Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden..

DANMARKS FAUNA
mg DE

JENS BRÆNDEGÅARD

Edderkopper I

G'E-C GADS FORLAG

kaber

FRED SRR gnernag sknger

øl:

AJ
UD NA
før

gs

As

en

SØ

DANMARKS FAUNA

ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

= Bd 72 ==

JENS BRÆNDEGÅRD

BLD ERIKKØPPER

ELLE R/SPINDLERE

MED 186 AFBILDNINGER

I KOMMISSION HOS
G-E.C GADS FORLAG —- KØBENHAVN
1966

Udgivet med støtte af
Carlsbergfondet

KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

Forord.

Danske spindlere I del er udarbejdet på grundlag
af et materiale, der er stillet til rådighed for mig fra
flere sider. Den største part tilhører Zoologisk Museum
i København. Foruden det materiale, der dannede
grundlaget for William Sørensens i 1904 publicerede
»Danmarks, Færøernes og Islands Edderkopper med
Undtagelse af Theridierne«, består museets spindel-
samling i dag af afdøde kommunelærer Emil Nielsens
betydelige samling, samt af et ret stort antal af, ind-
til nu, ubestemte dyr. Desuden har adjunkt Ole Bøg-
gild i Års stillet sin private samling, der indeholdt
flere for vor fauna nye arter, til min disposition.
Ligeledes har seminarielektor Edwin Nørgaard, Ris-
skov, udlånt mig et mindre antal dyr, hvad der var
af stor betydning for mig. Endelig har jeg benyttet
min egen samling af spindlere, der også indeholder
nogle for Danmarks fauna nye arter, hvoraf en del er
blevet publiceret i »Entomologiske Meddelelser« 1920,
1922, 1925 og 1930.

For al den venlige hjælpsomhed, jeg har mødt på
Zoologisk Museum, bedes dr. phil. S. L. Tuxen, afde-
lingsleder for III afdeling, modtage min hjertelige
tak, en tak, der også rettes til afdelingens øvrige per-
sonale. Ole Bøggild og Edwin Nørgaard takker jeg
hjerteligt for lån af materiale, men også for gode råd
og hjælpsomhed af forskellig art. Naturhistoriska Mu-

17 Å

seet i Gåteborg og Naturhistoriska Riksmuseet i Stock-
"holm skylder jeg også en hjertelig tak for lån af enkelte
dyr.

"Også Carlsbergfondet bringer jeg min skyldige tak
såvel for understøttelse til udarbejdelsen som til bo-
gens udgivelse.

Indledning.

Til indsamling af spindlere bør man have et antal
glastuber m. korkpropper, 60x15 mm er en passende
størrelse. Desuden må man have et »fangglas« til ind-
fangning af dyrene. Fingrene må helst ikke berøre
dyrene, for ikke at beskadige den bløde, sarte bag-
krop el. rive nogle ben af. Fangglasset med tilhø-
rende korkprop kan passende have en størrelse på
75x25' el, 30'mm.;Da spindlere som oftest ier'meget
hurtige dyr, fanger man dem sikrest enten ved at
sætte fangglasset ned over dyret el. ved at anbringe
det foran det flygtende dyr med mundingen vendt
mod: det. . Dét fortsætter' så «gerne ind i'glasset, "og
proppen sættes hurtigt i. De fleste af de i I. del be-
skrevne arter er forsynet med scopula og kan derfor
med lethed løbe op ad glassets sider. Alle de tuber
man benytter bør helst have halvkugleformet bund,
da de er stærkere end de fladbundede.

Fra fangglasset må man se at få dyret lempet over
en"af de mindre tuber; Ned hjælp af én lup;'der-for-
størrer c. 5x, kan man nu betragte dyret og foretage
en tilnærmelsesvis arts- el. slægtsbestemmelse. Man
kan i det mindste næsten altid se, om det er et køns-
modent dyr, man har fanget. Unge dyr er det som
oftest vanskeligt, ja som regel umuligt med sikkerhed
at bestemme til art. Man bør aldrig have mere end
en spindler i samme tube, thi de er ikke alene rovdyr,
men også kannibaler.

6

Under arbejdet i marken kan man anvende flere
af de fangstmetoder entomologer bruger: Nedbank-
ning fra træer og buske, ketsning og sigtning. Om
dagen er mange arter skjult under sten og andre løst-
liggende genstande på jorden el. under løs bark på
træer og hegnspæle. Det kan derfor give godt udbytte
»at vende sten« eller pille løs bark af. Andre arter kan
man bedst finde ved at lægge sig på jorden og rode
op i vissent løv, løs humus, lav- og mostæpper. Har
man andre end rent faunistiske formål med sin ind-
samling, bør man give sig tid til at iagttage dyrenes
færden på jorden, i el. på vandpytter, i deres fangnet
og skjul (retræter). Ved at læse »De danske Edder-
koppers Biologi« af E. Nielsen kan man få mange
gode inspirationer.

Ved hjemkomsten med fangsten kan man se sin
fordel ved at anbringe nogle af dyrene i hver sit ter-
rarium for at supplere de biologiske iagttagelser, man
har gjort i marken. Hvis det er et ungt dyr, der snart
skal gennemgå sit sidste hudskifte, kan man ofte
beholde det i fangenskab, indtil dette er overstået, og
på den måde skaffe sig et voksent dyr, der med sik-
kerhed kan artsbestemmes. Lige før et hudskifte har
dyret ikke brug for føde, men vand må det have.
Det kan ordnes ved at væde en tot vat med vand og
lægge den ind til det. Derved forøges også luftens
fugtighed i terrariet, hvad der vil lette hudskiftet.
Til terrarium kan man ofte med fordel benytte en
vidhalset flaske (c. 150 cmZ).

De dyr, man vil indlemme i sin samling, må først
dræbes. Det kan ske på flere måder. Mest brugt er det
vistnok at dræbe dem i sprit; men det må frarådes.
For det første, fordi dyrene er så længe om at dø, at
det nærmest må betegnes som dyrplageri. For det

7

andet vil dyrene, når de dør, krumme lemmerne
stærkt sammen og efter kort tids forløb bliver disse
stive og ubøjelige, så man vanskeligt kan få hun-
nernes epigyn, hannernes palper samt sternum og be-
nenes ventrale torne at se uden at fjerne lemmerne.
Denne stivhed kan i nogen grad modvirkes, hvis man
blander den sprit, hvori dyrene opbevares, med lidt
glycerin. Hvis spritten fordamper i et glas, hvori
spindlere opbevares, tørrer disse ind og bliver til
mumier; men i »British Spiders« anbefales det at
lægge sådanne dyr i 70?/, sprit tilsat 5—10 %/, glyce-
rin, og dyrene vil efterhånden opblødes og antage
den normale form.

Dyrene bør helst dræbes i et giftglas; men som
gift bør ikke bruges æter, da det opløser fedtstoffet,
som de indeholder meget af. Det opløste fedtstof
trænger efterhånden ud gennem huden og lægger sig
i et lag eller som små hvide perler uden på dyret.
Dette er meget generende ved senere undersøgelser.
Bedst er det at dræbe dem i et cyankaliumglas, d.v.s.
et glas, på hvis bund nogle cyankaliumkrystaller er
indstøbt i gips. Her får dyrene en hurtig død, og man
undgår lettere de krumme, stive lemmer. Cyankalium
er en meget farlig gift, og det er vanskeligt at opnå
tilladelse til at købe et sådant glas. I »British Spiders«
anbefales det at bruge ætylacetat i stedet for æter.
Man væder en tot vat med ætylacetat og lægger den
i giftglassets bund. Dampene fra ætylacetaten bedø-
ver og dræber dyrene hurtigt, og det skal ikke have
den skadelige virkning, som æterdampe eller sprit har.
En anden metode, som prof. C. M. Steenberg anbe-
faler, består i at man dropper dyrene ned i kogende
vand. De dør øjeblikkelig og strækker samtidig lem-
merne ud.

8

De dræbte dyr skal hurtigst fjernes fra giftglasset
eller spritten. Lemmer og palper rettes ud, og dyret
anbringes i-en mindrevtube;60:x 13; 160:X10 bel dt
mindre til: de allermindste. idyrvdDet: ermvistiekeet
tuben hverken er for ssnæver eks for vid VE tuber
for vid, vil man ikke undgå, at dyret krummer lem-
merne sammen. Der må også være plads til en seddel
i tuben. På denne skrives artsnavn, dato for fundet,
biotop og lokalitet. Husk at vi har flere lokaliteter
åf samme 'savne, tilføjsderforssirs-Fysyleee
eller nær hvilken købstad. Sedlen skal være af stærkt,
ikke for tyndt papir. Man kan skrive enten med en
spids, blød…blyant, el: med: tusch.xT-sidste tilfælde
skal skriften tørre godt, inden sedlen puttes i tuben
og bliver vædet af sprit. Til kønserveringsvædske
bruges bedst 709/, sprit, tilsat lidt glycerin. Tuben
lukkes med en vatprop og anbringes sammen med
andre tuber i et større glas med vid hals. Dette fyldes
med konserveringsvædske, og man må huske at hælde
mere på efterhånden som der sker fordampning. Det
er mest praktisk at have flere mindre beholdere, så
hver familie, slægt el. art kommer i hver sin beholder.

Ved bestemmelsen til-art>eridet-iuderfleste tilfælde
nødvendigt at have et mikroskop, der kan forstørre
10 til;100 gange. Før :atuman kan:s'se! enkeltheder på
palperne (hos gg) og epigynet (hos 22), må objektet
være stærkt direkte belyst. Den bedste belysning fås
ved hjælp af en mikroskoplampe, der samler lyset på
et lille felt: stedet: for' edssådansret- dyr lampe kan
man benytte en stor samlelinse, der anbragt på et
stativ samler lyset fra en stærk el-pære på objektet
(spindleren). Under undersøgelsen anbringes dyret i
en lille petriskål med sprit.

De sikreste karakterer, efter: hvilke spindlere' kan
bestemmes til art, er for hunnernes vedkommende

9

epigynet (se p.18) og for hannernes palperne (se
p. 13). Er man ikke helt sikker på den artsbestem-
melse af et dyr, man er kommet til ved at benytte
denne bog og dens fortsættelse, bør man korrigere
bestemmelsen ved hjælp af »Svensk Spindelfauna« el-
ler »British Spiders«. Begge har gode illustrationer af
epigyner og palper. Også i »Les Arachnides de France
V I« og »Araneae Hungariae« er der gode illustrationer,
som man kan sammenligne med. Man behøver jo
ikke at kunne fremmede sprog for at se billeder, og
de latinske navne er de samme overalt. Hvis bille-
derne i de forskellige bøger ikke er fotografisk ens,
kan det skyldes, at organerne er set under lidt forskel-
lige synsvinkler, eller at alle tegnere ikke ser eller teg-
ner lige minutiøst ens. Principielt har samme art altid
samme epigyn og palper; men fra individ til individ
er der dog altid en mindre forskel, især mellem dyr,
der lige har overstået sidste hudskifte, og de, der er
fuldt udhærdet. Desuden kan der være lidt forskel på
epigynerne hos 2 hunner, hvis den ene er tåget lige
før æglægningen, den anden efter; men det drejer sig
kun om ubetydeligheder, og det bliver hverken en
anden race él..en ny art; Tordi ét individ afviger lidt
fra de tegninger og beskrivelser, der forekommer i
denne bog.

Siden 1904, da William Sørensen skrev »Danmarks,
Færøernes og Islands Edderkopper«, og indtil nu har
mange arter måttet skifte navn ifølge bestemmelser
truffet af den internationale zoologiske nomenklatur-
kommission. For at lette det for dem, der vil læse,
hvad Will. Sørensen, E. Deichmann, E. Nielsen og
andre danske araneologer tidligere har skrevet om
en bestemt dansk art, er der, hvis arten senere har
skiftet navn, gjort opmærksom på navneforandringen.

Klasse Arachnida.

Orden Åraneae.

Edderkopper eller Spindlere.

Spindlerne er en orden, der hører til den leddyr-
klasse, man kalder spindeldyrene (Arachnida).

Deres krop er uden tydelig leddeling og består af
to afsnit, forkrop og bagkrop (fig. 1), som er forbun-
det med hinanden ved en tynd stilk (fig. 2 st).

Forkroppen (cephalothorax) svarer til insekter-
nes hoved og bryst; men disse to legemsdele er her
så fuldstændig sammensmeltet, at grænsen mellem
dem kun er antydet ved en som oftest svag fure.
Cephalothorax er dækket af et hvælvet, stærkt

Imm.

Fig. 1. Rygsiden af Drassodes lapidosus 29. (m) mandibler, (p) palpe,
(r) rygfure, (hl) efterbagkrop el. »hale«, (sp) spindevorter, I II III
IV hofter.

11

sclerotiseret rygskjold (carapace) og et mindre bug-
skjold (sternum), der i almindelighed er nogenlunde
hjerteformet (fig. 2 s).

I rygskjoldets midterlinie findes en fordybning, ry g-
furen, og fra den udgår nogle svage, radiære furer,
der ligesom rygfuren er muskelfæster. Den forreste

Fig. 2. Bugsiden af Drassodes lapidosus ?%. (m) mandibler, (mx)

kæber (maxiller), (p) palpe, (1) underlæbe (labium), (s) bugskjold

(sternum), (st) bagkropstilken (petiolus), (lu) lunger, (ls) epigastral-

furen med de to lungeåbninger (forreste spiracler), (e) kønsfeltet

(epigynet), (t) luftrørsåbninger (bageste spiracler), (sp) spindevor-
ter, I 1 VEL EV- hofter:

af disse er tillige grænselinie mellem hoved- og bryst-
delen: (fig: 1).

Forrest på rygskjoldet findes øjnene, hvis antal
normalt er 8 og aldrig mere. Ingen danske arter har
dog færre end 6 øjne. Den del af carapace, som er
indrammet af øjnene, kaldes øjefeltet. Øjnene er
anbragt i to tværrækker, forreste og bageste øje-
række (fig. 1 og 3); mén den ene, eller begge øje-
rækker, kan være så stærkt krummet, at øjnene til-
syneladende kommer til at sidde i 3 el. 4 rækker.

r2

Dersom en øjerække er krummet således, at den dan-
ner en bue, der vender den konkave side mod dyrets
forende, kaldes den prokurv (>). Vender den kon-
kave side mod bagenden, kaldes den rekurv ().
Øjnene benævnes forreste og bageste midterøjne og
forreste og bageste sideøjne. De forreste midterøjne
svarer til andre leddyrs pandeøjne og er everse, me-
dens de tre øvrige par svarer til sideøjnene og er in-

Fig. 3. »Hovedet« af Drassodes lapidosus ? set forfra. (b) pande-
bånd (clypeus), (m) mandibler, (mx) kæber (maxiller), (k) mandibel-
klo. Palpens forskellige led: (hr) hoftering (trochanter), (f) lår
(femur), (pt) knæ (patella), (ti) skinneben (tibia), (t) fod (tarse).

verse. De forreste (everse) midterøjne er altid dag-
øjne, medens de andre øjne kan være natøjne. De er
da forsynet med et tapetlag, som reflekterer lyset,
hvorved de får et hvidligt udseende. Da øjnene altid
er anbragt ret spredt og ofte tillige på lave forhøj-
ninger, har: spindlerne et ret: stort; synsfelt.

Den del af rygskjoldet, som er beliggende under
(foran) øjefeltet, benævnes med det noget uheldige
navn pandebåndet (clypeus). Hos de forskellige
slægter varierer pandebåndets form meget, navnlig i
højden (afstanden fra randen til forreste øjerækkes
nederste kant), og det har derfor stor systematisk
betydning: (fig:-3),

Forrest på hovedet lige under clypeus sidder man-
diblerne (chelicererne) eller mandibel-antennerne

13

(fig. 3), som de undertiden kaldes, fordi de i alminde-
lighed anses for at være homologe med krebsdyrenes
2; par antenner:

En mandibel (fig. 4) består af et meget kraftigt
grundled, som bærer en krum, spids og hul klo. Late-
ralt på grundleddet findes oftest en basal knude (con-
dylen). Nær kloens spids findes en åbning, ad hvilken
giften flyder ud, når spindleren hugger mandibel-
kløerne i sit bytte. Giften udskilles af et par kirtler,

Imm.

Fig. 4. Højre mandibel af Drassodes lapidosus 9 set bagfra.
(k) mandibelklo, (m) mandiblens grundled.

som er beliggende i mandiblernes grundled el. i ce-
phalothorax's hoveddel. Når mandiblerne er i hvile,
er kloen slået ind mod grundleddet, hvor den delvis
skjules i en klofure, der i almindelighed er udstyret
med tænder langs randene.

Bag mandiblerne, liggende op mod disses bagflade,
findessmaxillerneé eller kæberne (fig. 2); som hver
ér /Torsynet med en! palpe; hvis 5' led ér”Homologe
med benenes led og derfor benævnes ligesom disse
hes SS) Selve "kæben svarer til ”benets "hofte;
men metatarsen savnes, så der bliver et led færre i
hver af mundfødderne.

Hos den voksne han er palpen (fig. 5) omdannet til
et parringsorgan, der tjener til overføring af sæ-
den til hunnen. På undersiden af tarsen, der her kal-
des bulbedækket (cymbium), sidder bulben, der tjener
som sædbeholder. Den ender altid i et tilspidset

14

rør, embolus (fig. 5de), gennem hvilket sæden optages
og igen overføres til hunnens sædgemmer. Embolus
støttes ofte af en konduktor, der er en stærkt sclero-
tiseret, rendeformet processus. Den er dog ofte kun
svagt udviklet. Bulben er hos mange arter stor og
meget indviklet bygget; men det ses kun tydeligt,

Fig. 5. Højre palpe af Drassodes lapidosus 3. (A) fra ydersiden.
(B) det yderste led (tarsen) fra undersiden. (hr) hoftering (trochan-
ter), (f) lår (femur), (pt) knæ (patella), (t) skinneben (tibia), (an)
tibias nedre apophyse, (ay) tibias ydre apophyse, (cy) bulbedækket
(cymbium), (b) bulbe, (to) torn, (e) embolus.

når den er i funktion. I sin hvilestilling fylder den
kun lidt, da den kan slås sammen som en chapeau-
bas. Foruden med konduktoren kan bulben være for-
synet med en eller flere udvækster eller vedhæng, der
er stærkt sclerotiseret.. De menes-.at. tjene til støtte
for bulben under parringen. Navnene apophyse og
processus benyttes ofte i flæng som betegnelse for
disse vedhæng, og således benævnes også de udvæk-
ster, der kan forekomme på. palpens tibia (fig. 5),
patella og femur. Hos de unge hanner er palpens
tarse opsvulmet, når de nærmer sig kønsmodenhed,
men uden den forannævnte udformning.

15

Munden afgrænses bagtil af en underlæbe (la-
bium), en hudfold på den forreste del af sternum. I
de fleste tilfælde er labium dog adskilt fra sternum
ved en tydelig leddeling (fig. 2). Et lignende uparret
organ, overlæben (rostrum), findes lige bag man-
diblerne og afgrænser munden fortil.

Mellem randene af carapace og sternum er de 4 par
ben indleddet (fig. 2). Et ben består af følgende 7

Fig. 6. Venstre 1. ben af Drassodes lapidosus set bagfra; (c) hofte
(coxa), (hr) hoftering (trochanter), (f) lår (femur), (pt) knæ (patella),
(t) skinneben (tibia), (mt) metatarse, (t) fod (tarse).

led: Grundleddet eller hoften (coxa), hofteringen
(trochanter), låret (femur), knæet (patella), skinne-
benet (tibia), mellemfoden (metatarsen) og foden
(tarsen) se fig. 6.

Yderst på tarsen er ofte udviklet en prætarse (onychi-
um, fig. 7), på hvilken kløerne sidder. Undertiden sav-
nes dog en tydelig udviklet prætarse (fig. 8). Alle spind-
lere er udrustet med de parrede krumme og kamdannede
yderkløer; men mange har tillige en mindre midter-
klo, som sidder mellem og lidt under yderkløerne.
Midterkloen er krogformet og som regel kun forsynet
med antydninger af tænder. Sammen med de buede,
savtakkede, tykke hår, som kaldes bikløerne, er den
et meget vigtigt bevægelsesredskab for alle de spind-
lere, der opholder sig i et fangnet.

Mange spindlere savner både midterklo og bikløer
(fig. 8); men i stedet for er de så udstyret med en så-

16

kaldt scopula, der er en tæt besætning af kølle- el.
spatelformede hæftehår på tarsens underside. Ofte
strækker scopulaen sig langs hele tarsens underside
og kan også forekomme et stykke op på metatarsen ;
men dens karakter af hæftehår forandres efterhånden,
som man fjerner sig fra spidsen. Scopulaen i tarsens
spids benævnes klodusk. De dyr, der er udstyret

Fig. 7. Fodspidsen af Araneus Fig. 8. Fodspidsen af Dras-
marmoreus (venstre 1. ben) sodes lapidosus (venstre 1. ben)
set bagfra; (pt) prætarse, (y) med scopula. De laterale hår
yderkløer, (m) midterklo, (b) er fjernet.

bikløer.

med en veludviklet scopula, kan med lethed bevæge
sig både på lodrette, glatte flader og på undersiden
af f. eks. en glasplade.

Medens spindlernes cephalothorax oftest er spar-
somt beklædt med hår, er benene og palperne i al-
mindelighed rigeligt hårklædte, og disse hår er gen-
nemgående både sværere og længere end kroppens
(fig. 7 og 8). Dersom et almindeligt hår er meget
længere end. de:øvrige, :kalder»mam det en børste
Udmærker .det. sig "derimodtived: sin bykkelsej ver idet
en torn (fig. 5 og 9). Tornbevæbningen afgiver ofte
gode artskarakterer.

Børster og torne er kun forskellige modifikationer
af de almindelige hår; men foruden disse er ben og
palper som regel rigeligt forsynet med sansehår. På

£7

undersiden sidder således nogle meget tynde hår, som
antages for følehår. På lemmernes dorsalside findes
nogle lige så spinkle, men ofte meget lange hår,
trichobothrierne (fig. 9 og 10). De sidder i små
skålformede fordybninger i huden. Man er ikke helt
klar over deres funktion. De har været opfattet som
»hørehår«; men eksperimentelt har det vist sig, at de
snarere er sanseorganer, der påvirkes af luftstrøm-
ninger og sanser disse.

Imm.

Fig. 9. Venstre 4. fod (tarse) af Tegenaria Fie:"10; Et”sansehår
atrica; (tr) trichobothrier, (f) følehår, (t) (trichobothrie) omgi-
en torn. vet af almindelige hår.

På benene findér man 'øgså de lyriforme orga-
mer; der også kan træfles: på mandibler og palper:
På patella findes gerne et sådant ret iøjnefaldende
organ. Ved hjælp af en lup ses det let, og viser sig da
som et stærkt sclerotiseret hudparti, der distalt stø-
der op til et smalt, hårløst og blødhudet parti, som
sar direkte over i ledhuden (fig. 11); Det lille stærkt
sclerotiserede område viser sig ved stærkere forstør-
relse at være tæt stribet; Disse striber; fremkommer
ved) at' organet består -af mange tynde, parallelle
plader, der vender kanten mod overfladen. De lyri-
forme organer er sanseorganer, der bl.a. registrerer
bøjninger og anden form for spænding i cuticulaen.

For- og bagkrop er forbundet med en tynd stilk
(petiolus), som i almindelighed kun er synlig set fra

2 Brændegård: Edderkopper

18

undersiden (fig. 2). Hos de fleste arter skyder bag-
kroppen sig nemlig hen over den bageste del af for-
kroppen, så stilken skjules (fig. 1). På stilkens over-
side findes en sclerotiseret plade (lorum), medens un-
dersiden af petiolus kun er beklædt med tynd hud.
Forrest på bagkroppens underside ses en tvær-
spalte (epigastralfuren), hvori der findes tre åbnin-

Fig. 11. Knæ (patella) af Tegenaria Fig. 12. Den bageste del af
atrica; (1) det lyriforme organ. Clubiona pallidula's bagkrop
fra undersiden; (c) colulus.

ger, kønsåbningen (vagina) i midten og indgangene
til de to lunger. Disse, der også kaldes bladtraché-
erne, skimtes gennem huden som to store lyse pletter
foran epigastralfuren (fig. 2). En del spindlere har to
par bladtrachéer; men de fleste har i stedet for det
bageste lungepar et par rørtrachéer, der i bygnings-
forhold ligner insekternes trachéer. Andet lungepar
er altid anbragt temmelig langt fremme, medens
trachéåbningerne, der er skjult i en tværfure og der-
for vanskelig at opdage, gerne findes langt tilbage i
nærheden af spindevorterne (fig. 2).

Hos de fleste voksne hunner findes foran kønsåb-
ningen et tydeligt afgrænset kønsfelt (epigynet),
som består af en ejendommelig, stærkt sclerotiseret
plade (fig. 2). Epigynets form varierer ofte stærkt

19

fra sart tilvafrtuog er; derfor zet' vigtigt systematisk
kendetegn. Indgangene til sædgemmerne findes i
epigynet. Hvis dette savnes, da er indgangene i
vagina.

Som nævnt er hannens bulbe udformet på sin egen
karakteristiske måde hos hver art. Det ligger derfor
nær at antage, at udformningen af hunnens epigyn
netop svarer til hannens bulbe på en sådan måde, at
bulben under parringen finder støtte her, medens
embolus føres ind til sædgemmet.

Bagest på bagkroppens underside har spindevor-
terne deres plads (fig. 1 og 2). Alle danske arter har
seks spindevorter; men der findes spindlere med både
flere og: færre,

Det sekret, som i luften størkner til tråde, udskil-
les af kirtler, der er beliggende i bagkroppen. Sekretet
presses i tynde tråde ud gennem de hule spinde-
tappe, hvoraf der kan være indtil noget over 600,
fordelt på de 3 par spindevorter. Til hver spindetap
hører en spindekirtel, og af disse findes ialt 7 forskellige
typer, svarende til hver sin typiske form for spinde-
tappe. Det er dog de færreste arter, der har alle 7
kirteltyper, ligesom mange arter ikke nær har 600
spindetappe.

En spindler bruger vist aldrig alle sine spindetappe
samtidig. Hver kirteltype danner nemlig sine karak-
teristiske tråde, som anvendes til hver sit brug, f. eks.:
Brotråde, sikringstråde, klæbetråde, tråde til at svøbe
byttet i, tråde hvoraf ægspindet laves o.s.v.

De midterste spindevorter er de mindste og skjules
ofte næsten helt af de forreste (underste) og bageste
(øverste). Medens de midterste kun har eet led, be-
står de forreste altid af to, og de bageste af to eller
flere;

94

20

Nogle spindlere har foruden spindevorterne en
spindeplade (cribellum) og et karteapparat (ca-
lamistrum). Angående dette se cribellaterne p. 33.

Lige over spindevorterne findes en lille næsten tre-
kantet forlængelse af bagkroppen, som ofte benæv-
nes halen (fig. 1). Det er dog ingen hale, men en
efterbagkrop, der består af 3 led, og på det yderste
findes gattet (anus).

Mange arter har smukt farvede, karakteristiske
mønstre på bagkroppens dorsalside. Som et led i
dette mønster indgår altid nogle parrede pletter.
Det er små partier af stærkt sclerotiseret hud, der
tjener som fæste for nogle muskler, der går fra ryg
til bug. På rygsiden findes 4 par af disse muskel-
mærker; men ofte er det bageste par meget utydeligt
(fig. 1). Tilsvarende muskelmærker findes også på
bugsiden; men de er ofte næsten usynlige.

Hos. en del. spindlere…findes-'en lilleshalelisnende
forlængelse (colulus) på bugsiden lige foran de for-
reste spindevorter (fig. 12). Dens betydning er ukendt.
Man har ment, at den var homolog med kartespind-
lernes spindeplade (cribellum); men det betvivles
stærkt.

Spindlerne er rovdyr,,sog deres bytltesenesæriines
sekter, som dræbes ved hjælp af de giftige mandibel-
kløer. I egentlig forstand fortæres byttet ikke; men
det bearbejdes ivrigt med kæberne og overgydes sam-
tidig med spyt. Dette indeholder sådanne fordøjelses-
enzymer, at det kan opløse alle byttets bløddele. Blo-
det samt de opløste bløddele opsuges så af spindle-
ren, hvis ;mund er; indrettet: således, at. kufsopløste
stoffer kan optages gennem den, fordi den er udstyret
med mange fine hår, der tjener som et siapparat. Til
slut er der kun en lille klump uigenkendelige dele af

21

byttets hudskelet tilovers. Dette har man kaldt
wmasemetoden«, og den er sikkert den almindeligste;
men hos nogle spindlere, der især lever af insekter
med et hårdt hudpanser (f. eks. biller og myrer), fore-
går fortæringen på en noget anden måde. Spindleren
laver et tilstrækkeligt stort hul i det dræbte bytte
f. eks. ved at rykke hovedet el. et af lemmerne af.
Gennem den derved opståede åbning pumpes så for-
døjelsesvædske ind i byttet. De opløste bløddele op-
suges derefter, medens hudskelettet bevarer sin form
og kasseres, når det er tomt.

Mange arter indfanger byttet ved hjælp af et ofte
meget kunstfærdigt net; men et måske lige så stort
antal laver intet fangnet. De indhenter deres bytte i
løb, spring eller på anden måde. Et større bytte, der
ernblévet>hængehde nettet; nærmer: spindlerén. sig
med stor forsigtighed; Jog er'sdetif.ekss'et,uderd har
giftbrod, hjælper spindleren ofte selv byttet med at
blive fri ved at overbide de tråde i nettet, der holder
det fast.sEr det :derimeodset større;:ymen ikke farligt
dyr, der er blevet hængende, hæmmer mange spind-
lere byttets voldsomme bevægelser enten ved at over-
dænge det med klæbetråde (Theridiidae) eller ved
ligefrem at indsvøbe det i almindelige spindetråde
(Argiopidae). Er spindleren ikke sulten, bliver et så-
dant indsvøbt bytte gemt hen og først dræbt, når
det skal fortæres.

Når parringen skal finde sted, nærmer hannen
sig hunnen med stor forsigtighed; thi den risikerer at
blive ædt af den større og stærkere hun, dersom denne
ikke er parringslysten. Under tilnærmelsen foretager
hannen ofte frierfagter, ja springspindlerne opfører
hele frierdanse for at indynde sig hos hunnen. Det er
flere gange iagttaget, at den kønsmodne han indlogerer

22

sig hos den endnu ikke kønsmodne hun. Derved væn-
nes hunnen antagelig til hannens selskab og bliver
måske mindre tilbøjelig til at gå angrebsvis til værks
over for ham.

Før en parring kan finde sted, må der imidlertid
overføres sæd til bulben på hannens palpespids. Denne
overføring er iagttaget hos en del arter og former sig
sikkert i princippet ens hos alle. Hannen spinder et
sædvæv, der undertiden har form som et lille trekan-
tet tæppe. Formen kan dog variere meget; men fælles
for alle sædvæv 'synes dét» at være tatuderhar”en
skarp kant, over hvilken den kønsmodne han gnider
den del af sin bugside, der er omkring kønsåbningen.
Herved irriteres åbenbart dens testikler til at træde
i funktion, og der kommer en lille sæddråbe frem, som
afsættes på vævet. Denne sæddråbe opsuges nu i
bulberne, idet de skiftevis anbringes således, at spid-
sen af embolus dyppes i dråben.

Den stilling, han og hun indtager i forhold til hin-
anden under parringen, varierer meget hos de for-
skellige slægter; ofte flygter hannen hovedkulds, når
parringsakten er forbi, men undgår derved ikke altid
sin skæbne, at blive ædt af hunnen, og selv om den
gør det, bliver dens liv alligevel kort; thi har parrin-
gen fundet sted, er hannens livsopgave udført, og
den dør som regel kort efter. Voksne hanner træffes
derfor i almindelighed kun i en meget kort periode
af året, hvad der set fra et systematisk synspunkt er
beklageligt, da hannerne næsten altid har de tyde-
ligste artskarakterer, men er sværest at skaffe til veje.

Ifølge sagens natur må hunnen leve betydelig læn-
gere end hannen. Efter parringen svulmer hendes bag-
krop mere og mere op under ægmassernes udvikling,
og kan til sidst blive ganske uformelig.

23

Efter æglægningen holdes æggene sammen i en
klump, dels af en klæbrig vædske, der udgydes sam-
tidig med, at æggene lægges, og dels af et spind, hun-
nen omgiver dem med. Mange arters hunner gyder
deres æg ad flere gange, og hver gang spinder den en
ny ægkokon. Hunnen bliver ved sine æg og bevogter
dem til sin død. De omstrejfende arter bærer ægko-
konen med sig, hvor de færdes, enten fasthæftet til
spindevorterne eller fastholdt af giftkrogene.

Enudel;særlig af destørre arter; lægger: æg "om
efteråret. Æggene overvintrer, og udklækningen fin-
der sted næste forår. Andre spindlere overvintrer som
fuldvoksne, og æglægningen foregår da først om for-
året; men mange arter overvintrer som ufuldvoksne,
og nogle af disse skifter hud for sidste gang straks om
foråret, hvorefter parringen og æglægningen foregår.
En del arter bliver dog først kønsmodne senere, og
det. er..ikke, ualmindeligt. at, træffe. på. arter,» hvis-liv
strækker sig over mere end eet år, ligesom man også
finder nogle, der ikke har nogen i forhold til årstiderne
fastlagt livscyklus. Vort kendskab til de fleste arters
livscyklus er dog meget ufuldstændigt.

Spindlere gennemgår ingen egentlig forvandling. De
små, nyudklækkede unger ligner i hovedsagen de
voksne; men først efter flere hudskifter opnås køns-
modenhed.

De endnu ikke fuldt udviklede unge dyr har en ret
betydelig regenerationsevne. Det kan således
hænde, at f. eks. et ben eller en del deraf mistes under
et hudskifte. Det mistede vil da regenereres. Sjæl-
dent opnås den fulde størrelse, og jo flere hudskif-
ter, der er tilbage, desto mere vil det nærme sig den
normale størrelse (Nielsen 1928 p. 72, fig. 58).

En videnskabelig begrundet gruppering af spind-

lerne efter deres indbyrdes slægtskabsforhold har man
endnu ikke kunnet opstille. Derfor hersker der en del
uoverensstemmelse angående den systematiske
gruppering indenfor ordenen. Her benyttes i det
væsentlige det system, som benyttes af G. H. Locket
& A.F. Millidge i »British Spiders«, der er skrevet
på grundlag af A. Randell Jacksons efterladte mate-
riale. Nomenklaturen er i det væsentlige den samme,
som findes i »British Spiders.

For mange arters vedkommende bruges nu helt
andre arts- og slægtsnavne end dem, der før har været
brugt her i landet (Sørensen 1904, Deichmann 1920
og Nielsen 1928). Navne, der bruges i disse arbejder,
er anført, når de afviger fra dem, der bruges her.

Yderligere oplysning om de allerfleste arters syno-
nymi kan foruden i »British Spiders« findes i »Les
Arachnides de France VI« og i »Bibliographia Ara-
neorum«.

Spindlerne inddeles I-tré sunderordner.

Oversigt over underordnerne.

1. Mandibelkløerne i hvilestilling næsten parallelle
indbyrdes og med legemets længdeakse (fig. 13)
Mandibelkløerne i hvilestilling rettet mod hin-
anden og på tværs af legemets længdeakse
3. Araneomorphae (p. 29).
2. Bagkroppen stærkt sclerotiseret og tydeligt leddelt.
Sternum lang og smal. Underlæben fri. Maxil-
lerne næsten cylindriske, uden tyggeflig. I al-
mindelighed 8 spindevorter, der sidder omtrent

[8

midt på bugen. 2 par lunger
1. Liphistiomorphået (p-25).
Bagkroppen ikke stærkt sclerotiseret og ikke ty-
deligt leddelt, men med 2 par lunger
2. Mygalomorphae (p. 25).

No
EDT |

[1. underorden, Liphistiomorphae.

Til denne underorden hører kun familien Liphistii-
dae, hvis arter. kun kendes fra de tropiske dele af
Asien. Typen L. desultor til slægten Liphistius er
beskrevet af den danske zoolog J.M. C. Schiødte.]

2. underorden, Mygalomorphae.

Fugleedderkopper.

Denne underordens arter har ligesom Liphistio-
morphae 2 par lunger, og mandibelkløerne er i hvile-
stilling indbyrdes næsten parallelle og parallelle med
legemets længdeakse (fig. 13). De bevæger giftkrogene
op og ned i næsten vertikal retning. De adskiller sig
fra Liphistiomorphae ved, at bagkroppen ikke er
leddelt og ved, at de aldrig har 8 spindevorter, men
6. Undtagelsesvis kan de dog have 2 eller 4. Ligesom
hos Araneomorphae sidder spindevorterne nær
bagkroppens spids. De bageste spindevorter er for-
holdsvis lange og tre- eller fireleddede, medens de
øvrige er korte. Underlæben er oftest fast forbundet
med sternum.

Atidetver' spindlere af en ret" primitiv fype'ses dk,
at clypeus ikke danner nogen ret vinkel med hove-
dets dorsalflade, at palpernes grundled (maxillerne)
i almindelighed er næsten cylindriske ligesom bene-
nes hofter, at palpernes bulbe hos gg har en simpel
form og at der hos 29 ikke er udformet nogen karak-
teristisk epigynplade. Colulus savnes altid.

Fugleedderkopperne hører især hjemme i troperne og sub-
troperne. Kun een familie (Atypidae) forekommer også i
den mellemboreale zone. Fra Danmark kendes kun een art
af denne familie tilhørende slægten Atypus.

26

1. Familie Atypidae.

Denne families arter står de ægte spindlere (Ara-
neomorphae) nærmere end de øvrige Mygalo-
morphae. De er således, ligesom de ægte spindlere,
udstyret med tyggeflig, idet der på maxillernes inder-
side findes en stor, flad, tilspidset, fremadrettet ud-
vækst, der i modsætning til den, som findes hos
Araneomorphae, er i fast forbindelse med maxil-
len. I forhold til de fleste Mygalomorphae har åg
forholdsvis komplicerede bulber. Endelig har de lige-
som de ægte spindlere en rygfure på carapaces midte.
Mandiblerne savner klofure; men der findes een række
tænder (fig. 13, 14), der sidder inden for giftkrogen,
når den er slået tilbage.

Familien er især udbredt i den nordlige subtropiske zone.

Atypus Latreille 1804.

De otte øjne sidder i to tværrækker nær carapaces
forrand. Rygfuren er en tværgrube. Mandiblernes
grundled er, især hos 29%, meget kraftige og dorsalt
stærkt hvælvede (fig. 14). Hannens bulber er forsynet
med conductor (fig. 16a); men 99 har ingen epigyn-
plade.

Sternum er bredt, ofte bredere end langt, og forsy-
net med 4 par stærkt sclerotiserede, afrundede, flade
fordybninger, hvis form og størrelse varierer fra art
til art. Underlæben er fastvokset til sternum.

Benene er robuste og forholdsvis korte. Tarserne
savner scopula og har 3 kløer. De bageste spinde-
vorter er 3- eller 4-leddede' og trykket tæt op til
bagkroppens underside. Afstanden mellem de lange
spindevorters basis og »halen« er iøjnefaldende stor.

27

Fig. 14. Højre mandibel af
Atypus affinis 9 fra ydersiden.

Imm.

Fig. 15. Atypus affinis g:
Øjefeltet set ovenfra.

Fig. 13. Atypus affinis 2 set
fra bugsiden.

A. affinis Eichwald 1830.

(Atypus piceus Sørensen 1904 p. 253; A. affinis Locket &
Millidge 1951 p. 46, fig. 8, 17.)

2: Kroppens længde (+ mandibler) ca. 17 mm. Carapace,
mandibler, maxiller og ben er lysebrune. Øjefeltet mørkere.
Det levende dyr har et grønligt skær, der forsvinder, når
det præpareres. Ledhuden er overalt skinnende hvid. Dette
bevirker, at den mørkere & er et prægtigt syn. Medens cara-
paces hoveddel er ret høj, er brystdelen lav.

Mandiblerne er udstyret med 10—13 tænder (almindeligst

28

11) i en indre'række. Desuden kan der være en lille ydre tand
ud for kloens spids. Alle disse tænder er ensartede i form
og næsten af samme størrelse. Mandibelkloen er lang, slank,
svagt buet og dorsalt, nær basis, forsynet med en lille knude
(fig. 14).

Øjnenes størrelse, form og indbyrdes afstand ses af fig. 15.
Den indbyrdes afstand mellem øjnene er større hos 2 end
hos &.

Fig. 16. Højre palpespids af Atypus affinis $, (a) set forfra, (b) fra
indersiden.

Ventralt på tyggefligens inderside findes en mængde tæt-
siddende, mørke papiller. Sternum (+ underlæbe) er kun lidt
længere erid bred (fg. 13).

Benenes tarser og metatarser er udstyret med en mængde
mørkebrune, meget korte torne, der på 3. og 4. benpar også
findes på tibia og patella.

Bagkroppens hud er blød, mat, mørkebrun, prydet med
mange små lyse pletter og beklædt med tætsiddende bløde
hår. De bageste spindevorter har kun 3 led.

gg: Kroppens længde (+ mandibler) ca. 15 mm. Farven
varierer fra mørkebrun til sortebrun. Carapace er hårløst
og glinsende; men overfladen er især på hoveddelen chagri-
neret:

Mandiblerne er ikke så svære som hos 2 og ligesom maxil-
ler og ben beklædt med lyse, spredtsiddende korte hår. Fig.
16 viser palpen. 'Tyggefligen' er uden papiller. Beneneéser
slankere og længere end hunnens. Tarserne savner de korte,

29

brune torne og er bøjelige, fordi de er delt på tværs af mange
smalle, tyndhudede, uregelmæssige ringe.

Bagkroppen er dorsalt forsynet med et stærkt sclerotise-
ret, glinsende, mørkebrunt skjold, der når et stykke ud over
midten.

A. affinis har sin nordgrænse i Danmark og Skåne (Kullen).
Her i landet er den åbenbart almindeligst på Bornholm, hvor
den er fundet både i Slotslyngen og Paradisbakkerne. På
Sjælland blev den først fundet ved Ørholm (»Den sandede
vej); men herfra er den forsvundet på grund af skygge fra
opvoksende træer. Senere blev den fundet ved et stengærde
syd for Hareskoven; men her er den også forsvundet, på grund
af vejudvidelse og skygge. Ukendt fra det øvrige land.

Aratinis graver sig) et næsten lodret ca. 20 cm "dybt,
rørformet hul i jorden. Hullets væg er beklædt med spind,
som er så stærkt, at det kan graves op i hele sin længde som
et slattent rør. Røret er forlænget op over jordens overflade
og ser ud som en foroven lukket tube, der er beklædt med
løst materiale fra jordens overflade. Tuben, der hos en voksen
Q kan være 5 cm høj, er fæstet til en sten, et strå eller lignende,
så den indtager en næsten lodret stilling (Nielsen 1928 p. 143,
fig. 85).

Når Insekter, bænkebidere eller andre små leddyr kravler
op på tuben, hugger spindleren sine giftkroge gennem dennes
væg og griber byttet, som den så trækker ind til sig gennem
en flænge, den laver i tubens væg. Flængen lukkes senere
med spind og camoufleres med løse jordpartikler.

Hunnen forlader sikkert aldrig sin bolig; men den køns-
modne han strejfer rundt for at finde en mage.

A.affinis skal være ca. 4 år om at blive kønsmoden og
skal kunne opnå en alder på indtil 10 år.

Her i landet foretrækker den lokaliteter med sandet jord,
på sydsiden af stengærder eller skrænter.

3. underorden, Araneomorphae.

De egentlige edderkopper.

Til denne underorden hører alle de spindlere, hvis
mandibler i hvilestilling er rettet mod hinanden og på
tværs af legemets længdeakse, idet mandiblerne er
drejet således, at klofuren vendes indad. Mandibel-

30

kløernes bevægelsesretning bliver derfor altid udad
og indad. Clypeus og mandiblernes forreste flade lig-
ger aldrig i samme plan som hovedets dorsalflade,
men danner som regel en næsten ret vinkel med
denne. På maxillerne har de en fremadrettet, bred
tyggeflig, som på bagfladen går fuldstændig i et med
kæben; men på forfladen er de to dele altid adskilt

Fig. 17. Højre maxille af Tetragnatha montana set fra oversiden,
(a) tyggeflig, (c) maxillen, (f) grænsefure, (t) palpens hoftering.

ved en smal tværfure (fig. 17), hvorfor tyggefligen
anses for homolog med krebsdyrenes endopodit.

Til denne underorden hører een familie (Hypochi-
lidae), der har to par lunger og to familier (Caponii-
dae og Telemidae), der har to par rørtrachéer; men
ingen af disse familier er repræsenteret i Danmark.
Alle vore araneomorphe arter har eet par lunger og
eet par rørtrachéer. De sidste har i de fleste tilfælde
et fælles spiracel, der sidder langt tilbage, lige foran
spindevorterne (fig. 2). Hos nogle få familier munder
rørtrachéerne i hver sit spiracel, der har plads lige
bag lungernes spiracler.

Alle danske arter har 6 spindevorter, men der fin-
des enkelte egentlige spindlere, der kun har 4 el. 2. I

31

modsætning til fugleedderkopperne er det her de for-
reste (underste) spindevorter, der er konstante.

10.

re

Oversigt over familierne.+)

Hunnerne og de unge dyr udstyret med veludvik-
let cribellum (spindeplade) og calamistrum

(Karte onSrATt eribelatemne. 15, 60 an srpikteler > Fu 2.
Cribellum og calamistrum savnes, ecribellaterne Å.
Ølene anbragt 7 2 rækker ;... 3, Dictynidae (pp, 37)
BOR HEDE T STØRRE 130 ne ENKE E 3.
Øjestillingen som fig. 20......... å. Eresidae (p: 35).
Øjestillingen som fig. 52... 4. Uloboridae (p. 60).
SNE FE DERE ne TS re SENE NNE Ds a,
BREST ET RE 1 ER TERN Te SKR ER ig

Underlæben fastvokset til sternum
7. Scytodidae (p. 78).
Undeériæben i'ledforbindelse med sternum ....... 6.
Maxillerne korte og stærkt konvergerende
5. Oonopidae (p. 64).
Maxillerne lange og rettet lige el. næsten lige
SEERE 55 0 RÆN SME Se soner 6. Dysderidae (p. 68).
Øjnene sidder i 3 grupper (3 + 2 + 3)
&; Pholcidae (p:'81).

Bjnene sidder i FærreRkker LNG. SAR LAN 8.
Harsekne med 3 kløe eg SCOpDUIa.., 20, nelse et 9.
Varserne med 3. klar: og uden scopula . 2. ckilé 16.
BEER KA BEER ss Sis ns de nln Båun ET ERA 10.
Øjnene i 3 rækker. Forreste rækkes 4 øjne er

meget store.og iremadrejtlede ,..... salticidae (ID),
Benene laterigrade (rettet til siderne), begge øje-

EEN er ERNE e XL;
Benenes stilling normal (prograde) .....04142%2 12.
De 2 forreste benpar kraftigere og længere end de

i BEER IN REESE ea sd, Thomisidae (II).

Alle ben af næsten samme længde Philodromidae (II).

£) II & III betyder: fam. findes i 2. & 3. bind.

12.

13.

14.

15;

16.

PER

18.

79.

20.

32

De forreste spindevorter cylindriske og tydeligt

adskilt ved; basisisisdr ie 9. Gnaphosidae (p. 86).
De forreste spindevorter coniske og berører hin-
anden Bad USS ESSEN ANAND SS AE SRERE SEE 13:

Carapace uden rygfure. Kroppen med skælagtige,
metalkelmsende Bar NS STEG Micariinae (p. 138).
(underfam. af Gnaphosidae).
Med tydelig rygfure og som regel almindelig behå-
LET ob eeftev en RN essrkele frk borneo ER de Men ME sner 14.

Tracheernes spiracler sidder midtvejs mellem
spindevorterne og epigastralfolden
11. Anyphaenidae (p..218).
Spiraclerne sidder tæt ved spindevorterne og er

ås ts EN 5 TET ae. 3 SE MEE. LUR BESES SE BK SES DE SPARER SDS 15,
Metatarserne ender apicalt med en membranøs
ring. Benene svagt lalerigrade ....Sparassidae (11)

Metatarserne ender apicalt med en sclerotiseret
rand. Benene prograde'. . 10. Clubionidae (p 147):

nens i Fe REE SEES ae TERE SE REE 19.
Mitene 1.35 FÆRRker 83 us mn" VEDE SS ved sake” SE REDDER 17.
Forréste øjerække består af 4 små øjne 22.5 4 18.

Forreste øjerække består af 2 små øjne Oxyopidae (II).
3. øjerække kun lidt længere end 2. øjerække
Lycosidae (II).
3. øjerække dobbelt så lang som 2. øjerække
Pisaoridae (1).
Bageste spindevorter, el. yderste hvis alle 6 sidder
i een tværrække, er tydeligt toleddede og meget
længere end de øvrige, undtagen hos Argyro-

neta, bvor-alle er lige lange. 5. Agcelenidae. (II
Forreste og bageste spindevorter af næsten samme
HYDE TE | ARSEN RRS EDS SR ED EGER SES TE 5 Rot DE 20

Tibiæ og metatarser, især på 1. benpar, dorsalt
væbnet med en række lange, buede torne med
flere lignende, men kortere torne, mellem hver
0 FANE TIV ANN SR RØGEN VET RE Mimetidae (II).
Tibiæ og metatarser udenmsådanne formen SJ 0. 21.

33

21. 4. tarse med en ventral række af savtakkede

KEEL ED AA, FESD SRS JIN SAS TAS, 104 22:

4. tarse uden sådanne børster...... bit dd: 23.
BR > Karen BØR AES Poets rele as rn rt) Theridiidae (II).
Labium :med opsvulmet forrand… .… Nesticidae (II).

