Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats

G-E.C GADS FORLAG 


| 


j 
iy 
ER 
MJ 


år 


j b i DS "ig me) ø (d AT: 
ks Fald 4 in 


IS ig 


2 99H5700 T0E£0 0 


EET HHH 


Ade: 


est en 2 Mer 
sk d Sagn MI d 
VAR SOGNE 


se" Dj X; 


DANMARKS FAUNA 


ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN 


MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF 


DANSK NATURHISTORISK FORENING 
Bd. 69 


VICTOR HANSEN 


BILLER 


XXI 
SNUDEBILLER 


LARVERNE VED SV.G.LARSSON 


MED 236 AFBILDNINGER 


I KOMMISSION HOS 
G'E-C GADS FORLAG — KØBENHAVN 
1965 


Udgivet med støtte af 
Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet 


KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 


Snudebiller 


Snudebillerne danner sammen med barkbillerne 
(Scolytidae) den store gruppe Rhynchophora, der 
kan karakteriseres på følgende måde: 

Hovedet som regel snudeformet forlænget. Mund- 
delene anbragt i snudens spids, kindbakker, kæbe- og 
læbepalper oftest stærkt reducerede og lidet iøjnefal- 
dende. Undertiden er snuden meget kort (nogle An- 
thribidae) eller mangler (især hos Scolytidae). Overlæ- 
ben kun sjældent tydelig (hos Anthribidae og Nemony- 
chidae). Hovedets underside (undtagen hos disse to 
familier) med kun én, i midten beliggende, undertiden 
utydelig strubesøm, strubepladen derfor forsvundet. 
Følthornene oftest knæede, d.v.s. 1. led (skaftet) er 
forlænget, og mellem dette og de følgende, som regel 
10 eller 11 led dannes en vinkel; hos Anthribidae, 
Nemonychidae og enkelte Curculionidae (Rhamphus, 
Apioninae og Rhynchitinae) er følehornene dog ikke 
knæede. De yderste led danner som regel en kølle med 
ofte kun utydelig adskillelse mellem leddene. Led- 
dene mellem skaft og kølle betegnes svøben. Snuden 
oftest med følehornsfurer (fig. 1). Prothorax som regel 
uden pleuralsømme og derfor uden pleurer, således at 
alle dets dele er smeltet sammen!). Flyvevinger som 
regel af Staphyloidea-type eller en blanding af denne 
type og Cantharide-typen?), undertiden manglende. 
Bagkroppen fremviser 7 rygled og 5 bugled. Benene 
er klamreben, fødderne med 4 led, kun hos Dry- 


1Y Jfr. Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 11. 
2) Jfr. Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 12—13. 


i 


ophthorus 5-leddede, mellem 3. og 4.led findes et 
rudimentært, kun sjældent (f. eks. hos Bagous, se 
fig. 106,p.175) tydeligt led (cryptopentamere fødder")) ; 
3.led oftest tvelappet; hos Anoplus mangler kloleddet. 
Baghofterne ikke tværbrede. Centralnervesystemet 
stærkt koncentreret. Tarmkanalen med 6 malpighiske 
rør. Hannens testikler med runde, stilkede follikler 
og med på forskellig måde differentierede bikirtler. 

Den ydre karakter, som mest udpræger Rhyncho- 
phorerne, er, som navnet antyder, snuden. Den kan 
vel undertiden mangle, men er dog hos det langt over- 
vejende antal arter tilstede. Ofte er den meget lang, 
(såsom hos Curculio nucum 292 (Nøddesnudebillen)). 
Herhjemme findes der udenfor Rhynchophorerne af 
biller med snude kun familien Bruchidae (med yderst 
kort snude) og heteromerslægten Rhinosimus, men 
denne slægt kendes let ved, at for- og mellemfød- 
derne er 5-leddede. Rhynchophorerne er endvidere 
normalt udmærkede ved de kølleformede, knæede føle- 
horn. 

Lårene er ofte tandede, skinnebenenes spids hyp- 
pigt på ydersiden eller på indersiden forsynet med 
en torn. Fødderne ofte med svampede fodsåler. Klø- 
erne (fig. 2) er snart. frie, snart sammenvoksede ved 
roden; snart simple, snart forsynede med tand langs 
underkanten (tandede), hvilket bedst ses, når kloen 
betragtes i profil, snart forsynede med en flig på inder- 
siden (fligede eller spaltede), hvilket bedst ses, når 
kloen betragtes ovenfra. Undertiden er kløerne ulige 
lange, undertiden mangler den ene. 

Pronotum er ofte forsynet med øjelapper på hver 
side, d. v. s. forranden er fremtrukket, således at den 
nærmer sig øjet (fig. 1). 


") Jfr. Danmarks Fauna, Biller XIII, p. 17. 


o 


Vingedækkerne undertiden sammenvoksede. Flyve- 
vingerne undertiden rudimentære eller manglende. 

Sidste rygled, pygidium, er undertiden helt eller del- 
vis udækket. 

Hannen har ofte ydre kønsmærker. Den kan være 
smallere. Følehornene er hyppigt indleddede nær- 
mere snudens spids; snuden tit kortere, med anden 


åd L ce 
Fig.1. Hoved af en snudebille, Fig.2. Kloled, a: med kløerne 
set fra siden. a: pronotums sammenvoksede ved roden, 
øjelap; b: øje; c: følehorns- b: med spaltede kløer, c: med 
fure. tandede kløer. 


skulptur og behåring; skinnebenene, især de forreste, 
ofte stærkere krummede på indersiden eller på spidsen 
forsynede med en torn. Endelig er bagbrystet eller 
bugen ofte hos hannen forsynet med særlige indtryk 
eller knuder. 

Adskillige snudebillearter varierer ret stærkt med 
hensyn til karakterer, som har betydning ved bestem- 
melsen, og dette forhold må tages i betragtning ved 
anvendelse af artstabellerne, der ikke i fuldt omfang 
kan tage hensyn til ekstraordinære afvigelser. Dette 
gælder også størrelsen, idet beskrivelsernes størrelses- 
angivelser — i hvilke snuden ikke er medregnet — for at 
kunne virke vejledende må bortse fra abnormt store 
eller små individer. 


6 


Rhynchophorerne er planteædere. De lever som larver snart 
under bark eller i ved (f. eks. barkbillerne og Rhyncolus- 
arterne), snart på bladene af træer eller urteagtige planter 
eller i rødderne, stænglerne, blomsterne eller frugterne o. s. v. 
Nogle arters larver er galledannende (f. eks. Gymnetron-arter), 
andre minerende (f. eks. Rhynchaenus-arter). De fuldvoksne 
dyr træffes oftest på larvens foderplante (yngleplanten), men 
nogle arter søger dog som imago næring på flere plantearter 
end yngleplanten. Arterne er ofte knyttede til aldeles be- 
stemte planter, og ved indsamling er det derfor vigtigt at 
kende disse. Hvor det er muligt at benytte bankning i en 
paraply eller lign., er dette derfor også at foretrække for 
ketsning, idet man da lettere opdager, på hvilke planter 
dyrene hører hjemme. Nogle arter er knyttede til vandplanter 
(Rhinoncus, Phytobius, Bagous m.m.) og lever da som larver 
undertiden under vandets overflade. Disse arter fanges som 
regel bedst ved sigtning af opskyl om foråret. 

De fleste Rhynchophorer udvikler sig til imago i løbet af 
juli og august og træffes derfor i de smukkeste eksemplarer 
på denne tid. De fuldvoksne dyr overvintrer da normalt og 
træffes igen fremme næste forsommer. En del arter overvintrer 
dog som larve og klækkes om foråret, især nogle af de kort- 
snudede arter (f. eks. Phyllobius og Polydrosus), hvorimod kun 
få arter overvintrer som æg eller puppe. Hos de fleste arter 
finder parringen sted i maj-juni, men hos nogle strækker den 
sig over det meste af sommeren (undertiden med afbrydelse 
i den varmeste tid), og enkelte arter parrer sig om efteråret 
og efter overvintring påny om foråret. De fleste arter har 
een generation om året. Hvor der i det følgende intet nævnes 
om findetider for imago, vil de bedste findetider som regel 
være forsommer og eftersommer. De fleste arter er dagdyr, 
og nogle arter sværmer i solskin til blomster, f. eks. Rhynchites- 
og Curculio-arter. 

Blandt Rhynchophorerne findes flere for vort land-, have- 
og skovbrug skadelige arter. 

Ved præparationen bør der vises forsigtighed med hen- 
syn til de mange arter, som er beklædte med hår eller skæl. 


7 


Denne beklædning går nemlig ofte let af, og man bør derfor 
sørge for under præparationen ikke at gnide dyrene hen ad 
underlaget. Snuden og følehornene bør strækkes godt fremad, 
dels for at de enkelte leds længde og bredde tydeligt kan iagt- 
tages, dels fordi indledningsstedet på snuden ellers let bliver 
vanskeligt at se. Benene, også kløerne, bør strækkes godt 
fremad for at kunne undersøges. 

Rhynchophorerne indeholder flere slægter, hvis arter er 
vanskelige at bestemme. Forinden man giver sig i lag med 
bestemmelsen, bør man være forsynet med et fyldigt materiale, 
og navnlig med hensyn til de større slægter vil det sjældent 
nytte at tage fat, førend man har indsamlet et nogenlunde 
rigeligt antal af de almindeligere arter. Man bør især sørge 
for at indsamle friske eksemplarer, da den hår- eller skæl- 
klædning, som findes hos mange arter, ofte gnides af, når 
dyret bliver ældre, og sådanne afgnedne individer er ofte 
næsten ukendelige, især for begynderen. Selve hår- eller skæl- 
klædningen har forøvrigt ofte en noget anden farve hos ganske 
friskklækkede eksemplarer end hos lidt ældre dyr. Det er 
praktisk, når man har rigeligt materiale af en art, at præ- 
parere en han og en hun med undersiden opad for let at 
kunne undersøge eventuelle sekundære kønsmærker. Kun i 
ret få tilfælde er det for vor faunas vedkommende nødven- 
digt at undersøge parringsorganerne. 


Rhynchophorerne er en meget artrig gruppe. I Dan- 
mark forekommer 4 familier, af hvilke Curculionidae 
er langt den største og næstefter Staphylinidae (rov- 
biller) vor artrigeste familie med 462 arter. 

Der er i den nyere coleopterologiske litteratur over- 
vejende enighed om, at Rhynchophorerne er at be- 
tragte som den i fylogenetisk henseende højst udvik- 
lede billegruppe. Om inddelingen i familier af de til 
Rhynchophorerne hørende, i Danmark repræsenterede 
slægter, har derimod ret forskellige opfattelser gjort 
sig gældende. 


8 


første led nøgne, d.v.s. uden den tætte, korte behå- 
ring, som de følgende led er beklædt med. Mund- 
skjoldets sider ikke udvidede foran tfølehornenes 
indledningssted (fig. 1,b). Metasternum foran bag- 
hofterne med en tværsøm. For- og mellemhofterne 
kugleformede, baghofterne tværbrede. Benene løbe- 
ben, fødderne femleddede. Bagkroppen med 6, und- 
tagelsesvis (Brachynini) med 7 eller 8 frie bugled, de 
3 første sammenvoksede, men med tydelige sømme. 

Panden på hver side, nær øjets inderrand med 1 
eller 2, sjældent med flere børstebærende punkter 
(supraorbitalpunkter). Kindbakkerne som regel kraf- 
tige, på ydersiden oftest med en bagtil bred, fremefter 
tilsmalnet fure, der undertiden er forsynet med et 
børstehår. 

Pronotum af meget forskellig form. Scutellum 
(undtagen hos Omophron) synligt, som regel gribende 
ind i vingedækkernes søm (undtagen hos Scaritini og 
Broscini, hvor scutellum er anbragt på en forlængelse 
af Mesothorax, der adskiller pronotum fra vinge- 
dækkerne). 

Hos nogle slægter (især Amara, Pterostichus og 
Chlaenius) er den til vingedækkernes tilslutning til 
bagkroppens sider tjenende, på vingedækkernes un- 
derside beliggende inderliste synlig fra siden bagtil 
langs vingedækkernes siderand bag epipleurerne, der 
afsluttes noget foran sømhjørnet (fig. 4). Denne 
karakter kan imidlertid være udpræget i forskellig 
grad hos de forskellige arter og er undertiden vanske- 
lig at iagttage, og dens benyttelse er ikke nødvendig 
til bestemmelsen af de danske løbebiller. 

Vingedækkerne er hos nogle slægtsgrupper (de 
såkaldte Truncatipennia) noget forkortede, så at de 
ikke dækker bagkroppen helt, og da bagtil mere 


g 


eller mindre afstudsede, men som regel ikke forkor- 
tede og bagtil indbugtede eller afrundede. Flyvevin- 
ger fuldt udviklede, rudimentære eller manglende. 


Fig. 4. Amara aulica. Venstre vingedækkespids. E: epipleur. 
I: inderliste. 


De forreste hofteskåle (fig. 5) bagtil enten åbne 
(1.—3. slægtsgruppe) eller lukkede (de øvrige slægts- 
grupper). Mellembrystets epimerer enten nående ind 
til mellemhoftegruberne og dannende en del af disses 


Webria Sterostichus 


Fig. 5. Forbrystet af Nebria brevicollis (a) og Pterostichus 
coerulescens (b). F: forhofteskålen; A: dens åbning bagtil. 


rand (1. underfamilie Carabinae, fig. 6, b) eller ikke 
nående helt ind til de nævnte gruber og derfor ikke 
dannende nogen del af deres rand (2. underfamilie 
iernalinae, fig; 6, a). Forskinnebenene' (fig:7; -p..11) 
enten med lige inderside og begge endesporer anbragt 
ved spidsen eller på indersiden med en mere eller 
mindre dyb indskæring og da med den inderste 
endespore rykket tilbage til indskæringens rod. Hos 
Scaritini har forskinnebenenes spids udvendig en lang 
tornagtig forlængelse (fig. 7, d). Hos hannen er som 


10 


1. Familie Anthribidae. 


Overlæben og kæbepalperne tydelige, de sidste nor- 
male. Følehornene 11-leddede, ikke knæede, med 3- 
leddet, løst leddet kølle. Hovedet med en kort snude; 
strubesømmene utydelige. Forhofterne berørende hin- 
anden eller adskilte fra hinanden, kugleformede; bag- 
hofterne berørende hinanden eller lidt adskilte fra hin- 


Fig. 5. Bagfod af Platyrrhinus. 


anden. Lårene utandede. Skinnebenene normale. Fød- 
dernes 2. led (hos de 2 danske underfamilier) omslut- 
tende helt eller delvis det tvelappede 3. led, kløerne 
frie, fligede (fig. 5). Vingedækkernes sidedækker tyde- 
lige. Pygidium udækket. 

Fra familien Bruchidae (Lariidae), der som regel hen- 
føres til familierækken Phytophaga"!), adskilles An- 
thribidae ved, at øjnene ikke — som hos Bruchidae — 
er dybt udrandede, og at vingedækkerne fortil har en 
scutellarstribe, der mangler hos Bruchidae. 

Bortset fra Brachytarsus- og Araeocerus udvikler ar- 
terne sig i dødt eller sygt, især svampeangrebet ved 
af løvtræer. Imago kan ofte bankes af udgåede, lig- 
gende grene. 

1) Jfr. Danmarks Fauna, Biller VII, p. 279. 


11 


Oversigt over underfamilierne., 


1. Følehornene indleddede under snudens siderand, 
indledningen ikke synlig fra oven 
FARTEN, 
Følehornene indleddede på oversiden af snuden, 
indledningen synlig fra oven 2. Araeocérinae (p. 18). 


1. Underfam. Anthribinae. 


Følehornene indleddede under snudens siderand, 
indledningen ikke synlig fra oven. 


Oversigt over slægterne. 


1. Pronotum med en tværliste, som er tydelig adskilt 
kk pFonotums bassen EN aen cake 2. 
Pronotum uden tværliste foran bagranden...... Så 
2. Pronotums tværliste afbrudt i midten, udefter 
konvergerende med pronotums bagrand 
fF Platyrrhinus (pp: 41) 
Pronotums tværliste hel, parallel med pronotums 
GE EDT) MARR ARE eee E SR Ar Tropidéres (p: FA): 
3. Snuden fortil lidt bredere end bagtil (fig. 3). Føle- 
hornene lange og tykke, deres 3. led meget læn- 
RER sk] 7 . sst lE, HØRE URNE 80 ÅAnthribus ip. 15), 
Snuden tilsmalnet fortil (fig. 4). Følehornene korte 
su junde, deres 3: led'-ikke længere end 2; 
4.Brachytårsus (p716): 


1. Platyrrhinus Clairv. 
Følehornene korte, med tydeligt afsat 3-leddet kølle. 
Forhofterne lidt adskilte fra hinanden. Pronotum på 
mver side, lidt bag midten, med en stærk udvidelse. 


HP rFesindsus Scop. (fig. 6). Sort, med"sort, fløjlsagtig 
behåring, hoved, snude, vingedækkernes spids, pygidium, bu- 
gen samt forskellige små pletter hvidgråt behårede. Snuden 


12 


lidt bredere end lang. Pronotum lidt bredere end langt, med 
2 store gruber i midten. Vingedækkerne aflange, kun lidt 
bredere end pronotum, parallelsidede, stribet punkterede. 
Længde 9—12 mm. 

åg: Bugen indtrykt på langs. 


Fig. 6. Platyrrhinus resinosus. x 4. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På gamle løvtræ- 
stammer eller -stubbe, hos os især af bøg. Apr.—aug. Imago 
træffes siddende ubevægeligt på barken, især hvor denne er 
beklædt med kulsvamp (Ustulina deusta). Larver er fundet i 
juli i gammel lind (sammen med en puppe) og i tøndersvamp 
(Fomes fomentarius) på bøg. 


2. Tropidéres Schonh. 


Følehornene ret lange, med tydeligt afsat, 3-leddet 
kølle. Forhofterne lidt adskilte fra hinanden. Pro- 
notum bredest bag midten. 


13 


Oversigt over arterne. 


1. Snuden tydeligt længere end bred, stærkt indsnæv- 


ret. lidt. foran øjnene (fig. 7, c) ....…. 3. undulådtus: 
Snuden ikke længere end bred, ikke eller kun lidt 
indsnævret foran øjnene (fig. 7, a og b)...... væ 


2. Panden mellem øjnene meget smallere end hovedet 
foran øjnene (fig. 7, a). Pronotum uden børste- 
as =] ARR SR REN TR SES NR SØ 1; niveirdstris. 
Panden mellem øjnene kun ganske lidt smallere 
end hovedet foran øjnene (fig. 7, b). Pronotum 
med 2 børster husas 15 4.... 2. sepicolg, 


a.nivelrostris b. sepicola c.undulatus 


Fig. 7. Hoved af Tropideres. 


1. T. niveiréstris Fabr. Sort, følehorn, skinneben og fød- 
der brunlige, skinnebenene med mørke ringe. Sort behåret, 
hoved, snude, scutellum, vingedækkernes spids, pygidium og 
forskellige små pletter hvidgråt behårede. Snuden bredere end 
lang. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne kun lidt 
bredere end pronotum, aflange, parallelsidede, stribet punk- 
terede. Længde 3,4—4,8 mm. 

åg: Følehornene lidt længere. Mellem- og bagskinnebenenes 
spids på indersiden med en lille torn. 

Sjælden (J, Ø, B). Styding, Halk; Fyn (f. eks. Svendborg, 
Fåborg, Brahetrolleborg, Langesø), Lolland-Falster (tidligere 
især på risgærder), Færgelunden, Storkevad. På udgåede, især 


på jorden liggende grene af løvtræer, f. eks. birk, eg, avnbøg 
og bøg. Maj-sept. 


2. T. sepicola.Fabr. (fig. 8). Ligner niveirostris, men ad- 
skiller sig foruden ved de i oversigten nævnte kendemærker 
ved, at behåringen er mere brungrå, uden tydelig hvidgrå 


14 


tegning, snuden c. så lang som bred og vingedækkerne for- 
synede med en stor, sort plet på sømmen, bag midten. Længde 
3,2—4,5 mm. 

&g: Følehornene lidt længere. 


Fig. 8. Tropideres sepicola. x 11. 


Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). Draved skov, Kelstrup, 
Halk, Estrup skov, Gyllingnæs, Uldrup s. f. Odder, Gedsø, 
Sødringholm; Langeland, Svendborgegnen, Lolland-Falster 
(tidligere især på risgærder), Næstvedegnen, Bognæs, Jægers- 
pris Nordskov, Dyrehaven, Holte, Rudeskov, Storkevad. På 
døde, stående eller liggende stammer og grene af løvtræer, 
især eg, birk og hassel. Maj-okt. Larven i veddet; udvikling 
(i Sverige) i juli. 

3. T. undulåtus Panz. Let kendelig fra de to foregående 
ved mørkere farve, ringere størrelse og afvigende snudeform. 
Sort, følehornsroden undertiden lysere, scutellum og 2—3 
tværbånd på vingedækkerne hvidgråt behårede; øjnene stærkt 
hvælvede. Pronotum uden børsteknuder. Længde 2,5—3,5 mm. 

3: Følehornene betydeligt længere. 


15 


Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet i Nordsjælland ved 
Storkevad og i Klosterris hegn, nedbanket af døde, på jorden 
liggende, solbeskinnede birkegrene, 25-30/., I Sverige også fun- 
det på bøg, avnbøg, lind og frugttræer. 


Fie. 9, Anfhribussalbnus +: Xx5. 


3 AÅRthribis. Fabr, 
(Platystomus auct.). 


Følehornene tykke, hos g meget lange. Køllen ikke 
tydeligt afsat. Øjnene fremstående, fortil let udrandede. 
Snuden c. så lang som bred. Forhofterne temmelig 
langt adskilte fra hinanden. 

FA IbTNUs' L. (fig. 9). Sort eller mørkebrun, lysere eller 
mørkere brunt behåret, bugen, hoved, snude, pronotums for- 
rand, vingedækkernes spids og en plet på hver af dem hvidt 
behårede. Pronotum bredere end langt, med 3 i en tværrække 
stillede knuder. Vingedækkerne aflange, stribet punkterede 
med rækkestillede, sorte børsteknipper. Længde 6,5—9 mm. 


16 


g: Følehornene ikke eller kun lidt kortere end (hos 9 kun 
ca. halvt så lange som) kroppen. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). Fanø, Silkeborgegnen, 
Favrskov; Fyn (f. eks. Gerup), Lolland-Falster (tidligere især 
på risgærder), Knudshoved ved Vordingborg, Tureby, Vemme- 
tofte Dyrehave, Krageskov, Skjoldnæsholm, Jægerspris 
Nordskov, Storkevad. På døde, stående eller liggende stam- 
mer og grene af løvtræer. Juni-—sept. Larven i veddet, for- 
pupning smstds., udvikling i juli. 


4. Brachytårsus Sch&onh. 
(Anthribus auct.). 


Følehornene slanke, ret korte, køllen tydeligt afsat. 
Øjnene runde. Snuden meget kort. Forhofterne kun 
ganske lidt adskilte fra hinanden. Benene kraftige. 

Larverne udvikler sig i skjoldlus-hunner, hvis æg 
de fortærer, og i hvilke de forpupper sig. 


Oversigt over arterne. 


1. Pronotums sider kun randede bagtil... 1. nebulåsus. 
Pronotums sider randede i hele deres længde... 2. 
2. Pronotums sider svagt indbuede foran baghjør- 
nerne, disse kun lidt spidsvinklede, noget bag- 
udtrukne. Vingedækkernes afvekslende stribe- 
mellemrum stærkere hvælvede: :.7.,. 2. fasciåtus. 
Pronotums sider stærkt indbuede foran baghjør- 
nerne, disse meget spidsvinklede, stærkt bagud- 
trukne. Vingedækkernes afvekslende stribemel- 
lemrum næppe stærkere hvælvede ... 3. scapulåris. 


1.B. nebulåsus Forst. (variegåtus Geoffr.) (fig. 10). Sort, 
lyst og mørkt spættet behåret. Øjnene hvælvede. Pronotum 
bredere end langt, med tvebugtet bagrand og lidt spidsvink- 
lede baghjørner, tæt og kraftigt punkteret. Vingedækkerne 
næppe bredere end pronotum bagtil, med tydelige punkt- 
striber, de afvekslende stribemellemrum ganske lidt bredere, 
men ikke stærkere hvælvede. Længde 2—3,5 mm. 

3: Bugen langs midten lidt fladere end hos 2. 


17 


Almindelig (J, Ø). Især på rødgran, men også på andre 
træer, såsom eg; den søger hvidtjørnens blomster. Hyppigst 
maj-juni. Yngler i hunnerne af skjoldlus-gruppen Lecaninae, 
f.eks. Lecanium racemosum. 


Fig. 10. Brachytarsus nebulosus. Xx 15. 


2.B. fasciåtus Forst. Sort, vingedækkerne sort- og rød- 
spættede. Den ligner iøvrigt nebulosus, men adskiller sig fra 
uen ked, at pronotums sider er randede i hele deres længde 
og vingedækkernes afvekslende stribemellemrum stærkere 
hvælvede. Længde 2,5—4 mm. 

åg: Bugen langs midten lidt fladere end hos 9. For- og 
mellemføddernes kløer tykkere og med fligen nærmet stær- 
kere til klospidsen end hos 92. 


Sjælden (J, Ø, B). Femhøj sande ved Ringkøbing; Roden og 
Frejlev skove, Falster, Ørholm, Hornbæk, Hammeren. På eg, 


Victor Hansen: Snudebiller 2 


18 


avnbøg, hvidtjørn og vistnok også andre løvtræer, såsom elm 
og ahorn; den søger til hvidtjørnens blomster. Især maj-juni. 
Yngler i hunnerne af skjoldlus-gruppen Lecaninae. 


3. B.scapulåris Gebl. Meget nærstående til fasciatus, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er kroppen gennemgående lidt smallere og skinne- 
benene delvis lyse. Som regel er vingedækkerne sorte, hvert 
med en stor rød skulderplet. Længde 2,5—4 mm. 

&g: Som hos fasciatus. 

Meget sjælden. Kun fundet i Jylland. Novrup enge (få- 
talligt i opskyl, sept.—okt.), Esbjerg Nørreskov (fåtalligt først 
i juni), Fanø, Varde søndre plantage (i antal på Myrica gale, 
der var angrebet af Coccus, ”?/,), Nørholm skov (1 eks. ?2/,), 
Tved plantage (fåtalligt, måske på Myrica gale, maj-juni), 
Råbjerg Mile (2 eks: i klithuller, 79: 


2. Underfam. Åraeocérinae. 


Følehornene indleddede på oversiden af snuden, 
indledningen synlig fra oven. 


Oversigt over slægterne. 


1. Pronotum langs selve bagranden listeformet op- 
højet. Forhofterne lidt adskilte fra hinanden 
1. Araedcerus (p. 18). 
Pronotum noget foran bagranden med en ophøjet 
tværliste. Forhofterne berørende hinanden 
2. Chåragus (p. 19). 


1. Araedcerus Schonh. 


Følehornene med 3-leddet, løs kølle, mindst så 
lange som den halve krop. 1.+2.led kortere end 
3. +4. Benene slanke, 1. fodled c. så langt som de 
øvrige tilsammen. Øjnene hvælvede. 


1. A., fasciculåtus Degeer. Brunlig eller sort. Følehorn 
og ben rødlige, køllen mørk; fint, noget plettet, okkergult be- 


19 


håret. Følehornene slanke, alle led længere end brede. Pro- 
notum lidt bredere end langt, siderne randede i den bageste 
halvdel. Vingedækkerne næppe bredere end pronotum, med 
fine punktstriber. Længde 2,6—4 mm. 

gg: Forbenene stærkt forlængede. 

Synantrop (J, Ø). Århus (i palmeoliefabrikken); Køben- 
havn (i kaffebønner fra Ostindien). Larven lever bl.a. i 


cacao- og kaffebønner, Cassia-frugter, ingefærstængler og ba- 
naner. 


2. Chøragus Kirby. 

Følehornene med 3-leddet, løs kølle, næppe så lange 
som den halve krop. 1.—+2.led meget længere. end 
3. +4. Benene temmelig korte, 1. fodled meget kor- 
tere end de øvrige tilsammen. Øjnene hvælvede. Ar- 
terne formår at springe og ligner i udseende noget en 
Cis eller en Dryophilus. 


Oversigt over arterne. 


1. Bredere. Bugleddene lidet tæt punkterede. Vinge- 
dækkernes stribemellemrum oftest ret hvælvede 
og lidet tæt punkterede. Længde 1,6—2,5 mm 
1. sheppårdi. 
Smallere. Bugleddene meget tæt punkterede. 
Vingedækkernes stribemellemrum oftest mindre 
stærkt hvælvede og tættere, hyppigt kornet, 
punkterede. Længde 1,2—2,3 mm.......:.. 2. HOrNnl 


1. Ch. sheppårdi Kirby. Brun, sortbrun eller sort, føle- 
horn og ben lysere. Yderst fint behåret. Pronotum fortil til- 
smalnet, siderne kun svagt rundede. Vingedækkerne kun lidt 
bredere end pronotum, som regel under ”/, gang længere end 
tilsammen brede. Længde 1,6—2,5 mm. 

åg: Sidste bugled i midten ca. dobbelt så langt som det 
næstsidste. 

Q: Bugleddene, undtagen det sidste, med et svagt midter- 
indtryk, det sidste hvælvet, i midten ca. "/, gang længere end 
det næstsidste. 

PÅ 


20 


Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Nørholm skov; 
Langeland, Turø, Svendborgegnen, Lolland-Falster, flere 
steder i Nordsjælland (f. eks. Dyrehaven, Luknam). På gamle 
løvtrægrene og stammer, f. eks. på risgærder. Arten er knyttet 
til svampe af gruppen Pyrenomycetales. Især juli—sept. 


2. Gh. hårni Wolfrum. Yderst nærstående til sheppardi: 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker 
samt ved afvigende kønskarakterer. Vingedækkerne som regel 
rigeligt 7/, gang længere end tilsammen brede, punktrækkernes 
punkter gennemgående lidt mindre og mindre dybe end hos 
sheppardi. Længde 1,2—2,3 mm. 

åd: Sidste bugled i midten højst ca" "længere "end det 
næstsidste. 

2: Alle bugled, også det sidste, med et svagt midterindtryk, 
det sidste ikke særligt hvælvet, i midten højst ca. "/, længere 
end det næstsidste. 

Arten har været sammenblandet med den foregående. Den 
er antageligt udbredt som denne, sammen med hvilken den 
undertiden forekommer (Ø, B). Eksemplarer foreligger bl. a. 
fra Lolland (f. eks. Roden skov), Sjælland (Svenstrup ved 


Borup st.) og Kanegårds skov ved Rønne. Bl. a. på hvidtjørn, 
røn og pil (Salix caprea). 


2. Familie Curculidnidae. 


Kæbepalperne korte og stive. Overlæben utydelig. 
Følehornene som regel 11- eller 12-leddede, sædvan- 
ligvis knæede (undtagen hos Apioninae, Rhynchitinae 
og Rhamphus), køllens enkelte led ofte vanskelige at 
skelne fra hinanden. Hovedet med mere eller mindre 
tydelig snude. 3. fodled oftest tolappet. Skinnebenene 
på ydersiden uden tænder. 


Oversigt over underfamilierne. 


1. Snuden kort og tyk, oftest noget kantet, kun sjæl- 
dent trind, hos ingen dansk art dobbelt så lang 
som bred. Øjnene omtrent runde, meget mindre 


2 


i diameter end snudens højde. Kløerne utandede. 
Forhofterne berørende hinanden, forbrystet uden 
snudefure. Følehornsfurerne oftest fortsat frem- 
efter, forbi følehornenes indledning. Pygidium 
dækket. Følehornsskaftet normalt rækkende til- 
bage forbi øjnenes forrand (I. Curculionidae 
Fiebon ak, se mærmere pE 24 VEI. sa SN 2: 
Snuden længere, oftest trind, hos alle danske arter 
over dobbelt så lang som bred, eller i modsat 
fald enten pygidium udækket (Rhinoncus, Phy- 
tobius, Magdalis), eller øjnene højere end brede 
(Gronops, Cleonus) eller forhofterne adskilte fra 
hinanden (Rhyncolus og nærstående slægter). 
Følehornsskaftet som regel ikke nående tilbage 
forbi øjnenes forrand (II. Curculionidae phane- 
Ree se nærmere D, VÆ). 23 2 Jana ae oe E Å. 
2. Prothorax på hver side bag øjnene med en række 
lange fremadrettede hårbørster (fig. 11) 
3. Tanymécinae (p. 91). 


big NG ye 
É 
ad 
Fig. 11. Tanymecus palliatus. Fig. 12. Cleonus piger. Hoved 
Hoved set fra siden. set fra siden. 


Prothorax på hver side uden, eller (Barynotus og 
Tropiphorus) med ganske korte, fremadrettede 


3. Følehornsfurerne anbragt på snudens overside, 
følehornenes indledningssted synligt fra oven 
al ve ÆRE) JNESSRESREERDERESER 1. Otiorrhynchinde" (p. 24). 
Følehornsfurerne anbragt på siden af snuden (fig. 
ARE EØTESDERT 2. Brachydérinae (p. 41). 


22 


4. Følehornene knæede (undtagen hos. Rhamphus, der 


har adskilte forbolterle ske devon hr ER 5. 
Følehornene ikke knæede (undtagen hos Apion 
dissimile). Forhofterne berørende hinanden ... 7; 


5. Følehornsfurerne bøjede skråt nedad, med retning 
under øjnene (fig. 12). Kløerne sammenvoksede 
ved roden. Forhofterne berørende hinanden. 


Fig. 13. Hoved set fra oven og fra siden af a: Otiorrhynchus 
atroapterus og b: Sitona flavescens. 


Lårene utandede. Pygidium dækket. Store for- 
mer (af de danske arter er ingen under 5 mm) 
4. Clebninae (p. 94). 
Følehornsfurerne rettede mod øjnene eller disses 
underrand (hvor dette kendemærke undtagel- 
sesvis ikke passer, er enten kløerne frie, eller for- 
hofterne adskilte fra hinanden eller lårene tan- 
dede eller pygidium udækket eller arten under 
SBI) 25554 405.2. 302 SLS ROOS SEE EO REESE 6. 
6. Følehornsfurernes forreste del og følehornenes ind- 
ledningssted anbragt på snudens sider men tæt 
ved dens overside, således at furerne fortil er 
delvis synlige fra oven (fig. 14 og 15). Følehor- 
nene med 6- eller 7-leddet svøbe, indleddede nær 


23 


snudens spids. Snuden kraftig. Kløerne ikke 

fligede eller tandede. Forhofterne berørende hin- 

anden. Pygidium dækket... 5. Hylobiinae (p. 103). 
Følehornsfurerne anbragt længere nede på siden 

af snuden, ikke delvis synlige fra oven (hvor 

dette kendemærke undtagelsesvis ikke passer, 

er enten pygidium udækket eller følehornssvøben | 

ERE 0 saledes 6. Calåndrinae (p. 130). 


Fig. 14 og 15. Hylobius abietis. Hoved set fra siden og fra oven. 


7. Trochanterne store, lårene fæstede på deres spids 
(fig. 16, b). Mellemhofterne kugleformede eller 
tapformet fremstående. Pygidium dækket 
7. Apibninae (p. 372). 
Trochanterne små, lårene fæstede skråt til dem 
(fig. 16, a). Mellemhofterne flade eller noget 
HEREIFeTJE 135 2007 eserå …. 8. Rhynchitinae (p. 440). 


Fig. 16. Højre mellemben, set fra undersiden af a: Rhynchites og 
b: Apion. Hofteringene punkterede. 


24 


I. Curculibnidae adeldgøgnathi. 


Strubeudsnittet oftest næsten helt udfyldt af hagen, 
der helt eller overvejende dækker kæberne på hver 
side af hagen. Kindbakkerne oftest på ydersiden med 
et ar efter et vedhæng, der normalt er faldet af ved 
eller lige efter udviklingen til imago. Snuden kort og 
tyk, oftest noget kantet, kun sjældent trind, hos ingen 
dansk art dobbelt så lang som bred, følehornene som 
regel indleddede nær spidsen af snuden eller foran 
dennes midte, skaftet normalt rækkende tilbage forbi 
øjets forrand. Øjnene oftest ikke eller kun lidt højere 
end brede, ikke nær så høje som snudens højde. For- 
hofterne berørende hinanden, forbrystet uden snude- 
fure. Pygidium dækket. Kløerne utandede. 

Jir. p94. 


1. Underfam. Otiorrhynchinae. 


Følehornsfurerne anbragte på snudens overside, 
følehornenes indledningssted synligt fra oven. Føle- 
hornsfurernes yderrand er ofte fortil øreformet ud- 
videt (såkaldt pterygium, se fig. 13, a). Undertiden 
fortsættes følehornsfurerne noget ned på snudens 
sider, men er da aldrig skarpt begrænsede her. Snu- 
dens forrand med en mere eller mindre stærk, ofte 
vinkelformet indskæring. Prothorax' forrand uden 
hårfrynser på siden bag øjnene. 


Oversigt over slægterne. 


14: - Keres So EAN 1. Otiorrbønchus (9:25). 
Kløerne sammenvoksede ved roden............ 2. 
2. Snuden ca. dobbelt så lang som i midten bred 
(Tropiphorus i Brachyderinae, p. 76). 
Snuden ikke nær dobbelt så lang som i midten bred 3. 


25 


3. Vingedækkernes skuldre fremstående 
2 Phylåbius"(p. 35): 
Vingedækkernes skuldre afrundede 3. Omias (p. 41). 


1. Otiorrhynchus Germ. 


Snuden kort og bred, mod spidsen oftest udvidet. 
Kløerne frie, simple. Lårene med eller uden tand. 
Flyvevinger mangler. Den ydre kønsforskel ofte ringe; 
hyppigst har hannen et indtryk på 1., 2. eller sidste 
bugled eller på bagbrystet, medens hunnen mangler 
eller har svagere indtryk. Danske hanner er kun kendt 
af ligneus og atroapterus; vore andre arter forplanter 
sig hos os antageligt partenogenetisk. 

Imago til flere af arterne begnaver barken på kviste 
af forskellige træarter, gnaver på unge, grønne skud 
og udhuler knopper; larverne lever i jorden dels af 
de fine rødder af urteagtige eller træagtige planter, 
dels af barken af de lidt grovere rødder, men angives 
af nogle også at æde gødning m.m. Navnlig larverne 
forvolder ofte en del skade, især i planteskoler. 


Oversigt over arterne. 


BEER HINES 7. 283 2 05 alter mee rn nens 2. 
BEEN KITE ES. 5 55 30 okker nd aar feel SSR relbos 8. 
2. Vingedækkerne uden tydelige striber; forskinne- 
benenes spids stærkt udvidet på ydersiden (fig. 


Ar EA ta RASER 12. lignstrel 
Ninsedækkerne smed. tydelige striber 24.4, 20404 d. 
3. Vingedækkerne beklædte med runde skæl og op- 
E BE E 545 rrsrenee e kl 7. SIDE UlAFIkg, 
Vingedækkerne uden skælklædning eller tydelige, 
HEE BØFELEN tsar ler i alate Aros al per sleek 4. 


4. Forskinnebenenes spids svagt udvidet på yder- 
siden (fig. 17, b). 2. svøbeled dobbelt så langt 
HEE URNE ILSE far on SNE BARER 11. Æristls, 


26 


aq. singularis b. tristis c. figustici 


Fig. 17. Venstre forben af Otiorrhynchus. 


Forskinnebenenes spids ikke udvidet på ydersiden 

(som fig. 17, a). 2. svøbeled ikke dobbelt så langt 

oe TE KE) FE STERNS BLE 2 arr. TÅRS SE ML od. 
Snuden med dyb længdefure. Vingedækkernes 

stribemellemrum stærkt vortede. Længde: 8,5— 

BD, Soma si. L. sent, ans 1] or 8. sulcåtus. 
Snuden højst med svag længdefure. Vingedækker- 

nes stribemellemrum i det højeste svagt kornede. 


Lande ARB Dr nale REE ARNESEN 6. 
Følehorn og ben sorte. De yderste svøbeled tvær- 

BEGGE 502 feeds I RENS, TE ER ADEN SØ rugifrons. 
Følehorn og ben rødbrune. De yderste svøbeled 

ca. Så ange som brede 7 SR ROER RER Fa 


Baglårenes tand kraftig (fig. 18, a). Vingedækkerne 

ret blanke, deres behåring meget spredt 9. ovåtus. 
Baglårenes tand svag (fig. 18, b). Vingedækkerne 

ret matte, deres behåring tættere AS 10. desértus. 


&. deserlus 
ad. ovatus 


Fig. 18. Højre baglår af Otiorrhynchus. 


10. 


11, 


12. 


13. 


14. 


27 


Vingedækkerne med sorg opstående hår eller 


BEEN Bo. DIGE Sa DSR tu: Å 
Vingedækkerne uden hetgie hår eller børster. 13. 
mums tekkerne skælklædte 2254 2 solrige laden 10: 
Vingedækkerne uden skælklædning, med fine, 

RR opstående hår soldros deitrhere rRO 12. 
Vingedækkerne ca. ”/, gang længere end tilsammen 

brede, med simple børster ....... 14. hirticéornis.. 


Vingedækkerne ca. eller rigeligt !/, længere end til- 
sammen brede, med flade, mod spidsen stærkt 
udvidede: børster 255 22 sdsdie adsl Tynde ; hl Rk 

Vingedækkerne kun med børster på de afvekslende 
stribemellemrum; disse stærkere hvælvede 3. scåber. 

Vingedækkernes kran ate ens og bør- 
ERE 1 an KE ae RER konge 4. uncinåtus. 

1. og 2. svøbeled omtrent lige lange. Afstanden 
mellem øjnene så stor som afstanden mellem 
kelehornsfurerne. (fig. 19, b) 2.52. 000xe 5. ligneus. 

1. svøbeled kortere end 2. Afstanden mellem øjnene 
større end afstanden mellem følehornsfurerne 
EEN rr Kaas EA ln sb rus 6. rugåsostriåtus. 


a.rugosostriatus 6. ligneus 


Fig. 19. Hoved af Otiorrhynchus. 


Oversiden næsten nøgen. Pronotum ikke vortet, 
HEELS KA k 2 ALGER eee 14. 
Oversiden skælklædt eller behåret. Pronotum vortet 15. 
Forskinnebenenes spids betydeligt udvidet på 
ydersiden. Snuden med længdekøl | 
13. åtroåpterus. 


28 


Forskinnebenenes spids ikke eller næppe udvidet 
på ydersiden. Snuden uden længdekøl..... årcticus. 
15. Vingedækkerne tæt skælklædte. 2. svøbeled noget 
længere end 1... …... 33 RE 0 fordtcut 
Vingedækkerne spredt, pletvis tættere behårede. 
1… og .2. svøbeled: omtrent kisetlkinee 22 dd brus 


[O. årcticus Fabr. Blankt sort, følehorn og fødder mørke- 
brune. De yderste svøbeled ca. så lange som brede. Skinne- 
benene normale. Snuden ca. så lang som bred. Vingedæk- 
kerne fint, undertiden utydeligt stribet punkterede, mellem- 
rummene brede, flade, fint punkterede. Længde 6—7 mm. 

ds 0g. As bugled indfrykt,. 


Af denne art findes et enkelt eks. i Zoologisk Museums sam- 
ling, mærket: »Dania, Museum Colsman«, stammende fra før 
1830. Arten er fundet i Sydnorge og i Sverige sydpå til Hal- 
land, men ikke i Nordtyskland. Det er ikke sandsynligt, at 
den hører til vor fauna.] 


1. O.raucus Fabr. Sort, følehorn og fødder mørkebrune. 
Vingedækkerne tæt beklædte med aflange, lysebrune skæl. 
Snuden næppe længere end bred, med svag længdefure. Pro- 
notum med antydning af en længdemidtkøl. Vingedækkerne 
forholdsvis korte, stribet punkterede, mellemrummene brede, 
svagt hvælvede. Sømmen bagtil noget fremstående. Længde 
6—7 mm. 

Ret almindelig (J, Ø, B). Undertiden skadelig i haver for 


frugttræer. Den angives at overvintre som larve med forpup- 
ning i jorden og udvikling om foråret. 


2. O. dubius Strøm. Sort, ben og følehorn oftest brunlige. 
Snuden ca. så lang som bred, med længdekøl. Afstanden mel- 
lem øjnene stor. Vingedækkerne stribet punkterede, mellem- 
rummene brede, temmelig flade, uregelmæssigt rynkede. 
Længde 6—8,5 mm. 

Der foreligger kun 3 eks., fundet før 1840 i Thy på hede- 
bund under sten. Arten forplanter sig partenogenetisk i sit 


nordlige udbredelsesområde. I Mellem- og Nordeuropas bjerg- 
egne er den fundet hyppigst på nåletræer; på Island, hvor 


29 


den er udbredt, er imago iagttaget begnavende blade af 
Rumex acetosa, R. domesticus og Saxifraga hirculus og blom- 
ster dk (Trifolium répens. 


3. O. scåber L. Brun, oversiden med runde, brunlige, svagt 
metålskinnende. skæl. - 2. svøbeled tydeligt længere end: 1, 
Snuden noget længere end bred, afstanden mellem øjnene 
mindre end afstanden mellem følehornenes indledning. Pro- 
notum groft punkteret. Vingedækkerne stribet punkterede, 
med et skæl midt i hvert punkt. Længde 4,5—5,5 mm. 


&hibreédt; men. ret. sjælden (J, Ø, By Hyppigst på sran: 
Maj-aug. 


4. O.uncinåtus Germ. Brun, oversiden beklædt med 
spredte, aflange skæl. 1. og 2. svøbeled omtrent lige lange. 
Snuden bredere end lang. Afstanden mellem øjnene omtrent 
af samme størrelse som afstanden mellem følehornenes ind- 
ledning. Pronotum vortet. Vingedækkerne stribet punkterede. 
Længde 3,2—3,8 mm. 

Kun fundet på Høje Møn: flere steder ved klinten, i Jyde- 


lejet og ved Liselund. Maj-—juli. Især ved sigtning af mos og 
løv omkring stubbe; også ved klintens fod (nedfaldne eks.). 


5. O.ligneus Oliv. Brun; vingedækkernes mellemrum 
ner kmed een række fine,. sråbrune, opstående hår… De 
yderste svøbeled ca. så lange som brede, Snuden ca. så lang 
som bred, uden midtfure. Pronotum vortet. Vingedækkerne 
groft kornede, stribet punkterede. Længde 4,5—5,5 mm. 

gå: Smallere, pronotum ca. så langt som bredt (hos 2 lidt 
bredere end langt). 1. og roden af 2. bugled med et indtryk. 

Sjælden (J). Ribe, Esbjerg, Fanø, Harboøre, Thisted, Nørre- 
sundby, Dronninglund, Sæby, Frederikshavn. Især på åben 
sand-, grus- eller kalkbund. Juni-sept. Bl. a. ved roden af 
Artemisia maritima. 

6: O rugådsostriåtus Goeze. Ligner ligneus, men ad- 
SkIler sig fra 'den ved de'i oversigten nævnte kendemærker 
samt ved, at den er større, de yderste svøbeled lidt længere 
end brede, snuden forsynet med en tydelig længdefure og 
vingedækkernes mellemrum hvert med 2 rækker hår. Længde 
6,595—7,5 mm. 


30 


Sjælden (J, Ø). Horsens, Silkeborg; Ærø, Thurø (i en grus- 
grav), Svendborg (hyppig i haver), Odense, København, Gen- 
tofte (i stort antal i en have under sten og plantedele), Dyre- 
haven, Holbæk, Hillerød, Frederiksværk. Juni, aug.-okt. 
Imago er et natdyr; larven er polyphag og angriber rødder 
af forskellige planter. 


Fig. 20. Otiorrhynchus singularis. x 7/,… 


7. O.singulåris L. (fig. 20). Brun, oversidens skælklæd- 
ning gråbrun eller grålig, oftest noget spættet. 2. svøbeled 
noget længere end 1. Lårenes tand meget svag, ofte noget 
utydelig. Snuden ca. så lang som bred. Pronotum vortet. 
Vingedækkerne temmelig langstrakte, stribet punkterede, 


31 


hvert punkt i midten med et skæl. Mellemrummene hvælvede, 
med en række vorter. Længde 6—7,2 mm. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På træer og buske, både løv- 
træer og nåletræer, især pil, hassel, gran og frugtbuske. Især 
maj-juni. Imago gør undertiden skade ved afgnavning af det 
yderste barklag og udhuling af knopperne på etårige frugt- 
træer og larven undertiden ved at fortære rod og rodhals af 
hindbærbuske og eg. 


8. O. sulcåtus Fabr. Sort, oversiden med spredt, gul, på 
vingedækkerne pletvis tæt behåring. 2. svøbeled ca. "/, gang 
længere end 1. Lårenes tand ikke stærk, forlårenes meget 
svag. Snuden ca. så lang som bred. Pronotum vortet. Vinge- 
… dækkerne stribet punkterede, mellem punkterne en række 
korn. Mellemrummene temmelig smalle, noget hvælvede. 
Længde 8,5—9,5 mm. 

Udbredt, men ikke hyppig (J, Ø, B). På forskellige planter, 
bl. a. på frugtbuske. Larven på rødderne. Undertiden skadelig 
i haver. Især aug. Larven er fundet i havejord i apr.—maj 


(udvikling i maj-juni); de begnavede bl. a. rødder af Saxi- 
fraga. I udlandet er arten meget skadelig for vindyrkningen. 


[O.rugifrons Gyll. Sort, oversiden yderst spredt og fint 
behåret. Snuden ca. så lang som bred, med en svag længdekøl 
og på hver side af denne en svag længdefordybning. Pro- 
notum vortet. Vingedækkerne stribet punkterede, mellem 
punkterne en række korn. Mellemrummene gb 1-8: hvælvede, 
fint kornede. Længde 5—6,5 mm. 

Fundet bl. a. nord for Flensborg (på fyr) og i Skåne. Den 
findes under sten og ved planterødder. På Island er imago 
fundet på sand- og morænebund med Thymus serpyllum. Lar- 


ven er i udlandet fundet i grundblade, grundstilke, stængel og 
rod af Saxifraga, forpupning i jorden.] 


9. O. ovåtus L. Sort, følehorn og ben rødbrune; under- 
tiden lysere eller mørkere brun. Oversiden yderst fint og spredt 
behåret. 2. svøbeled lidt længere end 1. Alle lår med kraftig 
tand. Forlårenes tand tvespidset. Snuden bredere end lang, 
uregelmæssig rynketpunkteret. Pronotum stærkt vortet, 


32 


langs midten med et glat længdeparti, og på hver side af 
dette med 1—2 grove længderynker. Vingedækkerne stærkt 
stribet punkterede, mellemrummene på siderne og bagtil 
kornede. Længde 4,3—5 mm. 

Meget almindelig (J, Ø, B). Ved planterødder og ved kets- 
ning; bankes ofte af tidsler om efteråret. Især maj—sept. Æg- 
lægning i juli—-aug. Larverne ernærer sig af planterødder; de 
begnaver bl. a. rødderne af unge granplanter og gør derved 
undertiden betydelig skade; de overvinter én eller to gange. 
Imago ernærer sig af forskellige træarters bark og måske også 
blade. Arten har gjort skade på hindbær og jordbær. 


10... O. desértus Rosenh., Liener. ovetus stærkt, men ad 
skiller sig, foruden ved de i oversigten nævnte kendemærker, 
ved at den er noget mindre kraftigt bygget, farven normalt 
mørkebrun, hoved og pronotum i forhold til vingedækkerne 
lidt mindre, snuden ganske lidt smallere med svag længdefure 
og pronotums længderynker svagere. Forlårenes tand er un- 
dertiden kun utydeligt tvespidset. Længde 3,8—4,6 mm. 

Ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Sottrup, Brakør, Marselis- 
borg havskrænt; Næsby (Fyn), Nykøbing F., Tromnæs, Kor- 
selitse skov (ketset i lav vegetation), Møn, Næstved, Lejre, 


Københavns omegn, Dyrehaven, Jægerspris; Hammershus. 
Oftest under mos og løv og ved planterødder. Især juni—juli. 


11. O. tristis Scop. Sort, vingedækkerne med pletvis tæt- 
tere, gullig, svagt metalskinnende behåring. Lårenes tand 
kraftig. Snuden ca. så lang som bred, uregelmæssigt længde- 
rynket. Pronotum vortet. Vingedækkerne utydelig stribet 
punkterede, mellem punkterne en række mindre vorter. Mel- 
lemrummene noget hvælvede, stærkt vortede. Længde 7—9 mm. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På lavere planter. Især maj-juni. 


Arten er optrådt som skadedyr på unge æbletræer ved at 
begnave barken på tynde grene. 


12. O. ligustici L. (fig. 21). Sort, oversiden temmelig tæt 
beklædt med brunlige, noget metalskinnende, aflange skæl. 
2. svøbeled meget længere end 1. Lårenes tand svag, bag- 
lårenes oftest utydelig. Snuden noget længere end bred, med 


33 


tydelig længdemidtkøl. Pronotum vortet. Vingedækkerne 


jævnt kornede. Længde 9-12 mm. 


Temmelig almindelig (J, Ø, B). På lavere planter. Især 
maj-juni. Hos os har arten gjort skade på Medicago sativa, 


Fig. 21. Otiorrhynchus ligustici. x 5. 


Trifolium pratense og jordbærplanter. I udlandet har den 
undertiden været skadelig for runkelroer. Larven begnaver 


planterødder og overvintrer. 


13. O. åtroåpterus Degeer (fig. 22). Blankt sort, følehorn 
og ben brunlige. 1. og 2. svøbeled omtrent lige lange, 4.—7. 
Victor Hansen: Snudebiller 3 


34 


temmelig stærkt tværbrede. Skinnebenene stærkt fladtrykte, 
med skarp yderrand. Snuden rigeligt så lang som bred. Vinge- 
dækkerne yderst fint kornede med meget svage antydninger 
af længdestriber. Længde 7—9 mm. 


Fig. 22. Otiorrhynchus atroapterus. x 6. 


åg: Bagbryst og 1. bugled med stort fællesindtryk. Vinge- 
dækkerne mindre brede. 


Ret almindelig i klitegne (J, Ø, B). Især maj-juni, sept. 
Ofte krybende fremme i klitsandet. 


14. O. hirticérnis Hbst. Brun, beklædt med runde, brun- 
lige, svagt metalskinnende skæl. Snuden ca. så lang som bred, 


35 


med længdefure og svagt antydet længdemidtkøl. Pronotum 
ca. så langt som bredt, spredt og groft punkteret. Vingedæk- 
kerne stribet punkterede. Længde 4,3—6 mm. 

Ekibredgt;"men ret sjælden (J, Ø, B). F. eks:: Vejle, Nim, 
Marselisborg skov (på ask og bævreasp); Tåsinge, Hannenov 
skov, Høje Møn, Mogenstrup, Bromme, Skarresø, Geelskov, 
Rudeskov, Tokkekøb hegn, Jægerspris Nordskov. Oftest på 
gran. Maj-sept. Arten, der let kendes fra alle vore andre 


arter ved betydeligt smallere vingedækker, henføres under- 
tiden til slægten Peritélus Germ. eller Homorythmus Bedel. 


2. Phylløbius Schonh. 


Kløerne sammenvoksede ved roden. Vingedækkerne 
over skuldrene bredere end Pronotum, med tydelig 
skuldervinkel. Flyvevinger tilstede. Vingedækkerne 
stribet punkterede. Langstrakte arter, ofte med metal- 
farvet hår- eller skælklædning. 

Arterne træffes mest tidligt på året, kort efter løv- 
springet, på træ- eller urteagtige planter, hvor de un- 
dertiden gør skade. Larverne lever frit i jorden og 
ernærer sig af planterødder. 


Oversigt over arterne. 


EEN ENE ES ETERN een 2. 
NE ERE EEN RES 8. 
2. Vingedækkerne med opstående hårklædning .... 3, 
Vingedækkerne uden opstående hårklædning.... 6. 
3. Vingedækkerne uden skælklædning..... 7. oblongns.. 
mine kkerne med skælklædning ....0ms0ks0es 4. 
4. Alle bugled uden skælklædning. Snuden mellem 
følehornsfurerne halvt så bred som panden 
mellem øjnene. Skinnebenene gule.... 5. bétulae. 
I hvert fald siderne af 1. bugled skælklædte.... 5. 


5. Snuden mellem følehornsfurerne en trediedel så 
bred som panden mellem øjnene (fig. 23, b). 


3t 


36 


Følehornene helt lyse. Skinnebenene rødbrune. 

Pronotum med opstående hårklædning 6. argentåtus. 
Snuden mellem følehornsfurerne halvt så bred som 

panden mellem øjnene (fig. 23, a). Spidsen af 


aq. maculicornis b. argentalus 


Fig. 23. Phyllobius. Hoved. 


følehornenes skaft og tildels køllen mørke. Skin- 
nebenene sorte. Pronotum uden opstående hår- 
klædpning?! 4 AES oak ESSEKES PE 3. maculicérnis. 
6. Snuden højst så lang som bred, mellem følehorns- 
furerne halvt så bred som panden mellem øjnene. 
Følehornenes 4.—6. svøbeled højst så lange som 
brede. Låner BER NEEDS 4, DIF 
Snuden længere end bred, mellem følehornsfurerne 
omtrent så bred som panden mellem øjnene. 
Følehornenes 4.—6. svøbeled længere end brede. 
Lårenes taniebirk NNIT ns RR re 
7. Følehornsskaftet næsten lige (fig. 24,a)... 2. urticae. 
Følehornsskaftet tydeligt krummet (fig. 24, b) 
1. calcaråtus. 


aq.urticae b. calcaralws 


Fig. 24. Phyllobius. Følehornsskaft. 


37 


8. Vingedækkerne uden skælklædning.. 8. viridicéllis. 
Ningedækkerne med skælklædning 02200 2082 00 8: 
9. Bugleddene med skælklædning ....... 9. virideaeris. 
Bugleddene uden skæl, kun med hårklædning 
10. pårvulus. 


Fig. 25: Phyllobius calcaratus $. x 5, 


1. Ph. calcaråtus Fabr. (glaucus Scop.) (fig. 25). Over- 
siden metalskinnende, brunlig, grålig eller grønlig, ofte noget 
spættet, skællene lange, smalle, hårformede. Benene røde, 
følehornene røde, mørkere mod spidsen, lange og slanke. Alle 
svøbeled længere end brede, 2. tydelig længere end 1. Øjnene 
hvælvede. Snuden med svag længdefure. Pronotum bredere 
end langt. Længde 8—10 mm. 


38 


åg: Forskinnebenene stærkere krummede ved spidsen, denne 
på indersiden tornformet. Vingedækkerne smallere. Sidste bug- 
leds spids afstudset (hos 2 jævnt rundet). 


Almindelig (J, Ø). Straks efter løvspringet på træer og 
buske, især el og birk; ofte også på blomstrende hvidtjørn. 


2. Ph. årtieae- Degeer (alnéti Fabr.). Ligner calearatuis 
meget, men adskiller sig fra den, foruden ved det i oversigten 
nævnte kendemærke, ved, at oversidens skæl er bredere og 
farven oftest ensfarvet grøn. Endvidere er 2. svøbeled kun 
svagt længere end 1., snuden næsten uden længdefure og med 
følehornsfurernes øverste rand svagere markeret, hvorved 
snuden bliver mere cylindrisk. Ben og følehorn sorte, de sidstes 
led dog lysere ved roden, meget sjældent er benene helt eller 
delvis lyse, og følehornene da også lysere. Længde 6,5—8,5 mm. 

åg og 2 som hos calcaratus. 

Ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Nørholm skov (den lysbenede 
form), Dalby mølle s. f. Kolding, Odder- og Århusegnen, Had- 
sten; Tranekær, Svendborgegnen, Sydsjælland, Lyngby sø, 
Strødam, Tisvilde. På nælder, undertiden også på træer og 
buske, især el. Oftest lidt senere på forsommeren end calcaratus. 


Larven begnaver roden af Urtica diocoeca, forpupning efter 
overvintring i jorden, udvikling om foråret. 


3. Ph.måculicéornis .Germ. Oversiden. svagt metalskin-= 
nende grøn, sjældent grålig. Skællene runde. Fødder og føle- 
horn rødlige, 3. fodled, skaftets spids og køllen oftest mørkere. 
De yderste svøbeled så lange som brede. 2. svøbeled lidt læn- 
gere end 1. Øjnene hvælvede, snuden tydelig afsat, lidt læn- 
gere end bred. Vingedækkerne fladere og deres behåring kor- 
tere end hos argentatus. Længde 4—6 mm. 

åg: Omtrent som hos argentatus. 

Almindelig (J, Ø, B). På løvtræer, f. eks. pil. Larven har 


hos os gjort skade på rugmarker. I Sverige har arten anrettet 
skade især på birk, men også på. frugttræer og -buske. 


4. Ph. pfiri L. Oversiden metalskinnende brunlig eller grøn- 
lig. Skællene lange, smalle, hårformede. Følehorn og ben røde, 
lårene ofte mørke. 1. svøbeled omtrent så langt som 2. Føle- 


39 


hornene ret korte. Øjnene hvælvede. Pronotum bredere end 
langt. Længde 5—7 mm. 

gg: Forskinnebenene stærkere krummede ved spidsen, denne 
på indersiden tornformet. 2. bugled med en tværkøl tæt foran 
bagranden. 


Almindelig (J, Ø, B). På træ- og urteagtige planter. Larven 
har hos os gjort skade på græsmarker, imago på frugttræer 
og -buske. I Sverige har den også anrettet skade på birk. 


5. Ph. bétulae Fabr. Oversiden grønlig, blålig eller grålig. 
Skælklædningen ikke tæt, skællene runde. Følehorn og ben 
gule, lårene dog sorte. 1. svøbeled lidt længere end 2., 4.—7. 
ca. så lange som brede. Øjnene hvælvede. Brystet kun skæl- 
klædt på siderne. Pronotum bredere end langt, med stærkt 
rundede sider. Lårenes tand bred og stærk. Længde 4—6 mm. 

gg: 2. bugled med en tværkøl. 

Kun fundet i Rye Nørreskov (1 eks. ketset på en åben 


plet juli 1843). Arten er i udlandet banket bl. a. af slåen, 
hvidtjørn og rose. 


HÆR hSåargentåtus L. Oversiden metalskinnende grøn, 
skællene runde. Følehorn og ben røde, lårene mørkere. Alle 
svøbeled længere end brede, 2. oftest rigeligt så langt som 1. 
Øjnene lidet hvælvede, snuden omtrent så lang som bred, kun 
svagt afsat fra hovedet. Pronotum lidt bredere end langt. 
Lårenes tand middelstor. Længde 4—6 mm. 

&: Forskinnebenene stærkere krummede ved spidsen, denne 
på indersiden tornformet. 2. bugled bagtil med en tværkøl. 

Almindelig om foråret (J, Ø, B). På løvtræer, især hassel 
og bøg. Imago gnaver huller i bladene og gør undertiden skade, 


især på unge træer i plantekulturer. Larver er fundet i jorden 
om foråret, forpupning og udvikling kort efter. 


7. Ph. oblångus Fabr. Sort. Følehorn og ben røde, køllen 
ofte mørkere. Vingedækkerne oftest rødbrune. Alle svøbeled 
længere end brede, eller (9) de yderste så lange som brede, 
1. og 2. omtrent lige lange. Snuden i det højeste ca. så lang 
som bred, mellem følehornsfurerne omtrent af samme bredde 


40 


som panden mellem øjnene, disse noget hvælvede. Pronotum 
lidt bredere end langt. Lårenes tand ret svag. Længde 3,5— 
5,95 mm. 

Øg: Forskinnebenene stærkere krummede ved spidsen, denne 
på indersiden tornformet. 1. og 2. bugled i midten ganske 
svagt indtrykte. 

Almindelig (J, Ø, B). På løvtræer, især frugttræer og un- 


dertiden skadelig for disse ved at æde de indvendige dele af 
blomsterne. Larven lever af planterødder og overvintrer. 


8. Ph. viridicéllis Fabr. Sort, følehorn og ben rødbrune, 
køllen og lårene mørkere. De yderste svøbeled tværbrede, 
2. længere end 1. Snuden lidt bredere end lang, mellem føle- 
hornsfurerne ca. halvt så bred som panden mellem øjnene, 
disse hvælvede. Forbrystet på siden med metalgrønne, aflange 
skæl. Vingedækkerne med korte, nedliggende, rækkestillede 
hår. Pronotum bredere end langt. Længde 3—4,5 mm. 

gg: Forskinnebenene tykkere, 2. bugled med en flad grube 
og bag denne en tværforhøjning. 


Almindelig (J, Ø, B). Oftest på pil. 


9. Ph. virideaeris Laich. (pomåénae Oliv., 1. udgave). 
Oversiden grøn, sjældnere grålig, svagt metalskinnende, skæl- 
lene runde. Følehorn og ben røde, lårene mørkere med grøn 
skælklædning. De yderste svøbeled højst så lange som brede, 
2. omtrent af samme længde som 1. Snuden lidt bredere end 
lang, mellem følehornsfurerne ca. halvt så bred som panden 
mellem øjnene, disse svagt hvælvede. Pronotum bredere end 
langt. Længde 3,5—5 mm. 

gg: Forskinnebenene tykkere, deres spids på indersiden 
stærkere tornformet. Sidste bugled simpelt (hos 2 med en 
stor grube i midten). 2. bugled simpelt hos begge køn. 


Almindelig (J, Ø, B). Oftest på nælder., 


10. Ph. pårvulus Oliv. (virideaeris auct., 1. udgave). 
Ligner den foregående stærkt, men adskiller sig fra den ved, 


41 


at bugleddene kun er forsynede med hårklædning, men ganske 
mangler skæl. Længde 3,5—4,5 mm. 
Øg: 2. bugled med et indtryk, begrænset af en tværfold. 
Kun fundet ved Ribe: 1 eks. ?8/, 1900. Arten er polyphag 
(på pil, slåen, eg og Rubus), men angives af nogle at fore- 


trække nælder. Det danske eks. hører til en varietet, hvis 
skælklædning i farve nærmer sig det grå. 


3. Omias Schonh. 


Kløerne sammenvoksede ved roden. Følehornsfu- 
rerne korte, ikke nedadbøjede. Vingedækkerne uden 
skuldre. 


1. O. mollinus Boh. Sort, følehorn og ben røde. Oversiden 
med fine, nedliggende hår, vingedækkernes stribemellemrum 
desuden med lange, opstående, svagt kølleformede børster. 
Lårene utandede. Snuden omtrent så lang som (2) eller noget 
længere end ($) bred, fortil mellem følehornenes indledning 
med en længdefordybning. Øjnene flade. Hoved og pronotum 
temmelig fint punkterede. Pronotum bredere end langt. Scutel- 
lum ikke synligt. Vingedækkerne meget bredere end pronotum, 
kun lidt længere end tilsammen brede, kugleformede, stribet- 
punkterede. Længde 2,5—3,5 mm. 

å: Forskinnebenene længere, slankere og på indersiden mod 
spidsen stærkere krummede. Lårene tykkere. 

Kun fundet i Boserup skov: 1. eks. ?/, 1909. Angives at 
leve på ranunkler, bl.a. Ranunculus bulbosus. Arten er vistnok 


polyphag. I Tyskland er den ketset i antal på engbund ved 
et vandhul i apr.—maj. 


2. Underfam. Brachydérinae. 


Snuden kort og tyk, som regel uden tydelige ptery- 
gier, følehornsfurerne anbragte på siden af den, som 
regel bagtil skråt nedadrettede under øjnene, oftest 


42 


skarpt begrænsede. Pronotums forrand uden (eller i 
det højeste med ganske korte: Barynotus og Tropi- 
phorus) hårfrynser på siden bag øjnene. 


Oversigt over slægterne. 


1. Bagskinnebenenes spids på ydersiden normal 

(RAE KIEPYERN SST ST SETE ESS SEERE ms gas eENEn 2. 
Bagskinnebenene ved spidsen på ydersiden tyde- 
ligt ombøjede; det ombøjede stykke dækker 


roden af 1. fodled (fig. 26, »lukkede kurve)... 10. 
2. Kløerne sammenvoksede ved roden............ DYR 
Feløerne Hriee, SR ED Nee LN INSEE ERNE. SS 0. "SVRNNER 9. 


3. Øjnene, når dyret ses i profil, adskilt mindst lige 
så langt fra hovedets overrand som fra dets un- 
derrand. Snuden ca. dobbelt så lang som i mid- 
ERNE IIS SEEREN 11" TFOpID Horus (DD 76% 
Øjnene, når dyret ses "1 profil, nærmede stærkere 
til hovedets overrand end til dets underrand. 
Snuden ikke dobbelt så lang som i midten bred 4. 
4. Vingedækkernes skuldre tydeligt fremstående, i 
modsat fald lårene tandede. Vingedækkerne 
uden lange, fladtrykte, opstående, hvide børster 
då. POTVOTOSUS ([D;.93) 
Vingedækkernes skuldre afrundede. Lårene utan- 
dede, i modsat fald vingedækkerne med lange, 
fladtrykte, opstående, hvide børster (Sciaphilus) 
5. Vingedækkerne uden skælklædning 
3. Barypfthes. (p. 59) 


ze 


Vingedækkerne med skælklædning 000800 Un 6. 
GG, Lårene fariede 20005 sr REE 5. Sciåphilus (p. 64). 
LATE USG. 0 kb en ka LEE Rn SE (i 


AJ] 


2. svøbeled meget længere end 1.; alle svøbeled 
længere end brede. Bagskinnebenenes spids 
skråt afskåret. Længde 7—9 mm 
4. -Brachøderes (p. 63): 
2. svøbeled ikke længere end 1.; de yderste svøbe- 


43 


led højst så lange som brede. Bagskinnebenenes 
SK KE skråt afskåret 5 53 so kt mee rer 8. 
8. Vingedækkerne med lange opstående børster. 
Øtjnene svagt hvælvede... 6. Brachyséomus (p..65). 
Vingedækkerne i det højeste med korte børster. 
Øjnene stærkt hvælvede 7. Strophosémus (p. 66). 


Fig. 26. Cneorrhinus exaratus. Fig. 27. 
Venstre bagben set fra ydersiden. Trachyphloeus. 
a: skinnebenets ombøjede stykke. Hoved. 


9. Følehornsfurerne med retning under øjnene (fig. 
13, b, p. 22). Vingedækkerne med fremstående 
7 1 ARRENE VERNE SENE RD. SE 12. Såitonea (p- 78) 
Følehornsfurerne rettede mod øjnene (fig. 27). 
Vingedækkernes skuldre rundede 
1. Trachyphldeus (p]49)y 
10. Kløerne frie. Pronotums forrand på hver side bag 
øjnene med en række korte hår. Lårene utandede 
10. Baryndtus (1 73k 
Kløerne sammenvoksede ved roden. Pronotums 
FEE uden hårrække. på, siden, 54 ks 11 
11. Vingedækkernes skuldre rundede (fig. 47). Lårene 
Ed mk bs 780 8. Cneorrhianus (p: 69). 
Vingedækkernes skuldre fremstående (fig. 48). Lå- 
BE landede, 465. sedler 9. Liophioenus (p 71), 


1. Trachyphloeus Germ. 


Oversiden beklædt med skæl og børster. Øjnene, 
når dyret ses i profil, adskilte mindst lige så langt fra 
hovedets overrand som fra dets underrand. Følehorns- 


dt 


furerne rettede mod øjnene. Følehornene kraftige. 
Skuldrene ikke fremstående. Lårene utandede, kløerne 
hos de danske arter frie. 

Formen af vingedækkernes børster (fig. 31) kan va- 
riere noget indenfor samme art, men er dog af be- 
tydelig værdi ved bestemmelsen. Også forskinnebe- 
nenes tænder og torne (fig. 30) er vigtige kendetegn; 
ovenfor den inderste torn findes hos nogle arter (se 
fig. 30 c og d) ofte en lille torn, som let overses, fordi 
dens konturer kan være dækket af selve indertornen, 
og som ikke er omtalt i beskrivelserne. 

Nogle af arterne, f. eks. bifoveolatus og aristatus, har, 
i hvert fald hos os, sikkert partenogenetisk forplant- 
ning. 

Arterne findes bedst for- og eftersommer ved plante- 
rødder, oftest på sandet eller gruset bund. Især ved 
roden af Hieracium pilosella er flere arter fundet. Ofte 
findes de nedfaldne i sand- eller grushuller, og kan 
undertiden ketses. Larverne lever i jorden af plante- 
rødder; forpupning i jorden. I hvert fald larven til 
scabriculus overvintrer. 


Oversigt over arterne. 


1. Hovedet indsnøret foran øjnene (fig. 28, a). Snuden 
afsat ved et tværindtryk. Længde 3—3,7 mm 
7. bifoveolåtus. 
Hovedet ikke indsnøret foran øjnene. Snuden 
ikke afsat ved tværindtryk. Længde 2,2—3 mm 2. 
2. Kun hvert andet stribemellemrum på vingedæk- 


kerne med; opstående-børster kile 6. altérnans. 
Vingedækkernes stribemellemrum alle med op- 
stående BEER LED SINA EN ES EE DUR ER 3. 


3. Snudens ryg mellem følehornsfurerne bred, buet 
udvidet i midten, bagud svagt, men dog tydeligt 


45 


HOR 


a. bifoveolatus b. scabriculus Cc. aristatus 


Fig. 28. Trachyphloeus. Hoved. 


AG b. laticollis 


Cc. spinimanus 


Fig. 29. Trachyphloeus. Hoved. 


tilsmalnet.  Følehornsskaftet dobbelt, svagt 
KEDE et, buet. (fig. 28,0) 260 rs… 1..scabrifculus. 
Snuderyggen ikke udvidet i midten og ikke til- 

smalnet bagud. Følehornsskaftet ikke tydeligt 

Bibbeltbuet (fg 28;c og fig. 29) 5 302 200022 Å. 


46 


4. Forskinnebenenes spids, bortset fra en krum, spids 
endespore i inderhjørnet, uden tænder eller torne 

8. ariståtus 
Forskinnebenenes spids med flere tænder eller 


Borne REESE 0 ss FREE ÆRTT SS. SSSETN 05 SERGE REDE o. 

5. 2. svøbeled tydeligt længere end bredt (fig. 29, 
CE 2 TRE 1 RRS EEN SKOV N, SENER REGNES, ERE re EN] 6. 
2. svøbeled ikke længere end bredt. (fig. 29, c)... æ. 


dvd ve 


Q. Fe grlunds b. Se KØNi Cc laticollis 9 


ad Spinitmanus 


Fig. 30. Trachyphloeus. Højre forskinnebensspids. 


6. Snuderyggen tilsmalnet fremefter i hele sin længde 
i omtrent rette linier, i midten derfor tydeligt 
smallere end bagtil (fig. 29, b). Forskinnebenenes 
ydertand med en enkelt. torn (fig. 30, c) 
3, latiodlis: 
Snuderyggen først tilsmalnet fra omkring midten, 
og her derfor ikke smallere end bagtil, dens sider 
noget buede (fig. 29, a). Forskinnebenenes yder- 
tand med 2, tæt sammenpressede torne (fig. 
BOB). ILSE. SENDES DEER Sa SR 2. heymesi. 
7. Vingedækkernes børster talrige, smalle og ret lange, 
gennemgående mindst ca. 4 gange så lange som 
brede (fig. 31, e), stærkt opstående 4. spinimånus. 


47 


Vingedækkernes børster sparsomme, brede og 
meget korte, gennemgående højst ca. dobbelt 
så lange som brede (fig. 31, f), kun ganske lidt 
HEE Se 1.1 Se, SENGE ARSEN SA 5. digitålis. 


1. T.scabriculus L. Brunlig, vingedækkerne hos friske 
eksemplarer ofte med mørk tegning. Snuden ca. så lang som 
bred, med bred, ret kraftigt længdeindtryk i hele sin længde. 


Id 


gå = 7 


1 æsr SØ heymesi aristalus ae spinim. digital, 


Fig. 31. Trachyphloeus. Vingedækkebørste af typisk form. 


Følehornsskaftet dobbelt, svagt S-formet, buet (fig. 28, b). 
Pronotum ca. ”/, gang bredere end langt, bagtil kort og brat 
tilsmalnet, derefter med omtrent parallelle sider, fortil stærkt 
og ret brat indsnævret, med tydelig midtfure, fortil en tvær- 
fure ud for indsnævringen og bagtil på hver side et tydeligt 
indtryk. Vingedækkernes sider i midten kun svagt rundede, 
børsterne ret lange og ret brede (fig. 31, a), stribemellemrum- 
mene flade. Længde 2,5—3 mm. 

C: Forskinnebenenes spids med 3 tænder, mellemtanden 
med 2 divergerende, ydertanden med 2 stærkt sammenpres- 
sede torne, indertanden med én torn (fig. 30, a). 

Øg: Forskinnebenenes spids næppe tandet, tornene mindre 
end hos 2 (fig. 30, a). Vingedækkerne lidt smallere. 

Kendelig ved den meget brede, i midten buet udvidede, 
i hele sin længde bredt nedtrykte snuderyg, følehornsskaftets 
form og pronotums form og skulptur. 

I Frankrig er hunner af scabriculus undertiden fundet i 


parring med hanner af laticollis. 
Ret "almindelig (J, 9). 


48 


2. T. heymesi Hubenth. Nærstående til scabriculus og 
stærkt lignende små eks. af denne art, men adskilt fra den 
ved, at snuderyggen ikke er tilsmalnet bagud (fig. 29, a) og 
oftest kun fortil tydeligt furet samt i det hele smallere, at 
følehornene (fig. 29, a) er lidt slankere, med slankere, ikke 
dobbeltbuet følehornsskaft og lidt længere 2. svøbeled, at pro- 
notum er lidt mindre stærkt tværbredt, fortil lidt mindre 
brat indsnøret og midtfuren manglende eller meget svag, og 
at vingedækkernes børster (fig. 31,b) er spinklere. Forskinne- 
bensspidsen, der er bygget som hos scabriculus 2, har kortere 
tænder (fig. 30, b). Fra laticollis kendes arten ved de i over- 
sigten nævnte kendemærker. Fra spinimanus og digitalis ken- 
des arten ved snuderyggens form, tyndere følehornssvøbe med 
tydeligt længere end bredt 2. led, kortere forskinnebenstænder 
med 2 — stærkt sammenpressede — tænder på den yderste og 
mindre bred krop. Længde 2,3—2,8 mm. 

Hannen er ukendt. 


Sjælden (J, Ø). Hansted-reservatet (i antal dels ved kets- 
ning, dels ved roden af Hieracium pilosella ("821/,), Ålestrup 
(1 eks. ved roden af Artemisia campestris sammen med lati- 
collis, ”/,); Ristinge klint (ved roden af H. pilosella, 2-%/,), 
Lynæs havskrænt. 


3. T.laticéllis Boh. Vor smalleste art. Brunlig, vinge- 
dækkerne ofte med lidt spættet tegning. Snuden ca. så lang 
som bred, med svagt længdeindtryk, følehornsskaftet kun 
svagt bøjet, mod spidsen stærkt og ret brat udvidet (fig. 
29, b). Pronotum ca. ”/, bredere end langt, fortil stærkt, bag- 
til svagt tilsmalnet, siderne i midten omtrent parallelle eller 
ganske svagt divergerende fremefter, så at det bredeste sted 
falder foran midten, midtfuren variabel, roden på hver side 
ofte med en svag grube. Vingedækkerne langstrakte, bredest 
i eller lidt bag midten, siderne svagt rundede, børsterne ret 
korte, mod spidsen tydeligt udvidede, stribemellemrummene 
meget svagt hvælvede. Længde 2,3—2,6 mm. 

2: Forskinnebenenes spids med 3 korte, stumpe tænder, 
den midterste med 2, de to andre hver med 1 torn; mellem 
midter- og indertanden findes en 5. torn (fig. 30, c). 


49 


åg: Forskinnebenene uden tænder, tornene svagere end hos 2. 

Let kendelig ved den smalle krop med kun ret svagt tvær- 
bredt pronotum og langstrakte, ca. "/, længere end tilsammen 
brede vingedækker. 


Ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Skeldebro på Broagerland, 
Esbjerg, Fanø, Gødvad i Silkeborgegnen, Ålestrup (i antal 
ved roden af Artemisia campestris), Dronninglund og Danner- 
høj i Vendsyssel (i sandhuller); Ristinge klint, Fåborg, Lynæs; 
Nexø. Især på sandbund. 


4. T.spinimånus Germ. Brunlig, oversidens skælklæd- 
ning som regel omtrent ensfarvet hvidgrå. Snuden ca. så lang 
som bred, snuderyggen bred, fremefter noget tilsmalnet, føle- 
hornsskaftet omtrent som hos laticollis, svøben derimod meget 
tykkere (fig. 29, c). Pronotum !/, gang bredere end langt, iøvrigt 
omtrent som hos laticollis. Vingedækkerne brede, kun ca. ”/, 
længere end tilsammen brede, siderne i midten omtrent paral- 
lelle"børsterne; (fig. 31, e) smållere end hos laticollis. Længde 
2,4—2,9 mm. 

C: Forskinnebenenes spids med 3 kraftige tænder, den 
midterste lang med 2 lange, kraftige torne, de 2 andre hver 
med én torn (fig. 30, d). 

Hannen er ikke fundet hos os. I Frankrig findes den vistnok 
kun i bjergegne. Iflg. Hoffmann har den 3, undertiden kun 
2, simple tornformede tænder på forskinnebenenes spids og 
fremefter stærkere tilsmalnet snuderyg. 

Kendetegnet ved brede, bagtil kort afrundede vingedækker 
med smalle børster, kort 2. følehornssvøbeled, ringe størrelse 
og forskinnebensspidsens bygning. 

Meget sjælden (Ø, B). Hidtil kun fundet på Ristinge klint 
(i antal ved roden af Hieracium pilosella, aug.), på Røsnæs 
havskrænt og ved Arnager. 


5. T. digitålis Gyll. Meget nærstående til spinimanus, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Længde 2,3—2,6 mm. 

Hannen er vistnok ukendt. 


Hidtil kun fundet på Samsø: 1 eks. på Mårup havskrænt, 
1; "1958. 


Victor Hansen: Snudebiller Å 


50 


6. T.altérnans Gyll. Nærstående til de 3 foregående 
arter, men let kendelig fra dem (såvelsom fra vore andre 
arter) ved, at kun hvert andet stribemellemrum på vinge- 
dækkerne har børster (spredte og af form omtrent som hos 
spinimanus), fra laticollis yderligere ved noget bredere krop 
og tykkere følehornssvøbe, hvis 2. led kun er ca. så langt som 
bredt. Snuderyggen er lidt bredere end hos laticoliis, men lidt 
smallere end hos spinimanus. Oversidens skælklædning som 
regel omtrent ensfarvet hvidgrå. Pronotum ca. ”/. bredere 
end langt. Vingedækkerne rigeligt !/, længere end tilsammen 
brede, bredest lidt bag midten. Længde 2,3—2,6 mm. 

C: Forskinnebenene byggede som hos spinimanus 2, dog 
er tænderne kortere (men længere end hos laticollis Q). 

Hannen er ikke fundet hos os. I Frankrigs lavland er den 
yderst sjælden. Iflg. Hoffmann har dens forskinneben 3 korte, 
simple tænder og dens bagbryst et svagt indtryk. 

Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet på Ristinge klint og 
på Høvblege (i antal ved roden af Hieracium pilosella, aug., 


førstnævnte sted på sand- og grusbund, sidstnævnte sted på 
kridtbund) samt enkeltvis på Vodrup klint på Ærø, ”/.. 


7. T. bifoveolåtus Beck (fig. 32). Brunlig, vingedækker- 
nes skælklædning oftest noget grå- og brunspættet. Snuden 
længere end bred, ryggen betydeligt tilsmalnet fremefter, 
svagt længdeindtrykt. Følehornsskaftet næsten lige, meget 
jævnt udvidet mod spidsen. Pronotum ca.?/, bredere end 
langt, tilsmalnet meget stærkere fremefter end bagtil, siderne 
oftest ret jævnt rundede, midtfuren ofte utydelig, på hver 
side foran roden med et indtryk. Vingedækkerne (fig. 33, b) 
omtrent ”/, længere end tilsammen brede, bredest bag midten, 
børsterne som regel ret stærkt udvidede mod spidsen. Længde 
3—3,7 mm. 

2: Forskinnebenenes spids, bortset fra en krum, spids, gul 
endespore i inderhjørnet, uden tænder, men med nogle kraf- 
tige, sorte torne. 

Hannen er ikke fundet hos os. I Frankrig er den overalt 
yderst sjælden (blandt over 400 eks. fandtes iflg. Hoffmann 
kun 2 hanner, tagne i bjergegne). Den adskiller sig iflg. Hoff- 


51 


mann ved mindre kraftig krop, kortere, på siderne stærkere 
rundede vingedækker og kortere og finere forskinnebenstorne. 

Var. angustisétulus Victor Hansen adskiller sig fra ho- 
vedformen ved, at vingedækkerne (fig. 33, a) er bredere, kun 
ca. 7/. længere end tilsammen brede, i midten omtrent paral- 


Fig. 32. Trachyphloeus bifoveolatus. x 13. 


lelsidede og bagtil kortere rundede, og at deres børster som 
regel er smallere. Disse kendetegn er dog underkastet nogen 
variation, og angustisetulus kan, også under hensyn til re- 
sultaterne af undersøgelser af udenlandsk materiale, ikke op- 
retholdes som selvstændig art. Udprægede eksemplarer af 
hovedformen og af varieteten er meget forskellige. 

Arten er som regel straks kendelig fra vore andre arter ved 
betydeligere størrelse og iøvrigt kendetegnet ved hovedets 
(fig. 28, a) indsnøring og tværindtryk, snuderyggens form, 


AY 


52 


store, flade øjne, det meget jævnt udvidede, næsten lige føle- 
hornsskaft og forskinnebenenes sorte torne og mangel på 
tænder. 

Hovedformen er meget almindelig (vor almindeligste Tra- 
chyphloeus) på forskellig slags bund (J, Ø, B). Larver er 


fundet ved roden af Hieracium pilosella 39/, (forpupning ”/,, 
udvikling fra 75/,) og sammen med pupper &/, (udvikling fra 


I 


20/,). Var. angustisetulus. er sjælden, men udbredt (J, Ø) og 
foretrækker sand- eller kridtbund. 


a.angustisetulus b. bifoveolatus 


Fig. 33. Trachyphloeus. Vingedækker. 


8. T. ariståtus Gyll. Brunlig. Snuden lidt bredere end 
lang, snuderyggen jævnt tilsmalnet fremefter, med et bredt 
længdeindtryk. Følehornsskaftets fortykkede parti langt og 
kraftigt (fig. 28, c). Pronotum knebent ”/, gang bredere end 
langt, omtrent lige stærkt tilsmalnet for- og bagtil, midt- 
furen ofte utydelig. Vingedækkerne bredest i eller lidt foran 
midten, siderne ret jævnt og stærkt rundede, børsterne tæt- 
stillede, ret lange, mod spidsen meget stærkt udvidede (fig. 
31, c), jfr. dog nedenfor, stribemellemrummene svagt hvæl- 
vede. Længde 2,7—3 mm. 

2: Forskinnebenenes spids, bortset fra en krum, spids, gul 
endespore, uden tænder eller torne, kun behåret. 

Hannen er ikke fundet hos os og er vistnok ukendt. 

Hos en varietet er vingedækkernes børster smallere, kun 
ca. halvt så brede som hos hovedformen (fig. 31, d). 


33 


Let kendelig ved forskinnebenenes bygning, følehornsskaf- 
tets form og vingedækkernes ret jævnt og stærkt rundede 
sider samt de tætstillede og — hos hovedformen — meget brede 
børster. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Odderegnen, Rye, 
Marselisborg havskrænt, Agdrup bakker i Vendsyssel; Ristinge, 
Ærø, Grimstrup (Lolland), Frejlev, Nykøbing F., Møn, Næs- 
tved, Svenstrup ved Borup st., Geelskov, Ørholm, Lundtofte, 
Rudeskov. Især på sand- og grusbund, f. eks. ved roden af 
Artemisia: Varieteten er meget sjældnere (J), kun fundet i 
Esbjerg Strandskov (sigtet på tør grusbund ved roden af 
planter, bl. a. Hieracium pilosella, aug.—nov.) ved Gødvad i 
Silkeborgegnen (3 eks. i en sandgrav ?9-24/,) og i Hansted- 
reservatet. 


2. Polydrøsus Germ. 


Vingedækkerne med tydelig skuldervinkel og (und- 
tagen hos confluens og salsicola) over skuldrene bre- 
dere end pronotum. Flyvevinger tilstede. Vingedæk- 
kerne stribet punkterede. Kløerne sammenvoksede 
ved roden. Arterne af denne slægt har ofte en over- 
fladisk lighed med Phyllobius, men kendes let ved 
følehornsfurens form. De fleste arter træffes ligesom 
arterne af Phyllobius, med hvilke de i det væsentlige 
stemmer overens i levevis, kort efter løvspringet. 

Hannen har som regel smallere, bagud mindre 
stærkt udvidede vingedækker end hunnen. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne med opstående hårklædning. Snu- 
den bredere end lang. Grønne arter ......5.. ai 
Vingedækkerne uden opstående hårklædning.... Så 
2. Følehornsfurerne når øjnene (fig. 34, a). Hovedet 
med en tydelig knude på hver side bag øjet. 
Vingedækkernes hårklædning gul 4. pterygomålis. 
Følehornsfurerne når ikke øjnene (fig. 34, b). Ho- 
vedet næsten uden knuder. Vingedækkernes hår- 
BEL BID So Be er nå SEMA USE NEDE 


d4 


a.pterygomalis 6. flavi pes 


Fig. 34. Polydrosus. Hoved. Fig.35. P. sericeus. Hoved. 


For- og mellemskinnebenene har på ydersiden for- 
uden den normale randliste endnu en med denne 
parallelt løbende liste. Følehornsfurerne forener 
sig med hinanden på undersiden. Stor art. Vin- 


fedækkerne brede (he FB) re on HER, sad 1. mollis: 
Skinnebenene normale. Følehornsfurerne ikke for- 

énede på undersiden 7 DEN Bay 4. 
Vingedækkerne Dehårede MIS SU SENGEN 2. atomårras: 
Van gedækkerne' skælklædte (LO EU RESNVSIN, PM 5. 


Snuden længere end bred, bredest ved spidsen, ty- 
deligt indsnævret lidt foran øjnene. Øjnene store, 
temmelig flade, afstanden mellem dem højst så 
stor som øjets bredde (fig. 35). Arten grøn 9. sericeus. 
Snuden ikke indsnævret bagtil. Øjnene hvælvede, 
afstanden mellem dem større end øjets bredde 6. 
Alle lår utandede. Pronotum ca. så langt som bredt 


8. undåtus. 
Lårene tandede. Pronotum bredere end langi. FE 
Vingedækkerne over de stærkt fremstående skuldre 
meget. bredere afd pronstum 2. are se nekke 8. 


Vingedækkerne over de lidet fremstående skuldre 
i det højeste ganske lidt bredere end pronotum. 
Skinnebenene overvejende rødlige. ....7..1.%3 9. 

Mindre, 3,5—5,5 mm. Pronotum med et svagt tvær- 
indtryk bag forranden. Vingedækkernes mørke 
pletter i det højeste spredt behårede... 7. cervinus. 

Større, 5,5—7,5 mm. Pronotum med et ret kraftigt 
tværindtryk bag forranden. Vingedækkernes 
mørke pletter ret tæt behårede FLS SEES pilåsus. 


55 


9. Følehornssvøben ca.?/, gang længere end skaftet, 
dette højst så langt som 1.—4. svøbeled 5. céånfluens. 
Følehornssvøben kun ca. !/, gang længere end 
skaftet, dette mindst så langt som 1.—5. svøbeled 
6. salsicola. 


Fig. 36. Polydrosus mollis. Xx 7. 


1. P. mållis Strøm (fig. 36). Oversiden metalskinnende, kob- 
berfarvet eller grønlig. Skællene lange og smalle, hårformede. 
Benene og de korte følehorn røde, køllen mørkere. 2. svøbeled 
længere end 1., 3.—7. tydeligt aftagende i længde. Snuden 
længere end bred, bagtil svagt tilsmalnet. Pronotum bredere 
end langt. Lårene utandede, kun baglårene med antydning 
af en tand. Længde 6—8 mm. 


56 


Almindelig (J, Ø, B). På løvtræer, især bøg, birk og pil. 
Arten forplanter sig partenogenetisk i størstedelen af sit ud- 
bredelsesområde og utvivlsomt også i Danmark. 


2. P. atomårius Oliv. Sort eller sortbrun, vingedækkerne 
ofte gulbrune, følehorn og ben som regel rustrøde, køllens rod 
og lårenes midte mørkere. Oversiden med tynd, ofte grønligt 
metalskinnende, nedliggende behåring. Følehornenes 2. svøbe- 
led meget kortere end 1. Snuden ca. så lang som bred, panden 
med en kort midtfure mellem øjnene. Pronotum ca. så bredt 
som langt. Lårene med en yderst svag tand. Længde 4—5 mm. 

åg: Følehornene lidt kraftigere. Vingedækkerne bagtil kun 
svagt (hos 292 stærkere) udvidede. 


Kun fundet i Sønderjylland, hvor den er udbredt: St. 
Jyndevad (i massevis i juni 1956, skadelig for unge gran- 
træer), Draved skov, Rømø, Øster Løgum, Eisbøl, Arnum, 
Stensbæk plantage. Især på fyr og gran, undtagelsesvis på 
pil. Juni-juli. 


3. P.flåvipes Degeer. Oversiden grøn, kun med ret svag 
metalglans. Skællene runde. Følehorn og ben røde. 2. svøbeled 
lidt kortere end 1., 3.—7. tydeligt aftagende i længde. Føle- 
hornenes indledning adskilt fra øjet mindst lige så langt som 
dettes største bredde. Pronotum bredere end langt. Bugen 
skælklædt. Lårene uden tand. Længde 4,5—5,5 mm. 

åg: Sidste bugleds spids afstudset (hos 2 jævnt rundet). 
Vingedækkerne smallere. 

Sjælden, hyppigst i vore sydligere egne (J, Ø). Draved, 
Styding; Lolland, Karise, Svenstrup ved Borup st., Dyre- 
haven, Geelskov. På eg. Juni-juli. 


4. P. pterygomålis Boh. Oversiden metalskinnende, 
grøn. Skællene runde. Ligner iøvrigt P. flavipes, men adskiller 
sig fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt 
ved, at afstanden mellem følehornenes indledning og øjet er 
mindre end dettes største bredde, øjnene større og kun bugens 
sider skælklædt. Længde 4—5 mm. 

gg: Kroppen smallere. 


Almindelig i vore sydligere egne, sjældnere mod nord 
(J, Ø). På løvtræer om foråret. 


17 


SOE confuens Steph. Oversiden med» svagt metalskin- 
nende, brunlig skælklædning og behåring. Vingedækkerne med 
lysere længdestriber. Skællene længere end brede. Følehorn 
brune, mørkere mod spidsen. Benene kraftige, sorte, skinne- 
benene lysere. 1. svøbeled knapt så langt som 2., 3.—7. ikke 
væsentligt aftagende i længde, længere end brede. Snuden ca. 
så lang som bred. Pronotum tværbredt, stærkest hos hunnen. 
Lårenes tand yderst svag. Længde 4,5—5,5 mm. 

åg: Vingedækkerne betydeligt smallere. Forskinnebenenes 
inderside tydeligere tvebugtet og spidsen indvendig kraf- 
tigere tornformet. 


Kun fundet i Jylland, hvor den er udbredt. F. eks.: Søn- 
derjylland, Kolding, Vejle, Rye, Funder, Mols. På Sarotham- 
nus scoparius. Juni—juli. Larven begnaver plantens rod. 


6. P. salsicola Fairm. Ligner confluens, men adskilles let 
fra den ved det i oversigten angivne skelnemærke. Endvidere 
er følehornenes svøbeled kortere og mod spidsen stærkere for- 
tykkede og vingedækkerne, både set fra oven og fra siden, 
længere tilsmalnede bagud. Længde 4—5,5 mm. 

giSomehos: confluens. 

Hidtil kun fundet på Skallingens strandbred ved Hobugt, 
kahtal på og under -Obione"portulacoides, |, 1960, /, 1961. 
Som foderplante angives også Artemisia maritima og Beta 


maritima, og larven angives at være fundet i rødderne af en 
Festuca-art. Arten er antagelig halophil. 


HENNES ServVinus L. Oversiden metalskinnende, » brunlig, 
spættet. Skællene lidt længere end brede. Følehornene brune, 
mørkere mod spidsen. Benene slanke, sorte, fødderne lidt 
lysere. Følehornenes svøbeled som hos confluens. Snuden ca. 
så lang som bred. Pronotum bredere end langt. Vingedæk- 
kerne med mørke, nøgne eller kun meget fint og spredt be- 
hårede pletter. Lårenes tand noget stærkere end hos confluens. 
Længde 3,5—5,5 mm. 

å: Som hos confluens. 


Almindelig (J, Ø, B). På træer og buske. Larver og pupper 
er fundet i jorden midt i april og klækket omkring 1. maj. 


58 


[P. pilbsus Gredl. Nærstående til cervinus, men adskilt 
fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker og ved, at 
snuden er lidt længere end bred. Længde 5,5—7,5 mm. 


Fundet bl.a. i Skåne og Hamburgegnen. Den angives at 
leve på røn og birk og også at søge til nåletræer. Juni.] 


Fig. 37. Polydrosus undatus gg. x 9. 


8. P. undåtus Fabr. (tereticdéllis Deg.) (fig. 37). Oversiden 
brunlig med lysere hvidlig, svagt sølvskinnende tegning. Vin- 
gedækkerne spættede, især med et skråt, lyst tværbånd bag 
midten. Skællene lidt længere end brede. Følehorn og ben 
rødbrune. 1. og 2. svøbeled omtrent lige lange, 3.—7. næppe 
aftagende i længde, kun lidt længere end brede. Snuden mindst 
så lang som bred. Længde 4—5,5 mm. 

gå: Omtrent som hos confluens. 


Almindelig (J, Ø). Især på birk. 


59 


9. P.sericeus Schall. Oversiden metalskinnende grøn. 
Skællene runde, på hoved og pronotum aflange. Følehorn og 
ben røde, køllen sort. 2. svøbeled- lidt længere end 1., 3.—7. 
næppe aftagende i længde, længere end brede. Følehorns- 
furerne på undersiden kun ganske kort adskilte fra hinanden. 
Pronotum ca. ”/, (&) eller ca. 1/, (9) bredere end langt. Lårene 
uden eller med en meget fin tand. Længde 5—7 mm. 

gg: Forskinnebenene stærkere krummede ved spidsen, denne 
på indersiden stærkere tornformet. Bagskinnebenene på in- 
dersiden mod spidsen med meget lange (hos 2 med færre, 
mindre lange) hår. 

Ret almindelig i vore sydligere egne på øerne, iøvrigt sjæl- 


den og vistnok ikke fundet i Jylland (Ø). På løvtræer, især 
hassel. Mange larver og pupper er fundet i jorden midt i april. 


3. Barypithes Duval. 


Følehornsfurernes øverste rand rettet mod øjnene, 
den nederste skarpt nedadbøjet. Scutellum lille, men 
tydeligt. Vingedækkerne uden skælklædning, deres 
skuldre afrundede. Lårene utandede (undtagen hos 
chevrolati), kløerne sammenvoksede ved roden. 


Oversigt over arterne. 


1. For- og mellemlårene med en fin tand... chevrolåti. 
BEER KLANER 005 3 Ble tk ol Byar een sange” stå 2. 
2. Vingedækkerne næsten ubehårede, bredest i for- 
REE TEE EdED VIN NV IVNS.VN, 1. aråneiformis. 
Vingedækkerne med opstående behåring, bredest 
BE REE FANEN 4 na RES RAR NNE RE I 


3. Snuden omtrent parallelsidet, dens overside, set 
fra siden, tydelig krummet (fig. 38, b) 3. mollic&6mus. 
Snuden indsnævret i midten, derfra udvidet mod 
spidsen, dens overside, set fra siden, næsten 
RE IE SE HR ETS NEEDS SL GEE 2 EALSR 4. 
4. Større, 2,8—4 mm. Vingedækkerne hos JF højst ca. 
1/,, hos 9 over ”/, gang bredere end pronotum. 
Lårene hos & tykkere end hos 29.... 2. pellucidus. 


60 


Mindre, 2,5—3 mm. Vingedækkerne omtrent ens hos 
åg og 2, ca. ?/, bredere end pronotum. Lårene hos 
åg ikke væsentligt tykkere end hos 2 trichåpterus. 


1. B. aråneif6rmis Schrank. Sort eller brun, yderst fint 
og spredt, nedliggende behåret. Følehorn og ben røde, lårene 
undertiden mørkere. Snuden yderst fint og spredt punkteret, 
med antydet midtfure. Øjnene, når dyret ses fra siden, kun 


ø 


a.pellucidus 


O 


a.pellucidus b.rmollicomus b.mollicomus 


Fig. 38. Barypithes. Hoved. 


kort adskilte fra hovedets overside. Pronotum omtrent så 
langt som bredt, punkturen stærkt varierende, oftest ret spredt. 
Vingedækkerne punktstribede. Længde 3—4 mm. 

gg: Forlårene yderst svagt fortykkede, forskinnebenene lidt 
stærkere krummede på indersiden mod spidsen. 

Hidtil vistnok kun fundet i haver i Nordsjælland, især i 
jordbærbede, hvor imago fortærer jordbærrene. Juli. Den an- 
gives også at leve på Trifolium procumbens, hvis blade og 


blomsterhoveder fortæres af imago, medens larven begnaver 
rodhalsen og forpupper sig i jorden. 


2. B. pellåcidus Boh. (fig.….39).. Sort. eller brun. Følehorn 
og ben røde. Snuden ret tæt og stærkt punkteret. Øjnene, 
når dyret ses fra siden, kun kort adskilte fra hovedets over- 
side (fig. 34, a). Pronotum omtrent så langt som bredt, tæt 
og stærkt punkteret. Vingedækkerne stribet punkterede. 
Længde 2,8—4 mm. 


61 


åg: Pronotum større, vingedækkerne smallere, jfr. oversig- 
ten. Benene kraftigere, alle lår fortykkede; for- og mellem- 
skinnebenene stærkere krummede på indersiden, forskinne- 
benene også krummede på ydersiden (fig. 40). 


Fig. 39. Barypithes pellucidus g. x 13. 


BHetfalmindelig (J, Ø, B). I skove og haver. Under løv eller 
krybende fremme, også ofte ved ketsning. Angives at leve 
på Ranunculus bulbosus og Veronica chamaedrys. Især juni— 
juli. Optrådt skadeligt her i landet ved imagos gnav af rod- 
halsen på unge kålplanter. Larver og pupper er fundet i antal 
13/,, udviklet ?5/,. I Frankrig har larven angrebet rødderne af 
Medicago lupulina. 


62 


[B. trichåpterus Gaut. Nærstående til pellucidus, men 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Længde 2,5—3 mm. 

åg: Forskinnebenene meget stærkere krummede på inder- 
siden, og også på ydersiden krummede ved spidsen. Krops- 
formen ens hos begge køn. 


= 


Fig. 40. Barypithes pellucidus. Venstre forben. 


Fundet bl. a. i Skåne og ved Hamburg. I Skåne er arten 
taget sammen med pellucidus ved ketsning i løvskov på frodig 
muldvækstvegetation, ??/,. I Tyskland har arten gjort skade 
på jordbær.] 


3. B.mollic&åmus Ahr. Sort eller brun, ben røde. Føle- 
hornskøllen lidt kortere end hos pellucidus. Snuden ret 
tæt og stærkt punkteret. Øjnene, når dyret ses fra siden, 
længere adskilt fra hovedets overside end hos de fore- 
gående (fig. 38, b). Pronotum omtrent så langt som bredt. 
Vingedækkerne stribet punkterede. Længde 2,8—3,4 mm. 

åg: Vingedækkerne smallere. Forlårene svagt fortykkede; 
for- og mellemskinnebenene lidt stærkere krummede på inder- 
siden mod spidsen. 

Sjælden, vistnok kun fundet på øerne. Tranekær, Turø, 
Lolland-Falster (f. eks. Vester Ulslev, Ålholm, Christianssæde, 
Nykøbing F.), Herlufsholm, Mogenstrup, Boserup, Kolle- 
kolle, Sandbjerg ved Rudeskov. Oftest ved sigtning af løv 
og mos eller ved planterødder. Især juni-juli. Larven angives 
at leve i jorden og overvintre med forpupning i april og ud- 


vikling i maj. Imago er i Holsten optrådt som skadedyr på 
kålplanter. 


63 


[B. chevrolati Boh. Brun eller brunsort, følehorn og ben 
noget lysere. Snuden stærkt krummet. Pronotum bredere end 
langt, tæt og kraftigt punkteret. Længde 3—4 mm. 

&g: Omtrent som hos mollicomus. 

Kendelig fra de foregående arter ved de fint tandede for- 
og mellemlår, fra de tre første tillige ved den stærkt krum- 
mede snude. 


Denne'art er fundet i Skåne.] 


4.  Brachyderes Schonh. 


Snuden bredere end lang, bagtil ikke smallere end 
hovedet. Følehornenes 2. svøbeled meget længere end 
1., alle svøbeled længere end brede. Vingedækkerne 


Fig. 41. Brachyderes incanus 9. x 9. 


64 


ved roden ikke bredere end pronotum, med fuldstæn- 
digt rundede skuldre. Følehornsfurerne rettede mod 
øjets nederste rand. Lårene utandede, kløerne sam- 
menvoksede ved roden. 


1. B.incånus L. (fig. 41). Sort, følehornene brunlige. Over- 
siden noget spredt beklædt med aflange, hvidgrå, svagt me- 
talskinnende skæl og fine, næsten nedliggende hår. Pronotum 
hos g lidt, hos 2 betydeligt bredere end langt, temmelig fint 
punkteret, i midten oftest med et bredt, noget uregelmæssigt 
længdeindtryk. Vingedækkerne langstrakte, smallest hos &$, 
stribet punkterede. Længde 7—9 mm. 

åg: Kroppen betydelig smallere. Sidste bugled med en rund 
grube. 

Sjælden (J, Ø). Silkeborgegnen (f. eks. Rye og Nåege); 
Aldershvile, Brede, Rudeskov, Tisvilde hegn. På gran og fyr, 
undertiden på birk. Imago begnaver løvet, larven rødderne, 


forpupning i jorden. I Sverige er arten optrådt som skadedyr 
i fyrrekulturer på sandbund. 


5. Sciaphilus. Step. 


Følehornsfurerne skråt nedadbøjede i en stump vin- 
kel, adskilte temmeligt langt fra øjnene. Scutellum 
lille, men tydeligt. Vingedækkernes skuldre afrundede. 
Lårene tandede, kløerne sammenvoksede ved roden. 


1. Sc. asperåtus Bonsd. Oversiden gråbrunlig, med yderst 
svag metalglans. Følehorn og ben rødbrune, lårene mørke. 
Skællene runde. Hoved og pronotum med ganske korte, vin- 
gedækkernes stribemellemrum med længere, opstående, yderst 
svagt kølledannede børster, snuden omtrent så lang som bred, 
flad. Øjnene temmelig flade. Pronotum bredere end langt. 
Vingedækkerne stribet punkterede. Længde 4,5—5,8 mm. 

Almindelig (J, Ø, B). I skove på lavere planter og buske; 
banket i antal af tidsler i sept. Juni-—sept. Larver og pupper 
er fundet i muldvarpeskud -8/, (udviklet 28/,), pupper 29/, 
(udviklet 2/,). I Frankrig er larven fundet overvintrende i 
Primula veris, med forpupning i jorden og udvikling i apr.— 
maj. Arten forplanter sig hos os antageligt partenogenetisk. 


65 


6. Brachysomus Steph. 


Oversiden med skælklædning og opstående, på 
vingedækkernes stribemellemrum længere, på hoved 
og pronotum kortere, svagt kølledannede børster. 
Scutellum utydeligt. Vingedækkernes skuldre afrun- 
dede. Lårene utandede, fødderne korte, kløerne sam- 
menvoksede ved roden. 


Fig. 42. Brachysomus echinatus. x 16. 


1. Br. echinåtus Bonsd.. (fig. 42). Oversiden mørkere eller 
lysere brun; følehorn og ben røde. Pronotums sider med runde, 
hoved og vingedækker med spredte, aflange, grå skæl. Snuden 
bredere end lang; følehornsfurerne med retning under øjnene. 
Pronotum meget bredere end langt. Vingedækkerne aflangt 
kugleformede, stribet punkterede. Længde 2,4—2,8 mm. 


Almindelig (J, Ø, B). På fugtig skovbund ved ketsning 
eller sigtning. Især maj-juni. 


Victor Hansen: Snudebiller do 


66 


7... Strophoséømus Steph. 


Snuden hos de danske arter med antydet tværfure 
bag øjnene. Følehornsfurerne med retning ned under 
øjnene; disse stærkt hvælvede. Hovedet bagtil med et 
halsagtigt parti, så at det kan trækkes ind i forbryst- 
stykket lige til øjnene. Vingedækkerne stribet punk- 
terede. Lårene utandede, kløerne sammenvoksede ved 
roden. 

Larverne lever i jorden; imagines træffes fremme på 
vegetationen især fra maj til sept. og gør undertiden 
skade ved at begnave skud, knopper og blade. 


Oversigt over arterne. 


1. Bagskinnebenene på indersiden foran spidsen med 
en stærk udranding (fig. 43). Vingedækkerne ty- 
deligt indsnævrede lige bag roden, denne med 
ophøjet rande SS sam 4. fåber. 
Bagskinnebenene den adrenim sr R så 


a. fulvicornis ø 


&. fulvicornis g 


Cc. capitatus 


Fig. 43. Strophosomus faber. Fig. 44. Strophosomus. 
Højre bagskinneben, Højre forskinneben. 
" KORS. SAR) s ER 


67 


2. Vingedækkerne temmelig tæt skælklædte, deres 
BRENT Tandliste 1503 23 Mar EVERT JENS 3: 
Vingedækkerne næsten nøgne, undtagen sider og 
undertiden søm, deres rod med randliste 5. laterålis. 
3. Omtrent ”/, af vingedækkernes søm fortil nøgen 
1. melanogråmmus. 
Vingedækkernes søm skælklædt til roden....... Å. 
4. Vingedækkernes punktstriber med en række korte, 
opstående hår (især tydelige bagtil). Forskinne- 
benenes yderside næsten lige (fig. 44, c) 2. capitåtus. 
Vingedækkernes punktstriber uden opstående hår. 
Forskinnebenenes yderside hos &$ tydeligt, hos 
essvaget buet. (fig. 44" 62 b) . 2... 3. fulvicornis: 


1. St. melanogråmmus Forst. (fig. 45). Oversiden brunlig 
eller grålig, følehorn og ben brunlige. Skællene runde. Vinge- 
dækkernes punktstriber nøgne, mellemrummene med en 
række korte, opstående børster. Pronotum bredere end langt. 
Længde 4—5,5 mm. 


Meget almindelig (J, Ø, B). På træer og buske, især hassel. 
Hannen er ikke fundet hos os og er i udlandet, f. eks. Frankrig, 
yderst sjælden, og arten forplanter sig utvivlsomt, i hvert 
fald aldeles overvejende, partenogenetisk. I udlandet er ofte 
iagttaget parring mellem melanogrammus Q og rufipes $. 
Arten gør undertiden betydelig skade, især på ganske unge 
gran- og fyrrekulturer, ved at æde nålene og barken. 


2. St. capitåtus Degeer. Oversiden brunlig eller grålig, 
følehorn og ben brunlige. Snuden med længdeindtryk og fortil 
med en ganske kort længdemidtkøl. Vingedækkernes punkt- 
striber med en række opstående, korte børster, mellemrum- 
mene ligeledes med opstående, længere børster; hos var. 
rufipes Steph. har mellemrummene ingen børster eller helt 
bagtil nogle ret korte børster. Pronotum bredere end langt. 
Længde 4—5 mm. 

åg: Vingedækkerne smallere, deres rod med en let antydet 
indsnøring. 

Almindelig (J, Ø, B). På træer og buske, især på nåletræer. 
Optræder som skadedyr på unge nåletræer og unge ege. 

Br" 


68 


3. St.fulvicéornis Walton (curvipes Thoms.). Ligner 
capitatus, men adskiller sig fra den ved de i oversigten nævnte 
kendemærker samt ved, at øjnene er mindre tilspidsede, pro- 
notums.sider noget stærkere rundede og vingedækkerne mere 
aflange og i midten mere parallelsidede. Længde 3,5—4,2 mm. 


Fig. 45. Strophosomus melanogrammus. x 9. 


gg: Vingedækkerne smallere. Forskinnebenene længere, 


stærkere krummede (fig. 44, a og b). 
Ret sjælden (J, Ø, B). Udbredt i Jyllands magre egne; 
Solrød strand, Ellinge Lyng, Rørvig; Bornholm. På Calluna 


vulgaris, af hvis rødder larven angives at leve; imago også 
på birk og pil. Klækning er iagttaget i aug. 


4. St. fåber Hbst. Oversiden brunlig eller grålig; følehorn 
og ben sorte eller mørkebrune. Skællene aflange. Vingedæk- 


69 


kernes stribemellemrum med to rækker temmelig lange, op- 
stående børster og, set fra oven, med en række udstående hår 
langs siderne. Pronotum meget bredere end langt. Vinge- 
dækkerne forholdsvis langstrakte. Længde 4,8—5,5 mm. 

ås bagskinneben på indersiden foran spidsen med et dybt 
halvrundt udsnit, %s på samme sted vinkelformet udrandede 
(fig. 36). 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Vardeegnen, 
Thorsager; Ristinge, Tåsinge, Sandbjerg ved Rudeskov, 
Grønholt hegn, Veddinge bakker. På sand- eller grusbund, 
vistnok især på kurvblomstrede såsom Artemisia, Anthemis 


og Tanacetum. Larver er fundet i antal sammen med pupper 
på sandbund ved roden af Hieracium pilosella, ”/,. 


5. St.laterålis Payk. Sort, følehornene undertiden lidt 
lysere. Oversiden med spredte, på vingedækkernes sider og 
undertiden sømmen dog tætstillede, aflange, gyldentskinnende 
skæl, iøvrigt næsten nøgen, kun med enkelte fine nedliggende 
hår. Pronotum bredere end langt, med svag. men tydelig midt- 
fure. Vingedækkerne med let antydning af indsnævring bag 
roden. Længde 3,5—4,3 mm. 

g&: Pronotum og vingedækkerne forholdsvis smallere; sidste 
bugled med nogle skarpe korn. 


Ret sjælden (J, Ø). Udbredt i Jyllands magre egne; Tå- 
singe, Odsherred, Tisvilde. På Calluna vulgaris og Erica 
tetraliæ. 


8. Cneorrhinus Schonh. 


Bagskinnebenenes yderrand ved spidsen tydeligt, 
skarpt ombøjet, således at det ombøjede Stykke dæk- 
ker roden af 1. fodled (»lukkede kurve«). Det ombøjede 
stykke skælklædt, dets yderrand med en krans af stive 
børster, dets inderrand, hvor det grænser op til det 
øvrige skinneben, derimod uden børstekrans (fig. 26, 
p. 43). Følehornsfurerne smalle, med retning under 
øjnene. Vingedækkernes skuldre rundede. Flyvevinger 
mangler. Lårene utandede, kløerne sammenvoksede 
ved roden. 


70 


Oversigt over arterne. 


1. Forskinnebenenes spids på ydersiden stærkt og 


bredt udd FE ENN ER ERE 1. plagiåtus. 
Forskinnebenenes spids ikke udvidet på ydersiden 
EB) REISEN TERESE SAN ARE 2 "exard tres. 
É 6. exa- 
a. plagiatus ratus 


Fig. 46. Cneorrhinus. Venstre forskinneben. 


1. C. plagiåtus Schall. (underslægt Philbpedon Steph.) 
(fig. 47). Sort, fødder og følehorn mørkt brune. Oversiden be- 
klædt med runde, grå eller gråbrune skæl og opstående, fine, 
hvide hår. De yderste svøbeled tværbrede. Snuden lidt bredere 
end lang, flad, med et yderst svagt antydet, oftest utydeligt 
tværindtryk foran øjnene; disse noget hvælvede. Pronotum 
ca. ”/, gang bredere end langt. Vingedækkerne stærkt hvæl- 
vede, med stærkt rundede sider, fint stribet punkterede. 
Længde 4—9 mm. 

gg: Mindre. Pronotum og vingedækkerne forholdsvis 
smallere. 

Almindelig i sandegne, f. eks. i klitter (J, Ø, B). Især maj- 
juni. Arten har hos os gjort skade på hvidkål, kålroer, runkel- 


og sukkerroer, rødbeder og turnips samt gulerod, lupin, 
jordbær og tobak. 


2. C. exaråtus Marsh. Sort, fødder og følehorn brune; 
skælklædningen som hos plagiatus; behåringen kortere, ned- 
liggende. De yderste svøbeled ca. så lange som brede. Snuden 
lidt længere end bred, med en yderst fin længdekøl midt i den 
brede længdefure og med en tydelig, skarp tværstreg foran 


71 


øjnene; disse stærkt hvælvede. Pronotum ca. "/, gang bredere 

end langt. Vingedækkernes punktstriber kraftigere end hos 

plagiatus. Længde 5—9 mm. 
å: Som plagiatus. 


Fig. 47. Cneorrhinus plagiatus. xXx 6. 


Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). Silkeborg, Marselisborg 
skov, Lindum, Hobro, Klitmøller, Skagen; Borup st., Ryget 
skov, Frederiksdal, Brede, Ørholm, Dyrehaven, Jægerspris. 
På ærteblomstrede, f. eks. Vicia, Ononis og Sarothamnus. I 
Frankrig fundet på Oenothera biennis. Især juni-aug. 


9. Liophloeus Germ. 


Bagskinnebenenes spids som hos Cneorrhinus; dog 
er det ombøjede stykke smallere og nøgent og dets 
inderrand, men ikke dets yderrand, forsynet med en 


72 


række børster. Følehornsfurerne med retning under 
øjnene. Vingedækkernes skuldre fremstående. Flyve- 
vinger mangler eller er ufuldkomment udviklede. Lå- 
rene tandede, kløerne sammenvoksede ved roden. 


NE" 


Fig. 48. Liophloeus tessulatus. x 5. 


1. L. tessulåtus Muller (fig. 48). Sort; oversiden temmelig 
tæt beklædt med aflange, grå eller brunlige skæl. Vingedæk- 
kerne med rækker af små, mørke pletter. Lårenes tand yderst 
svag. Snuden noget længere end bred. Pronotum meget 
bredere end langt, uregelmæssigt punkteret. Vingedækkerne 
stribet punkterede. Længde 8—11 mm. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På lavere 


planter, især skærmplanter, og ved roden af disse. Hos os er 
larven fundet gnavende på roden af Imperatoria, der led skade 


713 


herved. Især maj-juni. I Frankrig er larven fundet gnavende 
på roden af Heracleum spondylium, overvintrende med for- 
pupning i jorden og udvikling sidst i maj. Imago er i ud- 
landet fundet på Hedera helix. Arten rorpinter sig sikkert 
partenogenetisk hos os. 


10. Baryndtus Germ. 


Bagskinnebenenes spids som hos den foregående 
slægt; dog er det ombøjede stykke lidt bredere (om 
end ikke helt så bredt som hos Cneorrhinus) og såvel 
dets yderrand som dets inderrand forsynet med en 
børsterække, medens dets flade er nøgen. Følehorns- 
furerne med retning under øjnene; disse temmelig 
flade. Pronotum med svagt antydet midtfure. Vinge- 
dækkerne med lyse, halvt opstående, bagtil noget 
længere hår. Flyvevinger mangler. Lårene utandede, 
kløerne frie. 


Vore arter forplanter sig antageligt partenogenetisk hos os. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes 5. og 7. stribemellemrum tem- 
melig stærkt hvælvede, fortil forenende sig med 
hinanden et godt stykke bag skuldrene (fig. 
49, a). De afvekslende stribemellemrum børste- 
Er 5] EEN enes AN 1. moerens. 


nen 


—- 


Fig. 49. Barynotus. Vingedækkernes forreste del, set fra siden. 


74 


Vingedækkernes 5. og 7. stribemellemrum i det 
højeste svagt hvælvede, fortil først forenende 
sig med hinanden lige bag skuldrene (fig. 49, b). 
Alle stribemellemrum. børsteklædtesst sLortereres PR 
2. Pronotum bagud tydeligt tilsmalnet. Vingedæk- 
kernes skælklædning ret mat. 3. svøbeled tyde- 
ligt længere endkbredte 1 JE ISAR 2. obscturus. 
Pronotum bagud kun ganske svagt tilsmalnet. 
Vingedækkernes skælklædning blankere, oftest 
med tydeligt metalskær. 3. svøbeled som regel 
ikke eller næppe længere end bredt.. 3. squamosus. 


1. B. moerens Fabr. Sort, følehorn og fødder brune, over- 
siden tæt beklædt med næsten runde, brungule eller under- 
tiden grønlige skæl. Snuden længere end bred, med tydelig 
midtfure og på hver side af denne en svagere længdefure. 
Pronotum bredere end langt, bagtil tydeligt tilsmalnet. Vinge- 
dækkerne brede, hos 2 kun ca. ”/, længere end tilsammen 
brede, bagtil meget kort tilspidsede, deres skuldre stump- 
vinklede, rundede, punktstriberne temmelig kraftige, især de 
yderste, de afvekslende stribemellemrum ret stærkt hvælvede. 
Længde 7,5—8,5 mm. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). Østerskov ved Ha- 
derslev, Dalby Mølle s. f. Kolding, Stenderup strand, Horsens, 
Århus; Lolland-Falster, Møn, Sydsjælland, Ledreborg, Bo- 
serup skov, Amager, Ermelunden, Dyrehaven; Rø, Ham- 


mershus. På Mercurialis perennis, også på nælder. Især marts— 
juli. 


