DANMARKS
FAUNA
34
VICTOR HANSEN
BILLER
VII.
VANDKALVE OG
HVIRVLERE
Bet euyg
DANMARKS FAUNA e
ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN
MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF
DANSK NATURHISTORISK FORENING
MS
ø; (>
VICTOR HANSEN
ell EER
VII.
VANDKALVE OG HVIRVLERE
(HALIPLIDAE, DYTISCIDAE & GYRINIDAE)
LARVERNE VED K. HENRIKSEN
MED 119 AFBILDNINGER
G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN
1930
KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BO
i ; He "dl ! r
Å É j '
Indledning.
I dette Bind behandles 3 Billefamilier, nemlig
Haliplidae og Dytiscidae (Vandkalve) samt Gyri-
nidae (Hvirvlere), alle hørende til Adephagernes
Underorden. Disse 3 Familier og Familien Hydro-
philidae (Vandkærer), som hører til Polyphagernes
Underorden, og som vil blive behandlede i næste
Bind, omfatter Hovedparten af de Biller, der lever
i Vand. Dog findes der ogsaa udenfor de 4 Fa-
milier Biller, der er knyttet til Vandet. Saaledes
tilbringer Dryopiderne (Familien Dryopidae (Par-
nidae)) Størstedelen af deres Liv i Vandet. De
fleste Arter af Familien Helodidae lever som Larve
i Vand. Ogsaa Sivbukkene (Donaciini)") af Blad-
billernes Familie gennemgaar deres Larvestadium
i Vandet, og Arterne af Sivbukkeslægten Macro-
plea tilbringer ogsaa som Imago deres Liv under
Vandoverfladen. Endelig er flere Snudebiller (især
Dicranthus, Bagous og Phytobius)?”) knyttede til
Vand.
Ved Indsamling af Vandbiller maa man være for-
synet med en Ketser i solid Udførelse. Tjl Ketserstof er
1y Danmarks Fauna, Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller, Side 12 ff.
?y Danmarks Fauna, Biller IV. Snudebiller, Side 135 og 195.
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 1
2
stærk, ikke for aaben Grenadine bedst. Ketserstangen bør
være noget længere end den, der sædvanlig anvendes til .
Græsketsning. Foruden Ketser maa man have et Stykke Stof
— ligeledes helst Grenadine — af Størrelse f. Eks 1 Meter
i Kvadrat og med Jernkramper i hvert Hjørne, for at
det kan holdes stramt paa Jorden. Paa dette Stykke læg-
ges Ketserindholdet ud og spredes godt. Undersøgelsen
maa være grundig og ikke for hurtig, thi. mange Smaa-
biller kommer først til Syne, efterhaanden som de lang-
somt kryber frem af den indketsede Vegetation. De bedste
Aarstider til Vandketsning er April—Maj og September—
Oktober, men de mellemliggende Maaneder bør dog ikke
forsømmes, naar man vil undersøge en Egns Vandbille-
fauna. De bedste Steder at drive Vandketsning paa er
"som Regel vegetationsrigt, ikke for dybt Vand, men iøv-
rigt findes der Vandbiller under de forskelligste Forhold,
idet nogle Arter foretrækker rindende, andre stillestaaende
Vand, nogle Fersk-, andre Brakvand, nogle Sandbund,
andre Tørvebund eller Lerbund o. s. v.
Vandbiller dræbes bedst med Eddikeæter, og særlig
de større Vandkalve er meget sejglivede, saa at der maa
anvendes mere Eddikeæter end til andre Biller.
Med Hensyn til Præparationen er at bemærke, at de
mindre Arter bedst opklæbes paa Karton paa sædvanlig
Vis. For de større Årters Vedkommende foretrækker nogle
Samlere at stikke dem paa Naal, bl. a. fordi Artsbestem-
melsen ofte kræver Undersøgelse af Undersiden. Man
maa i saa Fald anvende Naale, der ikke irrer. Det er dog
efterhaanden blevet mere almindeligt at klæbe ogsaa de
større Arter paa Karton. Undersidekendetegnene kan da
undersøges og noteres inden Opklæbningen, og til denne
maa der anvendes rigeligt med Klæbestof (f. Eks. Fiske-
lim), idet mange Vandkalve paa Grund af deres glatte
Underside ellers let springer af Kartonen og ødelæg-
ges. Af samme Grund bør For- og Mellembenene med
Tragant fæstes godt til Kartonen, medens Bagbenene hos
Vandkalvene — bortset fra de mindre Arter, f. Eks. Hy-
3
droporus — bør anbringes i deres naturlige Stilling uden
at røre Kartonen (se Figurerne i det følgende). Naar man
har rigeligt Materiale, bør et Eksemplar baade af Han og
af Hun opklæbes med Undersiden opad. For de Årters
Vedkommende, hvis sikre Bestemmelse kræver Under-
søgelse af Hannens Kønsorgan, saasom visse Haliplus-
Arter, bør dette Organ udpræpareres samtidig med Dyrets
Præparation, idet Organet da er langt lettere at udtage
og rense.
Som nævnt hører Familierne Haliplidae, Dyti-
scidae og Gyrinidae til Underordenen Adephaga!).
Til denne Underorden hører yderligere Familierne
Cicindelidae (Sandspringere) og Carabidae (Løbe-
biller) samt nogle Smaafamilier, der ikke er re-
præsenterede hos os (Paussidae, Amphizoidae,
Pelobiidae og Rhysodidae). Adephagernes danske
Familier kan sondres paa følgende Maade:
1. Metasternum foran Baghofterne med en Tvær-
sømseller =punktrække (Fig SS) rr EN PE
Metasternum foran Bazhofterne uden Tværsøm
eller -punktrække. Bagbenene udviklede til
Svømme en re AN SD 4.
2. Følehornene 10-leddede, Baghofterne udvidede
til meget store, brede Plader (Fig. 3) Haliplidae.
Følehornene 11-leddede. Baghofterne ikke plade-
fonmetgudvide der rer SE SEES Rd ME ANE SE
3. Følehornene indleddede indenfor Kindbakker-
nes Rod. Mundskjoldets Sider udvidede foran
Følehornenes Indledningssted.... Cicindelidae.
Følehornene indleddede bag Kindbakkernes Rod.
Mundskjoldets Sider ikke udvidede foran Føle-
hornenes Indledningssted........... Carabidae.
4. Hvert Øje ikke delt i 2. Forbenene kortere end
Baobene nere ES NS RR MENES RE meg Dytiscidae.
Hvert Øje delt i 2, et øverste og et nederste.
Forbenene meget længere end Bagbenene ..
Gyrinidae.
1) Danmarks Fauna, Biller V. Aadselbiller, Stumpbiller m. m. Side 1—2.
1%
1. Familie Haliplidae.
Hovedet lille, med hvælvede, ikke udrandede
Øjne. Mundskjoldet ikke eller ufuldstændigt ad-
skilt fra Panden. Følehornene 10-leddede, nøgne,
traadformede, indleddede fortil paa Panden imel-
lem Øjnene. Overlæben tværbred, med afstudset
eller udrandet, tæt behaaret Forrand. Pronotum
med fremstaaende Forhjørner, Bagranden i Midten
vinkelformet tilbagetrukket, dækkende Scutellum.
Vingedækkerne mere eller mindre stærkt hvælvede,
bagtil tilspidsede, rækkepunkterede. Prosternum
mellem Forhofterne med et ophøjet Parti (,,For-
brystforlængelsen"), der bagtil er bredest og her
støder sammen med en mellem Mellemhofterne
liggende Forlængelse af Metasternum (,,Bagbryst-
forlængelsen") (Fig. 4) og herved skjuler Meso-
sternum. Bagbrystets Episterner langt adskilte
fra Mellemhoftegruberne. Forhoftegruberne bagtil
aabne. Metasternum med en Tværrække af Punk-
ter foran Baghofterne (Fig. 3, b) og meliem disse
med vinkelformet bagudtrukket Bagrand. For- og
Mellemhofterne kugleformede; Baghofterne ud-
videde til store Plader, der i Dyrets Midtlinie
støder sammen og mod Siderne, i hvert Fald for-
til, naar helt ud til Vingedækkernes Sidedækker,
i hvilke der findes et lille, til Baghoftens For-
hjørne svarende Udsnit: Baghofterne dækker Bag-
benenes Hoftering og Laarrod samt de 3—5 første
Bugled. Baglaarenes Rod stærkt kølleformet for-
tykket, ogsaa Spidsen fortykket. De femleddede
5
Fødder samt For- og Mellemskinnebenene for-
synede med Svømmehaar. Bugen med 6 Led, de -
3 første indbyrdes sammenvoksede, men dog med
tydelige Sømme.
Hannen er kendelig ved, at For- og Mellem-
føddernes 3 første Led er svagt udvidede og paa
Undersiden behaarede. Hannens Kønsorgan ud-
mærker sig ved, at de 2 Sidestykker (Paramererne),
der omgiver Penis, ikke er ens.
Halipliderne lever i stillestaaende eller rindende, ferskt
eller brakt Vand med rigelig Vegetation. De lever — i
hvert Fald nogle af Haliplus-Arterne — baade som Larver
og Imago af Grønalger, og kun tvungen af Sult tager
Imago til Takke med dyrisk Føde. Æggene lægges i hule
Algetraade. Larverne overvintrer, de voksne oftest paa
Land, de mindre i Vandet. Forpupningen sker i Jorden.
Imago svømmer ved skiftevis — ikke samtidig — Be-
vægelse af Bagbenene. I Modsætning til Dytisciderne
synes de under normale Forhold at kunne holde sig lang
Tid i Vandet uden at behøve at komme op til Overfladen,
idet de skaffer sig den fornødne Iltmængde ved Diffusion
mellem en Luftblære, som de bærer mellem Bugen og
de brede Baghofter, og Vandet, der paa deres ODDO GE
steder regelmæssigt er meget iltrigt.
Af Haliplider er der hidtil fundet 18 Arter i Danmark.
Oversigt over Slægterne.
1. Pronotum ikke tilsmalnet fremefter allerede fra
Roden RER Be US. SAS BEEN 2. Brychius.
Pronutum tilsmainet fremefter allerede fra Ro-
(UD VED RESEN SKEER RESR ENES SEE ES SERENE SLADE 13 RES 2:
2. Vingedækkerne i bageste Halvdel med en fin,
fordybet Stribe langs Sømmen ... 1. Peltådytes.
Vingedækkerne uden fordybet Sømstribe 3. Håliplus.
6
1. Peltédytes Rég.
(Cnemidåtus Er.)
Adskilt fra de 2 følgende Slægter ved, at Kæbe-
palpernes Endeled er længere end det næstsidste
Led, at Vingedækkerne i bageste Halvdel langs Søm-
men har en fin, fordybet Stribe, og at Baghofterne
har randet Yderrand og stumpvinklet eller tand-
formet udtrukket Bagrand samt næsten naar tilbage
til sidste Bugleds Rod. Fra Brychius tillige let
kendelig ved det allerede fra Roden fremefter til-
smalnede Pronotum.
Følehornene korte. Vingedækkerne med meget
; grove Punktræk-
ker. Fødderne med
korte Kløer; Bag-
fødderne cc. saa
lange som Bag-
skinnebenene, de-
res 15 bed
jævnt aftagende i
Længde.
| SEE ES SS
Duftsehm.(Fig.1).Gul,
Vingedækkerne bag
Midten med en sort
Fællesplet paa Søm-
men og yderligere ofte
med nogle udviskede,
mørke Smaapletter.
Pronotum bag For-
randen med ret fine Punkter, foran Bagranden med et
svagt Tværindtryk og meget grove Punkter. Vingedækkerne
Fig. 1. Peltodytes caesus. 2.. X 10.
T
fortil ret parallelsidede, Punktrækkerne meget grove, mod
Spidsen og Siderne finere, den 4. i Midten mere eller
mindre afbrudt. Baghofternes Bagrand stumpvinklet ud-
trukket. Længde 3,5—4 mm.
Udbredt og temmelig almindelig, i ferskt stille-
staaende Vand, især paa Lerbund.
2. Brychius Thoms.
Nærbeslægtet med Haliplus, men adskilt fra
denne Slægt ved, at Pronotums Tilsmalning frem-
efter først begynder foran Midten, at Kløerne er
længere, og at Bag-
fødderne er længe-
re end Bagskinne-
benene.
Den danske Årt
er iøvrigt straks ken-
delig fra alle vore
andre Haliplider ved
Vingedækkernes køl-
formet ophøjede 2.
Stribemellemrum.
1. Br.elevåtus
BanzH(Els2)E Cul
Pronotums Bagrand,
Vingedækkernes Søm
og Punktrækker samt
Pro- og Metasternums
Rande, Sidedækker- ,
nes Inderrand og de Fig, 2. Brychius elevatus. 9. X 11.
forreste Bugled sorte;
Vingedækkernes sorte Farve noget varierende i Udstrækning
og undertiden tildels pletvis sammenflydende, Pronotum
8
bredest foran Midten, med herfra til Roden omtrent rette
eller svagt indbuede Sider, paa hver Side med en lang,
skarp, fin Længdefure, der naar fra Roden frem i mindst
"/3 af Pronotums Længde, mellem disse Furer med et
tydeligt Tværindtryk ved Roden og et svagere i Midten,
Punkturen ret spredt og uregelmæssig, Bunden tillige med
fin Mikropunktur, Siderne — ligesom Vingedækkernes Si-
der bagtil — yderst fint karvede. Vingedækkerne langstrakte,
langt tilspidsede, i Bunden yderst fint mikropunkterede,
2. Stribemellemrum med en ophøjet Køl, der bagtil naar
forbi Midten, fortil falder jævnt ned mod Roden og langs
Midten er fint punkteret; 5. og 6. Punktrække forkortede,
foran Midten indbyrdes forenede. Længde 3,5—4,5 mm.
I rindende Vand. Hidtil kun funden i Jylland, hvor den
vistnok er udbredt i Åaer og Bække. Den tages dels svøm-
mende frit i Vandet, dels siddende paa eller under Stene, der
ligger paa Bunden, eller i Vegetationen. Sletteaa ved Fjer-
ritslev, Lundby Krat ved Aalborg, Holstebro, Hornbækaa
ved Randers, Funder
Bæk, Borum Bæk og
Lyngbygaards Aa i Aar-
husegnen, Grejsaa,
Skallebæk ved Hader-
slev. Maj—Juli.
3. Håliplus Latr.
Kæbepalpernes
Endeled kortere end
det næstsidste Led.
Pronotum hvælvet,
tilsmalnet fremefter
Fig. 3. Undersiden af Haliplus fur- allerede fra Roden,
catus. a: Baghofterne, b: Metaster-
nums Punktrække. som Regel med kraf-
tig Punktur langs
For- og Bagrand. Vingedækkerne uden fordybet
Sømstribe. Baghofterne dækkende de 3 første Bug-
9
led, deres Yderrand ikke randet, deres Bagrand
jævnt rundet (Fig. 3). Følehornene forholdsvis lidt
længere end hos" Peltodytes. Fødderne med korte
Kløer; Bagfødderne c. saa lange som Bagskinne-
benene.
Arterne lever især i Vand med vegetationsrig Bund
og træffes undertiden i stort Antal. Nogle af Arterne er
meget vanskelige at bestemme, og Bestemmelsens Rigtig-
hed bør da kontrolleres ved Undersøgelse af Hannens
Kønsorgan, jfr. nærmere nedenfor under 3. Gruppe.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkernes Punktrækker fine, Sidedækkerne
fortil uden kraftig Punktrække. Over- og
Underside med kraftig Mikropunktur....... 2
Vingedækkernes Punktrækker kraftige, Sidedæk-
kerne fortil med en kraftig Punktrække. Mi-
kropunktur mangler eller er i det højeste til-
stede paa Hunnens Vingedækker og da me-
SERENE EET SEE EEN DES ERE ERR Va S SD. SN tag 4.
2. Forbrystforlængelsen med randede Sider. Pro-
notums Rod paa hver Side med en tydelig,
finstængderidse rs he 1. confinis.
Forbrystforlængelsen med urandede Sider .... 3.
3. Pronotum i det højste langs Forranden med en
lidt mørkere, utydeligt afgrænset Randstribe.
Størrer rs 2— 38 MM RR TADRE 2. obliquus.
Pronotum langs For- og Bagrand med en tyde-
ligt afgrænset, sort Randstribe. Mindre, 2,8—
' SET SR ANGST FAAR BR FR SE SNE TER ERE vårius.
4. Pronotums Rod uden Længderidse paa hver Side 5.
Pronotums Rod paa hver Side med en tydelig,
fingkængderidsSe 3 ERE Se SA FEE BL EET 8.
5. Vingedækkerne som Regel sortplettede. Over-
læbens Forrand tydeligt indbuet ........... 6.
Vingedækkerne ikke sortplettede, i det højeste
med smalle, mørke Længdelinier i Punkt-
rækkerne
6. Større, 4—4,5 mm. Vingedækkernes sorte Søm
som Regel ikke forbundet med nogen af de
SOM ERB HEE Al ss AE SSR SRE SER 16. fulvus.
10
Mindre, 2,8—3,5 mm. Vingedækkernes sorte Søm
i Midten udvidet til en sort Plet 15. variegåtus.
T. Det forreste Punkt i Vingedækkernes midterste
Punktrækker ikke større end Rækkens føl-
gende Punkter. Større, 3,5—4 mm. Hovedet
spredtf-punkteret SEE SR 14. flavicdllis.
Det forreste Punkt i Vingedækkernes midterste
Punktrækker større end Rækkens følgende
Punkter. Mindre, 2,8—3,5 mm. Hovedet tæt
PUNKTET Ef 5 3 0 2 ØE RET de ER ER ER 13. laminåtus.
Fig. 4. For- og Bagbrystforlængelserne hos Haliplus
furcatus.
8. Pronotums Længderidser kraftige, indadkrum-
mede, lange, naaende frem til Pronotums
Midte, Roden mellem Længderidserne med
et tydeligt Tværindtryk, Vingedækkerne meget
Tanestrakternee ek sens reeees 3. lin Sabo rolle
Pronotums Længderidser fine og ret korte, sjæl-
dent længere end "/s af Pronotums Længde,
Roden mellem dem i det højeste ganske svagt
indtry kt SEE Er ES Er FALD RR SAKSE ORSNSASRERRER
9. Bagbrystforlængelsen jævn eller med en For-
dybning Midten. Så 2 SÆR 554 SA BRS REENERESSER 10.
Bagbrystforlængelsen med en mere eller min-
dre tydelig Længdegrube paa hver Side (Fig.4) 15.
10. Vingedækkernes Tegning som Regel plettet,
idet de sorte Længdelinier hist og her flyder
sammen paa tværs. Vingedækkerne stærkt til-
spidsede, Tilspidsningen begyndende allerede
lidt bas Skuldrene ÆREN” SSL ASPEN SSØSERER I:
Vingedækkernes Tegning som Regel stribet
(Striberne undertiden afbrudte). Vingedækker-
nes Tilspidsning som Regel ikke begyndende
såa langt fremme 2 EET ASE ERR 12:
12:
13.
14.
IS:
16.
11
Det forreste Punkt i Vingedækkernes 3.—5.
Punktrække som Regel ikke større end Ræk-
kens følgende Punkter. Hannens Forkløer uens
(Fig. 6, Nr. 2), Hunnens Vingedækker bagtil
med yderst fin, undertiden utydelig Mikropunk-
tur. Gennemsnitlig lidt større, 2,5—2,8 mm.
4. rufic&llis.
Det forreste Punkt i Vingedækkernes 3.—5.
Punktrække som Regel større end Rækkens
følgende Punkter. Hannens Forkløer ens,
Hunnens Vingedækker uden Mikropunktur.
Gennemsnitlig lidt mindre, 2—2,5 mm. 5. Heydeni.
Forbrystforlængelsen uden Fordybning i Midten,
Siderne derfor urandede. Bagbrystforlængel-
sen i Midten uden Fordybning ... 6. fluviåtilis.
Forbrystforlængelsen i Midten i hvert Fald for-
til med en mere eller mindre tydelig Længde-
fordybning, saa at Siderne synes randede.
Bagbrystforlængelsen i Midten svagt indtrykt 13.
Hannens første Mellemfodsled paa Undersiden
stærkt indbuet (Fig. 5, Nr. 1), dens inderste
Forklo kun lidet forskellig fra den yderste
(Fig. 6, Nr. 1). Hunnens Vingedækker overalt
fmen kt ere de er 8. nomax.
Hannens 1. Mellemfodsled paa Undersiden ikke
stærkt indbuet (Fig. 5, Nr. 2), dens inderste
Forklo meget kortere og mere krummet end
den yderste (som Fig. 6, Nr. 2). Hunnens
Vingedækker ikke eller dog ikke fortil mikro-
Dunktern ede seen RT FR SN ASE Se D 14.
Gennemsnitlig lidt større, 2,8—3 mm. Vinge-
dækkerne hos Hunnen uden Mikropunktur..
9. immaculåtus.
Gennemsnitlig lidt mindre, 2,5—2,8 mm. Vinge-
dækkerne hos Hunnen i hvert Fald bagtil
yderst fint mikropunkterede ...... FÆDRE DERS
Forbrystforlængelsen med en bagtil tvedelt
Længdefure (Fig. 4) Vingedækkernes Tegning
SOMMRESEE DUET e FE eee Re 12, urets
Forbrystforlængelsen undertiden indtrykt langs
Midten, men uden bagtil tvedelt Længdefure 16.
Vingedækkernes Tegning stribet, deres Tilsmal-
ning først begyndende ret langt tilbage, hos
Hunnen med ret kraftig Mikropunktur 10. apicålis.
Vingedækkernes Tegning som Regel plettet,
deres Tilsmalning begyndende længere frem-
me, hos Hunnen uden Mikropunktur.......
Eat obkese
12
VÆ
dd
Fig. 8. Den højre Paramer af Hannens Kønsorgan hos Haliplus
ruficollis (1), H. Heydeni (2), H. fluviatilis (3), H. lineolatus (4),
H. nomax (5), H. immaculatus (6), H. furcatus (7) og H. fulvi-
collis (8).
13
DD)
275
E.)
Fig. 9. Penis af Haliplus ruficollis (1), H. Heydeni (2), H. fluvi-
atilis (3), H. lineolatus (4), H. nomax. (5), H. immaculatus (6),
H. apicalis (7), H. furcatus (8) og H. fulvicollis (9).
14
Oversigt over Hannerne af 3die Gruppe.
(Arterne fra Punkt 9 i foranstaaende Oversigt).
1. Bagbrystforlængelsen jævn eller med en For-
dybning i "Midten SE SE NER MEE SEENDE 2:
Bagbrystforlængelsen med en -tydelig Længde-
grube paa hver Side (Fig. 4). Højre Paramer
stærkt tilspidset (Fig. 8, Nr.7 og 8)......... 7.
ER 2
Fig. 5. Venstre Mellemfod af Haliplus nomax å (1)
og H. immaculatus & (2).
7 2
Fig. 6. Kløerne paa venstre Forfod af Haliplus no-
max & (1) og H. ruficollis $ (2).
2. Mellemføddernes 1. Led paa Undersiden stærkt
indbuet (Fig. 5, Nr. 1). Forføddernes inderste
Klo ganske lidt kortere og mere krummet
endidentydersten(ErssOREN Fl) eee 8. nåmax.
Mellemføddernes 1. Led ikke stærkt indbuet
paa Undersiden 2 37 FNS SES BEES SENERE 3:
15
Forføddernes inderste Klo betydelig kortere
og mere krummet end den yderste (Fig. 6,
INKFRPYEN Er Far EA Nas en ET 7 Por beer eg Ale Ce GA EL E ,
Forføddernes Kløer ens eller næsten ens .... 6.
. Højre Paramer midt paa Underranden med en
Samling kraftige, tætstillede, stive Haar, her-
fra og til Spidsen ubehaaret (Fig. 8, Nr. 6)..
9. immaculåtus.
Højre Paramer paa Underranden med en Bræm-
me af lange Haar, der naar lige til Spidsen
(io SEN TERE OOA Re ERE SN SE SEER SEE SE RD BNG 2
Højre Paramer mod Spidsen jævnt tilsmalnet
UENS SEN RAN EN RS rd Ms T. lineolåtus.
i Å
Fig. 7. Venstre Paramer af Hannens Kønsorgan hos
Haliplus furcatus (1) og H. fulvicollis (2).
Højre Paramer med bredt afstudset Spids (Fig. 8,
NR ELSA ERR DSE oe SA MENER 4. rufic&llis.
Højre Paramer ret kort tilspidset (Fig. 8, Nr. 2).
Penis ret kort tilspidset (Fig. 9%, Nr. 2) 5. Heydeni.
Højre Paramer meget stumpt tilspidset (Fig. 8,
Nr. 3). Penis med rundet-afstudset Spids (Fig. 9.
NES) DS NE KLEE ERE ss 6. fluviåtilis.
Højre Paramer paa Underranden med lange
Haar, samlede i 2 Duske, den ene i Midten,
den anden ved Spidsen (Fig. 8, Nr. 8). Ven-
stre Paramer med fuldstændig afrundet, ube-
haaret Spids (Fig. 7, Nr. 2)...…. 11. fulvicéllis.
Højre Paramer paa Underranden med mere
spredt, ikke duskvis samlet Behaaring (Fig. 8,
Nr. 7). Venstre Paramers Spids kort tilspidset
og forsynet med nogle korte Haar (Fig. 7,
INFSED) SE 7 335 ES fee SA ASS eger ER SOE SLES BAESN: 8.
.. Forbrystforlængelsen med en bagtil tvedelt
Længdefure (Fig. 4). Penis med but Spids, bag
denne paa Overranden med en tydelig Ind-
Hugtnmmei(EieSOMEN ER S) Eee SENE 12. furcåtus.
16
Forbrystforlængelsen undertiden svagt indtrykt
langs Midten, men uden tvedelt Længdefure.
Penis med afstudset Spids, bag denne uden
tydelig Indbugtning paa Overranden (Fig. 9,
NES AES AMS SKER S DTS ENE ENE 10. apicalis:
1. Gruppe.
Vingedækkernes Punktrækker fine, Sidedæk-
kerne fortil uden kraftig Punktrække. Over- og
Undersiden hos begge Køn med kraftig Mikro-
punktur.
1. H. confinis Steph. (lineåtus Aubé). Gul, Vinge-
dækkerne langs Sømmen og i Punktrækkerne med sorte
Længdelinier, der som Regel ikke er afbrudte eller plet-
vis sammenflydende; undertiden er Hovedet bagtil og
For- og Bagranden af Pronotum noget mørkere. Hovedet
tæt punkteret, Pronotum for- og bagtil og ofte langs Midten
med spredte, grove Punkter, Roden paa hver Side med
en tydelig, fin Længderidse. Vingedækkernes Punktrækker
fine, lidt uregelmæssige. Forbrystforlængelsen kun med
enkelte grovere Punkter. Længde 3—3,5 mm.
Hos var. pållens Fowler, der muligvis kunde findes
hos os, forsvinder Vingedækkernes sorte Længelinier helt
eller delvis.
Udbredt, men ikke almindelig; i ferskt, stillestaaende
eller langsomt rindende Vand; skal ogsaa være fundet i
Brakvand. ;
2. H. obliquus Fabr. (amoenus Oliv.). Ligner den
foregaaende stærkt, men adskilles fra den ved den uran-
dede, groft og ret tæt punkterede Forbrystforlængelse,
den lidt mattere Overside og de som Regel afbrudte,
noget pletvis sammenflydende sorte Længdelinier paa
Vingedækkerne, samt ved at Pronotums Rod mangler
Længderidser. Længde 3,2—3,8 mm.
Udbredt og temmelig almindelig i ferskt, stillestaaende
eller langsomt rindende Vand.
17
[H. vårius Nicolai. Ligner den foregaaende stærkt,
men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte
Kendemærker, samt ved smalt sorte Laarspidser. Prono-
tums Rod paa hver Side med en yderst fin, ofte forsvun-
den Længderidse. Af Vingedækkernes sorte Længdelinier
er de 4 inderste oftest ikke afbrudt, de andre afbrudt i
Midten og bag Midten. Længde 2,8—3 mm.
Denne Art, der bl.a. er fundet i Nordtyskland (Lubeck-
egnen), kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den angives
at leve i Vandløb med langsomt rindende Vand og Sand-
bund i c. 1 Meters Dybde og synes allevegne at være
meget sjælden.]
2. Gruppe.
Pronotum med bagtil kraftigt randede Sider,
Roden paa hver Side med en kraftig indadkrum-
met Længderidse, der naar frem til Pronotums
Midte, mellem Ridserne med et tydeligt Tværind-
tryk. Vingedækkerne mere langstrakte og parallel-
sidede end hos de andre Arter, hos begge Køn
uden Mikropunktur, Punktrækkerne kraftige.
3. H. lineatocéllis Marsh. Gul, Hovedet oftest
sortbrunt eller brunt, Pronotum i Midten oftest med en
mørk, for- og bagtil undertiden udvidet Længdeplet, Vinge-
dækkerne med sort Søm og som Regel med en sort
Fællesplet omtrent midt paa Sømmen samt forskellige
sorte Smaapletter; undertiden mangler Pletterne, og kun
Bunden af Punkterne i Punktrækkerne er da sort. Pro-
notum langs Randene og i Midten med kraftige Punkter.
Vingedækkernes 3.—5. Punktrække som Regel med længde-
grubeagtigt forstørret Rodpunkt. Længde 2,2—3 mm.
Ikke sjælden i ferskt, stillestaaende eller langsomt
rindende Vand.
3. Gruppe.
Pronotum ved Roden paa hver Side med en
fin Længderidse, der sjældent er længere end "/s
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 2
18
af Pronotums Længde, Roden mellem Ridserne i
det højeste ganske svagt indtrykt. Vingedækkerne
hos & ikke, hos ? undertiden helt eller delvis mi-
kropunkterede, Punktrækkerne kraftige.
Årterne i denne Gruppe er overordentlig vanskelige
og er først i nyeste Tid blevet tilfredsstillende karakteri-
serede af A. Zimmermann. Gruppen frembyder et slaaende
Eksempel paa, hvorledes Usikkerhed i Artsadskillelsen
kan hæves ved Undersøgelse af Hannens Kønsorgan. Det
er særlig den ene Paramer, nemlig den højre”), der frem-
byder gode Artskarakterer; i nogen Grad gælder dette
dog ogsaa selve Penis, hvorimod den venstre Paramer er
meré ensartet hos de forskellige Arter.
For at kontrollere Bestemmelsen bør man derfor ud-
præparere Hannens Kønsorgan. Dettes 3 forskellige Dele
— Penis og de 2 Paramerer — maa forsigtigt adskilles
og klæbes derefter i den for Undersøgelsen hensigtsmæs-
sigste Stilling (jfr. Fig. 8 og 9) op paa et Kartonstykke,
der anbringes paa samme Naal som Dyret. Udtagningen
af Organet lader sig med nogen Forsigtighed og Øvelse
foretage, uden at Dyret ødelægges. Beskrivelserne i det
følgende af Kønsorganet er gjort ret kortfattede, idet Teg-
ningerne bedre end Ord viser Organets Ejendommelig-
heder. Særlig med Hensyn til Tegningerne af Penis be-
mærkes, at dennes hudagtige Dele ved Præparationen
undertiden kan komme til at fremtræde noget "forskelligt,
og at der i disse Tilfælde skal lægges Hovedvægten paa
Formen af Underranden, Spidsen og den yderste Del af
Overranden.
Af Kendetegn, der iøvrigt er af Betydning ved Arter-
nes Adskillelse, fremhæves For- og Bagbrystforlængelser-
nes Skulptur, Hannens Forkløer og Hunnens Mikropunk-
tur. Denne sidste synes at være mest udviklet hos de i
1) Zimmermann benævner den ,venstre”, idet Kønsorganet betragtes
fra Roden.
19
fylogenetisk Henseende lavest staaende Former, medens
den forsvinder hos de højere Former.
Vingedækkernes Farvetegning er hos flere af Årterne
i høj Grad varierende, og det kan derfor ikke stærkt nok
betones, at den kun kan bruges til Orientering indenfor
Gruppen, og kun naar man af en Art har mange Eksem-
plarer, af hvilke man muligvis kan udlede Normaltegnin-
gen. Særlig bemærkes, at flere Arter synes tilbøjelige til
at danne Lokalracer med en fra det normale afvigende
Farvetegning. En Undersøgelse af de ovenfor nævnte af-
gørende Kendemærker vil derfor være absolut nødvendig
til en sikker Bestemmelse.
4. H. ruficéllis De Geer. (Fig. 10). Denne og den
følgende Art udmærker sig ved, at Vingedækkerne er
bredest over Skuld-
rene eller lige bag
disse og allerede her-
fra tilsmalner bagud,
et Kendetegn, der i
Forbindelse med det
forholdsvis brede Pro-
notum giver Dyret en
ejendommelig Form,
som dog ikke er
lige udpræget hos
alle Individer. Rød-
gul, Vingedækkernes
sorte Længdelinier
stærkt varierende,
men dog som Regel
afbrudte og delvis
sammenflydende paa
tværs, saa at Tegnin-
gen gør Indtryk af at
være plettet. Prono-
tums Længderidser Fig. 10. Haliplus ruficollis. $. X 17.
2%
20
som Regel korte og lige. Forbrystforlængelsen ret kraftigt
og tæt punkteret, fortil let randet paa Siderne som Følge
af en Længdemidtfure. Bagbrystforlængelsen i Midten med
et tydeligt Indtryk. Længde 2,5—2,8 mm.
&g: Inderste Forklo c.”/s kortere end den yderste og
betydelig stærkere krummet (Fig. 6, Nr. 2). Højre Paramer
ikke tilspidset, men bredt afstudset, langs Underranden og
den afstudsede Spids med en Haarbrærnme og i det øver-
ste Spidshjørne med en Haarbørste (Fig. 8, Nr. 1). Penis
temmelig langt tilspidset, selve Spidsen afrundet (Fig. 9,
Nr, 1). 2
2: Vingedækkerne i bageste Halvdel med yderst fin
og svag Mikropunktur, der undertiden skal kunne være
indskrænket til et meget smalt Længdeparti eller endog
maaske næsten forsvinde, og som omvendt undertiden
skal kunne brede sig over hele Vingedækkerne.
En af vore almindeligste Arter.
5. H. Hevdeni Wehncke. Yderst nærbeslægtet med
den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotums Længde-
ridser som Regel er lidt længere og lidt indadbuede, at
Vingedækkernes Punktrækker oftest har lidt kraftigere og
lidt mere spredt stillede Punkter, at Forbrystforlængelsens
Fure og Rande er svagere og dens Punktur mindre tæt
og kraftig, og at Bagbrystforlængelsen er mindre tydeligt
indtrykt i Midten, samt endelig ved Forskellen i Hannens
Kønsorgan. Længde 2—2,5 mm.
. g: Forkløerne omtrent ens. Højre Paramer ret kort,
stumpt tilspidset, paa Underranden med en stump Ind-
bugtning og med en Haarbræmme, i Spidsen med en
Haarbørste (Fig. 8, Nr. 2). Penis kortere tilspidset end hos
H. ruficollis (Fig. 9, Nr. 2).
2: Vingedækkerne uden Mikropunktur.
Arten synes at være betydelig sjældnere hos os end
H. ruficollis, men om dens Udbredelse lader sig ikke
21
endnu sige noget med Sikkerhed. Eksemplarer foreligger
fra Esbjergegnen og Boserup, begge Steder i rindende
Ferskvand.
6. H. fluviåtilis Aubé. Rødgul, Vingedækkernes Rod
ofte med en smal, sort Rand, der undertiden griber smalt
over paa Pronotums Rod; Vingedækkernes sorte Længde-
linier smalle, som Regel højst de 2 inderste naaende frem
til Roden, de øvrige oftest fortil (og bagtil) stærkt for-
kortede og bag Midten afbrudte, saa at de hyppigt danner
Antydning af 2 Skraarækker; kun sjældent flyder Længde-
linierne sammen paa tværs, saa at Tegningen danner An-.
tydninger af Pletter. Pronotum ikke helt saa bredt som
hos de 2 foregaaende. Vingedækkerne bredest omkring
første Tredjedel, deres 3. og 4. Punktrække som Regel med
noget forstørret Rodpunkt. Punktrækken mellem Søm og
1. Hovedpunktrække fin og rykket tæt ind til Sømmen.
Forbrystforlængelsen tydeligt og tæt punkteret. Længde
2,5—3 mm.
gg: Forkløerne omtrent ens. Højre Paramer mod
Spidsen meget stumpt tilspidset, Underranden med en
Bræmme mod Spidsen længere Haar, selve Spidsen med
en Haarbørste (Fig. 8, Nr. 3). Penis ret jævnt krummet,
mod Spidsen noget tilsmalnet, selve Spidsen rundet-af-
studset (Fig. 9, Nr. 3).
2: Vingedækkerne fint mikropunkterede, som Regel
dog med Undtagelse af et trekantet Scutellarparti.
Hidtil kun fundet herhjemme i Susaa og i Køge Aa
(vest for Skovhus Vænge), Maj, Juli, Sept.
7. H. lineolåtus Mann. Yderst nærbeslægtet med
den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkernes sorte
Længdelinier vel som Regel er stærkt forkortede, men
derimod oftest ikke afbrudte bag Midten, at Mundskjoldets
Punktur som Regel er tættere og kraftigere, Pronotums
Længderidser oftest lidt længere, Vingedækkernes Punkt-
22
rækker, af hvilke den 3. og 4. undertiden har noget for-
størret Rodpunkt, oftest lidt kraftigere og Forbrystforlæn-
gelsens Punktur som Regel mindre tæt og kraftig, samt
ved Hannens Kønsmærker. Længde 2,5—2,8 mm.
åg: Forkløerne uens (omtrent som Fig. 6, Nr. 2). Højre
Paramer jævnt tilspidset, paa Underranden med en Haar-
bræmme, i Spidsen med en Haarbørste (Fig. 8, Nr. 4).
Penis med afrundet Spids, paa Overranden i yderste
Tredjedel med et afrundet Fremspring (Fig. 9, Nr. 4).
2: Vingedækkerne mikropunkterede som hos H. flu-
viatilis, det glatte Parti dog ofte større, saa at Mikro-
punkturen indskrænkes til et smalt Parti langs Side- og
Bagrand. ;
Udbredt og vistnok almindelig, især i ferskt, stille-
staaende Vand.
8. H. n6omax Browne. Nærbeslægtet med de 2 fore-
gaaende, men i begge Køn let kendelig fra dem ved Køns-
karaktererne. Vingedækkernes sorte Længdelinier varierer,
idet de snart naar frem omtrent til Roden og er uafbrudte,
snart er forkortede og afbrudte bag Midten, og i denne
Henseende ligner Arten saaledes snart H. lineolatus, snart
H. fluviatilis. Pronotums Punktur langs For- og Bagrand
er forholdsvis kraftig og tæt. Vingedækkernes bredeste
Sted falder oftest ganske lidt længere tilbage end hos de
2 foregaaende, hvorfor deres Sider bliver lidt mere run-
dede. Forbrystforlængelsen fortil med svag Længdefordyb-
ning og Sideranding, dens Punktur ret kraftig. Længde
2,5—3 mm.
åg: Forkløerne kun lidt forskellige, den inderste gan-
ske lidt kortere og stærkere krummet end den yderste
(Fig. 6, Nr. 1); Mellemføddernes 1. Led paa Undersiden
stærkt indbuet (Fig. 5, Nr. 1). Højre Paramer omtrent som
hos H. fluviatilis, Spidspartiet dog tydeligt bredere og
Underrandens Indbugtning fjernet længere fra Spidsen
(Fig. 8, Nr. 5). Penis i forreste Del ret kraftigt bøjet, Til-
23
smalningen mod Spidsen ret svag og jævn, selve Spidsen
afstudset (Fig. 9, Nr. 5).
2: Vingedækkerne overalt fint mikropunkterede.
Udbredt, men vistnok ikke almindelig. Den er truffet
flere Steder i stillestaaende Ferskvand, f. Eks. Bøllemosen
og Donse Mose, men angives af nogle at foretrække Brak-
vand. Andre angiver, at den foretrækker rolige Steder i
Kanten af rindende Vand.
9. H. immaculåtus Gerh. Adskilt fra de 3 fore-
gaaende Arter ved gennemsnitlig lidt betydeligere Stør-
relse og ved Kønskaraktererne. Vingedækkernes sorte
Længdelinier som Regel fortsat fremefter omtrent til Ro-
den og ikke afbrudte. Vingedækkerne bredest lidt foran
Midten, lidt mere langstrakte end hos foregaaende Årt.
Forbrystforlængelsen i hvert Fald fortil med Længdemidt-
fure og randede Sider, Punkturen ret tæt og kraftig. Længde
2,8—3 mm.
&g: Forkløerne uens (omtrent som Fig. 6, Nr. 2). Højre
Paramer vidt forskellig fra nogen af de andre af Grup-
pens Årters, jævnt tilspidset og i Spidsen med en Haar-
børste (eller en tornformet Kitinforlængelse?) midt paa
Underranden med en yderst tæt, stiv, skraat afskaaret,
mod Spidsen længere Haarbræmme (Fig. 8, Nr. 6). Penis
lang, stærkt krummet, i Spidspartiet ret smal, selve Spidsen
afrundet, Overranden i forreste Fjerdedel med en mere
eller mindre tydelig lille Tand (Fig. 9, Nr. 6).
2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur.
Vistnok en ret almindelig og udbredt Art; i ferskt,
stillestaaende eller langsomt rindende Vand, maaske ogsaa
i Brakvand.
10. H. apicålis Thoms. Denne og de 2 følgende Ar-
ter adskiller sig fra Gruppens foregaaende Arter ved den paa
hver Side længdeindtrykte Mellembrystforlængelse (Fig. 4).
Fra de 2 følgende adskiller nærværende Art sig ved de
ret langstrakte, omkring Midten bredeste Vingedækker,
24
hvis Tegning ikke er plettet, men bestaar af som Regel
temmelig fuldstændige Længdestriber. Disse Kendetegn i
Forbindelse med Hunnens kraftige Mikropunktur gør for-
øvrigt denne Art forholdsvis let kendelig blandt alle Grup-
pens Arter. Følehornenes Endeled ofte med lidt mørkere
Spids. Forbrystforlængelsen i det højeste med meget svag
Længdemidtfure. Længde 2,5—2,8 mm.
åg: Forkløerne næsten ens. Højre Paramer mod Spid-
sen jævnt og stækt tilspidset, Spidsen med en Haarbør-
ste, Underranden med enkelte spredte, ikke ret lange
Haar (som Fig. 8, Nr. 7). Venstre Paramers Spids kort
tilspidset og forsynet med nogle korte Haar (som Fig. 7,
Nr. 1). Penis ret jævnt krummet, mod Spidsen kun yderst
svagt tilsmalnet, selve Spidsen ret bred, afstudset (Fig. 9,
Nr. 7).
oC: Vingedækkerne overalt tydeligt mikropunkterede,
kraftigere end hos nogen anden af Gruppens Arter.
Denne Årt foretrækker Brakvand og vil vistnok vise
sig at være ret udbredt ved vore Kyster, hvor den ofte
kan tages i umaadeligt stort Antal (f. Eks. fundet paa
Amager, ved Aarhus og ved Esbjerg).
11. H. fulvicdllis Er. Grundfarven ofte lidt mør-
kere end hos de foregaaende Arter, Vingedækkerne som
Regel med mørk Søm, et fra dennes Midte skraat mod
Skulderen fremadrettet mørkt Tværbaand og 2 mørke
Pletter bag dette. Vingedækkerne bredest omkring forreste
Tredjedel, Punktrækkerne i Reglen med lidet tætstillede
Punkter. Punktrækken mellem Søm og 1. Hovedpunkt-
række oftest kraftigere og mere fjernet fra Sømmen end
hos de andre Arter i Gruppen, ofte kun lidet svagere end
1. Hovedpunktrække. Forbrystforlængelsen ikke furet eller
randet, spredt punkteret. Længde 2,6—3 mm.
g: Forkløerne lidt forskellige, idet den inderste Klo
er noget kortere og stærkere krummet end den yderste,
Forskellen mellem de 2 Kløer lidt større end hos H. nomax
(Fig. 6, Nr. 1), men noget mindre end hos H, ruficollis
25
(Fig. 6, Nr. 2). Højre Paramer mod Spidsen jævnt og
stærkt tilspidset, paa Underranden med 2 Haarbræm-
mer, den ene i Midten, den anden ved Spidsen (Fig. 8,
Nr. 8). Venstre Paramer med fuldstændig afrundet, ube-
haaret Spids (Fig. 7, Nr. 2). Penis ret jævnt krummet,
mod Spidsen betydeligt tilsmalnet, selve Spidsen smal,
afrundet (Fig. 9, Nr. 9).
2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur.
Af denne Art foreligger hidtil kun et enkelt dansk.
Eksemplar, fundet ved Boserup, d. %/6 1924. I Norge er
Arten fundet i et lille, om Sommeren udtørret Skovkær.
12. H. furcåtus Seidl. Nærbeslægtet med den fore-
gaaende, men især adskilt fra denne — saavelsom fra de
andre af Gruppens Arter — ved Forbrystforlængelsens
Skulptur. Gennemsnitlig lidt mindre end den foregaaende,
omtrent af samme Form eller lidt smallere og med lidt
mindre fremtrædende Skuldre. Vingedækkernes Tegning
ogsaa hos normalt tegnede Individer omtrent som hos
H. fulvicollis, men stærkere varierende og undertiden med
Antydning af mørke Længdelinier. Vingedækkernes Punkt-
rækker oftest med tættere stillede Punkter, Punktrækken
mellem Søm og 1. Hovedpunktrække finere og mindre
fjernet fra Sømmen end hos den foregaaende. Forbryst-
forlængelsen fortil med en Længdemidtfure, der omkring
Midten deler sig i 2 langs Siderandene løbende Furer,
som indeslutter et trekantet, kun meget spredt punkteret
Parti (Fig. 4). Længde 2,2—2,7 mm.
åg: Forkløerne kun lidt forskellige, den inderste gan-
ske lidt kortere og kraftigere krummet end den yderste
(omtrent som Fig.6, Nr. 1). Paramererne omtrent som hos
H. apicalis (Fig.8, Nr. 7 og Fig. 7, Nr. 1). Penisspidsen ikke
afstudset som hos H. apicalis, men kort og but tilspidset,
Overranden lidt bag Spidsen svagt indbuet (Fig. 9, Nr. 8).
2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur, under-
tiden dog langs Sideranden med en yderst svag og ud-
visket Mikropunktur,
26
Herhjemme hidtil kun fundet ved Boserup (et enkelt
Stk.) og paa Fanø, hvor Arten er taget i stort Åntal i
lidet dybt Vand med græsklædt Bund, Juni.
4. Gruppe.
Pronotum uden Længderidser paa hver Side
ved Roden. Vingedækkerne med kraftige Punkt-
rækker, hos 92 med eller uden Mikropunktur.
Gennemgaaende store Arter.
13. H. laminåtus Schall. (cinéreus Aubé). Nærbe-
slægtet med den følgende, men adskilt fra den ved de i
Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Mund-
skjoldet er tydeligere indbugtet i Midten af Forranden, at
Pronotum er smallere og fremefter mindre stærkt til-
smalnet, saa at der i Kroppens Omrids dannes en tyde-
ligere Indsnævring mellem Pronotum og Vingedækker,
at disses Punktrækker har lidt mere tætstillede Punkter
og deres Stribemellemrum kun ganske enkelte, spredte
Punkter, og at Forbrystforlængelsen er stærkere tilsmal-
net fortil og mindre tæt og kraftigt punkteret. Gul, Ho-
vedet bagtil og Midten af Pronotums Forrand mørkere,
Vingedækkerne oftest med smalle, forkortede, mere eller
mindre afbrudte, sorte Længdelinier i Punktrækkerne.
Længde 2,8—3,5 mm. .
2: Vingedækkerne fint mikropunkterede.
Af denne Art foreligger hidtil kun 3 danske Eksem-
plarer, det ene taget ved Bremersvold (Lolland), ”/; 1885,
det andet i Kohaven ved Nykøbing F., ”"/s 1894, det tredje
maaske paa Møen.
14. H. flavicéllis Sturm. Vor næststørste Art. Gul,
Punkterne paa Pronotum og i Vingedækkernes Punktræk-
ker ofte med sort Bund. Vingedækkerne undertiden med
Antydning af smalle mørke Længdelinier i Punktrækkerne
Mundskjoldets Forrand svagt konveks, men ikke saa tyde-
27
ligt indbugtet som hos de andre Arter i Gruppen. Vingedæk-
kerne med kraftige Punktrækker, Stribemellemrummene
med en Række fine, ikke ret tæt stillede Punkter. For-
brystforlængelsen ret kraftigt og tæt punkteret. Længde
3,5—4 mm.
2: Vingedækkerne hos danske Eksemplarer med yderst
fint antydet Mikropunktur").
Almindelig i ferskt Vand.
15. H. variegåtus Sturm. Rødgul eller rustrød,
Vingedækkerne med sort Søm og forskellige mørke Plet-
ter, af hvilke i hvert Fald en omkring Midten er forbun-
det med den mørke Søm. Pronotums Forrand i Midten
stærkere fremadtrukket end hos de 2 foregaaende. Vinge-
dækkerne med ret kraftige Punktrækker, Stribemellem-
rummene med ret spredte, rækkevis ordnede Punkter,
Punktrækken mellem Søm og 1. Hovedpunktrække som
Regel ret kraftig. Forbrystforlængelsen ret tæt og kraftigt
punkteret. Baghofterne kraftigt, lidet tæt punkterede. Længde
2,8—3,5 mm.
2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur.
Almindelig.
16. H. fålvus Fabr. Vor største Art. Nærbeslægtet
med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker samt ved, at Formen er mere
langstrakt og Siderne lidt mindre rundede, at Vingedæk-
kernes Pletter i Reglen er smallere, samt at Forbrystfor-
længelsens Punktur er lidt mindre tæt og kraftig og Bag-
hofternes Punktur finere. Længde 4—4,5 mm.
2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur.
Udbredt, men ikke saa almindelig som den fore-
gaaende og oftest mere enkeltvis.
1) Mikropunkturen er synlig i hvert Fald ved 60 Ganges Forstørrelse.
Sydligere i Europa synes Hunnen fuldstændigt at mangle Mikropunktur.
28
2. Familie Dytiscidae.
(Vandkalve).
Hovedet kort og bredt, trukket tilbage i For-
bryststykket indtil Øjnene. Disse simple eller ud-
randede, men ikke fulstændig delte i 2 Dele. Føle-
hornene 11-leddede, nøgne, som Regel traadfor-
mede, indleddede paa Pandens Siderand, foran
Øjnene. Prosternum i Midten bagtil med en For-
længelse (Forbrystforlængelsen), der som Regel
naar helt tilbage til Metasternums mellem Mellem-
hofterne fremadrettede Forlængelse (Bagbrystfor-
længelsen) og herved skjuler Mesosternums Midte.
Metasternum foran Baghofterne uden Tværsøm
eller Tværpunktrække. For- og Mellemhofterne
koniske eller kugleformede. Baghofterne i Midt-
linien sammenstødende, meget brede, naaende helt
ud til Kroppens Siderand, saa at de fuldstændigt
skiller Bagbryst fra Bagkrop, bestaaende af en
stor Yderplade og en smal Inderplade, der som
Regel adskilles fra Yderpladen ved en fordybet
Linie (Coxallinien), og som hyppigst har en bag-
udrettet, over Trochanterroden liggende Forlæn-
gelse (Baghofteforlængelsen). Bagbenene Svømme-
ben, længere end For- og Mellembenene. Bag-
kroppen med 6 Bugled, de 3 første indbyrdes
sammenvoksede, men dog med tydelige Sømme.
Oversiden ofte med fin og spredt Behaaring.
Mundskjoldet i Reglen sammenvokset med Pan-
den. Øjnene store, som Regel ikke meget frem-
springende,
29
Pronotum med Bagranden sluttende tæt til
Vingedækkernes Rod, i Reglen bredest ved Roden
og jævnt tilsmalnet fremefter.
Vingedækkerne dækkende Bagkroppen helt.
Flyvevingerne veludviklede.
Forhoftegruberne bagtil aabne. Mellembrystet
stærkt nedfaldende, dets Flade dannende en ret
eller næsten ret Vinkel med Bagbrystets Flade.
Mesosternums Spids dybt udskaaret, dannende en
Gaffel til Optagelse af Forbrystforlængelsen. Me-
tasternum bagtil i Midten trukket ud i et bredt,
vinkelformet Fremspring mellem Baghofterne. Bag-
brystforlængelsen i Reglen i Spidsen furet eller
udskaaret til Optagelse af Forbrystforlængelsen.
For- og Mellembenene som Regel ret korte,
Bagbenene i større eller mindre Grad udviklede
til Svømmeben, idet de er sammentrykte og paa
Skinneben og Fødder beklædte med Svømmehaar.
Fødderne 5-leddede; dog er For- og Mellemfød-
derne hos Underslægten Hydroporinae tilsyne-
ladende 4-leddede, idet 4. Led er yderst lille og
næppe synligt (kryptopentamere Fødder), og for-
synede med Filtbeklædning paa Undersiden af de
3 første Led.
Bagkroppen med 8 Rygled og 6 Bugled, der
svarer til 2.—7. Rygled.
Nervesystemet concentreret.
Hannen er kendelig ved, at de 3 første Led
paa Forfødderne, oftest tillige paa Mellemfødderne,
er udvidede og paa Undersiden forsynede med
stilkede Sugeskaale eller Sugeplader, der vistnok
30
virker dels rent mekanisk, dels gennem Udsondring
af et klæbrigt Sekret. Forføddernes Udvidelse er
enten jævn eller (Dytiscini) meget kraftig, saa at
de 3, tæt sammensluttede Led tilsammen danner
en stor, rund eller tværoval Skive.
Vandkalvene udmærker sig ved, at der hos nogle
Arter kendes 2 Hunformer, der adskilles ved Skulpturen,
idet enten (Dytiscus) den ene Form i Modsætning til den
anden har kraftigt længdefurede Vingedækker eller (f. Eks.
nogle Hydroporus- og Agabus-Arter) den ene Form har
stærkere mikrochagrineret og derfor mattere Vingedækker
end den anden. De 2 Hunformers territoriale Udbredelse
er ofte forskellig, især er vistnok for flere Arters Ved-
kommende den kraftigt mikrochagrinerede (som anses
for at være den i fylogenetisk Henseende ældste) hyp-
pigere i nordlige Egne end i sydlige").