23. Lårene med en række dorsale trichobothrier, især
i den basale del. Hunnerne uden epigyn, og
hannernes bulber af en primitiv type
Tetragnathidae (II).
Lårene uden sådanne trichobothrier. Hunnerne
har epigyn, og hannernes bulber ikke primitive 24.
24. Clypeus af samme højde som forreste øjnes dia-
ET ERE RER rye FEEREN RR PRAE ER Argiopidae (IND,
Clypeus højere end forreste midterøjnes diameter 25.
25. 4. tibia med 2 dorsale torne. Hvis der kun er een
torn, da mindst een kort torn på 1. og 2. meta-

ne Nee rer ret polen SAADE Mn Linyphiidae (III).
4. tibia kun med een dorsal torn og alle metatarser
LE NE 157 y 7" EEN E RERENNESERRRE BIERS) ERE Erigonidae (III).

A. Cribellaterne.

Cribellaterne har foruden spindevorter en spinde-
plade (cribellum) samt et karteapparat (calamistrum).
Spindepladen sidder på bugsiden lige foran spinde-
vorterne. I sin hvilestilling er cribellum skjult i en
tværfold; men et svagt tryk på huden lige foran
tværfolden får spindepladen til at vippe op, så den
kan ses. Spindepladen er forsynet med flere tusinde
små spindetuber, og den er ofte tvedelt af en mid-
terliste uden spindetuber (fig. 18).

Karteapparatet består af een eller to rækker af
stive, tætsiddende, krumme hår, der sidder som
tænderne i en kam, men er krummet, så spidserne
vender bagud. Der sidder et calamistrum på hver af

3 Brændegård: Edderkopper

34

4. benpars metatarser (fig. 19). De voksne hanner sav-
ner eller har uudviklet cribellum og calamistrum.
Når dyret skal benytte cribellum, vippes det ved
muskelkontraktion op fra hvilestillingen og ligger nu
i plan med bugens overflade. Ud af de flere tusinde
spindetuber flyder der et sekret, der størkner til en

Fig. 18. Spindevorter og spindeplade (cr) af Amaurobius similis ?
fra bugsiden.

-—— — -
EET
es arr DELE

Imm.

Fig. 19. Venstre metatarse IV af Amaurobius similis med karte-
apparatet.

elastisk, klæbrig tråd. Alle disse tråde klæber sam-
men til et bånd, der gribes af karteapparatet på den
ene metatarse og føres bagud, hvor det fæstes til fire
tykke tråde, der: kommer. fra, spindevorterne,; Denne
bevægelse gentages i et meget hurtigt tempo, og foden
støttes under denne bevægelse, idet tarsaldelen glider
frem og tilbage på det modsatte, bagudrettede bens
metatarse. Disse kartebevægelser udføres skiftevis af
de to;'bagbén:

Da trådene fra spindepladen strømmer hurtigere
frem end støttetrådene fra spindevorterne,, vil, den
kombinerede tråd, der frembringes på denne måde,

35

komme til at ligne et rynkebånd eller en strimmel
tihven 'pibekrave… Da detto' yderste: støttetråde er
stærkt bugtede, får båndet en så kruset form, at det
ser ud, som om hele cribellumtråden var snoet. Disse
enkeltheder kan kun ses i mikroskop. For det blotte
øje eller i lup ligner denne kombinerede, klæbrige
cribellumtråd en flosset tråd med et blåligt skær
(Nielsen 1928 pp. 47—53, fig. 42, 104 og pl. II). Hos
Hyptidtes paåarådoxus) er;der-kun to støttetråde,
de midterste, hvortil det klæbende cribellumbånd
fæstes i regelmæssige folder.

Cribellaterne er, ikke: primitive. spindlere. Det. er
tværtimod højt specialiserede former, og i systema-
tisk henseende udgør de næppe nogen enhed. Betrag-
ter man dem fra et økologisk synspunkt, er Ulobori-
derne specialiserede hjulspindlere. Dictyniderne er
rørspindlere, der synes"at 'stå Ageleniderme nær=
mest. Eresidernes. fangstbiologi. er i praksis som
Atypidernes; men i systematisk henseende er der
ikke tale om nogen nærmere tilknytning, og de an-
bringes i hver sin underorden.

I Dunmark har éribellaterne repræsentanter fra de tre
familier: Eresidae, Dictynidae og Uloboridae.

2. Familie Eresidae.

Eresus Walckenaer 1805.

Feorkroppen. ser. næsten rektangulær .med stærkt
afrundede hjørner. Rygfure savnes. Hoveddelen er
stærkt konveks, højere og lidt bredere end bryst-
delen... Øjnenes. stilling: og "størrelse ses af fig. 20.
Pandebåndet (Clypeus) meget smalt med en lille
nedad rettet spids mellem mandiblernes basaldel.
Disse er robuste, uden tydelig klofure; men apicalt og

3+

36

foran kloen findes en tand og en tæt scopula. Ster-
num er lang og smal. Underlæben er meget længere
end bred. Benene er korte og kraftige. Tarserne har
3 kløer. Hunnens palper har een klo. Spindepladen
er: tvedelt.

Kun een art kendes fra Danmark.

EJhiger (Petagna 1787):
(Eresus' niger L.ocket- &”Millidge 1957 p. 507 18.775749)

Q: 10—15 mm lang, rygskjoldet ca. 4,5 mm bredt. Den
voksne hun og de unge dyr af begge køn er beklædt med en
fløjlssort hårklædning isprængt enkelte hvide hår. Apicalt på
hvert af benenes og palpernes led findes en smal ring af hvide
hår. Mandiblernes forside er tæt behåret. Epigynet som fig. 21.

å: 7—10 mm lang, rygskjoldet 2,8—3,5 mm bredt. Næsten
hele bagkroppens overside er beklædt med et skarlagenrødt
skaberak af tætsiddende hår, skarpt afgrænset mod de sorte

Imm.
Fig. 20. Hoveddelen af Eresus Fig. 21. Eresus niger
niger og øjnenes placering. 2: Epigynet.

Imm.

Fig. 22. Eresus niger g: Højre palpes tarse fra ydersiden.

37

sider, og et lille, sort, trekantet parti bagest på ryggen. I det
røde skaberak findes tre par kulsorte pletter, hvoraf de to
bageste er meget små. "Disse sorte pletter er kantet af en
tynd rand af hvide hår. På siderne af rygskjoldets brystdel
findes også en del skarlagenrøde hår. Palpen som fig. 22. De
apicale hvide ringe på benenes led er meget bredere end hos
hunnerne og tarser og metatarser er næsten helt hvidklædte.

Eresus niger holder især til på sydskråningen af lyngbak-
ker. Hvor der her er en næsten nøgen plet, finder man gerne
dens spind under lynggrenene på plettens nordlige rand, hvor
den største varmegrad findes. Her har den sin retræte, et
indtil 10 cm dybt og c. 1 cm vidt rør, gravet ned i den sandede
jord og udforet med spindelvæv, så det ikke skrider sammen.
Over jorden udvider røret sig til en tragtformet pose, der
strækker sig hen over jorden, så retræten, i hvis åbning spind-
leren sidder, er dækket. Dette fangnet holdes udspilet ved
hjælp af cribellumtråde, fæstet til lyngens grene.

Når et insekt bliver hængende i cribellumtrådene, griber
spindleren det, idet den stikker sine giftkroge gennem nettet
og haler det af giften lammede bytte ned i retræten, hvor det
udsuges. Efter måltidet bæres byttets hudskelet op og an-
bringes uden på fangnettet. Det ses derfor let, at dens bytte
især er biller. Myrer og andre insekter kan dog også findes
det.

E. niger kendes her i landet kun fra Jylland. Nord for
Limfjorden er den dog aldrig fundet; men den er kendt fra
Mors.

3. Familie Dictynidae.

Rygskjoldets hoveddel er bredt og mere eller min-
dre ophøjet. Brystdelen har en rygfure. Øjnene sid-
der i to rækker, og sideøjnene sidder så tæt sammen,
at de næsten berører hinanden. De forreste midter-
øjne er i almindelighed mørkere end de øvrige, som
er perleglinsende hvide. Kun de forreste midterøjne
er dagøjne, de øvrige natøjne.

Mandiblerne er kraftige, og grundleddet forsynet
med en basal, lateral condyle. På klofurens forreste
og bageste rand findes een eller flere tænder.

38

Benene er kraftige, omtrent lige lange, og tarserne
har tre kløer. Hunnens palpe er væbnet med een klo.

Der er et tydeligt mellemrum mellem de forreste
spindevorters basis. Spindepladens forreste rand er
svagt buet, den bageste ret. Cribellum' er oe pre
delt (59.18):

Oversigt over slægterne.
1. 10—15 mm store dyr. Hunnernes calamistrum be-
står af 2 rækker børster (fig. 19)
1: Amaurobius (p:"38):
Små, .dyr,… 4symm el, mindre, Calamistrum består
kun af. cen rælkebørster shit hardisk 2:
2. Tarser og metatarser uden trichobothrier
2. Dictyna (p. 44).
Tarser og metatarser, i det mindste på 4. benpar,
forsynet med. friehobothriek is rr te Ja 32
30, Forreste midterøjne”meéget mindre end» forreste
EET Se EEN 5. Latwrys (pøsSSk
Forreste midterøjne enten lig el. kun lidt mindre
end forreste sideøjne. solinak dm Årg enng lp. 35).

1. Amarrobius C. £. Koh 1537:

Rygskjoldets hoveddel tydeligt afgrænset fra bryst-
delen, men kun lidt forhøjet. Hovedet har næsten
parallelle sider, og øjefeltet er smallere end hovedets
front. 1. øjerække er:ret eller næsten ret. 2. øjerække
er procurv, og alle øjnene af næsten samme størrelse.
Clypeus er:af; højde med: eller lidt højeresénd forreste
midterøjnes ;diameter, Rygfuren og de radiære;mu=
skelstriber er tydelige.

De mørke mandibler er robuste: og rette, Deres
frontale profil er konveks og basalt puklet. Der er
tre eller fire tænder på hver af klofurens rande; men

39

den forreste rand er skjult af en tæt scopula. Hunnens
palper ender med en kamformet klo. Maxillerne er
Parallelle! "Underlæben' er længere” end” bred, "og i
spidsen indbugtet.

I deres normale stilling berører 4. coxæ næsten hin-
anden. Alle tarserne er forsynet med en række .dor-
sale trichobothrier.

Calamistrum består af to rækker børster (fig. 19),
og cribellum er'fvedelt (AFTEN:

De mørke pletter på bagkroppens dorsalside dan-
ner en karakteristisk tegning (fig. 23), der dog hos
den mørkere A. ferox er noget utydelig.

Arter af denne slægt er natdyr, der om dagen skjuler sig i
sprækker og huller. Fra deres skjul fører eet eller flere retræte-

5mm.
Fig. 23. Amaurobius fenestra- Fig. 24. Amaurobius fenestra-
lis $: For- og bagkrop. lis 2: Epigynet.

Imm. | 05 mm.

Fig. 25. Amaurobius fenestralis Fig. 26. Amaurobius similis
g: Højre palpe fra ydersiden. 2: Epigynet.

40

rør ud til omverdenen, hvor fangnettet er udspændt, så det
slutter sig til overfladen. Fangnettet er kun lille i forhold til
dyrets størrelse (Nielsen 1928 fig. 107—113 og 1932 fig. 11).
Nettet, der er klæbrigt, har et fnugget udseende, og hvis det
ikke er tilsmudset af støv, giver cribellumtrådene det en blå-
lig, svagt iriserende glans.

Fra Danmark kendes tre arter.

Fig.

N) rn, 7
"ar PAR, ad,

Imm.

Fig. 27. Amaurobius similis $: Højre palpe fra ydersiden.

Q5mm. Imm.
28... Amaurobius ferox Fig. 29. Amaurobius ferox
2: Epigynet. g: Højre palpe fra ydersiden.

Oversigt over arterne.

Forreste midterøjne mindre end bageste. Palpens
tibia med 2 apicale apophyser (fig. 29)
3. ZA/Terox-(p. 43).
Forreste midterøjne større end bageste. Palpens
tibia med 3 apicale apophyser 22 SALDI AR 3.
Den øvre apophyse trukket ud i en lang, slank
krog AASEN 35 RES, BLÅ 2. A. similis (p. 42).

41

Den øvre apophyse ender i en stump, udadkrummet
spids 1 Led atiddt ulve s 1. A. fenestralis (p. 41).
4. Forreste midterøjne mindre end bageste, epigynet
bom ig BN50, 5. bæresele SLA terom(p: 43).
Forreste midterøjne større end bageste. sans. 5.
5. Epigynets plade fortil stærkt indsnævret (fig. 26)
2. ÅA. similis (p. 42).
Epigynets plade bredest fortil (fig. 24)
1:sÅå. fenestrakis(p 41).

1, ;A;ferestralis (Stroem. 1768).
(Ciniflo fenestralis Locket & Millidge 1951 p. 54, fig. 22.)

2: Kroppen 7—8 mm lang, carapace 2—2,5 mm bred. Øje-
feltet er rødbrunt; men bagtil bliver rygskjoldet lysere, så
det bagest er helt gulbrunt. De radiære muskelstriber på
thoraxdelen, hovedets grænselinie og rygfuren er mørkere end
de omgivende dele af carapace.

Hvert øje er omgivet af en smal, sort ring, der for de bageste
midterøjnes vedkommende er ovale, og hos sideøjnene er par-
vis sammensmeltede. Forreste rækkes øjne er størst. Midter-
øjnene danner et trapez, der er smallest fortil, men lige så
langt som det bagtil er bredt. Afstanden mellem de forreste
midterøjne er mindre end øjnenes diameter, medens afstanden
mellem de bageste er dobbelt så stor som øjnenes diameter.
Afstanden mellem midterøjnene er i begge rækker mindre end
afstanden mellem midter- og sideøjne. Afstanden mellem side-
øjnene er lig bageste øjes radius.

Mandiblerne er mørkebrune og har 3 tænder på begge klo-
furerande. Kæber og underlæbe er lysebrune med hvide
spidser. Sternum er 1!/, gang længere end bred. Fortil er det
lige afskåret og bagtil forlænget med en kort, stump spids
mellem de bageste hofter.

Hofter og Hofteringe er gulbrune. Benenes øvrige led er
mørkere og tarserne mørkest. Palperne og de to første ben-
par er mørkere end de øvrige ben. Femur, tibia og metatarse
på alle ben har hver 3 mørke ringe. Metatarse I er så mørk,

42

at ringene næsten skjules. Femur, tibia og metatarse på alle
ben er udstyret med spinkle, sorte torne.

Hele legemet er beklædt med spredtsiddende, korte hår,
der er mørkest på cephalothorax.

Bagkroppens hudfarve er hvidgul. Bug og sider er marmo-
reret med mørkegråt, og dorsalt findes en karakteristisk sort
tegning (fig. 23). Den dorsale hudfarve har en rødlig tone,
der snart forsvinder på døde dyr.

Epigynet (fig. 24) har i midten en fortil bredest plade.
Bagest er den lys rødbrun, men forrest næsten sort.

gå: Kroppen 6—7 mm lang, carapace 2,5—3 mm bred. Den
er lysere end 2. Carapace er mere elliptisk, fordi grænsen mel-
lem hoved- og brystdel ikke er så tydeligt markeret i randen.

Mandiblerne er spinklere end hos 2, og der er 5 tænder
på forreste klofurerand, men kun 3 på bageste. Benene er
forholdsvis længere end hos 2.

Fig. 25 viser palpen, der apicalt på tibia har 3 ydre apo-
physer. Den øvre er udadbøjet i spidsen. Den nedre er ret.
Inden for den korte, midterste apophyse sidder en mørk,
kegleformet knude. På tibias inderside findes en fjerde, kort
apophyse med afrundet spids. Den skimtes på fig. 25.

Arten er almindelig i hele landet, og det er en af Danmarks
almindeligste kartespindlere. Den forekommer både i det fri
og i huse, hvor dens karakteristiske spind røber dens tilstede-
værelse. Den er almindeligt forekommende i ældre stråtages
tagskæg. Voksne dyr kan findes hele sommerhalvåret.

2… Å. similis (Blackwall 1861).
(Ciniflo similis Locket & Millidge 1951 p. 55, fig. 20, 22.)

2: Kroppen 10—12 mm lang, carapace 3—4 mm bred. Ligner
meget A:fenestralis; som "densafviger fra bed ativære DE
tydelig større. Desuden er afstanden mellem forreste midter-
øjne lidt større end øjnenes radius. Der er 4 tænder på man-
diblernes forreste klofurerand og 3 på bageste.

Den er lysere end A.fenestralis, og den dorsale rødlige
farve på bagkroppen savnes vistnok altid. Den voksne 2

43

kendes sikrest på epigynet (fig. 26), der er mindre end hos
A. fenestralis. Dets midterplade er lysebrun og fortil stærkt
indsnævret.

å: Kroppens længde 7-9 mm, Carapace 2,5—3,5 mm bred.
Den er lysere end hunnen. Den har ligesom denne 4 tænder
på forreste klofurerand og 3 på bageste. Den voksne & ken-
des sikrest på palpen (fig. 27). Denne har ligesom A. fenestra-
lis 3 ydre apophyser, hvoraf den øverste er stærkt krummet
og trukket nd'ien lang, tynd spids. Den nederste er'eirkelfor-
met udvidet i spidsen. Bag den lille midterste apophyse fin-
des en kegleformet, mørk knude, der er kraftigere end hos
A. fenestralis. Den imdre apophyse er meget lille.

Arten forekommer på lignende lokaliteter som A. fene-
stralis. Den synes dog især at foretrække udhuse, hvor man
kan træffe den i vinduesrammer eller under tagskægget, hvis
taget er tækket med tegl eller tagpap. Den er dog også fundet
i-huller i mure,

I Danmark er den ikke nær så almindelig som A. fene-
stralis. Den kendes fra spredte forekomster på Bornholm,
Christiansø, Sjælland, Fyn (Lundeborg) og Jylland (Horsens,
Bommerlund).

avr Abberox4Walckenaer 1830):
(Ciniflo' ferox Locket"&-Millidge-7951 p. 55); fe: 22.)

Q: Kroppen 11,5—14 mm lang, carapace 3,5—4,5 mm bred.
Fra de to foregående arter adskiller den sig ved, at forreste
midterøjne er mindre end bageste. Mandiblernes bageste klo-
furerand hars2; tænder; forreste: 5; ;Sternum er ca17/ gange
længere end bred. Benenes inderste led er lysebrune og de
ydre brune, men uden mørke ringe.

Bagkroppen er sortegrå, og hårklædningen giver den en
silkeagtig glans. Den karakteristiske dorsale tegning er noget
utydelig. På dorsalsidens bageste halvdel er der en dobbelt-
række aflange, skråtstillede lyse pletter. Bugsiden er prydet
med 4 længderækker af lyse pletter. Epigynet (fig. 28) er stort
med en karakteristisk formet gulbrun midterplade.

åg: Kroppens længde 10—11,5 mm, carapace 4—4,2 mm bred.

44

Den er farvet som hunnen; men den dorsale tegning er tyde-
ligere. Den har længere ben, og carapace er mere elliptisk.
Mandiblernes bageste klofurerand har 2 tænder, den forreste 4.

Palpens tibia (fig. 29) har kun 2 ydre, apicale apophyser;
men mellem dem er tibias rand forlænget med en i randen
takket, mørk plade, der er rettet skråt indad mod tarsen.
En indre apophyse savnes.

Her i landet synes arten kun at være almindelig på Born-
holm, hvor den ofte træffes i stengærder, dækket med jord
på den ene side. Den er også fundet på Christiansø. I Køben-
havn og enkelte andre byer (Nykøbing Sj., Maribo, Horsens
og Randers) er den fundet i kældere. I modsætning til de to
foregående arter træffes den kun, hvor der aldrig bliver. helt
udtørret.

Voksne dyr er fundet fra maj til juli. De unge dyrs sidste
hudskifte finder antagelig sted sidst i september og i oktober
(Nielsen 1928 p. 179), hvorefter de overvintrer som køns-
modne dyr.

2. Dictyna Sundevall 1833.

Små spindlere, der højst er 4 mm lange. Carapaces
hoveddel er tydeligt højere end brystdelen. Rygfuren
er kun svagt udviklet. Carapace er udstyret med lyse
hår, ordnet i 4—5 rækker, der udstråler fra partiet
nærmest rygfuren og strækker sig til hovedets front
(fig. 30).

Øjnene er af næsten ens størrelse. 1. øjerække er
ret, 2. er procurv. Afstanden mellem øjnene er ret
stor og næsten ens. Sideøjnene er ikke sammenstø-
dende, men dog ret nær hinanden. Clypeus er mere
end dobbelt så høj som de forreste midterøjnes
diameter. Tarser og metatarser er uden trichobothrier.
Cribellum er enten udelt eller utydeligt delt.

Alle kendte danske arter har mørkebrunt carapace.
Dorsalt på bagkroppen findes mørkebrune pletter,

45

der danner karakteristiske figurer. Hos hannerne er
mandiblernes indre rande stærkt konkave, men yder-
randene konvekse. Tarsen på hannens palpe er drejet
90” om sin længdeakse, så bulben vender indad, og
cymbiums dorsalside udad. Bulberne hos de forskel-
lige arter ligner hinanden meget (fig. 31 og 39). Spid-

Imm.
Fig. 30. For- og bagkrop Fig. 31. Dictyna arundinacea gg:
af Dictyna arundinacea. Højre palpes tarse fra indersiden.

sen af konduktoren, der er formet som den yderste
vinding på en proptrækker, rager uden for cymbiums
nedre, basale rand. Denne spids varierer en del i
tykkelse og længde hos de forskellige arter.

Hunnerne er vanskelige at bestemme til art. Dels
kan den dorsale bagkropstegning variere en del hos
den samme art, og dels er deres epigyn så svagt
sclerotiseret, at det kan forandre sig næsten til uken-
delighed ved skrumpning, når dyret er opbevaret
længe i 70 0/, alkohol. Samtidig bleges bagkropsteg-
ningen ofte så stærkt, at den næsten helt forsvinder.
På nyfangede hunner frembyder epigynets form en
ret pålidelig artskarakter.

Her i landet kendes 5 arter.

46

Oversigt over arterne.

Palpens korte tibialapophyse er midtstillet

SD Fa tes DR

Palpens tibialapophyse er længere og anbragt basalt
Tibialapophysen er lige så lang, som tibia er tyk

4. D. uncinata (p.

Tibidkpophyssener kortere 253%, + sinde ler
Tibialapophysen er halvt så lang som tibia er tyk

DE utydehe bvespidset: SMAG 2—Dpusm ak ip:

Tibialapophysen er kortere og tydelig tvespidset
Tibialapophysen, der hælder lidt fremad, er så
lang som ”/, af tibias tykkelse

ll Dsarundinraeea (p

Tibialapophysen er opret og næsten halv så lang

søn tiblas tykkelse LONE 3. D major (pp

Epigynets-midterkøl erymeget smalle re

Epigynets midterkøl er cirka halvt så bred som en
BE Free SKS EAN SER REE AE ANSER ANER SUS ARNESEN

Epigynets gruber er næsten cirkeirunde

i Dar dk ace tp.

Epigynets gruber har et bønneformet omrids

2 DD pus

Epigynets midterkøl højst halvt så bred som en

BE GRIBER LE sons pelsen 5 sDuymajor de

Epigynets midterkøl mindst lige så bred som en
PETE ØRE hy v LISTE hen I SOREN ERP ER SENSE TEMESSEERE EDR NES SSG ESS
Epigynets gruber er næsten cirkelrunde

>». J. latens (i

Epigynets grube er af et mandelformet omrids

4 D/untinata (p:

47

1.43: arundinacea(£2/1758):

(Dictyna arundinacea Locket & Millidge 1951 p. 58,
fig. 23, 24, 25.)
roen” "35 mm ang, Carapate”g "LT mm "bred.
Carapace og mandiblerne er dybt mørkebrune. Maxiller, la-
bium og sternum lidt lysere. Hele forkroppen er sparsomt be-
klædt med hvide hår. Benene er lysere brune; men tarserne
er mørkere, især i spidsen, aftagende indtil midten. 4. tarse

Fig. 32. Dictyna arundinacea Fig. 33. Dictyna arundinacea g:
2: Epigynet. Højre palpes tibia fra ydersiden.

kan være helt mørkfarvet, og så er spidsen af metatarsen det
også.

Pletterne, der danner bagkroppens dorsale tegning (fig. 30),
er mørkebrune, ofte med et gråligt skær. Den laterale marmo-
rering og det brede ventrale længdebånd er af samme farve.
Spindevorterne brune. Cribellum udelt. Bagkroppens hår er
dels lyse, dels brune, de brune talrigst på de mørke felter.
Epigynet består af to næsten cirkelrunde gruber, adskilt ved
en meget smal køl (fig. 32). Lange, tætsiddende hår skjuler
ofte epigynets former.

gg: Kroppen c. 3 mm tang, Ccafapace e. 1.1 mm bred. Fafve
og bagkropstegning som hos hunnen. Palpens tarse stor, lige
så bred som lang, og det snoede parti af konduktoren, der rager
uden for cymbium, er meget tykt (fig. 31). Palpens tibialapo-
physe er kort, så lang som ”/, af tibias tykkelse, tydeligt tve-
spidset og hældende fremad (fig. 33).

48

Det er vor almindeligste art af denne slægt. Den træffes i
det fri, hvor den spinder sit net i toppen af græs eller lyng
og i spidsen af såvel friske som visne kviste (Nielsen 1928
p. 194—199, fig. 115—119). Den er sikkert almindelig i hele
landet. Nord for Limfjorden kendes den kun fra Skagen,
hvor prof. Schiødte har taget 3 eksemplarer. Det må vel
skyldes en tilfældighed, at arten endnu ikke er fundet på Fyn,
det Fynske Arkipelag og Lolland. Den kendes derimod fra
talrige fund på Bornholm, og Læsø.

2. D.pusilla Thorell 1856.
(Dictyna pusilla Locket & Millidge 1951 p. 59, fig. 23, 24, 25.)

Q: Kroppen c. 3,1 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. D.
pusilla er lidt mindre end D. arundinacea. Det kan ofte
være vanskeligt at kende de 2 arter fra hinanden. Carapaces
brystdel, labium og sternum er mørkebrune, medens hoved-
delen, mandibler og maxiller er lysere. Hofter og hofteringe
er ligesom patella lysebrune på alle ben, 1. og 2. benpars lår
er helt brune, 3. og 4. benpars lysere i den basale del. 1., 2.
og 3. tibia er brune, 4. tibia har kun 2 brede brune ringe.
Alle metatarser er brune med apicale, mørkere ringe. Tarserne
er lysebrune, men især på tarse 1 og 2 mørkere i den apicale
halvdel.

Bagkroppens dorsaltegning kan ligne D.arundinaceas
meget, men afviger ved at være rødlig brun. Dorsaltegningen

Rummer]

7 mm. 05mm. Q2mm.

Fig. 34: Dictyna Fig. 35. Dictyna pusilla 2: Fig. 36. Dictyna

pusilla 9%: Bag- Epigynet med de stærkt pusilla g: Højre

kroppens dorsal- pigmenterede omgivelser. palpes tibia fra
side. ydersiden.

49

er dog ofte nøget reduceret, og tit. består syden kun af den
næsten rektangulære hjerteplet (fig. 34). Siderne er helt brune,
og deres øvre noget flammede kanter strækker sig op over
randen af dorsalsiden og indrammer den. Grundfarven er
gulbrun. Ventralbåndet er uregelmæssigt og ikke så ensartet
brunt som hos foregående art. Epigynet har to små, ovale
lidt bønneformede gruber, adskilt ved en smal køl. Epigynets
omgivelser danner et karakteristisk, stærkt pigmenteret om-
råde (fig. 35). Cribellum er udelt.

å: Kroppen c. 2,8 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. Farve
og bagkropstegning som hos 9, men gennemgående lysere.
Palpens tarse er slankere end hos D.arundinacea og det
snoede parti af konduktoren spinklere. Dens basale tibialapo-
physe er halvt så lang, som tibia er tyk, og utydelig tvespidset
(fig. 36):

Arten er kun fundet få steder i landet: Søndermarken,
Geel Skov, Ruderhegn (Sjælland), Orehoved og Resle Skove
(Falster), Skovmøllen (Fyn), Silkeborg, Hald (Jylland). Den

lever på lave plante- og buskvækster. Kønsmodne dyr er
fundet forår og sommer.

dkk major Menge, 1869;
(Dictyna major Løcket &/Millidge-1951:p;;60, fig; 23, 25.)

Q: Kroppen ec: 3,9 mm lang, carapace c. 1,1 mm bred. D.
major er helt igennem lysere end de to forannævnte arter.
Carapace er ensfarvet brun ligesom mandibler og maxiller.
Labium er lidt mørkere, og sternum har mørkere rande.
Benene er lysebrune, tarserne uden et mørkt apicalt parti;
men femur og tibia har svage, brune ringe.

Hunnen kan som regel med sikkerhed artsbestemmes ved
hjælp af den dorsale bagkropstegning, hvis hjerteplet bagtil
ender i tre spidser (fig. 37). Bagkroppens sider er bruntmarmo-
rerede; men den lyse bundfarve dominerer. Ventralbåndet
erureét- regelmæssigt, og 1 dem: forreste - halvdel: findes: topar
lyse. pletter” Forreste "og "bageste plet 'på hver -side. ér forf
bundet. med 'en lys stribe. Det brede epigyn (fig. 38) har to
ovale gruber, hvis rande kun er tydeligt markeret ind mod

4. Brændegård: Edderkopper

50

Fig. 37. Dictyna major 9: Fig. 38. Dictyna major 9: Epigynet.
Bagkroppens dorsalside.

Q5mm. 0Q,2mm.
Fig. 39. Dictyna major åg: Højre Fig. 40. Dictyna major g: Høj-
palpe fra indersiden. re palpes tibia fra ydersiden.

den adskillende køl, der er ret smal, højst halvt så bred som
en af gruberne. Cribellum er udelt.

å&: Kroppen c. 2,8 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. I
farve afviger den fra hunnen ved, at benene er uden ringe;
lårene er dog mørkere end de øvrige led. Bagkroppens dorsale
tegning kan være utydelig. Palpen (fig. 39) afviger fra de
foregående arters ved, at det snoede parti af konduktoren er
meget spinklere. Tibialapophysen er tydeligt tvespidset lige-
som hos D.arundinacea, men opret og knap så lang som
tibias halve tykkelse (fig. 40).

D. major kendes kun fra to lokaliteter her i landet:
Bornholm, hvor H. J. Hansen i juli 1883 fandt 19 syd for
Hasle, og Møen, hvor E. Nielsen på Ulvshale i juni 1925 fandt
9 $J og 19, der løb i sandet på klittens yderside.

Hannerne skal man især træffe løbende på tørt, varmt sand
ved sø- og strandbredder, medens hunnerne med deres æg-
spind skjuler sig under tørre tangstumper eller visne blade.

ol

4. D. uncinata Thorell 1856.
(Dictyna uncinata Locket & Millidge 1951 p. 61, fig. 24, 25.)

2: Kroppen c. 2,9 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. Ho-
veddelen af carapace er lysere brun end brystdelen. Mandibler
og maxiller er lyse som hovedet, labium mørkere ligesom
sternum, der tillige er glinsende. Benene er gulbrune undta-
gen lårene, der er brune.

Fig. 41. Dictyna uncinata 9%: Bagkroppens dorsalside.

Den dorsale bagkropstegning er mørkebrun og adskiller
sig fra D.arundinacea's ved, at hjerteplettens rande er
meget uregelmæssige, og at den laterale marmorering stræk-
ker sig ind over de lyse flader på hjerteplettens sider (fig. 41).
Ventralbåndet er ret utydeligt. Epigynets gruber er smallere
eller bredere mandelformet, kølen kan variere i bredden, men
er altid lige så bred eller bredere end en af gruberne og smal-
ner af bagtil (fig. 42). Bagkroppens hårbeklædning er mørke-
brun. Hårene sidder tæt på de mørke partier, meget spredt
på de lyse. Cribellum er udelt.

gå: Kroppen c. 2,6 mm lang, carapace c. 0,9 mm bred.
Carapace, mandibler, maxiller og labium som hos 9%, men
lidt mørkere. Sternum er især mørkere ud mod randen, og
herfra strækker sig svage, mørke stråler ind mod midten.
Benene er mørkere end hunnens, idet tibia og metatarse er

AX

52

svagt brune. Bagkroppen sortebrun og så mørk, at bagkrops-
tegningen næsten skjules. Hannen kendes lettest på, at pal-
pens tibialapophyse, der er utydeligt tvespidset, er lige så
lang, som tibia er tyk (fig. 43).

Her i landet er D. uncinata kun fundet i København
og dennes omegn (Islev, Kongelunden, Ledøje). Angives at

Fig. 42. Dictyna uncinata Fig. 43. Dictyna uncinata
?: Epigynet. g: Højre palpes tibia fra
ydersiden.

forekomme på lignende lokaliteter som D. arundinacea,
men hos os dog især fundet på plankeværker og mure (Nielsen
1928 fig. 121). Kønsmodne dyr er fundet forår og sommer.

>: UD. fatens (Fabricius ;1778).
(Dictyna latens Locket & Millidge 1951 p. 62, fig. 25.)

Q: "Kroppen ve: 3,7 mm ling, carapåce "'c.0;/5 mom "bred
Carapace, mandibler og sternum er sortebrune. Maxiller og
labium er også sortebrune, men har lyse spidser. Metatarserne
er lysebrune, benenes øvrige led sortebrune. Bagkroppen er
sort eller sortegrå, hvorfor de mørke tegninger er helt eller
næsten usynlige. Hele dyret er beklædt med hvide eller hvid-
grå hår. Epigynet (fig. 44) har to næsten cirkelrunde gruber,
adskilt ved en lys, næsten hvid køl, oftest lige så bred som en
af gruberne, i enkelte tilfælde smallere og kan nærme sig den
halve bredde. Den mørke farve, de hvide hår og den brede,

53

hvide epigynkøl gør bestemmelsen forholdsvis let. Cribellum
er tvedelt.

gå: "Kroppen cc. 2,6 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred.
Carapace, mandibler, labium og sternum er brune, maxillerne
og den apicale del af mandiblerne lysebrune. Palper og ben
er også lysebrune, undtagen lårene der er mørkere brune.
Bagkroppen er sort eller meget mørk, men ellers er hannen
lysere end hunnen. Dens hårbeklædning er også hvid. Palpens

sig: >= ;
Q25mm.

Fig. 44. Dictyna latens 9: Fig. 45. Dictyna latens g:
Epigynet. Højre palpes tibia fra yder-

siden.

tarse er slankere end hos de foregående arter, og tibialapo-
physen (fig. 45) er kort og sidder midtvejs på tarsen.

På Bornholm, hvor arten er fundet på flere lokaliteter
(Melsted, Gudhjem, Slotslyngen og Allinge), lader den til at
være ret almindelig. I den øvrige del af landet synes forekom-
sten at være sporadisk: Sjælland (Stigsnæs), Møen (Ulvshale),
Lolland (kun eet fund), Jylland (Vorsø i Horsens Fj., Mols).
Den træffes på lignende lokaliteter som D. arundinacea
(Nielsen 1928, fig. 120). Ægkokonen er lyseblå. Det angives,
at arten er kønsmoden forår og sommer; men hos os er den
kun fundet om sommeren. H. J. Hansen har fundet den i Al-
linge så sent som ”/, 1883.

3. Lathys Simon 1884.

"Karakteristisk for denne slægt er den meget lave
clypeus, der kun er halv så høj som forreste sideøjnes
diameter, samt ved at de forreste midterøjne er meget
mindre end de andre øjne. Carapaces hoved- og brystdel

d4

er af -samme” højde; 1 øjerækker er ret) 2 procerN
Cribellum er udelt og calamistrum består kun af en
enkelt række børster. Benenes tarser er udstyret med
trichobothrier, og apicalt på metatarserne findes en
lang trichobothrie, der ses tydeligst på 4. benpar. På
benenes patella og ved basis af tibia findes nogle
spinkle torne. Hannernes mandibler er rette og gift-
krogene lange.

L. humilis (Blackwall 1855).
(Lathys humilis Locket & Millidge 1951 p. 65, fig. 28.)

Q: Kroppen”c' 2,6 mm lang, carapace c.0,7mm. bred.
Carapace er lysebrun med enkelte sorte, børsteagtige hår.
Hoveddelen har en karakteristisk mørk marmorering og bryst-
delen radiære, kileformede striber (fig. 46). De svagt marmore-
rede mandibler er, ligesom maxillerne, lysere end carapace.
Labium og sternum er af samme farve som carapace; men
labium har en hvid spids, og sternum, der er beklædt med
sorte. hår, er mørkere ud mod randen. Benene er gulbrune

Fig. 47. Lathys humilis
2: Epigynet.

Fig. 46. Lathys humilis 2: For-
og bagkroppens dorsalside.

dd

med mørke ringe og beklædt med lange, lyse hår. Bagkrop-
pen er beklædt med lyse hår og har en lys, gulbrun bundfarve
med en mørk, dorsal tegning, der kan variere en del. Hele
dyret har en grønlig tone, der forsvinder, når dyret opbevares
længere tid i sprit. Cribellum er udelt, og calamistrum består
kun af 10—11 børster. Epigynet (fig. 47) består af to gruber,
der kun forrest og lateralt er skarpt afgrænset af en smal,
stærkt sclerotiseret rand.

&g: Kroppen c. 2 mm lang, carapace c. 0,7 mm bred. Den
ligner hunnen, men er mørkere. Bagkroppen kan være næsten

Q5mm.
Fig. 48. Lathys humilis g: Højre palpes yderside.

helt sort på ryg og sider. Palpen (fig. 48) har en kraftig apical
apophyse på patella. Den snoede del af konduktoren er lang
og slank som vindingerne i et vridbor. Den rager lige opad
og støtter sig til tibia, så den let kan antages for en tibialapo-
physe.

Arten er her i landet kun kendt fra Sjælland (Fortunens
Indelukke, Asserbo og Tystofte ved Skælskør). Kønsmodne
åd er fanget med ketsjer i bundvegetationen under egene i
Indelukket sidst i maj og først i juni. 929 med ægspind er fun-
det under barkskæl i juni og juli.

4. Argenna Thorell 1870.

Clypeus er ret smal. De forreste midterøjne er altid
lidt eller noget mindre end de øvrige (mindst halvt
så store som forreste sideøjne). Både tarser og meta-

26

tarser er forsynet med trichobothrier, der på meta-
tarserne sidder apicalt. Forreste øjerække er ret eller
svagt procurv.

Oversigt over arterne.

1. Afstanden mellem forreste midterøjne næsten lige
så stor som afstanden mellem bageste midter-
BRET AAN GE, BORGERE i Je ME RE! T. AJ paetmla pp 56)
Afstanden mellem forreste midterøjne kun halv
så stor som afstanden mellem de bageste
2. Å,subnisra (p:58);

1. Å, patula. (Simon. 1874).
(Protadia patula Locket og Millidge 1951 p. 68, fig. 29.)

2: Kroppen c. 3,2 mm lang, carapace c. 0,9 mm bred. Ba-
gest er carapace lys gulbrun, fremefter bliver farven mørkere.
Hoveddelen er mørkebrun; men mellemrummet mellem de
forreste midterøjne er sortebrunt. Rygfuren utydelig; men
der er tydelige mørke, radiære muskelstriber og en bagest
svag, fremefter tydelig mørk midterlinie. Denne er udstyret
med en række korte, sorte børster, der lidt bag midten af-
sluttes med to korte tværrækker af lignende børster. Den
forreste tværrække har 3 tætsiddende børster, den bageste 4.

Den bageste øjerække er ret, øjnene af ens størrelse, og af-
standen mellem dem lidt større end øjnenes diameter. For-
reste øjerække er svagt procurv, og midterøjnene lidt mindre
end sideøjnene, der er af samme størrelse som de 4 bageste
øjne. Afstanden mellem de forreste midter- og sideøjne som
midterøjnenes diameter; men afstanden mellem midterøjnene
lidt større. Afstanden mellem forreste midterøjne næsten lige
så stor som afstanden mellem bageste midterøjne. Clypeus er
lige så høj som forreste sideøjnenes diameter.

Mandiblerne er mørkebrune med 2 små tænder på forreste
og bageste klofurerand. Maxillerne er dobbelt så lange som
brede, lysebrune med hvide spidser og mørke yderrande.

7

Underlæben farvet som maxillerne og kun lidt længere end
bred. Sternum er lige afskåret fortil, bagtil med en afrundet
spids mellem de bageste hofter. Dens farve er lysebrun,
mørkere ud mod randen, og den er ligesom benene beklædt
med korte, mørke hår. Benene er lysebrune med utydelige,
mørke ringe. På alle benenes tibia, metatarse og tarse findes
en lang trichobothrie.

Bagkroppen er lysegrå, beklædt med korte, mørke hår og

Wa LØJ ESS NÆ VÆG UD cs za,
vig: FS ANNÆ ESKE YT: RS
(7 mn NOVA Bx. | FÅ BIN

ng LE ENE

Imm.
Fig. 49. Argenna patula 9: Epigynet.

forsynet med en lys, dorsal tegning, hvis mønster har lyse-
brune hår. Forrest består dorsaltegningen af 2 par noget af-
rundede pletter med mindst afstand mellem de bageste. De
2 pletter på samme side er utydeligt forbundet med hinanden.
Bag disse findes 4 vinkelbånd, hvis frie ender er cirkelformet
udvidet. De 2 bageste vinkelbånd er noget utydelige.

Epigynet har to runde, utydeligt afgrænsede gruber, hvis
midte er dækket af mørke; krumme; og tiltrykte hår: Fra
grubens centrum udgår to brede radier af lignende hår.
Gruberne adskilles af en forholdsvis smal, hårklædt køl (fig.
49).

Omkring epigynet findes et karakteristisk, skjoldformet
felt, dannet af tætsiddende, mørke hår. Dettes bageste, ydre
hjørner forlænges bagud i et par bueformede linier, der stræk-
ker sig hen til spindevorterne.

gå: Kroppen c. 2,5 mm lang, carapace c. 1,0 mm bred. Han-
nen er helt igennem mørkere end hunnen. Carapace er brun;

58

men furen mellem hoved- og brystdel er mørkebrun ligesom
midterstriben og de radiære muskelstriber. Labium er mørkere
end maxillerne. Bagkroppen er gråbrun. I den dorsale tegning
er afstanden mellem de 2 forreste pletter mindst. Pletterne
er meget små og de 4—5 vinkelbånd meget tynde.

Palpens tibia har mange dorsale, spredtsiddende børster.
Den lateral-apicale tibialapophyse er pladeformet, bredt af-
rundet foroven og løbende ud i en spids forneden (fig. 50).

Q5mm.
Fig. 50. Argenna patula gg: Højre palpes yderside.

Denne art kendes kun i 2 eksemplarer fra Danmark, een
C ad. fra Kobæk Strand (&/, 1960) og een & ad. fra Jyderup
Lyng ved Sejrø Bugt (/, 1960). Begge er fundet af Ole Bøggild
i detritus af tang i højtliggende strandvolde.

2. AÅA.subnigra (O. P.-Cambridge 1861).
(Argenna subnigra Locket & Millidge 1951 p. 67, fig. 29.)

2: Kroppen c. 2,4 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred.
Carapace er lysebrun med en svag, mørkegrå randlinie. Ryg-
furen er utydelig. De radiære muskelstriber samt en midter-
stribe, der strækker sig hen mod øjefeltet, udgår fra en uregel-
mæssig, sortebrun midterplet. På midterstriben sidder en
række korte, sorte børster. Brystdelen er konveks; men ho-
veddelen har næsten parallelle sider. Fronten er bred.

Øjnene er omgivet af sorte ringe, der er sammensmeltet
hos de forreste midterøjne og de 2 par sideøjne. Bageste øje-
række er ret og længere end forreste. Midterøjnene runde, side-
øjnene svagt ovale. Afstanden mellem midterøjnene lig disses

59

diameter. Afstanden mellem midter- og sideøjne lidt mindre.
Forreste øjerække er svagt procurv, midterøjnene runde, lidt
mindre end de ovale sideøjne, der er de største af alle øjnene.
Afstanden mellem midterøjnene mindre end deres diameter
og kun halvt så stor som afstanden mellem bageste midter-
øjne. Afstanden mellem midter- og sideøjne som midterøjne-
nes diameter. Clypeus lidt højere end forreste sideøjnes lange
tværmål.

0Q5mm.
Fig. 51. Argenna subnigra 9: Epigynet.

Mandiblerne har samme farve som carapace, fortil stærkt
konvekse og med spredtsiddende lange hår, på bageste klo-
furerand 2 små tænder. Condylerne er små. Maxiller og
labium har samme farve som mandiblerne, men har hvide
spidser. Maxillerne lidt indadhældende, labium så lang som
bred og med lige afskåret spids. Sternum lys gråbrun med
sortegrå rand. Herfra udgår 4 par kileformede, svage skygger,
der peger ind mod midten. Sternum er lidt længere end bred,
fortil lige afskåret med stærkt konvekse sider og forlænget
med en afrundet spids mellem de bageste hofter. Benene
lysere end carapace.

Bagkroppen er oval. Farven sortegrå og dorsalt med 4 lyse
vinkelbånd, hvis frie ender er cirkelformet udvidet og forsy-
net med hvide hår. Bugen lidt lysere end rygsiden. Spinde-
vorterne er lysebrune med hvide spidser. Epigynet (fig. 51) har
2 store, ovale gruber, hvis rande er tydeligt sclerotiseret. Den
brede, flade midterkøl er i midten forsynet med et par små,
kegleformede vorter.

0: Maånnen, der aldrig er fundet her i landet; er” méget

60

mørkere end hunnen. Palpens tibialapophyse ligner foregå-
ende arts (fig. 50); men bulben har en anden form.

Her fra landet kendes kun 1 2 af denne art. Fundet i Vrå-
by på Rømø (?3/, 1961). Den skal forekomme under sten,
i buske og på stakitter.

4. Familie Uloboridae.

Carapace har ingen rygfure, og hoved- og brystde-
len går ud i eet. Mandiblerne er forholdsvis kraftige
og med næsten parallelle sider. De forreste ben er de
længste. Lårene er forsynet med dorsale trichobothrier.
Tarserne har 3 kløer. Dorsalsiden af 4. metatarse,
hvorpå calamistrum sidder, er lidt konkav. Ventralt
på 4. metatarse og tarse er der en del korte, tykke,
spredtsiddende torne. På 3. benpar findes et fåtal af
lignende torne. Cribellum er udelt.

Til familien hører de to slægter Uloborus og Hyp-
tiotes. Uloborus spinder et vandret hjulspind, der
adskiller sig fra de ægte hjulspindleres net ved, at de
spirale fangtråde ikke har limperler, men er cribel-
lumtråde. Det samme gælder spindet hos Hyptio-
tes; men her.er spindet vertikalt:og' består kunnafet
cirkeludsnit.

Ingen art af slægten Uloborus kendes fra Danmark;
men af Hyptiotes kendes een art fra Danmark.

Hyptiotes Walckenaer' 1833.

Benene er meget kortere end hos slægten Uloborus.
Hannerne udmærker sig ved at have et meget stort
palpeorgan, og hunnens; palper ;er:. forsynet, ned «en
veludviklet klo.

61

H. paradoxus (C. L. Koch 1834).

(Hyptiotes paradoxus Locket & Millidge 1951 p. 71,
1838"'32)

Denne art er i enhver henseende så karakteristisk, at den
ikke kan forveksles med nogen anden dansk spindler.

Fig. 52. Hyptiotes paradoxus 2%: Carapace, øjnenes placering og
forreste del af bagkroppen.

Fig. 53. Hyptiotes paradoxus 9: Epigynet.

Cy SKfoppen c.4,4' mm lang, 'Cårapace "cc. 1,7 mm bred.
Carapace er kort og bred. Den forreste øjerække er procurv,
og sideøjnene er meget små. Bageste øjerække, hvis øjne alle
er "større"end/ Torreste) midterøjne;' er så stærkt 'recurv, at
øjnene kommer til at sidde i 3 rækker (fig. 52). De bageste
øjne sidder på toppen af hver sin plumpe, kegleformede for-
højning. Sternum er næsten dobbelt så lang som bred. Bag-
kroppen er kort, plump og stærkt puklet. Den skyder sig så
langt frem over forkroppen, at det meste af brystdelen er
skjult af den. Palperne er forsynet med en veludviklet klo
med flere tænder. Benene er kraftige og forholdsvis korte.

62

Lårene er rigeligt forsynet med trichobothrier. Disse er især
iøjnefaldende på femur III, på hvis forreste side der findes en
række lange, buede trichobothrier. Hårklædningen er hvid
eller lysegrå. Dyrets farve er en broget blanding af gråbrunt
i forskellige afskygninger. Hvide og næsten sorte partier
forekommer også. Farven giver den en slående lighed med
barken på en vissen grangren. Epigynet: Fig. 53.

Fig. 54. Hyptiotes paradoxus g: Højre palpes yderside.

åg: Kroppen c. 3,9 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. Med
hensyn til hårbeklædning og farve ligner den hunnen; men
bagkroppen er slankere og kun lidt puklet. Karakteristisk for
hannen er det, at palpeorganet er næsten lige så stort som
dyrets cephalothorax (fig. 54). Palpens cymbium har brede,
tynde, gennemsigtige sider. Ydersiden er så bred, at den
næsten dækker hele bulben. Den lange, tynde, strengformede
embolus ses under cymbiums ydre side, bugtet som et spørgs-
målstegn. Den udgår imidlertid fra bulbens inderside og gen-
nemløber dennes længde to gange.

H. paradoxus eller trekantspindleren træffes især i gran-
skove, hvor den spinder sit vertikale net mellem de nedre
visne grene. Nettet er et cirkeludsnit på c. 45”, der altid har
4 radier. Disse udgår fra en rammetråd fæstet til to grene og
løber sammen i nettets spids, centret. Radierne er forbundne
med tværgående cribellumtråde, fangtrådene. Hyptiotes har
ingen retræte, men hænger med ryggen nedad mellem to tråde,

63

der går i hinandens forlængelse. Den ene, signaltråden, er
lang og udgår fra nettets spids. Den holder dyret fast i med
de 4 forreste ben. Den anden, der er kort, udgår fra spinde-
vorterne og er i den modsatte ende fæstet til en gren. Denne
tråd holder dyret fast i med 4. benpar. Oprindelig har de to
tråde udgjort een tråd, som spindleren har bidt over (Nielsen
1928 fig. 90, 91, 93, 94, 95).