2. B. obscurus Fabr. (fig. 50). Sort, oversidens skæl brun- 
lige, på vingedækkerne uden tydelig metalglans. Snuden læn- 
gere end bred, med tydelig midtfure. Følehornenes 2. svøbeled 
ca. dobbelt så langt som bredt, som regel lidt længere end 
1. led, 3. led tydeligt længere end bredt, 7. led ca. så langt 
som bredt. Den grove punktur på hver side af snuden lige 
foran øjet og lige oven over følehornsfuren danner et par 
mere eller mindre stærkt udprægede, korte længdefurer og 


15 


længdekøle. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne 
mindre brede end hos moerens, hos F ca. "/, længere end til- 
sammen brede; stribernes punktur fin. Længde 8—9 mm. 


Ret almindelig (J, Ø, B). Fortrinsvis på grusbund, ved 
ketsning på lavere planter. Især juni—sept. 


Fig. 50. Barynotus obscurus. x 5!/.. 


3. B.squamoåsus Germ. Meget nærstående til obscurus, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendetegn. 
Endvidere er følehornssvøben lidt kortere, 2. led kun ca. "/, 
RahøNlængere end. bredt,, som regel ' lidt. kortere end 1. led, 
3. led som regel ca. så langt som bredt, 7. led tydeligt tvær- 
bredt og den grove punktur foran øjet ikke eller kun lidet 
udpræget længdefuret og -kølet. Skinnebenene lidt kortere. 
Længde 7,5—8,5 mm. 


16 


Meget sjælden og enkeltvis (J). Kun fundet i det nordlige 
Jylland: Nørre Vosborg, Ullits, Skørping, Hvalpsund, Fjer- 
reslev (1 eks. ketset i høj vegetation ?9%/, 1933, 1 eks. 1936), 
Lønstrup, Vorgård (ved Dybdal st.), Skagen. Juni—juli. 
Bortset fra Fjerreslev- og Ullits-fundene ligger vistnok alle 
fund over 60 år tilbage. Arten er på Island et udpræget nat- 
dyr, der om dagen findes under sten og især lever på halv- 
fugtig, yppig engbund på forskellige urteagtige planter bl. a. 
Polygonum, Rumex, Ranunculus, Trifolium og Plantago. 


11. Tropiphorus Schéønh. 


Øjnene ret flade, når dyret ses i profil, adskilte 
mindst lige så langt fra hovedets overrand som fra 
dets underrand. Følehornsfurerne rettede mod øjnene. 
Lårene utandede; bagskinnebenenes spids normal; 
kløerne sammenvoksede ved roden. Flyvevinger 
mangler. 


Arterne forplanter sig hos os sandsynligvis partenogenetisk. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes afvekslende stribemellemrum 


stærkere hvækede GL, NAS SANEMRER $ 1. carinåtus. 
Vingedækkernes afvekslende stribemellemrum ikke 
stærkere HVÆæRVeNe. 5 Runa renee ellkleleesse Ca da 


2. Vingedækkernes afvekslende stribemellemrum med 

en række fine, korte, men tydelige, lidt opstående 
EEN ES RE obtusus. 
Vingedækkerne uden sådanne børster... 2. tomentåsus. 


1. T. carinåtus Miller (fig. 51). Sort, følehorn og fødder 
undertiden delvis brunlige. Oversiden beklædt med små, 
pletvis metalfarvede skæl; de afvekslende, hvælvede stribe- 
mellemrum med en række korte børster. Snuden bredere 
fortil end i midten. Pronotum bredere end langt med 


tår 


fin, gennemgående længdemidtkøl. Vingedækkerne korte og 
hvælvede, over skuldrene tydeligt bredere end pronotums rod, 
med tydeligt fremspringende skuldervinkel; sømmen bagtil 
noget kølformet hævet. Længde 5,5—6,3 mm. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). Oftest på 
Mercurialis perennis. Især apr.—juni. | 


Fig. 51. Tropiphorus carinatus. x 7. 


2. T.tomentåsus Marsh. Adskiller sig fra carinatus for- 
uden ved det i oversigten nævnte kendemærke ved, at vinge- 
dækkernes punktrækker er mere utydelige og ingen af stribe- 
mellemrummene beklædte med synlige børster. Endvidere er 
pronotums midtkøl svagere, ofte utydelig og vingedækkernes 
skuldervinkel lidt mindre fremspringende. Længde 5,5— 
6,3 mm. 


18 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På lavere planter, 
bl. a. Mercurialis perennis, undertiden på Inula helenium og 
Centaurea. Især maj-aug. 


[T. obtusus Bonsd. Meget nærstående til tomentosus, men 
adskilt fra den ved, at vingedækkerne over de ikke frem- 
springende skuldre ikke er bredere end pronotums rod, 
at deres afvekslende stribemellemrum (der alle er ens hvæl- 
vede) har en række fine, lidt opstående børster, og at pronotum 
er mindre stærkt tværbredt og dets midtkøl oftest tydelig. 
Længde 5,5—6 mm. 


Arten er fundet bl. a. i Halland, Sydnorge og Nordtysk- 
land. Den lever mest i bjergegne, og dens forekomst hos os 
er ikke særligt sandsynlig.] 


12. Sitøna Germ. 


Øjnene, når dyret ses i profil, nærmede stærkere 
til hovedets overrand end til dets underrand. Føle- 
hornsfurerne med retning under øjnene. Pronotum 
ofte med 3 lyse længdestriber af skæl. Vingedækkerne 
med fremstående skuldre (hos regensteinensis dog kun 
svagt). Lårene utandede, kløerne frie. 

Langs øjnenes overrand findes hos nogle af arterne 
en række opstående, udadvendte hår, »øjenhår«, der 
ses bedst, når dyret betragtes fra oven og bagfra (se 
fig. 53), men som ret let falder af. Bag forbrystets 
forrand findes en fordybet tværstribe, »afsnørings- 
linien«, hvis afstand fra forhofternes ledgruber er af 
betydning for bestemmelsen (fig. 52). 


a. flaves censS 
b. griseus 


Fig. 52. Sitona. Forbrystet. 


19 


Hannen er som regel kendelig fra hunnen ved smal- 
lere krop og ved, at skinnebenenes inderside mod 
spidsen er lidt stærkere buet og selve spidsen stærkere, 
hyppigt tandformet fremstående; ofte er også øjnene 
stærkere hvælvede og bagbryst og 1. bugled svagt 
indtrykt. 

Arterne lever på ærteblomstrede; nogle af dem er 
skadelige for landbruget, imago ved gnav af plan- 
ternes overjordiske dele, larven ved gnav af rødderne 
og især disses bakterieknolde. Imago træffes bedst 
fremme på planterne om eftersommeren og, efter 
overvintring, om forsommeren. Æglægning begynder 
som regel om foråret og fortsættes til hen på som- 
meren. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne, i hvert fald bortset fra det aller- 
bageste parti, uden tydeligt opstående børster 
BEER UDD FEE Aa ED, SU STA AT 2. 

Vingedækkerne med opstående børster, som i hvert 
fald er tydelige, når dyret ses i profil. Pronotum 
pel punkteret (2,.artsgruppe) ss 4« sene ka ig 


Fig. 53. Sitona humeralis. Hoved og pronotum set fra oven og noget 
bagfra, visende øjenhårene. 


2. Vingedækkerne behårede, ikke skælklædte. Øjnene 
stærkt hvælvede. Panden med øjenhår (jfr. fig.53). 
Pronotum med stærkt rundede sider 

an Cinerascens. 
Vingedækkerne skælklædte, ofte tillige hårklædte 3. 


80 


Scutellum med hvide, fremefter divergerende skæl. 
Vingedækkerne langt tilspidsede. Længde 5,8— 


DS BON 51k vaser pibe ber alene ASE SÆT 4 
Scutellum normalt behåret eller skælklædt. Længde 

8 Fan 0. ol, SORA Rende Hed ice SÆR 
Forhofternes ledgruber når næsten til afsnørings- 

KerE BY SUSSIE KØER RER 1. griseus. 


Forhofternes ledgruber adskilt fra afsnøringslinien 
omtrent så langt som denne fra forbrystets for- 
DEGEN AE. 52 aL 2919 AES gressårius. 

Kroppen med en smal, hvid, skarpt afsat side- 
stribe. Snuden og panden med kraftigt længde- 
indtryk, groft punkterede. Panden uden tyde- 


lige øjenhår. Længde 3—3,7mm..... 5. sulcifrons. 
Kroppen uden sådan hvid sidestribe. Længde 
ODD BUE ON DEER SHE KEANE KERÆNLELEE SER 6. 


Snuden og panden stærkt konkave, kraftigt punk- 
terede. Øjnene kun svagt hvælvede. Panden med 


ENNA (HESS SE SAR SET ka MEE "s8: humerddes. 
Snuden i det højeste svagt, panden ikke eller næppe 
KOMKANG 55 50/57 HE Es 5 AS. X 5. x YE SE ASM ET PER SR fr 


Panden og snuden fint punkterede, pronotum fint 
punkteret, i bunden tydeligt mikrochagrineret. 
Øjnene ret hvælvede. Panden med øjenhår (jfr. 
hg. 53), Lenk FEST TERE SS SEER r ne 8. 

Panden, snuden og pronotum ikke særlig fint punk- 
terede, pronotum uden tydelig mikrochagri- 
nering. Lande ISEN SAR TEDESS 9. 

Vingedækkernes 2. og 3. stribemellemrum næppe 
udvidede mod spidsen. Snudens midtfure ud- 
munder bagtil i en punktgrube mellem øjnene 

6. puncticdéllis. 

Vingedækkernes 2. og 3. stribemellemrum tillige- 
med de tilsvarende 8. og 9., med hvilke de bagtil 
forener sig, stærkt udvidede ved spidsen. Snu- 
dens midtfure når i reglen længere tilbage, forbi 
øjnenes NARFE Gd 65 45 ha ele EEN 7. flavéscens. 


10: 


31. 


12: 


13: 


81 


Forhofternes ledgruber adskilt fra afsnøringslinien 
omtrent så langt som denne fra forbrystets for- 
rand (jfr. fig. 52,a). Panden med øjenhår (jfr. 
DERS DSE SYNE, DAB Ar 9eylindricollis, 
Forhofternes ledgruber meget kortere adskilt fra 
afsnøringslinien end denne fra forbrystets for- 
rand (jfr. fig. 52, b). Panden uden tydelige øjen- 
TT N FØRSSRRRRARRESGE KERSSASE SERENE». SUNSET ERE, I. ERR: 10, 
Pronotum bredest bag midten. Vingedækkerne 
bagtil med yderst fine, men dog navnlig i profil 


synlige, næsten nedliggende hår ....... 3-linceåtus. 
Pronotum bredest omkring midten. Vingedæk- 
kerne uden sådanne BÅR nes 4. suturålis. 


Pronotum hvælvet på langs og med stærkt rundede 
sider. Scutellum punktformet. Vingedækkerne 
med lange børster. Panden med øjenhår (jfr. 


5 sd es JERNE STE JE 2 11. regenstelineénsis. 
Pronotum ikke hvælvet på langs. Scutellum nor- 
sys SEE ASER RS SR SER RAGE RTE E 12: 


Øjnene flade, hovedet over øjnene smallere end 
pronotum ved forranden (fig. 54, a). Pronotum 
med spredt, grov punktur. Vingedækkernes bør- 
ster lange. Panden med øjenhår (jfr. fig. 53) 
10. hispidulus. 
Øjnene hvælvede, hovedet over øjnene mindst så 
bredt som pronotum ved forranden. Pronotum 
BEER punk UD 55 at enke retn de orn khaner 13: 
Øjnene meget stærkt hvælvede, set fra oven 
bredest bag midten; hovedet over øjnene næsten 
27/, gang så bredt som snuden over følehorns- 
indledningen (fig. 54, c). Vingedækkernes punkt- 
striber meget kraftige, næppe smallere end mel- 
lemrummene, skællene smalle, gennemgående 
over dobbelt så lange som brede 16. waterhousei. 
Øjnene noget hvælvede, set fra oven bredest om- 
trent i midten; hovedet over øjnene højst ca. 
dobbelt så bredt som snuden over følehornsind- 


Victor Hansen: Snudebiller 6 


14. 


15. 


16. 


82 


ledningen (fig. 54, b). Vingedækkernes punkt- 
striber fine og lidet kraftige, meget smallere end 
mellemrummene, skællene brede, gennemgående 
ikke: dobbelt så lange som brede ..….: SX 14. 


4. hispidulus 6. lineellus c. waterhousei: 


Fig. 54. Sitona. Hoved. 


Vingedækkernes tegning længdestribet, uden mørke 

pletter, med tydeligt, omend ret svagt metal- 

skær, børsterhe meet" korte 12 REN 2N DK 1 
Vingedækkernes tegning med mørke pletter, ofte 

tillige længdestribet, uden eller med kun yderst 

svagt metalskær, Børsterne' længere. DEL IDTTRN 16. 
Forhofternes ledgruber kun yderst kort adskilt fra 

indsnøringslinien ved et meget smalt mellem- 

rum, der ligger dybere end forbrystets forrand 

ORE SR SERENE FSR ENT 0 ADEGRERE 12. tibiålis. 
Forhofternes ledgruber længere adskilt fra afsnø- 

ringslinien ved et bredere mellemrum, der ikke 

ligger dybere end forbrystets forrand (jfr. fig. 

1) ARV BØNNER LAD ADLET Che SAR LET 13. ambfguus. 
Vingedækkernes børster længere, gennemgående 

mindst så lange som bredden af et stribemellem- 

REESE ener Sl ID ST NE 15. crinitus. 
Vingedækkernes børster kortere, gennemgående 

kortere end bredden af et stribemellemrum 

14. lineéllus. 


83 


1. artsgruppe. 


Vingedækkerne, i hvert fald bortset fra det aller- 
bageste parti, uden tydeligt opstående børster. 


1. S. griseus Fabr. Farven stærkt varierende, oversiden 
brunlig eller grålig, hyppigt med et bredt, lyst. længdebånd 
langs midten af pronotum og vingedækkernes søm. Under- 
siden hvid. Benene sorte, med delvis lys skælklædning; føle- 
hornene sorte. Hoved og pronotum temmelig fint og spredt 
punkterede. Snuden forholdsvis lang, konkav og med dyb 
midtfure. Pronotum ca. ”/. bredere end langt. Vingedækkerne 
bagtil med yderst korte, næsten nedliggende, som regel hvide 
hår, 2., 4. og 6. stribemellemrum bredere og stærkere hvæl- 
vede end de øvrige. Længde 5,8—8 mm. 

Let kendelig ved størrelsen, vingedækkernes form og scutel- 
lums skælklædning. 


Udbredt, men ikke helt ålmindelig (J, Ø, B). På Sarotham- 
nus scoparius. Arten har hos os angrebet lupin. 


[S. gressårius Fabr. Meget nærstående til griseus, men 
adskilt fra den ved forhofternes stilling. Endvidere er gen- 
nemsnitsstørrelsen betydeligere, pronotum lidt mere lang- 
strakt, oftest stærkere punkteret og langs midten med en 
længdestribe af kridhvide skæl, der som regel fortsættes noget 
frem på hovedet. Længde 7—9 mm. 

Denne syd- og vesteuropæiske art har i nyere tid bredt sig 
nordpå så langt som til Kiel og vil muligvis kunne træffes 
også hos os. Den er fundet på lupin (bl. a. Lupinus angusti- 


folius) og Lotus corniculatus, undertiden også på Sarothamnus 
og Genista, især på sydvendt, solbeskinnet terræn.] 


2. S. cineråscens Fahrs. (cåmbricus, 1. udgave). Over- 
siden brunlig. Følehornene sorte eller brune, benene sorte. 
Panden konkav, bagtil groft punkteret. Pronotum noget 
bredere end langt, for- og bagtil stærkt indsnævret, med 
grove og fine punkter. Vingedækkerne med små, som følge 
af tyndere behåring mørkere pletter. Forhofternes ledgruber 
når næsten til afsnøringslinien. Længde 4—5,5 mm. 

6” 


84 


å: Øjnene stærkere hvælvede. Vingedækkerne smallere. 
Let kendelig ved oversidens mangel på skælklædning. 


Meget sjælden (J, Ø). Kærgårds skov, Jerne præstegårds- 
have ved Esbjerg, stranden mellem Hjerting og Esbjerg; 
Langesø på Fyn, Knuthenborg strand. Ved roden af Lotus 
corniculatus, i udlandet også L. uliginosus. Larven i jorden 
ved plantens rødder. 


F12 55... SILO Hneatus: "X 12 


3. S.lineåtus L.. (Fig:'55). -Oversiden”' brunlig "gul, uden 
metalskær, vingedækkernes afvekslende stribemellemrum 
som regel lysere. Følehorn og ben gulbrune, lårene oftest 
mørkere. Hovedet fint punkteret, over øjnene tydeligt bre- 
dere end over tindingerne. Snuden kun ret svagt konkav. 
Pronotum fint punkteret, ca. !/, bredere end langt. Forhof- 
ternes ledgruber meget kortere adskilt fra afsnøringslinien end 


85 


denne fra forbrystets forrand (jfr. fig. 52,b). Længde 3,5— 
4,595 mm. 

Typiske eksemplarer er let kendelige på vingedækkernes 
stribede tegning, men arten er, ligesom den følgende nær- 
beslægtede suturalis meget variabel. Som regel vil de to arter 
dog uden større vanskelighed kunne adskilles ved de anførte 
skelnemærker. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Tri- 
folium, Pisum og Medicago sativa. Overvintrer normalt som 


imago, men også larver af sent lagte æg er fundet overvin- 
trende. Æglægning normalt om foråret. Ofte skadelig. 


4. S. suturålis Steph. Farven stærkt varierende, over- 
siden snart med, snart uden metalglans. Følehorn og ben gul- 
brune, lårene oftest mørke. Hovedet fint punkteret, over 
øjnene næppe bredere end over tindingerne, idet øjnene er 
noget fladere end hos lineatus. Snuden kun meget svagt kon- 
kav. Pronotum fint punkteret, kun lidt bredere end langt. 
Vingedækkerne forholdsvis lidt kortere og bredere end hos 
lineatus. Forhofternes ledgruber som hos lineatus. Længde 
3,6—4 mm. 

Var. on&nidis Sharp. Øjnene anbragte lidt længere nede 
på siden af hovedet, panden imellem dem derfor omtrent så 
bred som snuden lige foran øjnene, medens den hos hoved- 
arten er lidt smallere. Pronotum forholdsvis længere. Over- 
siden næsten uden spor af metalglans, vingedækkerne lys- 
spættede. 

Ikke helt almindelig, men udbredt og hyppigst i vore syd- 
lige ”egne4J, Ø). På ærteblomstrede, f. eks. Trifolium, Vicia 
og Lalhyrus: Var. ononidis er sjældnere (J, Ø), fundet bli a. 
i Nørholm skov, på Marselisborg skrænt og ved Ørholm; den 


lever i hvert fald fortrinsvis på Ononis, bl. a. O. repens og 
Sspinosa. 


5. S. sulcifrons Thunb. Oversiden brunlig med svag kob- 
berglans. Følehornene rødlige, mørkere mod spidsen, benene 
rødlige, lår og ofte fødder mørkere. Oversidens skælklædning 
tynd, skællene overvejende meget smalle. Snuden og panden 
konkave, groft punkterede. Snuden fortil med en kort, yderst 


86 


fin længdekøl. Pronotum fint og tæt punkteret, ganske lidt 
bredere end langt. Vingedækkerne ret korte. Forhofternes led- 
gruber som hos lineatus. Længde 3—3,7 mm. 

Let kendelig ved kroppens hvide sidestribe, oversidens 
tynde, af gennemgående meget smalle skæl bestående skæl- 
klædning og ved, at bugen langs midten aldeles overvejende 
er behåret, ikke skælklædt. 


Almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Trifolium. 
Larven er ret hyppigt iagttaget i rodhalsen af T. pratense. 


6. S. puncticéllis Steph. Oversiden brunlig, pronotum 
med 3 lyse længdestriber og ofte med et par småpletter mel- 
lem striberne, vingedækkerne hyppigt med svag, lysere og 
mørkere tegning. Følehornene rødlige, mørkere mod spidsen; 
benene rødlige, lår og fødder mørkere. Snuden næppe, panden 
ikke konkav. Pronotum ca. så langt som bredt eller lidt 
bredere end langt. Vingedækkerne omtrent parallelsidede. 
Forhofternes ledgruber adskilte fra afsnøringslinien omtrent 
så langt som denne fra forbrystets forrand (jfr. fig. 52, a). 
Længde 4,5—5,7 mm. 

Denne og den følgende art er indenfor artsgruppen kende- 
tegnede ved ret betydelig størrelse, fint punkteret, flad snude 
og pande og fint punkteret, i bunden mikrochagrineret pro- 
notum. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Tri- 
folium og Sarothamnus scoparius. Juni—sept. Undertiden ska- 
delig for T. pratense, idet larven gnaver plantens hovedrod 
fra siden og efterhånden gnaver den helt over. Æglægning 
rimeligvis i juli-aug. Larven overvintrer; forpupning fra sidst 
i maj gennem hele juni. 


7. S.flavéscens Marsh. "Ligner; punefticollis stærkt, men 
adskilles fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er øjnene lidt stærkere hvælvede, tindingerne lidt 
længere, vingedækkerne forholdsvis lidt kortere og bredere, 
siderne ganske lidt rundede og striberne lidt finere. Længde 
4—5,5 mm. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Tri- 
folium. 


87 


8. S. humerålis Steph. Oversiden brunlig, næsten uden 
metalglans, vingedækkerne med en langstrakt, lys skulder- 
plet og oftest med flere andre lysere pletter. Følehornene rød- 
lige, mørkere mod spidsen, benene rødlige, lårene oftest noget 
mørkere. Hovedet fortil smalt, bagud udvidet, konisk, pan- 
dens og snudens midtfure skarp og dyb, navnlig mellem 
øjnene, nående tilbage forbi øjnenes bagrand. Pronotum 
noget bredere end langt, med grove og fine punkter. Vinge- 
dækkerne bagtil med yderst korte, næsten nedliggende hår. 
Forhofternes ledgruber som hos puncticollis. Længde 3,5— 
4,8 mm. 

Indenfor gruppen kendetegnet ved de i oversigten (under 
6) anførte skelnemærker og derved let kendelig. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På ærte- 
blomstrede, især Medicago, bl. a. M. sativa. 


9. S.cylindricollis Fahrs. Oversiden brunlig, noget 
spættet, vingedækkerne med en ganske kort plet på roden af 
5. stribemellemrum. Ligner iøvrigt humeralis, men adskiller 
sig fra den ved, at snuden kun er svagt konkav og panden 
næsten flad, at midtfuren på pande og snude er finere, at 
hovedet er mindre stærkt udvidet bagud, at pronotums 
punktur er enkel, at vingedækkerne bagtil er lidt mere but 
tilspidsede, og at deres striber er lidt stærkere punkterede. 
Længde 3,5—5,2 mm. 

Indenfor gruppen kendetegnet Flg kun svagt hvælvede 
øjne, pandens øjenhår, forhofteledgrubernes stilling (som hos 
puncticollis) og vingedækkernes korte, lyse rodpletter. 

Ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Sønderborg havskrænt, 
Vemmingbund, Horsens; Dovnsklint (Langeland), Tåsinge, 


Tårnby dige (Amager), Rudeskov, Lynge overdrev; Arnager, 
Hasle teglværk, Hammeren. På Melilotus officinalis og albus. 


2.artsgruppe: 


Vingedækkerne med opstående børster, som i hvert 
fald er tydelige, når dyret ses i profil. Pronotum groft 
punkteret. 


88 


10. S. hispidulus Fabr. Temmelig bred. Oversiden brun- 
lig eller grålig, noget spættet. Følehornene rødlige, mørkere 
mod spidsen. Benene rødlige, lårene oftest mørke. Hovedet 
spredt og groft punkteret. Snuden og panden næsten flade. 
Pronotum lidt bredere end langt, mellem de grove punkter 
med fine punkter, der oftest er dækket af skælklædningen. 
Hoved og pronotum med korte, vingedækkerne med længere, 
opstående børster. Forhofternes ledgruber adskilte mindst lige 
så langt fra afsnøringslinien som denne fra forranden af for- 
brystet. Længde 3,5—4,5 mm. 

Let kendelig ved de flade øjne og de lange vingedække- 
børster. 


Meget almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Tri- 
folium og Medicago. Undertiden skadelig for Trifolium og 
M. sativa, i hvis rodhals larven gnaver dybe huller. Æglæg- 
ningen påbegyndes om efteråret og fortsættes om foråret; 
larven hyppigst i juni-juli; imago kommer frem i juli-—sept. 


11. S.regensteinénsis Hbst. Farven stærkt varierende, 
oversiden normalt grålig eller brunlig, ofte med tydeligt me- 
talskær, vingedækkerne ofte med en nøgen plet ved roden 
langs sømmen. Følehorn og ben sorte, skaft og skinneben 
oftest lysere. Snuden og panden kun ganske svagt konkave. 
Øjnene hvælvede. Hoved og pronotum tæt og kraftigt punk- 
terede. Pronotum omtrent så langt som bredt. Vingedæk- 
kerne med kun svagt antydet skulderbule, i forhold til pro- 
notum ret korte. Forhofternes ledgruber når til afsnørings- 
linien. Længde 4—5,5 mm. 

Øg: Kroppen smallere. Vingedækkernes sider ret svagt 
(hos 2 stærkere) rundede. 

Let kendelig ved pronotums hvælving på langs og de lange 
vingedækkebørster. 


Sjælden (J). Eisbøl, Kolding, Munkebjerg, Vejle, Nørholm 
skov, Strandkær (Mols). På Sarothamnus scoparius, hvis rød- 
der og rodknolde larven begnaver. Imago også på Laburnum. 
Især maj-juni. 


12. S.tibiålis Hbst. Denne og de tre følgende er de van- 
skeligste af vore arter. Tibialis adskilles med sikkerhed fra 


89 


de tre følgende — såvelsom fra waterhousei — ved, at forhof- 
ternes ledgruber kun er yderst kort adskilt fra afsnørings- 
linien, jfr. oversigten. Fra lineellus og crinitus adskilles den 
yderligere ved, at vingedækkernes tegning er længdestribet, 
ikke plettet, og at deres børster er meget kortere end hos 
crinitus og lidt kortere end hos lineellus. Iøvrigt ligner den 
stærkt ambiguus, men afviger fra den ved gennemsnitligt at 


el drneellds)" bide Cc. ambigquus 


Fig. 56. Sitona. Penisspidsen. 


være lidt større og mere robust, med lidt større, bagtil lidt 
stærkere tilsmalnet pronotum og fortil lidt mindre stærkt 
tilsmalnede vingedækker, svagt konkav snude og pande, 
mindre aflange, næsten cirkelrunde øjne og afvigende penis- 
form. Længde 3,6—4,3 mm. 

Øg: Penis noget tilsmalnet mod spidsen, denne ret bred, 
fladt rundet (fig. 56, b). 

Sjælden (J). Frøslev plantage, Haderslev, Kolding, Egebæk 
ved Ribe, Nørholm, Vejle, Rye, Thorsø, Pints mølle ved År- 


hus, Mols, Dronninglund. På Sarothamnus scoparius; under- 
tiden måske også på andre ærteblomstrede. 


13. S. ambiguus Gyll. (lineéllus auct., 1. udgave). Over- 
siden brunlig eller brungrå, ofte med svagt metalskær, 3 
længdestriber på pronotum og nogle længdestriber på vinge- 
dækkerne, især på 1. og 5. stribemellemrum mere eller mindre 
tydeligt lysere. Følehornene rødlige, mørkere mod spidsen, 
benene rødlige, lårene oftest mørkere. Snuden og panden 
næsten flade. Panden uden tydelige øjenhår. Pronotum bre- 
dere end langt, tæt og kraftigt punkteret, oftest med smalle, 
blanke længderynker mellem punkterne, disse overvejende 


90 


aflange. Vingedækkernes børster meget korte. Længde 2,8— 
4 mm. 

&: Penis kun meget svagt tilsmalnet mod spidsen, denne 
meget bred, meget fladt rundet (fig. 56, c). 


Almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede. 


14. S.lineéllus Bonsd. (»crinitus« 1. udgave, decipiens 
Har. Lindb.). Nærstående til ambiguus, men adskilt fra den 
ved, at vingedækkerne foruden lyse længdestriber har et 
antal små mørke pletter, især på 3., 5. og 7. stribemellemrum, 
at deres børster er lidt længere, at panden og især snuden 
er tydeligt, omend ret svagt konkav, og at pronotums punkter 
overvejende er runde. Afstanden mellem forhofternes led- 
gruber og indsnøringslinien er ganske lidt større end hos 
ambiguus. Oversiden som regel uden metalskær, vingedæk- 
kernes lyse stribetegning ofte mere udstrakt end normalt hos 
ambiguus. Længde 3,2—4,3 mm. 

gg: Penis mod spidsen stærkt rundet tilsmalnet (fig. 56, a). 


Almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede. 


15. S. crinitus Hbst. Meget nærstående til lineellus, men 
adskilt fra den ved betydeligt længere vingedækkebørster. 
Endvidere er pandens sorte og hvide og pronotums sorte, 
fremadrettede børster lidt længere og stærkere opstående end 
hos lineellus (ses bedst i profil). Længde 3,5—4,3 mm. 

åg: Penis omtrent som hos lineellus, set fra siden dog lidt 
mindre stærkt krummet. | 

Hidtil kun fundet ved sydkanten af Frøslev plantage; 
friskklækkede eksemplarer ketsede i antal i aug. på ærte- 


blomstrede. Larven er i Frankrig fundet gnavende rødder af 
Trifolium pratense. 


16. S. waterhousei Walt. Let kendelig fra de 4 fore- 
gående arter ved de i oversigten nævnte kendemærker. Over- 
siden mørkt brunlig med svagt metalskær, kun svagt og 
utydeligt lysere tegnet. Følehorn og ben brunrøde, følehorns- 
køllen og lårene mørkere. Panden og snuden tydeligt kon- 


gt 


kave, panden med øjenhår. Hoved og pronotum med tætte, 
meget kraftige, velafsondrede punkter. Vingedækkernes bør- 
ster lange, omtrent af samme længde som hos crinitus. For- 
hofternes ledgruber adskilte fra afsnøringslinien omtrent så 
langt som denne fra forbrystets forrand. Længde 3,5—4,4 mm. 


Kun fundet i Knuthenborg park, dels på en græsplæne 
langt fra stranden, dels på et lavt dige langs stranden sydøst 
for Bandholm (i antal på Lotus corniculatus, sept.). Den an- 
gives også at leve på L. uliginosus og Medicago lupulina. 


3. Underfam. Tanymécinae. 


Denne underfamilie kendes let fra de to foregående 
ved, at pronotums forrand på hver side bag øjnene 
er forsynet med en række lange, fremadrettede hår- 
børster (fig. 11, p. 21). Hos de 2 danske slægter er vinge- 
dækkernes skuldre tydeligt fremstående, lårene utan- 
dede, kløerne frie og bagskinnebenenes spids på yder- 
siden smalt ombøjet (på tilsvarende måde som hos 
Liophloeus). 


Oversigt over slægterne. 


1. Følehornsskaftet omtrent så langt som svøben. 
Snuden ca. så lang som bred 1. Tanymécus (p. 91). 
Følehornsskaftet kun så langt som de 3 første 
svøbeled. Snuden tydelig længere end bred 
2. Chlorophanus (p. 93). 


1. Tanymécus Sch&nh. 


Bagskinnebenenes spidsudhuling fortsættes frem- 
efter på oversiden af skinnebenet et langt stykke 
(mindst "/, af skinnebenets længde) i form af en til- 
smalnet rende, der på ydersiden er begrænset af en 
række børster. For- og mellemskinnebenenes spids 
indvendig med en lille, kort torn. 


92 


1. T. palliåtus Fabr. (fig. 57). Sort, beklædt med-grålige; 
aflange, tildels hårformede skæl. Pronotum ca. så langt som 
bredt, bagranden lige. Vingedækkerne temmelig parallel- 
sidede, stribet punkterede, deres spidser hver for sig stumpt 
tilspidsede, men ikke fremtrukne. Længde 7,5—10 mm. 


Fig. 57. Tanymecus palliatus gg. Xx 6. 


åg: Smallere, forskinnebenene på indersiden stærkere krum- 
mede, 1. og 2. bugled indtrykte i midten, sidste bugled kne- 
bent dobbelt så bredt som langt (hos 92 næsten 3 gange så 
bredt som langt). 

Sjælden, i visse åringer hyppigere (J, Ø, B). Kolding, 
Vejle, Århus; Stenstrup n. f. Svendborg (ved roden af tidsler, 
28/,),… Bremersvold, Vester Ulslev, Toreby, Nykøbing Fw 


93 


Hunosøgård (i antal på Cirsium arvense og Arctium, men ikke 
på Urtica, "der. voksede. samme. sted, ;11-15/.),Vejlø, Vinters- 
bølle skov (på Petasites), Borreby, København. Oftest på 
tidsler, men også på Lappa og Petasites; angives endvidere 
at leve på Centaurea scabiosa og Urtica. Juni—juli. I udlandet 
har den undertiden gjort skade på roer (sammen med Chloro- 
phanus viridis), Chrysanthemum-kulturer og bønner. Larven 
er rodgnaver. 


2. Chlorophanus Germ. 


Bagskinnebenenes spids normal. For- og mellem- 
skinnebenenes spids indvendig med en lang, kraftig 
torn. 


1. C. viridis L. Sort. Beklædt med grønne eller grønblå, 
på siderne og undersiden grøngule, aflange skæl og fine hår. 
Snuden med tydelig, skarp længdekøl. Pronotum højst så 
langt som bredt, bagranden tydeligt tvebugtet. Vingedæk- 
kerne temmelig parallelsidede, fint stribet punkterede, deres 
spidser hver for sig noget tandformet fremtrukne, stærkest 
hos $. Længde 9—11 mm. 

gg: Prosternums forrand i midten kraveformet fremstående. 

C: Sidste bugled bagtil med længdekøl. Mellemskinne- 
benenes spidstorn stærkt forlænget (fig. 58). 


Fig. 58. Chlorophanus. Mellemskinnebenets spids. 


Fundet for over 100 år siden ved Maribo, Herlufsholm og 
Slagelse. I Slesvig er den fundet ved Husum på tidsler, senest 
i juli 1900. I Østholsten, Lubeck- og Kielegnen angives den 
(1947) at være hyppig, maj-juli. Foruden på tidsler angives 
den at leve på Urtica, Tussilago farfara og Salix. Larven an- 
gives at være rodgnaver. 


94 


II. Curculibnidae phanerågnathi. 


Strubeudsnittet som regel ikke dækket af hagen, 
kæberne derfor som regel synlige på hver side af hagen. 
Kindbakkerne på ydersiden uden ar. Snuden som 
regel over dobbelt så lang som bred og trind, i modsat 
fald pygidium udækket (Rhinoncus, Phytobius, Mag- 
dalis) eller øjnene højere end brede (Gronops, Cleonus) 
eller forhofterne adskilt fra hinanden (Rhyncolus og 
nærstående slægter). Følehornene som regel indled- 
dede i nogen afstand fra spidsen af snuden, ofte i eller 
bag dennes midte, skaftet oftest ikke rækkende til- 
bage forbi øjets forrand. Jfr. p. 24. 


4. Underfam. Cle&ninae. 


Følehornsfurerne bøjede skråt nedad, med retning 
under øjnene; disse højere end brede. Kløerne sam- 
menvoksede ved roden, skinnebenenes spids på inder- 
siden med torn, lårene utandede. Forhofterne berø- 
rende hinanden, anbragte nærmere forbrystets bagrand 
end forrand. Følehornssvøbens 7.led er udvidet og 
danner en overgang til køllen. Pygidium dækket. 


Oversigt over slægterne. 


1. Snuden tyk, kantet og kølet..... 1. Clebnus (p.: 95). 
Sudden Slanke, Ble 5% ørene ER RØR VÆ 
2. Vingedækkerne bagtil tilspidsede hver for sig. 
Følehornsfurerne ikke forenede på undersiden. 
Kroppen: fangst kdv 8 BvLix us (p1 99) 
Vingedækkernes spidser afrundede i fællesskab. 
Følehornsfurerne forenede med hinanden på 
undersiden. Kroppen bredere.. 3. Larfnus (p. 101). 


95 


1. Cleønus Schonh. 


Snuden tyk, kantet og kølet, hos de danske arter 
højst dobbelt så lang som bred. Følehornene indled- 
dede nær ved snudens spids. Kroppen behåret. Føle- 


hornenes 3.—7. svøbeled tværbrede. 
Hos $ er bugen fortil svagt indtrykt i midten. 


Cleoninernes talrige arter inddeles som regel i flere 
slægter, således at af vore arter kun piger henføres 
til Cleonus, medens glaucus og nebulosus henføres til 
Coniocleonus Motsch., fasciatus til Chromoderus Motsch. 
og trisulcatus og tigrinus til Cyphocleonus Motsch. For 


den danske fauna er denne inddeling upåkrævet. 


Oversigt over arterne. 


1. 2.led på bagfødderne meget længere end 3.... 
aled på 'bagløddernesikke længere end 3. ..... 
2. Forbrystet på hver side foran hofterne med en 
tydelig knude. Kroppen smallere, vingedæk- 
kerne rigeligt Z/, længere end tilsammen brede 


2. nebuldsus. 


Forbrystet uden tydelige knuder foran hofterne. 
Kroppen bredere, vingedækkerne ca. ?/, læn- 


gere end tilsammen bréde ............ 1. glancus, 
32 svøbeled meget længere end 1........ 3. fascidtus. 


mk hub hEled ikke længere end 1, 4... uskkenskd 

4. Pronotums forrand med svage, men tydelige øje- 
lapper, d.v.s. fremtrukket på hver side bag 
øjnene (fig. 12, p. 21). Snuden med længdemidt- 


mt i hele dens længde 00. KØEN NR 6. piger. 


Pronotums forrand uden øjelapper. Snuden i det 
nøjeste fortil med længdemidtfure …………. ........ 

5. 1. svøbeled dobbelt så langt som bredt, meget læn- 
gere end 2. led. Snuden fortil uden midtfure. 
Vingedækkerne langs sømmen til over midten 

med store blanke knuder, uden tydelige punkt- 


Es Ed MEE EDER EDGE las 5. figrinus, 


96 


1. svøbeled ikke nær dobbelt så langt som bredt, 
omtrent af samme længde som 2. led. Snuden 
fortil med midtfure. Vingedækkerne langs søm- 
men fint kornede, med tydelige punktstriber 
4. trisulcåtus. 


1. C. glaucus Fabr. Sort, hvidgråt, på friske eks. pletvis 
rødligt eller gulligt behåret, pronotum og vingedækkerne med 
nøgne pletter, som på de sidste danner to tværbånd, der fra 
siderne løber skråt ind mod sømmen, men, forinden de når 
denne, bøjes, således at de med sømmen danner en omtrent 
ret vinkel. Meget sjældent er det bageste eller endog omtrent 
begge tværbånd forsvundet. 1. svøbeled længere end 2. Benene 
slanke. Snuden ca. dobbelt så lang som bred, med skarp, høj 
længdekøl. Øjnene mindst dobbelt så høje som brede, bredest 
oven over midten. Pronotum med tydelige øjelapper, i for- 
reste halvdel med længdemidtkøl, svagt knudret og groft 
punkteret. Vingedækkerne stribet punkterede. Længde 9— 
11,xmm:; 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På sandbund, især 
på lyngheder. Oftest under Calluna vulgaris, i hvis rødder 
larven formodes at leve; undertiden krybende fremme. Især 


maj-juli. Imago er i udlandet iagttaget i stort antal på fyr 
og i fangenskab at begnave fyrrebark. 


2. C. nebulésus L. Nærstående' Til glatcus, men” atiskllt 
fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker, samt ved, 
at vingedækkernes skrå tværbånd løber i en ret linie helt til 
sømmen, med hvilken de derfor danner en spids vinkel, at 
øjnene er lidt smallere, med størst bredde omtrent i midten, 
og at vingedækkerne er længere tilspidsede. Kølen på pro- 
notums forreste del strækker sig oftest længere tilbage, så at 
den er ca. ?/, så lang som hele pronotum. Længde 10—12 mm. 


Sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, Nørholm, Møborg (Vestjyl- 
land), Lindum skov, Skørping, Dronninglund Storskov, 
Svinkløv; Nykøbing S., Tisvilde; Dueodde. Levevis som 
glaucus. Maj-sept. 


97 


3. C. fasciåtus Muller (fig. 59). Sort, skaftets rod brunlig. 
Beklædt med snehvide, på friske eks. pletvis rødlige eller 
gullige hår, pronotums midte, vingedækkernes rod, et tvær- 
bånd lidt bag midten og en plet foran spidsen nøgne, sorte. 
Snuden omtrent "/, gang længere end bred, med fin midtkøl, 


SØ 


PRES 


Fig. 59. Cleonus fasciatus. x 6. 


der fortil deler sig i 2. Øjnene ikke dobbelt så høje som brede. 
Pronotum bredere end langt, med uregelmæssige flade knuder 
og grove punkter, kun med ganske svage øjelapper. Vinge- 
dækkerne temmelig smalle, stribet punkterede. Længde 7— 
10 mm. 


Udbredt på sandbund, især ved stranden, men ret sjælden 
(J, Ø, B). F. eks.: Vemmingbund, Stenderup strand, Silke- 
borg, Moesgård strand, Mols, Samsø; Ærø, Nakskov, Rødby 
havn, Bøtø, Gedser, Jydelejet, Solrød strand, Amager, Hel- 
singør, Tisvilde. Larven i roden eller rodhalsen af Chenopo- 
dium og Atriplex, og også i runkelroer. Især maj-juni, aug.— 


Victor Hansen: Snudebiller i 


98 


sept. Larver, pupper og imagines er fundet samtidig 29, i 
Atriplex indtil 10 eks. i hver rods opsvulmede partier; larver 
er også fundet ?%/, og ”/,; imago er klækket sidst i aug. 


4. C. trisulcåtus Hbst. Sort, skaftets rod brun. Beklædt 
med pletvis tættere, hvidgrå, på friske eks. pletvis rødlig 
eller gullig behåring. Snuden ca.?/, længere end bred, med 
en midtkøl og på hver side af denne en længdefure; midtkølen 
er fortil delt i 2 ved en kort midtfure. Øjnene ca. dobbelt så 
høje som brede. Pronotum bredere end langt, meget fladt 
knudret. Vingedækkerne stribet punkterede. Længde 7— 10 mm. 


Sjælden og oftest kun enkeltvis (J, Ø, B). Sønderborg, Vil- 
strup strand ved Haderslev, Kolding, Vejle, Horsens, Mattrup, 
Pints mølle (2 eks. nedbanket af Chrysanthemum leucanthe- 
mum, "9%/,), Dronninglund Storskov; Lolland-Falster, Møn, 
Øbjerggård, Amager, Strandmøllen, Ørholm, Sandbjerg øst 
for Rudeskov, Strødam. Arten er muligvis hos os tiltagende 
i sjældenhed. I udlandet er imago fundet på Chr. leucanthemum 
og larven i denne plantes rod eller rodhals. Angives også at 
leve på tidsler. Især apr.—juni, aug. 


5. C. tigrinus Panz. Sort, skaftets rod brun; behåringen 
mere hvid og tæt end hos trisulcatus. Snuden ca. dobbelt så 
lang som bred, med en midtkøl og på hver side af denne en 
længdefure. Øjnene ca. dobbelt så høje som brede. Pronotum 
omtrent så langt som bredt, med kraftige, blanke knuder. 
Længde 7—10 mm. 


Kun fundet for over 150 år siden ved Sorø og Brede og 
i 1882—83 (78/. og ?/,) på Halk strand. Larven angives at leve 
i roden af Artemisia vulgaris, Achillea millefolium og Tana- 
cetum vulgare; imago er taget på A. millefolium. 


6. C. piger Scop. Sort, skaftets rod brun; behåringen grå- 
hvid, på friske eks. pletvis rødlig, pronotums midte og 2 skrå 
pletter på vingedækkerne sorte, nøgne. 1. svøbeled lidt læn- 
gere end 2. Snuden ca. dobbelt så lang som bred, med 4 
længdekøle, adskilte ved 3 længdefurer. Øjnene over dobbelt 
så høje som brede. Pronotum næsten så langt som bredt, 


S8 


fladt knudret. Vingedækkerne især fortil groft kornede, punkt- 
striberne utydelige. Længde 10—14 mm. 
Almindelig (J, Ø). På Cirsium (bl. a. C. arvense), Carduus 


(bl. a. C. acanthoides) og Lappa. Især maj, aug.—sept. Larven 
danner galler på rod eller rodhals. 


2 "Lræusy Fabr: 


Snuden forholdsvis slank, trind. Kroppen lang- 
strakt. Oversidens beklædning, der let afgnides, be- 
står af en fin behåring og et fint, støvlignende lag. 
Vingedækkernes spidser hver for sig tilspidsede. Føle- 
hornsfurerne ikke forenede på undersiden. Øjnene 
noget højere end brede. 


Oversigt over arterne. 


1. 2. fodled meget længere end bredt. Øjnene hvæl- 
mn RER REN) or BR RER DR 1.…parapléæceticus. 
2. fodled så langt som bredt. Øjnene flade ..... PR 
2. Vingedækkerne ca. 2?/, gang så lange som tilsam- 
men brede, deres spidser ret lange, stærkt spids- 
BENE HE, GOY 2, SERENE 5 Boal en da ln dr ke 2 fridis, 
Vingedækkerne ca. dobbelt så lange som tilsam- 
men brede, deres spidser meget korte, stump- 
eller omtrent retvinklede. (fig. 60)... 3. MYR 87. 


1. L. paraplécticus L. (fig. 61). Sort, med mørkegul be- 
klædning, følehornene brunrøde, mørkere mod spidsen. Føle- 
hornene indleddede foran midten af snuden. Benene slanke. 


Baez 


Sams iD dis 6. myagri 


Fig. 60. Lixus. Vingedækkespidserne. 
Åsa 


100 


Snuden omtrent så lang som pronotum, hos 29 ubetydeligt 
længere end hos $, ganske svagt krummet. Pronotum mindst 
så langt som bredt, uden tydelige øjelapper, dels med større, 
flade, dels med yderst fine punkter. Vingedækkerne kun lidt 
bredere end pronotum, stribet punkterede; spidserne lange, 
divergerende. Længde 11—15 mm. 

åg: Følehornene indleddede noget nærmere snudens spids. 


Fig. 61. Lixus paraplecticus. x 4. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På fugtig bund. Lar- 
ven i stængler af Sium latifolium, Oenanthe aquatica og andre 
skærmplanter. Især marts—juni, sept.—okt. Imago overvintrer. 
Talrige larver, pupper og nyklækkede imagines er fundet 8/, 
i stængler af Oe. aquatica. 


2. L. iridis Oliv. Sort, følehornene brunrøde, mørkere mod 
spidsen. Bredere og kraftigere end paraplecticus. Benene langt 
kraftigere, de enkelte fodled kortere og bredere. Snuden hos 
åg næppe, hos 2 tydeligt længere end pronotum; dette lidt 


101 


bredere end langt, med tydelige øjelapper. Vingedækkerne 
tydeligt bredere end pronotum, spidserne meget kortere end 
hos paraplecticus. Længde 11,5—17 mm. 

åg: Som hos paraplecticus. 


Sjælden (J, Ø). Haderslevegnen, Horsens, Sofiendal ved 
Rye, Nordre Rønner nord for Læsø; Odense, Killerup, Herlev, 
Dyrehaven, Lyngby Åmose, Kollemosen ved Holte, Ravne- 
holm, Vedbæk (Maglemosen), Rudersdal, Farum. Larven 
lever i stænglerne af Oenanthe aquatica, Angelica silvestris, 
Anthriscus silvestris, Cnidium dubium og andre skærm- 
planter (såsom Heracleum og Conium), og arten forekommer 
både på fugtig og på tør bund. Især maj-juni, aug. Imago 
overvintrer. Larver og pupper er fundet ”8/,; en larve for- 
poppet %/.,. udviklet 7975 


3. L. myagri Oliv. Sort med hvidgrå beklædning, der på 
pronotums og vingedækkernes sider danner et længdebånd, 
følehornene brunlige, mørkere mod spidsen. Snuden lidt kor- 
tere end pronotum, tydeligt krummet, tykkere end hos de 
foregående. Pronotum lidt bredere end langt, med tydelige 
øjelapper og dobbelt punktur: ret fine og grove, flade punkter. 
Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, kortere end hos 
de foregående. Benene kortere end hos disse. Længde 7— 
14 mm. 

Hidtil kun fundet på stranden ved Redsle skov (et enkelt 
eks. sigtet i en vegetation af Lepidium latifolium, ?2/, 1952). 
I udlandet er arten fundet i tørre stængler af Rorippa am- 
phibia og i en vegetation af Barbaraea vulgaris, hvor imago 
fandtes i parring ved planternes rod i maj, larven senere i 
stænglen, undtagelsesvis i roden, og puppen i roden, sjældnere 
i stænglernes nederste del; imago klækkedes i aug. eller senere; 
den bliver vistnok i puppelejet til næste forår. Arten lever 
vistnok også i andre korsblomstrede, bl. a. Armoracia rusticana. 
I Barbaraea vulgaris truffet sammen med Baris lepidii, der 
også forekom på Redsle-lokaliteten. 


3. Larinus Germ. 


Vingedækkernes spidser rundede i fællesskab. Føle- 
hornsfurerne forenede med hinanden på undersiden. 


102 


1. L. plånus Fabr. (fig. 62). Sort, følehornsskaftets rod 
brun. Oversiden med pletvis tæt, grøngul beklædning, der let 
afgnides og består af hår og et støvlignende lag. Følehornene 
indleddede foran midten af snuden, denne ca. så lang som 
pronotum, svagt krummet. Pronotum bredere end langt, med 


Fig. 62. Larinus planus. x 8. 


svage øjelapper. Vingedækkerne stribet punkterede. Længde 
5—7 mm. 

å: Snuden lidt kortere; følehornene indleddede lidt nær- 
mere dens spids. 


Ret sjælden (J, Ø). Haderslev, Estrup skov, Esbjerg Nørre- 
skov, Nørholm skov, Grejsdalen, Rye Sønderskov, Funder, 
Odderegnen, Århus, Thorsager, Femmøller, Favrskov, Nørre- 
vosborg, Restrup enge ved Ålborg; Fyn (Korup, Langesø), 
Vesterborg og Sundby Storskov på Lolland. På tidsler, især 
på fugtige enge. Juni-—aug. Larven lever og forpupper sig i 
blomsterhovederne af kurvblomstrede, såsom Carlina vul- 
garis, Cirsium arvense og palustre og Centaurea scabiosa. 


103 


5. Underfam. Hylobiinae. 


Følehornsfurerne, i hvert fald fortil, og følehornenes 
indledningssted anbragte på snudens sider, men tæt 
ved dens overside, så at furerne fortil er delvis syn- 
lige fra oven (fig. 14—15, p. 23). Følehornene med 6- 
eller 7-leddet svøbe, indleddede nær snudens spids. 
Snuden kraftig. Kløerne frie og uden flig eller tand. 
Forhofterne berører hinanden. Pygidium dækket. 


Oversigt over slægterne. 


KRSSKodled. ikke bredere end 2/... 1. Gronops (p. 104). 


Seks sbredere; end. ZTE SB sm Eyben vadede brjss VÆ 
2. Oversiden næsten nøgen. 1. svøbeled så langt som 
23 Lille, 2,4—2 mm 22. 4 7.… Liosoma.(p. 129). 


Oversiden tydeligt behåret eller skælklædt, eller i 
modsat fald 1. svøbeled ikke nær så langt som 


2453305, dyret. stort (mindst, 11. mm) 676; 3. 
Fig. 63. Hylobius abietis. Pig. 64. Hylobius abietis. 
Forben. Forbrystet. 


3. Skinnebenenes spids med en kraftig, indad og 
nedad rettet torn (fig. 63). Forhofterne anbragte 
nærmere ved forbrystets bagrand end ved dets 
1, AA tog te des FEKS Es GARE SD AS EAEKE NR SKET Te SELE 4. 

Skinnebenenes spids på indersiden i det højeste 
med ganske svag torn. Lårene utandede..... 6. 


104 


Øjnene kun lidt eller noget højere end brede. Pro- 
notum uden tydelige øjelapper. Vingedækkerne 
med tydelige skuldre. Scutellum ikke stort. Lår 
højst med fin tand. Forbrystets forrand ikke 


sterkt/ndrandetreet, Ann 4. Lepyrus (p. 


Øjnene meget højere end brede; pronotum med 
"tydelige øjelapper (fig. 14, p. 23). Forbrystets 
forrand i midten stærkt udrandet (fig. 64).... 
Scutellum stort. Vingedækkerne med tydelige 
skuldre, bag disse næppe udvidede, i hvert fald 


fortil med tydelige punktstriber 5. Hylébius (p. 


Scutellum lille. Vingedækkerne bag skuldrene ty- 
deligt udvidede, uden tydelige punktstriber 


6. Liparus (p. 


Snuden med en længdefure. Pronotum med tyde- 
lige øjelapper. Forhofterne anbragte nærmere 
ved forbrystets bagrand end ved dets forrand 


Ålophus (p. 


Snuden uden længdefure. Pronotum uden tydelige 
øjelapper. Forhofterne anbragte omtrent lige 
langt fra forbrystets for- og bagrand ........ 


Følehornssvøben 7-leddet ... 2. Phytéonomus (p. 
Følehornssvøben 6-leddet ...... 3. Liméåblus (p 


1. Grønops Schonh. 


122) 


Lårene utandede. Skinnebenenes spids på inder- 


Oversigt over arterne. 


Panden i midten med en lidet dyb længdegrube, 
der er meget smallere end snuderyggen og på 


siden med svag torn. 3. fodled ikke bredere end 2. 
Følehornssvøbens 7. led dannende en overgang til køl- 
len. Snuden kort, kantet. Øjnene meget flade, højere 
end brede. Forbrystets forrand dybt udrandet i mid- 
ten. Pronotum med stærke øjelapper. Vingedækkernes 
skuldre fremstående. Flyvevinger tilstede. 


105 


hver side går jævnt over i pandens overflade. 
Pronotum kun ubetydeligt bredere end langt, 
siderne bag forhjørnet kun ganske svagt ud- 
uidede Længde 2,355 mm des Ltlandåtus: 
Panden med en ret dyb grube, der er så bred som 
snuderyggen og på hver side begrænses af en ret 
høj, smal længdekøl. Pronotum omtrent "/, 
bredere end langt, siderne bag forhjørnet bety- 
deligt, næsten stumpvinklet udvidede. Længde 
ke MM... 70. REE NE ERNE DE DE 2. inaequålis, 


Fig. 65. Gronops lunatus. xXx 15. 


1. G.lunåtus Fabr. (fig. 65). Sort, følehornsskaftets rod 
rødlig. Oversiden beklædt med store, brede, taglagte, brun- 
sorte, på vingedækkerne dog pletvis hvide skæl. Vingedæk- 


106 


kernes afvekslende, stærkere hvælvede mellemrum med en 
række næsten nedliggende børster. Snuden omtrent dobbelt 
så lang som bred. Pronotum med 3, i midten ofte noget af- 
brudte længdefurer. Vingedækkerne groft stribet punkterede. 
Længde 2,8—3,5 mm. 

å&: Bugens rod indtrykt i midten. 


Sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, Øster Nykirke, Rye, Lyngå, 
Thorsager, Lindum, Hobro, Lundby bakker, Agdrup bakker, 
Sæby, Ålbæk; Ristinge klint (under Artemisia), Falster, Møn, 
Mogenstrup, Fortunens Indelukke, Brede, Holte, Lillerød, 
Jægerspris Nordskov. Især på tør sandbund. I udlandet er 
den navnlig taget på eller under Spergularia rubra og salina, 
men også på Matricaria inodora og Anthemis. Af Schiødte 
oftere fundet på blomstrende boghvede. Marts-sept. 


2. G.inaequålis Boh. Adskilt fra /unatus ved de i over- 
sigten nævnte kendemærker samt ved større, bredere krop, 
kraftigt tuberkulerede vingedækker med meget stærkere 
knude bagtil og mindre udpræget lys skæltegning. Længde 
3,8—4,5 mm. 


Denne art var tidligere kun kendt fra Sibirien, men er nu 
bl. a. fundet i Finland, Sverige og Polen og er antageligt ved 
at brede sig. Hos os er den endnu meget sjælden (Ø, B) og 
kun fundet ved Jægerspris (1 eks. på en mur nær stranden 
ud for Nordskovens nordvestlige hjørne, ?"/, 1960, og 1 eks. 
ved planterødder på en grøftekant ved vejen nær Skoven 
kirke, "/, 1961) og på Bornholm (1 eks. ved Boderne under 
marehalm, %5/. 1954, og 1 eks. ved Dueodde under tang på 
strandbredden, .?/,… 1954): I' Polen er dem nogle; stedersret 
hyppig på tør sandbund og er bl. a. oftere ketset på Pisum. 
I Tyskland er den bl. a. fundet under bladrosetter af Cyno- 
glossum officinale og Carduus crispus. 


2... Phytoønomus Schonh. 


Følehornssvøben 7-leddet. Forhofterne anbragte 
omtrent lige langt fra forbrystets for- og bagrand. 
Øjnene højere end brede. Pronotum uden tydelige 
øjelapper. Lårene utandede. Skinnebenenes spids ind- 
vendig kun med svag torn. 


107 


Formen af vingedækkernes skæl er af betydning ved 
bestemmelsen (se fig. 67), men man må være opmærk- 
som på, at det enkelte individ, foruden de for arten 
typiske skæl, ofte har iblandede skæl af en lidt af- 
vigende form. 


Arterne lever på urteagtige planter, de fleste på ærte- 
blomstrede. Larven lever frit, men ofte ret skjult, på nærings- 
plantens blade (eller blomster) og forpupper sig i en kokon, 
der som regel anbringes på næringsplanten eller på en anden 
plante i nærheden. De fleste arter træffes bedst om eftersom- 
meren og — efter overvintring — om forsommeren. 


Oversigt over arterne. 


1. Forskinnebenene med en stump tand eller stump- 
vinklet udvidelse midt på indersiden (fig. 66) 6. aråtor. 
Forskinnebenene uden sådan tand eller udvidelse 2. 


Fig. 66. Phytonomus arator. Højre forskinneben. 


2. Baghofterne adskilte lige så langt fra hinanden, 
som en af dem er bred. Vingedækkerne brede, 


skællene ikke tvespidsede. Længde 5,5—8 mm.. ad 
Baghofterne ikke adskilte så langt fra hinanden, 
som 'en' af dem er bred. "Længde 3,2-7,2 mm. Å. 


3. Snuden i det højeste 2/, længere end bred. Vinge- 
dækkernes 4.—6. punktstribe normale. Længde 
IEEE AR FINERE SING 3 iupunetåtus, 


Fig. 


108 


aA 6 + RE d e SE 
67. Vingedækkeskæl af Phytonomus. a: rumicis, b: viciae. 
c: pedestris, d: plantaginis, e: trilineatus, f: nigrirostris. 


Snuden mindst dobbelt så lang som bred. Vinge- 
dækkernes 4.—6. punktstribe foran midten lidt 
indad og derefter bag skuldrene udad svungne. 
bænede 5 FARS RER Sav TER ØNe 2. fasciculåtus; 

Vingedækkernes skæl ikke tvespidsede (fig. 67, a), 
deres behåring meget kort og i det højeste svagt 
opstående. Pronotums sider kun svagt rundede 5. 

Vingedækkernes skæl tvespidsede eller endog spal- 
tee BEST FORE FRR DAD LE SIN SEER TRE tg 

Pronotum noget bredere end langt, fortil meget 
smallere end bagtil. Vingedækkerne over skuld- 
rene kun lidt bredere end pronotums rod, ud- 
videde til bag midten, okkergule, oftest næsten 
uden tegning. Vingedækkernes 1. stribemellem- 
rum pludselig tilsmalnet bagtil...... 3. arundinis. 

Pronotum i det højeste lidt bredere end langt, 
fortil mindre stærkt tilsmalnet. Vingedækkerne 
over skuldrene meget bredere end pronotums 


Issen behåret. Vingedækkernes 1. stribemellem- 
rum bagtil pludseligt tilsmalnet. Snuden lidt 
krummet, kun ganske lidt bredere mod spidsen, 
behåringen langs dens midte rettet skråt indad 
Og eng 215. 3gnnt år. lats. STE 4. adspérsus. 
Issen skælklædt. Vingedækkernes 1. stribemellem- 
rum ikke tilsmalnet bagtil. Snuden næsten lige, 
tydeligt bredere mod spidsen, behåringen langs 
dens midte rettet skråt indad og bagud 5. rumicis. 


109 


6. elongatus 


a. variabilis 


Fig. 68. Phytonomus. Hoved. 


7. Øjnene ca. "/, højere end brede (fig. 68, b), panden 
mellem dem kun lidt (ca. ”/,) smallere end snu- 
den (fig. 69, a). Vingedækkernes skæl spaltede 
dybt, ofte næsten til roden (omtrent som fig. 
67, e). 1. og 2. svøbeled omtrent lige lange. 
BE. 5 56,2 MM SD) Fase 10. elongåtus. 
Øjnene mindst dobbelt så høje som brede (fig. 
68, a) eller (viciae) dog mindst ”/, højere end 
brede, panden mellem dem betydeligt (mindst 
ca. 7/,) smallere end snuden (fig. 69, b), i modsat 
fald: 1. svøbeled tydeligt længere end 2. .:..…: 8. 
8. Vingedækkerne med korte, næsten nedliggende 
hår, deres skæl ikke spaltede til roden (fig. 67, 
EEN rs 0 5 es Ma Se Era NR ERE RUE 9. 
Vingedækkerne med ret lange, opstående hår... 11. 
9. Vingedækkernes skæl kort tvespidsede (fig. 67, b). 
1. svøbeled ca. !/, gang længere end 2. Pronotum 


NDY/ 


a. elongatus b. pedestris 


Fig. 69. Phytonomus. Hoved. 


110 


over ]/, bredere end langt, med stærkt rundede 
sider. Følehornsskaftet sort, ofte med lysere 
rod, Længde 445 mm 3] SAS SA ME SE I. viciae. 
Vingedækkernes skæl længere tvespidsede (fig. 
67, c). 1. svøbeled ikke eller kun lidt længere end 
2. Følehornsskaftet overvejende rødligt. Længde 
ÆT RER 5 0 aa ANNE 105 val eN Kl KN ESS GONN SR SEERE 10. 
10. Pronotum i det højeste ca. "/, bredere end langt, 
siderne jævnt rundede, bagtil ikke eller næppe 
indsvajede, skællene i midtlinien meget smalle, 
simple, ikke tvespidsede. 2. svøbeled næsten så 
langt som 1. 3: Penis, se fig. 70,c... 8. pedéstris. 
Pronotum ca. ”/, bredere end langt, siderne meget 
stærkere rundede, lige foran baghjørnet tydeligt, 
kort indsvajede, skællene i midtlinien overvej- 
ende tvespidsede ligesom vingedækkeskællene. 
1. svøbeled oftest lidt længere end 2. $: Penis, 


Se HE MM SR ole SN GE SST BE Sao GR 9. denominåndus. 
a. variab. 6. murinus c. pedestr d. denomin. 


Fig. 70. Phytonomus. Penisspidsen. 


11. 1. og 2. svøbeled omtrent lige lange. Vingedækker- 
nes skæl ikke spaltede til roden (omtrent som 


L:svøbeled; tydeligt længere ends, 85 Moor hs 13. 
12. Pronotum ca. ”/,—"/, bredere end langt, som regel 
bredest omkring midten, siderne noget rundede. 
Længde 4,3—5,5 mm. ZZ: Penis, se fig. 70, a 
ilvariåbilfs, 
Pronotum ca. !/,="/, "bredere send. langt,--bredest 
bag midten, siderne stærkere rundede. Længde 
5—6,5.mm. 3: Penis, se fig. 70, Dssesnss 12. murfnus. 


13. 


14. 


15. 


121 


a. meles 6. plantaginis 


Fig. 71. Phytonomus. Pronotum. 


Pronotum ca. ”/, bredere end langt, med stærkt 
rundede sider (fig. 71). Snuden ikke væsentligt 
indsnævret ved roden. Panden mellem øjnene 
kun lidt (ca. 7/;) smallere end snuden bagtil.. 14. 

Pronotum i det højeste omtrent ”/, bredere end 
langt, med ret svagt rundede sider. Snuden stærkt 
indsnævret ved roden. Panden mellem øjnene i 
det højeste halvt så bred som snuden bagtil 
(lige foran indsnævringen).  Vingedækkernes 
skæl spaltede helt eller næsten helt til roden... 15. 

Pronotum bredest lidt foran midten, siderne bag- 
til tydeligt, kort indsvajede (fig. 71, b). Vinge- 
dækkerne som regel hvert med en stor mørk 
længdeplet, deres skæl tvespidsede, men ikke 
spaltede til roden. (fig: 67,;d).….….... 13. plantåginis. 

Pronotum bredest lidt bag midten, siderne næppe 
indsvajede bagtil (fig. 71,a). Vingedækkerne 
uden sådan plet, deres skæl spaltede næsten til 
Ben (omtrent som fig: 67;3.8) 2500 2 5 14. méles, 

Vingedækkerne næsten ensfarvet grønne eller — 
sjældnere — brune. 1. svøbeled over dobbelt så 
langt som bredt, ca. !/, så langt som skaftet 

15. nigrirdstris: 

Vingedækkerne brunlige eller grålige, med en mørk 
stribe fortil på 3. stribemellemrum, en aflang 
mørk plet bag midten på 4.—6. mellemrum og 
delvis mørkttegnet søm. 1. svøbeled kun ca. dob- 
belt så langt som bredt, under ”/, så langt som 
EN, IGN SU ARTS EFV sr AVE 16. trilineåtus. 


112 


1. Ph. punctåtus Fabr. Brunlig eller sort, med lysere 
sider, vingedækkernes ulige stribemellemrum lidt stærkere 
hvælvede, lysere, med små, sorte pletter. Følehorn og ben 
mørkt brunlige. 1. og 2. svøbeled omtrent lige lange. Snuden 
yderst svagt krummet. Øjnene lidt over "!/, gang højere end 
brede. Panden imellem dem ca. !/, smallere end snuden bagtil. 
Pronotum bredere end langt, bredest lidt foran midten. Vinge- 
dækkerne med temmelig korte, halvtopstående hår. Længde 
6,5—8 mm. 

åg: Meget smallere. Forskinnebenene på indersiden mod 
spidsen stærkere krummede. Snuden omtrent ”/, gang (hos 
Q ca. %/;) længere end bredt: | 

Let kendelig ved størrelsen, den korte snude og de ikke 
tvespidsede skæl. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). Især på høj, 
tør bund. På ærteblomstrede, især Trifolium og Vicia. Larven 


fortærer planternes unge skud, overvintrer, forpupper sig om 
foråret, oftest på jorden, og udvikles i sommerens løb. 


2. Ph. fasciculåtus Hbst. Adskilt fra punctatus ved de 
i oversigten nævnte skelnemærker. Endvidere er tegningen 
langt lysere og mere spættet, snuden slankere og lidt stærkere 
krummet og panden mellem øjnene kun lidt smallere end 
snuden bagtil. Pronotum bredest i eller lidt foran midten. 
Længde 5,5—6,5 mm. 

åg: Snuden ca. dobbelt (hos 2 ca. 2"/, gang) så lang som 
bred. Iøvrigt som hos punctatus. 

Sjælden (J, Ø, B). Bygholm, Århus, Hadsten, Femmøller; 
Fåborg og Langesø, Høje Møn, Vejlø bugt, Køge, København, 
Røsnæs havskrænt, Hillerød, Tisvilde, Hornbæk (klækket 


15-30/,), På sandbund, på Erodium cicutarium og Geranium 
molle. 


3. Ph. arundinis Payk. Hos denne og de 2 følgende arter 
er øjnene ikke helt dobbelt så høje som brede, panden mellem 
dem kun lidt smallere end snuden, og vingedækkernes be- 
håring ganske. kort og næsten nedliggende. Let kendelig ved 
den næsten ensfarvede, okkergule tegning. Følehorn og ben 


113 


sorte, skaftets rod ofte lysere. 1. og 2. svøbeled omtrent lige 
lange. Snuden næsten lige, ca. så lang som pronotum. Vinge- 
dækkerne langstrakte, hos 3 svagt, hos 2 tydeligt udvidede 
til bag midten. Længde 6—7,2 mm. 

åg: Betydeligt smallere. Forskinnebenene på indersiden mod 
spidsen stærkere krummede. Følehornene indleddede lidt nær- 
mere snudens spids. 

Udbredt, men ret sjælden (Ø). På fugtig bund, på skærm- 
planter, især Sium latifolium. Talrige kokoner med larver, 
pupper og nyklækkede imagines er fundet >$/, i stængler af 
S. latifolium; larverne havde ædt blomsterne og tildels bla- 
dene og var som fuldvoksne gået ned ad stænglerne, havde 
gnavet sig ind i disse og i tykkere bladskeder og forpuppet 
sig derinde. Talrige pupper og imagines er fundet "Z/, i stængler 


af Oenanthe aquatica. Larven angives også at forpuppe sig 
udvendigt på planten. 


4. Ph. adspéæérsus Fabr. Brunlig eller grålig, vingedæk- 
kerne spættede med mørke pletter. Følehorn og ben sorte, de 
første undertiden delvis lysere. 1. og 2. svøbeled omtrent lige 
lange. Længde 4—5,6 mm. 

Hos var. altérnans Steph. er vingedækkernes stribemel- 
lemrum afvekslende lysere og mørkere i hele deres udstræk- 
ning. 

gg: Snuden ca. så lang som (hos 2 lidt længere end) pro- 
notum, følehornene indleddede lidt nærmere snudens spids. 

Denne art og rumicis er let kendelige fra alle de følgende 
ved de ikke tvespidsede skæl. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund. 
Larven er fundet på forskellige skærmplanter, såsom Petlice- 
danum palustre, Helosciadium inundatum, Oenanthe aquatica 
og Daucus carota. Larver, pupper og imagines er fundet sam- 
men i antal i juli-aug.; imago er klækket først i aug. I Tysk- 
land er larven fundet på Bidens tripartitus og en anden Bidens- 


art. 


Af var. alternans kendes kun 2 danske eks., det ene fra 
ma iedet andét;fra. Donse: mose (?/,.1908). 


5. Ph.rumicis L. Nærstående til adspersus, men adskilt 
fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker samt ved, 


Victor Hansen: Snudebiller 8 


114 


at tegningen er lysere og vingedækkerne bag midten for- 
synede med et mere eller mindre tydeligt, lyst tværbånd, at 
2. svøbeled er lidt kortere og at pronotum er lidt finere punk- 
teret. Længde 4—5,6 mm. 

å: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) pronotum, 
følehornene indleddede lidt nærmere snudens spids, spids- 
partiet tættere behåret end hos 29 (og end hos adspersus & 


og 2). 


Almindelig (J, Ø, B). Især på Rumex. Larver og kokoner 
med larver og pupper er fundet i stort antal ?/, på blade af 
Rumex hydrolapathum (udvikling fra ”5/,), larver på Polygo- 
num aviculare og P. convolvulus ”/, (udvikling kort efter). 
Larven angives først at være bladminerer og senere at leve 
frit på bladene samt også at være fundet på Rheum. 


6. Ph. aråtor L. (fig. 72). Brunlig eller grålig, pronotums 
3 lyse længdebånd oftest skarpt markerede, vingedækkerne 
med lysere og mørkere længdestriber, sømmen i forreste tred- 
jedel lys, iøvrigt sort- og lysspættet. Meget sjældent er over- 
sidens farvetegning næsten helt udvisket og oversiden næsten 
ensfarvet hvidgrå. Benene sorte, ofte delvis lysere, følehor- 
nene brune, mørkere mod spidsen. 1. svøbeled rigeligt så langt 
som 2. Øjnene mindst dobbelt så høje som brede. Panden 
mellem øjnene tydelig smallere end snuden bagtil. Pronotum 
bredere end langt, med temmelig svagt rundede sider. Vinge- 
dækkerne med ganske korte, bagtil tydeligere, halvt op- 
stående børster. Skællene spaltede dybt, dog ikke til roden. 
Længde 5—6 mm. 

åg: Forskinnebenene i midten på indersiden med en stump 
tand (hos 2 med en stumpvinklet, noget variabel udvidelse) 
(fig. 66). 

Let kendelig fra alle vore andre arter ved forskinnebenenes 
form, såvelsom ved farvetegningen. 


Almindelig (J, Ø, B). På arter af nellikefamilien, undtagel- 
sesvis på Trifolium repens. Larven er fundet på Spergula ar- 
vensis var. sativa, Scleranthus, Lychnis flos-cuculi, Melandrium 
album og Silene nutans. Larver er fundet fra juni til sidste 


115 


halvdel af aug., pupper og imagines fra juli til sidste halvdel 
af aug.; udviklingen strækker sig således over et længere 
tidsrum sommeren igennem. Puppekokoners forekomst på 
bygaks er tilfældig, og arten anses ikke for skadelig for korn. 


Fig. 72. Phytonomus arator. x 8. 


7::Ph: viciae Gyll. Brunlig eller grålig, vingedækkernes 
ulige stribemellemrum med en række mere eller mindre tyde- 
lige, sorte pletter. Følehorn og ben sorte, skaftets rod oftest 
lysere. 1. svøbeled ca. ”/, gang længere end 2. Snuden for- 
holdsvis slank, svagt krummet, lidt kortere end pronotum. 
Panden mellem øjnene ca. !/, smallere end snuden bagtil. 
Pronotum bredest i eller lidt bag midten. Længde 4—4,5 mm. 

Ø: Snuden ganske lidt kortere, følehornene indleddede lidt 
nærmere dens spids. Vingedækkerne smallere, mere parallel- 

8% 


116 


sidede. Sidste bugled svagt afstudset og dets bagrand på hver 
side noget indbuet (hos 2 jævnt rundet). 

Blandt arterne med tvespidsede vingedækkeskæl let ken- 
delig ved at skælspidserne er korte (fig. 67, b), og iøvrigt ka- 
rakteriseret ved mørke følehorn, tværbredt, på siderne stærkt 
rundet pronotum, meget kort, nedliggende vingedækkebe- 
håring og kort 2. svøbeled. 


Kun fundet i Marselisborg skov, især på havskrænten mel- 
lem Silistria og Ørnereden, på Vicia silvatica, i antal i aug. 


8. Ph. pedéstris Payk. Brunlig eller grålig, vingedæk- 
kerne med sorte, ofte noget udviskede pletter. Benene sorte. 
Skinnebenene undertiden noget lysere. Følehornene brunlige, 
mørkere mod spidsen. Snuden næsten lige, omtrent "/, kortere 
end pronotum, øjnene flade, afstanden mellem dem næsten 
kun halvt så stor som snuden bagtil. Pronotum bredest om- 
kring midten, smallere og med mindre stærkt rundede 
sider hos g. Vingedækkerne hos & forholdsvis slanke, hos 
C stærkere hvælvede og stærkere udvidede bag skuldrene. 
Skællene spaltede, men ikke ret dybt, næppe i deres halve 
længde (fig. 67, c). Længde 5—5,5 mm. 

åg: Smallere, jfr. ovf. Forskinnebenene på indersiden mod 
spidsen stærkere krummede. Penis jævnt tilsmalnet mod 
spidsen, denne afrundet, se fig. 70, c. 

Kendelig fra de nærstående ved formen af pronotums og 
vingedækkernes skæl (fig. 67, c), 2. svøbeleds længde, smal 
pande mellem de høje øjne og vingedækkernes nedliggende 
behåring. 


Almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, f. eks. Vicia 
cracca, Lotus og Lathyrus. 


9. Ph. denominåndus Cap. Nærstående til pedestris, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker. 
Endvidere er følehornssvøbens ydre led stærkere tværbrede 
og benene tydeligt kortere og kraftigere. Farven er gennem- 
gående mere grålig, undertiden grågrønlig. Længde 4,7—5 mm. 


117 


å: Skinnebenene, især på indersiden, stærkere krummede. 
Kropsformen ikke (således som hos pedestris) væsentligt slan- 
kere end hos 2. Penis næppe tilsmalnet mod spidsen, denne 
meget bredt, brat: afstudset, se fig. 70, d. 

Hidtil kun fundet i Dyrehaven: 5 eks. ketsede i Fortunens 
ke Mmkke?7 og], 1942, 27. og 7", 1943. Arten er antageligt 


knyttet til ærteblomstrede, måske Lathyrus pratensis og Vicia 
cracca. 


10. Ph. elongåtus Payk. Nærstående til pedestris, men 
adskilt fra den ved bredere, mindre høje og meget stærkere 
hvælvede øjne, bredere pande mellem øjnene, og længere 
vingedækker med dybere spaltede skæl og korte, men tyde- 
ligt opstående hår. Vingedækkernes ulige stribemellemrum 
noget hvælvede, med mørke, ofte noget udviskede pletter. 
Længde 5,5—6,2 mm. 

åg: Vingedækkerne noget smallere. Benene længere, skinne- 
benene indvendig mod spidsen stærkere krummede. 

Let kendelig ved øjnenes form og hvælving, den brede 
pande mellem øjnene (fig. 69, a), vingedækkeskællenes form 
(omtrent som fig. 67, e) — skællene i pronotums midtlinie som 
hos pedestris — og 2. svøbeleds længde. 


Ret sjælden (J, Ø, B). I reglen på fugtig bund. Larven er 
fundet på Stellaria crassifolia og alsine samt på Cerastium. 


MAMPh variåbilis, Hbst. (fig:73)- Brunlig”; eller, grålig; 
vingedækkerne fortil med en aflang, mørk længdeplet langs 
sømmen; sømmen bagtil og de ulige stribemellemrum med 
sorte, ofte noget udviskede pletter. Benene rødbrune, lårene 
mørkere, følehornene rødlige, mørkere mod spidsen. 2. svøbe- 
led omtrent så langt som 1., 6. og 7. led betydeligt tværbrede. 
Snuden næsten lige, over 7/, kortere end pronotum, panden 
mellem øjnene næppe halvt så bred som snuden bagtil. Pro- 
notum i midtlinien med tvespidsede skæl. Vingedækkernes 
skæl spaltede mindst ca. til midten (omtrent som fig. 67, d). 
Længde 4,3—5,5 mm. 

å: Snuden ganske lidt kortere. Vingedækkerne lidt smal- 
lere. Bagbrystet og 1. bugled i midten indtrykt. Sidste bugled 


118 


i midten yderst svagt indtrykt, dets bagrand på hver side 
indbuet. Penis, se fig. 70, a: 


Meget almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Tri- 
folium og Medicago sativa. Anretter ofte skade på M. sativa,. 
undertiden også på M. lupulina. 


Fig. 73." Phytonomus "varlabiis"SM0: 


12. Ph. murinus Fabr. Meget nærstående til variabilis, 
men adskilt fra den ved de i oversigten angivne skelnemærker. 
Endvidere er arten gennemsnitligt betydeligt større og føle- 
hornssvøben lidt slankere med mindre stærkt tværbrede 6. 
og 7. led. Længde 5—6,5 mm. 

Øg: Som hos variabilis, dog er sidste bugleds indtryk lidt 
stærkere og penisformen helt afvigende, se fig. 70, b. 


Sjælden (J, Ø, B). Rugballegård; Middelfart, Roden, 
Fuglse, Gedser, Pomlenakke, Kohaven ved Nykøbing F., 
Møn, Vallø, Kalvebod strand, Ørholm, Tisvilde; Arnager, 


119 


Hammeren, Allinge. Måske er arten blevet sjældnere hos os 
i nyere tid. Den angives at leve bl. a. på Trifolium vener, 
Medicago sativa og M. falcata. 


13. Ph. plantåginis Deg. Lyst grå eller okkergul, vinge- 
dækkerne som regel hvert med en stor, mørk længdesideplet. 
Følehorn og ben brunlige, de første mørkere mod spidsen, 
skinnebenene lysere. 1. svøbeled ca. ”/, gang længere end 2. 
Snuden krummet, mindst ”/, kortere end pronotum. Pro- 
notum i midtlinien med kort tvespidsede skæl. Vingedæk- 
kernes skæl tvespidsede, spaltede i hvert fald til midten (fig. 
67, d). Længde 4—4,8 mm. 

åg: Noget smallere. Forskinnebenene indvendig mod spid- 
sen lidt stærkere krummede. 

Kendetegnet ved bredt, lidt foran midten bredest pronotum 
med stærkt rundede sider (fig. 71, b), langt 1. svøbeled, skæl- 
lenes form og vingedækkernes opstående behåring. Normalt 
farvede eksemplarer er iøvrigt straks kendelige ved vinge- 
dækkernes pletter. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På ærteblomstrede, 
bl. a. Lotus, Anthyllis og Trifolium. Som foderplante angives 
også Melandrium album og Plantago, men rigtigheden heraf 


er meget tvivlsom. Mange larver og pupper er fundet på 
bens udvikling fra >/,. 


14. Ph. méles Fabr. Adskilt fra plantaginis ved de i over- 
sigten anførte kendetegn. Endvidere er snuden længere, ca. 
så lang som pronotum, og betydeligt slankere, følehornsskaftet 
længere og pronotums skæl i midtlinien aldeles overvejende 
simple, smalle, ikke tvespidsede. Brunlig eller grålig uden 
stærkt udpræget farvetegning, benene sorte, undertiden del- 
vis lysere, følehornene rødlige, mørkere mod spidsen. Længde 
3,8—4,6 mm. 

Øg: Som hos plantaginis. 

Kendetegnet ved tværbredt pronotum med stærkt rundede 
sider (fig. 71, a), langt 1. svøbeled, forholdsvis lang og slank 
snude, skællenes form (omtrent som fig. 67, e) og vingedæk- 
kernes opstående behåring. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, 
især Trifolium. Larven i reglen i blomsterhovederne. 


120 


15. Ph. nigriréstris Fabr. Grøn, sjældent brunlig, pro- 
notum som regel med to brunlige længdebånd, vingedæk- 
kerne næsten ensfarvede, ben og følehorn lysere eller mørkere 
gulbrune, de sidste mørkere mod spidsen. Snuden noget 
krummet, lidt ($) eller næppe (29) kortere end pronotum. 
Dette bredest omkring midten. Vingedækkernes opstående 
hår lange. Længde 3,4—4,2 mm. 

å: Som hos plantaginis. 

Kendetegnet ved ringe størrelse, bagtil ret stærkt ind- 
snævret snude, langt 1. svøbeled, smal pande mellem øjnene 
og vingedækkernes til to tynde, bagud divergerende hår om- 
dannede skæl (fig. 67, f) og lange opstående hår. Normalt far- 
vede eksemplarer er iøvrigt straks kendelige ved den smukke, 
grønne farve. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Tri- 
folium. Arten gør skade i kløvermarker. Larven begnaver 


især unge plantedele og går undertiden ind i stænglen. Den 
brune form forekommer mest på Ononis. 


16. Ph. trilineåtus Marsh. Adskilt fra nigrirostris ved 
de i oversigten anførte kendetegn samt ved, at vingedæk- 
kernes opstående hår er kortere og mindre stærkt opstående 
og deres skæl gennemgående ikke spaltede helt til roden 
(fig,..67,.e)..Lysere eller: mørkere brunlig: eéller..grålig, ofte med 
svagt violet skær, på pronotum er to brede længdebånd, på 
vingedækkerne en stribe fortil på 3. stribemellemrum og en 
aflang plet bag midten på 4.—6. mellemrum samt delvis søm- 
men mørke. Længde 3,2—3,5 mm. 

å: Som hos plantaginis. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Anthyllis vul- 
neraria; også på andre ærteblomstrede, såsom Lotus og Tri- 
folium micranthum. Larver er fundet i stort antal ?3/, på 
blomsterne af Lotus og Anthyllis, forpupning fra 2%/,, ud- 


vikling fra 7?/,; en del larver er fundet "”/, på og i blomsterne 
og de grønne frugter af Anthyllis. 


121 


3. Limobius Schonh. 


Adskiller sig fra Phytonomus ved, at følehornssvøben 
er 6-leddet. 


1. L. boreålis Payk. Sort eller sortbrun, følehorn og ben 
rødlige, køllen mørkere. Oversiden beklædt med kortere og 
længere, sorte og hvide, opstående børstehår og med grålige 
eller grønlige, brunlige og sorte, svagt metalskinnende, spal- 
tede skæl, der på pronotum danner to længdebånd og på 
vingedækkerne en spættet tegning. Snuden ret stærkt krum- 
met. 1. svøbeled ca. dobbelt så langt som 2. Pronotum bredere 
end langt, med ret stærkt rundede sider. Vingedækkerne bre- 
dere end pronotum, med fine punktstriber. Længde 2,5— 
2,8 mm. 

åg: Noget smallere. Snuden lidt (hos 2 næppe) kortere end 
pronotum. 

Sjælden (J, Ø, B). Frøslev plantage, Mårup havskrænt 
(Samsø); Nellemose (Fyn), Røsnæs, Veddinge bakker; Ham- 


meren. På Geranium, bl. a. G. sanguineum. Juni-aug. Larven 
i blomsterne. 


[Ålophus Schénh. 


Adskilt fra Phytonomus ved snudens længdefure, 
pronotums tydelige øjelapper og forhofternes stil- 
ling. Følehornsfurerne rettede mod øjets underkant 
eller it tinder denne. 


A.triguttåtus Fabr. Sort, følehorn og fødder brune. 
Oversiden beklædt med aflange, brunlige skæl. Vingedæk- 
kernes stribemellemrum med en række næsten nedliggende 
hår. Vingedækkerne med en lys plet fra skulderen rettet skråt 
tilbage henimod sømmen og en anden lys tværplet bag midten. 
Snuden lidt kortere end pronotum; dette lidt bredere end 
langt. Vingedækkerne langstrakte, stribet punkterede. Længde 
6—8 mm. 

Øg: 1. og 2. bugled tydeligt indtrykt i midten. 


122 


Der foreligger 2 eks. mærkede »Sønderjylland«. Iflg. Schiødte 
er arten fundet i de sønderjyske hedeegne indtil n. f. Flens- 
borg. Arten kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed anses for 
at høre til vor fauna. Den er ikke fundet i Sverige, Norge 
eller Finland og er nuomstunder meget sjælden i Hamburg- 
egnen. Som foderplanter angives Symphytum officinale, Plan- 
tago lanceolata, Eupatorium cannabinum, Senecio, Taraxacum 
og Beta vulgaris.] 


4. Lepyrus Germ. 


Lårene i det højeste med en fin tand. Skinnebenene 
ved spidsen ombøjede, det ombøjede stykke forlænget 
som en lang, kraftig, indad og nedad rettet torn. For- 
skinnebenenes inderside i det højeste svagt buet. Føle- 
hornenes 7. svøbeled danner en overgang til køllen, 
så at svøben ser ud som 6-leddet. Følehornsfurerne 
rettede mod øjnenes underkant. Øjnene kun lidt eller 
noget højere end brede. Pronotum uden tydelige øje- 
lapper. 


Oversigt over arterne. 


1. Scutellum ret lille: 'Pronotum idet -;højeste:ca: ”/, 

bredere end langt. Vingedækkerne mindst om- 

trent ?/, længere end brede. Snuden mindst rige- 

ligt så lang som pronotum, uden tydelig, blank 
kengdemidtkølsssr. sols kh so smede 1. palustris. 

Scutellum meget lille. Pronotum mindst ca. ”/, 

bredere end langt. Vingedækkerne i det højeste 

ca. 2/. længere end brede. Snuden omtrent så 

lang som pronotum, med en tydelig blank 
længdemidtkøliiske høre nerne 2scapucinths. 


1. L. palustris Scop. (fig. 74). Sort, oversiden beklædt 
med gråhvide og brunlige hår. For- og mellemlår med yderst 
svag, temmelig spids tand. Pronotum fortil jævnt tilsmalnet, 
med to lyse længdebånd, i midten med antydet længdekøl. 
Vingedækkerne fint stribet punkterede, omtrent i midten hvert 


123 


med et lyst punkt, der undertiden breder sig lidt, undertiden 

mangler. Længde 8—10 mm. 
åg: Snuden rigeligt så lang som (hos 2 lidt længere end) 

pronotum. Bugen fortil indtrykt. Kroppen lidt bredere. 


Fig. 74. Lepyrus palustris. x 5. 


Meget sjælden (J, B). Hansted-reservatet, Blokhus, Skagen. 
I klitter, mest på eller under Salix repens. Maj—juni, aug. I 
de franske alper er larven iagttaget at begnave hovedrød- 
derne af Rumex obtusifolius, forpupning i jorden, udvikling i 
maj. Hos os er friskklækkede eks. taget 29/,. Imago angives 
at begnave pileblade og -bark. 


2. L. capucinus Schall. Ligner palustris, men er meget 
bredere. Forlårene med stump, mellem- og baglårene næsten 


124 


uden tand. Snuden næppe af forskellig længde hos & og 2. 
Pronotum fortil mere pludseligt indsnævret, siderne stærkere 
rundede, de lyse længdebånd svagere. Vingedækkerne kortere 
og bredere, deres forrand tydeligere udrandet. Længde 8,5— 
11 mm. 

2: Bugen, fortil indtrykt. . Kroppen bredere. 

Sjælden (J, Ø). Rye, Silkeborg, Dronninglund Storskov; 
Maribo, Øbjerggård (under hasselløv), Roskilde, Lyngby, 
Ordrup mose, Skodsborg. Alle disse fund ligger over 75 år 
tilbage. I nyere tid er der kun fundet et enkelt eks. på Røsnæs 


havskrænt ("/, 1948). Apr.—juni, aug. I udlandet er imago 
fundet på pil, el og Rubus caesius. 


5 HHloblus"Schonh: 


Adskiller sig fra Lepyrus ved, at forskinnebenenes 
inderside er stærkt tvebugtet, øjnene meget højere 
end brede, forbrystets forrand stærkt udrandet i mid- 
ten, pronotum forsynet med tydelige øjelapper, og 
scutellum stort. 

Hannen er kendelig ved et indtryk på bugens rod 
og på sidste bugled. 


Oversigt over arterne. 


1. Scutellum nøgent,” blankt” Lårene mæppe” eller 
VORE SEE ERE SNS ES ERE Te pltcets: 
Scutellum behåret, mat. Lårene tydeligt tandede 2. 
2. Bagbrystet på hver side langs episternum med et 
smalt, glat, upunkteret længdeparti. Svøbens 7. 
led i det højeste ganske lidt bredere end langt, 
ikke dannende nogen tydelig overgang til køllen 
(HÆLEN SASPANE "RK GS BAL 3. transvérsovittåtus. 
Bagbrystets sider punkterede næsten helt ud til 
episternum. Svøbens 7.led meget bredere end 
langt, meget bredere end 6. led, og dannende en 
tydelig overgang til' køller (fig 75/0). 118525 3. 
3. Benene oftest sorte. Vingedækkernes punktstriber 
fortil noget stærkere end bagtil. Pronotums 


125 


punktur tildels sammenflydende til længderyn- 
ker. Bugens behåring på siderne dannende gule | 
mlekter; Længde? 8,513 22 t.rabfetis: 
Benene brune. Vingedækkernes punktstriber fortil 
meget stærkere end bagtil. Pronotums punkter 
runde, næppe sammenflydende til længderynker. 
Bugens behåring på siderne temmelig jævn. 
kende 750,5 mm SALES, 2. pinåstri. 


ø 
ca. ablitelis  b. trans - 
versovitt 


Fig. 75. Hylobius. Følehorn. 


1. H. abietis L. (fig. 76). Sort, oversiden med gul plettet 
behåring. 2. svøbeled noget længere end bredt, 3.—6. tvær- 
brede, 7. udvidet og sluttende sig så nær til køllen, at svøben 
ser ud som 6-leddet. Lårenes tand kraftig. Snuden lidt kortere 
end pronotum, punkteret. Pronotum noget bredere end langt. 
Scutellum ca. så langt som bredt. Vingedækkernes punkt- 
striber fortil kun noget grovere end bagtil og højst så brede 
som mellemrummene, Striberne nærmest sømmen som regel 
med ca. 35 punkter, det 12. punkt faldende omkring midten 
af vingedækkerne. Længde 8,5—13 mm. 

Almindelig i nåleskove (J, Ø, B)) På gran og”fyr. Især 
juni—sept. Æggene lægges — hele sommeren igennem — i bar- 
ken på rødderne af nåletræsstubbe eller af syge nåletræer. 
Larven, der overvintrer, gnaver gange i bark og splint; puppe- 
hulen i splinten eller barken. Imago, der kan leve over 2 år, 
med gentagne ægaflægninger, gnaver huller i barken på unge 
nåletræer, undertiden også på unge løvtræer, især birk og eg, 


og er et af vore skadeligste skovinsekter. Generationen er hos 
os toårig. 


126 


2. H. pinåstri Gyll. Nærstående til abietis, men adskilt 
fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker. Hoved- 
forskellen ligger i vingedækkernes punktstriber, som hos denne 
art er langt kraftigere fortil og her tydeligt bredere end mel- 
lemrummene, og af hvilke striberne nærmest sømmen som 


Fig. 76. Hylobius abietis. x 4. 


regel har ca. 25 punkter, det 8. punkt faldende omkring mid- 
ten. Længde 7,5—9,5 mm. 


Meget sjælden (Ø). Kun fundet i Bromme plantage (1 eks. 
på fyr, juni 1838) og i Hornbæk plantage (1 eks. på fyr, "/, 
1913). Arten er knyttet til fyr, og den ligner iøvrigt i levevis 
abietis. 


3. H.transvérsovittåtus Gze (fåtuus Rossi). Mørkebrun. 
Kendes fra de foregående ved den langt slankere følehorns- 


127 


svøbe, hvis 3.—6. led er ca. så lange som brede. Pronotums 
punktur grov og kraftig. Scutellum lidt bredere end langt. 
Vingedækkernes punktstriber fortil meget kraftigere end bag- 
til. Længde 8,5—11 mm. 

Sjælden (Ø). Tranekær (på Lythrum), skoven »Tankefuld« 
ved Svendborg (ligeså), Marielund ved Odense, Christianssæde 
skov, Maribo mose, Engestofte mose (fåtalligt banket af pil 
og ketset, Z/,), Ravnstrup eng, Lindeskov ved Nykøbing F., 
Gåbense, Øbjerggård (mellem græsrødder i et udtørret vand- 
sted), Bromme plantage (på fyr), Nykøbing S., Tisvilde hegn 
(på fyr). I udlandet er imago fundet på Lythrum, men des- 
uden på Salix og Thalictrum; i roden af Lythrum er larver 
fundet i rodsvulster; imago klækkedes i juni-juli og fandtes 
i aug. i parring ved plantens rod, f. eks. under sten, især på 
stenede søbredder. Imago angives kun sjældent at gå tilvejrs 
på planterne) og er fundet talrigst fra %/, til 3/, og atter %/,. 
De ovennævnte angivne fund på fyr må antages at være af 
rent tilfældig karakter eller angivelserne må bero på en fejl- 
tagelse. 


[H. piceus Deg. Adskilt fra de andre arter ved de i over- 
sigten anførte kendetegn samt ved, at pronotum har to 
uregelmæssige længdeindtryk, oftest indbyrdes adskilt ved en 
kort glat midterlængdekøl, og at gennemsnitsstørrelsen er be- 
tydeligere. Sort eller brun, oversiden med gule hårpletter. 
Længde 12—16 mm. 


Fundet bl.a. i Skåne og Nordtyskland. På fyr; levevis 
vistnok iøvrigt omtrent som hos abietis.] 


6… Liparus Oliv. 


Adskilt fra de to foregående slægter ved, at vinge- 
dækkerne mangler tydelige punktstriber, fra Lepyrus 
yderligere ved højere øjne, tydelige øjelapper på pro- 
notum, stærkt udrandet forbrystforrand og tydeligt 
tvebugtet inderside på forskinnebenene og fra Hylo- 
bius yderligere ved lille scutellum og bag skuldrene 
tydeligt udvidede vingedækker. 


128 


Oversigt over arterne. 


1. Lårene tandede. Pronotums bagrand gult behåret 
1. coronåtus. 

Lårene utandede. Pronotums bagrand uden gul be- 
KALD: Syg ds seet ÅL E mes ARE glabriråstris. 


Fig. 77. Liparus” coronåtus," X75, 


1. L.coronåtus Goeze (fig. 77). Sort, enkelte pletter på 
vingedækkerne og pronotum samt dettes bagrand gult be- 
hårede. 2. svøbeled ca. kvadratisk, 3.—6. led tværbrede, 7. 
sluttende sig stærkt til køllen, så at svøben ser ud som 6- 
leddet. Snuden lidt kortere end pronotum, punkteret, på hver 


129 


side med en mod øjet rettet længdefure oven over følehorns- 
furen. Pronotum bredere end langt, bagtil kun ganske svagt 
tilsmalnet. Vingedækkerne med fortil lidt fremtrædende 
skuldre, yderst fladt rynkede. Længde 8,5—12 mm. 

Øg: 1. og 2. bugled indtrykt i midten. Sidste bugled med 
en grube i midten. 

Ret sjælden (Ø, B). Under sten, ved roden af skærmplanter 
eller krybende fremme på jorden. Larven i roden af skærm- 
planter, især Anthriscus silvestris, Daucus carota og Pastinaca 


sativa. Larven overvintrer. Arten er i udlandet undertiden op- 
trådt som skadedyr på D. carota. 


[L. glabriréstris Kust. Adskilt fra coronatus ved sin be- 
tydeligere størrelse, ved at 2. svøbeled er meget længere end 
bredt, ca. så langt som 1., pronotum på hver side behåret til 
roden, men iøvrigt uden basalbehåring, omtrent så langt som 
bredt og bagtil noget tilsmalnet, samt ved, at vingedækkerne 
er mere langtstrakte og deres gule pletter talrigere og an- 
bragte i ganske flade gruber. Længde 17—21 mm. 

å: Som coronatus. 

Nogle få eks. er fundet for over 90 år siden ved Roskilde. 
Artens forekomst her har antageligt været af tilfældig karakter, 


og den kan ikke anses for nu at høre til vor fauna. Den an- 
gives at leve pa Heracleum og Tussilago farfara.] 


7... Liosøma Steph. 


Forbrystets forrand i midten svagt udrandet. Pro- 
notum med svage øjelapper. Forskinnebenenes spids 
på indersiden med tydelig torn. Forhofterne anbragte 
nærmere forbrystets bagrand end forrand. Øjnene 
næppe højere end brede. Følehornsfurerne med ret- 
ning lidt under øjnene. 


1. L. defléxum Panz. (ovåtulum Clairv.). Blankt sort, 
følehornene, undtagen køllen, og fødder rødlige; oversiden 
næsten nøgen. 7. svøbeled dannende en overgang til køllen. 
Lårene med yderst fin, spids tand. Pronotum noget bredere 


Victor Hansen: Snudebiller 9 


130 


end langt, groft punkteret. Vingedækkerne korte og brede, 
groft stribet punkterede, mellemrummene med en række fine 
punkter. Længde 2,4—2,8 mm. 

g:.1. 0g72!bugled mdtrykt iomidten: 

Sjælden (J, Ø). Als Sønderskov, Stenstrup ved Svendborg, 
småskovene omkring Odense skibsværft (pletvis almindelig 
på blomstrende anemoner), Hellerup, Ermelunden (i antal på 
Ranunculus repens, dels ketset, dels sigtet ved plantens rødder, 
juni—juli), Jægersborg hegn (på anemoneblomster). Apr.-juli. 
Larven ved roden af ranunkler, bl. a. R. repens, Ficaria verna 
og Anemone nemorosa. Larver, pupper og imagines er fundet 
10/,. I England er larven iagttaget minerende i stænglen lige 
oven over roden og i udløbere af R. repens. 


6. Underfam. Calåndrinae. 


Følehornsfurerne anbragte på siden af snuden, som 
regel ikke delvis synlige fra oven; i modsat fald er 
enten pygidium udækket eller følehornssvøben 5- 
leddet. 


Oversigt over slægtsgrupperne. 


1. Skinnebenenes spids på ydersiden med en krum, 
indad eller nedadrettet torn (fig. 78). Mellem- 
brystets epimerer ikke synlige fra oven. Kløerne 


BEG 2523 450 4/0 SÅRE FO) ETTER RR 1. gruppe (p. 133): 
Skinnebenenes (eller i hvert fald (9. gruppe) bag- 
skinnebenenes) spids uden torn på ydersiden. . 2; 
2 Følehornssvøben 6- eller ;7-leddets Kors syssel 3. 
Følehornssvøben 5-leddet. Mellembrystets  epi- 
merer ikke synlige Ira. Oven... or KK ARR ER 8. 


Fig. 78. Pissodes pini. Højre forben. 


131 


Fig. 79. Rhynchaenus quercus. Højre bagben. 


3. Bagbenene springben, oftest med stærkt fortyk- 
kede lår (fig. 79). Kløerne frie, tandede (und- 
tagen hos Rhamphus) 4,2... Jsruppe (pp: 359): 
menn ene ikke sprmgben 5504 la RAR Å. 
4. Mellembrystets epimerer synlige fra oven (hos 
Baris undertiden lidt utydeligt), jfr. f. eks. fig. 80. 


Fig. 80. Ceuthorrhynchus pleurostigma. 
a: mellembrystets epimer. 


Pygidium i hvert fald delvis udækket (undtagen 
hos Limnobaris). Forhofterne oftest adskilt fra 
men (ig 83) savnet alone 5. 
Mellembrystets epimerer ikke synlige fra oven 
(undtagen undertiden hos Curculio). Forhofterne 
berørende hinanden (undtagen hos Acalyptus) 6. 
5. Forskinnebenenes spids indvendig som regel uden 
krum endetorn. Forbrystet på siderne som regel 
med mere eller mindre tydelige øjelapper. Bag- 
hofterne når ikke ud til bagbrystets episterner, 
gq+ 


132 


Fig. 81. Undersiden af Limnobaris (til venstre) og Rhinoncus (til 
højre). a: metasternum, b: bagbrystets epistern, c: baghoften. 


metasternum berører derfor 1. bugled mellem 
dem (fig81, tibøjreksk oven. 3. gruppe (p. 214). 
Forskinnebenenes spids indvendig med en krum 
endetorn. Forbrystet uden øjelapper. Pronotum 
uden sideknuder. Kløerne simple og frie. Bag- 
hofterne når helt ud til bagbrystets episterner, 
metasternum berører derfor ikke 1. bugled mel- 
lem dem (fig. 81, til venstre).... 4. gruppe (p. 299). 
6. Øjnene stærkt hvælvede. Forhofterne adskilt 
mindst lige så langt fra forbrystets bagrand som 
fra dets forrand (fig. 82). Pygidium dækket. 
Snuden ikke. tilspidset. 00. i 5. gruppe (p. 305). 
Øjnene ikke stærkt hvælvede. Forhofterne nærmede 
mere til forbrystets bagrand end til dets forrand 7. 
7. Kløerne ikke fligede. Pygidium dækket 2. gruppe (p. 170). 
Kløerne fligede, i modsat fald (Acalyptus) pygi- 
dum udk UI NON, ØD 6. gruppe (p. 314). 
8. Scutellum ikke synligt. Trochanterne store, lårene 
fæstede til deres spids (fig. 159, p. 339). Længde 
nd EM, 3813 AU SJETTE sd 7. gruppe (p. 336). 
Scutellum synligt. Trochanterne små, lårene fæ- 
stede skråt til dem (som fig. 81) 8. gruppe (p. 338). 


133 


Fig. 82. Anthonomus. Fig. 83. Ceuthorrynchus geographicus. 


1. Slægtsgruppe. 


Skinnebenenes spids på ydersiden med en krum, 
indad eller nedad rettet, ofte kraftig torn. Kløerne 
ikke sammenvoksede ved roden, simple (undtagen 
hos nogle Magdalis-arter). Følehornssvøben 7-leddet 
(hos Calandra og Tanysphyrus dog 6-leddet og hos 
Dryophthorus 4-leddet). Forhofterne berørende hin- 
anden eller adskilte fra hinanden. Mellembrystets 
epimerer ikke synlige fra oven. Pygidium dækket 
(undtagen hos Magdalis og Calandrd). 


Oversigt over slægterne. 


REE dækket. ass EN DERE SES 2. 
BE IEEE RET 2 RS REAR NREN ss ENS el BD: 
2. Følehornssvøben 6-leddet. Forhofterne adskilte fra 
REE, 05 Ods Ba tak 9Calindra (p: 162). 
Følehornssvøben 7-leddet. Forhofterne berørende 
RER re lå kreds sne me 2. Mågdalis (p. 140). 
3. Følehornssvøben 6-leddet. Kloleddet meget kort 
BE. DD. 153) 4.53 vist 4. Tanysphyrus (p. 152). 
Følehornssvøben 7- eller 4-leddet.............. Å. 
4. Kloleddet mangler (fig. 91, p. 153) 3. Ånoplus (p. 151). 
ERE SAFE ERR ed BE PR KNR MUR o. 
3. Forbrystet med en dyb fure mellem hofterne... 6. 
Forbrystet uden fure mellem hofterne ......... F; 


134 


6. Lårene tandede. Scutellum tydeligt 
11. Cryptorrhynchus (p: 165) 
Lårene utandede. Scutellum næppe synligt 
T27 Acåles ip: 166). 
7. Lårene tandede. Forhofterne berørende hinanden 
10, Frachådes 4p.164) 
Lårene utandede. Forhofterne adskilte fra hin- 


ARE DSN RS RA ss NØRRE ca ES ARRER 8 
8. Oversiden pletvis tæt behåret. 3. fodled tvelappet, 
meet. BR dere end 2 26 1. Pissodes (p7134), 


Oversiden nøgen eller fint behåret. 3. fodled ikke 
eller kun svagt tvelappet, ikke eller lidt bredere 
ENDS Kg EEN ETT BES SE. c5 boRRER 2: 
9. -Fødderne 5-leddede. Svøben 4-leddet 
5.,Drybphthorus. (p. 153). 


Fødderne 4-leddede. Svøben 7-leddet .......... 10. 
10. Snuden mod spidsen stærkt udvidet (fig. 93, 
RØN 51] HORSE JERES A Bey 6. Gossonus (p. 154): 
Snuden ikke stærkt udvidet mod spidsen....... ni 


11. Scutellum næppe synligt. Vingedækkerne ellip- 

tiske, fint behårede. 3. fodled lidt bredere end 2. 
riPsélaet us (pp ISA) 

Scutellum tydeligt. Vingedækkerne ikke elliptiske, 
næppe behårede suis. s9v6, Su Rhen colus (9. 1757). 


1. Pissødes Germ. 


Lårene utandede. 3. fodled tolappet, meget bredere 
end 2. 7. svøbeled dannende en overgang til køllen. 
Øjnene lidt højere end brede. Oversiden med lys skæl- 
tegning, ordnet på pronotum pletvis, på vingedæk- 
kerne i to (hos piniphilus kun eet) tværbånd, der un- 
dertiden er opløst i pletter. 

Arterne er knyttede til nåletræer. 


135 


Oversigt over arterne. 


Vingedækkerne med eet tværbånd, lige bag midten, 
den overvejende del af deres skæl bredest bagtil 
og med afstudset spids (fig. 84). Pronotums bag- 
hjørner rundede. Længde 4—5 mm ..... piniphilus. 
Vingedækkerne med to tværbånd, et foran og et 
bag midten, den overvejende del af deres skæl 
kredest. omkring midten (fig: S4) 220220 NED 2. 


Sae 


”totalus pimiphilus 


Fig. 84. Pissodes. Vingedækkeskæl af typisk form. 


Pronotum bredest ved roden, herfra tilsmalnet 
fremefter, baghjørnerne i hvert fald lidt spids- 
vinklede, bagranden tydeligt tvebugtet (fig. 
Eee SE er ER EEN 2. motåtus. 

Pronotum bredest noget foran roden, baghjør- 
nerne i hvert fald lidt stumpvinklede, bagran- 
den i det højeste ganske svagt tvebugtet (fig. 
Er] es EEN en så 

Pronotum med meget stumpe, rundede baghjør- 
ner (fig. 85, c) og med to svage, fra scutellum 
udgående, skråt fremad mod de to lyse skæl- 


a. motatus 6. piri c. harcyniae 


Fig. 85. Pissodes. Pronotum. 


136 


pletter rettede indtryk omtrent som et V (ses 
bedst fra siden). Snuden hos begge køn tydeligt 
længere end pronotum. Vingedækkernes afveks- 
lende stribemellemrum tydeligt stærkere hvæl- 
NERE SU VENT ad SES SNE RODNEY harcyniae. 
Pronotum med ret skarpe, omend lidt stumpvink- 
lede baghjørner (fig. 85, b), uden V-formet ind- 
Lo 3. SEÆERERSERENERE NERE EET SETE SEE REST EEN ES TT SE RE DNS 4. 
4. Vingedækkernes punktstriber med lidet dybe punk- 
ter. Pronotum kun ubetydeligt bredere end langt. 
Snuden hos begge køn kortere end pronotum. 
Laæbede SOMERS NNE OG 3. vålidiråstris. 
Vingedækkernes punktstriber med dybe punkter. 
Pronotum ca. ”/, bredere end langt. Snuden hos 
C.mindst så lang som pronotim 110070 5. 
5. Vingedækkernes punktstriber meget kraftige, 3. 
og 5. stribemellemrum lidt bredere og lidt højere 
hvælvede end de tilstødende, det bageste tvær- 
bånd indadtil fortsat til 1. punktstribe. Krops- 
farven oftest brun. Gennemsnitligt større, 6,5— 
Sr, Kroppen bredere, 1.0 ALS DIS DEDE, 1 pin 
Vingdedækkernes punktstriber lidt mindre kraf- 
tige og lidt smallere, 3. og 5. stribemellemrum 
næppe forskellige fra de tilstødende, det bageste 
tværbånd indadtil kun fortsat til 3. punktstribe. 
Kropsfarven oftest brunsort. Gennemsnitligt 
mindre, 6—7 mm, kroppen smallere .... gyllenhåli. 


1. P. pini L. (fig. 86). Brun, oversidens skælklædning ens- 
farvet gul. Snuden svagt krummet, temmelig kraftigt punk- 
teret. Pronotum bredere end langt, tæt og kraftigt punkteret, 
mellemrummene mellem punkterne dannende smalle, blanke 
rynker, baghjørnerne lidt stumpe, men temmelig skarpe, bag- 
randen kun svagt tvebugtet (fig. 85, b). Vingedækkernes stri- 
ber groft punkterede, det forreste tværbånd oftest opløst i 
pletter. Længde 6,5—8 mm. 

åg: Snuden omtrent så lang som pronotum, følehornene ind- 
leddede lidt foran dens midte. 


137 


Q: Snuden lidt længere end hoved + pronotum, følehornene 
indleddede omtrent i dens midte. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På fyr og gran, hyppigst på fyr. 
Især juni, sept. Æggene lægges i ældre træer, dels i stående — 
i forvejen svækkede — dels i fældede træer; larvegangene for- 
løber i det væsentlige på barkens inderside; puppehulen i 


Fig. 86. Pissodes pini. Xx 6. 


splinten. I Tyskland og England har det vist sig, at imago 
kan leve mere end 2 år, og at æglægning finder sted flere 
gange i dette tidsrum uden gentagen befrugtning. I Sverige 
anses generationen for eetårig. Imagos næringsgnav er vist- 
nok farligere end tidligere antaget, men iøvrigt er omfanget 
af artens skadelighed endnu ikke helt klarlagt. 


2. P.notåtus Fabr. Nærstående til pini, men adskilt fra 
den ved, at pronotums skælklædning er hvid og vingedæk- 
kernes bageste tværbånd tvefarvet, mod sømmen hvidt, mod 


138 


siderne gult. Fremdeles er snuden hos & lidt kortere end, 
hos 2 omtrent så lang som pronotum, dette bredest ved roden, 
med lidt spidsvinklede baghjørner og tydeligere tvebugtet bag- 
rand (fig. 85, a), og vingedækkernes striber mindre groft punk- 
terede. Længde 4,5—6,5 mm. 

åg og 2: Følehornenes indledning som hos pini. 


Ret sjælden (J, Ø), men vistnok efterhånden ret udbredt 
i vore fyrreplantager. F. eks. Kolding- og Esbjergegnen, Fanø, 
Vejrs, Trehøje plantage på Djursland; Bromme plantage, 
Rudeskov, Tisvilde hegn. På fyr. Især juni-okt. Æggene lægges 
navnlig på yngre fyrre og vistnok altid i sådanne, der i for- 
vejen er svækkede ved svampeangreb eller på anden måde. 
Larvegangene forløber i det væsentlige på barkens inderside; 
puppehulen i splinten. Generation eetårig. Imagos nærings- 
gnav anretter muligvis mere skade end larvens gnav, idet 
æggene, som nævnt, vistnok kun lægges i syge træer. 


3. P. validiråstris Gyll. Nærstående til pini, men adskilt 
fra den og gyllenhali ved de i oversigten angivne karakterer 
samt ved, at øjnene er lidt stærkere hvælvede, og at vinge- 
dækkernes bageste tværbånd, der som regel er sammenhæn- 
gende, er bredere, især på 5. og 6. stribemellemrum, fra pini 
yderligere ved smallere kropsform, ringere størrelse og gen- 
nemgående mørkere, oftest overvejende brunsorte, følehorn, 
fødder og snude, fra gyllenhali yderligere ved lysere krops- 
farve og ved, at mellemrummene mellem punkterne på pro- 
notum samt dettes ophøjede midtlinie er noget mattere og 
tydeligere chagrinerede, og at punkterne i vingedækkernes 
striber er lidt mindre tætstillede. Brun, vingedækkernes tvær- 
bånd overvejende gule, det bageste dog helt indvendig oftest 
hvidligt, det forreste ret smalt og lidet udpræget. Længde 
5—6 mm. 

gå og 9: Snuden hos å ganske lidt kortere end hos 2 (hos 
begge køn kortere end pronotum med følehornene indleddede 
i eller umiddelbart foran snudens midte). 1. bugled hos 3 
stærkere indtrykt i midten end hos 9%. 

Hidtil kun fundet i Hornbæk plantage (1 eks. "/, 1948). 


På fyr. Larven lever i fyrrekogler, hvis akse den fortærer, og 
i hvilke den forpupper sig. 


139 


[P. gyllenhåli Gyll. Kendelig ved de i oversigten anførte 
karakterer. Kroppen oftest brunsort og mørkere end hos de 
3 foregående, vingedækkernes tværbånd gule, ofte opløst i 
pletter. Pronotums glatte midtlinie og de smalle mellemrum 
mellem punkterne stærkere ophøjede og, som følge af mang- 
lende mikro-chagrinering, blankere end hos de andre arter. 
Længde 6—7 mm. 

åg: Snuden omtrent (hos 2 rigeligt) så lang som pronotum, 
følehornene indleddede lidt foran (hos 9 omtrent i) dens 
midte. 


Fundet bl. a. i Blekinge og i Hamburgegnen. På fyr og 
gran. Levevis vistnok omtrent som pini.] 


[P. harcyniae Hbst. Kendelig ved de i oversigten anførte 
karakterer. Kroppen meget smallere end hos pini og ganske 
lidt smallere end hos gyllenhali, brunsort eller mørkebrun, 
vingedækkernes to tværbånd gule eller hvidlige, det forreste 
ofte opløst i 3 pletter. Snuden hos begge køn lidt længere end 
pronotum. Pronotum (fig. 85, c) kun meget lidt bredere end 
langt, skællene aflange, men ikke nær så aflange som hos de 
foregående, mellemrummene mellem punkterne flade og, lige- 
som midtlinien, tydeligt mikrochagrinerede og ret matte. 
Vingedækkernes punktstriber lidt mindre kraftige end hos 
gyllenhali. Længde 5—6 mm. 

å: Snuden ganske lidt kortere og fortil kraftigere skulpteret 
end hos 2, følehornene indleddede lidt foran (hos 2 i) midten 
af snuden. 

Fundet bl. a. i Småland og i Hamburg- og Libeckegnen. 
I Sverige forekommer den i almindelighed sammen med bark- 
biller og træbukke under barken af midaldrende og ældre 
graner. I Tyskland har den anrettet stor skade. I almindelig- 


hed anses den dog kun for et sekundært skadedyr, der kun 
angriber syge eller allerede angrebne træer.] 


[P. piniphilus Hbst. Let kendelig ved de i oversigten an- 
førte karakterer. Kropsfarven brun. Vingedækkernes tvær- 
bånd bredt, gult. Snuden hos begge køn lidt kortere end 
pronotum. Pronotum kun lidt bredere end langt, punkturen 


140 


mindre tæt end hos de andre arter, punkterne runde, hvert 
udfyldt af et rundt skæl, mellemrummene flade, tydeligt 
mikrochagrinerede og ret matte. Vingedækkernes punktstriber 
ikke ret kraftige. Længde 4—5 mm. 

å: Snuden lidt tykkere og lidt kraftigere skulpteret end 
hos 2, følehornene indleddede ganske lidt foran (hos 2 i) 
midten af snuden. 


Fundet bl. a. i Skåne og i Hamburg- og Liubeckegnen. På 
unge fyrre. Larven under tynd bark. Anses i Sverige for meget 
skadelig.] 


2. Mågdalis Germ. 


Følehornssvøben 7-leddet. 3. fodled bredere end 2., 
tolappet. Kløerne tandede eller utandede. Lårene tan- 
dede eller utandede. Oversiden næsten nøgen. Pro- 
notums baghjørner under skuldrene (kun synligt fra 
siden) med et skarpt vinkelformet eller tandformet 
udtrukket parti. Vingedækkernes spidser rundede 
hver for sig. 

De fleste arter lever som larve! og puppe i1”døde 
eller syge, oftest ret tynde grene, dels på nåletræer 
dels på løvtræer. 


Oversigt over arterne. 


i… Forlårene, moti. kraftie jand: 2. » sa tedsd ute ANER 2. 

Forlårene utandede eller med yderst svag tand.. 

2. Pronotum på hver side foran midten knudeformet 

fremstående (fig. 87 og 90). Kløerne tandede 

KRMEE. ABEN ones elharmitdatetiadk ise. fKehale bøsse lader mere 3. 
Pronotum uden knuder på hver side foran midten. 


sp 


Kligerne utandede; +24 sn bits kk. font EERE 4 4. 
3. Pronotums sider bag de ret svagt fremspringende 
knuder ret stærkt rundede (fig. 90). Vingedæk- 
kernes stribemellemrum stærkt hvælvede, højst 
så:'brede:som striberne sl.) næ san 1. carbonåria. 


141 


Pronotums sider bag de stærkt fremspringende 
knuder kun svagt rundede (fig. 87). Vinge- 
dækkernes stribemellemrum næsten flade, tyde- 


HEL bredere end! stribernesusdsagdnnees 2. armigera. 
Fig. 87. Magdalis armigera. Fig. 88. Magdalis carbonaria. 
Bagfod. 


4. Øjnene stærkt hvælvede. Vingedækkerne metalblå. 
banen tæt silkehåret 2 LVIV. JIN. 8. phlegmåtica. 
Øjnene flade eller svagt hvælvede (i sidste fald 
vingedækkerne sorte). Bugen sparsomt behåret 5. 
5. 1. og 2. bugled overalt dybt og groft punkterede. 


ERE erne Sorte 11, MYTEN SIDE derne 6. 
1. og 2. bugled på siderne utydeligt punkterede. 
Vingedækkerne metalblå eller -grønne........ iz 


6. Øjnene flade. Vingedækkernes rod på hver side af 
scutellum stærkt fremtrukket, deres stribemel- 
lemrum ikke bredere end punktstriberne, med 
kraftige punkter og desuden groft rynkede. Bag- 
brystets epimerer tættere hvidt behårede. Større, 
0 rå re KME er RENE OVERSE 3. memnånia. 

Øjnene svagt hvælvede. Vingedækkernes rod kun 
svagt fremtrukket, deres stribemellemrum lidt 
bredere end punktstriberne, med kraftige punk- 
ter og desuden yderst fint ridsede. Bagbrystets 
epimerer ikke påfaldende tættere behårede. 
BERKATe, 3,44 ENE SEERE TET EEN dda 04 4. lineåris. 

7. Vingedækkerne med et ret stærkt tværindtryk bag 
basalranden, denne derfor stærkt opstående. 


10. 


il, 


142 


Hovedet bag øjnene næppe punkteret. Panden 

mellem øjnene rigeligt halvt så bred som snuden. 

Følehornsskaftet ved spidsen kun meget svagt 

krummet. Pronotum omtrent så langt som 

bredt, oftest med tydeligt blåt skær... 7. violåcea. 
Vingedækkerne næppe eller kun svagt nedtrykte 

bag basalranden, denne derfor næppe eller kun 

svagt opstående. Hovedet bag øjnene tydeligt 

punkteret. Panden mellem øjnene mindst ”/, så 

bred som snuden. Følehornsskaftet ved spidsen 

Bel stærkt krone 3) SS oser 8. 
Vingedækkernes stribemellemrum med ret fine | 

punkter, deres søm fortil betydeligt ophøjet. 

Pronotum som regel med tydeligt blåt skær. 

Forføddernes 2. led kun rigeligt så langt som 

bredt. Gennemsnitligt større, 4,5—5,6 mm 

6. frontålis. 

Vingedækkernes stribemellemrum med ret kraf- 

tige punkter, deres søm fortil næppe eller ret 

svagt ophøjet. Pronotum som regel uden blåt 

skær. Forføddernes 2. led tydeligt længere end 

bredt. Gennemsnitligt mindre, 3—4,5 mm 

5. duplicåta. 

Klnerne tandede 5] 5 SAS AGE DERE sr Are DES NER 10; 


Følehornene sorte, bagtil undertiden brunlige. 
Scutellum fortil nedfaldende. Øjnene næsten 
dobbelt; så høje som brede 603 em 9. cerasi 

Følehornene helt eller delvis røde eller rødgule. 
Scutellum ikke nedfaldende fortil. Øjnene ikke 
doblkelt så højs som DFede, 5555 ses amber KK KNR 11; 

Følehornene helt røde, køllen undertiden ube- 
tydeligt mørkere. Vingedækkernes 6. punktstribe 
forener sig bagtil med 8.; 3. og 9. stribemellem- 
rum bagtil tydeligt hvælvede... 13. flavicéornis. 