Vandkalvene er Rovdyr. Nogle Arter foretrækker Fersk-
vand, andre Brakvand, nogle stillestaaende, andre rindende
Vand. Adskillige, særlig af de almindeligere, Arter er dog
ikke kræsne i deres Valg, medens andre, særlig sjældne
Årter kun forekommer under bestemte Forhold. Nogle
Årter (saasom Ilybius og flere Agabus-Arter) overvintrer
baade som Imago og som Larve,. oftest i Vandet, for
Imagos Vedkommende dog vistnok ogsaa undertiden i
Jorden nær Vandet; andre Arter overvintrer kun som
Imago, enten udelukkende (saasom Colymbetes) eller dog
fortrinsvis (saasom Dytiscus) i Vandet.
Særlig vor almindelige store Vandkalv, Dytiscus mar-
ginalis har været Genstand for indgaaende biologiske
1y Biller med 2 Former af det ene Køn forekommer kun yderst
sjældent. Hos nogle Arter af Slægten Bythinus (Danmarks Fauna, Biller V.
Aadselbiller, Stumpbiller m. m., Side 36) forekommer 2 Hanformer, den
ene med fortykkede, den andea med simple Laar.
31
Studier i nyere Tid. Herom maa henvises til Fremstillin-
gen i Professor C. Wesenberg-Lunds bekendte Arbejde:
Insektlivet i ferske Vande (1915), Side 223—256. Her skal
kun ganske kort bemærkes, at Dyret under Vingedækkerne
har et Hulrum, som det fylder med Luft. Denne Luft
spiller dels en Rolle for Respirationen, dels for Dyrets
Bevægelser i Vandet, idet Dyret ved at udsætte Luftmas-
sen for større eller mindre Tryk er i Stand til at gaa til
Bunds eller tilvejrs i Vandet og ved at presse Luften ud
i den bageste Del af Luftkammeret er i Stand til at ind-
tage den bekendte, skraa Respirationsstilling, under .hvil-
ken Dyret ved 3 i en Trekant stillede Punkter støtter sig
til Vandoverfladen, nemlig ved Bagkropsspidsen og de to
Bagbensspidser. Dyret har et forholdsvis langt Liv, ofte
2—3 Aar. Parring synes at kunne foregaa paa alle ÅAars-
tider, livligst dog om Efteraaret. Hannen parrer sig mange
Gange. Efter Parringen udsondrer den en hvid Masse,
der trykkes op omkring Hunnens Bagkropsspids, hvor
den stivner og bliver siddende som et Tegn paa, at
Hunnen har parret sig. En Hun kan i Løbet af flere
Perioder lægge over et Par Hundrede Æg. Disse ind-
bores i friske Vandplanters Stængler under Vandets Over-
flade.
Andre Årter (saasom Colymbetes) lægger Æggene
paa Blade, der driver i Vandets Overflade, eller (Acilius)
i Nærheden af Vandet paa Træstammer under løs Bark,
over Vandet liggende Mospuder o. lign.
Mange Vandkalve udsondrer, naar de gribes, fra et
Par Kirtler i Forbrystets Forside en hvid, mælkeagtig,
lugtfri Vædske. ;
Nogle Vandkalve (blandt de danske Arter saaledes
Ilybius obscurus og similis) har i levende Live en ejen-
dommelig Lugt.
Enkelte Arters Han (saaledes Agabus affinis) kan ved
Gnidning af Baglaarenes ene Kant mod et ophøjet tvær-
riflet Parti af 3. Bugled frembringe en Lyd. Denne Lyd
32
frembringes, naar Hannen har anbragt sig paa Hunnen
umiddelbart før selve Parringsakten.
Af Vandkalve er i Danmark hidtil fundet 107 Arter.
Oversigt over Underfamilierne.
1. For- og Mellemfødderne tilsyneladende 4-led-
dede. Scutellum som Regel ikke synligt..
3. Hydroporinae.
For- og Mellemfødderne tydeligt 5-leddede….. 2.
25 Scutellum ikke synligt TE SEERE 3:
ScutellumFsynligt == ZX PE 5 AN SE SSMRERRSER 4.
3. Pronotums Sider tykt randede. BagfodsleddEnes
Basrand Mme OSSE SE SL RES 1. Noterinae.
Pronotums Sider urandede. Breton
Bagrand i yderste Halvdel stærkt bagudtruk-
É KEE FE ER MR Re, ERNE FRR: 2. Laccophilinae.
"4. Øjnenes Forrand udrandet ..... 4. Colymbetinae.
Øjnenes Forrand ikke udrandet.... 5. Dytiscinae. -
1. Underfamilie Noterinae.
Scutellum ikke synligt, Forbrystforlængelsen
liggende omtrent i samme Flade som Prosternums
Rod, naaende tilbage mellem Mellemhofterne, flad,
bagtil bred. Mellembrystets Epimerer smalle, ikke
stærkt udvidede udadtil. Bagbrystets Episterner
ikke naaende ind til Mellemhoftegruberne. Bag-
hofternes Inderplade i hele sin Længde hævet op
over Yderpladen, saa at der mellem de 2 Plader
dannes en lang Laarfure; Yderpladerne ikke ud-
videde fremefter, Metasternums Sidepartier derfor
bredt trekantede. For- og Mellemfødderne tydeligt
5-leddede. Bagfodsleddenes Bagrand lige, Bagfød-
derne med 2 ens, slanke Kløer. Hannens Para-
merer uens, dens For- og Mellemfødder paa Un-
dersiden med kun faa Sugeskaale.
33
Som man vil se, peger flere af disse Karak-
terer hen paa denne Underfamilies nære Slægt-
skab med Halipliderne.
1. Nøterus Clairv.
Kroppen ægformet, bredest foran Midten, Si-
derne rundede i en uafbrudt Linie, Oversiden ret
højt hvælvet, Undersiden ret flad. Pronotum med
tykt randede Sider, Bagranden i Midten stump-
" vinklet tilbagetrukket. Forbrystforlængelsen med
randede Sider og afrundet Spids. Baghofteforlæn-
gelserne bagtil med et fælles, stumpvinklet Ind-
snit, kort trekantede, indbyrdes divergerende.
Hos Hannen er Følehornene fra 5. Led stærkt
og uregelmæssigt udvidede, Forlaarene paa Under-
siden foran Midten forsynede med en kraftig, stump
Tand og herfra til Spidsen dybt udrandede, For-
skinnebenene meget brede og paa Indersiden nær
Spidsen stumpt tandede, og For- og Mellemfød-
dernes 1. Led meget stort.
Hos Hunnen er Følehornene svagt udvidede
mod Spidsen indtil 7. Led, Forlaarene paa Under-
siden utandede, bag Spidsen svagt udrandede, For-
skinnebenene smallere, utandede og For- og Mel-
lemføddernes 1. Led forlænget, men meget smal-
lere end hos Hannen.
Oversigt over Arterne.
1. Større, 4—4,5 mm. Vingedækkernes Punktur
meget uregelmæssig. 3: 6. Følehornsled ikke
bredere end 7. (Fig. 11, Nr. 1); g: 5. Føle-
hornsled næppe længere eller bredere end 6.
l. clavicéornis.
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 3
34
Mindre, 3,5—3,8 mm. Vingedækkernes Punktur
fortil noget rækkevis ordnet. g: 6. Følehorns-
4 ÅR
Fig. 11. Højre Følehorn af Noterus clavicornis & (1)
og N. crassicornis $ (2).
led meget bredere end 7. (Fig. 11, Nr. 2);
C: 5. Følehornsled tydeligt længere og bre-
dere ende Von Es SS ER 2. crassicornis.
1. N.clavicornisi De
Geer (spårsus Marsh.) (Fig. 12).
Gulbrun, Undersiden hos g
mørkere, delvis sort. Over-
siden mikroskopisk fint cha-
grineret. Hoved og Pronotum
upunkterede, bortset fra en
Punktrække langs Pronotums
Forrand. Vingedækkerne med
grov, spredt, meget uregel-
mæssig Punktur. Længde 4—
4,5 mm.
åg: Følehornenes 5. Led
meget stort, 6.—9. i det høje-
ste lidt smallere, omtrent lige
Fig. 12. Noterus clavicornis. brede, med tandformet ud-
EEG UD) trukket yderste Forhjørne;
35
5.—10. Led paa Undersiden udhulede. Prosternums Midte
ikke (hos 2 svagt) kølet.
I ferskt, stillestaaende Vand, udbredt, men ikke al-
mindelig.
2. N. crassicornis Muller. Nærbeslægtet med den
foregaaende, men let adskilt fra den ved de i Oversigten
angivne Kendemærker samt ved gennemgaaende lidt mør-
kere Farve og tydeligt kølet Prosternalmidte hos begge
Køn. Længde 3,5—3,8 mm.
Ø: 5. og 6. Følehornsled meget bredere end de andre
Led, påa Undersiden udhulede, 5. rigeligt saa langt som
bredt, 6. over dobbelt saa bredt som langt.
I ferskt, stillestaaende Vand, meget almindelig.
2. Underfamilie Laccophilinae.
Scutellum ikke synligt. Forbrystforlængelsen
liggende omtrent i samme Flade som Prosternums
Rod, naaende tilbage mellem Mellemhofterne, smal,
stærkt sammentrykt og stærkt tilspidset. Mellem-
brystets Epimerer stærkt udvidede udadtil. Bag-
brystets Episterner ikke naaende ind til Mellem-
hoftegruberne. Baghofternes Inderplade bagtil ty-
deligt ophøjet og randet, Yderpladen stærkt udvidet
fremefter, saa at Metasternums Sidepartier bliver
smalle, tungeformede. For- og Mellemfødderne tyde-
ligt 5-leddede. Bagfodsleddenes Bagrand i yderste
Halvdel stærkt bagudtrukket. Hannens Paramerer
uens, dens For- og Mellemfødder paa Undersiden
med en Del Sugeskaale.
3%
36
1. Laccophilus Leach.
Kroppen ægformet eller elliptisk, Siderne run-
dede i en uafbrudt Linie, Over- og Undersiden
ikke ret stærkt hvælvet. Pronotum med urandede
Sider. Bagranden i Midten mere eller mindre tyde-
ligt stumpvinklet tilbagetrukket. Baghofteforlæn-
gelserne korte, bagtil afstudsede i Fællesskab. Bag-
benene kraftige, Baglaarenes Inderhjørne skarpt
retvinklet, Bagskinnebenene kortere end Baglaarene,
deres 2 Endesporer med kort gaffeldelt Spids. Bug-
-leddene paa hver Side med fine Skraaridser.
Hos Hannen er For- og Mellemfødderne mere
eller mindre tydeligt udvidede, og Bagfødderne har
2 Kløer, af hvilke den yderste er meget kortere
end den inderste. Hos Hunnen mangler Bagfødder-
nes yderste Klo.
Oversigt over Arterne.
1. Pronotum med mørk For- og Bagrand. Længde
SEE ON 11 FOER EEN ERE REESE READ E v variegåtus.
Pronotum ensfarvet gult. Længde 4—4,5 mm... 2.
2. Pronotums Bagrand kun meget svagt tilbage-
trukket i Midten. Baghofternes Yderplade med
en Bue af fine Ridser (Stridulationsapparat).
1. hyålinus.
Pronotums Bagrand i Midten stærkere tilbage-
trukket. Baghofterne uden Stridulationsappa-
FAT I RE ASSR 8 St STS SNEN rr RER tre FEER OD 2. minttus.
1. L. hyålinus De Geer (minutus Illig., Schiødte)
(Fig. 13). Gul, Vingedækkerne brunlige, Sideranden, 4 med
Sag
den sammenhængende Pletter, en Rodplet og ofte nogle
Rygpletter bleggule. Oversiden mikroskopisk fint netridset.
Hoved og Pronotum upunkterede.
Vingedækkerne bagtil med fine,
spredte, noget rækkevis ordnede
Punkter. Forbrystforlængelsen en-
dende mellem Mellemhofterne.
Længde 4,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne
svagt udvidede.
I ferskt, rindende eller stille-
staaende Vand. Almindelig.
2. L. minttus L. (obscuårus
Panz., Schiødte, Ganglb.). Ligner
den OLES EndE yderst stærkt, He ALLE SSD ANE
men adskiller sig fra den ved de linus. 9. X 8.
i Oversigten angivne Kendemær-
ker samt ved, at Følehornenes og Kæbepalpernes Spids
er noget mørkere, at Oversiden er lidt mattere, at Vinge-
dækkerne oftest kun er utydeligt plettede og har et grøn-
ligt Skær, og at Hannens For- og Mellemfødder er stær-
kere udvidede. Længde 4—4,5 mm.
I ferskt, stillestaaende Vand. Almindelig.
[L. variegåtus Germ. Gul, Pronotum med mørk
For- og Bagrand, Vingedækkerne sorte eller brune, som
Regel med gul Siderand og med 2 gule, takkede Tvær-
baand, et bag Roden og et bag Midten. Forbrystforlæn-
gelsen meget længere end hos de foregaaende. Baghof-
terne uden Stridulationsapparat. Længde 3,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne ret stærkt udvidede.
Denne Art, der bl. a. er fundet i Sverige og Nord-
tyskland, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.]
3. Underfamilie Hydroporinae.
Scutellum ikke synligt. Forbrystforlængelsen
ikke liggende i samme Flade som Roden af Pro-
38
sternum, idet dette mellem Forhofterne er hvæl-
vet. Mellembrystets Epimerer stærkt udvidede ud-
adtil. Bagbrystets Episterner naaende med Inder-
spidsen ind til Mellemhoftegruberne. Baghofter-
nes Inderplade i det højeste bagtil svagt ophøjet,
Yderpladen stærkt udvidet fremefter. For- og Mel-
lemfødderne tilsyneladende 4-leddede, idet 4. Led
er yderst lille og næppe synligt, deres 3 første
Led hos begge Køn brede, med flad, filtklædt Un-
derside, 3. Led tvelappet eller dog med udrandet
Spids. Hannens Paramerer ens.
Hannen er som Regel kendelig fra Hunnen
ved stærkere udvidede For- og Mellemfødder.
Denne Underfamilie er let kendelig ved de til-
syneladende 4-leddede For- og Mellemfødder. Ar-
terne er smaa eller temmelig smaa.
Oversigt over Slægterne.
1. Vingedækkernes Sidedækker ved Roden med
en Fordybning, der begrænses af en tydelig
Fig. 14. Roden af Vingedækkernes Sidedække hos
Coelambus parallelogrammus. a: Rodfordybningen.
39
Liste og tjener til Optagelse af Mellemlaarenes
STS (ETA) RES REESE EN SNE sl BT aen] s 2
Vingedækkernes Sidedækker ved Roden uden
FOR LYD NINGER FEE EET SEN NT DUE. 4.
2. Mundskjoldets Forrand ikke randet. Bagkløerne
ORSA LN SK ER RASERI NES EN RN 4. Coelåmbus.
Mandskjoldets FE orranderande rer 3.
3. Bagkløerne ens. Mindre, 2,5—3,5 mm.. 3. Hygrotus.
Bagkløerne uens, den ene kraftig, den anden
meget lille og utydelig. Større, 4,5—5 mm...
Ep ny dr us
4. Pronotums Rod paa hver Side med en Længde-
streg eller -liste, der (hos de danske Arter)
fortsætter sig paa Vingedækkernes Rod. Smaa
Arter (de danske 1,8—2,5 mm.) .... 2. Bidéssus.
Vingedækkernes Rod uden Længdestreg eller
ISS 25 So RER RESEN BEDS Sa EN SE Se DE ED
5. Baghofteforlængelserne i hele deres Længde
stødende helt eller næsten helt sammen,
deres Spidser afstudsede, oftest i Fællesskab
(Fre S EINE ERE NE re RE 5. Hydréporus.
i 9 3
Fig. 15. Baghofteforlængelserne hos Hydroporus rufi-
frons (1), Deronectes depressus (2) og Agaporus
oblongus (3).
Baghofteforlængelserne bagtil adskilte fra hin-
anden og indbyrdes divergerende, idet deres
Bagrand har et fælles, trekantet Udsnit i
Mi dtenlErosiSS ON FE ROSES) ERE ERE 6.
6. Kroppen langstrakt, i Midten ret parallelsidet;
40
Vingedækkerne c. 1%/x Gang saa lange som
tilsammen brede. Længde 4—45 mm. .....
T. Agåporus.
Kroppen bredere, Siderne ret stærkt rundede;
i modsat Fald Størrelsen meget ringere ....
6. Deronéctes.
1. Hiphydrus Illig.
Kroppen kort og bred, med stærkt hvælvet
Over- og Underside. Mundskjoldets Forrand jævnt
rundet og randet, Vingedækkernes Sidedækker ved
Roden med en trekantet, kraftigt randet Fordyb-
ning, Vingedækkerne paa Undersiden i bageste
.Tredjedel, lidt fra Sideranden med en ophøjet
Længdeliste, der noget foran Spidsen har et tunge-
formet Fremspring, tje-
nende til at holde Vinge-
dækkerne fastsluttede til
Bagkroppens Siderand.
Forbrystforlængelsen
stumpt tilspidset. Mel-
lemhofterne kort adskilte
fra hinanden. Metaster-
nums Sidepartier krum-
me, overordentligsmalle.
Baghofteforlængelserne
korte, ikke udvidede og
derfor ikke dækkende
Trochanterroden, deres
Fig. 16. Hyphyd tus. ; g
i HIDS SE Fase Spidser i Fællesskab
svagt udrandet. For- og
Mellemføddernes Endeled lille og kort, Bagfødderne
med en lang og kraftig og en kort og utydelig Klo.
41
1. H. ovåtus L. (ferrugineus L.) (Fig. 16). Rustrød,
Vingedækkerne oftest noget mørkere. Pronotum og Vinge-
dækkerne hos g blanke, med tæt, grov og iblandet fin
Punktur, hos 2 fint chagrinerede, mat silkeskinnende, med
ret spredt og fin og iblandet yderst fin Punktur. Længde
4,5—5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne udvidede (hos 2 sammen-
trykte). Gennemsnitlig lidt større end 2.
Meget almindelig.
2. Bidéssus Sharp.
Mundskjoldet (hos de danske Arter) med uran-
det Forrand. Pronotums Rod paa hver Side med
en Længdestreg eller -liste, der (hos de danske
Arter) fortsætter sig paa Roden af Vingedækkerne;
disses Sidedækker ved Roden uden Fordybning.
Forbrystforlængelsen jævnt tilspidset. Metaster-
nums Sidepartier krumme, overordentlig smalle.
Baghofteforlængelserne ikke udvidede og derfor
ikke dækkende Trochanterroden. Bagskinnebenene
ved Roden smalle, mod Spidsen stærkt fortykkede,
Bagkløerne ens.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkernes Sømstribe forsvindende eller
utndeliesbaretMidte nere 1. unistriåtus.
Vingedækkernes Sømstribe naaende til Spidsen,
ikhelesinsLængdet skarp ar EL RER 2:
2. Pronotum bredest ved Roden, Siderne i bage-
ste Halvdel næsten rette. Vingedækkernes
Rodstreger længere end Pronotums 2. géminus.
Pronotum bagtil meget svagt tilsmalnet, Siderne
rundede i hele deres Længde. Vingedækker-
nes Rodstreger ikke længere end Prono-
BKLUMISØSE RER NRA DR mb sa SAS ARE AE, 3. hamulåtus.
42
1. B. ånistriåtus Schrank. (Fig. 17). Temmelig kort
ægformet, ret hvælvet. Oversiden ret tyndt behaaret, tem-
melig blank, Hovedet med fint chagrineret, Pronotum og
Vingedækkerne med yderst
svag, ofte næsten udvisket,
uregelmæssigt ridset Mikro-
skulptur. Brun, Pronotum rød-
gult, med mørkere Bag- og
oftest ogsaa Forrand, Vinge-
dækkerne med rødlige Sider
eller Sidepletter; Følehornene
brune, med lysere Rod, Be-
nene brunlige eller rødlige.
Hovedet fint og spredt punk-
teret. Pronotum tilsmalnet
fremefter, Siderne, især bag-
til, kun svagt rundede, Rod-
stregerne kraftige, naaende
frem i hvert Fald til Midten,
udadtil kølformet begrænsede,
Fig. 17. Bidessus unistriatus. Punkturen ret ene BEREEE
SS særligt fin. Vingedækkerne
temmelig tæt og kraftigt punk-
terede, deres Rodstreger mindst saa lange som Prono-
tums. Længde 2 mm.
2: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede.
?: Forekommer i 2 Former, den ene stemmer over-
ens med 3 i Skulptur, den anden er mat og finere
punkteret.
Udbredt, men sjælden. Nordsjælland, Lolland, Fyen,
Fanø. Bl. a. i Brakvandspytter.
2. B. géminus Fabr. Lidt mindre hvælvet end den
foregaaende. Oversiden ret tyndt behaaret, ikke særlig
blank, med meget fin, chagrineret eller tværridset Mikro-
skulptur. Hovedet rødligt, Pronotum rødgult, med lidt
43
mørkere For- og Bagrand, Vingedækkerne gule, Roden,
Sømmen og en oftest meget stor, takket, meget variabel
Fællesplet brune; Følehorn og Ben gule, de første mør-
kere mod Spidsen. Oversidens Punktur temmelig fin, tæt-
test paa Vingedækkerne. Pronotums Rodstreger omtrent
som hos den foregaaende. Længde 2,3—2,5 mm.
å: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede.
Udbredt, men sjælden. Nordsjælland, Møen, Fyen,
Jylland (bl. a. i Silkeborgegnen). Den synes at foretrække
Tørvemoser, men skal ogsaa kunne forekomme i Salt-
vandspytter.
3. B. hamulåtus Gyll. Lidt smallere end den fore-
gaaende. Oversiden tættere og kortere behaaret, ret mat,
med meget svag, chagrineret, udvisket Mikroskulptur. Rød-
gul, Undersiden delvis brun, Vingedækkerne med mørk
Søm og hvert med 2 for- og bagtil forkortede, mørke
Længdelinier, af hvilke den yderste er kortest, den inder-
ste bagtil hageformet ombøjet udefter; den mørke Teg-
ning er stærkt varierende, undertiden fortsætter den mørke
Søm sig fremefter langs Vingedækkernes Rod, undertiden
er de 2 Længdelinier bagtil indbyrdes forbundne, og sjæl-
dent breder de sig, saa at den mørke Farve bliver den
overvejende. Oversidens Punktur temmelig fin, paa Vinge-
dækkerne lidt tættere end hos den foregaaende. Pronotums
Rodstreger lidt mindre dybe og Vingedækkernes kortere
og svagere end hos den foregaaende. Længde 1,8—2 mm.
åg: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede.
Af denne Art kendes hidtil kun et enkelt dansk Stykke,
fundet paa Bornholm, ved Hasle Teglværk, d.7>/6 1920.
Arten angives at foretrække lavt, ferskt eller brakt Vand
med kalkblandet Bund uden Vegetation.
3. Hijgrotus Steph.
Adskilt fra Coelambus og Hydroporus ved, at
Mundskjoldets jævnt rundede Forrand er tydeligt
44
randet, fra Hydroporus tillige ved, at Vingedæk-
kernes Sidedækker ved Roden har en randet For-
dybning, og at Vingedækkerne paa Undersiden har
en lignende Dannelse som hos Hyphydrus. Over-
og Undersiden uden Mikroskulptur. Hovedet med
2 Indtryk. Pronotum og Vingedækkerne uden
Længdestreg eller -liste paa hver Side. Baghofte-
forlængelserne omtrent som hos Coelambus. Bag-
kløerne ens.
Hannens For- og Mellemfødder næppe synligt
udvidede.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil jævnt opadbøjet. Mindre,
SAN TE ES RE RE MERE ERR 3. decoråtus.
Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil meget stærkt opadbøjet. Større,
SSD ME re ES ELSA MS EJES "SE SR ES ERE SE LRERREREER
2. Vingedækkerne tæt og kraftigt punkterede ....
1. inaequålis.
Vingedækkerne tæt og meget fint punkterede,
med iblandet spredt og grov Punktur 2. versicolor.
i. H. inaequålis Fabr. Kort ægformet, højt hvæl-
vet, rødgul, Pronotum med sort For- og Bagrand, Vinge-
dækkerne med sort Rod og en stor, takket, sort Fællesplet,
der varierer i Udstrækning og Form og ofte helt eller
delvis er delt af en eller to rødgule Længdelinier. Hove-
det ret kraftigt og tæt punkteret. Pronotum ret kraftigt og
for- og bagtil ret tæt punkteret. Vingedækkernes Punk-
tur lidt uregelmæssig i Styrke, men ikke tydeligt adskilt
i 2 Finheder. Længde 3 mm.
Almindelig, især i Ferskvand, undertiden ogsaa i Brak-
vand.
45
2. H. versicolor Schall. (Fig. 18). Kort ægformet,
højt hvælvet, rødgul, Pronotum ofte med smalt mørk
Bagrand, Vingedækkerne med
sort Rand og Søm og hvert
med 3 sorte, stærkt varierende,
ofte forkortede, afbrudte eller
sammenflydende Længdelinier.
Hovedets og Pronotums Punk-
tur tæt og ret fin. Længde
3,5 mm.
Almindelig, især i ferskt,
stillestaaende Vand.
SENE decordtustGyll
Adskilt fra de 2 foregaaende
ved de i Oversigten nævnte
Kendemærker og bagtil lidt
SEEREN E SUSE Som EER Fig. 18. Hygrotus versicolor.
H. inaequalis tillige ved, at SE
Vingedækkernes Punktur er ty-
deligt adskilt i 2 Finheder, og fra H. versicolor tillige
ved, at Vingedækkernes grove Punkter er mere tætstillede
og deres fine Punkter lidt kraftigere og mere spredt stil-
lede. Brunrød, Vingedækkerne oftest mørkere, Siderne og
2 med dem forbundne Tværpletter lysere, Tegningen dog
hyppigt udvisket og utydelig. Hovedets Punktur ikke ret
tæt eller kraftig. Pronotums Punktur for- og bagtil ret
tæt og kraftig. Længde 2,5 mm.
Årten minder i Udseende noget om Deronectes pictus,
sammen med hvilken den undertiden forekommer, men
adskilles let fra den ved, at Pronotum ingen fordybede
Længdestreger har, og at Vingedækkernes Punktur er
meget kraftigere.
Udbredt, men temmelig sjælden. Især i ferskt, stille-
staaende Vand, baade i og udenfor Skove.
46
4. Coelåmbus Thoms.
Adskilt fra Hydroporus ved, at Vingedækker-
nes Sidedækker ved Roden har en randet Fordyb-
ning, og at Vingedækkerne paa Undersiden har
en lignende Dannelse som hos Hyphydrus, og fra
Hygrotus ved, at Mundskjoldets Forrand er uran-
det og i Midten oftest svagt indbuet. Hovedet med
2 Indtryk. Pronotum og Vingedækkerne uden
Længdestreg eller -liste paa hver Side. Baghofte-
forlængelserne paa Ydersiden lige foran Spidsen
med en dyb Indbugtning, i hvilken Trochanter-
roden glider ind, naar Laaret bevæges bagud.
Bagkløerne ens.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil meget stærkt opadbøjet. Side-
dækkerne fortil temmelig brede. Vingedæk-
kerne tæt og fint punkterede, med iblandet,
kraftig, noget rækkevis ordnet Punktur.....
l. cånfluens.
Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil jævnt opadbøjet. Sidedæk-
kernetfortilkmeretkbrge de rese SEER Pe
2. Mindre, 3,5 mm. Vingedækkernes Punktur ikke
særlig tæt. Undersiden uden tydelig Mikro-
SKUD TUR RSD ereler ADELE ØK Reb SEER RR 2. Marklini.
Større, 4—5 mm. Vingedækkernes Punktur tæt.
Undersiden med yderst fin, men tydelig, cha-
prineret MIkTOSKUl PUT Se ERE
3. Mindre, 4 mm.
Størrer Sme sns gE ASe Se TELE RL ES ERE ARDEN 4.
4. Kroppen temmelig smal, Siderne i Midten ret
svagt rundede. Pronotum som Regel med en
tydelig mørk Midtplet. Vingedækkernes Punk-
tur ikke ret kraftig (3%) eller meget fin (2)..
4. parallelogråmmus.
Kroppen bredere, Siderne ret stærkt rundede.
47
Pronotum som Regel uden mørk Midtplet.
Vingedækkernes Punktur hos Z og oftest
hos 2 fortil meget grov 5. impréssopunctåtus.
1. C. confluens Fabr. Let kendelig fra de følgende
Arter ved den kortere, bredere, højere hvælvede Form,
der giver den Lighed med Arterne i den foregaaende
Slægt. Oversiden og Størstedelen af Undersiden uden
Mikroskulptur. Rødgul, Hovedet bagtil og indenfor Øjnene
brunligt, Vingedækkernes Søm og 4 varierende, fortil for-
kortede, bagtil ofte sammenflydende Længdelinier sorte;
Pronotum, Mellem- og Bagbryst og Bugen sorte. Hoved
og Pronotum temmelig fint punkterede. Vingedækkerne
tæt og fint punkterede, med iblandede kraftige, noget
rækkevis ordnede Punkter. Længde 3—3,5 mm.
øg: Forfødderne kun meget svagt udvidede.
Udbredt, men temmelig sjælden; i ferskt, stillestaaende
Vand med Lerbund.
2. C. Marklini Gyll. Aflang, noget hvælvet. Over-
og Undersiden uden Mikroskulptur, hos begge Køn blanke.
Gul, Hovedet bagtil og indenfor Øjnene, Pronotums For-
og Bagrand og en stor, fortil takket eller delt Fællesplet
paa Vingedækkerne mørkere; hyppigt forsvinder dog denne
mørkere Tegning helt eller næsten helt (var. pållens
Aubé); Prosternum, Mellem- og Bagbryst og Bugen sorte;
Følehornene mød Spidsen lidt mørkere. Oversiden ikke
særlig tæt og temmelig kraftigt punkteret, Vingedækkerne
fortil med to mere eller mindre tydelige Længdelinier af
tætstaaende Punkter. Længde 3,5 mm.
å: Forfødderne kun meget svagt udvidede, deres
Inderklo lidt kraftigere og noget stærkere krummet end
Yderkloen.
Sjælden. Amager Fælled (i Brakvandspytter), Dam-
hussøen, Ringsted (i en Lergrav); Bornholm (paa Stran-
den mellem Rønne og Hasle under Tang).
48
3. C. nåvemlineåtus Steph. Aflang, noget hvælvet.
Rødgul, Hovedet bagtil og indenfor Øjnene undertiden
noget mørkere, Pronotum ofte med en lille, sort Midtplet,
Vingedækkerne med sort Søm og 4 for- og bagtil oftest
lidt forkortede, sorte Længdelinier, af hvilke den yderste
ofte er afbrudt i Midten; sjældent er en 5. Længdelinie
antydet; Mellem- og Bagbryst samt Bugen sorte; Føle-
hornene mod Spidsen mørkere. Pronotums Sider bagtil
lidt stærkere buede, saa at Baghjørnerne bliver lidt af-
rundede. Vingedækkerne med tæt Punktur, der ikke er
"adskilt i 2 Finheder, fortil er 2 Længdelinier af større
Punkter paa hvert Vingedække i det højeste yderst svagt
antydede. Længde 4 mm.
åg: Oversiden blank, ikke chagrineret, Punkturen ikke
særlig fin og ret dyb. For- og Mellemfødderne stærkt ud-
videde, deres 2. Led bredere end langt, Forføddernes Inder-
klo kortere, kraftigere og stærkere krummet end den næ-
sten lige Yderklo.
2: Oversiden mat paa Grund af fin, chagrineret Mi-
kroskulptur, Punkturen lidt finere og mindre dyb. Blanke
Hunner er ikke fundne hos os, men angives at forekomme
i Udlandet.
Sjælden. Især i ferskt, stillestaaende Vand med san-
det, stenet Bund og sparsom Vegetation. Hørsholm, Har-
boøre, Lønstrup, Holstebro (Storaaen), Madum Sø (i stort
Antal, ”/7 1924), Esbjerg, Tjæreborg, Fanø. April, Juni, Juli.
4. C. parallelogråmmus Ahr. (Fig. 19). Aflang,
noget hvælvet, for- og bagtil noget mindre tilsmalnet end
den foregaaende. Farven som hos den foregaaende, dog
er Pronotums Bagrand ofte smalt sort og Vingedækker-
nes 5. sorte Linie som Regel tilstede, men stærkt forkor-
tet og hyppigt, ligesom den 4., afbrudt, og den 2. Længde-
linie naar frem til Roden. Pronotum med næppe afrun-
dede Baghjørner, i Midten med en kort Længderidse, Punk-
turen kraftig, med iblandede fine Punkter. Længde 5 mm.
å: Oversiden blank, ikke chagrineret, Punkturen tæt,
49
ikke særlig fin og ret dyb, fortil med spredt iblandede,
meget fine Punkter. For- og Mellemfødderne stærkt ud-
videde, deres 2. Led bre-
dere end langt; Forfødder-
nes Inderklo kraftigere, lidt
kortere og stærkere krum-
met end Yderkloen; denne
lidt mere krummet end hos
den foregaaende.
Q: Oversiden (hos dan-
ske Eksemplarer) mat paa
Grund af fin, chagrineret
Mikroskulptur, Punkturen
finere, mindre dyb, tæt og
ikke fortil adskilt i 2 Fin-
heder som hos &.
Denne Art foretrækker
Brakvand, i hvilket den un-
dertiden forekommer masse-
vis. Udbredt og vistnok ikke
særlig sjælden. Amager,
Knudshoved; Egaa Fed ved
Aarhus, Fanø.
Fig. 19. Coelambus parallelo-
5. C.impréssopunc- grammus. 2. X 9.
tfåtus Schall. (picipes Fabr.).
Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den ved
de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at
Sidedækkerne fortil samt Baghofter og Bug er grovere
punkterede. Hovedets mørkere Farvetegning oftest stær-
kere udpræget end hos den foregaaende; Pronotum med
sort Bagrand, undertiden ogsaa Forranden smalt sort, der-
imod mangler som Regel den sorte Midtplet; hos levende
Eksemplarer har Pronotum lidt foran Midten et graahvidt
Tværbaand. Vingedækkernes . mørke Farvetegning er hos
blanke Individer oftest ret udvisket; den 5. Længdelinie
er snart tilstede, snart forsvunden. Vingedækkernes Punk-
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 4
50
tur hos blanke Individer fortil meget grov og med spredt
iblandede, meget fine Punkter. Længde 5 mm.
å: Oversiden blank, uden Chagrinering. For- og Mel-
lemfødderne ikke nær saa stærkt udvidede som hos den
foregaaende, deres 2. Led næppe bredere end langt; For-
kløerne omtrent som hos den foregaaende.
Q: Oversiden enten med lignende Skulptur som hos
å eller (var. lineéllus Gyll.) mat paa Grund af fin, cha-
grineret Mikroskulptur og da med tæt, ret fin og ensartet
Punktur, der dog er tydeligt kraftigere end hos den fore-
gaaende Arts matte Hunner. Overgange mellem de 2
Hunformer forekommer meget sjældent.
Udbredt og ikke særlig sjælden, i ferskt, undertiden
- ogsaa i brakt Vand. Hunnens matte Form (var. lineellus)
er meget sjælden; den foreligger fra Amager (i Brakvand)
og Falster; Overgangsformer er fundne paa Bornholm.
5. Hydrøporus Clairv.
Hovedet ofte med 2 Indtryk. Mundskjoldets
Forrand urandet. Pronotums og Vingedækkernes
Rod uden Længdestreg eller -liste paa hver Side.
Vingedækkerne paa Undersiden simple, deres Side-
dækker ved Roden uden Fordybning. Forbrystfor-
længelsen bagtil tilspidset. Mellemhofterne kun
kort adskilte fra hinanden. Metasternums Side-
partier smalle, tilspidsede. Baghofteforlængelserne
i hele deres Længde stødende helt eller næsten
” helt sammen, deres Spidser afstudsede, oftest i
Fællesskab (Fig. 15, Nr. 1). Bagkløerne ens.
Arterne af denne Slægt er som Regel mørkt-
farvede og uden stærkt udpræget Farvetegning.
Flere af Arterne er vanskelige at adskille og meget
ensartede af Udseende. Man bør derfor paa Eks-
51
kursioner tage rigeligt Materiale med sig hjem,
da man ellers let vil overse sjældne Arter, og da
der ofte paa samme Lokalitet kan forekomme flere
forskellige Arter i stort Antal, uden at de lader
sig adskille under Indsamlingen.
Arterne lever mest i stillestaaende Ferskvand, der er
rigt paa Vegetation.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil betydeligt opadbøjet (Fig. 20,
Nr. 1). Pronotums Sider ikke eller meget fint
randede. Oversiden (undtagen H. dorsalis)
med chagrineret eller netridset Mikroskulptur 2.
Fig. 20. Vingedækkernes Siderand hos Hydroporus
piceus (1) og H. pubescens (2).
Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil ikke eller kun svagt opad-
bøjer (bis ONES) rr ES ER AAR
2. Større, 5—5,5 mm. Pronotum som Regel tyde-
ligt, omend svagt tilsmalnet bagtil .. 1. dorsålis.
Mindre BBS mm ES DD SEE SSR DSN 3.
5: Mindre, 187% mm. Pronotum rødt 2. scalesiånus.
Større, DE AAEN EGE AT SE SE FN SENESTE SRI. 4.
4F
10.
Ile
12:
52
Vingedækkernes Punktur paafaldende kraftig,
ikke særlig tæt. Oversiden blank, kun meget
svagt og utydeligt behaaret. Længde 3,5—
3 38 0 00) 09 FREE NE TER ERE Se ERE ERE For eeTs:
Vingedækkernes Punktur ikke særlig kraftig.. 5.
Pronotum ensfarvet brunrødt. Hannens Bag-
skinneben paa Indersiden lidt foran Midten
stumpvinklet udvidede. Længde 3 mm. .....
5. anguståtus.
Pronotum sort, brunsort eller tvefarvet. Han-
nenstBagskinnebenEsimple meeen 6.
Mindre, 2,5 mm. Pronotum ensfarvet sort (bort-
set frakselverSideranden) eee 7:
Større, SÆT REE RENEE 8.
Pronotum kun svagt tilsmalnet fremefter og
først fra Midten, ved Forranden kun meget
lidt smallere end ved Roden. Vingedækker-
nes Behaaring meget fin og utydelig 3.negléctus.
Pronotum fremefter tilsmalnet betydeligt og som
Regel allerede fra Roden, ved Forranden be-
tydeligt smallere end ved Roden. Vingedæk-
kernes Behaaring tydelig......... 4. umbråsus.
Pronotum ensfarvet sort, Vingedækkerne om-
trent ensfarvet Dinner eee 10. tristis.
Pronotum og som Regel ogsaa Vingedækkerne
tydeligst tyefarvede << Abe FRR SREREER
Hovedet paafaldende stort, bagtil kun lidt smal-
lere end Pronotums Rod (Forholdet mindst
som 8 til 10). Pronotum fremefter kun yderst
Svart tilsmalne ts E sse LEGER 9. notåtus.
Hovedet ikke paafaldende stort, bagtil betyde-
ligt smallere end Pronotums Rod (Forholdet
højest som 7 til 10). Pronotum fremefter be-
tydeligt tilsmalnet......... DE ag AE DRIRERENEEE 10.
Mindre, 3 mm. Fødderne brune eller sortbrune
8. striola.
Større, 3,5—4 mm. Fødderne røde eller brun-
OL (RER ER ENE SENSE KEE 00000 11.
Lidt bredere. Hannen med kun lidet uens For-
kløer og but tilspidset Penis (Fig. 22, Nr. 3)
T. incdgnitus.
Lidt mindre bred. Hannen med meget uens
Forkløer og stærkt tilspidset Penis (Fig. 22,
NES AD) SE ERE de RE SE MENER ERE 6. palustris.
Større, 5 mm. Vingedækkerne ret tæt og kraf-
tigt punkterede, uden Længderækker af gro-
13.
14,
IS:
16.
le
18.
19.
20.
53
vere Punkter, med yderst fin, netridset Mi-
KROS KULD TURE SE san TE ge AE 16. rufifrons.
Mund es SS == AMME R 15:
Pronotums Sider meget fint eller utydeligt ran-
UDUS TRE RER ES r OS ER eee RSS REE BEEREr SR MEDA se Er 14.
Pronotums Sider kraftigt og tydeligt randede.. 17.
Mindre, 2,5—3 mm. Følehornene paafaldende
korte, 6.—8. Led kun meget lidt længere end
HRE ER ES RR 12. obscurus.
Større, 2,8—4 mm. Følehørnene ikke særlig
korte, 6.—8. Led meget længere end brede.. 15.
Oversiden helt sort. Pronotums Baghjørner
noget afrundede. Gennemsnitlig lidt mindre,
2,8—3,3 mm. Hannens inderste Forklo tandet
EMI TERES sor S ener 13. melanocéphalus.
Oversiden helt eller delvis brun. Pronotums
Baghjørner næppe afrundede. Gennemsnitlig
lidt større, 3,2—4 mm. Hannens inderste For-
BUD UOSTITETGEN I er ae ERA es HEE SE KARTE RR: 16.
Større, 3,5—4 mm., og stærkere hvælvet. Vinge-
dækkerne med ret stærkt rundede Sider, ret
tæt punkterede og behaarede 15. erythrocéphalus.
Mindre, 3,2—3,5 mm., og mindre stærkt hvæl-
vet. Vingedækkerne med ret svagt rundede
Sider, ret spredt punkterede og tyndt be-
MVA d SR RES rr SÆR En Sen SR 14. elongåtulus.
Pronotum påa hver Side foran Roden med et
ret dybt, groft punkteret Indtryk... 22. obsolétus.
Pronotum uden tydeligt Indtryk paa hver Side
Kroppen med ret svagt rundede, i Midten ofte
mæstens parallelle "STER RULE SE RE SENE 23.
Større, 4 mm. Sidste Bugled med tværridset
Mikroskulptur. Vingedækkernes Grundfarve
IKKENS ORE Se ASSER SN Bee EA ERE ke 17. plånus.
Nine SS SENE ER Eee AGERE SS ERERs 20.
Vingedækkernes Sidedækker fortil groft punk-
terede, 1. og 2. Bugled groft punkterede, uden
Mikroskulptur. Formen mindre bred. Vinge-
dækkernes Grundfarve oftest brunlig....... Polle
Vingedækkernes Sidedækker ikke ret groft punk-
terede. 1. og 2. Bugled ikke ret groft punk-
terede, med chagrineret Mikroskulptur. For-
men bredere. Vingedækkernes Grundfarve
SOF SED EKS NSA ART SLØR UDSAT ER REE NØD:
PAR
222
23.
fra
54
Følehornenes 6.—8. Led ikke over 1//> Gang
saa lange som brede, tydeligt tykkere end de
2 yderste Led. Øjnene tydeligt facetterede.
Gennemsnitlig lidt større, 3,3—3,5 mm. ....
18. pubéscens.
Følehornenes 6.—8. Led c. dobbelt saa lange
som brede, næppe tykkere end de 2 yderste.
Led. Øjnene mindre tydeligt facetterede. Gen-
nemsnitligt lidt mindre, 3—3,3 mm. ….......
É 19. fuscipénnis.
Pronotum ret tæt og kraftigt punkteret. Vinge-
dækkerne ret tæt og kraftigt punkterede, som
Regel uden Mikroskulptur og derfor ret blanke.
Sidste Bugled mod Spidsen tæt punkteret ..
21. discrétus.
Pronotum ret fint og meget spredt punkteret.
Vingedækkerne ret fint og ikke ret tæt punk-
terede, med fin, netridset Mikroskulptur og
derfor ret matte. Sidste Bugled mod Spidsen
SPESd HEP UNkKtERE fe REE ESKE NERE 20. nigrita.
Større, 4 mm. Vingedækkerne, i hvert Fald hos
å, blanke og ret kraftigt punkterede .......
23. memnånius.
Mindre, 3,5 mm. Vingedækkerne ret matte, fint
Punktereder 572 ENE ane, 24. melanårius.
1. Gruppe.
Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
Siden, fortil tydeligt opadbøjet (Fig. 20, Nr. 1).
Pronotums Sider ikke eller meget fint randede.
Over- og Undersiden i hvert Fald delvis med cha-
grineret eller netridset Mikroskulptur.
1. H. dorsålis Fabr. Sammen med H. rufifrons vor
største Årt og let kendelig ved Størrelsen i Forbindelse
med Pronotums Form. Hovedet brunrødt, Pronotum brun-
sort, Siderne og et i Midten afbrudt Tværbaand rødlige;
Vingedækkerne brunsorte, Siderne og et Tværbaand eller
en Plet bag Roden rødlige; Oversidens rødlige Farve vari-
erende i Udstrækning, snart stærkt indskrænket, snart
55
bredende sig, saa at den fremtræder som Hovedfarven;
Følehorn og Ben røde, de første mørkere mod Spidsen;
Undersiden brunlig. Hovedet ret tæt og ikke særlig fint
punkteret, med chagrineret Mikroskulptur, Indtrykkene kraf-
tige, Pronotum med yderst svagt og utydeligt randede Sider,
Punkturen ret tæt og kraftig. Vingedækkerne i Forhold til
Pronotum ret brede — Kroppens Omrids
derfor med tydeligt Indsnit mellem Prono-
tum og Vingedækker — ret tæt, ikke sær-
lig kraftigt punkterede, uden eller næsten
uden Mikroskulptur. Undersiden i hvert
Fald Baghof hagrineret Mi-
ald paa Baghofterne med chagrineret Mi Fig. 21. Venstre
kroskulptur. Længde 5—5,5 mm. Eorfods KIGET
åg: For- og Mellemfødderne tydeligt hos Hydroporus
udvidede, den inderste Forklo stærkt for- dorsalis å.
tykket, i yderste Sjettedel pludselig stærkt
indsnævret og tilspidset (Fig. 21). Oversiden blankere,
Pronotum med tydeligt Tværindtryk foran Roden og uden
Mikroskulptur.
2: Oversiden mattere, Pronotum med chagrineret
Mikroskulptur og meget svagere Tværindtryk.
Udbredt og ret almindelig, især i ferskt, stillestaaende
Vand, baade i og. udenfor Skove.
2. H. scalesiånus Steph. Vor mindste Årt, let
kendelig ved Størrelsen i Forbindelse med Farven. Rust-
rød, Vingedækkerne ofte lidt mørkere, Bagbryst og Bug
sortbrune eller sorte. Oversiden ret blank, kun svagt og
meget spredt behaaret. Hovedet yderst fint og spredt,
utydeligt punkteret. Pronotum med yderst fint randede
Sider, langs For- og Bagrand ret kraftigt punkteret, iøvrigt
næsten upunkteret. Vingedækkerne spredt, fortil ikke sær-
lig fint punkterede. Forføddernes 3. Led meget langt.
Længde 1,8—2 mm.
åg: For- og Mellemfødderne lidt udvidede. Forkløerne
fortykkede, ved Spidsen pludseligt indsnævrede og til-
56
spidsede og kort spaltede, den inderste længere end den
yderste.
Sjælden. I stillestaaende Ferskvand, især i Skove.
Bøndernes Hegn (i et Mosehul), Bøllemosen, Åagesholm
ved Holte, Hillerød, Sorø; Kerteminde. April—Juni. Den
tages bedst ved at oprykke og undersøge Mos, der ligger
i Vandet.
3. H. negléctus Schaum. Næstefter H. scalesianus
"er denne Art og H. umbrosus vore mindste Arter og
lader sig allerede ved Størrelsen let adskille fra alle vore
andre Arter undtagen H. obscurus, fra hvilken de dog let
kendes bl. a. ved Vingedækkernes fortil opadbøjede Side-
rand. Langstrakt og ret smal, Oversiden ikke ret blank,
med chagrineret Mikroskulptur. Hovedet brunt, fortil ly-
sere, Pronotum sort, Vingedækkerne brune, Undersiden
overvejende sort, Følehorn og Ben rødlige, de første lidt
mørkere mod Spidsen. Hovedet spredt og yderst fint,
næppe synligt punkteret. Pronotum som Regel ganske
svagt tilsmalnet bagtil, Siderne fint, men tydeligt randede,
Chagrineringen kraftigere end paa Vingedækkerne. Disse
spredt og ret fint punkterede. Sidste Bugled næsten upunk-
teret. Længde 2,5 mm. ;
g: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede. Den
inderste Forklo fortykket, ved Spidsen spaltet i et tyndt,
spidst Parti og et bredt, stumpt Parti.
Udbredt, men ikke almindelig. Især i Skovvande.
Nordsjælland. (f. Eks. Bøllemosen, Aagesholm ved Holte),
Knudshoved, Maribo; Sydfyen.
4. H. umbråsus Gyll. Ligner den foregaaende, men
adskilles let fra den ved de i Oversigten angivne Karak-
terer samt ved, at Formen er noget bredere, Hovedet
tydeligere, omend fint punkteret, Følehornene lidt kortere
og kraftigere, Pronotums Sider meget svagere og utyde-
ligt randede, Vingedækkerné lysere langs Siderne og lidt
Så
mindre spredt punkterede, sidste Bugled tydeligt punk-
teret og Hannens Forkløer ens og simple. Længde 2,5 mm.
å: For og Mellemfødderne tydeligt udvidede.
Udbredt og temmelig almindelig, baade i og udenfor
Skove, i ferskt Vand.
… 5. H. anguståtus Sturm. Let kendelig ved Farven
og Hannens Kønsmærker. Temmelig langstrakt, Oversiden
noget blank, tydeligt behaaret, med meget svag, chagri-
neret Mikroskulptur. Hoved og Pronotum brunrøde, Vinge-
dækkerne brune eller brunsorte, Mellem- og Bagbryst
samt Bug sorte, Følehorn og Ben rødlige, de første mør-
kere mod Spidsen. Hovedet med spredt og yderst fin
Punktur; Følehornene ret slanke. Pronotum med meget
fint og utydeligt randede Sider, ved Roden paa hver Side
med et mere eller mindre tydeligt Indtryk, Tilsmalningen
fremefter som Regel først begyndende omkring Midten.
Vingedækkerne temmelig tæt og ikke ret kraftigt punk-
terede. Længde 3 mm.
åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede, Forkløerne
fortykkede, næsten lige, ved Spidsen pludseligt stærkt
indsnævrede og tilspidsede, den inderste lidt længere end
den yderste. Mellemskinnebenene ved Spidsen lidt indad-
krummede. Bagskinnebenene paa Indersiden lidt foran
Midten stumpvinklet udvidede.
Udbredt og temmelig almindelig, i ferskt Vand, baade
i og udenfor Skove.
6. H. palustris L. Denne og de følgende Arter i
Gruppen adskiller sig fra de foregaaende ved, at Proster-
nums smalle Længdeparti mellem Forhofterne ikke er
jævnt, men forsynet med en fin, ophøjet Tværliste, foran
hvilken der ofte findes et udhulet eller tværriflet Parti,
et Kendetegn, der dog ikke er lige tydeligt hos alle Ar-
terne og ofte vanskeligt at iagttage. Fra de andre af Grup-
"pens Arter adskiller denne og de 3 følgende Arter sig
58
ved den i hvert Fald i levende Live tydeligt tvefarvede
Overside, en Karakter, der dog varierer og er svagest
udpræget hos H. striola. Oversiden med meget fint cha-
grineret Mikroskulptur, noget blank, tydeligt behaaret.
Hoved og Pronotum rødlige, 2 Pandepletter og Prono-
tums Midtparti brune, Vingedækkerne brunsorte, deres
Siderand og en for- og bagtil med denne forbundet, bag-
til udvidet, i Midten undertiden afbrudt Længdestribe,
samt en med Sideranden oftest forbundet Tværplet bag
Roden rødgule. Oversidens lyse Tegning stærkt varierende
i Udstrækning. Mellem- og Bagbryst samt Bugen sorte
eller brune. Følehorn og Ben rødlige, de første mørkere
mod Spidsen. Hovedet fint, men tydeligt punkteret. Pro-
onotum som Regel allerede fra Roden tydeligt tilsmalnet
fremefter, Punkturen tydelig, for- og bagtil tættest og
i 2 3
Fig. 22. Penis af Hydroporus palustris (1),
striola (2) og incognitus (3).
kraftigst. Vingedækkerne ret tæt punkterede, Punkterne
lidet dybe, bagtil oftest utydeligt afgrænsede. Længde 3,5—
3,8 mm.
gg: For- og Mellemfødder tydeligt udvidede, den inder-
ste Forklo fortykket, lidt forkortet, og stærkere krummet,
paa Undersiden udhulet. Penis stærkt og jævnt tilspidset
(Eiss22R NÆ)
En af vore almindeligste Vandkalve. Den lyse Teg-
ning synes at være mest udbredt paa Individer fra Vande
59
paa aaben, især leret Bund og mest indskrænket paa
Eksemplarer fra overskyggede Skovvande.
7. H. incågnitus Sharp. Denne Art ligner den fore-
gaaende Årt yderst stærkt, men adskiller sig fra den ved
gennemsnitlig ganske lidt betydeligere Størrelse, lidt bre-
dere Form, som Regel lidt lysere (hos levende Individer
endog rødbrun) Oversidegrundfarve, og (dog kun hos
døde Individer) som Regel noget utydeligere lys Tegning
paa Vingedækkerne. Da alle disse Karakterer imidlertid
er noget relative, kræver en sikker Bestemmelse Under-
søgelse af Hannens Forkløer og Kønsorgan. Længde 3,7
—4 mm.
åg: For- og Mellemfødder næppe synligt udvidede, den
inderste Forklo kun lidet forskellig fra den yderste, svagt
fortykket, paa Undersiden udhulet. Penis but tilspidset
(Fig. 23, Nr. 3).
Af denne Art foreligger hidtil kun et enkelt dansk
Eksemplar, fundet i en Bæk ved Lejre, d. ”/5 1926. Ar-
ten har sikkert været: overset paa Grund af dens store
Lighed med H. palustris, og om dens Udbredelse her-
hjemme kan der derfor ikke siges noget sikkert endnu.
Den er i Sverrig funden i klart Kildevand med ringe
Vegetation, men rigeligt Bundslam og i Norge i smaa
Skovdamme, især i Sphagnum.
