
5
»
46
487«
6
7«
4
41
153
6
57«
77«
8
7
1
17«
4
6
33
2
23
9
18
158
947«
2947«
100
108
1327«
254
127
167
150
1059
1522
250
439
499»/4
209
1687«
709
1287«
282
389
5037«
1432
184
2737«
346
89
623
502
169
195
537
3887«
337
112
127
252
186
347
719
111
604
296
254
87
154500
53
77000
162
300000
55
93000
60
81000
73
90000
140
153000
70
95000
92
133000
83
95000
584
995700
839
770000
138
315000
242
455700
276
520000
115
94200
93
110000
394
—
71
110000
155
299700
215
349000
277
500000
789
978000
101
90000
151
1
1
173000
192
49
*AA
110000
1 f\A(\fif\f\
277
93
108
296
214
186
62
70
103
191
397
61
333
163
140
415000
115000
145000
500000
330000
300000
110000
95000
139!! 235000
170000
260000
850000
100000
457500
250000
155000
205000
120000
420000
120900
120000
142000
191000
124000
165000
147000
1267000
1802630
300000
420000
540000
161350
168000
529600
150000
370000
470000
630000
1318000
120000
218400
350000
135000
1020000
415000
155000
195000
741000
443000
432300
154000
129000
290000
221000
400000
900000
130000
552000
340000
208000
94400
45900
200700
71000
64500
83400
72000
82700
105900
87000
647400
711230
150000
270769
275000
86200
96425
273700
75300
199500
233850
380000
579400
85500
93600
288700
65000
420000
240000
105000
145000
459500
287800
263600
97100
79500
180000
150000
256000
400700
81600
202700
206400
137800
253400
80000
283500
101100
84900
89800
7400
60000
168000
188000
1195750
1326900
339500
279100
728500
79300
57300
168000
199025
310855
993200
89965
4400
128800
141500
1497700
419700
67600
113400
441000
407300
240500
110000
168100
224300
262800
407800
1760000
127300
20000
313200
200000
V. Eggersen
A. C. D. Petersen .
P. Pedersen
Chr. Andersen . . .
Aa. Højvang
Præsteembedet . . .
H. Hansen m. fl. . .
N. Jensen
C. P. Rasmussen . .
K. V. Knudsen . . .
Sehested-Juul ....
Grev Moltke
J. Villumsen
Rygaard Gods ....
A. Blixen Finecke
Stamh. Broholm1)
Pedersen og Gislinge
F. Garde Jørgensen .
Stamh. Broholm
Mullerup Gods
A. Pedersen
C. Due m. fl
Nyborg Kommune
P. J. N. Holm
Stamh. Juelsberg *)
»
A. Buck
C. Thingberg Rasmussen .
Fru Salicath
Aa. Lutzen
K. Kattrup
J. C. Thomsen
V. Andersen
Juel Brockdorff
Reedtz-Thott
H. B. Ahlefeldt-Lauervig .
M, C. C. Holck*)
»
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
E. Laub (Frøken)
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
tkov med ca. 127 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør 825 Tdr. Land, Skovarealet 814
{aarden Borgeskov, c 172 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør c. 1000 Tdr. Ld., Skov-
attede Hovedgaarden Holckenhavn med Conradslund og Dyrehaven samt Avlsgaardene Frederikshøj
Skovarealet c. 550 Tdr. Ld. Besidder var: Lensbaron M. C. C. Holck.
266
SVENDBORG AMT
Xi
.3
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Areal
Hart-
i korn
I
! Tdr.
Ene o«
▼ed-
Ager wcode
Gra-
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
Nyborg Skyldkr. (fortsat)
Frørup
Ørbæk
»
Salling Herreds Skyldkr.
Herrested
»
»
Søllinge-Hellerup . .
Frørup
Ørbæk
»
Herrested
»
»
»
Søllinge
Hellerup
Sdr. Højrup i Sdr. Højrup
Aarslev
Gestelev
Heden
Allested-Vejlev
»
Nr. Broby
Sdr. Broby
»
Jorløse-Haastrup ....
»
»
»
V. Hæsinge-Sandholt-
Lyndelse
110 Øster Hæsinge
111 ; »
112; Hillerslev
113 :j »
114. »
115 | Herringe
116 I Krarup
117
118
119
120
121
122
123
124
Aarslev
Gestelev
Heden
Allested
»
Vejlev
Nr. Broby
Sdr. Broby
»
Jorløse
»
»
Haastrup
Sandholt-
Lyndelse
0. Hæsinge
»
Hillerslev
»
Herringe
Krarup
»
Faaborg Skyldkr.
Brahetrolleborg Brahetrolleborg
» »
» | »
V. Skerninge |> V. Skerninge
Ulbølle
Ulbølle
'»
I!
Lundsgaard
Ørbæklundc Hvdgd
Æblegaarden
Ravnholt Hvdgd.
Sofienlund
Skov
Holmegaard
Stubbendrupgaard
Hellerup Hvdgd.
Højrupgaard
Aarslevgaard
Nordskov
Hedengaard
Allested 4 a m. (I.
Alleatrup 29 m. fl.
Vejlevgaard
Lundegaard Hvdgd.
Brobygaard Hvdgd. .
Ølstedgaard Hvdgd.
Damsbo Hvdgd.
Søbo Hvdgd.
Dorthealund
Østrupgaard Hvdgd.
Sandholt Hvdgd.
Arreskov Hvdgd.
Sollerup Hvdgd.
Gjelskov Hvdgd.
Nybøllegaard
Lykkenssæde ■
Fjellebro Hvdgd.
Skov
Skov
Brahetrolleborg Hvdgd. ]
Egneborg
Høbbetgaard
Storskoven
Skerninggaard
Rødkilde
Margrethesminde
llVi
56Vi
17
617«
16
367«
20V*
267*
66Vs
157i
127*
55
167«
H§/4
157«
16
3lV«
647*
20
827«
247*
1574
3974
80
46§/4
2274
5574
22
1674
9074
137«
14
637«
112
400
142
550
215
»
,190
491
140
110
438
128
95
125
1351/«
208
368
144
468
240
140
350
427
299
140
384
170
112
6327«
413
1 3474
274
227«
2651/*
6674
— 1
11 Vi
1 82 ,
57»/4 ,
1 358 ,
247«
174 !
19
45
9
10
29
31
6
1
25
2
»
211.«
1
4
4
/
112
38
m
I
23
1
1
10
149
68li
40
73
17
30lt
16
80
40
4
1
19
l) Stamhuset Ravnholt, Hellerup og Nislefjgaard omfatter Hovedgaardene Ravnholt, Hellerup <%
og Ferritslevgaard med 369 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør c. 2700 Tdr. Ld. Sfa>r"
gaard med Sollerup c. 131 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør c 650 Tdr. Ld^Skfv-
Brobygaard, Gjeldskov og Ølstedgaard c. 249 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet ndjir t
4) Baroniet Brahetrolleborg omfatter Godserne Brahetrolleborg, Sølyst, Egneborg, Høbbet og Bf**1*"
Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve C. E. F. L. E. Reventlow.
SVENDBORG AMT
267
Tdr. Ld.
Skov
Samlet !! E3endomsskyld- \\
værdi P
1920
1920
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
»
»
»
949
»
503
4
S
»
167«
9
1
»
315
»
761
62
13
»
119
261
180
»
25
77.
233
218
»
»
11
»
»
»
»
5
»
»
8
»
8
»
10
11
2
10
7
»
6
14
4
27*
1
12
417«
16
37
2
5
3
»
»
16 V«
28 I 8
14 I »
»
»
»'
»
»
»
»
»
»
»
»
»
2
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
14
4
5
19
5
39§/4
47i
22
5
97«
41
8
2
25
1
77«
1
25
3
28
1
16
56
67«
29
20
25
6
22
8
2
447«
»
7
57«
17«
»
37«
147
464
156
6117«
2487«
1007
201
311
1068
154
123
4847«
1557«
1267«
133
1777«
330
749
160
1282
362
162
390
727
695
382
516
222
157
929
360
225
493
321
275
2017
100
427
1957«
81
256
86
337
137
555
111
172
589
85
68
267
86
70
73
98
182
413
88
706
200
89
215
401
383
211
285
123
87
512
198
124
152 |
1112,
55
236
108
110000
515000
100000
825000
180000
570000
135000
220000
860000
110000
100000
490000
130000
118000
120000
185000
560200
132200
836000
210000
120000
250000
626000
713300
241000
392000
210000
130000
794000
144400
156000
273 i1 840000
177 II 220000
170000
158000
81000
445000
171000
150000
550000
160000
950000
225000
842000
160000
310000
782000
140000
130000
506300
152000
131500
158000
165000
254700
673000
148000
1140000
290000
167000
340000
860000
992000
265000
500000
265000
165000 ;i
1035000
183000
178000
1086000
306000
215700
1500000
120000
530000
257000
88700
292000
100000
395800
147200
403000
125500
167000
562000
99300
86200
296300
110000
93500
108300
97900
184700
378500
98600
695700
192400
97200
215500
387700
571500
138600
303400
135400
112200
572850
80000
90000
306400
197420
150700
830000
81100
318000
162300
166400
655100
72800
1057800
997001
56400
269500
762150
79050
111550
501650
70000
41900
54400
215000
283100
777049
250455
518756
87900
94000
262647
471660
1465836
96435
686545
156955
110860
766498
A. Jensen
R. Lange
Stamh. Ravnholt1)
»
»
»
Stamh. Hellerup l) ....
»
D. Boserup
M. Christoffersen
Sporon Fiedler
Fru C. Hansen
J. C. Johansen
C. Christoffersen
Dahlkild
Lundegaards Stiftelse. .
Grevsk. Muckadell ....
»
Grevsk. Brahesminde. .
L. C. Petersen
H. P. la Cour Rasmussen
Grevsk. Brahesminde. .
Stamh. Sandholt *)
Grevsk. Muckadell ....
Stamh. Sandholt
Grevsk. Muckadell'). . .
H. Smidt
V. Schroll
Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Stamh. Egskov
Baroniet Brahetrolleb. .
1639306 i Baroniet Brahetrolleb.4)
211194
184353
28717
»
119000 ; L. Pedersen
566172||\ Baron L. Schaffalitzky
190660 |i/ de Muckadell
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
fislefgaard (i Odense Amt) samt Gaardene Stuppendrup, Østrupskovgaard, Holmegaard, Sophienlund
realet 2000 Tdr. Ld, Besidder: C. Sehestedt Juul. *) Stamhuset Sandholt omfatter Sandholt Ho ved -
realet c. 380 Tdr. Ld. Besidder: A. Lund. *) Grevskabet Muckadell omfatter Godserne Arreskov,
280 Tdr. Ld., Skovarealet 678 Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve A. C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell.
aard c. 351 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet udgør 1453 Tdr. Ld., Skovarealet c. 3000
268
SVENDBORG AMT
u
Z
i
A
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.
Aral
Ager
Eng«
ved-
varende
Gru-
Dlngijwl
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
Faaborg Skyldkr. (fortut)
Vester Aaby
»
Aastrup
Djernisse
Svanninge
Horne.
»
Langelands nordre Skyldkr.
Snøde-Stoense-Hov ...
Bødstrup
»
»
»
Tranekær-Tullebølle. .
»
»
»
»
»
»
Langelands søndre Skyldkr*
Simmerbølle
Skrøvelev
»
»
»
Longelse-Fuglsbølle ..
»
»
»
Lindelse .....*
»
V. Aaby
»
Aastrup
Djernisse
Svanninge
Horne
Snøde
Hov
Bødstrup
»
»
»
»
Tranekær
»
»
Tullebølle
»
))
Simmerbølle
Skrøvelev
»
»
Longeise
Fuglsbølle
»
Lindelse
»
Brændegaard Hvdg.
Pilegaard
Lindevadsmølle
Nakkebølle Hvdgd.
Holstenshuus Hvdgd.
Stensgaard
Hvedbolm
HornemøUegaard
Stensgaard Hvdgd.
Nygaard Hvdgd.
Nedergaard Hvdgd.
Siø
Egelykke Hvdgd.
Svalebøllegaard
Emmerbølle 1 m. fl.
Elisenlund
Lej bølle 15 a m. fl.
Tranekær Hvdgd.
Korsebøllegaard
Pæregaard
Blegholm
Bjerrebygaard
Oldenbjerggaard
Skebjerggaard
Grønslettegaard
Biskopstorp Hvdgd.
Faarevejle Hvdgd.
Pedersgaard
Søvertorp Hvdgd.
Skrøvelev 4 a m. fl.
Svendstrupgaard
Møllergaard
Møllegaard Hvdgd.
Havgaard
Bønnelykke
Skovsbo Hvdgd.
Snaremosegaard
Olesminde
Mariendal
47
147«
12
77
113V4
7S§/«
66lA
21§/4
24
53
19
301/*
191/*
19
10
28
31»/4
5»A
28V4
20
11
22
57
23
54
13
39§/4
1574
8V*
1074
1374
77V4
6374
25
28
1674
1474
137«
107«
296
977«
60
444
603
469
497
149
441
132
373
178
347
81
105
120
2567«
4967«
238
182
120
121
100
1317«
184
5297«
145
260
180
177
100
2247«
256
70
225
183
85
1887«
60
17
30
51
106
36
32
6
70
i
40
28
20
i
3
IV«
12l;i
95
149li
9
71
47«
12
4
10V«
»
67lj
70
60
»
40
10
8
12
*) Baroniet Holstenshus omfatter Godserne Holsten shus og Nakkebølle med Øerne Lye, Bjørn*
tilliggendet udgør 1540 Tdr. Ld.f Skovarealet c. 2250 Tdr. Ld. Besidder: Lensbaron A. C Berner-
gaard samt Øerne Avernakø og Drejø c. 430 Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jordtilliggendet ad|#
huset Nedergaard omfatter Hovedgaarden Nedergaard med Svalebøllegaard c. 87 Tdr. Hartkorn «* *^
skabet Langeland omfatter Godserne Tranekær, Korsebølle, Pæregaard, Blegholm, Bjerrebyp*^
Slags. Jordtilliggendet udgør c. 3174 Tdr. Ld., Skovarealet c. 2000 Tdr. Ld. Besidder: Lensgrc"
SVENDBORG AMT
309
Tdr. Ld.
Skor
Samlet Ejendomsskyld-
Areal ' værdi
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
i
I
■ 796
i »
I 1
' 98
841 V«
601
! 18
»
310
543
i 140
»
I 78
»
1
!l298
iA
! »
»
3
12
»
40
163
»
55
8
•
17*
39l/i
62
40
12
6
111/«
46
»
1
38
»
1
2
»
»
»
2
1
»
7
»
»
22
»
»
»
»
i
»
24
1
1
3Vt
47* !
22
»
»
16
7
2
Vi
»
»
15
»
19
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
3
3
4
113
86
31
61
3
1155
1177«
96
728
16367*
1175
608
159
»I
25
2
»
34
»
4
4
37*
6
1077*
187*
257*
16
9
4
57»
5
2
48
17
5
7
3
17*
42
10
2
9
3
137*
47*
846
677
568
240
488
101
89
1147*
144
1779
6687*
274
285
1407*
142
122
147
228
808
232
380
195
180
103
348
338
120
259
199
112
248
637
65
53
402
903
649
335
88
680000
127000
100000
533500
1280900
872500
1096000
181500
467
373 ,
313
132
269
56
49
63
79
151
157
78
79
67
81
700000
463600
550000
125000
480000
115000
90000
95000
95000
982 '1554800
368! 529000
250000
200000
140000
120000
110000
153000
126
446 ;\
128
210
108
99
57
208000
868200
300000
180000
160000
103000
192 270000
186
66
143
110
62
137
275000
112000
234000
166000
100000
215000
923000
130000
120000
678800
1609500
908400
1140000
188000
496000
77650
63100
435800
775400
583000
401900
120000
1000000
554500
741000
200000
644000
136000
120000
138000
159000
2072000
720000
325000
260000
180000
150000
140000
165000
295000
963000
200000
410000
220000
210000
120000
355000
385000
130000
310000
225000
130000
290000
532900
255900
411600
139100
335200
76900
65200
78500
103900
922100
420000
187800
159500
116000
99000
90400
77800
183300
548700
140300
254100
141800
135600
82800
231800
258600
80200
207600
153100
85275
194260
339847
134025
55133
Reventlow j 125
H. Madsen Skønaa. ... 126
M. S. M. Lange 127
519264 ' Baroniet Holstenshuus1) 128
1123203.
909188
1897662!
170940
Grevsk. Brahesminde1)
»
129
130
131
132
743100
72900
248500
102500
382200 j
62972!
45500'
58500 ; |
64700
1471000
468700
211800
189700
132100
99000
50000
255600
210950
661400
77150
326000
181645
84550
85650
314800
289300
100000
263620
100900
39850
92050
V. Steensen de Leth
Grevsk. Langeland . .
Stamh. Nedergaard')
A. C. Duborg
Lerche (Grevinde) . .
Stamh. Nedergaard .
H. C. Hansen
A. C. Johansen
G. Jeppesen
Grevsk. Langeland4)
))
»
»
»
D. Rasmussen
G. Hansen
Grevsk. Langeland
150
151
152
153
154
155
156
Enkefru Petersen '1 157
N. Andersen . . .
J. de Neergaard
»
F. Andersen . . .
N. Hansen
Dienes Larsen . .
A. Hansen
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
ua
149
A. F. Duborg
R. Jørgensen
K. Kromphardt
Enkefru M. Clausen.
H. E. Nielsen
Enkefru Michelsen..
158
159
160
161
162
163
og Svelnø i Svendborg Amt og Godset Langesø i Odense Amt c. 355- Tdr. Hartkorn af alle Slags. Jord-
Schilden-Holsten. *) Grevskabet Brahesminde omfatter Godserne Hvedholm, Stensgaard og Østrup -
2334 Tdr. Ld., Skovarealet c. 1481 Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve H. Bille-Brahe-Selby. ') Stam-
Slags. Jordtilliggendet 540 Tdr. Ld., Skovarealet 140 Tdr. Ld. Besidder: G. M. C. V. O. Kaas. 4) Grev-
og Nygaard, Nordenbro, Tryggeløvgaard og Søgaard samt Øen Birkholm c. 672 Tdr. Hartkorn af alle
F. L. V, Ablefeldt-Laurvig.
210
SVENDBORG AMT
u
55
i
I
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.-
Ager
Areal
▼ed-
▼mreade
ningsjerti
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
Langelands søndre Sk. (fortsat)
Lindelse
Humle
»
»
»
Tryggelev-Fodslette. . .
»
»
!■
!l
Magleby
»
»
»
Ærø Skyldkreds:
Rise ,
Lindelse
»
Humle
»
»
Tryggelev
»
»
Fodslette
»
Magleby
Rise
Bjerggaard
Polleholm
Skovgaard Hvdgd.
Vestergaard Hvdgd.
Humle lcm.fl.
Frederiksberg
Bogøgaard
Lykkesholm Hvdgd.
Tryggelevgaard
Rolighed
Kindeballegaard
Nørreballegaard
Hjortholm Hvdgd.
Rødbjerghavn
Brolykke Hvdgd.
Nordenbrogaard
Præstegaard
Holmegaard Hvdgd.
Søgaard Hvdgd.
Graasten 14 m. fl.
9V4
137«
507«
201/*
10
34V*
19
37
34
11
8
147«
71
22»A
327«
377i
157«
287«
38V4
13
91
130
323
156
917«
287
127
285
294
104
87
98
531
195
275
2667*
1077«
2047«
2877«
91
1
10
34
30
3
17
160
127«
23l/i
8
8
18
50%
36
43
32
»
11
64
11
') Stamhuset Ahlefeldt omfatter Hovedgaardene Holmegaard, Brolykke, Lykkesholm og Vcster-
Land, Skovarealet c. 235 Tdr. Land. Besidder: Lensgreve F. L. V. Ahlefeldt- Laurvig.
Alfabetisk Register
Aarslevgaard
Allested 4 a m. fl
Aliestrup 29 m. fl
Anbof Hvdgd
Arreskov Hvfød
Biskoptorp Hvdgd
Biskopstorp Hvdgd. . . .
Bjerggaard
Bjerrebygaard
Bjørnemose
Blegholm
Bogøgaard
Boltinggaard Hvdgd
Borgeskov
Brahetrolleborg Hvdgd .
Brobygaard Hvdgd. . . .
Broholm Hvdgd
Broholm Hvdgd. 2a . . .
96
99
100
54
110
79
150
164
146
18
145
170
39
70
118
103
63
59
'i
;l
Brolykke Hvdgd. . . .
Brændegaard Hvdgd.
Bnenderupgaard
Brænderup Vænge . .
Bøgeskovgaard
Bønnelykke
Dalgaard
Damsbo Hvdgd.
Dorthealund . . .
Dyreha vegaard .
Egelykke Hvdgd
Egeskov Hvdgd
Egeskov Hvdgd. lera.fl.
Egneborg
Elisenlund
Emmerbølle 1 m. fl. . . .
Eskelund
178
125
65
66
25
159
77
105
107
68
137
7
8
119
140
139
50
Faarevejle Hvdgd. .
Fjellebro Hvdgd. . .
Flintholm Hvdgd. .
Forhaabningslund .
Frederiksberg
Frederikshøj
Gislev Præstegaard
Gjelskov Hvdgd. . .
Glorup Hvdgd
Graasten 14 m. fl. .
Grønslettegaard . . .
Hannesborg
Havgaard
Hedengaard
Heldagergaard
Hellerup Hvdgd. . .
Hesselager Hvdgd.
151
115
35
43
169
84
47
112
53
183
149
74
158
98
19
94
56
SVENDBORG AMT
271
Tdr. Ld.
•
Samlet
Areal
wdi
1920
r^ er
w
t
• Andre
Hede Are-
aler
- Jord- JgL
▼esrdi aasu*
rence
Kr. Kr.
X
*
1916 1920
■
Kr. ' Kr.
£
Skor Moce
Tdr. Hek-
Ld. ter
.3
3
V«
119
31
i
21
i
165
>
67«
1501/«
41
i
>
3
15
20
»
7
»
11
22
7
3l/i lVi
5 4
»
»
4
s
»
24
3
8
»
9V«
3
3
13
181*
51/*
4Vi
4
3
3V4
3
12
20Ys
»
5
4
101
1S3V>
520
56
Vi
971!
339
492
345
130
104
128
743
275
336
319
HIV«
2207«
3557*
287
125
54
187
165
271
190
72
57
71
410
152
185
176
62
121
196
90000
110000
500000
200500
318000
160000
405400
305000
110000
98000
110000
724800
215000
440000
290000
118000
300000
295000
138000
185000
580000
260000
120000
425000
250000
548000
445000
135000
122000
■130000
[999500
1 320000
528600
i 375000
i 135000
< 313000
375800
I
l
83575 68900 I. Hansen 164
116200 65550 J. O. Jørgensen * 165
317300 411300 H. U Maller 166
164950 186700 Stamhuset Ahlefeldt1) . 167
71900 40000 C Madsen Nielsen 168
266650 352250 H. J. R. Bech 169
141500 115690 J. Christensen m. 0 170
315260 231400 Stamh. Ahlefeldt 171
272550 . 180550 Grevsk. Ungeland .... 172
81900 : 54300 J. A. Hansen 173
79450 i 77800 k\ C Hansen 174
80250 | 93000 M. N. Madsen 175
551775 772400 „ H. Ahlefcldt-Laurvlg. . . 176
187400 211050 Enkefru A. Staun 177
242150 479450 Stamh. Ahlefeldt : 178
253200 ' 200200 Grevsk. Langeland . . . .' 179
93350 96700 ' Præsteembedet j 180
185000 | 183850 Stamh. Ahlefeldt ' 181
253800 204750 Grevsk. Ungeland . . . .! 182
107 . 59 100000 1 130000
74900
125000 ! M. A. Hansen 183
grad samt Øerne Strynø og Strynø Kalv c. 132 Tdr. Hartkorn. Jordtilliggendet udgør c. 1160 Tdr,
til Fortegnelsen.
Hesselager 4cm.fi
Hestehauge GI
Hestehavegaard
Hindemae Hvdgd
Hjortholm Hvdgd
Holckenhavn Hvdgd. . .
Holckenhavn Skovdistr.
Holmegaard
Holmegaard Hvdgd. ! !
Holstenshuus Hvdgd. . .
Hornemøllegaard
"»mlelcm.fl
Hvidholm
Hvidkilde Hvdgd
Hebbetgaard
Hejrupgaapd
Hejstrup
Juelsberg Hvdgd.
57
2
49
78 :
176 !'
81
83
92
181
129 ;
132
168
131
32
120
95
45
69
Juelskov Hvdgd
Juliegaard
Kinderballegaard
Kissendrupgaard
Klingstrup Hvdgd
Klingstrup Ny
Korsebøllegaard . :
Krogenlund Hvdgd. . . .
Krogsbøllegaard
Krumstrup Hvdgd
Lammehave Hvdgd. . . .
Langeskov
Langkildegaard
Lehnshøj
Lehnsskov Hvdgd
Lejbølle 15a m. fl
Lindevadsmølle
80
24
174
76
21
22
143
10
82
42
40
36
15
28
33
141
127
Lundsgaard
Lundegaard Hvdgd. . . .
Lykkenssanle
Lykkeaholm Hvdgd. , .
Lykkesholm Hvdgd. . . .
Lysemose
Løjtved Hvdgd
Maegaard
Magleby Præstegn ard . .
Margrcthcsminde
Mariendal
Mullerup Hvdgd
Møllegaard Hvdgd
Møllergaard
Nakkebølle Hvdgd
Nedergaard Hvdgd
Nielstrup Hvdgd
86
102
114
52
171
72
11
2.1
180
124
103
64
157
156
128
135
16
SVENDBORG AMT
Nordskov
Nyborg Kbst. lu .
Nybellegaard
Nygaard Hvdgd. . .
Nøjsomhed
Nørreballegaard . . .
Norreskov
Oldenbjerggaard . .
Olesminde
Ollerap lim.1...
Pedersgaard
PUegaard
Pollcholm
Pefregaard
Raastrup
Rabenlyst
Ravnholt Hvdgd.. .
Risluge Hvdgd. . . .
Rolighed
Rygaard Hvdgd. ..
Rynkebygaard ....
Rødbjerghavn
Rødkilde
67 Sandholt Hvdgd
113 |j Sie
134 ; Skebjerggaard
36 , Skerninggaard
17S Skjoldmose Hvdgd...
6 I Skovgaard Hvdgd
Skovsbo Hvdgd
117 Skrøvelevla m. fl. . .
102 : Sludegaard
1 7 i Snaremosegaard
I Soflenlund
152 I Sollerup Hvdgd
126 ! Stensgaard
165 Stensgaard Hvdgd. ..
14* Stenstrup 5a m. fl. . .
| Stenstrup 53 b m. fl. .
5 1 Storskoven
71 Strandgaard
89 Stubbendrupgaard . .
75 Svalebøllegaard
173 Svendborg Mkj.lObm
55 Svend strupgaard
11 Søbo Hvdgd
177 Søgaard Hvdgd
123 Sølyst
ertorp Hvdgd j 153
Tangegaard | 60
Ti dselholdt Hvdgd I 63
Tranekjær Hvdgd 142
Trunderapgaard 9
Tryggele vgaard i 172
' Tved 58a m. fl. . . .
. Tvedskov .
i Teistrup Hvdgd. . .
Ullemose
; Valdemars Slot
Vej'legaard
Vej strupgaard Hvdgd. .
Vestergaard Hvdgd. . . .
Vindmøllegaard
Vornæs Skov
j Æblegaarden
I øhtedgaard Hvdgd. . ■ .
Ørbæklunde Hvdgd
I Østrupgaard Hvdgd. . - -
34
Sopbienlund (Vindinge Herred).
Krogheiilund (Sunds Herred),
MARIBO AMT
(?:.
*N
Fra de inddæmmede Arealer af Redby Fjord,
INDLEDNING
AF MAG. SGIENT. J. O. BØVING- PETER SEN
Amtets to naturlige Omraader, Lolland og Falster, nævnes altid i
Sammenhæng .— med Bindestreg — og altid Lolland først. Baade Bin-
destregen og Rangforordningen svarer godt til de virkelige Forhold, thi
begges Natur er nær beslægtet, og Lolland er ikke blot den største, men
ogsaa den mest karakteristiske af de to Øer.
Baade geografisk og i trafikmæssig Henseende er Falster Forbin-
delsesøen mellem Sjælland og Lolland. Ligesom den kun skilles derfra
ved smalle Sunde, hvorover der delvis er slaaet Bro, har ogsaa dens
Natur samme, lidt vage og udviskede Præg, der karakteriserer ethvert
Mellemled. Den er en af Danmarks mindst udprægede Øer. Mellem den
og de tilgrænsende Dele af Lolland er Forskellen ikke iøjnefaldende; og
kommer man dertil fra Sjælland, synes Øen vel nok mindre bakket og
Markhegnene mere stive, — flettede, som de er, til Risgærder, der gen-
nemvæver Landet som, et ternet Mønster, — men noget overraskende
nyt frembyder Øen ikke. Smaaskov, frugtbare Marker og hyggelige
Landsbyer afløser hinanden her som der. Det karakteristiske for Øen
bliver — saa paradoksalt det end lyder — dens Mangel paa Karakter.
4 MARIBO AMT
Dog — noget er der naturligvis, værd at opspore; en milelang Strækning
ude paa Falsters Østkyst, Skovene fra Grønsund til Korselitze, hører
endog til Danmarks skønneste Egne; men dette aner kun faa» thi endnu
ligger disse Skove udenfor Alfarvej, drømmende i uforstyrret Blund
ved Østersøens Bred — næsten urskovsagtige, naar dette Begreb lem-
pes efter jævne danske Forhold.
Smukkest bliver Førsteindtrykket af Falster, hvis man i Stedet for
at følge den traditionelle Færge- og Jernbanerute gaar ombord i den
lille Damper, der løber mellem Masnedsund Station og Stubbekøbing.
Sejladsen paa Masnedsund — og i det hele paa de bugtede Sunde mel-
lem Falster, Sjælland og Møen — kan vel i Skønhed ikke maale sig
med Farten paa Svendborgsund, men er til Gengæld af større Udstræk-
ning og rigere Afveksling — og forud for den berømte Øresundsf art har
den sin komplette, uforstyrrede Idyl. Idyl er vel overhovedet det Ord,
der bedst rammer Falsters og dets Sundes Karakter. Idyllisk bugter Mas-
nedsund sig som en bred, solblank Flod mellem Falsters fede, hvede-
gyldne Marker og Sydsjællands blødt afrundede Skovaase; — idyllisk
er Indtrykket, naar vi lader Kikkerten følge Falsters Nordkyst fra
Orenæs forbi Gaabénse Færgegaard, hvis hvide Længer under den lille
Skov dvæler i uforstyrret Ro ved Minderne fra de Dage, da Hoved-
færdselen mellem Sjælland og Falster gik over dens Gaardsplads' top-
pede Stenbro — og idyllisk er Sejladsens Maal, det venligt- smilende
Stubbekøbing, Byen der blev Askepot, da Banen lagdes langt uden om
den og førte al Trafik i Favnen paa Søsterstaden Nykøbing.
Efter en Forfriskning under Hotelhavens store, ærværdige Morbær-
træ med den mægtige, skyggefulde Krone drager vi ad Landevejen mod
Øst, forbi Næsgaard, Danmarks ældste og højt ansete Landbrugsskole —
med Korselitze-Skovene som Maal. Under Bakken her ved Grønsnnd var
det, at Marie Grubbe levede sine sidste, trælsomme Aar som Søren Fær-
gemands Kone; .men for længst nedrevet er det fattige Hus, hvorhen
J. P. Jacobsen lod den unge Magister Ludvig Holberg fly for Pesten og
tage Ophold hos Marie Grubbe. Endnu en Gang lader vi Blikket glide
ud over det skønne Panorama, som blev Baggrunden for en tragisk
Kvindeskæbnes Afslutning — over Masnedsund og Grønsund, over
Bogø og Fanefjord, langt ind i Møens Sydland, hvis Natur synes en di-
rekte Fortsættelse af Falsters — og lader saa Skoven, den rigtige Høj-
skov med tæt Underskov mellem ranke Stammer og hemmelighedsfulde
Kløfter og Slugter, lukke sig over og bag os milelangt og mere til.
Dette er Korselitze Skoven, det rige Classenske Fideikommis' Ejendom,
Falsters Urskov I Time efter Time kan man gaa herinde mellem alle
(Fotografter
6 MARIBO AMT
Slags Træer og Buske uden at møde et Menneske, og kommer man ud
til Stranden, hvis Brusen toner i eet med Løvkronernes dæmpede Sus,
møder man samme storladne Ensomhed. Og med Ensomheden er Skøn-
heden forlenet. Her er en Rigdom og Afveksling i Vegetationen som i
faa andre danske Skove, og Bakker, Dale og stejle Skovskrænter ud
mod Havet gør det helt svært for Vandreren at tro sig paa det ellers
saa skikkelig jævne Falster. I PomlenakJke kulminerer Kystens Skøn-
hed. Disse høje, bratte Klinter, hvorover Skoven knejser, og i hvis
Vægge Hav, Kildevæld og Frostsprængning har furet dybe Kløfter,
skulde blot være af Kridt i Stedet for Ler, og Falster vilde have en Øst-
kyst lige saa vidunderlig og landskendt som den, hvoraf man fra Pom-
lenakkes Tinde i klart Vejr skimter et Glimt mod Nordøst — Møens
Klint.
Forbi Herregaarden med det vendiske Navn Korselitze og forbi Ou-
rupgaards Mønsterbrug snor Vejen sig gennem pmilende Marker og vel-
havende Landsbyer, men over et lidet særpræget Land til Falsters „Ho-
vedstad", Nykøbing. Mellem den og Gedser passerer vi et lavt Eng-Land,
udtørrede Vandarealer, værnede mod Havet ved Diger; — men lignende
Strækninger genfinder vi i større Stil paa Lolland og vil derfor fare
over dem med samme Hast som Berlin-Ekspressen, naar den iler mod
Gedseroddes Dampfærgeleje — Danmarks aabne Dør ud mod „det syd-
lige Udland".
At Lolland rimer paa Holland, er en Tilfældighed, der ser ud som
en Tanke. 1 det mindste paa to meget væsentlige Punkter er der Lighed
mellem Navnefrænderne: Lollands Jord er Danmarks laveste, fladeste og
fedeste — og Digesagen er for Lolland som for Holland en Livssag. Som
Hollænderen har ogsaa Lolliken maattet værge sit Land mod Havets
Angreb — og for dem begge gik den oprindelige Forsvarskamp efter-
haanden over til at blive et Erobringstog n>od den tilbagetrængte Fjende.
Thi ogsaa Lollikerne har ved Digeanlæg, Inddæmning, Kanalisering og
Afvanding indvundet nyt Land fra det graadige Hav — det Hav, der
dog stadig ligger paa Lur bag det lave Sydlands lange Dige, pønsende
paa en Gentagelse af det skæbnesvangre Stormløb i 1872.
Et enkelt Tal viser, hvor lav Øen er. Bavnehøj i dens nordvestlige
Del naar det lidet imponerende Tal 29,5 m og er endda Lollands betyde-
ligste „Bjerg"; — for Cyklister er Øen derfor ligefrem ideel, og man ser
da ogsaa ofte Malkepigen cykle med sin Spand ind over Græsmarken
lige hen til den røde Ko, der med spændt Yver venter hende længsels-
g MARIBO AMT
fuldt. En saare lav, næsten flad Slette af fedt Moræneler, dækket med
frugtbart Muld — saaledes er Lolland. Men det har ikke Slettelandets
aabne Præg, ikke den fri Horizont, der lader Øje og Sind frydes ved
milevide Fladers vekslende Lysspil og fine Farvetoninger ud mod en
fjern, blaanende Himmelrand. Saadanne Strækninger findes vel — men
de er ikke typiske for Øen.
Kommer vi med Banen fra Nykøbing over det bugtede, flodlignende
Guldborgsunds Bro, er det første Indtryk af Øen Billedet af et tæt Skov-
land. Hvorhen Øjet glider, møder det tilsyneladende Skov og atter Skov.
Og man undrer sig, thi man ved jo fra sin Skolelærdom, at Lolland først
og fremmest er Hvedens og Sukkerroernes 0 — hvor er da Markerne?
Ef terhaanden som Toget fører os mod Vest, over Sakskøbing og Maribo,
løses Gaaden. Noget af det, der paa Afstand former sig som et sammen-
hængende Skovtæppe, glider paa nærmere Hold fra hinanden og op-
løses i et Net af Hegn og Poppelrader — de lollandske „Pile" — hvis
snorlige Rækker inddeler det flade Land i firkantede Rubrikker, regel-
mæssige som Felterne i et Skakbræt, vekslende i Farver, eftersom det
er Korn, Kløver eller Roer, der dyrkes i Rubrikken.
Trods Gentagelsens Ensformighed vækker Synet af disse frodige
Marker en vis Tilfredshedsfølelse, en Fornemmelse af Velvære selv hos
den fremmede, der ikke er direkte interesseret i deres rige Afgrøde. Hvor
meget mere da ikke hos Øens egne Beboere. Sindig, tryg Livsglæde er
da ogsaa et gennemgaaende Karaktertræk hos Lolliken. Aar ud og Aar
ind ser han jo Hvedens rødgyldne Aksbølger duve tungt hen over sine
Marker, vekslende med Sukkerroens frodiggrønne Bladrosetter, der lover
godt for JÆ uldet s saftstruttende Rod. Og er der noget Sted i Danmark,
hvor „Kvien staar i Græsset over Knæ", saa er det paa Lolland! Det skal
imidlertid siges til den lollandske Landmands Ære, at er hans Jord end
af Naturen god, saa. lægger han ikke derfor Hænderne i Skødet. Ingen
anden dansk Landsdel har i Forhold til Størrelsen saa mange Mønster-
brug; og faa Steder ser man saa „rene" Agre som Lollands radsaaede og
omhyggelig ukrudtrensede Marker. Blomstervennen vil ikke finde mange
blaa Kornblomster, røde Valmuer eller megen gul Agerkaal og Ager-
sennep isprængt Markens Grøde.
1 alt dette er der imidlertid ikke meget, der kan interessere den frem-
mede Turist, og noget Turistland er Lolland da heller ikke og bliver
det sikkert aldrig, — dertil er dets typiske Natur for prosaisk. Alligevel.
Øen er Besøg værd for sine mange Herregaardes, Parkers og gamle Ege-
skoves Skyld. Og for den, der sværmer mere for Naturens Poesi end for
Jordens Økonomi, er der smaa, sjællandsk fredelige. Idyller at finde
MARIBO AMT 9
ved den skovkransede Sø bag Maribos ærværdige Klosterkirke, — og
kommer man ud til Egnen omkring Herregaarden Lidsø mellem Rødby
og Østersødiget, overraskes man endog ved at møde en Natur, der vir-
ker stærkt og betagende som et Pust af vestjydsk, storslaaet Ensomhed,
parret med en hollandsk Marskegns Frodighed.
For faa Aartier siden var denne aabne Flade en Del af Østersøen; nu
er den forvandlet til frugtbar Marskeng med Kanaler og Vindmotorer
til Afvanding, og over Engfladernes grønne Græshav, der er isprængt
gule, røde og hvide Blomsterøer, hæver sig frodige Hvede-, Roe- og
Luzernemarker. Følger man deres Ejer rundt i Mark og Eng og lader
ham fortælle og vise, hvorledes han har indvundet nyt Land og Aar
efter Aar gjort det mere frugtbart, faar man et levende Anskuelsesbil-
lede af den Kamp, der her har staaet mellem Havet og Mennesket — en
Kamp, dej afspejler den tilsvarende store Kamp i Holland.
Ogsaa her kunde man anvende Hollændernes Mundheld: „Gud skabte
Havet; men vi skabte Kysten. "
GEOLOGISKE FORHOLD
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
Amtet er ikke særlig gunstigt for en geologisk Beskrivelse; de nyere
Aflejringer er saa godt som ikke undersøgt og frembyder sandsynligvis
ogsaa meget lidt Afveksling, og de ældre Dannelser kendes kun fra
Boringer. Nærheden af Tyskland giver sig til Kende i en mærkelig
Analogi med dette Land, idet den for Danmark særlig ejendommelige
Formation, det nyere Kridt, slet ikke er udviklet, saa at Tertiæret hvi-
ler umiddelbart paa Skrivekridt.
Skrivekridtet danner Undergrunden af langt den største Del af
Amtet, idet det kun i enkelte Dele af det sydlige af begge Øerne dækkes
af Tertiær. Kridtets Overflade ligger næsten overalt under Havets Over-
flade, men er i øvrigt en Del varierende. Paa Falster, hvor den dog i
det hele synes at være forholdsvis regelmæssig, ligger den i Dybder,
der varierer fra 17 (Nr. Alslev) til 38 m (Stubbekøbing), og først i den
sydligste Del bliver Forholdene mere uregelmæssige, idet man her har
saavel en særlig høj Beliggenhed (Botø Nor 14 m under Havet) som
en overordentlig dyb, nemlig ved Gedser ca. 120 og 2 km nord for
Gedser ca. 85 m u.H.; paa begge disse Steder dækkes Kridtet af Tertiær.
For Laalands Vedkommende er Kridtoverfladen bedst kendt i det
nordøstlige, Egnen fra Fuglsang til Taars Vig og videre over Øerne i
10 MARIBO AMT
Smaalandshavet, hvor den paa mange Steder naar over -f- 10 m
Højde, ja paa enkelte Steder (Saxkøbing, Vaabensted, Nagelsti) end-
ogsaa over Havfladen. Men at der ogsaa i dette Omraade forefindes store
Uregelmæssigheder, viser en Boring ved Hyllehus ved Taars Vig, hvor
Kridtet endnu ikke er truffet ved en Dybde af 108 m. Længere mod
Vest ligger Kridtet gennemgaaende dybere, men er kun truffet faa
Steder; ved Rødby og Nakskov ligger det paa Dybder mellem 20 og
30 m, men andre Steder har man boret langt dybere uden at træffe
det, ved Horslunde f. Eks. over 100 m. (Majbølle se nedenfor).
Mens det nyere Kridt, som ovenfor nævnt, ikke findes, træffer man
paa to Steder ganske smaa Omraader med Tertiær. Paleoceenet er
truffet faststaaende ved Gedser, hvor det opnaar en overordentlig Mæg-
tighed, idet det naar fra 7 til 119 m Dybde; allerede to km nord-
ligere gaar det kun fra 19 til 88 m. I Modsætning til hvad der ellers er
Tilfældet, udgøres næsten hele Formationen af det kalkfri Ler under-
lejret af lidt Grønsandskalk, mens Kertemindeleret, der andre Steder
er saa karakteristisk for det danske Paleocæn, synes at mangle. Gren-
sandskalken er ogsaa truffet ved en Boring ved Gedsergaard paa 30
m Dybde. I Klinten langs Falsters Sydspids træffes mægtige løse
Flager, saavel af Grønsandskalk som af Kridt; man har forsøgt at be-
nytte den førstnævnte Bjergart til Kalkbrænding, men har maattet op-
give det igen. Gedser Rev angives i Danske Lods at bestaa af en Kalk-
mur, om hvis nærmere Beskaffenhed der dog ikke vides noget, ligesaa
lidt som om den Kalkbund, der siges at optræde mellem Nykøbing og
Hasselø.
Det plastiske Ler er truffet ved en enkelt Boring, nemlig ved Maj-
bølle i en Dybde af fra 71 til 188 m; dette vil andsynligvis give en
overordentlig dyb Beliggenhed af Skrivekridtets Overflade, som er gan-
ske ejendommelig, naar man tager Hensyn til, at Nakskov (se ovenfor)
kun er ca. 7 km borte.
Istidsdannelserne bestaar i højere Grad end i noget andet dansk Amt
af Moræneler, idet de lagdelte Dannelser, saavidt vides, er indskræn-
kede til ganske smaa Arealer. Paa Grund af det særdeles flade Ternen.
der paa de fleste Steder har fuldstændig Karakter af Moræneflader,
kan man ikke vente at finde udprægede Randmoræner eller Aase, og
saadanne er heller ikke med Sikkerhed paaviste.
Alluvialdannelserne har ogsaa kun ringe Udbredelse; Tørvemoserne
indtager mindre Plads end i de andre Amter undtagen Bornholm, og
Flyvesand mangler saa at sige helt. Da Landet ikke efter Istiden har
ligget kendeligt lavere end nu, har man ikke nogen hævet Havbund,
12
MARIBO AMT
og naar der alligevel findes forholdsvis store Arealer, der er udvundet
fra Havet, skyldes dette dels en naturlig Udfyldning af Fjorde med
Sand og Dynd og dels de betydelige Digeanlæg og derefter følgende
Udpumpning af Vandet. De store Forandringer, der i den Retning er
sket efter den store Stormflod i 1872, hører imidlertid ikke hjemme i
en geologisk Oversigt og skal derfor ikke omtales nærmere her.
KLIMA
AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN
Maribo Amt.
Maaned
Middeltemperatur
C°
to
u
S1
MM
U
01
T3
U
08
C8
UD
{►»
ja
u
O
>
n
<
C/5
u
go
'O
o
Gennemsnitligt
Antal Frostdage
to
u
3?
5S
u
to
ja
u
O
to
P
S
Middelnedbør
mm
to
u
o
s*
X
to
c
«
to
•O te
S »•
C o
te*5
Q es
—i cu
Januar . . .
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Aaret .
•
0.0
-0.4
-0.2
0.2
—0.3
0.1
1.9
2.0
.1.9
5.9
6.1
5.5
10.6
11.1
10.0
14.9
15.3
14.8
16.5
16.9
16.6
15.9
16.1
16.0
13.1
13.2
13.3
8.3
8.3
8.4
4.5
4.1
4.6
1.3
1.1
1.4
7.8
7.8
7.7
-0.2
21
22
21
36
44
32
0.0
20
21
20
30
34
25
1.4
17
20
16
39
45
34
5.0
4
7
6
30
35
33
9.4
0
1
0.3
41
40
35
14.3
0
0
0
47
47
43
16.5
0
0
0
65
76
64
16.5
0
0
0
74
76
64
13.9
0
0.1
0
55
60
52
9.2
1
2
2
72
79
69
4.6
8
10
8
49
53
42
1.5
16
18
16
44
50
38
7.7
87
101
89
582
639
531
12
11
12
11
11
9
13
15
13
17
14
15
153
Aarets Middeltemperatur er overalt mellem 7V20 og 78/4°; Januar
har den laveste Middeltemperatur, c. -f- Vs — 0°, Juli den højeste med
c. I6V2 — 17°; i Foraarsmaanederne April og Maj er Middeltempera-
turen forholdsvis lav langs Falsters Østkyst, hvilket hidrører fra, at
Østersøens Vand endnu er temmelig koldt. Om Foraaret ophører Fro-
sten gennemsnitlig c. 20. April; om Efteraaret begynder den gennem-
snitlig atter c. 25. Oktober — 5. November. Det aarlige Antal Frostdage
varierer paa de forskellige Steder mellem 80 og 100. Den aarlige Mid-
delnedbør er for Amtet som Helhed 590 mm; den er størst — - noget
over 600 mm — paa Strækningen Nakskov — Maribo — Nykøbing og
mindst, 530 mm, ved Gedser. De regnrigeste Maaneder, August og Ok-
tober, har omtrent samme Middelnedbør, der i dé forskellige Egne
varierer mellem c. 65 og 80 mm; i Februar og April er Nedbøren
mindst — gennemsnitlig c. 25 — 35 mm.
PLANTEVÆKST
AF PROFESSOR, DR. PHIL. C. H. OSTENFELD
Lolland og Falster med tilhørende Smaaøer danner en naturlig
Helhed, hvis Plantevækst har sit særegne Præg, selv om den i mangt
og meget ligner Plantevæksten paa Møen og langs Sjællands Sydkyst.
Øerne er jo gennemgaaende lidet kuperede og Jordbunden er godt
og frugtbart Moræneler. Det er derfor intet Under, at Øerne er vel-
dyrkede. Foruden Kornavl spiller Sukkerroedyrkningen en Hovedrolle.
I ældre Tid var rimeligvis det meste af Øerne dækket af Skove,
14 MARIBO AMT
hvori Egen var den herskende Træart, og Nutidens Skove maa be-
tragtes som Rester af hine, dog stærkt ændrede ved forstlig Drift.
Alligevel udgør Skovene sammen med Kysterne og de smaa Mosestræk-
ninger de Steder, hvor man skal søge hen for at finde de af Kulturen
mindst berørte Plantesamfund.
■
Øernes lange Kystlinje kan deles i flere naturlige Afdelinger efter
Kystens Art. Mod den aabne Østersø træffer vi langs Falsters Østkyst
først et Parti med ret stejle, lave Lerklinter, dernæst kommer en lang
sandet Strækning fra Tromnæs til Gedserodde, hvor en lille Klint dan-
ner Øens sydligste Forpost mod Havet. Forskellig fra disse to Dele er
Øens Vest- og Nordkyst, som er mere beskyttet. For Lollands Ved-
kommende ligner Østkysten og Nordkysten de sidstnævnte falsterske
Kyster, medens Sydkysten fra Albuen til Hyldekrog er lav og garneres
af en smal Sandstrand med et mægtigt Dige. Der bliver saaledes i bo-
tanisk Henseende hovedsagelig tre forskellige Slags Kyst: Sandstrand,
Strandklint og den beskyttede Kyst med afvekslende Smaaskrænter,
Marker og Engdrag, bræmmede af en gruset og stenet Forstrand med
rigelig opskyllet Aalegræs og Tang.
Sandstranden er yderst mod Havet ret nøgen; blot spredt voksende
Planter findes her i Havstokken. Indenfor møder den egentlige Sand-
strandvegetation os med Marehalm, begge Hjælmearter (Psamma ar-
enaria og Ps. baltica), Sand-Star (Carex arenaria), samt paa Falster
Strand-Hestehov (P etas i te s spurius) og Strand-Ært (Lathyrus mart-
timus); denne Plantevækst gaar mange Steder over i en Sandmarks-
vegetation med Sandskæg (Corynephorus), Gul Evighedsblomst (Gna-
phalium arenarium), Mark-Bynke (Artemisia campestris), Høgeurt
(Hieracium umbellatum) o. m. fil., paa Lollands Sydkyst tillige (len
sjældne klæbrige Limurt (Silene viscosa). Sandmarksplanter er ellers
ikke hyppige i disse fede Egne; de findes kun hist og her i smaa Be-
voksninger paa Bakker og Kæmpehøje.
Det er gærne de kilometerlange Digers ydre Skraaninger og deres
Ryg, som bærer Sandstrands- og Sandmarksvegetationen. Indenfor
dem kommer ofte en Fordybning, som skyldes Bortgravning af den til
Digets Dannelse nødvendige Jord. Her har adskillige ejendommelige
Planter fundet et Fristed i den forholdsvis fugtige og stærkt sandede
Jordbund. Nævnes kan saaledes de sjældne Bregner: Kongebregne
(Osmunda) og to Arter af Maanerude (Botrychium matricariæ og B.
simplex) samt Alm. Ulvefod (Lycopodium clavatum), Liden Ulvefod
(L. inundatum) o. fl. Planter, som ellers ikke hører disse sydlige
Øer til.
MARIBO AMT 15
Strandklinterne langs Falsters Østkyst har yderst en smal, ofte
stenet Forstrand med spredt staaende Strandplanter, saasom Strand«
sennep (Cakile), Melder (Atriplex), Sodaurt (Salsola) o. fl., samt hvor
Klinternes Ler træder frem Følfod (Tussilago), Ager-Tidsel (Cirsium
arverne), Ager-Svinemælk (Sonchus arvensis) og andre Ukrudtsplan*
ter. Selve Klintebrinken er gærne ret ubevokset, da Havet ved Vinter-
tid bryder den ned; ovenpaa naar Skoven lige ud til Randen, saaledes
at der ikke er Tale om egentlig Strandflora. Paa Steder, hvor Vandet
siver ud af Leret, findes dog en særlig Plantevækst, hvis ejendomme-
ligste Medlem er den store Elfenbens-Padderokke (Equisetum maxi-
mum).
De mere beskyttede Kyster paa Lolland og Falster begynder gærne
yderst med en stenet Forstrand, hvorpaa følger en Bræmme af op-
skyllet Tang, der delvis er bevokset med Melde, Strandsennep, Lugt-
løs Kamille, Kvik og Strand-Svingel (Festuca arundinacea), og inden-
for disse ofte i store Bestande den giftige Skarntyde (Conium) samt
hist og her Strand-Stenkløver (Melilotus dentatus), Bredbladet Karse
(Lepidium latifolium), Rosen-Katost (Malva alcea) og Læge-Stokrose
(Althæa officinalis). Denne Plantevækst gaar over i græsklædte Skræn-
ter, i Strandenge, i Græsmarker eller i mere tørre græsklædte Stræk-
ninger, alt eftersom Forholdene er.
Egentlige Strandenge med Harrilgræs (Juncus Gerardi), Hvene
(Agrostis alba) etc. træffes som sædvanlig i Vige og Fjorde, men ind-
tager ikke store Arealer. Vel udviklede træffer vi dem f. Eks. ved Ny-
sted, omkring Nakskov Fjord, Vaalse Vig o. fl. Steder. Til de karakte-
ristiske Planter paa Strandengene hører Kællingetand (Lotus tenuifo-
lius), Mangeblomstret Ranunkel (R. polyanthemus) og Udspærret Star
(Carex extensa).
Ude i Havet vokser dels Alger, dels Aalegræs (Zostera); navnlig den
sidste danner store undersøiske Enge i Smaalandshavet, Sundene
o. s. v. Inde paa lavt Vand træder Havgræs (Ruppia) og Vandkrans
(Zannichellia) i Stedet, og i Fjordene og Sundene kan Børstebladet
Vandaks (Potamogeton pectinatus) dække store Arealer.
Strandsumpe af Tagrør og Kogleaks (Scirpus Tabernæmontani og
S. maritimus) findes naturligvis ogsaa; mægtigt udviklede er de i
Rødby Fjord, hvor de iøvrigt delvis er Ferskvandsrørsumpe, idet
f. Eks. Dunhammer (Typha) træder til.
Lolland og Falster har ikke mange egentlige Søer, derimod talrige
smaa Vandhuller, Mergelgrave o. lign. Paa Lolland ligger de fleste
Søer i et Bælte fra Nordvest til Sydøst, med Maribo Sø i Midten. Paa
16 MARIBO AMT
Falster findes blot nogle Smaasøer omtrent midt paa Øen. Søerne er
gennemgaaende forsynede med rig Plantevækst, baade egentlig Vand-
vegetation af Vandaks, Tusindblad, Aakande o. s. v. og store Bælter
af Rørsumpe med Tagrør, Brudelys (Butomus), Gifttyde (Cicuta) og
mange andre. Særegne Planter huser de dog næppe.
Engene er gærne tørveholdige Enge med frodig Græsvækst og
mange blomstrende Urter. Røde Gøgeurter (Orchis) er hyppige i dem.
Mere ejendommelige er Mosestrækningerne. Paa Falster findes tre
Moser med særegen Plantevækst, nemlig Horreby Lyng, Virket Lyng
og Mosen ved Liselund ved Stubbekøbing; paa Lolland findes Mose-
drag mellem Sakskøbing og Flintinge, omkring Stokkemarke o. fl.
Steder. Adskillige af Moserne, f. Eks. Horreby Lyng, har lignende
Plantevækst som Holmegaardsmose i Præstø Amt. Vi træffer her Lyng
(Calluna) med Tormentil (Potentilla erecta) og Bølget Bunke (De-
schampsia flezuosa) og Krat af Birk, Pil o. fl. Buske. Rigtige Moseplan-
ter som Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata), Børstebladet Siv
(Juncus squarrosus), Kæruld (Eriophorum vaginatum), Tranebær
(Oxycoccus), Næbfrø (Rhyncospora. alba), Rosmarinlyng (Andromeda
polifolia) o. fl. har til Huse her. De er ellers Sjældenheder paa Lol-
land og Falster, og mange af dem findes kun paa et enkelt eller faa
Steder, saaledes f. Eks. Mose-Pors (Myrica) alene ved Systofte paa
Falster, Tyttebær kun i Horreby Lyng paa Falster og i en lille Mose
ved Vigsnæs paa Lolland;
De fleste af Lollands og Falsters Skove er Muldbundskove, og Mor-
bund træffes kun pletvis og i Skovrande, der er aabne og udsatte for
Vind, saaledes f. Eks. langt Østersøen i det store Skovterræn paa Fal-
ster fra Grønsund til Tromnæs. Alligevel er der flere Typer af Skov.
Fattigst er de østfalsterske Skove, som er rene Bøgeskove, hvor kun
ganske enkelte gamle Ege, Avnbøge og Navr staar indblandede. 1
Skovbundsfloraen i disse mangler omtrent Skovmærke (Asperula) og
Barsvælg (Lamium galeobdolon), og den blaa Anemone er ikke al-
mindelig, ej heller Lærkespore (Corydallis cava). Alle disse træffes
hyppigt i de andre falsterske Skove og i Skovene i Østlolland. Til
Gengæld huser de østfalsterske Skove en Skovlilje (Cephalanthera Ion-
gifolia), som ellers ikke findes paa Falster og Lolland.
De vestfalsterske og østlollandske Bøgeskove er Typer paa frodige
Muldbundsskove med slanke og velvoksne Træer, og deres Skov-
bundsflora er rig og afvekslende. Foruden de nævnte Arter, der mang-
ler eller er sjældne i de østfalsterske Skove, er i begge Skovtyper
baade Hvid og Gul Anemone almindelige, endvidere Lungeurt (Pul-
i paa Vigsø, (iuldborgland, Lolland.
(C. II. Ostenfeld tot.}
Bestand af gamle Tjørne paa Vigs«, Guldborgland, Lolland.
(C H. Oileiifelt) (ol.)
Danmirt IV. 4 '
18 MARIBOAMT
monaiia), Skov-Viol, Skov-Syre, Sanikel, Skov-Salat, Haaret Frytle
og de sædvanlige Græsser; dertil kommer Dansk Ingefær (Arum), Flad-
kravet Kodriver (Primula elatior) o. fl., samt senere hen paa Forsom-
meren Bjærg- Ærepris (Veronica montana), Rederod (Neottia), Skov-
Hullæbe (Helleborine latifolia), Skov-Burre (Arctium nemorosum)
o.s.v. I adskillige Skove er ogsaa Ramsløg (Allium ursinum) og Tand-
rod (Dentaria) til Stede.
Foruden Bøg træffes Avnbøg og Navr; den sidste er især alminde-
lig i Udkanten, hvor den sammen med Hassel, Tjørn, Benved, Ulvs-
røn, Roser og Brombær danner en tæt Underskov. I saadanne Skov-
kanter kan der findes flere for disse Landsdele karakteristiske Plan-
ter, særlig i de fugtige Strandskove, saaledes den flere Meter høje
Kær-Svinemælk (Sonchus paluster), Kær-Storkenæb (Geranium pa-
lustre), Eng-Skær (Serratula tinctoria) og Læge-Stokrose (Althcea offi-
cinalis).
Nogle af Skovene er ejendommelige ved Forekomst af Ælm (Ul-
mus glabra) og Lind (Til la cordata); dette gælder særlig Strandskovene
i det nordøstlige Lolland. Paa den lille 0 Vigsø findes en større Be-
voksning af en mærkelig blankbladet Ælm (U. glabra, var. nitida), og
i flere Skove i det østlige Lolland vokser Storbladet Lind (Tilia pla-
tgphylla), som ellers ikke kendes vildvoksende i Danmark undtagen
paa Thurø og Æbelø.
Den tredje Skovtype er de Skove, som findes paa det flade og lave
Land i Lollands sydvestlige Fjerdedel. Her har Egen holdt sig længere
end i det øvrige Land, rimeligvis fordi den bedre har kunnet klare
sig i Kampen med Bøgen paa. den lave og fugtige stive Lerbund. Ege-
skoven her har en tæt, ofte uigennemtrængelig Underskov af Hassel
og Tjørn. Foruden Egen, der paa Lolland og Falster altid er Stilk-
Egen (Quercus robur), træffes naturligvis nu til Dags Bøg, endvidere
Lind (Tilia cordata), Ælm, Ask, Bævreasp og Navr, samt i flere af
Skovene vilde Pæretræer (Pirus communis), som synes at være ganske
vildtvoksende her. Underskoven bestaar foruden af de to nævnte Hoved-
arter af de sædvanlige Kratbuske. I Skovbunden paa de mere aabne
Steder findes om Sommeren en Mængde Urter, hvoraf flere er mindre
almindelige, saaledes den for Vest-Lolland særegne Betonie (Stachys
officinalis), Bredbladet Klokke (Campanula latifolia), Eng-Skær, Lod-
den Perikon (Hypericum hirsutum), Firkantet Koføde (Melampyrum
cristatum) o.s.v.
Lolland og Falster er kendte for deres Pilehegn af „stynede*
Træer. Disse Træer er hovedsagelig Kanadisk Poppel (Populus uirgi-
Gammel Ælra i Kohaven ved Oreby „Adam", en tusindaarig Eg i
paa Lolland. Chrislianssæde Skov paa Lolland.
(C H. Ostenfeld lot.) (M. Lundbo fol.)
niana), i mindre Grad Sølv-Pil (Salix alba). Langs Hegnene træffes
mange Smaabuske og Urter, omend disse Hegn ikke er saa rige som
de sydjyske levende Hegn. Hyppig i mange Egne af Øerne er paa saa-
danne Steder den store Kartebolle (Dipsacus silvester), Toaarig Høge-
skæg (Crepis biennis) og Bittermælk (Picris), og i Hegnene ved Lands-
byerne kommer flere fra Haverne udvandrede Arter til, saaledes f. Eks.
Hjærtensfryd (Melissa), Læge-Alant (Inula Heleniam), Matrem (Chry-
santhemum partheniam), Jærnurt (Verbena officinalis) og den for Lol-
land ejendommelige Stortandet Hjærtespan (Leontaras marrubi-
astrum).
De lollandske og falsterske Marker var navnlig tidligere kendte for
de for dem særegne Ukrudtsplanter, men med deres Hyppighed er
det i den senere Tid gaaet stærkt tilbage. Det er saadanne Planter som
Rundskul'pe (Vogelia), Ager-Ranunkel (R. arvensis), Korn-Ridderspore
(Delpninium consolida), Jomfrukam (Scandix pecten), Løvemund
( Antirrhinum orontlum), Ager-Rævehale (Alopecuras agrestis) og de
to smaa Torskemund-Arter (Linaria elaline og L. sparia), af hvilke
den ene kun findes paa Vest- Lolland. —
20 MARIBOAMT
De smaa Øer nord for Lolland, Ftemø, Fejø, Askø og Vejre, har en
ret rig Flora. De er alle skovløse, med Undtagelse af en lille Skov-
plet paa Vejre, og er veldyrkede. Ejendommeligt for dem er de store
Strandhegn af Bukketorn (Lydum), endvidere den hyppige Forekomst
af Tornstænglet Tidsel (Cardutfs acanthoides), en Ukrudtsplante, der
er almindelig paa Sjælland, men mangler paa Lolland. —
Sjældne Planter i Amtet. Der er i det foregaaende gjort Rede for en
Række Ejendommeligheder i Amtets Plantevækst. Her skal blot til-
føjes nogle faa Bemærkninger: Sortagtig Rævehale (Alopecurus oen-
tricosus, var. exserens), der ellers blot vokser ved Vordingborg og paa
Bogø, findes ogsaa i Strandkanten mellem Stubbekøbing og Sortso. —
Ager-Guldstjærne (Gagca arvensis) vokser baade paa Falster og Lol-
land paa adskillige Steder. — Den sjældne lille Lav Kogleaks (Scirpas
paroulus) er fundet dels ved Guldborgsund, dels ved Nakskovfjord, paa
hvilket sidste Sted ogsaa Blaa Iris (Iris spurta) tidligere voksede. —
Bredvinget Fladbælg (Lathyrus hetcrophyllus), en rimeligvis forvildet
Art, er fundet ved Raahave paa Lolland, fra hvilken 0 den allerede
nævnes af Kylling i det syttende Aarhundrede. —
Her er maaske Pladsen at anføre, at de ejendommelige Frugter af
Hornnødden (Trapa natans) er fundne i Mængde i Tørvemoser ved
Stokkemarke, et Vidnesbyrd om, at denne Plante tidligere har vokset
her.
OLDTIDSMINDESMÆRKER OG OLDTIDSBEBYGGELSE
AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR
Paa Forhaand skulde man tro, at Maribo Amt, Lolland, Falster og
de mange omgivende Smaaøer, maatte falde lettere at skildre i arkæo-
logisk Henseende end de fleste andre. Dette Amt danner jo virkelig et
afsluttet Hele; vandomgrænset paa alle Sider, aabent mod Havet i Syd
og Øst, sammensluttet med Sjælland i Nord. Imidlertid er der dog
nogen Vanskelighed, og helt sikre Linier faar Billedet ikke. Delte er nu
ikke just, fordi der mangler de Enkeltheder, som Fundene giver, heller
ikke fordi der fattes jordfaste Mindesmærker. Tværtimod, Oldtidsminder
findes i stort Tal, mange er tiltrækkende, og de kan paa en Del Steder
sammenfattes til Provinser eller Kolonier. Her som paa Fyn og til Dels
paa Sjælland ligger der kun tilsyneladende Mindesmærker overalt. 1
Virkeligheden er der, saasnart man ser nøjere til, ikke blot Sogne, men
hele Strøg, som er rige, andre, hvor Tallet er lille, eller som synes i Old-
tiden at have været næslen folketomme. Naar dog hidtil Lolland-Falster
ikke kan siges at have været Genstand for særligt Studium, ligger det
i to Aarsager, som gør Billedet usikkert. Den rige Jordbund har med-
ført, at Agerbruget her vistnok stærkere end i de fleste andre Egne har
borttaget Mindesmærker, ikke blot Jordhøje, men ogsaa Stengrave. Selv
en meget nøjagtig Undersøgelse i Ternenet kan derfor »utildags van-
skelig naa helt til Bunds. Og en saadan Undersøgelse er derhos hidtil
ikke foretaget, eller dog kun paa nogle af Omraaderne. Til største Delen
af Terrænet foreligger kun Undersøgelser, som er 40 — 50 Aar gamle, og
22 MARIBO AMT
som ikke mere tilfredsstiller. Stikprøver har vist, at der har været for
store Masker i Nettet. Talrige Mindesmærker, navnlig Smaahøje, er ikke
fundne og mangler altsaa paa de arkæologiske Kort. Falster Nørre Her-
red er det eneste, som er gennemgaaet i ny Tid, men det er et af de min-
dre rige, i alt Fald paa Stenmindesmærker.
Det er dog klart, at Øerne gennem største Delen af Oldtiden har
været af megen Betydning; dette gælder de to vigtigste Stenalderafsnit,
vistnok ogsaa Bronzealderen, samt i særlig Grad den romerske Jern-
alder; ogsaa Vikingetiden synes at have været en rig Periode. Selv om
Materialet ligger ujævnt, er der, riaar alt kommer til alt, saa mange Bi-
drag til Belysning af Befolkningens Fordeling og Stilling gennem Ti-
derne, at Billedet skiller sig noget fra de fleste andre Egnes og tegner
sig forholdsvis rigt.
Det kunde ventes, at allerede i Fastlandstiden just disse Øer vilde
bringe særlig vigtige Vidnesbyrd, om end ikke Mindesmærker i Ter-
rær l Denne Tid, med den ældste, hidtil kendte danske Bebyggelse,
staar jo uden al Tvivl i Sammenhæng med Kulturen paa Østersøens
søndre Bred, Nordtyskland og Østersøprovinserne. Der mangler da hel-
ler ikke Tegn, som tyder paa, at de „første Mennesker" paa et tidligt
Tidspunkt kom hertil, dog næppe paa det allertidligste. Der kendes hid-
til ikke nogen Boplads fra saa tidlig en Periode som Mullerup — Sværd-
borg Bopladserne paa Sjælland. Dog er der paa Lolland fundet et Par
af de Benodde, som anses for de ældste, og der blev i 1902 ved Skotte-
marke fundet en lille Boplads, som er ikke ret meget senere, med Dyre-
ben, som næsten udelukkende er af Elsdyret, der jo sammen med Ur-
oksen karakteriserer Fastlandstiden, samt med 14 — 16 fintakkede Ben-
odde. Afstanden, Fremskridtet viser sig navnlig i den større Rigdom af
Flint og deri, at de ældste Benodde mangler. Ligeledes er der i Godsted
Mose fundet nogle Eksemplarer af de smaa, fintformede Flintsager,
som man plejer at kalde „Mikroliter". Men de ligger her blandt Tusin-
der af Sager, som tilhører den følgende Periode, Kystbopladsernes Tid.
Fra Kystbosættelsens Tid kendes vel ingen egentlige „Køkkenmøddin-
ger", men dette har sin egen Aarsag, som netop giver denne Periode
særlig Interesse paa Lolland-Falster. Der findes nemlig andre tilsva-
rende Bopladser, just fra samme Periode, og disse Bidrag er ikke alene
af arkæologisk Art, men belyser det vidtrækkende Spørgsmaal om vore
sydlige Landsdeles Sænkning fra den ældre Stenalders Tid til ny Tid.
At Øerne har haft en udstrakt Kystbosættelse, fremgaar af Fund af
Stensager langs det meste af Kysten, oftest i selve Strandkanten; utvivl-
somt stammer disse fra Bopladser, som er udskyllede af Havet. Og i alt
Fald om to saadanne Bopladser er det klart, at de ligger paa Steder,
MARIBO AMT 23
som vel nu er under Havfladen, men som i Stenalderens tidlige Aar-
hundreder var tørt Land.
Den ene er fundet paa Storholmen i Vaalse Vig, N. Vedby Sogn, paa
Nordkysten af Falster. Efterat Bugten var inddæmmet, fandt man Bo-
pladsen (1874 — 77), i godt 1 m Dybde. Man fandt Stenlag og nedstukne
Stager med Greneværk imellem. Alt var overdækket med Sand og Dynd,
uforstyrret af det her kun. svage Bølgeslag. Der optoges paa Pladsen
mere end 2000 Oldsager af Flint og Ben, Lerkarskaar, samt talrige
brudte og spaltede Dyreben. At Skaller af Østers ikke kunde give dette
Bosted Køkkenmøddingernes sædvanlige Karakter, ligger sikkert i, at
Østersøen ikke bød Skaldyrene Livsbetingelser.
Paa dette Sted er der altsaa siden den ældre Stenalder foregaaet en
Sænkning af 1 — lVg m i det mindste. Fra Sydkysten foreligger Tegn til,
at den snarest var en Del større. Ved Opmudring af Indløbet til Nysted
fandt man paa Østsiden Sager liggende ca. 21/2 m under dagligt Vande;
Flintsagerne viste, at der ogsaa her var en Boplads fra ældre Stenalder.
— Og fremdeles er ved Thorsø Strand gjort Iagttagelser i lignende Ret-
ning. Ved en lille fordums Indsø tæt indenfor Hyllekrogbugten er der
fundet Pladser, hvor Flinttilhugning er foregaaet i den ældre Stenalder;
et tyndt Sandlag har dækket dem og holdt Sagerne paa Plads. En af
dem laa 1,07 m under dagligt Vande. Ved Sænkningen brød Havet
igennem; først i ny Tid er Terrænet ved Inddæmningen atter tørlagt.
I Maribo Amt er det fremdeles særdeles tydeligt, at Kystbopladser-
nes Folk ogsaa bosatte sig inde i Landet, et Forhold, der ellers kun ken-
des meget spredt, selv om Oldsager jævnlig findes langt fra Kysten og vid-
ner om, at man i alt Fald strejfvis kunde komme langt frem. I Godsted
Mose er fundet rige Bopladser paa 2 Holme; adskillige Smaaøer og Hol-
me i Maribo Sø har været Tilholdssteder. Et særlig betydeligt Bosted er
undersøgt i V. Ulslev Vestermose ved Lollands Sydkyst. Atter her er det
en Holm i den fordums Sø, som har været beboet. Over 5000 Oldsager,
deraf 1426 Pilespidser, optoges paa en Plet af ca. 235 Kvadratmeter. Der
var Ildsted, Lag af Kul og Aske, Skaar af Madkarrene, dels flade Skaale,
dels spidsbundede Krukker, Ben af Krondyr, Raadyr og Vildsvin, samt
Fisk, og flere Steder store Hobe af Nøddeskaller.
Gennemgaaende er de lolland-falsterske Flintsager store og godt til-
hugne; særlig gælder dette det sidst anførte Fund, som ganske vist anses
for at være blandt de yngste i sin Art.
Den yngre, bofaste Stenalder, den, som først gav vor gode Jord sin
rette Brug, kendes næsten udelukkende fra Stenmindesmærker, Dysser og
Jættestuer. De er mange i Tal, og nærmere kendes de fra ikke faa gode
og lærerige Fund. Mangfoldige er der, som virker umiddelbart tiltræk-
24 MARIBO AMT
kende. Der er navnlig blandt Langdysserne mange baade smukke, vel-
byggede og velbevarede "Mindesmærker; Jættestuerne er skiftende i
Form, nogle mindre, aflangt rundagtige, andre lange og smalle, saaledes
at de i Formen minder om de vestmøenske; blandt dem er Danmarks
længste Stenkammer, „Kong Svends Høj" ved Pederstrup. Én af de
smukkeste Langdysser er „Kæmpegaarden", paa Egholms Jorder i Her-
ritslev Sogn, „lige ved Stranden, hvor den gør en liden Bugt ind"; den
opførtes allerede paa den gamle Cancellifredningsliste 1809 — 10; først i
1919 fredlystes den ved Deklaration lovformeligt. Allerede ved sin Stør-
relse, 76 m i Længden, er den mærkbar; menedens Præg som Mindes-
mærke bestemmes dog fortrinsvis af de mange, tætstillede og store Rand-
sten; mindst 109 er endnu paa Plads. Tætte Randsten har ligeledes en
Langdysse under Soesmark i Majbølle, den anseligste blandt tre paa
Bymarken; en anselig Dysse ved Radsted har Tværrækker af større
Sten; velbevaret er 2 Langdysser i Frejlev By og i Frejlev Skov; et mæg-
tigt Kammer med kolossal Dæksten ved Flintinge har næsten Jættestue-
karakter. Særligt for Dysserne er, at der især paa Dækstenene over
Kamrene meget ofte findes flere eller færre „skaalf ormede Fordybnin-
ger". Som Dysserne er ogsaa Jættestuerne særdeles ofte velbyggede. Et
Kammer ved Nørregaard, som af Dyrkningshensyn skulde sløjfes, blev,
endskønt det ikke mere var fuldstændigt, paa Grund af sine svære, om-
hyggelig udvalgte Bæresten og regelmæssige Plan anset for egnet til som
udmærket Type i sin Art at overføres til Nationalmuseet.
Medens Fundene fra Dysserne ikke er mange — 2 ret vigtige Fund
er dog fremdragne ved Raagelunde i Kjettinge Sogn og Thorupgaarde i
Bregninge Sogn — har Jættestuerne ydet Arkæologien betydeligt mere,
saaledes Kamre i Flintinge Byskov og 4 . i Rødby Landsogn. „Kong
Svends Høj" ved Pederstrup, ca. 13 m lang, lidt under 2 m bred, med
7 Dæksten, aabnedes allerede 1780. Det er dog uvist, om den helt er ud-
gravet. I den fantastiske Beretning omtales kun Fund af nogle Ben og
forraadnet Træ; Gang er ikke fremdraget.
Sammenfattes Tallet af jordfaste Mindesmærker paa Lolland-Falster,
naas ret anselige Tal, der dog af de foranførte Aarsager maa anses for
Minimumstal. Paa Lolland maa regnes 14 — 1500, hvoraf ca. halvtredje
Hundrede Stenmindesmærker, paa Falster henholdsvis 800 og 80. Alle-
rede disse Tal viser Ujævnhed, og meget ejendommeligt fremtræder den
uligelige Fordeling navnlig paa Lolland. Hele Sønder H. talte kun 100
Mindesmærker (30 Stengrave) mod Musse Herreds 825 (170). Nørre og
Fuglse H. har tilsammen ca. 500 med 50 Stengrave. Overvejende ligger
i Øst Mindesmærkerne i Egnene langs Guldborgsund, især i det lolland
MARIBOAMT 25
■
ske. Kjettinge Sogn alene tæller 370, Frejlev 120, Majbølle 135. Sikkert
betegnes herved en Stenaldersbosættelse udgaaet fra Sundkysten, .fast-
holdt og udbredt videre frem gennem de senere Stenaldertrin og Bronze-
alderen. Lignende, men ikke saa udpræget forholder sig Falsterkysten.
En anden lollandsk „Koloni" ligger i Nørre Herred, nærmest Øens nord-
vestre Hjørne, hvor 3 Sogne, Birket, Horslunde og Vesterby, tæller 200
Oldtidsminder, et mindre Centrum er i Stokkemarke Sogn og Omegn,
Sønder H., medens en mærkelig Kile fra Østersøkysten skyder sig frem
mod Maribo: Krønge, Taagerup, Olstrup og Errindlev (120). Til Gen-
gæld er der i Fuglse H. Sogne, som er ganske tomme. De Strøg, som nu
opviser det store Tal af Mindesmærker, var da de Egne, som bød Old-
tidsfolket de bedste Livsvilkaar. Gruppevis frembyder de ofte en stor
Ensartethed; 7 Høje under Cypressegaard var saaledes alle Bronze-
alderhøje, væsentlig ens i Tidsforhold.
I Skovene ligger endnu ofte Mindesmærker, navnlig Høje, i store,
samlede Grupper paa 20 — 30 — 40. Smukkest ses det maaske ved God-
sted, hvor en Indhegning omslutter ca. 40 velbevarede Høje. Ogsaa de
fleste af de smaa Øer var befolkede, om end kun faa af Mindesmær-
kerne nu kendes.
Hovedmængden af Højene tilhører utvivlsomt Bronzealderen. Gen-
nem Gravfundene fremtræder dog denne Periode forholdsvis svagt. At
dette dog næppe er det rette Billede, synes i hvert Fald i de senere Af-
snit at fremgaa af andre Fund. Fra ældre Bronzealder skal nævnes et
prægtigt Sværd, sydeuropæisk Arbejde, fundet i en Mose ved Thorup-
gaarde, Musse H., fra yngre Tid kun nogle faa af et større Tal: 3 af de
mærkelige store Bronzeskjolde, hvoraf der i alt kun kendes 6, er fundne
paa Falster, 2 i 1920 i Sørup Mose, 1 i 1836 kun 1 Mil derfra i Lom-
melev Mose, hvor man tillige i Nærheden fremdrog Dele af 2 Lurer
samt 2 Bronzesværd. Skjoldene anses for fremmed, italiensk Arbejde
og maa sikkert ligesom de øvrige Sager være gemte hen af religiøse
Grunde. Et andet Lurpar er i Forbindelse med Dyreben fundet ved Rad-
bjerg. Et mærkeligt Fund blev optaget i Gangen til en Jættestue ved
Gjedesby, Sydfalster. Der fandtes her henstillet et Lerkar fra den yngre
Bronzealder og deri 3 Hængekar af Bronze, Smykkeringe, Bøjlenaale,
Segl, Naal, Syle m. m., noget nyt, andet gammelt og slidt, men dog end-
nu brugeligt. Andre større Fund er fra Hellinge, Halsted S. o. fl. St. Fra
disse Øers Bronzealder er ogsaa den største og bedst bevarede Halsring
med Spiraler, i et Fund fra Mariboegnen.
Medens den førromerske Stenalder kun er lidet kendt — et smukt
Bronzekar bør dog nævnes, fra Hoby, Vestlolland, fremtræder den
26 MARIBO AMT
romerske Jernalder gennem de senere Aars Fund ualmindelig prægtigt,
navnlig i Nakskovegnen. Maaske vil Fremtiden vise, at dette kun er et
tilfældigt Udsnit af en over Øerne i større Udstrækning udbredt rig
Kultur; ogsaa ved Stangerup, Falster, er den i hvert Fald kendelig lige-
artet. Men sjælden er fremdraget saa smukke Fund som i de 4 Grave
ved Juellinge; et lignende Tal, knap saa rige, er kendte fra Munkehøj-
gaard, og alt overstraales af den i 1920 trufne Grav ved Hoby, med
dens Bronzekar: Spand med svær Hank, Fad med Relief, Kande med
Akanthusdekoration, alt Sager, som vilde være af de bedste i deres
Hjemland, Syditalien, Vidnesbyrd om den rige Kunstindustri bl. a. i
Capua, hvorfor ogsaa det fjerde Kar, den svære Vinøse, paa Hanken
bærer Fabrikantens Navn, dertil talrige Smaagenstande, hjemlige Ler-
kar og saa de 2 Sølvbægere med Relieffremstillinger fra de homeriske
Kvad, værdige at staa paa en romersk Rigmands Bord paa Kejser Augu-
stus9 Tid. En mærkelig Befolkning, der kunde tillade sig saadan Luksus
og ejede saadan Smag.
Men i Terrænet tegner heller ikke saadanne rige Grave sig, saa lidt
som den jævne Mands Urnegrave, som Gravpladsen ved Errindlev viser.
Selv om ogsaa Folkevandringstidens Grave kendes, er Indtrykket endnu
meget spredt. Heller ikke Vikingetiden fremtræder mere end glimtvis —
nævnes skal dog nogle Sølvfund, deraf Vaalsefundet paa 6V2 kg, samt et
Sæt af Bægere fra Fæmø, det største af dem med fremmed Ornamentik,
begge som Tegn paa den fortsatte Velstand — men som Karaktertræk
bør fremhæves de mærkelige Vidnesbyrd, som Runestenene bringer.
Vældig er Tirs tedstenen; rejst over Frode af Asraad og Hildulv er den
vel senere end den egentlige Vikingetid, men dog en udpræget Vikinge-
sten. Den nævner Frode som død i Sverige, hvor han omkom i Frégérs
Vikingskare. Han var Mændenes Fører, siger Stenen; men Frégérs Mænd
var af svensk Byrd. Den lidt ældre Sdr. Kirkebysten taler om Askel, som
døde paa Gotland. Jude hed den Mand, over hvem Astraad rejste Skov-
længestenen; Aase satte Sten for Toke, sin og Toke Haklangsøns Søn,
og atter udpræget lyder Tonen fra Taagerupstenen, den som Brødrene
ca. 950 rejste efter Sparie, Sømand hos Asbjørn Næb, eller i Sæddinge-
stenen, som Tyre lod gøre efter Viking, sin Ægtefælle, ham, som kom
sydpaa til Nordlandet over Havet, den bedste og eneste mest trofaste af
Sydsveerne, uforglemmelig. — Vel er dette spredte Træk, men de til-
hører et Billede af en ganske anden Karakter end den, som males af den
tidlige Middelalders Krøniker.
Af Mindesmærkerne er fredlyst henimod halvfjerde Hundrede, deraf
8 Runddysser, 31 Langdysser, 13 Dyssekamre o. 1., 19 Jættestuer og ca.
280 Høje.
FOLK OG FÆRD GENNEM TIDERNE
AF AMTSFORVALTER AXEL HOLCK
Gemt hen i en Udkant af Landet, paa lave, frugtbare, men lidt sejge
og lerstive Jorder har Befolkningen — til Tider trægt og nølende —
levet med i Landets fælles Udvikling. Ude fra har Øerne ikke stærkt
fanget Opmærksomheden; ikke mindst Lolland har længe staaet ret
fjernt for Bevidstheden, i en Afsondrethedens uldne Taage, man ikke
kunde komme til Bunds i — som naar Folkeviddet deler Menneskene
i de gode, de onde og dem fra Lolland. Den danske Histories Tildragel-
ser har dog ikke blot i Dønninger naaet herned til. Atter og atter drog
Rigets Østersøkampe som Uvejr hen netop over disse udsatte lave Øer;
Vender, Holstener, Liibecker og Svensker hærgede det af Naturen lidet
krigerske Øfolk, der vel følte Krigens Byrder saa meget tungere, som
det selv var uden Lod i den Politik, som bragte Ulykkerne over dets
Hoved. De to vigtige Færdsel si in ier til del sydlige Udland, Gedser —
Warnemunde-Vejen og den over Rødby — Fehmern, som der nu arbej-
des paa, var jo begge Virkelighed i gamle Dage, den første saa stærkt
brugt i 16. og 17. Aarh. (Peter den Store fulgte den 1716), den anden og
ældgamle Færgefart over Rødby (som Zarens Gemalinde valgte) endnu
i 1807 benyttet til Troppetransport; ad Vejen over Falster — Guldborg —
Soesmarke til Rødby og Dragsminde var Falstring og Lollænder da gen-
nem Tiderne i Føling med og knyttet til mangt og meget i Rigets Til-
dragelser og Liv. Her var Vejen ikke blot for Krig, men for Kultur;
28 MARIBO AMT
gik meget vel kun gennem Øerne og videre ud, satte dog adskilligt sine
Aflejringer hernede. Og samfundsøkonomisk kom Lolland-Falster i
Nutiden, »Pagt med Udviklingen ogsaa Syd fra, under Udnyttelsen af
Jordens rige Muligheder ikke sjeldent til at spille en førende Rolle og
blev Velhaverlandet.
Længe inden Jordens Frugtbarhed fristede, i Fastlandsperiodens
fjerneste Stenalder (Skottemarke-Fundet) og senere under den ældre
Stenalder, Skaldyngernes Tid, slog Jæger- og Fiskerfolk sig ned her;
de rige Bopladser i V. Ulslev og Godsted Moser, Fundene fra Maribo
Sø, Nysted Havn og Vaalse Vig vidner herom; Vaalse-Bopladsen fandtes
to Alen under dagligt Vande paa Grund af Landets Sænkning; adskil-
lige andre Bopladser ligger da sagtens gemt i eller er skyllet bort af
Havet. En Bræmme af Dysser og Jættestuer langs Falsters Østside, Lol-
lands sydøstlige Egne (Toreby, Kettinge, Bregninge) og Nordvestkysten
(Horslunde, Birket, Stokkemarke) minder om vore første Agerdyrkere.
Bronzealderhøje ligger som Smaabakke-Drag rundt om; Fund som
Bregninge-Sværdet (Lolland), de falsterske Lurer og Bronzeskjolde vi-
ser Datidens høje Kultur. Lollands Sønder Herred synes at være kom-
met sent med i Udviklingen; men til Gengæld synes Livet her at have
udfoldet sig rigt i de første Aarh. efter Chr., under den „romerske*
Jernalder: det enestaaende skønne Hoby-Fund. Et Par Mil Nord paa
droges Juellinge-Fundet op. — Oldtidsminderne fører os paa Spor til
de gamle Færdselsaarer. Følger vi Hovedvandskelslinien fra Taars Vig
over Birket, S. om Maribo Sø og 0. for Radsted, kommer vi forbi Ho-
vedgruppen af Lollands Oldtidsminder, men ogsaa forbi de tre gamle
Herredsbyer Horslunde, Fuglse og Musse. Men her som andensteds sy-
nes man snart at have skudt Genvej over Aaernes Vadesteder, over
Huns Aa (senere Maribo) til Saxkøbing, fra Vestlolland over Halsted og
Ryde Aa sydpaa mod Rødby-Kanten, hvor en Klynge tætliggende Kir-
ker: Tirsted, Vejleby m. v. vidner om rig Bebyggelse i Middelalderen.
En falstersk Vandskelslinie i S. og N. fører fra Gedser over S. og N. Kirke-
by (vistnok Herredsbyer) til Grønsund; ved Overgangsstedet over Ting-
sted Aa, Skellet mellem Falsters to Herreder, dannedes den senere Her-
redsby Tingsted, Stedet, hvor Kristoffer II 1325 forligedes med Marsk
Ludvig Albertsen og fire Aar senere sluttede Fred med Grev Johan, og
hvor Kong Hans vistnok selv skiftede Ret mellem Oluf Holgersen Ulfs-
tand og Bisp Jens Andersen Beldenak; og ved Tingsted-Aaens Munding
ud i Guldborg Sund blev Nykøbing til. — Stednavnene giver ogsaa Fin-
gerpeg om Bebyggelsen. En Række Byer paa -inge (herunder de falster-
ske Magle- og Lillebrænde d. v. s. bregninge) fører os til fjerne Tider,
MARIBOAMT 29
da der levedes i store Bysamfund med Fællesskab i Brug og Eje af Jord.
Med de mange Høvdingbyer paa -lev — paa Lolland især langs Syd-
og Nordvestkysten — er vi i Folkevandringstiden, med de talrige Byer
paa -by i Vikingetiden, i hvis sidste, 10. Aarh., der — som bl. a. Sædinge-
Runestenen, melder — har levet Sveer paa Lolland, og vi nærmer os Øer-
nes historiske Tid.
Vendertiden blev skæbnesvanger. Medens Sven, Knud og Valdemar
stredes — 1154 hastede Sven over Falster til Sachsen, et Par Aar senere
stævnede hari sine Medbejlere til Mødet paa Lolland — laa Landet for-
svarsløst hen. Det Billede, Saxo tegner af Lollænder og Falstring under
■
Valdemars og Absalons Togter, er ikke straalende. Venderne spillede
Herrer paa Øerne. Lollænderne købte sig fri; vel gjorde Falstringerne en
Tid tapper Modstand, støttet til et Værn — hvis Rester maaske endnu
ses ved Virket — , slog Fjenden eller fik ham til at gaa med det gode;
men det hedder ogsaa, at begge en Tid var saa upaalidelige, Lollænderne
i Venskabsforhold til Venderne og villige til Underkastelse, Falstrin-
gerne endog venskabelig passende Vendernes Fanger, at de først i sidste
Øjeblik, for at de ikke skulde røbe Planen til Fjenden, fik Befaling om
at slutte sig til den fælles Flaade, og der paatænktes endog et Straffetog
imod dem. I den afsluttende straalende Venderkamp under Kong Knud
kæmpede ogsaa Lollændere og Falstringer med Hæder mod Fjenden.
Saa let det skal have faldet Danske i. Almindelighed . at omgaas Ven-
derne, saa meget naturligere maatte Tilknytningen blive her paa Øerne
under den nære og stadige Forbindelse. Nogle Stednavne paa -itse,
der skal være af utvivlsom vendisk Herkomst (som det falsterske Korse-
litse, det lollandske Kuditse), peger ogsaa hen paa en formelig vendisk
Bosættelse, skønt hastige Indfald og hurtig trækken sig tilbage uden
Overvintring ellers hørte til Vendernes Krigsskik. Selv om Tilknytnin-
gen til Venderne, ogsaa under venskabelige Former, sikkert gjorde Lol-
land-Falster mere vender-præget end andre Landsdele, er det dog med
tvivlsom Ret, man har villet paatrykke deils Befolkning et varigt ven-
disk Stempel, racemæssigt under Paavisning af dens ringe Højde og
især Lollændernes mørke Haar og Lød, stavnsmæssigt gennem de nys-
nævnte itse-Navne; af saadanne kendes kun en otte-ni, hvoraf flere
synes i Tidens Løb maskerede og af god dansk Oprindelse.
Noget sær, stejl og holdende paa sit eget overfor det fællesdanske,
saaledes havde vel de to Øers Befolkning taget sig ud ude fra under
Vendertiden. Det kan ikke nægtes, at en snæver Optagethed af egen
økonomisk Interessesfære og Ulyst til krigersk Daad ogsaa senere hen
i Historien glimtvis kommer for Dagen hos Befolkningen, medens den
30 MARIBO AMT
vel iøvrigt villigt stod Last og Brast med Helheden. Saaledes under
Svensketiden ved Overgivelsen af Nakskov 1658, da man for enhver
Pris vilde have Fred og taalelige Levevilkaar, en Skam, der aftvættedes
ved det heltemodige Forsvar næste Aar — og i 1807, da de falsterske
og lollandske Landeværnsmænd med Hænder og Fødder, trodsigt og
udisciplinært, prøvede at stritte mod Overførselen til den ulige og lidel
fristende Kamp med Englænderne paa Sjælland, ikke blot fordi deres
Udrustning var saa elendig, men ogsaa fordi de kun var sat til at værne
deres egne Øer. Men det var vel ikke underligt, om Befolkningen kunde
blive stædig-træt og uvillig under Tidernes stadige Tryk, Trykket inde
fra ogsaa i det foregaaende Aarhundrede, og saa de evindelige Tryk
ude fra i tidligere Aarhundreder under skiftende Magthavere og Kri-
gens Vekslen.
I 13. og 14. Aarhundrede gik begge Øerne eller den ene fra Haand
til Haand i Køb og Pant. Lolland-Falster var længe i den holstenske
Grev Johans Magt — det var hos ham, Kristoffer II maatte søge Ly i
Sakskøbing, hvor Sønnen Junker Otto snart efter en stakket Stund op-
traadte som Kronens Hævder, og hvorfra han førte Lollænderne med
sig til den ulykkelige Kamp paa Tapshede — ; holstenske Riddere og
Svende oversvømmede Lolland, Ravnsborg byggedes. Snart efter var
Hansestæderne over Landet, 1368 kapitulerede de fleste Borge paa Lol-
land-Falster. Liibeckerne stak Nakskov i Brand 1510 og plyndrede det
aabne Land. Et halvandet Aarhundrede efter bragte Svenskekrigen
Land og Folk i dyb Forarmelse; i Stubbekøbing f. Eks. var - — saaledes
melder Borgmesteren faa Aar efter — kun ti Mand overbleven, som
havde Livs Middel, Resten var Stakkarler, som ved Døren maatte søge
deres Brød, 34 Gaarde var nedbrudte, 37 øde og forladte. — Borger og
Bonde rejste sig ikke sjeldent mod de stedlige Undertrykkere, baade
de fremmede og deres egne. Saaledes under Kristoffer I, da Rævshale-
borgen — paa Borgø i Maribo Sø — ødelagdes, i 1335 mod de for-
hadte Holstenere, under Frederik I, da lollandske Bønder gjorde Oprør
paa Grund af ny Skatter, og under Grevens Fejde, i Adelsjagtens Tid,
da Bønder og Borgere angreb Nielstrup.. Maribo Indbyggere overfaldt
Aarsmarke (Knuthenborg) og endog selve deres Kloster o.s. fr.
Efter Kirkernes Alder at dømme skulde Lolland-Falster være kom-
men ret sent med i den aandelige Udvikling. Men det er muligt, at man
hernede har holdt fast ved Trækirkerne længere end andre Steder i
Riget. De allerfleste Kirker — senromanske og i en Overgangsstil, der i
nordfalsterske Kirker fører lige over i Gotikken — er af Tegl. Tegl-
stensbygningskunsten har netop her nede sin særlig rige Udvikling og
Udsigt fra Haribo Kloster.
I Forgrunden Præstegaarden. Her Ian
det gi. Munkekloster.
32 MARIBO AMT
har i de ofte smaa, beskedne og kullede Kirker skabt Værker af en egen
Ynde i Rejsningen og i den rigt mønstrede Murdekoration. Den gotiske
Klosterkirke i Maribo med det skønne og enkle treskibede Rum blev
Stiftskirken efter Udskillelsen af Lolland-Falster som særligt Stift i Beg.
af 19. Aarh. Klosterlivet grupperede sig om det fra Ringsted stiftede
Benediktinerkloster i Halsted fra Slutn. af 13. Aarh., Nakskov Hellig-
aandskloster, GraabrødreklOstrene i Nykøbing og Nysted og Birgittiner-
Klostret i Maribo, der blev Centrum for det aandelige Liv. Langsomt
tilegnet veg Katolicismen ogsaa langsomt hernede for Lutherdommen.
Maribo-Klostret gled under svære Trængsler og forargeligt Levned 1556
over i det lutherske Jomfru-Adelskloster, hvis udstrakte Gods 1621 kom
under Sorø-Akademiet, indtil det efter dettes Nedlæggelse 1665 blev
Krongods; mens det gamle Kloster nedreves, faldt der endnu historisk
Glans over dets Grund, da Leonora Christina 1685 tog Ophold paa „Ny-
kloster" og Ker henlevede sine sidste Dage. — Et Led i det religiøse Liv
var Gilderne, Foreninger af gejstlige og Lægmænd. .Lollands Sønder-
herreds Kaiende fra 1388 var særlig kendt, og betegnende nok for Da-
tidens Tyskerkurs var næsten alle de læge Deltagere tyske. Dragende
for Menigmand blev de hellige Kilder, der allerede fra Hedenskabets
Dage var omspundet med Mystik; om det lægende Væld skaredes Fol-
ket i Andagts- og Markedsstemning. Rundt om var der saadanne Kil-
der, Krønge-Kilden, Magshøj-Kilden ved Halsted o. s. fr., ogsaa søgte
højt op i Lutherdommen og Nutiden. Berømtest blev Kippinge-Kilden
paa Falster. Det var dog oprindelig ikke Kilden, men det dryppende
Blod i Kippinge Kirke, der øvede sin Tiltrækningskraft. Ikke blot fra
Lolland og Falster, men fra hele Danmark log man til Valfartskirken
i Kippinge. Dens Kirkeblok blev til en lille Bank, hvorfra der laantes
Penge — Christian II tappede den saaledes — ; paa aarlige Markeder
handledes Afladsbreve. Forarget pegede Hans Tavsen paa al denne pa-
pistiske Valfarten og Overtro: „Løb I ej fra Rom indtil St. Jakob (de
Compostella i Spanien), fra St. Jakob til Stjernebjerg i Meklenborg,
derfra indtil Kippinge . . .". Men- Folk blev dog ved med at valfarte;
Kingo skal forstaaende have holdt sin Haand over Skikken, og baade
Samfundets smaa og store (Kirstine Munk, Christian V) søgte til Kilde
og Kirke.
De frodige Øer med den sejge og stive, ofte sure og vanddrukne
Jord, som der maatte arbejdes tungt med, gav ikke alene deres Be-
folkning Brødet, men et Overskud af Afgrøde til Fordel for Handel og
Skibsfart. Stubbekøbing drev i 16. Aarh. stor Handel paa England og
Holland og var Falsters førende Handelsby, indtil den mod Aarhun-
T ork ilds trup Præstegaard (Falster). Ingemanns Barndomshjei
34 MARIBOAMT
dredets Slutning maatte vige Pladsen for Nykøbing, hvor nu Enke-
dronningen raadede. Men Nakskov havde længe forinden overfløjet
dem og var endnu i det næste Aarhundrede en af Rigets jstørste Han-
dels- og Søfartsbyer; Regeringen havde da ogsaa søgt at værne om
dens Rigdomskilder, til saa liden Nytte overfor Liibeckerne ved Kong
Hans' lille Borg paa Slotø ude i Fjorden, senere ved at forsyne den med
Volde og andre Befæstninger, og paa Slotø byggede Christian IV et
Skibsværft. 1656 skriver Arent Berntsen om Nakskov: „Byens for-
muende* Borgerskab driver stor Handel til Søs, og udi deres egne Skibe
store Partier af Landets gode Varer, Hvede, Rug, Byg, Havre og Ærter
udføres til langt fraliggende Steder som Spanien, England, Holland og
Tyskland, hvorved Borgerne har stor Nytte, saa de i Formue og Byg-
ning tiltager. " Men denne By som de andre havde mange Bekymringer
ved al den megen Forprang, der bragte dem uberettiget Indgreb i deres
Næring og blomstrede videre trods alle kongelige Forbud, som naar
det 1576 indskærpes, at Udførselen af Øksne fra Lolland kun maa ske
over Nakskov og Rødby. Det kunde, naar galt skulde være, dog gaa
med Bøndernes Forprang, da det var forbudt dem at udskibe og handle
ved Kysten. Værre var det med Adelen, der havde Ret til at handle med
de Varer, de selv fremstillede paa deres Gaarde, og købe andre for
dem; under dette Dække gik megen ulovlig Handel for sig, vel ikke
mindst i 16. — 17. Aarh. under Adelsvældens stærke økonomiske Op-
drift. Og under Enkedronning Sofie, „Landets største Studeopdrætter",
der drev livlig Handel med Liibeck, tog vel Lensmænd og Fogder det
ikke saa nøje med givne Handelsforskrifter.
Landbruget blev Tyngdepunktet i det økonomiske Liv i dette Hve-
deland, der indtil ca. 1800 var saa godt som ene om Hveden, med et
lille hollandsk Amager nede paa Bøtø. Paa Valdemarernes Tid havde
Bønderne levet i Driftsfællesskab i Landsbyerne — Falsterlisten i Val-
demar II's Jordebog har saa godt som alle de nuværende Bynavne paa
denne 0 — , med Gaardene samlede inde i Byen og Tofterne her som
Særeje, og udenfor strakte sig et Antal dyrkede Marker, som hver af
Ejerlavets Medlemmer havde Andel i. Men Enkeltgaarde, som hævede
sig over de andre og stod udenfor Byfællesskabet i Drift, var endnu
sjældne. Man var begyndt at fordele Parthavernes Lodder i Ejerlavet
anderledes end efter den gamle Bolskiftning, der var af militær Op-
rindelse; nu gav man Ejerne Andel i Vangen efter Solskiftet, saaledes
at Bøndernes Agre ude i Agerskifterne fordelte sig i Rækkefølge efter
Tofternes Plads inde i Byen, først Toften længst mod Øst, d. v. s. nær-
mest Solen, og saa fremdeles — det var denne Agerfordeling, der senere
Fra en gammel Bondegaard i Narre Ørslev paa Falster.
Fra en gammel Bondegaard i Nørre Ørslev paa Falster.
36 MARIBO AMT
hen, under Bestræbelserne for at give hver Gaard lige god Jord, blev
til en Partering af Jorden i Strimler, som naar en Gaard med 26 Tdr.
Land i Vaalse 1683 havde denne Jord spredt paa 51 forskellige Steder i
Bymarken. Paa Matrikuleringens Tid i 17. Aarh. kunde man da, som
en nylig foretagen Undersøgelse har paavist, finde de enkelte Sognes og
Byers Agerfordeling ret forskellig, efter som den var mere eller min-
dre bevaret fra ældre Tid; Bregninge By paa Falster rent solskiftet,
Horbelev sammesteds med Solskifte dels inden for Bolet, dels inden for
Bymarken, medens der paa Vestlolland, saaledes i Vindeby, saas Uregel-
mæssigheder i Agerfordelingen, der muligvis viser hen til ældgamle For-
delinger forud for Bolskiftningen. — Under Valdemarerne var Tre-
vangsbruget raadende, og denne Driftsform holdt sig hele Riget over op
mod 19. Aarh., om end med Afskygninger, der træder tydelig frem paa
Lolland-Falster; her kunde i 17. Aarh. s Slutning, især paa Vestlolland,
paavises et Firevangsbrug, der stod i Forbindelse med Dyrkningen
af Bælgsæd, men ogsaa en Femmarksdrift, som i Søllested Landsby-
mark. I Slutn. af 17. Aarh. havde 19 Hovedgaarde paa Lolland Tre-
vangsbrug, 17 (for hele Riget i alt 20, disse 17 medregnede) 4 og 5
Marks Brug, og disse sidste laa næsten udelukkende i Nørre Herred.
Tidsrummet 1300 — 1800 blev væsentlig en Stilstands- og for Bøn-
dernes Vedkommende en udpræget Nedgangsperiode. Dette gjaldt ikke
mindst paa Lolland-Falster. Bevægelsen mod Enegaarde, der skilte sig
ud af Bondehelheden, tog Fart. Storbrug ikke i Drift, men i Besid-
delse blev almindeligere. Der trængtes da til større Arbejdskraft gen-
nem Arbejdstvang og Fæstepligt. Det var lollandske Godsejere, der gen-
nem Vedtægterne i „Lollands Vilkaar" 1446 viste Vej til Vornedskabet:
ingen, der var rask og egnet til at drive Gaard, maatte være Husmand,
og det blev herigennem efterhaanden Pligt for Sønnerne paa Fæste-
gaardene at overtage en Gaard paa Godsherrens Ejendom. Selvejet
trængtes stærkt tilbage. — Frederik II's Mageskiftepolitik synes at have
været særlig skæbnesvanger for lolland-falsterske Bønders sociale Stil-
ling, baade ved Udvidelsen af Stordriften gennem Sammenslutningen
af flere Ladegaarde og ved Udvidelsen af den umiddelbart under de
kgl. Avisgaarde drevne Jorder; paa den Maade forsvandt f. Eks. 12
Fæstegaarde i Stadager. Den ovenfor berørte Udvikling af Enegaarde
fortsattes. Hovedgaardene laa snart i Fællig med Landsbysamfundet,
snart uden denne Driftstvang; c. 1682 laa af Lolland-Falsters 41 Hoved-
gaarde i alt Fald de 14 i Fællig, de 22 ude af Fællig. Der havde vel nok
været to hinanden modsatte Strømninger. Adskillige af Lavadelens
Gaarde var sunket ned til Bondekaar og -brug (som i Sløsserup). Men
Skalkekorset Ted Frejlev (Lolland).
fjvf. Side lift).
(tit. Landbo fot.)
Gammel Lollandsk Bondegaard
i Kraamp ved Maribo.
fM. Lundbo rot.)
38 MARIBO AMT
den anden Bevægelse: at de store slugte de smaa, at Adel- og Kron-
gods — som tidligere ogsaa Kirkegods — inddrog Bøndergaardene blev
nu den ganske overvejende. Saaledes blev f. Eks. Krenkerup og Brams-
lykke til. Enkedronning Sofie nedlagde trods Bøndernes bitre Klager
hele Byen Rudbjerg i Halsted Sogn. Fra ca. 1660 til 1730 nedlagdes,
trods Lovens Forbud, 110 Bøndergaarde, samtidig udvidedes 7 og op-
rettedes 5 Hovedgaarde. Hoveriet blev mere trykkende baade det i Ar-
bejde og i Ægt: Kørseler i det uendelige for Hof og Adel, ogsaa i aUe
mulige selskabelige Anliggender. Var man ikke Ugedagstjener ved Gaar-
den, var man Hovbonde; boede man langt fra Avlsgaarden, kunde man
vel klare sig fri med Hoveripenge. Men heller ikke den jordegne Bonde,
Selvejeren, slap fri; Enkedronning Sofie tog det ikke saa nøje, men til-
sagde ham til Arbejde, naar hun mente det behøvedes. Omkr. Midten
af 17. Aarh. var omtrent en Sjettedel af Lollands Bønder Selvejere
— det gik snart ned ad Bakke — , paa Falster i alt — 2 (paa Grund af
Krongodset). Tør man tro Udsædsberegningerne, skulde der paa Falster
have været omtr. 25,000 Tdr. Land under Plov i 13. Aarh. Men 1683 og
et Hundredaar senere var man — saa stillestaaende var Forholdene —
ikke naaet op til mere end ca. 33,500 Tdr. Land. Tidernes Ugunst og
Bondens Ulyst til for fremmede Magthavere at dyrke en Gaard, der
foruden al Hoveriets og Afhængighedens Plager maaske gav en Høst,
der knap kunde dække Landgilde og Skatter, gav sig sit betegnende
Udtryk i de mange øde Gaarde, som Herremand og Lensmand med
Vold og Magt søgte at paatvinge deres Folk, og jo flere øde Gaarde, des
mere Hovarbejde for de andre Bønder. Arent Berntsen, der ellers helst
ser i Rosenskær, omtaler det meget Ugedagsarbejde for Herremændene
hernede, hvorfor Bønderne „i ikke ringe Grad udi fieres Biering hin-
dres, saa de Gaardene maa kvittere". Efter en Opgørelse paa Grundlag
af Matriklen 1688, da Svenskekrigens Følger dog vel endnu gør sig
gældende, var der paa Lolland 3,6 pCt. Ødegaarde, paa Falster under
Krongods-Æraen endog 11,2 pCt.
Efter Frederik IFs Død fik Enkedronning Sofie Nykøbing Slot som
Enkesæde — tidligere havde ogsaa Dronningerne Margrethe Spreng-
hest og Agnes siddet Enker dér — og som Livseje snart næsten hele
Falster, Halsted Klostergods og Aalholm Len m. v. paa Lolland. Livsejet
fortsattes under Enkedronningerne Sofie Amalie og Charlotte Amalie til
1714; det falsterske Krongods solgtes herefter som Ryttergods 1766.
Dette Forhold satte Skel mellem falsterske Bønder og de lollandske, der
levede under de mange Herremænd. Vel var Dronning Sofies dygtige
Økonomiledelse saare streng og trykkende, den kgl. Vildtbane var en
Køkken i en gammel Bonde gaard ved Maribo.