Kommer der et bytte i nettet, slækker spindleren på sig-
naltråden, så byttet bliver indfiltret i de klæbrige cribellum-
tråde, der forbinder radierne. Derefter entrer spindleren ud
til nettet og indspinder byttet.

Æglægningen finder sted i september—oktober, og ægspin-
det anbringes enten på en tynd kvist, på barken af en
tykkere gren eller på stammen. Æggene er inderst omgivet
af et hvidt spind, beskyttet af et smudsigt, olivengrønt, per-
gamentagtigt dække med mørke, tværgående forhøjninger. På
tynde grene er ægspindet langstrakt, og æggene (8—22) ligger
i to rækker. På et fladt grundlag ligger de i en afrundet hob.
Overvintringen foregår i ægkokonen, og først i maj kommer
ungerne frem. Arten har en toårig livscyklus.

Her i landet er den fundet i Dyrehaven (Fortunen), Rude,
Geel og Grib skove samt i Tisvilde på Sjælland. I Jylland
er den kun fundet i Hannerup Skov ved Fredericia og ved
Løndal syd for Salten Langsø. Fra Fyn og Sydhavsøerne er
den ukendt.

B. Ecribellaterne.

Denne gruppe spindlere har aldrig cribellum og cala-
mistrum. De er derimod udstyret med en mere eller
mindre tydelig colulus (fig. 12). De allerfleste danske
spindlere tilhører ecribellaterne.

a. De haplogyne spindlere.

Denne undergruppes familier kan have fra 2 til 8
øjne; men alle de danske familier har kun 6 øjne.
De haplogyne eller tetrasticte spindlere har 4
åndehuller, der alle sidder forrest på bagkroppens
bugside (fig. 59). De forreste spiracler fører ind til
lungerne (bladtrachéerne), medens de bageste fører

64

ind til rørtrachéerne, og det er det almindelige inden
for undergruppen; men der eksisterer een familie, der
har 4 lunger og ingen rørtrachéer, og 2 familier, der
kun har 4 rørtrachéer. Alle danske familier har 2
lunger og 2 rørtracheer,

Denne undergruppe består af ret primitive former.
Det gælder især deres genitalorganer. Hos hunnerne
er der ingen epigynplade, og hos hannerne er palpens
tarse ikke, som hos de entelegyne, omdannet til. et
cymbium, der kan skjule bulben, men er cylindrisk,
og bulben kan ikke klappes sammen, fordi den er
omsluttet af en fast skal, der som regel er omvendt
pæreformet og forneden løber ud i en tilspidset em-
bolus: (fig:56,:585; 61.653,66; 68).

5. Familie Oonopidae.

Carapace er glat, uden rygfure eller radiære muskel-
mærker. Fortil er carapace stærkt indsnævret (fig. 55).
Ser man bort fra den i Danmark ukendte slægt
Diblemma med kun 2 øjne, har alle denne families
slægter ;6;øjne; Disse ;er, forholdsvis; store, af næsten
ens størrelse og samlet i en tætsiddende gruppe, der
er næsten lige så bred som det smalle hovede. Øjnene
er hvide (natøjne). På mandiblernes klofurerande er
der normalt ingen tænder. Maxillerne hælder tydeligt
indad mod underlæben, der er indleddet på sternum.
Hunnens palper er uden klo. Sternum er bredt skjold-
formet, bagtil indsnævret og strækker sig hen mellem
4. benpars hofter.

Alle tarser har en tydelig prætarse (onychium), der
bærer 2 kløer, hver med to rækker tænder, hvoraf
den ene ofte er lille og vanskeligt at se undtagen ved
stærk forstørrelse. Scopula og klodusk savnes; men

65

nær ved kløerne sidder nogle få fjerformede hår. Tibia
og metatarse er udstyret med en serie af parrede,
ventrale, ofte kraftige torne.

Bagkroppen er oval, ensfarvet lys gulbrun eller
lyserød. Colulus savnes, og de forreste spindevorter
sidder tæt sammen. Nogle arter, der især træffes i
drivhuse, har dorsalt og ventralt et stærkt sclerotise-
ret skjold (scuta).

Det er meget små dyr, der er fra 1,5 til 2,5 mm lange.

Her fra landet kendes 2 slægter, hver med kun een art.

Oversigt over de danske slægter.
Hele bagkroppen beklædt med blød hud
10ønops' (p. 65).
Bagkroppen dækket af et ryg- og et bugskjold
2. Dysterina (p. 66).

1. Oonops Templeton 1835.

Øjestillingen ses af fig. 55. Tibia I og II har 4 eller
5 par lange, kraftige, ventrale torne, og på metatarse
I og II findes 2 par lignende torne. Bagkroppen er
altid blødhudet.

O. domesticus de Dalmas 1916.
(Oonops domesticus Locket & Millidge 1951 p. 76, fig. 36, 38.)

2: Kroppen c. 1,75 mm lang, carapace c. 0,75 mm bred.
Carapace er lys gulbrun. Set i profil stiger ryglinien stærkt
fra hovedet indtil lidt bag midten. Derpå skråner den brat
ned mod basis, så carapace får et puklet udseende. Øjnene
er omgivet af sorte, sammensmeltede ringe (se fig. 55).

Sternum, der er af samme farve som carapace, er glat og
næsten hårløs. Det er næsten lige så bredt som langt, jævnt
afsmalnende bagtil og ender bagest i en afrundet spids mel-

3 … Brændegård: Edderkopper

66

lem de bageste hofter. Benene er af samme farve som cepha-
lothorax. Ventralt på 1. tibia findes 5 par lange, kraftige
torne og på metatarsen 2 lignende par.
Bagkroppen er oval, hvidgul og beklædt med spredtsid-
dende hår. Det bageste, lille spiracelpar er vanskeligt at se.
å: Kroppen c. 1,5 mm lang, carapace c. 0,6 mm bred. Lig-
ner hunnen. Palperne er simpelt bygget (se fig. 56).

Her i landet kendes arten kun fra Sjælland (Lyngby,
Lundtofte og Hørsholm), hvor den er taget i huse.

Q25mm.
Fig. 55. Oonops domesticus Fig. 56. Oonops domesticus
2: Carapace og forreste del gg: Højre palpes yderside.

af bagkroppen.

2. Dysderina Simon 1891.

Denne slægt hører til de panserklædte Oonopider,
hvis bagkrop er dækket af et dorsalt og et ventralt
skjold. De er talrige i varmere lande, især i troperne.
En art er tåget her rlandet.

Dloriceata(Simon 1875).

(Dysderina loricatula Wiehle 1953 p. 13, fig. 28-34; Oonops
pulcher Sørensen 1904 p. 257 og Brændegård 1928 p. 680;
Dysderina loricata Nielsen 1932 p. 223.)

Q: Kroppen c. 1,8mm lang, 'carapace c. 0,6 mm bred.
Carapace er oval med en smallere hoveddel, markeret af en
indsnøring. Rygliniens karakteristiske profil ses af fig. 57.

67

Carapace er rødlig gulbrun med lidt mørkere rande. Overfla-
den er glinsende blank og glat, kun omkring midterlinien
findes nogle svage punkteringer. Hår savnes næsten ganske.

Øjefeltet er næsten som hos Oonops; men bageste midter-
øjne er næsten cirkelrunde og bageste øjerække recurv. Alle
øjne er af næsten samme størrelse, omgivet af sorte, sammen-
stødende ringe, hvoraf midterøjnenes er bredest. Clypeus er
lidt højere end de forreste øjnes diameter.

Mandiblerne og de lange, slanke, konvergerende maxiller

fo

Imm. 0,25mm.
Fig. 57. Dysderina loricata Fig. 58. Dysderina loricata
2: set fra siden. g: Højre palpes yderside.

er lysere end carapace. Labium er trapezformet, bredere end
lang og halvt så lang som kæberne. Ledforbindelsen med ster-
num er tydelig. Sternum er stærkt hvælvet, skinnende blank,
af farve som carapace og næsten hårløs. Kun inden for hver
hofte sidder der en gruppe af få børsteagtige hår. Afstanden
mellem 4. hoftepars baser er ret stor.

Huden, der forbinder carapace og sternum, er ikke blød,
som almindelig hos spindlere, men stærkt sclerotiseret, og
hofterne er indleddet i runde åbninger i den hårde hud. For
bevægelighedens skyld er hofternes basis formet som et kugle-
formet ledhovede, der sidder på en kort hals (fig. 59). Benene
er lyst gulbrune, og ventralt på 1. og 2. tibia findes 3 par lange
torne. 1. og 2. metatarse har 2 par lignende torne.

Bagkroppens ryg- og bugskjolde har samme udseende som
carapace. Fra epigastralfuren og fremefter er bugskjoldet dog
ikke glat, men furet. og. rynket ; Forrest. løber det ud; i en

B+

68

muffe, der omslutter stilken (petiolus). De to skjolde dækker
næsten hele bagkroppen. På siderne forbindes de med en
blød, hvid hud. Bugskjoldet er bagtil lige afskåret lidt foran
spindevorterne. Disse er tæt samlede og ventralt omsluttet
af et seglformet sclerotiseret bælte.

åg: Kroppen c. 2,253 mm lang, carapace c. 0,75 mm bred.
Den er helt igennem mørkere end hunnen. Skjoldene er næsten
cinnoberrøde, glinsende, men ikke glatte, da overfladen er
tydelig chagrineret. Carapace, set i profil, har ikke så skarpt
et knæk på ryglinien som hunnen. Sternum har 3 par mørke,
radiære fordybninger ud for hofternes mellemrum. Bagkrop-
pens skjolde er rigeligt forsynet med fine, lyse hår. Tibia I
og II har 4 par ventrale torne.

Palpen (fig. 58) har en oval, lidt krum bulbe, der apicalt
er forsynet med en seglformet, brun, gennemskinnelig konduk-
tor, der næsten er lige så lang som selve bulben.

3/10 1878 fandt Budde-Lund 13 og 19 i et pakhus på
Christianshavn. Da den ikke er fundet her siden, må den

være indslæbt og hører i egentlig forstand ikke med til vor
fauna.

6. Familie Dysderidae.

Carapace er helt glat og uden rygfure. Alle øjnene
er lyse, de forreste midterøjne savnes, og alle 6 øjne
er anbragt forholdsvis tæt sammen, så øjefeltet kun
indtager en forholdsvis lille del af hovedets bredde.
Clypeus er meget smal. Mandiblerne er kraftige og
uden laterale condyler. Maxillerne er helt eller næsten
parallelle, og hunnens palper har en simpel klo. Labium
er fri og betydeligt længere end bred.

Sternum har en lateral indbugtning inden for hver
hofte. Alle,benene.ér; næsten lige lange. 1.08 2. par
hofter er: tydeligt længere:end 3, og 4. par Tarserne
er korte, højst en tredjedel af den tilsvarende meta-
tarses længde, og uden trichobothrier.

69

Bagkroppen er slank, næsten cylindrisk, og kun be-
klædt med blød hud. Colulus savnes. Spindevorterne
er korte, sidder tæt sammen, og de forreste støder
sammen ved deres basis.

Familien inddeles i to underfamilier.

Oversigt over underfamilierne.
Øjnene sidder samlet i en lille kompakt gruppe
1… Dysderinae (p. 69).
Øjnene er anbragt parvis i 3 adskilte grupper
2: Segestriinae (p. 74).

1. Underfamilie Dysderinae.

Hos denne underfamilie er carapace hårløs, for-
holdsvis bred bagest og afsmalnende fortil, uden
grænse mellem bryst og hoved. Øjnene sidder tæt
sammen og er ordnet i en lille oval. Mandiblerne har
lange giftkroge.

Sternum strækker sig ind mellem og uden om hof-
terne, så dets rand næsten støder op til rygskjoldets
rand. Hofternes og hofteringenes basis er formet som
et ledhovede på en stilkagtig indsnøring (fig. 59).

Der er stor lighed mellem underfamiliens arter.
Forkroppen og benene er rødbrune, medens bagkrop-
pen er hvidlig. I det ydre adskiller de to køn sig kun
ved palperne.

Oversigt over slægterne.
Øjnene er samlet i en hesteskoformet gruppe
| 1. Dysdera (p. 70).
Øjnene er samlet i en ringformet gruppe
Bu HIAFTDBETER: (D.:72):.

10

1. Dysdera Latreille 1804.

Denne slægts arter har et ovalt rygskjold. Øjnene
er samlet i en hesteskoformet gruppe, der højst udgør
en tredjedel af hovedets bredde (fig. 60). Mandiblerne

Fig. 59. Dysdera crocata 2: Set fra bugsiden. Den 3. hofte er fjer-
net, så det ses, at hofterne er indleddet på sternum. (ls) lunge-
spiraclerne, (ts) luftrørsspiraclerne, (rs) sædgemmet.

er lange og rettet skråt fremad. Maxillerne er svagt
konvergerende. Underlæben er tydeligt længere end
bred og dybt indskåret i spidsen (fig. 59). Tarserne
har 2 kløer og apicalt en tæt dusk af hæftehår. Ånde-
hullerne er omgivet af stærkt sclerotiserede brune
ringe.

Fra Danmark kendes kun een art.

21

Dyjerocata-G:£L: Koch 1839.

(D. crocota + cambridgei Sørensen 1904 p. 257; Nielsen 1928
p- 207 og Brændegård 1928 p. 680; D. crocata Locket & Mil-
lidge 1951 p. 84, fig. 41, 42.)

2: Kroppen c. 14 mm lang, carapace c. 3,8 mm bred. Cara-
pace er mat, lys, rødbrun med en smal, sort marginalstribe.
De 2 forreste øjne er lidt større end de øvrige. Mandiblerne har

Imm.
Fig. 60. Dysdera crocata 9: Fig. 61. Dysdera crocata gg:
Øjnenes placering set fra oven. Højre palpes yderside.

samme farve som carapace. Kæber, underlæbe og sternum er
lidt lysere. Sternums overflade er chagrineret og svagt bølget
ud mod randen. Hofter og hofteringe på 1. og 2. benpar har
samme farve som sternum, medens de øvrige led samt 3. og
4. benpar er lysere. 1. og 2. benpar er tornløse. 4. femur skulle
dorsalt nær basis have 2 korte torne; men alle de kendte
danske individer har kun een. Foruden de laterale (2 + 2)
og de apicale (2) torne har 4. tibia een ventral torn i den
basale halvdel. 4. benpars tornbevæbning er ikke nogen på-
lidelig artskarakter. Foruden på størrelsen kendes D.crocata
fra D. erythrina (cambridgei), der højst bliver 10 mm lang,
også på, at der foran epigastralfolden findes en glat, gennem-
skinnelig, stærkt sclerotiseret plade, et slags primitivt epigyn.
Under denne ser man, især på dyr der har været præserveret i

TÆ

længere tid, det mørke, recurve sædgemme, receptaculum
seminis, (fig. 59), som Kulczynski 1897, p. 268, har gjort op-
mærksom på.

å: Kroppen c. 10 mm lang, carapace c. 3,3 mm bred. Dens
forkrop og lemmer er mørkere end hunnens. Den voksne han
kendes let på den karakteristiske bulbe (fig. 61).

Arten er sikkert oprindelig indslæbt her til landet, hvorfra
der kun kendes 6 299 ad., 1 $ ad. og 4 juv. De er fundet i en
kompostbunke i Rosenborg Have, i et orchidehus ved Ros-
kilde Landevej samt i huse i København og Ålborg. Her i
landet synes arten kun at forekomme synanthropt.

Den lever på mørke, fugtige steder og spinder intet fang-
net, men laver en oval, fladtrykt retræte af hvidt, tæt, stærkt
spind. Her laver hunnen også sin ægcocon af løst, gennemsig-
tigt spind, og her opholder den sig sammen med ungerne.

2. Harpactes 'Templeton 1835.

Carapace er oval, men mere afsmalnet fortil end
hos Dysdera. Øjnene er ordnet i en omtrent cirkel-
rund gruppe. De lange kæber er parallelle og ikke
tilspidset som hos Dysdera, men den apicale yder-
side er afrundet. Labium er næsten lige afskåret i
spidsen. På prætarsen, der ses tydeligst på 4. tarse,
er der 3 kløer og ingen scopuladusk. Midterkloen er
uden tænder. Benene er forholdsvis lange og slanke,
og det samme gælder bagkroppen. Det er meget hur-
tige dyr;

Her fra landet kendes kun een art.

H. hombergi (Scopoli 1763).
(Harpactea hombergi Locket & Millidge 1951 p. 85,
fig. 40, 41, 43.)
Q: "Kroppen c.5,2 mmy lang; ”caråpace: c1/8:mm bred:
Carapace: Oval med en svag indbugtning mellem bryst- og

73

hoveddel, svagt chagrineret, mørkebrunt med en smal, sort
rand. Øjnene har næsten samme størrelse. De forreste er dog
størst, og de bageste midterøjne mindst (fig. 62). Øjefeltets
bredde c. ”/, af hele hovedets bredde. De vertikale, ret spinkle
mandibler er også mørkebrune og især på ydersiden granu-
lerede. De er forsynet med 2 tænder på forreste og 2 el. 3 på
bageste klofurerand. De slanke maxiller, labium og sternum
er lysere end carapace. Labium er tydeligt længere end bred

Q5mm.

Fig. 62. Harpactes hombergi Fig. 63. Harpactes hombergi gg:
2. Øjefeltet set ovenfra. Højre palpespids fra ydersiden.

med afstumpet, svagt konkav spids. Hofter, hofteringe, lår
og den basale halvdel af skinnebenene er mørkebrune på 1. og
2. benpar, lysere på 3. og 4. benpar, men på alle ben mørkere
end patella, det apicale tibia, metatarse og tarse, der er gul-
brune.

Bagkroppen er langstrakt oval, og farven er hvidgrå, mar-
moreret med små, grå pletter. På bugen er der et ensfarvet,
hvidgråt bælte, der strækker sig fra epigastralfolden til
spindevorterne.

åg: Kroppen c. 5,1 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred. Han-
nen er helt igennem farvet som hunnen. Carapace er tydeligere
chagrineret, og der er ingen tydelig indbugtning mellem hoved-
og brystdelen. Mandiblerne er lidt slankere og granuleringen
tættere og kraftigere. Bagkroppen er meget slank og lang,
næsten cylinderformet. Palpen (se fig. 63).

Denne både smukke og livlige art synes her i landet kun
at være almindelig på Nordbornholm, hvor den er fundet i

74

stort antal i klipperevner og stengærder. I det øvrige land er
den kun fundet på Lolland og Møen (Liselund) samt nogle få
steder på Sjælland (Thureby, Vallø). Den er et natdyr, der
om dagen skjuler sig i mos, under barkskæl og i klipperevner.
Her spinder den sin retræte, hvori hunnen lægger sine æg
og vogter dem. Hos os er der fundet kønsmodne hanner fra
slutningen af maj til slutningen af juli.

2. Underfamilie Segestriinae.

Carapace er en langstrakt oval uden tydelige mu-
skelfurer. Det er lidt afsmalnende fortil, og bryst- og
hoveddel går over i hinanden uden nogen indbugt-
ning. De 6 øjne er anbragt i parvise grupper (fig. 64),
og øjefeltet: ef en del smallere. end ”hovedets- front.
Sternum er langstrakt ovalt med indbugtede sider;
men sternum omslutter ikke, som hos underfamilien
Dysderinae, hofternes basis. Tarserne er udstyret
med 3 kløer. Denne underfamilie har kun een slægt
her i-landet.

Segestria Latreille 1804.

Midterøjnene sidder så langt fremme, at de sammen
med de forreste sideøjne danner en svagt procurv
linie. Mandiblerne er rettet skråt fremad og forsynet
med 3 tænder på forreste og 2 på bageste klofurerand.
Maxillerne er parallelle, slanke og afrundet på den
apicale yderside. Labium er dobbelt så lang som
bred med parallelle sider og næsten lige afskåret
spids. 1. og 2. benpar er de længste og kraftigste. I
modsætning til, hvad der er almindeligt hos spind-
lere, er 3. benpar også fremadrettet. Tarser og meta-
tarser på 1., 2. og 3. benpar er forsynet med scopula.

Fra Danmark kendes kun 2 arter.

15

Oversigt over arterne.

Dorsalt på bagkroppen findes en længderække af
sammenhængende, mørke, kantede pletter
1, n. SER OLBIETA (D.. 75).
Dorsalt på bagkroppen findes en dobbeltrække af
mørke, Kande pletter SS ae , DAVArea (DD. 77).

1.5.5enoculata (£L. 1758):
(Segestria senoculata Locket & Millidge 1951 p. 87, fig. 39, 44.)

CC: SRropper 7, 2mm lafig, carapace -C: 1,8 mm bred.
Carapace er brun, og bliver mørkere og mørkere fremad

Fig. 64. Segestria senoculata 2: Øjefeltet set ovenfra.

mod hovedets forkant. Øjnene er omgivet af sorte, parvis
sammensmeltede ringe (fig. 64). Øjefeltet udfylder lidt over
halvdelen af hovedets bredde. Mandiblerne er sortebrune og
beklædt med lange, børsteagtige hår. Maxillerne er brune,
labium mørkebrun med lys spids. Sternum er svagt marmo-
reret, lysebrun med en smal, mørk rand. Palpernes 2 yderste
led er mørkere brune end de øvrige led. De 2 forreste benpar
er mørkere end de øvrige. 4. benpar er lysest. Tarse, meta-
tarse og tibia er. især på de 2 forreste benpar, mørkere brune
end benenes øvrige led. Ventralt på metatarse I findes, for-
uden en lille, apical torn og en lidt større torn i den basale
halvdel, 3 + 3 lange, kraftige, laterale torne. Metatarse og
tibia på alle ben er forsynet med 2 mørkebrune ringe. Disse
ses tydeligst på de lysere 3. og 4. benpar.

Bagkroppen er grålig gulbrun med mørkebrune pletter.
Dorsalt langs midten findes en sammenhængende række af

716

store, kantede pletter, der er karakteristisk for arten (fig. 65).
På siderne og bugen findes mange små, spredtsiddende, uregel-
mæssige pletter. Spindevorterne og »halen« er lyse og sidder
i et rundt, lyst felt, omgivet af en ring af mørke pletter.

åg: Kroppen c. 6 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. Den
er farvet og tegnet som hunnen. Mandiblerne er slankere,
og benene er forholdsvis længere. Scopulaen på tarser og

Fig. 65. Segestria senoculata's Fig. 66. Segestria senoculata gg:
bagkrop. Højre palpespids fra ydersiden.

metatarser er meget tynd. Palpens bulbe er pæreformet og
løber ud i en tynd, krummet embolus (fig. 66).

I Lundeborg skov på Fyn er, sammen med flere normale
dyr, fundet en albino med ensfarvet, hvid bagkrop og uden
mørke ringe om øjne og på ben.

Arten er sikkert almindelig i hele landet. Der foreligger
dog intet fund fra Lolland og Falster. Fra hele det fynske
område kendes den kun fra Lundeborg skov. I Nordslesvig
er den kun kendt fra Bommerlund Plantage, og nord for
Limfjorden er den kun påvist fra bakkerne ved Frederikshavn.

Man finder den under sten, løs bark, i revner i hegnsstolper
og klipper, i stengærder og overalt, hvor der er snævre spræk-
ker og snævre, dybe huller. Her spinder den sin retræte, der
består af et i begge ender åbent rør. Den ydre åbning ender i
en flad tragt, fra hvis rand der udstråler 12—15 radiære tråde,
der kan være 5—6 cm lange (Nielsen 1928, fig. 128).

S. senoculata er et natdyr, der om dagen holder sig
skjult inderst i retræten; men når mørket falder på, sidder

IA

den i den ydre åbning med de 6 fremadrettede ben strakt ud
i tragten. De radiære tråde er signaltråde, gennem hvilke den
mærker, når et bytte kommer i berøring med dem.

2.'S"bavarica CL: Koch'1843.
(Segestria bavarica Locket & Millidge 1951 p. 88, fig. 44.)

2: Kroppen c. 11,8 mm lang, carapace c. 3 mm bred. For-
uden ved sin størrelse afviger denne art fra den foregående

DU N122
10 SS SLDG
É Å |
Fig. 67. Bagkroppen af Sege- Fig. 68. Segestria bavarica g:
stria bavarica. Højre palpe fra ydersiden.

ved følgende karakterer: Hele carapace er næsten ensfarvet
brun og kun lidt mørkere i den forreste del af hovedpartiet.
Mandiblerne er skinnende sortebrune. Sternum er mørkebrun
og altid mørkere end hofterne. Femur, tibia og metatarse på
alle ben er prydet med 3 mørke ringe og patella med een ring.
Disse ringe ses tydeligst på 2., 3. og 4. benpar, hvis grund-
farve er lysest. Metatarse I har ventralt, foruden de to medi-
ane torne, kun 1 + 1 laterale torne.

Bagkroppens bundfarve er lys gråbrun. Dorsalt er den
prydet med en dobbeltrække af større, sortebrune pletter,
der allerforrest er smeltet sammen (fig. 67). På bugen går der
et bredt mørkebrunt (eller spraglet) bånd fra epigastralfolden
til spindevorterne. Langs siderne afgrænses det af en smal,

18

lys linie, og bagtil omslutter båndet det runde felt, der om-
giver spindevorterne og »halen«.

å: Kroppen c. 9,5 mm lang, carapace c. 2,8 mm bred. Han-
nen er helt igennem tegnet som hunnen; men farven er som
regel lysere, og benene er forholdsvis længere. Een eller begge
de ventrolaterale torne på metatarse I savnes som regel;
men de findes på metatarse II. Palpespidsernes bulber er
pæreformede og løber ud i en kortere, i spidsen tvedelt,
embolus (fig. 68).

Her i landet kendes S. bavarica kun fra Nordbornholm,
hvor den er almindelig. Den opholder sig i klipperevner, hvor
den spinder et hesteskoformet retræterør, hvis 2 åbninger
begge munder ud i flugt med klippens overflade. Det ene af
disse huller ender udadtil i en lille tragt, og herfra udgår de
radiære signaltråde.

Mærkeligt nok er der her i landet kun fundet een & ad.,
medens der er fanget Q9 ad. i stort antal.

7. Familie Scytodidae.

Denne familie har normalt 6 øjne, der sidder i 3
parvise grupper. Underfamilien Plectreurinae har
dog 8 øjne i 2 rækker. På mandiblernes forreste klo-
furerand sidder en gennemsigtig lamel. Maxillerne
er konvergerende. Tarserne har 3 kløer.

Der er kun fundet een art af denne familie her i landet.

Scytodes thoråacica Latreille 1804,
(Scytodes thoracica Locket & Millidge 1951 p. 89, fig. 45, 46.)

2: Kroppen c. 6 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. Cara-
pace er oval, næsten lige så bred som lang, uden rygfure,
usædvanlig høj og højest bagtil (fig. 70). Hele dyret er lyse-
gråt med sortebrune pletter, der ofte forenes til uregelmæssige
linier og mønstre. Dorsalt på carapace har denne art en lyre-
formet tegning (fig. 69). Alle øjnene er små, lyse, af næsten
samnne størrelse og parvis omgivet af sammensmeltede sorte

79

ringe. Midterøjnene sidder temmelig langt foran de laterale
(fig. 69). Mandiblerne er spinkle, men med en kort, tyk gift-
krog. Klofurens rande er uden tænder; men på den forreste
rand' nær" kloen. firides en trekantet lamel: Maxillerne er
lange, smalle, tilspidsede og så stærkt konvergerende, at spid-
serne berører hinanden. Labium er bredere end lang med en

EL sr eee Eee
små

Imm. 2mMm.
Fig. 69. Scytodes thoracica 2: Fig. 70. Scytodes thoracica 9:
Carapace med øjefeltet set Carapace fra siden.
ovenfra.

svagt konkav forrand og lidt mørkere end sternum, som den
er sammenvokset med.

Stermum. ér oval med) en kort; lateral plet' udfor hver
hofte, samt en" central, "lille længdeplet. Benene ér lange,
slanke og tydeligt ringede (femur og tibia har 3, metatarse 2,
patella een ring; men hofter og hofteringe har hver kun en
ufuldstændig ring). Tarserne har prætarser med 3 kløer på
hver. De parrede yderkløer er kamdannede, og den udad-
vendte af disse har dobbelt tandrække. Palpens femur og
tibia har hver en ring. Palpen er uden klo; men i spidsen
sidder der 3 tykke, apicalt krummede hår.

Bagkroppen er en kort oval, dorsalt med mørke pletter og
tværlinier. Ventralt uden epigyn; men bag epigastralfolden
er der 2 runde fordybninger, hvis indadvendende rande er

80

stærkt sclerotiseret. Under parringen griber hannen med
mandibelkløerne fat i disse og holder på den måde hunnen
fast. Tracheernes spiracler, der er vanskelige at se, findes
nærmere ved spindevorterne end ved epigastralfolden. Spinde-
vorterne er små, og lige foran dem findes en smal, konisk
colulus.

S.thoracica blev første gang (1954) fundet af E. Nørgaard
i et badeværelse i Århus,,og året efter fandt O. Bøggild en
2 ad. på skadedyrlaboratoriet i Springforbi. Antagelig drejer
det sig om en oprindelig indslæbt art, der her i landet kun
lever i centralopvarmede huse. Den hører oprindelig hjemme
i Subtroperne, hvor den lever i det fri og om dagen holder sig
skjult under sten, i klipperevner og lign. Dens livscyklus skal
vare 4—5 år.

Hunnen bærer sin løst sammenspundne ægkugle under
bugen. Den indeholder 20—35 æg, og den fastholdes bagtil af
tråde fra spindevorterne. Forrest holdes den oppe af pal-
perne, hvis 3 krogformede hår formodentlig gør nytte ved
denne lejlighed. Den har derved altid mandiblerne frie og kan
bruge dem til at indfange bytte med.

Dens fangstmetode er helt enestående for en dansk spind-
ler. Den er et natdyr, der ikke spinder noget fangnet. Den
sniger sig langsomt af sted. Kommer den i nærheden af en
flue, vender den front mod byttet, og når afstanden er 4—5
mm, giver det ligesom et sæt i spindleren. Den slår mandiblerne
ud og bevæger dem lynhurtigt ud og ind. Byttet standser
brat og kan ikke komme ud af stedet, selv om den spræller
aldrig så meget. Ved hjælp af en lup kan det ses, at byttet
er lænket til underlaget af 2 rækker zigzagtråde, forsynet med
limdråber. Disse tråde har Scytodes sprøjtet ud af sine
giftkroge i form af et secret, der hurtigt størkner i luften lige-
som secretet fra spindevorterne. Efter at have pudset sine
giftkroge rené for. rester af dette secret, dolker'den byttet,
og c. "/, minut efter er det lammet, og udsugningen kan be-
gynde.

Medens giftkirtlerne hos andre spindlere som regel kan
rummes i mandiblernes grundled, er de hos S.thoracica
så store, at deé fylder det meste af cephalothorat,"Det"er
dobbeltkirtler, hvis bageste og største parti frembringer det
secret, der bliver til de limende tråde, medens den mindre,
forreste del secernerer gift.

81

b. De entelegyne spindlere.

Til denne gruppe hører hovedparten af de danske
spindlere. Det er gennemgående højtstående arter.
Hos hannerne er bulben som regel sammenklappelig,
så den dækkes af cymbium, den stærkt omformede
tarse. Også palpens tibia kan være stærkt omdannet.
Hos hunnerne er en epigynplade altid til stede. Epi-
gynet er i de fleste tilfælde udformet på en for hver
art karakteristisk måde. I epigynet finder man, hos
de allerfleste arter, ;åbningerne til de ofte stærkt
hbustede gange, der-fører ind til de to sædgemmer
(spermatheker). Gennem denne gang foregår copula-
tionen, medens sædgemmerne står i forbindelse med
vagina gennem hver sin befrugtningskanal.

8. Familie Pholcidae.

Denne familie har normalt. 8 øjne, der sidder i 3
grupper (fig. 71). De forreste midterøjne, der udgør
den ene sruppe, er. meget. små. Hos nogle eksotiske
arter kan de være rudimentære eller helt forsvundne.
Mandiblerne er spinkle og ved deres basis forbundne
med en membran (vanskeligt at se). Hos begge køn
findes en lang, mørkfarvet tand på den indre klofure-
rand (fig. 72). Hannerne har desuden tænder eller knu-
der på mandiblernes forside. Maxillerne er konverge-
rende, palperne korte, robuste hos hannen og spinkle
hos hunnen, hos hvem de er uden klo og apicalt
med savtakkede børster. Benene er tornløse, ualmin-
delig lange og tynde. De er uden trichobothrier. Tar-
serne har talrige »skinled« — sammenlign Atypus
affinis 3 — og er derfor bøjelige. Apicalt har de sav-
takkede børster og 3 kløer på en tydelig prætarse.

Epigynet er simpelt, og sædgemmerne har ligesom

6 Brændegård: Edderkopper

82

hos de haplogyne kun åbning ud til vagina. Hos han-
nerne er palpens tarse meget kompliceret; men bulben
er ikke sammenklappelig, så den kan slet ikke skjules
i cymbium.

Pholcidernes fangnet minder om Linyphiider-
nes. Det er forsynet med klæbetråde uden limdråber.
Det er uden retræte, og spindleren hænger i nettet

ERE EET ER
Imm.
Fig. 71. Pholcus phalangioides 29: Øjefeltet og clypeus forfra.

med bugsiden opad. Af denne familie er der her i
landet kun fundet 2 arter, der tilhører hver sin slægt.

Oversigt over de danske slægter.
Spindevorterne sidder bagest i den næsten cylin-
driske DASkrOD 5 53), (hed OLE 1.Pholcus (2.83
Spindevorterne sidder under den næsten kugle-
formede bagkrop nær epigastralfolden
2. Physocyclus (p. 84).

1. Pholcus Walckenaer 1803.
De forreste midterøjne sidder nær ved hinanden,
men langt fra sideøjnene (fig. 71). Det trapezformede
øjefelt er meget bredere end langt. Ventralt, men

83

bagest på den forholdsvis lange cylindriske bagkrop,
sidder de små spindevorter.

P. phalangioides (Fuesslin 1775).

(Pholcus phalangioides Locket & Millidge 1951 p. 93,
fig. 47, 48.)
2: Kroppen c. 7,8 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred.
Carapace er lige så lang som bred og stærkt indsnævret i

age!" 87" BI hage
GT &
É

025mm.
Fig. 72. Pholcus phalangioides Fig. 73. Pholcus phalangioides
2: Højre mandibels apicale del. 92: Epigynet.

hoveddelen. Farven er lysegul med en stor, brun plet, der er
bredest omkring rygfuren og smalner stærkt af imod hoved-
delen. Her indsnævres den pludselig til en svagtfarvet linie,
der når hen til øjefeltet. Afstanden mellem de forreste små
midterøjne er mindre end øjnenes diameter, og afstanden til
de forreste store, lidt ovale sideøjne er lig disses længste
tværmål. Mandiblerne er lysebrune, maxillerne konvergerende
og labium bredere end lang. Midt på sternum er der en stor,
svagtfarvet brun plet, hvorfra der udstråler 3 par linier til
den smalle, brune rand, der omgiver sternum.

Benene er meget lange. Det ene forben, — hofte og hofte-
ring, er hos en voksen hun c. 50 mm lang. Benene er lyse-
brune, men patella mørkebrun, og apicalt på femur og tibia er
der et lyst parti. Desuden er benene beklædt med lange, lyse,
udstående hår.

Bagkroppen er gulbrun, lidt lysere på bugen end på ryg-
gen, og har en tæt hårklædning af lyse hår. Epigynet (fig. 73)

67

84

er brunt og dobbelt så bredt som langt. Forrest rager en lille
krog op. De små spindevorter er brune.

gg: Kønsmodne hanner er endnu ikke fundet i Danmark.
Den har en kort, robust palpe med en indviklet bygget bulbe.

P.phalangioides er en kosmopolitisk art, der må be-
tragtes som indslæbt her i landet. Det ældste fund stammer fra
1880 (Frederiksholms Kanal, Budde-Lund leg.); men senere
er den fundet både i Vanløse og i Fjordvangen ved Næstved.
Her i landet forekommer den kun i huse, hvor den især om
vinteren træffes i kældere. Den skal blive kønsmoden efter
5 hudskifter og opnå en alder på 3 år, hvoraf de to som voksen.
Æggene indspindes i en kuglerund kokon, der sammenholdes
af et så stormasket net, at æggene tydeligt ses. Denne kokon
bærer hunnen ofte rundt i nettet, idet den fastholder den
med sine giftkroge.

2.—Physocyclus Simon 18593:

Forreste midterøjne er sammenstødende. Det tra-
pezformede øjefelt er lige så langt, som fortil bredt.
Bagkroppens egentlige bugside er så kort, at spinde-
vorterne er rykket hen i nærheden af epigastralfuren ;
men den meget længere abdominale dorsalside krum-
mer sig så stærkt, at den kommer til at udgøre den
bageste del af undersiden. Bagkroppen bliver derved
næsten kuglerund, lidt højere end lang.

P.simoni, Berland 1911,
(Physocyclus simoni Locket & Millidge 1951 p. 93, fig. 48.)

2: Kroppen 62/8 mm lang, fcarapace>€)' 0/0) mm tøbred:
Carapace er lidt kortere end bred. Brystdelen er lys gulbrun,
lidt mørkere ind mod midten. Hovedet er tydeligt afgrænset
fra brystdelen af en fure, og desuden er det mørkere, svagt
sodbrunt. Øjestillingen er som hos Pholcus (fig. 71); men
afstanden mellem forreste midter- og sideøjne er mindre,
kun som diameteren af et midterøje. Det høje clypeus og de
spinkle mandibler har samme farve som hovedet. Det samme

85

gælder for de stærkt konvergerende maxiller, der dog har
lyse spidser. Labium, der er lige så lang som bred, er farvet
som maxillerne. Det gulbrune sternum har en polygonal om-
kreds. Leddene i de meget lange (c. 10 mm), tynde ben er
gule eller gulbrune og beklædt med lange, fine hår. Tarser
og metatarser har en særlig rig hårbeklædning.

Den globulære bagkrop er lysegrå med et svagt blåligt
skær, der ofte bliver tydeligere ved opbevaring i sprit. Bag-

0,5mm.
Fig. 74. Physocyclus simoni Fig. 75. Physocyclus simoni
2: Epigynet. gg: Højre palpes yderside.

kroppen.ér beklædt) med fine) lidt spredtsiddende' hår; De
små spindevorter er lyst sodbrune. Epigynet, der har samme
farve, er dobbelt så bredt som langt (fig. 74).

å:. Kroppen c. 2 mm lang, carapace :c. 0,9 mm bred. For-
uden ved de meget røbuste "palper (fig. 75) afviger den sfra
hunnen i følgende: Mandiblerne har på forsiden en kraftig,
mørk tand. Foran epigastralfolden er der en stærkt scleroti-
seret, bred, glat, sodbrun plade, i hvis bagrands midte der
findes en halvcirkelformet indbugtning. Ifølge denne plades
plads og form kunne man her tale om et »hanligt epigyn«.

Her i landet ser P. simoni. kun fundet i Zoologisk. Muse-
ums kælder i København (1956) og i en ostehandlers kælder i
Randers (1959 og 60). I Frankrig skal den være almindelig i
tørre vinkældere, og den forekommer under lignende forhold
i England. Ligesom i Frankrig og England må den betragtes
som oprindelig indslæbt her i landet. Med hensyn til fangnet
og ægkokon er forholdet som hos Pholcus.

86

9. Familie Gnaphosidae.

Carapace har let konvekse sider, og fronten kan
være bred eller afsmalnende. Alle, undtagen Mi-
cariinae, har tydelig rygfure, og øjnene sidder i to
rækker. De forreste midterøjne er runde, mørke dag-
øjne, medens de øvrige er natøjne og oftest af oval
form. Mandiblerne er oftest verticale, og klofurens
rande. forsynet med tænder. Disse er hos slægten
Gnaphosa erstattet af en savtakket kam på den
bageste klofurerand. Maxillernes form er noget varie-
rende hos de forskellige slægter; men deres indre
rand er altid konvergerende ind mod labium, og ven-
tralt på midten er der altid et tværgående konkavt
parti (fig. 76).

Hele kroppen er langstrakt og lidt fladtrykt. For-
kroppen er relativt lille, medens bagkroppen er for-
holdsvis stor, oval og uden nogen tydelig dorsal teg-
ning (undtagen hos Micariinae og Phaeocedus).
De forreste spindevorter er cylindriske og ved deres
basis adskilt ved et mellemrum af samme størrelse som
en spindevortes tykkelse (undtagen hos Micariinae).

Benene er forholdsvis lange, 4. benpar længst.
Benene er prograde. Der findes torne på alle lår;
men tornbevæbningen på tibiæ og metatarsi er vari-
erende og kan være vejledende ved artsbestemmelsen.
Tarserne har 2 kamformede kløer, klodusk og scopula,
der ofte strækker sig op på metatarserne. På 3. og
4. benpar er scopulaen ofte noget utydelig.

Største parten af Gnaphosiderne har lidet iøjne-
faldende grå, brune eller sorte farver, og de er alle,
undtagen Micariinae, natdyr, der om dagen holder
sig skjult i en retræte af hvidt spind, der er anbragt
under sten, lav, mos, løs bark o. l.

87

Oversigt over de danske slægter.

1. Bageste øjerække er recurv.... 6. Gnaphosa (p. 134).
Bagéste pjerækkeer procurv el. Felt SGU I9G.. 2.
2. Carapace uden rygfure. Små spindlere med skæl-
tide HÅN 25 rr sg er des malke Micariinae (p. 138).
Carapace med rygfure. Større spindlere ......... 3.

3. I forreste øjerække er de runde midterøjnes dia-
meter større end de ovale sideøjnes længste tvær-

REE TVS SERT BEING se 3. Herpyllus (p. 102).
I forreste øjerække er midterøjnene ikke større,
som regel mindperend sideøjnebe 5783. så 4.
4. Forreste øjerække er procurv. Bageste øjerække
er 'ret-ellef næsten ret 1644. Gis 4. Zelotes (p. 108).
Forreste og bageste øjerække er begge procurve. . AR

5. Begge øjerækker er svagt procurve. Mandiblerne
uden tænder på klofurerandene 5.Phaeocedus(p.132).
Begge øjerækker er tydeligt procurve. Mandiblerne

med tænder på begge klofurerande ........... 6.
6. Hofteringen med et hak på den apical-ventrale
TET NE, Fr 37 SAYS ENE ERRSEER 1. Drassodes (p. 87).

Hofteringen uden et sådant hak
2. Haplodrassus (p. 92).

1. Drassodes Westring 1851.

Carapace er temmelig flad, har bred front og er
dækket med fine hår. Begge øjerækker er svagt pro-
curve. Afstanden mellem de forreste midterøjne er
lidt større end afstanden til sideøjnene. Bageste øje-
række er længere end forreste. Af denne rækkes øjne
er de triangulære, afrundede midterøjne lidt større
end sideøjnene, og afstanden mellem midterøjnene er
tydeligt mindre end afstanden til sideøjnene. Man-
diblerne er kraftige og hos hunnen altid verticale.
Maxillernes og labiums form ses af fig. 76. Sternum
har ovale sider, fortil lige afskåret og bagest tilspidset.

88

Ventralt på hofteringenes apicale rand findes et
V-formet hak (fig. 77), og på 4. tibia er der 2 dorsale
torne. Scopulaen på 1. og 2. benpar strækker sig
næsten til metatarsernes basis; men på 3. og 4. ben-
par er der kun scopula på tarserne.

Bagkroppen er beklædt med fine, grå hår og er ens-
farvet grågul. Dorsalt på bagkroppens midterparti ses

Imm. Imm.
Fig. 76. Labium og maxiller Fig. 77. Hofteringen (trochanter)
af Drassodes lapidosus 92. af 4. ben hos Drassodes lapidosus.

3 par små, svage, lidt mørkere fordybninger, af hvilke
det midterste par. er, nærmest, ved hinanden. og "de
bageste. de største: Hunnernes epigyns er meget. lille
(fig. 78, 79).

Hannernes palper er lange og slanke. Disses tibia
er altid længere end patella, og den ydre tibialapo-
physe er kort, spinkel og skråt fremadrettet (fig. 53B
og 80).

Her i landet er der kun fundet 2 arter.

Oversigt over arterne.

VREDE RENS ERE PS SEERE EET BARNES KFN 7 TØNDE ER 2:
Øe se talk air gr FÆVSAAREM, mA ER si ET HESS BT LEJER SER så
å/ NEpigynet som fis (BRLSRLS 1.…D-lapidosus (pf 89).

Epigynet:som År: 70 2. Dipubeseens (p. 50)

89

3. Palpens tibia er, når apophysen regnes med, lige
sålangssom cymbium 2... kiDslapidesus: (p: 89).
Palpens tibia er c. ”/, så lang som cymbium
AD: pibescens-(p+90).

1, D.dapidosns (Walckenaer. 1802).

(Drassus lapidicola Sørensen 1904 p. 269; Nielsen & Brænde-
gård 1928 p. 214, fig. 130, 131 og p. 681; Drassodes lapidosus
Locket & Millidge 7951 298,19. 7, 49,50, 51.)

2: Kroppen c.: 10 mm lang, carapace c. 3,3 mm bred. Cara-
pace er gulbrun, bliver mørkere hen imod fronten og er om-
givet af en smal, sortebrun rand. De svage, radiære muskel-
linier er ubetydeligt mørkere end omgivelserne, forreste mid-
terøjne lidt mindre end forreste sideøjne og mandiblerne brune
el. mørkebrune. Der er 3 tænder på forreste klofurerand. Den
distale er størst og den proximale mindst. På bageste klofure-
rand findes 2 meget små tænder. Maxiller og labium er lysere
end mandiblerne, men mørkere ud mod randen og med lyse,
næsten hvide spidser.

Sternums midterparti er gulbrunt, men bliver mørkere ud
mod randen, der er brun som mandiblerne. Benene har samme
farve som carapace, men har lidt mørkere tarser og metatarser.
1. og 2. tibia og metatarse har hver een ventral torn, der på
tibia sidder lidt distalt for midten og på metatarsen nær
dennes basis.

Bagkroppen er ensfarvet grå, beklædt med fine hår. En
dorsal, lancetformet hjertestribe er undertiden synlig. Forre-
ste og bageste spindevorter har samme gulbrune farve som
benene. Epigynet som fig. 78.

33 Kroppen c. 8,6 mm lang, carapace c. 3 mm bred. Han-
nens farve og øjestilling som hunnens; men de noget fremad-
rettede mandibler er længere, dobbelt så lange som brede
ved basis. Den distale tand på forreste klofurerand er stor
og rettet skråt udad mod mandiblens spids. De to andre
tænder er små, sidder tæt sammen og temmelig langt fra den
apicale tand.

90

Palperne er lange og slanke (fig. 5 A og B). Tibia er, når
den ydre apophyse regnes med, lige så lang som cymbium,
der er næsten dobbelt så lang som bulben. Ventralt på cym-
biums apicale del er der 3 torne (fig. 5 B). Tibialapophysen
er rettet skråt fremad.

Tændernes stilling og størrelse afviger undertiden fra den
typiske form, og man har på dette grundlag opstillet flere
racer el. varieteter (var. bidens Simon, cupreus Blackwall,

Fig. 78. Drassodes lapidosus 29: Epigynet.

macer Thorell og signatus Walckenaer); men da det kun
er hannerne, der kan bestemmes ved hjælp af disse karakte-
rer, og da varieteterne ikke optræder som geografiske racer
eller som økologiske varieteter, må de betragtes som individu-
elle varianter, der ikke har nogen berettigelse i systematisk
henseende.

Her i landet er D.lapidosus meget almindelig. At den
ikke kendes fra Lolland-Falster og Fyn skyldes sikkert mang-
lende indsamling. Den er fundet talrigt på Bornholm, Chri-
stiansø, Møen, Sjælland og i hele Jylland samt på Læsø.

Voksne synes at kunne forekomme til alle årstider, og den har
lignende biotoper som de øvrige Gnaphosider.

2. D. pubescens (Thorell 1856).
(Drassus pubescens + D. villosus Sørensen 1904 p. 269; Niel-
sen 1928 p. 215; Brændegård 1928 p. 681; Drassodes pubes-
cens Locket & Millidge 1951 p. 101, fig. 51, 52.)

2: Kroppen cc. 7,7-mm "lang, caråpåte” c,2/m mm bred]
Denne art er lidt mindre end foregående. Carapace er gulbrun,

912

lidt mørkere imod fronten. Den meget smalle, mørke rand-
linie er ofte næppe synlig. De forreste midterøjne er lidt
større end forreste sideøjne. Mandiblerne er brune. Af de 3
tænder på forreste klofurerand er den distale og den mediane
tand lige store, medens den tredje er meget lille. De to tænder
på bageste klofurerand er meget små, ofte vanskeligt at se.
Labium er mørkebrun, maxillerne lysebrune, mørkere ud mod

05mm.
Fig. 79. Drassodes pubescens Fig. 80. Drassodes pubescens gi:
2: Epigynet. Undersiden af højre palpespids.

randene. Sternum er gulbrunt med jævn overgang til de
mørkebrune rande.

Benene er, henholdsvis dorsalt og ventralt, af samme farve
som carapace og sternum, metatarser og tarser mørkere.
Tornbevæbningen på 1. og 2. benpar som hos D. lapidosus.
Bagkroppen er ensfarvet grå. Hvis en lancetformet hjerte-
stribe er synlig, skimtes kun dens mørke randlinie. Spinde-
vorterne er lysebrune. Den kønsmodne hun kendes lettest
fra foregående art på det karakteristiske epigyn (fig. 79).

åg: Kroppen c. 6,6 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. Lig-
ner hunnen med visse undtagelser: Mandiblerne er lidt læn-
gere og svagt fremadrettet. I stedet for 3 tænder på forreste
klofurerand er der distalt een meget stor, tvespidset tand
og proximalt på dennes basale del en tredje lille spids.

92

Palpens tibia er kun lidt længere end cymbiums halve
længde. Den ydre tibialapophyse har små savtakker på den
indre rand, Cymbiums distale parti, der er=forsynet; med32
ventrale torne, er forholdsvis kortere end hos foregående art.
Spidsen af den fremadrettede embolus når bulbens forreste
rand, og den støttes af sen; tværgående, ;rendeformet,; fynd
conduktor, hvis frie ende er tvedelt (fig. 80).