8. H. striola Gyll. (vittula Er.). Nær beslægtet med
de to foregaaende, men adskilt fra dem ved tydeligt min-
dre Størrelse, lidt smallere og lidt mere hvælvet Form,
mørkere Overside, idet den lyse Tegning er stærkt ind-
skrænket, og mørkere Fødder. Vingedækkernes lyse Læng-
destribe bagtil ikke udvidet. Længde 3 mm.
åg: For- og Mellemfødder noget udvidede, den inder-
ste Forklo lidt forkortet og fortykket. Penis meget kort
og afrundet tilspidset (Fig. 22, Nr. 2).
Udbredt, men ikke saa almindelig som H. palustris,
i hvis Selskab den ofte træffes. Skal ogsaa kunne fore-
komme i Brakvand.
60
9. H. notåtus Sturm. Nærbeslægtet med de 3 føore-
gaaende, men let at adskille fra dem ved noget smallere,
fortil — som Følge af det brede Hoved — langt mindre
tilsmalnet Form og kortere Følehorn. Hovedet brunt, for-
til lysere, Pronotum brunsort, med smalt lyse Sider,
Vingedækkerne brunsorte, Sideranden og en for- og bag-
til med denne forbundet Længdestribe samt en med Side-
randen forbundet Tværplet bag Roden rødgule; Mellem-
og Bagbryst samt Bugen sorte; Benene brunlige, Føle-
hornene brunsorte, lysere mod Roden. Oversiden ret blank,
kun meget tyndt behaaret. Vingedækkernes Punktur spredt
og temmelig fin. Længde 3mm.
åg: For- og Mellemfødderne tydeligt fortykkede, den
inderste Forklo stærkt fortykket og lidt forkortet.
Sjælden, men ofte i Antal, hvor den forekommer.
Aagesholm ved Holte, Amager (i Brakvand), Herlufsholm
(i en Skovmose), Øbjerggaard; Fanø.
10. H. tristis Payk. (tristis Schiødte). Temmelig
langstrakt, Oversiden ret blank, kun tyndt behaaret. Ho-
vedet brunrødt, mørkere indenfor Øjnene, Pronotum sort,
Vingedækkerne brune; Undersiden sort. Følehorn og Ben
brunrøde, de første mørke mod Spidsen. Hovedet for-
holdvis stort, Punkturen fin, men tydelig, ret spredt. Pro-
… notum kun svagt tilsmalnet fremefter, Siderne fint, men
tydeligt randede, Punkturen for- og bagtil kraftig. Vinge-
dækkernes Punktur spredt og temmelig fin. Længde 3 mm.
åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede, den inder-
ste Forklo lidt fortykket.
Udbredt, men ikke almindelig. Især i Skovvande. Skal
ogsaa kunne forekomme i Brakvand.
11. H. piceus Steph. (Gyllenhåli Schiødte). Let kende-
lig fra Gruppens andre Arter ved Vingedækkernes kraf-
tige Punktur i Forbindelse med Størrelsen. Aflang, tem-
melig hvælvet, Oversiden blank, kun meget tyndt og
61
utydeligt behaaret. Hovedet brunrødt, Panden mørkere;
Pronotum og Vingedækkerne brune, mod Siderne lidt
lysere; Undersiden sort; Følehorn og Ben brunrøde, de
yderste Led af de første med mørkere Spids. Hovedet
ret fint, forholdsvis tæt punkteret. Pronotum fremefter
noget tilsmalnet, Siderne fint, men tydeligt randede, Punk-
turen for- og bagtil tæt og kraftig, i Midten noget mindre
tæt og kraftig. Vingedækkerne kraftigt og ret tæt punk-
terede. Længde 3,5—4 mm.
åg: For- og Mellemfødder lidt udvidede, den inderste
Forklo næppe fortykket.
Udbredt, men temmelig sjælden. Især i Skovvande.
Bøllemosen, Rudehegn, Tisvilde Havstok, Knudshoved;
Faaborg; Taps, Esbjerg, Nørholm Skov; Bornholm (Para-
disbakkerne).
2. Gruppe.
Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil ikke eller kun svagt opadbøjet(Fig. 20,
Nr. 2). Pronotums Sider meget fint eller utydeligt
randede. Over- og Undersiden i hvert Fald delvis
med chagrineret eller netridset Mikroskulptur.
12. H. obsctrus Sturm. Let kendelig fra Gruppens
andre Arter ved de korte Følehorn og den ringe Størrelse.
Noget hvælvet. Brun, Undersiden sort eller sortbrun,
Følehornene mod Spidsen noget mørkere. Oversiden fint
netridset, noget blank, kun meget tyndt og utydeligt be-
haaret. Hovedet spredt og meget fint og utydeligt punk-
teret. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet, for- og bag-
til tydeligt, men ikke ret kraftigt punkteret, i Midten næsten
glat, Siderne meget fint, men tydeligt randede, kun svagt
rundede. Vingedækkerne ikke særlig fint og ikke ret tæt
punkterede, Sideranden fortil næsten ikke opadbøjet; dette
Kendetegn i Forbindelse med Pronotums meget fine Side-
randing og de korte Følehorn gør Arten let kendelig fra
62
alle vore andre Hydroporus-Arter af lignende Størrelse.
Længde 2,5—3 mm.
åg: For- og Mellemfødderne lidt udvidede.
Udbredt og ikke særlig sjælden, især i ferskt, stille-
staaende Vand, baade i og udenfor Skove.
13. H. melanocéphalus Marsh. (mério Gemminger
& Harold, Ganglb.). Let kendelig fra Gruppens åndre Ar-
ter ved den ensfarvet sorte Krop, der i Forbindelse med
Pronotums yderst fine Sideranding ogsaa gør Arten let
at adskille fra alle vore andre - Hydroporus-Arter. Lidt
mindre hvælvet og mere langstrakt end den foregaaende.
Sort, Benene brunrøde, med mørkere, ofte brunsorte
Skinneben og Fødder, Følehornene brune eller brunsorte,
med lysere Rod. Oversiden fint netridset, tyndt behaaret.
Hovedet ret spredt og meget fint punkteret. Pronotum
fremefter tydeligt tilsmalnet, Punkturen for- og bagtil ret
kraftig, i Midten finere og mere spredt, Siderne yderst
fint, ikke ret tydeligt randede, svagt rundede, Baghjør-
nerne noget afrundede. Vingedækkerne ikke særlig fint
og ikke ret tæt punkterede, Sideranden fortil ganske svagt
opadbøjet. Længde 2,8—3,3 mm.
åg: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede, den
inderste Forklo med en bred, stumpvinklet Tand lidt bag
Midten. Oversiden temmelig blank.
2: Oversiden som hos $.
I det nordligere Eurupa er der af denne Art fundet
en lystfarvet Form og en mat Hunform. Disse Former
vil næppe vise sig at forekomme hos os.
Af denne Art foreligger hidtil kun et enkelt dansk
Eksemplar fra Esbjerg (?””/; 1920). Arten angives at fore-
trække Smaavande i Skov.
14. H. elongåtulus Sturm (elongåtulus Schiødte).
Denne Art gør i Form et temmelig ligebredt Indtryk,
fordi Vingedækkerne i forreste og Pronotum i bageste
63
Halvdel kun er meget lidt tilsmalnede fremefter. Over-
siden temmelig blank, meget fint netridset, tyndt behaaret.
Brun, Pronotum sort, Siderne lidt lysere, Hovedet mør-
kere end hos den følgende. Undersiden sort, Følehorn og
Ben brunrøde, de yderste Led af de første med mørkere
Spids. Hovedet ret spredt og meget fint punkteret. Pro-
notum for- og bagtil ret tæt og kraftigt, i Midten fint og
spredt punkteret, Siderne meget fint randede, noget run-
dede, Baghjørnerne ret skarpe. Vingedækkerne temmelig
spredt og ikke særlig fint punkterede, Sideranden fortil
svagt opadbøjet. Længde 3,2—3,5 mm.
å: Forfødderne svagt udvidede.
Udbredt, men sjælden. Damhusmosen, Kollemose,
Antvorskov; Faaborg; Skagen; Slettestrand, Ry.
15. H.erythrocéphalus L.
(Fig. 23). Gennemsnitlig større
samt bredere, højere hvælvet og
med stærkere rundede Sider end
Gruppens foregaaende Arter. Over-
siden tydeligt, ret tæt, graahvidt
behaaret. Hovedet rødligt, med en
mørkere Plet indenfor Øjnene;
Pronotum sort, med lysere Sider;
Vingedækkerne brune, ofte lidt
lysere ved Roden, Undersiden
overvejende sort; Følehorn og Ben
brunrøde, de første mørkere mod
Spidsen. Hovedet temmelig fint
og ikke ret tæt punkteret. Prono-
tum betydeligt og ret jævnt til-
smalnet fremefter, Punkturen for- Fig. 23. Hydroporus ery-
og bagtil kraftig og ret tæt, i throcephalus. 2. X 10.
Midten fin og spredt, Siderne
meget fint randede, kun meget svagt rundede, Baghjør-
nerne ret skarpe. Vingedækkerne ret tæt og ikke ret fint
punkterede, Sideranden fortil svagt opadbøjet. Længde 3,5
—4 mm.
64
å: For- og Mellemfødderne ret stærkt udvidede, For-
kløerne ens, betydelig længere og kraftigere end hos 2.
Oversiden ret blank, Vingedækkerne med kun yderst svagt
antydet, næsten udvisket, netridset Mikroskulptur.
2: Oversiden enten som hos $ eller (var.deplanåtus
Gyll) mat paa Grund af tydelig, meget tæt og skarp, net-
ridset Mikroskulptur og da med svagere, mindre dyb
Punktur paa Vingedækkerne.
Almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand.
3. Gruppe.
Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes
fra Siden, fortil ikke eller kun svagt opadbøjet
(Fig. 20, Nr. 2). Pronotums Sider kraftigt og tyde-
ligt randede. Kroppen med temmelig stærkt run-
dede Sider.
16. H. raåfifrons Duftschm. Sammen med H. dor-
salis vor største Årt og let kendelig ved Størrelsen i
Forbindelse med Farven. Aflang, ret hvælvet, Oversiden
noget blank, ret tyndt, men tydeligt behaaret, paa Hoved
og Pronotum med meget fin, tæt og tydelig, paa Vingedæk-
kerne med yderst svag, utydelig og udvisket, netridset
Mikroskulptur, paa Undersiden overvejende med chagri-
neret Mikroskulptur. Hovedet brunt, for- og bagtil lysere,
Pronotum sort, oftest med lidt lysere Sider, Vingedæk-
kerne brune, oftest med lysere Sider og Rod, Undersiden
overvejende sort, Følehorn og Ben brunrøde, de første
lidt mørkere mod Spidsen. Hovedet spredt og meget fint
punkteret. Pronotum betydeligt tilsmalnet fremefter, Si-
derne kun svagt rundede, Punkturen for- og bagtil tæt og
kraftig, i Midten fin og ret spredt. Vingedækkerne tem-
melig tæt og kraftigt punkterede, uden Længderækker af
grovere Punkter, Sideranden fortil svagt opadbøjet. Længde
5 mm.
65
å: For- og Mellemfødderne noget udvidede.
Paa Grund af en fra den sædvanlige stærkt afvigende
Form af Hannens Kønsorgan maa denne Årt betragtes
som indtagende en Særstilling indenfor Slægten.
Udbredt, men temmelig sjælden; i ferskt, stillestaa-
ende Vand baade i og udenfor Skove. Donse, Skodsborg,
Boserup og Bognæs Skove, Knudshoved, Alslev Skov og
Østerskov paa Falster; Svendborg; Fanø.
17. H. plånus Fabr. Aflang, noget mindre hvælvet
end H. erythrocephalus, temmelig blank, Oversiden meget
tydeligt og forholdsvis tæt, hvidgraat behaaret og bortset
fra Hovedet, Pronotums For- og Siderand og Vingedæk-
kernes alleryderste Spidsparti uden Mikroskulptur, Under-
siden ligeledes overvejende uden Mikroskulptur, de sidste
Bugled dog med yderst fin, tværridset Mikroskulptur, sidste
Bugled i Spidshalvdelen yderst tæt og temmelig kraftigt
punkteret. Sort, Hovedet undertiden for- og bagtil lidt
lysere, Vingedækkerne brune (hos var. palléscens Seidl.
rødgule), Følehornene sorte eller sortbrune, med lysere Rod,
Benene brunrøde. Hovedet fint og temmelig spredt punk-
teret. Pronotum betydeligt tilsmalnet fremefter, Siderne
lidt rundede, kraftigere randede end hos den foregaaende,
Punkturen ret fin og ikke særlig tæt, ved Roden kun
utydeligt stærkere og tættere. Vingedækkerne temmelig
fint og tæt punkterede, hvert med 3 Rækker grovere Punk-
ter, Sideranden fortil svagt opadbøjet. Længde 4 mm.
g: For- og Mellemfødderne noget udvidede.
2: Vingedækkerne normalt som hos 3, men meget
sjældent matte og yderst fint punkterede.
Meget almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand
paa Lerbund udenfor Skove. Den matte Hunform fore-
ligger fra Bornholm.
18. H. pubéscens Gyll. Nærbeslægtet med den fore-
gaaende, men let at adskille fra den ved, at Størrelsen er
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 5
66
ringere, at de sidste Bugled mangler Mikroskulptur, at
Følehornene er kortere og Forføddernes 3. Led lidt smallere,
at Vingedækkernes Punktur er lidt kraftigere og deres 3
grovere Punktrækker oftest mindre tydeligt fremtrædende,
og at Bagbryst, Baghofter, Bugens Rod og sidste Bugled
er grovere punkterede. Arten er stærkt varierende. Længde
3,3—3,5 mm.
å: For- og Mellemfødderne noget udvidede.
Temmelig almindelig, især i ferskt, stillestaaende
Vand paa Lerbund.
19. H.fuscipénnis Schaum (piceus Sturm, Schiødte).
Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskilles fra
den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved,
at Følehornene er længere og slankere og mod Spidsen
i Reglen ikke saa mørke, og at Vingedækkerne som Regel
mangler de 3 grovere Punktrækker eller dog kun har
dem antydet ved Roden. Længde 3—3,3 mm.
å: For- og Mellemfødderne noget udvidede. Vinge-
dækkerne bortset fra det alleryderste Spidsparti uden Mi-
kroskulptur.
2: Vingedækkerne med chagrineret Mikroskulptur,
der bagfra strækker sig mere eller mindre langt frem-
efter og undertiden breder sig saa stærkt, at kun et tre-
kantet Parti omkring Scutellum er. undtaget. Det chagri-
nerede Parti er da finere og mindre dybt punkteret.
Udbredt, men sjælden. Især i ferskt, stillestaaende
Vand med Lerbund, mest i Skove. Rudehegn, Lolland ;
Fyen.
20. H. nigrita Fabr. Denne og den følgende Art er
af bredere Form og mørkere (oftest overvejende sort)
Oversidefarve end Gruppens foregaaende Arter. Ret hvæl-
vet, Oversiden med fin, netridset Mikroskulptur og derfor
ikke ret blank, tyndt og meget utydeligt behaaret; Under-
siden overvejende med fin, tværbølget Mikroskulptur. Sort,
67
Hovedet bagtil rødligt, Vingedækkerne undertiden sort-
brune, ofte med lysere Sider; Følehornene sortbrune,
deres Rod og Benene rødlige. Hovedet fint og ret spredt
punkteret. Følehornene ret korte og kraftige, de mellem-
ste Led tydeligt fortykkede og kun forholdsvis lidt læn-
gere end brede. Pronotum tydeligt tilsmalnet fremefter,
med noget rundede Sider, Punkturen i Midten spredt og
meget fin, langs Randene noget tættere og kraftigere.
Vingedækkerne temmelig fint og ikke ret tæt punkterede,
hvert med 2 svagt fremtrædende eller endog utydelige,
grovere Punktrækker, Sideranden fortil kun yderst svagt
opadbøjet. Længde 3 mm.
å: For- og Mellemfødderne svagt udvidede.
Udbredt, men ikke almindelig. I ferskt Vand, baade
iog udenfor Skove. Skal ogsaa kunne forekomme i Brakvand.
21. H. discrétus Fairm. Adskilt fra den foregaaende
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at
Pronotum mangler Mikroskulptur midt paa Rodpartiet, at
Vingedækkernes Punktur er kraftigere og tættere og deres
Behaaring lidt tættere og tydeligere, ai Undersiden bort-
set fra de 2 eller 3 sidste fint tværridsede Bugled over-
vejende mangler Mikroskulptur, og at Kroppens Sider er
lidt mindre rundede. Kroppen sort, Hovedet for- og bag-
til og undertiden Pronotums yderste Siderande lysere.
Længde 3,3—5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede.
2: Vingedækkerne normalt som hos g, meget sjæl-
dent (var. sublaevis Falkenstrøm) med yderst fin, uregel-
mæssigt ridset Mikroskulptur (synlig ved c. 150 Ganges
Forstørrelse).
Udbredt, men temmelig sjælden og oftest kun enkelt-
vis. Amager, Tibirke Mose, Antvorskov, Sorø, Møen, Fal-
ster; Middelfart, Hunderup; Dronninglund. Den skal især
ynde Vandhuller paa aaben Bund med langsomt rindende
Afløb. Varieteten sublaevis er ikke fundet i Danmark.
57
68
4. Gruppe.
Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betrag-
tes fra Siden, fortil kun svagt opadbøjet. Prono-
tums Sider kraftigt og tydeligt randede. Kroppen
med ret svagt rundede, i Midten næsten parallelle
Sider.
22. H. obsolétus Aubé (ferrugineus Schiødtes For-
tegnelse). Let kendelig fra alle vore andre Arter ved For-
men i Forbindelse med Pronotums 2 groft punkterede
Rodindtryk og Farven. Kun svagt hvælvet, Oversiden
blank, næppe synligt behaaret, med meget fin, netridset
Mikroskulptur, Undersiden overvejende med yderst svag
tværridset Mikroskulptur. Hoved og Pronotum brunrøde, i
Midten mørkere, Vingedækkerne brungule, langs Siderne
og Roden oftest lidt lysere, Undersiden overvejende brun
eller brunsort, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet spredt
og meget fint punkteret. Pronotum noget tilsmalnet frem-
efter, med lidt rundede Sider, bortset fra Forranden og
Rodindtrykkene kun yderst fint og spredt, ofte næppe
synligt punkteret. Vingedækkerne spredt, men temmelig
kraftigt punkterede, hvert med 2, ofte utydelige, grovere
Punktrækker. Længde 3,5—4 mm.
åg: Forfødderne svagt udvidede.
Især i Bække; meget sjælden. Køge, ved Haraldsted
Sø (paa Undersiden af en Sten i en Bæk), Møen (i et
Kildebækken i Marienborg Have), under Tang paa Hav-
stokken ved Tromnæs paa Falster; Almindingen paa Born-
holm. April—Juni.
23. H. memnåénius Nicolai. Kun svagt hvælvet,
Oversiden yderst tyndt og utydeligt behaaret. Brunsort,
Hovedet undertiden for- og bagtil lidt lysere, Pronotums
Sider og ofte ogsaa Vingedækkernes Sider eller Spids
lysere, Følehorn og Ben rustrøde. Hovedet temmelig fint
og ikke særlig spredt punkteret. Pronotum kun ret svagt
69
tilsmalnet fremefter, Siderne kun svagt rundede, Punktu-
ren ret kraftig, i Midten finere og mere spredt, Roden
paa hver Side kun med svagt antydet Indtryk. Vingedæk-
kerne hvert med 2, oftest tydelige, grovere Punktrækker.
Længde 4 mm.
åg: Oversiden blank, med fin, paa Vingedækkerne
meget svag og udvisket, netridset Mikroskulptur. Under-
siden delvis med meget svag, tværridset Mikroskulptur.
Vingedækkernes Punktur temmelig tæt og kraftig. For-
og Mellemfødderne noget udvidede.
2: Skulpturen normalt som hos g. Sjældent fore-
kommer dog en anden Hunform (var. caståneus Aubé)
med mat, meget kraftigere, tæt netridset eller skælagtigt
mikroskulpteret Overside, tydeligere mikroskulpteret Un-
derside og meget fint punk-
terede Vingedækker.
Udbredt, men ikke almin-
delig. I ferskt Vand, baade stil-
lestaaende og (vistnok især)
rindende. Den matte Hunform
(var. castaneus) er fundet i Es-
bjergegnen.
24.H.melanåriusSturm.
(Fig. 24). Noget mere parallel-
sidet end den foregaaende, kun
svagt hvælvet, Oversiden yderst
tyndt og utydeligt behaaret, med
tæt og tydelig, netridset Mikro-
skulptur og derfor ret mat,
Undersiden med svag, tvær-
ridset Mikrøskulptur. Sort, Ho-
£ .… Fig. 24. Hydroporus melana-
vedet brunligt, Pronotums Si- ritus. QX 11.
der og Vingedækkernes Spids
ofte lysere, Følehorn og Ben rustrøde. Hovedet fint og
spredt punkteret. Følehornenes mellemste Led lidt kor-
tere end hos den foregaaende. Pronotum noget stær-
kere tilsmalnet fremefter og med lidt stærkere rundede
70
Sider og lidt finere Punktur end hos den foregaaende.
Vingedækkerne meget spredt og temmelig fint punkterede,
hvert med 2, ofte utydelige, grovere Punktrækker. Længde
3,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede.
Udbredt, men sjælden. Især i Skovvande, f. Eks. Tørve-
moser. Bøllemosen, Sorø, Herlufsholm, Christianssæde
(Lolland); Aalborg, Skovmose ved Madum Sø, Ry, Hor-
sens, Eisbøl.
6. Deronéctes Sharp.
(Graptodytes + Deronectes Zimm.).
Adskilt fra Hydroporus ved, at Baghoftefor-
længelserne bagtil er adskilte fra hinanden og ind-
byrdes divergerende, idet deres Bagrand har et
fælles, trekantet, lidet dybt Udsnit i Midten (Fig. 15,
Nr. 2). Pronotums Rod med eller uden Længde-
ridse paa hver Side.
Oversiden hyppigt med stærkt udpræget, stri-
bet eller plettet Farvetegning.
Arterne lever dels i rindende, dels i stillestaaende Vand.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkernes Yderrand, lidt foran Spidsen
med en tydelig, bagudrettet Tand (Fig. 25).
Fængde 4-5 mms Ea ER FOER 2
Vingedækkernes Yderrand uden Tand foran
SPISER 5 ASE VRE SENE DE DSA ERNE 3.
2. Vingedækkerne lidt mere langstrakte og lidt
længere tilspidsede. Hannens Forkløer stærkt
forlængede, kun krummede i yderste Halvdel
(Fig: GANSU) Fr SE RES ES 3. depréssus.
Vingedækkerne lidt kortere og lidt kortere til-
spidsede. Hannens Forkløer lidt forlængede,
mere jævnt krummede (Fig. 26, Nr. 2).. élegans.
3. Vingedækkerne med paafaldende store, lidet dybe
71
Punkter. Bagskinnebenenes Yderside groft
punkteret. Længde 4—5 mm. ........... 1. låtus.
Vingedækkerne uden paafaldende store Punk-
ter. Bagskinnebenene, bortset fra en grov
Punktrække, glatte eller fint kornede.......
Fig. 25. Vingedækkernes Spids hos
Deronectes depressus.
4. Pronotum bagtil stærkt tilsmalnet, bredest langt
foran Roden. Større, 5,5—6 mm............
2. duddecimpustulåtus.
Pronotum bredest ved Roden. Mindre, 2,2—
ASE SE Er ere he 5
5. Pronotum foran Roden paa hver Side med en
fordybet LFængdes reg Er
1 Å
Fig. 26. Venstre Forfods Kløer hos Deronectes
depressus $ (1) og D. elegans $ (2).
Pronotum uden Længdestreg paa hver Side
FOFANERO SD SE Es Es EEN. 9.
6. Større, 3 mm. Vingedækkerne, bortset fra nogle
Længdepunktrækker, næppe synligt punk-
terede. Formen meget bred....... 5. Sanmårki.
Mindre, 2,2—2,4 mm. Vingedækkerne tydeligt
DlINNKk KE RES S 3 BSA GR ss SE REE Ka EL RE
7. Stærkere hvælvet. Vingedækkerne kun lidt læn-
gere end tilsammen brede, bredest langt foran
Midten. Hovedet overvejende rødligt eller
ORDE REE REE SEERE EN T. pictus.
72
Svagere hvælvet. Vingedækkerne betydeligt læn-
gere end tilsammen brede. Hovedet over-
vejende SOPt 2 AS ES 270 DEER RES RER ERRER 8.
8. Formen lidt bredere. Vingedækkernes inderste
gule Længdestribe fortil hageformet udvidet.
Hannens Forkløer lige lange...., 8. granulåris.
Formen lidt smallere. Vingedækkerne med sva-
gere rundede Sider, den inderste gule Læng-
destribe fortil ikke udvidet. Hannens inder-
ste Forklo meget længere end den yderste. .
9. bilineåtus.
9. Pronotums Sider kraftigt randede. Større, 4—
ASTA MER SEE EN rr ARE NERE REE PS BEER 4. halénsis.
Pronotums Sider meget fint randede. Mindre,
SEM ME ORDRE DEE SEERE RENE SER 6. lineåtus.
1. Underslægt Deronéctes s.s.
Større Årter, 3—6 mm. Pronotums Rod (und-
tagen hos D. Sanmarki) uden fordybet Længdestreg
paa hver Side.
Arterne lever fortrinsvis i rindende Vand.
1. D. låtus Steph. Let kendelig fra Slægtens følgende
Arter ved, at. Oversiden er yderst fint og tæt punkteret
og yderligere forsynet med uregelmæssigt og ikke ret tæt
stillede, meget store, men lidet dybe Punkter, og at Bag-
skinnebenene paa Ydersiden er groft punkterede. Formen
kort og bred, noget hvælvet. Oversiden næppe synligt
behaaret, noget blank. Sortbrun ellef brun, Hovedet for-
og bagtil samt Vingedækkernes Skuldre eller undertiden
hele deres Rod lysere; Følehorn og Ben rustrøde. Hove-
det bredt. Pronotum fortil ret svagt tilsmalnet, hos 2 ogsaa
tilsmalnet lidt lige ved Roden, med et svagt Tværindtryk
foran Roden, Siderne meget fint randede. Vingedækkerne
korte, i bageste Halvdel hos 2 med en Længdefold paa
Siden, undertiden ogsaa med en Længdefold antydet for-
til paa Ryggen. Længde 4—5 mm.
73
åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede; For-
kløerne stærkt forlængede, kraftige, kun krummede ved
Roden og ved Spidsen.
I rindende Vand, meget sjælden og hidtil kun fundet
nogle faa Steder i Jylland; i en Bæk til Vaars Aa, tæt
Nord for Tanget Gaard (i Antal), i Lyngbygaards Aa ved
Skovby i Aarhusegnen, og i Varde Aa i Nørholm Skov
(i Antal). Maj—Juli.
2. D. duddecimpustulåtus Fabr. Vor største Art,
let kendelig herved i Forbindelse med Farven, Pronotums
Form og Bagskinnebenenes tæt kornede Yderside. Temme-
lig bred, noget hvælvet. Oversiden yderst kort og utyde-
ligt behaaret, temmelig mat, meget fint og tæt, hist og
her lidt rynket, punkteret, med spredt iblandede, lidt større
Punkter. Rødgul, Hovedet langs Øjnene samt Pronotums
Forrand og 2 indbyrdes forbundne, meget sjældent ogsaa
med Forranden sammenflydende Rodpletter sorte; Vinge-
dækkerne sorte, hvert med 6 rødgule Pletter, 4 langs
Yderranden, 2 nær Sømmen; undertiden breder den rød-
gule Farve sig, undertiden er omvendt de lyse Pletter
indskrænkede i Størrelse eller delvis forsvundne. Hovedet
ret bredt. Pronotum meget bredt, bredest i eller lidt foran
Midten, med stærkt rundede, ret fint randede Sider og
skarpt stumpvinklede Baghjørner, paa hver Side med et
svagt Indtryk, undertiden ogsaa med et Tværindtryk an-
tydet foran Roden. Vingedækkerne med noget rundede
Sider, ved Roden saa brede som Pronotums Rod. Længde
5,5—6 mm.
å: For- og Mellemfødderne noget udvidede; Forkløerne
noget forlængede, jævnt krummede; For- og Mellemskinne-
benene noget udvidede, med indbugtet Inderside, de sidstes
Spids paa Indersiden med en kort Torn.
Meget sjælden, hidtil kun fundet i Jylland, især i
rindende Vand. Røverstedbro Mølledam ved Dronninglund
Storskov, Rosenholm, Lilleaa ved Vosborg, Kanalen Staby
Kast mellem Ringkøbing og Nissum Fjorde, Varde Aa,
Fanø. Maj—September.
74
3. D. depréssus Fabr. (Fig. 27). Denne og den føl-
gende Art er let kendelige ved Vingedækkernes Tand paa
Yderranden nær Sømspidsen (Fig. 25). Temmelig bred,
noget hvælvet. Oversiden,
isæs hos 9, ret mat, tyndt og
utydeligt behaaret, meget fint
og tæt punkteret, paa Hoved
og Pronotum med yderst fin
og utydelig, chagrineret Mi-
kroskulptur. Rødgul, Hove-
dets Bagrand, Pronotums For-
og Bagrand og 2 Rodpletter
samt Vingedækkernes Søm og
6 Længdelinier sorte; især
Vingedækkernes Tegning er
stærkt varierende, idet Læng-
delinierne ofte er afbrudte,
forkortede eller delvis sam-
menflydende, sjældent endog
helt sammenflydende til en
Fig. 27. Deroønectes depressus. sfor,"sorfeble flader Eg
DESK ofte, men ikke altid delvis
eller overvejende sort eller
brun. Hovedet ret bredt. Pronotum bredt, med betydeligt
rundede, ret fint randede Sider, især ved Roden med ret
kraftig, noget rynket Punktur. Vingedækkerne med utyde-
lige Længderækker af grovere Punkter. Længde 4,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne ret stærkt udvidede, For-
kløerne stærkt forlængede, fortykkede, kun krummede ved
Spidsen, lidt uens, den inderste lidt længere end den
yderste (Fig. 26, Nr. 1). Mellemskinnebenenes Spids paa
Indersiden med en kort Torn. Pronotum bredest noget
bag Midten, lidt stærkere tilsmalnet fortil end bagtil.
2: Pronotum bagtil ligesaa stærkt tilsmalnet som for-
til, bredest omkring Midten, Baghjørnerne mere afrundede
end hos $. Vingedækkerne lidt bredere og med noget
stærkere rundede Sider end hos Z.
75
Udbredt og ikke særlig sjælden, oftest i rindende
Vand.
[D. élegans Panz. Ligner den foregaaende yderst
stærkt, men adskiller sig fra den ved lidt kortere og lidt
kortere tilspidsede Vingedækker, gennemsnitlig lidt rin-
gere Størrelse og ved de nedenfor under 3 og ? angivne
Karakterer. Endvidere er Vingedækkernes sorte Længde-
linier som Regel mindre sammenflydende og de 2 yder-
ste hyppigst opløst i 3 Dobbeltpletter og Undersiden helt
gul; kun sjældent flyder Vingedækkernes sorte Tegning
sammen til en stor Plet; yderst sjældent er hele Over-
siden undtagen Pronotums yderste For- og Bagrand og
Vingedækkesømmen gul. Længde 4—4,5 mm.
åg: Forkløerne noget forlængede, mere jævnt krum-
mede, :omtrent lige lange (Fig. 26, Nr. 2). Pronotum bre-
dest omtrent i Midten, bagtil omtrent lige saa stærkt til-
smalnet som fortil. Iøvrigt omtrent som hos den fore-
gaaende.
2: Pronotum bredest i eller lidt foran Midten, med
stærkere afrundede Baghjørner. Vingedækkerne lidt bre-
dere og med lidt stærkere rundede Sider.
Denne Årt, der bl. a. er fundet i Nordtyskland, kunde
muligvis træffes ogsaa i Danmark.]
4. D. halénsis Fabr. Let kendelig fra de andre af
Slægtens Arter ved Pronotums kraftigt randede Sider.
Oval, temmelig svagt hvælvet. Oversiden noget blank,
fint behaaret, meget fint og tæt punkteret, Hovedet og
undertiden Pronotum og Vingedækkerne (i hvert Fald
hos 9) med yderst fin og utydelig, chagrineret Mikroskulp-
tur. Hoved og Pronotum rødgule, det førstes Bagrand og
2 Pletter indenfor Øjnene samt 2, undertiden sammen-
flydende Pletter paa Pronotum sorte; Vingedækkerne gule;
med sort Søm og hvert med 6 sorte, for- og bagtil for-
kortede, ofte delvis sammenflydende Længdelinier, af
hvilke de 2 yderste som Regel er opløst i 2 eller 3 Dob-
beltpletter; Mellem- og Bagbrystet sorte, Bugen hos 2? helt,
hos $ mod Spidsen brunrød; Følehorn og Ben rødgule,
de første mod Spidsen og Fødderne mørkere. Pronotum
fremefter noget tilsmalnet, med noget rundede Sider, paa
76
hver Side med et svagt Indtryk, foran Roden med et,
undertiden utydeligt Tværindtryk. Vingedækkerne med ty-
deligt rundede Sider, i de sorte Længdelinier med utyde-
lige Længderækker af grovere Punkter. Længde 4—4,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede; For-
kløerne noget forlængede og tydeligt fortykkede.
Udbredt og ikke særlig sjælden, men oftest kun enkelt-
vis; baade i stillestaaende og rindende Vand, især paa
Lerbund.
5. D. Sanmårki Sahlb. Let kendelig ved Formen i
Forbindelse med Farven. Meget kort og bred, noget hvæl-
vet. Oversiden næsten nøgen, temmelig mat, med fin og
tæt, tydelig, netridset Mikroskulptur. Oversiden gul, Ho-
vedets Bagrand, Pronotums Forrand og en Tværplet i
Midten samt Vingedækkernes Søm og 7 Længdelinier
brune eller sorte; Længdelinierne ofte delvis sammen-
flydende, undertiden (var. rivålis Gyll.) endog overvejende
sammenflydende, i hvilket Tilfælde ogsaa Pronotums mørke
Farve breder sig; Undersiden sort; Følehorn og Ben gule,
de førstes Spids og Fødderne ofte noget mørkere. Hove-
det bredt, fint og spredt punkteret. Pronotum fremefter
lidt tilsmalnet, med fint randede, lidt rundede Sider, foran
Roden med et meget svagt Tværindtryk, Længdestregerne
paa hver Side indadkrummede, Baghjørnerne stumpe,
Punkturen spredt og ret fin; undertiden er en kort Længde-
midtfure antydet. Vingedækkerne med temmelig stærkt run-
dede Sider, spredt og yderst fint, næppe synligt punk-
ferede, i de sorte Længdelinier med Rækker af noget
tydeligere og større Punkter. Længde 3 mm.
å: Forfødderne lidt udvidede.
I stenede Bække, hidtil kun fundet i Jylland, hvor
den er meget udbredt. Den forekommer ofte i stort An-
tal, siddende paa Sten eller Grenstumper i Vandet.
TT
2. Underslægt Graptådytes Seidl.
Mindre Arter, 2,2—3 mm. Pronotums Rod
(undtagen hos D, lineatus) med en fordybet Længde-
streg paa hver Side.
Arterne lever fortrinsvis i stillestaaende Vand.
6. D. lineåtus Fabr. Aflang, temmelig hvælvet. Over-
siden tydeligt behaaret, paa Hoved og Pronotum med
yderst fin og svag, punktuleret eller chagrineret, paa Vinge-
dækkerne med yderst fin og svag, hos $ punktuleret, hos 2
chagrineret Mikroskulptur, Oversiden hos g noget blank,
hos 2 ret mat. Rødgul, Følehornene mod Spidsen mørkere,
Vingedækkerne brune, hvert med gul Siderand og 4 gule,
ofte noget utydelige Længdelinier; i den gule Siderand
staar ofte en brun Længdelinie. Hovedet spredt og yderst
fint og utydeligt punkteret. Pronotum og Vingedækkerne
temmelig spredt og fint (finest hos 2) punkterede. Prono-
tum fremefter tydeligt tilsmalnet, Siderne fint randede,
næppe rundede. Vingedækkerne ret stærkt tilsmalnede
bagud. Længde 3 mm. ;
å: For- og Mellemfødderne noget udvidede; Forskinne-
benenes Inderside nær Roden svagt, men tydeligt ind-
bugtede.
Meget almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand.
7. D. pictus Fabr. Ret stærkt hvælvet, kort og bred,
ægformet. Oversiden tyndt behaaret, med meget fin, net-
ridset Mikroskulptur, noget blank. Hovedet rødligt eller
brunligt, Pronotum brunt, mørkere langs For- og Bagrand,
lysere mod Siderne, Vingedækkerne brunsorte, hvert med
en gul Tværplet fortil og en med denne ofte forbunden,
hyppigst y-formet, gul Plet bagtil samt med gul Siderand,
der fortil gaar over paa Sidedækkerne. Undersiden brun
eller brunsort; Følehorn og Ben rødlige, de første mør-
78
kere mod Spidsen. Hovedet spredt og yderst fint punk-
teret. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet, Siderne fint
randede, kun svagt rundede, Punkturen i Midten meget
fin og spredt, for- og bagtil tættere og stærkere. Vinge-
dækkerne temmelig fint og ikke særlig tæt punkterede.
Længde 2,2—2,3 mm.
å: For- og Mellemfødderne lidt udvidede, Forkløerne
noget forlængede, den inderste paa Undersiden bag Spid-
sen udvidet; Bagskinnebenene midt paa Indersiden noget
udvidede og børsteklædte.
Årten minder i Udseende om Hygrotus decoratus,
men adskilles let fra den ved Pronotums Længdestreger
og Vingedækkernes meget finere Punktur.
Udbredt, men ikke helt almindelig og ofte kun enkelt-
vis; i ferskt, stillestaaende eller rindende Vand.
8. D. granulåris L. Aflang, noget hvælvet. Over-
siden tyndt behaaret, med yderst fin, noget udvisket, net-
ridset Mikroskulptur, noget blank. Sort, Pronotums Sider
lysere, Vingedækkernes Siderand, en fortil med denne
forbunden, bagtil oftest noget udvidet Sidestribe og en
fortil udadtil hageformet udvidet Rygstribe, der fortil ikke
helt naar til Roden og bagtil oftest er forbunden med
Sidestriben, gule; sjældent breder den gule Farve sig og
smelter yderligere sammen. Følehornene brunsorte, med
lysere Rod, Benene rødlige eller brunlige. Hovedet spredt
og yderst fint og utydeligt punkteret. Pronotum fremefter
tydeligt tilsmalnet, Siderne fint randede, svagt rundede,
Punkturen omtrent som hos den foregaaende. Vingedæk-
kerne temmelig fint og spredt punkterede. Længde 2,2—
2,3 mm.
øg: For- og Mellemfødderne noget udvidede; For-
kløerne lige lange, forlængede, den inderste noget, den
yderste lidt udvidet paa Undersiden bag Spidsen; Bag-
skinnebenene midt paa Indersiden noget udvidede og
børsteklædte.
79
Udbredt, men temmelig sjælden. I ferskt, stillestaa-
ende Vand, især paa Lerbund, baade i og udenfor Skove.
Amager, Aagesholm ved Holte, Boserup, Møen, Lolland;
Kerteminde; Nørholm Skov.
9. D. bilineåtus Sturm. Ligner den foregaaende
stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten an-
givne Kendetegn samt ved, at Oversidens Mikroskulptur
er noget skarpere og tydeligere, at Vingedækkernes gule
Sidestribe bagtil ikke er udvidet og deres Rygstribe oftest
ikke fortsat saa langt bagud, at Følehornene er lidt længere
og tyndere, og at Pronotums Sider er lidt mere rundede
og deres Baghjørner lidt mindre skarpe. Længde 2,3—
2,4 mm.
gg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, den inder-
ste Forklo meget længere end den yderste, begge paa -
Undersiden bag Spidsen lidt udvidede; Bagskinnebenene
simple.
Hidtil kun fundet faatalligt paa Falster og i Lysemose
ved Maribo samt i stort Antal i Vandhuller paa Fanø.
7. Agåporus Zimm.
Adskilt fra Hydroporus ved, at Baghoftefor-
længelserne bagtil er adskilte fra hinanden og ind-
byrdes divergerende, idet deres Bagrand har et
fælles Udsnit, og fra Deronectes ved den lang-
strakte, i Midten ret parallelsidede Krop, der i For-
men minder noget om Copelatus eller Agabus,
samt ved det ovennævnte Udsnits afvigende Form
(Fi2515; Nr. 3).
1. A. oblångus Steph. (Fig.28). Noget hvælvet. Over-
siden næppe behaaret, noget blank, med meget fin, paa
Vingedækkerne udvisket, chagrineret eller netridset Mikro-
skulptur. Hovedet brunt, Pronotum brunsort, med lysere
80
Sider, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune eller
brungule, Roden oftest lysere, Undersiden overvejende
sort, Følehorn og Ben rødlige,
de førstes yderste Led med mør-
kere Spids.Hovedet spredt og me-
get fint punkteret. Pronotum til-
smalnet fremefter, med ret kraf-
tigt randede, svagt rundede Si-
der, Punkturen i Midten spredt
og meget fin, for- og bagtil
kraftigere og tættere. Vingedæk-
kerne forholdsvis lange, temme-
lig spredt og ikke særlig fint
punkterede. Længde 4—4,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne
tydeligt udvidede. Forføddernes
inderste Klo længere og meget
bredere og kraftigere, samt stær-
kere krummet end den yderste.
Udbredt, men sjælden; i ferskt
Fig 28. Agaporus oblongus. Vand, baade i og udenfor Skove.
0 Charlottenlund, AÅageshølm ved
Holte, Værløse, Hillerød, Knuds-
hoved, Alslev Skov paa Falster, Dillet (Falsters Østkyst),
Christianssæde (Lolland), Maribo; Svendborg, Faaborg;
jyske Fund foreligger vistnok ikke endnu.
4. Underfamilie Colymbetinae.
Øjnenes Forrand udrandet. Scutellum synligt.
Forbrystforlængelsen liggende omtrent i samme
Flade som Roden af Prosternum; dette som Regel
langs Midten med en Længdekøl eller -forhøjning.
Bagbrystets Episterner naaende med Inderspidsen
ind til Mellemhoftegruberne. For- og Mellemfød-
derne tydeligt femleddede, dens 3 (eller sjældent 2)
81
første Led hos Hannen mere eller mindre ud-
videde og paa Undersiden beklædt med Sugeplader
eller -skaale. Hannens Paramerer ens.
Arterne af denne Underfamilie er som Regel mellem-
store.
Oversigt over Slægterne.
1. Pronotums Sider ikke randede. Vingedækkerne
fværridsede SEE ØE 7. Colymbetes.,
Pronotums Sider randede. Vingedækkerne ikke
tvææntidse der SELE SS oe AE ES ERE SOE EN ls. 2
Fig. 29. Venstre Bagfod af Ilybius obscurus $.
2. Bagkløerne lige lange. Bagfodsleddenes Bag- .
rand udadtil ikke eller næppe bagudtrukket. 3.
Den yderste Bagklo kortere end den inderste.
1.—4. Bagfodsleds Bagrand udadtil bagud-
stn inkke ts (ES FOYER FE SEE REE En ED,” St ERE Sy
3. Baglaarenes Underside indenfor Inderspidsen
uden Haar. Vingedækkerne bagtil mere til-
SPISE SE 3 FEER Es SE EEN 1. Copélatus.
Baglaarenes Underside indenfor Inderspidsen
med en Gruppe Haar (Fig. 30). Vingedækkerne
Dagtlsmimnmdrentilspidse de Fee 4.
4. Vingedækkernes Sidedækker allerede udfor
2. Bugled meget smalle (Fig. 31, Nr. 1)..….
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 6
82
Vingedækkernes Sidedækker temmelig brede
indtil næstsidste Bugled (Fig. 31, Nr. 2) .... |
3. Platåmbus.
5. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne ikke
indbugtet, Baghjørnerne lidt afrundede. Bag-
y
Fig. 30. Højre Baglaar, set fra neden, af Agabus chalconotus.
laarenes Underside indenfor Inderspidsen
med en Gruppe Haar (som Fig. 30).. 4. Ilybius.
Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne tyde-
ligt indbugtet, Baghjørnerne mere spidse.
Baglaarenes Underside indenfor Inderspidsen
uden Haar
Fig. 31. Venstre Vingedækkes Sidedække af Agabus chalconotus (1)
og Platambus maculatus (2). X: 2. Bugled.
6. Vingedækkernes Grundfarve sort. Pronotums
Bagrand paa hver Side stærkt indbugtet. . 5. Nårtus.
Vingedækkerne i hvert Fald med gul Søm. Pro-
notums Bagrand paa hver Side kun svagt
INDUSTRIES SEE Faa ARE NEDSE 6.Rhåntus.
83
1. Copélatus Er.
Nærbeslægtet med Agabus, men adskilt fra
denne Slægt ved, at Baglaarenes Underside ikke
har nogen Haargruppe indenfor Inderspidsen, og
at Coxallinierne foran Baghofteforlængelserne
nærmer sig meget stærkt til hinanden. Pronotums
Sider fint randede. Vingedækkerne bagtil stærkere
tilspidsede end hos Agabus. Metasternums Side-
partier stærkt tilbagebøjede, smalt tungeformede.
Bagbenene temmelig lange og slanke.
1. C. ruficéllis Schall. (ågilis Fabr.). Aflang, ret
svagt hvælvet, Kroppens Sider i Midten kun meget svagt
rundede. Oversiden temmelig blank, med yderst svag,
chagrineret Mikroskulptur. Oversiden rødbrun, Hovedet
bagtil mørkere, Undersiden overvejende sort, Følehorn
og Ben rødlige. Pronotum meget fint og ret tæt punk-
teret. Vingedækkerne fint og ret tæt punkterede, Punk-
terne i forreste Halvdel omdannede til meget fine, korte
Længderidser, hvert Vingedække med 4 lidt kraftigere,
men lidet tydelige Punktrækker. Længde 7—8 mm.
åg: For- og Mellemføddernes 3 første Led stærkt ud-
videde og paa Undersiden beklædte med Sugeskaale.
Udbredt, men temmelig sjælden. Især i ferskt, stille-
staaende Vand, baade i og udenfor Skove. Københavns
Omegn, Aagesholm ved Holte, Amager, Knudshoved,
Havstokken under Høje Møen, Havstokken ved Falsters
Nord- og Østkyst; Bornholms vestlige og sydlige Strand.
2. Ågabus Leach.
Pronotums Sider randede. Vingedækkerne ofte
med 3 kraftigere Punktrækker, deres Sidedækker
allerede udfor 2. Bugled meget smalle (Fig. 31,
6%
84
Nr. 1). Coxallinierne foran Baghofteforlængelserne
kun noget nærmede til hinanden. Baglaarenes Un-
derside indenfor Inderspidsen med en Gruppe
Haar (Fig. 30). Bagfodsleddenes Bagrand udadtil
ikke eller næppe bagudtrukket, Bagkløerne lige
lange.
Hannen er kendelig ved mere eller mindre
udvidede For- og Mellemfødder, der paa Under-
siden er beklædt med Børster, ofte tillige med
enkelte eller (f. Eks. AÅ. Sturmi og fuscipennis) tal-
rige Sugeskaale, og hyppigt tillige ved andre ydre
Kendetegn, især paa Forkløerne eller sidste Bugled.
Årterne er tildels vanskelige at adskille, og en sikker
Bestemmelse kræver ofte en nøje Undersøgelse af Under-
sidekarakterer, der kun med Sikkerhed lader sig vurdere
ved Sammenligning mellem de forskellige Arter. Af sær-
lig Betydning er Formen af Metasternums Sidepartier.
For flere Arter byder Hannens sekundære Kønskarak-
terer en god Kontrol for Bestemmelsen.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkerne fint længderidsede ........... 2:
Vingedækkerne ikke længderidsede........... 3.
2. Pronotum fint længderidset. Større, 10—11 mm
1. bipustulåtus.
Pronotums Skulptur ikke tydeligt længderidset,
men dannende aflange Netmasker. Mindre,
TESTES DUN 1 ORDE sets Sek SE striolåtus.
3. Oversidens Grundfarve gul.................. 4.
Oversidens Grundfarve sort, brunlig eller mørkt
METALLISKE SS AE Sene ae RES RERRØRRE 5:
4. Pronotums Midte med 2 sorte Pletter, Vinge-
dækkernes mørke Tegning tydeligere plettet
2.nebuldåsus.
Pronotums Midte uden sorte Pletter, Vinge-
dækkernes mørke Tegning mere udvisket...
3. conspérsus.
85
5. Kroppen i Midten stærkt hvælvet; Vingedæk-
kerne bredest langt foran Midten. Længde
TUD) STOND SEERE DERE SAN HESSEL REE RSS 18. fuscipénnis.
Kroppen jævnt hvælvet; Vingedækkerne ikke
bredest langt forane Ni dte ne
Fig. 32. Metasternums Sideparti af Agabus labiatus (1),
Å. unguicularis (2) og A. affinis (3).
6. Vingedækkerne hvert med 2 gule Tværbaand
eller -pletter og med en gul Spidsplet. Meta-
sternums Sidepartier meget smalt tungefor-
mede, paa et Stykke parallelsidede,. 17.undulåtus,
11,
86
Vingedækkerne i det højeste hvert med 2 smaa
gule: Pletter LS] raps 2 Da EA FERRARA T:
Metasternums Sidepartier smalt tungeformede,
påa et Stykke næsten helt parallelsidede
(Fig. 32, Nr. 1). Benene rødlige. Længde
6 mm. Vingedækkerne med meget fin, men
tydelig, ret tæt Punktur ........... 16. labiåtus.
Metasternums Sidepartier enten brede, kort til-
spidsede eller noget tungeformede; i sidste
Fald er Arten større eller Baglaarene brune 8.
Metasternums Sidepartier tungeformede (Fig. 32,
Nr. 2—3). Pronotums Bagrand omtrent lige.
Kroppen langstrakt, dens Sider i Midten kun
svagt rundede. Hannens inderste Forklo tan-
det: Længde 6--7 mm 523 BER SRRRESER 9.
Metasternums Sidepartier brede, kort tilspid-
sede; i modsat Faid er Arten større eller be-
tydeligt bredere eller Pronotums Bagrand .
tydeligt blet: … LE LAS Ste ARS hekeSSERRRNRRS 10.
Metasternums Sidepartier lidt smallere (Fig. 32,
Nr. 2). Kroppens Sider i Midten lidt mere
rundede. Vingedækkernes Netridsning lidt
svagere SS Eks ÅD URE EAR
Metasternums Sidepartier lidt bredere (Fig. 32,
Nr. 3). Kroppens Sider i Midten lidt mindre
rundede. Vingedækkernes Netridsning lidt
dybere 55 SERGE EL SL SENGEN USE SALE ONE SeNEERES 14. affinis.
Bagskinnebenenes længste Endespore meget
kortere end 1. Bagfodsled. Vingedækkerne
sorte kængdet sm mere eee Hole
Bagskinnebenenes længste Endespore ikke eller
næppe kortere end 1. Bagfodsled; i modsat
Fald er Vingedækkerne ikke sorte ......... ie:
Vingedækkerne hvert med 2 smaa, runde, gule
Pletter, en bag Midten og en ved Spidsen,
Mikroskulpturen fint netmasket, med iblan-
dede, fortil fine, bagtil ret kraftige Punkter.
Længde Smm ARTS EET RR d. guttåtus.
Vingedækkerne uden tydelige, runde, gule
Pletter, Mikroskulpturen kraftigt netmasket,
i det højeste med iblandede, yderst fine,
næppe synlige Punkter. Længde 9 mm .....
5. melanårius.
12. Vingedækkerne brune, kraftigt netmaskede, mel-
lem Maskerne atter mikroskopisk fint, yderst
13.
14.
15.
16.
17.
19.
87
tæt netridsede, Pronotum med bredt røde
SKO SE ERE ere SE ere R ERE SES TE 13. Stuirmi.
Vingedækkerne ikke eller meget fint net-
MASKE ER RESET E SE SEE BE RR HÆNGT SERGE 13.
Større, 8—10,5 mm. Bagskinnebenenes længste
Endespore ikke eller næppe kortere end
1. Bagfodsled. Vingedækkerne med mørkt
Bronzeskær eller sorte 2 MS mg 14.
Mindre, 6—7 mm; i modsat Fald Bagskinne-
benenes længste Endespore tydeligt kortere
end 1. Bagfodsled. Vingedækkerne brunlige.
Vingedækkerne ret blanke, mellem den fine
Netmaskning uden tydelig mikroskopisk Cha-
grinering. Følehornenes Endeled med sort
Spids. Længde 8—9 mm.,..... 6. chalcédnotus.
Vingedækkerne med ret mat, silkeskinnende
Skær, i hvert Fald i bageste Halvdel med
mikroskopisk fin Chagrinering eller Netrids-
ning mellem Netmaskerne................. 15.
Vingedækkernes Netmasker udgaar fra fine,
men dog tydelige Punkter. Længde 8—9 mm
T. negléctus.
Vingedækkernes Netmasker uden tydelige Punk-
feretændderR os OS eee 16.
Gennemsnitlig lidt større. Pronotums Sider
lidt svagere rundede. Oversiden med svagt
Metals kær ss SE Pe SE 8. nigroaeneus.
Gennemsnitlig lidt mindre. Pronotums Sider
lidt stærkere rundede. Oversiden næsten
kd
Te
uden synligt Metalskær...........…. 9. subtilis.
Forbrystforlængelsen omtrent flad. Længde
ORM MEE ER SEES MENE SS ESSEN ES ao HERS Sr SKADE DIE: clypeålis.
Forbrystforlængelsen tydeligt hvælvet langs
INTENS EOS SE REG Ses sr AES 18.
Bagskinnebenenes længste Endespore tydeligt
kortere end 1. Bagfodsled ........ 12. congener.
Bagskinnebenenes længste Endespore ikke eller
næppe kortere end 1. Bagfodsled .......... 19.
Pronotums Sider bredt randede. Afstanden
mellem Mellemhofterne ikke halvt saa stor
som Forbrystforlængelsens bredeste Sted,
Bavbenener røde esse 10. uliginåsus.