40 MARIBO AMT
evig Plage, Vildtet paa Falster kunde æde op mod en Trediedel af den
opvoksende Sæd og gav Anledning til et Hoveri med Hø, som Bønderne
selv saa haardt tiltrængte, og under Sofie Amalies ødsle Regimente var
Bondekaarene dybt elendige; men man var dog fri for den lollandske
Herremands Vilkaarlighed og private Luner. Med lidt Haan talte Fal-
stringen om Lolland med de mange „Ravnereder", Herregaarde. 1766,
da Krongodset deltes i syv Hovedgaarde og der kun tilbødes Køb til en
Sjettedel af Bønderne (der for en Del afslog Tilbudet), fik Falstringerne
dog selv Kærligheden at føle, nu da de fik flere dygtige, men ogsaa
bjærgsomme og haardhændede Godsejere over sig. Man var dog nu
inde i friere Tiders Luftlag, og adskillige Bønder som de N. Ørslev
Mænd under Ole Villumsens Ledelse viste i Kampen for deres Rettighe-
der ikke ringe Selvhævdelse og aandelig Rankhed. Men paa begge Øer
var Kaarene usle, Mangel paa Sæde- og Fødekom, Mangel paa Hø og
Græsning, Korn maatte tages til Bæsterne og disse købes i dyre Dom-
me, og man maatte have mange Heste til den vanskelige Bearbejdelse
af den tunge Jord — r „Lollands Pløjning og Helvedes Pine faar aldrig
Ende!" — Købstæderne var ogsaa paa et Lavpunkt. De maatte se Ærø-
boerne fage Skibsfarten og Profitten bort for Næsen af dem. Og ved det
19. Aarh.s Begyndelse kunde deres Omdømme tage sig saa lidet smig-
rende ud: Byerne er mest teglhængte Landsbyer (og dog var de langt-
fra altid teglhængte), privilegerede til at brænde Brændevin.
Litteraturen begyndte først mere omstændeligt at aftegne Lollæn-
ders og Falstrings Kaar og Karaktertræk paa de aandelige og økono-
miske Dødvandes Tider, og Billedet, der tegnes, gengiver da ikke Træk-
kene i de bedste Stunder. Allerede Vejene, der førte Betragterne rundt
i Landet, virkede afskrækkende. Vejene er næsten ufremkommelige om
Vinteren, siger Begtrup; i en Rejseskildring af Lolland 1801 hedder det:
man kørte i et stadig vællingagtigt Dyb ind til Hjulnavet, langsomt
Skridt for Skridt, saa der selv med Anstrengelse brugtes 2 å 3 Timer
til en Mil. Landet truede med sin tunge Luft og sin „lollandske Feber",
der i øvrigt ogsaa hærgede Falster, denne Koldfeber — udviklet ved
stillestaaende Vand og befordret ved tætte Pile- og Poppelhegn, hin-
drende Blæstens Strygning og Jordens Tørlægning — , der endnu i 1831
angreb næsten Halvdelen af Befolkningen, men mi efter Dræningen er
ved at være en Saga. Det slette Drikkevand var en stadig Plage. J. A.
Dyssel undersøger i „Danmarks og Norges økon. Magazin" 1757 dette
Vand, påaviser dets Usundhed og skriver muntert: „Hvo der uden Fare
skulde drikke dette Slags Vand maatte være i høj Grad flegmatiske Per-
soner, og tillægger jeg virkelig Vandet den gode Virkning, at jeg har
li
3!
s?
- > i
sis
13
SI
42 MARIBO AMT
befundet dette at være Lollikernes Hoved-Temperament. Lyksalige
Sjæle, hvis Legemes indvortes Vædsker stemmer saa overens med de
udvortes." Forfatterne tillægger gerne Bondebefolkningen Mangel paa
Arbejdslyst og Foretagsomhed; den har ikke Lyst til anden Gerning,
staar der i Pontoppidans Atlas, og i Overensstemmelse hermed skriver
Rhode: vi, som har Vandet om os, vide næppe det Navn en Fisker. Lol-
lænderne er slidtrætte og svækkede af Herremands vældet, Øernes Be-
folkning lidet haardfør paa Grund af Klimaet. Den er sejg og udhol-
dende i Arbejdet, men madkær. Skønt Lolland vist er den frugtbareste
Landsdel, skriver Rhode 1776, er den med Hensyn til den almindelige
Velstand et af de fattigste paa Grund af Landets kostbare Levemaade
^
og den nedarvede Fornødenhed at have drøjere Føde end i de andre
danske Provinser, men ingensteds ædes Brødet mere i Ansigts Sved end
paa Lolland. Om Falstringen hører vi, at han nyder 5 — 6 Maaltider om
Dagen; Flæsk, Gaasekød, Hvedekage og gammelt surt 01 hører til hans
Livsspiser hele Høsten igennem og ogsaa ved Aarets Gilder, Møggildet
ikke at forglemme. Og overalt paa Øerne var Brændevinen en fast dag-
lig Fornødenhed, allerede fra den tidlige Morgen; Børn fik ofte deres
Dram. Et Træk, der anføres i alt Fald for Lollændernes Vedkommende,
hører med i denne Sammenhæng. Naar han ved festlige Lejligheder fik
den kære Mad paa Bordet, glemte han ikke den fattige. Allerede Niels
Hemmingsen, der var fra Lolland, skrev: Ved Bryllupper og større Fe-
ster dækkede man Borde til Stodderne og beværtede dem med lige saa
gode Retter som de øvrige Gæster.
Trængte man bag Indtryk og Skildringer af bosatte Embedsmænd og
Rejsende ind til Folkeminderne, vilde man vel faa et klarere Billede af
de blivende Træk hos disse overfor det fremmede selvhævdende og ofte
*
mistænksomt afsluttede Øboere. Selv har de sejgt og bondestolt holdt
fast ved flere gamle Skikke. I Frejlev drager endnu hver Maj Older-
manden med sine Tredingsoldermænd med de gamle Dokumenter hen
til det ny Aars Oldermand — det er Minderne om de svage Friheds-
rester fra Fornedrelsestiden: Bystyre og Bystævne. I Vejringe og Virket
tuder endnu Byhornet til „Bystævne". Og helt ejendommelig er den faste
Vedhængen ved gammel Navneskik. En Mængde Navne fra Adelen
(Slente, Glob, Baad etc.) eller taget fra det Sted, hvorfra man er kom
men (Lollike, Volsing, Myssing, Jejsing), efter Stand (Suder, Havmand,
Nymand, Pilt) eller paa anden Vis er endnu bevaret som Kendings-
navne, der tilmed ofte kan hænge ved én og samme Gaard og Ejer uaf-
hængigt af ny Husbonds Indflytten; Bylag og Ejer enedes om Navnet,
som da optoges ved Tiltrædelsen af Gaarden under højtidelige Former.
44 MARIBO AMT
der f. Eks. i S. Kirkeby endnu i Midten af forrige Aarhundrede foregik
saaledes, at Oldermanden, efter at Gaardmændene ved Byens Horn var
blæst til Samling, bød den ny Gaardmand velkommen i Lavet, nævnte
ham ved Navn og Tilnavn og saa lod Gammeløllet gaa rundt — Me-
dens Lollænder og Falstring gerne løber ud i ét for det fremmede Blik.
bestod og bestaar der et ret tydeligt Skel mellem dem. Forskellige i
Dragt, i Sprog (Lollandsk maaske det mest afslidte og for saa vidt mest
moderne danske Folkemaal), i Smaating lige til deres Hjulfælges Bred-
de saa de tidt skævt til hinanden; Falstringen følte sig som den over-
legne, han gik angrebsvis til Værks med Folkevid om Naboen, ofte af
lidet høvisk Art, men Lolliken kunde da give igen med samme Mønt.
Ogsaa Thorkild Gravlund sætter i sin Forskning af Folkekarakteren
paa Grundlag af Folkeminderne et skarpt Skel ved Guldborgsund: Lol-
lænderen med sin løndomsfyldte Tynge, sin Fantasi og sin Naturfølelse
(som den ogsaa ytrer sig i Festen om det blomstersmykkede Majtræ),
i Pagt med Jyden, som han slægter paa i Handelsevne, Falstringen der-
imod med sin kølige Klarhed og Nøgternhed, sin Stil- og Lovsans (der
faar sit samfundsmæssige Udtryk i Bylaget) nærmere knyttet til Sjæl-
lænderen.
Med 19. Aarhundrede og fremefter er der en stigende Opgangs- og
Velstandslinie. Det blev et Held, at en af Førerne for Landborefor-
merne, selve Statsministeren Grev Reventlow havde sine Godser paa
Lolland. Med ungdommelig Begejstring øvede han endnu som Olding
her sit Velfærdsværk, varetog Skovenes Drift og Fredning, altlagde
Diget ved Vejleby, forbedrede Husmandens Kaar og gav — ligesom i
øvrigt Staten og det Classen'ske Fideikommis — sine Gaarde i Arve-
fæste. Ogsaa for Skolen blev han Banebryder. Hans Skoler paa Lol-
land, som han aarvaagent fulgte og forsynede med flinke Lærere, blev
Mønstre, der kom Skolereformen 1814 til gode; Overleveringen fort-
sattes i Familien, og Sønnen indstiftede de endnu delvis bestaaende
Eksaminer med Præmieuddeling paa Pederstrup og Christianssæde. Paa
Stasministerens Tilskyndelse stiftede Vennen, Præsten og Biskoppen
P. O. Boisen 1802 Vesterborg Seminarium, der vilde opdrage Lærerne
til at være fornuftige Bønder mellem Bønder; præget af Boisens Aand
og Nidkærhed blev Seminariet et Arnested for aandelig Kultur. Som
Boisen bidrog Biskop Monrad langt senere paa sine kendte Visitatser
i høj Grad til Udvikling af Stiftets Skolegerning. Kirkeligt virkede en
rodfast, rationalistisk Livsopfattelse, i Pagt med Befolkningens Pligt-
sans og praktisk-økonomiske Interesse — og med et lidt vildt Sideskud
oppe i Vaalse — som en ret stædig Gnidningsmodstand mod kraftige
MARIBO AMT 45
Vækkelser. De to Højskoler paa Falster og Lolland (med Forløberen
1870 i Abed) blev vel aandelige Værdier for større Kredse, men vokse-
de sig ikke store. Pinsemøderne i S. Kirkeby paa Falster fra 1870 og en
Række senere Aar brød Vejen for de egentlige Folkemøder. Tales der
stadig og maaske med nogen Ret, naar det gælder aandelige Interesser,
om „Dødheden" i Stiftet, bør dog fremhæves, at næppe mange Lands-
dele samler flere Tilhørere end dette Stift paa de aarlige Folkemøder i
Christianssæde Skov, Nørrerod m. v. Og gælder det Politik, møder man
op, men man har dog ofte ladet fremmede tage Rigsdagspladserne og
Føringen.
Falster fik Aar 1800 Danmarks første Landbrugsskole, den Gassen' -
ske paa Næsgaard, med Landøkonomen og Forfatteren Olufsen som
Leder. Men der mødte blot ingen Elever; først 1849 kom den skattede
Skole i Gang. Allerede 1809 fik Amtet sin Landboforening, der 1835
som Maribo Amts økonomiske Selskab blev helt landbrugsmæssig. 1831
kom Stiftets og maaske hele Landets første Dyrskue. Tesdorphs Gedser-
gaard blev 1852 Pioner for Dræningen (1866 var kun henved 7, 1896
ca. 59 pCt. af Amtets Agerland drænet). Erh. Frederiksen blev hernede
Danmarks første Planteforædler (Planteforædlingsstation senere, fra
1902 i Abed). Havde det somme Steder, særlig i Lollands Sønder Her-
red, gaaet trægt med Udskiftning og Udflytning, var lolland-falsterske
Landmænd nu kommen paa Siden af og ofte i Spidsen for Udviklingen,
med Talsmænd som Erh. Frederiksen, Godsejer Tesdorph, Kvægbrugets
Forædler, og A. la Cour. Byggen, Hveden, Mælken og Flæsket bragte
Rigdom til Huse. Og ikke mindst Sukkerroerne.
Færdes man paa Lolland, ser man overalt' smalsporede Skinnebaner.
Det er Vejene — ialt 410 Kilom. (de lollandske Jernbaner udgør kun 120,8
Km.) — der over Landmændenes Jorder fører ind til de fire Sukker-
fabrikker og Saftstationer. Falster har sin Andelsfabrik i Nykøbing.
Erhard og Broderen J. D. Frederiksens 1872 oprettede Sukkerfabrik
„Lolland" paa Højbygaard blev den Forpost, der med 'sit Liv bragte Sej-
ren. Efter dens Fallit fik Aktieselskabet Sukkerfabrikkerne snart Fod-
fæste og overtog Fabrikken. Det var Sukkerindustriens rationelle For-
bindelse med Landbruget, hvis Værdistoffer den ikke bortførte, men
bragte tilbage som Affald, Kalkslam, Melasse m. v., og hvis Sædskifte
nu kunde blive uden Brak, der gjorde den til Velstandskilden, ikke
alene for den Sjette- eller Syvendedel af Lolland-Falsters Pløjejord, der
er bevokset med Sukkerroer, men ogsaa for det øvrige Areal gennem
det større Udbytte. Omtr. 8600 Arbejdere har f. T. direkte Sysselsættelse
ved Roepasningen ude i Marken i henved fire Maaneder; de fem Fa-
46 MARIBO AMT
•
brikker giver Arbejde til ca. 2800 under Kampagnen, til 800 udenfor
denne. Tilsammen tjener de en aarlig Arbejdsløn paa ca. 12 Millioner
Kroner, omtrent Halvdelen til hver af de to Grupper, Roemarkens og
Fabrikkens. — Sukkeret industrialiserede Landbruget — ikke mindst
i Lollands Nørre Herred — , gav Sæsonarbejde og dermed Vanskelig-
hederne med Arbejdskraften. Efter at der som Tilskud til Arbejdsstyr-
ken først var brugt svenske Piger og anden fremmed Hjælp, kom i
Halvfemserne „Polakkerne"; 1914 var der ca. 5000 i Amtet, paa større
Gaarde anbragt i lidet pyntelige „Polakkaserner", adskillige overvin-
trende og bofaste. Nu er Polakkerne i Færd med saa smaat at tilpasse
sig ogsaa i Klædedragt. Men kom man for faa Aar tilbage f . Eks. forbi
Maribo katolske Kirke paa en Højtidsdag, naar Polakkerne samledes
til Messe eller fylkedes i kirkelig Procession, havde man et farverigt
galizisk Folkelivsbillede for sig.
Gang paa Gang havde Stormflod hærget Landet De ikke faa Diger,
der var anlagt inden 1872, var mangelfulde, for lave og svigtede, da
Stormfloden brød ind 13. Novbr. I høj Bølgegang væltede Vandet op
gennem Rødby Gader. Milevidt var Sydlolland i indtil en halv Mils
Bredde et oprørt Hav. Nakskov og Rødby Fjords Vande mødtes ved
Græshave. Gaarde og Huse omstyrtedes og rev alt med sig; omtrent firs
Mennesker omkom, Dyr i Tusindvis. Nye, kostbare og højere Diger —
ni Mile lange paa Lolland — værner nu Øerne og gør den Forsvars-
tjeneste overfor Havet, som Lollændere og Falstringer Aarhundreder
igennem øvede mod Fjenden som Strandvagt langs Kysterne.
VOLDSTEDER OG HERREGAARDE
AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
En Langvold af ukendt Alder spores i Godsted Sogn paa Lolland,
løbende i Retning NØ. — SV., mellem Hejrede og Røgbølle Søer, en
anden i Veggerløse Sogn paa Sydfalster, løbende i Retning 0. — V. mel-
lem Guldborgsund og Bøtønors nordre, nu udtørrede Del og med Grav-
sænkning langs Sydsiden. Begge er sikkert ældgamle Spærringer af
Øernes Hovedfærdselslinjer. Et meget ejendommeligt, nu fredlyst Jord-
værk er den buede, to- eller tredobbelte Langvold i Hannenov Skov
(Tingsted Sogn, Falster), hvis nuværende Længde er c. 100 m. Sand-
synligvis kan Volden sættes i Forbindelse med den Folkeborg, det
„fælles Virke", hvori Falstringerne i Aaret 1158 søgte Ly mod Vender-
Voldstedet for .Dronning Margrethes Borg", Lysemose ved Maribo.
OS. Lundbo tot.)
nes Angreb, og hvorom Saxo fortæller; i hans sirlige Latin synes man at
genkende Navnet paa den nærliggende Landsby Virket
Af de ret talrige Kongsgaarde, som i Middelalderen fandtes paa
Lolland-Falster, er flere næsten sporløst forsvundne. I Valdemars Jorde-
bog nævnes saaledes Egenseborg i Vaalse Sogn, men Borrebakken, hvor
den har ligget, og hvor man har opbrudt middelalderlige Fundamenter
og fundet Mønter fra Tiden c. 1250, er nu overpløjet til Ukendelighed.
Vesterborg er endnu kendelig i Sognenavnet (Lollands Nørre H.) og
en Borrebanke paa Præstegaardens Mark, men om en tilsvarende Øster
borg ved man intet. Bedre bevaret er den „Rævshaleborg", som blev øde
lagt ved Kaadkarlenes Opstand 1256, og som sikkert genfindes i et run
det, ved Halsgrave værnet Voldsted paa Borg« i Maribo Sø, og en Lev-
ning af den gamle Gjedsergaard er rimeligvis det firkantede Svinehave
Voldsted (Gjedesby S.).
Af den senere Middelalders Kongeborge fremtræder Ravnsborg
(Birket S., Lollands Nørre H.) som Øernes anseligste Voldsted. Ifølge
Arild Hvitfelds Danmarkskrømke anlagt af den holstenske Grev Johan
den milde, c. 1335 erhværvedes Borgen af Valdemar Atterdag og eksi-
sterede til Kong Hans' Tid, da den skal være bleven afløst af Engel-
borg, eller maaske lidt senere i 16de Aarh.; først c. 1600 synes Lenet
helt og holdent at være lagt under Halstedkloster. Den imponerende
48 MARIBO AMT
Borgbanke ligger umiddelbart ved Kysten, med vid Udsigt over Smaa-
landshavet. Oprindelig har den været helt omflydt af det salte Vand,
og en Ringvold med Grav indenfor har værnet Øen indad mod Land-
siden. Ved de senere Aars Udgravninger, der er bekostede af Grev Frijs,
Juellinge, er afdækket en Del af de 1 — 21/* m svære Munkestensmure,
der har staaet langs Bankens Kant, og som har omfattet tre Borg-
gaarde. Indkørslen har været gennem den nordre Gaards vestre Ring-
mur, og Hovedtaarnet har vistnok ligget paa Grænsen mellem den
nordre og den mellemste Gaard.
Et mindre, men ejendommeligt Anlæg er den sentmiddelalderlige,
nu fredlyste Engelborg paa Slotø i Nakskov Fjord (Sandby S., Lollands
Nørre H.), ifølge Hvitfeld anlagt 1510 til Forsvar mod Liibeckerne,
men kun brugt et Par Aartier og derefter forladt, da Nakskov imid-
lertid var blevet befæstet. Bevaret er Ruinen af et cirkelrundt Mur-
stenstaarn, c. 11 mi Tværmaal, hvorfra to 30 — 35 m lange Mure radi-
alt løber ud mod Strandkanten, en gaadefuld Anordning, der maaske
kunde sættes i Forbindelse med, at der her skal være bygget Skibe.
Mod Landsiden er Taarnet omgivet af en vinkelbøjet Dobbeltgrav med
en mellemliggende Vold.
Blandt andre Voldsteder kan fremhæves det smukke, fredlyste Eriks-
volde (Østofte S., Fuglse H.), der under dette Navn er ukendt i Histo-
rien, men dog muligvis har været Kongeborg, idet Østofte vides at have
været Krongods; det bestaar af to lige store, omtrent kvadratiske Ban-
ker, hvoraf den ene dog er ret uregelmæssig, og som tilsammen om-
gives af en fælles Dobbeltgrav, hvis brede Mellemvold desuden har
en svagere Gravsænkning i sin Ryg. En anselig Tvillingvold er ogsaa
Gammelholm (Toreby S., Musse H.), identisk med det ældste Fuglsang,
der nævnes i Slutningen af 1300'erne; Hovedborgen, hvori der nu er
Gravsted for Slægten Neergaard til Fuglsang, er her rundet, Forborgen
nærmest halvmaaneformet. Dobbelt Hovedbanke har ogsaa Grimstrup
ved Maribo Nørresø (Hunseby S., Musse H.), der nævnes 1359 og snart
efter erhvervedes af Dronning Margrete, som skænkede Godset til Op-
rettelsen af Maribo Kloster; Voldstedet, der ogsaa kaldes Højslottet
eller Lysemose Slot, faar sit ejendommelige Præg derved, at det er an-
lagt paa en smal Bakketange mellem Sø og Eng og ikke blot ledsages
af en lavere Ydervold udenfor Graven, men ogsaa paa de to Smalsider
værnes ved Halsgrave; i det mindste den ene af Hovedbankerne har
baaret Munkestensmure.
Paa et navnløst Voldsted i Skovlænge (Loll. Sønder H.), nævnt som
Adelsgaard c. 1450 — 1500, er nu kun bevaret den ene af de rundede
Elliot Hjuler: Rudbjerggaard, Lolland
Banker, medens der paa Lundegaard (nu Christiansdal, Branderslev
S., Loll. Nørre H.) er to rundede Banker.
Om en Bondeborg minder den med Grave og delvis bevaret Ring-
vold omgivne Tomt, hvorpaa Orebygaard (Sakskøbing Landsogn) se-
nere er bygget; selv om Herregaarden nævnes allerede 1317, bar An-
lægget i det mindste ikke en almindelig Stormandsborgs Præg.
Andre lollandske Voldsteder er det uregelmæssigt rundede Galmind-
ager i Holmeskov' (Badsted S., Musse H.), Buntsehave paa en Halvø
i Alsø (Fuglse S. og H., vistnok Bispegaard) samt ikke faa firkantede
Tomter, saaledes Kjelstrup (c. 1650 lagt under Bremersvold) , Kjær
strup (en Forgænger for den nuværende Herregaard) og det fredlyste
Aalevad, en Bispeborg, hvis Tilliggende efter Reformationen kaldtes
„Øen Len" og siden kom under Ulriksdal (Godsted S., Musse II.).
Paa Falster, hvor Frederik II for at skabe sig et sammenhængende
Jagtdistrikt købte og nedlagde ikke faa Herregaarde, kan fremhæves
Tomterne af Bellingegaard (i 18. Aarh. lagt under Korselitse). Virket-
IMnnwt IV. 4 1
50 MARIBOAMT
gaard og Bønnet, den sidstnævnte med Ruin af et Stenhus, der efter
Kronens Køb 1585 endnu godt et Hundredaar bestod som et lille Jagt-
slot.
Foruden de allerede nævnte havde Øerne i tidligere Tider endnu
to betydelige Kongeslotte, men det største og vigtigste af disse, Nykø-
bing Slot, er næsten fuldstændigt forsvundet. Bortset fra en Stald-
gaardsbygning staar kun en enkelt større Ruinrest af et rundt middel-
alderligt Murstenstaarn, vistnok „Fars Hat" i Slottets nordre Forgaard,
medens den under Christian IV's Mindreaarighed (1588 — 94) omskabte
Hovedbygning, er helt nedrevet og Slotsgade ført hen over Tomten,
løvrigt nævnes Borgen første Gang 1253, da den erobredes af Lubeck-
erne, og senere har det især været bekendt som „Enkesæde" for flere
Dronninger, først Sofie af Pommern, Enke efter Frederik I, derefter
Sofie af Mecklenborg, Enke efter Frederik II, og senere de første Ene-
voldsdrorminger; i Mellemtiden havde Christian IV's Søn, den udvalgte
Prins Christian, holdt Hof paa Nykøbing. Ved de store Krongodssalg
i 1760'erne blev Slottet afhændet og udstykket. Bevaret som Herre-
gaard er derimod det middelalderlige Aalholm ved Nysted, Hovedsæ-
det i Grevskabet Christiansholm. Første Gang nævnes det i Historien
1329, da det pantsattes til den holstenske Grev Johan af Kong Kri-
stoffer II, som to Aar senere maatte døje den Tort at blive ført fangen
til Slottet. Under Valdemar Atterdag blev det 1368 med Held forsva-
ret mod Hanseaterne. Senere hørte det med til Enkedronningernes Liv-
geding, indtil det bortmageskiftedes 1725 og Grevskabet oprettedes
1734. Anlagt paa en lav Holm i Nysted Fjord har Slottet paa alle Sider
været værnet af Grave, og kun tilgængeligt ad en Dæmning langs det
salte Vand; nu er den søndre Grav fyldt. Bygningerne er gennemgri-
bende ændrede ved en moderne Ombygning, meri alligevel er der lev-
net betydelige Rester af den firlængede, middelalderlige Gaard, især
den lange Nordfløjs Nordmur med de svære, firkantede, paa Frederik
II's Tid forhøjede Taarne for Enderne og den korte Vestmur, der sam-
men med Nordvesftaarnet er Borgens ældste bevarede Del, sikkert fra
14. Aarh. I det sydvestlige Hjørnehus er dér fundet Kalkmalerier fra Ti-
den c. 1400, men iøvrigt er Sydfløjens Midtparti nedrevet, og Sydøst-
hjørnet blev ombygget allerede i 18. Aarh.
Oprunden af et middelalderligt Klosteranlæg er Juellinge, det gamle
Halstedkloster (Halsted S., Lollands S. H.), men af det firlængede
Klosteranlæg staar nu kun Kirken. Sydfløjen ér vel gammel, men først
bygget under Enkedronning Sofie 1591. Skønt Lolland rummer saa
mange Herregaarde, er Øen dog fattig paa gamle Herregaardsbygnin-
ger. En Gaard som Nielstrup, der 1534 forsvaredes af Johan Ose mod
de oprørske Bønder, har nu ingen Hovedbygning, og ombygget med
Undtagelse af enkelte Kældere er den ovennævnte Orebygaard, hvis
Hovedbygning fra 1587 vistnok var opført af Bygmesteren Hans Sten-
vinkel. Blandt de bevarede Gaarde fra Renæssancetiden er den smuk-
keste den lille Berritsgaard {Taars S., Musse H.), opført 1586 af Jakob
Hvitfeldts Enke Elisabet Friis; den enlængede, røde Murstensbygning
med det ottekantede Trappetaarn minder i Anlæget noget om en „Her-
reborg", men har dog ingen Forsvarsindretninger i sine Mure. En lig-
nende Grundplan har Rudbjerggaard (Tillitse S., Loll. Sender H.). byg-
get 1605 af Knud Rud; her er imidlertid kun Taarnet af Grundmur og
den lange Længe, hvortil det slutter sig, af knægtbygget Bindingsværk
(Billede Bd. I S. 360). Anseligst virker Hardenberg (Radsted S., Musse
H.), der før Oprettelsen af Grevskabet 1815 hed Krenkerup. Den tre-
fløjede Hovedbygning er opført til meget forskellige Tider; fra Middel-
alderen er vistnok Midtpartiet af Nordfløjen, bygget af Eskild Gøje
c. 1500, men sit nuværende Omfang synes Bygningen at have faaet
under hans Søn, den bekendte Rigshofmester Mogens Gøje, fra hvis
Tid de to smaa runde Hjørnetaarne samt de sentgotiske Trappegavle
stammer; 1631 forhøjedes Nordfløjen af Palle Rosenkrans, der ogsaa
har bygget det ottekantede Taarn. Nu skjuler det forskelligartede Mur-
værk sig dog under ensartet, hvid Pudsning, medens en Renæssance-
gavl t Staldgaarden (fra 1591) viser sine røde Mursten.
Fra 1633 stammer det ret stærkt ombyggede Fredsholm (Vesten-
skov S., Loll. Sønder H-). Fra Slutningen af 17. Aarh. er den enkle,
MARIBOAMT 53
men karakterfulde Hovedbygning paa Bramslgkke {Musse S. og H.),
vistnok opført af Joachim Schack, et kort lille Hus, hvis knejsende
Gavle endnu har bevaret noget af Renæssancens Karakter. Langt mere
stilpræget er Christtanssæde (Skørringe S-, Fuglse II.). tidligere To-
strup, indtil Gaarden ved Grevskabets Oprettelse 1729 omdøbtes til
Christiansborg og 1741 fik sit nuværende Navn. Jens Juel rejste 1690
det lille kraftige Hus i nederlandsk Stil, med røde Mure og Sandsten
under Mansardtag; trods en haardhændet Istandsættelse i 1883 har i
det mindste Facaden bevaret sine oprindelige Hovedtræk.
Selv Bygningerne fra 18. Aarh. er gennemgaaende stærkt ændrede
og ombyggede, som f. Eks. Kjærstrup (Fuglse S. og H.), der opførtes
1765 af Bindingsværk over ældre Kældere, men senere beklædtes med
en Murstensskal. Den eneste betydeligere Bygning fra denne Periode
er Korselitse (S. Alslev S., Falster), opført af Joh. Fr. Classen i nyklas-
sisk Stil, sikkert efter Tegning af Kirkerup.
KIRKER
AF MUSEUMSINSPEKTØR CHR. AXEL JENSEN
Et Blik paa Oversigtskortet vil straks vise, at Lolland-Falster rum-
mer forholdsvis flere Teglstenskirker end nogen anden dansk Lands-
del, og at Brudstenskirkerne kun danner et forsvindende Mindretal
mellem Øernes tidligt middelalderlige Kirkebygninger.
Blandt Brudstenskirkerne er de lollandske ejendommeligt nok alle
byggede af Granitkvadre, saaledes især den nydelige lille Kirke i Sølle-
sted, der kun bestaar af Skib og buefrisesmykket Apsis. Flere andre
af Kvaderkirkerne er stærkt ombyggede, men der kan dog mellem Ste-
nene træffes Billedkvadre, saaledes i Ha Is tedkloster en Døroverligger
med en Fremstilling af Jomfru Marias Sjæl, som bæres til Himmelen
af Engle, og en Tympanon i Ringsebølle med to kæmpende Krigere.
I Hunseby er der en Portal, hvis Karmsten helt fyldes af latinske Ind-
skrifter, hvoriblandt „Salomon me fecit monasterium", d. v. s. Salomon
gjorde mig, dette Kloster (eller Kirke). Den vestlollandske Kvaderstens-
gruppe synes snares! at have Sammenhæng med de langelandske og
i Kirstines Bolig).
56 MARIBOAMT
sydfynske Kvaderkirker og at nedstamme fra de sydslesvigske Byg-
ninger af samme Materiale. Selv paa Falster, hvor de enkelte Granit-
kirker kan være af raa Marksten, er der dog flere Relieffer end paa
det skulpturfattige Sjælland; paa Horbelev sidder en Sten med Hove-
der, og fra den ret stærkt ombyggede S. Kirkeby er der til National-
museet kommet et Par mærkelige, herhjemme ganske enestaaende
Kridtstensrelieffer med Fremstillinger ikke blot af Kristus tronende
mellem Petrus og Paulus, men dertil ogsaa en Præst ved Navn Con-
rad og en Lægmand, Toste, den første med en Kalk, den anden med
en Mønt; desuden læses paa Stenene ogsaa Navnet Walter. Paa Fal-
ster findes ogsaa den eneste større Kridtstensbygning i Amtet, Stubbe-
købing Kirke, der efter en stilkorrekt, men haardhændet Istandsæt-
telse (1881 — 82; H. B. Storck) har tredelt romansk Skib med smukke,
for Nordrækkens Vedkommende helt nye Arkader, hvis firkantede Pil-
ler prydes af Halvsøjler med Trapezkapitæler (af den i sjællandsk Tegl-
stensarkitektur almindelige Form)* Koret er lidt yngre, af røde Mur-
sten, og Taarnet har faaet sin nuværende Form ved den nævnte Restau-
ration.
Ikke blot i Mængde, men ogsaa i Kvalitet staar Teglstenskirkerne
over Brudstenskirkerne; de nydelige, ofte dukkeagtigt smaa, men stun-
dom særdeles anselige Bygninger udmærker sig ved rige, sirlige og
mangfoldigt varierede Detailler. Gesimserne smykkes med enkelte eller
dobbelte Rundbuefriser, som paa Nordlunde har fint dekorerede Kon-
soller, men desuden forekommer Spærstik friser, ligeledes enkelte eller
dobbelte, almindelige Tandsnit og især Savskifter. Rigt udstyrede er
ogsaa Dørene, hvis pynteligt profilerede Karme regelmæssigt er anbragte
i Portalfremspring, og hvoraf hver Kirke jævnligt har haft tre, idet
der til Skibets sædvanlige Nord- og Syddør gærne kommer en lille
Præstedør paa Koret. Gavlenes Dekoration kan ved Savskiftelinjer
efterligne Hovedtrækkene i Tagets Tømmerværk, men den kan ogsaa
dannes af stigende Rundbuefriser og andre Blendinger, der sammen
med de tre Tinder, en paa Toppen og en ved hver Gavlfod, er For-
løbere for Gotikkens rige Trappegavle. Mange af de anvendte Pryd-
former, som i al deres Rigdom kan være noget smaatskaarne og gnid-
rede, viser os, at Øernes Murstenskirker gennemgående ikke er ældre
end det 13. Aarh. og hører til det yngste romanske Kirkesæt her-
hjemme, og selv i Plan og Hovedlinjer gør „Overgangsstilen" med
dens begyndende Gotik sig gældende, bl. a. derved, at Tagene fra før-
ste Færd har været stejlere og Gavlene rankere end i de fuldtud ro-
manske Bygninger. Udviklingen kan naa saa vidt i gotisk Retning, at
S3
II
I5
si
58 MARIBOAMT
det ikke altid er let at afgøre, hvilken Stilart en Kirke tilhører. Især
Nordfalster er interessant i saa Henseende; „intetsteds — det skulde
da være i Vestslesvig — er der som her paa et Par Kvadratmile Land
samlet en tilsvarende Repræsentation af samtlige Stilformer fra sen-
romansk til fuldt udviklet Gotik" (Citat af M. Mackeprang: Vore Lands-
bykirker), Stadager er endnu enkelt, uforvansket romansk; derefter
følger Maglebrænde med dens smukke Østgavl, Brarup med halvrund
Apsis, men spidsbuede Døre, Eskildstrup med rundbuede Vinduer, men
tresidet (gotisk) Apsis, Ønslev med romansk Plan, men spidsbuede
Enkeltheder og tredobbelt Vindu i Østgavlen og endelig N. Alslev, som
maa være opført c. 1300, Kildekirken Kippinge og N. Vedby, der og-
saa i Planerne er gotiske (Langhus med tresidet Kor), og af hvilke den
sidstnævnte maaske er bygget af de meklenborgske Fyrster, som havde
Øen i Pant 1326—48.
Af de- lollandske Kirker, der gennemgaaende har et mere ublandet
romansk Præg, kan særligt fremhæves Skovlænge og Nordlunde med
deres fine Detailler, den anselige Stokkemarke, den stærkt restaurerede
Tirsted, der udmærker sig ved sit romanske Taarn,1) Hillested, Østofte
og Fjelde.
Ogsaa et Par af Købstadkirkerne har oprindelig været romanske
Murstensbygninger, men kun den stærkt restaurerede Sakskøbing K.
har i Hovedtrækkene bevaret sin oprindelige Karakter. I Nakskov
skjuler de romanske Murrester sig oppe under Taget, men trods de
gennemgribende gotiske Ombygninger betinger den oprindelige, enski-
bede Kirke den nuværendes ejendommelige Form, Modsætningen mel-
lem det lave, brede Kor og den ved Taarnet opragende Højkirke over
Skibet. Som helt gotiske Smaabygninger fremtræder nu Kirkerne i
Rødby og Nysted, og gotiske er ogsaa Klosterkirkerne i Maribo og Ny-
købing F.
Stiftskirken i Maribo er et af Landets ejendommeligste Bygværker
fra den senere Middelalder. Birgittinerklosteret, hvortil den hørte, stif-
tedes 1416 — 18 af Erik af Pommern, efter at allerede Dronning Mar-
grete havde forberedt den skandinaviske Ordéns lollandske Hjem, og
det førte efter Reformationen en hensygnende Tilværelse som Stiftelse
for Adelens ugifte Døtre, indtil det helt nedlagdes 1621. Af de vidt-
strakte Klosterbygninger staar nu kun en enkelt Ruinstump i Havean-
læget NV. for Kirken, der laa midt i Komplekset med Brødreklosteret
i Nord og Søsterklosteret i Syd, og som sikkert har staaet fuldført ved
Midten af 15. Aarh. Naar den paa Trods af de sædvanlige Regler har
') Et andet romansk Taarn fandtes ved Godsted, der nu er kullet
Hjerne! med Eleonora Kiralin.
Gravsted i Maribo Kirke.
fM. Lundbo fol.)
Nykebing, Falster. Kirken og i
Fløj af det gamle Kloster.
<M. Lundbo fol.)
60 MARIBO AMT
Kor mod Vest, mellem Skib og Taarn, skyldes dette den hellige Bir-
gittes egne Forskrifter. Hæderspladsen i Øst var forbeholdt Nonnerne
og deres Pulpitur, men Højalteret fandtes dog i Vest foran Munke-
koret, der efter Reformationen her i Maribo kaldtes „Jomfrukoret" og
nu tjener som Landemodesal. I Overensstemmelse med Ordensstifter-
indens Ønsker er det ogsaa, at Bygningen er spartansk udstyret, men
i al sin Enkelthed er det mægtige Rum dog det bedste og lødigste dan-
ske Eksempel paa Sentgotikkens rummelige Prædikekirker, der vars-
lede om den kommende Lutherdom. Det indre er formet som en Kirke-
hal med Sideskibe af samme Højde som Midtskibet, saaledes at Lyset
kan strømme ind ad de høje spidsbuede Vinduer mellem de ottekan-
tede Piller, der bærer Hvælvingerne, og Virkningen heraf fremhæves
ved, at Murene efter Istandsættelsen 1891 — 92 (da ogsaa Taarnet genrej-
stes) atter staar hvidkalkede.1)
Mindre arkitektonisk Interesse har Kirken i Nykøbing, en Levning
af Byens 1419 stiftede Graabrødrekloster; den lille, oprindelig enski-
bede Bygning, der næppe er ældre end Tiden ved Aar 1500, har været
den sydlige Fløj af Klosteret, hvoraf ogsaa Vestfløjen er bevaret, me-
dens Omgangen langs Kirken paa Renæssancetiden er omdannet til et
nordre Sideskib.
Foruden de nævnte falsterske Eksempler kan som gotiske Lands-
bykirker fremhæves Kappel, Avnede, Vesterborg, Birket, Askø og
Engestofte, alle paa Lolland, og som sædvanligt spiller desuden de
sentgotiske Tilbygninger en stor Rolle; den store, romanske Kirke i
Toreby har saaledes ikke blot faaet senmiddelalderlige Hvælvinger,
men er desuden bleven forsynet med Sideskibe. I det hele og store
er Indbygningen af gotiske Hvælvinger dog ikke slet saa almindelig
Regel som paa Sjælland; der er en halv Snes Kirker, som helt dæk-
kes af flade Bjælkelofter, og adskillige andre nøjes med overhvælvet
Kor. Dette hænger maaske sammen med, at der hist og her tidligere
har været buede Trælofter, saaledes som det endnu kan ses i Kippinge.
Lolland har bevaret enkelte, meget ejendommelige, tømrede Klokke-
huse, af hvilke det ved Birket sikkert er middelalderligt. En halv Snes
lollandske Kirker er kullede, men paa den anden Side kan der mel-
lem de sentgotiske Taarne træffes statelige og smukke Bygværker (som
f. Eks. Stokkemarke, Østofte og Nørre Alsley). En ejendommelig Virk-
ning i det flade Landskab gør de spaantækte Spir, sOm Renæssance-
1) I Østgavlen sidder en Sten med et Krucifiks i Relief, omgivet af Lidelsesred-
skaberne. Fra Klostertiden er iovrigt kun bevaret et Krucifiks, hvori der har ligget
en Del Relikvier, et Par Sidealtertavler og enkelte Smaagenstande, deribl. Rester
af Broderier.
(?
<vAr*mb
^Fejo
pr*st6- amt
tVOROlNGBORG
«v »
Ise.
KjobclevA A V ^=3
0 *\ HalsiedD AStokkeriarke
Y^ A ASkovlænge
Mhned* A ■S6lle|tfid Hunseby
fCipptngh.^ A
iundsle>
pA N-K^eby ^AUlleb^ende
BCKJLOBING
tad
fKSK<
v Tork.ldstmp AMaglcbraMe -^
AEsk;,dstrupPAF^k^>up
AOnslev ^Horb
rn.nge^ ^Gurreby Ostoft^ ° Vaabensted^5^^ , VJ^J.ngs&i éJsn^x J
*W*V* SædingeAy AHolebybuislev A*uRsse
Nebbelumie* Rmgse&lle aFuglse A * A°"
lost
RODBYc*
1
AN/0rsle\
• SKicfcby
. AS^Islev
Idestrup /
^AVeggérlose.
lerup
Ulslév
Herridsl
ev
Olstrup A *$/.
kNYSTE!
D Kvader. o Ran og- kløvet Kamp. A Tegl. 6 Umsten.
(Fyldte Signaturer betegner at Kirken har Apsis, kursiveret og understreget Navn, at den stammer
fra gotisk Tid.)
Oversigt over Landsbykirkerne i Maribo Amt.
Forfattet af Museumsdirektør Dr, M. Mackeprang.
og Barokstilen har rejst paa adskillige af Øernes Kirketaarne (Rad-
sted 1621, Nysted 1650, Vaabensted 1674, Kippinge 1701, Engestofte).
Ved Radsted findes desuden et Vaabenhus og et adeligt Gravkapel med
svungne Renæssancegavle, opført 1616—21 af Elisabet Rosensparre til
Krenkerup (Hardenberg).1)
Kalkmalerier er fremdragne i ret stort Tal, men i god Overensstem-
melse med selve Bygningerne forekommer der næppe et eneste ro-
mansk Maleri, medens malede Udsmykninger fra Unggotikkens og
Højgotikkens Tid er hyppigere end i nogen anden Landsdel. Et af de
ældste Malerier er sikkert Apsisdekorationen i Eskildstrup. I N. Als-
lev findes en Indskrift med Aarstallet 1300 (eller 1301), det ældste, der
er fremdraget i Sammenhæng med noget dansk Kalkmaleri; foruden
Figurer er der desuden Vaaben, henvisende til Grev Gerhard af Hol-
sten, Erik Menveds Stedfader. Andre Billeder fra 14. eller Beg. af 15.
Aarh. findes i Kippinge, Tirsted (gammeltestamentlige Scener og Nav-
net Henning Kabel), Stubbekøbing, Toreby, Vesterborg og Østofte
*) Kirkens andre Gavle er moderne.
62 MARIBOAMT
(Skabelse og Syndefald). Sentgotiske Malerier fra Tiden c. 1500 ses
bl. a. i Fæmø, Kettinge, Tingsted og Veggerløse foruden i nogle af de
allerede nævnte Kirker.
Af Kirkeinventaret fra den katolske Tid stadfæster de romerske
Granitdøbefonte ved deres Former, at Lolland-Falster i den ældre Mid-
m
delalder havde Kulturforbindelser vesterpaa over de sydfynske Øer til
Sydslesvig. Men endnu mere karakteristisk for Øerne er dog de gul-
landske Fonte, som her forekommer i forholdsvis større Tal end i no-
gen anden Landsdel, og som importeredes fra Gulland i færdig Stand.
En af de ældste af disse er Sandstensfonten i Løjtofte, med Relieffer
af Frelserens Barndomshistorie og Kristus som Verdensdommer, af
den såakaldte „Magister majestatis", og ogsaa enkelte andre har figur-
lig Udsmykning, saaledes de ottekantede Fonte i Horbelev og Skjelby
paa Falster og de med Dyrefigurer smykkede Fonte i Birket og Ket-
tinge. Flertallet af de gullandske Fonte er af Kalksten og ret enkelt
dekorerede i Former, der præges af den begyndende Gotik. De hører
da ogsaa ofte hjemme i Overgangsstilens Kirkebygninger.
Af andet Inventar fra den katolske Tid er der ikke særlig meget
bevaret, omend der i ikke faa Kirker forekommer interessante Kruci-
fikser eller Krucifiksgrupper fra 13. — 14. Aarh. (f. Eks. i Toreby). I
Maribo Klosterkirke hænger et Krucifiks, hvori der er fundet en ejen-
dommelig Samling Relikvier (rimeligvis komne fra Vadstena 1416 og
endnu bevarede i Kirken), samt to smaa Sideiltertavler, den ene med
en udskaaren Figur af Kirkefaderen Augustinus, den anden med et
smukt Billede af Jomfru Maria, tegnet og malet paa en hvid Lærreds-
dug; det stammer fra Aartiejrne nærmest efter 'Klosterets Grundlæg-
gelse og er det eneste middelalderlige Eksempel paa denne Teknik,
der er bevaret i Landet. Klosterkirkens smukke Højaltertavle (fra c.
1510), blandt hvis Figurer ogsaa den hellige Birgitte ses, staar nu i
Engestofte. Andre sentgotiske Fløjaltertavler findes i Sakskøbing, Hal-
sted og Sædinge (den sidste med nyere Ramme fra 1588).
Fra Tiden efter Reformationen er den tidlige Renæssancestil med
dens Akantusornamentik repræsenteret af Snedkerarbejder som Alter-
bordspanelet i Vejleby og Prædikestolen i Fæmø Kirke samt Skrift-
sprogstavler i Græshave og Gloslunde fra 1581 — 82. Fra Tiden c. 1600
stammer en talrig Mængde Altertavler og især Prædikestole 'i Høj-
renæssancestil, som delvis synes beslægtede med de samtidige syd-
sjællandske Snedkerarbejder fra Næstved; et typisk .Eksempel er Præ-
dikestolen i Maribo fra 1606. løvrigt synes det, som om Snedkere fra
Nykøbing By og Slot har haft Bestillinger ogsaa fra Kirkerne, og den
64 MARIBO AMT
rige Senrenæssancestil i Bykirkens anselige, af Dronning Sofie skæn-
kede Altertavle fra 1618, og i dens borgerlige Epitafier er gentaget og
efterlignet i Landsbykirkerne. Sin mest produktive Billedskærer fik
Lolland-Falster i 1630'erne, da Jørgen Ringnis, efter Navnet at dømme
en Slesviger fra Ringenæs ved Flensborg Fjord, først leverede Præ-
dikestolen og Pulpituret til Nakskov Kirke 1630 og siden tilvirkede en
Mængde andre store og smukke Billedskærerarbejder. Fra hans Værk-
sted er udgaaet Prædikestolene i Stubbekøbing (1634) og Nykøbing,
næsten alt Inventaret (Altertavle, Prædikestol og Døbefont) i Kippinge
og talrige andre Altertavler og Prædikestole især i de nordfalsterske
Kirker (Vaalse, Tingsted, N. Vedby, N. Alslev, Gunslev, Eskildstrup,
N. Kirkeby), men enkelte dog ogsaa paa Sydfalster (Systofte) og paa
Lolland (Halsted, Ryde og Toreby). Naar der paa adskillige af disSe
Arbejder staar et kongekronet C 5, hentyder det til Christian 4's Søn,
den udvalgte Prins Christian, der som bekendt døde før Faderen. 1
Snitværkernes elegante Senrenæssancestil mærkes en tydelig Udvik-
ling henimod Barokken, og inden Mester Jørgens Virksomhed sluttede
(c. 1642), møder vi andre Arbejder i den vildeste Bruskbarok. En Elev
af Hans Gudcwerth den yngre, muligvis identisk med den Lorentz Jør-
gensen, som senere bosatte sig i Holbæk, har i disse Aar skaaret et Epi-
tafium i Nakskov, Inventaret i Sandby og det pragtfulde Gitterværk
med de fire store Soldaterskikkelser foran det Rud'ske Gravkapel i
Halsted Kirke. Meget virksom paa Øen var ogsaa Henrik Werner, der
1641 skar den store Tavle i Maribo og senere bl. a. Altertavlerne i S.
Kirkeby, Arainge, Østofte og Majbølle (den sidste nU paa Berritsgaard)
samt Korgitteret og et Par Epitafier i Halsted, stærkt outrerede, men
pompøse Arbejder, hvis Ejendommeligheder efterlignedes af andre, saa-
ledes som det f. Eks. ses paa Altertavlen i Nysted. Af en københavnsk
Mester, Søren Ibsen paa Bremerholm, er Orgelet i Nakskov fra 1648, og
en Elev af Anders Sørensen i Odense har skaaret den store Altertavle i
samme Kirke.
Fra Beg. af 18. Aarhundrede kan fremhæves Altertavlen ,i Hunseby.
Gravminder fra den ældre Middelalder er næppe bevarede i Maribo
Amt, og selv fra den yngre Middelalder er der kun ganske faa Sten
(Maribo, Fuglse, Godsted). Gravsten fra 16. — 17. Aarh. over Adelsfolk
forekommer ikke blot i Maribo, hvor enkelte Sten minder om det
adelige Jomfruklosters protestantiske Tid, men ogsaa i en Mængde
Landsbykirker. Paa Falster kan nævnes Horbelev (Ulfstand), S. Kirke-
by (Mogens Falster), Stadager (Venstermand) og Torkildstrup (Sparre),
paa Lolland i Musse Herred Majbølle (Hvitfelder fra Berritsgaard),
II
121
S =
66 MARIBO AMT
Radsted (Marmorepilaf over Palle Rosenkrans lit Krenkerup, f 1642),
Sleouninge (Hans Baden) og Vaabensted (Johan Oxe til Nielstrup,
t 1534 under Forsvaret af sin Gaard), i Fuglse H. Sædinge (Mormand),
i Nerre og Sonder Herred Halsted (Rud'er til Sæbyholm), Landet
(Grubber til Aalstrup), Ryde (Sparre, Grubbe), Sandby (Lunge til Ad-
serstrup) og Tillitse (Epitaf over Barnewitz til Rudbjerggaard, t 1626).
Fra senere Tider stammer den udskaarne Kapeldør i Fuglse fra
Stiftamtmand H. U. Lfitzows Gravkapel (t 1722), Epitafiet i Hunseby
over Eggert Christoffer Knulh (t 1697) og Søster Lerche (t 1723) og et
Wiedewelt'sk Marmormonument i Toreby (Catrine Margr. v. Walmo-
den, f 1788). Paa Kirkegaarden i Maribo findes et Par smukke Monu-
menter af H. E. Freund.
( fru Sundi'rso.
KØBSTÆDER
MARIBO
De Planer som o. 1400 var oppe om Indstiftelsen af et Benediktiner-
kloster paa Lolland, lod sig af en eller anden Grund ikke gennemføre,
skønt Dronning Margrethe støttede dem ved blandt andet Jordegods at
skænke det nedlagte Grimstrup Slot ved Vestsiden af Maribo Nørresø.
Gaven overførtes derfor 1408 til Birgittinerne, der grundede deres første
Kloster i Danmark i Landsbyen Skerninge paa et Sted, hvor i Følge
Sagnet en Ildslue viste sig lysende ved Nat, forkyndende som et Jærtegn,
at her ønskede Jomfru Maria at bo. Spiren var dermed lagt til det be-
rømte Maribo Kloster, liggende i en yndig Egn mellem 2 skovomkran-
sede Søer, og Klosteret, som hurtig voksede i Rigdom, kunde i de føl-
gende Aar iværksætte Opførelsen af Kirken, der laa som Skel mellem
Brødrenes omgærdede. Klostergaard mod Syd og Søstrenes mod Nord.
Paven gav 1418 sin Stadfæstelse, og paa det gamle Skerninges Grund an-
lagdes tæt nord for Klosteret Købstaden Maribo, der 1421 fik sine grund-
læggende Privilegier af Erik af Pommern. Landsbykirken blev Stadens
Sognekirke, og Byens og Egnens spedalske fandt Optagelse i den nær-
liggende St. Jørgensgaard i Bregerup i Stokkemarke Sogn.
Født i Underdanighedsforhold til det mægtige Kloster vedblev Byen
selv at være ubetydelig og afhængig ogsaa efter Reformationen, da Klo-
steret stadig stod ved Magt, opretholdt af Adelen som Jomfrukloster for
dens ugifte Døtre. Usædelighed, Kiv og Strid gik her i Svang, og efter
at nye Fundatser 1572 og 1596 forgæves havde søgt at skabe Orden,
ophævedes Stiftelsen helt 1620—21. 1623—65 var den henlagt under
Sorø Akademi, og efter dettes Ophør gled Godset tilbage under Kronen.
Ødelæggelsen af Bygningerne skred i Løbet af 17. Aarh. rask fremad,
idet Stenene af de afbrudte Huse i stort Omfang brugtes til Udbedring af
Omegnens Kirker, og snart var kun Ringmuren om Søsterhaven tilbage,
samt den tæt derved liggende Bygning „Nykloster", der tjente som Bolig
for Eleonore Kristine i hendes sidste Aar 1685 — 98. Foruden den skønne,
stemningsfulde Klosterkirke er nu kun en Stump forvittret Murværk
5*
68 MARIBOAMT
nord for denne i „Aktiehaven" de sidste Minder om det rige Kloster,
der hørte til de største i Landet.
Fra 1596 blev Klosterkirken Byens Sognekirke, da en frygtelig Brand,
som dette Aar rasede i Maribo, ogsaa ødelagde den gamle Bykirke, af
hvilken der dog nord for Vestergade fandtes Ruiner endnu i 18. Aarh.
Efter Klosterets Nedlæggelse kastede kun Landstinget en Smule Glans
over Byen, der 1672 talte 444, 1769 504 Indbyggere, og som atter 1713
led haardt under lldsvaade. Liggende inde i Landet, kun med Besvær
drivende Søhandel over Ladepladsen Bandholm havde den lille By ret
kummerlige Kaar, henvist til en Smule Handel med Oplandet og Ud-
nyttelsen af sine Bymarker, og først i 19. Aarh. arbejdede den sig stær-
kere op, 1841 gjordes Begyndelsen til Havneanlæget ved Bandholm,
1871 kom Jærnbanen, og Anlæget af flere industrielle Virksomheder har
i nyere Tid bragt Byen i Udvikling. Molbechs Ord om Maribo 1813: lig-
gende i „et yderst venligt Landskab, blidt, stille, klart som den tidlige
Morgen med et let romantisk Anstrøg", gælder delvis den Dag i Dag; thi
i fredfyldt Idyl fortoner Kirken og den smukke Kirkegaard sig mod Sø
og Skov, og de smaa Stræder udenom Torvet, paa hvis Midte det 1857
opførte Raadhus ligger, har endnu de gamle, hyggelige Dages stilfærdige
Stemning. De ældre Bygrænser, som nu forlængst er overskredne af Be-
byggelsen, markeres endnu af 3 smaa Bomhuse ved Sønder-, Nørre- og
Vestergade, og selvom Byen savner særlig interessante Bygninger, er den
dog i sin afklarede, regelmæssige Plan, bestemt af det gennemløbende
Landevejsstrøg, Øster- og Vestergade, og det store, dominerende Torv,
tydeligt præget af sit middelalderlige Anlæg. Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Maribo Købstad og Birk m. Rødby Købstad og Fuglse
Herred samt Fejø Birk, Hovedtingsted Maribo, Bitingsteder og Kontor-
afdelinger Rødby og Fejø, Kontorafdeling f. Politimesteren i samme
Omraade, Borgmesteren, Sognepræsten til Maribo og Hillested, den præ-
steviede Medhjælper, den præsteviede Kateket, Præsten ved den katolske
K., Kredslægen i Midtlollands Lægekreds, ander Læger, Branddirektø-
ren f. Maribo, Bygnings- og Brandinspektøren, Lolland-Falsters Jern-
baneselsk., Amtstuen, Arbejds- og Fabrikstilsynets 11. Kreds, Lolland-
Falsters Fængselsselskab, Maribo Amts økonomiske Selskab, fil. Sagfr.,
2 Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En komm. M. og Rsk., en
privat M. og Rsk., en Borgersk., en Handelssk., Stiftsbiblioteket, et land-
70
MARIBO AMT
kulturhistorisk Museum, et Rekonvalescenthjem, Friboligen Hvilehjem-
met, et Epidemihus, Aktiehaven, fl. Hott., Frøkompagniet Lolland-Fal-
sters Frøavl, Frøhandel og Sædekornkomp., Lolland-Falsters Sækkelager.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Fl. Bogtrykkerier, et elektro-
teknisk Laboratorium, fl. Farverier, et Kalkbrænderi, fl. Mejerier, en
Mælkekondenseringsfab., et Uldspinderi, fl. Ølbryggerier samt Fabb. f.
Cementvarer, Maskiner, Mineralvand, Sukkervarer, Trævarer m. m.
Byen har Statstlfst. og Telfst. En Del Skov, Eng og Mose s. og s. v. f.
Byen paa Markjorderne. Nogle Smaaøer i Søndersø (Maribo Sø) s. f.
Byen, deriblandt Hestø, Præstø og Fruerø. — Gaard: Skovnæs.
Af. J. Darre.
Areal (1916): 623 ha.
Faste Ejendomme (1011):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder:
Befolkning:
1801: 686 1901:
1855: 1960 1916:
1880: 2403 1921:
MARIBO: STATISTIK
Toldindtægt (1920—21):
Eksamensskoler (1916):
Antal:
Elever:
577
560
1003
3838
4196
4442
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1448
disses samlede Indkomst: Kr. 5.813558
heraf betaltes i Skat: - 198865
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 600
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat:
Kr. 12.722600
54565
Folketingsvælger (1920):
Landstingsvælgere (1920):
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd :
Kvinder :
Udskænkn ingssteder (1914):
med stærke Drikke:
uden — —
2273
1616
831
990
22
2
1821
Kr. 97223
2
213
Kommunens Indtægt (1918—19): .
af Erhvervsvirksomheder: Kr.
8134
Kr. 56055
- 13781
- 20809
- 31347
- 62046
- 34423
- Ejendomsskatter: - 28225
- personlige Skatter: - 282280
Kommunens Udgift (1918— 19):
til Skolevæsen:
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag:
- Fattigvæsen:
- Alderdomsujnderstøttelse:
• Forrentning af Gæld:
- Afdrag af Gæld:
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 1.075135
Andre Aktiver: 355992
I alt Kr. 1.431127
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 1.321389
Skatteprocenten (1920—21): 8,247
Ligningsprocenten (1920—21): 10
Svend Rode.
NAKSKOV
Nakskov — Nacaskogh kaldet i Kong Valdemars Jordebog — viser i
sin Grundplan Træk, der klart afspejler dens Betydning som Sø- og
Handelsstad. Gunstigt liggende som Udskibningssted for et rigt Opland
ved Snævringen af den lange Fjord er Byen blomstret op i Begyndelsen
af 1200erne. I sit Signet fører den et Træ og en Fugleklo, og 1266 gav
Mellemgade og Spillemand sk ragen.
Klostersøen.
Maribo.
(Fotografier af M. I, und bo.)
72 MARIBO AMT
Erik Glipping under et Besøg Staden Privilegier, som følgende Konger
udvidede og bekræftede. Parallelt med Kysten beskriver Hærstrædet gen-
nem Byen, Sønder- og Vejlegade, en Bue, langs hvis Sydside Købmands
gaarde som Perler paa en Snor kunde strække sig ined dybe Grunde ned
til Stranden, hvortil en Række Smaastræder baner sig Vej. Syd for By-
kirken, som er viet St. Nicolaj, de søfarendes Beskytter, mødes Sønder-
og Vejlegade ved det centrale, trekantede Torv, og over dettes Vægge er
Nordspidsen af den vifteformede Byplan regelmæssigt bygget op. Ved
Klostergade nord for Kirken laa i Middelalderen et Helligaandshus, der
1420 fortæredes af Ild sammen med store Dele af Byen, men genrejstes
og rigt udstyret o. 1470 omdannedes til Kloster. Som Hospital fortsatte
det sin Tilværelse efter Reformationen, Bygningen brugtes under Chri-
stian IV som Tøjhus, Kirken forsvandt 1689, men Kirkegaarden var ved
Magt langt op i det 18. Aarh. Det af Kong Hans paa Slotø i Nakskov
Fjord opførte Fæstningsanlæg, Engelborg, af hvis svære Mure Ruiner er
bevaret, formaaede ikke 1510 at hindre Lybækkerne i at overrumple og
afbrænde Byen, og atter 1528 hærgedes den voldsomt af Ildsvaade. Uden
Tvivl har den tidligere været befæstet, men efter 1539 byggede Chri-
stian III et nyt Voldbælte oin den, ja 1551 var det paa Tale at opføre
et Slot. Denne Tanke virkeliggjordes dog ikke, men fra Strædet Kongens
Tofte i Vest førtes Fæstningsværkjerne i en Bue Norden om Byen, og un-
der Christian IV og Frederik III udvidedes og ombyggedes Voldbællet
efter moderne Principper med en Krans af Bastioner, medens mindre
Jordanlæg paa Færgelandet beskyttede Byen mod Syd. Det vakte derfor
Sorg og Forbitrelse, at Fæstningen i Februar 1658 uden Sværdslag over-
gav sig til Svenskerne, en Skamplet Nakskov-Borgerne dog allerede 1659
aftvættede ved under Joachim Kørbers Kommando heltemodigt i 11
Uger at trodse Svenskernes Bombardement og Belejring og først i yderste
Nød paa hæderlige Vilkaar at give op for Overmagten. Hærget af Kugler
og Ild, øde og udpint af Brandskatter gik Nakskov ud af Krigen, men da
Kongen 1667 gav den Stabelret og ved Skattelempelser søgte at bringe
Borgerskabet paa Fode, blomstrede den ret hurtigt op igen, saa den 1672
talte 1920 Indbyggere. Dens Rolle som Fæstning var dog udspillet paa
Christian V's Tid, 1705 overlodes Voldene til Borgerne, og de sidste
svage Spor af dem er nu næsten helt udviskede.
Det .18. Aarhundrede var en Nedgangstid, Skibsfarten tog mere og
mere af, den før saa livlige Udenrigshandel sygnede hen, og Indbygger-
tallet dalede, saa Byen 1769 kun husede 1284 Mennesker, men i nyere
Tid er den gamle, driftige Handelsaand vaagnet paany, Jernbanen 1874,
Sukkerfabrikens Anlæg 1882 og de bedrede Havneforhold lagde Grun-
Samle JtarrKti
*»™^. v Mtaw
'' 'fri** SU^tk
i fra Færgelundel.
74 MARIBO AMT
den for den moderne Udvikling, som med det nye Skibsværft og Uddyb-
ningen af Sejlløbet ventes yderligere at ville tage Fart.
Bebyggelsen har forlængst erobret og oversWedet de gamle Voldlin-
jer, men indenfor disse har Bybilledet dog endnu bevaret en Del af For-
tidens Præg med sit ret enkle, ensartede Bindingsværk fra 17.Åarh. og
sine morsomme Gadenavne, der som Bybrostræde, Kongens Tofte, Bad-
stuestræde, Kattesundet, Fruestræde og Tilegade malende bevarer Min-
det om Købstadlivet i svunden Tid. Bag moderne Facader vil man end-
nu i Søndergade finde værdifulde Rester af de mange Gavlhuse, som for-
dum dominerede Byen„ saaledes Bindingsværket i Nr. 6, 23, 25, 28 og 33.
Gaardene Præstegadc 2 og Søndergade 40 vender derimod Langside mod
Gaden ligesom den smukke Pakhuslænge ved Hjørnet af Badstuestræde
og Havn. Godt bevarede Sidelænger af Renæssancebindingsværk findes
i Gaardene til Torvet 2 og 3, meget maleriske er de noget yngre Gaard-
længer i Søndergade Nr. 1 og Torvet 1 en saare pyntelig, 2" Etager
høj, grundmuret Gaard fra 1786. Med stejle, røde Tage og Tavl og
Tømmerværk dækket af tykke Hvidtelag holder en Række gamle Pak-
huse Vagt langs Havnen, . brugte den Dag i Dag knytter disse hær-
dede Veteraner paa en egen stemningsfuld Maade Traaden mellem By-
ens fordums Handelsflor og den voksende Virksomhed langs Kajerne,
som nu atter sætter den i Blomst. — Det 1872 — 73 opførte Raadhus har
Plads ved Østsiden af Torvet. Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Nakskov Købstad m. Lollands Nørre samt Sønder Her-
reder, Tingsted Nakskov, Politimesteren i samme Omraade, Borgmeste-
ren, Sognepræsten til Nakskov og Branderslev, den res. Kapellan, Præ-
sten ved den katolske K., Kredslægen i Vestlollands Lægekreds, andre
Læger, Branddirektørerne f. Nakskov og Lolland, Vicekonsuler f. Fin-
land, Nederlandene, Norge og Sverrig, Stads- og Havneingeniøren, Jern-
baneselskabet Nakskov-Kragenæs, Handelsforeningen, Kgl. oktr. Sø-
assurance-Komp., fl. Sagfr. og Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Lollands Handels- og
Landbrugsbank, Lollands Landbostands Spk., en russisk Badeanstalt.
en Filial af Nykøbing Hospital, Konsul Block og Hustrus Fribolig, Marie
Hansens Stiftelse, Konsul Winchells Friboliger, Nakskov Handelskomp.,
Nakskov Kulimport, Dansk Saasædkomp., Vestlollands Frøavlskomp.,
Skandinavisk Frøkomp., Nordisk Sækkekomp., fl. Hott.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et And. -Mejeri, fl. Bogtrykke-
Havnegade Ni*. 69—61. Søndergade Nr. 6.
Torvet Nr.
Nakskov.
(Fotografier »1 II. M.)
76
MARIBO AMT
rier, et Farveri, fl. Kalkbrænderier, Den danske Mælkekondenserings-
fab., fl. Savskærerier, et Vand- og Kloakværk, fl. Ølbryggerier saml
Fabb. f. Cementvarer, Cycler, Fiskekonserves, Frugtsaft, Malt, Maski-
ner, Mineralvand, Skotøj, Sukkervarer, Tobak og Cigarer, Vogne m. m.
Byen har Dampskibsfart, Lodseri, Statstlfst. og Tlfst. Paa Markjor-
derne findes foruden de paa Byplanen nævnte Bydele, Byen Abildtorpe
(Sk., Haandv., Garveri, Handelsgartnerier) samt en Del Eng og Mose.
— Gaard: Abildtorpegaard. M.J.Darre.
Areal (1916): 883 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal:
heraf Beboelseshuse:
Antal Lejligheder: 2319
Befolkning:
1801: 1671
1855: 3375 .
1880: 5278
NAKSKOV: STATISTIK
Handelsfiaade (1918):
Dampskibe :
1319
1281
1901: 8310
1916: 10483
1921: 13000
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 4390
disses samlede Indkomst: Kr. 16.658503
heraf betaltes i Skat: - 430341
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 1247
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat :
Kr. 26.192100
113190
Folketingsvælger (1920): 6091
Landstingsuælgere (1920): 4051
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd: 2322
Kvinder: 2680
Haandværk og Fabrikdrift (1914):
5002
Antal Bedrifter:
386
heraf:
med mekanisk Kraft:
94
Samlet Personel:
1973
heraf:
egentlige Arbejdere:
1386
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
28
uden — —
3
Toldindtægt (1920—21):
Kr. 279852
Motorskibe :
Sejlskibe :
Antal
7
2
48
Reg. Tons
677
900
817
I alt 97 2394
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. 1.: 1.666600
Ankomne — - 2.230202
Postanvisninger og Postopkrævninger:
Udbetalte: Kr. 5.435520
Indbetalte: - 9.640894
Telegrafkontoret (1919—20):
Ankomne Telegrammer: 20735
Eksamensskoler (1916):
Antal: 2
Elever: 440
Kommunens Indtægt (1918—19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 358846
- Ejendomsskatter: - 40765
- personlige Skatter: - 825462
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 190943
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 86210
- Fattigvæsen: - 62309
- Alderdomsunderstøttelse : - 86709
- Forrentning af Gæld: 205429
- Afdrag af Gæld: - 662693
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 4.876514
André Aktiver: - 1.690457
I alt Kr. 6.566971
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 4.930125
Skatteprocenten (1920—21) 6,14
Ligningsprocenten (1920—21): 9,3
Svend Rode.
RØDBY
Den ud? ved Kysten syd for Rødby 1912 anlagte Havn bragte atter
Liv i tidligere Planer om at lade Postnilen Købenbavn — Hamborg følge
Fugleflugtslinjen over Rødby — Femern. 1752 — 53 var disse Tanker
stærkt fremme, og. i ældre Tid havde Færgefarten mellem Rødby og
Femern været meget betydelig. I de senere Menneskealdre har Land-
skabet om Rødby forandret sig stærkt, Fjordarmen Norden om Byen
er omformet til fede Marskenge, og Diget ude langs Østersøen har rejst
Mur langs Havet, hvor de gamle Sejlløb fordum gik gennem Revene.
Truet af Stormflod paa den lave Flade, hvor Søfugle rugede i Mængde,
var Rødby ved sin Fjord fordum et Vindue ud mod Verden. Som
en oprindelig Bondeby nævnes Rutby i Kong Valdemars Jordebog;
1454 fik dens Indbyggere Ret til Handel paa Tyskland som Tak for
deres Besvær med Færgefart i Kongens Tjeneste, og selvom dens Ret-
tigheder efterhaanden udvidedes, regnedes den dog længe kun for
Flække, halvt Landsby, halvt Købstad, der lige til 1735 havde By-
foged fælles med Maribo. Strømmen af rejsende, som denne Vej søgte
mod Syd, førtes over Byens gamle Ladeplads Dragsminde, men da Ind-
løbet her sandede til 1748 — 49 blev det vestligere liggende Kramnitse
Udhavn i hvert Fald for mere dybtgaaende Skibe; thi indtil Drags-
minde-Løbet fuldstændig lukkedes 1833, brugtes det — i alle Tilfælde
78 MARIBO AMT
periodisk — til Færgefart. Rødby bærer et Skib i sit Segl, et Vidnes-
byrd om den Rolle Skibsfarten spillede for Staden, men Søen var lune-
fuld, og mere trofast var det Rygstød, Borgerne havde i de gode By-
jorder. Formet som en udpræget Langby over Landevejslinjen Øster-
og Vestergade, hvori kun mindre Smaagader udmunder, lignede „denne
over alle uanselige Købstad" en god Bondeby, hvor endnu for 100 Aar
siden „umælende Kreature" drev om paa Gaderne mellem Møddin-
gerne, der- oprodedes af store Svin. Stormflod gæstede den hyppigt,
lldsvaade afsved store Dele af den 1551 og 1774, og længe bibeholdt
den sit Landsbypræg, idet de fleste Huse endnu 1833 var tækkede med
Straa. I moderne Dage har Byen skiftet Ham, ude ved Havn og Skibs-
værft er en Aflægger af den groet hurtigt frem, og nye Kvarterer har
rejsl sig mod Øst paa Ringsebølles Grund om den 1874 anlagte Bane-
gaard. Stadig dommeres Bybilledet dog af den lange Hovedgade, hvor
Kirken, Torvet og det 1853 byggede Raadhus har Plads, nyere og ældre
Avisgaarde hist og her vidner om, at Jordbruget fremdeles spiller en
Rolle, men. om særlig gamle eller karakteristiske Bygninger vil man
lede forgæves. En lav hyggelig Købmandsgaard med gammeldags Bod
fra Empiretiden ligger ved Hjørnet af Raadhustorvet, og længere frem-
me paa Vestergade fanges Blikket af en et Stokværk høj Bindings
værksgaard med Mansardtag fra første Halvdel af 18. Aarh. (Matr.
Nr. 25), der om ikke det ældste, dog i hvert Tilfælde er det stateligste
af de gamle Huse i Byen. Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Bitingsted og Kontorafdeling f. Dommeren i Maribo Købstad og Birk
m. Rødby Købstad og Fuglse Herred samt Fejø Birk, Politimesteren i
nævnte Omraade m. Kontorafdeling i Maribo og paa Fejø, Borgmesteren,
Sognepræsten til Rødby og Ringsebølle, Kaldskapellanen, Branddirek-
tøren f. Rødby, fl. Læger, Dyrlæger og Sagfr.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Et Vandværk, fl. Hott. og
Gæstgiverier.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. And.-Mejeriet Sydlolland, et
Bogtrykkeri, et Garveri, Rødby ML, fl. Ølbryggerier.
Byen har Tlfst. Markjorderne støder m. N. paa et lille Stykke til
Rødby Fjord og begrænses m. S. af Østersøen, mod hvilket det beskyttes
ved Diger. Megen Eng og Mose m. V. Byer: Rødby Havn (1031 Indb.,
Sk., Kontor f. Banken f. Rødby og Omegn, Sydlollands Kulkomp., Kbm>
Haandv., Grand Hotel Østersø, Gæstg., Rødby Havns Staal- og Jern-
industri, Sydlollands Cementvarefab., et Træskibs- og Baadebyggen,
Dampskibsselskabet Rødby Havn, Rhederiet Syltholm, Rødby-Femern
HARIBO AMT
79
Transport- og Bugserselskab, Havn, Toldopsyn, Lods, JbsL, Posteksp.,
Tlfst), Rødby Fæland*, MeUem-, V.- og Ø.-Rødby Mark*. Rødby Ud-
flytterskole. — Gaarde: Strandholm, Lidsø, Bindernæs, Ottelundgaard.
M. J. Darte.
RØDBY: STATISTIK
Eksamenttkoler (1016):
Areal (1916): 3099 ha.
Fatte Ejendomme (1911):
Antal: 366
heraf Beboelseshuse: 263
Antal Lejligheder: 363
Befolkning :
1801: 776 I 1901: 1726
18S5: 1545 1916: 2110
1880: 1796 | 1921: 3267
Indkonulikattegdere til Staten (1920-21):
Antal: 1342
disses samlede Indkomst: Kr. 4.237642
heraf betaltes 1 Skat: 98239
Formuetkatteydere tif Staten (1920—21):
Antal: 245
disses samlede Formue: Kr. 6.988200
heraf betaltes i Skat: 25880
Folketingtvælgere (1920): 1461
Landttingtvælgere (1920): 1018
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd: . 475
Kvinder: 483
Vdtkænknlngtiteder (1914):
med stærke Drikke:
• 958
Elever: 54
Kommunent Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 15772
- Ejendomsskatter: - 8509
• personlige Skatter: • 96705
Kommunent Udgift (IBM— lfl)i
til Skolevæsen: Kr. 21062
■ Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 6266
- Fattigvæsen : - 14317
- Alderdom su nderstettelse : - 12140
- Forrentning af Gæld: - 63214
- Afdrag af Gæld: - 261617
Kommunen! Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 1.235669
Andre Aktiver: 373895
1 alt Kr. 1.609564
Kommunens Gæld (1918—19):
Skatteprocenten (1920—21):
Ligningiproccnten (1920—21):
Rodby. Interiør Ira en gammel Købmnndsgaard paa
Hjørne! af Vestergade og Raadhuspladsen.
(H. M. toO
SAKSKØBING
Vest for den inderste Krog af den smalle Fjord, hvori Hardenberg
Aa udmunder, hæver Sakskøbing sig paa en lav, jævn Højning i del
flade Land. Paa Grunden her laa til midt i 13.~Aarh. Landsbyen Saks-
torp, der da forsvandt og opslugtes med Jorder og Gaarde af Torve-
og Byanlæget Sakskøbing. Fra Forgængeren tog dette Navnets Forled,
uden Tvivl Mandsnavnet Sakse, i Arv, nien den følgende Tids Fortolk-
ning heraf fandt Udtryk i de 2 Uldsakse, Byen optog i sit Signet, el
Mærke som ogsaa fordum fandtes indhugget i Stadsmarkens Skelsten.
Købingen anlagdes med Omtanke i et Vejknudepunkt, hvor Laaland*
to gamle Hærstræder løb sammen ved et Vadested, og mellem disse
— nu Vester- og Søndergade — breder Torvet sig stort og anselig! i
Hjærtet af Byen Side om Side med den til St. Poul viede Kirke. Endnu
i 17. Aarhundrede paaviste man Sporene af de Volde, som forhen
havde omsluttet Byen, og i Begyndelsen af 14. Aarh. synes der at have
været slaaet Mønt i Sakskøbing. Nabobyernes Opkomst beskar dog
hurtigt Betingelserne for Byens Udvikling, ringe og liden vedblev den
at være, og af middelalderlige kirkelige Stiftelser synes kun et -Hellig-
aandshas at have været knyttet dertil. Da Landet helt var i Panthave-
res Ilaand, henlevede Skyggekongen Christoffer II her sine sidste Dage,
udsat for den Ydmygelse 1332 at blive overfaldet af Adelsmændene
Henneke Breide og Joh. Ellemose i sin Bolig — et Stenhus man end-
nu i 16. Aarh. udpegede — og som Fange slæbt til Aalholm, hvor Jo-
han den Milde dog atter lod ham løs. Fraset denne Begivenhed luk-
ker Stilheden sig om Byen, som lille og upaaagtet laa ved de grønne
«%#H*u ' * tfbaj-, fftrfff- qg Jfrfvt/tus
JfatJ .6ah*6bttg' og Stoti* % Jnrfoj/rt- og Zerrtåxjgs&m*.
W AmMm
In^ustri/ofrn* &ft'/Wie
i Sir. •*1i!t.'!it
1 XtH/y Brytjhui
n 3eit / VfMtQ ag Q*>cgr<
By tromme paa Raadhuset.
82
MARIBO AMT
Enge, medens Fjorden groede til og selv Brugen af Udhavnen ved
Oreby besværliggjordes mere og mere. 1672 havde kun 272 Indbyg-
gere hjemme i Staden, der forfulgtes af Brande 1728, 1784 og 1800,
og for 100 Aar siden kunde man — efter hvad en samtidig Rejsende
fortæller — fristes til at forveksle den med en Landsby, hvis ikke By-
fogeden tilfældigvis omtaltes eller Markedstelte rejstes paa Torvet Paa
Hjørnet af Brogade og Brostræde knejser det anseligste ældre Hus
(Mair. Nr. 120 a), opført i 18. Aarh. i to Stokværk glat Bindingsværk
og kronet af et knækket, barokt Tag, det eneste Bygningsminde af nogen
Interesse i den venlige, lille By, hvis hyggelige Smaastadspræg endnu
raader om Gaasetorvet og Juniorgade, den tidligere Sladdergade, bag
hvilken Havegærderne som et sammenhængende Lukke med gammel
Hævd danner Skel mellem Byen og dens Jorder. Den nyere Udvidelse
er trukket langs Landevejene, særlig mod Syd, hvor Banegaarden
fandt Plads 1874. Det ved Juniorgade liggende Raadhus er opført 1888.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Sakskøbing Købstad og Musse Herred m. Nysted
Købstad og Birk, Hovedtingsted Sakskøbing, Bitingsted og Kontoraf-
deling i Nysted, Politimesteren i samme Omraade m. Kontorafdeling i
Nysted, Borgmesteren, Sognepræsten, Kredslægen f. Østlollands Læge-
kreds, andre Læger, Branddirektøren f. Sakskøbing, 3 Sagfr., 2 Dyrlæger,
Østlollands Dampskibsselskab.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Maribo Amts Tvangs-
Arbejds- og Plejeanstalt, et Asyl, fl. Hott, Lolland-Falsters Frø-Aktie-
selskab.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et Bogtrykkeri, en DampmL,
et Garveri, et Jernstøberi og Maskinfab., et Rørstøberi, et Savværk, et
Skibsbyggeri, et Ølbryggeri samt Fabb. f. jCementvarer og Maskiner.
Byen har Statstlfst. og Tlfst. Paa Markjorderne en Del Eng og Mose.
M. J. Darre.
SAKSKØBING: STATISTIK
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 580
disses samlede Indkomst: Kr. 2.129950
heraf betaltes i Skat: - 49056
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal : 453
disses samlede Formue: Kr. 5.454000
heraf betaltes i Skat: - 15655
i4rea/(1916): ha 173
Faste Ejendomme (1911):
Antal :
264
heraf Beboelseshuse :
249
Antal Lejligheder:
400
Befolkning :
1801: 549
1901:
1560
1855: 1058
1916:
1781
1880: 1485
1921:
1798
Folketingsvælgere (1920):
866
MARIBO AMT
83
Landstingsvælgere (1920):
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd:
Kvinder:
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
uden — —
Toldindtægt (1920—21):
Eksamensskoler (1916):
Antal :
Elever:
629
312
387
699
16
»
Kr. 13939
1
127
Kommunens Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 23460
* Ejendomsskatter: - 5951
- personlige Skatter: - 102983
Kommunens Udgift (191 8 —19):
til Skolevæsen: Kr. 18536
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 3992
- Fattigvæsen: - 12221
- Alderdomsunderstøttelse : - 2275
- Forrentning af Gæld: '- 23333
- Afdrag af Gæld : - 13790
Kommunens Formue (1918—19):
Faste Ejendomme: . Kr. 599348
Andre Aktiver: - 187526
I alt Kr. 786874
Kommunens Gæld (1918—19):'
Kr. 659450
Skatteprocenten (1920—21): 6,4
Ligningsprocenten (1920—21): 7,6
Svend Rode.
NYSTED
Paa Østsiden af en lille Vig, som Østersøen skærer ind i Laalands
Sydkyst, ligger Nysted yndefuldt lejret paa Skraaningen af en Bakke,
som blødt glider af mod Stranden. Skovomkranset hæver Aalholm sin
vejrbidte, røde Kolos inderst i Vigen, og opfostret i Skygge af denne
mægtige Nabo vedblev Nysted længe at være ufri, tvungne som dens
Bymænd var .til at arbejde og skatte til Borgen. Saa uanselig den end
var, husede den dog fra o. 1286 et Graabrødrekloster, der 1538 blev
nedlagt, 1551 beordret nedbrudt Til 1577 stod der dog endnu et Sten-
hus tilbage, men i den følgende Tid forsvandt Murene helt, og kun
Gravninger i Terrænet øst for Klosterstræde har nu og da — sidst
1899 paa Højskolens Grund < — bragt sparsomme Fundamenter for
Dagen.
FørSt 1409 vandt Nysted Købstadret, da Erik af Pommern dette
Aar løste Beboerne af deres Afhængighed af Aalholm, og liggende ved
en god, naturlig Havn har den sikkert udnyttet sine Betingelser for
Handel paa Rostock og Wismar, ligesom den lige til 1807 drev Færge-
fart paa Heiligenhafen. Byen fører et Skib i sit Signet, og paa Søen
maatte Bymændene for en stor Del bjerge deres Næring, særlig ved
*
Fiskeri. En gammel Gade i den sydlige Udkant hedder stadig Fisker-
gade, og endnu ved Midten af 18. Aarh. blomstrede der i Byen et
Fisker-Compagni, som gjorde Fangst „i stor Overflødighed". Haardere
hjemsøgt af Udsvaade end de fleste Byer, værst 1455, 1560 og 1654, sidst
1831, sled den lille Stad sig gennem Tiderne, afsides og gammeldags,
indtil Jærnbanen 1910 holdt sit Indtog. Parallelt med Kysten, men
6*
.Algade Nr. 90—101.
hævet et godt Stykke over denne paa Siden af Bakkeskraaningen lo-
ber den lange Adelgade, passerende et lille Torv med det 1852 byg-
gede Raadhiis og mundende ud syd for Kirkebakken i Gaasetorvet —
Byens Gammeltorv — hvorom en Række Smaagader grupperer sig.
Som et lyst Smil kigger den yndefulde Natur fra alle Sider ind gen-
nem Stræderne, hvor rødtoppede Huse holder Faddersladder og Blom-
ster og Grønt klattrer paa kalkede Mure; i Fiakergade Nr. 1 læses Aar
1649 paa et Dørtræ, som maa være undsluppet det Kæmpebaal, der
1654 lagde disse Kvarterer med det paa Gammeltorv frit liggende
Raadhus i Ruiner, men iøvrigt har Byen ingen ejendommelige Byg-
ninger ud over Kirken, som hævet paa Bakkesiden bag Adelgade løfter
sit slanke Spir højt over Byen. nago Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m,
Bitingsted og K on tora f deling f. Dommeren i Sakskøbing Købstad og
Musse Herred m. Nysted Købstad og Birk, Koniorafdcling f. Politi-
mesteren i samme Omraade, Borgmesteren, Sognepræsten, Branddirek-
tøren f. Nysted, fl. Læger og Sagfr., en Dyrlæge.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: Et Sygehus, et Epidemihus,
fl. Hott., et Vandværk, et Hospital.
86
MARIBO AMT
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et Bryggeri, et Garveri, el
Skibs- og Baadebyggeri, Det lollandske Sten- og Gruskomp.
Byen er Anløbssted f. Dampskibe og har Lodsen og Tlfst. Paa Mark-
jorderne, der mod S. og S. V. begrænses af Østersøen: Nystedmark*, Ny-
stedskov*. En Ml. m. V. og en Pavillon m. S. V. y j j}attt
NYSTED:
STATISTIK
Areal (1916): 519 ha.
Toldindtægt (1920—21): Kr. 8591
Patte Ejendomme (1911):
Ektamennkoler (1916):
Antal:
307
Antal: 1
heraf Beboelseshuse :
260
Elever: 46
Antal Lejligheder:
Befolkning:
3*0
Kommunens Indtogt (1018 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 4503
1801: 690 1 1901
1411
- Ejendomsskatter: - 7811
1855: 1227 1916
1536
- personlige Skatter: - 93833
1880: 1438 | 1921
1639
Indkomttekattegdere fil Staten (1920-21):
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 17519
Antal: 578
disses samlede Indkomst: Kr. 1.650490
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 5498
- Fattigvæsen: - 10087
heraf betaltes 1 Skat:'
41255
Formueekattegdert tit Staten (1920—21):
- Alderdomsunderstattelse : • 16809
Antal: 433
- Forrentning af Gæld: . 36996
disses samlede Formue: Kr. 3.856400
- Afdrag af Gæld: 59900
heraf betaltes i Skat :
8960
Kommunen* Formue (1918 — 19):
Folketingevalgere (1920):
866
Faste Ejendomme: Kr. 5598«
Landttingivielgere (1920):
Kommunale Vælgere (1921):
630
Andre Aktiver: - .132998
I alt Kr. 692840
Mænd:
336
Kommunen* Gæld"1 (1918—19):
Kvinder:
352
Kr. 761934
988
Skatteprocenten (1920-21): 5,5
Vdikænkningnttder iliU): ~~~
med stærke Drikke:
8
Ligningiprocenten (1920—21): 6,5
uden — —
2
Svend Rode.
Nykøbing F. og Guldborgsund med de to Broer. (I Baggrunden Lolland).
(M. Lundbo lal.)
NYKØBING
Nykøbing, som nævnes i Kong Valdemars Jordebog, herer ligesom
Stubbekøbing til den Gruppe middelalderlige Byer, der dristigt er formet
over den aabne Kyst, saaledes at dennes Linje bestemmer Byplanens
Længdeakse; thi den lille Søkøbstad, der har et Fartøj med en Mand i sit
Signet, er blomstret op i Dækning af det faste Nykøbing Slot, der Iaa ved
Nordspidsen af Byen næsten paa en 0, omflydt af Guldborgsund og den
nu længst udtørrede Slotssø. Byen selv var i hvert Fald senere yderligere
værnet af en Grav langs Stranden, samt Volde og Bastioner mod Syd,
et Fæstningsbælte langs nuværende Voldgade, som fandtes i 17. Aarh.,
men hvoraf nu kun svage Spor gemmer sig i en Villahave syd for Frise-
gade. 1253 hærgedes Staden af Lybækkere og Holstenere, senere af Marsk
Stigs Tilhængere, og Slottet, hvor Christoffer II lukkede sine Øjne 1332,
var i Løbet af Middelalderen oftere Skueplads for vigtige Møder. Ved
Torvet midt i Byen Iaa den gamle Sognekirke, der nedbrødes efter 1532,
og hvorom' nu kun Navnet „Gammel Kirkegaard" er et Minde. Ved
Si. Nikolaj Kapel indstiftedes 1419 et Graabrødrekloster, hvortil Kongen
skænkede en Kongsgaard i Nærheden, og da Munkene 1532 vandrede ud,
indrettedes den endnu bevarede Fløj af Bygningen til Raadhus, medens
Kirken omdannedes til Sognekirke i Stedet for den ældre ved Torvet.
Det middelalderlige Heltigaandsbus, der Iaa Sønden for Klosteret, over-
levede som Hospital Reformationen, og for ca. 100 Aar siden nedrev
man dets mærkelige, gamle Bygninger, som afløstes af nye.
Slottet, som Frederik I's Dronning Sofie besad som Enke, gik under
Frederik II og hans Enke, Dronning Sofie, der residerede her til sin Død
88 MARIBOAMT
1631, sin mest straalende Tid i Møde, den gamle Borg ombyggedes 1588
— 94 af Filip Brandin, den rige Hofholdning vakte Liv og Virksomhed i
Byen, hvor Renæssancegaarde rejste sig tæt langs Slots- og Langgade, og
Blomstringen varede ved, da den udvalgte Prins Christian (d. 1647) var
Herre paa Slottet. Nedgangen tog Fart under Svenskekrigene, og selv
om baade Sofie Amalie og Charlotte Amalie havde Slottet til Enkesæde,
var Byens gode Dage dog forbi for lange Tider. 1672 var Indbyggertallet
861, 1769 1038, men da var Slottet ophørt at eksistere; thi efter at det
længe havde staaet tomt, bortsolgtes det 1767 og jævnedes med Jorden
i den følgende Tid. Saa grundigt gik man under dette Ødelæggelses-
arbejde til Værks, at kun en forvittret Murklods paa Margarinefabrikens
Grund, samt sparsomme Levninger i en Villahave i Nærheden er be-
varet til vore Dage foruden en til Slottets Udhuse hørende yngre, grund-
muret Bygning i det gammeldags, krinkelkrogede Stræde, som bærer
Navnet Staldgaarden. Raadhuset er 1873 opført paa Slotsgrunden.
Ved Nordenden af Vestergade angiver en lille cul-de-sac „Gammel
Toldbod", hvor Landevejen fordum svingede udenom Slotsomraadet ind
i Byen gennem Slotsgade forbi Torvet og videre mod Syd ad Lange-
og Frisegade. Her laa de gamle Gaarde paa Rad med dybe Grunde
ned mod Stranden, hvortil Gyder som Færgestræde, Badstuestræde og
Trollestræde førte; thi de øvrige Gader var mere tyndt bebyggede,
og mod Øst begrænsedes Staden af Slottets anselige Haver. — Først
i det 19. Aarhundrede arbejdede Byen sig atter kraftigt op takket
vafere Jærnbaneanlægene, som siden 1872 har samlet sig med Nykøbing
som Midte, medens Christian IX's Bro over Guldborgsund fra 1867
muliggjorde en kraftig Udnyttelse af det østlollandske Opland. Stærkt
moderniseret, driftigt og hurtigt voksende er den forhen idylliske, lille
By i nyere Tid undergaaet store Forandringer og vokset betydeligt i
Omfang til alle Sider, men en Del solide Renæssancegaarde af Bindings-
værk fra de gode Dage i 16. Aarh. er mere eller mindre ombyggede
endnu i Behold og giver Bybilledet Dybde. Bedst bevarede er Slotsgade
13, Langgade 18 med udskaarne Rosetter om Stolpefoden og Kerub-
hoveder i Fyldholterne, samt Hjørnet af Langgade og St. Kirkestræde.
hvor en Længe mod sidstnævnte Stræde pranger med Tømmer i over-
daadig Renæssanceskæring. Fra Tiden o. 1700 er det saakaldte „Skæve
Hjørne" eller „Czar Peters Hus", saaledes kaldet fordi det 1716 gæste-
des af Peter den Store under hans Ophold i Staden. Ejendommelige,
gamle Interiører gemmer sig i den nu istandsatte Bygning.
Hugo Matthiessen.
W SbnHlon S* &*yi åb/mt ir.
rr Mm/at. t f.e.9ndvot»
s Xivtt: Stifidir tiSvKffaanl, SMtommw
Kile tt Jndialribggit. m Skuw aJTarttdiM té ghmurwlagt
fg Xefdnlakeh SS JfotMokek 50 Jmbanmtoitlei
W Zystbsaikhavn X jBrnot SI 9bsHn*
Mu6fo IS JnOuUri- ef Ca/HfåfupatønJi 37 Xinduiatlt hf fr. VI SI Shrrtgoant
Sk* af Jj/Mfng Slet B Cmr Strw JtW M Jftalghshlius S3 Jlhtfr/jjtof'e*
flag- ty JrnsttHa a Spairaue X Mtkfricire'iear* » Sh/liggaanj
"■ Jføpifnltf SS Spidtmlsygihb*
JtbtrJ r9afl*a' SUm*jsygthus
XMa/Sfle Ja- SMnbrf* S? .ftiWi* Jt*
JhteDinf Xrte Så 8 * fugaer*/
Aem&totif eg a Tfindtstan. F. St.etmaen
f SS. Staten Siiniik Skote. foéukktrbeaih
SB SMkommmi- »Slacar- og Viitoinfabaitk, V Xemmonako/er
SF XM .JW JfytMiog- *tMf/.Sbga/' a&imMm
Czarens Hus. Inlcrior.
C zarens Hus.
Nykebing.
(FoloBraDer al H. M.)
00 MARIBO AMT
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Stiftamtmanden Over Lolland-Falsters Stift, tillige Amtmand over
Maribo Amt, Biskoppen, over Lolland-Falsters Stift, Lolland-Falsterske
Nævningekreds, Tingsted Nykøbing, hertil henhører Maribo Amt og
Bogø, Dommeren i Nykøbing Købstad og Herred m. Falster Vester
Herred, Tingsted Nykøbing, Politimesteren i samme Omraade samt
Stubbekøbing Købstad og Herred m. Kontorafdéling i Stubbekøbing,
Borgmesteren, Stiftsprovsten, tillige Sognepræst til Nykøbing og Sys-
tofte, den res. Kapellan, Præsten ved den katolske K., Amtslægen i Lol-
land-Falsters Amtslægekreds, tillige Kredslæge f . Falsters Lægekreds og
Læge ved Nykøbing Hospital, andre Læger, Branddirektøren f. Falster,
Amtsvejinspektøren, Stadsingeniøren, Amtstuefilialen, Konsul f. Tysk-
land, Vicekonsuler f. Nederlandene, Norge og Sverrig, Handelsstands-
foreningen, Jernbaneselskabet Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted, De sam-
virkende Lolland-Falsterske Landboforeninger, 11. Sagfr. og Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: FL private Skr., en Filial
af Den danske Andelsbank, det Classenske Provinsbibliotek, en Odd
Fellow Loge, det Wichfeldske Enkehus, en Sømandsstiftelse, en Bade-
og Kuranstalt, fl. Hott, Gyldendalske Forlag, Dansk Andels-Ægeksport,
Købmændenes Importkomp., skandinavisk-amerikansk Petroleumssel-
skab, en Markedshal.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. FL Bogtrykkerier, Nykøbing
Bryghus, en DampmL, et elektro-mekanisk Etablissement, engelsk-rus-
sisk Vulkaniseringsanstalt, et Farveri, en Forniklmgsanstalt, et Garveri,
et Jernstøberi, et Kalkbrænderi, en kemisk Fab., fl. Mejerier, et Saltværk,
et Savværk, et Skibsbyggeri samt Fabb. "f . Børster og Koste, Cementva-
rer, Elektromotorer og Dynamoer, Klædesko, Konserves, Lervarer, Ma-
drasser, Margarine, Maskiner, Metalvarer, Møbler, Pølser, Skilte, Suk-
kervarer, Sæbe, Tobak og Cigarer, Vogne m. m.
Byen har Dampskibsfart, Lodseri, Statstlfst. og Tlfst. Chr. IX Bro
og en Jernbanebro fører over Guldborgsund. Paa Markjorderne findes en
Del Skov (Bangsebro Skov, S. Kohave og m. N. V. en ML (Ejegod). —
Gaarde: Ejegod, Vestenborg. M.J.Dane.
NYKØBING F.: STATISTIK
Indkomstskatteydere Hl Staten (1920-21):
Antal: 4878
disses samlede Indkomst:' Kr. 17.131112
heraf betaltes i Skat : - 595281
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 2788
disses samlede Formue: Kr. 35.659800
heraf betaltes i Skat : - 1 57991
Areal (1916): 912 ha.
Faste Ejendomme (1911):
1635
heraf Beboelseshuse :
1571
Antal Lejligheder:
2757
Befolkning:
1801: 1079
1901:
7345
1855: 2608
1916:
11670
1880: 4560
1921:
12969
MARIBO AMT
91
Folketingsvælge™ (1920):
6318
Landsttngsvælgere {1920):
4393
Kommunale Vælgere (1921):
Mænd :
2356
Kvinder:
2801
5157
Haandværk og Fabrikdrift (1914):
Antal Bedrifter:
382
heraf:
med mekanisk Kraft:
91
Samlet Personel:
2403
heraf:
egentlige Arbejdere:
1695
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
33
uden — —
6
Handelsflaade (1918):
Antal
1 Reg. Tons
Dampskibe : 2
29
Motorskibe: 13
134
Sejlskibe: 28
639
I alt 43
802
Toldindtægt (1920— 21) :
Kr. 396632
Statsbanestationen (1919—20):
Antal Rejsende:
113099
Indtægt af Billetsalg:
Kr. 393671
- Godsbefordring
- 889663
Postkontoret (1919—20):
Afsendte Breve o. 1. :
1.888796
Ankomne -
2.293538
Postanvisninger og Postopkrævninger:
Udbetalte: Kr. 8.877760
Indbetalte: - 11.504649
Telegrafkontoret (1919—20) :
Ankomne Telegrammer: 22658
Eksamensskoler (1916):
Antal: 3
Elever: 445
Kommunens Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. 125789
- Ejendomsskatter: - 37840
- personlige Skatter: - 897962
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 140096
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 37639
- Fattigvæsen: - 107714
- Alderdomsunderstøttelse: - 137510
- Forrentning af Gæld : 169492
- Afdrag af Gæld : - 125331
Kommunens Formue (1918 — 19):
Faste Ejendomme: Kr. 3.231616
Andre Aktiver: 729119
I alt Kr. 3.960735
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 4.257958
Skatteprocenten (1920—21): 6,3
Ligningsprocenten 1920—21): 7,4
Svend Rode.
STUBBEKØBING
Maaske allerede umiddelbart .efter de store Vendertog, da Flaaderne
samledes i Grønsunds Farvande, er Stubbekøbing anlagt vest for Ind-
løbet til en lille, nu for Størstedelen udtørret Vig, der fordum i en Bue
skal være bøjet sønden om Byjorderne. Længst forsvundne Borganlæg
har muligvis værnet Byen, hvis anselige, romanske Kirke, senere kaldet
Si. Anna, i Stil turde tyde paa, at Købstaden maa være noget ældre end
1282, da den nævnes for første Gang. 1289 ødelagde Marsk Stigs Tilhæn-
gere Byen, der saa dristigt havde lagt sig ud paa aaben Strand, et Skib
staar fra gammel Tid som Mærke i dens Signet, og naar den i 1280erne
af og til nævnes i nordtyske Hansestæders Bøger, vidner det om, at den
tidligt har drevet Søfart og Handel, ligesom dens Borgere ivrigt tog Del
i det store skaanske Sildefiske og ved Falsterbo havde eget Fed. Tre
Gilder, viede Vor Frue, St. Peder og St. Gertrud, fandtes i Byen, der
92 MARIBO AMT
1517 af Christian II lagdes ind under det kongelige Fadebur, og i hvert
Tilfælde fra 1481 omtales en St. Jørgensgaard, et Hospital for spedalske,
hvis Beliggenhed ikke mere kendes.
Efter Reformationen trængtes Stubbekøbing mere og mere i Skygge
af Nabobyen Nykøbing med dens Slot og Hofholdning, Stormflod og By-
brande 1551, 1589, 1597 og 1639 ramte den, trange Aar fulgte under
Svenskekrigene, Søhandelen sygnede hen, og da Baneanlægene i 19.
Aarh. gik uden om den, henvistes Byen, der i 1840erne havde paabe-
gyndt sit Havneanlæg, udelukkende til Forbindelserne til Søs, indtil den
ved Banen til Nykøbing 1911 fik Tilknytning til Trafikruten.
I sin Plan giver Købstaden Indtryk af at være anlagt, bygget med
Længdeakse i Øst — Vest langs Sundet om 2 parallele Hovedstreg —
Vester- og Grønnegade mod Nord, Sønder- og Møllegade mod Syd —
sammenholdte i Midten ved det smalle Torv med Kirken og det 1860
byggede Raadhus. Venligt ligger Byen ved den smilende Kyst, og naar
den for 100 Aar siden roses -for „et lyst, behageligt Udseende", gælder
denne Dom endnu; thi Gadernes lette Krumninger giver Bybilledet
Ynde, og Husrækkerne i de ældre Dele af Staden beherskes af lave
Længer fra 18i Aarh. af en egen lokal Type. De lange, lyse, pudsklædte
eller kalkede Bindingsværksbygninger under høje, røde Tage bestemmer
endnu den Dag i Dag delvis Vestergades Præg, og et Par af Gaardene,
Matr. Nr. 11b, samt 48 a, „Fortunen", er med deres Rococodøre og Re-
ster af gammeldags Stueinteriør karakteristiske Repræsentanter for de
solide Stubbekøbing-Gaarde fra denne Periode.
Hugo Matthiessen.
I Byen findes følgende Myndigheder m. m.
Dommeren i Stubbekøbing Købstad og Herred, Tingsted Stubbe-
købing, Kontorafdeling f. Politimesteren i Nykøbing Købstad m. m.,
Borgmesteren, Sognepræsten til Stubbekøbing og Maglebrænde, Brand-
direktøren f. Stubbekøbing, 2 Læger, 3 Sagfr., 2 Dyrlæger.
Foruden at henvise til Byplanen nævnes: En M. og Rsk., Borgerfor-
eningens Stiftelse, et Svendehjem, en Haandv.- og Industriforening, fl.
Hott, Stubbekøbing Ægeksport.
Endvidere af industrielle Anlæg m. m. Et bogtrykkeri, et Bryggeri,
et Garveri, et Jernstøberi, et Kalkbrænderi, et Fls.-Mejeri, et Savskæreri
samt Fabb. f. Cementvarer, Gasmaalere, Lervarer, Møbler m. m.
Byen er Anløbssted for Dampskibe og har Statstlfst. og Tlfst —
Gaarde: Christiansminde, Tvedegaard.
M. /. Darre.
Søndergade.
Stubbekøbing.
04
MARIBO AMT
STUBBEKØBING
Areal (1916): 290 ha.
Faste Ejendomme (1911):
Antal :
heraf Beboelseshuse :
Antal Lejligheder:
Befolkning :
1801: 467
1855: 1191
1880: 1509
Indkomstskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 747
disses samlede Indkomst: Kr. 2.665862
heraf betaltes i Skat: - 83975
327
322
477
1901: 1615
1916: 2147
1921 : 2223
Formueskatteydere til Staten (1920—21):
Antal: 375
disses samlede Formue:
heraf betaltes i Skat:
Kr. 6.615300
24703
Folketingsvælgere (1 920) . 1 096
Landstingsvælgere (1920): 835
Kommunale Vælgere. (1921):
Mænd: 454
Kvinder: 479
933
14
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke:
uden — —
: STATISTIK
Toldindtægt (1920—21): Kr. 14568
•
Eksamensskoler (1916):
Antal : 1
Elever: 73
Kommunens Indtægt (1918 — 19):
af Erhvervsvirksomheder: Kr. -^31 83
- Ejendomsskatter: - 7084
- personlige Skatter: - 124829
Kommunens Udgift (1918—19):
til Skolevæsen: Kr. 29187
- Hjælpekassen og forsk.
Bidrag: - 3420
- Fattigvæsen: - 12846
- Alderdomsunderstøttelse: - 18064
- Forrentning af Gæld : - 2177U
- Afdrag af Gæld: - 17553
Kommunens Formue (1918—19):
Faste Ejendomme: Kr. 6373W
Andre Aktiver: - 70949
I alt Kr. 708449
Kommunens Gæld (1918—19):
Kr. 530364
Skatteprocenten (1920—21): 7,4
Ligningsprocenten (1920—21): 9,4
Svend Rode.
MARIBO AMTS LANDDISTRIKTER
Areal:
km1 1722
ha 172248
STATISTIK
Indkomstskatteydere til Staten:
(1920-21) 23085
Disses saml. Indkomst Kr. 80664632
Heraf betaltes i Skat - 2757718
Veje:
Landeveje (1920) km 324
Biveje (1918) — 1894
Befolkning:
1801 46978
1855 71132
1880 78538
1901 79216
1916 87771
1921 88440
Befolkningstæthed :
1801
1855
1916
1921
pr. km1
27,8
41,2
50,9
51,4
Formueskatteydere til Staten: M
(1920-21). 16023
Disses saml. Formue Kr. 384 849400
Heraf betaltes i Skat - 20068*
Folketingsvælgere (1920): 421W
Landstingsvælgere (1920): 31263
Kommunale Vælgere (1921): .... 36WJ
heraf Mænd Itf*
— Kvinder I81w
Erhvervsfordeling (1911):
Landbrug o. 1 522w
Haandværk og Fabrikdrift.. 15034
Handel * 25fl
Transport 2814
Andre Erhverv Hjj?
I alt... 84136
MARIBO AMT
95
Faste Ejendomme
Vurderingssum Kr.
Jordværdi
heraf:
Gaarde *
Hektar . . . .
Tdr. Hartkorn . . . . . . . :
Vurderingssum Kr.
Jordværdi , -
Huse
Hektar
Tdr. Hartkorn
Vurderingssum Kr.
Jordværdi -
Statshusmandsbrug
1916
18086
327 200000
192 338000
4689
136659
26955,0
240 106000
164 577000
3864
11125
1846,6
25 530000
13 157000
182
1904
15669
205 495000
4447
135835
27167,3
151 051000
4140
11012
1827,6
17 914000
37
Arealets Benyttelse:
Hvede ,
Rug.
Byg
Havre
Blandsæd
1019
ha
8932
5889
28601
13367
6653
Kornarealer i alt
63442
Kartofler
Foderroer
Sukkerroer
Andre Rodfrugter
Rodfrugter i alt
1919
ha
1328
7074
23319
47
31768
1912
ha
10859
4686
29337
13982
6948
65812
1912
ha
833
5786
19059
139
25817
1901
ha
2003
6651
33666
13914
8683
64917
1901
ha
622
4484
8278
129
13513
Andre Høstarealer
Brakarealer o. 1
Grønfoder- og Græsningsarealer
Haver
Moser '
Skove
3032
5232
34803
2261
1334
17856
960
11441
36009
2529
906
17681
2377
15295
45050 0
2768
16752
Høstudbyttet: bkg
Hvede 269209
Rug 94854
Byg 772650
Havre 361862
Blandsæd 178936
1920
1912
hkg pr. ha
28,9
22,4
24,6
26,5
27.2
hkg
211939
123772
812116
381525
192653
hkg pr. ha
28,7
26,0
25,3
25,9
24,7
hkg
39168
12&717
661173
245105
162813
1901
hkg pr. ha
19,6
19,5
19,4
17,6
18,8
Kapitelstakst :
Hvede Kr. pr. hkg
Rug - —
Byg.... - -
Havre - —
1920
42,84
40,33
34.08
29,37
1912
12,51
11,69
14,32
11,63
1901
11,16
9,76
10,33
9,90
>) herunder Moser.
96
MARIBO AMT
Kreaturholdet;
Heste
Hornkvæg .
Svin
Faar
Høns
1921
28444
117560
62570
12720
1136658
1914
28173
120909
128571
11509
1 162205
Mejeridrift:
Mejener ,
Mælkeleverandører ....
Køer
Indvejet Mælkemængde
Produceret Smør
— Ost
— Fløde
— Sødmælk . . .
1000 kg
Salg af Landejendomme:
Gaarde :
Antal
Tdr. Hartkorn
Pris pr. Td. Htk:
Jord og Bygninger Kr.
Besætning og Inventar -
Huse:
Antal
Tdr. Hartkorn
Pris pr. Td. Htk:
Jord og Bygninger Kr.
Besætning og Inventar -
Haandværk og Fabrikdrift:
Virksomheder med 0—5 Arbejdere . . .
- — 6-20 -
— — over 20 —
Samlet Personel
heraf:
Egentlige Arbejdere
1913-17
790
3908,3
1913-17
9404
2534
645
360,1
15337
3554
I alt. . .
De vigtigste industrielle Brancher (1914):
Møller
Bagerier m. m
Sukkerfabrikker og -raffinaderier
Slagterier
Mejerier
Tobaksfabrikker
Skrædderforretninger
Skomagerforretninger
Murerforretninger
Tømrerforretninger
Snedkerforretninger m. m
Malerforretninger m. m
Teglværker m. m
Grovsmedeforretninger
Maskin- og Skibsbyggerier og -værksteder
1905-09
914
4442,5
1905-09
5996
1441
926
497,8
9367
2289
1914
2507
84
11
2602
6111
3251
Bedrifter1)
82
135
9
203
70
7
461
313
263
292
208
168
16
302
74
1903
239U3
96376
74063
26862
775545
1914
64
8380
67280
179656
4730
2042
4904
t9(M
1900-04
611
2656,4
1900-01
4923
1116
746
384,6
8581
1607
1906
2769
78
12
2859
5890
2873
Personel1)
325
516
728
481
473
310
877
442
1117
724
576
458
318
676
749
l) Tallene omfatter ogsaa Amtets Byer.