Følehornene kun røde bagtil. Vingedækkernes 6. 
punktstribe bagtil forkortet og ikke forenet med 


143 


8.; 3. og 9. stribemellemrum bagtil ikke eller kun 

Bet Mel vede IT 12 eu ER lus fuscicérnis. 
12. Følehornene sorte, skaftet kun dobbelt så langt 

som 1. svøbeled (fig. 89, c): 'Vingedækkernes 


a. CerasSi b. barbicornis c exarata 


Fig. 89. Magdalis g. Højre følehorn. 


punktstriber brede og kraftige, mellemrummene 

ikke bredere end striberne, groft tværrynkede 
10: exaråta. 

Følehornene helt eller delvis røde, skaftet meget 

over dobbelt så langt som 1. svøbeled. Vinge- 

dækkernes punktstriber smalle, mellemrum- 

mene bredere end striberne, fint mikrotvær- 

eo ANE AE E E  SE e EeN a RR llR ES 13. 

13. gå: Følehornskøllen meget længere end svøben 

(fig. 89, b). 9: Snuden lidt længere end hovedet 
11. barbicérnis. 

åg: Følehornskøllen meget kortere end svøben. 
C: Snuden så lang som hovedet.... 12. ruficornis. 


1""M'carbonåria L. (fig. 90). Sort. Mellem- og baglår 
med ganske svag tand. Forskinnebenene i midten på inder- 
siden vinkelformigt udvidede, herfra til spidsen fint takkede. 
Snuden hos & lidt kortere end pronotum, kun ganske svagt 
krummet, ovenpå noget fladtrykt, mat, temmelig tæt og 
kraftigt punkteret, bag følehornenes indledning med tydelig 
indsnævring, hos 29 lidt længere end pronotum, temmelig 
stærkt krummet, trind, yderst spredt punkteret. Øjnene noget 


144 


Fig. 90. Magdalis carbonaria gg. x 9. 


højere end brede, afstanden mellem dem ca. halvt så stor 
som snudens bredde. Pronotum lidt bredere end langt, tem- 
melig tæt og kraftigt punkteret; det fremstående parti fortil 
på siderne dannes af flere små knuder, baghjørnerne stærkt 
fremstående. Scutellum fortil lidt nedfaldende. Vingedæk- 
kernes punktstriber kraftige, mellemrummene tværrynkede. 
Længde 3,5—5,5 mm. 

g: Følehornene tykke, indleddede foran snudens midte. 
Se endvidere ovf. 

CQ: Følehornene slankere, indleddede omtrent i snudens 
midte. Se endvidere ovf. 

Let kendelig ved pronotums sideknuder, vingedækkernes 
smalle, hvælvede stribemellemrum og størrelsen. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På birk, ofte 
sværmende i solskin omkring stabler af birkebrænde. Især 
juni—juli. Larven i syge birkegrene. 


145 


2. M. armigera Geoffr. Ligner carbonaria, men adskilles 
let fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. End- 
videre er forskinnebenene ikke takkede mod spidsen, snuden 
hos 2 kun ca. så lang som pronotum, dette kun meget lidt 
bredere end langt og ikke helt så tæt og kraftigt punkteret, 
på hver side foran midten med een enkelt knude, scutellum 
fortil svagere nedfaldende og vingedækkernes punktstriber 
meget finere. Længde 2,5—4,2 mm. 

gg: Følehornene lidt kraftigere, indleddede lidt foran snu- 
dens midte. 

2: Følehornene lidt slankere, indleddede omtrent i snudens 
midte. Se endvidere ovf. 

Let kendelig ved pronotums form og sideknuder (fig. 87). 

Ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Haderslevegnen, Horsens; 
Boserup, Ermelunden, Dyrehaven, Geelskov, Jægerspris 
Nordskov; Rønne (Rahbækkeværket), Rø. Især maj-juni, 
me klarvede eks, 227" K parring "|... På elm, 'Larven lever 


i elmestammer og -grene og overvintrer med forpupning og 
udvikling om foråret. 


3. M. memnénia Gyll. Sort. Mellem- og baglår med tem- 
melig svag tand. Snuden ca. så lang som pronotum, stærkt 
krummet, ret fint punkteret, følehornsskaftet ved spidsen 
stærkt krummet. Øjnene noget højere end brede. Pronotum 
ca. så langt som bredt, tæt og temmelig kraftigt punkteret. 
Scutellum fortil nedfaldende. Vingedækkerne med stærkt 
fremtrukket rod, bag midten lidt udvidede, punktstriberne 
meget kraftige, de enkelte punkter store, firkantede, tætstil- 
lede, mellemrummene mellem dem strækker sig som en op- 
højet tværliste henover de tilstødende stribemellemrum, disse 
ikke bredere end striberne; vingedækkerne får herved et ejen- 
dommeligt groft tværrynket udseende. Længde 4,6—7 mm. 

åg: Bugen langs midten tæt, halvt opstående behåret. Snu- 
den ubetydeligt kortere end hos 2 (som forholdet 60 til 65). 

Let kendelig ved farven, størrelsen og vingedækkernes grove, 
meget karakteristiske skulptur. 


Sjælden (J, Ø). Frøslev plantage, Als Sønderskov, Oksen- 
vad, Esbjerg Nørreskov, Fanø, Skallingen, Gammel Rye, Tre- 


Victor Hansen: Snudebiller 10 


146 


høje plantage (Djursland), Tved plantage, Blokhus; Billeskov 
(Fyn), Tisvilde hegn. På fyr. Især juni, i antal 175/,, Larven 
og puppen i syge fyrregrene og -kviste. 


4. M. lineåris Gyll. Adskilt fra memnonia ved de i over- 
sigten nævnte kendemærker. Endvidere er kroppen smallere, 
forlårenes tand ikke helt så kraftig og vingedækkernes punkt- 
striber betydeligt finere. Længde 3,4—4,4 mm. 

gg: Snuden lidt kortere og lidt kraftigere punkteret. 

Let kendelig fra de andre sorte arter ved den smalle krop 
i forbindelse med ret lang snude. 

Sjælden (J, Ø). Fredsted, Jels; Hornbæk plantage, Tegl- 


strup hegn, Asserbo plantage. På fyr. Især juni-juli, i antal 
20! ,0g/…… Larven. lever antages fyrrestene, 


5. M. duplicåta Germ. Sort, vingedækkerne mørkt me- 
talblå eller -grønne eller blåsorte, følehornsskaftet under- 
tiden lysere. Snuden ret stærkt ($) eller stærkt (9) krummet, 
ca. så lang som pronotum, fint punkteret. Følehornene ind- 
leddede i (3) eller yderst lidt bag (29) snudens midte. Pro- 
notum ca. ”/, bredere end langt, tæt punkteret, siderne noget 
rundede. Scutellum fortil nedfaldende. Vingedækkerne med 
fine, skarpe punktstriber, stribemellemrummene meget bredere 
end striberne, i bunden fint og tæt mikrotværridsede. Længde 
3—4,5 mm. 

åg: Snuden lidt kortere, lidt mattere og lidt mindre stærkt 
krummet. 

På fyr. Især juni-juli, hyppigst i juni. Larven og puppen 
i grene af fyr, rødgran og lærk, hos os sikkert aldeles over- 
vejende fyr. I Sverige har arten gjort skade på unge fyrre- 
planter. 

Punkterne i vingedækkernes stribemellemrum danner som 
regel kun een række. Undertiden er de dog på de afvekslende 
mellemrum helt eller delvis ordnede i 2, ofte noget uregel- 
mæssige rækker. Denne form (Weisei Schreiner) er dog ikke 
skarpt adskilt fra hovedformen, idet der forekommer talrige 
overgangsformer, og derfor ikke artsforskellig fra duplicata. 


147 


6. M. frontålis Gyll. Meget nærstående til duplicata, men 
adskilt fra den ved de i oversigten anførte skelnemærker. 
Endvidere er snuden, især hos 2, ganske lidt svagere krum- 
met og vingedækkernes blå skær er som regel stærkere og 
klarere, deres basalrand tydeligt. stærkere rundet-fremtruk- 
ket og deres afslutning bagtil lidt længere rundet-tilsmalnet. 
Længde 4,5—5,6 mm. 

åg: Som hos duplicata. 

Hidtil kun fundet i Tisvilde hegn (banket af og ketset 


under fvrysi;antal 52"), På: fyr: Larven og.puppen i ende- 
skud. I Sverige har arten gjort skade på unge fyrreplanter. 


FM Vviolåcea L. Nærstående til-de to foregående, men 
adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er snuden ganske lidt kortere og mindre stærkt 
krummet, vingedækkerne lidt kortere, deres punktrækker ikke 
stående i så tydeligt markerede striber, stribemellemrum- 
mene med finere punkter (navnlig meget finere end hos 
duplicata) og, foruden den mikroskopiske tværridsning, med 
spredte, grovere tværrynker; ved 4.—6. stribemellemrums 
afslutning bagtil har vingedækkerne et tydeligere knude- 
formet parti end hos de to foregående. Jfr. endvidere om 
de sekundære kønsmærker nedenfor. Følehornsskaftet er of- 
test overvejende mørkt både hos violacea og duplicata, men 
lidt lysere hos frontalis. Vingedækkernes basalrand svagere 
fremtrukket end hos frontalis. Længde 4—5 mm. 

å: Snuden betydeligt kortere, meget mattere på grund af 
kraftigere chagrinering; følehornene indleddede langt (hos 9 
ganske lidt) foran snudens midte. 

Meget sjælden (J, Ø). Draved skov; Jonstrup vang, Grib- 
skov (ved Storkevad), Teglstrup hegn, Tisvilde hegn. Banket 
af og ketset under fyr og birk. I antal fra midt i juni til først 
i juli. Yngler i fyr, undertiden også i gran. I Sverige er den 
fundet ynglende dels i den øverste del af unge fyrres kroner 
i 3—6-årige, 1 å 2 cm tykke skud (medens imagos nærings- 
gnav foretoges i barken af de grønne årsskud), dels i gran- 
og fyrregrene og i spaltede hegnspæle. 


8: "M.phlegmåtica Hhbst. Let kendelig fra de 3 fore- 
gående ved de stærkt hvælvede øjne, længere, bag øjnene 
0" 


148 


kraftigt punkteret hoved og meget tættere, hvidligt behåret 
bug. Iøvrigt kendetegnet ved, at snuden er ret svagt krum- 
met, pronotum ca. eller omtrent så langt som bredt, med 
stærkt indbuet bagrand inden for de spidse baghjørner, vinge- 
dækkerne lange, fortil smalle, bagud betydeligt udvidede og 
deres stribemellemrum med en eller delvis to rækker kraftige 
punkter. Vingedækkerne med kraftigt, hoved og pronotum 
med svagt, oftest blåt metalskær. Længde 4—5,8 mm. 

å: Snuden lidt kortere og lidt tættere punkteret, følehor- 
nene indleddede i (hos 29 lidt bag) snudens midte. 

Kun fundet i Nordsjælland: Donse, Tisvilde hegn, Asserbo 


plantage. På fyr. I antal >?-?6/., Larven og puppen i grene 
og kviste af fyr og rødgran. 


9. M. cérasi L. Sort, følehornene undertiden svagt lysere 
mod roden. Lårene, især forlårene, undertiden med yderst 
svag tand. Snuden mat, især hos &$, spredt punkteret, hos & 
lidt kortere end pronotum, svagt krummet og bag følehor- 
nenes indledning lidt indsnævret, hos 29 ca. så lang som pro- 
notum, tydeligt krummet. Pronotum bredere end langt, siderne 
temmelig stærkt rundede, bagtil stærkt indbuede, baghjør- 
nerne spidsvinklede, fremtrædende; punkturen meget tæt og 
temmelig kraftig. Vingedækkernes stribemellemrum meget 
bredere end striberne, ret kraftigt rynkede. Længde 2,5—4 mm. 

gå: Følehornene indleddede lidt foran snudens midte; køllen 
meget længere end svøben (fig. 89, a), længere, tæt behåret. 

2: Følehornene indleddede omtrent i snudens midte; køllen 
kortere end svøben. 

Blandt de sorte arter med utandede eller kun meget fint 
tandede lår kendelig ved tandede kløer, sorte følehorn, brede 
stribemellemrum på vingedækkerne og hannens lange føle- 
hornskølle. 


Udbredt, men ikke almindelig, hyppigst i vore sydlige egne 
(J, Ø, B). Især på eg og hvidtjørn, også på Prunus og Pyrus. 
Hyppigst i juni-juli. Larven i grenene. 


10. M. exaråta Bris. Let kendelig fra de nærstående arter 
ved de kraftige, brede punktrækker på vingedækkerne, der 


149 


er lige så brede som de groft tværrynkede mellemrum, og det 
kraftige, ved spidsen stærkt udvidede følehornsskaft, der kun 
er ca. dobbelt så langt som 1. svøbeled. Sort, 3. og 4. fodled 
brunlige. Forlårene med fin tand, kløerne utandede. Snuden 
meget kortere end pronotum, kun yderst svagt krummet. 
Ligner iøvrigt cerasi. Længde 2,5—3 mm. 

åg: Snuden mat; følehornene indleddede i dens midte; 
køllen meget længere end svøben (fig. 89, c), længere behåret. 

2: Snuden fortil ret blank; følehornene indleddede bag 
dens midte; køllen kortere end svøben. 

Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet fåtalligt på Lolland: 
skoven ved Vindeholme, syd for Nakskov (1 eks. %/,), Keld- 


skar tieks:'2/-), Løgnor (1 "eks: 2/2) Hildesvig (2 eks 
"FR Banket.af eller ketset:under eg. Larven i;tynde egegrene. 


11. M. barbicéornis Latr. Sort, følehornene rødlige, med 
mørkere kølle. Lårene utandede. Snuden ganske svagt krum- 
met. Øjnene noget højere end brede. Pronotum lidt bredere 
end langt, bredest hos 2. Siderne svagt rundede, bag- 
hjørnerne skarpe, svagt fremtrædende; punkturen tæt. Scu- 
tellum fortil næppe nedfaldende. Vingedækkerne omtrent pa- 
rallelsidede, stribemellemrummene noget hvælvede. Længde 
3—4 mm. 

åg: Følehornskøllen næsten dobbelt så lang som svøben 
(fig. 89, b), langt behåret; 7. svøbeled omtrent så bredt som 
køllen og lige så langt behåret. Snuden mattere og tættere 
punkteret, ca. så lang som hovedet, bag følehornenes indled- 
ning med indsnævring. 

2: Følehornskøllen lidt kortere end svøben. Snuden lidt 
længere end hovedet. 

Hannens 6. og 7. svøbeled varierer noget i bredde, og for- 
men mixta Desbr., der kun har 7.led udvidet, kan ikke anses 
for artsforskellig fra barbicornis. 

Blandt de sorte arter med utandede lår kendelig ved utan- 
dede kløer, kort snude, delvis røde følehorn og hannens lange 
følehornskølle. 


Sjælden (J; Ø, B).. Draved,; Fredsted, Gram, Jels, Odder, 
Hadsten, Agdrup krat i Vendsyssel; Svendborgegnen, Syd- 


150 


og Nordsjælland (f. eks. Lyngby Åmose, Kagerup, Klosterris 
hegn); Rønne (Rahbækkeværket). Især på røn, slåen og hvid- 
tjørn, oftest vistnok på røn. Især juni—juli. Larven i grenene. 

12. M.ruficérnis L. Ligner barbicornis, men adskilles fra 
den ved, at gennemsnitsstørrelsen er lidt ringere, snuden ikke 
krummet, hos begge køn ganske lidt kortere og hannens føle- 
hornskølle ikke forlænget. Pronotum omtrent så langt som 
bredt, på hver side bag midten med en svag knude. Scutellum 
fortil ikke nedfaldende. Længde 2,5—3,5 mm. 

å: Snuden næppe så lang som hovedet, mat, følehornene 
indleddede i dens midte. 

Q: Snuden så lang som hovedet, fortil blank, følehornene 
indleddede lidt bag dens midte. 

Blandt de små sorte arter let kendelig ved utandede kløer, 
meget kort, lige snude og helt eller overvejende røde følehorn. 


Meget almindelig (J, Ø, B). På løvtræer f. eks. Prunus, eg 
og røn. I 1940 flere steder i Nordsjælland iagttaget på æble- 
træ, hvis blade og unge skud den havde gnavet stærkt. Især 
maj-juli. Larven og puppen i grene bl. a. af Prunus spinosa 
og domestica, Cerasus padus og Crataegus. 


13. M. flavicérnis Gyll. Sort, følehornene helt rødgule, 
køllen undertiden ubetydeligt mørkere. Lårene utandede, for- 
lårene dog ofte med en yderst fin tand. Snuden svagt krum- 
met. Pronotum lidt bredere end langt, siderne noget rundede, 
baghjørnerne spidsvinklede, punkturen ret tæt. Vingedæk- 
kernes punktstriber lidt kraftigere og mellemrummene lidt 
stærkere tværrynkede end hos de to foregående. Længde 
2,9—3,9 mM. 

åg: Snuden lidt længere end hovedet, mat, følehornene ind- 
leddede foran dens midte, skaftet tykkere, jævnt og svagt 
krummet. 

CC: Snuden ca. ”/, gang længere end hovedet, noget blank, 
følehornene indleddede i dens midte, skaftet tyndere, ved 
spidsen stærkt krummet. 

Blandt de små, sorte arter let kendelig ved tandede kløer 
og helt rødgule følehorn. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På eg. Juni-aug., 
hyppigst i juni. Larven i tynde egegrene. 


151 


[M. fuscicérnis Desbr. (quercicola Weise). Meget nær- 
stående til flavicornis, men adskilt fra den ved de i oversigten 
nævnte kendemærker. Længde 2—3,5 mm. 


Fundet bl. a. i Hamburgegnen. Levevis som flavicornis.] 


3. Ånoplus Schonh. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede, skin- 
nebenenes spidstorn ret fin, kloleddet mangler. For- 
hofterne berørende hinanden. Scutellum tydeligt. 

Larverne er bladminerere; puppen på jorden i et af 
bladstykker dannet hylster. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes  sstribemellemrum smed  smeget 
tynde, næsten nedliggende, grålige, meget uty- 
HEE KAR, 225 2 IEEE EØREIGE, EN BØSS 1, plantaris, 

Vingedækkernes stribemellemrum med en række 
tydelige, noget opstående, hvidlige hår... 2. réboris. 


1. A. plantåris Naezen (fig. 91). Sort, følehornenes rod 
lysere. Snuden kun svagt krummet. Pronotum bredere end 
langt, kraftigt punkteret, mellemrummene mellem punkterne 
glatte og blanke. Vingedækkerne med kraftige punktstriber. 
Længde 1,7—1,9 mm. 

gå: Snuden yderst lidt kortere og ganske lidt stærkere skulp- 
teret, hos begge køn kortere end pronotum. 


Almindelig (J, Ø, B). På el og birk. Især maj-juni. 


2. A.roboris Suffr. Meget nærstående til plantaris, men 
adskilt fra den ved vingedækkernes tydelige, hvidlige hår, 
pronotums fint mikrochagrinerede bund og betydeligere stør- 
relse. Længde 2—2,4 mm. 

å: Snuden kortere end (hos 2 ca. så lang som) pronotum, 
lidt stærkere skulpteret. 


Almindelig (J, Ø, B). På el og birk. Især maj-juni. 


152 


Fig. 91. Anoplus plantaris. x 25. 


4... Tanysphyrus Germ. 


Følehornssvøben 6-leddet. Lårene utandede, skin- 
nebenene ved spidsen udvendig med en kraftig torn, 
på indersiden lidt ovenfor spidsen med en fin torn, 
kloleddet meget kort, næppe ragende ud over 3. leds 
lapper. 


1. T.lémnae Fabr. (fig. 92). Sort, følehorn og ben delvis 
lysere, 2 længdebånd på pronotum og forskellige pletter på 
vingedækkerne hvidgråt skælklædte. Snuden noget krummet. 
Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne korte, kraftigt 
punktstribede, mellemrummene med en række yderst fine, 
krumme, halvt opstående hår. Længde 1,5—1,8 mm. 

å: Snuden ca (hos 2 rigeligt) så lang som pronotum, lidt 
stærkere skulpteret og mattere. 


Almindelig (J, Ø, B). På LemnasylIsærsfor…— og efterår: 
Imago overvintrer. Larven udhuler bladene og går fra blad 
til blad. 


153 


Fig. 92. Tanysphyrus lemnae. x 26. 


En form, hvis larve minerer i bladene af Calla palustris, 
er beskrevet som callae E. Voss. Denne form frembyder imid- 
lertid ingen ydre karakterer, ved hvilke den kan adskilles 
fra lemnae (også hannens parringsorgan er ens hos de to for- 
mer), og kan i det højeste betragtes som en biologisk race 
at Jerinde; "Den er ketset i antal på, Calla,i juli; .og larven, er 
fundet i juli-aug.; forpupning og udvikling i aug. 


5 »Drydphihorus. Schonh. 


Følehornssvøben 4-leddet. Lårene utandede, fød- 
derne korte, 5-leddede, 3. fodled ikke tvelappet og 
ikke bredere end 2. Følehornene indleddede bag 


154 


midten af snuden; denne bred, tydeligt længere 
end hovedet. Øjnene flade. 


1. D. corticålis Payk. Sort, fødderne og de plumpe føle- 
horn brunlige. Snuden kun ganske svagt krummet, ca. dob- 
belt så lang som bred, groft punkteret. Øjnene flade, over 
dobbelt så høje som brede. Pronotum groft punkteret, fortil 
indsnøret, forranden lidt opstående; scutellum langt og smalt. 
Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, groft punktstri- 
bede, stribemellemrummene ribbeformigt ophøjede og fint 
gråt behårede. Længde 2,8—3,5 mm. 

Ingen tydelig ydre kønsforskel. 


Meget sjælden (Ø). Kun fundet i Sorø Sønderskov i antal 
i en gammel egestub, juni 1859 og på Christianshavn (fåtalligt 
i gammelt, mørt bolværkstræ af fyr, 7%/, 1924). Arten lever 
også i udlandet både i nåletræ (fyr) og løvtræ (pil, eg, kastanie, 
hassel). I Sverige er den især fundet talrigt i møre fyrre- 
brædder og -planker, der lå varmt og fugtigt i overfladen af 
savspånsbunker, og hvor arten levede i årevis generation efter 
generation, men også i egestubbe og barkløse, tykke, på jor- 
den liggende egegrene i maj. Undertiden er den, tilfældigt, 
fundet sammen med myrer (Lasius niger og brunneus). 


6.… Cossonus. Clairv. 


Let kendelig fra de nærstående slægter ved den 
fortil stærkt udvidede snude (fig. 93), fra Pselactus 
yderligere ved nøgen overside og synligt scutellum. 
Følehornene indleddede foran snudens midte. 3. fod- 
led næppe bredere end 2. 

Arterne lever i ved af stammer og stubbe, hvor de 
forekommer i årevis, generation efter generation, og 
både som imago og larve gnaver gange, og hvor 
imagines parrer sig og tilbringer hele deres liv. 


155 


Fig. 93. Cossonus parallelepipedus. x 8. 


Oversigt over arterne. 


1. Snuden tydeligt over dobbelt så lang som dens 
største bredde, det brede spidsstykke meget 
kortere end resten af snuden. Vingedækkernes 
stribemellemrum bredere end striberne 

1. parallelepipedus. 
Snuden i det højeste ca. dobbelt så lang som dens 
største bredde, det brede spidsstykke ikke eller 
kun lidt kortere end resten af snuden. Vinge- 
dækkernes 'stribemellemrum ikke bredere end 
Er Er SR one 2. 

2. Oversiden ret fladtrykt. Pronotums punktur uens- 
artet, bestående af både meget grove og af fine 
punkter. Snudens brede spidsstykke lidt kortere 
RK PONLEr | af omtdeRNDT, SINERDLAN DE: å lineåftis. 

Oversiden ret hvælvet. Pronotums punktur ret 
ensartet, grov. Snudens brede spidsstykke ca. 
sæ jångt som resten af snuden, . 2.45; cylindricus. 


156 


1. C. parallelepipedus Hbst. (lineåris Hoffm.) (fig. 93). 
Lidt fladtrykt, blankt sort eller brun. Panden mellem 
øjnene med en tydelig punktgrube. Pronotum ca. så langt 
som bredt, ret fint og ensartet punkteret, overfladen ret jævn. 
Vingedækkerne næppe bredere end pronotum, bredest fortil. 
Længde 5—6 mm. 

å: 1. og 2. bugled i midten med et ret dybt, tæt gult be- 
håret (hos 2 med et svagere, ikke eller næppe behåret) ind- 
tryk. Skinnebenenes spids indvendig simpel, mellem- og bag- 
skinnebenene tættere og længere behårede og mod roden 
stærkere udvidede end hos 2. 

CC: Skinnebenenes spids indvendig forneden med en lille torn. 

Sjælden (J, Ø). Endrupholm (rester af imagines i en hul 
elm),- Hadsten, Randers (1 eks. i en gammel kastaniestub), 
Floes skov ved Randers (1 eks. under bøgebark), Slotved 
skov ved Hjørring (i stort antal i saftigt ved af en hul elm, 
25/.); Hindsholm, Vemmetofte Dyrehave (larver og imago- 
rester i' hårdt egeved; FJ FOT ogsværtet (antal En nl 
poppei, juni), Gribskov (larver og imagorester i hårdt egeved, 


14/,). I udlandet fundet i pil, poppel, hestekastanie, fyr og 
gran. 


2. C. lineåris Fabr. (planåtus Bedel, Hoffm.). Nærstående 
til parallelepipedus, men adskilt fra den ved de i oversigten 
nævnte skelnemærker samt ved, at kroppen er mere fladtrykt, 
pandens midtgrube fin eller manglende og pronotum bagtil 
forsynet med to meget groft punkterede længdefordybninger, 
der fremhæver et glat midtparti og udadtil begrænses af et 
fint punkteret parti. Længde 3,8—5,3 mm. 

Meget sjælden (J, Ø). Røde Kro (i antal i en hul Cossus- 
angrebet poppel, marts—juni, aug.—sept., talrigst i maj), Svej- 
bæk (i antal i en mør poppelstamme med Lasius fuliginosus, 


friskklækkede eks. 5/,); Odense (Smedelunden, 1 eks. i elle- 
stub, 29%/,). I udlandet også fundet 'i pil 


[(C. cylindricus Sahlb. Adskilt. fra de to foregående ved 
de i oversigten nævnte skelnemærker. Længde 5—6 mm. 


Fundet bl. a. i Skåne og Hamburgegnen. I pil, poppel og 
elm. Marts-aug.] 


157 


7... Psélactus Broun. 
(Phloeophågia Auriv., Codiosoma Bedel). 


Let kendelig fra de nærstående slægter ved behåret 
overside, næppe synligt scutellum og svagt tvelappet 
3. fodled, der er lidt bredere end 2. led. Følehornene 
indleddede i midten af snuden, denne meget længere 
end hovedet. 


1. P.spådix Hbst. Brunlig eller sort. 2. svøbeled længere 
end bredt. Snuden tyk, yderst svagt krummet, punkteret. 
Pronotum omtrent så langt som bredt, med noget rundede 
sider, kraftigt punkteret. Vingedækkerne lidt bredere end pro- 
notum, med noget rundede sider, kraftigt punktstribede, mel- 
lemrummene med en række fine punkter, disse med fine, op- 
stående hår. Længde 3—3,7 mm. 

åg: Snuden knebent (hos 92 mere end) dobbelt så lang som 
bred. 

Ikke almindelig (J, Ø). Yngler i gamle stolper og pæle af 
nåletræ og er flere gange fundet i antal i pæleværk i havne 


(f. eks. på Samsø og ved København), hvor den har anrettet 
ødelæggelse. 


8. Rhyncolus Schonh. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede, skin- 
nebenenes spids på ydersiden med en kraftig torn, 
fødderne 4-leddede. Oversiden nøgen eller næppe syn- 
ligt behåret. Scutellum tydeligt. 

Lignende levevis som Cossonus. 


Oversigt over arterne. 


1. Snuden meget smallere end hovedet, længere end 
mit længere end hovedet. (fig. 94,32) ....67.. 2. 

Snuden kun lidt smallere end hovedet, i det højeste 

så lang som bred, næppe længere end hovedet 
BERN SN 2 SAS SR Bar AL ED ORKER Lade do. 


158 


a. thomsont b. aler 


Fig. 94. ØRhyncolus. Hoved. 


2. Forlårenes underkant vinkelformet udvidet (fig. 
95). Følehornsskaftet kortere end snudens halve 


BEER oe SNS er Re ene ES KE RENEE 3. truncébrum. 
Forlårene simple. Følehornsskaftet næsten så langt 
som sniidens Bredde 0 YNDET AL Fo SA 4 3. 


3. Pronotum bredest omtrent i midten, bagtil jævnt 
tilsmalnet, men ikke indsnøret. 1. svøbeled 
næppe længere end bredt, 2. meget bredere end 
LE or ARTE ) ORE DEERE TE TELTE sn DT HUF ARNE 2. lignårius. 

Pronotum bredest bag midten, bagtil indsnøret. 
1. svøbeled længere end bredt, 2. næppe bredere 
ind net 108 SS kor ÆRE RE SD. KAGER Å. 

4. Vingedækkerne næppe bredere end pronotum, 
dette i bunden næppe eller kun yderst svagt 
EPO SEERE SETE STER og REN 1. thomsoni. 

Vingedækkerne tydeligt bredere end pronotum, 
dette i bunden meget tydeligt mikrochagrineret 


turbåtus. 
Fig.95. Rhyncolus truncorun. Fig. 96. Følehorn af Rhyncolus 
Venstre forben. lignarius (øverst) og thomsoni 


(nederst). 


159 


5. De yderste stribemellemrum på vingedækkerne 
BROER Bævehe. IUEL LER Å RR 0 nitidipénnis. 

Vingedækkernes stribemellemrum ikke kølformet 

BE. 100 355 Kobe 2300 SOS MIRI, 6. 

6. Pronotum længere end bredt. Følehornsskaftet ca. 
så langt som snudens halve. bredde. 2. 4. åter. 

Pronotum ca. så langt som bredt. Følehornsskaftet 

ikke nær så langt som snudens halve bredde 
porcåtus. 


1. R.thomsåni Grill (turbåtus 1. udg.). Sort eller brun. 
Følehornene indleddede bag snudens midte. Snuden ret fint 
punkteret. Følehornssvøben smallere end køllen. Fødderne 
smalle. Øjnene temmelig flade. Pronotum ca. så langt som 
bredt, temmelig fint punkteret, i bunden næppe eller kun 
yderst svagt mikrochagrineret, siderne svagt rundede. Vinge- 
dækkerne omtrent dobbelt så lange som brede, temmelig 
kraftigt punktstribede, mellemrummene blanke, med yderst 
fin punktrække. Længde 3—3,5 mm. 

Øg: Snuden omtrent (hos 2 over) dobbelt så lang som bred; 
1. bugled i midten med en grube. Penis, set fra siden, jævnt 
og svagt krummet. 

Ret sjælden (J, Ø). Christiansdal ved Haderslev, Silke- 
borg; Tranekær, Tåsinge, Dyrehaven, Sjælsølund, Frederiks- 
værk. I halvdøde stammer og stubbe af løvtræer, især bøg, 
men også i valnød, avnbøg, hassel, ahorn og elm. Hele året. 


Larver og mange imagines er fundet i et gammelt bøgestød 
es larver, fundet 79/…,. udviklet i maj: 


[R. turbåtus Schønh. Meget nærstående til thomsoni, men 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker og 
for hannens vedkommende yderligere ved, at penis, set fra 
siden, er stærkt krummet i spidshalvdelen. Længde 3—4 mm. 

Fundet bl. a. i Skåne. I Sverige oftest i asp, poppel, lind, 


ahorn og ask og som regel ikke sammen med nogen af de 
andre arter.] 


2. R.lignårius Marsh. Ligner thomsoni, men adskiller sig 
fra den, foruden véd de i oversigten nævnte kendemærker ved, 


160 


at følehornssvøben kun er ganske lidt smallere end køllen, 
benene kraftigere, især 1.—3. fodled meget bredere, og øjnene 
lidt mere hvælvede. Endvidere er kroppen bredere, pronotums 
sider stærkere rundede, dets punktur lidt tættere og kraftigere 
og dets mikroskulptur tydeligt stærkere, vingedækkerne kun 


Fig. 97. Rhyncolus lignarius. x 12. 


ca. ?/, længere end brede og kortere afrundede, punktstriberne 
kraftigere, mellemrummene smallere og deres punktrække 
meget kraftigere. Længde 3—3,5 mm. 

åg: Som hos thomsoni (med hensyn til snude og 1. bugled). 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Levevis som thomsoni, 
og undertiden forekommende sammen med denne. Mange 
larver, pupper og imagines er fundet i bøg i nov. I udlandet 
også fundet i nåletræ. 


3. R.truncérum Germ. Let adskilt Ira de to foregående 
ved de i oversigten angivne skelnemærker. Ligner iøvrigt 
stærkt lignarius, men afviger fra den ved kortere snude, meget 
fladere øjne, svagere mikroskulptur på pronotum, bagtil endnu 
kortere afrundede vingedækker og meget smallere fødder. 


161 


Følehornene meget korte. Vingedækkerne ganske lidt bredere 
end pronotum. Længde 3—3,5 mm. 
åg: Snuden næppe (hos 2 rigeligt) "/, gang længere end bred. 
Sjælden (J, Ø). Moesgård (i bøg med Sinodendron-angreb) ; 
Tranekær, Tåsinge, Nykøbing F., Ledreborg, Bognæs, Dyre- 


haven, Fredensborg. I tørt ved, især af gran. Især apr.-—sept. 
I udlandet fundet bl. a. i bøg, eg, poppel og pil. 


4. R.åter L. Betydeligt smallere end de foregående arter. 
Sort. Følehornene indleddede foran midten af snuden; denne 
ca. så lang som bred, i midten ofte med et længdeindtryk. 
Øjnene svagt hvælvede. 3. fodled lidt bredere end de andre. 
Pronotum lidet kraftigt punkteret, med svagt rundede sider. 
Vingedækkerne ca. dobbelt så lange som brede, kraftigt punkt- 
stribede. Mellemrummene næsten flade, med en række fine 
punkter. Længde 3—3,5 mm. 

Øg: 1. bugled i midten med en grube. | 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). I halvdøde stam- 


mer og stubbe af løv- og nåletræer. Især for- og efterår. 
Larver er fundet sammen med imagines ""/, og ”"”/19. 


[R. nitidipénnis Thoms. (elongåtus 1. udg.). Sort. Føle- 
hornene indleddede foran midten af snuden, denne bredere 
end lang. Øjnene temmelig stærkt hvælvede. 3. fodled næppe 
bredere end de andre. Pronotum ca. så langt som bredt, 
kraftigt punkteret. Vingedækkerne omtrent dobbelt så. lange 
som brede, mellemrummene med fin punktrække, fra det 4. 
kølformet hævede, især 7. bagtil. Længde 3,8—4,5 mm. 

Øg: 1. bugled i midten med en grube. 

Der foreligger to gamle fund: Randersegnen (2 eks., maj 
1857) og københavnske tømmerpladser (3 eks. på fyr, aug. 
1879—1882). Disse fund giver ikke tilstrækkeligt grundlag for 
nu at anse arten, der bl. a. er fundet i Skåne og Sydnorge, 


som hørende til vor fauna. I Sverige er den fundet i trøsket 
ved af fyr, gran, el, birk og bøg.] 


[R. elongåtus Gyll. Meget nærstående til nitidipennis, 
men adskilt fra den ved, at gennemsnitsstørrelsen er lidt be- 
tydeligere (4—5 mm), følehornene og benene lidt tykkere, 


Victor Hansen: Snudebiller 11 


162 


øjnene lidt større og stærkere hvælvede, pronotum lidt læn- 
gere, vingedækkerne lidt længere, lidt mindre blanke, med 
lidt grovere punktstriber og lidt smallere stribemellemrum og 
3.:fodled lidt. bredere; end de andre. 


Arten er i Sverige fundet bl. a. i Ostergåtland, i trøsket 
fyrreved.] 


[R. porcåtus Germ. Sort eller brun. Følehornene indled- 
dede omtrent i snudens midte, svøben smallere end hos de 
3 foregående. Fødderne smalle, 3. led ikke bredere end 1. og 
2. Snuden lidt bredere end lang. Øjnene flade. Pronotum 
groft punkteret. Vingedækkerne næppe dobbelt så lange som 
brede, groft punktstribede, mellemrummene med tydelig 
punktrække. Længde 3—4 mm. 


Der foreligger et enkelt fund fra omegnen af Horsens for 
mindst ca. 100 år siden (1 eks.). Dette fund giver ikke til- 
strækkeligt grundlag for nu at anse arten som hørende til vor 
fauna. I fyr og gran.] 


9. Calaåndra Clairv. 
(Sitéphilus Schonh.). 

Lårene utandede. Skinnebenene med længdekøle og 
punktrækker, deres spids på ydersiden med en kraftig, 
på indersiden med en svagere torn. 3. fodled kun lidt 
bredere end 2., kun svagt tvelappet. Følehornene med 
6-leddet svøbe, indleddede ved snudens rod, snuden 
på indledningsstedet udvidet. Snuden slank, række- 
punkteret. Pronotum stort, kun lidt kortere end vinge- 
dækkerne. 


Oversigt over arterne. 


1. Pronotum med temmelig spredt stillede, aflange 
punkter. Vingedækkernes stribemellemrum re- 
gelmæssige, omtrent så brede som striberne 

1. granåria. 


163 


Pronotum med tæt stillede, omtrent runde punkter. 
Vingedækkernes stribemellemrum noget uregel- 
mæssige; meget: smallere ænd striberne 4." 2nory ae. 


1. C. granåria L. (kornsnudebillen, kornkrebsen). Sort 
eller brun, vingedækkerne med spredte, korte børster. Snuden 
kortere end pronotum. Pronotum længere end bredt, med 
svagt rundede sider. Vingedækkerne noget længere end til- 
sammen brede, bredest over skuldrene. Længde 2,5—3,5 mm. 

&: Snuden lidt kortere, tykkere og kraftigere skulpteret. 


Synantrop (J, Ø, B). Især i kornmagasiner, ynglende navn- 


lig i malt og hvede. Træffes hele året. Ofte meget skadelig. 


2. C. oryzae L. (rissnudebillen) (fig. 98). Sort, vingedæk- 
kerne hvert med to røde, ofte utydelige pletter. Ligner iøvrigt 


Fig. 98. Calandra oryzae. X 16. 
1 


164 


den foregående, men adskiller sig fra den ved de i oversigten 
nævnte kendemærker. Længde 2,5—3,5 mm. 
å: Som hos granaria. 


Synantrop (J, Ø). Især i oplag af ris og majs, hvori den 
yngler. Træffes hele året. Ofte meget skadelig. Forplanter sig 
undertiden partenogenetisk. 


10. Trachodes Germ. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene tandede, skinne- 
benene på indersiden tvebugtede, i midten vinkelfor- 
met udvidede, forhofterne  berørende hinanden. Scu- 
tellum næppe synligt. Vingedækkerne sammenvoksede. 


Fig. 99. Trachodes hispidus. x 14. 


165 


1. T. hispidus L. (fig. 99). Brun, oversiden beklædt med 
lysere og mørkere grålige skæl samt med opstående, brede 
børster, anbragte i 2 længderækker på pronotum og i rækker 
på vingedækkernes afvekslende stribemellemrum..Følehornene 
indleddede bag snudens midte. Snuden krummet. Pronotum 
lidt bredere end langt, hvælvet også på langs, tæt og kraftigt 
punkteret. Vingedækkerne med rundede sider, noget bredere 
end pronotum, fint stribet punkterede. Længde 2,8—3,5 mm. 

gg: Snuden ca. så lang som (hos 29 noget længere end) pro- 
notum, kraftigere punkteret. 

Udbredt, men ret sjælden (J,-Ø, B). Draved skov, Estrup 
skov, Skodborg, Laurbjerg, Sæby; Svendborg, Lolland-Falster, 
Møn, Sjælland; Almindingen, Svartingedalen, Rø, Hammeren. 
På stubbe, halvdøde stammer og udgåede grene, især af løv- 
træer. Maj-aug., hyppigst i juni. I Sverige er fuldvoksne lar- 


ver fundet ”8/, i afhuggede, 2—5 cm tykke lindegrene; forpup- 
ning i grenene, udvikling ?2/,-14/,, 


11. Cryptorrhynchus Illig. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene med 2 temmelig 
små, fra hinanden adskilte tænder. Skinnebenene 
noget flade, med skarpkantet yderside. Pronotum med 
midtkøl. Scutellum tydeligt. Forbrystet med en dyb 
fure mellem hofterne. 


1. C.låpathi L. (fig. 100). Sort, fødder og følehorn noget 
lysere. Oversiden beklædt med runde, dels sorte, dels (på 
pronotums sider, vingedækkernes forreste del og spids) hvid- 
gule skæl. Pronotums forrand med 2, dets midte med en tvær- 
række af 3 og vingedækkernes afvekslende stribemellemrum 
med en række knipper af opstående, sorte, tykke børster. 
Snuden ca. så lang som pronotum, noget krummet, følehor- 
nene indleddede omtrent i dens midte. Pronotum bredere end 
langt, tæt og groft punkteret. Vingedækkerne bredere end 
pronotum, kraftigt punktstribede. Længde 6—8 mm. 

Øg: 1. bugled med et længdeindtryk. 


166 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På pil og el, 
sjældnere på poppel og birk. For- og eftersommer, i antal 
bl. a. ?/. og ”" . Imago overvintrer; ægslæsning om "sone 
meren; æggene overvintrer; larven under barken, senere i 
veddet; forpupning (i veddet) og udvikling som regel i juli— 
sept. Undertiden skadelig. 


Fig. 100. Cryptorrhynchus lapathi. x 7. 


12. Acålles Schonh. 


Adskilt fra Crypthorrhynchus ved utandede lår, 
simple skinneben og næppe synligt scutellum. Føle- 
hornene indleddede bag snudens midte. 

Arterne findes bedst ved bankning af gamle ud- 
gåede grene, f. eks. tidligere på risgærder; de lægger 
sig døde og er vanskelige at få øje på i det nedbankede 
materiale. Imago overvintrer. 


167 


Oversigt over arterne. 


Forskinnebenenes inderside stærkt (&) eller svagt 
(2) tvebuet (fig. 101, a og b). Vingedækkernes 
ydre stribemellemrum opløste i meget kraftige, 
SERENE Ndr TU VSSE NE 1;'eam élas: 
Forskinnebenene simple (fig. 101, c). Vingedæk- 
kernes ydre stribemellemrum uden eller med ret 
ENERET Vo ETTER IE sa nåde 2. 


a. camelus& 6. cartelus 2 C. turbatus 


Fig. 101. Acalles. Højre forben. 


Pronotum med tydelig midtfure og på hver side 
af denne med en knude. Vingedækkernes yderste 
striber meget kraftige og stærkt punkterede, 
mellemrummene her stærkt hvælvede. Vinge- 
dækkernes siderand fortil nøgen. Pronotum bag- 
ki næppe tilsmalmeten .såd0on0s 34 safe. vt oboris. 
Pronotum uden eller med svag midtfure og uden 
knuder. Vingedækkernes yderste striber svagt 
punkterede, mellemrummene her ikke stærkt 
hvælvede. Vingedækkernes siderand fortil skæl- 
mildt.) Pronotumbagtilstilsmalnet hs solen dk 
Vingedækkernes ryg uden opstående børster 
bptinoides: 
Vingedækkerne, også på ryggen med tydelige op- 
kende ret-langerbøorsteni an. 2 44 base Å. 
Vingedækkernes sorte børster ujævnt fordelt, for- 
tættet til nogle børsteknipper på 2. og 4. stribe- 
mellemrum ; punktstriberne fine, fint punkterede, 


168 


mellemrummene meget bredere end striberne, 

Te SSR SR 2 SE STARR RELSE REN RR SNART SE, 3. turbåtus. 
Vingedækkernes sorte børster jævnt fordelt, ikke 

fortættet til børsteknipper; punktstriberne kraf- 

tige, kraftigt punkterede, mellemrummene kun 

lidt bredere end striberne, hvælvede.. 4. echinåtus. 


1. A. camélus Fabr. Sortbrun, oversiden beklædt med 
grålige skæl og korte, opstående børster. Pronotum ca. så 
langt som bredt, fortil tydeligt, bagtil svagt tilsmalnet, med 
svagt antydet midtfure. Vingedækkerne kun meget lidt 
bredere end pronotum, med kraftige, groft punkterede striber, 
mellemrummene temmelig smalle, stærkt hvælvede. Længde 
3—4 mm. 

åg: Forskinnebenenes inderside stærkt (hos 2 svagt) tve- 
buet (fig. 101, a og b). 

Let kendelig ved de i oversigten anførte skelnemærker og 
den betydelige størrelse. 

Meget sjælden (Ø, B). Tranekær (på bøgebrænde), »Engene« 


ved Svendborg (nogle eks. på udgåede grene af eg, bøg og 
el), Frejlev skov; Almindingen. Apr.-—juni, aug.-sept. 


2. A.råéboris Curtis. Brunlig, oversiden med sorte, lidt 
opstående og grågule, nedliggende skæl, de første danner knu- 
der på hver side af pronotums midtfure og fortil på vinge- 
dækkernes 3. og 5: stribemellemrum. Pronotum lidt bredere 
end langt, med svag, men tydelig midtfure, siderne i bageste 
halvdel omtrent parallelle. Vingedækkerne noget bredere end 
pronotum, bredest i eller oftest bag midten, med fortil kun 
svagt rundede sider og tydelige punktstriber; mellemrum- 
mene stærkt hvælvede, især de yderste. Længde 2,2—3 mm. 

åg: Snuden ganske lidt tættere punkteret, følehornene ind- 
leddede knapt så langt bag snudens midte. 

Let kendelig bl. a. ved det i bageste halvdel næsten paral- 
lelsidede pronotum. 


Sjælden (J, Ø, B). Stenderup strand; Langeland, Lolland 
(f. eks. Sundby Storskov), Falster (f. eks. Korselitse skov), 


169 


Marienborg på Møn, Næstved, Kattinge Mølle, Furesøparken ; 
Ekkodalen, Svartingedalen, Hammeren. Især på grene af løv- 
træer, f. eks. eg, men undertiden også af nåletræer. Især 
juni-aug. 


3. A.turbåtus Boh. (fig. 102). Brunlig, oversiden med 
sorte og grålige, nedliggende og opstående Skæl og op- 
stående, ret lange børster. Pronotum ca. så langt som bredt, 


Fig. 102. Acalles turbatus. x 18. 


med noget rundede sider. Vingedækkerne noget bredere end 
pronotum, bredest foran midten, med temmelig stærkt run- 
dede sider. Længde 2,2—2,8 mm. 

g: Snuden lidt kortere og lidt mattere, følehornene ind- 
leddede ganske lidt (hos 2 betydeligt) bag snudens midte. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Især for- og efter- 
sommer. 


170 


4. A. echinåtus Germ. Nærstående til turbatus, men ad- 
skilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker samt 
ved, at pronotum bagud er lidt mindre stærkt tilsmalnet og 
gennemsnitsstørrelsen lidt ringere. Længde 1,8—2,5 mm. 

gg og 2: Som hos turbatus. 

Kun fundet på Bornholm: Kanegård skov (i antal i juni), 
Blykobbe plantage (1 eks. på fyrregrene i skovbunden), 


Svartingedalen (2 eks. ""/., 1 eks. "/,), Nylars Baunegård (1 
eks. ?73/,). Oftest på askegrene i skovbunden i aug.—sept. 


5. A.ptinoides Marsh. Sortbrun, oversiden med sorte 
og gule, nedliggende, kun mod kroppens sider og spids lidt 
opstående skæl. Pronotum rigeligt så bredt som langt, med 
rundede sider. Vingedækkerne noget bredere end pronotum, 
bredest foran midten, med stærkt rundede sider og ret fine 
punktstriber, mellemrummene noget hvælvede. Længde 1,9— 
3 mm. 

åg: Snuden ganske lidt kortere, følehornene indleddede i 
(hos 2 ganske lidt bag) snudens midte. 

Let kendelig ved mangelen af opstående børster på vinge- 
dækkernes ryg. 

Meget sjælden (J). Rye (1 eks. på en gammel gyvelstamme), 
Højkol (i antal banket af og sigtet under gamle lynggrene på 


en sydskrænt, apr. og aug.), Dronninglund Storskov (på lig- 
nende. måde ved enfsolåben vej, ””PEY, 


2. Slægtsgruppe. 


Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Forhofterne be- 
rørende hinanden, nærmede mere til forbrystets bag- 
rand end til dets forrand. Øjnene temmelig flade. 
Skinnebenenes spids indvendig med en, oftest ret fin 
endetorn. Kløerne frie (undtagen hos Smicronyx), 
ikke tandede eller fligede. Pygidium dækket. Mellem- 
brystets epimerer ikke synlige fra oven. 


171 


Oversigt over slægterne. 


1. Kløerne sammenvoksede ved roden 
4. Smicronyx (p. 191). 


LT BE, Dr ngedeÅ oeedtelte odebge Sr ak S sete ENN Jane BR SDR EA Se å. 
BE ERE NEED USUS RR: 5. Dorytomus (p. 193 
EET SR ES ENE sal ders 3 
KR Ni gedækkerne méd opstående børster…............ Å. 
Vingedækkerne højst med fine, noget opstående 
se Fad AE Ats ARR ET ES RERRESRESES GES TED"; FASE SSR BESE DSR 3) 
4. Svøben 7-leddet. Vingedækkernes skuldre frem- 
skede 3... SE, 9. Pseudostyphlus (p. 212). 


Svøben 6-leddet. Vingedækkernes skuldre rundede 
10. Orthochaetes (p. 213). 


SN SvøbEen "7-leddet.” 3fodled dybt tolappet. 7. 6: 
Svøben 6-leddet (kun hos Bagous petro 7-leddet). 
3. fodled. ikke eller kun noget tolappet.…..... 8. 


6. Oversiden behåret, uden runde skæl 6. Notaris (p. 205). 
Oversiden i hvert fald på siderne af pronotum be- 
BE ed rundes SEE SS NR Ren 2 


Fig. 103. Højre forben af Grypus og Thryogenes. 


7. Skinnebenene på ydersiden omtrent rette (fig.103,a). 
Pronotum i profil hvælvet. Vingedækkerne be- 
tydeligt bredere end pronotum..8. Grypus (p. 208). 

Skinnebenene på ydersiden mod spidsen tydeligt 
krummede (fig. 103, b). Pronotum i profil ikke 
hvælvet. Vingedækkerne kun lidt bredere end 
HEROES, 2005, JERNE 2. 1. Thrydgenes (p., 210): 


172 


8. Forbrystet med svagt udrandet forrand og uden 
snudefure foran forhofterne (fig. 104, b) 
3. Hydronomus (p. 190). 
Forbrystet med stærkt udrandet forrand og med 
tydelig snudefure foran forhofterne (fig. 104,a) 9. 


aq. Bagous b. Hydronomus 


Fig. 104. Forbrystet af Bagous og Hydronomus. 


9. Vingedækkernes spidser bagtil trukne ud i en lang, 
"spids torn (fig. 105). Snuden tynd. 2. svøbeled 
over dobbelt så lang som 1. 1. Dicrånthus (p.172). 
Vingedækkernes spidser normale. Snuden oftest 
kraftig. 2. svøbeled ikke dobbelt så langt som 1. 
2. Bag&us (p. 174). 


1. Dicraånthus Motsch. 


Denne slægt står den følgende meget nær, men ad- 
skilles fra den ved, at vingedækkernes spidser er 
trukne ud i 2 lange, spidse torne, at følehornssvøbens 
2.led er over dobbelt så langt som det 1. og ved den 
lange, tynde snude. 


1. D. élegans Fabr. (fig. 105). Oversiden grågult skælklædt, 
2 brede længdebånd på pronotum og vingedækkernes af- 
vekslende stribemellemrum som regel sorte eller sortbrune. 
Følehorn og fødder rødlige. Benene lange og slanke. Snuden 
kun svagt krummet, følehornene indleddede betydeligt bag 
dens midte. Pronotum ca. så langt som bredt, fortil ind- 


173 


snævret. Vingedækkerne langstrakte, kun lidt bredere end 
pronotum, punktstribede. Længde 5,5—7,5 mm. 

Snuden lidt kortere end (hos 29 ca. så lang som) hoved + 
pronotum, ret mat (hos 2 ret blank). 


Fig. 105. Dicranthus elegans. x 8. 


Yderst sjælden (Ø). Kun fundet dels ved Næstved i Susåen 
og ved Sorø i få eks. for over 100 år siden, dels ved Skarresø 
(i antal overvintrende under sten på den ved usædvanlig lav 
vandstand tørlagte del af søbunden, nov. 1949). Angives at 
leve dybt under vandspejlet på Phragmites communis, hvor 
larven findes i stænglerne af plantens forårsskud. 


174 


2. Bagéus Schonh. 


Følehornssvøben 6-leddet (kun hos petro 7-leddet). 
Lårene utandede, endetornen indvendig på skinne- 
benenes spids tydelig. Panden mellem øjnene mindst 
så bred som snuden, denne temmelig tyk og kraftig. 
Forbrystet med stærkt udrandet forrand og med tyde- 
lig snudefure foran forhofterne. Vingedækkerne i det 
højeste med fine, opstående hår. Kroppen er hos de 
fleste arter bedækket med et voksagtigt, vandskyende 
skællag. 

Hannen er som regel kendelig ved, at bagbrystet og 
bugens rod i midten er indtrykte, at snuden er lidt 
kortere og ofte lidt mattere, og at følehornene er ind- 
leddede lidt nærmere snudespidsen. 

Bagous, Dicranthus og Hydronomus udmærker sig 
ved, at der ved kloleddets rod findes et mere eller 
mindre tydeligt afsnøret rodstykke af kloleddet, for- 
modentlig et rudimentært 4. fodled. 

De fleste arter er knyttede til vandplanter, hvor 
både imago og larve findes, og hvor forpupning finder 
sted. Imago, der overvintrer, findes dels ved sigtning, 
især om foråret, af vandplanterester, dels ved kets- 
ning. Enkelte arter træffes på tør eller lidet fugtig 
bund. 

Oversigt over arterne. 

1. Pronotum omtrent så bredt som vingedækkerne 
over skuldrene. Vingedækkerne rigeligt dobbelt 
så lange som tilsammen brede, uden synlig punk- 
tur i striberne. Følehornene indleddede betyde- 

ligt. bag snudens midte; 4668085 Led 2. cylindrus, 
Pronotum tydeligt smallere end vingedækkerne 
over skuldrene. Vingedækkerne ikke dobbelt så 
lange som tilsammen brede. Følehornene ikke 
indleddede bag snudens midte (undtagen hos 


PERS ENE NREN 2. 


175 


2. Følehornskøllen 3-leddet, slank, svøben 7-leddet. 
Pronotum gråhvidt, i hvert fald i bageste halv- 


KRAT Eedækkemelkulsortersd: dt std usæetro 
Følehornskøllen 4-leddet, kraftig, svøben 6-leddet. 
Mu ssldækkernesikke: kulsorte 132405 0 Ked sine ai 


a. glabriros?r | 
b. czwdlinai &. tempesliv. 


d. subcarinat, É fongilarsus 


id 


BE PPI G. collignensis ÅR. curtus 
vidigly plus 


Fig. 106. Bagous. Venstre forfod. 


mu tlled ikke bredere end. 2 (fig. 106, ch) .……..… Å4. 
mile bredere end 2. (fig, 106,23 og b) 65. 16. 
4. Vingedækkernes striber med meget kraftige punk- 
ter, der griber stærkt ind i stribemellemrum- 
mene, bagtil uden eller med meget svag knude. 
BE TER 6. 7 est ek Naser 6. limåsus. 
Vingedækkernes striber uden eller med fine eller 
ret fine punkter, der ikke griber tydeligt ind i 
ENE ERNEE ere KR NR es 5. 
5. Vingedækkernes 3. og 5. stribemellemrum bagtil 
hvert med en stærk knude, deres rod på hver side 


10. 


22, 


12. 


176 


af scutellum med en lille blank, sort tværvulst. 


kængde 4355 mn Jyder 3. binddulus. 
Vingedækkernes 3. stribemellemrum bagtil uden 
stærk knude, deres rod uden sådan tværvulst. . 6. 


Vingedækkernes 5. stribemellemrum bagtil med 
en stærk knude. Længde 4,5—5 mm.. 4. noduldsus. 
Vingedækkernes 5. stribemellemrum bagtil højst 


med srt de 4) FANE TENE sg KÆRE ESS ER re 
Oversiden porcellænsagtigt skinnende.. 5. argillåceus. 
Oversiden GE KGL OGRE, POKKERS. sangene 8. 


Vingedækkerne ca. "/. gang længere end tilsammen 

brede, kun ca. ”/, bredere end pronotum, dette 

ca. så langt som bredt. 2. og 3. fodled mindst ca. 

1/, gang længere end brede (fig. 106, c) 

14. tempestivus. 

Vingedækkerne højst Z/, længere end tilsammen 

BUEETIE 554 434 mit BERNER SNERRE HLAER (EINE 6 15 8' SNDREANER 2 
Fødderne lange og slanke, 1.—3. led mindst dob- 

belt så lange som brede, 2. led ikke kortere end 

1. led" (fig. 106,4): -Pronotum: wden! midtfure. 

Vingedækkernes striber punkterede. Længde 


RR ER SE Sine: Indy kreds 7. subcarinåtus. 
2. fodled i det højeste 7/, gang længere end bredt 

KRAER 2 rr lerede iratnet sker Tuterte ane 10. 
2. fodled i hvert fald lidt, 3. meget tydeligt læn- 

gere end bredt (fig. 106, & og 8135. 700 11, 
2. fodled ikke, 3. næppe længere end bredt (fig. 

UR, FOR JER 00 00 2 14/5 OB UALS SAKO MAE EESNS SERGE 13. 


Pronotum i bageste halvdel omtrent parallelsidet, 
uden midtfure. Vingedækkernes striber upunk- 
VÆRDIER. 2 SKK 5 NER 5 Kdl 2 57 B AO ID GL MERE 9. collignénsis. 

Pronotum tydeligt tilsmalnet bagud, som regel 
bredest foran midten. Vingedækkernes striber 
BURKE 0 3 3 450 FL ÅR BAS GØG ACR BORER GE GES RK ANSE 12. 

Pronotum med tydelig midtfure. Følehornsskaftet 
næppe længere end afstanden mellem følehor- 
nenes indledningssted. Fødderne lidet slanke 
(ORTORGRT. SUR TE, TUD, BEG see NAR EAN 10. brévis. 


177 


Pronotum uden midtfure. Følehornsskaftet mindst 
1/, længere end afstanden mellem følehornenes 
indledningssted. Fødderne slanke (fig. 106, e) 
&, longitårsis. 
13. Skinnebenene ret slanke, på ydersiden ved spidsen 
meget stærkt krummede, for- og mellemskinne- 
benene på indersiden med 2—3 kraftige torne 
(2106, I). Vingedækkerne ca. ?/. længere end 
tilsammen brede og ca. 27?/, gang så lange som 
pronotum. Følehornsskaftet ca. ?/, længere end 
afstanden mellem følehornenes indledningssted 
14. frit, 
Skinnebenene korte og kraftige, på ydersiden ved 
spidsen svagere krummede, for- og mellemskin- 
nebenene på indersiden uden eller med meget 
fine torne. Vingedækkerne i det højeste "/, gang 
længere end. tilsammen brede,'ca… 21!/, gang så 
lange som pronotum. Følehornsskaftet i det 
højeste !/, gang længere end afstanden mellem 
HK hØrneres indledninsssted 59550 okser 14. 
14. Vingedækkerne ca. ”/, gang længere end tilsammen 
brede. Pronotum kun ca. "/, bredere end langt. 
eee 2 72,54 nat se 12: Untulssus. 
Vingedækkerne kun ca. "/, længere end tilsammen 
hrede. Pronotum mindst ”/, bredere end langt. 15: 
ka lOsersiden. mørk. med lys tegning ......… 15. eurtus 
Oversiden ensfarvet grå, næsten uden tegning 
13, cirtus var..diglyptus. 
1OM Forføddernes 2. og 3. led ca. !/, gang længere end 
brede (fig. 106 b). Følehornsskaftet ca. ”/, gang 
længere end afstanden mellem følehornenes ind- 
ledningssted. Vingedækkerne bag midten med 
hvid tegning på 1.—4. stribemellemrum 15. czwalinai. 
Forføddernes 2. og 3. led ikke eller kun ganske lidt 
længere end brede (fig. 106, a). Følehornsskaftet 
mindst dobbelt så langt som afstanden mellem 
følehornenes indledningssted. Vingedækkerne 


Victor Hansen: Snudebiller 12 


178 


bag midten i det højeste med lys tegning på 2. 
0g'3)5inbemdlemrim LG], 00, soggestlee Li 
17. Vingedækkerne bagtil ret langt tilspidsede og — 
set fra siden — skråt nedfaldende, ca. ”/, bredere 
end pronotum og ca. Z?/, længere end tilsammen 
brede, 2. stribemellemrum bag midten med en 
kun meget svagt fremtrædende, lidt lysere plet 
16. lutåsus. 
Vingedækkerne bagtil kort tilspidsede og — set fra 
siden — ret brat nedfaldende, mindst næsten "/, 
gang bredere end pronotum, og højst lidt over 
1/, gang længere end tilsammen brede, 2. eller 
2. og 3. stribemellemrum bag midten med en 
stærkt fremtrædende, -hvidligipletsgare .audkleg 18; 


a.glabrirostris db. lutulentus 


Fig. 107. Bagous. Pronotum. 


18. Fødderne og følehornene, undtagen disses rod, 
sorte. Pronotum i bageste halvdel tilsmalnet, 
baghjørnerne stumpvinklede (fig. 107, b), set fra 
siden med tydeligt krummet ryg... 19. lutuléntus. 

Fødderne og følehornene, undtagen køllen, brun- 
lige. Pronotum i bageste halvdel omtrent paral- 
lelsidet, baghjørnerne omtrent retvinklede (fig. 
107, a), set fra siden med kun svagt krummet 
PER eee ag AS FR ILSE Er DLR SÅS E RENSEDE RER ERE RR HR ERE 19. 

19. Vingedækkerne lidt under ”/, gang længere end 
tilsammen brede, uden eller med meget svagt 
skråindtryk. Mindre, 2,3—3,2 mm. Z: Penis, se 
RED SUN, MR 04 she DRE RR ER ERR RER 17. glabrirostris. 


179 


a 6 Cc 
lutulentus glabrirostris puncticollis 


Fig. 108. Bagous. Penisspidsen. 


Vingedækkerne lidt over !/, gang længere end til- 
sammen brede, hvert med et tydeligt indtryk, 
fra skulderen skråt bagud mod sømmen. Større, 
32038 mm. 3: Penis; 'se fig; 108, c) 18. puncticdllis. 


1%Blpétro Hbst. (underslægt Ephiméropus Hochh.). 
Påfaldende kort og bred. Kulsort, pronotum gråhvidt, fortil 
oftest mørkere. Følehorn, skinneben og fødder brunrøde. 
Benene ret slanke. 3. fodled tydeligt længere end bredt. Snu- 
den tyk, stærkt krummet, tydeligt kortere end pronotum. 
Dette bredere end langt, med fortil stærkt rundede sider, 
bredest foran midten. Vingedækkerne kun ”/, længere end 
brede, højt hvælvede, meget bredere end pronotum, med kraf- 
tige punktstriber, bagtil uden tydelig knude. Længde 2,2— 
3 mm. | 

åg: Følehornene indleddede i (hos 2 lidt bag) snudens midte. 
1. bugled indtrykt i midten. 

Let kendelig ved formen og farven. 

Meget sjælden (Ø). For mange år siden fundet ved Flom- 
men ved Sorø (nogle eks.) og i Damhusmosen (i stort antal 
i stængler af vandplanter). I nyere tid fundet på Fyn ved 
Viemose og (i 1938) i stort antal ved sigtning af plantedele 


i en næsten udtørret grøft i Malmmosen ved Holte. Maj-juni, 
sept.-cokt. Imago er i Frankrig fundet på Utricularia vulgaris. 


2. B.cylindrus Payk. (underslægt Lyprus Schonh.). 
Påfaldende smal. Oversiden grålig, undertiden noget tegnet. 
12" 


180 


Følehornenes rod og skinnebenene lysere. Fødderne lange og 
slanke, 1.—3. led tydeligt længere end brede. Snuden forholds- 
vis slank, blank, svagt krummet. Pronotum ca. så langt 
som bredt, med kun svagt rundede sider. Vingedækkernes 
5. stribemellemrum bagtil med svag knude. Længde 3—3,6 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end (hos 9 så lang som) pronotum. 
Bagbrystet og 1. bugled indtrykte i midten. 

Let kendelig ved den smalle krop. Fra tempestivus, den 
smalleste af de andre arter, adskilles den let ved slankere, 
længere snude med følehornene indleddede betydeligt bag 
dens midte. 


Ret sjælden: (J; -Ø) På fugtig, bund) Imago. en, ilKrankris 
fundet på Callitrice aquatica, begnavende blade og stængler, 
og i Tyskland på Glyceria. 


3. B.binodulus Hbst.. Oversiden grålist tegnet; føle 
hornene, undtagen køllen, samt skinneben og fødder oftest 
rødlige. Benene slanke, 1.—3. fodled tydeligt længere end brede. 
Snuden noget krummet, lidt kortere end pronotum. Dette 
ganske lidt bredere end langt, oftest med tydelig midtfure. 
Vingedækkerne ca. ”?/, bredere end pronotum, temmelig kraf- 
tigt punktstribede, 3. stribemellemrum bagtil med stærk 
knude, 5. lidt længere tilbage ligeså. Længde 4,2—5 mm. 

gå: Bagbrystet, 1. og 2. bugled med dybt indtryk i midten. 

Let kendelig ved størrelsen og vingedækkernes knuder. 


Sjælden (Ø, B). Ravnstrup eng ved Nykøbing F., Utterslev 
mose, Damhusmosen, Fedmose, Kagsmose, Vejle mose, Malm- 
mosen; Dynddalen ved Rø. På Stratiotes aloides. I Tyskland 
er larver fundet om foråret især på midtribben af blade over 
vandoverfladen, forpupning i juli-aug. på planten, udvikling 
kort. efter. 


4. B.nodulåsus Gyll. Ligner binodulus, men adskilles let 
fra den ved, at vingedækkernes 3. stribemellemrum bag 
midten er noget udvidet og ophøjet men ikke danner no- 
gen kraftig knude. Skinnebenenes inderside med stærkere 
knuder og længere børster end hos binodulus og vingedæk- 
kerne lidt mere langstrakte og i forhold til pronotum lidt 


181 


smallere, bag skulderene let indsvungne, punktstriberne tem- 
melig svage. Længde 4,5—5 mm. 

å: Bagbrystet, 1. og 2. bugled indtrykte i midten. 

Let kendelig ved størrelsen og vingedækkernes knuder. 

Ret sjælden (Ø). Staviså (Fyn), Lolland-Falster, Hulemose 
sø, Svinø og Dybsø strand, Damhusmosen, Donse mose. I ud- 
landet er larven fundet i stængel, blomsterstilk og bladskede 
af Butomus umbellatus i maj-juli, pupper fra juni, og imago 


på planten, hvis stængler den begnaver, og på hvilken parring 
finder sted om forsommeren. 


5. B. argillåceus Gyll. Oversiden brunlig, noget spættet, 
porcellænsagtigt skinnende. Følehornenes rod, skinneben og 
fødder oftest rødbrune. 1.—3. fodled lidt længere end brede. 
Snuden tydeligt krummet, kortere end pronotum. Dette ca. 
så langt som bredt, oftest med tydelig midtfure. Vingedæk- 
kerne ret langtstrakte, 5. stribemellemrum bagtil med svag 
knude. Længde 3,5—4 mm. 

å: Bagbrystet, 1., 2. og sidste bugled indtrykte i midten. 

Af denne art kendes kun 3 danske eks., af hvilke det ene 
er taget på Falster, det andet i Sydsjælland, medens lokaliteten 


for det tredje ikke kendes. Arten angives især at leve ved salt- 
holdigt vand. 


6. B.limåsus Gyll. Ligner petro i form. Oversiden sort- 
brun med lysere tegning. Følehorn, undtagen køllen, skinne- 
ben og fødder rødlige. Benene slanke, 1.—3. fodled tydeligt 
længere end brede. Snuden tyk, krummet, kortere end pro- 
notum. Dette bredere end langt, bredest foran midten. Vinge- 
dækkerne brede, betydeligt bredere end pronotum. Længde 
2,7—3,2 mm. 

å: Bugen fortil indtrykt langs midten. 

Let kendelig fra petro ved farven og den 6-leddede føle- 
hornssvøbe og fra de andre arter ved den brede krop og de 
meget store og kraftige punkter i vingedækkernes striber. 

Sjælden (J, Ø, B). Fanø (i klitsøer); Ristinge klint, San- 
derum mose (Fyn), Maribo, Ravnstrup eng (ved Nykøbing 


F.), Klinteskoven på Møn, Flommen ved Sorø, Ledreborg, 
Bistrup mose ved Boserup (i antal i en bæk på Potamogeton 


182 


crispus, ”/,), Vallensbæk mose, Utterslev mose, Damhusmo- 
sen, Ryget skov, Malmmosen, Kokkedal, Donse mose. Imago 
er i udlandet, foruden på P. crispus, også fundet på P. lucens 
og natans. 


7. B.subcarinåtus Gyll. Brunsort, følehornene und- 
tagen køllen, fødderne og oftest skinnebenene, i hvert fald 
delvis, rødlige, pronotum med 3 lysere længdebånd, det 
midterste ofte svagt, vingedækkerne bag midten med en 
lille, rund, lys plet på 3. stribemellemrum og bag denne med 
et, ofte svagt eller utydeligt lyst tværbånd, der udadtil bøjer 
fremefter. Snuden tyk, krummet,. kortere end pronotum, føle- 
hornene indleddede foran dens midte. Pronotum lidt bredere 
end langt, bredest lidt foran midten, derfra svagt tilsmalnet 
bagud, siderne kun svagt rundede. Vingedækkerne ca. ”"/, gang 
længere end tilsammen brede, over "7/, gang bredere end pro- 
notum, striberne fine, fint punkterede, mellemrummene ret 
flade, de afvekslende svagt hvælvede. Benene lange og slanke. 
Længde 3,2—3,5 mm. | 

2: Bagbrystet og bugens rod indtrykt i midten. 

Denne art kendes fra de 6 følgende, nærstående arter ved 
de lange, slanke fødder, hvis 1.—3. led er tydeligt længere end 
hos longitarsis og meget længere end hos de andre 5 (fig. 
106, d), og er iøvrigt karakteriseret ved pronotums mangel 
på midtfure, punkterede vingedækkestriber og betydelig stør- 
relse. 

Meget sjælden (Ø). Kun fundet i Utterslev mose og Kags- 
mose (i stort antal i plantedele, der ved oprensning var trukket 
på land, "3/,, 31/,) samt ved et vandhul på Eremitagesletten 
(1 eks. ?7/,). Imago er i Frankrig fundet på Ceratophyllum 


submersum, begnavende stængler og blade. Som mulig foder- 
plante angives også Glyceria maxima. 


8. B.longitårsis Thoms. Nærstående til subcarinatus, 
men adskilt fra den ved tydeligt ringere størrelse samt ved, 
at fødderne er knapt så slanke og mørkere, 2. led i det højeste 
ca. 7/, gang længere end bredt og tydeligt kortere end 1. led 
(fig. 106, e), at pronotum fortil er lidt stærkere indsnøret og 
bagtil mod roden skråt nedfaldende (ses bedst fra siden), og 


183 


at vingedækkerne er lidt mindre brede i forhold til pronotum 
og deres tegning afvigende: bag midten et lyst tværbånd på 
3. og 4. stribemellemrum, som i omtrent ret vinkel fortsætter 
fremefter på 5.—7. mellemrum. Pronotum som regel uden 
tydeligt lyst midterbånd. Vingedækkernes 2 eller 3 inderste 
striber er undertiden noget stærkere fordybede og stærkere 
punkterede (var. duprezi Hoffm.). Længde 2,5—2,8 mm. 

å: Som hos subcarinatus. 

Kendelig fra de følgende 5 arter ved slankere fødder, navn- 
lig længere kloled, fra collignensis yderligere ved bagud til- 
smalnet pronotum og punkterede vingedækkestriber, fra 
brevis og frit ved pronotums mangel på midtfure og vinge- 
dækkernes tegning og fra lutulosus og diglyptus ved meget 
længere og slankere ben. 


Meget sjælden (J, Ø). Horsens Nørrestrand; Engestofte 
mose ("9/.), Valsølille sø (i antal i røropskyl, !5/,), Lyngby 
Åmose, Fuglevad. I udlandet ketset i antal på Carex caespitosa. 
Som sandsynlig foderplante angives også Myriophyllum. 


9. B. collignénsis Hbst. (subcarinåtus 1. udgave). Over- 
siden grålig med mange små, hvidgrå pletter, skinneben samt 
følehornenes skaft og svøberod rødlige. Skaftet mindst ”/, 
længere end afstanden mellem følehornenes indledningssted. 
Snuden tyk, krummet, kortere end pronotum. Dette omtrent 
så langt som bredt, fortil noget indsnøret, lyst gråt med 2 
store mørke rodpletter. Vingedækkerne ikke helt ”/, gang 
længere end tilsammen brede, ca.?/. bredere end pronotum, 
striberne fine, mellemrummene omtrent flade. 1.—3. fodled 
lidt længere end brede (fig. 106, g). Længde 2,4—2,8 mm. 

gg: Bagbrystet og bugens rod indtrykt i midten. Penis, 
OOS us” JØR É 1) JA: HR 

Kendelig fra de nærstående ved det næsten lige så lange 
som brede, bagud næsten parallelsidede pronotum uden midt- 
fure, de ret brede vingedækker med upunkterede striber og 
lidt længere end brede 2. og 3. fodled. 

Sjælden (J, Ø, B). Randers, Tormål i Hansted-reservatet ; 


Ærø, Langesø (Fyn), Øbjerggård, Lekkende, Flommen ved 
Sorø, Damhusmosen, mose syd for Hareskoven, Vejle mose, 


184 


Donse mose; Ølene. Larven er i udlandet fundet i de hule 
stængler af Equisetum fluviatile (limosum), store larver er fun- 
det om foråret, forpupning og udvikling i juni. 


10. B. bræévis Gyll. Oversiden grålig eller brunlig, med få 
lysere pletter, skinnebenene delvis samt skaftets og svøbens 
rod rødlige. Følehornene meget korte. Snuden kort, ca. ”/, 
kortere end pronotum, tyk, tydeligt bredere mod spidsen. 
Pronotum ganske lidt bredere end langt, stærkt indsnøret 
lidt bag forranden, bredest bag indsnøringen, langt foran 
midten, herfra tydeligt tilsmalnet bagud, oversiden noget 
ujævn som følge af et mere eller mindre tydeligt indtryk på 
hver side, indenfor sideranden, som derfor på dette sted ofte 
er lidt indbuet, granuleringen kraftig, midtfuren tydelig, 
bred, ikke skarp. Vingedækkerne omtrent "/, gang længere 
end brede, kun ca.”/, bredere end pronotum, striberne ret 
dybe, tydeligt punkterede, de afvekslende stribemellemrum 
lidt stærkere hvælvede. Længde 2,8—3 mm. 

åg: Følehornene indleddede omtrent i (hos 29 ganske lidt 
bag) snudens midte. Bagbrystet og bugens rod indtrykt i 
midten… Penis; .se-fig. ;109,.b; 

Kendelig fra de nærstående arter ved det meget korte føle- 
hornsskaft, pronotums form og skulptur, de i forhold til pro- 
notum kun lidet brede vingedækker med tydeligt punkterede 
striber, fodleddenes længdeforhold (omtrent som fig. 106, g) 
og oversidens kun svagt udprægede tegning. 

Meget sjælden (J, Ø). Esbjerg (1 eks. 27/, 1899), Kande- 


stederne (1 eks. i bunden af et udtørret vandhul i klitterne, 
23/, 1932); Donse mose (nogle eks., apr.—maj 1873—74). 


11. B.frit Hhbst. Oversiden sortgrå, med lidet udpræget 
lysere tegning, især 3 længdebånd på pronotum og en plet 
på vingedækkernes 3. og 4. stribemellemrum lidt bag midten; 
skinneben samt følehornenes skaft og svøberod rødlige. Snu- 
den lidt længere end hos de nærstående, hos & lidt, hos 2 
næppe kortere end pronotum, følehornene hos begge køn ind- 
leddede tydeligt foran snudens midte, nærmest spidsen hos F. 
Pronotum lidt bredere end langt, i reglen bredest omkring 


185 


midten, siderne lidt rundede, granuleringen meget grov, midt- 
furen tydelig og som regel ret skarp. Vingedækkerne omtrent 
1/, gang bredere end pronotum, ofte noget ujævne på ryggen, 
striberne dybe, spredt og oftest ret utydeligt punkterede, 
sømmen, især bagtil, noget hvælvet. Længde 2,8—3,3 mm. 


Fig. 110. Bagous frit 
?. Pygidium. 


a. collign. SAN GIN AG 


Fig. 109. Bagous. Penis. 


å: Snuden lidt kortere, følehornene indleddede lidt nær- 
mere snudespidsen. Bagbrystet og bugens rod indtrykt i 
midten. 

Q: Pygidiums bagrand i midten med et stort, halvrundt 
indsnit (fig. 110) (hos $% simpel). Oftest er indsnittet dækket 
af vingedækkerne; disses søm ved spidsen lidt (hos $% næppe) 
gabende. 

Kendelig fra de nærstående arter ved de i oversigten an- 
førte skelnemærker (jfr. fig. 106, f), pronotums midtfure, 
vingedækkernes punkterede striber og de sekundære køns- 
karakterer. 


Meget sjælden (J, Ø). Bygholm, Alling sø; Vosemose og 
Klingstrup mose (Fyn), Antvorskov, Lyngby Åmose, Kolle- 
mosen, Malmmosen (nogle eks. sammen med peftro, se foran 
under denne). 


186 


12. B.lutulésus Gyll. Oversiden sortgrå, noget tegnet, 
følehornsskaftets rod og skinneben lidt lysere. Benene korte 
og kraftige. Snuden omtrent ”/, kortere end pronotum. Føle- 
hornene korte, skaftet kun ca. ”/, længere end afstanden mel- 
lem følehornenes indledningssted. Pronotums sider kun svagt 
rundede, midtfuren variabel. Vingedækkerne ca.?/. bredere 
end pronotum, med dybe, ret kraftige og ret tydeligt punk- 
terede striber, de afvekslende stribemellemrum bredere og 
stærkere hvælvede. Længde 2,2—2,5 mm. 

åg: Følehornene indleddede foran (hos 2 i) snudens midte. 
Bagbrystet og bugens rod indtrykt i midten. 

Let kendelig ved ringe størrelse, kun ganske svagt tvær- 
bredt pronotum, meget kort følehornsskaft, og korte, kraf- 
tige ben med kort fodled (omtrent som fig. 106, h). 

Sjælden (J, Ø). Fredsted ved Haderslev, Fanø, Ulveskoven, 
Ålbæk; Turø Østerskov, Ristinge klint, »Engene« ved Svend- 
borg, Løgnor og Holtegård på Lolland, Amager, Damhus- 
mosen, Dyrehaven (sigtet i antal på tør bund ved et vildt- 
hus, ””7/,-2/,), Malmmosen, Ravneholm. Imago er i Frankrig 


fundet på Juncus subnodulosus (obtusiflorus), begnavende 
stænglernes rodblade. 


13. B. curtus Gyll. (brevitårsis Victor Hansen). Krop- 
pen bred. Oversiden sortgrå med lysere tegning, følehorn 
brunsorte, skaftets rod lidt lysere, benene brunlige, lårene 
mørkere. Snuden lidt kortere end pronotum. Følehorns- 
skaftet ca. ?/, længere end afstanden mellem følehornenes ind- 
ledningssted. Pronotum bagtil noget tilsmalnet, siderne noget 
rundede, midtfuren variabel, ofte manglende. Vingedækkerne 
ca. ?/. bredere end pronotum, striberne ret fine, fint punk- 
terede, de afvekslende mellemrum oftest lidt bredere og lidt 
stærkere hvælvede. Længde 2,3—3,5 mm. 

gg: Bagbrystet og 1. bugled indtrykt i midten. Penis om- 
trent som fig. 109, a. 

Var. diglyptus Boh. er karakteriseret ved næsten ens- 
farvet grå overside og gennemgående lidt ringere størrelse, 
Endvidere er kroppen lidt mindre robust, knapt så bred og 
pronotum bagtil svagere tilsmalnet og med svagere rundede 
sider. 


187 


Af hovedformen. foreligger kun et enkelt dansk eks. (29), 
fundet for mange år siden i Nordsjælland og beskrevet som 
brevitarsis Victor Hansen. Var. diglyptus er sjælden (J, Ø). 
Halk (i antal i et sandhul, ”5/.), Tørning, Haderslev, Horsens, 
Rye, Mossø, Randers, Ålborg; Ristinge klint, Fruens Bøge 
ved Odense, Sanderum mose, Hunderup, Falster, Jydelejet, 
Boserup, Amager, Veddinge bakker, Lynæs, Røsnæs, de tre 
sidste steder på havskrænter. Var. diglyptus forekommer ofte 
på ret tør, åben sand- eller grusbund, f. eks. ved planterødder, 
hyppigst kun enkeltvis. Hovedformen er i Sverige fundet på 
klippeflader ved sigtning af hundelav (Peltigera canina) og 
mos sammen med bl. a. Orthocerus clavicornis. 

Artsproblemet indenfor curtus-brevitarsis-diglyptus-gruppen 
synes ikke helt afklaret. 


14. B. tempestivus Hbst. Kroppen langstrakt. Over- 
siden med mørkebrun og gråhvid tegning, bl.a. et mørkt 
længdebånd på hver side af pronotums midtlinie og et lyst 
tværbånd på vingedækkernes.1.—4. eller 2.—4. stribemellem- 
rum bag midten. Følehorn, undtagen køllen, samt skinneben 
og fødder helt eller delvis rødlige. Snuden lidt kortere end 
pronotum. Pronotum fortil noget indsnøret, bredest foran 
midten, bagud noget tilsmalnet, med næppe eller kun svagt 
rundede sider, midtfuren smal, ikke altid tydelig. Vingedæk- 
kerne parallelsidede, ca. ”/, bredere end pronotum, striberne 
ret fine, ofte noget utydeligt punkterede, de afvekslende 
stribemellemrum lidt stærkere hvælvede. Benene slanke. 
Længde 2,8—3 mm. 

åg: Snuden lidt kortere, det blanke parti fortil ikke så langt 
som hos 2, følehornene indleddede yderst lidt foran (hos 2 i) 
snudens midte. 

Adskilt fra cylindrus ved de under denne anførte kende- 
mærker og fra de andre foregående arter ved betydeligt 
smallere: krop, fra de 5 foregående tillige. ved slankere ben, 
navnlig længere fødder (fig. 106, c). 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). I udlandet fundet 
på Carex-arter, Potamogeton-arter og Sagittaria. 


15. B.czwalinai Seidl. (heasleri Newb.). Meget nær- 
stående til tempestivus, og ofte anset for en varietet af den, 


188 


men adskilt fra den ved, at'3: fodled er tydeligt bredere”end 
andet (fig. 106, b). Endvidere er formen lidt mindre slank, 
farvetegningen stærkere udpræget, den lyse tegning endnu 
lysere, hvidlig, og mere udbredt, især på pronotum, vinge- 
dækkerne lidt bredere, i det" højeste omtrent ?/, længere end 
tilsammen brede, som regel ikke helt parallelsidede, men 
ganske svagt udvidede bagud, skinnebenene forholdsvis 
ganske lidt længere og følehornene hos $ indleddede tydeligt 
foran snudens midte. Længde 2,8—3,4 mm. 

åg og 2: Som hos tempestivus, dog er følehornene hos gg 
indleddede længere foran snudens midte end hos tempe- 
stivus &. 

Da de karakterer, der adskiller czwalinai fra tempestivus 
muligt er noget varierende, er czwalinai's artsberettigelse om- 
tvistelig. 

Meget sjælden (Ø). Kun fundet på Flommen ved Sorø 
(nogle eks. i maj og juli 1874 og 1876) og i Malmmosen (i 
antal ved sigtning af plantedele i en meget fugtig grøft, maj 


og aug.—sept. 1941 og senere). I Frankrig fundet på Pota- 
mogeton densus og måske pectinatus. 


16. B.lutåsus Gyll. Oversiden grå, svagt tegnet. Føle- 
horn, undtagen køllen, samt skinneben og fødder brunrøde. 
Benene ret slanke, fødderne ret korte. Snuden lidt kortere 
end pronotum, følehornene indleddede langt foran dens 
midte. Pronotum lidt bredere end langt, siderne kun svagt 
rundede, midtfuren variabel, ofte utydelig. Vingedækkernes 
striber: ret fine, fint -punkterede; de afvekslende mellemrum 
lidt stærkere hvælvede, sømmen bagtil yderst svagt gabende. 
Længde 3,2—4 mm. 

gå: Bagbryst og bugens rod indtrykt i midten. 

Blandt arterne med bredt 3. fodled let kendelig ved de i 
oversigten anførte kendemærker. 


Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). I antal bl. a. ??/, ved kets- 
ning. Imago antagelig på Sparganium ramosum. 


17. B. glabriråstris 'Hbsti (fg1411) "Oversiden" brunlig 
eller grålig, noget tegnet, følehornenes rod samt skinneben 


189 


og fødder rødlige. Snuden ganske lidt kortere end pronotum, 
følehornene indleddede langt foran dens midte. Pronotum 
lidt bredere end langt, midtfuren variabel, ofte utydelig. 
Vingedækkernes striber fine, fint punkterede, de afvekslende 


Fig. 111. Bagous glabrirostris. x 17. 


mellemrum oftest ganske lidt stærkere hvælvede. Længde 
2,3—3,2 mm. 

å: Bagbrystet og bugens rod indtrykt i midten. Penis, set 
fra oven, ret kort tilspidset, siderne i midten lidt indbuede 
(fig. 108, b). 


Vor almindeligste art (J, Ø, B). Den lever på Stratiotes 
aloides, måske også på Potamogeton og Alisma. 


190 


18. B. puncticållis Boh. Meget nærstående til glabrirostris, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er vingedækkerne bagtil lidt mindre stejlt nedfal- 
dende, 1. og 2. fodled ganske lidt længere og pronotums lyse 
længdebånd oftest tydeligere fremtrædende. Længde 3,2— 
3,8 mm. , 

gg: Undersiden indtrykt som hos glabrirostris. Penis helt 
forskellig, set fra oven meget langt tilspidset (fig. 108, c). 

Antageligt udbredt, men sjældnere end glabrirostris (J, Ø). 
Eksemplarer foreligger fra Hansted-reservatet og fra adskil- 
lige nordsjællandske moser, ofte sammen med glabrirostris. 


På Stratiotes aloides, måske også på Helodea canadensis og 
Hydrocharis morsus-ranae., 


19. B. lutuléntus Gyll. (nigritårsis Thoms. og 1. ud- 
gave). Nærstående til glabrirostris, men adskilt fra den ved 
de i oversigten anførte skelnemærker. Endvidere er snuden 
lidt længere, hos & omtrent så lang som, hos C lidt længere 
end pronotum, dette grovere granuleret og dets sider lidt 
stærkere rundede, vingedækkerne med et indtryk (omtrent 
som hos puncticollis) og de afvekslende stribemellemrum 
oftest lidt stærkere hvælvede end hos glabrirostris og fødderne 
lidt bredere. Længde 2,5—3,2 mm. 

å: Snuden lidt kortere, jfr. ovenfor, følehornene indleddede 
lidt nærmere snudens spids. Undersiden indtrykt som hos 
glabrirostris. Penis set fra oven lidt mindre kort tilspidset end 
hos glabrirostris, lidt bredere, siderne næppe indbuede i 
midten (fig. 108, a). 

Ret almindelig (J, Ø, B). Lever på Equisetum. Larver.er 


fundet i spidsknoppen af E. fluviatile (limosum) ""/,, udvik- 
ing 2% 


3. Huydrønomus Schonh. 


Denne slægt står Bagous nær, men adskiller sig ved, 
at forbrystet kun har svagt udrandet forrand og 
mangler snudefure. 


1. H.alismatis Marsh. Ligner i habitus Bagous tempe- 
stivus, men afviger dog fra den — foruden ved slægtskarak- 


191 


teren — ved, at vingedækkerne er lidt bredere, fødderne lidt 
kraftigere med meget kortere kloled og følehornene hos begge 
køn indleddede langt foran midten af snuden. Oversiden grålig 
med lys tegning. Følehornenes rod og skinnebenene rødlige. 
3. fodled lidt bredere end 1. og 2. Snuden kort og kraftig, 
noget krummet, lidt kortere end pronotum. Pronotum ca. så 
langt som bredt, med svag, ofte utydelig midtfure. Vinge- 
dækkerne noget bredere end pronotum, ret langstrakte, punkt- 
stribede. Længde 2,8—3,3 mm. 

åg: Snuden ganske lidt kortere end hos 2. Bagbrystet og 
de 2 første bugled indtrykt i midten. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På fugtig bund. 
På Alisma plantago, undertiden også på Sagittaria sagittifolia 
og Elisma. Især apr.—sept. Imago overvintrer. Larven er blad- 
minerer. Talrige larver, pupper og nyklækkede imagines er 


fundet 7". 1. bladstilke af Alisma, larver. er fundet 77/,,.23/.. og 
32 i blade af Alisma. 


4.  Smicronyx Schonh. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede, 3. fod- 
led dybt tvelappet, kloleddet ret kort. Snuden krum- 
met, lidt kortere end eller ca. så lang som hoved + 
pronotum, hos & lidt kortere og mattere end hos 9 
og med følehornene indleddede lidt nærmere snude- 
spidsen. Øjnene på hovedets underside nærmede hin- 
anden meget stærkt. 

Vore arter er knyttede til Cuscuta, på hvis stængler 
larven danner galler. Forpupning i jorden og ud- 
vikling i løbet af eftersommeren. 


Oversigt over arterne. 


1. Den forreste (d. v. s. forføddernes inderste, mel- 
lem- og bagføddernes yderste) klo meget kor- 
He bid den bagere, 2. VD SSR DUI 3. coecus. 
Den forreste klo ikke eller næppe kortere end den 
ERE ENDE frk eden RES sale em se 2. 


192 


2. Kroppen slankere. Pronotum ca. ”/, bredere end 
langt, med noget rundede sider. Vingedækkerne 
omtrent ”/, gang længere end tilsammen brede, 
på det bredeste sted kun meget lidt bredere end 
over skuldrene, siderne i forreste halvdel næppe 
eller kun yderst svagt rundede... 1. jungermånniae. 

Kroppen bredere, stærkere hvælvet. Pronotum ca. 
1/, bredere end langt, med stærkere rundede 
sider og stærkere tilsmalning fortil. Vingedæk- 
kerne rigeligt !/, gang længere end tilsammen 
brede, på det bredeste sted tydeligt bredere end 
over skuldrene, siderne stærkere rundede 
2. smreczynskiir 


1,5 jungermånniae Reich: (fig. 112). Sort, oversideniret 
tæt beklædt med smallere, mørkebrune og bredere, højst dob- 


Fig. 112. Smicronyx jungermanniae. x 25. 


193 


belt så lange som brede, lyse, pletvis anbragte skæl. Pronotum 
ret fint, lidet tæt punkteret. Vingedækkerne med fine punkt- 
striber. Længde 1,5—1,9 mm. 

Meget sjælden (J). Kun fundet på lyngheder ved Esbjerg 
vestre strand og Hjerting, i antal i aug.—sept. på Cuscuta 


epithymum, på hvis stængelspidser der blev fundet galler med 
larver. 


2. S.smreczynskii Solari. Nærstående til jungermanniae, 
men let adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- 
mærker. Vingedækkernes lyse skæl er bredere end hos junger- 
manniae. Længde 2—2,2 mm. 

Meget sjælden (Ø). Kun fundet ved Kokkedal i Nordsjæl- 


land i antal i aug. 1870 på Tanacetum vulgare, på hvilken 
artens foderplante Cuscuta europaea sikkert har snyltet. 


3. S. coecus Reich. Let adskilt fra de to foregående ved 
de stærkt uens kløer samt ved, at oversidens skælklædning er 
meget tyndere, omtrent ensfarvet hvid eller gråhvid og skæl- 
lene meget smallere, de bredeste tydeligt over dobbelt så 
lange som brede. I kropsform ligner arten betydeligt mere 
smreczynskii end jungermanniae, men vingedækkerne er dog 
knapt så brede som hos den førstnævnte. Som følge af den 
tynde beklædning gør oversiden et blankere indtryk end hos 
de to foregående. Længde 1,7—2 mm. 

Meget sjælden (J). Kun fundet ved Esbjerg og Hjerting 


sammen med jungermanniae, med hvilken den stemmer over- 
ens i levevis. 


5. Dorytomus Steph. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene tandede. 3. fod- 
led tvelappet. Kløerne frie, utandede 

Hannen er som regel kendelig ved lidt kortere, kraf- 
tigere skulpteret snude, følehornsindledning lidt nær- 
mere snudespidsen, stærkere indbuet forskinnebens- 
inderside og indtrykt 1. og 2. bugled. 

Victor Hansen: Snudebiller 13 


194 


Flere af arterne varierer stærkt, bl. a. i farve, stør- 
relse, form og behåring. Umodne, lyst farvede eksem- 
plarer forekommer ret ofte. 

Imago overvintrer og træffes som regel bedst for- 
og eftersommer ved bankning af pil eller poppel eller 
ved foden af stammerne eller under disses løse bark- 
flager. Æggene overvintrer i hvert fald hos nogle 
arter; larverne lever (måske bortset fra dorsalis) i 
rakler af pil eller poppel, oftest vistnok i hunrakler, 
men hos nogle arter også i hanrakler; de forpupper 
sig i jorden. 


Oversigt over artsgrupperne. 
1. Forbrystets forrand i midten med et dybt indsnit, 
på hver side begrænset af en længdekøl (fig. 
113, a). Vingedækkerne uden opstående be- 
hånden oil FAI Jovernknn hrne0 3rgruppe: 


aq. rufatus É 
Å db. taeniatus 


Fig. 113. Dorytomus. Forbrystet. 


Forbrystets forrand simpel eller svagt og jævnt 


indbuet 1 id ES EN 2 SR Vor VKR 2; 
2. Vingedækkerne, især bagtil, med opstående hår 
2. gruppe. 
Vingedækkerne uden opstående hår....... I. FrUDDE 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne lakrøde, ofte med sort længdeplet 
langs sømmen, næsten ubehårede. Benene helt 
BOFLSs » 5 35 SANS ondes KNO ss Anssi BROER SES 14. dorsålis. 


195 


Vingedækkerne lysere eller mørkere brune eller 


Søtbrune) benene aldrig helt ;sortens1 leg 2: 
Vingedækkerne bagtil med korte, opstående hår. 

nede 2, 7-57 mM 2204 2720 SE 20 Arhirtipeénnis. 
Ninsedækkerne uden opstående hår. .4080. 2503 3; 


Dyret ensfarvet brunligt, med yderst fin behåring, 
der ikke dækker kropsfarven og ikke danner 
nogen tydelig tegning. Snuden slank og blank 
asteortrix. 
Vingedækkerne tydeligt, i reglen spættet behårede 4. 
Pronotum omtrent så langt som bredt. Vingedæk- 
kerne kun lidt bredcre end pronotum. Længde 
BE. rim: AN. phone, Jat. ed 2: 11.rsalicinus. 
Pronbtumitydelist bredere end langt. psp. DD. 
Vingedækkerne over skuldrene næppe bredere end 
pronotum. Dette betydeligt bredere end langt, 
med ret stærkt rundede sider. Snuden slank og 


blank. Længde 4,475,2 mm 1,2. 3. 0 2. trémulae. 
Vingedækkerne over skuldrene tydeligt bredere 
FERE OLED LUN 3 ES ET SEERE, TAPS. SR, SNE 6. 


Forføddernes 1. led hos $ stærkt forlænget, mindst 
så langt som 2. + 3. led (fig. 114), hos 2 ca. dob- 
belt så langt som bredt. Følehornene hos 2 ind- 
leddede kun lidt foran midten af snuden, denne 
slank, blank, stærkt krummet, med tydelige 
længdekøle. Længde 4,5—6,5 mm... 1. longimånus. 
Forføddernes 1.led højst "/, gang længere end 
bredt. Følehornene indleddede langt foran snu- 


dens midte (undtagen hos melanophthalmus).. i. 
Forbrystets forrand simpel eller svagt og jævnt 
indbuet;uuden længdekøleu(fig: 113, b) 22002440 8; 


Forbrystets forrand i midten med et skarpt ind- 
snit, der på hver side begrænses af en længdekøl 


i 1 5 EN RE ae SR ng ÅER R 12. 
Mindre, 2,3—2,8 mm. Vingedækkernes 5. stribe- 
mellemrum bagtil næppe knudeformet... 8. sålicis. 


Større, 3-5 mm. Vingedækkernes 5. stribemellem- 
rum bagtil med en lystbehåret knude ....... 9, 


kid 


Lg 


12. 


13. 


196 


Snuden så lang som pronotum, uden eller (i 
midten) med en enkelt svag, næppe ophøjet 
længdekøl, ret kraftigt behåret... 4. validiråstris. 

Snuden tydeligt længere end pronotum, som regel 
med flere mere eller mindre tydelige længdekøle 10. 

Snuden hos & noget, hos 2 næppe kortere end 
hoved + pronotum, kraftig, ret tæt behåret 5. affinis. 

Snuden hos Z så lang som, hos 2 tydeligt længere 
end hoved + pronotum, lidt slankere og lidt 
svagere: behåret søs DSN ele års ert ER PE 

1. svøbeled rigeligt 3 gange så langt som bredt, 

2. næppe dobbelt så langt som bredt, ikke så 

langt som 3. —+ 4. led. Længde 3—4 mm 6. taeniåtus. 
1. svøbeled rigeligt 4 gange så langt som bredt, 

2. over dobbelt så langt som bredt, omtrent så 

langt som 3. + 4. led. Følehornene indleddede for- 

holdsvis lidt længere fra snudens spids. Længde 

RE on 5 smst SB RD orne T. 7. dejeani. 

Mindre, 2,2—2,8 mm. 1. svøbeled i det højeste dob- 
belt så langt som bredt. Panden i profil uden 
Ind rune Jalagde st. mL MOL YES 10. majålis. 

Større, 3-4 mm. 1. svøbeled over dobbelt så langt 
som bredt. Panden i profil med svagt indtryk 13. 

Snuden fra roden til følehornenes indledning om- 
trent ret, derfra til spidsen svagt. krummet 

12. rufåtus. 

Snuden krummet i hele dens længde . 

13. melanophthålmus. 


1. artsgruppe. 


(Underslægterne Dorytomus, s. str., Zumpt + Praeolå- 


mus Zumpt). 
D. longimånus Forst. (fig. 114). Sortbrun, snuden 


sort, lår og skinnebenenes inderste halvdel oftest sorte. Sjæl- 
dent er hele dyret lyst brunligt eller brungult. Følehornene 
slankere end hos nogen af vore andre arter. Benene slanke, 
forbenene hos g stærkt forlængede. Panden mellem øjnene 


197 


kun lidt smallere end snuden bagtil. Pronotum bredere end 
langt, med ret stærkt rundede sider. Forbrystets forrand sim- 
pel, forsynet med en række lange, fremstående hår. Længde 
4,5—6,5 mm. 


Fig. 114. Dorytomus longimanus gg. x 8. 


åg: Følehornene indleddede langt (hos 29 kun lidt) foran 
snudens midte. Se endvidere ovf. 

Vor største art, let kendelig ved lang, slank, blankt sort, 
nøgen, stærkt krummet snude og lange slanke ben, navnlig 
hannens forben. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På poppel, såsom 


Populus canadensis. Kun sjældent på løvet, oftest under bark- 
skel nederst på stammerne og.ved disses rod. Larver er i 


198 


Tyskland fundet i hanrakler af P. canadensis i apr., forpup- 
ning i jorden, udvikling i maj. 


2. D. trémulae Payk. Sortbrun, med "lysere; ”spættet 
hårklædning, snuden sort, følehornene brunlige, ofte mørkere 
mod spidsen, benene brunlige, ofte delvis sorte. Følehornene 
slanke. Benene kraftige, med brede fødder. Snuden temmelig 
stærkt krummet, længere end hoved + pronotum. Pronotum 
både for- og bagtil stærkt tilsmalnet. Forbrystets forrand som 
hos den foregående. Længde 4,4—5,2 mm. 

åg: Forskinnebenene på indersiden lidt bag midten med en 
tydelig, stumpvinklet udvidelse. Følehornene indleddede 
noget (hos 2 kun lidt) foran snudens midte, snuden bag ind- 
ledningsstedet kraftigt rækkepunkteret og længdekølet (hos 
Q meget fint rækkepunkteret). 

Let kendelig ved lang, slank, blankt sort, nøgen, ret stærkt 
krummet snude med ret langt fra spidsen indleddede føle- 
horn, stort, ret stærkt tværbredt pronotum, de navnlig fortil 
smalle vingedækker, kraftige ben og hannens forskinnebens- 
udvidelse. 

Ret sjælden (J, Ø, B). F.eks.: Draved skov, Vejle, Rye, 


Århus, Hinnerup; Tåsinge, Turø, Odense, Amager, flere steder 
i Nordsjælland (bl. a. Luknam). På Populus tremula og alba. 


3. D, tårtrix L. (fig, I1YSK 'FAstre eller mørkere brun, ”be= 
håringen meget fin og tynd, kun yderst utydeligt pletvis. 
Følehornene slanke. Fødderne brede, men dog ikke helt så 
brede som hos tremulae. Snuden ret svagt krummet, længere 
end hoved + pronotum. Dette betydeligt bredere end langt, 
bagtil kun svagt tilsmalnet, med ret stærkt rundede sider. 
Vingedækkerne over skuldrene tydeligt bredere end pronotum. 
Forbrystets forrand som hos longimanus. Længde 4,2—5 mm. 

å: Følehornene indleddede langt (hos 2 noget) foran midten 
af snuden, denne kraftigere rækkepunkteret og længdekølet 
end hos 2. 

Let kendelig ved den ensartet brune farve, der ikke dækkes 
af den meget fine og utydelige behåring. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På poppel, især Populus tremula. 


199 


4. D. validiråéstris Gyll. Sortbrun, oversiden med sort- 
brunt, brungult og hvidligt spættet behåring. Følehorn og 
ben rødbrune, ofte delvis mørkere, snuden sort. 1. svøbeled 
noget længere end 2. Snuden mat, punkteret, kortere end hos 
nogen anden af vore arter, kun svagt krummet. Pronotum 


Fig. 115. Dorytomus tortrix 2. Xx 11. 


bredere end langt, bredest foran midten. Vingedækkerne 
langstrakte, næppe udvidede bag skuldrene, sømmen og en 
lang plet på 6. og 7. stribemellemrum lyst brungult behårede, 
midtpartiet mørkt med hvidlige pletter. Længde 3,8—4,5 mm. 

åg: Følehornene indleddede knapt (hos 2 rigeligt) så langt 
fra snudespidsen som denne er bred, snudens spidsparti 
mindre blankt. Forlårstanden kraftigere. 

Blandt de større arter kendelig ved den korte snude. Fra 
affinis, som den ligner mest, adskilles den ved lidt kortere 
snude, der ikke — undertiden bortset fra en svag, næppe op- 


200 


højet,: glat længdemidtstribe — er længdekølet, lidt bredere 
vingedækker, disses ovennævnte tegning, bl. a. den ensfar- 
vet lyse søm og længere hårrække på forbrystets forrand. 

Sjælden (J, Ø). Sønderskov på Als, Esbjerg Nørreskov, 
Nørholm, Svejbæk, Moesgård, Lemvig; Sorø, København, 
Charlottenlund. På poppel, dels på løvet, dels ved foden af 
stammerne eller under disses løse bark. I antal i juli-aug. 
Larver er fundet i poppelrakler ””/,, udvikling 19/,. 


5. D.affinis Payk. Nærstående til de to følgende, især 
taeniatus, men adskilt fra dem ved, at snuden er lidt kortere 
og bredere, kroppen noget bredere og oversiden lidt tættere 
behåret og derfor mindre blank, mørkere, idet den gulbrune 
tegning er mere indskrænket, ofte næsten helt forsvundet. 
Endvidere er pronotums sider bagtil mindre stærkt rundede 
og baghjørnerne derfor mere vinkelformede, vingedækkerne 
mindre stærkt udvidede bagud, oftest omtrent parallelsidede, 
benene kraftigere og i og 2. svøbeled tydeligt kortere end 
hos dejeani. Følehorn og ben brunlige, køllen samt lårspids 
og skinnebeneness rod ofte mørkere. Længde 3,7—4,4 mm. 

åg: Snuden noget (hos 2 næppe) kortere end hoved + pro- 
notum, følehornene indleddede knapt (hos 2 rigeligt) så langt 
fra snudespidsen, som denne er bred. 

Om artens adskillelse fra validirostris se foran under denne. 

Udbredt men sjælden (J, Ø, B). Vejle, Marselisborg skov, 


Skørping; Fyn, Lolland-Falster, Bøllemosen, Ørholm, Brede; 
Slusegård, Ølene. På poppel, såsom Populus tremula og nigra. 


6. D.taeniåtus Fabr. Brunsort, pronotums for- og bag- 
rand (mere eller mindre bredt) og en spættet, ofte stærkt 
udbredt tegning på vingedækkerne gulbrun eller brunrød, be- 
håringen spættet. Følehorn og ben brungule, køllen og ofte 
delvis benene mørkere. Snuden bagtil næsten lige, fortil 
meget svagt krummet. Pronotum tværbredt, siderne noget 
rundede, baghjørnerne stumpe, noget afrundede. Vingedæk- 
kerne udvidede svagt til bag midten. Længde 3—4 mm. 

gg: Snuden så lang som (hos 2 tydeligt længere end) hoved + 
pronotum, følehornene indleddede omtrent (hos 2 rigeligt) 
så langt fra snudespidsen, som denne er bred. 


201 


Vor almindeligste art (J, Ø, B). På pil og poppel. Larver 
er fundet først i maj, minerende i akserne af han- og hun- 
rakler af Salix cinerea (udvikling først i juni) og ?9%/, i rakler 
af Populus tremula, levende frit mellem blomsterne (udvik- 
ling i juni) samt %/, i knopper med hanrakler af en poppelart, 
levende i de nedfaldne knopper, hvoraf de visne hanrakler 
ragede ud. 


7. D. dejeani Faust. Nærstående til faeniatus, men ad- 
skilt fra den ved de i oversigten anførte skelnemærker samt 
ved, at snuden er lidt stærkere og i hele dens længde jævnt 
krummet. Længde 4,5—5 mm. 

å: Snuden så lang som (hos 2 tydeligt længere end) ho- 
ved + pronotum, følehornene indleddede rigeligt (hos 2 dob- 
belt) så langt fra snudespidsen, som denne er bred. | 


Ret almindelig (J, Ø). Især på Populus tremula, canescens 
og alba. Larver er hos os fundet i maj, minerende i akserne 
af poppelhanrakler (udvikling først i juni); i Frankrig er lar- 
ven fundet i hunrakler. 


8. D.sålicis Walton. Brunrød, hoved og snude oftest 
sorte, oversiden med tynd, hvidlig på vingedækkerne noget 
pletvis behåring. Følehornenes 1. svøbeled knapt dobbelt så 
langt som bredt, 2. lidt længere end bredt. 1. fodled lidt læn- 
gere end bredt, 2. lidt bredere end langt. Snuden kraftig, 
noget krummet, uregelmæssigt længdekølet og rækkepunk- 
teret. Pronotum bredere end langt, med ret svagt rundede 
sider, de smalle mellemrum mellem punkterne fint mikro- 
chagrinerede. Forbrystets forrand simpel. Længde 2,3—2,8mm. 

åg: Snuden lidt kortere end (hos Ø så lang som) hoved + 
pronotum. Følehornene indleddede omtrent så langt (hos 2 
omtrent 1!/, gang så langt) fra snudespidsen, som denne er 
bred. 

Denne art og majalis er kendelige ved ringe størrelse, ret 
lys, brunrød farve og tværbredt pronotum. 

Arten henføres ofte i litteraturen med urette til arterne 
med dybt indskåret forbrystforrand (underslægt Paradorytomus 
Zumpt, p. 202). 


202 


Sjælden (J, Ø). Frøslev mose, Esbjerg vesterstrand (på 
Salix repens, i antal 'bl. a: .?/.),;- Silkeborgegnen, Herning; 
Pindstrup tørvemose, Ryomgård, Randers, Lindum, Madum 
sø, Læsø, Ulveskoven, Svinkløv; Hellebæk. På pil. 


2. artsgruppe. 
(Underslægt Euolåmus Reitt.). 


9. D. hirtipénnis Bedel. Brunlig, med spættet hårklæd- 
ning, vingedækkernes 6. og 7. stribemellemrum lysere. Snuden 
sort eller brunsort, omtrent så lang som hoved + pronotum, 
kraftig, noget krummet, uregelmæssigt længdekølet og række- 
punkteret. Pronotum bredere end langt, bredest foran midten. 
Vingedækkerne over skuldrene noget bredere end pronotum. 
Forbrystets forrand simpel. Længde 2,7—3,7 mm. 

å: Følehornene indleddede omtrent så langt (hos 2 om- 
trent 1!/, gang så langt) fra snudespidsen, som denne er bred. 

Let kendelig fra alle vore andre arter ved vingedækkernes 
opstående behåring. 

Sjælden (J, Ø). Ballebro, Lambjerg ved Høruphav (i antal 
på Salix cuspidata, "”?/,), Åbenrå, Haderslev, Rye; Fåborg, 
Søborg og Fruens Bøge (Fyn), Sundby Storskov, Nykøbing F., 


Stranden ved Guldborgsund, Møn, Damhusmosen, Frederiks- 
lund. På pil. Overvintrer under pilebark. 


3. artsgruppe. 
(Underslægt Paradorytomus Zumpt). 


10. D. majålis Payk. Denne art ligner salicis en del i ud- 
seende, men adskilles let fra den ved forbrystforrandens dybe 
indsnit. Endvidere er hovedet og snuden ofte helt eller delvis 
brunrøde, vingedækkernes søm ofte mørk, snuden svagere 
krummet og svagere skulpteret med følehornsindledning 
ganske lidt længere tilbage og pronotums sider er svagere, 
i bageste halvdel næppe, rundede, og baghjørnerne derfor 
mindre stumpe og mellemrummene mellem punkterne er ikke 
mikrochagrinerede. Længde 2,2—2,8 mm. 

åg og 9: Snudelængden som hos salicis, følehornene ind- 
leddede hos F rigeligt så langt, hos 2 omtrent dobbelt så 
langt fra snudespidsen, som denne er bred. 


203 


Sjælden (J, Ø). Fårehus, Haderslev, Nørholm skov, Rye, 
Løvenholt, Herning, Lindum, Madum sø (på Salix cinerea, 
i antal bl. a. 75/,), Svinkløv, Blokhus, Kandestederne, Skagen; 
Tommerup. På pil. 


11. D. salicinus Gyll. Sort, pronotums for- og bagrand, 
vingedækkernes søm og siderand, følehorn og ben, ofte dog 
undtagen lår og kølle, rødbrune. Behåringen spættet, mere 
afstikkende og hvidlig end hos de 2 foregående, hårene noget 
bredere. Snuden kraftig, noget behåret, meget svagt krum- 
met, uregelmæssigt groft længdekølet og rækkepunkteret. 
Pronotum med kun svagt rundede sider. Vingedækkerne for- 
holdsvis langstrakte, parallelsidede, bagtil uden knude. For- 
brystets forrand med et skarpt indsnit i midten. Længde 
2,8—3,2 mm. 

å: Snuden lidt kortere (hos 2 lidt længere) end hoved + pro- 
notum. Følehornene indleddede ca. så langt (hos 2 mindst 
17/, gang så langt) fra snudespidsen som dennes bredde. 

Let kendelig fra alle vore andre arter ved den smalle krop. 


Sjælden (J). Nørholm skov, Sofiendal ved Rye, Løvenholt, 
Buur krat ved Holstebro, Lindum skov (på Salix cinered), 
Ueskoven T'antal bl. 'a. 2/.. 


12. D. rufåtus Bedel (rufulus Bedel). Brunrød, oversiden 
med hvidlig eller gullig, spættet behåring. 1. svøbeled knapt 
3 gange så langt som bredt, meget længere end 2. led. Pro- 
notum bredere end langt. Vingedækkerne med noget rundede 
sider. Længde 3—4 mm. 

åg: Snuden ganske lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) 
hoved + pronotum, følehornene indleddede omtrent "/, gang 
(hos 92 ca. dobbelt) så langt fra snudespidsen, som denne er 
bred. Snuden ret blank, kraftigt rækkepunkteret og længde- 
kølet (hos $ er snuden slankere, meget blank og meget finere 
skulpteret). 


Almindelig (J, Ø): På pil. Larver er fundet i hunrakler af 
Salix cinerea i april, forpupning i jorden, udvikling !5/,. 


204 


13. D.melanophthålmus Payk. Brunrød, vingedæk- 
kerne hos & ofte, hos 2 sjældnere, hvert med en aflang, mørk 
længdeplet langs sømmen (selve denne lys). Nærstående til 
rufatus, men adskilt fra den ved det i oversigten nævnte 
skelnemærke. Endvidere er snuden slankere, hos begge køn 
længere og med følehornene indleddede lidt længere tilbage, 
1. svøbeled længere, pronotums punktur lidt finere og tættere, 
vingedækkerne lidt smallere med fortil svagere eller næppe 
rundede sider og en del af hårene på siderne og bagtil noget 
bredere, skælformede. Længde 3—4 mm. 

å: Snuden lidt (hos 2 over "/,) længere end hoved + pro- 
notum, følehornene indleddede ca. dobbelt så langt fra snude- 
spidsen, som denne er bred (hos 2 kun lidt foran snudens 
midte). Snuden ret blank, kraftigt rækkepunkteret og længde- 
kølet (hos 92 er snuden slankere, meget blank og meget finere 
skulpteret). 


Sjælden, kun fundet i Sydjylland. Frøslev, Åbenrå, Fred- 
sted, Gravenshoved, Grejsdalen. På pil. I Tyskland er parring 
og æglægning iagttaget om efteråret, æggene overvintrer, store 
larver i april i hanrakler af Salix viminalis og i hunrakler af 
S. alba. 


14. D. dorsålis L. Sort, følehornene bagtil lysere, vinge- 
dækkerne lakrøde, oftest med en stor, aflang, sort plet på 
sømmens forreste del og sorte siderande. Snuden meget krum- 
met, nøgen, med kraftige længdekøle. Pronotum bredere end 
langt, meget groft punkteret. Vingedækkerne over skuldrene 
tydeligt bredere end pronotum, bagtil uden knude. Forbry- 
stets forrand med et skarpt indsnit. Længde 3—3,6 mm. 

å: Snuden lidt kortere (hos 2 lidt længere) end hoved + pro- 
notum. Følehornene indleddede nærmere ved snudens spids. 
Sidste bugled i midten med en stor grube, der på hver side 
begrænses af en høj, noget tilspidset kam. 

Let kendelig ved farven. 


Sjælden (J, Ø). Frøslev mose, Ulfslyst ved Haderslev, Vejle 
(på Salix caprea og — sikkert tilfældigt — egebuske), Grejs- 
dalen, Horsens, Buderuplund, Rye, Silkeborg, Madum sø (på 
Salix cinerea); udbredt i Midtfyn på SS. cinerea. I antal bl. a. 
3/,. Larven angives at leve i spidsskuddene af pil. 


205 


6. Notaris Steph. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede. 3. fod- 
led tvelappet. Kløerne frie, utandede. Øjnene tyde- 
ligt højere end brede. Panden mellem øjnene ikke eller 
næppe smallere end snuden, denne lang og slank, sort 
eller brunsort. Forbrystets forrand i midten tydeligt 
udrandet, uden randlinie; pronotum med tydelige øje- 
lapper. Vingedækkerne med nedliggende behåring, 
uden runde skæl. 

Hannen er kendelig ved, at snuden er lidt kortere 
med følehornene indleddede lidt nærmere spidsen, og 
at 1. og 2. (hos 9 kun 1.) bugled er indtrykt ved roden. 
Oftest er også kroppen smallere. 

Arterne lever på fugtig bund. Imago overvintrer 
og træffes bedst dels ved foørårssigtning, dels ved kets- 
ning for- og eftersommer. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne næsten nøgne .......... 4. aethiops. 
Vingedækkerne i hvert fald pletvis tydeligt be- 
Es KE 155 NO SEN ere SE KR ie RR REDEN VA 
2. Bagbrystets sider tæt hvidt skælklædte..... i Scikpi. 
Bagbrystets sider ikke hvidt skælklædte ....... aa; 


3. Forskinnebenenes inderside simpel. Vingedæk- 
kerne over skuldrene tydeligt bredere end pro- 
notum, med kraftige punktstriber ... 3. acridulus. 
Forskinnebenenes inderside fint takket. Vinge- 
dækkerne over skuldrene næppe bredere end 
pronotum, med meget fine punktstriber 
1. bimaculåtus. 


1. N. bimaculåtus Fabr. Sortbrun, oversiden med brun- 
gul behåring, der i reglen danner en længdestribe på hver 
side af pronotum, en plet på vingedækkernes 3. stribemel- 
lemrum bag midten og ofte lyse striber på de afvekslende 
stribemellemrum. 2. svøbeled lidt kortere end 1. Snuden lidt 


206 


kortere end hoved + pronotum, noget krummet, især bagtil. 
Pronotum bredere end langt, med rundede sider, ret tæt og 
kraftigt punkteret, midtlinien glat. Vingedækkernes stribe- 
mellemrum kornede. Længde 5—7,5 mm. 

Sjælden (J, Ø). Esbjerg, Fanø, Sødringholm, Nørrevosborg, 
Harboøre, Skagen; Amager (ved randen af brakvand), Nord- 
sjælland. Såvel ved stranden som ved randen af kærmoser; 
ofte taget på Salix repens, også ved planterødder. Larven 


angives at leve bl.a. i stænglerne af Typha latifolia, men 
lever hos os sikkert også i andre planter. 


2. N. scirpi Fabr. Sortbrun, oversiden spredt, på vinge- 
dækkerne pletvis tættere, brungult behåret. 1. og 2. svøbeled 
omtrent lige lange. Forskinnebenenes inderside næppe takket. 
Snuden lidt længere end hoved + pronotum, noget krummet. 
Pronotum lidt bredere end langt, med ret svagt rundede sider, 
tæt og kraftigt, noget sammenflydende punkteret, midtlinien 
glat. Scutellum temmelig tæt behåret. Vingedækkerne tyde- 
ligt punktstribede, mellemrummene fint kornede. Længde 
5,9—6,9 mm. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Angives at leve 


på Scirpus. I Frankrig er larven fundet i rodhalsen af Carex 
paludosa, forpupning sammesteds, udvikling om efteråret. 


3: ;N.. åacriduluschL (fig; 116); .Adskilthfranscirpiived, åt 
bagbrystets sider ikke er hvidt skælklædte, oversidens be- 
håring tyndere, på scutellum meget sparsom, snuden kun ca. 
så lang som hoved + pronotum, ganske lidt svagere krummet, 
pronotums punktur næppe sammenflydende, vingedækkernes 
yderste stribemellemrum bagtil meget smallere og størrelsen 
ringere. Længde 4—4,5 mm. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På Glyceria maxima. Larven 
angives først at leve i plantens spinklere roddele, derefter at 


æde sig videre frem til den underjordiske stængeldel, hvor for- 
pupning og udvikling finder sted om efteråret. 


4. N.aåethiops Fabr. Sort eller sortbrun, blank, næsten 
ubehåret, følehorn og ben rødbrune. Snuden ca. så lang som 
hoved + pronotum, svagt krummet. Pronotum kun. lidt 


207 


bredere end langt, med rundede sider, lidet tæt, ret kraftigt 
punkteret. Vingedækkerne med kraftige punktstriber, mel- 
lemrummene fint punkterede. Længde 5—6 mm. 


Fig. 116. Notaris acridulus. x 12. 


Sjælden (J, Ø, B). Nørholm; Dyrehaven (det flade vandhul), 
Lyngby Åmose, Kollemose, Geelskov, Skovrøddam, Donse, 
Slangerup, Teglstrup hegn, Tisvilde; stranden n. f. Rønne 


(under tang). I moser på Sparganium ramosum, ofte i antal. 
Især maj-juni, sept. 


208 


7. Thryogenes Bedel. 
(Erirrhinus auct.). 


Adskiller sig fra Notaris foruden ved det i oversig- 
ten nævnte kendemærke, ved at øjnene næppe er 
højere end brede, snuden lysere, forbrystets forrand 
i midten næppe udrandet, men med tydelig randlinie, 
og pronotum uden tydelige øjelapper. Skinnebenene 
på ydersiden mod spidsen krummede (fig. 103, p. 171). 

Hannen er kendelig ved, at snuden er lidt kortere 
og kraftigere, knapt så stærkt krummet, lidt mindre 
blank og lidt stærkere behåret (jfr. dog nedenfor om 
scirrhosus), og at følehornene er indleddede lidt nær- 
mere snudens spids. 

Arterne lever på fugtig bund. Imago overvintrer og 
tages bedst dels ved forårssigtning, dels ved ketsning 
for- og eftersommer. Larven lever i næringsplantens 
stængler, forpupning sammesteds, udvikling i aug.— 
sept. 

Oversigt over arterne. 
1. Vingedækkerne, bortset fra sømmen, beklædt med 
fine hår og lange, meget smalle skæl 3. scirrhåsus. 
Vingedækkerne overvejende beklædt med brede 
runde eler ile FEED? KOSTENS FOR ISEER 2. 
2. Hovedet, set fra siden, stærkt nedtrykt lige foran 
snudens rod og derfor her dannende en tydelig 
stump vinkel med snuden. Pronotum mindst så 
langt som bredt, næsten så bredt som vinge- 
dækkene sb. re BER IBE Es 8 583 fidrit 
Hovedet, set fra siden, ikke eller kun meget lidt 
nedtrykt foran snudens rod og derfor ikke dan- 
nede nogen eller nogen udpræget vinkel med 


BEETLE. SNØREN es SERENE; NERIRUR ER 3. 
3. 3. svøbeled længere end bredt, 6. led ikke tvær- 
hredt… Længde: 4-5 mi 5 55 skin ARE KA 1. festucae. 