Pronotums Sider smalt randede. Afstanden
mellem Mellemhofterne langt over halvt saa
stor som Forbrystforlængelsens bredeste Sted.
Barbenenet brune eres 11. paludåsus.
88
1. Underslægt Gaurådytes Thoms.
Baghofternes Forrand udadtil bøjet tilbage i
en mere eller mindre jævn Bue. Metasternums
Sidepartier enten brede og kort tilspidsede eller
smallere og noget tungeformede, men dog ikke
saa udpræget som hos Underslægten Eriglenus.
1. Gruppe.
Vingedækkerne med længderidset Skulptur.
Metasternums Sidepartier kort tungeformede. Over-
sidens Grundfarve sort.
1. Å. bipustulåtus L. Temmelig bred, ret hvælvet.
Sort, Oversiden, især hos g, oftest med svagt Bronze-
skær, Hovedet bagtil! hyppigt med 2 lyse Pletter, Benene
mod Spidsen ofte brune, Følehornene rødlige. Hovedet
uregelmæssigt ridset, Vingedækkernes allerbageste Parti
netmasket, Oversiden iøvrigt med tydelige, noget uregel-
mæssige Længderidser, der hist og her forenes. Pro-
notums Bagrand tydeligt indbuet paa hver Side indenfor
Baghjørnerne. Vingedækkernes 3 Punktrækker, især hos
2, lidet tydelige. Længde 10—11 mm.
å: Oversiden ret blank, med næppe synlig, yderst
svag og udvisket Mikroskulptur. For- og Mellemfødderne
betydeligt udvidede, den inderste Forklo ved Roden med
en kraftig, skarp Tand, den yderste meget længere, i
Midten udvidet. Mellemkløerne lange, kun ved Spidsen
tydeligt krummede, den yderste længere og bredere end
den inderste.
2: Oversidens Længderidser finere, den chagrinerede
Mikroskulptur yderst fin, men tydelig, Oversiden derfor
meget mattere.
Denne meget varierende Art er en af vore alminde-
ligste Vandkalve,
89
[A. striolåtus Gyll. Langstrakt, ret svagt hvælvet.
Kroppen i Midten næsten parallelsidet. Sort, Hovedet
bagtil med 2 lyse Pletter, Følehorn rødlige, Ben rødlige
eller brunlige. Oversiden ikke ret blank, paa Hoved, Pro-
notum og Vingedækkernes allerbageste Del fint netmasket,
Vingedækkerne iøvrigt fint længderidsede, mindre regel-
mæssigt end hos den foregaaende; Oversiden med yderst
fin, noget udvisket, chagrineret Mikroskulptur. Vingedæk-
kernes 3 Punktrækker temmelig svage. Længde 7—7,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, deres
Kløer simple og ens.
Denne Art, der er fundet flere Steder i Nord- og
Mellemeuropa, kunde muligvis træffes ogsaa i Danmark.]
2. Gruppe.
Oversiden med fin, netmasket Mikroskulptur,
dens Grundfarve gul. Metasternums Sidepartier
kort tungeformede.
2. Å.nebuldsus Forster (bipunctåtus Fabr., Schiødte).
Ægformet, ikke ret stærkt hvælvet. Hovedet sort, Mund-
skjoldet og 2 Pletter bagtil lyse, Pronotum og Vingedæk-
kerne gule, det første i Midten med 2 sorte Pletter, de
sidste med talrige uregelmæssige, hist og her indbyrdes
forbundne, sorte Smaapletter, der som oftest lader et
Sidefelt bag Midten uberørt; Undersiden sort, Bugledde-
nes Bag- og oftest tillige Siderande gule; Følehorn og
Ben rødgule. Pronotums Bagrand svagt indbuet paa hver
Side indenfor Baghjørnerne. Vingedækkernes 3 Punkt-
rækker temmelig fine, især hos 9. Længde 8,5 mm.
g: Temmelig blank. Den inderste Forklo ved Roden
med en Tand.
2: Lidt mattere paa Grund af lidt stærkere Mikro-
skulptur.
Udbredt, men ikke almindelig. Især i stillestaaende
Ferskvand med. Lerbund.
3. Å.conspérsus Marsh. (nebulåsus Schiødte). Lig-
ner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den
90
ved de i Oversigten angivne Kendetegn samt ved, at
Laarenes Underside er mørkplettet og Størrelsen gennem-
snitlig lidt ringere. Længde 8 mm.
g: Temmelig blank. Den inderste Forklo bagtil meget
bredere end den yderste og nær Midten med en Tand.
2: Lidt mattere paa Grund af stærkere Mikroskulptur.
Udbredt, men ikke almindelig. Den foretrækker
Brakvand.
3. Gruppe.
Oversiden uden Længderidser, Grundfarven
sort, mørkt metallisk eller brunlig. Metasternums
Sidepartier varierende fra kort og bredt tilspidsede
til tungeformede.
4. AÅ. guttåtus Payk. Som Regel let kendelig fra
Gruppens følgende Arter ved Vingedækkernes Pletter.
Iøvrigt er Arten især karakteriseret ved, at Formen er
temmelig langstrakt og kun svagt hvælvet, at Pronotums
Bagrand kun er meget svagt buet og Punktrækken langs
dets Forrand som Regel afbrudt i Midten, at Vingedæk-
kernes netmaskede Mikroskulptur er iblandet med fortil
fine, bagtil betydeligt kraftigere Punkter, at Baghofternes
Forrand udadtil kun er svagt krummet og Metasternums
Sidepartier derfor kort og bredt tilspidsede, at Forbryst-
forlængelsen kun er svagt hvælvet og uden Længdemidt-
køl, at Baglaarene er forholdsvis lange, og at Bagskinne-
benenes længste Endespore er meget kortere end 1. Bag-
fodsled. Sort, temmelig blank, Hovedet bagtil med 2 røde
Pletter, Vingedækkerne hvert med 2 smaa, runde, rød-
gule Pletter, den ene bag Midten, nær Sideranden, den
anden lige foran Spidsen; Følehornene brunrøde, Benene
brune, med lysere Fødder. Oversiden med tydelig, net-
masket Mikroskulptur. Vingedækkernes 3 Punktrækker
ikke ret kraftige. Coxallinierne fortil stærkt divergerende.
Længde 8 mm.
91
2: For- og Mellemfødderne ret svagt udvidede, For-
kløerne simple. Sidste Bugled bagtil tydeligt længde-
rynket.
2: Ganske lidt mattere end Z. Sidste Bugled bagtil
ofte svagt længderynket.
Udbredt, men ikke almindelig. Den foretrækker ste-
nede Skovbække og træffes ofte siddende paa Undersiden
af Sten. Juni.
5. Å. melanårius Aubé (frigidus Schiødte). Denne
Årt kendes ret let ved sin groft netmaskede Mikroskulp-
tur fra Gruppens følgende Arter, med Undtagelse af A.
Sturmi, fra hvilken den dog straks kan kendes ved Form
og Farve. Iøvrigt er Arten især karakteriseret ved, at
Pronotums Bagrand kun er svagt buet, at Baghofternes
Forrand udadtil kun er svagt krummet og Metasternums
Sidepartier derfor kort og bredt tilspidsede, at Forbryst-
forlængelsen er ret bredt, ret kort tilspidset og svagt
længdemidtkølet, at Baglaarene er forholdsvis lange, og
at Bagskinnebenenes længste Endespore er meget kortere
end 1. Bagfodsled. Aflangt ægformet, ret svagt hvælvet.
Sort, Hovedet bagtil med 2 røde Pletter, Vingedækkerne
bagtil langs Siderne oftest med en utydelig, brunlig
Længdestribe; Følehornene brunrøde, Benene brune, med
lysere Fødder. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne
ganske svagt indbuet. Vingedækkernes 3 Punktrækker ret
kraftige. Coxallinierne fortil stærkt divergerende. Længde
9 mm.
åg: Vingedækkerne blanke, næsten uden synlig Mikro-
skulptur imellem Netmaskerne. For- og Mellemfødderne
ret svagt udvidede, den inderste Forklo lidt fortykket,
ved Roden med en yderst svagt antydet, stumpvinklet
Udvidelse.
2: Vingedækkerne noget mattere, . mellem Netma-
skerne med meget fin, chagrineret Mikroskulptur.
Hidtil kun fundet i Kildebækkener i Ry Nørreskov
og ved Virklund mellem Ry og Silkeborg. Juni.
92
6. A.chalcédnotus Panz. Denne og de 3 følgende
Arter udmærker sig ved, at det Punkt, hvor Baghoftens
Forrand naar længst fremefter, ligger nærmere ved Krop-
pens Yderrand og er adskilt meget kortere fra denne end
fra Kroppens Midtlinie. Ægformet, noget hvælvet, Over-
siden blankere end hos de 3 følgende. Sort, Oversiden
med tydeligt Bronzeskær, Hovedet med lys Forrand og
oftest med 2 lyse Pletter bagtil, Pronotums og Vinge-
L dækkernes Sider oftest gennem-
se AE E skinnende brune, Følehornene rød-
lige, Endeleddet med sort Spids,
Benene brunlige, Bagbenene mør-
kere. Oversiden med fin, tydelig,
netmasket Mikroskulptur, Masker-
ne i det højeste med utydelig
Mikropunktur. Pronotums Bag-
Fig. 33. Metasternums rand noget buet. Vingedækkernes
Sideparti af Agabus chal- 3 Punktrækker ikke ret kraftige.
CON OLES. Forbrystforlængelsen langs Midten
ret stærkt hvælvet. Metasternums Sidepartier noget tunge-
formede (Fig. 33). Coxallinierne fortil forholdsvis svagt
divergerende. Bagskinnebenenes længste Endespore saa
lang som 1. Bagfodsled. Længde 8—9 mm.
åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede, For-
kløerne simple. Sidste Bugled ved Bagranden svagt
" længderynket.
Udbredt og temmelig almindelig, saavel i stille-
staaende som i rindende Ferskvand; f. Eks. hyppigt i
stenede Skovbække, men ogsaa ofte udenfor Skove.
T. A.negléctus Er. Ligner den foregåaende meget,
men adskiller sig fra den ved, at Oversiden har svagere
Bronzeskær og er meget mattere paa Grund af yderst fin,
chagrineret eller netridset Mikroskulptur imellem Net-
maskerne, at disse udgaar fra yderst fine, men dog tyde-
lige Punkter, at Følehornenes Endeled er ensfarvet lyst,
og at For- og Mellemkløerne hos begge Køn er betyde-
93
ligt længere, samt endelig ved Hannens Kønskarakterer,
Længde 8—9 mm.
åg: For- og Mellemfødderne stærkere udvidede end
hos ÅA. chalconotus $; Forkløerne begge ved Roden tyde-
ligt indbuede paa Undersiden. Sidste Bugled i bageste
Halvdel kraftigt længderynket.
Udbredt, men sjælden; især i Skovbække. Søllerød
Kirkeskov, Boserup Skov, Lolland; Vejle.
8. A.nigroaeneus Er. (Erichséni Gemminger & Ha-
rold). Denne og den følgende Art staar de 2 foregaaende
meget nær, men adskiller sig fra ( 9
dem — foruden ved Hannens
Kønskarakterer — ved at være
tydeligt større og ved, at Baghof-
ternes Forrand udadtil er mindre
tilbagebøjet, og at Pronotums
Siderand ikke er rundet helt til
Forhjørnet, men lige bag dette er
ret eller endog ganske lidt ind-
buet, hvorved Forhjørnet bliver
spidsere; fra A. chalconotus ad-
skilles de yderligere ved tyde-
ligt mattere Overside og fra A.,
neglectus ved, af FE es Frasen Se ENGE Tier:
mangler tydelig Mikropunktur. aeneus $ (1) og A. sub-
Farven omtrent som hos Å. tilis I (2).
neglectus, Følehornenes Ende- j
led dog ofte med mørk Spids. Oversiden meget fint net-
masket, Vingedækkerne i hvert Fald i bageste Halvdel
med yderst fin og noget udvisket, chagrineret Mikroskulp-
tur imellem Netmaskerne. Længde 10,5 mm.
å: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede, den
yderste Forklo tydeligt indbuet i inderste Halvdel, den
inderste Forklo udvidet mod Roden. Bagfødderne paa
Ydersiden langs Underranden med en Længdefure paa
Fig. 34. Højre Bagfods-
94
1.—4. Led, stærkest paa 1. Led; Bagkløerne meget korte.
Kloleddets Underrand kun meget svagt indbuet (Fig. 34,
Nr. 1). Sidste Bugled kraftigt længderynket.
Meget sjælden. Løgsø i Rudehegn, Næstved, Rosen-
feld, Bjergmarken ved Vordingborg, Knudshoved, Stange-
rup og Abildvig (Nordfalster), Lysemose Sø ved Maribo;
Ry Sønderskov (i et Kildebækken). Maj, Juni, August.
9. Å. subtilis Er. Ligner den foregaaende meget
stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkernes Net-
maskning i bageste Halvdel er. finere, Chagrineringen
mellem Maskerne derimod tydeligere, og at Forbrystfor-
længelsen er lidt bredere og lidt mindre hvælvet paa
langs, og endelig ved Hannens Kønskarakterer. Længde
9,5—10 mm.
å: Som den foregaaende, dog er den inderste Forklo
ofte noget indbuet paa Underranden nær Roden og
Længdefuren paa 2.—4. Bagfodsled noget stærkere. Tyde-
ligst er dog Forskellen paa Bagføddernes Kloled, hvis
Underrand er betydeligt indbuet (Fig. 34, Nr. 2).
Meget sjælden. Bøllemosen, Bjergmarken ved Vor-
dingborg; Skagen, Ry Nørreskov (i Skovbække); Stranden
Syd for Rønne, Echodalen (i en Bæk). Juni.
10. A.uligin&sus L. (Fig. 35).. Let kendelig fra de
3 følgende Arter ved stærkere Hvælving, Kroppens stær-
kere rundede Sider, Pronotums betydelig bredere ran-
dede Sider og Vingedækkernes tydelige, omend fine og
spredte Mikropunktur. Brunsort, Oversiden med meget
svagt Metalskær, Mundskjoldets Forrand, 2 Pletter bagtil
påa Hovedet og Pronotums Sider rødlige, Vingedækkerne
med meget fin, netmasket Mikroskulptur (se dog nedenfor
om var. dispar) og iblandede, fine Punkter, brune med
lysere Sider, Følehorn og Ben rustrøde, Følehornenes
Endeled med mørkere Spids. Pronotum fremefter stærkt
tilsmalnet, Siderne noget rundede, Bagrånden tydeligt
95
buet. Vingedækkernes 3 Punktrækker med ret kraftige
Punkter (undtagen hos var. dispar). Forbrystforlængelsen
stærkt hvælvet langs Midten. Metasternums Sidepartier
kort tungeformede. Baghofternes Bagrand paa det yderste
Stykke ikke saa stærkt
krummet som hos de an-
dre Arter. Coxallinierne
fremefter stærkere diver-
gerende end hos nogen
anden Art. Bagbenene for-
holdsvis slanke, Bag-
skinnebenenes længste
Endespore c. saa lang som
1. Bagfodsled, 3. og 4. Bag-
fodsled meget længere
end brede; 5. Led rigeligt
3 Gange saa langt som
bredt. Længde 7 mm.
åg: For- og Mellem-
fødderne noget udvidede,
den inderste Forklo i Mid-
ten med en meget bred,
afrundet eller stumpvink-
let Udvidelse. Fig. 35. Agabus uliginosus.
2: Mikroskulpturen SEE DOETE ;
normalt som hos gg. Der
findes imidlertid ogsaa en anden, meget afvigende Hun-
form (var. dispar Bold.), der udmærker sig ved, at Over-
siden, især paa Vingedækkerne, er meget mat paa Grund
af yderst tæt, ret kraftig Mikrochagrinering og ved, at
Vingedækkernes 3 Punktrækker er meget svage.
Temmelig almindelig, baade i og udenfor Skove. Va-
rieteten dispar Bold. er fundet ved Skagen, i Thy, ved
Nørre EN oSborg, ved Esbjerg og Paa Fanø.
11. A.paludåsus Fabr. Adskilt fra de 2 følgende
ved meget kortere og bredere Bagben, hvis 5. Fodled
96
kun er lidt over dobbelt saa langt som bredt, ved Læng-
den af Bagskinnebenenes længste Endespore, der er c. saa
lang som 1. Bagfodsled, og ved Pronotums mere udbredt
lyse Farve paa Siderne, fra A. congener yderligere ved,
at Metasternums Sidepartier er mere smalt tungeformede,
og fra AÅA. clypealis yderligere ved betydeligere Størrelse
og ved ganske lidt stærkere hvælvet Forbrystforlængelse.
Ægformet, noget hvælvet. Oversiden blank, med meget
fin, netmasket Mikroskulptur. Sort, Hovedet med lysere
Forrand og bagtil med 2 lyse Pletter, Pronotums Sider
rødlige, Vingedækkerne brune, med lysere Sider og Rod,
Følehornene ensfarvet rødlige, Benene brunrøde, Laarene
og Bagskinnebenene mørkere. Pronotums Bagrand tyde-
ligt buet. Vingedækkernes 3 Punktrækker ret kraftige.
Coxallinierne fortil ret stærkt divergerende, Længde
7 mm.
åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede. For-
kløerne næppe forlængede, simple.
Temmelig almindelig, især i Skovbække.
12. A.céngener Thunb. Adskilt fra de 2 foregaaende
ved de under disse anførte Kendetegn og fra den følgende
ved betydeligere Størrelse, Metasternums bredere tilspid-
sede Sidepartier og mere hvælvet Forbrystforlængelse,
Ægformet, noget hvælvet. Sort, Hovedet bagtil med 2 lyse
Pletter, Pronotums Sider ofte ganske smalt rødlige, Vinge-
dækkerne brune, med lysere Sider og undertiden Rod,
Følehornene rødlige, Endeleddet oftest med mørk Spids,
Benene brunrøde, med mørkere Laar. Pronotum lidt stær-
kere tilsmalnet fremefter end hos den foregaaende, Bag-
randen tydeligt buet. Vingedækkernes 3 Punktrækker ret
kraftige. Metasternums Sidepartier omtrent som hos Å.
uliginosus. Afstanden imellem Mellemhofterne større end
hos nævnte Art, men lidt mindre end hos A. paludosus.
Coxallinierne fortil ret stærkt divergerende. Benene ret
slanke, Bagskinnebenenes længste Endespore lidt kortere
97
end 1. Bagfodsled, 5. Bagfodsled over 3 Gange saa langt
som bredt. Længde 7—8 mm.
&: Blank, Oversidens Mikroskulptur omtrent som hos
Å. paludosus. For- og Mellemskinnebenene noget ud-
videde, Forkløerne stærkt forlængede, smalle, kun ved
Spidsen noget krummede, den yderste i Rodhalvdelen
med svagt indbuet Underside. og derfor ved Roden med
en meget svag Tand eller stumpvinklet Udvidelse.
2: Oversidens Mikroskulptur omtrent som hos Øg og
Vingedækkerne kun ganske ubetydeligt mattere.
Fra Bornholm foreligger enkelte ret lyse Eksemplarer
(baade $ og 2) med tydeligere og tættere netridsede og
derfor meget mattere Vingedækker.
Udbredt, men temmelig sjælden. Baade i stillestaaende
og i rindende Vand, saavel i som udenfor Skove. Bølle-
mosen, Geels Skov, Rude Hegn, Ryget Skov, Tisvilde,
Øbjerggaard, Gedser; Skagen, Randers, Mors, Ry og
Silkeborg, Horsens, Haderslev, Esbjerg; Bornholm (Øst-
og Veststranden, i Bækkene omkring Almindingen og i
Echodalen). April—Juni, September.
[A. clypeålis Thoms. (Schélzi W. Kolbe). Af Form
og Farve omtrent som AÅ. congener. Hovedet fortil lidt
lysere, Benene omtrent ensfarvet brunrøde. Vingedækker-
nes Mikroskulptur lidt finere og mere udvisket, men tæt-
tere end hos de foregaaende. Forbrystforlængelsen flad
eller omtrent flad. Mellemhofternes Afstand omtrent som
hos den foregaaende. Metasternums Sidepartier omtrent
som hos Å. paludosus. Bagskinnebenenes Endespore om-
trent som hos den foregaaende. Længde 6 mm.
åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, For-
kløerne næppe forlængede, simple.
Denne Art, der bl. a. er fundet i Skaane og .Holsten,
vil antagelig kunne træffes ogsaa i Danmark.]
13. A. Stårmi Gyll. Let kendelig ved Oversidens
kraftige Netmaskning i Forbindelse med Farven, de tyde-
ligt tungeformede Sidepartier af Metasternum og den for-
til næsten flade Forbrystforlængelse. Temmelig bred, noget
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere, 7|
98
hvælvet. Oversiden ikke ret blank. Sort, Hovedet bagtil
med 2 røde Pletter, Pronotum med ret bredt røde Sider,
Vingedækkerne brune, med lysere Rod og Sider; Føle-
hornene rødlige, de yderste Led med mørkere Spids,
Benene brunrøde, med mørkere Laar. Pronotums Sider
fint randede, Bagranden tydeligt buet, paa hver Side inden-
for Baghjørnerne svagt indbuet. Vingedækkernes 3 Punkt-
rækker yderst svage og utydelige. Coxallinierne fortil ikke
særlig stærkt divergerende. Bagskinnebenenes længste
Endespore lidt kortere end 1. Bagfodsled. Længde 8 mm.
gg: For- og Mellemfødderne betydeligt udvidede, paa
Undersiden med ret store Sugeskaale, Forkløerne stærkt
forlængede, kun ved Spidsen noget krummede,-den yderste
bagtil med indbuet Underside og derfor ved Roden med
en stumpvinklet Tand. Mellemføddernes 5. Led meget
langt, omtrent saa langt som 1.—4. Led tilsammen.
Udbredt og temmelig almindelig, baade i og udenfor
Skove.
14. A. affinis Payk. Denne og den følgende Art
kendes let fra de foregaaende ved Pronotums næsten lige
Bagrand i Forbindelse med Størrelsen, den langstrakte
Form og Farven. Aflang, ret stærkt hvælvet, Kroppens
Sider i Midten kun meget svagt rundede. Oversiden tem-
melig blank, med fin og tæt, netridset Mikroskulptur.
Sort, Oversiden med meget svagt, mørkt Metalskær, Ho-
vedet bagtil med 2 lyse Pletter, Vingedækkerne under-
tiden med en lidt lysere Streg bag Midten og en lidt
lysere Plet foran Spidsen; Følehornene rødlige, Benene
brunrøde, med mørkere Laar og Bagskinneben. Pronotum
med ret -kraftigt randede, betydeligt rundede Sider. Vinge-
dækkernes 3 Punktrækker uregelmæssige, bestaaende af
kraftige Punkter. Forbrystforlængelsen hvælvet langs Mid-
ten. Metasternums Sidepartier noget tungeformede (Fig. 32,
Nr. 3). Coxallinierne fortil ret stærkt divergerende, Bag-
skinnebenenes længste Endespore lidt kortere end 1. Bag-
fodsled. Længde 6—7 mm.
99
åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, paa Under-
siden med Sugeskaale, den inderste Forklo nær Roden
med en kraftig, spids Tand. 3. Bugled paa hver Side med
et skraat, ophøjet, tværriflet Parti (Lydorgan, se ovenfor
Side 31).
Udbredt, men temmelig sjælden, Den findes især i
Moser med rigeligt Sphagnum, baade i og udenfor Skove.
15. A.unguiculåris Thoms. Ligner den foregaaende
meget stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Over-
sigten nævnte Kendetegn samt ved ganske lidt blankere
Overside. Metasternums Sidepartier (Fig. 32, Nr. 2) er
smallere tungeformede end hos nogen af de andre Arter
i Underslægten og kun lidt bredere end hos A. labiatus,
fra hvilken Art den dog let kendes ved Vingedækkernes
Mangel af tæt Mikropunktur og ved meget kortere Bag-
ben. Længde 6—7 mm.
&: Som den foregaaende.
Udbredt, men vistnok sjældnere end den foregaaende.
2. Underslægt Eriglenus Thoms.
Baghofternes Forrand udadtil bøjet stærkt og
næsten vinkelformet tilbage, Metasternums Side-
partier derfor smalt tungeformede, paa. et Stykke
helt eller næsten helt parallelsidede (Fig. 32, Nr. 1).
16. A.labiåtus Brahm (femorålis Payk.). Ægformet,
noget hvælvet. Oversiden temmelig blank, med meget fin,
netridset Mikroskulptur,' iblandet med meget fin, ret tæt
Punktur. Oversiden mørkebrun, med svagt Metalskær,
Hovedet med lyst Forparti og 2 lyse Pletter bagtil, Pro-
notums og Vingedækkernes Sider lyse; Undersiden over-
vejende sort; Følehorn og Ben rustrøde. Pronotums Sider
bredt randede. Vingedækkernes 3 Punktrækker tydelige,
WE
100
men ikke særlig kraftige. Forbrystforlængelsen temmelig
smal, hvælvet langs Midten. Bagbenene lange og slanke.
Længde 6 mm.
åg: Forlaarenes Underrand med en tæt, gul Haar-
bræmme. For- og Mellemfødderne noget udvidede, For-
kløerne lidt forlængede, simple.
2: Forlaarenes Underrand kun med spredte Randhaar.
Udbredt og ikke særlig sjælden, især i ferskt, stille-
staaende Vand, baade i og udenfor Skove.
17. A. undulåtus Schrank (abbreviåtus Fabr.,
Schiødte). Ægformet, temmelig hvælvet. Oversiden ikke
særlig blank, med fin og meget tæt, netmasket Mikro-
skulptur, iblandet med meget fin Punktur. Oversiden
brunsort eller brun, med meget svagt Metalskær, Hovedet
og Pronotums Sider rødlige, Vingedækkernes. Siderand,
et med denne forbundet, takket eller bølget Tværbaand
bag Roden, en ofte delt Sideplet bag Midten og en lille
Plet foran Spidsen gule; meget sjældent er Vingedækker-
nes gule Tegning indskrænket eller endog næsten for-
svundet; Undersiden delvis rødlig, Følehorn og Ben rust-
røde. Pronotum med ret bredt randede Sider. Vingedæk-
kernes 3 Punktrækker ikke ret kraftige. Forbrystforlængel-
sen omtrent som hos den foregaaende, Metasternums
Sidepartier endnu smallere end hos denne, smallere end
hos nogen af Slægtens andre Arter. Længde 7,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne lidt udvidede, Forkløerne
lidt forlængede, simple.
Udbredt og ikke særlig sjælden; især i Skovsøer. |
3. Underslægt Acåtodes Thoms.
Kroppen i Midten stærkt hvælvet, bagtil meget
stærkere nedfaldende end fortil. Vingedækkerne
bredest langt foran Midten. Prosternum ophøjet
101
mellem Forhofterne. Metasternums Sidepartier
noget tungeformede. Bagbenene lange og slanke.
18. A. fuscipénnis Payk. En ved Formen meget
let kendelig Årt. Oversiden ikke særlig blank, med fin,
netmasket Mikroskulptur. Brunsort, Hovedet med lysere
Forparti og 2 lyse Pletter bagtil, Pronotum med lysere
Sider, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune, med
lysere Sider, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum frem-
efter stærkt tilsmalnet, Siderne meget fint randede og
kun meget svagt rundede. Vingedækkernes 3 Punktrækker
yderst svage og utydelige. Forbrystforlængelsen kølformet
hvælvet langs Midten. Bagskinnebenenes længste Ende-
spore meget kortere end 1. Bagfodsled. Længde 10 mm.
g: For- og Mellemfødderne betydeligt udvidede og
ikke sammentrykte som hos de fleste andre Arter, paa
Undersiden med Sugeskaale, Forkløerne stærkt forlængede,
kun ved Spidsen lidt krummede, ved Roden lidt indbuede
paa Underranden. Sidste Bugled bagtil stærkt længde-
"rynket.
Udbredt, men sjælden. Damhusmosen, Utterslev Mose,
Boserup Skov, Flomgrøfterne ved Sorø, Øbjerggaard, Lyse-
mose ved Maribo; Svendborg; Bornholm. Maj, Juni.
3. Platåmbus Thoms.
Meget nærbeslægtet med Agabus, men adskilt
fra denne Slægt ved, at Vingedækkernes Side-
dækker er temmelig brede indtil næstsidste Bug-
led (Fig. 31, Nr.2), og at Afstanden mellem Mellem-
hofterne er meget større, idet den er større end
(hos Agabus ikke saa stor som) den største Bredde
af. Mellembenets Hoftering. Metasternums Side-
partier meget smalt tungeformede.
102
1. Pl. maculåtus L. Ægformet, noget hvælvet. Over-
siden med. meget fin, netmasket Mikroskulptur, mellem
Maskerne med yderst fine Punkter, hos $ temmelig blank,
hos 2 oftest noget mattere paa Grund af stærkere Mikro-
skulptur. Hoved og Pronotum rødlige, Hovedet bagtil,
med Undtagelse af 2 Pletter, samt Pronotums For- og
Bagrand metallisk sortbrune, Vingedækkerne med metal-
lisk sortbrun og gul eller rødgul Tegning, der varierer
stærkt, saa at snart den mørke Farve tager Overhaand og
den lyse indskrænkes til en Siderand og forskellige Plet-
ter, snart omvendt, i hvilket Tilfælde den mørke Farve
oftest danner ufuldstændige eller afbrudte Længdestriber.
Undersiden samt Følehorn og Ben. rustrøde. Pronotums
Bagrand tydeligt indbuet indenfor Baghjørnerne, saa at
disse er spidsvinklet bagudtrukne. Vingedækkerne hvert
med 3 meget svage og utydelige Punktrækker. Forbryst-
forlængelsen meget bred. Coxallinierne fremefter kun
meget svagt divergerende. Længde 7—8 mm.
å: For- og Mellemfødderne svagt udvidede.
Udbredt og ikke særlig sjælden. Den findes især paa
stenet, sandet Bund, dels i større Søer, dels i Åaer og
Bække, dels endelig i Brak- eller Saltvand, f. Eks. i Ran-
ders Fjord.
4. Ilybius Er.
Kroppen oval, Oversiden med fin, netmasket
Mikroskulptur, oftest ret stærkt hvælvet, Under-
siden ret flad. Pronotums Sider randede, Bag-
randen ikke indbuet indenfor Baghjørnerne. Ho-
vedet ofte lysere fortil og undertiden bagtil med
2 lyse Pletter. Vingedækkerne som Regel med en
aflang, lys Plet i Midten nær Sideranden og en
lille, lys Plet foran Spidsen, Sidedækkerne alle-
rede udfor 2. Bugled meget smalle. Forbrystet i
Midten længdekølet i hele dets Længde, Forbryst-
103
forlængelsen stærkt tilspidset. Baglaarenes Under-
side indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar
(som Fig. 30), Bagføddernes 1.—4. Led med udad-
til bagudtrukket Bagrand (Fig. 29), den yderste
Bagklo kortere end den inderste.
Hannen er kendelig ved noget udvidede, med
langstilkede Sugeskiver beklædte For- og Mellem-
fødder. Endvidere er Hannens Bagfødder paa Yder-
siden langs Underranden fint randede (Fig. 29)
(undtagen hos I. fenestratus og similis), medens de
hos Hunnen er urandede. Sidste Bugled har hos
& oftest en Midtkøl bagtil, medens dets Bagrand
hos 92 i Midten er trekantet udskaaret.
Flere af Arterne er meget vanskelige at bestemme
og lader sig kun adskille sikkert ved de sekundære Køns-
mærker hos å og 2.
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkerne med tydeligt afgrænset, bagtil
tvedelt, rødgul Sidestribe ....... 9. fuligindsus.
Vingedækkerne uden saadan Sidestribe....... 2%
2. Metasternums Sidepartier meget smalt tunge-
formede (Fig. 36, Nr. 1). Oversiden med tyde-
ligtsBronzeskær LE MET l.fenestråtus.
Metasternums Sidepartier bredt tilspidsede
(TES ONE RE as SD SST N prag, BEN)
SEES FØrre SF AMM EL SEEST LI 2. åter.
Mindre 85 LES mm ES SE 5 4,
4. Oversiden med tydeligt Bronzeskær. Længde
KOS FE SEN er ERE 5, subaåeneus.
Oversiden uden Metalskær, i modsat Fald
Længden ikke over 9 mm .............. 5
5. For- øg Mellemfødderne udvidede ($)....... 6.
For- og Meilemfødderne simple (9)........... 10.
6. Bagføddernes Yderside langs Underranden ikke
randet. Oversiden uden Metalskær. Længde
OS ESME Rg RET SEE 4.similis Øg.
10.
ne
104
Bagføddernes Yderside langs Underranden fint
randet (Fig: ZOO): SEN SES HERRE :
Forkløerne i Midten tandformet udvidede (Fig. 37,
Nr. 1). Oversiden uden Metalskær. Længde
10;5-RES MEE 35 2 RER 3. obscurus $.
Forkløerne ikke tandformet udvidede i Midten.
Eængde "SS 10mm FE REESE 8.
Sidste Bugled med kun meget fin og kort Midt-
køl paa Spidsen og i det højeste fint længde-
Fig. 36. Metasternums Sideparti af Ilybius fenestratus (1)
og I. obscurus (2).
rynket bagtil. Oversiden som Regel med tyde-
ligt Bronzeskæer Re eee T.aenéscens $g.
Sidste Bugleds Spids med kraftig og længere
Midt KØL: SS SN eks. BØRSEN FE SENERE
Sidste Bugled i det højeste fint længderynket
bagtil. Oversiden uden Metalskær.. 6. guttiger g.
Sidste Bugled med lange og kraftige Længde-
rynker. Oversiden som Regel med tydeligt
BronzZes kær SELE ENES EL SENDER 8. angustior Øg.
Større, 10,5—11,5 mm. Oversiden uden Metal-
skær
Mindre, 8,510 Ma ÆNDER Es SD KE ES SEERE 12:
Den inderste Bagklo c. 1//> Gang saa lang som
den yderste, denne lidt over dobbelt saa lang
105
som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 2). Sidste
Bugled bagtil i det højeste med ganske svagt
antydede, meget korte Længderynker, dets
Midtparti paa hver Side af Midtlinien med
tværbølget Mikroskulptur........ 3. obscårus 2.
Den inderste Bagklo c. 1//;—1'/4 Gang saa lang
som den yderste, denne c. 3 Gange saa lang
som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 3). Sidste
Bugled bagtil med fine, men tydelige Længde-
rynker, dets Midtparti- paa hver Side af Midt-
linien med netmasket Mikroskulptur.. 4. similis 9.
12. Sidste Bugled i Midten af Bagrandens trekan-
tede Udsnit med en kraftig, fremstaaende
Knude. Oversiden uden Metalskær.. 6. guttiger 2.
i Z 5
Fig. 37. Højre Forfods Kløer af Ilybius obscurus å
(1) og højre Bagfods Kløer af samme Arts 2 (2)
og af I. similis 2 (3).
Sidste Bugled i Udsnittets Midte uden eller
med en svag Knude. Oversiden som Regel
ME dEtydeh stk Bronze skærme eee 15:
13. Sidste Bugled i Udsnittets Midte med en svag,
fremstaaende Knude, Følehornene oftest mør-
keresmodE Spidsen rr 8. angustior 2.
Sidste Bugled i Udsnittets Midte uden tydelig,
fremstaaende Knude. Følehornene som Regel:
ikke mørkere mod Spidsen..... T.aenéscens 92.
1. I. fenestråtus Fabr. Let kendelig fra alle de føl-
gende Arter ved Formen af Metasternums Sidepartier.
Stærkt hvælvet, bredest bag Midten. Oversiden mørkt
bronzefarvet, med lysere "Rande, Undersiden og Benene
brunrøde, Følehornene rødlige. Længde 11,5 mm.
106
g: Forkløerne utandede. Bagfødderne urandede; den
yderste Bagklo bred, lige og stump, meget kortere end
den inderste, denne svagt krummet ved Spidsen. Sidste
Bugled bagtil med tydelig Midtkøl og paa hver Side heraf
ret fint og kort længderynket.
2: Bagkløerne spidse, ved Spidsen lidt krummede,
den yderste meget kortere end den inderste. Sidste Bug-
led bagtil i Midten stærkt tagformet hævet.
Almindelig baade i og udenfor Skove.
2. I.åter De Geer. Let kendelig fra alle de andre
Årter ved Størrelsen. Stærkt hvælvet, bredest i eller lidt
bag Midten. Oversiden sort, oftest med ganske svagt, ret
mat Metalskær, Undersiden sortbrun, Benene brune, Bag-
benene mørkest, Følehornene rødlige. Længde 13—14 mm.
gå: Forkløerne utandede. Bagfødderne randede, Bag-
kløerne spidse, ved Spidsen krummede, den yderste kor-
test. Sidste Bugled omtrent som hos I. fenestratus &.
2: Bagkløerne omtrent som hos g. Sidste Bugled
bagtil noget tagformet hævet og langs Midten med en
smal, blank, kølagtig Stribe.
Temmelig almindelig baade i og udenfor Skove.
3. I.obscurus Marsh. (quådriguttåtus Lac., Schiødte,
sexdentåtus Schiødte) (Fig. 38). Stærkt hvælvet, bredest i
elier lidt bag Midten. Farven omtrent som hos den fore-
gaaende, dog er Oversiden sort, uden Metalskær. Længde
10,5—11,5 mm.
å: Forkløerne (hos Formen sexdentatus tillige den
inderste Mellemklo) i Midten tandformet udvidede (Fig. 37,
Nr. 1). Bagfødderne randede; den yderste Bagklo bred,
lige og stump, meget kortere end den inderste, denne
ved Spidsen lidt krummet. Sidste Bugled bagtil med Midt-
køl og paa hver Side med fine og korte, ofte kun an-
tydede Rynker.
2: Bagkløerne ved Spidsen krummede, den inderste
107
c. 1//> Gang saa lang som den yderste, denne lidt over
dobbelt saa lang som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 2).
Sidste Bugled i det højeste med ganske svagt antydede,
korte Længderynker, dets Midtparti paa hver Side af Midt-
linien med tværbølget Mikroskuiptur; bagtil er Leddet
meget svagt tagformet hævet og langs Midten med en
smal, blank, kølagtig Stribe. Vinge-
dækkernes Yderrand foran Spid-
sen oftest ret stærkt indbuet.
Almindelig baade i og uden-
for Skove. Skal ogsaa kunne fore-
komme i Salt- eller Brakvand.
Arten (eller i hvert Fald dens ,
Han) udbreder i levende Live en ff
ejendommelig Lugt.
4. I. similis Thoms. Ligner
den foregaaende yderst stærkt,
men adskilles med Sikkerhed fra
den ved de sekundære Kønskarak-
(Ser sl ænede 10,55 ll mm: Fig. 38. Ilybius obscurus.
åg: Forkløerne utandede. Bag- Så SØE i
fødderne urandede, Bagkløerne .
spidse, ved Spidsen krummede, den yderste kun lidt kor-
tere end den inderste. Sidste Bugled bagtil med Midtkøl
og med kraftige Længderynker, der naar frem i ”/s af Led-
dets Længde.
Q: Bagkløerne ved Spidsen krummede, den inderste
c. 1/5—1//4 Gang saa lang som den yderste, denne c.3
Gange saa lang som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 3).
Sidste Bugled bagtil med fine, men tydelige Længde-
rynker, dets Midtparti paa hver Side af Midtlinien med
netmasket Mikroskulptur, iøvrigt omtrent som hos I.
obscurus %. Vingedækkernes Yderrand foran Spidsen
svagere indbuet.
Sjælden. Bøllemosen, Kattehale Mose, Hellebæk, Fal-
ster; Faaborg; Horsens, April—Juni.
108
5. I. subåeneus Er. Stærkt hvælvet, bredest i eller
lidt bag Midten. Farven omtrent som hos de 2 fore-
gaaende, dog har Oversiden tydeligt, mørkt Bronzeskær.
Længde 10,5—11,5 mm.
å: Forkløerne utandede. Bagfødderne randede, Bag-
kløerne spidse, ved Spidsen krummede, den inderste lidt
kortere end den yderste. Sidste Bugled. bagtil uden Midt-
køl, men med kraftige Længderynker, der mindet naar
frem i Leddets halve Længde.
2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus 9. Sidste
Bugled bagtil noget tagformet hævet og med fine, men
tydelige Længderynker. SE
Udbredt, men ikke almindelig; især i ferskt, stille-
staaende Vand, baade i og udenfor Skove.
6. I. gåttiger Gyll. Denne Art adskilles let fra de
foregaaende ved tydeligt ringere Størrelse og lidt mere
langstrakt og mindre hvælvet Form. Fra de 2 følgende
adskilles den ved de sekundære Kønskarakterer samt ved
Oversidens Mangel af Metalskær og gennemsnitligt lidt
betydeligere Størrelse. Forholdsvis svagt hvælvet, bredest
omtrent i Midten. Farven som hos I. obscurus. Længde
9—95.mm.
åg: Forkløerne utandede. Bagfødderne smalt randede,
den yderste Bagklo bred, lige og stump, meget kortere
end den inderste, denne ved Spidsen kun yderst svagt
krummet. Sidste Bugled bagtil med kraftig Midtkøl og
uden eller med ganske svagt antydede Længderynker.
2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste
Bugled bagtil noget tagformet hævet, i det højeste med
ganske svagt antydede Længderynker, i. Midten af Bag-
randens trekantede Udsnit med en kraftig, fremstaaende
Knude, Midtlinien foran Knuden blank, svagt kølagtig.
Udbredt og ikke særlig sjælden; især i Skovsøer.
T.I.aenéscens Thoms. (angustior Schiødte). Ganske
lidt mere hvælvet end den foregaaende og farvet som
109
denne, dog har Oversiden et mørkt Bronzeskær, der kun
meget sjældent (hos gamle Individer?) mangler, Føle-
hornene som Regel ikke mørkere mod Spidsen. Længde
9 mm.
å: Forkløerne utandede. Bagfødderne smalt randede,
Bagkløerne omtrent som hos I. guttiger. Sidste Bugled
bagtil med en meget fin og kort Længdekøl og paa hver
Side i det højeste fint og kort længderynket. Øjnenes ind-
byrdes Afstand c. saa lang som (hos I. angustior noget
længere end) Pronotums Længde i Midtlinien.
2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste
Bugled bagtil meget svagt tagformet hævet, i det højeste
med yderst svagt antydede Længderynker, i Midten af
Bagrandens trekantede Udsnit uden tydelig, fremstaaende
Knude, Midtlinien ikke blank eller kølagtig.
Udbredt, men ikke almindelig, især i Skovsøer, men
ogsaa undertiden udenfor Skove. .-Juni.
8. I. angustior Gyll. Denne Årt staar den fore-
gaaende yderst nær, men adskilles fra den ved de sekun-
dære Kønskårakterer samt ved, at Oversidens Metalskær
i Reglen er noget lysere, at de yderste af Følehornenes
Led oftest har mørk Spids, og at Kroppen er bredest lidt
længere bagtil og bagud er lidt stærkere tilsmalnet.
Længde 8,5—9 mm.
åg: Forkløerne utandede. Bagfødderne ret bredt ran-
dede, Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste
Bugled bagtil med kraftig Midtkøl og paa hver Side med
kraftige Længderynker, der naar frem i c.”/2> af Leddets
Længde.
2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste
Bugled ret stærkt tagformet hævet, oftest med fine Længde-
rynker, i Midten af Bagrandens trekantede Udsnit med
en svag, fremstaaende Knude, Midtlinien foran Knuden
ikke blank eller kølagtig.
Denne Art er herhjemme hidtil kun fundet i Nør-
holm Skov, ved Esbjerg og paa Fanø. Juni, August.
110
9. I. fuliginåsus Fabr. Let kendelig fra alle de
andre Arter ved Farven. Ret langstrakt, noget hvælvet.
Oversiden mørkt bronzefarvet, Pronotums Sider og en
bagtil delt Sidestribe paa Vingedækkerne rødgule; Under-
siden og Benene brunrøde, Følehornene rødlige. Længde
10 mm.
g: Den inderste Forklo bagtil méd en Udhuling paa
Undersiden, den yderste bagtil indbuet. Bagfødderne ran-
dede, Bagkløerne ved Spidsen krummede, den yderste
noget kortere end den inderste. Sidste Bugled bagtil med
kort Midtkøl og korte Længderynker.
9: Bagkløerne omtrent som hos g, den yderste dog
stærkere krummet. Sidste Bugled bagtil noget tagformet
hævet og med korte Længderynker.
Udbredt og ikke særlig sjælden; i ferskt, stillestaaende
eller rindende Vand; skal ogsaa kunne forekomme i
Brakvand.
5. Nårtus Laitzev.
Nær beslægtet med den følgende Slægt, men
let adskilt fra denne ved Oversidens sorte Grund-
farve og Pronotums paa hver Side stærkt ind-
bugtede Bagrand og som Følge heraf spidsvinklet
bagudtrukne Baghjørner.
1. N. Gråpei Gyll. Oval, svagt hvælvet. Oversiden
med tæt, netmasket Mikroskulptur, temmelig mat. Sort,
Hovedets Forrand og en Isseplet samt hyppigt Pronotums
Sider rødlige, Vingedækkernes Sider ogsaa undertiden
noget lyse, For- og Mellembenene brunrøde, Følehornene
rødlige. Vingedækkerne med 3 tydelige Punktrækker, af
hvilke den yderste delvis er dobbelt. Længde 10—11 mm.
å: For- og Mellemfødderne lidt udvidede, sammen-
trykte, paa Undersiden med Sugeskaale;. den yderste
111
Mellemklo lidt længere og meget bredere end den in-
derste.
Udbredt og temmelig almindelig, baade i og uden-
for Skove.
6. Rhåntus Lac.
Kroppen oval, som Regel ikke ret stærkt hvæl-
vet. Oversiden oftest med fin, netmasket eller
ridset Mikroskulptur. Pronotums Sider randede,
Bagranden paa hver Side indenfor Baghjørnerne
svagt indbugtet. Vingedækkerne som Regel med
3 Punktrækker, deres Sidedækker bagtil stærkt
tilsmalnede. Forbrystet i Midten længdekølet i
hele dets Længde. Baglaarenes Underside inden-
for Inderspidsen uden Haar, Bagføddernes 1.—4.
Led med udadtil bagudtrukket Bagrand, den yderste
Bagklo meget kortere end den inderste.
Hannen er kendelig ved udvidede, paa Under-
siden med Sugeskaale og Børster beklædte For-
og Mellemfødder og ofte særligt udviklede For-
og Mellemkløer.
Hunnerne af Rh. notatus og suturellus fore-
kommer i 2 Skulpturformer (se nedenfor); ogsaa
hos de andre Arter skal der undertiden forekom-
me Hunner med Tendens til afvigende Skulptur.
Oversigt over Arterne.
1. Pronotum i Midten med en sort Tværplet.... 2.
Pronotum uden sort Tværplet i Midten ...... 4.
2. Forbrystet sort. Større, 12 mm .... Il. pulveråsus.
Forbrystet gult. Mindre, 10—11 mm.......... 3,
3. I Vingedækkernes mørktspættede Tegning træ-
der, foruden Sømmen, 2 eller 3 gule Længde-
172
linier mere eller mindre tydeligt frem. Bugen
delvis ($) eller endog overvejende (9) rød-
SUE SAD AS SERGE] 2 625 STR RS SEES 2.notåtus.
Vingedækkerne, bortset fra Sømmen, uden gule
Længdelinier. Bugen helt sort, meget sjæl-
dent rødt pletter rr eee 3. notaticollis.
4. Undersiden overvejende sort ................ Sy
Undersiden Sul SAR LET UT re He SNERRE 6.
5. Pronotums Bagrand med bred, sort Søm. 1.Bug-
led sort. Formen mindre bred.... 4. suturéllus.
Pronotums Bagrand i det højeste med smal,
sort Søm. 1. Bugled rødgult. Formen meget
HEE ERE SS REE Sr SEE HE ESADEGR 5. bistriåtus.
6. Pronotums Bagrand i Midten med bred, sort
Søm. Følehornene som Regel helt gule. g:
Forkløerne lidt kortere end Kloleddet.. låtitans.
Pronotums Bagrand i Midten kun sjældent med
bred, sort Søm. Følehornene brune mod
Spidsen. g: Forkløerne c. saa lange som ;
3: -FÆSTSFodled Er rr seen 6. exolétus.
1. Rh. pulveråsus Steph. (punctåtus Fourc., Ganglb.,
conspérsus Gyll., Schiødte). Let kendelig fra de følgende
ved det sorte Forbryst og den betydeligere Størrelse.
Oversiden gul, Hovedets bageste Del og 2 dermed for-
bundne Pletter mellem Øjnene samt en Midtplet paa Pro-
notum og undertiden en ganske smal Søm paa dets Sider
og Rod sorte, Vingedækkerne tæt sortspættede, med gul
Søm og Siderand, men iøvrigt som Regel uden antydede,
gule Længdelinier; Undersiden sort, i det højeste Bug-
leddenes Bagrand lysere. Følehorn og Ben rødgule, Bag-
benene dog overvejende brune. Længde 12 mm.
åg: For- og Mellemfødderne udvidede, sammentrykte,
Forkløerne paafaldende korte, meget kortere end Kloled-
det, den inderste længere end den yderste og paa Under-
siden nær Roden stærkt indbuet, den inderste Mellemklo
ganske lidt kortere end den yderste og paa Undersiden
tydeligt tvebugtet.
Undertiden er Pronotums Midtplet noget udvisket og
brunlig, meget sjældent (var.ruficéllis Schilsky) skal den
113
helt kunne forsvinde. Undertiden skal Bugen kunne være
rødlig (var. flavivéntris Schilsky).
Temmelig sjælden. I stillestaaende Ferskvand, baade
i og udenfor Skove, undertiden ogsaa i Brakvand. Amager,
Charlottenlund Kanal, Eremitagesletten, Bøllemosen, Vær-
løse, Øbjerggaard, Knudshoved, Lolland, Falster; Born-
holm (den vestlige og sydlige Strandbred).
2.Rh.notåtus Fabr. (suturålis Lac., Ganglb.) (Fig. 39).
Oversiden gul, Hovedet bagtil, med Undtagelse af to, ofte
sammenflydende, smalle Tvær-
pletter, sort, Pronotum med sort
Midtplet og smal, i Midten oftest
bredere, sort Bagrand, ofte ogsaa
med en mørk Skyggeplet paa
hver Side, Vingedækkerne tæt
sortspættede, foruden Søm og
Siderand med 3 eller 4 mere j
eller mindre tydeligt fremtræ- zø
dende (sjældent næsten for-
svundne), smalle, gule Længde-
linier; Forbrystet gult, Mellem-
og Bagbrystet overvejende sorte,
Bugleddene hos & sorte, med
rødlig Bagrand, første og sidste
Led - dog overvejende rødlige,
É Fig. 39. Rhantus notatus.
hos $ rødlige, med en mørk BDO
Plet paa hver Side; Følehorn
og,Ben rødgule, de første brunlige mod Spidsen. Længde
10—11 mm.
åg: For- og Mellemfødderne udvidede, Forfødderne
ikke, Mellemfødderne svagt sammentrykte; Forkløerne
ved Roden med en kraftig Tand, den inderste længere
end Kloleddet og betydelig længere end den yderste
(Fig. 40), den inderste Mellemklo betydelig kortere og
smallere end den yderste.
2: Vingedækkerne enten med Skulptur som hos &
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 8
114
eller (var. virgulåtus Illig.) fortil med korte, kraftige
Længderidser.
Temmelig almindelig, især paa aaben Bund.
3. Rh.notatic&llis Aubé. Nærbeslægtet med den
foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten an-
givne Kendetegn samt ved, at Pronotums sorte Søm
langs Bagranden i Midten er smallere, og
ved de sekundære Kønskarakterer. Længde
10—11 mm.
åd: For- og Mellemfødderne udvidede,
sammentrykte; Forkløerne rigeligt saa lange
som Kloleddet, den inderste saa lang som
eller lidt kortere end den yderste, den in-
derste Mellemklo kortere og kun c. halvt saa
bred som den yderste.
Meget sjælden. Bøllemosen, i en Dam
paa Svinø Strand, lige overfor Gavnø (Syd-
sjælland), Falster; under Tang paa Stranden
ved Rønne og Hasle. Maj, Oktober.
Fig. 40. Ven- 4.Rh. suturéllus Harris (bistriåtus Er.,
stre Forfod
af Rhantus SCchiødte). Oversiden gul, Hovedet bagtil,
notatus gg. med Undtagelse af 2 undertiden sammen-
flydende Tværpletter, sort, Pronotums Bag-
rand med sort, i Midten bred Søm, Forranden som Regel
smalt sort, Vingedækkerne tæt sortspættede, uden gule
Længdelinier, bortset fra Søm og Siderand; Undersiden
sort, Forbrystet og Bugleddenes Bagrand dog rødgule;
Følehorn og Ben rødgule, de første brune mod Spidsen.
Længde 10—11 mm.
åg: For- og Mellemfødderne udvidede, Forfødderne
ikke, Mellemfødderne svagt sammentrykte; Forkløerne
omtrent lige lange, c. saa lange som Kloleddet, ved Roden
med en stumpvinklet Udvidelse, den inderste Mellemklo
noget kortere og kun c. halvt saa bred som den yderste.
2: Vingedækkerne enten med Skulptur som hos &
115
eller (var. subopåcus Mén,) fortil med tættere ridsede
og derfor lidt mattere, smalle Længdestriber.
Udbredt, men ikke almindelig. I stillestaaende Fersk-
vand, baade i og udenfor Skove, undertiden ogsaa i
Brakvand.
5.Rh.bistriåtus Bergstr. (adspérsus Fabr., Schiødte).
Formen forholdsvis bred. Oversiden gul, Hovedet bagtil,
med Undtagelse af 2 undertiden sammenflydende Tvær-
pletter, sort, Pronotums Bagrand oftest med ganske smal,
sort Søm, Vingedækkerne tæt sortspættede, med eller
uden antydede gule Længdelinier, Undersiden overvejende
sort, dog er Forbrystet, 1. Bugled og Bagranden af de
" følgende Bugled gule; Følehorn og Ben rødgule, de første
brune mod Spidsen. Længde 9—9,5 mm.