MARIBO AMT 97
Udskænkningssteder (1914):
med stærke Drikke 30
uden — — 13
Udsalgssteder med stærke Drikke (1914) 321
. . .... - , 1918-19 1906-09 1898-99
Åmtsrepartitionsfonden: 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr.
Indtægt 1889 636 585
Fonden ejede 2040 948 805
— skyldte 1626 352 446
1918-19 1906-09 1896-99
Åmtsfattigkassen: 1000 Kr. 1000 Kr, 1000 kr.
Indtægt. 100 33 14
Kassen ejede 182 175 180
— skyldte
Amtsskolefonden:
Indtægt 1330 389 —
Fonden ejede. 75 83 —
— skyldte — • — —
Sognekommunerne :
Indtægt 5267 1663 1092
Kommunerne ejede 6025 3355 2713
— skyldte 3935 1188 769
Svend Rode.
NOGLE ERHVERV
LANDBRUG
De lolland-falsterske Øer, der hører til den østlige Øgruppe, er flade
og lavtliggende, særlig gælder det Lolland, hvor intet Punkt hæver sig
over 90 Fod, hvor de flade Kyster særlig mod Syd strækker sig med
lange Grunde ud i Havet og gennem Smaaøer, Odder og Rev røber
Bundens Nærhed. Skellet mellem Hav og Land var derfor tidligere ret
udvisket, indtil man begyndte med Digeanlægene, der i Forening med
store Pumpesystemer har medført Indvinding af store Strækninger
dyrkbart Land. Falster er en Del højere liggende end Lolland, og dens
Overflade er en Del bakket, hvorimod sidstnævnte 0 er meget flad.
Maribo Amt er efter Matriklen Landets frugtbareste Amt, idet der
i Gennemsnit kun gaar 8,75 Td. Ld. pr. Td. Hartkorn, — paa Falster
8,5 og paa Lolland ca. 9 Td. Ld. pr. Td. Hartkorn. Paa Lolland bestaar
Overlaget i Reglen af en fin, tung og fed Lerjord, der mere eller mindre
er blandet med Muld; under Overlaget findes næsten overalt Mergel.
En Del af Øen minder om Marsk, særlig den sydvestlige Del, hvor de
yderste Enge, de saakaldte „Saltninger" tidligere ofte overskylledes af
Danmark IV. 4 - 7
98 MARIBO AMT
Havet Paa Falster er Leret ogsaa fremherskende i Jordblandingerne.
de højere Egne mod Nord og Nordøst har dog en større Bestanddel
af Sand, end der findes i de helt lavtliggende Egne. Underlaget er Kridt
og Kalk.
Ogsaa i klimatisk Henseende er dette Amt begunstiget, saa bedre
Betingelser for Landbrugsvirksomhed træffer man kun pletvis i andre
Egne af Landet, og Jorderne bliver ogsaa taget stærkt i Brug gennem
en intensiv Driftsform. Sædskifterne er enten korte — 6 Marks Drifter
med en Roemark — eller lange — 8 eller 9 Marks Drifter med to elier
tre Roemarker. Græsmarker er der faa af i Sædskifterne, idet man
mest anvender en eller halvanden Aars Græsleje, i det hele er Græs-
arealet lille — ca. 18 p. Ct. af det samlede Agerareal. Brakareal er der
heller ikke meget af, særlig ikke af Helbrak; dette hænger sammen
med det store Roeareal, idet ca. 24 p. Ct. af Agerarealet er benyttet til
Rodfrugt, hvori er medtaget Kartofler, der dog kun spiller en ringe
Rolle i dette Amt. Dette er derimod ikke Tilfældet med Sukkerroerne,
der indtager de to Trediedele af hele Roearealet og af det samlede
Agerareal ca. 17 p. Ct, særlig er det de lollandske Herreder, ikke mindst
Musse og Sønder Herred, som driver det vidt med Hensyn til at dyrke
Sukkerroer. Fabrikationen af Roesukker begynder først at komme vir-
kelig i Gang 1873 — 74 med Oprettelsen af de to Fabriker (ved Højby
gaard og i Odense) og i 1882 — 85 oprettedes fire nye Fabriker, efter at
de første vanskelige Aar særlig i Slutningen af 70erne var overvundne,
og siden da har Udviklingen stadig taget større og større Fart. Nogle
Tal, der angiver Antal Hektarer dyrket med Sukkerroer paa Lolland-
Falster i Aarene 1896, 1907, 1912 og 1918 kan godtgøre dette, Tallene
for de nævnte Aar er følgende: 7062, 10659, 19935 og 21493 ha.
Mod Dyrkningen af Sukkerroer hævede sig i Begyndelsen mange
Røster, og det kan nu, da denne Dyrkning og den dertil knyttede In-
dustri har vist sig at være en mægtig Løftestang for Landbruget i Ma-
ribo Amt, maaske have sin Interesse at kende nogle af de Indvendinger,
der rejstes mod den. Det blev anført, at Sukkerpriserne let vilde blive
for lave, at Driften var for kostbar og Arbejdskraft ikke til at skaffe,
at Toldforholdene stillede Udlandet for gunstigt, at Jorderne vilde blive
udpinte og „roetrætte", at Affaldet var meget lidt værd som Foder
o.s. fr. Overfor disse Indvendinger kan det altsaa siges, at Produktio-
nen har vist sig at være lønnende, Arbejdsvanskelighederne er bleven
overvundne ved udstrakt Anvendelse af udenlandsk Arbejdskraft sær
lig af polske Piger, Roetrætheden har glædeligvis heller ikke vist sig
endnu og med Hensyn til Jordens Udpining er denne bleven modvirket
ved udstrakt Anvendelse af Kunstgødning, og man har konstateret, at
Gammel Stubmølle ved Torkild s trup
paa Falster.
fM. Lundbo fol.)
Kragenfes. Parti fra Havnen.
Jordernes Kultur og Gødningskraft i Steden for at gaa tilbage er gaael
frem og har budt gunstigere Betingelser for Korndyrkningen, tillige
har Roeaffaldet vist sig at være et godt Foder til Kvæget og svarer Pund
for Pund lige med almindelige Foderroer.
Fra gammel Tid har Maribo Amt været stærkt korndyrkende, og
er det endnu, idet ca. Halvdelen af det samlede Agerareal er an-
vendt til Korn, og det er særlig Dyrkning af toradet Byg og Hvede, man
lægger Vægt paa, og i første Række Bygget, hvortil der anvendes ca. en
Fjerdepart af Agerarealet. I gamle Beretninger angives det, at Bælg-
sædsdyrkningen har været meget udbredt paa Lolland-Falster, ja, del
opgives, at indtil en Fjerdedel af Arealet var dyrket med hvide og graa
Ærter, nu i Tiden spiller denne Avl dog kun en ringe Rolle.. Det kan
ogsaa anføres, at Avl af Markfrø, særlig Rodfrugtfrø, drives en Del,
særlig paa Lolland.
Maribo Amt har stadig været og er endnu de store Gaardes Amt, i
intet andet dansk Amt finder man saa mange Herregaarde med saa
stort Hartkorns tilliggende, ligeledes træffer man der et stort Antal
Bøndergaarde mellem 4 — 8 Td. Hartkorn og ligeledes mange større
Husmandsbrug mellem V« — 1 Td. Hartkorn.
Af det foranførte er det ret forklarligt, at Landmændene 1 Maribo
Amt har haft megen Interesse for Plantebruget, og at Kreaturerne er
kommen til at staa noget i anden Række, et Forhold, der dog i nogen
Maade er bleven rettet gennem de senere Aar. Et stort Arbejde fe
Kvægbrugets Udvikling blev gjort af Foregangsmanden paa saa mange
af Landbrugets Felter, Geheimekonferensraad Tesdorph, der paa Ou-
rupgaard paa Grundlag af indkøbt Anglerkvæg fik oparbejdet en af
Tidens fineste Malkebesætninger, som ikke alene fik Betydning for
Maribo Amt, men ogsaa for Besætningerne paa Sjælland. Angaaende
Hesteavlen hedder det i Konsulentberetningerne: „at den svære, jydske
Hest har vist sig at passe godt til de lolland- falsterske Forhold". I tid-
ligere Tid forsøgte man ogsaa med andre Trækheste som Clydesdaler
og Percheroner; men det blev alligevel Jyderne, der kom til at gaa af
med Sejren. I 90erne virkede Oppenhein II med Held, senere har det
særlig været Hingste af Munkedalslægten, som man har holdt sig til,
og som har givet gode Resultater, og i alle Amtets Hesteavlsforeninger
holdes der jydske Hingste. De stive Jorder lægger vel nok nogen Hin-
dring i Vejen for i fuldt Maal at udnytte Plagene, og dette er vel ogsaa
noget af Aarsagen til, at man sælger for mange ogsaa af de bedste af
Føllene og Plagene, og det til Skade for Avlen.
Inden vi forlader Marino Amt skal det nævnes, at Landets ældste
Landbrugsskole ligger paa Falster, nemlig Næsgaard Landbrugsskole,
der hører under det Classenske Fideikommis; den blev oprettet 1800
med Professor Olufsen som Forstander. Der mødte dog ingen Elever
— Bondestanden, for hvilken Skolen var beregnet, var ikke moden til
dens Undervisning, der inaaske ogsaa led af en Del praktiske Fejl.
1849 forsøger man atter og da med Held. Skolen var beregnet paa 18
Elever, som ved et toaarigt Ophold erhverver sig teoretiske Kundskaber
og praktisk Uddannelse. Den er stadig stærkt besøgt og mange dygtige
Landmænd har faaet deres Uddannelse der og mindes med Taknem-
melighed deres gamle Skole. NMt Stggaard.
MARIBO AMT
SKOVBRUG
Maribo Amt havde i 1907 et Skovareal af 17848 ha og en Skov-
procent af 10.0. Der findes et Statsskovdistrikt, der dog kun er 701 ha,
nemlig Falsters Skovdistrikt omkring Nykøbing. Amtets største Skov-
distrikt findes ligeledes paa Falster, nemlig Corselitze (1714 ha), der
tilhører „Det Classenske Fideikommis1'. De største Skovbesiddelser er
forøvrigt: Grevskabet Christians sædes, der er delt i to Distrikter, Pe-
derstrup (688 ha) og Christianssæde (1045 ha), Grevskabet Hardenberg-
Reventlows (1637 ha), Grevskabet Christiansholms (Aalholm) (1316 ha),
Baroniet Guldborglands (1292 ha) og Grevskabet Knuthenborgs, der et
1200 ha, men hertil kan endvidere regnes en Del af Knuthenborg Park,
der overvejende er bevokset med gamle Ege. I det hele udmærker Am-
tets Skove sig ved deres Rigdom paa prægtige Kæmpeege, der fredes af
Besidderne.
Johs. Helm*.
GI. Kirstineberg (Faliler Nørre Herred).
SOGNEBESKRIVELSER •)
AF OBERSTLØJTNANT M. J. DARRE
MED BISTAND AF MAG. V. HERMANSEN, MAG. CHR. AXEL JENSEN OG
MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR
FALSTERS N, HERRED
Maglebrænde S g. (616 Indb.). Maglebrænde Komm. Anneks til Stub-
bekøbing. Byer: Maglebrænde (K., Sk., Fors.-hus, Haandv., And.-Mejeri, Ml.,
Tlfst.), F jenstrup (Ml. n. ø. f . Byen), Alkestrup, Stangerup (2 Mir.). Mod S. 0.
Aastrup Jbst. Lidt Skov, Eng og Mose. — Gaard: Liselund. — Forh. M.: Ved
Stangerup er fundet 2 Grave fra rom. Jernalder, med romerske Bronzekar
m. m.
Torkilstrup1) S g. (895 Indb.). Torkilstrup-Lillebrænde Komm. Byer:
Torkilstrup (K., Pg., Mindesten for B. S. Ingemann, Sk., Haandv., ML, Tlfst.),
Gundslevmagle (MI. s. v. f. Byen), Taarup, Unghave Hse*, Sullerup, Torkil-
strup Hse*, Dukkerup. Mod 0. Magleholm Skovridergd. Nogen Skov, Eng og
Mose. — Anneks: Lillebrænde.
Lillebrænde S g. (432 Indb.). Torkilstrup-Lillebrænde Komm. Anneks
til Torkilstrup. Byer: Lillebrænde (K., Sk.), Barup, Blæsbjerg (Ml.), Porre-
huse*, Skovhuse*. Mod V. Barup Sø. Lidt Skov. Nogen Eng og Mose. Sognet
støder m. N. til Grønsund. Det er baade efter Indb. Antal og Areal (824 ha) det
mindste i Herredet. — Gaard: Blæsbjerggaard.
Gundslev S g. (1140 Indb.). Gundslev Komm. Byer: Gundslev (K. v. f.
Byen, Pg., Sk., Fors.-hus, Pigehjem, And.-Mejeri, Bageri, Tlfst.) , Skjerne (Miss.-
hus, Kbm., Cementvaref ab.) , Skovby (Sk., Haandv., Ml.), Havnsø, Sortsø
(Haandv., Udskibningssted, Tlfst.) . Mod N. 0. Sortsø Badehot. En. Del Skov,
Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. og 0. af Vordingborg Bugt (Storstrøm,
Sorte Gab). — Gaard: Skovbygaard. — Forh. M.: En Langdysse ved Sortsø er-
fredlyst.
N. Alslev S g. (1366 Indb.). N. Alslev Komm. Byer: N. Alslev By og
Stationsby (Byen 351, Stationsbyen 439 Indb., K., Pg., Sk., M. og Rsk., Kost-
og Rsk., Fors.-hus, Kontor f. Laane og Diskontobanken i Nykøbing Falster,
Afdeling af Lolland-Falsters Industri- og Landbrugsbank i Nykøbing Falster*
Læge, 3 Dyrlæger, Kbm., Haandv., Gæstg., And.-Mejeri, Savværk, Slagtehus,
Dampml., ML, Jbst., Postk., Tlgst., Tlfst.), Ravnsø, Bødstrupmark*, Skjerris*.
Mod N. Alslev Skov og Ravnsø Skov. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses
m.N. af Vordingborg Bugt (Storstrøm, Havnsø Sund). — Gaard: Holgershaab.
— Forh. M.: Ved „Bondens Nakke" er to Høje fredlyste.
N. Vedby S g. (1720 Indb.). N. Vedby Komm. N. Vedby K. sydlig i Sog-
net. Byer: N. Vedby (Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Ml.), Orehoved (193
*) Fortegnelse over benyttede Forkortelser findes bagest i nærværende Bind.
Indb. Antal efter Folketællingen 1921.
x) eller Torkildstrup.
104 MARIBO AMT
Indb., Hot, Gæstg., Elektricitetsværket Nordfalster, Havn, Dampfærge til Mas-
nedø, Fyr, Jbst., Posteksp., TlgsL, Tlfst.), Gaabense (Sk., Kbm., Udskibnings-
sted, Toldopsyn), N. Grimmelstrup, Riserup (Læge, Ap., Ml. n.f. Byen), Egeleo
(Sk., Kbm.). Mod N. Gyldenbjerg K., Ny skole Jbhpl. og en Ml. Mod S. Falsten
højeste Punkt Bavnehøj (44 m) . En Del Skov m. N. En Del Eng og Mose, iser
m. V. Til Sognet hører de to Holme Dgrefod og Skaaneholm m. N. Sognet be-
grænses m. N. af Vordingborg Bugt (Vaalse Bugt, Storstrøm, Havnsø Sund).
Det er efter Areal (2526 ha) det største i Herredet — Gaarde: Qrenæs, Ulrik*-
dal, Lenesgaue, Egeleøgaard, Gaabense Færgegaard. — Forh. Af.; Af Sognets
Oldtidsminder fredes 15 Høje i Orehoved Skov, under Orenæs, ved N. Vedby
en Høj.
Vaalse S g. (751 Indb.). Vaalse Romm. Byer: Vaalse (K., Pg., Skr., Kbm.,
Haandv., Gæstg., And.-Mejeri, Bageri, Elektv., Brsml., Tlfst) , Egense (Dyrlæge),
Vaalse Vig* (Kbm.), Hygget (Sk.), Broslunde*, Hylleken*. Mod V. Resle Skov-
ridergaard og Udskibningsstedet Dybhavn. Mod V. Resle Skov. Mod N. Vaalse
Vesterskov. En Del Eng og Mose. Suderø m. N. V. hører til Sognet, der m. V.,
N. og N. 0. begrænses af Smaalandsfarvandet (Guldborg Sund, Vaalse Bugt). —
Gaard: Valdnæsgaard (Hg., der 1766 under Navnet Egensegaard blev oprettet af
tidligere Ryttergods. — Bindingsvaorkshovedbygn.). — Forh. M.: Paa „Storhol-
mena opdagedes ved Inddæmningen af Vaalse Vig en stor Boplads fra den ældre
Stenalder. 1835 fandtes ved Vaalse en stor Sølvskat fra Vikingetidens Slutning
(Smykker, hele og overbrudte, Barrer, 350 Mønter), ialt 61/, Kg. Fredede Min-
desmærker i Vesterskoven: Jættestuen „SL Bondekirke", Runddyssen »Lille
Bondekirke", samt 5 Høje, deraf Gruppen „Birkemosehøje".
Kippinge S g. (596 Indb.). Kippinge-Brarup Komm. Kippinge K. midt i
Sognet. Byer: V. Kippinge (Pg., Sk., Læge, Kbm.), 0. Kippinge (Sk., Fors.-hus,
Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml., Tlfst), Grøftstykker Hse*. En Del
Eng og Mose. Sognet begrænses m. V. af Guldborg Sund. — Anneks: Bramp.
Brarup S g. (1077 Indb.). Kippinge-Brarup Komm. Anneks til Kippinge.
Byer: Brarup (K., Sk., Kbm., Alderdomshjem), Lundby (Sk., Kbm., Haandv.,
Fls.-Mejeri, Ml. s. ø. f. Byen), Stubbehse*, Alstrup (Sk., Haandv., Ml.), Guld-
borg paa Falster (Kbm., Kro, Udskibningssted, Anløbssted f. Dampskibe, Færge
til Guldborg paa Lolland, Kornmagasiner, Lodsen, Brsml.). Lidt Skov, Eng og
Mose. Sognet begrænses m. V. af Guldborg Sund. — Gaarde: Vilhelmsdal, Lund-
bygaard, Steffensmirtde.
StadagerSg. (456 Indb.). Stadager-N. Kirkeby Komm. Stadager K. m. 0.
By: Sundby (Pg., Sk., Grandjeanske Legathus, Kbm.). Mod V. Skovridergaarden
Rudegd. Mod S. V. et Landingssted. En Del Skov. Lidt Eng og Mose. Sognet be-
grænses m. V. af Guldborg Sund og Hjelms Rende. — Gaarde: Vennerslund (Hg.
— Stadagergaard, der i 15. og 16 Aarh. ejedes af Slægten Venstermand, kom i
sidste Halvdel af 16. Aarh. under Kronen og hørte senere til Ryttergodset. Den
ved dettes Bortsalg 1766 oprettede Hg. Stadagergaard fik kort efter Navnet Ven-
nerslund. 1847 oprettedes heraf Stamhuset V. — Hovedbygn. fra 1845), Sund-
vedgaard. — Forh. Af.: 6 Høje i Nordskoven er fredlyste. — Anneks: N. Kirkeby.
N. Kirkeby S g. (433 Indb.). Stndager-N. Kirkeby Komm. Anneks til
Stadager. Byer: N. Kirkeby (K., Sk., Fors.-hus, Kbm.), Lommelev, Bonnerup
(Ml. s. f. Byen), Raunstrup. En Del Skov. Nogen Eng og Mose. — Gaard: W*
bøllegaard.
MARIBO AMT 105
0 n s 1 e v S g. (1095 Indb.). Ønslev-Eskilstrup Komm. Byer: Ønslev (K. s. ø.
f. Byen, Pg.f Sk., Haandgerningssk., Kbm., Haandv., Bryggeri, Maltgøreri, Tglv.,
Ml. s. v. f. Byen, Tlfst.), Thorebro Hse*, Byskov (Ml. ø. f. Byen), Froens Hse*,
Klodskov (Sk , Haandgerningssk., Haandv., Tglv., Tlfst), Strandhuse*, And-
Mejeriet Fælleshaab. Mod N. Kro og Ml. (Højml.). Mod S. Landingssted (Pan-
debjerg). En Del Skov, især m. S. Lidt Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. V. af
Guldborg Sund. — Gaarde: Ny Kirstineberg (Hg., der blev oprettet 1863 ved
Deling af det fra Vennerslund i 1806 udskilte Kirstineberg Gods. — Hovedby gn.
fra 1876), Boder upgaard, Pandebjerggaard, K lodskougaard, Skovbjerggaard. —
Forh. Af.; nSvendshøju ', 10 andre Høje og en Bautasten i Klodskov Skov, samt
en lille Jættestue ved Ønslev er fredlyste. — Anneks: Eskilstrup.
Eskilstrup1) S g. (1405 Indb,). Ønslev-Eskilstrup Komm. Anneks til
Ønslev. Byer: Eskilstrup (622 Indb., K., Sk., Tekn. Sk., Haandgerningssk., Fors.-
hus, Læge, Dyrlæge, Filial af Den danske Landmandsbank, Kbm., Haandv.,
Kro, Alderdomshjem, Fls.-Mejeri, Bageri, Savværk, Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst,
Tlfst.), Stødstrup, Ny by, Sørup (Sk.). Mod S. 0. Ovstrup Skov. Nogen Eng og
Mose. — Forh. Af.; I Sørup Mose fandtes 1920 to store sjældne Bronzeskjolde
fra yngre Bronzealder; et lign. var fundet i Lommelev Mose 1848; 2 Lurer og
2 Sværd i 1836.
Tingsted S g. (1994 Indb.). Tingsted Komm. Byer: Tingsted (K., Sk.,
Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Alderdomshjem, Jbst. n. v. f. Byen,
Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Taaderup (Pg., Haandv., Savværk, Tglv.), Øuerup (Sk.,
Haandv., Bageri, Ml.), Kraghave (Forstad til Nykøbing, 697 Indb., Sk.,
Kbm., Haandv., Gummitjærefab., Trævarefab., Maskinfab., Ml., ri. f. Byen),
Teglvcerkshsé*, Skoven*, Stubberup, Bruntofte. Mod N. 0. Skovriderbolig (Ege-
hus). Megen Skov. Nogen Eng og Mose ni. N. 0. Sognet er efter Indb. Antal
det største i Herredet. — Gaard: Gammel Kirstineberg (Hg., der oprettedes 1863
ved Deling af det fra Vennerslund i 1806 udskilte Kirstineberg Gods. — Bin-
dingsværkshovedbygn.) .
FALSTER S. HERRED
Systofte S g. (667 Indb.). Systofte Kommune. Anneks til Nykøbing.
Byer: Systofte (K., Sk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml., Tlfst.), Hullebæk,
Bjørup. Nykøbing Vandværk. En Del Skov m. V. (Systofte Skov)> m. S. V.
(Ravnstrup Skov) og m. S. 0. Lidt Eng og Mose. — Gaard: Christiansminde. —
Forh. M.: To Høje i Tokkekrog og 1 ved Systofte er fredlyste. I Systofte fandtes
1871 den største kendte Møntskat, over 30,000 „Borgerkrigsmønter (fra 1300
—50).
N. Ørslev S g. (754 Indb.). Karleby-Horreby-N. Ørslev Komm. Byer: N.
Ørslev (K., Pg., Sk., Højskole, Kbm., Haandv., Ml., Tlfst.), Listrup (Sk., Ml.)
Trcldemosehse*, Marnehse*, Krølhse*, Lynghse*. Lidt Eng og Mose.
Horreby S g. (654 Indb.). Karleby-Horreby-N. Ørslev Komm. Anneks til
Karleby. Byer: Horreby (K., Sk., Miss.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., And.-
Mejeri, Bageri, Alderdomshjem, Ml., Tlfst.) , Eget (Kbm., Haandv., Tglv.) . Mod
0. ved Sognegrænsen: Karleby Jbst. Mod N. 0. Mosen Horreby Lyng.
Karleby S g. (496 Indb.). Karleby-Horreby-N. Ørslev Komm. Byer: Kar-
*) eller Eskild s trup.
Valdnæsgaard (Falster Narre Herred). Vennerslund (Falster Narre Herred).
Ny Kirslineberg (Falsler N«rre Herred). Pandcbjerggaard (Falster Narre Herrrfl
GI. Kirstineberg (Falsler Narre Herred). Skjørringc (Falster Sønder Herred)-
BIBO AMT
Carlsfeldt (Falster Sander Herred). Korselitse (Falster Sønder Herred).
Ourupgaard (Falster Sønder Herred). Rosenlund (Musse Herred),
Fuglsang (Musse Herred).
(Billederne ikTldi" boiedtagellg Standers Forlag.)
108 MARIBO AMT
leby (K., Pg., Sk«, Haandgerningssk., det Classenske Fideikommis Plejehjem f.
Børn og unge Piger, Kbm., Haandv., Jbst. n v. f Byen ved Sognegrænsen, Post
eksp., Tlfst.), Tunderup (Haandv.), Hjortebjerg (Opdragelsesanstalt under det
Classenske Fideikommis f. ældre, ukonfirmerede, forsømte Piger, And.-Mejeri),
Smalby*. Mod 0; Sdr. Mellemskov. og en Del Eng og Mose. Sognet begrænse
m. 0. af Østersøen. Det er efter Areal (860 ha) det mindste i Herredet. — Gaard:
Lindegaard. — Anneks: Horreby.
HorbelevS g. (1769 Indb.). Horbelev Komm. Byer: Horbelev (420 Indb.,
K., Pg., Sk., Fors.-Bygn., Læge, Kbm., Haandv., Kontor f. Laane- og Diskonto-
banken i Nykøbing Falster, Hot., And.-MejerL, Bageri, Ægpakkeri, Maskin-
værksted, Elektv., Jbst., Posteksp., Tlfst), Mel se (Kbm., Haandv., Ml. s. f.
Byen), Halskou, Skjoltrup, Bregninge (Sk., Spk., Haandv., Ml., n. f. Byen),
Søle*, Bønned, Særslev (Tglv.), N. To strap, Kleppehse, S. Grimmelstrup.
Mod Sydøst, S. og N. Mellemskov m. den høje Skrænt Pomlenakke. Nogen Eng
og Mose. Sognet begrænses m. S. 0. af Østersøen. — Gaard: Eriksdal. — Forh.
Af.; Dyssen „Disetingsten" ved Melse, en Runddysse og en Høj ved Halskov,
samt i Skovene 2 Langdysser, smukke, og 35 Høje er fredlyste. — Anneks:
Falkerslev.
Falkerslev S g. (630 Indb.). Falkerslev Komm. Anneks til Horbelev.
Byer: Falkerslev. (K., Sk., Kbm., Haandv., Bageri, Ml., Tlfst), Virket (Kbm.),
Truelstrup. Mod V. Møllesø, Hul sø, Virket Sø. En Del Skov. Nogen Eng og Mose.
— Gaarde: Skjørringe (Hg., der kendes fra Beg. af 15. Aarh., og som fra 1604—
1766 hørte under Kronen. — Hovedbygn. fra 1816, ombygget 1884), Dalbij-
gaard.
AastrupS g. (1779 Indb.). Aastrup Komm. Byer: Aastrup (K., Spk., Kbm.,
And.-Mejeri, Ml., Jbst n. v. f. Byen ved Sognegrænsen), Moseby (Pg., Sk., Tlfst),
Hesnæs (Skovriderbolig, Kbm., Savværk, Havn, Toldkontrol), Næsby, Vejringe
(Sk., Fors.-hus s. f. Byen, Ml. s. f. Byen), Ore (Kbm., Ml. og'Vml. n. v. f. Byen),
Søborg Hse*, Rodemark* (Ml.). Mod N. 0. Næsgd. med det Classenske Fidei-
kommis' Agerbrugssk., en Feriekolonibygning, Færge til Møen, Fyr. Mod S. 0-
Hestehoved Fyr. Megen Skov m. S. 0. (Østerskov). En Del Eng og Mose, mest
m. N. Sognet begrænses m. N. og 0. af Grønsund og Østersøen. — Gaarde:
Carlsfeldt (Hg., der blev oprettet 1766 af tidligere Ryttergods, og som 1768 køb-
tes af Generalmajor Joh. Fred. v. Gassen. Fra 1792 hører den under det Clas-
senske Fideikommis), Moseby Præstegaard. — Forh. Af.; Talrige fredede Old-
tidsminder, deraf 3 Jættestuer og 67 Høje i Skoven, samt Langdyssen Ørnehøj
med Jættestue, udgravede af Frederik VII som Kronprins, 1843.
S. Alslev S g. (361 Indb.). S. Kirkeby-S. Alslev Komm. Anneks til S. Kir-
keby. By: S. Alslev (K., Sk., Haandv.). Mod N. Korselitse Børnehjem og Dyr-
lægebolig. Megen Skov m. N. og N. 0. (Hovedskov, Tromnæs Skov). Sognet be-
grænses m. 0. af Østersøen. Det er efter Indb. Antal det mindste i Herredet —
Gaard: Korselitse (Hg., der er kendt fra Beg. af 15. Aarh., og som indtil 1600 eje-
des af Slægten Falster, derpaa var under Kronen til 1766 og 1768 købtes af den
bekendte Industridrivende Generalmajor Joh. Fred. v. Gassen. Siden 1792
hører K. under det da oprettede Classenske Fideikommis. — Hovedbygn. fra
1770'erne.).
S. KirkebyS g. (505 Indb.). S. Kirkeby-S. Alslev Komm. Byer: S. Kirkeby
(K., Pg., Sk., Kbm., Haandv., Børneasyl, Tlfst.), Egebjerg (Jbst. n.ø.f.Byen,
MARIBO AMT 109
Posteksp.), Ramsherred*. Læge (Bellinge). Lidt Skov m. N. 0. — Gaarde: Bel-
lingegaard, Bjerregaard, begge under det Classenske Fideikommis. — Anneks:
S. Alslev.
Idestrup S g. (1981 Indb.). Idestrup Komm. Byer: Idestrup (K. Pg., Sk.,
Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, ML, Jbhpl., Tlfst.), S. Vedby (Sk., Kbm.),
5. Ørslev (Kbm., Haandv., Elektv., Ml., Jbst, Posteksp.), Hillestrup, U Islev (Sk.,
Haandv., Tlfst.), Ulslev Strandhuse, Elkenøre*, S. Tostrup (Sk.), Sillestrup,
Tjæreby, Tjærebytang* (Kbm.). Mod N. V. en Skovridergaard. Mod S. V. Prege-
høj (26 m). Mod S. 0. Diger. En Del Skov m. N.V. Nogen Eng og Mose, mest
m. V. Sognet begrænses m. 0. af Østersøen. Det er efter Indb. Antal det største
i Herredet. — Gaarde: OurupgaardAHg., der oprettedes 1766 af tidligere Rytter-
gods, og som i 19. Aarh. bl. a. ejedes af den bekendte Landmand, Gehejmekon-
ferensr. E. Tesdorph. — Hovedbygn. fra 1860'erne), Kringelborg, Brændte Ege,
Pallesminde. — Forh. M.: En Høj paa Præstegaardsmarken er fredet
Vegerløse1) S g. (1666 Indb.). Vegerløse Komm. Byer: Vegerløse (K.,
Pg., Sk., Fors.-Bygn., Dyrlæge, Haandv., Bageri, Jbst. n. v. f. Byen, Posteksp.,
Tlgst., Tlfst), Hassetø By (Sk., Ml. s. ø. f. Byen), Stouby (And.-Mejeri, Ml. v. f.
Byen), Råbjerg, Højet (Alderdomshjem), Marrebæk (Sk., Kbm., Haandv., Ba-
geri, Bryggeri, ML, Jbhpl., Tlfst.), Bruserup, Bøtø By (Sk., Kbm., Badehot
n. f. Byen). Mod S. 0. Bøtønor, der forsøges tørlagt. Nogen Skov m. V. Mod 0.
langs Havet Diger og betydelige Plantninger. Megen Eng og Mose, især m.
N. V. paa Hasselø og m. S. 0. omkring Bøtønor. Til Sognet hører Øerne Flatø
og Kalvø samt Barholme, alle m. N. V. i Guldborg Sund. Sognet begrænses m. 0.
af Østersøen, m. V. af Guldborg Sund. Det er efter Areal (5310 ha) det største i
Herredet. — Gaarde: Bøtøgaard, Fynbogaard. — Forh. Af.; Paa Bøtø og Hasselø
ingen Oldtidsminder. To Høje ved Vegerløse er fredede. Ved Råbjerg er fundet
2 Bronzelurer.
Skelby1) S g. (814 Indb.). Skelby-Gedesby Komm. Byer: Skelby (K., Pg.,
Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Kbm., Haandv., Bageri, ML, Tlfst.), Fiskebæk (Fls.-
Mejeri, Jbst, Posteksp., Tlgst), Stavreby (Sk., Kbm., Landingssted v. f. Byen),
Nygaard Hse*. Mod S. Gedesby Jbhpl. Mod S. V. Bavnehøj (18 m). Lidt Skov,
Eng og Mose. Sognet begrænses m. V. af Guldborg Sund og støder m. 0. til Bøtø-
nor. — Gaard: Gedsergaard (Hg., der blev oprettet 1766 af tidligere Ryttergods).
— Forh. Af.; En Dysse er fredet ved Stavreby, en Jættestue i Fiskebæk Fred-
skov, Høje ved Gedsergaard og Skelby. — Anneks: Gedesby.
Gedesby^ S g. (1915 Indb.). Skelby-Gedesby Komm. Anneks til Skelby.
Byer: Gedesby "(K., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeriet Øborg, Bageri,
Fattiggd. med Alderdomshjem, ML, Jbhpl. n. v. f. Byen i Skelby Sg., Tlfst), Ged-
ser (1113 Indb., Filial K., Skr., 2 Læger, Kontor for Laane- og Diskontobanken i
Nykøbing Falster, Afdeling af Lolland Falsters Industri- og Landbrugsbank i
Nykøbing Falster, Kbm., Haandv., Gedser-Gedesby Elektv., Hott, Bageri, Havn,
Toldkammer, Lodseri, Jbst., Dampfærge til Warnemiinde, Fyrskib, Posteksp.,
Tlgst, Statstlfst, Tlfst), Gedesskov* (ML), Birkemose*. Mod S.Ø. Gedser Odde
m. Sk. og Fyr. Mod 0. Diger. Mod S. Sømærker. Nogen Eng og Mose. Sognet
begrænses m. V., S. og 0. af Østersøen. — Gaarde: Frisenfejlt, Ludvigsgave. —
Forh. M.: Fra en forsvundet Jættestue ved Gjedesby er Fund af Stenaldersager,
l) eller Vigerløse (Veggerløse). ") eller Skjelby. ") eller Gjedesby.
Hwdenberg (Musse Herred).
Berridsgaard (Musse Herred).
Orebygaard {Musse Herred).
Ni el s trup (Musse Herred).
Engestofte (Musse Herred).
Knuthenborg (Musse Herred),
ARIBO AMT
Brnmslykke (Musse Herred).
Ulriksdal (Musse Herred).
Aatholm (Musse Herred).
Aalholm,' Veslside (Musse Herred).
Lungholro (Fuglse Herred).
Højbygaard {Fuglse Herred).
(BUMMna ikrldM bavsOMCdlt Btendan Forl«B.»
112 MARIBO AMT
samt (i Gangen) et Lerkar med talrige Genstande fra yngre Bronzealder, flere
Hængekar, Hals- og Armringe m.m. (i Nationalmuseet).
MUSSE HERRED
Toreby1) S g. (3415 Indb.). Toreby Komm. Byer: Toreby (K.v Sk., Fon.*
hus, Skovriderbolig, Kbm., Haandv., Cementvarefab., Trævare- og Maskin/ah,
Ml.), Grænge (201 Indb., Sk., Kbm., Haandv., Bageri, And.-Mejeri, Tglvr. n. v. f.
Byen, Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst), Skibeholt*, Sundby*, Nagelsti (St,
Kbm., Haandv., Ml. n. v. og Ml. n. f. Byen, Tlfst.), Strandby, Flintinge (Pg., Skr,
Jbst., Posteksp.), Sløsserup, Frostrup*, Rykker up. Toreby østre Sk. Toreby And-
Mejeri. Grænge Skovskole. Nagelsti og Omegns Elektv. Fuglsang Optagelses-
hjem. Spk. (Fuglsang). Mod N. 0. flere Landingssteder. Mod 0. Chr. IX Bro og
Jernbanebro over Guldborg Sund. Mod S. 0. i Guldborg Sund Lilleø og Kejte.
Megen Skov m. N. 0. og S. V. Megen Eng og Mose. Sognet begrænses mod 0. af
Guldborg Sund. Det er baade efter Indb. Antal og Areal (7049 ha) det største
i Herredet — Gaarde: Rosenlund (Hg., der under Navnet Geltoftegaard kendes
fra o. 1400, og som i 17. Aarh. ejedes af Palle Rosenkrancis til Krenkerup, af
hvem den vistnok fik sit nuv. Navn. Med Krenkerup indlemmedes den 1736 i
Stamhuset K. og 1815 i Grevskabet Hardenberg Reventlow), Fuglsang (H., der
kendes fra 14 Aarh.s Slutn., og som 1661 — 85 ejedes af Dron. Sofie Amalie. —
Hovedbygn. fra 1868), Priorskov (Hg., der fra det 17. Aarh., har været forenet
med Fuglsang), Flintingegaard, Grængegaard, Langgaard. — For lu M.: Talrige
Oldtidsminder, deraf et halvt Hundrede Stengrave, en meget sjælden Rigdom,
hvoraf 27 er fredlyste.
Radsted S g. (1392 Indb.). Radsted Komm. Byer: Radsted (Nørre- og
Øster-, K., Pg., Skr., Fors.-hus, Haandv., Maskinfab., Elektv., Ml., Tlfst), Krun-
ger up (Sk.t Tglv. n. f. Byen, Jbhpl.), Pogemosetofte* , Radsted Langet, Hydes-
by*. Mod S.V. en Skovridergd. (Hardenberg). Megen Skov m. N. 0. og S.V.
Megen Eng og Mose, især m. S. (Radsted Mose). — Gaarde: Hardenberg (Hg.,
der under Navnet Krenkerup kendes fra 14. Aarh.s Slutn., og som i 15. og 1&
Aarh. tilhørte Slægten Gjøe, deribl. den bekendte Rigshofmester Mogens G.
K., der fra 1700 ejedes af Slægten Reventlow, blev 1736 en Del af det da op-
rettede Stamhus K., kom i Slutn. af 18. Aarh. ved Giftermaal i den prøjsiske
Førsteminister Hardenbergs Eje og har siden tilhørt Slægten Hardenberg
Reventlow. 1815 oprettedes af Stamhuset K. m. m. Grevskabet Hardenberg
Reventlow. — Hovedbygn. med Dele fra Slutn. af 15. Aarh., Beg. af 16. Aarh.
og 1631), Idalund (under Grevskabet). — Forh. Af.;. Der kendes ca. 70 Mindes-
mærker fra Oldtiden, deraf alene i Idalunds Indelukke 2 Langdysser, den ene
ca 55 m 1., en Jættestue og 43 Høje. En anselig Langdysse ved Radsted er ca.
80 m. 1.
Majbølle S g. (1247 Indb.). Majbølle Komm. Byer: Majbølle (K, Pg,
Sk., Fors.-hus, Haandv., ML), Hjelm (Sk., Haandv., Tlfst.), Sosmark (Sk.),
Guldborg paa Lolland (283 Indb., Kbm., Haandv., Hot, Bagerier, Elektv..
Savværk, ML, Lodsstation, Udskibningssted, Færge til Guldborg Falster, Told-
assistentstat., Brsml., Tlgst, Tlfst). Majbølle Sogns And.-Mejeri. En Del Skov
m. N. Nogen Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. og 0. af Guldborg Sund
') eller Thoreby.
MARIBO AMT „ 113
(Hildesvig Bugt, Hjelms Rende). Mod 0. Majbølle 0, Hjelms 0 og Stenskær,
alle i Noret — Forh. Af..* Rigt paa Oldtidsminder. I Skovene til Guldborgland
er fredet 6 Langdysser, 1 Dysse, 60 Høje og „Hindestenen* med skaalformede
Fordybninger, ved Sosmark 2 Langdysser. lait kendes 130 — 140.
Vigsnæs S g. (358 Indb.). Vigsnæs Komm. Byer: Vigsnæs (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus, Ml., Tlfst.), Vestermark*. Mod S.Ø. Hildesvig Skovridergd. Mod N.
Øen Vigsø m. Sømærke. Megen Skov, især m. S. Nogen Eng og Mose. Sognet
omgives m. V., N. og 0. af Vordingborg Bugt (Taars Vig m, V.v Guldborg
Sund med Hildesvig Bugt m. 0.). — Gaard: Vigsnæs Præstegaard.
Taars S g. (894 Indb.). Taars Komm. Byer: Taars' (K., Pg., Sk., Hospital),
Killerup, Kalø (Sk., ML, Tlfst.), Kalø Skovby* (And.-Mejeri). Taars Sogns Fors.-
hus. Mod S. 0. Tglv. (Eremitagen). Megen Skov m.Ø. En Del Eng og Mose,
Sognet begrænses m. N. V. af Vordingborg Bugt (Taars Vig). — Gaard: Ber-
ridsgaard (Hg., der kendes fra det 15. Aarh., og som 1784 blev en Del af det
da oprettede Baroni Guldborgland. — Hovédbygn. fra 1586). — Forh. Af.; I
Kalø Skov og Storskoven er fredet 2 Dyssekamre, „Splittorps Høj" med Jætte*
stue, og 5 andre Høje.
Sakskøbing1) Landsg. (1906 Indb.). Sakskøbing Landsogns Komm.
Hører i gejstlig Henseende til Sakskøbing. Sognet bestaar af en større Del n. f.
og en mindre Del s. f. Sakskøbing. Byer: Rørbæk (Forstad til' Sakskøbing, 1369
Indb., Sk., Miss.-hus, Hospital, 2 Dyrlæger, Haandv., Kbm., And.-Mejeri, Ba-
geri, Sukkerfab., Maskinfab., Møbelfab., Ml.), L. Børbæk, Oreby Skovby* (Ar-
bejderboliger), Oreby* (Ladeplads, Sk., Kbm.; Haandv., Kro, Toldsted, Lods-
station), Strandhuse*, Bersø s. f. Sakskøbing. Én Del Skov m. N. V. En Del
Eng og Mose. Sognet begrænses m. V. af Sakskøbing Fjord, m. N. af Vording-
borg Bugt (Taars Vig). — Gaarde: Orebygaard (Hg., der kendes fra 14. Aarh.
Beg., og som 1784 sammen med Berridsgaard ophøjedes til Baroniet Guldborg-
land. — Hovédbygn. fra 1587, stærkt ombygget i 1872 — 74), Rodsnæs, Øde-
gaard, begge under Baroniet, Cypressegaard. — Forh, M.: „Syvbjergsgaarden",
efter 7 Oldtidshøje, er det opr. Navn paa Cypressegaard. — Fredlyste Høje lig-
ger ved Cypressegaard og ved Oregaard (med Jættestue), en Dysse ved Rersø.
Vaabensted S g. (948 Indb.). Vaabensted-Engestofte Komm. Byer: Vaa-
bensted (K., Pg., Sk., Fors.-hus, Haandv., Elektv., Tlfst), Budderup (ML), Kraa-
rup, Bødeleds Hse*, Kikophse*, Kragvig Hsé*. En Del Skov, især m. N. Nogen
Eng og Mose. Sognet begrænses m. N.Ø. og N. af Sakskøbing Fjord (Krag vig).
— Gaarde: Nielstrup (Hg., der kendes fra det 14. Aarhj Slum., og som 1815
blev en Del af det da oprettede Grevskab Hardenberg Reventlow), Aggerup-
gaard, Trudstolpegaard. — Anneks: Engestofte.
Engestofte S g. (300 Indb.). Vaabensted-Engestofte Komm. Anneks til
Vaabensted. Engestofte K. Sk. Hospital. ML Byer: Skovby* (Skovriderbolig),
Olstrup, Ly mose*, Forneby. En Del Skov, især m. S. Nogen Eng og Mose. Sog-
net begrænses m. S. af Søndersø (Maribo Sø) og Hejrede Sø. Den skovbevoksede
0 Borgø i Søndersø hører til Sognet Dette er efter Indb. Antal det mindste i
Herredet — Gaard: Engestofte (Hg., der kendes fra 15. Aarh.s Midte, og som
1799 sammen med Ulriksdal oprettedes til et Stamhus for Slægten Wichfeld.
— Hovédbygn. fra 1807).
') eller Saxkjøbing.
Danmark IV. 4 8
114 » MARIBO AMT
Hunseby S g. (1784 Indb.). Hunseby Koma Byer: Hunseby (K, Pg.,
Sk., Hospital, Haandv.), Maglemer (Sk., Karen Knuths Friboliger, Haandv.,
Bageri, Jbhpl. n. v. f. Byen, Tlfst.), Grimstrup, Skelstrup (Sk.), Anderstrup
(Haandv., Tlfst), Lomose Hu*, Aamose Hse*. Midtlollands And.-Mejeri. Mod
N. V. Knuthenborg Skovridergd. Mod N. Diger. Mod S. V. støder Sognet til
Nørresø og til Maribo. Megen Skov m. N. V. Nogen Eng og Mose m. N. Sognet
begrænses m. N. af Vordingborg Bugt (Bandholms Bugt). — Gaarde: Knuthen-
borg (Hg., der under Navnet Aasmarke kendes fra o. 1400, og som 1714 fik sit
nuv. Navn, da den blev Hovedsædet i det da oprettede, efter Besidderen Grev
A. C. Knuth opkaldte Grevskab Knuthenborg — Hovedbygn. fra 1865), Hat-
agergaard med Damsmosegaard, Saxhøj, Paarupgaard, alle under Grevskabet,
Kirstinelund og Idasminde, Hunseby Præstegaard, Toftegaard, Skelstrupgaard.
— Forh. M.: I Skovene talrige Oldtidshøje*. saaledes ca. 30 i Merritskov.
Maribo Købstads Landd. (163 Indb.). Maribo Købstads Landds
Komm. Hører i gejstlig Henseende under Maribo. Distriktet bestaar af to Dele,
én s. ø. og én n. v. f . Maribo. Den s. ø. Del begrænses m. S. af Søndersø (Maribo
Sø) og har Byen Refshale og lidt Eng og Mose. Den n. v. Del m. Maribo Ladegd.
støder m. 0. til Nørresø og har m. N. og N. 0. en Del Skov, Eng og Mose. —
Gaard: Maribo Ladegaard (Hg., under Grevskabet Knuthenborg).
Slemminge S g. (888 Indb.). Slemminge-Fjelde Komm. Byer: Slem-
minge (K., Pg., Sk., Fors.-hus, Haandv., Elektv., Tlfst), Udstolpe (St,
Haandv.), Sletteskov*, Kistofte, L. Slemminge* (ML), Østerby* eller 0. Slem
minge*, Sortebg*, Brandstolpe*, Rode, Hejrede, Ettehave. And.-Mejeriet Kilde-
dal. Mod S. V. støder Sognet til Hejrede Sø. Nogen Skov. En Del Eng og Mose
— Gaarde: Nørregaard (Hg., der kendus fra o. 1475, og som vistnok har afløst
en ældre Gd. Ughestorp, kendt fra 14. Aarh.s Shitn. 1736 indlemmedes N. i
Stamhuset Krenkerup og 1815 med dette i Grevskabet Hardenberg Reventlow).
Fælleseje, Sølund. — Forh. M.: En Jættestue fra Nørregaards Mark er under-
søgt 1906 og derefter overført til Nationalmuseet — Anneks: Fjelde.
Fjelde S g. (333 Indb.). Slemminge-Fjelde Komm. Anneks til Slem-
minge. Byer: Fjelde (K., Sk.) , Kartofte. Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet er
efter Areal (747 ha) det mindste i Herredet.
Døllefjelde S g. (365 Indb.). Døllefjelde-Musse Komm. Byer: Dølle-
fjelde (K., Pg., Sk., Haandv., Fls.-Mejeri, Tlfst.), Døllefjelde Langet (Maskin-
værksted). Nogen Skov, Eng og Mose. — Gaard: Christiansminde. — Anneks:
Musse.
Musse S g. (397 Indb.). Døllefjelde-Musse Komm. Anneks til Døllefjelde.
Byer: St. Musse (K., Sk., Haandv!, Bageri, ML, Tlfst), L. Musse, Mussemader*.
Nogen Skov m. N, Nogen Eng og Mose m. S. V. — Gaard: Bramslykke (Hg., der
kendes fra det 15. Aarh., og som 1734 blev en Del af det da oprettede Grevskab
Christiansholm, der ophævedes 1921. — Hovedbygn. vistnok fra 17. Aarh-s
Slutn,) — Forh. M.: Af Oldtidsminder er fredet en meget anselig Langdysse
„Kæmpegaard" under Egholm, 76 m f , med ca. 100 Randsten, en Langdysse
ved St. Musse og en Høj ved Herridslev.
BregningeS g. (393 Indb.) . Kettinge-Bregninge Komm. Anneks til Ket-
tinge. Byer: Bregninge, Grønnegade (K., Sk.), Under up, Kirkemark*, Thorup
Gde*, Laagerup. Lidt Skov, Eng og Mose.
Kettinge1) S g. (1636 Indb.). Kettinge-Bregninge Komm. Byer: Kettinge
l) eller Kjettinge.
MARIBO AMT 115
(125 Indb., K., Pg., Sk., Dyrlæge, Haandv., Elektv., Maskinfab., Tglv., Fattig-
hus, Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst.), Raagelunde (Haandv.), Tokkerup, Frejlev (v.
og ø. Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Ml., Jbst., Posteksp., Tlfst.),
iV. Frejlev, Frejlev Østermark*, Frejlev Enghave* Bækkeskov*, Sønderhave*,
Søby*. Mod 0. Frejlev Skalkekors og Knækkeryg Sten. Mod S. V. en Del af
Marksø. Megen Skov m. 0. En Der Eng og Mose. Sognet begrænses m.0. af
Guldborg Sund. — Forh. Af.; Talrige Oldtidsmindesmærker; fredlyst er bl. a.
„Store Guldhøj " med Jættestue, knap 11 m L, og 2 andre Jættestuer, Langdys-
sen „Kong Grøns Høj", en Runddysse og et Dyssekammer. „Skalkekorset14 ved
Frejlev, et højt Trækors med Aarstal 1533, minder om, at Bønderne her myr-
dede en kgl. Foged. (Billede Side 37.) — Anneks: Bregninge.
Nysted Lands g. (769 Indb.). Nysted Landsg.s Komm. Hører i gejstlig
Henseende under Nysted. Sognet bestaar af to Dele, én ø. f og én v. f Nysted
By m. dens Markjorder. Den ø. Del: Byer: Vantore* (Kapel, Skr., Fors.-hus,
Husflidssk., Haandv., And.-Mejeri), Vantore Brønd holt*, Strand huse, Taagense*
(Sk.), Taagense Enge*. Mod S. V. Storesø. Mod N.Ø. Roden Skov m. Skov-
ridergd. En Del Eng og Mose. Begrænsning m. 0. Guldborg Sund, m. S. Øster-
søen m. Smaaholmene St. og L. Skaane. Den v. Del, hvori Herregaarden Aal-
holm: Mod N. Marksø. Megen Skov, Eng og Mose. Begrænsning m.S. Øster-
søen. — Gaarde: Aalholm (Hg., der kendes fra Beg. af 14. Aarh. som kgl. Slot
og Len, og som i 16. og 17. Aarh. hørte under Dronningernes Livgeding. 1725
kom A. i privat Eje og blev 1734 Hovedsæde i det da oprettede Grevskab Chri-
stiansholm, idet den samtidig fik Grevskabets Navn; o. 1850 genoptoges dog
det gamle Navn. 1921 overgik Grevskabet til fri Ejendom. — Hovedbygn.
stammer fra forskellig Tid, især fra 1580'erne; dens nuv. Udseende skyldes en
gennemgribende Restaurering paabegyndt 1884), Høeghsgaard, Bødkergaard,
Annalyst, Køllevang, Stenvængegaard.
Herreslev1) S g. (781 Indb.). Herreslev Komm. Byer: Herreslev (R., Pg.,
Sk., Elektv., Haandv., ML, Brsml., Tlfst.), Skaarup, Brydebjerg (And.-Mejeri),
Kalvehave Hse*, Stubberup (Sk.). Til Sognet hører Øen Lindholm i Østersøen.
Lidt Skov m. S. En Del Eng og Mose. Sognet begrænses m. S. af Østersøen. —
Gaarde: Egholm (under det i 1921 afløste Grevskab Christiansholm fra dettes
Oprettelse 1734), Stubberupgaard. — Forh. M.: Af Sognets faa Oldtidsminder
er fredet en Høj ved Herreslev.
0. U Islev S g. (688 Indb.). 0. Ulslev-Godsted Komm. Byer: 0. Ulsleu
(K., Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., Fls.-Mejeri, Fattiggd, Ml., Brsml.,
Tlfst), 0. Ulslevskov*. En Del Skov, Eng og Mose m. S. Sognet begrænses m. S.
af Østersøen. — Gaarde: Høvængegaard, Louisegaard. — Forh. Af.; En Del
Stenkredse og Smaahøje fra Oldtiden er fredlyste i Præstegaardéns Skov. —
Anneks: Godsted.
Godsted S g. (343 Indb.). 0. Ulslev-Godsted Komm. Anneks til 0. Uls-
lev. Byer: Godsted (K., Sk., Kbm.), Kaarup Hse*, Sømod Hse* (Blegerier),
Karleby. En Der Skov, Eng og Mose. Sognet støder m. N. til Søndersø (Maribo
Sø) og Hejrede Sø, m. S.V. til Røgbølle Sø (Alsø). — Gaard: Ulriksdal (Hg.,
der opr. hed Bispensø og var Bispegods, og som 1536 blev et kgl. Len: Øen
Len. 1690 bortmageskiftedes den til Stiftamtmand Henrik Ulrik v. Lutzow,
efter hvem den fik Navn, og indlemmedes 1799 i Stamhuset Engestofte og Ul-
riksdal. — Hovedbygn. fra 1860). — Forh. Af.; I Godsted Mose er fremdraget
l) eller Herridslev. 8*
116 MARIBO AMT
et stort og vigtigt Fund fra den ældre Stenalder, andre i Maribo Sø (lave Holme),
ved Borge og Lindø. — 40 Høje samlede ved Godsted og en Høj ved Karleby
fredes.
V. Ulslev S g. (813 Indb.). V. Ulslev Komm. Byer: V. Uhlev (K., Pg., Sk..
Haandv., And.-Mejeri, Ml., Tlfst.), Sløsse (Sk., Ml.), Sørup (Læge, Kbm.), Ølle-
bølle, Sandager* (Sk.), Handermelle. Lidt Skov. En Del Eng og Mose. Diger
m. S. Sognet støder m. N. V. til Røgbølle Sø (Alsø). Til Sognet hører Kalveholm
i Østersøen, der begrænser det m. S. — Gaard: Skougaard. — Forh. M.: Et
meget stort Fund fra den ældre Stenalder optoges paa en Holm i Vestermose
(6000 Genstande).
FUGLSE HERRED
Erindlev1) S g. (1028 Indb.). Erindlev-Olstrup Komm. Byer: Erindlev
(K., Pg., Sk., Fors.-hus, Spk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, And.-Bageri, Elektv.,
ML, Brsml., Tlfst.), Horskjær Hse*, Torpe*, Skovby*, Sjælstof te (Sk.), Stenrøg-
le*, Lundehøje*, Sjælstof te Fælled*, Skoubyskov*. Mod S.Ø. en Skovridergd.
Diger m. S. En Del Skov, Eng og Mose. Til Sognet hører Øerne Hylleholm,
Tjørneholm, Storeager og Lilleager. Sognet begrænses m.S. af Østersøen. —
Gaarde: Bremersuold (Hg., der kendes fra Slum, af 16. Aarh., og som fra 1725
har haft Ejere fælles med Aalholm. — Hovedbygn. fra 1872), Strognæs. —
Forh. M.: Oldtidsminder bevarede navnlig i Kjeld Skov, bl. a. en Langdysse og
en Runddysse. Ved Erindlev er fundet en Urnegravplads fra Jernalderen. —
Anneks: Olstrup.
Olstrup S g. (500 Indb.). Erindlev-Olstrup Komm. Anneks til Erindlev.
Olstrup K. m. N. Byer: Åssénbølle, Bjernæs (Sk.), Pilet*, Bjernæs Fælled*,
Bjernæs Husbg*. Diger m. S. Nogen Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m. S.
af Østersøen. — Gaarde: Lungholm (Hg., der blev oprettet 1629 af Bøndergods
og en ældre Hg. Olstrupgaard, kendt fra det 15. Aarh.s Beg. L. hørte 1729 — 84
under Grevskabet Ghristianssæde og blev sammen med Højbygaard 1803 op-
rettet til et Stamhus, der 1819 ophøjedes til et Baroni, Sønderkarle B. — Ho-
vedbygn. fra 1856), Piletgaard, Mariesminde, Lykkenssæde.
Taagerup S g. (682 Indb.). Taagerup-Torslunde Komm. Byer: Taage-
rup (K., Pg., Haandv., Hospital), Hyldtofte (Sk., Tlfst), Bjerremark*, Hyld-
tofte Fæland*. Klakketsml. Lidt Skov, Eng og Mose. Til Sognet hører m. S. 0.
i Østersøen Øen Hyllekrog m. Fyr og Friholme. — Gaarde: Højbygaard (Hg.,
der kendes fra det 15. Aarh., og som i 16. Aarh. bl. a. ejedes af den bekendte
Otto Krumpen. 1803 oprettedes af H. og Lungholm et Stamhus, der 1819 op-
højedes til et Baroni, Sønderkarle B.), Darket, Taagerup Præstegaard, Saxfjed-
gaard. — Forh. M.: I Sognet er fundet en Runesten, nu ved Kirken, fra ca. 950,
over „Sparie, Skipper hos Asbjørn Næb". Øjstens Sønner rejste den. — An-
neks: Torslunde.
Tor s lun de*)! S g. (373 Indb.). Taagerup-Torslunde Komm. Anneks til
Taagerup. By: Torslunde (K., Sk., Haandv., And.-Mejeri, Savværk), en Del af
Holeby Stationsby, Resten i Holeby Sg., se dette. Mod N. Højbygaards Sukker
fab. — Gaard: Torslundegaard.
Fugl se S g. (1419 Indb.). Fuglse-Krønge Komm. Byer: Fuglse (K., Pg-,
Sk., Spk., Haandv., Restaurant, Tglv., Ml. ø. f. Byen, Tlfst.), Hillestolpe, U Ilede* y
*) eller Errindlev. *) eller Thorslunde.
GAAHDE I MARIBO AMT'
Bremers vold (Fuglse Herred).
Vaarskov (Fuglse Herred).
Chrislianssæde (Fuglse Herred).
Kasrstrup. (Fuglse Herred).
Raahaugegaard (Fuglse Herred).
(Billederne skyldtj hovedisgellg Stenden Forlag.)
118 MARIBO AMT
Fuglsebagskou*, Bøsserup, Alsø*, Skottemarke (Kbm., Fattiggd.), Flaarup (Sk.,
Haandv.), Flaarupmelle*. Sognet støder m. N. 0. til Røgbølle Sø (Alsø). En Del
Skov, Eng og Mose. Sognet har en Enklave m. N. V. — Gaarde: Kærstrup (Hg.,
der kendes fra Slutn. af 14. Aarh. og i 15. og 16. Aarh. var i Slægten Gjøes Eje.
— Hovedbygn. fra 1765), Frederiksminde, Fuglse Præstegaard. — ForJi. M.:
I en Mose ved Skottemarke er fremdraget et vigtigt Fund fra en tidlig Del af
den ældre Stenalder. — Anneks: Krønge.
Krønge S g. (352 lndb.). Fuglse-Krønge Komm. Anneks til Fuglse. By:
Krønge (K., Sk., Haandv., Ml.). Mod N. Skovrider (Søholt) og Tglv. Megen
Skov, Eng og Mose m. N. og 0. Sognet støder m. S. 0. til Røgbølle Sø (Alsø) og
begrænses m. N. af Søndersø (Maribo Sø), hvor Øerne Linde, Askøerne og
Langeland hører til Sognet Dette har en Enklave m. S. V. — Gaarde: Søholt
(Hg., der kendes fra o. 1600, og som o. 1700 ejedes af Stiftamtmand H. U. v.
Lutzow, der anlagde Haven. — Hovedbygn. fra 1868), Marensniinde. — Forh.
Af.: Talrige Oldtidshøje er bevarede i Søholt Fredskov og Storskoven.
Bursø S g. (600 lndb.). Holeby-Bursø Komm. Anneks til Holeby. By:
Bur sø (K., Sk., Haandv., Teglv., Jbst v. f. Byen, Posteksp., Tlgst., Tlfst.). Mod
N. Frøkompagniets Forsøgs- og Frøavlsgd. (Holtegd.). Nogen Eng og Mose m.
N. 0. Sognet begrænses m. N. af Søndersø (Maribo Sø), hvori Lilleø. — Gaarde:
Holtegaard, Søgaard, V redeslund, Munchsgaard, Langagergaard.
Holeby S g. (1206 lndb.). Holeby-Bursø Komm. By: Holeby By og Sta-
tionsby (Stationsbyen 693 lndb., heraf i Holeby Sg. 623, i Torslunde Sg. 70,
K., Pg., Sk., Fors.-hus, Filial af Den danske Andelsbank, Kontor f. Banken f.
Rødby og Omegn, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Gæstg., Elektv., Fls.-Mejeri, Bryg-
geri, Maskinsnedkeri, Dieselmotorfab., Træskofab., Ml., Jbst, Posteksp., Tlgst,
Tlfst.). Mod S. Højbygaard Jbhpl. Nogen Skov. Lidt Eng og Mose. — Gaarde:
Nøbbøllegaard, Raahaugegaard, Sophiehøj. — Anneks: Bursø.
Ringsebølle S g. (351 lndb.). Ringsebølle Komm. Anneks til Rødby.
Byer: Ringsebølle (K. n. ø. f. Byen, Sk.), en Forstad til Rødby (148 lndb.),
Skovsmose*, Lundegaarde. En Del Eng og Mose m. N. 0. Sognet støder m.
N. V. til Rødby. — Gaard: Ringsebøllegaard.
Sæddinge1) S g. (533 lndb.). Nebbelunde-Sæddinge Komm. Anneks til
Nebbelunde. Byer: Sæddinge (K.,. Sk., Fors.-hus, Haandv.), Sæddingeskou*.
Sæddingegd. Fls.-Mejeri. En Del Eng og Mose m. S. Sognet støder m. S. til
Rødby. — Gaard: Sæddingegaard (Hg., der kendes fra det 15. Aarh. — Hoved-
bygn. fra 1881). — Forh. M.:- 1 Sæddinge er fundet en Runesten, nu ved Maribo
Museum; fra 950 — 80; rejst af Tyre over sin Ægtefælle Viking, som berømmes.
Han var kommet fra Sverrig.
Nebbelunde S g. (520 lndb.) . Nebbelunde-Sæddinge Komm. Byer:
Nebbelunde (K., Pg., Haandv., Fls.-Mejeri, Ml.), Bukkehave* (Sk., And.-Mejeri),
Norre, Norreskov*, Tofte*, Næsset*. Megen Eng og Mose m. S. V. Sognet be-
grænses m. S. V. af Rødby Fjord. — Gaarde: Danstedgaard (Hg., der kendes fra
Slutn. af 15. Aarh. — Hovedbygn fra 1858), Nørregaard, Bukkehavegaard* —
— Anneks: Sæddinge.
T i r s t e d S g. (774 lndb.). Tirsted-Skørringe- Vejleby Komm. Byer: V. Tir-
sted (K. n. f. Byen, Sk., Haandv.), 0. Tirsted*, Brand sirup (Rubbelykke Pg. samt
Bolig f. Præsten i Skørringe Sg., Sk., Miss.-hus, Fors.-hus, Haandv., Bageri,
1) eller Sædinge.
MARIBO AMT 119
Fattiggd, Ml. n, f. Byen), Holle*, ogsaa i Vejleby Sg., Næsodde*, Viet (Tlfst.),
Gjerringe. En mindre Del af Sognet (Lang) ligger s. f. Rødby Fjord. Megen ^
Eng og Mose m. S. V. Sognet støder m. S. V. til Rødby Fjord. — Forh. M.: Hel-
ligkilden MSt Hans Kilde" var i Tirsted Skoles- Gaard. Den vældige Tirsted Ru-
nesten staar i Nationalmuseets Runehal, fra Tiden kort efter Aar 1000, med
lang Indskrift; Asraad og Hildulv rejste den over Vikingehøvdingen Frode, Fører
for Fregers Skade (som kendes fra svenske Sten), død paa Tog til Sverige. —
Anneks: Vejleby.
Vejleby S g. (472 Indb.). Tirsted-Skørringe-Vejleby Komm. Anneks til
Tirsted. Byer: Vejleby (K. s. f. Byen, Sk., Kbm., Haandv., Asyl, Elektv., Ml.,
Tlfst), Holle*, ogsaa i Tirsted Sg., Vejlebyskov*. En Del Eng og Mose m. S.,
hvor Sognet støder til Rødby Fjord. — Gaarde: Maglebjerggaard, Duesminde.
— Forh. M.: Ved Vejleby er undersøgt en stor Boplads fra den ældre Jernalder.
Sk ør ringe1) S g. (659 Indb.). Tirsted-Skørringe-Vejleby Komm. Byer:
V. Skørringe (K., Sk., Haandv., Elektv.), 0. Skarringe (Ml), Skørringeskov*.
Skørringe Tlfst. Megen Skov m. N. (Christianssæde Skov). — Gaarde: Christians-
sæde (Hg., der under Navnet Taastrup kendes fra 14. Aarh., og som 1729 blev
Hovedsædet i det da oprettede Grevskab Christiansborg, fra 1741 kaldet Chri-
stianssæde. Af dets Besiddere nævnes den fra Bondefrigørelsen bekendte Grev
Chr.. Ditlev Reventlow. — Hovedbygn. fra 1690), Frihedsminde (under Grev-
skabet), Skørringgaard.
Hillested S g. (836 Indb.). Hillested Komm. Anneks til Maribo. Byer:
Hillested (K., Sk., Kbm., Haandv., Tlfst.), Raa (Miss.-hus, Ml.), Haared, Aagab*.
Nogen Skov. Lidt Eng og Mose. — Gaard: Binnitze.
Østof te S g. (1586 Indb.). Østofte-Bandholm Komm. Byer: Østofte (K.,
Pg., Sk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, . ML, Tlfst), N ørreballe (Haandv., Ho-
spital, Fattiggd), Paarup (Ml. n. v. f. Byen), Sørup (Haandv.), Havlykke (Sk.,
Kbm.), Langet (Sk.), Erikstrup. Megen Skov. En Del Eng og Mose. Sognet er
baade efter Indb. Antal og Areal (3219 ha) det største i Herredet. — Gaarde: Taa-
gerudsgaard, Paarupgaard, Borresminde. — Forh. M.: Paa Nørreballe Fattig-
gaards Mark er fremdraget en stor Sølvskat, 41/6 kg., fra Vikingetiden, over-
vejende større Sølvbarrer.
Bandholm1) S g. (1381 Indb.). Østofte-Bandholm Komm. Byer: Band-
holm (Ladeplads, 778 Indb., K. v. f. Byen, Pg., Sk., Vicekonsul f. England, Dyr-
læge, Kbm., Haandv., Filial af Den danske Landmandsbank, Hott., Elektv., Ba-
geri, Bryggeri,' Skibsbyggeri, Toldsted, Jbst., Posteksp., Havn, Lodsstation, Tlgst.,
Statstlfst., Tlfst.), Roholt, Rersnæs (Sk.f Haandv., ML), Grydehøj Hse*, Vridet*.
Mod N. 0. Havneø i Vordingborg Bugt og Sømærker. Megen Skov m. S. 0. og
N. V. Nogen Eng og Mose. Sognet begrænses m. N. 0. af Vordingborg Bugt
(Svanevig). — Gaarde: Havlykkegaard (Hg.,der under Navnet Haverlykkegaard
kendes fra o. 1600, og som 1714 blev en Del af Grevskabet Knuthenborg), Vaar-
skov, Lerbjerggaard, begge under Grevskabet.
Askø S g. (187 Indb.). Askø Komm. Sognet bestaar af Øen Askø og den
n. f. liggende 0 Lilleø. By: Askø By (K., Pg., Sk., Fors.-hus, Kbm., And.-Mejeri,
Brsml., Statstlfst.). Anløbssted f. Dampskibe. En Del Eng og Mose paa begge
Øerne. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal (366 ha) det mindste i Her-
redet.
*) eller Skjørringe. *) eller Banholm.
Lidse (Rodby Købstad).
Seholt (Kugise Herred).
Dan sted gaard (Fugl se Herred).
Chrisliwnssæde (Fugls« Herred).
Binnitxe (Fuglse Herred). Knutheulund (Lolland Sender Herred).
MARIBO AMT
Søllesledgaard (Lolland Sønder Herred). Vilhelmshøj (Lolland Sønder Herred).
Gammelgaard (Lolland Sender Herred). ØUingsogaard (Lolland Sønder Herred).
Rudbjærggaard (Lolland Sønder Herred). Vindenolm (Lolland Sønder Herred).
(Billederne skyld« hovedsagelig Stenders Forlag.)
122 MARIBO AMT
F e m ø1) S g. (637 Indb.). Femø Komm. En 0 i Vordingborg Bugt, ca.4 km
lang fra N. til S. og ca. 4 km bred. Femø K. m. V. ved Kysten. Byer: Nørrebg
(Sk., Kbm., Haandv., Kro, Brsml., Statstlfst), Sønderby (Pg., Læge, Kbm.,
Haandv., And.-Mejeri, Bageri, Ml., Lodsstation). Filial af Den danske Andels-
bank og af Lollands Handels og Landbrugsbank. Mod V. Havn og Færge m.
Overfart til Fejø. Anløbssted for Dampskibe. Mod S. 0. Issemosebjerg (22 m).
En Del Eng og Mose. — Forh. M.: Øen har været beboet i Oldtiden; der kendes
3 Dysser paa Nørreby Marker.
F e j øV S g. (1280 Indb.). Fejø Komm. Sognet bestaar af Øen Fejø i Vording-
borg Bugt, skilt fra Femø ved Femø Sund, ca. 7 km lang fra 0. til V. og ca.
2 — 4 km fra N. til S., samt de mindre Øer: Skalø m. N. V. med nogen Bebyggelse
og forbunden m. Fejø ved en Dæmning, og Vejrø ca 6*/2 km n. i Skalø m. Fyr
m. N. 0., Landingssted m. S. V. og nogen Bebyggelse m. Sk., Kbm. og Statstlfst
Paa Fejø: Fejø K. m. S. V. ved Kysten. Bitingsted og Kontorafdeling f. Domme-
ren i Maribo Købstad og Birk m. Rødby Købstad og Fulgse Herred samt Fejø
Birk. Kontorafdeling f. Politimesteren i samme Omraade. Byer: Østerby (Pg.,
Skr., Læge, Kbm., Haandv., Gæstg., Foreningsbygn. og Restaurant, Elektv.,
And.-Mejeri, Bageri, Bryggeri, Baadebyggerier, Ml., Havn s. f. Byen m. Anløbs-
sted f. Dampskibe, Postk., Tlgst., Statstlfst.), Sletterne* (Udskibningssted,
Færge m. Overfart til Femø), Åndemose*, Nørreherred*, Skoven*, Vesterby
(Skr., Kbm., Haandv., Kro, Bageri, Fattiggd., Ml., Færge m. Overfart til Krage-
næs paa Lolland, Brsml., Statstlfst), Sønderherred*. Filialer af Landmandsban-
ken og af Andelsbanken. Nogen Eng og Mose. — Forh. M.: Paa Østerby Mark
er fundet et stort ornam. Sølvbæger og nogle mindre Skaale,-fra Vikingetid. —
Paa Skalø har der været en Langdysse.
LOLLANDS S. HERRED
Stokkemarke S g. (2348 Indb.). Stokkemarke Komm. Byer: Stokke-
marke (612 Indb., K., Pg., Sk., Fors.-hus, Læge, Dyrlæge, Filialer af Land-
mandsbanken og Andelsbanken, Kbm., Haandv., Gæstg., Elektv., And.-Mejeri,
Bageri, Hospital, Fattiggd., Saftstation, Ml., Brsml., Tlfst.), Abed (Sk., Kbm., Plan-
teavlsstation, Fls.-Mejeri) , Brandsmose*, Tjennemarke (Sk., Kbm., Haandv.,
Ml.), Løjet, Kjelder næsskov*, Blangs (Sk., Kbm.), Kjeldernæs (Sk., Kbm„
Haandv., Bageri, Optagelseshjem, Ml., Brsml., Tlfst), Saltvig (Sk., Kbm.,
Optagelseshjem), Nissemose Hse*. Megen Skov. En Del Eng og Mose. Til Sognet
hører Øen Lindholm m. Sømærker i Vordingborg Bugt, der begrænser Sognet
m. N. 0. Dette er baade efter Indb. Antal og Areal (4759 ha) det største i Her-
redet. — Gaarde: Knut henlund (Hg., der blev oprettet 1729), Ørbygaard (Hg.,
der fra 1721 hørte under det i 1921 afløste Juellinge Baroni), Stensgaard Hg.,
der fra 1727 ligeledes hørte under Juellinge), Bøllesminde. — Forh. M.: Mange
Oldtidsminder, deraf Jættestuer ved Kjeldernæs (fredet), ved Knuthenhind og i
Ugleholt Skov. En Jernaldersgravplads ved Abed.
Søllested S g. (1325 Indb.). Søllested Komm. Byer: Søllested By og
Stationsby (Stationsbyen 741 Indb., K., Pg., Sk., Fors.-hus, Lollands Højsk.,
Læge, 2 Dyrlæger, Filial af Lollands Handels- og Landbrugsbank, Kbm.,
Haandv., Gæstg., Elektv., Bagerier, Maskinsnedkeri og Bordfab., Maskinfab.,
*) eller Fæmø. *) eller Fæjø.
MARIBO AMT . 123
Cementvårefab., Slagtehus, Ml., Jbst., Posteksp., Tlgst., Tlfst.), Højreby (Sk.,
Kbm., Haandv.), Troelseby. En Del Skov. — Gaarde: Søllestedgaard (Hg., der
kendes fra d. 15. Aarh. — Hovedbygn. fra 1859), Vilhelmshøj, Søndermark, Hør-
tandsgaard.
Skovlænge S g. (240 Indb.). Skovlænge-Gurreby Komm. Byer: Skov-
længe (K., Pg., Kbm., Haandv., Tlfst), Langager Hse*. Sognet er efter Areal
(548 ha) det mindste i Herredet. — Forh. M.: En Runesten er nu i Stiftsmuseet
i Maribo, fra henimod Aar 1000; Astraad rejste den for sin Fader Rude. —
Anneks: Gurreby.
Gurre by S g. (231 Indb.). Skovlænge-Gurreby Komm. Anneks til. Skov-
længe. Byer: Gurreby (K., Sk. n. f. Byen, Fors.-hus, Ml. n. ø. f. Byen), Vaals-
have (And.-Mejeri), Kohaven*, ogsaa i Avnede Sg., Hestehaven*. Nogen Skov
m. S. Sognet er efter Indb. Antal det mindste i Herredet.
R y d e S g. (765 Indb.). Landet-Ryde Komm. Anneks til Landet. Byer: Ryde
(K., Sk., Kbm., Hospital, ML), Nøbbølle (Sk., Kbm., Elektv.), Thoreby (Sk.),
Hovbølle*, Stibanken, Ryde Oredrevstiuse*, Rydehede*, Ryde Skov (Kbm.),
Skidenstræde*, Bjergeskovs Hse*, ogsaa i Landet Sg. Hvilested Fattiggd. Mod
0. Ryde Savværk (Christianssæde) , Ryde Jbst., Posteksp. og Tlgst. Megen Skov
m. 0. (Christianssæde Skov).- — Gaard: Gammelgaard (Hg., der blev oprettet i
Slutn. af 16. Aarh. af en nedlagt Landsby; i 18. Aarh. ejedes den bl. a. af A. G.
Moltke. — Hovedbygn. fra 1884) .
Landet S g. (709 Indb.). Landet-Ryde Komm. Landet K. Sk. Landet
Tlfst. Byer: Askø (Pg.). Alminde, Skotsebølle, Bjergeskovs Hse*, ogsaa i Ryde
Sg., Opager, Opagerskov*, Aageby, Korterup (And.-Mejeri) , Askø Fæland*. Mod
N. 0. Trætteskov. Mod S. en Del Eng og Mose. Sognet berører m. S. paa et lille
Stykke Rødby Fjord. — Gaard: Aalstrup (Hg., der kendes fra 15. Aarh., og som
fra 1729 har hørt under det da oprettede Grevskab Christianssæde. — Hoved-
bygn. fra 18. Aarh.). — Anneks: Ryde.
GræshaveSg. (637 Indb.). Gloslunde-Græshave Komm. Anneks til Glos-
lunde. Byer: Græshave (K., Sk., Kbm., Haandv., Saftstation, Elektv., Ml., Tlfst.),
0. Skovby, Kohave Hse*. Lidt Skov m. N. 0. — Gaarde: Øllingsøgaard (Hg.,
der kendes fra det 14. Aarh. — Hovedbygn. fra 1869), Baadesgaard (Hg., der
blev oprettet af tre i Svenskekrigene 1658 — 60 ødelagte Landsbyer, og blandt
hvis Ejere i 18. Aarh. kan nævnes Prinsesse Charlotte Amalie, Datter af Fre-
derik IV), K ristine feldt, Gabrielsminde, begge udparcelleret 1791 af Baades-
gaard, Holmegaard.
GloslundeSg. (852 Indb.). Gloslunde-Græshave Komm. Byer: Gloslunde
(K., Pg., Sk., Læge, Kbm., Bryggeri, Ml., Brsml.), Sidager*, Gloslunde Hestehave*,
Hoby (Kbm.), Hobyskov*, Pilehave (Sk.), Glukse*, L. Skovland*, Hummin-
gen*, Kramnit se (Ladeplads, Fiskerleje, Toldassistentstat., Havn, Statstlfst.).
Tjørnebjerg*. Diger m. S. Lidt Skov m. 0. Megen Eng og Mose m. S. og 0. Sog-
net begrænses m. S. af Østersøen, m. S. 0. af Rødby Fjord m. Kramnitse Gab. —
Gaard: Mosegaard. — Forh. M.: Ved Hoby er fundet en rigt udstyret Grav fra
rom. Jernalder med 2 Drikkeskaale af Sølv med Relieffer fra den homeriske
Sagnkreds, forskellige Bronzekar m. m. — Anneks: Græshave.
DannemareS g. (813 Indb.). Dannemare Komm. Byer: Dannemare (K.,
Pg., Sk., Fors.-hus, Dyrlæge, Kbm., Haandv., Elektv., Bageri, And.-Mejeri,
Brsml., Tlfst.), Egebølle, ogsaa i Tillitse Sg., Husby*, Charlottelund* (Sk.),
124 MARIBO AMT
Gyldenbjerg*, Dannemarehøje*, Langholm*, Amalieager*, Mavlskov*. Mod S. V.
Sønderskov. Diger m. S. En Del Eng og Mose m. S. Sognet begrænses m. S. af
Østersøen. — Gaarde: Nørre Gyldenbjerg, Vestergaard, Vibegaard. — Forh. Af.:
Sognets eneste bevarede Oldtidsminde er en fredlyst Dysse ved Mavlskov. —
Anneks: Tillese.
Til les e1) S g. (1164 Indb.). Tillese Komm. Anneks til Dannemare. Byer:
Tillese (K., Sk., Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Bageri, Alderdomshjem, Brsml.,
Tlfst.) , Støbg*, Egebølle, ogsaa i Dannemare Sg., Klgnge, Fælands Hse*, Majbølle*
(Kbm., Saftstation, ML), Gammelbg*, Sølbjerg*, Munkebg* (Sk., Elektv.), Ny-
gaards Hse, Raageskov*, S. Egebølle*, Rudbjerg*. Mod S. en Skovriderbolig.
Megen Skov m. S. Diger m. S. Sognet begrænses m. S. af Østersøen. — Gaarde:
Rudbjerggaard (Hg., der kendes fra Slutn. af 14. Aarh., og som i Beg. af 17. Aarh.
en kort Tid ejedes af Kirstine Munk. Den følgende Ejer oprettede af nedlagt
Bøndergods Hg. Fredsholm, der havde Ejere fælles med R. indtil Beg. af 19.
Aarh. — Hovedbygn. fra o. 1600), Vindeholm, Rosenbjerggaard. — Forh. Af.:
En stor Runesten fra tidlig Middelalder staar nu paa Kirkegaarden; den er fra
1070 — 85. Den lange Indskrift beretter at Eskel Sulkessøn rejste Stenen for sig
selv. „Evig staa mens Stenen lever, Vidnesbyrd, som Eskel vandt" og paa en
anden Side: Toke ristede Runer for sin Stedmoder Tore.
Kappel S g. (1204 Indb.). Kappel Komm. Byer: Kappel (K., Pg., Sk.,
Fors.-hus, Bageri, Elektv., Ml., Brsml., Statstlfst.), Sjunkebg (Kbm., Haandv.),
Krange*, Knubbe lykke (Sk., Ml.), Riddertofte, V esternæs (Kbm.), Jordbjerg
Y dø*, Langø Bg (Kapel, Sk., Kbm., Baadebyggeri, Statstlfst). Lollands Tang-
renseri. Mod N. Dyborg Havn. Mod N. V. en 5 — 6 km lang, smal Revle, ofte
overskyllet, der ender i en bredere Del Albuen m. Sk., Fyr, Lods, Sømærker,
Albue Havn og Statstlfst. Lidt Skov og Plantninger. En Del Eng og Mose m. 0.
og S. og paa Albuen. Diger baade m. N. og S. Sognet omgives af Østersøen og
Langelands Belt m. S. og V., af Nakskov Fjord og Søndernor m. N. — Gaarde:
Gottesgabe (Hg., der blev oprettet af Frederik IV og bortspillet i et Lotteri 1725.
Navnet G. skyldes Vinderen, hvem Kongen havde befalet at tage 15 Lodder. —
Bindingsværkshovedbygn.) y Bogøgaard, Kallehav egaard, — Forh. Af.: Paa Langø
findes, fredlyst, et stort Stenkammer med 3 Dæksten, i en nu delvis sløjfet, sten-
omsat Langhøj. '
Vestenskov S g. (1080 Indb.). Vestenskov Komm. Byer: Vestenskov
(K., Pg., Sk., Ml.), Raarup, Savnsø (Haandv.), Brydebølle, V. Skovby*, Las*
(Fors.-hus), Hvidstensmark, S mal by Hse*, Næsby (Sk., Kbm., Haandv., And-
Mejeri, Brsml., Statstlfst), Fæland*. Mod N. Fls.-Mejeri (Fredsholm). Nogen
Skov samt en Del Eng og Mose m. N. V.- Diger m. N. og S. Til Sognet hører
Øerne Barneholm, Kaareh.olm og Smedeholm \ Nakskov Fjord, der begrænser
Sognet m. V. — Gaarde: Fredsholm .(Hg., der blev oprettet i Beg. af 17 Aarh. —
Hovedbygn.; fra 1634), Savnsøgaard, Bar to ftegaard, Halmtoft egaard, Bryde-
bøllegaard, Østergaard, Hovgaard, Stensøgaard.
A r n i n g e S g. (692 Indb.), Arninge Komm: Byer: Arninge (K., -Pg., Sk.,
Haandv., Elektv., "Ml.; Tlfst), Emb*, Ore, Grønnegade, Kuditse, Tryghus, Hotte-
by (Kbm., Cementvaref ab.) . En Del Eng og Mose m. N. Sognet støder m. N. til
Indre fjord. — Gaarde: Suderballegaard, H olieby gaard, Duegaard.
l) eller TUlitse.
MARIBO AMT 125
Avnede S g. (713 Indb.). Halsted-Avnede Komm. Anneks til Halsted.
Byer: St. og L. Avnede (K., Fls.-Mejeri, Cementvarefab., Jbst., Posteksp.), Ul-
lerslev (Sk., Kbm., Haandv., Bageri, Maskinfab., Elektv., Ml., Tlfst), Kohaven*,
ogsaa i Gurreby Sg., Torpe (Haandv.). Nogen Skov. En Del Eng og Mose. Sognet
støder m. V. til Ind re fjord. — Gaarde: Ullerslevgaard, Daltoftegaard.
LOLLANDS N. HERRED
Halsted S g. (1202 Indb.). Halsted-Avnede Komm. En mindre østlig
Del af Sognet ligger i S. Herred. Byer: Halsted (K., Pg., Sk., Kbm.), Kragemose*,
Tuede* (ML), Skovby*, 0. Nordlunde ^Kragemose And.-Mejeri, ML), Bulskov*,
ogsaa i Herredskirke Sg., 0. Karlebg, ogsaa i Løjtofte Sg. (Kbm.), Sølhuse*,
Sæby Hse*, Hvilehse", Højfjelde*, Meltofte (Mis s.- hus), Hellinge* (Fattiggd m.
Alderdomshjem, ML). En Del Skov, Eng og Mose. — Gaarde: Sæbyholm (Hg.,
der opr. hed Sæbygaard og kendes fra o. 1350. 1673 oprettedes af S. og Winters-
borg et Baroni, ved hvis Substitution 1801 S. kom under Grevskabet Harden-
berg Reventlow. — Hovedbygn. fra 1856), Juellinge (Hg. Det gamle Benedikti-
nerkloster Halsted Kloster, der nævnes første Gang 1305, blev ved Reformatio-
nen et Len under Kronen, hørte til Dronning Sofies Livgeding og senere under
Dronning Sofie Amalie og blev endelig 1719 bortmageskiftet af Frederik IV mod
det i 1672 af Jens Juel oprettede Baroni Juellinge paa Sjælland. Klosteret fik da
sit nuværende Navn og blev 1721 ophøjet til et Baroni; 1921 overgik det til
fri Ejendom. — Hovedbygn. stammer dels fra Klostertiden, dels fra 1847), Hel-
lingegaard, Gerdasminde, Halstedgaard, Karlebygaard. — Forh. M.: Rige Grave
fra rom. Jernalder er fundne ved Juellinge. Magshøj Helligkilde ved Halsted
By søgtes endnu efter 1800. Et St. Olufs Kapel ved Kilden nedbrødes ca. 1564.
Desuden St. Helene Kilde. — Anneks: Avnede.
VesterborgSg. (1182 Indb.). Vesterborg Komm. Den sydlige Del af Sognet
ligger i S. Herred. Byer: Vesterborg (K., Pg., Sk., Læge, Ap., Kredsspk., Kbm.,
Haandv., Hospital, Sygehus, Elektv., Bageri, Saftstation, Bryggeri, BrsmL,
Tlfst.), Vedby*, Bønnet (Kbm., Tørvefab., Tlfst.), Mageltvfng*, ogsaa i Birket
Sg. (Sk., Dyrlæge, Kbm., Haandv., Ml.), Langesø* (Sk.), Bøgeskov Hse (ML),
Hulbæks Hse* (Kbm.), Smaahuse*, Vesterborg Skovhuse* (Kbm.): Mod S.
Skovridergaarden Søgaard og Vesterbotg Sø. Megen Skov. En Del Eng og Mose.
— Gaarde: Pederstrup (Hg., der er opstaaet af en Landsby P., og som fra o.
1350 var et Len under Kronen. 1576 bortmageskiftedes den herfra og blev
1729 en Del af Grevskabet Christianssæde. — Hovedbygn. fra 1827), Skjelstofte
(Hg., der blev oprettet i Slutn. af 17. Aarh. fra Pederstrup, og som sammen
med denne kom under Christianssæde), Vesterborggaard, Mageltvinggaard. —
Forh. M.: Véd Pederstrup ligger „Kong Svends Høj", saa vidt kendt den længste
danske Jættestue, 13 m L, knap 2 m br., med 7 Dæksten.
Birket Sg. (1415 Indb.). Birket Komm. Byer: Birket (K. s.f. Byen, Pg.,
Sk., Fors.-hus, Kbm., Haandv., And.-Mejeri, Bageri, Elektv., ML, Tlfst.), Krage-
næs (195 Indb., Fiskerleje, Kbm., Hot., Savværk, Færge m. Overfart til Fejø,
Havn, Jbst., Posteksp.), Staalmose Huse*, Ravnsby (Bageri, Ml. n.v.f. Byen),
Hejringe (Kbm.), St. og L. Lindet (Sk., Kbm., Haandv., Fls.-Mejeri) , Magel-
tving*, ogsaa i Vesterborg Sg., se dette, Krangerne*, Torrig* (Kbm., Træulds-
fab., Tørvestrøelse- og Tørvefab., Fattiggd., Jbst., Posteksp.), Hjelmholt (Kbm.).
GAARDE I
Gottesgabe (Lolland Sender Herred). Fred sho lin (Lolland Sender Herred).
Sæbyholm (Lolland Nørre Herred). Pedersltup (Lolland Nørre Herred).
Juellinge (Lolland Norre Herred). Fløj af Juellinge (Lolland Narre Herred).
MARIBO AMT
Skjelstofte (Lolland Nørre Herred). Haugaard (Lolland Nørre Herred).
Chris tiansdal (Lolland Nørre Herred). Nakskov Ladegaard (Lolland Nørre Herred),
Frederiksdal (Lolland Nørre Herred). Asserstrup (Lolland Nørre Herred).
(Bllladarna ikrld« boiedaacellg Standen Forlig.)
128 MARIBO AMT
Mod 0. Bavnehøj (30 m). En Del Skov, Eng og Mose. Sognet begrænses m.
N.Ø. af Vordingborg Bugt. — Gaard: Slettemark. — Forh. M.: Talrige Old-
tidshøje, deraf den mægtige, fredlyste Bavnehøj. Fredet desuden 3 Høje ved
Birket.
Horslunde S g. (2246 Indb.) . Horslunde-Nordlunde Eomm. Byer:
Horslunde (432 Indb., K., Pg., Sk., Rsk., Miss.-hus, Læge, 2 Dyrlæger, Hjælpe-
apotek, Filial af Landmandsbanken og af Lollands Handels- og Landbrugs-
bank, Kbm., Haandv., Kro, Fribolig, Bageri, Elektv., Saftstation, Maskinfab,
Bryggeri, Fattiggd., Ml., Jbst, Postk., Tlgst, Tlfst), Soinsbjerg (Kbm., Maskin-
snedkeri, Ml., Jbst., Posteksp.), Nøbbet* (Filial K., Sk., Kbm., Haandv., Bryg-
geri, Bageri, Tlfst), Egholm, Urne* (Toldsted, Havn), Tuede (Sk., Kbm., Fls.-
Mejeri), Rav ns holt, Nøbb ølle hede*, Buskebo Hse*, Nøbbølle (Kbm.), Ørslgkke
Hse* (Kbm.), Orehave*. Mod V. Fattiggd. med Alderdomshjem (Bulbro). En
Del Skov, Eng og Mose. Til Sognet hører Øerne Raagø m. Lodsstation og Raagø
Kalv. Sognet begrænses m. N.Ø. af Vordingborg Bugt (Raagø Sund). Sognet er
baade efter Indb. Antal og Areal (3518 ha) det største i Herredet — Gaarde:
Tvedegaard, Katrinesminde, Egholm, Orehavegaard, Søndertofte, Karekrogs-
gaard. — Forh. Af.; En anselig Jættestue paa Horslunde Mark er fredet —
Anneks: Nordlunde.
Nordlunde S g. (228 Indb.). Horslunde-Nordlunde Eomm. Anneks til
Horslunde. Byer: V. Nordlunde (K., Sk., Kbm., Haandv., Fribolig, Ml. s. f. Byen,
Tlfst), Husby*. Sognet er baade efter Indb. Antal og Areal (430 ha) det mind-
ste i Herredet — Gaard: Mindelev.
Utterslev S g. (1202 Indb.). Utterslev Komm. Byer: Utterslev (K., Pg-,
Sk., Fors.-bygn., Kbm., Haandv., Bageri, And.-Mejeri, Cementstøberi, Kastager
Jbst., Posteksp.), Kjeldslykke*, Bøjet* (Kbm., Bageri), Kastager (Sk., Kbnu,
Haandv., Elektv., ML, Tlfst), L. Kastager, Utterslevmader*, Bjælkehoved Hse,
Tjørneby*. Nogen Skov. En Del Eng og Mose. Diger m. N. Sognet begrænses
m. N. af Vordingborg Bugt. — Gaarde: Wintersborg (Hg., der under Navnet
Utterslevgaard kendes fra o. 1400. 1673 oprettedes af U., der da fik sit nuv.
Navn, og Sæbyholm ef Baroni, der 1801 substitueredes med Fjellebro Hg. og
en Fideikommiskapital. — Hovedbygn. fra 1854), Haugaard, Tjørneby gaard,
Alleenborg, Soflendal.
Vindeby S g. (715 Indb.). Vindeby Komm. Byer: Vindeby (K., Pg., Sk.,
Kbm., Haandv., Bageri, And.-Mejeri, Puggaards Stiftelse, Fattiggd. m. Alder-
domshjem, Ml. v. f. Byen, Onsevig Jbst, Posteksp., Tlfst), Vindebyskov* (Sk.,
Kbm.), Onsevig* (Kbm., Onsevig Hot., Fiskesalgsforening, Onsevig Bro), Skred-
torp*. Mod N. V. Indskæringen Onsevig og Vindeby Skov. Diger m. N. Sognet
begrænses m. N. af Vordingborg Bugt. — Gaarde: Vindebygaard, Frederiks-
minde, Sejerland, Birkemosegaard, Poulstrup, Skredtorpegaard. — Forh. M.:
En fredlyst Jættestue ved Vindeby.
Købelev1) S g. (1290 Indb.). Købelev Komm. Byer: Købelev (K., Pg.,
Sk., Kbm., And.-Mejeri, Jbst n. v. f. Byen, Posteksp., Tlfst), Jesby, Skovbøtte
(Kbm., Bageri, Ml.), Vesterbo (Sk., Kbm., Ml. v.f. Byen), Rolykke (Dyrlæge,
% Kbm., Haandv., Fattiggd.), Købelevskov* (Kbm.), Købelevhede*, Thorslunde*.
Nogen Skov, Eng og Mose m. N. Sognet begrænses m. N. af Langelands Belt
(Onsevig m. N. 0.). — Gaarde: Nøjsomhed, Lille Købelevgaard, Mariebjerg,
l) eller Kjøbelev.
i*
li
3*
51
i .lo Maribo amt
Skelstrupgaard, tiohjkkegaard. Glosir upgaard, Købelevgaard, Skovbøllegaari.
Nielstrup, Georgsdal, Magelundgaard, Mari hasminde, Kathrinedal, Vesierbra-
gaard, Svenstrupgaard.
Herredskirke S g. (484 Indb.). Herrcdskirke-Lajtofte Komm. Kir-
ken, Herredskirke, nordlig i Sognet Byer: V. Karlebg (Pg., Kbm., Haandv.,
Fis. Mejeri og Mælkekondenseringsfab., Brsml.), Bingseby, Karlelund*, Bul-
skov*, ogsaa i Halsled Sg., Si. Løjtofte (H.tandv.), Bjerreby*. Lidt Skov. —
Gaarde: Gammeleje, Sannagaard, Ringsebygaard. — Anneks; Løjtofte.
Løjtofte Sg. (290 Indb.}. Herredskirke-Løjtofte Komm. Anneks til
Herredskirke. Byer: L. løjtofte (K., Sk., Miss.-hus, Haandv., Tilst.), Sandbjerg
(Kbm., Haandv., Ml.), 0 Karlebg, ogsaa i Halsted Sg., se dette. Sognet har
nogle Enklaver m. S.
Branderslev S g. (766 Indb.) . Branderslev Komm. Anneks til Nakskov.
Byer: Branderslev (K. n.ø. f. Byen, Sk., Kbm.. Fattiggd. m. Alderdomshjem i,
Helnæs*. Mod S. V. Herregaards Mejeri (Nakskov Ladegd.). Tglv. (Helgenes).
Mod N.Ø. Ml. (Adamsgave). Diger m. S. V. Lidt Skov. En Del Eng og Mose.
Sognet begrænses m. S. V. af Nakskoo Fjord, hvor den lille 0 Kuddeholm hø-
rer til Sognet. — Gaarde: Christiansdal (Hg., der kendes fra o. 1450 og opr. hed
Lundegaard. 1743 oprettedes heraf Baroniet Christiansdal, der 1804 substitue-
redes med en Fideikommiskapital. 1814 indlemmedes' C, hvorfra Bøndrrgod
set var bortsolgt, i Grevskabet Hardenberg Reventlow), Nakskoo Ladegaard,
Helgenæs, Holmegaard, Vennershaab, Adamsgave, Elmelund, Frihaoegamd.
Sandby S g. (1473 Indb.). Sandby Komm. Byer: Sandby (403 Indb., K,
Pg., Sk., Fors. hus, Kbm., Haandv., And. -Mejeri, Fattiggd., Ml. n. v. f. Byen,
Harpelunde Jbst., Posteksp., TUst),' Lindelse* (Anløbsplads), Sletnæs* (An-
løbsplads, Fiskeeksport), Toårs (Fiskerleje, Fors.-hus, Kbm., Udskibningssted,
Toldkontrolsled, Færge, Fyr), Skovstræde Ilse, Harpelunde* (Haandv.'1.
Høgsmarke* (Sk.), Magelunde*, Kortnakke Hse*. Nogen Skov, Eng og Mose
Til Sognet, der m. V. begrænses af Langelands Bell og Nakskov Fjord, hører
Enehøj 0 og Dueholm m. Sømærker og Slotø, Rommersholm og Vejlø, alle
m. S. i Nakskov Fjord, samt Vensholm m. N. i Langetands Belt, skilt fra Sog-
net ved Vensholm Sund. — Gaarde: Frederiksdal (Hg., der kendes fra o. 1400
under Navnet Grimsted, og som o. 1750 fik Navnet F. efter den daværende Ejer.
— Hovedbygn. fra 1756), Asserslrup (Hg., der kendes fra o. 1350. — Hored-
bygn. fra 1847), Stensgaard (Hg., der under Navnet Laurentzesminde oprelle-
des o. 1800 fra Frederiksdal), Krageskovgaard, Sofiedal, Steffens-minde, Strand-
gaard, Højsmarkgaard, Enehøjgaard.
Stensgaard (Lolland Nørre Herred).
FORTEGNELSE
over
de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte
Sogne i Maribo Amt hører.
Sogn
Skyldkreds
Herred
1
Aastrup
Falsters østre
Falsters Sønder
2
Arninge
Nakskov
Lollands Sønder
3
Askø
Maribo
Fuglse
4
Avnede
Lollands Nørre Herreds
Lollands Sønder
9-
Bandholm
Maribo
Fuglse
6
Birket
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
7
Branderslev
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
8
Brarup
Falsters nordre
Falsters Nørre
9
Bregninge
Sakskøbing
Musse
10
Bursø
Maribo
Fuglse
ti
Dannemare
Nakskov
Lollands Sønder
12
Døllefjelde
Sakskøbing
Musse
13
Engestofte
Sakskøbing
Musse
14
Erindlev
Rødby
Fuglse
15
Eskilstrup
Falsters nordre
Falsters Nørre
16
Falkerslev
Falsters østre
Falsters Sønder
17
Fejø
Maribo
Fuglse
18
Femø
Maribo
Fuglse
19
Fjelde
Sakskøbing
Musse
20
Fuglse
Rødby
Fuglse
21
Gedesby
Falsters søndre
Falsters Sønder
22
Gloslunde
Nakskov
LollandsSøndér
23
Godsted
Rødby
Musse
24
Græshave
Nakskov
LollandsSøndér
25
Gundslev
Falsters østre
Falsters Nørre
26
Gurreby
Lollands Nørre Herreds
LollandsSøndér
27
Halsted
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
28
Herredskirke
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
9*
132
MARIBO AMT
Sogn •
Skyldkreds
Herred
29
Herreslev
Rødby
Musse
30
Hillested
Maribo
Fuglse
31
Holeby
Maribo
Fuglse
32
Horbelev
Falsters østre
Falsters Sønder
33
Horreby
Falsters nordre
Falsters Sønder
34
Horslunde
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
35
Hunseby
Maribo
Musse
36
Idestrup
Falsters søndre
Falsters Sønder
37
Kappel
Nakskov
Lollands Sønder
38
Karleby
Falsters nordre
Falsters Sønder
39
Kippinge
Falsters nordre
Falsters Nørre
40
Kettinge
Sakskøbing
Musse
41
Krønge
Rødby
Fuglse
42
Købelev
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
43
Landet
Nakskov
Lollands Sønder
44
Lillebrænde
Falsters østre
Falsters Nørre
45
Løjtofte
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
46
Maglebrænde
Falsters østre
Falsters Nørre
47
Majbølle
Sakskøbing
Musse
48
Maribo Kbst.s Landdist.
Maribo
Musse
49
Musse
Sakskøbing
Musse
50
Nebbelunde
Rødby
Fuglse
51
Nordlunde
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
52
Nysted Landsogn
Rødby
Musse
53
Nørre Alslev
Falsters østre
Falsters Nørre
54
Nørre Kirkeby
Falsters nordre
Falsters Nørre
55
Nørre Vedby
Falsters østre
Falsters Nørre
56
Nørre Ørslev
Falsters nordre
Falsters Sønder
57
Olstrup
Rødby
Fuglse
58
Radsted
Sakskøbing
Musse
59
Ringsebølle
Rødby
Fuglse
60
Ryde
Nakskov
Lollands Sønder
61
Sakskøbing Landsogn
Sakskøbing
Musse
62
Sandby
Lollands Nørre Herreds
■
Lollands Nørre
63
Skelby
Falsters søndre
Falsters Sønder
64
Skovlænge
Lollands Nørre Herreds
Lollands Sønder
65
Skørringe
Rødby
Fuglse
66
Slemminge
Sakskøbing
Musse
67
Stadager
Falsters nordre
Falsters Nørre
MARIBO AMT
Sogn
Skyldkreds
Bma
68
Stokke marke
Maribo
Lollands Sønder
69
Systofle
Falsters nordre
Falsters Sønder
70
Sæddinge
Rødby
Fuglse
71
Søllested
Lollands Nørre Herreds
Lollands Sønder
72
Sdr. Alslev
Falsters nordre
Falsters Sønder
73
Sdr. Kirkeby
Falsters nordre
Falsters Sønder
74
Taagerup
Rødby
Fuglse
75
Taars
Sakskøbing
Musse
76
Tillese
Nakskov
Lollands Sønder
77
Tingsted
Falsters nordre
Falsters Nørre
78
Tirsted
Rødby
Fuglse
79
Toreby
Sakskøbing
Musse
80
Torkilstrup
Falsters østre
Falsters Nørre
81
Torslunde
Rødby
Fuglse
82
Utterslev
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
83
Vaa bensted
Sakskøbing
Musse
84
Vaalse
Falsters nordre
Falslers Nørre
85
Vege r løse
Falsters søndre
Falsters Sønder
86
Vejleby
Rødby
Fuglse
87
Vesten skov
Nakskov
Lollands Sønder
88
Vesterborg
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
89
Vester U I slev
Rødby
Musse
90
Vigsnæs
Sakskøbing '
Musse
91
Vindeby
Lollands Nørre Herreds
Lollands Nørre
92
Ønslev
Falsters nordre
.Falslers Nørre
93
Øster U Islev
Rødby
Musse
94
Østofte
Maribo
Fuglse
maribo Amt
SOGNEKOM-
stah-
Magle brænde
Torkilstrup-Lillebrænde
Gundslev
Nørre Alslev
Nørre Vedby
Vaalst-
Kippinge- Brai up
Staaa ger- Nørre Kirkeby
Ønslev -E.sk ilstrup
Tingsted
SvstoJlc . .
Karleby-Horreby- Nørre Ørslev
Horbelev
Falkerslev
Aastrup
Sønder Kirkeby-Sønder Alslev
Idestrup
Vegerløse
Skelby-Gedesby
Toreby
Radsled
Majbølle
Vigs næs
Tsars
Sakskøbing Landsogn
Vaabensled- Engestofte
Hunscby
Maribo Købstads Landdistrikt
Slemm i nge- Fjelde ...
Dølleljildf -Musse
Kcttinge-Brt 'gnlnge
Nysted Landsogn
Herreslev
Øster UIslev-Godsted
Vester l) Islev
Erindlev -Olstrup
Taagerup-Torslundc
Fuglse-Krønge
Holeby- Bufsh
Ringselxtlle '
Nebbelunde-Sæddingc.
Tirstcd-Skørringc -Vejleby
Hillesled
Østofte- Bandholm
Askø
2257 :
1391 :
2626 :
1937
2507 :
2050
8854 !
2Y.2 >
1337
3089 ■
3027
212,3
3775 1
21311
3873
5310
:nut> :
7049 i
3MK :
2109
1IS1
2264
2062
3307
2713
781
2307
4843 ■
1353
47CKI !
NI
165
2(19 1031
191 813
328 '1528
212 1055
315 1771
1806
351
Kr.
167 571773 28973
305' 9060041 17561
441
1085917
1034534
1361976
202 556239
352 1077752
309 ] 1 027542
624 '2 571311
481 i 1 620590
218 542387
471 1287582
495 1 1 255107
175] 723503
382 1 186180
206 652879
616 ! 1 844629
387 1 1 256176
69012214751
922 [ 2 575560
1 108133
303550
935551
1951400
1 312314
1413600
158704
1068558
639636
1733417
1326570
761072
977115
817748
1419422
1096523
1527665
1573825
548169
1283574
1726185
745620
2 760754
124150
23490
31055
10331
Kr.
2634900 11<M
5 258500 ll£
5548900 \m
4 599800 IMt
5 7805OI 103
2 93031«) f:S
5 838Vi.m 133
7 5522011 :m
15 8299«' BS!
41638: 6 3698011 19«
10298; 2 556000 »S
24042 6690300 13f
18770: 60596011 1-fil
48138 6259400 STS
23396 4 6494(11 KU
16557: 2 885800 V?
66356! 8860600 &'J
26658| 5895500 W
420311 5 835800 12P
69782 13 580900 ffl*n
14175617160800 W
18919 4 683500 Hl-
63721 1585200 C-
31527| 3134600 S8
7493513211900 Y3t#
746831 8001900 aST
44356 5 554600 19#
10571 675200 4fl
32063 4 958100 ItS
17425 2 720400 *'
34334] 9956200 2T-
14935612 446800 21!«
17080 340020U tf1
25955 4 029100 12K
21442 2 906600 Tw"
56432111 084600 911'
31612! 3549100 11"
56105: 5 743500 21*
40288 3 542900 &'"
197951 2 819300 9|S
47398| 6 828800 2P
49617 6 714500 17«1
19397 2 988900 lltf
101603 15 643400 U«S
22681 622300 I«
MARIBO AMT
UNERNE
MARIBO AMT
Femø
Fejø
Stokkemarke
Søllested
Skovla-nKe-Gurrcby .
Landet-Ryde —
Gloslunde-Græshave .
Dannemare
Tillese
Kappel
Vestensk<»v
ArniDKe
Nakskov Landsogn')
Halsted -Avnede
V esterborg
Birket
Horslunde-Xordlunde
Utterslev
Vindeby
Købelev
Herredskirke-I.»)t<ifte
Branderslrv
Sandby
2260
1472
355 i 116
4163 i 336
Skatteydere til Staten 19' ;
ren
176'
12WI
354 1
•£MH
558
ISM
388'
471
1IWi
1474
:isn
um
ifffl
81 H
V46
1164
270
11MI4
748
10X0
749
rM
',U3
745
181
11)15
514
11X1
793
1415
371
7474
56?
l'JNRt
?7? ■
715
217
1WM
TI Mi
774
713
■m
17(1
1473
371
I 1 113405
: ! 2 012394
1 259794
422721
1298099
' 1 254019 >
772788 !
1222258 I
854750 1
948562 :
858725 :
578970 :
J 2008340 '
1095463 I
11359275 :
il 2174361 ■
1121693 I
644077 . :
I I 274686
744232
705869
11612583
Kr.