3. svøbeled ca. så langt som bredt, 6. led tvær- 
predt… Længde 3 IN - LG VERS NERE 2. néreis. 


209 


1. T. festucae Hbst. Sortbrun, følehorn og ben brunrøde, 
fødderne og følehornenes spids dog mørkere; hvidgråt, på 
oversiden noget spættet skælklædt. 2. svøbeled ca. så langt 
som 1. Snuden hos rigeligt så lang som, hos 2 noget længere 
end hoved + pronotum, noget krummet. Pronotum lidt bre- 
dere end lang, tæt punkteret. Vingedækkerne punktstribede. 
Længde 4—5 mm. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, også 


ved strandkanter. På Scirpus lacustris og maritimus. Også på 
Free bl a.. C. vesicaria. 


2. T. néreis Payk. Nærstående til festucae, men adskilt 
fra den ved ringere størrelse, kortere svøbeled, kortere snude, 
der hos $ er omtrent, hos 2 rigeligt så lang, som hoved + pro- 
notum, og ved de forholdsvis lidt smallere vingedækker, hvis 
skæl gennemgående er lidt smallere. Længde 3—4 mm. 


Almindelig (J, Ø, B). På Helocharis palustris og Scirpus 
lacustris. 


[T. fibrii Zumpt. Meget nærstående til nereis, men adskilt 
fra den — såvel som fra de to andre arter — ved de i oversigten 
nævnte skelnemærker. Længde 3—4 mm. 


Fundet bl. a. ved Hamburg. På Scirpus palustris.] 


3. T. scirrhåsus Gyll. (fig. 117). Adskilt fra de to første 
arter ved det i oversigten angivne skelnemærke samt ved, at 
oversiden virker betydeligt mørkere, fordi dens beklædning 
ikke så stærkt dækker kroppens brunsorte farve, at vinge- 
dækkerne er lidt kortere og bagtil lidt kortere tilspidsede og 
at hunnens snude i skulptur og tykkelse kun er lidet forskellig 
fra hannens og derfor er kraftigere, stærkere skulpteret og 
mindre blank end hos de to andre arters hunner. Vingedæk- 
kerne langs sømmen gråhvidt skælklædt, iøvrigt spættet gul- 
brunt beklædt. Snuden hos g ca. så lang som, hos 2 lidt 
længere end hoved + pronotum. Længde 3,3—4 mm. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Levevis som festucae. 
Victor Hansen: Snudebiller 14 


210 


<Smm (xg 
g Å 
nl dg 
g 
É 2 
i 
Ls ; 


” KORS NEDE: SYDEN 
ny 


Fig. 117. Thryogenes scirrhosus. x 12. 


8. Grypus Germ. 
(Grypidius auct.). 


Adskilt fra de 2 foregående slægter ved de bredere 
vingedækker og det i profil stærkt hvælvede prono- 
tum. Vingedækkerne, i hvert fald pletvis, skælklædte. 
Snuden slank, krummet, punkteret. Skinnebenene på 
ydersiden omtrent rette (fig. 118, p. 171). 


Oversigt over arterne. 


1. Oversiden med sort og hvid skæltegning. Længde 
ÆG KE NS SNØDE KR SR øren NE ges d. OU MAS GEL 
Oversiden med gråbrun, omtrent ensfarvet skæl- 


klædning. Længde 3,2—4 mm... 2. brunneiråstris. 


211 


Fig. 118. Grypus equiseti. x 8. 


1. G. equiséti Fabr. (fig. 118). Sort, med sort eller brun- 
sort, på brystet, pronotums sider, vingedækkernes sider og 
spids og enkelte pletter hvidgrå skælklædning. Pronotum 
bredere end langt, fortil betydeligt mere tilsmalnet end bagtil. 
Vingedækkerne med tydelige punktstriber, de afvekslende 
mellemrum lidt stærkere hvælvede og med enkelte sortskal- 
lede knuder. Lårene med hvid skælring. Længde 4,8—6 mm. 

å: Snuden ganske lidt kortere, tykkere, kraftigere punk- 
teret og mindre blank. 


Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund. På Equisetum. Larver 
og pupper er i Frankrig fundet i rodhals og nederste stængeldel 
af E. palustre i aug., udvikling om efteråret, imago overvintrer 
i puppelejet og kommer først frem næste forår. 


14+ 


212 


Formen atriråstris Fabr., der navnlig udmærker sig ved 
mørkebrun og grålig skælklædning uden skarp farvetegning, 
er næppe artsforskellig fra hovedformen. Den synes overalt 
at være meget sjælden og er bl. a. fundet i Sydnorge og Mark 
Brandenburg. 


2. G. brunneiråstris Fabr. Adskilt fra equiseti ved de i 
oversigten anførte skelnemærker samt ved, at snude, føle- 
horn og ben er rødbrune, lårene uden lys skælring, at pro- 
notum kun er lidt stærkere tilsmalnet fortil end bagtil og 
dets sider stærkere rundede, og at vingedækkernes afvekslende 
mellemrum mangler tydelige knuder. Længde 3,2—4 mm. 

å: Snuden ganske lidt kortere og tættere punkteret. 

Ret sjælden (J, Ø). Skanderborg sø, Brabrand sø, Borum 
bæk, Mols, Pindstrup, Rold skov, Hunetorp hede ved Rebild, 
Råbjerg mile; Odenseegnen (f. eks. Vosemose), Lolland- 
Falster, Møn, Syd- og Nordsjælland (f. eks. Kagsmose, Dyre- 


haven). På Equisetum, især vistnok E. fluviatile og arvense. 
Marts—juni, i antal 15/,. 


9. Pseudostyphlus Tourn. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede. 3. fod- 
led dybt tvelappet, kløerne frie, utandede. Vingedæk- 
kerne med tydelige skuldre og opstående børster. Scu- 
tellum lille, men tydeligt. | 


1. Ps. pilåmnus Gyll. Sort eller rødbrun, snuden, føle- 
horn og ben rødlige. Oversiden med store, runde, grå skæl, 
vingedækkernes søm og afvekslende mellemrum med lyse, op- 
stående børster. Snuden kraftig, noget krummet, længdekølet. 
Pronotum noget bredere end langt. Vingedækkerne bredere 
end pronotum, med kraftige punktstriber. Længde 2,6—3 mm. 

åg: Snuden ca. så lang som pronotum (hos 2 lidt længere). 
Følehornene indleddede lidt nærmere snudens spids. 

Meget sjælden (J, Ø). Ribe; Avedøre, Frederiksholms tegl- 


værk, Sundbyvester og Tårnby dige på Amager (i antal dels 
ved roden af Matricaria (sept.—okt.), dels ved bankning af 


213 


denne plante (juni). Larven er i Tyskland fundet i juni-juli 
i den hule blomsterbund af M. chamomilla, sjældnere M. ino- 
dora, forpupning i jorden, udvikling i aug., imago forbliver i 
jorden til næste forår. I Frankrig er larven derimod iagttaget 
i roden nær rodhalsen om efteråret med overvintring og for- 
pupning om foråret sammesteds, udvikling fra sidst i maj 
til midt i juni. 


Fig. 119. Orthochaetes setiger. x 17. 


10. Orthochaetes Germ. 


Adskiller sig fra Pseudostyphlus ved, at svøben er 
6-leddet, vingedækkernes skuldre rundede og scutel- 
lum ikke synligt. 


1. O.sétiger Beck (fig. 119). Sortbrun eller rødbrun, vin- 
gedækkerne ofte med en mørk plet. Ben og følehorn, und- 
tagen køllen, rødlige. Snuden meget kraftig, noget krummet, 
med 3 kraftige længdekøle. Vingedækkernes søm og de af- 
vekslende, stærkere hvælvede stribemellemrum med op- 


214 


stående, lyse børster. Snuden ca. så lang som pronotum. 
Panden med et tværindtryk. Pronotum omtrent så langt som 
bredt. Vingedækkerne aflange, med kraftige punktstriber. 
Længde 2,2—3 mm. 

Ingen tydelig ydre kønsforskel. 


Sjælden (J, Ø). Tørning, Esbjerg Strandskov, Spangsbjerg, 
Langeskov, Nørholm skov, Horsens; Fruens Bøge, Fuglsang 
park, Høvblege, Haraldsted skov, Svenstrup ved Borup st., 
Sundbyvester på Amager, Ravneholm. Larven lever i Hiera- 
cium pilosellum, i en gangmine i rodhals og bladstilk og et 
lille stykke ud i bladet; forpupning i jorden; imago, der 
gnaver plantens blade, kommer frem i juli—-aug. Larven 
minerer også i adskillige andre kurvblomstrede (f. eks. Soli- 
dago, Aster, Taraxacum, Lactuca, Hypochoeris, Senecio og 
Centaurea) samt i Plantago. 


3. slægtsgruppe. 
(Ceuthorrhynchini). 


Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Forhofterne ad- 
skilte fra hinanden (hos Amalus, Eubrychius og Lito- 
dactylus kun ganske lidt), nærmede mere til forbry- 
stets bagrand end til dets forrand. Øjnene oftest tem- 
melig flade. Pygidium udækket (hos Rhytidosoma kun 
delvis). Kløerne frie, fligede eller (Amalorrhynchus, 
Poophagus og nogle af arterne i Ceuthorrhynchus og 
Phytobius) simple. Mellembrystets epimerer synlige 
fra oven. Baghofterne når ikke til bagbrystets epi- 
sterner, metasternum mellem dem når til 1. bugled. 


Oversigt over slægterne. 


1. Pronotum set i profil stærkt nedfaldende fortil. 

Scutellum stort. Snuden, set forfra, tilsmalnet 

fra følehornenes indledning. Kroppen kugle- 

formet, sortblå (fig. 143, p. 298). På Viola | 
19;0robitis (p:-297); 


215 


Pronotum ikke stærkt nedfaldende fortil. Scutel- 
lum lille. Snuden, set forfra, ikke eller ikke væ- 
senkligt tilsmalnet;;mod, spidsen. 1420, rese I 

Vingedækkernes 8. stribemellemrum fortil ikke ud- 
videt; stribemellemrummene med en række 
kraftige knuder.  Følehornssvøben  6-leddet. 
Kroppen kort og bred, næsten kugleformet. 
Længde 1,8—2,1 mm (fig. 122, p. 219) 

1. Rhytidoséma (p. 

Vingedækkernes 8. stribemellemrum fortil ved 
BERNER E AVISER 0 5 3 1 8 ROR DID MENS 


BEER KOTE OG, UN arsen rat see 48 
HEE G  5r0. sa eat ReE es sk Ea Re anne 
Følehornssvøben s7-leddet. På Polygonum og 
BER 5 00 3 sr SERRA ER 14. Rhin&ncus (p. 
KAlsharmnssyøben (6G-ledets 2.22 20k akt DEN eet 


Føddernes kloled ikke nær så langt som de øvrige 
led tilsammen. Især på Polygonum 
13. Phytébius (p. 
Føddernes kloled omtrent så langt som de øvrige 
led tilsammen. Benene lange og slanke. Kløerne 
simple. Følehornene indleddede i eller omtrent 


kunudens midte. På Muyriophylum 2 2505» 
3. fodled ikke tvelappet. Skinneben og fødder med 

langé svømmehår 57: 11. Eubryøchins (p. 
3. fodled tvelappet. Skinneben og fødder uden 

BEER 40 ret sele 12. Litodåctylus (p. 
Rem ssVvøben 7-leddet 520 ske Re Old Ka ee 
HEREROFIISEsVvøben 6-leddet 5066200 800 0 re she lulele mad 


Pronotums forrand simpel. Kløerne simple. Krop- 
pen tæt hvidt skælklædt med mørk tegning 
(fig. 142). På korsblomstrede 18. Pobphagus (p. 

Pronotums forrand med en fin liste langs over- og 
ikklerkiden (set forfra, jir. fig. 120) 0 aserne 

Snudefuren dybt fortsat hen over mellembrystet 

Snudefuren ikke fortsat dybt hen over mellem- 
2 ADT FRE ERE NYRE FED PE PERSERNE HE TDRS RR RTE mo 


218). 


296). 


216 


aq. Auleutes. 6. Zacladus 


Fig. 120. Ceuthorrhynchus | Fig. 121. Auleutes og 
pollinarius. Hoved og pro- Zacladus. 
notum set forfra. a og b: Venstre forben. 


pronotums to randlister. 


«nd 
10. Forskinnebenene fladtrykte, på ydersiden med en 
tydelig, lang fodfure (fig. 121, a). På Chamae- 
Fa IE rl leben tk BYEN amber 3. Auleutes (p. 223). 
Forsk Ree REE Er UD ENES Need are ge I 
11. "Vingedækkernes 'stribemellemrum: alle med "en 
række tydelige knuder. Skinnebenene på yder- 
siden noget over spidsen med en kraftig tand 
(fig. 121, b), På, Geranium; 4. 47" Ladlddussp PA 
Vingedækkernes stribemellemrum uden tydelige 
knuder. Skinnebenene uden kraftig tand på 
SNERRE celle gt ar rar ease CERA DRV ARR OGRE (ERSKEG FSR S UKEN 12. 
12. Vingedækkernes grundfarve rød eller brunrød. 
Snudefuren fortsat på bagbrystet. Lårene i det 
højeste med yderst svag tand. Pronotums for- 
rand næppe opadbøjet. På eg og birk 
2. Coeliddes (p. 219). 
Vingedækkernes grundfarve sort. Snudefuren ikke 
fortsat på bagbrystet. Lår med ret kraftig tand. 
Pronotums forrand tydeligt opadbøjet ....... 13. 


13. 


14. 


15. 


76. 


17: 


18. 


Bo: 


217 


Vingedækkerne bag scutellum med en fløjlssort eller 
-sortbrun skælplet, uden hvid skælplet midt på 


siderne (fig: 125): På Papaver-5. Stenécarus (p. 


Vingedækkerne uden sådan plet bag scutellum, 
midt på siderne med en hvid skælplet (fig. 126). 


mn mg BT 2 67) Møaeetebekebernded r hate 6. Cidnorrhinus (p. 


Vingedækkernes stribemellemrum alle med en 
række tydelige knuder, der hver bærer et op- 
stående hvidt børsteskæl. Snude, følehorn og 
ben røde. Længde 1,5—1,8 mm. På Erica og 


SE AE ET SES] 8. Micrélus (p. 


Vingedækkernes stribemellemrum, bortset fra de 
yderste og fra spidspartiet, ikke med tydelige 
knuder. Farven anderledes 


10: Ceuthorrhynchus (p. 


Pronotums forrand med en fin liste langs over- og 
BEES En (fe. AE SBI SES TD 

FEE OtUINS TORA sim pe SAR SYERE SV ETS, 

Snudefuren fortsat dybt hen over mellembrystet. 
Længde 1,8—2,2 mm. På Lamium 


GOA sSTEs np. 


Snudefuren ikke fortsat dybt hen over mellem- 
Es er sr RE Tee SE ie ik RS RE MG 
Vingedækkernes stribemellemrum hvert med en 
række opstående børsteskæl. Lårene tandede, 


kløerne fligede ../9."Ceuthorrhynchidius' (p. 


Vingedækkerne uden opstående børster 


10. Ceuthorrhynchus underslægt Caldsirus (p. 


Kløerne simple. Lårene utandede. På korsblom- 


es ang 16. Amalorrhynchus (p. 


REE 3 ax i: Bj Er es  sratk egne bene Ng 
Lårene utandede. Vingedækkerne med en hvid 
miikellarplet:” "Længde" 1531 &mm? "På" Poly 


bonim (og Rummer) is ses. SB 187 Amalus' (p. 


Lårene fint tandede. Vingedækkerne tæt hvidt 
skælklædte, med et sort tværbånd omtrent i 
midten (fig. 141). Længde 3—4 mm. På Lysima- 


RE EN NE SEN BR lå 17. FADIMOTUs Ap, :; 


225). 


IE 


229). 


VABN 


16. 


Fe: 


228). 


77. 


218 


1. Rhytidosoma Steph. 


Følehornssvøben 6-leddet. Pronotums forrand sim- 
pel. Forbrystets forrand i midten med en dyb ind- 
skæring. Snudefuren fortsat på mellembrystet. Snu- 
den ret lang, kraftig. Vingedækkernes 8. stribemel- 
lemrum ikke udvidet fortil. Pygidium delvis udækket. 
Kløerne fligede. 


Oversigt over arterne. 


124Skinnebenent; krøftige, sorte 6.0: 2. glåbulus. 
Skinmhebfnene slankere, rødlige. DA ke 1. Tållarx: 


1. R. fållax Otto. Sort, skinneben, fødder og følehornenes 
rod lysere. Undersiden spredt, hvidt skælklædt, tættest på 
brystets sider; vingedækkerne med en svag, hvid skælplet på 
sømmen bag scutellum, oversiden iøvrigt kun yderst fint og 
spredt behåret. Lårene fint, forlårene yderst fint tandede. 
Snuden krummet, ca. så lang som pronotum. Pronotum ca. 
1/, bredere end langt, kraftigt, ret tæt punkteret, uden side- 
knuder, med ganske svagt antydet midtfure, forranden ikke 
opadbøjet. Vingedækkerne korte, bredere end tilsammen 
lange, næsten kugleformede; striberne grove, mellemrum- 
mene stærkt hvælvede, næppe bredere end striberne. Længde 
1,8—2,1 mm. 

åg: Følehornene indleddede noget (hos 2 lidt) foran snudens 
midte. Skinnebenenes spids indvendig med en lille torn. 

Udbredt, men sjælden (J, Ø). Draved skov, Jørgensgård 
skov, Haderslevegnen, Grejsdalen, Rye, Moesgård skov; Få- 
borg, Lindeskov ved Nykøbing F., Sundby Storskov, Trom- 
næs, Tureby, Dyrehaven og flere andre steder i Nordsjælland. 
Arten er undertiden fundet ved sigtning af løv fra gamle 
stubbe (antageligt overvintrende), men hyppigst taget ved 


ketsning på halvskygget bund i løvskove. For- og eftersom- 
mer. I Polen er arten fundet i antal i maj på Oxalis acetosella. 


2. R. glåbulus Hbst. (fig. 122). Nærstående til fallax, men 
adskilt fra den ved det i oversigten nævnte kendemærke samt 
ved, at fødder og følehorn er mørkere, at forlårene er lidt 


219 


tydeligere tandede, at vingedækkerne er lidt kortere. og 
hårene på stribemellemrummene lysere og lidt bredere, samt 
ved hannens bagskinneben. Længde 1,8—2 mm. 

å: Som hos fallax. Endvidere har bagskinnebenene ind- 
vendig, lige ovenover spidsen en kraftig, vinkelformet ud- 
videlse. 


Fig. 122. Rhytidosoma globulus g. x 22. 


Sjælden (J, Ø). Draved skov, Hald (i antal på Populus 
tremula); Maltrup skov, Krenkerup. På poppel, især på rod- 
BE REN 3, 5 og PT 


2. Coeliodes Schønh. 


Følehornssvøben 7-leddet. Snuden lang og slank, 
som regel ca. ($) eller rigeligt (9) så lang som hoved + 
pronotum, følehornene indleddede omtrent i dens 


220 


midte. Pronotums forrand næppe opadbøjet, med en 
fin liste langs over- og undersiden (som fig. 120), på 
siden med mere eller mindre tydelige øjelapper. For- 
brystets forrand med en dyb indskæring i midten. 
Snudefuren fortsat dybt hen over mellembrystet og 
videre på bagbrystet. Vingedækkerne rødlige eller 
brunrøde, korte og brede, 8. stribemellemrum fortil 
udvidet ved skuldrene. Kløerne fligede. 

Hos hannen er 1., 2. og sidste bugled indtrykt, 
noget forskelligt hos de forskellige arter. 


Oversigt over arterne. 


1. Pronotum med sideknuder. Ensfarvet rød 1. cinctus. 
Pronotum uden sideknuder. Snuden som regel 


helt…eller. (rubber ER ER 105 ron. melon 2Æ 
2. Vingedækkerne med flade eller ret flade stribe- 
mellemrum se Hee EEN STM ke . reg 5 
Vingedækkerne med hvælvede stribemellemrum, 
uden lyse, tværs EEN EDRED 5 d Rhen se 4. 


3. Lårene med et lille hårknippe. Snuden rødlig mod 
spidsen, Lekede AE 1 Bree. 2aruber. 
Lårene simple. Snuden sort. Længde 2—2,53 mm 
3. quércus: 
4. De hvide børster på vingedækkernes stribemel- 
lemrum smalle, bredest ved spidsen, helt eller 
aldeles overvejende stående i en enkelt række. 
Længde. 1,525 MEN Es PE een HG 4. rubicundus. 
De hvide børster på vingedækkernes stribemel- 
lemrum på et stykke bag midten dannende 2 
eller 3 rækker og iblandede flere eller færre meget 
bredere, mod spidsen tilsmalnede, skælagtige 
børster. Længde 2,3—2,8 mm ....…. 5.mnigritårsik 


1. C. cinctus Geoffr. (erythroleucus Gmel.). Rød, under- 
siden hvidt, fortil gult skælklædt; pronotum spredt, gult be- 
håret, vingedækkerne med 3 hvide eller hvidgule tværbånd. 


223 


Lårene utandede eller med yderst svag, næppe synlig antyd- 
ning af tand. Pronotum bredere end langt, tæt punkteret, 
med tydelige, små sideknuder og fortil i midten med en grube, 
der er tydeligere end hos de følgende arter. Vingedækkernes 
stribemellemrum bredere end punktstriberne. Længde 2,5— 
2,8 mm. 

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
stump udvidelse. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På eg. Larven 
lever af egens hunblomster. 


2. C. ruber Marsh. Brun, pronotum langs midten og vinge- 
dækkernes skuldre samt delvis følehorn og ben ofte mørkere. 
Undersiden hvidt og gult skælklædt. Pronotum langs siderne 
og midten og 3 tværbånd på vingedækkerne hvidt eller gult 
skælklædte. . Pronotum" brådere end langt, tæt punkteret. 
Vingedækkernes stribemellemrum meget bredere end punkt- 
striberne. Længde 2,5—3 mm. 

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
torn. 


wabredt,"men ikke almindelig 4J, "Ø). På eg. 


(Det i 1. udgave som trifasciatus Bach opførte eks. har vist 
sig at være ruber.) 


3. C. quércus Fabr. (dryados Gmel.) (fig. 123). Rødbrun, 
følehornskøllen, baglårenes rod og vingedækkernes søm mør- 
kere; undersiden ret tæt, hvidt skælklædt. Pronotum langs 
siderne og midten hvidt skælklædt, vingedækkerne med 3 
hvide tværbånd. Snuden sort. Pronotum omtrent som hos 
ruber. Vingedækkernes stribemellemrum bredere end punkt- 
striberne. Længde 2—2,5 mm. 

Øg: Som hos ruber. 


Almindelig (J) Ø). På eg. 


4. C.rubicundus Hbst. Hoved og pronotum sorte, vinge- 
dækkerne, følehorn og ben røde, følehornene mørkere mod 


222 


spidsen, pronotum undertiden brunrødt. Undersiden ret tæt, 
hvidt skælklædt, pronotum spredt, hvidt skælklædt, vinge- 
dækkernes søm med hvid skælplet bag scutellum, stribe- 
mellemrummene med rækker af hvide og mørkere bør- 


Fig. 123. Coeliodes quercus. x 20. 


ster. Pronotum bredere end langt, tæt punkteret. Længde 
1,5—2,5 mm. 
å: Som høs ruber. 


Almindelig (J, Ø). På birk. Larven lever af birkens hun- 
blomster. 


5. C. nigritårsis Hartm., Yderst nærstående til rubicundus 
(og af nogle kun anset for en varietet af den), men adskilt 
fra den ved de i oversigten nævnte karakterer. Endvidere er 
vingedækkernes stribemellemrum lidt mindre stærkt hvælvede, 


223 


deres fine, ikke hvide børster mørkere (især når dyret ses for- 
fra) og fødderne oftest brune eller sortbrune. Længde 2,3— 
2,8 mm. 

å: Som rubicundus. 

Hidtil kun fundet i Silkeborgegnen (Julsø, Lysbro) og i 
Asserbo plantage, men antageligt sammenblandet med rubi- 
cundus. På birk, juli. I Polen er arten taget i antal på Betula 


pubescens i eller i nærheden af tørvemoser, medens rubicundus 
overvejende fandtes på B. pendula. 


; 3. Auleutes Dietz. 
(Cnemogénus auct.). 


Nærstående til Coeliodes, men adskilt fra den og 
de andre nærstående slægter ved, at forskinnebenene 
er fladtrykte, på ydersiden forsynede med en tydelig, 
lang fodfure (fig. 121, a). Lårene utandede, med tyde- 
lige skinnebensfurer på undersiden, skinnebenene 
stærkt krummede ved roden, de mellemste og bageste 
udvendigt ovenfor spidsen svagt udrandede og langt 
behårede, kløerne fligede. 


FSA S'epilobii Payk. (fig. 124). Sort, følehornene og fød- 
dernes spidser gulbrune. Undersiden spredt hvidt skælklædt, 
oversiden med hvide skæl, der på vingedækkerne danner en 
korsformet scutellarplet og forskellige udviskede pletter. 
Pronotum kraftigt punkteret, med små, spidse sideknuder, 
forranden svagt opadbøjet, i midten svagt udrandet. Vinge- 
dækkernes punktstriber kraftige, mellemrummene kun lidt 
bredere. Pygidium kraftigt punkteret. Længde 2,5—2,8 mm. 

gg: Følehornene indleddede lidt foran (hos 2 i) snudens 
midte, denne hvidt behåret (hos 2 næsten nøgen). Skinne- 
benenes spids indvendig med en torn. 

Arten blev omkring 1920 opdaget hos os.i Gribskov. Den 
har siden da bredt sig stærkt og er nu fundet mange steder 
(J, Ø). På Chamaenerium angustifolium, ofte i antal. Især 


maj-aug., talrigst i aug. Larven danner stængelgaller; for- 
pupning i jorden. 


224 


« LE, 
GS CÆS Læd 


> 


Fig. 124. Auleutes epilobii. x 13. 


4. Zaclådus Reitt. 


Nærstående til Coeliodes, men adskilt fra denne 
slægt ved, at vingedækkernes grundfarve er sort, at 
snudefuren ikke er fortsat på bagbrystet, at vinge- 
dækkernes stribemellemrum alle har en række tyde- 
lige knuder, og at skinnebenenes yderside noget oven- 
over spidsen har en kraftig tand (fig. 121, b). 


1. Z. affinis Payk. Blankt sort, undersiden temmelig tæt, 
hvidt skælklædt, vingedækkernes stribemellemrum med en 
række fine, sorte, lidt opstående hår på knuderne. Lår med 
yderst svagt antydet tand. Pronotum ca. ”/, gang bredere end 
langt, med rundede sider og svagt opadbøjet forrand, tæt og 


225 


fint, langs forranden groft og uregelmæssigt punkteret, med 
ganske svage sideknuder og uden midtfure. Vingedækkerne 
med kraftige punktstriber. Længde. 2,5—3 mm. 

gg: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) pro- 
notum, foran følehornsindledningen tydeligt lyst behåret og 
ret kraftigt punkteret (hos 2 nøgen og fint punkteret). Mel- 
lem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en lille, på 
bagskinnebenene meget lille og utydelig, torn (hos 2 har kun 
mellemskinnebenene en lille torn). 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På Geranium-arter. 
Især maj-juli. Larven antageligt i frugterne. 


3. Stenécarus Thoms. 


Nærstående til Coeliodes, men adskilt fra denne 
slægt ved, at vingedækkernes grundfarve er sort, at 
snudefuren ikke er fortsat på bagbrystet, at prono- 
tums forrand er tydeligt opadbøjet, og at lårene er 
ret kraftigt tandede. Snudefuren er på hver side foran 
mellemhofterne begrænset af en kraftig, opstående 
plade. ; 

Arterne træffes især på sand- eller grusbund ved 
roden af Papaver. 


Oversigt over arterne. 


1. Panden uden længdeindtryk mellem øjnene. Når 
dyret ses fra oven, rækker pronotums sideknuder 
ikke nær helt ud til dets sider. Længde 2,7— 
RUSEN EEN SYN 1. fuligindsus. 
Panden mellem øjnene med et længdeindtryk. Når 
dyret ses fra oven, rækker pronotums sidefurer 
næsten helt ud til dets sider. Længde 3—3,5 mm 
2. cCårdui. 


1. St. fuliginåsus Marsh. (fig. 125). Sort, fødder og ofte 
delvis følehornene rødlige. Undersiden tæt gulligt og gråt skæl- 
klædt, oversiden med brunsort skælklædning og ganske en- 


Victor Hansen: Snudebiller | 15 


226 


kelte, meget større, hvide skæl. Vingedækkernes søm ved 
scutellum med en hvid eller gullig plet, bag denne med en 
stor, sort fløjlsplet og ved spidsen med en hvid plet. Snuden 
ca. så lang som pronotum, følehornene indleddede lidt foran 
midten. Pronotum rigeligt !/, gang bredere end langt, tæt 


Fig. 125. Stenocarus fuliginosus. xXx 15. 


punkteret, med bred, dyb, i midten afbrudt midtfure, kraf- 
tige, spidse sideknuder og mellem disse og forranden på hver 
side med en stor grube. Vingedækkernes punktstriber kraftige, 
med en række brune skæl, mellemrummene meget bredere 
end striberne, bagtil med tydelige knuder. Længde 2,7— 
5,4 MM. 

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
meget lille, lidet tydelig torn. Sidste bugled i midten med en 
dyb grube (hos 2 uden grube). 


227 


Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). I antal ?"/, og "/,. Larven 
angives at leve først i en gang- eller pletmine, senere i roden 
af Papaver; forpupning i jorden. Arten er i udlandet optrådt 
som skadedyr på P. somniferum. 


2. St. cårdui Hhbst. Meget nærstående til fuliginosus, 
men adskilt fra den, foruden ved de i oversigten nævnte 
kendemærker, ved at oversidens skælklædning gennemgående 
er noget lysere, pronotums midtfure og 2 sidegruber lidt kraf- 
tigere, vingedækkernes knuder bagtil lidt stærkere og stør- 
relsen lidt betydeligere. Endvidere har pronotums sider lige 
bås" "føorranden en" lille, vinklet indbugtning, der næsten 
mangler hos fuliginosus. Længde 3—3,5 mm. 

åg og 2: Som hos fuliginosus, dog har sidste bugled hos 2 
en svag grube. 

Sjælden (J, Ø, B). Rye, Silkeborg; Odense, Roden skov, 
Falster, Høje Møn, Geelskov, Ørholm, Nivå. I antal ”/.. 


Larven angives at leve i den nederste stængeldel af Papaver; 
forpupning i jorden. 


6. Cidnorrhinus Thoms. 


Nærstående til Coeliodes, men adskilt fra denne 
slægt ved de samme skelnemærker som anført for 
Stenocarus og fra Stenocarus ved helt afvigende skæl- 
klædning og ved mangel af snudefurens plader foran 
mellemhofterne. 


mE guådrimaculåtus L. (fig. 126). Sort, skinneben, 
fødder og følehornene, undtagen køllen, brunlige. Undersiden 
tæt, hvidt skælklædt. Oversiden med brune og hvide skæl, 
der på vingedækkerne bl. a. danner en hvid plet omtrent i 
midten på hver side og en hvid plet bagtil på sømmen. Lårene 
tandede. Pronotum omtrent ”/, gang bredere end langt, med 
noget opadbøjet forrand, med tydelige, noget stumpe side- 
knuder og for- og bagtil antydet midtfure. Vingedækkernes 
punktstriber kraftige, med en række ret brede hvide skæl, 
mellemrummene kun lidt bredere end striberne, uregelmæs- 
sigt rynkede, bagtil med meget fine knuder. Længde 2,2— 
2,8 mm. 


228 


&g: Snuden ca. så lang som (hos 292 noget længere end) 
pronotum, følehornene indleddede lidt foran (hos 2 ca. i) 
midten. Sidste bugled i midten med en stor, flad grube. 
Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en torn. 


Fig. 126. Cidnorrhinus quadrimaculatus. x 18. 


Meget almindelig (J, Ø, B). På Urtica. Larven lever i 
roden; undertiden går dens gange op i den nederste stængel- 
del; forpupning i jorden i juni; udvikling i juli, 


7. Coelidstes Weise. 


Adskilt fra de 5 foregående, iøvrigt nærstående 
slægter ved 6-leddet følehornssvøbe. Snudefuren dyb, 
fortsat hen over mellembrystet og noget ind på bag- 
brystet. Lårene med fin tand, kløerne fligede. 


229 


1. C.låmii Fabr. Sort, skinneben og fødder samt føle- 
hornenes rod rødbrune. Oversiden pletvis beklædt med hvide 
skæl, bl. a. en lang scutellarplet på vingedækkerne. Snuden 
hos & lidt kortere end, hos 2 ca. så lang som hoved + pronotum. 
Pronotum omtrent ”/, gang bredere end langt, med svagt 
opadbøjet forrand, tæt og kraftigt punkteret, med tydelige 
sideknuder og svagt antydet midtfure. Vingedækkerne med 
kraftige punktstriber, mellemrummene kun lidt bredere end 
striberne, fint tværrynkede. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg: Følehornene indleddede foran (hos 2 omtrent i) snudens 
midte. Mellem- og Bra, Hen spids indvendig med en 
lille torn. 

Meget sjælden (J). Kun fundet i seiilond; Als (et ældre 
fund), Eggebæk ved Tinglev, Løgumkloster og Ribe (n. f. 
byen), alle tre steder i antal på Lamium album 8&-?5/, 1956—57. 
Larven i stænglerne; forpupning i jorden. I udlandet er arten 


undtagelsesvis fundet Gæs på L. purpureum og Galeopsis 
tetrahit. 


8. Micrélus Thoms. 


Adskilt fra de foregående slægter ved, at snude- 
furen ikke er fortsat dybt henover mellembrystet, og 
derved nærbeslægtet med de to følgende slægter, fra 
hvilke Micrelus afviger ved, at vingedækkernes stribe- 
mellemrum alle har en række tydelige knuder, fra 
Ceuthorrhynchidius yderligere ved 7-leddet følehorns- 
svøbe. Iøvrigt let kendelig ved den ringe størrelse i 
forbindelse med snudens, følehornenes og benenes røde 
farve. Lårene utandede, kløerne fligede. Øjnene 
hvælvede. 


1. M. éricae Gyll. (fig. 127). Sort, snuden, følehorn og ben 
røde. Undersiden ret tæt, hvidt og gult skælklædt, oversiden 
pletvis med et pulver- eller filtagtigt, grågult skællag. Vinge- 
dækkerne med hvid skælplet på sømmen, deres stribemellem- 
rum med en række opstående, hvide børster på knuderne. 
Snuden slank, temmelig svagt krummet. Pronotum ca. ”!/, 


230 


gang bredere end langt, med noget rundede sider og næppe 
opadbøjet forrand, tæt og kraftigt punkteret, med spidse 
sideknuder, uden tydelig midtfure. Vingedækkerne korte, 
striberne kraftige, mellemrummene hvælvede, næppe bredere 
end striberne. Længde 1,5—1,8 mm. 


Fig. 127. Micrelus ericae. x 26. 


å: Snuden ca. så lang som (hos 9 noget længere end) 
hoved + pronotum, følehornene indleddede omtrent i (hos 9 
noget bag) midten. Mellem- og bagskinnebenenes spids ind- 
vendig med en lille torn. 


Almindelig (J, Ø, B). På Calluna vulgaris og Erica tetralix. 
Larver er fundet !4/, i blomster af Erica, én' larve i "hver 
blomst; forpupning i jorden; udvikling ?”"/,; larver er end- 
videre fundet 21/, i blomster af Erica og Calluna. 


231 


9. Ceuthorrhynchidius Duval. 


Nærstående til Ceuthorrhynchus, men adskilt fra 
denne slægt — bortset fra underslægten Calosirus — 
ved 6-leddet følehornssvøbe og fra Calosirus ved vin- 
gedækkernes rækker af opstående børsteskæl. Lårene 
fint tandede, kløerne fligede. 


Oversigt over arterne. 


1. Panden mellem øjnene og vingedækkerne pletvis 
med store brede, ovale, hvide skæl. Vingedæk- 
kerne bagtil med ret fine knuder.... 2. barnevillei. 
Panden mellem øjnene og vingedækkerne uden så- 
danne skæl. Vingedækkerne bagtil med meget 
RE E knuder 25 ore kun Rke 1. troglodytes. 


1. C.troglådytes Fabr. Brunlig, snuden oftest mørkere. 
Undersiden temmelig tæt, hvidt skælklædt, oversiden pletvis 
med et pulver- eller filtagtigt, brungult skællag. Pronotum 
langs midten og hver side med en række gullige eller sjældnere 
hvide skæl; oversiden iøvrigt med opstående børster, der på 
vingedækkerne er hvide. Snuden hos 3 knebent, hos 2 rige- 
ligt så lang som hoved + pronotum, noget krummet, fra roden 
til langt over midten kraftigt punkteret og med skarpe længde- 
køle. Pronotum ca. ”/, bredere end langt, med kun ganske 
svagt rundede sider og noget opadbøjet forrand, tæt og kraf- 
tigt punkteret, uden sideknuder, med svagt antydet midtfure. 
Vingedækkernes striber kraftige, mellemrummene noget 
bredere end striberne, hvælvede, blanke, bagtil med tydelige 
knuder. Længde 2,3—2,8 mm. 

åg: Følehornene indleddede langt foran (hos 2 lidt foran) 
snudens midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig 
med en ret kraftig, forskinnebenenes med en meget fin torn. 


Almindelig (J, Ø, B). På Plantago lanceolata. Især juni-— 
sept. Larven i den nederste stængeldel; forpupning i jorden. 


2m Gasbarnevillei Gren, ;Nærstående til froglodytes, men 
adskilt fra den ved de i oversigten anførte kendemærker. End- 


232 


videre er skællene i pronotums 3 længdelinier og på under- 
siden mere hvide, bredere, mere ovale og ikke som hos froglo- 
dytes tilspidsede fortil. Vingedækkernes hvide skæltegning be- 
står dels af et bøjet tværbånd begyndende ved roden af 2. 
stribemellemrum, fortsat skråt bagud til midten og derfra 
skråt fremefter mod skuldrene, dels af forskellige pletter i 
bageste halvdel; tegningen virker ofte svagt skakbrætagtig. 
Længde 2,3—2,8 mm. 

åg: Som hos troglodytes. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På Achillea mille- 


folium, måske også undertiden på Tanacetum, Chrysanthemum 
og Anthemis. Især Især juni-sept. 


10. Ceuthorrhynchus Germ. 


Forbrystets forrand med et dybt indsnit i midten 
(fig. 83, p. 133). Snudefuren ikke fortsat på mellem- 
brystet. Pronotums forrand med en fin liste langs 
over- og undersiden (fig. 120, p. 216). Snuden lang 
og slank. Vingedækkerne korte, 8. stribemellemrum 
fortil udvidet ved skulderen. Pygidium udækket. 
Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Lårene tandede 
eller simple, kløerne fligede eller simple. 

Hannen er ofte kendelig ved, at snuden er lidt kor- 
tere, følehornene indleddede lidt nærmere snudens 
spids, mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig 
forsynet med en lille torn og sidste bugled indtrykt 
i midten. 

Arterne lever på urteagtige planter, især planter 
hørende til korsblomstrede, rubladede, skærmblom- 
strede, læbeblomstrede og kurvblomstrede, men ikke 
(som Apion) syrefamilien og ærteblomstrede. Lar- 
verne lever især i foderplantens stængel, rod eller 
frugt og forpupper sig oftest i jorden. De klækkes 
hyppigst i juli-aug. og træffes bedst fremme på plan- 
terne om eftersommeren og, efter overvintring, i 
maj—juni. 


GE rr 


cm nes REE 


233 


Oversigt over artsgrupperne. 


1. Følehornssvøben  6-leddet. Længde 1—2,2 mm. 
Vingedækkerne ikke metalfarvede. På kors- 
blomstrede, skærmplanter eller Fumaria 

1. 'sruppe (p. 235) 
REESE EDEN FEE ER DERE LER SR een e 2. 


Fig. 128. Ceuthorrhynchus viduatus. Venstre forben. 


Fig. 129. Ceuthorrhynchus crucifer. Venstre forben. 


2. Skinnebenene på ydersiden lidt over spidsen med 
en tydeligt fremstående tand, derfra til spidsen 
børsteklædte (fig. 128). Lårene med simpel tand, 
kløerne fligede. Vingedækkerne uden tydelige 
knuder bagtil. På læbeblomstrede 2. gruppe (p. 243). 
Skinnebenenes yderside lidt over spidsen uden 
sådan tand, i det højeste lidt stumpvinklet for- 
met (crucifer), men forlårenes tand da med vin- 
kelformet fremtrædende forrand (fig. 129)..... 3. 
3. Vingedækkerne metalblå, -sortblå eller -grønne, 
bortset fra scutellarpartiet uden lys skæl- eller 
hårtegning. Længde 1—3 mm. På korsblom- 


HE ULIGE FØDTE. VS 11. gruppe (p. 275). 
Vingedækkerne ikke metalblå, -sortblå eller 
EST. PA at STIVE AAVD I, SDU Å. 


4. Alle lår utandede. Længde 1,5—3 mm. På kors- 
ane BREDEN] HER LÆRES SLASERET 9. gruppe (p. 267). 


mx] 


10. 


234 


I hvert fald mellem- og baglårene tandede (hos 
moelléri dog MEL ty AES] OU, SE on Ta d. 
Vingedækkerne med opstående behåring. Prono- 
tums forrand opadbøjet. Kløerne fligede. Længde 
2,59—3,2 mm. På korsblomstrede..10.gruppe (p. 274). 
Vingedækkerne uden opstående behåring, und- 
tagelsesvis (angulosus) med yderst kort, op- 
stående behåring, men pronotums forrand da 
BREDDE SEE DENSEE 25 55 e ne ME Dre Se ER BER 6. 
Vingedækkernes stribemellemrum beklædt med 
ensfarvede, tynde eller dog kun meget smalt skæl- 
formede hår. Lårtanden lille, kløerne fligede. 
Længde 1,5—3 mm. På korsblomstrede 8.gruppe(p.263). 
Vingedækkernes stribemellemrum i hvert fald 
pletvis beklædte med egentlige, bredere skæl, 
der på vingedækkerne danner en hvid tegning 7. 
Vingedækkernes yderste stribemellemrum med 
meget kraftige knuder i hele deres udstrækning. 
Lårene med stor tand, kløerne fligede. Længde 
3,3—5 mm. På Urtica eller på rubladede 
3. gruppe (p. 244). 
Vingedækkernes yderste stribemellemrum i det 


højeste bagtil med meget kraftige knuder.... 8. 
Kløerne simple. Lårene med stor tand. På Car- 

dne Ol Girl ss llade… BE bror 5. gruppe (p. 250). 
Kliserne [lidade 40 une be urne muteret don steal 9, 


Alle lår med stor tand. På rubladede 4. gruppe (p. 246). 
Forlårenes tand lille. På kurvblomstrede eller på 

læbeblomstrede 1. cry dress krat» con e E 10. 
Vingedækkerne, bortset fra en hvid sømplet og en 

plet på de yderste stribemellemrum, i det højeste 

med yderst spredte, enkeltvis siddende skæl 

(hos fennicus med svagt spættet, lys behåring) 

og uden opstående hår. Kroppen bred og kraftig, 

pronotum stærkt tværbredt, kun lidt smallere 

end vingedækkerne, med stærkt rundede sider 

(fig. 136). -På kurvblomstrede.... 7. gruppe: (p. 259). 


235 


Vingedækkerne, bortset fra sømpletten, pletvis 
lyst skælklædte eller (angulosus) med yderst 
korte opstående hår. På kurvblomstrede eller 
på tlæheblomstredsisasksskie. sk 6. gruppe (p. 251). 


1. artsgruppe. 
(Caldsirus Thoms.). 


Følehornssvøben 6-leddet. 

Hos 3 er snuden lidt kortere end hos 2, følehornene 
indleddede lidt nærmere snudens spids, sidste bugled 
indtrykt i midten og (bortset fra hampei) mellem- og 
bagskinnebenenes spids indvendig forsynet med en 
lille torn. 

På korsblomstrede, skærmplanter eller Fumaria. 


Oversigt over arterne. 


BEER andele st 2 see SEE sr Eje el SE NE å: 
BEER RED]e ASS Se Tan ae RMERREN 0R EVT EER d. 
2. Kløerne simple. Vingedækkerne med rødligt spids- 
mn Fedderne røde ss MEL Sr ed sd med 3 
Kløerne fligede. Vingedækkernes spidsparti ikke 
REN SEEING ARIER TRRERE ST DU IND SMRN Å. 
3. Vingedækkernes stribemellemrum yderst kort og 
spredt, næppe synligt behårede..... 1. terminåtus. 
Vingedækkernes stribemellemrum længere og tæt- 
fekk leget. tydeligt behårede Ro Ad apicålis. 


4. Følehornskøllen kun lidt kortere end svøben, 
bredest omtrent i midten (omtrent som fig. 
5. SALA, JERNE STER ske 2duereteola. 

Følehornskøllen i det højeste halvt så lang som 
svøben, bredest langt bag midten 
7; artsgruppe(p: 259). 
BEER ERE ide HDI SSR DE ad se håmpei. 
ENE ER sk sd Reseke ejede a Bibl 6. 

6. Følehornskøllen kun lidt kortere end svøben (fig. 

ERE i Ser nede hanen mn ban, TÅ 3. nigrinus. 


236 


Følehornskøllen i det højeste halvt så lang som 


svæben (ler TION SEG laa RDL ARE i 


7. Vingedækkerne spredt beklædte med fine, smalle 
hår, uden skæl, rækkepunkterede, punkterne 
ikke stående i nogen tydelig, fordybet stribe. 


Kroppen brun, benene rødlige. Lille, 1—1,6 mm 7 a. 


Vingedækkerne på sømmen med skæl eller brede 
hår (eller i modsat fald lår og skinneben sorte). 
Vingedækkerne stribede, striberne punkterede. 


BEDES, FIS RTE ETERELSEEN PER IDR, SVENN 8. 
Gt id - ”- - , 
É bå syg 5. Floralis 
5 3 
a.pulvinatlas 
Fig. 130. Ceuthorrhynchus. Fig. 131. Ceuthorrhynchus. 
Følehorn. Venstre forfod. 


7a. Snuden svagt tilsmalnet bagud mod roden, 
sjældent parallelsidet, fint længderidset til kort 
bag spidsen. Følehornsskaftet tydeligt over 
dobbelt så langt som snudens bredde bagtil, 
først fortykket i den yderste fjerdedel. Pronotum 


som regel mørkere end vingedækkerne.. 7. pumilio. 


Snuden som regel bredere ved roden end ved spid- 
sen, sjældent parallelsidet, fra følehornsindled- 
ningen til spidsen glat og blank, kun med en- 
kelte punkter. Følehornsskaftet kun ca. eller 
rigeligt dobbelt så langt som snudens bredde 
bagtil, det fortykkede spidsparti lidt længere. 
Pronotum og vingedækkerne som regel omtrent 


ensfarvede, brune eller brunsorte.. 7a. posthumus. 


237 


8. Pronotums forrand rødlig. Lår brunlige, skinneben 
og fødder rødlige. Snuden mod spidsen rødlig 
(2) eller brunlig (9). Pronotum ca. ?/, bredere 
end langt, sideknuderne svage 5. pyrrhorhynchus. 
Pronotums forrand ikke rødlig. Lår og skinneben 
sorte eller brunsorte. Snuden, ialtfald bortset 
fra den alleryderste spids, sort. Pronotum i 
mindst ca. ”/, gang bredere end and: een i 9. 
9. Kloleddet så langt som 2. + 3. fodled (fig. 131, a). 
Pronotums sideknuder meget svage og utydelige 
| 6. pulvinåtus. 
Kloleddet tydeligt kortere end 2. + 3. fodled (fig. 
131, b). Pronotums sideknuder tydelige....... 10. 
10. Pronotum ca. ”/, gang bredere end langt, sideknu- 
derne simple. Vingedækkernes behåring bestå- 
Hs ab.megset smalle, DÅ 550006 ruter 4. florålis. 
Pronotum ca. Z/. bredere end langt, sideknuderne 
formede som en lang tværkam. Vingedækkernes 
behåring bestående af ret brede skælformede, 
bagud ofte lidt udvidede, afstudsede hår rhenånus. 


1. C. terminåtus Hbst. Sort, vingedækkernes spidsparti 
og pronotums forrand samt fødderne og helt. eller delvis 
skinnebenene rødlige. Undersiden tæt, hvidt skælklædt. Pro- 
notum langs midten og en plet på vingedækkernes søm bag 
scutellum hvidt skælklædt, oversiden iøvrigt kun yderst spredt 
og fint behåret. Snuden kraftigt punkteret, med ret tydelige 
længdekøle. Pronotum rigeligt !/, gang bredere end langt, 
med svagt rundede sider og noget opadbøjet forrand, tæt og 
kraftigt punkteret, med små, men tydelige sideknuder og i 
hvert fald bagtil med antydet midtfure. Vingedækkerne med 
kraftige, brede, yderst svagt og næppe synligt behårede punkt- 
striber, mellemrummene kun lidt bredere end striberne, tvær- 
rynkede, bagtil med temmelig tydelige knuder. Længde 1,8— 
rr sinn PER 

å: Pygidiums underrand med en tæt, lys hårbræmme. Se 
iøvrigt ovenfor p. 235. 


238 


Sjælden (J, Ø). Nordborg på Als (enkeltvis på dyrket 
Daucus), Haderslev, Halk havskrænt, Barrit, Ålborg; Fyn, 
Lolland-Falster, Møn, Amager (Avedøre, Kastrup, Tårnby 
dige). På Amager er den et år optrådt på dyrket Daucus og 
i 1945 klækket af Anethum graveolens og Petroselium hortense. 
Fra udlandet angives den også at leve på andre skærmblom- 
strede, bl. a. Apium graveolens, Conium maculatum, Sium 
angustifolium, Chaerophyllum temulum og Anthriscus silvestris. 
Den angives af nogle at foretrække sandbund, af andre eng- 
bund. Larven lever i planternes nederste stængeldel og rod- 
hals. Forpupning i jorden. 

[C. apicålis Gyll. Meget nærstående til terminatus, men 
adskilt fra den ved langt tydeligere behåring, der giver over- 
siden et betydeligt mattere skær, og ved lidt mere langstrakte 
vingedækker. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg og 2 som hos terminatus. 


Fundet bl. a. i Skåne. Den angives at leve på Heracleum 
spondylium; imago om forsommeren på de nederste blade og 
på nye skud, larven i rodhalsen; forpupning i jorden. Arten 
lever vistnok også på andre skærmblomstrede.] 


2. C. quercicola Payk. Sort, undersiden temmelig tæt 
beklædt med hvide, grålige og rødlige skæl; vingedækkerne 
med brede, brunsorte hår, især fortil; oversiden iøvrigt be- 
klædt med skæl, der især på pronotum har et rødligt skær, 
og som på vingedækkerne danner en skarp, hvid plet på søm- 
men bag scutellum og iøvrigt en hvidspættet tegning. Snuden 
rækkepunkteret bagfra til over midten. Pronotum rigeligt ”/, 
gang bredere end langt, med noget rundede sider og noget 
opadbøjet forrand, tæt og ikke ret kraftigt punkteret, med 
temmelig svage sideknuder og kun bagtil tydelig midtfure. 
Vingedækkernes striber især bagtil med en række hvide skæl, 
mellemrummene ca. dobbelt så brede som striberne, fint kor- 
nede, bagtil kun med meget svage knuder. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg: Se ovenfor p. 235. Bagskinnebenenes spidstorn er yderst 
lille og utydelig. 

Sjælden (J, Ø). Vemmingbund, Haderslevegnen, Rosen- 
holm, Færgegården (Thy); Odenseegnen, Galgebakkerne ved 
Næstved, flere steder i Nordsjælland. På Fumaria officinalis. 


For- og eftersommer. Larven danner en galle på rodhalsen; 
forpupning i jorden; klækning som regel i juli. 


239 


3. C. nigrinus Marsh. Sort, 3. fodled brunligt. Undersiden 
temmelig tæt beklædt med smalle, hvide skæl, oversiden med 
hvidgrå, temmelig brede hår, vingedækkerne ved scutellum 
med nogle, iøvrigt med ganske enkelte isprængte, hvide skæl, 
uden nogen tydelig scutellarplet. Lårene midt på undersiden 
ofte med en yderst kort og fin hårdusk, der kan give dem 
udseende af at være fint tandede. Snuden bagtil punkteret. 
Pronotum ca. 1!/, gang så bredt som langt, med svagt rundede 
sider og næppe opadbøjet forrand, tæt og ikke ret kraftigt 
punkteret, med kun svage sideknuder og kun bagtil tydelig 
midtfure. Vingedækkernes forrand omtrent ret, striberne 
nøgne, mellemrummene noget bredere end striberne, bagtil 
med temmelig svage knuder. Længde 1,8—2,2 mm. 

du selovenior p. 235. 


Wibredt men ikke -heltyalmindelig (J,: Ø).… På "Fumaria 
officinalis. Larven i stænglerne; forpupning i jorden. 


4. C. florålis Payk. Sort, følehornenes rod oftest lysere. 
Undersiden tæt, hvidt skælklædt; oversiden fint, hvidgråt be- 
håret, pronotum for- og bagtil og vingedækkerne langs søm- 
men hvidt skælklædte, de sidste iøvrigt med ganske enkelte, 
isprængte, hvide skæl. Snuden bagtil punkteret. Pronotum 
med temmelig svagt rundede sider og temmelig svagt opad- 
bøjet forrand, ret tæt punkteret, med kun for og bagtil tydelig 
midtfure. Vingedækkerne med noget tvebugtet forrand, og 
tydelige, ikke synligt behårede punktstriber, mellemrummene 
noget bredere end striberne, tværrynkede, for størstedelen 
med"kun”to' rækker hår, bagtil med ret tydelige knuder. 
Længde 1,3—2 mm. 

åse ovenfor p. 235: 

Kendelig fra de 4 følgende arter ved vingedækkernes meget 
smallere hår. 

Formen cåkilis Victor Hansen, der næppe er artsforskellig 
fra hovedformen, adskiller sig fra denne ved betydeligere stør- 
relse. Endvidere er vingedækkernes søm tættere hvidt skæl- 
klædt og deres stribemellemrum overvejende forsynede med 
3 eller 4 rækker hår. Længde 2—2,5 mm. 


240 


Hovedformen er meget almindelig (J, Ø, B). På mange for- 
skellige korsblomstrede. Larven i skulperne; forpupning som 
regel i jorden. Var. cakilis er udbredt (J, Ø, B), på strand- 
bredder på Cakile maritima og Crambe maritima. Dens larve 
er fundet i stort antal i skulperne af Cakile maritima (1 larve 
i hver skulpe) 20%26/.-. i. jorden;;kort. eftér; ;udviklet fra 214 


5. €C. pyrrhorhynchus Marsh. Sort, pronotums forrand 
rødlig, lårene brunlige, skinneben og fødder rødlige, snuden 
mod spidsen rødlig (&) eller brunlig (9). Undersiden temmelig 
tæt, hvidt skælklædt, oversiden med ret brede skælformede, 
hvide hår, hårene fortil på vingedækkernes søm næppe bre- 
dere, men lidt tættere, scutellarpletten derfor ikke særlig tydelig. 
Snuden bagtil fint punkteret og med yderst fine længdefurer. 
Pronotum med noget rundede sider og noget opadbøjet for- 
rand, tæt punkteret, midtfuren ret svag, i midten utydelig. 
Vingedækkerne med tydelige, ikke synligt behårede punkt- 
striber, mellemrummene bredere end striberne, bagtil med 
svage knuder. Længde 1,7—2,2 mm. 

Øg: Se ovenfor p. 235 og om snudens farve lige foran. 

Kendelig fra de nærstående arter ved de i oversigten nævnte 
kendetegn, og yderligere fra floralis ved vingedækkernes 
meget bredere, skælformede hår, fra pulvinatus ved pronotums 
svagere rundede sider og i midten utydelige midtfure, slankere 
kropsform og kortere kloled og fra rhenanus ved pronotums 
svagere sideknuder og slankere kropsform. 

Udbredt men ret sjælden (J, Ø, B). F. eks. Haderslevegnen, 
Funder, Thorsager, Vejerslev, Hald, Alstrup, Ullits; Vålshave, 


Dyrehaven, Tisvilde. På Sisymbrium officinale, især på sand- 
bund. 


6. C. pulvinåtus Gyll. Sort, undersiden tæt, gulligt eller 
gråhvidt skælklædt, oversiden med brede, oftest gullige eller 
gråhvide hår, hårene fortil på vingedækkernes søm næppe 
bredere, men lidt tættere, scutellarpletten derfor utydelig. 
Snuden bagtil fint rynket punkteret. Pronotum rigeligt ”/, 
gang bredere end langt, med stærkt hvælvede sidepartier, 
stærkt rundede sider og fin, fuldstændig midtfure. Vingedæk- 


241 


kerne bredere og kortere end hos pyrrhorhynchus, iøvrigt om- 
trent som hos denne. Længde 1,6—2 mm. 
ae Ovenfor p. 235. 
Kendelig fra de nærstående arter ved det lange kloled og 
de meget svage og utydelige sideknuder på pronotum. 
Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Mols, Ålestrup; 
Falster, Møn, Lersøen, Kalvebod strand; Arnager. På kors- 


blomstrede, især Sisymbrium sophia. Larven i skulperne; for- 
pupning i jorden; udvikling i aug. 


[C.rhenånus Schulze. Nærstående til de 3 foregående, 
men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte skelnemærker 
og navnlig kendetegnet ved ret bred og kraftig kropsform, 
lidt længere og stærkere krummet snude, bredt pronotum 
med sideknuder, formede som en lang tværkam, og en i mid- 
ten afbrudt, fortil til en stor flad grube udvidet midtfure. 
Længde 1,7—2,2 mm. 

gu Be ovenfor. p. 235. 

Fundet bl. a. i Skåne og Nordtyskland. På korsblomstrede 
såsom Thlaspi arvense, Alliaria officinalis og Erysimum 


cheiranthoides. I Frankrig har larven angrebet skulperne af 
dyrkede gyldenlakker.] 


[C. håmpei Bris. Let kendelig fra de 4 foregående ved, at 
kløerne er fligede, at vingedækkerne er forsynede med en 
tydelig række gråhvide hår i punktstriberne og bagud meget 
stærkere tilsmalnede. Kroppen bred. Pronotum ca. ”/, gang 
bredere end langt, siderne stærkt rundede, sideknuderne tyde- 
lige, midtfuren for- og bagtil udvidet til en dyb længdegrube, 
i midten utydelig. Vingedækkerne korte, kun rigeligt så lange 
som tilsammen brede. Længde 1,5—2 mm. 

"se ovenfor p. 235. 

Fundet bl. a. i Sydnorge og Slesvig-Holsten. Især på Ber- 


teroa incana. Larven i skulperne, forpupning i jorden; ud- 
vikling i aug.—sept. I Skåne på Thlaspi arvense.] 


(C.hepåticus Gyll. Et. eksemplar, hvis. bestemmelse. til 
hepaticus ikke kan anses for sikker, er senere gået til grunde. 


Victor Hansen: Snudebiller 16 


242 


Arten, der ikke er fundet i Sverige, Norge, Finland eller Nord- 
tyskland, kan ikke anses som hørende til vor fauna.] 


7. C. pumilio Gyll. Brun eller brunsort, benene rødlige. 
Undersiden ikke særlig tæt, hvidt skælklædt, oversiden spredt 
beklædt med fine, smalle, hvide, noget opstående hår. Snuden 
ca. så lang som hoved + pronotum, noget krummet, med fine 
længderidser, følehornene indleddede ganske lidt bag dens 
midte. Pronotum ca. !/, gang bredere end langt, med noget 
opadbøjet forrand og kun svagt rundede sider, tæt punkteret, 
med stumpt antydede sideknuder og i det højeste ganske svagt 
antydet midtfure. Vingedækkerne stribet punkterede, mel- 
lemrummene næppe bredere end punktrækkerne, noget blanke, 
bagtil med yderst fine knuder. Længde 1—1,6 mm. 

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
torn. Penis med afrundet spids, siderne bag spidsen konkavt 
indbuede. 

Denne og den følgende art er kendelige ved vingedækkernes 
skulptur og den ringe størrelse. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Mest på tør sand- 
bund. På Teesdalia nudicaulis. Larven i skulperne; forpup- 


ning i jorden. Imago træffes undertiden også på andre kors- 
blomstrede. 


7a. C. posthuåmus Germ. Meget nærstående til pumilio, 
men adskilt fra den ved de i oversigten (nr. 7a) anførte kende- 
mærker. Endvidere er snuden lidt kortere, følehornene lidt 
kortere og hannens parringsorgan afvigende formet. Længde 
1—1,6 mm. 

å: Skinnebenene som hos pumilio. Penis med skarp spids, 
siderne bag spidsen ikke konkavt indbuede. 

Arten har været sammenblandet med pumilio!), men er 
antagelig udbredt som denne, hos os dog måske noget sjæld- 


nere (J, Ø). Levevis antagelig som pumilio, sammen med 
hvilken den undertiden forekommer. 


1) De artsadskillende karakterer er først konstateret af dr. 
L. Dieckmann, der venligst har givet mig tilladelse til, at de gen- 
gives her, 


243 


2. artsgruppe. 
(Thamidcolus Thoms.). 


Følehornssvøben 7-leddet. Skinnebenene på yder- 
siden lidt over spidsen med en tand, derfra til spidsen 
børsteklædte (fig. 128, p. 233). Lårene tandede, kløerne 
fligede. Vingedækkerne uden tydelige knuder bagtil. 

På læbeblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


1. Lårenes tand kraftig. Pronotums forrand stærkt 
. opadbøjet. Vingedækkernes søm mørk.. 8. viduåtus. 

Lårenes tand svag. Pronotums forrand svagt op- 

adbøjet. Vingedækkernes søm for- og bagtil 
KEE SEITE 50 s sne are 9. Sahlbérgi. 


8. C. viduåtus Gyll. Sort, fødder og følehornsskaftets 
inderste del rødlige. Kroppen beklædt med brunlige, grålige 
og hvide skæl, de sidste danner på vingedækkerne en hvid 
tværplet på hver side lidt foran midten og en lille, hvid plet 
ved. spidsen. Pronotum meget bredere end langt, med stærkt 
rundede sider, yderst tæt punkteret, uden tydelige sideknuder, 
foran scutellum med en kort grube, men iøvrigt næsten uden 
midtfure. Vingedækkerne brede og korte, med stærkt rundede 
sider, striberne forsynede med en række grå skæl, mellem- 
rummene brede. Længde 3—3,8 mm. 

å: Snuden ca. så lang som (hos 2 lidt længere end) pronotum. 
Følehornene indleddede nærmere snudens spids. De 4 bageste 
skinnebens spids indvendig med en lille torn. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Haderslev- 
egnen, Vejle, Horsens, Løvenholt, Rye, Viborg; Maribo, Fal- 
ster, Møn, Sydsjælland, Lyngby sø, Furesø, Geelskov, Tis- 
vilde. På fugtig bund på Stachys palustris. L.arver, pupper og 
nyklækkede imagines er fundet "9%/, i stænglerne. 


9. C.sahlbérgi Boh. Sort, fødder og følehornssvøben rød- 
lige. Kroppen beklædt med brune og hvide skæl, de sidste 
danner på pronotum 3, i midten ofte afbrudte længdestriber, 

16" 


244 


og på vingedækkerne en plet ved scutellum, en tværplet på 
hver side foran midten, et tværbånd bag midten og en lille 
plet ved spidsen. Pronotum noget bredere end langt, med 
noget rundede sider, yderst tæt punkteret, med stumpe, men 
dog tydelige sideknuder, foran scutellum med en kort grube, 
men iøvrigt uden midtfure. Vingedækkerne lidt mere lang- 
strakte end hos den foregående, striberne tydelige, over- 
vejende nøgne, mellemrummene ret brede. Længde 2,5— 
2,8 mm. 
å og g omtrent som viduatus. 


Kun fundet i Silkeborgegnen (2 eks. 29%/, og /, 1901). Arten 
er i udlandet fundet på Lamium galeobdolon og album. 


3. arltsgruppe. 


Store arter, 3,3—4,53 mm. Følehornssvøben 7-leddet. 
Lårene med stor tand. Kløerne fligede. Vingedæk- 
kernes yderste stribemellemrum med knuder i hele 
deres udstrækning. 

Hos 3 er følehornene indleddede lidt nærmere snu- 
dens spids og mellem- og bagskinnebenenes spids 
indvendig forsynet med en lille torn. 

På Urtica eller på rubladede. 


Oversigt over arterne, 


1. Pronotum med meget kraftige sideknuder. Knu- 
derne på vingedækkernes sider begynder først 

pi. 9. stribemellemrunn ……… 4 1 art 10. pollinårius. 
Pronotum uden tydelige sideknuder. Knuderne på 
vingedækkernes sider begynder på 7. stribemel- 


lam. 20, pater neidrankande » fa sn Haba sl Ak mare S WR 
2. Pronotum med 3 smalle, hvide længdelinier og hvid 
baade ERSLEV DASE 11. geogråphicus. 


Pronotum i det højeste med hvid midtlinie 12. javéti. 


10. C. pollinårius Forst. Sort, følehorn og fødder rødlige. 
Oversiden beklædt med brunlige og grålige hår og hvidgrå 


245 


skæl, vingedækkerne svagt spættede, men uden tydelig teg- 
ning, bortset fra en lille, hvidgrå plet foran spidsen. Snuden 
lidt kortere end (3) eller omtrent så lang som (29) pronotum. 
Pronotum bredere end langt, med kun svagt rundede sider 
og kun svagt opadbøjet forrand, tæt punkteret, midtfuren 
kraftig for- og bagtil, i midten utydelig. Vingedækkernes 
striber utydelige, fint og utydeligt behårede; mellemrummene 
brede, uregelmæssigt punkterede. Længde 3,3—4 mm. 
å: Se ovenfor p. 244. 


Almindelig (J, Ø, B). På Urtica dioeca. Larven i rodhalsen; 
forpupning i jorden. 


11. C. geogråphicus Goeze (fig. 132). Sort, fødder, føle- 
hornssvøben og skaftets rod brunlige. Oversiden med brun- 
sorte hår og med hvide skæl, der på vingedækkerne danner 
smalle længde- og tværlinier. Lårenes tand meget stor. Snuden 
ca. så lang som ($) eller lidt længere end (9) pronotum. Pro- 
notum bredere end langt, med temmelig stærkt rundede sider 
og noget opadbøjet forrand, tæt punkteret, uden midtfure. 
Vingedækkernes striber temmelig fine, med en række hvide 
hår, mellemrummene brede, fint punkterede. Længde 4—5 mm. 

åg: Se ovenfor p. 244. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På Echium vul- 
gare. Larven i plantens rødder; forpupning i jorden. 


12. C. Javéti Bris. Sort, følehornenes rod og fødderne 
lysere. Oversiden med brunsorte hår og med hvide skæl, der 
på pronotum danner en ofte utydelig eller afbrudt midtlinie 
og på vingedækkerne en korsformet plet ved scutellum, 2 
pletter på hver side og en spidsplet. Snuden ca. så lang som 
pronotum. Pronotum meget bredere end langt, med meget 
stærkt rundede sider og noget opadbøjet forrand, tæt punk- 
teret, bagtil med en grube i midten, men iøvrigt uden midt- 
fure. Vingedækkernes striber tydelige, med en række hvide 
skæl, mellemrummene bredere end striberne, fint punkterede. 
Længde 3,3—4,2 mm. 

&: Ser ovenfor p. 244. 


246 


Sjælden (J, Ø). Femmøller; Marienborg og Budsene (Møn), 
Næstved, Borup st., Ganløse Ore, s. f. Slagslunde skov, Jægers- 
pris Nordskov, Veddinge bakker, Rørvig. Arten er vistnok 
tiltaget i hyppighed i nyere tid. På Anchusa officinalis. Imago 
på planterne eller under disses bladrosetter ved roden. 


Fig. 132. Ceuthorrhynchus geographicus. x 10. 


4. artsgruppe. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene med stor tand. 
Kløerne fligede. Vingedækkerne i hvert fald pletvis 
med skælklædning, der på vingedækkerne danner en 
hvid tegning. 

Hos Z er følehornene indleddede lidt nærmere snu- 
dens spids, mellem- og bagskinnebenenes — hos de 3 


247 


sidste arter også forskinnebenenes — spids indvendig 
forsynet med en torn og sidste bugled i midten ind- 
trykt (hos crucifer indtrykt hos begge køn). 


Oversigt over arterne. 


1. Forranden af for- og mellemlårenes tand vinkel- 
formet fremtrædende (fig. 129, p. 233). Pronotum 
uden tydelige sideknuder. Længde 3,8—4,4 mm 

13. ertciler, 


Be Fond simpel sons ere dsd sd damen I 2. 
ke Rki henene, FØJES 2 enker se 15. asperifoliårum. 
Skinkebenene .sorle eller brunsorte… 0544740 ore rel æle Sd 


3. Vingedækkernes punktstriber kun lidt smallere 
end mellemrummene. Pronotum kun ca. Z”/. 
bredere end langt, .med tydelige sideknuder. 
Længde. 22,5 MM, 20013 40/8 … å kalt a 17. euphårbiae. 
Vingedækkernes punktstriber meget smallere end 
mellemrummene. Pronotum mindst ”/, gang 
HEER End langt i trronerstilen sd Pale sutekirrd Å. 
4. Pronotums sider med udbredt, tæt, hvid skælklæd- 
ning, der omfatter de tydelige, mørke sideknu- 
der. Vingedækkerne med udbredt, hvid skælklæd- 
ning der bl.a. danner en stor, velafgrænset, 
korsformet scutellarplet, punktstriberne med 
brede, hvide skæl. Længde 3,5—4 mm.. 14. larvåtus. 
Pronotums sider med lidet tæt skælklædning, der 
ikke omfatter de meget svage sideknuder. Vinge- 
dækkerne med lidet udbredt eller næsten uden 
hvid skælklædning, scutellarpletten smal, lidet 
iøjnefaldende eller manglende, punktstriberne 
med smalle, brune, lidet tydelige hår. Længde 
1 19 2 ANNES SSR REE SER DRE SNORRES 16. pallidicornis. 


13. C. crucifer Oliv. Nærstående til javeti, men let ad- 
skilt fra den ved, at forlårenes tand på forranden har et tyde- 
ligt vinkelformet fremspring, der hos javeti kun er yderst 
svagt antydet, at vingedækkernes 7.—9. stribemellemrum kun 


248 


har kraftige knuder bagtil, at kroppen er noget bredere, og 

at mellemskinnebenenes inderside i inderste halvdel kun er 

ret svagt, hos javeti ret stærkt indbuet. Længde 3,8—4,4 mm. 
å: Se ovenfor p. 246. 


Sjælden (J, Ø). Lindum, Salling; Roden skov, Marienborg 
(Møn), Vemmetofte, Bognæs, Københavns omegn, Dyrehaven, 
Røsnæs. På Cynoglossum officinale. Larven i stængel og rod- 
hals. Imago på planterne eller under disses bladrosetter ved 
roden. 


14. C. larvåtus Schultze (»ornatus« 1. udgave). Sort, fød- 
derne og følehornssvøben noget lysere. Oversiden med brun- 
sorte hår og hvide skæl, som på vingedækkerne danner en 
korsformet plet ved scutellum, to sidepletter og en stor, bred 
spidsplet, der omslutter 2 små, sorte pletter. Pronotums 
hvide skælklædning danner foruden de store sidepartier en 
midterplet fortil og bagtil og ofte et buet tværbånd. Snuden 
ca. så lang som pronotum. Pronotum med stærkt rundede 
sider, tæt punkteret, bagtil i midten med en grube, men 
iøvrigt uden midtfure. Vingedækkernes striber med hvide 
skæl, mellemrummene meget bredere, de ydre bagtil med 
tydelige knuder. Længde 3,5—4 mm. 

å: Se ovenfor p. 246. 

Nærstående til de to foregående, men let kendelig fra dem 
ved pronotums tydelige sideknuder og de disse omfattende 
store hvide skælklædte sidepartier, fra crucifer yderligere ved 
forlårstandens simple forrand og fra javeti yderligere ved, at 
vingedækkerne kun bagtil har kraftige knuder. 


Der foreligger kun 3 eksemplarer, det ene fundet i Køben- 
havns omegn, de to andre vistnok også på Sjælland. Disse 
fund ligger ca. 100 år tilbage. Arten lever på Pulmonaria 
officinalis og er i udlandet fundet sammen med pallidicornis. 
Den angives også fundet på Echium vulgare og Symphytum 
officinale. Især maj-juni. 


15. C. åsperifoliårum Gyll. Sort, følehorn, skinneben og 
fødder røde. Oversiden med brunsorte og hvidgrå, smalle skæl 
og med hvide, brede skæl, der på vingedækkerne danner en 


249 


skarp plet på sømmen bag scutellum og en en skarp plet på 
hver side. Snuden lidt kortere end ($) eller rigeligt så lang 
som (2) hoved + pronotum. Pronotum bredere end langt, med 
noget rundede sider og noget opadbøjet forrand, tæt punk- 
teret, uden tydelige sideknuder, midtfuren kun antydet bag- 
til. Vingedækkernes striber temmelig fine, skarpe, med spredte 
meget utydelige hår, mellemrummene bredere end striberne, 
temmelig tydeligt punkterede, bagtil med næppe synlige 
knuder. Længde 2,2—2,8 mm. 

&g: Se ovenfor p. 246. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På rubladede, 


hos os især på Echium vulgare og Anchusa officinalis. Larven 
vistnok i rodhalsen. 


16. CC. pallidicérnis Bris. (quadripunctatus Stierl.; 
»symphyti« 1. udgave). Sort, følehornsskaftets spids og svøben 
samt fødderne brunrøde. Oversiden med brunsorte hår; vin- 
gedækkernes hvide skælklædning stærkt reduceret, under- 
tiden næsten forsvundet, i reglen indskrænket til en yderst 
smal scutellarplet og nogle små pletter midt på 6—8 stribe- 
mellemrum. Snuden ca. (3) så lang som eller (2) lidtlængere 
end pronotum. Pronotum med ret stærkt rundede sider og 
kun svagt opadbøjet forrand, uden tydelige sideknuder, tæt 
punkteret, bagtil i midten med en lille grube, men iøvrigt uden 
midtfure. Vingedækkerne med tydelige punktstriber, mellem- 
rummene ca. dobbelt så brede som striberne, rynket- punk- 
terede, bagtil med kun meget svage knuder. Længde 2,5—3 mm. 

2: Se ovenfor p. 246. 

Kendelig ved vingedækkernes stærkt reducerede hvide teg- 
ning og pronotums mangel på tydelige sideknuder. 

Meget sjælden (Ø). Krageskov (Fyn), Rifbjerg (Lange- 
land), Sundby Storskov, Vintersbølle skov, Ledreborg skov, 
Boserup. På blomsterne af Pulmonaria officinalis i maj og 


først i juni. Dyret lader sig falde ved den mindste berøring 
af planterne. 


17. C. euphårbiae Bris. Sort, fødderne rødbrune. Under- 
siden noget spredt, hvidt skælklædt. Oversiden med brun- 


250 


sorte hår og hvide skæl, der på vingedækkerne danner en ret 
tydelig scutellarplet og nogle, ofte noget udviskede pletter på 
hver side og ved spidsen. Snuden lidt længere end pronotum. 
Pronotum med kun ganske svagt rundede sider og kun meget 
svagt opadbøjet forrand, tæt punkteret, med tydelige side- 
knuder og bagtil i midten en svag grube, men iøvrigt næsten 
uden midtfure. Vingedækkerne forholdsvis langtstrakte, stri- 
berne kraftige, især bagtil med hvide skæl, mellemrummene 
rynkede, bagtil med svage knuder. Længde 2—2,5 mm. 

å: Se ovenfor p. 246. 

Blandt arterne med stor lårtand let kendelig ved den ringe 
størrelse, de tydelige sideknuder på pronotum, de forholdsvis 
smalle stribemellemrum på vingedækkerne og forholdsvis 
slank krop. 


Meget sjælden (J, Ø). Favrdal ved Haderslev; Hunderup 
eng og Krageskov (Fyn), Mogenstrup, Sorø, Søllerød Kirke- 
skov. På fugtig bund på Myosotis palustris. Maj—juni, i antal 
blad os 


&. artsgruppe. 
Adskilt fra 4. gruppe ved simple kløer. 


18. C.lituåra Fabr. (fig. 133). Sort, følehornene delvis og 
fødderne lysere. Oversiden med brunsorte hår og hvide skæl, 
der på vingedækkerne danner en ofte korsformet plet bag 
scutellum, en eller to sidepletter og en plet ved spidsen. Pro- 
notums hvide skælklædning på siderne omslutter helt de sorte 
sideknuder. Snuden omtrent så lang som hoved + pronotum. 
Pronotum bredere end langt, med svagt rundede sider og 
noget opadbøjet forrand, tæt punkteret, med stumpe, men 
tydelige sideknuder, kun bagtil med tydelig midtfure. Vinge- 
dækkernes striber med yderst fine, utydelige, brune hår, især 
bagtil også ofte med nogle hvide skæl, mellemrummene bre- 
dere end striberne, bagtil uden tydelige knuder. Længde 
2,8—3,8 mm. 

& Følehornene indleddede lidt nærmere ved snudens spids. 
Alle skinnebenenes spids på indersiden med en lille torn. 


251 


Let kendelig fra alle vore andre arter ved stor lårtand og 
simple kløer. 


Almindelig (J, Ø, B). På Carduus crispus, C. nutans og 
Cirsium arvense. Larven fundet i rodhalsen af C. nutans. 


Fig. 133. Ceuthorrhynchus litura. x 13. 


6: 'arlsgruppe: 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene tandede, for- 
lårenes tand lille. Kløerne fligede. Pronotum med 
sideknuder. Vingedækkerne i hvert fald pletvis med 
skælklædning der — undtagen hos angulosus — danner 
en hvid skæltegning. 

Hos gg er snuden lidt kortere, følehornene indled- 
dede lidt nærmere dens spids, mellem- og bagskinne- 


252 


benenes — hos millefolii også forskinnebenenes — spids 

indvendig forsynet med en torn og sidste bugled ind- 

trykt i midten (hos 9 undertiden svagere indtrykt). 
På kurvblomstrede eller på læbeblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes stribemellemrum kun lidt bredere 
end striberne. Vingedækkernes hvide skælklæd- 
ning danner ingen tydelige tværbånd. På 


SideRus 2. VORESK se. … ARE 55. 24. urticåe, 
Vingedækkernes stribemellemrum mindst ca. dob- 
belt''så' brede Some ERE ES SE MRS 2. 


2.-Pronotum "kun ca. "Meller "bredere end'langt 
med næppe rundede sider og meget svagt eller 
næppe opadbøjet forrand. På læbeblomstrede 3. 
Pronotum mindst ca. !/, gang bredere end langt. 
På Kuryblomseeder SEE STR Sa gan Å. 
3. Vingedækkerne fortil med en hvid sømplet, over 
skuldrene næppe ”/, bredere end pronotum, ca. 
1/, længere end tilsammen brede. Længde 2,3— 
AR ra 2 0 ERR ERR — SRRRRDREDRS ÆRE 23, melanostictus: 
Vingedækkerne uden hvid sømplet, over skuldrene 
mindst ”/, gang bredere end pronotum, ikke 
længere end tilsammen brede. Længde 2,8— 
Sme herr. steesgrns gi SEA kør 25. anguldsus. 
4. Pronotum ca. ”/, gang bredere end langt, med kun 
svagt rundede sider og kun meget svagt opad- 
bøjet forrand. Snuden som regel med tydelige 
længdekøle. Oversiden brunsort med hvid, ret 
skarp skæltegning. Længde 2-—2,5 mm. På 
ARIER sider rt sand i ned bude 19. triångulum. 
Pronotum over !/, gang bredere end langt, med 
stærkere rundede sider og stærkt eller ret stærkt 
opadbøjet forrand. Snuden som regel uden ud- 
prægede længdekøle 5 2 25 MAISE MR D. 
5. Følehornene hos begge køn indleddede betydeligt 
foran snudens midte, hos Z 2 eller 2!/,, hos £ 


253 


21/, eller 3 gange så langt fra spidsen af snuden, 

som denne er bred. Mindre, 2—2,53 mm. Vinge- 

dækkerne lidt længere end tilsammen brede. 

Følehornskøllen ca. dobbelt så lang som bred. 

På Matricaria, Anthemis eller Artemisia 22. rugulåsus. 
Følehornene hos 2 indleddede yderst lidt foran snu- 

dens midte, hos $ ca. 3, hos 9 over 4 gange så 

langt fra spidsen af snuden, som denne er bred. 

Større, 2,4—2,8 mm. Vingedækkerne ca. så lange 

som tilsammen brede. Følehornskøllen over dob- 

BER lange som BAJA Nas RAK nr sd 6: 


a. millefolii b. campestris 


Fig. 134. Ceuthorrhynchus. Penisspidsen. 


6. De hvide skæl i pronotums midtlinie og vingedæk- 
kernes scutellarplet ægformede, ikke over dob- 
belt så lange som brede, med stærkt rundede 
sider. Den mørke plet midt på vingedækkernes 
søm omgivet af lys skælklædning. $: Forskinne- 
benenes spids indvendig med en nedadrettet 
torn, penis bred, ret kort tilspidset (fig. 134, a). 
EET, STE eler. 20. millefolii. 

De hvide skæl i pronotums midtlinie og vingedæk- 
kernes scutellarplet meget smallere, mindst dob- 
belt så lange som brede, langt tilspidsede, med 
kun svagt rundede sider. Den mørke sømplet 
midt på vingedækkerne danner i forbindelse 
med to ud for dens bageste del på 2. og 3. stribe- 


254 


mellemrum anbragte mørke pletter et mørkt 
felt, som regel af form som et omvendt stort T. 
Vingedækkernes lyse tegning skarpere frem- 
trædende som følge af mørkere, næsten sort 
grundfarve. ZZ: Forskinnebenenes spids simpel; 
penis ret smal, ret langt tilspidset (fig. 134, b). 
Påsthrgsanibendm sd. 3005 Kota 21. campéstris. 


19. C. triångulum Boh. Sort, følehorn, bortset fra køllen, 
samt skinneben og fødder brunlige. Undersiden med brede, 
hvide skæl, oversiden dels med smalle, hvide eller brunsorte 
skæl, dels med brede, ovale, hvide skæl, der danner en teg- 
ning, som i hovedtrækkene går igen hos de følgende 4 arter, 
nemlig på pronotum 3 længdestriber, en i midten og to frem- 
efter indbyrdes konvergerende på siderne og på vingedæk- 
kerne en sømstribe, der i midten afbrydes af en brunsort 
plet, to, ofte afbrudte tværbånd, der fra scutellum strækker 
sig skråt tilbage til 6. stribemellemrum og derefter i vinkel 
bøjer sig skråt fremefter mod sideranden, samt enkelte andre 
pletter eller striber. 3. og 4. svøbeled betydeligt længere end 
brede. Pronotum fremefter ret jævnt tilsmalnet, tæt punk- 
teret, sideknuderne ret små, men tydelige, midtfuren kun 
tydelig bagtil og fortil, bagranden med et smalt, hvidt tvær- 
bånd. Vingedækkerne lidt længere end tilsammen brede, tyde- 
ligt tilsmalnede bagud, punktstriberne med smalle, hvide 
skæl. Længde 2—-2,5 mm. 

å: Snuden omtrent så lang som (hos 2 lidt længere end) 
hoved + pronotum, følehornene indleddede omtrent 3 (hos 2 
4) gange så langt fra spidsen af snuden, som denne er bred. 
Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en torn. 

Kendetegnet ved forholdsvis lang, oftest tydeligt længde- 
kølet snude, pronotums form (jfr. oversigten) og oversidens 
skarpe og iøjnefaldende hvide tegning på meget mørk bund. 


Udbredt, men sjælden (J, Ø). F. eks.: Tørning, Novrup 
enge, Vejle, Rye, Hadsten, Mols, Tjele; Odense, Lolland- 
Falster, Mogenstrup, Amager, Rørvig, mange steder i Nord- 
sjælland, f. eks. Holteegnen, Tisvilde, Hornbæk. På Achillea 
millefolium, især på sand- og grusbund. Larven er fundet i 
den øverste del af blomsterstilken >"/,, forpupning i jorden 
25/,, udvikling ?2/,, 


255 


20. C. millefélii Schultze. Sort, følehorn og fødder rød- 
lige. Skælklædningen omtrent som hos triangulum, men den 
hvide tésning, der er stærkere. udbredt, er noget mindre 
skarpt fremtrædende. 3. og 4. svøbeled betydeligt længere 
end brede, 5.—7. led mindst så lange som brede. Pronotum 
stærkt tilsmalnet fortil, forranden noget opadbøjet, sideknu- 
derne tydelige. Vingedækkerne brede, stærkt hvælvede, 
bagud betydeligt tilsmalnede. Længde 2,4—2,8 mm. 

åg: Snuden ca. så lang som (hos 2 lidt længere end) hoved + 
pronotum, følehornene, indleddede ca. 3 (hos 2 over 4) gange 
så langt fra spidsen af snuden, som denne er bred. Alle skinne- 
bensspidser indvendig med en torn. Penis, set fra oven, bred, 
stærkt og ret kort tilspidset"), se fig. 134, a. 

Kendetegnet ved betydelig størrelse, oversidens ret lyst 
grålige udseende, brede, stærkt hvælvede vingedækker, han- 
nens forskinnebenstorn og hunnens følehornsindledningssted 
lige foran snudens midte. 


Meget sjælden (J). Frøslev mose, Mommark, Vemming- 
bund havskrænt, Halk, Eisbøl ved Haderslev, Vejle. På 
Tanacetum vulgare, undertiden i antal f. eks. ved Vemming- 
bund”, og ([riskklækkede eks.) ?/,. 


21. campéstris Gyll. Nærstående til millefolii, men ad- 
skilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker. End- 
videre er pronotums sider lidt stærkere, antydet s-formet, 
buede, vingedækkerne, set i profil, ikke så stærkt hvælvede 
på midten, deres stribemellemrum knapt så brede og deres 
nøgne forrand kraftigere og stærkere ophøjet. Længde 2,4— 
2,8 mm. 

åg og 2: Som hos millefolii, dog har å simpel forskinne- 
bensspids og penis er meget smallere og længere, men mere 
but tilspidset"), se fig. 134, b. 

Der foreligger kun et enkelt eksemplar fundet ved Sønder- 
borg på Als, juni 1889. På Chrysanthemum leucanthemum. 


Imago findes især i maj-juni. Larven i frugtbunden i maj- 
juli; forpupning i jorden; klækning om eftersommeren; imago 


1) På penisforskellen mellem millefolii og campestris har dr. 
L. Dieckmann gjort mig opmærksom. 


256 


synes ikke at komme frem før næste forsommer. Arten er dels 
truffet på små vantrevne planter på sandbund, dels på store 
kraftige planter på engbund. 


22. C. rugulåésus Hbst. (fig. 135). Nærstående til trian- 
gulum, men adskilt fra den ved de i oversigten under 4 an- 


Fig. 135. Ceuthorrhynchus rugulosus 9%. x 20. 


førte skelnemærker. Endvidere er snuden hos begge køn 
kortere, med følehornsindledning nærmere spidsen. Hos ho- 
vedformen er grundfarven grålig og den hvide og mørke skæl- 
tegning oftest ikke skarpt markeret, undertiden utydelig; hos 
formen rubiginésus Schultze er grundfarven gulbrun eller 
brun, men overgange forekommer; måske er den brunlige 
farve især knyttet til friskklækkede eksemplarer og ændrer 
sig efter overvintring til det grålige. Begge disse former har 


257 


ret stærkt rundede sider på pronotum og små lidet markerede 
sideknuder på dette. Længde 2—2,5 mm. 

gg: Snuden betydeligt (hos 9 kun lidt) kortere end hoved + 
pronotum, følehornene indleddede ca. dobbelt (hos $ ca. 21/, 
gang) så langt fra spidsen af snuden, som denne er bred. 
Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en torn. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På Matricaria inodora og chamo- 
milla. Larver er fundet i. disse plantearters stængel og frugt- 
bund; forpupning i jorden, udvikling fra ?5/,. Som foderplanter 
angives også Anthemis arvensis, tinctoria og cotula. De to for- 
mer forekommer undertiden sammen; som anført træffes de 
bruntfarvede individer måske især inden og de gråtfarvede 
især efter overvintring. 


En afvigende form chrysånthemi Germ. er kendetegnet 
ved, at pronotums sider er mindre jævnt rundede, svagt vinkel- 
formede og dets sideknuder kraftigere, at vingedækkerne, 
hvis grundfarve normalt er gullig, har skarpere markeret, 
meget smuk farvetegning, og at snuden er lidt længere, hos 
& kun lidt kortere end, hos 2 ca. så lang som hoved + pro- 
notum, med følehornene indleddede hos $ ca. 21/,, hos 2 ca. 
3 gange så langt fra spidsen af snuden, som denne er bred. 
Måske er 2. svøbeled som regel lidt længere end hos hoved- 
formen (ca. så langt som, hos hovedformen oftest lidt kortere 
éndn1>led). 

C. chrysanthemi, der i udprægede eksemplarer er let ken- 
delig fra udprægede eksemplarer af rugulosus og rubiginosus, 
anses af nogle for en selvstændig art. Hannens parringsorgan 
er (iflg. Hoffmann) ens hos de 3 former. 

C. chrysanthemi er hos os kun fundet i 3 eksemplarer, to 
fra Eisbøl ved Haderslev (det ene ?/, 1902) og et fra strand- 


engen ved Tankefuld v. f. Svendborg (&/, 1948). Den angives 
at leve på Artemisia, især A. vulgaris og absinthium. 


23. C. melanostictus Marsh. Nærstående til de fore- 
gående og med tilsvarende — hos denne art lidet skarp — teg- 
ning, men let adskilt fra dem ved meget slankere krop, idet 
pronotum kun er ca. ”/, bredere end langt og vingedækkerne 
tydeligt (ca. 7/,) længere end brede. 2. svøbeled lidt længere 


Victor Hansen: Snudebiller 17 


258 


end 1., 3. og 4. tydeligt længere end brede. Snuden uden 
tydelig længdekøl. Pronotum bredest ved roden, tæt punk- 
teret, med svage sideknuder og kun bagtil tydelig midtfure. 
Vingedækkerne med kun ganske svagt rundede sider, tvær- 
båndet ofte, men langtfra altid, afbrudt på 3.—5. stribemel- 
lemrum. Striberne fine, med en række smalle, hvide skæl. 
Længde 2,3—3 mm. 

å: Snuden noget kortere end (hos 2 rigeligt så lang som) 
hoved + pronotum. Se iøvrigt ovenfor p. 251. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Mentha aquatica 
og Lycopus europaeus. Larven, der minerer i stænglerne, er 
fundet !11-28/,; klækket ”/,; i Mentha forpupper larven sig i 
stænglen, da roden er spinkel, i Lycopus i den kraftige rodstok. 


24. C. urticae Boh. Sort, fødder rødlige, følehorn næsten 
helt sorte. Oversiden beklædt med hvide og gråbrune hår og 
med hvide, undertiden svagt grønlige skæl, der dog, bortset 
fra vingedækkernes søm, ikke danner nogen tydelig tegning. 
Pronotum ca. "/, gang bredere end langt, med noget rundede 
sider og temmelig svagt opadbøjet forrand, kraftigt og yderst 
tæt punkteret, med stumpe, men dog tydelige sideknuder, 
foran scutellum med en aflang grube, men iøvrigt næsten 
uden midtfure. Vingedækkernes striber kraftige, forsynede 
med en række hvide skæl. Længde 2,5—3 mm. 

åg: Snuden lidt (hos 2 noget) længere end pronotum. Se 
iøvrigt ovenfor p. 251. 

Kendetegnet ved vingedækkernes smalle stribemellemrum 
og kraftige punktstriber, i hvilke mellemrummene mellem de 
enkelte punkter danner iøjnefaldende, kraftige, blanke tvær- 
køle, samt ved vingedækkernes lidet skarpe tegning, der ikke 
danner tydelige tværbånd. 


Sjælden (J, Ø). Hyppigst fundet i det østlige Midtjylland. 
Christiansdal ved Haderslev, Åkær s.f. Odder, Århusegnen 
(Fiskerhuset, Silistria, Konstantinsborg Storskov), Hadsten, 
Favrskov, Laurbjerg, Femmøller, Thorsager; Svendborg 
(Høje Bøge), Odense (Slukefter), Tranekær. På Stachys- 
arter, hos os på halvskygget bund på St. silvatica. 


259 


25. C. angulåésus Boh. Sort, skinneben, fødder og under- 
tiden følehornene lysere. Oversiden beklædt med ovale, grå- 
lige eller okkerbrunlige skæl, der ikke danner nogen tydelig 
tegning, og af hvilke enkelte er ganske svagt opstående. 
Benene meget slanke. Pronotum ca. ”/, bredere end langt, 
tæt punkteret, med tydelige, skarpe sideknuder og svag midt- 
fure. Vingedækkerne brede, striberne fine og smalle, skæl- 
klædte, mellemrummene meget brede. Længde 2,8—3,6 mm. 

å: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved + 
pronotum. Se iøvrigt ovenfor p. 251. Skinnebenstornene 
yderst fine. 

Let kendelig ved det lidet tværbrede pronotum, med næppe 
opadbøjet forrand, de i forhold til pronotum meget brede 
vingedækker uden lys scutellarplet eller anden udpræget skæl- 
tegning og med påfaldende fine og smalle punktstriber samt 
de lange og meget slanke ben. 


Sjælden (J, Ø). Haderslev, Vejle, Favrskov; Høvblege på 
Møn, Damhusmosen, Ermelunden, Dyrehaven, Jonstrup 
Vang, Søndersø, Torpen. I Ermelunden er arten fundet i antal 
på Galeopsis tetrahit på fugtig, halvskygget bund, ?9/.-19/.. I 
udlandet er den også fundet på G. speciosa, Lycopus europaeus 
og Stachys (bl. a. St. silvatica). Larven vistnok i stænglen. 


7. artsgruppe. 
(Glociånus Reitt.). 


Følehornssvøben normalt 7-leddet. Lårene med lille 
tand (hos moelleri dog utydeligt), kløerne fligede. 
Kroppen bred og kraftig, pronotum stærkt tværbredt, 
med stærkt rundede sider og stærkt eller ret stærkt 
opadbøjet forrand, uden eller med yderst svage side- 
knuder. Vingedækkerne kun lidt bredere end prono- 
tum, bortset fra en scutellarplet og en plet på de 
yderste stribemellemrum uden udpræget skæltegning, 
højst lidt spættede. 

På kurvblomstrede. 

17" 


260 


Oversigt over arterne. 


1. Pygidium bagtil med en dyb midtgrube, der når 
frem mindst til midten, og som, når dyret be- 
tragtes fra oven, fremtræder som en omtrent 
retvinklet Mis FRE 26. punctiger. 
Pygidium uden grube eller med en svagere grube, 
der ikke når frem til midten, og som, når dyret 
betragtes fra oven, i det højeste fremtræder som 


en Sir Sup NERE SU UNDESRINFERKER 2, 
2. Oversidens grundbehåring gråhvid ...... 29. moelleri. 
Oversidens grundbehåring brun, undertiden med 
sprængte hide HAT RE SEE NEDRE 3. 


3.- Pronotum mindst 1”/, gang så bredt som langt, 
uden sideknuder; dets opadbøjede forrand dan- 
ner (set i profil) med den tilstødende del af pro- 
notum en ret vinkel. Vingedækkerne med en- 
keltvis isprængte, brede, hvide skæl 27. marginåtus. 
Pronotum halvanden gang så bredt som langt, 
med svage, men dog, når dyret ses skråt fra 
siden, tydelige sideknuder, dets forrand danner 
med den tilstødende del af pronotum en noget 
stump vinkel. Vingedækkerne hist og her med 
partier af hvide hår, der giver dem et spættet 
BOSDERGE 5 se SÅ FDR ne KLAGE ENE ER SDR 28. fénnicus. 


26. C. punctiger Gyll. (fig. 136). Sort, fødderne brunlige. 
Undersiden hvidt skælklædt, vingedækkerne med fine, brun- 
lige hår og med en scutellarplet af hvide skæl samt med en 
hvid skælplet midt på de yderste stribemellemrum. Pronotum 
ca. ?Z/. bredere end langt, med temmelig stærkt rundede 
sider, bagtil ganske lidt, fortil stærkt tilsmalnet, tæt og tem- 
melig fint punkteret, uden sideknuder, foran scutellum med 
en grube, men iøvrigt uden midtfure; forranden temmelig 
stærkt opadbøjet, dannende en noget stump vinkel med den 
tilstødende del af pronotum. Vingedækkerne korte, brede og 
hvælvede, med ret stærkt rundede sider, striberne med en 
række smalle, hvide skæl, mellemrummene meget bredere end 
striberne, uregelmæssigt punkterede, bagtil med tydelige 


261 


knuder, sjældent forsynede med enkeltvis isprængte, hvide 
skæl. Længde 2,4—2,9 mm. 

å: Snuden ca. så lang som pronotum. Følehornene ind- 
leddede knebent dobbelt så langt fra spidsen af snuden, som 


Bi 2 
É (SK 
ER 


Fig. 136. Ceuthorrhynchus punctiger 9. Xx 17. 


denne er bred. Sidste bugleds bageste del i midten med en 
bred grube, der på hver side begrænses af en kamagtig for- 
højning, som strækker sig fra leddets bagrand frem over ca. 
halvdelen af leddet. Pygidium med en dyb grube, jfr. over- 
sigten. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
lille torn. 


262 


2: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum. Følehornene 
indleddede lidt foran snudens midte. Sidste bugled bagtil i 
midten med en dyb, smal grube. Pygidium som hos $. 

Almindelig (J, Ø, B). På Taraxacum officinale. Larven i 


blomsterne; forpupning i jorden. Larven er fundet fra ”/, til 
11, udvikling i tiden fra 7/5 


27. C. marginåtus Payk. Meget nærstående til punctiger, 
men adskilt fra den ved det i oversigten anførte kendemærke 
samt ved, at pronotum er lidt bredere, mindst ”/, bredere end 
langt, bagtil næppe tilsmalnet, med ganske lidt svagere run- 
dede sider og stærkere opadbøjet forrand. Vingedækkerne 
brede, ovenpå fladere og i de yderste stribemellemrum kraf- 
tigere kornede end hos punctiger. Pronotum har fortil på hver 
side en hvid skælplet, der oftest mangler hos punctiger, og 
vingedækkernes enkeltvise hvide skæl er langt talrigere end 
hos denne. Længde 2,5—3 mm. 

åg: Snuden, følehornenes indledning og skinnebenenes spids 
som hos punctiger. Forhøjningen på hver side af sidste bug- 
leds grube kortere end hos punctiger. Pygidiums bagrand i 
midten med et kort indsnit. 

Q: Snuden og følehornenes indledning som hos punctiger. 
Sidste bugled bagtil i midten med et yderst svagt indtryk. 
Pygidium simpelt. 

Undertiden forekommer eksemplarer med kun 6 led i 
svøben (distinctus Bris.) eller med 6 led i den ene og 7 led 
i den anden svøbe (inaequålis Edw.). Disse former er også 
fundet hos os. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). På kurvblomstrede. 
Larver er fundet i juli i kurvene af Lactuca serriola og Crepis 
biennis; forpupning i jorden; udvikling i aug. Imago er hos 
os også fundet på Crepis virens og i udlandet også bl. a. på 
Hieracium umbellatum og Hypochoeris maculata. 


28. C.fénnicus Faust (albonebulåsus Victor Hansen). 
Meget nær beslægtet med marginatus, fra hvilken den ad- 
skiller sig, foruden ved de i oversigten nævnte kendemærker, 
ved at hunnens snude er forholdsvis lidt kortere, med føle- 
hornene indleddede lidt nærmere ved snudens spids, at krop- 


263 


pen er lidt mindre og slankere, med mere aflange vingedækker, 
hvis sider er mindre stærkt rundede, og at pronotum er bagtil 
lidt tilsmalnet. Længde 2—2,5 mm. 

åg: Som marginatus, dog er pygidiums bagrand i midten 
svagere indskåret. 

2: Som marginatus. (Jfr. dog ovf. om snudens længde og 
følehornenes indledning). 

Arten er let kendelig fra gruppens andre arter ved den 
ringe størrelse og de spættede vingedækker. 

Også af denne art er der herhjemme truffet eks. med 
6-leddet svøbe og eks. med 6 led i den ene og 7 led i den 
anden svøbe. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). F. eks.: Esbjerg, Mar- 
selisborg skov, Mols; Løgnor, Næstved, flere steder i Nord- 
sjælland (f. eks. Dyrehaven, Holte, Rudeskov, Gribskov, Tis- 


vilde). Arten er utvivlsomt knyttet til kurvblomstrede, an- 
tagelig Hieracium eller nærstående slægter. 


29. C. moelleri Thoms. Nærstående til de foregående, 
men straks kendelig fra dem ved oversidens temmelig tætte, 
gråhvide behåring. Vingedækkernes søm bag scutellum med 
hvide skæl, der dog ikke altid danner nogen tydelig scutellar- 
plet. Lårenes land yderst svag og utydelig, næsten kun mar- 
keret som et lille børsteknippe. Kropsformen omtrent som 
hos punctiger, knuderne bagtil på vingedækkerne svagere. 
Længde 2,3—2,7 mm. 

å: Som fennicus. 

C: Snuden og følehornenes indledning som hos marginatus. 
Sidste bugled simpelt. Pygidiums bagrand i midten med et 
yderst svagt, næppe synligt indsnit. 

Meget sjælden (J, Ø). Vemmingbund havskrænt; Klinte- 
skoven på Møn, Højesand ved Rørvig. Hos os på Hieracium 


umbellatum, i antal ""/,-12/,, I udlandet fundet bl. a. på Leon- 
todon autumnalis. 


&. artsgruppe. 


Følehornssvøben 7-leddet. I hvert fald mellem- og 
baglårene fint tandede. Kløerne fligede. Vingedæk- 


264 


kernes stribemellemrum beklædt med ensfarvede hår 
eller meget smalle hårformede skæl. Længde 1,5— 
3 mm. 

På korsblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


1. Pronotum uden antydning af sideknuder. Vinge- 
dækkernes mpunktstriber kun yderst svagt, 
næppe synligt skælklædte. Længde 2,5—3 mm 

32. inaffectåtus. 
Pronotum med tydelige, omend ret svage side- 
knuder. Vingedækkernes punktstriber med en 
bled række "skæl [Moe SODE SR. SIR DILGGDRSET 2: 

2. Mindre, 1,5—2 mm. Den fra oven synlige del af 
mellembrystets epimerer ikke væsentligt tættere 
skælklædt end den øvrige del af dem. Pronotum 
mindst ca. "/, gang bredere end langt, midtfuren 
BEDE EDEN ANSER MAREN SØLANS 31. griseus. 

Større, 2,5—3 mm, i modsat fald (små pleurostigma) 
er den nævnte epimer-del meget tættere skæl- 


BEREDT NE ARS ENE erb ET red I KDE DT BEDE ERODERET ER 5 
3. Pronotum beklædt med tydelige, hvidgrå hår- 
formede skæl Længde 75 mm NDS LED NE råpae. 
Pronotum beklædt med yderst fine, oftest brun- 
lige, meget utydelige har ii BASPASARRGRE 4. 


4. Den fra oven synlige del af mellembrystets epi- 
merer meget tættere, hvidt skælklædt end den 
øvrige del af dem. Pronotums forrand noget op- 
adbøjet; Lårtanden AN TELE 30. pleurostigma. 

Den fra oven synlige del af mellembrystets epi- 
merer ikke væsentligt tættere skælklædt end 
den øvrige del af dem. Pronotums forrand kun 
meget svagt opadbøjet. Lårtanden betydeligt 
kraftigere aL. RE SSD ØERNE MOR NER robérti. 


30. C. pleurostigma Marsh. (sulcicéllis Gyll.). Sort, fød- 
derne undertiden brunlige. Undersiden temmelig spredt, hvidt 


265 


skælklædt, oversiden yderst fint, brunligt eller hvidgråt be- 
håret. 3. og 4. svøbeled meget længere end brede. Snuden 
noget krummet, i inderste halvdel med længdekøle og -furer. 
Pronotum ca. ”/, eller lidt mere bredere end langt, med noget 
rundede sider og noget opadbøjet forrand og med mere eller 
mindre tydeligt antydet midtfure, tæt og kraftigt punkteret. 
Vingedækkernes striber med en række ret smalle, hvidgrå 
skæl, mellemrummene meget bredere end striberne, tem- 
melig kraftigt kornede, bagtil med temmelig kraftige knuder. 
Længde 2—-2,7 mm. 

å: Snuden lidt kortere end. hoved + pronotum. Følehornene 
indleddede noget foran snudens midte. Mellem- og bagskinne- 
benenes spids indvendig med en torn. 

Q: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum. Følehornene 
indleddede omtrent i snudens midte. 

Kendetegnet ved den tætte hvide, iøjnefaldende skælklæd- 
ning på den fra oven synlige del af mellembrystets epimerer 
og den meget tynde og fine, meget utydelige oversidebe- 
håring, der er uden indflydelse på oversidens sorte skær. 

Almindelig (J, Ø). På mange forskellige korsblomstrede, 
både vilde og dyrkede. Larven i rodgaller; forpupning som 
regel i jorden. Der forekommer to stammer, en forårsstamme 
med imagoovervintring, der lægger æg om foråret i vilde og 
hos os også i dyrkede planter, og en sommerstamme med 


larveovervintring, der lægger æg i aug. i dyrkede planter. 
Arten er ofte skadelig for landbruget. 


[robérti Gyll. Nærstående til pleurostigma, men adskilt 
fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, 
at farven er dybere og mere mat sort. Længde 2,5—3 mm. 

Var. alliåriae Bris. afviger fra hovedformen bl. a. ved 
rødlige fødder. 

Fundet bl. a. i Skåne (hovedformen) og Øst-Holsten (var. 


alliariae). På Alliaria officinalis. Larven i stænglerne; forpup- 
ning i jorden; imago især om forsommeren.] 


31. C. griseus Bris. Nærstående til pleurostigma, men — 
når bortses fra abnormt små eksemplarer af sidstnævnte art 
— straks kendelig fra denne (såvelsom fra gruppens andre 


266 


arter) ved meget ringere størrelse. I øvrigt afviger den 
fra pleurostigma ved at oversidens brunlige eller hvidgrå, 
ofte ikke helt nedliggende behåring er tydeligere og giver 
den et noget gråligt skær, at den fra oven synlige del af mel- 
lembrystets epimerer ikke er væsentlig tættere hvidt skælklædt 
end den øvrige del af dem, at pronotum er lidt stærkere 
tværbredt og dets midtfure afbrudt i midten, at vingedæk- 
kernes sider er lidt mindre stærkt rundede, punktstriberne 
finere og knuderne bagtil finere, samt at benene er tydeligt 
slankere. Længde 1,5—2 mm. 

åg og 2: Omtrent som anført under pleurostigma. 

Sjælden (J, Ø). Frøslev plantage, Marselisborg skrænt (1 
eks. på Crambe maritima), Hobro; Lyngby Åmose, Lundtofte, 
Rudeskov, Strødam, Tisvilde. Juni-sept. På Arabidopsis 
thaliana. Larven i stængelgaller; forpupning i jorden. Larver 


fundet i stort antal 21-20/., udvikling fra !/,. Imago træffes 
undtagelsesvis også på andre korsblomstrede. 


[C. råpae Gyll. Kendelig fra de foregående arter i gruppen 
ved, at oversiden er ret tæt beklædt med meget tydelige, 
hvidgrå, hårformede skæl, der giver den et stærkt hvidgråt 
udseende. Fra griseus adskiller den sig yderligere ved langt 
betydeligere størrelse og mindre stærkt tværbredt pronotum 
(kun ca. 7/, gang bredere end langt), og fra pleurostigma ved, 
at den fra oven synlige del af mellembrystets epimerer kun 
er lidt tættere skælklædt end den øvrige del af dem. Skællene 
i vingedækkernes stribemellemrum er meget iøjnefaldende, 
store, brede, næsten hvide. Forlårene som regel utandede. 
Længde 2,7—3 mm. 

Fundet bl. a. i Skåne og Øst-Holsten. På korsblomstrede, 
såsom Lepidium draba og Brassica napus. Larven i roden og 


stænglernes nederste del: forpupning i jorden i juli-aug., ud- 
vikling næste forår.] 


32. C.inaffectåtus Gyll. Sort, undersiden hvidt .skæl- 
klædt, oversiden med hvidgrå, på pronotum yderst smalle, 
på vingedækkerne smalle skæl, oversiden derfor med et tyde- 
ligt hvidgråt skær. Snuden noget krummet, i inderste halvdel 
med længdekøle og -furer. Pronotum ca. ”/, bredere end langt, 


267 


forranden noget opadbøjet, midtfuren tydelig, punkturen ret 
tæt og kraftig. Vingedækkerne brede, siderne ret stærkt run- 
dede, punktstriberne ret kraftige, mellemrummene kun lidt 
bredere. Lårtanden meget fin, på forlårene meget utydelig. 
Længde 2,5—3 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved + 
pronotum, følehornene indleddede i (hos 2 noget bag) snu- 
dens midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med 
en lille torn. 

Arten er let kendelig fra gruppens andre arter ved de i 
oversigten nævnte kendemærker. Den ligner meget stærkt den 
følgende (syrites), men adskilles fra den ved, at mellem- og 
baglårene er tydeligt, omend meget fint tandede, at pronotum 
er mindre stærkt tværbredt, har svagere opadbøjet forrand 
og ganske mangler sideknuder, og at vingedækkernes knuder 
bagtil er finere. 

Sjælden (J, Ø), men antagelig ved at brede sig. Arten blev 
opdaget hos os i 1936, da den blev fundet i stort antal på 
Hesperis matronalis, som er dens egentlige værtplante, i en 
have ved Ermelunden og enkeltvis på Alliaria officinalis i 
Ermelunden. Siden er den fundet adskillige steder på først- 
nævnte plante: Lemvig; Odense, Svenstrup ved Borup st., 
Herlev, Holte. Hyppigst i juni. Larven i skulperne, forpup- 


ning i jorden; udvikling om efteråret; imago kommer vistnok 
først frem næste forsommer. 


9. arlsgruppe. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede. Klø- 
erne simple eller fligede. 
På korsblomstrede, 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne blankt sorte, stribemellemrum- 
mene med en række lange, hvide, opstående hår. 
Kløerne fligede. Længde 1,5—1,7 mm ... 39. atåmus. 
Vingedækkernes beklædning anderledes, helt celler 
BER ETERN ENE NE RR NNE Ge « 2. 


268 


2. Ben, pronotums forrand og vingedækkernes spids- 


parti rødliste roet prikkede ss aug uercestk 
Sort, i det højeste fødderne og følehornsroden 
lysere screen, bl. delt, uns isen ele fed 3: 
3. Kløerne fligede. Vingedækkernes punktstriber 
Ble. 14/6. so unsere et AN ER 4 
Kløerne simple. Pronotum med sideknuder..... æ: 


4. Vingedækkernes stribemellemrum næppe bredere 
end striberne. Pronotum med små spidse, tyde- 
lige sideknuder, forranden kun meget svagt opad- 
bøjet; kængde 1,610 80 36. unguiculåris. 
Vingedækkernes stribemellemrum tydeligt bredere 
end striberne. Pronotum uden sideknuder, i 
modsat fald lengde 28-53 mM SNE ske AE 5: 
5. Pronotums skulptur bestående af uregelmæssige 
tværrækker af grove, runde, fladtrykte knuder, . 
adskilt af dybe furer. Pronotum uden sideknu- 
der, forranden stærkt opadbøjet.... granulicollis. 
Pronotum: med simpelspuhktunms sete 6. 
6. Pronotum med tydelige sideknuder, forranden 
stærkt opadbøjet. Følehornene indleddede bag 
snudens midte. Længde 2,8—3 mm..... 33: ;syrites 
Pronotum uden sideknuder, forranden kun ganske " 
svagt opadbøjet. Følehornene indleddede foran 
(3) eller i (2) snudens midte. Længde 1,8—2,2 mm 
35. constrictus. 
7. Vingedækkernes punktstriber med en række 
smalle, hvide skæl. Længde 2—2,8 mm 34. assimilis. 
Vingedækkernes punktstriber nøgne. Længde 1,8 
SAR Te luder. en Bruser skade 37. cochleåriae. 


33. C. syrites Germ. Sort, undersiden hvidt skælklædt, 
oversiden med hvidgrå, smalle skæl og derfor med et tydeligt 
hvidgråt skær. Snuden ret svagt krummet, bagtil rækkepunk- 
teret, lidt kortere end hoved + pronotum. Pronotum rigeligt 
1/, gang bredere end langt, midtfuren tydelig, punkturen ret 
tæt og kraftig. Vingedækkerne brede, med stærkt rundede 


269 


sider, punktstriberne ret kraftige, mellemrummene noget 
bredere, knuderne bagtil ret kraftige. Længde 2,8—3 mm. 

gg: Følehornene indleddede lidt (hos 2 langt) bag snudens 
midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
lille torn. 

Let kendelig fra gruppens andre arter ved størrelsen og 
den brede form. Om adskillelsen fra den stærkt lignende 
inaffectatus se foran p. 267. 


Meget sjælden (J, Ø). Als (1 eks.), Vejle (2 eks.); Sorø (3 
eks., juni 1864). Også de to andre fund ligger ca. 100 år til- 
bage. På forskellige korsblomstrede, især Camelina sativa, 
men også f. eks. Lepidium draba, Sisymbrium officinale og 
Sinapis arvensis. Larven i skulperne, forpupning i jorden, ud- 
vikling i aug.—sept. Imago overvintrer; arten har i udlandet 
gjort skade på raps- og Camelina-kulturer. 


34. C. assimilis Payk. (fig. 137). Sort, med blyagtigt skær, 
undersiden temmelig tæt hvidt skælklædt, oversiden med 
hvidgrå smalle skæl. Snuden slank, noget krummet, bagtil 
ret fint rækkepunkteret, ca. så lang som hoved + pronotum. 
Pronotum ca. ”/, bredere end langt, med svagt rundede sider 
og noget opadbøjet forrand, tæt og temmelig fint punkteret, 
med tydelige sideknuder, formede som en fin tværkam, og 
fin, med bredere skæl beklædt midtfure. Vingedækkernes 
striber temmelig fine, skarpe, mellemrummene bredere end 
striberne, bagtil med svage knuder, striberne med en række 
kortere, mellemrummene med 2 rækker længere, smalle skæl. 
Længde 2—-2,8 mm. 

g: Følehornene indleddede ganske lidt (hos 2 noget) bag 
midten af snuden. Mellem- og bagskinnebenenes spids ind- 
vendig med en lille torn. 

Let kendelig fra gruppens andre arter ved størrelsen, ret 
slank krop, slanke ben med simple kløer og skælklædte punkt- 
striber på vingedækkerne. 


Meget almindelig (J, Ø, B). På korsblomstrede. Ofte ska- 
delig for landbrugsplanter, især kålroer. Larven i skulperne; 
forpupning i jorden; udvikling i juli-aug. Imago overvintrer. 
I Frankrig har arten to stammer ligesom pleurostigma. 


210 


35. C. constrictus Marsh. Sort, undersiden hvidt skæl- 
klædt, oversiden med hvidgrå, smalle skæl. Følehornene delvis 
og 3. fodled ofte lidt lysere. Benene kraftige, fodleddene for- 
holdsvis korte, især kloleddet. Snuden hos & lidt kortere end, 


Fig. 137. Ceuthorrhynchus assimilis. x 18. 


hos 9 ca. så lang som hoved + pronotum. Pronotum ca. ”/, 
bredere end langt, med kun ganske svagt rundede sider, 
kraftigt og tæt punkteret, for- og bagtil med antydet midt- 
fure. Vingedækkernes punktstriber kraftige, mellemrummene 
noget bredere, bagtil med meget fine knuder. Længde 1,8— 
24 mm; 


211 


åg: Følehornene indleddede lidt foran (hos 9 i) snudens 
midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
lille' torn. 

Let kendelig fra gruppens andre arter ved pronotums 
meget svagt opadbøjede forrand og manglende sideknuder. 

Ret sjælden, men udbredt og vistnok tiltaget i hyppighed 
inyere tid (J, Ø, B). F. eks.: Fårehus, Fredsted ved Haderslev ; 
Langesø (Fyn), Åsø skov (Langeland), Løgnor, Ermelunden; 


Hammershus. På Alliaria officinalis. I antal bl.a. "2/,. Larven 
i skulperne; forpupning i jorden i juni-juli; udvikling i aug. 


[C. granulicéollis Thoms. (gerhårdti Schultze). Straks ken- 
delig fra gruppens andre arter (såvelsom fra alle vore andre 
Ceuthorrhynchus-arter) ved pronotums ejendommelige skulp- 
tur. Sort, fødderne, især 3. led, lysere. Følehornene kraftige, 
ret korte, køllen meget kraftig og bred. Pronotum ca. ”/, 
bredere end langt med stærkt rundede sider, midtfuren svag. 
Vingedækkernes punktstriber meget smalle, nøgne, mellem- 
rummene meget bredere, med 2 eller 3 rækker hvidgrå, tem- 
melig smalle skæl, knuderne bagtil fine. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg: Snuden lidt (hos 2 noget) længere end pronotum, føle- 
hornene indleddede lidt foran (hos 2 i) snudens midte. Mel- 
lem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en ret lang 
og kraftig torn. 


Fundet bl. a. i Skåne og Nordtyskland. På Thlaspi arvense. 
Maj-—juli. Larven i skulperne; forpupning i jorden.] 


36. C.unguiculåris Thoms. Sort, undersiden med hvide 
skæl, oversiden med hvidgrå, smalle skæl. Kroppen slankere 
end hos constrictus. Snuden ca. så lang som hoved + pronotum, 
følehornene slanke med langstrakt kølle, indleddede lidt bag 
snudens midte. Pronotum ca. "/, gang bredere end langt, 
fremefter ret jævnt tilsmalnet, siderne kun meget svagt run- 
dede, med meget svag og utydelig midtfure, tæt punkteret. 
Vingedækkernes punktstriber kraftige, knuderne bagtil fine. 
Længde 1,6—1,9 mm. 

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
torn. 


272 


Let kendelig fra gruppens andre arter ved de i oversigten 
anførte kendemærker. 
Meget sjælden (J, Ø). Svinkløv (1 eks. 1/,), Anholt (1 eks. 


17/.); Galgebakken ved Næstved (2 eks. 7/, og ?"/,), Grønholt 
vang (i antal på Arabis hirsuta, "8/,). 


37. cochleåriae Gyll. Sort, fødderne og undertiden skinne- 
benene og følehornenes rod lysere. Undersiden, vingedæk- 
kernes søm bag scutellum og oftest pronotums midtlinie og 
to sidelinier med brede hvide skæl, oversiden iøvrigt med 
yderst fine hvidgrå eller brunlige, meget utydelige hår. Pro- 
notum rigeligt !/, gang bredere end langt, med svagt rundede 
sider og næppe opadbøjet forrand, temmelig kraftigt, men 
ikke særlig tæt punkteret, med tydelige sideknuder og svag, 
ofte kun for- og bagtil antydet midtfure. Vingedækkernes 
striber kraftige, mellemrummene bredere end striberne, bagtil 
med meget svage knuder. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved + 
pronotum, følehornene indleddede ganske lidt foran (hos 2 i) 
snudens midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig 
med en torn. 

Let kendelig fra gruppens andre arter ved simple kløer, 
pronotums sideknuder og næppe opadbøjede forrand samt 
vingedækkernes nøgne punktstriber. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På Cardamine 
pratensis. Især i maj-juni. Larven i skulperne, udvikling om- 
trent som hos constrictus. Imago angives at forekomme også 


på andre korsblomstrede, såsom Cardamine amara og Cochle- 
aria officinalis. 


38. C. quercéti Gyll. Sort, følehorn og ben, pronotums 
forrand og vingedækkerne ved spidsen (undertiden også i større 
omfang) rødlige. Undersiden, pronotums sider og midten for- 
og bagtil samt vingedækkernes søm bag scutellum beklædt 
med brede, hvide skæl, Vingedækkerne iøvrigt, tildels også 
i punktstriberne, med hvide skæl, der danner en svagt spættet 
tegning, og med hvidgrå eller brunlige, meget fine hår. Føle- 
hornene indleddede omkring snudens midte. Snuden lidt 


2173 


kortere end hoved + pronotum. Pronotum ca.?/, gang bredere 
end langt, med kun ganske svagt opadbøjet forrand og kun 
svagt rundede sider, ret tæt punkteret, med tydelige, spidse 
sideknuder og for- og bagtil svagt antydet midtfure. Vinge- 
dækkernes stribemellemrum meget bredere end striberne, 
bagtil med meget fine knuder. Kløerne med en yderst fin 
og kort, meget utydelig rodflig. Længde 1,8—2 mm. 

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids med en torn på 
indersiden. 

Adskilt fra C. terminatus ved 7-leddet følehornssvøbe og 
let kendelig fra alle vore andre arter i slægten ved farven 
og skælklædningen. 

Udbredt, men sjælden (J, Ø). Lading sø, Thorsager, Favr- 
skov, Randers enge, Agdrup krat; Ravnkilde; Nykøbing F., 
Kagsmose, Dyrehaven, Malmmosen, Ravneholm. På Rorippa 
islandica. Især juni—juli. Larver er fundet i stor mængde i 
skulperne; forpupning i jorden; udvikling fra 5/,. 