åg: For- og Mellemfødderne noget sammentrykte; den
inderste Forklo kortere og meget bredere end den yderste,
denne rigeligt saa lang som Kloleddet, Mellemkløerne ret
korte, den inderste kortere og meget smallere end den
yderste.
Udbredt, men sjælden. Amager, Dyrehaven, Svinø,
Bøtø, Lolland; Bornholm. Maj.
6. Rh. exolétus Forster (collåris Payk., Schiødte).
Denne og den følgende Art adskilles let fra alle de fore-
gaaende ved den helt gule Underside. Oversiden gul,
Hovedets bageste Del og 2 dermed forbundne Pletter
mellem Øjnene sorte, Pronotums Bagrand kun sjældent
med bred, sort eller mørk Søm i Midten; Vingedækkerne
tæt sortspættede, bortset fra Søm og Siderand som Regel
uden lyse Længdelinier; Følehorn og Ben rødgule, de
første brunlige mod Spidsen. Længde 9—10 mm.
åg: For- og Mellemfødderne udvidede, Forfødderne
svagt, Mellemfødderne stærkere sammentrykte; Forkløerne
meget lange, c. saa lange som 3.—- 4. —+- 5. Fodled, ved
Roden med en stumpvinklet Udvidelse, den inderste gan-
ske lidt længere end den yderste og med svagt, men
8%
116
tydeligt tvebuet Underrand; den inderste Mellemklo noget
kortere og smallere end den yderste.
Meget almindelig.
[Rh. låtttans Sharp. Denne Art staar den fore-
gaaende yderst nær, men adskiller sig fra den ved, at
Pronotums Bagrand altid i Midten har en bred sort Søm,
og at Følehornene som Regel er ensfarvet rødgule, samt
ved Hannens sekundære Kønskarakterer. Endvidere an-
gives sidste Bugled hos begge Køn at være svagere
rynket paa Siderne end hos den foregaaende. Længde
10 mm.
åg: For- og Mellemfødderne omtrent som hos Rh.
exoletus 3; Forkløerne lidt kortere end Kloleddet, ved
Roden med en stumpvinklet Udvidelse, den inderste gan-
ske lidt længere end den yderste, Underranden næppe
tvebuet; den inderste Mellemklo lidt kortere og noget
smallere end den yderste, denne ikke helt saa lang som
hos den foregaaende.
C: Sidste Bugled (ligesom hos $) paa hver Side svagt
rynket.
Denne Årt er udbredt i Europa og vil antagelig
kunne findes ogsaa i Danmark.]
7. Colymbetes Clairv.
Kroppen aflang oval, Oversiden ikke ret stærkt
hvælvet. Pronotums Sider ikke randede. Vinge-
dækkerne med tydelig, tværridset Skulptur, et
Kendetegn, der i Forbindelse med Størrelsen gør
denne Slægt let kendelig fra alle vore andre Vand-
kalveslægter. Baglaarenes Underside indenfor In-
derspidsen uden Haar, Bagføddernes 1.—4. Led
med udadtil bagudtrukket Bagrand, den yderste
Bagklo meget kortere end den inderste.
Hannen er kendelig ved udvidede For- og
Mellemfødder.
117
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkernes Sidedækker sorte. Benene
sortekellerksortorine eee rer 1. Paykulli.
Vingedækkernes Sidedækker gule eller brun-
lige. For- og Mellembenene brunrøde eller
OUT SUNS RE EG Se Re er Sl eo Pr
2. 2. Bugleds Bagrand paa hver Side nær Midten
med korte, kraftige, mindre tæt stillede
Længdefurer. Pronotums' Midtplet ret utyde-
ligt begrænset. Bagbenene sortbrune.. 2. fåscus.
2. Bugleds Bagrand paa hver Side nær Midten
med korte, fine, tætstillede Længderynker.
Pronotums Midtplet ret skarpt begrænset.
Basbenenet Dun e e 3.striåtus.
1. C. Paykulli Er. Hovedet sort, Forpartiet og 2
Pletter mellem Øjnene rødlige; Pronotum brunrødt, i
Midten med to brede, sorte, undertiden sammenflydende
Baand, det ene langs Forranden, det andet langs Bag-
randen; Vingedækkerne sorte eller brune, med lysere Rod
og Sider, deres Sidedækker og Undersiden sort; Følehorn
og Ben sorte eller sortbrune, de første med lysere. Rod.
Hoved og Pronotum med uregelmæssigt ridset Skulptur.
Vingedækkerne temmelig fint og tæt tværridsede. 2. Bug-
leds Bagrand paa hver Side fint og tæt længderynket.
Længde 17—19 mm.
3: For- og Mellemfødderne udvidede, ikke sammen-
trykte, paa Undersiden børsteklædte.
Sjælden; især i Skovmoser. Temmelig hyppig i Nord-
sjælland.
2. C. fåscus L. (Fig. 41). Lidt mindre langstrakt end
den foregaaende. Hovedet sort eller brunt, Forpartiet og
2 Pletter mellem Øjnene rødlige; Pronotum brungult, i
Midten med en mørk, udvisket Tværplet; Vingedækkerne
brungule, med lysere Rod og Sider; Følehorn brungule,
oftest lidt mørkere mod Spidsen, For- og Mellembenene
brunrøde, med mørkere Laar, Bagbenene sortbrune.
118
Hovedet med fin, punkteret-ridset Mikroskulptur, Pro-
notum uregelmæssigt ridset, Vingedækkerne temmelig
fint og tæt tværridsede. Længde
16—17 mm.
åg: For- og Mellemfødderne
udvidede, paa Undersiden med
Sugeskaale, Forfødderne næppe,
Mellemfødderne tydeligt sam-
mentrykte.
Almindelig, især paa Lerbund.
3. C.striåtus L. Adskilt fra
AN den foregaaende ved de i Over-
sigten nævnte Kendemærker
samt ved lidt lysere Farve og
iøvrigt baade for Hannens og for
Hunnens Vedkommende meget
let kendelig fra begge de fore-
gaaende Årter ved de sekundære
Kønskarakterer. Benene brun-
Fig. 41. Colymbetes fuscus. gule. Længde 17—18 mm.
g.X3. åg: For- og Mellemfødderne
meget bredere end hos de 2 fore-
gaaende, paa Undersiden med Sugeskaale. Forskinne-
benene mod Spidsen stærkere udvidede og paa Inder-
siden mere buede end hos de 2 foregaaende. Vingedæk-
kerne ret. fint tværridsede.
2: Vingedækkernes Tværridsning meget kraftigere
end hos de 2 foregaaende, i Midten saa kraftig, at Rid-
serne er mindst saa brede som Mellemrummene.
Meget sjælden. Skodsborg, Tisvilde, Øbjerggaard ;
Kandestederne (i et lille Vandhul bag Klitterne); Hav-
stokken ved Rønne. April, Juli, Oktober.
119
5. Underfamilie Dytiscinae.
Øjnenes Forrand ikke udrandet. Pronotums
Sider (hos de danske Slægter) urandede. Scutel-
lum synligt. Forbrystforlængelsen liggende om-
trent i samme Flade som Roden af Prosternum.
Bagbrystets Episterner naaende med Inderspidsen
ind til Mellemhoftegruberne. For- og Mellemfød-
derne tydeligt femleddede, Forføddernes 3 første
Led hos Hannen stærkt udvidede og sluttende sig
tæt til hverandre, saa at de tilsammen danner en
stor Sugeskive.
Arterne i denne Familie er mellemstore eller store.
Oversigt over Slægterne.
.. Bagføddernes 1.—4. Led paa Oversiden med en
Haarbræmme langs Bagranden. Længde 13—
INS TTT rer DE REESE REE RDS SERENE HE DES ERE SR ZX
Bagføddernes 1.—4. Led påa Oversiden uden
Haarbræmme langs Bagranden ............ 4.
.. Metasternums. Sidepartier ikke udvidede ved
Spidsen. Bagskinnebenenes Endesporer sim-
pelt tilspidsede ...... SR REE EEN 1. Hydåticus.
Metasternums Sidepartier ved Spidsen stærkt
udvidede. I hvert Fald den ene af Bagskinne-
benenes Endesporer med udrandet eller tve-
HEL ES PISSE EU BRS ES ENS PER SERGE 3.
. Vingedækkerne nøgne, uden tydelig og tæt
BUNKE EA RE: 2.Graphåderes.
Vingedækkerne hos &g med tydelig og tæt
Punktur, hos 2 furede og i Furerne be-
WARE DE SR SR Har EF SENER "CR aen ANE HE LE 3. Acilius.
.. Bagskinnebenenes Endesporer slanke, omtrent
INGER ORE TERRE ERE SER RENE DDR bar ER 4. Dytiscus.
Bagskinnebenenes underste Endespore ved Ro-
den meget bred, den øverste meget smallere
5. Cybister.
120
1. Hydåticus Leach.
Kroppen bredest i eller lidt bag Midten.
3. Følehornsled ikke eller kun lidt længere end 2.
Vingedækkerne med 3 mere eller mindre tydelige.
Punktrækker og med yderst fin Mikroskulptur,
bestaaende af yderst fin og svag, netagtig Chagri-
nering og meget fine, tætte Smaapunkter, samt
yderligere med lidt kraftigere, men dog meget fine
Punkter. Metasternums Sidepartier smalt tunge-
formede, ikke udvidede ved Spidsen. Bagføddernes
1.—4. Led paa Oversiden med en Haarbræmme
langs Bagranden; Bagskinnebenenes Endesporer
slanke, simpelt tilspidsede, den længste meget
længere end 1. Bagfodsled; den yderste Bagklo
meget kortere end den inderste.
Hos Hannen er Forskinnebenene meget korte
og brede, uden Endespore, Forføddernes Sugeskive
paa Undersiden beklædt med ret faa, temmelig
store Sugeskaale, af hvilke de nærmest Roden
anbragte er noget større, og Mellemfødderne ud-
videde og paa Undersiden forsynede med Suge-
skaale. .
Oversigt over Arterne.
1. Bagføddernes yderste Klo ikke halvt saa lang
som den inderste. Vingedækkerne uden gule
Længdelinier paa Ryggen, fortil som Regel
med et tydeligt udpræget, gult Tværbaand.
Længde 12—13 mm .......... 2.transversålis.
Bagføddernes yderste Klo mindst halvt saa lang
som den inderste. Vingedækkerne med gule
Længdelinier paa Ryggen eller i modsat Fald
fortil uden eller med et oftest i Pletter op-
løst, gult Tværbaand. Længde 13—15 mm... 2.
2. Pronotums sorte Rodtværbaand naar fremefter
121
langt forbi Midten. Vingedækkerne, bortset
fra den gule Siderand, uden gul Tegning
eller i det højeste med en lille gul Plet ved
SOUTH RERRERR BR ED Sa, KR: l.seminiger.
Pronotums sorte Rodtværbaand naar fremefter -
ikke eller kun lidt forbi Midten. Vingedæk-
kerne fortil med et ofte i Pletter opløst, gult
Tværbaand, hyppigt tillige med gule Længde-
BEEUIMIET TEDE RYD ENE RE RE STEN 3.
3. Hannens Vingedækker med tydelige, gule
Længdelinier paa Ryggen. Hunnens Vinge-
dækker temmelig blanke, deres gule Tegning
oftest lidt mere udpræget.......... 3.stagnålis.
Hannens Vingedækker oftest uden eller med
svage Antydninger af gule Længdelinier.
Hunnens Vingedækker lidt mattere, deres
gule Tegning oftest lidt mindre udpræget ..
4.laevipénnis.
1. H. seminiger De Geer (Hybneri Fabr.). Sort,
Hovedets forreste Parti og 2 Issepletter rødlige, Pronotum
rødligt, med en stor, sort Tværplet, der fra Roden stræk-
ker sig fremefter til langt over Midten: og mod Siderne
til et kort Stykke fra Sideranden; Vingedækkerne med
bred, rødlig, bagtil ofte i Striber opløst Siderand og under-
tiden med en lille, rødlig Plet nær Scutellum; Forbrystets
Forparti og en mere eller mindre tydelig Plet paa hver
Side af 3.—5. Bugled rødlige; Følehornene rødlige, ofte
mørkere mod Spidsen, Benene brunlige eller brunsorte.
Vingedækkerne i Mikroskulpturen — bortset fra de 3
Punktrækker — kun med yderst spredte og utydelige,
ganske lidt stærkere Punkter. Bagføddernes yderste Klo
c. halvt saa lang som den inderste eller lidt længere.
Længde 14,5—15 mm.
åg: Forkløerne i inderste Halvdel stærkt krummede,
derefter næsten helt lige, paa Undersiden ved Roden med
stumpvinklet Udvidelse. Mellemskinnebenene mod Spid-
sen meget brede.
2: Pronotum paa Siderne og Vingedækkerne fortil
paa Siderne i større eller mindre Udstrækning med kraf-
tige, uregelmæssige Streger eller Ridser.
122
Udbredt, men ikke almindelig. Især i stillestaaende
Ferskvand i Skove.
2. H.transversålis Pontopp. (Fig. 42). Ligner den
foregaaende, men adskiller sig fra den saavel som fra de
2 PIBEDGE ved de i Oversigten angivne Kendemærker
gg samt ved, at Mellemskinne-
benene mod. Spidsen ikke er
helt saa stærkt udvidede, og
ved de sekundære Kønskarak-
terer. Vingedækkernes gule
Tværbaand bag Roden er som
oftest regelmæssigt, sjældent
er det opløst i Pletter, yderst
sjældent er det indskrænket
til en Plet ved Scutellum
eller tillige en Sideplet. De
i… Vingedækkernes Mikro-
skulptur indblandede Punkter
er meget tydeligere og tættere
end hos den foregaaende.
Bugen ofte brunlig. Længde
12—13 mm.
åg: Forkløerne kortere og
mere jævnt krummede end
hos de andre Arter.
2: Pronotum paa Siderne i større eller mindre Ud-
strækning med kraftige, uregelmæssige Streger eller Ridser.
Fig. 42. Hydaticus transver-
salis. I. X 4.
Temmelig almindelig; især i stillestaaende Fersk-
vand, baade i og udenfor Skove. :
3. H. stagnålis Fabr. Denne Art adskilles let fra
de 2 foregaaende ved, at Vingedækkerne paa Ryggen
hvert har 5 fine, gule, ofte delvis i Pletter opløste Længde-
linier; iøvrigt stemmer den i Farve overens med den
foregaaende, dog er Vingedækkernes gule Rodtværbaand
oftest opløst i Pletter, der flyder sammen med de gule
123
Længdeliniers Rod, og derfor lidet iøjnefaldende. Formen
for- og bagtil ganske lidt mere but tilrundet end hos de
2 foregaaende. Pronotums sorte Rodtværbaand naar som
Regel ikke saa langt ud til Siden som Vingedækkernes
sorte Tegning fortil. Vingedækkernes i Mikroskulpturen
indblandede Punkter næppe saa stærke som hos den fore-
gaaende, Sømspidsen hos begge Køn næppe eller yderst
svagt udtrukket. Bagføddernes yderste Klo c. halvt saa
lang som den inderste. Længde 13— 14 mm.
å: Forkløerne omtrent som hos H. seminiger g.
2: Ridsningen omtrent som hos H. seminiger 9.
Udbredt, men temmelig sjælden; især i ferskt, stille-
staaende eller svagt rindende Vand, baade i og udenfor
Skove.
4. H. laevipénnis Thoms. Denne Årt staar den
foregaaende yderst nær, men adskiller sig fra den ved
gennemsnitlig lidt betydeligere Størrelse, bagtil ganske
lidt mere tilspidset Form, ved at Pronotums sorte Rod-
tværbaand som Regel strækker sig næsten lige saa langt
ud til Siden som Vingedækkernes sorte Tegning fortil, at
Vingedækkernes gule Tegning fortil oftest ikke nærmer
sig Scutellums Sider saa stærkt, og at Vingedækkernes
yderste Spidsparti oftest er mindre stærkt gulspættet.
Hannen adskiller sig yderligere fra H. stagnalis $ ved, at
Vingedækkernes gule Længdestriber er forsvundne eller
rudimentære, og at Mikropunkturen er lidt svagere og
mindre dyb, og Hunnen yderligere fra H. stagnalis 2 ved,
at Oversiden er lidt mattere, de i Mikroskulpturen ind-
blandede Punkter lidt mere udviskede og Vingedækkernes
Sømspids ofte lidt mere udtrukket. Længde 14—15 mm.
gg: Kløerne omtrent som hos H. seminiger $, hvilket
let adskiller den fra H. transversalis 3, der tillige er
mindre. Eksemplarer, hos hvilke Vingedækkernes gule
Rodtværbaand er opløst i Pletter, forekommer hyppigt,
meget sjældent er det indskrænket til en Plet ved Scu-
tellum; saadanne Stykker ligner slaaende H. seminiger$,
124
men kendes fra denne ved mindre langt fremstrakt sort
Rodtværbaand paa Pronotum.
2: Ridsningen paa Vingedækkerne oftest lidt mindre
kraftig og mindre udbredt end hos H. stagnalis %
Hidtil kun fundet herhjemme i Grøfter ved Aages-
holm (Holte), men muligvis noget overset paa Grund af
Hannens Lighed med H. transversalis $ eller seminiger $
og Hunnens Lighed med H. stagnalis 29. Maj, Juni.
2. Graphåderes Thoms.
Adskilt fra Hydaticus ved, at 3. Følehornsled
er betydeligt længere end 2., at Metasternums
Sidepartier ved Spidsen er stærkt udvidede, at
Bagskinnebenene er kortere, at deres Endesporer
eller i hvert Fald den ene af dem har udrandet.
eller tvedelt Spids, og at den længste af dem
i det højeste er lidt længere end 1. Bagfodsled.
Kroppen bredest bag. Midten. Pronotums Bag-
rand paa hver Side indenfor Baghjørnerne svagt
indbuet. Vingedækkerne med yderst fin Mikro-
skulptur, bestaaende af meget fine Smaapunkter
og yderst fin og svag, ofte næsten helt forsvunden
Chagrinering, samt yderligere med spredt, meget
fin Punktur og hvert med 3, undertiden utydelige,
kraftigere Punktrækker. Bagføddernes yderste Klo
meget kortere end den inderste.
Hos Hannen er Forskinnebenene meget korte
og brede, uden Endespore og Forfødderne samt i
Reglen ogsaa Mellemfødderne paa Undersiden for-
synede med Sugeskaale.
125
Oversigt over Arterne.
1. Vingedækkerne bag Midten langs Sideranden
med en svag Længdefordybning, saa at Side-
randen bliver meget skarp, deres Sidedækker
udfor 2. og 3. Bugled lidt bredere end ud-
NORD) IST ne ERE REE TNS Iortrmearms
Vingedækkernes Hvælving fortsat lige til Side-
randen, denne derfor mindre skarp, deres
Sidedækker udfor 2. og 3. Bugled ikke bredere
end udfor 1., jævnt afsmalnede bagtil ...... 2.
2. Metasternum paa det korteste Sted mellem
Bag- og Mellemhofterne længere end For-
brystforlængelsens bredeste Sted. Hannens
Mellemfødder ikke udvidede, uden Sugeskaale
Pat Undersiden SD EEN 4. austriacus.
" Metasternum paa det korteste Sted mellem Bag-
og Mellemhofterne betydeligt kortere end
Forbrystforlængelsens bredeste Sted. Han-
nens Mellemfødder udvidede, paa Undersiden
medsSugeskaaler DR SES SER SUS pre SE
3. Pronotums forreste sorte Tværbaand adskilt fra
Forranden ved en smal, gul Stribe. Hannens
Forfødder med c. 35—38 Sugeskaale. Hun-
nens yderste Bagklo c. halvt saa lang som
denmINderste se FE ENN IR rs ESS 2. zonåtus.
Pronotums forreste sorte Tværbaand som Regel
naaende lige til Forranden. Hannens For-
fødder med c.31 Sugeskaale, Hunnens yderste
Bagklo over halvt saa lang som den in-
(ETS Ler RE RE ASEAN KN RT GES base 3. cinéreus.
1. G. bilineåtus De Geer. Bredere bagtil end de
følgende Arter. Gul, Hovedets bageste Del, et eller to
vinkelbøjede Tværbaand og en Plet paa hver Side ved
Øjet sorte, Pronotum umiddelbart ved For- og Bagranden
med et smalt, sort Tværbaand, Vingedækkerne tæt sort-
spættede; Følehornene mod Spidsen ganske lidt mørkere.
Pronotum med mere eller mindre tydelige, fine, uregel-
mæssige Længderidser. Længde 14—15 mm.
åg: Forfødderne paa Undersiden med 3 større og c. 30
mindre Sugeskaale, Mellemfødderne i Reglen med 2 Banen e
rækker af Sugeskaale (7 i hver).
126
?: Den yderste Bagklo rigeligt halvt saa lang som
den inderste.
Temmelig sjælden; især i ferskt, stillestaaende Vand,
baade i og udenfor Skove. Damhussøen, Dyrehaven, Næ-
rum, Donse, Usserød, Sorø, Falster; Moderup og Vose-
mose paa Fyen; Ørnstrup ved Horsens. April—Juni, Au-
gust—Oktober.
2. G.zonåtus Hoppe. Adskilt fra den foregaaende
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at
Kroppen bagtil er meget smallere, og at Pronotums 2 sorte
Tværbaand som Regel er lidt bredere og det forreste altid,
det bageste hyppigst adskilt ved en smal, gul Stribe fra
henholdsvis For- og Bagrand, saa at Pronotums gule Midt-
parti bliver smallere. Selve Pronotums Forrand ofte gan-
ske smalt sort. Metasternums Sidepartier paa det nær
Spidsen udvidede Sted c. halvt saa brede som den kor-
teste Afstand mellem Bag- og Mellemhofterne. Længde
14—15 mm. ;
åg: Pronotum med yderst fine og svage Længderidser.
Forfødderne paa Undersiden med 3 større og c. 32—35
mindre Sugeskaale, Mellemfødderne paa Undersiden med
2 Rækker Sugeskaale (7 i hver) og som Regel yderligere
med 2—8 Sugeskaale.
2: Pronotum som Regel med temmelig kraftige,
uregelmæssige Længderynker. Den yderste Bagklo c. halvt
saa lang som den inderste. i
Temmelig sjælden. Bøllemosen, Rude Hegn, Syd-
sjælland, Falster; Fanø. April—Juni, Åugust—Oktober.
3. G. cinéreus L. (Fig. 43). Adskilt fra den fore-
gaaende, som den staar yderst nær, ved de i Oversigten
nævnte Kendemærker samt ved, at Kroppen bagtil er lidt
bredere (men tydeligt smallere end hos G. bilineatus), og
at Metasternums Sidepartier er lidt bredere og paa det
nær Spidsen udvidede Sted c.>”/3 saa brede som den kor-
teste Afstand mellem Bag- og Mellemhofterne. Pronotums
127
2 sorte Tværbaand brede, som Regel naaende helt til hen-
holdsvis For- og Bagranden. Længde 14—15 mm.
å: Pronotum med yderst fine og svage Længderidser.
Forfødderne paa Undersiden med 3 større og c. 28 mindre
Sugeskaale. Mellemfødder-
ne som Regel kun med 2
Rækker Sugeskaale (7 i hver).
2: Pronotum med tyde-
lige Længderynker. Den
yderste Bagklo over halvt
saa lang som den inderste.
Sjælden. Dyrehaven,
Bøllemosen, Børstingerød
Mose. April —Juni, Åugust—
Oktober.
4.G.austriacusSturm.
Adskilt fra de 2 foregaaende
ved det i Oversigten nævnte
Kendemærke og for Han-
nens Vedkommende let ken-
delig fra alle de foregaaende
ved de simple Mellemfødder. Fig./43. Graphoderes cinereus.
Formen omtrent som hos ås le
G. zonatus. Pronotums 2 sorte Tværbaand brede, naaende
helt ud til henholdsvis For- og Bagrand. Længde 13—
15 mm.
åg: Pronotum med yderst fine Længderidser. Forfød-
derne paa Undersiden med 2 lidt større og c. 12 mindre
Sugeskaale, Forkløerne meget kraftigere og længere end
hos de foregaaende Arters Han, c. saa lange som Klo-
leddet; Mellemfødderne simple.
2: Pronotum kun med fine Længderidser. Den yderste
Bagklo over halvt saa lang som den inderste.
Af denne Art, der herhjemme mærkværdig nok har
været sammenblandet med H. cinereus, staar paa Zoolo-
gisk Museum nogle Eksemplarer, fundne ved Øbjerggaard
og paa Falster.
128
3. Acilius Leach.
Adskilt fra Graphoderes ved, at Vingedæk-
kerne hos & er tydeligt og tæt punkterede og hos
2 furede og i Furerne behaarede. løvrigt stemmer
Slægten i det væsentlige overens med Grapho-
deres.
Hannens Forfødder med en lang og. kraftig
Haarbræmme langs Yderranden af Sugeskiven og
paa Undersiden af denne med een meget stor, to
noget mindre og en Mængde .meget smaa, lang-
stilkede - Sugeskaale; Mellemfødderne med nogle
meget smaa Sugeskaale.
Oversigt over Arterne.
1. Følehornenes 2. Led lidt under halvt saa langt
som 3. Baglaarene med en sort Rodplet;
1EBugled SOREL. DE MERE 1. sulcåtus.
Følehornenes 2. Led lidt over halvt saa langt
som 3. Baglaarene uden sort Plet, 1. Bugled
OLDER 8 4 SM SCA STEL SSR ESKE SERRA 2.canaliculåtus.
1. A. sulcåtus L. (Fig. 44). Bred, fladt hvælvet. Ho-
vedet sort og gult tegnet, Pronotum gult, med 2 sorte,
fra henholdsvis For- og Bagranden adskilte Tværbaand,
der udadtil er indbyrdes forbundne ved et skraat Baand,
og af hvilke det bageste paa hver Side udadtil er pludse-
ligt forkortet; Vingedækkerne meget tæt sortspættede,
Sømmen og Siderne lysere; Undersiden sort, Forbrystet
gult, 2.—6. Bugled med en gul Plet paa hver Side og
med bredere eller smallere, gul Bagrand; For- og Mellem-
benene helt eller delvis rødlige, Bagbenene sorte, med
gule Laar, der har en sort Rodplet. Pronotum ret tæt
punkteret. Længde 16—18 mm.
åg: For- og Mellemkløerne uland den inderste
Forklo lidt længere end den yderste, den inderste Mellem-
129
klo lidt kortere end den yderste. Vingedækkerne tæt punk-
terede, hvert med yderst svage Antydninger af 4 Længde-
ribber.
2: Pronotum paa hver Side med et fladt, tæt behaaret
Indtryk. Vingedækkerne hvert med 4 langt behaarede
Furer og 5 Længderibber,
den brede Sømribbe bagtil
tilsmalnet, de 2 næste Ribber
bagtil næppe udadbuede.
Temmelig almindelig.
2. A. canaliculåtus
Nicolai. Ligner den foregaa-
ende stærkt, men adskilles let
fra den ved de i Oversigten
angivne Kendemærker samt
ved lidt ringere Størrelse og
lidt smallere Form. End-
videre er Bugleddene helt
gule eller gule, med mørk
Rod. Undertiden er hele Un-
dersiden gul (var. Kåtulae
Ulanowsky), men denne Form
forbindes med Hovedformen
ved Overgange. Længde 14— Fig. 44, Acilius sulcatus.
15 mm. OKSE
å&: Som den foregaaende.
2: Pronotum paa hver Side i det højeste med svag
Antydning af et behaaret Indtryk. Vingedækkerne som
hos den foregaaende, dog er Sømribben smallere, bagtil
ikke tilsmalnet, de 2 næste Ribber bagtil udadbuede og
3. og 4. Ribbe i Midten nærmede stærkere til hinanden.
Udbredt, men vistnok i Almindelighed noget sjæld-
nere end den foregaaende, i Nordsjælland dog mindst
lige saa hyppig; især i stillestaaende Ferskvand. Varie-
teten Kotulae foreligger bl. a. fra Hunderup (Fyen) og
Borup Mose ved Silkeborg. Maj—Juni.
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere, 9
130
4. Dytiscus L.
Oversiden sort eller sortgrøn, med gule Side-
rande paa Pronotum og Vingedækkerne og ofte
med lidt gul Tegning ved de sidstes Spids. Pan-
den med en mere eller mindre tydelig, vinkel-
formet, gul Tværplet. Det gule Mundskjold tyde-
ligt adskilt fra Panden. Forbrystforlængelsen tem-
melig smal. Metasternums Sidepartier ret smalt
Fig. 45. Venstre Førfod, set fra neden, af Dytiscus dimidiatus &.
tilspidsede. Baglaarene med en Gruppe Haar paa
Undersiden ved Spidsen. Bagskinnebenene "/4—/"/;
kortere end Baglaarene, langs Yderranden, hos &g
tillige langs Inderranden med lange Svømmehaar.
Endesporerne slanke, Bagfødderne langs Inder-
randen, hos $& tillige langs Yderranden med lange
Svømmehaar, 1.—4. Led paa Oversiden uden Haar-
bræmme langs Bagranden, Bagkløerne kun lidet
forskellige i Længde. Mellemskinneben og -fødder
langs Yderranden med lange Svømmehaar.
Hos Hannen har For- og Mellemlaarene ved
Roden et Haarknippe, Forskinnebenene er korte
131
og brede, uden Endespore, Sugeskiverne (Fig. 45)
er runde, med en tæt Haarbræmme langs Randen
og paa Undersiden med en meget stor, en noget
mindre og en Mængde meget smaa Sugeskaale,
og Mellemfødderne har paa Undersiden mange
smaa Sugeskaale. Vingedækkerne er blanke, med
3 Punktrækker.
Hos Hunnen har Vingedækkerne enten samme
Skulptur som hos Hannen, eller ogsaa har de
hvert 10 bagtil forkortede Længdefurer. Hos nogle
Arter forekommer Hunner af begge Former.
Til denne Slægt hører vore største Vandkalve.
Oversigt over Arterne.
1. Kroppen meget bred, med stærkt rundede Sider,
Vingedækkerne med skarpkantet, i Midten
meget bredt afsat Siderand....... l.latissimus.
Kroppen smallere, med mindre stærkt rundede
Sider, Vingedækkernes Siderand ikke eller
kunst smalta sat FNs EAR IRSK N EDEN, Pl
2... Baghofteforlængelserne med afrundet Spids
(Bis SAGEN ED ER le ER ENDE NDR
Baghofteforlængelserne tilspidsede ........... 4.
SR Under sSIdENnss OR br Fe SA 2. semisulcåtus.
Undersiden gul eller brunrød ...... 3. dimidiåtus.
4. Baghofteforlængelserne kort tilspidsede, med
konveks Inderrand (Fig. 46, Nr. 2).. 4.marginålis.
. Baghofteforlængelserne længere tilspidsede,
med konkav Inderrand (Fig. 46, Nr. 3—5)... 5.
5. Pronotums For- og Bagrand meget bredt gul,
hver for sig over halvt saa bred som Pro-
notums mørke Midtparti. Den korteste Af-
stand mellem Bag- og Mellemhofterne c. saa
stor som Mellemhoftens Diameter.. 7.lappånicus.
Pronotums For- og Bagrand smalt gul, hver
for sig ikke nær halvt saa bred som Pro-
notums mørke Midtparti. Den korteste Af-
stand mellem Bag- og Mellemhofterne tyde-
ligt større end Mellemhoftens Diameter.... 6.
9%
132
6. Baghofteforlængelserne kortere tilspidsede (Fig.
46, Nr. 3). Undersiden næsten helt rødgul.
Scutellum uden lysere Pletter. . S.circumcinctus.
dl 2 å
Fig. 46. Baghofteforlængelserne af Dytiscus semisulcatus (1),
D. marginalis (2), D. circumcinctus (3), D. lapponicus (4)
og D. circumflexus (5).
Baghofteforlængelserne længere tilspidsede (Fig.
46, Nr. 5). Undersiden mere eller mindre
mørktplettet. Scutellum mere eller mindre
tydeligt lysplettet........:.... 6. circumflexus:
1. D. latissimus L. (Fig. 47). Vor største og bredeste
Vandkalv. Meget bred, med stærkt rundede Sider. Over-
siden sortgrøn, Pronotum med bredt gule Yderrande,
Vingedækkerne indenfor den bredt afsatte, skarpkantede,
langs Yderranden lysere Siderand med en gul Sidestribe
og foran Spidsen med et gult Tværbaand; Scutellum of-
test med lyse Siderande; Undersiden overvejende rust-
rød; Følehornene rødlige, Benene brunlige eller delvis
sorte. Overlæben i Midten af Forranden svagere indbuet
133
end hos de følgende Arter. Baghofteforlængelserne til-
spidsede. Længde 36 —44 mm.
9: Oversiden ret mat paa Grund af yderst fin og
tæt Punktur; Vingedækkerne længdefurede i over de 2
Fig. 47. Dytiscus latissimus. $. X 1/4.
" forreste Tredjedele, de 4 inderste Furer gule i Bunden;
7. og 8. Fure bagtil forenede.
Sjælden, men udbredt. I Nordsjælland er den fundet
adskillige Steder (Dyrehaven, Bøllemosen, Lyngby, Bøn-
dernes Hegn, Furesø, Rude Hegn, Børstingerød Mose,
Hillerød); Klostermarken ved Roskilde, Flomgrøfterne
ved Sorø, Øbjerggaard, Lolland (Kettinge Sø, Maribo
Mose); Faaborg, Moderup; Lemming Mose ved Silkeborg,
Horsensegnen (Ørnstrup, Urup, Gjedved), Vonsild ved
Kolding. Arten er truffet i Parring baade tidligt om For-
aaret og sent om Efteraaret.
134
2.D.semisulcåtus Muller (punctulåtus Fabr.). Let
kendelig fra alle de følgende Arter ved helt sort Under-
side. Formen ret smal. Oversiden sortgrøn, Pronotums
og Vingedækkernes Sider gule, Pronotums Forrand, meget
sjældent ogsaa dets Bagrand meget smalt gule; Føle-
hornene rødlige, Benene brunlige eller brunsorte. Længde
24—30 mm.
Q: Oversiden .ret mat paa Grund af yderst fin og tæt
Punktur. Vingedækkerne længdefurede i over den forreste
Halvdel, 7. og 8. Fure bagtil forenede.
Udbredt, men temmelig sjælden; i Nordsjælland og
paa Lolland- Falster dog ret LEDP Es Killerup (Fyen);
Mattrup, Fanø.
3. D. dimidiåtus Bergstr. Let kendelig fra de føl-
gende Arter ved Baghofteforlængelsernes afrundede Spids
(som Fig. 46, Nr. 1). Gennemsnitlig større end de føl-
gende. Oversiden sortgrøn, Pronotums og Vingedækker-
nes Sider gule, Pronotums Forrand, ofte tillige dets Bag-
rand smalt gule; Scutellum ofte lysere ved Spidsen;
Undersiden gullig eller brunrød, Følehornene rødlige.
Benene rødlige eller brunlige. Metasternums Sidepartier
længere og smallere tilspidsede end hos den foregaaende.
Bagbenenes Trochanter skarpere tilspidsede end hos. den
foregaaende. Længde 32—38 mm.
2: Oversiden temmelig mat, fint, ikke ret tæt punk-
teret. Vingedækkerne længdefurede i over den forreste
Halvdel ").
Udbredt, men ikke almindelig.
4. D. marginålis L. (Fig. 48 og 49). Let kendelig fra
de 2 foregaaende ved, at Baghofteforlængelserne er til-
spidsede, og fra de 3 følgende ved, at deres Tilspidsning
er kort og deres Inderrand konveks (Fig. 46, Nr. 2). Iøv-
rigt stemmer den overens med D. dimidiatus, dog er Pro-
1) I Italien (ved Modena) er der. fundet en glat Hunform.
135
notums For- og Bagrand i Reglen temmelig bredt gule
og Størrelsen gennemsnitligt lidt ringere (jfr. endvidere
nedenfor om Hunnen). Længde 30—35 mm.
Fig. 48. Dytiscus marginalis. Fig. 49. Dytiscus marginalis.
SEDDEL] eo. X 1/2.
9: Forekommer i 2 Former. Den glatte Form er lidt
mindre blank end Hannen og lidt tættere og mindre fint
punkteret. Den furede Form er endnu stærkere og tættere
punkteret, temmelig mat; Vingedækkerne er længdefurede
i c. de to forreste Tredjedele og i Furerne lysere farvede.
Hunnen er gennemsnitligt lidt mindre end Hannen.
Meget almindelig. De 2 "Hunformer omtrent lige
hyppige.
136
5. D. circumcinctus Ahr. Kendelig fra de 3 fore-
gaaende ved de stærkt tilspidsede, paa Indersiden kon-
kave Baghofteforlængelser (Fig. 46, Nr. 3) og fra de 2 føl-
gende ved, at Tilspidsningen er tydeligt kortere, at Scu-
tellum er ensfarvet mørkt, at Størrelsen gennemsnitlig
er lidt betydeligere, og -at Undersiden ikke er tydeligt
mørktplettet, fra D. circumflexus yderligere ved, at Hovedet
har en mere eller mindre tydelig, gul Stribe omkring Øj-
nene, og fra D. lapponicus yderligere ved meget' smallere
gul For- og Bagrand paa Pronotum. løvrigt stemmer den
i det væsentlige overens med den foregaaende. Længde
"30—35 mm. . NØ :
2: Forekommer i 2 Former, en glat og en furet, ka-
rakteriserede omtrent som hos den foregaaende, dog er
hos den furede Form Længdefurerne oftest ikke helt saa
lange og i Bunden ikke altid lysere farvede. Hunnen er
ikke gennemsnitlig mindre end Hannen.
Temmelig almindelig. De 2 Hunformer synes at være
omtrent lige hyppige.
6. D. circumfléxus Fabr. Kendelig fra de 4 fore-
gaaende ved de langt og sylformet tilspidsede Baghofte-
forlængelser (Fig. 46, Nr. 5) og fra den følgende ved de i
Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Hovedet
mangler den gule Rand omkring Øjnene. Farven omtrent
som hos D. marginalis, dog er Scutellum mere eller
mindre tydeligt gulplettet og Metasternums Midte, Brystets
og Bugleddenes Sømme samt et Tværbaand paa hver Side
af.de forreste Bugleds Rod sorte eller sortbrune. Længde
28—34 mm.
2: Forekommer i 2 Former, en glat og en furet, ka-
rakteriserede omtrent som hos D. marginalis 9, dog er
hos den furede Form Længdefurerne oftest ikke helt saa
lange og i Bunden ikke lysere farvede.
Sjælden. Amager, Rude Hegn, Hørsholm, Øbjerg-
gaard, Falster (ved Nykøbing, ved Ourupgaard og paa
Dillet); Mattrup, Fanø. Af den glatte Hunform foreligger
137
kun 2 danske Stykker, begge fra Falster. I Udlandet an-
gives den furede Hun at være sjældnere end den glatte.
7.D.lappånicus Gyll. Let kendelig fra alle de fore-
gaaende ved Pronotums meget bredt gule Rande i For-
bindelse med de langt og sylformet tilspidsede Baghofte-
forlængelser og den ringe Størrelse. Oversiden sortgrøn,
Hovedet med en rødgul Rand omkring Øjnene, Prono-
tums Rande meget bredt gule, Scutellum gult eller gul-
plettet, Vingedækkerne med gul Siderand og som oftest
med smalt gul Rod og en Del fine, smalle, gule Længde-
linier; Undersiden gullig, Metasternum og Bugled mere
eller mindre tydeligt mørkplettede; Følehornene rødgule,
Benene brunrøde eller brune. Baghofteforlængelserne lidt
kortere og oftest med lidt stærkere konkav Inderside end
hos den foregaaende (Fig. 46, Nr. 4). Længde 22—28 mm.
2: Forekommer i 2 Former, en glat og en furet, ka-
rakteriserede omtrent som hos D. marginalis 2.
Sjælden. Amager Fælled, Damhusmosen, Bøllemosen,
Donse, Lolland; i Vendsyssel og Thy vistnok udbredt;
Aalborg, Silkeborg, Kolding, Fanø. Den glatte Hunform
er ikke fundet hos os.
5. Cybister Curtis.
Kroppen bredest bag Midten. Mundskjoldet
ikke adskilt fra Panden. Forbrystforlængelsen tem-
melig smal. Metasternums Sidepartier smalt tunge-
formede. Baghofteforlængelserne med afrundet
Spids. Bagskinnebenene og (hos den danske Art)
Bagfødderne hos begge Køn med lange Svømme-
haar baade langs Yder- og Inderrand; Bagskinne-
benene næppe halvt saa lange som Baglaarene,
deres underste Endespore over dobbelt saa bred
som den øverste; Bagføddernes 1.—4. Led paa Over-
138
siden uden Haarbræmme langs Bagranden, Klo-
leddet hos $ (og hos den danske Art ogsaa hos 9?)
med kun een Klo. For- og Mellemskinnebenene
og Mellemfødderne paa Ydersiden med lange Svøm-
mehaar.
Hos Hannen er Forskinnebenene noget ud-
videde, den nederste Endespore meget kort, Suge-
skiverne tværovale, paa Under-
siden bagtil med tæt Børste-
klædning, fortil med 4 Tvær-
rækker af Sugeskaale, langs
Yderranden med en tæt Haar-
bræmme.
Store Årter.
1. C. laterålimarginålis De
Geer (Roeseli Fuessly) (Fig. 50).
Oversiden sortgrøn, Mundskjoldet
gult, Pronotums Sider gule, ogsaa
For- og Bagrand ganske smalt gule,
Vingedækkerne med en gul Side-
: stribe nær Sideranden, denne bag-
N til ganske smalt gul; Undersiden
Fig. 50. Cybister laterali- evervejende gullig; Følehorn og
marginalis. $. X 1/3... Ben rødgule, Mellem- og Bagbenene
delvis brunlige. Vingedækkerne med
3, hos &$ tydelige, hos 2 udviskede Punktrækker. Længde
30—35 mm.
Øg: Oversiden glat og blank. Den inderste Forklo
længere end den yderste. Mellemfødderne uden Børster
eller Sugeskaale paa Undersiden, den yderste Mellemklo
længere og bredere end den inderste.
2: Pronotum tæt ridset, Vingedækkerne undtagen
Spidsen tæt længderidsede.
139
Sjælden. Københavns Omegn, Dyrehaven, Huul Sø
ved Frederiksdal, Gaasesø ved Stubbekøbing, Dillet (i et
Vandhul), Bøtø Strand (under Tang), Maribo Mose, Bursø
Tørvegrave (Syd for Maribo); Rønne Strand (under Tang).
I Bursø Tørvegrave blev Arten taget i stort Antal (over
100 Stkr.) fra midt i September til midt i Oktober 1872;
den iagttoges at fortære smaa Bløddyr, f. Eks. Cyclasmus-
linger; Hunnerne var meget talrigere end Hannerne.
3. Familie Gyrinidae.
(Hvirvlere).
Hovedet ret stort, kort og bredt, Øjnene fuld-
stændig delte, saa at Hovedet paa hver Side har
2 bredt adskilte Øjne, et øverste og et underste.
Mundskjoldet i hvert Fald i Midten adskilt fra
Panden. Følehornene (Fig. 51) indføjede under
Pandens Siderand, i en stor Fordybning, kun
c. halvt saa lange som Hovedet, 11-leddede; 1. Led
stort, halvkugleformet, udhulet, 2. Led øreformet,
randbehaaret, de følgende Led korte, tæt sammen-
trængte, de 3 eller 4 yderste Led ofte sammen-
voksede. Pronotum meget bredt, tilsmalnet frem-
efter, sluttende tæt til Vingedækkernes Rod. Scu-
tellum hos de danske Slægter synligt. Vingedæk-
kerne ikke dækkende Bagkroppens Spids. Pro-
sternum kort, i Midten med en Længdekøl, For-
hoftegruberne bagtil aabne. Mesosternum stort,
firkantet. Metasternum uden Tværsøm foran Bag-
hofterne, paa hver Side dybt indskaaret af Mellem-
hoftegruberne, Sidepartierne jævnt udvidede mod
Spidsen. Forhofterne kugleformede eller ovale,
Mellemhofterne skraatstillede, trekantede. Baghof-
140
terne store, i Midten sammenstødende, naaende
helt ud til Kroppens Siderand, saa at de fuld-
stændig skiller Bagbryst fra Bagkrop, bestaaende
af en Yderplade og en mere ophøjet Inderplade.
Fødderne 5-leddede. Forbenene slanke, Fødderne
sammentrykte. Mellem- og Bagbenene (Fig. 52)
korte, sammentrykte, flade Svømmeben, Trochan-
terne store, Laarene korte, mod Spidsen stærkt
udvidede, trekantede, Skinnebenene ligeledes, paa
det yderste Spidshjørne med. lange Haar, paa det
inderste med 2 korte Endesporer, paa Oversiden
ved Spidsen med en trekantet Udhuling til Op-
tagelse af Fødderne; disse brede, paa Ydersiden
med lange Svømmehaar; 1. Led stort; 2.—4. Led
er udvidede indadtil og kan slaas vifteagtigt sam-
men over 1. Led; Kloleddet meget lilie. Bagkrop-
pen med 7 Bugled, af hvilke de 3 første er sam-
menvoksede, 1. Bugled hos Gyrinus fremtrædende
som en smal Liste langs 2. Bugleds Forrand, hos
Orectochilus næppe synligt adskilt fra 2. Bugled.
Hannen er kendelig ved udvidede Forfødder,
der paa Undersiden er forsynede med Sugeskaale.
Hannens Kønsorgan symmetrisk.
Hvirvlerne er Rovdyr og Vanddyr. Gyrinus-Arterne
træffes fremme om Dagen, svømmende hurtigt i kredsfor-
mede Baner paa Overfladen eller liggende stille; kun
naar de er i Fare, gaar de under Overfladen. Orectochilus
er derimod et Aftendyr, der svømmer i mere bølgeformede
Baner, og holder sig om Dagen skjult under Brinker
o. lign. r
Af Hvirvlere er der hidtil fundet 8 Arter i Danmark.
141
Oversigt over Slægterne.
MR Oversiden nøgen AS ET SA. 1. Gyrinus.
. Oversiden behaaret............. 2. Orectåchilus.
1. Gyrinus L.
Oversiden nøgen.
Pronotum
med fremtrukne Forhjørner, i
Midten med en Tværfure, fortil
påa hver Side med en Tværfure
bag Forranden, Bagranden i Mid-
Fig. 51. Venstre
Følehorn, set fra
ten bagudtrukket. Vingedækkerne
oven, af Gyrinus med 10 Punktrækker, af hvilke
natator. d e
inderste undertiden er ud-
viskede, de yderste ofte fordybede. Sidste Bug-
leds Bagrand bredt afrundet.
Af Gyrinus-Arterne forekommer undertiden Eksem-
plarer, der afviger fra normale Individer ved, at Over-
sidens Farve i Stedet for at være sort er
rødlig eller brunlig, eller ved, at Over-
siden i Stedet for at være blank bliver
mere eller mindre mat. Disse Abnormi-
teter skyldes antagelig Forstyrrelser under
Udviklingen.
Artsadskillelsen indenfor Slægten Gy-
rinus har tidligere voldt stort Besvær paa
Grund af flere Arters store indbyrdes Lig-
hed og betydelige Variationsevne og er
først i nyere Tid blevet sikret især ved
Undersøgelser af Sharp og Zimmermann,
der begge hår konstateret, at Hannens
Kønsorgan giver fortræffelige Skelne-
mærker for Arterne, idet det hos flere
yderst nærstaaende Arter viser sig at være
af vidt forskellig Form.
Fig. 52. Højre
Bagben, set fra
neden, af Gy-
rinus natator.
142
Oversigt over Arterne.
. Scutellums Rod i Midten med en kort Længde-
køl. Mindre, 3,5—4,5 mm ........... 1. minåtus.
Scutellum uden Længdekøl. Større, 4,6—7 mm 2.
Undersiden helt eiler overvejende mørk, Vinge-
dækkernes Sidedækker mørke, med Metal-
SKÆR 2 FASER Te BES 5-5 LL, 5 3 SNUSE SØERNE 3.
I hvert Fald Vingedækkernes Sidedækker, ofte
ogsaa Mesosternum og sidste Bugled rødligt
gennemskinne nd re se E EER MERETE
Alle Kløer rødgule. Vingedækkernes Mikro-
skulptur bestaaende af en tydelig Netmask- .
ning, men uden eller kun -med yderst fine
PUNKTER 51 SDS HDR ket ED SEER søer GIN EESTENENE opåcus.
Mellem- og Bagkløerne overvejende sorte.
Vingedækkernes Mikroskulptur bestaaende af
en tydelig Punktur, ofte tillige af en yderst
fin "Netmaskning 1 SER Nee
. Større, $: 5,66—5,9 mm, 2: 5,8—6,6 mm. Vinge-
dækkernes Siderandfure især bagtil ret bred.
g: Penis stærkt og ret jævnt tilspidset (Fig.
SSÆN TE II) BARE NE ae PASSE GENER RERERES 2. marinus.
Mindre, $: 4,6—5 mm, 9: 5,1—5,9 mm. Vinge-
dækkernes Siderandfure kun meget lidt bre-
dere bagtil, og i hele sin Længde og særlig
bagtil betydelig smallere end hos marinus.
gg: Penis med meget bredere Spids og med
det yderste Parti omtrent parallelsidet (Fig. 53,
NT LØ) VAD DAR SERRA STE SL one ore MENSER 3.Thomsoni.
. Vingedækkernes Mikroskulptur bestaaende af
kraltiserSkraastribe rene een .….. Strigulåsus.
Vingedækkerne enten med tydelig Mikroskulp-
tur, bestaaende af runde Punkter, eller, bort-
set fra meget stærk Forstørrelse (c. 150 Gange),
udenf synlig EMikroSkElp ar RER 6.
.. Vingedækkerne med tydelig Mikroskulptur, be-
staaendefaffrundet Punkter eee distinctus.
Vingedækkerne, bortset fra meget stærk For-
størrelse (c. 150 Gange), uden synlig Mikro-
SKUDT 2: BAG SES IE sa varer KS ae Re SEERE TÅ
Kroppen ret bred, med ret stærkt rundede
SIE Ar SS DE ag DUER KME TS SRES SLET SST SS NSSNENEERESRERER, 8.
Kroppen ret smal og langstrakt, Siderne kun
svagt rundede eller næsten parallelle ...... 9.
Gennemsnitlig større, 4,8—6,5 mm, og lidt
143
6 (9
Fig. 53. Hannens Kønsorgan af Gyrinus marinus (1), G. Thom-
soni (2), G. opacus (3), G. natator (4), G. Suffriani (5), G. caspius
(6) og G. bicolor (7). Paramerernes Spidsbehaaring er udeladt.
144
bredere. Vingedækkernes Punktrækker fine,
de elliptisk ordnede Punkter ved Spidsen ret
kraftige. Z: Penis mod Spidsen kun svagt
filsmålnett (FrsÆS 3 REN SA) Feer 4. natåtor.
Gennemsnitlig mindre, 4—5 mm og smallere. i
Vingedækkernes Punktrækker alle, men især
de yderste, kraftigere end hos natator, de
elliptisk ordnede Punkter ved Spidsen ret
svage. $Z: Penis mod Spidsen betydeligt til-
smålnet (FisSSSSEN TES) reen: 5. Suffriåni.
(
Fig. 54. Højre Vingedækkespids af Gyrinus caspius
(1) og G. bicolor (2).
9. Vingedækkernes ydre Spidshjørne fuldstændig
afrundet (Fig. 54, Nr.2). $: Penis mod Spid-
sen meget stærkt tilspidset (Fiz 533 NT) ER
T. bicolor.
Vingedækkernes ydre Spidshjørne tydeligt an-
tydet (Fig. 54, Nr. 1). g: Penis med meget
bred Spids (Fig. S3ÆNE 9); i SR AT ESS: 6. cåspius.
1. G. minutus Fabr. Meget let kendelig ved Scu-
tellums Køl, den ringe Størrelse, den ret matte Over-
side og den helt lyse Underside. Sort, Oversiden ofte
med svagt Metalskær, Undersiden, Vingedækkernes Side-
dækker og Benene rødgule. Oversiden med tydelig, tæt,
netmasket Mikroskulptur. Vingedækkernes Punktrækker
ikke særlig kraftige, de inderste ofte lidt svagere end de
yderste. Længde 3,5—4,5 mm").
1) Pygidium er ikke medregnet ved Angivelsen af Arternes Længde.
145
Udbredt, men sjælden og ofte kun enkeltvis. Køben-
havns Omegn, Mose ved Søndersø, Ravneholm; Mausing
ved Silkeborg. Nørholm.
2. G. marinus Gyll. (lémbus Schiødte) (Fig. 55).
Kroppen bred, oftest bredest lidt bag Midten. Sort, Over-
siden ofte med Metalskær, Under-
siden helt eller overvejende mørk,
med Metalskær, Benene rødgule,
Forkløerne mod Roden, Mellem- og
Bagkløerne mod Spidsen sorte,
Vingedækkerne med ret kraftige
Punktrækker, de 2 inderste bagtil
fordybede, saa at Mellemrummene
bliver noget kølføormede, det yderste
Spidshjørne fuldstændig afrundet,
. Siderandfuren især bagtil forholds-
vis bred. Længde: g 5,6—5,9 mm,
? 5,8—6,6 mm. Fig. 55. Gyrinus ma-
åg: Vingedækkerne med meget rinus. 9. X 6.
fin og spredt Mikropunktur. Penis
mod Spidsen meget stærkt og ret jævnt tilspidset
(Fig. 53, Nr, 1).
9: Vingedækkerne med tættere og tydeligere Mikro-
punktur, ofte tillige, især bagtil, med fin Netmaskning.
Almindelig.
3. G. Thomsåni Zaitzev (opåcus Kiesw., Ganglb.,
Reitter, Edwårdsi Sharp, marinus + opåcus Schiødte).
Denne Art staar den foregaaende yderst nær, men ad-
skilles for Hannens Vedkommende overordentlig let ved
Penisformen. Kendés iøvrigt fra G. marinus ved de i
Oversigten angivne Kendetegn samt ved, at Formen er
lidt smallere, oftest bredest i Midten, at Vingedækkernes
Punktrækker er finere og de 2 inderste bagtil ikke eller
kun svagt fordybede, at det ydre Spidshjørne ikke er saa
stærkt afrundet, men svagt antydet, og at Mikroskulp-
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 10
146
turen hos begge Køn som Regel er lidt kraftigere.