10951
23617
60558
35843
12131
34762
55047
21356
75687
3297500 >■
5848000 1121'
,8950300 25*7'
7322100 »t
1827000 »■
477660(1 lffi
4651000 IS*
2631000 1te"
5217300 Tf*
13 671500 7K
3 512301' &
2 36070(1 &
I 167400 E2
1 6 697600 Bi:
.29677« *-
. 5 1923011 151?
9 75060U Hil
1 4 83181« tøfl
I22510O0 W
; 4 869800 IMl!
3066400 m
74896;875120U &*1
'< 1921 er Nakskov landsogn indlemmet I Nakskov Kebslod.
Maribo Ladegaard (Mu;
MARIBO AMT
Havlykkegaard (Fuglse Herred). Datbygaard (Falster Søntler Herred).
FORTEGNELSE OVER
GAARDE m. m. I MARIBO AMT
VURDERET I 1920 TIL MINDST 120,000 KR. EJENDOMSSKYLD
UDARBEJDET PAA GRUNDLAG AF MATERIALE I
OVERSKYLDRAADET
140
MARIBO AMT
u
Z.
i
Xi
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Hart-
korn
Tdr.
Areil
Ager
Enge«
ved-
nlngsjord,
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
1
2j
3|
4
5
6
7 li
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Falsters østre Skyldkreds.
Stubbekøbing Købstad
Maglebrænde
Nr. Vedby....
»
»
»
Nr. Alslev
»
Gundslev . . . .
Fforbelev . .
Falkerslev. . .
Aastrup
»
»
»
Falsters nordre Skyldkreds.
Vaalse
»
»
Kippinge-Brarup
»
Stadager-Nr. Kirkeby..
)>
36 1 Ønslev-Eskilstrup ....
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
»
»
»
»
»
Tingsted
Systofte
»
»
Stubbekøbing
»
Maglebrænde
»
Nr. Vedby
Nr. Alslev
Gundslev
»
Horbelev
Falkerslev
»
Aastrup
Vaalse
»
»
Brarup
»
»
Stadager
»
Nr. Kirkeby
Ønslev
»
»
Eskilstrup
Tingsted
»
Systofte
»
»
Christiansminde
Tvedegaard
Stangerup 2a m. fl.
Liselund
Nr. Vedby 3 d m. fl.
Nr. Vedby 12 a m. fl.
Ulriksdal
Stormkilde
Egelevgaard
Lenesgave
Gaabense Færgegaard
Orenæs
Holgershaab
Bøgeskovholm
Skovsoddegaard
Skovbygaard
Skovby 12 d m. fl.
Eriksdal
Dalbygaard
Skjørringe
Moseby Præstegaard
Næsgaard
Carlsfeld Hvdg.
Carlsfeld Hvdg. 1 b m. fl.
Skov
Vaalse 4 a nuA.
Vaalse 21a m. fl.
Vald næsgaard
Reslev Skov m. fl.
Lundby
Vilhelmsdal
Steffensminde
Sundvedgaard
Vennerslund
Nebøllegaard
Boderupgaard
Skovbjerggaard
Klodskovgaard
Ny Kirstineberg
Pandebjerggaard
Fogedgaard
Øverupvænge m. fl.
Skov
Christiansminde
Frisenlund
Skov
17
15
10V«
38s/4
101/*
9Vi
23 V«
107«
15V*
16V4
12V*
50V*
22
UV*
107«
17S/4
14
147*
517*
877«
16*/4
58s/4
157«
247«
1207«
I
106
120
91
312
78
62
180
78
11 IV*
1317*
! 103
152
1637*
98
91
118
96V«
' 102
I 410
6027«
80
312
103
97*
87*
1074
6674
667*
20
3074
19V*
237*
1 2574
19
42
12V4
1674
83
271/«
107*
5774
60
237*
10V«
177*
45
61
445
10
108
127
170
640
279
24*/4
590
288
81
405
165
797*
6
9
15
8
14
14
26
69
»
»
»
14
81
»
»
2\i
61«
8
30
113
38
238
20
200
55
15
150
53
»
16
4
324
22
42
•
i
4
*
7
»
') Stamhuset Vennerslund, herunder hører Hovedgaarden Vennersluud af Hartkorn ca. 120 Tdr.
MARIBO AMT
141
Tdr. Ld.
Skor
Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Ejendomsskyld-
værdi
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
55
|
2
»
7
40
»
»
»
»
16
867
8
»
»
77«
8
»
3
»
1
Vi
»
1
»
i1/*
»
Vi
»
70
2
596
7V«
5
2
5
»
»
»
26527«
16
1
»
»
»
90
15
516
»
»
»
3
»
»
»
600
»
27
»
2"/*
257«
282
»
»
»
2
61/«
»
»
»
»
9
»
370
»
»
»
»
»
»
»
))
))
1
»
1
»
»
3
3
3
26
4
»
2
IV«
2
21/«
81
4
2
»
4V»
7
7
8
126 Vi
6
60
9
185
7
»
15
47
41»A
6
13
50
17
147«
18
19
2
15
3
37«
7
120
138
112
392
96
88
249
81
114
1337«
1367«
1181
1767*
100
93
1327«
118
117
520
14457«
131
615
i 133
!' 207
1 3063
108
76
715
626
1497«
257
152
187
11614
200
345
1107«
1627«
890
307
957«
420
1234
175
92
383
66
76
62
216
53
48
137
45
63
73
75
652
97
55
51
73
65
64
287
798
72
339
73
114
1690
100800
120400
97000
315000
160000
200000
81500
117000
125000
123000
403000
175000
100000
95000
116000
77500
423000
1047900
75000
592400
537200
1700000
60
42
394
346
82
142
84
103
891
110
190
61
90
491
169
52
232
680
97
51
211
1
79000
500000
241000
160000
225000
152000
172000
150000
175000
350000
100000
115000
775000
350000
96000
410000
215000
100000
249200
205000
180000
142500
430000
130200
124000
300000
126000
170000
188000
164000
497700
242600
135300
130000
180000
130000
150000
550000
1350000
130000
916000
212000
300000
2511100
132150
137300
76800
288800
75300
71900
201700
70000
109475
124925
109500
255725
157850
88400
76812
105300
87050
101400
365600
764625
98000
431300
117000
183400
1023600
128700
125000
825000
333000
200000
290000
203000
260000
1437000
250000
478600
141000
210000
996000
475000
140000
587000
901000
265000
130000
326600
72300
66800
510000
148300
139600
206250
134100
180000
914600
169200
304100
91800
130000
628500
259000
74600
356000
461400
158500
80500
142500
104700
56700
98300
203300
122000
80000
214000
41000
70400
86000
67000
304480
212900
92000
78000
118200
50800
112300
320000
424007
25500
764600
170000
178600
330337
101690
78330
452300
113510
146250
142300
141000
829210
110000
344450
104000
135150
795600
847200
72324
566300
185170
99600
H. Koch
Chr. Nyholm
R. A. Hermannsen . . . .
J. Nyholm
P. Christensen
H. P. Boesen
K.N. Møller
A.GvOhen
H. Bahne Hansen
A. J. Nielsen
O. RasmussensArvinger
Wilhjelm
P. V. Bille Brahe
R. West
C. T. Jørgensen
A. J. B. Brandt
J. Danielsen
J. N. Hansen
C. Thorsen
Dinesen
Præsteembedet
Det Class. Fideikommis
P. Foged
L. Nyholm
Det Class. Fideikommis
T.Belling
H. Clausen
J. Diderichsen
G.Wilhjelm
A. Rasmussen
J. Overgaard
V. Larsen.
O. Rasmussen
Stamh. Vennerslund l) .
A. Keis
A. Tesdorff
J. Johansen
H.Nobel
A. Tesdorff
»
R. P. J. R. Foged
A. Hillerup
Staten
P. Friis Thorsen
A. J. Hermansen
F. Tesdorff
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
if alle Slags. Jordtilliggendet udgør 950 Tdr. Ld., Skovarealet 659 Tdr. Ld. Besidder: J. L. Grandjean.
142
MARIBO AMT
.1
I
•
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67,
68
69
701
71
72
73
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Falsters nordre Sk. (fortsat).
Karleby, Horreby, Nr.
Ørslev
»
Sdr.KirkebytSdr. Alslev
»
Palstera søndre Skyldkreds.
Nykøbing Købstad
Idestrup
»
»
Vegerløse
74
75
76
77
78 i
79!
80
81
82
83
84
85
»
Skelby-Gedesby
■
Sakskøbing Skyldkreds.
Sakskøbing Købstad..
Toreby
»
»
»
»
»
Radsted
Karleby
Horreby
»
Nr. Ørslev
Sdr. Kirkeby
»
Sdr. Alslev
Nykøbing
»
Idestrup
»
»
Idestrup og
Vegerløse
Vegerløse
»
Skelby
Gedesby
»
Sakskøbing
Toreby
»
»
Rad sted
Lindegaard
Horreby 1 a m. fl.
Tørvemose og Skov
Lidstrup le m. fl.
Bellingegaard
Bjerregaard
Corselitze
Vestenborg
Ejegod
Gustavsminde
Ourupgaard
Kringelborg
Brændte Ege
Ourupgaards Skove
Pallesminde
Norupgaard
Kaaregaard
Fynbogaard
Matremark
Bøtøgaard
Skelby 5 a m. fl.
Skelbygaard
Gedsergaard
Fiskebæk Fællesmejeri
Ludvigsgave
Gedesby 14 a m. fl.
Frisenfeldt
16V4
1 301/«
' 9w
|141!/»
!' 467«
4lV«
. 7Vs
'i H!/4
' 10Vs
I llVi
. 127*
77*
247«
97«
10
737«
127«
227*
14
347«
1137«
215
70
1005
338
290
18
135
79
70
66
86
300
1007«
455
87
168
305
Sakskøbing 25 a m. fl.
Toreby 40
Toreby Skov
Grængegaard
Hanemose
Priorskov Hovedgaard
Flintingegaard
Langgaard
Rosenlund Hovedgaard
Rykkerup Skov
Fuglsang Hovedgaard
Hardenberg Hovedgaard
67«
18
6
127«
57*
407*
217«
127«
84 Vi
77«
697*
797*
5
1
3
90
25
79
»
S
125
35
69
22
600
33
50
»
69
10
190
•
23V«
1381«
138
6
66
20
351
22
107
118
118
10
696
5
»
•
491
111
593
94
l) Grevskabet Hardenberg Reventlow, herunder hører Hovedgaardene Hardenberg med
Jordtilliggendet udgør ca. 5100 Tdr. Ld., Skovarealet 2840 Tdr. Ld. Besidder: Lensgreve H
Idalund,
MARIBO AMT
143
Tdr, Ld.
1 —
Skov ' Mose
Hede
»
»
10
150
7
»
510
))
4
»
6
400
47«
60
»
3
»
»
»
»
»
Andre
Are-
aler
Samlet Ejendomsskyld-
. , værdi
Areal i
1920
1920
Kr.
»
1
53
»
—
—
»
»
1344
»
»
»
»
»
18
»
»
»
2
x>
1931/«
49
169V«
171/«
»
»
21
16
»
6
»
»
»
»
21/«
3
»
4
19»/4
5
30V«
67«
87«
2
647«
107«
6
147*
4
6
3
4
3
174
2
150
36
13
14
3
»
44
75
44
3
4
147«
6
55
88
Il 1377«
' 112
!l 1707«
155
327*/4
i 184
ji 609V«
125
2237«
75
11597«
3737«
375
5427«
146
li 210
112
192
117
1474
140
127
715
123
250
125
329
86
193
1506
188
161
435
228
140
958
193
657
812
76 150000
62
94
86
181
102
336
69
123
41
639
206
207
299
81
116
62
106
65
813
77
70
394
67
138
69
181
110000
110000
145000
315000
170000
550000
223000
370000
94000
1500000
402000
355000
352500
115000
127000
98600
125000
90000
310000
94000
85800
635000
120500
215000
120500
328000
47
106
831
104
82
240
126
77
528
106
362
448
762200
260000
165000
275000
153000
108000
723100
92200
837000
1100000
190000
160000
150000
190000
448000
235000
750000
306000
492000
152500
1970000
500000
450000
460600
160000
190000
121000
145000
125000
400000
128700
127000
' 960000
172400
305300
177200
449600
350000
264200
1030800
319600
197300
442000
176000
140000
1030300
120000
1070700
1450000
Jord-
værdi
Kr.
135725
92950
150000
137800
286000
154500
550000
184000
335500
107500
924000
324550
235800
203500
96200
103780
74900
92500
70350
288300
78700
77000
587100
83400
185300
109200
89900
187000
516200
119600
79300
292000
123000
100000
598600
42400
545700
560000
Ryg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
u
4)
Xi
126050
177000
70000
341990
153410
522590
280850
204000
72350
1150434
198450
226450
12900
75000
149460
56000
48350
57770
144050
142600
54320
720060
190500
182500
67400
296500
i H. E. Betz
R. P. Petersen Palle . . .
DetClass. Fideikommis
C. A. Jørgensen ........
Det Glass. Fideikommis
»
A. Thorsen . . .
E. Beckmann
Thorsen
F. TesdorfT. . .
L. R. Palle . . .
381690
58423
25493
588361
350000
161858
72216
65250
716700
21700
641291
2263645
Thorsen
N. P. Østergaard . . . .
N. K. Føns Steffensen
H. C. Larsen
F. TesdorfT
C. Tønnesen Lolle. . .
N.P.Pedersen
A. TesdorfT
A. Danielsen
A. TesdorfT
J. Pedersen
A. TesdorfT
Maribo Amt
R. Neergaard
»
A/S GrængegaardsTeglv.
H. A. og C. A. Jensen . .
R. Neergaard
»
A/SSkand. Frøkompagni
Grevsk. Hardenberg
Reventlow
»
R. Neergaard
Grevsk. Hardenberg
Reventlow x)
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
^hristiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregaard og Sæbyholm, af Hartkorn ca. 711 Tdr. af alle Slags.
j. C. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow.
144
MARIBO AMT
•
'
i
i
■
Areal
bi
Skyldkreds og
i
Sogn
Ejendommens '
Navn
Hart-
korn
1
Én% os
ved-
Kommune j
i
i
■
eller Matr.-Nr.
Tdr.
i
Ager
vareode
Gnes-
ningsjord
!
Sakskøbing Skyldkr. (fortsat):
.
1
1
i
1 i
i
1
i
86
Radsted
Radsted
Idalund Hovedgaard
Radsted 30 c m. fl.
1 497« '
598
• 4\'i
l
87 !
i »
S V W ^w mm w vr^^K
' io7«
^m^mm
I
881
: »
1 "
Radsted Mose
12lA '
»
: 183\*
89 !
: Maibølle
Majbølle
1 Vigsnæs
»
i
Skov
67*
4
i 9
90
Præstegaard
| Skovkjærgaard
: 13*/4
110
1 ^
9
J7W 1
91
»
' 7V.
78
10
92
»
! »
| Toftekjærgaard '
Il1/«
104
0
93
»
1 »
Skov
3å/4
227*
9
94
Taars '
Taars
Berridsgaard '
Orebygaard
i 83V4
610
48
95!
, Sakskøbing Landsogn .
Sakskøb. Ldsg.
. 54
382
151
96 *
1 » '
»
Skov
i 47*
»
9
97
i » j
»
Rodnæs
46 :
520
14
98
» • !
»
Rørbæk 9 a m. fl.
874
607«
13
99
» i
»
Cypressegaard
187*
137
17
100
»
»
Rørbæk 1 b m. fl.
674
52
»
101
»
' »
Ødegaard
367i
302 7«
»
102
Vaaben sted-Enge stof te i
Vaabensted
Aggerupgaard
407«
310
4
103
»
i
Trudstolpegaard
177i
141
i »
104
»
»
Nielstrup
88
681
20
105
»
»
Skov
574 1
—
i
106
»
»
Stenstrupgaard
16,y4 :
; 166
12
1071
1 »
»
I Strandskovgaard
874
—
108!
» i
Engestofte
Engestofte Hovedgaard
, 607«
400
43
109
»
)>
Engestofte 5 m. fl.
' 97«
81
9
110
i *
i
»
Frisen lund
n7«
90
9
111
i
Slemminge
Nørregaard
• i
6874
, 535
»
112
i
» '
y>
1
Slemminge 7 a m. fl.
167«
120
1
113
»
»
1 Fælleseje ,
237« !
162
51
114
»
»
Søl und
1274
93
10
115
»
Fjelde
Kirkhøjgaard
: ii
' 8*,
10
116
Døllefjelde
; Christiansminde
' 1574
1087«
20
117
»
» ■
Kristinelund
1074
88
i
118
»
Musse
Bramslykke
, 447*
338
»
119
* »
»
Engholm
; 1074
977«
20
120
i Kettinge-Bregninge ...
Kettinge
Skov
! 57«
3
i
121
i »
Rødby Skyldkreds.
i
i
Bukkeholm
*
i
\ <
| 1074
112
1
i
o
122
Rødby Købstad
Rødby
Rødby Møllegaard
. 1174
737«
»
123
»
»
Lidsø
167«
285
288
124
»
»
Gammelgaard
974 !
113
19
125
» 1
»
Nygaard
' 674 J
717«
21
126
! » 1
»
Rixø '
1 674
66
20
127'
1 » 1
»
Strandholm
i 1774 ■
450
206
*) Baroniet Guldborgland, herunder hører Hovedgaardene Orebygaard og Berritsgaard og Avls
Tdr. Land, Skovarealet 2361 Tdr. Land. Besidder: Lensbaron F. M. Rosenørn-Lehn. a) Stamhuset
Tdr. *f alle Slags. Jordtilliggendet udgør 904 Tdr. Land, Skovareal et 675Tdr. Land. Besidder: J- A.
MARIBO AMT
145
Tdr. LdL
ikor X<
Samlc| Ejendomsskyld
Are* *~*
Tdr. Hck-
LcL '
1916
Kr.
1920
Kr.
1920
Jord- nings-
Kr.
Ejer
Kr.
i
43 646\ t 356 461000 600000 ! 380000 ' 468250
» 547«
»77 7« »
11
>
>627*
733
»
358
»
»
IV«
>
40
16 }
181
>
»
>
2
1 :
> .
»
» '
17«!
2
>
»
»
>
18
i
315
»
35
»
»
98
244
»
20
»
>
V«
43«/«
6
4
8V»
1
»
5
»
4
»
»
»
»
6*4
li
2
2
4
l»/4
32
42
»
36
3V»
3
2
5»/«
16
4
43
10
25
V«
2
147«
27«
12
7
27*
17«
5
77«
27«
57«
2
17«
26
2
3
27«
10
75
619
134
957«
887«
666
12857«
244
682 ,
123 1
90 i
108 ;
5887«
1424 '
575 -
358
570
! 77
160
56 t
308
370
161
.925
372
206
119
783
i 82
I 92
593
i
i
1 1287«
1 264
11187«
977«
130
I 93
! 4437«
j 125
2527«
120
709
135
376
68
50,
60
325
786
317
197
314,
42
88
31;
170
204
89
510
205
114
66
432
45
51
327
71
146
65
54
72
51
245
69
139
66
41
341
74
53
49
367
710000
103000
332500
110000
78400
82000
287300
945000
875500
154000
432000
102100
181000
119800
274600
300000
150000
695800
186000
150000
100000
705500
85000
100000
597000
128000
219500
114000
79000
122400
84000
369500
110000
105000
100000
94000
409600
134500
90400
97200
416900
1046300
122000
453400
195000
120000
169900
492700
! 1368900
1200000
206900
572000
130300
236700
218000
344800
400000
204300
1096000
280400
200000
126500
1081400
123500
140000
842500
190000
310100
164300
134200
160300
125500
532700
130000
145000
142000
414300
117000
192200
123500
83000
108400
202900
838300
464200
96500
436600
79300
157500
68000
265800
296000
146300
Grevsk. Hardenberg
Reventlow
154757
9126
21130
98400
34827
133000
66129
824735
2224800
371120
61492
78929
165330
183085
435885,
133240
81
87
Baron. Guldborgland . .
Staten
C Hansen
O. P. Rasmussen
Baron. Guldborgland . .
143400
611000
208300
127200
129300
508100
>
»
»
»
')
89
90
91
92
93
94
95
i. 96
; /ujføuu
111600
0//41U
1
1
37 $28,
139500
118230,
93700
45475
540500
752620
77000
60000
91600
80000
562000
617670
121800
100760
210100
152584J
105000
93000
88200
115460
111100
79580
86500
72830
363000
243330
95750
54000
77000
10800
106000
47400
i
i
79000
69000
304400
796120
124250
121375
78438
91195
76087
106740
344650
224387 j
H. A. Clausen
G. la Cour
F. Rasmussen
Baron. Guldborgland . .
C. B. Reventlow
J. Thomsen
Grevsk. Hardenberg
Reventlow
O. Christensen
Stamhuset Engestofte1)
C. Rasmussen
J. P. Jørgensen
Grevsk. Hardenberg
Reventlow
H. P. Rasmussen
M. P. Pedersen
H. Rasmussen
S. Brandt
A. Arctander
V. Christensen
F. C. O. Raben-Levetzau
M. P. Pedersen
F. C. O. Raben-Levetzau
K. Hansen
I!
97
98
99
100
. 101
102
103
S. Svendsen
C. Moesgaard Kjeldsen.
R. Foged
V. Pedersen
A. Nielsen
L. Messerschmidt
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
gaardene Ødegaard og Rodsnæs, af Hartkorn ca. 336 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør 2295
hngestofte og Ulriksdal, herunder hører Hovedgaardene Engestofte og Ulriksdal, af Hartkorn ca. 124
Wichfeld.
Danmark IV. 4
10
146
MARIBO AMT
X
I
49
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
128
129
130
131
132
133 {
134
135!
136 i
137
138
139
1401
141
142
143;
144|
145
146
147!
148!.
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
t
Rødby Skyldkr. (fortsat).
Rødby Købstad
»
Herreilev
»
»
0. UIslev-Godsted
»
»
»
»
»
Vester U Islev
Nysted Landsogn ! Nysted Ldsogn
» r »
Rødby
»
Herreslev
»
»
0. Ulslev
»
Godsted
»
»
V. Ulslev
»
Ringsebølle ' Ringsebølle
Taagerup -Torslunde
Erindlev-Olstrup
»
Fuglse-Krønge. . .
»
»
Nebbel und e-Sæd dinge. Il
»
Taagerup
»
Torslunde
Erindlev
»
»
Olstrup
)>
Fuglse
»
»
»
Krønge
»
Sæddinge
Nebbelunde
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Ottelundgaard
Bindernæs
Skaarup
Egholm
Stubberubgaard
Præstegaard
0. Ulslev Fællesmejeri
0. Ulslev 17 m. fl.
Louisehøj
Høvængegaard
Ulriksdal Hovedgaard
Nyholm
Karleby 6 a m. fl.
Præstegaard
Skovgaard
Bødkergaard
Køllevang
Høeghsgaard
Stenvængegaard
Annalyst
Aalholm
RI ngsebøllegaard
Præstegaard
SaksQedgaard
Markersdal
Darket
Højbygaard
Torslundegaard
Bremervold Hovedgd.
Strognæs
Torpe 1 m. fl.
Lykkenssæde
Mari esmi ude
Bjernæs 10 m. fl.
Lungholm
Piletgaard
Præstegaard
Fuglse 3 a m. fl.
Fuglse 7 a m. fl.
Fuglse 10 m. fl.
Kærstrup
Skottemarke 3 a m. fl.
Alsøgaard
Marensminde
Søholt Hovedgaard
Sæddingegaard
Nebbelundegaard
Landøgaard
Hart-
korn
Tdr.
Am.
Ager
Eniog
1 Ted- i
. vtrrodf I
Gra>
16 Vi
16V*
IIV4
393
100
21 V« '
1 124
i4§/4 ;
1 115
0*/4 |
66
6V4
44
llVt
95
16»/4
131 Vi
27%
233
48Vi ,
402
6V4
55
8
77
lO1/*
79
31 Vi
220
14V4
124
137i
104 Vi
20*/4
150
13V4
> 100
13 Vi
108
106 Vi
608
15
. 108
14
108
12'/4
266
9»/4
105Vi
1 267
25
113*/4
802
17
115
64
514
13»/4
131
IIV4
87
13
98
14V4 ]
119
7V4 !
95
79l/i
489
16%
117
13a/4
90
10
74
13V4
96
25 j
179
69Vi
491
15
112Vi
8V«
74
I6V4
104
92Vi
600
77»/4
555
87« 1
1 105
10 Vi
220
100
I
75
21
li
12
lli
17
50
23
1
«•
i
62
J2:»
1
t
160
18
15
6 t
>
t
5
5
33
S1.'«
31
80
4
»
8
1
3
1
t
1
1
20
2
3
•
180
76
401'
35
f) Grevskabet Christiansholm er afløst den "/■ 1921, herunder hørte Hovedgaardene Aalhoinn*
det udgjorde 1434 Tdr. Land, Skovarealet 2386 Tdr. Land. Besidder var Lensgreve F. C. O. Råben-
Avlsgaardene Raahaugegaard og SaksQedgaard, af Hartkorn ca. 273 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet
MARIBO AMT
147
Tdr. Ld.
Mose
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1920
1916
Kr.
1920
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
2
43
»
7
»
5
16
»
»
4
4
»
3V«
20
»
»
43
21/«
»
2
»
»
»
1
2
S
3
»
8
3
»
105
»
»
))
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
18
9
17
1
61/*
4V*
3
3
4
5
6
1
2
»
14
21/*
25
3
2
97
»
251
21/«
12
26
4Vi
34
14
3V4
12
6
5
41
2
3
3
1
61/*
18
»
3
2 Vi
64
39V«
14
5
201
511
116
216
142
101
5lVi
110
136
519
709
88
82
88
282
1721/«
110V4
195
263
128
1902
117
1147«
51 7V*
113
289
861
125
1021
225
95
110
125
108
530
122
94
79
100
1927«
810
125
83
106 Vt
1517
6T0*/4.
1597*
260
111
276
64
119
78
56
28
61
75
286
391
49
45
49
156
95
61
108
145
71
1050
65
63
285
62
159
474
69
563
124
52
61
69
60
292
68
52
49
55
106
447
69
46
58
837
370
88
143
147700
338600
143200
170900
161500
92000
82000
152000
334000
588300
84000
. 90000
92200
262800
184000
120600
107200
163800
130800
1035300
129000
122400
318000
111000
311000
911000
138000
826300
145600
100000
110000
137000
117000
884900
126600
95000
94000
111500
225000
690000
127000
95000
120000
1102900
825000
148000
166000
259000
592300
171600
197300
176100
128000
120000
121500
182600
537400
729800
120300
130000
124000
369300
192600
160000
225000
176000
152500
2865700
164600
140000
300000
135600
360000
1050000
161500
1063700
188400
126300
157700
184000
148200
986600
180000
141000
122000
160000
307000
1015100
190000
127000
170000
1645800
1080000
220000
260000
147000
332600
69200
132500
105100
76700
589000
83000
115600
292900
382600
64300
68900
88850
228700
120600
107650
159500
141000
112500
1085975
123700
111225
240000
98100
270000
847200
111500
671680
148400
89100
97700
119000
88200
516600
121700
94600
72500
99000
194000
628200
119000
78200
111000
835200
668550
126400
186700
186130
598333
103000
61910
190600
59000
87190
39800
97420
172410
252550
43430
73500
29920
190640
142140
107700
107935
118815
117100
2196026
86230
24769
173700
83410
213640
408780
80000
643860
54790
58000
89000
101225
59421
983430
68000
52465
70150
130870
88870
767730
53570
39993
59760
1241314
500000
165260
67135
«r~» . . • • •
C Justesen ....
C Moesgaard Kjeldsen.
R. J. Høj
F. C. O. Råben- Le ve tz au
»
Præsteembedet
C. Dam
L. Rasmussen
H. Hofmann
J. D. Friederichsen ....
Stamh. Engestofte. . . . .
C. Pommer
H. Nielsen
Præsteembedet
H. Lindholm . •
F. C. O. Raben-Levetzau
G. Hansen
N. Høegh
F. G. O. Raben-Levetzau
D. Jespersen
F.C .O. Raben-Levetzau1))
G. Svendsen
Præsteembedet
Baroniet Sønderkarle . .
Enkefru M. Markersen .
H. Hansen Darket
Baroniet Sønderkarle . .
G. Pedersen
Bremersvold Gods
»
H. P. Petersen
H. C. Schoppe
G. Christiansen
C. Hansen
Baroniet Sønderkarle').
H. Jørgensen
Præsteembedet
S. F. Christoffersen ....
H. Theil
H. Rasmussen ........
M. V. Friederichsen . . .
Enkefru E. Danielsen . .
A. Jensen
A. Engel
P. O. Suhr
J. Nymand
H. Olsen
P. Andersen
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
Bramslykke samt Egholm og Stenvængegaarden, af Hartkorn ca. 254 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggen-
Levetzau. *) Baroniet Sønderkarle, herunder hører Hovedgaardene Højbygaard og Lun g holm samt
udgør ca. 2000 Tdr. Land, Skovarealet ca. 421 Tdr. Land. Besidder: Lensbaron P. A. Bertouch-Lehn.
io»
148
MARIBO AMT
i
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Arai
Hart-
korn
Tdr.
Ager
Eofog
TCd-
virafc
Gid
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
nge. i
Rødby Skyldkr. (fortsat)
Nebbelunde-Sffddi
Tirsted, Skørrlnge
Vejleby
»
»
»
■ »
»
»
»
Maribo Skyldkreds:
Maribo Købstad
Maribo Kbst. Landdstr.
»
Hunseby . . . . *
»
»
N ebbelunde
Tirsted
Skørrlnge
»
Vejleby
»
»
»
Hillested
Øs tofte- Band holm
» .
»
»
»
»
Stokkemarke
»
Maribo Kbst.
Maribo Ldsogn
»
Hunseby
»
»
Hillested
Østofte
»
»
»
»
»
Bandholm
Stokkemarke
»
»
»
Norregaard
Bukkehavegaard
Dansted
0. Tirsted 4 a
Gerringskov
Søgaard
Skørringgaard
Chrlstianssæde
Frihedsminde
Skov
Magelebjerggaard
Vestervang
Duesminde
Skovnæs
Maribo Ladegaard
Rævshale 5 a m. fl.
Præstegaard
Knuthenborg
Hasagergaard
Anderstrupgaard
Skelstrupgaard
Kirstinelund og Idas-
minde
Sakshøj
Toftegaard
Paarupgaard
Bennitze
Birkeholm
Haneholdtgaard
Østoftegaard
Havrevængegaard
Østofte 13 a m. fl.
Paarupgaard
Borresminde
Taagerudsgaard
Lerbjerggaard
Vaarskov
Havlykkegaard
Stokkemarkegaard
Surholtgaard
Klauserogaard
Abed Mejeri
Maglebøge
22§A
181/*
36
13
61/*
57«
13
79
347«
97i
17V«
1174
127i
1947«'
124
265
927«
70
1407«
867«
5547«
266
123
81
97
3i7* ;
204
5274 i
43474
1274 !
103
147i :
94
897i
3557«
3274
267 <
11V4
847«
12
857«
1
2574
i
1071 :
10474
14
907«
14 I
119 '
3574
252
674
817«
974
120
1174
98
77*
! 92
774
! 10574
237i
196
127? .
83
2674
217
287i
! 224
29
260
437i
336
974
128
97«
76
9
1027«
974 •
84
7 ,
< 110
52
20
271
20
1
396
24
21
38
; Grevskabet Christianssæde, herunder hører Hovedgaardene Christianssæde, Aalstrup, Skjelstofr
udgøi 2516 Tdr. Ld., Skovarealet ca. 3000 Tdr. Ld. Besidder: Lehnsgreve C. E. F. L. E. Rewntk*
holmsgaard, Havlykke, Vaarskov samt Gaardene Hasagergaard, Damsmosegaard, Sakshøj, Lerbjerg^
arealet 2170 Tdr. Land. Besidder: Lehnsgreve F. M. Knuth.
MARIBO AMT
149
Tdr. Ld.
Skov
Mose
25
»
»
»
46
»
274
1
»
»
»
»
40
60
»
»
IV«
»
»
»
»
»
»
»
291/*
»
»
»
»
»
lVi
»
»
Vi
»
V«
»
5Vi
»
»
2
Hede
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Tdr.
Ld.
Hek
tar
Ejendomsskyld-
værdi
1916
Kr.
»
»
»
»
»
»
»
»
2
»
»
194Vi
8
132
5
295
3Vi
96
2
124Vi
21 Vi
242
3Vt
90
40V>
595
8V«
2741/«
—
1851
5
128
2
87
»
97
33V«
332V«
4Vi
441 V*
» '
123
2Vi
96Vi
69
1094Vi
10V«
302*/«
4
88Vi
2»A
88Vi
222
IV*
106
2
92 Vi
2Vi
123
4
300
1
82l/»
2
122
2Vi
105
4
96
lVi
108
3
201
3Vi
86Vi
6Vi
310
4
240
4
264
2
376
1
131
5
83
1
105
»
84
2
114
107
73
163
53
69
133
50
328
151
1022
71
48
54
200000
136000
317000
120000
80000
186000
87000
726000
304000
335200
137000
87000
89000
1920
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
184
243
68
53
604
167
49
49!
122
58
51
68
165
45
67
57
53
60
111
48
171
132
146
207
72
46
58 105000
1400000
493200
119000
1322400
356000
92000
125900
286000
120000
121200
135000
302800
82800
117600
100400
92000
99200
217700
93500
282000
222400
235200
369400
119400
85000
46
631
108800
115000
288000
200000
480000
172000
130000
184200
143000
1110000
412000
1506800
198000
130000
150000
191000
128000
294000
105800
95600
189200
92250
598900
271800
766500
141400
91500
104000
2586000 !
635000
152000
164000
1880000
500000
16t000
160000
387000
175000
165000
192000
525000
128000
160000
145000
134000
145000
307000
140800
375000
300000
350000
531000
183000
125000
140000
130000;
1650001
356000
485000
102600
97000
800000
261700
90000
83300
270000
101400
92600
125000
299000
71000
115000
87500
85500
93200
196000
88900
242000
239000
252000
381000
118500
67500
89500
82000
98600
151000
96040
393500
95000
74770
145780
77400
759370
227270
60000
34913
94200
3567040
212260
65070
116605
1657778
382870
50221
82550
170600
81495
85050
90000
248344
62742
60000
60718
44082
46316
167200
69000
252600
114570
217970
215270
93335
66400
79000
62656
93100
O. Hovmand
N. Ploug
N. Th. Skafte
H. P. Rasmussen ......
V. Edvardsen
J. P. Hovmand
C. Jørgensen
Grevsk.Christianssæde1)
»
»
M. P. Rasmussen.
P. Mikkelsen
M. Larsen
De danske Sukkerfabr. .
Grevsk. Knuthenborg . .
J. Wichfeld
Præsteembedet
Grevsk. Knuthenborg*).
»
C. Pedersen
P. C. Grau
H. Skotte og L. Mogensen
Grevsk. Knuthenborg . .
»
F. G. Nielsen
A. Nielsen
J. Nielsen
F. V. Larsen Badse ....
J. Petersen
A. Justesen
Enkefru M. Nielsen
Grevsk. Knuthenborg . .
F. Borre
K. Sunke
Grevsk. Knuthenborg . .
»
»
A/SDe danske Sukkerfbr.
G.Blak Rasmussen Sunke
C. E. Vested
J. P. H. Hansen
J. Vested
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200.
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
Pederstrup samt Parcelgaarden Frihedsminde, af Hartkorn ca. 414 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet
*) Grevskabet Knuthenborg, herunder hører Hovedgaardene Knuthenborg, Maribo Ladegaard, Band*
jg Paarupgaard, af Hartkorn ca. 511 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgør 3020 Tdr. Land, Skov*
150
MARIBO AMT
u
i
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Areal
Hart-
korn
Tår.
Ager
'i
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
Maribo Skyldkr. (fortsat);
Stokkemarke
#
Holehy-Bursø
»
»
»
Øen Fejø
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
Lollands Nørre Hrd. Skkr.
Branderslev '
»
»
»
»
Stokkemarke
»
Holeby
»
Bursø
»
»
Fejø
»
Sandby
»
»
»
»
Købelev.
Branderslev
»
»
»
»
»
Sandby
»
»
»
»
»
Købelev
»
»
»
»
Bøllesminde
Knuthenlund
Ørbygaard
Kogaard
Blands 5 a m. fl.
Sophiehøj
Annasminde
Holebygaard
Raahaugegaard
Venslykke
Nybøllegaard
Bursø 1 c m. fl.
Søgaard
Muncksgaard
Vredeslund
Holtegaard
Langagergaard
Østerby 22 a m. fl.
Helgenæs
Adamsgave
Gertrudsminde
Elmelund
Vennershaab
Holmegaard
Jarlstensgaard
Søgaard
Frihavegaard
Christiansdal
Nakskov Ladegaard
Krageskovgaard
Strandgaard
Steffensminde
Eliemosegaard
Højsmarkgaard
Juulsminde
Sofiedal
Enehøjegaard
Frederiksdal
Stensgaard
Asserstrup
Lille Købelevgaard
Glostrupgaard
Mariebjerg
Købelevgaard
Nøjsomhed
Rolykkegaard
Svenstrupgaard
Vesterbogaard
12
597*
307«
10Vi
107«
137«
11 Vt
67«
40Vi
107«
487«
107«
18Vt
147«
15
22l/t
13
11
441/*
177*
107«
147*
207«
277«
117«
97«
147«
717«
50V«
197«
137«
137«
97i
1274
167i
197«
127i
ITU
457«
467«
387«
317«
367«
227i
43
347«
12
127«
100
445
230
1047«
88
97
967i
677i
304
81
388
81
143
1177i
142
203
100
83
Eng*
ved-
Tarende
Gna-
ningijorJ
363
2307t
115
106
i
30
10
»
»
»
»
»
i
15
•
167«
6Vi
416
37
126
i
76
»
94
2
1437«
i
200
107«
84
2
837«
ioV«
477i
51
498
51
331
86
164
9
907«
7
887«
i
87
i
79
i
119
i
1437«
V«
132
20
556
6
2977«
IS1;!
333
21
269
»
2277«
•
2397«
30
140
i
6
lVt
1
1
MARIBO AMT
151
Tdr. Ld.
Skov
27
353
»
»
»
»
25
3
37
»
3
»
»
UV«
Mote
22
38
»
»
»
»
i
Vi
»
»
Vi
Hede
227*
13
))
»
»
»
»
»
»
»
»
IV«
»
»
2
»
4
4Vi
3
16
40
»
5
»
3 Vi
»
5
»
»
»
5
»
))
»
5
»
»
»
48
»
64
»
»
»
7V«
»
12
»
»
»
14
»
4
4
5V«
»
»
»
IV*
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
Andre
Are-
aler
6
»
7
2
»
5
2
1
26
3
14
3
3
»
8
3V*
lVi
4
18
7
4
4
2»/4
9
2
3
8
22Vi
6
12
4
2Vi
5
3
5
3V«
28
37
14V*
24
llVi
8
6Vi
»
20
11
3
V«
Samlet
Areal
Ejendomsskyld-
værdi
Tdr.
Ld.
155
866
247
IO6V1
89V*
102
100
68Vi
355
87
439
85
164Vi
117V«
150
237V*
109
87 Vi
506Vi
133
80
100
146V*
•221
88
99
115
590l/i
463
190
105
96
92
87
124
152
180
647
393
378
288
247Vi
276
154
397
248Vi
118
108 Vi
Hek-
tar
1916
Kr.
86
478
136
58
49
56
55
38
196
48
242
47
90
65
83
131
60
48
279
73
44
55
81
122
49
55
63
325
256
105
58
53
51
48
68
84
99
357
217
209
159
136
152
85
219
137
65
60
140000
618700
215000
98400
91000
130000
95200
99800
282500
80000
400400
176200
140000
165000
218000
117200
80000
440000
168500
88000
105700
168000
243000
96800
100000
110000
593000
450000
177000
92000
100000
90000
92000
132000
152000
102000
800000
400000
400000
325000
250000
280000
160000
390000
270000
126000
120000
1920
Kr.
1920
190000
892000
320000
154000
131000
188000
156000
150000
460000
132000
665000
125000
262000
195000
240000
345000
185000
140000
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
520000
230000
120000
148600
228000
328000
120000
130000
143000
770000
520000
230000
130000
130000
120000
122000
175000
205000
135000
1075000
530000
530000
380000
330000
370000
225000
503000
340000
145000
150000
127000
608000
200000
104200
90900
102400
99000
71700
334000
82100
411800
84100
163700
117800
157100
216300
108500
85200
373350
127000
78000
96450
144000
212300
75200
90375
102000
504625
306000
158021
97450
90800
79000
83300
119075
146900
93800
575000
345675
365625
363000
230000
250000
154500
343700
250000
100000
100000
76845
194679
130115
79966
79272
120925
79000
85090
175965
358135
57391
75000
77700
101560
391511
107600
35190
251529
229209
85080
82000
133055
124680
87000
72900
85370
487977
457205
95031
27300
50000
69925
41624
65870
81200
85326
839534
247267
260036
257133
120400
229825
93032
366270
213000
71851
99760
Ejer
C. Schjelde
J. P. H. Hansen
F. Krag-Juel- Vind-Frys
R. F. V. Dalsby
O. Nielsen
Bertouch Lehn
Line Jørgensen
P. V. Ebbe
Baroniet Senderkarle . .
S. Rasmussen
A/SDe danskeSukkerfab.
J. P. Hansen
N. P. Christiansen
G. P. Clausen
A. Nielsen
A/S Frøkomp. Maribo. .
0. C. Olsen
A. G. Hansen
S. Løppenthin
H. H. Nielsen
B. Ottesen
P. Ottesen
M. Ottesen
P. H. la Cour
H. Marcussen
1. P. Petersen
A. B. D. la Cour
Grevsk. Hardenberg-
Reventlow
P. Hansen
J. H. Skafte
J. Rasmussen
N. C. Nørregaard
J. Rasmussen
E. Rasmussen
E. Jespersen
G. Svendsen
M. Hansen
D. le Maire
»
Enkefru Bentzen
A. Galsgaard
C. Bramsen
I. Zachoe
R. Hansen
N. C. Pedersen
V, Bay
C. F. Clemmensen
J. A. Olsen
u
2
5
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
152
MARIBO AMT
55
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
Lollands Nørre Hrd.Sk. (forts.)
Købelev
»
»
»
»
»
»
Vindeby
»
»
»
Utterslev
»
s
Horsl unde- Nord lun de.
»
»
»
s
» •
Herred skirke- Loj tofte
»
Vesterborg
»
»
s
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
il
Købelev
»
»
»
Vindeby
»
Utterslev
»
s
Horsl unde
»
»
»
»
Nordlunde
Horslunde
»
Herredskirke
»
»
»
Vesterborg
s
Hart-
korn
Tdr.
Alta!
Eago«
▼60-
Gn»
Marthasminde
Kathrinedal
Skovgaard
Nielstrup
Skovbøllegaard
Skelstrupgaard
Magelundegaard
Georgsdal
LI. Skovbøllegaard
Frederiksminde
' Poulstrup
Vindebygaard
Seierlund
Birkemosegaard
Odinsborg
Bøgeskovgaard
Skredtorpegaard
Tjørnebygaard
Hedegaard
Sofiendal
Alleenborg
Vintersborg
Haugaard
Søndertofte
Horslunde 12a m. fl.
Knudstrup
Skippergaard
Orehavegaard
Tvedegaard
Karekrogsgaard
Kasbekholm
Katrinesminde
Egholm
Tvede Mejeri
Mindebo
Nøbøllelunde Skov m. fl.
Skov
Troldelund
Ringsebygaard
Skævengaard
V. Karleby 10 a m. fl.
Sannagaard
Løjtoftegaard
Gammeleje
Brunsvang
Vesterborggaard
Hvidkilde
Bøgehavegaard
Mageltvinggaard
Langesø 3 m. fl.
Pederstrup Hovedgaard
l> Skeltofte Hovedgaard
13V«
13
11
18Vi
19V*
35Vi
14%
15V*
10
26
13Vi
49
23
17V»
91/*
7f/4
13
22x/i
ioVi
19lA
22V4
58%
30%
13%
12Vi
11 Vi
IOVi
15l/4
23
13Vi
9
207«
20
8V1
14l/4
4V»
lVi
10V4
I8V4
7Vi
774
25'/i
11%
387*
11
2074
1074
874
157*
1474
1077«
4974
I,
96
90
85
138 Vi
174
331
131
105
79
171
129
310
170
140
87
91
1377i
90
153
144
396
232
907*
97
86
79
84%
180
102
81
159
123
54
120
»
»
767i
133
84
67
190
78
257
110
1427*
88
79 !
116 !
477* 1
772
370
2
»
>
■s
1
1
I
9
4
12
12
1
1
6
3
1
7
22
1
>
>
•
1
1
15
1
2*4
1
15
3
1
>
1
i
1
1
i
25
3
9
•
1
5
9
MARIBO AMT
153
Tdr. Ld.
Mose
Hede
»
»
»
»
»
»
»
»
»
» *
1
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
2
»
»
»
»
»
»
»
—
»
»
»
V«
»
»
»
»
»
»
» -
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
1
»
»
»
51/«
»
Andre
Are-
aler
Samlet
Areal
Ejendoms-
skyldværdi
Tdr.
Ld.
Hek-
tar
1916
Kr.
1917
Kr.
1920
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
Z
67«
5
4Vi
7
5
6
S
3Vi
3
6
39
8
»
3
2
3
5
5
3
4
»
5
2
4
V/4
61/*
5
1
3V4
4
2
5
21/«
11
3
1
2
2
27«
8
2
8
37«
3
47«
3
2
547«
107
137«
101
987«
90
147
183
3457«
137
114
847»
203
148
382
200
146
90
88
93
155
98
158
160
482
232
957«
99
90
83fA
99
200
111
1097«
190 '
155
64
125
244
209
80
135
88
72
198
80
285
1137«
172
957«
92
120
102
1766
398
56
54
50
81
101
190
76
63
46
112
82
211
110
81
50
49
51
86
54
87
88
266
128
52
55
50
46
55
110
61
60
105
86
35
69
134
115
44
74
48
40
109
41
157
62
95
52
50
66
56
975
220
120000
115000
90000
145000
200000
350000
138000
120000
90000
205000
148000
405000
210000
165000
85000
117000
107000
175000
100000
163000
160000
475000
320000
115000
104000
95Q00
100000
105000
190000
105000
• 98000
133000
140000
122000
159000
86000
160000
100000
85000
214000
92000
285600
124300
170000
100000
97000
131000
102000
1692000
388000
140000
140000
125000
190000
250000
410000
210000
156000
120000
290000
195000
540000
280000
220000
140000
133000
143000
233000
125000
.217000
212000
650000
320000
155000
148000
125000
133000
147000
255000
148000
137000
255000
192000
185000
163000
187500
146300
120000
216000
135000
120000
290000
134000
420000
161000
250000
133000
129000
180000
132000
2151100
465000
90000
90000
85000
140000
175000
300000
130000
115000
80000
185000
125000
340200
174350
141000
90000
85450
91000
165000
85000
170000
168000
484000
215000
105000
94000
89000
84000
100000
170000
95000
82000
167000
122000
58000
112500
110000
100000
82500
148200
89000
84600
213400
87850
299850
110200
149500
II 99700
I1 87800
i 137600
103000
1237500
!> 343800
59309
77040
43479
66146
125000
302000
94209
80000
44000
100000
56070
257720
215120
87121
78800
63000
72025
118000
53810
104709
52000
285000
128332
90000
67110
92452
92981
88910
72430
103000
107000
46000
142308
92730
55873
36000
49928
54665
185000
60325
192580
100000
134705
69812
59515
100800
30077
1073382
2511351
K.Wiell
N. L. Nielsen
H. Quist
C. Hansen
N. Jessen
M. A. Frederiksen . . . .
R. Christensen
J. Nielsen
P. Marcussen
M. Frederiksen, Enke .
J. Nielsen
H. C. Skotte
C. Koefoed
C. Borella
C. Henriksen
A. Hunson
C. Coulthard
P. Christiansen
M. E. Larsen
Jacobsen og Nielsen . .
J. Schouboe
C. Olsen
C. L. Skeby
A/S De dans. Sukkerfab.
L. Fabienhl
R. Clausen
H. C. Skotte
E. Clausen
H. P. Friis
K. Rasmussen
P. Rosendal Petersen .
K. F. Theil
I. Friis
P. Rasmussen m. fl. . . .
Enkefru Iversen
F.Krag-Vind-Juel-Frijs
Grevsk. Christianssaxle
L. P. Frederiksen . . . .
Hi Olsen
H. A. Christiansen . . .
L. Larsen
J. Bachevold
P. Due : .
E. Kragh Matzen
C. G. Conich Smith . .
M- Chr. Molvig
S. Bonke
U. Jepsen
A. Thomsen
A. C. Olesen
Grevsk. Christianssaxle
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
154
MARIBO AMT
u
■
Xi
O
Skyldkreds og
Kommune
Sogn
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
Lollands Nørre Hrd. Sk. (forts.)
Birket
»
Halsted-Avnede
»
»
»
»
»
»
»
Skovlænge-Gurreby . .
Søllested
»
»
Nakskov Skyldkreds.
Nakskov Købstad
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Ar«.
Hart-
korn
En* c?
red-
vweec*
Tdr. I nic|*
»
»
Landet-Ryde
»
Gloslunde-Græshave
Birket
»
Halsted
»
Avnede
Skovlænge
Søllested
»
»
Nakskov Købst.
Ryde
»
Landet
Gloslunde
»
»
Dalbygaard
Egelund
Lindet Mejeri
Slettemark
Skove
Juellinge
Halstedgaard
Hellingegaard
Svendstrup
Gerdasminde
Karlebygaard
Sæbyholm
Lønstrup
Daltoftegaard
Højbogaard
Ullerslevgaard
Torpegaard
Grønnegaard
Nygaard
Frisenlund
Søllestedgaard
Troelsebygaard
Tranemosegaard
Hørlandsgaard
Søndermark
Vilhelmshøj
Øerne i Nakskov Fjord
lam.fl.
Nakskov 3 b m. fl.
Abildtorpegaard
Teglgaard
Krukholm
Nakskov Markj. 1 2 i m. fl.
Nøbølle 3 m. fl.
Gammelgaard
Aalstrup Hovedgaard
Toftegaard
Nørregaard
Mosegaard
Gloslunde 19a m. fl.
Mosegaard
Hoby 1 a m. fl.
Hoby 2 m m. fl.
Hoby 3e m. fl.
8V«
107«
7V«
14
30 7*
827«
157*
31
107*
16V*
13
10574
ioV«
127i
87«
13»/4
77«
67*
10
67*
7174
1174
117«
137«
13»/4
2474
92
887«
60
102
>
465
148
270
95
127
917«
6447« I
82
1017«
82 I
1277«
65
90
1287« .
■I ioo !
1 5067«
.' 177
92
9474 ,
381
7»/4
5*/4
2074
4«/4
874
10V4
1074
81
5774
87«
674
10
10*/4
2074
9»/4
874
6
91
144
33
59
596
43774
130
747«
85
9174
160
98
120
96
d
3*
117
•
15
* i
2
•
1641*
/
6
4;.«
14
18
51
»
36
i
•
i
22
37
14
10:«
6
30
i
10
2
m
i
5
9
t
26
25
l) Under det den "/• 1921 afløste Baroni Juellinge hørte Hovedgaardene Juellinge, Øtbypui*
arealet ca. 1290 Tdr Ld. Besidder var Lensbaron F. Greve Krag-Juel-Vind-Frys.
MARIBO AMT
155
rdr. Ld.
Samlet
Areal
Ejendomsskyld
værdi
1920
Hek-
: tar
1916
Kr.
1917
Kr.
Jord-
værdi
Kr.
Byg-
nings-
assu-
rance
Kr.
Ejer
i
-Q
5
27«
»
i1/«
»
»
»
»
»
))
»
»
»
»
»
11
»
»
14
»
»
»
»
4
3å/t
2
8
11
54
5Vt
5
6
»
73l/i
2
6
»
67*
4Vt
4
IV«
»
31 V«
1
5
»
3*A
2
2
1
47
13«/4
2
3V«
4
»
1
1
5
»
100
967»
62
115
504
636
1537«
290
103
129
94
88474
87
1147«
88
138
837«
112
181
100
1108
178
97
105V*
110
432
1327«
717«
160
55
66
742
82
1013
4517«
142
797*
96
967*
170
1157«
154
121
55
53
34
63
278
351
84
160
57
71
52
488
48
63
49
76
46
62
100
55
611
98
54
58
61
238
36
39
88
30
36
409
45
559
249
78
44
53
$4
94
63
85
67
80000
101000
85000
87000
825000
160000
295000
113000
130000
110000
850000
91000
116000
92000
140000
88000
97000
133000
100000
850000
160000
100000
106000
400000
165000
150000
160000
75000
75000
803000
420000
95000
78000
85000
160700
106000
96800
92000
135000
134000
120000
160000
330500
1112100
214000
402000
150000
172000
160800
1190000
131400
162000
127000
189000
123000
140200
172700 ,
130000
1149000
214200
145500
158600
165000
604000
190000
230000
213300
140000
135000
235000
130000
1000000
655000
170000
125000
145000
138000
240000
150000
145000
145000
95000
100000
66000
117300
170900
601090
149700
274250
96350
128000
100400
836625
86900
116100
86700
134300
76125
97400
122700
104450
772000
157050
106700
110800
110000
379800
120000
145000
154400
46600
62600
185000
85600
629400
466000
113200
73200
91100
94000
172500
98000
100000
76500
88918
48000
96000
524255
58700
119789
50777
105375
102335
490332
79940
93000
92533
104101
90470
75000
109760
51837
553230
128090
69280
79939
99350
301745
318
319
320
321
F.Krag-Juel-Vind-Frys1) B22
H. V. Larsen
C. Koefoed .
C. Petersen .
L. Skafte . . .
»
323
324
325
326
A. Frederiksen
F.Krag-Juel-Vind-Frijs
H. L. Ovesen
G. Esbensen ' 327
H. A. Munk Ij 328
Grevsk. Hardenberg-
Reventlow
O. Balck
N. J. Pedersen
A. Pedersen
K. Højgaard
A. Sten
G. Jakobsen
C. V. Marcussen
H. Petersen
T. Jørgensen
A. Zursen
R. E. Petersen
R. Christiansen .....
J. Rendsen
134380
114174
113129
33515
30575
67476
525544
650500
66100
57570
57499
43000
108780
79933
52400
79300
L. C. Bøttcher
L. Rasmussen
C. Borella
Nakskov Kommune . . .
»
V.Juul :
H. Konow
Grevsk. Christianssæde
S. Paachsburg
A. Clausen
M. Clausen
A. Hansen
A. Ahm
N. P. Jørgensen
P. Larsen
R. Larsen
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
iellingegaard, af Hartkorn ca. 319 Tdr. af alle Slags. Jordtilliggendet udgjorde ca. 1500 Tdr. Ld., Skov-
156
MARIBO AMT
Skyldkreds og
Kommune
Ejendommens
Navn
eller Matr.-Nr.
Ara
Hart-
korn
Tdr.
Eogqf
Gnet
ningg*d
Nakskov Skyldkr. (fortsat).
361 Gloslunde-Græshave
362 »
363 »
364 »
365 »
366 »
367 »
368 »
369 »
370 ' »
371 Dannemare
372 »
373 »
374 »
375 »
376 Tillese
377 »
378 »
379 . »
380 »
381 *
382 »
383 »
384 »
385 * »
386 »
387 Kappel
388 >
389 »
390 »
391 »
392 i »
393 Vestenskov
394' »
395 1 »
396 *
397 »
398 »
399 *
400 »
401 ! »
402 Arninge
403 »
404 »
405 »
406 »
407 »
408 ' »
409 i »
410 »
Kappel
Johannesminde
Nørregaard
Baadesgaard
Kristinefeldt
Gabrielsminde
0. Skovby 7 m. fl.
Holmegaard
Rudergaard
Krogsgaard
Øllingesøgaard
Vibegaard
Charlottenlund
Nr. Gyldenbjerg
Sdr. Gyldenbjerg
Vestergaard
Rosenbjerggaard
Tillese 4 a m. fl.
Birkelund
Tornevigshave
Mensalgaard
Østerskovgaard
Kløngegaard
Rudbjerggaard
Vindeholme
Munkeby 12 m. fl.
Munkeby 13a m. fl.
Kai le ha vegaard
Bogøgaard
Sinelund
Knoppel 8 a m. fl.
Stenstrupgaard
Gottesgabe Hvdgd.
Hovgaard
Saunsøgaard
Bartoftegaard
Østergaard
Næsby 12 a m. fl.
Halmtoftegaard
Rydebøllegaard
Sten Søgaard
Fredsholm
Duegaard
Solbjerggaard
Dalmosegaard
Emb 2 a m. fl.
Fredenslund
Hollebygaard
Bredelandsgaard
Ore 4 a m. fl.
Suderballegaard
67«
■91/«
417«
237*
14
1174
12»/4
eV«
67i
627i
137«
7*A
15
107«
1474
147«
12
1174
io7i
6
7Vi
1074
907«
337«
87«
874
2074
28V4
87«
11V4
97«
407«
13
2974
27V4
1474
77«
18V4
16
12V4
58
137«
11V4
10
9
1074
137«
1174
IOV4
157«
104
96
280
! 2087«
118
100
110
76
84
470
155§/4
77»/4
131
99
93
11174
397«
85
80
134
145
68
584
180
80
81
258
508
87
121
54
300
917«
504
200
99
89
145
117
1327«
650
107
121
92
90
131
135
86
74
1067*
20
12
1
2
1
»
»
B
7
8
B
3
16
10
>
10
3V«
»
B
1
1
»
B
15
B
B
B
B
B
B
10li
50
B
195
B
B
B
•
4
B
180
25
23
17
9
3
18
10
12
B
MARIBO AMT
157
Tdr. LcL
Saml
Ara
let ;
il !
i Ejendomsskyld-
værdi
• •
; 1920
i i
1
Ejer
i
i c
i
Hede
1
•
Andre;
Are-
aler
1 Jord-
værdi
; Kr.
Byg- ;
nings-
assu-
rance
Kr.
#
! 1916
! Kr.
1920 '
i
Kr.
J5
.3
Skor Mose
1
1
i Tdr
Ld.
Hek-
tar
1
47«
»
»
»
»
2
»
»
»
20
»
»
))
•
»
»
»
»
1
iv. !
2
6
974
1
5
7
1
2
23
3
27*
3
5
2
3
i7i
2
5
2
5å/4
l7i
277t
10
i7i
4
6
14
1V4
6
1077«
7
i7i
iofA
6
»
2
»
4
6
12
57*
3
6
2
5
3
2
6
5
130
110
286
219V*
119
105
120
77
94
501
! 1581/*
83
150
114
95
1257*
81
87
85
136
1507«
697«
9857«
511
817«
85
268
572
887*
127
174
404
93
7097*
206
99
91
145
125
1387«
952
1377«
147
115
103
139
156
98
92
1137«
72
61
158
121
66
57
66
42
52
276
87
46
83
63
52
69
45
48
47
75
83
38
543
282
45
47
148
316
49
70
96
223
51
391
114
55
50
80
69
76
525
76
81
63
57
771
86
54
51
62
•
i
1 83000
' 96000
' 314000
230000
120000
115000
76000
86000
770000
170000
85000
158000
117000
110000
116000
89000
88000
90000
125000
135000
79000
752600
323500
85500
85500
150000
420000
88000
140000
105000
290000
102000
440000
220000
103000
88000
180000
125000
158000
841000
135000
110000
128000
! 96000
t 136000
168000
108000
87000
! 135000
i
i
125000
146000
470000
353000
178500
170000
167000
124000
132000
810000
237000
120000
230000
160000
160000
180000
150000
125000
127000
240000
230000
136000
1280000
465000
125000
130000
200000
400000
138000
. 170000
128000
580000
146000
655000
280000
145000
136000
242000
170000
208000
1125000
196000
210000
172000
137000
210000
225000
1 42000 '
132000
175000
1
80500
94000
320000
220000
127000
96500
108000
73000
84200
479000
150000
77800
134900
109100
i 98500
128000
90000
81600
84600
157000
160000
75000
809000
285000
85500
89000
1 50000
i 270300
84400
116000
85500
332000
89000
371000
204000
100000
83500
161000
124000
138200
616000
118000
124000
100000
80000
132000
154000
; 102000
; 83000
120000
i
35000
60000
302708
166400
78499
40000
81000
62140
79500
636666
99900
40000
142060
52970
112200
70065
58100
32280
63700
88800
115000
58630
734982
321385
70000
51000
77634
235000
72117
57000
92400
216606
88600
233400
74800
91000
125000
113200
66300
71000
552400
98600
108165
78100
54253
72000
89230
49395
53102
97900
•
i
P. C. Willadsen
Enkef. A. Kromphardt.
K. F. Theil
361
362
<363
] 364
»
»
V. Madsen
365
i 366
3
367
»
1
368
369
»
L. Wilhjelm
370
»
C. Knudsen
371
»
372
»
373
»
H. Hansen
374
»
A. Hansen
375
lVi
H. Nielsen
376
367«
V. Ploug
377
»
E. Sørensen
378
»
»
O. Hansen
379
380
»
»
J. Poulsen
381
382
374
306
»
B. Reventlow, Grevinde
383
384
385
»
4
386
387
50
C. Jørgensen
388
»
A. Poulsen
389
»
H. Olsen
390
2
V. Jensen
391
27
C. Olsen
392
»
L. Krogh
393
»
»
»
A/S Dedans.Sukkerfab.
P. Christensen .......
394
395
396
»
Th. Dichov
397
» -
398
»
L. Krogh
399
»
110
» •
L. og P. Rasmussen . . .
C. Madsen
400
401
402
»
403
»
H. Hansen
404
»
405
2
N. P. Nielsen
406
407
408
409
410
158
Alfabetisk Register til Fortegnelsen.
A al holm
Aalstrup Hovedgaard . .
Abed Mejeri
Abildtorpegaard
Adamsgave
Aggerupgaard
Alleenborg
Alsøgaard
Anderstrupgaard
Annalyst
Annasminde
Asserstrup
Baadesgaard
Bartoftegaard
Bellingegaard
Bennitze
Berridsgaard
Bindernæs
Birkeholm
Birkelund
Birkemosegaard
Bjernæs lOm.fl
Bjerregaard
Blands 5 a m. fl
Boderupgaard
Bogøgaard
Borresminde
Bramslykke
Bredelandsgaard
Bremervold Hovedgaard
Brunsvang
Brændte Ege
Bukkehavegaard
Bukkeholm
Bursø le m. fl
'Bødkergaard
Bøgehavegaard
Bøgeskovgaard
Bøgeskovholm . . .
Bøllesminde
Bøtøgaard
Garlsfeld Hovedgaard . .
Carlsfeld Hvdg. 1 b m. fl.
Charlottenlund
Christiansdal
Christiansminde
Christiansminde
Christiansminde
Christianssæde
Corselitze
Cypressegaard
148
352
216
347
237
102
286
170
195
147
224
257
363
395
51
201
94
129
202
378
279
161
52
222
36
388
208
118
408
156
310
59
177
121
229
143
313
281
14
218
66
23
24
372
245
1
44
116
183
53
99
Egelevgaard
Egelund
Egholm
Egholm
Ejegod
Ellemosegaard
Elmelund
Emb 2 a m. fl
Enehøjegaard
Engestofte 5 m. fl
Engestofte Hovedgaard.
Engholm
Eriksdal
Dalbygaard . . .
Dalbygaard . . .
Dalmosegaard
Daltoftegaard .
Dansted
Darket
Duegaard
Duesminde . . .
Fiskebæk Fællesmejeri .
Flintingegaard
Fogedgaard
Fredenslund
Frederiksdal
Frederiksminde
Fredsholm
Frihavegaard
Frihedsminde
Frisenfeldt ....;......
Frisenlund
Frisenlund
Frisenlund
Fuglsang Hovedgaard . .
Fuglse Præstegaard ....
Fuglse 3 a m. fl
Fuglse 7 a m. fl
Fuglse 10 m. fl
Fynbogaard
Fælleseje
Gaabense Færgegaard . .
Gabrielsminde
Gammeleje
Gammelgaard
Gammelgaard
Gedesby 14 a m. fl
Gedsergaard
Georgsdal
Gerdasminde
9
319
131
298
55
250
239
405
254
109
108
119
18
19
318
404
331
178
153
402
188
70
80
41
406
255
275
401
244
184
73
45
110
337
84
164
165
166
167
64
113
11
365
309
124
351
71
69
273
327
Gerringskov Il
Gertrudsminde 23?
Gloslunde 19 a m. fl. . . . &
Glostrupgaard 23
Gottesgabe Hovedgaard. 3£
Grønnegaard $
Grængegaard ~
Gyldenbjerg Nørre .... F.
Gyldenbjerg Sdr. ft
Gustavsminde *
Halmtoflegaard &
Halstedgaard 33
Haneholdtgaard W
Hanemose <;
Hardenberg Hovedgd... &
Hasagergaard «**
Haugaard 28
Havlykkegaard 21!
Havrevængegaard &
Hedegaard 2M
Helgenæs ^
Hellingegaard *p
Hoby 1 a m. fl $
Hoby 2m m. fl ®
Hoby Se m. fl *J
Holebygaard &
Holgershaab "
Hollebygaard {*
Holmegaard -*;
Holmegaard *■
Holtegaard ~
Horreby lam.fi **
Horslunde 12 a m. fl. • *J
Hovgaard *jj
Hunseby Præstegaard.. 1»
Hvidkilde J1:
Høeghsgaard jjj
Højbogaard ~j
Højbygaard • • • • • J*
Højsmarkgaard *J!
Hørlandsgaard *.
Høvængegaard '
Idalund Hovedgaard- ' ^
Jarlstensgaard ''
Johannesminde ^'
Juellinge ?:,
Juulsminde
Kaaregaard ^.
Kallehavegaard
159
Navn
Løbe-
Nr.
Navn
Løbe-
Nr.
Navn
ekrogsgaard 295
leby 6 a m. fl 140
lebygaard 328
leby V. 10 am. fl. .. 306
.bekholm 296
hrinedal 267
hrinesminde 297
khøjgaard 115
stineberg, Ny 39
stinel. og Idasminde . 197
userogaard 215
dskovgaard 38
agegaard 382
>ppel 8 a m. fl 390
idstrup 291
at hen borg 193
athenlund 219
{aard 221
igeskovgaard 247
ngelborg 58
stinefeldt 364
stinelund 117
>gsgaard 369
ikholm 349
rstrup 168
jelevgaard • • 261
*elevgaard, LI 258
llevang 144
idøgaard 175
igagergaard 234
igesø 3 m. fl 315
iggaard 81
tesgave 10
bjerggaård 210
lisehøj 136
strup 1 e m. fl 50
sø 123
døgaard 47
det Mejeri 320
elund 4
Ivigsgave 71
ldby 30
lgholm 162
tkenssæde 159
toftegaard 308
i strup 330
gelebjerggaard 186
geltvinggaard 314
gelundegaard 272
glebøge 217
ren sm inde 171
ri bo Ladegaard 190
riebjerg 260 i
Mariesminde
Markersdal
Marthasminde
Matremark
Mensalgaard
Mindebo
Moseby Præstegaard . . .
Mosegaard
Mosegaard
Muncksgaard
Mnnkeby 12 m. fl
Munkeby 13 a m. fl. . . .
Nakskov 3 b m. fl
Nakskov Ladegaard . . .
Nakskov Markj.12 i m fl. .
Nebbelundegaard
Nebøllegaard
Nielstrup
Nielstrup
Norregaard
Norupgaard
Nybøllegaard
Nygaard
Nygaard
Nyholm
Næsby 12 a m. fl
Næsgaard
Nøbølle 3 m. fl
Nøbøllelunde Skov m. fl.
Nøjsomhed
Nørregaard
Nørregaard
Nørregaard
Odinsborg
Ore 4 a m. fl
Orebygaard
Orehavegaard
Orenæs
Ottelundgaard
Ourupgaard
Ourupgaards Skove ....
Paarupgaard
Paarupgaard
Pallesminde
Pandebjerggaard
Pederstriip .Hovedgaard
Piletgaard
Poulstrup
Priorskov Hovedgaard .
Raahaugegaard
Badsted 30 c m. fl
160
152
266
65
380
300
21
355
357
231
385
386
345
246
346
174
35
104
269
176
62
228
125
336
139
397
22
350
301
262
111
354
362
280
409
96
293
12
128
57
60
200
207
61
40
316
163
276
79
226
87
Radsted Mose
Reslev Skov m. fl
Ringsebygaard
Ringsebøllegaard
Rixø
Rodnæs
Rolykkegaard
Rosenbjerggaard
Rosenlund Hovedgaard .
Rudbjerggaard
Rudergaard
Rydebøllegaard
Rykkerup Skov
Rævshale 5 a m. fl
Rødby Møllegaard
Rørbæk 1 b m. fl
Rørbæk 9 a m. fl
Saksffedgaard
Sakshøj
Sakskøbing 25 a m. fl. . .
Sannagaard
Saunsøgaard
Seierlund
Sinelund
Skaarup
Skelby 5 a m. fl
Skelbygaard
Skelstrupgaard
Skelstrupgaard
Skeltofte Hovedgaard . .
Skippergaard
Skjørringe
Skottemarke 3am.fi. .
Skovbjerggaard
Skovbøllegaard
Skovbøllegaard LI
Skovby 12 d m. fl *
Skovbygaard
Skovby 0. 7 m. fl
Skovgaard
Skovgaard
Skovkjærgaard
Skovnæs
Skovsoddegaard
Skredtorpegaard
Skævengaard
Skørringgaard
Slemminge 7 a m. fl. . . .
Slettemark
Sofiedal
Sofiendal
Solbjerggaard
Sophiehøj
Stangerup 2 a m. fl; . . . .
88
29
304
149
126
97
263
376
82
383
368
399
83
191
122
100
98
198
74
307
394
151
278
389
130
67
68
196
271
317
292
20
169
37
270
274
17
16
366
142
268
91
189
15
282
305
182
112
321
253
285
403
223
3
_
Løbe-
Nr.
NftTD
Løbe-
Nr.
Navn
lå
i
32
249
10«
391
256
400
146
213
8
248
127
107
157
132
410
33
214
326
264
329
173
181
230
243
172
338
114
342
289
209
150
348
377
179
233
199
353
92
75
76
379
158
334
155
340
339
303
103
2
294
299
49
333
7
138
135
134
26
27
211
28
Vedby Nr. 3d m.fl. ..
Vedby Nr. 12am.fl. .
Vcuuershaab
Vejterboguard
Veaterborggåjutl
Vestergaard
V. Ulslev Praeategaanl
Vibegaard
Vigsnsea Praestegaard
Vflhelmsdad
Vilbelmshøj
Vindeby gaard
ØerDelNakskovFjord!
østerby 22a m.O-...
0. Ulslev Prsntegairrf
Østofte 13a m.fl
Øverupvaenge m. fl. .
Steffensmlnde
Stenstrupgaard
Tille« 4 a m. fl
t
:
71
Stukkeiiiurkegaard ....
n
i
Troelsebygaard
Troldeluad
Trud stal pegurd
Suderballegaard
i
«
3.
■1
Tørvemose og Skov ....
Ullerslevgaard
■x
Søholt Hovedgaard
Søllestedgaard
Ulriksdal Hovedgaard .
Ulslev 0. 17 m.fl
Ulslev 0. Fasllewnejeri .
Vttke aiam.fi
i
l
Taagrmp Pnestegaard .
Skjerringe (Falsler Sønder Herred).
FÆRØ AMT
Store Di mon. Lille Dimon,
Færoerne i Sigte.
(Teg. ener Skllse af D. li.
FÆRØ AMT
INDLEDNING
AF KAPTAJN DANIEL BRUUN
Hen imod 325 Sømil vest for Norge og c. 160 Sømil fra Shetlands-
øerne, ude i det mægtige Verdenshav, ombruset af dettes Bølger, rager
en lille Gruppe Klippeøer op af Atlanterhavet. Øboerne selv kalder dem
Fdtoyat (udtales Førjar): „Faareøerne" (oldn. Færeyjar), paa Dansk
benævnes de Færøerne. Befolkningen udgør 21,352 Mennesker (1921).
Færøerne bestaar af 18 beboede og nogle mindre, ubeboede Øer,
Holme og Skær. De fleste af dem er langstrakte i NV. — SØ. Deres sam-
lede Areal udgør 1400 D km og Gruppens Udstrækning i N.— S. er godt
113 km; i 0.— V. c. 75'km. Talrige Sunde, Fjorde og Dale furer Øer-
nes Basaltplateauer, hvis Fjelde ud mod Havet for største Delen er lod-
rette eller meget stejle; men hvis Affald mod Sundene flere Steder er
mere bølge- og terrasseformede; men Havet slider voldsomt løs paa
Øeme. De lodrette Fjeldvægge ud mod dette, de talrige Huledannelser,
i hvilke Brændingen torduer og de maleriske fritstaaende „Drenge"
(drangar eller stakkar) neden for Kysterne er Vidnesbyrd om Havets
Ødelæggelses værk .
4 FÆRØER NE
Færøernes Plateau har en gennemgaaende Højde over Havet af fra
300 til 500 m, men der ud over hæver adskillige Rygge og Tinder sig
til ret betydelige Højder, især mod Nord; saaledes er den højeste Tinde
Slættaratind paa Østerø 882 Meter.
Særlig ejendommelig er Fjeldenes terrasseformede Karakter, idet
de danner Afsatser eller Hamre („hamrar"), den ene over den anden,
ofte med store Flader imellem.
Prægtige er Færøernes Rygge og Tinder at skue, naar de dukker
op over Horisonten for den Tilrejsende. Alt eftersom Kursen er bleven
sat mod Sumbø (Fyr) paa Suderøens Sydende eller mod Nolsø (Fyr)
faar man Landet i Sigte lidt mere sydlig eller nordlig.
Under Sejladsen faar man et første, flygtigt Indtryk af disse Øer.
I al deres tiltalende Skønhed er de nøgne at se til, thi der findes paa
dem ingen Træer og næppe Buske, naar undtages i nogle Haver, men
Græsset gror mange Steder frodigt op ad Fjeldsiderne til Føde for de
Tusinder af Faar, som strejfer rundt paa Fjeldene, og som man maa
ské kan faa Øje paa hist og her. Hornkvæg findes ogsaa, men Faare-
avlen er dog et fremtra-dende Træk i det færøske Erhvervsliv paa Land-
jorden. Agerbruget er primitivt og staar tilbage, thi paa Havet søger Fæ-
ringen sin væsentligste Føde. Dette vrimler af Fisk, og stundom kom-
■ mer store Flokke af Grindehvaler til Kysterne og lader deres Liv for
Færingernes Spyd. Ogsaa Storhval er Genstand for Fangst fra Dampere,
som udgaar fra Hvalstationer og som strejfer viden om efter Bytte. Vi
har maaske mødt en saadan Fangstbaad paa vor Færd, kommende ind
med sin Fangst; men sikkert har vi truffet Motorbaade paa Fiskeri,
stundom langt fra Land, og vi har haft Lejlighed til at se Færingerne
i deres smukke Robaade, som minder om Nordlandsbaadene fra Norge,
og som kan føre Latinersejl. Ogsaa Fiskekuttere kan vi have truffet i
Færø-Farvandet, altsammen Vidnesbyrd om, at Fiskeriet er Færinger-
nes Hovederhverv. At ogsaa Handelen er et vigtigt Led i Erhvervslivet,
faar man straks et Begreb om, naar man ser de store Etablissementer
f . Eks. i Trangisvaag og Thorshavn.
Færøernes Befolkning bor saa godt som udelukkende i samlede Byg-
der, hvilke i et Antal af ca. 100 er spredte over de 18 beboede Øer. Da
Bygderne ligger ved Kysten, er Søvejen den, der i de fleste Tilfælde
lettest fører den rejsende fra den ene beboede Plads til den anden.
Naar man i smukt Vejr rejser mellem Øerne, har man let ved allerede
paa lang Afstand at afgøre, hvor der ligger en Bygd (bygd) eller Byling
(bylingur), thi overalt hvor saadanne findes, skelner man en indgærdet
lys, grøn Flade nederst paa Fjeldskraaningen ved Havet. Det er Ind-
6 FÆRØERNE
marken, den saakaldte Bø (bour), medens Udmarken, den udyrkede saa-
kaldte Have eller Havge (hagi), strækker sig vidt og bredt op ad Fjel-
dene til alle Sider. Nogle nyopdyrkede „Treer" skærer sig ofte ind i
Haugen. Ser man nøjere til ved Stranden, opdager man Baadskur eller
N øster (neyst), til hvilke Baadene kan hales op, ofte ad meget besvær-
lig Vej og i enkelte Tilfælde med særlige Indretninger, for at beskyttes
mod Brændingen. Dette er saaledes Tilfældet paa de saakaldte Bræn
dingspladser. Paa Klipperne øjnes desuden ofte Tørrepladser for Fisk.
Naar de er fyldte, ser man paa lang Afstand de gule Flader, der dan-
nes af Fisken. Husklyngerne grupperer sig langs Stranden eller op langs
Siderne af et Vandløb, der maaske i Sommertiden kan væfe sparsomt
nok forsynet med Vand, men som ved indtrædende Tøbrud eller paa
Regndage kan blive fyldt af rivende Strøm.
Blandt Husene med deres Stenmure eller mørke, tjærede eller ma-
lede Trævægge og grønne Græstørvtag bemærker man Boligerne, Huse
til Opbevaring og Tørring af Fisk, Kød, Oplagsrum for Tørv, Kostalde,
Høhuse og Høgaarde og maaske en lille Kirke.
Landeveje mellem Bygderne ser man næppe eller ganske und-
tagelsesvis, kun Stier over Fjelde og gennem Dale, mærkede med Sten-
varder.
Færøernes Udforskning. Den første, der gav en samlet Be-
skrivelse af de ejendommelige Naturforhold og Indbyggernes Levevis paa
Færøerne, var den danskfødte Lucas Jacobsen Debes (f . 1623, 1 1673),
der var Præst, siden Landsprovst i Thorshavn og Rektor ved Latinsko-
len. Han kendte sit nye Fædreland ud og ind og havde saa godt som
nogen Færing lidt under de ulykkelige Forhold paa Øerne, og selv om
han langt fra var frigjort fra sin Tids Overtro og vrange Forestillinger,
saa han dog i det hele og store klart paa alle praktiske Forhold. Han
var den første af en Række Præster, der med indgaaende Kendskab til
Landet har givet en Beskrivelse af dette og Folket. Det varede dog
længe, inden den næste Færøbeskrivelse saa Dagens Lys. Præsten J.
Landt skrev en Bog ved Aar 1800; senere har bl. a. P. A. Holm, Th.
Sørensen og Jørgen Falk Rønne givet stemningsfulde Beskrivelser af
Øerne.
Den danske Generalstabs Opmaaling af Færøerne, som blev gennem-
ført i Aarene 1895 til 1899, medens daværende Oberst A. L. le Maire var
Chef for den topografiske Afdeling, har med Rette vundet stor Anerken-
delse baade i Ind- og Udland. Resultatet af Maalingerne blev; 75 Maale-
bordsblade i Maalestok 1 : 20,000, og i 1917 er der paa Basis af dem
En Brændingsplads: Bygden Sk ard pan Kun«. 1 Baggrunden Skards Gjov.
(Johs. Klein (ol.)
8 FÆRØERNE
bleven udarbejdet et Oversigtskort: Færø Amt i 2 Blade og i Maalestok
1 : 100,000.
Søopmaalingerne ved Øerne har faaet ikke mindre Betydning end
Landopmaalingen, ikke blot for Sejladsen, men ogsaa for Fiskerierne
og Havundersøgelserne. Opmaalingerne er i Aarene 1899 til 1903 fore-
tagne af danske Søofficerer. „Det kgl. Søkortarkiv" har udgivet 2 Sø-
kort over Færø Farvandet: 1 i Maalestok 1 : 100,000 (2 Blade) og 1 i
Maalestok 1 : 300,000 (l1/* Blad). Hertil slutter sig et Kort over Havne-
og Ankerpladser samt den af Søkortarkivet udgivne „Færøske Lods"
(ny Udgave 1917), der indeholder alle Anvisninger for Sejladsen, bl. a.
ogsaa vedrørende de mærkelige og voldsomme Strømforhold. Bogen er
forsynet med en Mængde Landtoninger.
En Række danske og fremmede Videnskabsmænd har givet Bidrag
paa deres specielle Omraader til Øernes Udforskning.
Siden 1903 har „Kommissionen for Havundersøgelser" foretaget Fi-
skeri- og andre Havundersøgelser ved Færøerne,
Meteorologisk Institut udgiver aarlig en Meteorologisk „Aarbog", i
hvis andet Bind der stedse rindes Oplysninger fra Færøerne, Island og
Grønland, baseret paa Iagttagelser i de nævnte Lande.
Hule paa Vestsiden af Kollen ved Ejde paa Østers.
FÆRØERNE 9
GEOLOGISKE FORHOLD
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
I geologisk Henseende udgør Færøerne et Led af den store nord-
atlantiske Basaltformation, der strækker sig fra de britiske Øer over
Færøerne, Island og til Østgrønland, hvilke forskellige Lande og Øer
er forbundne indbyrdes ved en undersøisk Højderyg, som ogsaa, i det
mindste for største Delen, bestaar af Basalt, og der er vel næppe nogen
Tvivl om, at disse nu adskilte Dele tidligere har staaet i Forbindelse
med hinanden. I den geologiske Opbygning ligner Færøerne fuldstæn-
dig de andre Dele af Omraadet og frembyder i sig selv meget lidt
Variation, saa at man maaske vanskelig vilde kunne finde nogen Egn
paa Jorden af tilsvarende Størrelse med et saa ensartet Præg.
Øernes faste Bjergarter udgøres udelukkende af Basalt, der for stør-
ste Delen er lejret i Bænke med mellemliggende tynde Tuflag og paa
enkelte Steder noget mægtigere Lag af forskellige Sedimenter, hvor-
iblandt ogsaa Brunkul. Der findes ikke et eneste Sted Spor af nogen
anden vulkansk Bjergart end Basalt, der i øvrigt paa forskellige Steder
kan være af noget varierende Beskaffenhed, selv om der næppe er
Grund til, som man tidligere har gjort, at adskille den i to Serier, af
hvilke den ene skulde ligge under, den anden over Kullaget. Der er
maaske nok en gennemgaaende Forskel paa de to Slags Basalt, for saa
vidt som den første maaske er noget mere storkornet, men til Gengæld
som Regel ikke saa porfyrisk som den anden; men der gives fra denne
Regel uhyre mange Undtagelser. Foruden i de nævnte Henseender er
der ogsaa Forskel paa Basalterne fra forskellige Bænke, ved at de
undertiden kan være olivinrige, undertiden helt eller næsten helt mangle
det Mineral, men Fordelingen af disse Varieteter synes ogsaa at være
ret tilfældig. Af Farve er den friske Basalt oftest sort, men graalige
Varieteter forekommer ogsaa.
Som nævnt forekommer den meste Basalt i Bænke, der ofte er af
betydelig Mægtighed og kan strække sig kilometervidt i horizontal Ret-
ning. Hver af disse Bænke maa repræsentere eet Vulkanudbrud af en
saa storslaaet Karakter, som man ikke har haft Lejlighed til at iagttage
i Nutiden; det er absolut umuligt i den enkelte Strøm at se, hvor den
er kommet fra, de svage Heldninger, som Lagene oftest har, er sik-
kert frembragt ved senere Bevægelser i Jordskorpen. Karakteren af den
enkelte Bænk som Lavastrøm fremgaar meget tydelig paa saadanne
10 FÆRØERNE
Steder, hvor Bølgeslaget har skyllet dens Overflade ren; man ser da
ganske det samme Billede som paa en moderne Lavastrøm med de
ejendommelig vredne Flader o. s. v.
Foruden som Bænke forekommer Basalten ogsaa som. Gange, der
igen maa inddeles i to Slags, de almindelige, lodrette, og Laggangene
(Intrusivgange) . Den første Slags forekommer i uhyre Mængde, vist-
nok i Hundredvis; Dimensionerne er oftest smaa, idet Bredden oftest
er mindre end 10 m, mens Længdeudstrækningen kan være ret betyde-
lig. Basalten i Gangene er altid ganske tæt, men kan i mange Tilfælde
l indeholde Strøkorn. Ofte findes udpræget Søjlestruktur med liggende
Søjler. I de fleste Tilfælde findes Gangene i Bunden af Kløfter, be-
grundet i, at de i det hele er knyttet til Svaghedslinier i Jordskorpen,
men man har dog ogsaa Eksempler paa, at de rager i Vejret, saaledes
Som en Gang i Gjov, der ligner en Række Brændestabler, ligesom man
ogsaa, baade i dette og andre Tilfælde kan se, at Gangen gaar paa tvers
af en Kløft.
Den anden Slags Gange, Intrusivgangene, er forholdsvis sjeldne, men
spiller langt større Rolle i Landskabet paa Grund af deres betydelige
Dimensioner, idet Mægtigheden kan være 100 m eller derover. De ud-
mærker sig altid ved en iøjnefaldende lodret Søjlestruktur i Modsæt-
ning til Lavabænkene, hvor en saadan altid er meget svagt fremtræ-
dende og i alle Tilfælde kun er synlig i deres nedre Del. De to mæg-
tigste Intrusivgange er en der findes paa Østerø indenfor Selletræ og
Øre, og hvis højeste Del danner Toppen af Reydafells Tindur, og en
anden paa Strømø mellem Nordredal og Leinum, skærende igennem
Skellingfjeld og Satan. Ligesaa ejendommelige disse Masser tager sig
ud i de lodrette Skrænter, ligesaa paafaldende et Billede frembyder de,
hvor de danner Jordoverfladen; Enderne af de talrige Søjler minder om
en mægtig Brolægning, og Regnvandet siver let ned mellem Søjlerne,
hvorved næsten enhver Vegetation paa disse Arealer er udelukket. Instru-
sivgangene følger paa store Strækninger Mellemrummene mellem to
Lavabænke, men kan dog ogsaa paa Steder skære gennem disse; andre
Steder tager de et mere uregelmæssigt Forløb, hvorved man faar vredne
og buede Søjler, saaledes som man navnlig ser i det meget afbildede
Parti nær Frodebø.
Som allerede omtalt, giver selve Lavabænkene ikke nogen Antyd-
ning af, hvor Udbrudsstedet har været, men man finder dog flere Ste-
der Spor af saadanne. Gamle Kraterrør, der saavidt man kan se har
kredsf ormet Tværsnit, findes f . Eks. nær Viderejde og i større Mængde
i Dalsnypens lodrette Skrænt. De kan være fyldt med Basalt, som man
-Risen" paa Nordspidsen i
(O. B. Bauild tot.)
12 FÆRØERNE
undertiden kan se staar i Forbindelse med en overliggende Lavabænk,
men oftest er de fyldt med en breccieagtig Masse af Lavabrudstykker,
der har været slynget op i Luften og igen er faldet ned i Krateret I
saadanne Tilfælde har man altsaa en Slags Vulkanvirksomhed, der
kan sammenlignes med Maareme i Eifel og ikke en saadan, der kan
frembringe de store Lavabænke. Ofte indtager saadanne Breccier en
stor horizontal Udstrækning, saaledes som det navnlig er Tilfældet
med en Del af Kyststrækningen mellem Frodebonypen og Kvalbø paa
Suderø, hvilken Kyst umiddelbart giver Indtrykket af, at der en Gang
i Fortiden har været en meget livlig vulkansk Virksomhed.
Mellem Basaltbænkene findes oftest tynde Tuflag, der meget ligner
Teglsten i Konsistens og Farve, idet de er brændte af den ovenliggende
Lava. De tykkere Lag er dog kun røde i den øverste Del, men ellers graa
Paa enkelte Niveauer findes flere Meter mægtige Lag af forskellige
Sedimenter (Sandsten, Skifer) mellem Basaltbænkene, og mellem dem
kan der ogsaa forekomme enkelte Kullag. Det største af disse, der
findes i den nordlige Del af Suderø, er knap en halv Meter mægtigt,
men ledsages af sorte Skifere, hvad der gør, at man umiddelbart faar
Indtrykket af betydelig større Mægtighed. Det benyttes af Beboerne i
Kvalbø, og ved Trangisvaag har man til forskellige Tider forsøgt re-
gelmæssig Bjergartsdrift i det, som man dog snart igen har maattet
opgive.1) Kullene er kun Brunkul og disse kan i det hele vanskelig lønne
en Brydning, naar Mængden af dem ikke er større. Paa Myggenæs og
Vaagø med tilliggende Øer (Gaasholm, Tindholm) findes ganske tynde
Kullag i flere, vistnok langt fra hinanden liggende Niveauer; om noget
af dem er en Fortsættelse af det paa Suderø, kan man ikke sige noget
om. I Nærheden af Kullagene findes ofte tynde Lag eller Linser af
Lerjernsten.
Det er alt, hvad der er af faste Bjergarter paa Færøerne, men her
skal dog nævnes enkelte af de i dem forekommende Mineraler. Be-
rømtest er de saakaldte Zeoliter, forskellige hvide Mineraler, der sidder
i Hulrum i Basalten, og som i Retning af store og smukke Krystaller
vistnok kun overgaas af Forekomsten Teigarhorn paa Island; paa
samme Maade hører den færøiske Kalcedon til det smukkeste, man
har af den Art. Desuden kan findes Opal, ikke alene den almindelige,
men ogsaa halvædel, med smukt Farvespil, som man tidligere har
samlet for at anvende til Smykker, navnlig nær Kollefjord. Desuden
findes Kalkspat- og Kvartskrystaller og, paa Nolsø, Kobber i Basalten.
*) Under Krigen brodes her Kul for Staten.
Mængden af delte sidste er dog ganske forsvindende, hvad der ogsaa
gælder om nogle papirtynde Plader af samme Mineral, der forekom-
mer nær Famien paa Sudere.
Ensartetheden i Øernes Geologi viser sig ikke alene i den liden
Afveksling i Bjergarter, men nok saa meget i deres regelmæssige Op-
bygning, som mere end noget andet giver Øerne et storslaaet, monu-
mentalt Præg. Lagene ligger vandret eller næsten vandret; kun paa
Myggenæs hælder de indtil 10°. Lodrette Forskydninger forekommer
kun i ganske ringe Maalestok, saa at man kan forfølge samme Lag
tvers over Sundene fra den ene 0 til den anden.
Angaaende Lagenes Alder ved man meget lidt. Man har baade paa
Suderp og Myggenæs fundet Planteforsteninger i Skiferen, baade af
Lav- og Naaletræer, blandt hvilke sidste et enkelt (Sequoia) har kun-
net bestemmes; det kendes fra hele Tertiærperioden. Efter Analogi
med de andre Oinraader af den nordatlantiske Basaltformation er det
rimeligst St antage, at Færøerne er fra den ældste Tertiærtid.
Terrænformerne er for største Delen afhængige af Erosionsgraden.
Hvor denne er kraftigst, som ud imod det aabne Hav, findes ofte fuld-
kommen lodrette Skrænter, delvis af svimlende Højder. Saadanne Klin-
ter som Myling paa Stromø (623 m) og Enniberg paa Nordspidsen af
Videre (ca.. 725 m) siges at være de højeste lodrette Skrænter, der eksi-
sterer, noget som dog vanskelig kan bevises. Paa Steder, hvor Ned-
brydningen er lidt mindre kraftig, repræsenteres Tuflagene af smalle
Hylder, begrænsede af lodrette Skrænter for oven og for neden, og
som kan passeres, naar man ikke er svimmel, og endelig viser Skraa-
ningerne mod Fjordene og Dalene en mere jævn Form, hvor Basalt-
bænkene danner mere stejle Partier, hvad der giver en saadan Bjerg-
side en trappeagtig Karakter. Formen af Fjordene, Sundene og Dalene
er i Hovedsagen bestemt ved Erosionen af Gletscherne i Istiden, og
deres Profil er derfor overvejende u-formet; ind i de stejlere, øverste
Dele af Bjergsiderne er indgraveret en Mængde Cirkusdale (Botner),
der hver for sig har givet Plads for en Gletscher. Ejendommeligt er,
at en Mængde af de større Dale kun højner sig meget lidt over Havets
Niveau og ofte gaar tvers igennem Øerne, ligesom ogsaa Fjorde fra to
Sider kan naa meget nær ind til hinanden og kun være adskilte ved et
smalt „Ejde".
Af mindre Terrænformer maa inde i Landet særlig mærkes et Utal
af stejle Kløfter („Gjov'er"). som ofte forløber retlinet over store
Strækninger og igen fortsættes af andre. Ved Kysterne forekommer en
Mangfoldighed af Former, som isolerede Skær, smaa Halvejr, Bugter
o. s. v. Særlig ejendommelig- er det overordentlig store Antal Huler, som
findes indgravede der hvor Svaghedslinieme naar ned til Stranden.
De er ofte meget pragtfulde og kan være saa dybe, at Dagslyset absolut
ikke naar ind i dem; lejlighedsvis kan de gaa tvers igennem en Pynt
eller en mindre 0, hvorved dannes en Klippeport.
Hule pas Øs (siden af Ko II en ved
Ejde, Øster«.
(O. B. Bsgslld foi.)
Hvad Øerne indeholder af løse Aflejringer, er' forsvindende i Sam-
menligning med hele deres Masse. Isen har i Istiden dækket største
Delen og har haft, enorm Betydning ved at udforme Terrænet. Efter
Skuringsstriberne at dømme, som findes paa mange Steder i stor
Mængde, f. Eks. ved Thorshavn, har Isen bevæget sig „radiært", d. v. s.
fra Midten udefter; men det meste af det, den paa denne Vej har bort-
eroderet, har den ført med ud i Havet og de ret talrige Moræner, der
findes, er af ganske smaa Dimensioner.
Ogsaa AUuvialdanneherne spiller kun ringe Rolle. Mest udbredt er
Tørven, som indtager store Strækninger af de lave Egne, men for det
meste kun er af ringe Mægtighed (henved 1 m) ; den spiller imidlertid
stor Rolle for Beboerne. -Flyvesand er ikke meget udbredt, men paa
Sandø findes der dog en Del deraf. Marint Alluvium mangler, da Øerne
i Modsætning til alle andre Egne af det nordatlantiske Omraade aldrig
har ligget lavere end nu; man linder ikke mindste Spor af hævede
Skallag og heller ikke Huler over Havfladen. Om Landet til Gengæld
er Sænkning underkastet, har man ikke noget direkte Bevis for, men
selv om det holder sig paa det nuværende Niveau, gaar det sin sikre
Undergang i Møde, hvortil dog heldigvis vil kræves saa lange Tider,
at de første 1000 Generationer neppe endnu vil faa kendelig mindre
Plads at røre sig paa end den nuværende.
16 FÆRØERNE
KLIMA
AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN
. Færøerne omskylles af den varme Golfstrøm; Havets Overflade-
temperatur er ved Thorshavn i Maanederne Januar — Marts gennem-
snitlig c. 5Vt° og i Juli — September c. 10 — 10Vi°; i Maanederne Juni
— August er den c. Vi • lavere end Luftens Middeltemperatur, medens
den i alle de øvrige Maaneder er højere end denne, i Maanederne fra
Oktober til Marts endog mellem 2 og 3° højere. Is paa Havet er ukendt
ved Færøerne og selv det indre af Vigene fryser kun yderst sjældent til.
Klimaet er udpræget oceanisk, mildt, fugtigt, ustadigt, taaget og
stormfuldt.
Temperatursvingningerne er meget smaa saavel i Aarets Løb som
i de forskellige Aar. I Vintermaanederne — December — Marts — er
Middeltemperaturen mellem 3 og 3Vi°, medens den i Juli og August
er mellem 10Vi og 11°. Den laveste Middeltemperatur, der i Tidsrum-
met 1876 — 1915 er forekommet i en Maaned er 0.2° (Marts 1891), den
højeste 13.1° (Aug. 1880). Forskellen mellem Lufttemperaturen med
sydlige — sydvestlige Vinde og med nordlige Vinde er gennemsnitlig
4Vi°; Forskellen er størst — c. 6Vi° — i Marts og mindst — c. 1Vi° —
i Juli. I Januar, Februar og Marts naar den laveste Temperatur gen-
nemsnitlig ned til c. -r- 6Vi°> medens den højeste Temperatur i Juli
og August gennemsnitlig naar op til c. 16Vi°* Den gennemsnitlige For-
skel mellem Aarets højeste og laveste Temperatur er kun 26Vi°.
Den absolut laveste Temperatur, der i Tidsrummet 1876 — 1915 er
maalt i Thorshavn er -~ 11.6°, den absolut højeste 21.2°. Kun hvert
sjette Aar naar Temperaturen op til 20° eller ned til -f- 10°.
Frost forekommer i Thorshavn gennemsnitlig paa 69 Dage om
Aaret; Juli og August har været helt frostfri, medens hver Vinter-
maaned gennemsnitlig har 12 Frostdage; fra 1876 — 1915 er der i Juni
forekommet Frost i 4 Aar, i September i 10 Aar. Middeldatum for
sidste Frost om Foraaret er 9. Maj og Middeldatum for første Frost
om Efteraaret 5. Oktober; de absolute Frostgrænser har i Tidsrum-
met 1876 — 1915 været 11. Juni og 3. September.
Den gennemsnitlige Barometerstand er ved Færøerne 757 mm; den
er lavest, 751 — 754 mm, i Vintermaanederne og højest, 761 mm, i Maj
og Juni. Da Øerne ligger tæt ved Hovedbanerne for de lave Lufttryk,
der i østlig Retning bevæger sig hen over den nordlige Del af Atlanter-
FÆRØERNE
17
Thorshavn (1876—1915).
j*
Lufttemperatur,
Celsius
7Z, v
Maaned
«
Middellufltr}
mm
Middel-
temperatur
Højeste
Maaneds- og
Aarsmiddel
Laveste
Maaneds- og
Aarsmiddel
Absolut
højeste
Temperatur
Absolut
laveste
Temperatur
Det gennemse
Antal Dagem
Frost
753.6
3.3
5.3
0.3
123
— 10.4
12
753.6
3.2
6.1
0.7
10.8
— 10.9
12
Marts
754.8
3.1
5.7
0.2
13.5
— 11.6
12
April
758.2
5.2
7.9
3.1
14.0
— 8.5
6
Maj
760.9
7.0
9.3
5.0
18.0
-4.0
3
Juni
761.0
9.5
11.2
8.2
19.7
— 0.9
0.1
Juli
758.8
10.8
12.3
9.1
21.2
1.1
0.0
August
757.7
10.7
13.1
8.5
20.6
1.1
0.0
September
758.1
9.4
10.9
8.2
16.7
— 3.9
0.3
Oktober
756.4
6.9
9.8
4.2
14.4
-5.6
4
754.5
4.8
7,4
1.9
13.1
— 9.6
8
December
751.4
3.5
5.5
0.3
11.8
— 10.5
12
756.6
6.5
7.3
5.5
21.2
— 11.6
69
Maaned
1 o
JA
u
'S **
'S ^
•
*C£-
JA
s
S CB a
S «
S es q>
cg w
■d
12«
iss
IS g
%i
IS S
u «0
00 °
g 6
SJ « «
§T3V3
S3h
CC —
1*
O ^
S-S
-o
etge
ge A
med
« te
etge
ge A
mec
■*■> o«
es v
s
QS
Q =
QS
E~
84
78
173
28
8
2
5.7
81
76
139
24
8
1
5.4
79
74
129
26
9
2
5.5
81
73
94
22
4
4
6.4
81
77
85
20
2
7
7.6
83
76
63
17
0.1
11
9.1
85
80
78
19
0.0
12
10.1
86
81
94
19
0.0
10
10.5
85
74
118
22
0.1
7 ■
10.1
85
77
155
25
3
4
8.9
84
78
164
26
4
2
7.5
84
77
169
27
7
2
6.4
83
77
1461
275
45
64
7.8
Januar
Februar. . .
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober . .
November.
December .
Aaret
Danmark IV. 5
8 FÆROKRKE
havet, er Lufttrykket underkastet hyppige og store Forandringer. Et
Fald eller en Stigning i Barometerstanden paa 20 mm eller endog mere
i Løbet af et Døgn kan forekomme i de fleste Maaneder; den største
Variation, der er iagttaget i Løbet af et Døgn er 431/* mm. Forskellen
mellem Aarels højeste og laveste Barometerstand er gennemsnitlig
62 mm. Som Regel er Lufttrykket mest foranderligt om Vinteren og
roligst om Sommeren; Forskellen mellem den højeste og laveste Baro-
meterstand er gennemsnitlig omtrent dobbelt saa stor i Januar som i
Juli. Den absolut højeste Barometerstand, der er iagttaget i Thorshavn
er 789.3 mm, den absolut laveste 706.7 mm og begge disse absolute
Ekstremer er indtrufne i Januar Maaned.
I Aarets Løb er de sydvestlige Vinde de hyppigst forekommende;
herefter følger i Hyppighed vestlige og nordlige Vinde, medens nord-
vestlige Vinde er temmelig sjeldne; i Marts, April, Maj og Oktober er
dog Vinde fra Nord de hyppigste. Vindstilk; indtræffer ofte i Sommer-
maanederne, men varer som Regel kun en kort Tid.
Middelvindstyrken er stor, især i Efteraars- og Vintermaanederne,
da den gennemsnitlig er frisk-stiv Kuling; de sydvestlige og vestlige
Vinde er gennemgaaende de stærkeste.
Stormende Vinde kan forekomme til alle Tider af Aaret, men ind-
træffer dog hyppigst i Efteraars- og Vintermaanederne, især i Decem-
ber, Januar og Februar, i hvilke 10 — 15 °/0 af alle Vinde er stormende.
Stormene blæser hyppigst fra Sydvest eller Vest; i Løbet af 40 Aar
har saaledes lidt over Halvdelen af samtlige stormende Vinde blæst
fra disse to Retninger; i Januar og Februar har gennemsnitlig 21 °,o
af de sydvestlige og 18 °/0 af de vestlige Vinde blæst med stormende
Kuling.
Vindstyrken forøges paa mange Steder paa Færøerne ved, at Vin-
den presses ind mellem Fjeldene, hvorfra den med voldsomme Kast
eller Stød, Fjeldkast, føres ned over Fjordene.
Skydækket er stort paa Færøerne; paa Halvdelen af Aarets Dage
er Himlen saaledes helt overtrukken, medens der gennemsnitlig kun
forekommer 6 Dage aarlig med Skydækket mindre end 20 °/0.
Taage forekommer i Thorshavn gennemsnitlig paa 64 Dage om
Aaret; den er hyppigst i Sommermaanederne, der hver har 10 — 12
Taagedage, herefter følger Maj og September hver med 7 og April og
Oktober med 4, medens Maanederne fra November til Marts gennem-
snitlig kun har 1 — 2 Taagedage hver. I Thorshavn forekommer Taa-
gen som Regel med østlige og sydlige Vinde, men meget sjeldent med
Vinde fra Nord og Nordvest. Taagen ligger i Reglen paa Luvsiden af
FÆRØERNE 1$
Øerne, medens cter paa Læsiden kun ligger Dis paa Toppen af Fjel-
dene.
Den aarlige Nedbørsmængde er i Thorshavn gennemsnitlig 1460
mm. Middelnedbøren er størst i Efteraars- og Vintermaanederne og
mindst i Sommermaanederne; Januar har den største Middelnedbør,
nemlig 173 mm, Juni den mindste — 63 mm — . Det gennemsnitlige
Antal Dage med Nedbør er særlig stort i Vintermaanederne; Maane-
derne fra Oktober til Marts har saaledes hver fra 25 til 28 Nedbørs-
dage. I hele Aaret falder der gennemsnitlig Nedbør paa 275 Dage, eller
paa c. 75 % af alle Aarets Dage. Paa 40 % af samtlige Nedbørsdage
falder der mere end 5 mm Nedbør.
Det aarlige Antal Snedage er gennemsnitlig 45; i Juli og August
er der fra 1876 — 1915 ikke faldet Sne i Thorshavn og i Juni og Sep-
tember kun nogle faa Gange. Sneen falder ofte 1 store Mængder, men
bliver sjeldent liggende over en halv Snes Dage i Dalene.
Torden er et sjeldent Fænomen paa Færøerne; fra 1876 — 1915 har
der ialt kun været 109 Dage med Torden, altsaa kun 2 — 3 Dage aar-
lig. Torden forekommer hyppigst i Maanederne fra November til Fe-
bruar og ledsages ofte af stærke Haglbyger. Vinden, er under et Tor-
denvejr hyppigst sydlig til vestlig med stiv til stormende Kuling.
PLANTEVÆKST
AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD
Landvegetationen. Et Lands Vegetation er altid præget af dets
geografiske Beliggenhed, dets Klima, dets Jordbund og dets Kultur. Saa-
ledes ogsaa for Færøernes Vedkommende: den nordlige Beliggenhed, det
udprægede Øklima med den ringe Sommervarme og den milde Vinter
samt den stadige Regn, den dels tørveagtige, dels klippehaarde Jord og
det store Faarehold — alle disse Forhold virker paa Vegetationen, saa-
ledes at der fremkommer et Resultat, der er lige saa egent, som Kaarene
er udprægede. Enhver Antydning af Skov eller Krat mangler; der fin-
des saa at sige kun urteagtige Planter samt en Del Dværgbuske, saasom
Hedelyng, Klokkelyng, Blaabær etc; Enen, der er fundet paa nogle faa
Steder, optræder stedse i en mere eller mindre nedliggende Form; det
samme er Tilfældet med et Par Pile-Arter (Salix glauca og S. phylicifo-
lia), der iøvrigt ogsaa er sjældne. Og dermed er Rækken af Ved-Planter
udtømt.
20 FÆRØERNE
Forholdet har rimeligvis været det samme i forhistorisk Tid, thi de
færøske Moser indeholder, saa vidt man kender dem, kun Vedstykker af
Enen (ganske vist tykkere end Nutidens smaa Enebuske); der er der-
for paa Færøerne ikke Tale om, at Befolkningen ved Skovhugst har
ødelagt Skov og Krat. •
Har saaledes Mennesket selv ikke gjort Vegetationen Skade, snarere
ved sin Virken gavnet dens Udvikling omkring Bygderne, saa har dets
vigtigste Husdyr, Faaret, meget paa sin Samvittighed. Man kan uden
Overdrivelse sige, at Faareholdet virker paa den færøske Vegetation som
en Græsslaamaskine paa en Græsplæne; det holder Plantevæksten tæt
og kort og forhindrer for en stor Del Planterne i at sætte Blomst og
Frugt. Paa Suderø findes én mindre Dal, Vatnsdal, i hvilken der lig-
ger en Sø med en lille Holm, som Forf. i 1897 undersøgte, fordi den
paa Afstand saa saa mærkelig ud med en Mængde hvide Smaapletter i
den grønne Bundfarve. Holmen ligger ikke længere ude i Søen, end at
man kan vade derud, men den er fuldstændig adskilt fra Land, saa-
ledes at der ingen Faar kan komme derover. Og det var den Omstændig-
hed, den skyldte sit ejendommelige Udseende, thi de hvide Pletter var
ved nærmere Eftersyn ikke andet end Kæruldtoppe, som her havde
faaet Fred til at udvikle sig, medens Kærulden inde ved Søens Bredder
var afgnavet og kort. Foruden Kærulden dannede Stor Frytle og To-
nervet Star (Carez binervis) Hovedmassen af Vegetationen paa Holmen,
og de vare alle trekvart Meter høje (over alenhøje), medens de samme
Arter inde paa Land ikke naaede en Tredjedel af denne Højde. Dette
Eksempel, der kunde forøges med mange andre, vil give en Forestilling
om den Betydning for Vegetationen, som Faareavlen har. De Steder,
h\or man i Almindelighed finder den bedst udviklede og rigeste Vege-
tation, er Klippekløfterne, de saakaldte Gjove; denne Rigdom skyldes
ganske vist for en Del de gode Livskaar (passende Fugtighed, godt Sol-
lys og Læ), men en vigtig Omstændighed derved er dog den, at Faarene
paa Grund af de stejle Klippesider ikke kan naa Planterne. Endelig
er den indhegnede Marks, Bøens, Frodighed ogsaa for en stor Del be-
tinget af, at Faarene holdes borte, og den vilde uden Tvivl være endnu
større, hvis Faarene var banlyste derfra hele Aaret, ikke som nu kun
om Sommeren.
De Vegetationsformationer, der optræder paa Færøerne, er hoved-
sagelig følgende: Fjeldmark, Fjeldhede, Græsli, Græshede, Lynghede.
Kær, Klippe- og Gjovvegetation, Vandvegetation og Strandvegetation,
samt de af Menneskets Virken prægede Plantesamfund: Græseng (Bø),
Korn- og Kartoffelagre og Ukrudtsvegetation omkring Husene.
Frodig Vegetation i Kløften ved Len i en Have i Thorshavn.