39. C. atdåmus Boh. Sort, undersiden sparsomt, på bry- 
stets sider tættere, hvidt skælklædt. Pronotum især i midt- 
linien med smalle, hvide skæl, vingedækkernes stribemellem- 
rum med en række lange, opstående, hvide hår. Pronotum 
ca. 7/, gang bredere end langt, med noget rundede sider og 
svagt opadbøjet forrand, ikke særlig tæt eller kraftigt punk- 
teret, med små spidse sideknuder og antydet midtfure. Vinge- 
dækkernes stribemellemrum noget bredere end striberne, bag- 
til med ret tydelige knuder. Længde 1,5—1,7 mm. 

å: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved + 
pronotum, følehornene indleddede i (hos 2 lidt bag) snudens 
midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids på indersiden med 
en torn. 

Let kendelig fra alle vore andre arter i slægten ved den 
blankt sorte farve, de lange, opstående vingedækkehår og den 
ringe størrelse. 

Sjælden (J, Ø). Frøslev plantage, Haderslev, Taps, Esbjerg 
strandskov, Nørholm Skov, Randbøldal, Horsens-Silkeborg- 
Århusegnen; Odense-egnen. På Arabidopsis thaliana. Larven 
danner svage galler på stænglen. Imago angives at fore- 


komme også på andre korsblomstrede, såsom Cardamine 
pratensis, Erophila verna og Teesdalia nudicaulis. 


Victor Hansen: Snudebiller 18 


274 


10. artsgruppe. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene med lille, fin 
tand, kløerne fligede. Vingedækkerne med opstående, 
bagudrettet behåring, sorte, hos picitarsis med ganske 
svagt mørkt blyagtigt skær. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes stribemellemrum, foruden den 
opstående behåring, beklædt med hvidlige, fortil 
brede, bagud langt tilspidsede skæl 40. quådridens. 

Vingedækkernes stribemellemrum, bortset fra en 
scutellarplet, uden sådan skælklædning.. picitårsis. 


40. C. quådridens Panz. Sort, følehornenes rod og fød- 
derne rødlige. Oversiden med hvidlige, bagud stærkt tilspid- 
sede skæl og opstående, rødlige, temmelig lange hår. Skæl- 
klædningen noget ujævnt fordelt, oftest tættest ved scutellum. 
Pronotum noget bredere end langt, med svagt rundede sider, 
tæt og temmelig kraftigt punkteret, med temmelig stærke 
sideknuder og svag, ofte utydelig midtfure. Vingedækkernes 
striber temmelig fine, forsynede med en række smalle, hvid- 
lige skæl, mellemrummene brede. Længde 2,5—3,2 mm. 

gg: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved + 
pronotum, følehornene indleddede noget (hos 29 ganske lidt) 
foran snudens midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids ind- 
vendig med en lang, krum torn. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På flere forskellige korsblom- 
strede. Ofte meget skadelig for kål og andre korsblomstrede 
landbrugspianter. Larven, især i juni-juli, minerende i blad- 


stilke og -ribber, stængler og rodhals; forpupning i rønne 
udvikling fra midt i juni. 


[C. picitårsis Gyll. Adskilt fra quadridens ved det i over- 
sigten nævnte kendemærke samt ved, at oversiden er meget 
blankere, snuden lidt kortere hos begge køn, pronotum stær- 
kere tværbredt med betydeligt svagere sideknuder og svagere 
indtryk foran disse. Længde 2,5—3,2 mm. 


215 


Fundet bl. a. ved Lubeck og ved Eutin i Holsten. På for- 
skellige korsblomstrede, såsom Sisymbrium loeselii, Erysimum 
cheiranthoides, Brassica napus og Barbarea vulgaris. Larven i 
stængel eller rodhals; forpupning i jorden. Især på brakmarker 
og ruderatpladser.] 


FF: artsgruppe. 


Følehornssvøben 7-leddet. Vingedækkerne metal- 
blå, -sortblå eller -grønne, bortset fra scutellarpartiet 
uden lys skæl- eller hårtegning. Lårene tandede eller 
simple, kløerne fligede eller simple. 

På korsblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


1. Kløerne simple. Vingedækkerne uden opstående 
behåring, punktstriberne nøgne. Følehornsskaf- 
tet mod spidsen ret pludseligt fortykket (som 
es eee sn TA DAAE SEE in ea E KERES TRE 2. 
05 Jod E SAs Me JK ØGEDE RE At) 4. 
2. Lårene med et tydeligt, tandlignende børsteknippe. 
Vingedækkernes søm ved scutellum med enkelte 
hvide skæl. Længde 2,3—2,5 mm.. 41. scapulåris. 
Lårene simple. Vingedækkerne uden sådanne skæl. 


HE ED IE. st nen RE SU RLEN ske Ål 
3. Vingedækkerne med stærkt metalblå glans. Længde 
TT DETTE PARRE SAR SEES SE SNS SER SRER 42. erysimi. 
Vingedækkerne med sortblå glans. Længde 1— 
Eee et NAG 7 SELER IE 43. cContråctus: 


ad. sulci=  &- Rir- 
Co/flis bulus 


Fig. 138. Ceuthorrhynchus. Følehornsskaftet. 
18+ 


10. 


2176 


Vingedækkernes behåring ikke opstående. Pro- 
notum med blåligt eller grønligt metalskær.... 
Vingedækkernes behåring opstående. Pronotum 
vden imetalskær » 5 0 DEN sa SUSE SLS SKE SE EEERDER vr 
Følehornsskaftet pludseligt udvidet ved spidsen 
(som fig. 138, b). Vingedækkernes punktstriber 
Lydélist hvidt skælkkedte SSI viridånus. 
Følehornsskaftet jævnt fortykket mod spidsen 
(som fig. 138, a). Vingedækkernes punktstriber 


Om 


Pronotum i bunden blankt. Snuden bagtil kraftigt 
rækkepunkteret og tydeligt længdekølet ... ignitus. 

Pronotum i bunden mikrochagrineret. Snuden bag- 

til ret fint punkteret, uden tydelige længdekøle 
49. pérvicax. 

Følehornsskaftet mod spidsen jævnt fortykket 

(fis. 138) "3; fodled'som' "rese fødhet eller 


BREDERE. INDIE ERA Sr VENDE DSRSER 48. sulcicdllis. 
Følehornsskaftet pludseligt fortykket ved spidsen 
(fe. 138; bb). 3 Fodled mørkt, 0. KODER 8. 


Vingedækkernes punktstriber tydeligt hvidt skæl- 
klædt. Snuden bagtil med 3 længdekøle 44. hirtulus. 
Vingedækkernes punktstriber nøgne. Snuden bag- 


bl uden Fensdekole 5 VDS. AMR FL SOLE NUR SER 9. 
Mellem- og bagbrystet tæt hvidt skælklædt, meget 

tættere "nd "banen 15, PK, SUR DERIESK 45. pectorålis. 
Mellem- og bagbrystet ret spredt skælklædt, ikke 

væsentligt: tættere end bugen 6, Casse ses kor 10; 


Vingedækkerne med opstående, fine brungule hår 
på alle, også de yderste, stribemellemrum 
46. chalybaeus. 
Vingedækkernes opstående, fine, brungule hår på 
de yderste stribemellemrum erstattet af smalle, 
lancetformede. hvide skæl . 0 255 4%: 47. thomsåni. 


41. C. scapulåris Gyll. Sort, Vingedækkerne tydeligt me- 


talblå. Undersiden temmelig spredt, hvidt skælklædt, dog tæt 


277 


på den fra oven synlige del af mellembrystets epimerer. 
Pronotum langs midten og hver side samt vingedækkernes 
søm ved scutellum med enkelte hvide skæl; vingedækkerne 
iøvrigt spredt og yderst fint, næsten usynligt behårede. 
Snuden tydeligt krummet, bagtil kraftigt rækkepunkteret 
og ofte med antydning af længdekøle. Pronotum ca. ”/. 
bredere end langt, med svagt rundede sider og ganske svagt 
opadbøjet forrand, kraftigt og ret tæt punkteret, med små, 
spidse, tydelige sideknuder og tydelig midtfure. Vingedæk- 
kerne brede, striberne ret kraftige, mellemrummene bredere 
end striberne, fint kornede, bagtil med tydelige knuder. 
Længde 2,3—2,5 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved + 
pronotum, følehornene indleddede noget (hos 2 kun ganske 
lidt) foran midten af snuden. Mellem- og bagskinnebenenes 
spids indvendig med en torn. 

Meget sjælden (Ø). Hunderup skov (Fyn), mose s.f. Hare- 
skovene, Donse. På Rorippa amphibia. Apr.—juni. Larven og 
puppen i rodhalsen eller den nederste stængeldel. Imago an- 


gives også undertiden at forekomme på R. islandica. Hos os 
er arten oftest taget ved forårssigtning. 


42. C. erysimi Fabr. Sort, vingedækkerne tydeligt me- 
talblå. Undersiden temmelig spredt skælklædt; vingedæk- 
kernes stribemellemrum med fine, nedliggende, lyse hår. 
Snuden noget krummet, bagtil rækkepunkteret. Pronotum ca. 
1/, gang bredere end langt, med kun svagt rundede sider og 
noget opadbøjet forrand, tæt og kraftigt punkteret, med 
tydelige sideknuder og antydet midtfure. Vingedækkernes 
striber ret smalle, mellemrummene meget bredere end stri- 
berne, med en række yderst fine punkter, tydeligt, fint, ret 
tæt og regelmæssigt mikro-tværrynkede bagtil med kraftige 
knuder. Længde 1,7—2,3 mm. 

åg: Omtrent som hos scapularis, dog har også forskinne- 
benene en — yderst fin og utydelig, nedadrettet — spidstorn. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På korsblomstrede, især Cap- 


sella bursa-pastoris. Larven i nederste stængeldel og i roden; 
forpupning i jorden i juni-juli; udvikling 2—3 uger senere. 


278 


43. C | contråctus Marsh. Nærstående til erysimi, men 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt 
ved, at 3. og.4. svøbeled og køllen er forholdsvis lidt kortere, 
at pronotums midtfure er endnu svagere antydet, og at vinge- 
dækkernes. stribemellemrum er forholdsvis ganske lidt smal- 
lere og kun utydeligt, spredt og uregelmæssigt tværrynkede. 
Længde 1—1,8 mm. 

&: Som hos erysimi. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På korsblomstrede. Larven er 
minerende og fundet på mange forskellige korsblomstrede; 
forpupning i jorden. Beboede miner er hos os fundet på 
Dentaria bulbifera, Capsella bursa-pastoris, Cardamine pra- 
tensis, Lepidium latifolium og Arabis alpina; larver er fundet 
fra 24/. til ?8/,; udvikling i juli-aug. Arten har her i landet 
gjort skade på kålroer og turnips. 

Formen micros Schultze kan kun betragtes som en dværg- 
form af contractus og ikke som en særskilt art. Denne form 
er fundet ved Århus. 


44. C. hirtulus Germ. Sort, vingedækkerne sortblå. Un- 
dersiden temmelig spredt, hvidt skælklædt. Oversiden med 
halvtopstående, brunlige hår, der er kortest på hoved og 
pronotum, og på vingedækkerne danner en række på hvert 
stribemellemrum. Følehornene indleddede ganske lidt foran 
snudens midte. Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, 
temmelig svagt krummet. Pronotum ca. 1!/, gang så bredt 
som langt, med svagt rundede sider og ret svagt opadbøjet 
forrand, temmelig tæt og kraftigt punkteret, med svage, 
temmelig stumpe, som en kort tværkam formede sideknuder 
og temmelig svag midtfure. Vingedækkernes striber ret fine, 
mellemrummene mindst dobbelt så brede som striberne, fint 
tværrynkede, bagtil med tydelige knuder. Lårene ikke eller 
yderst fint tandede. Længde 1,8—2 mm. 

gå: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
torn. 

Let kendelig ved vingedækkernes mørke farve, opstående 
hårrækker, og skælklædte stribemellemrum, fligede kløer og 
bagtil længdekølet snude. 


279 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På korsblom- 
strede, f. eks. Draba verna, Arabidopsis thaliana og Car- 
damine pratensis. Larven er fundet i stængelgaller på Ero- 
phila verna; forpupning i jorden. 


45. C. pectorålis Weise. Sort, vingedækkerne klart me- 
talblå. Hoved og pronotum nedliggende behåret, vingedæk- 
kerne med en række opstående hår på hvert stribemellemrum. 
Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, stærkt krummet. 
Pronotum omtrent som hos hirtulus, dog er punkturen kraf- 
tigere og midtlinien forsynet med enkelte hvide skæl. Vinge- 
dækkernes stribemellemrum noget bredere end striberne, 
noget hvælvede, spredt tværrynkede, bagtil med ret kraftige 
knuder. Benene ret kraftige, lårene ikke eller næppe tandede. 
Længde 1,8—2,2 mm. 

.å: Følehornene indleddede noget foran (hos 9 omtrent i) 
snudens midte. Alle skinnebenenes spids indvendig,med en, 
også på forskinnebenene kraftig, torn. 

Kendelig fra de andre blå arter med opstående vingedække- 
behåring og fligede kløer ved mellem- og bagbrystets tætte 
hvide skælklædning og hannens kraftige skinnebenstorne. 

Sjælden (J, Ø). Nørholm skov (?/,), Randersegnen (Floes 
skov og engen ved Kongslund); Odenseegnen (Bellinge, Næsby, 
Hunderup, Fruens Bøge). Apr., juli, sept. På Cardamine 
amara, pratensis og hirsuta. Larven i stængel- eller bladstilk- 


galler; forpupning i jorden. I Polen fundet på Barbaraea 
vulgaris. 


46. C. chalybaeus Germ. Sort, fødderne ofte lidt lysere, 
vingedækkerne metalblå, men ikke så klart blå som hos pec- 
toralis. Hoved og pronotum yderst fint behårede, vingedæk- 
kerne i hvert stribemellemrum med en række opstående, fine, 
brunlige hår. Snuden omtrent så lang som hoved + pronotum, 
ret stærkt krummet, følehornene indleddede omtrent i snu- 
dens midte. Pronotum omtrent som hos hirtulus, punkturen 
dog kraftigere. Vingedækkernes stribemellemrum bredere end 
striberne, noget hvælvede, spredt tværrynkede, bagtil med 
ret kraftige knuder. Lårene, i hvert fald de to bageste par, 
som regel fint tandede... Længde 1,9—2,2 mm. 


280 


åg: Alle skinnebenenes spids indvendig med en, på for- 
skinnebenene meget lille torn. 
Kun fundet ved Rugballegård ved Vejle (på kål, juni 1876). 


På forskellige korsblomstrede, såsom Alliaria officinalis, Le- 
pidium draba og Erysimum cheiranthoides. 


47. C.thomséni Kolbe. Yderst nærstående til chalybaeus, 
men adskilt fra den ved det i oversigten nævnte kendemærke. 
Endvidere er vingedækkernes fine brunlige hår ganske lidt 
kortere, skinneben samt 1. og 2. fodled og følehornene lidt 
kortere, og også snuden ganske lidt kortere. Længde 1,9— 
22 

å: Som hos chalybaeus. 

Sjælden (J, Ø). Flere steder i Jylland, bl. a. Borum (i antal 
på Brassica campestris, ”/,), Hobro, Simested (2 eks. på 


Berteroa incana, ?9/,), Thisted, Dronninglund, Hjørring; Rude- 
skov. I Norge og England fundet på Alliaria officinalis. 


48. C. sulcicéllis Payk. Sort, vingedækkerne tydeligt me- 
talblå, 3. fodled rødligt. Undersiden spredt, hvidt skælklædt; 
pronotum langs midten og på hver side med enkelte hvide 
skæl. Hoved og pronotum yderst fint behårede, vingedækkerne 
i hvert stribemellemrum med en række opstående, fine, brun- 
lige hår. Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, noget 
krummet, bagtil stærkt rækkepunkteret og med længdekøle. 
Pronotum rigeligt 1!/, gang så bredt som langt, med svagt 
rundede sider og ret svagt opadbøjet forrand, kraftigt og 
temmelig tæt punkteret, med små, hver af 2 fine spidser be- 
stående, sideknuder og ret tydelig midtfure. Vingedækkernes 
striber med yderst korte, fine, næppe synlige hår, mellem- 
rummene mindst dobbelt så brede som striberne, ret flade, 
med en række tydelige punkter, bagtil med ret fine knuder. 
Mellem- og baglår med fin tand. Forlårene næsten uden an- 
tydning af tand. Længde 2,5—3 mm. 

gg: Følehornene indleddede noget nærmere ved snudens 
spids (både hos $ og 2 foran midten). Mellem- og bagskinne- 
benenes spids indvendig med en ret kraftig, krum torn. 

Let kendelig fra vore andre blå arter med opstående vinge- 


281 


dækkebehåring og fligede kløer ved betydelig størrelse, mod 
spidsen jævnt fortykket følehornsskaft, lyst 3. fodled og kraf- 
tigt længdekølet og rækkepunkteret snude. 

Sjælden (J, Ø). Rugballegård ved Vejle, Marselisborg 
strand, Sebber; Korshavn, Reersø, Asnæs, Sejrø bugt. På 
forskellige korsblomstrede, hos os vistnok især på Crambe 
maritima. Larven er i udlandet iagttaget at danne galler på 


rodhalsen af næringsplanten, f. eks. Sisymbrium officinale og 
Sinapis arvensis. 


49. C. pérvicax Weise (»barbaréae« + »ignitus«, 1. udgave). 
Sort, vingedækkerne med tydelig, hoved og pronotum med 
svagere, blå metalglans. Mellem- og bagbrystet temmelig tæt, 
hvidt skælklædt. Pronotum ofte langs midten og vingedæk- 
kernes søm ved scutellum med enkelte hvide skæl, vingedæk- 
kerne iøvrigt med yderst fine, brunlige, nedliggende hår, over- 
vejende ordnede i 2 rækker på hvert stribemellemrum. Snuden 
hos & ca. så lang som, hos 2 tydeligt længere end hoved + 
pronotum, krummet. Pronotum ca. !/, gang bredere end 
langt, med ganske svagt rundede sider og næppe opadbøjet 
forrand, små, tydelige, spidse sideknuder og ret tydelig midt- 
fure, tæt og meget kraftigt punkteret, mellem punkterne fint 
mikrochagrineret. Vingedækkernes striber nøgne, mellem- 
rummene mindst dobbelt så brede som striberne, kun svagt 
hvælvede, svagt tværrynkede, knuderne bagtil fine. Lårene, 
eller hvert fald de to" bageste par fint tandede. Længde 
2,59—2,8 mm. 

Øg: Følehornene indleddede tydeligt foran (hos 2 omtrent 
i) snudens midte. Alle skinnebenenes spids indvendig med 
en, på forskinnebenene yderst lille torn. 

Let kendelig fra de foregående blå arter ved tydelig metal- 
glans på hoved og pronotum og ved nedliggende vingedække- 
behåring i forbindelse med fligede kløer. 

Sjælden (J, Ø). Sønderjylland (vistnok udbredt), Nørholm 
skov, Greisdalen, Fænø, Århusegnen (Høskov, Moesgård, 
Lillering), Thorsager, Hadsten, Favrskov, Randers; Odense- 
egnen (Hunderup, Staviså), Vintersbølle skov, Næstved, 


Mogenstrup, Sorø. På Cardamine pratensis og amara og 
Nasturtium palustre. Især på fugtig halvskygget bund. 


282 


[C. ignitus Germ. Meget nærstående til pervicax, men let 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er pronotums punktur tydeligt mindre kraftig og 
dets forrand tydeligt, omend svagt opadbøjet, vingedæk- 
kernes punktstriber lidt kraftigere og stribemellemrummene 
lidt smallere og lidt kraftigere tværrynkede og lårtanden især 
på de to bageste par kraftigere. Længde 2,3—2,5 mm. 

å og 9: Følehornene indleddede i (hos 9 ganske lidt bag) 
snudens midte. Skinnebenene som hos pervicax. 


Fundet bl. a. i Holsten og Sydnorge. På Berteroa incana. 
Larven i stænglen; forpupning i jorden.] 


[G. viridånus Gyll. Nærstående til de to foregående, men 
let adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Oversidens metalfarve er oftest grønlig, sjældnere blålig, og 
på hoved og pronotum stærkere end hos de to foregående. 
Snuden lidet kraftigt rækkepunkteret, uden tydelige længde- 
køle. Pronotum lidt over !/, gang bredere end langt, ikke eller 
yderst svagt og utydeligt mikrochagrineret mellem punk- 
terne. Vingedækkernes stribemellemrum ret flade, tæt og ret 
kraftigt tværrynkede, knuderne bagtil betydeligt stærkere 
end hos de foregående. Mellem- og baglårene fint, forlårene 
ikke eller næppe tandede. Længde 2,4—2,8 mm. 

åg: Følehornene indleddede i (hos 2 noget bag) snudens 
midte. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
torn. 

Et eksemplar fra Sønderjylland, der har været bestemt 
som viridanus, er senere gået til grunde, og da bestemmelsen 
ikke kan betragtes som helt sikker, kan arten ikke med til- 
strækkelig vished anses som hørende til vor fauna. Den er 


imidlertid fundet i Sydnorge. Antagelig knyttet til Erysimum- 
arter, i Norge måske E. hieracifolium.] 


11. Eubrychius Thoms. 


Nærstående til Phytobius, men adskilt fra denne 
slægt ved, at føddernes kloled er næsten så langt som 
de øvrige led tilsammen. Benene lange og slanke, 


283 


lårene utandede, skinneben og fødder med lange 
svømmehår, kløerne simple. Forhofterne kun yderst 
kort adskilt fra hinanden. 


1. E. velåtus Beck. Sort, følehorn og ben røde. Under- 
siden tæt, grågult skælklædt; snuden, panden, pronotum langs 
midten og siderne, vingedækkernes søm samt ofte nogle mere 
eller mindre udviskede pletter på dem gult skælklædte, vinge- 
dækkerne iøvrigt sort skælklædte. Følehornenes skaft meget 
kort, ca. så langt som 1. + 2. svøbeled, køllen slank. Pronotum 
ca. Z/, bredere end langt, med skarpe sideknuder, forranden 
med 2 svagt antydede, langt fra hinanden stående, vinkel- 
formede knuder, midtfuren i det højeste ganske svagt an- 
tydet. Vingedækkernes striber fine. Længde 2,4—2,8 mm. 

åg: Snuden lidt (hos 2 meget) over dobbelt så lang som 
bred, følehornene indleddede i (hos 2 lidt bag) midten. 


Udbredt, men sjælden (J, Ø). Flere steder i Jylland; San- 
derum mose og Vosemose på Fyn, Lolland-Falster, Møn, 
Øbjerggård (i brakvand), Sørø sø, Kagsmose, Sorgenfri, 
Fuglevad, Børstingerød mose. Levevis som Litodactylus. 


12. Litodåctylus Redt. 


Ligesom Eubrychius adskilt fra Phytobius ved det 
lange kloled og fra Eubrychius ved, at 3. fodled er 
tvelappet, og at skinneben og fødder mangler de 
lange svømmehår. Iøvrigt som. Eubrychius. 


1. L.leucogåster Marsh. Sort, følehorn og ben rødlige, 
køllen og fødderne mørkere. Undersiden tæt, hvidt skælklædt, 
oversiden beklædt med. brune og hvide skæl,,de sidste på 
vingedækkerne dannende en sømplet og ofte flere mere eller 
mindre tydelige, usymmetriske pletter. Følehornsskaftet lidt 
længere end hos Eubrychius. Pronotum omtrent som hos 
Eubrychius, dog med ret tydelig midtfure. Vingedækkernes 
striber fine. Længde 2,4—2,8 mm. 


284 


åg: Mellemskinnebenenes spids på indersiden med en lille 
torn. Iøvrigt omtrent som hos Eubrychius. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På Myriophyllum verticillatum 
og spicatum; lever både som larve og som imago under van- 
dets overflade; larven, der lever frit på bladene af nærings- 
planten, danner en puppekokon på denne under vandspejlet. 
Imago overvintrer på land nær vandkanten og kan forårs- 
sigtes. 


13. Phytøbius Schonh. 


Følehornssvøben 6-leddet. Lårene utandede, klø- 
erne simple eller fligede. Forhofterne adskilte fra hin- 
anden. Forbrystet som regel uden snudefure. Snuden 
kort og tyk. Pronotums forrand simpel eller — helt eller 
delvis — dobbeltrandet. Vingedækkerne korte, 8. stribe- 
mellemrum fortil udvidet ved skulderen. 

Hos hannen har mellemskinnebenene, hos quadri- 
nodosus også bagskinnebenene og hos velaris alle 
skinneben, indvendig ved spidsen en lille torn. 

Arterne lever fortrinsvis på fugtig bund og er over- 
vejende knyttede til Polygonum-arter. Larverne lever 
frit fremme på næringsplantens blade; forpupning 
oftest i en kokon på planten, undertiden i grenene i 
en gallelignende dannelse. Imago overvintrer og kan 
dels tages ved forårssigtning af opskyl, dels ved kets- 
ning. 

Oversigt over arterne. 

1. Pronotums forrand uden tydelig udranding eller 
tænder. Pronotums sideknuder små og lidet 
tydelige! "Kløerne simple FARERNE, SÆTS0 i: comari 

Pronotums forrand udrandet i midten eller med 
2 tydelige, spidse tænder. Pronotums sideknuder 
store og spidse 1222703, SA VISER su RÆDRANSs 2. 

2. Pronotums forrand med en udranding, der er smal- 
lere end snudens bredde, og som på hver side 
begrænses af en meget svag og utydelig tand 3. 


285 


Pronotums forrand med 2 tydelige, spidse tænder, 
hvis indbyrdes afstand er større end snudens 
ERE ONDERE TS RAR RS SE KS RR Å. 
3. Følehornsskaftet sort. Pronotum ca. ”"/, gang 
bredere end langt, lidet kraftigt punkteret. Vin- 
gedækkerne ikke længere end tilsammen brede, 
deres stribemellemrum, undtagen 1. og 2. med 
Knuder) Kløerne sml Des 6. muricåtus. 
Følehornsskaftet rødt. Pronotum ca. ”/, bredere 
end langt, groft punkteret. Vingedækkerne lidt 
længere end brede, kun de ydre stribemellem- 
rum med knuder. Kløerne fligede 7. quådrinoddåsus. 
4. Snuden mindst 3 gange så lang som bred. Følehorn 
og ben overvejende rødlige. Kløerne simple 
2. waltoni. 
Snuden højst dobbelt. så lang som bred......... 5. 
5. Vingedækkerne med hvid sømplet. Følehornenes 
skaft rødt. Pronotum fortil uden midtfure. 
Een Higede sis UKEN 5. quadricornis. 
Vingedækkerne uden hvid sømplet. Følehornenes 
skaft mørkt. Pronotum fortil med midtfure. 
REESE SEINE 5 BELID SÆR 6. 
6. Vingedækkernes søm — foruden umiddelbart ved 
scutellum — lidt bag dette med en sort fløjlsplet, 
1. punktstribe tydeligt udadbuet ud for denne 
plet, stribemellemrummene uden knuder 
3. canaliculåtus. 
Vingedækkerne bag scutellum uden sådan plet, 
de yderste stribemellemrum med tydelige knuder 7. 
7. Lårene sorte. Vingedækkerne som regel uden me- 


takkmnende skæl ......'.. 4. quadrituberculåtus. 
Lårene rødgule. Vingedækkerne i vidt omfang med 
NnikE metalskmnende skær 1280 us ek mere velåris. 


1. Ph. comari Hhbst. (fig. 139). Sort, skinneben, fødder 
vg følehornenes rod lysere. Undersiden hvidt, pletvis tæt 
skælklædt. Snuden ca. dobbelt så lang som bred. Pronotum 


286 


Fig. 139. Phytobius comari 9. x 20. 


på siderne tæt, oversiden iøvrigt pletvis hvidt og grågult skæl- 
klædt. Pronotum ca. ?Z/, bredere end langt, med i det højeste 
ganske svagt antydet midtfure. Vingedækkerne med stærkt 
rundede sider og kraftige punktstriber. Stribemellemrum- 
mene uden knuder. Længde 2,1—2,4 mm. 

Let kendelig ved pronotums simple forrand. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På sumpplanter, 
såsom Comarum palustre, Polygonum persicaria og Lythrum 
salicaria. Larver og pupper er fundet i sidste halvdel af juni 
på C. palustre og Alchemilla vulgaris; udvikling fra ?”/,… 


287 


2. Ph. walt&ni Boh. Sort, ben og følehorn overvejende 
rødlige. Undersiden temmelig spredt, mod siderne tættere, 
hvidt skælklædt; pronotum langs siderne og midten tæt, over- 
siden iøvrigt pletvis gråhvidt skælklædt. Følehornene slan- 
kere end hos comari, navnlig skaftet længere. Pronotum ca. 
3/, bredere end langt, sideknuderne tydelige, spidse, midtfuren 
svag. Vingedækkerne med kraftige punktstriber, stribemel- 
lemrummene uden knuder. Længde 2,1—2,4 mm. 

Let kendelig ved den lange snude. 

Sjælden (J, Ø). Dråved skov, Varnæs vig, Haderslev, 


Favrskov; Vosemose (Fyn), Dyrehaven, Strødam, Jægerspris 
Nordskov. På Polygonum hydropiper. 


3. Ph. canaliculåtus Fahrs. Sort, skinneben og fødder 
lysere. Undersiden hvidt, pletvis tæt skælklædt; pronotums 
sider tæt, oversiden iøvrigt pletvis hvidt skælklædt. Prono- 
tum ca. ”/, bredere end langt. Vingedækkernes sider i forreste 
halvdel mindre stærkt rundede end hos comari. Længde 
1,9—2,2 mm. 

Let kendelig ved de i oversigten nævnte kendemærker. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Larven iflg. 


Schiødte på Polygonum hydropiper. I udlandet er imago fun- 
det bl. a. på Potamogeton natans og på Myriophyllum. 


4. Ph. quådrituberculåtus Fabr. Sort, skinneben og 
ofte fødder lysere. Kroppen hvidt eller gråligt, pletvis.tæt 
skælklædt. Pronotum rigeligt !/, gang bredere end langt. 
Vingedækkernes sider i forreste halvdel ikke ret stærkt run- 
dede. Længde 2,2—2,7 mm. 

Hos denne art og canaliculatus er vingedækkernes sider i 
forreste halvdel svagere rundede end hos de andre. 

Ret almindelig (J, Ø, B). Både på fugtig og på tør bund. 
Larven er hos os fundet på Glaux maritima; i udlandet er 
imago fundet på Polygonum hydropiper, persicaria, lapathi- 
folium og aviculare. 

En halobiont form, Ph. zumpti Wagner, der vistnok ikke 
er artsforskellig fra quadrituberculatus, er fundet bl.a. ved 
Sahlenburg nær Cuxhafen (i antal i forklitten under Glaux 


288 


maritima og Spergularia) og på Amrum (på jorden på saltenge 
nær højvandslinien). Nogle eksemplarer fundne på Skallingen 
(på marskbund og i klithuller, marts, juni) tilhører antagelig 
denne form. Den angives at adskille sig fra quadrituberculatus 
ved, at oversiden under den grå skælklædning har en metal- 
grøn eller -kobberfarvet grundskælklædning, at pronotum er 
noget kortere og bredere, følehornene noget kortere og lysere 
og benene, især bagskinnebenene, lidt kortere og plumpere. 
De anførte kendetegn synes at være vage og ukonstante, og 
zumptiS artsberettigelse vil næppe kunne opretholdes. Nogen 
penisforskel ses ikke at foreligge. 


[Ph. velåris GylL Denne art, der er kendelig ved de af 
oversigten fremgående kendemærker og ved, at hannen har 
en lille torn indvendig på spidsen af alle skinnebenene (længde 
2—2,4 mm), er fundet bl. a. ved Hamburg, i Sydnorge og i 
Sverige syd på til Vårmland. Den angives at leve på Poly- 
gonum amphibium og P. persicaria.] 


5. Ph. quadricérnis Gyll. Sort, skinneben og ofte fødder 
og følehornenes rod lysere. Undersiden tæt, hvidt skælklædt. 
Pronotums sider og en scutellarplet på vingedækkerne hvidt 
skælklædte, vingedækkerne iøvrigt uden lys skæltegning. Pro- 
notum ca. Z/. bredere end langt, uden tydelig midtfure. Vinge- 
dækkerne med kraftige punktstriber, de ydre stribemellemrum 
med tydelige, fine, skarpe småknuder. Længde 2,5—2,8 mm. 

Let kendelig fra quadrinodosus ved betydeligere størrelse 
og meget længere afstand mellem knuderne på pronotums 
forrand og fra de andre arter ved fligede kløer og vingedæk- 
kernes til en scutellarplet indskrænkede skæltegning. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På Polygonum 


amphibium f. terrestre; i udlandet også fundet på P. lapathi- 
folium. 


6. Ph. muricåtus Bris. Sort, skinneben og ofte fødder 
lysere. Undersiden hvidt eller gråligt, pletvis tæt skælklædt, 
oversiden kun meget spredt, hvidt skælklædt. Snuden ca. 
dobbelt så lang som bred. Pronotums midtfure kun svagt 


289 


antydet. Vingedækkerne med stærkt rundede sider. Længde 
1,7—2,1 mm. . 

Let kendelig ved ringe størrelse, korte brede vingedækker 
med stærkt rundede sider og tydelige knuder på alle stribe- 
mellemrum undtagen 1. og 2. 

Sjælden (J, Ø). Skanderborg sø, Madum sø; Holmdrup 
mose ved Svendborg, Vosemose og Langesø på Fyn, Sundby 


Storskov, mange steder i Nordsjælland. Ved søer og moser, 
især ved forårssigtning. Næringsplanten ukendt. 


7. Ph. quådrinodåsus Gyll. Sort, følehornenes rod og 
benene overvejende rødlige. Undersiden temmelig tæt, hvidt 
skælklædt. Vingedækkerne med hvid scutellarplet. Snuden ca. 
dobbelt så lang som bred. Pronotum uden tydelig midtfure, 
punkturen betydeligt grovere end hos de andre arter. Vinge- 
dækkerne med noget rundede sider. Længde 2—2,3 mm. 

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
lille torn. 

Let kendelig fra quadricornis ved de ovenfor under denne 
anførte skelnemærker og fra de andre arter ved fligede kløer. 

Sjælden og oftest enkeltvis (J, Ø). Jerstal, Esbjerg, Spandet 
egekrat, Rude strand, ø.f. Odder, Mårup strand (Samsø), 
Løkken; Rønninge sø (Fyn), Reersø, Boserup, Dragør, Tårnby 
dige, Ravneholm, Donse. Både på fugtig og på tør bund. 


Den angives at leve på Polygonum amphibium. For- og efter- 
sommer. 


14. Rhinoncus Steph. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede, klø- 
erne fligede. Pronotums forrand simpel eller — helt 
eller delvis — dobbeltrandet. Forbrystets forrand i mid- 
ten bredt og temmelig dybt udrandet. Forbrystet 
foran hofterne med en tydelig snudefure, der begræn- 
ses af en rand på hver side. Ligner iøvrigt den fore- 
gående slægt. 

Hos hannen har mellem- og bagskinnebenene (hos 
gramineus dog kun mellemskinnebenene) indvendig 
ved spidsen en lille torn. 

Victor Hansen: Snudebiller 19 


290 


Arterne er knyttede til Polygonum- eller Rumezx- 
arter. Larverne i stængler eller rødder; forpupning 
sammesteds eller i jorden; imago træffes om eftersom- 
meren (nyklækkede) og, efter overvintring, om for- 
sommeren. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes stribemellemrum, i hvert fald fra 
det 3. eller 4., med en række tydelige knuder 2 


Vingedækkerne' uden sådanne "knuder SEN Å. 
2. Vingedækkerne med tydelig hvid eller hvidgul 
US 32 I £5 Wa 15] SPRØDE TT SLÆT SE TELE I SIRB INTER VS SS RASKE 1. Cåstor: 
Vingedækkerne iiden sådan scutellarplet ss 3; 


3. Vingedækkernes stribemellemrum undtagen det 
1. (langs sømmen) med en række knuder. 2. for- 
og bagfodsled ikke længere end bredt 
1. cåstor var. rufipes. 
Vingedækkernes 1. og 2. stribemellemrum uden 
tydelige knuder. 2. for- og bagfodsled tydeligt 
længere, end. brsdt (48:28 2. bruchoides. 
4. Pronotum ca. ”/, bredere end langt. Vingedækkerne 
omitrent ;7/,' længere” 'end' tilsammen "brede: 
Længde 1,8—2,5 mi, 5 orn & 5. perpendiculåris. 
Pronotum ca. ”/, gang bredere end langt. Vinge- 
dækkerne kun ganske lidt længere end tilsam- 
men brede. Sæde DAB SEM SN 0) brunede Ds 
5. Vingedækkerne med tydelig hvid scutellarplet. 
Pronotum uden tydelige sideknuder 3. pericårpius. 
Vingedækkernes søm i hele sin udstrækning med 
grågul skælklædning. Pronotum med små, men 
tydelge. sideknuder ses 5 kant Fk ukd 4. gramfneus. 


1. R. cåstor Fabr. (fig. 140). Sort, ben og følehornenes rod 
lysere. Undersiden temmelig tæt, hvidt eller gulligt skælklædt. 
Oversiden pletvis hvidt og brunligt skælklædt, vingedæk- 
kernes søm bag scutellum med hvid skælplet. Pronotum om- 
trent 7/, gang bredere end langt, med utydelig midtfure og 


291 


små sideknuder. Vingedækkernes stribemellemrum betydeligt 
bredere ved punktstriberne. Længde 2,4—2,8 mm. 

Hos var. rufipes Steph. er den hvidspættede oversideteg- 
ning forsvundet og oversidens skælklædning ensfarvet brun- 
sort uden eller med svagt lysere markeret scutellarplet. 


Fig. 140. ØRhinoncus castor. x 18. 


Arten er kendelig ved de allerede på 2. stribemellemrum 
begyndende knuder. 


Almindelig (J, Ø, B). Hyppigst på høj, tør bund, på Rumex 
acetosella, undtagelsesvis på R. acetosa. Larven i de nederste 
stængelpartier og rodhalsen. Var. rufipes er vistnok meget 
sjælden, den foreligger fra Silkeborgegnen, Femmøller og 
Samsø. 


2. R. bruchoides Hbst. Meget nærstående til castor, men 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker, og 


kor 


292 


straks kendelig fra denne arts hovedform ved manglen af 
hvid scutellarplet. Den afviger yderligere fra castor ved, at 
pronotums forrand er rødbrunt gennemskinnende, at vinge- 
dækkerne bag skuldrene som regel er stærkere tilsmalnede og 
derfor noget mere trekantformede, og at deres knuder er lidt 
svagere og mere spredte. Længde 2,4—2,8 mm. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På Polygonum, såsom P. per- 
sicaria, lapathifolium og hydropiper. Larver er fundet i juli— 
aug. i stængler af P. persicaria; forpupning i jorden i juli— 
aug. og udvikling ca. 3 uger senere; forpupning angives også 
at ske i stænglen. 


3. R. pericårpius L. Sort, ben og følehornenes rod lysere. 
Undersiden ret tæt, lyst skælklædt; oversiden pletvis hvidt 
og brunligt skælklædt, vingedækkerne med en hvid scutellar- 
plet af brede skæl. Pronotum ca. ”/, gang bredere end langt, 
med kun bagtil tydelig midtfure. Vingedækkernes stribemel- 
lemrum betydeligt bredere end punktstriberne, kraftigt kor- 
net-rynkede. Længde 2,4—3,4 mm. 

Let kendelig ved pronotums mangel på tydelige sideknuder 
i forbindelse med den betydelige størrelse. 

Almindelig (J, Ø, B). På forskellige Rumex-arter (f. eks. 
R. hydrolapathum), i hvis nederste stængeldele og rod larven 


og puppen lever. Larven er også — antagelig undtagelsesvis — 
fundet i galler på rødderne af Artemisia vulgaris. 


4. R. gramineus Fabr. (inconspéctus Hbst.). Nærstående 
til pericarpius, men let adskilt fra den ved de i oversigten 
nævnte kendemærker. Endvidere er undersidens skælklæd- 
ning noget mørkere og hos hannen kun mellemskinnebenene 
forsynede med spidstorn. Længde 3—3,5 mm. 

Let kendelig ved den i hele sin udstrækning grågult alkigl 
klædte vingedækkesøm. 

Almindelig (J, Ø, B). På Polygonum amphibium f. terrestre, 


i hvis rødder larven og puppen lever. Arten angives også at 
være fundet på P. lapathifolium. 


5. R.perpendiculåris Reiche. Sort, skinneben, fødder og 
følehornenes rod lysere. Undersiden ret tæt, hvidt skælklædt. 


293 


Oversiden pletvis hvidt skælklædt, vingedækkerne med en 
hvid eller gulhvid scutellarplet af brede skæl. Pronotum med 
kun meget. utydelig midtfure og næppe antydede sideknuder. 
Vingedækkernes stribemellemrum noget bredere end punkt- 
striberne, lidet kraftigt kornet-rynkede. Længde 1,8—2,5 mm. 

Let kendelig fra de andre arter ved tydeligt slankere krop 
og lidt slankere ben samt ved pronotums næppe antydede 
sideknuder i forbindelse med den ret ringe størrelse. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På Polygonum-arter, bl. a. per- 
sicaria, hydropiper og aviculare, både på fugtig og på tør bund. 
Larven i stænglerne og de øverste rodpartier. Larver, pupper 


og nyklækkede imagines er fundet i tiden 5/,—1?”/, i stængler 
af P. aviculare, amphibium og lapathifolium. 


15. AÅmalus Schonh. 


Følehornssvøben 6-leddet. Lårene utandede. Klø- 
erne fligede. Forhofterne kun yderst lidt adskilte fra 
hinanden. Forbrystet uden snudefure. Snuden lang og 
slank. Pronotums forrand simpel (d. v.s. uden liste 
langs over- og undersiden) og på siden uden øjelapper. 
Vingedækkerne korte, 8. stribemellemrum fortil ud- 
videt ved skulderen. 

Denne og de tre følgende slægter står Ceuthorrhyn- 
chus nær, men adskiller sig fra denne slægt ved pro- 
notums simple forrand, Amalus yderligere ved for- 
brystets simple, ikke dybt indskårne forrand. 


1. A. haemårrhous Hbst. Sort, følehornenes rod, benene 
og vingedækkerne bagtil eller undertiden i større udstrækning 
røde. Undersiden og pronotums sider ret tæt, hvidt skælklædt. 
Vingedækkerne med en scutellarplet af hvide skæl, oversiden 
iøvrigt kun yderst svagt behåret. Snuden hos $ lidt kortere, 
hos.9 ca. så lang som hoved + pronotum. Pronotum bredere 
end langt, med svagt rundede sider og ikke opadbøjet for- 
rand, temmelig tæt og kraftigt punkteret, uden sideknuder 
eller midtfure. Vingedækkernes punktstriber kraftige, nøgne, 


294 


mellemrummene ca. så brede som striberne. Længde 1,7— 
2 mm. 

åg: Følehornene indleddede lidt foran (hos 2 ca. i) midten 
af snuden. Skinnebenenes spids på indersiden med en lille 
torn. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På tør, ofte 
sandet bund, på Polygonum aviculare. For- og eftersommer. 


Imago overvintrer. I Frankrig er larven fundet i rodhalsen 
af Rumex obtusifolia, med forpupning i jorden. 


16. Amalorrhynchus Reitter. 


Nærstående til Amalus og som denne slægt med 
simpel forrand på pronotum, men adskilt fra den ved, 
at forbrystets forrand er dybt indskåret i midten, for- 
hofterne tydeligt adskilt fra hinanden og kløerne 
simple. 


1. A. melanårius Steph. Sort, undersiden ret tæt, grå- 
hvidt skælklædt, oversiden spredt beklædt med gråhvide og 
grå skæl, der er tættere på siderne og sømmen, og som ofte 
giver oversiden et svagt blommedugagtigt skær. Snuden ca. 
så lang som hoved + pronotum, følehornene indleddede noget 
bag midten, pronotum rigeligt ”/, gang bredere end langt, 
med rundede sider og ikke opadbøjet forrand, temmelig tæt 
og kraftigt punkteret, mellem punkterne yderst fint mikro- 
chagrineret, uden sideknuder eller midtfure. Vingedækkernes 
punktstriber fine, med smalle, lyse skæl, mellemrummene 
meget bredere end striberne, tydeligt rynket-punkterede. 
Længde 1,7—2 mm. 

gg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en 
lille torn. 

Sjælden (Ø). Biskorup ved Odense, Rusby ved Rettestrup, 
Holmegårds mose, Boserup, Damhusmosen. På fugtig bund 
på Nasturtium officinale. For- og eftersommer. Imago over- 


vintrer. Larven i skulperne, forpupning i disse. I Frankrig 
også fundet ynglende i Rorippa amphibia. 


295 


17. Tapindtus Schonh. 


Nærstående til Ceuthorrhynchus, men adskilt fra 
denne slægt ved pronotums simple forrand og iøvrigt 
let kendelig ved oversidens skæltegning. Følehorns- 
svøben 6-leddet. Lårene yderst fint eller næppe tan- 
dede, kløerne fligede. Kroppen meget mere langstrakt 
end hos de to foregående slægter og hos de fleste 
Ceuthorrhynchus-arter. 


1. T. sellåtus Fabr. (fig. 141). Sort, følehornene, undtagen 
køllen, samt skinneben og fødder brunrøde; tæt beklædt med 
hvide skæl, 2 længdepletter på pronotum og et bredt tvær- 


mn 
EN 
ANN 
v 


Fig. 141. Tapinotus sellatus. x 13. 


296 


bånd omtrent midt på vingedækkerne brunt eller brunsort 
skælklædte. Snuden hos & ca. så lang som pronotum, hos 2 
lidt kortere end hoved + pronotum, ret kraftig, dens yderste 
spids rødlig. Pronotum kun lidt bredere end langt, fortil lidt 
tilsmalnet, uden sideknuder eller midtfure, siderne næppe run- 
dede, forranden ikke opadbøjet. Vingedækkerne meget læn- 
gere end tilsammen brede, temmelig parallelsidede, med tyde- 
ligt afsatte skuldre, striberne meget fine, skælklædte. Længde 
3,2—4 mm. 

åg: Følehornene indleddede langt — hos 9 noget — foran 
snudens midte. Mellemskinnebenenes spids indvendig med en 
tydelig, bagskinnebenenes med en yderst kort og utydelig 
torn. 

Sjælden (J, Ø). F. eks.: Draved skov, Skanderborg sø; Få- 
borg, Odenseegnen, Maribo sø, Knuthenborg, Kragenæs, Lek- 
kende, Bavelse sø, Grønnehave skov ved Nykøbing S., mange 
steder i Nordsjælland. På fugtig bund, på Lysimachia. For- 
og eftersommer. Imago overvintrer. Larver og pupper er fun- 


det i antal 21/, i stængler og roden af L. vulgaris (udviklet 
fra 25/,) og %/, i L. thyrsiflora. 


18. Poophagus Sch&onh. 


Meget nærstående til Tapinotus, men adskilt fra 
den ved 7-leddet følehornssvøbe, helt utandede lår og 
simple kløer. Den danske art er iøvrigt let kendelig 
på oversidens skæltegning. 


1. P. sisymbrii Fabr. (fig. 142). Sort, tæt beklædt med 
hvide skæl. På pronotum 2 længdepletter og på vingedæk- 
kerne 2 skulderpletter og en oftest med disse forbunden plet 
midt på sømmen samt 2 pletter bagtil sorte og nøgne, på 
vingedækkerne dannende en lidt skakbrætagtig tegning. Snu- 
den slank, hos g rigeligt så lang som, hos 2 tydeligt længere 
end hoved + pronotum. Pronotum kun lidt bredere end langt, 
fortil lidt tilsmalnet, uden tydelige sideknuder eller midtfure, 
siderne næppe rundede, forranden ikke opadbøjet. Vingedæk- 
kerne meget længere end tilsammen brede, temmelig parallel- 


297 


2 
7 55 
K57 


bå (a 


Fig. 142. Poophagus sisymbrii. x 14. 


sidede, skuldrene næsten helt rundede, striberne fine, tydeligt 
skælklædte. Længde 3—3,5 mm. 

gg: Følehornene indleddede lidt foran (hos 2 omtrent i) 
midten af snuden. Mellem- og bagskinnebenenes spids ind- 
vendig med en yderst kort, næppe synlig torn. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På fugtig bund 
på Rorippa amphibia. For- og eftersommer. Imago over- 
vintrer. Larver og pupper er fundet "”/, og, sammen med ny- 
klækkede imagines, ?/, og.”/, i. stænglerne. I Frmnkng ér den 
også fundet ynglende i R. islandica. 


19. Orobitis Germ. 


Udmærket ved den kugleformede krop. Følehorns- 
svøben 7-leddet. Snuden mindst så lang som hoved + 


298 


Fig. 143. Orobitis cyaneus. x 20. 


pronotum, tilsmalnet mod spidsen fra følehornenes 
indledningssted, dette ligger lidt bag snudens midte. 
Pronotum med simpel forrand (d. v. s. uden liste langs 
over- og undersiden). Mellembrystets epimerer kun 
synlige fra oven, når dyret betragtes lidt forfra. 
Lårene utandede, kløerne fligede. 


1. O. cyåneus L. (fig. 143). Sortblå, følehorn brunsorte, 
ben brune. Undersiden og det store scutellum tæt, hvidt eller 


299 


gulligt skælklædt, oversiden iøvrigt med sortblå skæl, der 
falder sammen med grundfarven. følehornsskaftet kort. 
Benene lange og kraftige. Pronotum spredt og yderst fint 
punkteret. Vingedækkerne stærkt hvælvede, bredest foran 
midten, striberne fine, fint punkterede. Længde 2—2,5 mm. 
gg: Skinnebenenes spids indvendig med en lille torn. 
Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Viola-arter. 
For- og eftersommer. Imago overvintrer. Larven i frugtkap- 
slen, forpupning i denne. Larver er fundet ?/,—13/,, larver, 


pupper og friskklækkede imagines %-"”/, i kapsler af V.tricolor 
og palustris. 


4. Slægtsgruppe. 


Følehornssvøben 7-leddet. Kløerne frie, simple. 
Mellembrystets epimerer synlige fra oven (hos Baris 
dog kun utydeligt). Skinnebenenes spids på indersiden 
med en tydelig endetorn. Baghofterne når helt ud til 
bagbrystets episterner, metasternum mellem dem når 
ikke til 1. bugled. Pronotum uden sideknuder. 


Oversigt over slægterne. 


1. Lårene tandede. Forhofterne berørende hinanden. 
Afstanden mellem øjnene ikke nær så stor som 
smudens. bredde 254. 1. Coryssomérus (p. 299). 

Lårene utandede. Forhofterne adskilte fra hin- 
anden. Afstanden mellem øjnene ca. så stor som 
BEER. HEEL 5 0 SE RE ENE Me he le alene 2. 

2. Pygidium udækket. Panden med en tværfure. 2. 

avøbeled næppe. længere end:/3:..…../.2: 'Båris (p..300). 
Pygidium dækket. Panden uden tværfure. 2. svøbe- 
je meget længere end 3... 3. Limnobåris. (p. 302). 


1. Coryssomérus Schonh. 
Lårene tandede; forhofterne berørende hinanden. 
Afstanden mellem øjnene ikke nær så stor som snu- 
dens bredde. Pygidium udækket. 


300 


1. C. capucinus Beck. Sort, følehorn, skinneben og fød- 
der rødlige. Beklædt med hvidgrå eller brungrå, noget spættet 
skælklædning. Følehornene indleddede lidt bag snudens midte. 
Snuden slank, krummet, bagtil med længdekøl. Pronotum 
bredere end langt, fortil tilsmalnet. Vingedækkerne kun lidt 
bredere end pronotum, kun lidt længere end brede, bredest 
fortil, med tydelige punktstriber. Længde 2,5—3 mm. 

å: Sidste bugled med et indtryk. 

Meget sjælden (Ø) og ikke fundet hos os i adskillige år. 
Løjtofte skov ved Nakskov, Eng ved Købelev (Lolland), 
Vester Ulslev præstegårdshave, Øbjerggård (i mængde i en 
sandgrav), Asserbo overdrev. Især maj-juni. I Sverige er 
arten fundet på Anthemis tinctoria, siddende på undersiden 
af kurvbunden sidst i juni; i Tyskland på Matricaria inodora, 
imago om foråret ved plantens rod, i maj-juni på planten, 
larven i roden, forpupning i jorden i juli-aug., udvikling om 
efteråret, imago vistnok forblivende i jorden til næste forår. 


Som næringsplante angives også Chrysanthemum leucanthemum 
og Achillea millefolium. 


2.5 Båris Germ 


2. svøbeled næppe længere end 3. Lårene simple; 
forhofterne adskilte fra hinanden. Afstanden mellem 
øjnene ca. så stor som snudens bredde. Panden med 
en tværfure. Pygidium udækket. 


Oversigt over arterne. 


1. ARON "FØREREN Es RE REE SER SAGDE å. Tepidii. 
nr En ARNESEN SE ER AR BR enig one rs ener 2. 

2. Pronotum fint og ret spredt punkteret... 1. laticdllis. 
Pronotum groft og ret tæt punkteret.... artemisiae. 


1. B.laticéllis Marsh. (fig. 144). Blank, sort, følehornene 
bagtil og fødderne oftest lysere. Snuden kraftig, punkteret. 
Pronotum ca. så langt som bredt, fortil tilsmalnet. Vinge- 
dækkerne kun meget lidt bredere end pronotum, punktstri- 
berne fine, meget svagt punkterede, stribemellemrummene 
med en række fine punkter. Længde 2,5—3,5 mm. 


301 


, 


&g: Forskinnebenenes endetorn længere end hos 2. Bugen 
fortil med et stort, fladt indtryk. 


Sjælden (J, Ø). Vojens, Horsens, Rye, Thorsager, Strand- 
kær (Mols), Viborg, Ålborg; Ristinge klint, Høje Møn, Øbjerg- 
gård, Herlufsholm, Bromme, Røsnæs, Odsherred m. fl. steder 


Fig. 144. Baris laticollis. x 15. 


i Nordsjælland (f. eks. Ørholm). Især maj-juni. Især på sand- 
eller grusbund, ofte nedfaldet i grusgrave eller hjulspor. Arten 
er knyttet til korsblomstrede, såsom Erysimum, Sisymbrium, 
Brassica og Raphanus. Imago overvintrer, æglægning især om 
foråret på planternes rodhals, larven i rodhals og rødder, 
forpupning og udvikling sammesteds eftersommer og efterår. 
I juni 1941 optrådte larven i Vig i Odsherred i antal i rod og 
rodhals af kålroeplanter; imagines var fremme på planternes 
rodhals -7/,, adskillige i parring. I foråret 1960 og 1961 gjorde 
imago betydelig skade ved at begnave de underjordiske stæn- 
geldele af små kålroeplanter. 


302 


[B. artemisiae .Hbst… Fundet..bl;.a..…i.… Skåne; Sydnorge 
og Nordtyskland. På tør sand- eller grusbund på Artemisia. 
Larven og puppen i stænglerne og rødderne bl. a. af A. vul- 
garis og campestris.] 


2. B.lepidii Germ. Let kendelig ved den smukt metalblå 
krop. Følehorn og ben sorte, skaftets rod og fødderne lysere. 
Pronotum ca. så langt som bredt, med spredte, lidt aflange 
punkter. Vingedækkerne bag skuldrene udvidede til lidt foran 
midten og her meget bredere end pronotum, derefter langt 
tilsmalnede, striberne fine, mellemrummene med en række 
meget fine punkter. Længde 3,3—3,8 mm. 

Øg: Bugen fortil med et stort, fladt indtryk. 


Hidtil kun fundet på strandbredden ved Redsle skovs syd- 
kant og den lidt sydligere strandbred ud for Vester Kippinge, 
i roden af Lepidium latifolium. Larver og pupper i rodhalsen 
9/,, imago klækkedes senere i juli, og 178/, fandtes udhærdede 
imagines i antal i rodhalsen, enkeltvis eller fåtalligt i hver 
plante. Imago er hverken i juli eller i maj-juni truffet fremme 
på planterne på lokaliteten. I udlandet er arten også fundet 
i andre korsblomstrede, såsom Rorippa amphibia og Bar- 
baraea vulgaris. Imago overvintrer, som regel sikkert i puppe- 
lejet; 

[B. timida Rossi. Et enkelt fund for mange år siden ved 
Strandmøllen n.f. København må antages at være af til- 
fældig karakter.] 


3… Limnobdris Bedel, 


Adskiller sig fra Baris ved, at 2. svøbeled er meget 
længere end 3., panden ikke forsynet med tværfure 
og pygidium dækket. 


Oversigt over arterne. 


1. Hårene i hårrækkerne på vingedækkernes stribe- 
mellemrum så lange, at det enkelte hårs spids 
når eller omtrent når tilbage til det følgende 
hårs rod. Mellem- og bagbrystets sidestykker, 
metasternums sider og bugens sider ensartet og 
yderst tæt hvidt eller gulligt skælklædt, skæl- 


303 


lene brede, dækkende grunden helt. ZZ: Penis 

bred, med rundede sider og lang tilspidsning 

1 44253 5) 1572. 1. pilistriåta (typiske individer). 
De nævnte vingedækkehår kortere, så at det en- 

kelte hårs spids ikke når tilbage til det følgende 

hårs rod. Skælklædningen på metasternums 

sider og på 1. og 2. bugleds sider som regel ikke 

så tæt som den yderst tætte skælklædning på 

mellem- og bagbrystets sidestykker.......... 2. 


SE. TET buy . DISK A LE 


Fig. 145. Limnobaris. Penis set fra oven. 


2. De nævnte vingedækkehår yderst korte og fine, 
smalle, langt tilspidsede, det enkelte hårs spids 
langt adskilt fra det følgende hårs rod. Den 
yderst tætte skælklædning på mellem- og bag- 
brystets sidestykker stærkt afstikkende fra den 
meget mere spredte skælklædning på metaster- 
nums sider og 1. og 2. bugleds sider, dannende 
en T-formet figur. Z: Penis ret smal, omtrent 
parallelsidet, kort tilspidset (fig. 145, a) 

2. T ålbum (typiske individer). 


304 


De nævnte vingedækkehår mindre fine og noget 
længere. Den nævnte T-formede figur mindre 
stærkt eller endog kun svagt eller næppe af- 

SEEK KEndAD: 6 sy SOS, SEGA No Terre 3. 
3, FrPenin seg 145 Så said 1. pilistriåta. 
då: Penis: se. fig; 145,2 500030 T-Albumsovarspeitter. 


Fig. 146. Limnobaris pilistriata. x 12. 


1. L. pilistriåta Steph. (T album 1. udg.) (fig. 146). Sort, 
oversiden fint, gråligt behåret, undersiden hvidt eller gulligt 
skælklædt mod siderne. Snuden temmelig slank, krummet, 
blank. Pronotum knapt så langt som bredt, temmelig tæt og 
groft punkteret. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, 
ca.dobbelt så lange som brede, med fine, næppe synligt punk- 
terede striber, mellemrummene med en række fine punkter. 
Længde 2,8—4,5 mm. 

gg: Følehornene indleddede lidt nærmere snudens spids. 
Bugens rod indtrykt på langs. Penis fig. 145 b. 


305 


Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, på vandplanter, især 
Cyperaceer (såsom Scirpus lacustris og Cladium mariscus) og 
Juncaceer. Især maj-sept. Imago overvintrer. Larven an- 
gives at leve i planternes rodhals. 


2. L. T ålbum L. Denne og den foregående art er for 
typiske eksemplarers vedkommende lette at adskille ved de 
i oversigten anførte karakterer. Men da disse, navnlig hos 
mindre individer, varierer stærkt hos begge arter (hårene især 
hos pilistriata, skællene især hos T-album med dens var. 
reitteri Munster (pusio Reitt.?), kan hunnerne undertiden 
være vanskelige at bestemme, hvorimod hannerne altid let 
adskilles ved penisformen, der synes at være ret konstant og 
betydeligt forskellig hos de to arter. Længde 2,8—4,5 mm. 

å: Som hos pilistriata. Penis fig. 145,a. 

Hidtil kun fundet i Hansted-reservatet (ved et vandhul, 
20049956; 7787. 1958), men muligvis overset. Levevis som 
pilistriata, sammen med hvilken den i udlandet undertiden 


forekommer. Hovedformen er fundet på Carex, bl. a. C. ve- 
Sicaria. 


5. Slægtsgruppe. 


Følehornssvøben 7-leddet. Forhofterne berørende 
hinanden, adskilte mindst lige så langt fra forbrystets 
bagrand som fra dets forrand. Øjnene hvælvede, frem- 
trædende. Mellembrystets epimerer ikke synlige fra 
oven. Pygidium dækket. 


Oversigt over slægterne. 


1. Vingedækkerne brede, betydeligt bredere end pro- 
notum, ikke dobbelt så lange som brede. Klo- 
leddet langt, ragende langt ud over 3. fodled 
BE 503 1510 stn 1. Anthånomus (p. 306). 

Vingedækkerne smalle, kun lidt bredere end pro- 
notum, ca. dobbelt så lange som brede. Kloleddet 
kort, kun ragende lidt ud over 3. fodled (fig. 
HE DES IAVY sst 2 de ps tBrachonve(p..313). 


Victor Hansen: Snudebiller 20 


306 


1. Anthonomus Germ. 


I hvert fald de forreste lår tandede. Kløerne fligede, 
undtagen hos varians. Snuden lang og slank. Vinge- 
dækkerne oftest bredest bag midten. 

Hannen er kendelig ved lidt kortere snude med 
følehornsindledning lidt nærmere snudespidsen og som 
regel lidt længere kloflig på forfødderne. 

Vore arter er, bortset fra varians, knyttede til plan- 
ter af kærnefrugt-, stenfrugt- og rosenfamilierne. 


Oversigt over arterne. 


1. Forlårene med dobbelt tand (fig. 147, a) 1. rectiråstris. 


Forlårene med enke be. |, len dne BR 
2. Vingedækkerne med lyst behåret tværbånd..... I; 
Wingedækkerne, uden. lyst tværbånd. sne. tk 9. 

a. rectirostris & bituberculatus c. pedicularius d. sorbi 


Fig. 147. Anthonomus. Højre forben. 


3. Forlårenes tand meget fin, forskinnebenenes inder- 
side kun meget svagt indbuet (fig. 147, d). Vinge- 
dækkerne kun ca. ”/, længere end brede. Længde 
RA MITT VEL INR BPI ss" ror 
Forlårenes tand mere eller mindre kraftig (fig. 
147, b-c). Forskinnebenenes inderside i inderste 
halvdel tydeligt indbuet. Vingedækkerne over 
"|, længere end brede .…. 40k se 4. 


307 


4. Vingedækkerne bag midten med et næsten lige 


Es es sorte] pk herr kreta rt d. 
Vingedækkerne bag midten med et skråt tværbånd 
tr sr henstand lee er 8. 
5. Mellem- og baglår med en tydelig, omend ofte 
ER 0 aug aaben halen ak 0 6. 
kiklrene uden. tand enenens lie ekst di RE 


6. Forlårenes tand ret kraftig, forskinnebenenes in- 
derside i inderste halvdel indbuet (fig. 147, c). 
Snuden ca. så lang som hoved + pronotum 

2. pediculårius. 
Forlårenes tand yderst kraftig, forskinnebenenes 
inderside i inderste halvdel stærkt indbuet (som 
fig.147,b). Snuden tydeligt længere end hoved + 
EEN 5 REN SKR AN PREN DE DG 4. invérsus. 

7. Forlårenes tand ret kraftig, forskinnebenenes in- 
derside i inderste halvdel svagt indbuet. Snuden 
i det højeste rigeligt så lang som hoved + pro- 
notum, oftest gulbrun med mørkere spids. Pro- 
notum ca. ”/, bredere end langt med svagt run- 
30. FORRENTES 7. Fifus 

Forlårenes tand yderst kraftig, forskinnebenenes 
inderside i inderste halvdel stærkt indbuet (fig. 
147, b). Snuden betydeligt længere end hoved + 
pronotum, som regel brunsort eller sort. Pro- 
notum ca. ”/, bredere end langt med ret stærkt 


FREIE SET. TREERE 3. bituberculåtus. 
8. Større, 3,3—3,8 mm. 0Vingedækkernes tværbånd 
EM EATTET , SCA SELEN, 5. pombrum. 


Mindre, 2,4—2,9 mm. Vingedækkernes tværbånd 

kun svagt mørkere indfattet end deres grund- 
Er SEERE RG 6. humerålis. 

9. Kløerne fligede. Snuden ret mat. Vingedækkerne 
RR "re Tv REESE BESES FEE ENES SSR 9. rubi. 

Kløerne simple. Snuden ret blank. Vingedækkerne 
EAR ALLES VENNERS. 10. vårians. 


AS (underslægt Furcipes Desbr.) rectirdstris. L: 
(kirsebærsnudebillen). Brun, vingedækkernes spids og et på 


308 


de afvekslende stribemellemrum bredere tværbånd bag midten 
samt oftest deres søm og rod lysere, gulbrunt behårede. Føle- 
hornene slanke. Alle lår med dobbelt tand, mellem- og bag- 
lårenes store tand kraftigere end hos nogen af de følgende 
arter, deres lille tand yderst svag. Forskinnebenenes inder- 
side i inderste halvdel stærkt krummet. Snuden meget læn- 
gere end hoved + pronotum, næppe krummet. Pronotum lidt 
bredere end langt, bredest ved roden, med kun ganske svagt 
rundede sider, tæt og fint punkteret. Scutellum meget læn- 
gere end bredt, længere end hos nogen af de følgende, meget 
groft kornet. Vingedækkerne kun ganske svagt udvidede bag 
skuldrene, med meget fine punktstriber. Længde 3,5—4 mm. 

Let kendelig ved de tvetandede lår og det lange, groft kor- 
nede scutellum. 


Sjælden (J, Ø). Pints mølle; »Engene« ved Svendborg, 
Fruens Bøge ved Odense, Næstved, "Tase;. Lejre; Geelskov, 
Hillerød, Freerslev hegn. På Cerasus avium, vulgaris og padus, 
ofte i stort antal. Maj-aug. Larven lever i frugtkernen, for- 
pupning sammesteds; imago gnaver sig ud i juli—-aug. og over- 
vintrer. Imago har hos os gjort skade ved at gnave modne 
kirsebær. 


2. A.pediculårius L. Brun, pronotums midtlinie, scu- 
tellum og et tværbånd på vingedækkerne bag midten hvidt 
behårede, vingedækkernes spids og rod lyst (oftest gulligt, 
sjældnere hvidligt) behårede. Forskinnebenene på det bredeste 
sted lidt bredere end på det smalleste. Mellem- og baglårenes 
tand ret fin, men navnlig på mellemlårene meget tydelig. 
Snuden tydeligt krummet. Øjnene stærkt hvælvede, stærkt 
udstående (fig. 148, c). Pronotum bredere end langt, bagtil 
næppe, fortil temmelig stærkt tilsmalnet, siderne svagt run- 
dede. Vingedækkerne bag skuldrene noget udvidede, med 
jævnt kraftige punktstriber. Længde 2,8—3,5 mm. 


a. bilubercul. 6. inversus Cc. pedicular. 


Fig. 148. Anthonomus. Hoved. 


309 


Kendelig ved den middelstærke forlårstand og den svagt 
indbuede forskinnebens-inderrand, hvilke to karakterer er ty- 
deligt stærkere udprægede end hos sorbi, men tydeligt svagere 
end hos de 4 følgende arter, samt ved de tandede baglår. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På hvidtjørn, undertiden også på 
æble- og pæretræ. Især maj-aug. Larven, der lever i ikke 
udsprungne blomsterknopper, især af hvidtjørn, er fundet i 
maj-juni, puppen i juni, udvikling sidst i juni. De nedfaldne 
knopper med larver er de såkaldte »springende knopper«, som 
ved larvens kropsbevægelser kan bringes til at hoppe kort 
hen over underlaget. 


3. A.bituberculåtus Thoms. Brun, følehornene (helt 
eller delvis) og snuden sort. Tegningen omtrent som hos den 
foregående. Mellemlårene med yderst svag tand, der dog ofte 
mangler, baglårene utandede. Forskinnebenene på ydersiden 
tydeligt, på indersiden i inderste halvdel stærkt, i yderste 
halvdel noget buede, på det bredeste sted meget bredere end 
på det smalleste. Snuden meget længere end hoved + pronotum, 
svagt krummet, meget slankere end hos pedicularius, fint ræk- 
kepunkteret og med mere eller mindre tydelig længdekøl. 
Øjnene fortil meget flade, udadtil stærkt udbuede (fig. 148, a). 
Pronotum med noget stærkere rundede sider end hos pedicu- 
larius. Vingedækkerne bag skuldrene noget udvidede, stri- 
berne jævnt kraftige, 3. stribemellemrum ved roden med en 
tæt sort behåret, mørkere knude, der dog hos mindre individer 
oftest er svag eller næsten forsvundet. Længde 2,4—3,3 mm. 

Kendelig ved meget kraftig forlårstand, stærkt indbuet for- 
skinnebens-inderrand, utandede baglår og øjnenes form 

Sjælden (J, Ø, B). Kolding, Hansted skov, Århusegnen; 
»Engene« ved Svendborg, Fåborg, Odense, Falster, Sorø Søn- 
derskov, Boserup, Frederikslund ved Holte, Freerslev hegn; 
Svartingedalen. På Cerasus padus. Især maj-juni, aug. An- 


gives i Tyskland fundet på blommetræ og blomstrende hvid- 
tjørn. Larven og puppen angives fundet i bladknopper. 


4. AÅA.invérsus Bedel. Nærstående til de to foregående, 
men adskilt fra bituberculatus ved tandede baglår, fortil lidt 
mindre flade, udadtil lidt mindre fremstående øjne (fig. 148,b), 
simpelt 3. stribemellemrum på vingedækkerne og lidt betyde- 
ligere gennemsnitsstørrelse og fra pedicularius ved de i over- 


310 


sigten nævnte kendetegn samt ved mindre stærkt hvælvede, 
udadtil mindre stærkt fremstående øjne (fig. 148, b), længere 
og tyndere snude og lidt betydeligere gennemsnitsstørrelse. 
Brunrød, vingedækkerne og benene undertiden delvis mør- 
kere, snuden og følehornene mod spidsen ofte mørkere. For- 
benene omtrent som hos bituberculatus (fig. 147, b). Vinge- 
dækkerne bredest langt bag midten, tværbåndet ofte lidet 
afstikkende. Længde 3—4 mm. 

Kun fundet ved Saltune på Bornholm (2 eks. !9%/, 1956). 
Arten lever på elm, men angives også at forekomme på hvid- 
tjørn (larven i de uudsprungne bladknopper). I Hamburg- 


egnen er den banket af elmeløv i juni og forårssigtet ved 
elmestammers rod. 


5. A. pomébrum L. (æblesnudebillen) (fig. 149). Mørke- 
brun, snuden, følehornene mod spidsen og lårene i midten 
mørkere. Vingedækkerne bag midten med et meget skråt, 
gulbrunt, sort indfattet tværbånd og langs dettes kanter med 


Fig. 149. Anthonomus pomorum. x 12. 


311 


enkelte små, hvidlige hårpletter. Forlårene med yderst kraftig 
tand, mellem- og baglår med svag tand. Forskinnebenene 
som hos bituberculatus. Snuden længere end hoved + pronotum, 
svagt krummet, med mere eller mindre svagt antydet længde- 
køl. Pronotum bredere end langt, med svagt rundede sider. 
Vingedækkerne langstrakte, bag skuldrene kun svagt ud- 
videde, med ret fine punktstriber. Længde 3,3—3,8 mm. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På æble- og pæretræ, 
i hvis blomster hele udviklingen foregår; ofte skadelig i haver. 
Også på hvidtjørn. Maj—juli. Æglægning om foråret. Larver 
og pupper er fundet i æbleblomster i maj, udvikling fra først 
i Juni. 


6. A. humerålis Panz. Ligner pomorum stærkt, men ad- 
skiller sig fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er snuden hos begge køn ganske lidt kortere, føle- 
hornenes 1. og 2. svøbeled lidt kortere, forskinnebenene mod 
spidsen mindre tydeligt tilsmalnede og vingedækkerne som 
regel lidt tydeligere udvidede bag midten og bagtil lidt kortere 
afrundede. Længde 2,4—2,9 mm. 


Sjælden (J, Ø). Rye, Marselisborg skov, Hø skov, Jexen 
Dal, Pints Mølle, Hinnerup skov, Vang skov i Vendsyssel; 
Svenstrup Dyrehave ved Borup st. På Cerasus padus. Især 
juni-juli. Larven og puppen angives fundet i blomsterknopper. 


7. A.rufus Gyll. Brun, følehornskøllen mørkere, scutel- 
lum, pronotum ofte langs midten, et tværbånd på vingedæk- 
kerne bag midten og vingedækkernes spids og rod spredt, 
hvidt behårede, tværbåndet ofte gulligt mod sømmen. 2. 
svøbeled kun lidt længere end bredt. Mellemlårene højst med 
ganske svag tand. Forlårenes tand som hos pedicularius eller 
ganske ubetydeligt kraftigere, forskinnebenenes indbugtning 
i inderste halvdel lidt stærkere end hos pedicularius. Vinge- 
dækkerne tydeligt udvidede bag skuldrene, med jævnt kraf- 
tige striber. Længde 2,3—2,8 mm. 

Kendelig fra sorbi ved tydeligt stærkere, fra bituberculatus 
og inversus ved tydeligt svagere forlårstand og forskinne- 
bens-indbugtning og kortere snude og fra pedicularius ved 
utandede baglår og i det højeste yderst svagt tandede mel- 


312 


lemlår. Iøvrigt kendetegnet ved kun svagt tværbredt pro- 
notum, kort 2. svøbeled og ringe størrelse. 


Meget sjælden (J). Skeldebro på Broagerland, Jørgensgård 
skov ved Åbenrå, Rævkær ved Haderslev, Marselisborg. På 
slåen, i hvis blomsterknopper larven lever, i udlandet under- 
tiden også på blommetræ og hvidtjørn. Maj, aug., i antal 
midt maj: 

8. A.sorbi Germ. Brun, pronotum, vingedækkerne om- 
kring scutellum, snuden og følehornskøllen sorte. 3 længde- 
linier på pronotum, scutellum, 2 indbyrdes divergerende, 
smalle, tværbånd på vingedækkerne og disse bag skuldrene 
hvidt behårede. 2. svøbeled kun lidt længere end bredt. For- 
lårene med svag, mellem- og baglårene med yderst svag tand. 
Snuden hos $ rigeligt så lang som hoved + pronotum, hos 2 
lidt længere. Øjnene udadtil kun ganske svagt udstående, ret 
jævnt hvælvede. Pronotum bredere end langt, med kun svagt 
rundede sider. Vingedækkerne forholdsvis korte, kun ganske 
svagt udvidede bag skuldrene, med jævnt kraftige punkt- 
striber. Længde 2—2,4 mm. 

Let kendelig ved de i oversigten anførte kendemærker, 
vingedækkernes hårtegning, øjnenes form og ringe størrelse. 

Ret sjælden (J, Ø, B). Haderslev, Hammelev, Gram, Estrup 
skov, Kolding, Nørholm skov, Vejle, Odder, Rye, Århus- 
egnen, Laurbjerg; Holmeskov (Lolland); Boderne. På hvid- 


tjørn, slåen og hæg. Maj (i antal), juli. Larven vistnok i blom- 
sterknopperne. 


9::A.ruåbis/Hbst.y (hindbærsnudebillen):. Sort; usjældent 
rødbrun, fint, jævnt, lyst behåret; følehornsskaftet oftest 
lysere. Forlårene med svag, mellem- og baglår med yderst 
svag tand. Forskinnebenene på indersiden i yderste halvdel 
svagt krummede. Snuden længere end hoved + pronotum, 
temmelig mat, med antydet længdekøl. Pronotum noget bre- 
dere end langt, med ret svagt rundede sider. Vingedækkerne 
ret korte, med kraftige punktstriber. Længde 1,3—3 mm. 

Almindelig (J, Ø, B). På planter af rosenfamilien, såsom 
hindbær, jordbær, rose og potentil. Især juni-—okt. Larven 
lever i blomsterne; forpupning sammesteds; imago over- 
vintrer og æder af bladene og blomsterknopperne. Arten 


anses for jordbærplantens værste skadedyr her i landet. I 
England har arten gjort skade på Geum og Potentilla i haver. 


313 


10. A. vårians Payk. Stærkt varierende i farve, som regel 
rød eller brunrød med mørkere hoved, snude og fødder, fint, 
jævnt, lyst behåret. Forlårene fint, mellem- og baglårene 
meget fint tandede, forskinnebenenes inderside svagt tve- 
buet. Snuden længere end hoved + pronotum, blank. Pro- 
notum bredere end langt, meget groft punkteret, siderne run- 
dede. Vingedækkerne ret korte, punktstriberne meget kraf- 
tige, mellemrummene hvælvede. Længde 2,6—3,3 mm. 

Let kendelig fra alle vore andre arter ved simple kløer. 

Endtidrkun fundet 1 Asserbo plantage, i antal 7”), og ”| | 
på fyr, enkeltvis ketset under fyr i aug. Imago overvintrer. 
Æggene lægges om forsommeren i blomsterskuddene; larven 
angives af nogle at leve i koglerne, af andre i hanblom- 
sterne med forpupning i disse; imago klækkes i sommerens 


løb, overvintrer og træffes bedst i maj-juni på blom- 
strende fyr. 


2. Bråchonyx Sch&onh. 


Adskiller sig fra Anthonomus ved det korte kloled 
og de langstrakte vingedækker samt ved, at alle lår 
er utandede. Kløerne frie og simple. 


FÆB Din éti.Payk. (fig..150). Brun, fødder .og følehorns- 
køllen oftest lidt mørkere, snuden sort. Beklædt med ned- 
liggende, grågule hår. Benene kraftige, skinnebenene meget 
korte, fødderne brede. Snuden ca. så lang som hoved + pro- 
notum, blank, bagtil svagt punkteret, noget krummet. Ho- 
keel meet. kort Pronotum” bredere ;énd- langt, fortil til- 
smalnet, med svagt rundede sider, tæt og kraftigt punkteret. 
Vingedækkernes punktstriber kraftige, med en række yderst 
fine hår, mellemrummene ikke bredere end striberne. Længde 
2,3—2,6 mm. | 

å: Snuden ganske lidt kortere. 

Sjælden (J, Ø). Sejs hede; udbredt i Nordsjælland, f. eks. 
Gandløse Ore, Rudeskov, Lillerød, Tisvilde, Hornbæk, Jæ- 
gerspris., Nordskov. På fyr. Især i juni. Larven minerer i 


fyrrenåle, forpupning sammesteds; nogle larver overvintrer, 
andre klækkes allerede om efteråret. 


314 


Fig. 150. Brachonyx pineti. x 16. 


6. Slægtsgruppe. 


Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. Forhofterne be- 
rørende hinanden (kun hos Acalyptus ganske lidt fjer- 
nede fra hinanden), nærmede mere til forbrystets bag- 
rand end til dets forrand. Kløerne frie, hos vore arter 
fligede eller tandede undtagen hos Acalyptus. Pygi- 
dium dækket eller udækket. Mellembrystets epimerer 
ikke (hos Curculio dog undertiden lidt) synlige fra 
oven. 


Oversigt over slægterne. 


1,7 Pølsehorn 7 1. SN SEE SØG Na AMR R 
Følebhotnsivebei) 6G-10ddet 23 UN SÅS kar RD 5. 
2. 2. bugleds bagrand på hver side trukket tilbage til 
3. leds bagrand. Snuden, set fra siden, som regel 
tilsmalnet mod spidsen. Kløerne fligede 
4. Tychius (p. 323). 
2. Bugleds bagrand ikke eller kun ganske svagt 
trukket tilbage på siderne, langt adskilt fra 3. leds 


315 


bagrand. Snuden, set fra siden, ikke tilsmalnet 

BE EIN KA BLI0 LIBRE SAR STERENV TNS SHE 3. 
Kløerne simple. Forhofterne ganske lidt adskilte 

fra hinanden. Vingedækkernes spidser rundede 

hver for sig; pygidium udækket 2. Acalyptus (p. 320). 
Kløerne tandede. Forhofterne berørende hinanden 4. 
Pygidium dækket. Vingedækkerne aflange, tem- 


melig parallelsidæde 4.7 3, 'Elléschus'(p. 322). 
Pygidium udækket. Vingedækkerne korte, bagtil 
blæk t. tismalnede 8007) 9: 1. Curcdlio (p. 315). 


Vingedækkernes spidser rundede i fællesskab 
5. Miccotroågus (p. 332). 

Vingedækkernes spidser rundede hver for sig 
6. Sibinia (p. 333). 


i Curcdlio: LL, (Balaninus- Sam): 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene, i hvert fald de 


to bageste par, tandede. Kløerne tandede. Forhof- 
terne berørende hinanden. Snuden lang, tynd og bøjet. 
Mellembrystets epimerer undertiden lidt synlige fra 
oven. Vingedækkerne korte, bredest fortil, derfra 
jævnt tilsmalnede mod spidsen og derved noget tre- 
kantede. Pygidium udækket. 


a 


2. 


Oversigt over arterne. 


Følehornskøllen ca. dobbelt så lang som bred. 
Brystets sider ikke tæt, hvidt skælklædte. Klø- 
ernes tand når mindst til kloens midte. Længde 
ENE FEE ES FARE SEERNE al 
Følehornskøllen ca. 1!/, gang så lang som bred. 
Brystets sider tæt beklædt med brede, hvide 
skæl. Kløernes tand når ikke kloens midte. 
små, sorte arter. Længde 1,6—2,7 mm........ I: 
Forlårene utandede. 7. svøbeled næppe længere 
end bredt; Længde”3-3,5 mm. 2.08. 4. cerasoérum. 


316 


Forlårene tandede. 7. svøbeled tydeligt længere 


end. bredt… Længde. 3;8—8, Sim eter FAR mg 
3. Lårenes tand svag. Vingedækkernes tegning hvid- 
må, Lænedti Eisleben mar 3: villésus. 
Lårenes tand kraftig. Vingedækkernes tegning 
brungul! Længde ,6-55 ME pen høne 4. 
4. Vingedækkernes sømspids rundet. Scutellum læn- 
mere; nd bred ENE SIDER Se deles ere 1; ivendsus.: 
Vingedækkernes sømspids næppe rundet. Scutel- 
Ium: højst:sy' langt-som 'bredkLanlssee untcum. 
5. Vingedækkerne med hvid. korstegning (fig. 152):5: crux. 
Naseem ele EEN SLED SERENE 6. 


6. Vingedækkernes stribemellemrum betydeligt bre- 
dere end striberne. Hele undersiden tæt, hvidt 
skælklædt. Følehornssvøben delvis mørk 
6. salicivorus. 
Vingedækkernes stribemellemrum kun lidt bredere 
end striberne. Mellem- og bagbrystets skælklæd- 
ning ikke tæt. Følehornssvøben rødgul 
T.pyrrhorerns 


1. C. venésus Grav. (agernsnudebillen). Oversiden brun- 
gul, noget spættet. Ben og følehorn brunlige, de sidste mørkere 
mod spidsen. Snuden mod spidsen brunlig og krummet. Pro- 
notum lidt bredere end langt, bagtil yderst svagt, fortil stærkt 
tilsmalnet, bredest lidt foran roden, med noget rundede sider. 
Vingedækkernes skuldre tydeligt fremstående, striberne fine, 
siderne kun svagt rundede; sømmen bagtil med opstående 
hår. Længde 6—8 mm. 

åg: Snuden knebent (hos 2 rigeligt) så lang som den halve 
krop, følehornene indleddede noget foran (hos 9 ganske lidt 
bag) snudens midte. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På eg; søger også til 
hvidtjørnens blomster. Maj-—juni. Larven lever i agern, for- 
lader om efteråret de nedfaldne agern og overvintrer i jorden; 
forpupning antagelig om foråret med udvikling i maj-juni. 


2. C.naåcum LL. (nøddesnudebillen) "(fig.:151):Oversiden 
brungul, noget spættet. Ben og følehorn brunlige, de sidste 


Fig. 151. Curculio nucum. x 7. 


mørkere mod spidsen. Snuden mod spidsen brunlig og krum- 
met. 4.—7. svøbeled noget kortere end hos den foregående. 
Benene lidt slankere end hos den foregående. Pronotum lidt 
bredere end langt, bredest ved roden, derfra tilsmalnet frem- 
efter, siderne temmelig svagt rundede. Vingedækkerne kortere 
og med mindre stærkt fremstående skuldre end hos den fore- 
gående. Sømmen bagtil med opstående hår. Længde 6—8,5 mm. 

Øå: Snuden lidt over halvt så lang som (hos 2 ca. "/, kortere 
end) kroppen, følehornene indleddede ganske lidt foran (hos 
2 langt bag) snudens midte. 


318 


Ret almindelig (J, Ø, B), måske mindre almindelig i Jyl- 
land. På hassel; søger også til hvidtjørnens blomster. Juni— 
juli, hyppigst i juni. Larven lever i nødderne, levevis iøvrigt 
som hos venosus. Larvestadiets varighed kan undertiden være 
2—3 årigt. Undtagelsesvis har imago gjort skade på æbler og 
pærer. 


3. C. villdsus Fabr. Sort, oversiden med spættet, hvidgrå 
tegning. Følehornene rødbrune, mørkere mod spidsen; 4.—7. 
svøbeled omtrent som hos den foregående. Snuden sort, mod 
spidsen noget krummet, fint rækkepunkteret til følehornenes 
indledning, ved spidsen noget lysere. Pronotum lidt bredere 
end langt, fortil temmelig stærkt tilsmalnet, siderne noget 
rundede. Vingedækkerne med noget fremstående skuldre og 
noget rundede sider; striberne tydeligere end hos de to fore- 
gående. Længde 3,8—4,5 mm. 

gg: Snuden ca. halvt så lang som (hos 2 ca. "/, kortere end) 
kroppen, følehornene indleddede i (hos 2 lidt bag) snudens 
midte. 

Ret sjælden, hyppigst i vore sydlige egne (J, Ø). På eg. 
Maj-—juni. Larven lever i galler, dannede af galhvepsen Bior- 
rhiza terminalis (pallida). Larver er fundet i gallerne i juni; 


de gik i jorden i juli. Larven overvintrer vistnok i jorden og 
forpupper sig og udvikles næste forår. 


4. C. cerasébrum Hbst. Oversiden rødbrun, med lysegul, 
spættet tegning. Snude, ben og følehorn brunlige. Mellem- 
lårenes tand yderst svag, baglårenes ganske lidt stærkere. 
Snuden mod spidsen krummet, ved roden yderst svagt række- 
punkteret. Formen iøvrigt som hos villosus; vingedækkernes 
striber temmelig tydelige. Længde 3—3,5 mm. 

gg: Snuden lidt over halvt så lang som (hos 2 ca. ”/, kortere 
end) kroppen, følehornene indleddede i per 2 noget bag) 
snudens midte. 

Ret sjælden (J, Ø, B). Notmark (Als), Ejsbøl, Boller, Moes- 
gård skov, Als odde ved Mariager fjord, Ulveskoven, Lindum 
skov i Vendsyssel; Tranekær, Tåsinge, Svendborg (»Engene«), 
Gerup skov, Viemose, Glænø, Lekkende, flere steder i Nord- 
sjælland f. eks. Geelskov og Rudeskov; Boderne. På el, und- 
tagelsesvis på birk. Juli-—sept., hyppigst i juli. Larven an- 
tages at leve i frugterne af el og af slåen og kirsebærtræ. 


319 


Fie. 152; Gurculio erux,.X 18, 


5. C. crux Fabr. (fig. 152). Sort, følehornene rødbrune, 
mørkere mod spidsen. Et længdebånd eller -plet på hver side 
af pronotum, vingedækkernes rod, forreste halvdel af søm- 
men og nogle i en tværrække stillede pletter på de inderste 
stribemellemrum beklædte med hvide skæl. Vingedækkerne 
iøvrigt brunt behårede. Ligner iøvrigt den følgende. Længde 
2,2—2,7 mm. 

å: Snuden rigeligt så lang som (hos 2 ca. ”/, længere end) 
hoved + pronotum, følehornene indleddede ca. i (hos 2 lidt 
bag) snudens midte. 


Sjælden (J, Ø). Udbredt i det østlige Sønderjylland (f. eks. 
Padborg, Als, Åbenrå- og Haderslevegnen, Jels), Horsens, 


320 


Randers; Ristinge, »Sundet« ved Fåborg, Odenseegnen. På 
pil, især Salix cuspidata. Maj-aug., hyppigst i maj-juni. I 
udlandet klækket af bladgaller, dannede af bladhvepsene 
Cryptocampus venustus og Pontania proxima. Forpupning an- 
tageligt i jorden. 


6. C. salicivorus Payk. Sort, følehornenes rod rødbrun. 
Snuden noget krummet, bagtil svagt rækkepunkteret. Pro- 
notum lidt bredere end langt, med temmelig svagt rundede 
sider. Vingedækkerne med noget fremstående skuldre og noget 
rundede sider, striberne tydelige, mellemrummene delvis med 
3 rækker, iøvrigt med 2 rækker fine, hvidgrå hår. Længde 
1,8—2,7 mm. . 

åg og 2: Som hos crux. 

Almindelig (J, Ø). Fortrinsvis på pil. Især maj-juni. Lar- 
ven iagttaget i bladgaller, dannede på Salix vitellina af blad- 


hvepse (Pontania); larver er fundet i galler 5/,, forpupning i 
jorden i okt., udvikling senere i okt. 


7. C.pyrrhoåceras Maårsh:” Ligner "sålicivorus, men at 
viger fra den, foruden ved de i oversigten nævnte kende- 
mærker, ved at lårene og føddernes 1. og 2. led er slankere, 
lårtænderne svagere, snuden hos 3 mod spidsen oftest rødlig 
og vingedækkernes stribemellemrum alle med højst 2 rækker 
hår. Længde 1,6—2,5 mm. 

åg og 9: Som hos crux, jfr. om farven lige ovenfor. 

Eksemplarer af gennemsnitsstørrelse af salicivorus og 
pyrrhoceras kan adskilles alene ved størrelsesforskellen, men 
der findes undtagelsesvis meget små eksemplarer af salicivorus 
og meget store eksemplarer af pyrrhoceras, som kun lader sig 
bestemme ved hjælp af de andre anførte kendetegn. 

Almindelig (J, Ø). Fortrinsvis på pil. Især maj-juni. I 


Frankrig er larven fundet i galler, frembragt på egeblade af 
galhvepsen Diplolepis quercus-folii; forpupning i jorden. 


2. Acalyptus Schonh. 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede; skin- 
nebenene uden torn ved spidsen; kløerne simple. For- 


321 


hofterne ganske lidt adskilte fra hinanden. Snuden 
ikke tilsmalnet mod spidsen. Vingedækkernes spidser 
rundede hver for sig; pygidium udækket. 


Oversigt over arterne. 


1. Følehornene rødgule med mørkere kølle. Vinge- 
dækkernes behåring meget tæt, næsten dækkende 
undersrunden… Længde. 2,3—2,6.mm, .... 1. sericeus. 

Følehornene ensfarvet rødgule. Vingedækkernes 
behåring mindre tæt, ikke dækkende undergrun- 
ben. Længde 1,9—2,5 mmm 200 mee Ek denn ås bArpini 


1. A. sericeus Gyll. Sort, ben og følehorn rødlige, køllen 
mørk. Kroppen tæt beklædt med hvide, sølvglinsende, ned- 
liggende hår. Snuden noget krummet, fint punkteret, mat 
sort. Pronotum bredere end langt, fortil tilsmalnet. Vinge- 
dækkerne bredere end pronotum, striberne noget utydelige. 
Længde 2,3—2,6 mm. 

gg: Snuden knebent (hos Q rigeligt) så lang som hoved + 
pronotum, følehornene indleddede lidt foran (hos 2 i) snu- 
dens midte. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Esbjerg, Skør- 


ping; Tokkekøb hegn, Gribskov, Hornbæk. På pil. Især maj- 
juni, aug. Levevis vistnok som carpini. 


ar AStarpini Hhbst. Meget nærståernide til sericeus, men 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte karakterer samt 
ved, at vingedækkerne er lidt mindre brede og deres punkt- 
striber lidt kraftigere og tydeligere. Lårene er hyppigst (hos 
sericeus sjældnere) og skinnebenene ofte (hos sericeus ikke) 
lidt mørkere. Længde 1,9—2,5 mm. 

g og 2: Som hos sericeus. 

Uabredt, men ret-sjælden (J, Ø). F.eks.: Vejle, Horsens, 
Århus, Rye; Tarup på Fyn, Refshale mose, Engestofte mose, 


Skarresø. På pil. Især maj-juni, aug. Larven i aksen af hun- 
raklerne, f. eks. af Salix caprea og cinerea; forpupning i jorden. 


Victor Hansen: Snudebiller el 


322 


3: "Elléschus''Steph; 


Følehornssvøben 7-leddet. Lårene utandede. Skinne- 
benenes spids på indersiden med en lille torn. Kløerne 
tandede. Forhofterne berørende hinanden. Snuden 
ikke tilsmalnet mod spidsen. Vingedækkerne aflange, 
deres spidser rundede i fællesskab; pygidium dækket. 


Oversigt over arterne. 


1. Snudeén og vingedækkerne sorte .... 1. bipuncetatus 
Snuden og vingedækkerne, i hvert fald delvis røde 
2. scånicus. 


1. E. bipunctåtus L. (fig. 153). Sort, følehorn, skinneben 
og fødder røde, kroppen temmelig tæt beklædt med hvidgrå 
hår, vingedækkerne bag midten hvert med en, undertiden 
utydelig, sort, brunt behåret plet. Snuden kun svagt krum- 


Fig. 153. Elleschus bipunctatus. x 18. 


323 


met. Pronotum bredere end langt, bredest foran midten fortil 
betydeligt, bagtil yderst svagt tilsmalnet. Vingedækkerne 
bredere end pronotum, med tydelige punktstriber. Længde 
2,3—2,7 mm. 

gg: Snuden knebent så lang som (hos 2 lidt længere end) 
pronotum. Følehornene indleddede så langt fra spidsen af 
snuden, som denne er bred (hos 2 lidt længere tilbage). 

Almindelig (J, Ø, B). På pil. Især maj-juni. Imago over- 


vintrer. Larver er fundet i aksen af hunrakler af Salix cinerea 
er forpupning,i jorden, udvikling. fra. 77/,. 


2. E. scånicus Payk. Rødbrun, vingedækkerne, pronotum 
og hovedet samt snudens bageste del ofte delvis mørkere. 
Oversiden med fin, hvidgrå behåring, der er pletvis tættere 
på vingedækkerne, især langs sømmen. Ligner iøvrigt bi- 
punctatus, dog er kroppen lidt bredere og pronotum har en 
smal glat længdemidtlinie. Længde 2,6—3 mm. 

&g og 2: Som hos bipunctatus. 

Meget sjælden og ikke fundet hos os i en lang årrække 
(J, Ø). Høskov ved Århus (i antal aug. 1885); Maglehøj ved 
Nakskov (i antal aug. 1919), Lille Købelev skov (1860), Falster, 
Brede (1861), Hornbæk (maj 1903). På Populus tremula. Lar- 
ven angives at minere i aksen af hunraklerne af P. tremula 


og alba øskSåliæ-viminalis; i Sverige! er ;larver fundet 75/,, 
forpupnings i jorden, %/,, udvikling 78. 


Arr Tyehlus"Germ: 


Følehornssvøben Y”-leddet. Lårene med eller uden 
tand, kløerne fligede. Forhofterne berørende hinanden. 
Snuden, set fra siden, som regel tilsmalnet fortil. 
Vingedækkernes spidser rundede i fællesskab. 2. bug- 
leds bagrand på hver side trukket tilbage. Pygidium 
hos 2 helt, hos $ næsten helt dækket. 

Arterne er knyttede til ærteblomstrede. Larverne 
lever i frugterne eller blomsterne eller i galler på blade 
eller skud; forpupning i jorden (hos polylineatus 

21” 


324 


måske i gallen); udvikling om eftersommeren; imago 
overvintrer og træffes bedst fremme for- og efter- 
sommer. 


k 


(vr | 


Oversigt over arterne. 


Baglårene med kraftig tand. Oversiden som regel 
med rødgylden skælklædning og med pronotums 
midté, vingedækkernes søm og to pletter på hver 
side hvidt skælklædt (fig. 155). Længde 2,8— 


38 mn VESA BTO ETSI ERR 1;'quinquepunctåtus 
Baglårene i det højeste med fin tand. Oversidens 
farvetegning anderledes. Længde 2—3,4 mm.... 2: 


Pronotum med 3 lyse længdebånd, i modsat fald 
(venuslus var. pseudogenistae) vingedækkerne 
mindst ”/, bredere end pronotum og dette ikke 
Usa Da SN ERE COGTONG IEEE KN 

Pronotum i det højeste med et lyst længdebånd 
i midten. Vingedækkerne mindre end ”/, bre- 

HEE SR pr SS SSI SANS Fad Se AR FOR SEER Å. 

Pronotum meget smallere end vingedækkerne, 
ikke tilsmalnet bagud, siderne i bageste halvdel 
omtrent parallelle. Længde 2,5—3,4 mm 2. ventustus. 

Pronotum kun lidt smallere end vingedækkerne, 
lidt tilsmalnet bagud, siderne i bageste halvdel 
lidt konvergerende (fig. 156). Længde 2,5— 
1 RESEN 170 RR 4. schneideri. 

Vingedækkerne med fin blygrå behåring og tæt 
hvidt skælklædt sømstribe. Snuden sort, und- 
tagen den alleryderste spids. Lårene sorte eller 
sogtbrunelk …… , JESSE HEER BE 5. lineåtulus, 

Vingedækkernes beklædning anderledes. Snuden 
(bortset fra polylineatus) rødlig fra følehornenes 
målene SES ENE + nd må SN SON KORSET 5. 

Pronotum i midtlinien med et hvidt længdebånd, 
bagud betydeligt tilsmalnet, siderne stærkt run- 
dede i hele deres længde. Vingedækkernes afveks- 
lende stribemellemrum som regel lysere 

3. polylineåtus. 


325 


Pronotum uden tydeligt hvidt længdebånd, bagud 
kun svagt tilsmalnet, siderne i bageste halvdel 
kun svagt rundéde. Vingedækkernes afvekslende 


senbemelemram" ikke See ID SAREEN DE, 2 6. 
Baglårene fint tandede. Oversiden tæt beklædt 

TEE DEERE SER ET NESS PS SEES X; 
BE ANE MERE SEES SE Sa EEN 8. 


Snuden påfaldende tyk, kun rigeligt 3 gange så 

lang som bagtil bred, omtrent ”/, kortere end 

pronotum, foran følehornenes indledningssted 

kun ca. 7/, (3) eller 1/, "gang (29) længere end på 

dette sted bred og herfra til spidsen, set fra oven, 

yderst svagt tilsmalnet. 6. og 7. svøbeled tyde- 

REE EDER ERE NE SEERE] 7. crassiråstris. 
Snuden slankere, over 4 gange så lang som bagtil 

bred, ca. så lang som pronotum, foran følehor- 

nenes indledningssted næsten 2 (3) eller 3 (2) 

gange så lang som på dette sted bred og herfra 

til spidsen, set fra oven, næsten parallelsidet. 

6. og 7. svøbeled ikke tydeligt tværbrede 

. 6. flavicollis. 
Snuden, set fra siden, stærkt krummet ved roden, 

derfra til spidsen omtrent lige og jævnt og stærkt 


a.tomentosus BE 


Fig. 154. Tychius. Hovedet set fra siden. 


tilsmalnet (fig. 154, b). Lårene tydeligt mørkere 

end skinnebenene. Hannens forskinneben ind- 

vendig i midten med en tydelig tand.. 10. melilåti. 
Snuden, set fra siden, mere jævnt krummet og i det 

højeste noget tilsmalnet (fig. 154, a). Lårene som 


326 


regel ikke mørkere end skinnebenene. Hannens 
forskinneben stiplede 114 ea beeksit ke ØE ad: 
9. Vingedækkernes punktstriber med skæl, der ikke 
er væsentligt forskellige fra mellemrummenes 
skæl, striberne derfor utydelige. 2. svøbeled ty- 
deligt længere end bredt. Snuden, set forfra, ty- 
deligt tilsmalnet fra følehornenes indlednings- 
sted. til Spider 40 sik badende are KDE AD ås janeeus: 
Vingedækkernes punktstriber med en række yderst 
fine. hår, :der..er kortere og meget. tyndere .end 
mellemrummenes skæl, striberne derfor tydelige. 
2. svøbeled næppe længere end bredt. Snuden, 
set forfra, kun meget svagt tilsmalnet fra føle- 
hornenes indledningssted til spidsen 9. tomentåsus. 


1. Tjquinquepunectatust Ey hk s]Paklende bred 
og stærkt hvælvet, sort, snuden mod spidsen samt følehorn 
og ben rødbrune, lår og kølle undertiden mørkere. Oversiden 
med aflange, rødgyldne skæl, pronotums midtlinie, vingedæk- 
kernes søm og en plet for- og bagtil på hver side hvide. Benene 
kraftige, lårene tandede, baglårene kraftigst. Snuden lidt 
kortere end pronotum, svagt krummet, set fra siden noget, 
set forfra næppe tilsmalnet mod spidsen. Pronotum bredere 
end langt, med stærkt rundede sider. Vingedækkerne kun 
ganske lidt bredere end pronotum, korte, med tydelige striber. 
Længde 2,8—3,8 mm. 

dåd: Lårerie "(isæf "de forreste) "på: undersideh. /med- lange, 
hvide frynser. 

Let. kendelig ved form, farve. og størrelse. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På Vicia. 
Larven i bælgene. 


2. T. ventustus Fabr. Oversiden brunlig, 3 linier på pro- 
notum samt vingedækkernes søm og et længdebånd på 5.—7. 
stribemellemrum hvide eller lyse, de brune skæl smalle, de lyse 
brede; oversiden sjældent næsten ensfarvet grå (var. pseudo- 
genistae Penecke); ben og følehorn rødlige, delvis mørke, 


327 


Fig. 155. Tychius quinquepunctatus. x 15. 


snuden sort, mod spidsen i det højeste ganske lidt lysere. 
Baglårene undertiden med antydet tand. Snuden lidt kortere 
end pronotum, set fra siden tydeligt, set forfra fra følehor- 
nenes indledning tilsmalnet mod spidsen. Pronotum lidt 
bredere end langt, ikke tilsmalnet bagud, siderne i bageste 
halvdel omtrent parallelsidede. Vingedækkerne brede, med 
fine striber. Længde 3—3,4 mm. 

Øg: Snuden ganske lidt kortere, følehornene indleddede lidt 
nærmere snudespidsen. 

Kendelig ved brede vingedækker, bagud ikke tilsmalnet 
pronotum, størrelsen og (normalt) farven. 


Hovedformen er kun fundet i Jylland, hvor den er udbredt 
(f. eks. Kolding, Rye, Funder, Lindum). På Sarothamnus 


328 


scoparius. Larven lever antagelig hos os i bælgene, som der- 
ved svulmer op og deformeres. Var. pseudogenistae, der ikke 
er skarpt afgrænset, og som oftest er ret lille (2,5—3 mm), er 
kun fundet ved Erløv og Bjørum i Jylland og i Hornbæk 
plantage. Dens larve angives at leve i bælge af Genista tinc- 
toria. 


3. T. pålylineåtus Germ. Oversiden med aflange, gyldent 
brune eller brungrå skæl, de afvekslende stribemellemrum på 
vingedækkerne oftest lidt lysere, pronotum langs midten samt 
vingedækkernes søm med hvid skælklædning. Snuden mod 
spidsen samt ben og følehorn rødlige, lårene og køllen mør- 
kere. Benene kraftigere end hos den følgende, baglår med 
antydet tand. Snuden lidt kortere end pronotum, set fra 
siden noget, set forfra svagt tilsmalnet mod spidsen. Pronotum 
stærkt hvælvet, bagtil noget, fortil stærkt tilsmalnet. Vinge- 
dækkerne kun ganske lidt bredere end pronotum, med tyde- 
lige striber. Længde 2,8—3,1 mm. 

g og 2: Som hos venustus. 

Let kendelig fra de følgende ved den brede krop, det store, 
stærkt hvælvede, brede og på siderne stærkt rundede pro- 
notum, farven og størrelsen. 

Sjælden (J, Ø). Horsens, Rye, Silkeborg, Frijsenborg, Laur- 
bjerg, Mols; Galgebakkerne ved Næstved (i antal ??/, og 24/,), 
Sorø, Bastbjerg skov ved Borup st., Fortunens Indelukke. På 


Trifolium, såsom T. pratense, medium, striatum og arvense. 
Larven danner vistnok galler i blomsterne. 


4. T.schneideri Hbst. (fig. 156). Nærstående til poly- 
lineatus, men let kendelig fra den ved meget smallere krop, 
lidt ringere størrelse, lysere gyldenbrun farve, hvid pande og 
snuderod, 3 hvide længdebånd på pronotum, der er svagere 
hvælvet, svagere tværbredt og svagere rundet på siderne og 
stærkere markerede, hvide afvekslende stribemellemrum på 
vingedækkerne. Længde 2,5—2,7 mm. 

å: Forskinnebenene på indersiden i yderste halvdel stærkt 
indadbuede med stærkt fremspringende endetorn. Iøvrigt som 
hos venustus. 

Let kendelig ved den smukke farvetegning. 


329 


Sjælden (J, B). Fanø, havskrænter ved Esbjerg, Vejrs, Silke- 
borgegnen, Marselisborg havskrænt, Randers, Sohngårds bak- 
ker ved Ålborg, Skagen. På Anthyllis vulneraria. Larven i 
bælgene. 


———— 


=== 


BSN 


SE 
== 


mmm: 
== 


dr 


sr: 


== 


Fig. 156. Tychius schneideri. x 20. 


5. T.lineåtulus Steph. Oversiden med fine, blygrå hår, 
vingedækkernes søm og undertiden pronotum langs midten 
med hvide skæl. Følehorn og ben rødlige eller brunrøde, lår, 
kølle og svøbens spids mørkere, snuden sort undtagen den 
alleryderste spids. Benene ret korte og kraftige, lårene næppe 
tandede. Snuden kortere end pronotum, set fra siden svagt, 
set forfra næppe tilsmalnet mod spidsen. Pronotum lidt 


330 


bredere end langt, bagtil lidt tilsmalnet, siderne jævnt run- 
dede. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, lidt kortere 
og med lidt tydeligere rundede sider end hos schneideri, med 
tydelige striber. Længde 2,3—2,5 mm. 

åg: Forskinnebenene omtrent midt på indersiden med en 
tydelig tand. 

Let kendelig ved de i oversigten angivne karakterer. 

Ret sjælden (J, Ø). Sønderborg, Åbenrå, Taps, Rårup, Rude 
strand n. ø. for Odder, Rye, Marselisborg havskrænt, Hinge 
ved Randers; Fåborg, Rettestrup, Galgebakkerne ved Næs- 
tved, Bromme plantage, Fortunens Indelukke, Holte, Geel- 


skov, Sandbjerg, Allerød, Tisvilde. På Trifolium, især T. me- 
dium og pratense. 


6. T. flavicollis Steph. Oversiden med brede, bagtil over- 
vejende afstudsede, brungule, gule eller sjældnere gråhvide 
skæl, vingedækkernes søm med endnu bredere, taglagte, oftest 
lysere skæl. Snuden mod spidsen samt ben og følehorn, und- 
tagen køllen, rødlige. Følehornene slanke. Snuden noget krum- 
met ved roden, derefter omtrent lige, set fra siden noget, set 
forfra næppe tilsmalnet mod spidsen. Pronotum lidt bredere 
end langt, bagtil kun svagt eller næppe tilsmalnet, siderne 
bagtil næppe rundede. Vingedækkerne tydeligt bredere end 
pronotum, striberne utydelige, hver med en række fine, lyse 
skæl, der er meget smallere end mellemrummenes skæl. 
Længde 2,4—2,7 mm. 

Øg: Snuden ganske lidt tykkere, følehornene indleddede lidt 
nærmere spidsen (jfr. oversigten). Forskinnebenenes inder- 
side ganske lidt stærkere indbuet. 

Sjælden (J, Ø, B). Fanø, Esbjerg, Frederikshåb plantage 
ved Vejle, Marselisborg havskrænt, Thorsager, Dronninglund 
Storskov, Skagen; Ristinge klint, Røsnæs, Veddinge bakker, 
Nykøbing S., Rørvig, Tisvilde. Hos os på Lotus corniculatus. 


Larven i bælgene. I Tyskland angives larven også fundet i 
bælgene af Melilotus officinalis og alba. 


7. T. crassiréstris Kirsch. Nærstående til /Zavicollis, men 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte karakterer. End- 
videre er benene lidt kraftigere med stærkere tværbredt 2. 


331 


fodled, vingedækkernes skæl lidt mindre brede og langt til- 
spidsede og de sekundære kønsmærker afvigende. Skælklæd- 
ningen overvejende gullig eller gulbrun, tæt, vingedækkernes 
striber meget utydelige, og, undtagen bagtil, dækkede af skæl, 
der er omtrent lige så brede som mellemrummenes skæl. 
Længde 2,5—2,8 mm. 

å: For- og mellemskinnebenene på indersiden stærkere ind- 
buede og med en bræmme af hvide, udstående hår, for- og 
mellemlårenes underside med en bræmme af hvide, spidse, 
udstående skæl. Jfr. endvidere oversigten. 


Meget sjælden (J). Kun fundet på havskrænterne ved Vem- 
mingbund og ved Skeldebro på Broagerland, i antal på Meli- 
lotus, især M. alba. Juni, aug., friskklækkede eks. midt i aug. 
Larven danner galler på plantens blade. 


8. T.junceus Reich. Oversiden med aflange gullige skæl. 
Følehorn, ben og snude rødlige. Lårene næppe tandede. Snu- 
den, set fra siden, tydeligt tilsmalnet mod spidsen. Pronotum 
lidt bredere end langt, bagtil lidt tilsmalnet, siderne ret stærkt 
rundede. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, forholds- 
vis korte, langt tilspidsede allerede fra omkring midten. 
Længde 2,2—2,4 mm. 

Øg: Snuden lidt kortere end (hos 2 omtrent så lang som) 
pronotum, såvel set fra siden som set forfra mindre stærkt 
tilsmalnet mod spidsen; følehornene indleddede nærmere snu- 
dens spids. For- og mellemskinnebenene indvendig meget 
stærkere indbuede, med meget kraftigere, stærkt fremsprin- 
gende endetorn. 

Kendetegnet ved ret korte, langt tilspidsede vingedækker 
med omtrent ensartede skæl i striber og stribemellemrum, og 
ret stærkt rundede sider på pronotum. 

metsjælden (J, Ø, B). Vemmingbund, Halk, Tørning, 
Eisbøl, Jyske Ås; Ristinge klint, Ærø, Turø, Maribo, Falster, 
Møn, Øbjerggård, Næstved, Røsnæs havskrænt, Sjællands 


odde, Lynæs havskrænt; Arnager. På ærteblomstrede, såsom 
Anthyllis, Trifolium, Lotus, Melilotus og Medicago. 


9. T. tomentåsus Hbst.Nærstående til junceus, men ad- 
skilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker og 


332 


ved, at snuden er lidt kraftigere, såvel set forfra som fra 
siden kun meget svagt tilsmalnet mod spidsen, pronotum 
lidt mindre rundet på siderne, vingedækkerne lidt smallere 
og benene lidt plumpere. Snuden lidt kortere end pronotum. 
Længde 2—2,5 mm. 

åg: Følehornene indleddede lidt nærmere snudespidsen. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På Vicia, Trifolium 
pratense og T. medium. Larven er i Tyskland fundet i blomster- 


hovederne af T. pratense sidst i maj og først i juni, udvikling 
i juli. 


10. melilåti Steph. Oversiden med hvidgrå eller gulgrå 
meget smalle, hårformede skæl, vingedækkernes søm med 
meget bredere, hvide skæl. Snuden mod spidsen samt føle- 
horn og ben rødlige, lårene mørke. Følehorn og ben slankere 
end hos tomentosus. Snuden kortere end pronotum, set forfra 
noget tilsmalnet mod spidsen. Pronotum noget bredere end 
langt, bagtil lidt tilsmalnet. Vingedækkerne mere langstrakte 
end hos de to foregående, med ret tydelige striber, der hver 
har en række fine hår, smallere end mellemrummenes skæl. 
Længde 2—2,5 mm. 

åg: Forskinnebenene indvendig omtrent på midten med en 
tydelig tand. 

Let kendelig ved snudens form (fig. 154, b), vingedækkernes 
beklædning og hannens forskinnebenstand. 

Ret sjælden (J, Ø). Jørgensgård skov ved Åbenrå, Varnæs, 
Vemmingbund, Voergård strand ved Kolding, Klakring, 
Barrit, Horsens strand, Marselisborg strand; Ærø, Ristinge 
klint, Dovnsklint, Odense, Klintholm havn på Møn, Røsnæs 


havskrænt, Amager fælled, Frederikssund. På Melilotus of- 
ficinalis og alba. Larven i bælgene. 


5. Miccotrøgus Schonh. 


Nær beslægtet med Tychius, men adskilt fra den 
ved, at følehornssvøben er 6-leddet. Lårene utandede. 


1. M. piciréstris Fabr. Sort, skinneben, undtagen roden, 
fødder, følehornenes rod og snudens spids rødlige. Under- 


333 


siden temmelig tæt beklædt med hvide skæl, oversiden be- 
klædt med hvidgrå, smalle, hårformede, på pronotums bag- 
rand og omkring scutellum bredere skæl. Snuden, set fra siden 
tydeligt, set forfra svagt fra følehornenes indledning til- 
smalnet mod spidsen, bagtil noget krummet. Pronotum noget 
bredere end langt, med noget rundede sider. Vingedækkerne 
kun ganske lidt bredere end pronotum, med tydelige punkt- 
striber. Længde 2—2,3 mm. 

åg: Forskinnebenene på indersiden stærkere krummede. 
Følehornene indleddede nærmere snudens spids. 

Almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede. Larver, pupper 
og imagines er fundet i sidste halvdel af aug. i blomsterhoveder 
af Trifolium repens. I Tyskland er larver fundet i juni-juli 


i blomsterhoveder af T. hybridum, forpupning i jorden, ud- 
vikling efter 3—4 ugers forløb. 


6. Sibinia Germ. 


Nær beslægtet med de 2 foregående slægter, men 
adskilt fra dem ved, at vingedækkernes spidser er 
rundede hver for sig og pygidium udækket. Følehorns- 
svøben 6-leddet. 

Hos vore arter er lårene utandede, kløerne fligede 
og snuden svagt eller ret svagt krummet, set fra siden 
lidt tilsmalnet mod spidsen. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes søm fortil med en stor mørk plet 2. 
Nuigedækkerne.. uden sådan, sømplet …. …. 4 roere « 3. 
2. Pronotum kun ganske lidt bredere end langt, med 
svagt rundede sider, uden stærkt udprægede 
længdebånd. Følehornene sorte eller sortbrune 
2primite 
Pronotum omtrent ”/, bredere end langt, med ret 
"Stærkt rundede sider og med to brede, sorte eller 
sortbrune længdebånd (fig. 157). Følehornene 
fødlige, mørkere mod 'spidsen . 54606 3, phaleråta. 


334 


3. Vingedækkerne beklædt med ret brede, ovale skæl, 
kun ca. ”7/, bredere end pronotum, langs søm- 
men "c211 ensere ERE BEES HE EREN 1. sodålis. 
Vingedækkerne beklædt med smalle, parallelsidede 
skæl, ca. 7/, bredere end pronotum, langs søm- 
men ikke eller i det højeste ca. ”/, længere end 
DE ae 55 SN ae TNT SN ENES SE SERRA SS. SE BD NE SEERE Å. 
4. Oversidens skæl smalle, gule eller gulbrune, skæl- 
lene i vingedækkernes punktstriber og iøvrigt en- 


kelte sprængte "skæl ude IR 4. potentillae. 
Oversidens skæl meget smalle, grå eller grågule, 
RS TAFKEdE, SAR FIS NET SRRERST ES SANNES viscåriae. 


1. S.sodålis Germ. Sort, følehorn, ben og oftest spidsen 
af snuden rødbrune. Undersiden tæt, hvidt skælklædt; over- 
siden med brungule eller gullige og isprængte, til dels rækkevis 
ordnede hvide skæl. Benene kraftige. Pronotum bredere end 
langt, bagtil lidt tilsmalnet, siderne noget rundede. Vinge- 
dækkerne mere langstrakte end hos de andre arter, med fine, 
skælklædte punktstriber. Længde 2,1—2,5 mm. 

å: Snuden lidt kortere; følehornene indleddede lidt nær- 
mere ved snudens spids. 


Meget sjælden (J, Ø). Vejrs, Moesgård havskrænt (i antal 
i juni og især i aug.), Ahl hage ved Æbeltoft, Mårup strand 
på Samsø; Ristinge klint, Tisvilde (ved Stængehuset). På 
Armeria maritima. Larven i blomsterbunden om forsommeren, 
forpupning i jorden, udvikling i aug. 


2. S. primfta Hhst., "Sort, 'Skinnebenene Tyserer "Under 
siden tæt, hvidt skælklædt; oversiden med okkerfarvede skæl, 
vingedækkerne på sømmen med en stor, gyldenbrun plet, der 
er svagt, hvidt indfattet. Benene ret slanke. Pronotum bagtil 
ikke tilsmalnet, oftest med to kun svagt antydede og svagt 
afgrænsede gyldenbrune længdebånd, bagranden i midten 
stærkt tilbagetrukket. Vingedækkerne bredere end pronotum, 
med fine, skælklædte punktstriber. Længde 1,5—1,8 mm. 

åg: Som hos sodalis. 


335 


Sjælden (J, Ø, B), oftest på lettere bund. Tørning, Fanø, 
Kolding, Tyregod, Rye, Marselisborg, Fiskerhuset ved Århus, 
Dronninglund og Dannerhøj i Vendsyssel; Hunderup, Kille- 
rup, Ullerslev mose, Liselund (Møn), Ørholm; Hasle, Ham- 
meren, Allinge. I Frankrig fundet på Spergularia rubra og 
marginata; imago søger vistnok undertiden til blomster af 
kurvblomstrede (Solidago, Taraxacum, Matricaria); i Sverige 
fundet i antal ved roden af Achillea på sandbund. Især maj 
og aug.—sept. ; 


Fig. 157. Sibinia phalerata. x 20. 


32 Syphaleråta Stev. (fig. 157). Denne art ligner primita 
en del, men adskilles let fra den, foruden ved de i oversigten 
nævnte kendemærker, ved at den er større og bredere, over- 
siden forsynet med flere enkeltvis isprængte, hvide skæl, 
navnlig i vingedækkernes punktstriber, vingedækkernes søm- 


336 


plet langt mørkere, omtrent sort og stærkere hvidt indfattet 
og pronotum bagtil lidt tilsmalnet. Længde 1,8—2,4 mm. 

å&: Som hos sodalis. 

Sjælden (J, Ø, B). Kalø havskrænt ved Kaløvig, Mårup 
havskrænt på Samsø; Ristinge klint, Høvblege, Røsnæs hav- 
skrænt; Onsbæk, Korsodde. På planter af nellikefamilien, hos 


os især på Arenaria serpyllifolia, sjældnere på Cerastium og 
Tunica prolifera. Især juni og aug.—sept. 


4. S. potentillae Germ. Meget bredere end de foregåebde 
arter. Sort, fødderne lidt lysere. Undersiden tæt, hvidt eller 
gulligt skælklædt. Oversiden med smalle, gule eller brungule 
skæl; skællene i vingedækkernes punktstriber og enkelte 
isprængte skæl hvide. Pronotum bredere end langt, ikke 
tydeligt tilsmalnet bagtil, med rundede sider, bagranden i 
midten stærkt tilbagetrukket. Vingedækkerne brede. Længde 
2,2—2,7 mm. 

gg: Følehornene indleddede betydeligt foran (hos 2 ca. i) 
midten af snuden. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På tør sandbund 
på Spergula arvensis. Larven i frugtkapslerne, forpupning i 
jorden i juni, udvikling i juli-aug. 


[S. viscåriae L. Nærstående til potentillae, men adskilt 
fra den ved de i oversigten anførte kendemærker og ved læn- 
gere følehorn, navnlig skaft samt lidt betydeligere størrelse. 
Længde 2,6—3,1 mm. 

g: Følehornene indleddede betydeligt (hos 29 lidt) foran 
midten af snuden, dennes spidsparti lidt stærkere skulpteret 
end hos 2. 


Fundet bl.a. i Skåne, Sydnorge og Luiubeckegnen. På 
Silene cucubalus og nutans, Melandrium rubrum og Viscaria 
vulgaris. Larven i frugtkapslerne.] 


7. Slægtsgruppe. 


Følehornssvøben 5-leddet. Hofteringene store (fig. 
159). Forhofterne berørende hinanden. Kløerne sam- 
menvoksede ved roden. Scutellum ikke synligt. Mel- 
lembrystets epimerer ikke synlige fra oven. 


337 


1. Nanoøphyes Schonh. 


Følehornssvøben 5-leddet, køllen bestående af 3 
løst sammenhængende led. Afstanden mellem øjnene 
smallere end snudens bredde. Pygidium delvis udækket. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne omtrent "/, gang længere end brede. 


Fendt 1,3-2 Mom MEE ELVE. k'marmoråtus. 
Vingsedækkerne i det højeste lidt længere end 
kredser Længde) FREE sun TOR å gloåbulus. 


1. N. marmoråtus Goeze (lythri Fabr.) (fig. 158). Stærkt 
varierende i farve. Som regel sort med hvidgrå behåring, der 
er kraftigst på vingedækkernes lyse partier, følehorn og ben 
rødgule, køllen og ofte lårene mørkere; vingedækkerne med 
et gult tværbånd og bag dette 2 gule pletter. Lårene utan- 
dede. Snuden slank, næsten lige, længdefuret. Pronotum lidt 
bredere end langt, fortil tilsmalnet, utydeligt punkteret. 
Vingedækkerne højt hvælvede, bredest over eller lidt bag 
skuldrene, derfra tilsmalnede bagtil, med tydelige punkt- 
striber. Længde 1,3—2 mm. 