D. pubescens findes under lignende forhold som de øvrige
Gnaphosider. Her i landet synes den at have en noget spredt
forekomst. Den kendes ikke fra Fyn og Jylland nord for
Limfjorden. Fra det øvrige Jylland kendes den fra enkelte
spredte fund. Oftest er den fundet på Bornholm og i Nord-
sjælland.

2.…. Haplodrassus Chamberlin 1922.

Carapace er temmelig flad og har en forholdsvis
bred front. Begge øjerækker er svagt procurve. Af-
standen mellem de forreste, cirkelrunde midterøjne er
altid større end afstanden mellem disse og forreste
sideøjne. Bageste øjerække er lidt længere end for-
reste. De bageste midterøjne er, langstrakt ovale.
Deres længdeakser er skråtstillet, så de divergerer i
retning fremad. Afstanden mellem bageste midterøjne
er meget mindre end afstanden mellem disse og bage-
ste sideøjne.

Mandiblerne, ser: .kraftige,,. vertikale 0£ som 56 el
med 3 tænder på forreste og 2 på bageste klofurerand.
Maxiller og labium af samme form som hos slægten
Drassodes (fig, 76). "Dét "samme; "gælder ster
Benene er forholdsvis kortere og kraftigere end hos
Drassodes, og det ventrale V-formede hak på hofte-
ringens apicale rand. savnes. altid. høs, denne, slægt.
4. tibia har enten ingen dorsale torne eller kun een
(H. silvestris), Alle Jår-har flere dorsalestorme; men
1. og 2. benpars tibia er uden tørne. Scopulaen på
1. og 2. benpar .strækker;sig ;snæsten;til: møtatarsernes

93

basis; men på 3. og 4. benpar er der kun scopula på
tarserrnie.

Bagkroppen er grålig uden iøjnefaldende tegninger.
Hunnerne har et forholdsvis stort epigyn (sammen-
lign målene på fig. 79 og 81).

Hannernes palper har en kraftig, fremadrettet tibi-
alapophyse, der er lige så lang eller lidt kortere end
selve tibialleddet. Apophysen er helt eller næsten
dorsal og ender i en afrundet eller. afstumpet spids.
Cymbium er afstumpet, så den kun rager lidt frem
foran bulben (sammenlign fig. 80 og 82).

Til denne slægt hører 6 danske arter.

Oversigt over arterne.

1. 4. tibia med een dorsal torn åre: Silvestris ip. 96).

ADD ARTEN "CR SALaTE FOR ae TR er eres 2.
5. ster 5 arrene magte er sonder Ske ERE EdSnnr SONS KKR ARE reg re 5 å
EEN SEE Re ar RL GAS SK Ga CE MER REG 6.
3. 1. metatarse uden torne, 2. metatarse med 2 ven-
Re, uddan ERE 3 arne nad Sd Å.
1. og 2. metatarse med 1 el. 2 ventrale, subbasale
BORRE RS OR USR SELER, SSD NESS UN FE AS DEERE EET, D.
AN TESISYRED SEERNES LaN Bo NHisrenmier (1:94).
Eisner HE ES ENE ODS By H; cognatus (p98)
BE pliernetsom fees 0 4. H.dalmatensis (p. 99).
Enisyiet-som hes 7 30.53 5. H. umbratilis (p. 100).

Epigynets grube bagtil og på siderne omgivet af
en u-formet vulst, hvis frie ender er krogformet
bøjet udad og bagud. Foran gruben et blødhu-
det parti med svage tværrynker. Fortil begræn-
set af en recurv sclerotiseret liste, kortere end
epidynets bredde sas] 6. Hmoderatuss (pp 100)
6. 1. og 2. tibia og 1. metatarse uden torne, 2. meta-
tarse med 2 ventrale, subbasale torne
1.H.signifer (pp: 94).
Tornbevæbhingensanderledesr Aab SEEN nn

94

7. Ventrale torne: 1. tibia 2, 1. metatarse 2 subba-
sale, 2. tibia 1 el. 2 submediane + 2 apicale,

2. metatarse 2 subbasale ... 3. H. cognatus (p. 98).
Kun ventrale torne på metlatarserne 550 Sadie 8.
8.- 1. og 2, metatarse med ventrale førne. 140060 o:

Kun 2. metatarse med 1 el. 2 ventrale, subbasale
torne. Tibialapophysen har i ”/, af sin længde
en dorsal køl, der udgår fra apophysens basis

6. H. moderatus (p. 101).

9. 1. og 2. metatarse med 2 ventrale, submediane

torne. Palpens tibialapophyse lidt bredere ud

mod spidsen og her skråt afskåret af en svagt
55 SØ) 21 > SØNNEN SEDAN IST SENER 5,, H. umbratilis (p..490):

1. og 2. metatarse med 1 el; 2 ventrale, subbasale

torne. Tibialapophysen, set fra siden, så høj at

dens og tibias dorsale kant udgør en ret linie,

i spidsen afsluttet med en brat, svagt buet
SERVERER 3 Nares ae GÅ AR GL 4. H. dalmatensis (p. 99).

1, H.signifer (GL, Koch 1839)

(Drassus troglodytes Sørensen 1904 p. 272; Drassodes signifer
Locket & Millidge p. 101, fig. 53, 54.)

Q:" Kroppen c. 7,8 mm lang, carapace cc. 2,6 mm bred.
Carapace er brun og mørkere hen imod den noget smallere
front. Den har smalle, mørke randlinier og mørkere brune
radiære striber. Bageste midterøjne berører næsten hinanden,
og afstanden mellem bageste midter- og sideøjne er større
end midterøjnenes længdeakse. Forreste rækkes midterøjne
er lidt mindre end sideøjnene, og afstanden mellem dem er
større end deres diameter, medens afstanden mellem forreste
midter- og sideøjne kun er som midterøjnenes radius. Clypeus
er lidt højere end forreste sideøjnes længdeakse.

Mandiblerne er mørkebrune med kraftige condyler. Der er
kun 2 tænder på forreste klofurerand, og af disse er den
distale sort og meget lille. Maxillerne er brune, og labium,
der er mørkere end maxillerne, er længere end bred. Sternum

95

er lysebrun, mørkere ud mod randen. Benenes 4 inderste
led er lysere end sternum, medens tibiæ, metatarser og tarser
er mørkere end de inderste led. 1. metatarse er uden torne;
men 2. metatarse har 2 ventrale, subbasale torne.
Bagkroppen er næsten ensfarvet gråbrun, beklædt med grå
hår. Den lancetformede hjertestribe er svagt mørkere og langs
siderne indrammet af 2—3 lysere længdepletter. På den bage-

Fig. 81. Haplodrassus Fig. 82. Haplodrassus signifer $:
signifer 9: Epigynet. Højre palpes tibia og tarse set ven-
tralt (a) og tibia dorsalt (b).

ste halvdel er der 4—5 svage vinkelstriber. Epigynet (fig. 81)
består af en sortebrun, hesteskoformet valk, der omslutter
et lyst midterparti. Forrest begrænses epigynet af en blød-
hudet tværvold, der til hver side ender i en volut. Indgangene
til sædgemmerne er lateralt under »hesteskoens« indre rande.
Hos parrede hunner er parringsåbningerne fyldt af et mørkt
secret. Fra epigastralfolden fører 2 svage, lyse, parallelle linier
hen til de lysebrune spindevorter.

åg: Kroppen c. 6,1 mm lang, carapace c. 2,8 mm bred. Han-
nerne er mørkere end hunnerne. Carapace er forholdsvis bre-
dere og den sortebrune randlinie tydelig. Hos meget mørke
individer er carapaces radiære linier meget tydelige, og ud
mod randen grener de sig netformet. En lignende mørk, net-
formet tegning ses på hoveddelen. Mandiblerne er spinklere end
hunnernes. Bagkroppen kan variere i farve fra grå til sortebrun.

96

Palpens tibialapophyse er dorsal, robust, lige så lang som
selve tibia og strækker sig fremad hen over cymbium. Dens
spids er økseformet udvidet (fig. 82 b).

H. signifer træffes under løs bark, sten og rensdyrlav.
Hunnen graver en lille fordybning i jorden. Den udfores med
spind, og heri lægger den sine æg, som indspindes i en diskos-
formet kokon.

Her i landet er den fundet på Christiansø (Græsholmen),
Bornholm (Melsted), Sjælland (Tibirke og Bognes), Møen (Ulfs-
hale) og i Nørrejylland (Svinkløv Plantage og Tranum Klit).
Den forekommer antagelig spredt over hele landet.

2. H. silvestris (Blackwall 1833).

(Drassus infuscatus Sørensen 1904 p. 271; Drassodes silvestris
Locket &' Millidge: 1951-p. 103, fhørss 54)

C& Kroppen c.;.9/7.mm.- lang, carapace 'c. 2,7 mm" bred.
Carapace er gulbrun, lidt mørkere fortil og uden mørk rand-
linie. Afstanden mellem bageste midterøjne er knap så stor
som bageste sideøjnes radius, og afstanden mellem bageste
midter- og sideøjne er mindst dobbelt så stor. Forreste midter-
øjne er mindre end forreste sideøjne, og de er omgivet af en
tydelig sort ring. Afstanden mellem dem er lig deres diameter
og afstanden mellem forreste midter- og sideøjne kun halvt
så stor. Forreste sideøjne er lidt mindre end bageste og lidt
ovale ligesom disse. Clypeus er knap så høj som forreste
sideøjnes længste diameter.

Mandiblerne er mørkebrune, og af de 3 tænder på forreste
klofurerand er den midterste størst. Maxillerne er mørke-
brune, og labium, der er lidt længere end bred, er endnu
mørkere. Sternum er gulbrun med mørke rande. Benene:
Hofter, hofteringe og lår er af samme farve som sternums
midte. De 2 forreste benpar er mørkere end det 3. og 4. par.
På alle ben er patella og tibia mørkere end de inderste led
og metatarser og tarser endnu mørkere, på 1. og 2. benpar
næsten sortebrune. 4. tibia har een dorsal torn, og 1. og 2.
metatarse har een eller et par ventrale, subbasale torne.

97

Bagkroppen er lys gråbrun. Hjertestriben er kun svagt
synlig; men der ses 3 par brune, sclerotiserede pletter, hvoraf
det midterste par er nærmest hinanden. Epigynet (fig. 83)
består bagtil af en stærk sclerotiseret, hesteskoformet, bred
valk, hvis yderrande har store indbugtninger. Valken inde-
slutter en grube, der i form minder om et nøglehul. Fortil er
der et blødhudet parti med flere tværrynker. Spindevorterne
er brune eller lysebrune.

&: "Kroppen c.6,/7mm lang, carapace c. 2,6 mm bred.

y; bled
TINGE
N 11f7
Å
Q
3% NEJ

Imm.
Fig. 83. Haplodrassus Fig. 84. Haplodrassus silvestris gg:
silvestris 2: Epigynet. Højre palpes tibia og tarse set ven-

tralt (a), patella og tibia dorsalt (b).

Farve og tornbevæbning som hos 9. Palpens dorsale tibialapo-
physe (fig. 84 b) er bred, lige så lang som selve tibia og i
hele sin længde forsynet med en dorsal, svagt bugtet køl.
På sin yderside har bulben en slank krog og modsat den en
bred, bøjet konduktor, der dækker embolus (fig. 84 a).

H. silvestris lever i skove, hvor den findes i det nedfaldne
løv og under sten. SJ ad. er taget i maj og juni. Her i landet
er den fundet på Sjælland (i bøgeskov på Køge Ås og i Tureby)
og i Jylland (i kratbakker med egepurre og lyng ved Lindum
skove og ved Silkeborg). Antagelig almindelig i danske løv-
skove.

7 Brændegård: Edderkopper

98

3. H. cognatus (Westring 1861).

(Drassus cognatus Sørensen 1904 p. 271; Brændegård 1928
p. 681; Nielsen 1932 p. 80; Haplodrassus cognatus Tullgren
1946 p. 106, fig. 221—223.)

Oz :Kroppen ec. 10,2 mm. lang, carapace -c. 3,9 mm "bred

Carapace er næsten ensfarvet lysebrun med svagt mørkere,
radiære linier og en tynd, mørk randlinie. Afstanden mellem

bø å Å AN lil
AN i Å |
a AX

RETTET
N (< i ig,

Fig. 85. Haplodrassus cognatus 9: Epigynet.

bageste midterøjne er så stor som deres tværakse, medens
afstanden mellem disse og sideøjnene er lidt større end midter-
øjnenes længdeakse. Forreste midterøjne er lidt mindre end
de hvide, svagt ovale sideøjnes længdeakse, og afstanden
mellem dem er som deres diameter. Mellem disse og sideøjnene
er afstanden kun halv så stor. Clypeus er lidt højere end for-
reste sideøjnes længdeakse.

Mandiblerne er lidt mørkere end carapace og udstyret med
lange hår: Af de 3: tænder på forreste ;klofurerand…er. dén
proximale størst, den distale mindst. I "/, af giftikrogenes
længde fra deres basis er der en ringformet, svag fortykkelse.
Labium er lidt mørkere end maxillerne med bredt afrundet,
lysere spids, og den er længere end bred. Sternum er lyse-
brun, tiltagende mørkere mod den mørkebrune rand. Be-
nenes hofter og lår er gulbrune, hofteringene lidt mørkere,

99

og på alle ben er patella, tibia, metatarse og tarse brune.
De 2 forreste benpar er de mørkeste. 1. benpars metatarser
er uden torne, 2. metatarse har 2 ventrale, subbasale torne.

Bagkroppen er lys gråbrun, beklædt med brune hår. Hjerte-
striben er næppe synlig. Den bageste del af epigynet (fig. 85)
er stærkt sclerotiseret, bagtil og til siderne afgrænset af en
mørk, u-formet valk. Midtergruben har en smal længdekøl.
Det forreste blødhudede parti har flere tydelige tværfolder.
Spindevorterne er lysebrune.

Sd'ad, er-ikke fundet her i landet; mende kendes på, at
palpens tibialapophyse kun er halv så lang som tibia. Den
er smallere end apophysen hos H. silvestris og forsynet
med en kort, buet, dorsal køl.

I Danmark er arten kendt fra Sjælland (Tokkekøb Hegn,
Tisvilde, Asserbo og Tystofte) og Jylland (Silkeborgegnen).
Den spinder navnlig sin retræte under løs bark på fældede
nåle- og løvtræer. Ægkokonen fæstes til selve veddet, medens
retræten er fæstet til barken. Kønsmodne dyr træffes fra
april.

4. H. dalmatensis (L. Koch 1866).

(Drassodes dalmatensis Locket & Millidge 1951 p. 103, fig. 53,
54; Haplodrassus dalmatensis Tullgren 1946 p. 100,
fig. 201—203.)

GK roppennc17, 7mmudang, earapace c. 2-mm bred. "Cåra-
pace er gulbrun, mørkere hen imod fronten. Fra rygfuren
udgår radiære, sorte, uregelmæssigt forgrenede linier. Afstan-
den mellem bageste midterøjne er så stor som deres tværakse.
Afstanden mellem bageste midter- og sideøjne er dobbelt
så stor. Mellem forreste midterøjne er afstanden lidt større
end deres diameter, og afstanden mellem forreste midter- og
sideøjne er næppe halvt så stor. Alle sideøjnene er lidt ovale
og af samme størrelse. Clypeus er næsten dobbelt så høj som
forreste sideøjnes tværmål.

Mandiblerne er mørkere end carapaces front. Af de 3 tæn-
der på forreste klofurerand er den midterste størst. Maxiller-
nes bageste del er lige så lys som sternum, medens den for-

SÅ:

100

reste del er mørkere. Langs maxillernes ydre rande er der en
smal, sort kant. Labium, der har samme farve som man-
diblerne, er dobbelt så lang som bred. Sternum er gulbrun med
mørkere rande. Palpens tibia og tarse er brune ligesom 1. ben-
pars tibia, metatarse og tarse samt 2. benpars metatarse og
tarse. 1. og 2. benpars metatarser har hver 1 el. 2 ventrale
torne nær basis.

Bagkroppen er lys gråbrun med en tydelig hjertestribe, og
bag denne er der flere lyse vinkelstriber. Ventralt findes et
par parallelle, mørke linier, der går fra epigastralfolden hen
mod spindevorterne. Epigynets grube er bagest og langs
siderne begrænset af en lyreformet, stærkt sclerotiseret valk
(fig. 86). Gruben deles af en skarprygget længdekøl. Det for-
reste blødhudede parti er kort og uden tværrynker.

Af denne art kendes fra Danmark kun een 2 ad. Den blev
fundet ved Jyllands vestkyst (Blokhus) af Budde Lund >//,
1882. Da arten kendes både fra England og Sverige, hvor
den lever mellem lyng, er den sikkert heller ikke meget sjæl-
den hos os. Hos hannen skal palpens tibialapophyse være ret
smal, af samme længde som tibia og skråt afskåret i spidsen.

5. H.umbratilis (L. Koch 1866).

(Drassus umbratilis Sørensen 1904 p. 272; Brændegård 1928
p. 682; Haplodrassus umbratilis Tullgren 1946 p. 101,
fig. 204—208.)

C: "Kroppen c. 6,0 mm lang, cåråpace 'c. 1,7 mm" bred:
Carapace er gulbrun uden mørk randlinie, men lidt mørkere
hen imod fronten. Afstanden mellem bageste midterøjne er
mindre end deres tværakse, og afstanden mellem dem og side-
øjnene er mindre end disses tværakse. Afstanden mellem
forreste midterøjne er lidt mindre end deres diameter, og af-
standen mellem dem og sideøjnene er som midterøjnenes ra-
dius. Clypeus er knap så høj som forreste sideøjnes længdeakse.

Mandiblerne er brune, og af de 3 tænder på forreste klo-
furerand er den midterste størst. Maxillerne er lysebrune
med mørkebrun yderrand. Labium er mørkere end maxil-
lerne og længere end bred. Sternum er gulbrun med mørkere
rand. Benenes inderste led har samme farve som sternum;

101

men tibia, metatarse og tarse er mørkere på alle ben. 1. og 2.
metatarse har 2 ventrale, submediane torne i den basale hælvt.

Bagkroppen er lys gråbrun, beklædt med fine, korte, brune
hår. Kun på den dorsale front er hårene længere og tykkere.
Hjertestriben er kun svagt markeret. På bugen strækker der
sig 2 tynde, mørke, lidt konvergerende linier fra epigastral-
folden hen til spindevorterne. Epigynet (fig. 87) er lidt læn-
gere end bredt. Gruben er bagtil og langs siderne begrænset

Q5mm. 0Q5mm.
Fig. 86. Haplodrassus dalma- Fig. 87. Haplodrassus umbra-
tensis 9: Epigynet. tilis 92: Epigynet.

af en stærkt sclerotiseret, mørk, u-formet valk. Epigyngruben
er delt af en afrundet længdekøl. Forrest består epigynet af
et kort blødhudet parti med et par tværfolder.

Hos hannen er palpens tibia forsynet med en ret kraftig
apophyse, hvis apicale del, set fra dorsalsiden, er bredere end
på midten og i spidsen afskåret af en lidt buet skrålinie.

Af denne art er der kun fundet 2 29 ad. i Danmark. Lokali-
teten er ubekendt.

6. H.moderatus (Kulczynski 1897).

(Drassus moderatus Chyzer & Kulczynski 1897 p. 216, tab.
VIII fig. 60; Haplodrassus moderatus Tullgren 1946 p. 104,
1831,,214 215216)

1942 offentliggjorde den svenske entomolog Hans Loh-

mander et fund af denne art fra Ry (Midtjylland). Dyret,
19 ad., findes i Géåteborg Museums Zool. Afd. Af navnesed-

102

len synes det at fremgå, at Lohmander ikke har været helt
sikker på bestemmelsen. Om dyret virkelig er denne art er
nu umuligt at afgøre, da dets epigyn er skåret bort, antagelig
til et mikroskopisk præparat. Da H. moderatus er fundet på
flere lokaliteter fra Uppland til Skåne, er det højst sandsyn-
ligt, at den også forekommer i Danmark. Ved hjælp af Tull-
grens figurer og udførlige beskrivelse af arten vil det være
muligt med sikkerhed at bestemme både 3 ad. og 22 ad.,
når man finder dem her i landet.

au odlerpyllus Hent 1832:

Kroppens form er meget lig de to foregående slæg-
ters. Benene er kortere end hos Drassodes. Carapace
næsten ensfarvet, idet de radiære muskelstriber kun
er lidt mørkere end det øvrige rygskjold. Mørk rand-
linie savnes eller er meget svag, og fronten kun ube-
tydeligt mørkere end det øvrige rygskjold. Carapace
er beklædt med spredtsiddende, ret lange, mørke hår.
Bageste øjerække er procurv og længere end forreste,
der er. ret eller næsten ret:…De forreste midterøjne er
cirkelrunde, større end alle de øvrige øjne og omgivet
af sorte ringe, De-øvrige;øjneser;isvagt;ovale:

Mandiblerne har 3 små tænder på forreste klofure-
rand og een på bageste. Maxillernes underflade er
konkave i næsten hele deres længde og forsynet med
sorte yderrande. Hos Drassodes og Haplodrassus
er kun c. den midterste "/, konkav. Labium er næsten
dobbelt så lang som bred, siderne svagt buede i hele
deres længde uden brat indsnævring nær basis. Ster-
num c. 1!/, gang længere end bred og altid mørkere
ud mod randen.

Scopula findes på alle tarser, tættest på 1. og 2. ben-
par, der tillige har scopula på metatarserne. Der er
tæt klodusk på alle tarser. Benene farvet som ster-
num, dog er alle tarser samt 1. og 2. benpars meta-

103

tårse” og tibia mørkere. 4;-tibia er uden dorsale
torne.

På bagkroppens ensfarvede dorsalside findes en me-
get svag hjertestribe. Spindevorterne er lysebrune.
Epigynet forholdsvis lille (fig. 88, 90, 92). Hanner-
nes palper har en kraftig ydre tibialapophyse (fig.
89, 91, 93). Cymbium er ligesom hos Drassodes til-
spidset, men den distale del dog forholdsvis kortere
end hos disse. Hannerne har et sclerotiseret rygskjold
forrest på bagkroppen.

Der kendes 3 arter her fra landet.

Oversigt over arterne.

JE SØE TERESE SEE RODER ser RET FRE EEN HERRERNE SOGNE METER 2
ESKE SEERE SE SNERRE 3 Rd Ge DAR DE 4
2. Palpens ydre tibialapophyse kortere end selve
LTL TORE ER SER Rn EP EEN å, HL blackwali (p. 105).
Tibialapophysen lige så lang eller længere end
BEDES RE ege als ENE Se ae SØ
3. Palpens ydre tibialapophyse tilspidset og af samme
længde som tibid 2.352 SA SA sculælstus (p. 103).

Tibialapophysen længere end selve tibia og med
skråt afskåret spids 3. EL quadripunetatlus (p. 107).
4. 1. og 2. metatarse uden ventrale torne
1. . scutulatus (p. 103).
2, mMetlatarse med ventrale torne lies rereee D.
D. sf tibla hden ventrale førne 2./H;blackwalli: (p:4105).
1. tibia med ventrale torne
3. quadripunctatus (pp. V).

1... H.sentustus(L..Køch 1866).
(Drassus scutulatus Sørensen 1904 p. 270; Nielsen 1928 p. 215;
Brændegård 1928 p. 681; Scotophaeus s. Tullgren 1946 p. 109,
fig. 228—230.)

Kroppen e; 10/5 mm lang; 'cafapace '€3 4 hun Bred,
Carapace er lysebrun, rygfuren forholdsvis lang og mørke-

104

brun. Alle øjnene har næsten samme størrelse. Afstanden
mellem alle de bageste øjne er lidt større end midterøjnenes
længste tværmål. Afstanden mellem forreste midterøjne er
knap så stor som disses diameter, og afstanden mellem forre-

Q5mm.
Fig. 88. Herpyllus scutulatus 9: Epigynet.

Imm.

Fig. 89. Herpyllus scutulatus g: Højre palpes tibia og tarse fra
ydersiden.

ste midter- og sideøjne kun halv så stor. Clypeus er lidt højere
end forreste sideøjnes længste diameter.

Mandibler og maxiller har næsten samme farve som cara-
pace.. Sternum lysebrun. is tibia samt 1. og 2, vmetatarse
uden ventrale torne. Bagkroppen er beklædt med lange,
brune hår, blandet med silkeglinsende, hvidgrå. Bughårene

105

kortere. Epigynet (fig. 88) lille og dets sclerotiserede rande
minder om et par briller.

gå: Kroppen c. 9,7 mm lang, carapace c. 3,4 mm bred. Af
farve som hunnen. 1. og 2. tibia kan have 2 + 2 + 2,
2 + 2 + 1 eller 2 + 1 + 0 ventrale torne. Det er altid de distale
og mediane torne der savnes. 1. metatarse er uden torne og
2. metatarse med 1 el. 2 ventral-basale torne. Palpens tibi-
alapophyse er lige så lang som selve tibia og ender med en
spids i forlængelse af den øvre rand. Bulben har apicalt en
lang, slank, buet embolus og nærmere midten en krogformet
apophyse (fig. 89). Bagkroppens dorsale skjold dækker c. ”/,
af dens bredde. Det er kun lidt længere end bredt, afrundet,
lysebrunt og behåret som den øvrige bagkrop.

H. scutulatus er et typisk natdyr, hvoraf der hidtil kun
er fundet voksne individer i huse i København.

2. H.blackwalli (Thorell 1871).

(Drassus Blackwalli Sørensen 1904 p. 270; Brændegård 1928
p. 681; Scotophaeus blackwalli Tullgren 1946 p. 110, fig. 231,
232;/233; Locket &' Millidge 1951, p. 104, fig: 55.)

2: Kroppen-c. 11,6 mm lang, carapace c. 3,5 mm bred.
Carapace er lys rødbrun. Bageste øjerækkes 4 øjne er alle
svagt ovale og af næsten samme størrelse. Afstanden mellem
bageste midterøjne er lidt større end disses længste diameter
og afstanden mellem midter- og sideøjne c. 1!/, gang så stor.
Forreste øjerækkes øjne er større end bageste øjerækkes, af-
standen mellem forreste midterøjne er mindre end deres dia-
meter og mellemrummet sortebrunt. Afstanden mellem for-
reste midter- og sideøjne er mindre end midterøjnenes radius.
Alle sideøjne og bageste midterøjne har sorte, seglformederande.

Clypeus har næsten samme højde som forreste midterøjnes
diameter. Mandiblerne, der er lidt mørkere end carapace, er
på forsiden forsynet med lange, spredtsiddende, børsteagtige
hår. Maxillerne har samme farve som mandiblerne. Labium
mørkere end maxillerne. Sternum lysebrun, beklædt med
mørke, spredtsiddende hår.

106

Benene har samme farve som sternum. 1. metatarse og
tibia uden ventrale torne, 2. metatarse har 1 el. 0 basal-ven-
tral torn, 2. tibia 1 — 1 + 1 el. 1—+— 1 —+ 0 frontal-ventrale torne.

Bagkroppen er langstrakt ægformet, grålig el. gulgrå, be-
klædt med korte, tynde, silkeglinsende hår og spredt mellem

Fig. 90. Herpyllus black- Fig. 91. Herpyllus blackwalli g:
walli 92: Epigynet. Højre palpes tibia og tarse fra
undersiden og tibia fra ydersiden.

disse nogle længere, mørke hår. Bugsiden lysere end rygsiden.
Epigynet (fig. 90) er meget lille.

å: Kroppen c. 8,9 mm lang, carapace c. 3,2 mm bred. Far-
ven som hunnens. 1. og 2. tibia har 2+2+2 el. 3+3 + 2
ventrale torne, 1. og 2. metatarse 1 el. 2 ventral-basale torne.
Palpens tibialapophyse (fig 91) er meget kortere end selve
tibia, men ellers formet som hos H. scutulatus. Embolus
er kun svagt buet, den krogformede apophyse er kraftigere
og stillet mere apicalt end hos H.scutulatus. Bagkrop-
skjoldet er gulbrunt og længere end bredt. På bagkroppens
dorsale front sidder mange mørke, børsteagtige hår.

Arten kendes fra spredte forekomster i næsten hele Dan-
mark: Bornholm (Allinge), Sjælland (København, Tystofte),

107

Lolland (Ålholm), Langeland, Fyn (Lundeborg) og Jylland
(Bov, Horsens, Silkeborg, Grenå). Den er et natdyr, der oftest
træffes i huse, men også i det fri f. eks. under bark og i sten-
gærder.

k ibdquadripunctatus (L. 1758).

(Drassus quadripunctatus Sørensen 1904 p. 271; Scotophaeus
quadripunctatus Thullgren 1946 p. 108, fig. 225—227.)

2: Kroppen c. 11,1mm lang, carapace c. 4,3 mm bred.
Carapace er rødbrun. Kun frontens randlinie er tydeligt
mørkere. Bageste øjerækkes næsten cirkelrunde midterøjne er
mindre end de svagt ovale sideøjne. Afstanden mellem bageste
midterøjne er lidt større end deres diameter, og afstanden
mellem bageste midter- og sideøjne lidt større end afstanden
mellem midterøjnene. Afstanden mellem forreste øjerækkes
midterøjne er mindre end deres diameter, og afstanden mel-
lem forreste midter- og sideøjne kun halvt så stor. Alle side-
øjne er ovale og omgivet af sorte, seglformede rande.

Clypeus er lidt højere end forreste midterøjnes diameter.
Mandiblerne lidt mørkere end carapace og på forsiden forsy-
net med lange, børsteagtige hår. Maxillerne og labium er
lysebrune som sternum, der er udstyret med spredtsiddende,
sorte hår.

1. metatarse uden el. med 1 ventral-basal-frontal torn.
1. tibia med 1 + 1 ventral-frontal el. 2 + 2 ventrale torne.
2. metatarse med 1 ventral-frontal-basal el. 2 basale torne.
artba med LÆT ventralfrontal el) "27 +72" ventrale” torne,
der er mediant og apicalt stillet.

Bagkroppen er lysegrå med spredtsiddende, mørke hår.
Dorsal-frontalt sidder en gruppe af tætsiddende, mørkebrune,
krumme, tykke hår. Spindevorterne er lysebrune. Epigynet
(fig. 92) er næsten cirkelrundt, brunt og mørkebrunt. Det er
forholdsvis større end hos de to andre arter. Hos denne art
ses parringsåbningerne tydeligt, lateralt i epigyngruben.

å: Kroppen c: 9,2 mm lang, caårapace c. 3,4 mm bred. Lig-
ner hunnen i farve og tornbevæbning. Det abdominale ryg-
skjold er bredest fortil, trekantet med afrundede hjørner.

108

Palpens ydre tibialapophyse er længere end selve tibia. Set
fra ydersiden har apophysen en skråt afskåret spids. Set fra
undersiden er apophysen stærkt opsvulmet mediant (fig. 93).
Embolus er lang, tynd og danner en skrueformet slynge. Den
krogformede apophyse er ret robust.

Imm.
Fig. 92. Herpyllus quadripunc- Fig. 93. Herpyllus quadripunc-
tatus 2: Epigynet. tatus g: Højre palpes tibia og

tarse fra undersiden.

William Sørensen (1904 p. 271) nævner denne art som ube-
kendt fra Danmark. I Zoologisk Museums samling findes
imidlertid 2 dyr (1 $ ad. og 1 2 ad.) af denne art. Som lokali-
tet er kun opgivet »Dania«; men dyrene har engang været
indtørret, så fig. 92 har måttet tegnes efter et eksemplar lånt
fra Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm. Arten skal leve
på, mørke. steder i huse.og i fræstubbe og huler i det. Mm.

4. Zelotes Gistel 1848.

Carapaces sider er ovale og randen smal rendefor-
met. Fortil er carapace stærkt afsmalnende mod
fronten, der højst er halvt så bred som brystdelen.
Fra rygfuren udgår mørke, radiære linier, der forgre-
ner sig og anastomoserer ud mod den smalle, mørke
rand. Kun hos Z. rusticus er carapace ensfarvet gul.

109

Øjnene er samlet i en tætsiddende gruppe. Bageste
øjerække er ret eller svagt procurv og længere end
forreste øjerække. De forreste cirkelrunde midterøjne
er mindst og forreste sideøjne størst af alle øjnene.
Alle sideøjne og bageste midterøjne er enten ovale,
triangulære eller rektangulære med afrundede hjør-
ner. Clypeus er lige så høj eller lidt højere end forreste
sideøjnes lange tværmål. Maxillernes konkave midter-
parti udgør c.”/, af hele længden. Labium er bredest
nær basis med svagt konvekse sider og c.1!/, gang
længere end bred.

Sternum er oval, tilspidset bagtil. Farven som regel
mørkere ud mod randen. På forsiden af 1. femur har
de fleste arter en stor, oval, lys plet. Dorsalt på bag-
kroppen er der 3 pår nøgne pletter. Lungedækkerne
er gulbrune eller orangegule, og ventralt findes et par
svage længdestriber. Hunnernes epigyn er forholdsvis
stort. Dorsal-frontal på bagkroppen har hannerne,
ligesom hos slægten Herpyllus, et sclerotiseret
skjold, og deres palpe har en ydre, kraftig tibialapo-
physe, der hos flere arter er længere end selve tibia.
Cymbiums spids er stump afrundet, så den lige når
ud foran bulbens apicale del.

I levende live har Zelotes-arterne en mere skin-
nende overflade end familiens øvrige arter. De er
heller ikke så udprægede natdyr; men de er meget
agile og skjuler sig hurtigt. Under stene, lav og mos
spinder de en simpel, sækformet retræte. Ægspindet
er plankonveks linseformet, hvidt eller rosa, fæstet
med den plane flade til undersiden af en sten eller
lignende. Ofte er ægkokonen camoufleret på forskellig
måde (Nielsen 1928 p. 216—24).

I Danmark er fundet 11 arter af denne slægt.

SQ,

SL,

1109

Oversigt over arterne.

Mandiblernes forside, især på indre halvdel, tæt

besat med korte, sorte børster 1. Z. pedestris (p.

Mandiblernes forside beklædt med almindelige hår
(arapace Hrangesik es ser va banes eres read
Garapace. sort, sertebrun. sller, brun 4 ASER ore

Hele dyret orangegult 75155 2. 2, MUSRLEUS (Ds

Carapace med sort randlinie, benene sortbrogede

7. Zi eler (DD:

Tarser og metatarser gule, især på 1. og 2. benpar

5. 2 pusiklus (pg:

Epigynet delt 12 gruber åben længdekøls 18145
Epigynet ikke tvedelt, rektangulært, bagtil af-
PURE RE Es brande he ERE SEERE al alene ERE NSEEE SN

Epigynets køl smal. mg AZ praefrens (D:
Epitynetsukølb brede. 6. os Z-lutetranusulk

Ebievnets 'srUuDE bredere end fon 0. FÆTRE

Enreyvnets- Tube Andenes VV LES ORM 0 Br EG

Epigynets forreste, lyse blødhudede parti fortil
med retvinklede, afrundede hjørner

GE AJsubterbaneur (pp

Epigynets forreste, lyse, blødhudede parti fortil
med udtrukne, spidsvinklede hjørner

2.2 elivitolms ton

Den bagtil afrundede grube, længere end bred, på
siderne begrænset af lyreformede lister

Sek tatreihe]vin

Gruben begrænset af bugtede lister, der bagest er
DEDE PERLE 5 5 se LA Le Bn STE UNE MENER RE NEN SNE EDNn
Epigyngruben. Kar forrest” på' hver side en ile
sclerotiseret, halvmåneformet lomme, hvis åb-

ning vender mdad) NEM EY Zipetrensie (pl

Epigyngruben uden sådanne lommer

SE toner 1

126).

124).

23,

130).

127).

121

12. Palpens tibialapophyse kortere end tibia
A,sBopracficus(p.117);
Palpens tibialapophyse lig eller længere end tibia 13.
13. Tibialapophysen slank, lige så lang som tibia
SL datreile (p.124),
Tibialapopliysen længere end fibia 00 2000. Teus 14.
14. I den apicale del er palpens femur ventralt udvidet
ilSE petrensis (pp 130).

Palsens Temur ikke blvidet AES Es ss enes 15
15 "bi pophysen fer ISG 10. Z-longipes (p: 127).
Tibislapophysen die et FEER i ett 16.

16. Set fra siden er tibialapophysen ret
60 2/subterraneus (p. 121).

Tibialapophysen opadbøjet i spidsen
ss elivicola (p. 126).

1, Zpedestris (lt LL, Køth 1837).

(Prosthesima pedestris Sørensen 1904 p. 278; Brændegård
1928 p. 682; Zelotes pedestris Tullgren 1946 p. 118, fig. 246—
248; -Locket & Millidge 1951 p. 107, fig. 56.)

O"Kroppén c8,4 mm lang, - carapace -c, 2,3 mm bred.
Carapace er hos nyfangede dyr sort el. sortebrun, efter opbe-
varing nogen tid i sprit mere brun. De radiære linier, der ud-
går fra rygfuren, er ligesom denne og randlinien sorte. Foran
rygfuren findes en sort, pilformet plet med bagudrettet spids.

I bageste øjerække er øjnene ovale, midterøjnene mindst.
Afstanden mellem disse er lidt mindre end deres mindste
tværmål og afstanden mellem midter- og sideøjne lidt større.
I forreste øjerække er midterøjnene omgivet af sorte ringe.
Deres mellemrum er sortebrunt, og deres afstand lig deres
diameter. Afstanden mellem midter- og sideøjne er kun halvt
så stor. De 6 ovale øjne er omgivet af sorte, seglformede rande.

Mandiblerne er lidt lysere end carapace og, især på den
indre halvdel af forsiden, tæt besat med korte, sorte børster.
Forreste klofurerand har kun 1 tand, bageste ingen. Maxil-
lerne er lysere end sternum og har store, hvide spidser. Labium

Ly2

har afrundet spids med en bred, hvid, apical bræmme. Ster-
num er mørkebrun med sort rand. Benenes lår, hofteringe og
hofter er sortebrune, de øvrige led er gulbrune. Apicalt og
ventralt på lårene findes en gulbrun plet, der er tydeligst på

Q5mm.

Fig. 95. Zelotes pedestris $: Højre palpes yderside.

1. femur. 1. og 2. tibia og metatarse er uden ventrale torne.
Scopulaen består af korte torne. Klodusk er svagt udviklet.

Bagkroppen er langstrakt, oval, glinsende sort eller sorte-
brun. Den svagt markerede hjerteplet er lidt mørkere end
den øvrige dorsalside. Spindevorterne er sorte. Spredt over
hele bagkroppen er der en mængde små, lysere pletter og dor-
sal-caudalt 3—4 svage, lyse vinkelbånd.

Epigynet (fig. 94) er omvendt pæreformet. Gruben er om-
givet af sortebrune, sclerotiserede lister og brune rande. Den

113

ydre sortegrå indramning er beklædt med korte, sorte hår.
Bagest på hver side af stilken ses parringsåbningerne.

åg: Kroppen c. 6,2 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. Den
er farvet som hunnen. Bagkroppens dorsale skjold er rød-
brunt. Palpens tibialapophyse er lige så lang som tibia, og
dens spids er let opad- og udadbøjet (fig. 95). Den spinkle
embolus udgår fra bulbens apicale yderside. Set fra under-
siden er den fremadrettet og let udadbøjet apicalt.

I Danmark er arten kun kendt fra Bornholm, hvor den synes
at være ret almindelig, da den er fundet mange steder fra
Hammeren i nord til Lilleå mod syd. Den skjuler sig i klippe-
revner og under sten.

2. BJPUSECES (1 Koch 1872).

(Prosthesima rustica Sørensen 1904 p. 281; Brændegård 1928
p. 682; Zelotes rusticus Locket & Millidge 1951 p. 112, fig. 57.)

2: Kroppen c. 11 mm lang, carapace c. 3 mm bred. Hele
dyrets forkrop, mundlemmer og ben er orangegule, kun
tarser og metatarser er lidt mørkere. I bageste øjerække er
midterøjnene større end sideøjnene. Afstanden mellem bage-
ste midterøjne er ”/, af deres mindste tværmål, medens af-
standen mellem midter- og sideøjne er lig sideøjnenes mindste
tværmål. I forreste øjerække er midterøjnene omgivet af sorte
ringe, mellemrummet mørkt, afstanden mellem dem lig deres
diameter, og afstanden mellem midter- og sideøjne halvt så
stor. De 6 irregulære øjne er afrundet triangulære.

Mandiblernes forside er beklædt med almindelige hår. Den
forreste klofurerand forsynet med 4 tænder, den proximale
størst, de distale meget mindre. Bageste klofurerand har 2
meget små tænder. Maxillerne har hvide spidser og labium
næsten lige afskåret spids. Sternums rand brunlig-orange lige-
som tarserne. Hele forkroppen og alle lemmerne er beklædt
med spredtsiddende, sorte hår. 1. og 2. tibia samt 1. meta-
tarse uden ventrale torne, 2. metatarse med 2 subbasale og 1
median torn.

Bagkroppen er hvidgrå med spredte, sorte hår. Levende

8 Brændegård: Edderkopper

114

dyr har en kort, rødlig gulbrun hjerteplet, der forsvinder ved
opbevaring i alkohol. Det pæreformede epigyn (fig. 96) er
mørkt orangegult. De stærkt sclerotiserede partier brune med
mørkebrune rande. Midterpartiet hvælvet, uden grube.
Spindevorterne lyst orangefarvede.

åg: Farven som hos hunnen. Palpens tibialapophyse er c.
halvt så lang som selve tibia. Set fra siden er den bred med

Fig. 96. Zelotes rusticus 9: Epigynet.

næsten parallelle sider. Apicalt skråt afskåret, endende i. en
fin spids, der går i flugt med overkanten.

Her i landet er denne art kun kendt fra København. Den
her beskrevne hun er fundet på »Badeanstalten København«.
William Sørensen (1904 p. 281) oplyser, at konservator
Schlick har taget 1 han, 1 hun og 3 unge dyr i et bageri i
København; men sidstnævnte 5 dyr har det ikke været mu-
ligt at finde i Zoologisk Museums spindelsamling. Arten er
sikkert oprindelig indslæbt og forekommer nu på varmtfugtige
steder i huse.

Bits lutetianus:(L. Koch :1866).

(Prosthesima lutetiana Sørensen 1904 p. 280; Pr. tenera

(albino 3) Sørensen 1904 p. 280; Pr. lutetiana Nielsen 1928

p. 224; Pr. lutetiana + Pr. tenera Brændegård 1928 p. 682;

Zelotes lutetianus Tullgren 1946 p. 124, fig. 263—265; Locket
& Millidge 1951 p. 110, fig. 56.)

115

2: Kroppen c. 6,8 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred.
Carapace er sort eller sortebrun med sorte, radiære linier og
sort rand. I bageste øjerække er midterøjnene rektangulære
med afrundede hjørner, og de berører næsten hinanden. Mel-
lemrummene mellem bageste midter- og sideøjne er så langt
som det halve af sideøjnenes længste tværmål. I forreste øje-
række er midterøjnene omgivet af sorte ringe, og afstanden
mellem dem næsten 2 gange deres diameter, medens afstan-

05mm.
Fig. 97. Zelotes lutetianus 2: Epigynet.

den mellem midter- og sideøjne kun er så stor som midter-
øjnenes radius. Alle sideøjne er ovale.

Mandiblerne er farvet som carapace og har 4 tænder (den
øverste meget lille) på forreste klofurerand, og 2 eller 3 meget
små på bageste. Maxillerne af samme farve som mandiblerne,
men med næsten hvide spidser og basal, lysebrun plet. Labium
har samme farve som maxillerne, men med gulbrun, afrundet
spids. Sternum er sortebrun med helt sorte rande. Lår, knæ
og skinneben sorte el. mørkebrune, tarser og metatarser lyse-
brune. 1. og 2. tibia har 0 el. 1 ventral-submedian torn,
1. og 2. metatarse 2 ventral-submediane torne.

Bagkroppen er sortebrun, beklædt med silkeglinsende, fine
hår. Hjertestriben utydelig. På siderne findes mange små,
lysebrune pletter. Spindevorterne er sorte. Epigynet (fig. 97)
er ved en bred, flad midterkøl delt i 2 gruber, omgivet af en
bred, næsten cirkelrund indramning.

8+

116

åg: Kroppen c. 5,3 mm lang, carapace c. 2 mm bred. Far-
ven som hos hunnen. Dens øjne er større end hunnens og
bageste øjerække svagt procurv. Afstanden mellem bageste
midter- og sideøjne kun så stor som halvdelen af sideøjnenes
mindste tværmål. Midterøjnene næsten sammenstødende. 1.
og 2. metatarse undertiden med kun 1 ventral, submedian torn.
Set fra siden er den distale del af palpens lår (fig. 98) ventralt

Fig. 98. Zelotes lutetianus g$: Højre palpes yderside og undersiden
af tibia og tarse.

stærkt udvidet. Tibialapophysen er næsten lige så lang som
selve tibia. Basalt er apophysen meget bred, men smalner
hurtigt af og bøjer opad og udad. Nær spidsen er der en brat
indsnævring. Set fra undersiden synes embolus bøjet i en ret
vinkel lige over den brede basaldel. Derfra smalner den af
til et langt, slankt, lidt bugtet parti, der ender i en trådfin
spids. Bagkroppens dorsale skjold er lidt bredere end langt,
triangulært med afrundede hjørner.

Her i landet kendes arten fra Bornholm (Hasle Strand),
Møen (Gråryg og ved foden af Storeklint), Lolland (ved
Vesterborg Sø) og Jylland (stranden på Vorsø og en eng ved
Ry). Den synes at foretrække fugtige lokaliteter (strand,
søbred, eng), hvor den skjuler sig under sten eller løse plante-
dele. Ægspindet anbringes på undersiden af løse sten el. lig-
nende.

ET?

Ark praeficus (L. Koch 1866).

(Prosthesima latitans Sørensen 1904 p. 279; Pr. praefica Niel-

sen 1928 p. 219, fig. 135; Brændegård 1928 p. 682; Zelotes

præficus Tullgren 1946 p. 126, fig. 266-268; Locket & Millidge
1957 p- 172, fig. 57))

Q: Kroppen c. 6,5 mm lang, carapace c.2,1mm bred.

Carapace er rødlig, mørkebrun med sorte, radiære linier, sort

randlinie og sortebrunt øjefelt. I bageste øjerække er midter-

Fig. 99. Zelotes praeficus 9: Epigynet.

øjnene større end sideøjnene og berører næsten hinanden.
Afstanden mellem bageste midter- og sideøjne er så stor som
sideøjnenes mindste tværmål. I forreste øjerække er afstan-
den mellem midterøjnene lidt større end deres diameter, me-
dens afstanden mellem midter- og sideøjnene næppe er halvt
så stor. Alle øjnene, undtagen forreste midterøjne, er svagt
ovale.

Mandiblerne er farvet som carapace og har 3 tænder på
forreste klofurerand og 2 meget små på bageste. Maxillerne
har hvide spidser, det konkave midterparti er mørkebrunt,
det basale parti lysebrunt. Spidsen af labium er lysebrun og
afrundet.

Sternum er mørkebrun og mørkner ud mod den sorte rand.
Hofter og hofteringe er lysebrune. 1. og 2. benpars lår, knæ
og skinneben er sortebrune, 3. og 4. benpars lidt lysere. Alle
tarser og metatarser er lyst rødbrune. 1. tibia er uden torne,

118

2. tibia har 1 ventral-median torn, 1. og 2. metatarse hver 2
ventrale, subbasale torne.

Bagkroppen sortegrå, uden hjertestribe. Bugsiden har
samme farve som dorsalsiden. Epigynet (fig. 99) er af en smal,
lav længdekøl delt i 2 ovale, lavbundede gruber. Spindevor-
terne er sortebrune.

gå: Kroppen c. 5,3 mm lang, carapace c. 2 mm bred. Dens
farve er som hunnens; men sternum er sortebrun. Carapaces

Fig. 100. Zelotes praeficus $: Højre palpes tibia og tarse fra yder-
og undersiden.

front er meget smal (?/, af bredden). Medens hunnen har en
svag, lys. plet på 1. lårs. forside, er hannens lår helt..sorte:
Det dorsale bagkropskjold er næsten ovalt. Palpens tibialapo-
physe er kortere end selve tibia, apicalt lidt ud- og opadbøjet
med en brat indsnøret, kort spids (fig. 100). Bulben er stærkt
opsvulmet med en buet, slank embolus og karakteristiske
apophyser.

Her i landet kendes arten fra Bornholm (Melsted, Gudhjem),
Sjælland (Tibirke), Møen (Ulfshale) og Fyn (Fåborgegnen).
Den findes under sten, brædde- eller barkstykker og ned-
faldne blade. Her anbringes også det plankonvekse ægspind,
der er camoufleret ved at være dækket med gruskorn og dyrets
egne udtværede ekskrementer. Voksne hanner er fundet i juni,
ægspindene først i juli.

119

ul pusillus (CL. Køch 1833).

(Prosthesima nigrita Sørensen 1904 p. 278; Brændegård 1928
p- 682; Zelotes pusillus Tullgren 1946 p. 123, fig. 260—262;
Locket & Millidge 1951 p. 110, fig. 56.)

" 2: Kroppen c. 4,7 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred. Hele
dyret er sort eller sortebrunt undtagen tarser og metatarser,
der er gule. Carapaces randlinie og radiære striber er dybt

Fig. 101. Zelotes pusillus 9: Epigynet.

sorte. De to forreste radiære striber udgår fra en pilformet plet
foran rygfuren. I bageste øjerække er midterøjnene de største
og afstanden mellem dem mindre end halvdelen af deres mind-
ste tværmål. Afstanden mellem midter- og sideøjne er dobbelt
så stor. I forreste øjerække er afstanden mellem midterøjnene
næsten dobbelt så stor som deres diameter. Afstanden mellem
forreste midter- og sideøjne er så stor som midterøjnenes
radius.