Vesltnanhavn. I Toppen ses dede Grenespidse
Bregner, Storkenæb, Kvanner osv. (F. Børgesen fot.)
<F. Bnrgesen.fcH.)
Litle Vatn ved Næs poa Østere.
(E. Warmln« fot.)
22 FÆRØERNE
Fjeldene er jo som foran omtalt oftest ret flade ovenpaa, 'saaledes at
der kan tales om Fjeldplateauer. Vegetationen paa disse Plateauer, der
ligger i meget forskellig Højde (fra 100 til ca. 800 m o. H.), er for det
meste ussel og forkrøblet; Stormene hersker her med usvækket Kraft og
fejer alle fine Partikler bort, saaledes at der kun bliver den bare Klippe
eller Stene og Grus tilbage. Planterne staar langt fra hverandre og er
nedliggende og lave; de hyppigste Arter paa saadanne golde Stræknin-
ger — den Vegetationsform, som man kalder Fjeldmark — er en Fjeld-
Kalkkarse (Arabis petræa), en Hønsetarm (Cerastium nigrescens), en
Limurt (Silene acaulis), et Par Arter Stenbræk (Saxifraga cæspitosa,
hypnoides og stellaris), en klæbrig, rødblomstret Stenurt (Sedum villo-
sum), en ejendommelig enaarig lille Plante (Koenigia islandica), der
hører til Skedeknæfamilien, nogle Græsser og græslignende Planter,
samt hist og her en lille Dværgbusk (Ktækling, Timian eller lignende);
pletvis findes Mostuer, og paa nogle Steder, hvor Stormen ikke har kun-
net virke ødelæggende endnu, er disse rykkede tættere sammen, og har
dannet et mørkt Tæppe, ofte af ret stor Udstrækning — en Fjeld hede;
den bestaar næsten udelukkende af en enkelt Mosart, Uld-Graamos
(Grimmia hypnoides), og spredt i dens tykke Polster sidder en Del
Planter, beskyttede mod det ublide Klima. En rigtig Fjeldhede findes
kun paa de Fjeldplateauer, der ligge mindst 300 — 400 m o.H. I de la-
vere liggende Heder er Graamossets Herredømme ikke saa udelt; der
kommer en Del andre fremtrædende Arter til; det er navnlig Børste-
straaet Siv (Juncus squarrosus), Tue-Kogleaks (Scirpus cæspitosus) og
Katteskæg (Nardus stricta), som spiller Hovedrollen i de fugtigere Heder
fra 300 m o. H. til Stranden — Grceshederne — , og saaledes, at jo læn-
gere ned man kommer, desto mindre Graamos er der i Heden, og desto
fugtigere er den oftest; herved dannes der en jævn Overgang til Kæ-
rene. De tørrere Heder, der dog aldrig bliver tørre i samme Forstand
som vore danske Heder, er, hvis Beliggenheden er god for Solvarmen,
Lyngheder, hvori vor Hedelyng og en Art Klokkelyng (Erica cinerea)
samt Blaabær er de fremtrædende Planter. Naturligvis er der saavel i
Græshederne som i Lynghederne en Mængde Urter og Græsser, der i
Antal hører til de underordnede, men ved deres Blomster er iøjnefal-
dende, saaledes f . Eks. Tormentil (Potentilla erecta), Mælkurt (Polygala
serpyllacea), Høst-Borst (Leontodon autumnale), Djævlebid (Succisa
pratensis), Faareleger (Statice Armeria) o. s. v.
I Kærene, der findes overalt i de lavere Egne, hvor Vandet har daar-
ligt Afløb, og hvor det derfor bliver staaende og gør Jordbunden humus-
sur (tørveagtig), er Halvgræsser de mest fremtrædende Planter; de al-
FÆRØERNE 23
mindeligste Arter er Kæruld (Eriophorum polystachyum) og flere Star-
Arter (Carex panicea, C. Goodenovii, C. Oederi og C. stellulata), desuden
forekommer Hunde-Hvene (Agrostis canina) og nogle Siv-Arter (Juncus
lamprocarpus, J. supinus og J. effusus); af iøjnefaldende Urter kan
nævnes den gulblomstrede Benbræk (Narthecium), Kær-Ranunkel (R.
flammula), Øjentrøst (Euphrasia), Vibefedt (Pinguicula), Trævlekrone
(Lychnis flos cuculi) o. m. fl. I Bunden mellem Planterne findes en
Mængde forskellige Mosser. Disse Kær er overordentlig udbredte og
spiller en stor Rolle, da de danner Hovedmassen af Udmarken, „Hau-
gen"; de afgræsses af Kreaturerne og i dem graves Tørv. Det er endelig
af dem, den indhegnede Mark, „Bøen", har udviklet sig; ved Afgrøft-
ning, Bearbejdelse og nogen Gødningstilførsel forbedres Jordbunden saa
meget, at man i Stedet for Halvgræsserne faar de mere værdifulde Græs-
ser til at dominere. En færøsk Bø er en blomsterrig Græseng, hvis vig-
tigste Græsarter er Gulaks (Anthoxanthum odoratum), Rød Svingel
(Festuca rubra), Fløjelsgræs (Holcus lanatus)> Hestegræs (H. mollis),
Fioringræs (Agrostis alba), Alm. Hvene (A.vulgaris) og Eng-Rapgræs
(Poa pratensis). De blomstrende Urter er Hvidkløver, Smørblomst,
Hønsetarm, Skjaller, Øjentrøst, Syre-Skræppe, Tusindfryd o.m.fl.
Paa Fjeldenes skraanende Sider dannes der undertiden græsklædte
Partier, der paa Grund af gunstige Afløbsforhold for Vandet bærer en
Vegetation, som i meget minder om Bøens, men er fattigere paa Arter
og ringere i sin Udvikling; det er, hvad man kalder en Græsli, og disse
Lier er særlig søgte af Faarene. Det er blevet nævnt ovenfor, at den fro-
digste Vegetation finder man i Gjove eller paa gunstigt vendte Klippe-
afsatser; det er derfor berettiget at tale om en særlig Klippe- og Gjov-
vegetation, der bestaar af dels en Del Planter, der næsten altid holder til
i Klipperevner, f. Eks. Rosénrod (Sedum rhodiola), Rød Stenbræk (Sax-
ifraga oppositifolia) o. a. Arter, Fjeldsyre (Oxyria) o. fl., dels en Mængde
Planter, der ogsaa forekommer under andre Forhold, men her har Lej-
lighed til at udvikle sig fuldtud; næsten alle Færøernes Blomsterplanter
er fundne i Gjove, og adskillige af de sjældnere kun der.
De andre Former for Vegetation, som man træffer paa Færøerne, er
uden større Betydning. Vandvegetationen i Søer og Vandløb er meget
fattig; langs Stranden især i Bunden af Fjordene findes Bræmmer af
Strandvegetation med Marehalm (Elymus), Strand-Sennep (Cakile) og
Strand-Arve (Honckenya peploides), og paa Sandø er der endog en lille
Klit, bygget som herhjemme af Klittag (Psamma).
Korn- og Kartoffelagrene, der nærmest omtales under Landbrug, saa-
vel som Haver og Husenes nærmeste Omgivelser indeholder en frodig
24 FÆRØERNE
Ukrudtsvegetation, hvori Hanekro (Galeopsis tetrahit), Fuglegræs (Stel-
laria media), Kilde- Arve (Montia), Krybende Smørblomst (Ranunculus
repens) og Alm. Rapgræs (Poa trivialis) hører til de almindeligste Arter.
Havalgevegetationen. Færøernes Beliggenhed ude i det aab-
ne Atlanterhav er i høj Grad gunstig for en rig Havalgevegetations Triv-
sel, og fra højeste Vandstandsmærke — ja paa Steder, hvor Brændingen
er stærk, langt højere op — til henimod 30 Meters Dybde er Øernes Sok-
kel klædt af en tæt Vegetation. Det øvre Vegetationsbælte, der i Almin-
delighed blottes ved Lavvande, kendetegnes især ved sin Bevoksning af
Klørtang (Fucus-Arter), Buletang (Ascophyllum) og Remmetang (Hi-
mantalia) — allesammen Brunalger, samt en hel Del Rødalger, f.Eks.
Koraltang (Corallina) og Karaghen-Tang (Gigartina manillosa). Af det
nedre Bæltes Planter er især Anledning til at nævne de indtil mandshøje
Bladtang- Arter (Laminaria og Alaria), der danner hele Skove, i Ly af
hvilke der lever en Mængde smukke smaa Rødalger. — Foruden Hav-
alger findes der i Havet paa et enkelt Sted (det indre af Vaagf jord paa
Suderø) en Bevoksning af Aalegræs (Zostera).
Flora. Færøernes Flora omfatter omtrent 300 Arter af Blomster-
planter og Karsporeplanter og er saaledes forholdsvis fattig, hvad der
sikkert ståar i Forbindelse med Øernes afsides Beliggenhed og de ret
haarde Livskaar for Plantevæksten.
i
Størstedelen af disse Plante-Arter træffes ogsaa i det egentlige Dan-
mark; men et ikke ubetydeligt Antal er Fjeldplanter, der selvfølgelig
ikke lever i det danske Sletteland. Disse Fjeldplanter har Færøerne til-
fælles med Norge og med Skovland med tilliggende Øer, samt med Is-
land, og de er gennemgaaende vidt udbredte Fjeldplanter. Adskillige
af dem er nævnte i det foregaaende.
Af mere ejendommelige Arter kan nævnes en Løvefod (Alchemilla
færøensis), der kun findes paa Færøerne og Øst-Island. Endvidere flere
vesteuropæiske Arter, saaledes som en lille Bregne (Hymenophyllum
peltatum), en Scilla (S. uerna), en Klokkélyng (Erica cinerea), en lille
Anagallis (A. tenella) o. fl., hvoraf de fleste genfindes paa Norges Vest-
kyst, men ellers ikke i de skandinaviske Lande.
De rigtige nordiske Fjeldplanter findes særlig paa Øernes højere
Fjelde. Det er saadanne Planter, som den arktiske Valmue (Papaver
radicatum), en lille Evighedsblomst (Gnaphalium supinum), en Dværg-
Azalea (Loiseleuria procumbens), Alpe- og Fjæld-Ærenpris (Veronica
fruticans og V. alpina), nogle Dueurter (Epilobium anagallidifoliam.
E. alsinefolium og E. lactiflorum), flere Stenbræk -Arter (Saxifraga), og
flere Græsser og Halvgræsser, for blot at nævne et lille Udvalg.
FÆRØERNE 25
DYRELIVET
AF OVERLÆGE O. HELMS OG PROF. C. H. OSTENFELD
Af Land-Pattedyr findes ingen andre end de, der er komne i
Menneskets Følge som Husdyr, samt Rotter og Mus foruden nogle
indførte Harer. Padder og Krybdyr mangler, og den lavere Land-
fauna er kun lidt kendt; men paa stærke Vinger har Tusinder og atter
Tusinder, for ikke at sige Millioner af Fugle fundet Vej til disse af-
sides Øer.
Færøernes Fuglefauna slutter sig i det hele og store til Fugle-
faunaen i den øvrige Del af Nordeuropa især i de Egne, som ligger Fær-
øerne nærmest, Norge og Skotland og fremfor alt Øgrupperne nord for
Skotland. Til Islands Fugleverden findes vel talrige Tilknytningspunk-
ter, men Forskellighederne er ogjsaa store. Hvorledes iøvrigt Øernes
Beliggenhed, Klima og øvrige Naturforhold har Indflydelse paa deres
Fugleverden, skal kortelig omtales i det følgende.
Antallet af de Arter, der hidtil er trufne paa Øerne, er omtrent 170;
heraf c. 50 Spurvefugle, c. 10 Skrigefugle (incl. Duer), c. 13 Rovfugle,
1 Hønsefugl, c. 35 Vadefugle og c. 65 Svømmefugle, af de to sidst-
nævnte Grupper altsaa tilsammen 100 eller langt over Halvdelen af
alle trufne Arter. Den langt overvejende Del af de paa Øerne iagttagne
Fugle yngler imidlertid ikke der; kun omkring en Fjerdedel er fundet
ynglende, og blandt disse er der endda en stor Del, der kun yngler
der højst uregelmæssig og i yderst sparsomt Tal. Resten er Fugle, der
kun paa Gennemrejse eller ved en . ren Tilfældighed besøger Øerne.
Man kan herefter skelne mellem Ynglefugle og besøgende Fugle.
Ynglefugle. Hvad der skal henregnes til Ynglefugle paa Færøerne,
er lidt vanskeligt at afgøre; thi som omtalt hænder det ikke sjeldent,
at nogle af de besøgende Fugle en enkelt Gang bygger Rede og udruger
deres Æg paa Øerne; her omtales imidlertid væsentligst de Arter, der
til Stadighed og i større Tal yngler der.
Aarsagerne til, at Tallet af ynglende Arter i det hele ikke er stort,
er dels saadanne, som rammer enkelte Grupper af Fugle, hvilke neden-
for vil blive anført, dels mere almindelige, som rammer den overvejende
Del af Øernes Fugle. Vigtigst blandt de sidste er vel Landets ringe Om-
raade, som dels gør det vanskeligt for Fugle, der er henvist til Land-
jorden, at skaffe sig Næring, dels bevirker, at Arter, der efterstræbes af
Menneskene enten for deres Køds eller Fjers Skyld, eller fordi de gør
26 FÆRØERNE
Skade, let udryddes eller hindres i at fæste blivende Bo, forsaavidt de
ikke ved at bygge paa utilgængelige Steder er beskyttede mod Udryd-
delse. Et Eksempel herpaa er Graagaasen, der i tidligere Tid har ynglet
i ret stort Tal, men nu er fuldstændig forsvunden; Storkjoven kunde
let have kommet til at afgive Eksempel paa det samme.
En Ejendommelighed ved Færøernes Fuglefauna er, at en Del Yngle-
fugle, som er Trækfugle i Lande, der ligger under samme Breddegrad,
ja langt sydligere f.Eks. Danmark, forbliver Vinteren over paa Fær-
øerne, selvfølgelig paa Grund af det overordentlig n ilde Vinterklima.
Eksempler herpaa er Stær og dobbelt Bekkasin.
Den fuldstændige Mangel paa Træer og Buske paa Øerne bevir-
ker, at saavel Rovfugles som Spurvefugles Tal er meget indskrænket;
thi Ynglepladser for dem mangler. Kun saadanne Arter findes der-
for, som enten i Almindelighed bygger paa andre Steder end i Træer
eller kan lempe sig efter Forholdene og tage til Takke med andre
Ynglepladser. Og ser man paa den Rolle, Trævæksten andetsteds spil-
ler for Smaafuglene, dels ved at yde dem Ly mod Fjender og Uvejr,
dels ved at skaffe dem Føde, direkte gennem deres Frugter eller
indirekte ved de Insekter, de giver Ophold for, vil man let forstaa
Spurvefuglenes ringe Tal paa Øerne. For de Rovfugle, der væsentligst
skal soge deres Føde paa Land, er Færøerne ogsaa kun et lidet ind-
bydende Sted; af Pattedyr findes kun Rotter og Husmus, af Landfugle
forholdsvis faa, af lavere Hvirveldyr (Fisk undtagne) ingen. Den eneste
Rovfugl, der yngler paa Øerne, er Dvergfalken, der ikke er sjelden; den
anbringer sin Rede paa stejle Fjelde.
Af Spurvefugle yngler Digesmutte, Engpiber og Skærpiber almin-
delig, de to første overalt paa Øerne, den sidste kun i Nærheden af
Stranden. Ved beboede Steder, ofte i Udhusenes Stenmure, ruger al-
mindelig Gærdesmutten; sjeldnere yngler den hvide Vipstjert. Stæren,
der er en almindelig Fugl, ruger rundt om i Klipperevner, Ravnen og
Kragen, af hvilke navnlig den sidste findes i Mængde, paa stejle Klippe-
vægge, Kragen dog paa mindre utilgængelige Steder end Ravnen. Endnu
maa nævnes Skovspurven, der først i 1869 kom til en af Øerne (Skuø)
og nu her og paa, Sandø har formeret sig i overordentlig Grad. Af
Duefugle findes kun Klippeduen, der yngler i Klippehuler, af Hønse-
fugle slet ingen. Ej heller for Vadefuglene kan Færøerne i det hele siges
at byde gunstige Forhold; flad Strand med Sand, Dynd og deri inde-
holdt Næring findes saa godt som ikke; lave Holme, der andetsteds
tjener Vadefuglene til Yngleplads, er der kun faa af. De Arter, man fin-
der, er da væsentligst saadanne, som ogsaa andetsteds yngler under
Fra Kirkebeholm og Kirkebø (Fotografier af Koefoed-Jensen).
1. Udsigt fra Kirkebeholm mod Kirkebø. 2. Kirkebørcjns Affald. 3 — 4. Rugende
Edderfugle omgivne af unge Kvanner, Trævlekrone, Da g- Prag Ist jerne, Eng-Kabeieje
og Skræpper. 5. Edderfuglerede med 4 Æg. Fuglen har lige forladt Reden. 6. Edder-
fugle: Et Par enkelte Hanner (hvide) ses. Resten er Hunner.
28 FÆRØERNE
lignende Vilkaar, som de færøske Højsletter ,og Dale frembyder: dels
nøgne Sten- eller Grusmarker, dels Lyngheder undertiden af mose-
agtig Karakter med Smaasøer, dels grønne Engstrøg langs Elvene. I
Mængder yngler Hjejlen, der holder sig til den tørre Lyngslette; Præste-
krave og Strandskade, der i andre Lande yngler ved Strandbredden,
lægger her deres Æg paa de nøgne Grussletter, Strandskaden oftest ved
Bredden af en lille Sø. Strandskaden, paa færøsk Tjaldur, kommer til
Færøerne, efter d. 12. Marts, „Grægasismessa"; den er fredet og er at
betragte som Færøernes nationale Fugl. Hvor Strandkanten er lav og
sandet, navnlig i Bunden af Fjordene, høres dens ejendommelige Piben,
medens den samler Føde med sit lange, spidse, røde Næb, vadende paa
sine stærke, røde Ben. En anden for Færøerne karakteristisk Fugl er
den lille. Regnspove, hvis melodiøse Skrig høres vidt og bredt. Det er en
af de almindeligste Fugle paa Øerne, den holder sig især til græs-
bevoksede Steder med Tuer, den dobbelte Bekkasin til de mere sumpede
Steder og til Engstrøgene langs Elvene. Mindre almindelige er den sort-
graa Ryle og Odinshanen; den sidste yngler ved Smaasøerne; i sparsomt
Tal yngler ogsaa den almindelige Ryle.
For ingen Gruppe af Fugle byder Færøerne saa gode Betingelser som
for Svømmefuglene. For dem er Landets ringe Omraade. væsentligst en
Fordel, idet der overalt kun er kort til Havet, der ved sin Fiskerigdom
yder dem rigelig Næring; fortrinlige Ynglepladser findes i Mængder paa
de stejlt ned i Havet gaaende Fjelde. Dog er Forholdene mindre gun-
stige for de Arter, der ikke er fiskeædende eller bygger ved Smaasøer
inde i Landet eller paa Holme ved Stranden. Af Andefamilien yngler
derfor kun faa Arter: Graaanden rundt om ved Smaasøer, dog ikke i
stort Tal, ligesaa den toppede Skallesluger, medens Ederfuglen yngler
overalt, endog paa ret høje Fjeldtoppe, paa enkelte Holme i større og
mindre Kolonier. Af Lommer træffes den rødstrubede Lom almindelig
ved Smaasøer. Af Maagefamilien yngler paa sumpede Steder inde paa
Øerne nogle af Landets ejendommeligste Fugle, Kjoven og Storkjoven:
den sidste fandtes tidligere i uhyre Tal, men var paa Grund af Efter-
stræbelse aftaget saa stærkt, at dens Undergang i en ikke fjern Frem-
tid kunde imødeses; ved Lov blev der imidlertid skabt Fred for denne
ejendommelige Fugl, der foruden paa Færøerne kun yngler paa Is-
land og i ringe Tal paa Shetlandsøerne. Kystternen, der er en
yderst almindelig Fugl, yngler kolonivis saavel paa lave Holme ved
Stranden som oppe paa Fjeldsletterne. Af de egentlige Maager yngler
paa Fjelde og Fjeldsletter inde i Landet Sildemaagen, Svartbagen og
Havmaagen; de træffes dog ogsaa kolonivis paa Fuglefjeldene, hvilket
Nedenfor Fuglebjergene paa Fugles Nordside. I Baggrunden Videre.
(Johs. Klein lot.)
navnlig gælder Svartbagen. Ved Smaasøer inde paa Øerne findes i ringe
Tal Hættemaagen. Den talrigste af alle Maagerne er den paa Fugle-
fjeldene . ynglende Ride, tretaaet Maage.1} Af de Aarefodede yngler
Sulen kolonivis paa Fuglefjeld, dog kun et enkelt Sted (Myggenæs-
holm); endvidere Skaruen og Topskarven, den første paa Fjelde ved
Havet oftest enkeltvis, den sidste i Stenrøs. Af Stormfugle yngler Is-
stormfuglen, Mallemuken enkelte Steder paa stejle Klipper, Skraapen
og Stormsvalen i Huller i Stenrøs eller under Grønsvær, den sidste
endog i Stengærder. Endelig har vi Alkefuglene, hvis Individantal maa-
ske er større end alle Øernes andre Fugles tilsammen. Det er da navn-
lig Søpapegøjen (Lunden) og Lomvien, der findes i uhyre Mængder;
mere sparsomt findes Alken, medens Tejsten nu næsten skal være ud-
ryddet. Til Alkefuglene harte ogsaa den i Aarhundredets Begyndelse
udryddede Gejrfugl, der paa Færøerne havde et af sine Opholdssteder.
Besøgende Fugle. Gennemgaar man Færøernes Fuglefauna, forbav-
ses man straks over det store Antal Fugle, saavel Arter som Individer,
der gæster Øerne uden at yngle der.') Forklaringen maa søges i, at
') De paa Fuglefjelde ynglende Arter, som er Genstand for Fuglefangst, om-
tales under denne (Side 5S — 62).
■) Her skal dog geres opmærksom paa, at tit besøgende Fugle ogsaa regnes
saadanne, der sjeldent eller i meget ringe Tal yngler paa Øerne f. Eks. Sanglærke.
30 FÆRØERNE
Færøerne i det nordlige Atlanterhav i ikke altfor stor Afstand fra
Europas Kyst danner den eneste Hvileplads for alle Fugle, der færdes
paa denne Del af Oceanet. Og færdes da mange Fugle her? ja, utvivl-
somt. Færøerne ligger paa en stærkt befærdet Trækvej for Fugle og
kun lidt borte fra en anden maaske endnu stærkere befærdet. Den før-
ste Vej er mellem Europa og Island, den Vej som sikkerlig alle Islands
Trækfugle tager og de af Grønlands, der kommer fra Europa; der er
intet mærkeligt i, at en Del af disse Fugle undertiden gør kortere eller
længere Ophold paa Øerne. Den anden store Trækvej, hvorom Talen
er, gaar langs en Del af Storbritanniens Østkyst helt op til Shetlands-
øerne, fra denne Strækning tvers over Nordsøen til Norge. Ad denne
Vej kommer Trækfuglene om Foraaret til Skotland og Norge, om Efter-
aaret drager de den modsatte Vej tilbage. Færøerne ligger vel ikke paa
selve denne Trækvej, men dog ikke længere borte derfra, end at man
let forstaar, at de jævnlig gæstes af Arter, der er Trækfugle i Skotland
eller Norge. Til de her omtalte Fugle, der selvfølgelig væsentligst lader
sig se Foraar og Efleraar, hører den langt overvejende Del af de be-
søgende Fugle, fremfor alt en overordentlig stor Mængde Spurvefugle.
Som Eksempler kan nævnes Snespurven og Sangsvanen, hvilke Arter
ses flokkevis i Træktiden, navnlig om Foraaret.
Om Vinteren gæstes Øerne af adskillige Arter, der fra Island eller
nordligere Egne drager mod Syd og for en Del ikke kommer længere
end til Færøerne f . Eks. Havliten.
Endnu maa nævnes, at der paa Færøerne er truffet adskillige Arter,
hvis Hjem ligger i meget fjerne Egne, og som kun ved en ren Tilfæl-
dighed gæster Øerne. Som Eksempler herpaa kan nævnes Rosenmaagen,
hvis Opholdssted ellers er de circumpolare Egne, hvor ogsaa dens til
for nogle Aar siden ukendte Ynglepladser findes, og den sortbrynede
Albatros, af hvilke et Individ i 34 Aar opholdt sig blandt Sulerne paa
Myggenæsholm, medens dens Opholdssted ellers er Havene paa den
sydlige Halvkugle, dens Ynglepladser Falklandsøerne og enkelte Øgrup
per ved Ny-Zealand.
Den lavere Dyreverden ser man kun lidt til; der mangler, som oven-
for nævnt, aldeles Krybdyr og Padder; derimod er der adskillige Spind-
ler (Edderkopper) og Insekter; de er næsten alle smaa og uanselige; af
mere iøjnefaldende Arter er dog en ret stor Løbebille (Carabus) og
nogle mindre graalige Natsommerfugle hyppige. Egentlige Dagsommer-
fugle hører ikke til paa Færøerne; enkeltvis er dog truffet Admiral-
Takvingen og Tidsel-Takvingen (Vanessa atalanta og V. cardui).
Der findes endvidere adskillige Landsnegle (store og smaa nøgne og
FÆRØERNE 31
skalbærende) og Regnorme; og at der rimeligvis forekommer talrige
Protozoer o. a. smaa, mikroskopiske Dyr, er sandsynligt, men man ved
intet derom, desværre.
Dyreliv i Indsøer og Vandløb. I Søerne og Smaaelvene findes en
Mængde Ørred (Salmo trutta), som før Verdenskrigen var Genstand for
ivrig Sport, særlig ved Englænderne. Desuden fanges undertiden Fjæld-
Ørreden (Salmo alpinns), og ogsaa Laksen (S. salar) skal en enkelt Gang
være taget. Af andre Fisk i de ferske Vande er der kun fundet to, nemlig
Aalen og Hundestejlen, og saavel disse som Laksefiskene kan jo ikke
kaldes egentlige Ferskvandsfisk i den Forstand som f . Eks. Karpefiskene.
Næringen for Fiskene synes mager nok, da den hovedsagelig er Myg,
men der findes dog ogsaa Smaakrebs, Hjuldyr og nogle smaa Fersk-
vandsmuslinger og -snegle.
Dyrelivet i Havet omkring Øerne er rigt. Der er en stor Mængde
Fisk og lavere Dyr, og der færdes mange forskellige Hvaler samt nogle
Sæler. Foruden mere tilfældige Gæster kendes af Sæler Graasælen og
den spættede Sæl, der begge yngler i Huler i Kystklipperne; de er imid-
lertid blevne meget sjældnere i de senere Aar.
Blandt Hvalerne er jo særlig Grindehvalens Navn knyttet til Fær-
øerne. Grindehvalen er en Delfin-Art paa 6 — 7 Meters Længde; den har
et kort og but Hoved og er sort med Undtagelse af en smal lys Stribe
langs Bugen; den kommer i større eller mindre Flokke (indtil 1000
Stykker), saakaldte Grind, til Færøerne, hvor der drives ivrig Jagt paa
den. Af andre Tandhvaler kan nævnes Springeren, Marsvinet og Døg-
lingen (Bottlenose) samt Kaskelotten; den sidste er dog en sjælden Gæst.
Foruden Tandhvaler trækker mange store Bardehvaler forbi Færøerne,
hvor der er oprettet adskillige Hvalfangststationer med Fangsten af
dem for Øje. De hyppigste er de forskellige Finhvaler (Finhvalen, Blaa-
hvalen og Sejhvalen) og Knølhvalen, men der er ogsaa fanget enkelte
Eksemplarer af den store Nordkaper, Grønlandshvalens Slægtning.
De almindeligste Fisk ved Færøerne er Torsk, Sej, I*ange, Brosme,
Havkat, Tangspræl og Tobis samt Sild; desuden findes adskillige Flad-
fisk, saaledes Helleflynder, Rødtunge, Rødspætte o. 11., endvidere Kuller,
Hvilling, Stenbider, Ulk, Rødfisk samt af Bruskfisk Havkai, Pighaj,
Sildehaj og Skade. De smaa Sejer optræder i Sommertiden i store Sti-
mer ved Kysten, hvad der ligeledes er Tilfældet med Tobisen; ogsaa
Sildestimer forekommer ikke sjældent, navnlig ofte i Kollefjord. Fæ-
ringernes Fiskeri omtales jo senere, saa her skal ikke gaas ind paa
denne Side af Dyrelivet.
Paa Stenene i Strandkanten og i den rige Algevegetåtion lever en
32 FÆRØERNE
Mængde lavere Dyr, særlig Krebsdyr, Snegle og Muslinger. Ved laveste
Vandmærke ser man saaledes gerne paa Klipperne et hvidt Bælte af
Balaner; paa Stenene sidder ofte i Massevis Albuskæl (Patella), Strand-
snegl (Litorina) og Purpursnegl (Purpura); nedenfor dem træffer man
Blaamuslinger (Mytilus og Modiola), Aktinier o. m. a. Dyr. Der er mange
Pighudede, saaledes Søstjerner, Søborrer og Slangestjerne. Paa Algerne
vokser Goplepolyper og Mosdyr o. s. v.
Af fritsvømmende lavere Havdyr er der særlig Grund til at nævne
Blæksprutterne, som undertiden optræder i store Stimer. Endelig er det
mikroskopiske Dyre- og Planteliv, der lever fritsvævende i selve Van-
det, det saakaldte Plankton, meget righoldigt baade i Mængde og i Ar-
ter, hvad der giver en Forstaaelse af, at der kan være Føde nok for de
store Masser af andre Havdyr.
FÆRØFOLKET GENNEM TIDERNE
AF KAPTAJN DANIEL BRUUN
Tolv Hundrede Aar er forløbne siden Mennesker første Gang (om-
kring 725) fandt Vej til Færøerne.
Den irske Munk Dicuil forfattede nemlig Aar 825 et Værk „De men-
sura orbis terræ", i hvilket han skriver, at nogle Irer af Lyst til Ene-
boerlivet havde boet paa Øerne i omkring 100 Aar; „men" hedder det:
„disse fra Verdens Skabelse ubeboede, navnløse Øer er nu paa Grund
af de normanniske Sørøvere forladte af Eneboerne". Ad anden Vej ved
man, at Grim Kamban var den første Viking, som fæstede Bo paa
Færøerne, allerede forinden den store Udvandring fra Norge begyndte
efter Slaget i Hafursfjord (872). — Det varede derefter næppe længe
før alle beboelige Pladser var optagne paa hine Øer.
„Færeyingasaga" indeholder navnlig Fortællingen om de Kampe,
som de to Høvdinger Sigmund Brestesson paa Skuø og Trond i Gate
paa Østerø iværksatte om Herredømmet paa Øerne.
Sigmund blev dræbt, og saa længe Trond levede, blev Færøerne i
Realiteten ikke Skatland under Norge, men efter hans Død skete dette
(Aar 1035), fra hvilken Tid Færøerne hørte under Norge. De kom 1380
med dette Rige til Danmark; men de regeredes som en norsk Landsdel
lige til 1709, da Kong Frederik IV lagde dem ind under Sjællands Stift.
Da Norge 1814 løsreves, forblev Øerne danske.
I den ældste Tid stod en Lagmand i Spidsen for Styrelsen; han
var Formand i Lagtingel, Øernes øverste Domstol og det Sted, hvor
alle vigtige offentlige Anliggender forhandledes. Tinget holdtes i Thors-
havn og var en Institution, der gjorde Gavn ved at værne Beboerne
mod hensynsløse Fogder og Købmænd. Senere delte Lagmanden sin
Magt med Biskopperne; efter Reformationen maa Lagmanden igen an-
ses som Øernes øverste Styrende i indre Forhold lige til Lagtingets
Ophævelse (1816). Kun i Gabels-Tiden (17. Aarb.) var Lensmænd de
styrende paa Øerne.
I Vikingetiden og den nærmest følgende Periode stod Færingerne i
livlig Forbindelse med Omverdenen, navnlig med Norge, hvorfra Ho-
vedmassen af Befolkningen jo var udvandret, men ogsaa med Shet-
landsøerne, Orknøerne og Island.
„Men efterhaanden indsnevredes alle Forbold. Den Udvikling, som
fandt Sted i Norge og deltes af Island, lod Færøerne blive mere og mere
tilbage; og da Sagatidens Storhed var bleven et Minde om henfarne Slæg-
ter, da ogsaa Island efterhaanden maatte opgive sin Deltagelse i det al-
drig hvilende evropæiske Kulturliv, medens selve Norge havde mere og
mere ondt ved at følge med, da sank disse Slægter hen i den lydløse Til-
værelse, som er betegnende for enhver af Verdenslivet glemt Almue;
den finder sin tungsindige Glæde i Sange fra Fortiden, modens Døgnets
34 FÆRØERNE
Liv er smaaligt, og kun den større Inderlighed i de personlige Forhold
vidner om, at der her findes en Gren af en rigere Stamme." (A.D.Jør-
gensen: „Den nordiske Kirkes Grundlæggelse", Kbhvn. 1874 — 78).
De første Landnamsmænd havde med stor Møje ved Foden af Fjel-
dene ryddet sig Jord, som de dyrkede; de holdt Faar i Mængde paa de
vidtstrakte Fjeldgræsgange, desuden Køer og Heste. Fisk fangede de
i Havet og Fugle i Fjeldene. De levede det samme brydsomme og fare-
fulde Liv som Færingerne i vore Dage. I denne den ældste Periode af
Færøernes Historie var Forholdene gode paa disse Øer, Befolkningen
trivedes vel, men efter „den sorte Død", som i det 14. Aarh. hærgede
Øerne, fandt der en uhyre Tilbagegang Sted i alle Forhold. Afsondret
som Øerne laa fra de store Kulturlande, blev de ikke delagtige i de Go-
der, som førte de nordiske Folk fremad i Kultur. Befolkningen levede
sit eget snevre Liv i Aarhundrede efter Aarhundrede, og gik tilbage i
aandelig og materiel Forstand, og Modstandsdygtigheden mod Angreb
svandt
Fra de ældste Tider havde Færingerne været udsatte for Røveri og
Plyndringer af fremmede Søfolk, som uden stor .Risiko kunde hærge
paa de fjerne Øer, der som oftest var uden Beskyttelse fra Moderlandet,
og hvis Befolkning dels boede; for spredt til at kunne iværksætte et
virksomt Selvforsvar, og dels efterhaanden ganske mistede den kriger-
ske Aand, som oprindelig havde været et Særkende for Nordboerne.
Efterhaanden tabte de, som Lucas Debes siger, „deris gammel He-
denske Modighed oc Haardhed: endog de ideligen hafve været anfæctede
aff Franske, Iriske og Engelske Søe-Røfvere. Mens efftersom deris For-
mufve bestoed udi Land-Gods Quæg, oc vilde Faar, hvor paa Fienden
kunde giøre dennem liden Skade, hafve de beskiermet sig paa de høye
Fieide."
Det er ikke Stedet her ved historiske Undersøgelser at paapege, til
hvilke Tider og af hvem Færingerne saaledes blev plyndrede, kun skal
mindes om, at paa Mogens Hejnesøns Tid florerede Sørøveriet endnu
højt. Den første protestantiske Biskop forlod endog Øerne som Følge af
røverske Overfald, og Frederik II nødsagedes til at sende et Skib til
Øerne mod Tyrker.
Det følgende Aarhundrede, det 17de, har utallige Røverier at opvise,
forøvet baade af Tyrker, algierske Sørøvere, Skotter, Irer, Engelsk-
mænd, Folk fra Orknøerne, Franser og Dynkerker.
Værst gik det under Danmarks og Hollands Kamp mod Frankrig i
1675—79, den saakaldte „Fransatid".
Det var ikke blot egentlige Sørøvere, som forulempede Øerne; men
FÆRØERNE 35
#
fremmede Fiskere færdedes ved Kysterne og gjorde samtidig Landgang
for at plyndre, ligesom de forhindrede Beboerne i at benytte Fiskeriet,
deres bedste Erhverv; thi disse vidste ikke, hvad Øjeblik de kunde blive
overfaldne og bortførte i Slaveri. Mange Færinger endte deres Liv som
Slaver i Tyrkiet eller Barbareskerne, og mange udsatte sig for i bedste
Tilfælde at blive snappet af Engelskmænd, naar de paa Rejsen til Island
for at fiske passerede Færøerne. De maatte da Sommeren igennem fiske
for de fremmede under Island og blev da atter satte i Land paa Hjem-
vejen et eller andet Sted paa Færøernes Kyst.
Regeringen sendte af og til Krigsskibe op til Færøerne, saaledes især
under Christian IV, og disse Skibe gjorde selvfølgelig Gavn; men aldrig
saa snart var de borte, før Røverierne atter begyndte. Man forsøgte at
væbne Indbyggerne, og det blev paabudt dem blandt andet at anskaffe
Skydevaaben; men de var uvante med at bruge saadanne, og der var
tilmed for faa af dem. Opbyden af det forsvarspligtige Mandskab tyn-
gede dem, hvorfor de ansøgte om at faa Lov til igen at indskrænke sig
til Brugen af deres gamle Vaaben: „Hvalspyd, Økse og Fjeldstav".
Meget betegnende udtalte Befolkningen ved den Lejlighed (1690), at
det, der bedst tjente dem, var „Fødderne til Klippernes Højhed". — Det
var det gamle Middel, som de fra Arilds Tid havde anvendt: at flygte
op i Fjeldene.
Mindet om disse Ufredstider har fæstet sig dybt i Erindringen hos
Befolkningen, og mange er de Sagn, som knytter sig hertil. Men det er
jo heller ikke saa lang Tid siden, at Røverierne ophørte. „Franser" hær-
gede lige til Begyndelsen af det 19. Aarh., og Hollænderne flakkede om
som Handelsmænd til i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Det var ikke
blot paa Grund af Røveri og Plyndring, at fremmede Søfolk var fryg-
tede af Færingerne, men ogsaa fordi disse frygtede for, at Søfolkene
skulde medbringe Smitte af farlige Sygdomme, som kunde hærge Lan-
det. Endnu haves i frisk Minde, at Kopperne blev bragt til Lervig i 1736
af fremmede Smuglere (der var paa den Tid kongelig Monopolhandel).
En ung Mand, som skulde have Bryllup, købte nemlig den Gang af
Smuglere en Frakke, som smittede Befolkningen.
Traditionen har opbevaret mange Træk af Livet i de omtalte Ufreds-
tider, og rundt paa Øerne paavises, ofte højt oppe i Fjeldene, Tilflugts-
steder, hvortil Befolkningen flygtede, naar Sørøverne kom. I ikke faa
Tilfælde var der her indrettet Hytter med Proviant, hvor de midler-
tidig kunde friste Livet.
Igennem hele Middelalderen var Handelen fri paa Færøerne, og den .
kom tilsidst i Hænderne paa hanseatiske Købmænd i Bergen; men fra
3»
36 FÆRØERNE
sidst i det 16de Aarhundrede var der Monopolhandel, som gik fra
Haand til Haand, indtil 1709, da Staten selv overtog den, uden at For-
holdene blev væsentlig bedre. Indtil 1836 var der f. Eks. kun ét Ud-
salgssted paa Øerne, nemlig Thorshavn, hvor de langvejs fra kom-
mende ofte maatte ligge hele Uger, for at faa Adgang til at handle. Først
1856 ophævedes det kgl. Monopol, og Handelen blev atter fri.
I vore Dage har Færøerne under de sikrere Erhvervsforhold, Lag-
tingets Genoprettelse, Monopolhandelens Ophævelse og den politiske
Frihed faaet noget af den gamle fribaarne Aand og Selvstændighed til-
bage, uden hvilket intet Fremskridt er muligt. Færøerne har dog, selv
i Nedgangsperioden, til Tider fostret Folk, i hvilke den gamle Vikinge-
aand levede, som Fribytteren Mogens Hejnesøn, der med Kong Frede-
rik H's Billigelse rensede de færøske Farvande for Kapere, men som
til Slutning paa Grund af Sørøveri blev dømt og halshugget, for dog
Aaret efter at blive frikendt i sin Grav og hæderlig stedt til Hvile i Kir-
ken paa Ørslevkloster ved Limfjorden.
I 1816, da Lagman dsembedet og Lagtinget ophævedes, blev Øerne
gjort til et eget Amt, og der udnævntes en Amtmand. I 1852 genoprette-
des Lagtinget som et Amtsraad, dog med Ret til at foreslaa Love for
Øerne. Til Folketing og Landsting sender Øerne Repræsentanter — én
til hvert Ting.
Indtil Reformationen var Færøerne et Bispedømme under Trond-
hjems Ærkebiskop, derefter et Provsti. Bispesædet var paa Kirkebø
(paa Sydspidsen af Strømø). Her var ogsaa en Præsteskole. I Thorshavn
var derefter en Latinskole (indtil 1804), nu er der en Realskole. Folke-
undervisningen har haft ret ublide Kaar og gennem lange Tider været
baseret paa Hjemmeundervisning. Nu er der Almueskoler rundt paa
Øerne.
FærøfOlket udgør nu, som bemærket, over 21,000 Mennesker,
et ringe Antal, sammenlignet selv med Danmarks Befolkning; men det
lille Samfund paa de fjerne Klippeøer har dog formaaet at henlede Op-
mærksomheden paa sig i særlig Grad ved de fortrinlige Egenskaber,
dets Medlemmer har vist i Kampen for Tilværelsen under de haarde
Eksistensbetingelser, som Naturforholdene og deres Lands Af stænge thed
har frembudt, saaledes som vi tidligere har forsøgt at skildre For-
holdet.
Mændene, unge som gamle, er som Regel smukke Folk, høje og vel-
skabte, stærke og smidige i deres Bevægelser. De springer fra Sten til
Sten saa let, saa utvungent, frit og sikkert, at det altid vækker den frem-
medes Beundring. Fysikus Boeg siger: „Man kunde fristes til i adskil-
38 FÆRØERNE
lige Tilfælde at kalde den Maade, hvorpaa en Færing løfter sin fikse
Hvergarnshue til Hilsen, elegant. Hovedet holder han rankt. Han har
en kraftig Nakke, som han skylder en fra Fædrene nedarvet Skik, at
bære selv den tungeste Byrde paa Ryggen, ophængt i Hestehaarsreb,
der er knyttet til en strikket, ulden Gjord paa hans Pande."
Drengene opdrages til deres farefulde Gerning ved alskens Idræt. De
tumler sig fra ganske smaa i Baadene, de bærer tunge Byrder, de iler
lette som Geder op i Udmarken efter Køer og Heste, de lærer tidlig at
færdes over Hamre og Fjeldskrænter, baadc Sommer og Vinter, og de
maa ofte, naar de er halvvoksne, som vi har hørt, ud i Linen for at
fange Fugle, og deres Mod og Kappelyst ægges paa mange andre Man-
der, ikke mindst, naar de skal udøve deres Gerning paa det forræderiske
Hav, hvor de maaske i dagevis maa bruge Aarerne hen og hjem fra
Fiskepladserne, dog har Motorbaadenes Indførelse bidraget til at gøre
Fiskeriet noget mindre farefuldt.
Kvinderne er dygtige i Hjemmene, og de deltager ogsaa i Arbejdet
ude. De maa" vaske Fisken, brede den ud til Tørring og samle den igen
i Bunker, naar det truer med Regn eller forinden Natten; de maa malke,
hjælpe med at bære Byrder over Fjeldene, grave Tørv, og i den lange
Vintertid maa de karte og væve; derimod plejer det at være Mandens
Arbejde at spinde. Ulden forarbejdes endnu mange Steder ved Husflid,
mest til Trøjer („islandske"), Strømper og Vanter.
Kvinderne er, i alle Tilfælde i yngre Aar, som Regel tiltalende Skik-
kelser; hertil bidrager foruden deres medfødte velformede Legeme og
deres regelmæssige Ansigtstræk, tillige deres elastiske Bevægelser og
deres smukke Klædedragt, som dog nu er ved at forsvinde. Mændene
derimod bærer som oftest deres ældgamle Dragt: stribet Hue, brun Trøje
af Uld, sorte, snævre Knæbenklæder, graa eller brune Strømper og Sko
af Lammeskind eller Oksehud, formet af ét Stykke, sammensyet paa
Vristen og fastholdt ved Tvinger, saa Skoen fuldstændig danner sig
efter Foden. Til Højtidsbrug haves en mørkeblaa, sølvknappet Trøje
samt en sid, sort Kofte.
Den Bevægelighed, som Færingen har i legemlig Henseende, er han
stundom blottet for i aandelig Forstand. Han kan, er det sagt, være stæ-
dig og trodsig, om noget gaar ham imod, hvad enten det er stort eller
smaat. Man maa derfor helst tage ham med det gode; thi hans Sind
kan, som det ogsaa er sagt, være kærligt, mildt og blødt som et Barns.
— Den stadige Færden i Naturen har i det hele taget sat sit Stempel
paa Folkekarakteren.
Boeg siger, idet han sammenligner Færingen med Nordmanden, som
*FÆR ØERNE 39
han mere end en Gang har set bruge Kniven, naar Skibe fra Norge
kom i Havn paa Færøerne, og særlig naar Brændevinen var gaaet Be-
sætningen til Hovedet: „Ingensinde har jeg derimod oplevet, at Færin-
ger, selv drukne, er blot saa meget som gaaet hinanden paa Næven løs.
Mod mangler han ikke. Færingen er endog ikke sjeldent, saavel til
Søs som til Fjelds, dumdristig, men stridbar er han ikke — ligner heri
hverken sine norske Frænder eller sine første Forfædre paa Øerne, hvis
♦
Bedrifter, som Foringasaga fortæller, bestod i Rov og Mord. Maaske det
er et atavistisk Træk, der i vor Tids Færinger ytrer sig ved Grindedrab,
hvor det unægteligt gaar vildt til. Men er den sidste Hval dræbt, er
Bersærkergangen Slut. Til daglig er Færingen ikke blot af Karakter
omgængelig, iften tillige i sit Væsen beleven.
De „fromme" er Færingerne blevne kaldte. Men Betegnelsen er mis-
visende. Hvad der igennem Aarhundreder fra Slægt til Slægt har blid-
net Færingens Karakter, er ikke Kirkens Lære. Det er selve Kampen for
Tilværelsen. Under de givne Naturforhold har den affødt en Følelse af
gensidig Trang til Hjælp. Af denne Trang til Hjælp og den hermed føl-
gende gensidige Afhængighedsfølelse har der udviklet sig tillige en gen-
sidig Hengivenheds- og en almindelig Lighedsfølelse.
Nøjsomhed har dertil paa Færøerne været en Dyd af Nødvendighed."
Boligerne var tarvelige og Føden ligesaa. Nøjsomhed i Levemaaden
var stedse et fremtrædende Træk. Fisk, Lammekød, Søfugle og stun-
dom Hvalkød har været deres Spise. I Almindelighed spistes hjemme-
bagt Bygbrød af færøsk Korn eller i Mangel deraf indført Korn. Brødet
bagtes i Gløder paa Arnestedet, paa noget lignende Vis som i sin Tid
i Jylland, hvor det bagtes i Jydepotter („Potbrød"), dog er det nu paa
Færøerne mere Brug at spise Rugbrød. Mælk spillede en betydeligere
Rolle i Husholdningen før i Tiden. Derom vidner bl. a. alle de gamle
Mælkeretter, som nu kun bruges lidt (saasom: Blonda, dravli, skyr,
fleytir m. 11.) .
Boligen. Skønt der overmaade mange Steder er opført nymodens
Træhuse, bor Færingerne som oftest dog paa gammeldags Vis i Huse
med f aa Bekvemmeligheder og med indskrænket Plads. 1 den ældste
Tid dannedes Boligen, under mindre Forhold, rimeligvis kun af det ene
Hus, Røgstuen (roykstova). Det var baade Sove-, Opholds- og Arbejds-
rum samt Køkken. Paa større Gaarde var der flere Stuer og Rum, idet
man har bygget flere Røgstuer, der enten dannede særskilte Huse eller
var bygget i Forlængelse af hverandre. Røgstuens Vægge var af Sten og
Jord. Taget var i sin simpleste Form et Aastag, senere blev Spærretaget
almindeligt. Røgstuen havde intet Loft. Som Tagdække over Spær og
40 FÆRØERNE'
Rafter tjente før Halm og derover Grønsvær. Senere er „Næver" (Birke-
bark) almindelig traadt i Stedet for Halmen, stadig med Grønsvær son
Yderdække. Dette kan ofte være bevokset med en frodig Græsvækst
saa frodig, at man endog af og til skærer Græsset til Foder.
Røgstuen er nu ofte forsynet med Vinduer, men i tidligere Tid fik
den kun Lys gennem en firkantet Aabning i Tagryggen, „Ljoren", hvor-
igennem ogsaa Røgen fra Ildstedet trak ud. Ljoren tildækkedes af et
tyndt, i en Karm eller Ramme udspændt Skind, der tjente som Rude.
1 Stedet for denne Skindrude bruges nu hyppig en Træluge, som dæk-
ker over Ljoren, naar den skal være lukket.
Røgstuens Gulv var af faststampet Ler eller Muld, nu er det dog
ofte fjælet. Paa Gulvet fandtes Arnen eller Ildstedet, den s&akaldte Grue
(griigva), der tidligere bestod af en Stensætning af flade Stene; men nu
bruges almindelig et opmuret Ildsted, indfattet i en Træramme, der
som oftest er anbragt paa Ben. Gryden over Ilden hænger i en til et
Tværtræ fæstet „Skerding", en Jernstang med flere Indsnit samt en
Krog, som kan flyttes op og ned ved Hjælp af Indsnittene.
I de ældste Røgstuer var der langs Væggene Bænke af Sten til Sidde-
og Soveplads. Ovenpaa Stenene laa Hø og paa det igen anbragtes Senge-
tøjet. I disse gamle Røgstuer manglede ofte Bræddebeklædning; men
under bedre Forhold blev der anbragt en saadan paa Yderstolperne, saa
der blev et aabent Rum (Skot) mellem Ydervæg og Beklædningen. Bæn-
kene blev efterhaanden af Træ, og der indrettedes Sengesteder i Alko-
ver med bevægelige Skodder eller Døre for, langs Røgstuens Langvægge
indenfor Stolperne.
Af mere nymodens Indretninger skal anføres, at man over Gruen
ofte har anbragt et Røgfang med tilhørende Skorstenspibe, hvorved Rø-
gen bortledes denne Vej i Stedet for gennem Ljoren, der i saa Tilfælde
kun er Lysgiver. I Røgstuen, hvor man opholdt sig, lavede Maden, sov
og foretog alt indre Arbejde, var der fuldt op af al Slags Redskab og
Husgeraad spredt rundt paa Gulvet. Naar Ljoren var lukket, og der
ikke brændte Ild paa Gruen, kunde der jo være mørkt og uhyggeligt
nok; men saa tændte man den saakaldte Kola, en lille skaalf ormet Tran-
lampe af Jern med Væg£ af Plantemarv. Nu bruges den sjeldent.
Røgstuen var langtfra et saa usundt Opholdssted, som man skulde
synes, skønt Røgen kunde være slem. Her sad Mænd og Kvinder sam-
men om Vinteraftenerne og arbejdede med Ulden, medens der blev
sunget eller fortalt gamle Sagn og Sagaer eller man lyttede til Kvadene.
Da mindede Livet om det tilsvarende i de jyske. „Bindestuer".
Til Røgstuens ene Ende slutter sig ofte et Fæhus (fj6s), hvorved man
4 1 *i.
m
1 1
t"
i nr
1 m J
Hus i Skibenæs paa Øster«. 1898. Grundplan.
1. Ragstue med to Sengekøjer (4), Arne uden Rugfang (2), faste Bænke langs de
to Sider samt Plads til en Kalv. II. Glasstue med Seng (1) og Bilæggerovn (3).
III. Kove ved Siden af Forstuen. IV. Kostald. Jævnfør de efterfølgende Billeder.
(Jobi. Klein leg. 1S9B.)
42 FÆRØERNE
opnaar at have Køerne tæt ved sig, saa Malkningen kan foregaa let
Sjeldent er en Kæld bygget sammen med Røgstuen, derimod har man
Eksempler paa to sammenbyggede Røgstuer for Enden af hinanden.
De ældste færøske Røgstuer, som endnu staar, er mellem et og to hun-
drede Aar gamle. Vistnok i Slutningen af det 17. Aarhundrede begyndte
der at opkonrqae en særlig Tilbygning til Røgstuen, den saakaldte Glas-
stue, et lille, bedre udstyret Rum, hvor man kunde byde Gæster ind, og
som havde Loft og Lysaabninger (senere Glasvinduer) paa Siderne. Der
anbragtes en Bilæggerovn med Indfyring fra Røgstuens Grue; stundom
tog Husherren med Familie Ophold her. „Blokstuer", byggede paa
norsk Vis af Tømmerstokke, fandtes kun undtagelsesvis; endnu er to
saadanne bevaret, en i Thorshavn og en paa Kirkebø.
Efterhaanden som Adgangen til at erholde Tømmer er bleven let-
tere, er større og større Dele af Væggene i Røgstuen og i Glasstuen
blevne af Træ. Ofte er der som antydet sat Vinduer ind i Røgstuen.
Er der tillige Røgfang og Skorsten, har den dermed fuldstændig tabt
sin oprindelige Karakter, idet Ljoren, om den i det hele taget findes,
nu hverken er Lyshul eller Aabning for Røg. Røgstuen har i Tidernes
Løb faaet mange Tilbygninger: Glasstuer, Kamre o. s.v.
Af Udhusene skal, foruden Fjøset, nævnes Kælden (kjadlur, oldnor-
disk hjallr), et Tremmehus, gennem hvilket Vinden kan trække. Det
svarer nærmest til det norske Stabur. Kælden bruges til Vindtørring af
Kød og Fisk. Baadnøstet (neyst) er et Skur til Værn for Baadene; dets
Ender er ofte aabne. De andre Udhuse er Grothuset, til Opbevaring af
Tørv, Sodnhuset, hvor Kornet tørres, Høhuset samt smaa Kværnmøller
ved Vandløb.
Endnu skal omtales Bygdekir kerne.
Ni Hundrede Aar er forløbne siden Kristendommen vandt Indpas paa
Færøerne; og dog er der ingen Landsbykirker i Brug, der er hundrede
Aar gammel, naar undtages den lille Stenkirke i Kirkebø, der stam-
mer fra Katolicismens Tid, og som blev ombygget i 1874. Her hjemme
i Danmark er vi saa vante til, nåar vi færdes paa Landet, at have Lands-
bykirker for Øje, hvilke er samtidige med Begivenheder, der tilhører de
ældste Tider af vor Historie. Paa Færøerne er det anderledes, skønt
Kristendommen er lige saa gammel der som i Danmark. Der findes
ingen Levninger af romanske Kirker, og kun den skønne Ruin paa
Kirkebø bringer Bud fra Katolicismens og Gotikens Tid (jvf. Side 44).
Bygdekirkerne paa Færøerne er smaa og simple, „men vanskelig
dyrkes Gud flittigere og inderligere i nogen Kirke paa Jorden", siger
Hus i Sk i ben tes. Røgstuens Væg, lige for Indgangsdøren med Køjer, hvori Senge-
steder. Til Højre ses en Dør til den opr. Kostald.
(Joh*. Klein fot. 1BB8.1
Hus i Skibenfes. Røgs tuen 3 Væg ind mod Kostalden, til hvilken Døren slnar aaben.
I Røgaluen er opstillet en Kalv. Paa Væggen hænger Hjulet til en Rok.
(Jvf. Grundplanen .Side 41.)
(Johs. Klein fol. 1898.)
44 FÆRØERNE
Provst P. A. Holm. Skønt Bygdekirkerne saaledes hører en sen Tid til,
er de dog for en stor Del Repræsentanter for gammel Bygningsstok.
Ganske vist er en ny Tid med Fremskridt i alle Retninger ved at gry
over Færøerne, og paa mange Steder bærer Bygningsskikkene Vidnes-
byrd herom, ogsaa naar der er Tale om Kirkerne. Flere Steder har man
saaledes bygget Kirker af Sten, og paa andre har man opført mere
nymodens Trækirker; men i mange Tilfælde har Kirkerne endnu et
gammelt Præg, skønt de i saa Henseende langtfra kan maale sig med
de gamle islandske Græstørvkirker, med hvilke de færøske Kirker fra
den ældste Tid sandsynligvis har haft stor Lighed.
I vore Dage er Stenmurene uden om de gammeldags Kirkers Panel-
vægge forsvundne, og disse Kirker er nu saa at sige udelukkende byg-
gede af Træ paa et Fundament af Kampesten.
Det indre bestaar af et stort, rektangulært Rum, der er delt i Kor og
Skib og til hvilket der ofte er knyttet et Forrum. Kirkevæggene er opførte
af Tømmer, beklædte med Brædder indvendig og udvendig. I Sidevæg-
gene sidder en Mængde Vinduer; men ogsaa i Gavlen ved Alteret fin-
des stundom saadanne. Kirkerne har derfor et lyst og venligt Præg. De
har som Regel aaben Tagstol. Taget hviler paa Spær og bestaar af
„Rafter" og Brædder, over hvilke der er lagt Birkebark, hvilket atter
er dækket af Jordtørv, paa hvilke Græsset frodigt spirer. Træværket i
Kirkerne er ofte umalet, andre Steder er det derimod malet; udvendig
er Kirkerne tjærede eller malede. Som Regel danner Koret intet sær-
ligt tilbygget Hus ved Kirkerne. Korrummet er højst adskilt fra Ski-
bet ved en Skranke eller ved et Slags Ballusterværk. Her er anbragt et
tarveligt Alterbord, uden om hvilket der som Regel er et Knæfald. Paa
Væggen overfor Alterbordet ses stundom en malet Altertavle.
Kirkeinventaret bestaar af Stolestader, der enkelte Steder er udsty-
rede med smukke Hoveder, hvilke i høj Grad minder om de udskaarne
Stolestader fra Kirkebø (i Nationalmuseet). løvrigt findes næsten ingen
Ornamentik i de nuværende Færøkirker, naar undtages, at der i flere
af dem paa Skranken, som markerer Korets Adskillelse fra Langhuset
og paa enkelte andre Steder findes ganske ejendommelige Ornamenter
med udsavede Figurer i umalede, høvlede Brædder af Fyrretræ. Hver-
ken Prædikestol, der i Almindelighed er anbragt paa søndre Side, eller
Døbefont (om den findes) frembyder særlig Interesse. De er som Regel
yderst tarvelige. En Undtagelse, hvad Udsmykningen angaar, danner
Kirken i Vaag paa Suderø, hvor der langs Væggene findes Konsollen
paa hvilke man ser Gibsflgurer af Kristus og Apostlene. Deres Oprin-
delse er ret ejendommelig. De er at betragte som en Slags Votivfigurer,
SI rend er Kirke.
46 FÆRØERNE
eftersom de er forærede af Personer, der har været i Nød (paa Havet,
under Sygdom, i Barselseng o. 1.), og som har aflagt det Løfte, at om
de blev frelste, vilde de give saa og saa meget til Kirken« Mange af
Figurerne ere af ganske ny Dato. En anden ejendommelig Skik var,
at man her, naar Bygdefolkene var gaaet ud i særlig ondt Vejr, lod
Kirkedørene staa aabne — hvilket mentes at have en heldbringende
Virkning og forhindre Skibbrud. Naar Døren var aaben, havde uian
lettere Adgang til det hellige og til Gud.
En ganske smuk ny Trækirke er rejst i Tveraa.
I Kirkerne paa Færø findes overhovedet ikke meget gammelt Kirke-
inventar. Som Regel er det dog ældre end selve Kirken og flyttet fra
en tidligere Kirke til den nye, ganske som paa Island.
Kirken i Thorshavn er af Træ, opført 1789 og restaureret 1866 samt
forsynet med et lille Spir. Dens Ydre gør et ret anseligt Indtryk. Den
er i Retning af indre Udstyr ganske naturligt bedre stillet end de andre
Færøkirker. Den har bl. a. et Orgel, der er skænket i 1824 af Dronning
Maria, endvidere to Messing Lysekroner fra 1673 og 1757.
Endelig skal anføres, at samtlige Bygdekirker paa Færøerne har
Klokker, der som Regel hænger i et lille Taarn med Spir, dækket for
Vejrliget af dettes Bræddevægge. De er sjeldent ret gamle.
Kirkegaardene paa Færøerne er i Sammenligning med dem, vi er
vante til at se herhjemme, meget tarvelige; græsgroede Tuer, hvorover
Vinden har frit Spillerum, er som Regel alt, hvad man øjner. I Thors-
havn og enkelte af Bygderne ved de større Handelspladser træffer man
Mindestene og Kors, som her i Danmark; men i mere afsides liggende
Bygder er der intet, som fortæller Beskueren, hvem der hviler i Gra-
vene. Ofte er disse dog forsynede med smaa Stokke eller Pløkke, i
hvilke der er indridset et lille Kors og et Nummer (Fuglefjord, Nordre
Gøte, Strænder o. s. v.).
I gamle Dage var det oftest kun Præste-, Købmands- og Embeds-
mandsfamilier el. lign., over hvilke der blev lagt Ligsten eller hvis
Grave blev prydede med Kors; men kun ganske faa af disse er be-
varede.
Færøerne er fra ældre Tid inddelte i 8 Præstegæld, hver med fra
5 til 7 Sogne. Præstegældene falder sammen med Syslerne undtagen
for Strømøs Vedkommende, der er delt i Nord- og Syd-Strømøs Præste-
gæld. Paa Sudere er Forholdet et lignende. lait er der 8 Præster til 41
Kirker. Man forstaar derfor, at Præsterne ikke ofte kan komme til
deres Kirker. Men naar dette sker, prædikes, forrettes Altergang, døbes,
begraves, vies, kort sagt, forrettes al forefaldende Præstegerning. Man
FÆRØERNE 47
forstaar, at Præsten under disse Forhold som oftest ventes med Læng-
sel og at en ufrivillig Bortebliven paa Grund af daarligt Vejr kan be-
rede bitre Skuffelser. I nogle Præstegæld foretager Præsten om Som-
meren Omrejser fra Bygd til Bygd, fra 0 til 0, for at forrette Præste-
gerning. Hverdagene maa da tages til Hjælp, saa man stundom kan
høre Klokkerne ringe til Gudstjeneste paa en saadan Dag.
For nu at bøde lidt paa de uheldige Forhold, er der ved hver Kirke
to Værger, ansete Folk, som er Præstens Medhjælpere, og hos hvilke
han vekselvis tager til Huse, naar han kommer paa Stedet. De oppe-
bærer herfor en ringe Løn. Den ene af dem er Klokker, den anden
Degn. Paa de Søndage, da Præsten ikke kommer til Kirken, forretter
sidstnævnte Messefaldstjeneste og læser en Prædiken op. Men hverken
Kollekter, Epistler eller Evangelier eller nogen Prædikesamling forelig-
ger paa Færøsk, ligesaa lidt som nogen samlet Salmebog. Der findes
kun 38 Salmer paa Færøsk, væsentlig oversatte fra Dansk.
Paa Store Dimon, den stejle, ofte i Maaneder utilgængelige 0, der
er Hjemsted for Tusinder af Søfugle, og paa hvilken der ligger en
Kongsgaard flere hundrede Fod over Havet, kommer der kun Præst
en eller to Gange om Aaret, og Bonden forretter her selv Præsteger-
ningen i den lille Miniatur-Kirke med Græstørvsvæggene, hvilken er
den mindste Kirke paa Øerne.
Den færøske Folkekarakter er som Regel præget af dyb Religiøsitet.
Befolkningens farefulde Erhverv er vel egnet til at nære en saadan,
ligesom Naturen i det hele taget har sat sit alvorsfulde Stempel paa den.
Glæderne var kun faa; men stundom fornøjede man sig dog ret af
Hjertens Lyst, navnlig ved store Højtideligheder, som Bryllup o. 1.
Bryllupperne var storstilede i gamle Dage, efter Svabos Beretning:
60 til 80 Gæster var intet Særsyn, og et Bryllup varede i 2 Dage i det
mindste. Der slagtedes stundom 1 å 2 Okser, foruden Faar og Gæs, og
man drak ofte 1j2 til 1 Tønde Brændevin, ligesom man sørgede for at
forskaffe sig Vin og godt 01 fra København. Til at indbyde Folk og i det
hele forestaa Anretningen havde man særlige Følgesvende.
Endnu i vore Dage kan det hænde, at Bryllupper holdes paa ikke
mindre storstilet Maade og paa gammel Vis med et Par Hundrede
Gæster eller flere: Paa Kirkebø stod der saaledes et Bryllup i 1916 som
varede i 3 Dage og ved hvilket der var 250 Gæster, af hvilke flere endog
blev 4 å 5 Dage. Der medgik til Festerne 35 Faar og 2 Okser. I Vinteren
1919 — 1920 var der endvidere et 3 Dages Bryllup paa Østerø med over
300 Gæster. „Man regner, at der medgaar 1 Pot stærk Drik pr. mandlig
Gæst pr. Døgn" skrives der til Forfatteren heraf..
48 FÆRØERNE
Dans og Kvad. I Røgstuerne samledes Beboerne som sagt om
Vinteren til den saakaldte kvoldseta („Aftensæde"), hvor unge og gamle
hver med sit Arbejde skiftedes til at fortælle Sagn, foredrage Kvad o. I.
Disse Sammenkomster har haft stor Betydning for Aandslivets Udvik-
ling* og de har bidraget til Bevaringen af de gamle Sagn og Kvad, der
udgør Færingernes ejendommelige Litteraturskat. At de er bevaret lige
ned til vore Dage, skyldes dog især Dansen, Færingernes bedste, ja
eneste Fornøjelse, navnlig i de lange Vinteraftener, men ogsaa ellers
naar Lejlighed bydes. Thi til Dansen benyttes ingen anden Musik end
Sang af Folkeviser og Kvad, en Skik, som ifølge Chr. Thuren vistnok
i det 13. — 14. Aarhundrede var i fuld Blomstring i Europa og derfra
kom til de f jærne Øer.
Den færøske Nationaldans danses i Kæde. Deltagerne tager hinan-
den i Hænderne og danner en Rundkreds, Mænd og Kvinder, unge og
gamle, i tilfældig Orden. Er Ringen for stor til Stuen, bøjes en eller
flere af Siderne indad, saa at den hyppig faar en højst uregelmæssig
Form.
De dansende synger nationale Kvad eller danske Folkeviser, og
da disse Sange selvfølgelig har forskelligt Tempo, maa Dansen snart
blive hurtigere, snart langsommere. Færingerne søger gennem deres
Bevægelser og Mimik saa vidt muligt at udtrykke de Stemninger, Kva-
det hensætter dem i.
I enkelte Bygder var det Skik ikke at synge en Vise mer end én
Gang om Aaret, hvilket har været let at praktisere, da Kvadenes Tal
er legio. — Medens al Dans afskaffedes paa Island i det 18. Aarhun-
drede, fordi den medførte saa mange Udskejelser, har der altid, siges
der, raadet en uskyldig, barnlig Stemning ved de færøske Sammen-
komster.
Mellem Jul og Faste falder den egentlige Dansetid, der forhen altid
afsluttedes med Afsyngelsen af Oluvakvadet, hvis vemodigt klingende
Omkvæd: „Gud maa raade, hvor vi drikke næste Jul", henledte Tan-
ken paa den glade Tids Ophav. Det er Melodien til dette Dansekvad
Henrik Rung benyttede i sin smukke Romance: „Paaskeklokken kimed
mildt", til Ord, som Carl Ploug har skrevet om Slaget ved Slesvig.
Den 29. Juli „Olaiu- eller Olavsmesse (Kong Olaf den Helliges Døds-
dag) er der altid i Thorshavn stort Folkestævne, og da danses der
paa Kraft.
Kong Olaf den Hellige var Færøernes Skytspatron og derfor har
denne Dag altid været fejret med Gudstjeneste i Kirken, Lagtingets
Aabning, Præstemøde, færøsk Dans osv.
FÆRØERNE 49
Historisk set, frembyder den færøske Folkevise den største In-
teresse.
For os Danske har den færøske Folkesang særlig Værdi, idet en
Mængde af vore Folkeviser for Aarhundreder har fæstet Rod paa
Øerne og synges den Dag i Dag til Dansen. Den Litteraturskat, som
disse Folkeviser rummer, er heldigvis bevaret. Paa det kgl. Bibliotek
i København findes Kvadene afskrevne i 16 Kvartbind ved Svend
Grundtvig og Jørgen Bloch.
Foruden de mere alvorlige Folkeviser ejer Færingerne en Række
Spotteviser (Taatter). Navnlig i tidligere Tid var det almindelig Skik
at digte en Spottevise om sin Uven og synge den ved en Lejlighed,
hvor den besungne var tilstede.
Dyb og ægte er Færingens Vedhængen i det hele taget ved alt,
hvad hans Forfædre holdt af, og med Uvilje ser han paa, at noget
af det berøves ham, der er ham dyrebart.
Han elsker sine Klippeøer, paa hvilke han maa stride saa haardt
for Udkommet, og vil ikke bytte sin Tilværelse bort for bedre og
lettere Udkomme andetsteds. Hans Kærlighed til sin 0, sin Bygd, sit
Hjem er af reneste Vand. Som han holder af sit Land, elsker han
sit Sprog, i hvilket han kun forstaar at udtrykke sine Tanker med
Flugt og Varme.
Nogen Oldtidslitteratur har Færingerne ikke haft, saaledes som
Islænderne; man nøjedes med, hvad man fik andetsteds fra.
. / F ær ø sproget har der i de senere Aar udviklet sig en Litteratur, som
forholdsvis ikke er helt ringe. Færingerne udgiver nogle Blade og Tids-
skrifter paa Færøsk, og Undervisningen i dette Sprog drives med Kraft.
Færøsk og Dansk er nu to helt forskellige Sprog. Indbyrdes taler Færin-
gerne ikke Dansk, det er absolut ikke deres Modersmaal; men de lærer
dette Sprog i Skolerne; det bruges i Retten og (som Regel) i Kirken. 1
Lagtinget benyttes under de mundtlige Forhandlinger i Reglen Færøsk.
Administration. Færøerne udgør er særligt Amt, der i gejstlig Henseende
hører under Sjællands Stift. Øernes øverste Embedsmand er Amtmanden, der
bor i Thorshavn. Han er Formand i Lagtinget (Lov 15/4 1854 jvfr. Lov **/4
1916), som iøvrigt bestaar af Provsten samt 20 fra Præstegældene valgte Med-
lemmer. Lagtingets Sæde er i Thorshavn i Lagtingsbygningen. Det har Ret til
at gøre Indstilling over Love for Færøerne. Ligeledes i Thorshavn bor en
Landfoged, der er Politimester, Foged samt Varetager af Fæstegodset — samt
en Sorenskriver, der er Dommer, Retsskriver, Skifte- og Auktionsforvalter,
Notarius publicus og Overformynder samt Formand i Overlandvæsenskommis-
sionen. Paa Øerne findes desuden 6 Sysselmænd, beskikkede af Justitsmini-
steriet. De har Tilsyn med Politivæsenet samt bistaar Amtmand, Landfoged og
Danmark IV. 8 *
40 FÆRØERNE
Sorenskriver i deres Embedsforretninger. De er endvidere Notarii publici
Dommere i visse mindre Politisager og Formænd i Landbovæsenskommissio-
nerne, ligesom de leder og fordeler Grindefangsten og afholder Grandestævne
Postvæsen. I Thorshavn findes et Postkontor med en Postmester. Rundt
paa Øerne er 3 Postekspeditioner, 32 Brevsamlingssteder og en Del Udveks-
lingssteder. Foruden at Dampbaaden „Smiril" medtager Post paa sin faste
Rute, udgaar samtlige Land- og Baadposter 2 Gange ugentlig, alene med Und-
tagelse af Posterne Sand — Skuø, der om Vinteren kun udgaar 1 Gang ugentlig.
Sørvaag — Myggenæs 1 Gang ugentlig Vinter og Sommer og Skuø — Store Di-
mon 1 Gang om Maaneden hele Aaret.
Telegraf- og Telefontjeneste. Den forbedrede Skibsfart havde allerede
bragt Føerøfolket under betydelig Paavirkning udefra; men da der den 25.
Juli 1906 blev landet et Telegrafkabel paa øerne kom Færingerne den store
Verden paa nært Hold. Hoved-Telegraf- og Telefonstationen findes i Thors-
havn, hvorfra Telefonnettet breder sig til Øerne. Forbindelsen med Sudere
har ofte været afbrudt som Følge af Kabelbrud, og der er nu indrettet en
traadløs Telegraftjeneste med Radiostationer i Thorshavn, hvor Masterne rej-
ser sig N. 0. for Byen og i Tveraa. Det Store nordiske Telegrafselskab ejer og
driver Kabler, Kabelstationen og Radiostationen i Thorshavn samt driver den
traadløse Forbindelse Thorshavn — Tveraa. Radiostationen i Thorshavn er Kyst-
station, og har en Rækkevidde af 100 Sømil. Radiostationen i Tveraa ejes af
Staten. Telefonvæsenet (med Ledningsnet og Kabler) ejes og drives af Færø
Amtskommune.
Pengevæsen. Dansk Mønt er. selvfølgelig gældende paa Øerne. I Thors-
havn findes: „Færø Amts Sparekasse" og ^Færø Bank4* (Fdroya Banki).
Lægevæsen. Amtslægen for Færøerne og en Sanatorielæge bor i Thors-
havn; desuden findes Kredslæger i Vestmanna vn, Trangisvaag og Klaksvig
samt praktiserende Læger i Ejde paa Østerø og Sand paa Sandø. Fæxø Amts
Tuberkulosehospital ligger i Højvig ved Thorshavn. I Thorshavn, Klaksvig og
Trangisvaag findes mindre Hospitaler. I Thorshavn er under Bygning et Amts-
hospital (med Statsstøtte). Kongen nedlagde i Sommeren 1921 Grundstenen
hertil. løvrigt er der oprettet en Stilling som Kommunelæge paa Vaage, men
Stillingen var endnu ikke besat i Beg. af 1922.
Apothek findes i Thorshavn, iøvrigt uddeler Lægerne Medicin.
En Dyrlæge bor i Thorshavn.
Gejstlighed. Øernes øverste gejstlige er en Provst (en af Præsterne), der
sorterer under Sjællands Stift. Præstegældene er følgende: Sydstrømø, Nord-
strømø, Østerø, Norderøernes, Vaagø, Sandø, Suderø nordre og Suderø søndre
Præstegæld.
Skolevæsen. Færøernes Seminarium uddanner Lærere for den færøske
Folkeskole. Førstelæreren ved Thorshavn Mellem- og Realskole er tillige Se-
minariets Forstander. Folkeskoler findes i Thorshavn og alle lidt større Bygder.
Navigationsskoler findes i Thorshavn og paa Glibre.
En Landbrugs-Forsøgsstation er af Staten oprettet i Højvig ved Thorshavn.
NOGLE ERHVERV
AF DANIEL BRUUN
Landbrug og Husdyravl. Af de 1400 n km, som udgør Fær-
øernes Areal, menes kun Halvdelen at være anvendelig til Jordbrug og
Græsgange, og selv deraf er kun 4 å 5 Procent opdyrket Land. Dette
ligger i Reglen — som omtalt — i en Hjemmemark, Bø (bøur), om-
given af Stengærder. Benævnelsen „bøur" svarer til det norske og
islandske „tun" (Hjemmemark), medens „bær" (udtales „bajr") paa
Island ikke blot betegner de paa en Ejendom værende Bygninger, men
ogsaa Jorden. Dette tyder paa, at der paa Færøerne oprindelig kun var
én Gaard paa hvert af de Steder, hvor der senere kom til at ligge en
hel Bygd, med andre Ord, Gaarden blev delt og atter delt, eftersom
Befolkningen tiltog i Antal.
Kun en ringe Del af den dyrkede Jord i Bøen anvendes til Korn
(mest Byg) og Kartofler samt andre Rodfrugter, Resten til Græs' til
Vinterfoder og Vintergræsning for Husdyr.
Agerbruget foregaar endnu som oftest paa en meget primitiv Maade,
li
■i
54 FÆRØERNE
og da med Spade. Kun faa Steder anvendes Metoder og benyttes Red-
skaber som her i Danmark. En gammeldags Ager '(teigur) er i Alminde-
lighed fra knap 3 til 4 Meter, bred. Den ene Side er omtrent lodret af-
skaaret ned mod den derværende Agerrende, medens Overfladen skraa-
ner jævnt over til Agerrenden paa den modsatte Side. Dette er en
Følge af en ejendommelig Behandlingsmaade, hvorved Jorden, som
det hedder, „væltes". Agrene ligger paa Fjeldene eller i Lavningerne,
i krumme, skæve og smalle Strimler. Det ser stundom ud, som om
mægtige, uregelmæssige Trappetrin dækkede Fjældets nederste Del.
Straks udenfor Bøen ligger Havgen, Fællesgræsgangene eller Over-
drevet, med andre Ord det uopdyrkede paa Fjeld og Dal. Det bruges
til Græsning for Faar, Køer og Heste, til Tørveskær for Bygdefolkene
o. s. v. Medens Selvejernes Jord i Bøen er udstykket, som oftest i meget
smaa Dele, hvilke ved Arv er fordelte saaledes, at ingen har nogen sam-
let Mark, men en Mængde paa forskellige Steder beliggende Smaalodder
(en enkelt Mand i Bygden Sand har f. Eks. 95 saadanne), er Fæstegodset
ikke i samme Grad delt, selv om dets Indmark ofte bestaar af flere Smaa-
lodder. At et rationelt Landbrug under saadanne Forhold ikke kan
drives paa Selvejerjorden, vil fremgaa alene deraf, at der ikke paa no-
gen samlet Selvejendomsjord kan holdes mere end et Par Køer —
uanset at der nu er fastsat et Minimum for Deling af Jordegods.
Selvejerbønderne, ogsaa benævnt Odelsbønder (en 6dalsbéndi), er
derfor meget uheldigt stillede, hvorimod Kongsfæsterne eller som de be-
nævnes Kongsbønder (en kongsbéndi) kan drive Landbrug i noget
større Stil.
Udmarken, Havgen (hagi), eller den uopdyrkede Jord ligger i Fæl-
lig mellem visse Ejerlag og er i Reglen delt i flere Havgeparter (haga-
partar), der hver for sig hører til visse Marker i Bøen. Nybygger stedet f
som f. Eks. er opstaaede paa gode Haiyjels- og Landingssteder, har in-
gen Andel i Udmarken og kan ikke holde Køer, Faar o.s.v., om Fol-
kene der ikke tillige ejer Lodder i Indmarken.
Paa Færøerne fandtes i 1909 c. 100,000 Faar, c. 4000 Stykker Horn-
kvæg og godt 600 Heste, hvilket viser den fremtrædende Rolle, Faare-
avlen fremdeles spiller. Faarene er i Reglen fælles Ejendom for Ejere
af vedkommende Havgepart, saaledes at saavel Udbytte af Uld som af
Slagtefaar deles mellem Ejerne efter den Andel, de besidder; under-
tiden ejer dog hver Mand sine Faar. Faarene er' mærkede i Ørene,
eftersom de jo græsser sammen med andre Msénds Faar. Baade Faar
og Heste gaar Sommer og Vinter løse i Havgen, førstnævnte under Til-
syn af en eller flere Søjdemænd, som vælges paa det aarlige Grande-
1. Ulden lages af Paarene. 3. Sejdemand. 3. Fjerkræ paa Huslaget 4. Hvalen harpu-
neres. 5. Hvalen mærkes til Afhentning. 0. Paa Hvalstationen.
(Efler Fotografler uf Gror« Jensen og Koefoed-Jensen.)
56 FÆRØERNE
stævne, der afholdes af vedkommende Sysselmand, og hvor der i det
hele taget affattes Vedtægter mellem Bygdemændene til Ordning af
fælles Anliggender.
To Gange om Aaret samles Faarene af Bygdemændene under Le-
delse af Sø j demændene og drives hjem til Bygden, ind i store Folde;
den ene Gang drives saaledes nFaar i Rat" (rætt), naar Ulden skal
aftages i Forsommeren, den anden, naar Slagtef aarene skal udtages om
Efteraaret. Da udfolder der sig livlige Scener, naar Folk og Hunde
kommer drivende med de store Faareflokke ned fra Fjeldene og mod-
tages af Gamle og Unge,. I nogle af Vintermaanederne bliver Faarene
drevne ned paa Bøen for at græsse i Fællig.
Faareavlen er en ganske overordentlig vigtig Indtægtskilde for Øbo-
erne. De slagtede Faarekroppe giver Føde, og Ulden sælges eller for-
arbejdes til Klæder.
Naar Vinteren er streng og Foraarsstormene, pludselig indtrædende
Frost og Snefald og tæt med Regntykning falder i, omkommer stun-
dom en Mængde Faar, bl. a. fordi de styrter i Havet. I de første fem
Maaneder af Aaret 1913 omkom saaledes ikke mindre end 8947 Faar
og 10,823 Lam til en samlet Værdi af c. 200,000 Kr. — af en Bestand
paa 99,900 Faar.
Køerne holdes paa Stald om Vinteren og græsser om Sommeren
i Havgen nærmest Bøen, Hvor Kvindfolkene gaarud og malker dem.
Hestene spiller ikke nogen videre Rolle, de benyttes sjeldent til Ride-
brug og anvendes bl. a. til Transport af Varer, Bygningsdele, Gødning
o.a., idet der anbringes Bærekurve paa Siderne af dem. Svin findes
kun i rent forsvindende Antal, Fjerkræ holdes i stedse større Antal.
Landbruget staar i det hele taget paa et. primitivt og lavt Stand-
punkt. For en Snes Aar siden paapegede P. Fejlberg med Styrke, at
det, der først og fremmest trængtes til, var Jordens Udskiftning. I 1908
blev der nedsat en Landbokommission under Forsæde af dav. Amt-
mand Bærentsen og med dav. Sorenskriver Chr. Helms som Sekretær.
Den udarbejdede „Forslag og Betænkning" til en Nyordning af de slette
"Jordejendomsforhold, og nys har Helms i „Atlanten" gjort Rede herfor*
og igen tilraadet, at Staten, som ejer Halvdelen af al færøsk Jord, skal
tage Initiativet til reorganisatoriske Landboreformer, „fremfor alt Ud-
skiftning af lndmarksfællesskabetu. Det er at haabe, at slige Reformer
ikke vil lade vente længe paa sig. Der trænges i høj Grad til dem, thi
selv om Hovederhvervet er Fiskeri, bør Landbruget ikke forsømmes,
da det dog giver en væsentlig Del af Føden.
FÆRØERNE 57
Fiskerierne. Færingerne har lige siden Landets Bebyggelse, under
en stadig Kamp med Naturkræfterne, søgt deres Hovederhverv paa Ha-
vet til Trods for Storme, Brænding mod Kysterne, som vanskeliggør
Baadens Udsætning i Vandet og Landing, den vældige Strøm, som veks-
ler med Tidevandet, Taage o. a. Op mod 40 Procent af Befolkningen
lever udelukkende af Fiskeri, og mange af Landbrugerne driver tillige
Fiskeri 4 stort Omfang.
Færøbaadene er fortræffelige, vel egnede til Naturforholdene, og
større og mindre, lige fra 4 Mands- til 12 Mands-Baade. Fra de aabne
Baade fiskes med Haandline, en lang Snøre med 2 Kroge og Lod, der
bruges af Enkeltmand, eller med Langline, en ofte flere Kilometer lang
Line forsynet med korte Tømmer, anbragte i regelmæssig Afstand og
hver forsynet med en Krog. — I Halvfjerdserne begyndte Færingerne
at anvende Fiskeri fra Kuttere fra Februar til Oktober, først under
Øerne, senere paa Aaret under Island. I Vintermaanederne ligger Ski-
bene afriggede.
I de senere Aar er der blevet indført en Mængde Motorbaade, der har
bevirket en meget gavnlig Forøgelse af det færøske Fiskeri.
Men til Motorfiskeriet behøves Fiskerihavne. En Robaad kan paa
Brændingspladserne hales langt op paa Klippen, men det kan en Motor-
baad nemlig ikke. Allerede før Verdenskrigen var der (1913) af Rigs-
dagen bevilget Penge til Anlæg af Fiskerihavn^ i Thorshavn (Statshavn),
Trangisvaag, Skopen, Sørvaag, Midvaag og Kvivig, saaledes at Staten
skulde afholde 4/5 af Udgifterne. Der blev imidlertid ikke bygget noget
paa Grund af Krigen, og i 1920—21 forhøjedes Overslagene, hvorhos
der bevilgedes Penge til en Pier ved Vaag, alt ialt til en samlet Over-
slagspris af over 5 Millioner Kroner, hvoraf Staten skulde afholde Vs-
En Lov er desuden vedtaget, ifølge hvilken Thorshavns Statshavn, paa
visse Betingelser, kan blive kommunal Havn. Anlæggene skal paabegyn-
des i Foraaret 1922. Det menes, at Overslagssummen ikke helt vil nied-
gaa til Anlægget.
Udbyttet af Fiskeriet er næsten udelukkende Torsk. Det meste af
Fisken tilberedes som Saltfisk (Klipfisk), kun lidt tørres i usaltet Til-
stand (Stokfisk). — I 1915 var der 146 Kuttere med 10,590 Reg.-Tons,
192 Motorbaade til en Værdi af 660,000 Kr. samt 1442 Robaade til en
Værdi af 151,000 Kr. Totaludbyttet af Fisken, som solgtes til Købmæn-
dene var 3,672,000 Kr., hvoraf Kutternes Udbytte var Hovedparten,
hvilken hentedes dels paa Færøerne, dels paa Islands Fiskebanker. Ud-
byttet har i de senere Aar i det hele taget været uregelmæssigt. I 1919
var Fiskeriet steget og Priserne, der opnaaedes, meget høje; men fra
58 FÆRØERNE
1920 var Udbyttet af Sommerfiskeriet ved Island unormalt ringe, idet
Skibene kom hjem før Tiden som Følge af nogle Miners Tilsynekomst.
Fremmede Nationers Fiskerier ved Færøerne foregaar ved Damp
trawlere og Langline-Dampskibe, mest fra England "(Grimsby, Hull,
Aberdeen o. s. v.); men ogsaa tyske og norske Skibe fisker her. Disse
krænkede tidligere ofte det danske Søterritorium, men efter at „Be-
skytteren" er bleven sendt op for at forrette Polititilsyn, har Forholdet
bedret sig.
Ikke saa farefuld som Fuglefangsten, men ikke mindre spændende
er Drabet af Grindehvaler, en Delfinart, der stundom i store
Flokke kommer til Øerne i Juli eller August Maaneder fra det nordlige
Atlanterhav. Det interessante og blodige Skuespil foregaar under Ud-
foldelsen af Færingernes Fyrighed og Behændighed, men ogsaa med en
egen Vildhed, ganske som for Hundreder af Aar siden. Hvalerne drives
flokkevis ind i Fjorde og Vige med flad Strand, hvor de da dræbes. I
en enkelt Bugt (Vestmanhavn), Stænger man foreløbig Hvalerne inde
ved Hjælp af svære, stormaskede Garn, der spændes tværs over Bugten.
Efter at Telefonerne er bleven indført paa Færøerne og Motorbaadénes
Antal samtidig er steget, er Grindefangsten bleven lettere at udøve.
Fordelingen af Fangsten, dér foretages af Sysselmanden, er under-
kastet visse Regler, der fprekommer en fremmed ret indviklede. Naar
Drabet er endt, er det endnu Skik, at alle de mange Mennesker, som er
kommet sammen rundt om fra Øerne, tilbringer Tiden, inden Grinden
er udskiftet og Byttet kan føres hjem, med den gamle færøske eller ret-
tere nordiske Dans,
Udbyttet af Grindefangsten er fra Aar til andet meget vekslende,
ligesom Sildefiskeri og alt andet Fiskeri, der er baseret paa store Fiske-
vandringer, som afhænger af de øjeblikkelige Tilstande i Havet. Af
Grinden spises Kødet og Spækket, eller der udvindes Tran af det sidste.
Den moderne Fangst af Storhvaler blev først paabegyndt ved Fær-
øerne i 1894 af en Nordmand — dreves senere fra 6 Stationer og nu,
efter at Hvalernes Antal er taget af som Følge af Jagten, kun fra 3
Stationer. Fangsten foregaar efter norsk Mønster fra smaa kraftige
Dampere, i hvis Forstavn findes en drejelig Kanon. De dræbte Hvaler
gøres fast ved Skibssiden og bugseres saaledes til Stationen, hvor de
afspækkes. Spækket „winches af Dyret med Staalwire" for at smeltes
til Tran i Trankogeriet. En Del af Kødet sælges i Almindelighed til
Færingerne for en billig Pris eller koges og tørres til Guano. Benene
eksporteres for at males til Benmel (Gødningsmel). Barderne renses.
Grindefangst i Midraag.
(Efter Illustricrfc Zeilung.)
Efter Grindefangsten. Byttet fordeles.
(Efter Itlmtricrtfl Zeilung.)
60 FÆRØERNE
vaskes og tørres. Hvalfangsten begynder i April og slatter i Løbet af
September.
Fuglefangst. Hvor Fjeldene staar med stejle, som det ofte synes
med lodrette Sider ud mod Havet, der yngler „Bjergfuglene" (Søfugle-
ne) enten paa de mangfoldige smalle Afsatser og Hylder, som fremkom-
mer i den af vekslende blødere og fastere Lag dannede Klippemasse,
eller i Stenskred og Jordskraaninger. Blandt „Bjergfuglene" indtager
Alkefuglene den fornemste Plads, idet deres Individantal vistnok er
større end alle Øernes andre Fugles tilsammen. Det er da navnlig Sø-
papegøjen eller Lunden og Lomvien (den langnæbbede Tejste), der fin-
des i Mængde, den førstnævnte dog i størst Antal; mere sparsomt findes
Alken (Alka Torda), medens den almindelige Tejste nu næsten skal
være udryddet
Udenfor de egentlige Fuglebjerge findes enkelte Steder, hvor der er
indrettet Ynglepladser, „Varp" for Eder fugle, og hvor der samles DunT
sa åledes paa en Holm ved Kirk eb ø. Ederf uglen yngler iøvrigt mange
Steder, og Fuglene er ofte saa tamme, at de uden Frygt færdes helt i
Nærheden af menneskelige Boliger, f. Eks. ved Thorshavn.
Fuglebjergene er noget af det interessanteste, den fremmede kan se
paa Færøerne, og for Færingen selv gemmer disse farefulde Fjeldsider
store Tillokkelser. Her henter han Forraad til Nedsaltning for Vinteren
samt Æg og Fjer, under Udfoldelsen af al sin Energi, Behændighed og
Dristighed. Fuglefangsten højner hans Selvtillid og udvikler hans Æres-
følelse. Den drives enten ved at stige op i Fjeldene eller ved at lade sig
fire ned i dem fra oven.
Enten opsøges Fuglen paa sin Rugeplads, hvor Nættet lægges over
den (fygling), eller den fanges i Flugten (fleyging). En tredje Maade at
fange Fugl paa er omanfleyg, hvor man fra Baad skræmmer Fuglene,
der sidder lavest i Fjeldet, hvorpaa de styrter sig i Vandet — og ned i
Fuglenættet.
En god Fanger kan paa en Dag fange flere hundrede Fugle — ja
man har Eksempler paa op til 1000 Stykker. „Flejemanden" svinger
fra sit Sæde Stangen op under og bag om Fuglen, thi ellers vilde den
rive Nættet itu. Han maa passe godt paa, at han kun flejer de unge
Fugle, thi „Sildebæreren" bør han ikke tage; den skal jo hjem til sine
Unger med Føde.
Saadan en Dag, tilbragt paa Randen af Havet med Afgrunden ved
Foden, medens Fuglene kommer forbi, som var de en Bisværm, kan
rigelig veje op mod Anstrengelserne, der tilmed først føles, naar Fang-
sten er forbi. Ofte fires indtil 8 Mand ned i Bjerget for at blive <ftr i
Fra den overe te Rud (.Eggen") er en Mand oret ned i Line for at fange Fugle.
(GMMnlfUbtn tot)
62 FÆRØERNE
flere Dage paa Fangst. De har Ild og Tørv, Mad og Drikke med, og
de indretter sig Nattely i en Hule eller i Læ af en stor Sten. Stundom
maa de dog binde sig fast om Natten for ikke at falde i Havet.
Det er et alvorligt Øjeblik, naar den unge Knøs for første Gang skal
ud 1 Line. Han er paa samme Tid ængstelig og stolt over at skulle vise
sig som Mand. Linen bindes om ham, og han skal nu ud over „Elggen"
(Klipperanden), hvor han vil komme til at hænge med det brusende
Hav dybt nedenfor.
Det er ogsaa ofte med vemodige Følelser, at de tilbageblevne ser
deres nærmeste forsvinde i Fuglefjeldet. Afdøde Sysselmand Muller for-
tæller, hvorledes han engang bivaanede Nedfiringen i et „Lundeland"
ved Bygden „Saxen", hvilket havde ligget ubesøgt i 30 Aar, fordi en
Mand var blevet slaaet ihjel ved Nedstyrtning af Sten. Afskeden fra
de paa „Eggen" forsamlede Venner og Familie var rørende: Hver Mand
modtog, naar han var „ibunden" (bunden i Linen), et Kys og en Vel-
signelse, inden han gik ud over Banden. En 75 Aar gammel Mand var
fulgt med den besværlige 6 km lange Vej til Eggen, der laa 500 Meter
over Havet, for som kendt Mand at bistaa under Nedfiringen. Da han
havde sagt Farvel til sin eneste Søn, overvældede hans Følelser ham;
han kastede sig næsegrus paa Jorden og brast i Graad. — Fuglefjeldene
gemmer hvet især deres Dramaer. Det er simple Historier, som de, der
færdes i Fjeldet, fortæller fra Slægt til Slægt
Efter Fuglerangs len.
[Koefoed-Jensen fol.)
FÆRØERNE
63
FÆRØ AMT: STATISTIK
Areal: km*
ha
Faste Ejendomme: (1916) Antal
Thorshavn: 417
1399
139855
Værdi
1000 Kr.
1944
Landdistrikterne :
3028
7436
I alt: 3445
9380
Befolkning: Thorshavn.
1801:
1840:
1880:
1901:
1916:
1921:
554
714
984
1656
2303
2496
Landdistr. I alt
4711 5265
6600 7314
10236 11220
13574 15230
17314 19617
18868 21364
Befolkningetæthed :
1801
1880
1921
V.
pr. km1
Erhvervsfordeling (1911):
Landbrag: '
Fiskeri:
Haandværk og Fabrikdrift:
Handel og Samfærdsel:
Andre Erhverv:
Folketingsvalgere: (1920)
Skattemarker:
Kongsjord:
Beneficeret Jord:
Odelsjord:
3,8
8,0
15,3
3315
9515
1871
1435
1864
lait
18000
9.593
Antal
1905
257
2097
I alt
Afgift Kr.
4259
23091
Kreaturhold: 1919
Heste: 602
Hornkvæg: 3625
Faar: 68628
Svin:
••
Handels- og Fiskeflaade (1920):
Antal
Dampskibe:
Motorskibe:
Sejlskibe :
8
150
152
1914
641
4456
112187
6
Reg. Tons
383
1935
9117
I alt 310 11435
Fiskeri (1916):
A. Skibsfiskeri:
Skibe:
disses Drægtighed :
Mænd:
disses samlede Antal
Fiskedage:
Udbytte i Tørfisk:
144 Stkr.
10183 Reg. T.
3400
386306
4.0 MUL Kr.
B. Baadfiskeri:
Robaade:
Motorbaade:
Samlet Udbytte :
Hvalfangst:
Storhvaler:
Grindehvaler:
1920
347
800
1442 Stkr.
192
1.2 MUL Kr.
1910/i« gnnst.
215
795
Udbytte af Fiskeri | . m9. JM _ m
Vare-Indførsel (1916):
Tons
Madvarer af Dyr:
265,5
Uformalet Korn:
52,9
Formalet Korn:
2119,7
Brød, Kiks m. m.
423,3
Kartofler:
407,2
Ris og Sago:
151,6
Kaffe:
92,7
Te:
29,2
Sukker og Sirup :
690,4
Cigarer og Cigaretter:
9,7
Røg- og Skraatobak m. v.:
63,2
Spindestoffer og Manttfakturv.
: 206,3
Skind, Huder, Horn 0. lign.:
34,2
Talg, Olie, Tjære 0. lign.:
259,1
Trævarer:
73,6
• Papir:
104,5
Farver:
43,6
Kemisk-tekniske Artikler :
74,9
Kul og Kokes:
8,378,0
Salt:
8,655,0
Cement:
251,8
Mursten:
165,2
Metaller:
348,7
1915—16
1000 Liter.
Brændevin o.l.:
47,8
Vin:
3,3
Skattepligtigt 01 :
12,2
Skattefrit 01:
36,8
Vare- Udførsel (1919):
Tons
Klipfisk, Saltfisk m. m.:
18,229,0
Øvrige Fisk og Fiskeriprod. :
161,6
Fiske- og Hvaltran:
451,4
Lamme- og Faareskind:
2,3
Uld:
122,5
Uldgods, Trøjer 0. lign. :
3,6
Værdien af Vareomsætn. med Danmark:
1919 1920
1000 Kr. 1000 Kr.
Indførsel af danske Varer 3950 4979
— af fremm. Varer 1478 2468
Udførsel til Danmark 3631 • 2854 .
64
FÆRØERNE
Postvæsenet: (19M/n)
Afsendte Breve o. 1.:
Ankomne —
290549
278185
Postanvisninger og Postopkrævninger:
Udbetalte: Kr. 2504615
Indbetalte: - 8880510
Telegrafvæsenet (1920—21):
Afsendte Telegrammer: 9076
Ankomne — 6680
Telefonvæsenet (1918—19):
Abonnenter: 229
Samtaler, indenbys (19"/u): 154800
— , mellembys: 121497
Fare Ban k (1916):
Aktiekapital: Kr. 300000
Reservefond: - 35000
Indlaan: - 1637148
Balance: - 2285077
Færø Amts Sparekasse (1915—16):
Antal KonU: 2543
Indestaaende Beløb: Kr. 1271654
Sikringsfonds: - 71648
Thorshavn Bykommune (1916):
Indtægt: Kr. 68354
heraf:
Bygningsskat: - 10355
Formue- og Lejlighedsskat: - 27724
Udgift: Kr. 68354
heraf:
Ul Skolevæsen: - 6844
- Fattigvæsen: - 1763
- Alderdomsunderstøttelse:- 3140
- Forrentning af Gæld: - 5298
- Afdrag af Gæld:
Formue:
Faste Ejendomme:
Andre Aktiver:
Gæld:
5076
Kr. 184061
16823
1 alt 200884
112840
Sognekommunerne (V» 17-
Indtægt:
heraf:
paalignet Beløb:
til Dyrtidshjælp:
Beholdning:
»/• 18):
Kr. 510609
- 171990
- 102634
- 62160
Kr. 510609
Udgift:
, heraf:
til Skolevæsen: 31904
- Fattigvæsen: - 7721
- Alderdomsunderstøttelse:- 10504
- Dyrtidshjælp: - 257907
- Afdrag paa Gæld: 16843
Beholdning: - 66743
Åmtsrepartitionsfonden (1917—18):
Indtægt: * Kr. 168756
heraf Skatter: - 24348
Amtets økonomiske Fond (1917—18):
Indtægt: Kr. 9202
heraf fra Hvalfangst: 7518
Formue: 42334
Amtets Skotefond (1917—18):
Indtægt: Kr. 19370
Formue: - 48967
Amtsfattigkassen (1917—18):
Indtægt: Kr- 8275
Formue: - 51555
Amtets Jordebogskasse (191&— 20):
Indtægt:
heraf
Tilskud fra den danske
Statskasse:
Udgift:
heraf:
Administration:
Skolevæsen o. lign.:
Dyrtidstilskud til Kom-
muner:
Kr. 950479
- 832556
Kr. 950479
- 194812
- 113903
- 312556
Svend Rode.
r Damperen kommer.
SYSSELBESKRIVELSER
AP KAPTAIN DANIEL BRUUN
STRØMØ SYSSEL
Det Omraade, som hører ind under dette Syssel, omfatter Øerne
Strømø, Notsø, Hestø og Kolter. Sysselmanden bor i Vestmanhavn paa
Strømø og Syslet deles i to Præstegæld:
Sydstrø mø Præstegæld (Præsten bor paa Sandegærde ved
Thorshavn). Det omfatter følgende Sogne: Thorshavn, Thorshavn
Landdistrikt (med Bygden Højvig og Hvidenæs mod Nord, Arge mod
Syd og Gaarden SydredaJ og de 2 Gaarde Nordredal mod Vest), Kaibak
Sogn (med Kaibak og Sund ved Kaibak Fjord), Nolsø Sogn (med Byg-
den af samme Navn). Kirkebø Sogn (med Kirkebø og Velbestad paa
Strømø, desuden Hestø og Kolter samt Troldhoved ved Sandø).
Nordstrøm« Præstegæld (Præsten bor i Kvivig paa Kirketaj).
Det omfatter: Kvivig Sogn (med Kvivig Bygd, Lejnum, Skjælling samt
Bylingerne Solitude eller Stykket, Næsset og Vaalen), Vestmanhavn og
Saxen Sogne, Haldersvig Sogn (med Bygderne Haldersvig og Tjørnevig
66 FÆRØERNE
samt Nybygden Langesand eller Nybo), Kvalvig Sogn (med Bygden
Kvalvig og Bylingen Strømnæs, endvidere Bygden Thorsvig) og Kolle-
fjord Sogn (med Bygden Kollefjord, hvortil hører Kjælnæs, Midfjord,
Todnæs og Sjov paa Fjordens Nordside, Bylingerne Øreenge og Høj i
Fjordbunden og Bygden Signebø paa Fjordens Sydside).
Strømø (Streymoy), paa hvis sydøstlige Side Færøgruppens Hovedstad,
Thorshavn, ligger, har en Udstrækning i N. V.-S. 0. af ca. 45 Km. Den
største Bredde er kun en Tredjedel heraf. Øen skilles fra Vaagø i Vest ved
Vestmannasund; syd derfor ligger Vaagø Fjord og sydligst paa Vestkysten
Hestø Fjord, mellem Hestø og Strømø. Mod Øst haves følgende Farvande:
Nolsø Fjord mellem Nolsø og Strømø, Tangefjord og dens Fortsættelse mod
Nord Sundene mellem Østerø og Strømø. Sundenes smalleste Del har en ri-
vende Strøm og kan kun passeres af Baade og mindre Fartøjer ved Strøm-
skifte. Medens Øens Vestside kun har et Par dybe Indskæringer: Vestmanhavn,
der er en ypperlig Havneplads, og Saxhavn længere mod Nord — er Østkysten
dybere indskaaret af følgende Fjorde og Bugter: Kaibak Fjord (sydligst), Kolle-
fjord, der fortsættes gennem Landet i Kolle fjord-Dalen, samt Bugten ved Oval-
vig, som fortsættes i Saxen-Dalen. Øens Nordspids og Vestkyst er stejle ud
mod Havet, medens Østkysten som oftest falder noget jævnere mod Vandet.
Det nordvestlige Forbjerg er Myling (Mylingur, 564 m), et meget imponerende
Fjeldparti. Sydligere paa Vestkysten og nord for Indløbet til Vestmannasund
ligger Forbjerget Mulen, ligesom Dalsnypen (348 m) ligger syd for nævnte
Sund. Strømmens Sydspids dannes af Kirkebø Næs, et lavt Forbjerg, der
er Udløber fra Kirkebø Regn, hvis Højde kun er 350 m. Nordligere ligger for-
holdsvis lave Næs, særlig ved Fjordindløbene.
Øens indre Højland hæver sig i Skjælling Fjeld, som ligger i Højde med
Kollefjord, til 768 m. Nordligere ligger Sneis (745 m) midt inde paa Øen,
Ørvits fjeld (784 m) og Kopsenni (790 ni), sidstnævnte syd for Saxen -Dalen.
THORSHAVN
Færøernes Hovedstad T h o r s h a v n, paa 60° 0'30"n.Br. og 6° 45'
40" v. L. fra Gr., ligger paa Strømøens sydøstlige Kyst og er et bety-
deligt Trafikcentrum.
Den lille By huser 2496 Mennesker (Vi 1921). Byen grupperer sig om
de 2 Vaage (Bugter) Østervaag og Vestervaag, mellem hvilke Tingnæs
(Tinganes) skyder sig ud. En mindre Elv, Havneaa, udmunder i Øster-
vaag; over den er flere Broer, hvoraf en nær Havnen. Terrænet hæver
sig fra Byen jævnt til Højderne bag ved.
Af Færeyinga Saga f remgaar det, at der i Sagatiden var Tingsted ved
Thorshavn, aabenbart paa det nuværende Tingnæs. Her foregik Begi-
venheder, som omtales i Sagaen, og vi ser baade at Sigmund Brestesson
og Trond fra Gøte (Gata) optraadte der, ligesom Kristendommens Ind-
førelse paa Øerne blev forkyndt sammesteds.
li
r
68 FÆRØERNE
Selv om der i den ældre Tid blev handlet i Thorshavn, varede det
dog længe, inden der opstod en By her. „Munkestuen" paa Tingnæs
er vel et Minde fra den katolske Tid; men først efter Reformationens
Indførelse begyndte Byen at vokse op, og der blev Skole og Præste-
gaard.
Da Mogens Hejnesøn i Slutningen af det 16. Aarh. rensede Færøernes
Farvande for Sørøvere, anlagde han en Skanse øst for Thorshavn paa
Pynten, hvor den endnu ligger; men den kunde ikke skærme Byen. Senere
i Christian IV's Tid blev en ny anlagt paa Tingnæs. Da Christoffer
Gabel blev sendt op til Færøerne som Befalingsmand, søgte han at
ordne Forsvaret, og der byggedes nye Skanser paa de gamles Plads,
bemandet med hvervede Folk; men under den skaanske Krig (1675 —
79), i „Fransatiden", led Thorshavn som Øerne i det hele taget meget.
1677 ødelagde de fremmede Skansen og udplyndrede Byen. Heller ikke
i 1808 kunde Skansen holde Stand over for den engelske Brig „Clio~.
Tilsidst, i 1865, nedlagdes det Detachement, som under Kommandan-
tens (Amtmandens) Styre skulde værge Skansen og Byen, og der op-
rettedes et Politikorps, som dog ophævedes i 1902, saa at Byen og
Øerne nu er uden Landforsvar. Nu bruges Bygningerne i Skansen
som Arrester.
Efter at Handelsmonopolet i 1855 var blevet ophævet, og efter at
der i 1866 var givet en kommunal Lov, voksede Thorshavns Betydning
som Handelsby. Den er nu Sædet for Færøernes øverste Administra-
tion; her bor saaledes Amtmanden, Amtslægen for Øerne, der tillige er
Kredslæge for Thorshavn Distrikt, Sorenskriveren, Landfogden samt
Sognepræsten for Sydstrømø Præstegæld (paa Sandegærde) o. s.v., og
her holdes Lagtinget.
Byens Huse er for største Delen af Træ, byggede paa almindelig
færøsk Vis med Tagbelægning af Græstørv, hvilket giver Byen et
karakteristisk, ejendommeligt Udseende. Husene i den ældre, Stranden
nærmest liggende Del er grupperede paa Klipperne, hvor det har væ-
ret praktisk at anbringe dem, og Gaderne eller Gyderne er uregelmæs-
sige og alle snævre. De nyere, lidt fjernere Kvarterer er derimod mere
regelmæssigt byggede. Flere Steder ses indhegnede Haver med Træer
og bagved Byen den smukke Plantage. Ikke langt fra Østervaags Bund
ligger Amtmandsboligen, der er bygget af Basaltsten (Arkitekt Prof.
H. C.Amberg). Den ligger smukt, forholdsvis højt med vid Udsigt og er
omgivet af en Have. Ved Indgangen til Amtmandsboligen er oprejst et
smukt Mindesiriærke for den verdensberømte Læge Niels /?. Finsen,
som fødtes (1860) i den gamle Amtmandsbolig (fl904). Han var Søn
Thorshavn. Fra Østre Vaag. Husrækker pna Tinganes.
70 FÆRØERNE
af Amtmand Hannes Finsen, en født Islænder. Sønnen blev Student
fra Reykjavik Latinskole. I Thorshavn findes: Post- og Telegraf station,
Dampskibsekspeditioner, Færø Bank (Féroya Banki) Færø Amts Spa-
rekasse, Apotek, Hospital, Vandværk, forskellige Skoler (Mellem- og
Realskole, Folkehøjskole, Navigationsskole, Seminarium), Lagtings-
hus, engelsk, norsk, fransk og hollandsk Konsulat, endvidere et Amts-
bibliotek og et lille Museum med færøske, gamle Dragter, Brugs- og
Kunstgenstande samt Mineralier. Kirken, der er af Træ, ligger nærmest
Vestervaag og er bygget 1789.