Længde: $ 4,6—5 mm, 2 5,1—5,9 mm.
åg: Penis ret stærkt tilspidset, det yderste Parti pa-
rallelsidet og med en ophøjet Længdemidtkøl; Længde-
furen kortere end hos den foregaaende (Fig. 53, Nr. 2).
Almindelig.
[G.opåcus Sahlb. Denne temmelig smalle Art ad-
skilles fra de 2 foregaaende ved de i Oversigten angivne
Kendetegn, samt ved at Hovedets og Prøonotums Mikro-
skulptur bestaar baade af Punktur og Netmaskning, ikke
som hos de 2 foregaaende kun af Punktur. Vingedækker-
nes Punktstriber fine, det ydre Spidshjørne tydeligt an-
tydet. Længde 4,7—5,7 mm.
å: Penis bred, ved Spidsen c. ”/4x saa bred som Para-
mererne, mod Spidsen kun svagt tilsmalnet (Fig. 53, Nr. 3).
Denne Art, der bl.a. er fundet i Norge og Sverrig,
kunde muligvis træffes ogsaa hos os, snarest vist paa
Bornholm.
G. strigulåsus Rég. Denne temmelig smalle Art
kendes let fra de følgende paa Vingedækkernes Mikro-
skulptur. Længde 4,8—6 mm.
åg: Penis noget smallere end Paramererne, mod Spid-
sen kun svagt tilsmalnet, ved selve Spidsen lidt udvidet.
Arten er bl. a. fundet ved Hamburg.
G. distinctus Aubé (colymbus Er., Sharp). Ogsaa
denne Art kendes fra de følgende paa Mikroskulpturen.
Længde 5,8—6,4 mm.
åg: Penis meget bred, saa bred som eller bredere end
Paramererne, Spidsen skeformet udvidet.
Årten er bl. a. fundet i Sverrig.]
4. G. natåtor L. (natåtor —+ cércurus Schiødte). Krop-
pen bred. Oversiden blankt sort, med Metalskær, bortset
fra meget stærk Forstørrelse (c. 150 Gange) uden synlig
Mikroskulptur, Undersiden sort, Forbrystets og Vinge-
dækkernes Sidedækker samt Mesosternum og sidste Bug-
147
led rødligt gennemskinnende, Benene, ogsaa Kløerne,
rødgule. Vingedækkernes Punktrækker fine, bagtil næppe
finere end fortil, de inderste meget fine, den yderste
Punktrække fortil kun lidet kraftigere end bagtil, foran
Midten buet tydeligt indad. Længde 4,8—6,5 mm.
åg: Penis mod Spidsen kun svagt tilsmalnet, ved
Spidsen ganske lidt over halvt saa bred som Paramererne,
Spidsen bredt afstudset (Fig. 53, Nr. 4).
Foruden den almindelige Form af denne Art (sub-
striåtus Steph., natåtor Schiødte) forekommer der hos
os ogsaa en anden Form (cércurus Schiødte), der af-
viger ved, at Oversiden er mere kulsort, uden tydeligt
Metalskær, at Vingedækkernes Striber er tydeligt finere,
de inderste næsten udviskede, at Formen er ganske lidt
smallere, og at Metasternum og sidste Bugled er mørkere.
Almindelig, Formen cercurus dog vistnok ret sjælden.
5. G. Suffriåni Scriba. Denne Art staar den fore-
gaaende meget nær, men adskilles dog ret let fra den
ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at
Vingedækkernes Punktrækker bagtil er tydeligt finere end
fortil, og at den yderste Punktrække er nærmet stærkere
til Siderandfuren, fortil meget grov og foran - Midten
næppe buet indad. Længde 4—5 mm.
g: Penis mod Spidsen betydeligt tilsmalnet, det
yderste Parti omtrent parallelsidet, ikke halvt saa bredt
som Paramererne, Spidsen bredt afstudset (Fig. 53, Nr. 5).
Hidtil kun fundet i Børstingerød Mose ved Lillerød,
Ol, JS on MRNIGE
6. G.cåspius Mén. (elongåtus Aubé, Sharp, célox
Schiødte). Denne Art staar G. natator nær, men adskilles
altid fra den ved længere, smallere, paa Siderne mindre
rundet Krop. Iøvrigt varierer Formen noget, saa at Arten,
der som Regel ikke er saa smal og parallelsidet som den
følgende, dog undertiden nærmer sig denne stærkt i
10=
148
Form. Mesosternum og sidste Bugled altid brunrøde.
Vingedækkernes Punktstriber temmelig fine, de ydre kraf-
tigere, det ydre Sømhjørne tydeligt antydet (Fig. 54, Nr. 1).
Længde 5,3—6,8 mm.
å: Penis bred, mod Spidsen først yderst svagt til-
smalnet og derefter ganske svagt skeformet udvidet, Spid-
sen c. ”/1 saa bred som Paramererne (Fig. 53, Nr. 6).
Udbredt, men sjælden. Foretrækker vistnok rindende
Vand.
7. G. bicolor Payk. (Paykulli Ochs). Nærbeslægtet
med den foregaaende, men som Regel endnu smallere og
mere parallelsidet og iøvrigt adskilt fra den ved Vinge-
dækkernes fuldstændigt afrundede ydre Spidshjørne
Fig. 54, Nr. 2) og for Hannens Vedkommende ved ganske
anden Penisform. Mesosternum og det sidste Bugled som
Regel sorte, kun sjældent mørkt brunrøde. Længde 5,8—
7 mm.
g: Penis mod Spidsen stærkt tilspidset, det yderste
Parti omtrent parallelsidet, under ”/4+ saa bred som Para-
mererne (Frø SSÆN TEN:
Hidtil kun fundet ved Silkeborg og i Susaaen ved
Næstved.
2. Orectochilus Lac.
Oversiden med fin Behaaring. Pronotum hos
den danske Art uden udprægede Tværfurer, For-
hjørnerne ikke fremtrukne, Bagranden ikke bagud-
trukket i Midten. Sidste Bugled konisk tilspidset,
langs Midten med en Haarrække.
1. O. villåsus Miller, Langstrakt, højt hvælvet.
Oversiden graasort eller brun, med meget svagt Metal-
skær og med kort og fin, lidt opstaaende, graalig Be-
haaring; Undersiden rødlig, Benene rødgule, Følehornene
149
rødlige eller brunlige. Pronotum og Vingedækkerne ret
fint og ikke ret tæt punkterede. Længde 5,5—6,5 mm.
åg: Forfødderne stærkt udvidede.
I større Søer og i rindende Vand, udbredt, men ikke
almindelig. Furesø, Esrom Sø, Sorø Sø, Susaa; Lyngby-
gaards Aa, Knudsø, Ring Sø ved Mattrup, Storaaen, Tim
Aa, Varde Aa. Den kommer frem om Aftenen og holder
sig om Dagen skjult under Sten paa Søbredderne eller
under Aaernes Brinker. Juni— August.
Alle Afbildningerne er originale, tegnede efter Naturen af Forfatteren.
Vandkalve- og Hvirvlerlarverne.
Af K. Henriksen.
Ikke blot som voksne Biller (Imagines), men ogsaa
som Larver danner Gruppen Adephaga et velafgrænset
Hele, der kan stilles i Modsætning til alle de øvrige
Biller. Saaledes kendetegnes Adephagernes Larver ved at
have fremstrakte, fritliggende Munddele, Kindbakkerne
uden Knusetand, meget kort eller manglende Ledhud for
Kæberne (Maxillerne), ingen synlig Overlæbe (naar den
er til Stede, ligger den tilbageslaaet under Hovedets For-
rand), 4-leddede Følehorn, Benene 5-leddede, bestaaende
af Hofte, Hoftering, Laar, Skinneben og Fod, hvilket sidste
Led ikke, som hos Polyphagerne, selv er kloformet til-
spidset, men som distalt bærer 1 eller 2 velafsatte Kløer,
anbragt paa en lille Prætarse (empodium).
Oversigt over Adephag-Familiernes Larver.
1. Kindbakkerne simple, oftest med en stor Tand
(retinaculum) paa Inderkanten. Bagkroppen
tydelig 10-leddet, men sidste Led (Analleddet)
rørformet.Landdyr. SE es KER 2 RENEE PD)
Kindbakkerne med en Fure eller Kanal, hvor-
igennem = Næringsoptagelsen almindeligvis
sker; hvis en retinaculum findes, er den
meget lille; Vanddyr te Sar SAR S:
2. Kæbens Yderflig ubevægelig fæstet paa Kæbens
3. Led (palpiger). Nakkehullet anbragt paa
Hovedets Overside: Bagkroppen ret blød,
151
dets 5. Led med et Par store Kitinkroge, der
hver er fæstet paa sin opstaaende Pukkel.
Ingen Cerci (rettere Pseudocerci).. Cicindelidae.
Kæbens Yderflig ved en Ledhud fæstet paa
Kæbens 2. Led (stipes), idet palpiger er sam-
menvokset med dette. Nakkehullet paa Ho-
vedets Bagrand. Bagkroppen uden Pukler og
Kroge, med store, tydelige Rygskjolde. Cerci
(Pseudocerci) findes, udgaaende fra 9. Led..
Carabidae.
3. Bagkroppen blød, med 1 Par Trachégæller langs
Siderne af hvert Led og 4 smaa Kroge paa
detekorter 10 Led ss sn ES Gyrinidae.
Bagkroppen med veludviklede Rygskjolde, uden
Kroge og almindeligvis ogsaa uden Traché-
gæller (findes Trachégæller — Peltodytes —
er der mindst 2 Par paa Rygfladen af Led-
dene), 8—9-leddet, idet i hvert Fald Gat-
leddererrudimentæn ere EEe 4.
AREEøddernesmed 1 Klo SEE Haliplidae.
Fødderne med 2 Klø er rer Dytiscidae.
Af Larverne til disse Familier er Cicindelide- og
Carabidelarverne behandlede i et tidligere Bind af Dan-
marks Fauna (Bind 3. Bertr. G. Rye: Løbebiller). De øv-
rige 3 Familier behandles i det følgende. :
Haliplidae.
Hovedet (Fig. 1) er hvælvet og noget nedadbøjet, saa
Munden ikke er rettet lige fremefter som hos Vandkalve-
larverne. Hovedets Overside falder som sædvanlig hos
Larverne i 3 Dele, adskilt ved en Y-formet Søm: den
forreste uparrede Pande (frons) og de parrede Issedele
(epicrania). Ingen smallere Halsdel afsat bagtil paa Ho-
vedet. Panden er den største Region. og fremviser 2 Par
store, flade Tuberkler (2 nær Forranden og 2 større bag
dem), svarende til Svælgmuskulaturens Fæster. En Over-
læbe mangler, men Forranden af Panden (Clypeus) rager
tagformet ud over Forenden, og under Clypeus findes
midtpaa en retraktil lille Kegle, paa hvis Spids man ser
"152
et lille Hul, der maaske repræsenterer den sidste Rest
af Munden, hvoraf iøvrigt kun et Hul i hver Mundvig
lige ved Kindbakkens Basis er bevaret,
Paa hver Side af Hovedet findes 6 Øjne.
Følehornene er 4-leddede. Hos Brychius er de 3
inderste Led korte og kraftige, hos Peltodytes og
Haliplus er det kun
de 2 inderste, der er
saaledes, medens det 3,
er længere og noget
kølleformet; 4. Led er
" ”hos alle Slægterne kort
og spinkelt, ikke meget
afvigende fra det ,,Ved-
hængsledf£,. der fæster
ved Siden af det.
Kindbakkerne (Fig.
2 Å) er ikke som hos
Dytiscidelarverne == for-
længede og fremragende,
men af normal Sførrelse;
de er korte, kraftige,
brede med afsat smal
Fig. 1. Foroven: Hoved af Haliplus, Spidsdel, hvori ses Aab-
set ovenfra. Forneden: Hovedets 2 %
Forrand med Mundkeglen. (Efter ingen for den Kanal,
Bertrand). hvorigennem Fødeopta-
gelsen — som hos Dytis-
cidelarverne — sker. Den proximale Aabning for denne
Kanal findes paa Kindbakkens Frontalhjørne. Bortset fra
de 2 Aabninger er Kanalen helt lukket, ikke nogen aaben
Rende, som Typen er hos Dytiscidelarverne. Paa den
indre Kant af det brede Basalparti findes en lille Tand
(retinaculum), og under denne hos Brychius en med
Smaatorne besat lobeformet Udvækst. Iøvrigt frembyder
den specielle Form af Kindbakken gode Artsmærker,
Kæberne (Fig. 2B) er svagere kitiniseret og viser
over det lille cardo et relativt stort og bredt stipes med
153
kun 1 Flig, og endende i en kort, 3-leddet Palpe (dog kun
2-leddet hos Peltodytes).
Underlæben (Fig. 2C) har et stort trapezdannet sub-
mentum, et lille mentum og et Par 2-leddede Palper.
Kroppen er langstrakt, omtrent cylindrisk. Hvert Led
har et stort Rygskjold, der dækker hele Oversiden af
Leddet, og et Bugskjold, der dækker Størsteparten af
Leddets Underside. Udformningen af Rygskjoldene er be-
mærkelsesværdig, idet Bagranden er trukket ud i en Række
kortere eller længere Fremspring. Af disse Fremspring er
em
NG
a B c
Fig. 2. A Kindbakke af Peltodytes. B Kæbe af Brychius. C Under-
læbe af Brychius. (Efter Bertrand).
der hos Brychius 2 Par korte og butte, hos Haliplus
2—3 Par kortere"eller længere, i sidste Tilfælde ofte torn-
agtige Fremspring. Hos Peltodytes er der paa Prothorax
3 Par, paa alle de andre Led 2 Par Fremspring, men hos
denne Slægt er de bløde, traadagtige og leddede; i deres
Indre findes Trachéforgreninger, hvorfor de antages at
fungere som Trachégæller. Alle Skjoldene er brunlige,
idet Farven dog kan spille lidt i det grønlige. Af alminde-
lige, siddende (dvs. direkte paa den flade Overflade ind-
plantede) Haar og Børster forekommer kun faa (mest paa
Ben og Cerci), derimod findes der overalt Smaahaar an-
bragt paa Spidsen af hver sin lille kegledannede Tu-
berkel. Det samme gælder ogsaa Hovedet, og her findes
hos Brychius og Haliplus bl. a. nogle særlig kraftige
børstebærende Tuberkler paa Issen bag Øjnene.
154
Efter de 3 Thoraxled følger 9 Bagkropsled, hvoraf
det sidste hos Peltodytes løber ud i et Par opadrettede,
lange Cerci (Pseudocerci), medens det hos de 2 andre
Fig. 3. Bagben af Haliplus. (Efter Bertrand).
Slægter tilsyneladende efterfølges af et tilspidset 10. Led,.
der løber ud i et Par smaa Gaffelgrene. Dette ,,Ledf re-
præsenterer et Par delvis sammensmeltede Cerci, der er
Ren
RR
Fig. 4. De yderste Led
af Forbenet af Haliplus
(foroven), Peltodytes (i
Midten) og Brychius (for-
neden). (Efter Bertrand).
rettede lige bagud i Forlængelse af
Kropleddene. Det virkelige 10. Led
er rudimentært og repræsenteret af
nogle Smaaskleriter om Gattet.
Gattet findes paa Undersiden ved
Basis af de sammenvoksede Cerci.
Benene bestaar af Hofte, Hofte-
ring, Laar, Skinneben og Fod og en
enkelt, stor Klo, der paa sin Under-
side har en lille Tand. Medens
Mellem- og Bagben (Fig. 3) er nor-
malt udseende Gangben, er For-
benene (Fig. 4) kortere og mere ud-
fladede. De er fremadrettede Gribe-
ben, hvor hos Peltodytes og
Haliplus Skinnebenet har en For-
længelse, der virker sammen med
Fodleddet som en Slags Klosaks. En lignende, men sva-
gere udviklet Gribefod findes ogsaa hos Brychius, men
her er Klosaksens faste Finger dannet af Laaret, der
virker imod Skinnebenet.
155
Af Spirakler findes hos sidste Stadie af Haliplus og
Brychius 10 Par (paa Mellem- og Bagbryst og de første
8 Bagkropsled), hvoraf sidste Par dog kan være rudimen-
tært; de er alle smaa, afrundede med noget sammenklemt
Spalte. Hos Peltodytes, der til Trods før sine Traché-
gæller ogsaa har aabne Spirakler, mangler Bagkroppens
sidste Par.
Biologi. Haliplidelarverne lever i Ferskvand, de
fleste i stillestaaende Vand, nogle — som Brychius
elevatus — dog i rindende Vand.
Nogle Haliplus-Arter kan ogsaa
træffes i Brakvand. De er altid bundne
til vegetationsrige Steder, især hvor
der er Traadalger og Characeer. Nogle
foretrækker de hule Blade af Clado-
phora og Enteromorpha.
Haliplus-Arterne lægger deres
Æg ind i Algetraade eller -blade. Pel-
todytes lægger sine Æg paa Over-
fladen deraf. Inkubationstiden er 10—
12 Dage. Larven gennemløber 3 Hud-
skifter, hele Larvelivet varer 3—4 Uger,
men sidste Larvestadie kan dog over-
vintre og saaledes vare flere Maaneder.
Da der findes spæde Larver baade
Foraar og Efteraar, synes der at være
flere Generationer om Aaret.
Larverne bevæger sig langsomt
krybende hen over Underlaget (Bun- Fig. 5. Puppe af Hali-
den, Vandplanters Blade). Peltodytes plus lineatus. (Efter
synes at være lidt mere agil end de Bertrand).
2 andre.
Trods Forbenenes Uddannelse til Gribeben, der kunde
synes at antyde, at Haliplidelarverne lever af Rov, lever
de dog af Plantedele — nogle specielt af Traadalger som
Spirogyra og Zygnema, andre af Characéer, af Cla-
dophora etc. De borer Kindbakkernes Spidser ind i
AÅlgen og suger Grøntkornene ud. Og Klosaksen paa For-
benet bruges kun til at gribe omkring Algetraaden, hvor-
påa de suger.
Da alle Spirakler er smaa, og der ikke som hos
Dytiscidelarverne er endestillede, store Spirakler, sker
Aandedrættet sikkert direkte gennem Huden. Dermed
156
passer det ogsaa, at Peltodytes foruden sine Spirakler
besidder Trachégæller.
Som fuldvoksen Larve gaar Larven paa Land og graver
sig ned i Jorden, hvor den danner sig en Puppehule,
hvori den efter en Uges Forløb forvandler sig til Puppe.
Puppen (Fig. 5), der mangler Cerci, er forsynet med
et ret ringe Antal lange eller korte, kegledannede Tu-
berkler, der hver bærer en lang Børste; disse Børster
holder Dyret hævet op fra Puppehulens Gulv, hvor den —
som andre Pupper — hviler med Ryggen nedad.
Efter at have hvilet som Puppe i et Par Uger kom-
mer Imago frem.
Nogle Arter overvintrer som Imago, andre som Larve.
Oversigt over Slægterne.
1. Bagkroppen tydelig 9-leddet, med indbyrdes frie
Cerci. Lange Trachégæller tilstede paa Krop-
leddene (FG) ere RR 1. Peltodytes.
Bagkroppen tilsyneladende 10-leddet, idet Cerci
er sammenvoksede gennem Sftørsteparten af
deres Længde. Ingen Trachégæller, men kor-
tere eller længere, haardt kitiniserede Ud-
vækster fra Leddenes Bagrande (Fig. 8)..... Pe
2. De 3 inderste Følehornsled ikke meget forskel-
lige i Længde. Kindbakkerne med tornbesat
Lobe under den rudimentære retinaculum. . :
2. Brychius.
3. Følehornsled længere end de 2 inderste Led
tilsammen. Kindbakkerne med. tydelig, lille
retinaculum, men uden tornbesat Lobe. 3. Haliplus.
1. Peltodytes Reg. (Fig. 6).
Hovedet bredt trapezdannet, foroven let affladet, de
øjebærende Sidedele af Issen stærkt fremtrædende. Føle-
hornenes 3. Led det længste, medens 1. og 2. Led er
korte. Hos den unge Larve findes dog kun 1 kort Led
indenfor det lange. Kindbakkerne meget plumpe, med det
smalle Spidsparti fæstet langt nede paa Siden af den
brede, tungeformet trekantede Basaldel. En simpel spids
retinaculum findes paa Inderkanten.
Den omtrent cylindriske Krop holdes hos det levende
157
Dyr noget krummet ind mod Bugsiden. 1.—7. Bagkrops-
led med parrede Sternalskjolde, de 2 sidste Bagkropsled
(8. og 9.) med uparrede. Sidste Led endvidere med nogle
smaa Skleriter omkring Gattet. De store Rygskjolde paa
Brystleddene og de
første 8 Bagkropsled
forsynet med Udvæk-
ster af forskellig Stør-
relse, mindst 2 Par paa
hvert Led (den voksne
Larve har endog 3 Par
påa Pronotum). Disse
Udvækster er lange
eller endog = meget
lange, bløde, traad-
agtige, sekundært led-
dede, og fungerer sik-
kert som Trachégæller.
Disse Udvækster er,
hvad den unge Larve
tydelig nok viser, ko-
lossalt udviklede bør-
stebærende Tuberkler
af samme Slags som
de to andre Slægter
har saa mange af, men
af mindre Størrelse, Fig. 6. Peltodytes caesus.
Hos ældre og hos fuld- (Efter Schiødte).
voksne Larver er Bør-
sten paa disse Tuberkler blevet en lang Svøbe med mange
sekundære Led, og disse Trachégæller faar omtrent samme
Udseende som Cerci,
Forbenene, der er korte og flade, har paa Skinne-
benets distale Part en kraftig, tilspidset Udvækst, der er
af Længde med Fodleddet, og paa den ind mod dette
vendende Kant er den fint tandet, hvorved Gribefunk-
tionen bliver sikrere, og den ender distalt med en enkelt
158
kraftig Tand. Mellem- og Bagbenene, der er 4—5 Gange
saa lange som Forbenene, er længere end de 3 Brystled
tilsammen.
9. Bagkropsled med et Par lange Cerci, der er rettede
opad og er adskilt lige til Basis.
1. P.caesus Duftschm. (Fig. 6). Den voksne Larves
Trachégæller med 11—13 Led. Farven olivengrøn med
brunligt Hoved. Længde 5 mm. i
Træffes Maj—Juli i Ferskvand mellem Traadalger.
2. Brychius Thoms.
Hovedet bredt firkantet, længere end bredt, de øje-
bærende Sidedele ikke saa stærkt fremtrædende som hos
Peltodytes. Bag Øjnene findes et Par
særlig store børstebærende Tuberkler.
Følehornenes 3 inderste Led ikke meget
NAAR mining forskellige i Størrelse. Kindbakkerne
PISEØS plumpe, det smalle Spidsparti fæstet paa
Å Siden af den brede Basaldel, retinacu-
Fig. T. Kropled af 4 im meget svagt udviklet der d
Brychius elevatus. get svagt udviklet, men under den
(Efter Bertrand). findes et lille lobeformet, afrundet Frem-
spring, besat med en Gruppe Smaatorne.
Den omtrent cylindriske Krop viser uparrede Sternal-
skjolde paa alle 9 Bagkropsled, sidste Led desuden med
smaa Pleural- og Analplader. De store Dorsalskjolde
(Fig. 7) er (naar sidste Led undtages) hos den fuldvoksne
Larve forsynet med 2 Par smaa, afrundede lobeagtige
Fremspring paa Bagranden, .ogsaa her fremgaaende af
relativt mindre børstebærende Tuberkler hos den spæde
Larve. Hos den voksne Larve er disse Fremspring besat
med mange smaa, børstebærende Tuberkler og det yderste
Par desuden med et enkelt længere Haar. Børstebærende
Tuberkler findes iøvrigt i Antal overalt paa Overfladen.
Benene'erfret korte "Forbenene,;derterideskonteste,
er flade Gribeben, hvis Laar har en kort, nedadvendt, fint
SAR!
159
tornbesat Udvækst, virkende
imod det ligeledes noget ud-
bredte Skinneben.
Cerci er sammenvoksede
i Størstedelen af deres Læng-
de, og paa dette Stykke besat
med børstebærende Tuberk-
ler. De frie Spidser bærer
simple Børster.
1. B. elevatus Panz.
Cercis frie Dele med 5 Bør-
ster (hos den voksne Larve).
Længde mindst 8 mm. Den
sammenvoksede Del af Cerci
0,95—1,00mm, deres frie Dele
0,1 mm.
Træffes om Sommeren
og Efteraaret i Ferskvand,
især i rindende Vand.
3. Haliplus Latr. (Fig. 8).
Hovedet mere afrundet,
længere end bredt, de øje-
bærende Sidedele ikke frem-
trædende. Bag Øjnene 3—4
særlig store, børstebærende
Tuberkler. Følehornenes 3.
Led længere end de 2 inder-
ste, korte Led tilsammen.
Kindbakkerne omtrent tre-
kantede, den smalle Spidsdel
fæstet paa Enden af den
brede Basaldel, der bærer en
i,
E
i
Z
7
i
iD
É
'
i
Fig. 8. Haliplus ruficollis.
(Efter Schiødte).
160
lille retinaculum, der dog hos visse Arter kan være gan-
ske rudimentær.
Den omtrent cylindriske Krop er af samme Type
som Brychius. Alle 9 Bagkropsled med uparrede Sternal-
skjolde, sidste Led endvidere med smaa Pleural- og Anal-
plader. De store Dorsalskjolde løber bagtil typisk ud i
3 Par Udvækster, der kan være kortere eller længere;
det mellemste Par kan dog reduceres og forsvinde, saa
visse Arter kun har 2 Par Udvækster. Paa de 2 sidste
Bagkropsled findes der kun 1—2 Par Udvækster. Ogsaa
hos denne Slægt er disse Udvækster hos den spæde
Larve kun repræsenterede af ret store børstebærende Tu-
berkler. Hos den voksne Larve bærer de selv igen mange
smaa børstebærende Tuberkler, og det yderste Par des-
uden et Haar.
Benene er ret korte. Forbenene, der er de korteste,
er flade Gribeben, hvis Skinneben har en skraat udad-
rettet Udvækst, der er mindre end hos Peltodytes, men
som i Spidsen bærer 2 Torne.
Cerci er sammenvokset i Størsteparten af deres Længde
og er paa dette Stykke besat med børstebærende Tuberk-
ler. De frie Spidser bærer et varierende Antal simple
Børster.
Oversigt over Arterne.
i. Dorsaiskjoldene (undtagen de. 2 sidste) med
3 Par omtrent ens, korte eller temmelig korte
Udvækster ENES: ER 24
Dorsalskjoldene med 2 Par længere Udvækster,
idet det næstyderste Par er forsvundet..... 6.
2. 8. Bagkropsled kun med 2 Par, og 9. Bagkrops-
ledekunsmed FPartudvæks fer yes 3.
Saavel 8. som 9. Bagkropsled med 2 Par Ud-
væ RS ER SA RA ERR AT NS DEERE sr 4. obliquus.
3. Udvæksterne forholdsvis lange og spidse. De
bagtil stærkt udbredte Led kun med faa børste-
bærende khuberkler seere 5. lineatocollis.,
Udvæksterne korte og butte. De mere parallel-
sidede Led med en tættere Beklædning af
børsfebærende Huberkler see SERES
161
4. Beklædningen med børstebærende Tuberkler
EGER SE ET ETT sg DE KLRSRRNNSANESE ENES HS Fcon timis
Beklædningen med børstebærende Tuberkler
MINE St æt RRE FEER DS Sa DEN SEM 5:
5. Udvæksterne paa Dorsalskjoldene almindelig-
vis med 4 børstebærende Tuberkler 2. ruficollis.
Udvæksterne paa Dorsalskjoldene almindeligvis
med 6 børstebærende Tuberkler 3. immaculatus.
6. Det yderste Par Udvækster meget længere og
kraltisererendkdermedranes me 6. variegatus.
Begge Par Udvækster omtrent lige lange..... :
T. Det yderste Par Udvækster tydelig større end
delmediane"paande bageste Led TENNIS
Det yderste Par Udvækster ikke større end de
mediane paa de bageste Led..... 8. flavicollis.
1. H. confinis Steph. (Fig. 9).
Farven mørk olivengrøn med brunt
Hoved og graalighvid Underside. De
børstebærende Tuberkler ret jævnt
fordelt, sædvanlig uden nøgen Midt-
stribe fortil paa Kroppen. De 3 Par
Udvækster ganske korte. Længde 8—
Elsk OS KTropled af
Haliplus confinis. 9 mm. Den sammenvoksede Del af
(Efter Bertrand). Cerci 1,9, de frie Ender 0,2 mm.
Træffes om Sommeren i stillestaaende Ferskvand.
Ogsaa i Brakvand.
2. H.ruficollis De Geer. (Fig. 10).
Farven olivengrøn med brunt Hoved og
graalighvid Underside. De børstebærende
Tuberkler ladende en nøgen Midtstribe
fri i hvert Fald paa den forreste Del af Fig. 10. Kropled
Kroppen, og en vis Ordning i Længde- 2f Haliplus rufi-
j collis. (Efter Ber-
strøg kan iagttages. De 3 Par Udvækster trand).
ganske korte. Længde 8 mm. Den sam-
menvoksede Del af Cerci 1,185 mm, de frie Ender
0,65 mm. 3
Træffes hele Aaret igennem paa Traadalger i stille-
staaende Ferskvand.
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. fi
162
3. H.immaculatus Gerh. Farven brunlig med brunt
Hoved og graalighvid Underside. Ligner meget ruficollis,
men adskilles foruden ved den i Oversigten nævnte Ka-
rakter ved et bredere og tydelig mere hvidfarvet Pro-
thorax. Længde 9,5—10,25 mm.
Træffes hele Aaret igennem paa Cladophora i
Ferskvand.
4. H.obliquus Fabr. (Fig. 11). Farven brunlig grøn,
med mørkere, grønligt Hoved og graalighvid Underside.
Leddene bredest bagtil. De børstebærende Tuberkler til
Fig. 11. Kropled af Haliplus Fig. 12. Kropled af Haliplus
obliquus. (Efter Bertrand). lineatocollis. (Efter Bertrand).
en vis Grad ordnede i Længdestrøg. De 3 Par Udvækster
længere og spidsere end hos de foregaaende Arter.
Længde 8—9 mm. Den sammenvoksede Del af Cerci
1,75 mm, de frie Ender 0,2 mm.
Træffes hele Aaret i stillestaaende Ferskvand; synes
at leve udelukkende paa Characeer.
5. H. lineatocollis Marsh. (Fig. 12). Farven mer
eller mindre mørk grøn, med brunt Hoved og graalig-
hvid Underside. De børstebærende Tuberkler kun faa,
ordnede i tydelige Længdestrøg, der bagtil ender i de ret
lange og spidse Udvækster. Længde 8 mm. Den sammen-
voksede Del af Cerci 1,2—1,5 mm, de frie Dele 0,5 mm.
Træffes hele Aaret paa Traadalger i stillestaaende
Ferskvand.
6. H. variegatus Sturm (Fig. 13). Farven grøn eller
brunlig grøn med brunlig grønt Hoved og graalighvid
163
Underside. De børstebærende Tuberkler ordnede i tyde-
"lige brede Længdestrøg. Paa det næstyderste Par Ud-
væksters Plads findes nogle simple Tuberkler, der endog
br, U "
” revy rune HANS nt
V. Nan FUFEEOO
Fig. 13. Kropled af Haliplus Fig. 14, Kropled af Haliplus
variegatus. (Efter Bertrand). fulvus. (Efter Bertrand).
mangler helt paa de 2 bageste Led. Længde 8—11 mm.
Den sammenvoksede Del af Cerci 2—2,5 mm, de frie
Ender 0,25 mm.
Lever paa Characeer i stillestaaende Ferskvand.
7. H. fulvus Fabr. (Fig, 14). Farven grøn til brunlig
grøn med brunt Hoved og graalighvid Underside. De
børstebærende Tuberkler ordnede i ret tydelige Længde-
strøg. De yderste Udvækster paa Leddene krummede lidt
indefter bagtil: Længde 12 mm. Den sammenvoksede Del
af Cerci 3,5 mm, de frie Ender 0,2 mm.
I stillestaaende Ferskvand; synes at leve af Characeer.
8. H. flavicollis Sturm-
(Fig. 15). Farven grøn til brunlig
grøn med brunt Hoved og graalig-
hvid Underside. De børstebæ-
rende Tuberkler ordnede i tyde- Eels KODE af Alps
lige Længdestrøg. De yderste flavicollis. (Efter Bertrand).
Udvækster paa Leddene ikke
eller kun ubetydeligt indadkrummede bagtil. Kroppen som
Helhed en Smule smallere end hos foregaaende. Længde
12 mm. Den sammenvoksede Del af Cerci 3,5 mm, de frie
Ender 0,25 mm.
I stillestaaende Ferskvand; lever paa Characeer.
11=
164
Dytiscidae.
I den følgende almindelige Beskrivelse er der kun i
ringe Grad taget Hensyn til Noterinerne, idet disse i Ud-
seende og Bygning staar de øvrige Larvetyper saa fjernt,
at der kunde være god Grund til — som det ogsaa er
blevet gjort — at fjerne Gruppen helt fra Familien Dy-
tiscidae og betragte den som en særlig Familie.
Dytiscidelarvernes velkitiniserede Hoved er hvælvet
eller fladt, lige fremstrakt, saa Munden peger fremefter,
Formen — set ovenfra — enten pæreformet (Hydro-
porinae) eller med mere jævnt afrundede Sider, saa
Formen nærmest bliver oval eller firkantet med afrundede
Hjørner. Den Y-formede Sutur skiller som sædvanlig en
forreste uparret Pande (frons) fra de bageste Issedele
(epicrania), der her ogsaa kan fremtræde uparret, idet den
uparrede Gren paa Y-et mangler. Tindingepartiet af Epi-
craniet oftest med en Skraarække af smaa Torne. Bag-
hovedet er almindeligvis halsagtigt indsnævret. Pandens
Forrand (Clypeus) er hos Hydroporinae trukket ud til
et ,Pandehornf, hos alle de øvrige er Clypeus kun ført
i en svag Bue mellem de vinkeldannet fremstaaende Yder-
hjørner (Frontalhjørnerne), eller Clypeus er trukket ud i
3 spidse Tænder (Cybister). Frontalhjørnerne er ikke
trukket frem hos Noterus. En Overlæbe mangler til-
syneladende, idet Clypeus. danner Hovedets Forkant, men
under denne ligger den svagere kitiniserede Overlæbe
slaaet tilbage hen imod Munden. Fra Clypeuskanten
hænger der nedefter en Frynse af smaa Lameller, der er
forskelligt udviklet hos de forskellige Former; de mangler
hos Cybister, som til Gengæld har et Antal Børste-
knipper, hvert udgaaende fra en enkelt Børsteskaal. Mund-
aabningen er bred, men sammenklemt, og et Par sammen-
falsede Tværkanter, henholdsvis paa Mundloft (Epipha-
rynx) og Mundgulv (Hypopharynx), gør Lukningen effektiv,
saa der kun bliver Passage ind i Munden gennem Mund-
vigene.
165
Paa hver Side af Hovedet findes 6 Øjne, der alminde-
ligvis er omtrent ens i Størrelse; sjældent er de 2 øverste
Øjne meget store, de andre 4 smaa (Acilius, Grapho-
deres).
Følehornene (Fig. 16), der er anbragt langt ude paa
Hovedets Sider, er 4-leddede. De 3 inderste Led er lang-
A B C D
Fig. 16. Følehorn af A Deronectes, B af Nartus, C af Dytiscus,
D af Cybister. (Efter Bertrand).
strakte, omtrent ens i Længde. Undertiden er 4. Led lige saa
langt som de andre (Colymbetes, Nartus,Rhantus),
men almindeligvis er 4. Led stærkt reduceret i Længde, en
lille Tap, der ikke er stort større end det ,,Vedhængsled”,
der hos Hydroporinae, Laccophilus, Hydaticus,
Cybister o. a. fæster ved Siden af det. Hos Dytiscinae
(hvis spæde Larver viser det normale Ledantal) træffes
hos den voksne Larve en Forøgelse af Ledantallet, idet
der fra Basis af de 3 inderste Led kan fraskilles et lille
sekundært Led, saa Følehornet bliver 7-leddet. Cybister-
166
Larven viser lige fra Fødslen en Forøgelse af Ledan-
tallet til 9, idet 1. Led er tvedelt, 2. og 3. Led tredelte.
Kindbakkerne (Fig. 17) er seglformede, uden eller i
det højeste med en meget svag retinaculum og uden
Knusetand. Almindeligvis er Kindbakkernes Spidser paa
normal Maade rettet lige indefter, men hos Hydropo-
rinae peger Spidserne skraat opefter, og Pandehornet
hos disse Former virker da under Gribefunktionen med
som et dorsalt Støttepunkt i Form af en ubevægelig
Tangkæbe. Paa Kindbakkens
konkave Kant findes en fla-
dere eller dybere Fure, hvis
Rande er mer eller mindre
. sammenklemte, men viger fra
hinanden ved Enderne til en
— større distal Aabning, der
DE ligger paa Kindbakkens ven-
trale Flade nær dens Spids,
Fig. 17. Kindbakke af Colym- og en proximal Aabning, der
betes. T. v. set lige fra oven, ligger dorsalt lige op til Mund-
Se sens krast indefra, saa vigen under Frontalhjørnet.
ele Furen er tydelig. (Efter i É
Bertrand). Kindbakken minder saaledes
i sin. Bygning paafaldende
om Gifttandens Bygning hos visse Giftslanger (de Fure-
tandede). Hos Cybister er ligesom hos Halipliderne
Furens Rande vokset sammen, saa Kindbakken her min-
der om Gifttanden hos andre Slanger (Edderormene).
Gennem denne Kanal sker Fødeoptagelsen.
Hos Cybister findes der mellem Kindbakker og
Kæber et Par smaa 2-leddede palpeagtige Dannelser, der
repræsenterer de paafaldende veludviklede Maxillulae.
Kæben (Fig. 18) har et lille cardo og et større stipes;
dette sidste bærer almindeligvis en lille 2-leddet Flig (la-
cinia), der dog mangler hos Hydroporinae og Cy-
bister. Paa stipes følger et lille, palpeledlignende pal-
piger uden nogen Fligudvækst. Palpen er lang, typisk
3-leddet, men hos de Former, der viser forøget Ledantal
167
i Følehornet (Dytiscinae), findes oftest en lignende Led-
forøgelse ogsaa i Palpen, saa den f. Eks. hos Dytiscus
bliver 6-leddet (idet alle 3 Led er tvedelte), hos Hydati-
cus 5-leddet (idet kun 2. og 3. Led er tvedelte). Hos Cy-
bister er Palpen endog blevet 8-leddet.
Underlæben (Fig. 19) viser et kort og bredt submen-
tum og et mentum, der ogsaa kan være kort og bredt og
—
Fig. 18. A Kæbe af Laccophilus, B af Coelambus, C af Dytiscus,
D af Cybister. (Efter Bertrand).
da almindeligvis mangler ligula (f. Eks. Dytiscus), men
ogsaa kan være længere end bredt og da almindeligvis
har en ligula. Ligula kan være dobbelt (Hydaticus)
eller enkelt, og da enten simpelt stavformet (Grapho-
deres) eller kløftet (Acilius). Palpen typisk 2-leddet,
men en sekundær Forøgelse af Ledantallet finder Sted
hos Dytiscus og Cybister, der begge har 4-leddede
Læbepalper.
Kroppen er langstrakt tendannet, bagtil stærkt. til-
spidset, svagere fortil (mest hos Acilius og Grjiapho-
168
deres); midtpaa er den let nedtrykt, bagtil derimod med
cylindrisk Tværsnit. Paa Oversiden findes store, mørke,
velkitiniserede Rygskjolde, hvis Marmorering eller Teg-
ning svarer til Muskelfæster paa Kuticulaens Inderside.
Pleurer og Underside er bløde og lyst, hvidligt farvede.
Dog er de 2 sidste Bagkropsled almindeligvis kraftigt
kitiniserede ogsaa paa Undersiden, idet der findes en
sammenhængende Kitinring rundt om hvert af disse 2 Led
(uden Sondring i Tergit, Pleur og Sternit). Hos Dyti-
A B E
Fig. 19. A Underlæbe af Hydaticus, B af Acilius, C af Be
(Efter Bertrand).
scinae findes endvidere et veludviklet Kitinskjold paa
Forbrystets Underside, et Prosternum, hvis Form kan
benyttes i Systematikken; det er uparret hos de fleste,
parret hos Cybister. Hos Cybister er ikke blot Un-
dersiden, men ogsaa Bagkroppens Overside blød og over-
vejende lyst farvet, idet Rygskjoldene er meget stærkt
reducerede i Størrelse og den bløde Mellemhud derfor
dominerer.
Bagkroppen bestaar af 8 Led, hvoraf det sidste bag-
til er skraat afskaaret, saa der bliver en skraat nedad-
vendende, blød Endeflade, hvor sidste Par Spirakler, Cercis
Fæstepunkter og nederst Gattet har deres Plads. Alminde-
ligvis er det bageste-øverste Punkt af 8. Bagkropsleds
Kitinring forlænget ud over den bløde Endeflade som en
169
lille, kegledannet Spids; hos Platambus er der dog
ingen saadan Spids til Stede. Medens den bløde Under-
side af Kroppen er nøgen, findes der paa Rygskjoldene
et — ret ringe — Antal Haar og Børster af forskellig
Størrelse; navnlig lægger man Mærke til nogle særlig
kraftige Børster langs Leddenes Bagrand hos Hydro-
porinerne, Laccophilinerne og de fleste Colymbetiner.,
Larverne af Gruppen Dytiscinae har paa Siden af de
P
Fig. 20. A Forben af Agabus Sturmi, B af Acilius sulcatus.
2 sidste Led (den unge Larve kun paa sidste Led) en
Kamrække af lange Svømmehaar.
Benene (Fig. 20) er sædvanlig lange og slanke, længst
hos Laccophilinerne og mange Dytisciner. Forbenene er
de korteste, men de er ikke som hos Halipliderne ud-
formede som Gribeben, derimod ligner de ganske de 2
andre Benpar i Udseende. Benet bestaar af den lang-
strakte Hofte, Hofteringen, der almindeligvis synes delt
påa tværs i 2 Ringe, hvoraf den distale undertiden be-
tegnes som Præfemur, Laar, Skinneben og Fod, og ender
i 2 Kløer, der fæster paa en lille Prætarse. Kløerne er
almindeligvis simple; hos Rhantus, Nartus og Co-
lymbetes er de dog fint tandede langs Underkanten. .
Benene er besat med et varierende Antal Haar og Bør-
170
ster, hvoraf visse i lovmæssig Anbringelse kan genkendes
hos alle Formerne. De svømmende Larver har desuden
1 eller 2 Kamrækker af lange Svømmehaar paa Laar,
Skinneben og Fod, kraftigst udviklede hos Dytiscinae.
Paa Undersiden af Skinnebenets og Fødens yderste Del
findes oftest en Kam af korte, simple eller flerspidsede
Torne.
Cerci (eller rettere Pseudocerci) (Fig. 21), der fæster
under Spidsen af sidste (8.) Bagkropsled, kan være redu-
Fig. 21. Bagkropsspidsen med den ene Cerce af 4 Hydropvorus,
B Deronectes, C Laccophilus, D Agabus, E Hydaticeus, F Dytiscus,
G Cybister.
cerede til smaa Tuberkler (Cybister), de kan være ret
korte, let affladede (Dytiscinae), eller de kan være cy-
lindriske, spinkle, lange, og da almindeligvis 2-leddede,
idet 2. Led enten kan være langt, børstedannet (Hydro-
porinae) eller ganske kort og sammenvokset med 1. Led
(Colymbetinae). Paa Cerci findes typisk 7 Børster, de
saakaldte Primærbørster, lovmæssigt anbragt: 3 langs ad
inLedmSsiiket knippe vedfEndenFaftdeftentedssamten
enkelt paa 2. Led. Naar 2. Led er lille, ser det ud, som
Cercen ender med et Knippe paa 4 Børster, eller naar
2. Led som hos Hydroporinerne seiv er børsteformet,
ender Cercen 5-spidset. Desuden kan der optræde flere
Børster, de saakaldte Sekundærbørster, der, naar de er
171
talrigt til Stede (f. Eks. Laccophilus), gør det vanskeligt
at erkende, hvad der er Primærbørster. Hos Dytiscus
er Cerci besat med en Bræmme af Svømmehaar langs
Kanterne, og Primærbørsterne kan ikke erkendes.
Spirakler, der er afrundede, men med sammenklemt
Spalte, er til Stede paa Meso- og Metathorax (paa det
sidste ganske rudimentære, uden Lukkemekanisme) og
påa alle 8 Bagkropsled. Medens alle de 9 forreste Par,
Sidespiraklerne, findes paa Leddenes Sider lige under
Rygskjoldets Kant, er det sidste, 10., Par anbragt helt
bagtil paa 8. Bagkropsled under dettes bagudragende Spids,
lige over Cerci, og de er paa deres udvendige Side støt-
tede af en lille, nærmest halvmaaneformet Kitinplade.
Dette sidste Par Spirakler, der er det eneste fungerende,
er det eneste, der findes lige fra Fødslen, Sidespiraklerne
kommer først frem i Løbet af Udviklingen.
Trachégæller findes ikke hos nogen dansk Form; de
er paavist hos en amerikansk Slægt (Coptotomus) paa
dennes 6 første Bagkropsled. Ogsaa hos den Dytisciderne
nærstaaende sydeuropæiske Familie Hygrobiidae findes
der Trachégæller, men her anbragt ved Basis af Benene.
Biologi. Larverne lever i Ferskvand, paa de samme
Lokaliteter, som Imagines ynder. I rindende Vand findes
saaledes Laccophilus hyalinus og forskellige Dero-
nectes-Årter, men Hovedmassen af Formerne hører til
i stillestaaende Vand. Nogle foretrækker vegetationsfrit
aabent Vand, andre stærkt tilgroede Vandhuller, ligesom
der er Forskel paa, om de ynder rent Vand eller Vand
forurenet af organisk Materiale (det sidste saaledes Nar-
tus Grapei og Hydroporus dorsalis). Adskillige
Hydroporiner gaar ud i Brakvand.
Æglægningen finder almindeligvis Sted om Foraaret
(Agabus, forsk. Dytiscus-Arter, Rhantus, Lacco-
philus), men andre lægger Æg lidt senere, hen paa For-
sommeren (Hydaticus, Acilius, Graphoderes, Dy-
tiscus-AÅrter, Hydroporinae). Enkelte, som Ilybius-
Slægten, lægger først Æg hen mod Slutningen af Som-
meren. Colymbetes fuscus og Agabus bipustula-
tus lægger Æg flere Gange i Løbet af Aaret og da især
fra Efteraar til Foraar.
172
Nogle Former lægger Æggene frit paa Planter og
andre Genstande i Vandet(Colymbetes, nogle Agabus-
og Rhantus-Arter) og da oftest i Snore eller Klumper.
ÅAcilius lægger ikke sine Æg i Vandet, men i Hobe frit
i halvvaadt Mos eller under Barken paa liggende, døde
Stammer eller Grene i Skovbunden ud til Vandet. Ende-
lig er der en Række Former, der ved Hjælp af en Lægge-
brod aflægger Æggene enkeltvis indborede i det submerse
Parti af Stænglerne af forskellige Sumpplanter som Ra-
nunculus lingua, Glyceria, Alisma, Typha, Potamogeton
natans, Juncus, Scirpus etc. (Dytiscus, Graphoderes,
Hydaticus, Ilybius fenestratus, Ågabus- Arter).
Efter en Inkubationstid, der varer fra nogle faa Dage
til flere Uger, sprænges Skallen af den spæde Larve ved
Hjælp af et Par Æggetænder, der er anbragt paa Panden.
Disse Ægtænder mangler dog hos Laccophilus og
Cybister, og et Par kraftige Torne paa Epicraniet, som
ses hos den spæde Laccophilus-Larve, overtager maa-
ske her Ægsprængningsfunktionerne. Larven gennemløber
3 Larvestadier, adskilt ved Hudskifter. Den vokser meget
hurtigt. Hvert af de 2 første Larvestadier gennemløbes
almindeligvis paa en Ugestid. Det sidste Larvestadie er i
mange Tilfælde lige saa kortvarigt (det er Imago, der
lever den længste Tid, og som overvintrer), men Ily-
bius-Slægten, Platambus maculatus, Ågabus bi-
pustulatus og vistnok forskellige andre Ågabus- og
Rhantus-Arter samt Dytiscus semisulcatus over-
vintrer ogsaa som Larver, og i saa Tilfælde kan det sidste
Larvestadie vare op mod et halvt Aar.
Efter Bevægelsesmaaden kan man skelne mellem 4
forskellige Typer af Larver.
En stor Del er daarlige Svømmere, men de kan gaa
" eller løbe temmelig rask om paa Bunden eller andet
Underlag, idet de holder sig fast med Kløerne, eller de
roder i det øverste Detrituslag i Smaadamme (f. Eks.
Agabus,Ilybius, mange Hydroporiner). Disse krybende
Larver mangler Svømmehaar, deres Cerci er næsten ube-
vægeligt stive, men forsynede med nogle kraftige Børster
(Primærbørsterne). Cercis Funktion er at orientere Krop-
pen i en gunstig Stilling for Aandedrættet, naar Dyret
kommer op til Overfladen med sin Bagende for at aande.
Dyrene naar op til Overfladen kravlende langs Vand- eller
Sumpplanter eller ubehjælpsomt svømmende, saa godt de
kan. Disse Larver forbliver ofte lang Tid ad Gangen paa
Bunden af Vandet og kommer kun med lange Mellem-
rum op til Overfladen.
173
Andre svømmer ret godt, idet deres lange Ben og
Cerci har lange Haar eller endog Rækker af Svømmehaar
(Hyphydrus, forsk. Deronectes-Arter, Laccophi-
lus, nogle Agabus-Årter og i endnu højere Grad Co-
hvynnbeteseNartus"Rhantus)ncereltertherkraftige
og bevægelige, og ved deres Hjælp er Dyrene i Stand til
at forankre sig paa Vandoverfladen under Aandedræts-
processen. De spæde Larver mangler disse Svømmehaar,
der først viser sig under Larveudviklingen.
De meget bevægelige Larver af Underfamilien Dy-
tiscinae er de bedst specialiserede til Svømning, da de
har kraftige Bræmmer af Svømmehaar ikke blot paa de
lange Ben, men ogsaa paa de bageste Bagkropsleds Sider,
og for Dytiscus-Slægtens Vedkommende tillige paa
Cerci. Det er næsten eksklusivt svømmende Dyr, hvis
Svømning specielt sker ved Slag op og ned af Bagkrop-
pen, medens Benenes Haarbræmmer — der hos forrige
Gruppes Larver var Svømmeorganerne — her især tjener
til, naar Benene holdes udspredt, at holde Larven svæ-
vende i Vandmassen, en Svæven, som ogsaa lettes ved,
at Legemet er paafaldende let (paa Grund af de store
Trachéstammer, der endog kan have blæreformede Op-
svulmninger), saa let, at Dyret ofte føres passivt opad i
Vandet, naar det ikke selv bevæger sig. Naar Larven naar
Vandoverfladen, støtter de flade, ofte haarbræmmede Cerci
mod Overfladehinden, idet Dyret almindeligvis under
Aandedrætsprocessen hænger ned i Vandmassen i en ka-
rakteristisk, krummet Stilling (Fig. 22). Disse Larver be-
sidder deres Svømmehaar lige fra Fødslen.
I skarp Modsætning til disse henholdsvis krybende,
svømmende og svævende Larvetyper staar den afvigende
byggede, gravende Larve af Noterus, der har næsten
cylindrisk Krop og lever nedgravet i Mudder inde ved
Land. Benene er korte, kraftige Graveben. Under Aande-
drættet stikker Larven blot Bagkropsspidsen saa meget
til Vejrs, at den naar Overfladen og gennembryder denne
ved Hjælp af de 3 Spidser, som de korte, sylformede
Cerci og 8. Bagkropsleds spidse Bagende danner (Fig. 24).
Aandedrættet, hvortil behøves atmosfærisk Luft, der,
som nævnt, faas ved Besøgene ved Vandoverfladen, finder
kun Sted gennem det sidste, endestillede Par Spirakler.
Sidespiraklerne fungerer ikke. De 2 Trachéhovedstammer,
der fra Bagspiraklerne fortsætter sig fremad gennem hele
Kroppens Længde, har ovalt Tværsnit, og det er derfor
let for Larven ved Kontraktion af Kroppen at klemme
dem helt sammen og drive den gamle Luft ud. Naar
174
Kropmuskulaturen slappes, antager Trachéstammerne igen
(paa Grund af Kitinbeklædningens. Spiraltraad) rent pas-
sivt det gamle Udseende, og ny Luft suges ind. Luftfor-
nyelsen i de fine Grene, der udgaar fra Trachéstam-
Fig. 22. Dytiscus-Larve, hængende i Vandoverfladen under Aande-
drætsprocessen. (Efter Wesenberg-Lund).
merne, og: som har circulært Tværsnit, hvad der. umulig-
gør en Sammentrykning af Lysningen, sker ved simpel
Diffusion.
Vandkalvelarverne er graadige Rovdyr. De daarlige
Svømmere tager især Døgnfluelarver, Perlidelarver, Vand-
nymfelarver og Stankelbenslarver, der færdes paa Bunden
af Vandet, men de kan dog ogsaa oppe i Vegetationen
lejlighedsvis faa fat paa smaa Krebsdyr (Ostracoder, Daf-
175
nier, Copepoder) og Stikmyglarver. Disse sidste Byttedyr
er dog almindeligvis for hurtige i Vendingen, og det er
derfor ogsaa de gode Svømmere, for hvem de især tjener
til Næring; Rhantus skal saaledes endog kunne spille
en Rolle ved Udryddelsen af Myggelarver. De store svæ-
vende Larver af Dytiscus og Cybister kan ogsaa tage
det op med de store Guldsmedelarver og andre større
Insekter og Krebsdyr. De gaar heller ikke af Vejen for
Vandlungesnegle (Planorbis, Limnaeus), og hvor der er
mange Haletudser eller Smaasalamandre til Stede, er
disse almindeligvis deres foretrukne Føde.