å: Skinnebenenes spids på indersiden med en lille torn. 

Almindelig (J, Ø, B). På Lythrum salicaria. Især juni—sept. 


Larven og puppen lever i plantens frugtknude. Larver er 
fundet 27/,, larver, pupper og nyklækkede imagines ""/,—9/,. 


[N. glébulus Germ. Adskilt fra marmoratus ved de i over- 
sigten nævnte kendemærker. Forkroppen sort, følehorn og 
ben rødgule, køllen og lårspidserne mørke, vingedækkerne 
varierende i farve, som regel rødgule, en stor trekantet rod- 
plet, søm og sider samt enkelte småpletter sorte. Vingedæk- 
kerne med plettet hvid og brun behåring. Lårene utandede 
eller med yderst fin tand. Længde 1—1,5 mm. 

åg: Som hos marmoratus. 

Fundet bl. a. i Skåne. På Peplis portula. Larven i frøkap- 
slerne.] 


Victor Hansen: Snudebiller 22 


338 


Fig. 158. Nanophyes marmoratus. x 26. 


8. Slægtsgruppe. 


Følehornssvøben 5-leddet. Hofteringene små. For- 
hofterne berørende hinanden eller adskilte fra hin- 
anden. Kløerne utandede, frie eller sammenvoksede 
ved roden. Mellembrystets epimerer ikke synlige fra 
oven. Pygidium helt eller delvis udækket. 


Oversigt over slægterne. 


1. Alle bugleds bagrand lige. Panden mellem øjnene 
ikke eller kun ganske lidt smallere end snuden 2. 


339 


sd sr 
Fig. 159. Nanophyes. Forben Fig. 160. Cionus. Bugen. 


set fra undersiden. Hofterin- 
gen punkteret. 


2.—4. bugleds bagrand på hver side trukket tilbage 
(fig. 160). Panden mellem øjnene tydeligt smal- 
HEE ENTER 33 EET ERE NR ER FOER SKR ØD Å. 
2. Forhofterne adskilte fra hinanden. Forbrystet med 
snudefure og udskåret forrand (fig. 161, b). 
REE TRE 0 0 SER N Ra 3. Miarus (p. 352). 
Forhofterne berørende hinanden. Forbrystet uden 
snudefure og med simpel forrand (fig. 161, a). 
Kløerne sammenvoksede ved roden.......... 3, 
3. Vingedækkernes spidser rundede i fællesskab. De 
4 første bugled kun lidt forskellige i længde. 
Formen langstrakt 23202. 0.440 1. Mécinus (p. 340). 
Vingedækkernes spidser rundede hver for sig. De 
2 første bugled meget længere end de 2 næste. 
Formen kortere og bredere 2. Gymnétron (p. 342). 


cq. Gymnetron 


L. Miarus 
Fig. 161. Gymnetron og Miarus. Forbrystet. 
242 As 


340 


4. Fødderne med kun een klo. Forbrystets forrand 
svagt indbuet. Vingedækkerne med brede, ned- 
liggende skæl. Panden mellem øjnene over halvt 
så bred somshuden 6. Sterebnychus (p. 359). 
Fødderne med to ved roden sammenvoksede kløer. 
Vingedækkerne beklædt med hår eller smalle 
SKÆL 502% 5 RIE rs er ra SAN ERE ENENRERSEEDE 5. 
5. Kløerne ulige lange. Forbrystets forrand indbuet. 
Panden mellem øjnene ikke nær halvt så bred 
som snuden … .……-. SERBERE RERSRER 4. Cionus (p. 354). 
Kløerne lige lange. Forbrystets forrand ikke ind- 
buet. Panden mellem øjnene over halvt så bred 
som -snuden … RSS SE 5. Cléopus (p. 358). 


1. Mécinus Germ. 


Følehornssvøben 5-leddet. Kløerne sammenvoksede 
ved roden. Forhofterne berørende hinanden. Afstan- 
den mellem øjnene ikke eller kun ganske lidt mindre 
end snudens bredde. Kun pygidiums spids udækket. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne med metalblåt skær. Længde 


LS SPÆS EJ: 1 SME SETT SBS ER MESSE DTS) OSTE SEES av Heydéeni 
Vingedækkerne uden metalblåt skær. Længde 
SOE] MEE 5 se Re ER EDT An SD ISEN D 


2. 1. svøbeled ca. så langt som de 3 følgende og kun 
lidt kortere: end”skaftet (fg;162; b)..Snuden ret 


slank, stærkt Kruimmakreuen ls ÅD steisace 3. pyraster 
7. co/laris 6 hd 


Fig. 162. Mecinus. Følehorn. 


341 


1. svøbeled kun lidt længere end 2. og ikke halvt 
så langt som skaftet (fig. 162, a). Snuden kraftig, 
BEER MEE yet BÆR. oo pl bye, 1. collåris. 


1. M. collåris Germ. Sort, følehornsskaftets rod og fødder 
oftest lysere. Tyndt, gråt behåret, pronotums bagrand og 
brystets sider hvidt eller gulligt skælklædte. Lårene næppe 
tandede. Pronotum bredere end langt, fint og tæt punkteret, 
med noget rundede sider. Vingedækkerne lidt bredere end 
pronotum, striberne lidet tæt punkterede. Mellemrummene 
bredere end striberne, yderst svagt punkterede. Længde 2,8— 
3,7 mm. 

å: Følehornene indleddede omtrent så langt fra spidsen 
af snuden, som dennes bredde på indledningsstedet (hos 2 
lidt længere fra spidsen), snuden lidt kraftigere skulpteret. 

Sjælden (J, Ø). F. eks.: Højer marsk, Ribe- og Esbjerg- 
egnen (på marskenge), Fanøs østkyst; Frejlev, Løgnor, 
Præstø, Køge strand, Magleby strand (Amager), Saltholm, 
eng ved Færgelunden. På Plantago-arter, hos os især P. mari- 
tima. For- og eftersommer. Larven danner galler på stængel 


eller bladstilk. Larver er fundet ”?/,, larver, pupper og ny- 
klækkede imagines ”/, i gallerne. 


2. M.Heydéni Wenck. Sort, oversiden med tydeligt, 
metalblåt skær, yderst fint og spredt behåret. Lårene næppe 
tandede. Snuden stærkt krummet bagtil. Pronotum kun lidt 
bredere end langt, fortil kun svagt tilsmalnet, med kun svagt 
rundede sider, temmelig tæt punkteret. Vingedækkerne næppe 
bredere end pronotum, med kraftige punktstriber, mellem- 
rummene ikke bredere end striberne, med en punktrække. 
Længde 1,9—2,3 mm. 

åg: Følehornene indleddede ganske lidt (hos 2 noget) bag 
snudens midte. 

Kun fundet i Esbjerg Strandskov (i antal) og ved Carls- 
lund s. f. Randers (1 eks.). På Linaria vulgaris. Ved ketsning 


om forsommeren. I Esbjerg Strandskov er larver og pupper 
fundet i stængelgaller i aug., udv. i sept.-—okt. 


3. M. pyråster Hbst. (fig. 163). Sort, følehornsskaftets rod 
og fødderne lysere. Tyndt, gråt behåret. Vingedækkernes spids 


342 


Fig. 163. Mecinus pyraster. x 13. 


ofte rødlig. Lårene fint tandede... Pronotum lidt bredere end 
langt, fint og tæt punkteret, med noget rundede sider. Vinge- 
dækkerne næppe eller ganske lidt bredere end pronotum, med 
kraftige, yderst tæt punkterede striber, mellemrummene 
næppe bredere end striberne, fint punkterede. Længde 2,8— 
2.130, 

å: Snuden lidt kortere og tykkere, kraftigere skulpteret 
og derfor mindre blank, følehornene indleddede omtrent i 
(hos 2 tydeligt bag) midten af snuden. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På Plantago. For- og eftersommer. 
Larven er fundet i rodhalsen af P. lanceolata; forpupning i 
den øverste del af selve roden; små larver "/,, store larver, 


pupper og nyklækkede imagines ?5/,. Larven skal i udlandet 
også være fundet i stængel og bladstilk. 


2. Gymnétron Sch&nh. 


Følehornssvøben 5-leddet. Kløerne sammenvoksede 
ved roden. Forhofterne berørende hinanden. For- 
brystet uden snudefure og med simpel forrand. Af- 


343 


standen mellem øjnene ikke mindre end snudens 
bredde. Pygidium helt eller delvis udækket. 
Arterne træffes bedst for- og eftersommer. 


Oversigt over arterne. 


1. Pronotums sider tæt, hvidt eller gulligt skælklædte. 
Vingedækkerne næsten nedliggende behårede. 
ære mus | el seREn eleR RR ERNE JER HP ARRRRREER 2. 

Pronotums sider uden skælklædning ......4.…. Å. 

2. Hele undersiden tæt, hvidt skælklædt. Vingedæk- 

kerne temmelig tæt, gult behårede.. 5. villåsulum. 
Af undersiden kun mellem- og bagbrystets epi- 

merer tæt, hvidt skælklædte. Vingedækkernes 

behåring meget fin og temmelig spredt ...... 3. 


a. veronicae 6. becca bungae 


Fig. 164. Gymnetron. Pronotum. 


3. Pronotum kun lyst skælklædt på siderne og i en 
smal stribe langs bagranden. Pronotum meget 
smallere end vingedækkerne, jævnt tilsmalnet 
fremefter, siderne svagt rundede (fig. 164, a) 

6. veronicae. 
Pronotum over det hele eller i hvert fald over- 
vejende lyst skælklædt. Pronotum kun lidt smal- 


Fig. 165. Gymnetron labile. Følehorn. 


344 


Fig. 165a. Gymnetron. Hovedet af G. linariae set fra siden og af 
G. antirrhini set fra oven. 


lere end vingedækkerne, først kun svagt, derefter 
temmelig stærkt tilsmalnet fremefter, siderne 
stærkt rundede (fig. 1645). 1/3, 7. beccabuincete: 
4. Snuden ved roden meget stærkt krummet, derefter 
næsten line. (he. Fo) 1 SES G 12. linåriae. 
Snuden lige eller svagt og jævnt krummet. :.... 5. 


&. co/lirrum 


a. thapsicola 


Fig. 166. Gymnetron. Følehorn. 


5. Snuden,. set forfra og fra siden, stærkt tilsmalnet 
mod spidsen. Når snuden ses fra oven, er den for- 
reste del af følehornsfurens underrand synlig, 
hvorved snuden bliver bredest i midten (fig.165 a), 
pronotum og vingedækkerne udstående, gulligt 
eller lysebrunt behårede. 602.0000 &cantirehink 


10. 


iÅ, 


345 


Snuden set forfra og fra siden i det højeste svagt 
tilsmalnet mod spidsen, i modsat fald (hispidum) 
vingedækkerne med udstående sort behåring. . 6. 

Pronotum og vingedækkerne, set fra oven, med 
lange, udstående, sorte hår. Vingedækkerne på- 
faldende langstrakte, ca. !/, gang længere end 


BRENT rn Is aøret. Sy Dkr 9. hispidum. 
Pronotum og vingedækkerne, set fra oven, uden 
kure udstående, sorle HØR Di ar ss ER ds 


Pronotums bagrand tydeligt buet. Vingedækker- 

nes 3. stribe forener sig bagtil med 6. Skinne- 

benene sorte: Længde ;2,4-3,5 mm sy LSE 8; 
Pronotums bagrand næppe buet. Vingedækkernes 

3. stribe forener sig bagtil med 8. Længde 1,5— 

EEN ARRENE, SR RNA SFENJÆS SSR SAN MS Je 9. 
Følehornene ret korte, 2. svøbeled kun lidt læn- 

gere end bredt, køllen ikke dobbelt så lang som 

REE e. 16 DJ RD, SØS SAM NE DD 11. collinum. 
Følehornene ret lange, 2. svøbeled ca. dobbelt så 

langt som bredt, køllen over dobbelt så lang 

En red (fig. 166 7a) 2. SEPT HIVE 10. thapsicola. 
Følehornsskaftet ikke dobbelt så langt som 1. 

svøbeled (fig. 165). Vingedækkerne med gul teg- 


BE AA så LSE Ra RER ANT ANNE 1"låabile: 
Følehornsskaftet over dobbelt så langt som 1. 
es 32 1468 7 SE EEN ENE aa Mr or EINES 10. 


Pronotum bredest ved roden, her kun ganske lidt 
smallere end vingedækkerne. Fødderne røde 
2. pascudbrum. 
Pronotum tilsmalnet ved roden og her tydeligt 
smallere end vingedækkerne. Fødderne sorte 
ES re sa ME ae R RE Rs 17, 
Vingedækkernes hår lange, opstående også fortil, 
punktstriberne kraftige, mellemrummene kun 
lidt bredere end striberne med en kraftig punkt- 
række, hvis punkter ofte flyder sammen til ryn- 
ker. Skinneben ofte røde, følehornsskaftet sort 


346 


eller rødbrunt. Vingedækkernes spidsparti ofte 

med rød pll 4c0ors do here 3. rostéllum. 
Vingedækkernes hår noget kortere, fortil kun lidt 

eller næppe opstående, punktstriberne ret fine, 

mellemrummene. betydeligt bredere end stri- 

berne, med en ret fin punktrække. Skinnebenene 

sorte, følehornsskaftet rødligt. Vingedækkernes 

spidsparti ikke rødtegnet ......... 4. melanårium. 


i, underslægt Gymnétron 5. SEr: 


Vingedækkernes 3. punktstribe forener sig bagtil 
med 8. I 


1. G.låbile Hbst. Sort, følehorn, undtagen køllen, samt 
skinneben og fødder rødgule, på vingedækkerne en sidelængde- 
plet og 2 skrå tværpletter samt en lille plet bagtil gule. Over- 
siden med temmelig lang, noget opstående behåring. Føle- 
hornene indleddede bag snudens midte. Lår utandede, tykke. 
Snuden kortere end pronotum, kun ganske svagt krummet, 
svagt tilsmalnet mod spidsen. Pronotum bredere end langt. 
Vingedækkerne kun lidt bredere end pronotum, punktstribede. 
Længde 1,7—2,1 mm. 

åg: Snuden lidt kortere, tykkere, stærkere skulpteret og 
derfor mindre blank, følehornene indleddede nærmere snu- 
dens midte. 


Almindelig (J, Ø).'På Plantago. Larven angives at leve i 
svage stængelgaller eller i rodhalsen (uden galledannelse) af 
P. lanceolata. 


2. G. pascubrum Gyll. Sort, følehornenes rod samt skinne- 
ben og fødder oftest røde; vingedækkerne ofte helt eller delvis 
røde. Oversiden med fin, grålig behåring, vingedækkerne des- 
uden med længere, opstående hår. Snuden svagt krummet, 
mod spidsen næppe tilsmalnet, hos & lidt kortere end, hos 2 
ca. så lang som pronotum. Pronotum bredere end langt. Vinge- 
dækkerne kun ganske lidt bredere end pronotum, forholdsvis 
korte, med tydelige punktstriber. Længde 1,5—2 mm. 


347 


Øg: Snuden. lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) pronotum, 
tykkere, stærkere skulpteret og derfor mindre blank, føle- 
hornene indleddede omtrent i (hos 2 tydeligt bag) snudens 
midte. Forlår med tydelig, mellem- og baglår med svag tand 
(alle lår hos 2 ikke eller næppe tandede). 

På Plantago. Larver, pupper og imagines er fundet ?/,—24/, 
i frøkapsler af P. lanceolata. 


3. G.rostéllum Hbst. Sort, følehornsskaftet ofte rødbrunt, 
skinnebenene røde, sjældnere (var. stimulé6sum Germ.) 
sorte. Vingedækkerne med lange, hvide, opstående hår, spids- 
partiet ofte rødplettet. Lårene utandede. Snuden ganske lidt 
tilsmalnet mod spidsen. Pronotum bredere end langt, bagtil 
svagt, fremefter stærkere tilsmalnet. Vingedækkerne bredere 
end pronotum, de kraftige stribers punkter griber ind i mel- 
lemrummene. Længde 1,7—2,2 mm. 

åg: Følehornene indleddede noget (hos 2 kun lidt) foran 
snudens midte. Skinnebenenes indvendige spidstorn længere, 
for- og mellemskinnebenene indvendig mod spidsen tydeligt 
(hos 2 ikke) indbuede. 


Ret sjælden (J, Ø, B). F. eks. Esbjerg, Rye, Silkeborg, 
Mossø, Hulsig; Tranekær, Svendborg, Lolland, Mogenstrup, 
flere steder i Nordsjælland (f. eks. Dyrehaven, Holte, Strødam) ; 
Blemmelyng. Som foderplante angives Matricaria og Achillea, 
Plantago major samt Veronica officinalis og beccabunga. 


4. G. melanårium Germ. Nærstående til rostellum, men 
adskilt fra den ved de i oversigten anførte kendemærker samt 
ved, at vingedækkerne er lidt smallere og punktstribernes 
punkter ikke eller næppe gribende ind i mellemrummene. 
Længde 1,6—2 mm. 

åg og 2: Omtrent som hos rostellum, følehornene hos 2 dog 
indleddede ca. i snudens midte. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På Veronica- 
arter, såsom V. chamaedrys, serpyllifolia og officinalis. Imago 
overvintrer. Larven i stænglerne, på hvilke den fremkalder 
uregelmæssige misdannelser. 


348 


5. G. villbsulum Gyll. Sort, som regel vingedækkerne 
(undtagen sømmen) og oftest tildels følehorn og ben røde. 
Undersiden og pronotums sider hvidt eller gult skælklædte, 
vingedækkerne ret tæt, gult behårede, oftest med en mørk, 
rund plet på hver side. Ligner iøvrigt den følgende, men er 
gennemgående lidt større. Længde 2,5—3 mm. 

åg: Følehornene indleddede noget (hos 92 kun ganske lidt) 
foran snudens midte. Skinnebenenes indvendige spidstorn 
længere, for- og mellemskinnebenene indvendig mod spidsen 
stærkere indbuede. 

Sjælden (J, Ø). Haderslev dam, Fjerritslev; Ravnstrup eng 
og Redsle, Sundby Storskov, Sønderskov ved Flintinge, Øster 
Toreby, Øbjerggård, Holmegårds mose. På Veronica anagallis 
og beccabunga. Imago overvintrer. Larven i galler på frugt- 


bunden. Galler med larver og pupper er fundet >?5/,—18/, på 
V. anagallis, udvikling fra ”/,. 


6. G. veråénicae Germ. Sort, vingedækker, følehorn og 
ben ofte delvis lysere. Mellem- og bagbrystets epimerer samt 
pronotums sider og en smal stribe langs bagranden hvidgult 
skælklædte. Vingedækkerne fint og temmelig spredt, næsten 
nedliggende, men dog bagtil (set i profil) lidt udstående be- 
hårede. Snuden ca. så lang som pronotum, kun yderst svagt 
krummet, næppe tilsmalnet mod spidsen. Pronotum meget 
bredere end langt, bredest ved roden, derfra tilsmalnet frem- 
efter. Vingedækkerne med tydelige punktstriber, mellemrum- 
mene med en række punkter. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg: Som hos villosulum. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På Veronica-arter. Imago over- 


vintrer. Larven er i Frankrig fundet i galler på frugtbunden 
af V. beccabunga. 


7. G.beccabuingae L. Meget nærstående: til: werontcae, 
men let adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- 
mærker samt ved, at punkturen i vingedækkernes stribemel- 
lemrum er lidt kraftigere og deres behåring (set i profil) bagtil 
næppe udstående og noget kortere. Længde 1,8—2,1 mm. 

ZZ: Som hos villosulum. 


349 


Ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Fanø (hyppig på enge mellem 
klitterne på Veronica scutellata), Kandestederne, Gl. Skagen; 
Sorø, Utterslev mose, Fedmosen, Malmmosen, Donse. På 
Veronica scutellata, vistnok også på V. anagallis og beccabunga. 
Larver og pupper er fundet i galler på frugtbunden af V. scutel- 
lata. 


2. underslægt Rhinusa Steph. 


Vingedækkernes 3. punktstribe forener sig bagtil 
med 6. 


SEG antirrhini. Payk. Sort, oversidenumed kort, ned- 
liggende og med længere, udstående, gullig eller lysebrun be- 
håring. Følehornene korte, skaftet kun ca. så langt som snu- 
dens største bredde, køllen kort. Alle lår med yderst fin tand. 
Snuden lidt kortere end pronotum, yderst svagt krummet. 
Pronotum noget bredere end langt, bagtil næppe, fortil stærkt 
tilsmalnet, siderne svagt rundede. Vingedækkerne bredere end 
Pronotum. Længde 2,5—3 mm. 

å: Snuden lidt kortere, følehornene indleddede lidt foran 
(hos 2 omtrent i) snudens midte. 

Let kendelig ved den, både set forfra og fra siden, mod 
spidsen stærkt tilsmalnede snude og vingedækkernes lange, 
udstående, ret lyse behåring. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På Linaria-arter, især L. vul- 
garis. Juni—sept. Larven i galler på frøkapslerne. Larver er 


fundet i stort antal &-2/,; larver, pupper og nyklækkede 
imagines er fundet sammen i gallerne i sept. 


9. G. hispidum Brullé. Sort, fødderne lidt lysere. Over- 
siden med kort, nedliggende og med lang, udstående, sort 
behåring, også benene med lang behåring. Alle lår med yderst 
fin tand. Snuden lidt kortere end pronotum, kun svagt krum- 
met, mod spidsen noget tilsmalnet. Pronotum meget bredere 
end langt, bagtil lidt, fortil stærkere tilsmalnet, siderne noget 
rundede. Vingedækkerne noget bredere end pronotum, meget 
langstrakte. Længde 3—3,5 mm. 

åg: Som hos anthirrhini. Snuden ret mat (hos 9 i yderste 
halvdel blank). 


350 


Let kendelig ved den lange, udstående, sorte behåring og 
de langstrakte vingedækker. Are 
Meget sjælden (J). Haderslev, Viuf, Alykke ved Holsted, 


Nørholm skov. På Linaria vulgaris. Klækket i sept.—nov. Lar- 
ven i stængelgaller, i hvilke imago overvintrer. 


10. G. thapsicola Germ. Sort, med gul, sjældnere grålig, 
næsten nedliggende behåring, iblandet enkelte lidt længere 
og lidt opstående hår. Snuden kun ganske svagt krummet, 
lidt bredere foran end bag følehornenes indledningssted. Pro- 
notum mindst "/, gang bredere end langt, bredest nær roden, 
siderne noget rundede. Vingedækkerne bredere end pronotum, 
punktstriberne fine. Længde 2,8—3,5 mm. 

å&: Snuden ca. så lang som pronotum, følehornene indled- 
dede lidt foran dens midte. Lårene fint tandede. 

Q: Snuden lidt længere end hoved + pronotum, følehornene 
indleddede lidt bag dens midte. Lårene yderst fint tandede. 

Kendetegnet ved bagtil smal, hos 2 påfaldende lang snude, 
lange følehorn samt vingedækkernes tætte, lyse behåring og 
fine punktstriber. 

Meget sjælden (J). Haderslev, Eisbøl, Viuf, Nørholm skov, 


Strandkær på Mols. På Linaria vulgaris. Larven i stængel- 
galler, i udlandet også fundet i galler på frøkapslerne. 


11. G. collinum Gyll. Sort; brunligt, næsten nedliggende 
behåret. Følehornsskaft og fødder oftest lidt lysere. Benene 
kraftige, lårene fint tandede, svagest hos 2. Snuden lidt krum- 
met. Pronotum ca. !/, gang bredere end langt, bredest lidt 
bag midten, siderne stærkt rundede. Vingedækkerne bredere 
end pronotum. Længde 2,4—3 mm. 

Øg: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) pronotum, 
følehornene indleddede foran (hos 2 ca. i) snudens midte. 


Ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Haderslev, Viuf, Vejle, Fanø, 
Nørholm skov, Urup (s. f. Østbirk), Rude strand ø. f. Odder, 
Laurbjerg, Pindstrup, Svenstrup ved Ålborg, Rom hede ved 
Lemvig; Korup skov ved Odense, Bromme plantage, Dyre- 
haven, Holte, Gribskov, Tisvilde. På Linaria, især L. vulgaris. 
Klækket i sept.—okt. Larven i galler på hoved- og birødder. 


351 


12. G.linåriae Panz. (fig. 167). Sort; "kort, nedliggende 
behåret. Følehornsskaftet kort, kun lidt længere end snudens 
bredde. Lårene kraftige, ikke eller yderst fint og utydeligt 
tandede. Snuden bagtil hageformet krummet, set fra siden 
tilsmalnet mod spidsen (fig. 165 a). Pronotum ca. ”/, gang 


Fig. 167. Gymnetron linariae. x 16. 


b% 
p g 
+ 9) 


bredere - end langt, oftest. bredest omkring midten, bagtil 
noget, fortil stærkere tilsmalnet, med stærkt rundede sider. 
Vingedækkerne bredere end -pronotum, med ret kraftige 
punktstriber. Længde 2,5—3,2 mm, 

åg: Snuden betydeligt (hos 2 lidt) kortere end pronotum, 
følehornene indleddede ca. i (hos 2 bag) midten af snuden. 

Let kendelig ved den bagtil hageformet krummede snude 
og pronotums form. 


352 


Ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Haderslev, Stenderup strand, 
Viuf, Ålykke ved Holsted, Fanø, Laurbjerg, Nørre Vosborg, 
Ålborg; Bromme plantage, Holte, Lundtofte, Jægerspris, Tis- 
vilde. På Linaria, især L. vulgaris. Larven som hos collinum; 
begge arters larver ofte på samme plante. 


3: -»Miarus Stephb. 


Følehornssvøben 5-leddet. Kløerne frie. Forhofterne 
adskilte fra hinanden. Forbrystet med snudefure og 
udskåret forrand. Afstanden mellem øjnene ikke 
mindre end snudens bredde. Pygidium næsten helt 
udækket. 

Oversigt over arterne. 


1. Pronotums behåring på siderne udstående, vinge- 
dækkernes behåring lang, opstående. Baglårene 
med en fin tand. Længde 2,5—3,4 mm... 2. gråminis. 
Pronotums behåring ikke udstående på siderne, 
vingedækkernes behåring nedliggende eller svagt, 
og kun bagtil stærkere opstående. Lårene utan- 
tandede. Lane HÆS SEA. | 1 SØRGER 2. 
2. Pronotum ca. ”/, bredere end langt. Vingedæk- 
kerne. ;ca.. 7. lænigtre end brede, Længde. 1,7— 
vB ond nn UNESERRR ARR … SEEREN NERE SPY 3. micros. 
Pronotum… omtrent; 7/,. gang. brederfé end. langt, 
Vingedækkerne kun rigeligt så lange som brede. 
Længde 3-3 TAS ; sous anken 1. campånulae. 


1. M. campånulae L. (frigidus Franz) (fig. 168). Sort; fint, 
hvidgråt, nedliggende behåret. Snuden slank, svagt krum- 
met. Pronotum bredest lidt foran roden, fortil stærkt til- 
smalnet, med rundede sider, tæt punkteret. Vingedækkerne 
bredere end pronotum, siderne noget rundede. Længde 2,3— 
3 mm. 

åg: Snuden kortere end (hos 2 ca. så lang som) pronotum, 
følehornene indleddede lidt foran (hos 2 lidt bag) snudens 
midte. Sidste bugled med en dyb udhuling, der på hver side 
begrænses af en tandformet forhøjning (hos 29 simpelt). 


353 


Almindelig (J, Ø, B). På Campanula. For- og eftersommer. 
Larven i galler på frugtkapslerne. Larver, pupper og frisk- 
klækkede imagines er fundet i galler på frugtkapsler af 
C. rotundifolia ??/, og "1/,, men arten er også fundet på andre 


Campanula-arter, f. eks. C. persicifolia og på Phyteuma 
spicatum. 


LENS 


Fig. 168. Miarus campanulae. x 16. 


2. M. gråminis Gyll. Ligner campanulae, men adskilles 
let fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt 
ved, at pronotum er bredest ved roden, vingedækkerne 
lidt kortere, snuden lidt længere og hannens sidste bugled 
simpelt. Længde 2,5—3,4 mm. 

Øg: Snuden ca. så lang som (hos 2 lidt længere end) pro- 
notum, følehornene indleddede omtrent i (hos 2 lidt bag) 
snudens midte. 


Victor Hansen: Snudebiller AD 


354 


Sjælden (J, Ø). Silkeborg, Århus, Thorsager, Lindum, 
Ullits, Dybdal ved Ålborg; Odense, Båring, Rettestrup, Tis- 
vilde, På Campanula:…Juni-aug:, i; «antal 7225/78 sober 
er fundet i frøkapsler af C. rotundifolia, glomerata og per- 
sicifolia. Ved Odense blev imago fundet i antal i blomsterne 
af Knaulia arvensis, "ST, 


3. M. micros Germ. Mindre og betydeligt slankere end de 
to foregående. Sort, behåringen gullig eller gråhvid, på vinge- 
dækkerne kortere og mindre opstående end hos graminis, men 
længere og kraftigere end hos campanulae. Følehornene ind- 
leddede i snudens midte. Pronotum bredest omtrent ved 
roden, mindre stærkt hvælvet og med lidt svagere rundede 
sider end hos de to foregående. Vingedækkernes sider i midten 
kun svagt rundede. Længde 1,7—2,3 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end (hos 2 omtrent så lang som) 
pronotum, lidt tykkere, stærkere skulpteret, mat næsten til 
spidsen (hos 2 med længere blankt spidsparti). Forskinne- 
benenes endetorn kraftigere. 

Meget sjælden (Ø). Kun fundet på Højesand ved Rørvig 
med nærliggende sandmarker (i antal "?/,—15/,, på Jasione 
montana, i hvis frugtbund larven lever) og på havskrænter 


ved Sejerøbugten ud for Veddinge bakker (!"/,). Imago klæk- 
ket. 8/, af blomsterne. 


4: Clonus Clairv: 


Følehornssvøben 5-leddet. Lårene med en spids 
tand, kløerne sammenvoksede ved roden, hos åg tyde- 
ligt, hos 2 svagt ulige lange. Forbrystets forrand ind- 
buet. Forhofterne berørende hinanden. Panden imel- 
lem øjnene meget smallere end snuden. Pronotum 
bredere end langt, tilsmalnet mod spidsen, siderne 
kun svagt rundede. Scutellum temmelig stort. Vinge- 
dækkerne meget bredere end pronotum, højst ganske 
lidt længere end brede, sømmen med to mørke pletter, 
en fortil og en bagtil. Pygidiums yderste spids udæk- 
ket. 2.—4. bugleds bagrand på hver side trukket til- 
bage (fig. 160, p. 339). 


355 


Larverne til denne og de to følgende slægters arter 
lever frit på næringsplantens blade, omgivet af en 
slimet masse, i hvilken de forpupper sig, og som der- 
efter stivner; også pupperne findes på bladene. Imago 
især i juni-—sept. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes grundbehåring sort eller sortgrå 2. 
Vingedækkernes grundbehåring grønlig eller grå- 


2. Pronotum hvidt eller gulligt, med smalt sort, fortil 
forsvindende midtparti. Bagbrystet tæt hvidt 
ler sulliet behåret ÆRTER 20 1. scrophulåriae. 
Pronotum hvidt eller gulligt med stort, også fortil 
bredt sort midtparti. Bagbrystet kun på siderne 
tæt hvidt eller sulligt behåret... 2. tuberctulosus. 
3. Snuden, set fra siden, tydeligt tilsmalnet mod 
spidsen, stærkest hos 9. Snuden hos 2 meget 
blank og kun meget fint punktuleret foran føle- 
hornenes indledning. Længde 3,8—4,4 mm 
3. hortulånus. 
Snuden, set fra siden, ikke eller næppe tilsmalnet 
mod spidsen. Snuden hos begge køn kraftigt 
punkteret og ret mat helt eller næsten helt til 
TTT 1 ERROR T AERSERER SAD DER ER DSE HEE SRSEN VE NERE RESENS 4. 
AV sedækkerne kun, ganske lidt (ca. "/,).. længere 
end brede. Længde 3,2—3,8 mm..... AV re ritarsis. 
Vingedækkerne ca. !/, længere end brede. Længde 
RER IE 3] all longicéllis var. montånus. 


1. C.scrophulåriae L. (fig. 169). Sort, følehornsskaftets 
rod lidt lysere. Følehornskøllen tydeligt kortere end svøben. 
Følehornene indleddede foran snudens midte. Snuden noget 
krummet, mod spidsen ikke tilsmalnet, tæt rynketpunkteret. 
Vingedækkernes afvekslende stribemellemrum bredere, med 
sorte fløjlspletter, adskilte ved små, hvide pletter; sømmen 
for- og bagtil med en særlig stor, sort fløjlsplet og bag den 

2" 


356 


forreste samt foran og bag den bageste en hvid plet. 
Længde 4—5 mm. 

gg: Snuden ca. så lang som (hos 2 noget længere end) 
hoved + pronotum. Følehornene indleddede lidt nærmere snu- 
dens spids. 


Fig. 169. Cionus scrophulariae. x 10. 


Almindelig (J, Ø). På Scrophularia, imago undertiden også 
på Verbascum. I Holsten nogle gange fundet på Buddleya 
variabilis. 


2. C.tuberculésus Scop. Nærstående til scrophulariae, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er den noget mindre, følehornssvøben lidt længere, 
kun ganske lidt kortere end køllen, panden mellem øjnene 
smallere, vingedækkerne forholdsvis lidt kortere og de små, 


357 


lyse pletter på stribemellemrummene ikke så hvide. Længde 
3,5—4 mm. 
å: Som hos scrophulariae. 


Almindelig (J, Ø, B). Levevis som scrophulariae. 


3. C. hortulånus Geoffr. Sort eller brunlig, grønligt be- 
håret, vingedækkerne med lignende tegning som hos scrophu- 
lariae. Følehornsskaftet og tildels svøben brunrøde, køllen 
tydeligt kortere end svøben. Snuden ganske svagt krummet, 
ca. så lang som hoved + pronotum. Længde 3,8—4,4 mm. 

åg: Snuden, set fra siden noget (hos 2 stærkt) tilsmalnet 
mod spidsen, mat og kraftigt punkteret til kort fra spidsen 
(hos 2 kun fint punktuleret og meget blank fra følehornenes 
indledningssted), følehornene indleddede noget (hos 9 kun 
ganske lidt) foran snudens midte. Penis, set fra oven, mod 
spidsen ganske svagt udvidet, siderne bag udvidelsen ganske 
svagt indsvajede (fig. 170, c). 


a.migritarsis b.longicollis c. kortulanus 
var. mon tanus 


Fig. 170. Cionu3;. Penisspidsen. 


Sjælden (Ø). Kun fundet på Falster og Lolland, hvor den 
er meget udbredt. På Scrophularia og på Verbascum nigrum 
og thapsus. Larver er fundet i stort antal i juli på blomster- 
knopper af V.nigrum. I Holsten nogle gange fundet på 
Buddleya variabilis. 


4. "CC. nigritårsis Reitt. (»thåpsus« 1. udg.). Meget nær- 
stående til hortulanus, men adskilt fra den ved, at snuden 


358 


hos begge køn, set fra siden, næppe er tilsmalnet mod spidsen 
og også hos 2 er kraftigt punkteret og mat næsten til spidsen. 
Endvidere er snuden set fra oven (forfra) hos begge køn 
(navnlig partiet uden for følehornenes indledningssted) bre- 
dere end hos hortulanus, størrelsen lidt ringere og vingedæk- 
kernes bageste sømplet oftest lidt mindre. Længde 3,2—3,8 mm. 

å: Følehornene indleddede noget (hos 2 kun ganske lidt) 
foran snudens midte. Penis, set fra oven, betydeligt tilsmalnet 
mod spidsen (fig. 170, a). 

Meget sjælden (Ø). Kun fundet enkelte steder på Lange- 


land, Falster og Lolland (bl. a. ved Maribo). På Verbascum 
nigrum, sjældnere på V. thapsus. 


[C. longicéllis Bris. var. montånus Wingelmuiller. Nær- 
stående til de to foregående, men adskilt fra dem ved de af 
oversigten fremgående skelnemærker. Snuden er kraftigere 
end hos de foregående og vingedækkernes forreste sømplet 
gennemgående noget bredere. Længde 4,2—5 mm. 

åg og 2: Som hos nigritarsis. Penis meget bredere end hos 
de to foregående, mod spidsen jævnt og yderst svagt til- 
smalnet. (fig; 170, Dj 


Fundet bl. a. i Skåne og Sydnorge. På Verbascum thapsus.]| 


». Cléopus Steph. 


Adskilt fra Cionus ved, at forbrystets forrand ikke 
er indbuet, at kløerne er lige lange, og at panden 
mellem øjnene er over halvt så bred som snuden. 
Vingedækkerne omtrent ”/, længere end brede. 

Om levevis se under Cionus. 


1. C. pulchéllus Hbst. Brun, skinneben, fødder og føle- 
horn rødlige, oversiden med brunlig og hvidgrå behåring. Føle- 
hornene indleddede langt foran snudens midte, køllen ca. så 
lang som svøben. Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, 
svagt krummet, punkteret, ikke tilsmalnet mod spidsen. 
Vingedækkerne med spredte opstående lyse hår, bag midten 


359 


med et antydet, sort tværbånd, de afvekslende stribemellem- 
rum med små, sorte fløjlspletter, adskilte ved lysere pletter, 
sømmen for- og bagtil med en længere sort plet. Længde 
2,9—3 mm. 

åg: Følehornene indleddede ganske lidt nærmere snudens 
spids; snuden ganske lidt kortere. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Scrophularia. 


Især juni-juli. Larver fundet i antal på Sc. nodosa i tiden 
9-24/., forpupning sidst i juni, udvikling først i aug. 


6. Sterednychus Suffr. 


Adskilt fra de to foregående slægter ved, at fød- 
derne kun har een klo, og at oversiden er beklædt 
med brede, nedliggende skæl. Forbrystets forrand 
svagt indbuet. Panden mellem øjnene over halvt så 
bred som snuden. Vingedækkerne ca. ?/, længere end 
brede. 

Om levevis se under Cionus. 


1. St. fråxini Degeer. Sort, følehorn og ben brunlige. 
Oversiden gråligt, brunligt eller sort skælklædt. Følehornene 
indleddede foran snudens midte, køllen meget kortere end 
svøben. Snuden svagt krummet, punkteret, ikke tilsmalnet 
mod spidsen. Pronotum langs midten sort; vingedækkerne 
oftest med en stor mørk fællesplet i midten, undertiden helt 
sorte; Længde 3—3,2 mm. 

Øg: Snuden ganske lidt (hos 2 betydeligt) længere end 
hoved + pronotum, følehornene indleddede nærmere snudens 
spids. 

Almindelig (J, Ø, B). På ask. Især maj-juni, aug. Larver 
og pupper er fundet i antal på bladene i juni. 


9. Slægisgruppe. 
Følehornssvøben 6- eller 7-leddet. For- og mellem- 
skinnebenenes spids udvendig med en indadrettet 
(hos Rhamphus yderst utydelig) torn. Kløerne frie, 


360 


tandede (undtagen hos Rhamphus), 3. fodled tolappet. 
Bagbenene springben, med fortykkede lår. Forhof- 
terne berørende hinanden eller adskilte fra hinanden. 
Øjnene foroven oftest nærmede stærkt til hinanden. 
Mellembrystets epimerer ikke synlige fra oven. Pygi- 
dium oftest helt eller delvis udækket. 


Oversigt over slægterne. 


1. Følehornene knæede, indleddede i hvert fald 
noget foran snudens rod 1. Rhynchaenus (p. 360). 

Følehornene ikke knæede, indleddede ved snudens 
Far Tie. DTIP 2 Se 2. Rhåmphus (p. 370). 


Fig. 171. Rhamphus. Hoved. 


1. Rhynchaenus Clairv. 
(Orchéstes Ill.). 


Følehornene knæede, med 6- eller 7-leddet svøbe, 
indleddede i hvert fald noget foran snudens rod. For- 
hofterne oftest berørende hinanden. .Øjnene foroven 
som regel nærmede stærkt til hinanden. 

Larverne er bladminerere, forpupning i minen; i 
hvert fald de fleste af arterne overvintrer som imago 
og træffes sommeren igennem. 


Oversigt over arterne. 


1. Mellem- og bagbrystets episterner behårede. Lå- 
rens :slærktifortykkede 185, jones ri ak 


361 


Mellem- og bagbrystets episterner hvidt skæl- 
klædte. Scutellum tæt hvidt behåret. Lårene 
ERE Far rele 555 Fer Re SSR TE RR 14. 

Føltbørnssvøben leddet. 3320 SR ER SE Så 

Følehornssvøben 7-leddet. Øjnene omtrent be- 
rørende hinanden på panden. Scutellum tæt 
hvidt behåret. Pronotums sider og skuldrene 
en lange, udstående: hår 2, IKEA RE ZT; 

Følehornene indleddede meget længere fra roden 
af snuden, end denne er bred; skaftet mindst 
ca. så langt som 1.+ 2. svøbeled (fig. 172, c). 
Forlårene med en yderst fin tand midt på un- 
dersiden, baglårene midt på undersiden vinkel- 
formet eller tandformet udvidede og oftest til- 
lige med flere yderst fine småtænder. Bagskinne- 
ktnenes, indersidesret stærkt: hut: 50084500 4. 

Følehornene indleddede ca. så langt fra roden af 
snuden, som denne er bred, skaftet højst ganske 
lidt længere end 1. svøbeled (fig. 172,a og b) 8. 

Pronotums sider og vingedækkernes skuldre uden 
udstående hår. Kroppen ensfarvet sort, fint 


FEER behåret) dal) 130 der aser BAS 
Pronotums sider og vingedækkernes skuldre (set 
mn oven). med lange, udstående hår .20041.%0 5. 


Øjnene næsten berørende hinanden på panden 
is quéreus. 
Øjnene adskilte på panden ca. så langt fra hin- 
Slkdenssom :snudens>-halve: bredden. 6. 


a.testaceus b.rusci Cc. fagt 


Fig. 172. ØRhynchaenus. Hoved. 


10: 


14, 


12. 


13. 


14. 


15. 


362 


Oversiden (bortset; fra" behåringen) sort 112 p ile 
Oversiden (bortset fra behåringen) rød...... ØR FÅ 

Oversiden ensiarvet rod. 5 OSSE IR ur nius 
Oversiden, delvis. rød, .delyk'sort-t såden ra 4. ålni. 


Øjnene adskilte på panden mindst så langt fra 

hinanden som snudens halve bredde (fig. 172, a) 

6. teståceus. 

Øjnene kun yderst kort adskilte fra hinanden på 

palidens (HE AYSND) LAGE SUS DTAEGEE ANA EYNSESE 9: 
Vingedækkerne sorte, uden anden lys tegning end 

en lille sømplet bag scutellum. Pronotums sider 

og skuldrene med lange, udstående hår. Benene 


sorte, fødderne sæppe -bysere ao in Der 1018; 
Vingedækkerne med udbredt lys tegning. I hvert 
dd foddeme rødgran Jamil ber SR 10. 


Skinnebenene rødlige, bagskinnebenene dog un- 

dertiden mørke. Pronotums sider og skuldrene 

med enkelte udstående, ret lange, hvidgule hår 
8. avellånae. 

Skinnebenene sorte. Pronotums sider og skuldrene 


idéen Sådanne hår: REAL. JR SONS Srrisci, 
Vingedækkerne sorte uden lys tegning; kun scu- 

tollumtividt behårektdaskly, Bo. yo 2 1%rstiema: 
Vingedækkerneé: med toulyse, tværbånds 2144310: JE 12. 
Fødderne sortereller brom sunored. menn. 11. sålicis. 
FERIER FEE SEE AG od see EK EEN GEL ES ER 


Vingedækkernes to tværbånd vage, afbrudt af 
punktstriberne og derved opløst i en tværrække 


af smalle lengdestribder ES EDSER VS 10. decoråtus. 
Vingedækkernes to tværbånd ret skarpt markerede 
og tæt behårede SEN LEDTE, OFTERE, rufitårsis; 


Følehornssvøben 7-leddet. Længde 1,5—1,8 mm 
TS, foligrum 
Følehornøsvøben. G-leddet 0 0 ØR RR SER 15. 
Større, 2—2,3 mm. Følehorn og ben gule, lårenes 
midtparti mørkere. Vingedækkerne lidt over "/, 
gang længere end brede og lidt over 3"/, gang så 
lange son DFODOPUN 105 SERRA 13. p6puli. 


363 


Mindre, 1,5—1,8 mm. Følehorn og ben oftest gen- 
nemgående mørkere. Vingedækkerne lidt under 
1/, gang længere end brede og rigeligt 3 gange 
såklangessom'pronotum! 420277. 14. angustifrons. 


1. R. quércus L. Rød, rødbrun eller brunsort, oversiden 
med tæt, silkeagtig, nedliggende behåring, der på vingedæk- 
kerne er tættest i en stor trekantet plet fortil på sømmen, 
og desuden med opstående behåring. 2. svøbeled lidt kortere 
end 1. Baglår med en række tydelige småtænder. Pronotum 
meget bredere end langt, med antydet midtfure. Vingedæk- 
kerne med tydelige punktstriber. Længde 2,7—3,7 mm. 

å: Snuden ganske lidt (hos 2 ca. "/,) længere end pronotum. 


Almindelig (J, Ø, B). På eg. Larver og pupper fundet 7"/, 
iusans-blæreminer, udviklet 7”3/,, 


2. R. pilésus Fabr. Sort, følehorn og fødder lysere, over- 
siden med ret tæt, hvid og grå eller okkerfarvet, spættet, 
næppe opstående behåring. 2. svøbeled omtrent så langt som 
1. Baglårenes småtænder langt finere og utydeligere end hos 
quercus. Pronotum meget bredere end langt. Vingedækkerne 
med tydelige punktstriber. Længde 2,5—3,4 mm. 

eo. hos gulercus. 


Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). På eg. Larver 
fundet i gang-blæreminer ”&/,—2/., udviklet sidst i juni. 


3. R.rufus Schrank. Rød, oversiden med spredt, gullig, 
noget opstående behåring. 2. svøbeled lidt kortere end 1. 
Baglår med fine småtænder. Pronotum meget bredere end 
langt. Vingedækkerne med kraftige punktstriber. Længde 
2,4—2,6 mm. 

&Snuden gariske lidt. (hos 2 omtrent ”/,) længere end 
pronotum. 

Sjælden (J, Ø). Åbenrå, Vemmingbund, Nørholm skov, 
Bygholm, Lemvig; Svendborg, Odenseegnen, Bremersvold, 
Køge ås, Roskilde, egnen omkring København, Malmmosevej 
(Holte), På elm. I/antal. bl. a.??/,—7/.. Larver, pupper og ny- 
klækkede imagines er fundet i gang-flademiner (eller gang- 
blæreminer) "-Z/,, forpupning i en kokon i minen; pupper 
kuhdet "udviklet 77/,; larver fundet -8/,. 


364 


4. R. ålni L. (saltåtor Geoffr., Hoffm.). Sort, følehorn, fød- 
der, pronotum og vingedækkerne samt meget sjældent ho- 
vedet røde, vingedækkerne hvert med en mindre, sort plet 
fortil og en større bag midten; tegningen dog meget varierende, 
idet pletterne endog undertiden kan mangle helt. Vingedæk- 
kernes behåring lidet tæt, skråt opstående. 2. svøbeled kun 
lidt kortere end 1. Baglårenes småtænder tydelige. Pronotum 
meget bredere end langt, undertiden med en sort plet. Vinge- 
dækkerne med kraftige punktstriber. Længde 2,5—3,2 mm. 

å: Snuden ca. så lang som (hos 9 lidt længere end) pro- 
notum. 

Meget sjælden (J). Vemmingbund (på Ulmus carpinifolia, 


i antal 7/,, fåtallig 17-19/,), Sottrup, Åbenrå fjord. Undertiden 
på bævreasp og birk. Larven danner gang-blæreminer. 


5. R. fågi L. (bøgeloppen) (fig. 173). Sort, følehorn og fød- 
der røde, oversiden med fin, nedliggende, ikke meget tæt, gul- 
brun behåring. 2. svøbeled betydeligt kortere end 1. Bag- 
lårenes småtænder utydelige. Pronotum meget bredere end 
langt. Vingedækkerne forholdsvis langstrakte, med tydelige 
punktstriber. Længde 2,4—2,6 mm. 


Fig. 173. Rhynchaenus. fagi. x 17. 


365 


gg: Snuden ganske lidt (hos 9 noget) længere end pronotum, 
lidt kraftigere skulpteret, følehornene indleddede i (hos 2 lidt 
bag) snudens midte. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På bøg. Æglægning finder sted, 
så snart bøgen er sprunget ud; larvestadiet, der begynder 
kort efter æglægningen, varer ca. 3 uger (gang-blæreminer), 
puppestadiet ca. 14 dage. Imago overvintrer. Undertiden 
skadelig for skovbruget. Imago optræder som skadedyr i 
frugthaver ved at begnave kirsebær, små æbler m.m. 


6. R. teståceus Mill. (ålni Hoffm.). Hovedformen er rød- 
lig, undersiden og snudespidsen mørkere. Oversiden med gul- 
lig, nedliggende, ikke ret tæt, pletvis (i reglen 5 pletter) tyndere 
og mørkere behåring. Snuden længere end pronotum. 2. svøbe- 
led kun lidt kortere end 1. Forlårene med yderst svagt tand, 
baglårene midt på undersiden vinkelformet eller svag tand- 
formet udvidede. Pronotum meget bredere end langt, bagtil 
med mere eller mindre tydelig midtfure. Vingedækkerne med 
kraftige punktstriber. Længde 2,7—3,2 mm. 

å: Snuden kortere, kraftigere skulpteret. 

Var. semirufus Gyll. Hoved, snude, pronotum og ofte 
(helt eller delvis) benene sorte. Længde 2,6—3 mm. 

Var. pubéscens Stev. Helt sort eller sortbrun. Længde 
2,6—3 mm. i 

Hovedformen er almindelig (J, Ø, B). På el og birk... Især 
juli-aug. Larver er fundet i juni-juli, udviklet i juli-aug. 
Forpupning i minen, der som regel er en gang-blæremine. 
Arten er i Sverige flere gange optrådt massevis på birk og el. 


Varieteterne er meget sjældne (J, Ø). Lysbro, Lindum, 
Tjele, Lyngby åmose. På birk. 


7. R.iåta Fabr. Sort, fødder samt følehornenes skaft og 
kølle lysere. Oversiden med fin og tynd, mørk behåring, en 
lille plet på vingedækkerne bag scutellum (men ikke selve 
scutellum) tæt hvidt behåret. Snuden tydeligt udvidet mod 
spidsen. 2. svøbeled meget kortere end 1. Forlårene næppe 
tandede, baglårene med fine småtænder. Pronotum bredere 
end langt, med antydet midtfure. Vingedækkerne med kraf- 
tige punktstriber. Længde 2—2,5 mm. 

åg: Snuden ubetydeligt kortere end hos 2. 


366 


Meget sjælden (J). Kun fundet i Esbjerg Nørreskov (i antal 
på Myrica gale, maj-juni), Lindum skov (på pil) og Store 
Vildmose (på M. gale). Også i udlandet fundet på M. gale 
og pil og desuden på el og poppel. Larven danner blære- 
miner. Larver fundet ?1/,, forpupning i en kokon i minen. 


8. R. avellånae Donov. Sort, følehorn, skinneben og fød- 
der rødlige, bagskinnebenene undertiden mørke. Behåringen 
nedliggende, hvid eller hvidgul, på vingedækkerne dannende 
en stor, bred rodplet; der fortil når ud'til 6-punktstribe og 
bagtil på 2. stribemellemrum er trukket ud i 2 spidser, og 
et smalt tværbånd bag midten. 2. svøbeled betydeligt kortere 
end 1. Forlårene utandede, baglårene med nogle yderst svage 
småtænder. Pronotum meget bredere end langt. Vingedæk- 
kerne med kraftige punktstriber. Længde 2,2—2,5 mm. 

å uden tydelige sekundære kendetegn. 

Sjælden (J, Ø). Draved skov, Ulfslyst ved Haderslev, Nør- 
holm skov, Gyllingnæs, Bryrup, Mattrup, Spandet egekrat, 
Lavrbjerg; Langesø (Fyn), Stensgård ved Harpelunde, Frej- 


lev, Guldborg. L.,.Redsle,… Svenstrup ved, Borup: st:>Dyre= 
haven. På eg. Juni-sept. Larven danner gangminer. 


9. R.rusci Hbst. Sort, følehorn og fødder rødbrune. Be- 
håringen nedliggende, hvid, på vingedækkerne dannende en 
smal plet bag det mørke scutellum og 2 ofte noget afbrudte 
tværbånd. 2. svøbeled omtrent så langt som 1. Alle lår utan- 
dede. Pronotum meget bredere end langt. Vingedækkerne med 
tydelige punktstriber. Længde 2,2—2,5 mm. 

Øg uden tydelige sekundære kendetegn. 


Almindelig (J, Ø, B). På birk. Maj-sept. Larven danner 
gangminer. 


10. R. decoråtus Germ. Sort, følehorn og fødder rødlige, 
behåringen nedliggende, hvid, på vingedækkerne dannende 2, 
af hvide linier bestående tværbånd, scutellum tæt hvidt be- 
håret. Føl hornene indleddede rigeligt så langt fra roden af 
snuden, som denne er bred, skaftet lidt længere end 1. led, 
dette rigeligt så langt som 2. Alle lår utandede. Pronotum 
meget bredere end langt. Vingedækkerne med kraftige punkt- 
striber. Længde 2,2—2,5 mm. 


367 


åg: Snuden kortere, foran følehornenes indledningssted ca. 
2 (hos 2 rigeligt 21/,) gang så lang som bred. 


Sjælden (J, Ø). Fredsted ved Haderslev, Bramdrup skov 
ved Kolding, Vejle, Greisdalen, Horsens; Christianssæde, Jæ- 
gerspris Nordskov, Ørholm, Gribskov. På pil, f. eks. Salix 
pentandra og purpurea. Larven danner gangminer. I udlandet 
undertiden på poppel. 


Fig. 174. ØRhynchaenus salicis. x 20. 


FEER SAs L. (fig. '174); "Sort, følehornene oftest noget 
lysere. Behåringen nedliggende, hvid og gullig, på vingedæk- 
kerne dannende 2 tydelige, bugtede tværbånd, det forreste 
bredest, forlænget fremefter langs sømmen og bagud på 2. 
stribemellemrum, scutellum tæt hvidt behåret. Følehorns- 
skaftet mindst så langt som 1.—2. svøbeled, 2. svøbeled be- 
tydeligt kortere end 1. Alle lår utandede. Pronotum bredere 


368 


end langt. Vingedækkerne med kraftige punktstriber. Længde 
2,2—2,5 mm. 

åg: Snuden kortere, følehornene indleddede omtrent i (hos 
C lidt bag) snudens midte. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På pil. Larver er fundet på 


Salix cinerea (pletminer) ”?/, og 21/,, udvikling henholdsvis i 
juli og aug. I udlandet også på poppel. 


[R. rufitårsis Germ. Meget nærstående til salicis, men 
adskilt fra den ved, at fødderne er rødlige, pronotum stærkere 
tværbredt og størrelsen lidt betydelige. For- og mellemskinne- 
benene undertiden rødlige eller brunlige. Længde 2,5—3 mm. 

Denne art er bl. a. fundet i :Hamburgegnen, hvor den er 
udbredt, men ikke hyppig og oftest kun enkeltvis, samt i 
Sodermanland i Sverige. Den er fundet på pil (Salix caprea) 


og poppel; larven angives at leve i unge skud af Populus 
tremula og canescens.] 


12. R.stigma Germ. Sort, oversiden yderst fint og tyndt, 
nedliggende, mørkt behåret, scutellum tæt hvidt behåret. 
Følehornsskaftet ca. så langt som 1.—4. svøbeled, 1. og 2. 
svøbeled omtrent lige lange, ret korte. Alle lår utandede. 
Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne med kraftige 
punktstriber. Længde 2,4—3 mm. 

Øg: Snuden kortere, følehornene indleddede lidt foran (hos 
C ca. i) snudens midte. 


Ret almindelig (J, Ø). På pil, birk, el og hassel. Larven 
danner gang-blæreminer. 


13. R. populi Fabr. Sort, følehorn og ben gule, baglårene 
i midten mørke. Scutellum tæt, hvidt behåret, oversiden 
iøvrigt meget fint og tyndt, gråligt behåret. Alle lår utandede. 
Pronotum over ”/, gang bredere end langt, ret stærkt punk- 
teret. Vingedækkerne langstrakte, med ret kraftige punkt- 
striber, mellemrummene svagt hvælvede. Længde 2—2,3 mm. 

åg uden tydelige sekundære kendetegn. 

Kendelig fra de to følgende ved betydeligere størrelse og 
gennemgående lysere ben og følehorn, fra foliorum yderligere 


369 


ved 6-leddet følehornssvøbe og fra angustifrons yderligere ved 
de under denne anførte skelnemærker. 


Almindelig (J, Ø). På pil og poppel. Larven er fundet 
minerende på Salix acutifolia, Populus molinifera og P. pyra- 
midalis (pletminer) i antal i aug., udvikling i aug.—sept. 


sr Aansistifrons"West:l Nærbeslægtet: med! populi, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er pronotum kun rigeligt !/, bredere end langt, 
med lidt mindre stærkt rundede sider og vingedækkernes 
stribemellemrum lidt smallere og lidt stærkere hvælvede. 
Panden mellem øjnene er ganske lidt smallere end hos populi 
og følehornsskaftet såvel som 2. svøbeled i forhold til 1. 
svøbeled lidt kortere end hos populi, men disse karakterer er 
noget varierende og derfor lidet anvendelige. Alene den ringe 
størrelse gør straks arten "kendelig fra populi, medens den 
6-leddede svøbe let adskiller den fra foliorum, som yderligere 
har stærkere mikrochagrinet pronotum end både angustifrons 
og populi. Lænde 1,5—1,8 mm. 

å: Snuden bagtil ganske lidt kraftigere skulpteret. 

Sjælden (J, Ø). Esbjerg Nørreskov, Als odde ved Mariager, 
Svinkløv, Slettestrand, Løkken; Lersøen, Damhusmosen, 


Lyngby Åmose, Rudeskov, Tisvilde. På pil, bl.a. Salix 
viminalis. 


15. R.folibrum Muller. Sort, følehorn, skinneben og ofte 
fødder lysere, scutellum tæt, hvidt behåret, oversiden iøvrigt 
meget utydeligt behåret. Alle lår utandede. Panden mellem 
øjnene meget smallere end snuden. Pronotum bredere end 
langt, ret stærkt punkteret. Vingedækkerne med ret kraftige 
punktstriber og noget hvælvede mellemrum. Længde 1,5— 
1,8 mm. 

åg: Snuden bagtil ganske lidt kraftigere skulpteret. 


Sjælden (J, Ø). Kærgård skov, Nørholm skov, Fårup sø, 
Rye Sønderskov; Odenseegnen. På Salix cinerea og caprea. 


Victor Hansen: Snudebiller 24 


370 


2. Rhåmphus Clairv. 


Følehornene ikke knæede, indleddede ved snudens 
rod, de 2 inderste led større og tykkere. Forhofterne 
adskilte fra hinanden. Øjnene berørende hinanden på 
panden (fig. 171). Kløerne uden tydelig tand, for- 
kloen i hvert fald lidt længere end bagkloen. 

Larverne er bladminerere, forpupning i minen. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkernes sider i midten lidt stærkere ud- 
videde, siderandene her lidt bredere afsat. Pro- 
notum lidt stærkere tilsmalnet bagtil, bredest 
lidt længere fra roden. g: Penis se fig. 175 

1. pulicåTius 


pulic: 


OX Ya. 
Fig. 175. Rhamphus. Penis set fra siden. 


Vingedækkernes sider i midten lidt mindre stærkt 
udvidede, siderne her lidt smallere afsat. Pro- 
notum lidt mindre stærkt tilsmalnet bagtil, 
bredest lidt nærmere roden. g: Penis se fig. 175 

2. oxyacånthae. 


Fig. 176. Rhamphus pulicarius gg. Højre forfods kloled. 


371 


1. R. pulicårius Hbst. (fig. 177). Sort, nøgen, følehornene, 
undtagen køllen, rødgule. Pronotum bredere end langt, punk- 
teret. Vingedækkerne med punktstriber. Længde 1,3—1,6 mm. 

Øg: For- og mellemføddernes forreste klo længere og meget 
kraftigere end den bageste, mod roden stærkt vinkelformet 
udvidet (fig. 176). Penis set fra siden noget krummet (fig. 175). 


Fig. 177. Rhamphus pulicarius. x 30. 


2: For- og mellemføddernes forreste klo kun meget lidt 
kraftigere end den bageste. 

Meget almindelig (J, Ø). På birk, pil, poppel og Myrica. 
Især maj-juni. Larven er fundet om efteråret, overvintring i 
minen, forpupning (i denne) og udvikling næste forår. 


2. R.oxyacånthae Marsh. Meget nærstående til puli- 
carius, men adskilt fra den ved de i oversigten angivne karak- 
terer samt ved, at kløerne hos begge køn er kortere og finere. 
Længde 1,3—1,5 mm. 

24+ 


372 


&: For- og mellemføddernes forreste klo noget længere og 
kraftigere end den bageste, men meget kortere og spinklere 
end hos pulicarius 3. Penis, set fra siden, tydeligt: stærkere 
krummet end hos pulicarius (fig. 175). 

Arten har været sammenblandet med pulicarius og er an- 
tagelig udbredt som denne. Eksemplarer foreligger fra Lol- 
land, Falster og Sjælland. Larven minerer i blade af Crataegus, 


Pyrus, Sorbus og andre nærstående planter. Levevis iøvrigt 
som pulicarius. 


7. underfam. Api&ninae. 


Snuden mindst dobbelt så lang som bred. Føle- 
hornene ikke knæede (blandt de danske arter danner 
kun ÅApion dissigiile en undtagelse). Trochanterne 
store, lårene fæstede på deres spids (ig. 16, b, p: 23): 
Mellemhofterne kugleformede eller tapformet frem- 
stående. Pygidium dækket. 


1. Åpion Hbst. 


Følehornssvøben 7-leddet, køllen som regel tæt- 
leddet. Lårene (hos vore arter) utandede, kløerne 
oftest fligede. 

Af vore arter lever A. simile på birk og A. minimum 
på pil, de øvrige arter på urteagtige planter, især 
planter hørende til ærteblomstrede, kurvblomstrede, 
syrefamilien, læbeblomstrede og katostfamilien, men 
derimod ikke (som Ceuthorrhynchus) korsblomstrede 
og rubladede. Larven lever i foderplantens stængler, 
rødder, blade, blomster eller frugter, ofte galledan- 
nende, undertiden minerende, og forpupper sig i reg- 
len sammesteds. Imago klækkes hyppigst i juli-aug. 
og træffes bedst fremme på planterne om eftersom- 
meren og, efter overvintring, i maj-juni. 


313 


Oversigt over artsgrupperne. 


Snuden stærkt Lilspidset, mere eller mindre pose- 
agtigt udvidet på undersiden (fig. 178—181). På 


æren Fom sir ede sad es ne une L-aruppe (p. 375); 
Snuden ikke eller kun svagt tilspidset, ikke pose- 
sekret udvidet på undersiden. dede VÆ 


Vingedækkerne med tæt behåring, der danner en 
af tværbånd bestående tegning. Kroppens grund- 
farve brun, benene rødgule. På Urtica 
T3 "Suppe (DD; 436): 
Niusedækkerne uden sådanne tværbånd ........ 3; 
Snuden ved roden på hver side med en tandfor- 
met, nedadrettet udvidelse, under hvilken føle- 
hornene er indleddede (fig. 183, p. 332). Benene 
helt eller delvis lyst…farvede. Vingedækkerne 
med hårformede skæl, der ofte danner lyse 
længdebånd. På Genista eller Sarothamnus 
i. ÆPUDDE(D. 3681) 
Snuden ikke eller kun svagt udvidet ved roden, 
uden tydeligt tandformet fremspring; i modsat 
fald benene sorte og vingedækkerne fint, gråt 
SUE TES See BSL ER AE SR SS SDEVLE E Å. 
Grundfarven rød, gullig eller brunrød. På Rumex 
7. eroppe (mm. 418), 


Grundfaåarven sort eller metallisk... evee SØ 
MeRsne helt eller delvis lyst. farvede. 12440208, 6. 
Benene helt sorte eller sortbrune.............. LO: 


Vingedækkerne på 3. stribemellemrums rod med 
en lille hvid hårplet. Hannens snude i forreste 
halvdel rød. På Malvaceae.... 11. gruppe (p. 434). 
Vingedækkerne uden sådan hårplet. Snuden hos 
begge køn ensfarvet mørk (undtagen hos nigri- 
ENE Bee Et GL NÅ 9] å 'Æ 
Følehornene indleddede nær ved snudens rod, så 
at afstanden fra snudens spids til indlednings- 
stedet er dobbelt så stor som afstanden fra dette 
BERUSET FREDENS Da KNÆ be am &; 


10. 


2%. 


12. 


13. 


374 


Følehornene indleddede i eller nær ved snudens 
midte, På Reb lolistede LIS STS DEER 
Lårene helt eller overvejende rødgule. På ærte- 
blomstrede eller på Mercurialis 12. gruppe (p. 
I hvert fald mellem- og baglårene sorte eller brun- 
sorte. På læbeblomstrede 
73. flavimånum i 14. gruppe (p. 
Oversiden nøgen eller meget fint og utydeligt be- 


KT Ta REDER Se SEREDER ) ARSEN EN SEEST E—7396 4. gruppe (DD: 
Oversiden med tæt, hvidlig, iøjnefaldende be- 
Ben: 455 ogs 35. viciåae i b-eruppe dn: 


Vingedækkernes sømstribe fortsat til roden. Føle- 
hornene indleddede nær ved snudens rod, så at 
afstanden fra snudens spids til indledningsstedet 
er mindst 3 gange så stor som afstanden fra 
dette til snudens rod. På læbeblomstrede 

14. gruppe (p. 

Vingedækkernes sømstribe afkortet ved roden, i 
reglen ikke fortsat forbi spidsen af scutellum, i 
modsat fald følehornene indleddede i eller nær 
ved snudens midte. Ikke på læbeblomstrede. . 

Pronotum stærkt hvælvet, både på langs og på 
tværs, siderne stærkt rundede (fig. 199, p. 424). 
Vingedækkerne hos sorte, hos 2 metalblå eller 
-grønne. På kurvblomstrede.... 8. gruppe (p. 

Pronotum cylindrisk eller konisk, undertiden noget 
rundet. på: siderne eller' fortil ndsnøret 65.7 

Scutellum meget lille, næppe synligt. Vingedæk- 
kernes skuldre kun meget svagt afsat. Oversiden 
blankt sort, nøgen. På ærteblomstrede 

2. gruppe (D. 

SCORE EÆRELESET DVERGEINER oven sine tres REE sen EN TERE 

Scutellum langt, mindst ca. dobbelt så langt som 
bredt. Vingedækkerne metalfarvede. På Mal- 
UDREDE se SIE Ds RR ADR d 10. gruppstp: 

Scutellum af normal form og størrelse, ikke dob- 
DeRL Sk langi, or DEO. sr end st 


437). 


vi 


422). 


12. 


380). 
13. 


432). 


375 


14. Vingedækkerne matsorte, bagtil meget stærkt 
kugleformet udvidede, fortil tilspidsede, over 
skuldrene kun omtrent halvt så brede som på 
det bredeste sted langt bag midten (fig. 187, 

p. 393). Følehornene sorte, højst lidt lysere ved 

roden) På Sarofhamnus 1440.. +. 5. gruppe (p. 392). 
Vingedækkerne ikke kugleformet udvidede bagtil, 

i modsat fald er de metalfarvede eller følehor- 

mene: helt eller "delvis rødgule … 0 00 15, 

15. Følehornene tykke, indleddede nær ved snudens 
rod, så at afstanden fra snudens spids til ind- 
ledningsstedet er mindst 3 gange så lang som 
afstanden fra dette til snudens rod. På kurv- 
REE SAN TADRE RARE 9. gruppe (p. 425). 

Følehornene som regel slanke, indleddede nær- 
mere snudens midte, så at afstanden fra snudens 
spids til indledningsstedet er højst 2!/, gang så 
stor som afstanden fra dette til snudens rod. 
sd kurvblomsirede "0 less sehr 16. 

16. Vingedækkerne sorte, ret blanke, nøgne, ca. dob- 
belt så brede som pronotum. Snuden mindst så 
lang som hoved + pronotum. På ærteblomstrede 

19. filiråstre 1,4 gruppe: (pD-391). 

Vingedækkerne metalfarvede; i modsat fald tydeligt 
behårede og ret matte eller ikke dobbelt så brede 
som pronotum eller snuden ikke så lang som 
hoved + pronotum. De fleste arter på ærte- 
blomstrede, nogle på Rumex eller andre planter 

6. gruppe (p. 394). 


1. artsgruppe. 
(Oxystoma Dum.). 


Snuden meget bredere ved roden end ved spidsen, 
poseagtigt udvidet under følehornenes indlednings- 
punkt, svagest hos subulatum. Fra denne udvidelse er 
snuden også set fra siden tilspidset udad. Hovedets 


376 


underside udhulet. Følehornsfurerne dybe og for- 

svindende i hovedets udhulede parti. Benene lange 

og slanke. Øjnene hvælvede. Pronotums bagrand ind- 

buet på hver side. Vingedækkerne stærkt eller ret 

stærkt hvælvede, bredest bag midten, striberne tyde- 

ligt punkterede, smallere end de flade mellemrum. 
På ærteblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


1. Farven blå, vingedækkernes sømstribe når ikke 


ORE 5 5 7 5 ER en EEN SDR ES BENE OFRENE es 1. pomånae. 
Farven sort, vingedækkernes sømstribe fortsat til 
FED 2: SEN 50 6 ES UAE 3) BEEN VR STE RE ENGEN RG ARD AE TEN EERE 2 
Fig. 178. d' P. 
Apion subulatum. Fig. 179. Apion opeticum. 


2. Snuden mere jævnt tilsmalnet fra roden til spidsen 
(fig. 178), meget svagt udvidet på undersiden 

5. subulåtum. 
Snuden hovedsageligt tilsmalnet foran følehor- 
nenes indledningspunkt, stærkt poseagtigt ud- 

videt nedentimder delle DUNKE 221054 6507.3 2 ad 

3. Snuden brat indsnævret foran følehornsroden (fig. 
179). Rodstykket fladt, groft punkteret, spidsen 
cylindrisk, blank; følehornene kraftige, sorte, 

kun skaftets rod ofte brunlig ....... op etieuim. 


371 


Snuden jævnt tilspidset i lige eller buede linier, 
Følehornene slankere, enten helt eller delvis 
12 NERE SE - MR. SRSPSENRESBENEESEE — SBEESERSRER 4. 
4. Snuden stærkt stumpvinklet udvidet på under- 
siden (fig. 180). Følehornene hos & helt gule, 
hor C-mørkéte. mod spidsen 256) 7. B.æTÅåceae, 


| 4 
; ff 2 ; P 
Fig. 180. Apion craccae. Fig. 181. Apion-cerdo. 
Snuden mindre stærkt, afrundet-udvidet på under- 


siden (fig. 181). Følehornene sorte med de 2 rod- 
BEER HELE" eller ERVTS) "BUE LOE? 1 Av cerdo. 


1. A. pomdnae Fabr. (fig. 182). Mat blåsort, vingedæk- 
kerne blå eller grønlige, følehornene sorte, bagtil lysere. Be- 
håringen på oversiden fin og spredt, på undersiden længere 
og tættere. Hovedet bredere end langt, pronotum ca. så langt 
som bredt, konisk, tæt punkteret, med fin midtfure på bageste 
halvdel. Længde 2,7—3,4 mm. 

&g: Snuden stærkere behåret, parallelsidet næsten til spid- 
sen, der er kort og stumpt tilspidset, med fin længdekøl i 
midten. Undersiden stumpvinklet udvidet. 

Q: Snuden slankere, mindre parallelsidet, gående mere 
jævnt over i en længere, slank, cylindrisk spids. 


Almindelig (J, Ø, B). På Vicia sepium, Lathyrus pratensis 
og andre ærteblomstrede. Yngler i bælgene. 


378 


Fig. 182. Apion pomonae 9. X 14. 


2. A.opéticum Bach. Mat sort, fint og spredt behåret. 
Følehornsskaftets rod ofte brunlig. Hovedet bredere end langt. 
Panden fint, undertiden utydeligt længderidset. Pronotum 
omtrent så langt som bredt, svagt konisk, meget groft, noget 
sammenflydende punkteret, midtfuren når ofte til foran 
midten. Længde 2,4—2,8 mm. 

&g: Snuden stærkere behåret, parallelsidet indtil lidt foran 
følehornsroden, derpå brat indsnævret; spidsen cylindrisk, 
omtrent af en trediedel af hele snudens længde (fig. 179). 
Undersiden stumpvinklet udvidet. 

2: Snuden som hos $, kun er spidsen længere, blankere, 
cylindrisk (fig. 179). Udvidelsen på undersiden lidt kortere 
og mere vinkelformet. 


3'79 


Kun fundet i Jylland, hvor den er udbredt, men ikke al- 
mindelig. På Lathyrus-arter, vistnok især L. vernus, måske 
også på Vicia cracca. 


3. A. cråccae L. Mat sort, med temmelig stærk og tæt, 
hvidlig behåring. Hovedet bredere end langt. Panden med 3 
fine længderidser. Pronotum lidt bredere end langt, konisk, 
midtfuren ofte bred og fortsat til foran midten. Vingedæk- 
kerne forholdsvis korte. Længde 2,3—2,6 mm. 

åg: Snuden med stærk behåring, der langs midten skiller 
sig til begge sider, set fra oven parallelsidet 'til følehorns- 
roden, derpå indsnævret til spidsen, set fra siden stærkt stump- 
vinklet udvidet på undersiden (fig. 180). Følehornene helt gule. 

Q: Snudens spids lidt længere (fig. 180). Følehornene gule 
ved roden, brunlige mod spidsen. 


Almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Vicia cracca 
og hirsuta og Lathyrus silvestris. Yngler i bælgene. Talrige 
larver, pupper og imagines er fundet sammen >/, i bælge af 
Y- Rirsiita. 


4. A. cérdo Gerst. Mat sort, fint og spredt, på undersiden 
stærkere behåret. Hovedet ca. så langt som bredt. Panden 
længderidset. Pronotum ca. så langt som bredt, stærkt konisk, 
tæt og temmelig groft punkteret, midtfuren fortsat til midten 
eller lidt foran denne. Længde 2,4—2,8 mm. 

åg: Snuden behåret, set fra oven mere eller mindre tydeligt 
indsnævret ved roden, rundet udvidet og atter indsnævret, 
temmeligt fint, langs midten ikke eller utydeligt punkteret, 
set fra siden med en afrundet udvidelse på undersiden (fig. 
181). 

2: Snuden som hos gg, kun mindre behåret, spidsen længere 
og slankere (fig. 181). 


Almindelig (J, Ø, B). På Vicia cracca og Lathyrus pratensis. 


Juni, sept. Larver i alle størrelser, pupper og imagines er 
fundet i aug. i bælgene af de nævnte planter. 


5. A.subulåtum Kirby. Mat sort, følehornsskaftets rod 
lysere; fint og meget spredt behåret. Hovedet lidt bredere 
end langt, panden længderidset. Pronotum omtrent så langt 


380 


som bredt, tæt punkteret. Midtfuren fin, når udover midten. 
Længde 2,4—2,8 mm. 

Snuden er hos begge køn langt mindre krummet, langt mere 
jævnt tilspidset fra rod til spids (fig. 178) og langt mindre 
udvidet på undersiden end hos gruppens andre arter. 

å: Snuden kortere, stærkere punkteret, og spidsen tykkere 
og mindre blank end hos 92. 

Sjælden og oftest enkeltvis (J, Ø, B), hyppigst mod syd. 
Larven og puppen i bælgene af Lotus corniculatus, Lathyrus 


pratensis,vog ;forskellise., arter af "Vicia. Larver. er, funder 16 
i en bælg af L. pralensiss kreknins TS 


2. arltsgruppe: 
(Synåpion Schilsky). 

Scutellum meget lille, næppe synligt. Vingedæk- 
kernes skuldre kun meget svagt afsat. Oversiden 
blankt sort, nøgen. 

På ærteblomstrede. 


6. A.ebeninum Kirby. Kulsort, med noget fedtet glans, 
nøgen. Snuden ikke ret stærkt krummet. Pronotum rigeligt 
så langt som bredt, meget spredt og fint punkteret med en 
aflang rodgrube, der oftest når frem til midten, undertiden 
længere. Vingedækkerne højt hvælvede, med stærkt rundede 
sider, bredest ganske lidt bag midten; punktstriberne dybe, 
mellemrummene lidt bredere, hvælvede. Længde 2,3—2,6 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, robust, mat, 
fint og temmelig tæt punkteret, noget nedtrykt ved roden. 

C: Snuden så lang som hoved + pronotum, lidt slankere, 
blankere og mere spredt punkteret. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B), hyppigst i vore syd- 
lige egne. På Lotus, Lathyrus vernus og måske andre ærte- 


blomstrede. Larven angives af nogle at leve i bælgene, af 
andre i stænglerne. 


381 


3. artsgruppe. 
(Exapion Bedel). 


Oversiden beklædt med hårformede skæl. Snuden 
ved roden på hver side over følehornenes indlednings- 
sted med en tandformet, nedadrettet udvidelse (fig. 
183). Pronotum ret tæt og kraftigt punkteret, bagtil 
med kort midtfure. Benene helt eller delvis lyse. &: 
1. mellem- og bagfodsled indvendig ved spidsen med 
en lille, spids tand (hos compactum yderst svag og 
utydelig). 

På Genista eller Sarothamnus. 


Oversigt over arterne. 


1. Skællene på vingedækkerne ensfarvet hvidgrå, 
jævnt fordelte i rækker på stribemellemrum- 
es FE Rs Es rs al ne 7.-ditficile: 

Skællene dels brune, dels hvide eller hvidgrå, på 
hvert vingedække dannende en lys længde- 
eee ERE ES as ER VRE s 2. 

2. Vingedækkerne kort ægdannede, med et stærkt 
sølvhvidt længdebånd. Tænderne på snuden 
sk Længde 1,9-27 MM 8. compåctum. 

Vingedækkerne langt ægdannede, med et svagt, 
lyst bånd, der strækker sig ira skulderen skråt 
indad mod sømmen. Tænderne på snuden store. 
kaænele 222 6 78. So. Tuscirøstre. 


7. A. difficile Hbst. Mat sort, benene rødgule, med mørkere 
fødder, følehornene gule, mørkere mod spidsen. Beklædt med 
fine, hårformede, hvidgrå skæl, der ikke dækker grundfarven. 
Brystet, sidste bugled og undertiden roden af vingedækkernes 
søm tættere beklædt med hvidlige skæl. Snuden sort, glinsende, 
tænderne stærke. Panden tæt og stærkt punkteret. Pronotum 
lidt bredere end langt, fortil indsnøret, bag midten med paral- 
lelle sider. Vingedækkerne med kraftigt punkterede, men lidet 


382 


dybe striber og flade, fint punkterede mellemrum. Længde 
1,8—2,3 mm. 

åg: Snuden knapt så lang som pronotum, svagt krummet. 
Vingedækkerne ret smalle. 

2: Snuden lidt længere end pronotum, næsten lige. Vinge- 
dækkerne bredere. 


Kun fundet i Jylland f. eks. ved Haderslev (på guldregn), 
Kolding, Vejle, Lillering v. f. Århus, Lemvig, Ålborg, Han- 
sted. På Genista tinctoria. Juni-—okt. Larven i bælgene. Talrige 
larver, pupper og imagines er fundet i bælgene først i sept., 
talrige imagines i okt. 


8. AÅ. compåctum Desbr. (fig. 183). Brunsort, følehorn og 
ben rødgule, fødderne oftést mørkere. Panden, siderne af 
pronotum tæt, midten sparsommere, samt en bred stribe på 
hvert vingedække, indtagende 3.—5. stribemellemrum, dæk- 


Fig. 183. Apion compactum. x 23. 


383 


kede med hvide, hårformede skæl; det øvrige af vingedæk- 
kerne dækket med brune, noget metalglinsende, meget finere 
og tyndere hårformede skæl. Undersiden med hvide skæl, 
tættest på brystet og de sidste 3 bugled. Snuden oftest sort, 
men undertiden lysere. Pronotum lidt bredere end langt, med 
bagtil stærkt rundede sider, fortil konisk, med svag eller 
utydelig indsnøring. Vingedækkerne med stærkt punkterede, 
temmelig brede punktstriber, der dog i reglen dækkes af skæl- 
klædningen; mellemrummene flade, tæt punkterede. Længde 
1,9—2,2 mm. 

å: Snuden omtrent så lang som pronotum. Vingedæk- 
kerne smallere, bagtil mindre udvidede. 

Q: Snuden så lang som hoved + pronotum. Vingedækkerne 
mere udvidede bagtil. 


Kun fundet i Jylland, hvor den er udbredt. På Genista. 
Juni-okt. Larven i bælgene. Imagines og larver er fundet 
sidst i aug. i bælge af G. tinctoria. 


9. A.fusciréstre Fabr. Brunsort, følehorn og ben rød- 
gule, roden af lårene samt fødderne og køllen mørkere. Over- 
siden med fine, hårformede skæl, der på siderne af pronotum 
og et skråt, bagtil forsvindende længdebind på hvert vinge- 
dække er meget kraftigere og hvidgrå, iøvrigt brunlige. Un- 
dersiden med hvidgrå skæl. Snuden slank, glat, sort. Pro- 
notum omtrent så langt som bredt, fortil konisk indsnævret, 
siderne næsten rette, kun bagtil svagt rundede. Vingedæk- 
kerne kun lidt bredere end pronotum, stærkt hvælvede på 
langs, siderne næsten parallelle, striberne noget utydeligt 
punkterede, mellemrummene næsten flade, fint punkterede. 
Skulderbulen stærkt fremtrædende. Længde 2,2—2,6 mm. 

Øg: Snuden så lang som pronotum, krummet. 

2: Snuden så lang som hoved + pronotum, næsten lige. 


Almindelig i Jylland på gyvel. Juni-okt. Larven i bælgene. 
Larver og friskklækkede imagines er fundet i bælgene &/,. 


384 


4. artsgruppe. 
(Protåpion Schilsky). 


Kroppen sort, i det højeste med meget svagt grøn- 
ligt eller blåligt skær på vingedækkerne, oversiden 
nøgen eller med meget fin og utydelig behåring. Snu- 
den i reglen lang og slank, følehornene indleddede 
langt fra dens rod. Benene delvis rødlige, undtagen 
hos filirostre. 

På ærteblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


1,eBenene ensTarveL Sorte KGS s serne Fe 19. AHLIFOStre: 
Benene "delvis Føde 3 SS SIS seere pe Fee ERE 2. 
2. Bagskinnebenene helt eller delvis mørke ....... 
Alle 'skinnebenene EL Føde TT en ER RUGE 
3. Bagskinnebenene rødgylermod. roden 5 4.553: 
Bagskinnehenene ensfarvet mørke 21.8 2. ONE 
4. Vingedækkerne korte, bagtil kort tilspidsede. 
Følehornsskaftet betydeligt længere end snu- 
dens bredde og end 1.+2. svøbeled.. 10. dissimile. 
Vingedækkerne længere, bagtil længere tilspidsede 
(fig. 186). Følehornsskaftet ikke længere end 
snudens bredde eller end 1. +32. svøbeled 11. våripes. 
5. Snuden kun meget svagt krummet. Pronotums 
punktur temmelig fin, temmelig tæt og ikke ret 
dyb. Alle frochanterne røde noir. 14. åprieans. 
Snuden ret stærkt krummet. Pronotums punktur 
— bortset fra interjectum — kraftig og meget tæt 6. 
6. Følehornsskaftet tydeligt længere end snudens 
bredde på indledningsstedet og end 1.+2. 
svøbeled. Pronotums punktur meget grov og 
tæt, noget rynket. Alle trochanterne røde. J: 
For- og mellemhofterne med en lille, spids, 
nedadrettet torn. Længde 2,4—2,7 mm 15. ononicola. 
Følehornsskaftet ikke tydeligt længere end snudens 
bredde på indledningsstedet eller end 1.+2. 
Er) Mee let, Senere rad] orange Eg HE - 3- BRT edtRRERE Ta 


SM 4 RR SE 


"BH 


8. 


10. 


385 


Følehornene ret lange og slanke, oftest med rød- 
gul rod. Alle trochanterne røde. $: For- og mel- 
lemhofterne med en lille, spids, nedadrettet torn 
16. assimile. 
Følehornene kortere og plumpere. g: For- og mel- 
KKR ENDE simple sober. bor. bonde hes 8. 
Mellem- og bagtrochanterne brunsorte. Prono- 
tums punktur kraftig og meget tæt. $: Penis 
BE SNE 200 RENT stortersntedles 12. aestivum. 


a. aestivum 


6. interjectum 


Fig. 184. Apion. Penis set fra siden. 


Mellem- og bagtrochanterne røde eller (29) brun- 
lige. Pronotums punktur lidt mindre kraftig og 


EL 2: Penis se fig. 184 D...... 13, interjécetum., 
Følehornene ensfarvet rødgule (køllespidsen dog 
uuulertiden lidt.mørkere). 2.53 0s00, gracilipes. 
FEE ellen Mørk 4300 suse Rd En 10. 
Følehornene mørke med rødgul rodhalvdel, køllen 
jangstrakt. Længde 1,9—2,2 mm....... 17. flåvipes. 
Følehornene rødgule, med kort, sort kølle. Længde 
an lene sn 18. nigritårse. 


10. A. dissimile Germ. Sort, oversiden blank. Følehornene 


meget slanke og lange, sorte, undtagen skaftet hos g. Benene 
rødgule, fødderne og skinnebenenes yderste halvdel sorte, for- 
skinnebenene dog undertiden næsten helt lyse. Hovedet lidt 
bredere end langt, panden groft, sammenflydende punkteret. 
Pronotum ca. så langt som bredt, indsnævret fortil og bagtil, 


Victor Hansen: Snudebiller 20 


386 


med buede sider, groft og tæt punkteret, midtfuren oftest 
utydelig. Vingedækkerne korte, med skarpt fremtrædende 
skuldre, striberne fine, svagt punkterede. Mellemrummene 
brede og flade. Længde 2—2,3 mm. 

gå: Snuden stærkt krummet, så lang som hoved + pronotum, 
mat og meget bred ved roden, derpå pludseligt indsnævret, 
svagt vinkelformet udvidet ved følehornenes indledning, 
blank og fint punkteret mod spidsen. Følehornenenes skaft 
klart rødgult, kølleformet udvidet mod spidsen (fig. 185, b). 


ad É 


Fig. 185. Apion dissimile g, a: bagben, b: følehorn. 


Bagskinnebenene krumme, stærkt udvidede mod spidsen 
(fig. 185, a). Fødderne udvidede, forføddernes 1. og 2. led med 
konkav inderside og indvendig med en tand ved 1. leds spids 
og ved 2. leds rod. 

C: Snuden krummet, meget lang og tynd, lidt udvidet ved 
følehornenes indledning, især på undersiden. Følehornene 
sorte. 

Let kendelig fra gruppens andre arter ved de tvefarvede 
bagskinneben i forbindelse med de brede, korte vingedækker 
og hannens ejendommelige sekundære kønsmærker. 

Udbredt i Jylland, iøvrigt sjælden (J, Ø, B). Ristinge klint, 
Maribo, Sakskøbing, Øster Toreby, Køge, Ravneholm, 
Nøddebo; Blemmelyng. På Trifolium arvense. Larven i blom- 


sterne. Talrige larver og pupper er fundet ?9%/,, talrige pupper 
og imagines, men kun få larver i aug. 


11. A. våripes Germ. (fig. 186). Sort, oversiden blank. 
Følehornene brunsorte, lidt lysere ved roden; benene rødgule, 


387 


den yderste halvdel af de 4 bageste og undertiden også af 
de 2 forreste skinneben samt endvidere fødderne sorte. Ho- 
vedet lidt bredere end langt, længderynket-punkteret mellem 
øjnene og på panden. Pronotum ca. eller rigeligt så langt som 


Fig. 186. Apion varipes 2. x 20. 


bredt, indsnævret fortil, og let indsnøret for og bag; punkturen 
temmelig kraftig og meget tæt, midtfuren oftest skarp og 
fortsat til midten. Vingedækkerne bredest over midten, stri- 
berne smalle, fint punkterede, mellemrummene brede, flade 
eller svagt hvælvede. Længde 2—2,5 mm. 

Øg: Snuden tyk, krummet, ca. så lang som hoved + pro- 


25" 


388 


notum, tæt og tydeligt punkteret, noget mat. Forskinne- 
benene stærkt krummede. 

2: Snuden slank, lidt længere end hoved + pronotum, blank, 
meget fint og spredt punkteret, stærkt krummet. Forskinne- 
benene lige. 

Let kendelig fra gruppens andre arter ved de tvefarvede 
bagskinneben i forbindelse med de langstrakte vingedækker. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Trifolium 
pratense og arvense. Larven er i udlandet fundet i stængler 
af T. pratense og i rødder af T.repens, men angives også at 
leve i blomsterne. 


12. A.aestivum Germ. (trifolii Hoffm.). Sort, oversiden 
blank; følehornene brunsorte, roden undertiden lidt lysere, 
benene rødgule, fødderne, de 4 bageste skinneben og de 4 
bageste eller undertiden alle trochantere brunsorte. Hovedet 
noget bredere end langt, panden svagt nedtrykt, utydeligt 
længderidset. Snuden noget krummet. Pronotum ca. så langt 
som bredt, let indsnævret fortil, kraftigt og meget tæt punk- 
teret, midtfuren oftest kort og kraftig. Vingedækkerne svagt 
udvidede bagtil, punktstriberne fine, men dybe, fint punk- 
terede, mellemrummene svagt hvælvede. Længde 1,8—2,1 mm. 

Øg: Snuden så lang som hoved + pronotum, mat, punk- 
teret. Penis set fra siden jævnt krummet (fig. 184, a). 

2: Snuden meget længere end hos Z, tynd, blank og glat. 

Blandt gruppens arter med ensfarvede, mørke bagskinne- 
ben kendetegnet ved de korte følehorn, noget krummet snude, 
kraftigt og meget tæt punkteret pronotum, mørke mellem- 
og bagtrochantere og hannens simple for- og mellemhofter. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Trifolium, 
især T. pratense. Larven i frugtbunden. Levevis iøvrigt om- 
trent som hos apricans. Undertiden skadelig. 


13. interjéctum Desbr. Yderst nærstående til aestivum, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Endvidere er følehornenes 1. og 3. led lidt længere og øjnene 
lidt fladere hvælvede. Længde 1,8—2,1 mm. 


389 


åg: Penis betydeligt længere end hos aestivum, set fra siden 
i rodhalvdelen kun svagt krummet, derefter stærkere krum- 
met mod spidsen, selve denne kort opadbøjet (fig. 184, b). 

Kun fundet på et åbent bakketerræn ved Ganløse Egeds 
sydkant på Ononis repens i sommeren 1961, i antal bl. a. %/,, 
samt på Hammeren (1 eks. "”/, 1964). Muligvis har den hos os 


været sammenblandet med aestivum. Af Hoffmann betragtes 
den kun som en dårligt afgrænset ab. af aestivum. 


14. A.åpricans Hhbst. Sort, oversiden lidet glinsende. 
Følehornene brunsorte, roden i større eller mindre udstræk- 
ning rødgul. Benene rødgule, fødderne, lårspidserne og de 4 
bageste skinneben brunsorte. Hovedet noget bredere end langt, 
panden undertiden furet imellem øjnene. Pronotum omtrent 
så langt som bredt, med rundede sider, svagt indsnøret bagtil, 
stærkere fortil, midtfuren oftest kort, men skarp. Vingedæk- 
kerne svagt udvidede bag midten, punktstriberne fine, svagt 
punkterede, sømstriben dybere. Længde 2,2—2,5 mm. 

å: Snuden tyk, omtrent så lang som hoved + pronotum, 
fint punkteret. 

QC: Snuden slank, meget længere end hoved + pronotum, 
blankere, med en svag, punkteret fure på hver side af midten. 

Blandt gruppens arter med ensfarvede mørke bagskinneben 
kendetegnet ved kun meget svagt krummet snude, temmelig 
fin og kun temmelig tæt og ikke ret dyb punktur på pronotum, 
røde trochantere og hannens simple for- og mellemhofter. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På Trifolium, især T. pratense, 
på hvilken den gør betydelig skade. Larven fortærer blom- 
sterne; puppen i blomsterne eller i jorden; imago gnaver hul- 
ler i bladene. Æglægning fra først i maj til midt i aug. Ud- 


viklingen tager godt 1 måned. Imago overvintrer, undertiden 
2 eller endog 3 gange. Parring efter overvintringen. 


15. A.ononicola Bach. Af form omtrent som varipes. 
Sort, oversiden blank. Følehornene slanke, langt behårede, 
sorte, lysere mod roden; benene rødgule, fødderne, lårspid- 
serne og de 4 bageste skinneben brunsorte. Hovedet så langt 
som bredt, panden med furer mellem øjnene. Snuden ret 
stærkt krummet. Pronotum rigeligt så langt som bredt, midt- 


390 


furen variabel. Vingedækkerne langstrakte, med stumpvinklet 
fremstående skuldre, punktstriberne dybe og kraftige, svagt 
kædeagtigt punkterede, mellemrummene svagt hvælvede. 
Længde 2,4—2,7 mm. 

åg: Snuden mat ved roden, blank udenfor følehornenes ind- 
ledning, omtrent så lang som hoved + pronotum. De 4 for- 
reste hofter med en lille spids, nedadrettet torn. 

Q: Snuden blank, længere end hoved + pronotum. 

Blandt gruppens arter med ensfarvede mørke skinneben 
kendetegnet ved slanke følehorn med langt skaft, ret stærkt 
krummet snude, meget kraftig og tæt punktur på pronotum, 
røde trochantere og tornen på hannens for- og mellemhofter. 

Sjælden (J, Ø, B). Laven, Moesgård skrænt s.f. Århus; 


Ærø, Ristinge klint, Røsnæs. På Ononis, ofte i antal. Larven 
og puppen i bælgene. 


16. A.assimile Kirby. Meget nærstående til ononicola, 
men adskilt fra den ved lidt kortere følehornsskaft (jfr. over- 
sigtens nr. 6), forholdsvis lidt kortere og lidt mindre groft 
punkteret pronotum, som regel noget mindre langstrakte og 
bagud (set i profil) stejlere nedfaldende vingedækker med lidt 
mindre kraftige punktstriber, lidt ringere størrelse og — især 
på bagfødderne — lidt kortere kloled. Længde 1,9—2,2 mm. 

å og 2 omtrent som hos ononicola, dog er hannens snude 
i bageste halvdel parallelsidet og ikke (som hos ononicola) 
udvidet mod roden og bredest her. 


Almindelig (J, Ø, B). På Trifolium, bl. a. T. pratense, som den 
undertiden gør skade på. Levevis omtrent som hos apricans. 


17. A. flåvipes. Payk. (dichroum Hoffm.).. Sort, ikke' ret 
blank. Følehornene sorte, rodhalvdelen rødgul; benene rød- 
gule, fødderne sorte. Hovedet rigeligt så langt som bredt, 
fint punkteret og længderidset. Snuden svagt krummet. Pro- 
notum ca. så langt som bredt, fint og tæt punkteret, midt- 
furen meget variabel, ofte utydelig. Vingedækkerne lang- 
strakte, med rundede sider. Punktstriberne fine, mellemrum- 
mene svagt hvælvede, lidt ru og med tydelig, fin punktur. 
Længde 1,9—2,2 mm. 


391 


&: Snuden kraftig, mat, fint og tæt punkteret, lidt længere 
end pronotum. Forhofterne røde. 

Q: Snuden slank, blank og glat, så lang som hoved + pro- 
notum. Forhofterne sorte. 

Let kendelig ved benenes og følehornenes farve. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På Trifolium, hås os på T. re- 


pens og hybridum, på hvilke den gør skade. Larven i frugt- 
knuden, levevis iøvrigt omtrent som hos apricans. 


18. A. nigritårse Kirby. Sort, ikke ret blank. Følehornene 
gule, køllen sort; benene gule, fødderne sorte. Hovedet lidt 
kensere end bredt, fint rynket-punkteret; fint længderidset 
mellem øjnene. Snuden noget krummet. Hoved- og pronotum 
omtrent som hos flavipes, vingedækkerne lidt kortere end hos 
denne. Længde 1,5—1,9 mm. 

å: Snuden lidt længere end pronotum, mat, fint punkteret, 
sort, spidshalvdelen klart gul. 

CQC: Snuden kun lidt længere end hos &, svagt glinsende, 
Veerst Hnt punkteret, sort. 

Let kendelig ved benenes og følehornenes farve, den ringe 
størrelse og hannens gule snudespids. 


Hertalmindelisg (J,; Ø). På 7zifolhum, især T. procumbens, 
repens og fragiferum. Larven iflg. Hoffmann i frugtbunden af 
Tæepens., 


[A. gracilipes Dietr. Sort. Følehornene ensfarvet rødgule 
(køllespidsen dog undertiden lidt mørkere). Benene rødgule, 
fødderne mod spidsen ofte mørkere. Ligner iøvrigt flavipes, 
men vingedækkerne er lidt smallere og mere langstrakte. 
Længde 2—-2,3 mm. 

å: Snuden lidt kortere (hos 2 tydeligt længere) end hoved + 
pronotum. Forhofterne røde (hos 2 sorte). 

Let kendelig ved benenes og følehornenes farve. 

Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, kunne muligvis 


træffes også hos os. På Trifolium medium. Larven i blomster- 
standen. ] 


198. A-filiråstre Kirby. Sort, ret blank. Hovedet lidt 
bredere end langt, utydeligt længderidset mellem øjnene. Snu- 


392 


den slank, noget krummet. Pronotum ca. så langt som bredt, 
omtrent parallelsidet, punkturen variabel, ikke særlig dyb, 
midtfuren kort, ofte utydelig. vingedækkerne ret korte, stærkt 
hvælvede, punktstriberne temmelig skarpe, mellemrummene 
bredere end striberne, svagt hvælvede. Længde 1,7—2 mm. 

å: Snuden mindst så lang som hoved + pronotum. 

2: Snuden noget længere end hoved + pronotum. 

Sjælden, kun fundet på øerne. Næstvedegnen (Galgebak- 
ken, Herlufsholm, Rønnebæksholm og Skraverup), Boserup 
(i en grusgrav), Holte. På Medicago lupulina. I Frankrig er 


larven fundet i smågaller på stænglen lige under blomster- 
hovedet af Trifolium micranthum (filiforme). 


&. artsgruppe. 
(Piråpion Reitt.). 

Sorte, matte arter, følehornsroden undertiden lysere. 
Vingedækkerne bagtil meget stærkt kugleformet ud- 
videde, fortil tilspidsede, over skuldrene kun omtrent 
halvt så brede som på det bredeste sted langt bag 
midten. Følehornene indleddede betydeligt bag snu- 
dens midte. 

På Sarothamnus. 


Oversigt over arterne. 


1. Hovedets punktur meget finere end pronotums. 
Panden utydeligt længderidset eller utydeligt 
punkteret. Issen bagtil glat og blank. Midtfuren 
på pronotum lang, nående til foran midten 

20. striåtum. 
Hovedets punktur næsten lige så grov som pro- 
notums. Panden med tydelige længderidser eller 
sammenflydende grove punkter. Issen bagtil 
groft punkteret. Midtfuren på pronotum kort 
Mer hell MANIA 22940 ER ERE 21. immune. 


20. A. striåtum Kirby (fig. 187). Sort, mat, fint gråt be- 
håret, følehornenes rod undertiden lysere. Vingedækkerne 


393 


med meget svagt blåt skær. Hovedet meget bredere end langt. 
Øjnene hvælvede og- temmelig fremspringende. Snuden ret 
stærkt krummet. Pronotum lidt bredere end langt, fortil noget 
indsnævret, tæt og temmelig groft punkteret. Vingedækkernes 
punktstriber brede og dybe, tæt og stærkt punkterede, lidt 


Ø di 


Fig. 187. Apion striatum gg. Xx 18. 


smallere end mellemrummene, disse hvælvede. Længde 2,4— 
3 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, noget mat 
mod roden. 

2: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum, blank. 


Kun fundet i Jylland, hvor den er udbredt. På Sarothamnus 
scoparius. Især juni. Larven og puppen i stængelgaller. 


394 


21. A. immune Kirby. Ligner striatum meget, men ad- 
skilles fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt 
ved, at pronotum er ca. eller rigeligt så langt som bredt, ind- 
snævret såvel bagtil som fortil, vingedækkerne ikke fuldt så 
stærkt udvidede bagtil og punktstriberne som regel lidt mindre 
tæt punkterede. Længde 2—2,6 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, næsten 
blank. 1. fodled indvendig ved spidsen med en nedadrettet 
tand. 

2: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum, blank. 


Udbredt som striatum, men noget sjældnere end denne; 
samme levevis; stængelgallerne meget langstrakte. 


6. artsgruppe. 


(Åpion s. str. (arterne 22—26), Eutrichåpion Reitt. 
(arterne 27—40), Catåpion Schilsky partim (arterne 
41—42) og Peråpion Wagn. (arterne 43—50)). 

Grundfarven sort eller metallisk. Benene sorte eller 
brunsorte (undtagen hos viciae). Følehornene som 
regel slanke og ikke indleddede nær ved snudens rod. 
Scutellum af normal form og størrelse. 

På ærteblomstrede (arterne 22—38 og 41—42), Ru- 
mex (arterne 46—50), enkelte af arterne på andre 
planter (39: birk, 40: pil, 43—44: Hypericum, 45: 
Sedum, limonii: Limonium). 


Oversigt over arterne. 


1. Benene overvejende gule. Sort, mat, tæt hvidligt 


EN TT URNE ØERNE SER MES jeg ERR”, JERN gr 30. VICITTE: 
Benene sorte eller SOFVDTERE | TESTE TEN Ren A 
2. Vingedækkerne med tydelig, oftest blålig eller 
BER, BIETEN ERE RIE EEN RR ESTER så 


Vingedækkerne sorte, undtagelsesvis med svag 
bronze-: eller blyglians: 4. s535sibekekt krabkedt 18, 


395 


dr Panden med et. tydeligtindtryk mellem 'øjnene 4: 
Panden uden tydeligtindtryk' mellem øjnene... D. 
4. Hovedet betydeligt længere-end bredt, let ind- 
snøret ved øjnenes bagrand, derefter stærkt ud- 
videt og atter indsnævret (fig. 188, a). Vinge- 
Hækkerne langstrakte 2, 40 300 29. columbinum. 


ER 


aq columbinum  b.aethiops 


Fig. 188. Apion. Hoved. Fig. 189. Apion 
vorax. Bagfod. 
Hovedet ca. så langt som bredt, bagtil temmelig 
ble "bredt: ”Vingedækkerne korte..:... ABT BPEncel. 
5. Hoved og pronotum eller pronotum alene — for- 
uden vingedækkerne — med tydelig metalglans 6. 
Hoved og pronotum sorte uden tydelig metalglans 9. 
6. Snuden slank, ret stærkt krummet, ikke mat. 
Følehornssvøbens 1. led betydeligt længere end 
rr ændre SAR RES ERE ITS oz 
Snuden kraftig, kun svagt krummet. Følehorns- 
vøbens" l.led kun lide længere end bredt. 
55 DN FLØDE ret År n 1Å 42 BORGERE SANGER SAS SEALS KOR SR SE 8. 
7. Glimrende metalgrøn, nøgen. Panden længde- 
ridset mellem øjnene. Pronotums midtfure bred 
og kraftig, oftest nående frem til eller forbi 
midten. Snuden med tydeligt grønt metalskær 
26. astrågali. 
Blankt sortgrøn, vingedækkerne blågrønne, meget 
fint behåret. Panden fint punkteret, sjældent 
tydeligt længderidset mellem øjnene. Prono- 
tums midtfure kort eller utydelig. Snuden uden 
eller med yderst svagt sortgrønt metalskær 27. virens. 


10. 


be 


12. 


13. 


396 


Hele kroppen med stærk, oftest purpur- eller kob- 
beragtig metalglans. Snuden i det højeste så 
lang som, Droner AN hende liménii. 
Hovedet med kun yderst utydeligt, pronotum 
med tydeligt mørkeblåt metalskær. Snuden 
lengere send pronotim ss sulte 22. punctigerum. 
Vingedækkerne med iøjnefaldende hvidlig be- 
håring, deres metalskær meget svagt eller 
utydeligt. Følehornene sorte. Længde 1,8— 
BRAT dk land rsnte MOLE Sore 43. breviråstre. 
Vingedækkerne uden eller med utydelig behåring, 
i modsat fald (vorax) følehornene gule mod 


Vingedækkerne med iøjnefaldende, hvidlig be- 
håring. 1. fodled mindst så langt som 2.+3. 


hd (BARON. ranks VO HAUS øvede sed 30. voraxt. 
Vingedækkerne uden eller med utydelig behåring. 
T. fodled ikké nær:så langt som 2.+5. led, .…… YE 


Vingedækkerne meget langstrakte, over ”Z/, læn- 
gere end tilsammen brede, bagud langt tilspid- 
sede. Snuden ret stærkt krummet, betydeligt 
længere end pronotum. Hovedet mindst så 
langt som bredt,,tindingen længere end øjet 
31. meliloti 
Vingedækkerne kortere og bredere, ikke over ”/, 
længere end tilsammen brede, bagud kortere 
tilspidsede (hos violaceum og hydrolapathi med 
ret aflange vingedækker er snuden kun ganske 
svagt krummet og i det højeste lidt længere end 
arr Y FRR NERE ENEDES SEDERDSEE org 12. 
Øjnene ret flade, lidet fremstående; snuden der- 
for kun svagt afsat fra hovedet (fig. 188, b) 
23. aethiops. 
Øjnene ret stærkt hvælvede, ret fremstående, 
snuden tydeligt afsat fra hovedet (se f. eks. 
BAL SUNSE 5 53 0e 0 Mat 3. Å nr AR uS aA EDER RS UNR RS NERE 13. 
Pronotum fortil stærkt og pludseligt indsnøret 
(8.380, DU gere ke Kes BR ARR EN 25. facétum. 


14. 


15. 


16. 


ir 


397 


a. pisi b. facetum 
Fig. 190. Apion. Forkrop. 


Pronotum fortil næppe eller i hvert fald ikke plud- 
EL indsnøret. (fig, 190, aA) 25.5 5Pide mg no selen 
Hovedet på undersiden med en lille tand, der ses 
tydeligt, når dyret betragtes i profil (fig. 192, a). 
Hoved og pronotum kraftigt punkterede.. 24 
Hovedet uden tand. på undersiden 2... 
Vingedækkerne korte, højt hvælvede. Snuden 
temmelig slank. Pronotum noget bredere end 
langt. .Scutellum ikke længere end. bredt. 
EN NN 5 15 srt klanens, 
Vingedækkerne lange, noget fladtrykte. Snuden 
meget bred og tyk, pronotum i det højeste 
ganske lidt bredere end langt. Scutellum meget 
længere end bredt. Længde 2,6—3,4 mm...... 
Pronotums sider meget svagt rundede. Punkturen 
på pronotum og hoved lidet kraftig og ret tæt, 
punkterne næppe eller lidet aflange. Vingedæk- 
kerne længere og mindre stærkt hvælvede 


14. 


. pisi. 


15. 


16. 


17. 


49. mårchicum. 


Pronotums sider stærkere rundede. Punkturen på 
pronotum og hoved kraftig og meget tæt, punk- 
terne overvejende noget aflange. Vingedæk- 


kerne meget korte, stærkt hvælvede..... 50. affine. 


Punkturen på hoved, pronotum og undersiden 
kraftig. Øjnene mindre hvælvede. Hovedet kun 
ganske lidt bredere end langt, tydeligt smallere 


HEE DEDE oa KR ERE NER RER se 47. violåceum. 


398 


Punkturen meget fin og tæt på hoved og prono- 
tum, yderst fin og sparsom på undersiden. 
Øjnene mere hvælvede. Hovedet betydeligt bre- 
dere end langt, næsten så bredt som pronotum 
48. hydrolåpathi. 
18. Vingedækkerne ved roden kun ganske lidt bredere 
end ”pronotum, "dette" håt længere'end" bredt 
Snuden meget kort og bred, kun ca. så lang som 
hovedet og højst dobbelt så lang som bred (fig. 
DEN ASIENS SETE ME SED SES "RD SE 44. simum. 


a. Simum b. pubescens 


Fig. 191. Apion. Forkrop. 


Vingedækkerne ved roden betydeligt bredere end 
pronotum, i modsat fald snuden længere..... 19, 

19. Mellemrummene mellem vingedækkernes punkt- 

striber meget smallere end punktstriberne, næ- 


sten. kølformet ophøjede 52971791 3% 40. minimum. 
Mellemrummene ialtfald kun lidt smallere end 
punktstriberne, ikke kølformede 2... 00s 20. 


20. Pronotums midtfure når næsten helt igennem fra 
bagrand til forrand. Snuden langs undersiden 
med en række fine, udstående hår, der ses tyde- 
ligt, når dyret betragtes i profil (fig. 192, b) 36. onénis. 


va kl 


22. 


23. 


24. 


25. 


309 


b. ononis 


re RU-) Så 


Fig. 192. Apion. Hovedet. 


Pronotums midtfure når højst frem til lidt foran 
midten, i modsat fald snuden uden sådan hår- 


RE 1 SE SN RER SE ER I ASKER 21 
Følehornene helt (&) eller skaftet og den over- 

mejende del af -svøben, (2) gule 2. suse SÅ. 6TVI. 
Følehornene, undertiden med undtagelse af skaft 

REE AD EET SOE AMEN sen RE ande 22. 


Panden tydeligt konkav fortil. Pronotum meget 
bredere end langt. Hovedet kort og bredt, med 


fremstående. øjne; (fig, 191,5) 225.50 42. pubéscens. 
Panden ikke konkav. Pronotum i det højeste lidt 
Ree nd langt 304 sonde oo sent åd: 
Panden med en lang, fin, skarp fure mellem øjnene. 
Kronos sider stærkt rundede, 47. 87 45. sédi. 
Panden uden lang, fin, skarp fure mellem øjnene. 
Fronotums 'sider,;ikke-stærkt rundede 4.522) 24. 


Pronotum spredt og fint punkteret. Vingedæk- 
kerne meget langstrakte og noget fladtrykte 
annteénue. 
Pronotum tæt eller ret tæt, ikke særlig fint punk- 
teret. Vingedækkerne ikke fladtrykte og ikke 
kataldende:; langstraktesishidke. asernes renen 25. 
Vingedækkerne bredest i midten, bagud langt og 
ret stærkt tilspidsede. Hovedet betydeligt bre- 
deresend,langt;;;bag» øjnene: -glat. (fig. 193, b) 
41. seniculus. 
Vingedækkerne bredest bag midten, bagud kortere 
BEER on SE SOE sd Alene klare are KRAER 26. 


26. 


27. 


28. 


29. 


30. 


400 


a.gyllern hali b.seniculus 
Fig. 193. Apion. Hovedet. 


Hovedet rigeligt så langt som bredt, øjnene meget 
fladt hvælvede (fig. 193, a).  Følehornsfuren 
fortsat fremefter forbi følehornenes indlednings- 
BEEN 0 NE RANE SU SER GER RED 32. gyllenhåli. 
Hovedet bredere end langt, i modsat fald er føle- 
hornsfurerne ikke fortsat fremefter forbi føle- 
hormenes indledningssted DIED DINE sy ODDE 27. 
Brystets sider og forhofternes forside påfaldende 
tættere behårede end oversiden. Øjnene langs 
underranden med en række (hos & lange) hvide 
BØG 33 evnen SAND BET SEK PDA EREEN 28. 
Brystets sider og forhofternes forside ikke påfal- 
dende tættere behårede end oversiden. Øjnene 
langs underranden i det højeste med ganske 
korte bås . SKILT] JONI, FORRET 29, 
Vingedækkerne ret lange, ca. 7/, gang længere end 
tilsammen brede, med svag bronzeglans, punkt- 
striberne kraftige, næppe eller kun lidt smallere 
end de svagt hvælvede mellemrum ..... 30xsimile; 
Vingedækkerne korte, under ”/, længere end til- 
sammen brede, matte, punktstriberne ret fine, 
betydeligt smallere end de flade mellemrum 
33. melanchålicum. 
Snuden bred og kraftig, næppe krummet, tydeligt 


kortere end hoved+pronotum dild ASER 30. 
Snuden slankere, tydeligt krummet, ikke eller kun 
lidt "kortere end hoved +pronotum sogne. 31. 


Pronotum ca. så langt som bredt, fremefter kun 
ganske svagt tilsmalnet. Scutellum firkantet, 


401 


længere end bredt. Vingedækkerne sorte, deres 
grålige behåring lidet iøjnefaldende 46. curtiråstre. 
Pronotum tydeligt bredere end langt, fremefter 
betydeligt tilsmalnet. Scutellum trekantet, ikke 
længere end bredt. Vingedækkerne med ganske 
svagt, oftest sortgrønt eller sortblåt metalskær, 
deres hvidlige behåring iøjnefaldende 43. breviråstre. 
31. Pronotums midtfure meget kort, kun sjældent 
nående frem næsten til midten. Følehorns- 
furerne ikke forlængede fremefter forbi føle- 
hornenes indledningssted. Følehornene kraftige, 
4.—6. svøbeled ikke længere end brede, følehorns- 
Rae Hidke Fyre NI SITES RED ERE JOR s8aloti 
Pronotums midtfure lang, nående frem forbi mid- 
ten. Følehornsfurerne forlængede fremefter forbi 
følehornenes indledningssted. Følehornene tynde, 
4.—6. svøbeled tydeligt længere end brede, føle- 
BEER Insere MA TERESE platålea. 


Denne gruppes arter er her sondret i 3 undergrupper efter 
følgende skelnemærker: 


FSnuden mere eller mindre" kort og "bred, næppe 
eller kun svagt krummet. Vingedækkerne sorte 
eler metalslinsende 2... 3. undergruppe" (p. 413) 
Snuden ikke særlig kort og bred, oftest tydeligt 
5 HERRERNE PT Is KOR REE one eRRES, 2. 
2. Vingedækkerne metalglinsende 1. undergruppe 
(p. 401). 
unsere kkerne sorte 1... 2. undergruppe (p. 408). 


1. undergruppe. 


Snuden ikke særlig kort og bred, oftest tydeligt 
krummet. Vingedækkerne metalglinsende. 


22. AÅ. punctigerum Payk. Sort, næsten nøgen. Hovedet 
meget utydeligt, pronotum og vingedækkerne tydeligt mørkt 
metalblå. Følehornsroden utydeligt lysere. Hovedet ca. så 


Victor Hansen: Snudebiller 26 


402 


langt som bredt. Øjnene stærkt hvælvede, panden uregel- 
mæssigt punkteret, oftest med mere eller mindre udprægede 
furer. Snuden svagt krummet. Pronotum temmeligt stærkt 
indsnævret fortil, meget fint og lidet dybt punkteret, midt- 
furen kort. Vingedækkernes punktstriber oftest fine, mellem- 
rummene som regel flade og meget bredere end punktstriberne. 
Længde 2,6—2,8 mm. 

&: Snuden tyk, mat, lidt længere end pronotum. 

2: Snuden temmelig tyk, udenfor følehornenes indledning 
blank, knapt så lang som hoved + pronotum. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved ret kraftig, svagt 
krummet snude, tydeligt mørkeblåt metalskær på pronotum, 
dettes meget fine punktur og ret kraftige ben og følehorn. 

Hyppigst i vore sydlige egne, men iøvrigt sjælden (J, Ø). 
På Vicia. Larver og pupper er i Frankrig fundet i bælgene 
af V. hirsuta. 


23. A. aethiops Gyll. (fig. 194). Sort, næsten nøgen, vinge- 
dækkerne mørkeblå, sjældent med grønligt skær. Følehornenes 
rod undertiden lidt lysere. Hovedet ca. så langt som bredt. 
Panden smal, med mere eller mindre tydelige længderidser. 
Snuden svagt krummet. Pronotum ca. så langt som bredt, 
temmelig stærkt og tæt punkteret, svagt indsnævret fortil, 
midtfuren kort, undertiden manglende. Vingedækkerne korte, 
punktstriberne temmelig fine, mellemrummene oftest brede 
og flade. Længde 2,3—2,7 mm. 

åg: Snuden tyk, mat, kun spidsen blank; næsten så lang 
som hoved + pronotum. 

Q: Snuden tyk, mat ved roden, iøvrigt blank, lidt længere 
end hoved + pronotum. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved de ret flade, lidet 
fremstående øjne. 


Almindelig (J, Ø, B). På Vicia og Pisum. Larven og puppen 
i lidet synlige stængelgaller. 


24. A. pisi Fabr. Sort, blank, næsten nøgen, vingedækkerne 
mørkeblå. Følehornenes rod utydeligt lysere. Hovedet mindst 
så bredt som langt. Panden bred, groft punkteret, sjældent 


403 


Fig. 194. Apion aethiops gg. x 20. 


med spor af længderidser mellem de små, hvælvede øjne. 
Pronotum bredere end langt, meget lidt indsnævret fortil, 
midtfuren oftest bred og kort, undertiden dog fortsat frem- 
efter. Vingedækkerne meget korte, højt hvælvede, punkt- 
striberne brede, mellemrummene svagt hvælvede eller flade, 
lidt bredere end striberne. Længde 2—2,4 mm. 

&g: Snuden tyk, temmelig mat, yderst fint og tæt punk- 
teret, svagt krummet ved roden, lidt stærkere ved spidsen, 
lidt kortere end hoved + pronotum. 

C: Snuden temmelig slank, blank, stærkt krummet, om- 
trent så lang som hoved + pronotum. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved hovedets under- 


26” 


404 


sidetand (fig. 192, a), hovedets og pronotums kraftige punk- 
tur og de meget korte, højthvælvede vingedækker. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På Medicago lupulina, M. sativa, 
Trifolium og andre ærteblomstrede, i hvis blad- eller blom- 
sterknopper larven lever og danner galler; puppen samme- 


steds; imago gnaver huller i bladene. Arten har her i landet 
gjort skade på M. lupulina og sativa. 


25. A. facétum :Gyll. (sundevålli Boli.).. Sort, noget mat, 
meget utydeligt behåret, vingedækkerne mørkeblå, hovedet 
mindst så bredt som langt, øjnene små, hvælvede, panden 
flad, med 3—5 længdefurer. Snuden kun meget svagt krum- 
met. Pronotum ret tæt og kraftigt punkteret, midtfuren når 
frem forbi midten. Vingedækkerne korte, punktstriberne 
skarpe,. fine, /mellemrummene' betydeligt "bredere, . fade. 
Længde 2,2—2,4 mm. 

åg: Snuden mat (hos 2 blank), lidt kortere end (hos 2 om- 
trent så lang som) hoved + pronotum. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved den kun meget 
svagt krummede snude, det fortil stærkt og brat indsnørede 
pronotum (fig. 190, b) og de korte, højthvælvede vingedækker 
(dog ikke helt så korte som hos pisi). 

Sjælden og vistnok kun fundet på øerne. Killerup (Fyn), 
Møn, Næstved, Skarresø, udbredt i Nordsjælland (f. eks. Dyre- 


haven, Ravnsholt hegn, Tokkekøb hegn, Tisvilde hegn). På 
Vicia, måske også på andre ærteblomstrede, såsom Astragalus. 


26. A. astrågali Payk. Glimrende metalgrøn, nøgen, føle- 
hornenes rod ofte lidt lysere. Hovedet lidt bredere end langt. 
Snuden noget krummet, tydeligt metalgrøn, følehornene ind- 
leddede bag dens midte. Pronotum bredere end langt, fortil 
indsnævret, ret tæt og kraftigt punkteret. Vingedækkerne af- 
lange, over de fremstående skuldre meget bredere end prono- 
tum; punktstriberne ret fine, mellemrummene bredere, næsten 
flade. Længde 2,2—2,4 mm. 

åg: Snuden noget kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved 
+ pronotum. 

Let kendelig fra alle vore andre arter ved hele kroppens 
smukke, stærkt glimrende metalgrønne farve og fra virens 


405 


særligt ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, 
at hovedet ikke, som hos virens, har en række korte hår langs 
øjnenes underrand. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På Astragalus glycyphyllos. Larven 
vistnok i blomsterne. 


27. A. virens Hbst. Yderst fint behåret, skinnende sort- 
grøn, vingedækkerne af en klarere, blågrøn farve. Følehor- 
nenes rod undertiden utydeligt lysere. Hovedet bredere end 
langt. Snuden ret stærkt krummet. Pronotum lidt bredere end 
langt, svagt indsnævret fortil, fint og spredt punkteret. Vinge- 
dækkerne aflange, oftest tydeligt udvidede bag midten, noget 
fladtrykte på ryggen, over de lidet fremstående skuldre noget 
bredere end pronotum, punktstriberne stærke, mellemrum- 
mene"svagt hvælvede, lidt bredere end striberne: . Længde 
22 Sim. 

åg: Snuden lidt længere end pronotum, temmelig robust. 

QC: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, slankere. 

Kendelig ved hele kroppens skinnende sort- og blågrønne 
farve og fra astragali særligt ved de i oversigten nævnte kende- 
mærker. 


mel almindelig (J, Ø, B). På Trifolium, især T., pratense. 
Larven i stænglerne med forpupning i roden. 


korn sDerncel Kirby. Sort;-noget;:mat; :svagt- behåret, 
vingedækkerne mørkeblå, sjældnere grønlige, følehornsroden 
lysere. Panden bred, med 3—5 noget uregelmæssige længde- 
furer. Snuden noget krummet. Pronotum bredere end langt, 
fortil ret stærkt og pludseligt indsnævret, kraftigt og ret tæt 
punkteret, midtfuren kraftig, oftest nående næsten til for- 
randen. Vingedækkerne korte, punktstriberne skarpe og ret 
brede, mellemrummene lidt bredere, flade. Længde 2,2— 
omme: 

å: Snuden mat, behåret, knapt så lang som hoved + pro- 
notnm. Bagbrystet i midten med en lille .knude. 