Paa Tingnces, hvortil Vejen fra „Kongebroen" gaar over Havneaa-
broen og videre gennem den karakteristiske Passage „Gongin" (Gan-
gen) med Huse, hvis Gavle vender ud til Gyden, findes en gammel
Blokstue, der bruges som Pakhus. Den hørte oprindelig til det Kom-
pleks af Bygninger, som dannedes af den Kongelige Monopolhandels
Etablissement. Endvidere findes den saakaldte Munkestue, en muret
Bygning, hvor vistnok de Munke boede, som havde Opsigt med de
ærkebispelige og pavelige Intrader, for hvilke der var Oplagssted
sammesteds.
Tæt udenfor Byen i „Skansen", som en Gang var forsynet med
Forsvarsmidler, findes et Fyr, der er slukket i Sommertiden.
Lidt ovenfor Byen knejser en Obelisk, Kongemindet, oprejst til Erin-
dring om Kong Christian IX* s Besøg i 1874. Han var den første Konge,
som besøgte Færøerne. Dog havde Frederik VII som Prins været paa
Øerne. Kong Frederik VIII besøgte senere dette Sted 1907 og Christian X
i 1921. Herfra er en vid og smuk Udsigt over Byen, Reden til Nolsø og
Sydstrømø m. m. Grønne, af Stengærder indhegnede Bøstrækninger ses
at omgive Thorshavn mod Nord, Vest og Syd.
Navnlig den 29. Juli, Olaj-Dagen, kommer der en Mængde Færinger
til Thorshavn, og man har da rig Lejlighed til at se færøsk Folkeliv
samt Mænd og maaske ogsaa Kvinder i deres Nationaldragter. Paa
denne Dag er der Gudstjeneste i Kirken, ved hvilken Lejlighed Øernes
7 gejstlige ofte alle er til Stede, saaledes at en af dem prædiker efter
Tur. Efter Gudstjenesten aabnes Lagtinget af Amtmanden. Det varer
til midt i September. Om Aftenen er der færøsk Dans i Forsamlings-
huset m. m.
Thorshavns Red er, paa Grund af den Sø og Dønning, der mfcd haard
Kuling af N. 0. og S. 0. sætter ind, en af de mindst gode Ankerpladser
paa Færøerne. Mod østlig Kuling beskyttes Reden noget af Nolsø. —
I Kongshavn paa Østerø eller i Kollefjord er de nærmeste gode Anker-
pladser. Indsejlingen til Thorshavn sker for Dampere, der kommer
FÆRØERNE 71
Syd fra, som Regel gennem Nolsø Fjord, men kan ogsaa finde Sted
Nord om Nolsø. Thorshavn er tillige Lodsstation.
En Havnemole er under Bygning fra Skansen mod Sydvest, saaledes
at Skibe kan gaa ind og ligge i Sikkerhed i Østervaag. Her, ved den saa-
kaldte „Kongebro", lander i Reglen Baade fra de opankrede Skibe.
Efter at et af Marinens Skibe i vore Dage er sendt op for at forrette
Polititjeneste paa Søterritoriet, ses dette Skib- (som Regel „Beskytte-
ren") af og til paa Thorshavns Red. Det samme gælder Rutebaadene
mellem Færøerne, Danmark, Norge og Island. Fisketrawlere og Fiske-
kuttere tager ogsaa herind. Her kan faas Kul, Vand og Provisioner, og
her kan foretages smaa Reparationer paa Skibene; men noget Maskin-
værksted findes ikke.
Trafiken mellem Thorshavn og Øerne opretholdes med lokale Dam-
pere, Motorbaade o. 1. Man kan saaledes bl. a. gøre Udflugter til Sunde-
laget og forskellige Bygder paa Strømø og Østerø med en lille Damp-
baad for Passagerer og Mælketransport.
Syd for Thorshavn ligger Sandegærde, hvor Sandaa løber ud. Den
danner et lavt Vandfald, ikke langt fra Stranden. Her findes en lille
Kværnmølle og et Uldspinderi, som drives af Elven, og tæt ved ligger
Sandegærde Præstegaard med en smuk Have. Her bor Thorshavns Sogne-
præst. Telegrafkablet, som forbinder Færøerne med Shetlandsøerne og
Island, lander ved Sandegærde; Landingsstedet er mærket med Kabel-
Baaker.
Sydligere ligger den lille By Arge, der hører til Thorshavns Land-
sogn, og hvor der fra gammel Tid findes' et Hospital; her hører
Vejen op, og der begynder en Sti. Man kan nu langs Kysten fortsætte
til Glioursnæs. Her er en lille G jov. Stedet er bekendt som Findested
for Mineralier (Zeolither, Opaler), der i Mængde findes som farvede
Mandler i Basalten, og ofte træffes i Nedstyrtninger og Elvelejer.
Til Tuberkulose-Sanatoriet nord for Thorshavn ved Højvig (Hoyvik),
der er bygget med Tilskud af Amtskassen, naar man ved at gaa: enten
forbi Kongemindet Nord paa med smuk Udsigt over Sundelaget til
Nolsø og Østerø, eller ad Sanatorievejen, passerende Plantagen, som
Det danske Hedeselskab har taget Vare paa, og endvidere ses paa Af-
stand Svartafos, et til Tider smukt Vandfald, der dog stundom kan være
næsten helt tørt. Ud for Kysten ligger en lille 0, Højvig Holm, omkring
hvilken Brændingen bruser. Paa selve Strømøs Kyst hæver sig en smuk
Fjeldpynt, Kyrberg.
Fra Højvig kan man langs Kysten gaa videre Nord paa til Hvidenæs
Bygden ved Indløbet til Kaibak s fjord (Kalbaksfjordur), paa hvis Nord-
72
FÆRØER NE
side den stilfærdige Bondebygd K a 1 b a k med Kirke ligger. I Havgen
lindes nogle Smaasøer med Foreller. Paa Fjordens Sydside ligger Byg-
den Sund. Til denne sidste gaar en Fjeldsti fra Thorshavn forbi Plan-
tagen i N.V. over Fjeldet. Undervejs kan gøres en Afstikker i Vest til
Vitlingedal og Gellinga-KIettur (343 ni). Her findes et gammelt Tilflugts-
sted, hvortil Beboerne fra Thorshavn flygtede i Ufredstider, Der ses
Huiner af en gammel Røgstue, hvis ene Gavl støtter sig til en stor Sten.
Ved en Udgravning, der foretoges i 1898, fandtes et Arnested i Hus-
rummet.
~
,:;:.;
Y.f.-.
»?> ^"~>
Tilfluglsled poa Fjældene i Villingadal mellem Kalbakfjord
og Hvidenæs.
(Julis. Klein u-h.j
.%w/ op reproducere/ oed Oenerahfabens Aopoy/vfiste J/de/tng f92f
OF
r
FÆRØERNE 73
Til Nol sø (Nélsoy), Anneks til Thorshavn, kommer man fra sidstnævnte
Sted over Nolsø Fjord (6 km bred), hvis Strømforhold er ejendommelige. Den
Strøm, der ellers paa Færøerne kaldes „Vestfald", løber Syd efter gennem Nolsø
Fjord i Modsætning til andre Fjorde paa Færøerne. Under Vestfaldet dannes
meget betydelige Ider.
Nolsø Bygd med Kirke ligger paa det lave, flade Nordland, Stangen (Ston-
gin), medens den langt større sydlige Del af Øen hæver sig kuppelformet med
stejlt Affald paa flere Steder. Eggeklettur paa den nordlige Del af Højpartiet
hæver sig til 371 m.
Ved Kornedal S. for Bygden findes Ruiner af en Gaard (9 Huse) af Sten og
Jord; her boede, ifølge Overleveringerne, en Datter af en skotsk Konge, Jacob,
gift med en Færing.
Nolsøens Østside er udsat for en vældig Brænding, hvorom mange Huler
bærer Vidnesbyrd. En af disse er meget stor. Ikke langt fra Bygden findes Urer
med Lunder; i det hele taget er der Fuglebjerge paa Østkysten.
Sydligst paa Østkysten ligger Nolsø Fyr (hvidt Blinkfyr), hvortil man kan
gaa fra Nolsø Bygd langs Vestaffaldet ad Langabrekka. Fyret ligger inden for
den fritstaaende Klippe Kabélen (Kåpulin). Herfra er Sti til Borin Fyr paa
S. V. Kysten (farvet Blinkfyr). Paa Nolsøens Sydspids er Fjeldet helt gennem-
brudt ved Havoverfladen, saaledes som ovenfor omtalt. Øens Vestkyst er ikke
saa stejl som Østkysten. Ved Skutin, umiddelbart ved Havet, findes et berømt
Findested for Mineralier, nemlig en Zeolithule med smukke Drypstensforma-
tioner.
KIRKEBØ
Til Kirkebø (Kirkjubo) med den berømte Domkirkeruin kommer man
fra Thorshavn ved at benytte „Landavegur" i S. V., langs hvilken Basismaalin-
gen foregik til Øernes Opmaaling ved Generalstaben. Den gaar i lige Retning
mod Velbestad, der er almindelig Landingsplads for rejsende fra de vest og
syd derfor liggende Øer; men da Stedet er udsat for Brænding, benyttes hyp-
pigt det sydligere liggende Kirkebø, hvor man altid har sikker Landingsplads.
For Trafiken til og fra Sandø er sidstnævnte Sted det naturligste Tilknytnings-
punkt. Naar man, kommende fra Thorshavn, har passeret Sandaa, stiger Ter-
rænet og Vejen deler sig mod Velbestad og Kirkebø. Vi vælger den sidste og
faar efterhaanden en prægtig Udsigt til Hestø, Kolter, Vaagø m. m., idet vi føl-
ger Stien i S. 0. Tilsidst, efter i alt lx/2 a 2 Timers Gang, øjner man Kirkebø fra
Kammen ovenfor.
Man kan selvfølgelig ogsaa fra Thorshavn gaa i Baad til Kirkebø rundt
Kirkebø Næs. Det er en smuk Tur. Naar man fra Farvandet ud for Strømøens
sydvestligste Parti nærmer sig Kirkebø, ser man nedenfor den stejle Skrænt,
som danner Affaldet fra Kirkebøreyn, en Gruppe større Bygninger paa det
smalle Underland. Vestligst ligger en stor, nymodens Hølade af Sten, saa følger
i Retningen Vest— Øst de mørkebrune, lavere Beboelseshuse med grønne Tagfla-
der, hvilke dækker over Rester af middelalderlige Bjælkehuse, og nærmere
Stranden en lille, meget gammel, hvidkalket Kirke af Sten med et Trætaarn, og
som endnu bruges; endelig længst mod Øst en større, graa Bygning uden Tag og
med store, smalle Spidsbue- Vinduer. Dette er Ruinerne af den berømte goti-
skeDomkirke, der aldrig er bleven fuldført. Ved Stranden ses Baadeskur,
og en lille Holm (Kirkebøholm) ligger i kort Afstand fra Land; her yngler
74 FÆRØERNE
Ederfugle, til hvilke der er indrettet Rugepladser, og her ses Rester af gamle
Forraadshuse (Kælde) med Stenvægge. En lys, graa Flade strækker sig mod
Vest inde paa Land langs Stranden; det er den til Stedet hørende Bø.
Kirkebø danner saaledes en meget anselig Gaard, der nu bruges af Kongs-
bonden, fhv. Landstingsmand /. Patursson. En Del af Gaarden hører til Syssel-
mandsembedet.
I ældre Tid var Kirkebø kun én Gaard, og den var længe Sædet for de ka-
tolske Biskopper.
At der i ældre Tid hørte en Del flere Bygninger til Gaarden end nu, er
udenfor al Tvivl. Et og andet Sted har man truffet paa Forhold, der kunde
tyde herpaa. Jvf. Grundplan Side 75.
Tidligere vidste man ikke ret meget andet, end at Bisperne havde boet paa
Stedet og at der havde været Præsteskole. Dertil kom nogle mer eller mindre
tvivlsomme Sagn, som for ikke længe siden er bleven rensede for det upaalide-
lige, saa vidt det har ladet sig gøre. Dette gælder f. Eks. Sagnet om Kong Sverre.
der blev opdraget her paa Præsteskolen. Man viser endnu det Hul i Fjeldet
ovenfor Kirkebø, hvor, efter Sagnet, Moderen, der var i Tjeneste hos Biskoppen,
skjulte det nyfødte Barn en hel Sommer for Gaardens Folk. Denne interessante
Overlevering er dog, som Professor Gustav Storm har ment, ikke rigtig. Kong
Sverre blev vel opdraget paa Kirkebø, men han fødtes ikke her. løvrigt
blev der i Begyndelsen af f. Aarh. i en af Kældrene under det nuværende Be-
boelseshus fundet et Brudstykke af en Runesten, som nu beror i Nationalnra-
sæets 2. Afdeling i København.
Gennem hele Middelalderen er det kun yderst faa Meddelelser om Forhol-
dene paa Færøerne, som haves. Den færøske Bisperække kendes dog nu vist-
nok fuldtallig.
I vore Dage har enkelte Forfattere givet Oplysning om Kirkebø og Bispe-
tiden paa Færøerne, men først efter Professor Alexander Bugges Udgivelse af
Erkebiskop Henrik Kaiteisens Kopibog er det lykkedes Færingen Dr. phil. Jacob
Jacobsen at kaste Lys over Tiden fra Domkirkens Bygning. Tyskeren Kaiteisen
var i Aarene 1452 — 1458 paa Erkebiskopstolen i Trondhjem, hvorunder den
Gang Færøernes Bispestol hørte. Han efterlod flere Haand skrifter, der opbevares
dels i hans Fødeby Koblenz, dels i Universitetsbiblioteket i Bonn.
Heri omtales Biskop Erlend paa Færøerne (1269 — 1308). Det, som medde-
les, er dog ikke forfattet at Kaiteisen selv, men af den færøske Biskop i Kirkeb*
Johannes Theutonicus (b: Tysker), der var Biskop her c. 1400 og som ses at
have været virksom for at faa Erlend kanoniseret — om det lykkedes vides
dog ikke. Det siges, at Erlend, hvis Lig blev opgravet, havde gjort en Mængde
Mirakler i sit Liv og en umaadelig Mængde efter sin Død. Der gives den højst
interessante Meddelelse, at ved Opgravningen af Erlends Ben, blev der i hans
Grav fundet en Mindetavle af Bly, indeholdende en latinsk Indskrift, skreven
med Runer. Det siges heri bl. a., at paa Erlends Tid: „blev Bispekirken og
Bispestolen ødelagt ved en forræderisk paasat Ildebrand", medens Erlend var
i Bergen, og det hedder videre: „Denne Mand vår den første, som derefter be-
gyndte at bygge Huse af Sten i Bispegaarden; men han lagde ogsaa Grunden
til en Domkirke af Sten, og bragte Arbejdet paa den saa vidt, at Væggene i det
mindste blev næsten færdige lige til Koret." Det siges derefter, at han havde
lidt „svare Forfølgelser".
Grundplan af Kirkebø ved Kongsbonde J. Patursson.
Nærmest Vandet ligger (østligst) den nuværende Kirke (i) og vestlige r
byggede Baadeskur (Nester). Længere tilbage ses Kongsgaarden (i Midten) (e),
Domkirkeruinen ost derfor (h) og en stor ny Stald- og Ladebygning i N. V. — Nye
Vaaningshuse findes ved n. Udgravede Kældervægge findes ved a, b, c d ug e. —
A— A og B — B er Snit gennem Vaaningshuse t med Blokstuerne. Et Sneskred er i
sin Ud skudt ned over Pladsen. Dets Højde er gennemsnitlig 3 m over den almin-
delige Jordoverflade. Et Stykke øst for Domkirkeruinen „å likhusi" ses Rester af,
som det menes, den aller ældste lille Kirke med Kirkegaard paa Stedet.
76 FÆRØERNE
Man sporer iøvrigt i Indskriften paa Mindetavlen — saaledes som Dr. Ja-
cobsen har gjort opmærksom paa — Efterdønningerne af en stor Kamp, som
den aabenbart haarde, nidkære og stridbare Biskop Erland har haft at bestaa
imod et Oprørsparti paa Færøerne, som har villet ham til Livs for at faa ham
fordrevet. Nu skal den fordrevne Biskop vaskes ren. Om det lykkes at faa ham
kanoniseret vides, som sagt, ikke. Iøvrigt synes forskellige Sagn at kunne hen-
føres til Biskop Erlend. De bekræfter Historiens Dom over ham som en Mand
der søgte at' vinde Gods for Kirken, og som derfor kom i Strid med Indbyg-
gerne. Biskop Erlend er saaledes, efter al Sandsynlighed, identisk med den i
gamle færøske Sagn omtalte Biskop med Øgenavnet „Mus", som pinte Skatter
ud af Færingerne for at faa Stenkirken i Kirkebø saa prægtig som mulig, hvor-
for de gjorde Oprør mod ham, saa at han maatte flygte efter et tabt Slag.
Gasasagnet fortæller om en stor God sbe sidde rinde paa Kirkebø ved Navn
Asa eller Gasa. Hun var lige saa hovmodig, som hun var rig, og kastede en
Guldring i Havet med de Ord, at lige saa lidt som denne Ring kunde komme
tilbage, lige saa lidt kunde hun blive fattig. Men Ringen kom hende i Hænde
igen: En Fisk sluger den, bliver fanget og bragt til Gasa. Saa kommer Omslaget
i hendes Skæbne, hun bliver overbevist om at have begaaet Helligbrøde -
spist Kalveryg i Fasten — og al hendes Ejendom forbrydes til Kirken og lægges
til Bispestolen i Kirkebø. Dermed lagdes, efter Sagnet, Grundvolden til Bispe-
stolens Rigdom og Magt. Her er, efter Dr. Jacobsens Mening, en Sammensmelt-
ning af to Sagn: dels et hjemligt færøsk, og dels den bekendte vandrende Myte
om Guldringen, der kommer igen (Polykrates Ring). Den Biskop, som erhver-
vede Gasas betydelige Ejendomme, har da sandsynligvis været Erlend.
Til Trods for al sin Iver for at skrabe Gods sammen til Bispesædet, og
skønt han sikkert gjorde alt for at faa Domkirkens Bygning til at skride fremad,
lykkedes det ham dog aabenbart ikke at faa den fuldendt. Oppositionen og
Uviljen mod at yde Arbejde og Penge var rimeligvis for stærkt hos Beboerne.
Efter Erlends Død er da aabenbart Byggearbejdet snart standset. Færingerne
hverken evnede eller vilde fuldføre den, og da Øerne kort Tid efter hærgedes
voldsomt af den sorte Død, efter hvilken Befolkningen svandt frygtelig M
blev der ikke mere for Alvor Tale om at genoptage Arbejdet I senere Over-
leveringer nævnes dog. at Biskop Hilarius (t 1511) skal have ladet byggeden
store Kirkemur, ligesom Biskop Vigbald (Slutn. 14. Aarh.) efter Sagnet nævne*
som Bygherre. Hvis der overhovedet ligger noget til Grund for Sagnene, har de
to Bisper formodentlig bidraget til yderligere at fremme Bygningen af Dom-
kirken.
Domkirkeruinen er det skønneste og interessanteste Fortidsmindesmærke
paa Færøerne. Datidens Haandværkere har af det paa Øerne forefundne Sten-
materiale (Trapporfyr) forstaaet at skabe jævne Murflader, der endnu for stør
ste Delen staar godt. Vinduer og Døre er indfattede af Sandsten med Orna-
menter, som dog har lidt overmaade meget af Tidens Tand.
„Kirkemuren1* bestaar af et Jjanghus med Kor (261/2 m langt og 105/* »
bredt samt knap 9 m højt i udvendig Maal), og et Sakristi (98/4 m X blh ml
paa dens nordlige Side. Murene ér hen ved l1/, m tykke. Bindemidlet er Kalk-
mørtel af fortrinlig Beskaffenhed, fremstillet af knuste Muslingskaller og grofl
Skælsand.
Vestgavlen har en stor, spidsbuet Indgangsaabning, hvilket i høj Grad er
Kirkebe Domkirkeruin. Østgavlei
<Koclotd-jFmen tot.)
78 FÆRØERNE
karakteristisk for denne Kirke. Udvendig paa Gavlen ses Fortanding til et pro-
jekteret, men ikke opført Taarn.
Som Udsmykning har der indvendig i Kirkens Kor og Skib paa Murfladerne
været anbragt 12 firkantede Tavler af Klebersten med Ornamenter (c. 40 cm i
Firkant). Seks af dem findes endnu paa Plads, én beror i Natianalmusæet i Kø-
hen havn.
Paa den østlige Kirkemur (Kor væggen) sidder, nord for Vinduet samme-
steds og i en Højde af c. 2 Meter over Jorden, en indmuret Tavle af Klebersten
, (c. 65 cm i Firkant). Paa den ses i højt Relief Kristus paa Korset, mellem to
Kvindeskikkelser (Marie og Magdalene) under gotiske Buer som Ornament.
Langs Randen findes en latinsk Indskrift med gotiske Bogstaver, hvilken fort-
sættes paa en nedenfor Stenen anbragt smal Klebersten, der slutter sig umiddel-
bart til Stenpladen. Det er forbavsende at se, hvor godt denne, der dog sikkert
i 600 Aar har været udsat for Vejr og Vind, har holdt sig. Indskriften lyder:
1) øverste Linie:
HEC : EST : HABITACIO : HARVN : S(an)C(t) A
2) til højre:
RVM : RELIQVIARVM : DE : LIGNO : DOMINI;
3) til venstre:
DE : HOSTIO : ECCE : I (Ha) VIRGO : MARIA : S(ancta)
4) nederst i to Linier:
OSSA:B(eat)I:MAGNI:M(arty)R(is)
DE : TVMVLO S (ane) TI PORLACI.
I Oversættelse:
„Her er Boligen for følgende hellige Relikvier: fra Herrens Kors, fra Offer-
lammet; se her den hellige Jomfru Maria og Benene af den salige Martyr
Magnus , fra den hellige Torlacius' Grav."
Pladens Bagside gemmer Relikvier.
Da det forekom Forf. heraf, at Indskriften tydede paa, at de i samme om-
talte Relikvier maatte være indmurede i Væggen, formaaedes Nationalmusæet
til i 1905 at lade Arkitekt Koefoed- Jensen udtage Pladen. Det viste sig, at der
i Bagsiden af Stenen, der var 42 cm tyk, fandtes en Fordybning dækket af en
Stenplades I Fordybningen, fandtes en Blyæske med Laag, og i denne nogle Reli-
kvier indsvøbte i Skind, Træsplinter m. m.
Relikvierne blev, efter at deres Tilstedeværelse var konstateret, atter ind-
murede, og Pladen opsattes paany. Nøjere Undersøgelse blev opsat til senere,
da der paa Øen rejste sig en Opposition mod at nedsende dem til Danmark til
Undersøgelse, hvorved de kunde forsvinde paa Rejsen.
Paa en Læderstrimmel mente Arkitekten at kunne læse bl. a. Ordet „Ma-
ria" — . Rimeligvis staar der paa andre Strimler, som forefandtes, Indskrifter,
svarende til den paa Tavlen udenom.
Det er meget betegnende for det aandelige Samkvem, der i den ældre Mid-
delalder herskede mellem Færøerne, Island og Øerne ved Skotlands Nordkyst
— disse Norges Bilande — at Relikvier af Lokalhelgener fra de to Bilande —
Magnus for Orknøerne (myrdet 1116) og Thortacius for Island (t 1193) — an-
bragtes i den tredje Landsdels Domkirke. Man kan saa godt forstaa dette; Fær-
øerne havde endnu ingen Skytshelgen eller Lokalhelgen, hvad var da natur-
ligere end at knytte Helgene fra de Lande, med hvilke Færøerne dengang stod
- til Stolestader paa Kirke bø, ud s ka arne i Fyrretræ, nu i Nationalmus.
2'. Afdeling i København.
(Job*. Klein foO
Kleberstenslavlen paa Domkirke- Slolestader fru Kirkeba, nu
ruinens Øslgavl. i Kbh.
(Joh.. Klein fol.) (Johs. Kleio fol.)
80 FÆRØERNE
i nær Forbindelse, til Hovedkirken. — Relikvietavlen er efter al Sandsynlighed
indmuret samtidig med den østlige Kormurs Opførelse. Ornamentikken pat
Tavlen passer godt til Tiden om Aar 1300.
Skønt der senere af og til har været Tale om at fuldføre Biskop Erlends
Bygning, skete det dog aldrig.
Den nuværende Kirke, der var indviet til Jomfru Maria, frembyder ikke
nogen særlig Interesse. Den er opført af utilhugne, færøske Sten. Den ombyg-
gedes i 1874, og Murene forhøjedes. Der anbragtes takkede Gavle og Trætaarn.
Kirke (godt 111/, m lang, c. 7x/2 m bred), Skib og Kor er i ét Rum og dækket
af en Tøndehvælving. Kirken, som efter Traditionen anses for den ældste paa
Øen, ogsaa ældre end Domkirkeruinen, maa ifølge de paa Mindetavlen over
Biskop E ri end givne Oplysninger snarest antages at være bygget af ham eller
hans nærmeste Efterfølgere til Erstatning for den Kirke, som blev afbrændt
Mulig er dog denne sidste kun bleven restaureret.
Fra Kirken blev i 1876 til Nationalmusæet i København indsendt 14 rigt
udskdarne Forstykker til Stolestader, en Skriftestol og to Sider af en Bedepull
samt et lille Egekors, belagt med Kobberblik. Stolestaderne er af Fyrretræ og
prydet med Aposteltigurer og Helgenbilleder samt med forskellige Vaaben.
blandt hvilke Færø- Vaaben (en Vædder), det norske, svenske (Unionsmærket)
o. s. v. En bærer Kong Erik af Pommerns og hans Dronning, Filippas Vaaben.
— De stammer altsaa aabenbart fra Tiden mellem 1406 og 1430 og er rimelig-
vis anskaffede i Biskop Johannes Theutonicus' Tid.
Øst for Domkirken ved Stranden ligger Rester af et lille Kapel eller sligt.
Det er mulig ældre end baade Domkirken og den nu brugte Kirke.
Blokstuekomplekset. Den nordre Ende af Beboelseshuset paa Kirkebø inde-
holder, som antydet, et Blokstuekompleks i to Afdelinger: en Røgstue og de
saakaldte Bispestuer — byggede paa norsk Maade af vandret paa hinanden
lagte Bjælker — , hvilke staar paa meget svære Mure af Kamp, af lignende Byg
ningsmaade som i Domkirkeruinen, og rimeligvis byggede i Biskop Erlends Tid.
. De danner 3 Kælderrum, der oprindelig har faaet Lys gennem 4 Muraabninger.
Et mindre Rum i den mellemste Kælders sydvestlige Hjørne benævnes Fange-
kælderen, fordi Bisperne, ifølge Traditionen, benyttede det til Fængsel. Røg-
stuen er et prægtigt Stykke Bygningsværk, 61/, m i Firkant med knapt 2*/4 m
høje Vægge. I Taget ses det oprindelige Røghul, som nu er forsynet med en
Glasrude. I et Hjørne af Stuen var Arnestedet. Paa Stuens Nordvæg findes en
Lem eller Dør, der fører ud til en Gang. Denne Røgstue er dog næppe den
oprindelige Bygning paa Kældermurene. Dette er derimod snarest Tilfældet
med de nord for den, under samme Tag liggende 2 andre Stuer, der er adskilte
fra Røgstuen ved den omtalte Gang. Disse Stuer er rimeligvis kun Rester af en
længere Bygning. De er forsynede med Loft og er ikke „Røgstuer". Over disse
Stuer findes Loftskamre. Nu har man, saa godt det lod sig gøre, restaureret
Bygningerne, som Kongsbonden med Kærlighed værner om.
* *
Nord for Kirkebø ligger, som omtalt, V elbestad (VelbastatSur) ved Mun-
dingen af Fosdal Aa. Paa Kysten i N. V. har man Lejlighed til at iagttage Ha-
vets voldsomme Virkninger paa Fjeldene. Paa Strækningen fra Velbestad nord
efter ser man fra Havet den ene efter den anden af de for Færøerne karak-
DiDinirk IV. S
82 FÆRØERNE
teristiske Cirkusdale, som her aabner sig ud mod Havet, og som falder mod
dette i stejle Hamre med Nedstyrtninger. Fosdal Aa kommer saaledes ned gen-
nem en slig Istidsdal. Bygden Velbestad bruges som Landingssted for Baade,
der kommer Nordvest og Syd fra, og hvis Mandskab vil videre til Thorshavn,
ligesom Stedet gerne benyttes af dem, der vil besøge Hestø og Kolter, kom-
mende fra Slrømø. De lejer da Baad her over Hestø Fjord.
Hestø (Hestur) er 6 G km stor og naar mod Nord i Eggerok (Eggjarokj
en Højde af 421 m. I den lille Hestø Bygd paa Østsiden er Husene som fiere
andre Steder paa Færøerne tfl Dels forankrede med Jernkæder af Hensyn ti!
de voldsomme Storme.
Kolter (Koltiir) er mindre end Hestø og bestaar af en lavere og mindre,
sydlig Del, paa hvis Østende en lille Bygd ligger. Den nordlige Del hæver sig i
Kolter Hammer til 478 m. Herfra haves en fortræffelig og vid' Udsigt til Vaagø,
Myggenæs og op langs Strømøens Vestkyst Paa Sydenden af Hestø, Hælen,
findes et lille Fyr (Lynfyr).
Baade K oli er og Hestø, især dog førstnævnte, har prægtige Brændings-
kyster mod Vest Her er ogsaa Fuglefjelde paa de stejle Klippeskrænter; men
disse er „raadne" og farlige at færdes i for Fuglemændene. Fra Havet ser man,
at de er i høj Grad forvitrede og gennemhullede.
Strøm ø, KystenrundttilSøs. Er man fra Thorshavn til Søs gaaet
Syd om Strømø og har passeret Øens Sydspids Kirkebø Næs, svinger man i
Nordvest op gennem Hestø fjord. Kirkebø og siden Velbestad ligger paa Kysten
t. h., medens Øerne Hestø og Kolter ses t v. Man sejler nu videre langs
Strømøens Kyst med de mange Grydedale og passerer her Gaarden Sgdredal
(SytSridalur), der ligger i en stejlt opstigende Dal, hvortil der fra Vandet fører
tre Terrassetrin. Gaarden hører til Præsteembedet i Thorshavn. Et Vandløb,
Sandaa (Sundså) kommer ned gennem Dalen«
Nord for Sydredal ligger Bugten Paa Ddlunum, som mod Nord begrænses
af Forbjerget Dalsnypen (Dalsnfpa) og rhvis inderste Vig de to Gaarde Nordre-
dal (Nororidalur) ligger; den ene er Kongsfæstegaard, den anden tilhører Syd-
srrømø Præstekald som Anneksgaard.
Ved Nordredal findes den 1,4 km lange Dalgjov (Dalagjogv), der er en af
de længste Kløfter paa Færøerne. Forvitrede Basaltsøjler fra en stor Gang
dækker et mægtigt Omraade ved Foden af Fjeldet Nugvan, vest for hvilket
Ny paa med Aasli Fos kommer ned. Ved Dalsnypen findes — ifølge Rudolphi —
et lokalt Eruptionspunkt, dog af underordnet Betydning. Over en Væg stiger
man derfra op i el mærkværdigt vidtstrakt Bækken, Omanfyri Stlgar, som til
alle Sider er omgivet af Hamre og mægtige Grusnedstyrtninger. Brændingen har
allerede borttaget Vestsiden af den store Kedel, som mod Havet ender i en
348 m høj Væg. Nordsiden af Bækkenet dannes af Samfelli og Fjeldet mellem
Botnar (Fjallid millum Botnar) (690 m), to af de mærkeligste paa Færøerne
hyppigt forekommende Bjerge, hvis konkave Sider afskæres i tre eller fire
skarpe Kanter, og som ligner en afstumpet Pyramide. Den 395 m høje Vand-
dals Egg (Vatndals Egg) paa Vestsiden af Omanfyri Stfgar, afgiver et udmær-
84 FÆRØERNE
ket Eksempel paa de stærke Stormes ødelæggende Virkning, derved at de løs-
river Overfladen og blotter Undergrunden. Fra' Skordals Eggens stejle Væg
har man en storartet Udsigt til Skjælling-Fjeld. I det omtalte Bækken ligger en
lille Sø med Foreller, oven for Dalsnypen.
Efter at have passeret Dalsnypen med den nedenfor liggende, fritstaaende
Klippe Stegrur, fortsætter man Farten Nord paa op i Vestmannasund, der
gerne benyttes af Skibe paa Farten til og fra Island. Man har en prægtig Udsigt
dels til Vaagø, hvis sydøstlige Pynt med Troldkonefingeren omtrent ligger lige
over for Dalsnypen, dels til Fjeldtinderne paa Strømø. Man øjner saaledes Skjæl-
ling-Fjeld (Skalings Fjall) (768 m), et af de mest typiske Bjerge paa Øen. Det er
et til alle Sider i mange Hamre stejlt affaldende Plateau, og det aosaas forinden
Generalstabsmaalingerne for Færøernes højeste Bjerg. Fjeldets Midtparti dannes
af en Væg af kæmpemæssige Basaltsøjler.
Den lille Boplads Skjælling (SkaUngur) ligger ved Fjeldpartiets nordvest-
lige Fod. Forude øjner man bygderne Lejnum og Kvivig i smaa Bugter paa
Strømø. Bag dem hæver Fjeldene sig.
Ved Bygden Lejnum (Leynar) styrter en stor Elv ned i en ret anselig Fos
(Leynafossur) i Havet. I Bugten her har Vestmannasundets Bølger aflejret store
Mængder af Sand, som om Vinteren af Vind og Brænding føres langt ind i
Landet. — Ved Lejnum ender et stort Dalføre, K olie fjords Dal, som strækker
sig fra Nordvest mod Sydøst i en mod Syd aaben Bue tværs gennem Strømø.
Det afgiver en bekvem Forbindelsesvej gennem Øen.
Lejnum ligger øst for Elven, medens den lille Bygd Solitude — som oftest
kaldet Stykket — støder umiddelbart til samme vest for Elven. Fra Stykket ti)
Kvivig er en Vej med henrivende Udsigt til Skjælling-Fjeld, Kolter, Heste,
Sandø, Syderø, Vaagø.
Bygden K v i v i g (Kvfvik) ligger i en lille Vig, ovenfor hvilken Egilsfjeld
(-fjall) hæver sig i N. V. (617 m). Kvivig har Kirke (med Altertavle af Fro
Ingemann), Præslegaard og Skole. Over Elven er bygget en Bro. Stedet er af
Naturen en af de saakaldte „Brændingspladser"; man har i Sinde at raade Bod
herpaa ved Anlæg af en lille Bølgebryder. Stedet anses for en god Fiskeplads.
Paa Elvens østre Side, nær Havet, ligger Kirken og Præstegaarden, hvilken 1667
flyttedes hertil fra Kjælnæs; den hedder Kirketaj (Kirkjuteig; teigur, svensk
„leg", er en Ager). Her boede Præsien Tjmdt, som udgav en Beskrivelse af
Færøerne Aar 1800. Han plantede Træer i Haven, som en senere Præst, der
kom i Forlegenhed for Brændsel, „skovede".
Farten fortsættes op gennem Vestmannasund, hvor Strømmen kan være
meget haard. Undervejs passeres paa Strømøsiden to store Gjove: Søndre Gjw
og Nordre Gjou, ligesom der paa Vaagøsiden ogsaa ses lignende Kløfter. Efter at
have passeret Egilsnæs, aabner der sig pludselig en Bugt, hvis Indløb mod Nord
begrænses af Klippevæggen Stien (Stfggjur). Bugten er omgivet af Fjeldham-
mere, især mod Øst. Vi har naaet Vestmanhavn (Vestmannahafn), der
ligger overordentlig smukt. Rundt hele Bugten, hvis inderste Del bøjer i Øst,
ses opdyrkede Bøer med Huse, Handelsetablissementer, Kirke m. m. Indsejlin-
gen finder Sted gennem en over 20 m dyb Rende til Bugtens indre Del, der
danner den bedste naturlige Havn paa Færøerne; dog er der den Ulempe, at det
kan „glave" voldsomt med pludselige, stærke Vindstød, ligesom Tidevandet er
meget fremtrædende. Folkemængden er i rask Stigning som Følge af den ud-
FÆRØERNE 85
mærkede Havn, der anløbes af de større Postbaade og lokale Skibe og desuden
jævnligt af Fiskefartøjer, der dels søger Havn for Uvejr, dels vil proviantere,
eller lægge op til Reparation paa den derværende Bedding.
Vestmanhavn menes at have faaet sit Navn efter „Vestmændene" (Irerne),
som først benyttede Havnen og formodentlig fæstede Bo her. Bugten benyttes,
ifølge Grindereglementet, som en af Havnene for Grindedrab.
En stor Elv, Fosaa (Fosså), kommer ned i Bunden af Bugten i en prægtig
Fos. Nogle mindre Elve som Heljareygaå og Breifta udgyder ligeledes deres Vand
i Bugten. Nogle Haver og Plantninger forskønner Stedet, nær ved Fosaa. En
særlig smuk „Gjov" (Kløft) ligger bag Kirken (V2 Times Vej). I Vestmanhavn
bor en Kredslæge og en Sysselmand, og der findes flere store Forretninger.
Turen videre Nord paa fra Vestmanhavn til Saxen (c. 8 Sømil) bør helst
foretages i en større Baad. Fra Vestmanhavn ros gennem de nordligste Dele af
Vestmannasund, som snævres lidt ind og ender ved Slettenæs, et lille Fisker-
leje paa Pynten af Vaagø. Det første Næs paa højre Haand er Mulen (Mulin)
paa Strømø; naar der er stærk Strøm, kan det være vanskeligt nok at passere
Næsset. Naar dette er sket, begynder de smukke, stejle Saxen-Fuglefjelde med
Gjove og Fjeldtinder, nedenfor hvilke der i Havet staar løsrevne „Drangar".
Man ror frem langs Fjeldene, til man har naaet omtrent midtvejs til Saxen; nu
k8n man enten fortsætte videre langs Yderkysten eller ogsaa tage en meget
interessant Vej mellem Klipperne, gennem smalle Render og stundom gennem
store Porte, idet man ror ud og ind for at nyde det prægtige Skue. Kun paa
f aa Steder kan dog Baad lande.
Strømøens Vestkyst viser i det hele taget i udpræget Grad, hvor voldsomt
Havets og Vindens Erosion kan tumle med Landet. Talrige Huler med fan-
tastisk Udseende træffes mange Steder. I gamle Dage rugede der Sæler i dem.
Lige forinden man naar Indløbet til Saxhavn (Saxhovn) springer et lille
Næs frem; tværs gennem det gaar „Hullet", som man kan passere i stille Vejr.
I Midten af samme er der ret mørkt. I Mundingen af Saxhavn kan større Skibe
ankre, og smaa Skibe kan gaa ind i Bugten, hvis indre Del nu er tilsandet. Der
skal tidligere have været en god Havneplads. Den menes at være tilsandet i
anden Halvdel af 17. Aarh. under et voldsomt Uvejr, „den haarde Kyndel-
misse". Gennem det smalle Indløb var i 1828 et forladt Fregatskib, der havde
villet søge Havn der, drevet ind. Bugten Saxhavn ligger mellem høje Bjerge,
der næsten lukker Indsejlingen. Til Dalbunden, hvor der ligger en Bygd, er
der et smalt, til Dels tilsandet Indløb (Osin), der inderst breder sig% til den
forholdsvis større rundagt ige „Poddl" („Polhir"), hvis Bredder er omgivne af
store Sandmasser. I denne „Poddl** fiskes Laks (Tilladelse hertil faas hos Kongs-
bønderne paa Stedet). Sandsynligvis er Osin en Gjov, som Brændingen har
udvidet Tidligere kunde man ro med Baade lige ind i Poddlen; men Kanalen
er i senere Aar tilsandet saa meget, at man nu ved Ebbe kan gaa lige fra Sax-
havn til Bopladsen Saxen (Saxun). Man lander paa en sandet Strand, hvor
man maa bæres i Land. Fra Landingsstedet op til Bygden er der c. 2 km; kun
ved Højvdhde kan man ro videre ind paa Poddlen til lige nedenfor den Ham-
mer, paa hvilken Bygdens 3 — 4 Gaarde med Kirke ligger, paa begge Sider af
Elven. — Saxens Omgivelser er storartede. Alt er aabenbart præget af Istidens
Virksomhed. Girkusdale hænger over Hoveddalens Bund og over Dalranden
styrter sig prægtige Vandfald ned i Dybet. Dalså, der kommer fra en lille
86 FÆRØERNE
Indsø, Saxen Søen (Saxunar Vatn), sydøst for Bygden, skærer sig dybt ned i
en Tærskel, der lukker for den brede Saxendal (Saxunar Dalur), som i S. 0.
gaar tværs gennem Landet til Kvalvig. Søens Højde over Havbunden er 25 m.
Fra Saxen kan man i godt Vejr gaa videre Nord paa langs den stejle Kyst,
der stadig har samme Karakter som syd for Saxhavn, og hvis Fjelde bebos af
utallige Fugle. Til sidst naar man det prægtige Forbjerg Myling (Mylingor)
(564 m), som mod Vest staar med lodrette Vægge, men mod Øst skraaner mere
jævnt. Ved Foden staar de løsrevne (indtil 24 m høje) Klipper Skei&in og øst
derfor Nauarin. Her ved Strømøens Nordende er der stundom Malstrømme,
der i daarligt Vejr er farlige for Baade.
Har man passeret Myling, bøjer man Øst paa langs Nordenden af Strømø,
forbi Bugten Sjeynda mod Stakken (-ur), en ejendommelig fritstaaende Klippe
(133 m), hvis Top bruges til Græsning for nogle Faar. Man faar samtidig en
prægtig Udsigt til Østersøens Nordkyst, og bøjer ind i Sundet mellem Strømø
og Østerø. Snart naas Bugten med Bygden Tjørnevig (-nuvfk), der ligger i
Bunden af en Cirkusdal som i en Gryde, omgiven af vilde Fjelde. Tjørnevig
regnes for en god Fiskeplads.
Over Fjeldene er Sti til Saxen. Endvidere gaar en saadan langs Kysten til
Haldersvig. Sidstnævnte er ret vanskelig at befare. Ikke langt fra Tjornevig
passeres Lundegjov, hvor Stien er brat. Her kommer ofte Sten rullende ned Paa
Baadturen fra Tjornevig til Haldersvig passerer man, omtrent midtvejs, en dyb
Hule, hvorom Traditionen beretter, at den gaar gennem Fjeldene til Saxen.
Stejle Fjeldsider hæver sig op fra Kysten, og Bække styrter sig ned fra store
Højder.
Haldersvig (Haldorsvfk) eller blot Vig ( Vfk) ligger smukt paa en Ter-
rasse. Udenfor er en god Ankerplads. Kirken er af Træ og ottekantet og minder
om den paa Frederiksberg. Over Fjeldene er Sti til Saxen, ligesom en saadan
gaar syd paa langs Sundene helt til Kvalvig.
Fra Haldersvig til Kvalvig gennem Sundelaget eller Sandene gaar man pr.
Baad; Strømøens Østside er til at begynde med ret stejl. (Paa Østerøsiden ser
man Bygden Lysaa) . Omtrent 3 km fra Haldersvig passeres Fosaa (Fosså) med
et smukt Dobbeltvandfald i en lille Vig. Ved Sundet findes flere varme Kilder
med en Varmegrad, der Aaret rundt er c. 12 ° G. En af disse Kilder findes Udi
nord for Langesand (Langisandur) eller Nybo, en lille Bygd med 5 Huse paa
en halvrund Sandflade nedenfor et højt Plateau.
Lidt syd for Langesand ligger Hvalstationen G jo venøre (Gjånoyri) ved
Mundingen af to Slugter: den snorlige Nordregjov (Nordarargjégv) og Søndre-
gjov (Sunnargjégv), gennem hvilke der flyder Elve. Nordslugten hører til en
18 km lang Kløft, som kan forfølges videre over Østerø til Gøtevig. (Lige over-
for Gjovenøre ligger paa Østerø Bygden Svinaaer og sydligere Nordskaale). Fra
Langesand er der Sti i vestlig Retning op over Fjeldene mod Saxendalen. Nu
kommer man gennem det smalleste Parti af Sundelaget, der — som tidligere
anført — ikke er til at passere med Skibe, da Dybden kun er S1^ m. Da der
tilmed gennem Sundet, som paa sit smalleste Sted er 160 m bredt, gaar en ri-
vende Strøm — indtil 23 km i Timen — som veksler med Tidevandet, maa
Baade, som vil passere, benytte det Moment, da Strømmen kæntrer, for at
komme igennem her. Man naar saa Bugten, i hvilken Bygderne Kval vi g
(Hvalvfk) og Strømnæs (Streymnes) ligger. Kvalvig er Anneks til Kvivig
FÆRØERNE 87
og har en Kirke (bygget 1839) og Skole samt Lærerbolig. Prædikestolen, der
er fra Thorshavn Kirke, bærer Mærker af de franskes Sabelhug fra 1677 (i
Skaanske Krigen 1675—79). Kvalvig ligger ved Mundingen af Storaa (Stora),
en af de længste og mest vandrige Elve paa Færøerne, som her danner et Delta.
Den kommer fra Saxendalen (Saxunar Dalur), der gaar i N. V. gennem hele
Øen til Saxen. Bugten er flad. Baadebroen ligger derfor langt fra Bygden med
en god Vej dertil. I Kvalvig-Bugten er en tryg og god Ankerplads. Stedet har
et Par Gange ugentlig Motorbaadsforbiridelse med Ejde gennem Sundelaget.
(Lige over for Kvalvig ligger paa Østerø Bygden Øre.)
Fra Kvalvig Syd paa: Hvalfangerstationen Thorsvig passeres, senere Byg-
den Thorsvig (omtrent lige over for paa Østerøsidén ligger Bygden Selletræ).
Endelig naar man Kjælnæs Tange (Moskernæs Bygden ligger lige overfor paa
Østerø) ved Indløbet til Kollefjord (Kollafjorftur), en godt 4 km lang og
ret smal Fjord. Bygden Kollefjord ligger meget spredt paa Nordsiden og be-
staar (fra Vest til Øst) af Sjov (vift Sjégv) med Kirke og Skole med Lærerbolig,
Hamre (Hamrar), Todnæs (Torvnes), Midt jord (MiSgerfti) og Nordstrømøs
Præsts Anneksgaard Kjælnæs (Kjalnes), hvortil kommer Nybygden Gjoven
(Gjdgvin), den eneste Bebyggelse paa Øerne, der ligger oppe i Fjeldene uden
Udsigt til Havet.
Bylingen Høj (Heyggjur, Hejgur) ligger inderst i Fjorden paa Nordsiden
og Øreenge (Oyrareingir) (-engi) paa Sydsiden af Fjordbunden. (Herfra kan
Skjælling Fjeld bestiges). Dertil kommer Bygden Signebø paa Fjordens Syd-
side, som har temmelig høje Fjelde, der tillige er temmelig bratte. Her ligger
endvidere en nedlagt Hvalfangerstation.
Fra Kollef jordens Bund udgaar den store Kollefjordsdal (Kollaf jarfcarda-
lur) i N. V. gennem hele Øen til Kvivig. Gennem Dalen strømmer Dalaa (Dalå),
der fører meget Slam og Sand ud i Fjorden.
Fra Kollefjord fortsættes Syd paa gennem Tangefjord, med smuk Udsigt
til Østerø, Nolsø o. s. v. Kaibak Næs paa den nordlige Side af Indløbet til Kai-
baks fjord (Kalbaksf jorBur) med Bygderne Kaibak og Sund passeres. Paa Stræk-
ningen fra Kaibak Fjord og videre Syd paa kommer man forbi Hvidenæs, Høj-
vigholm, op ad hvis Klipper Brændingen som oftest bruser, og Højvig, hvor-
paa man naar Thorshavn.
Fjeldstier paa Strøm ø. Som det fremgaar af Kortet gennemskæres
Strømøens Indre af Fjeldstier, som forbinder Kysterne. En af de vigtigste er
den gamle Øvej („efter oynni") eller Dale-Vej, som fra Thorshavn fører gen-
nem de højereliggende Dele af Øen til Bygderne ved Kysterne. Denne Fjeldsti
er for største Delen afmærket med Varder og ad den kan man fra Thorshavn
bl. a. naa Skjælling, Lejnum og Kvivig (24 km). Fra den har man ofte en
prægtig vid Udsigt, og ved en Sideudflugt kan man foretage en Bestigning af
Skjælling Fjelde, fra hvis Top (768 m) der er en pragtfuld Udsigt.
Færø Land ligger i Fugleperspektiv for en.
Mellem Kaibak Fjord og Skjællingfjeld ligger en Dal, Mannafellsdal (-ur),
hvortil Sagnet knytter Erindringen om et stort Slag mellem Nordlændingerne,
som stod paa Biskop Mus' Parti, og Sydlændingene, og i hvilke de første sej-
rede. Man vil paa Stedet paavise mange Gravhøje, paa hvilke der vokser „rødt
Græs". Slaget stod nord for Dalen, og her vises en stor Sten, hvor Nordlæn-
88 FÆRØERNE
dingerne holdt Sejrsmaaltid; oven paa Stenen ligger en anden Sten, som en-
hver, der vilde deltage i Striden, maatte kunne løfte. I et nyt Slag ved Kolie-
fjord sejrede Sydlændingerne under Anførsel af Bonden fra Akrabjerg, der var
af frisisk Herkomst. Bispen flygtede til Kirkebø, hvor han blev dræbt.
Paa Strømø er der navnlig en Sænkning, som gaar fra Kollef jordens Bund
gennem Kollef jordsdalen (Kollaf jarfcur Dalur) i N. V., hvilken som ovenfor an-
tydet danner en fortræffelig Fodvej tværs gennem Øen (c. 8 km lang).
Kollef jordsdalen er en af Tertiærtidens store Dale, som udformedes i Is-
tiden og da blev uddybet Det er en lav Dalsænkning, nærmest et Ejde.
Man gaar fra Kollefjordens Bund op gennem Dalen langs Vestsiden af
Dalaa (Dalså). Efter */4 Times Vandring op over Vandskellet naar man to smaa
Søer, Mjavusøerne, hvorfra Dalen bøjer mere i Vest. Man følger Vandløbets
Sydside i denne Belning til den større Léjnum Sø, som man ligeledes passerer
Syd om, ad en smal Sti nedenfor bratte Klipper. I de nævnte tre Søer findes
Foreller og stundom Laks. Fra Lejnuni Sø fortsættes i S. V. i den dybt ned-
sænkede Dal med Lejnum Aa til en Bro over Elven, hvorfra aabner sig den
skønneste Udsigt til Vestmannasundet og dets Omgivelser. Bygden Lejnum lig-
ger paa Østsiden af Elven og Solitude (Stykket) paa sammes Vestside. Langs
Sundet — hvorfra en prægtig Udsigt — fortsættes til Kvivig.
Gennem Kollefjordsdalen har man en ganske naturlig Forbindelseslinie
mellem de nordvestlige og sydøstlige Dele af Strømø; der er da ogsaa bevilget
Penge til Vejanlæg her.
En anden (ca. 10 km) lang Dalsænkning er Saxen Dalen (Saxunar Dalur),
der er en Fortsættelse af Kval vig-F jorden. Den gennemstrømmes af Storm.
Fra Saxen-Dalen kommer man over et bredt, kun 70 m højt liggende Vandskel
mellem Vest og Øst. Overgangen fra det ene Vandsystem til det andet er saa
umærkelig, at Dalen baade syd og nord for Vandskellet bærer det samme
Navn. Man naar Saxen Søen (Saxunar-Vatn) , der er meget dyb. Dens Højde
over Vandfladen er 25 m. Vejen gaar langs Nordsiden. I Søen er store Laks.
Derfra videre til Saxen.
ØSTERØ (EYSTUROY) SYSSEL
Østerø er den næststørste 0 i Færøgruppen. Paa den ligger Øernes
højeste Fjeld, Slættaratinde ( Slættara tinSur, 882 m), og i det hele taget
er Øen et smukt Højland. Dens Længde i N. — S. er op mod 40 km, i
0. — V. er den halvt saa bred.
Ved to Fjorde deles Østerø i omtrent lige store Halvdele. Fra Syd
skærer den lange Skaalefjord (SkålafjorSur) sig ind og fra Nord kiler
Fundingfjord (FunningsfjorSur) sig ind. Mellem disse to Fjorde er et
kun lavt Ejde, som man har paatænkt at benytte som Vejforbindelse
mellem Øens to Halvdele; dens Længde vil blive godt 7 km. Foruden
disse to Hovedfjorde skyder et Antal mindre Vige og Fjorde sig yder-
mere ind i Landet, som det fremgaar af Kortet.
Farvandene som skiller Østerø fra Naboøerne, er følgende: Sundene
eller Løbet mellem Strømø og Østerø. Det bliver umiddelbart N. for
„Risen" og .Kællingen" i Forgrunden, neden for Ko lien. Længst tilbage Nord-
enden af Kalso.
(leg. efter Skitu uf D. B.)
90 FÆRØERNE
Bygden Øre og Østerø saa smalt, og dertil saa opfyldt af Skær, at kun
mindre Skibe kan passere det paa en Strækning af lx/i Sømil. Sunde-
laget er Navnet paa denne Snævring. Her er en rivende Strøm og Løbet
indsnævres tilmed af Skær, saa Passage kun er mulig ved Strømskifte.
Djupene og Lervig Fjord benævnes Farvandene mellem Østerø og
Kalsø, henholdsvis nord for Fuglefjord og syd for samme.
Østerø har ialt 4878 Indbyggere paa 287 □ km (1921). I 1801 var
Indbyggerantallet 1214, i 1860 2220, i 1890 3008. Østerø Præstegæld
(Præsten bor paa Næs) bestaar af Sognene: Næs (Næs, Tofte, Glibre,
Lamhavge og Solmundef jord) , Sjov (Sjov, Skaale, Strænder, Selletræ,
Moskernæs), Ejde (Ejde, Nordskaale, Øre), Funding (Funding, Gjov).
Andefjord (Andefjord, Eldevig, Fundingsbotn), Fuglefjord (Fuglefjord,
Lervig), Gøte (Nordregøte, Gøtegjov og Sydregøte).
Østerø. Kysten rundt til Søs. Gaar man fra Thorshavn nord paa gennem
Tangefjord og videre op i Sundene, passerer man følgende Bygder paa Østerø:
Næs (Nes), meget smukt beliggende ved Indløbet .til Skaalefjord, Moskernæs
(Morskranes) , Selletræ (Sellåtur), Øre (Oyri), Nordskaale (Nordskåli) —Nord
herfra gaar Telegrafkabelet mellem Strømø og Østerø over Sundelaget — Soin-
aaer (Svfnåir), Ly saa (Ljésa) og endelig Ejde (Eift, EitSi) paa Øens Nordvest-
hjørne. De sidste 5 Bygder danner Ejde Sogn, der er Anneks til Næs.
Paa Farten gennem Sundene har man haft Lejlighed til at se Hvalstationen
paa Gjanoyri og de smukke Terrasser ved Haldorsvig (begge paa Strømø).
Fra Thorshavn til Ejde er 201/2 Sømil. I godt Vejr kan Skibe ankre ud for
Ejde, men i stiv Kuling fra N. til V. kan det grundbryde over hele Fjorden,
og da søges Ankerplads ved Haldorsvig paa Strømø. Som Navnet antyder, lig-
ger Bygden paa en ca. 1 km bred og indtil 16 m høj Tange (et Ejde) mellem
de Fjeldpartier som krones af Slættaratinde og Halvøen Kollen (Kollur). Ejde
er en smukt beliggende Bygd; lige nord for den ligger Indsøen Tjørnen, hvis
Vandspejl ligger 4 m over Havet. Den er adskilt fra dette ved en Strandvold af
Rullesten, den saakaldte Mole (Mdlin). I Søen findes Foreller. Ejde har en nyere
Stenkirke, bygget i romansk Stil efter Tegning af Professor H. C. Amberg. I den
hænger en Model af Skibet „Den norske LøveM, som har tilhørt Thorshavns
Kirke. Paa Ejde bor en Læge og der er flere Handelsetablissementer. Husene
er gode, Gaderne fra gammel Tid brolagte med store Basaltfliser og Kirken
den største og smukkeste paa Færøerne.
Kollen (348 m) , falder jævnt af mod Ejde. Derimod staar Fjeldet stejlt
mod Havet. Ud for dette staar de to løsrevne „Drenge", Risen (Risin) (75 m)
og Kællingen (Kellingin) (73 m), sidstnævnte nærmest.
Fra Terrænet paa Kollen er en vid og smuk Udsigt ikke blot over Kyst-
egnene, men ogsaa Syd paa ned gennem Sundelaget, som og til Østerøens og
Strømøens Bjergtinder, saaledes til Slættaratinde og Sneis (Strømø). Fra Ejde
kan en Bestigning af Slættaratinde finde Sted.
* FÆRØERNE 91
Fra Ejde langs Nordkysten af Østerø til Gjov (7 Sømil). Denne prægtige
Tur bør foretages i Motorbaad, som kan lejes paa Ejde, derimod ikke i Gjov.
Vil man foretage Turen omvendt, kan man telefonere til Ejde efter Baad.
Man passerer rundt om Kollen, forbi Risen og Kællingen, saa gaar man
over Bugten N. for Mdlin, passerer Forbjerget Nøven og videre langs en Række
Fuglebjerge, foran hvilke der staar en høj, cylindrisk „Dreng", Bigven (Bug-
vin), paa hvilken der fanges Fugle (Lomvier og Rider) ved Opstigning fra
neden; derefter passeres Østerøens Nordøstpynt, Rivtange, et lavt Næs, og man
fortsætter i S. 0. langs Kysten med smuk Udsigt til Kaisøens Fjeldrække.
Vi naar dernæst Gjov (Gjégv), en lidt større Bygd, der har Navn efter en
smal Kløft (Gjov) med stejle Sider, som danner Indløbet til Bygden, der iøvrigt
ligger smukt, og hvorfra en lang, frugtbar Dal fører ind i Landet ned til Byg-
den Funding.
Et lille Fuglefjeld, paa hvilket der ruger Maager, ligger lige nord for Byg-
den; man kan let stige op til „Eggen" (Randen) (227 m) og derfra se ned i
Fjeldet.
Fra Gjov naar vi langs Kysten Forbjerget Mulen (Mulin) ved Indløbet til
Funding Fjord (Funnings Fjorour). Denne er i Mundingen bred, men sender
en smal, dyb Arm ned til Fundingsbotn (Funningsbotnur) , hvorfra der er Over-
gang over Ejdet til Skaalebotn. I Fundingsbotn findes en Hvalfangerstation paa
Vestsiden, nær Fjordbunden, hvor der ligger en Nybygd, fra hvilken Vejen over
Ejdet til Skaalebotn udgaar.
Paa Fundingf jordens Vestside ligger Bygden Funding (Funningur) med
Kirke (Anneks til Næs). Det er en „Brændingsplads".
Paa Sydsiden af Fjorden ligger Bygden Eldeuig (Elduvik), ogsaa en Bræn-
dingsplads. Herfra gaar en berygtet Sti langs Kysten i Retning af Andefjord.
Ved Vintertid, naar der er Isslag, er den yderst farlig at passere. — I gamle
Dage flygtede Beboerne fra Eldevig og Andefjord op paa Fjeldtoppene oven
for Bygderne, naar Sørøverne kom.
Efter at have passeret Fundingf jord kommer man til Bygden Andefjord
(Oyndarfjorour), paa hvis Nordside Bygden af samme Navn ligger. Her findes
en Kirke (Anneks til Næs). Paa Stedet boede Mogens Hejnesøns Fader, Heine
Haureki, som var Øernes første protestantiske Provst. Ved Stranden ligger en
saakaldet Rokkesten (Rinkisteinur) , der er i stadig Bevægelse, den er (ifølge
Lomholt) over Vandet 8 m lang og 5 — 6 m bred samt 3 m høj. Den stikker
6 å 10 m dybt i Vandet. Dens angulære Bevægelse er 1 cm.
Paa Sydsiden af Andefjord ligger den lille Byling Hellerne (Hellur), ogsaa
en Brændingsplads med vanskelig Opstigning. Herfra er der Sti over Fjeldet til
Bygden Fuglefjord (Fuglaf jorour) , der er den næste Fjord, vi kommer til.
Den er Færøernes næstbedste Havneplads, omgivet af prægtige Fjelde og helt
lukket for Søen. Den har en Bro paa Østsiden, hvor Dampere kan fylde Vand
og Korn. I Fuglefjord bor Sysselmanden for Østerø. Her findes en Kirke byg-
get af Sten med Tag af Grønsvær. Fuglefjord er et vigtigt Knudepunkt for Om-
sætning af Fiskeriprodukter. Fra Fuglefjord flygtede Beboerne i Ufredstider
bl. a. „op under Borgen" (Fjeldet mod Øst), hvor der endnu tæt under Toppen
ses Rester af et Hus, som da blev benyttet som Tilflugtssted. Herfra rullede Fæ-
ringerne Sten ned paa Forfølgerne, og herfra saa de Sørøverne føre det Kvæg
92 FÆRØERNE
bort over Vandet, som Færingerne ikke havde kunnet drive til Fjelds i Ude.
Ogsaa til Fjeldene paa Bugtens Vestside flygtede Folk, naar Ufredamænd lan-
dede paa deres Enemærker.
Fuglefjord adskilles fra Gøtebugten ved en knap 3 km bred af Isen slidt
Landtunge, over hvilken man kan naa Nordregøte.
Fra Fuglefjord gaar man Syd paa gennem Lervig Fjord. Her ligger Bygden
Lervig (Leirvfk) lige over for Kaisøens Sydende paa Nordsiden af Halvøen, der
ender i Gøtenas (Gotunes).
Lervig hærgedes 1736 af Kopper, og der døde en Mængde Mennesker. Syg-
dommen var indført af Smuglere. En ung Mand, der skulde have Bryllup, købte
en Frakke, som bragte Smitten. I Lervig fandtes et katolsk Bønnehus. Nu er
der en Kirke.
Gøtenæs passeres og man naar Gøtevig (Gdtuvfk), der ligger aaben for S. 0-
Vinde. Den er omgiven af smukke Fjelde, og inderst i Vigen, paa mere fladt
Underland, ligger G ø t e - Bygderne: Nordregøte (NortSragota), Sgdregøte (Sy-
tSragota) og mellem dem Gøtegjov (vifc G5tugj6gv), som kun bestaar af nogle
faa Huse. En ganske god 2 km lang Vej forbinder disse tre Grupper. Den har
Bro over Eiftiså, som udmunder tæt ved Nordregøte og som langsomt fylder
Bugten med sine Sandmasser; endvidere er der Bro over Gøtegjov-Slugten, hvil-
ken fortsættes 2 km i vestlig Retning. Den hører til en Række af Slugter, som
med Afbrydelser strækker sig i næsten snorlige Retning fra Strømø og videre
tværs gennem Østerø, begyndende ved Nordaragjov i Nærheden af Gjanoyri.
I Gøte boede Gøteskeggernes (d. e. Gøtemændene, Gøtekarlene) berømte
Slægt, og her paavises endnu Fundamentet til Tronds Bolig, hvor han blev
overmandet af Sigmund Brestesson og tvungen til at antage Kristendommen,
hvilket sidstnævnte kom til at undgælde for.
I Nordregøte findes en gammeldags Kirke, bygget 1833, som er Anneks til
Næs. Oprindelig laa der en Kirke i Sydregøte, som menes at have været opført
af Trond.
Oven for Nordregøte, paa en Afsats nær Toppen af Fjeldet, over hvilket
der er en stejl Sti fra Nordregøte til Lervig, findes en Afsats, benævnt Fransa-
fløten, hvortil Folk flygtede for „Franskmænd" (Belgiere, Hollændere m. flj,
som siges at have hærget Bygderne lige til det 19. Aarhundredes Begyndelse.
Ifølge Sagnet om Floskmcendene foregik visse Begivenheder paa Gøte.
Blandt de ældre Norderøsagn fremhæver Jacob Jacobsen det om „Floskmæn-
dene" (Banden, Oprørerne) fra Fuglø, som forsøgte at vinde Tilhængere og
gradvis at underlægge sig Øerne. Hvor de mødte Modstand gik de frem med
Vold, og Folk flygtede ind i Kirkerne for at redde Livet. Tilsidst blev de over-
mandede i den endnu ikke indviede Kirke paa Svinø, hvorpaa de blev førte til
Gøte paa Østerø, hvor en af dem, Sigurd, oplever den Ydmygelse som døds-
dømt Fange at gense sin Kæreste. Hun siger grædende: „Jeg ser du kommer
paa en anden Maade i Dag end for et Aar siden." Den allerede i Forvejen fæl-
dede Dom lød for de fire Hovedmænds Vedkommende paa, at de skulde dræ-
bes ved Nedstyrtning fra Fjeldet Valaknukur paa Østerø (ved det ældgamle
Rettersted) . Sigurd bliver i sidste Øjeblik benaadet paa Mængdens Forbøn, men
ønsker selv hellere at dø sammen med de andre. — Lucas Debes omtaler 1673
Oprøret paa Norderøerne som foregaaet „for en rum Tid siden", Jacobsen an-
Fuglefjord paa Østers.
94 FÆRØEftNE
é
tager, at Floskmændene* Oprør falder i Tidsrummet 1400 — 1500, dog efter den
sorte Død«
Syd for Gøte Vig ligger en temmelig stor og dyb men aaben Bugt, Lamba-
vig (Lamba vfk) mellem Forbjergene Mjovnæs (Mj6vanes) og Nev (NevidS).
Inderst i Bugten ligger Bygden Lamhauge (Lamba, Lambi). Saa kommer den
lille aabne Bugt Ridevig (Rituvfk, b: Maagevigen) med Bygden af samme Navn.
Her strandede, ifølge en gammel Østerøtradition, Sigmund Brestesson, da han
paa Olav Tryggvasons Bud skulde føre Trond som Fange til Norge, men blev
dreven tilbage af Uvejr. Sydligere ligger Bygden Avevig (Æ&uvfk, b: Edderfugle-
vig). Her paavises langs Stranden nord for Bygden en flad Klippestrækning:
„Tinghellen" , hvor det siges, at Trond og hans Mænd holdt Ting for Østerø.
Igennem den gamle Del af Forbjerget gaar en Aabning, Sigmundshullet (Sig-
mundarholitS) , gennem hvilken Sigmund Brestesson undflyede Trond ved en
Sammenkomst.
Østerøens sydligste Forbjerg er Østnæs (Eystnes); vest derfor begynder
Indløbet til den 8 m dybe, smalle Skaale fjord (Skala FjorSur), hvis sydlige
Del, inden for Saltnæs, benævnes Kongshavn. Den har gode og trygge Anker-
pladser og benyttes i Uvejr af Skibe, der tvinges til at forlade Thorshavns aabne
Red. Skaalefjord er smuk og vel bebygget. Langs Fjordens Østside findes ai
næsten kontinuerlig Strækning af opdyrket Land (Bø) lige til Skibenæs. Her
ligger i Rækkefølge Syd — Nord Bygderne og Bylingerne: Næs (Nes), der lig-
ger overordentlig smukt. Her findes Præstegaard og Kirke af den gammeldags
Slags (opf. 1843). Kirkens Indre har smukke Udskæringer i Balusterværket,
som adskiller Kor fra Kirkerummet. Tofte (Toftir) . Ovenfor Bygden ligger paa
Fjeldet Toftevandet Her yngler Terner. Saltnæs, Saltangeraa (Heiftarnar),
Glibre (Glivrar), Solmunde fjord (Solmundarf jdrftur) . Denne sidste Bygd blev,
ifølge Sagnet, anlagt af Brødrene Skegge og Solmundur. Sidstnævnte dræbte
sin Broder ved at styrte ham ned ad en Klippe, Skeggjanov, som vender ud til
Gøtevig, og maatte derfor gaa i Landflygtighed. Ved Skibenæs (Skfpanes) N.
for Solmundef jord findes en udmærket Landingsplads. Herfra gaar en ret stejl
Sti op over Gøteejdet. Fra dettes højeste Punkt (136 m o. H.) overser man saa-
vel Skaalefjord som den brede Gøtebugt, til hvilken Vejen gaar ned. Korte
Fjeldstier fører fra Skaalef jords-Bygderne over til Bygderne paa Øens Østside.
Langs Vestsiden af Skaalefjord ligger i S. — N. Bygderne St render (-ur) med
gammeldags Kirke og Bylingerne: Sjov (vift Sjégv, hvorefter Sognet har Navn),
Seblende (Sevlendi) og Gjerdum (Gerftar), dernæst Skaale (Skåli), hvor der fin-
des en Ophalingsbedding. — Bonden Orm paa Skaale var en rig og mægtig
Bonde, men tillige en stor Ransmand og Faaretyv. Han dømtes til Døden paa
Tingstedet Stevnuvalur for Drab paa Ørebonden Jon.
Langt inde i Fjorden ligger Skaalebotn (Skålabotnur) . Vest for Skaalebotn
ligger en Høj, Kurlendingaheyggjur, hvori efter Sagnet 3 Mænd fra et kurlandsk
Skib, som var flygtet i Land, blev jordet efter at være skudte som Desertører.
Et Par Kilometer fra Skaalebotn inde i Dalen ligger ved Elvens venstre Side en
gammel Tinghøj, den saakaldte Stevnuvalur, d. y. s. Stævnehøj, den er 6 å 7 m
høj og en Snes Meter i Diameter. Her holdtes Østerøens Hovedting (Vaarting)
og hertil knytter sig Overleveringer baade om Floskmændene og Ørebonden.
Floskmændene skal saaledes være begravne ved en stor Klippeblok. Den ligger
nedenfor Fjeldet Valaknukur, hvorfra de nedstyrtedes.
FÆRØEfcNE 95
Fjeldstier paa Østerø. Som del ses paa Kortet er der næsten
overalt Stier, som over Fjeldene forbinder Bygderne med hverandre.
En Opstigning til Færøernes højeste Fjeld Slættoratindur (882 m) finder
bedst Sted fra Fjeldstien mellem Ejde og Gjov lidt forinden (1 km) man naar
Ejde Skar.
Blandt Ruterne paa Østkysten skal særlig nævnes Fjeldstien: Fundings-
botn — Skaalebotn (7 km), langs Vesterdals Aa over Vandskellet til Fjordaa.
Et Vejanlæg over dette Ejde vilde i høj Grad lette Samfærdselen mellem
den sydlige og den nordlige Del af Østerø. Paa Ejdet findes desuden en Mængde
l'ørv og store Strækninger med god Græsmark, som ved Vejen vil blive tilgæn-
gelig for Opdyrkning. Anlægget er projekteret til en Længde af 7300 m.
Østerøens gamle Tingsted og Rettersted med Stevnuvålur („Stævnehøj"),
en rund, toppet Høj, hvor Retshandlingen foregik, ligger, som tidligere omtalt,
i Dalen et Par Kilometer fra Skaalebotn og ved Fjordaa. Hertil knytter sig Be-
givenheder, som har holdt sig i Folkemunde.
En anden Rute af Betydning er: Fuglefjord — Nordregøte (7 km), passe
rende Varmekilde, Færøernes eneste vulkanske Fænomen.
Vandet holder 19 ° C; det menes at have lægende Krgft, og Set Hansnat
mødes mange Færinger her ifølge ældgammel Sædvane, dels for at læges af
det varme Vand, der siver ud mellem Stenene, dels for at danse paa den flade
Helle ved Kildens Udspring. Tidligere samledes man her Natten mellem 4. og
5. Juni gammel Stil, nu er det som sagt Set. Hansdags Nat efter ny Tid.
Gøte er en af de betydeligste Bygder paa Østerø. Til og fra denne Bygd
foregaar der en meget betydelig Trafik saavel over Gøteejdet til Skaalefjord
som nordover til Fugle fjord, der jo er en af de bedste Havne paa Øerne og et
vigtigt Knudepunkt, for Omsætning af Fiskeriprodukter. En Vejforbindelse fra
Skaalefjord over Gøte til Fuglefjord vil nu blive iværksat.
NORDERØERNES SYSSEL
Nor der øernes Syssel (Sysselmanden bor i Klaksvig) omfatter de 6
Øer: Kalsø, Kutiø, Bor dø, Viderø, Fuglø og Svinø — for største Delen
langstrakte i N. — S. og smalle i 0. — V. Mellem dem er snævre Sunde
med rivende Strøm. Øernes Kyster er som Regel stejle og mange af
Bygderne er Brændingspladser, hvor Baadene ved Gangspil trækkes op
paa Klipperne til Steder, hvor de ikke naas af Brændingen. Det er et
farligt og brydsomt Erhverv Befolkningen har, og mange er de Ulyk-
ker, som Havet har bragt over Baadbesætninger i Uvejr, ikke mindst
i de senere Aar, hvor enkelte Bygder har mistet et væsentligt Antal af
deres Erhververe.
Norderøernes samlede Areal udgør 241 □ km med en Befolkning
paa 2459 Mennesker (1921). Disses Erhverv er hovedsagelig Fiskeri.
I 1916 var der 217 Robaade og 20 Motorbaade, og Baadfiskeriet ind-
bragte 265,677 Kr., hvoraf den langt overvejende Del for Torsk. Land-
96 FÆRØERNE
bruget har paa de stejle og ret nøgne Øer kun ringe Udsigt til at tri-
ves. Af Husdyr holdtes kun 6 Heste, 551 Stykker Hornkvæg, 2 Svin,
3 Geder, men 15,519 Faar. Fuglefangsten drives paa Kalsø og Kunø,
men navnlig paa Fjeldene nord for Viderejde. Handel er, navnlig i
Klaksvig, en væsentlig Indtægtskilde.
Norderøernes Præstegæld omfatter følgende Sogne:
Husum (Husum og Sydredal). Mygledal (Mygledal og Troldnæs).
Kunø (Kunø, Haraldsund og Skard). Klaksvig. (Klaksvig, Vaag, Aaerne,
Strond, Skaaletofte, Nordøre og Arnefjord). Viderø (Viderejde, Kvan-
nesund, Nordtofte, Deble (Depil), Norddeble og Mule). Fuglø (m. Byg-
derne Hattervig og Kirke). Svinø (m. Bygden af samme Navn).
Kalsø (Kallsoy) , den vestligste af Norderøerne er en lang og smal Klip-
peø, som mod Vest staar med stejle forrevne Fjeldsider, der nu ikke mere er
bebyggede. Her laa Bygden Blankeskaale (Blankskåli) sydligst. Den ødelagdes
af Sneskred i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, og Beboerne flyttede der-
efter til Sydredal (Syttridalur) paa Kaisøens Sydøstkyst, hvor der nu findes
en Annekskirke til Viderø. Kalsø Fyr ligger syd for denne Bygd.
Paa Østsiden af Kalsø, hvor der findes flere Cirkusdal e, som aabner sig ud
mod Kalsø Fjord (mellem Kalsø og Kunø), findes fra Syd til Nord følgende
Bygder: Sydredal, som allerede nævnt, dernæst Husum (Husar) med Kirke
(Anneks til Viderø). I Mygledal fødtes Poul Fange, som i det 17. Aarhundrede
huserede paa Kalsø, og som siden har været omgivet af en eventyrlig Glans i
Folkemunde.
Den nordligste Bygd paa Kalsø er Troldenæs (Trdllanes), en af de værste
Brændingspladser paa Norderøerne. Om Vinteren kan Beboerne slet ikke have
Baad paa Stedet, men maa fiske fra Mygledal. Der bor paa Troldenæs to Kongs-
bønder og en Husmand.
Kunø (Kunoy) adskilles, som berørt, fra Kalsø ved Kalsø Fjord og fra den
østligere beliggende 0 Bordø ved Haraldsund. I ingen af disse Fjorde findes
Ankerpladser for Skibe. Øens Nordende Kunø Nakke (Kunoyar Nakkur) dan-
nes af en 828 m høj og brat Fjeldvæg (den højeste og bratteste paa Færøerne).
Ved Foden ses flere „Drenge". Midt paa Vestkysten ligger Kunø Bygd (Kunoy)
med Kirke, meget smukt. Nordlig paa Østkysten laa Bygden Skard (SkarS),
nedenfor en højst ejendommelig Fjeldkløft (Skarfts Gj6gv), gennem hvilken der
gaar en halsbrækkende Sti over Øen til Kunø paa den anden Side. Ad denne
6 km lange Vej tog Folkene paa Skard til Kirke paa Kunø, hvor der holdtes
Gudstjeneste 6 Gange aarlig. Paa Skard maatte Baadene hales højt op til Nø-
sterne ovenfor Brændingspladsen for at være beskyttede. For Tiden er Byg-
den øde.
Sydlig paa Østkysten af Kunø ligger Bygden Haraldsund smukt. Den syd-
ligste Del af Kunø dannes af det prægtige Kunø Næs (Brattunes) med smukke
Hamre op til 703 m.
FÆRØERNE 97
Bordø (Borooy) er den største af Norderøerne (73 □ km) med 1170
Indbyggere (1921). Dens største Længde i N. — S. er c. 25 km. Øens Nordende
dannes af Mulen (537 m), et stejlt Forbjerg. Noget nord for Øens Midtparti
ligger den højeste Fjeldryg: Lokka Nov (Lokki) (755 in). Mod Vest beskylles
Bordø af Haraldsund, mod Øst af Kvannesund. Vestkysterne er overalt stejle
og Hammer paa Hammer rejser sig, den ene over den anden. Vaagen (Vågur)
eller Klaksvig (Klaksvik) er den eneste Bugt paa Vestsiden af Øen; den er af
den største Betydning som et Centrum for Kommunikation og Handel. (171/,
Sømil fra Thorshavn). Østkysten er mere indskaaret, og trugformede Dale og
Gjove ses overalt. Fra Sydøst skærer Arnefjord (Arnaf jorSur) og Bordøvig (Bor-
ooyarvfk) sig ind. Mellem Klaksvig, der jo vender mod Nord, og Bordøvig, der
vender mod Syd, er et smalt og fladt Ejde (8/4 km bredt og indtil 18 m højt).
Til begge Sider hæver Fjeldene sig stejlt Ejdet er, ifølge Geologen Rudolphi,
Rester af en Dalbund, over hvilken der i Tertiærtiden flød en Isstrøm. Særlig
i Ejdets sydøstlige Parti ligner Terrænet da ogsaa et Morænelandskab' med
Grusaflejringer. Gxavaraa kommer i et Vandfald fra N. 0. ned i Bordøvig og af
lejrer ved Stranden røde, brune og graa luf- og Basaltmasser med store grønne
og hvide Mandler. Klaksvig skærmes mod Vest og Øst af Fjelde; mod Syd ligger
Ejdet og mod Nord skærmes Vigen af Sydenden af Kunø (Kunø Næs). Kun
naar. Nordenvinden stryger lige ned gennem Haraldsund er Ankerpladsen noget
udsat, ligesaa kan Søndenvinden stryge slemt hen over Ejdet til Vaagen. —
løvrigt er Klaksvig det regnfuldeste Sted paa Færøerne (1700 mm aarlig). Begge
Sider af Klaksvig (Vaag) i Forbindelse med Ejdet danner en sammenhængende
Bø med Bebyggelse: Vestsiden udgøres af Klaksvig (Klaksvik), Østsiden af £1-
skopstø (BiskupsstøS) og Mørkenøre (Myrkianoyri) . I Bunden af Vaagen ligger
Vaag (Vågur) med Kirke; hertil kommer Bylingerne Upsalon (Uppsalir) og
Gjerdum (GerSir), nærmest Bordø Vig. Sidstnævnte Sted er i det 17. og 18.
Aarhundrede 3 Gange bleven ødelagt af Fjeldskred. — Klaksvig er det vig-
tigste Punkt paa Norderøerne, et Kommunikations- og Handelscentrum af
stor Betydning. Her bor Sysselmanden for Norderøerne samt en Kredslæge,
og her er et Sygehus, flere Handelsetablissementer og Rederier, Post- og Damp-
skibsekspeditioner, Telefonstation, 2 Gæstgiverier, Forsamlingshus m. m. Klaks-
vigs Betydning er betinget af den gode Havneplads, Vaagen, der dog er for
lille til Trafikken, især naar der ligger mange Trawlere, som ofte søger hertil.
Men denne Mangel opvejes ved, at der udenfor Vaagen er god Ankerplads paa
Poddlen (Pollur) o: Farvandet mellem Kunøens Sydende og Bordø.
Bqrdøens sydvestre Hjørne dannes af en lang smal Halvø med mange Hamre
og stejle Skrænter, især mod Vest. Ved Ejdet staar denne Halvø i Forbindelse
med Bordøens Hovedparti. Nordenden af Halvøen dannes, som omtalt, af Fjel-
det Klakken (Klakkur) (414 m), derpaa følger i sydlig Retning Toppen Halvga-
fjeld (Halgafelli) (503 m) og Højfjeld (Håfjall) (646 m). (Opstigning til dem er
ikke vanskelig). Sydenden dannes af Bordønæs (392 m). Op paa denne Halvø
flygtede Beboerne af Vaag, naar Sørøverne kom. Her var man godt gemt og
her kunde man let forsvare sig. Særlig, egnet til Skjulested var en smal Kløft
Ridegjov (Ritugj6gv), der c 1400 m Syd for Højfjeld gaar ned mod Stranden
i Vest Landing paa Halvøens Vestside, som Brændingen har dannet Huller i,
er næppe mulig, maaske dog under heldige Omstændigheder et enkelt Sted,
som ikke let findes.
Danmark IV. 5 7
98 FÆRØERNE
Ruiner af et Tilflugtssted findes da ogsaa ved Ritugjégv paa et meget van-
skelig tilgængeligt Sted. Det har været benyttet langt ned i Tiden.
Ogsaa paa Halvøens Østside ud mod Bordøvig skal findes en Ruin, der
menes at have været benyttet som Forraadshus for Opholdsstedet i Ridegjov,
fordi man ikke kunde bære lunge Byrder ad den omtalte Sti vest for Halvøen.
Mulig var Husdyrene ogsaa anbragte her.
Øst for Klaksvig ligger Mørkenøre Fjeld.
Fra Klaksvig passerer man sydpaa over Ejdet forbi Gjerdum og videre
langs Østsiden af Bordøvig til Bygden Nordøre (Oyri), hvor man kan se gam-
meldags byggede Huse. Noget sydligere, ligeledes paa Østsiden af Bordøvig,
findes Rester af, som det maa antages, et Overvintringssted for Islændere paa
Vej til Norge — de saakaldte Islendingatoftir. Her ses Grundplanen af en lille
Røgstue samt et endnu mindre Bur og et Baadnøst.
En Sejlads fra Klaksvig nordpaa gennem Haraldsund er en pragtfuld Tur
med Fjeldrækker tæt til begge Sider. Man passerer paa Bordøsiden tre Bygder:
Aaerne (Airnar) (f. T. øde), Strond og Skaaletofte (Skålatoftir), alle beliggende
nedenfor de stejle Fjelde. (Paa Kunosiden øjner man Haraldsund og Skard).
Denne Passage benyttes ofte af Rutebaadene, som skal nord paa til Island eller
som kommer derfra med Klaksvig som Maal. Bordøens Nordende Mulen (Mu-
lm) (537 m) er et smukt Forbjerg. Her findes en prægtig Hule ind under Fjel-
det — Mulegjoven — : med Indgang fra Haraldsund.
Bordøens Østside. Ved Kvannesund ligger, fra Nord til Syd, følgende be
boede Pladser: Mule (Mulf), Norddeble (NorSdepil), en ganske betydelig Bygd
med en i Øjeblikket nedlagt Hvalfangerstation (oprettet 1898) — lige over for
Bygden Kvannesund paa Viderø — Deble (Depil) og Nordtofte (NorJStoflir),
mellem hvilke Bygder der er Fodstier.
Halvøen mellem Kvannesund og Arnefjord er et ubeboet Fjeldparti (620 m).
Inderst i sidstnævnte Fjord ligger den lille Bygd Arne fjord (Arnaf jortSur) .
Halvøen mellem Arnefjord og Bordøvig hæver sig til 562 m. I Arnefjord
ligger et Par Steder paa Fjordens Sydvestside, Hellisdal og Kviingadal, der
stundom benyttes som Landingspladser, og hvorfra man over Land kan naa
Bygden Nordøre i Bordøvig.
Viderø (ViJSoy) skilles ved det smalle Kvannesund (Hvanna Sund) fra
Bordø, med hvilken Øen en Gang var forbundet med et Ejde, men da Øerne
sænkedes, Ismasserne i sin Tid skurede løs og Strømmen arbejdede videre,
blev de adskilte. Sundet er nu paa det smalleste Sted 160 m bredt og 31/* m
dybt. Viderø hæver sig til meget betydelige Højder, og paa dens stejle Vestkyst
ses kilometerlange Hamre, medens Bordøens Østkyst lige over for er furet af
dybe Grydedale. Noget lignende er Tilfældet paa Viderøens Østkyst, og her
findes den eneste fjordlignende Bugt Vedvig (ViSvfk). Svinø Fjord (Svinoyar
Fjdrftur) adskiller Viderø fra Svinø. Viderøens Nordende dannes af Villingadah
Fjall (844 m) med dets nordligsle Udløber Enniberg, der er et meget stejlt
Fuglebjerg, nedenfor hvilket der staar flere Pynter og løsrevne Klipper, saa-
som Diangur (128 m), Skuø (Skiivoy) (13 m). Riven og Settorva (80 m). Yder-
ligere Vidnesbyrd om Havets voldsomme Virkning paa Fjeldkysten er Naale-
øjne gennem Klipperne, Grotter og Huler. Syd for Villingedals Fjeld hæver sig
et andet prægtigt Fjeld i 24 smukke Hamre op til 751 m; det er Malins fjeld
Klaksvig.
Bord ø vig ses hinsides Ejdel. Til hajre Højfjæld.
(FoO
(Miilinsfjall). Mellem de to Fjeldpartier ex et smukt Ejde (l1/, Kilometer bred l
og indtil 36 m højt), »om gennemskærer Øens Nordende. Ved Ej dets Vestside
ligger Bygden Viderejde '(ViSareisi), der er Færøernes nordligste Bygd. Ved
Ejdets Øslende ligger Landingsstedet Ostvig) (EiSisvfk), som ofte maa be-
nyttes, da Viderejde er en slem Brændingsplads. I Slutningen af det 17. Aarh.
blev saaledes den daværende Kirke, som laa en Snes m over Havet og c. 70 ni
fra Stranden, udelagt af Brændingen, som gaar op til 100 m fra Kysten. Det
hænder ikke sjældent, at man i Uger ikke kan sætte Baad i Vandet fra Vider-
ejde, hvilket bl. a. er meget uheldig! for Præsten, som har hele 7 Kirker at
passe. Præstegaarden hedder Onegarde (OnagerSi). Paa Stedet findes desuden
100 FÆRØERNE
Skole og Lærerbolig. Kirken er af Sten med Skifertag. Alterkarrene er skænket
af den engelske Regering som Tak for Gæstfrihed og Hjælpsomhed udvist mod
Skibbrudne fra Briggen „Marwood", som strandede i Januar 1847. Et Krucifiks
er skænket af Thomas Koppen 1551. Han var en hamborgsk Købmand, som
i en Periode havde Eneret paa Handelen paa Øerne.- Viderejde er et meget
smukt og meget interessant Sted. Mod Vest øjner man Nordpynterne af Borde,
Kunø og Kalsø og i østlig Retning ser man over Tangen til Fuglø og Svinø.
„Der er frit og lyst, Sol fra tidlig Morgen til sildig Aften". En Opstigning til
Villingedals Fjeldpartiet fra Sydvestsiden er meget lønnende, men ret stejl.
Fuglefjeldene ved Viderejde gemmer for Befolkningen mange Tillokkelser,
og til dem er knyttet Fortællinger om Fortidsbegivenheder. Medehs Fuglemæn-
dene gaar ned i selve Fjeldet fra oven paa sædvanlig Vis, benytter de i Dren-
gene en anden Metode. De stiger op fra neden, efter at der er bleven anbragt
en Line over Toppen, som de kan benytte ved Opstigningen. Den anbringes
ved, at den ene Ende fastholdes fra Klipperanden i Land, den anden dirigeres
fra en Baad paa Havet. Fangstperioden varer adskillige Uger, og stundom
ligger Fuglemændene paa Fangsstedet hele denne Tid. De sover da paa Stedet,
i en Hule eller hvor der ellers er Læ. Mad sendes hveranden Dag med Baad,
hvorfra den hales op paa Fjeldafsatsen, hvor Fuglemændene har deres Koge-
apparat, saa de kan varme Maden. Fangsten kastes i Vandet og opsamles fra
Baade. — Viderøens Østkyst, i hvilken Vedvig (Viovik) skyder sig ind, som og
Sydkysten, er ubeboede og har det samme Præg som overalt paa Øerne, hvor
Fjeldene staar ud mod Havet og er udsatte for dettes sønderbrydende Virk-
somhed. Paa Sydvesthjørnet af Viderø ligger Bygden Kvannesund paa det smal-
leste Sted af Sundet af samme Navn. Denne Bygd blev i Begyndelsen af det 19.
Aarhundrede ødelagt af Fjeldskred.
Fuglø (Fugloy) er den nordøstligste af Norderøerne. Stejle, høje og ud-
mærkede Fuglefjelde staar ud mod Havet mod Øst og Nord. Nedenfor det nord-
østlige Fjeld ligger den 45 m høje Klippeø Bispen. Øens højeste Punkt er Klub-
ben (620 m) . Paa Sydsiden ligger Bygderne Kirke (Kirkja) , hvor der tidligere var
Kirke (deraf Navnet), og Hattervig (Hattarvfk), sidstnævnte i en Bugt og med
Kirke.
Svinø (Svinoy) bestaar af to Fjéldpartier, 587 m og 462 m, forenede ved
Svinø Ejde. Paa dette ligger Bygden Svinø (Svinoy) i Bunden af Svinø Vig, der
aabner sig mod Øst. Stedet er en Brændingsplads. Man kan ogsaa lande paa
Ejdels Vestside. Bygden har Kirke (Anneks til Viderø).
Paa Svinø boede i Sagatiden Bonden Bjarne, kaldet Svinø Bjarne. Han
havde meget Gods og var Broder til Trond i Gøte.
102 FÆRØERNE
VAAGØ SYSSEL
Dette Syssel, hvis Sysselmand bor i Sørvaag, omfatter Øerne Vaagø
og Myggenæs med dertil hørende Smaaøer og Holme. De udgør tilsam-
men 189 D km med et Indbyggerantal af 2018 (1921), hovedsagelig paa
Vaagø. Syslet er i det hele taget i Opkomst, Baadflskerierne giver godt
Udbytte, saaledes i 1916 244,707 Kr., udelukkende ved Torskefiskeri.
Af Motorbaade fandtes der 55, af Robaade 100. Husdyrholdet var saa-
ledes fordelt: 135 Heste, 561 Stykker Hornkvæg og 13,583 Faar.
Vaagø Præstegæld har følgende Sogne: Midvaag (med nogle Bylin-
ger), Sandevaag (med nogle Bylinger), Sørvaag, Bø (med Gaasedal og
Vigum) og Myggenæs, der alle er Annekser til Midvaag, hvor Præsten
bor.
Vaagø (Vågar, Vågoy) ligger sydvestlig i Færøgruppen og adskilles fra
Strømø véd Vestmannasund, fra Kolter ved Vaagø Fjord og fra Myggenæs ved
den for sine Strømforhold berygtede Myggenæs Fjord. Øens Fjelde er, især mod
Øst, afskurede af Isen, mod Vest træffes smukke Tinder. Øens højeste Punkter
er Malinstinde (-ur) (683 m) mod Sydøst, og Arnefjeld (Åmaf jall) (722 m) mod
Nordvest. Paa Vaagø ligger Færøernes største Indsø, den lange Sørvaag Sø (Sor-
vågs Vatn), som har Afløb mod Syd gennem Bøsdala Fos. En anden Sø er
Fjeld sø (Fjallavatn) paa Nordlandet med Afløb mod Nord.
Vaagøs nordøstlige Hjørne dannes af Slettenæs Tange (Slættanes), en ikke
videre høj (129 m), bebygget Pynt ved Indløbet til Vestmannasund. Kysten
langs dette sydøst efter er gennemskaaret af en Del Kløfter og Gjove, dog findes
der her nogle Punkter, som benyttes som Landingssteder for Trafik mellem
Vaagø og Strømø. Nordligst ligger Slettenæs, og sydligere navnlig Øregjov (Or
gusgjégv) og Futaklettur. Vaagøs sydøstlige Del krones af Malinstinde. Fjeldene
falder stejlt af mod Vaagø Fjord og de er forrevne og sønderslidte, især i Syd-
øst-Pynten af Vaagø, Stakkene (Stakkarnir) som har Navn, fordi Fjeldene lig
ner Høstakke set fra en bestemt Side. Vest for Stakkene hæver Troldkonefingeren
(Trdllkonuflngur) sin slanke Obelisk (313 m). Den kaldes ogsaa „Kongespiret":
et Navn Kong Frederik VII gav den, da han som Prins besøgte Færøerne. I
Vaagøs Sydøstkyst skyder en Bugt sig ind og forgrener sig i to Vige: Sandevaag
og Midvaag, i hvilke der ligger Bygder af samme Navn, hvis Bøer staar i For-
bindelse.
Sandevaag (Sandavågur) ligger østligst ved en sandet Strand i Bunden
nf Vigen. Her findes ingen Ankerplads for Skibe. Her er Kirke. I Sandevaag
boede tidligere Lagmanden for Færøerne, hvilket gav Bygden Betydning; nu er
kun Lagmandens Gaard, Stegaard, tilbage som Minde om denne folkelige Ind-
retning. Til Sandevaag Sogn hører Slettenæs ved det nordre Indløb til Vest-
mannasund samt nogle Fuglebjerge paa Vaagøens Nordkyst, vest for Slettenæs.
Midvaag (Miovågur) med flere Bylinger ligger rundt Midvaag Bugt (18
Sømil fra Thorshavn, 9 Sømil fra Velbestad), i hvilken der findes en god Anker-
plads, som skal forsynes med en Bølgebryder for Motorbaade. Et Havnefyr
ta^ndes i Mørketiden paa Vigens Nordside. Dette Sted er da ogsaa det vigtigste
Sled paa Vaagø, og et betydeligt Handelscentrum, hvorom Handelsetablisse-
FÆRØERNE 108
menter, Baadebroer, Lossebroer, Ophalingsbedding for Baade m. v. vidner. En
Mængde Motorbaade har hjemme her. Paa Bugtens Sydside laa tidl. Præste-
gaarden Jensegærde, i Bunden af Vigen en Kirke. Den nye Præstebolig ligger
nu ved Siden af Lægeboligen paa Bugtens Nordside. En Seværdighed i Midvaag
er den af den gamle Kongsbonde Hans Kristoffer J6nsson paa Ryg anlagte bo-
taniske Have, hvor der, efter færøske Forhold, findes mange sjældne Planter. I
Midvaag, som er et af de autoriserede Steder for Grindedrab, finder saadanne
ikke sjældent Sted. Da Kong Frederik VII som Prins i 1844 besøgte Færøerne,
overværede han et stort Grindedrab her, af hvilket der foreligger et Maleri af
Kloss. I et Gærde ses en Mængde Kranier af Grindehval indmurede, til Vidnes-
byrd om det indbringende Erhverv, der ofte finder Sted her.
Midvaag er en vakker Plads. Den er ikke omgiven af høje Fjelde; Udsigten
er skøn; man ser over mod Troldkonefingeren, Strømø og Kolters høje Nord-
ende m. m. Baade fra Midvaag og Sandevaag er udmærket Fiskeri, og der fin-
des, som sagt, en Mængde Motorbaade her, som i væsentlig Grad letter Hav-
fiskeriet.
N. N. V. for Midvaag ligger Fjeldpartiet Vørduklettar (272 m), hvorfra der
er en prægtig Udsigt i Vest gennem Sørvaag Fjord til Myggenæs, i Syd ned over
Sørvaag Sø o. s. v. Fra Bunden af Midvaag kan Sørvaag Sø (Sorvags Vatn) be-
søges; man vandrer gennem Bøen til Grovthus Tange ved Søens Østside (2 km).
Derfra kan man gaa langs Søbredden i Syd til Bøsdala Fos (-Fossur), i hvilken
Søen har Afløb til Havet fra en Højde af 30 m. Lige øst for Fossen ligger For-
bjerget Trællenypen (Trælanfpa) (146 m), der er et Fuglefjeld. Man kan fra
Fjeldranden se ned i Fuglebjerget og har iøvrigt en smuk Udsigt langs Vaagøs
Sydkyst til Myggenæs. Man kan nu ad en mere direkte Sti vende tilbage til
Midvaag.
I Sørvaag Sø fiskes Foreller. En anden, men betydelig fjernere Sø, i hvil-
ken der ogsaa fiskes Foreller, og tilmed større end i Sørvaag Sø, er Fjeldsøen
(Fjallavatn) , som har Afløb mod Nord, og som ligger en halv Snes Kilometer
N. V. for Midvaag. Adgangen til Søen er kortest fra Sørvaag.
Sydvestkysten. Fra Vaagøs sydligste Forbjerg, Trællenypen, løber Kysten i
V. N. V. med stejle, nøgne Klippevægge med Huler, Gjove og dybe Kløfter, hvor
Sælerne kastede deres Hvalpe, den Gang, der var mange af $em — forbi Sæl-
bjerg (Selberg) Fuglefjelde mod Indløbet til Sørvaag Fjord.
Vestkysten. Indløbet til Sørvaag Fjord, der fra Vest skyder sig ind i Vaagø,
er paa Sydsiden opfyldt af prægtige Øer og Skær, der danner en Fortsættelse
af Halvøen mellem Havet og Sørvaag Fjord. Yderst mod Vest ligger Gaasholm
(Gåshélmur), en aflang, foroven flad lille 0 med stejle Bredder, dernæst kom-
mer Tindholm (Tindhélmur) , kronet af Rækker af spidse Toppe (262 m). Mel-
lem disse to Øer ligger Gaasholm Sund (hvori Strømraser). Øerne brugtes tid-
ligere til Græsning for Okser, hvis Kød blev overordentlig fint og saftigt. Paa
Tindholmen finder der nogen Fuglefangst Sted. Mellem Tindholm og Pynten
af Vaagø ligger Dragasund med flere Drangar, hvoraf en med en smuk Port,
gennem hvilken man i fint Vejr kan gaa med Baad. Ved Tindholm ligger det
saakaldte Eriksskæry hvortil der knytter sig et Sagn om to Brødre Simon og
Erik, af hvilken den sidstnævnte dræbte førstnævnte for at komme i Besiddelse
af et Jordstykke. Deres Søsters Mand vilde hævne Drabet; men Erik skyndte
sig bort og fik Tilgivelse hos Bispen paa Kirkebø mod gode Bøder; men han
104 FÆRØERNE
druknede ved lindholm paa Hjemturen fra Kirkebø, da han glemte at takke
Gud, som havde ført ham hjem over Havet i en lille Baad, eller at bede ham
om Tilgivelse for Drabet.
.Bygden Sørvaag (Sorvågur)*) ligger hyggeligt og smukt i Bunden af
Fjorden, paa hvis Sydside ses Selvig Hvalfangerstation, som i mange Aar ikke
har været i Drift. I Bygden er en Kirke. Udsigten ud af Fjorden mod Myggenæs
er meget smuk. En Anlægsbro for Motorbaade er under Bygning. Sysselmanden
for Vaagø bor her. Paa Sørvaagsfjordens Nordside, der har stejle Fjeldsider,
ligger Bygden Bø (Bdur) med Kirke.
Nordvest for Bø og lige ud for Myggenæs Fjord ligger Bugten Gaasedal
(Gåsadalur) , hvor Brændingen er saa faretruende, at Baadene tidligere var op-
hængte saa højt, at Vandet ikke kunde naa dem, og saaledes at de kunde fires
ned, naar det var Magsvejr. Dalsaa kommer ned ved Bygden i Fosser.
Vaagøens Nordvestpynt dannes af Baren (BartSnds) , et lavt, forrevet Fjeld-
parti med løsrevne Klipper forneden. Efter at have passeret denne Pynt ven-
der vi os mod Øst hen langs Vaagøens Nordkyst, og efter her at have passeret
Tjørnenæs (Tjornunes) kommer man over Bugten Vig, hvor man faar Øje paa
den forladte Bygd Vigum (Vikar), og i hvilken noget østligere Rebsaa Fos
(ReipsÅ Fossur), hvis Vand kommer fra Fjeldsøen, udgyder sig i Havet. Bugten
afsluttes mod Øst af Ritunøv, en Fjeldpynt. Nu følger en Række Fuglebjerge
til hen imod Slettenæs. Nedenfor dem ses Nedstyrtninger og i dem Kløfter o. 1.
Folkene fra Midvaag har Fuglefangst her paa Nordsiden af Vaagø. I gamle
Dage fangedes mange Sæler her, især dog paa Nordvestkysten. Endnu er der
nogle tilbage.
Fjeldstier fører, som angivet paa Kortet, gennem Vaagøens Indre. Mellem
Sørvaag og Midvaag er der ikke saa lidt Færdsel, som for en Del foregaar pr.
Baad over Sørvaag Sø.
Myggenæs Fjord, eller Farvandet mellem Vaagø og Myggenæs, er berygtet
for sine voldsomme Strømraser, hvori Vandet staar flere Fod lige i Vejret, og
i hvilke ethvert aabent Fartøj vilde være redningsløst fortabt. Sejlskibe bør
kun nødtvungent gaa gennem denne Fjord — siger „Den Færøske Lods" — da
de altid er udsat for fuldstændigt og i lang Tid at miste Styret. Sagen er, at da
Dybden i Fjorden er ringe, sammenlignet med Dybderne nord og syd for den,
forekommer her let, og særlig med stiv Kuling eller Storm, voldsomme Strøm-
raser.
Myggenæs (Mykjunes), den vestligste 0 i Færøgruppen, er vel lille (11
P km), og det Antal Mennesker, som lever her, er ikke stort (i 1916 170).; men
Øen har altid været omgivet af en Eventyrglans og haft stort Ry paa Grund af
de ejendommelige Naturforhold, i hvilke Befolkningen frister Livet i denne lille
afstængede Del af Verden. Øens Navn „Myggenæs" har intet med „Myg" at
gøre; dens rette Navn er Mykjunes eller „Møgenæs", og det har den rimeligvis
faaet som Følge af den Mængde „Møg", Guano, som Fuglene har opdynget paa
visse Dele af Øen. Paa Myggenæs, hvor der findes noget Kul, ligesom paa Sy-
derø, er Klippeformationerne meget storstilede. Geologen Dr. Grossmann ud-
taler: „Dé tykke Lag af afvekslende Lava og Tuf har en større Hældning paa
*) egentlig Seyrvågur: den .side", „bløde" eller »dyndede" Bugt.
106 FÆRØERNE
Myggenæs end paa nogen af de andre Øer, den andrager 18° i den vestlige Del.
Disse Klipper danner næsten lodrette Vægge, hvad der gør Landing umulig.
Mange smukke 200 til 300 Fod høje Drenge staar som Forposter i kort Afstand
fra Klipperne, og som Vidnesbyrd om den Ødelæggelse, som ustandselig finder
Sted."
Præsten Jørgen Falk Rønne skriver: „Paa den lille 0 Myggenæs findes der
Huler, som i Skønhed skal overgaa den berømte Fingalshule paa StafTa. Der
ser man hele Bundter af vældige Basaltstøtter, indtil 180 Fod høje, der staar
som et Kæmpeorgelværk. I Folkemunde bærer de Navnet „den forstenede Skov',
et Navn, der ikke passer ilde, naar man tænker paa en gammel Granskov med
nøgne Stammer, højere og sværere end Rund eta am."
Øens Vestende, hvor Bygden Myggenæs eller Mykjunes ligger, er betydelig
lavere end Østenden, hvilken i Knukur hæver sig til 560 m. Myggenæs Holm
(133 m) er en 0 for sig med stejle Kyster, adskilt fral Hovedøens Vestende ved
Kløften Holmgjou (H61mgj6gv), over hvilken deT er en Bro. Der findes hver-
ken Ankerpladser eller Stoppesteder ud for Myggenæs Kysten, hvorfor de Dam-
pere, som stundom i godt Vejr ankommer til Øen, ikke kan stoppe saa længe,
at der levnes Passagerer Tid til at se sig om i Land. Turisten maa derfor be-
nytte Baad for at kunne gøre et Ophold paa Myggenæs.
Fra Sørvaag paa Vaagø gaar 1 Gang ugentlig Postbaad til Myggenæs, om
Vejret tillader det. Farten tager gennemsnitlig et Par Timer. (O^/a Sømil). Motor-
baad kan mulig lejes til Turen i Sørvaag: men vel som Regel i Midoaag, hvor-
fra der er 17 Sømil.
Fra Thorshavn til Myggenæs er der 31 Sømil, fra Velbestad paa Strøm«
22 Sømil.
Landingsstedet paa Myggenæs er paa Sydsiden nedenfor Bygden; men det
er kun muligt at lande i godt Vejr. Med sydlig og vestlig Vind kan man daarlig
slippe i Land, selv om Vinden kun er svag. Man lander i en lille Bugt, fra hvil-
ken der atter udgaar en ganske lille Vig; men denne afsondres fra Bugten ved
Lavvande ved en Tærskel, som Baade ved Højvande kan flyde over. Er der
ikke Vand nok over Tærskelen, trækkes Baadene over den ned i det indre
Bassin, hvor der er god Baadplads. Men stormer det, overskylles ogsaa den af
Brændingen, og derfor er der Ophaling for Baadene til Nøsterne ovenfor. Man
ser ikke Bygden, for man er steget op forbi Nøsterne, eftersom den ligger i en
Lavning bag ved. Den omfatter ca. 30 Huse, grupperede omkring en smuk lille
Kirke. Her bor hele Øens Befolkning. Bøen strækker sig vidt om ad Fjeld-
siderne, til Kysterne i Nord og Syd og Øst paa op ad Fjeldet. I lange Tider er
Øen stundom afskaaren fra Omverdenen, og det er hændet, at Folk andetsteds
fra, som var komne i Land, maatte blive paa Øen i Maaneder, siges der. Er det
ikke muligt at lande ved Bygden, kan man nemlig lande nedenfor de stejle
Fjelde paa Øens Østende, sn åledes ved Aalebjerg (Ålaberg) nord for Østpynten.
Herfra maa man da op over Fjeldet for igen at komme ned til Bygden tværs
over Øen — en Afstand af 6 km. Opgangen fra Landingsstedet ved Aalebjerg
sker ad en 30 Favne brat Fjeldvæg, ned ad hvilken der er lagt et snoet Jerntov.
Til yderligere Sikkerhed er stundom Folk, som skal op og ned, bundne i «i
Line.
Fra Myggenæs Bygden gaar man til Vestspidsen af Øen gennem et Terræn,
der er ganske undergravet af Lunder, som var det af Rotter. Disse Fugle sidder
FÆRØERNE 107
foran Hulerne og stirrer paa den ankommende i et Par Meters Afstand. Græsset
er fedtet og gror frodigt i dette Lundeland, hvor der hersker en stram Lugt.
Ad en Sti, der et Stykke af Vejen er hugget langs „Eggen" paa Nordsiden af
Øen og forsynet med Rækværk, naar man gennem Lundelandet til Broen, der
fører en over den dybe Holmgjov til Myggenæsholm. Her er bygget et Fyr, men
det kostede ikke ringe Møje at faa det fast funderet. Brændingen tumler her
voldsomt med vældige Klippestykker og slynger Sten højt op i Kløfterne, og
den vaskede Cementen bort i Fyrvæsenets Konstruktioner, helt op til en Højde
af 20 Meter. I det hele taget er Kysten præget af voldsomme Angreb fra Havet,
men den holder stærkt imod. Dog vidner de mange Huler og løsrevne Klipper
eller „Drenge", paa hvis øverste Flader Sulerne yngler, om, at Brændingen har
vundet Sejr, om end langsomt.
Folkene paa Myggenæs har i deres Udlændighed dog faaet Gaver, som let-
ter dem Erhvervet: „Paa Myggenæsholmen var det, at Døglingen i sin Tid løb
paa Land, indtil man havde den til bedste paa Grund af dens ene Øje; som
Troldens anden Gave kom saa hvert Aar et Stykke Drivtømmer til Holmen,
indtil man en Gang beklagede sig over, at det ikke var ganske lige, saa blev
ogsaa det borte; nu er kun den tredje Gave tilbage: Sulen eller Tossefuglen.