Naar en Vandkalvelarve træffer et Byttedyr, borer
den blot sine Kindbakker ind i Byttet og sidder saa stille,
medens den lader en giftig Vædske strømme fra Munden
ud gennem Mundvigen langs Renden under Frontalhjør-
net og derfra gennem Kanalen i Kindbakken og over i
Ofret, som derved lammes. Derpaa sprøjtes der.ad samme
Vej Fordøjelsesvædske over i det, og efterhaanden som
nu Ofrets Bløddele opløses ved denne ,extraoralef For-
døjelse, suges de tilbage gennem Kindbakkekanalen og
Aabningen i Mundvigen, og tilsidst bliver kun det tomme
Kitinskelet eller en slatten Paddehud tilbage.
Naar Larven er fuldvoksen, hvad der for Hovedparten
af Arternes Vedkommende vil sige Juli— August, forlader
den Vandet og vandrer op paa Land for at finde et Sted
med løs Jord, f. Eks. et gammelt Muldvarpeskud, for at
forpuppe sig. Er intet passende Sted forhaanden lige ved
Vandkanten, kan Larven godt vandre temmelig langt, og
derfor kan f. Eks. de store Dytiscus-Larver ofte an-
træffes vandrende om paa Græsmarker og Landeveje.
I den løse, fugtige Jord borer Larven sig ned og
danner sig en ægformet Puppehule. Sker Forpupningen
lige ved Jordoverfladen, faar det mere Karakteren af en
Kokon (saaledes ofte hos Hydroporinerne, Acilius og
Hydaticus). Efter at have hvilet nogen Tid heri som
Larve, sker Forvandlingen til Puppe. Puppen ligger et
Par Uger, før den forvandler sig videre, til Imago, der
igen tilbringer henved en Uges .Tid i Puppehulen, for at
Kitinen kan hærdne, før Imago kommer frem.
Puppen (Fig. 23) viser et bredt Pronotum af veks-
lende Form og Børsteudstyr. Hovedet ligger skjult under
Pronotum, og Munden vender bagud. Kroppens Sidedele
fremtrædende. Der er tydelige, veludviklede Cerci. Krop-
leddene er besat med ret faa og korte Børster, anbragt i
Tværrækker eller Grupper, ofte paa korte, kegledannede
Tuberkler.
176
Oversigt over Underfamilierne.
1. Hovedet hvælvet, uden fremstaaende Frontal-
hjørner. Kindbakkerne brede med stor retina-
culum og kraftig, tandet Skærerand I. Noterinae.
Hovedet hvælvet eller affladet, med frem-
staaende Frontalhjørner paa Panden. Kind-
bakkerne seglformede, med rudimentær eller
helt uden retinaculum, Skæreranden utandet,
sjældent med ganske fine Tænder ......... 2.
Fig. 23. Puppe af Agabus bipustulatus. (Efter Bertrand).
2. Hovedet hvælvet, Panden fortil trukket ud i et
snudeagtigt Pandehorn..... " IN. Hydroporinae.
Hovedet afladertudensPande horn 3.
3. De bageste Bagkropsled med Svømmehaar paa
Siderne. Følehorn og Kæbepalper med se-
kundære ed ER ANN ETA SESR V. Dytiscinae.
De bageste Bagkropsled uden Svømmehaar.
Følehorn og Kæbepalper kun med det pri-
mære Antal Led: JE NL aA ANE SESESNRERE 4.
4. Kroppen temmelig langstrakt. Benene meget
lange og spinkle, med Svømmehaar. Hove-
dets Sider med 3—5 paafaldende lange, kraf-
fige KONEN man IE II. Laccophilinae.
Kroppen lidt mere undersætsig. Benene kor-
ØM
tere, med eller uden Svømmehaar. Hovedets
Sider med et lidt større Antal smaa Torne.
IV. Colymbetinae.
I. Noterinae.
Kroppen cylindrisk eller tenformet, ofte kraftigt kiti-
niseret over det hele. Pronotum omtrent saa bredt som
langt, omtrent parallelsidet, kun ubetydelig bredere end
Fig. 24. Noterus-Larver, nedboret med Forenden i Dyndet og med
Bagkropsspidsen i Vandoverfladen. (Efter Wesenberg-Lund).
Hovedet. Hovedet halvkugleformet, hvælvet. Panden meget
stor, uden fremstaaende Frontalhjørner. Ingen halsagtig
Indsnøring bagtil paa Hovedet. Munddelene ikke forlæn-
gede. Kindbakkerne (altid?) dybt furede. Benene korte
Graveben med udfladede Led. Cerci korte eller meget
korte.
Af den eneste danske herhen hørende Slægt No-
terus kendes foruden den nyfødte Larve til N. clavi-
cornis De Geer kun uklækkede fuldvoksne Larver, der
ikke kan henføres til Art, Derfor kan kun Slægtskarak-
terer gives. ?
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere, 2 12
178
1. Noterus Clairv. (Fig. 24).
Lyst gullig med en lidt mørkere Ring paa hvert Led,
cylindrisk; Dyret gør nærmest Indtryk af at være en
Smelderlarve.
Følehornene korte, 4-leddede, 4. Led lille, intet Ved-
hængsled til Stede. Kindbakkerne (Fig. 25 Å) kraftige,
brede, med en Række store Tæn-
der langs Skæreranden. Medens
det for de øvrige (ikke-danske)
Slægter hørende til Noterin-
Gruppen .er konstateret, at de
har en dyb Fure i Kindbakken,
er dette ikke konstateret hos
Noterus. Kæberne korte, kraf-
tige, med nærmest trekantet,
bredt stipes, 2-leddet lacinia fin-
"des, den 3-leddede Kæbepalpe
kort og plump. Mentum lidt
bredere end langt, fortil ind-
bugtet, uden ligula.
Benene (Fig. 25 B) korte, sam-
mentrykte Graveben. Hoften er
"det længste Led, Laaret er bredt
trekantet og i Spidsen forsynet
med faa, stive Gravebørster.
Gravebørster findes ogsaa paa
NOE BEDER Cc Hofteringen (der ikke er delt) og
kropsspidsen. (EfterWesen- — Skinnebenet, flest paa Forbenet.
berg-Lund). 8. Bagkropsled (Fig. 25 C) kort,
… kegledannet, endende med en
fin, tornagtig Spids af samme Længde som de smaa, let
affladede Cerci, som er bevægeligt fæstet paa en paafal-
dende stor, blød Bindehud.
Længde 7—8 mm.
Lever nedboret i Dyndet inde ved Bredden af Fersk-
vand. Kan ogsaa bevæge sig gaaende paa Bunden med
slangeagtige, bugtede Bevægelser.
Fig. 25. A Kindbakke af
179
II. Laccophilinae.
Kroppen tenformet, mere afsmalnet bagtil end fortil,
ligner meget en Colymbetin, men er tydelig slankere
bygget. Pronotum kort, stærkt afsmalnende fortil. Hovedet
stort, saa bredt som Pronotum er bredt bagtil. Clypeus”
Forrand danner en svag Bue mellem de tydelige Frontal-
hjørner. Hals findes, men den er ikke afsat fra Issen ved
nogen Tværfure. Kindbakkerne vender Spidserne ind-
efter, mod hinanden. Kæberne med et forholdsvis stort,
affladet, omtrent firkantet stipes, der bærer en 2-leddet
lacinia og lange, 3-leddede Palper. Mentum omtrent dob-
belt saa bredt som langt, med tværafskaaret Forrand,
uden ligula. Benene meget lange, med Svømmehaar paa
Skinneben og Fod. Paa Hofte. og Laar findes en Række
smaa, skælagtige Tuberkler, der hver bærer en lille Kam
af 4—6 ganske korte Børster. Endvidere har Skinneben
og Fod paa Undersiden en Kamrække af korte, tornagtige
Børster. Cerci cylindriske, baade med Primær- og Sekun-
dærbørster.
Kun 1 Slægt.
1. Laccophilus Leach (Fig. 26).
Hovedet fladt. Nogle faa (4—5) kraftige, fremadven-
dende Børster paa Issens Sidekanter. Følehornenes 2 in-
derste Led omtrent lige lange, 3. Led det længste, svagt
kølledannet, 4. Led lille, Vedhængsled til Stede, større
end 4. Led. Kæbepalpens 3. (yderste) Led saa langt som 2.
Paa de meget slanke Ben er Fodleddet længere end
Skinnebenet.
8. Bagkropsled kort, bagtil kort tilspidset.
Cerci lange og slanke, 2-leddede. De 3 proximale
Primærbørster anbragt med Mellemrum langs ad 1. Led,
Sekundærbørsterne i den yderste Halvdel af 1. Led saa
lange som Endeknippet af Primærbørster (Fig. 21).
12%
Fig. 26. Laccophilus minutus…. (Efter Schiødte).
Oversigt over Arterne.
1. Hovedet kort, næppe længere end bredt. Issens
Baghjørner tydelige. Kroppen temmelig bred,
stærkt bEUnple te Er ASER 1. hyalinus.
Hovedet tydelig længere end bredt. Issens Bag-
hjørner udviskede. Kroppen slankere, bleg,
uden tydelige brune Pletter........ 2. minutus.
1. L. hyalinus De Geer. (Fig. 27). Kroppen temmelig
bred, ret brat afsmalnende bagtil. Kropleddene er med
181
Undtagelse af Pronotum og 8. Bagkropsled brunmarmo-
rerede, og paa Hovedet findes ligeledes mørke, brune
Pletter, saaledes en stor, mørk Plet omkring Pandens
Baghjørne, ligeledes en stor, langstrakt Plet paa hver
Tinding, og andre langs Pandens Forrand. 8. Bagkropsled
kun en Trediedel længere end 7., Cerci dobbelt saa lange
som 8. Led. Længde 7,2—7,5 mm.
Træffes i Juni—September i rindende Vand, sjældnere
i stillestaaende.
Fig. 27. Hoved af Lacco- Fig. 28. Hoved af Lacco-
philus hyalinus. (Efter philus minutus. (Efter
Bertrand). Bertrand).
2. L. minutus L. (Fig. 28). Kroppen slankere, lang-
sommere afsmalnende bagtil. Farven er bleg, gennemskinne-
lig, med meget svagt fremtrædende Marmorering; paa
Hovedet mangler saaledes ganske Pletten ved Pandens
Baghjørne. 8. Bagkropsled over dobbelt saa langt som 7.,
Cerci mer end dobbelt saa lange som 8. Led. Længde
8—8,5 mm.
Træffes i April—Juni livligt svømmende om i mindre
Vandhuller med ikke for megen Vegetation.
182
III. Hydroporinae.
Kroppen ret kort og plump, mere afsmalnet bagtil
end fortil. Pronotum bredere end langt, hos Hyphydrus
smalnende stærkt af fortil, hos de øvrige mere parallel-
sidet. Hovedet hvælvet, hos Hyphydrus lille, kun halv
saa bredt som Pronotums Bagrand, hos de andre større,
kun lidet smallere end Pronotum. Clypeus med en smal-
lere eller bredere, snudeagtig Forlængelse (Pandehorn),
saa Hovedets Form bliver flaske- eller pæreformet. Paa
Siden af Pandehornet findes almindeligvis et tandformet
eller mere but Fremspring, bag hvilket Sideranden ofte
er fint tandet. Frontalhjørnerne smaa eller næsten for-
svundne. Tydelig Hals afsat fra Issen ved en Tværfures
Følehornene med Vedhængsled, der er mindre end det
ligeledes lille 4. Led. Kindbakkernes Spidser rettet skraat
opefter. Kæben med et lille ægformet stipes, uden Flig;
Palpiger ganske lille, ringformet. Mentum langt eller kort,
almindeligvis med svagt indbugtet Forrand, altid uden
ligula. Benene ret korte, med eller uden Svømmehaar,
paa Skinnebenets og Fodens Underside med en Kam af
smaa, flade, almindeligvis grenede Torne. De sidste Bag-
kropsled uden Svømmehaar langs Siderne. Cerci cylin-
driske, 2-leddede, 2. Led langt, Sekundærbørster til Stede
eller manglende.
AÅgaporus-Slægtens Larve ukendt, og til Bidessus
er kun kendt en amerikansk Larve, beskrevet paa en Maade,
at den ikke kan indføjes i nedenstaaende Oversigt. Iøvrigt
har det ikke været muligt at finde sikre Slægtskarakterer
for alle de Slægter, der grupperer sig om Hydroporus,
hvad der mulig betyder, at Imagosystematikken ikke er
naturlig.
Oversigt over Slægterne.
1. Hovedet med parallelsidet eller spatelformet
Pandehorn ESSEN FSR ÆRES ÆSEENSEEESRER ;
Hovedet med bredt, trekantet Pandehorn ..... 3.
2. Pandehornets Sideudvækst anbragt nær Spidsen.
Cerci med Sekundærbørster.... 1. Hyphydrus.
183
Pandehornets Sideudvækst anbragt nær Basis.
Gerci uden Sekundærbørs er re
6. Deronectes subgen. Graptodytes (lineatus).
Sum Gerer med Sekundærbørs ter EEN i
Gere uden"Sekundærbørster er 5;
4. Pandehornets Sideudvækst tandagtigt fremstaa-
ENE NE SE
4. Coelambus (confluens).
Pandehornets Sideudvækst bred, ikke tandagtig
T. Deronectes.
5. - Pandehornets Sideudvækst tandagtigt fremstaa-
ENE REN SA PER]
Pandehornets Sideudvækst bred, ikke tandagtig
6. Hovedet relativt lille
Hovedet større........
5. Hydroporus.
hen ELDER 3. Hygrotus.
4.Coelambus (impressopunct.+parallelogr.)
1. Hyphydrus IMllig.
(Fig. 29).
Kroppen ret plump og
hvælvet. Hovedet paafal-
dende lille, med temmelig
langt og smalt, omtrent
parallelsidet eller snarere
spatelformet Pandehorn,
hvis tandagtige Sideud-
vækst er anbragt ret nær
Spidsen.
Følehornenes 1. Led
kort, 2. og 3. Led lange og
omtrent lige lange. Kæbe-
palpens 1. og 2. Led meget
lange, let krummede, 3.
Led kort, kun ca. en Fjerde-
del af 3. Led. Mentum
langt og smalt, ca.4 Gange
saa langt som bredt, Læbe-
palpen kun lidet længere
end mentum, dens 2. Led
lidt længere end 1.
Fig. 29. Hyphydrus ovatus. (Efter
Schiødte).
184
Paa Benene er Skinneben og Fod omtrent lige lange,
og de svagt uens Kløer en Trediedel—Halvdelen af Fo-
dens Længde. En Bræmme af Svømmehaar paa Oversiden
af Laar, Skinneben og Fod. Laarene forneden og For-
skinnebenene baade foroven og forneden med en Række
trespidsede Torne.
Bagkroppens Underside velkitiniseret fra 4. Led. 8. Bag-
kropsled meget langstrakt, 3 Gange saa langt som 7., langt
tilspidset. Cerci foruden med de sædvanlige Primærbør-
ster ogsaa med et Antal korte Sekundærbørster langs ad
1. Led.
1. H. ovatus L. (Fig. 30). Ka-
rakteristisk tegnet. Hovedet gulbrunt
med 2 mørkere brune Længdestri-
ber. Pronotum gulbrunt med mør-
kere For- og Bagrand, Meso- og
Metanotum mørkebrune, 1.—2. Bag-
kropsleds Overside gulbrun (evntl.
med mørkere Ledrande), 3.—6. igen
mørkere brune, 7. og 8. Led lyse-
brune, det sidste med mørkere Spids.
Fig. 30. Hoved af Hy- Undertiden breder Bagkropsrodens
SN EN, Bier lyse Farve sig over de første 5 Led.
: Undersidens Kitinskjolde er gul-
brune med Undtagelse af det forreste (paa 4. Bagkrops-
led), der er mørkere brunt. — 1. Cerceled saa langt som
8. Bagkropsled. Længde 7,2—7,7 mm.
Træffes hele Sommeren igennem saavel i større Søer
som i Damme, især i Skove, med rigelig Vegetation.
2. Bidessus Sharp.
Den beskrevne (amerikanske) Art har Pandehornet
længere end selve Hovedet, Benene med lange Kløer, der
er lige saa lange som Fodleddet, 8. Bagkropsled med en
bageste kegleformet Forlængelse, der er halv saa lang
som selve Leddet. Cerci kun med Primærbørster.
185
3. Hygrotus Steph.
Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet. Hovedet
ret lille, Pandehornet smallere eller bredere, med tand-
agtig fremstaaende Sideudvækst.
Følehornenes 2. og 3. Led omtrent lige lange. Kæbe-
palpens 1. Led ubetydelig længere end 2. 3. Led ca. en
Trediedel af 2. Mentum kort, afsmalnende ved Basis, Læbe-
palpens 2. Led ubetydelig kortere end 1.
Benenes Kløer knap en Trediedel af Fodleddets
Længde. Ingen Svømmehaar paa Benene. Skinneben og
Fod med en Kam af tvegrenede Torne.
Bagkroppens Underside kun velkitiniseret fra -7. Led.
8. Led tilspidset. Cerci uden Sekundærbørster.
Oversigt over Arterne.
1. Hovedet bredt. 7. og 8. Bagkropsled lige lange
2. versicolor.
Hovedet ret smalt. 8. Bagkropsled mer end dob-
belt saa langt "som 7. RD 1. inaequalis.
1. H. inaequalis Fabr. (Fig. 31).
Farven blegbrun. Hovedet med et Par
mørkere Længdestriber, der lader en
lys Midtstribe tilbage paa Baghoved og
Hals. Pronotum med en tenformet lys
Midtstribe. Resten af Kroppen ensfar-
vet. — 8. Bagkropsled mer end dob- Fig: 315. Hoved gaf
j Hygrotus inaequalis.
belt saa langt som 7. Cerci ret korte, (Efter Bertrand).
1. Led lidt kortere end 8. Bagkrops-
led, 2. Led saa langt som dette sidste. Længde 5,5 mm.
Træffes hele Sommerhalvaaret, især i rindende Vand.
Ogsaa i Brakvand.
2. H. versicolor Schall. Farven graabrun med mør-
kere Bagrande paa Leddene. Hovedet med en bred mørk
186
Plet. En tenformet lys Længdestribe paa Pronotum. —
8. Bagkropsled saa langt som 7. 1.
Fig. 32. Coelambus parallelogrammus.
(Efter Schiødte).
Cerceled lidt kortere
end 8. Led, 2. Led be-
tydelig længere end
1. Længde 5 mm.
Træffes om Som-
meren i Skovvande.
4. Coelambus
Thoms. (Fig. 32).
Kroppen slankere,
ikke saa stærkt hvæl-
vet... Hovedet med
bredt, kegledannet
Pandehorn og tand-
agtigt fremstaaende
Sideudvækst.
Følehornenes 2.
Led ubetydelig læn-
gere end 3. Led. Kæ-
bepalpernes 1. Led
lidt længere end 2.,
3. Led ca. en Tredie-
del af 2. Mentum om-
trent saa langt som
bredt, let afsmalnende
" bagtil, Læbepalpen ca.
5 Gange saa lang som
mentum, dens 2. Led
lidt kortere end 1.
Bagbenets Kløer
næsten halv saa lange som Fodleddet. Med eller uden
Svømmehaar paa Benene. Skinneben og Fod med en Kam
af simple eller grenede Torne.
Bagkroppens Underside kun velkitiniseret fra 7. Led.
8. Led tilspidset. Cerci med eller uden Sekundærbørster.
187
Oversigt over Arterne.
1. Benene med Svømmehaar. Cerci lange, med
Sekundærbørs ter eee 1. confluens.
Benene uden Svømmehaar. Cerci kortere, uden
SekiurdærbØørs te TERE RE AE ADEL Fr TEE DE MER 23
2. Med velafgrænsede lyse Pletter paa Hoved og
Thorax, Resten af Kroppen mørk ..........
2. impressopunctatus.
De lysere Pletter mindre tydelige, men sammen-
flydende. Ogsaa 1. Bagkropsled med mørke
Ble FtE RR Tr NEN 3. parallelogrammus.
1. C. confluens Fabr. Farven blegbrun. 4 mørke
brune Pletter paa Pronotum og 2 paa hvert af de andre
Brystled. Bagkroppens Overside med mørkere Bagrande
paa Leddene. — Skinneben og Fod med en Række Svømme-
haar foroven. Tornkammene paa Undersiden af Skinne-
ben og Fod bærer paa Forbenet flerspidsede, paa Mellem-
benet tvespidsede og paa Bagbenet simple Torne. 8. Bag-
kropsled ca. dobbelt saa langt som 7. Cerci med ret faa
Sekundærbørster, deres 1. Led mer end
dobbelt saa langt som 8. Bagkropsled,
2. Led halv saa langt som første.
Længde 4,5 mm.
Træffes baade i Ferskvand og i Brak-
vandspytter, paa Strandfælleder o. l. St.
BRS
2.C.impressopunctatusSchall. Fig 33: Hoved af
(Fig. 33). Farven blegbrun eller oliven. Coeliambus impres-
Hovedet med et Par mørke Længdestri- Sopunctatus. (Efter
ber langs Epicranialsuturen; Issen bag- Bertrand).
til og Halsen iøvrigt omtrent helt mørk, men med vel-
afgrænsede lyse Pletter i det mørke. Pronotum med 2
lyse, velbegrænsede, nyreformede Pletter. Bagkroppen ens-
farvet brun. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled
halvanden Gang saa langt som 7. Cerci ret korte, uden
Sekundærbørster, deres 1. Led omtrent saa langt som 8.
Led. 2. Led ubetydelig kortere end 1. Længde 7,5 mm.
Træffes om Sommeren i Ferskvand. Ogsaa i Brakvand.
188
3. C. parallelogrammus Ahr. Farven omtrent som
hos foregaaende, men de lyse Pletter paa Hovedet sammen-
flydende og derfor utydelige, og ogsaa 1. Bagkropsled
plettet som Brystleddene. — Benene uden Svømmehaar.
8. Bagkropsled knap dobbelt saa langt som 7. Cerci ret
korte, uden Sekundærbørster, deres 1. Led lidt længere
8. Led, 2. Led saa langt som dette sidste. Længde 9 mm.
Træffes om Sommeren i Brakvandspytter, paa aabne
Strandfælleder o. Il. St.
5. Hydroporus Clairv.
Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet, bredere
og fladere end hos Hygrotus. Hovedet med kegledannet
Pandehorn, hvis Sideudvækst er bred og med afrundet
Spids, ikke tandagtig fremstaaende…
Følehornenes 2. Led sædvanlig betydelig længere end
3. Kæbepalpernes 2. Led almindeligvis kortere end 1., men
det modsatte kan ogsaa være Tilfældet. Mentum ubetyde-
lig længere end bredt, afsmalnende ved Basis, Læbepal-
pens 2. Led saa langt som eller kortere end 1.
Benene med kortere eller længere Kløer. Alle de
kendte danske Former uden Svømmehaar paa Benene.
Kammene paa Undersiden af Skinneben og Fod alminde-
ligvis med grenede Torne, sjældent er Tornene paa Bag-
benene simple.
Bagkroppens Underside kun velkitiniseret fra 7. Led.
8. Bagkropsled kortere eller længere kegledannet tilspidset
med tydelig afsat yderste Spids. Cerci uden Sekundær-
børster. É
Oversigt over Arterne.
1. "Hovedet med kort og bredt Pandehorn. Kind-
bakkerne med tydelig retinaculum..........
Hovedet med længere Pandehorn. Kindbakkerne
liden tydelig reine um EGER 3.
2. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt saa langt som 7.
2. erythrocephalus.
8. Bagkropsled højst halvanden Gang saa lang
SOMA 3 NERE EA RAD RBR ES AOL ERNANE 1. planus.
189
3. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt saa langt som 7. 4.
8. Bagkropsled højst halvanden Gang saa langt
SOE TEE ERE EEN re. FDA 5 SRNRE TE Ok
4. Stor Form. 1. Kæbepålpeled længere end 2. 6.dorsalis.
Mindre. 1. Kæbepalpeled kortere end 2. ......
5. melanocephalus.
5. Følehorn og Palper kun utydelig mørkere mod
SPILS ERE ENT Fee DELER 3. palustris.
"Følehorn og Palper tydelig mørkere mod Spid-
SONET ER EN Ra 4. pubescens.
1. H. planus Fabr. (Fig. 34). Farven mørkladen brun-
sort, mørkest paa Thorax. Pandehornet rødbrunt. — Ho-
vedet paafaldende kort, med kort, bredt Pandehorn. Kind-
bakkerne med tydelig retinaculum. 8. Bag-
kropsled kun halvanden Gang saa langt
som 7. 1. Cerceled lidt længere end 8.
Bagkropsled, 2. Led ubetydelig kortere end
dette sidste, Længde 5,5—6 mm.
Træffes hele Sommerhalvaaret især i
Vandhuller i Skove. Fig. 34. Hoved
af Hydroporus
planus. (Efter
2, H. erythrocephalus L. Farven Brand)
graabrun, Hovedet med Undtagelse af
Pandehornets Forrand og Pronotum mørkebrune. — Ho-
vedet kort. Kindbakkerne med tydelig retinaculum. 2. Kæ-
bepalpeled kortere end 1. 8. Bagkrops-
led næsten dobbelt saa langt som 7.
1. Cerceled halvanden Gang saa langt
som 8. Bagkropsled, 2. Led saa langt
som dette sidste. Længde 6 mm.
Træffes almindeligt om Sommeren i
FE BSe Hoved af Vandhuller i Skove.
Hydroporus palu-
stris. (Efter Ber-
trand). 3. H. palustris L. (Fig. 35). Far-
ven graalig, Issens Midtparti og Halsen
brun med lysere velafgrænsede Pletter (ligesom hos Coe-
lambus impressipunctatus). Benene mørkere mod Spidsen.
190
Kropleddenes Rygskjolde med lysere Pletter, der er talrigst
paa Pronotum og aftager bagtil paa Kroppen. — Hovedet
ikke saa kort. 2. Kæbepalpeled kortere end 1. 8. Bagkrops-
led kun lidt længere end 7. 1. Cerceled mindst halvanden
Gang saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led lidt mer end
to Trediedele af dette sidste. Længde 4,5 mm.
Træffes almindeligt hele Sommeren, især i Skove.
4. H. pubescens Gyll. Farven omtrent som hos
foregaaende, men Tegningen lidt mere udvisket, dog er
Pandehornet, Følehorn og Palper-mørkere mod Spidsen.
— Hovedet længere. 8. Bagkropsled halvanden Gang
saa langt som 7. 1. Cerceled ca. dobbelt saa langt som
8. Bagkropsled, 2. Led lidt længere end dette sidste. Længde
5,5—6 mm.
Træffes om Foraaret, især i Skove,
5. H. melanocephalus Marsh. (atriceps Cr.). Far-
ven graabrun. — Hovedet kort. 2. Kæbepalpeled ubetydelig
længere end 1. 8. Bagkropsled dobbelt saa langt som 7.
1. Cerceled tydelig længere end 8. Led, 2. Led lidt læn-
gere end 1. Længde 4,4 mm.
AÅngives at foretrække Smaavande i Skove.
6. H. dorsalis Fabr. Hovedet sortebrunt, Panden
med Undtagelse af Pandehornets Forrand og Issens Øje-
regioner lyse; Følehorn, Palper og Ben mørkere mod
Spidsen, Pronotum med 2 lysere, rødbrune Pletter. Resten
af Oversiden ensfarvet brunsort, kun Ledhudene lyse. —
"Hovedet temmelig langstrakt. 2. Kæbepalpeled kortere end
1. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt saa langt som 7. 1.
Cerceled omtrent halvanden Gang saa langt som 8. Bag-
kropsled, 2. Led omtrent saa langt som dette sidste.
Længde 9,5 mm.
Træffes om Foraaret i Skovvande.
191
6. Deronectes subg. Graptodytes Seidl.
Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet. Hovedet
(hos den kendte danske Larveform) med spatelformet,
smalt Pandehorn, med tandagtigt fremstaaende Sideud-
vækst, anbragt nær Basis.
Følehornenes 3. Led længere end 2. Kæbepalpens 1.
og 2. Led omtrent ens, 3. Led kun en Trediedel af 2. Led.
Mentum kort, afsmalnende mod Basis, Læbepalpernes 2
Led omtrent ens.
Benene uden Svømmehaar. Skinneben og Fod med
en Kam af grenede Børster paa Undersiden.
Bagkroppens Underside kun kraftigt kitiniseret fra 7.
Led. 8. Bagkropsled kortere eller længere tilspidset. Cerci
uden Sekundærbørster.
MRGÆlnSatusikEabrek (Er Æs6)
Farven graalig, spættet med blegbrunt.
Paa Hovedet et mørkt Isseparti med
2 lyse velbegrænsede Pletter og 4 lyse
Pletter paa den ligeledes mørke Hals,
og Panden er mørkt omrandet. Pronotum
har et Antal Pletter (omtrent som Hy- Fig. 36. Hoved af
droporus palustris), hvoraf de paa Si- En GE
derne udviskes mer og mer bagtil paa Bertrand).
Kroppen. — 8. Bagkropsled omtrent
dobbelt saa langt som 7. Cerci meget korte, 1. Led kun
godt halv saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led omtrent
dobbelt saa langt som 1. Længde 6 mm.
Træffes almindeligt i Ferskvand, saavel paa fri Mark
som i Skov.
7. Deronectes Sharp.
Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet, kortere
eller længere i Forhold til Tykkelsen. Hovedet med kegle-
dannet Pandehorn, hvis Sidseudvækster almindeligvis er
brede og med afrundet Spids, ikke tandagtigt fremstaaende.
192
Følehornenes 2. og 3. Led omtrent lige lange. Kæbe-
palpens 2. Led kortere end 1., dens 3. Led kort. Mentum
kort, bredere end langt, lidt afsmalnende mod Basis, Læ-
bepalperne meget (over 6 Gange) længere end mentum,
deres 2. Led længere end 1. ;
Benenes længere Børster simple. Kamrækkerne paa
Undersiden af Skinneben og Fod med simple eller gre-
nede Børster. Med eller uden Svømmehaar paa Benene.
Bagkroppens Underside kun stærkt kitiniseret fra 7.
Led. 8. Bagkropsled kort og bredt med kort Spids. Cerci
lange, med Sekundærbørster, der kan være til Stede i
stort Antal. en
Oversigt over Arterne.
1. Uden Svømmehaar paa Benene. Cerci med faa
Sekundærbørster SSL SE HNG REE TESRR ERE 2:
Med Svømmehaar i hvert Fald paa Mellem- og
Bagben. Cerci med mange Sekundærbørster.. 3.
2. Pandehornet temmelig langt......…..... l. latus.
Pandehornet kort LER SØGE 3. sanmarki.
3. 1. Cerceled sekundært leddelt......... 2. elegans.
læCerceledsikkefsekundærtiled delse 4
4. Mellem- og Baglaarene med Svømmehaar ....
5. depressus.
Mellem- og Baglaarene uden Svømmehaar 4.halensis.
1. D. latus Steph. (Fig. 37). Ho-
vedet med ganske lys Pande, Epicra-
niet med et bredt, mørkt Længde-
baand paa hver Side, der lader Tin-
dingerne, Midtlinien og en rund Plet
paa hver Side af denne og Halsens
Midtlinie samt For- og Bagrand lyse.
Kroppen er brunsort med lysere brune
Pletter, deraf 2 store tydelige paa
Fig.37. Hoved af De- Pronotum, og mindre og mindre ty-
VARE BR, (Efter delige paa de øvrige Led, undtagen
KL ALEC det sidste, hvis Spids dog ligeledes
er lyss — Pandehornet temmelig langt. Benene uden
Svømmehaar. 8. Bagkropsled en Fjerdedel længere end
193
7., med kort bageste Forlængelse. 1. Cerceled over dobbelt
saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led lidt kortere end
dette. Længde 7,5 mm.
Træffes i Juni i rindende Vand.
2. D.elegans Panz. Hovedet gulbrunt med en ret
smal, mørkere brun Tegning langs Epicranialsuturen og
ned over Halsens Midtlinie. Halsen iøvrigt lidt lysere med
de samme 2 Par lyse Pletter, der genfindes hos flere an-
dre Hydroporiner. Pronotum gulbrunt med For- og Bag-
rand mørkere brune, og ofte 2 hele eller afbrudte Læng-
debaand, der afgrænser mer eller mindre tydelige lyse
Pletter. Midtlinien altid lys. De to bageste Brystled og de
første 3 Bagkropsled med en Tværrække af 3 lyse Plet-
ter. Paa de følgende Led bliver Centralpletten, der findes
fortil paa Leddet, trukket ud paa tvers, paa 7. Led fylder
denne lyse Plet næsten hele Leddets Overside. 8. Led er
derimod noget formørket. — Pandehornet temmelig langt
med udstaaende Sideudvækst. Svømmehaar til Stede paa
alle Laar og Skinneben og paa Mellem- og Bagbenenes
Fodled. 8. Bagkropsled kun lidet længere end 7., med
kort bageste Forlængelse. 1. Cerceled sekundært leddet,
mindst 5 Gange saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led
ubetydeligt længere end dette sidste. Længde 7—8 mm.
Findes om Sommeren, især i klare, rindende Vande.
3. D. sanmarki Sahlb. Hovedet næsten helt lyst,
brungult, kun med en lidt mørkere Isseplet og Hals. Pro-
og Mesonotum brune med 2 smalle lyse Længdebaand og
en lys 3-kantet Plet paa hver Side af Midtlinien. Paa
Metanotum og 1. Bagkropsled forenes Baandet og Pletten
paa hver Side til en hesteskoformet Tegning. De følgende
Bagkropsled brune, lidt lysere mod Midten og med de
lyse Baand forkortede bagtil paa Leddene. Sidste Bag-
kropsled mørkest ved Bagranden. — Pandehorn kort og
bredt. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled mere
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 13
194
end en Trediedel længere end 7. Cerci korte, 1. Cerceled
saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led kun ubetydeligt læn-
gere. Længde 4—4,75 mm.
Træffes i rindende Vand.
4. D. halensis Fabr. (Fig. 38). Farven ligesom hos
de andre Arter spættet brun og lyst gulbrun. Den typiske
Tegning er: Hovedet med et Par mørke Længdestreger
saa nogenlunde følgende Epicranial-
suturen og bagtil flydende sammen
til et mørkt Midtparti paa Epicraniet.
Halsen mørk, kun med en smal
Længdeplet paa hver Side. Pronotum
brunt fortil med 2 brede Baand paa
É Siderne divergerende hen imod den
Fig. 38. Hoved af lyse bageste Del. Mellem- og Bag-
Deronectes halensis.
(Efrer Bertrand): brystet lysere brune, gulbrune mod
Siderne og fortil samt midt paa Bag-
randen. De 5 første Bagkropsled gulbrune med sammen-
flydende blege Pletter, 6.—8. Led omtrent uden Pletter,
8. Leds Bagrand mørk. — Farven kan variere temmelig
meget og navnlig kan der optræde lysfarvede Individer,
hvor de mørke Pletter er reducerede eller endog mang-
ler i større eller mindre Grad. — Pandehornet temmelig
langt. Svømmehaar til Stede paa alle Laar og Skinneben
og paa Mellem- og Bagbenenes Fodled. 8. Bagkropsled
saa langt som 7. Cerci lange, 1. Cerceled ca. 5 Gange saa
langt som 8. Led, 2. Led ca. dobbelt saa langt som dette
sidste. Længde 5—6 mm.
Træffes i Juni— August i .stillestaaende Ferskvand.
5. D. depressus Fabr. Farven bleg, Hoved og Ryg-
skjolde gulbrune, mørkere brune paa Bagrandene. Pro-
og Mesonotum brunplettede, de følgende Led brunmar-
morerede. — Pandehornet ret kort. Svømmehaar paa alle
195
Skinneben og paa Mellem- og Bagbenenes Laar og Fod-
led. 8. Bagkropsled betydelig længere end 7. 1. Cerceled
5—6 Gange saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led ca. dob-
belt saa langt som dette sidste. Længde 6,5 mm.
Træffes bl. a. ved de sandede Bredder af større Søer.
IV. Colymbetinae.
Kroppen tenformet, let affladet, mere afsmalnende
bagtil end fortil; Pronotum trapezformet, bredere end langt,
bagtil ca. halvanden Gang saa bredt som Hovedet. Bag-
kroppens Underside almindeligvis med velkitiniseret 7.
og 8. Bagkropsled (undtagen hos Copelatus). Hovedet
ret fladt, uden Pandehorn, Clypeus” Forrand danner en svag
konvex Bue mellem de fremstaaende Frontalhjørner. Hals
findes, afsat fra Issen ved en Tværfure. Følehornene kor-
tere eller længere, med 4 Led, sædvanlig uden Vedhængs-
led. Kindbakkernes Spidser rettede indefter, Inderranden
oftest utandet, sjældent er der en tydelig retinaculum
(Colymbetes) eller Inderranden bærer en Række Smaa-
tænder (Copelatus). Kæben med bredt affladet eller
med smallere stipes og med en 2-leddet lacinia. 3. Kæ-
bepalpeled omtrent saa langt som 2. Mentum bredere end
langt, uden ligula. Læbepalperne mange Gange længere
end mentum. Benene uden eller med Svømmehaar, paa
Skinnebenets og Fodens Underside med en Kamrække af
flerspidsede eller simple Børster eller Torne. De sidste
Bagkropsled uden Svømmehaar langs Siderne, Cerci cy-
lindriske, 2. Led stærkt reduceret og sammenvokset med
1., kun fremtrædende som en smallere Endetap paa dette
sidste. Sekundærbørster til Stede eller manglende.
Oversigt over Slægterne.
1. 8. Bagkropsleds Underside blød. Følehornene
medsVedhængsle dre 1. Copelatus.
IS
196
8. Bagkropsleds Underside kraftigt kitiniseret.
Følehornene uden Vedhængsled ...........
2. 4. Følehornsled kort, sj. mer end halv saa langt
SOM BåL TT. LÆSES ARE, 125. "RR SN SE SESRRESRRERER ;
4. Følehornsled langt, saa langt som 3........ SY
3. 8. Bagkropsled bagtil tværsafskaaret, uden nogen
dorsal Spids ragende ud over Cerceroden ..
2. Platambus.
8. Bagkropsled bagtil forlænget i en kort Spids 4.
4. Kindbakkerne korte (mindre end 3 Gange.saa
lange som brede). Cerci kun med Primær-
BØFTSTET - 2 37 FRE. FEE Dee CASE AD PERS SERENE 3. Agabus.
Kindbakkerne længere (mer end 3 Gange saa
lange som brede). Cerci med eller uden Se-
kundærbørstere sr ES SER 4. Ilybius.
5. Kindbakkerne korte (godt 2 Gange saa lange
som brede), med tydelig retinaculum.......
T. Colymbetes.
Kindbakkerne længere (ca. 3 Gange saa lange
som brede), uden tydelig retinaculum ...... 6.
6. Kløerne næsten uden Torne langs Underkanten
6. Nartus.
Kløerne med en Række tydelige Tænder langs
Underkanten IE ar Sene 5. Rhantus.
1. Copelatus Er.
Hovedet stort, ret fladt, tydelig bredere end. langt,
med udstaaende Baghjørner.
Følehornene korte, 1. og 2. Led omtrent ens, 3. Led
lidt længere, 4. Led kun halvt saa langt som dette, Ved-
hængsleddet ganske kort. Kindbakkerne slanke, ca.4 Gange
saa lange som brede, paa Skæreranden med en Række af
ca. 8 Smaatænder. Kæberne med bred, affladet stipes.
Mentum ca. 2'/» Gang saa bred som lang, fortil ikke ind-
bugtet.
Benene relativt korte, uden Svømmehaar. Kammene
paa Skinnebens og Fods Underside med tve- eller tre-
spidsede Torne. Kløerne simple.
Bagkroppen blød paa næsten hele Undersiden. 8. Bag-
kropsled bredt kegledannet, bagtil kort tilspidset. Cerci
korte, kun med Primærbørster.
1.C.ruficollis Schaller, (Fig,
39). Farven graabrun eller mere rød-
brun, svagt marmoreret. — 8. Bag-
kropsled halvanden Gang saa langt
som 7. Cerci kortere end 8. Led.
Længde 8,5 mm.
"Træffes Foraar og Sommer i
stillestaaende Vand med rigelig
Vegetation. Ogsaa forekommende
i Saltvand.
197
Fig. 39. Hoved af Cope-
latus ruficollis. (Efter
Bertrand).
2. Platambus Thoms. (Fig. 40).
Hovedet middelstort, ret fladt, længere end bredt,
Siderne konvergerer fremefter.
Fig. 40. Platambus maculatus.
(Efter Schiødte).
Følehornene temmelig
lange, de inderste 3 Led
omtrent ens, 4. Led kun ca.
halvt saa langt som 3. Led.
Intet Vedhængsled. Kind-
bakkerne temmelig brede,
ikke 3 Gange saa lange som
brede. Kæberne med bred,
affladet stipes. Mentum dob-
belt saa bredt som langt,
fortil ikke indbugtet.
Benene længere end
hos foregaaende Slægt, uden
Svømmehaar. Kammene paa
Skinnebens og Fods Under-
side med tve- eller tre-
spidsede Torne. Kløerne
lange, simple.
8. Bagkropsled smalt,
kun svagt afsmalnende bag-
til, Bagenden ikke forlænget
i nogen Endespids. Cerci
cylindriske, kun med de 7
Primærbørster.
198
1. P. maculatus L. Hovedet lysebrunt med et bredt
mørkebrunt Tværbaand, der midt i har 2 lyse Pletter.
Pronotum brun med smal lys Side- og Bagrand, lys Midt-
linie, udenfor denne paa hver Side en langstrakt lys Plet,
og mest lateralt et Par lyse Smaapletter, anbragt den ene
foran den anden. Mesonotum — 4. Bagkropsled brune med
lys For- og Bagrand og en Tværrække af 6 lyse Pletter.
5.—7. hver kun med 4 lyse Pletter, og 8. Led uplettet. —
8. Bagkropsled dobbelt saa langt som 7. Cerci 3 Gange
saa lange som 8. Led. Længde 10 mm.
Lever dels i rindende Vand, dels i Brændingszonen
i større Søer, hvor den (ligesom Imago) kan træffes i
Hulninger paa Stene o. Il. St.; dens rette Hjem synes dog
at være Elodea-Engene paa ca. 3 m Dybde. Overvintrer
som Larve.
3. Agabus Leach.
Hovedet større eller mindre, ret fladt, længere end
bredt, Siderne konvergerer hyppigt fremefter, sjældnere
er de omtrent parallele.
Følehornene temmelig lange, de 3 inderste Led ens
eller tiltagende i Længde udefter, 4. Led kun ca. halvt saa
langt som 3. Intet Vedhængsled. Kindbakkerne temmelig
brede, mindre end 3 Gange saa lange som brede. Kæ-
berne med bred, affladet stipes. Mentum 2—3 Gange saa
bredt som langt.
Pronotum almindeligvis kortere end Meso- og Meta-
notum tilsammen.
Benene middellange, med eller uden Svømmehaar.
Kammene paa Undersiden af Skinneben og Fod med
simple Torne, Kløerne lange, simple.
8. Bagkropsled kegledannet, kort tilspidset bagtil. Cerci
cylindriske, kun med de 7 Primærbørster, hvoraf de 3
proximale almindeligvis sidder tæt sammen, sjældent
(congener) er den ene fjernet noget fra de 2 andre.
199
Oversigt over Arterne.
imæbenene uden=svømm en aane eee 2:
Benene med Svømme naar eee 8.
2. Hovedet overvejende mørkfarvet med lysere
inlettersor ken ea DES ar ES Si
Hovedet overvejende lyst med en uparret mør-
kereRIsSeteo ning EA SEN FE RESEN Tle
3. Pronotum længere end Meso- og - Metanotum
KR tlSannmen 3 Al ren nel 1. bipustulatus.
Pronotum ikke længere end Meso- og Metano-
fumAtilsamme ma se re ERE
4. De 3 proximale Cercebørster alle anbragt i
sammestøjder Er Sr SE LAN SHARE ED 5.
En af de proximale Cercebørster fjernet fra de
ANKREDE” oy AS. RER 80 TAN Ste ASE ERE 4. congener.
5. Hovedets og Kroppens lyse Pletter delvis sam-
mentyden dere FR Re hang 2. guttatus.
I hvert Fald Kroppens lyse Pletter velbegræn-
SEERE se AS DE Se TER USE SS SS SESARSE SE MES RE nede 6.
6. Hovedets Sider parallele .......…. 3. paludosus.
Hovedets Sider konvergerer fremefter .. 5. sturmi.
7. Kroppen graabrun, Hovedets Centralplet kun
lidet mørkere, blegbrun.......... T. nebulosus.
Kroppen mørkere brun, lysspættet, Hovedets
Centralplet tydelig mørkere. .... 6. conspersus.
8. Issens lyse Midtlinie er stavformet... 8. labiatus.
Issens lyse Midtlinie breder sig ud bagtil ....
9. undulatus.
1. A. bipustulatus L. Hovedet rødlig brunt med
mange smaa, lyse Pletter, der næsten alle er velbegræn-
sede, men som paa Halsen flyder sammen til 2—3 Par
Længdelinier. Kroppen rødligbrun med smaa, lyse, delvis
sammenflydende Pletter, talrigst paa Thoraxleddene. —
Hovedets Sider konvergerer fremefter, Pronotum længere
end Meso- og Metanotum tilsammen. Benene uden Svøm-
mehaar. 8. Bagkropsled mindst halvanden Gang saa langt
som 7. Cerci ubetydeligt længere end 8. Led. Længde 15
—20 mm.
Træffes hele Aaret, saavel i rindende som i stille-
staaende Vand. Overvintrer som Larve,
200
2. Å. guttatus Payk. Farven gulbrun, især paa Ho-
ved og Thorax. Hovedet med lyse Pletter, der er delvis
sammenflydende. Kroppen ligeledes med lyse, almindelig-
vis sammenflydende Pletter. — Hovedet relativt stort,
dets Sider omtrent ligeligt afrundet for og bag. Benene
uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled dobbelt saa langt som
7. Cerci tydeligt længere end 8. Led. Længde 12—13 mm.
Træffes om Sommeren, især i rindende Vand.
3. AÅ. paludosus Fabr. Farven brun, eventuelt med
et Anstrøg af oliven. Hovedet med lyse Pletter, der er
velbegrænsede, i hvert Fald bagtil paa Epicraniet. Krop-
pen ligeledes med lyse, velbegrænsede Pletter. — Hove-
det med parallele Sider. Benene uden Svømmehaar. 8.
Bagkropsled ikke dobbelt saa langt som 7. Cerci ube-
tydeligt længere end 8. Led. Længde 12,5 mm.
Træffes om Sommeren i rindende Vand.
4. A.congener Thunb. Farven rødligbrun. De lyse
Pletter paa Hovedet smaa, velbegrænsede, men flyder dog
sammen paa Halsen til Længdepletter. Kroppen ligeledes
med lyse velbegrænsede Smaapletter og formørket Bag-
rand paa Rygskjoldene. Hovedet ligeligt afrundet for og
bag. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled kun halv-
anden Gang saa langt som 7. Cerci korte,
kun ubetydeligt: længere end 8. Led,
Længde 10 mm.
Træffes i stillestaaende Vand, uden-
for Skov.
va EDGE 5. A. sturmi Gyll. (Fig. 41). Farven
gabus sturmi. ! kL
(Efter Bertrand). brun, i det højeste med et gyldent, men
aldrig med et rødt Anstrøg. De lyse Plet-
ter paa Hovedet sammenflydende, Halsen lys med 3 smalle
mørke Længdebaand. Kroppen med smaa, tydelige Pletter,
201
ligesom hos de andre Arter flest paa Pronotum, de inder-
ste (meget smaa) paa Pronotum dannende et Par me-
diane Længdebaand. — Hovedets Sider konvergerer let
fremefter. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled ikke
dobbelt saa langt som 7. Cerci kun ubetydeligt længere
end 8. Led. Længde 13 mm.
Træffes saavel i stillestaaende som i rindende Vande,
især i Skovvande.
6. A. conspersus Marsh. (Fig. 42). Farven brun,
Hovedet gulbrunt, kun med en stor, mørk Centralplet paa
Epicraniet (med et Par lyse Pletter i) og enkelte mindre,
mørke Pletter, især paa Pandens bageste Del. Kroppen
brun med 'lyse, velbegrænsede Pletter og mørke Forrande
paa Rygskjoldene. — Hovedets Sider ligeligt afrundede
for og bag. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled
kun en Fjerdedel længere end 7. Cerci
lange, mindst dobbelt saa lange som 8.
Led. Længde 13,5 mm.
Træffes om Foraaret. Ogsaa i Brakvand.
7. A. nebulosus Forster. Lysfarvet
graabrun. Hovedet med en lidt mørkere Fig. 42. Hoved af
Centralplet paa Epicraniet (med et Par Agabus consper-
l Pletter ; kel ng ke SVS: (Efter Ber-
yse Pletter i) og enkelte mindre, mørke fad):
Pletter, især paa Pandens bageste Del, og
mørke Forrande paa Rygskjoldene. — Hovedets Sider
ligeligt afrundede for og bag. Benene uden Svømmehaar.
8. Bagkropsled kun ca. en Fjerdedel længere end 7. Cerci
lange, omtrent dobbelt saa lange som 8. Led. Længde 13
—14 mm.
Træffes om Foraaret i stillestaaende Vand. Ogsaa i
Brakvand.
8. A.labiatus Brahm. Hovedet straafarvet lysebrunt,
med et Par mørke Længdebaand ned over Epicraniet,
202
ladende en lys, omtrent parallelsidet Midtstribe imellem
sig. I de mørke Baands bageste Del findes nogle velbe-
grænsede lyse Pletter. Desuden spredte mørke Pletter
paa Panden og i Tindingerne. Kroppen brun, med lyse,
delvis sammenflydende Pletter, der forsvinder hen imod
Bagenden, og lys Midtstribe. — Hovedet smalt, med pa-
rallele Sider. Benene med Svømmehaar paa Skinneben og
Fod, færrest paa Forbenene. 8. Bagkropsled godt halvanden
Gang saa langt som 7. Cerci 1/3 Gang saa lange som
8. Led. Længde 12 mm.
Træffes i Maj—Juni i stillestaaende Vand.
9. A. undulatus Schrank. (Fig. 43).
Hovedet straafarvet lysebrunt, med et
Par mørke Længdebaand ned over Epi-
craniet, ladende en bagtil bredere lys
Længdestribe fri mellem sig. I de mørke
Baands bageste Del findes nogle mer
eller mindre tydelige, lyse Pletter. Des-
Fig. 43, Hovedaf igen spredt mørke Pletter paa Pande og
Agabus undulatus. FE:
(Efter Bertrand). Tindinger. Kroppen brun med lyse, del-
vis sammenflydende Pletter, der forsvin-
der henimod Bagenden, og en lys Midtstribe, der er bre-
dere end hos labiatus. — Hovedet med omtrent parallele
Sider. Mellem- og Bagbenene med Svømmehaar paa Skinne-
ben og Fod. 8. Bagkropsled mindst halvanden Gang saa
langt som 7. Cerci tydeligt længere end 8. Led. Længde
14 mm.
Træffes i Maj—Juni i stillestaaende Vand, især i Skove.
4. Ilybius Er. (Fig. 44).
Hovedet ret fladt, oftest med omtrent parallele Sider,
sjældent konvergerer Siderne fremefter (subaeneus) eller
bagud (obscurus).
Følehornene temmelig lange, de 3 inderste Led om-
203
trent lige lange, eller 1. Led længere end hvert af de to
følgende, lige lange Led. 4. Led kun halvt saa langt
som 3. Intet Vedhængsled.
Kindbakkerne slankere end
hos Agabus, mer end 3 (ofte
næsten 4) Gange saa lange
som brede. Kæberne oftest
med affladet, bredt stipes.
Mentum meget bredere end
langt, fortil enten omtrent
tværafskaaret eller tydeligt
indbugtet.
Benene middellange, uden
Svømmehaar. Kammene paa
Undersiden af Skinneben og
Fod med simple Torne. Klø-
erne simple.
8. Bagkropsled kegledan-
net, kortere eller længere
tilspidset. Cerci cylindriske.
Af de 7 Primærbørster sid-
der de 3 proximale under-
tiden tæt - sammen, under-
tiden er dog den ene fjer-
net fra de to andre. I det Fig. 44. Ilybius fenestratus.
sidste Tilfælde findes der (Efter Schiødte).
Sekundærbørster til Stede.
2. Cerceled endnu mere reduceret end hos Agabus.
Alle Arterne overvintrer som Larve.
Oversigt over Arterne.
1. Cerci uden Sekundærbørster. De 3 proximale
Primærbørster tæt sammen .............….. 2:
Cerci med Sekundærbørster. Den ene af de 3
proximale Primærbørster fjernet fra de 2
andre
204
2. Brun med talrige smaa, velbegrænsede, lyse
Pletter. 8. Bagkropsled med en lang bageste
Forlængelse 2: ASS SES rese RE RENRERDER 3.
Brun med færre, temmelig store, sammenfly-
dende, lyse Pletter. 8. Bagkropsled med kor-
feretKorlængelse eee eres: 3. subaeneus.
3. Hovedets Sider konverger bagtil. Stipes lang-
strakt, uden bagudvendende Smaakroge paa
densmedranee kant eee es 2. obscurus.
Hovedets Sider parallele. Stipes bredt med 2
bagudvendende Smaakroge paa den mediane
Kan ERR RE 31. So HRK DENE FERRDRNNRSRRER 1. ater.
4. Epicraniet med mørk Midtlinie ... 5. fuliginosus.
Epicraniet lyst i hele Midtpartiet.. 4. fenestratus.
1. I. ater De Geer. (Fig. 45). Rødligbrun til oliven-
brun. Hovedets Overside paa hver Side med 2 Skraaræk-
ker af lyse Pletter, en lys Tegning paa Panden og lyse
Baghjørner. Halsen overvejende lys. Kroppen brun med
en Tværrække af 3 Par lyse Smaapletter paa hvert Led,
de sidste Led døg omtrent ensfarvede. — Hovedets Sider
parallele. 8. Bagkropsled knap
dobbelt saa langt som 7. Led,
kegledannet, langt tilspidset.
Cerci omtrent saa lange som
8. Led. Længde 20—25 mm.
Træffes i Vinterhalvaaret i
stillestaaende og rindende Vande.
É 2. I. obscurus Marsh. Far-
Fig. 45. Hoved af Ilybius VEN brun. Hovedets Farveteg-
ater. (Efter Bertrand). ning omtrent som hos ater, men
der er kun 1 Skraarække lyse
Pletter paa hver Side af Issen, og Halsen er overvejende
mørk. Kroppen kun med tydelige Pletter paa Pronotum;
paa Resten af Kroppen er Pletterne udviskede eller sam-
mensmeltede, saa Kroppen nærmest er ensfarvet. — Ho-
vedets Sider konvergerer bagtil. 8. Bagkropsled dobbelt
205
saa langt som 7., bagtil langt tilspidset. Cerci saa lange
som sidste Led. Længde 15—20 mm.
Træffes i Vinterhalvaaret i stillestaaende og rindende
Vande.
3. I. subaeneus Er. (Fig. 46). Hovedet lysebrunt
med en mørk Plet rækkende fra Pandens bageste Del til
Halsen og hvori de lyse Pletter paa
Pande og Issens bageste Parti tegner
sig. Halsen overvejende lys. Krop-
pen brun med Tværrækker af lyse
Pletter paa Leddene, tydeligst fortil
paa Kroppen. — Hovedets Sider pa-
rallele. 8. Bagkropsled kun lidt mer
end halvanden Gang saa langt som 7.,
kegledannet, kort tilspidset. Cerci ….
mindst halvanden Gang saa lange Es: Run ege
som 8. Led. Længde 15—17 mm. Bertrand).
Træffes i Vinterhalvaaret i stillestaaende og rindende
Vande.
4. I. fenestratus Fabr. (Fig.47). Hovedet brunt med
det meste af Panden lys og en lys vaseformet eller fir-
kantet Tegning midt paa Issen, stræk-
kende sig ned over Halsen, saaledes
at denne sidste ogsaa er overvejende
lys, og fortsætter sig i Brystleddenes
brede lyse Midtstribe, hvis Konturer
dog ofte er uregelmæssige. Kroppen
brun med lyse Siderande og flere lyse
Pletter paa hver Side, hvoraf det
-… midterste Par paa hvert Bagkropsled
Fig. 47. Hoved af Ily- flyder sammen til en x-formet Figur.
bius fenestratus. (Efter
Bertrand). Bagkropsleddene oftest med en sorte-
brun Forrand. Pletterne bliver min-
dre og udviskes tilsidst bagud paa Kroppen. — Hovedets
Sider omtrent parallele. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt
206
saa langt som 7., smalt, kort tilspidset. Cerci omtrent
dobbelt saa lange som 8. Led, med Sekundærbørster.
Længde 20 mm. :
Træffes i Vinterhalvaaret i større Damme med klart
Vand, hvor den lever helt ude i den yderste Del af Pota-
mogeton-Regionen.
5. I. fuliginosus Fabr. (Fig. 48). Hovedet lyst brunt
med en uparret, spadeformet, mørk Tegning midt paa og
en mørk Skraastribe påa hver Side af Epicraniet. Krop-
pen brun med utydelige, lyse Smaapletter paa Rygskjol-
dene og sortebrun Forrand paa Bagkropsleddene. — Ho-
vedets Sider konvergerer fortil. 8. Bagkropsled af variabel
Længde, mindst saa langt som 7., kort
kegledannet. Cerci lange, mindst dob-
belt saa lange som 8. Led, med Se-
kundærbørster. Længde 15 mm.
Træffes i Vinterhalvaaret i stille-
staaende og rindende Vande.
Fig. 48. Hoved af 5. Rhantus Lac.
llybius fuliginosus.
(Efter Bertrand). Hovedet ret fladt, med omtrent
parallele Sider.
Følehøornene lange, alle 4 Led omtrent lige lange.
Intet Vedhængsled. Kindbakkerne omtrent 3 Gange saa
lange som brede. Kæbens stipes ikke saa bredt som hos
de foregaaende Slægter. Mentum mer end døbbelt saa
bredt som langt, fortil svagt indbugtet.
Benene middellange, med en Række Svømmehaar paa
Oversiden af Laar, Skinneben og Fod. Kammene paa Un-
dersiden af Skinneben og Fod med simple Torne. Klø-
erne med en Række korte Tænder langs Underkanten.
8. Bagkropsled smalt cylindrisk, kort eller endog meget
kort tilspidset. Cerci cylindriske, meget bevægelige. For-
uden de 7 Primærbørster, hvoraf de 3 proximale aldrig
207
sidder sammen i et Knippe, findes der hos alle de danske
Former talrige Sekundærbørster. Det reducerede 2. Led
tornformet.
Oversigt over Arterne.
1. Cerci lange, ca. halvanden Gang saa lange som
sm Barkrops led (Ca SE) rr
Cerci korte, højst lidet længere end 8. Led (ca.
PRESENT MIS ER SE REESE SOS SENE MESSER 3.
es karvenssylden run SS 2. exoletus.
Farven mørkere brun.......…. SNO ts:
3. Hovedet forholdsvis stort .......... l. bistriatus.
Hovedet forholdsvis mindre ...... 4, pulverosus.
1. R. bistriatus Bergstr. Farven mørk olivenbrun,
Hovedet lidt lysere gulligbrunt, med talrige lyse Smaa-
pletter paa Hoved og Krop. —
8. Bagkropsled over dobbelt saa
langt som 7. Cerci lidt kortere
end 8. Led. Længde over 12 mm.
Træffes i stillestaaende Vand.
2. R. exoletus Forst. (Fig.
49). Farven variabel, men mere
klart gulbrun end hos foregaa-
ende. Hovedet med lyse Smaa-
pletter, omtrent som hos Ilybius
ater. — 8. Bagkropsled knap dob-
belt saa langt som 7. Cerci lange,
næsten halvanden Gang saa lange som 8. Led. Længde
18,5 mm.
Fig. 49. Hoved af Rhantus
exoletus. (Efter Bertrand).
Træffes i April—Juni.
3. R. notatus Fabr. Farven ret mørk olivenbrun
med mørk Midlinie, i hvert Fald paa Bagkropsleddene
Hovedet med lyse Pletter som foregaaende. — 8. Bag-
208
kropsled dobbelt saa langt som 7. Cerci ret lange, halv-
anden Gang saa lange som 8. Led. Længde 17,5 mm.
Træffes om Foraaret.
4. R. pulverosus Fabr. Farven brunlig, lidet karak-
teristisk, af samme Grundtype som de andre Arter. —
8. Bagkropsled forholdsvis bredt, ikke dobbelt saa langt
som 7. Cerci kortere, kun lidet længere cd 8. Led.
Længde 14—15 mm.
Træffes i stillestaaende Ferskvand; ogsaa i Brakvand.
6. Nartus Zaitzev.
Hovedet temmelig lille og mere affladet end hos Rhan-
tus, langstrakt, med parallele Sider.
Følehornene spinkle, alle 4 Led omtrent lige lange,
4. Led dog tydelig nok det længste. Intet Vedhængsled.
Kindbakkerne 3 Gange saa lange som brede, kraftigt krum-
mede. Kæbens stipes ikke bredt. Mentum mer end 3 Gange
saa bredt som langt, fortil bredt indbugtet.
Benene korte, kraftige, med en Række Svømmehaar
paa Overkanten af Laar, Skinneben og Fod, men med
færre og derfor mere spredt stillede Haar i Rækkerne
end hos Rhantus. Kammene paa Under-
siden af Skinneben og Fod- med tve-
eller trespidsede . Torne. Kløerne svagt
tandede paa Underkanten.
8. Bagkropsled langstrakt kegledan-
net, kort tilspidset. Cerci cylindriske, med
saavel Primær- som Sekundærbørster.
Fig. 50. Hoved af 1. N. grapei Gyll. (Fig. 50). Farven
NarDIss BraBEer: meget mørk, hos den fuldvoksne Larve
(Efter Bertrand). z
næsten skinnende sort. — 8. Bagkrops-
led halvanden Gang saa langt som 7. Cerci korte, kun
godt halvt saa lange som 8. Led. Længde 16 mm.
Træffes især i Forsommeren, men ogsaa senere hen
paa Aaret, i stillestaaende Vand, især i Skove.
209
7. Colymbetes Clairv.
Hovedet kort, Siderne svagt konvergerende fremefter.
Følehornene lange, alle 4 Led omtrent lige lange.
Kindbakkerne forholdsvis lidet krummede, brede, kun dob-
belt saa lange som brede, med tydelig, men svag retina-
culum. Kæbens stipes bredt og fladt. Mentum dobbelt
saa bredt som langt, med lige afskaaret Forrand.
Benene middellange, med en Række Svømmehaar paa
Oversiden af Laar, Skinneben og Fod. Kammene paa Un-
dersiden af Skinneben og Fod med simple Torne. Kløerne
med forholdsvis lange Tænder langs Underkanten.
8. Bagkropsled langstrakt kegledannet, meget kort til-
spidset. Cerci cylindriske, med saavel Primær- som med
(talrige) Sekundærbørster.
1. C. fuscus L. (Fig. 51). Farven varierende, graalig
oliven til graaligbrun, med svage, lyse Pletter omtrent
som hos Rhantus-Ar-
terne. Midtlinien frem-
trædende mørk lige fra
Isse til 8. Bagkropsled.
— 8. Bagkropsled om-
trent dobbelt saa langt
som 7. Cerci lange, be-
tydelig (ca. en. Fjerdedel)
længere end 8. Led.
Længde 25 mm.
Træffes hele Aaret
igennem, baade i stille-
staaende og i rindende
Vand. Overvintrer som
Larve. fuscus. (Efter Bertrand).
V. Dytiscinae. -
Kroppen tenformet, let affladet, det bredeste Sted paa
Kroppen ligger almindeligvis længere tilbage end hos Co-
lymbetinerne, saa Kroppen er omtrent ligeligt afsmalnende
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 14
210
for og bag. Pronotum længere end bredt, fortil afsmal-
nende, bagtil højst saa bredt som Hovedet. Almindeligvis
holdes Kroppen lige udstrakt, saaledes som Tilfældet og-
saa er i de øvrige Underfamilier, men Slægterne Åcilius
og Graphoderes er dog rejeagtigt rundryggede. Hovedet
fladt. Clypeus” Forrand oftest dannende en svagt konveks
Bue mellem de fremstaaende Frontalhjørner; sjældent er
den trukket frem i 3 spidse Tænder (Cybister). Hals fn-
des, afsat fra Issen ved en Tværfure. Følehorn og Kæbe--
palper i hvert Fald hos den voksne Larve almindeligvis
med sekundære Ledafsnøringer. Kindbakkernes Spidser
rettede indefter, Kæbernes stipes oftest langstrakt og
slankt, almindeligvis med en lille, 2-leddet Flig, der dog
mangler hos Cybister. Mentum varierende i Form, læn-
gere eller kortere, ligula manglende eller til Stede, og
da enten udelt eller tvedelt. Benene ofte lange, forsynet
med Svømmehaar paa Laar, Skinneben og Fod, paa de 2
første baade foroven og forneden og paa den sidste i
hvert Fald foroven. Kløerne simple. En Kam af smaa
simple Børster paa Undersiden af Fodleddets yderste
Del. En Bræmme af Svømmehaar paa Siden af 7. og 8.
Bagkropsled (hos de yngre Larver sædv. kun paa 8. Led).
Cerci undertiden rudimentære (Cybister), men oftest
veludviklede, men I1-leddede, affladede, bagtil tilspidsede,
med eller uden Svømmehaar langs Randen.
Oversigt over Slægterne.
1. Clypeus? Forrand trespidset. Cerci rudimen-
bæres SEE SEE SET SOS ENES ERE Sy bisker
Clypeus”? Forrand en svag Bue. Cerci velud-
Viklede 5.0. SEA ad FE SE 1 SR ED ERE ER RSNRRER 2.
2. Cerci med Svømmehaar. Ligula mangler 4. Dytiscus.
Cerci uden Svømmehaar. Ligula til Stede .... 3.
3. Kroppen lige udstrakt. Ligula dobbelt 1. Hydaticus.
Kroppen holdes rejeagtigt rundrygget. Ligula
ENKEN ESTERE SE REE BER KE KOS ARE SS DERS NRREREER
4. Ligula simpel, stavformet, højst svagt kløftet
allernyderspiide AD 2. Graphoderes.
Ligula tvegrenet, mer eller mindre dybt kløftet
SAs
211
1. Hydaticus Leach.
Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet omtrent saa
bredt som langt, let afsmalnende bagtil. Clypeus?” For-
rand en konvex Bue.
Følehornene med sekundære Ledafsnøringer fra 2. og
3. Led, saa de viser sig 6-leddede, sidste Led meget lille.
Vedhængsled til Stede. Kæben med 2-leddet lacinia. Kæbe-
palpen 5-leddet, idet kun de 2 yderste Led har afsnøret
Sekundærled. Mentum længere end bredt, med et Par
korte, trekantede Ligulaspidser. Læbepalpen uden sekun-
dære Ledafsnøringer.
Benene med 2 Rækker Svømmehaar paa Laar og
Skinneben og 1 Række paa Fodleddet. Paa Undersiden af
Foden en Række korte, simple, tornformede Børster.
8. Bagkropsled langstrakt kegledannet, kort tilspidset.
Cerci bevægelige, let affladede, uden Svømmehaar.
Oversigt over Arterne.
1. Mesonotum lysere end de øvrige Thoraxled ..
2. transversalis.
Alle Thoraxleddene ens farvede.... 1. seminiger.
1. H.seminiger De Geer. (Fig. 52). Rødligbrun. Ho-
vedet lidt lysere, uden tydelige Pletter, i hvert Fald hos
det levende Dyr. Kroppen svagt marmoreret, med mørke
Forrande paa Rygskjol- .
dene. — 8. Bagkropsled
kun lidt længere end
eee dSKCEer ci cars af
8. Led. Længde 21—
23 mm.
Træffes især Foraar
og Forsommer f stille-
staaende eller svagt rin-
dende Vand.
2. H. transver-
salis Pontopp. Brun,
ofte med et blaaligt An- Fig, 52. Hoved af Hydaticus seminiger.
strøg, Hovedet mere (Efter Bertrand).
14%
212
rødligt og Mesonotum lysere, ofte endog gulbrunt. —
8. Bagkropsled som hos foregaaende Art. Cerci kun godt
halvt saa lange som 8. Led. Længde 20—21 mm.
Træffes i Juni—Juli i stillestaaende Vand.
2. Graphoderes Thoms.
Kroppen rejeagtig rundrygget. Hovedet lille, længere
end bredt, stærkt afsmalnende bagtil, og holdes altid no-
get opadrettet. Clypeus” Forrand en konvex Bue. De 2
øverste Øjne paa hver Side paafaldende store. Halsen
med en dyb median Indskæring.. Pronotum meget smalt.
Følehornene med sekundære Led afsnøret fra 2. og
3. Led. 4. Led meget lille. Vedhængsled kan helt mangle.
Kæberne ret brede, med lacinia. Kæbepalpen 5-leddet,
idet kun de 2 yderste Led har afsnøret Sekundærled.
Mentum længere end bredt med en
uparret, stavformet ligula, der er
omtrent saa lang som 1. Læbe-
palpeled. Hos G.bilineatus findes der
paa ligulas Spids en svag Indbugt-
ning, saa ligula er ganske svagt kløf-
tet. Læbepalperne uden Sekundærled.
Benene med 2 Rækker Svømme-
haar paa Laar, Skinneben og Fod.
Paa Undersiden af Foden en Række
afvekslende kortere og lidt længere,
Fig. 53. Hoved af Gra- simple, tornformede Børster, hvoraf
phoderes cinereus. (Efter 46 korte er ca. ”/s saa lange som de
Bertrand).
længere.
8. Bagkropsled langt kegledannet. Cerci bevægelige,
let affladede, uden Svømmehaar.
Oversigt over Arterne.
1. Prosternum ikke dobbelt saa langt som bredt.
Ligula svagt indskaaret i selve Spidsen.....
3. bilineatus.
Prosternum mer end dobbelt saa langt som
bredt. Ligula ikke indskaaret i Spidsen ..... 2.
213
2. Epicraniet kun utydelig tegnet. Kroppen kraftig
vicermeretns:
Epicraniet kraftig tegnet. Kroppen slankere...
2. zonatus.
1. G. cinereus L. (Fig. 53). Lyst rødlig, spættet med
brunt, og med sorte Forrande paa Rygskjoldene. Hovedet
med et Par svagt lysere Skraabaand paa hver Side af
Epicraniet. — 8. Bagkropsled mere end halvanden Gang
saa langt som 7. Cerci kun godt en Fjerdedel af 8. Led.
Længde 25—30 mm.
Træffes April—Juni, især i stillestaaende Vande.
2. G.zonatus Hoppe. Hovedet lidt kortere og bre-
dere end hos cinereus. Farven mere rent rødlig, spættet
med brunt og brunsort, Hovedet tydeligere tegnet, bl. a.
viser Epicraniet fortil en mørk Midtplet, bag denne et
Par store, ovale, lyse Pletter og bag dem igen et Par
Skraarækker af mørke Smaapletter. 8. Bagkropsled ikke
halvanden Gang saa langt som 7. Cerci mere end en
Trediedel af 8. Led. Længde 30 mm.
Træffes i Maj—Juni i stillestaaende Vande.
3. G. bilineatus De Geer. Farven kastaniebrun,
med mørkere brune Pletter paa Hovedet og mørkere For-
rande paa Rygskjoldene. 7. og 8. Bagkropsled helt mørke-
brune. — Hovedets Form omtrent som hos zonatus.
8. Bagkropsled ikke halvanden Gang saa langt som 7. Cerci
ikke halvt saa lange som 8. Led. Ligula svagt indskaaret
i Spidsen. Længde 28—30 mm.
Træffes især i stillestaaende Vande.
3. Acilius Leach. (Fig. 54).
Kroppen rejeagtig rundrygget. Hovedet lille, længere
end bredt, stærkt afsmalnende bagtil, og holdes altid noget
opadrettet. Clypeus? Forrand en konvex Bue. De 2 øver-
ste Øjne paa hver Side paafaldende store. Halsen med
214
en dyb median Indskæring. Pronotum meget smalt, midt-
paa let timeglasagtig indsnøret.
Fig. 54. Acilius sulcatus. (Efter Schiødte).
Følehornene med Sekundærled afsnørede fra 2. og 3.
Led. 4. Led meget lille. Vedhængsled rudimentært. Kind-
bakkerne kan have en Række Smaatænder paa Skæreran-
den, Kæberne som hos Graphoderes. Mentum længere
215
end bredt, med uparret, men dybt kløftet ligula. Læbe-
palperne uden Sekundærled.
Benene med 2 Rækker Svømmehaar paa Laar, Skinne-
ben og Fod. Paa Undersiden af Foden en Række afveks-
lende kortere og lidt længere, simple, tornformede Bør-
ster, hvoraf de korteste er meget smaa.
8. Bagkropsled langt kegledannet, kort tilspidset. Cerci
bevægelige, let affladede, uden Svømmehaar.
Oversigt over Arterne.
1. Øjeregionen lysfarvet. Ligula med forholdsvis
korte, lige Gaffelgrene. Prosternum ægformet,
kun ca. 3 Gange saa langt som bredt ......
l.canaliculatus.
Øjeregionen mørk. Ligula med lange, let indad-
krummede Gaffelgrene. Prosternum stavfor-
met eller bredest ved Enderne, ca. 5 Gange
sad langtisom bredt RR. 2. sulcatus.
1. A. canaliculatus Nicol. Farven rødbrun eller
gulbrun, spættet med mere graaligbrunt. Hovedet kun
svagt tegnet og Øjeregionen lys. — 8. Bagkropsled ca.
1/, Gang saa langt som 7. Cerci
kun en Trediedel af 8. Led. Længde
20 mm.
Træffes i Maj—Juni i stille-
staaende Vande.
2. Å. sulcatus L. (Fig. 54 og
55). Farven gulbrun med grønligt
Anstrøg, ofte spættet med brunt og
sort, lysere eller mørkere. Hove-
det kraftigt tegnet, ofte meget
mørkt, Øjeregionen i hvert Fald
altid mørk. — Hovedet kraftigere
afsmalnet bagtil end hos foregaa-
ende. 8. Bagkropsled højst halvanden Gang saa langt som
7. Cerci knap halvt saa lange som 8. Led. Længde 30 mm.
Fig. 55. Hoved af Acilius
sulcatus. (Efter Bertrand).
Træffes især i Forsommeren. De lysest farvede Indi-
vider tages i klart Vand, de mørkere i mørkt Mosevand.
216
4. Dytiscus L. (Fig. 56).
Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet stort, fladt,
omtrent cirkelrundt, kun svagt afsmalnende bagtil. Cly-
Fig. 56. Dytiscus marginalis. (Efter Schiødte).
peus” Forrand en konvex Bue, der dog kan være meget
flad, eller endog svagt konkav.
Følehornene meget lange, med sekundære Led afsnøret
PAUTAR
fra de 3 første Led, derfor ialt 7-leddede. Sidste Led
meget lille. Intet Vedhængsled. Kæben med en lille 2-led-
det lacinia. Kæbepalpens 3 Led alle med sekundære Led-
afsnøringer, Palpen derfor 6-leddet (eller 7-leddet naar
palpiger tælles med). Mentum bredt, fortil bredt indbug-
tet, uden ligula. Læbepalpen med 4 Led.
Benene med 2 Rækker lange Svømmehaar paa Laar,
Skinneben og Fod. Desuden oftest paa Undersiden af Fo-
den en Kam af korte, tornagtige Børster. -
8. Bagkropsled langstrakt kegledannet, kort tilspidset.
Cerci bevægelige, let affladede, med Svømmehaar paa
Randene.
Oversigt over Arterne.
1. Clypeus” Forrand kun svagt konvex (Fig. 57)
eller endog konkav. Prosternum kort, mindst
3 Gange saa bred som lang. Forfoden langs
Underkanten med Svømmehaar i omtrent hele
sin Længde. Hovedet med omtrent lige og
paralleller Sider EEN DE Er Re DU EDD: 22
Clypeus” Forrand tydelig konvex (se Fig. 56).
Prosternum længere, højst 1/4 Gang saa bred
som lang. Forfoden langs Underkanten kun
med Svømmehaar langs den indre Trediedel 3.
2. Clypeus” Forrand svagt konvex. 8. Bagkropsled
næppe 1//2 Gang saa langt som Cerci. Længde
Højst MM SEN LG 2. .semisulcatus.
Clypeus” Forrand konkav. 8. Bagkropsled mindst
dobbelt saa langt som Cerci. Længde indtil
(DE 5 SD DE ERE PS ET SEE ES ERR RE SEEL ” 1. latissimus.
3. Hovedets Sider relativt svagt konvergerende
bagtil, med forholdsvis stærkt fremtrædende
Baghjørner. Clypeus ca. 5/2 Gang saa bred
som lang. Længde indtil 58 mm. 7. dimidiatus.
Hovedets Sider stærkere konvergerende bagtil,
med lidet fremtrædende Baghjørner. Clypeus
4!/0—5 Gange saa bred som lang, dets For-
rand derfor stærkere Kone Længde højst
SR NINE BE RE SKER N REDE SENEST SENER FE eeg
4. Hovedet relativt størt, incl. Halspartiet over
7 mm langt og over 6'/>» mm bredt. Længde
SD) SD ør BER US SES ESS SEERE SE TAST GES ERE ERR RE SE ER
Hovedet relativt mindre, incl. Halspartiet højst
218
6'/>»2 mm langt og mindre end 6'/4 mm bredt.
Længde 48;mM mM: 2-1. 57 (FRE RESENS 6.
5. Langs Kroppens Midte en meget tydelig gul-
brun Længdelinie med mørkebrun Siderand.
3. marginalis.
Den lyse Midtlinie mangler eller er kun højst
Utydeligs REEESEE HEN DE DEERE 4. circumcinctus.
6. Langs Kroppens Midte en meget tydelig gul-
brun Længdelinie med mørkebrun Siderand.
5. circumflexus.
Den lyse Midtlinie mangler eller er kun højst
Lity del FSR ENE SERENE 6. lapponicus.
1. D. latissimus L. De stærkt kitiniserede Dele af
Kroppen brune. Langs Ryggens Midte en ca. 1 mm bred,
gul eller gulbrun Midtlinie, der er mørkebrunt indfattet
og som snævrer ind ved alle Segmentgrænserne. Ryg-
skjoldene paa Sidepartierne med uskarpe, gulbrune Plet-
ter. Sparsommere og svagere haaret end de øvrige Arter.
Benene korte og kraftige, med korte Kløer. 8. Bagkrops-
led paafaldende langt. Cerci korte, ikke halvt saa lange
som 8. Bagkropsled, og med paafaldende korte Randhaar.
Længde 64 mm.
I stillestaaende Vand med rigelig Plantevækst.
2. D. semisulcatus
Miller (Fig. 57). Graabrun,
tegnet omtrent som latissi-
mus, den lyse Midtstribes
Indfatning mørkere brun end
hos de andre Arter. Be-
haaringen kun lidet tættere,
men betydelig kraftigere
end hos latissimus. Hove-
det mindre end hos alle de
andre Arter. Benene korte og
kraftige, med korte Kløer.
Cerci ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Længde 49 mm.
Fig. 57. Hoved af Dytiscus semi-
sulcatus. (Efter Bertrand).
Træffes baade i rindende og i stillestaaende Vand,
især i Skove. Kan vistnok overvintre som Larve.
219
3. D. marginalis L. (Fig. 56). Lysere eller mørkere
brun (efter Levestedets Lysforhold m. m.), omtrent tegnet
som latissimus, men kraftigere, og især den lyse Midt-
linie med sin brune Indfatning sædvanlig stærkere frem-
trædende. Behaaringen noget rigeligere, men ikke kraf-
tigere end hos semisulcatus. .Hovedet stort. Ben middel-
lange. Cerci ikke ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Længde
5S1-mm.
Træffes almindeligt i dybere Vandsteder, Mergelgrave
eller Tørvehuller, med rigelig Plantevækst.
4. D. circumcinctus Ahr. Mindre tydeligt tegnet
end marginalis, især den lyse Midtlinie lidet udpræget,
og oftest ganske forsvundet fortil og bagtil paa Kroppen.
Behaaringen omtrent som hos marginalis, kun lidet læn-
gere. Hovedet lidt bredere end hos marginalis. Ben mid-
dellange. Cerci ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Længde
51 mm.
Træffes de samme Steder som marginalis.
5. D. circumflexus Fabr. Farven som hos margi-
nalis, dog i det hele noget mørkere. Behaaringen omtrent
som hos marginalis. Hovedet forholdsvis lille. Ben mid-
dellange. Cerci ikke ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled.
Længde 48 mm. :
Træffes i dybere Vandhuller.
— 6. D. lapponicus Gyll. Grundfarven omtrent som
hos latissimus, men i det hele mørkere. Den lyse Midt-
linie endnu utydeligere end hos circumcinctus, næppe
skelnelig. Behaaring omtrent som hos marginalis. Ben
middellange. Cerci ikke ”/3 saa lange som 8. Bagkrops-
led. Længde 46 mm.
Især i vegetationsfattige Vandhuller med stenet Bund.
Medens de fleste andre Dytiscus-Arter kan træffes sam-
220
Fig. 58. Cybister lateralimarginalis.
(Efter Schiødte).
men i samme Vandhul, er
lapponicus næsten altid
deneneste tilstedeværende
Art, hvor den forekommer,
T. D. dimidiatus
Bergstr. Farven omtrent
som hos marginalis, men
er dog ofte mere. graabrun
end brun, og tydeligt mør-
kere. Behaaringen for-
holdsvis tæt og kraftig.
Benene middellange, Bag-
foden paafaldende lang.
Cerci knap %”/3 saa lange
som 8. Bagkropsled. Læng-
de 58 mm.
Træffes især i Skov-
vande og Mosehuller.
5. Cybister Curtis.
(Fig. 58).
Kroppen holdes lige
udstrakt. Bagkroppen med
ganske smaa Rygskjolde,
derfor ret blød og lys. Ho-
vedet temmelig lille, fladt,
afrundet, med bagtil kon-
vergerende Sider. Clypeus”
Forrand med 3 spidse
Tænder. j
Følehornene lange,
med mange sekundære
Led, ialt 9-leddet. sidste
Led meget lille, Vedhængs-
led til Stede, men endnu mindre end dette sidste. Kæben
uden lacinia. Kæbepalpen langstrakt, ligeledes sekundært
221
leddelt, ialt 8-leddet (palpiger ikke medregnet). Mentum
fortil bredt indbugtet, i Midten med en kegleformet Ud-
vækst (ligula?). Læbepalpen 4-leddet.
Benene lange, med 2 Rækker Svømmehaar paa Laar
og Skinneben og 1 Række Svømmehaar foroven paa Fo-
den. Desuden paa Skinnebens og Fods Underside en Kam
af korte, tornagtige Børster, der paa Forfødderne er 4—5
spidsede, men ellers simple.
8. Bagkropsled slankt, meget langt kegledannet til-
spidset lige fra Basis. Cerci rudimentære, højst til Stede
med yderst smaa, kegledannede Vorter.
1. C. lateralimarginalis De Geer. Farven paa de
smaa Rygskjolde rødlig, sort punkteret, Midtlinien lidt
lysere. — Hovedet tydeligt længere end bredt. 8. Bagkrops-
led over dobbelt saa langt som 7. Længde 65 mm.
Findes i Sommerhalvaaret i stærkt bevoksede Damme,
nær Land.
Gyrinidae.
Hovedet (Fig. 59, 64) fremadrettet, langstrakt, næsten
cylindrisk, gulligt kitiniseret, paa sædvanlig Maade ved en
Fig. 59. Hoved af Gyrinus, t. v. set ovenfra, t. h. set nedenfra.
(Efter Schiødte).
Y-formet Sutur delt i en uparret Pande (frons) og 2 Isse-
dele (epicrania). Ligesom hos Dytiscidelarverne findes der
222
fremstaaende, men her kantede Frontalhjørner, og mellem
disse er Pandens Forpart trukket frem til et Clypeus, der
hos de forskellige Former er forskelligt uddannet. En
Overlæbe mangler. Der er ingen Hals af-
sat. Munden er aaben.
Paa hver Side af Hovedet findes en
Roset af 6 Øjne, af hvilke de 4 øverste er
ovale, de 2 nederste omtrent cirkulære.
Fig. 60. Kind- Følehornene saa lange som Hovedet,
bakke af Gy- tynde, slanke, 4-leddede. Deres 1. Led kort,
ur me 2.—4. Led længere, omtrent lige lange.
: Kindbakkerne (Fig. 60) forlængede, segl-
formede, spidse, med en Kanal igennem, hvis Rande som
hos Haliplide-Larverne er lukket helt til — bortset fra de
2 Endeaabninger, af hvilke den distale findes nær Spid-
Fig. 61. Kæbens Yderflig og Spidsen af Inderfligen med Uncus
af A Gyrinus, B Orectochilus. (Efter Schiødte).
sen, den basale ikke i Forbindelse med Mundvigen, men
med Udførselsgangen fra en Giftkirtel (Kindbakkekirtlen).
Ingen tydelig retinaculum.
Kæberne har et kort cardo, et kraftigt, tykt stipes,
og dette bærer (Fig. 61) en Inderflig (lacinia), der kan være
forsynet med 1 eller flere særligt uddannede Torne eller
Børster, og som navnlig distalt afsluttes af en stor, stærkt
kitiniseret, indadbøjet, kloagtig ,,Uncusf. Paa en blød Binde-
223
hud distalt for stipes fæster dels en lille 2-leddet Yder-
flig (galea), dels det til dette hørende Led (palpiger), der
igen fortsætter sig i den langstrakte 3-leddede Palpe.
Paa Underlæben findes et kort, bredt submentum og
mentum, der fortsætter sig i et parret palpiger og yderst
et Par 2-leddede Læbepalper.
Kroppen er langstrakt, næsten parallelsidet, let af-
fladet. Af kraftigere Kitiniseringer findes (foruden Hove-
det) kun det gullige, store Pronotum og et lille Rudiment
af et Mesonotum. Iøvrigt er Kroppen hvid og blød, uden
Ryg- eller Bugskjolde. — Efter de 3 Thoraxled følger 10
Bagkropsled, af hvilke de ni første kun langsomt smalner
af bagtil, medens 10. Led er en lille nedadrettet, rørformet
Analtap, påa hvilken sidder en Tværrække af 4 krogfor-
mede Kitintorne. Alle disse bløde Led er ved Tvær- og
Længdefurer paa Oversiden delt i præterga, terga, post-
terga og Pleurer, og Overfladen er fint kornet og ganske
fint korthaaret.
Paa Siden af Kroppen findes 10 Par slanke Traché-
gæller (Fig. 63), besat med Randhaar. Der findes 1 Par
Fig. 62. A Forben af Orectochilus, B Spidsen af samme, visende
Prætarsens Tornknippe. (Efter Schiødte).
paa hvert af de første 8 Bagkropsled, og 2 Par paa 9.,
saaledes at det ene Par af disse sidste maa repræsentere
Cerci.
Benene (Fig. 62) er slanke Gangben, de bageste længst,
224
men alle ens byggede, be-
staaende af en kegledannet
Hofte (coxa), trochanter, et
kølledannet Laar (femur), Skin-
neben (tibia), Fod (tarsus) og
2 slanke Kløer, fæstede paa
en lille Prætarse (empodium).
Skinneben og Fod er fint
tornede. Brev te
Biologi. Larverne lever
iFerskvand, Gyrinus-Slæg-
ten krybende under Sten langs
Søbredderne mellem Planter
eller rodende i de allerøver-
ste Mudderlag i Mosehuller
ne, Orectochilus-Slægten
hører hjemme i den yderste
Rand af vore større Søers
Vegetationsbælte, der især
dannes af Vandax (Potamo-
geton perfoliatus og lucens),
dels krybende ved disse Plan-
ters Rødder ude paa ca. 4—5
m Vand, dels krybende og
svømmende oppe i Blad-
duskene nær Vandoverfladen.
Svømningen sker dels ved
at bugte Kroppen op og ned
paa Iglemaner, dels fungerer
Trachégællerne — foruden
som Aandedrætsorganer —
ogsaa som == Bevægelsesor-
ganer.
Gyrin-Larverne er Rovdyr,
der lever af Myggelarver,
Fig. 63. Orectochilus villosus. Orme o. a. bløde Ferskvands-
(Efter Schiødte). organismer. Fødeoptagelsen
sker gennem den aabne Mund.
Kindbakkerne bores nok ind i Byttet paa samme Maade
som Dytiscide-Larverne gør det, men Kanalen i dem be-
nyttes kun til at bringe Gift fra Kindbakkekirtlen over i
225
Byttedyret, ikke som hos Dytisciderne til ogsaa at suge
Ofrets opløste Væv op igennem.
Æglægningen finder Sted i Maj—Juni under Vand.
Æggene afsættes rækkevis paa Planterødderne. I Juni—
Juli Maaned viser Larverne sig, og de lever i Vandet til
næste Forsommer, hvor de kryber op paa Sumpplante-
stængler (f. Eks. Tagrør) og danner her over Vandspejlet
en Kokon af elliptisk Form, gerne noget tilspidset i En-
derne, af graa. Farve, belagt med Sandskorn o. a. fremmed
Måteriale.
Af de danske Former kendes kun Larven til en Gy-
rinus-Årt (marinus) og til Orectochilus villosus.
Det er derfor umuligt at afgøre, hvilke af de i det føl-
gende nævnte Karakterer for disse 2 Typer, der har Slægts-
værdi og hvilke kun Artsværdi.
Oversigt over de kendte Former.
ls Clones HÆS SEE Eee Gyrinus marinus.
Clypenst fortil tværatskaane ae
Orectochilus villosus.
1. Gyrinus marinus Gyll. (Fig. 59).
Hovedet smalner af bagtil. Clypeus fortil tilspidset.
Kindbakkerne ikke jævnt krummede, men omtrent
midt paa bøjet nedefter i en tydelig Vinkel. Inderkanten
midtpaa med nogle smaa krogformede Tænder.
Kæbens Yderflig 2-leddet, 2. Led kun lidet længere
end 1. Inderfligen mediant med en Række af 6 krog-
formede Børster, hvoraf de distale er størst, og den ender
i en sammentrykt, kloagtig ,,Uncusf, der er bøjet indefter
i en skarp Vinkel.
Trachégællerne lange, de sidste Par 3 Gange saa
lange som 9. Led.
Benene: Laaret saa langt som Hoften, forneden kort
haaret. Skinnebenet kølledannet, lidt kortere end Laaret.
Foden lineær, saa lang som Skinnebenet. Prætarsen med
2 Børster.
Længde 16 mm.
Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 15
226
Under Stene ved Søbredder, mellem Planter eller i
det allerøverste Mudderlag i Tørvemoser.
2. Orectochilus villosus
Mill. (Fig. 64).
Kindbakkerne jævnt krummede;
tæt ude under Spidsen med en svag
Indskæring, hvori fæster 2 ulige
lange Børster. ;
Kæbernes Yderfligs 2. Led 3
Fig. 64. Hoved af Orec- Gange saa langt som 1. Inderfligen
tochilus villosus. (Efter kun med en enkelt lang Børste an-
Sea NE) bragt tæt ude under den slanke,
kloformede, let bøjede, men stærkt tilbagebøjede Uncus.
Trachégællerne korte, de sidste Par kun dobbelt saa
lange som 9. Bagkropsled.
Benene: Laar lidt kortere end Hoften, forneden ube-
haaret, kun med en enkelt Torn foran Midten. Tibia
lineær, to Trediedel saa lang som Femur. Tarsen lineær,
lidt længere end Tibia. Prætarsen med et Knippe af 4
Torne (Fig. 62).
Længde 18 mm.
I Potamogetonbevoksningen i større Søer. Ogsaa i
rindende Vand.
Forkortede Forfatternavne.
AÅhr. ==
Bergstr.
Clairv.
Duftschm
Er.
Fabr.
— Fairm.
Fourc.
Gangib.
Gerh.
Germ.
Gyll.
Illig.
Lac.
Latr.
JE
UIHHELMHOLEDE EN N
Ahrens. Mann.
Bergstråsser. | Marsh.
Clairville. Mén.
Duftschmid. Oliv.
Erichson. Panz.
Fabricius. Payk.
Fairmaire. Pontopp.
Fourcroy. Rég.
Ganglbauer. Sahlb
Gerhardt. Schall
Germar. Seidl
Gyllenhal!. Steph
Illiger. Thoms
Lacordaire. Thunb
Latreille. Zimm
Linné.
Literatur.
UMUMLEEHDEADEHEAEN
Mannerheim.
Marsham.
Ménétrier.
Olivier.
Panzer.
Paykull.
Pontoppidan.
Régimbart.
Sahlberg.
Schaller.
Seidlitz.
Stephens.
Thomson.
Thunberg.
Zimmermann.
G. Falkenstrøm: Bidrag til kånnedomen om ljudorgan hos
vattenbagger, ,,Entomologisk Tidsskrift", 1920, Side
136 ff.
: Stockholmstraktens Vatten-Coleoptera, smstds. 1922,
Side 10 ff. med 3 Tillæg, smstds., 1922, Side 180 f.,
1926, Side 178 ff. og 1928, Side 175 ff.
228
G. Falkenstrom: Mikroskulpturens betydelse inom vatten-
baggarnes systematik, smstds., 1929, Side 181 f.
L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, 1. Bind, 1892.
Wolter Hellén: Zur Kenntnis einiger Dytisciden Finn-
lands, ,,Notulae Entomologicae" IX (1929), Side 34 ff.
K. Metsåvainio: Studien uber das Vorkommen der Was-
serkåfer in verschiedenen Gewåsser, ,,Notulae Ento-
mologicaef, II (1922), Side 97 fø.
T. Munster: Gyrinidae (Col.). De norske Arter, ,,Norsk
Entomologisk Tidsskrift", II (1924), Side 30 ff.
Netolitzsky: Die Parameren und das System der Ade-
phaga, ,,Deutsch. Entom. Zeitschr.”, 1911, Side 271 fr.
G. Ochs: Uber die Gyriniden von Linné und Fabricius,
»Coleopt. Rundschauf Bd. 13 (1927), Side 34 ff.
E. Reitter: Fauna Germanica, Bd. I, 1908.
S. Schenkling: Coleopterorum Catalogus, pars 71 (af A. Zim-
mermann), 1920.
I. C. Schiødte; Genera og Species af Danmarks Eleuthe-
rata, 1. Bind, 1841.
M. F. Richard Scholz: Beitrag zur Kenntnis und Verbrei-
tung europåischer Wasserkåfer, ,,Entomologische
Blåtterf 1915, Side 232 f. :
—: 7. Beitrag zur Kenntnis und Verbreitung palåarktischer
Dytisciden, ,,Coleopt. Centralblatt" 2. Bd. (1927), Side
134 ff.
: 8. Beitrag u. s. w., smstds., 4. Bd. (1929—30), Side 2 fø.
GE Seidlitz: Fauna Baltica, 22 Oplag, 1891.
D. Sharp: The British species of Gyrinus, ,The Ento-
mologists Monthly Magazine" XXV (1914), Side
128 ff.
C. G. Thomson: Skandinaviens Coleoptera, 2. Bind (1860),
9. Bind (1867) og 10. Bind (1868).
C. Wesenberg-Lund: Insektlivet i ferske Vande, 1915.
A. Zimmermann: Die Schwimmkåfer des Deutschen Ento-
mologischen Museums in Berlin-Dahlem, ,,Årchiv
fur Naturgeschichte, 83. Jahrg. (1917), Abt. A, 12. Heft,
Side 68 f.
—: Der derzeitige Bestand der Gyrinidensammlung des
Deutschen Entomologischen Museums in Berlin-
Dahlem und die wissenschaftlichen Ergebnisse ihrer
Durcharbeitung, ,,Entomologische Mitteilungenf, VI
(1917), Side 135 ff,
—: Die Halipliden der Welt, ,,Entomologische Blåtterf,
1925.
—: Synonymische Bemerkungen iber einige Gyrinus-
229
Arten i ,,Coleopt. Rundschauf, Bd. 12 (1926), Side
97—98.
A. Zimmermann: Wo und wie sammelt man Dytisciden,
smstds. Bd. 13 (1927) Side 81 f.
Bertrand, Henri: Les Larves et Nymphes des Dytiscides,
Hygrobiides et Haliplides. Encyclopédie Entomolo-
gique X Paris 1928.
Blunck, H.: Die Entwicklung des Dytiscus marginalis L.
vom Ei bis zur Imago. Die Metamorphose. Zeit. f.
wiss. Zool. CXVI 1918.
— : Zur Kenntnis des ,,Breitrands" Dytiscus latissimus
L. und seine Junglarve. Zool. Anz. LVII 1923.
Blunck, H. & B. H. Klynstra: Die Kennzeichen der Ju-
gendstånde in Deutschland und Holland vorkom-
mender Dytiscus-Arten. Zool. Anz. LXXXI 1929, 114
—140.
Falkenstrom, G.: Beitråge zur Kenntnis der Biologie der
Halipliden und der Metamorphose von Haliplus im-
maculatus Gerh. Entom. Tidskr. Årg. 47 1926.
Meinert Fr.: Larverne af Slægten Acilius. Overs. D. Vid.
Selsk. Forh. 1893—94.
—: Gyrin-Larvernes Mundbygning. Entom. Meddel. V.
1895.
—: Vandkalvelarverne (Larvæ Dytiscidarum). Kgl. d.
Vid. Selsk. Skr. Nat. mat. Afd. (6) IX 1901.
—: Opfordring. Entom. Meddel. (2) III 1908, p. 188.
Rousseau, E.: Contribution a Pétude des larves d”Halipli-
plides. Ann. Biol. Lac. IX 1920.
Schiødte, J. C.: Genera og Species af Danmarks Eleuthe-
rata I. Kbh. 1840.
—: De Metamorphosi Eleutheratorum SObservationes.
Nat. Tidsskr. (3) III 1864—65 og (3) VIII 1872— 773.
Schlick, W.: Biologiske Bidrag. Coleoptera I—III. Entom.
Meddel, IV 1893, V 1895, (2) I 1897.
Wesenberg-Lund, C.: Biologische Studien uber Dytisciden.
Intern. Revue ges. Hydrobiol. u. Hydrogr. Biol. Suppl.
Vvæsertlor2:
—: Insektlivet i Ferske Vande. Kbh. 1915.
Navnefortegnelse.
(Synonymer er trykt med Cursiv).
1. Familier, Underfamilier, Slægterog Underslægter.
Sider
Dytiscid acer 28
Dytiscinae...... 119
Dytiscusersere 130
Eulelenusemeee 99
Gaurodytes .... 88
Graphoderes.... 124
Graptodytes .. 70, 77
Gyrinidae ...... 139
Gyrinus renee 141
Haliplidae ..... 4
Halpluseresree: 8
Hydaticus rr 120
Hydroporinae ... 37
|
Hydroporus .
Hygrotus
Hyphydrus
Ilybius
ORE SEGA
Laccophilinae ..…
Laccophilus ....
Nartus
Noterinae
Noferrseeeeeeee
Orectochilus ....
Peltodytes
Platambus
Rharitus
gø v8) "alsre frøs i se
Dr tern ko on Vare teker
Side
Acatodes rer 100
ACilits SS SE 148
Aab Us re ED 83
'Acaporusesemees 179
Bidessusrrsæsse: 41
Brycdhusserree 7
Cremidotuskee 6
Coelambus ..... "46
Colymbetes..... 116
Colymbetinae . . 80
Copelatusrreree 83
Cy bis formen 137
Deroneetesrresl 02
Side
abbreviatus ..... 100
adspersusereer DIS
aenescenskrereee 108
Affings ss NESS 98
ASS Er ere 383
amoenus eee 16
angustatus...... SIM
angustor eee 109
(AMS IIS FLOT AR RERER 108
Apis rese 23
ALERT MIG ss ET ES 106
Side
ausitracunseeeevee 12
BIcol ore rer 148
bilineatus (D.) .. 79
bilineatus (G.) .. 125
bipunctatus ..... 89
bipustulatus .... 88
Distriatnseeeeeee 115
bistriatus eee 114
CåeSUS RESEN 6
canaliculatus .... 129
CAS PIUS ER 147
cercurus
chalconotus
cinereus (G.) ...
cinereus (H.)....
circumcinctus ...
circumflexus ....
clavicormuseeree
clypealis
collaris
Side
CON bUSEERR
COlyMbUS ESS ss 2:
CONIDISESE rr.
conluense tr.
congenerks 5
Conspersusmree
Conspersus LER:
crassicornis
(ecoratus mr.
deplanatus kærre
depressus rer
dimidiatus .....
diSseretuserre
(iSpar sr
(ist ets TT
AOFSAS RES
duodecimpustu-
Fatus 5
Edvards.
elegans ster.
elevatussræere:
elongatulus
elongatus sl.
Erelrs one:
erythrocephalus .
EXO USER RE
temoralssereee
fenestratus ss.
Kekruonens eler
ferruomeuse see.
flavicoliseereE:
flaviventrismene
filmatisere
jfkea (0 ES ze ts KØNS ED
fuliginosus .....
ulve ol is rer
ulv aSs ere Se.
iranske
fuscipennis (A.). .
fuscipennis (H.). .
BUSSER FE :
PEMINUS ES
sranulariss
Gren
sultatussrsrrend
231
Side
onkler 108
Gyllenhaal 60
halensis SER TE
ham mlatus ere 43
Flyene 20
ya linsen 36
Hybner esser 1231
mmacdanus eee 2
impressopunctatus 49
maequalrseeeesse 44
incosntusereer 59
Kotulaer re 129
labratus mere 99
laevipennis eee 1235
lammatus eee 26
lapponicussærre 187
lateralimarginalis. 138
latissim us ere 152
latitans ERE 116
afs trrærse RER ne
lembusereser 5 25
lm eatocolnisrrrree [7
Iineatase (DI) FRE 7
Irmedkuse (Fo) FEER
meets 50
line old us eee]
maculatus ere 102
marginalis ..... 134
Em armus ere. 145
ILO INES ERE EAR 145
Markiser 47
melanarius (H.) . 69
melanarius (A.).. 91
melanocephalus . 62
memnonussser mes
minutus (DERES
minuts (GG) 44
Lunte (PA) PER RER 6
MORGEN 62
Matatore re Er 146
nebulosusermer 89
mebilosusiete eee 89
neglectus (H.) .. 56
neglectust (AJ) ER 92
Mo sitarers mrE 66
Side
mgrodeneuskeere os
MOM IX ERE 22
notaticolismeree 114
notatus (H.).... 60
mofatust (Rons
novemlineatus... 48
OD unsere 16
oblongusteeee 79
opseurns (EDER
obsenrust (PS) ES
oObsolet use 68
OPUS REE 146
OPLELSEN Er nr 145
OVS FEE 41
pallenst (EEG
pallenst (CSE 47
pallescensereee 65
paludosus ...... 95
Dalustris eee 37
, parallelogrammus = 48
Paykullii (SC) EN,
Paykulli (G,).... 148
(MOSS sled ane 60
IDICOUS SA TERESE 66
'PlCiDeSE RAS ARENSE 49
HICUS SEER TT
Planusseree sr 65
pubescens 65
kæplyeros user 182
nun eiatusteee 112
Ppunctulatus 134
' quadriguttatus .. 106
(rivals tes enes 76
ROES CIR SE og 138
nufrcollist (ED) ERE O
ruficolist (CJ) ERE 3
LACO SE (RS) FREE?
rutifgons eee seer 64
Sanm ark en 76
scalesrans eres Se)
SCRORERREEESEER 97
semmiser seer [21
semisulcatus .... 134
sexdentatus ..... 106
SIMS REE SEE 107
Side Side
SPATSUSEESE RER SÆR ES UD LIS Een 94 | unguicularis ....
stagmalise re TØRRES trane 147 | unistriatus......
Striat ts eN SESERERSE 118 sulcatus reen 128.| variegatus (H.)..
Strrolaers ES Es SOM Es ran ste 113 | variegatus (L.) ..
strigmlosuseeere 146 | suturellus ...... 114 varius eee
strrolatus ere SOF HET homs oner 145 | versicolor......
Sun meeen 97 ||transversalis "TET 22 Hvilloss een
subaeneus...... NOS tes tis Fer RR ERR 60 virus eee
suplaevis mee 67 lkoemos us re OF o re ko la RR ER
subopacus ..... IRKSE am bros user 56 HR zonatuseressrerer
SEDSARCDS oase dre 147 | undulatus ...... 100
3. Larverne.
Side
Aciliuss Leach FS se Eee ANSE IEDEeroneetes ES harpe
— Kcanaliculatus Nicol.... 215 — depressus Fabr. ..
EEN SU CA US FE Ars P ERR alle) — elegans Panz. ...
Arabus' Leach rs ERR 198 == halensis Fabr. .….
Eee DI PS lat us Er 199 == latus' Steph: 2.5
SEE Con rener No 200 == lineatus Fabr.....
— conspersus Marsh. ... 201 == sanmarki Sahlb...
SEE Ut fatusePaykeeeeeerer 2.00 Dytiscid ae FREE KEE RE
ANES SEINE Sad rs 201 Dytistinae ERNE KNEE
== MO NIGSES FORE 20 SUN Dytiseus LS renee
FE Ppaludos use Ea bre 200 — , circumcinctus Ahr. " .
SE Sturmis Gys RSS 200 — circumflexus Fabr. ..
—… undulatus Schrank.... 202 — dimidiatus Bergstr. . .
BidessusESs ar persere 184 == latissimus eee
Bryce sl hon s re 158 rr lapponicuskyl se
== elevatuskc anser 159 or mar om als esse
Coelampusklhoms ere 186 —=— semisulcatus Mull...
— confluens Fabr.,.. 187 | Graphoderes Thoms. .......
== impressopunctatus == " bilineatus De
Schall. 187 Geer
E parallellogrammus — einereus teser
ÅAhr. 188 — zonatus Hoppe. .
Colymbete ske fa nyren 209 EK Graptodytesks rdr
SE fuSscas FE SEER 209 == lineatus Fabr....
Colym bem eeerree 195". -Gyrinidae "SOFA SEERER
Copelafus Er eos ENSRESs 196 | Gyrinus marinus Gyll.......
=> ruficolisssSchalbereee lo 7 RET A lip dac FE ESKE PEER
Cybister CU FE ek 220: ”"Haliplus ”Latr ere
== lateralimarginalis De == confinist Stephen
Geerk22 1 == flavicollis Sturm. ...
232
Haliplus fulvus Sturm. ......
== immaculatus Gerh...
FE lineatocollis Marsh...
5 obliquus Fabr. .....
== ruficollis De Geer..
== variegatus Sturm. .. .
Hydaticust Beach 5
== seminiger De Geer 211
EN. transversalis Pon-
topp.
Hydroporinae
Elydroporustelamvr
FEE atricepst Cr.
== dorsalis Fabr. ...
=— erythrocephalus L.
== melanocephalus
Marsh.
SEE palustris L......
== planusk Fab: 5
—= pubescens Gyll...
Hygrotuststeph skru se.
E= inaequalis Fabr. ...
== versicolor Shall. ...
IMPONERE SNS
Es OVS Es EN
Side
TLYD TUSE SEE ST BEM SN RE 202
— ater De Geer. .…. 204
== fenestratus "Eabr eee 2 05
fle osust Fabrik 2 06
OD seurus Marsh 204
—… "subaeneus Er... 7.2. 205
acc op re eee 179
Faccophiluskteac nere 179
— hyalinus De Geer 180
— minuts HEE 181
Nar us ealtz eve eee 208
syet (ME RD 208
NO ferm er SEE NS 15747
NOS arve ere 178
Orectochilus villosus Mull. .. 226
PeltodyfestRe seere 156
— Caesust Duge 158
Pltam bush oms eee 197
== maculatus tese 198
Rhantus alder MEDA 206
== bistriatus Bergstr.... 207
— exoletus” Forst ER 207
— notatust Fabrs ere 207
=== pulverosus Fabr..... 208
GICAZNSN
URL
re mee Sd eg PR £ »
Hær "| +8
Jf ERG
il k
RE?
Å F g
Nar 5;
Nr,
i : -
SNU Se;
HEESYBEV
Bat
BY
HHD
dr Ap 2
ØR
SARA
TERN dUN
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11