Mandiblerne har 4 tænder på forreste klofurerand og 1
meget lille tand på bageste. Maxillerne- har hvide spidser.
Labiums spids er afrundet og lysebrun. Alle munddelene er
lysere end det dybt sorte eller sortebrune sternum. 1. og 2. tibia
har normalt ingen ventrale torne; men 1. og 2. metatarse har
2 ventral-subbasale torne.

120

Bagkroppen er beklædt med fine, korte, silkeglinsende hår.
Epigynet (fig. 101) er lyst gulbrunt, men med sort indramning.
De stærkt sclerotiserede lister er mørkebrune.

&: Kroppen c. 3,9 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred.
Farve og tornbevæbning som hos hunnen. Det dorsale bag-
kropskjold er sortebrunt, triangulært med afrundede hjørner
og lidt længere end bredt. Palpens tibialapophyse er næsten

Fig. 102. Zelotes pusillus $: Højre palpes tibia og tarse fra yder-
og undersiden.

af samme længde som tibia. I spidsen lidt opad- og udadbøjet.
På tibias dorsalside findes en gruppe af lange, tætsiddende
børster (fig. 102). Z. pusillus” han er den eneste danske art
med disse børster. Embolus er bred ved basis, men smalner
snart af til.et.langt, hårfint, buet: parti, ;der;er'rettet fremad
mod cymbiums spids.

Z. pusillus kendes her i landet kun fra Sjælland (Ravn-
holt, Malmmose v. Furesøen) og Jylland (Skagen samt i
Svinkløv og Bommerlund Plantager). Den findes især på tørre
lokaliteter, hvor den kan findes under sten og lav i klitter,
klitplantager og grusgrave. Voksne hanner er fundet i slut-
ningen af maj og i juni, medens hunner er fundet fra maj
til juli.

121

6. sl subterraneus (CL: Koch 1833).

(Prosthesima subterranea Sørensen 1904 p. 281; Nielsen 1928

p. 217, fig. 133; Brændegård 1929 p. 682; Zelotes subterraneus

Tullgren 1946 p. 114, fig. 237-239; 2Z. apricorum Locket &
Millidge 1951 p. 114, fig. 58, 59.)

Q: Kroppen c. 7,1 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred.
Carapace er sort eller sortebrun med sorte, radiære linier og
sort rand. I bageste øjerække er midterøjnene lidt mindre end
sideøjnene. Afstanden mellem midterøjnene er lige så stor
som deres længste tværmål, og afstanden mellem midter- og
sideøjnene lidt større. I forreste øjerække er afstanden mellem
midterøjnene mindst dobbelt så stor som deres diameter, og
afstanden mellem midter- og sideøjne lig midterøjnenes radius.
Øjefeltet er lidt mørkere end det øvrige carapace.

Mandiblerne har samme farve som carapace. Forreste klo-
furerand har 3 tænder (den midterste størst) og bageste 1
meget lille tand. Kun maxillernes konkave midterparti har
samme farve som mandiblerne, medens den basale og den
apicale del ær Tysebrun. Selve spidsen er. hvid. -Sternum er
sortebrunmed…dybsort,, smal rand, .Lårene…sorte.… Benenes
øvrige led mørke- eller lysebrune, tarserne lysest. 1. benpar
mørrest "082 tibia "fornløse, 108 "2 metåtarse "med 2
ventral-subbasale torne eller 2 basale + 1 median torn. På
1. lårs forside en oval, lysebrun plet.

Bagkroppen er sort eller sortegrå, svagt skinnende uden
tydelig hjertestribe, men med 3 par lyse længdepletter. Spinde-
vorterne er sorte. Epigynet (fig. 103) er gulbrunt med sorte-
brune rande og lister. Epigynets omrids er skjoldformet,
længere end bredt, med parallelle sider, fronten næsten lige
afskåret, caudalt halvcirkelformet. Det forreste parti er lyst
og blødhudet undtagen inden for de forreste hjørner, hvor der
er et par sclerotiserede, seglformede dannelser. Det bageste
parti er stærkere sclerotiseret og danner en flad grube, der
bagtil og på siderne er afgrænset af sortebrune, buede lister.
Fortil er der en bred åbning. Formen kan dog variere noget
hos denne art. Det gælder både længde og bredde, men især

122

den ———-formede rand, der bagtil afgrænser gruben. På
grund af disse variationer har der været opstillet to nær-
beslægtede arter: Z. apricorum (C. L. Koch) og Z.recon-
ditus Simon; men Alb. Tullgren hævder, at det kun drejer
sig om individuelle variationer. En undersøgelse af det ret
betydelige antal danske hunner tyder på, at Tullgren har ret.

Øg: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. Han-
nen har helt igennem samme farve som hunnen. Det dorsale

Q5 mm.
Fig. 103. Zelotes subterraneus Fig. 104. Zelotes subterraneus
é: Epigynet. g: Højre palpes tibia og tarse

fra undersiden.

abdominalskjold er brunt og længere end bredt. Palpens
tibialapophyse er længere end selve tibia. Set fra siden er
apophysen ret, men den apicale del er svagt udadbøjet.
Apicalt fra bulbens yderside udgår embolus, hvis basale del
er bred, smalner hurtigt af, buer udad og indad følgende
cymbiums rand. I bulbens mediane og proximale del ses den
u-formede, tykke sædkanal (fig. 104).

Kønsmodne hanner er fundet fra april til august. Ægspindet,
der er lyserødt, er oftest hæftet til undersiden af sten. Arten er
fundet på flere lokaliteter fra næsten hele Bornholm og er desu-
den fundet på Sjælland (Ermelunden, Grib Skov, Tibirke, Asser-
bo), Møen (Ulfshale), Lolland, Jylland (Bommerlund Plantage).

123

TarkrblbcT US (LC. £. Koth 1839).

(Prosthesima electa Sørensen 1904 p. 281; Brændegård 1928
p. 682; Zelotes electus Tullgren 1946 p. 116, fig. 240—242;
Locket & Millidge 1951 p. 112, fig. 58.)

dåd: Kroppen ;c. 4,1 mm lang, carapace, c.1,5 mm. bred,
Carapace mørkt orangegul med svage, radiære striber og en
tynd, sort randlinie, hvorfra der strækker sig sorte skygger
et stykke indad. Øjnene i bageste række er næsten lige store.

Fig. 105. Zelotes electus gi: Fig. 106. Zelotes electus fg:

Højre palpes yderside. Højre palpes tarse fra under-
siden.

Afstanden mellem midterøjnene er lig deres korteste tværmål ;
men afstanden mellem midter- og sideøjne kun halvt så stor.
I forreste øjerække er afstanden mellem midterøjnene lidt
større end deres diameter, og midter- og sideøjne berører
næsten hinanden. De 6 irregulære øjne er næsten runde og
omkranset af sorte halvringe. Omkring forreste midterøjne er
øjefeltet sort, den øvrige del af øjefeltet mørkt.

Mandiblerne, der er lidt mørkere end carapace, har 3
tænder på forreste klofurerand og 1 meget lille tand på bage-
ste. Maxillerne er lyse som carapace. Labium er afrundet
apicalt og af samme mørke farvetone som mandiblerne.
Sternum er farvet som carapace, men bliver mørkere ud mod
randen. Benene har samme grundfarve som carapace, men
distalt er lårene sorte, knæ og skinneben helt sorte. Metatar-

124

serne er lysebrune og 'tarserne mørk-orangt: "1 0g"2"tible
uden ventrale torne, 1. og 2. metatarse har 2 ventral-subbasale
og 1 el. 2 ventral-mediane torne.

Bagkroppen er sort, og det abdominale rygskjold, der er
lidt længere end bredt, løber caudalt ud i en afrundet spids.
Lungedækkerne er mørk-orange, og mellem dem findes et
par ovale, skråpletter af samme farve.

Palpens femur (fig. 105) har et langstrakt, ovalt omrids,
der er lidt bredere i den apicale del. Tibialapophysen (fig. 106)
er lidt længere end selve tibia, fremadrettet og har en afrun-
det lidt nedad- og indadbøjet spids. Sædkanalen slår på
indersiden en bugt ind til bulbens midte. Embolus er forholds-
vis kort og tyk. "

Af denne lille, meget smukke art er der her i landet kun
fundet få eksemplarer. En ung han. er fundet i Feldborg
Plantage og en voksen han i Svinkløv Plantage i juli. På
Bornholm (Sandkås) er fundet 2 voksne hunner i juli og au-
gust af Hans Lohmander (Gåteborg). Han har imidlertid
fjernet dyrenes epigyner til mikroskopiske undersøgelser. Det
har derfor ikke været muligt, efter et dansk eksemplar, at
lave en tegning af denne arts epigyn. Det minder dog meget
om epigynet hos Z.subterraneus, men er afsmalmernde

fremad, og grubens sidelister er rette og konvergerende.
Arten skal foretrække sandet jordbund især i nåleskov.

Burk -latTrelllet (Simon 15/78).

(Prosthesima atra Sørensen 1904 p. 282; Nielsen 1928 p. 217,

fig. 134; Brændegård 1928 p. 682; Zelotes latreillei Tullgren

1946 p. 119, fig. 249—252; Locket & Millidge 1951 p. 114,
fig. 58, 59.)

2: Kroppen ec, 6,9 mm lang, carapace;c. 2,2 mm bred. 'Hele
dyret er sort el. sortebrunt undtagen tarserne, der er lyse-
brune, og lungedækkerne og epigynet, der er orangefarvet
el. gulbrunt. De radiære striber og den smalle randlinie er
helt sorte. -Øjnene i bageste øjerække er små, næsten af ens
størrelse, og afstanden mellem dem omtrent så stor som
midterøjnenes længste tværmål. Afstanden mellem forreste
øjerækkes midterøjne er dobbelt så stor som deres diameter og

125

afstanden mellem midter- og sideøjne så stor som diameteren.
Øjefeltet er sort.

Mandiblernes forreste klofurerand har 3 el. 4 tænder og
den bageste 1 el. 2 meget små tænder. Maxillerne har hvide
spidser. Labium har afrundet, lysebrun spids. Sternum er
næsten ensfarvet sortebrun el. sort. 1. lår har en stor, lys plet
på for- og bagsiden. 1. tibia uden torne, 2. tibia uden eller
med 1 ventral-median torn. 1. og 2. metatarse hver med 2

Imm.
Fig. 107. Zelotes latreillei 2: Epigynet.

ventral-subbasale torne, men 2. metatarse desuden med 1
ventral-median torn.

Bagkroppen er beklædt med silkeglinsende, korte hår.
Dorsalt på bagkroppen er der 3 par små, lyse, aflange pletter.
Epigynet (fig. 107) er længere end bredt. Den forreste lyse
og blødhudede del er lateralt og frontalt afgrænset af en sort,
blødhudet valk. Inden for de forreste hjørner er der et par
sclerotiserede, seglformede dannelser, fra hvilke der indad-
bagud strækker sig et par svage, ægformede fordybninger.
Den flade epigyngrube er længere end bred, omsluttet af et
par lyreformede, sclerotiserede lister.

3: Skønt der her i landet er fundet mange dyr af denne art,
har ingen af dem været kønsmodne hanner. Disse skal være
farvet som hunnerne. Palpens tibialapophyse er lige så lang
som selve tibia, slank, opad- og udadbøjet i spidsen. Embolus
er kort og kølleformet. Cymbium slank, næsten dobbelt så
lang som bred.

126

Arten findes oftest under sten, men også under lav på
heder. Ægspindet er camoufleret på en ejendommelig måde
(Nielsen fig. 134), idet den konvekse overflade består af 3
lag. Mellem det inderste og det mellemste lag er der anbragt
gruskorn el. jordpartikler og under det yderste lag små
plantedele af mos, lav el. strå.

Arten er aldrig fundet på Lolland, Falster og Fyn, men
ofte på Bornholm og Sjælland, færre steder på Møen (Ulfs-
hale) og i Jylland (Randers omegn, Ronnum Hede v. Brande,
Sig Hede v. Varde). Endelig er den fundet på Læsø.

OAZ. cCllvicola til Koch 1870).

(Prosthesima gallica Brændegård 1928 p. 682; Zelotes clivicola
Tullgren 1946 p. 117, fig. 243—245.)

O: Kroppejtic.5,7 mm lang, "carapace c. 1,%9mm bred,
Carapace næsten uden hår, sortebrun med sorte, radiære
striber, hvis forgreninger anastomoserer, og sort rand. I bage-
ste øjerække er øjnene af samme størrelse. Afstanden mellem
midterøjnene er halvt så stor som disses korte tværmål. Af-
standen mellem midter- og sideøjne er lidt større. I forreste
øjerække er afstanden mellem midterøjnene næsten dobbelt
så stor som deres diameter, og midter- og sideøjnene berører
næsten hinanden. Mandiblerne er lysere end carapace med
mørke længdestriber og med en lys plet distalt på den indre
side. På forreste klofurerand 4 tænder, af hvilke den næst
proximale er størst, og på bageste 1 el. 2 meget små tænder.
Distalt er maxillerne hvide, proximalt lysebrune, kun den mid-
terste konkave del er mørkebrun. Labium mørkebrun med en
lysebrun apical bræmme. Sternum ensfarvet sort- el. mørke-
brun.

Benene er sortebrune med lysebrune tarser og metatarser.
På 1. femurs for- og bagside findes en stor, lys plet, og på de
øvrige lår lignende mindre pletter. Alle de mørke led har
lyse, dorsale længdestriber. 1. og 2. tibia er uden ventrale
torne. 1. og 2. metatarse har subbasalt 2 og mediant 1 el. 2
ventrale torne.

Bagkroppen er sort eller sortegrå. Epigynet (fig. 108) er
længere end bredt, indrammet af en sort hudvalk, hvis front-

127

linie er stærkt procurv. Inden for hver af de 2 forreste hjør-
ner findes en sclerotiseret, seglformet dannelse, og fra hver af
disse strækker sig en oval, svag fordybning, hvis længdeakse
konvergerer bagud. Epigyngruben er bredere end lang, ikke
ret dyb, næsten fladbundet og indrammet af lyreformede,
sclerotiserede lister. Forrest står gruben i åben forbindelse
med det forreste blødhudede parti. Under huden lige bag
gruben ses 2 store, cirkelrunde sædgemmer.

Q5mm.

Fig. 108. Zelotes clivicola 9: Epigynet.

Hannens farve som hunnens. Tibialapophysen, der er læn-
gere end tibia, er op- og udadbøjet i spidsen. Cymbium næsten
dobbelt så lang som bred. Embolus er set fra siden s-formet
med en stærkt opsvulmet basaldel. Den u-formede sædkanal
er meget tyk.

Her fra landet kendes kun 2 voksne hunner. Den ene blev

fundet i en træstub ved Ørholm, den anden mellem visne
grannåle på en solbeskinnet plet syd for Grib Sø.

10. Z. longipes (L. Koch 1866).

(Prosthesima longipes (&) + Pr. serotina (29) Sørensen 1904

p. 282; Brændegård 1928 p. 682; Pr. serotina Nielsen 1928

p. 219; Zelotes longipes Tulligren 1946 p. 122, fig. 257—259;
Z. serotina Locket & Millidge 1951 p. 114, fig. 58, 59.)

2: Kroppen c. 6,5 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred.
Carapace er sortebrun med sorte, radiære linier og sort rand.

128

Øjefeltet er sort. I bageste øjerække er sideøjnene større end
midterøjnene. Afstanden mellem midterøjnene er lig deres
længste tværmål og afstanden mellem midter- og sideøjnene
lidt større. I forreste øjerække er afstanden mellem midter-
øjnene lidt større end deres diameter og afstanden mellem
midter- og sideøjnene halvt så stor. Mandiblerne er af samme
farve som carapace og har 3 tænder på forreste og 1 på bage-

p

Q5mm.
Fig. 109. Zelotes longipes 2: Epigynet.

ste klofurerand. Maxillerne lidt lysere og med hvide spidser.
Labium lidt mørkere end maxillerne og næsten dobbelt så
lang som bred. Sternum af samme farve som labium, men lidt
mørkere ud mod randen.

Benene er mørkere end carapace. På 1. femurs forside er
der en stor, oval, lys plet og på bagsiden en lignende. 1. og
2. tibia uden ventrale torne. 1. metatarse har 2 ventral-
subbasale torne og 2. metatarse desuden 1 ventral-submedian
torn.

Bagkroppens overside sortebrun. Undersiden lidt lysere.
Epigynet (fig. 109) er længere end bredt og ligner i meget de
2 foregående arters. De sclerotiserede, sortebrune lister, der
afgrænser epigynets lave grube, er meget brede, og bagest

129

bugter de sig udad, fremad, indad, så gruben bagest bliver
trelappet.

g: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 2 mm bred. Dens
farve er helt igennem mørkere end hunnens. Tornbevæbningen
som hos hunnen. Tibialapophysen længere end selve tibia,
ret med næsten parallelle sider og apicalt brat tilspidset
(fig. 110). Bulben rager langt frem under cymbium. Embolus,

Q5mm.
Fig. 110. Zelotes longipes $: Højre palpes tarse og tibia fra yder-
og undersiden.

set fra undersiden, er basalt bred og båndagtig, hurtigt til-
spidset, indad- og fremadkrummet. På indersiden ses en rekt-
angulær, sort, sclerotiseret plade og foran denne en trefliget
processus, hvis 2 flige er spidse.

Arten kendes kun fra Sjælland (Tibirke, Asserbo Overdrev),
Møen (Ulfshale), Jylland (Mossø vest for Emborg, Frijsen-
borg, Svinkløv Plantage) og Anholt. I systematisk henseende
er der tidligere her i landet begået den fejl, at alle hannerne
er bestemt til Z.longipes og hunnerne til Z.serotinus
(L. Koch). Tullgren regner disse 2 arter for synonyme. Den
synes kun at forekomme på sandede lokaliteter, hvor den er
fundet under sten og lav.

9 Brændegård: Edderkopper

130

il: ZZ petrensis (Cd: Kochats3:

(Prosthesima petrensis Sørensen 1904 p. 282; Brændegård
1928 p. 682; Zelotes petrensis Tullgren 1946 p. 120, fig. 253—
256; Locket & Millidge 1953 p. 409, fig. 244.)

o:" Kroppen c.6,5'mm” lang; farapåce (2,1 mm "bred
Carapace er sortebrun med sorte, radiære striber og sort rand.
Øjefeltet er sort, og i bageste øjerække er afstanden mellem

Q5mm.
Fig. 111. Zelotes petrensis 9: Epigynet.

midterøjnene lig deres mindste tværmål og mellem midter-
og sideøjne næsten det dobbelte. I forreste øjerække er af-
standen mellem midterøjnene dobbelt så stor som deres dia-
meter, og mellem midter- og sideøjne lig midterøjnenes dia-
meter. Mandiblerne har samme farve som carapace, og der er
4 tænder på forreste og 2 meget små på bageste klofurerand.
Maxillerne er lysere end mandiblerne og med hvide spidser.
Labium er afrundet i spidsen og mørkebrun ligesom sternum,
der er sortebrun ud mod randen.

Hofter, hofteringe og tarser er lysebrune. Benenes øvrige
led er sortebrune. 1. og 2. tibia uden ventrale torne. 1. og 2.
metatarse har hver 2 ventral-subbasale torne, men 2. meta-
tarse desuden 2 ventral-submediane torne.

Bagkroppen er sort med et gråligt skær af de lyse hår.
Spindevorterne er sorte, og det rødbrune epigyn (fig. 111)

131

er længere end bredt. Af udseende minder det mest om fore-
gående arts. Kun de bageste, stærkt bugtede lister, der af-
grænser gruben bagtil, er stærkt sclerotiserede. Til siderne er
epigyngruben afgrænset af ophøjede valke, der hverken er
mørkere eller mere sclerotiserede end selve gruben. Fortil,
hvor den forholdsvis lave grube står i åben forbindelse med
det forreste, blødhudede parti, er der 2 sclerotiserede lommer,
hvis åbninger vender mod hinanden.

Fig. 112. Zelotes petrensis $: Højre palpes yderside.

gg: Kroppen c. 5,2 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. Far-
ven er som hunnens. Bagkroppens rødbrune dorsalskjold er
lidt! længere end»-bredt.:'| Set. fra. siden er den sapicale. del af
palpens femur betydeligt bredere end den basale (fig. 112).
Tibilapophysen, der er længere -end; selve: tibia;-er iret;vog
ender med en kort, afrundet spids. Cymbiums ydre rand har
en bred indbugtning, der går fra midten og ud mod spidsen.
Bulben er stærkt fremragende, og embolus shar en stærkt
opsvulmet basal del, der ender med en brat indsnøret, kort,
indadkrummet fin spids.

Her i landet kendes arten fra Bornholm (Sandkås), Sjælland
(Tegelstrup Hegn, Grib Skov, Geel Skov, Hareskoven) og
Møen (Ulfshale). Den lever under sten og mos i skove. Især
på tør, solbeskinnet og sandet bund. Ægkokonerne er rosa.
Voksne dyr af begge køn er fundet fra april til september.

9+

132

5. Phaeocedus Simon 1893.

Hos denne slægt er carapace dobbelt så lang som
bred. Fronten er forholdsvis bred. Bageste øjerække
er længst. Begge øjerækker er svagt procurve, den
forreste næsten ret. Forreste rækkes sideøjne er større
end midterøjnene. Mandiblerne savner tænder på
begge klofurens rande. Sternum er næsten 1!/, gang
længere end bred og ender bagtil i en spids.

Til denne slægt hører kun een dansk art.

P. braccatus (L. Koch 1866).

(Pythonissa nocturna Sørensen 1904 p. 285; Brændegård 1928
p. 682; Phaeocedus braccatus Tullgren 1946 p. 127, fig. 36,
269—271; Locket & Millidge 1951 p-146, fig. 50, 55)

Q: Kroppen c.5,3mm lang, carapace c. 1,6 mm bred.
Carapace har ovale sider, der kun smalner lidt af imod fron-
ten. Farven er rødbrun med en smal, sortebrun rand. De radi-
ære linier er kun svagt synlige. Af disse udgår 2 fra rygfu-
rens forreste ende og forløber næsten parallelt, indtil de ender
mellem bageste midterøjne. Bageste øjerække er lidt længere
end forreste, og i bageste række er de triangulære midterøjne
større end de svagt ovale sideøjne. Afstanden mellem midter-
øjnene er lidt mindre end disses tværmål, og afstanden mel-
lem midter- og sideøjne så stor som tværmålet. I forreste
øjerække er afstanden mellem midterøjnene c. 1!/, gang så
lang som midterøjnenes diameter, og afstanden mellem mid-
ter- og sideøjne lig midterøjnenes radius.

Clypeus er så høj som forreste sideøjnes tværmål. Man-
diblerne har samme farve som carapace og mange lange,
børsteagtige hår på forsiden. Langs den forreste klofurerand
er der en sortebrun liste, der apicalt har et sammentrykt,
trekantet fremspring. Denne liste forløber som en lav køl op
langs mandiblens inderside næsten lige til basis. Maxillerne
er konkave på undersiden i næsten hele deres længde. Apicalt
og langs ydersiden ses en smal, sortebrun randlinie. Maxil-

133

lerne konvergerer lidt ind mod labium. Denne er mørkebrun
med lysere, afrundet spids, bredest nær basis, med svagt
buede sider, jævnt afsmalnende mod. spidsen og ”/, så lang
som maxillerne. Sternum er lysebrun med mørkere rand.

På 1. og 2. benpar er låret mørkebrunt, patella gul, tibia
gulbrun, metatarse og tarse brune. På 3. og 4. benpar er alle
led gule eller gulbrune. Tibia II kan undtagelsesvis have en

1mm.
Fig. 113. Phaeocedus bracca- Fig. 114. Phaeocedus bracca-
tus 2: Bagkroppens dorsalside. tus 9: Epigynet.

apical, prolateral torn, men i almindelighed er 1. og 2. tibia
og metatarse tornløse.

Bagkroppen er sortebrun, tæt behåret med lange, bløde
hår og prydet med 3 par hvide pletter, undertiden tillige med
en noget utydelig medianstribe (fig. 113). Lungedækkerne er
gulbrune, spindevorterne grågule. Epigynet (fig. 114) mørke-
brunt, dets grube tvedelt af en smal længdekøl. Parrings-
åbningerne findes forrest i gruberne, hvor de ses som et par
kegleformede huler under huden.

åg: Aldrig fundet i Danmark; men dens farver er helt igen-
nem som hunnens. På bagkroppen har den et brunt, lang-
strakt rygskjold. Palpens lår er sammentrykt og stærkt hvæl-
vet dorsalt. Den ydre tibialapophyse er længere end selve
tibia, sammentrykt, lidt indsnævret på midten, med en bredere
apex, der kan være lige afskåret eller svagt indbugtet. Bulben
er stor, afrundet og med en bred, bugtet sædkanal.

134

Fra Danmark kendes kun 2 voksne hunner og en ung hun
fundet i Teglstrup Hegn og ved Tisvilde strand. Habituelt er
der stor lighed mellem denne art og Callilepis (Pytho-
nissa)nocturna (L. 1758), hvorfor de før er blevet forvekslet.
De kendes dog let fra hinanden på hunnernes epigyner og
hannernes palper.

6. Gnaphosa Latreille 1804.

Slægten Gnaphosa, som familien Gnaphosidae
har fået navn efter, er ikke typisk for denne. Det er
derimod slægterne Drassodes, Haplodrassus og
Herpyllus. Disse tre udgjorde tidligere een slægt, der
hed Drassus. En alt for stor iver efter at anvende
de dagældende internationale nomenclaturregler og
en fuldstændig seen bort fra en naturlig systematisk
begrundelse har ført til, at familiens gamle navn
Drassidae blev kasseret, alene fordi navnet Gna-
phosa havde eet års prioritet frem for Drassus.

Slægten Gnaphosa afviger fra familiens øvrige
slægter ved, at bageste øjerække er tydelig recurv.
Desuden har mandiblernes forreste klofurerand 2 små
tænder, medens der på den bageste findes en scleroti-
seret liste, hvis distale, konkave rand er savtakket
(fig. 115). Maxillerne er korte, har stærkt konvekse
yderrande og konkave inderrande, så de omtrent om-
slutter den næsten ovale underlæbe. Sternum er kun
ubetydeligt længere end bred. Hos hunnerne er epi-
gynet, ligesom hos slægten AÅraneus (Hjulspindlere),
forsynet med en clavus, der udgår fra dets forrand.
Hos Gnaphosa er clavus tungeformet (fig. 116).

Fra Danmark kendes kun 2 arter.

Oversigt over arterne.

1. 1… og 2. tibia uden ventrale torne
1: Gslepørinå (pr133)

135

1. og 2. tibia med 1 ventral, apical-frontal torn (2)
eller 4 ventrale (2 apicale + 2 submediane)
er onE, Frat: AHORN 2. Gslugubris(p:137).

1. G.leporina (L. Koch 1866).

(Gnaphosa anglica + G. leporina Sørensen 1904 p. 284; G. lepo-
rina Brændegård 1928 p. 682; Tullgren 1946 p. 86, fig. 173—
175; Locket & Millidge: 1951 p. 118, fig. 60,61.)

2: Kroppen c. 6,3 mm lang, carapace c. 2 mm bred. Cara-
pace's front er over halvt så bred som brystdelen, der har
tydeligt konvekse rande. Farven er gråligbrun med sortegrå,
radiære striber, der udad forgrener sig, anastomoserer og til
sidst går i eet med den sorte rand. De to forreste radiære stri-
ber, der udgår fra rygfurens frontale ende, er brede og danner
tilsammen en v-formet figur. Hvert af denne figurs ben smal-
nerobratsakil en tynd, buet. streg, der ender" ved bageste
sideøje.

I bageste øjerække er alle øjne ovale og næsten af samme
størrelse. Afstanden mellem midterøjnene er mindre end deres
mindste tværmål, medens afstanden mellem midter- og side-
øjne er større end midterøjnenes længste tværmål. Forreste
øjerække er procurv. Afstanden mellem de runde midterøjne
er lig deres diameter. Mellem midter- og sideøjne er afstanden
kun halvt så stor. Forreste sideøjne er stærkt ovale og størst
af samtlige øjne. Alle øjnene er omgivet af sorte ringe, und-
tagen bageste midterøjne, der kun har frontale halvringe.
Øjefeltets midterparti er sortebrunt. Clypeus er lidt højere
end forreste sideøjnes længste tværmål.

Mandiblerne er rødbrune. Maxiller og labium gulbrune med
hvide spidser, og deres samlede tværmål udgør det dobbelte
af længden. Labium er rigeligt ”/, så lang som maxillerne.
Sternum er gråbrun med sort rand og næsten lige så bred
som lang.

På alle ben er tibia, metatarse og tarse mørkere end de
øvrige led, og. på 1. ag! 2.'bhennar er tarserne tenformede.
1:x0og 2. tibia'er uden ventrale torne. 1. og 2. metatarse har

136

hver 2 ventrale, submediane torne. Bagkroppens dorsalside
er sortegrå og beklædt med grove, sorte, spredtsiddende hår.
Bugsiden lysere med 2 tynde, svagt konvekse striber fra
epigastralfuren til spindevorterne. Lungedækkerne gulbru-
ne, epigynet rødbrunt med en lang, tungeformet clavus
(fig. 116).

ag: Der er ikke fundet voksne hanner her i landet; men
hannens farve, hårbeklædning og tornbevæbningen på 1. og

Fig. 115. Gnaphosa leporina 9: Bag- Fig. 116. Gnaphosa lepo-
siden af højre mandibels apicale del. rina 2: Epigynet.

2. tibia og metatarse er som hos hunnen. Palpens tibia er
lidt kortere end patella. Den ydre tibialapophyse er længere
end selve tibia, basalt bred, men spidser jævnt til og ender i
en fin, lidt indadbøjet spids. Apophysen er næsten halvt så
lang som cymbium og er rettet lidt opad mod dennes dorsal-
side.

Denne art er kun fundet i Jylland. Ifølge Sørensen mellem
Hals og Stendalsgård, på Holstebro- og Randersegnen; men da
alle dyrene er i samme tube og kun 2 er voksne, er både de
unge dyrs bestemmelse og lokaliteterne usikre. Fra Kloster-
hede Plantage foreligger yderligere 2 unge hanner, som Søren-
sen har ment at kunne henføre til denne art; men bestem-
melsen er usikker. Som helt sikker lokalitet kan kun opgives
Lund Hede N.V. for Herning, hvor 3 voksne hunner og nogle
unge dyr er fundet midt i august. 2 af hunnerne havde
ægkokon. Alle disse dyr fandtes under lav mellem lyng.
Hunnerne med ægkokon sad i gruber i jorden under lav-
tæppet.

137

ar G.dugubris(CL: Koch 1839).

(Gnaphosa nigerrima Tullgren 1946 p. 88, fig. 176—178; G. lu-
gubris Locket & Millidge 1951 p. 117, fig. 60, 61.)

2: Kroppen c. 7,5 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred.
Brystdelen af carapace har konvekse rande, medens hoved-
delens rande smalner svagt, men jævnt af, så fronten bliver
forholdsvis bred. Farven er rødlig brun med sorte, radiære
linier, der forgrener sig ud mod randen og opløses i uregel-
mæssige pletter. De 2 forreste radiære linier udgår fra ryg-
furens frontale ende og danner en v-formet figur med brede
og helt sorte ben, der indsnævres lidt og herfra er lyse med
mørke rande, hvoraf den yderste når hen til bageste sideøjne.

Øjnene i bageste række er ovale og næsten af samme stør-
relse. Sideøjnene har mørke ringe, midterøjnene frontale
halvringe. Afstanden mellem midterøjnene er som deres mind-
ste tværmål, afstanden mellem midter- og sideøjne er over
dobbelt så stor. Forreste øjerække er tydeligt procurv. De ovale
sideøjne er meget større end midterøjnene. Afstanden mellem
disse er som deres diameter, medens afstanden mellem mid-
ter- og sideøjne kun er halvt så stor. Clypeus” højde er lig
forreste sideøjnes længste tværmål. På den nedre, frie rand
er der nogle lange, kraftige børster.

Mandiblerne er mørkere end carapace. Maxillerne lysere
end mandiblerne med en apical, hvid kant, og nær basis har
de en stor, oval, gulbrun plet. Labiums sider er konvekse og
med afrundet spids. Dens længde er ”/, af maxillernes. Ster-
num er ensartet mørkebrun og lidt længere end bred. Benene
er mørkebrune med dorsale, lyse striber. Lårene har desuden
sådanne på de udadvendende sider. Ventralt har 1. og 2. tibia
hver 1 apical-frontal torn, medens 1. og 2. metatarse hver
har 2 submediane torne.

Bagkroppen er mørk, gråbrun med spredtsiddende, sorte
hår. Spindevorterne er mørkebrune. Bug- og rygside af næsten
samme farve. Lungedækkerne er lysegule. Epigynet har en
meget kort, tungeformet clavus.

åg: Kroppen c. 6,5 mm lang, carapace c. 2,5 mm bred. Han-
nen er farvet som hunnen. Hele carapace smalner jævnt af

138

imod fronten, så grænsen mellem bryst- og hoveddel ikke er
tydeligt markeret. Ventralt har 1. og 2. tibia 2 apicale + 2
submediane torne. 1. metatarse har 2 ventrale, submediane
torne. Palpens tibialapophyse er af samme længde som selve
tibia, basalt bred, smalner hurtigt ind og ender med en
indadbøjet spids.

En enkelt hun er taget i sphagnum ved en bæk vest for
Hald Sø i Jylland, og en han er fundet på en engmose vest for
Brændegård Sø på Fyn. Begge fund skyldes Hans Lohmander
fra Goåteborg Museum; men både hannens palper og hunnens
epigyn er fjernet og benyttet til mikroskopiske præparater.

Micariinae.

Denne gruppe, der i Danmark har 2 slægter, regnes
af nogle til Clubionidae, fordi deres forreste spinde-
vorter er sammenstødende ved basis. Andre karak-
terer af mere afgørende betydning viser hen til
Gnaphosidae. Det gælder således øjnenes stilling
og form, maxillernes form, at forreste spindevorter
er cylindriske, og endelig har seksualorganerne størst
lighed med Gnaphosidae. Det er derfor naturligst
at regne Micariinae for en underfamilie (af Gna-
phosidae), der danner en overgangsform mellem
Gnaphosidae og Clubionidae.

De savner rygfure; men dennes plads er markeret
al en mørk streg 'el fisur: Alle aårterne'er mere &L
mindre beklædt med skælformede, metallisk skin-
nende hår. De herhen hørende arter er små, livlige
dyr, og i modsætning til de øvrige Gnaphosider er de
dagdyr.

Oversigt over slægterne.

1. Bageste øjerække er lige el. svagt procurv
1. Micarid' 4p. 1359)
Bageste øjerække er recurv 2. Micariolepis (p. 145).

139

1. Micaria Westring 1851.

Carapace er forholdsvis bred, brystdelens rande er
tydeligt konvekse, og hvor hoveddelen begynder er
der hos begge køn en tydelig indsnævring. Hoved-
delens sider er næsten parallelle. Rygfuren er marke-
ret af en mørk streg. Hårene, især på carapace og
bagkrop, er skælformede og glinsende. Bageste øje-
række er længere end forreste og svagt procurv, for-
reste øjerække derimod tydeligt procurv. Bageste
midterøjne er ovale og skråtstillede. Clypeus er så
høj som forreste sideøjnes længste tværmål, og på
dens frie rand er der 2—3 par indadkrummede børster.
Mandiblernes forside er forsynet med børsteagtige
hår. På forreste klofurerand er der en meget lille
tand samt en række krumme børster. Maxillerne er
korte. Labium er triangulær med afrundet spids.
Sternum er :skjoldformet,. længere send bred med
jævnt buede rande, der bagtil løber spidst sammen.

Metatarser og tarser på 1. og 2. benpar er uden ven-
trale torne. Scopulaen sidder i 2 ventrale rækker og
består af korte, robuste, spatelformede hæftehår, der
sidder med små mellemrum. På 1. og 2. benpar er der
scopula både på tarser og metatarser i deres fulde
længde, men på 3. og 4. benpar kun på tarserne.

Deres ægkokon er omvendt grydeformet med ud-
adrettet rand og lukket af et fladt låg, fæstet til re-
trætens væg.

Fra Danmark kendes 3 arter.

Oversigt over arterne.

Lrbirene'er gule el lyst gulbrane 3.0M. fulgens' (p>144)

BER HEE AES EGB USER FØON 2

2. Alle lår er mørkebrune. ..... 2. M. subopåca"(p. 142).
1. og 2. lårpar er sortebrune, 3. og 4. med en dor-

sal, brun længdestribe ....… 1, M,pulicaria fp: 140).

140

1. M.pulicaria (Sundevall 1831).
(Micaria pulicaria Tullgren 1946 p. 62, fig. 19, 125—130; Locket
& Millidge 1951 p. 119, fig. 62, 63.)

Q: Kroppen c. 4,0 mm lang, carapace c.1,1mm bred.
Carapace er brun med en smal, sort randlinie. De mørke-
brune, radiære striber er noget uregelmæssige. Hele kroppens
hårbeklædning er metalglinsende, og nogle hvide skælhår dan-
ner på carapace 3 par linier, der udgår stråleformigt fra midt-

Fig. 117: Micaria pulicaria 2: Epigynet.

linien. Øjefeltet er mørkebrunt med sorte ringe omkring øj-
nene. I bageste øjerække er sideøjnene næsten runde. Afstan-
den mellem midterøjnene er dobbelt så stor som disses mind-
ste tværmål, og afstanden mellem midter- og sideøjnene er
lidt mindre end afstanden mellem midterøjnene. I forreste
øjerække er de næsten runde sideøjne meget større end mid-
terøjnene og størst af alle øjnene. Afstanden mellem midter-
øjnene er næsten dobbelt så stor som deres diameter og af-
standen mellem midter- og sideøjne næsten så stor som mid-
terøjnenes diameter.

Mandibler og maxiller er brune med hvide spidser, og maxil-
lerne har tillige en hårbørste på spidsens inderside. Labium
er kort, basalt bredere end lang, brunfarvet og apicalt med en
bred, lysegrå bræmme. Sternum gulbrun med brun rand, og
fra denne strækker sig 4 brune spidser fra hver side ind mod
midten. 1. og 2. benpars lår er sortebrune, de øvrige led gule.
3. og 4. benpar er gulbrune, men lårene har en dorsal, brun

141

længdestribe. Scopulaen på 3. og 4. benpars tarser består af
spinklere hæftehår end scopulaen på de førreste tarser og meta-
tarser.

Bagkroppens dorsalside er mørkebrun med 2 hvide tvær-
linier, den ene nær fronten, den anden omtrent midtvejs.
Langs midterlinien er der som regel 4 hvide pletter, den forre-
ste mellem tværlinierne. »Halen« er beklædt med hvide hår.

Fig. 118. Micaria pulicaria 3: Højre palpes yderside og tarsens
underside.

Bugsiden er lysere end rygsiden. Epigynet (fig. 117) er gul-
brunt med sortebrune lister. De stærkt opsvulmede sædgem-
mer er vinkelkrummede. Parringsåbningerne findes i spidsen
af de 2 krumme, mørke kanaler, der fører hen til sædgem-
merne. Forreste og bageste spindevorter er mørkebrune, de
midterste lysere.

3: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c.1,1mm bred.
Farve, tegning og tornbevæbning som hos 2. Grænsen mellem
hoved- og brystdel er kun svagt markeret. Palpen (fig. 118)
har nogle lange børster på lårets ventralside. Tibia, der er
lidt længere end patella, har apicalt på ydersiden en kort,
spids apophyse. Cymbiums spids udgør c.?/, af hele cymbiums
længde. På spidsens underside sidder 4 torne i en tværrække.
Forrest på bulbens inderside ses den korte, næbformede
embolus og submediant på ydersiden en krogformet processus.

142

Arten er sikkert almindelig i hele landet. Den kendes fra
Bornholm (Gudhjem), Sjælland (Ordrup, Springforbi, Tis-
vilde, Asserbo, Tibirke Bakker, Tystofte, Kobæk Strand) og
Jylland (Dalsgårde v. Randers, Nr. Lyngvig, Svinkløv Plan-
tage, Tranum Klint). Voksne hanner er fundet fra april til
juni og igen i oktober.

Arten træffes ofte sammen med myrer, og deres bevægel-
ser minder om disses, idet de bevæger forbenene med dirrende
bevægelser, ligesom myrerne bevæger følehornene. Disse dir-
rende benbevægelser skal også forekomme hos de andre
micariaarter.

2. M.subopaca Westring 1861.

(Micaria albostriata Brændegård 1928 p. 681; M. subopaca
Tullgren 1946... 65, fig. 134-136; Løcket. & Millidge 1953
p. 410, fig. 252.)

Q: Kroppen c. 2,8 mm. låns; carapace €:.0/9'mm. bred
Carapace er forholdsvis bred (?/, af længden), brun og med en
mørkebrun, skjoldformet figur i midten. Fra denne udgår
mørkebrune, grenede, procurve striber, der strækker sig ud
til den smalle, sortebrune randlinie. Øjefeltet er sortebrunt
og alle øjnene omgivet af sorte ringe. I bageste øjerække er
afstanden mellem midterøjnene så stor som disses længste
tværmål, og afstanden mellem midter- og sideøjne tydeligt
mindre. De svagt ovale sideøjne er større end midterøjnene.
I forreste øjerække er midterøjnene de mindste og de svagt
ovale sideøjne de største af alle øjnene. Afstanden mellem
midterøjnene er større end disses diameter; men afstanden
mellem midter- og sideøjne er knap halvt så stor.

Mandiblerne er farvet som carapace, labium så lang som
bred. Sternum er gulbrun, mørkere ud mod randen. Alle
lårene, er. mørkebrune, På. 1...og :2./benpar er -de øvrige led
gulbrune, på 3. og 4. benpar lysebrune, og disse 2 par har kun
scopula på tarserne. På forkrop og ben er de skælagtige hår
glinsende hvide, og carapace har på midten en bred længde-
række af længere hår.

Bagkroppen er dorsalt brun med et hvidt, mediant tvær-
bånd, der ofte er afbrudt på midten. »Halen« er hvid, spinde-
vorterne mørkt gråbrune. Bugen er lys gråbrun. Bagkroppens

143

hårbeklædning er grønlig irriserende. Epigynet (fig. 119) har
mørkebrune lister, og de brune sædgemmer ses under huden.
gå: Kroppen c. 2,6 mm lang, carapace c. 0,9 mm bred. Lig-
ner hunnen; men i carapaces rand er grænsen mellem bryst-
og hoveddel ikke så tydeligt markeret, og afstanden mellem
bageste midterøjne er lidt større end deres længste tværmål.
Palperne (fig. 120) har lange, krumme børster på lårenes
ventraålside. Tibia, der er lidt længere eénd patella, har en
lang, dorsal børste og en ydre, apical, opadkrummet apophyse.
Cymbiums spids er kort (!/, af hele længden) og har kun 2
ventrale torne. Bulben er uden krogformet apophyse, har en
tydelig, gulbrun sædkanal, der på indersiden slår en bugt.
Foran bugten ses embolus, der ligner en lang, slank klo.

Her i landet er arten kendt fra Sjælland (Fysiologisk In-
stitut i København, Springforbi, Kirkestien i Tisvilde).
Voksne IJ og 29 er fundet fra maj til august.

Fig. 120. Micaria subopaca gg: Højre palpes yderside og tarsens
underside.

144

3. M.fulgens (Walckenaer 1802).
(Micaria fulgens Tullgren 1946 p. 62, fig. 122—124.)

Q: "Kroppen c. 4,9 mm lang, carapace c. 1,2 mm bred.
Carapace er lyst rødbrun med en smal, mørk randlinie. På
hver side af brystdelen er der fortil en stor, mørk, skyggeagtig
plet og bagtil en lignende mindre plet. De radiære striber er
utydelige. Alle øjnene er omgivet af sorte ringe, der i forreste
række er sammensmeltede. I bageste øjerække er midterøjnene

Fig. 121. Micaria fulgens 9%: Epigynet.

knapt så store som de afrundede, triangulære sideøjne. Afstan-
den mellem midterøjnene er dobbelt så stor som deres mindste
tværmål og mellem midter- og sideøjnene ubetydeligt mindre.
I forreste øjerække er midterøjnene mindre end sideøjnene,
der næsten er cirkelrunde og de største af alle øjnene. Afstan-
den mellem midterøjnene er som deres diameter og afstanden
mellem midter- og sideøjne lidt mindre.

Mandiblerne er mørkere end carapace og apicalt hvide.
Apicalt og på ydersiden har maxillerne mørke rande, og den
apicale inderside er hvid. Labium har en afrundet, hvid spids
og er kun ubetydeligt længere end bred. Sternum er lyst gul-
brun med mørkere rande. Både maxiller, labium og sternum
er besat med mørke, spredtsiddende hår. Lårene er lyst gul-
brune. De øvrige led lysebrune eller brune.

Både carapace og bagkrop er beklædt med lyse, silkeglin-
sende hår. Bagkroppens rygside er lyst gulbrun, bugen lidt
lysere. Spindevorterne er korte. Epigynet (fig. 121) er bredere
end langt. Sædgemmerne, der tydeligt ses under huden, er

145

vinkelbøjede. Parringsåbningerne ses i spidserne af de krumme,
udadbøjede kanaler, der udgår fra sædgemmernes caudale
parti. Fortil begrænses epigynet af en mørkebrun, buet rand
med 2 bølgetoppe.

åg: Hannen er ukendt i Danmark. Den er farvet som hun-
nen. Ventralt på palpens lår findes en række lange, let buede
børster. Tibia, der er længere end patella, har apicalt en ydre,
lille, tilspidset apophyse. Cymbiums spids er lang (?/, af hele
længden), slank og forsynet med 4 ventrale torne, der sidder
i en recurv tværlinie. På ydersiden, forrest på bulben, findes
en kort, stærkt krummet, klolignende krog. På indersiden lige
over for denne krog sidder embolus.

Der er kun fundet een 2 af denne art her i landet. Den
fandtes på en lyngbakke ved Bogenholm på Mols. Den skal
ofte træffes i Agelena labyrinthicas fangnet, og her skal
den også anbringe sine ægspind.

2. Micariolepis Simon 1879.

Bageste øjerække er recurv, længere end forreste,
der er procurv. 1. benpars tibia har 2 par og meta-
tarsen 1 par lange, udstående, ventrale torne.

M. dives (Lucas 1846).

(Bona. dives Chyzer & Kulczynski 1897. p..259,. X,. fig. 33a, b;
Micariolepis dives. Reimoser 1937 p. 95,.,fig..101,.102; Simon
VI 1914—1937 p. 956, fig. 1494, 1495.)

2: Kroppen c. 3,3 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. Hele
kroppen er beklædt med skælagtige, metalskinnende hår, der
reflekterer sollyset i spektrets farver. Carapaces form ses af
fig. 122. Farven er gulbrun med en smal, mørkebrun rand,
imod fronten noget mørkere og prydet med et lyst, procurvt
tværbånd. Den fine, mørke tegning er sodbrun. Alle øjnene er
omgivet af sorte ringe, der i forreste række flyder sammen.
Sideøjnene er ovale, bageste midterøjne afrundet triangulære,
kun forreste midterøjne er cirkelrunde. I begge øjerækker er

10 Brændegård : Edderkopper

146

afstanden mellem midterøjnene lidt større end afstanden mel-
lem midter- og sideøjne.

Clypeus er lidt højere end forreste sideøjnes længste tvær-
mål. Mandiblerne er spinkle, vertikale, brune med sodbrune
længdestriber. Maxiller og labium er brune, afrundet apicalt.
Maxillerne konvergerer ind mod labium. Sternum er længere
end bred, fortil afrundet, og de konvekse sider mødes bagtil

025mm.

Fig. 123. Micariolepis dives
2: Epigynet.

Imm.

Fig. 122. Micariolepis dives 2:
For- og bagkrops dorsalside.

i en afrundet spids mellem 4. hoftepar. Farven er lys gulbrun,
mørkere ud mod den brune rand. 4. benpar er længst. 1. ben-
pars tarser tydeligt længere end metatarserne, og hos 2. ben-
par er tarser og metatarser lige lange. Scopulaen består af
få spredtsiddende, korte, men kraftige hår. Benene er gul-
brune, lårene gerne brune i den basale halvdel og dorsalt
sortstribede. Metatarser og tarser mørkere end de øvrige led.
Hofterne ligesom kroppen beklædt med skælhår.

Stilken synlig ovenfra, hvilket giver dyrene et myrelig-
nende udseende. Forrest på bagkroppens dorsalside ses et
par lyse, laterale pletter. Disse fortsætter sig i skråstriber
bagud på siderne og ender i det ventrale, lyse længdebælte.
Det samme forløb har den dorsale tværstribe over midten af

147

bagkroppen. Bag den dorsale tværstribe er bagkroppen sorte-
brun, foran brun. Ligesom hos Micaria er de forreste spinde-
vorter næsten cylindriske, men sammenstødende ved basis.
Epigynet (fig. 123) er meget lille, fortil begrænset af en mørk,
recurv, stærkt sclerotiseret rand. Den øvrige del er blødhudet,
og herunder ses både parringskanaler og sædgemmer tydeligt.

Artsnavnet dives kan betyde prægtig, og det er et træf-
fende navn. Det er et strålende syn at se disse små, vævre
dyr med livlige bevægelser og løftet bagkrop løbe i solskin-
net, der af den skællede hårbeklædning reflekteres i alle regn-
buens farver fra rødt til violet.

Her i landet er arten kun fundet på Bulbjerg, hvor Ole
Bøggild ?/, 1963 fandt 19 ad. og 3 unge dyr. Det er den
nordligst kendte lokalitet for denne art, der ellers hører til
i Mellem- og Sydeuropa samt Nordafrika.

10. Familie Clubionidae.

Clubioniderne står den foregående familie meget
nær og har tidligere sammen med denne været regnet
for een familie, Drassidae. Ligesom hos Gnaphosi-
derne er bageste øjerække tydeligt længere end for-
reste, deres tarser har kun 2 kløer og er forsynet med
klodusk. Hos Phrurolithus og Agroeca er den
svagt udviklet. Scopulaen kan strække sig helt ind
til metatarsens basis.

Karakteristisk for Clubioniderne er det, at alle 4
midterøjne er cirkelrunde, maxillerne ventralt kon-
vekse, hofteringenes apical-ventrale rand forsynet
med et indhak (mindre end hos Drassodes fig. 77),
og at de forreste spindevorter er coniske og berører
hinanden basalt.