Med sine brede, hvide Vinger ligner den i Afstand -en Stork, kun at dens Flugt
er sikrere. Som et Lyn skyder den højt oppe fra ned efter Fisken, der har
nærmet sig Havets Overflade, og forfejler sjældent sit Maal. Men aldrig sætter
den sin Fod noget andet Sted paa Øerne end paa Myggenæsholm. Her yngler
den og her fanges hvert Aar Masser af dens fede Unger; omhyggeligt vaager
Myggenæsmændene over, at ikke ogsaa denne Gave skal tages fra dem. Sam-
men med Sulerne bebor Myggenæsokserne Holmen. De tilbringer her 3 til 4
Aar baade Sommer og Vinter og bliver da saa fede og velsmagende, at deres
Kød er vidtberømt" (Th. Sørensen).
Paa Strandbredden yngler i Sommertiden en Ternekoloni paa en bred
Klippeafsats nede ved Vandet. Om Vinteren er denne overskyllet. Mærkeligt for
Færøernes Vedkommende er det store Antal besøgende Fugle, som altsaa ikke
yngler paa Øerne, og blandt dem er et Eksempel paa, hvorledes Arter, hvis
Hjem ligger i meget fjerne Egne, ved en Tilfældighed gæster Øerne. En Alba-
tros opholdt sig saaledes 34 Aar blandt Sulerne paa Myggenæsholm. Denne af
Færingerne saakaldte „Sulekonges" Opholdssted er ellers Havene paa den syd-
lige Halvkugle; deres Ynglepladser er Falklandsøerne og enkelte Øgrupper ved
Ny-Zealand. <,
SANDØ (SANDOY) SYSSEL
der er forenet med Sydstrømø Syssel (Sysselmanden bor i Sand), om-
fatter Øerne Sandø, Skuø og Store Dimon, ialt 125 D km med 1443
Indbyggere (1921). Der findes 128 Heste og 13,162 Faar. Af Robaade
findes 122, af Motorbaade 3. Baade-Fiskeriudbyttet androg 83,132 Kr.,
udelukkende af Torskefiskeri.
Sandø Præstegæld (Præsten bor i Todnæs paa Sand) omfatter Sog-
nene: Sand (Sand, Skopen), Skaalevig, Husevig (Husevig, Dal, Skarve-
næs), Skuø og Store Dimon.
108 FÆRØERNE
Sandø (Sandoy) med sine godt 112 O km og 1294 Indbyggere har ikke
noget særligt fremtrædende eller særligt højt Fjeldparti. Øens største Højde er
479 m. Dens Overflade gør et afrundet Indtryk; men flere Steder er Kysterne
stejle og bestaar af Fuglebjerge.
Kommer man Nord fra, efter at have passeret Kolter og Hestø, sejler man
over Skopen Fjord, eller Farvandet mellem disse Øer og Sandø. Her træffer
man først paa Troldhoved (Trollhoddi) (60 m) , en lille 0 med stejle Sider og
Fuglebjerge, der hører til Kirkebø Kongsgaard, og som ved et smalt Sund,
Høvdasund (Hdddasund), er adskilt fra Nordenden af Sandø.
Man stryger nu fra Troldhoved Syd paa langs Sandøens bratte Vestkyst
med Fuglebjerge, paa hvis Hylder man ser Søfuglene sidde i Sommertiden,
man passerer Saltvig, paa hvis Skær og Holme Sælerne i tidligere Tid holdt til.
Ved Forbjerget Salhoved (Salthdddi) forandrer Forholdene sig, og man naar
ind i Skuø Fjord, fra hvilken en stor tvedelt Bugt skyder sig ind mod Nord.
og her ligger Øens Hoved punkt Sand (Sandur, å Sandf), delvis paa en lav
Tange mellem Grotvig (Grétvik) i Vest og Sandsvaag (Sandsvågur) i Øst. I
disse Vige udmunder Vandløb fra den lille Sø Grdthås Vatn og fra den 2 kip
lange Sands Vatn (hvori Ørreder). Sidstnævnte gennemstrømmes af Dalsaa,
som har sit Udspring fra et Par Fjeldsøer i Nærheden af Skopen, førstnævnte
af FossamyrsÅ. Søerne var en Gang, siger Geologen Rudolphi, de øvre Ender af
Bugterne Grotvig og Sandsvaag; men nu er de bleven afskaarne af Brændingen,
som har dæmmet for dem og gjort dem til Strandsøer.
Landskabet ved Sand har i det hele taget en ejendommelig Karakter frem-
for i det øvrige Land. Her er fladere og lavere, og her ses vidtstrakte dyrkede
Agre, hvor Foderurter, Kartofler og Korn trives vel. Paa Sand findes en Kirke
(gammeldags), og en Præstegaard, Todnæs, og her bor foruden Præst tillige
Sysselmand og Læge. Her er Handelsetablissementer, Post-, Telegraf- og Damp-
skibsekspedition o. s. v. I godt Vejr er her venligt og kønt.
Ved Sand findes en Naturmærkværdighed, „Spruthullet" , hvor man ude i
Bøen selv i godt Vejr hører en øredøvende Larm af Havet, der ruller frem og
tilbage i den underjordiske Grotte underneden og sender sit hvide Skum op
gennem Hullet. — Sandøens sydligste Forbjerg er Dalsngpen (Dals Nipa). Øst-
kysten, som i Hovedsagen danner et nøgent mod Havet stejlt skraanende Fjeld-
parti, er afbrudt af en Del Vige og beboede Smaabugter med fremspringende
Forbjerge. Dal (Dalur) , en lille Bygd, den sydligste paa Østkysten. I Nærheden
af den findes dybe Grotter, i hvilke Sælerne ynglede. Saa passeres Bugten ved
Bygden H u se vi g (Husavfk), hvor vi træffer en Kirke. Her boede, ifølge Sag-
net, „Husfruen i Husevig", en rig og mægtig, men tillige hovmodig og ond
Kvinde, som lod to af sine Tjenestekvinder levende begrave, fordi de havde
mishaget hende. Hun byggede en stor „Blokstue*, havde en Mølle og et stort
Nøst, af hvilke der skelnes Rester. Sagnets „Husfrue" er, mener /. Jacobsen,
identisk med en historisk Person, Gudrun Sigurdsdatter i Husevig, som omtales
1403 — 1405, og som var rig paa Gods ogsaa i Norge og paa Shetland. Da den
sorte Død havde lagt Husevig øde, sendte Kongen, siger Sagnet, en Nordmand,
„Nev", til Færøerne for at genopbygge Bygden, og denne Mand var gift med
„Husfruen", menes der udtrykkelig. — I Husevig landede den norske Student
Heine med Tilnavnet Havreki („den fra Havet ilanddrevne"), som blev Fær-
øernes første lutherske Præst. Han giftede sig med en ung Pige ved Navn Her-
Sand paa Sandø.
I Baggrunden Lille Dimon, Slore Diraon og en Del af Skue.
(EOcnae fut.)
HO FÆRØERNE
borg, og deres Søn blev Joen Heineten, siden Lagmand paa Færøerne. Efter
Herborgs bratte Død hentede Heine, som nu var Præst paa Østerø, sig en anden
Kone (Gyrid eller Gyrda) fra Bergen. Deres Søn var den berømte Mogens
Hejnesøn.
' Øens Østpynt er det karakteristiske Forbjerg Skaalhoved (Skålhoddi)
(203 m) , nord for hvilket Bygden S k a a 1 e v i g (Skålavfk) ligger. Her findes
en nyere Kirke (Anneks til Sand). Fra Skaalhoved er hele Kysten Nordvest paa
øde og gold. S k o p e n (Skopun) nær ved Sandøens nordvestlige Hjørne er et
vigtigt Kommunikationspunkt. Over dette Sted gaar nemlig Færdslen fra de
„søndenfjords" Øer: Sandø, Suderø, Dimon og Skuø til Øgruppen „norden-
fjords". Her er derfor ogsaa projekteret en Havn, støttet til Smaaøer og Skær.
Med Thorshavn har Skopen Motorbaadsforbindelse.
En Naturmærkværdighed har Skopen, det er en mægtig Stenbro højt oppe
i Luften over et gabende Svælg — den saakaldte Sodngjou.
Den lille Skuø (Skuvoy) er ca. 10 D km stor med 139 Mennesker (1921)
og hæver sig i den nordlige Ende; det højeste Punkt er Knukur (393 m). Vest-
kysten har flere Fuglebjerge, og paa Østkysten ligger Bygden med Kirke. Den
er Anneks til Sand. Skuø har Navn efter „Skuen" (Skiigvur) eller Stor-Kjovcu,
som i ældre Tider fandtes i Mængder her. Det er navnlig de historiske Minder,
som har gjort Skuø berømt. Her boede Brester og Beiner og fødtes sidstnævntes
Søn Sigmund, Færøernes Nationalhelt, som kristnede Øerne, og som opførte
en Kirke her, som Tangbrand benyttede. Sigmunds Grav vises sydlig paa Bøen:
En Sten, hvori et Kors er indridset.
Store Dimon {Stéra Dfmun). Omtrent midtvejs mellem Sandø og Su-
derø ligger Store Dimon med stejle Kyster, som kun paa et enkelt Sted lader
sig bestige. Den lille Klippeø (3 D km), hvis Grundplan danner en i N.— S.
aflang Trekant, har sit højeste Punkt, Højø (Hogoy) (396 m), mod Nord. Mod
Syd er der en lavere Højslette, aaben mod Havet og iøvrigt omgiven af Fjelde.
Her ligger synlig ude fra Havet en Gaard — den eneste paa Øen, til hvilken
Adgangen er yderst vanskelig og stundom umulig. Her bor en Kongsbonde, som
med sin Familie og Husstand, ialt 10 Mennesker (i 1921), fører en ensom Til-
værelse; men som til Gengæld kan glæde sig ved ypperlige Livsbetingelser.
Øen blev allerede tidligt taget i Besiddelse, og vi ved fra „Færeyinga Saga*,
nt her foregik betydningsfulde og dramatiske Begivenheder allerede i Sagatiden:
Brester og Beiner paa Skuø ejede jo tillige Lille Dimon, og paa en stejl Klippe
ved Kysten blev de dræbte af deres Modstandere, medens deres Sønner, Sig-
mund og Tore, to Drenge, saa derpaa. Her faldt ogsaa Hafgrim fra Sudere,
hvis Søn, Ossur, fik Skuø og Store Dimon i Mandebod for Faderen. Ved Nordvest-
kysten af Store Dimon staar to fritstaaende „Drenge" (Ossurs Drangar) et lille
Stykke fra den stejle Fjeldkyst. Paa den største af disse skal Ossur ligge be-
gravet. Da Sigmund havde saaret Ossur dødeligt, bad denne sin Banemand be-
grave ham paa Drangen, som staar udenfor „Gronuskaaret" (den græsklædte
Afsats i Fjeldet. — Dette skete, ifølge Sagnet. Paa Store Dimon, der i sig selv
var saa utilgængelig, havde Ossur befæstet Gaarden; men det hjalp ikke, thi
Sigmund var bleven voksen og ubemærket kom han til Øen med sine Mænd.
I al Hast maatte Ossur nu berede sig til Forsvar. Han forsøgte forgæves at faa
FÆRØERNE 111
Forlig med Sigmund, idel han dog ikke vilde gaa ind paa, at denne -— som
han foreslog — selv skulde dømme dem imellem. Sigmund begyndte saa An-
grebet, klatrede op ad Virkets Træværk og fældede Ossur. Dermed var Kampen
forbi, og den 30 Mands Besætning overgav sig kort Tid efter. Slutningskatastro-
fen i Kampene mellem Sigmund og Trond fandt ogsaa Sted paa Store Dimon;
den endte jo med, at Sigmund og 2 trofaste Mænd, Toret og Ejnar, kastede
sig i Havet for ved Svømning at naa Suderø, hvilket blev deres Endeligt; Sig-
mund naaede vel i Land, men blev her dræbt, de andre druknede. Sagaen siger
vel, at Overfaldet fandt Sted paa Skuø; men i en mundtlig bevaret Vise om
Sigurd siges, at det fandt Sted paa Store Dimon, og dette er sikkert det rette.
Opgangen til Skuø er ingenlunde saa vanskelig som den, der skildres i Sagaen;
derimod passer dens Ord ypperligt paa Store Dimon. Her paavises ogsaa i Nær-
heden af Opgangen (Kleivin) et Sted ved Navn Leifs Lop („Leifs Spring").
Her siger Lokalsagnet, at Leif Osursson og Tronds Brodersøn Sigurd Torlaks-
son sprang ned under Kampen.
Forfatteren heraf besøgte Store Dimon i Sommeren 1896. hvorom jeg
skrev: „Havfladen laa blank og hvid, og Lunderne med de røde Papegøjenæb
laa og boltrede sig paa Vandet, medens vi sejlede forbi med den lille Damper
„Smiril" paa Vej fra Trangisvaag paa Syderø til Store Dimon, om hvis Util-
gængelighed der har gaaet saa stort et Ry. Vi passerede Lille Dimon, den af-
stumpede Kegle, der er ubeboet og Hjemsted for halvvilde Faar og Søfugle. Kun
Toppen og Foden øjnedes. Resten laa hyllet i Taagen. Efter en Times Sejlads
var vi tæt under Kysten af Store Dimon, der nu traadte frem af Taagen. Over
den hundrede Meter høje Kystmur saa vi en Klynge Huse paa en græsklædt
graa Afsats. Det var Kongsbondens Gaard, den eneste, som findes paa Øen, paa
en Gang et Fængsel og et Fristed. Vi gik fra Borde ved Øens Sydvestspids.
Baaden gled sagte ind mellem Skærene ved Foden af Fjeldvæggen, medens
Damperen holdt det gaaende i Farvandet udenfor. Luften fyldtes af øredøvende
Skrig fra Tusinder og atter Tusinder af Fugle: Maager (Rider), Alker og Lom-
vier, der dels sværmede i Luften, dels sad Side om Side i lange Rækker paa
Hylderne eller i Kolonier paa Steder, hw>r der var Beskyttelse mod Vejrliget.
Fuglenes hvide Ekskrementer plettede den mørke Fjeldvæg i lange Striber.
Det var en af disse saa sjældne Dage, hvor Brændingen ikke larmer mod
Kysten. Dønningen hævede sagte Baaden op mod Landgangsstedet og i et Nu
sprang en af Selskabet i Land — efterfulgt af endnu en, næste Gang Vand-
bølgen steg. Snart stod vi alle paa Strandbredden. Over os ludede den 100 m
høje Skrænt med Fuglene. Ned ad den fires Bondens Kvæg og Varer, naar de
skal sendes bort til Salg, og op ad den hejses alt, hvad man ikke kan bære paa
Byg ad den smalle, farlige Sti, som ogsaa vi skulde benytte, og som ligger et
Par Kilometer længere mod Øst. Skal Bonden f. Eks. have sig en ny Tyr, maa
den gøre Luftrejsen paa de hundrede Meter — sikkerlig en enestaaende Trans-
port. For at naa Opgangen vandrede vi under kyndig Ledelse den uhyre besvær-
lige Vej langs Fjeldmuren mellem nedstyrtede Klippemasser, over hvilke Havet
larmer og bruser i Stormvejr. Brændingens skummende Sprøjt kan da naa
40 m op ad Klippen. Efter */4 Times Vandring naaede vi Opgangen (Kleivin).
Her kan under særlig gunstige Forhold Baade lægge til. Man fortalte os, at
Kong Frederik VII som Prins engang var landet her. Da han saa den farlige
Opgang vilde han ikke gaa op, men blev liggende i Baaden, medens Folkene
112 FÆRØERNE
hentede Tykmælk til ham. — Svimmelhed maa man ikke lide af, om man vil
bestige Store Dimon, ellers gaar det galt, det faar man straks et Indtryk af
ved at se op efter. Nogle udhuggede Fodtrin, et Par Jernringe med Reb imellem
og en lille Stige øverst oppe er anbragt paa de værste Steder; man maa strække
Armene frem fra det ene Holdepunkt til det næste og anbringe sine Fødder
forsigtigt Helst uden at se til Siden over den gabende Afgrund stiger man nu op.
— En af Selskabet bliver svimmel, heldigvis forinden det vanskeligste Sted.
Han bliver tilbage, klyngende sig til Klippen med lukkede Øjne. — Vi andre
fortsætter Opstigningen. Paa et af de farligste Steder, hvor det gælder at have
alle sine Nerver i Orden, diverterer Følgemanden os med: „Her faldt Præsten"
(og slog sig selvfølgelig ihjel) — og lidt efter: „Her faldt Elias" — saa nogle
Skridt: „Her faldt Jacob" — „Ja saa!" — og vi klatrer videre. — Endelig er vi
oppe. Vi ser tilbage og tænker paa dem, der faldt: Pastor Jensen var i 1874 i
Embedsmedfør kommen til Øen og havde sin Hustru med. Gudstjenesten var
endt, og de skulde nu ned til Baadene. En Mand gik foran med Præsten, der
var en kæk Fjeldgænger; maaske lidt for dristig. Ved en Omdrejning af Stien
snublede han — og faldt uden at sige et Ord ud over Skrænten og slog sig
ihjel paa Stedet. Hans stakkels Hustru var længere tilbage lige ved Begyndel-
sen af Nedgangen og saa ikke, at Manden faldt. — Bonden skyndte sig nu
opad og fik hende under et eller andet Paaskud til at vende om. Da hun var
naaet op, fik hun den sørgelige Efterretning at vide — hun bar Ulykken med
Fatning. Imidlertid havde Folkene lagt Præstens Lig i Baaden og dækket det
tiL Nu først førtes hans Hustru ned; men Manden fik hun ikke Lov at se, før
hun kom hjem til Præstegaarden paa Sandø. — Betænksomt og roligt, men der-
for med ikke mindre Alvor, tager Færingen den Slags Begivenheder. — Den
daglige Fare har lært ham det
Er Opgangen paa Store Dimon vanskelig om Sommeren, er den det selv-
følgelig endnu mere om Vinteren, naar der ligger Is paa Stien; men saa vover
ingen at betræde den — og dogl
Det var Lørdag efter Jul i 1895, Præsten Jørgen Falk Rønne, den bekendte
Forfatter, som var Præst paa Sand,, havde midlertidig Bestyrelsen af Sudere
Præstegæld og var nu paa Vej hjem til Sand i en Baad med 8 Roere foruden
Baadstyreren. Det var Frostvejr, der laa lidt Sne paa Fjeldene, og Vinden var
nordlig. Da de kom forbi Store Dimon, fik de imidlertid en voldsom Snetyk-
ning. Baadfolkene roede nu til for at naa Skuø; men de saa stadig ikke Land;
Stormen var frygtelig, Søen tog til, og Baaden tog Vand over sig. Snart kunde
Folkene ikke ro mod Stormen. De troede, deres sidste Time var kommen. Del
gjaldt nu at redde Livet. Baaden blev vendt, og de søgte ind mod Store Dimon.
Først tænkte de at sejle, og Masten kom op; men det viste sig snart umuligt at
bruge Sejl, saa tog Baadfolkene til Aarerne igen. Det varede længe, før de fik
Landkending — ej heller saa de Fugle. Endelig fik de Store Dimon i Sigte, og
de strandede paa Læsiden af Øen ikke langt fra Opgangen. Nu var imidlertid
det værste tilbage. Det var stadig tæt Snefog med Storm og Isslag. Alle var
gennemfrosne, og man vilde ufejlbarlig omkomme, om det ikke lykkedes at
komme op ad Skrænten til Gaarden. Først gik en Mand og Præsten opad, men
de maatte snart opgive Forsøget; saa prøvede andre -med lige saa daarligt Re-
sultat. Langt om længe lykkedes det dog to raske Mænd at klatre op med en
Line imellem sig; idet de huggede Fodtrin i den isbelagte Flade, kom de op og
ilede til Kongsgaarden.
114 FÆRØERNE
Del var en Bedrift!
De fik selvfølgelig Folk alarmerede paa Kongsbondens G aar il, og nu hjalp
disse Præsten og de andre op; det var paa høje Tid; thi de var allerede meget
forkomne. Om Natten brændte Dimonbonden Blus for at kundgøre, at der var
hændt noget usædvanligt, og for derved at lade forstaa, at Præsten og hans
Folk var frelste. Men ingen observerede Ilden. Næste Dag, Søndag, holdt Bon-
den selv Gudstjeneste som sædvanlig. Alle var i Kirke for at takke for Frelsen,
og Mandag Morgen afrejste Præstebaaden.
Dimonbonden Jens Ole Jakobsen, som havde modtaget og hjulpet de skib-
brudne saa godt, og som i alle Maader havde gjort sig fortjent dertil, blev Danne-
brogsmand.'De to Redningsmænd, Niels Pouli Ziskason og Niels Peter Thom-
sen, fik derimod intet — de havde jo kun kæmpet for Livet.
Vender man fra Skrænten Blikket indefter, ser man halvandet hundrede
Meter borte en stor Gaard og lidt derfra et lille i Jorden nedgravet Hus med
Vægge af Sten og Græstørv, det er Kirken.
Øen ejes af Staten, men er fæstet bort til Kongsbonden: en prægtig Type.
Han er gift, og hans Kone, Anne Margrethe, er fra Østerø. De har to Sønner,
den ældste paa 4 Aar; i øvrigt udgøres Øens Befolkning af 8 Mandfolk og 6
Kvinder. De lever et ensomt Liv her paa dette Sted, der halve Aar ad Gangen
ikke er tilgængeligt.
Vi træder ind i det rene og pæne Hjem. I „Glasstuen" trakterer Husmo-
deren os med dejlig nymalket Mælk. Hun beklager, — og vi da ogsaa — at
Manden har benyttet det gode Vejr til at foretage en Forretningsrejse til Tran-
gis vaag, hvor vi i øvrigt senere træffer ham. „Glasstuen" s Møblement, der alt
sammen har gjort Luftfarten paa de 100 Meter med, er helt pænt, og pai
Væggen hænger bibelske Billeder (Nadveren Ecce Homo og Kaulbachs „Adam
og Eva") og desuden Litografier af Kejser Napoleon og Kong Christian IX.
Ligesom Beboelseshusene er vel indrettede og store, saaledes ogsaa Ud-
husene — alt tyder paa Velstand og Orden. Græsgangene paa Ind marken
(Bøen) er særdeles frodige. Imellem Græsset ses Masser af Bellis. En Mængde
Faarestier i Bjergskraaningen ovenfor vidner om, at disse Dyr færdes frygt-
løse paa Grænsen mellem Hav og Klippe. Her som overalt paa Øerne gaar de
ude hele Aaret rundt. Paa Grund af det aromatiske Græs faar Mælken en egen
Smag, som gaar igen i Ostene. „Dimon Oste" er berømte vidt og bredt paa
Færøerne. — Man studser ved at se den store Bedrift, det frugtbare Agerland
og den store Velstand paa denne Klippe, der rager lige ret op af Havet. Her
trives aabenbart Folk og Kvæg godt.
Dyb Alvor og Religiøsitet præger disse Eneboeres Liv. De er dem selv nok
og med deres 30 Køer og 4 — 500 Faar samt den store Rigdom i Fuglefjeldene
har de fuldt op til Livets Ophold. Fiskeri drives ikke fra Øen — af gode Grunde:
thi Baad kan næsten ikke holdes — der findes intet Sted, hvor den kan være
i absolut Sikkerhed. Om Sommeren findes den ved Landingsstedet og om Vin-
teren anbringes den ca. 25 m over Havfladen paa østre Side af Øen; — og
dog hænder det, at Brændingen tager den. I Løbet af 27 Aar mistede Dimon-
bondens Fader 28 Baade. Til Brændsel bruges Tørv. I gamle Dage, da man
ingen Tændstikker havde, maatte man altid sørge for at have Gløder og at
Ilden ikke gik ud; thi skete det, maatte der hentes ny Ild fra Naboøerne. En
Gang for et halvt hundrede Aar siden hændte det imidlertid; man bredte da
FÆRØERNE 115
hvide Lagener ud paa Klipperne for at hidkalde Folk — eftersom nian ikke
selv kunde sætte fiaad ud. Vanskeligheden ved at komme bort fra Øen er selv-
følgelig størst for Kvinder og Børn, og det er en hel Begivenhed, naar det sker.
— Børnene maa bæres ned ad Klippen og Kvinderne hjælpes. Siden Bonden
for ni Aar siden blev gift, har hans Hustru kun været et Par Gange fra Øen
— et Fængsel vilde vi snarere mene — hun synes, at der ingen Steder er saa
skønt som paa Store Dimon.
Kun sjældent kommer Præsten til Øen; Bonden maa derfor være Præst
for sig og sine. Hver Søn- og Helligdag samles de faa Mennesker i Miniatur-
Kirken, hvor der er Plads til. godt en Snes Mennesker. Væggene er udvendig af
Sten og Græstørv, indvendig beklædte med Træpanel. Græsset gror op for Vin-
duerne; og uanselig og tarvelig er den; Alteret ligner et Sybord. Kalk og Disk
er af Tin, — og Døbefadet staar paa en Bænk, naar det skal bruges. Altertav-
len er ny, men tarvelig. Vand kan det stundom knibe med at faa paa Øen, saa
det er hændt, at man maatte vaske sig i Mælk. Uden om Kirken er en lille
indhegnet Kirkegaard, hvor græsgroede Tuer angiver Gravenes Plads. Det gaar
gammeldags til i denne Kirke. — Man synger endnu efter Kingos Salmebog, —
saadan som Fædrene gjorde.
Paa Store Dimon findes flere Fuglebjerge, der ganske ligner de øvrige paa
Øerne. Tidligere var det forholdsvis let at komme ind i dem, nu er den Her-
lighed forbi, efter at et Fjeldskred har borttaget Indgangen, og nu maa Fugle-
mændene gaa en lang og farlig Vej over Ryggen paa Øen. — Ingen anede
dengang, hvad der vilde ske. Klippen havde aldrig vist Tegn paa, at den vilde
revne; men for et Par Aar siden løsnede der sig pludselig tre— fire Gange efter
hinanden store Stykker, der styrtede ned under tordenlignende Brag. Første
Gang var en tidlig Morgen, men sidste Gang var om Natten ved Totiden, da alle
var i Seng. Det var mørkt og taaget men stille Vejr — dog ikke Frost. Bon-
den og hans Kone vækkedes pludselig ved, at Sengen rystede, og de hørte gen-
tagne Tordenbrag. Det var det største Skred. — I alt har Havet slugt et Stykke
Klippe paa over 300 m Længde og ca. 24 m Bredde, og Enden er ikke endda,
mener Bonden.
Det var et stort Tab. Thi nu er Ægindsamlingen og Fuglefangsten van-
skeliggjort, og den gav tidligere store Resultater. 6—7000 Lunder, ca. 2000
Lomvier, ca. 200 Alker, ca. 1 100 Mallemukker og ca. .5000 Rider foruden ca.
5000 Æg var Udbyttet; men Kongsbonden betaler ogsaa mange Penge i Fæste
efter færøske Forhold, nemlig 630 Kroner foruden Tiende af Faar, Køer og
Fugle.
Efter Sommeren med Fuglefangst kommer den lange Vintertid. Fra deres
høje Stade ser Folkene ud over Havet til Naboøerne; men Forbindelse med dem
er ikke til at tænke paa. Da sniger den ene Dag sig hen efter den anden, og om
Aftenen, naar Stormen tuder frygteligt udenfor og river i Græstørvstagene, er
der lunt og godt inden Døre. Man hører Brændingen brøle i det fjærne og
Stormen larme, Lamperne tændes. Mandfolkene spinder Uld — saaledes som
det er Skik paa Øerne, — og Kvinderne strikker Skibstrø jer; thi al Uld laves i
Varer til Salg. De fleste sidder i Røgstuen, der, som vi har hørt, er Færingens
Arbejdsstue. Om Aftenen læses der højt og en sjælden Gang synger man Folke-
viser. Man følger med og er slet ikke ukendt med, hvad der foregaar ude i
den vide Verden, hvor man selv ikke kommer.
8#.
116 FÆRØERNE
„Smiril"s Signalfløjte lød, nu maatte vi komme, om vi vilde være sikre paa
at naa velbeholdne ud. Vi skyndte os ned mod det brusende Hav. — "
I 1914 gensaa jeg Dimonbonden ved Bryggen i Trangisvaag, hvor han var
ankommen med en Baad fuld af dejlige Fugleæg, som der var stor Efter-
spørgsel efter. Hans Syn var dengang ødelagt, og hvad det betød for en Mand,
der skulde op og ned ad Skrænten paa Store Dimon, vil enhver kunne forstaa.
Det blev da aabenbart ogsaa en medvirkende Aarsag til hans Død, som ind-
traf i 1918. Han havde trods Blindhed været til Fuglefangst ved Søkanten sam-
men med flere Folk, og var oppe paa Fjeldet og passede Fortøjningen af Linen,
hvori der hang en 15-Aars Knøs fra Husevig, en Søn af en bekendt Odels-
bonde Ole Johannesen. — Saa er Grønsværet skredet' ud, og den blinde Mand,
der. ikke vilde slippe sit Tag, er styrtet ned sammen med Knøsen; hans ældste
Søn og Datter skal have været i Livsfare, da de søgte at redde deres Fader.
Pastor Falk Rønne udtalte ved den Lejlighed (jvf. „Nationaltidende", 13.
Juli 1918):
„Saa er han død, den brave Mand!
De ved ikke, hvor intelligent og tiltalende han var, klog i sin Tale og ivrig
efter Kundskaber. Han var min gode Ven og ofte — efter Forholdene ofte —
besøgte vi hinanden, og han laante Bøger hos mig hver Gang.
Alt det, han har gaaet igennem Jeg begravede en lille Søn for
ham; Drengen var faldet i et Vandhul og kvaltes i Slam. Havde der været Læge-
hjælp paa Øen, kunde han saamænd nemt være bleven bragt til Live igen, men
paa Store Dimon er der jo ingen Hjælp af nogen Slags, og Jakobsens første
Hustru døde af en ukendt Sygdom, den anden i Barselseng.
En anden af Sønnerne druknede for Faderens Øjne. De sejlede til Suderø,
og den unge Mand blev slaaet over Bord af Storsejlet Ja, der var Sorger nok,
men O/c Jakobsen bar det som en Mand. Ære være hans Minde."
Den ældste Søn, Ole Jacob Jensen, er nu Fæster af Øen.
SUDERØ (SUDUROY) SYSSEL
Suderø eller Syderø omfatter et Syssel for sig, (Sysselmanden bor
i Tveraa), hvortil den lille ubeboede 0 Lille Dimon hører. Fjeldene
hæver sig til 610 m i Gluggerne SV. for Tveraa og til 574 m i Borgknap
SØ. for Famien. Øens Østside er indskaaret af flere Vige og Fjorde, af
hvilke navnlig to (Trangisvaag og Vaag) spiller en betydelig Rolle for
Handel og Skibsfart. Paa Vestkysten findes ingen Havne.
Suderø danner to Præstegæld: Suderø nordre Præstegæld (Præ-
sten bor paa Lejre i Kvalbø), der bestaar af følgende Sogne: Kvalbø
(med Bygden Kvalbø og Sandevig),. Frodebø (Frodebø, Trangisvaag
med Tveraa og Hvidenæs, Punthavn og Ørdevig), Famien (med Byg- .
den af samme Navn) ; Suderø søndre Præstegæld, (Præsten bor i Vaag)
der bestaar af Sognene: Porkere (Porkere, Hove), Vaag (Vaag, Markn-
øre) og Sumbø (Sumbø, Vigerbirge, Øgrum og Lopra). Syslet er 167 0
Di monbond en (øverst til Venstre} er
ankommen til Trangisvaag med Fugle-
æg til Salg.
(D. B. fol.)
Fra Bygden Vaag paa Sudere.
CO. B. Int.)
118 FÆRØERNE
km stort med 4863 Indbyggere (1921). Lille Dimon er 1 D km stor. Hus-
dyrholdet var 71 Heste, 690 Stykker Hornkvæg og 17,865 Faar. Skibs-
fiskeriet dreves af 70 Skibe med en Besætning af 959 Mand, som i Tør-
fisk fik et Udbytte af c. 2 Millioner Kroner. — Baadfiskeriet dreves af
417 Robaade og 68 Motorbaade og indbragte for 213,000 Kr., næsten
udelukkende Torsk. Man vil klart se, at der udfoldes en meget stor
Virksomhed paa Øen i saa Henseende. For Færøerne iøvrigt fiskedes
der fra 74 Skibe for 1,966,390 Kr. Tørfisk af 1049 Mand. Med andre
Ord Udbyttet for Suderø var lidt større end for alle de andre Øer til-
sammen. Hertil kom at Handelen gav et stort Udbytte. De vigtigste
Punkter paa Øen er Vaag, Tveraa og Kvalbø.
Over Suderø fjorden naar man den nordligste Pynt paa Sudere, der krones
af Borgen (430 m); den ender i Mulen, hvor Sigmund Brestesson drev i Lani,
og hvor han blev dræbt af Torgrim I Ile (o: „den Onde") og hans Sønner fra
Gaarden Sandvig, der laa syd for Borgen i en sandet lille aaben Bugt, som nu
igen kaldes Sandvig (Sandvik), men som indtil for nylig førte Navnet Kvalvik.
Fra Sandvig udgik tidligere et Telefonkabel til Skravenæs paa Sandø. Straks
syd for Sandvig aabner sig en større Bugt, Kvalbø Fjord. Næsset mellem de
to Bugter er Mjovenæs (M javanes). Herfra siges Hafgrim at have holdt Udkig
efter Brødrene Brester og Beiner for at kunne overmande dem paa deres Rejse
til Dimon. •
Kvalbø (Hvalbour) Bygd med Bylingen Næs (Nes) ligger smukt om-
kring Bunden af Kvalbø Fjord. Her er Kirke, og i Præstegaarden Lejre (Leirar)
bor Præsten for Suderøens nordre Præstegæld. Her er en stor flad Indmark
og et stort og smukt Sand. Bygden har ligesom Vaag (jvf. nedenfor) en Lan-
dingsplads for Baade paa Vestkysten, hvortil man kommer over Kvalbø Ejde
(2 km). Her bliver Baadene halet paa Land ved en Tovbane. Ovenfor Bygden
i Præstefjeldet mod Syd ser man højt oppe indgangene til Kulbruddene, der
siden Slutningen af det 18. Aarhundrede har været noget benyttede. Men Kul-
lene er lejret mellem haarde Basaltbanke. Lagene er ikke videre mægtige og
Kullene ikke af videre god Kvalitet, hvorfor Brydningen har været indskrænket
til hjemligt Forbrug. Under Verdenskrigen har det offentlige drevet et nyt Brud
paa Vestkysten, 130 m o. H. med tre Indgange.
I Kvalbø siges Irere at have boet, og Stedet har ofte været udsat for Sø-
røveri, selv &f*Tyrker, men Sagnet siger, at de kom saa slet fra deres Sørøver-
færd, at to Skibe strandede og 300 Lig drev i Land.
Kaaregjov (Kåragj6gv) er 'en Klippespalte, over hvilken der gaar en Fjeld-
sti Syd paa. Oven for denne Gjov staar 4 Sten, de saakaldte Sigmunds Stene,
som Sigmund Brestesson og 3 af hans Mænd siges at have baaret derop.
Til Kvalbø er knyttet Sagnet (fra 17. Aarh.) om Snebjørn, en Tjenestekarl,
der for Smugleri idømtes en haard Straf paa Ørdevigtinget (Suderøens gamle
Tingsted i Trangisvaag) . Han søgte forgæves at dræbe Dommeren og levede
siden som en Slags Fredløs i Huler o. 1 , saaledes i Snebjørnshulen ved Kvalbø.
120 FÆRØERNE
Syd for Store Dimon og udfor Kvalbø Bugten paa Sudere i 8 Sømils Af-
stand derfra ligger en af denne Bygds Herligheder: den ubeboede 0 Lille
Dimon (Litla Dfmun), der som en afstumpet Kegle hæver sig op til 414 m.
„En Mængde Søfugle og Faar er Øens Beboere. Den faar kun Besøg, naar man
vil fange Fugle, og naar Ulden skal tages af Faarene, eller de skal indfanges
til Slagtning. Indtil for 30 Aar siden [nu 60 Aar] holdt sig her en zoologisk
Mærkværdighed, som nu er gaaet til Grunde, en ejendommelig, fra de færøske
og alle andre tamme Faar helt afvigende Race med 'sort, meget kort og tem-
melig strid Uld. Faarene var smaa, overordentlig fint byggede, i Stand til at
gøre utrolig lange Spring og med Kattens Evne til altid at komme med Benene
nedad. Man har ment, at de oprindelig var opslaaede ved en Blanding af Faar
og Geder. De var fuldstændig vilde, kunde ikke fanges levende, men maatte
skydes. Nu er de hensynsløst udryddede. Et Eksemplar findes udstoppet paa
Zoologisk Museum i København. En Flok stærkt blandede med tamme ejes af
en Godsejer i Skotland. (Th Sørensenj
Lille Dimon ejedes i Sagatiden af Brester og Berner, og her havde de Faar
og Ungkvæg gaaende. Det var paa Rejse tilbage herfra til Store Dimon, at de
blev overfaldne og dræbte paa sidstnævnte 0. Senere fandt der et Sammen-
stød Sted paa Lille Dimon, hvor Trond havde passet Sigmund Brestesson op,
og søgte at overfalde ham, medens han var beskæftiget med at hente Slagte-
kvæg hjem; men Sigmund opdagede, hvad der var paa Færde, skyndte sig med
sine Mænd bag om Trond og hans Mænd, som var gaaet i Land, og naaede
Landingsstedet. Sigmund slap nu bort baade med sit eget og med Tronds Fartøj.
Det endte med, at sidstnævnte maatte hidkalde Hjælp ved at tænde Ild.
Fra Kvalbø Fjord løber Fjeldkysten i SØ. til den følgende store Fjord,
T rangis vaag (Trongisvågur) , der er en af de vigtigste og bedste Havnepladser
og Ankerpladser paa Færøerne. Til at anduve Trangisvaag yder Lille Dimon og
de høje Pynter Akralejti og Frodebønypen nord for Indløbet Vejledning. Paa
den nordlige Side af Indløbet til Trangisvaag ligger Frodebø (Frofcbour),
vistnok den ældste Bygd paa Øen. Sagnet siger, at en dansk Konge ved Navn
Frode efter lang Tids Omflakken paa Havet landede her. Siden lod han Folk
og Faar komme og indrettede en Gaard d LaSi paa Frodebø, hvilken endnu
eksisterer. Ved Frodebø ses pragtfulde Basaltsøjler, som danner tykke Lag.
Frodebø danner den oprindelige Hovedbygd i Frodebø Sogn.
Sejler man videre ind i Fjorden, aabner sig mod Syd en Bugt Ørdevig (Ora-
vfk) med en Bygd, ovenfor hvilken Øernes tidligere Tingsted endnu paavises
et Stykke oppe i Dalen ved „Tingstuen".
Efter at have passeret Galgetange med det lille Fyr (paa Sydsiden), og
Panthavn (Punthavn) ligeledes paa Sydsiden, hvor Hanseaterne en Gang havde
Tilhold, og hvor Rester af deres Handelsboder endnu skal kunne ses, kommer
man til det indre af Trangisvaag, og her træffer man først Nybygden T v e r a a
(Tv 6 ro yr i) paa Fjordens Nordside; den danner det vigtigste Punkt. 2 km læn-
gere inde ved Fjordbunden ligger Bygden Trangisvaag (Trongisvågur) og mel-
lem dem Bylingen Hvidenæs (Hvftanes). Disse Bygder staar i indbyrdes For-
bindelse ved en forholdsvis god Vej, og det hele danner et Kommunikations-
og Handelscentrum af den største Betydning. Det er Færøernes største Han-
Kirken i Tveraa, byggut af Arkitekt Viggo Bertram.
(Efter „ Arc li 1 taklen".)
Udsigt fra Tveraa over Tran gis va ag mod Ørne fj æld.
122 FÆRØERNE
■
delsplads. Bygderne ved Trangisvaagbugten — med Tveraa som det centrale
Punkt — er i rask Udvikling, og der findes her et Liv og en Virksomhed, som
ikke er almindelig paa Færøerne. Tveraa anløbes af rutegaaende Dampskibe,
der besørger Forbindelsen med Skotland og Danmark; hertil kommer at det be-
søges af mange fremmede Fiskere, hvorfor der her hersker en livlig Trafik. Her
bor Sysselmanden for Suderø Syssel, samt en Kredslæge og her er et Sygehus.
Her findes Post- og Dampskibsekspeditioner, Rhederier og store Handelsetablis-
sementer. Her er en Ophalingsbedding for Fiskefartøjer, et lille Skibsværft og
en Del private Lossebroer, hvortil vil komme en Dampskibsbro. En smuk ny
Kirke af Træ knejser paa Skraaningerne. Endvidere findes en Radiostation til
telegrafisk Forbindelse med Thorshavn. Endelig skal omtales, at der inderst i
Fjorden, ovenfor Bygden, i Fjeldene findes de saa ofte omtalte Kulbrud, under
lignende Forhold som ved Kvalbø, c. 200 m o. H., men hvis Brændselsværdi
er mindre god. Lagenes Mægtighed er ca. 2 m og Brydningen er kostbar. Dog
har man paa Øerne benyttet dem ; men ellers var og er Tørv almindelig Brænd-
selsmateriale.
Syd for Trangisvaag skærer Hove Bugt (Hovsvfk) sig ind i Suderø. Den er
ganske aaben, og udsat for Søgangen fra Havet. Her ligger i Bunden Bygden
Hove (Hov), hvor man påaviser Sagahelten Ha f g rims Gaard og hans Grav. Et
hedensk Gudehus (Hov) skal- have ligget i Nærheden. Efter at have passeret Por-
tere Næs (Porkeris Nes) kommer Indløbet til Vaag Fjord (Vags FjSfcur), paa
hvis Nordside ligger Bygden P o r k e r e (PorkeH) med Kirke, hvortil (vest-
ligere) slutter sig Bylingen Næs (Nes). Vest for sidstnævnte ligger Bylingen
Markøre (Marknoyri), og Bunden af Fjorden udgøres af Bygden Vaag (Vå-
gur) med Kirke og Præstegaard (for Præsten i Suderøens søndre Præstegæld),
Post- og Dampskibsekspeditioner. Vaag er et ret betydeligt Handelscentrum
Der er god Havneplads ved Vaag; men da det væsentligste Fiskeri drives fra
Vestkysten, har Bygden ogsaa Landingsplads paa denne Side af Øen. Hoved-
bygden er adskilt fra Landingspladsen ved et lavt Ejde, over hvilket der fører
en Vej. „I Suderøsagnet om Regin i Tofte (Regin i Toftum) i Bygden Vaag om-
tales to Brydekampe, i hvilke han sejrede. Det var dengang (14. — 15. Aarh.)
endnu Skik at afgøre Jordtrætter ved Brydekamp, kaldet w Holmgang* som i
Oldtiden, og det var ikke blot personlige Mellemværender, som paa denne
Maade afgjordes, men* ogsaa Stridigheder imellem Bygder. Regin i Tofte brødes
for Bygden Vaags Indbyggere mod Regin i Hørg (Sumbø), der er valgt af
Sumbøs Indbyggere. Sagen drejede sig om Græsgangene paa Lopransholm."
(J. Jacobsen.)
Over Vaags Ejde (1 km) kommer man forbi en lille Sø til Landingsstedet
paa Vestkysten, hvor Baadene ved en Tovbane føres op og ned fra og til Nø-
sterne. Sceneriet her er pragtfuldt og vildt, særlig naar Brændingen staar paa.
Udsigten langs Kysten med de stejle, forrevne Fjeldsider, der er sønderdelte af
Vandet, er altid imponerende. Paa Vaags Ejde brænder om Vinteren et Fiske-
fyr, naar Baadene er. paa Havet.
Vaag Fjord udskyder mod Syd den smalle Lopra Fjord, ved hvis østlige
Indløb Bylingen Ogrum (Akrar) ligger. Fjordbunden optages af Bylingen Lopra.
Her ligger en Hvalfangerstation med Fabrik. Sceneriet er smukt. Man ser Fjel-
li
I;
i!
124 FÆRØERNE
dene hæve sig jævnt i Syd op mod Beinesvere eller Beinisvørd (Beinisvdro'i)
(469 m) ved Vestkysten, hvorfra der er en pragtfuld Udsigt langs Vestkystens
Fuglebjerge i Nord og Syd. Man ser ned mod Sumbø, hvor Sumbø Holm ligger,
og langt borte i Syd træder Munken frem ombrust af Brændingen. I Nord ser
man ned mod en stor Del af Suderø og til Havet Nord derfor, hvor Lille Dimon
m. m. skelnes. Lopra Fjord er ved det smalle Lopra Ejde skilt fra Havet i Vest.
Vi fortsætter nu fra Vaag Fjord videre Syd paa "langs Østkysten efter at
have rundet Grønnetanger, det sydlige Næs ved Indløbet til Vaag Fjord. Syd
derfor ligger en lille Bugt, Vigerfjord ( Vikarf jorour) , i hvis Bund en lille Bygd.
Ud for Bugtens søndre Begrænsning ligger en lille Holm, Baglaholm (Bagla-
hélmur), hvor efter al Sandsynlighed før Nordbotiden Irer har holdt til. (Paa
irsk betyder Ordet „bachall* en gejstlig Krumstav, en Bispestav, ifølge Jacob-
sen) . Herfra til Suderøens Sydende er Kysterne høje og stejle. Paa den sydligste
Pynt, Akrabjerg (Akrabyrgi), staar Sumbø Fyr (hvidt Blinkfyr). Ogsaa paa
Akrabjerg siges Irer at have holdt til. 3*/4 Sømil S. for Akrabjerg ligger Klippen
Munken (Sunnbiar Steinur) ; den ragede tidligere 35 m op over Havet; men er
nu delvis styrtet ned, saa dens Højde kun er 12 m. — Der hersker stærk Strøm
i Sundet mellem Munken og Suderø. Tidligere antog man, at der var en Mal-
strøm.
Hele Suder øs Vestkyst fra Akrabjerg i Syd til Kloratange i Nord er en stejl
Fjeldkyst, forrevet og ugæstmild. Der findes ingen Havnesteder eller Anker-
pladser, og kun paa to Steder har Mennesket fæstet Bo; men baade Sumbø nær
Sydspidsen af Øen og Famien, længere mod Nord, er Brændingspladser. løvrigt
er der mange Fuglefjelde paa denne Kyst, som sjældent befares af Dampere.
Bygden Sumbø (Sunnbour) med sine ca. 300 Mennesker er, hvad Kom-
munikationsforhold angaar, yderst uheldig stillet, da Stedet ligger meget udsat
for Havet og saa godt som jevnlig er udsat for Brænding. Forøvrigt har Bygden
ganske gode Udviklingsmuligheder, idet store Strækninger dyrket Land hører
til dets Omraade. Bygderis eneste sikre Forbindelse med Omverdenen gaar over
Land til Lopra, hvorfra. man som oftest kan naa Vaag pr. Baad. Paa den uden-
for Sumbø i Havet liggende lille Sumbø Holm (Sunnbiar Hdlmur) yngler Eder-
fugle og Terner. Turen fra Sumbø langs Kysten med de mange Fuglebjerge
forbi Lopra Ejde, Skuvanæs, Vaags Ejde og videre er overordentlig interessant.
Efter at have passeret Fløtenæs Tange, naar man en lille Vig, i hvilken den lille
Bygd Famien (Fåmjin) ligger. Den tæller kun faa Indbyggere, men har en Kirke
og er meget isoleret. Over de bratte Fjelde er der Stier til Tveraa, Ørdevig, Vaag
m. m.; Vejene er besværlige for Transport af Varer. Ifølge Traditionen har
Bygden Navn efter to Kvinder („f emmes"), som blev røvet fra et Skib.
KØBENHAVN
OG FREDERIKSBERG
Udsigt fra Krisliansborg Slolsspir mod Amagertorv,
Nikolai Kirke I. h.
(C. A. Begtrup Christiaiis*o fol.)
Udsigt fra Marmorkirkens Kuppel over Amalienborg Plads (il Havnen
og Orlogsverflel. I Baggrunden: Kongedyber.
(H. Lundbo (ol.)
KØBENHAVN
OG FREDERIKSBERG1)
AF C. C. CLAUSEN
Naar man skal anskueliggøre Københavns dominerende Stilling in-
den for Danmark, sammenligner man gærne med Paris og Frankrig.
Og der er dem, der gyser og er ængstelige ved Sammenligningen.
Og saa er endda Paris ikke saa alsidigt dominerende indenfor Frank-
rig, som København er det i Danmark. Paris er talmæssigt kun 3 Mil-
lioner Mennesker af de 40 Millioner, der boer i Slamlandet, og de 100
Millioner, der huses i hele det franske Imperium. Altsaa en Trettende-
del af det egentlige Frankrig og en Tredivtedel af hele Riget. Men Stor-
københavn — København, Frederiksberg, Gentofte Kommune —
') I .Danmark's andel Bind findes Dr. phil. Villads Christensen: Københavns Op-
rindelse, Udvikling og Vækst, Museumsinspektør Clir. Axel Jensen: Københavns Ar-
kitektur. Om Københavns Handel, Industri og Haandvterk se Kapitlet: Byerhverv, Indu-
stri, Handel og Trafik i samme Bind.
4 KØBENHAVN
huser med sine 700,000 Indvaanere mellem en Fjerdedel og en Femtedel
af alle Danske. Og Paris er kun en Landstad, selv om den ogsaa staar
i Slæbefartsforbindelse med Havet. Den oversøiske Handel, der i vore
Dage er den beherskende i den store Trafik, maa nødvendigvis søge
andre Centrer, Marseille, der har over en halv Million Indbyggere, Bor-
deaux, Le Havre, for blot at nævne nogle af de største, hvor store Rede-
rier har Hjemstavn, og hvorover de' store Varemængder vælder. Koben-
havn er tillige Danmarks store, saa langt den største Ind- og Udførsels-
havn, hvor saa godt som alle de store Dampskibsselskaber og Handels-
selskaber har Domicil. Af Danmarks 334,000 Dampskibstons ved Ud-
gangen af 1919 hørte de 282,000 hjemme i København, og af de 82,000
Motorskibstons de 68,000. I 1919 androg Skibsfarten paa København
2,354,000 Registertons, medens Tallet fra Aarhus var 654,000 og fra
Aalborg 420,000.
Ogsaa Pengevæsenet er koncentreret i København som intet andet
Lands i dets Hovedstad. Ikke blot ligger den seddeludstedende National-
bank der, men alle Landets Storbanker har Sæde der, Landmandsban-
ken med en Aktiekapital i 1920 paa 100 MUL, Privatbanken (60 Mill.l
Handelsbanken (50 Mill.), Disconto- og Revisionsbanken (48 Mill.), An-
delsbanken (1372 Mill.). Og disse Banker gør, gennem deres talrige Fi-
lialer, Forretninger hele Landet over, medens Provinsbankerne er rent
lokale og med smaa Aktiekapitaler. Kun en enkelt Bank i Odense har
en Aktiekapital paa 9 Mill., en i Aarhus ligeledes 9 Mill. Resten er gan-
ske smaa, nogle med en to eller tre Millioner i Aktiekapital, de fleste
kun med nogle faa Hundredtusinder eller endog derunder. Og deres
Omsætning staar i Forhold dertil. Betydning for Landets Pengevæsen i
det hele har kun de københavnske Banker. Ogsaa Forsikringsvæsenet
samles mere og mere i København. Der har saa godt som alle de lands-
omspændende Selskaber Hoveddomicil, og der lægger de udenlandske
Selskaber deres Hovedkontorer.
Selv om Industrien har mere Tilbøjelighed til at sprede sig, bl. a.
for at faa billigere Grundarealer til sine store Anlæg og af Hensyn til
Raamaterialer, som Cementfabrikerne, er dog ogsaa de fleste af vore
store industrielle Virksomheder knyttet til København eller dens nær-
meste Omegn. Eller Hovedkontoret ligger i København. Ikke mindst
gælder det de store Sammenslutninger af monopolagtig Karakter som
Spritfabrikerne eller Sukkerfabrikerne, der, selv om de har Fabriker
og maaske deres største ude i Provinsen, dog har Hovedsæde og store
Virksomheder i København. Eller de store Provinsfabriker lægger Kon-
torer og Filialer ind til Hovedstaden.
KØBENHAVN 5
Og i. hvert Fald i én vital Henseende har København hidtil langt
overfløjet Paris, i militær Betydning for Landets Bestaaen. Ikke blot
saaledes, at Paris selvfølgelig ikke som København er Orlogshavn, hvor
hele Landets Flaade er hjemmehørende, hvor dens Arsenaler, Forsy-
ninger og Værfter findes. Men ogsaa tillands er .København, saaledes
som vort Forsvar hidtil har været ordnet, selv efter Landbefæstningens
Nedlæggelse, Landets Livspunkt. Paris kunde, saaledes som Verdens-
krigens første Maaneder viste det, være bleven rømmet, den var ogsaa
bleven det, hvis ikke Marneslaget havde vendt Felttoget i Frankrig. Den
franske Hær var da gaaet tilbage til Loirelin jen og havde kæmpet
videre der. Men var først København i Fjendehaand, vilde hidtil al videre
Krigsførelse til Lands have været umulig fra dansk Side, Hæren havde
da mistet sin eneste mulige Basis med. de nødvendige Beholdninger.
Hvordan Fremtiden vil stille sig i saa Henseende, skal vi ikke spaa om.
H
Men er Københavns Overvægt afgørende paa alle de materielle Om-
raader, er den det endnu mere paa de aandelige. Middelalderen igennem
er det aandelige Liv endnu spredt, rundt om i Klostre, ved Domkirker
og Domskoler, paa de store Gaarde leves der mange Steder et rigere
Liv end i København. Selv om Absalon bygger sin Borg til Forsvar for
„Havn", skriver Saxo sin Danmarks Historie ude paa Sjælland. Og Fol-
keviserne har Eng og Skov, Lind og grønnen Vold i sig, men intet af
Byens trange Gader. Men ved Middelalderens Slutning forandrer det
sig. 1479 aabnedes Københavns Universitet i Frue Kirkes Skygge. Træet
er plantet, og det gror, til det skygger ud over det hele Land. Mere og
mere suger København til sig, det tager alt det nye, og det lader sig
villigt tage, fordi Betingelserne dog er bedst i København, hvor der er
saa meget i Forvejen.
Fra Universitetet gror nye Institutioner ud. Der er de store Hospi-
taler, som Rigshospitalet, med tilhørende Læreanstalter som Ki-
rurgisk Akademi, der er Polykliniker, Hjemmet for Vanføre, Blinde-
instituttet, Aanøss vageanstalten, selv om man ogsaa netop paa dette
Punkt søger at sprede Virksomheden, ved at lægge Sindssygehospitaler,
Døvstummeinstitutter, Rekonvalescenthjem, Tuberkuloseanstalter og lig-
nende rundt i Landsdelene, hvor der er Trang til dem og frisk Luft.
Men hele den højere medicinske Uddannelse foregaar dog endnu i Kø-
benhavn. Der er endvidere den zoologiske Undervisning med zoologisk
Musæum, den botaniske med Botanisk Have, Geologi og Mineralogi med
6 KØBENHAVN
s
•
deres Musæum, Observatoriet, Seruminstituttet, Lysinstituttet. Der er
polyteknisk Læreanstalt med hele dens mangesidede Undervisning, Far-
maceutisk Læreanstalt, Tandlægeskolen. Selv Landbrugets højere Un-
dervisning er lagt til København i Landbohøjskolen ude paa Bulowsvej
med dertil hørende Forsøgsvirksomheder.
I nøje Forbindelse med Lærdomsvirksomheden staar de to store
Biblioteker, Universitetsbiblioteket, liggende ved Siden af Universitetet,
med dets 400,000 Bind foruden 150,000 fremmede Disputatser og Haand-
skrifterne, og det kongelige Bibliotek paa Slotsholmen, groet frem af
Frederik HI.s Bibliotek, den eneste danske Konge, der har haft virkelig
Sans for Bøger, nu rummende op ved 800,000 Bind, 20,000 Haandskrifter
og ca. 3000 Incunabler. Desuden rundt om ved de forskellige Institutio-
ner en Række Specialbiblioteker. Ikke mindst disse store Bibliotekers
Beliggenhed i København bevirker, at denne By er den eneste i Landet,
hvor videnskabelige Studier i strængere Forstand kan drives. Man kan
lægge en stor Handelsvirksomhed i en Provinsby eller en stor Fabrik
ude i Landdistrikterne, men videnskabeligt Arbejde kan saa godt som
udelukkende kun gøres i København, hvor man har Bøgerne og Sam-
lingerne. Og dette vil i Fremtiden blive Tilfældet i forstærket Grad. Jo
flere Bøger, der skrives, og især jo flere store og dyre Tidsskrifter, der
kommer, vil det i et mincjre Land blive vanskeligere at have dette store
Apparat mere end et Sted. Hvor rigtigt det end var, at danne et Stats-
bibliotek i Aarhus, dets Bogmasse vil altid være begrænset, af, den
gamle Litteratur er der meget, der ikke mere er i Markedet, og den ny
er for omfattende og dyr. Selv et stort Provinsbibliotek vil altid mere
tjene den almindelige Folkeoplysning end den egentlige videnskabelige
Forskning. Og noget lignende vil gælde et Universitet i Provinsen. Det
vil kun kunne blive en Embedsmandsskole, en Anstalt for Uddannelse
af Jurister og Læger, mere en Række Fakulteter end et fuldstændigt
Universitet. Den højeste videnskabelige Kultur kan kun gro mellem
Københavns Brosten. Denne By har nu en Gang faaet et saadant For-
spring, at det ikke vil kunne indhentes.
Ogsaa fordi alle de store Landssamlinger findes der, og enhver
Mulighed for Dannelse af nye er udelukket, selv om man stod med
Pengene i Haanden. Vel vor fineste Samling er Nationalmuseets for-
historiske. Del, Sten-, Bronze- og Jærnalderen. Der var en Tid, da Dan-
mark med C. J. Thomsen og Worsaae var dét førende og banebrydende
Land inden for den forhistoriske Videnskab, hvor grundlæggende Ind-
delinger fastsloges. Og endnu er „Oldnordisk Museum** en Verdens-
samling. Vort etnografiske Musæum, der ligeledes huses i Prinsens
Glyptoteket med Dantes Pinds i Forgrunden og .Tivoli" t. h.
(Det danske Luiuortjelskab fol.)
Palæ, ogsaa det i altfor smaa og mørke Stuer, var endnu for en 50 — 60
Aar siden en Verdenssamling. Der, hvor det gælder de primitive eller
udeneuropæiske Folkeslag, har dog de store Lande med deres Kolo-
nier, med Opdagelsesrejsende og offervillige Pengemænd foruden de
store Statsmidler, for længst overfløjet os. Man behøver jo blot at minde
om Musæum fur Volkerkunde i Berlin. Men takket være Grønland har
vi endnu paa det arktiske Omraade et smukt Speciale. Og fra gammel
Tid, da vi stod i den livlige Forbindelse med Indien og Østasien, har vi
pragtfulde Ting derfra. Det er derfor endnu stadig et Musæum, man
maa regne med. Antiksamlingen er derimod,, trods enkelte gode Styk-
ker, kun en lille Lokalsamling. Men der er det saa heldigt, al en Enkelt-
mand, Brygger Carl Jacobsen, er kommen det offentlige til Hjælp og i
Glyptotekets antike Afdeling har skabt en Samling, der med Rette nyder
Verdensry. For at konstatere det, behøver man blot at tage en antik
Kunsthistorie i Haanden og se, under hvor mange af Billederne Kø'
benhavns Glyptotek anføres som Opbevaringssted. Det er med den
dybeste Forbavselse og egentlig med undrende Uforstaaen man ser,
hvorledes en enkelt Mæcen i vor Tid har kunnet samle saa megen ægyp-
tisk, græsk, romersk, etrurisk Kunst. Men det var sikkert ogsaa i sidste
Øjeblik, Jacobsen samlede. Sligt gøres ikke om igen, især ikke efter at
8 KØBENHAVN
Amerika og Dollaren er optraadt paa Kunstmarkedet. Glyptoteket rum-
mer tillige de store Samlinger af moderne Sculptur, særlig fransk, og
nogen dansk Billedhuggerkunst, samt en Repræsentation af fransk
Malerkunst, saaledes at moderne fransk Kunst ikke skal være fyldigere
repræsenteret noget andet Sted udenfor Frankrig.
Og hvad dansk Kunst angaar, kan den, naar man undtager ældre
Kirkekunst og Herregaardsarkitekturen, der selvsagt er stedfæstet andet
Steds, kun studeres i København. Der ligger Kunstakademiet, der fore-
gaar den kunstneriske Undervisning, der afholdes Udstillingerne, og der
findes Maleri- og Skulptursamlingen i den lidet heldige Bygning ved
Sølvgade. Der er ganske vist nogen Kunst rundt i de større Provins-
byers Museer, og der er et Specialmuseum for „den fynske Skole" i
Faaborg. Men alt det er kun spredt. Den danske Kunst fra Slutningen
af det 18. Aarhundrede op til Nutiden kan kun ses i Sammenhæng i
København, særlig i Kunstmuseet og paa den Hirschsprungske Samling
i Østre Anlæg. Ogsaa det meste af, hvad der findes af god udenlandsk
Kunst i Danmark — det er desværre ikke saa meget, vore Konger havde
ingen Kunstforstand, ikke en Gang. Samlerlyst dengang, da man kunde
købe store Samlinger for en ringe Pris, og da langt mindre tyske Byer
blev Kunststeder — er samlet i København. Foruden i Glyptoteket og
Kunstmuseet, hvor særlig Nederlænderne fra det 17. Aarhundrede er
godt repræsenterede, i nogle Privatsamlinger som den Moltkeske Sam-
ling, der blev skabt i det 18. Aarhundrede, Generalkonsul Hansens Sam-
ling og Samlingen af moderne fransk Kunst paa Ordrupgaard.
Formidlende mellem dansk og fremmed Kunst staar Thorvaldsen
og hans Museum, født i Danmark, men levende sine frugtbare Aar i
Rom, væsentlig virkende for fremmede Bestillere. Og hvor stolte vi end
er af vor berømte Landsmand, gaar vi dog kun sparsomt paa hans Mu-
seum. At det for en væsentlig Del er Udlændinge, der søger det, kan
ses af, at medens Besøget i 1913 var 66,300, i 1914 endog 71,000, var
det i 1917 kun 35,000, uagtet man dog skulde tro, at Lukningen af
Udlandet for Rejser vilde bringe os til at gaa paa vore egne Museer.
En Samling paa Grænsen af Kunsten, men mere over ad Kunst-
haandværket til er de danske Kongers kronologiske Samling paa Ro-
senborg. Selv om vore Konger ikke havde Forstand paa den egentlige
Kunst, var de dog pragtelskende og holdt af dyre og sjældne Sager i
Møbler, Service, Guldsmedesager, Vaaben, Dragter. De købte, og de
fik forærende, hobede op, og en Dag kunde kunstforstandige Mænd
lave en enestaaende Samling ud deraf. I vor Tid er som Supplement af
en mere borgerlig Karakter Kunstindustrimuseet skabt, og Dansk Fol-
KØBENHAVN g
kemuseum er samlet, illustrerende danske Borgeres og Bønders Liv
fra Slutningen af det 17. Aarhundrede, en Fortsættelse af den yngre Del
af Nationalmuseet i Prinsens Palæ. I Forbindelse med det staar Land-
brugsmuseet i LyngBy.
De kunstindustrielle og kunsthaandværksmæssige Bestræbelser har
da ogsaa saa godt som udelukkende hjemme i København. Der ligger
de to verdenskendte Porcellænsfabrikker, der hamres i Sølv og Guld,
der snedkereres efter kunstneriske Tegninger, der bindes Bøger ind i
smukke Bind, der er de store Trykkerier, og de store Forlag. Der er
maaske næppe noget Land i Verden, hvor én By i den Grad staar som
Trykkestedet paa alle Landets Bøger af almen Karakter. En enkelt
kunstfærdig Bogtrykker her og der i Provinsen gør i den Henseende
ikke meget til eller fra. Og gennem de store Forlag er saa godt som
alle vore skønlitterære Forfattere knyttede til København, selv om
enkelte, vistnok nærmest af Sparsommelighedshensyn, fordi danske
Honorarer er smaa, i kortere eller længere Tid kan bo udenfor Hoved-
staden, som Regel dog i nær Jærnbaneforbindelse med den.
Hvad København betyder teatermæssigt, med det kgl. Teater og de
andre store københavnske Teatre, og musikmæssigt, fremgaar alene der-
af, at man kan skrive dansk Teater- og Musikhistorie udelukkende paa
københavnsk Stof.
Maaske kan man bedst samle Københavns centrale og overvældende
Stilling indenfor dansk Kultur i et barokt Tankeeksperiment: Hvis ved
en eller anden Naturkatastrofe Danmark nu sank i Havet og om nogle
Tusind Aar atter dukkede op, dog med Undtagelse af de faa Kvadrat-
kilometer, som København ligger paa, og en Oldforsker til den Tid
kom hertil og paa Grundlag af sine Udgravninger og Fund vilde give en
Skildring af Landet og dels Kultur omkring ved Aar efter Kristi Fød-
sel 1921, hvilket ufuldstændig Billede vilde det da ikke blive?
III
Til den materielle og kulturelle Centralisation kommer som den
tredje den administrative. Den er Enevældens Værk, og den er bleven
fortsat under den konstitutionelle Forfatning. Der kunde fornuftsmæs-
sig ikke være Tale om at samle Rigsdagen i nogen anden By end den,
hvor Ministerierne og Centraladministrationens Arkiver fandtes. Og hvor
meget man end, gennem det lokale Selvstyre, har decentraliseret, er
der maaske i de to sidste Menneskealdre bleven centraliseret nok saa
10 KØBENHAVN
meget. Det hænger ganske simpelt sammen med de moderne Trafik-
midlers Udvikling. I Enevældens Tid, da man ikke havde andet end
Postheste over daarlige Veje og Sejlskibe, der maatte ligge undertiden
Uger for Modvind i Kattegat, var der langt fra Centraladministrationens
Sæde blot over til Fyn, for ikke at tale om Jylland. Regeringen kunde
nok saa meget forordne og anordne, ude i Provinsen sad f jærne Em-
bedsmænd og lokale Storheder og gjorde ofte, som de vilde. Men med
Jærnbaner, Post, Telegraf, Dampskibe, kan man sidde paa Slotsholmen,
lovgive og bestemme, og fra Skagen til Aabenraa, Gedser og Neksø
virker Apparatet hurtigt og sikkert. Den moderne Administration er
ganske anderledes ensartet end Enevældens. Danmark er derfor ogsaa
i den Henseende samlet i København som ingensinde før.
Denne Københavns centrale Stilling giver sig selvfølgelig stærkt Ud-
slag i Sammensætningen af dens Befolkning, selv om Statistiken kun
delvis formaar at oplyse den. De saakaldte immaterielle Erhverv — her-
under regnes Undervisning og kirkelig Virksomhed, Forvaltning, Dom-
stole, Sagførere, Sundhedsvæsen, Forsvarsvæsen, kunstnerisk og litterær
Virksomhed af forskellig Art, — talte ved Folketællingen i 1916, den
seneste Opgørelse af den Art, der i Øjeblikket haves — i København-Fre-
deriksberg 70,000 Personer — Forsørgere og Forsørgede — af en samlet
Befolkning da paa 600,000 Menn^ker. Eller omtrent en Ottendedel. Og
endda er deres Tal ikke udtømt dermed. Der skjuler sig en hel Del i den
Gruppe paa 34,000, der rummer Pensionister, Rentiers o. 1. Ogsaa i den
store Gruppe: Transport og Trafikvirksomhed, som omfatter Post, Tele-
graf, Telefon og Jærnbane, og som tålte 67,000 Individer, er den cen-
traliserede Stats Embedsvæsen stærkt repræsenteret. Og i Haandværk
og Industri med deres 246,000 og i Handelen og Pengeomsætningen med
dens 105,000 sætter Centralisationen selvfølgelig de dybeste Spor.
Der er bleven talt og skrevet saa meget om det uheldige i denne
Centralisation, om den altfor store Hovedstad, „det altfor store, tunge
Hoved paa den spinkle Krop". Det har dog saa godt som altsammen
været almindelige Betragtninger, Kendsgerninger og positive Beviser
har der ikke været deri. Indrømmes maa det, at Københavns Beliggen-
hed i Rigets østligste Udkant er noget uheldig, det havde i og for sig
været mere bekvemt for det nuværende Danmark, hvis Frederik III havde
faaet Held til at gøre Fredericia til en stor Stad og Rigets Midtby. Og
den Gang kunde det maaske endnu være gjort. Men nu vil der aldrig
mere kunne skabes en stor By i Danmark ved Siden af København.
Landet er dog heller ikke større, end man med en Nats Sejlads eller
Jærnbanekørsel allevegne fra kan naa-ind til København. Saa hurtigt
Udsigt fra Krhliansborg Slots Spir over Gummi-Is (rand til den indre Bydel
med Frue Kirke, Hel ligaand s kirken og Rundetaarn.
(C. A. Begtrup Chriillaiuen fol.)
i Raadhuspladsen med den indre Bydel. Øverat i venstre Hjørne:
Nørre Boulevard.
(Det danske Luftfar Iselsk ab fat.)
12 KØBENHAVN
naar man ikke alle europæiske Hovedstæder. Og det er da endelig
heller ikke Københavns Skyld, at den nu ligger i Udkanten af et Rige.
Men iøvrigt har det for Danmark sikkert været en Lykke at have
denne store, livlige og driftige Stad. Det er maaske i den Sammenhæng
ingen Skade til, at minde om nogle Ord af den gamle, kloge Goethe.
I Maj 1827 sagde han, ud af et langt Livs Erfaring, til Eckermann, da der
var Tale om Paris og dets Betydning for fransk Aandsliv og Kultur: Vi
Tyskere fører i Grunden et isoleret, fattigt Liv, idet vore gode Talenter
og gode Hoveder er spredte ud over Tyskland. Der sidder en i Wien,
en anden i Berlin, en i Kønigsberg, en i Bonn eller Dusseldorf , alle skilte
•fra hinanden ved halvtreds eller hundrede Mile, saa at personlig Be-
røring og personlig Udveksling af Tanker hører til Sjældenheder. Hvad
det vil sige, føler jeg, naar Mænd som Alexander v. Humboldt kommer
herigennem og paå én Dag bringer mig videre i det, jeg søger og har
Behov at vide, end jeg paa min egen ensomme Vej vilde have naaet i
Aaringer. Tænk saa som Modsætning paa en By som Paris, hvor et stort
Riges fortrinligste Hoveder er samlet paa en Plet, hvor de i daglig Sam-
kvem, Kamp og Væddestrid belærer hinanden og driver hinanden frem.
Naar den danske Kultur, der endnu i det 18. Aarhundrede stod saa
langt tilbage for de store Landes, i det 19. Aarhundrede og vor Tid, er
gaaet saa stærkt frem, er bleven saa alsidig og dyb, har det sikkert kun
været muligt, fordi Danmark havde den Lykke at eje en stor By, hvor
den aandelige Atmosfære kunde skabes, som Kulturen alene kan gro i.
Der har de frugtbare Aander kunnet mødes og paavirke hinanden. Hvis
de gode Hoveder havde siddet spredte ud over Landet, hver i sin By eller
sit Sogn, vilde Farten være bleven ulige langsommere. Sammenslutning.
Samvær er nu en Gang en af Lovene for Kulturens hurtige og sunde
Vækst.
Selv den Kultursæd, der gror op ude over Landet, stammer i Reglen
fra en københavnsk Planteskole. Det var i København, at Grundtvig
udkastede Ideen til Højskolen, en af de frugtbareste Tanker i moderne
dansk Kulturbevægelse. Og det, der læres paa Højskolerne, er for en
væsentlig Del en Popularisering af Videnskab og Livssyn, der er ud-
formet først inde i Hovedstaden. Saa mange af Højskolens bedste Mænd
har tilbragt deres modtageligste Aar, Ungdommens Studieaar, inde i
København, ved Universitetet eller andre Læreanstalter. I det hele gaar
saa mange Danskes Livsvej en kortere eller længere Tid over Køben-
havn. Maaske er de sig ikke altid Paa virkningen bevidst, men den er
der, fordi ingen ung Mand kan modstaa Ungdomsaarenes stærke Ind-
tryk. Eller vil nogen paastaa, at vort Hovederhverv, det danske Land-
KØBENHAVN 13
brug, vilde slaa saa højt, hvis ikke Landbohøjskolen paa Frederiksberg
havde været? Det var ogsaa herfra, at Fjord og hans Efterfølgere plan-
lagde og ledede deres Forsøg. Han søgte herind med det sikre In-
stinkt, at kun her kunde han gøre sit Livsværk. Og saadan har Hoved-
staden draget Hundreder og Tusinder af de bedste. En Del er vendt til-
bage til Landet, klogere, dygtigere, mere vidende. At adskillige er gaaet
til Grunde herinde, er givet, men det har for Størstedelen været Folk,
som ikke var saa meget værd for vort Folk som Folk. De var maaske
ogsaa sunken tilbunds derude. Der kræves en større Modstandskraft for
at slaa sig igennem i en stor By, men de, der bestaar Ildprøven, bliver
lødigere Malm derved.
Og det kan utvivlsomt siges, at København har udøvet en gavnlig
Indflydelse paa den danske Folkekarakters Udvikling. Naar det danske
Folk nu som Helhed af Sind er lysere, lettere, kvikkere, muntrere, elsk-
værdigere, end man egentlig skulde vente det efter sin nordlige Belig-
genhed med de lange Vintre og den altfor ofte skyede Himmel, skyldes
det for en ikke ringe Del den Sum af Livsmod og godt Hupiør, af
elastisk og ukuelig Tapperhed, som København har sat ind som sin
Islæt. Der gaar gennem Københavns Historie en Strøm af Gladsind og
Uforknythed, som man ikke finder i vore Provinsbyers eller Landets
Annaler. Der er mere Smil i denne By end i det øvrige Land. Den har
baaret sine ofte tunge Skæbner med en beundringsværdig Tapperhed,
et bøjeligt Sind, der selv i Ulykken kunde svinge sig op over den med
en Vits, et muntert og tappert Ord, der var lige langt fra Hovmod og
Haabløshed. Livet er lettere at leve der end vel noget andet Steds i
dette Land. Ikke blot saaledes at forstaa, at der i København som i alle
store Byer er lettere Adgang til at more sig og adsprede sig. Den, der
kommer fra Bondelandets Ensomhed eller den lille Bys stille Gader,
gør der let København Uret, som man gør Paris Uret, naar man kun
kender den som Turister, efter Aftenens Forlystelsesliv. Men der ligger
i den store By et lysere Skær over selve Arbejdet og Hverdagene. Ar-
bejdstempoet er i København ikke blot hurtigere, men Arbejdet glider
tillige lindere og muntrere fra Haanden. Og for den, der duer, er der
større Maal baade i Retning af Arbejdets Omfang og Vækst, af Ry og
Rigdom. Det giver lettere Sind og frejdigere Humør. Og i Tidens Løb
spredes det ud over Landet dels ved de udvandrede Københavnere dels,
og endnu mere, gennem dem ude fra, der kortere eller længere lever
med i Storbyens Liv og Arbejde.
Og København er jo ikke nogen særlig, selvsupplerende Del af Ri-
get, som man kan 'sætte udenfor som noget for sig. Det er en By, der
14 KØBENHAVN
stadig suger til sig fra alle Landets Egne, og som derved bliver ligesom
en Generalnævner for alt Dansk, den højere Enhed, hvori de forskellige
Provinsindividualiteter gaar op. Af Storkøbenhavns 600,000 Indbyggere
i 1916 var kun de 340,000 fødte i København og paa Frederiksberg.
Godt 150,000 stammede fra Øerne og noget over 80,000 fra Jylland.
Og hvor mange af de 340,000 havde mon to Københavnere til Forældre,
hvor ofte var ikke Faderen eller Moderen eller begge indvandrede. De
Københavnere, der har blot to Forældre og fire Bedsteforældre fødte i
København, altsaa er rene Københavnere blot i tre Slægtled, er sikkert
snart talte. Alle danske Egenskaber er derfor kastede i Smeltediglen i
København, den Komposition, der kommer ud deraf, er, under Stor-
* *
byens Paavirkning, bleven lysere og gladere, end man efter Bestand-
delenes Art rent kemisk kunde vente.
IV
Lige saa skarpt som Københavns Sjæl tegner sig; fast og ensartet i Lin-
jerne, lige saa vigende og vegt bliver det pludselig, naar man vil trænge
dens Ydre ind i karakteriserende Ord. Det er ikke til at fange i én For-
mel. Det er, lige som Byen opløser sig i seks-syv Byer, og endda har kun
en enkelt af dem, Kristianshavn, et udpræget Ansigt. Men saadan gaar
det jo forøvrigt med alle store Byer, der er vokset stærkt. En Landsby-
kirke, der blev bygget i et fattigt Sogn, hvor Menigheden ikke blev
større, kan endnu, syv-otte hundrede Aar efter sin Byggetid, staa ren
og klar i sin oprindelige Stil. Men med Byer er det som med de gamle
Stiftskirker, paa hvilke der blev bygget i Aarhundreder, og som groede
med Byen, hvor der til Hovedskibet kom Sideskibe, saa Kapeller,
hvor det flade Bjælkeloft blev bygget om til Murstenshvælvinger, hvor
Taarnene forhøjedes og fik Spir, hvor hver Slægt byggede sit og i sin
Stil, efter den romanske Stil den gotiske, saa Barok og Rokoko og Em-
pire. Det er kun Byer, der bliver standset i Væksten, som Rothenburg
ob det Tauber eller herhjemme delvist Ribe, der gør et sluttet Ind-
tryk. Arkitekter, der er stive i Kunsthistorie, forarges over Stilarternes
Blanding i Kirkerne og fører dem, naar de kan faa Lov dertil, tilbage
til den oprindelige Stil, hvorved det hele oftest bliver dødt og kedsomme-
ligt. Heldigvis lader den Slags Eksperimenter sig ikke gøre med Byer.
De har den levende Væksts Krav paa at være forskelligartede, selv om
det nok kan ærgre en lidt, naar man skal karakterisere dem.
Københavns flade Beliggenhed paa en saa godt som jævn Strand-
slette gør det yderligere vanskeligt at faa et samlet Indtryk af den, som
■nborg Slot med Kongens Have og Statens Museum Tor Kunst.
I Baggrunden: Søerne med „Fredens Bro".
(Del danske l.uflfiirt selskab fot.)
Pnrli nf den indre By. I Forgr. (lidt t.v.) Petri Kirke, Frue Plads (i Midlen)
ug Giinimellorv (yderst t. h.|. Kongens Have ses overst t. v.
I Bnggr. t. h.: Ved Siranden.
(Det danske LufUorlselskob fol.)
16 KØBENHAVN
man faar det over Paris oppe fra Det hellige Hjærtes Kirke paa Mont-
martrehøjen. Set oppe fra en saadan Høj samler en By sig i de store
Linjer, Detaillerne forsvinder.
Endnu i det 19. Aarhundredes første Halvdel, -inden Demarkations-
tvangen ophævedes, kunde man dog fra Valby eller Frederiksberg
Bakke overse den. Bag aabne Marker, Haver og Allétræer, bag de lave
en- eller to-etages Huse i Forstæderne laa den med sin skarptegnede
Profil, løftende sig over Voldbæltets Kroner og dets Møller. Yderst mod
Syd, nær hinanden, de to Taarne paa Kristianshavn, saa Bryghusets
høje Tag og Slottets kompakte, firkantede Masse, Nicolajtaarns Ruin,
Helliggejsts lille forknytte Spir, Frue Kirke med sit massive Taarn og
det gyldne Kors og St. Petri yndefulde Spir. Der var noget varmt og
rødt over denne voldindhegnede By med de smukke Teglstenstag og
de mange rygende Smaaskorstene, næsten noget landligt med alt det
grønne, der lag om den og groede paa Volden.
Siden da er der kommen mange Taarne, der rager op over Byens
Tage, men samtidig har Byen bredt sig altfor stærkt ud mod Udsigts-
punkterne. Forstæderne gaar helt ud til Bakkerne, op over dem og bag
dem. Selv fra Bellehøj ude ved Brønshøj, hvor man længst bevarede
Udsigten, kan man nu ikke overskue Byen eller samle den i et stort
Vue. Der ligger kun derinde en uhyre Masse af Huse, af et uendelig
graat og trist Udseende formedelst de hæslige Skifertag. Der er kommen
over Storstaden denne snavsede Taage, der udvisker alle Linjer, og i
hvilke Taamene mere skimtes end ses. Kun en Mandag Morgen, naar
Fabriksskorstenene ikke har røget om Søndagen, og helst, naar det har
været Storm og Regn den foregaaende Dag, saa Luften er renset og
Støvet gaaet tilbunds med Regndraaberne, kan man faa noget af en
Profil ud af det.
Bedst tager Byen sig ud fra Søsiden, selv om man heller ikke der
kan faa noget Overblik over den. Men kommer man en tidlig Solskins-
morgen sejlende ned ad Sundet, modtager man dog et festligt Indtryk.
Det første man skimter, naar man staar med Hjemstavnslængsel og
spejder efter sin By, er Marmorkirkens brede »Kuppel, som det første,
man ser af Rom, er St. Peders Kuppel, og det første af Konstantinopel
Sofiamoskeen. Taarne er dog kun tynde Streger, der først gør sig gæl-
dende paa nærmere Hold, men en Kuppel er som et Bjærg, synlig viden
om. Strandvejskvarteret indefter og Østerbro er det sædvanlige kedsom-
melige Forstadskvarter, men Frihavnen selv, med dens høje Pakhuse
er lysere og skønnere end nogen Frihavn i Verden, liggende paa sin
Baggrund af grønne Træer. Man kan egentlig daarlig forstaa, at det er
Elliot Hjuler: Københavns Raadhustaarn.
(f
KØBENHAVN 17
en Arbejdshavn, og hen over dens Pakhuses Tage gaar da ogsaa en af
Europas skønneste Promenader. Ud efter ligger Trekroner med dets
græsklædte Volde som en militær Idyl, næsten som en Sommerbolig
for veltjente Veteraner. Saa Langelinje med dens Træer og Kastellet med
andre Træer og Grønningen med nye Træer og længere borte de høje
Trækupler i Amalienborgs Haver. Er det virkelig en Handelsstad, man
kommer til, og ikke en landlig Residens eller en Rekreationsby. Selv
de gamle, smukke Pakhuse ser mere ud som Dekorationsgenstande end
Nytterum. Og ovre paa Orlogsværftet ser man Træer og skimter grønne
Marker. Først naar man kommer helt ind til Havnegade, er man klar
over, hvor man er, at dette er Rigets største Handelsstad og Søfartsby.
Men Billedet af København har man heller ikke grebet, selv om
man kommer denne kønne Vej. Der er ikke andet for at gøre end gaa
Byen igennem Kvarter for Kvarter og saa sammenstykke Indtrykkene.
Og der skal man saa begynde med at stille sig paa det Sted, hvorfra
Byen tager sig skønnest ud, nemlig paa Børsbroen, hvor den gaar ud
fra Børsgade, og se indefter. Helst en Sommeraften ved Solnedgang,
naar Vestenhimlen er gylden, og Helligaandskirken tegner sit gennem-
brudte Spir sort paa den gule Grund.
Under sig har man det levende, rindende Vand, det, der er Byens
Moder, det, der fyldte den Havn, der gav Byen Navn, „Havn", der først
senere blev til Købmændenes Havn. Der er ligesom noget varslende i
dette, at den blev kaldt slet og ret „Havn" uden nogen nærmere Karak-
terisering ved et Stednavn eller Personnavn. Det er, ligesom den fra
først af var betegnet som Landets Havn, den store Dør ud mod Om-
verdenen. Der er mindre Vand nu i København end i gamle Dage. Ka-
nalerne omkring Slotsholm er tiu kun smalle, mellem stensatte Kajer,
hvor der en Gang var et bredt Løb. Og der var før Kristian IV et stort
aabent Vand mellem Sjælland og Amager, der, hvor nu Kristianshavn
og Værfterne er opfyldte. Alligevel er det, som mærker man overalt i
det indre København Søens Nærhed og Pustet fra den. Selv hede Som-
merdage sender Søen sin Luftning op til Københavns centraleste Prome-
nade „Strøget", op over Nyhavn, ind over Amagertorv. Ved næsten hvert
Gadehjørne vejrer man Vandet og dets Aande. Ingen kan være i Tvivl
om, at det er en Søstad. M^n kan se det alene paa Kvindernes Teint,
alt dette skære røde og hvide. Saadan ser Kinden kun ud i Søens Byer,
aldrig i Indlandets. Det er den samme Inkarnation, som vi ser paa
Tizians Billeder af det 16. Aarhundredes Venezianerinder. Den skabes
kun af den fugtmættede Søluft.
Til venstre har man Børsens lange røde Facade, rolig i al sin Af-
Danmark IV. 6 2
18 KØBENHAVN
veksling ved den faste Gentagelse, med de kraftige Kviste, og kronet over
det irgrønne Tag med det fantastiske Dragespir, vel det eneste æventyr-
Uge i denne nøgterne By. Det er Stadens skønneste Hus, saa helt tænkt
og støbt i én Form, stærkt, solidt, velhavende borgerligt, ' det bedste
Symbol, en reel Købmandsby kan forlange. Lige overfor, paa Kanalens
anden Side, det lange Kapel, rejsende sig umiddelbart op af Vandet, med
Trægrenene over sig, og bag ved den lave Kirke med den maleriske og
uregelmæssige Form. Videre frem til venstre løfter det nye Christians-
borg sig med Grundlovens Giver magelig ridende foran sig. Der bagved
igen Slotskirkens Kolonnade og den lave Kuppel. Ovre paa den anden
Side Kanalen rider en ung Kriger paa en utaalmodigt springende Hest,
med Øksen i sin Haand, Absalon, Byens Grundlægger. Saa Højbros og
Gammelstrands Huse og op over dem Helligaandskirkens Spir i Midten,
Nikolaj Taarn til højre og ude i Billedets venstre Udkant Frue Kirkes
Taarn og St. Petri Spir. Vand og Børs. og Slot og Kirker og Taarne og
Borgerhuse og Torve og Byens største Søn, ung og frejdig, rede til
Kamp og Daad. Det er, som overskuer man hele det gamle København,
ser alt, hvad der rager op over denne By, og ser ind i dens Hjærte. Det
er Byens skønneste Sted.
Og saa gaar vi Byen igennem.
Først Slotsholmen, der med Undtagelse af nogle faa Privathuse helt
er et Stats-Kvarter, rummende Rigets øverste Myndigheder. Og nede i
det underjordiske Museum i Kristiansborgs Slotsgaard finder vi tillige
de ældste Sten, der endnu er os bevarede i denne By. Det er Resterne af
den Ringmur, som Absalon byggede om« sin Borg. Det kan vistnok ikke
bevises for sikkert, at det er hans Værk. Men naar man ser den smukt
hugne Kalkstens Form, er man tilbøjelig til at tro derpaa. Det maa
have været ham, der lod denne Sten hugge, han, der var Kultur og
Skønhed i et barbarisk Land. Hvordan senere Slot er fulgt paa Slot paa
den af ham valgte Byggeplads, er fortalt andet Steds, hvor Borgens Hi-
storie og dens Arkitektur er skildret. Foruden Slottet, der er beregnet
paa at være Rigsborg, husende Konge, Rigsdag og Højesteret, ligger
paa Slotsholmen Centraladministrationens Kontorer, Ministerierne, sær-
lig i Slotsholmsgade, dels i den af Frederik IV opførte Kancellibygning,
dels i en Række købte Privatgaarde. I Forbindelse med Ministerierne
staar Rigsarkivet, indrettet i Frederik' III.s desværre stærkt ombyggede
Biblioteksbygning. Det nye kongelige Bibliotek er lagt ned mod Havnen.
Mellem Arkivet og Biblioteket og med Tøjhuset og Generalstabsbygnin-
Il
20 KØBENHAVN
gen paa de to andre Sider er der i de sidste Aar anlagt „Biblioteks-
haven", et af de smukkeste Interiører i København. I Hjørnet mellem
Kristiansgade og Frederiksholms Kanal ligger det gamle Bryghus med
sit høje, røde Tag. Af Kristian VI.s Slot staar endnu Bygningerne om-
kring Ridebanen, fra hans Tid stammer ogsaa Marmorbroen og de
to yndefulde Rokokopavilloner.. Af Frederik VLs.Slot er tilbage Slots-
kirken. Bag den Thorvaldsens Museum. Midt i Byens Larm ligger Slots-
holmen hen den Dag i Dag med en fornem Ro over sig. Færdselen strej-
fer kun dens Yderkanter. Inde i de store Gaarde, i Haverne, paa Ride-
banen er der tyst, ved Aftentid, naar Kontorerne er lukkede, øde. Og
dog er det særlig i Maaneskinsnætter, naar de grønne Tage lyser stil-
færdigt, vel Byens smukkeste Kvarter, hvor Aarhundrederne og deres
forskellige Byggestil har groet sig sammen til en Enhed ved den Patina,
som Tiden lægger.
Gaar man over Kanalen, er man i det gamle København, Køben-
havn indenfor Voldene, det København, hvor hele Byens Historie og Liv
udfoldede sig lige op til vore Bedstefædres, ja vore Fædres Tid. Det er
rummæssigt kun en meget ringe Plads, kun 243 ha, medens den mo-
derne københavnske Kommune med Indlemmelserne og Frederiksberg
breder sig over næsten 8000 ha. Alene Brønshøjdistriktet har et Areal
af 2034 ha, eller otte-ni Gange saa meget. Og endda er det egentlige
København endnu mindre. Et eneste Blit paa et Kort siger os, at dette
København indenfor Voldene bestaar af to skarpt forskellige Dele. Den
ene, som omsluttes af Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Slotsholmens
Kanaler, Vandkunsten, Vestervoldgade, Nørrevoldgade og Gotersgade,
tegner sig med smalle, korte, krummede Gader. Det er det oprindelige,
stedgroede, middelalderlige, borgerlige København, det, der for os er Ko-
benhavn i egentlig Forstand, det, der har uddannet Typen Københavner
og skabt den specifike københavnske Sjæl. Nord og Øst derfor anlagde
saa Enevælden, efter at Kristian IV havde revet den gamle Vold ned,
der, grovt udtrykt, gik langs Gothersgade og over Kongens Nytorv, og
ført Befæstningen ud til Kastellet og Sundet, Nystaden, Frederiksstaden
med lige og brede Gader, der skærer hinanden i rette Vinkler, saadan
som de anlagte Byer nu en Gang er, som Fornuften og især den ene-
vældige Fornuft ridser op paa en Grundplan. Endelig som et lille An-
neks Gammelholmskvarteret, der blev bygget i 60-erne og 70-erne af
forrige Aarhundrede, efter at Orlogsværftet helt var flyttet over paa
Værftsøerne.
Man skal se det ældste København oppe fra Rundetaarn. Derfra ser
man det ligesom ind i Sjælen. Intet Steds kommer man denne gamle,
KØBENHAVN 21
hyggelige By med de røde Tage, de venlige Gaarde, de skjulte Haver
intimt nærmere. Og det er vel ogsaa i en instinktiv Følelse heraf, at en-
hver god Københavner har Rundetaarn saa kær. Det er Byens popu-
læreste Bygning. Det præsenterer sig som en jovial Borgermand med
velrundet Mave, og man fornemmer ligesom ud af dets vejrslagne Mure
det lune Københavnersmil. Der er intet himmelstræbende ved dette
Taarn, men det staar fast og bredt paa Jorden, det lader sig ikke for-
bløffe. Og som det er er den By, man ser ned paa og ud over.
Det er en ganske borgerlig By, man kan endog sige en smaaborger-
lig By, der hygger sig ved et beskedent Velvære. De, der trængte til
større Format, har efterhaanden søgt andre Kvarterer. Adelen havde haft
sine Gaarde der, men den flyttede ud i den ny By om Kongens Amalien-
borg. Senere flyttede Storborgerne bort til Voldkvarterernes brede Ga-
der, til Frederiksbergs og Omegnens Villaer. Tilbage blev Smaafolk og
Mellemstand, og saa naturligvis Kontorer og Butikker som i enhver
Storbys City. Men de har dog væsentlig kun taget Hovedaarerne i Brug,
bag dem ligger de mange, smaa Gader med de beskedne Facader og de
beskedne Beboere, Københavnerne med K.
Denne gamle By er snæver og med krumme Gader, men der er dog
intet mørkt og skummelt ved den som ved saa mange andre gamle
Bykærner. Der er nemlig ingen Middelalder i Københavns Bygninger.
Som vi kender København, er den højst to hundrede Aar gammel. De
to store Bybrande 1728 og 1795 i Forening med Bombardementet 1807
lod praktisk talt intet tilbage af det ældre. Først brændte den nordlige
Del fra Vestervold over til Gothersgade, og anden Gang den sydlige.
Kun en lille Stump København omkring Østergade slap begge Gange;
og det har den sidste Menneskealders Ombygninger for det meste skabt
om. Kun den sydlige Side af Lille Kongensgade og især den smalle,
ikke vel ansete Del af Holmensgade kan nu give os en Forestilling om,
hvorledes Københavnerne boede før 1728. Efter Brandene blev By-
planen noget reguleret, den blev fra middelalderlig sammenklinet til
smaaborgerlig sammentrængt. Og i disse lidt bredere og lidt mindre
krogede Gader byggede man hurtigt, for det meste fattig efter Bran-
dene. Det blev nøgtern Arkitektur, hvor det først og fremmest galdt om
at faa Tag over Hovedet, uden Prunk og Kruseduller, men ofte med
en rolig Fordeling af Murfladerne, der i al sin Tarvelighed virker for-
nemt. Og hvor synes disse Smaagader os ikke hyggelige, især i Skum-
ringen, naar det svindende Lys er blidt og skaansomt mod Brøst og
Forfald.
Men selv om Byen brændte, opstod det gamle paa de gamle Steder
22 KØBENHAVN
med den sædvanlige Sejghed. Derfor er Kvarteret vesten for Rundetaarn
stadig det lærde Kvarter. Thi her laa i Middelalderen Byens fornemste
Kirke, Frue Kirke. Skolen og Lærdommen var et Annex til Kirken, og
derfor ligger den Dag i Dag, hvor Videnskaben dog har frigjort sig,
Kirke og Universitet lige overfor hinanden, medens Skolen danner
Pladsens tredje Side. Og ud i Kvarteret har Universitetet plantet sine
Aflæggere, Biblioteket, Zoologisk Museum, Professorgaarde, Studenter-
boliger, en hel lille, stilfærdig Lærdommens Bydel, hvis Fred er dybere
end ellers Freden i denne By.
Handelen og Færdselen gaar Sønden derfor, ned mod den gamle
Havn, der var Kanalerne omkring Slotsholmen. Oprindelig har „Strø-
get", der -gaar fra den gamle Bys Centrum, Kongens Nytorv, til den
moderne Bys Midtpunkt, Raadhuspladsen, været en bedre beskyttet,
lunere Strandgade end de Længdegader, der laa Havnen nærmere. Der
nede var der plumpere, med Søfolk og Havnesjovere, med grovere Varet
i Pakhus. Heroppe var der fornemmere, med finere, ædlere Varer i
Butikker. Det blev en Promenade, en Salon under aaben Himmel, Ste-
det, hvor man mødtes og hilste Bekendte i Forbifarten, hvor Damerne
havde Ærinde, hvor det ny Tøj blev vist frem. Ogsaa det, at Københavns
Samlingssted, den daglige Promenade, er en kort og snæver Passage,
hvor man næsten kan veksle Ord pver Gaden, har bidraget til at give
Byen og Beboerne deres Præg. Der er noget intimt og hyggeligt over
Strøget, vi er vant til at løbe hverandre paa Ærmet paa de smalle
Fortov, vi rystes derved sammen i en næsten indendørs Passiar. Og da
Strøget er den eneste Promenade, holder det Byen sluttet, trods dens
Vækst ud i Bredden med nye Kvarterer. Det er Baandet, der knytter
os sammen, om ikke til en Familje, saa dog til en Bekendtskabskreds
eller dog til et Bysbørnssamfund.
De aabne Pladser i denne Bydel er som Byen selv, smaa, trange,
intime. Eftersom Butikshandelen har udviklet sig, har de fleste tabt
deres Karakter af Torv, helt eller delvist. Det første gælder saaledes
Byens egentlige Axeltorv, Gammeltorv. Man behøver dog ikke at være
fyrretyveaarig, for at kunne huske Valbykonerne og Hønsekræmmerne,
der holdt ud her som de sidste, eller Vognene med de hvide Svine-
kroppe, der i Rader holdt paa Nytorv. Selv udvidet med Nytorv er dette
vort første Torv ikke af nogen imponerende Størrelse. Og Byens andre
gamle Torve, som Graabrødretorv, Kultorvet, Hauserplads, Vandkun-
sten, er blot smaa Firkanter mellem Huskareerne. Kun Højbro, der er af
ret sen Oprindelse, har hævdet sig som Blomstertorv, og sammen med
den tilstødende Gammelstrand, hvor Fiskekonerne endnu holder Stand
24 KØBENHAVN
mod alle Forsøg paa at bygge en lukket Fiskehalle, repræsenterer det
den maleriske Gadehandel. Graabrødretorv er nu et Gartneranlæg, Kul-
torvet kun en Gennemgang. Paa Vandkunsten og Hauserplads, som
man har skæmmet ved en altfor voldsom Beplantning, holder kun i
enkelte af Dagens Timer nogle faa Vogne. Vort Klima er ikke til Gade-
handel og Torve, den Oplandsomsætning, der stadig maa finde Sted, er
derfor med Rette henvist til lukkede Rum som ude paa Kvægtorvet eller
omkring ved Godsbanegaarden. Alene Grøntsagerne og Blomsterne har
deres store Morgentorv paa det ny Grønttorv i Voldkvarteret. Gaden
bliver mindre morsom derved, men Varerne appetitligere.
Paa Overgangen mellem det ældste København og Enevældens Kø-
benhavn ligger Byens eneste store Plads, Kongens Nytorv med sin
Rytterstatue af Kristian V. Det var før Voldenes Nedriveise og Broer-
nes Vækst Byens Centrum. Og det fortjente egentlig vedblivende at
være det. Thi trdds det, at det arkitektonisk er Sildesalat, spændende frå-
det Thottske Palæs Adelsgaard og Charlottenborgs Slotsbygning til det
moderne Stormagasins og det moderne Forsikringsselskabs Ejendomme,
er det dog saa stort, at to Aarhundreders Stilarter ved Afstanden kan
stemmes sammen. Og trods dets uregelmæssige Form virker det dog
sluttet og helt. Det er virkelig en stor Plads, og den gør godt i en By, hvor
Forholdene ellers er saa lidet pompøse. Derfor er det urimeligt, at man
i sin ulyksalige Trang til at plante Alleer og Skove ind paa Brostenene,
har gjort det mindre ved, uden om det oprindelige Anlæg, at plante
en hel Mængde Træer.
Fra Kongens Nytorv gaar Bredgade som Hovedaaren, Strøgets Fort-
sættelse, ud gennem Enevoldskongernes regelmæssige København. Selv
om det var en Slotsbrand, der bevirkede, at Amalienborg blev Konge-
sæde, er der dog herude alt, hvad der knyttede sig til Hoffet og Ene-
vælden, Adelspalæerne, Gesandtskabsbygningerne, de fornemme Bor-
gerresidenser, offentlige Bygninger, som det tidligere Frederikshospital,
Fødselsstiftelsen, Operahuset (senere Kaserne, midlertidig Rigsdagsbyg-
ning, nu Retslokale), og Kaserner. Og som Midte Byens fornemste og
skønneste Plads, Amalienborg Plads, omgivet af de fire ensartede Ro-
kokopalæer og med den elegante Rytterstatue som Centrum, alt skabt
i én Form, præget af én Aand, fornemt, diskret, et fuldgyldigt Udtryk
for en Epoke, hvor der er opnaaet en let og yndefuld Harmoni efter
Lenstidens saftfulde Vildskab og før Demokratiets udviskede Form-
løshed.
København og Riget var dog ikke store nok til at fylde hele denne
Bydel med Fornemhed og Rigdom. Vesten for Kongens, Adelens og
f
KØBENHAVN 25
Storborgernes Gader løber Proletariatets, Borgergade og Adelgade med
deres Tværgader, oprindelig nærmest et Smaaborgerkvarter, der efter-
haanden sank til at blive de fattiges Rønner og Baggaarde. Og øst for
Palæerne, ud mod Havnen, tog Handelen Pladsen ind til Pakhuse, Kon-
torer, Kajer og Toldbod. Og som en Bræmme om det hele ligger Ro-
senborg Slot med dets Slotshave, Kasernekvarteret, Nyboder, bygget for
Holmens Mandskab, og Citadellet, som den unge Enevælde opførte dels
som et Led i Københavns Forsvar, dels som en Art Bastille, en Borg
mod København. Herud blev Griffenfeld bragt, og endnu eksisterer
Statsfængslet, hvor bl. a. Struensee sad. Men iøvrigt er Citadellet nti et
uskyldigt Garnisonssted midt inde i den store By, en lun Promenade
uden om dets indre Grav og først og fremmest Langelinje, vel den her-
ligste Promenade i Nordeuropa, det eneste Sted, hvor selve København
faar Lov til direkte at hilse paa Vandet i Søndagstøj.
Den tredje Bestanddel af det gamle København indenfor Voldene
er Kristianshavn, i Tid liggende mellem det ældste København og Ene-
vældens København, grundlagt som den er af Kristian IV. Alligevel er
det den Bydel, "der virker ældst. Den har nemlig været forskaanet for
de store Bybrande og Bombardementet 1807. Og den moderne Udvidelse
tog senest fat paa den Kant og endda med Overspringen af det egentlige
Kristianshavn, for at brede sig paa de flade Marker udenfor Voldene.
Derfor er denne Bydel den, der virker mest historisk, den, der har mest
Patina over sig. Der er ganske vist omkring Torvegade og Torvet byg-
get moderne Huse, men gaar man uden derfor, vandrer man overalt
gennem Fortid og Minder, forbi gamle Gaarde og Pakhuse, der stirrer
paa en gennem blinde Ruder og Luger, langs Kanaler, hvor Skibe lig-
ger dødt hen, og Bolværkerne har grønlig Skimmel af Ælde og Forfald.
Især skal man gaa derover en Sommeraften, naar Dagens Lys og Ar-
bejde ebber ud i det dæmpede, milde Lys, naar Skomageren staar i sin
Kælderhals og ryger sin Pibe og snakker med Genboen, der ligger i
Skjorteærmer i Vinduet, naar gamle Koner holder Faddersladder paa
Bolværket, og Børnene danser i Ring i de stille Gader. Da er man hun-
drede Mile og hundrede Aar borte fra København paa den anden Side
Vandet, i en stille Provinsby, hvor det endnu kan dufte af Tovværk
som i Sejlskibenes Tid. Det er, som har denne By sovet en Tornerose-
søvn, sideii de store Ostindiefarere lagde ind med deres dyre Laster
ved Østasiatisk Kompagnis Plads. De ligger der endnu i Strandgade, de
store Palæer og Huse, som Kompagnier og Storkøbmænd byggede, og
ud mod Kanalerne staar deres gamle Pakhuse. Men Livet er veget fra
dem, og de Rige er 'flyttet andet Steds hen; Smaafolk og Fattigfolk er
20 KØBENHAVN
derimod, her som andet Steds, mere trofaste, mere stedbundne. For en
Menneskealder siden var Københavns dybeste Nød tilhuse her, hvor
Mennesker levede som Dyr i Huler. Og selv om der er ryddet en Del
op, ligger der endnu paa Kristianshavn Byens usleste Vaaninger, man
møder der flere Pjalter og flere Ansigter, sløvede af Drik og furede af
Nød, end noget andet Sted i København. Saadant synes overalt at være
Betalingen for de maleriske Bydele. Og lykkeligere Mennesker skyder
dem hurtigst muligt af deres Tanker, for uforstyrret at kunne nyde
den Stemning af Fortid, som hviler over denne gamle Bydel, hegnet af
sine Volde, med de grønne Spir ragende mod Himlen og Freden om de
lange Kanaler. —
Saadan er den gamle By, i Areal kun en lille Brøkdel af Storkøben-
havn, alligevel det, der præger Staden, det, der giver den Sjæl. Alt det,
der senere er kommen til, kan synes ligesom tilfældigt, „Forstæder44,
der er uden Særpræg, forskelsløse Masser, der er for nye til at have
Historie, og som endnu ikke har taget Form.
Den voldsomme Vækst kom desværre over København i en Tid, hvor
Arkitekturen var nede paa et Låvmaal, og hvor Væksten kom bag paa
Smaaborgere, der savnede Storsyn. Man bevarede ganske vist Stumper
af det gamle Voldterræn i Ørstedsparken, Botanisk Have og Østreanlæg,
men man beskar dem dog efter Evne, endog i den allernyeste Tid, hvor
Partiet omkring Jarmerstaarn er bleven udlagt til Byggegrunde. Og
man synes ligefrem at have næret et sandt Had til de gamle Volde. Man
har revet dem ned over alt, hvor man kunde. Istedet for, at der kunde
have været et grønt Voldbælte med de smukke gamle Alleer mellem
Byen og Forstæderne, er der kun i fersprængte Rester nogle Smaapar-
ker. Man var bange for Afstandene, man vilde derfor bygge saa tæt
ind paa den gamle By som muligt. Derfor opstod i 70'erne det skrække-
lige Frederiksborggade-Nansensgade Kvarter.
Bedre er den senere Bebyggelse af den sydvestlige Del af Voldkvar-
teret omkring Vestre Boulevard. Og her ligger ved Raadhuspladsen
Nyrops Raadhus, den moderne Bygning, der er vort Hjærte nærmest.
Desværre staar Pladsen ikke Maal med Raadhuset. Ikke blot fordi de
fleste af Bygningerne omkring den er saa meget ringere, men fordi
Pladsen som Helhed mangler den sluttede Karakter, der præger Byens
gamle Centrum, Kongens Nytorv. Den har især ingen rigtig Afslutning
mod Vest, hvor Vesterbros Passage er altfor bred i Forhold til Pladsens
Rum. Men hvordan den end er, er den nu Byens Midte, Pladsen foran
Byens Hus, og som Københavns Terræn er, vil den sandsynligvis til
evige Tider blive ved at være det, ikke risikere som Kongens Nytorv
KØBENHAVN 27
at blive afsat og sat hen i en Krog. Byens Færdselsiinjer er, dels natur-
ligt, dels kunstigt, gennem Sporvejene, førte over denne Plads. Deraf
dens intense Liv, stærkere end Livet ellers er i vor By. Paa Raadhus-
pladsen er der for en Gang Skyld virkelig Storstad i denne ellers saa
hyggelige By, der saa vel har bevaret sit Provinspræg, Travlhed og Hast,
der virker dobbelt stærkt mod Roen og det sindige Tempo ellers.
Raadhuspladsens Nabo er Tivoli, for 80 Aar siden lagt herud uden-
for Byen, paa et landligt Terræn, nu midt i Byen. Og det er vel denne
Forlystelseshave, der har bevirket, at Egnen deromkring er bleven Kø-
benhavns egentlige Forlystelseskvarter, med fem Teatre, Circus, Ka-
baretter, Musikrestaurationer, Kafeer. Tivoli havde nu en Gang vendt
den glade Strøm den Vej. Endelig ligger Hovedbanegaarden her, det
Sted, hvor de fleste kommer til og forlader København, hvorfor ogsaa
Hotellerne mere og mere samler sig herude. Selve Beliggenheden, Færd-
selslinjerne, Raadhuset, Forlystelserne, Banegaarden og Hotellerne dan-
ner tilsammen den solide Basi? for Raadhuspladsens Hjærtestilling i
Storkøbenhavn.
Ud ad vælter sig mod Vest Vesterbros Husmasser, værre endnu end
Voldkvarterets, fordi de mest blev bygget for Smaafolk, de lange Ka-
sernegader, hurtigt smurte op, slet byggede, snavsede, graa, Forstæder-
nes uhyggeligste Kvarter. Paa Vesterbros Torv har Nyrop bygget Elias-
kirken, der er en lille Springvandsdreng, saa den gamle Skydebanes
lave Længer, det er saa nogenlunde alt, hvad Øjet kan glædes ved. Og
længere ud fortsættes Vesterbro i Valby, en Gang en hyggelig Landsby,
nu væsentlig Storstadshuse. Men udenfor dem begynder, som ogsaa
mange andre Steder ude i Københavns yderste Periferi, de nye Arbej-
derkvarterer med Smaahusene og Haverne at dukke frem, det nye og
bedre Fremtidens København, hvor man ved Hjælp af elektriske Spor-
vogne har overvundet Afstanden. Og et andet glædeligt Fænomen, Ko-
lonihaverne, der ligeledes lægger deres grønne, venlige Ring omkring
København og forøvrigt kiler sig ind overalt, hvor der er et aabent
Terræn, som det endnu ikke kan betale sig at bebygge.