2: Snuden blank, næsten nøgen, ca. så lang som hoved + 
pronotum. 


406 


Indenfor undergruppen kendetegnet ved pandegruben, 
hovedets form og de ret korte vingedækker samt tornen på 
hannens bagbryst. 


Almindelig (J, Ø, B). (På "Vicia, især VV. rated: 


29. A. columbinum Germ. Sort, forkroppen svagt, vinge- 
dækkerne tydeligt metalblå, behåringen hvidlig, hos 2 meget 
svag, hos å stærkere. Benene lange og slanke. Panden mellem 
de store, hvælvede øjne smal, dybt udhulet, med en mere 
eller mindre tydelig køl langs midten. Snuden noget krum- 
met. Pronotum bredere end langt, kraftigt og ret tæt punk- 
teret, midtfuren oftest ret lang. Vingedækkerne aflange, 
punktstriberne skarpe, mellemrummene lidt bredere, ret flade. 
Længde 2,6—2,9 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, kraftig, 
punkteret og behåret, mat. Bagbrystet i midten med en lille 
knude. 

C: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum, slankere, 
finere punkteret og svagere behåret, noget blankere. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved pandegruben, 
hovedets karakteristiske form (fig. 188,3a), der iøvrigt ad- 
skiller arten fra alle vore andre Apion-arter, og de ret lang- 
strakte vingedækker. 

Meget sjælden (J, Ø). Haderslev, Sottrup; Gerup skov 
(Fyn). Disse fund ligger over 60 år tilbage. På Lathyrus sil- 
vestris. Larven danner lange, galleagtige bladruller ved hjælp 


af et sekret; puppen sammesteds. I Frankrig er larven fundet 
i aflange stængelgaller på L. heterophyllus. 


30. A. vårax Hbst. Sort, tydeligt hvidligt behåret, tættest 
på undersiden. Følehornene gule, mørke mod spidsen; vinge- 
dækkerne blåsorte, sjældnere med grønligt skær, noget matte. 
Benene lange og slanke. Hovedet lidt bredere end langt, pan- 
den temmelig smal, med svage længdelinier mellem de store, 
hvælvede øjne, langs hvis underrand der findes en række 
lange, hvidlige hår. Pronotum ca. så langt som bredt, stærkt 
indsnævret fortil, fint og tæt punkteret, bagtil med fin midt- 
fure. Vingedækkerne langstrakte, punktstriberne temmelig 


407 


kraftige, mellemrummene flade, lidt bredere end striberne. 
Længde 2,6—2,8 mm. 

Øg: Følehornene gule, de to sidste svøbeled samt køllen helt 
eller delvis sorte. 1. fodled så langt som alle de øvrige tilsam- 
men (fig. 189). Forskinnebenene s-formet snoede. Snuden mat, 
kun lidt længere end pronotum, noget krummet. Bagbrystet 
forsynet med en spids tand på bagranden og 2 behårede 
knopper midtpå. 

Q: Følehornene i lidt større udstrækning sorte. 1. fodled 
så langt som de 2 næste tilsammen (fig. 189). Snuden blank, 
så lang som hoved + pronotum, svagt krummet. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved følehornenes delvis 
lyse farve, de lange hår langs øjnenes underrand, de lange 
ben med påfaldende langt 1. fodled og vingedækkernes tyde- 
lige behåring. 

Almindelig (J, Ø). På Vicia og Pisum. 


31. A.melilbti Kirby. Sort, kun svagt og utydeligt be- 
håret, vingedækkerne mørkt metalblå eller blågrønne. Ho- 
vedet ca. eller rigeligt så langt som bredt, kraftigt punkteret, 
længderidset mellem de noget hvælvede øjne. Snuden kraftig, 
ret stærkt krummet. Pronotum rigeligt så bredt som langt, 
fortil lidt indsnævret, kraftigt og ret tæt punkteret, midt- 
furen kraftig, oftest kort, undertiden nående frem til midten. 
Vingedækkernes punktstriber kraftige, næppe eller lidt smal- 
lere end mellemrummene. Benene ret kraftige. Længde 2,5— 
3 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum. 

2: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved de meget lang- 
strakte, bagud langt tilspidsede vingedækker. Fra violaceum 
og hydrolapathi (i 3. undergruppe) kendes den let ved længere, 
tyndere snude, meget slankere følehorn og slankere ben. 


Sjælden (J, Ø, B), men muligvis i færd med at brede sig siden 
det første fund i 1944. Vemmingbund, Skeldebro på Broager- 
land, Skodsbøl (i en teglværksgrav), Horsens (ligeså); Trom- 
næs strand, Grønsund færgeleje, Stuby ved Vordingborg; 
Nexø havn. På Melilotus albus og officinalis. I antal i juni 
og aug. Larven og puppen i stænglerne. 


408 


2. undergruppe. 


Snuden ikke særlig kort og bred, oftest tydeligt 
krummet. Vingedækkerne sorte, i det højeste med 
svag bronze- eller blyglans. 


32. A. gyllenhåli Kirby. Sort, mat, meget svagt be- 
håret. Følehornene lysere ved roden. Hovedet tæt og kraftigt 
punkteret, tindingen omtrent ca. så lang som øjet, følehorns- 
furerne store, forlængede fremefter forbi følehornenes indled- 
ningssted. Panden smal, oftest med tydelige, fine længderidser 
mellem øjnene. Snuden ret stærkt krummet. Pronotum lidt 
bredere end langt, fortil tilsmalnet, tæt og kraftigt punkteret, 
midtfuren fin og skarp, nående omtrent til midten. Vinge- 
dækkerne langstrakte, punktstriberne ret kraftige, mellem- 
rummene lidt bredere end striberne, . flade, Længde 23 
am: 

åg: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, mat, robust. 
Bagbrystet i midten med en meget lille, dobbeltknude. 

CO: Snuden rigeligt så lang som hoved + pronotum, lidt 
mindre robust. 

Indenfor gruppen kendetegnet ved det lange hoved med 
de kun ret svagt (3) eller meget svagt (29) hvælvede øjne 
(fig. 193, a) og den fremefter forlængede følehornsfure. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B).. På Vicia 
cracca og sepium. Larven og puppen i galler på stængel eller 
stilk. 

[A. platålea Germ. Nærstående til gyllenhali og ligesom 
denne mat sort og med forlængede følehornsfurer, men let 
adskilt fra den ved, at hovedet er betydeligt bredere end 
langt, tindingerne meget kortere end øjnene og øjnene meget 
stærkere hvælvede. Længde 2,2—2,53 mm. 

å: Snuden omtrent så lang som hoved + pronotum, ret 
svagt krummet, robust, mat, foran midten noget udvidet. 

2: Snuden lidt længere end hoved + pronotum, stærkt 
krummet, slankere. 


Fundet bl. a. i Skåne og Hamburgegnen. På Vicia cracca, 
i antal midt i juli. I Frankrig især på lune, solåbne, kalk- 
holdige lokaliteter.] 


409 


33. A. melancholicum Wenck. Meget nærstående til 
ervi, men let adskilt fra den ved, at følehornene er mørke, 
i det højeste skaftet og 1. svøbeled lysere, at snuden hos 
begge køn er meget tykkere og noget svagere krummet, at 
øjenhårene hos begge køn er kortere, og at pronotum er tyde- 
ligt bredere end langt. Længde 2,2—2,4 mm. 

å: Snuden rigeligt så lang som (hos 2 ca. "/, længere end) 
pronotum. Bagbrystet bagtil i midten med en lille knude. 

Meget sjælden (Ø). Kun fundet på Mogenstrup bakker ved 


Næstved på Lathyrus silvestris i juni (talrig) og aug. Den er 
i udlandet også fundet på L. pratensis. 


SR ArErvi Kirby. Sort, næsten mat, fint, ret: tydeligt. be- 
håret. Hovedet meget bredere end langt, panden med tyde- 
lige længdefurer mellem de store, stærkt hvælvede øjne; langs 
disses underrand findes en række lange, hvide hår, længst 
hos hannen. Pronotum omtrent så langt som bredt, tæt og 
stærkt punkteret, midtfuren fin og skarp, oftest nående til 
lidt foran midten. Vingedækkerne ret korte, højt hvælvede, 
punktstriberne brede, mellemrummene lidt bredere, flade. 
Længde 2—2,3 mm. 

å: Følehornene helt rødgule. Snuden kortere end hoved + 
pronotum, ret svagt krummet. Bagbrystet i midten med en 
lille knude. 

Q: Følehornene rødgule ved roden. Snuden ca. så lang som 
hoved + pronotum, lidt stærkere krummet. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved følehornsfarven, 
de lange hår langs de stærkt hvælvede øjnes underrand, det 
brede hoved, den tydelige behåring og den ret matte farve. 


Atmundelg”(J, Ø, B). "På Lathyrus praåtensis… og. Vicia 
hirsuta, i hvis bælge den yngler. 


395) MA viciae' Payk. Sort, mat, tæt hvidligt behåret. 
Benene gule, fødderne, knæene og de 4 bageste skinneben i 
større eller mindre udstrækning mørke. Hovedet meget bre- 
dere end langt. Panden bred, med tydelige længdefurer mel- 
lem de store, stærkt hvælvede øjne; langs disses underrand 
findes hos hannen en række lange, hvide hår. Pronotum bre- 


410 


dere end langt, tæt og ret groft punkteret, midtfuren oftest 
tydelig og nående frem til midten. Vingedækkerne omtrent 
som hos ervi. Længde 2—2,2 mm. 

å: Snuden lidt længere end pronotum, mat, hvidt behåret, 
især bagtil, svagt krummet. Følehornene helt rødgule, ind- 
leddede i snudens midte. Bagbrystet i midten med en yderst 
svag knude. 

Q: Snuden noget længere end pronotum, nøgen, stærkere 
krummet, stærkt indsnævret mod spidsen; følehornene brun- 
sorte mod spidsen, indleddede bag snudens midte. 

Let kendelig ved den tydelige, hvidlige behåring samt 
benenes og følehornenes farve. 


Almindelig (J, Ø, B). På Vicia cracca, V. hirsuta og Melilotus 
officinalis, i hvis bælge den yngler. 


36. A. on&nis Kirby. Sort, mat, tæt hvidligt behåret, føle- 
hornsroden undertiden lidt lysere. Hovedet mindst så langt 
som bredt, fint og tæt punkteret, fint længderidset mellem 
de ret svagt hvælvede øjne. Pronotum ikke helt så langt som 
bredt, tæt og ret stærkt punkteret. Vingedækkerne aflange, 
punktstriberne kraftige, mellemrummene næppe bredere, 
flade. Længde 2—2,2 mm. 

Øg: Snuden meget kortere end hoved + pronotum, tyk, ret 
svagt krummet. 

C2: Snuden kun lidt kortere end hoved + pronotum, blan- 
kere, noget slankere og lidt stærkere krummet. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved mat sort farve, 
tydelig behåring, ikke tværbredt hoved, snudeundersidens 
behåring (fig. 192,b) og pronotums lange midtfure. 

Almindelig (J, Ø). På Ononis, i hvis bælge den yngler. 


37. A.ténue Kirby. Sort, med svag, fedtet glans, yderst 
fint behåret. Hovedet ca. så langt som bredt. Snuden ret 
stærkt krummet. Pronotum ca. så langt som bredt, midtfuren 
indskrænket til en lille grube foran scutellum. Vingedækkerne 
fladtrykte, langstrakt kileformede, bredest langt bag midten 
og fremefter tilsmalnede i næsten rette linier; punktstriberne 
fine, mellemrummene lidt bredere. Længde 1,9—2,1 mm. 


411 


g: Snuden meget (hos 9 noget) kortere end hoved + pro- 
notum, mat (hos 2 blankere). 

Let kendelig ved kroppens, navnlig vingedækkernes, ejen- 
dommelige form i forbindelse med pronotums fine og spredte 
punktur. 

Sjælden (J, Ø), hyppigst i vore sydlige egne. F. eks.: 
Åbenrå, Varnæs, Sottrup, Als Sønderskov, Klakring, Barrit; 
Ærø, Ristinge klint, Rudkøbing, Skraverup, Boserup. På 


ærteblomstrede, såsom Melilotus officinalis, Trifolium pratense 
og Medicago lupulina. Larven og puppen i stænglerne. 


38. A.loti Kirby. Sort, fint, ret tydeligt behåret, vinge- 
dækkerne med svagt blyskær. Hovedet omtrent så langt som 
bredt, stærkt punkteret, panden oftest længderidset. Snuden 
ret stærkt krummet. Pronotum omtrent så langt som bredt, 
oftest ret tæt og stærkt punkteret, midtfuren oftest kort. 
Vingedækkerne aflange, punktstriberne brede, mellemrum- 
mene oftest lidt bredere, svagt hvælvede. Længde 2—2,6 mm. 

åg: Snuden lidt kortere end (hos 2 ca. så lang som) hoved + 
pronotum, lidt mindre slank og blank end hos 2. 

En noget variabel, lidet udpræget art, indenfor undergrup- 
pen kendetegnet ved ret lang, ret stærkt krummet snude, 
ikke tydeligt tværbredt pronotum med kort midtfure, vinge- 
dækkernes form og behåring og ret kraftige ben. 

Almindelig (J, Ø, B). På Lotus, i hvis bælge den yngler. 


Larver, pupper og imagines er fundet sammen i bælge af 
L. corniculatus i beg. af aug. 


39. A.simile Kirby. Sort, med svag bronzeglans og fin, 
hvid, på brystets sider tæt, iøvrigt spredt behåring. Hovedet 
bredere end langt, panden fint punkteret, ofte med fine længde- 
ridser mellem de ret stærkt hvælvede øjne; snuden ret svagt 
krummet. Pronotum bredere end langt, tæt og ret stærkt 
punkteret, midtfuren fin og kort. Vingedækkerne svagt ud- 
videde bag midten. Længde 1,9—2,3 mm. 

Øg: Snuden ca. så lang som pronotum. Mellem- og bag- 
skinnebenenes spids indvendig med en lille torn. Hårene langs 
øjnenes underrand lange. 


412 


Q: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum. Øjenhårene 
korte. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved oversidens svage 
bronzeglans, behåringen, de kraftige punktstriber på de ret 
langstrakte vingedækker og hannens sekundære kønsmærker. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, 'Ø, B). På birk! Larven 
i) frugterne: 


40. A. minimum Hhbst. Sort, med ringe glans, næsten 
nøgen. Hovedet meget bredere end langt, tæt punkteret. 
Snuden kraftig, noget krummet. Pronotum lidt bredere end 
langt, svagt indsnævret fortil, tæt og temmelig groft punk- 
teret, midtfuren kort og undertiden utydelig. Vingedækkerne 
hvælvede, aflange, punktstriberne meget brede og dybe. 
Længde 1,5—1,8 mm. 

å: Snuden ca. så lang som pronotum, mat. 

C: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, noget 
slankere. 

Let kendelig ved vingedækkernes kraftige, tæt punkterede 
punktstriber og de meget smallere, stærkt hvælvede mel- 
lemrum. 

Udbredt i Jylland, iøvrigt sjælden (J, Ø, B). Gundstrup 
mose (Nordfyn), Vålshave (Lolland), Rørvig. På Salix hos os 


især S$. repens, ofte i antal. Larven lever i galler, dannede af 
bladhvepse bl. a. af slægten Pontania. 


41... A. senficulus Kirby... Sort; med. svagublyglans,;» på 
grund af tæt behåring nærmest grålig af udseende. Pronotum 
tydeligt bredere end langt, let indsnævret fortil, fint, ret tæt 
punkteret, midtfuren skarp og kort. Vingedækkerne smalle, 
langstrakte, let rundede på siderne, punktstriberne fine, mel- 
lemrummene bredere, let hvælvede. Længde 1,7—2 mm. 

å: Snuden meget kortere end hoved + pronotum, mat, tem- 
melig robust, svagt krummet. 

2: Snuden rigeligt så lang som hoved + pronotum, blank, 
slankere og stærkere krummet end hos &. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved de smalle vinge- 
dækker, der er bredest i midten og bagud langt og ret stærkt 


413 


tilspidsede, med fine punktstriber, samt ved pronotums fine 
punktur og korte midtfure. 

Almindelig (J, Ø, B). På ærteblomstrede, især Trifolium pra- 
tense. Larven danner stængelgaller på Vicia-, Trifolium- og 
Medicago-arter. Larver, pupper og imagines er fundet i rod- 


halsen og opefter på T. pratense ”"/, og en larve i stænglen 
af samme plante ”?/,,. 


42. A. pubéscens Kirby. Sort, med svag blyglans, fint, 
hvidt behåret. Hovedet bredere end langt; snuden ret stærkt 
krummet. Pronotum svagt indsnævret fortil, meget fint, ret 
tæt punkteret, midtfuren når sjældent til midten. Vingedæk- 
kerne over de stærkt fremstående skuldre meget bredere end 
pronotum, bredest omtrent i midten, punktstriberne temmelig 
fine, mellemrummene bredere, svagt hvælvede. Længde 1,7— 
2 mm. 

å: Snuden meget kortere end hoved + pronotum, mat, bred. 

Q: Snuden omtrent så lang som hoved + pronotum, blank, 
slankere end hos JF. 

Indenfor undergruppen let kendelig ved de i oversigten 
(under nr:'22Y anførte skelnemærker (jfr. fig. 191, b). 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På ærteblomstrede, 


f. eks. Vicia, Lathyrus og Medicago sativa. Larven og puppen 
i galler på stængel eller rodhals af Trifolium-arter. 


3. undergruppe. 


Snuden mere eller mindre kort og bred, næppe eller 
kun svagt krummet. Følehornene ret korte og kraftige. 
Vingedækkerne sorte eller metalglinsende. 


43. A.breviråstre Hhbst. Sort, oversiden iøjnefaldende 
hvidligt behåret, vingedækkerne med meget svagt, oftest 
sortgrønt eller sortblåt metalskær. Hovedet bredere end langt, 
fint punkteret, panden undertiden fint længderidset, øjnene 
ret flade. Pronotum tydeligt bredere end langt, fremefter be- 
tydeligt indsnævret, tæt og ret kraftigt punkteret, midtfuren 
meget kort eller manglende. Vingedækkerne ret brede og 


414 


hvælvede, punktstriberne dybe og kraftige, mellemrummene 
lidt bredere. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg: Snuden knebent så lang som pronotum, spidspartiet 
blankt. 

Q: Snuden lidt længere og lidt slankere, det blanke spids- 
parti længere. 

Indenfor undergruppen let kendelig ved oversidens iøjne- 
faldende hvidlige behåring og vingedækkernes meget svage 
metalskær. 


Kun fundet i Nørreskov på Als (1 eks. maj 1900). Den an- 
gives at foretrække solåben sand-, grus- eller kalkbund. Lar- 
ven i frøkapslerne af Hypericum perforatum; forpupning i 
kapslerne, klækning i aug.; larver, pupper og friskklækkede 
imagines er i Tyskland fundet i kapslerne 329/,. 


44. A. simum Germ. Vor mest kortsnudede art. Sort, mat, 
fint, hvidgråt behåret. Hovedet næppe bredere end langt, fint 
og tæt punkteret, panden fint længderynket. Øjnene kun svagt 
hvælvede. Snuden meget kort, næppe krummet. Pronotum 
ret fint og tæt punkteret, midtfuren meget kort eller mang- 
lende, siderne næsten rette og parallelle. Vingedækkerne lang- 
strakte, bredest bag midten, fremefter tilsmalnede stærkt og 
i næsten rette linier, punktstriberne kraftige, mellemrummene 
ikke bredere end striberne. Længde 1,6—2,1 mm. 

Ø: 1. og 2. bugled let fladtrykt langs midten. 

Let kendelig ved den meget korte og brede snude, det 
lange, smalle, parallelsidede pronotum og vingedækkernes 
form (fig. 191, a). 


Meget sjælden (J, Ø). Kun fundet ved Halk og på Højesand 
ved Rørvig. På Hypericum perforatum. Larven og puppen i 
stænglerne. 


[A.limånii Kirby. Let kendelig ved, at hele kroppen er 
stærkt, oftest purpur- eller kobberagtigt metalfarvet, og iøvrigt 
kendetegnet ved kort og kraftig, næppe krummet snude, fint 
og spredt punkteret, ikke bredere end langt pronotum med 
kort, kraftig og dyb midtfure og korte, på siderne stærkt 


415 


rundede vingedækker med fine punktstriber og meget bredere, 
flade mellemrum. Længde 3—4 mm. 
&g: Snuden lidt kortere end (hos 2.ca. så lang som) pronotum. 
Denne art, der i nyere tid har bredt sig fra de belgiske og 
hollandske kyster nordpå til de nordfrisiske øer, bl. a. Sild, 
vil muligvis med tiden kunne findes også hos os, snarest vel 


på Rømø, Manø eller Fanø. På Limonium vulgare, især i juli— 
aug., på eller ved roden af ældre, kraftige planter.] 


45. A. sédi Germ. Sort, næsten nøgen, lidet blank. Hovedet 
bredere end langt, tæt og stærkt, undertiden lidt sammen- 
flydende punkteret. Snuden meget svagt krummet. Pronotum 
så langt som bredt, hvælvet også på langs, med stærkt rundede 
sider, stærkt og tæt, i midten ofte mere spredt punkteret, 
midtfuren oftest indskrænket til en lille rodgrube. Vingedæk- 
kerne aflange, punktstriberne fine, mellemrummene meget 
bredere. Længde 1,8—2,5 mm. 

Ø: Snuden tyk, så lang som pronotum, noget mat, den 
yderste spids blank. 1. fodleds spids indvendig med en lille 
tand. 

Q: Snuden tydeligt længere end pronotum, noget blankere 
end hos J. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved farven, pandens 
lange, skarpe midtfure og pronotums hvælvning og stærkt 
rundede sider. 

Meget sjælden (Ø, B). Ristinge klint, Røsnæs, Rørvig, 
Lynæs, Hornbæk; Arnager. På Sedum telephium, ofte i antal; 
i udlandet også fundet på andre Sedum-arter, f. eks. S. acre. 


Juli-aug. Larven danner gang- og pletmine i bladene, under- 
tiden gennem stilken ud i stænglen. 


46. A. curtiréstre Germ. Mat sort, fint, hvidligt behåret. 
Hovedet kun lidt bredere end langt, snuden kun meget svagt 
krummet. Pronotum omtrent så langt som bredt, temmelig 
kraftigt og tæt punkteret, kun sjældent lidt mindre tæt, midt- 
furen fin og kort. Vingedækkerne aflange, punktstriberne 
kraftige, mellemrummene noget bredere end striberne. Længde 
2—2,4 mm. 


416 


åg: Snuden ganske lidt kortere end pronotum, fint punk- 
teret og noget mat næsten lige til spidsen. 1. bagfodleds spids 
indvendig med en lille tand. 

Q: Snuden lidt længere end pronotum, fint punkteret og 
noget mat på rodhalvdelen. 


Almindelig (J, Ø, B). På Rumerx-arter,. f. eks RR: agetose; 
Larven og puppen i galler på bladenes stilk eller midtribbe. 


Fig. 195. Apion violaceum gg. Xx 16. 


47. A. violåceum Kirby (fig. 195). Sort, temmelig blank, 
meget fint behåret. Vingedækkerne blå, grønne eller violette. 
Pronotum ca. så langt som bredt, meget svagt indsnævret ved 
spidsen, tæt og temmelig kraftigt punkteret, midtfuren oftest 
kort. Vingedækkerne langstrakte, svagt udvidede bag midten, 
fladt hvælvede, noget fladtrykte; punktstriberne fine, men 
skarpe, mellemrummene . flade: eller; let; hvælvede, meget 
bredere end striberne. Længde 2,8—3,4 mm. 


417 


å: Snuden bred, så lang som pronotum, mat, fint og tæt 
punkteret. 1. bagfodsleds spids indvendig med en lille, krum, 
nedadrettet tand. 

Q: Snuden lidt slankere, lidt længere end pronotum, mindre 
tæt punkteret og blankere. 

Indenfor undergruppen let kendelig ved farven, størrelsen, 
hovedets og pronotums kraftige punktur og de meget lang- 
strakte, noget fladtrykte vingedækker. 


Almindelig (J, Ø, B). På Rumex. Larven og puppen i 
stænglerne. 


48. A.hydrolåpathi Marsh. Meget nærstående til 
violaceum, men adskilt fra den, foruden ved de i oversigten 
nævnte kendemærker ved, at pronotums midtfure som oftest 
er længere, benene betydeligt slankere og snuden lidt kortere. 
Længde 2,6—3,2 mm. | 

åg: Snuden kun omtrent så lang som hovedet, iøvrigt som 
hos violaceum. 1. bagfodsled simpelt. 

QC: Snuden ca. så lang som pronotum, iøvrigt som hos 
violaceum. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På Rumezx, især 
R. hydrolapathum. 


49. A. mårchicum Hbst. Sort, temmelig blank, meget 
fint behåret. Vingedækkerne mørkeblå, grønne eller violette. 
Hovedet tykt, bredere end langt, panden bred, fint og tem- 
melig tæt punkteret, undertiden længderidset mellem de let 
hvælvede øjne, snuden meget svagt krummet. Pronotum 
bredere end langt, meget lidt indsnævret fortil, midtfuren 
yderst kort. Vingedækkerne temmelig korte, punktstriberne 
fine, men skarpe, mellemrummene flade, bredere end striberne. 
Længde 1,7—2,1 mm. 

åg: Snuden bred, mat, så lang som pronotum. 

2: Snuden slankere, noget glinsende, noget længere end 
pronotum. 

Indenfor undergruppen kendetegnet ved farven, størrelsen 
og de ret korte, højt hvælvede vingedækker. 


Victor Hansen: Snudebiller AT 


418 


Meget almindelig (J, Ø, B). På Rumex. Larven danner 
galler på rodhalsen. I et enkelt tilfælde er der fundet larver 
og pupper i rodhalsen af Chrysanthemum leucanthemum (/,, 
klekket 12): 


50. A.affine Kirby. Meget nærstående til marchicum, 
men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. 
Længde 2,1—2,3 mm. 

åg og Øg som den foregående. 


Ikke almindelig (J, Ø). På Rumex. Larven og puppen i 
galler på blomsterstandens akse (af R. acetosa). 


7. artsgruppe. 
(Erythråpion Schilsky). 


Grundfarven rød, gullig eller brunrød. Behåringen 
simpel, ikke pletvis tættere. Snuden uden tandformet 
fremspring. 

På. Rumer. 


Oversigt over arterne. 


1." Hovedet betydeligt bredere "endt fangt, 'rfet"fint 
punkteret, tindingen betydeligt kortere end øjet 
(fig. 196, c). Snuden tydeligt krummet. Vinge- 
dækkerne ret smalle, med kun svagt rundede 
sider, kun ret svagt udvidede fra skuldrene 
bagud. Oversiden tydeligt behåret. Længde 
BEER SENERE Seer DSE GS SE KARANES SA MEAD ENTER OMEN ARE 54. rubens. 


ad. sanguineum 6, frumentarium Cc. rubens 


Fig. 196. Apion. Hovedet. 


419 


Hovedet ikke eller kun lidt bredere end langt, 
groft eller ret groft punkteret, tindingen ikke 
eller kun lidt kortere end øjet (fig. 196, a og b). 
Vingedækkerne bredere, med stærkere rundede 
sider, stærkere udvidede fra skuldrene bagud, i 
modsat fald (rubiginosum) snuden kun meget 
svagt krummet. Oversiden kun utydeligt be- 
BEER SAN si Bee FG sr ans SAG sals ja oe 2: 

2. Hovedet fremefter stærkt, konisk tilsmalnet, tin- 
dingen tydeligt længere end øjet (fig. 196, a). 
Farven blodrød. Længde 3,4—4 mm 51. sanguineum. 

Hovedet fremefter næppe eller kun ret svagt til- 
smalnet, tindingen ikke længere end øjet (fig. 
Kb) Længde VISER 23. 5 lande Ken le I: 


a.rubiginosum- 


b. frumentarium 


Fig. 197. Apion. Hunnens hoved. 


3. Snuden stærkt eller ret stærkt: krummet (fig. 
197, b). Skinneben og fødder noget slankere 
»2. frumentårium. 
Snuden næsten lige (fig. 197, a). Skinneben og fød- 
der noget kortere og kraftigere.. 53. rubiginbdsum. 


51. A.sanguineum Deg. (miniåtum Germ.). Blodrød, 
fint og utydeligt behåret. Hovedet groft punkteret. Snuden 
krummet. Pronotum omtrent så langt som bredt, med ret 

JN leg 


420 


stærkt buede sider, let indsnævret bagtil, stærkere fortil, ind- 
snøret ved spidsen, tæt og stærkt punkteret, midtfuren skarp, 
når knapt til midten. Vingedækkerne ved roden meget bre- 
dere end pronotum, aflange, med stærkt punkterede striber, 


Fig. 198. Apion sanguineum $. x 13. 


der er ca. så brede som de flade eller svagt hvælvede mellem- 


rum. Længde 3,4—4 mm. I 
åg: Snuden lidt kortere end pronotum, tyk, noget mat, fint 


og tæt punkteret. 
2: Snuden ca. så lang som pronotum, lidt mindre tyk, lidt 


blankere, mere spredt og utydeligt punkteret. 


421 


Indenfor gruppen let kendelig ved det lange, koniske hoved 
med lange tindinger og størrelsen. 

Ret almindelig (J, Ø, BP). På Rumexz. Larven er fundet i 
stænglerne af R. hydrolapathum og i roden af R. obtusifolius; 
larven angives også at danne galler på bladets midtribbe. I 


et enkelt tilfælde er larver fundet i roden af Oenanthe aquatica 
(klækket "5/,). 


52. A. frumentårium Payk. Gulrød, fint og utydeligt be- 
håret. Hovedet temmelig groft punkteret. Pronotum ca. så 
langt som bredt, cylindrisk, siderne næppe rundede, tæt og 
temmelig fint punkteret, midtfuren variabel, ofte utydelig. 
Vingedækkerne omtrent som hos sanguineum. Længde 2,3— 
3 mm. 

å: Snuden bred og tyk, noget mat, så lang som hovedet. 

C: Snuden lidt længere end hovedet (fig. 197, b), noget 
blankere. 

Adskilt fra sanguineum ved ringere størrelse, kortere hoved 
og lysere farve, fra rubiginosum ved kortere, betydeligt krum- 
met snude og fra rubens ved de i oversigten under denne an- 
førte kendemærker. 

Meget almindelig (J, Ø, B). På Rumex. Larven og puppen 


i galler på bladets stilk eller midtribbe. Larver, pupper og 
imagines er fundet midt i aug. på R. acetosa. 


Var.cruentåtum Walt. Adskilt fra hovedformen ved lidt 
mørkere rød farve, lidt mere robust snude, kraftigere hoved- 
punktur, lidt rundede sider på pronotum og lidt betydeligere 
gennemsnitsstørrelse. Længde 2,4—3,2 mm. 

g og 9: Som hovedformen. 

Udbredt, men sjældnere end hovedformen (J, Ø). F. eks.: 
Sønderjylland, Taps, Rye, Århus, Endrupholm; flere steder 
på Lolland, Strødam. På Rumexzx, f.eks. R. acetosella, con- 
glomerata og maritimus. Mange imagines og nogle larver og 


pupper er fundet i stængler af .sidstnævnte plante >/,. I 
Frankrig er larven fundet i foden af bladstilke på R. acetosa. 


53. A.rubiginésum Grill (sanguineum auct.). Gulrød, 
fint og utydeligt behåret. Hovedet ikke helt så langt som 


422 


bredt, tæt og temmelig groft punkteret. Pronotum ikke helt 
så langt som bredt, tæt og temmelig fint punkteret, midt- 
furen kort, ofte utydelig. Vingedækkerne omtrent som hos 
frumentarium. Længde 2,5—3 mm. 

å: Snuden omtrent så lang som pronotum, næsten lige, 
svagt glinsende, fint punkteret. 

C: Snuden tydeligt længere end pronotum, slankere og 
blankere. (fie. 197.38). 

Indenfor gruppen kendetegnet ved den næsten lige, ret 
lange snude og ved, at hovedet er betydeligt kortere end hos 
sanguineum, ganske lidt kortere end hos frumentarium (med 
var. cruentatum) og tydeligt længere end hos rubens. Skinne- 
ben og fødder er lidt kortere og lidt kraftigere end hos grup- 
pens andre arter. 

Ret almindelig (J, Ø), i hvert fald i Nordsjælland. På 


Rumex acetosella. Larven og puppen i galler på roden og rod- 
halsens underjordiske del. 


54. A.rubens Steph. Gulrød til brunrød, tydeligt behåret. 
Hovedet ret fint og tæt punkteret. Pronotum noget bredere 
end langt, svagt indsnævret fortil, med svagt buede sider, 
fint og. tæt punkteret,. midtfuren meget kort,… ofte. utydelig. 
Vingedækkerne ved roden lidet bredere end pronotum, aflange, 
striberne stærkt punkterede, ca. så brede som de noget hvæl- 
vede mellemrum Længde 2—2,5 mm. 

åg: Snuden ca. så lang som pronotum, noget krummet, tyk, 
fint behåret, punkteret. 

C2: Snuden tydeligt længere end pronotum, stærkt krum- 
met, slankere og blankere. 

Let kendelig fra gruppens andre arter ved de i oversigten 
angivne kendemærker. 


Almindelig (J, Ø). På Rumex acetosella. 


8. arlsgruppe. 
(Omphalåpion Schilsky). 
Grundfarven sort, vingedækkerne hos 2 metalblå 
eller -grønne. Følehorn og ben sorte. Pronotum stærkt 


423 


hvælvet, både på langs og på tværs, siderne stærkt 

rundede. Vingedækkerne korte og brede, dog mindre 

udpræget hos hookeri. Hunnen større end hannen. 
På kurvblomstrede. 


Oversigt over arterne, 


1. Pronotum bagtil med dyb midtfure. Vingedæk- 
kerne næppe synlisk behårede”... 55, laevigåtum. 
Pronctum med svag ellér utydelig midtfure .…. RE 
2. Snuden ikke tilsmalnet fremefter. Meget svagt be- 
håret. Vingtdækkerne korte. VSSE... 56. dfspar: 
Snuden tydeligt tilsmalnet fremefter. Tydeligere 
behåret. Vingedækkerne lidt mere langstrakte 
5. hookeri. 


53D. A.laevigåtum Payk. (fig. 199). Sort, ret blank, næppe 
synligt behåret, vingedækkerne hos 2 metalblå eller -grønne. 
Panden fint længderidset. Pronotum omtrent så langt som 
bredt, tæt og groft punkteret. Vingedækkerne meget bredere 
end pronotum, med fremstående skuldre, højt hvælvede. 
Punktstriberne fine og skarpe, fint punkterede, meget smallere 
end de flade mellemrum. 

åg: Snuden omtrent så lang som hoved + pronotum, stærkt 
krummet, tæt og kraftigt punkteret, mat. Længde 2—2,3 mm. 

Q: Snuden ca. dobbelt så lang som pronotum, svagere 
krummet, slankere, fint punkteret eller længderidset. Længde 
2,9—3 mm. 

Sjælden og oftest enkeltvis (J, Ø). F. eks.: Haderslev- og 
Århusegnen, Mols (Femmøller, Strandkær, i antal på brak- 
mark på Anthemis arvensis, aug.); Odense, Nykøbing F., 
Møn, Slagslunde overdrev. På Anthemis arvensis, tinctoria og 
cotula og Matricaria chamomilla og inodora. Larven og puppen 


i galler i frugtbunden. Imago angives at søge til blomster af 
røn og frugttræer. 


56. A. dispar Germ. Adskilt fra laevigatum ved lidt kortere 
snude (hos 3 lidt længere end pronotum, hos 2 lidt længere 
end hoved + pronotum), tydeligere tværbredt pronotum, med 


Fig. 199. Apion laevigatum 9. Xx 17. 


svag eller utydelig midtfure og meget ringere størrelse. 
størrelse. Længde: g: 1,5—1,7 mm, 2: 1,8—2 mm. 
Udbredt, men ikke almindelig og oftest enkeltvis eller få- 


tallig (J, Ø). På kurvblomstrede, især Anthemis og Hieracium. 
Larven og puppen i frugtbunden. 


57. A.hookeri Kirby. Adskilt fra de to foregående ved 
fremefter tydeligt tilsmalnet, kortere snude (hos $ lidt kortere 
end pronotum, hos 2 lidt kortere end hoved + pronotum), ikke 
eller kun meget svagt og utydeligt længderidset pande, lidt 
kraftigere følehorn og lidt mere langstrakte, tydeligere be- 


425 


hårede vingedækker, fra /aevigatum yderligere ved svag eller 
utydelig midtfure på pronotum og ringere størrelse. Ligner 
iøvrigt dispar. Længde: Z: 1,6—1,7 mm, 2: 1,8—2,1 mm. 

Udbredt, men ikke helt ålmindelig, undertiden i antal 
(J, Ø). På Matricaria chamomilla og inodora og vistnok også 
på andre kurvblomstrede. Udviklingen foregår i eller på 
blomsterbunden, hvor larven er fundet i antal %/, og "/,, og 
larver, pupper og imagines i antal >5/,; ofte findes samtidig 
larven til Olibrus aeneus. 


9. artsgruppe. 

(Diplåpion Reitt. (arterne 58—60), Taphrotopium 
Reitt. (arterne 61 og brunnipes) og Ceratåpion Schilsky 
(arterne 62—66)). 

Grundfarven sort eller metallisk. Følehorn og ben 
sorte. Følehornene tykke, indleddede nær ved snu- 
dens rod. 

På kurvblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


1. Snuden med et tandformet fremspring på hver side 
RE TER (18; BOD). 3. Soning BENE AR RES 2 Mn di 
Snuden uden tandformet fremspring ved roden.. 3. 
2. Vingedækkerne blå, bredere, siderne jævnt rundede 
65..cardubrum. 


un EGE 


ØEN 


Fig. 200. Apion carduorum. Fig. 201. Apion stolidum. 
Hoved. Hoved. 


9. 


426 


Vingedækkerne sorte, smallere, siderne næsten 


pardllelies sites 0 BR son rs så 66. armåtum. 
Panden med et U- eller V-formet indtryk. Prono- 

tum finfog ikke æt punkleret, 87 1833 Å. 
Panden); ude sådant, indtryk sr, bide sr 6. 


Vingedækkernes punktstriber fine, svagt punk- 
terede, pronotum”fortl' kun ca. "bredere'end 
hovedet over øjnene. Pandens indtryk bagtil 
ikke særlig stærkt fordyber 55 58. confluens. 

Vingedækkernes punktstriber kraftige, kraftigt 
punkterede. Pronotum fortil ca. 7/, gang bredere 
end hovedet over øjnene. Pandens indtryk lidt 
kortere, bagtil meget"stærkt fordybet (ås ON FEE 

g: 1. fodled simpelt; 9: snuden højst så lang som 
hoved f pronotim sATA AR 59. -stolidum 

åg: 1. fodled indvendig med tandformet spids; 2: 
snuden tydeligt længere end hoved + pronotum 

60. detritum. 

Pronotum meget fint og spredt punkteret, uden 
rødgrube. Fænøde 1,719 mm 1... brunnipes. 

Pronotum mere eller mindre kraftigt og tæt punk- 
teret, i modsat fald (sulcifrons) med dyb rodgrube 
foran. sole 505500 25 35 Any dean Ge AR ERE Ø 

Vingedækkerne nøgne eller kun meget utydeligt 
behårede, med tydeligt blåligt eller grønligt me- 


BRENNER 5 5 08 3900 hr AL MEG R KAGER TR ENOR EEDD ESSEN 8; 
Vingedækkerne tydeligt, hvidligt behårede, ret 
ERR re RR NE SAS STN BE KOR ÆØRERENE DATER 3: 


Panden med 3 meget dybe og kraftige længdefurer, 
af hvilke den midterste er dobbelt. Pronotum 
fint og spredt punkteret. Vingedækkerne brede, 
TAS Tør TaÅ 2 Fog dt I HUD PRS SR SERERER TESTES AR 61. sålcifrons: 
Panden med kraftige, til længderynker sammen- 
flydende punkter. Pronotum meget groft og tæt 
punkteret. Vingedækkerne ret aflange 62. onopårdi. 
Hovedet bag øjnene ret kraftigt punkteret, mel- 
lem øjnene ikke nedtrykt, set fra siden ligger 


427 


øjets overrand derfor noget lavere end pandens 
profil. Vingedækkernes punktstriber kraftigere, 
fortil ikke eller næppe smallere end mellemrum- 
mene. ZZ: forskinnebenene udvidede som vist i 
LEE TE RT SE, 1 3) ARRENE ESS HREEEENEN EN SEEREN 63. pénetrans., 
Hovedet bag øjnene næppe punkteret, mellem 
øjnene svagt nedtrykt, set fra siden ligger øjets 
overrand derfor meget nær pandens profil. Vin- 
gedækkernes punktstriber mindre kraftige, fortil 
noget smallere end mellemrummene. &: For- 
skinnebenene udvidede som vist i fig. 204, p. 432 
GÅ. alliåriae, 


58" AA. confluens Kirby. Sort, med blyglans, fint behåret. 
Hovedet bredere end langt, panden med et indtryk bestående 
af to parallelle, bagtil forenede linier. Øjnene ret stærkt 
hvælvede. Snuden ret stærkt krummet. Pronotum ca. så langt 
som bredt, fortil lidt indsnævret, meget fint og spredt punk- 
teret, midtfuren oftest fin og kort. Vingedækkerne aflange, 
over de afrundede skuldre meget bredere end pronotum, 
siderne jævnt rundede; punktstriberne smalle, mellemrum- 
mene bredere. Længde 1,9—2,2 mm. 

gg: Snuden lidt kortere end hoved + pronotum, ret tyk, 
mat, fint og tæt punkteret. 1. fodled med en fin tand ind- 
vendig ved spidsen. 

2: Snuden så lang som hoved + pronotum, slankere, blank. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Chrysanthemum 


leucanthemum, Matricaria chamomilla og M. inodora. Larven 
i stænglen. 


59. A.stoålidum Germ. Nærstående til confluens, men ad- 
skilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt 
ved, at øjnene er lidt stærkere hvælvede, at pronotum ikke 
er tydeligt indsnævret fortil og noget tættere punkteret, at 
vingedækkerne er noget kortere og bagud lidt kortere til- 
spidsede, og at hannens 1. fodled er simpelt. Længde 1,8— 
2,4 mn. 

gg og 2 viser samme snudeforskel som hos confluens. 


428 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Chrysanthemum 
leucanthemum. Larven er fundet i plantens rodhals ”/, og "2/, 
og klækket fra "/,. 


60. A. detritum Rey. Meget nærstående til stolidum, men 
adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt 
ved, at øjnene er stærkere hvælvede, pronotums punktur 
oftest finere og mere spredt, vingedækkerne lidt stærkere be- 
hårede, deres stribemellemrum lidt smallere og deres 1. og 2. 
punktstribe fortil ikke — som hos stolidum — tydeligt indad- 
bøjede, samt ved at hannens 1. fodled er tandet. Fra confluens 
adskilles arten let ved meget dybere pandeindtryk, længere 
snude hos begge køn og vingedækkernes kraftigere punk- 
terede striber og smallere mellemrum. Længde 1,8—2,2 mm. 

åg: Snuden ca. så lang som (hos C tydeligt længere end) 
hoved + pronotum. 1. fodled med en fin tand indvendig ved 
spidsen. 


Meget sjælden (J, Ø). Kun fundet på Mols (Femmøller og 
Strandkær i antal på Anthemis arvensis, aug.) og ved Killerup 
på Fyn (1 eks. !5/, 1888). Også på Matricaria. Larven og 
puppen angives at leve i frugtbunden. 


61. A. sulcifrons Hhbst. Sort, ret blank, nøgen, vingedæk- 
kerne metalblå eller -violette. Hovedet lidt bredere end langt, 
snuden stærkt krummet. Øjnene meget svagt hvælvede. Pro- 
notum næsten kvadratisk, midtfuren dyb og bred, oftest 
nående frem forbi midten. Vingedækkernes striber meget fine, 
fint punkterede, mellemrummene meget brede, flade. Længde 
2,2—2,1 MM. 

åg: Snuden ca. så lang som hoved + pronotum. 

C: Snuden ca. dobbelt så lang som pronotum. 

Let kendelig ved blank, nøgen krop, brede, metalfarvede 
vingedækker, dybt trefuret pande, fint og spredt punkteret 
pronotum og betydelig størrelse. 


Sjælden (J, Ø). Alstrup, Ålborg, Hvorup, Løkken; Høje- 
sand ved Rørvig, Tisvilde, Hornbæk. På Artemisia campestris. 
Især på sandbund, f. eks. i klitter. Larven og puppen i galler 
på stænglens øverste del. 


429 


[A. brunnipes Boh. Sort, lidet blank, omtrent nøgen, 
vingedækkerne med meget svagt sortblåt eller -violet. skær. 
Panden med et længderidset tværindtryk. Snuden stærkt 
krummet. Pronotum rigeligt så bredt som langt. Vingedæk- 
kernes punktstriber meget fine, svagt punkterede, mellem- 
rummene brede. Længde 1,7—1,9 mm. 

gg: Snuden lidt kortere end (hos 2 så lang som) hoved + 
pronotum. 

Fundet bl. a. i Holsten (på Filago germanica i åben fyrre- 


skov). Larven og puppen i galler på stængler eller knopper 
af Filago-arter.] 


62. A. onopårdi Kirby. Sort, blank, næsten nøgen. Vinge- 
dækkerne blå, grønlige eller mørkt violetblå. Hovedet lidt 
bredere end langt. Panden imellem de ret hvælvede øjne 
uregelmæssigt længdekølet. Snuden noget krummet, ret mat, 
mod spidsen blankere. Pronotum lidt længere end bredt, 
midtfuren kort, men kraftig. Vingedækkerne aflangt ægdan- 
nede, rundet udvidede i midten, punktstriberne temmelig 
kraftige, ret spredt punkterede, mellemrummene flade, med 
en utydelig punktrække. Længde 2,2—2,7 mm. 

åg: Snuden noget kortere end hoved + pronotum. 

Q: Snuden slankere, næsten så lang som hoved + pronotum. 

Let kendelig ved de kun svagt behårede, ret langstrakte, 
tydeligt metalfarvede "vingedækker og den grove punktur på 
hoved og pronotum. 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø,-B). På Onopordon 
acanthium; også på andre kurvblomstrede, såsom Centaurea, 


Carduus, Cirsium oleraceum og Arctium lappa. Larven og 
puppen i roden eller rodhalsen. 


63. A. pénetrans Germ. var. caullei Wenck: Sort, tem- 
melig mat, fint behåret. Vingedækkerne sortblå. Hovedet lidt 
bredere end langt, fint punkteret; panden bred, fint og uregel- 
mæssigt længderidset mellem de temmelig fremtrædende øjne. 
Snuden stærkt krummet. Pronotum lidt længere end bredt, 
næsten cylindrisk og ikke indsnævret ved spidsen; punkturen 
stærk og meget tæt, noget rynket, midtfuren kort, oftest bred, 


430 


men undertiden fin eller helt forsvindende. Vingedækkerne 
aflange, over de ikke meget fremtrædende skuldre lidt bredere 
end pronotum, siderne svagt rundede. Længde 2,5—2,7 mm. 

&g: Snuden omtrent (hos 2 rigeligt) så lang som hoved + 
pronotum. Forskinnebenene stærkt udvidede mod spidsen; 
den yderste trediedel er skeformet: udhulet og; begrænses 
indad af en stærk tand, der ses, når dyret betragtes fra oven, 
medens udvidelsen sker i vertikal retning og bedst iagttages 
forfra (fig. 204). 1. bagfodsled indvendig med en kraftig 
tand ved spidsen. 

Sjælden (J, Ø). Vildsund ved Thisted; Nykøbing F., Ler- 
chenborg, Røsnæs havskrænt. På Centaurea jacea og scabiosa, 


Carlina vulgaris, Cirsium arvense cg Arctium. Larven og pup- 
pen er fundet i rodhalsen af Centaurea. 


64. A. alliåriae Hbst. (distans Desbr.). Nærstående til 
penetrans, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte 
kendemærker. Endvidere er vingedækkernes blå skær svagere, 
ofte utydeligt, snuden ganske lidt kortere hos begge køn, 
pronotums punktur lidt finere og oftest lidt mindre tæt, 
gennemsnitsstørrelsen lidt ringere, og hannens sekundære 
kønsmærker afvigende. Længde 2—2,5 mm. 

g: Forskinnebenenes udvidelse anderledes formet end hos 
penetrans 3 (fig. 204). Snuden bagtil på hver side over føle- 
hornenes indledningssted stærkere og mere brat udvidet end 
hos penetrans Z. 1. bagfodsled som hos penetrans É. 


Sjælden (Ø). Killerup (Fyn), Mogenstrup, Lundtofte. På 
Centaurea scabiosa. I Tyskland også fundet på C. cyanus. 


65. A. cardubrum Kirby (fig. 202). Sort, spredt behåret, 
vingedækkerne metalblå eller -grønne. Hovedet lidt bredere 
end langt, panden svagt indtrykt, fint og tæt længderidset 
mellem de ret stærkt hvælvede øjne. Snuden ret stærkt krum- 
met, mat med blank spids. Pronotum så langt som bredt, 
cylindrisk næppe indsnævret fortil, tæt og ikke særlig fint 
punkteret; midtfuren kort og skarp. Vingedækkerne aflange, 
over de afrundede skuldre meget bredere end pronotum, 


431 


punktstriberne skarpe, ret smalle, meget smallere end mel- 
lemrummene. Længde 2,1—2,7 mm. 

å: Snuden lidt kortere end (hos 2 omtrent så lang som) 
hoved + pronotum. Forskinnebenenes spids indvendig stærkt 


Fig. 202. Apion carduorum. x 17. 


tandformet udtrukket, 1. bagfodsled indvendig med en tand 
ved spidsen. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På Cirsium, især C. arvense (men 
også C. oleraceum) og Carduus, især C. acanthoides. Larven 
og puppen i stænglerne eller i bladmidterribberne. 


66. A. armåtum Gerst. Påfaldende smal. Mat, sort, spar- 
somt behåret. Hovedet omtrent som hos carduorum. Snuden 
ret stærkt krummet, mat, mod spidsen blank. Pronotum lidt 
smallere og mere parallelsidet end hos carduorum, midtfuren 
kort, meget fin, ofte utydelig. Vingedækkernes striber lidt 
smallere end mellemrummene. Længde 2—2,2 mm. 


432 


Å 24 SÅ 
Ki: | e allia- 
| "— penetrans Be 


Fig. 203. Apion armatum g. Fig. 204. Apion. 
a: højre bagben, b. venstre forben. ".… Højre forskinneben. 


å: Snuden noget (hos 2 kun lidt) kortere end hoved + pro- 
notum. Forskinnebenene på indersiden mod spidsen skråt af- 
skårne, 1. bagfodsled på indersiden med en tand (fig. 203). 


Meget sjælden (J, Ø). Marselisborg havskrænt tæt s. f. 
Silistria; Nybro ved Saltø å, sydsiden af Borrenakke skov, 
Mogenstrup. På Centaurea jacea og, sjældnere, C. scabiosa. I 
stort antal ”/, og 72/3 


10. artsgruppe. 
(Aspidåpion Schilsky). 

Grundfarven sort, vingedækkerne metalfarvede. 
Følehorn (undtagen skaftet) og ben sorte eller brun- 
sorte. Scutellum langt, mindst ca. dobbelt så langt 
som bredt. Pronotum bagtil med en. kort midtfure. 

På Malvaceae. 


Oversigt over arterne, 


1. Panden mellem øjnene med en kort, bred og dyb 
længdegrube. Scutellum uden køle. Længde 
2, 1-3 Es blenderen 67. aeneum. 


433 


Panden mellem øjnene fint punkteret eller stribet. 
Scutellum ved roden med to små, bagud diver- 
gerende køle (fig. 205). Længde 2,5—2,8 mm 

68. radiolus. 


Fig. 205. Apion radiolus. Scutellum. 


67. A.aeneum Fabr. Sort, med svag metalglans, føle- 
hornsskaftet oftest lysere. Yderst svagt og utydeligt behåret. 
Vingedækkerne med blå, grønlig, messing- eller bronzefarvet 
metalglans. Snuden tyk, krummet, hos & ca. så lang som, 
hos 2 lidt længere end pronotum. Hovedet lidt bredere end 
langt, panden ret groft punkteret, øjnene ret hvælvede. 
Pronotum ca. så langt som bredt, fortil svagt indsnævret, ret 
stærkt og tæt punkteret, midtfuren kort, dyb og kraftig. 
Vingedækkerne langstrakte, hvælvede, striberne fine, meget 
utydeligt punkterede, mellemrummene meget bredere, flade 
eller -svagt hvælvede. Længde 2,7—3,3 mm. 

åg: Forskinnebenene stærkere, mellemskinnebenene svagere 
indadkrummede mod spidsen, indvendig med en skarp spids- 
tand, bagskinnebenene indvendig med en yderst kort spids- 
tand. 

2: Skinnebenene simple. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På Malvaceae, især Malva. Larven 
og puppen i tykkere stængler eller i rodhalsen. 


68. A.radiolus Kirby. Sort, følehornsskaftet oftest lysere. 
Tyndt behåret, vingedækkerne på hver side af scutellum med 
en lidt tættere, hvid hårplet. Vingedækkerne med grønlig 
eller blålig metalglans. Pronotum ca. så langt som bredt, 
meget tæt og ret kraftigt punkteret, midtfuren kort, ret fin 
og lidet dyb. Vingedækkerne langstrakte, højt hvælvede, 
bredest omtrent i midten, punktstribene fine og ret fint punk- 


Victor Hansen: Snudebiller 28 


434 


terede, mellemrummene bredere, lidt hvælvede. Længde 2,5— 
2,8 mm. 

å: Snuden så lang som pronotum, robust, noget mat, ret 
tæt og stærkt punkteret, ret stærkt krummet. Alle skinneben 
indvendig med en spidstand. 

Q: Snuden næsten så lang som hoved + pronotum, slankere, 
blank, fint og spredt punkteret, stærkt krummet. 

Ret almindelig (J, Ø, B). På Malvaceae, især Malva silvestris. 
Larver er fundet i de tykkeste stængler af M. silvestris ?9),, 


klækning fra ”7/,. Talrige larver, pupper og imagines er fundet 
i stænglerne af Althaea rosea i nov. 


11. artsgruppe. 
(Pseudåpion Schilsky). 


Grundfarven sort. Lår og skinneben røde. Hannens 
snude i forreste halvdel rød. Vingedækkerne på 3. 
stribemellemrums rod med en lille hvid hårplet. 

På Malvaceae. 


69. A.rufiréstre Fabr. Sort, med svag metalglans, især 
på vingedækkerne; oversiden tyndt, undersiden tæt hvidligt 
behåret. Følehornene rødgule hos &, helt eller delvis brun- 
sorte hos 2, benene rødgule, fødderne helt (2) eller deres 3. 
og 4. led (3) sorte. Hovedet ret tæt og fint, lidt længderynket 
punkteret. Pronotum bredere end langt, indsnævret fortil, 
siderne buede, ret tæt og fint punkteret, midtfuren kort. 
Vingedækkerne svagt udvidede bag midten, striberne fine, 
utydeligt punkterede, mellemrummene bredere, flade. Længde 
2,2—2,7 mm. 

&: Snuden tyk, rigeligt så lang som pronotum, foran føle- 
hornenes indledning rødgul, indsnøret ved roden, på under- 
siden bagtil med lange, udstående hvide hår. 

C2: Snuden slankere, så lang som hoved + pronotum, helt 
sort, blankere. 


Ret almindelig (J, Ø, B). På Malvaceae, især Malva silvestris 
og vulgaris. Larven og puppen i frugterne. 


435 


12. artsgruppe. 
(Kalcåptiton Schilsky). 


Lårene helt eller overvejende rødgule. Følehornene 
indleddede nær ved snudens rod, så at afstanden fra 
snudens spids til indledningsstedet er dobbelt så stor 
som afstanden fra dette til snudens rod. Hovedet 
kort og bredt, øjnene stærkt hvælvede. Snuden stærkt 
eller ret stærkt krummet, mindst så lang som pro- 
notum. Længde 1,7—2,3 mm. 

På ærteblomstrede eller på Mercurialis. 


Oversigt over arterne. 


1. Vingedækkerne metalfarvede. Benene brunsorte, 


lårene delvis rødgule ....... 70. flåvofemoråtum. 
Vingedækkerne sorte. Benene rødgule med mørkere 
RE Se RENEE KN EN ER 71. pållipes. 


70. A.flåvofemoråtum Hhbst. Sort, langt, hvidt be- 
håret, vingedækkerne med blå eller grønlig metalglans. Føle- 
hornene brunsorte, lysere ved roden, benene brunsorte, lå- 
rene, undtagen rod og spids, rødgule. Snuden tyk, ca. så lang 
som pronotum, blank, stærkt krummet. Panden fint længde- 
furet. Pronotum lidt bredere end langt, ret groft, mere eller 
mindre tæt punkteret, midtfuren oftest kort og skarp. Vinge- 
dækkerne korte, bagtil stærkt udvidede og højt hvælvede, 
fra midten fremefter næsten koniske; punktstriberne ret 
brede, kraftigt punkterede, mellemrummene lidt eller næppe 
bredere, hvælvede. Længde 1,7—2 mm. 

Ø: 1. bugled i midten med et lille ophøjet korn. 

Meget sjælden (J). Kun fundet ved Restrup og Ålestrup 
(begge steder i antal på Genista tinctoria, bl.a. ?”7?/,) samt i 


Muldbjergene (1 eks. klækket af Genista). Larven og puppen 
i pletminer i bladene. 


71. A. pållipes Kirby. Sort, lidet blank, følehornene brun- 
sorte, skaftet helt eller ved roden rødgult, benene rødgule, 
28" 


436 


fødderne mørkere. Den hvidlige behåring ikke meget iøjne- 
faldende. Panden med længderynket punktur. Pronotum lidt 
bredere end langt, næsten cylindrisk, tæt og ikke ret kraftigt 
punkteret, midtfuren kort og fin. Vingedækkerne ved roden 
kun lidt bredere end pronotum, smalle, med svagt rundede 
sider, bredest omtrent i midten; striberne kraftigt punk- 
terede, mellemrummene lidt bredere, ret flade. Længde 2— 
PA 10n 90 

å: Snuden så lang som pronotum, mat, fint punkteret og 
behåret, ret stærkt krummet. 

C: Snuden noget længere end pronotum, slank, blankt 
sort, stærkt krummet. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). F. eks.: Østerskov 
ved Haderslev, Århus; Fyn, Jonstrup Vang, Ganløse Ore, 


Fortunens Indelukke, Helsingør. På Mercurialis perennis, 
ofte i antal. Larven i den nederste stængeldel. 


13. artsgruppe. 
(Taeniåpion Schilsky). 

Grundfarven brun. Benene rødgule. Snudens rod på 
hver side med et vinkelformet fremspring. Følehornene 
indleddede nær snudens rod. 

På Uriica: 


12. Aurticåarjum Hhbst. Let, kendelig. ved' en "smalle 
form, brune grundfarve og den hvidlige behåring, der på 
vingedækkerne er afbrudt af 2 nøgne tværbånd, det forreste 
stærkt krummet, det bageste næsten ret, og som på pronotum 
er tættere i midten og på siderne. Følehorn og ben rødgule, 
de første undertiden lidt mørkere mod spidsen. Snuden oftest 
næsten sort, kun svagt krummet. Pronotum så bredt som 
langt, fortil noget indsnævret, tæt og fint punkteret, midt- 
furen kort. Vingedækkerne smalle, ikke stærkt hvælvede, 
punktstriberne ret kraftige, mellemrummene kun lidt bredere, 
noget hvælvede. Længde 1,9—2,2 mm. 

Ø: Snuden tyk, så lang som pronotum, behåret, mat, tæt 
punkteret. 


437 


Q: Snuden slank, lidt kortere end hoved + pronotum, blank, 
nøgen, meget fint og spredt punkteret. 


Udbredt, men sjælden (J, Ø, B). På Urtica urens og dioeca. 
Larven og puppen i stænglerne. 


14. artsgruppe. 
(Thymåpion St.-Cl. Deville). 


Kroppen sort, mat. Benene sorte eller (flavimanum) 
delvis lyse. Følehornene indleddede meget nær ved 
snudens rod, så at afstanden fra snudens spids til ind- 
ledningsstedet er mindst 3 gange så stor som afstan- 
den fra dette til snudens rod. Hovedet tværbredt, 
øjnene hvælvede. Vingedækkernes sømstribe fortsat 
til roden. 

På læbeblomstrede. 


Oversigt over arterne. 


sm NVusedækkerne. korte, . kun ca. 7/, sang længere 

end tilsammen brede. Pronotums sider stærkt 
Zundede: Længde 1,3—1,6 mm... va Jatomarium: 

Vingedækkerne mindst ca. ”/, gang længere end 

tilsammen brede. Større, 1,5—2,2 mm, i modsat 

fald (minutissimum) pronotums sider ret svagt 


HEE SA SM ta nerve ba ta sals aben 2. 
BEER ES fram | sg gear ag minutissimum. 
Be SA Snm g%08 "bg Aa SUN ai ANDEN å, 


3. Vingedækkerne ret smalle, ca. ?/, gang længere end 
tilsammen brede og ca. ”/, gang bredere end pro- 
notum. Behåringen ret kraftig og meget tydelig 

73. flavimånum. 
Vingedækkerne meget brede, kun ca. ”/, gang læn- 
gere end tilsammen brede og ca. ”/, gang:bredere 
end pronotum. Behåringen fin og lidet tydelig 
74. vicinum. 


438 


73. A. flavimånum Gyll. Mat sort, med ret tæt, hvidgrå, 
på vingedækkerne rækkevis ordnet behåring. Pronotum bre- 
dere end langt, tæt og lidet kraftigt punkteret, midtfuren fin 
og kort, ofte utydelig, siderne i midten rundede. Vingedæk- 
kerne ved roden lidt bredere end pronotum, aflange, siderne 
hos & næsten parallelle, hos 9 svagt buede. Striberne ret 
kraftige, med grove punkter, lidt smallere end mellemrum- 
mene. Længde 1,6—2 mm. 

Øg: Snuden omtrent så lang som pronotum, kun svagt 
krummet. Følehornene rødgule med brunsort kølle. Benene 
brunsorte, ofte lysere i noget større udstrækning end hos 9. 

C: Snuden omtrent så lang som hoved + pronotum, lidt 
stærkere krummet. Følehornene mørke, kun de inderste led 
delvis rødgule. Benene brunsorte, kun forskinnebenene mod 
roden lysebrune. 

Indenfor gruppen kendetegnet ved de langstrakte, ret 
smalle, tydeligt og rækkevis behårede vingedækker, de delvis 
lyse følehorn og størrelsen. 

Sjælden (J, Ø). Sønderborg; Ravnstrup skov ved Nykø- 
bing F., Høvblege, Galgebakken ved Næstved, Lekkende. På 


Origanum vulgare; i antal i aug. Larven i stænglerne. Angives 
også at leve på Mentha, f. eks. M. aquatica. 


74. A. vicinum.Kirby. Sort, mat, fint behåret. Følehor- 
nene hos g lidt lysere mod roden. Pronotum betydeligt bre- 
dere end langt, tæt og ret kraftigt, noget ru punkteret, midt- 
furen fin, ofte utydelig. Vingedækkerne store, korte og brede, 
med rundede sider, striberne kraftige, ret groft punkterede, 
næppe smallere end mellemrummene. Længde 1,9—2,2 mm. 

åg: Snuden rigeligt så lang som pronotum, tyk, svagt 
krummet. 

Q: Snuden rigeligt så lang som hoved + pronotum, slankere, 
stærkere krummet. 

Indenfor gruppen kendetegnet ved de store, brede, fint og 
lidet tydeligt behårede vingedækker med stærkt fremstående 
skuldre og størrelsen. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På Mentha aqua- 
tica, måske også på Thymus serpyllum og Nepeta. Larven er 


439 


fundet i stort antal i kugleformede, tykvæggede galler på 
stængler eller (sjældnere) bladstilke af M. aquatica ”/,; klæk- 
ning %/,; hele udviklingen foregår i gallerne. 

Subsp. origani Planet afviger fra hovedformen ved fortil 
mindre stærkt indsnævret pronotum, smallere vingedækker 
med lidt mindre fremstående skuldre og lidt tydeligere be- 
håring og lidt ringere gennemsnitsstørrelse, 1,5—2 mm. 


Af denne form, der lever på Origanum vulgare, foreligger 
et enkelt eks. fra Mogenstrup. 


75. A. atomårium Kirby. Sort, ret mat, rét tæt, fint 
hvidgråt behåret. Følehornene lidt lysere ved roden. Pro- 
notum betydeligt bredere end langt, tæt og ret kraftigt punk- 
teret, midtfuren punktformet, ofte utydelig. Vingedækkerne 
ca. 7/, gang bredere end pronotum, højt hvælvede, med svagt 
rundede sider, striberne kraftige, ret groft punkterede, ca. 
så brede som mellemrummene. Længde 1,3—1,6 mm. 

å: Snuden kraftig, ca. så lang som pronotum, noget krum- 
met. 

Q: Snuden slank, omtrent så lang som hoved + pronotum, 
stærkere krummet. 

Indenfor gruppen kendetegnet ved ringe størrelse, for- 
holdsvis stort, bredt pronotum og korte, tydeligt behårede 
vingedækker. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På Thymus serpyl- 


lum og pulegioides (chamaedrys). Larven og puppen i stængel- 
eller bladgaller. 


[A. minutissimum Rosenh. (serpyllicola Wenck.). Endnu 
mindre end atomarium, fra hvilken den let kendes ved lidt 
mindre stærkt tværbredt, på siderne kun svagt rundet pro- 
notum og meget smallere vingedækker. Længde 0,8—1,4 mm. 


Fundet i Finland og i Sverige, bl. a. i Skåne, men ellers 
anset for en sydligere art. På Thymus serpyllum.] 


440 


8. underfam. Rhynchitinae. 


Snuden mindst dobbelt så lang som bred. Følehor- 
nene ikke knæede, køllen løst leddet. Trochanterne 
små, lårene fæstede skråt til dem (fig. 16, a, p. 23). 
Mellemhofterne flade og noget tværbrede. 


Oversigt over slægterne. 


1. Kløerne frie, fligede. Skinnebenene på indersiden 
simple, deres spids højst med en lille torn ind- 


Kløerne sammenvoksede ved roden, simple. 
Skinnebenene på indersiden med fine, spidse 
knuder, deres spids indvendig med en tydelig 
KOR lånet - forenede ae banker 4. 


(of g 
Fig. 206. Apoderus coryli. Hovedet. 


2. Oversiden nøgen (bortset fra vingedækkernes spids 
hos B. betulae). Baghofterne ikke nående ud til 
bagbrystets episterner. Vingedækkernes side- 
dækker meget tydelige ..... 1. Byctiscus (p. 441). 
Oversiden mere eller mindre behåret. Baghofterne 
brede, nående ud til bagbrystets episterner. 


441 


Vingedækkernes ssidedækker utydelige eller 
DT BEDE, Søe tnlelke SØD hedens RS sakse ae MR ER ENS EA SAD ÆRE I 
3. Hovedet tydeligt indsnøret bagtil (fig. 208). Vin- 
gedækkernes behåring meget kort. Snuden 
højst lidt længere end hovedet 2. Depåraus (p. 443). 
Hovedet ikke indsnøret bagtil, i modsat fald vin- 
gedækkernes behåring lang eller snuden meget 


fængere end hovedet 2.01); 3. Rhynchites (p. 444). 
4. Hovedet bagtil ikke tilsmalnet. 2. følehornsled 
næppe kortere end 1. ....… 4. Attélabus (p. 452). 


Hovedet bagtil tilsmalnet stærkt (fig. 206). 2. føle- 
hornsled meget kortere end 1. 5. Apåderus (p. 454). 


1: 'Byetisecus- Thøms. 


Adskiller sig fra de to følgende slægter ved, at bag- 
hofterne ikke når ud til bagbrystets episterner, ved 
de tydelige sidedækker og ved, at oversiden (bortset 
fra vingedækkernes spids hos betulae) er nøgen. Larven 
i bladruller, dannede af hunnen; forpupning i jorden; 
imago overvintrer. 


Oversigt over arterne. 


1. Panden mellem øjnene groft rynketpunkteret, kun 

svagt indtrykt. Vingedækkernes spids med 
Snerst "fin, næppe synlig behårmg….... 1: 'petulae 

Panden mellem øjnene normalt punkteret, med 
dybt indtryk. Vingedækkerne helt nøgne 2. populi. 


KB Detulae L. (fig. 207). Over- og underside af samme 
farve, metalblå eller metalgrøn. Snuden lidt kortere end pro- 
notum. Pronotum tæt punkteret, med tydelig midtfure. Vinge- 
dækkerne næppe længere end brede, med kraftige, noget 
uregelmæssige punktstriber, mellemrummene meget smalle, 
med fin punktrække. Længde 4,5—7 mm. 

åg: Pronotum fortil på hver side med en fremadrettet torn 
(fig. 207). 


442 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På hassel, birk og 
el, undertiden også på bøg, pil og pære; i Sverige også på 
lind og bævreasp. Juni-—sept., hyppigst i juni. Bladruller er 
fundet i juni, fuldvoksne larver fra medio juli til ind i aug. 
I udlandet ruller arten vinstokkens blade, hvorved den ofte 
gør betydelig skade; i Tyskland har den også gjort skade på 
pære. 


Fig. 207. Byctiscus betulae gg. x 7. 


2. B. populi L. Oversiden kobberfarvet eller gyldengrøn, 
undersiden blålig. Ligner iøvrigt den foregående, men ad- 
skiller sig, foruden ved de i oversigten nævnte kendemærker, 
ved at være mindre og ved, at følehornenes 6. led er for- 
holdsvis kortere og 7. og 8. forholdsvis smallere. Længde 
4—5 mm. 

åg: Som den foregående. 


443 


Sjælden (J, Ø), kun fundet i Jylland, på Fyn og på Lol- 
land: Silkeborgegnen (Løvenholt, Nåege, Gedsø, Funder), 
Marselisborg skov, Jexen dal, Hinnerup skov, Hald Nørre- 
skov, Lindum skov; Odense, Slettenæs og Høgsmarke skov 
pr. Harpelunde. På bævreasp; angriber fortrinsvis unge træer. 
Juni, aug.—sept. Bladruller med æg og små larver er fundet i 
sverige 1. 


2... Depåraus Leach. 


Nærstående til Rhynchites, men kendetegnet ved det 
bagtil tydeligt indsnørede hoved og den korte snude 
i forbindelse med den meget korte vingedækkebehå- 
ring. Larven i bladruller, dannede af hunnen. 


Oversigt over arterne. 


1. Pronotum bredere end hovedet over øjnene (fig. 
208, b). Oversiden sort. Bagføddernes 1. led 
meget kortere end de øvrige tilsammen 1. bétulae. 


a.mannerheimi b. betulae 


Fig. 208. Deporaus. Forkrop. 


Pronotum så bredt som hovedet over øjnene (fig. 
208, a). Oversiden grønlig eller blålig. Bagfød- 
dernes 1.led omtrent så langt som de øvrige 
Es ss rn bes hanke 2. mannerhelmi. 


1. D. bétulae L. Sort, oversiden kort, noget opstående, 
mørkt behåret. Snuden omtrent lige. Pronotum ca. så langt 


+++ 


som bredt, med antydet midtfure. Vingedækkerne betydeligt 
længere end brede, hos & parallelsidede, hos 2 bagtil ud- 
videde, med kraftige punktstriber; mellemrummene smallere 
end striberne, med en række yderst fine punkter; scutellar- 
stribe mangler. Pygidium og Størstedelen af næstsidste ryg- 
led udækkede. Længde 3—5 mm. 

å: Snuden ca. så lang som (hos 2 lidt længere end) hovedet. 
De yderst stærkt fortykkede baglår og de noget forlængede 
bagskinneben på undersiden fint takkede. 

Almindelig (J, Ø, B). På birk og el, fortrinsvis på 10—20- 
årige birke, Maj—juni, aug. Larven forpupper sig i jorden, og 
imago forlader puppehulen det følgende forår. 


2. D. mannerheimi Hummel. Sort, oversiden med tyde- 
ligt grønligt eller blåligt metalskær, kort, noget opstående, 
gråt behåret. Snuden kun ganske svagt krummet. Pronotum 
ca. så langt som bredt. Vingedækkerne meget længere end 
brede, med kraftige punktstriber, mellemrummene smallere 
end striberne, med en række yderst fine punkter; scutellar- 
stribe mangler. Pygidium og størstedelen af næstsidste rygled 
udækkede. Længde 3—4 mm. 

åg: Snuden ca. så lang som (hos 2 lidt længere end) hovedet. 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Åbenrå Sønder- 
skov, Bryrup, Rye, Silkeborg, Marselisborg skov, Randers, 
Als odde ved Mariager fjord, Hals Nørreskov; Græsholmene 
ved Svendborg, Engestofte mose, Jægerspris Nordskov, 


mange steder i Nordsjælland (f. eks. Rudeskov, Tisvilde). På 
birk. Juni-aug. 


3. Rhynchites Schneider. 


Kløerne frie, spaltede. Lårene utandede. Skinne- 
benene på indersiden simple. Baghofterne brede, 
nående ud til bagbrystets episterner. Vingedækkernes 
sidedækker utydelige eller manglende. Oversiden mere 
eller mindre behåret. Pygidium oftest udækket. 


445 


Arterne lever som larver i knopper, unge skud, 
blade eller frugter, der ofte falder til jorden som følge 
af angrebet; som regel forpupper de sig i jorden og 
overvintrer som imago. 


Oversigt over arterne, 


RU Ninsedækkerne meget aflange, ca. ”/, længere end 
brede, yderst fint og utydeligt, næsten nedlig- 
FEE DEA Fede sl ESS ANM NE 2. 
Nmseédækkerne ikke ?”/ længere end brede, med 
meget tydelig, opstående, oftest lang behåring 4. 
2. Forskinnebenenes spids på indersiden med en lille, 
kRlis. indadrettet torn 4. 26 2 20 me 11. tomentåsus. 
Forskinnebenenes spids uden torn på indersiden 3. 
3. Hovedet over øjnene kun ganske lidt smallere end 
pronotums bredeste sted. Vingedækkernes scu- 
tellarstribe uregelmæssig og utydelig. Mindre, 
mere ørønlig. Snuden kortere …… 10. nånus. 
Hovedet over øjnene betydeligt smallere end pro- 
notums bredeste sted. Vingedækkernes scutel- 
larstribe tydelig og regelmæssig. Større, mere 


ens Snuden længere MS SIT. 12" longieeps: 
Nan tedæKkkerne Tøde. essens 6. aequåtus. 
mums kkerne metallarvede 3 1 one AVLE do. 
5. Vingedækkerne ca. ”/, gang længere end brede, 
Er opstående (behårede ESKE LSE REE EG 6. 


Vingedækkerne kun lidt længere end brede eller i 
i modsat fald (cupreus) kort behårede. Snuden 
tek læengere end hovedet. 3350 sed BIA. 8, 
6. Vingedækkernes 9. punktstribe når kun tilbage til 
midten, hvor den forener sig med 10. 7. olivåceus. 
Vingedækkernes 9. punktstribe fortsat langt forbi 
mucdten; kikke forenet med LO RI tallene TE 
7. Vingedækkernes punktstriber bagtil forsvindende, 
mellemrummene fint og spredt punkterede 
8ncarnfrons. 


446 


Vingedækkernes punktstriber fortsatte til spidsen, 
mellemrummene tæt og stærkt punkterede 9. sericeus. 
8. Vingedækkerne uden afkortet sømstribe (scutel- 


KAPELLER 505 5 GES Gr SRE re Na SAMAR GG KLAR EN OLORREEEE »å 
Vingedækkerne fortil ved sømmen med en afkortet 
punktstribe. (sentellarsinbe) 66270 1407 FREE LIN 


9. Oversiden kobberfarvet, 9. punktstribe når kun 
tilbage til midten, hvor den forener sig med 10. 

1, SUDPEnRR 
Oversiden blålig, 9. punktstribe fortsat langt 


BE se SR SE DR SEE Rs ES EEN coeruleus. 
10. Vingedækkernes striber meget bredere end mel- 
lemrummene 555. PE SLA ES Eyed 5. aeneovirens. 
Vingedækkernes striber højst så brede som mel- 
benene AE LE SKAM SASRE S he ANE RL Le he FINER 11, 


11. 9. punktstribe når kun til midten. Snuden ret be- 
tydeligt krummet. Hovedet bagtil lidt indsnøret 

2. pauxillus. 
9. punktstribe fortsat forbi midten. Snuden kun 
ganske svagt krummet. Hovedet ikke indsnøret 


12. Vingedækkernes stribemellemrum meget bredere 
end striberne, tydeligt punkterede; "SP stHbE 
forener sig noget foran spidsen med 10. 
3. interpunctåtus. 
Vingedækkernes stribemellemrum kun lidt bredere 
end striberne, næppe punkterede. 9. stribe fortsat 
KNEE 5 0 ln ANE se mee 4. germånicus. 


1. R. cåpreus L. Sort, med mørk kobberglans; oversiden 
kort, noget opstående, gråt behåret. Snuden ganske svagt 
krummet. Pronotum ca. så langt som bredt, med næppe run- 
dede sider. Vingedækkerne noget længere end brede, med 
kraftige punktstriber, mellemrummene smallere end stri- 
berne, yderst fint rækkepunkterede. Pygidium udækket. 
Længde 3,5—4,5 mm. 

gg: Snuden ca. så lang som pronotum (hos 2 ca. så lang 


447 


som hoved + pronotum). Hovedet så langt som bredt (hos 9 
lidt bredere end langt). 

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På røn; søger 
også til blomster af hvidtjørn, slåen og hæg. Juni, sept.—okt., 


i antal bl. a. ""/,,. Larven er i udlandet iagttaget i frugterne 
af forskellige arter af Prunus og Cerasus. 


[R. coeruleus Degeer. Ligner noget germanicus, men ken- 
des let fra den ved manglen af scutellarstribe. Længde 
2,9—3,5 mm. Arten, som bl. a. lever på hvidtjørn, er udbredt 
over en stor del af Europa og fundet bl. a. ved Lubeck.] 


2. R. pauxillus Germ. Sort, med blåt metalskær, over- 
siden med lang, opstående, mørk behåring. Hovedet bredere 
end langt, men dog forholdsvis lidt længere end hos de 2 føl- 
gende, tindingerne udbuede, ca. så lange som øjnenes Diameter. 
Pronotum kun lidt bredere end langt, med svagt rundede 
sider. Vingedækkerne kun lidt længere end tilsammen brede, 
med tydelige punktstriber, mellemrummene ca. så brede som 
striberne, lidt hvælvede, med yderst fine og utydelige punkt- 
rækker. Størstedelen af pygidium dækket. Længde 2—3 mm. 

å: Snuden ca. så lang som (hos 2 noget længere end) pro- 
notum; følehornene indleddede ca. i (hos 2 ganske lidt bag) 
midten af snuden. 

Sjælden (J, Ø). Varnæs, Ulfslyst og Hammelev ved Ha- 
derslev, Nørholm skov (i æbleblomster), Boller skov; Våls- 
have (Lolland), Redsle skov, Vintersbølle skov. På hvidtjørn, 
slåen, æble og eg, måske også på hassel. Angives i udlandet 
at være fundet også på Filipendula ulmaria, Alliaria officinalis 
og dværgbirk. Maj—juni. Iflg. Hering lægges æggene på tjørn, 
Pyrus og Prunus (og nærstående planter) på bladstilken, hvor 
denne støder til bladet; dette falder derefter til jorden, og i 


det nedfaldne blad minerer larven (pletminer). I Frankrig er 
arten optrådt som skadedyr på æbletræer. 


3. R.interpunctåtus Steph. Adskiller sig fra den fore- 
gående, foruden ved de i oversigten nævnte kendemærker 
ved, at hovedet er lidt kortere, tindingerne tydeligt kortere 
end øjnenes diameter, pronotum lidt bredere, med lidt stær- 


448 


kere rundede sider og lidt tættere punktur, vingedækkernes 
stribemellemrum flade, meget bredere end striberne og med 
ret kraftig, ofte tildels i 2 rækker ordnet punktur og over- 
sidens behåring noget tættere. Længde 2,8—3,4 mm. 

å: Snuden rigelig så lang som pronotum (hos 2 mindst så 
lang som hoved + pronotum); følehornene både hos & og 2 
indleddede noget bag snudens midte. 


Sjælden (J, Ø). Fredsted, Vejle, Pints Mølle, Hinnerup, 
Lavrbjerg, Lindum; Frejlev, Christianssæde skov, Maglemer 
skov, Sundby Storskov, Tromnæs, Gedser, Næstved—Vording- 
borgegnen, Jonstrup vang. På eg. Især maj-juni. Larven i 
unge skud. 


4. R. germånicus Hbst. Adskiller sig fra de 2 foregående, 
foruden ved de i oversigten nævnte kendemærker, ved at be- 
håringen er tydeligt kortere, metalskæret mørkere og en noget 
større del af pygidium udækket. Længde 1,5—2,5 mm. 

åg: Snuden omtrent så lang som (hos 2 noget længere end) 
pronotum; følehornene indleddede ca. i (hos 9 noget bag) 
snudens midte. 


Almindelig (J, Ø, B). Især på hindbær, «men "også på eg 
og roser. Juni-sept. I Tyskland optrådt som skadedyr på 
jordbær, i England på Geum og Potentilla i haver. Larven 
angives at leve i unge skud, der visner og falder til jorden. 


5. R. aeneovirens Marsh. Sort, med tydeligt, grønt me- 
talskær, oversiden med temmelig lang, opstående, grå be- 
håring. Følehornene slanke, indleddede lidt bag snudens 
midte. Snuden kun ganske svagt krummet. Hovedet bredere 
end langt. Pronotum lidt bredere end langt, med noget run- 
dede sider. Vingedækkerne kun lidt længere end tilsammen 
brede, med kraftige punktstriber, mellemrummene meget 
smallere end striberne, med yderst svage og utydelige punkt- 
rækker, 9. stribe fortsat omtrent til spidsen. Pygidium næsten 
helt dækket. Længde 2,4—3,3 mm. 

Øg: Snuden rigeligt så lang som (hos Y% meget længere end) 
hoved + pronotum. 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På unge ege. Især 
maj-juni. Larven i bladknopperne. 


449 


6. R.aequåtus L. (fig. 209). Sort, med kobberglans, ben 
og følehorn ofte delvis lysere, vingedækkerne røde, oftest med 
mørk søm, oversiden ret langt, opstående, gråt behåret. Snu- 
den svagt krummet. Hovedet meget bredere end langt. Pro- 


Fig. 209. Rhynchites aequatus ?. x 12. 


notum ca. så langt som bredt, med næppe rundede sider og 
tydelig midtfure. Vingedækkerne kun ganske lidt længere end 
brede, med tydelige punktstriber, af hvilke den 9. i midten 
forener sig med den 10., mellemrummene bredere end stri- 
berne, fint rækkepunkterede; scutellarstriben tydelig. Pygi- 
dium udækket. Længde 2,5—4 mm. 

gg: Snuden ca. så lang som (hos 9 meget længere end) 
hoved + pronotum. 


Victor Hansen: Snudebiller 29 


450 


Ret almindelig (J, Ø, B). På hvidtjørn og slåen. Især maj- 
juni. Larven lever i de endnu grønne frugter af blommetræer, 
slåen og tjørn; frugterne falder til jorden, hvor forpupning 
finder sted; larven angives at overvintre. 


7. R. olivåceus Gyll. Sort, med blåt metalskær, oversiden 
langt, opstående, mørkt behåret. Følehornenes 8. led og 1. 
kølleled længere end brede, 1. og 2. kølleled med kun svagt 
rundede sider. Hovedet i profil stærkt nedfaldende foran 
øjnene. Snuden omtrent lige. Pronotum omtrent så langt 
som bredt, med svagt rundede sider. Vingedækkerne med ret 
tydelige punktstriber, mellemrummene ret spredt punkterede, 
scutellarstribe noget utydelig. Pygidium næsten helt dækket. 
Længde 3,5—5 mm. 

åg: Snuden ca. så lang som (hos 2 lidt længere end) hovedet, 
dette mindst så langt som bredt (hos 2 lidt bredere end langt). 

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Rise skov, Jør- 
gensgård skov, Stenderup skov, Vejleegnen, Gyllingnæs, Rye; 
Svendborgegnen, Glænø, Knudskov ved Vordingborg, Vin- 
strup overdrev, Krageskov, Frederiksdal, Fortunens Inde- 


lukke, Geelskov, Rudeskov, Strødam, Gribskov. På eg; an- 
gives også at leve på slåen, tjørn og røn. Larven i unge kviste. 


8. R. cåvifrons Gyll. Ligner olivaceus, men adskiller sig 
fra den, foruden ved det i oversigten nævnte kendemærke, 
ved sin betydeligere størrelse, og ved at pronotum er lidt 
bredere end langt, med stærkere rundede sider, hovedets 
punktur tættere og vingedækkernes punktstriber bagtil for- 
svindende. Længde 5,5—7 mm. 

åg: Snuden lidt (hos 2 betydeligt) længere end hovedet, 
dette ca. så langt som bredt (hos 2 bredere end langt). 

Meget sjælden (J). Vejle, Rye, Silkeborg, Funder, Lindum. 


På egebuske. Sidst i juni-juli. Larven lever i unge kviste, 
overvintrer i jorden og forpupper sig her om foråret. 


9... R. sericeus ;Hbst...Sort,: med: stærk: grønlig. eller 
blålig metalglans, langt, opstående, mørkt behåret. Føle- 
hornenes 8. led og køllens 1.led højst så lange som brede. 1. og 
2. kølleled med stærkt rundede sider. Hovedet i profil ikke 


451 


stærkt nedfaldende foran øjnene. Snuden omtrent lige, ca. så 
lang som hovedet. pronotum kun lidt bredere end langt, med 
noget rundede sider. Vingedækkernes punktstriber på grund 
af mellemrummenes kraftige punktur noget utydelige, scutel- 
larstriben ofte utydelig. Pygidium udækket. Længde 5—6 mm. 

gg: Bugen langs midten noget fladtrykt (hos 2 hvælvet), 
sidste bugled med et fladt tværindtryk. 

Sjælden (J). Spandet Egeskov, Grejsdalen, Rugballegård, 
Silkeborg, Funder, Lindum. På egebuske; angives i udlandet 
også at leve på hassel, tjørn og pære. Sidst i juni-juli. Larven 


angives at leve i nedfaldne bladruller, dannede af Attelabus 
nitens, og at forpuppe sig her. 


10. R.nånus Payk. Sort, med blågrønt metalskær. Føle- 
hornenes 7.led som regel lidt større end 6. og 8. Hovedet 
meget bredere end langt, øjnene stærkt hvælvede, lidt stærkere 
hos $ end hos 2. Pronotum ca. så langt som bredt, med kun 
ganske svagt rundede sider og uden midtfure. Vingedækkerne 
lidt bredere end pronotum, med kraftige punktstriber. Pygi- 
dium udækket. Længde 1,8—2,6 mm. 

å: Følehornene indleddede ganske lidt bag midten af snu- 
den; denne lidt kortere end pronotum. 

2: Følehornene indleddede betydeligt bag midten af snu- 
den, denne lidt kortere end hoved + pronotum. 


Almindelig (J, Ø, B). På pil og el og især på birk. Juni-aug. 
Larven angives at leve i unge skud og at forpuppe sig i jorden. 


HR tomentésus Gyll. Denne art kendes let fra den 
foregående og følgende ved tornen på forskinnebenenes spids. 
Iøvrigt adskiller den sig fra den foregående ved tydeligere 
punktur på hoved og den bageste del af snuden, ved gennem- 
gående lidt tættere punktur på pronotum, hvis sider er noget 
mere rundede, som hyppigt har en fin midtfure, og som på 
det bredeste sted er tydeligt bredere end hovedet over øjnene, 
endvidere ved regelmæssig og tydelig scutellarstribe på vinge- 
dækkerne, oversidens blå farve og gennemsnitlig lidt betyde- 
ligere størrelse. Længde 2,4—3 mm. 

åg og 2 som den foregående. 

29" 


452 


Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På pil og især på 
birk; i udlandet også fundet på poppel, el og pære. Juni-juli. 
Larven er i Frankrig fundet i bladknopper af bævreasp; den 
angives at overvintre og at forpuppe sig om foråret i jorden. 


12. R.långiceps Thoms. Ligner den foregående stærkt, 
men adskilles let ved manglen af torn på forskinnebenenes 
spids. Endvidere er snuden hos begge køn tydeligt længere 
og følehornenes 6.—8. led ganske lidt slankere. Hos 2 er øjnene 
betydeligt fladere end hos den foregående. Længde 2,4—3 mm. 

Øg: Følehornene indleddede ganske lidt bag midten af 
snuden; denne ca. så lang som pronotum. 

Q: Følehornene indleddede betydeligt bag midten af snu- 
den; denne lidt længere end hoved + pronotum. 

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Hyppigst på pil, 
men også på birk. Juni—juli. I England også fundet på pære. 


Larven angives at leve i unge skud, at overvintre og at for- 
puppe sig i jorden om foråret. 


Au attelabne LL 


Kløerne sammenvoksede ved roden, simple. Skinne- 
benene på indersiden med fine, spidse knuder. 2. føle- 
hornsled næppe kortere end 1. Hovedet bagtil ikke 
tilsmalnet. Pronotum fortil tilsmalnet, men ikke ind- 
snøret. Vingedækkerne fortil ved sømmen med en af- 
kortet stribe. Pygidium udækket. 


1. A. nftens Scop. (fig. 210). Sort, ubehåret, pronotum og 
vingedækkerne samt oftest følehornenes rod røde. Lår utan- 
dede. Snuden noget længere end bred. Pronotum bredere end 
langt, spredt og fint punkteret. Vingedækkerne ca. så lange 
som brede, med temmelig fine punktstriber, mellemrummene 
brede, punkterede. Længde 4—6 mm. 

åg: Forskinnebenene svagt krummede (hos 2 lige), på spid- 
sen med 1 torn (hos 2 2). 


453 


Sjælden (J, Ø). Frøslev mose, Draved skov, Spandet Ege- 
skov, Tvedskov og Bevtoft plantager, Estrup skov, Vejle, 
Odderegnen, Skanderborg, Jexen dal, Silkeborg, Funder, 


Fig. 210. Attelabus nitens gg. x 9. 


Stovbæk ved Herning, Hinge n. f. Hadsten, Strandkær (Mols), 
Hald Nørreskov, Lindum skov; Lolland-Falster. På eg. Juni-— 
juli. Larven lever i bladruller, dannede af hunnen, overvintrer 
i bladrullerne på jorden, forpupper sig om foråret og udvikles 
kort efter. 


454 


5. Apåderus Oliv. 


Adskiller sig fra Attelabus ved, at 2. følehornsled er 
meget kortere end 1., hovedet bagtil stærkt tilsmalnet, 
pronotum fortil tilsmalnet og indsnøret og vingedæk- 
kerne uden afkortet stribe fortil. 


Fig. 211. Apoderus coryli..g.. X 8. 


1. A. coryli L. (fig..211). 'Sort, ubehåret, pronotum, vinge- 
dækkerne og tildels lårene røde. Lår utandede. Snuden kun 
lidt længere end bred. Pronotum bredere end langt med 
længdefure i midten og foran roden med en tværfure, næsten 


455 


upunkteret. Vingedækkerne længere end brede, med kraftige 
punktstriber, mellemrummene næppe bredere end striberne. 
Længde 6—7 mm. 

åg: Hovedet smallere, bagtil tilsmalnet i mere lige linier end 
hos 2 (fig. 206, p. 440). Skinnebenene slankere, spidsen med 
1 torn (hos 2 2). 

Ret almindelig (J, Ø). Især på hassel, men også på andre 
løvtræer og -buske, f. eks. el. Juni-aug. Larven i bladruller, 
dannede af hunnen. Udviklingen varer et par måneder. Lar- 
ven forpupper sig i bladrullen. Larver er fundet fra sidst i 
maj til 77”/,, pupper er fundet &/,, udvikling iagttaget i aug.; 
nydannede bladruller er fundet Z/,, hvilket kunne tyde på, 
at arten kan have to kuld. 


3. Familie Nemonycidae. 


Overlæben og kæbepalperne tydelige, de sidste nor- 
male. Følehornene 11-leddede, ikke knæede, med 3- 
leddet, løs kølle. Hovedet med en tydelig snude; 
strubesømmene tydeligt adskilte fra hinanden. For- 
hofterne koniske. Skinnebenene normale. Pygidium 
dækket. 


1. Rhinomåcer Fabr. 


Forhofterne berørende hinanden. Følehornene ind- 
leddede foran snudens midte. Kløerne frie, utandede. 
Øjnene når til pronotums forrand, tindingerne for- 
svundne. 


HRSattelaboides Fabr. (fig. 212). Sort, fødder og ben 
røde; temmelig tæt, grågult behåret. Benene slanke, lårene 
utandede, 3. fodled tolappet. Snuden noget kortere end pro- 
notum. Hovedet bredt, øjnene fremstående. Pronotum ca. så 
langt som bredt (F) eller lidt bredere end langt (2), med 
svagt rundede sider; vingedækkerne langstrakte, noget bre- 
dere end pronotum, ret tæt punkterede, uden tydelige striber. 
Længde 3,5—5 mm. 


456 


åg: Forskinnebenene på indersiden mod spidsen stærkere 
krummede, spidsen tornformet. 


Ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Frøslev plantage, Esbjerg 
Nørreskov, Vejrs, Hadsten, Femmøller; Bøtø, Tromnæs, 


Fig. 212. ØRhinomacer attelaboides. x 10. 


Mogenstrup, Køge ås, Rørvig, Jægerspris Nordskov, mange 
steder i Nordsjælland. På blomstrende gran og fyr. Især maj— 
juni. Larven i hanblomsterne; forpupning i jorden. 


Alle afbildninger er originale, 
tegnede efter naturen af forfatteren. 


Larver til Rhynchophora 


Af Sv. G. LARSSON 


Larverne til den store gruppe af planteædende 
billefamilier, der sammenfattes som  overfamilien 
Rhynchophora (eller Curculionidea), ér så intimt for- 
bundne med hinanden, både morfologisk og biologisk, 
at det må forekomme mest hensigtsmæssigt at lade 
denne almindelige beskrivelse omfatte dem alle: 
Anthribidae, Nemonychidae og Curculionidae, hvortil 
imagines behandles på de foregående sider, samt 
Scolytidae og Platypodidae, hvis imagines og yngle- 
biologi er udførligt omtalt i et tidligere bind af Dan- 
marks Fauna (Biller XVIII, 1960). Blandt andet er 
det ikke muligt morfologisk at adskille scolytider og 
curculionider fra hinanden ved en enkelt dominerende 
karakter. Desuden vil der i det efterfølgende lejligheds- 
vis blive nævnt familierne Brenthidae og Prote- 
rhinidae, der hører til i Rhynchophora, men som ikke 
har repræsentanter i den danske fauna. 

Larverne til disse familier fører næsten altid en 
skjult tilværelse: i jorden som rodædere eller i en 
eller anden plantedel, der samtidig tjener dem til 
føde. I overensstemmelse hermed er de blege og bløde, 
kun hovedet, der rummer særlig kraftige muskler og 
muskelfæster, blandt andet til kindbakkerne, er fast 
og oftest forholdsvis mørkt kitiniseret; desuden er 
larverne benløse på forholdsvis få undtagelser nær 
(Brenthidae og de fleste Anthribidae), men selv i disse 
tilfælde er benene så stærkt degenererede, at dyrene 


458 


må betegnes som fysiologisk benløse. Legemet er of- 
test krummet som en månesegl eller som bogstavet C. 
Herfra- afviger” dog larverne "til enkelte. slægter 
Phytonomus og Cionus, der lever frit på nærings- 


Fig. 1. Larve af Byctiscus betulae L. (Scherf). 


planterne, og som er svagt grønligt eller brunligt 
pigmenterede, Rhynchaenus og andre bladminerende 
former, hvis legeme ofte er mere eller mindre af- 
fladet, samt forskellige arter, der lever i særlig snævre 
rørformede gange, f. eks. Platypus. Behåringen er 
næsten altid meget svag og kort, så larverne umiddel- 
bart må betegnes som nøgne. Der findes dog et ganske 
bestemt system af mindre børster, der er af fundamen- 
tal betydning for den finere bestemmelse af larverne, 
ja ofte er ikke blot artsbestemmelsen, men også en 
sikker slægtsbestemmelse afhængig af nogle få ube- 
tydelige børsters styrkegrad og indbyrdes placering 
(se de efterfølgende figurer). 

Hovedet har som regel en veludviklet kitinkapsel, 
der dog altid er blødhudet på undersiden; det holdes 


459 


oftest frit af forbrystet, og munddelene er nedad- 
rettede (hypognathe). Hos et mindre antal former er 
munddelene dog fremadrettede (prognathe), og hos 
dem er baghovedet mere eller mindre tydeligt skjult i 


Å B 


Fig. 2. A Phyllobius urticae DeG. Hoved set fra oversiden. des ;—4, 

les», fs;—, er betegnelser for kraniets børster. (Scherf). B, Gymnetron 

antirrhini Payk., B, Apion loti Kirby. Højre side af hovedet set 

forfra; p og fc angiver kitinbroen mellem kind og pandeskjold 
(delvis dækket af følehornet). (van Emden 1938). 


forbrystet; det er en tilstand, der forekommer hos 
mange af bladrullerne (Rhynchitinae), og som er 
ganske særlig udpræget hos de bladminerende Rhyn- 
chaenini, hvor baghovedets skjulte dele samtidig er 
blevet underkastet en gennemgribende degeneration. 
Hovedets stilling hos disse to afvigende larvetyper har 
tydelig relation til deres særlige form for nærings- 
optagelse og er ikke tegn på nogen indbyrdes systema- 
tisk samhørighed. 


460 


I de allerfleste tilfælde er hovedets sømme lette at 
iagttage: Den parrede issesøm (epicranialsuturen), der 
fortil deler sig i de parrede pandesømme (frontalsutu- 
rerne), som omslutter pandeskjoldet (frons eller fron- 
tale) på siderne. Også mellem pandeskjold og mund- 
skjold (clypeus) og mellem dette og overlæben 
(labrum) er der sædvanligvis tydelige sømme. En til- 
syneladende ganske ubetydelig egenskab er den 
varierende måde, hvorpå pandesømmene ender fortil 
ved mundrammen, og dog er den en af de vigtigste 
karakterer for vor bedømmelse af overfamiliens syste- 
matik. Hos et mindre antal former (Anthribidae, 
Nemonychidae, Brenthidae, Proterhinidae, Rhynchiti- 
nae og Apioninae) når pandesømmene helt frem til og 
udmunder i kindbakkernes ledhud, så pandeskjold 
med tilheftet mundskjold og overlæbe danner en selv- 
stændig helhed (fig. 2B,). Hos alle andre (resten af 
Curculionidae, Scolytidae og Platypodidae) når pande- 
sømmene ikke helt frem til kindbakkernes ledhud, 
men er adskilt herfra ved en kitinbro, der altså fast 
forbinder pandeskjoldet med isseskjoldenes forreste 
ramme (fig. 2B,). Man betragter almindeligvis den 
første tilstand som oprindelig i forhold til den anden. 

I hovedets midtlinie er der en karakteristisk for- 
stærkning af kitinen ved navn endocarina. Det er en 
listeformet fortykkelse langs kraniets inderside, et til- 
heftningssted for muskler; bagtil følger den issesøm- 
men, og fremefter strækker den sig langs pande- 
skjoldets inderside kortere eller længere frem mod 
mundskjoldet, her undertiden delt i flere grene. 
Endocarinas udviklingsgrad har stor betydning ved 
bestemmelsesarbejdet (f.eks. fig. 11 p. 483). 

Rhynchophor-larverne reagerer vel nok alle derpå, 
når de pludselig udsættes for lys, også de »blinde« 


461 


arter; men noget billeddannende syn er næppe nogen 
af dem i besiddelse af. En del af dem, overvejende 
slægter inden for de grupper, der betragtes som for- 
holdsvis primitive, har to punktøjne på hver side af 
hovedet nær basis af kindbakke og følehorn, et større 
forreste og et mindre bageste. Det er de i denne hen- 
seende bedst udstyrede former. Hos andre finder man 


A B 


Fig. 3. A Alophus triguttatus- F., B Otiorrhynchus ligustici L. 
Følehorn af unglarver. (van Emden 1952). 


blot den forreste pigmentplet, og hos langt de fleste 
mangler begge. At de to pigmentpletter virkelig er 
den oprindelige tilstand, sandsynliggøres blandt andet 
derved, at det ikke er usædvanligt, at larver, der som 
ældre er »blinde«, har været »seende« på deres tidligste 
stadium. 

Følehornene, antennerne, er yderst svagt udviklede; 
hvor reduktionen af dem er mest fremskreden, lader 
de sig ved en overfladisk betragtning næppe adskille 
fra mange andre insekters hudsanseorganer. I de 
allerfleste tilfælde består følehornene kun af et enkelt 
led, som dog ikke er homologt med noget af antenne- 
leddene hos andre billelarver, men med det sensitive 
vedhæng, der normalt hos billelarver bæres på yder- 
siden af det næstsidste led; alligevel betegner man af 
rent praktiske grunde i de allerfleste publikationer 
sådanne organer som 1-leddede antenner (fig. 3). Af 


462 


det egentlige følehorn er normalt ikke andet tilbage 
end en del mikroskopiske sanseorganer i den ledhud, 
der omgiver den store sansekegle, hos nogle former 
dog delvis samlet på en kraveformet, lidt kraftigere 
kitiniseret halvring. Kun hos ganske få (tydeligst 
hos Rhynchitinae) er der bevaret så meget af det 
egentlige følehorn, at det tydeligt fremstår som en 
kitiniseret basalring; sådanne følehorn betegnes som 
2-leddede. 

Langs randen af larvernes svælg findes børster i 
ganske bestemte, artsspecifikke mønstre, der gør dem 
til et meget betydningsfuldt hjælpemiddel ved arts- og 
slægtsbestemmelser. Navnlig har de børster, der sidder 
på svælgets forside, overlæbens bagside (epipharynx, 
fig. 20), stor betydning, mens børsterne på svælgets 
»gulv« (hypopharynx) finder mindre anvendelse, mulig- 
vis fordi de er ret vanskeligt tilgængelige. 

Kindbakkerne (mandibulae) er korte og kraftige, 
ofte udstyret med en eller nogle få korte eller svagt 
udviklede tænder i spidsen og langs inderranden. 

I kæberne (maxillae) er skaftet (stipes) sammen- 
smeltet med den udelte kæbeflig, således at de danner 
et samlet organ (mala), der almindeligvis er stumpt 
afskåret eller afrundet i spidsen (fig. 4); kun hos 
Anthribidae og Nemonychidae er mala mere eller 
mindre tydelig spaltet og udstyret med en kloformet 
spore. De korte palper er som regel 2-leddede, kun 
hos mange Rhynchitinae, hvor reduktionen er mindre 
fremskreden også i denne henseende, er kæbepalperne 
3-leddede (fig. 12B p. 483). 

Underlæbens stamme er som oftest kødet og kun 
svagt kitiniseret, den er udelt eller todelt, i hvad man 
oftest (men dog ikke i alle publikationer) betegner som 
præmentum og mentum. Formen af den fortil liggende, 


463 


noget kraftigere kitiniserede plade giver ofte, ligesom 
børsternes indbyrdes placering, gode nøglekarakterer. 
Læbepalperne er som regel 2-leddede, i mange tilfælde 
dog kun 1-leddede. 


aA 
SAGEN 


Fig. 4. Hylobius abietis L. De ventrale munddele: kæber og under- 
læbe. (de Viedma). 


Kropsleddenes ganske svagt kitiniserede hud er ved 
mutere eller mindre dybe- furer inddelt i vulster, der for 
Rhynchophora som helhed er opbygget efter et ganske 
bestemt system, og som inden for de enkelte familier 
er udviklet ud fra en og samme grundplan. Både 
rygvulster, sidevulster og bugvulster har betydning 
ved larvernes bestemmelse, og' det samme er i. høj 
grad tilfældet med de børster, som de enkelte vulster 
bærer: 

På forbrystet er rygskjoldet stort og forholdsvis 
fast kitiniseret; det er ikke delt af nogen tværfurer. 
Mellem- og bagbryst har derimod hver en tværfure på 
oversiden, så både meso- og metanotum deles i en 
forreste vulst (prænotum) og en bageste vulst (post- 
notum). Hos Anthribidae, Nemonychidae, Rhynchiti- 


464 


nae, Apioninae, Orobitis, Mecinini og Rhynchaenini er 
også oversiden af de typiske bagkropsled (de 7 for- 
reste) delt ved en enkelt tværfure i et prætergum og 
et posttergum, hvad der betragtes som en primitiv 
tilstand (fig. 5A). Hos alle andre rhynchophorer 


Fig. 5. A Apion apricans Herbst; B Calandra granaria L. (Scherf). 


(fig. 5B) er på bagkroppen rygvulsternes antal ved 
yderligere tværdeling blevet forøget til 3 eller 4 
(prætergum, tergum, posttergum og de mere lateralt- 
stillede spirakelskleritter). På 8. og 9. bagkropsled 
kan tergum ikke erkendes (undertiden heller ikke på 
5.-7.); men prætergum, posttergum og spirakelsklerit- 
ter er mere eller mindre tydelige på 8. led og de to 
førstnævnte som regel tillige på 9. led. Om det hos 
snudebillelarverne stærkt reducerede »10. bagkropsled« 
har værdi af segment, er yderst tvivlsomt. 

Siden af kropsleddene deles i to vulster (fig. 6), en 
øvre epipleurit og en nedre hypopleurit; på 9. bag- 


465 


kropsled er der dog kun en sidevulst, der her kaldes 
9. epipleurit. Hos nogle rhynchophorer deles hypopleu- 
ritterne yderligere i et antal længdevulster; det er 


Fig. 6. Bagkropsspidsen set fra siden: Type A (Chlorophanus viridis 

L.), type B (Tanymecus confusus Say) og type C (Calomycterus 

setosus Roel.). Tal angiver bagkropsleddenes nummer; enkelt- 

bogstaver er betegnelse for børster; prt prætergum; tg tergum; 

pst posttergum; epl epipleurit; hpl hypopleurit; ap analplade. 
(van Emden 1952). 


særlig udpræget hos Platypodidae (fig. 17), men fore- 
kommer tillige hos i hvert fald mange slægter inden 
for calandrinerne (fig. 5B). 


Victor Hansen: Snudebiller 30 


466 


Ofte er 9. bagkropsled, undertiden også delvis 8. 
led, mere eller mindre tydeligt kitiniseret og omdannet, 
især på rygsiden og på den bagudvendende flade. 
Denne udformning af bagkropsspidsen kan fore- 
komme efter tre forskellige mønstre. Primitivest er 
typen AÅA, hvor 9. epipleurit er stor og hvælvet (fig. 6A). 
I type B (fig. 6B) er 9. epipleurit tværtimod aflang og 


Fig. 7. Otiorrhynchus sulcatus F. Undersiden af brystleddene. 

Bogstaver er børsternes betegnelse; V tilføjes for at angive, at 

børsterne er ventrale (modsat D for dorsale børster, saml. m. fig. 23 
p. 495). (Scherf). 


smal, mens 8. epipleurit er stor og i nogen grad erstat- 
ter funktionen af type A's 9. epipleurit i bagkrops- 
spidsen. I type C (fig. 6C) er 9. bagkropsled mere eller 
mindre tydeligt rørformet bagtil, hvor 9. posttergum, 
9. epipleurit fra højre og venstre side og 9. ventrit 
tilsammen danner rørets apikale ramme. 

Brystleddenes underside (fig. 7) er inddelt i en for- 
reste (sternum) og en bageste vulst, og på siderne er 
der mellem dem indskudt et par oftest meget tydelige 
fodvulster (også fig. 19). På bagkroppen er undersiden 
bygget omtrent på samme måde, dog er den forreste 
tværvulst, ventritten, bedre udviklet i forhold til de 
øvrige vulster, end tilfældet var for sternums ved- 
kommende på brystleddene. 


467 


Vedrørende de for bestemmelsesarbejdet så over- 
ordentlig vigtige børsters placering og styrkeforhold 
må der henvises til figurerne i forbindelse med nøglerne. 
Asperitierne, der i nogle tilfælde finder anvendelse, er 
ganske små, som regel farveløse kitinkorn eller -torne, 
der forekommer i karakteristiske arrangementer i de 
blødhudede områder. 

Spiraklernes bygning er af stor Faren ved 
bestemmelsesarbejdet. Den mest karakteristiske spi- 
rakeltype er den bicamerale (fig. 8), hvor der ud fra et 


Fig. 8. Skema af larvespirakel. 1 peritrema ; 2 spirakelåbning; 
3 lufttuber; 4 kitinlister. (Scherf). 


normalt ringformet (annulært) spirakels forgård 
(atrium) udgår et par tæt til hinanden stillede lommer, 
der ofte rager langt forbi åbningens kitinrand (peri- 
trema). Disse lommer, lufttuberne, er i de fleste til- 
fælde forsynede med ringformede kitinlister, så de får 
et tværdelt (segmenteret) udseende. Hos mange slæg- 
ter er lufttuberne dog så korte, at de ikke eller næppe 
når forbi peritremas rand, og i atter andre tilfælde 
mangler de ganske, så spiraklerne fremtræder som 
simpelt annulære. Hos et stort antal former er der kun 
en enkelt lufttube, og også den kan være kort eller 
lang og segmenteret eller usegmenteret. Disse spirakler 
kaldes unicamerale (fig. 15). Også den retning, hvori 
lufttuberne peger fra spiraklets atrium, er en fast 
karakter, der lader sig udnytte ved bestemmelsen. Da 
spiraklerne synes at være mest kompliceret byggede 


468 


hos unglarverne, også hos mange former, der som 
ældre larver har annulære eller tilsyneladende annu- 
lære spirakler, er det sandsynligst, at det simpelt ring- 
formede organ er en sekundær tilpasning inden for 
Rhynchophora. 


Mange snudebiller har kun et kortvarigt imago- 
stadium; det gælder først og fremmest slægter, der 
ligesom Phyllobius og Polydrosus forvandler sig tidligt 
om foråret og derefter tilbringer nogle få uger på 
bladene i vore nyudsprungne træer og buske. Andre er 
kendt som særlig Janglivede;-kveks? er hunner Hil 
Otiorrhynchus-arter i stand til at danne udviklings- 
dygtige æg i hvert 2—3 år i den for arterne karak- 
teristiske sæson. 

Æggene lægges almindeligvis enkeltvis, efterhånden 
som de modnes, eller i små kuld. Hos de former, hvor 
larven er rodædende, finder æglægningen oftest sted 
der, hvor imago færdes, til trods for at imagos biotop 
her oftest er meget forskellig fra larvens; mange af 
disse arter anbringer æggene på træernes blade, oftest 
mere eller mindre solidt fastkittede, eller de lader dem 
simpelt .hen.…falde. til jorden, efterhånden. som; ide 
produceres (f. eks. Sitona). De allerfleste arter er dog 
meget omhyggelige med, hvor på larvens værtplante 
æggene anbringes. 

Larverne klækkes almindeligvis efter 2—3 ugers for- 
løb: Som ,ganske unge er,.deoitesi besiddelsesat;en 
meget stor bevægelighed; med stor behændighed klat- 
rer de op ad lodrette glasflader, gnaver sig gennem 
korkpropper eller graver sig ned i jorden. Rodædende 
larver, der klækkes i træernes kroner, lader sig simpelt- 
hen falde til jorden, ofte fra stor højde. Antallet af 
hudskiftestadier varierer fra 4 til 10. 


469 


I de allerfleste tilfælde er puppetiden sæsonbestemt, 
dikteret af værtplanternes udviklingstider; hos en del 
jordlevende former kan man dog træffe pupper til de 
fleste årstider. Puppetidens varighed afhænger af års- 
kutter orkan variere fra"en uges tid til-mere sendyet 
halvt år. 


Hvis man kan dømme efter larvernes morfologi og 
biologi, må man kalde RØRhynchophora for en højt 
specialiseret og uddifferentieret billegruppe; i mor- 
fologisk henseende har den gennemgået en ret ens- 
artet udvikling, men dens biologiske uddifferentiering 
har været meget stor. Det er karakteristisk, at de 
egenskaber, som vi efter vore erfaringer må bedømme 
som primitive, ikke fuldt ud er samlet hos nogen 
enkelt nulevende gruppe, alle har de på forskellig vis 
bevæget sig bort fra det fælles udspring. Vi må be- 
tragte Anthribidae som rhynchophorernes primitiveste 
nulevende repræsentanter, men vi mangler tilstrække- 
lig kundskab til at kunne udpege nogen udenfor 
stående billefamilie, fra hvilken de med virkelig be- 
grundet sandsynlighed kan tænkes at nedstamme. 

At familiegruppen er meget gammel, ved vi; i 
baltisk rav er den forholdsvis rigt repræsenteret ved 
imågines, og det udvalg af former, vi træffer der, 
afviger ikke i morfologisk henseende fra nutidens. 
Gruppen har således, i hvert fald på imagostadiet kun 
været underkastet små ændringer i sin morfologi i 
løbet af de seneste 50 millioner år. Sandsynligheden 
taler for, at rhynchophorerne har gennemgået en 
eksplosiv fornyelse i årmillionerne omkring kridttidens 
slutning, hvor de dækfrøede blomsterplanter oplevede 
deres store gennembrud, og siden har de kun forandret 
sig meget lidt. 


470 


At familiegruppen faktisk har eksisteret endnu 
meget længere tilbage i tiden, ved vi gennem fund, 
blandt andet fra triastiden for ca. 200 millioner år 
siden; men på det tidspunkt har kun få af de nulevende 
slægtsgrupper haft eksistensbetingelser, i hvert fald 
bedømt efter deres nutidige økologiske krav. Blandt 
de biotoper, der også før de dækfrøedes tidsalder har 
været til snudebillernes disposition, må først og frem- 
mest nævnes nåletræerne, som dengang udgjorde et 
meget dominerende vegetationselement sammen med 
ginkgoer og koglepalmer (Cycas). Sporeplanter af for- 
skellige grupper har ligeledes været meget vigtige dele 
af plantevæksten, men da nutidens sporeplanter kun 
i yderst ringe grad angribes af rhynchophorer, er der al 
sandsynlighed for, at heller ikke fortidens snudebiller 
og sporeplanter har dannet biologiske fællesskab; i 
modsat fald måtte man forvente, at sådanne fællesskab 
var blevet arvet med en rimelig hyppighed i nutidens 
flora og fauna. Lignende betragtninger kan man gøre 
gældende for koglepalmernes vedkommende. Om gink- 
goernes dengang så betydningsfulde plantegruppe har 
været udsat for angreb af snudebiller, ved vi ikke; 
man kender dog ikke angreb på den eneste nulevende 
repræsentant, det japanske tempeltræ (Ginkgo biloba). 
Blandt nutidens rhynchophorer lever først og frem- 
mest scolytiderne, navnlig i deres primitive former, 
langt overvejende på nåletræer og har derfor som den 
eneste af familierne mulighed eller snarest sandsynlig- 
hed for at have eksisteret under ganske de samme 
naturlige betingelser også forud for de dækfrøede 
blomsterplanters opståen. 

Anthribidae findes som larver i dødt ved af forskel- 
lige dækfrøede, deriblandt mange repræsentanter for 
virkelig arkaiske planter, blandt andet eg, valnød og 


471 


birk, om hvilke man ved, at de også har eksisteret i 
slutningen af kridttiden. I mange tilfælde vides de 
pågældende planter at have været angrebet af svampe, 
og i nogle tilfælde synes anthribidens tilstedeværelse 
netop at være betinget af svampevævet. Et stort antal 
mere specialiserede slægter lever som larver i plante- 
frø, der må betragtes som en for familien ung biotop, 
og for Brachytarsus vedkommende anføres, at larverne 
lever i skjoldlushunner. 

Anthribidernes larver viser i morfologisk henseende 
særlig mange primitive træk, f. eks. pandesømme, der 
når helt frem til kindbakkernes ledhud, hos mange 
slægter findes rester af brystlemmer, og der er kun to 
rygvulster på bagkropsleddene; familien kan derfor 
ikke morfologisk tænkes afledet fra andre kendte 
Rhynchophora. I biologisk henseende kan vi ved til- 
stedeværelsen af deres værtplanter føre deres eksistens- 
muligheder tilbage til de dækfrøedes tidligste periode; 
men det er næsten sikkert, at de heller ikke før den tid 
kan have levet på nåletræer, for i så fald måtte man 
også kende dem levende på nåletræer idag. Vi må 
derfor slutte, at de før den tid har været knyttet til nu 
uddøde planter (mest sandsynligt hørende til gink- 
goernes orden, som er den eneste gruppe af træagtige 
planter, som dengang var almindelig, men som siden 
da praktisk taget er uddød) enten som virkelige 
anthribider (sandsynligst) eller som et ukendt for- 
stadie hertil. Familiens tilsyneladende afhængighed af 
svampehyfers tilstedeværelse kan have lettet over- 
gangen mellem de to ret forskellige plantegrupper 
(ginkgoer(?) »> dækfrøede). 

Nemonychidae. Den eneste sikkert bestemte larve 
tilhørende denne familie er larven til den amerikanske 
Cimberis pilosus Lec., der er samlet i hanblomster af 


472 


fyr. Biologien er altså alt for dårligt kendt til at byde 
sikre kriterier for en vurdering af gruppens alder og 
systematiske stilling. Nemonychiderne opføres af 
mange nyere systematikere som en underfamilie af 
Anthribidae, og den kendte larve kan efter sin mor- 
fologi uden vanskelighed betragtes som en noget 
specialiseret anthribide., Nemonychiderne er mest 
sandsynligt udviklet på basis af arkaiske anthribider 
(fra tiden omkring planteverdenens store systemskifte 
i kridttiden). 

Scolytidae. Blandt barkbillerne er Hylesini afgjort 
de primitiveste, bedømt ud fra såvel morfologiske som 
ynglebiologiske karakterer; således er ikke mindst 
denne slægtsgruppe i langt overvejende grad knyttet 
til nåletræers kambium, i hvert fald oprindeligst på 
døde-partier ;af træerne, og-detser "hen svinder de 
mindst mønsterbundne gangsystemer. Kun de højt 
specialiserede Scolytinae danner en udpræget løvtræ- 
gruppe. En direkte forbindelse mellem hylesinerne og 
de nedenfor omtalte cossininer kan, trods den store 
habituelle lighed, ikke erkendes morfologisk, hver af 
grupperne har sine særlige specialiseringer i larve- 
morfologien. 

Scolytiderne er den eneste nulevende familie inden 
for Rhynchophora, der har haft mulighed for at 
eksistere på sine nulevende værtplanter længere tilbage 
end til kridttiden, og som mest sandsynligt faktisk 
har gjort det langt tilbage i jordens middelalder. 
Deres ud fra morfologiske kriterier sikre systematiske 
samhørighed med de øvrige Rhynchophora er næsten 
et bevis for, at overfamilien må have levet langt til- 
bage i jordens historie, foruden på nåletræer også på 
andre, men nu uddøde plantegrupper. 

Platypodidae er vedborere og ambrosiaædere i løv- 


473 


træ. Både på larvestadiet og som imagines er de 
tydeligt specialiserede, men samtidig rummer i hvert 
fald imago så primitive karakterer (f. eks. i fodens 
bygning), at en afledning fra andre kendte rhyncho- 
phorer (og ikke mindst fra Scolytidae) må betragtes 
som usandsynlig. Familien har antagelig sit udspring 
blandt de mesozoiske rhynchophorer (anthribide- 
agtige?), der ikke levede på nåletræ. 

Curculionidae. Blandt de egentlige snudebiller ud- 
mærker cossininerne sig ved ligesom de forannævnte 
familier at leve som larver i forveddede plantedele, 
med forholdsvis få undtagelser i dødt, ofte svampe- 
angrebet løvtræ. Det er altså en biologisk tilstand, 
der i særlig grad svarer til anthribidernes. Nogle få 
slægter (mest kategorisk Hylobius og Pissodes) yngler 
i mere eller mindre friskt nåletræ; men disse larver 
lever i træernes kambium, og det synes at være en 
sekundær tilstand i forhold til den almindelige yngle- 
biologi. Blandt de ægte curculionider (Curculionidae 
med undtagelse af Rhynchitinae og Apioninae) har 
larverne til cossininerne en forholdsvis lidt specialiseret 
morfologi, f. eks. har de ret veludviklet følehornskegle. 

Cossininerne må ligesom anthribiderne og platy- 
podiderne formodes at have været knyttet til dæk- 
frøede vedplanter i al den tid, disse planter har eksi- 
steret, og de har med meget stor sandsynlighed haft 
deres udspring på nu uddøde planter (ginkgo?); deres 
forholdsvis sjældne forekomst på nåletræ må betragtes 
som sekundær. 

Cossininerne må sammen med mange forholdsvis 
nært beslægtede (deriblandt cleoninerne) af gruppen 
Phanerognatha regnes til de forholdsvis primitive 
blandt de typiske snudebillelarver; legemets degene- 
rationer er ikke helt så vidt fremskredne som blandt de 


474 


slægter, der grupperer sig omkring Ceuthorrhynchus, 
og som hos de nedennævnte Adelognatha. Pande- 
sømmenes af kortning fortil.og rygvulsternes talrighed 
viser dog med tilstrækkelig tydelighed deres sekundære 
stade sammenlignet med Anthribidae, Rhynchitinae 
og Apioninae. I biologi varierer de ganske overordentlig 
meget. Larverne til mange arter af cossininer lever 
som allerede nævnt i dødt, ofte svampeinficeret ved af 
løvtræ, og ved i denne biologiske tilstand er vistnok 
gruppens primære biotop, den fra fortiden arvede. 
Andre slægter skal søges på biotoper, der ikke har haft 
mulighed for at eksistere før slutningen af kridttiden, 
f. eks. ofte i urteagtige plantestængler, Phytonomus 
endog frit på planternes blomsterstande. Nogle, især 
større arter lever som larver i jorden som rodædere, 
men i hvert fald på imagostadiet er de knyttet til 
ganske få urteagtige blomsterplanter. 