Oversigt over de danske slægter.
1. Underlæben tydeligt længere end bred og når ud
URBANE FRA SIDDE UP TIR, ås
10”

148

Underlæben ikke el. kun ubetydeligt længere end
bred og når ikke ud forbi maxillernes midte... 3:
2. Carapace med tydelig rygfure. Bageste øjerække
betydeligt længere end forreste 1. Clubiona (p. 148).
Carapace uden tydelig rygfure. Bageste øjerække
kun ubetydeligt længere end forreste
2, /Chiracanthium (pp; 386);
3. Frontalt på mandiblernes basale del findes en
fremaåd-indad rettet;t&én..… 8-Phrurolithus (p: 235).
Mandiblerne uden frontal, forn, . SES ERR r Å.
4. Bageste øjerække stærkt recurv som hos Lycosa
6. Zora (p. 206).
Bågeste gjerække'et svagt fe el HEISE Sr, d.
5… Kloduske findes kun på forreste tarser og består
kun af 2 lange, kølleformede hæftehår
7. Åpostenus (p/ 213)

Kloduskerne bestar af flere beftehår 3 5 es Sy 6.
6. Bageste øjerække lidt recurv. Tibia I og II har 4
pariventrale torne dsoas. AN 5% Licocranum(p1203):
Bageste øjerække procurv. Tibia I har enten 2 el.
6-10 pak mentale torne LS sR LT ONE R de

4, Tibia I med 6-10 (2/6-7) pariventralestotne
4. Scotina (p. 200).
Tibia I med 2 par ventrale forne 3. Agroeca (p..194).

1. Clubiona Latreille 1804.

Kroppen er ret langstrakt og beklædt med bløde,
lysegrå, tiltrykte hår. En del spredtsiddende, grove,
mere oprette hår findes dog, især forrest på for- og
bagkroppen.

Carapace er langstrakt med let konvekse siderande.
Grænsen mellem bryst- og hoveddel er, især hos g,
kun antydet ved en svag indbugtning. Hoveddelens
siderande er næsten lige og svagt konvergerende, så
den næsten lige afskårne front bliver ret bred. Ryg-
furen kort, men tydelig. De radiære muskellinier er

149

svage og næppe synlige, hvis de ikke er udstyret med
mørke skygger. Som regel er farven lys, men bliver
gerne mørkere hen mod fronten. Bageste øjerække
er betydeligt længere end forreste, alle sideøjne ovale,
og forreste sideøjne som regel de største af alle øjnene.
Alle øjnene er omgivet af sorte ringe. Clypeus er lav.

Mandiblerne er kraftige, spinklere hos gg, og lod-
rette... Maxillerne (fig;124) er- bredest; ;iuden apicale

in

MEE NR
Imm.

Fig. 124. Maxiller og labium af Clubiona corticalis 9.

del og smallest på midten. Labium er meget længere
end: bred, og når sud forbi: maxillernes midte... 1. og
2. tibia -har;som regel; 2, parsventralestornesog. 1. og
2. metatarse 1 par basal-ventrale torne.

Bagkroppen er trind, næsten tenformet. Nogle få
arter har et tydeligt karakteristisk, dorsalt mønster.
De fleste savner dorsal tegning eller har kun en uty-
delig hjertestribe. Hos de mørkfarvede arter er siderne
serne marmoreret, idet. de er forsynet med lyse,
prikkede bølgelinier, der kan strække sig noget op
på dorsalsiden. Bugen er som regel lysest og forsynet
med 2 par, oftest lyse, konvergerende, prikkede linier,
der strækker sig fra epigastralfuren til spindevorterne.
De midterste linier er svagest. Epigynerne kan variere
meget iform og-størrelse.

Hos gg er palpens tibia altid forsynet med en apical,
ydre apophyse af meget forskellig form og størrelse.

|

10,

150

Med sine 18 kendte, danske arter er det vor største slægt
af denne familie. De fleste af disse kan kun artsbestemmes
på grundlag af epigynets og palpernes karakteristiske former.

Oversigt over arterne.

Tibtaldpophysen har! kun tel rem? f ; Sr STURM
Tiblalapophysen har 2 TÅ 5 grene 1. 0 9 mæan ke
Apophysen lille, bane: 3% ener 2 ASSER A
Åpophysen lige så langsom Ubia å 172553 ie kun

Bulben poseformet opsvulmet 1. C. corticalis (p.
Bulben mommai RT E 317. 0 BEREVEDSTS ([p

Apophysen så bred som tibia, bredt afrundet

REE 5 Rn re 5 SENERE sa 16: 1, Trivialis'1p

Apophysen smalner af i yderste halvdel, idet
underkanten skråner opad mod overkanten

18. (. diverse (D.

Apophysen opsvulmet, med 5 grene

50. Coerulestens(p

Apophysen ikke opsvulmet, med 2 el. 3 grene ...

Åpophysen medis skene 0. RL KEN ER

Andsihysen mol Aben re die Fføje ste OKSE

Den, ventrale: gren harpunlignendes 15644 ass

Den ventrale gren med en triangulær basal del og
en lige så lang nåleformet, apical del

126 fermanicå Tp:

Den harpunlignende gren med een dorsal modhage

a. C.reelusa (p.

Den harpunlignende gren med 2 dorsale modhager
Den distale modhage børstelignende, den proxi-
male tyk, stump, afrundet i spidsen

3-G/subsultarns. (pp

Den distale modhage tyk, med lidt udadbøjet,
afrundet spids, den proximale triangulær ofte

msforlænget spidsede, 4. C. stagnatilis (p.

Bl:

12.

13.

14.

16.

18.

19,

20.

151

Den øvre gren kort, bred og flad. Den nedre gren

meget lang, krummet opad og ind over cymbium
Den nedre gren ikke påfaldende lang...........
1. metatarse uden ventrale torne

15: Cabrevipes(p.

1. metatarse med 1 el. 2 ventral-basale torne

14. C. compta (p.

Carapace med mørk randlinie. Sternum mørke-

BORE INIS SENGE FS NEN 6. C. pallidula (p.

Carapace uden mørk randlinie. Sternum lys m.
FREE BENE DE NO oa
Den ventrale grens apicale del diskosagtigt ud-

LS FL FRØ SOE OR BRUNES SER 13. C.Trutetorum (p:

Den ventrale grens apicale del ikke diskosagtigt
ENGER NERE SUE GNE SR GSA 30 SSO ØRE
Cymbiums ydre rand stærkt bugtet

11 Grin kteltens (DD:

GERE VARE FR ARE TET 103 ae ge en
Bulbens profil noget triangulær. Den ventrale gren
slank, af samme længde som den dorsale, opad-

krummet m. svagt tvedelt spids 10. C.similis (p.

Bulbens profil ikke triangulær. Den ventrale gren
HERRENS KE RS RE DE BE ns SER SR RU

Den ventrale gren ret. Embolus meget lang, slank,
ligger i en S-formet slynge hen under bulben

GL. BERTEL S (D

Den ventrale gren ikke ret. Embolus ikke særlig
Dr ØR ENE had ge LÅ RD ERE a elket er HERE Lg SGL LSE MATE SR ÆDER
Palpens patella næsten dobbelt så lang som tibia

1 xx Phragmitis (p.

Palpens patella og tibia næsten lige lange

& GG Lerrestris (p.

Hele epigynet beliggende foran epigastralfuren. ..
Epigynet forlænget bagtil, så det skjuler noget af

HERRE REE TT ene ene RR milde
Carapace med smal sort el. mørk rand 7...
Carapace uden smal sort el. mørk rand .........

Als

22.

23.

24.

26.

28.

29.

152

Parringsåbningerne i fælles grube forrest på epi-
gynet. Bagkroppen med karakteristisk, dorsalt

enter SSR SEM FIG: COorTICals

Parringsåbningerne nær epigynets bagrand ......
Patrmesibnnterner fælles Srube SST SES ES Ske
Parringsåbningerne i hver sin grube. Epigynet m.

ENE ge NG 2 ir AE IR SNEDE RER BRRSSESER ERE REEKS AK RT LEN

Parringsåbningerne i en nyreformet grube foran
en indbugtning i bagranden. 1. metatarse uden

Venter, SATUIGEK 15:56. brevipese:

Parringsåbningerne i en grube foran en udbugt-
ning i bagranden. Bagkroppen m. karakteristisk,

dorsakt mønster HEISE NS 14. C. compta (p.

Parringsåbningerne i hver sin flade indbugtning,
adskilt af et kort, næbformet fremspring

dr Creme

Parringsåbningerne i hver sin side af en bred, flad
indbugtning midt i bagranden

Æ: CostTasmat res He

Bagkroppen med karakteristisk dorsalt mønster,
ventralt med et lyst længdebælte, begrænset af

DTG, STINNE 3 TIV e se . SUDSHILSRS (ps

Bagkroppen uden tydeligt dorsalt mønster og ven-
trale brune striber. Kun epigynets bagrand og
parringsåbningernes omgivelser stærkt scleroti-
seret. Parringskanaler og sædgemmer ses gen-
nem "det tyndhudede parti a-eDISYNEt 7175716

Parringskanalerne strækker sig fremad fra bag-

randen i divergerende retning 10. CG. similis' (p.

Parrmeskanalerne Sr BUSDE 2 5 2 MS UK US USA KE SEER
Parringsåbningerne sidder noget foran bagranden
og skjules af mørke, hvælvede, seglformede

re 12 Melnte teltet srt snedker VENG, IUTESCENs p.

Parringsåbnm erne Ude kede SS MENS alel NÆSE
Parringsåbningerne lidt foran bagranden. Sæd-

gemmeérne utydelige SST TA CDER ANTER (9.

Parringsåbningerne ved bagranden. 4 sædgemmer
TE AE kog a YES H F= a ARRRRRRRRRRRERESE SER SES SE SEERE HEER RG BASSEN RS ke SÆEDS
Parringskanalerne noget knæbøjede. Forrest 2

153).

26.
170).
VØ
imy
28.
174).

ag.

153

store, runde, i midten 2 pølseformede sædgem-
BER ERIE LN Rens årrtterrestris: (p;'167);

Pårringskanaleene jævnt buede; de'<2' ;bageste,

runde sædgemmer oftest placeret usymmetrisk
g. Cyneglecta (p: 169).

30. Epigynets bagrand m. median indbugtning...... 31.
Epigynets bagrand m. median tungeformet for-
ene. SODE SEND DØDEN. 13. pE 33.
31 Carspace sm. omertk rand. …: 6. C. pallidula (p. 163).
Carapace uden mørk rand . ES. ES ER 32.

32. Den mediane indbugtning svag. 4 fingerlignende
sædgemmer skimtes gennem huden
1. BEAST Us (1,165).
Den mediane indbugtning dyb. De buede parrings-
kanaler omsiutter et lyst felt med 2 mørke plet-
BER EGERN OR aendre 13. ÆSTTUTET or 1 mp 76).
Den mediane indbugtning er en lille trekantet ind-
skæring bag den hjerteformede grube
17. G.genevensis (p.… 183).
33. Parringsåbningerne på hver sin side af »tungen«
ESCORT (DI TOR);
Parringsåbningerne i en fælles grube oven på
DN ØRERNE BØRSER Re EN ER RE EDER RE OT ERR SNEDE, FEED ERE 34.
34. Epigynet mørkt, gruben oval. Forrest 2 runde
sædgemmer, bag dem 2 lange, lave, elliptiske
Fate bRinder 5 este « 16: C-trivialis (9,182).
Epigynet med lyst midterparti, gruben ægformet.
Å par sedsemmer. ses. fortil. .18,.G. diversa (p. 185).

1:G-corticalis (Walckenaer: 1802).

(Clubiona corticalis Tullgren 1946 p. 33, fig. 63—65; Locket &
Millidge 1951 p. 128, fig. 64.)

2""Kropper cc. 8 mm lang, cårapace c. 2,5 mm bred. Cara-
pace er gulbrun med smal, sortebrun rand.

Bageste øjerække ret og alle 4 øjne af næsten samme stør-
relse og mindre end de forreste. Afstanden mellem midter-
øjnene mindst dobbelt så stor som deres diameter og afstan-
den mellem midter- og sideøjne næsten af samme størrelse.

Forreste øjerække svagt procurv. Afstanden mellem mid-

154

terøjnene næppe så stor som deres diameter og afstanden
mellem midter- og sideøjnene lidt mindre. Forreste midter-
øjne forenet i et sort felt.

Clypeus næppe så høj som forreste sideøjnes mindste
tværmål. Mandiblerne brune, mørkere end hovedet. På for-
reste klofurerand er der 3 tænder, den midterste størst. På
bageste 2 næsten lige store tænder.

Maxillerne er lysebrune med hvide tyggerande. Labium

Fig. 125. Clubiona corticalis Fig. 126. Clubiona corticalis
2: Epigynet. 2: Bagkroppens dorsalside.

er næsten, 1'/, x længere ind bred, lidt indsnævret nær. bas
(fig. 124), af farve som maxillerne. Sternum lyst gulbrun i
midten, mørkere ud mod randen. Denne med 4 par mørke-
brune, spidse pletter, der peger ud mod hofternes baser.

Benene farvet som carapace el. lidt lysere. Tibia, metatar-
ser og tarser mørkest. Tibia III har 1 par apical-ventrale
torne. Alle tarser med tætte, kraftige kloduske. Scopulaen
er tæt på tarserne, tynd på 1. og 2. metatarse og 3. og 4. meta-
tarse savner scopula.

Bagkroppens dorsalside er lyst gulbrun med mørkebrun
hjertestribe. Siderne er brune. Fra dem strækker triangulære
spidser sig op mod hjertestriben, og bag denne når de sammen
og danner vinkelbånd (fig. 126). Bagkroppen smalner af bag-
til. Spindevorterne er brune. Hele bugsiden er lyst gulbrun
med undtagelse af en mørkebrun ramme om epigynet (fig.

155

125). Bag epigyngruben skimtes 2 store sædgemmer. Epigy-
nets bagrand ligger lidt foran epigastralfuren.

åg: Kroppen c. 6,8 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. Far-
ven helt igennem mørkere end hos 2. Den dorsale bagkropsteg-
ning som hos 2. I modsætning til 2 er forreste øjerække ret.
Palpen (fig. 127) er karakteristisk ved den korte, spinkle
tibialapophyse og den store, opsvulmede bulbe. |

1mm.
Fig. 127. Clubiona corticalis $: Højre palpes yderside.

Voksne åJ er fundet i maj sammen med unge 99, medens
voksne 22 er fundet både i juli og februar. 29 ad. overvintrer
antagelig.

Arten er oftest fundet under løs bark. Her i landet kendes
den kun fra Bornholm (Gudhjem) og Sjælland (Dyrehaven,
Kronborg, Glænø).

2. .C.recluså 0, P,-Cambridge 1863.

(Clubiona reclusa Tullgren 1946 p. 25, fig. 46-48; Locket &
Millidge p. 128, fig. 65, 66.)

Q: "Kroppen. :c: 7,9-mm lang, carapace. c: 2,8 mm bred.
Carapace er gulbrun med smal, mørk rand. Fra rygfuren ud-
går en treforklignende figur rettet fremad mod øjefeltet. Den
er dannet af tynde, mørke linier, besat med spredtsiddende,
sorte børster. Bageste øjerække er ret. Sideøjnene lidt større
end midterøjnene. Afstanden mellem midterøjnene 2!/,x deres
diameter. Afstanden mellem midter- og sideøjne lidt mindre.
Forreste øjerække svagt procurv og midterøjnene mindst af

156

alle øjnene. Afstandene mellem forreste rækkes øjne lige store
og lidt større end midterøjnenes diameter.

Clypeus lavere end forreste midterøjnes diameter. Man-
diblerne brune med tydelige condyler. Der er 4 tænder på
forreste klofurerand. Den næst proximale størst, de øvrige
meget små. På bageste klofurerand 3 tænder, den proximale
størst.

Maxillerne lysere end mandiblerne. Labium lidt mørkere
end maxillerne. Sternum har gulbrun midte, mørkere ud mod

Fig. 128. Clubiona reclusa Fig. 129. Clubiona reclusa
2: Epigynet. g&g: Højre palpes yderside.

randen, der har 4 par brune, triangulære pletter ud for hof-
terne. Benene er lyst gulbrune. Deres 4 yderste led lidt mør-
kere. 3. og 4. tibia hari1-basal'og 1 median, ventral torn.

Bagkroppen lysebrun med en ofte utydelig, lidt mørkere
hjertestribe. Hvis bagkroppen før æglægningen er opsvulmet,
kan den være helt hvidlig. Efter æglægningen altid mørkere,
men med næsten el. helt usynlig hjertestribe. Bugen farvet
som dorsalsiden. Fra epigastralfuren hen mod spindevorterne
strækker sig 1 par svage linier, bestående af lyse prikker.

Epigynet (fig. 128) er bredere end langt og kun stærkt
sclerotiseret nær bagranden. Foran denne forsynet med kon-
centriske, fine rynker. Parringsåbningerne findes i 2 flade
indbugtninger i bagranden, og mellem disse er der et kort,
næblignende fremspring.

å: Kroppen: c. 5 mm lang, "carapace c:1;8 mm bred) Far
ven mørkere end hos 92, men mandiblerne er lysere. Palperne
har 3 tibialapophyser (fig. 129), den dorsale med en længde-
rille, den ventrale harpunlignende m. 1 dorsal modhage.

157

Voksne IJ er fundet i juni og voksne 99 i juni og juli. Hun-
nen spinder en rummelig bolig i et sammenrullet blad, hvori
den gemmer sin ægkokon (Nielsen 1928 p. 232, fig. 142, 143).
Den træffes især på sumpede biotoper, bevokset med græs,
urter, buske og i skove.

Her i landet kendes arten fra Bornholm (Hammersøen,
Hasle, Blykobbe, Melsted, Slotslyngen, Gudhjem), Sjælland
(Gl. Holte, Tystofte, Stigsnæs), Møen (Ulfshale) og Jylland
(Bommerlund Plantage, Søen i Bygholm Skov, omegnen af
Randers, Fossedalen s. f. Tranum).

346 såbsultans Fhorell 1875.

(Clubiona erratica Sørensen 1904 p. 295; Nielsen 1928 p. 238,
fig. 148; Brændegård 1928 p. 684; Cl. subsultans Tullgren
1946 p. 29, fig. 55—57; Locket & Millidge 1951'p. 130,
fig. 65, 66.)

Q: Kroppen c. 6 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. Cara-
pace er gulbrun med svage, radiære muskelstriber. Bageste
øjerække er rel, afstanden mellem midterøjnene c. 3X deres
diameter og afstanden mellem midter- og sideøjne tydeligt
mindre. Forreste øjerække svagt procurv, midterøjnene næsten
lige så store som bageste midterøjne. Afstanden mellem mid-
terøjnene c. 1!/,x deres diameter og afstanden mellem midter-
og sideøjne af samme størrelse.

Clypeus lavere end forreste midterøjnes diameter. Mandib-

Fig. 130. Clubiona subsultans 9%: Bagkroppens dorsale tegning.

158

lerne mørkebrune med 3 tænder på forreste klofurerand og 4
meget små på bageste. Maxiller og labium har samme farve
som mandiblerne; men maxillernes tyggerande er hvide lige-
som labiums spids, der er lidt dybere indskåret end vist på
fig. 124.

Sternum er gulbrun med brun, skygget rand og med tri-
angulære, mørkebrune pletter ud for hofterne. Benene lyst

SYS
tg LE

k SKE N
Ex FG

SES

Fig. 132. Clubiona stagnatilis 9%: Epigynet.

gulbrune, men de 3 yderste led lidt mørkere. 3. tibia med 2
ventrale torne.

Bagkroppen gulbrun med rødbrun, dorsal tegning (fig. 130).
Hjertestriben forlænget ud til »halen«, men bag midten næsten
altid opløst i punkter. Bag midten findes tillige lyse vinkel-
bånd, hvis tykkelse kan variere hos forskellige individer.
Ventralt går et lyst længdebælte fra epigastralfuren til spinde-
vorterne, begrænset til siderne af 2 brune, bagud konverge-
rende striber. Hver af disse med en tynd linie af lyse prikker.

159

De dorsale og ventrale mønstre er de bedste karakterer for
denne arts 299, da epigynet er lidet karakteristisk. Det ligner
meget Cl. stagnatilis (fig. 132), men er altid glat, uden
koncentriske rynker.

åg: Kroppen c. 5,7 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. Den
er helt igennem farvet som 2. Kun er de dorsale, lyse vinkel-
bånd smallere. Palpen (fig. 131) har en tregrenet tibialapo-
physe, hvis ventrale gren er harpunlignende med 2 dorsale
modhager, hvoraf den distale er lang og børsteagtig, medens
den proximale er tyk og apicalt afrundet. Den mediane er
bred og udadrettet, medens den dorsale er tyk og nedad-
krummet.

Den er ofte banket ned fra graner, men træffes også mel-
lem fyrrenes nåle samt i bundvegetation på fugtige steder og
under løs bark. Voksne $& og 29 er fundet fra juni til oktober.

Her i landet er den kendt fra Sjælland (Dyrehaven, Rude
Skov, Grib Skov, Hornbæk- og Asserbo Plantager, Tisvilde
Hegn) og Jylland (Hald, Bommerlund Plantage).

4. C. stagnatilis Kulczynski 1897.

(Clubiona grisea Sørensen 1904 p. 295; Nielsen 1928 p. 234,
fig. 145—147; Brændegård 1928 p. 684; Cl. stagnatilis Tullgren
1946 p. 28, fig. 52—54; Locket & Millidge 1951 p. 132,
fig. 65, 66.)

Q:>) Kroppen c-7,9mm lang,' carapace -c. 2,2 mm bred.
Carapace er lyst rødgul med en tynd, mørk rand. Bageste
øjerække ret. Midterøjnene lidt mindre end sideøjnene. Af-
standen mellem midterøjnene c.3x deres diameter og af-
standen mellem midter- og sideøjne 2x midterøjnenes dia-
meter. Forreste øjerække ret. Dens midterøjne tydeligt større
end bageste midterøjne. Forreste midterøjne lidt større end
sideøjnene og forreste sideøjne lige så store som bageste.
Afstanden mellem midterøjnene lig deres diameter og afstan-
den mellem midter- og sideøjne lidt større.

Clypeus er meget lav, næppe højere end forreste midter-
øjnes radius. Mandiblerne mørkebrune med 6 tænder på for-
reste og 3—4 på bageste klofurerand. I begge rækker er de

160

proximale størst, de øvrige meget små. Maxiller og labium
er mørkebrune og af sædvanlig form (fig. 124). Maxillerne
har hvide tyggerande og labium hvid spids.

Sternum er lyst gulbrun med mørkere rande og 5 mørke
pletter på hver side. Benene har samme farve som sternum.
De 4 yderste led mørkest. 3. tibia har 2 frontal-ventrale
torne.

Bagkroppen er rødbrun med en lidt mørkere, utydeligt
afgrænset hjertestribe. Ud for midten på hver side af hjerte-

Fig. 133. Clubiona stagnatilis $: Højre palpes yderside.

striben begynder en række på 4—5 lyse pletter. På siderne
strækker sig mange tynde skrålinier nedad-bagud og efter
midten danner de lyse tværbånd. Bugen er lidt lysere end
siderne. Spindevorterne er lyst gulrøde. Foran epigynet er
bugen endnu lysere og nærmest stilken næsten hvid. Epigynet
(fig. 132) er mørkebrunt. Kun bagranden er stærkt sclerotise-
ret, især i midten, hvor der findes en bred, flad indbugtning.
I den findes parringsåbningerne, hver i sin side. Hele epigynets
overflade har mange fine, koncentriske rynker.

gg: Kroppen c. 5,2 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. Den
er farvet og tegnet som 2; men mandiblerne er mørkere.
Palpen (fig. 133) har tregrenet tibialapophyse. Den ven-
trale gren er harpunlignende med 2 dorsale modhager. Den
distale af disse er tyk, lidt udadbøjet med afrundet spids.
Den proximale er triangulær, ofte med sylformet, bagudrettet
spids. I sjældne tilfælde kan den proximale modhage være
helt eller delvis reduceret. Den øvre gren er kort, tyk, lidt
nedadkrummet med afrundet spids. Den mediane udgår fra

161

den basale del af »harpunen« og er bred, fremad-opad-bøjet
og med bredt afrundet spids. Patella er fuldt så lang som
tibia og apical-ventralt forsynet med en kort, lamelagtig
apophyse.

Den træffes især på tagrør og anden vegetation på sumpet
grund langs sø- og åbredder. Den overvintrer på tørt land
især under løs bark. Om sommeren skøjter den på vandet ud
til de grønne sumpplanter for at bygge sig en retræte i sam-
menfoldede blade f. eks. af phragmites (Nielsen p. 234—238).
Voksne dyr af begge køn er fundet fra april til oktober.

Arten er antagelig almindelig i hele landet. Den er dog ikke
kendt fra Bornholm, Lolland-Falster, Fyn og det fynske ar-
kipelag. Den er derimod kendt fra talrige lokaliteter på
Sjælland samt fra Saltholm, Møen (Ulfshale) og Jylland
(Tranum Klit, omegnen af Randers, Mossø, Bygholm Skov og
Å, Bommerlund Plantage).

> G. coeruleseens L., Koch 1867.

(CI, céérulescens "Tulleren 1946 p.32, fig; 61, 62;-Locket &
Millidge 1951 p. 132, fig. 66.)

Q: Kroppen c. 8,2 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred.
Carapace er gulbrun, lidt mørkere på siderne, men uden
mørk rand. Bageste øjerække svagt procurv, sideøjnene lidt
større end midterøjnene. Afstanden mellem midterøjnene er
2x deres diameter og mellem midter- og sideøjnene 1?/,x
samme mål. Forreste øjerække ret. Dens midterøjne mindst
af alle øjnene. Afstanden mellem midterøjnene = deres
diameter, men mellem midter- og sideøjne lidt større. Cly-
peus så høj som forreste midterøjnes diameter.

Mandiblerne rødbrune med lysere, ydre ledknuder. Forreste
klofurerand med 5 tænder. Den næstproximale størst, de 3
distale meget små. Bageste klofurerand har 4 tænder, hvoraf
de 2 distale er meget små. Maxiller og labium af typisk form
(fig. 124). Maxillerne har samme farve som mandiblerne, men
med mørkere yderrande og hvid tyggerand. Labium har
samme farve som mandiblerne, men har hvid, tydeligt ind-
bugtet spids.

Sternum længere end bred, lyst gulbrun, mørkere ud mod

11 Brændegård: Edderkopper

162

randen med en mørk, triangulær plet ud for hver hofte.
Benene er farvet som sternum. De 2 yderste led er mørkest.
3. tibia har 2 (1 basal, 1 median) ventrale torne.
Bagkroppen lysebrun med talrige små, lyse pletter, uden
tydelig hjertestribe og vinkelbånd. Bugen lidt lysere end
dorsalsiden og med 4 længdestriber af lyse prikker. Epigynets
bagrand er tungeformet forlænget bagud, så midten af epi-

Fig. 134. Clubiona coerules- Fig. 135. Clubiona coerulescens
cens 2: Epigynet. g: Højre palpes yderside.

gastralfuren er dækket (fig. 134). Parringsåbningerne findes
på siderne af »tungen«. Rynkerne på de skrå sideflader lige
foran »tungen« er næsten skjult af lange, tætsiddende hår.

&: Kroppen 'e. 6,5 mm lang, cafrapace 2,2 mm bred, Farvet
som 2; men forreste øjerække er svagt procurv, og afstanden
mellem midterøjnene knap så stor som deres diameter og af-
standen mellem midter- og sideøjne af samme størrelse.
Clypeus så høj som forreste midterøjnes radius. På bagkrop-
pens - bageste” dorsale del er der tydelige, hyse svækker
Palpens tibialapophyse er sortebrun, stærkt opsvulmet og
femgrenet (fig. 135).

Will. Sørensen (1904 p. 293) siger om denne art, at den er
fundet i alle landsdele, men ikke hyppigt. Han angiver ingen
lokaliteter, og det er mærkeligt, at arten efter 1904 ikke er
fundet her i landet. Den skal forekomme på lave planter i
underskov.

163

6. C. pallidula (Clerck 1757).

(Clubiona holosericea Tullgren 1946 p. 15, fig. 21—23; Cl. pal-
lidula Locket & Millidge 1951 p. 133, fig. 67.)

2: Kroppen c. 10 mm lang, carapace c. 3 mm bred. Cara-
pace er gulbrun med mørkebrun front og sortebrun rand.
Bageste øjerække ret. Dens midter- og sideøjne lige store.
Afstanden mellem midterøjnene 2!/,x deres diameter, og af-
standen mellem midter- og sideøjne 2x samme mål. Forreste
øjerække ret. Midterøjnene større end bageste midterøjne og

Fig. 136. Clubiona pallidula 9: Epigynet.

forreste sideøjne meget større end bageste. Afstanden mellem
midterøjnene = deres diameter og afstanden mellem midter-
og sideøjne lidt større. Clypeus så høj som forreste sideøjnes
mindste tværmål.

Mandiblerne mørkebrune, kraftige, basalt stærkt fremad-
hvælvede og med veludviklede condyler. På forreste klofure-
rand 3 tænder, den distale meget lille. På bageste klofurerand
også 3, den midterste størst. Maxiller og labium mørkebrune,
de første har hvide tyggerande og labium hvid spids. Formen
afviger ved, at labium ikke er indsnævret basalt.

Sternum er mørkebrun ofte med lidt lysere midte. Benene
gulbrune med lidt mørkere tarser og metatarser. 3. tibia m.
2 frontal-ventrale torne.

Bagkroppen er rødbrun, beklædt m. lyse, korte hår. Hjerte-

11%

164

striben savnes eller er kun markeret ved en smal, lys stribe.
Bagkroppen kan være helt lys hos 29, hvis bagkrop er stærkt
opsvulmet af æg, især efter opbevaring i sprit. Caudalt har
dorsalsiden indtil 5 vinkelbånd, dannet af lyse, tætsiddende
prikker. På siderne er der uregelmæssigt bugtede, prikkede
linier. Også de 4 længdelinier på bugen, de midterste meget
svage, består af prikker.

På hver side i epigynet (fig. 136) findes en rende, der fortil
ender lige over parringsåbningen. De 2 render divergerer

Fig. 137. Clubiona pallidula gg: Højre palpes tibia og tarse fra yder-
siden (a) og tibia fra dorsalsiden (b).

fremad. Foran hver af disse ses 2 lyse, skrå, blødhudede,
tværrynkede flader. Det mørkebrune, skjoldformede midter-
parti er beklædt med lange, lyse, tætsiddende hår, der delvis
skjuler epigynets laterale og caudale partier. Bagranden har
en median indbugtning og dækker epigastralfurens midte.

å:…Kroppen ec. 7,8 mm slang, .carapace .c:2,7 mm bred,
Farvet som 2. Mandiblerne er distalt knælignende udadbøjet
og sammentrykte, så der fremkommer en frontal køl. Forreste
klofurerand har 2 tænder, den distale størst. Bageste klofure-
rand uden tænder, men med en skarp liste. Palperne har
togrenede tibialapophyser (fig. 137a). Den øvre gren er meget
bred (fig. 137b) og ser ud som 2 sammenvoksede grene. Den
nedre gren er kort, spids og opadkrummet. Patella er længere
end tibia. Ventralt og på indersiden har tibia mange, lange
børster.

Voksne 33 træffes fra midten af maj til først i juli, medens
202 ad. er fundet næsten hele året. Om vinteren kan de findes

165

i en retræte under løs bark. Om sommeren finder man dem i
sammenrullede blade på buske og træer. Den er ofte banket
ned fra ege.

Det er den største og tillige den almindeligste af denne
slægt i Danmark. Den er fundet talrige steder på Bornholm
og Sjælland. Fra den øvrige del af landet foreligger der kun
oplysninger om få fund: Møen (Ulfshale), Falster (Næsgård),
Jylland (Ålborg, Mossø v. Emborg, Vorsø, Bommerlund
Plantage).

7. C.phragmitis C. L. Koch 1843.

(Clubiona holosericea Sørensen 1904 p. 293; Nielsen 1928 p.

232, fig. 144; Brændegård 1928 p. 683; Cl. phragmitis Tull-

gren 1946 p. 17, fig. 24—26; Locket & Millidge 1951 p. 133,
18.57.)

2: Kroppen c. 8,2 mm lang, carapace 2,4 mm bred. Cara-
pace er gulbrun med sortebrun front, men uden tydelig mørk
rand. Bageste øjerække næsten ret. Midterøjnene små, af
samme størrelse som sideøjnene. Afstanden mellem midter-
øjnene c. 3!/,x deres diameter, mellem midter- og sideøjnene
c. 27/,x samme mål. Forreste øjerække svagt procurv. For-
reste midterøjne størst af alle øjnene, og sideøjnene lidt
større end bageste sideøjne. Afstanden mellem midterøjnene
lidt større end deres diameter og mellem midter- og sideøjne
17/,x samme mål. Clypeus så høj som forreste midterøjnes
radius.

Mandiblerne er mørkebrune og stærkt konvekse frontalt,
hvor deres basale del skyder sig stærkt frem foran clypeus.

Q5mm.
Fig. 138. Clubiona phragmitis 9: Epigynet.

166

På forreste klofurerand er der 6 tænder, de 3 distale meget
små, den næstproximale størst. Bageste klofurerand har 3
små tænder, den distale meget lille. Maxillerne mørkebrune
med hvide tyggerande. Labium mørkebrun med hvid, tyde-
ligt indskåret spids og med tydelig indsnævring lidt over basis.

Sternum lyst gulbrun, mørkere ud mod randen, der har
udad tilspidsede, mørkebrune pletter mellem og ud for hof-

Fig. 139. Clubiona phragmitis gg: Højre palpes yderside.

terne. Benene lyst gulbrune med mørkere tarser og metatar-
ser. 1. og 2. benpars scopula går helt op til metatarsernes basis,
3. og 4.s kun til midten.

Bagkroppen er beklædt med fine, lysegrå, silkeglinsende
hår. Dorsalsiden er ret ensfarvet, lyst grå- eller rødbrun. Hos
lyse eksemplarer skimtes gerne en mørkere, utydelig hjerte-
stribe. De rødbrune dyrs farve skyldes en mængde uregel-
mæssigt bugtede, rødlige linier på gulbrun bund. I det bage-
ste parti løber Imierne, så” der fremkommer lyse tværliniger:
På siderne løber de rødbrune linier ret longitudinalt. Bugen
er hos begge farvevarianter lyst grå- eller gulbrun. De 2 par
længdelinier er utydelige: "Ofte ses: kun det-ene par, derkan
være brunligt eller sort. Spindevorterne er gerne mørkere end
bugen.

Epigynet (fig. 138) er kun stærkt sclerotiseret langs bag-
randen og over parringsåbningerne, der er beliggende i hver
sin ende af den brede, lave, mediane indbugtning. Kun bag-
randens 2 laterale udbugtninger skjuler epigastralfuren. Sæd-
gemmerne skimtes gennem den tynde hud som 4 fingerlig-
nende, mørke skygger. De yderste ofte utydeligst.

187

år Kroppen 'c7/kmm lang, 'carapace 2,2 'mm bred. Farve
og tegning som 2. Afstanden mellem øjnene mindre end hos
2. Tænderne på mandiblernes forreste klofurerand er meget
små. Kun den næstproximale på forreste rand er tydeligt
synlig, bageste rand uden tænder.

Palpens patella er næsten dobbelt så lang som tibia (fig.
139), og distal-ventralt har patella en kort apophyse med
sort spids. Tibialapophysen er tvegrenet. Den øvre gren er
kort, bred og let nedadkrummet, den nedre lidt længere,
slankere og let opadbøjet. Embolus, der udgår fra bulbens
indre, distale side, er kort, klolignende og bøjet over mod
cymbiums ydre rand.

Voksne individer af begge køn kan findes hele året rundt,
også i juni-juli, hvad Will. Sørensen bestrider. De overvin-
trer under løs bark og på lignende skjulte steder. Arten fore-
trækker sumpede og fugtige biotoper, men er også fundet i
marehalmstuer…. Som, mavnet antyder, træffes den ofte. på
tagrør. Her spinder den sin retræte i toppen eller i et på langs
sammenfoldet blad.

Den må antages at være almindelig i hele landet. Er dog
aldrig fundet på Bornholm, Fyn og Lolland-Falster; men
kendes fra talrige lokaliteter på Sjælland. I Jylland er den
kun fundet i omegnen af Randers, Boulstrup Strand ø. f.
Odder samt på Hirsholmene.

& Lt. terresiris Wesiring 1851.

(Clubiona terrestris Tullgren 1946 p. 18, fig. 27-29; Locket &
Millidge 1951 p. 135, fig. 68—70.)

Fr Kroppen 0,705 mm langs sår pacee: 2/3 mm "bred.
Carapace er lyst gulbrun. Begge øjerækker er rette. Bageste
midterøjne større end forreste, men mindre end sideøjnene.
Afstanden mellem bageste midterøjne 2x diameteren og mel-
lem disse og sideøjnene 1!/,x samme mål. Forreste sideøjne
lidt større end forreste midterøjne. Afstanden mellem disse er
lig deres diameter; men afstanden mellem midter- og side-
øjnene er 1!/,x større. Clypeus så høj som forreste midter-
øjnes radius.

Mandiblerne er mørkt rødbrune og frontalt stærkt fremad-

168

hvælvede især nær basis. Forreste klofurerand har 4 tænder,
Den næstproximale størst, de øvrige meget små. Bageste
klofurerand har 3 små tænder, hvoraf den distale er mindst,
Maxiller og labium er brune, de første m. hvide tyggerande,
sidstnævnte med hvid, kun let indskåret apex.

Sternum lyst gulbrun, lidt mørkere mod randen med en
mørkebrun plet ud for hver hofte. Benene lyst gulbrune, fr:
patella til tarse lidt mørkere, Der er kraftige kloduske, og på

Fig. 140. Clubiona ter- Fig. 141. Clubiona terrestris $: Højre
restris 2: Epigynet. palpes yderside.

1. og 2. benpar når scopulaen op til metatarsens basis, medens
den på 3. og 4. benpar næppe når metatarsernes midte. 3. tibia
har 2 frontal-ventrale torne.

Bagkroppen er rødlig lysegrå. Kan være næsten ensfarvet,
men har ofte en utydelig, mørk hjertestribe, der undertiden
fortsætter sig i en smal stribe og undertiden er opløst i punkter
lige til shalen«. Bag midten er der 7-8 smalle, svage, lyse
vinkelbånd. Bugsiden er lysegrå med 2 par svage, mørke
længdestriber. Spindevorterne er lysebrune,

Epigynet (fig. 140) har fortil 2 store, runde og i midten 2
krumme, pølseformede sædgemmer, der ses tydeligt gennem
den tynde hud. Bagest er epigynet stærkt sclerotiseret, og her
ses parringsåbningerne. Fra disse går de knæbøjede parrings-
kanaler fremad til de forreste sædgemmer.

åg: Kroppen c.6,1mm lang, carapace c. 1,9 mm bred.
Farve og tegning som hos 9. Frontalt er mandiblerne ikke
videre konvekse. I nederste halvdel noget sammentrykte.
Klofuretænderne er alle meget små.

169

Palpens patella og tibia er næsten lige lange. Tibialapo-
physen (fig. 141) er tvegrenet. Den dørsale gren længst. Em-
bolus er tynd, nedadrettet, og bag den ses et hvidt, bladformet
parti.

Af de 46 eksemplarer, der hidtil er fundet her i landet, er
over halvdelen (29) 33. Voksne 33 er fundet fra maj til
september, 99 ad. fra april til november. De er især fundet
under vissent løv i bøgeskov, på træer, buske og under løs
bark og sten.

Her i landet er den kendt fra Bornholm (Slotslyngen, Mel-
sted), talrige steder over hele Sjælland, Møen (Liselund) og
Jylland (Bommerlund Plantage, omegnen af Randers, Ska-
gen). Arten er antagelig udbredt i hele landet.

9. C. neglecta O. P.-Cambridge 1862.

(Clubiona neglecta Tullgren 1946 p. 24, fig. 44, 45; Locket &
Millidge 1951 p. 136, fig. 69, 70.)

Q: Kroppen c. 7,6 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred.
Carapace uden mørk rand. Begge øjerækker er rette. I bageste
række er alle øjne omtrent af samme størrelse og mindre end
de tilsvarende i forreste række. Afstanden mellem bageste
midterøjne er 2x deres diameter og mellem midter- og side-
øjne 1?/,x samme mål. I forreste række er midterøjnene, hvis
sorte ringe er sammensmeltet, større end sideøjnene. Afstan-
den mellem forreste midterøjne næppe så stor som deres dia-
meter og mellem midter- og sideøjne lidt mindre. Clypeus så
høj som forreste midterøjnes radius.

Mandiblerne er rødbrune, ikke særlig kraftige. På forreste
klofurerand 5 tænder, de 3 distale meget små. Den næst-
proximale er tydelig størst. Maxillerne er lysebrune med mørk
yderkant og hvid tyggerand. Labium lysebrun med hvid,
svagt indbugtet spids.

Sternum lyst gulbrun, lidt mørkere ud mod randen og med
brune pletter ud for hofterne. Benene er gulbrune med mør-
kere tarser og metatarser. 3. tibia har 2 frontal-ventrale torne.

Bagkroppen dorsalt gulbrun med rødlig tone og lyse, små
uregelmæssigt anbragte pletter. Den noget utydelige hjerte-

170

stribe er rødbrun. Siderne og bugen lysere end dorsalsiden og
de 4 ventrale længdelinier noget utydelige. Epigynet (fig. 142)
er kun stærkt sclerotiseret langs bagranden med de 2 parrings-
åbninger, adskilt af en afrundet udbugtning. Sædkanalerne
er indadbuet. Af de 4 runde sædgemmer er de bageste altid
usymmetrisk placeret.

&: Kroppen c.:5,1,;mm; lang). carapace:c:1;/8mm bred: Den
er tegnet og farvet som 29, men ofte med mørkere bagkrop.

Fig. 142. Clubiona neg- Fig. 143. Clubiona neglecta gi:
lecta 9: Epigynet. Højre palpes tibia og tarse fra
ydersiden.

Hos palpen (fig. 143) er patella og tibia næsten af samme
længde. Tibialapophysen er tvegrenet, den dorsale gren bred,
skeformet udhulet underneden, den ventrale tynd, slank og
svagt opadbøjet. Embolus er lang og slank og strækker sig i
en S-formet slynge hen under bulben.

Voksne 22 er fundet fra juni til oktober og FJ ad. i juni
og juli. De findes under sten, især på fugtige steder f. eks.
strand- og søbredder, men også i klitter, bakker og under
løs bark.

Denne art kendes med sikkerhed fra Bornholm (Hasles om-
egn, Blykobbe Strand), Sjælland (Tibirke Bakker, Tisvilde Tegl-
værk, Gl. Holte, Maglehøj Strand i Odsherred), Møen (Ulfs-
hale), Jylland (Bommerlund Plantage, Vorsø).

10. C.similss Loch 4866.

(Clubiona similis Brændegård 1928 p. 683; Tullgren 1946
p. 23, fig. 42, 43.)
Qi Kroppen "cc 7/2 mk ans" tTarapaee c: 2/7 mm "bred
Carapace er gulbrun uden mørk rand. Begge øjerækker rette.

171

Alle 8 øjne af næsten samme størrelse. Afstanden mellem
bageste midterøjne 27/,x diameteren og mellem disse og side-
øjnene 2x samme mål. Afstanden mellem forreste midterøjne
lidt større end diameteren og mellem disse og sideøjnene lidt
mindre end diameteren.

Mandiblerne mørkt rødbrune. Der er 5 tænder på forreste
klofurerand, de 3 distale ganske små, den næstproximale
størst. «PÅ: bageste) klofnrerand en.dersd4, ;de 2 vdistale meget

Fig. 144. Clubiona similis Fig. 145. Clubiona similis $: Højre
2: Epigynet. palpes yderside.

små (næsten usynlige), de proximale større. Maxillerne lyse-
brune m. hvid tyggekant. Labium mørkere end maxillerne og
m. hvid spids.

Sternum gulbrun, mørkere ud mod randen og langs denne,
ud for hver hofte en mørkebrun plet med udadrettet spids.
Benene er gulbrune m. mørkere tarser og metatarser. 3. tibia
m. 2 frontal-ventrale torne. Alle tarser har kraftige kloduske.
På 1. og 2. benpar når scopulaen helt ind til metatarsernes
basis, på 3. og 4. kun lidt ind på metatarserne.

Bagkroppen er gråbrun el. grå uden tydelig tegning. De
mørkeste individer (gråbrune) har 2 par lyse pletter og svage
tværstriber i den bageste halvdel. Bugsiden er lysegrå, hos
de mørkeste svagt rødbrun.

Epigynet (fig. 144) er meget svagt:sclerotiseret. Bagest ses
parringsåbningerne, adskilt af et tilspidset fremspring, og fra
dem udgår de rette, fremefter divergerende parringskanaler.

&: Kroppen c. 5,4 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. Far-
ven som hos 2. Afstanden mellem øjnene kortere end hos 2.

1732

Mandiblerne er distalt sammentrykte, så der i denne halvdel
fremkommer en frontal køl. Palpens patella har en lille, ven-
tral apophyse (fig. 145), og tibialapophysen er tvegrenet med
lige lange grene. Den dorsale gren er bred, skeformet udhulet
på undersiden, den ventrale gren er slank og svagt opad-
bøjet. Set i profil er tarsaldelen triangulær med afrundede
hjørner. Embolus er ligesom hos C. neglecta lang, slank og
krummer sig om bulbens apicale del, følger yderkanten, indtil
den bag midten går tværs over bulben uden at danne s-formet
slynge (sammenlign fig. 143 og 145).

Will. Sørensen (1904) nævner ikke denne art; men i mu-
seets samling blev fundet en del C. similis, bestemt til de
nærstående arter:; C.lutescens, terrestris og neglecta
(de fleste). Derfor kan man ikke helt stole på Will. Sørensens
lokalitetsangivelser for disse 3 arters vedkommende.

C. similis er oftest fundet i hjælme- og marehalmstuer i
klitter eller under sten i havets nærhed. Voksne dyr af begge
køn er fundet fra april til august. Her i landet kendes arten
fra Bornholm (Blykobbe, Melsted), Sjælland (Københavns
omegn, Hornbæk) og Jylland (Skagen, Tranum Klit).

11. -G., lutescens Weéstring 1851.

(Clubiona lutescens Tullgren 1946 p. 19, fig. 30-32; Locket
& Millidge 1951 p. 137, fig. 68—70.)

Q: Kroppen c. 7,6 mm lang, carapace c. 2,2 mm ;bred.
Carapace grågul el. lyst gulbrun uden mørk rand om bryst-
delen. Dorsalt er der en brun, kileformet plet, hvis spids ud-
går fra rygfuren og strækker sig frem mod øjefeltet, hvor den
er så bred som afstanden mellem bageste midterøjne. Bageste
øjerække er ret. Bageste midterøjne er lidt større end bageste
sideøjne. Disse er mindst af alle 8 øjne. Afstanden mellem
midterøjnene er 2x deres diameter, og afstanden mellem
dem og sideøjnene er 1!/,x samme mål. Forreste øjerække
er svagt procurv (næsten ret). Midterøjnene lidt mindre end
sideøjnene og bageste midterøjne. De sorte ringe om forreste
midterøjne som regel sammensmeltet. Afstandene mellem for-
reste midterøjne og mellem disse og sideøjnene er lige store og
lidt mindre end midterøjnenes diameter. Clypeus er lige så
høj som forreste midterøjnes diameter.

173

Mandiblerne er mørkebrune, giftkrogene kraftige, lidt for-
tykket basalt, men nær midten pludselig slankere. Der er 5
tænder på forreste klofurerand, den næstproximale størst, de
3 distale meget små og tætsiddende. Af bageste klofurerands
2 el. 3 tænder er den proximale størst. Maxillerne er mørke-
brune med hvid tyggekant. Labium har hvid, afrundet spids
med median indbugtning.

Sternum gulbrun med lidt mørkere rand, forsynet m. mørke-
brune pletter ud for hofterne. 3. og 4. tarsers kloduske er kraf-

Q5mm.
Fig. 146. Clubiona lutes- Fig. 147. Clubiona lutescens g: Højre
cens 2: Epigynet. palpes yderside.

tigere end 1. og 2. tarsers. Scopulaen på 1. og 2. benpar stræk-
ker sig op til metatarsernes basis; men på 3. og 4. benpar er
der kun scopula på tarserne og den distale "/, af metatarserne.
3. tibia har 2 frontal-ventrale torne.

Bagkroppen grå el. rødgul, uden el. med en noget utydelig
dorsal tegning. Denne består fortil af 2 par lyse pletter, de
forreste runde, de bageste ovale. Bag midten 4—5 tynde, lyse
vinkelbånd. Hjertestriben er altid utydelig. Hos mørke in-
divider er dorsalsiden udstyret med talrige, små, lyse, spredt-
siddende pletter. På siderne er pletterne ordnet i buede linier.
Bugen er ensfarvet grå el. rødgul med 2 par længdelinier af
lyse punkter. De 2 mediane linier meget svage.

Epigynet (fig. 146) er lige så bredt som langt. Den bageste
1/, er kraftigt sclerotiseret, medens det øvrige er så tynd-
hudet, at det meste af vaginalsystemet skimtes. Parrings-
åbningerne er skjult under mørke, seglformede, hvælvede
dækker. Herfra fører de indadkrummede parringskanaler
frem til sædgemmerne. Foran disse ses 2 mørke pletter. Hele

174

bagkroppen, også epigynet, er beklædt med tætsiddende, lyse-
grå hår.

å: Kroppen c. 5,6 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. Den
er næsten helt igennem farvet og tegnet som 2. Mandiblerne
er lysere end hos 2 og sammentrykte, så der fremkommer en
skarp køl på den indadvendte frontale side. På forreste klo-
furerand er der kun 4 tænder, på den bageste ingen, men en
lille, mørk liste. Maxiller og labium lysebrune. Labium lige
afskåret apicalt.

Palpen (fig. 147) har på den ventrale, indvendige side af
patella en lille apophyse. Patella er lidt længere end tibia,
hvis apophyse er tvegrenet. Den dorsale gren er længere end
den ventrale, der er ret, flad og skråt nedadrettet. Cymbiums
yderrand er stærkt bugtet, og den ret tykke embolus nedad-
rettet og svagt krummet.

Will. Sørensen skriver (1904 p. 294), at C.lutescens er ret
almindeligt forekommende i alle landsdele, og det er den
muligvis; men af de c. 70 individer, der udgjorde hans ma-
teriale, er kun 15 (6 Ø og 9 99) artsbestemt rigtigt. Resten
har vist sis at tilbøre CC. terrestris, merTecti"os smile

Arten lever i bundvegetation og på buske og træer i sum-
pede områder. Den kendes kun med sikkerhed fra Sjælland
(Råvaddam, Prinsessestien, Luknam v. Furesøen, Uggeløse
Skov, Grib Skov, Horsekæret, omegnen af Næstved).

12. UC; germanred Thoreil FS70:
(Clubiona germanica Tullgren 1946 p. 21, fig. 38—41.)

Q: Kroppen c. 8,8 mm lang, carapace. c. 1,9 mm bred.
Carapace er rødligt gulbrun, uden mørk rand. Begge øjeræk-
ker rette. Bageste midterøjne ubetydeligt større end forreste
midterøjne og bageste sideøjne. Afstanden mellem bageste
midterøjne 2!/, x diameteren, og afstanden mellem bageste
midter- og sideøjne ubetydeligt mindre. I forreste række er
afstanden mellem midterøjnene lidt mindre end deres diame-
ter, og afstanden mellem midter- og sideøjne af samme stør-
relse. Ringene om forreste midterøjne flyder sammen i en
bred, sort, procurv bue. Midt mellem forreste midterøjne

175

sidder en lang, sort, fremadrettet børste. Clypeus kun så høj
som forreste midterøjnes radius.

Mandiblerne er mørkt rødbrune. På forreste klofurerand er
der 4 tænder, den næstproximale størst, de andre meget små,
på bageste 2 små, lige store tænder. Maxiller og labium brune
med mørkere yderrande. Labium lige afskåret apicalt.

Sternum lyst gulbrun med mørkere rande og en mørkebrun
plet ud for hver hofte. Benene lyst gulbrune, kun tarser og

Q5mm.

Fig. 148. Clubiona germanica 9: Epigynet.

metatarser lidt mørkere. Der er kraftige kloduske på alle
tarser. På 1. og 2. benpar går scopulaen op til metatarsernes
basis, på 3. og 4. par har kun den distale ”/, scopula. 3. tibia
har 2 frontal-ventrale torne.

Bagkroppens dorsalside er grålig rødbrun med en mørkere
noget utydeligt afgrænset hjertestribe, der når lidt ud over
midten. Ventralt lysere end dorsalt. De 4 mørke længdestri-
ber utydelige. Af epigynet (fig. 148) er kun det bageste parti
sclerotiseret. Her ses de 2 parringsåbninger, hvis indbyrdes
afstand er større end deres diameter. Epigynets forreste parti
er så tyndhudet, at vaginalsystemet ses. De indadkrummede
parringskanaler omslutter den bageste del af et lyst midterfelt.

åg: Aldrig fundet i Danmark. Den er farvet og tegnet som
2, men kan have svage vinkelbånd på den bageste del af bag-
kroppens dorsalside. Palpens patella har på den indre ventral-
side en kort apophyse. Tibialapophysen er tregrenet. Den
dorsale gren er længst, den mediane kort og udadrettet, den
ventrale gren har en bred, afrundet basaldel, forsynet med en
nåleagtig, apical spids.

176

Af denne art er der her i landet kun fundet 1 2 ad., i plan-
tagen på Anholt, af cand. mag. Ørsnes Christensen 8/, 1946.
Den er ret almindelig i Sverige, hvor den kendes fra Småland
til Lapmarken.

13... C.drutetorom.L. Koch 1865.
(Clubiona frutetorum Tullgren 1946 p. 20, fig. 33—37.)

2: Kroppen c. 7 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. Cara-
pace gulbrun uden mørk rand. Bageste øjerække ret el. svagt

Q5mm.
Fig. 149. Clubiona frutetorum 9: Epigynet.

procurv. Afstanden mellem bageste midterøjne c. 2!/,x deres
diameter, mellem disse og sideøjnene lidt mindre. Forreste
øjerække ret. Afstanden mellem midterøjnene c. 1!/,x deres
diameter, mellem disse og sideøjnene lidt mindre. De 4 midter-
øjne har næsten samme størrelse. Clypeus næppe så høj som
forreste midterøjnes diameter.

Mandiblerne mørkebrune, frontalt stærkt konvekse. Der er
4 tænder på forreste klofurerand og 2 på bageste, den proxi-
male begge steder størst, de øvrige meget små. Maxillerne
lysebrune m. hvid tyggekant. Labium lidt mørkere med hvid,
lidt indbugtet spids.

Sternum gulbrun og mørkere ud mod randen, der har mør-
kebrune pletter ud for hofterne. Benene gulbrune med lidt
mørkere tarser og metatarser. Alle tarser med kraftige klo-
duske. På 1. og 2. benpar strækker scopulaen sig helt ind til

s ÅFDFI

metatarsernes basis. 3. og 4. par har kun scopula på tarserne
og ;yderste del af ;metatarserne. De ventrale torne meget
lange. 3. tibia med 2 frontal-ventrale torne.

Bagkroppen er dorsalt gråbrun med en lidt mørkere ofte
noget utydelig hjertestribe og bag midten nogle svage vinkel-
bånd, dannet af lyse pletter. Den øvrige del af bagkroppen
har dorsalt og på siderne et fint mønster af lyse, prikkede
linier. Bugen mellem de yderste længdestriber (prikkede) er
ensfarvet grå. De midterste længdestriber svage.

Q5mm.

Fig. 150. Clubiona frutetorum 3: Venstre palpes tibia fra yder-
siden og tarsens apicale del fra undersiden.

Epigynet (fig. 149) er lysebrunt og tyndhudet, så vaginal-
systemet ses gennem huden. Kun det smalle, bageste parti
er stærkt sclerotiseret og mørkebrunt. Bagrandens 2 laterale
udbugtninger skyder sig så meget bagud, at de skjuler epi-
gastralfuren. Denne skjules næppe af den mediane indbugt-
ning. På hver side af denne ses parringsåbningerne. De indad-
buede parringskanaler omslutter den bageste, brede del af det
lyse midterfelt, der har 2 små, mørke, mediane pletter. For-
rest 2 store, mørke, runde pletter.

øn Kroppen ;e;5 mm lang; 'earapace cC21;,6;mm bred. Den
er farvet og tegnet som 2. Bageste midterøjne tydeligt større
end forreste. Mandiblerne svagere end hos 2 og lidt sammen-
trykteri'idenmsdistaåale'/;;Palpen (fig: 150); har' tvedelt tibial-
apophyse, hvis ventrale gren basalt er stærkt indsnøret, der-
efter diskosagtigt udvidet. Embolus har en tyk basaldel, der
brat smalner af og bøjer sig krogformet på tværs foran bulben.

12 Brændegård: Edderkopper

lYB

Her fra landet kendes kun 2 $& og 7 299, der vistnok alle
er fundet ved Hald i Jylland. Den skal leve på urter og buske.

14. C. compta C. L. Koch 1839.
(Clubiona compta Tullgren 1946 p. 14, fig. 18—20; Locket &
Millidae 1951 p. 138, fig, 71,)

2: Kroppen c. 5,3 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred.
Carapace er gulbrun med sort rand. Bageste øjerække svagt
procurv. Dens midter- og sideøjne af samme størrelse. Afstan-

0,5mm.
Fig. 151. Clubiona compta Fig. 152. Clubiona compta
2: Bagkroppens dorsalside. ?: Epigynet.

den mellem midterøjnene 2!/,x deres diameter, mellem mid-
ter- og sideøjnene 1!/,x samme mål. Forreste øjerække ret,
midterøjnene tydeligt mindre end sideøjnene og de mindste
af alle 8 øjne. Afstanden mellem midterøjnene 1!/,x deres
diameter og afstanden mellem midter- og sideøjne ”/, af samme
mål. Clypeus så høj som forreste midterøjnes diameter.

Mandiblerne lidt lysere end carapace. Forreste klofurerand
med 5 små tænder, den næstproximale størst, de 3 distale
meget små. Bageste klofurerand med 6 meget små tænder,
tiltagende i størrelse i distal retning. Maxiller og labium
mørkere end mandiblerne. Maxillerne med lysere tyggekant
og labium m. lys apex.

Sternum lys gulbrun m. mørkebrun rand og brune, skyg-
gede partier ud for hoftemellemrummene. Benene lyst gul-

179

brune. På 1. og 2. benpar består scopulaen af lange, slanke
børster i 2 lateral-ventrale bælter, der går op på tibias apex.
3. og 4. benpar har foruden kloduske kun scopula på tarserne.
3. tibia med 1 median, frontal-ventral torn. 1. metatarse med
1 el. 2 ventral-basale torne.

Bagkroppen er lyst gulbrun og dorsalt prydet med en rød-
brun tegning (fig. 151). Hjertestriben strækker sig næsten til

Q5mm
Fig. 153. Clubiona compta g: Højre palpes yderside.

»halen«, men er bag midten opløst i trekantede pletter. Epi-
gynets parringsåbninger findes i en fælles grube foran en svag
udbugtning i den bageste, stærkt sclerotiserede tværliste.
Parringskanalerne er meget lange, og deres mediane og distale
partier er synlige gennem den tynde hud som 2 u-formede
buer (fig. 152). Epigynets mørke partier er rødbrune. Samme
farve har 2 konvergerende, brede linier fra epigastralfuren
til spindevorterne. Mellem disse ses 2 svage, punkterede
længdelinier.

ag: Kroppen”, '4,3 mm lang," cafrapace' c1,5'mm' bred.
Carapace, mandibler, maxiller, labium og sternum mørkere
end hos 2, og på klofurerandene er der færre tænder. På
palpen (fig. 153) er patella lidt længere end tibia. Tibialapo-
physen er tvegrenet. Den dorsale gren er kort, bred, skive-
formet med afrundet, apical rand, den ventrale lang, slank,
apicalt meget tynd og krummet op over cymbium.

Bagkroppens dorsale, rødbrune tegning flyder næsten helt
ud, så det hele får en brunviolet farve med lysere utydelige
pletter, hvoraf kun nogle af de forreste kan skelnes.

12+

180

I Danmark er der kun fundet 11 af denne art, og de er alle
fundet i skov el. træer. Her i landet er den hidtil kun kendt
fra Sjælland (Dyrehaven, Volden v. Husum, Geel 'Skov,
Freerslev Hegn, Glænø). Voksne individer er kun fundet i
maj og juni.

15. C. brevipes Blackwall 1841.

(Clubiona brevipes Tullgren 1946 p. 12, fig. 14—17; Locket &
Millidge 1951 p. 138, fig. 71.)

CC: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred.
Carapace lysebrun med en smal, mørk rand. Bageste øjerække
ret med små øjne af næsten samme størrelse. Afstanden mel-
lem midterøjnene mindst 3x deres diameter og mellem disse
og sideøjnene mindst 2x samme mål. Forreste øjerække ret.
Midterøjnene lidt større end bageste midterøjne. Afstanden
mellem midterøjnene næppe så stor som deres diameter, og
afstanden mellem disse og sideøjnene lidt større. Clypeus så
høj som forreste midterøjnes radius.

Mandiblerne brune, lidt mørkere end carapaces front. På
forreste klofurerand er der 4 tænder, den næstproximale størst,
og 2 lige store på bageste. Maxillerne lysere end mandiblerne,
men labium af samme farve som mandiblerne.

Sternum gulbrun, lidt mørkere ud mod randen, med en
mørk plet ud for hver hofte. Benene er lyst gulbrune, tarser og
metatarser mørkest. Der er kraftige kloduske på alle tarser,
og på 1. og 2. benpar går scopulaen ind til metatarsernes
basis, medens den på 3. og 4. benpar kun når til metatarser-
nes apicale del. 1. tibia har 1 median, frontal-ventral torn,
og 1. metatarse er uden torne. 2. tibia har ventralt 2 apicale
og 1 basal torn, men 2. metatarse har 1 basal-ventral torn.
3.-tibia:har kun 1. ventral-torn:

Bagkroppen er ensfarvet gråbrun, undertiden med en uty-
delig hjertestribe. De 2 ventrale længdestriber består af få
mørke prikker. Epigynets bagrand er dannet af en stærkt
sclerotiseret liste med en median indbugtning (fig. 154). Foran
denne findes en nyreformet grube med parringsåbningerne.
Lateralt for gruben og et stykke foran strækker sig 2 krumme,

181

flade fordybninger, gennem hvis tyndhudede bunde parrings-
kanaler og sædgemmer skimtes. Fordybningerne er på hver
yderside begrænset af en seglformet fure. Epigynets bageste
parti er lysebrunt, den forreste glatte del gulbrunt.

gg: Kroppen c. 5,4 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. Den
er farvet som 2. Palpens tibia er kortere end patella. Tibial-
apophysen (fig. 155) er længere end tibia og tvegrenet. Den

Q5mm.
Fig. 154. Clubiona brevipes Fig. 155. Clubiona brevipes g:
?: Epigynet. Højre palpes tibia fra yder-

siden (a) og fra oversiden (b).

dorsale gren er kort, bred og lige afskåret, medens den ven-
trale er lang, slank, sammentrykt og krummet op over cym-
bium, hvor den apicalt ender i 2 små tænder. På selve tibias
ydre ventralside findes desuden en kort, lige apophyse (fig.
155a). Alene ved hjælp af tibialapophysen kan hannen let
bestemmes.

C. brevipes er tit banket ned fra eg, men er også fundet
på andre træer og buske samt under løs bark. Voksne hanner
er fundet fra maj til juli og 29 ad. hele året.

Will. Sørensen skriver (1904 p. 296), at C. brevipes er fun-
det sparsomt i alle landsdele; men af sikre lokaliteter er de
fleste fra Sjælland (København, Ulvedalene og lunden syd
for Stokkerup Kær i Dyrehaven, Kongelunden, Tisvilde Hegn,
v. Asserbo Ruin, Tystofte), desuden er den fundet et par gange
på kratbevoksede skrænter i Kørup langs Bygholm Å i Jylland.

182

16; G-triviahs tt L-Kochvisas

(Clubiona trivialis Tullgren 1946 p. 8, fig. 1—3; Locket &
Millidge 195 9: 140, fig: 727 73)

OQ: Kroppen c. 4,6 mm lang, caårapåce c. 1,3 mm Bred:
Carapace gulbrun uden mørk rand om brystdelen. Bageste
øjerække svagt recurv el. ret. Forreste øjerække ligeledes ret
og alle 8 øjne af næsten samme størrelse. Afstanden mellem
bageste midterøjne 2x deres diameter og afstanden mellem

Q5mm.
Fig. 156. Clubiona trivialis Fig. 157. Clubiona trivialis
2: Epigynet. gg: Højre palpes yderside.

disse og sideøjnene lidt kortere. Mellem forreste midterøjne
er afstanden = deres diameter og afstanden mellem disse og
sideøjnene lidt mindre. Forreste midterøjnes sorte ringe for-
bundne med et procurvt, sort bælte. Clypeus næppe så høj
som forreste midterøjnes radius.

Mandiblerne farvet som øjefeltet og frontalt kun svagt
konvekse. Forreste klofurerand har 4 tænder, den næstproxi-
male størst, bageste 3 meget små tænder. Maxiller og labium
lidt mørkere end sternum, som er lyst gulbrun med mørkere
rand og mørkebrune pletter ud for hofterne.

Benene af samme farve som sternum, men tarser og meta-
tarser lidt mørkere. Kloduskene på 3. og 4. tarse er tydeligt
kraftigere end 1. og 2. tarses. Scopulaen på 3. og 4. tarse sav-
nes næsten helt og er på 1. og 2. tarse og metatarse ret svag.
De ventrale torne er meget lange og de basale torne på 1. og
2. metatarse næsten lige så lange som selve leddet.

Hele bagkroppen beklædt med korte, lyse hår. Dorsal-
siden mørkere el. lysere rødbrun og helt uden tegninger.

183

Bugsiden lysere og uden eller med meget svage længdelinier.
Epigynet (fig. 156) er mørkebrunt. Bagrandens midterparti er
tungeformet forlænget bagud, så det midterste af epigastral-
furen er skjult. Den ovale epigyngrube er tvedelt af en lav,
spinkel midterkøl, der danner grænsen mellem de 2 parrings-
åbninger. Forrest ses gennem huden 2 runde sædgemmer.
Bag disse strækker sig 2 lange, lave, elliptiske, bagud kon-
vergerende fordybninger.

g: Kroppen c. 4,2 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred.
Farve, øjne og tornbevæbning som hos 2. Mandiblerne er
slankere, klofurerandene sortebrune og har 3 små tænder på
forreste, den distale mindst, og ingen synlige på bageste klo-
furerand. Palpens patella er lidt længere end tibia (fig. 157),
der er forsynet med en ydre apophyse, som er lige så lang
og næsten lige så bred som tibia. Ventralt er den skeformet
udhulet og apicalt afrundet.

Den er ofte banket ned fra gran, men er også fundet under
lav i klitter og på heder. Dens rederetræte findes tit på under-
siden af granens nederste grene (Nielsen 1928 p. 238, fig. 149).
Voksne dyr er fundet fra maj til oktober.

Arten må antages at være ret almindelig i hele landet.
Den er fundet på Bornholm (Slotslyngen, syd f. Hasle, Al-
mindingen), Sjælland (Tisvilde, Asserbo, Vandmosen i Grib
Skov), Jylland (Frøslev, Bommerlund Plantage, Gjellerup-
lund, Fjellerup Strand, Svinkløv) samt på Læsø og Anholt.

1. GC.Rephevensis 1. Koch 1866,

(Clubiona genevensis Tullgren 1946 p. 9, fig. 4—7; Locket &
Millidge 1951 p. 142, fig. 72,73.)

ork roppen. c:3/å mms lang, ;carapace: sc: 1,3 mm bred.
Carapace er gulbrun, uden mørk rand. Bageste øjerække ret,
midterøjnene lidt større end sideøjnene. Afstanden mellem
midterøjnene 2!/,x deres diameter og mellem midter- og
sideøjne knap 2x samme mål. I forreste øjerække er midter-
øjnenes sorte ringe forbundet med et sort, procurvt bælte. Af-
standen mellem midterøjnene lidt større end deres diameter
og mellem midter- og sideøjne som diameteren.

184

Clypeus er næppe højere end forreste midterøjnes radius.
Mandiblerne er lysebrune, frontal-basalt tydeligt konvekse og
forsynet med iange, mørke, spredtsiddende hår. En tydelig,
lys ledknude ses basalt på ydersiden. Tænderne på klofure-
randene er meget små (hos 2 skal der være 4 tænder på for-
reste klofurerand, hvoraf den anden proximale er størst og de
2 distale meget små, og 2 på bageste, den proximale størst).
Maxillerne er rette, slanke med mørke sider og hvide spidser.

Fig. 158. Clubiona genevensis $: Højre palpes under- og yderside.

Labium er brun, indsnævret basalt og med svagt konvekse
sider.

Sternum er gulbrun, svagt mørkere ud mod randen, c.
17/,x længere end bred, frontalt lige afskåret og de konvekse
sider mødes bagtil i en spids vinkel. Benene af samme farve
som sternum, men tarser, metatarser og tibiæ lidt mørkere.
4. benpar er længst. 1. og 2. metatarser har 2 ventral-basale
torne og 1. tibia 1 ventral-apical torn (9 skal være uden ven-
trale torne både på 1. tibia og metatarse). 2. tibia har 1 ventral-
basal og 2 ventral-submediane torne (hos 2 skal 2. tibia for-
uden 1 ventral-basal torn kun have 1 ventral-submedian
torn). 3. tibia har hos $ og $ kun 1 ventral-submedian torn,
og dette skal være en sikker artskarakter. Alle tarser har
veludviklede kloduske, og scopulaen når på 1. og 2. benpar op
til metatarsernes basis; men 3. og 4. benpar har kun scopula
på tarserne.

Bagkroppens dorsaltegning har et rødbrunt medianbånd,
der strækker sig over de bageste 3Z/, af hele bagkroppen. Bag
midten opdeles det i 4—5 pletter af tværgående, lyse vinkel-

185

bånd, der hos levende og nylig dræbte dyr har et violet skær.
På siderne er der rødbrune pletter og korte streger. Bugen er
næsten ensfarvet lys; men basalt på forreste spindevorter er
der en rødbrun plet.

Palpens tibia (fig. 158) er lige så bred som lang. Tibialapo-
physen er kort tandformet. Cymbium er apicalt afrundet, og
bulben udfylder hele alveolen. På cymbiums yderside, lige
foran tibialapophysens spids, sidder en dusk af lange, mørke,
tiltrykte hår. Fra bulbens inderside, lidt bag midten, udgår
em boølus;:der straks er ret tyk og/derefter' smalner jævnt af,
idet..den. bøjer -sig rundt om 'bulben og ender på bulbens
basale yderside.

I Danmark er der af denne art kun fundet 1 3 ved Bulbjerg
1, 1963.(0- Bøggild leg.)'

Hunnen skal være farvet og tegnet som & og kendes let

på den abdominale dorsaltegning og på epigynet, der bagest
har en lille, afrundet, hjerteformet grube.

18..'C:drversa 0! P-Cambridge 1862.

(Clubiona pallens Sørensen 1904 p. 297; Nielsen 1928 p. 106;
Brændegård 1928 p. 684; Cl. diversa Tullgren 1946 p. 11, fig.
8-10; Locket & Millidge 1951 p. 142, fig. 72, 73.)

SD kroppen 742 mm ang] carapace ”€: 1,7 mm "bred.
Carapace er lyst gulbrun uden mørk rand om brystdelen.
Begge øjerækker rette. Bageste sideøjnes længste tværmål
større end midterøjnenes diameter, og disse lidt større end
forreste midterøjne. Afstanden mellem bageste midterøjne
2l,x deres. diameter. og mellem disse. og sideøjnene 1!/,x
samme mål. Afstanden mellem forreste midterøjne = deres
diameter og mellem disse og forreste sideøjne lidt mindre.
De sorte ringe om forreste midterøjne forbundne med et sort,
procurvt bælte. Clypeus næppe så høj som forreste midter-
øjnes radius.

Mandiblerne lidt mørkere end carapace. De er lodrette,
frontalt svagt konvekse og uden tydelige condyler. På for-
reste klofurerand danner 6 meget små, sorte tænder en sam-
menhængende kam, på bageste er der 2 meget små tænder.

186

Maxiller og labium har samme farve som mandiblerne, men
med lysere spidser.

Sternum er lyst gulbrun, randen lysebrun med lidt mørkere
skygger ud for hver hofte. Tarser, metatarser og tibiæ er
gulbrune, benenes øvrige led bleggule. Der er kraftige klo-
duske på alle tarser. På 1. og 2. benpar er der scopula både på
tarser og metatarser, men på 3. og 4. kun på tarserne. Scopu-
lahårene overalt spredtsiddende. 3. tibia har 2 ventrale torne.

Q5mm.

Fig. 159. Clubiona diversa 9: Epigynet.

Hele bagkroppen er lyst gulbrun og beklædt med lange,
lyse hår. Epigynet er mørkebrunt med hvidgult midterfelt
(fig. 159). Dets tungeformede forlængelse bagud skjuler mid-
terpartiet af epigastralfuren. Epigyngruben er ægformet, og
gennem huden ses fortil 2 runde og lateralt lige bag dem 2
elliptiske sædgemmer.

åg: Skal være lidt mørkere end 29. I buiben ses en stærkt
slynget sædkanal. Tibialapophysen er lige så lang som tibia.
Dens basale del er bred med parallelle rande; men midtvejs
bøjer ventralranden sig skråt op mod dorsalranden, og apo-
physen ender i et kort, smalt parti med afrundet spids.

Her i landet er der af denne art kun fundet 2 29. Den ene
fra Tranum Klit.

2. -Chiracanthium.G. L, Koch 1835.

Carapace hos denne slægt er mere hvælvet end hos
Clubiona og uden tydelig rygfure. Fra dennes plads

187

udgår 2 svage, mørke, næsten parallelle linier fremad
mod bageste midterøjne. Grænselinien mellem hoved-
og brystdel samt de radiære muskelfurer er meget
svage. Forreste øjerække er ret, bageste svagt pro-
curv og kun lidt længere end forreste. Alle øjnene er
omgivet af sorte ringe, og sideøjnene sidder så nær
hinanden, at deres ringe smelter sammen. Øjnene er
forholdsvis små; men forreste rækkes øjne er lidt
større end bageste. Sideøjnene er svagt ovale. Midter-
øjnenes trapez er forholdsvis bredere fortil end hos
Clubiona, hvor det er meget smalt.

Mandiblerne er kraftige med konveks forside og tyde-
lige, laterale condyler. Hos 3 er mandiblerne noget læn-
gere og slankere end hos 2 og gerne lidt fremadrettet.
Tænderne på klofurerandene er få og små og gift-
krogene lange. Maxillerne er ret smalle på midten,
da deres ydersider er tydeligt konkave. Tyggerandene
er hvide eller lyse og forsynet med en tæt, langhåret
scopula. Labium er lidt længere end bred og rager
en del ud over maxillernes midte. Dens lyse spids
er bred med en svag indbugtning.

Sternum er skjoldformet, bredest fortil, men med
bredt afrundede hjørner. Benene er længere end hos
Clubiona, 1. benpar er længst og længere end 4.
1. og 2. lår er uden dorsale torne, 1. metatarse har
altid 2 ventrale, subbasale torne, medens 2. og 3. tibia
er uden ventrale torne. Scopulaen på 1. og 2. benpar
består af spredtsiddende, tynde, ret lange hår og
strækker sig ofte helt op til metatarsernes basis.
Scopulaen på 3. og 4. benpar er tættere, når højst til
metatarsernes midte og består af korte, tykke hæfte-
hår.

Den ægformede bagkrop er kortere og tykkere end
hos Clubiona og har altid en tydelig, skarpt afgræn-

188

set, rødlig hjertestribe. Hele den øvrige bagkrop har et
grønt farveskær, der forsvinder ved opbevaring i sprit.

Hos allerarterne er: senitalierne rét'ensårtedet Fie
22 er epigynets grube, hvori de 2 åbninger til par-
ringskanalerne findes, frontalt og lateralt begrænset
af en stærkt sclerotiseret, hesteskoformet liste. På
begge sider af gruben skimtes de 2 sædgemmer, der
bagtil er bredest og smalner af fortil. Her munder den
lange sædkanal ud i: sædgemmet: efteruførstuatshave
slynget sig nogle gange rundt om sædgemmets forre-
ste del. Gennem huden skimtes een el. flere: af "disse
slynger som mørke skråstreger. Disses antal kan tjene
til hjælp ved artsbestemmelsen.

Hos gg er palpernes tibia altid længere end patella
og forsynet med en simpel, ydre, apical apophyse.
Karakteristisk for artens hanner er »Sporen«, en bag-
udrettet, lang, slank, tilspidset, noget krummet apo-
physe, der udgår fra cymbiums basale del (se fig. 161
og 163). Cymbium har altid en spids, der rager en del
ud foran bulbens apicale parti.

Der kendes kun 3 arter af denne slægt fra Danmark.

Oversigt over arterne.

1. Bagkroppen med en rød, dorsal længdestribe, der
strækker sig helt hen til spindevorterne
1.0, érraticum (p-1S9).
Bagkroppens dorsale længdestribe består kun af
hjertestriben og når ikke meget længere end til

ERE ESS 5 te RG henne FN er Øe je pk DRS SELE FS AdÅ SDK ES REE HIGER LÅ
ERE REESE EOS ANT R PISSE RE, STENE SS Fo >
"SAN e Ret TRÆER brsbtietstr Een RE pentef of ad sele Ja gren rr stære Å.

3. Sporen ender i en fin spids. 2; Covirescens (po:

Sporen er lang, slank og spidsen stump
3. Crpenayt lp 193)

189

4. Forrest på epigynet ses 2 par af parringskanaler-

ed MNADER SETS sr se uliovireseens (p-19D)
Forrest på epigynet ses kun 1 par af parringskana-
lermessskinøers JobnAdislnen. srG.penny i (p.:193).

1.6. erraticum.(Walckenaer 1802).

(Cheiracanthium carnifex Sørensen 1904 p. 298; Nielsen 1928

p. 238—243, fig. 151—154; Brændegård 1928 p. 684; Chi. erra-

ticum Tullgren 1946 p. 37, fig. 69—71; Chei. erraticum Locket
& Millidge 1951 p. 144, fig. 74.)

OS Kroppen Se 7,8;mm lang, -carapate 7€.2,5 mm bred.
Carapace er lyst gulbrun. Fra rygfurens plads udgår brune,
næsten sammenflydende skygger, kun afbrudt af smalle, lyse
striber i de lave, radiære furer. Langs randen er der et sammen-
hængende, lysegul bælte. Over" dette strækker'sig”2-buede,
brede, brune bånd frem til bageste sideøjne. Selve fronten er
lysebrun. Sideøjnene i bageste øjerække er lidt mindre end
midterøjnene og afstanden mellem midterøjnene c.3x deres
diameter og mellem midter- og sideøjne lidt større. Afstanden
mellem midterøjnene i forreste øjerække er c. 2x deres dia-
meter og mellem midter- og sideøjne lidt større.

Clypeus er så høj som forreste sideøjnes diameter. Mandib-
lerne er mørkere end carapaces front, ydersiderne mørkest
med store, lyse condyler. Apicalt er mandiblerne mørkebrune
med ofte helt sorte spidser, bagsiderne sortebrune. Giftkro-
gene sortebrune med lysere spidser. Begge klofurerandene har
3 små tænder, den midterste størst på forreste og den proxi-
male størst på bageste klofurerand. Maxillerne gulbrune med
mørkere indersider. Labium gulbrun.

Sternum har mørkebrune rande, og fra disse aftager farven
ind mod den smalle, lysebrune midte. Denne farveovergang
er ikke jævn, thi ud for hofternes mellemrum er der mørkere
skygger. Benene er lyst gulbrune med lidt mørkere tarser.

Alle tarser har tætte, korthårede kloduske. 1. tibia har 2
ventrale, submediane torne og 2. metatarse 2 ventrale, sub-
basale torne.

190

Bagkroppen har en rødbrun, kileformet hjertestribe, der
fortsætter i en lidt bredere og lysere stribe til spindevorterne.
I dennes bageste del ses som regel flere lyse, tynde vinkel-
bånd. På begge sider af midterbåndet ses en klar, hvid stribe.
Siderne er lysegrå med spredte, lyse pletter. Bugen har en
bred, gråbrun længdestribe, flankeret af lysegule striber.

Forrest på epigynet (fig. 160) ses på hver side en af par-
ringskanalernes mørke slynger. Bag disse skimtes gennem

Fig. 160. Chiracanthium Fig. 161. Chiracanthium erraticum
erraticum 9: Epigynet. g: Højre palpes yderside.

huden de brede sædgemmer. I midten ses epigyngruben, der
er åben bagtil, og hvis sclerotiserede listes indre rand er bøjet
ind mod grubens bund.

åg: Kroppen c. 6,1 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. De
næsten lodrette mandibler er kun lidt mørkere (sorte) i selve
spidsen. Klofurerandene uden tænder. 1. tibia har 0 ventrale
torne, undtagelsesvis 1 el. 2. Bagkroppen er mørkere end
hos 2.

Palpen (fig. 161): Tibia er næsten 2x længere end patella,
og den apicale apophyse har et lille indhak i spidsen. Cym-
biums spore er næsten lige og rettet skråt nedad, og dets
apicale rand skyder sig fortil frem foran bulben, så det fra
siden ser ud, som om spidsen var tvedelt. Den lange, tynde
embolus udgår fra bulbens indre apicale del og følger yder-
siden for til slut at bøje rundt om bulben basalt.

C. erraticum lever i bundvegetationens urter og lave
buske. Hunnen bygger sin hvide retræte i toppen af græs,
lyng el. i sammenspundne blade. Voksne 29 er fundet fra

191

maj til oktober og voksne &$J& i juni og juli. Arten synes at
være almindelig i hele landet. Den er almindelig på Born-
holm og fundet på Læsø.

2, CC. virescens:(Sundevall 1833).

(Cheiracanthium lapidicolens Sørensen 1904 p. 298; Nielsen

1928 p. 244; Brændegård 1928 p. 685; Chi. nutrix Tullgren

1946 p. 39, fig. 75—77; Chei. virescens Locket & Millidge 1951
p. 146, fig. 74.)

2: Kroppen c. 7,1 mm lang, carapace c. 2,5 mm bred.
Carapace er lyst gulbrun med lidt mørkere, rødlig front. De
svage, radiære muskelfurer markeres af brune skygger, der
bliver mørkere ud mod randen. I bageste øjerække er afstan-
den mellem midterøjnene 3x diameteren og lidt større mel-
lem midter- og sideøjne. I forreste øjerække er midterøjnene
tydeligt større og sideøjnene lidt større end de tilsvarende i
bageste række. Forreste midterøjne er forbundet med et
procurvt, sortebrunt bælte. Mellem forreste midterøjne er af-
standen lidt større end diameteren og mellem midter- og side-
øjne 2x samme mål.

Clypeus er så høj som forreste midterøjnes diameter. Man-
diblernes forside tydeligt konveks. Farven lysebrun, mørkere
i distal retning og yderst sortebrun. Condylerne lyse og lang-
strakte. På den frontale, indre side findes en lys plet. Forreste
klofurerand har 2 tænder, den distale er størst, bageste har 2
lige store tænder. Maxiller og labium har samme farve som
mandiblernes bagflader.

Sternum er gulbrun med rødbrun rand, og ud for hofter-
nes mellemrum strækker sig svage, rødbrune skygger ind mod
midten. Benenes 3 inderste led er lyst gulbrune, de øvrige
led lysebrune, tarserne mørkest. Kloduskene på 3. og 4. ben-
par er de kraftigste. Tibia I uden ventrale torne, 1. og 2. me-
tatarse har 2 ventrale, subbasale torne.

Bagkroppen er bredest bag midten. Den rødgrå hjerte-
stribe når kun til midten og er lancetformet med 2 par tvær-
spidser, den bageste størst. Hele den øvrige dorsalside er
grålig, prydet med hvidgule pletter, der er tættest op til

192

hjertestriben, så de her danner 2 lvse striber, udad med
udflydende grænse. Siderne og bugen er farvet som dorsalsi-
den, men med færre, lyse pletter.

Epigynet (fig. 162) er mindst lige så langt som bredt, og
forrest skimtes 2 par af parringskanalens slynger. Sædgem-
merne er mindre end hos C. erraticum. Epigyngruben, der
også er åben bagtil, har en lidt afvigende form, og kanten af
den sclerotiserede rand er ikke bøjet ind mod grubens bund.

Q5mm. "g Imm.
Fig. 162. Chiracanthium Fig. 163. Chiracanthium virescens
virescens 2: Epigynet. gg: Højre palpes yderside.

åt: Kroppen €,7,3 mm lang; "carapace W226i bred.
Farve og tegning som hos 29; men bageste øjerække afviger
ved, at afstanden mellem bageste midterøjne kun er 2!/,x
diameteren og mellem midter- og sideøjne 3x samme mål.

Mandiblerne er slankere og forsiden kun lidt konveks. De
er stærkt afsmalnende i distal retning og den apicale !/, udad-
bøjet. 1. og 2. benpar har samme tornbevæbning som hos 2;
men af ventrale torne har 3. metatarse 2 submediane + 1 api-
cal og 4. metatarse 2 subbasale, 2 submediane + 1 apical.

Bagkroppens tegning adskiller sig fra gs ved, at bugsiden
har 2 vidt adskilte, lyse, næsten parallelle længdestriber.

På palpen (fig. 163) er cymbiums spids længere og slan-
kere end hos C. erraticum, og sidelistens frontale fremspring
ubetydelig; Embolus har enbredere» basis; ellers "ersdens
form som hos C. erraticum. Tibias apicale apophyse er, set
fra undersiden, tydelig kløftet i 2 korte, sorte spidser, hvoraf
den ydre er længst og indadkrummet. Sporen er krummet
nedad, og spidsen når til tibias midte.

193

C. virescens foretrækker sandede biotoper som klitter el.
nær strandbredder. Her spinder den sin retræte under lav el.
sten. Hunnen er fundet i juli med ægspind el. nyklækkede
unger i retræten. Der er kun fundet 1 $ juv. hos os. Den blev
holdt i fangenskab, indtil den 2"/, skiftede hud for sidste gang
og var kønsmoden.

Her i landet er den fundet på Bornholm (Slotslyngen),
Sjælland (Kobæk Strand), Møen (Ulfshale) og i Jylland
(Svinkløv Klitplantage, Tranum Klit).

3. C. pennyi O. P.-Cambridge 1873.

(Chi. Pennyi Chyzer & Kulczynski 1897 p. 233, tab. IX, fig.

71, 74; Chei. abbreviatum + fasciatum Sørensen 1904 p. 298;

Chei. abbreviatum Nielsen 1928 p. 244; Chei. abb. + fasc.

Brændegård 1928 p. 684; Chei. pennyi Locket & Millidge 1951
p. 145, fig. 74.)

2: Kroppen c. 5,7 mm lang, carapace c. 2 mm bred. Cara-
pace er mørk gulbrun, lidt mørkere frontalt. De svage, radiære
muskellinier er lidt mørkere farvet. Afstanden mellem midter-
øjnene i bageste og forreste række er 1!/,x deres diameter og
mellem midter- og sideøjnene 2x samme mål. Clypeus knap
så høj som forreste midterøjnes diameter.

Mandiblerne lidt mørkere end carapaces front og meget
mørkere apicalt. Condylerne korte, men tydelige og af samme
farve som mandiblerne. Giftkrogene mørke- el. sortebrune.
Både forreste og bageste klofurerand har 2 små tænder.
Maxillerne lysebrune. Labium mørkere end maxillerne. Ster-
num lidt lysere end maxillerne med mørkere, brun rand, og
fra denne strækker sig svage, brune skygger ind mod midten
ud for hofternes mellemrum.

Benenes hofter, hofteringe og lår lysere end sternum. De
øvrige led mørkere end førstnævnte. Metatarser og tarser
mørkest. 1. tibia med 1 ventral, frontal-median torn og 3. og
4. tibia uden ventrale torne. 2. metatarse har kun 1 ventral,
frontal-basal torn. Kloduskene er kraftigst på 3. og 4. tarse,
og scopulaen går halvvejs op på 1. og 2. metatarse, men kun
1/, op på 3. og 4. metatarse.

Bagkroppen er ret kort og oval. Fortil bredt afrundet,

13 Brændegård: Edderkopper

194

bagtil lidt afsmalnet. "Det levende,dyr har, et stærkt," srønt
skær. Hjertestriben er rødligt gråbrun, bredt lancetformet med
2 par trekantede tværspidser, de bageste størst. Hele bag-
kroppen forsynet med talrige hvidgule, kantede pletter, der
sidder så tæt på siderne af hjertestriben, at de fremtræder
som hvide striber. På bugen er partierne foran epigastralfuren
og om spindevorterne uden lyse pletter.

Q5mm.
Fig. 164. Chiracanthium pennyi 9%: Epigynet.

Epigynet (fig. 164) hos denne art har, ligesom hos C. erra-
ticum, et par af parringskanalernes slynger synlige gennem
huden; men epigynet er tydeligt bredere end langt, og den
hesteskoformede liste omkring gruben er i hele sin bredde
rettet skråt ind mod grubens bund, der ses som en næsten
cirkelrund, lys flade. Gruben er ikke åben bagtil, men lukket
af en sclerotiseret, flad' tværliste. ”Bas"denne "er" ET TØS MIE
bagtil begrænset af epigastralfuren.

å: Cymbiums spore er lang, slank og ender i en stump
spids. Cymbiums forreste spids er næsten lige så lang som
bulben, og cymbiums rand danner kun et svagt, apicalt frem-
spring. Hele tarsen er smallere end hos C. erraticum.

Her i landet er kun fundet 2 299. Den ene ved Hald i Jyl-
land. (777. 1903). og .den. anden, under sten, ved Tisvilde (2/5
1924).

3. Agroeca Westring 1861.

Hos denne slægt adskiller omridset af carapace sig
fra de 2 foregående slægters ved, at brystdelens rande
er tydeligt konvekse, medens hovedets er næsten rette

195

og parallelle. Fronten er bred med afrundede hjørner.
Rygfuren er lang og tydelig; men de radiære muskel-
linier er utydelige, hvis de ikke er prydet med mørk-
farvede skygger. Begge øjerækker er svagt procurve,
bageste lidt længere end forreste, alle øjnene er om-
givet af mørke ringe og sideøjnene svagt ovale.

Mandiblerne er korte, ret robuste, lodrette og fron-
tal-basalt stærkt konvekse og har små, lyse condyler.
Maxillerne rette med parallelle siderande. Labium er
kort og når knap til maxillernes midte.

Sternum er, bortset fra den lille, bageste spids,
næsten cirkelrund. 4. benpar længst. Kloduske og
scopuld' svagt od viklet” sær "hos "de' mindre” årter.
1. tibia har 2 par ventrale (basale og mediane) torne.
1. og 2. metatarse har 3 par ventrale torne, det distale
par er kortere og mere lateralt placeret.

Bagkroppen er grå el. gråbrun med en lidt mørkere,
men utydelig tegning, der forrest består af en hjerte-
stribe og bagtil af flere vinkelbånd, der kan være af-
brudt i midten.

Hannens palpe er forsynet med en lille, ydre, apical
tibialapophyse, og cymbium er apicalt afrundet uden
spids, men rager dog noget længere frem end bulben.

Fra Danmark kendes kun 2 arter, og begge er fundet i få
eksemplarer, men deraf bør ikke sluttes, at de er sjældne
hos os; thi de fører en meget skjult tilværelse, og på grund af
farven er de vanskelige at se. Deres ejendommelige ægspind
træffer man derimod ofte på. Af disse er der 2 forskellige
former. Begge hænger i en kort stilk og er enten klokke- el.
gulerodsformede. De klokkeformede træffer man oftest hæn-
gende under lyngris (Nielsen 1928 p. 245, fig. 155—158), me-
dens de gulerodsformede i regelen hænger på undersiden af
lavtsiddende grangrenes kviste (Nielsen fig. 159).

De nye ægspind af begge former er skinnende hvide; men
de ældre er gerne helt el. delvis dækket af et lag jord, så det
er vanskeligt at få øje på dem (Nielsen fig. 157). De klokkefor-
mede ægspind menes at tilhøre A.brunnea og de gulerods-

137

196

formede A. proxima; men dette er langt fra sikkert. Måske
tilhører de sidstnævnte den nærstående slægt Scotina, hvoraf
arten gracilipes er kendt fra Danmark.

Oversigt over arterne.

2. Palpens tibialapophyse rettet lige fremad, apicalt
jævnt afsmalnet til en ret spids

1. A. proxima (p. 196).

Palpens tibialapophyse rettet skråt udad, dens

spids bøjet i en næsten ret vinkel ind mod cym-
biln [Jato lene: 2. Anbrunnea (p: 198).

3. Forreste og bageste midterøjne lige store. Epigynet
ae Sa RES OR SYSTE Ek 1. A.proxima (9.196)

Forreste midterøjne lidt større end bageste. Epi-
rynet som 18410755 boss ei 2. A.brunnea (p. 198).

1. A. proxima (0. P.-Cambridge 1871).

(A. proxima Tullgren 1946 p. 52, fig. 101—103; Locket &
Millidge 1951-p. 147,40 76, 773

2: Kroppen c: 5,6 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred.
Carapace er gulbrun med en smal, sortebrun rand og inden for
denne et bredt, lysere lateralbånd. Fra rygfuren udstråler
sortebrune skygger, der følger de radiære muskellinier og
grænselinierne mellem hoved- og brystdelen. Skyggerne bliver
bredere udad, indtil de når lateralbåndet, hvor de er så brede,
at de næsten når sammen. Foran rygfuren findes en lysebrun,
spidsvinklet trekant med frontal grundlinie. Fra dennes midt-
punkt udgår en lysebrun, ret linie, der ender mellem de bage-
ste midterøjne, og fra grundliniens vinkelspidser udgår
grænseliniernes mørke skygger. Fra hver af disse sendes en
gren hen til bageste sideøjne.

De svagt ovale sideøjne sidder så nær hinanden, at deres
sorte ringe smelter sammen. Ringene om forreste midterøjne
er forbundet med et mørkt bælte. Alle øjnene i bageste række

197

er næsten lige store. Afstanden mellem midterøjnene er lidt
større end deres diameter, og mellem midter- og sideøjne er
afstanden kun halvt så stor som diameteren. Sideøjnene i
1. række er lidt større end de tilsvarende i bageste, og forreste
midterøjne lidt mindre end forreste sideøjne. Afstanden mel-
lem forreste midterøjne er knap så stor som deres radius, og
afstanden mellem midter- og sideøjne lidt større.

Q5mm.
Fig. 165. Agroeca proxima 9: Epigynet.

Clypeus lidt højere end forreste midterøjnes diameter og
forsynet med 4 fremadrettede børster. Mandiblerne har samme
farve som carapace, men med svage, mørke længdestriber.
Giftkrogene er mørkest. På begge klofurerande er der 2 små
tænder. Maxillerne lysere end mandiblerne. Labium lidt mør-
kere end maxillerne og apicalt næsten lige afskåret (svagt
afrundet).

Sternum lyst gulbrunt, lidt mørkere ud mod randen. Bene-
nes 2 proximale led er farvet som sternum, de øvrige led bli-
ver mørkere og mørkere i distal retning. Scopulaen består
af spredtsiddende, kraftige hæftehår. 1. og 2. benpar har
scopula både på tarser og metatarser, 3. og 4. kun på tar-
serne. Af ventrale torne har 2. tibia enten 2 på den caudale
side el. 1 basal-caudal + 2 mediane.

Bagkroppen oval, bredest lidt bag midten, næsten dobbelt
så lang som bred. Farven er rød- el. gråbrun med en mørkere,
utydelig tegning, bestående af 2 par pletter, lateralt for
hjertestriben, og bag denne vinkelbåndene, der forbinder sig

198

med sidernes, ofte utydelige, skrå striber. Bugen er lysere end
både ryg og sider. Epigynet (fig. 165) har 2 lave, lange gru-
ber, delvis adskilt af en triangulær længdekøl. Parringsåb-
ningerne findes forrest i gruberne. Sædgemmerne, der er mørke-
brune ligesom midterkølen og den bageste, rhombiske firkant,
minder om 2 spejlvendte J-er.

å: Kroppen;.c 4,77mm lang, carapåce 1,6. mmm «bredt
Farve, tegning og benenes tornbevæbning som hos 2. Palpens

Q5mm.

Fig. 166. Agroeca proxima gg: Højre palpes underside.

tibia længere end patella (fig. 166). Tibialapophysen er kort,
ret, fremadrettet og dens yderste halvdel jævnt tilspidset.

Å. proxima er fundet i marehalmstuer nær kyster, i fug-
tigt mos på heder og i skove. Den kendes fra Sjælland (Dyre-
haven, Tisvilde) og Jylland (Klitterne v. Ålbæk Bugt, Hald,
Bækkelund, Gjellerup Hede v. Herning, Bommerlund Pl.).
Er sikkert almindeligt forekommende på egnede biotoper
spredt over hele landet.

2. A. brunnea (Blackwall 1833).

(A. brunnea + A. Haglundii Sørensen 1904 p. 301; Brænde-
gård 1928 p. 685; A. brunnea Tullgren 1946 p. 48, fig. 93, 94,
95; Locket. & Millidge 1951 p.,.147,.: fig…/5:)

C: Kroppen c. 8,5 mm /lahgsn.caårapace 0. 2/8 mm bred
Carapace gulbrun med en smal, mørk rand, inden for hvilken
der strækker sig et: bredere, ensfarvet, lyst bælte: ;De mørke
skygger i de radiære muskellinier forgrener sig stærkt og dan-
ner et mørkt netværk, der når hen til øjefeltet. Lige foran

199

rygfuren er der en skæv, lidt mørkere firkant, og fra dennes
forreste spidser udgår dels skyggerne i hoveddelens grænse-
linier og dels en mørk midtlinie hen til mellemrummet mellem
bageste midterøjne. Disses diameter og sideøjnenes længste
tværmål er lige store. Afstanden mellem midterøjnene = deres
diameter, og afstanden mellem midter- og sideøjne har samme
mål. Øjnene i forreste række er større end de tilsvarende i
bageste. Forreste sideøjnes længste tværmål lidt større end

05mm.
Fig. 167. Agroeca Fig. 168. Agroeca brunnea gg: Højre
brunnea 29: Epigynet. palpes underside.

midterøjnenes diameter. Forreste midterøjne berører næsten
hinanden og afstanden mellem disse og sideøjnene — midter-
øjnenes radius.

Clypeus er lidt højere end forreste midterøjnes diameter og
langs”randen forsynet med flere (c. 7) lange, fremadrettede
børster. Mandiblerne brune med mørkebrune giftkroge og 3
tænder på hver klofurerand, det proximale par mindst, un-
dertiden manglende. Maxillerne lysebrune med hvide tygge-
rande. Labium mørkebrun, apicalt afrundet.

Sternum er brun med en smal, lysere midterstribe, tyde-
ligst fortil. Farven mørkere ud mod randen. Benenes 4 proxi-
male led lysebrune, de øvrige mørkebrune. Den ventrale torn-
bevæbning ens på 1. og 2. benpars tibia (2 + 2) og metatarse
(SFPFIPITPE 1.'og 2 benpar er der scopula både på tarse
(tættest) "og metatarse. På 3)'08:4; hetipar er der 'en”tynd
scopula på tarsernes apicale halvdel. Alle lår har dorsale torne.

200

Bagkroppens form elliptisk, bredest bag midten. Farven
lyst gråbrun med en lidt mørkere, uskarp tegning, bestående af
en hjertestribe og bag denne 4—5 vinkelbånd, hvoraf de for-
reste er afbrudte i midten. Sider og bug har samme farve
som ryggen; men fra epigynet strækker sig 3 lidt mørkere
bånd hen mod spindevorterne, og på siderne er der spredte,
uregelmæssige pletter.

Epigynet (fig. 167) er lidt længere end bredt, brunt med
stærkt sclerotiserede, sortebrune lister, der danner en T-
formet figur. |

gå: Kroppen c. 6,2 mm lang, carapace c. 2,3 mm bred.
Farve og tegning som hos 2. Palpens tibia lidt længere end
den noget opsvulmede patella. Tibialapophysen (fig. 168) er
rettet skråt udad og dens apicale del bøjet i en næsten ret
vinkel indad mod cymbiums rand. Bulbens proximale del
skyder sig bagtil ud over cymbiums bagrand. Fra den apicale
del af bulbens overflade rager et sammenbøjet, tyndt, lamel-
agtigt bånd fremad, og på ydersiden er der en krogformet
processus.

A. brunnea er kun fundet i få eksemplarer her i landet.
Den kendes fra Lolland (Maribo, Bremersvold) og Jylland

(Skat Skov i Himmerland, Ravnkilde i Rebild Bakker), men
er sikkert langt almindeligere.

4. Scotina Menge 1873.

Denne slægt består af små spindlere og er nær be-
slægtet med Agroeca, fra hvilken den tydeligt ad-
skiller sig ved at have et stort antal ventrale torne
på benenes tibiæ og metatarser. 1. tibia (6—10 par) og
metatarse (3—7 par) har flest. Begge øjerækker er tyde-
ligt procurve. Sternum er, når der ses bort fra den
caudale spids, så lang som bred og næsten circulær.
4. benpar er længst.

Fra Danmark kendes kun een art.

201

S. gracilipes (Blackwall 1859).

(Agroeca gracilipes Nielsen 1928 p. 245; Brændegård 1928
p-. 685; Scotina gracilipes Tullgren 1946 p. 53, fig. 15, 104—
107; Locket & Millidge 1951 p. 154, fig. 78.)

Q: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,2 mm bred.
Brystdelens siderande er konvekse, medens hoveddelens
næsten er rette og konvergerende, så fronten bliver ret smal og
øjefeltet endnu mere sammentrængt end hos Agroeca.
Carapace er gulbrun med lysere medianbælte, der er bredest
fortil, mørkebrun rygfure og tynd, sortebrun randlinie. Langs
de radiære muskelfurer breder sodfarvede skygger sig vifte-
formet helt ud mod randen, så carapaces sider får et sodbrunt
udseende. Lige foran rygfuren findes en lys, mørkt indram-
met trekant, og fra midtpunktet af dennes grundlinie udgår
en svag, mørk linie fremad. Grundliniens vinkelspidser fort-
sætter sig i skyggerne langs grænselinierne.

Alle øjnene er omgivet af sortebrune ringe. Sideøjnene er
svagt ovale. Afstandene mellem bageste rækkes øjne er lige
store og lig midterøjnenes diameter. Forreste sideøjne er
størst af alle øjnene, bageste sideøjne mindst. Afstanden mel-
lem forreste midterøjne er lidt mindre end deres radius og
afstanden mellem midter- og sideøjne lig samme radius.

Clypeus så høj som forreste sideøjnes tværmål og dets rand
forsynet med 4 lange, tynde, buede, mørke, fremadrettede
børster. Mandiblerne er lodrette, frontalt svagt konvekse og
lateralt med små, lyse condyler. Farven gulbrun, mørkere
basalt. Begge klofurerande har 2 el. 3 små tænder. Maxillerne
er gulbrune med hvid tyggerand, rette, kun lidt længere end
brede. Labium er brun, kort, med næsten halvcirkelformet
omrids.

Sternum er gulbrun med smal, mørk skygge langs randen,
og fra denne strækker sig svage, mørke, tilspidsede skygger
ind mod midten. Benenes 3 inderste led af samme farve som
sternum, de 3 næste sortebrune, tarsen lidt lysere. 3. og 4. ben-
par lysere end 1. og 2. Hos unge dyr, og hos voksne lige efter

202

sidste hudskifte, er de mørke led næsten sorte. 1. tibia har
7—8 par ventrale torne; 1. metatarse 4—5 par. Scopula, der
ligesom kloduskene består af spredtsiddende, børsteagtige
hæftehår, findes kun på tarserne.

Bagkroppen, næsten dobbelt så lang som bred, er dorsalt

Q25mm. iImm.

Fig. 169. Scotina gracilipes Fig. 170. Scotina gracilipes
2: Epigynet. 2: Bagkroppens dorsalside.

0Q5mm.
Fig. 171. Scotina gracilipes $: Højre palpes underside og tibialapo-
physen fra ydersiden (øverst).

prydet med et lyst gyldenbrunt mønster (fig. 170). Ryg og
sider har samme sortegrå farve, men siderne er mere broget
af flere og større lyse pletter og streger. De gråbrune spinde-
vorter sidder i et hvidligt, afrundet felt. Bugen er lysere end
siderne, men forsynet med et mørkere, bredt længdebælte,
der tredeles på langs af 2 par lyse, prikkede linier. Epigynet
(fig. 169) er lidt længere end bredt, og gruben er fortil delt af
en triangulær, hårklædt midterkøl.

å: Kroppen c. 3,2 mm lang, carapace 1,2 mm bred. Teg-
ning som hos 2, men farven ofte noget mørkere, hvorved

203

mønstret bliver noget utydeligt. I carapaces omrids er græn-
sen mellem hoved- og brystdel mere udjævnet, så fronten
bliver lidt smallere. Øjefeltet er derfor mere sammentrængt,
og afstanden, især mellem midter- og sideøjne, mindre end
hos 2. De sorte ringe om øjnene flyder sammen undtagen
mellem bageste midterøjne. Mandiblerne har frontalt 2 sorte
længdestriber, der under clypeus forenes i en bue.

1. tibia har 6 par ventrale torne, 1. metatarse 3 par. Pal-
pens tibia er længere end patella (fig. 171). Den skråt fremad-
rettede tibialapophyse er noget sammentrykt. Cymbium er
afrundet apicalt. Bulben strækker sig ud over cymbiums
bagrand, men den udfylder til gengæld ikke den forreste
tredjedel af hulheden. Embolus er en sort, S-formet krog
forrest på bulbens inderside, modsat en lys, kloformet proces-
sus på ydersiden.

I Danmark er arten endnu kun fundet i Jylland (Slette-
strand v. Jammerbugten, Fjellerup Strand på nordkysten af
Djursland, Ildal Plantage v. Salten Langsø, Gjellerup Hede
v. Herning), samt på Anholt og Læsø. Den er især fundet

under lav og mos i lyngbevoksning mellem klitter, i klitplan-
tager og på heder.

5) Etocrenum ENKoch 1866.

Carapace er forholdsvis lav, rygfuren lang, fronten
bred. Forreste øjerække ret, bageste let recurv og
lidt længere end forreste. Sideøjnene lidt ovale og
større end midterøjnene i samme række. Tibia 1 og 2
med 4.el. 5.par::ventrale. torne.

Fra Danmark kendes kun een art.

L.rupicola (Walckenaer 1830).
(Liocranum domesticum Brændegård 1928 p. 683; L. rupicola
Tullgren 1946 p. 45, fig. 87—89; Locket & Millidge 1951 p. 155,

fig,-79.)
i: Hkroppen Les 7/3 nm slang, …carapace €. 2,3 mm bred:
Brystdelens rande konvekse, hoveddelens næsten rette og

204

svagt konvergerende. Carapace er lyst gulbrun og udstyret
med en smal, mørk, sodbrun randlinie. Inden for denne et
bredt, lyst bælte med ujævn overkant og her indenfor et
bredere bælte med sodbrune skygger. Midterpartiet er lyst,
fortil meget bredt, men smalt omkring den mørkebrune rygfure.

Alle øjnene er omgivet af sorte ringe, der ikke berører hin-
anden; men forreste midterøjne forbindes med et sort, pro-
curvt bælte. Bageste midterøjne mindre end forreste og for-
reste sideøjne lidt større end bageste. I bageste række er af-
standen mellem midterøjnene 2x deres diameter og mellem
midter- og sideøjne lidt mindre. I forreste række er afstanden
mellem midterøjnene lig deres diameter og mellem midter- og
sideøjne halvt så stor.

Clypeus er lidt højere end forreste midterøjnes diameter,
og fra dets rand rager 4 lange, buede, børsteagtige hår fremad.
Mandiblerne er rødligt gulbrune, frontalt konvekse, og på
den indre del er forsiden forsynet med lange, børsteagtige
hår. Condylerne små, næppe synlige, giftkrogene sortebrune.
Forreste klofurerand med 3 tænder, den proximale meget
lille og bageste klofurerand med 2 vidt adskilte tænder. Max-
illerne er lysebrune med hvide tyggerande, næsten 2x læn-
gere end brede, rette, men lidt konkave på ydersiden. Labium
når knap til maxillernes midte, er lige så lang som bred, bredest
på midten, apicalt afrundet og lidt mørkere end maxillerne.

Sternum er længere end bred, frontalt næsten lige afskåret,
den caudale spids meget kort. Farven lyst gulbrun med en
smal, brun rand. Siderne med spidse takker ud for hver hofte
og lidt mindre takker i mellemrummene. Benene med svage,
mørke ringe, der er tydeligst på 4. benpar. Farven som ster-
nums; men tibia er gulbrun, tarser og metatarser lysebrune.
Hvis 1. og 2. tibia har 5 par ventrale torne, er det basale 5. par
kortere og sidder tættere sammen end de øvrige. 1. og 2. meta-
tarse har 1 par ventrale, subbasale torne, der er halvt så
lange som leddet. 3. og 4. tibia har færre ventrale torne.
Scopulaen, der strækker sig næsten op til metatarsernes basis,
består af fine, tilspidsede hår ligesom de små kloduske. 4. ben-
par er længst.

205

Bagkroppen er langstrakt elliptisk, næsten 2x længere end
bred. Lige efter sidste hudskifte er siderne sodagtigt mørke-
brune med små, lyse pletter, senere er bundfarven gråbrun.
Dorsalt er bundfarven hvid, bagtil med svagt rødbrunt skær,
mønstret har samme farve som siderne. Det består af en
hjertestribe, der næsten når midten og er bredest bagtil. Ved
2 par skråstriber er denne forbunden med de mørke sider.
Bag hjertestriben er 4—5 vinkelbånd forbundet med fremad-

ene
Q5mm.

Fig. 172. Liocranum rupicola 9: Epigynet.

rettede skråstriber, så tværbåndene får lighed med dobbelte
W-er. Bugen er lys, gråbrun uden tydeligt mønster. I forhold
til dyrets størrelse er epigynet (fig. 172) meget lille. Parrings-
åbningerne findes under de 2 mørkebrune, nyreformede,
bagud konvergerende dækker.

Hanner af denne art er endnu ikke fundet i Danmark.
Tullgren opgiver kroppens længde til 6,5 mm og carapaces
bredde til 2,16 mm. Dens farve og mønster er væsentligt
som hunnens. Afstandene mellem dens øjne er mindre end
hos 2. Palpens patella er lidt længere og sværere end tibia,
der set fra siden er lidt nedadkrummet. Tibialapophysen er
kort, kloagtig og krummet ned- og indad. Palpen, især tibia,
er ventralt udstyret med meget lange, grove, bugtede hår
og dorsalt med flere krumme børster. Cymbium er tilspidset,
og udhulingen udgør højst ”/, af hele tarsen. Embolus er næb-
lignende, udgår fra bulbens apicale inderside og er rettet mod
ydersiden. Mediant fra bulbens underside udgår en ret lang,
slank, krogformet apophyse.

206

Her i landet er denne art kun fundet på Bornholm (Ham-
merens sydside, ved Hammershus, Slotslyngen, Gudhjem).
Den er fundet i klipperevner og under sten. Efter dens fore-
komst her og i andre lande må den antages at være et sol-
og varmeelskende klippedyr.

Fo CITRON SIS:

Carapace (fig. 174) er stærkt og jævnt afsmalnende
mod fronten, der er let afrundet. Bryst- og hoveddel
går jævnt over i hinanden uden synlige grænsefurer
el. indbugtninger i randen. Rygfuren er lang. Carapace
er prydet med en mørk randlinie. To mørke, brede
længdebånd deler carapace i et lyst midterfelt og 2
lyse, submarginale lateralbånd. Bageste øjerække er
stærkt recurv (som hos Lycosiderne). Forreste øje-
række er, set forfra, ret eller -svagt recurv, og øjnene
mindre end bageste rækkes. Alle øjnene er omgivet
af sorte ringe. Clypeus så høj som forreste midterøjnes
diameter.

Mandiblerne er spinkle, lodrette og har 3 små tæn-
der på forreste og 2 på bageste klofurerand. Maxillerne
er rette, labium tydeligt bredere end lang og apicalt
afrundet. Sternum skjoldformet og bagtil trukket ud
i en spids mellem 4. par hofter. 4. benpar er længst.
Tarserne forsynet med 2 kløer og klodusk, bestående
af korte hæftehår. Scopula findes kun på tarserne.
1. og 2. tibia har 6 til 8 par lange, kraftige, ventrale
torne.

Bagkroppen (fig. 174) er langstrakt oval, bredest
lidt bag midten, "Den dorsålé tegning ér rer ensartet
hos alle arterne. Hjertestriben, der ikke når midten,
er lys med en mørk indramning, som bagtil forener
sig til. en stribe, oftest opdelt. i punkter. Denne me.
diane tegning forbindes ved hjælp af ofte utydelige
tværlinier med de brede, mørke lateralbånd. På si-

207

derne og bugen findes spredte pletter. Partiet om
epigynet uden pletter og lungedækkerne mørke.

På grund af øjnenes stilling er denne slægt af nogle
araneologer blevet regnet for at tilhøre Lycosiderne.
Det er dog en misforståelse kun at lægge vægt på en
enkelt karakter, når slægten ellers i de allerfleste
karakterer stemmer overens med Clubioniderne, f. eks.
spindevorternes form og stilling, mangelen af midter-
klo og tilstedeværelse af kloduske og scopula. Også
slægtens ynglebiologi er helt forskellig fra Lycosider-
nes.

Fra Danmark kendes 3 arter.

Oversigt over arterne.

1. 1. og-2. metatarse med hver 2 par lange, ventrale

ea 72 FINERE 3. SIlveskris (pp 211).
1. og 2. metatarse med hver 3 par lange, ventrale
De pA end grande ets Sode send nå Aaen et sne REE å:

2. De mørke lateralbånd smallere end de lyse, sub-
marginale bånd. Randlinien tynd
1,65 prmene(p.207).
De mørke lateralbånd bredere end de lyse, submar-
ginale bånd. Randlinien bred
212. hem orålisk(p. 209).

im Z'spinimaåana (Sundevall 1832).

(Zora maculata Sørensen 1904 p. 286; Nielsen 1928 p. 226;
Brændegård 1928 p.. 683; -Z. spinimana Tullgren 1946 p. 71,
fig. 142—145; Locket & Millidge 1951 p. 156, fig. 79, 80.)

Q: :Kroppen .c..5,5 mm. lang; carapace c. 1,8mm bred.
Dyrets bundfarve er hvidgul. Carapace har smal, sortebrun
randlinie (fig. 174) og brede, brune lateralbånd, hvis rande
er uregelmæssigt takkede og forsynet med mørkebrune tvær-
streger. Lateralbåndene er smallere end de lyse, sublaterale
bånd. De 4 midterøjne er større end de tilsvarende sideøjne.

208

Mandiblerne har en frontal, lodret, bred, brun stribe med
lys midterlinie. Maxillerne er gulbrune, labium lidt mørkere
og næsten dobbelt så bred .som lang. Bortset fra spidsen er
sternum så bredt som langt. Det har 6 mørkebrune pletter
langs randen og en 7ende ud for spidsen. Nogle af disse pletter
kan savnes.

Benenes hofter, hofteringe og lår er gulbrune, patella,
tibia og metatarser rødbrune, tarserne gulbrune. 1. og 2. ben-
pars lår har hver 3 rødbrune, dorsale længdestriber, medens

= GT 3
Q25mm.

Fig. 173. Zora spinimana Fig. 174. Zora spinimana 9: Dor-
2: Epigynet. sal tegning af for- og bagkrop.

striberne på 3. og 4.lår er utydelige eller opløst i pletter.
Patella på alle ben har en dorsal, bred, lysebrun længde-
stribe. Benene er rigeligt forsynet med lange, kraftige torne.
1. og 2. metatarse har 3 par ventrale torne.

Den lyse bagkrop er prydet med et karakteristisk, choko-
ladebrunt mønster (fig. 174). Rammen om hjertestriben be-
står af mere eller mindre sammenhængende længdepletter,
og de stjerneformede pletter i den caudale midterlinie kan
variere i form og størrelse. De brede lateralbånd har mange
byde pletter,

Det lille epigyn (fig. 173) er brunt og har fortil en næsten
triangulær grube, der fortsætter i en smal rende, bagtil lidt
udvidet. På hver side af renden skimtes 2 store, runde sæd-
gemmer under huden. Parringsåbningerne findes forrest i hver
side af gruben.

209

g: Kroppen c. 4,4 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred.
Carapace er farvet og tegnet som hos 2; men bagkroppens
dorsale mønster er mørkere og den caudale midterlinies plet-
ter næsten sammenflydende. Benenes tornbevæbning som hos
2. På undersiden af hvert af 4. hoftepar sidder en gruppe af
korte, sorte, tiltrykte, bagudrettede børster. En lignende be-
væbning af lidt længere, indadrettede børster findes på un-
dersiden af forreste spindevorter.

Palpens femur har 3 dorsale torne og tibia en kort, ydre
apophyse (fig. 175), der set fra siden består af et bredt, basalt

Fig. 175. Zora spinimana gg: Højre palpes underside og tibialapo-
physens yderside (øverst).

parti, der smalner af og ender i en tvegrenet spids. Cymbium
har langs den ydre rand en hårløs rende, der når fra tibial-
apophysen og til lidt forbi midten. Embolus er lang og tynd,
udgår fra bulbens basale del, krummer sig langs indersiden
og når frem til cymbiums apicale del. Her går den ind under
den lange, krumme, båndformede apophyse, der udgår fra
bulbens ventralside lidt foran midten.

Arten er, selv om den ikke er kendt fra Fyn, sikkert al-
mindelig i hele landet, særlig i skovbund. Ægspindet anbrin-
ges gerne nær jorden på grankviste el. lyng (Nielsen 1928 fig.
137, 138). Voksne $ og 29 er fundet fra maj til november.

2. Z.nemoralis (Blackwall 1861).
(Zora nemoralis Tullgren 1946 p. 73, fig. 149—151; Locket &
Millidge p. 159, fig. 180.)
2: Kroppen c. 4,6 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred.
Kroppen er gulbrun med rødbrune tegninger. Carapaces
14 Brændegård: Edderkopper

210

mørke randlinie er bredere end hos Z. spinimana. De mørke
lateraibånd har form som hos foregående art; men de er bre-
dere end både det lyse midterbånd og de lyse sublateralbånd.
Forreste rækkes øjne er stillet tæt sammen, midterøjnene
tættest og afstanden mellem dem næppe så stor som deres
radius. Mandiblerne lysebrune. Underlæben næsten halvmåne-
formet og mørkere end maxillerne. Sternum har en svag,
mørk midterlinie af pletter og langs randen en mørk skygge,

Q5mm.

Fig. 177. Zora nemoralis gg: Højre palpes og dens (stærkt forstør-
rede) tibialapophyses yderside.

delvis opløst i pletter. Fraregnet spidsen er sternum så lang
som bred.

1: "og 2: metatarse: har hver. 5 par. ventråle tornef T-AÆRNA
har 7 par, 2. tibia 6—8 par. Hofter, hofteringe og lår lyse-
brune, de øvrige led mørkebrune, metatarserne mørkest. Alle
leddene uden længdestriber og ringe.

Bagkroppen næsten dobbelt så lang som bred. Tegningen,
der består af prikker og streger, ligner næsten Z. spinimanas;
men hjertestriben er helt indrammet og hele bagkroppen
mørkere. Tværlinierne ud til lateralbåndene tydelige, men

211

den caudale midterrækkes pletter utydeligere. De brede la-
teralbånd består af parallelt forløbende, bugtede linier. Bu-
gen lys med 2—3 svage længdelinier.

Epigynet' (fig87176) har fortil en bred) 'grube: med svagt
procurv forrand. Bagtil går gruben jævnt over i en bred
rende. På siderne af denne skimtes de små, runde sædgem-
mer.

gå: Kroppen c. 4 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred. Cara-
pace er mørkere og de lyse, submarginale bånd endnu smallere
énd hos"Q. "Benene ér mørkebrune med gule tarser. 1. og 2.
tibia har i regelen 6 par og de tilsvarende metatarser 3 par
ventrale torne. 4. hofte savner den gruppe af børster, som
findes hos Z. spinimana; men på de forreste spindevorters
underside findes disse børster.

Palpens patella er apicalt på ydersiden stærkt opsvulmet.
Tibialapophysen har, set fra ydersiden, en karakteristisk
form (fig. 177). Cymbium og bulben har stor lighed med den
foregående arts; men den hårløse rende på cymbiums yder-
side er ikke halvt så lang som cymbium, og den båndformede
processus, der udgår mediant fra bulbens underside, er stær-
kere krummet apicalt.

Af denne art kendes kun een $ og 92 fra Danmark. De blev
fundet blandt museets materiale, fejlbestemt til Z. spini-
mana og uden angivelse af lokalitet.

3, silvestris Kulczynski 1897.

(Zora silvestris Chyzer& Kulczynski 1897 p. 251, fg, 13;
Tullsren 17946 p. 76, fig. 153)

2:17 Kroppen -c: 4,5amm lang; earapace c:1,6:mm ;.bred.
Kroppens bundfarve er lysegul med et svagt brunligt skær;
tegningerne er rødbrune. Carapaces randlinie er lige så bred
som hos Z. nemoralis. Lateralbåndene, der er prydet med
mørkebrune, stråleformet ordnede tværlinier, er smallere end
de lyse, submarginale bånd og har takket yderrand. Bageste
sideøjne er runde og næsten lige så store som bageste midter-
øjne. Forreste midterøjne næsten lige så store som bageste

14%

212

midterøjne og tydeligt større end de svagt ovale forreste
sideøjne.

Mandiblerne har frontalt en bred, mørk længdestribe med
lysere midte. Labium er lidt mørkere end maxillerne og bre-
dest på midten. Sternum lidt bredere end lang, når spidsen
ikke måles med, og prydet med 3 par ret store sidepletter
samt en lille plet på spidsen. En midterstribe, bestående af
flere svage pletter, kan savnes. 1. og 2. femur har 2—3 dorsale

0Q25mm.
Fig. 178: Zora silvestris 9: Epigynet.

længdestriber og mange ventrale pletter. 3. og 4. femur uden
striber, kun med pletter. Tibia lysebrun, patella og metatarse
mørkebrune. 1. og 2. metatarse har kun 2 par lange, ventrale
torne, 1. og 2. tibia 7 par ventrale torne.

Bagkroppens lyse hjertestribe indrammes af 2 rødbrune
linier, der lidt før bagkroppens midte forener sig til en midter-
linie, dannet af sammenflydende pletter. Fra midtertegnin-
gen udgår 7—8 tværlinier til lateralbåndene. Disse består af
uregelmæssigt formede prikker, der delvis danner skrålinier.
Bugsiden er prydet med spredte pletter. Partiet om epigynet
næsten uden pletter.

Epigynet (fig. 178) har fortil en afrundet grube, i hvis
sider parringsåbningerne findes. Bagud tortsætter gruben sig
i en smal rende. På begge sider af denne skimtes, gennem
huden, de store, runde sædgemmer, der hos denne art når til
rendens rande.

Her fra landet kendes kun 2 99 af denne art. De blev

fundet i Ildal Plantage ved Salten Langsø ”"/, 1961 (Bøggild &
Oksbjerg leg.).

213

7. Apostenus Westring 1851.

Hos denne slægt er øjnene stærkt sammentrængt.
Bageste øjerække er svagt recurv og tydeligt længere
end forreste. Forreste øjerække er tydeligt procurv,
og dens midterøjne er meget mindre end sideøjnene.
Disse er lidt større end de næsten lige store øjne i
bageste række. Scopula findes kun på 1. tarser. Klo-
duske, hver bestående af 2 lange, spatelformede hæfte-
hår, ligeledes kun på 1. benpars tarser. Første ben-
pars tibia har 5 par ventrale, tiltrykte torne.

I Danmark forekommer kun 1 art af denne slægt.

A. fuscus Westring 1851.

(Apostenus fuscus Chyzer & Kulczynski 1897 p. 249, tab. X,
fig. 12a, b; Tullgren 1946 p. 43, fig. 8$84—86.)

Q: Kroppen c. 4,4 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred.
Carapaces brystdel er ret bred, men fronten smal. Der er
ingen tydelig grænse mellem bryst- og hoveddel. Farven er
mørk gulbrun med tynd, sort randlinie. Rygfuren tydelig,
men kort. Afstanden mellem bageste midterøjne lidt mindre
end deres diameter og mellem midter- og sideøjne næppe
halvt så stor. Forreste sideøjnes længste tværmål mindst 3x
længere end midterøjnenes diameter. Afstanden mellem for-
reste midterøjne som deres radius og mellem midter- og side-
øjne knap så stor.

Clypeus næppe så høj som forreste sideøjnes længdemål.
Mandiblerne spinkle, frontalt kun svagt konvekse og beklædt
med lange, udstående hår. Der er 3 små tænder, den midterste
størst, på forreste og 2 på bageste klofurerand. Maxillerne
med lyse tyggerande. Labium næsten 2x bredere end lang,
halvmåneformet, mørkebrun med lys, apical rand. Sternum
lysebrunt, mørkere ud mod randen. Den caudale spids ret
lang, apicalt afrundet. Bortset fra spidsen er sternum lige så
bredt som langt. Benene er ensfarvede, lidt lysere end carapace.

214

1. og 2. tibia har hver 5 par lange: torne; 1. og 2. metatarse
har hver 3 par lange torne.

Bagkroppens ryg og sider er mørkegrå med lysegrå teg-
ning, der fortil består af 3 par afrundede, udviskede pletter
og bagtil af 5—6 noget tydeligere vinkelbånd. Bugen er ens-
farvet lysegrå.

Epigynet (fig. 179) er bredere end langt, dækket af lange,
tætsiddende, lyse hår. Forrest er der 2 tværstillede, ovale

Fig. 179. Apostenus fuscus Fig. 180. Apostenus fuscus
2: Epigynet. g: Højre palpes yderside.

gruber, omgivet af mørke, stærkt sclerotiserede rande og ad-
skilt af et bredt septum, der bag gruberne udvider sig til en
bred, stærkt sclerotiseret, omvendt hjerteformet flade. Bag
denne, på hver side af indskæringen, skimtes den bageste
afrundede del af de 2 sædgemmer gennem huden.

Sd: Kroppen ;c. 2,9: mm /lang; carapate 1,1:mm bred” Den
afviger fra 2 ved, at bagkroppens dorsale tegning er tyde-
ligere, og afstanden mellem øjnene, især i bageste række, er
større.

Palpens patella og tibia har næsten samme længde (fig.
180). Tibialapophysen, der er så lang som tibia er bred, er
tilspidset og krummet udad og opad. Basalt på cymbiums
yderside findes en hårløs rende, knap halv så lang som
cymbium. Bulben er noget opsvulmet, og fra dens apicale
del udgår den udådkrummede embolus.

Det er hurtige dyr, der lever under mos, lyng og vissent
løv i skove, men også kan træffes under sten. Voksne dyr

215

kan findes hele sommeren. Her i landet er den kun fundet
på Bornholm (Almindingen), Sjælland (Tokkekøb Hegn) og
i Jylland (Himmelbjergskovene).

SU Phrurolithus GL. Koch 1839:

Carapace oval og rygturen kort. De svage, radiære
muskelstriber bliver bredere ud mod randen. Bageste
øjerække…er: ret>og: kun: lidt. længere end forreste,
der er procurv. Bageste rækkes øjne har næsten
samme størrelse, og afstandene mellem dem er også
næsten ens. I forreste række er midterøjnene tydeligt
mindre end sideøjnene, der er størst af alle øjnene,
og afstanden meilem midterøjnene tydeligt større end
afstandene mellem midter- og sideøjne.

Mandiblerne er vertikale, ret spinkle og hver, nær
basis og den indre rand, forsynet med en fremad- og
lidt indadrettet torn. Maxillerne korte, rette og kon-
vergerende ind foran den korte underlæbe. Sternum
er hjerteformet, og da afstanden mellem 4. hoftepar
er forholdsvis stor, får sternums spids en ret bred
basis, og spidsen når længere bagud end hos familiens
andre slægter.

4. benpar er længst. 1. og 2. tibia hver forsynet
med 4—3 par ventrale torne og 1. og 2. metatarse
med .2—3… par, 'Tarserne er; siges. det;.gerne,… uden
scopula; men hårene på tarsernes ventrale side er
lidt kraftigere end de øvrige og arrangeret mere regel-
mæssigt. Disse hår må sikkert betragtes som en rudi-
mentær scopula. Kloduske af spatelformede hår fin-
des på alle tarser. Bagkroppen er oval (fig. 181). Hos
åg er palpernes femur ventralt stærkt konveks (fig.
183), og tibialapophysen er stor og af karakteristisk
form.

Fra Danmark kendes kun een art.

216

Pifestivus (COL. Koch'1835):

(P. festivus Tullgren 1946 p. 57, fig. 115—117; Locket &
Millidge 1951 p. 161, fig. 81.)

2: Kroppen c. 2,8 mm lang, carapace c. 1,0 mm bred.
Carapace lidt længere end bred. Grænsen mellem hoved- og
brystdel næsten udslettet. Farven er mørk gulbrun med mørk
randlinie. De radiære muskelstriber angivet af svage, sod-
farvede linier. Alle øjnene omgivet af sorte ringe, der alle

05mm.
Fig. 181: Phrurolithus festivus 9: Fig. 182. Phrurolithus festivus
Bagkroppens dorsale tegning. 2: Epigynet.

smelter sammen undtagen de bageste midterøjnes. I bageste
række er afstanden mellem øjnene lige stor og lig midterøjne-
nes diameter. I forreste række er afstanden mellem midter-
øjnene 2x deres diameter og afstanden mellem midter- og
sideøjne som midterøjnenes radius.

Clypeus er mørkebrun og lidt højere end forreste sideøjnes
længste tværmål. Mandiblerne er gulbrune med mørke, lod-
rette linier og er frontalt svagt konvekse. Der er 3 små tæn-
der på forreste klofurerand og 1 stor på bageste. Maxillerne er
gulbrune med bred, hvid tyggerand. Labium er mørkere end
maxillerne, lidt bredere end lang, bredest lidt bag midten og
afrundet apicalt. Sternum lidt længere end bred, farven bleg-
brun, mørkere ud mod randen. Fra mellemrummene mellem
hofterne udgår lyse stråler rettet mod midten.

Bagkroppen er sortebrun med lys marmorering, beklædt
med skælformede, metalglinsende hår. Der er 2 hvide ringe

217

om bagkroppen (fig. 181), den forreste afbrudt i midten. Den
ses kun som 2 pletter forrest på dorsalsiden og forløber skråt
ned over siderne og tværs over bugen lige bag epigynet. Den
anden danner et dorsalt vinkelbånd med 1 knæ på hver side,
forløber derefter skråt ned over siderne og tværs over bugen
foran spindevorterne. Bag de hvide ringe findes dorsalt nogle
svage vinkelbånd, samt som regel en hvid plet nær spinde-

Fig. 183. Phrurolithus festivus gg: Højre palpes yderside.

vorterne. På bugen er der 2 par længdelinier dannet af lyse
prikker. Spindevorterne og »halen« er hvide.

1. og 2. tibia har 4 (el. 5) par ventrale torne og 1. og 2. meta-
tarse: 3 (€1.: 4); Bénene er: gulbrune; men 1; og 2: femur sod-
brune. Epigynet (fig. 182) er stort. Det bageste, stærkt sclero-
tiserede parti er sort og skyder sig tungeformet ud forbi epi-
gastralfuren. Parringsgruben, der er vanskelig at se, findes
bagest på det tungeformede parti. Gennem den forreste,
tyndhudede del skimtes gerne de store, ovale sædgemmer.

å: Kroppen c. 2,7 mm lang, carapace c. 1,0 mm bred. Far-
vet som 2; men de hvide bånd på bagkroppen er utydeligere.
Benenes tornbevæbning, kloduske og scopula som hos 2.
Palpernes tibialapophyse er bred og længere end selve tibia.
Den udgår lidt ventralt fra ydersiden og bøjer først stærkt
udad og derpå indad i en bue mod bulben, som den berører
med sin lige afskårne spids (fig. 183).

Arten træffes under mos, vissent løv og stene i skove og

på heder. Her i landet er den kun kendt fra øerne øst for Store-
bælt. På Bornholm kendes den fra Hammeren og Gudhjem,

218

på Sjælland fra mange lokaliteter (Tibirke Bakker, Asserbo,
Fuglevad v. Lyngby, Springforbi, Hareskoven, Kobæk Strand,
Tystofte) og fra Ulfshale på Møen.

Voksne IJ og 29 er fundet fra maj til august.

11. Familie Anyphænidae.

Anyphænidae bliver af nogle araneologer regnet
for en underfamilie af Clubionidae. De adskiller sig
fra disse ved, at spiraclerne er beliggende i en tvær-
fure næsten midtvejs mellem epigastralfuren og
spindevorterne. Desuden består deres kloduske af tæt-
siddende, tykke, kølledannede hæftehår.

Anyphæna Sundevall 1833.

Carapace har en lang rygfure. Bageste øjerække er
svagt procurv el. ret og øjnene samt deres mellem-
rum næsten lige store. Forreste øjerække svagt re-
curv tel; rret, og” midterøjnene… tydelist. mindre. send
sideøjnene. Mandiblerne er ret kraftige og forsynet
med 3 tænder på forreste klofurerand og indtil 6 på
bageste. Labium er meget længere end bred og når
ud forbi maxillernes midtpunkt. Der er en tæt sco-
pula på alle tarser og på den apicale halvdel af 1. og
2. metatarse. Hofteringene har et ventralt indhak.

Kun t-danskiart

Å.accentuata (Walckenaer 1802).

(Anyphæna. accentuata Nielsen 1928. p. 227, fig. 139, 140;
Tullgren 1946 p. 41, fig. 81—83; Locket & Millidge 1951 p. 163,
fig. 82--83.)

2: Kroppen c. 6,8.mm lang, carapace 2,2 mm bred. Bryst-
delens rande er konvekse, hoveddelens næsten rette, svagt
konvergerende, så fronten bliver ret bred. Furen mellem

219

hoved- og brystdel flad og ret bred. Carapace er gulbrun
med tynd, mørk randlinie. Inden for denne 2 brede lateral-
bånd, hvoraf det yderste er lyst, det indre brunt og stortak-
ket på yderranden. Hele carapace marmoreret af sodbrune,
uregelmæssigt forgrenede årer. Rygfuren lang med en lille,
rund fordybning lidt bag midten. Alle øjnene har sorte ringe.
Fra bageste midterøjne strækker sig en bred, mørk, noget
flosset stribe bagud. Bageste øjerække tydeligt længere end
forreste. Afstanden mellem forreste midterøjne er kortere end

2mm.
Fig. 184. Anyphæna accentuata Fig. 185. Anyphæna ac-
2: Bagkroppens dorsale tegning. centuata ?: Epigynet.

deres diameter. Forreste sideøjne af samme størrelse som de
hageste øjne og afstanden mellem dem og midterøjnene
mindre end midterøjnenes radius. Alle sideøjne er svagt ovale.

Clypeus af samme højde som forreste sideøjnes længste
tværmål. Mandiblerne gulbrune med mørkebrune, brede
længdestriber, apicalt helt sortebrunc. Frontalt er de kon-
vekse. På forreste klofurerand 3 tænder, hvoraf den basale
er mindst… Bageste klofurerand har 6 .meget små. tænder.
Maxillerne er rette og brune; men fra basis strækker sig en
tungeformet, lys plet ud til lidt over midten. Tyggerandene
er hvide. Labium er 1!/,x længere end bred og mørkebrun
med hvid, afrundet spids.

Sternum. er. .skjoldformet. med. ret bred, afrundet. spids,
mørkebrun, lidt lysere end labium, med en svag, lys midter-
linie forfra til midten. Overfladen er bølget, idet der fra mel-

220

lemrummene mellem hofterne udgår svage fordybninger, der
strækker sig stråleformet ind mod midten. Palpernes tarser
er mørkebrune med lyse spidser. 1. og 4. benpar af næsten
samme længde. Lårene er gulbrune med en bred, brun ring,
lidt apicalt for midten. De øvrige led er brune med mørkere
ringe og pletter. Alle lår har 3 dorsale torne, og alle tibiæ
er rigeligt forsynet med ventrale og laterale torne.
Bagkroppen er lyst gråbrun el. gulbrun med brune, mørke-
brune el. gråbrune tegninger. Den dorsale, mediane figur

Fig. 186. Anyphæna accentuata g: Højre palpes yderside.

(fig. 184) gør arten let kendelig. Sidernes langagtige pletter
giver disse et stribet udseende. Epigynet (fig. 185) er længere
end bredt og omgives af et mørkt felt med sorte hår. Det
varierer i udstrækning og kan nå ud over lungedækkerne og
et stykke bag epigastralfuren. Epigynets sidelister danner
bagtil en smal, lav rende, og det er næsten skjult af tætsid-
dende, lange, lyse hår. På langs af bugen fra epigynet til
spindevorterne er der et mørkt bælte af varierende bredde,
afbrudt af den lyse spirakelfold. Caudalt fra bæltets sider findes
bueformede, recurve, mørke striber.

gå: Kroppen c. 6 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. Farvet
og tegnet som 2; men tegningerne er mørkere og mere ud-
bredte. Carapace har en tydeligere og bredere sort randlinie
end hos 2. De 4 karakteristiske dorsal-abdominale pletter
kan hos mørkere individer flyde helt sammen.

221

Palpens femur er længere end patella + tibia. Tibialapo-
physen har, set fra siden, en karakteristisk krummet form
(fig. 186). Lige så karakteristisk er tibias 3 bundter af korte,
sorte børster, hvoraf det ene er basal-dorsalt, det andet dor-
salt lidt foran midten og det tredje apical-lateralt lige
bag apophysen. Desuden er der et stort bundt af meget lange,
sorte børster ventralt på femurs basale del, og på den apicale
del mange ventral-laterale spredtsiddende, tiltrykte, korte,
tykke, sorte børster. Mediant på bulbens yderside ses en klo-
lignende processus.

Arten må betragtes som almindelig i hele landet, og den
findes især i skove. Ved hjælp af den veludviklede scopula
klatrer den med lethed på glatte stammer, grene og blade
og er ofte banket ned fra bøge-, ege- og nåletræer. Voksne
åd er fundet i maj og juni; men voksne 22 kan findes til ind
i august.

Litteratur.

Brændegård, Jens, 1922: Nye og sjældne danske Edderkopper.
Ent. Medd. XIV, København.
— 1925: Nogle for den danske Fauna nye el. sjældne Edder-
kopper. Ibid. XVI, København.
— 1928: Fortegnelse over Danmarks Edderkopper i E. Niel-
sen: De danske Edderkoppers Biologi p. 679—706.
— 1958: Araneida. The Zoology of Iceland, vol. III part 54,
København & Reykjavik.
— 1962: Atypus affinis. Den danske Fugleedderkop, Natu-
rens Verden, København.
Bøggild, Ole, 1961: Spiders from the Dunes at Tranum, N. W.
Jylland. Ent. Medd. XXXI, København.
— 1962: Spiders from Bommerlund Plantation, a Spruce
Forest in South Jylland. Ibid.
Chyzer, C. & Kulczynski, L., 1891, 94, 97: Araneae Hungariae,
Budapestini.
Deichmann, Elisabeth, 1920: Oversigt over de danske Theridier
samt Slægten Dictyna. Ent. Medd. XIII, København.
Locke, G. H. & Millidge, A. F,, 1951; Britisk Spiders vol. I.
The Ray Society, London.
— 1953: Britisk Spiders vol. II. Ibid.
Nielsen, E.,1928: De danske Edderkoppers Biologi, København.
— 1932: The Biology of Spiders, Copenhagen.
Nørgaard, Edwin, 1936: Iagttagelser af Biologien hos Eresus
niger. Flora og Fauna.
— 1941: On the Biology of Eresus niger. Ent. Medd. XXII,
København.

222

Reimoser, Eduart, 1937: Gnaphosidae, Anyphaenidae, Clubio-
nidae. Die Tierwelt Deutschlands, Jena.

Simon, Eugéne, 1914—1937: Les Arachnides de France VI, Paris.

Sørensen, William, 1904: Danmarks, Færøernes og Islands
Edderkopper. -Ent. Medd. 2, række 1. bd, København:

Tullgren, Albert, 1946: Svensk Spindelfauna (Clubionidae,
Zoridae, Gnaphosidae). Ent. Foren. ,Stockholm.

Wiehle, Hermann, 1953: Orthognatha, Cribellatae, Haplogy-
nae, Entelegynae. Die Tierwelt Deutschlands, Jena.

Spindlernes specielle terminologi.

Calamistrum = karteapparat (se p. 33, fig. 19).

Carapace = forkroppens rygskjold (se p. 11, fig. 1).
Cephålothorax'= Horkrop (se p/ 10, fig” 1).

Coldlus"(se pp 20; Fa TAN

Condyl = ledknude (se p. 13).

Coxa = hotte fe pp. 15/6) 6).

Gribellum. =-spindeplåde. (sep: 33/8: 318).

Cymbium = bulbedække = palpens tarse (se p. 13, fig. 5).
Embolus = hannens parringsorgan (se p. 14, fig. 5).
Entelegyne spindlere (se p. 81).

Epigastralfure (se p. 18, fig. 2).

Epigyn ='hunnens-kønsfelt: (se p 18, fig; 2).

Femur-= lår (se p. 15,486):

Haplogyne spindlere (se p. 63).

Klodusk (se p. 16).

Konduktor = støttelamel for embolus (se p. 14).

Lorum (se p. 18).

kyriformejorgåner (sep: 117; 684109.

Maxiller = kæber = palpernés grundledsel'hofter (sep? 13. 2)
Metatarse = mellemfod (se p. 15, fig. 6).

Onychium =-prætarse (sep! 157587):

Palpe(se p:13);

Patella,=-knæ (ss p- 15, 0

Petiolus = stilken mellem for- og bagkrop (se p. 17, fig. 2).
Procurv (se p. 12),

Recury (802122):

Ryghure 1 Fr,

Scopula (se p. 15—16, fig. 8).

Scuta= dorsalt el. ventralt skjold på bagkroppen (se p.65, fig.57).
Sternum = forkroppens bugskjold (se p. 11, fig. 2).
Sædvæv (se p. 22).

Tarse = fod (Sep kor fie 6)!

Tibia = skinneben (se 'p. 15; fig: 16):

Trichobothrier,= sansehår (se p. 1714039; 404
Trochanter = hoffering (sep 15, Big b)

ØjeTeltet (sep. TI: DE BI

AOPOCCA MERETE
Proxima...
brunnea 22;
Haglundii .
gracilipes 2

Amaurobius ...
fenestralis ...
ferox
3 5 au] h Kasernen

Anyphænidae

Anyphæna.....
accentuata ..

Apostenus si,
fuseus

ÅAraneo-
morphae...

AÅArgenna
Påtua SS ARE
subnigra 37%

Atypidae 22

Atypus
affimis 284554
Plceus TS

Bona dives.....

Chiracanthium
abbreviatum ..
Care.
erraticum .
fasciatum2..
lapidicolens ..
KURT LÆ
Pen VE. 20
vireseens ....

Ciniflo

brevipes.....
coerulescens .
Compta 4355
corticalis 2.

Side

218
218
218
213
213

29

55

56
58
26
26
27
27
145
186
193
189

189

193
191
191
195
fon
41
41
43
42
148
180
161
178

223

Navnefortegnelse.
(Synonymer er trykt med kursiv).
Side
lversa.s 185
errålled ss 157
frutetorum .. 176
genevensis... 183
germanica ... 174
UP ISEN SENSE S 159
holosericea
ki By 0 0 BEER 163
holosericea
Sør sr NER 165
lutescens .... 172
neglecta..... 169
pælleris" ARS 185
pallidula ...… 163
phragmitis "77165
Peclusan sv 155
Sta e rd 1 Sae ge 170
stagnatilis 32459
subsultans.;. 157
terrestis..... 167
triviabhsrre 22% 182
Clubionidae . 147
Cribellåter sv" "33
Å Br te tg at RR sees 44
arundinacea . 47
latense ea 52
major SS Sa, 49
PUSLE 48
unematea: 115591
Dictyndae 5537
Drassodes 522 87
dalmatensis .. 99
lapidosus: 77.89
pubescens ... 90
sigmifer 3 94
STlvesiris.……. 96
IDF ASSUS SATS 89
Blackwali 405
cognatus's32: 98
trifuscaltus 2, 96
lapidicola:..— 89

11:53

moderatus ...

Side
pubescens... 90
quadripuncta-

Hs ARENA 107
Scubdlakes SL HOS
troglodytes ... 94
umbratilis... 100
ViloSUS 2327 90

Byder BT al 70
cambridget 2)" 74
orocatae same Fil
broccoli dl

Dysderidae.. 68

BDysder ma ENE 66
lorieata LS 66
foricatulal/ 66

Dysderinade ;: 69

Ecribellater . 63

Entelegyne

spindlere 81

Eresidae. 7 39

Eru VERS DD
BISer 17330. 36

Ghåphosa i. 134
ANGER Sa ere: 135
leporma .…….... 185
sub 2... 137
nigerima-….. 137

Gnaphosidae 86

Haplodrassus .. 92
dalmatensis.. 99
cognatus ,.:4% 198
moderatus... 101
SJEnMer 2.2 94
silvestris . 96
umbratilis 2:00

Haåarpactes 2:57 TØ
Bomber AE

FHlerpylkess is 102
blackwall .... 195
quadripunc-

Fats rss 107
scutulatus 1035

Hyptiotes
paradoxus...
LUNE NS nå RE REDER
Liocranum ....
domesticum ..
rupicolacuss:
[Liphistio-
morphae) ..
Mitaria: sg
albostriata ...
fulgens ni
pulicaria 555
subopaca..
Micariinae.…
Micariolepis ...
dives

morphae.

ODNOPDS 6 åt: foret
domesticus ..
PUlChEr dd

Phaeocedus....
braceatus….;

Pholerdae ss

Pholeus: 4 7 ure
phalangioides

224

Phrurolrthus 2.
festivus 8;
Physocyclus ...
Simon 2 VA 4
atra
electa
gallica
batitans ss 456
longipes .....
lutetiana .
I gd ? "ret fare MØRE ERR"
pedesiris.. 31422
PelPensis 4 så
praefica
PUSH. sense
subterranea ..
SeroLind sæl
bOMEP OA st sætte
Seotina retn
gracilipes....
Scotophaeus ...
blackwalli ...
puadripunc-
fakuSs spre
scutulatus ...
Seytodes sinde
Thoracicea 15

Side
215

Scytodidae ..…
Segestrid 275.50

bavarica 4.4,

senoculata...
Segestriinae.
Uloboridae ....
Lelotes.; . satses

apricorun see

CIViICOlA Sl

electis hs
longipes.....
lutetianus ...
pedestris 5
petrensis ....
praeficus ....
pusillus 2585
recondilurs 4%
rusticus

….…… …

måaculald 5
nemoralis ...
silvestris ....
spinimana ...

R
MÅ
net

NENS dk
5 Er ig CE, rd ,

—-

==
aen 1

Å
"Å
Å

A KA KT
eN NREN NR AOR EN NONNE NS Tr EN HERR MÅ RRS ENKER, SON NEDE 5 MON HENNE NEN BRNO NEN NREN NERE KEN ENE Tn KNEE RENEE RENENEN ENES NENS NE NEDRE MENN VOR RENT SENSORER RED
N NV
ev SAN
NOA
ANNES NÅ ANN on
JK RÅ NG SRMNORDN AN i
NS ? ONVNN SENER
SDN
ANNAS,
& + w

ARM ON
N NMN RÅ
NANNA
SAMAR SSSANSÅN
MAN SNS ON MAMMA « N NV &
NÅ GREV AVA 7 MAN SVOR

AAN N SAMMÅÅ ANSMANN AN NA
KANO SAN

KR MM Å

NON Ad
WWW

MÅ
N NW LÅ N NE RW N N MMAN AN KKR
NONE Å NÅ MEN SKREG SMAD
ÅMMIKN MAÅSSSSSSSASSSRASMMMMIRSEEIÅRRRARRR
SAN NANLKNG N SÅS SA a Å N NÅR! SÅRE N SAW AAR NMN NM N NNENN R ' N
MMÅKSSSMASMASASÅSSASÅS MAMMA
NASA MRANNRRSNNARSSÅNSRANRRRSSNRRRROSSRSNSANNRRNRN MAN ARN SN ERR NEN

KNAN SNR
NYD SÅN

KNON NONASN

REN AS BRS ENAN SKRÅNER
s N NR WWW MÅ N NRYW
SAR NW N MÅSSSSAARSAARG MW
AÅSSAMASSAMNMSÅSSRASSSIAMARSAAN
SWAN MSN QW HWWO QWW

É
SSNNNNRRN
GR NSARN
SAN
Å

NNE RAN KA)
Å SAR SANS SAN SERYV
MASSNYSNANSSNRRNDSSAN
ARN SANS NER « RÆV
VW ACA NCER! KNÆEN
MGRNESMNSRN

MMS

SSR

SKRN AL

MAR

N

N

<A SÅ NENNRKN ANSÅ
SÅ NS MAN SMART MAR AM Å N
. ISSSSÅÅN , Y QW ) NW

SÅ

SÅ ”« X i
ORNE AN
- ae Na d
hk A Ng N
MASS

MÅ ÅNN
SÅ NDRÅN SANS N AN S
SANNE

CARSA

SAN SN X
SS = WE NNER

& Å
SAW
SÅ ANS MS NR

ANOSON

SR

DÅ)

NÅ