Ved Siden af det ydre Vesterbro ligger Frederiksberg, en egen Kom-
mune, der stejlt holder paa sin Selvstændighed, uagtet København efter
de sidste Indlemmelser helt har omsluttet den. Det ældste Frederiks-
berg laa omkring Allegade, Bredegade og Smallegade. Ind til København
var der Landevejen, GL Kongevej og Frederiksberg Allé, og imellem
dem Gaarde med Marker, senere Villaer i store Haver. Ved Midten af
forrige Aarhundrede havde Sognet endnu kun 3000 Indbyggere, det var
et Sted, hvor man tog ud om Søndagen, og hvor man laa paa Landet
28 KØBENHAVN
om Sommeren. Nu er det væsentlig en By med høje Huse, men her og
der har dog de gamle Villakvarterer holdt sig som samlede Enklaver.
Og der er trods den bymæssige Bebyggelse ligesom friere, friskere,
lysere i denne Velhaverkommune end i det egentlige København. Selv
en Arbejdergade er der venligere og renligere end ellers i Forstæderne.
Og endnu breder de to Parker, Frederiksberg Have og Søndermarken,
de skønneste Parker i Danmark, sig paa begge Sider af Frederiksberg
Bakke.
Mellem det indre af Frederiksberg, Nørrebro og delvis Østerbro og
Voldkvarteret drager Søerne deres smalle Rad, kantede af nogle smalle
Alleer, forresten husindhegnede, med Husene altfor tæt op mod de lige
afstukne Bredder. Skønsomt udnyttede kunde denne Sørække have
præget store Dele af det ydre København med Skønhed, nu virker de
egentlig kun smaat. Og naar det gamle Jernbaneterræn bliver bebygget,
svinder det sidste aabne og frie. Saa er Søerne helt klemt ind mellem
Stenene.
k
Udenfor Søerne ligger Arbejderforstaden Nørrebro, der nu snart er
groet sammen med den tidligere Landsby Brønshøj. Næsten altsammen
Gader og Huse uden Særpræg, Masseproduktion til Massebeboelse. Dens
Hovedaare, Nørrebrogade, har dog sit eget pulserende Liv, det er vir-
kelig en Storstadsgade, hvorigennem Menneskefloden strømmer hurtigt
og voldsomt. Særlig en Lørdagaften, naar Arbejderne vender hjem, og
Konerne gør Indkøb, giver denne Gade, næst Raadhuspladsen, mest
Indtryk af, at København dog er en stor By. Men tillige af Livets Haard-
hed og Arbejdets Slid. Her synes Menneskene at ældes og fures tid-
ligere, man ser kun sjældent et kønt Ansigt, der er over alt og alle lige-
som noget graat og trist. Det er Vrangsiden af Byens glade „Strøg*,
hvor København viser sit Smil og de straalende Øjne og det godt sid-
dende Tøj.
Nørrebros Skønhed er en Kirkegaard, Assistens, lagt uden for Byen,
da man i sin Tid indsaå det fordærvelige i Kirkegaardene inde i Byens
Gader, nu selv liggende midt i en Bydel og bestemt til at gaa over til
en Park. Forhaabentlig lader man dog til den Tid de mange smukke
Gravmæler fra omkring ved Aaret 1800 staa, og man skaaner de Stores
Grave herude. Her hviler jo, for blot at tage et Par enkelte Navne, Ras-
mus Rask, Søren Kierkegaard, H. C. Andersen, H. C. Ørsted, Madvig,
Martensen; ingen anden dansk Kirkegaard huser Legemerne efter saa
megen Aand.
Forøvrigt har Nørrebro nu, paa Grænsen ud mod Østerbro, faaet
sin store, aabne Park, med vide Plæner, hvor Ungdommen kan tumle
KØBENHAVN 2fl
sig frit, Fælledparken, der indtager Hovedparten af de gamle Militær-
fælleder, medens en mindre Del er benyttet til Rigshospitalet og andre
offentlige Bygninger samt til Idrætsparken.
Østerbro er den mest velhavende og bedst bebyggede af vore For-
stæder. Inderst inde, ved de to store gamle Kirkegaarde, Holmens og
Garnisons, endog et udpræget Rigmandskvarter, med fornemme Vil-
laer og store Huse. Derpaa et Mellem standsk varter, og uden for det
Arbejdergader.
Længere Nordpaa fortsættes København, ud langs Strandvejen, i
Hellerup. Selve Strandvejen bliver mer og mer en Kasernegade, en Hul-
vej mellem to høje Husrækker; men ud paa Siderne strækker Villa-
kvartererne sig, dels ned mod Sundet, dels ind efter, hvor navnlig den
inderste Del omkring Svanemøllevej af Kommunen er stykket ud til
Villabebyggelse for Storskatteydere, som det er rart at have indenfor
Bygrænsen. Desværre har man ikke ment at kunne paalægge disse
en ensartet Byggeplan. Derfor virker Kvarteret, hvor Træerne endnu
ikke har faaet Tid til at gro op og danne en samlende Ramme, uende-
lig uensartet med sin besynderlige Stilblanding.
Midt paa Strandvejen, lidt forbi Tuborgs Fabrikker, hører det egent-
lige København op, endda saaledes, at Tuborg, der hører til Hellerup,
gaar ned et Stykke langs Vandet udenfor København. Derefter følger
længere mod Nord Hellerup, Charlottenlund og Villabebyggelsen videre
op ad Sundet. Den hører ikke med til København kommunalt, men de,
der bor derude, er Københavnere, har deres Næring herinde, deres In-
teresser og Glæder. De er kun Udflyttere fra Storbyen, der egentlig
strækker sig helt op paa den anden Side af Helsingør og mod Vest lige
til Roskilde. Men det kommer os ikke ved i denne Forbindelse.
30
KØBENHAVN
KØBENHAVNS HAVN
AF FHV. HAVNEDIREKTØR, BORGMESTER H. C. V. MØLLER
I sin Afhandling om Københavns Oprindelse, Udvikling og Vækst1)
har Dr. phil. Villads Christensen givet en saa udførlig Fremstilling af
selve Havnens Vækst fra Tidernes Morgen til Udgangen af det 17. Aar-
hundrede, at der
her ene skal tages
Sigte paa Havnens
paafølgende Ud-
vikling.
Havnen var paa
det Tidspunkt en-
kelte Steder blevet
reguleret, saaledes
under Frederik V
paa Strækningen
mellem Toldboden
og Kvæsthusgade.
hvor de store Pak-
huse: Vestindisk.
Gule og Blaa Pak-
huse senere opfør-
tes. Men Kristians-
havnssiden var dog
i lang Tid i Forhaand med Skibsværfter, Oplagspladser og Pakhuse for
de store oversøiske Kompagnier, lige som der paa denne Side af Havne-
løbet fandtes forskellige industrielle Anlæg; man havde nemlig her en
Vanddybde af ca. 3 m ved Bolværkerne, medens den tilsvarende Dybde
paa Byens Side kun var det halve heraf, saa at Varerne her maatte læg-
tes til Bolværk fra Skibene, der laa fortøjede ved Duc d'Alber i det 6 m
dybe Strømløb, der strakte sig ind til Nyhavn. Herfra og til Knippels-
bro var der ca. bx\2 m i Sejlløbet og mellem denne Bro og den i 1686
opførte Langebro kun ca. 4 m i Løbet hen til Håvfrugrunden. Syd for
sidstnævnte Bro førte en stærkt bugtet, smal og ca. 2 m dyb Rende
ud til Køge Bugt.
I de paafølgende halvandet hundrede Aar lagdes fra Statens Side
Hovedvægten paa Udvidelsen af Flaadens Leje, medens driftige Køb-
») Jvf. „Danmark" II Side 75.
1. ^-
. %
I %
!
1 ■ *
i
i
v 1
■ *
\
V ^yg£^4^^V
-.
o/i^&^te^
•»^ *
iPS'?T$jCVyl-*V
«"*^§^^»'
>S^^K^^
'\^^&jT
"•'••" .. J&P^L
• ' ''- \ • ^N> / ^"^^ ^s~\
\l vv:v-y •.. \y '■■/ ' ■
' '•- •;.--. -. "■-• >■'. ■■: V --•
;.'•• i /.'■■■'' • ■'.' "■■ • '•*•■' ■•'•-/.-'.. :.::.. \
-.. '-" •r'" * «*■ . . )
1
|
* ' • ,1 • . «
I
"*. '•.-'■. • '• Ji v •••
1
',. •!"."•- ' ' . * .♦■■■ .'," •"* .•
«... ^' \ - . .... - , -
\\V . ..: . - - '•*-'/._ . 4
Københavns Havns Udvikling fra ca. 1600—1900.
(Efter H. C. V. Møller.)
C. V. Eckersberg: Udsigt fra Wilders Plads (1822).
Chr. Blache: Havnen, set fra Brohovedet ved Bommens Vagt (1885).
32 KØBENHAVN
mænd udvidede Havneanlægene paa Kristianshavnssiden. Først ind i
det 19. Aarhundrede fik man 4Vb m Dybde ved Søndre Toldbods Bol-
værker, og fra 1848 — 50 udførtes Anlæget af Set. Annæ Plads og Kvæst-
husbroen i dennes første, meget beskedne Skikkelse som en 13 m bred
og 130 m lang, aaben Træbro.
Den stedse voksende Trafik paa den i geografisk Henseende saa
udmærket beliggende Havn med større og mere dybgaaende Skibe —
Dampskibene havde ogsaa holdt deres Indtog i 1819 — gjorde imid-
lertid Manglen paa dybt Vand i Sejlløb og ved Bolværk mere og mere
følelig, og efter åt et storstilet Projekt til Havnens Udvidelse med et
6,3 m dybt Gennemsejlingsløb til Køge Bugt, paa hvis Udførelse der i
1859 var givet d'Herrer A. W. Andersen og W. Murray Koncession, var
strandet, blev der i 1862 af Københavns Havneforvaltning udarbejdet
en Plan til en gennemgribende Forbedring af Havnen, som realisere-
des fra 1865 — 1880 og i væsentlig Grad forandrede Havnens Udseende.
Sejlløbet fra K roneløbet til Larsens Plads uddybedes til 6,9 m og
derfra mod Syd til Vestre Gasværkshavn til 6,3 m, den opgravede Fyld
udnyttedes til Dannelsen af Revshaleøen og Regulering af Gammel-
holm, Partiet mellem Knippelsbro og Langebro samt til Fremstilling
af den første, senere tilkastede Vestre Gasværkshavn syd for sidst-
nævnte Bro. Frederiksholms Kanal reguleredes (1879 — 80). Det trange
Bomløb udvidedes til 40 m og Broforbindelserne forbedredes, saa-
ledes ombyggedes Knippelsbro (1869), Børnehusbroen (1870), Lange-
bro (1875) og Holmensbro og Højbro (1879), medens følgende nye
Broer udførtes: Nyhavnsbro (1874) og Børsbro og Frederiksholmsbro
(1880), lige som Kvæsthusbroen udvidedes til sin nuværende Størrelse
(1878).
Men Dampskibenes dybtgaaende tog stadig til, saa man allerede i
1880 — 82 maatte forøge Dybden af Sejlløbet gennem Reden og den
nordlige Del af Havnen ind til Larsens Plads til 7,5 m, og den udgra-
vede Fyld anvendtes dels til Færdiggørelse af Revshaleøen dels til
Landvindinger paa Inderredens Vestside ved det senere nedlagte Kalk-
brænderifort.
For at imødekomme de stedse voksende Krav til yderligere Anlægs-
kaj ved dybt Vand og tilstrækkelig brede Kajgader fastsloges i 1884
en ny Havneplan, som omfattede Anlæg paa Inderredens Vestside af
et større Havnebassin (der senere indgik i Frihavnen) med 7,5 m
Vanddybde og en mindre Trælasthavn (senere tilkastet) med 4,3 m
Dybde. Disse betydelige Havnearbejder afsluttedes 1890, men den
transatlantiske Trafik, som havde sin Anlægskaj ved Larsens Plads,
Prospekt af Reden indenfor Kalkbrænderierne fer
Frihay nsan læget
lEfler Maleri i privat Eje.)
(Jul. Aagaard fot. laoc.i
Dæmning og Sluseanlæg i Kalvebodstrand, set mod Amager.
(Jul. Aagaard fot.)
tIV. e
34 KØBENHAVN
paakrævede i de nærmest følgende Aar en Uddybning til 8,1 m Dybde
nordfra ind til denne Kaj.
Man var nu efterhaanden naaet op til en samlet Bolværkslængde
af ca. 20 km i Københavns Havn, men den. stadig voksende Trafik,
som i den gamle Havn inden for Toldbodbommen navnlig led under
Manglen paa tilstrækkelig brede Kajgader til Anbringelse af Jernbane-
spor, Pakhuse, Skure, Kraner m. m., gjorde det paatrængende nødven-
digt, at man resolut maatte skride til en omfattende Udvidelse af de
københavnske Havneforhold, og hertil kom, at det paabegyndte Anlæg
af Nord-Østersøkanalen, som ventedes afsluttet i 1895, lod befrygte, at
København vilde miste meget af den transiterende Trafik paa Østersø-
landene, om man ikke her kunde byde denne Trafik de størst mulige
Lettelser.
I Marts 1891 vedtoges derfor Anlæget af en Frihavn paa Inder-
redens Vestside, indrettet til Handels- og Industrivirksomheder. Dette
Anlæg omfattede et ca. 24 ha stort Vandareal med Vanddybder fra
7,5 m til 9,1 m og et ca. 36,5 ha stort Landareal, hvoraf ca. 4,5 ha
indgaar i det til Frihavnen knyttede Dampfærgeanlæg. Længden af
Frihavnskajerne udgjorde ca. 3770 m og Indlandskajen paa Østsiden
af Langeliniemolen ca. 950 m. Driften af Frihavnen blev paa visse nær-
mere Betingelser overdraget til et privat Selskab — Københavns Fri-
havns Aktieselskab — , som samtidig med Frihavnsarbejderne udførte
de første Pakhuse, Skure, Kraner, Jernbanespor m. m. Ved et forceret
Arbejde fra alle Sider lykkedes det at kunne aabne Frihavnen for Tra-
fikken den 9. November 1894; den havde paa det Tidspunkt kostet
Havnevæsenet i Anlægsudgifter ca. 10 Millioner Kroner og det private
Selskab ca. 4 Millioner Kroner. Samtidig hermed anlagdes Bølgebry-
derne mellem Trekroner og Lynetten (1892) til Dækning af Yder-
havnen (den tidligere Inderred), lige som Toldindlandet udvidedes
imod Nord ved Anlæget af Kalkbrænderihavnen (1893). v
I Inderhavnen (den tidligere saakaldte Gamle Havn, o: Havnen syd
for Toldbodbommen) foretoges ogsaa forskellige Forbedringer, bl. a.
førtes fra Østerbro Station et Havnespor gennem Kastellet til Larsens
Plads (1898 — 99), og ved Statsbanernes Foranstaltning anlagdes den
nuværende Vestre Gasværkshavn (1895 — 97) samtidig med Anlæget af
Godsbanegaarden ved Kalvebod Strand. Langebro ombyggedes (1900 —
1903) som Svingbro, hvorved bl. a. Gennemsejlingsvidden forøgedes
fra 13,2 m til 22 m.
I Henhold til Lov af 3. April 1900 bragtes følgende større Arbejder
til Udførelse: Bølgebryderen mod Nord til Dækning af Yderhavnen
36 KØBENHAVN
(1900 — 04), Spærredæmningen og Sluseanlæget i Kalvebod Strand ud
for Frederiksholms Teglværk (1901 — 04) og en haardt tiltrængt Regu-
lering af Kystlinierne ved Knippelsbro i Forbindelse med denne Bros
Ombygning (1906 — 08), hvorved dens Gennemsejlingsvidde forøgedes
fra 17 m til 25 m.
Da Frihavnen kun i stærkt begrænset Omfang kunde optage Indu-
strivirksomheder inden for sin Ramme, og man formente imod Nord
at maatte holde Farvandet frit til Frihavnens forventede senere Udvi-
delse, blev Inderhavnen syd for Langebrb udpeget som Operations-
basis for Kajanlæg tjenlige til Fremme for den indenlandske Industri,
og efter at man ved Spærredæmningen i Kalvebod Strand havde gjort
sig til Herre over Strømforholdene gennem Inderhavnen, kunde man
paabegynde de store Uddybnings- og Opfyldningsarbejder paa det den-
gang brede og meget grunde Vandareal syd for Langebro. Det første
Anlæg af denne Art var den betydelige Landvinding inden for Islands
Brygge (1903 — 07) og Bygningen af den ca. 1000 m lange Kajstrækning
ud for samme, lige som man ogsaa paa Byens Side i Aarene 1906 — 07
udførte en Landvinding ved Enghave Brygge syd for Vestre Gasværks-
havn.
Den mægtige Udvikling af Staden og særlig af dens Havn i Tids-
rummet fra ca. 1600 til ca. 1900 fremgaar af Kortet, Side 30, paa hvil-
ket efter det ældste foreliggende Kort over København Sjællandskysten
er angivet med fuldt optrukne Linier, medens Konturerne i 1908 er
indtegnede med punkterede Linier. For Havnens Vedkommende er de
foran omtalte Arbejders betydelige Indflydelse paa dens Kontur illu-
streret paa den hosstaaende Plan over Havnens Udvidelse i Kong Kri-
stian IX.s Regeringstid fra 1863 — 1906, hvor de mørkt farvede Partier
angiver Nydannelserne.
Fortidens Idyl maatte naturligvis paa flere Steder vige Pladsen for
Trafikudviklingens Krav, se saaledes det vedføjede Perspektiv af Ky-
sten inden for Kalkbrænderierne før Frihavnsanlæget, men man til-
stræbte dog saa vidt muligt ved Nyanlægene ogsaa at tage æstetiske
Hensyn, saaledes ved Anlæget af den løftede Langeliniepromenade paa
Frihavnens Østmole, ved Bevarelsen af den østlige Kastelsvold m~ m.
Spærredæmningen i Kalvebod Strand med dens Strømregulerings- og
Gennemsejlingssluse, til hvis elektrisk drevne Maskiner Kraften frem-
stilles af en Vindmotor, er vist i Perspektiv paa omstaaende Billeder.
Paa den anden Side muliggjorde de stedfundne Havneudvidelser en
stærkt voksende Trafik med en kraftig Udnyttelse af de nye Terrainer
saa vel i Handels- som i Industriøjemed. Paa den sidstnævnte Anven-
i med Kulsiloerne.
Frihavnen, set indefter imod Midikajen med S ti o pal; hu set og
Vestkmjen.
(Ingcniar Agenkov fbL 1908.)
38 KØBENHAVN
delse afgiver den sydlige Del af Islands Brygge et meget talende Eks-
empel med de betydelige Fabriksanlæg, som paa det Østasiatiske Kom-
pagnis Initiativ er skabt dersteds, lige som den intensive Trafik paa
Frihavnen, der er illustreret paa de vedføjede Billeder, medførte, at
man efterhaanden stod over for en nødvendig Udvidelse af denne
Handelshavn.
I 1911 afsluttedes mellem Kommunen, Statsbanerne og Havnevæse-
net en Overenskomst, gaaende ud paa for. Kommunen at tilvejebringe
dels en meget betydelig Landvinding i Kalvebod Strand bag Enghave
Brygge til derpaa at opføre det af Kommunen projekterede store elek-
triske Centralværk (det nuværende H. C. Ørsted- Værk) og dels en stor
Landvinding i Svanemøllebugten til Villabebyggelse og til Anlæg af
den stærkt paaønskede Strandpromenade langs Kysten mod Nord.
Øjemedet med sidstnævnte Landvinding medførte imidlertid, at man
maatte ændre den i sin Tid projekterede Udvidelse af Københavns Havn
imod Nord, som sluttede sig til den gamle Kystlinie, idet Havneudvi-
delsen i Henhold til Overenskomsten skal holdes i en nærmere bestemt
Afstand fra den nye Strandpromenade. Havnens Interesser maatte her
vige for Kommunens økonomiske og æstetiske Hensyn, navnlig derved,
at de store nye Havneanlæg, som man tør forvente vil paakræves nord
paa til Udvidelse af Frihavnen og af den vest for denne projekterede
Indlandshavn, vanskelig kommer i tilstrækkelig intensiv Forbindelse
med Statsbanesporene.
Det af Havneforvaltningen udarbejdede Forslag til Frihavnens Ud-
videlse mod Nord paabegyndtes i 1915, da den stærke Stigning af Tra-
fikken under Verdenskrigens Begyndelse gjorde Pladsmangelen følelig,
og det nye Anlæg indlemmedes efter Haanden, som det fremstilledes,
i Københavns Frihavn. Det kom ved sin endelige Gennemførelse, der
mødte store Vanskeligheder ved Fremskaffelsen under den vedvarende
Krig af de fornødne Materiålier, til at omfatte det saakaldte Kroneløbs-
bassin med 9,5 m Vanddybde. Der var derved tilført Frihavnen en Ud-
videlse paa ca. 12,5 ha Landareal og ca. 9 ha Vandareal med ca. 1000 m
Kajlængde.
Senere er Arbejderne med Udvidelse nord paa fortsat saavel af
Toldhavnen som af Anlæg, der formentlig vil komme til at indgaa som
Led af Frihavnen, saaledes som vedføjede Plan nærmere angiver.
Samtidig med de her nævnte Havnearbejder mod Nord, som kun
vil medføre en forholdsvis ringe Udvidelse af Toldhavnens Omraade,
maatte man ogsaa imødekomme de stærke Krav, som — særlig under
Krigssituationen — fra Industriens Side fremsattes om Erhvervelse af
i
s
Københavns Havn.
Arealer i Nærheden af Havnen, og hertil egnede det brede Vandareal
syd for Vestre Gasværkshavn og Islands Brygge sig i særlig Grad. I
1916 paabegyndte man med at omdanne Frederiksholms Tegl- og Kalk-
værkers store, nedlagte Lergrav til et Havnebassin med 5 til 7 m Vand-
dybde og de bag ved liggende Landarealer til Brug for en mangesidig
Industri, bl. a. de to Skibsværfter „Københavns Flydedok og Skibsværft"
og „Baltica". Senere er Udvidelserne syd paa fortsatte saa vel paa Sjæl-
lands- som paa Amagersiden, saaledes som det fremgaar af den ved-
føjede Plan,
Som det vil ses, er der rige Muligheder for Havnens Udvidelse baade
mod Nord for den transiterende og oversøiske Trafik og mod Syd sær-
lig med Industriens Udvikling for Øje. For i fuldt Maal at udnylte
Havnen maa der med Tiden tilvejebringes et dybt Havneløb gennem
hele Havnen, lige som de to ved Havnen adskille Bydele maa forbindes
med yderligere Færdse'lsled (Broer eller Tunneler) end de nuværende
to Broer — Knippelsbro og Langebro — , der allerede nu er overbela-
stede med Trafik.
Foruden de her omhandlede Udvidelsesomraader har man imidler-
tid ogsaa tænkt sig, at der for den oversøiske Handelstrafiks Udvikling
vil kunne etableres et Havneanlæg øst for Revshaleøen og Amagers
østlige Kystlinie, hvor man er i nær Berøring med det dybe Farvand —
Kongedybet — , som her omgiver Staden, saaledes som skitseret paa
den vedhæftede Genpart af en i 1917 udarbejdet Plan til Havnens frem-
tidige Udvidelse gennem lange Tider.
Alderdomshjemmet. Portalen.
{De gamles By).
(Fot.)
KØBENHAVNS KOMMUNES ADMINISTRATION
AF SEKRETÆR VED KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION N. ANDREASEN
HED BIDRAG AF DE FORSKELLIGE INSTITUTIONER
Københavns Kommunalbestyrelse bestaar af Magistraten og Borger-
repræsentationen, der i Forening har den besluttende Myndighed i alle
Kommunens Anliggender i Overensstemmelse med de gældende Love
og Anordninger. Det Staten tilkommende Tilsyn med Kommunalfor-
valtningen udeves gennem Overpræsidenten, der er Formand for Magi-
straten og fører Forsædet i dens Møder. Magistraten bestaar iøvrigt af
5 Borgmestre og 5 Raadmænd, der vælges af Borgerrepræsentationen
efter Forholdstalsvalg. Valget gælder for 8 Aar. Borgerrepræsentationen
bestaar af 55 Medlemmer, der vælges efter de i Lov af 20. April 1908,
jfr. Lov af 21. Februar 1913 givne Regler. Valget gælder for 4 Aar.
Der skal nedenfor gives en kort Oversigt over de vigtigste af de In-
stitutioner, der henhører under Københavns Kommune.
SKATTEVÆSENET (MAGISTRATENS 2. AFDELING)
Det københavnske Skattevæsen ledes at en Direktør og to Vicedirektører. I
skattemæssig Henseende er Byen inddelt i 42 Ligningsdi strik ter og 61 OppeberseU-
distrikter. For hvert Ligningsdistrikt udnævner Borgerrepræsentationen 4 Lignings-
mænd blandt Distriktets Beboere. Disse Lignings mænd sammen triader under Le-
KØBENHAVN 45
delte af et af Skatteraadets Medlemmer og foretager eu foreløbig Ansættelse af den
skattepligtige Indtægt. Denne Ansættelse kan indankes for Skatteraadet, eventuelt
for Landsoverskatteraadet. Skattekvitteringen præsenteres for Borgerne af Rode-
mestrene, hvoraf der findes en i hvert Oppebørselsdistrikt. Desuden har man for at
opnaa Besparelser i Udgifterne til Skatteoppebørselen og bekvemmere Indbetalings-
forhold oprettet 6 Oppebørselskontorer, beliggende paa centrale Steder i Byen. Paa
disse Kontorer modtages tillige Betaling for Gas- og Elektricitetsforbrug.
Eu Gennemgang af Kommunens Regnskaber for Tiden fra 1915 til 1921 viser
interessante Forskydninger i Københavnernes økonomiske Forhold. I dette Tidsrum
er Skatteydernes Antal steget fra 125.811 til 222.392. Antallet af Skatteydere, der
havde under 2000 Kr. i Indtægt, er dalet fra 96.741 til 74.235. Samtidig er Antallet
af Skatteydere med Indtægter mellem 2000 Kr. og 10.000 Kr. steget fra 26.141 til
138.519. For Indtægter mellem 10.000 Kr. og 20.000 Kr. er Antallet steget fra 1.685
til 5.817. For de øvrige Indtægtsgruppers Vedkommende er Antallet paa det nær-
meste fordoblet, og medens ingen Københavner i 1915-^16 naaede op til en Indtægt
af 1 Mill. Kr., var der i det følgende Aar 8, der naaede at komme til Millionen eller
derover, i 1917 — 18 24, i de to følgende Aar 14 og endelig i Regnskabsaaret 1920—21
13. I det sidstnævnte Aar var der endda to Skatteborgere, der naaede en Indtægt
af henholdsvis 3 Mill. Kr. og 3.591.400 Kr.
I det anførte Tidsrum er den ansatte Indtægt, hvorefter den kommunale Ind-
komstskat beregnes, steget fra 311.435.250 Kr. til 1.017.917.000 Kr., og den gennem-
snitlig ansatte Indtægt pr. Skatteyder er steget fra 2.475 Kr. til 4.577 Kr., hvilket
repræsenterer en Stigning pr. Indbygger fra 625 Kr. til 1811 Kr. Indkomstskatten
til Kommunen er steget fra 12.851.356 Kr. 50 Øre til 81.897.072 Kr. 80 Øre. I Tiden
fra 1919—20 til 1920—21 steg Indkomstskatten med 44.352.295 Kr. 85 Øre, hvilket
er mere end en Fordobling.
Langt de fleste Skatteydere i København angiver selv deres Indtægter. Erfarin-
gen viser, at disse Selvangivelser ikke altid er helt udtømmende, men at en ind-
gaaende Kritik fra Skattevæsenets Side er nødvendig. At Skattevæsenets Revision
af Selvangivelserne kan have endogsaa meget stor Betydning for Kommunens Kasse,
viser et enkelt Eksempel fra Aaret 1920, hvor en Skatteborger paa Grund af denne
Revision kom til at betale 1.781.000 Kr. mere i Skat, end han vilde være kommen
til, hvis man straks havde godkendt hans Selvangivelse.
KØBENHAVNS FORSØRGELSESVÆSEN (MAGISTRATENS 3. AFDELING)
Den det Offentlige efter Lovgivningen paahvilende Pligt til at hjælpe trængende
Medlemmer af Samfundet udøves i København gennem Magistratens 3. Afdeling
under Borgmesterens Ledelse med Bistand af en talrig Stab af Tjenestemænd, dels
i Centralkontorerne (6) paa Raadhuset, dels spredte i de Kredse (4) og Distrikter
(14), hvori Byen er delt med Hensyn til Forsørgelsen i Hjemmene, og dels endelig
i de Stiftelser, som Forsørgelsesvæsenet raader over til Optagelse af Trængende,
som ikke godt kan forsørges paa anden Maade.
Forsørgelsesvæsenets Udgifter udgjorde i Regnskabsaaret 1919/to c. 14Vi Mill.
Kroner. De Understøttedes Tal var c. 31.500 eller 5,67 % af Befolkningen. Største-
parten, nemlig c. 18.000 Personer, modtog Hjælp i Henhold til Loven om Alder-
domsund er støtteise til værdige Trængende over 60 Aar; c. 6.700 var Enker, der nød
Understøttelse til deres Børn i Henhold til Lov Nr. 124 af 29. April 1913; Resten
understøttedes efter Fattiglovens Regler, dels med Hjælp uden Fattighjælps Virk-
ning (c. 2.600), dels med egentlig Fattighjælp (c. 4.200).
Forsørgelsesvæsenet bestræber sig for at opretholde de Trængendes Tilknytning
til Hjem og Paarørende og foretrækker at yde Hjælp til deres Underhold i Form
af Tilskud af Penge, Mad, Klæder o. s. v. — Kun de vanskeligst stillede, der kræver
særlig Pasning og Pleje, som ikke kan skaffes i Hjemmet, og navnlig gamle uar-
bejdsdygtige enlige Personer uden Tilholdssted, modtages til Forsorg i de til For-
sørgelsesvæsenet knyttede Stiftelser. En Undtagelse danner dog yngre arbejdsdue
lige Personer, som har vist. Tilbøjelighed til Vagabondering og Spiritus. Saadanne
Individer hjælpes som Regel kun ved Optagelse i Arbejdsanstalten paa Sundholm.
Forsørgelsesvæsenets Stiftelser har i det sidste Par Aar været under en Om-
dannelse, som ikke er helt gennemført endnu. Der er indenfor Forsørgelsesvæsenet
48 KØBENHAVN
en stadig Bevægelse i Retning af en Forøgelse af de Alderdomsunderstøttedes Tal
og en Tilbagegang eller Stilstand indenfor Fattigforsørgelsen. En Følge heraf har
det været, at det hidtidige Alderdomshjem, der optog de Alderdomsunderstøttede,
som trængte til Anstaltsophold, var blevet for lille for Behovet, medens Almindelig
Hospital, der husede de gamle arbejdsadygtige , Fattiglemmer'', havde mere end
rigelig Plads. I Henhold til en af Borgmester Viggo Christensen udarbejdet og af
Kommunalbestyrelsen godkendt Plan skal Alderdomshjemmet og Almindelig Hospi-
tal, d. v. s. hele det Kompleks af Bygninger, der er beliggende paa Grunden mellem
Guldbergsgade, Tagensvej og Nørre Allé, anvendes som Alderdomsasyl under Nav-
net »De Gamles By". Den Bygning, der tidligere rummede Almindelig Hospitals
Sygeafdeling, er dog udskilt og efter delvis Omdannelse og med Tilknytning af et
Areal ud mod Tagensvej indrettet som Plejehjem for Tuberkuløse. — Almindelig
Hospital er henflyttet til Ryesgade i den tidligere St. Johannes Stiftelse, der er ned-
lagt Af sidstnævnte Stiftelse, der omfattede 3- Afdelinger, nemlig Arbejdshuset,
Sygehuset og Børneoptagelsesansalten, eksisterer nu kun Sygehuset under den gamle
Form, men kaldes nu Almindelig Hospitals Sygehus. Dette Sygehus modtager i be-
grænset Omfang Patienter ogsaa fra Byen. Egentlige Sygehuse raader Forsørgelses-
væsenet ellers ikke over. De Patienter udenfor Stiftelserne, som Forsørgelsesvæse-
net maa skaffe Kur og Pleje, behandles paa Kommunens Hospitaler, der admini-
streres af Magistratens 2. Afdeling. — De i Arbejdshuset Indlagte overflyttedes til
Arbejdsanstalten Sundholm som en særlig Afdeling under Betegnelsen St. Johannes
Stiftelses Afdeling paa Sundholm. — Børneoptagelsesanstalten har endnu ikke fun-
det en endelig Afløser. 2 Villaer, Strandvejen Nr. 26 og 28, er midlertidig indret-
tede til nævnte Øjemed under Navnet •Kildevang*.
Forsørgelsesvæsenets Stiftelser er herefter følgende:
De Gamles Bg til Brug for Alderdomsforsørgelsen med Plads til c 1500, delt i
en almindelig Afdeling, en Plejeafdeling og en Sygeafdeling.
Tuberkuloseplejehjemmet med c 80 Pladser og statsanerkendt i Henhold til
Tuberkuloselovgivningen.
Almindelig Hospital til Brug for Fattigvæsenets Klientel af uarbejdsdygtige,
med Plads til c 1000, delt i en almindelig Afdeling, en Plejeafdeling og et Sygehus.
Sundholm, Afløser for den gamle Ladegaard, delt i en Arbejdsanstalt, SL Jo-
hannes Stiftelses Afdeling, et Sygehus og en TvangsarbejdsanstalL Den sidste an-
vendes som Strafafsoningssted for Tiggere, Alfonser o. 1. — Arbejdsanstalten kan
rumme 600 Mænd og 120 Kvinder, Sygehuset har 62 Senge, Tvangsarbejdsanstalten
har Plads til 244 Mænd og 06 Kvinder.
Kildevang, der er bestemt til at huse de Børn, Fattigvæsenet midlertidig maa
tage sig af, har c 100 Pladser, et Tal, der dog langtfra opfylder Behovet. Der er
midlertidig indrettet mindre, lejede Hjem for Børn paa Frederiksholm (c 60) og i
Snekkersten (23), og i en Del private Børnehjem er et ikke ringe Antal Børn ind-
lagte for Fattigvæsenets Regning.
Nærumgaard Børnehjem i Nærum, skænket Kommunen af D. B. Adler og Hu-
strus Arvinger, med Plads til 100 Børn.
Jacob Michaelsens Minde i Skodsborg (tidligere Lyststedet Aggershvile), skæn-
ket Kommunen til Børnehjem af Direktør Ernst Michaelsen og Hustru. Gaven er
først modtaget i 1020 og Bygningerne, der vil kunne rumme c 50 Børn, er endnu
ikke helt færdige til den ny Anvendelse.
Desuden drives for Kommunens Regning 4 Daghjem (Vuggestuer og Børne-
have). Børnene afleveres om Morgenen og afhentes om Eftermiddagen af For-
ældre eller Forsørgere mod et Vederlag, der for en Del dækker Udgiften.
En særlig Gren af Forsørgelsesvæsenets Virksomhed udgør de faste Plejebørn,
der i et Antal af c 350 er spredt i private Plejehjem over hele Landet under Til-
syn af en lokal Værge med Inspektion fra Forsørgelsesvæsenets Centraladministra-
tion. Børnene forbliver efter Konfirmationen under Fattigvæsenets Tilsyn og Myn-
dighed til deres 18. Aar. De konfirmerede Tilsynsbørns Tål var d. *V* 1920 271.
Udenfor det egentlige Forsørgelsesvæsen administrerer Magistratens 3. Afde-
ling Lovene om Underholdsbidrag til Ægtebørn og Børn udenfor Ægteskab, en
Virksomhed, der udenfor København er underlagt Politimestrene. — De forskuds-
vis udlagte Bidrag udgjorde i 1919/» c. 2.300.000 Kr. — De paagældende Børns Tal
var mellem 14 og 15.000.
Folkekøkkener. Køkkenet i Møllegade.
Spisesalen 1 Møllegade.
50 KØBENHAVN
Den store Krig, der paa saa mange Maader har skabt abnorme Situationer og
nødvendiggjort ekstraordinære Foranstaltninger, har særlig paa to Omraader, der
ganske vist ikke direkte vedrører det offentlige Forsørgelsesvæsen, men dog har
en saa nær Tilknytning dertil, at Administrationen er henlagt til Magistratens 3.
Afdeling, i høj Grad lagt Beslag paa Afdelingens Kræfter, nemlig Indkvarteringen
af Husvilde og de kommunale Folkekøkkener.
Bolignøden, der væsentligst skyldes Standsningen af Opførelse af Nybygninger
og et usædvanlig stort Antal af Tilflyttede, voksede allerede i 1916 i en saadan
Grad, at det var nødvendigt at træffe ganske ekstraordinære Foranstaltninger og
medførte bl. a., at Kommuneskolerne i betydeligt Omfang maatte tages i Brug til
Bolig for Husvilde. De af Kommunen iværksatte Byggearbejder har ikke kunnet
holde Skridt med Bolignødens Vækst, og det er derhos en Kendsgerning, at der
finder en Sammenhobning af Personer og Husstande Sted i en Mængde Lejligheder,
der normalt kun er beregnet paa at huse en enkelt Familie. D. 31. Marts 1920 var
Tallet af indkvarterede Familier 1.468, bestaaende af 2.548 Voksne og 3.237 Børn.
Oprettelsen af kommunale Folkekøkkener skete i Marts 1917 under Hensyn til
Dyrtiden og særligt til de forhaandenværende Brændselsvanskeligheder, der nød-
sagede Kommunalbestyrelsen til at foretage vidtgaaende Indskrænkninger i Befolk-
ningens Forbrug af Kogegas. Virksomheden tog til at begynde med alene Sigte paa
Tilberedning af Middagsmad, men er i den seneste Tid udvidet til at omfatte Ser-
vering af Frokost- og å la carte-Retter, Smørrebrød, The, Kaffe o. a. , — Prisen er
beregnet saaledcs, at Institutionen skal kunne bære sig selv, hvad den ogsaa i det
væsentlige har kunnet gøre. Folkekøkkenerne er nu installerede i særlig til Øje-
medet indrettede Bygninger, indeholdende Køkkener, Spisesale, Lagerrum m. v.. i
Møllegade og i Suhmsgade 4. I Regnskabsaaret 19"/to udleveredes c 2*/4 Millioner
Portioner Middagsmad. Regnskabet balancerede med c. 3 Mill. Kroner.
A. H. Rasch.
Kontorchef.
HOSPITALSVÆSENET (MAGISTRATENS 2. AFDELING)
Af københavnske kommunale Hospitaler findes der 9, nemlig:
Kommunehospitalet, Sundby Hospital,
Øresundshospitalet, Balders Hospital,
Blegdamshospitalet, Bispebjerg Hospital,
Rudolph Berghs Hospital, Børnehospitalet paa Fuglebakken,
Boserup Sanatorium,
Det samlede Antal Sengepladser udgør 3338, men desuden kan Hospitalsvæsenet
regne med ca. 300 Sengepladser paa forskellige private Hospitaler og Kliniker og
paa de under Hospitalsvæsenet hørende Rekonvalescent- og Plejehjem. Under Kø-
benhavns Kommune hører endvidere St. Hans Hospital ved Roskilde og Røntgen-
klinikerne, samt en Klinik for Fnatbehandling, Hertil kommer endelig de under
Forsørgelsesvæsenet hørende Sygeafdelinger (Sygehuse) paa De Gamles By, Almin-
delig Hospital og Sundholm.
Paa de egentlige Hospitaler behandledes der i Regnskabsaaret 1920 — 21 ialt
ca. 33.000 Patienter. Prisen for Fællesstuepatienter er for udenbys 10 Kr. daglig, for
indenbys 1 Kr. 20 Øre daglig og for Sygekassemedlemmer 60 Øre daglig. Prisen for
udenrigs, udenbys og indenbys Enestuepatienter er for Tiden (Decbr. 1921) hen-
holdsvis 20 Kr., 15 Kr. og 10 Kr. .Den Indtægt, Hospitalerne herigennem opnaar.
udgør kun en ringe Brøkdel af de samlede Udgifter, og følgelig maa Kommunen
yde et meget betydeligt Tilskud — ifølge Regnskabet for 1920—21 over 20 Mill. Kr.
— til Hospitalsvæsenet.
I administrativ Henseende henhører Hospitalsvæsenet under Magistratens 2. Af-
deling. Den øverste Ledelse er overdraget til en Direktør, der har Kontor paa Kom-
munehospitalet. Et stort Antal Tjenestemænd, Læger, Lønarbejdere, Husmedhjæl-
pere o. s. v. besørger det daglige Arbejde paa Hospitalerne. Ialt er der ansat ca.
2.800 Personer under Hospitalsvæsenet.
Bispebjerg Hospital: Sygebygninger med Haver. I Baggrunden østre
Operalionsbygning med Forbindelsesgange.
(Pot.)
BRANDVÆSENET (MAGISTRATENS 4. AFDELING)
Den nuværende Ordning af Brandvæsenet hviler paa Lov af 16. Maj 1868, hvor-
ved Brandvæsenet i København henlagdes under Kommunens Bestyrelse. Samtidig
ophævedes det tidligere Brandkorps. og den kongelige Brandkommission, og i Stedet
for „Brandmajoren" Og „Vicebrandmajoren" ansattes en „ Høj slkommande rende"
og en „Næstkommanderende", der nu benævnes henholdsvis Brandchef og Vice-
brandchef. Brandchefen vælges af Borgerrepræsentationen efter Indstilling af den
samlede Magistrat, Virebrandchefen vælges af den samlede Magisirat. Valget af
Brandchef skal dog stadfæstes af Kongen. Brandvæsenels Styrke bestaar ievrigt
(31. Marts 1922) af 7 Brandinspektører, 3 Sprøjtemestre, 1 Munderingsmester, 1
Telegraf mester, 4 Maskinmestre, 44 Sprøjteførere, 6 Overtele gratister, 1 Staldmester,
10 Maskinpassere, 242 Brandmænd (heraf 12 Telegraf- og Depotarbejdere), 4 Horn-
blæsere, 70 Kuske og Chauffører, 9 andre Tjenestemænd, der er ansatte ved Brand-
væsenets Kontor, samt 1 Læge og 1 Dyrlæge.
Brandstyrken gør Vagttjeneste paa Byens 8 Stationer, hvoraf Hovedbrandstatio-
nen er beliggende bag Raadhnset. Stationerne er forbundne ved Telefon- og Tele-
grafi ed nin ger. Desuden findes der 127 offentlige og 114 private Brandalarmer.
Det til Udrykning og i Reserve værende Materiel bestaar af 8 Motorsprøjter,
7 Motorlendere, 2 Motorfærdselsvogne, 3 Personautomobiler, 8 mekaniske Stiger
(til Hestetræk), 1 Slangetender, 1 Oprydningsk øreløj og 6 Færd se Is vogne, ligeledes
med Hestetræk, og 8 Motorambulancevogne, samt i Reserve 3 Dampsprajler, 3 Ten-
dere og 1 Personvogn, alt til Hestetræk.
Som det vil ses, er Brandvæsenet i Færd med helt at overgaa til Motordrift,
der saavel i Driftsøkonomi som i Effektivitet i Henseende til Brandslukning efter
de her og i Udiandel gjorte Erfaringer betegner et Fremskridt fremfor den hidtil
anvendte Hestedrift.
De aarlige Udgifter til Københavns Brandvæsen beløber sig for Tiden lil ca.
3 Mill. Kr.
52 KØBENHAVN
KØBENHAVNS KLOAKANLÆG (MAGISTRATENS 4. AFDELING)
Indtil Midten af forrige Aarhundrede havde København ikke noget egentlig
Kloaksystem; Spildevandet fra Huse, Gaarde og Gader løb til aabne Rendestene
og derfra for en stor Del til aabne Grøfter, som udmundede paa forskellige Steder
i Havnen og paa de tilstødende Kyststrækninger.
Omkring Aaret 1860 paabegyndtes Lægning af lukkede Kloaker i Gaderne, til
hvilke efterhaanden alt Spildevand lededes, saavel som Regnvandet fra Gader.
Gaarde, Tage m. m. De aabne Rendestene kunde derefter for største Delen bort-
falde. Kloakerne udmundede direkte i Havnen eller i de tilstødende Vandarealer
nord og syd for samme.
Efterhaanden som Byen voksede og dermed den Mængde Urenheder, der til-
førtes Havnen gennem Kloakerne, opstod der betydelige Ulemper ved at bibeholde
Kloakudløbene i Havnen, idet Vandet i denne til Tider var stærkt stinkende og gæ-
rende. Dertil kom, at man, saalænge Kloakerne havde Udløb i Havnen, ikke kunde
tænke paa at gaa til almindelig Indførelse af Vandklosetter, hviiket ved Byens
Vækst maatte anses for et uafviseligt Krav.
1 Tidsrummet fra 1892 til 1902 skred man derfor til en fuldstændig Omordning
af Kloaksystemet efter en af daværende Stadsingeniør Ambt udarbejdet Plan. Man
lagde nye Kloakledninger langs med Havnen paa begge Sider af denne — de saa-
kaldte „afskærende Ledninger" — som ved hvert Krydsningspunkt med et af de
allerede eksisterende Kloakudløb sattes i Forbindelse med dette, saa at Kloak-
vandet i Stedet for at løbe i Havnen opfangedes i den afskærende Ledning. De af-
skærende Ledninger er ført til en Kloakpumpestation paa Kløvermark s vej, hvorfra
Vandet pumpes ud i Kongedybet paa 11 m Vanddybde, idet der under Havbunden
er nedlagt en Pumpeledning, der udmunder et Stykke nordøst for Fortet Prøve-
stenen i ca. 1450 m Afstand fra Land.
For det yderste Vesterbro og Frederiksberg byggedes en Hjælpepumpestation
i Ingerslevsgade, og for Østerbro en Hjælpepumpestation i Østbanegade. Fra Hjælpe-
stationerne pumpes det til disse ledede Kloakvand op i de forannævnte afskærende
Ledninger, og føres altsaa ogsaa til Pumpestationen paa Kløvermarksvej.
Ved disse Anlæg er Havnen befriet for den daglige Tilførsel af Spildevand, og
Vandet i Havnen er derved bleven langt renere. Udløbet i Kongedybet virker ikke
generende, da Urenhederne her blandes med store Mængder Søvand og føres hur-
tigt bort af. Strømmen.
Da Nedbøren under en stærk Tordenregn kan være meget betydelig, endog
saa stor, at Kloakerne under en saadan Regn skal bortlede en Vandmængde, der er
5O—100 Gange saa stor som Spildevandsmængden i Tørvejr, har det naturligvis
ikke været muligt at indrette Pumpeværkerne saa store, at alt Regnvand kan pum-
pes. Man nøjes derfor med at oppumpe de hyppigt forekommende smaa Regnfald,
medens Regnvandet ved stærke Regnskyl ledes i Havnen ad de tidligere Kloak-
udløb i denne. Under saadanne Regnskyl modtager Havnen altsaa fremdeles Af-
løbsvand fra Kloakerne, men dette er stærkt opspædt af Regnvandet, og den der-
ved foranledigede Forurening er kun ganske forbigaaende og af kort Varighed.
Ved det her omtalte Kloaksystem er der tilvejebragt gode Afvandings forhold
for hele den tæt bebyggede Del af København, og Frederiksberg.
De ydre Bydistrikter, der er indlemmet i Københavns Kommune omkring Aarel
1901, kan derimod ikke afvandes til Pumpestationen paa Kløvermarksvej, men Af-
vandingen er her ordnet ved selvstændige Kloaksystemer, hvoraf nogle endnu er
under Udførelse.
Mod Syd findes et Afvand ingssy s tern for Sundbyerne med 4 Pumpestationer,
der oppumper Kloakvandet til en Udløbsledning i Kongedybet paa dybt Vand af
ganske lignende Konstruktion som Udløbsledningen fra Pumpestationen paa Kløver-
marksvej.
Nord for Havnen findes to lignende Udløbsledninger i Svanemøllebugten, hvoraf
den sydligste, der er beliggende lige ud for Svanemøllebroen, modtager Spilde-
vandet fra den nye Bydel i Bryggervangen,. og den nordligste udfor Scherfigsvej af-
vander et meget stort Distrikt omfattende Lygtekvarteret, Utterslev, en Del af
Brønshøj og Husum, Emdrup, Svanemøllekvarteret og store Arealer af Gladsaxe og
Gentofte Kommuner. For disse to Distrikters Vedkommende er Pumpning ikke
paakrævet undtagen for et lille Areal omkring Strandvejen.
Københavns Kloakanlæg,
»ved kloa bp umpcalal Ion.
'. Kloakpumpettallon.
'. Kloakvcrk med SamlcbaMln.
DSDinRunlæg.
mkudlab pas dybt Vand.
Mod Vest ved Kalvebods tranri haves tre nye Afvamlingsdistrikter, fra hvilke
Afløbsvandet ledes ud i Kalvebod strand. Del østligste er et forholdsvis lille Distrikt,
omfattende Kongens Enghave med de nye Havneanlæg ved Frederiksholm. Da
Arealerne her ligger meget lavt, har det været nødvendigt at bygge en Pumpesta-
tion, hvorfra Vandet gennem en kort Pumpeledning feres ud i Kalvebodstrand.
Vestligere ligger to Afvandingsdistrikler, der slutte sig meget nær til de derværende
to smaa eksisterende Vandløb, nemlig Gaasebæksr enden og Damhusaaen. „Gaase-
bækarendens Opland" omfatter Valby, en Del af Vigerslev og del ydre Frederiks-
berg og .Damhusaaens Opland", der i Udstrækning er langt det største, omfatter
Arealer af Vigerslev, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg, Vanløse, Brønshøj, Husum
og Mørkhøj. For disse to Distrikter er Pumpning kun paakrævet for nogle mindre,
lavtliggende Arealer ved Stranden.
54 KØBENHAVN
Da Kalvebodstrand kun har ganske ringe Vanddybde, kan man ikke her ud-
lede større Mængder Spildevand, uden at det maa befrygtes, at der kan fremkomme
generende Forurening af Stranden. Det har derfor ved de tre vestlige ydre Syste-
mer været anset for nødvendigt at rense Kloakvandet i Rensningsanlæg (Septic
Tanks), forinden det udledes i Stranden. Saadanne Rensningsanlæg er allerede ind-
rettet i Kongens Enghave og for Gaasebæksrendens Opland.
Udformningen af Byens ovennævnte ydre Kloaksystemer er foretaget af Stads-
ingeniør J. J. Voigt og Afdelingsingeniør O. K. Nobel.
A. E. Lund,
Afdelingsingeniør.
TORVE- OG SLAGTEHALLERNE (MAGISTRATENS 4. AFDELING)
Københavns Kvægtorv blev taget i Brug i November 1879 til Forhandling af
levende Kreaturer. Det er beliggende ved Halmtorvet og har en Bredde af 119,3 m
og en Længde af 282,6 m.
I Torvets Midterparti er til Forhandling af store Kreaturer opført en Øksnehal
72 m 1., 76 m br.
I Midterpartiet findes ligeledes Salgshaller for Kalve og Faar. Langs Torvets
Ydergrænser findes Staldbygninger.
Torvet afgiver Plads i Stalde og Haller til 2100 Øksne, 1800 Kalve, 8000 Faar,
Torvets Benyttelse stiller sig saaledes:
Paa Stade: 1914-15 1915-16 1916—17 1917-18 1918-19 1919-20 1920-21
Øksne 91,074 128,202 83,184 134,041 86,894 84,888 77,002
Kalve 51,452 45,903 30,622 33,818 25,428 24,746 28,762
Faar og Lam. 52,267 35,307 29,602 32,712 26,530 29,458 31,978
Svin 3,174 590 1,410 1,403 1,288 846 568
Heste 6,514 1,870 2,996 3,023 2,932 5,449 6,583
Gæs , 170 „ te
De offentlige Slagtehuse var færdige til Brug 1. Jan. 1888. De indtager et Areal
af 3,034 ha, beliggende vest for Kvægtorvet, og grænsende umiddelbart op til dette.
3 Bygninger er indrettede efter Cellesystem med 5 Celler i hver Bygning. De øvrige
Bygninger er indrettede efter Hallesystem med Slagtepladser paa 19,7 m*. Hallerne
er ved en 3,14 m bred Gang delte i 2 Langskibe med Hejseapparat fælles for 2
Slagtepladser. I Kølehuset holdes Temperaturen paa 4° C.
I Slagtehusene er slagtet følgende Antal Dyr:
1914-15 1915-16 1916-17 1917-18 1918-19 1919-20 1920-21
Øksne 95,205 102,349 50,521 117,164 76,806 49,552 61,829
Kalve 53,689 47,105 31,184 33,383 26,238 25,745 31,066
Faar og Lam. 47,609 33,303 23,816 28,312 19,126 26,560 29,472
Svin 16,384 6,128 5,219 4,341 2,672 3,630 8,953
Heste 2,433 2,575 3,650 3,742 2,701 3,737 4.232
Til Destruktionsanstalten udføres det Kød, der er utjenligt til Menneskeføde.
Kødet bliver her uskadeliggjort ved at koge under 3 — 5 Atmosphærers Damptryk.
Salgshallen for Flæsk m. m. blev naget i Brug i April 1910. Bygningen er delt
i 3 Afdelinger: Administrationsbygning, selve Salgshallen samt Kølehuset. Hele
Bygningen bedækker en Overflade af 6557 m*. Salgshallen er 78,99 m lang, 55,56 m
bred og 6,55 m høj under Tagrygningen; den afgiver Plads til 2000 Svinekroppe,
som ved Glidesystem føres fra Perroner og ud af Kølerummene — stadig hængende
paa samme Krog. I Hallen er tillige indrettet Kødkontrol og Stadepladser. Langs
begge Ydermure er opstillet Bordvægte med Billetafstempling.
Kølehuset er en 1 Etages Bygning med 2 Etages Midtparti. I Stueetagen findes
2 Kølerum, der tilsammen rummer 1300 Stkr. Svinekroppe. Kroppene er ophængte i
Kroge paa et Glidesystem, der er i direkte Forbindelse med Glidesystemet i Hallen.
Paa Grund af de stedse stigende Tilførsler har det nuværende Kølehusanlæg
vist sig for lille, og Kommunalbestyrelsen har derfor i 1920 besluttet at udvide Køle-
huset med 50 % af det nuværende Anlæg. Det nye Anlæg forventes i den nærmeste
Fremtid at kunne tages i Brug.
Midlergangen paa Kommunens Flæskehal, opført og taget i Brug 1910.
Der tilførtes i
•
•
1915-16
1916-17
1917-18
1918-19
1919-20
1920-21
16,685
28,792
66,900
54,471
65,744
61,334
55,495
46,134
' 78,947
96,967
95,772
89,758
34,133
26,861
36,492
53,183
48,926
57,130
278,906
339,108
371,239
94,263
167,645
186,444
2,405
2,073
2,355
2,576
3,051
2,326
56 KØBENHAVN
1 Flæskehallen, der er henlagt onder Kvægtorvets og Slagtehusenes Administra-
tion, foregaar en gros Forhandling af indført Kød og Flæsk, efter at det er god-
kendt af den derværende Kontrol.
Kontrollen i Flæskehallen bortfalder, naar Varerne er kontrollerede overens-
stemmende med Lov om indenrigs Kødkontrol, ligesom Trikinkontrollen bortfalder,
naar Varerne ved andetsteds foretagen Undersøgelse, der enten er godkendt nf
Københavns Sundhedskommission eller foretagen paa Grundlag af Sundhedsved-
tægtsbestemmelser (jvf. Lov af 6. April 1906 § 7) er fundet fri for Trikiner og for-
synet med Mærker, der angiver dette.
1914-15
Øksne 18,459
Kalve 66,986
FaarogLam. 31,830
Svin 368,173
Heste 2,694
BELYSNINGSVÆSENET (MAGISTRATENS 5. AFDELING)
Den offentlige Gadebelysning i København gaar tilbage til Aar 1680, da de
første Gadelygter opsattes paa Strækningen fra Højbro ad Købmagergade til Nørre-
port. Det var Olie- eller Tranlamper af Kobber, opsatte paa malede Stolper. Fra
1814 begyndte man at indrette Gaslygter fra smaa private Gasapparater og i 1854
vedtog Kommunalbestyrelsen at anlægge et offentligt Gasværk (det nuværende
»Vestre Gasværk*) ved Kallebodstrand. Den 4. December 1857 tændtes Gassen første
Gang paa Københavns Gader.
Samtidig med Anlægget af det første Gasværk begyndte det elektriske Lys at
vise sig. Det lyste første Gang en Aften i August 1857 fra en Lygtepæl paa Kri
stiansborg Ridebane. Det første kommunale Elektricitetsværk, Stationen i Gothers-
gade, blev bygget i Aarene 1890—92.
De Værker, som nu sørger for Byens Belysning, er følgende 4 Gasværker og
5 .Elektricitetsværker:
Københavns Gasværk paa Vesterbro, anlagt 1855 — 57
Gasværk paa Østerbro — 1876 — 78
Sundby Gasværk — 1898—1900
Valby Gasværk — 1903—07
Gothersgades elektricitetsværk — 1890—92
Vestre Elektricitetsværk — 1897—98
Østre Elektricitetsværk — 1901—02
Understationen i Bragesgade — 1914 — 16
H. C. Ørsted-Værket — 1916—20
I 1920 — 21 afsattes af Gas, som blev indledt gennem Maaler, 54,813 Mill. m*. og
af Gas til Lygter antoges Forbruget at være 3,403,135 m*. Forbruget af Elektricitet
udgjorde 45,928,995 k Wh. Antallet af offentlige Gaslygter var 31. Marts 1921 7,979
og af elektriske Buelamper 68 samt 919 diverse Glødelampen
Belysningsvæsenet ledes uf en Direktør og har Kontorer i Administrationsbyg-
ningen i Vognmagergade 8.
Maskinhallen paa M. C. Ør sted -Værk et.
Turbinen 1 Forgrunden er 6000 K.W. {ea. 9000 Heste Kram.
Turbinen 1 Baggrunden er 10,000 K.W. (ca. 13000 H.K.)
Kranen kan bære 5000 Kg.
(Fot.)
Valby Gasværk.
SPORVEJENE„(MAGISTRATENS 5. AFDELING)
I Aaret 1911 overtog Københavns Kommunalbestyrelse Driften af de køben-
havnske Sporveje. Nogle Aar senere (1919) afsluttede Kommunalbestyrelsen Over-
enskomst med Frederiksberg Kommunalbestyrelse og det frederiksbergske Spor-
vejsselskab om Indførelse af Enhed sd rift for de københavnske og frederiksbergske
Sporveje og Omnibusser. Forholdet overfor Aktieselskabet er ordnet saaledes, at
Selskabet formelt bestaar indtil 1938, men Københavns Kommune forpagter Spor-
vejs- og Omnibusvirksomheden af Selskabet.
Der findes her i Byen 1.8 Sporvejslinier, heri indbefattet Motoromnibusea gen-
nem Streget. Paa disse 18 Linier befordrede Sporvejene i Aaret 1920—21 157,953,404
Passagerer eller gennemsnitlig 432.749 Passagerer pr. Dag. Det største Passagerantal
i det nævnte Aar faldt paa 2. Pinsedag 1920, hvilken Dag der befordredes over
550.000 Passagerer. Gennemsnitlig kører hver Indbygger i København i Sporvogn
os. 250 Gange i Løbet af et Aar. Passagerantallet er iøvrigt svingende efter Aars-
tiden og Vejret. En mild og tør Vinter er Sporvognsd riflens værste Fjende. Køben-
havn er jo fremfor nogen anden By i Verden Cyklernes By. Naar Vejret og Føret
er godt, cykler baade Arbejdere og Kontorfolk til deres daglige Virksomhed, hvilket
belyder, at Indtægterne for Sporvejene formindskes med mange Tusinde Kroner
om Dagen.
Til at besørge Trafiken af dette store Passagerantal rander Sporvejene over
426 Motorvogne og 440 Bivogne med henholdsvis 16.090 og 18.669 Pladser samt 13
Automobilomnibusser. En Undersøgelse af Rentabilitets forholdet mellem Kørsel med
"Motorvogne og Bivogne viser, at Københavnerne foretrækker Bivognene for Motor-
vognene, hvilket vel for en Del kan skyldes, at forholdsvis flere af Bivognene er
forsynede med Tværsæder og andre moderne Indretninger.
De københavnske Sporvogne, Bivogne og Motor omnibusser iberegnet, kerer til-
sammen ca. 30 Mill. km i Løbet af et Aar, og den samlede Sporlængde udgør over
170 km.
I administrativ Henseende er Sporvejene henlagt under Magistratens 5. Afdeling
og ledes af en Direktør.
KØBENHAVNS VANDFORSYNING (MAGISTRATENS 5. AFDELING)
København blev i ældre Tid forsynet med Vand fra Brønde. Fra Slutningen af
del 16. Aarh. blev denne Vandforsyning ikke længere tilstrækkelig, og der dannedes
derfor private Vand kompagnier; disse indledede gennem Træledninger ufiltreret
Overfladevand fra de udenfor Staden liggende Søer. Brøndene opretholdtes, væsent-
lig som Reserve i Ildebrand s lil fælde. 1812 ophævedes samtlige Vand kom pngnier, og
der oprettedes en „Commission for Vandvæsenet". Selve Forsyn in gsmaad en vedblev
dog at være den samme, hvorimod der førtes et bedre Tilsyn med Søer og Led-
ninger. Da Beskaffenheden af Vandet, trods bedre Vedligeholdelse og det bedre
Tilsyn, ikke blev tilfredsstillende, udskrev Kommunalbestyrelsen 1849 en Konkur-
rence om en Forbedring af Vandforsyningen. Det antagne Forslag gik ud paa gen-
nem aabne Løb at indlede Overfladevand fra den udenfor Staden liggende Dnm-
hussø, blandet med Vand fra artesiske Boringer til den i Staden liggende Set. Jør-
gens Sø, her filtrere Vandet i Sandflltrer og ved Pumper, drevne af Dampmaskiner,
indpumpe det i Ledningsnet af Sløbejernsrør, hvori Trykket var stort nok til at
forsyne selv de højest liggende Huse med Vand i alle Etager,
Det derefter udførte Anlæg blev taget i Brug 1859. Efterhaanden som Vand-
forbruget steg, blev der anbragt flere artesiske Boringer langs Harres trupdalen, lige-
som der anvendtes Pumpning paa Boringerne, hvorved den afgivne Vandmængde
kunde forøges betydeligt, saaledes at det til Staden indledede Vand kom tik al
bestaa af ca. Vi Overfladevand og ca. Vi Vand fra Boringer. Forbruget voksede, og
1871 erhvervede København den ca. 18 km, N. V. for Staden liggende vandrige
Søndersø, hvor der anlagdes en Pumpestation, og dampdrevne Pumper løftede
Vandet fra Søen op til en højereliggende Beholder, hvorfra delle gennem en Gra-
vitationsledning af Beton tilførtes det aabne Løb, i hvilkel Vandet fra Boringerne
i Harrestrupdalen — de saakaldte Kildepladser — indlededes i Damhussøen.
Vandet i Søndersø var imidlertid ikke altid af god Beskaffenhed; man an-
60
KØBENHAVN
lagde derfor flere Kildepladser i Harreslrupdalen for ad denne Vej at forøge Vand-
forsyningen, og da der ligeledes med heldigt Resultat var anlagt en artesisk Boring
ved Søndersø, paabegyndtes der i 1886 en systematisk geologisk og hydrologisk Un-
dersøgelse af Københavns Omegn med det Maal for Øje udelukkende at forsyne
København med Vand fra dybtliggende Jordlag, idet denne Forsyningsmaade vilde
frembyde store hygiejniske Fordele. Disse Undersøgelser, der stadig fortsættes, førte
til et heldigt Resultat
For nu fuldt ud at udnytte Grundvandet, anlagdes flere Kildepladser i Harre-
strupdalen, og det ved Søndersø eksisterende Anlæg for Overfladevand omdannedes
til et Anlæg for Grundvand. I Aaret 1893 var Maalet naact: udelukkende at forsyne
København med Grundvand, og det har senere, trods den stærke Stigning i Vand-
forbruget, været muligt at opretholde denne Forsyningsmaade.
Alt Vand bliver siden Aar 1900 tilført Staden gennem lukkede Betonledninger.
Paa Grund af den stærke Stigning i Vandforbruget maatte Staden i 1908 tage
de vandrige Egne i Vejleaadalen i Brug. 1912 — 13 maatte disse Anlæg udvides, 1916
paabegyndtes endnu en Udvidelse gennem et Vandindvindingsanlæg ved Taastrup
Valby. Efter 1916 paabegyndtes nye Vandindvindingsanlæg ved Nybølle og ved Søn-
dersø (Bogøgaard og Kildedal).
Vandværksanlæggene i Staden bestaar dels af Flltrerpladserne ved Borups Allé,
St. Jørgens Sø og hlevbro, dels åf Anlæg til Oppumpning af Vandet i Lednings-
nettet, nemlig Pumpestationerne ved Borups Allé (C), GL Kongevej (B) og Aksel-
torv (A)) samt Reservoirer til Udligning af det vekslende Forbrug til Døgnets for-
skellige Tider, Søndermarksbasstnet (D) og Højdereservoiret paa Brønshøj Bakke (E).
I de udenom Staden liggende nu indlemmede Distrikter fandtes selvstændige
Vandforsyningsanlæg. Disse er dog nu af ringe Betydning, idet Ledningsnettet i
disse Distrikter er sat i Forbindelse med Stadens øvrige Ledningsnet
I Stadens Ledningsnet opretholdes der ved Hjælp af Pumpning og et Højde-
reservoir paa Brønshøj Bakke et konstant Tryk, som normalt andrager 48 m over
daglig Vande.
Stadens Gader ligger — bortset fra en Højdezone i Brønshøj — i en Høide af
2 — 15 m over daglig Vande, Ledningsnettet havde 1919 en samlet Længde af 420 km.
Paa Ledningsnettet er anbragt 1700 Skyderhaner, ca. 2900 Brandhaner og csu 70
offentlige Vandopstandere.
Til Fordelings- og Stikledninger anvendes Støbe jerns rør, til indvendige Hus-
ledninger Smedejernsrør.
I nedenstaaende Tabel er angivet Vandforbrugets Størrelse og Stigning siden
1860.
Aar
Folke-
mængde
Total Vand-
forbrug for
hele Aaret
Gennem-
snitsfor-
brug pr.
Døgn
Gennem-
snitsfor-
brug pr.
Døgn pr.
Indbygger
Største
Forbrug
pr. Døgn
m»
m»
Liter
m»
1
1860
•155,000
2,496,600
6,800
44
8,900
1870
181,300
3,460,200
9,500
52
13,700
1880
234,900
5,364,500
14,700
63
20,800
1890
316,100
7,163,400
19,600
62
27,200
1900
358,300
11,311,200
31,000
87
43,500
1910—11.
459,800
19,701,300
54,000
117
75,600
1915—16.
500,700
22,790,100
62,270
124,4
85,440
1918—19.
541,000
19,499,300
53,400
99
67,100
1919—20.
554,000
22,924,080
62,630
113,05
76,650
1920—21.
562,000
23,852,580
65,350
116,28
82,060
* Vandindvindingsanlæg og Vandledning.
. ._ irfnrimouigfld
B. Vierkel ved GI. Kongevej.
.. Værket ved VeaterTnrimag
i. Vierkel ved GI. Kongevej.
C. Værket ved Borup* Allé.
'.. Holde
KØBENHAVNS POLITI
I Spidsen for Københavns Politi staar Politidirekløren, der under sig har en
Vice politidirektør. Ved Retsplejelovens Ikrafttræden overgik Opdagelsespolitiet til
Slatspolitiet Der er herefter kun tre Politiinspektører, 1ste Politiinspekter, under
hvem Ordenspolitiet sorterer, 3die Politiinspektør, der leder Sundheds- og Sædelig-
li ed spol i ti et, og 4de Politiinspektør, under hvem er henlagt' familieretlige Sager,
Automobilsager, Huslejesager og andre offentligretlige Sager. Byen er iøvrigt i poli-
timæssig Henseende delt i 9 Politikredse, hver med sin Politiassistent og sin Politi-
station. Ved Retsplejeloven blev der til Hjælp for Politidirektøren ved Udførelse
af Paatalen i Straffesager udnævnt 13 Politiassessorer. Af de nævnte Embedsmænd
har Politidirekløren, Vicepolitidirektøren og de 12 Politiassessorer kgl. Udnævnelse
. og lønnes af Statskassen, hvorimod de øvrige udnævnes af Justitsministeriet efter
Politidirektørens Indstilling og lønnes af Kommunen.
Den egentlige Politistyrke bestod ved Udgangen af Aaret 1920 af 955 mandlige
og i kvindelige Betjente, der ansættes af Politidirekløren og ligeledes lønnes af
Kommunen. Kommunens Udgifter til Politiet beløb sig i sidste Regnskabsaar (1920
—21) til ca. 10 Hill. Kr.
62 KØBENHAVN
De fleste nf Politiets Kontorer findes nu paa Domhuset paa Nytorv; men i 1919
bevilgede Kommunalbestyrelsen ca. 10 Mill. Kr. til Opførelse af en Bygning tor Kø-
benhavns Politi. Bygningen, der skal benævnes Po li ligaard en, er nu under Opførelse
og er beliggende paa et Areal mellem Solden fe Id tsgade, Niels Brocksgade og Ham-
brosgade.
KØBENHAVNS KOMMUNALE SKOLEVÆSEN
Ved Københavns Kommuneskoler undervises 59,274 Bern i 2109 Klasser. Skole-
væsenet er delt i Afdelinger efter Undervisningens forskellige Formaal og Om-
stændigheder. Hovedafdelingen er den 7-klassede Folkeskole med Afgangsklasser
(50,160 Børn) og tilsluttede ti jalpe klatter (3,399 B.) for Bern, der er kommen til-
bage; svagt begavede Børn overgaar i Varnetkolen (543 B.)- Mellemtkoltn omfatter
62 Rækker med 4,349 B„ som efter bestaaet Eksamen enlen kan gaa i Realklasser
(341 B.) for at tage Realeksamen eller i Gymnasier, hvoraf Kommunen har 3 med
226 Elever, for at tage Studentereksamen. — Efter at have gennemgaaet Folke-
skolen kan unge Mennesker af begge Køn optages i de kommunale Prallminar-
kartut (230 Elever) for at tage Alm. Forberedelseseksamen. — Mænd og Kvinder
i Alderen 14 — 25 Aar kan om Vinteren læse paa Forttattehetkurtat (6,687 E.) i
olm. Skolefag, Sprog, praktiske Fag, Kjoleayning eller Husgerning. — Der er ordnet
snrlig Undervisning og Behandling for Børn med svag Hørelse (79 B.) eller med
Talefejl, ligesom en Kurtkote staar aaben for tuberkuløse Børn (30 B.). — Paa
Internatet beskæftige* (35) Børn med Tilbøjelighed til Vagabondering, og paa 2
Dagarbejdsskoler er (92) Børn anbragt af Værge raad ene.
I de nyere Skoler og delvis i en Del ældre findes Lokaler indretlede og mon-
terede til Undervisning i Gymnastik, Sløjd, Fysik med Kemi, Naturhistorie, Teg-
ning, Haand arbejde og Husgerning, ligesom der findes Værelser for Skolelæge og
Sk oleplejerske, til varme Bade og Bespisning af Børn. Boldspil o. 1. øves paa Fæl-
lederne, paa Kommunens egne eller paa lejede Baner og Svømning paa 2 kommu-
nale og 2 lejede Badeanstalter.
Hver enkelt Skole ledes af en Skolekommlstion, det samlede Skolevæsen af
Skoledirektionen, hvilke Forsamlinger virker som Institutioner uden selvstændige
Beføjelser for de enkelte Medlemmer; den daglige Ledelse af en Skole foreslaas
uf en Skoleinspektør, medens Overledelsen og Overtilsynet foretages af Skoledirek-
tøren og 3 Vice skoledirektører.
H. A, Spant.
Undervisning t Naturhistorie.
Fysisk -Kemi sk Laboratorium.
(EHer Fotografier.)
—2. Gymnastiksal. 3 — 4. Drenge fra Raadmandsgades Skole pan Fodlur (ov
Raabjerg Mik- ved Skafieraki, 5. Drengene spiller Komedie. 6. Liggehal
ved _ Kurskolen".
Sportsplads.
(Fol.)
Bispebjerg Kirkegaard.
(Fot.)
KØBENHAVNS BEGRAVELSESVÆSEN
Indtil Midten af det 18de Aarhnndrede begravedes i København de fleste Lig
paa de Kirkegaarde, der fandtes ved Kirkerne eller andet Steds indenfor Stadens
Volde, eller bisattes i Kirkerne eller disses Kapeller, Knn de militære Sogne og
det mosaiske Trossamfund bavde allerede den Gang Begravelsesplads udenfor Fæst-
ningsværkerne.
I Aaret 1757 blev et Stykke af Stadens Fælled udenfor Nørreport indtaget til
Assistens Kirkegaard for samtlige Kirkesogne i København, og samtidig blev en
Del af de indenbys Kirkegaarde nedlagte. Andre bestod endnu i en kortere eller
længere Aarrække, og først i 1861 blev det forbudt at nedsætte Lig paa nogen Kirke-
gaard indenfor Kobenhavns Volde.
Den første Del af Assistens Kirkegaard blev taget i Brug i 1760. Den er senere
Dere Gange blevet udvidet og indtager nu el Areal af ca. 21 ha. Paa Assistens Kirke-
gaard maa ikke nedsættes Lig længere end til Udgangen nf 1060, saaledes at Area-
let efter 1980 kan anvendes paa anden Haade. Oprindelig var Kirkegaarden delt
imellem de forskellige Kirkesogne, og hver Del administreredes af vedkommende
Kirkes Bestyrelse. Denne Tilstand vedvarede indtil 1. Januar 1880, da Styrelsen af
Kirkegaardene og Begravelsesvæsenet i København blev overdraget Kommunen og
underlagt en Kommission bestaaende af vedkommende Borgmester som Formand,
2 af Stadens Provster og 2 af Kommunalbestyrelsen valgte Medlemmer.
Foraden Assistens Kirkegaard findes der nu følgende kommunale Kirkegaarde
i København.
Vestre Kirkegaard blev taget i Brug i Aaret 1870. Efter gentagne Udvidelser
omfatter den nu ca. 62 ha. Kirkegaardens Varighed er foreløbig fastsat ti) Aar 2100.
BUpebjerg Kirkegaard blev taget i Brug i 1003, Den indtager et Areal af ca.
41 ha og der kan her sælges Gravsteder indtil Aar 2150. é
Brønshøj Kirkegaard, ca. 2,5 ha, og Sandby Kirkegaard, ca. 4 ha. Paa disse to
Kirkegaarde kan sælges Gravsteder indtil 2003.
KØBENHAVN 6S
Foruden de foran nævnte Kirkegaarde, der harer under del kommunale Be-
gravelsesvæsen, findes følgende Kirkegaarde i København.
Holmen* Kirkegaard, anlagt 1660. Den er Begravelsesplads for Beboerne i
Holmens Sogn og for Søværnets faste Personale. Den er ca. 6,5 ha stor og skal ned-
begges i 1967. hvorfor der ikke maa finde Begravelser Sted paa den længere end
til 1947. Det samme gælder Garnisons Kirkegaard, der er anlagt i 1711 og omfatter
ca. 4,5 ha. Denne er Begravelsesplads for Beboerne i Garnisons og Citadellets Sogne.
Prehett Sogn*. Kirkegaard er anlagt 1790. Den er ca, 1,7 ha. De tre sidstnævnte
Kirkegaarde administreres af vedkommende Kirkebestyrelser.
Kalbolsk Kirkegaard er anlagt i 1888 paa et af Begravelsesvæsenet købt Areal
ved Vestre Kirkegaard. Den er ca. 1 ha stor og ejes af den kalholske Menighed.
Endelig Ondes der 2 mosaiske Kirkegaarde, som ejes af det mosaiske Trossamfund,
en ældre paa Nørrebro, der er anlagt i 1694 og indtager et Areal af ca. 1,3 ha. Og
en r*1889 anlagt ved Siden af katholsk Kirkegaard, der er ca. 4 ha stor.
A- Berg
Kommunal Badeanstalt.
FREDERIKSBERG KOMMUNES ADMINISTRATION
VED S. A. JUNG, KONTORCHEF I FREDERIKSBERG KOMMUNES
JURIDISKE FORVALTNING
Ved Lov af 29. December 1857 ophævedes den kommunale Forbin-
delse mellem Frederiksberg og Hvidovre Sogne, og Frederiksberg blev
nu en selvstændig Kommune med en særlig Forfatning, medens Hvid-
ovre levede videre som almindelig Landkommune. Hermed begyndte
en Udvikling, der mere og mere har nærmet Frederiksberg til en Køb-
stads Stilling.
Ved Lov af 7. April 1899 blev Forbindelsen med Københavns Amts
raadskreds ophævet, og Udviklingen, hvorefter Frederiksberg praktisk
talt maa anses for en Købstad, selv om Navnet endnu mangler, er fore-
løbig afsluttet ved Lov af 1. Marts 1919 om Ændringer i og Tillæg til
Lov om Købstadskommunernes Styrelse m. v. af 26. Maj 1868, den saa-
kaldte Borgmesterlov, der i sin § 12 udtaler, at Frederiksberg, for saa
vidt angaar de i Loven fastsatte Bestemmelser, bliver at anse som en
Købstad, og at den nærmere Ordning under Hensyntagen til Kommu-
nens særlige Forhold skal fastsættes i en af Kommunalbestyrelsen ved-
tagen, af Indenrigsministeren stadfæstet Vedtægt.
En saadan Vedtægt for Styrelsen af de kommunale Anliggender i
Frederiksberg Kommune blev vedtaget den 17. Marts 1919 og stadfæstet
den 6. Oktober s. A. Samtidig udkom der et Regulativ for den kommu-
nale Forvaltning, og den 13. Oktober s. A. vedtog Kommunalbestyrelsen
sin nu gældende Forretningsorden. Den 3. Maj 1920 vedtog Kommunal-
bestyrelsen endelig en Vedtægt for Kommunens Tjenestemænd og andre
Funktionærer, hvorefter disse i Henseende til Ansættelse, Afskedigelse,
Pensionsret og Arbejdsforhold i det væsentlige er stillede paa samme
Maade som tilsvarende Personale i Københavns. Kommunes Tjeneste.
Det siger sig selv, at den sociale Udvikling og navnlig Krigs- og Dyr-
tidens mangfoldige offentlige Foranstaltninger har gjort det ogsaa i sig
selv nødvendige Samarbejde med den store Nabokommune endnu snæv-
rere, men Frederiksberg søger dog vedblivende sin Eksistensberettigelse
FREDERIKSBERG 7t
som selvstændig Kommune i sine særlige, traditionelle Forhold, hvis
Pleje og Udvikling man anser for truet, hvis Frederiksberg blot var et
Yderdistrikt i en moderne Storstad, der dog ikke er stor nok til, som
Verdensbyerne, at være delt i Underkommuner.
Kommunens Administration var i Begyndelsen af 1922 indrettet paa følgende
Maade.
Kommunens Anliggender styres af en af 19 Medlemmer bestaaende Kommunal-
bestyrelse, som af sin Midte vælger sin Formand, der benævnes Borgmester, samt en
Næstformand til at fungere i Borgmesterens Forfald. Sagerne forelægges Kommu-
nalbestyrelsen fra en Række staaende Udvalg, til hvem ogsaa den umiddelbare Be-
styrelse af de dem underlagte Anliggender kan være endelig eller midlertidig over-
draget, eller fra særlig nedsatte Udvalg eller fra Magistraten, der er et staaende re-
gerende Udvalg, bestaaende af Borgmesteren og 4 af Kommunalbestyrelsen blandt
dens Medlemmer valgte Raadmænd. Saavel Udvalg som Magistrat vælges af Kommu-
nalbestyrelsen efter Forholdstal.
Borgmesteren, der erholder et aarligt Vederlag af Kommunen, har Indseende
med hele Administrationen, underskriver alle fra Kommunalbestyrelsen udgaaende
Skrivelser og forpligtende Dokumenter og udfører desuden forskellige tidligere stats-
lige Øvrighedshverv, saaledes Foretagelse af borgerlig Ægteforening..
Den nødvendige Bistand ved Styrelsen af Kommunens Anliggender og ved Ud-
førelsen af de kommunale Hverv ydes af den kommunale Forvaltning, Denne ledes
af 5 Direktører, blandt hvilke Kommunalbestyrelsen for 4 Aar ad Gangen vælger een
til Kommunaldirektør, der som saadan erholder et særligt, aarligt Honorar, drager
Omsorg for Udførelsen af Magistratens Beslutninger og i det hele er Mellemleddet
mellem den folkevalgte Styrelse og Administrationen, idet dog hver enkelt Direktør
selvstændigt og paa eget Ansvar bestyrer sin Forvaltning.
Over de forskellige Forvaltningers Omraade meddeles i det følgende en kort
Oversigt, der kun omfatter dét Arbejde, der udføres i selve Forvaltningen, men ikke
al den offentlige Virksomhed, der iøvrigt foregaar i Kommunen, og hvori denne er
mere eller mindre medvirkende, saaledes Politi-, Sundheds- og Næringsvæsen, Ud-
skrivningsvæsen, de selvejende Sognekirker, det selvstændige Begravelsesvæsen og
de forskellige Raad, Kommissioner o. s. v. Denne sidste Virksomhed sker efter Reg-
ler, svarende til Købstædernes.
Den juridiske Forvaltning varetager Øvrighed ssagerne, Forsørgelsesvæsenet samt
Alderdoms- og Enkebørnsunderstøttelsen, Valgvæsenet, saavel Statens som Kommu-
nens, de almindelige Sager angaaende det kommunale Politi, Kirke- og Begravelses-
væsenet, Hjælpekassen, Arbejdsanvisningen og Huslejenævnene, Ekspeditionerne
vedrørende Beværterbevillingsnævnet, Autorisationer af Vand- og Gasmestre samt
Elektro-Installatører, Sager om Tilskud til Sygekasser, Hjælpekassen, Arbejdsløs-
hedskasser og andre lovfæstede eller private Institutioner med lignende socialt For-
maal, Legatsager, Sager om offentlige Tilskud til Udførelse af større Arbejder og til
Boligbyggeri samt om Forbud mod Nedrivning m. m., Udarbejdelsen af alle Kommu-
nalbestyrelsens skriftlige Udfærdigelser, alle Anliggender af juridisk Natur og i det
hele 'de Sager, der ikke er henlagt til nogen af de andre Afdelinger.
Den kulturelle Forvaltning bestyrer Skolevæsenet, saavel de højere Skoler som
Folkeskolen, hvilken sidste i det væsentlige er organiseret som Købstædernes, alt i
Overensstemmelse med Lovgivningen og den af Undervisningsministeriet stadfæstede
Skoleplan.
Frederiksberg Kommuneskole omfatter Undervisning paa ethvert Trin: Folke-
skole, Mellem- og Realskole, Pigeskole og Gymnasium.
Desuden deltager Forvaltningen i Bestyrelsen af Kommunebibliotekerne, den
tekniske Undervisning, det kommunale Præliminærkursus, de kommunale Fortsæt-
telseskursus, Skolebørns Bespisning, Skoletandkliniken og andre offentlige Foran-
staltninger til Fremme af Børns Oplysning eller Beskyttelse.
72 FREDERIKSBERG
Den tikniske Forvaltning bestyrer alle tekniske Anliggender undtagen Belys-
ningsvæsenet, der udger en selvstændig Forvaltning, og Sporvejene, der drives af
Københavns' Kommune. Brandvæsenet styres af den lekniske Direktør som Brand-
inspektør. Efter Overenskomst med Københavns Kommune modtager Frederiksberg
største Delen af sin Vandforsyning frn denne. En for Frederiksberg Kommune ejen-
dommelig Institution er Forbrændingsanstalten til Destruktion af Dagrenovationen.
1 Forbindelse hermed drives til Udnyttelse af den producerede Varmemængde el
Dampanlæg og et lille Elektricitetsværk, væsentlig til nærliggende kommunale Virk-
somheders egen Forsyning.
Endnu skal det anføres, at den offentlige Myndighed i Bygningssager samt Ma-
trikulvæsenet forventes at ville overgaa fra Staten til Kommunen, saaledes som For-
holdet er i København.
Den økonomiske Forvaltning varelager de almindelige økonomiske Anliggender,
saasom Skattevæsenet, baade Slatens og Kommunens, Sager nngaaende Lønninger.
Pensioner og Gratinler, Udarbejdelsen af det narlige Budget og Regnskab, Bestyrel-
sen nf Formue og Gæld og det almindelige Kasse- og Regnskabsvæsen, endvidere
Førelsen af Mandlulsregistret, Bestyrelsen af Hospitaler og lignende Anstalter, Ad-
ministrationen af Kommunens til Udlejning bestemte Beboelsesejendomme tillige-
med de ubebyggede Grunde og iøvrigl ethvert økonomisk Anliggende, der ikke er
henlagt under nogen anden Afdeling.
Belysningsvæsenet administrerer Elektricitetsværkerne med Undlagelse af det
ovennævnte, i Forbindelse med Forbrændingsanstalten anlaglc, og Gasværket har
Tilsyn med alle herhen hørende Anlæg og Installationer.
KØBENHAV N
73
Areal (Vi 1921):
ha.
Indenbys Kvarterer:
243
Kristianshavn og Amagerbro : 469
Voldkvarteret:
336
Forstæderne :
1373
Frihavnskvarteret :
47
Valbydistriktet :
1227
Brønshøjdistriktet :
2034
Sundbyerne :
1414
I alt 7143
Faste Ejendomme (1921):
•
med 1 uden
Beboelseskarakter
Kbhvn. u. Indlemmelser:
15184 965
Valbydistriktet :
1896 53
Brønshøj distriktet :
2739 67
Sundbyerne :
2420 99
I alt 22239 1184
Beboelsesejendomme :
heraf med 1 Etage :
752
- 2 Etager:
2574
- 3 -
3256
- 4 -
2289
- 5 -
6900
- 6 -
3910
med uang. Antal Etagi
er:
Villaer:
2126
Andre Ejendomme:
432
Beboelseslejligheder (1921):
med 1 Værelse:
16537
2 Værelser:
66261
- 3
34165
- 4
23672
- 5
7979
- 6-10 -
7771
- 11-15-
371
- 16-20 -
46
- ov. 20 -
33
Hotel, Klinik o. 1. i privat Beboelse : 48
KØBENHAVN: STATISTIK
Befolkning :
I alt 156883
Aarlig Lejeværdi (1916): 88,2 Mill. Kr.
Ejendomsskyld og Jordvurdering:
Samlet Vurderingssum: 1706,2 Mill. Kr.
heraf Jordværdi : 649,9
Jordværdi pr. m*:
i Toldbodens Skyldkreds: 24,73 Kr.
i Børsens
199,98 -
i Voldkvarterernes -
61,95 -
i Vesterbro
5,66 -
i Nørrebro
26,82 -
i Østerbro
15,04 -
i Brønshøj
1,66 -
i Sundby
2,85 -
I alt 1 1,30 Kr.
1801: 101975
1855: 143591
1880: 234850
1901 : 378235
1916: 506390
1921: 561344
De enkelte Kvarterers Folketal (1921):
Indenbys Kvarterer: 66104
Kristianshavn og Amagerbro: 39318
Voldkvartererne : 42869
Østerbro: ' 76083
Nørrebro: 139809
Vesterbro: 84820
Valbydistriktet : 26507
Brønshøjdistriktet : 3267 7
Sundbyerne : 51788
Skibe i Havnen: 1369
I alt 561344
Erhvervsfordeling (1916):
Immateriel Virksomhed:
57789
Landbrug o. 1.: 3956
Haandværkog Fabriksdrift: 210624
Varehandel :
48297
Anden Handel og Omsætning : 37576
Transport: 49480
Andre Erhverv: 98668
I alt 506390
Indkomstskatteydere til Kommunen
•
•
med en Indtægt af
under 800 Kr.:
19»/«»
gnstl.
7022
1919
1974
fra 800- 950 -
22577
16048
- . 1000- 1950 -
63721
69250
2000- 5950 -
20423
82304
6000- 9950 -
2423
6795
- 10000- 19950 -
1577
4041
- 20000- 39950 -
672
1869
- 40000- 99950 -
283
1075
- 100000-199950 -
59
351
- 200000-500000 -
24
172
- 500000-1 Mill. -
5
26
- 1 Mill. Kr. og derov.
1
14
I alt 118787 183919
266,9 725,7
disses samlede Skatteind-
tægt (Mill. Kr.):
heraf betaltes i Skat til
Kommunen (Mill. Kr.): 10,3 37,5
Ligningsprocent: 3,83 5,17
Antal Selvangivelser: 140JS92 193650
heraf:
forkastedes: 14452 23040
blev forbigaaede (und.
800 Kr.): 32120 23040
74
KØBENHAVN
Folketingsvælge™ (1920):
Mænd: 127804
Kvinder : 162055
I alt. 289859
Landstingsvælgere (1 920) : 1 92244
Komlhunale Vælgere (1921):
Mænd: 98931
Kvinder : 111972
1 alt 210903
Haandværk og Fabriksdrift (1914):
Antal Bedrifter:
med 0— 5 Arbejdere: 10084
- 6— 20 — 1226
- 21—100 — 510
- over 100 . — 121
I alt 11941
heraf med mekanisk Kraft : 2046
Samlet Personel: 104451
heraf egentlige Arbejdere: 77392
De vigtigste Fag (1914):
Bagerier o. 1. :
Slagterier o. 1. :
Ølbryggerier o. 1.:
Tobaksfabriker :
Spinderier:
Væverier :
Trikotagetilvirkning :
Herreskrædderforretnin-
ger:
Dameskrædderfbrretnin-
ger:
Hattemagerforretninger :
Skotøjsvlrksomheder :
Vaskerier o. 1.
Barber- og Frisørforret-
ninger:
Be- Samlet
drifter Personel
442
334
20
138
2
18
44
3054
1515
1948
4858
527
1242
1838
591 5666
1298
127
1069
950
731
Jordarbejds virksom heder: 46
Murerforretninger: 233
Tømrerforretninger: 135
Snedkerier: 822
Malerforretninger o. 1.: 581
Metalvarefabriker o. 1.: 55
Smedeforretninger: . 326
Maskin- og Skibsbyggerier
og -værksteder: 173
Bog- og Stentrykkerier o. 1.: 254
4248
1226
4361
2664
1403
3398
1938
952
2361
2316
2295
1967
11964
4472
Vandforsyningen (1920—21):
Samlet aarlig Vandforbrug: 23,85 Mill.m'
Forbrug pr. Dag: 66350 m*
— pr. Individ: 42,8 m*
Gasforsyningen (1920—21):
Gas indledet gennem Maaler : 5481 3729 ms
Gasforbrug i samtlige Lygter : 3403 1 35 m1
Antal Lygter, offentlige: 7979 Stk.
— — private: 700 —
Elektricitetsforsyningen (1920—21):
K.W.T.
Samlet Strømforbrug:
49455368
. heraf:
til privat Belysning:
13950824
- Motorer :
17829031
- fælles Brug:
2618098
- Sporvejsdrift:
11531042
- Gradebelysning :
466309
Buelamper, installerede:
c 500
Glødelamper, —
1743660
Buelamper til Gadebelysning:
68
Glødelamper til —
919
Motorer (ekscl. Værkernes):
17903
Sporvej strå fiken (1920): Kbhvn. og Frbg.
Antal Passagerer: 163514000
Antal Sporvejsrejser aarlig
pr. Individ: 246
Aarlig Udgift til Sporvejsk'ørsel
pr. Individ: 42 Kr.
Sporvejenes:
Antal kørte Kilometer: 24041000
Brutto- Indtægt af Kør-
selen: Kr. 27941000
448
252
85
Droskevæsenet (1920):
Hestedrosker: ^
Motordrosker: /
Droskeejere :
Droskeholdepladser :
Automobiler m. m. (1921):
Personautomobiler: 3606
Lastautomobiler: 2107
Motorcykler: 2603
Brandvæsenet (1920—21):
Brandalarmeringer :
paa Kommunens Grund: 870
heraf falske : 34
udenfor Kommunens Grund: 7
Statstelegraf og -telefonvæsenet
(1920— 21): T)
Afsendte Telegrammer:
til Indlandet:
- Udlandet:
498733
961899
I alt 1460632
*) Under København er indbefattet ogsaa Frederiksberg, Gentofte, Dragør og Kastrup.
KØBENHAVN
75
Ankomne Telegrammer:
fra Indlandet:
- Udlandet:
537090
1122718
I alt 1659808
Telefon Samtaler:
forlangt i Kbhvn.m. Indlandet: 414750
— - — Udlandet: 224278
I alt 639028
forlangt med København i Ind-
landet: 404820
forlangt med København 1 Ud-
landet: 267671.
I alt 672491
Københavns Telefonselskab (l/i 1921):
Centraler: 57
Ledningslængde (km): 336729
Abonnenter: 76150
Apparater: 96008
Samtaler (MUL): 153
Postvæsenet (1920— 21): *)
Postkontorer m. v.: 46
Postkasser: 597
Personale: 2360
Ankomne Breve (Mill.) :
lokale: 71,1
andre: 34,5
I alt omdelt 105,6
Afsendte Breve (Mill.): 121,7
Postanvisninger og Post-
opkrævninger:
udbetalte (Mill. Kr.): 245
indbetalte - 119
Handels flaade (1920): Antal Reg. T.
Dampskibe: 319 320303
heraf med over 6000 Reg.
Tons: 3. 19599
Motorskibe: 208 77499
heraf med over 500 Reg.
Tons: 21 69545
Sejlskibe: 347 34797
heraf med over 500 Reg.
Tons: 17 24151
I alt 874 432599
Baade (paa 4 Reg. Tons og
derunder): 1252
Skibsfart (1920):1)
Toldhavnen Frihavnen
Antal Reg. T. Antal Reg. T.
Dampskibe: 9614 2243503 1456 925502
Sejlskibe: 3750 319225 369 37829
I alt 13364 2562728 1825 963331
Banker*) (1920):
Antal: 17
Aktiekapital: Kr. 334329000
Reservefond: - 167022657
Indlaan: - 3105073964
Balance: - 4295341446
Sparekasser (l 920— 21):
Antal fl/t 1921: * 6
Konti do. 375489
heraf:
paa under 50 Kr.: 193723
- 2000 Kr. og derover: 36175
Indestaaende paa Konti: 274163599 Kr.
heraf:
paa Konti under 50 Kr.: 1 496024 -
- paa 2000 Kr.
og derover: 196339451 -
Aktie- og Garantifond : 42080 -
Reservefond m. v. 8687469 -
Tilførsel til Grønttorvet (1920):
a nf oi G ennemsnits-
Annu Pris, Øre
Kartofler4): 100 kg 100509 1857
Hvidkaal: Snese 94749 499
Rødkaal: - 45183 595
Grønkaal: - 63329 227
Blomkaal4): kg 154598 725
Agurker4): - 327926 230
Gulerødder4): - 1584500 21
Løg4): - 253790 54
Radiser4): 100 Stk. 393263 58
Rabarber: - - 129312 365
Ærter: kg 262783 75
Ribs: - 357850 93
Stikkelsbær: - 333047 120
Jordbær4): - 668307 2,81
Æbler: - 1581840 106
Pærer: - 358520 134
Tilførsel til Kvægtorvet og off. Slagtehuse
(1920—21): Antal Dyr
Øksne: 85936
Kalve: 32037.
Faar og Lam: 31978
Svin: 6946
Heste: 10831
Tilførsel til Flæskehallen (1920—21):
Antal Kroppe
Øksne: 61334
Kalve: 89758
Faar og Lam: 57130
Svin: 186444
. Heste: 2326
*) Ved Københavns Overpostmesterembede, der foruden København omfatter Frederiksberg,
Gentofte, Amager og en Del af .enkelte andre Sogne.
') I Tabellen er. indbefattet Farten paa Tuborg, Kastrup og Dragør.
8) Tallene omfatter ogsaa Frederiksberg.
*) frilands. B
70
KØBENHAVN
Udskænkningssteder (1920):
med stærke Drikke:
O: pr. 10000 Indb.:
uden stærke Drikke :
»: pr. 10000 Indb.:
984
17.6
128
2,2
Udsalgssteder (1920):
med stærke Drikke: 3588
o: pr. 10000 Indb.: 64.2
Kommunens Indtægter:
Løbende Indtg. I alt:
heraf:
Skatter og Afgifter:
Faste Ejendomme
m. v.:
Gasværkerne :
Elektricitetsvær-
kerne :
Sporvejene :
Renter1):
Kommunens Udgifter:
Løbende Udg. I alt:
heraf:
Administrationen :
Pensioner og Under-
støttelser :
Forsørgelsesvæsen
m. m.:
Hospitals- og Sund-
hedsvæsenet :
Skolevæsenet :
Politivæsenet:
Vej- og Kloakanlgn.
Forrentning af
Gælden :
1914-15
1000 Kr.
1477
1167
3542
485
4364
39635
1667
1325
7309
4354
5536
2731
3543
7529
1920-21
1000 Kr.
37569 123459
22014 110602
285
-M411
4806
-f-5462
-=-2473
128507
}
7227
26253
26227
23070
9726
13598
-1)
Kommunens Formue:
pr.9tfi 1915
1000 Kr.
pr. *Vj 1921
1000 Kr.
I alt:
heraf:
* Faste Ejendomme:
Sporvejene :
Obligationer o. a.
Fordringer:
Varebehold-
ninger m. v.
I ndtægtsrestancer :
Kassebeholdning :
240870 569620
164079
22045
17167
4413
11733
12421
256436
28181
41845
13589
121975
53478
Kommunens Gæld:
I alt:
heraf:
Stadens Laan: 184390
Prioriotetsgæld m. v. : 5526
Udgiftsrestancer : 3262
202529 522471
361286
33134
53823
De vigtigste Skatter til Kommunen:
1914-15
1000 Kr.
Ejendomsskatter :
Arealskat: 4215
Grundskat: 1982
Ejendomsskyld : 1215
Klosetafgift: 763
Personlige Skatter m. v.
Indkomstskat : 1 0833
Skat af Vandforbrug : 1149
- Handel og Udsk.
af stærke Drikke: 489
. Dyrtidstillæg ti) Ind-
komstskat : »
1920-21
1000 Kr.
4671
2941
2005
1281
90639
2814
2099
12379
FREDERIKSBERG: STATISTIK
Areal (Vi 1921):
ha.
Beboelseslejligheder (1921)
■
Bydistriktet:
Landdistriktet:
440
433
med 1 Værelse:
- 2
1540
6660
I alt
873
- 3
- 4
6654
7348
Faste Ejendomme (1921): med 1 uden
' Beboelseskarakter
- 5
- 6-10 -
3452
3099
4300
187
- 11-15 -
99
heraf med 1 Etage:
- 2 Etager:
- 3
66
344
339
- 16-20 -
- ov.20 -
- uang. Antal Værelser:
6
2
15
- 4 458
- 5 - 1676
- 6 410
med uang.f Villaer: 981
Ant. Etg. \ andre Ejend.: 26
Aarlig Lejeværdi:
17,6
I alt 28875
MUL Kr.
») Kommunens Rentekonto viste i 1920-21 en Indtægt i 1000 Kr. af 15550 og en Udgift af 18021
FREDERIKSBERG
77
Ejendomsskyld og Jordvurdering:
Samlet Vurderingssum: 305,8 Mill. Kr.
heraf Jordværdi: 104,1
Jordværdi pr. nv
14,24 Kr.
Befolkning :
1801:
1855:
1880:
1901:
1916:
1921 :
1172
4342
20510
76231
99382
104815
Erhvervsfordeling (1916);
Immateriel Virksomhed: 11904
Landbrug o. 1. 822
Haandværk og Fabriksdrift: 36080
Varehandel : 11331
Anden Handel og Omsætning: 7925
Transport: 7578
Andre Erhverv: 23742
I alt 99382
Indkomstskatteydere til Kommunen
med en Indtægt af 1917
under
fra
700 Kr.:
799 -
700—
800— 999 -
1000— 1999 -
2000- 5999 -
6000— 9999 -
10000— 19999 -
20000— 39999 -
40000— 99999 -
100000-199999 -
200000 og derover
3010
3958
6046
16033
12120
1822
1208
656
435
20
83
1919
2431
2759
7318
14823
19250
2592
1748
774
406
137
52
I alt 45391
disses samlede Skatteind-
tægt (Mill. Kr.): 197,8
heraf betaltes i Skat til
Kommunen (Mill. Kr.): 7,1
Folketingsvælgere (1 920) :
Mænd : 26369
Kvinder:. 36556
52290
215,1
11,1
I alt 62925
Landstingsvælgere {1920): 44358
Kommunale Vælgere (1921):
.Mænd: 19093
Kvinder:
26722
I alt 45815
Haandværk og Fabriksdrift (1914):
Antal Bedrifter:
med 0— 5 Arbejdere:
6— 20
21—100
over 100
1702
175
66
25
I alt 1968
heraf med mekanisk Kraft: 384
Samlet Personel: 15909
heraf egentlige Arbejdere : 10935
De vigtigste Fag (1914): Be-
drifter
85
28
19
17
7
4
87
Bagerier o. 1.:
Slagterier o. 1.:
Ølbryggerier o. I.:
Tobaksfabriker:
Væverier :
Trikotagetilvirkning :
Herreskrædderforretnin-
ger:
Dameskrædderforretnin-
ger: 187
Hattemager f orretninger : 1 2
Skotøjsvirksomheder: 211
Vaskerier o. 1.:.
Barber- og Frisørforret
ninger:
Jordarbejdsvirksom-
heder:
Murerforretninger :
Tømrerforretninger :
Snedkerier:
Malerforretninger o. 1.: 103
Metalvarefabriker o. 1.: 10
Smedeforretninger : 55
Maskin- og Skibsbyggerier
og -værksteder: 32
Bog- og Stentrykkerier o. 1. 17
286
113
11
35
34
102
Samlet
Personel
576
113
441
295
598
230
507
402
31
834
675
200
515
681
281
638
404
285
316
686
182
Vandforsyningen (1920-
Samlet Vandforbrug:
Forbrug pr. Dag:
• — pr. Individ:
-21): .
4,25 Mill. mB
11644 m»
40,6 m*
Gasforsyningen (1920—21):
Gas indledet gennem Maaler: 8312821 m8
Gasforbrug i samtlige Lygter : 265751 m*
Antal Lygter, offentlige: 1614 Stk.
— — private; 20 —
Elektricitetsforsyningen (1920— 21) :
K.W.T.
Samlet Strømforbrug:
heraf :
til privat Belysning:
- Motorer :
- Fremmede Kommuner:
- Transformatoranlæg:
- Sporvejsdrift:
- Gadebelysning:
Buelamper, installerede :
Glødelamper, — 389069 —
Glødelamper til Gadebelysning: 11 —
Motorer (ekscl. Værkernes) : 2121 —
11000347
2730432
1293184
1056810
1515653
2137131
12056
74 Stk.
78
FREDERIKSBERG
Droskevæsenet (1920):
Kommunens Udgifter:. 1914—15
1920-21
Hestedrosker:
»
Driftsudgift. I alt: 5524
18496
Motordrosker:
68
heraf:
Droskeejere:
41
Administrationen: 357
1035
Droskeholdepladser
: 15
Pensioner og Under-
støttelser: 83
289
Automobiler m. m. (1921):
Forsørgelsesvæsenet
Personautomobiler :
732
m. m.: 850
2040
Lastautomobiler :
201
Hospitals- og Sund-
Motorcykler:
592
hedsvæsenet: 823
3140
m
Skolevæsenet: 1007
2418
Brandvæsenet (1920-21):
Politi- og Retsvæ-
Brandalarmeringer:
heraf falske
229
16
senet: 328
Vej- og Kloakvæsenet: 334
Renter af Gæld: 1023
813
1174
1625
Banker, se København.
Kommunens Formue:
Sparekasser (1920—21):
pr.»/al915 pr. "s 1920
1000 Kr. 1000 Kr.
Antal "Vs 21 :
1
I alt: 28612
57975
Konti do. :
6099
heraf:
heraf:
Grunde og Anlæg : 2 1 894
26374
paa under 50 Kr.:
3166
Obligationer og
- 2000 Kr. og derover: 479
andre Fordrin-
Indestaaénde paa Konti:
4012924 Kr.
ger: 979
1592
heraf:
.
Varebeholdninger: 396
1618
paa Konti paa under 50 Kr.: 26478 -
Indtægtsrestan-
•
- 2000 Kr. og
cer: 780
6080
derover :
2759205 -
Kassebeholdning: 1273
1030
Reservefond m. v. :
20003 -
Kommunens Gæld:
Udskænkningssteder (1920) :
I alt: 25155
46885
med stærke Drikke:
118
heraf:
3: pr. 10000 Indb.:
11.2
Laan: 21531
37161
uden stærke Drikke:
22
Ejendomsgæld: 2835
2805
o: pr. 10000 Indb.:
2,1
Ud gifts restancer: »
2151
Kommunens Indtægter: 1914-16 1920-21
De vigtigste Skatter til Kommunen
•
* 1000 Kr. 1000 Kr.
1914-15
1920-21
Driftsindtægt. I alt:
5530 20076
1000 Kr.
1000 Kr.
heraf:
Ejendomsskatter: 1877
2452
Paalignede Skatter:
4142 18331
heraf Klosetafgift: 224
337
Indtægt af Ejendomme:
77 149
Personlige Skatter m. v. :
Vandværket :
372 196
Indkomstskat: 2362
15587
Elektricitetsværket:
531 1161
Vandafgift: 369
556
Renter:
151 796
Dyrtidsskatter: »
1852
Svend Rode.
FORKORTELSER
Af Forkortelser er navnlig anvendt følgende:
. * efter en „Bys" Navn betyder, at det ikke er en egentlig Landsby, men en Sam
Ung af smaa spredt liggende Gaarde og Huse med fælles Navn.
And. = Andels.
Ap. = Apotek.
Avlsg. = Avlsgaard.
Brsml. = Brevsamlingssted.
Brugsf. = Brugsforening.
Elektv. = Elektricitetsværk.
Fab. = Fabrik; Fabb. = Fabrikker.
Fis. = Fælles.
Fors. = Forsamlings.
Gasv. = Gasværk.
GI. = Gammel.
Gæstg. = Gæstgivere, Gæstgivergaard.
Herr. = Herred.
Hg. = Hovedgaard.
Hot. = Hotel; Hott. = Hoteller.
Hpl. = Holdeplads.
Haandv. = Haandværker, Haand-
værksdrifU
Indb. = Indbyggere (i Aaret 1916).
Jb. = Jærnbane.
Jbhpl. = Jærnbaneho Ideplads.
Jbst = Jærnbanestation.
K. = Kirke.
Kbm. = Købmandshandel (ogsaa i
Flertal).
Kresl. = Kreslæge.
Ldg. = Ladegaard.
L. = Lille.
Læge = Læge (bolig).
Markedspids. = Markedsplads.
M. = Mellem.
Miss. = Missions.
Ml. = Mølle; Mir. = Møller.
Msk. = Mellemskole.
M.- og Rsk. eller MRSk. = Mellem- og
Realskole.
N. = Nørre.
Ndr. = Neder, Nedre.
Ov. = Over.
Pg. = Præstegaard, Præstebolig.
Posteksp. — Postekspedition.
Postk. = Postkontor.
Pottemgr. = Pottemageri (ogsaa i
Flertal).
Rdst. = Redningsstation.
Rsk. = Realskole.
S. = Sønder.
Sagf. = Sagfører.
Savsk. = Savskæreri.
Set. = Sanct
Sdg. = Sædegaard.
Sg. = Sogn.
Sk. = Skole (Landsbysk., Frisk. o. 1.).
Spk. = Spare- (og Laane) kasse.
St. = Store.
Stat. = Station.
Statstlfst. = Statstelefonstation.
Tekn. Sk. = Teknisk Skole.
Tglv. = Teglværk.
Tlfst. = Telefonstation.
Tlgst. =? Telegraf station.
Vandv. = Vandværk.
V. = Vester.
Vml. = Vandmølle; Vmlr. = Vand-
møller. •
0. = Øster.