De til Adelognatha henregnede arter har larver, der 
er typiske snudebillelarver og altså ret stærkt reduce- 
rede i legemsbygning. De lever alle i jorden som rod- 
ædere og fører altså i det store og hele en tilværelse 
omtrent som oldenborrelarver. De angriber næsten 
altid rødderne udefra; dog findes Sitona-larverne inde 
i de ærteblomstredes bakterieknolde, hvor de lever 
af væggenes næringsrige væv. Bortset fra Sitona synes 
både larver og imagines at være mere eller mindre 
omnivore. Larverne synes ikke at skelne mellem rødder 
af dækfrøede planter og af nåletræer, men da blandt 
imagines kun enkelte arter og disse endda kun lejlig- 
hedsvis angriber nåletræ, må man slutte, at gruppen 
heller ikke i fortiden har haft nogen særlig tilknytning 
til nåletræer. Man skal sandsynligvis aflede denne 
snudebillegruppe fra primitive former af Phanero- 
gnatha, fra former, der før tertiærtiden har levet på nu 


4735 


uddøde vedplanter, og hvis larver enten har ernæret 
sig af henfaldende, svampeinficeret ved eller som rod- 
ædere i jorden. 

Polyploidi er et almindeligt forekommende fænomen 
blandt de adelognathe snudebiller (men kendes 
iøvrigt ikke blandt billerne). Det er en i arvemæssig 
henseende fast karakter, der er opstået ved uregel- 
mæssigheder under kønscellernes dannelse eller ved 
ægcellens befrugtning, hvorved alle cellekernerne i det 
nye individ kommer til at indeholde tre eller flere sæt 
kromosomer i stedet for de to sæt, der er det normale. 
Det er en anomali, der udelukker videre normal køns- 
celledannelse og dermed normal kønnet forplantning, 
og som i alle de kendte tilfælde blandt snudebillerne 
har medført, at samtlige individer af den omdannede 
population er udviklet til partenogenetiske hunner. 
Disse individer synes normalt at have mistet deres 
evne til at udløse parringsreflekser hos normale hanner 
af samme art. 

En og samme af disse snudebillearter optræder ikke 
sjældent i populationer, hvis antal kroømosomsæt 
varierer fra egn til egn, men er konstant inden for 
hvert geografisk område; f. eks. er Otiorrhynchus 
dubius diploid og udvikler normale hanner og hunner 
i nogle egne af Alperne, mens den er triploid på andre 
lokaliteter og tetraploid blandt andet i Finland. De 
fleste af de populationer, der har forandret deres 
kromosomtal, er triploide, langt færre er tetraploide, 
og kun ganske enkelte er pentaploide. Kun i et enkelt 
tilfælde har man erkendt en partenogenetisk popula- 
tion som diploid (en lille centraleuropæisk gruppe af 
arten Polydrosus mollis). 

Man må antage, at adelognatherne (i modsætning til 
andre biller) har en latent tilbøjelighed til udvikling af 


476 


polyploid partenogenese. Da de partenogenetiske 
populationer forekommer i områder, der har været 
mere eller mindre hårdt ramt af istiden, er der stor 
sandsynlighed for, at udviklingen af polyploidi har 
eller dog kan have forbindelse med de da frem- 
herskende temperaturminima, så meget mere som man 
med dyb kulde eksperimentelt har formået at frem- 
bringe lignende kromosomforstyrrelser hos andre dyr 
(padder). Man må derfor formode, at polyploidi ikke er 
udløst samtidigt inden for alle populationer og på alle 
istidsrefugier. Det kan tillige give en forklaring, hvor 
en og samme art har polyploide populationer af for- 
skellig valens i forskellige geografiske områder. 

Polyploide snudebiller er oftest noget større end 
diploide hunner af samme art. Det har vist sig, at de 
polyploide individer er mere hårdføre end de normale, 
i hvert fald mere modstandsdygtige over for kulde; 
det er en egenskab, som må have været af den aller- 
største betydning under de ekstreme betingelser, under 
hvilke man må forestille sig, at de er opstået. End- 
videre må det have været af meget stor betydning for 
artens overleven under istiden, at hvert enkelt individ 
har været en produktiv hun, som ydermere har været 
uaf hængig af de minimumstemperaturer, som så ofte 
fordres for at fremkalde parringslyst. 

Resten af de ægte snudebiller/;ude slægter og arter] 
der grupperer sig omkring Ceuthorrhynchus, lever i de 
allerfleste tilfælde på larvestadiet i grønne plantedele, 
oftest urteagtige planters stængler og frugter, i enkelte 
tilfælde i rodgaller (blandt andet nogle Gymnetron- 
arter) eller minerende i løvtræers blade (Rhynchaenus). 
De viser i almindelighed den største specialisering 
blandt snudebillelarverne. Afvigende i legemsbygning 
og i hvert fald tilsyneladende primitivere end Ceuthor- 


477 


rhynchus er de slægter, der grupperer sig om Rhyn- 
chaenini (Rhynchaenus og Rhamphus) og Mecinini 
(Mecinus, Gymnetron og Miarus), der blandt andet 
kun har to rygvulster på bagkropsleddene. Det er 
først og fremmest Ceuthorrhynchus-gruppen, der har 
bidraget til snudebillefamiliens rige repræsentation i 
nutiden. 

Rhynchitinae er på larvestadiet i besiddelse af flere 
særlig primitive karakterer (pandesømmene når helt 
irem til kindbakkernes ledmembran; der er kun to 
rygvulster på bagkropsleddene). Derimod er de stærkt 
specialiserede i deres ynglebiologi med højt udviklede 
instinktkomplekser for larvernes sikring. Både larve 
og imago findes på oftest ret primitive løvtræer, af 
hvilke flere slægter kendes helt tilbage til kridttiden 
(birk, hassel, eg og andre). Larvehovedets prognathe 
stilling har direkte relation til gruppens særegne biologi 
og må opfattes som en sekundær specialisering. 
Disse morfologiske og biologiske egenskaber viser i 
fællesskab, at Rhynchitinae næppe kan være opstået 
ud fra nogen af de kendte ægte snudebiller, og sam- 
tidlig at: det; modsatte heller ikke er sandsynligt. 
Rhynchitinae må antages at være en selvstændig ud- 
spaltning fra de rhynchophorer (muligvis hørende til 
familien Curculionidae), som har levet på uddøde ved- 
planter forud for de dækfrøede planters opståen. 

Apioninae viser den samme primitivitet som rhyn- 
chitinerne og i ganske de samme karakterer; men i 
overensstemmelse med deres levevis som minerende i 
urtestængler eller i frø, har larverne bevaret den op- 
rindelige habitus med det hypognathe hoved, samtidig 
med at nogen degeneration af munddele og følehorn 
har fundet sted i form af en forkortning. Gruppen viser 
på larvestadiet (såvel som på imagostadiet) slægtskab 


478 


med Rhynchitinae, men der er tydelig forskel på de 
to underfamilier i deres valg af værtplanter (Apion 
findes især på urteagtige planter, først og fremmest 
hørende til de ærteblomstrede) og i den måde, de an- 
griber dem på. Sandsynligvis har de to underfamilier 
deres oprindelse i en og samme af de grupper af 
Rhynchophora, der må formodes i kridttiden at have 
levet på andre planter end nåletræ (Ginkgo ?). 

Som konklusion af det foranstående må man antage, 
at rhynchophorernes historie går langt tilbage i 
jordens historie, i hvert fald tilbage til de tidlige af- 
snit. af mesozoikum. Allerede forud for den store 
revolution, der skete i planteverdenen i løbet af kridt- 
tiden, hvorunder ginkgoerne efterhånden afløstes af de 
dækfrøede, samtidig med at også de andre store 
plantegrupper gik stærkt tilbage i betydning, må 
snudebillerne have været spaltet ud i flere familier 
eller familiegrupper. På nåletræ har de sandsynligvis 
kun været repræsenteret ved scolytiderne, som ikke på 
nogen måde kan siges at være en særlig primitiv gren. 
Da nåletræerne synes at have været ret konservative 
i deres morfologiske udvikling gennem de senere 
perioder af mesozoikum, har scolytiderne næppe heller 
været underkastet nogen synderlig udvikling på disse 
planter. Efter de dækfrøedes etablering er imidlertid 
en del vandret over på træer tilhørende denne plante- 
gruppe. Det har givet anledning til dannelsen af en 
del nye slægter, blandt hvilke dog alene Scolytus kan 
betragtes som en virkelig morfologisk og biologisk ny- 
dannelse. 

Alle Rhynchophora's øvrige familier må være dan- 
net på andre planter end nåletræer; ellers ville man 
ikke kunne forklare sig den kendsgerning, at kun så 
ganske få nulevende slægter har repræsentanter på 


479 


denne plantegruppe. Da vi ydermere kender ægte 
curculionider (Curculionidae med undtagelse af Rhyn- 
chitinae og Apioninae), der er gruppens mest speciali- 
serede, fossilt fra tiden før de dækfrøedes etablering, 
må vi slutte, at disse biller oprindelig har levet på 
plantegrupper, der nu er uddøde, og som allerede 
nævnt er ginkgoerne den planteorden, der ved sin 
hyppighed og morfologiske struktur først falder i 
øjnene. Man må forestille sig, at hele den fauna, der 
oprindelig var knyttet til disse planter, det gælder 
altså også mange andre dyr end snudebillerne, er 
blevet udsat for en langsomt tiltagende, men meget 
alvorlig krise, hvor sandsynligvis en mængde arter er 
bukket under for det økologiske pres og er gået deres 
fuldstændige uddøen i møde. Den unge fremvoksende 
plantegruppe, de dækfrøede, har idag en meget rig 
fauna af meget forskellig karakter, og deriblandt er 
der overordentlig mange repræsentanter for Rhyncho- 
phora. Det er en meget nærliggende tanke, at denne 
unge fauna er vokset frem på grundlag af de forholdsvis 
få arter i den døende plantegruppes fauna, som har 
haft den biologiske mulighed for at skifte værtplante. 
Netop en sådan spredt oprindelse kan give en sand- 
synlig forklaring på, at nutidens snudebiller samler 
sig i grupper, hvis medlemmer viser nøje sammenhæng 
indbyrdes, men hvor det dog kan være vanskeligt at 
begrunde gruppernes systematiske placering i forhold 
til hinanden. 


Bestemmelsesnøgle 


Bestemmelser af snudebillelarver rummer adskillige 
vanskeligheder, hvad der med tilstrækkelig tydelighed 
vil fremgå af de efterfølgende tabeller. Der kræves ret 
stor forstørrelse, idet mange vigtige nøglekarakterer 
er hentet fra børsters forskellige gruppering og ud- 
viklingsgrad. Det nødvendiggør atter en omhyggelig 
benævnelse af mange af larvernes børster og stor omhu 
ved iagttagelsen. Uheldigvis har brugen af disse 
detaljer medført en udformning af flere navnesystemer. 
En lignende forvirring i benævnelserne findes også for 
andre organers vedkommende, f. eks. underlæbens 
stamme og kroppens vulster. I det efterfølgende er 
oftest anvendt ; de; benævnelser; der; bruges van 
Emdens bestemmelsesnøgler (1938 og 1952), fordi det 
først og fremmest er denne forfatters nøgler, som der 
henvises til ved morfologisk artsbestemmelse af mange 
europæiske  ssnudebillelarver. Bestemmelsesarbejdet 
stiller også betydelige krav til sin dyrkers tålmodighed 
og fingerfærdighed, for netop i dyrenes mundhule, på 
epipharynx, er placeret børster, der viser sig ofte at 
være særlig anvendelige. 

I den efterfølgende nøgle kan kun en del af over- 
familiens store antal slægter bestemmes; til hele den 
store gruppe omkring Ceuthorrhynchus er kendskabet 
til larvernes morfologi ringe og endnu ikke tilstrække- 
ligt udnyttet, men en nærmere bestemmelse kan her 
ske ved hjælp af vor viden om de enkelte arters 
biologi. Det er ikke forsøgt her at opstille nøgler til 
artsbestemmelse, men inden for Rhynchitinae, Apio- 
ninae, Adelognatha og enkelte andre grupper findes 


481 


der omhyggelige nøgler i van Emdens ovennævnte 
publikationer. Til larver af de snudebiller, der lever i 
ved, findes tilsvarende nøgler hos de Viedma (1963). 
En meget vigtig hjælp til artsbestemmelse af mellem- 
europæiske snudebillelarver på biologisk grundlag har 
man i den helt nye bog af Heinz Scherf (1964), som 
det kun i beskedent omfang har været muligt at indar- 
bejde i herværende allerede da afsluttede manuskript. 

I den efterfølgende nøgle er der ved de enkelte 
slægter henvist til, hvor man hos de nævnte forfattere 
kan komme en artsbestemmelse nærmere (v. E.-=van 
Emden; Sch.=Scherf). 


1. Bagkropsleddene med. kun 2 dorsale tværvulster 
(fig. 5A). Pandesømmene fortil fuldstændige 
KE TS æn dige LEDT). FALK EPE. 2. 


Fig. 9. Cleonus piger Scop. (Scherf). 


De første 4—7 bagkropsled med 3 eller 4 ryg- 
vulster (fig. 5B og 9). Pandesømmene når aldrig 
helt frem til kindbakkernes ledmembran (fig. 2B,) 20. 


Victor Hansen: Snudebiller 31 


482 


2. Mundskjoldet sammensmeltet med pandeskjoldet 
og kun delvis adskilt fra overlæben (fig. 10). 
Levevis ukendt; larven sandsynligvis i nåle- 
træers hanblomster (Nemonychidae) .. Rhinomacer. 


AG 
Ar ØD OS t 


Fig. 10. Cimberis pilosus Lec. (Nemonychidae). Hovedets overside. 
(Anderson 1947). 


Mundskjoldet tydeligt adskilt fra pandeskjoldet og 


oftest tillige frå overkæben (HØ BA NS, sd. hanke 3. 
3. Hovedets bagparti mere eller mindre indtrukket i 
forbrystet; munddelene fremadrettede (fig. 1)... 4. 
Hovedet ikke delvis skjult i forbrystet; munddelene 
hetlndrettede HD) SEDDEL ARNE 10; 


4. Hovedet dybt udrandet bagtil, så nakkehullet helt 
eller næsten mødes med pandeskjoldets bageste 
spids, og den frie endocarina fortsætter bag 
kraniet (fig. 11). Pandesømmene når ikke helt 
frem til kindbakkernes ledmembran, men ad- 
skilles herfra ved en kitinbro (fig. 2B,). Larverne 
bladminerende på forskellige løvtræer (Rhyn- 
ERASNIKDSINSCT] SUS FLS SERUØRET RK HED, 5 T NE 5. 

Hovedet ikke dybt udrandet bagtil, issesøm nor- 
malt udviklet, og endocarina ligger i hele sin 
længde inde i kraniet (fig. 10). Pandesømmene når 
helt frem til kindbakkernes ledmembran (fig. 


483 


2B.). Larver ofte i bladruller på forskellige løv- 


re Er here ks 835 å 2) BASE LE FR ERERE SENERE SR ERE HUS 6. 
5. Hovedet stærkt tilsmalnet bagud (fig. 11A). Krop- 
peh-lorholdsvis Slank "DA, Boe Fag Rhynchaenus. 


(vV'ERISpP22PSER) pp. 126). 
Hovedet ikke eller næppe tilsmalnet bagud (fig. 
11B). Kroppen meget bred .. Rhamphus (Sch. p. 131). 


Fig. 11. A Rhynchaenus fagi L. (Scherf); B Rhamphus pulicarius 
Herbst. Hovedets overside. (van Emden 1938). 


Fig. 12. A Attelabus nitens Scop.; B Rhynchites sericeus Herbst. 
Underlæbe og venstre kæbe set fra undersiden. (van Emden 1938). 


31” 


484 


6. Underlæbens stamme udelt; kæbepalper 2-leddede 
(fig. 12A). Brystspiraklet .sidder i den interseg- 
mentale fure. Oversiden af 9. bagkropsled mindst 
dobbelt så lang som undersiden.............. he 
Underlæbens stamme delt i mentum og præmen- 
tum; kæbepalper 3-leddede (fig. 12B). Bryst- 
spiraklet sidder bagtil på forbrystet. På 9. bag- 
kropsled er over- og underside på det nærmeste 
Re RE Es ENN GG RS KES MNNTESENE 8. 
7. Gattet en tværspalte fortil på undersiden af 9. bag- 
kropsled. Spirakler annulære. 2. kæbepalpeled 
tydelig længere end 1. .... Apoderus (Sch. p. 104). 
Gattet på det nærmeste endestillet, med en stor 
dorsal og to mindre ventrale vulster. Spirakler 
bicamerale. 2. kæbepalpeled højst ganske lidt 
længere end 1. (fig. 12A) .… Attelabus (Sch. p. 103) 
8. Spirakler normale, ikke særlig fremtrædende. Alle 
brystled med et par kraftige, bagud konverge- 
rende furer på undersiden (fig. 13A). Endocarina, 


A g B 


Fig. 13. A Byctiscus betulae L.; B Deporaus betulae L. Hovedet og 
de to forreste, brystled set fra undersiden. (van Emden 1938). 


der ikke er gaffeldelt fremefter, når på det nær- 
meste frem til pandeskjoldets midte sa 2. 9. 
Især de bageste spirakler stærkt fremtrædende. 
Undersiden af forbrystet er dækket af en stor 
kitinplade, der hos ældre larver tydelig er mere 


485 


skinnende end de efterfølgende bugskjolde (fig. 

13B). Endocarina, der er gaffeldelt, når på det 

nærmeste frem til pandeskjoldets forrand 

Deporaus (Sch. p. 102). 

9. Den forreste rygvulst på 1.—5. bagkropsled med et 

par flade puder (fig. 14). Afstanden mellem læbe- 

palperne næppe større end deres tykkelse ved 

BRREE 1. sf nb Byctisceus (v.- E. 38 p. 15; 'Sch'p. 101). 


Fig. 14. Byctiscus betulae L. 1., 2. og delvis 3. bagkropsled set fra 
oversiden. (van Emden 1938). 


Den forreste rygvulst på bagkropsleddene uden 
pudeformede dannelser. Afstanden mellem læbe- 
palperne næsten dobbelt så stor som deres tyk- 
kelse ved basis | 

Rkynchites (7; 38 pp; 13; 'Sch; p. 985 
10. Pandesømmene når helt frem til kindbakkernes 
BRENNER FEUDRIVTES so M 

Pandesømmene når ikke helt frem til kindbakker- 
nes ledmembran, men er adskilt fra denne ved en 
HEE ARVEN] HUS ALPE ELBAS, EEN ) Årg 

11. Kæbernes inderflig, der er adskilt fra yderfligen, 
ender i en kloformet spore. Underlæbens stamme 
delt i mentum og præmentum. Rudimentære 
brystlemmer findes oftest. Kroppen ofte temme- 
lig stærkt behåret. Larver oftest i henfaldende 
ved og under bark (ofte angrebet af svampe); 
Ree] plantefrø-(Anthribidae). 2.20 ss. TX 


12. 


13. 


14. 


486 


Kæberne ikke spaltet i inderflig og yderflig og ikke 
kloformet tilspidsede. Underlæbens stamme udelt 
(som i fig. 12A). Brystlemmer findes aldrig. 
Kroppen yderst svagt behåret. Larver i urte- 
agtige-plantestængler'eller'isplantefrø 15440. 16. 

Bagkropsspiraklerne bicamerale eller uden luft- 
tuber. Læbepalper 2-leddede; kæbepalper 3-led- 


Hele sm ÅGE used kendere Se (os s kreta 13. 
Bagkropsspiraklerne unicamerale. Læbepalper 1- 
leddede; kæbepalper Zleddede 4 14 54060 an 14. 
Overlæben med mindst 10 par børster. Spirakler 
båden diabetes AS Anthribus. 
Overlæben med 4 par børster. Spirakler bicamerale 
Platyrhinus. 
Brystspirakler unicamerale. Kraniekapslens sider 
bagud. fladt kormverserende "SY LÅ as Choragus. 
Brystspirakler bicamerale. Kraniekapslens sider 
bagtil bredt afrundede 5 rss kone ture 15: 


Fig. 15. A Brachytarsoides alternatus Say; B Araecerus fasciculatus 


15. 


16. 


DeG. Bagkropsspirakler. (Anderson 1947). 


Bagkropsspiraklerne med forholdsvis lang og tyde- 
lig »segmenteret« lufttube (fig. 15A). Ben korte, 


metstydedigen ; snit svn seeded Brachytarsus. 
Bagkropsspiraklerne med kort og »usegmenteret« 
lufttube (fig, 15B). Ben mangler). 3455 Åraecerus. 


Læbepalper højst så lange som tykke. Gattet en 
tværfure. 7 eller 6 par bagkropsspirakler (fig. 
SN EROS DTETR Terne Apion(v;;E. 38,247; Sclp. 104); 
Læbepalper meget længere end tykke. Gattet X- 
formet. 8 par bagkropsspirakler. I blomster- 
knopper på kattehale (Lythrum) 
Nanophyes (Sch. p. 120). 


487 


17. De yderst fine hudasperitier arrangeret i fjernt- 
stillede tværrækker. Kæbernes tyggeflig omtrent 
parallelsidet, smallere end palpernes basalled 
(fig. 16A). I frugter af viol 


Orabitis:(Sch.sp. 120): 


Å B Cc 


Fig. 16. A Orobitis cyaneus L.; B Gymnetron antirrhini Payk. ; 
C Mecinus heydeni Wenck; Dele af de ventrale munddele. (van 
Emden 1938). 


De tydelige hudasperitier uregelmæssigt ordnede. 
Kæbernes tyggeflig mere eller mindre trekantet, 
mindst så bred som palpernes basalled (fig. 16B 
BEER pE Ualrd ber ladet psi ae Are Rn 18. 

18. Med parrede kitinplader foran og imellem for- 
brystets fodvulster. Gattet X-formet. Spirakler 
bicamerale. 1. kæbepalpeled så langt som 2.; 
læbepalperne ret tydelig 2-leddede. Larver i 
frugter af klokkeblomst | 

Miarus.(Vv:E/38-p.-22+8ch, p. 125). 

Ingen parrede kitinplader foran og imellem for- 
brystets fodvulster. Gattet en simpel tværfure. 
Spirakler unicamerale 

19. Kæbepalperne meget korte, når ikke forbi spidsen af 
tyggefligen (fig. 16 C). Først og fremmest knyttet 
BEEN ad dd esse series Mecinus (Seh. p. 121). 


488 


Kæbepalperne når forbi spidsen af tyggefligen 
(fig. 16B). Navnlig knyttet til forskellige maske- 
blomstrede Gymnetron (v. E. 38 p. 21; Sch. p. 122). 
20. Forbrystets overside med en iøjnefaldende tvær- 
kæde af kitinringe (fig. 17). Larven i gange inde i 
veddet af forskellige løvtræer (Platypodidae) 
Platypus (Biller XVIII). 
Forbrystet uden tværkæde af kitinringe. ........ 21. 


Fig. 17. Platypus compositus Say. epp epipleuralvalke; hp den i 
flere opdelte hypopleuralvalk. (Bøving & Craighead). 


21. Larver under bark eller i ved af forskellige nåle- og 


AAN — st FLER -SASEEEEMEAT ANNES 5 LUFFER HEFE ES ST SET BEES” 22. 
Larver som rodædere i jorden eller i og på urte- 
agtige plantedele, frugter og Frø. 1... KEDEDE 37. 
22. De mellemste bagkropsspirakler næppe synlige og 
ikke fungerende ...... Dryophthorus (Sch. p. 144). 
De mellemste bagkropsspirakler tydelige ........ 23, 


23. Den basale del af underlæbens kitinskjold på det 
nærmeste rektangulær (med noget indbuede 
sider) og kun svagt pigmenteret (fig. 18). 
Epipharynx uden mediane børster. Larver ved- 
borende ambrosiaædere (Scolytidae, Ipini 
DØREN FINER TER Fer bRnee Xyloterus (Biller XVIII). 


489 


Den basale del af underlæbens kitinskjold trekan- 
tet, eller den bærer en tydelig, bagudrettet ud- 


RER HEER Sat Åben FR SISU TEEN NDR 24. 
24. Afstanden mellem underlæbens to db børster er 
større end afstanden mellem de to mellemste... 25. 


Afstanden mellem underlæbens to bageste børster 
er mindre end afstanden mellem de to mellemste 


Fig. 18. Xyloterus lineatus Oliv. De ventrale munddele. (de Viedma). 


25. Bagkropsspirakler unicamerale. Larver i hen- 
faldende ved (f. eks. i gamle stolper).........… 26. 
REKKDSEDirakler bicamerale … 2 2 20k rerne 27. 
26. Også brystspiraklet unicameralt 
Rhyncolus truncorum (Sch. p. 145). 


mes DiFaklet bicåameralt 8 srererketee Pselactus. 


Fig. 19. A Dryocoetus villosus F.; B Rhyncolus sp. Undersiden af 
bagbrystet med venstre fodvulst. (de Viedma). 


490 


27. Brystleddenes fodvulster hver med 5 børster (fig. 
19A). Larver under bark; slægten Xyleborus 
dog i gangsystemer af bestemt mønster inde i 
veddet af løvtræer (Scolytidae) 
Ipini pars (Biller XVIII). 
Brystleddenes fodvulster med 6 børster (fig. 19B). 


Larver i henfaldende ved af løvtræer 
Rhyncolus (Sch. p. 145). 


28. Spitakler annullere 5 253003 70 ae Na SENER 29. 


opitakler hjemmene sen I sr sne hen ERE 

29. På epipharynx er afstanden mellem de to par 
mediane torne tydelig større end den halve 
længde af organets kitinstave (fig. 20A). Den 


ØL 


Sv 


B 


Pig. 20. A Magdalis carbonaria L.; B Hylesinus fraxini Panz. 
Epipharynx. (de Viedma). 


491 


forreste ocel findes. Larver i dødt ved, i hvert 
fald overvejende i løvtræ ..... Magdalis (Sch. 169). 
Kun et par mediane torne på epipharynx, eller af- 
standen mellem parrene er tydelig mindre end 
den halve længde af kitinstavene (fig. 20B). 
ER anser helt 5554 rs Mine, bal ht 30. 
30. Kindbakkernes skærerand kun med en svag tand 
nær spidsen. Larver under bark af løvtræer 
HED HLA OG) 500 satte bene Here Scolytus (Biller XVIII). 
Kindbakkerne desuden med en ret svag 3. tand 
omtrent midt på skæreranden. Larver under 
bark af vedplanter, oftest gran og fyr (Scolyti- 
HEE ha Elers sake Hylesini pars (Biller XVIII). 
31. Overlæben ganske lidt længere end bred. Larver i 
henfaldende ved af løvtræ .. Cossonus (Sch. p. 144). 
BEDER Ferber MS LEN RR Eee sen 32, 
32. Kitinstavene på epipharynx bagtil veladskilte, 
som regel på det nærmeste parallelle (sml. m. 
Fk 70B). Kun den forreste ocel findes... ........ 33. 
Kitinstavene på epipharynx bagud konvergerende 
og oftest sammensmeltede bagtil. Begge oceller 
ss 3 KDE RNA te SNU KER ER SR ms 36. 


SUp 
S 
MLaRÅS, 

ÅA B 


Fig. 21. A Trachodes hispidus L.; B Pissodes pini L. Brystspirakel. 
(de Viedma). 


33. Brystspiraklet smalt og spidst; dets peritrema bred, 
mod lufttuberne med på det nærmeste parallelle 

sider og med vid munding for disse (fig. 21A) 34. 
Brystspiraklet ovalt; peritrema ikke påfaldende, 
mod lufttuberne med tydelig indsnævret munding 

BE SE 0.5 SEE OMEN ELL øse sl oe lede høker es 30, 


34. 


35. 


36. 


37. 


38. 


492 


Larver under: bark, oftestvaf nåletræ:Destorpar 
mediane børster på epipharynx på det nærmeste 
lige store (sml. ms fig. 20). Hylobius(Schup/'171). 
Larver i dødt ved af løvtræ. Af de mediane børster 
på epipharynx er det bageste par meget mindre 
end det forreste 46 Trachodes (Sch. p. 170). 


Lufttuberne på bagkropsspiraklerne bagudrettede. 
Afstanden mellem de to par mediane børster på 
"epipharynx er større end den halve længde af 
kitinstavene. Forreste ocel findes. Larver under 
bark af nåletræ Pissodes (Viedma p. 269; Sch. p. 165). 

Lufttuberne på bagkropsspiraklerne mere eller 
mindre opadrettede. Begge oceller mangler. 
Larver under bark, i hvert fald overvejende af 
nåletræ (Scolytidae) 

Hylesini pars (Biller XVIII). 


Kindbakkerne med to tænder i spidsen og en 3. på 
skæreranden. Kitinstavene på epipharynx er 
helt sammensmeltede bagtil. Larver i dødt ved 
BE HOV ERER 00 505 3 ENA RENE Acalles (Viedma p. 273). 
Kindbakkerne med kun en tand i spidsen foruden 
den på inderranden. Kitinstavene på epipharynx 
tydelig konvergerende bagud, men ikke sam- 
mensmeltede. Larver i dødt ved at løvtræ 
Cryptorrhynchus (Sch. p. 183). 


Mere eller mindre grønlige eller brunlige larver, 
der lever frit på urteagtige planter eller unge 


BAKER fm nn sne rt hehe laane 38. 
Hvidlige larver, der lever i jorden eller inde i 
stængler, blade, frugter og fø 2880 00 AAR ER 39. 


Forholdsvis korte, slimskinnende larver på brunrod, 
kongelys eller ask. Forpupning frit på planten i 
hindeagtig kokon Cionus s. Il. (Sch. p. 184, 187 og 188). 

Forholdsvis langstrakte, »tørre« larver (mindende 
om små uglelarver) på ærteblomstrede, skræpper 
og andre urter. Forpupning oftest frit på planten 
i netagtig kokon Phytonomus (Sch. p. 175 og 176). 


39. 


40. 


41. 


42. 


43. 


493 


Følehornene ikke eller næppe længere end tykke 
(fig. 3). Bagkroppens hypopleurer aldrig delt i 
flere længdevulster (således som f. eks. i fig. 5B 
BEER 13 2 ETERN SEE EL SODS. est MOD 

Følehornene tydelig længere end tykke (mange 
kugter slyP hanerøgnathd) NG, ad EA 

Følehornene på det nærmeste så lange som tykke, 
ikke eller næppe sammentrykte; spidsen sidder 
aksialt og ikke lateralt for længdeaksen (fig. 3A). 
Kindbakkerne uden tænder på det mellemste 
stykke af skæreranden. Spirakler annulære. 
Pandeskjoldet med endocarina. Læbepalper 2- 


ERE 1 AN RAT. ERR Alophus (Sch. p. 175). 


Ovennævnte  skarakterkombination forekommer 
ikke, følehornene oftest tydelig bredere end 
7 RA SERENE NT FE TR an 


Følehornene mere eller mindre kuppelformede, 
pegende fremefter-nedad. Læbepalper oftest 1- 
TRE MERE SA NEREES HE VEL ESS. KØRES PERE R JEAN mange 
Phanerognatha med Ceuthorrhynchus 


som hovedslægt (biologiske artsnøgler Sch. p. 65—95). 


Følehornene sammentrykte (fig. 3B), siddende 
langt fortil på hovedet og pegende i samme ret- 
ning som kindbakkerne. Læbepalper altid 2-led- 
dede. Rodædende larverijorden(Adelognatha) 


Kindbakkerne med en eller flere tænder på skære- 
randen. Pandesømmene meget tydelige. Lar- 
verne for det meste i ærteblomstredes bakterie- 


40. 


96. 


42. 


MiDide ls Ju. > Sitona (v. E. 52 p. 684; Sch. p. 226). 


Kindbakkerne højst med en svag bule på skære- 
randen nær midten; i modsat fald (Liophloeus) 
Ht tesommene utydelige 00 sees re 


Af de mediane børster på epipharynx er bageste 
par forholdsvis tætstillede, afstanden imellem 
dem højst 3/5 af afstanden imellem de to for- 
reste (sml. m. fig. 20). 'Endocarina mangler..... 


- Afstanden mellem de to bageste børster forholdsvis 


43. 


44. 


494 


stor, mindst 2/3 af afstanden mellem de to for- 
reste, men som regel dog næsten den samme ... 54. 

44. Bagkropsspidsen ikke tydeligt kitiniseret, eller den 
ér kitiniseret som type B (Hs "GBYS NISSER 45. 
Bagkropsspidsen kitiniseret som type A (fig. 6A) 53. 

45. 8. posttergum med 3—4 børster på hver side (i 

styrkeforhold fra midtlinien: |,| eller 4|4| (fg. 

22); meget sjældent 5 børster: |,|1|). Bagkrops- 


Fig. 22. Phyllobius calcaratus F. Bagkropsspidsen set fra siden. 
(van Emden 1952). 


spiraklerne med kun en ganske kort lufttube 

(muligvis 2 hos Polydrosus mollis), eller de er 

KEE ESS TER RR RRS ER 57458 DRS STAR MAN 46. 
8. posttergum med 5 børster (14 | 4 |), nr. 2 under- 

tiden meget lille. Bagkropsspiraklerne med to 

ganske små »usegmenterende« lufttuber (dog 

annulære hos O. rugifrons) 

OTFOTPH YE US VET SD DP TPI SER ADA 


6. BARETODSEDIASEN TERE REE INE SE  ENETRS NE Tae 47. 
Bagkropsspidsen tydeligt kitiniseret. Spirakler 
ARMTIETE 3 |SUVEISGERTT BEDSTE NENS RS 52. 
47. 7. posttergum med 6 børster på hver side (1; |; ||) 
(fig. 22). Spirakler anntlære!: IV KE, SEBREN TUSE 48. 


7. posttergum med 5 børster på hver side (|;| |). 
Spirakler med ganske kort lufttube.; 20 added 49. 


495 


48. På brystleddenes fodvulster er børste b meget 
mindre end den foransiddende børste (sml. m. 
f2857) Polydrøsuspars (v. E.:52 p: 697; Sch;p. 221). 
Børste b på brystleddenes fodvulster meget kraf- 
tigere end den foransiddende børste 
Phiyllobius: (vE252%p:7700; Sch.p 219). 
49. Børste e på 3. brystleds overside er omtrent af 
længde med børste e på 2. brystled, men meget 


g v'BESSAE I 


Fig. 23. Sitona lineatus L. Skema over brystleddenes børster. 
Bogstaver er børsternes betegnelse. (Scherf). 


kortere end børste d på de to led (sml. m. fig. 23). 

Af børsterne i spidsen af underlæben sidder de 

to dorsale kun lidt længere fra hinanden end de 

to ventrale 

Polydrosus pars (v:E£52:p./697; Sch. p. 221). 

Børste e på 3. brystled er meget længere end børste 

e på 2. brystled, af længde med børste d på de to 

led. De dorsale tungebørster sidder halvanden 

til to gange så langt fra hinanden som de ven- 
50. 


50. Pandesømmene rudimentære. Følehorn ganske 


theinddigt snes vene Liophloeus (Sch. p. 222). 
Både pandesømme og følehorn tydelige ......... 51. 
51. Hos ældre larver har bagkropsspiraklerne en tyde- 
lig lufttube. Både forreste (store) og bageste 
(ille) ocel mål hobe Sciaphilus (Sch. p. 223). 
Hos ældre larver er bagkropsspiraklernes lufttube 
rudimentær og når ikke uden for peritremas 


Fig. 24. Brachyderes incanus L. Ventrale munddele. (van Emden 
1952). 


rand. Pigmenterede øjenpletter mangler, også 
hos de helt spæde larver 
Barypithes (v. E. 52 p: 711; Sch. p. 223). 
52. Den bagudrettede forlængelse af underlæbens 
kitinskjold er bagtil spatelformet udvidet (fig. 
24). Pandesømmene tydelige 
Brachyderes (Sch. p. 224). 
Den bagudrettede forlængelse på underlæbens 
kitinskjold er ikke eller kun ganske lidt udvidet 
bagtil. Pandesømmene utydelige 
Strophosomus s. Il. (v. E. 52 p. 713; Sch. p. 224). 
53. Posttergum på 8. bagkropsled med to børster på 
hver side af midtlinien 
Trachyphloeus (v. E. 52 p. 725; Sch. p. 218). 
Posttergum på 8. 'bagkropsled med fem kraftige 
børster på hver side af midtlinien..... Cneor- 
rhinus (Philopedon) (v. E. 52 p. 736; Sch. p. 225). 


54. 


95. 


56. 


497 


Pandesømmene veludviklede. Børsterne på kind- 


bakkerne ulige store. .....- Baryhøåtus (Sch. p. 226): 
Pandesømmene mangler eller er utydelige. Bør- 
sterne på kindbakkerne omtrent lige store..... | 55. 


Bagkroppens kitiniseringer af typen B (fig. 6B), 
hvor 9. leds epipleuritter er aflangt trekantede 
og uden ribber. Pronotum med en skråtstillet 
stavformet kitinforstærkning nær sideranden 
Taåanymecus (v. E. 52 p: 764: Sch. p. 229): 
Bagkropsspidsens kitiniseringer af typen A (fig. 
6A), hvor 9. leds epipleuritter er brede og kon- 
vekse med talrige mørke ribber. Pronotum uden 
stavformet kitinforstærkning nær sideranden 
Chlorophanus (Sch. p. 229). 
Korte, tykke larver i oplagret korn af såvel danske 
som udenlandske kornsorter. Bagkroppens hypo- 
pleurer ved længdefurer' delt i' flere vulster 
1" 7112 NERE SER SERR MERSES Catandra (Sch. p. 182). 
Res anderledes 130. 2... mange slægter af 
Phanerognatha (biologiske artsnøgler: 
Sch. p. 65—95). 


Victor Hansen: Snudebiller SØ 


Oversigt over snudebillernes tilknytning 
til planter 


Ved benyttelsen af oversigten må billearten søges ikke blot 
under den planteslægt, på hvilken dyret er fundet, men even- 
tuelt også under den pågældende plantefamilie, for så vidt 
denne har særskilt rubrik, hvilket gælder Boraginaceae 
(rubladede), Cariophyllaceae (nellikefamilien), Compo- 
sitae (kurvblomstrede), Cruciferae (korsblomstrede), La- 
biatae (læbeblomstrede), Papilionaceae (ærtehlomstrede) 
ogUmbelliferae (skærmblomstrede). Arter, der er polyphage 
i vid forstand er ikke medtaget. Iøvrigt henvises til Danmarks 
Fauna, Biller XIX, p. 149—223. 


Abies se Pinaceae. Alliaria (løgkarse). 
Achillea (røllike). [Ceuthorrh. rhenanus] . . 241 
(fortrinsvis A. millefolium) | [ — robertii 555 265 
Cieonus tigrinmmuuseie 98 — inaffectatus . 266 
Ceuthorrh. barnevillei .. 231 == constrictus .. 270 
Ceuthorrh. triangulum.. 254 — chalybaeus.. 279 
Coryssomerus capucinus 300 — thomsoni ... 280 
Sibinia primita?...….... 334 
Gymnetron rostellum .. 347 Alnus (el.). 
Aftenstjerne se Phyllobius calcaratus... 37 
Hesperis. — urtid 305 38 
Agermåne se Anoplus plantaris...... 151 
Agrimonium. — PODOTIN SAR SE 151 
Agersennep se Cryptorrh. lapathi 165 
Sinapis. Curculio cerasorum .... 318 
Agertidsel se Rhynchaenus testaceus . 365 
Cirsium. — stigmia .'.…, . 368 
Alant se Inula. Byctiscus Detulae 76 441 
p Deporaus betulae ...... 443 
erne per me YANS PR Rhynchites nanus ..... 451 
GG NE — tomentosus. 451 
Alisma (skeblad). 
Bagous glabrirostris(?) . 189 Althaea (stokrose). 


Hydronomus alismatis.. 190 | Apion radiolus ........ 433 


499 ERE SE Se 


Anchusa (oksetunge). 
ERBEROFrTh. javeti ....… 245 
— asperifoliarum 249 


Andemad se Lemna. 


Anemone (anemone). 
130808 deflexum 129 


Anethum (dild). 
Ceuthorrh. terminatus .. 237 


Angelica (angelik). 


FS 1 110. 100 
Anthemis (gåseurt). 
Gronops lunatus....... 105 
Ceuthorrh. barnevillei .. 231 

— rugulosus ... 256 
Coryssomerus capucinus 300 
AplonMsevigatum ...... 423 

EL 1" ERE RENNER 423 
Anthriscus (kørvel). 

Re 1. 100 

Kioarus €aronatus …Å…... 128 


Ceuthorrh. terminatus .. 237 


Anthyllis (rundbælg). 
Phytonomus plantaginis 119 
— trilineatus. 120 


AVChius sehneideri ,.... 328 
Arabidopsis (gåsemad). 
Cenihorrh' griseus .…….... 265 
— HOMUsS.…. 273 
— irknlus ..… 278 


Arabis (kalkkarse). 
Ceuthorrh. unguicularis. 271 


æretium (Lappa, burre). 


Tanymecus palliatus ... 92 
sm 1. TT SØNNERNE 98 
ARION OROpordi........ 429 

RER ETrTAans ....…..….. 429 


ÅArenaria (sandvåner). 
Sibinia phalerata ...... 335 


HELE 
sene (engelskgræs), 
Sibmnid sod sy sr oøs 334 
Artemisia (bynke). 
Ofiorrk Høneus 0 dr 29 
Trachyphloeus 7. 47 43 
Pølydrosus salsicola".... "797 
Uleonus Ogrinus 55% 98 
GTØønops Iunatus …..... 105 

Ceuthorrh. rugulosus var. 
chrysanthemi 6 404: 257 
Rhinoncus pericarpius .. 292 
[Baris artemisiae] ....… 302 
Apion suleifrons,. 500 428 


Ask se Fraxinus. 


Astragalus (astragel). 
Ånion astragalk 21.645 404 


Atriplex (mælde). 
Cleonus fasciatus ...... 97 


Avneknippe se Cladium. 
Bakketidsel se Carlina. 


Barbaraea (vinterkarse). 


LN SET 1 IN az" one HRRDNSRRRRREER 101 
Ceuthorrh. pectoralis ... 279 
Baris pl 1150. dk 302 


Barsvælg se Lamium. 
Bede se Beta, 


Berteroa (kløvplade). 


[Ceuthorrh. hampei].... 241 
— thomsoni... 280 
[ — ignitus] 40, 282 


Beta (bede, rødbede, 
runkelroe, sukkerroe). 


Polydrosus salsicola.... 57 
Cneorrhinus plagiatus .. 70 
Cleonus fasciatus ..... 97 


[Alophus triguttatus]... 121 


Betula (birk). 


Tropideres undulatus... 14 
Phyllobius calcaratus... 37 
-— I 71 ax ENDEN SEEREN 38 


Polydrosus mollis .…. .. 55 


— undt vr 88 

[ — pilosusprt 58 
Brachyderes incanus ... 63 
Strophosomus fulvicornis 68 
Magdalis carbonaria.... 143 
— Vviokiees SST SS 147 
Anoplus plantaris 2 12. 151 
— LEO) BET ax legede fle IST 
Goeliodes TUbicundus 1722 
- nigritårsis". 13.723222 
Rhynchaenus testaceus . 365 
— Ku Er rer FEAR 366 


— sigma vv 368 
Rhamphus pulicarius... 371 


ROR sk mile: VS DE: 411 
Byetiscus betulae...... 441 
Deporaus betulae 1778: 443 

— mannerheimi . 444 
Rhynehrtes manis AS 451 


— tomentosus. 451 
-— longiceps... 452 


Bidens (brøndsel). 
Phytonomus adspersus . 113 


Billebo se Oenanthe. 
Bingelurt se Mercurialis. 
Birk se Betula. 
Bjørneklo se Heracleum. 
Bladhoved se Carduus. 
Blærerod se Utricularia. 
Blæresmelde se Silene. 
Blåhat se Knautia. 
Blåmunke se Jasione. 


Boraginaceae (rubladede). 
(se også familiens enkelte 
slægter). 
Geuthorrhynchus 0077 232 


Borst se Leontodon. 
Brandbæger se Senecio. 


Brassica (kål, kålroe). 
Barypithes pellucidus .. 60 
— mollicomus . 62 


Cneorrhinus plagiatus .. 70 


Ceuthorrhynehus 232 
[Ceuthorrh. rapæl .…….. 266 
Ceuthorrh. thomsoni ... 280 
Baris iatieolis” Loe 300 


Brombær se Rubus. 
Brudelys se Butomus. 
Brunrod se 
Scrophularia. 
Brændeskærm se 
Cnidium. 
Brøndkarse se 
Nasturtium. 
Brøndsel se Bidens. 
Burre se Arctium. 


Butomus (brudelys). 
Bagous nodulosus...... 180 


Bynke se Artemisia. 
Bævreasp se Populus. 
Bøg se Fagus. 


Cakile (strandræddike, 
strandsennep). 
Ceuthorrh. floralis var. 
as SERIES SÆR 239 


Calla (mysse). 
Tanysphyrus lemnae ... 152 


Callitrice (vandstjerne). 
Bagous cylndeusu1:5 179 


Calluna (hedelyng). 
Strophosomus fulvicornis 68 
== Fateralis .… 168 


Cleonus glaucus sis 24543 96 

— nebuiosuss ss 96 
Acalles ptinoides....….….. 170 
Ceuthorrhyericae 6 ud. 229 


Camelina (dodder). 
Ceuthorrh. syriteso20. s 268 


Campanula (klokke). 
Miarus campanulae .... 352 
-— "ram NE FE 353 


501 


Capsella (hyrdetaske). 
KERN NERVSIMT . 2047 277 


Cardamine (springklap, 
engkarse). 
Ceuthorrh. cochleariae.. 272 
— pectoralis ... 279 
- wervieax 73)"281 


Carduus (tidsel) og 
Cirsium (bladhoved, 


kåltidsel). 

Sciaphilus asperatus.... 64 
Fanymecus palliatus ... 92 
Chlorophanus viridis ... "93 
Cleonss trisulcatus ..... 98 
FREE ISEN. 5 0R 98 
FARE plans 6.4.4 102 
Gronops inaequalis,.... 106 
Ceuthorrh litura 2... 250 
ÅPpIon onopordi..…....... 429 
FEER EEFANS 2000 429 

ER ea Horym ....… 430 


Garex (star). 


Båsonus longitarsis ..... 182 
SERENE DEeStIVus:.... 187 
KIER SF DE ss used. 206 
Thryogenes festucae.... 209 
— scirrhosus .. 209 
BROD AEIS 5 to] 5 ae 40 302 


Cariophyllaceae (nel- 
likefamilien). 
(se også familiens 
enkelte slægter). 


Phytonomus-arator .... 114 
— elongatus-…. 117 
7 AS SUE SER REE 333 
Carlina (bakketidsel). 
KRENNS planus 5..... 102 
APIon penetrans....... 429 


Centaurea (knopurt). 
Tropiphorus tomentosus 77 
Tanymecus palliatus ... 92 


Barmnus planusr 75 FSA 102 
Apion penetrans ....... 429 
=> "Hate SEER 430 
"oral odt 7 OÆ 431 


Cerastium (hønsetarm). 
Phytonomus elongatus . 117 
Sibiniaphaleratæ SER 335 


Cerasus se Prunus. 


Geratophyllum" (hornbk): 
Bagous subcarinatus ... 182 


Chamaenerium (gederams) 
Auleutes epilobii....... 223 


Cheiranthus (gyldenlak). 
[Ceuthorrh. rhenanus] .. 241 


Chenopodium (gåsefod). 
Cleonus fasciatus ...... 97 


Chrysanthemum (okseøje). 

Cleonus-trisulcatus ...…. 
Ceuthorrh. barnevillei(?) 231 
— campestris .. 255 
Coryssomerus capucinus 300 
Apion confluens. 557 427 
=> REOL. 2 silke 427 


Cirsium (bladhoved, 
kåltidsel) se Carduus. 


Cladium (avneknippe). 
Limnobaris pilistriata .. 304 


Cnidium (brændeskærm). 
PERON ERE 100 


Cochlearia (Kokleare). 
Ceuthorrh. cochleariae.. 272 


Comarum (kragefod). 


Phytobius-comati 5. 5:4 285 
Compositae (kurvblom- 
strede). 

(Se også familiens enkelte 
slægter). 
Strophosomus faber.... 69 
Tanymecus palliatus ... 92 


Orthochaetes setiger .. 1213 


Ceuthorrh. barnevillei .. 231 
Ceuthorrhynchus ...... 232 
otbima primita 1 JE. 334 
7 2 RENSES IS TDGE TET HÅRET ERR 372 
Corylus (hassel). 
Otiorrh. singularis ..... 31 
Phyllobius argentatus .. 39 
Polydrosus sericeus .... 59 
Strophosomus melano- 
RENNES se renere 67 
Curculio BUG 6. 316 
Rhynchaenus stigma ... 368 
Rhynchites pauxillus... 447 
Byctiscus betulae , .…. … 441 
Apoderus coryli … 5 6 454 
Crambe (strandkål). 
Ceuthorrh. floralis var. 
cakilis,… . 239 
— sulcicollis ... 280 


Crataegus ((hvidtjørn). 


Brachytarsus nebulosus. 16 
-— Inst Lus "17 
Phyllobius calcaratus... 37 
— betulde 5,54; 39 
Magdalis ceradi 265352 148 
— barbicornis ... 149 

-— tuficornis 6 <= 150 


Anthonomus pedicularius 306 
Cttrenlio VEnOSUS.,. sr 316 

— … nucum 316 
Rhamphus oxyacanthae 372 


Rhynchites cupreus .... 446 

[ — coeruleus] .. 447 
— Dauxilus.. 447 
— aequatus ... 449 
Crepis (høgeskæg). 

Ceuthorrh. marginatus . 262 


Cruciferae (korsblomstr.). 
(se også familiens enkelte 
slægter). 
Ceuthorrhynchus 
BORES 2. SUV FIG 


02 


Cuscuta (silke). 
SENIOR EK VED EE $A 


Cynoglossum (hundetunge) 
Gronops inaequalis..... 
Ceuthorrk crucifer ice 


Cytisus se Laburnum. 


Daucus (gulerod). 


Cneorrhinus plagiatus . 70 
Liparus coronatus ....:; 128 
Phytonomus adspersus . 113 
Ceuthorrh. terminatus .. 237 


Dild se Anethum. 
Dodder se Camelina. 
Draba se Erophila. 
Dunhammer se Typha. 
Døvnælde se Lamium. 


Echium (slangehoved). 
Ceuthorrh. geographicus 245 
— larvatus .:;. 248 
— asperifoliarum 248 


Eg'se Quercus, 
El se Alnus. 


"Elisma (vandranke). 
Hydronomus alismatis.. 190 


Elm se Ulmus: 
Engelskgræs se Armeria. 
Engkarse se Cardamine. 


Equisetum (padderokke). 


Grypus riseti 2 ANES 211 
—  brunneirostris .. 212 
Bagous collignensis .... 183 
——luttulentus 49 190 
Erica (klokkelyng). 
Strophosomus lateralis . 69 
Ceuthorrh. erical'5,35.. 229 


Erodium (tranehals, hejre- 
næb). 
Phytonomus fasciculatus 112 


503 


Erophila (gæslingblomst). 
Ceuthorrh. atomus..... 273 
— bartulus ..:: 278 


Erysimum (hjørneklap). 
[Ceuthorrh. rhenanus] .. 241 
— chalybaeus . 279 
[ — viridanus] .. 282 
Hark laticollis .….. 548080 300 


Eupatorium (hjortetrøst). 
[Alophus triguttatus]... 121 


Fagus (bøg). 


Platyrrhinus resinosus.. 11 
Phyllobius argentatus .. 39 
Polydrosus mollis ..…... 55 
Rhyncolus thomsoni ... 159 

— lignarius .... 159 

— truncorum .. 160 
Ahynchatnus fagi,..… 364 
Fvetsens betulåe ....…. 441 


Filago (museurt). 
[Apion brunnipes] ..... 429 


Fladbælg se Lathyrus. 
Fladstjerne se Stellaria. 
Flipkrave se Teesdalia. 
Forglemmigej seMyosotis. 


Fragaria (jordbær). 
KRNOETI Ovalus. 31 
— HERE EICE ens se 32 
Barypithes araneiformis 60 
— trichopterus] 62 
Cneorrhinus plagiatus .. 70 
Anthonomus rubi...... 312 
Rhynchites germanicus . 448 


Fraxinus (ask). 
Glibrrh. hirticornis.….... 
Stereonychus fraxini ... 359 


Fredløs se Lysimachia. 
Frøbid se Hydrocharis. 
FrøstjerneseT halictrum. 
Fuglegræs seStellaria. 


Fumaria (jordrøg). 
Ceuthorrh. quercicola .. 238 
— nigrinus: 777239 


Fyr se Pinaceae. 
Følfod se Tussilago. 


Galeopsis (hanekro). 
Coecliastes lamiis. 15040 229 
Ceuthorrh. angulosus... 259 


Galtetand se Stachys. 
Gederams se 
Chamaenerium. 


Genista (visse). 
Tychius venustus var. 


pseudogeniståe ....… 327 
Amin dilhele sr 381 
—  compactum ..... 382 


—  flavofemoratum.. 435 


Geranium (storkenæb). 
Phytonomus fasciculatus 112 
Limobius borealis...... 121 
£acladus aAfHnis 00 220 224 


Glaux (sandkryb). 
Phytobius quadrituber- 


5 TEEN) SNE Se AS NNRRRE DORSET 287 
Glyceria (sødgræs). 
Bagous cylindrus ...... 179 

—  subcarinatus? .. 182 
Notans actidulus 22. 206 


Gran se Pinaceae. 
Grådodder se Alyssum. 
Guldkarse se Rorippa. 
Guldknap se 
Tanacetum. 
Guldnælde se 
amrum, 
Guldregn se 
Laburnum. 
Gulerod se Daucus. 
Gyldenlak se 
Cheiranthus: 


904 


Gyldenris se 
Solidago. 

Gyvel se 
Sarothamnus. 

Gæslingblomst se 
Erophila: 

Gåsefod se 
Chenopodium. 

Gåsemad se 
Arabidopsis 
og Arabis. 

Gåseurt se Anthemis. 

Hanekro se Galeopsis. 

Harekløver se 
TrETolrum, 

Hassel se Corylus. 

Hedelyng se Calluna. 

Hejrenæb se 
Erodium. 


Heleocharis (sumpstrå). 
Thryogenes nereis 5... 209 


Helodea (vandpest). 
Bagous puncticollis(?) .. 190 


Helosciadium 
(sumpskærm). 


Phytonomus adspersus . 113 


Heracleum (bjørneklo). 


Liophloeus tessulatus... 72 
KERNER KEE KHR 100 
[Liparus glabrirostris] .. 129 
[Ceuthorrh. apicalis] ... 238 


Hesperis (aftenstjerne, nat- 
viol). 
Ceuthorrh. inaffectatus . 266 
Hestebønne se Vicia. 
Hestehov se Petasites. 


Hieracium (høgeurt). 
Trachyphloeus 
Orthochaetes setiger ... 


213 


Ceuthorrh. marginatus . 262 
— fennicus 25: 1262 
— moelleri .... 
Åpioh dispar 5 


Hindbær se 
Rubus. 
Hindebæger se 
Limonium. 
Hindeknæ se 
Spergularia. 
Hjortetrøst se 
Eupatorium. 
Hjørneklap se 
Erysimum. 
Hornblad se 
Ceratophyllum. 
Hundehør se 
Camelina: 
Hundetunge se 
Cynoglossum. 
Hvidtjørn se 
Crataesus. 


Hydrocharis (Frøbid). 
Bagous puncticollis(?) .. 190 


Hypericum (perikon). 
Apion brevirostre 


Hypochoeris (kongepen). 
Ortliocnåetes'senser ER 
Ceuthorrh. marginatus . 262 


Hyrdetaske se 
Capsella. 

Hæg. sePrunus 

Høgeskæg se Crepis. 

Høgeurt se 
Hieracium. 

Hønsetarm se 
Cerastium. 


Imperatoria (storskærm). 


Liophloeus tessulatus .. 72 
Inula (alant). 
Tropiphorus tomentosus 78 


Jasione (blåmunke). 
Miarus MICTOS 3.0.4 24. 354 


Jordbær se Fragaria. 
Jordrøg se Fumaria. 


Juncus (siv). 
Baåsous lutulosus .:...: 186 


Kalkkarse se 
Arabis. 
Kamille se 
NEatricarta: 
Kaprifolium se 
Lonicera. 
Karse se 
Eepidium. 
Katost se Malva. 
Kattehale se 
Lythrum. 
Kilebæger se Obione. 
Kirsebær se Prunus. 
Klaseskærm se 
Oenanthe. 
Klokke se 
Campanula. 
Klokkelyng se Erica. 
Klynger se Rubus. 
Kløver se Trifolium. 
Kløvplade se 
Berteroa. 


Knautia (blåhat). 
Misrmissraminis ....... 353 


Knavel se 
Scleranthus. 
Knopnellike se 
JMI Ca. 
Knopurt se 
Centaurea. 
Kodriver se Primula. 
Kogleaks se Scirpus. 
Kokleare se 
CGøchlearia: 
Kongelys se 
Verbascum. 


Kongepen se 
Hypochoeris. 
Korbær se Rubus. 

Kornblomst se 
Centaurea. 
Korsblomstrede se 
Cruciferae. 
Kragefod se 
Comarum. 
Krageklo se Ononis. 
Krebseklo se 
Stratiotes. 
Krære'se Prunus: 
Kulsukker se 


Symphytum. 
Kurvblomstrede se 
Compositae. 
Kællingetand se 
Lotus. 
Kærminde se 
Myosotis. 
Kørvel se 
Anthriscus. 
Kål og kålroe se 
Brassica. 
Kåltidsel se 
Carduus. 


Labiatae (læbeblomstrede). 
(se også familiens enkelte 
slægter). 
Centhorrhynchus 7.7; 232 
ED EET DE SS ET Mg 372 


Laburnum (guldregn). 
Sitona regensteinensis .. 88 


Lactucai(salat): 
Orthochaetes'setiger ;;.…. 213 
Ceuthorrh. marginatus . 262 


Lamium (tvetand, døv- 
nælde, barsvælg, guldnælde). 
CoeéliastesTamiik sun. 229 
Ceuthorrh. sahlbergi'... 243 


506 


Lappa se Arctium. 
Larix se Pinaeeae. 


Lathyrus (fladbælg). 
Phytonomus pedestris. . 116 


Apion columbinum..... 406 
—… melancholicum .. 409 
1 er oe Ma aen 409 


Lemna (andemad). 
Tanysphyrus lemnae ... 152 


Lepidium (karse). 


Lær varsel 101 
[Ceuthorrh. rapae] ..... 266 
== syritessuiva 268 
— chalybaeus . 279 
Bars Jepidiis bue ppile 302 


Limonium (hindebæger). 
[Apion limoniij 144422 I 414 


Limurt se Silene. 


Linaria (torskemund). 


Meécnus hevdeni 22 520 341 
Gymnetron undersl. 

Rhiiusa …. 324 b1g,n 349 
Lotus (kællingetand). 
[Sitona gressorius] ..... 83 
=—— CINCTASCEDS 772: 83 
=". waterhousei ....… 90 


Phytonomus pedestris .. 116 
— plantaginis 119 
— trilineatus 120 
Tychius flavicollis...... 330 
Anion lotkrsnidtdeeren ps 411 


Lucerne se Medicago. 
Lungeurt se 
Pulmonaria. 


Lupinus (lupin). 
Cneorrhinus plagiatus .. 70 
[Sitona gressorius] ..... 83 


Lychnis (trævlekrone). 
Phytonomus arator .... 114 


Lycopus (sværtevæld). 
Ceuthorrh. melanostictus 257 
— angulosus... 259 


Lyng se Calluna og 
Erica. 


Lysimachia (fredløs). 
Tapinotus sellatus ..... 295 


Lythrum (kattehale). 
Hylobius transversovit- 
babus 1.7.5. 00 SEE 126 
Phytobius comari...... 285 
Nanophyes marmoratus 337 


Læbeblomstrede se 
Labiatae. 

Lærk se Pinaceae. 

Løgkarse se Alliaria. 

Løvefodse . 
Alchemilla. 

Løvetand se 
Taraxacum. 


Malva (katost). 


AÅApion acres 60.58 433 
=— radius vs 433 
== "utufirostrens ret 434 


Matricaria (kamille). 
Gronops lunatus....... 105 
Pseudostyphlus pilumnus 212 
Ceuthorrh. rugulosus... 256 
Coryssomerus capucinus 300 


Gymnetron rostellum... 347 
Apion laevigatum...... 423 
—” "hooker 8 424 
— tonen 427 
==" deritum ss3sier 428 


Medicago (sneglebælg, 
lucerne). 
Otiorrhynchus ligustici . 32 
Barypithes pellucidus .. 60 


Sitona lineatus sli 84 
— humeralis re 87 
=—……… hbispidulus. 45274 88 


5307 


Phytonomus variabilis.. 117 


— murinus .. 118 
Nsehius junceus ....... 331 
ae Akrostre 2. 50 2480 391 

BEES NISEN hes 402 
Melandrium (pragtstjerne). 
Phytonomus arator .... 114 

— planta- 

ginis(?).. 119 
[Sibinia viscariae].....: 336 


Melilotus (stenkløver). 


Sitona cylindricollis .... 87 
Ævehius.crassirostris .:. 330 
— 1 at ARRENE 332 
Moon melloti.…. 2... 407 
1. T ARRENE SEER 409 


Mentha (mynte). 
Ceuthorrh. melanostictus 257 
Apion flavimanum ..... 438 

ur DU ETT GL ha 0 RRS REE 438 


Mercurialis (bingelurt). 


Barynotus moerens .... 74 
SREEIDNOFUS 1004... 76 
BOR palliges 11... 435 


Merian se Origanum. 
Museurt se Filago. 
Mynte se Mentha. 


Myosotis (forglemmigej, 
kærminde). 
Ceuthorrh. euphorbiae.. 249 


Myrica (pors). 
ARFAPIDuUS scapularis ..: 18 


Rhynchaenus iota ..... 365 | 


Rhamphus pulicarius... 371 


Myriophyllum (tusindbl.). 
Bagous longitarsis(?)... 182 
Eubrychius velatus .... 283 
Litodactylus leucogaster 283 
Phytobius canaliculatus 287 


Mysse se Calla. 
Mælde se Atriplex. 
Mælkebøtte se 
Taraxacum. 
Mærke se Sium. 


Nasturtium (brøndkarse). 
Ceuthorrh.:pervicax 1 281 
Amalorrh. melanarius .. 294 


Nellikefamilien se 
Cariophyllaceae. 

Nælde se Urtica. 

Nåletræer se 
Pinaceae. 


Obione (kilebæger). 
Polydrosus salsicola. 157 


Oenanthe (klaseskærm, 


billebo). 
Lixus paraplecticus .... 99 
SEER NE RRS SEE SEERE STRED 100 


Phytonomus arundinis . 112 
— adspersus . 113 


Oksetunge se 
Anchusa. 

Okseøje se 
Chrysanthemum. 

Onde urter se 
Chrysanthemum. 


Ononis (krageklo). 
Sitona suturalis var. 


ONORIdIS EL als D ds 85 
Cneorrhinus exaratus .. 70 
Phytonomus nigrirostris 120 
Apion interjectum ..... 388 

sr NOMONIGOLA 8 503 389 

FUND OTIS ER ae ra AD 410 


Onopordon (æselsfoder). 


ADIOn OHODOTdT 1.52, 429 
Origanum (merian). 
Apion flavimanum ..... 438 

-—  vicinum var. 
origenk sker 438 


508 


Oxalis (surkløver, skov- 


syre). 
Rhytidosoma fallax .... 218 


Padderokke se 
Egusetre: 


Papaver (valmue). 
Steno eg 225 


Papilionaceae (ærte- 


blomstrede). 

(se også familiens enkelte 
slægter). 
Cneorrhinus exaratus. ;." 70 
Stone HEN LAG 78 
Rhynie ØRE 106 
Hi, 5 DT 37 AE Me au SS SNERRE LEE 323 
Miccotrogus picirostris.. 332 
54 ut ASANBERT ESS A- | ] | SLELAER SERRA 372 


Pastinaca (pastinak). 
I iparus' coronstuszp2 20 128 


Pengeurt'se Thlaspi, 


Peplis (vandportulak). 
[Nanophyes globulus] .. 337 


Perikon se 
Hypericum: 

Persille se 
Petroselinum. 


Petasites (hestehov). 
Tanymecus palliatus ... 92 


Petroselinum (persille). 
Ceuthorrh. terminatus.. 237 


Peucedanum (svovlrod). 
Phytonomus adspersus . 113 
Phellandrium se 


Oenanthe. 


Phragmites (tagrør). 
Dieranthus elegans”... 1/2 


Phyteuma (rapunsel). 
Miarus campanulae .... 352 


Picea se Pinaceae. 
PilseSalix. 

Pilblad se Sagittaria. 
Pileurt se Poly sonum: 


Pinaceae (granfamilien). 
Brachytarsus nebulosus. 16 


Otiorrhi, dub Ao 28 

— senber ; ASER 29 

— smule 30 

— hirticormss SER 34 

Polydrosus atomarius .. 56 

[ — pllosusp 2.758 

Brachyderes mcanust 36 
Strophosomus melano- 

BRITE 11 SS RSS RE 67 

— capitatus 67 

Cleonus glauca ore 96 

Hvlobius abbismNnNkER 125 

— pind væg 126 

[ — pieeus] 2. STE 127 

Pile] PEER 134 

Magdalis memnonia .... 145 

= linearis syre 146 

— duplicamsore 146 

— frontalis 147 

— miles BER 147 


— phlegmatica .. 147 
Dryophthorus corticalis 154 


PYelaetus spade SAS 157 
Rhyncolus truncorum .. 160 
Anthonomus varians ... 313 
Brachonvx pine rn 313 


Rhinomacer attelaboides 455 
Pindsvineknop se 
Sparganium. 


Pinus se Pinaceae. 


Pisum (ært): 


sitona MERETE RE 84 
Gronops inaequalis..... 106 
Apionmaethiops ise 402 

- ” BNOTARTTA SEE SUSE 406 


509 


Plantago(vejbred). 
Phytonomus elongatus(?) 119 
[Alophus triguttatus]... 121 


Orthochaetes setiger ... 213 
Ceuthorrh. troglodytes . 231 
Nieemus collaris ....... 341 

— Byrasber og 341 
Gymnefron labile …—Å(.…...… 346 


— pascuorum . 346 
— tostellim 3.347 


Polygonum (pileurt). 


Phytonomus rumicis ... 113 
FRR DIES su dnildede 284 
RAMOS Aas ae 2.0 289 
Amalus haemorrhous ... 293 


Populus (poppel, bævre- 


asp). 

Otiorrfb' Firticornis...… 34 
Cossonus parallelepipedus156 

— Kuearis 2.0 156 
Crsntorrh. låpathi —.….….. 165 
ET VET SAN 193 
Rhytidosoma globulus.. 218 
FHNSSENS sCAnIiCuUs ...... 323 


]Rhynchaenus rufitarsis] 368 

— populi... 5368 
Khampbus pulicarius... 371 
ByeLsens populi. ;..... 442 


Pors'seMyrica. 


Potamogeton (vandaks). 


BUS HRosSus........ 181 
EEELENDesHvus.... 187 
seet 1... 187 


—… glabrirostris(?) . 188 
Phytobius canaliculatus 287 


Potentilla (potentil). 
SRI oNOMUuSsS Tubi ...... 312 
Pragtstjerne se 


Melandrium. 


Primula (kodriver). 
Sciaphilus asperatus.... 64 


Prunus og Cerasus (kræge, 
slåen, hæg, kirsebær). 


Phyllobius betuldes … .; 39 
— pårvulus ..… 41 
Magdalis armigera ..... 148 
— CORA ELLE 148 

= barbicornis ... 149 

==, prufigernis 1505 150 
ÅAnthonomls 253 5 NR 306 
Orehestesfagisgi-roklele 364 


Rhamphus oxyacanthae 371 
Rhynchites pauxillus... 447 
— aequatus... 449 


Pulmonaria (lungeurt). 
Céuthorrh. larvatus ...…. 248 
— pallidicornis. 249 


Pyrus: (æbletræ, pæretræ). 


Ofiorehsrancusi sun 4 28 
— simeularis 4206 30 

— BRS R8 bs she 32 
Phyllobius maculicornis 38 
— JET ar lg denne 38 

— oblongus 2539 
Magdalis.cerasi 2... 148 
AERO ES TIN Se 306 
GOorcnlio Aucum 0047 .. 316 
OrEhestes FATA STE YG 364 
Rhamphus oxyacanthae 371 
Byectisceus'betalae 1.47, 441 


Rhynchites pauxillus... 447 
Pæretræ se Pyrus. 


Quercus (eg). 


Brachytarsus fasciatus.. 17 
Otiorrh. smeularis 504, 30 
Phyllobius parvulnsske re 
Polydrosus flavipes .... 56 
Strophosomus capitatus 67 
Magdalis cerasisiks då 148 
— raader 148 
— flavicorniss 550490 
— fuscicornis).....—251 


Dryophthorus corticalis. 154 
Cossonus parallelepipedus 156 


Dorytomus dorsalis .... 204 
Coeliodes cinctus ...... 220 
— rubber sang 221 
— Buerens 07, 221 
Curculio venosus....... 316 
— Vils 318 


Rhynchaenus quercus .. 363 

— pildbsus::,;- 363 

— avellanae. 366 
Rhynchites interpuncta- 

2 1 SES SAR 447 

- germanicus . 448 

— aeneovirens. 448 


— olivaceus... 450 
— cavifrons... 450 
— sericeus .... 450 
Attelabusnitensl 452 
Ranunculus (ranunkel). 
Omias. mollinusmutet, st 41 
Barypithes pellucidus .. 60 
kEiosoma/deflextm 129 


Regnfang se 
Tanacetum. 


Rorippa (guldkarse). 


KARDE NERE 5 sv ADEE 101 
Ceuthorrh., uercel .….. Al 
— scapularis... 276 
Amalorrhynchus 
HENDE MIUREARER 55 250 en haabe 294 
Poophagus sisymbrii ... 296 
BERKAB MORE es ls ln kand 302 
Rosa (rose). 
Phyllobius betulae ..... 39 
Anthonomus rubi...... 312 
Rubladede se 
Boraginaceae. 
Rubus (klynger, hindbær, 
brombær, korbær). 
Otiorrh. singularis ..... 30 
- al UL: KRÆ HERDER 32 
Phyllobius parvulus.... 40 


Lepyrus capucinus..... 


Anthonomus rubi...... 312 
Rhynchites germanicus . 448 


Rumex (skræppe). 
Otiorrh. dubius 


…e …06&46&8&8 … 


Phytonomus rumicis ... 113 

Rhinoncus castor ...... 290 

== pericarpius .. 292 

Amalus haemorrhous ... 293 

Apion curtirostre ...... 415 

70 villaen 5550 416 

— hydrolapathi .... 417 

== . marhicum yde 417 

=— 1 RE GR 418 
Apion undersl. Erythra- 

Dion ALVOR KR 418 


Rundbælg se 
Anthyllis. 
Runkelroe se Beta. 
Rødbede se Beta. 
Røllike se Achillea. 
Røn seSorbus. 


Sagittaria (pilblad). 
Bagous tempestivus.... 187 
Hydronomus alismatis.. 190 


Salat se Laetuca. 
Salix (pil). 


Otiorrh. singularis 
Phyllobius viridicollis .. 40 


— parvulus … 1/40 
Polydrosus mollis ...... 55 
Chlorophanus viridis ... 93 
Lepyrus palustris 55. 122 

— CADUCDUS ir. 123 
Hylobius transversovit- 
URIN REN SIN Gt RARE 126 
Cryptorrh.lapathi 55 165 
LDokrtomus 2.5 0 drsee 193 
Notaris bimaculatus.... 205 
Curculiocrmum uni Ju VSTn 
— salicivorus .... 320 
— pyrrhoceras ... 320 
Acalyptus sericeus ..... 321 
- chrom IN vat 


Elleschus bipunctatus .. 322 
Rhynchaenus decoratus 366 
— skeer 7367 
[ — rufitarsis] 368 
— stigma 5. 368 
- poul .5-"368 

— angusti- 
frons" "369 
— foliorum . 369 
Rhamphus pulicarius... 371 


Apion minimum ....... 412 
Byctiscus betulae...... 441 
AKhynthites nanus...... 451 


— tomentosus. 451 
= longiceps... 452 


Sandkryb se Glaux. 

Sandvåner se 
AÅrenaria. 

Sankt Hans-urt se 
Sedum. 


Sarothamnus (gyvel). 


Falydrosus confluens ... 57 
Cneorrhinus exaratus... 70 
SHOES PRSEUS 21.2. 020: 83 
pr |fressorius] .:.... 83 
-—  puncticollis ..... 86 
—  regensteinensis .. 88 
TRE 7 ST 1 DT sens 88 
Atalles ptinoides.; ;.... . 170 
Vens venustus...... 326 
Alen ustirostre… 2... 383 
FEER... 392 
REDE 1. rd 394 


Saxifraga (stenbræk). 
Otiorrhynchus dubius .. 28 
— sulcatus . 31 
= rugifrons 31 


Scirpus (kogleaks). 
KELANIS SCI. 2. 206 
ly 2. 1" BERNER 208 


Scleranthus (knavel). 
FR tOonoMus:arator .... 114 


Scrophularia (bunrod). 


Cibnns "FISSE MIN SIE 354 
Cleopus pulchelns 358 
Sedum (sankt Hans-urt, 
stenurt). 

Allan sed IØ 415 


Senecio (brandbæger). 
[Alophus triguttatus]... 121 
Orthochaetes setiger ... 213 

Sennep se Sinapis. 


Silene (limurt, blære- 


smelde). 
Phytonomus arator .... 114 
[Sibinia viscariae]...... 336 


Silke se Cuscuta. 


Sinapis (sennep). 
Læber sylter sy 268 


Sisymbrium (vejsennep). 
Ceuthorrh. pyrrhoryn- 


CRES 1: 240 

— pulvinatus .. 240 

— BYFILeR: lens 268 
Bars IatICOlS fre 45k 300 


Sium (mærke). 
Lixus paraplecticas ;,.957793 
Phytonomus arundinis . 112 


Siv se Juncus. 
Skeblad se Alisma. 
Skovsalat se Lactuca. 
Skovsyre se Oxalis. 
Skræppe se Rumex. 
Skærmblomstrede se 
Umbelliferae. 
Slangehoved se 
Echium 
Slåen se Prunus. 
Sneglebælg se 
Medicago. 


212 


Solidago (gyldenris). 


Orthothåetes setiger: ; 233 
Sorbus (røn). 
[Polydrosus pilosustx 5798 
Magdalis barbicornis ... 149 

— Foficofnis%«n. eg 150 
Rhamphus oxyacanthae 371 
Rhynchites cupreus .... 446 

Sparganium (pindsvine- 
knop). 

Bagous kiosis 1 2: 188 
Notaris-aethidpsrnts mes 206 
Spergula (sperged). 
Phytonomus arator .... 114 
Slbinigpotentillaee!y al: 336 
Spergularia (hindeknæ). 
Gronops linatas 117... 105 
Sibimnia primtal) Mon 334 

Phytobius quadrituber- 
| FT F see RENSES ERE DEN 287 
Springklap se 
Cardamine. 


Stachys (galtetand). 


Ceuthorrbaviduafus. 7243 
— ært ae 258 
— angulosus... 259 


Star se Carex. 
Staticese 
Limonium, 


Stellaria (fladstjerne, 
fuglegræs). 
Phytonomus elongatus . 117 


Stenbræk se 
Saxifraga. 
Stenkløver se 
Melilotus. 
Stenurt se Sedum. 
Stokrose se Althaea. 
Storkenæb se 
Geranium. 


Storskærm se 
Imperatoria. 

Strandkål se 
Crambe. 

Strandræddike og 
strandsennep se 


Cakile. 
Stratiotes (krebseklo). 
Bagous binodulus...... 180 
—  glabrirostris:<-. 288 
— puncticollis 25355090 


Sukkeroe se Beta. 
Sumpskærm se 
Helosciadium. 
Sumpstrå se 
Heleocharis. 
Surkløver se Oxalis. 
Svovlrod se 
Peucedanum. 
Sværtevæld se 
Lycopus: 


Symphytum (kulsukker). 
[Alophus triguttatus]... 121 
Ceuthorrh. larvatus .... 248 


Sødgræs se Glyceria. 


Tagrør se 
Phragmites: 
Tanacetum (regnfang, 
guldknap). 
Cledhus tigre sn, 98 
Ceuthorrh. barnevillei? . 231 
— millefolii.... 255 
Taraxacum (løvetand, 
mælkebøtte). 
Alophus triguttatus .... 121 
Orthochaetes setiger ... 121 


Ceuthorrh. punetiger ..;261 


Teesdalia (flipkrave). 
Ceuthorrh' pumilio: nt 242 
— posthumus.. 242 


513 


Thalictrum (frøstjerne). 
Hylobius transversovit- 
Er JRUI KGL . 


Thlaspi (pengeurt). 
[Ceuthorrh. rhenanus] .. 241 


[ — hampei].... 241 
[ — granulicollis] 271 
Thymus (timian) 
[Otlorrh. rugifrons] .2..… 31 
Apion vicinum(?)...... 438 

Soma. 1.2: 439 
—  minutissimum ... 439 
Tidsel se Carduus. 
Timian se Thymus. 
Tjærenellike se 
Viscaria. 
Tjørn se Crataegus. 
Torskemund se 
Linaria. 
Tranehals se 
Erodium. 
Trifolium (kløver). 
Uheek dubius .…...... 28 
— BERNER ene 32 
Barypithes araneiformis 60 
7 overens 78 
Phytonomus punctatus . 112 
— Nariabilis.. 117 
— murinus .. 118 
— plantaginis 119 
— TAN RR 119 
— nigrirostris 120 
-— trilineata.. 120 
Tychius polylineatus ... 328 
— uneatulus ...… 329 
— tomentosus.... 331 
Miccotrogus picirostris.. 332 


Apion undersl. Protapion 384 
—  virens 405 


Trævlekrone se Lychnis. 


Tunica (knopnellike). 


Sibinia phalerata 335 


Victor Hansen: Snudebiller 


| 


Tusindblad se 
Myriophyllum. 


Tussilago (følfod). 


Chlorophanus viridis ... 93 
[Liparus glabrirostris] .. 129 
Tvetand se Lamium. 
Typha (dunhammer). 
Notaris bimaculatus.... 205 
Ulmus (elm). 
Magdalis armigera ..... 145 
Cossonus parallelepi- 
nr RENE SES N ERE ERNE DÅ 156 
Anthonomus inversus .. 309 
Rhynchaenus rufus .... 363 
-— = 1 1) RRSRERRER 364 
Umbelliferae (skærm- 
blomstrede). 

(se også familiens enkelte 
slægter). 
Liophloeus tessulatus... 72 
12%» ax 1 —. RBR." TY LV SRSREEEEEER 99 
| 8% "K+ FØRST OT MONTERES 137 
Ceuthorrh. terminatus .. 237 
[ -— Apicalis] ..….. 238 
Urtica (nælde). 
Phyllobius urticae .... 38 

-— virideaeris .. 40 
— parvis... '41 
Barynotus moerens .... 74 
Chlorophanus viridis . 93 
Cidnorrh. quadrimacula- 
LET RETAIL SAS JOR GN ges ar aek, 227 
Ceuthorrh. pollinarius .. 244 
Anion urficarium 6.48; 436 


Utricularia (blærerod). 
BARER DELPO 4 00 REE 179 


Valmue se Papaver. 
Vandaks se 
Potamogeton. 


33 


d14 


Vandpest se Helodea. 

Vandportulak se 
Peplis. 

Vandranke se 
Elisma. 

Vandstjerne se 
CaHitrice 

Vejbred se Plantago. 

Vejsennep se 
Sisymbrium. 


Verbascum (kongelys). 
ADRESSE SR NE, 354 


Veronica (ærenpris). 
Barypithes pellucidus .. 60 
Gymnetron rostellum... 347 

— melanarium 347 
— villosulum .. 348 
— veronicae .. 348 
— beccabungae 348 


Vicia (vikke). 


Cneorrhinus exaratus... 70 
Phytonomus punctatus . 112 
-— Vicine sr RES 
— pedestrisss78126 

— denominan- 
Es ,..,% 116 

Tychius quinquepuncta- 
LOS» sotstnrne ænd en TI 326 


Apion punctigerum .... 401 
—: dethbiopssort side 402 
=—…vfacetum 54580 404 
mi" SBEÉNGEL LS ENGES 405 
== (VO ABR rr. let 406 
<= stviltenhali såret 408 

[[: splateleajsd 75.8 408 
<= (OPEN GESTE 5.08 409 
+ ny NICIAG. Cs FABER 409 


Vinterkarse se 
Barbaraea. 


Viola (viol). 


Orobitis cyaneus....... 298 
Viscaria (tjærenellike). 
[Sibinia viscariae]...... 336 


Visse se Genista. 

Æbletræ se Pyrus. 

Ædelgran se 
Pinaceae. 

Ælse Alnus. 

Ælm se Ulmus. 

Ærenpris se 
Veronica. 

Ært se Pisum. 

Ærteblomstrede se 
Papilionaceae. 

Æselsfoder se 
Onopordon. 


Ahr. 
Auriv. 
Boh. 


Bonsd. 


Bris. 
Cap. 
Clairv. 


Creutz. 


Desbr. 
Dietr. 


Donov. 


Dum. 
Fabr: 
Fahrs. 
Fairm. 
Forst. 
Gaut. 
Gebl. 
Geoffir. 
Germ. 
Gerst. 
Gmel. 
Gze. 
Grav. 
Gredl. 
Gren. 
Gyll. 


Hartm. 


Hbst. 


Hochh. 
Hoffm. 


Forkortede forfatternavne 


= AÅhrens. 

= Aurivillius. 
= Boheman. 
= Bonsdorff. 
= Brisout. 

= Capiomont. 
= Clairville. 
= Creutzer. 


= Desbrochers. 


= Dietrich. 
= Donovan. 
= Duméril. 
= Fabricius. 
= Fahraeus. 
= Fairmaire. 
= Forster. 

= Gautier. 
Gebler. 
=sGeoffroy. 
= Germar. 

= Gerståcker. 
= Gmelin. 

= Goeze. 


= Gravenhorst. 


= Gredler. 
= Grenier. 
= Gyllenhal. 
= Hartmann. 
= Herbst. 
= Hochhuth. 
= Hoffmann. 


Hubenth. 


Illig. 
Kust. 
L: 
Laich. 
Late: 
Marsh. 


Motsch. 


Newb. 
Oliv. 
Panz 
Payk. 
Redt. 
Reitt. 


Rosenh. 


Sam. 
Schall. 


Schønh. 


Scop. 
Seidl. 
Steph. 
Stev. 
Stierl. 
Suffr. 
Thoms. 
Thunb. 
Tourn. 
Wagn. 
Walt. 
Wenck. 
Zett. 


= Hubenthal. 
=.-Illiger. 

= Kuster. 

= Linné. 

= Laicharting. 
= Latreille. 

= Marsham. 

= Motschulsky. 
=-Newbery. 

= Olivier. 

= Panzer 
=-Payrkull 
Redtenbacher. 
= Reitter. 

= Rosenhauer. 
= Samouelle. 
= Schaller. 

= Schønherr. 
= Scopoli. 

= Seidlitz. 
—tephens: 

= Steven. 

= Stierlin. 

= Suffrian. 

= Thomson. 

= Thunberg. 
= Tournier. 


= Wencker. 
= Zetterstedt. 


33% 


Litteraturliste”) 


W. H. Anderson: A terminology for the anatomical characters 
useful in the taxonomy of weevil larvae. — Proc. Entom. 
Soc. Wash. 49, 1947. 

— Larvae of some genera of Anthribidae (Coleoptera). — 
Ann. Entom. Soc. Amer. 40, 1947. 

— Larvae of some genera of Calendrinae ( = Rhynchopho- 
rinae) and Stromboscerinae (Coleoptera: Curculionidae). — 
Ann. Entom. Soc. Amer. 41, 1948. 

— A key to the larvae of some species 'of Hypera Germar, 
1817 ( = Phytonomus Schoenherr, 1823). — Proc. Entom. 
Soc. Wash. 50, 1948. 

— Larvae of some genera of Cossoninae. — Ann. Entom. Soc. 
Amer. 45, 1952. 

J. E. V. Boas: Dansk Forstzoologi. 1923. København. 

Prosper Bovien og Mathias Thomsen: Haveplanternes skadedyr. 
3. omarb. udgave. 1950. København. 

Adam G. Bøving og F. C. Craighead: The principal larval 
forms of the order Coleoptera. 1931. Brooklyn. 

Catalogus Coleopterorum  Fennoscandiae et" Daniae, auct. 
Victor Hansen, Einar Klefbeck & Oscar Sjåberg, Gunnar 
Stenius, Andreas Strand, redig. cur. Carl H. Lindroth. 1960. 
Lund. 

R. A. Crowson: The natural Classification of the Families of 
Coleoptera. 1955. London. 

L. Dieckmann: Die mitteleuropåischen Arten aus der Gattung 
Bagous Germ. — Ent. Blåtter 1964: 88—111. 

F. C. van Emden: On the taxonomy of Rhyncophora larvae 
(Coleoptera). — Trans. Royal Ent. Soc. London 87, 1938. 

— On the taxonomy of Rhyncophora larvae: Adelognatha 
and Alophinae (Insecta: Coleoptera). — Proc. Zool. Soc. 
London 122, 1952. 

Victor Hansen: Fortegnelse over Danmarks biller. — Ent. Medd. 
33. bind. 1964. København. 

Erich Martin Hering: Bestimmungstabellen der Blattminen 
von Europa Bd. I-III. 1957. Haag. 


1) Med hensyn til specialafhandlinger henvises til de i Victor 
Hansen: Fortegnelse over Danmarks biller 1964: 388—455 anførte 
litteraturcitater under de enkelte slægter og arter. 


917 


A. Hoffmann: Faune de France, Coléoptéres Bruchides et 
Anthribides, bind 44. 1945. Paris. 

— Faune de France, Coléoptéres Curculionides 1. del (bind 52) 
1950, 2. del (bind 59) 1954, 3. del (bind 62) 1958. Paris. 

A. Hustache: Ceuthorrhynchini. — Miscellanea Entomologica 
1920—1925. 

I. P. Kryger: Biologiske oplysninger om nogle nye eller sjældne 
billelarver. — Ent. Medd. bind 10 (1915): 172—179, bind 13 
(1919): 30—39. 

I. P. Kryger og H. P. S. Sønderup: Biologiske iagttagelser over 
200 arter af danske billelarver, I—III. — Ent. Medd.: I. 
bind 22 (1940): 57—136; II: bind 24 (1945): 175—261; III: 
bind 26 (1952): 281—349. 

Thure Palm: Die Holz — und Rindenkåfer der nordschwedi- 
schen Laubbåume. — Medd. från Statens Skogsforsknings- 
institut. Bind 40, nr. 2. 1951. Stockholm. 

— Die Holz — und Rindenkåfer der Sid — und Mittelschwedi- 
schen Laubbåume. — Opusc. Ent. Supplementum XVI. 
1959. Lund. 

E. Reitter: Fauna Germanica, Bd. V, 1916, Stuttgart, med 
Nachtrag ved Adolf Horion, 1935, Krefeld. 

Sofie Rostrup: Vort Landbrugs Skadedyr. 5. revid. udgave ved 
Prosper Bovien og Mathias Thomsen. 1940. København. 

U. Saalas: Die Fichtenkåfer Finnlands II. — Ann. Acad. 
Sene Fenn. Ser. "A, 22, 1923. 

Heinz Scherf: Die Entwicklungsstadien der mitteleuropåischen 
Curculioniden (Morphologie, Biologie, Okologie). — Abhdl. 
Senckenb. naturforsch. Gesellsch. 506, 1964. Frankfurt am 
Main. 

Esko Suomalainen: Beitråge zur Zytologie der parthenogene- 
tischen Insekten, I Coleoptera. — Ann. Acad. Scient. Fenn. 
Ser. A, Tom LIV, nr. 7. 1940. Helsinki. | 

— A further instance of geographical parthenogenesis and 
polyploidy in the weevils, Curculionidae. — Arch. Soc. 
Zool. Bot. Fenniae »Vanamo« 9. suppl. 1955. Helsinki. 

Ivar Trågårdh: Sveriges Skogsinsekter (2. oplag). 1939. Stock- 
holm. 

Verhandl. des Vereins fir naturwissenschaftl. Heimatforschung 
zu Hamburg, Bd. 28 (1940) R. Pertzel: Anthribidae og 29 
(1947) H. Gebien: Curculionidae. 

Manuel de Viedma: Contribucibn al conocimiento de las larvas 
de Curculionidae lignivoros Europeos. — »Eo0os«, Rev. Espaf. 
Entom. 39, 1963: 267—277. Madrid. 

H. Wagner: Uber das Sammeln von Ceuthorrhynchinen. — 
Koleopl. Rundschau, bind 28—30 (1942—1944). Wien. 


Navnefortegnelse 


(Synonymer er trykt med Kursiv). 


Tr. Familier. underfamilier, 'slæster 


Aedlles | 


Acalyptus 


Alopbussrsyn 


Amalorhyn- 
chus 
Amalus 


Anthribus 
Anthribus 


Apion'sy str: 15 


Apioninae 


ÅApoderus msn 
Åraeocerinae... 
Åraeocerus ... 
Aspidapion .... 


Attelabus 
Auleutes 
Bagous 


Balanimnus st 


Baris 


Byctiscus 
Calandra 


Calandrinae ... 
ET Te TET ag TT ARRENE 


Ånoplustr 3 
Anthonomus... 
Anthribidae ... 
Anthribinae ... 


Bårynotus 29 
Barypitbessiit 
Brachohiyx 871 
Brachyderes ... 
Brachyderinae . 
Brachysomus .. 
Brachyfarsus 


441 
162 
130 
235 


ogsunderslægter. 


Catapion ...... 394 
Ceratapion' 4425 
Ceuthorrhynchi- 

ise ser Mg 2ol 
Ceuthorrhynchi- 

med sære 214 
Ceuthorrhyn- 

CUS sås 232 
Chlorophanus .. 93 
Ghorasuse Ms 19 
Chromoderus .. 95 
Cidnorrhinus... 227 
Crone 354 
Cleoninae ..... 94 
Cleonmust. 406 95 
Cleonus s. str... 95 
Cleopus 2324424 358 
Cnemogonus ... 223 
Cneorrhinus ... 69 
Codiosoma..... 157 
Coeliastes ..... 228 
Coeliodes...... 219 
Coniocleonus... 95 

| Coryssomerus .. 299 
Gossonus 500 154 
Cryptorrhyn- 

CAUSE 550; 165 
Girehhossrosbss 315 
Curculionidae .. 20 
Curculionidae 

adelognathi.. 24 
Curculionidae 

phanerognathi 94 


Cyphocleonus .. 95 
DEDOFAUS 254 75 4.4.3 


Dicranthus .... 172 
Diplapion ..... 425 
Dorytomus .... 193 
Dorytomus 

SPEER KASTE Ta 196 
Dryophthorus.. 153 
Elleschus ...... 322 
Ephimeropus .. 179 
ErukhinuserR sk 208 
Erythrapion ... 418 
Eubrychius.... 282 
Euolamus ..... 202 
Eutrichapion .. 394 
Exapionkhsl& 381 
Furcipessisrsne 307 
Glocianus ..... 259 
Gronops .…; ;ØrER 104 
Grypidius ..... 210 
GrTYDUST 5 210 
Gymnetron .... 342 
Gymnetron 

string 346 
Homorythmus . 35 
Hydronomus .. 190 
Hylobiinae .... 103 
Hylobius 58% 124 
Kalceapion 53 435 
Bind LCERE 101 
Lepyus: se 122 
Limnobaris-. ; +..302 
Limobius...... 121 
Liophlodus: 55571 
Liosomaresdse, 129 
IDAS 3 sk 127 
Litodactylus... 283 


519 


LETS 3 1 Krede tee ERR 99 | Phytobius..... DSA |VSitonacestl sen 78 
] EA 527 0 1 D OEERRn RE RRERRER imo Phytonomus.. 51107) sSttophilus: mio 162 
Mas dalis 35 140) Pirapionss 392.) Some ronyxiskesneod 
Mecinus… 440. 340 | Pissodes....... 134 | Stenocarus.…. 1225 
NESEUS sols 352 | Platyrrbinusssr 544) "Stereonyehus: 5359 
Miccotrogus ... 332 | Platystomus.... 15 | Strophosomus.. 66 
Miecreluss 22... 220 | Polydrosusssrrs 0053] Synapion20 380 
Nanophyes .... 337 | Poophagus .... 296 | Taenapion..... 4.36 
Nemonychidae . 455 | Praeolamus.... 196 | Tanymecinae .. 91 
INGESETS > air ed 205) HProtapion sk 384 | Tanymecus .... 91 
CRAS 2252 re 7 ie se 41." APselactus.; 3.8: 157! Tanyspbyrusksr5252 
Omphalapion .. 422 | Pseudapion.... 434 | Taphrotobium . 425 
Orghestessszm. 7. 360 | Pseudostyphlus 212 | Tapinotus ..... 205 
OFobitis,. 38.70 297 | Rhamphus .... 370 | Thamioculus... 243 
Orthochaetes .. 213 | Rhinomacer ... 455 | Thryogenes.... 208 
Otiorrhynchinae 24 | Rhinoncus..... 289 | Thymapion.... 437 
Ofjomhynchus 25 | Rhinusa.…........… 349 Drachodes ss 164 
Oxystoma 5.0 375 | Rhynchaenus .. 360 | Trachyphlocus . 43 
Paradorytomus 202 | ØRhynchites.... 444 | Tropideres .... 12 
Bera pIoN 5. 394 | Rhynchitinae .. 440 | Tropiphorus ... 76 
Peritelusii 52.0 30 1 Nhynceolus: sv bog ye hiuser st 323 
Philapedon 25:70 | Rhytidosoma::;218..| Zaåcladus 24% 224 
Phloeophågiast 4157 | Sciaphilus'2..%: 64 

PEVIobIUs "2. vr: 30. | SIDI. 350: 333 


matters varietletler og aberrålioner, 


APIs Ian 125 | alternans ARUNdIIs sk 112 
ASA AEIS 2 2/0] 206 (Track): as 50 | asperatus...... 64 
ATUSPEersUus: 113 |! alternans asperifoliarum . 246 
aeneovirens.... 448 (Sa hrer) Feer 143! assimile se 390 
EREUM 0112. 433" | "ambiguus 4: So Pass mis ts 269 
aåeduatus sAi…. 449 | angulosus ..... 250) astragali of 4.04 
STE bg bh an FESSRRRRRERER 3887" angustitronsktsumsto] atter 154 gs 161 
aethiops (Not.). 206 | angustisetulus . 51 | atomarium .... 439 
aetmops (Ap) 402 | anthirrhini… 349 | atomarius 5 56 
2 FL Lo (> RE Se PR RERR RER ALS"! Fapicaliss. ske 238 | alomus ns: 273 
ANS (Dor): 24200 | apricans…….…..…. 3: 389) atrirostris, Hirla: 212 
ARN S CASE) 224. | åaraneiformiss'.2) +60 | atroapterus 3... v33 
ARR MTMAS Se are 0 2) He RADER 2 ss ER 114 | attelaboides ... 455 
mibomebulosus,">:262 | arcticus.… .:... 28 | avellanae.....: 366 
ANSÅS le eee -e 190" arsentatus… 28; 394) barbarede se 281 
alliariae (Ceuth.) 265 | argillaceus..... 1861) harbicarnis … ss401449 
Bihar CAP) 430 | aristatus..….…... . 52). barnevillel s41:1231 
"20 577) HENRI SSSSERNER 28 tarmen, ss 431 | beccabungae... 348 
BLK.) IE 364 | armigera .…. 145 | betulae (Phyll.) 39 


RK CGADVS) TR. 365. artemisiae 142, 302 | betulae (Byct.). 441 


520 


betulae (Dep.) . 443 | columbinum ... 406 | echinatus (Bra.) 65 


bifoveolatus” 2450050] Comari 0020 285 | echinatus (Ac.). 170 
bimaculatus ... 205 | compactum.... 382 | elegans........ 172 
binodulus ..... 180 | confluens (Pol.) 57 | elongatus 

bipunctatus ... 322 | eonfluens (Ap.). 427 (PER 117 
bituberculatus . 309 | constrictus .... 270 | elongatus 

borealis ..Æ987 121 | contractus..... 278 (Rhync.) 3161 
brevirostre .... 413 | coronatus ..... 128 | epilobii ..::.2: 223 
brevis., FREE 184 | corticalis 4582 154 | equiseti. ....... 211 
brevitarsists 249: 186 | COVE... AONIE A54 | ericae......... 229 
bruchoides ok n20r |"'eraceae SEN 379 FVT BIS SE Shea 409 
brunneirostris.. 212 | crassirostris.... 330 |! erysimi ....... BT 
brunnipes..... 429 | crinitus (Sit.) .. 90 | erythroleucus ... 220 
eåkilss .»MUydol: 239 | crinitus (Sit.) .. 90 | euphorbiae .... 249 
calearatusue 7 4. ccuUCier. 33 247 | €xaratarsisedlse 148 
eallåe +00 153 | truentatum ss 770421 | exaratusdanree 70 
cambricus: 2106 83 0 BE 55 ss 379. | faber. suser 68 
cameo 168 1 Cupreusuynssdst 446 | facetum....... 404 
campanulae 115.7352 | eurtirostre 22 ANS | ae sens re 364 
campestris..... 259 |. euttus ssgildog 186 | falax …… …. SE 218 
canaliculatusts NV2S7 1 éaøvipes… sællese 68 | fasciatus (Br.).. 17 
tabilaltis…… 40 67. anes eee 298 | fasciatus (C1.).. 97 


capucinus(Lep.) 123 | cylindricollis... 87 | fasciculatus (Ar.) 18 
capucinus (Cor.) 300 | cylindricus .... 156 | fasciculatus 


carbonaria.……. 2: 143 |. cylmdrus 552 179 (PR SSD 112 
CARE 2355 72.2 El UDEWwaNnnaks less 187: | faluns3 3: KØR 126 
carduormum ..…… 430 |"detiprens" 27. 90 | fennicus....... 262 
cammnmatus.… 0 16 | decoratus Ares 366 | festucae....... 209 
CAT DUN rs ET PE dd | deflesxum 2.235: 129 | filirostre. KE 391 
gabtør JUNI 290) | dejeani. 2662 204 Hor, 5 5 FORRR 209 
Gate 55 54 rs ØGE 429 | denominandus . 116 | flavescens ..... 86 
CAVITORS ; . BUE 450 | desertus… , JJWES 32 | flavicollis. 2% 330 
CEBERBE 5 ra ÅER 148 | detritum ...... 428 | flavicornis..... 150 
Cerasorum = 54 219 | dtehroumsorlie 390 | flavimanum ... 438 
enda 5 2 SØGT 379 | diller 381 | flavipes (Pol.).. 56 
Cervinus… 20 57 dløttals . igtiæv 49 | flavipes (Ap.).. 390 
chalybaeus . 71279 | diglyptus…… 21 186 | flavofemoratum 435 
chevrolati 35.5; Gå | UISDAP 555 sku A23S | oral SRI 239 
chrysanthemi 5257 | disses 385 | follorum. ts 8 369 
SST SI GGER El | RENS. «ae ere Ago Kei. sl 359 
cCilierascens 15561083. | Uistinetus. … 3 BG | Fidus se 352 
éochleariae ;,5401272 |. dorsalis , 35140 BRO + RE 2 184 
VOGELS …… FALUN 103. t df ados . HEN AL | frontal snik 147 
Coeruleus SNAVS AT LULDNIS 9. … «21517 8 28 | frumentarium.. 421 
COHATIS LGNANGES 341 | duplicata...…. 146 | fuliginosus..... 225 
tollignehsis i, vy0d83 | duprezl….… 539% 183 | fulvicornis .... 68 


ae Iban en» ; HAFERRRERaR 350 | &beninum sig 380 | fuscicornis..... 152 


fuscirostre..... 383 
geographicus... 245 
sefhardti 18207. add 
germanicus .... 448 
glabrirostris 

AE 0 2) DRSERE RER 129 
glabrirostris 

BEN Noe 188 
glaucus (C1.) ... 96 
glaucus (Phyll.) 37 


globulus (Rhyt.) 218 
globulus (Nan.) 337 


eråcilipes. ..... 391 
Eramhneus ..... 292 
FRAMES 7..... 355 
Sranarid,.....: 163 
granulicollis ... 271 
gressorius ..... 83 
griseus (Sit.)... 83 


griseus( Ceuth.) 265 
gyllenhali (Piss.) 139 
gyllenhali (Ap.) 408 


haemorrhous... 293 
Kampe 3...... 241 
mareynlae ..... 139 
HORI. 5 0. 00 187 
hepalucus.…… … 241 
heydeni .…..….. …. 341 
Hermes. ...…., 48 
hirticornis ..... 34 
hirtipennis..... 202 
BEL UlDS 55... 278 
hispidulus…—….….. 88 
BISPDIdUM … …….. 349 
HE PDIGUS 2. . 0, 165 
høockeri 50. 424 
BRET SE see 2.0 20 
hortulanus..... 304 
humeralis (Sit.). . 87 
humeralis 

KAR EDS)S 2.5 311 
hydrolapathi... 417 
ignitus (Ceuth.) 282 
ignitus (Ceuth.). 281 
Omme 4.5... 394 
inaequalis (Gr.). 106 


521 


inaequalis 
(Ceuoth)i g 
inaffectatus.... 
Benes 3 d8l 
inconspectus ... 
interjectum.... 
interpunctatus . 
inversus....... 


jungermanniae . 
labile 


lapatbig. 1356 
larvatus z5250m0de 
lateralis 
laticollis 
Praksis 
laticollis (Bar.) . 
lemnaei59M1 JL 
lepidnsss:.…d 
leucogaster .... 
lignarius 
(Rhyne) 4: 
leneusskigesen 
heustiei hero. 
|EranTer 15) eres E 
limosus 
inariae ss. lys 
linearis (Magd.) 
linearis (Coss.) . 
linearis (Coss.) . 
lineatulus 
ineatus es il 
lineellus (Sit.).. 
lineellus (Sit.) .. 
rt rd br NS RR ge 
longiceps 
longicollis ..... 
longimanus .... 
longitarsis 
loti 


boss 4030 


262 
266 

64 
292 
388 
447 
309 
365 
100 
245 
331 
192 
346 


. 423 


229 
165 
246 

69 


lutulentus ..... 190 
hutulosus 3 ek 186 
LEE al 00 og BØRRESEN Bo 
maculicornis ... 38 
Majas so 202 
mannerheimi... 444 
marchicum ÆT 
marginatus . 262 
marmoratust 5337 
melanarium.... 347 
melanarius .... 294 


melancholicum . 409 


melanogrammus (67 
melanophthal- 

muse ber 204 
melanostictus .. 257 
mMmeles tis ms 1806 119 
meliloti (Ty.) .. 332 
meliloti (Ap.) .. 407 
memnonia..... 145 
micros (Mi.).... 354 
micros (Ceuth.). 278 
mile fole rv er 2DD 
Miniatum we 419 
minimum...... 412 
minutissimum.. 439 
target 149 
møoellert 05. 263 
Mosen, BR 74 
mollicomus .... 62 
mollmus……. 01 41 
MOLS 5 JER 35) 
montanus ..... 358 
Muricatusrsti 288 
murnus. s46 118 
Myers sm 101 
Bees ss 451 
nebulosus (Br.) 16 
nebulosus (C1.) . 96 
BORER 209 
Migrinns.… sæ 239 
higrirostris 41820 
higritarse, 391 
nigritarsis 

(Cook). kan 222 
nigritarsis 

(Ciom); susrsby 


nigritarsis(Bag.) 190 
haben sårene 4.52 
nitidipennis.... 
niveirostris .... 13 


nodulosus ..... 180 
otter 137 
MER Eske 316 
oblongus viet 39 
øbsCurus re 74 
obtusus en 78 
Ove enssaese 450 
ODO te 389 
OOS 410 
oDonidss dne 85 
ONOPOrdi ye 44 ei 429 
opeticum 4.4: 378 
"aL TED. ØRERNE 439 
oma kikke 246 
ovre AE Mrs 163 
ovatulum skure 129 
ONS SELE ax 31 
oxyacanthae... 371 
pallatus i; 92 
pallidicornis ... 247 
Palipes trans 435 
Palustisusnteusik 122 
parallelepipedus 156 


paraplecticus .. 99 


Pparvulus 570078 40 
pascuorum .... 346 
Pauxiles:s 6 447 
pectoralis: 66 279 
Dedestris … san 116 
pedicularius ... 308 
pellucidus ..... 60 
penetrans ..... 429 
peéricåarpius'.… 292 
perpendicularis. 292 
PorvIeaæ?? Kirod 281 
ELO TS 552% 179 
phåleratå, J.5…717335 
phlegmatica ... 147 
DIbeUS? cs med 12/4 
picirostris 40331 ØB2 
pléitarsis 13500274 
Der 2153 lan 98 
pilistriatå 77. 304 


522 


pilosus (Pol.)... 
pilosus (Rhy.).. 
pilumnus...... 
pin aser ERE 


plantaginis . 

Pplantåarssrsns 
| 24 9 10 (SEE esset sn er 
Pinball ster 
pleurostigma... 
pollinarius..... 


polylineatus ... : 


pomonae (Ap.). 


377 


pomonae (Phyll.) 40 


pomorum...... 
populi (Rhy.) .. 
populi (Byct.). 
porcatus: 50 
posthumus .... 
potentillae. .... 
primitå sm 
pseudogenistae . 
pterygomalis... 
ptinoides ...... 


| pubescens 


CRIVS) 400 
pubescens (Ap.) 
pulchellus ..... 
puhecarluss ner 
pulvinatus .... 
pumilio 
Punctatuss rn 
puncticollis 

(SRI 21050 d 
puncticollis 

CBB). alkrå 
punctigerssiskee 
punctigerum ... 
PULS ske 
DYTAStTAr, 5% 08 
pyrrhoceras ... 


310 
368 
442 
162 
242 
336 
334 
326 

56 
170 


365 
413 
358 
S7d 
240 
242 
112 


86 


190 
260 
401 
305 
341 
320 


pyrrhorhynchus 240 
quadricornis ... 288 
quadridens .... 274 
quadrimaculatus 227 


quadrinodosus . 289 
quadripunctatus 249 
quadritubercula- 

bs 2. ane 287 
queer ce. 272 
quercicola 

(Cen) 238 
quercicola 

(Masd) Kc 151 


quercus (Coel.) . 221 
quercus (Rhyn.) 363 


quinquepuncta- 

BEES" , 540oker Fart 326 
Fadiolus”. ker 433 
Tapas SENE SE 266 
TAU CUS 444 rat EEK 28 
rectirostris..... 307 
regensteinensis . 88 
LK I TET g] RENEE 305 
resinosus ...... 11 
rhenanus ...... 241 
FoDerti,: 45 sne 265 
roboris (An.)... 151 
roboris (Ac.)... 168 
rostellum...... 347 
rubens VILE SNEEN 422 
UDE SØN TANK Poul 
FUDE VRE AR 312 
rubicundus 1119220 
rubiginosum ... 421 


rubiginosus .... 256 
rus AGTER 203 
rukcornsikner 
rufipes (Stro.).. 67 
rufipes (Rhin.). 291 


Fufirostre 434 
FUN tAFSis ERR 368 
gi) hg NYE DN JERNE SSE RE 203 
rufus (Anth.)... 311 


rufus (Rhy.) .. 363 


rugifrons 4 3) 31 
rugosostriatus.. 29 
fuigulosusrrlæe 256 


SANIberel 82 
sakemus.…..... 
salicis (Dor.)... 
salieis (Rhy.).. 
salicivorus..... 
Sassi 3055 
SEILALOFR + relse. 


sanguineum 
(Ap.) 


(Ap.) 


scaber (Ot.).... 
SCADFEUNIS- 2 
SERIES 5 56.0 0.e 
scapularis (Br.). 


scapularis 


(Cent h 2) 10507 
scehneideri ..... 
SED 00 kg 4 
SeRrhOSUS 


SEM ULES 3 rd 
SEPICOl 20. 
sericeus (Pol.).. 
sericeus (Ac.) .. 
sericeus (Rhy.). 


serpyllicola . 


sehser 155. ... 


sheppardi 


Se 555... 


Sø ulars..…... 
SISNTÅDEN 2... 
smreczynskii... 
SONS 27550... 


sorbi 


"fas Tre, OR RRRRR NERE 
spinimanus .... 


SSR 7,7... 
stimulosum .... 


323 
18 


276 
328 


523 


stolidum … 538% 427 
Skmatum 78 392 
subcarinatus 

(Bas) rer 182 
subcarinatus 

"(I 5.0 1233) VSSSRERERER 183 
subulatum..... 379 
smleatus ostene 31 
sulcicollis 

(Ceuth)sssiek 280 
sulcicollis 

(Ceuth)). ag 264 
sulcifrons (Sit.) 85 
sulcifrons (Ap.). 428 
sundevallt 0; 404 
suturalis… 2 85 
sump 53 249 
smæites: 2 otte 268 
taeniatus … 5% 200 
T-album (Li.) .. 305 
T-album (Li.) .. 304 
tempestivus ... 187 
bene 4 5 ad 410 
tereticollis...... 58 
Tterminatus  s.2..237 
tessulatus……..….. . 2 
festaceus.. ..... 365 
thapsicola ..... 350 
kaps Use 521338 397 
thomsoni 

(RbynO) 1520159 
thomsoni 

(Geuth)) 2. 280 
Ler 07) FEY h OgeRResenee 88 
BET US 2774 450% 98 
181510 10 RESESkEeEE 302 
tomentosus 

Crop) ET 
tomentosus 

le 6 Teen 331 
tomentosus 

"(STEN 0) PRRRRRRER 451 
LORLEIE AES 198 
transversovitta- 

KEE ES SE 126 

| tremulae 7... 198 

triangulum .... 254 


trichopterus ... -62 


trifasciatus .... 221 
RU ole ste 388 
triguttatus: … 33124 
trilinmeatus 252% 120 
ErFISETS 3 SER DØ 
trisulcatus sr 98 
troglodytes .... 231 
truncorum..... 160 
tuberculosus ... 356 
turbatus 

(Rhynce) SA ÆS50 


turbatus (Ac.).. 169 
turbatus 

(Rhyne) 359 
uncinatus (Ot.). 29 


undatus 55542 58 
undulatus ..... 14 
ungulcularis 5 271 


urticae (Phyl.) . 38 
urnticae"(Ceutb)).258 


urticarium..... 436 
validirostris 

1 Ba CSE) hanen 138 
validirostris 

(Door sSsse 199 
varabilis 5 117 
VET ATES ES 27222 re 313 
VArLed Aus ss 16 
varipessuiss rede 386 
MELARIS (2 Sek al Dre 288 
Veltussssrgstee 283 
VENOSUS: 22 0 eee 316 
venustus ...... 326 
veronicae...... 348 
viciae (Phyt).c—.115 
viciae(AD.):.:… 409 
VIG. Lcd, 438 
VI HAEUS 435 243 
Vvilosukm . 4 348 
VILLOSUS ar: 318 
VIOIACGA s 45000 1.3 147 
violaceum 4.… 416 
VIFETS 5 35/3 ERE 405 
VIA 24338, 282 
virideaeris 

CPHVEDUEER: 40 


virideaeris 
EPRYIE NEL DEN 40 
viridicollis..... 40 
åg) lg 19 a ARENSE SER ESSEN 93 
EReR” YA 492 
Adelognatha . 493 
DEN rn on renee 493 
Anthribidae .. 485 
Anthribus.... 486 
mn 2 Nylon ønengnge 486 
Apoderus .... 484 
Åraeocerus ... 486 
Attelabus.... 484 
Barynotus ... 497 
Barypithes... 496 
Brachyderes . 496 
Brachytarsus. 486 
Byctiscus.... 485 
Calandra "17274997 
Ceuthorrhynchus 
ryger ger 493 
Chlorophanus 497 
Choragus .... 486 
CAEN 312," 492 


524 


viscariae ...... 336 
OT 0 48 406 
waltoni skere 287 
waterhousei.... 90 


3. Larver. 
Cneorrhinus.. 496 


Cossonus .... 491 
Cryptorrhynchus 
Ses LER LE ETT 492 
Deporaus .... 485 
Dryophthorus 4838 
Gymnetron .. 488 


Hylesini . 491, 492 


Hylobius .... 492 
Ipini .... 488, 490 
Liophloeus... 496 
Magdalis..... 491 
EEN ST 487 
BE NDS 487 
Nanophyes... 486 


Nemonychidae 482 
Orobitis 487 
Otiorrhynchus 494 
Phanerognatha 

493, 497 


weiseili SJ DRR 146 
7ADL 97) CJD RISE RE RER. 287 
Philopedon .. 496 
Phyllobius ... 495 
Phytonomus . 492 
Pinsoes DER 492 
Platypus snes 
Polydrosus... 495 
Pselactus .... 489 
Rhamphus .. 483 
Rhinomacer . 482 


Rhynchaenini 482 
Rhynchaenus 483 


Rhyncolus 489, 490 
Sciaphilus ... 496 
SCD. Ni: 491 
SDR TER 7. SA 7EEE 493 
Strophosomus 496 
Tanymecus .. 497 
Trachodes ... 492 


Trachyphloeus 496 
Xyloterus ... 488 


HL 


DT, USE 
"GER 
NBA 
på PR 
LBSTTEN Ari 
ARE $ 


U 


4 É i CD | ås 
kh n 
Øe NR 7 KNR RER 
rr f O ' BD; re i ERE 7 k GE VÆG 
i H i ø ” Kl 
| tlaventjen” er Hed FSK 
4) L im 5 e BERNER NOR A ER CEN ' [AN 
Fa 
TYRE UN SENSE. 
E U | Ms] | i 
AT RAF EVE JR h re 
i aa. 
UNA AT! | 
( " | mk 2 
[| ' påVi n' U s 
sr" Al i 
ig oo) PTE 
' sej h 
Hy! NAS + Fi 
i) Mee: (94 1 a 
tt ' j Ze VI 
von it | 
M É Uj 
i å Da": 
i ' Y > . 
sk 
| 
"| 
As KH 
B 
me 
(Bar 8 


DB i] 
i ør 


pl 


BSL 


Ea 


ne 


re SEC AE SEERE, 


Fr medens 


= 


& 


ek SE Ree an SE rr JE OVE der re serne 


In mener dng 


Er Eee Er Ed 


- 


Sø TS nens Hjerner: 


PITÅ 
75" 


SAÅACN RAM) AN! NANA LAMA RANT Å 
NONNE RÅ « AN ÅRS KVAA AJ . 
ASA SRSKNNERRN GX ' QÅ SOS NERRRARRN V GÅ 
SAR AOK NRK KL MAN KVSÅN KAN 
N å k S! WA AKA KRONER ANENEN SNØLR 
WE ASÅ SAKKRÆNÅN VARNA RAN N A N Å ONANI ON ANN NÅ Å 
KA NORNER! N AX NÅ NAR NON SÅ V X 4 
SANSONSKSS AN MRORRRRS N N Å, N Al SNOASSEAN 
(KARI SSNN SND ANS i & DAN N vw 
RUNE HÅN ANNAS NANA AN WN AN ANA 
NA KRAN SÅ Å 
LAN 
N 


VREVERNNERDE AD 
« KEY AL EWR 
SNANÅNÅNE RR AN 
ANER RR NRARRAØRR & 

(4 É GÅ 
LÅ kJ N 
SSASNNASSAN 


X AN 
KENNAN Å KANN SERENO ANS t 
KAD Å NSLRNAN NE NERNOR føl 


AX AN MM 
EVE ÆREN 
SANS SERRA 
ANERDSESKRRRNN 


N |) 
RØV Å 
KKSMANS SANNA N N 
MMC N AV 
SEE ANANERRNARRRNORN NMN 
ANS SOSKNRSONANN AONAREON MANGA | 
NÅ WAN NENI NENRNA A 
X AWN Q Q SAMARA RRENENÅRS MÅRRNN SA 
ANN h KANO AN ANSMANN SRRAKRN VA ÆRNAN ORE 
ASONMNINNSSNN AN AW RN SMAD AVSMIÅNERRRRSMNARREERNOSMNEEN 
ANNRNNN ANAND NAAR SNARN SNAK AN NÅR AN 
SKÅES SÅN NAR R VW NON NÅR NAOMI M AR AN 
NSRSNSAONNRENNNN AMAN AMNANANRNANNONNENSERRENANANNNONERNNNNR 
SWORRMNRRRRRRRWRN AAMÅRSASMANNNRRRANRANNNSNEEENRÅ 
M ARRNSRNSMAMNOANN MNANSSMÅNNINNONNORERNRNNRERNINNRNRERENRERNYNNN 
ANRNAN NAM NDR) KE: MMA KR SANNES KANN SSR RENNER ANER RR SANNES 
MANSMNMMNANNERRNNARRØNNANNN MNSSAMMAMMÅ AMMAROORRNONSØANSARNNÅSNNNONNERSSSSNNOANNANNN 
Q MAN AJ KN AN MÅNNR NM RÅ AW K AN & NÅ N AN NON MANN AN AW M MARR MW N AN AN AAND AARS NA NN IN SANNA 
v MANI AKRRN ANN Å AN SMMNN WS R, MANN AN ANN VÆR SAN N Å SW ARMANI NV 
SAANSSSARRARRANANRSASARNNRANSANNNANRNANNNNNRRNANNERNNERNRRRRRNØRNS 
SV SOK ON N SRANVE AAN UNNERNN AN ANM A DN ” ARR! N N ) N A X NÅR Ad N 
g NÅRERKRRAR RENNER SKR « SAN 


AN 


SNESRRNANNSSSANN 
NÅ NOMNNAN X MX x 
N AV <NÅN NÅS 


ARN i SUN AN 
MNSSARSANERNANSSSNNNN 
UNGER” AA | ASM SAN V 


ANOMNSS AMIR 

MWOMNSNANRMSANSANNNEERNNNEN 

NDMON i AND KAN SEAN NARSÅNSERS 
MAN INN & N MNMAER MANSEAENRSAIANN MW | 

MS MARSK AN NV AN AN AN SÅRE nd) Mt NV N MNSDN 
Å ANN Å" NORNNER EKMAN AN nn V 4 NNÅERNÅ NÅ 
SWIM RN N X ANSSSNMANNÅRS MAMMAS MW 
AD) Å ; «Å Å Å 
LA 7 A 
NANA 


FÅ NREN MARSNDRANN Å O) 
NON MSN! SOMA ANRESNANNRRNN MWOMANNONNENMANONIN 
SANS MMARNENNONRRNONNIRRINRNERNINIRARRERN AMM MAN MANNS 
MMI AÉ[NS/S'SSÅSSNOASSSANRRBAINS 
MNONN NW ! MWNAMASNSNSAINNARANNERNYNNRRRRRN 
AN MANN MAN NW ANSNSNMANRONSNANENANRRRESANNNANNAANS 
MANAAQIN MW WW W MMSANOØNERMSINN MAN 
MW NYN N MAMMAS SAN 
NWSSMIKN ASA SKUMIÅ 
Å 


Ry 


NMN 
SMNONOMMMWMINNNN 

N MÅ Å AA N AN 

N AR AN, Ng NW 


NASMASMANEMMMN 
MWASEMNINN MWNON 
NÅ ANER NÅRN 


NA" 
Å 


MMS 


ANY 


N 
MW 
MAN 


ASN AR NA AN! d 
MOMMWONENNWNW 
MAMSSSMAAMRRØMSNAMRÅ 
MSSAMEMØR RNNNENNO 
SAN W 

MOM M KNN 


AW 
NNÅN, BRAND 
MANN i 


AMM ANE N N 
SMASMAASNASNSNSNIANIDNK 
NEN SAN NMN 

MNN ANOOMNNINN 

ANSNÅN NANK NÅ MÅ V 

SAN ANÅN SNSAN SÅN AN AN 
ANNA AN ANNNONÅDN Å NMN N AN ANN 

KNÅÅLR ANNNANANNE NS NONEN KÅR 

NOR ANNSMANDÅRRR 


NAV ANN 
V MÅ KAN 
ANN ON 
ANN 
NV NÅ W VANN N 
AN AN VR SANS NÅ AAN SSNA ON 
NNÅNS MAN W MANSEN MMMANN 
N NÅ MÅ KNN Å 
MNAMANOSNNINNENEN 
ANRSANNSANANEN) SMNANRNÅD 
ARUNNODER ARKRNANA NA 
X ANANC 


Å ONNNN N 
AN! ÆNNI V ARN. NL ÅEN KERN 
MAMSEN 


SN 
SN 


CU XVN 
KASANS ANNA SA 
Å. Ål 


ANDS ON 
AMM 


V ÅL MA 
ANES 

VÅDE 
KENN 


W AMNANNRRÅAN: 
ANN N 


ea AN 
ANN AMMAANNYREN (ANNA ANN 
A Q KONEN ELAN NANO NS 
NÅ. NÅ MANNS KRAK" Å AN 
ACAN MANA SANNA 
MMOSAMMAOMMINNINNERRNERNNN 
N NL u PL Å N KW 
MOMMMMAMSAAMNMANRNNNARNRRAANNNNERNNNERRERRNERN 
N SONNOSSAMNESNMSISMNSMANAANNNERNN N 
SWANN ANMSNONNONMNNAN 
N SMÅ MANNS NÅS 


(Q 
ON 


ANVÅ ÅN 
ANNA! ULV 
NENNENSN V ' 
Å WØNÅ 
WA (AN 
Wi WA A 
NXAN a ANN 
Å, WÅ N 
AN AN i 
KNR & 
AN CM 
DN) 


AKNONSORNANERR NON 
MSAMMOSNSANSSORR N 
MASSMMASSSNSDORKÅDSROROR 
SANNYNNNE NEN NNE NORNRNEN . AR 
ON ANRONNÅAR 


SASOMAANERRAN 
WOMAN 
MWONSSTNON
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats
